Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVII Deel (1814–1817)

by ukendt

Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne, tilligemed et nøiagtigt Udtog af de endnu gieldende, for saavidt samme i Almindelighed angaae Undersaatterne i Danmark, forsynet med et alphabetisk Register ved Etatsraad Jacob Henric Schou, Kæmmereer ved Øresunds Toldkammer. XVII Deel. Som indeholder K. Frederik VI Frr. fra 1814 til 1817. Kiøbenhavn, 1818. Trpkt, paa Forfatterens Bekostning, hos N. Georg F. Christensen. Side:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVII Deel (1814–1817).pdf/6 Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger 09 Aabne Brevc, samt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne, tilligemed et notagtigt U d to g af de endnu gieldende, for saavidt samme i Almins delighed angaae Undersaatterne i Danmark. Forsynet med et Alphabetisk Register ved Assessor Jacob Henric Schon, Kæmmereer ved Øresunds Toldkammer, XVII Deels Iste Stykke. Som indeholder K. Frederik VI Frr. for 1814. Kiøbenhavn, 1815. Trykt, paa Forfatterene Bekostning, hos Hofbogtrykker Christensen. Side:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVII Deel (1814–1817).pdf/8 FRAONSS Frederik VI Forordninger for 1814. 1813. (†) Instruction for Stadsphysicus i Khavn. 23 Mart. Cancel. Khavn (1814). 8vo. 1.) Stadsphysicus stal paafee alt, hvad der hører til at bevare og befordre havns Indvaaneres Sund hed. Saasnart han facer Kundskab eller Formodning om Noget for Sundheden skadeligt, enten i private eller offentlige Huse og Stiftelser, skal han, naar det er af den Beskaffenhed, at det kan blive en Gienstand for Medicis nalpolitiet, hos vedkommende Øvrighed, Direction eller Forefatte forlange forneden Undersøgelse anstillet; og, ef ter Overlæg med den executive Magt, bringe de fornødne Foranstaltninger i Forslag. 2.) De forslag, han maatte finde sig anlediget til at affatte, være sig enten Sundheds: Politiets Forbedring eller nogen anden Deel af hans Embede vedkommende, har han at indsende til Sundheds Collegium i Khavn. Til samme Collegium har han ogsaa at henvende sig, naat han in quæftionibus artis maatte have nogen Tvivl; men dersom han i udførelsen af sit Embede skulde behøve Assistance, da har han derom at henvende sig til den executive Magt, 20 2 3.) Naar hid, Instr. for Stadsphysicus. 3:5 §. 23 Mart. hidsige epidemiske Sygdomme vise sig i Staden eller paa dens Grund, stal han, efter Overlæg med Stadens Politiemefler og øvrige Vedkommende, foreslaae og udfore de Foranstaltninger, som til flige Engdommes Stands ning og udryddelse eragtes fornødne. Bliver en saadan bekiendt Epidemie paa en usædvanlig Maade overhaandta gende og haardnakket, eller og en ualmindelig og pestagtig Epidemie udbryder, har han uopholdeligen at giøre Indberetning til Sundheds: Collegium, saavel om Sygdommens Beskaffenhed og de formedede Aarsager til samme, som om de Midler, der allerede ere anvendte, eller kunne anvendes, til at standse og udrydde den. Naar Epidemie indtræffer, bør han desuden i de offentlige Tidender betis meligen giere Almuen opmærksom paa de bedste Forebyg gelsesmidler, samt paa dietetiske Feil. 4.) Skulde det forebringes Stadsphysicus, at Roppesygdom har yttret sig i hans Embedskreds, da er det hans Pligt, uden mindste Ophold, at forstaffe sig Kundskab, om saadan Engdom virkeligen er Smankopper. Finder han da, at dette er Tilfældet, har han strap at henvende sig til Poli tiemesteren, for at Frr. 17 Apr. 1782 og 3 Apr. 1810 samt Pl. 19 Apr. 1805 fan blive satte i Erecution. I øvrigt bør Stadsphysicus med al Flid søge at fremme Vaccinationen i sin Embedskreds. 5.) For at han kan vide, hvo der til Pratin er authoriseret, bør han forskaffe sig den, efter Sundheds. Collegii Foranstaltning, trykte Lifte over authoriserede Læger i Danmark; lis gefom ham og fra bemeldte Collegium, Tid efter anden, vil blive meddeelt Navnene paa dem, som herefter til Prarin vorde authoriserede. Det er hans Pligt at vaage over, at vakfalvere, de saa kaldte kloge Folk og overbovedet enhver, der ikke har faaet Tilladelse til at udøve en eller anden Deel af Lægevidenskaben, ikke befatter sig med Eurer, eller forordner Lægemidler for indvortes eller uds vortes 23. Mart. Instr. f. Stadsphysicus. 5-8 §. vortes Sygdomme. For endmere at kunne have Leiliga 23 hed til at opdage flige Qvaksalvere, skal han være berettis get til af Apothekerne at forlange sig tilstillet de Res cepter, som Uberettigede maatte have skrevet, og som Apothekerne i det Diemeed bør holde tilbage. Maar han i øvrigt forlanger Action anlagt mod nogen for Qvaksats verie, er han befriet for personligt Mode i Retten, imod at han skriftligen erklærer, at han ingen videre Oplysning kan meddele, end den, hans Klage indeholder. Af den i saadan Sag passerede Dom bor Retten, paa hans Forlan gende, meddele ham en Udskrift paa ustemplet Papir og uden Betaling.

6.) Han bor sørge for, at Rednings, Anstalterne for tilsyneladende Livløse ere i god og brugbar Stand. Hvor han selv kan være tilstede ved saadan ulykkelig Hændelse, bør han stræbe, saavidt mueligt, at tilveiebringe den hastigste og virksomste Spielp. Til Videnskabens Fremme er det ham tilladt, naar al Hielp har været frugtesløs, at obducere de i Lüghuset ved Langebroe henlagte Lig.

7.) Det paaligger ham, efter Pl. 21 Maj 1811, at fyne og udstæde Attest on Liig af den jødiske Religions Bekiendere, i de Tilfælde eg imod den Betaling, som bemeldte Placat fastsætter. Skulde nogen anden privat Mand forlange noget Liig sys net, for at forvisse sig om, at Mennesket er dødt, er han forpligtet at foretage saadant Syn, i det mindste for sams me Betaling som i nysnævnte Placat er bestemt.

8.) Stadsphysicus bør besørge og selv være tilstede ved alle legale Obductions-Forretninger, som requireres i det ham anbetroede Physicat, naar ikke hans betimelige Mode, formedelst usædvanlige Omstændigheder, bliver umues ligt. Til at foretage Obductionen, requirerer han een eller, hvis mueligt er, tvende eraminerede Chirurger, dog ikke den, der har haft den, der skal obduceres, under Euur i hans dødelige Sygdom. Obductionen lader Stads- 24 3 phyInstr. f. Stadsphysicus. 8 §. 23 Mart. phyficus Chirurgen foretage, i Overværelse af Rettenss Middel, Gierningsmanden, naar denne, i Tilfælde af Bold eller Drab, er tilstede, samt den Læge, der har bes tient Obducenden, i dennes sidste Sygdom. Stadsphy. ficus bør derved nøie have Tilsyn med, at alle Legemets Dele efter Omstændighederne blive undersøgte, og at der ikke, ved uagtsom Section, skeer saadanne Læsioner, som funde giøre vifum repertum tvivlsomt. Naar Gift formodes at være Aarsag til Døden, ber Stadsphysicus ei alene nøie eraminere læfionem ventriculi et inteftinorum, men ogfaa contenta ventriculi og alle øvrige Dele, hvori Giften mueligen kunde være anbragt, og ved bekiendte videnskabelige Forsøg forvisse sig om Giftens Tilværelse og Beskaffenhed. I sidstnævnte Diemeed maae han, hvis han finder det fornødent, tilkalde en bekiendt Chemicus. Kan den chemiske Undersøgelse ikke iværksættes paa selve Stedet, enten under eller strap efter Obs ductionen, bør de forefundne mistænkelige Substantser opbevares i et reent Kar, som vel tilpreppes eller tilbindes med Blære, og forfeigles af Stadsphysicus og øvrige Vedkommende. Naar den videre chemiske Undersøgelse iværksættes, hvilket bør skee saafnart mueligt, tilsiges alle Vedkommende, i hvis Overværelse Karret atter aabnes. Hvad der af det giftige Contentum, efter anstillet Prøve, er tilovers, skal strap optages i et passende Kar, og med Stadsphysici og Obducentens Seigl forsynes, for derefter at fremstilles i Retten. Det bør strax af Obducenterne nedskrives, hvorledes alt ved Obductionen forefindes, og intet deri senere forandres, udslettes eller raderes. Veds kommende, som ere tilstede, bør med deres Underskrift attestere Rigtigheden. Skulde nogen af de tiltagne Chie rurger ikke være enig med Stadsphyficus, afgiver han fin særskilte Obductions. Beretning. Den passerede Obductions Beskrivelse bør neiagtigen følges i vifum reper Instr. f. Stadsphysicus. 8-12 §. pertum, og af samme atter uddrages Conclufionen, hvor: 23 Mart, efter den, forsynet med de tilstedeværende Lægekyndiges Paategning, strap bør indsendes til vedkommende Sted. Skulde Stadsphysicus i noget betydeligt Tilfælde, især hvor der kan blive Spørgsmaal om Anvendelse af Livsftraf, finde Sagen tvivlsom, bør han indsende sin Beret ning til Sundheds. Collegium, hvilket atter fremsender den til Retten, ledsaget med sin Betænkning. I øvrigt skal Stadsphysicus bruge al muelig Forsigtighed ved at fyne og aabne cadavera; ligesom han og med yderste Vaersomhed, dog i et tydeligt og forstaaeligt Sprog, bør affatte sin derom udstædende Attest, den han ikke bør støtte paa andet, end rene og klare Data. 9.) Da det er af Vigtighed, at den veneriske Sygdom standses, bor ban være betænkt paa, eg for Vedkommende foreslaae de i saa Henseende nødvendige Foranstaltninger; ligesom han og, i Foreening med Politiemesteren, ber, saavidt 10.) Han mueligt, fremme sammes Iværksættelse. bor, saavidt mueligt, søge at hindre alt, hvorved Luften kan bedærves; og paasee, at Vandet holdes reent og fundt. Han skal have et vaaget Die med Kornvarer, der angives som havarerede eller paa anden Maade bedære vede. Overhovedet benhøre alle Slags Spise, og Drik: Fevarer, som falholdes, under hans Opsyn; han bor, saavidt mueligt, sørge for deres sunde Beskaffenhed, og aftale det fornødne desangaaende med Politiemesteren. 11.) For at han kan fane betimelig og neiagtig Kundskab om alle de herskende Sygdomme og om Mortaliteten un der Stadens Jurisdiction, bør han af Vedkommende ugentligen lade sig tilstille de anordnede schematiske 23es retninger og Lister over Sødte og døde, samt over, de Sygdomme, der have foraarsaget Døden.. 12.) Stadsphysicus ber, i Overværelse af de Tilforordnede i Sundheds. Collegium, hvert Efteraar foretage en Visita- 20 4 tion Justr. f. Stadsphysicus. 12-13 §. 23 Mart. tion i alle Apotheker paa Stadens Grund, hvorved bør eftersees: om der haves et tilstrækkeligt Forraad af Medicamenterom disse ere af tilbørlig Godhed: om det forordnede Medicinal Maal og Vægt er tilstede: samt: om ethvert Glas, enhver Krukke og Stuffe m. v., overeenstemmende med Cancelliets Circul. I Mart. 1806, er forsynet med dobbelte Navne, nemlig, baade de gamle forhen brugte og de nye, som Pharmacopoea danica indeholder, samt om ethvert Apothek er forsynet med for nodent Laboratorium; saa bør han derhos og, i Foreening med fornævnte Tilfororduede i Sundhedss Collegiet, eftersee den ved Fr. 1 Apr. 1796 befalede Bog over udleverede Gifter; og ber samtlige ved deres Underskrift i Bogen attestere, at den er revideret. Det staaer i øvrigt Stadsphysicus frit for, endog uden for den bestemte Tib og uden derom i Forveien at giøre Anmeldelse til Apothe kerne, at foranledige et Apothek revideret; dog bør faadant stedse see i Foreening med Sundheds Collegiets Decanus, samt en eller tvende af dets øvrige Tilforordnede. Skulde Sundheds: Collegium finde fornødent, udenfor den bea stemte Tid, at foranstatte et eller andet Apothek visiteret, bør Stadsphysicus rette sin Leilighed efter at være tilstede derved. I øvrigt bør Stadsphysicus vaage over, at Me dicamenter udsælges fra Apothekerne til den anordnede Priis. Indløber nogen Klage over den Priis, Apothe= Feren fordrer, bør han undersøge samme, og, hvis han stionner, at den er grunder, advare Apothekeren om at holde sig Taxten efterrettelig; men skulde denne Advarsel ikke frugte eller Klageren ikke dermed være tilfreds, bør han sende Klagen til Politiemesteren til Behandling efter Anordningerne. Det samme gielder og i Henseende til andre Uordener, som Stadsphysicus forefinder i et Apothek.

13.) Stadsphysicus bor, i Følge Cancel liets foranstaltning af 9 febr. 1811, epaminere de Lærs Instr. f. Stadsphysicus. 13-16 §. Den Lærlinge i Apothekerne under hans Physicat, som af 23 Mart. Apothekerne ansees duelige til at vorde Svende, forinden de erholde Lærebrev; faa ber han og lade sig underrette om, hvormange eraminerede og ueraminerede Svende og Lærlinge, enhver Apotheker holder, og hvad Forandring derved foregaaer; samt anmærke sandant i hans aarlige Indberetning til Sundheds- Collegium. 14.) Han bor paasee, at de Medicamenter, som sælges af privile gerede Materialister, Droguister og Laborantere, have den behørige Beskaffenhed og Tilberedning. Chinabark, som Kiøbmænd en gros maatte falholde i Pulver Form, saavelsom de i Handel en gros mueligt forekommende havarerede eller paa anden Maade besta digede medicamina, bør hau ligeledes undersøge, og skriftligen meddele sin Erklæring om det Synedes Beskaffenhed. 15) Al Handel med Medicamenter, arcana, Brokbaand eller andre Bandager, som fores tages af uberettigede Personer, bor han foranstalte paa talt. 16.) Over de ved Cancelliets Circul. 24 Dec. 1802 og 9 Dec. 1806 befalede Beretninger om dødfødte Børn, ber Stadsphysicus aarligen tilstille Bis skeppen over Siellands Stift en General: Anmeldelse, afs fattet i schematise Form, saaledes som foreskrevet, og iagttages tillige, hvad der af det sidstnævnte Circulair-Skrivels fes Indhold i øvrigt vedkommer ham. J Analogie med Cancelliets Circul. 20 Dec. 1803 bør han fremdeles forfatte og til Sundheds Collegiet indsende den i dette Eirs culaire befalede Indberetning, til hvilken Ende han er berettiget til hos Vedkommende at søge de mueligst nøiags tige og fuldstændige Efterretninger. Det paaligger ham og, at meddele vedkommende Ret, paa dens Forlangende, de i Anmeldelserne om Dødfødte grundede Spørgsmaale, naar der i den Anledning optages Undersøgelses-forho rer; samt desuden personligen at mode ved disse Forhø 21 5 rer, IO Instr. f. Stadsphysicus. 16-21 §. 23 Mart. rer, naar hans Nærværelse derved eragtes fornøden, uden at ham derfor tilkommer nogen Gotgiørelse. 17.) I Directionen for Khavno Fattigvæsen er han paa Embedsvegne Medlem; og skal han deri varetage de For retninger, hvilke efter den approberede Plan panligge ham. 18.) I Giordemoder:Committeen tager han Plads, for, i Foreening med dens øvrige Lemmer, at eraminere Giordemødre, og sørge for, at Staden forsynes med et tilstrækkeligt Antal af samme. Desuden bør han paasee, at ingen Uberettiget udøver Fødselshielpen. 19.) I avarantaine Commissionen har han ligeledes Sæs de, for at kunne have desto bedre Leilighed til at afværge smitsomme Syger. I denne Egenskab paaligger det ham især at foretage den fornødne Undersøgelse paa Skibe, og overhovedet at rette sig efter Anordningerne om Qvaran tainevæsenet. 20.) De Forretninger, hvortil han af Øvrigheden eller Retten reqvireres, bor han fores tage ex officio, og uden derfor at nyde nogen Betaling;. dog undtages herfra de Forretninger, hvilke paaligge ham, som Medlem af Svarantaine-Commissionen; thi for disse maae han oppebære den Betaling, som af Directionen for Qvarantaine Foranstaltningerne fastsættes. For Unders søgelse af havarerede Varer, 2ttesters Teddelelse, og overhovedet for alle legale forretninger, som ans gaae private Personer, er han berettiget til at fordre Bes taling i Analogie med hvad der er faßtfat i Sportelreglem. for Notarius publicus i havn (See Megl. 22 Mart. 1814. VII 2fb.). 21.) Stadsphysicus mane, endog i Embedsforretninger, ikke være fraværende fra Staden over 24 Timer, uden at drage Omsorg for, at der paa bans Boepel er nogen tilstede, som kan give fuldkommen Bes seed om, til hvem man under saadanne Omstændigheder kan henvende sig. Til Fraværelse fra Staden paa længere Tid bør han ansøge Tilladelse hos Cancellies. I saadant Instr. f. Stadsphysicus. 21 §. II. Tilfælde, som og naar Sygdom hindrer ham fra at vas 23 Mart. retage sit Embede, vil en af ham for Sundheds- Collegium foreslaaet, og fra Samme til Cancelliet indstillet medicins og chirurgisk Embedsmand blive conftitueret til at fun gere som Stadsphysicus. (†) Instruction for det Kgl. medicinsk 15 Jun. chirurgiske Sundheds.Collegium i havn. Cancel. Khavn (1814). 8vo. I.) A.) Om Collegiets Organisation. Sundheds Collegiet i Khavn skal bestaae af de Læger og andre Kgl. Embedsmænd, som det maatte behage Kons Og stal gen at udnævne til Medlemmer af Samme. det halve Antal af de Læger, som tilforordnes Collegiet, bestaae af Medici og det andet halve af Chirurgi; saa stal og 2de af Khavns Apothekere, som Kongen efter Collegiets Forslag vil tilforordne, som Assessores pharmaceutici, deeltage i alle, Pharmacien vedkommende, Fors handlinger, 2:17.) Angaae Sagernes Behands ling i Collegiet, samt Decani, de andre Medlemmers og Secretairens Pligter derved, m. v. 18.) Collegiet tilstaaes et eget Seigl, og har Porto. Srihed efter Sr. 17 Jun. 1771. B.) Om Collegiets Pligter og forhandlinger. 19.) Collegiet har at vaage over, at de nu for Tiden gieldende Love for Medicinalvæsenet i Danmark og Norge, eller de, som herefter maatte vorde udgivne, iagts tages og overholdes. Finder det Anledning til at giøre Forslag til nogen forandring i Samme, ber saadant Forslag tilstilles Cancelliet, for derigiennem at blive Kons gen foredraget. Skulle Tilfælde indtræffe, hvori over. ordentlige foranstaltninger strap maatte behøves, da har Sundheds: Collegiet at anmælde Saadant for vedkom mende Overøvrighed, paa det at, hvad der med Hensyn til Omstændighederne agtes fornodent, ufortøvet kan vor- te Inst. f. Sundheds-Colleg. 19-23 §. 15 Jun. be iværksat; hvorefter Sagen indberettes til Cancelliet. Men alle Sager, der angaae Veterinairvæsenet eller Qvægsyge, blive som hidtil udenfor Sundhedscollegiets Virkekreds. Danmark, saavel Medici som Chirurgi, civile og militaire af begge Etater, samt alle 2pothekere, Giordemødre og andre til Medicinalvæsenet henhørende Perso ner, staae under Sundhedscollegiet sammesteds, forsans vidt deres Embede, Forretninger og Pligter angaaer, og bør rette sig efter alt, hvad dem i saa Henseende af Colles giet bliver paalagt, ligesom og dette Collegium bør have Tilsyn med, at enhver især af bemeldte Personer opfylde de dem paalagte Pligter. 21.) Finde Physici og Stabslægerne i begge militaire Etater nogen gieblik: Felig foranstaltning nødvendig, da ere de bemyndigede til at træffe samme, og at foreskrive deres Undergivne de fornødne Forholdsregler; dog maae saadant see paa eget Un og Tilsvar, og ber ommeldte Overlæger snarest mueligt indberette derom til Collegiet. 22.) Finder Collegiet, at Nogen af det Personale, som i Følge 20 § staaer under dets Tilsyn, enten er forsømmelig eller viser anden urigtig Adfærd i sit Kald, eller ei iagtta ger de almindelige Medicinallove, bør det alvorlig ers indre Vedkommende derom. Skulde denne Erindring ei have den tilsigtede Virkning, og Omstændighederne ere paatrængende, da skal Collegiet være bemyndiget til, igiennem vedkommende Øvrigheder eller Forefatte, indtil vide re, at forbyde Saadanne udøvelsen af deres Kalds Forretninger, og bør det Forefaldne strax indberettes til Enne celliet. 23.) Det panligger Sundhedscollegiet at have Tilsyn med alle faste Sygehuse eller Hospita ler for Syge, for saavidt i disse Stiftelser Sundhedspleien og den offentlige Sikkerhed angaaer, som og med de interimistiske Anstalter til Sygepleie og med andre offent 20.) Alle practiserende Læger i Instr. f. Sundheds-Colleg. 23-24 §. offentlige Indretninger, hvor flere mennesker hol. 15 Jun. des samlede, saasom Tugthuse, Fængsler, Pleieanstalter og deslige, forsaavidt angaaer Omsorg fer de Versoners Helbreds Vedligeholdelse, der paa saadanne Steder indtages. I den Anledning bør det lade sig underrette af vedkommende Læger, naar nogen Forandring eller Forbes bring i bemeldte Henseende maatte ansees nødvendig. Ligeledes bør Sundhedscollegiet underrettes om, naar nogen offentlig Indretning af ovennævnte Slags fia nye af skal iværksættes, og dets Betænkning indhentes, forsaavidt Spørgsmaal kunde være om Indretningens Organisations med hensyn til Omsorgen for de Personers Helbred, som der skulde modtages. Saa bar og Vedkommende i Tilfælde, naar Fabrikker skulle anlægges, der ere af den Beskaffenhed, at de Materier, som i Samme forarbeides, ved skadelige Uddunstninger, e. s. v., kunde blive farlige for de i Nærheden boende Menneskers Helbred, og derfor udkræve Forsigtigheder ved Anlæggets Udførelse, henvende sig til Sundhedscollegiet for at erholde Sammes Betænke ning om Unlægget. 24.) Collegiet skal være for trinligen opmærksomt paa Apothekervæsenet i Dans mark, og saavel vaage over Apothekernes lovlige Rettighe der, som paasee, at Apothekerne stedse ere forsynede med tilstrækkeligt Forraad af gode og uforfalskede Medicinale varer, samt at de holde sig den fastsatte Taxt efterrettelig. I disse Henseender ber Collegiet paasee, at vedkommende Læger i deres aarlige Indberetninger anmelde Apothekernes Forfatning, samt naar de ere visiterede og hvorledes befundne. Apothekernes Regninger for leveret Medicin til offentlige Sygehuse eller til fattige Spge, som erholde fri Medicin paa offentlig Bekostning, bør, tilligemed Læs gens originale Recepter, indsendes til Collegiets Revision, hvilket Collegiets pharmaceutiske Assessorer ere pligtige til st forrette, dog uden at det derfor bør være nogen af Colo XVII Deel. legie Instr. f. Sundheds-Colleg. 24-27 §. 25.) 15 Jun. legiets øvrige Tilforordnede formeent, naar de selv ville, at foretage den. Medicinaltaxten ber Sundhedscolle giet hvert ar after d. Febr. og 1 Aug., naar Nigsbankcoursen er fat, revidere, og, efter Omstændighederne, enten paa ny stadfæste, forhøie, eller nedsætte. Alle forefaldende Vacancer i Lage: Embeder i Dans mark, saavel medicinske som chirurgiske, baade i Civil- og Militair Etaterne, anmeldes af Vedkommende for Sundhebscollegiet i Khavn, der besørger Vacancen offentlig bes kjendtgiort, og modtager Ansøgninger om Embedet, hvor. efter Sundhedscollegiet gjør Forslag til vedkommende Ste der om Embedets Besættelse. 26.) Sundhedscolle giet i Khavn haver at imodtage de, i Følge Cancellies Br. 20 Dec. 1803, befalede aarlige Medicinal-Berets ninger fra alle authoriserede bande civile eg militaire Læger i Danmark, og derefter at forfatte en Generals Indberetning, hvori det vigtigste tilligemed Sundhedscollegiets Betænkring, ifald det finder fornødent at tilføie nogen, vor findes, og som indsendes til Cancelliet, for derfra at blive Kongen forebraget. Foruden disse aarlige Indberetninger, er Collegiet ogsaa berettiget til, paa hvad Tid det finder fornodent, at forlange Oplysning om Gjenstande, der angaae Medicinalvæsenet, af enhver Læge og til Medicinalvæsenet henhørende Person i Danmark, der skal være pligtig til at afgive den forlangte Oplysning, og at følge de Raad og Anviisninger, som Collegiet finder fornødent at meddele. 27.) Ved udbrud af farlige epidemiske Sygdomme i Danmark bør den Læge, som bemærker samme, strax indgive videnskabelig Beretning derom til Sundhedscollegiet i Khavn, samt om de Foranstaltninger, der ere trufne for at standse Sygdommens videre udbredelse; hvorefter Collegiet i fornødent Tilfælde bør tilkjendegive Lægen dets Mening om begge Dele, hvilken Lægen er forpligtet til at Instr. f. Sundheds-Colleg. 27-30 §. at rette sig efter. Finder Collegiet det nødvendigt, at Jun. flere Foranstaltninger end de almindelige, eller af lægen iværksatte, behoves, bør det derom tillige underrette veda 28.) De aarlige Anmeldels kommende Øvrighed. ser om dødfødte Børn, som fra Biskopperne i Dans mark tilsendes Sundhedscollegiet, bor, naar Anmeldels ferne og vedkommende Læges Anmærkninger af Collegiet ete gjennemseete, tilstilles Cancelliet med Betænkning dera over. 29.) Sundhedscollegiet al være forpligtet til, i alle Tilfælde, hvor det af Øvrighederne eller Ret. terne fordres, at afgive dets Bettenkning over saas danne Sager, der høre til bemeldte Collegii Virkekreds. 30.) Alle Slags vaksalverier, hvad enten de umids delbar udøves, eller middelbar foranlediges ved Salg af utilladte Arcana, saavelsom alle andre Sundheden stas delige Misbrug, bør det være Sundhedscollegiet magt. paaliggende at forebygge og standse, deels ved strængt at paasee Medicinallovenes Overholdelse i saa Henseende, deels ved at opmuntre til udbredelsen af Kundskab om Fo rebyggelses Midler imod Sygdommene, i hvilke. Anled ninger Collegiet er bessiet til at træde i Brevverting meb Lægerne og andre til Medicinalvæsenet henhørende Persener, saavelsom med Øvrighederne i Danmark, samt ved offentlige Bekiendtgiørelser at advare eller underrette Pue blikum. c 181 4. Cancellie. Pl. (Resol. 2 Jan.) at det i Pl. 25 4 Jan. Sept. 1813 indeholdte Forbud, imod at opligbe Creaturer, skal være ophævet. p. 3 Raadstue. Pl. ang. Stadsmusicantens Taxt (See 7 Jan, Pl. 30 Dec, 1814). P. 359. 3 Raads Pl. om Tarations- Forretn. Bet. 7 Jan, 7 Jan. 7 Jan. 7 Jan. 7 Jan. Raadstue Pl. at, i Overeensstemmelse med pl. 28 Dec. 1813, bliver den ved Pl. 24 Maj 1813 kundgiorte Betaling for Afholdelsen af Taxationsfors retninger over faste Eiendomme, indtil videre saates des at erlægge i Tavneværdie, at enhver til disse Fors retninger udmeldt Mester erholder: Naar Tarationssummen er under 1000 Rbd. S. V. + fra 1000 til 2000 Rbd. S. V. 2000 5000 Rbd. S. V. fulde 5000 til 10000 Rbd. S. V. fulde 10000 Rbd. S. V. og hvor høi den maatte være I Rbd. 5 Mk 4 B. 2 3 3 4 7 3 924- til hvilken Betaling der altid bliver at erlægege I Rbd. 5 M 4 B. N. V., for hver Mester, naar Forretningen foretages udenfor Portene. P. 359. Raadstue Pl. at i Overeensstemmelse med pl. 28 Dec. 1813 skal den, ved Pl. 8 Jan. 1813, fastsatte Betaling for at brænde Lummerne paa Egepælene ved Gravene paa Assistents-Kirkegaarden, indtil videre, erlægges med 8 Rbs. N. V. p. 360. Raadstue-Pl. at i Følge Pl. 28 Dec. 1813 bliver den, ved Pl. 2 Febr. 1813, for Savnsætterne og Læsserne fastsatte Betaling, indtil videre, saaledes at erlægge: at de Første for hver Favn Brænde, de fætte i Maalene, betales 4 Rbs. N. B., og de Sidste for hver Favn Brænde, de laffe pan Vognene, 2 Rbß. M. V. P. 361. Raadstue Pl. at i Følge Pl. 28 Dec. 1813 bliver den Korndragerne, ved pl. 10 Dec. 1813, titstanede Betaling for hver Tende Korn, de bære, indtil videre at erlægge med 3 Rbs. N. V. P. 361. Naadstue-Pl. at i Følge Pl. 28 Dec. 1813 bliver den Kornmaalerne, ved Pl. 19 Jul. 1813, tilstaaede Betaling, for hver Tønde Korn, som af dem maales Pl. om Kornmaalernes Bet. maales i Khavn eller dens Havne, indtil videre at erlægge 7 Jan. med 3 Nbß. N. V. p. 362. Raadstue-Pl. at i Følge Pl. 28 Dec. 1813 7 Jan. bliver den ved Pl. 11 Oct. 1813, fundgiorte Betaling for Skorstenenes Reengiørelse, indtil videre, at er lægge med 19 Rbß. N. V. for hver Etage, og ligesaa meget for et gebrokkent Tag. p. 362. Raadstue-Pl. at i Følge Pl. 28 Dec. 1813 7 Jan, bliver den, Bagermesterne i Khavn og paa Stadens Grund udenfor Portene, ved pl. 19 Jul. 1813, tilstanede Betaling fer hver 24 Pund udbagt Brød at erlægge med 12 Rbß. N. V., og for at ælte og tilbes rede Deien 3 Rbß. N. V., imod at Bagermesterne tils lægge, hvad der til Brødenes Opslagning af Meel og Smer behøves. P. 363. Raadstue Pl. at i Følge Pl. 28 Dec. 1813 bliver den, ved pl. 2 Febr. 1813, fastsatte Betaling for Steenmaalerne i Khavn, indtil videre, saaledes at erlægge for hver Cubik-Favn Steen: 19 Rbs. N. V., for hver halv Cubik Favn Steen: 10 Roß. N. V., og for hvert enkelt Læs Steen, som af dem maales: 4 Rbs. M. B. p. 363. 7 Jan. Raadstue-Pl. at i Følge Pl. 28 Dec. 1813 7 Jan. bliver den, ved Pl. 2 Febr. 1813, fastsatte Betaling til Eieren for Brugen af Savnemaalene indtil videre at erlægge med 2 Rbß. N. V. for hver Favn, som sættes i Maalene. P. 364. Raadstue Pl. at i Følge Pl. 28 Dec. 1813 7 Jan., bliver den, ved pl. 6 Sept. 1813, Interessenterne i det lidet Vognmandslaug, som udføre Latterenovationen, tilstaaede Betaling, indtil videre, saaledes at erlægge for hvert Læs, som udføres fra Khavn: 2 Rödle 13 St. N. V.: og for hvert Læs, som udføres fra Christianshavn: 2 Rödlr 1 Sk. N. V. p. 365. 3 Maad Pl. om Betal. f. Kalk- og Kridtmaaling. 7 Jan. 7 Jan. 7 Jan. Raadstue Pl. at i Følge Pl. 28 Dec. 1813 bliver den, ved pl. 17 maj 1813, fastsatte Betaling for Ralk, og Kridtmaalingen paa Khavns Veierbod, indtil videre, saaledes at erlægge: at Maalerne oppebære 3 Roß. N. B. for hver Tende Kalk, og 2 Rbß N. V. for bver Tønde Kridt at maale; samt at der for Brugen af Tønderne betales 1 Rbs. N. V. til Stabens Kasse for hver Tønde, som maales. P. 365. Raadstue-Pl. (Resol. 2 Jan., bekg. Khavns Magistrat veb Cancellie. Br. 4 Jan.) at Taxten paa Riod indtil videre mane være ophævet, og at, som følge deraf, Slagtetiden i den Tid vedvarer; hvorhos det er bifaldet, at Betalingen for at flagte Kreaturer bes stemmes saaledes, nemlig 1 Rbdir 2 Mk for at slagte et Hoved og hugge det i 4 Stykker; 4 ME for at bugge det smaat til Nedfaltning, samt 4 Me for Saltningen og Kiodets Nedlægning, alt i Navneværdie; ligesom det og er befalet, at Slagterlaugets Interessentere skal være pligs tige til, efter 24 Timers Requisition forud hos Oldermanden for dette Laug, at levere de til Slagtningen og Medfaltningen forlangende Evende og Folk, samt at den foran bestemte Betaling bliver at erlægge til den Mester, som afgiver disse Svende og Folk. p. 366. Naadstue Pl. om Betaling for Liigvognshefte. p. 367. I Følge Pl. 28 Dec. 1813 bliver den ved Pl. 22 Taxt. 1813 fastsatte Betaling for de este, som bru ges til Riørselen ved Liigvognene, indtil videre, saaledes at erlægge: at der for hvert Par Hefte, som bruges, betales: 1) For de Liig, som udføres herfra Staden, Christi. anshavn, Westerbroe i Strækning til Frederiksberg Allee, St. Hans Hospital og Blegdammene til Assistents Kirkegaarden udenfor Nørreport: med 20 Rdits Lligvognen . . 1 Rbd. MIN. V. -10 - 5 I- - 8 4-1 meb Pl. om Ligvognhestes Bet. med 5 Rdlrs Liigvognen . 2 I 19. 1814. Rbd. 3 Mi 95 N. V. 7 Jan. 3 1- 3-1- 2) For de Liig, som udføres fra Vesterbroe til Skibs eller Garnisons Assistents Kirkegaarden udenfor Sterport, fra Staden og Broerne til Frederiksberg Kirkegaard, fra Vesterbroe paa den anden Side af Frederiksberg Allees Begyndelse, fra Blegdamsveien og Østerbroe, indtil lille Vibenshuus til enhver Stas dens Kirkegaard indenfor Boldene og til Frederiks berg Kirkegaard: med 20 Rdlrs Liigvognen 10 8 1 Rbd. 2 Mt 1 s N.V. I 5 4 I - 3 I- 3-1- 2 I og 3) For de Liig, som begraves om Eftermiddagen med 20 Ndlrs Liigvognen eller 10 Rdirs Vognen, 1 Rbd. 4 Mt 1 5. N. V. for hvert Par Heste. Raadstue Pl. ang. Taxten for Gadekiørsel. 7 P. 368. I Følge Pl. 28 Dec. 1813, bliver den, ved Pl. 3 Sept. 1813, fastsatte Betaling for Gadekiørselen i Khavn, indtil videre, saaledes at etlægge: a) For en Tour i ethvert af de i Taxt 6 Jan. 1810 for denne Kiersel nævnte Distrikter, med Kiebmandsgods eller Varer, betales 6 Rbmk I § N. V., og med Brænde, naar Læffet bestaaer af en heel Favn, 5 Romt 1 s. 9. B., samt naar det er en halv evn, 4 Rbmk 9 B. N. V. b) For en Tour i enhver af disse Distrikters Gas der, eller derfra til alle umiddelbar paastødende Gader, med Kiebmandsgods eller Varer, 3 Romk 9 §. N. V. c) For en Tour fra et Distrikt til bet næstpaafól gende Distrikt, med Kiøbmandsgods eller Varer, 7 Romk 8 ß. N. V.; og med Brænde, naar Læsfet bestaaer af en heel Favn, 6 Rbmk 9 F. N. W.; samt naar bet er en halv Favn, 6 Rbmk 1 s. N. V. d) For en Tour fra et Distrikt til det samme mod. fatte yderste Distrikt, med Kiebmandsgots eller 534 Varer, Jan. 7 Jan. ? Jan. Pl. om Gadefiørsels Bet. Varer, 9 Rbmt 1 s. N. V.; og med Brænde, naar Læffet bestaaer af en heel Favn, 8 Rbmf 1 B. N. V.; samt naar det er en hals Favn, 7 Nbmk 8 s. N. V. e) For en Tour, der gaaer over Knippelsbroe, faas vel fra som til Christianshavn, 9 Rbs. N. V. mes re, end her er bestemt. f) For Kiørsel, sem forlanges udenfor Staden, med 3 Rbmt 9 ß. N. V. mere, end det her bes stente, naar Touren gaaer ud paa de nye Tømmers pladse, til Frederiksberg Allee og Blegbammene uden for Nørre og After Porte; samt end videre med 3 Nomt 9 5. N. V., naar Touren seer forbi Indgangen til Frederiksberg Allee, saa langt Stadens Grund gaaer paa den Side, og ind paa fornævnte Blegdamme; og g) Ut der, naar Vogne opholdes over den i Taxt 6 Jatt. 1810 bestemte Tid, seal, for ethvert Qvars teer, betales 17 R6ß. N. V., foruden den her fasts fatte Betaling. Tillige meldes, at der, efter Kgl. Befaling, er føiet Ben Foranstaltning, at der af det store Vognmandslaugs faa kalbte Gadevogne holder 18 hver Dag ved Bræns demagasinet ned Langebroe, saalenge Udsalg af Brænde derfra skeer, og ellers ved Bastionen lige for Farves gaden, naar Udsalg af Brænde derfra steer, hvor Enhver altfaa, for saavidt dette Antal af Vogne kan tilftrække, kan, uden videre Betaling, end den her for selve Kiørslen bestemte, erholde Vogne til Kiersel med det Brænde, som fra bemeldte Uosalgssteder anvises. I øvrigt staaer Taxt 6 Jan. 1810 ved Magt, for saavidt deri ikke her er skeet Forandring. Raadstue-Pl. om Betaling for Liigbæring i sthavn. p. 370. I Følge Pl. 28 Dec. 1813, bliver den, ved Pl. 17 Maj 1813, kundgiorte Betaling for Liigbæringen i Khavn, indtil videre, at erlægge saaledes i Navneværdie: ter Naar 20 Rdlrs Liigvognen bruges, betales til hver Liigbos 7 Rbd. 48 B. IO 8 5 - 2 5 60- 3- 72- 2 78- 84- Naav ter Pl. om Betal. f. Lügbæring. + Naar 1 Rdlrs Liigvognen bruges, betales til hver Liigbæ. 7 Jan. Naar Liget bæres i Hænderne, med Kappe I uben Kappe For Børneliig betales for hver Bærer med Kappe uden Kappe = Rbd. 90 ß. 84- 90- I - 84- A 90- 60 - Maar Liget alene sættes i Rdlrs eller 2 Rdlrs Liigvognen, for hver Bærer men er Liigvoquen dyrere, erlægges for hver Bærer den samme Betaling, som naar Bærerne følge med Liget. Bil nogen af Venskab bære den Afdøde bort, og denne har været en Person af de 5 første Klaffer i Rangen, erlægges til Liigbæringskassen en Kiendelse af. 56 - men har den Afdøde været i een af de 4 sidste Klasser, eller udenfor Rangen, erlægges 33 24 72- Cancellie Pl. ang. temporaire rentebærende 8 Jans Creditsedler, under Navn af Committeesedler. -p. 3. Gr. Kongen har, formedelst de uforudseelige og plud felige udgifter, som i Slutningen af det henrundne Aar rammede Statskaffen, fundet det nødvendigt, giennem en Committee af Handlende i Khavn, at lade udstæde rentes bærende Creditsedler, for dermed at dække de Udgifter, som nærmest forestrae, og hvortil andre Hielpekilder ei i Dies blikket kan tilveiebringes. Skiendt disse Committee sedler ei, i Medfør af Rigsbaukens Fundation, skal gane som tvungent Betalingsmiddel, forventer Kongen dog, at ens hver Hans Underfaat i Seblernes Anledning og Hensigt vil finde Grunde til at lette og fremme deres Omleb; Tigesom og Groffeter: Societetet i Hovedstaden allerede uds trykkeligen har erklæret dertil at ville bidrage. Om Tiden, hvori ovennævnte Sedler kan gielde, samt om de Vilkaar, hvorunder de udstedes, og den Eikkerhed i Stats - Indtægterne, som gives for deres pantydende Sum i Capital og Rente, er følgende foreskrevet: $55 1) Den Pl. om Committee-Sedler. 1-7 §. 8 Jan. 1.) Den Sum, som ved disse Committeesedler sættes i Dmløb, er Gem Millioner Rigsbankdaler Navneværbie. Den indløses efterhaanden, fra Aaret 1815 af at regne, i 6 War, saaledes: at i de 2de første ar uds betales Deel, eller 500,000 Rbdir, og i de 4 sidste Deel, eller 1,000,000 Rbdir aarlig. 2.) Sedlerne bære i Rbst. daglig Rente af hvert Hundrede Rbdir, eller 3 Procent om Aaret. 3.) I Aa ret 1815, og fremdeles i hvert af de følgende 5 Aar, bestemmes det ved Lodtrækning, hvilke de Sedler ere, hvis paalybenbe Sum i bet ar skal udbetales. Til den Ende gives hvert Hem Hundrede Tusinde Rbblr cet fælles Hovednummer, og af disse 10 Hovednummere uddrages i hvert af de 2 første Aar Eet, og i hvert af de sidste 4 Uar Evende Nummere. 4.) Renterne udbetales til ligemed Capitalerne, naar disse efter Lodtrækning iubfries. Og skeer enhver Betaling af Capital eller Rente i Rigsbanksedler Navneværdie. 5.) I de Kgl. Kasser modtages disse Sedler ved contractmæssige Rente- og Capital Betalinger; og efter Overeenskomst med Rigsbanken, der, i Følge dens Fundations 6 og 8 §§, bar at afgive visse aarlige Summer til Finantferne, vil denne, naar Renterne af dens Hæftelser indkræves, for en Deel af disse Renter modtage 'bemeldte Sedler efter deres paalydende Værdie; Hvorimod den hele saaledes af Rigsbanken modtagne Sum afleveres, i Liquidation, til Finantserne. 6.) Til Betryggelse for Jhændehaverne af disse Greditsedler, samt til Sikkerhed for, at Capital og Renter til de bestemte Tiber vorde erlagte, stat, for det første, samtlige Indtægter af de Kgl. Jordegodser og Skove i de danske Provindser, og af det stemplede Papiir, dertil udelukkende anvendes. 7.) Sedlerne udfærdiges af en Committee, som Grofferer Societetet i Kiøbenhavn har valgt af dets Middel; til hvilken Committee de for: ommel Pl. om Committee-Sedler. 7-9 §. ommeldte Stats: Indtægter, fra Begyndelsen af Aaret 8 Jan. 1815, directe afleveres af Oppebørsels.Betienterne, for at Committeen dermed til de bestemte Terminer kan besorge Indfrielsen og forrentningen. Den første Rente: og Afs betalings: Termin bliver i Slutningen af Aaret 1815. Desuagtet fan Renterne dog, naar Vedkommende ønske det, aarligen udbetales til 11 Decembers Termin, imod at afskrives poa Sedlerne. 8.) Summerne, hvorpaa forommeldte Committee-Sedler komme til at lyde, blive 500, 100, og 25 Rbblr, og om det, for Omlobets Beqvemmelighed, skulde giores fornødent, vil og Sedler blive at udstede paa 5 Rbdir. 9.) Samtlige her omhandlede Committeesedler trykkes med de sædvanlige Bankbogstaver, paa det samme Elags blaa Papiir, som forhen anvendtes til Courant. Tirigsdalerssedlerne, men paa Papirets hvide Side, og have følgende Indhold: "Thændehaveren af denne Seddel har en Fordring til Statskaffen for- Rbble Navneværdie, hvilke, tilligemed en Rente af 1 Rose. dagligen for eet Hundrede Rigss bankdaler, fra 1 Januarii 1814 af at regne, udbetales, naar denne Seddel ved Trækning forfalder til Betaling i Følge Gancellies Placaten af 8de Januarii 1814. færdiget af den ved Handelstanden i Kiøbenhavn valgte Committee. Januarii 1814." Uds De underskrives af 3 Medlemmer af den ovene nævnte Committee, forsynes med Hoved Tummer og Lobe Tummer, samt med et Stempel, indeholdende det danske Vaaben. Politie Pl., hvorved det forbydes, indtil videre, de 12 Jan. i Khavn og paa Stadens Grund sig opholdende Personer af svensk, engelsk, russisk, preusif og mechlenborg Fødsel, at forlade Staben og at omreise her i Landet, uden herfra af være forsynet med lovligt Pas (See Bekg. 10 Febr. og Pt. 4 Mart. 1814). P. 389. (†) Freds14 Jan. Fredstractat m. Sverrig. 1-2 Art. (†) Fredstractat imellem Danmark og Sverrig. Stuttet i Kiel den 14 Jan. 1814. [Udenl. Departement]. Odense it. Khavn 4to. Gr. D. M. Kongerne af Danmark og Sver rig, beffelede af lige Attrane efter at ende den Krig, som uheldigvis har funden Sted mellem Dem, og igien at tila veiebringe Enighed og god Forstaaelse mellem Deres gienfidige Stater pan en Grundvold, som for stedse tan fiffre dens Vedvarenhed, have til den Ende udnævnt og bemyndiget Befuldmægtigede, nemlig Kongen af Danmark, He Edmund Bourke, Kammerherre, Storkors af Dannes brog Ordenen, Ridder af den hvide Drns Orden; og Kon gen af Sverrig, Hr Gustav Baron af Wetterstedt, Hofkantsler. Commandeur af Nordstierna Ordenen, Nidder af den Preussiske røde Ørns første Klaffe, een af de Atten Medlemmer af det Svenske Academie, hvilke, efter Udverling af deres giensisige Fuldmagter, ere komne overeens om følgende Artikler: 1 Art.) Der skal for Fremtiden være Fred, Venfab og god forstaaelse mellem Kongen af Danmark og Kongen af Sverrig. De hoie contraherenbe Magter skal anvende den største Omhue for at vedligeholde en fulds kommen Enighed mellem Sig, Deres Stater og Unders faatter, og ombyggeligen undgaae Alt, hvad der kan fors styrre denne saa lykkeligen tilveiebragte Enighed. 2.) Da Kongen af Sverrig har tilkiendegivet, at det er Hans uforanderlige Beslutning, ikke at adskille Sin Interesse fra Sine Allieredes, og da Kongen af Danmark ønsker til Sine Undersaatters Fordeel at give Freden al muelig Ud-- ftrækning, og Han, paa Kronprindsen af Sverrigs Begier ring, har af be Russiske og Preussiske Hoffer modtaget officielle Forsikringer om deres Beredvillighed til at giens oprette med Hoffet i Kiøbenhavn de forrige fredelige og venskabelige Forhold, saaledes som de vare for Brubbet ; faa Fredstractat m. Sverrig. 2-4 Art, faa lover og forpligter Han sig herved paa den formeligste 14 og meest forbindende Maade til intet at forsømme af hvad fra Hans Side kan føre til en hastig Fredsslutning mellem Ham og Reiseren over alle Ruffer og Kongen af Preussen. Kongen af Sverrig lover at anvende Sin Ind flydelse hos Sine 2llierede, for at dette gavnlige Værk kan snarest mueligt fuldføres. 3.) Kongen af Danmark, for at give en tydelig Prove paa at det er Hans Dnste igien at tilveiebringe den neieste Forbindelse med Kongen af Sverrigs heie Allierede, og i den faste Overbeviisning, fra Deres Side at finde samme Attrane til hurtigen at tilveiebringe Freden, saadan som den var før Bruddet, lover formelig og virksom at tiltræde den fælleds Sag mod de Franskes Reiser, at erklære denne Monark Brig, og til den Hensigt forene et bestemt Antal danske Tropper med den forenede Morb. Tydske Armee under Kronprindsen af Sverrigs Befaling; Ult paa den Maade og ifølge de Bestemmelser, som neiere ere fastsatte i den Fredstractat, der i Dag er underskreven mellem Kongen af Danmark og Kongen af Storbritannien og Irland. 4.) Kongen af Danmark frasiger Sig, saavel for Sig Selv, som for Sine Efterfølgere til Tronen og til Kongeriget Danmark, uigienkaldeligen og for bestandig til Fordeel for Kongen af Sverrig og for Hans Efterføl gere til Tronen og Kongeriget Sverrig, alle Sine Rettige heder og Adkomster til Kongeriget Lorge, nemlig til be her opregnede Bispedommer og Stifter: Christiansand, Bergen, Aggershuus og Trondhiem med Nordlandene og Finmarken lige indtil Grændsen af det Russiske Nige. Disse Bispedømmer, Stifter og Provindser, der udgiøre hele Kongeriget Norge, tilligemed alle Indvaanere, Byer, Havne, Fæstninger, Landsbyer og Øer paa alle Koster af dette Kongerige, saavelsom de tilhørende Besiddelser - Grønland, Færgerne og Island ikke deri indbes greb: Jan Fredstractat m. Sverrig. 4-6 Art. - 14 Jan. grebne ligesom alle Forrettigheder, Rettigheder og Fordele, skal for Fremtiden tilhøre Kongen af Sverrig med fuld Eiendomsret og Souverainitet, og danne et Kone gerige forenet med det Svenske. Til den Ende forpligter Kongen af Danmark Sig paa den høitideligste og meest forbindende Maade, saavel for Sig, som for Sine Efter følgere og for hele Kongeriget Danmark, til aldrig at giøre nogen directe eller indirecte Fordring paa Kongeriget Norge eller paa nogen af dets Bispedømmer, Stifter, Der og Landstrækninger, hvis Indbyggere alle ere, ved og i Kraft af nærværende Afstaaelse, løste fra den Hyldings- og Tros skabs Eed, som de have svoret Kongen og Danmarks Krone. 5.) Kongen af Sverrig forpligter Sig paa den formeligste og meest forbindende Maade, til at lade Indvaanerne af Kongeriget Torge og dets tilhørende Dele beholde Nydelsen af deres Love, Fritagelser, Rettigheder, Friheder og Privilegier saadanne som de ere for nær værende Tid. 6.) Da det hele Beløb af det danske Monarchies Gield hefter ligesaavel paa Kongeriget Norge som paa de øvrige Dele af Staten, saa forbinder Kongen af Sverrig Sig i Sin Egenskab af Norges Souverain til at paatage Sig en Deel af samme, der svarer til Norges Folkemængde og Indtægtskilder i Forhold til Danmarks. Ved offentlig Gield forstaaes den, som Danmark har giort, saavel i udlandet, som indenrigs. Denne sidste bestaaer i Kongelige og Stats Obligationer og i Massen af Baus kosebler og andre repræsentative Papirer, udgivne ifølge Kgl. Authorisation, som nu findes i Omleb i de to Konge riger. Det neiagtige Beløb af denne Gield d. 1 Jan. 1814 skal bestemmes ved Commissarier, som begge Regieringer til den Ende skal udrævne, for at giøre en rigtig Fordeling af samme, grundet paa Norges og Dans marks giensidige Folkemængde eg Indtægtskilder. Disse Commissarier skal samles i Khavn inden een maaned efter Udvers Fredstractat m. Sverrig. 6-8 Art. Ubverlingen af nærværende Tractats Ratificationer. De 14 Jan. skal saa haftig, som mueligt, ende deres Arbeibe, og i det seneste inden udgangen af 1814. Dog maae derved for staaes, at Kongen af Sverrig, i Sin Egenskab af Nors ges Souverain, ikke skal tage Deel i Garantien af anden Gield end den, som her ovenfor er omtalt, der tilhører Kongeriget Danmark i Almindelighed, og til hvis Afbetaling alle Dele af dette Kongerige for Norges Uftrædelse burde bibrage. 7.) Kongen af Sverrig frafiger Sig, saavel for Sig Selv, som for Sine Efterfølgere til Sverrigs Trone og Kongerige, uigienkaldeligen og for bestandig til Fordeel for Kongen af Danmark og for Hans Arvinger til Danmarks Trone og Kongerige, alle Sine Rettigheder og Adkomster til Hertugdømmet Svensk Pommern og Syrstendommet Gen Rygen. Disse Provindfer, med alle deres Indvaanere, Byer, Havne, Festninger, Landsbyer og Der, saavelsom de til horende Dele, Forrettigheder, Nettigheder og Forbele, seal for Fremtiden med fuldkommen Eiendomsret og Sou verainitet tilhøre Kongeriget Danmark og indlemmes i samme. Til den Ende ferpligter Kongen af Sverrig Sig paa den heitideligste og meest forbindende Maade, saavel for Sig, som for Sine Efterfølgere og for hele Kongeriget Sverrig, til aldrig at giøre nogen directe eller indirecte Fordring paa de ovennævne Provindser, Der og Landstræks ninger, hvis Indbyggere alle ere ved og i kraft af denne Afstaaelse løste fra den Hyldings: og Troskabs Eed, som de have sporet Kongen og Kronen Sverrig. 8.) Kons gen af Danmark forpligter Sig paa den formeligste og meest forbindende Maade til at lade Indvaanerne af det svenske pommern og af Den Rygen med deres tilhorende Dele beholde Nydelsen af deres Love, Fritagelser, Rettigheder, Friheder og Privilegier, saaledes som be for nærværende Tid ere og findes indførte i de consti- tution Fredstractat m. Sverrig. 8-11 Art. 14 Jan. tutionelle Acter fra Uarene 1810 og 1811. Da der svenske Papiir- Mynt aldrig har været indført i svens Pommern, saa forbinder Kongen af Danmark Sig til ins gen Feranoring at giøre i Landets myntfod uden Standernes Deeltagelse og Bifald. 9.) Da Kongen af Sverrig, ved d. 6 Art. af Alliance:Traktaten med K. af Storbritannien d. 3 Mart. 1813, har forbundet Sig eil, i en Række af Tyve Aar, at regne fra Udverlingen af samme Tractats Ratificationer, at tilstede Hans Bri tanniste Majestæts Undersaatter Oplagsret i Strals sunds Havn for alle de Varer, Urtikler og Frembringelser enten fra Storbritannien eller fra bens Colonier, der findes indladede i svenske eller engelske Skibe, imod at betale en Oplags-Afgift for alle Varer uden Forskiel af een Procento ad valorem og af sammes Beløb for Udførselen, saa lover Kongen af Danmark i Sin nye Egenskab af Souve rain over Svensk Pommern, at opfylde denne Bestemmelse og at fornye den i den mellem Danmark og Storbritan nien afsluttede Tractat, veb istedenfor svenske Skibe at sætte danske. 10.) Den offentlige Gield, som er giort ved det Kgl. Pommerste Kammer, bliver til Byrde for Kongeu af Danmark, som dette Hertugdoms Souverain, der garanterer alle didhen horende Bestemmels fer efter Forpligtelsernes Indhold og til de Tider, da disse fulle gaae i Opfyldelse. 11.) Kongen af Danmark anerkiender de af Kongen af Sverrig indtil denne Dag giorte Donationer af Domainer eller Indkomster i svensk Pommern og paa Den Rygen, belebende sig til en aarlig Sum af 43000 Daler Pommerst Courant, og forpligter Sig til at vedligeholde Donatarierne i fuld og roelig Besiddelse af de Godser, Nettigheder og Indkomster, som ere dem slicenkede, saa at de ubehindret kan nyde dem og rande over dem, ved at indkræve og udføre Producterne, fælge og afhænde dem; ligeledes udførs Bærdien af dem, alg Fredstractat m. Sverrig. 11-13 Art. alt uden negenslags Forhindring og uden at underkastes 14 Jan. nogen Afgift af Salget, nogen Forandring, noget Fradrag De eller andet lignende under hvilket Navn nævnes kan. tvende heie contraherende Parter ere komme overeens om, at alle Bestemmelser i den 20 Art., som findes anfert herefter, angaaende Salget i et Tidsrum af Sex Uar af private Eiendomme, tilhørende Indivicuer, som attrage at forlade den ene eller anden Magts Stater, ere ogsaa, ifølge nærværende Tractat, at anvende paa de Donatas rier i Pommern og paa Den Rygen, som ikke ere boefatte der. Disse skal beholde deres Donationer som alle andre private Eiendomme, 12.) Kongen af Danmark og K. af Sverrig forpligte Sig gienfidigen paa det heitideliga fte til aldrig at afvige i Henseende til Anvendelsen af Mids Ter, henlagte til milde Stiftelser eller til offentligt Brug, fra den oprindelige Bestemmelse, der er dem givet i de Lande, de have erhvervet ifølge nærværende Tractat, nemlig Kongeriget Norge og Hertugdømmet Svensk Pommern med deres giensidig tilhørende Dele. Kongen af Sverrig lover, ifølge af denne almindelige inds gangne Forpligtelse, at vedligeholde det i Norge stiftede Universitet, ligesom Kongen af Danmark forbinder Sig til at vedligeholde Universitetet i Greifswald. offentlige Embedsmænds Lønninger, saavel i Norge som i Pommern, skal udredes af den erhvervende Magt, at regne fra den første Dag af det vartal, i hvilket Besæt telsen af det ene eller det andet Land skal være iværksat, De tvende høie contraherende Parter skal lade de Pensio nister, der ere boesatte i Norge eller Pommern, beholde de Pensioner, som af deres forrige Regieringer ere blevne dem tilstaaede, uden Fradrag eller nogen Forandring. 13.) Da Kongen af Sverrig vil, for saavidt det beroer paa Ham, bidrage til at Kongen af Danmark erholder Skadesløsholdelse for Afstaaelsen af Norge, og da XVII Deel, € De Hans Fredstractat m. Sverrig. 13-15 Art. 14 Jan. Hans Svenske Majesteet nyelig har givet en tydelig Prøve paa dette Sindelag ved Afstaaelsen af Svensk Pommern og af Den Rygen, faa forpligter Han Sig til at anvende Sine bona officia hos Sine Allierede, ligesom de Midler, der ere i Hans Magt, for ved en almindelig Fred fremdeles at fortaffe Kongen af Danmark passende Skas desløsholdelse for Kongeriget Norge. 14.) Strap efter at nærværende Tractat er underskrevet, skal man amiddelbar og med Hurtighed derom give Underresning til Generalerne og de respective Armeer, hvorpaa Fiendtligs hederne skal ganske ophøre fra begge Sider saavel tils lands som tilvands. De, som kan forefalde i Mellemtiden, skal betragtes som ikke indtrufne, og skal ikke foraarfage noget Brud paa benne Tractat. Man skal troes ligen erstatte hinanden alt, hvad der kan være bleven taget i Mellemtiden fra begge Sider. 15.) Man er mel lem de tvende høie contraherende Parter kommen formelig overeens om, at fra nærværende Tractats Underskrift feat alle Contributioner, Betalinger af Penge, Reqvisitioner, Leverancer eller Anskaffelser, af hvad Art de end ere, ophøre, og at de, som kunne være blevne fordrede før denne Tib, ikke skal vorde indkrævede. Man er ligelebes kommen overeens om, at al privat Eiendom, som har været lagt under Beslag i de ved den Nord Tydske Armee befatte Provindser, skal gives Eierne tilbage. Dog undtages de Seibe, som, tilhørende Undersaatter af Kongen af Sverrig og af hans Allierede, maatte være blevne tilbagetagne i Havnene af Slesvig og golfteen, hvilke skal tilhøre ovennævnte Eiere, der frit og efter eget Gotbefindende kan difponere over samme. Der skal udnævnes Commissarier fra begge Siber, som, forfynede med giensidige Fuldmagter fra begge de høie contraherende Parter, sal, umiddelbar efter nærværende Tractats Underftrift, overlevere og modtage de befæstede pladse og Fredstractat m. Sverrig. 15 Art. og be fra begge Sider afstaaede Lande, i Overeensstem: 14 Jan. melse med 4 og 7 Art.; ligeledes beforge Rømningen af Hans Danske Majestæts Besiddelser, der ere befatte af den forenede Nord Tydske Armee. Disse Commissarier skulle i Mindelighed komme overeens om alle de Punkter, som her ikke kan særskilt berøres. Der er imellem de 2de høie contraherende Parter bleven fastsat som ufraviges lige Grundsætninger for bemeldte Commissariers Handlemaade og Myndighed: 1mo.) At Hertugdømmet Sless vig, deri indbegrebet Fæstningen Frederiksort, skal umids delbar efter nærværende Tractats Underskrift remmes af de allierede Tropper. 2do.) Ut fra samme Tid af skal de allierede Tropper begynde efterhaanden at tømme Hertugs dømmet Holsteen, med Undtagelse af de Tropper, der høre til det Corps, der blokerer Hamborg; saaledes at, amiddelbar efter Udverlingen af nærværende Tractats Nas tificationer, skal hele Hertugdømmet være rommet af de allierede og igien overleveres til Kongen af Danmarks Tropper. 3tio,) Ut Fæstningen Glückstadt skal roms mes og overleveres Kongen af Danmarks Tropper umiddelbar efter at denne Souverains Ratification af nærvæ rende Tractat er ubverlet mod Kronprindsen af Sverrigs foreløbige Ratification, under Forventelsen af Kongen af Sverrigs. 4to.) At de svenske Tropper, som for. blive i Holsteen lige til dets Nemning, fat, som en Følge af de gienoprettede venskabelige Forbindelser mellem de tvende Magter, i dette Mellemrum strap betale alle deres Fornødenheder i Overeensstemmelse med en særdeles Overeenskomst, der til denne Hensigt skal træffes med de danske Autoriteter. Dog kan disse ligefaa lidt nægte deres Medvirkning og Bistand til at forsyne Tropperne med det Fornødne, som hine kan giøre nogen directe Reqvifition af hvilkensomhelst Natur bos Indbyggerne. 5to) At de fvenste Tropper feat umiddelbar efter nærværende Tracs § 2 tate Fredstractat m. Sverrig. 15:17 Art. 14 Jan. tats Underskrift gaze ind i torge og besætte de ders værende faste pladse. Kongen af Danmark forbinder Sig til i denne Hensigt at give de fornødne Befalinger paa den Maade, som neiere er udviklet i 16 Art. 6to.) At svensk Pommern og Den Rygen at rømmes af be svenske Tropper og overleveres til Kongen af Danmarks, naar Fæstningerne Frederikshald og Kongsvinger, Frederiksstad og Aggershuus i Norge ere blevne befatte af svens fie Tropper. 16.) For at lette Udførelsen af 15 Act., forpligte Kongerne af Danmark og Sverrig Sig giensidigen paa den meest forbindende Maade, til strap efter nærværende Tractats Underskrift at udstæde Proclas mationer til Indvaanerne af de fra begge Eider afs staaede Lande, som underrette dem om den Forandring, som er foregaaet i deres Stilling, lose dem fra deres Tros skabseed og indbyde dem til med Roelighed at modtage des res nye Souverainers Tropper, som maatte komme ind i deres Land. De skal til samme Tid give de fornødne Befalinger til de giensidige saavel militaire fem civile Aus toriteter med hensyn til Overleverelsen af Fæstningerne og de faste Pladse, af Arsenalerne eller andre militaire Etablissementer af hvilketsomhelst Navn eller Egenskab; ligez ledes af Kronens Eiendomme og Tilliggender uden negen Undtagelse, og saaledes at det afstaaede Land gaaer roelis gen og ganske over under den nye Souverains Herredømme. De skal umiddelbar tilbagekalde fra de afstaaede Lande deres General Gouverneurer og andre offentlige ikke indfedte Embedsmænd, som ikke vil beslutte sig til at forblive under den nye Regiering, og skal i Almindelighed tage de meest passende Forholdsregler, som staae i deres Magt, for at forekomme al Forhaling i Udførelsen, og Brud paa Bestemmelserne i nærværende Tractat. 17.) Brigsfangerne skal giensidigen sættes i Frihed uden nos gen Undtagelse og uden Hensyn til Forstiellen i Antallet. De Fredstractat m. Sverrig. 17-20 Art. De skal friegives i Masse i den mueligst forte Tid paa eet 14 Jan. eller flere passende Steder af de giensidige Grændser, og de skal erholde alle de Lettelser, som Gienoprettelsen af got Naboeskab forer med sig, fra Regieringens Side i det Land, hvor de have været tilbageholdte. Denne skal ogsaa bære Udgifterne af deres Transport lige til det Sted, hvor Uba verlingen skal fee. De to Regieringer giøres ansvarlige for Betalingen af den Gield, som Krigsfangerne kan have giort paa de Steder, hvor de have været tilbageholdte. Regningerne derover skal giensidigen afgives inden to Maas neder efter Underskriften af nærværende Fredstractat, og skal betales saa snart flee kan. 18.) Det Beflag, som veb Krigserklæringens Ubstædelse har været lagt paa de to Souverainers giensidige Undersaattets faste og lose Eiendomme, saavelsom den Embargo, der er bleven lagt paa deres Skive i de to forskiellige Landes Havne, stat hæves fra den Tid af, da denne Tractat er ratificeret. De giensidige Undersaatters Fordringer, hvis Forføl gelse for Domstolene er ved Fredsbruddet bleven udsat, stal fra samme Dieblik paa nye begynde. 19.) Kons gen af Sverrig frafiger Sig til Fordeel for Hans Danske Majestet alle Reclamationer i Unledning af de ved danske Kapere siden Freden til Jonkoping, indtil Begyndelsen af nærværende Krig, opbragte svenske Skibe og Ladninger. 20.) De Torske, der for nærvæ rende Tid befinde sig i Danmark, og omvendt, de Danske i 17orge, saavelsom de Pomeraner, der befinde sig i Sverrig, og de Svenske i pommern, ftal have fuld Frihed til at vende tilbage til deres Fodeland, og at raade over deres rorlige og urørlige Gods uben at betale nogen Udforsets Told eller anden Afgift, der i denne Henseende maatte være paabuben. De tvende høie Magters Underfaatter, der ere boesatte i cet af de to Lande, i Norge eller i Danmark, stal have fuldkommen Frihed € 3 at Fredstractat m. Sverrig. 20:22 Art. 14 Jan. at boesætte sig i det andet inden et Tiberum af Sep Aar, at regne fra den Dag, da Ubverlingen af nærværende Trace tate Ratificationer steer, og skal forpligtes til i ovennævnte Tidsrum at sælge eller afhænde deres Eiendom til en un dersaat af den Magt, hvis Stater de ønske at forlade. Det er ligeledes forbeholdt de tvende contraherende Stas ters Underfantter, der ere boesatte i ect af de to Lande, nemlig i Sverrig eller Pommern med Den Rygen, at boesætte sig i det andet inden Forløbet af samme Tid, og under samme Betingelser, som her ovenfor ere anførte. Eiendomme, tilhørende de Personer, som ved udløbet af denne Tid ikke have fulgt denne Bestemmelse, skal sælges ved offentlig Auction efter Øvrighedens Foranstaltning, for at Beløbet kan indbændiges Eierne. Det skal staae enhver frit for, i de Sep Nar, der ere fastsatte ovenfor, at giøre saadant Brug af deres Eiendomme, som de finde for godt, i det den fredelige Nydelse deraf er dem heitides ligen lovet og garanteret. De kan, saavelsom deres Agen ter, frit begive dem fra een Stat til en anden, for at be:: styre deres Anliggender, uden at derved den ringeste Forhindring skal lægges dem i Veien i deres Egenskab af den ene eller anden Magts Underfaatter. 21.) Alle Domaine: Adkomster, Archiver og andre offentlige og pri vate Documenter, Planer, Korter over fæstnins ger, Brer og Lande, der ved nærværende Tractat ere aftraadte til Kongen af Danmark eg Kongen af Sverrig, derunder indbefattet de Korter og Papirer, som henhøre til Landmaalings.Contoiret, skal uden Undtagelse udleveres fra begge Sider ved de danske og svenske offentlige Embedsmænd inden Ser Maaneder, eller, hvis bette erfiendes for umueligt, i det seneste inden Eet Aar. 22.) Saavel ben offentlige som private Gield, der er giort af Pomeranere i Sverrig, og omvendt af Svenske i Dommern, saavelsom af Zorfte i Danmark og af Danske Jan. Fredstractat m. Sverrig. 22-24 Art. Danske i Norge, sal afbetales til de fastsatte Tider og 14 Betingelser. 23.) Da de Lande, der i Kraft af nærværende Tractat forenes med Kongerigerne Danmark og Sverrig, ere bundne til deres fordums Moderlande ved Handelsforbindelser, som en lang Sædvane, som Naboeflab og giensidig Trang bave giort næsten uundværlige, faa have de høie contraherende Parter, befielede af det Ønske, at vedligeholde disse Midler til giensidig Fordee! for deres Underfaatter, indgaaet, strap at stride til Afslut ningen af en Handels Tractat mellem begge Lande. Imidlertid ere de blevne enige om, i Løbet af eet Aar at vedligeholde de nu mellem Danmark og Norge, og Pommern og Sverrig tilværende Handels: Forhold, dette Aar at regne fra Udverlingen af nærværende Trace tats Ratificationer. 24.) Alle Effekter af hvadsomhelst Natur eller Benævnelse, som tilhøre den svenske Armee, der nu er paa Fastlandet, og som findes i svensk Pommern eller paa Den Rygen, fan frit derfra udfø res til Sverrig, uden at nogen Udforsels-Told eller anden Afgift skal kunne fordres eller hæves. Det Artillerie og de militaire Effekter, som tilhøre Fæstningen Stralsund og de befæstede Punkter i pommern og paa Den Rygen, skal vedligeholdes i deres nærværende For De fatning for at overgives Hans Danske Majesteet. Krigsfartpier, som tilhøre den danske eller svenske Marine, saavelsom Paqvetbaadene, kan ubehindret drages tilbage fra Norge og fra Pommern, faasnart arstiden tillader det. Det er ligeledes indgaaet mellem de tvende hoie contraherende Parter, at medens nærværende Krig vedvarer, og indtil den svenske Armees Tilbagekomst fra Fastlandet til Sverrig, skal Communicationen over Pommern og Den Rygen stedse forblive aaben for Postsække, Coureter, Tropper, Convoier og militaire Transporter af alle Slags; og forbinder Hans Svenske Majestæt Sig € 4 Beta Fredstractat m. Sverrig. 24-28 Art. 14 Jan. berimod til at betale alle de Dankostninger, som denne Passage kunde foraarfage. 25.) Den 6te Art. af Tractaten i Jonkoping (10 Dec. 1809), ang. Poster, nes Gang, er ude af Braft, da Reciprociteten ved Norges Afstaaelse til Sverrig er ophørt. 26.) En. hver Embedsmand i Norge, han være Danse eller Norsk, sal uben Vanskelighed erholde sin Afsked, ders som han seger den inden et Aar efter nærværende Trace tats Ratification. Denne Artikel er ligeledes anvendelig paa de Zorske, det ere ansatte i Danmark, og de skal ikke udsættes for nogenflags Forfølgelse eller Bebreidelse for at have fogt samme. Bestemmelserne i nærværende Artikel ere ogsaa anvendelige paa Embedsmændene i pom mern, det være Svenske eller Pomeranere. 27.) De imellem Deres Danske og Svenste Majesteeters Fors giængere afsluttede Fredstractater, navnlig den i Kios benhavn af 27-1aj 1660 og de i Stokholm af 3 Jun. og i Fredensberg af 3 Jul. 1720, saavelsom Trakt. i Jenkoping af 10 Dec. 1809, ere fornyede ved nærvæs rende Artikel og i hele deres udstrækning igien satte i fuld Kraft saavelsom i Henseende til deres Bestemmelser, fors fanvidt disse ikke ere stribende mod de i nærværende Tractats Artikler indeholdte Bestemmelser. 28.) Nærværende Tractats Ratificationer skal ubverles i Khavn inden fire Uger fra den Dato af at regne, da den er underskreven, eller for, om fee fan. Separat. Art. Kongen af Danmark, stotende fulds kommen paa Hans Svenske og Hans Britanniske Majes freets bona officia, for snarest mueligt at gienoprette alle fredelige og venskabelige Forhold mellem Kongen af Dans mark og Beiferen over alle Ruffer og Kongen af Preuffent, saaledes som de vare for Krigen, samtykker i, umiddelbar at lade alle fiendtligheder ophore mod disse Magter, der ere Allierede af Sverrig og Storbritannien. Alle Fredstractat m. Sverrig. Sep. Art. Alle de Priser, der giores efter nærværende Tractats Un. 14 Jan. dertegning, skal gives tilbage, i det Kongen af Danmark floler paa en fuldkommen Reciprocitet i denne Henseende. Nærværende Separat Artikel skal have samme Straft og Gyldighed, som om den Ord for Ded var indrykket i den i Dag underskrevne Freds-Tractat, og skal til samme Tid catificeres. (†) Fredstractat imellem Danmark og 14 Jan. Storbritannien. Sluttet i Kiel d. 14 Jan. 1814. Med dertil hørende Tillægs Art. Litr. A & B, sluttede Lüttich d. 7 Apr. f. 2. [Udenl. Departement]. Shavn 4to. Gr. Da D. M. Kongerne af Danmark og af det forenede Kongerige Storbritannien og Island inderligen have attranet at ende den Krigs Ulykker, som faa længe har adskilt Deres Stater, og igien at tilveiebringe det forrige venskabelige forhold og gode forstaaelse, saa have De fundet det passende, til den Ende at udnævne gienfidige Befuldmægtigede, nemlig Kongen af Danmark, Kammerherre Hr Edmund Bourke, Storfors af Dante nebrogen og Ridder af den hvide Drn, og H. K. H. Prinds Regenten, i Kongen af Storbritanniens etc. Navn og pra Hans Vegne, Hr Edward Thornton, Ridder, overor bentlig Gesandt og befuldmægtiget Minister hos Kongen af Sverrig; hvilke Befuldmægtigede, efter Udverling af deres Fuldmagter, befundne i fuld og gyldig Form, ere komne svereens om følgende Artikler: 1.) Fra det Dieblik af, da denne Tractat er unders skreven, skal der være fred og Venskab imellem Rgen af Danmark og gen af Storbritannien etc., saavelsom imete lem Deres Kongeriget, Stater og giensidige Undersantter i alle Verdens Dele. Alle Fiendtligheder mellem dem seal ophøre og alle priser, tagne fra Undersaatter af de giensia dige Nationer, skal fra det Dieblik af, ba denne Tractat er underskrevet, betragtes som ikke giorte og tilbagegives € 5 beres Fredstr. m. Storbritannien. 1-5 Art. 14 Jan. deres giensidige Eiere. 2.) De giensidige Sanger seal strax efter Udvarlingen af nærværende Tractats Natificationer tilbagegives i Masse, og den private Gield, som de maatte have giort, betales af begge parter. 3.) Kgen af Storbritannien etc. samtykker i at tilbagegive Kgen af Danmark alle de Besiddelser og Colonier, der under nærværende Krig ere blevne erobrede ved de brittiske Vaaben, med Undtagelse af en gelgo, land, over hvilken H. Brit. Mstæt forbeholder Sig fuld og uindskrænket Souverainitet. 4.) (*) Tilbage. givelsen af Colonierne seal see efter samme Regler og Grundsætninger, som bleve lagte til Grund, da H. Brit. Mstæt tilbagegav H. Danske Mstat disse samme Colonier i Aaret 1801. Hvad Den Anholt angaaer, da skal den tilbagegives inden een Maaneb efter bemeldte Ratification, med mindre arstiden og Skibsfartens Vanskelighed skulde aldeles forbyde det. 5.) Da H. Brit. Mstæt ved Sine Forbindelser med Sine Allierede: Reiseren over alle Ruffer, Kgen af Sverrig og Kyen af Preussen, Har forpligtet Sig til, ikke at indgaae hverken Vaabenstils stand eller Fred med deres fælles Fiender, uden efter fælles Overeenskomst, faa er det vedtaget, at den Fred, der er gien oprettet ved nærværende Tractat, og ved den, der i Dag er bleven underskrevet imellem Kigen af Danmark og Kgen af Sverrig, skal i det Følgende udstrækkes til de øvrige ovennævnte Allierede ved Underhandlinger, der snarest mueligt skal tage deres Begyndelse; og forpligter H. Brit. Msteet Sig til at anvende Sine bona officia hos Sine Allierede, for at deres Forbindelser med Kgen af Danmark tan fornyes paa samme Feb, som de vare for Krigen. Kgen (*) Denne Urtikel er bleven ophævet ved Tillægs Artikler, fluttede af de befuldmægtigede Miniftre i Lüttich d. 7 Apr. 1814, den samme Dag, paa hvilken Ratificationerne af Hoved Tractaten bleve ubverlede. Fredstr. m. Storbritannien. 5-7 Art. Kgen af Danmark, stolende med fuldkommen Tillid paa 14 Jan. H. Brit. og H. Svenske Mftets bona officia for snarest mueligt at gienoprette alle fredelige og venskabelige For hold mellem Ham og Keiseren over alle Ruffer og Kgen af Preussen, saaledes som de vare før Krigen, samtykker i at lade fiendtlighederne mod disse med Storbritannien og Sverrig allierede Magter umiddelbar ophøre. Alle Prifer, giorte efter nærværende Tractats Underskrift, skulle gives tilbage, i det Kgen af Danmark regner paa en fulds kommen Reciprocitet i denne Henseende. 6.) Rgen af Danmark samtykker i at tage en activ Deel i de allis erede Magters nærværende Krig mod Frankrig og at stille et Troppecorps af 10,000 and, som skal foies til den Nord-Tydske Armee under umiddelbar Befaling af Kronprindsen af Sverrig og sættes paa samme Fod og behandles i alle Henseender paa samme Maabe, som bet Corps af svenske Tropper, der udgier en Deel af ovens nævnte Armee; og forbinder 3. Brit. Mstæt Sig fra Sin Side til at udrede til H. Danffe Msteet, for Sold og Underholdning af bemeldte Corps, en vis Sunt, at betale maanedlig i indeværende Aar, i et Forhold af 400,000 L. Stert. aarlig, at regne fra den Dag af, da det sættes under Kronprindsen af Sverrigs Befaling. Dette Corps stal stedse holdes fuldtalligt, hvilket kan pane fees af en af H. Brit. Mstæt til denne Hensigt udnævnt Commissair. Dog er det indganet mellem de tvende høie contraherende Parter, at disse 2etalinger skal kunne ope høre fra den Tid af, da H. Brit. Mstæt maatte erklære, ikke mere at have disse Tropper fornøden for den fælles Sags Tieneste, eller ved den almindelige Freds Afsluts ning, i det der skal indrømmes en passende Tid, hvorom man i Mindelighed kunde komme overeens, for bemeldte Troppers Tilbagemarsch i Kgen af Danmarks Stater. 7.) Handelsforholdene mellem de tvende høie contrahes rende Fredstr. m. Storbritannien. 7-12 Art. 14 Jan. rende Parters Underfaatter skal paa ny indtræde i den sæds vanlige Orden, ligesom for nærværende Krigs Begyndelse. Man er endogfaa kommen overeens om, giensidigen og fnarest mueligt at enes om alt hvad der kunde bidrage til at give disse Forhold mere Styrke og udstrækning. 8.) Da det er Kgen af Storbritannien og den Brittiske Nation færdeles magtpacliggende, for stedse at afskaffe Slaves Handelen, saa forpligter Kgen af Danmark Sig til, i Fores ning med bemeldte H. Mstæt, at bidrage, saavidt det bes toer paa Ham, til at grundfæste dette velgiørende Værk og at forbyde paa den kraftigste Maade og ved de hoitides ligste Love alle Sine Underfaatter at have Deel i Slaves Handelen. 9.) De tvende hoie contraherende Parter forbinde dem gienffdigen til ikke at slutte hverken Fred eller nogensomhelst Vaabenstilstand med Frankrig uden efter fælles Overeenskomst. 10.) Da Rgen af Dans mark, ved den i Dag undertegnede Fredstractat med Rgen af Sverrig, har til Ham afstaaet Kongeriget Norge imod en vis af Sverrig tilveiebragt Skadesløsholdelse, fan lover H. Brit. Mitet, der saaledes har seet Sine med Sverrig indgaaede Forpligtelser opfyldte i denne Henseende, i Fores ning med H. Svenske Msteet at anvende Sine bona officia hos de allierede Magter og ved den almindelige Fred, for at bevirke, at Danmark erholder passende Skadesløss holdelse for Afstaaelsen af Norge. 11.) Det e flag, som er bleven lagt paa de af den ene eller anden Parts Eiendomme, der endnu ikke maatte være blevne confisqverede eller priisdomte, skal hæves umiddelbar efter nærværende Tractats Ratification. 12.) Da Agen af Sverrig ved d. 6 Art. af den i Stokholm d. 3 Mart. 1813 afsluttede Alliance Tractat har forpligtet Sig til, i en Række af 20 War, at regne fra Udverlingen af bes meldte Tractats Ratificationer, at indrømme H. Brit. Mstats Underfaatter Oplagsret i Stralsunds Havn, for Fredstr. m. Storbritannien. 12:14 Art. for alle de Varer, Frembringelser og Handelsartikler, enten 14 Jan,. fra Storbritannien, eller fra sammes Colonier, der ere indladede i svenske eller britanniske Skibe, imod at betale en Oplagsafgift for alle Varer og Handelsartikler, uden Forstiel, af een pro Cento ad valorem for Indførselen og af samme Beleb for Udførselen, faa lover Kgen af Dans mark, i sin ny Egenskab af det svenske Pommerns Sous verain, at opfylde bemeldte Bestemmelse, veb istedenfor Svenske Stibe at sætte Danske. 13) Alle de fors rige Freds og Handels, Tractates, der ere afsluttede mellem Deres Danske og Britanniske Majestæter, ere fors nyede ved nærværende Tractat og igien satte i Kraft i i deres hele udstrækning og i alle deres Punkter, for sans vidt som de ikke maatte stride mod de i nærværende Traca tate Artikler indeholdte Bestemmelser. 14.) Denne Freds-Tractat skal ratificeres af de to hoie contraberende Parter, og skulle Ratificationerne udveries i Kiel inden een Maaned, eller for, om skee kan. Tillægs.Artikler. Lit. A. 1.) De ved ov nævnte Tractat fastsatte Rømninger, Afstaaelser og Giengivelser skal iværksættes, i Europa inten r Mane neb, i de americanske Farvande inden 3 Maaneder, i Asien og sammes Have inden 6 Maaneder efter Fredss Tractatens Ratification. 2.) I alle de Tilfælde af Giengivelse, der ere fastsatte ved nærværende Tractat, sal Sæstningsværkerne tilbagegives i den Stand, hvori de befandtes, da Freds Tractaten blev underskreven, og skal alle de Værker, som maatte være opførte efter. Besiddels festagelsen, forblive urorte. Det er fremdeles fastsat, at i alle de Tilfælde, hvor Afstaaelser ere bestemte, skal der tilstaaes Indvaanerne, af hvilken Stand eller Nation de end ere, en Frist af 3 2lar, at regne fra Bekiendts giørelsen af nærværende Tractat, for at disponere over. deres enten før eller efter. Krigen erhvervede og i Beside delse , Tillægs-Art. til Fredstr. m. Storbritan. £4 Jan. belse havende Eiendomme, i hvilket Tidsrum af 3 Nar de maae kunne frit udøve deres Religion, og nyde deres Eiendomme. Samme Frihed er i de Lande, der ere blevne givne tilbage, tilstanet alle dem, det være Indvaanere eller Andre, som der maatte have bosat sig, imebens disse Lande vare befatte af Storbritannien. Betreffende Inds vaanerne i de tilbagegione efter afstaaede Lande, da er det fast fat, at ingen af dem skal under noget Paaskud kunne forfølges, foruroliges eller kræves til Ansvar paa Perfon eller Eiendom, for sin Opførsel eller politiske Mening, eller for fin Hengivenhed for nogen af de Hoie contraherende Parter, eller af nogen anden Aarsag, undtagen for paadragen Gield til Individuer eller for Handlinger, der ere yngre end nærværende Tractat. 3.) Afgiørelsen af enhver Reclamation imellem Individuer af de giensidige Nationer, i Anledning af Gield, Eiendomme, Effecter eller nogenslags Rettigheder, som, i Overs eensstemmelse med Sædvane og Folkeretten, bør foretages paa ny, skal henvises til de vedkommende Domstole, og i dette Tilfælde skal der haandhæves en hurtig og fuldkommen Retfærdighed i de Lande, hvor Reclamationerne giensidigen maatte foretages. Disse Tillægs. Urtikler skulle adgiøre en Deel af den under 14 Jan. 1814 undertegnede Tractat, og have samme Kraft og Gyldighed, som om de Ord for Ord vare blevne indførte i bemeldte Tractat De skal ratificeres af de tvende hoie contraherende Parter, og Ratificationerne skal udverles inden 4 Uger eller før, om skee fan. Lit. B. Det er indgaaet imellem de tvende hoie contraherende Parter, at den samme Sikkerhed for Personer og Eiendomme, som er bleven fastsat ved de i Dag undertegnede Tillægs-Urtikler for Indvaanerne i de giengivne eller afstaaede Lande, skal ogfaa tilstaaes alle de Undersantter as Kgen af Danmark og Kgen af Storbritans nien, Tillægs-Art. til Fredstr. m. Storbritan. nien, det være Britter eller Hannoveraner, der maatte 14 Jan. have taget nogen activ Deel i nærværende Krig, som har udbredt sig til faa mange Egne, og at ingen af dem skal kunne forfølges, foruroliges eller kræves til Ansvar for fin Opførsel eller politiske Mening, medens Krigen har varet. Denne Tillægs. Urtikel skal udgiore en Deel af den under 14 Jan. 1814 undertegnede Tractat, og have samme Kraft og Gyldighed, som om den Ord for Ord var bleven indført i bemeldte Tractat. Den skal ratificeres af de tvende høie contraherende Parter, og Ratificationerne skal udvertes inden 4 Uger, eller før, om skee fan. Gen. 2. Dec. og Commerce-Coll. Pl. (Resol. 18 Jan. 28 Dec. 1813) ang. de Bestemmelser, under hvilke Læ redrenge ved Klædefabrikkerne i Provindserne og udenfor Hovedstaden kan giøre Svendestykke, og deref. ter som Dugmagersvende indskrives ved Dugmagerlauget i Khavn. p. 7. Gr. Da de i Dugmagernes Laugsart. 22 Maj 1741 givne Bestemmelser, efter hvilke enhver udlært Dreng sal forfærdige et Svendestykke, som, naar Laus gets Qvartal: Samlinger heldes, fremlægges til Bedøm melse, ikke kan efterkommes af de Klædefabrikanter, hvis Anlæg drives i Provindserne og fra Hovedstaden bortligs gende Steder; faa er det fundet fornødent, i Henseende til de, ved deslige fraliggende Klæde. Manufacturer, an tagende Lære Drenges Inds og Utskrivning ved Dugmas gerlauget i Khavn, at treffe andre, ester Omstændighederne, hensigtssvarende Bestemmelser. Det er nemlig fundet tienligt, at Provindfial Klædefabrikernes Eiere for Fabrik Directionen anmelde de Drenge, som de vil tage i Lære ved deres Fabriker, og at enhver Eier af en fra Hovedstaden bortliggende Klædefabrik, ved hvilken en Dreng antages i Lære, bor, efterat det af Lærlingen fors færdigende Svendestykke er sat i Wæven, og paabegyndt at Pl. om Læredrenge v. Klædefabrik. 18 Jan. at væves, sætte sit Segl paa samme, og derhos lade ade 18 Jan. af de ældste ved Fabriken værende Dugmager-Svende liges ledes sætte deres Segl paa Stykket, for dagligen at have Tilsyn med, at dette Stykke afvæves af Drengen selv, samt at det derefter, faasnart det tages af Boven, og førs end dermed foretages de øvrige Operationer, af Fabrikmes steren og de ade Svende bedømmes, hvorvidt det er fors svarligt vævet, og, efterat det er fuldført, om det som fors svarligt Svendestykke kan passere, hvorem Lærebrengen da bor meddeles en formelig Uttest, saavel af Fabrik: Eieren, som af de ommeldte 2de Svende, hvorefter enhver saadan udlært Dreng kan vente at blive indskreven som Svend ved Dugmagerlauget i Khavn. I Overeensstemmelse here med, har Kongen resolveret følgende: "Samtlige fra hovedstaden beliggende Klædes Manufacturer made, i Henseende til deres antagende. og ved den Kgl. Fabrik Direction formelig indskrevne Lære Drenge, gives den Rettighed, at disse, efter uds standen Lære, og naar de ved en formelig Attest fra Faa brik. Eieren og ade af Fabrikens ældste Dugmager-Svende beviisliggiore, selv at have afvævet et forsvarligt Svendestykke, udskrives som Svende, og af Dugmagerlauget uvæ gerligen antages som udlærte Dugmager, Svende, og som saadanne indskrives, efter modtagen Anmeldelse fra Fabrika Directionen." Ifølge denne Resolution vil det paaligge alle udenfor Khavn værende Kladefabrikers Eiere, naar de antage nogen Dreng til Udlærelse i Dugmager - Professionen, derom strax at giere Anmeldelse til den Kgl. Fabriks Direction, og, naar Drengen er udlært, derom til benævnte Direction indsende den foran befalede, af Fabrik- Eieren og 2de af Fabrikens ældste Svende, underskrevne Attest. (†) Kgl. aabent Brev, at da Kongen, under mange og haarde sammenstødende Omstændigheder for Sit Mos narkie, har, for at gienoprette Fred i Norden, og for at afværgs Aab. Br. om Norges Afstaaelse. afværge fra Norge en det overhængende Hungersnød, ved 18 Jan. Fredstractat 14 Jan. 1814, frasagt Sig, saavel for Sig Selv, som for Sine Efterfølgere til Danmarks Trone og Kongerige, til Fordeel for Kongen af Sverrig og Hans Efterfølgere til Sverrigs Trone og Kongerige, alle Sine Rettigheder og Adkomster til bemeldte Kongerige 17orge; saa har han ved samme Fredstractat afløst, li gesom Han og ved dette aabne Brev afløser alle 17ors ges Indbyggere i Almindelighed, og enhver af dem især, fra den gyldings: og Troefabs Eed, de, som Undersaatter i Almindelighed, eller sem Embedsmænd i Særdeleshed, enhver i sin Stilling, civil eller militair, geistlig eller verdslig, til Ham have aflagt; hvorhos Han, paa Grund af og i Overeensstemmelse med Tractatens 16 Art., indbyder dem alle til, med. Orden og Roelighed at gaae over til den nye Regiering, som paa den meest forbindende Maade har forpligtet sig til at lade Norges Ind vaanere beholde og nyde deres Love, Frietagelser, Rettigs heder, Frieheder og Privilegier, saadanne som de for nærs værende Tid ere. Khavn Fol. Cancellie-Pl. (Resol. 27 Jan.) at Sølvværdiens 1 Febr. Bestemmelse for det næste halve Qar, i Betragtning af de særdeles politiske Conjuncturer, mace udsættes, indtil Kongen, efter at have ladet sig nærmere forelægge de Motiver, der i denne saa vigtige Sag kan anføres saavel for som imod, har taget samme under nærmere Over veielse, og at den nuværende Sølvværdie skal tages til følge saalænge, indtil en nye bestemmes. p. 9. (†) Bekiendtg. fra Cancelliet (Rescr. t. Cancell. 18 5 Febr. Jan.), hvorved tilkiendegives alle de i Kongeriget Torge hidtil ansatte civile, geistlige og militaire Embedsmænd, som ikke der ere indfødte, og beker ei beslutte sig til at vedblive under den nye Regiering, at de, saasnart deres fra den svenske Regierings Side udnævnte XVII Deel. Efter- D Bekg. ang. Embedsmænd i Nge. 5 Febr. Eftermænd ankomme, uopholdeligen til disse have at overlevere alt Embederne vedkommende, og saale. des, i Overeensstemmelse med Freds. Tract. 14 Jan. 1814. 16 §, at forlade deres Poster. (See Bekg. 22 Febr. og 29 Sept. 1814). Fol. § Febr. (†) Fredstract. imellem H. M. Kongen af Danmark og H. M. Keiseren af Rusland. Sluttet og undertegnet i Hannover d. 8 Febr. og ratificeret i Wien den 16 Nov. 1814. [Udenl. Departement]. Shn 4to. Gr. D. M. Kongen af Danmark og Reiseren af Rusland, lige bestelebe af Attrane efter at ende de Stridigheder, som for en fort Zid mellem dem vare opkomne, og paa en fast Grundvold igien at oprette den Enighed og gode Forstaaelse, som i faa lang Tid havde haft Sted mellem deres respective Stater, have til den Ende udnævnt og bemyndiget Befuldmægtigede, nemlig: Kgen af Danmark, Hr Edmund Bourke, Kammerherre Storfors af Dannebrog zc., og Keiseren af Rusland, He Baron Peter Suchtelen, Ingenieur: General, Gen. Quarteermester, Medlem af Stats Raadet c. Hvilke, efterat have udverlet deres gienfidige Fuldmagter, ere komne overeens em følgende Artikler: 1 Uct.) Der skal for Fremtiden være Fred, Vene stab og god forstaaelse mellem Kongen af Danmark og Keiseren af Rusland. Begge contraherende Magter vil anvende den største Opmærksomhed paa at vedligeholde en fuldkommen Enighed mellem deres Stater og Underfaatter, og ombyggeligen undgaae alt hvad der kunde forstyrre den igien tilveiebragte Enighed. 2.) De politiske Sorhold saavelsom de gamle Tractater, som fandt Sted mellem de tvende heie Magter for Krigen, der for et Dieblik har standset deres Wirksomheb, ere ved nærvæ tende Brattat fatte i deres fulde Kraft igien, fer saavidt be ikke ere stridende mod de Tractater, som nu for Tiden finde Fredstr. m. Rusland. 2-6 Art. finde Sted mellem Keiseren af Rusland og de andre Sou: 8 Febr. verainer i Norden. 3.) Alle Handels: og avis gations: Forhold mellem begge Stater ere igien opret tede saaledes, som de vare for krigen. De skal være uns derkastede de samme Anordninger, som vare gieldende, og nyde de samme Ferdele, som vare giensidigen bevilgede til den Tid, da Krigen udbrød. 4.) Det Beslag, som 6. I befindes at have været lagt paa begge Souverainers og des res respective Undersaatteres Gods og Eiendomme, saavelsom den Embargo, der er lagt paa. begge Nationers Skibe i Danmarks og Rustands forstiellige Havne, ba Krigen blev erklæret, skal være ophævede, faasnart nærvæ rende Tractat er bleven ratificeret, og skal fra den Tid af Forfølgelsen ved Domstolene af de gienfftige Undersaatters Fordringer, som ved Krigsbruddet er bleven udsat, paa nye begynde. 5.) Begge hoie contraherende Parter forbinde dem fermeligen til ikke at slutte nogen separat fred med den fælleds Fiende. Følge de mellem begge Magter igien oprettede venskabelige Forhold skal ingen Requisition mere kunne paalægges Holsteens Indvaanere, af hvad Natur det end maatte være, af den til Hamborgs Beleiring anvendte russiske Armee. Dog, da Armeen ikke der kan forblive, med mindre der forges for dens Proviantering, at alle de Levnetsmidler, som Landet forsoner den med, fra den Dag at regne at denne Tractat er underskreven, nøiagtigen vorbe gotgiorte af H. Russisk Keiserlige Msteet, faasnart skee kan, og paa saadan Maade, som begge Souve rainer komme overeens om i Mindelighed og til deres fæl lebs Tilfredshed. Hvad angaaer det, som den Russiske Armee er bleven forsynet med fra d. 14 Jan. 1814, som er den Dag, da Fiendtlighederne mellem Danmark og Rusland, i Følge en Artikel af Fredstraktaten med Sverrig, ophørte, indtil nærværende Tractats Underskrifts Datum, 1.2 da Fredstr. m. Nusland. 6-8 Art. 8 Febr. ba skal derem ligeledes mellem begge Souverainer venskas belig overeenskommes. Kommissarier, som umiddelbar Skal udnævnes fra den danske Regierings Side og fra Ches fens over de Russiske Tropper, skal reglere alt, hvad der angaaer bemeldte Leverancer, og bestemme Priserne derfor. Disse Kemmiffarier skal ligeledes komme overeens en en omkring Hamborg dragende Demarcationslinie, som de til denne Stads Beleiring anvendte Tropper ikke mane passere. 7). Begge contraherende Parter gas rantere hinanden Besiddelsen af deres giensidige Stater, saadanne som de vil befindes at være ved den almindelige Greb. 8.) Nærværende Tractats Ratificationer skal udvertes i Kiøbenhavn inden ser Uger, eller før, ommueligt.

10 Febr. 10 Febr. Cancellie Pl. at da Værterne i nogle Kiobfieber vægre sig ved at give det militaire Mandskab Bespiis. ning for den fastsatte Betaling, pan Grund af, at dette Mandskab nu er draget i Standqvatteer, faa har Kongen befalet: at vedkommende Værter fremdeles, og indtil videre, skal bespise ovennævnte Mandskab for den hidtil bestemte Betaling og paa samme aade, som forhen. (See Pl. 23 Apr. 1814). p. 10. (†) Kgl. Bekiendtg. at Kongen, i Anledning af den med Kgen af Sverrig under 14 Jan. 1814 afsluttede Fred, vil have ophævet alle de i Anledning af Kri gen saavel med bemeldte Rige, som med Storbritan nien, Rusland, Preussen og Meklenborg, foiede Foranstaltninger imod ovennævnte Staters Underfaatter og Eiendomme; og har Kongen befalet, at der, i Anledning af Freden, overalt i Hans Rige og Lande sal ved Heimesse Gudstienesten i Kirkerne affynges høiti. delig Lovsang, og offentlig fra Prædikestolen frembæ res Lak til Fredens almægtige Giver. (See Pl. 4 Mart. 1814). Pat. R. Kame Pl. om stempl. Pap. t. Aftægtskontr. 1-3 §. R. Kammer Pl. for Danmark (Resol. 14 14 Febr. Jan.) ang. Hvilken Sort stemplet Papiir, der skal bru ges til Aftægts: eller Undentags, Contracter. p. 10. 1.) Naar ved en Gaards, et uses eller anden fast Eiendoms Afhændelse, foruden Kiøbesummen, betinges Aftægt eller Undentag, eg en særskilt Contract derom oprettes, bør til denne bruges stemplet Papiir af 1ste Klaffe efter Aftægtens eller Undentagets Capitalværs die, og samme i saa Henseende, hvad enten Contracten gielder for een eller flere samtidige Personers Livstid, ans flaaes til 5 Gange Aftægtens eller Undentagets aarlige Belab, hvilket, forsaavidt det bestaaer i Natural. Præstationer, beregnes til Penge efter de ved Contractens Oprets telse gangbare Priser i Egnen; ligesom ogsaa, naar tillige under Aftægten eller Undentaget er betinget en vis Præs station for een Gang, saasom: Værelsers Indretning, Begravelses Omkostninger, v. s. v., samme da austaaes til Værdie i Forhold til Egnens Priser, og tillægges med ens kelt Beløb den øvrige paa ovenmeldte Mande beregnede Capitalværdie. 2.) Naar slig en særskilt Contract oprettes paa det efter forestaaende Bestemmelse behørige Stemplede Papiir, da behøver Aftægtens eller Unden. tagets Værdie ei at beregnes til Kiøbesummen til Bestemmelsen af det stemplede Papiirs Taxt for Kiøbe- Contracten og Skiebet, ved hvilke Documenters Tinglæs ning hiin særskilte Contract da tillige i Retten bør forevt. fes; men naar ingen særskilt Contract, angaaende As tægten eller Undentaget, oprettes, bor Værdien, pan for anforte Maade beregnet, lægges til Kiøbesummen, og efter det Beløb, som da udkommer, det stemplede Papiirs Zapt fer Kiobe Contracten og Skiedet bestemmes. 3.) I enhver særskilt Contract om Aftægt eller Unbentag, naar samme betinges ved en fast Eiendoms Afhændelse, samt i enhver Kiøbe Contract og ethvert Skiøde, hvor 2F D 3 tægte Pl. om stempl. Pap. til Aftægtskontr. 3-4 §. 14 Febr. tægts eller Undentags Wærdie efter foregaaende 2 § kommer i Betragtning i Henseende til det stempleve Papirs Taxt, eller og ved en af Contrahenterne underskreven Paategning paa samme, bør gieres behørig forklaring, hvoraf kan sees saavel det aarlige Beløb i Rigsbankpenge Tavneværdie, hvortil Aftægten eller Undentaget er anflaaet, som den Capitalværdie, hvorfor samme, efter de foranførte Bestemmelser, i det hele er beregnet; og: 4.) Naar Fæste paa en Gaard, et Huus eller anden fast Eiendem med Jorddrottens Samtykke afstaaes af Fæsteren til anden Mand, og ved denne Afstaaelse betinges Aftægt eller Unbentag, maae det være tilladt at skrive den Contract, som derom oprettes, paa det for Fæstebreve anordnede Papiir. 19 Febr. 20 Febr. (†) Instruction for Havnefogderne i Danmark. Udstædt af Kanal, Havne. og Fyr: Directios nen. 4to. Pat. f. Hertugd. ang. ledige Skolelærertienesters Besættelse med Lærere, som ere underviste i Skolelærer. feminarierne i Riel og Tøndern. p. 12. 22 Febr. (†) Kgl. Bekiendtg., hvorved det befales alle civile og militaire Embedsmænd i Riget Torge, i henhold til Fredstract. 14 Jan. 1814. 15 Art. 5 Post og 16 Art., at de, enhver for sin Embedskreds, saafremt dette ikke allerede er fleet, ufortøvet aflevere alt hvad hver især er anbetroet, være sig fæstninger, faste pladse, Arsenaler, m. v., samt Bronens Eiendomme og Tils liggender, hvorved de nøiagtigen have at holde sig Cancelliets Berg. 5 Febr. 1814 efterrettelige. Pat. 24 Febr. Cancellie: Pl. (Parot Befaling 20 Febr.) at da Freden er sluttet, skal de under Krigen giorte forbud, imod Kirkeklokkernes Ringning til Gudstienesten, imod Syrværkeriers Afbrænding, imod Illuminatio ner ved Søekysterne, og imod at sætte Lys i Vindus erne, Pl. om Oph. af n. Forbud form. Krigen. erne, som vende mod Stranden, imod Græsning af 24 Febr. Kreaturer paa Smaager og paa Strandkanten, samt alle Indskrænkninger i og forbud imod Strandfiskerie og Samfærsel imellem Smacgerne, være ophævede. (See Pl. 4 Mart. 1814). p. 15. Fr., f. Dmk, ang. hvad i Henseende til Franske, 24 Febr. som opholde sig i Riget, samt de Skibe og Varer, der ere fransk Eiendom, bor iagttages (Ophævet ved Pl. 12 Maj 1814; cfr Pt. 1o Mart 1814). p. 16. Pl. ang. Bestemmelsen af Indbetalingen 1 Mart, til Statskassen i rede Solv istedenfor de i Fr. 23 Jun. 1809 Litr. G og pl. 1 Maj 1810 omhandlede Consignationer af Bankfonds. Cancell. p. 20. Gr. Da den ved Fr. 23 Jun. 1809 og Pl. 1 Maj 1810, fem Betingelse for visse Rettigheders Erhvervelse, foreskrevne Consignation af Banksonds, efter den senere foregaaede Forandring i Landets Pengevæsen, ikke længere er anvendelig, faa bar Kongen besluttet, at Afgifter til Statskassen for Fremtiden skal træde istedenfor Confignationen i nogle af de udi bemeldte Lovbud omhand. lede Tilfælde. De Bestemmelser, som han i faa Henseende vil have fastsatte for Danmark, ere følgende: 1.) Istedenfor de i Fr. 23 Jun. 1809 Litr. G fos reskrevne Consignationer for Berettigelse til at være Groffee rer eller Mægler, skal for Fremtiden efterfølgende Ind. betalinger til Statskassen finde Sted: For Borgers flab eller Bevilling som Grofferer i Kiøbenhavn 300 Rbblr, i Aalborg og Helsingeer 225 Rödtr, og i de mins dre Handelssteder 150 Rbolt. For Bevilling som Vares, Skibs: eller Verel: Mægler i Kiobenhavn 225 Rbdir, i Aalborg 150 Nbdlr, og i alle andre Handelssteder 100 Rbdlr. 2.) Den ved Pl. 1 Maj 1810 kundgiorte Resol. 20 Mart. næstforhen forandres derhen, at der, istedenfor de deri befalede Consignationer for Fremmede, D 4 Tem Pl.om Indbetal. ists. Consignation. 2-4 §. 1 Mart, som her vil drive Handel, bestemmes en Indbetaling af 60 Rbdir i de Tilfælde, hvor bemeldte Resolution fores skriver en Consignation af Bankfonds til en aarlig Rente af 64 Species, og en Indbetaling af 300 Rbdir, hvor ovennævnte Resolution kun fordrer en halv san stor Confignation, som nysnævnte. 3.) Dog skal under den i bemeldte Nesel. ommeldte Detailhandel ikke indbefattes Spekhokerie eller anden Handel, som ei er af større Betydenhed, men til saadan Handel maae den fornodne Tilladelse ogsaa meddeles Personer, der ere fødte udenfor de Kgl. Lande, uden at negen saadan Indbetaling til Statskassen derfor skal finde Sted. 4.) Alle forane førte Indbetalinger skal skee i rede Sølv, og erlægs ges inden 6 Uger, fra den Dag af at regne, da den Vedkommende erholber Communication om den forundte Tilladelse. I Mart. 2 Mart. 4 Mart. Cancellie Pl. (Resol. 25 Febr.) at de af Brandforsikringen i Kiøbenhavn, til de under det fiendtlige Overfald i Aaret 1807 Skadelidte, udstædte Obligationer skal overgaae til Rigsbankpenge, ef ter det til den 11 art. 1808 svarende Omskrivnings Forhold. p. 22. Cancellie- Pl. (Resol. 18 Febr.) at den ved Reffr. 29 Maj 1789 bestemte Gotgiørelse af 25 til 30 Rdlr, til Udrederne af Stykheste, naar disse komme til Skade i Tienesten, skal for den forrige Udskrivning af Etykheste og fremdeles indtil videre forhøies saaledes, at samme betales med 30 til 50 Rbdle Sølvværdie pr. Heft. p. 22. Cancellie Pl., hvorved adskillige i Anledning af Rrigen trufne Foranstaltninger ophæves. p. 23. Kongen har, ved Bekiendtg. 10 febr. 1814, hævet de Foranstaltninger, som under Krigen have været føiede imed svenske, storbritanniske, russiske, preuss Pl. om Opp. af Foranst. f. Krigen. preussie og mechlenborgske Underfaatter og deres Ei: 4 Mart. entomme, hvorved Sr. 9 Sept. 1807, pl. 30 Oct. 1807, Befal. 24 Dec. 1807 og Sr. 24 Dec. 1807, Fr. 7 Sept. og 26 Oct. 1813, tilligemed alle i Forbins delse med fornævnte Anordninger givne speciellere Forskrifa ter bortfalde. Ligeledes vil Baperreglem. 28 Mart. 1810, Pl. 27 Aug. 1813 og alle andre om Kaperfarten udgaaede Anordninger, saavel med Hensyn til fornævnte Kat. Bekiendigiereise, som paa Grund af de Vedkom mende tillagte Befalinger om Kaperiets Opher, træde ud af Kraft, undtagen forsaavidt de blive anvendelige par de forno gierte Priser. Endvidere her Kongen tilkienlegivet Cancelliet, at følgende i Anledning af Krigen igiennent dette Collegium emanerede Lovbud strap sal ophæves: Pl. 25 Sept. og 20 270v. 1807, ang. at Ferraad af Krudt, Salpeter, Blye og Svovel skal holdes i Beredskab til Statens Tieneste. Pl. 4 Sebr. 1812, som nærmere bestemmer Pl. 25 Sept. 1807, forsaavidt angaaer Salg af Krudt. Pl. 21 maj og 17 Dec. 1808 samt 7 Sept. (*) 1813, som forbyder at have Lys tændt i Vin duer, som vende mod Strandkanten, at opkaste Fyrværke rier m. v. i Nærheden af samme, og at have Lys tændt i Kahytterne paa Coffardiestibe. Pl. 27 maj og 9 Jun. 1808 samt 16 Aug. 1813, som bestemme, hvors vidt Greaturer maae græsse ved Strandkanten og paa Smanger. Pl. 7 Jun. 1808, som bestemmer de Forfigtighedsregler, som skal iagttages i Henseende til Baade ved Strandkanten. Pl. 1 Apr., 28 Jul. og 3 Aug. 1812, som bestemme særdeles Forholdsregler i Henseende til Fremmedes Reise igiennem og Ophold i de danske Sta ter. Fremdeles har Kongen hævet det i pl. 2 Dec. 1812 indeholdte, eg ved Pl. 21 Jan. (**) samt Resol. D 5 5 Jul. (*) I Saml. af rr. staaer, ved en Trykfeil, 14 Sept. 1818. (**) S Samt. af Frr, staaer, ved en Trykfeil, 16 Jan. Pl. om Oph. af Foranst. f. Krigen. 4 Mart. 5 Jul. 1813 nærmere bestemte, Forbud mod visse Varers Salg ved offentlig Auction; saa og forbudet imod Kirs Feklokkernes Ringning til Gudstieneste, samt alle Indskrænkninger i og forbud imod Strandfiserie og Samfærsel med Smaagerne. 4 Mart. 7 Mart, 8 Mart. 8 Mart. Politie: Pl., hvorved advares mod den Uskik, at mas frerede og forklædte Personer af den mosaiske Troes 23efiendere omlobe paa Gaderne og besøge hinanden i Husene paa deres Fastelavn, da de Skyldige vil blive straffede efter Frr. 21 Jan. 1688 og 22 Oct. 1701. 1II Cap. 3 §. P. 389. Cancellie-Pat., f. Hertugdommene, ang. Hvorvidt de, der føre Evere eller andre Fragtfartgier, saaog deres Sønner at være fritagne for Landmilitairtienesten. p. 25. Gen. Postdirections Pl. ang. en nye Organisaa tion af Seltpostindretningen (See Parol: Befaling 27 Jun. 1814, anført ved Pl. 18 Oct. 1813). p. 26. Pl. ang. hvorledes der, med Hensyn til de af det kiøbenhavnske Overformynderies fælles Masse udlaante Capitaler, som, efter Fr. 5 Jan. 1813, ere gaaede over til Rigsbankpenge, bliver at forholde. Cancel. p. 27. Efr. Pl., ang. Overformynderierne udenfor Khavn, 20 Jan. 1815. Til at afgiøre de Spørgsmaale, som i Unledning af Sr. 5 Jan. 1813 ere opstaaebe med hensyn til de af det Khavnske Overformynderies fælles Masse udlaante Capitaler, har Kongen befalet følgende: 1.) Da samt lige Capitaler, der, førend Bekiendtgiørelsen af Fr. 5 Jan. 1813, ere udlaante af Khavns Overformynderie, efter Omskrivningen til Rigsbankpenge, ikke udgiøre faameget, som samme Capitaler, efter det til den Tid, be bleve imodtagne i Overformynderiet, svarende Omskriv ningey Pl. om Khns Overformynderies Capit. 1-4 §. nings Forhold, vilde belebe til, bliver den saaledes mang, 8 Mart. lende Sum at ansee som et Tab, der bør fordeles paa Eierne af de til Overformynderiets fælles Masse hørende Capitaler, forsaavidt disse, hvis de havde været særskilt udlaante, havde staaet Fare for, ved Debitorernes Foran 2.) Som en dring, at være blevne formindskede. Følge af det i 1 § fremsatte Bud, maae de Capitaler, som ere indkomne i Overformynderiet efter 10 Dec. 1812, og altsaa kun gaae over til 20 Procent Rigsbank penge S. V. af det, som de i Danse Courant udgierde, være uden for Concurrencen, ligesom denne og for dem, hvis Capitaler tidligere ere indtagne, fun bør finde Sted med hensyn til det, de, efter Omskrivningsforholdet for denne Tidspunct, ftulle nybe mere end 20 Procent, hvilke 20 Procent saaledes altid blive uden for Ligningen. Den, hvis Capital er indsat i Overformynderiet den 11 Jun. 1812, vil, til Erempel, Fun for 5 procent af Fordringens Beløb i Dansk Courant, som er en Femtedeel af dens omskrevne Beleb, have at deeltage i foranforte Tab, hvorimod der af Capitaler, som Overformynderiet har modtaget forend 11 Sept. 1807, ere 80 procent, hvorpaa Tabet mane lignes. 3.) I samme forhold, som bemeldte Capitalister deeltage i Capitaltabet, bør de og taale Afgang i det Rentebeløb, som, efter Fr. 5 Jan. 1813. 25 § og den dertil hørende Tabel Litr. B, vilde tilkommet dem, hvis Capitalerne fuldt ud kunde tilsvares dem efter Omskrivningsforholdet i Tabellen Litr. A. 4.) Hvad de til bemeldte Over formynderies fælles Masse hørende Kongelige og Kgl. garanterede Obligationer anganer, som efter Fr. 5 Jan. 1813 ere uopsigelige, skal enhver Interessent i denne Masse, som har faaet fin Capital omskrevet med mere end 20 Procent, naar han i sin Tie bliver denne raadig, nyde en forholdsmæssig Deel deraf udlagt i deslige Effecter; bog Pl. om Khns Overformynderies Capit. 4-5 §. 8 Mart. bog saaledes at ogsaa her alene den Part af Capitalen kommer i Betragtning, som, efter de foregaaende §§, stat deeltage i de der benævnte Tab. Hvor det, for at ud- 8 Mart. lægge nogen sit behørige Qvotum i Statspapirer, er fornedent at have mindre Obligationer end de Overfor monderiet er i Besiddelse af, haver det, i Følge Resol. 15 Apr. 1813, at henvende sig til Finants-Kasse:Direc tionen, for at fate de større Obligationer ombyttede med mindre. 5.) Da den Deel af Capitalen, der ei udlægges i de udi 4 § omhandlede Effecter, ikke fan udbetales, førend den i oftmeldte Frs 26 § bevilgede Ins bult er udløben, skal ben Vedkommende, naar han forres sten bliver qvalificeret til at sættes i Besiddelse af sine Midler, være berettiget til af Overformynderiet at erholde et Document, der viser, hvilken Capital han der har indestaaende, naar den er indkommet, og hvilken Reduction den, efter det forestaaende, er undergivet i Capital og Rente. Dette Beviis, som det skal være tilladt at uds stæde paa ustemplet Papiir, skal Overformynderiet labe sig ertradere, forinden Capitalen udbetales. Imidlertid kan det ved Transport, som dog bør skrives paa stemplet Papiir af første Klasse, gaae fra Haand til Haand. Rappels og Pardons Patent, hvorved Kongen vil have alle dem, som fra d. 1 Apr. 1812 til 14 Jan. 1814 ere undvegne fra det i Holsteen, først under Navn af den bevægelige Urmeedivision, og siden under Navn af Auriliaircorps organiserede Armeecorps, frietagne for al Straf, naar de frivilligen indfinde sig ved de Regis menter og Corps, hvorfra de ere unbvegne, inden 6 Maaneder fra dette Patents Bekiendtgiørelse i den lubek sfe Correspondent, forsaavidt de opholde dem udenfor Kone gens Lande, og, i modsat Fald, inden 6 Uger, fra den Zid af at regne, da dette Patent paa lovlig Mande er bekiendtgiort paa det Sted, hvor den Pangieldende ophol Der Nappels og Pardons.Pat. der sig. Dog sal benne Benaadning ikkun gielde, forfaa: 8 Mart. vidt de Paagieldendes Forbrydelse som Nomningsmænd angaaer, saa at de, der have giort dem skylbige i andre Misgierninger, ei giøres deelagtige i denne Naade. I øvrigt skal dette Patent bekiendtgiores fra Prædikestolene og opslaaes paa alle Grændse- og Færgefteder i Danmark. p. 33. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 9 Mart, 1 Mart.) ang. Fattigstat i Khavn, m. v. p. 371. Gr. Kongen har ladet Sig foredrage en af Directionen for Fattigvæsenet i Khavn indgiven Forestilling, betræffende deels Afbetaling af den Gield Fattigvæsenet i en Række af War har pandraget sig, deels Forslag til for Frem tiden at indbringe Ballance imellem Fattigvæsenets Ind. tægter og Udgifter. Efterat have taget denne Sag tilligemed den af Magistraten derover afgivne Erklæring samt de Ham i øvrigt deri foredragne Omstændigheder i Overveis else, befales hermed følgende: Beb Magistratens Foranstaltning skal der, i Slut. ningen af Marts og i Begyndelsen af April 1814, som Fattigskat, opkræves det Halve af hvad der for samme Aar skat erlægges som Ildstedskat, dog med den Modifiz cation, at den første Rbdir S. V., som Ildstedskatten udgier, bliver uden for Beregningen. Og har Kongen paalagt Directionen for Fattigvæsenet, i Aarets Lob at indgive Forklaring om, hvorvidt den Sum, der ved bes meldte Ligning indkommer, er tilstrækkelig for Uaret 1814, eller om mere i den sidste halvdeel af Aaret 1814 behøves paalignet. Derimod skal fra 1814 Wars Begyndelse af ophøre den ved Fattigvæsenets Plan authoriserede frivil lige Subscription; den Procent, som svares af Ems bedsmændenes Gage; det, som Khavn, efter de hidtil gjeldende Bestemmelser, betaler for veneriske Patienters Cuur, samt de 1500 Rbdlr, som Staden aarlig betaler til Fattigvæsenet efter Adn. 21 Apr. 1812. Raad9 Mart, IO Mart. Io Mart. 10 Mart. Pl. om Lygteskatten. Raadstue Pl. (Resol. 2 Mart., bekg. Khavns Magistrat ved Cancellie Brev 4 Matt.) at Lygtestatten for 1813 skal opkræves med 27105 Rbdlr S. V. p. 372. Cancellie Pl., f. Dmk, at det, i Følge Kgl. Befas ling, seal, indtil videre, beroe med Executionen af Fr. 24 febr. 1814, forsaavidt samme i 10, 11 og 12 §§ befaler, at der skal lægges Beslag paa alle Skibe og Vareforraad, tilhørende franske Underfaatter. (See Pl. 12 Maj 1814). P. 30. Fr. at da den gienvundne Fred giver Leiligs hed til at fremme Kongens Duske, at befordre Transithans delen, ved at give den saamegen Frihed og tillige Lettelse i Afgifter, som mueligt; faa skal alle senere end 13 Aug. 1807 ang. Transithandelen og Transitoplaget i Dans mark ubgivne Afgiftsbestemmelser og Anordninger, og navnligen Fr. 23 Maj 1812 forsaavidt Transithans delen angaaer, fra nu af være ophævede, og skal de før den Tid gieldende Anordninger, nemlig fr. 1 Febr. 1797 med dens Tillæg i pl. 30 Dec. 1797, 31 Dec. 1798, 27 Jan. 1800, 31 Mart. 1802, 22 Dec. 1803, 30 Jan. og 24 Dec. 1805, igien træde i fuld Kraft, fun at de i danse Courant anordnede Afgifter blive at erlægge i Rigsbankpenge rede Sølv eller Sølvvaluta efter Forholdet af Myntfoden, nemlig 12 Rbdle for I Rdlr dans Courant. Gen. Toldkammer. p. 31. Cancellie Pl. ang. noiere Bestemmelse af den 35 §i Fr. 5 Jan. 1813. 1.) Den, der, ved Erhvervelsen af en fast Eiendom, enten paatager sig den derpaa forhen hvilende Pantes gield, eller af Sælgeren beholder Penge staaende i Eiendommen, skal være forpligtet til, for fanban derpaa hvilende Hæftelse, at udstede sin formelige Panteobligation, og ikke være berettiget til, ved Skiobet, tillige at pantage sig Forpligtelse i saa Henseende, da ethvert Skiode, Pl. ang. Fr. 5 Jan. 35 § 1:3 §. 1814. Cliode, hvori faadan Forpligtelse er indført, skal ansees 10 Mart, som en Overtrædelse af Lovgivningen om det stemplede Papiir (*). 2.) Denne Bestemmelse skal ogsaa være anvendelig paa de Tilfælde, som omhandles i Slutningen af Sr. 5 Jan. 1813. 29 § samt 58 § jevnført med 36 §; og 3.) Forsaavidt der i den forløbne Tid maatte være handlet mod forestaaende Bestemmelser, maae det have sit Forblivende ved saadanne Transactioner, uden nogen Paatale. Pl. ang. Bestemmelser til Forebyggelse af 15 Mart. Uberettigedes Handel. Cancel. p. 34. Med Hensyn til end ydermere at betrygge Overs holdelsen af de Love, som ere givne mod uberettigedes Handel, har Kongen befalet følgende: 1.) Naar en Sag, der reiser sig af en her i Riget iværksat Saudel, angaaende et Varepartie, der, efter Anordningerne, er Gienstand for Handel en gros, indkommer til Forligelsescommissionerne eller Domstolene, hvorunder ogfaa Skifteretterne indbefattes, bør der tilveiebringes lovligt Beviis for, at Sælgeren har været berettiget til den afsluttede Varehandel. 2.) I Mangel af fandant Beviis, bor Forligelsescommissionen eller Retten meddele vedkommende Øvrighed Underretning om Sas gen, for at samme kan undersøge, om Overtrædelse af Fors budet mod Uberettigedes Handel har fundet Sted eller ikke, og i saa Fald kalde den eller de Skyldige til Ansvar. 3.) Desuden skal, hvis Sagen er anlagt fra Sælge. rens (*) I Følge Rentekammerets Circul, tit, mtmændene i Dmt og Landsover: samt Hofs og Stadsretten 25 Mart. 1815 har Cancelliet tilmeldt Kammeret, at paa en af famine indgiven Forestilling er under i Mart. 1815 res folveret saaledes: Bestemmetferne i pt. 10 Mart.-1314. 1 § stat ifte være anvendelige paa de Tilfælde, hvor Kongeligt Gods er bortsolgt paa Vitkaar, at en Deet af Riobefumpten for bestandig stal være prioriteret i Elendommen. Pl. om Uberettigedes Handel. 3-6 §. 15 Mart. rens Side, Fordringen hverken ved Forliig eller ved no- 17 Mart. 19 Mart. 22 Mart. gen Retshandling kunne gieres gieldende. Heller ikke kan Kiøberen erhverve Forliig, Dom eller nogen Rets Kien delse for Varernes Udlevering. Saafremt han derimod alene føger Skadeserstatning, vil samme, forsaavidt ben, efter Sagens Omstændigheder, kan ansees hiemlet i de hidtil gieldende Loves Grundketninger, kunne tillægges ham. 4.) Naar Sagen angaaer et Varepartie, som, efter Formodning, ei kan være bestemt til Rigbee rens eget forbrug, bor ogsaa Anmeldelse skee til Øvrig heden, saafremt Kiøberens Net til at handle med deslige Warer ei er oplyft. 5.) Den i 2 cg 4 §§ befalede Anmeldelse bør skee, uagtet Sagen hæves, uden at Dom eller Forliig deri passerer. 6.) De forestaaende Regler skal og anvendes paa de Handelssager, der allerede ere giorte anhængige ved Fortigelsesconmmissionerne eller Domstolene, uden der at være bragte til Ende; dog skal den Ret, der allerede har optaget en Sag til Doms, ikke formedelst Mangel af den foreskrevne Legitimation for Sælgerens Handelsberettigelse kunne afvise Sagen. Cancellie Pl. (Rescr. til Cancelliet 16 Mart.) at Officererne stal fremdeles og indtil 1 Maj 1814 auvises frit varteer, samt Ildebrand og Lys, for den hidtil bestemte Betaling, og paa samme Maade, som forhen. P. 35. Cancellie Pat. ang. de ved den Slesvig-Holsteenske Ranal ansatte Sluses og Broe Vogteres Tienes fte karles Fritagelfe for Udskrivning til Landmilitairtienesten. p. 36. Almindeligt Sportel-Reglement for Netspleien og de dermed forbundne Forretninger i Dan marf. Cancel. p. 115. Gr. Da Kongen har fundet det fornødent at fastsætte almindelige Bestemmelser for Danmark, ang. Betalingen for be Sportel-Regl. f. Retspl. I Afd. 1 K. A. be Forretninger, som udføres af Rettens. Betiente, eller 22 Mart. staae i Forbindelse med de Forretninger, som af disse uds. fores; saa har Han labet de ældre herom udgivne Anords ninger jevnføre med og lempe efter hinanden, samt et almin. deligt Reglement derefter udarbeide. I Følge heraf skal fr. 19 Dec. 1800, Reglem. 11 Mart. og 8 Sept. 1812, samt de under 7 og 28 Apr. 1812 angaaende Nets Sportlerne udgivne Anordninger være ophævede. De Regler, hvilke Kongen i foranførte Henseende har fundet for got at anordne, ere følgende: I Afd.) Ang. Gebyrerne ved den egentlige Retsbehandling. I Kap.) Om Rettens Pleie i første Instants. A.) Den Betaling, som erlægges til Dommeren.

1.) For Udstædelsen af en hoved, Contra, Continuations: eller Intervenient Stevning, hvad enten det er Doms eller Vidne Stevning, eller begge tils lige, saavelsom for en Eeds: Stevning, betales, uden Hensyn til dens Vidtløftighed, eller om een eller flere Pers soner derved indvarsles, 44 Skilling. Den, som begiærer Stevningen udstedt, indleverer til Dommeren et Concept dertil, med en derpaa tegnet, af Requirenten eller hans Fuldmægtig underskreven, Bea giææring om Stevningens Udskædelse. Tilligemed dette Concept lader den Stevnende følge en Copie deraf, hvil ken Dommeren leverer ham tilbage med Pantegning om Conceptstevningens Indleverelse. For den ovenanførte Betaling skal Dommeren reens Skrive, samt ved Underskrift og Forsegling authorisere Stevs ningen. Naar Parterne bruge private Stevninger eller Raldssedler, betales intet for Udstædelsen; men dersoms særskilt Berammelse af en Sag finder Sted, ved Paatega ning af Dommeren paa en saadan Stevning, erlægges derfor samme Betaling, som for en Stevnings Udstædelse. 2.) For enhver Sags eller Søgsmaals Anhængig giørelse, hvad enten Stevning virkelig finder Sted eller ikke, betales 60 Stil. XVII Deel. (F 3.) Sportel Regl. f. Retspl. I Afd. 1 K. A. 22 Mart. 3.) For Vidners Afhørelse erlægges for hvert af de tvende ferste Vidner, som fores, 36 St., men for hvert af de øvrige Vidner 27 St. Naar et Vidne, efterat være afbert, afffebiges fra Retten, fordi Parterne ikke have videre at tilspørge det, og det siden igien begiæres yderligere afhørt, da betales derfor, som for et nyt Widnes Ashørelse. For Contra væftioner, som Indstævnte frem fætter, betales intet, naar ikkun 5 Qvæstioner fremsættes til hvert Biene, men fremsætter han flere, da betaler han for hvert Vibne, til hvilket saaledes flere end 5 Contras Quæftioner fremsættes, det halve af det ovenbestemte Gebyr. Det skal i øvrigt ikke befrie en Part for at erlegoe det i nærværende § fastsatte Gebyr, at han i form af cet Spørgsmaal fremsætter flere virkelig forstiellige Spørgs maale. 4.) For, i Overeensstemmelse med g. 5-14-53 at optage et Restants: Tingsvione, betales, foruden det i 1 § bestemte Gebyr, for Usstedelse af Stevningen, naar samme finder Sted, under eet 1 Rbdlr 12 St., og ei videre enten for Jucamination eller for Actens Unders ftrift og Forsegling. 5. Fer en Kiendelse om Opsættelse, hvad enten den bevilges eller ikke, betales 14 St., som erlægges af den, der har begiært Unstanden. Naas en Sag, i Medhold af Pl. 13 Aug. 1766. 2 §, udsættes formedelst begge Parters Ubeblivelse, betales det samme af den, paa hvis Forlangende Sagen den næst foregaaende Gang blev udsat.. 6.) For enhver anden Eragtnings Afsigelse betales 36 St., for hver derved paakiendt Erception, hvilke 36 Sk. udredes af den, ved hvis Exception Kiendelsen blev foranlediget. 7.) Naar en Sag optages til Dom, betales, for Dommen at forfatte, affige, underskrive og forsegle, I Rbble 12 Sk., hvilke bør erlægges af enhver, som har udtaget Hoveds, Contra eller Intervenient: Stevning, eller dog brugt en Procedure, hvortil en saadan Stevning havde været fornøden, faafremt Bederpatten ei, i Medhold af 2. 1-4-1, derpaa havde renonceret. I dette sidste Tilfælde bør den Vedkommende ved Sagens Optagelse melde sig for Retten, til at etlægge for: nævnte Sportel Regl. f. Retspl. I Afd. I K. A-B. nævnte Gebyr, samt de i 2 og 13 §§ bestemte Incamina: 22 Mart. tionspenge; i Mangel deraf, bliver han at ansee saaledes, som i 24 for et lige Tilfælde er foreskrevet. 8.) For en Sags Reassumtion, efter Parternes Begiæring, erlægges det samme, som for en Incamination efter 2 og 13 §§. 9.) For at underskrive og forsegle en Domsact, som den Part, der ikke har haft det forbemeldte Incaminas tions: Gebyr at betale, forlanger beskreven, betales 40 St. Den samme Regel bliver og at følge, hvis det skulde hænde, at den, som har betalt Incaminations: Gebyr, forlanger flere end een Act. For Tingsvidne: Acter, Riendelse. Acter og Udskrifter af Protocollen i Acts Form at underskrive og forsegle, betales altid 40 St. 10.) For en Leds Modtagelse efter Dom eller Forliig, samt hvor ellers Eed modtages i Retten, de i 3, 4 og 127 §§ omhandlede Tilfælde unbtagne, betales 18 St., som udredes af den, der aflægger Eeden. 11.) For Modtagelse til Protocollen af en Der claration om et eller andet, som ikke henhører til nogen ved Retten staaende og forhen der anhængiggiort Sag, betales 40 St. af den, som begiærer at faae Declaratios nen indført i Protocollen. 12.) For offentlige og beneficerede Sagers Bes Handling og Paademmelse, samt for Cingsvidner, der afholdes til at erhverve Moderation i Skatter, formedelst indtrufne Ulykkestilfælde, eller til Præmies Erhol delse for Druknedes Redning, naar deslige Tingsvidner optages til sædvanlig Zingtid, erlægges ingen Betaling. Derimod tilkommer der Dommeren Erstatning, efter rigs tig og specificeret Regning, for hafte virkelige udgifter. B.) Den Betaling, som erlægges til Skriveren. 13.) For Protocollens Førelse betales ved enhver Sags eller Sogsmaats Unbængiggiørelse, hvad enten Stevs ning virkelig flnder Sted eller ikke, 54 St. 14.) For alle Domsacter, Riendelsesacter, Ud. ftrifter af Protocoller, Indlægge og andre under en Sag fremlagte Documenter, hvad enten disse gives i Form af Act eller ikke, betales for hvert Ark 30 St., hvoraf ved Sagens eller Søgsmaalets Unhængiggiørelse (med mindre det er et Continuations: Sogsmaal) erlægges 90 St. for 3 Ark, hvilke den Part, som forud har erlagt bemeldte 2 Sportel: Regl. f. Retspl. I Afd. 1 K. B. 22 Mart. bemeldte Betaling, naar Doms eller Tingsvidne Acteu af ham forlanges beskreven, derfor erholder uden særskilt Betaling. Foruden foranførte Arkebetaling erlægger den Part, som forlanger en Doms: eller Tingsvidne Act beskreven, uden at have forud betalt ovenanforte Gebyr, 40 St. for Acten at underskrive og forsegle. Den samme Regel bliver og at følge, hvis det fulde hænde, at den, som har betalt ovenmeldte Gebyr, forlanger flere end een Uct, ligesom han da og for de flere Exemplarer bør betale fuld Skriverløn uden Afkortning. Men for Riendelsesacter eller Udskrifter i Acts Form betales altid 40 Sk. for Underskriften og Forseg lingen. Den, som af Skriveren har bestilt en Act, er altid pligtig at betale den. Skriveren kan til sin Sikkerhed for lange, at Bestillingen fat free seriftlig. 15.) For en Attest, til hvis Forfattelse Skriveren nodsages at opsøge i flere Protocoller, eller at giennemgane flere forskiellige Steder i samme Protocol, eller at giøre forkortebe Ertracter af Protocollen; med andre Ord: i alle de Tilfælde, hvor Udstæderen, for at meddele Attesten, behøver selv at concipere og bringe Attesten i anden Sammenhæng, end i Protocollen selv er anført, og hvor følgelig ei en blot Afskrift eller Udskrift forlanges, betales, uden Hensyn til Attestens Bidtløftighed, I Rbdir 48 St. Men, dersom den forlangte Oplysning kan erholdes ved en blot udskrift af Protocollen, eller Afskrift af Dos cumenter, da betales derfor, efter foranførte Bestemmel fer, ligesom for Udskrift. 16.) For Asskrifter af Justits. Protocollen til Brug for Dommeren ved Sagens Paadømmelse (naar: Dommeren ikke selv tillige er Skriver) betales for hvert Ark, som Udskriften udgier, 15 St. Denne Betaling era lægges af Eitanten, i de Sager, hvor der ei har været Contra -Sogsmaal; men, dersom et saadant i Sagen har fun det Sted, da betaler Gitanten og Eontra Eitanten hver en lige Undeel af hvad Ubfkriften har beløbet sig til. 17.) For at føre Protocollen i det i 11 § cmhandlede Tilfælde, betales 40 St., og Skriveren er for samme Betaling pligtig til at give Udskrift af Protocollen, uden videre Gebyr. 18.) Sportel Regl. f. Retspl. I Afd. 1 K. B-C. I 18.) I alle de i 12 § benævnte Tilfælde nyder 22 Mart. Skriveren ingen Betaling, men blot Erstatning for virkelige Udgifter, hvorunder dog ikke indbefattes, hvad han til andre har betalt, for, paa hans Begue, at forrette Skriva ningen. C.) Ang. nogle Tilfælde, i hvilke forhøielse eller Zedsættelse af Gebyrerne finder Sted. 19.) I de Sserets:, Giesterets og andre Ers trarets Sager, der ere af den Beskaffenhed, at Dommeren, for at pleie Retten, ikke behøver at foretage nogen særskilt Reise, betales saavel de unber Litr. A foreskrevne Gebyrer, forsaavidt de her kunne være anvendelige (meb Undtagelse af de i 9 § bestemte), som det under Litr. Bi 13 § fastsatte Gebyr, med det dobbelte af hvad der for almindelige Tingfager er bestemt. 20.) Udi Alastedssager eller andre Sager, i hvilke Dommeren, for at pleie Retten, maae foretage sær stilte Reiser, betales til Dommeren (foruden ordinaire Gebyrer efter Litr. A) for den første Dags Forretning 4 Mbdir, for den anden Dags Forretning 3 Rbdir, og fiden for hver Dag, Forretningen eller Sagen vedvarer, 2 Rbblr. For Protocollens Förelse betales i disse Sager (foruden den almindelige Skriverløn efter T.itr. B) for første Dags Forretning 2 Rbdle, for anden Dags Forrets ning 1 Rbdlr 48 St., og siden for hver Dag, Forretnin gen eller Sagen varer, I Rbdir. Skulde Forretningen paa eengang vare længere end & Timer, betales Gebyret som for 1 Dag; dog bør de forhøiede Betalinger, som ere foreffrevne for første og anden Dage Forretning, ikke i nogen Sag betales me re end een Gang uagtet dens Foretagelse afbrydes, liges som det og forstaaer sig selv, at der i de Sager, som, ef terat være foretagne til overordentlig Tid og Sted, forts sættes paa det sædvanlige Ting, ei kan kræves Dagsbetaling for flere Dage, end dem, der anvendes paa Sagens Foretagelse ved den ertraordinaire Ret. Endelig bør Reqvirenten forstaffe Rettens: Betiente fri Befordring til og fra Stedet, hvor et overordentligt Ting holdes; dog bor Dommer og Skriver, naar de boe paa eet Sted, betiene dem af een Befordring. I øvrigt bør saavel Dommeren som Skriveren indfinde sig til Sagens Foretagelse faa betids, som Veiens € 3 Længs Sportel-Regl. f. Netspl. I Afd. 1 K. C. 22 Mart. Længde tillader, og uden Ophold vedblive med Forret ningen, indtil den er tilendebragt, med mindre den, paa Grund af Parternes Begiæring eller af anden lovlig Nars sag, afbrydes eller opsættes. 21.) Naar Jorbor i Told, Overtrædelses Til. fælde optages, erlægges Betaling i Overeensstemmelse med ovat der er foreskrevet i 19 eller 20 §, og blive Om- Foftningerne at udrede af den Sagføgte, naar han, enten ved Dom, eller ved Gen Toldkammerets Kiendelse, findes fyldig; men, naar den Skyldige ikke udfindes, af de confiskerede Varers Værdie. Dersom der hverken haves Perfon eller Gods at holde sig til, forholdes der efter 12 og 18 §§, samt, i Henseende til Befordring og Diætpenge, efter Anordningerne for Justitsfager. 22.) I alle Sager, der angaae en Gield, hvis 0= vedstoel ikke overstiger 25 Rbolr, eller bvor en Ting omtvistes, hvis Værdie med Bished kan ansættes til en ringere Sum, betales de i det foregaaende bestemte Geby rer kun med det balve. 23.) Derimod bliver der, naar ber, til Doms Er. hvervelse, incamineres en Sag, hvis Hovedstoel angaaer mere end 1000 Xbolr, foruden det i 2 og 13 §§ bestemte Gebyr, at betale I pro Mille; dog bortfalder denne Forboielse i det Slags Sager, som omhandles i 20 §; og udi de Sager, der henhøre under 19 §, bliver den kun at erlænge af det sammes Hovedstoel overstiger 3000 Rbblr. Med Hensyn til det, en Sags Gienstand overstiger fulde Tusinder, kommer det, der er under 250 Rbdir, ei i Be tragtning; men af hvad der er imellem 250 og 750 Rbdir, betales Rbblr, og hvad der er 750 Rbdir, eller derover, regnes for et fuldt 1000 Rbdir. 24.) For at sætte Rettens Betiente i Stand til at bestemme de Gebyrer, som, i Forhold til Sagernes Værs die, blive at erlægge, bor Parterne altid i deres Stev ninger angive denne saa neiagtigt som mueligt, og, naar under Sagene Drift Gienstandens Værdie maatte blive nøiere bestemt, eller noget komme tilføiet, saaledes at heiere Gebyrer deraf kunne fordres, end de, der allerede ere betalte, bør den, som haver at udrede disse større Gebyrer, ufortøvet derom give Retten Underretning, og erlægge hvad der, i Følge deraf, paaligger bam. Handler nogen herimod, ber han, foruden til Wedkommende at betale Beløbet deraf, endvidere at babe Liges Sportel Negl. f. Retspl. I Afd. 1 K. C. ligefaa meget, hvilket ved Dom i Hovedsagen bør fast, 22 Mart. fættes. Hvis Sagen er udført ved en Sagfører, er det denne, som dømmes hertil, mod Regres til fin Part for Gebyret. Skulde det hænde sig, at det omtvistede ikke blev bes stemt til nogen vis Sum under Sagen, men denne forst blev fastsat ved selve Dommen, bør det i samme tilli ge foreskrives, hvad der, med Hensyn dertil, bør betales mere i Gebyrer, end det, som er blevet erlagt. Hvis den omtvistede Gienstands Barbie, efter Dommen, skal bes stemmes ved uvillige Mands Skisn, Parters Bed eller deflige, bør den af faadan Bestemmelse flydende Sportelforbøielse ufortevet af den Part, der har at tilsvare samme, eller dennes Sagfører, under foranførte Anfvar, tilkienbegives Retten og det skyldige Gebyr erlægges. I øvrigt bliver ved et Continuations: Sogsmaals Anlæg det i 23 § anordnede Gebyr fun at erlægge, naar eg forsaavidt en sterre Sum ved samme gieres til Sagens Gienstand, end ben forben paastevnte. Contra-Spgsmaal tages i faa Henseende kun i Betragtning, naar og forsaavidt Contra: Gitanten, foruden Frifindelse, attraaer sig noget i Penge eller Penges Værdie tillagt (Omkostnine gerne dog deri ikke regnede). 25.) Af Domssager, der anaaae proprieteten af faste Eiendomme eller og Servituter, bliver, naar de ikke behandles ved Extra Ret eller paa Aastedet, en halv Gang mere at erlægge, end det i Almindelighed foreskreve ne Incaminations: Gebyr, hvor ingen Værdie paa Sagens Gienstand er anfat; men, er en faadan under Sagen bestemt, lægges den til Grund. 26.) I ager, som angaae aarlige Afgifter, beregnes sammes Kapitalværdie efter de Regler, som indes holbes i den ved pl. 5 Maj 1810 bekiendtgiorte Resol. 28 Apr. næstforhen. 27.) I de Doms:Sager, som ved Lands: Oversamt of og Stadsretten i Khavn, og ved Sorge Academies ofret, behandles i første Instants, bør de samme Gebyrer erlægges, fem i det følgende Kapitel ere paabudne for Rettens Pleie i anden Instants. Paa samme Maade forholdes og i Domssager ved Giefteretten i Riobenhavn; beg betales der desuden i disse 4 Rbdlr 48 St. for Rettens Sættelse, undtagen i 4 de Sportel-Regl. f. Netspl. I Afd. I K. C. 22 Mart, de mindre betydelige Sager, som 22 § omhandler, udi hvilke ogsaa dette Gebyr kun betales med det halve. 28.) Skulde det, under Domssagers Behandling ved Lands Over: samt of: og Stadsretten, i første Instants, hænde sig, at Rettens Mode paa Aastedet forlanges, da haver den at udnævne to af dens Medlem mer til at foretage Mødet, samt een af Justits Contoirets perfonale til at føre Protocollen, og da betales for hver Dags Forretning 9 Rbele. Stuide Forretningen paa eengang vare mere end 8 Timer, betales Gebyret som for halvanden Dag. Ders hos erholde Rettens Medlenimer, facvelsom Protocolfos reren, naar Forretningen foretages udenfor Stadens Pors te, paa Reqvirentens Bekostning, fri Befordring, dog at de alle betiene dem af samme Vogn; og er det udenfor Kiøbenhavns Forsteder, at sligt Møde afgives, betaler Requirenten til hver af de udnævnte Rettens Medlemmer 2 Rbolr, og til Protocolføreren 1 Rbolt, daglig i Diæts penge. 29.) for en 2lttest, som af bemeldte Ret med, deles paa en 17otarialforretning, betales 2 Roble 24 St. 30.) Ved Sseretten i Khavn bør de samme Ges byrer erlægges, som i 27 § ere foreskrevne for Giesteretten; dog betales ikkun for Rettens Sættelse, naar en Sag bes gieres foretaget paa en anden, end Rettens almindelige Tingdag, som er Fredag. Dersom Rettens Mode udenfor Tingstedet udfordres, betales derfor til den af de Tilforordnede, som fo retager Forretningen. 4 Rbdlr, og til Skriveren, naar hans Move derved er fornedent, 2 Rbdir, for hver Dag Fors retningen varer. Dersom Forretningen varer over 8 Timer, betales Gebyret som for halvanden Dag. Derhos erholde de, naar Forretningen foretages udenfor Staden, paa Reqvis rentens Bekostning, fri Befordring, og er det udenfor røde Pæl, at faadanne Meder afgives, betaler Requirenten til det af Retten udnævnte Medlem 2 Rbdir, og til Skrives ren i Rbdir, daglig i Diætpenge. 31.) Ved de for nogle Steder anordnede Gields: Commissioner, ved hvilke Sager angaaende Gieldsfor bringer, der ikke ere over 10 Rbblr, blive at behandle, bør følgende Gebyrer erlægges: a) For Sportel-Regl. f. Retspl. I Afd. 1 K. C:2. a) For Stevningens Udtagelse 4 SE b) For en Sags eller Stevnings Incamination 24 St., hvoraf en lige Undeel tilfalder Dommer og Skriver. c) For en Kiendelse om Opsættelse 6 St., hvorved i oprigt det i 5 § foreskrevne bør iagttages. el) For enhver anden Eragtnings Afsigelse, for hver derved paakiendt Erception, 12 St. e) Beb en Sags Optagelse til Dom, for Dommen at forfatte, underskrive og forfegle, 16 Sk. af enhver, som, efter 7 §, er pligtig at betale det der foreskrevne Gebyr. f) For Sagens Reafsumtion, efter Parternes Begiering, 24 St. g) For Udskrift af Dommen 15 Sf. h) For andre Udskrifter for Urket 15 St. 32) I private Politiefager bør i intet Tilfælde mere betales for Rettens Pleie, end hvad der ovenfor i Litr. A og B er fastsat; dog bliver, for Behandlingen af Eager imellem Huusbonde og Tienestetyende, forsaavidt deres giensidige Rettigheder og Pligter, i Henseende til Tyendeforholdet, betraffer, samt af Sager angaaende Hos verie eg Hunsmænds Pligt Urbeide, hvilke. ifølge Fr. 25 Mart. 1791 og 30 Jan. 1807, behandles som Politiesager, i alt ikkun at betale til Dommeren (fom i Poli tiesager under Jurisdictionerne paa Landet tillige forretter Skriverembedet) 30 St., med mindre Acten, naar samme beskrives, udgier mere end 2 Urk, i hvilket Tilfælde, for Beskrivelsen, erlægges 15 St. for hvert Urk, Acten udgiør over dette Urketal. 33-) Bed Politieretten i Khavn betales intet for Rettens Pleie, men for Beskrivelsen erlægges, forsaavidt samme, i Følge Restr. 10 Maj 1780, ber betales, 30 Skilling for Urket. 2 Kap.) Om Rettens Pleie i anden Instants. 34.) Ulle i det foregaaende Kapitel foreskrevne Geby rer blive ved Overretterne, forsaavidt de der kan være anvendelige og specielle Regler herom ikke i det følgende foreskrives, at betale med en forhøielse af 200 procent. Saaledes bliver, til Erempel, det ved 2 og 13 §§ bestemte Incaminations: Gebyr ved Sverretterne at betale tilsam men med 3 Nodle 54 St.; dog bliver den i 23 § omhands € 5 lede 22 Mart. Sportel-Regl. f. Retspl. I Afd. 2:3 K. 22 Mart. lebe Forhøielse ved Incaminationen for Overretten af ens hver Sag, som angaaer en Hovedftoel af over 1000 Rbdir, at erlægge med 2 pro Mille. Derimod bortfalde de ved Viborg Lands Overret forben erlagte Domhuuspenge. 35.) De i 9 og 14 §6 omhandlede Gebyrer erlæg ges uforandret paa samme Maade ved Overretterne, som der for Underretterne er bestemt.. 36.) For Attester, som meddeles fra en Overret, erlægges der ei hoiere Betaling, end efter 15 §. 37.) For de i 16 § omhandlede Udskrifter finder heller intet forhøiet Gebyr Sted ved Overdomstolene. 38.) Naar Sager, som i første Instants have været behandlede som Ertravets Sager eller paa Aastedet, appelleres til Overretten, da betales de samme Gebyrer, som i andre Sager ved Overretterne. 39) Ved Over politieretterne betales intet for Rettens Pleie, men for Beskrivelsen etlægges i private Politiefager Betaling efter 14 §.> 40.) I Henseende til det paabudne Promille. Ges byr tages Contra Segsmaal ved Overretterne kun i Be tragtning, naar og forsaavidt Contra Citanten, foruden den panstevnte Doms eller Behandlings Stadfæstelse, attraner sig noget i Penge eller Penges Værdie tillagt (Omkostningerne dog deri ikke regnede). Forresten tages der i Appellationefager Henfyn saavel til det en Part troer sig uretteligen panlagt, som til det han besværer sig over at være ham frakiendt, faa at Sagen, til Erempel, agtes at være af 2000 Rbolts Værdie, naar ben, der er dømt til at betale 1000 Rbolr, paaanker denne Dom til Forandring derhen, at han ei allene frifindes for Wederpartens Tiltale, men denne endog tilpligtes at betale ham en lige Sum. I øvrigt blive be i 24 § foreffrevne Regler ogsaa ved Overretterne at følge, forsaavidt de her ere anvendelige. 3 Kap.) Om Høiesteret. 41.) For Udstædelsen af en zoiesterets Stevning (være sig Hoved, Contra, Continuations. eller Interve nient Stevnina) betales 11 Rbdir. 42.) I Incaminations: Gebyr betaler enhver af Parterne 12 Rbdlr. 43) Udi de Sager, som omhandles i 23-26 $ inclusive, finde de der fastsatie Regler ogfan ved Høiesteret An= Sportel-Regl. f. Retspl. I Afd. 3 K. 11 Afd. Anvendelse med den i 34 §. i Hensyn paa Overretterne, 22 Mart. beri gierte Forandring og under de i 40 § angivne nærmere Bestemmelser. 44.) For en oiefterets: Doms: Act indtil 10 For hvert Ark, den Ark inclusive betales 24 Rbdlr. maatte udgiøre mere end bemeldte 10 Urk, betales end vis dere I Rbolr. II Afd.) Om de Gebyrer, som for Foged- Forretninger blive at erlægge (*) 45) For en Arrest, Sequestrations- eller forbuds Forretning, naar samme steer i Gods, hvorunder ei alene saavel rørlige som urørlige Ting, men ogsaa udestaaende Gieldsfordringer, indbefattes, samt for Udlægs: og Afsærtelsesforretninger efter Høiesterets eller andre Domme samt Forliig, betales, i Forhold af Summens Størrelse, hvorfor Forretningen foretages, saaledes:

For Summer indtil 10 Rbdlr inclusive $ = 72 Sf. fra 10 Nbdir exclusive til 20Rbdir: 1 Nbdir 48 " = $ 20 V = =

= 50

• IOQ

= 150

1. 200

" 3 = = "

500

= = 50 = 2 = 24 100 = 3 3 3 5 150 = 3 = 48 = = 200 = 4 500 = 5 3 1000 6 3 46.) or at belægge nogens Person med Arrest, betales 6 Rbdir, va, dersom Arrest tillige steer i Gods, betales desuden derfor efter 45 §. 47.) (*) Red Rescr., til 2. Oo. samt Hof: og Stads Retten, 32 Maj 1814 er det (da underfogden i Khn har, med Hen fon til, at Executions Gebyret for Indkomstskatten stuns dum flere Gange overskrider den Sum, hvorfor Udpants ning giøres, andraget paa, at Vedkommende, hvis Kaar ere faa ringe, at der maae strides til Udpantning i de res allernødvendigste Indboe, maae fritages for at betale Executions Gebyr til Sportelkassen) tilladt: at Under fogden i Khavn maae i de Tilfælde, hvor der giøres Execution for Skatterestantser, og Summen, for hvil ken der exeqveres, ei overstiger ser Rigsbankdaler 17. V., eftergive de Kongens Kasse tilkommende Geby rer, naar han ftionner. at det ei er Modvillie, som har foranlediget Executions Forretningen. 22 Mart. Sportel-Regl. f. Retspl. II Afd. 47.) Foruden de i 45 og 46 §§ foreskrevne Gebyrer ers lægges end videre, naar Gienstanden overstiger en Værdie af 1000 Rbblr, og Forretningen fuldbyrdes, 1 pro Mille under de i 23 § angivne Bestemmelser. 48.) Naar Forretningen blot skeer i Gods, og dette ved Tapering ikke befindes at urgiore saa meget, som den Sum, for hvilken Sikkerhed segtes eller Erecutis on forlangtes, tages der, veb Anven elfen af 47 6, alene Hensyn til den Sum, for hvilken Sikkerhed virkelig er givet, eller Erecution skeet. Men, hvor denne Regel er aanvendelig, f. Er hvor der iæages Arrest pa en Person, beregnes Gienstanden efter den Sum, hvorfor Sikkerhed ved Forretningen blev søgt. 49.) Naar Forretningen ei tilendebringes paa den Dag eller Tat, den begynder, enten fordi dens Widtløftighed ei tillader det, eller fordi Reqvirenten forlan ger den ublat, betales atter det i 45 og 46 §§ befalede Gebyr for hver følgende Dag, hvoraf der anvendes over 4 Timer paa samme; men naar der til Forretningens Fort sættelse ei bruges mere end 4 Timer, betales for denne Fortsættelse hver Gang kun det halve af bemeldre Salari £117. Naar derimod Fogden, enten formedelst fine øvrige Forretninger, eller af andre Aarfager, som Parterne ei foranledige, udsætter en Forretning, der ellers paa een Dag kunde sluttes, bør Gebyret ikke derved forhøies. Hvor en Forretning uafbrudt fortsættes i længere Tid end 8 Timer, betales endvidere for denne længere Tid, naar den ei overstiger 4 Timer, halvt, og ellers fuldt Gebyr efter 45 09 46 §§. 50.) Naar, foruden den Paagieldende, andre Personer, der ikke høre til samme Huusstand, skal underrettes om forretningen, betales for enhver af disse Anmeldelser 1 Rbdir. Men hvor der æskes Arrest paa flere personer, eller fleres særskilte Eiendele skal belægges med Arrest og Forbud, der blive særskilte Ferrets ninger at afholde for hver af disse Personer, uagtet Reqvis fitionen maatte være grundet paa en fælles Forpligtelse. Derimod blive ingen forøgede Sportler at erlægge blot af den Grund, at det Gods, bveri Forretningen giotes, er beliggende paa forfkiellige Steder. 51.) Naar Execution requireres efter flere Doms me, Forliig eller Resolutioner (hvor saadanne efter Anordningerne give Ret til Udpantning) hos een og sam- me Sportel Regl. f. Retspl. II Afd. me Perfon, da betales Erecutions Gebyret for hver af 22 Mart. disse særskilt. Ligeledes bør der, naar Erecution efter een og sams me Dom, Forliig eller Resolution requireres hos flere end een Person, holdes og betales en Forretning for hver Person; dog er dette ei at forstage om de Tilfælde, hvor disse forstiellige Individer have fælles Eiendomme, hvori Udlæg giøres. Men fordi at de Ting, hvori Uslæg gio res, 6 finde bem paa forskiellige Steder, finder ei Fors hoielse i Betalingen Sted, undtagen forsaavidt Forretnina gen derved maatte blive faa vidtløftig, at 49 § vilde med føre forheiet Salarium. 52) For Relarationsforretninger erlægges i alle Henseender samme Betaling, som for de ovenomhandlede Forretninger er foreskrevet, dog er 47 § ikke derpaa an vendelig. 53.) For ovenanførte Forretninger, naar Gienstan. den ikke bestaaer i Penge eller Penges Værdie (dog med den Undtagelse 46 § indeholder, samt for Inqvisis tioner, som efter Privates Begiering ved Fogden iværks sættes, betales 4 bolt 48 §. Naar Forretningen ikke fuldendes paa een Dag. eller den varer længere end 8 Timer, bliver Salariet at forøge efter det i 49 § bestemte Forhold. For at bivaane Inquisitioner om ulovligt Kroehold og Brændeviinsbrænden, ifølge Fr. 2 Aug. 1786. 8 §, betales af Angiveren 2 Rhoir 24 B for hvert forstielligt Huus eller andet Sted, hvor Inqvifitionen efs ter Ungiverens Anmeldelse foretages, og desuden 1 Rbdir i Dicetpenge for hver Dag Forretningen varer 54.) For en Eragtning i Anledning af en imellems Parterne opstaaet Evist, som afsiges under nogen af de her ombandlede Forretninger, betales for enhver derved paas kiendt Indsigelse r Rbdir, dersom Gienstanden udgiør en Værdie af over 200 Rbdir; men hvis den kun er 50 til 200 Rbdlr inclufive, erlægges det halve af dette Gebyr, og hvor Forretningen angaaer en mindre Værdie, betales intet særskilt for de under samme affegte Eragtninger. Den førstnævnte Betaling erlægges ogfaa for at afsige en Eragtning under nogen af de Forretninger, som omhandles i 46 og 53 §§. 55.) For Udkastelse af og Indsættelse i Huuse værelser betales 2 Rbdle 64 B. Skulde det hænde, at 812 Sportel-Regl. f. Retspl. II Afd. 22 Mart. en saadan Forretning ei kunde fuldendes paa een Dag, eller varer den længere end 8 Timer, bliver Salariet at forøge efter det i 49 § bestemte Forhold. 56.) For Riendelser, som maatte blive at afsige under de i 55 § omhandlede Forretninger, betales som efter 54 §. 57.) For en Synsforretning, i Anledning af tilføiet Legems Beskadigelse, betales 2 Rbdir 64 ß, naar samme leer efter Privates Begiering. 58.) Gebyrerne for de foranførte til Foged Embes bet henhørende Forretninger erlægges of Reqvirenten, uden for de Tilfælde, hvor Anordningerne særlig derfor fritage ham, og forsaavidt de forud lade dem bestemme, paa den Tid han indleverer sin Requisition derom; og Pens gene betales ham ikke tilbage, uagtet han siden manute gienkalde Requisitionen, eller Fogden nægte Forretningens Fremme. 59.) For Beskrivelsen af alle foranførte til Foged- Embedet henhorende Forretninger, hvad enten de meddeles i Form af Act eller ikke, betales det samme Gebyr, som i 14 § er fastsat. 60. For Attester, som af Fogden meddeles, betales Gebyret efter 15 §. 61.) For Fogdens Forretninger i offentlige Sager betales intet; ei heller for Besigtelser over fundne dode Mennesker. I beneficerede og befalede Sager, samt naar Erecution skeer efter Forlangende af nogen, som der i en offentlig Sag er tilkiendt Erstatning, saavelsom naar Underholdnings:Bidrag til en separeret Hustrue eller uægte Børn, samt Tyendes Tilgodehavende hos deres Huusbonde, ved Erecution inddrives, erlægges ikkun Gebyr, for saavidt dette af den, hos hvem Forretningen foretages, bliver at erholde, efterat Fordringen, for hvil fen Forretningen skeer, først er fyldestgiort. For Fuldbyrdelse af Domme i criminelle Sager, efter offentlig Foranstaltning, erlægges under ingen Oma stændigheder Gebyr til Fogden. Derimod bør han i alle Tilfælde nyde Erstatning for hafte virkelige udgifter. 62.) Naar Fogden paa Embeds Vegne indfinder sig ved Strandinger, nyder han intet Salarium, men ales se fri Befordring og 1 Roble i Dietpenge daglig, 94 63.) Sportel-Regl. f. Retspl. II III Afd. 63.) I Tilfælde af Udpantning eller Execution 22 Mart. for resterende Skatter erlægges Betaling efter Fr. 30 Jan. 1793, med Forhøielse af ; men for saavidt det almindelige Erecutions Gebyr efter bemeldte Anordning bør betales, bliver dette Reglements Bestemmelser at følge. III Afd.) Om Betalingen for de Forret ninger, hvilke henhøre til Bestyrelsen af Pantebøger og Tinglæsninger (*). 64.) For at læse et Skiede, Magestiftebrev. Gavebrev, en Udlægsforretning, et Skiftebrev eller andet Document, hvorved Eiendomsret overdras ges, forsaaviot ingen anden Regel i det følgende derom fastsættes, samt for Læsning af en i Følge Fr. 9 Jun. 1812. 3 § indgaaet Foreening om Ophævelse af en Kiebe- Contract om faste Eiendomme, betales, i Forhold til Sum mens Størrelse, saaledes: Uf Summer indtil 50 Rbdlt inclusive fra 50 Rbble exclusive til 100 Rbolt 48 §. 72= I Rbdle 32 = = 100 = = 200

200 0 = 400 # 2 3 400 = 600 2 = 48=

1. 600

3 = 1000

3 = 1000 2 =

• 2000

3 3 = 48 * = 2000 = = 3000 I 4 og siden tillægges i pro Mille, hvorved dog alene fulde Tusinder tages i Betragtning. Skulde Documentet ei lyde pca nogen Summa, ba bør dets Tinslæsning betales i Forhold til den Sum, hvorfor Eiendommen sidst er solgt. hvilken, naar Salget har fundet Stev før Sr. 5 Jan. 1813 udkom, reduceres, i For= See Cancellie Br. ang. Pro Mille:Gebyr for Ting læsningen af Documenter, som give Panteret; ans ført i Collegial:Sidenden f. 1814 No. 48 pag. 760 Ang. Betaling Kirkefyns Forretninger og Reise Passe, samt om Attestation paa de Frstebrevene vedhæf rede Goverie Fortequelfer; sammest. No. 52. pag. 817. Om Salariu for Licitationer Goll. Tidend. f. 1815 No. 2 pag, 22. Og em Gebyret for Tinglæsning af Paaregninger paa Arvesestestiøder og Fastebreve; sammet. No. 10 pag. 155. Sportel-Regt. f. Retspl. III Afd. 22 Mart. i forhold til Kiøbets Afflutnings Datum, til Rigsbankpenge efter den bemeldte Fr. vedføiede Tabel Litr. A. I tilfælde af, at Eiendommen sælges mod en aarlig Afgift istedenfor Kiøbesum, eller mod Kiøbesum og aarlig Afgift tillige, beregnes dennes Kapital: Værdie efter 26 65.) For Tinglasning af Biobes eller andre Contracter, der siden skal fuldbyrdes ved Stiode, Ma gestiftebrev eller Gavebrev, betales det Halve af det i 64 § forestredne Gebyr, dog at dette i intet Tilfælde bliver mins dre end 48 St. Det samme gielder og, naar Bevillinger at sidde i uftiftet Boe, Testamenter imellem Egtefolk, Ses parations Foreeninger, Copulations Attester eller deslige Documenter læses, som Adkomst paa en Eiendom, i hvilket Tilfælde Læsningepengene beregnes i Forhold til den Sum, hvorfor Eiendommen seenest er solgt, med hvis Reduction til Rigsbankpenge, naar Sala get har fundet Sted for Fr. 5 Jan. 1813 udkom, fore holdes efter 64 §. 66.) For alle Slags Documenter, som give Panteret (Verel. Obligationer efter 67 § undtagne), erlægges, naar de læses til Tinge, af det i 64 § fastsatte Gebyr, dog aldrig mindre end 48 St. Det samme betales og for Læsningen af Gields. breve, hvorved man forpligter sig til ei at sælge eller pantsætte sine Eiendomme. 67.) Naar Verel, Obligationer, hvorved der gives Pant, eller og Domme, Forliig eller andet, fem, efter 5-3-18 og Pl. 18 Jan. 1788, betager en Eier Raadigheden over sit Gobs, samt Lodsedler, læses til Zinge, erlægges halvt faa meget i Gebyr, som efter 66 §, dog at Betalingen her heller aldrig bliver mindre end 48 St. Den samme Regel følges i Henseende til Læsningen af Cautioner og afkalds Qvitteringer (for hvilke samme Betaling erlægges, hvad enten de ere underskrevne af een eller flere) samt naar Gieldsbreve eller Contrac ter, som lyde paa Penge, men ikke give Pant, af er eller anden Aarsag tinglæses; saa og i Tilfælde, at nogen maatte begiere en Transport paa et Pantebrev læst. I Henseende til Betalingen for Tinglæsning af Lods. sedler i guusmænds og Indersters Stervboer fors hol Sportel Regl. f. Retspl. III Afd. Bolbes efter Fr. 21 Jun. 1799. 2 §, dog saaledes, at den 22 Mart, der fastsatte Betaling erlægges med Forhøielse af . 68.) For Tinglæsning af en Sledforings. Contract betales, forsaavidt denne læses anderledes end som Adkomst paa en bestemt Eiendom, 2 Rbdir. Læsningen af en Aftægts eller Undentags Contract betales deris mod som en Panteobligations Tinglæsning, saaledes at Aftægtens eller Undentagets Kapitalværdie beregnes i Over eensstemmelse med den ved Pl. 14 Febr. 1814 bekiendts giorte Resol. 14 Jan. næstforhen. 69.) Læsningen af Leie og forpagtnings: Con tracter betales efter 64 § i Forhold til den aarlige Afgift; men hvis den ei for hvert Aar er lige, bestemmes Gebyret efter den høieste aarlige Afgift. Naar der i et Document, som stifter Brugsret, ei nævnes noget Vederlag i Penge, font Brugeren haver at erlægge til Eieren, betales af den, sem forlanger et faas dant Document tinglast, det Getpr, som 71 § bestemmer. 70.) Zinglæsningen af en Kgl. Bevilling til et Proclama betales med 2 Rbblr, og af en simpel Ind kaldelse, uden Bevilling, wed 1 Rbdir. 71.) For ethvert Documents Læsning, paa hvilket ingen af de foregaaende Regler er anvendelig, betas les 2 Rbdir. 72.) Naar et Document, der forlanges tingleft, stifter forskiellige Rettigheder, som Vedkommende ved Tinglæsning attraae at fiffre (f. Er naar der ved Skiøde forbeholdes Sælgeren Beboelses Ret af visse Værelser i det solgte Huus, eller naar en Kiobe: Contract tillige inde holder en Pantsetning), betales Gebyr, som rm disse Rets tigheder vare overdragne ved særskilte Documenter. Det maae til den Ende ved Paategning paa Documentes bestemt opgives, i hvilken Henseende dets Tinglæsning attranes, siden Documentets Læsning ei kan have Virks ning, hvad den Rettighed betreffer, i Hensyn til hvilken det ei forlanges lost; hvoraf flyder, at en Rettighed, der ei veb Tinglasningen er sikret, ikke bliver at ommelde i de Attester, som maatte forlanges angaaende hvad der hæfter paa Eiendommen, eller i Paategninger paa seenere Docus menter. 73) Foruden den foranførte Betaling bør og, for Protocollationen af det læste Document, erlægges 30 St. for hvert Ark, som det, anordningsmæssigt skrevet, XVII Deel inds Sportel Negl. f. Netspl. III Afd. 22 Mart. indtager i Protocollen; dog saaledes, at hvad der udgive mindre end et halvt Ark, betales som et halvt Arf, hvori mod det, som er over et halvt Ark, betales som et heelt. 74.) Naar der, ved Tinglæsning af et Document, tillige begieres tinglæst et andet Document, som er paaberaabt i hoved.Documentet og vedhæftet sam me, som dertil hørende, da betales ikkun som for eet Document, efter foregaaende Bestemmelser. 75) Naar ved eet Adkomstbrev flere Eiendomme overdrages, eller ved eet Document flere Eiendomme pantsættes, da betales Gebyrer for hver forskiellig Juriss diction, hvor Documentet tingleses, efter de i forestaaende §§ anførte Bestemmelser. 76.) For den Betaling, der, efter det foranferte, stal erlægges for et Documents Læsning, bliver og den fornødne Attest om Læsningen at paategne Docu mentet, uden at detfer fan fordres nogen særskilt Betating. Men, naar nogen Paategning skat giøres om Hæftelser paa den Eiendom, som er Documentets Giens stand, eller om udstæderens Mangel af Adkomst til at disponere over Eiendommen, eller om andet, som ties ner til at bestemme Documentets Værd og Gyldig. hed, erlægges, for denne Paategning, det balve af hvað Tinglæsnings. Gebyret beløber sig til, dog i intet Tilfælde over 2 Rbdir, og naar den igien, efter fremkommen nye Oplysning eller erhvervet Tilladeffe, udslettes, erlægges derfor samme Betaling indtil 1 Mbblr. 77.) Den, som begierer et Document tinglast, et pligtig at lade dermed følge en verificeret Gienpart, hvilken forbliver vet Protocollen. 78.) For Attester af Skiøde og Panteprotocollerne, angaaende om en Person er indtegnet fem Eier af en bestemt urørlig Ting, og hvorvidt samme forud er behæftet, betales 1 Rodir 48 ß. 79.) For den ved Fr. 5 Jan. 1813. 24 § fores Skrevne Indførelse i Pantebøgerne af de paa tinglæste Documenter sleete Paategninger (hvilke Paategninger ei bebove at læses) erlægges 8 St. af de første 1000 Rbdir, 16 St. for Kapitaler fra 1000 Rbblr exclusive til 5000 Rödle inclusive, og 24 St. for dem, der overstige denne Sum. 80.) For et Documents udslettelse af Pantebor gen, og Paategning herom pan Documentet, erlægges Det Sportel Regl. f. Retspl. III Afd. det halve af den for et saabant Documents Læsning be: 22 Mart, stemte Betaling. For at aflyse et paa en Panteforskrivning giort Afdrag, og derom meddele Paateoning, betales det halve af det Gebyr, som skulde betales for Læsningen af en Panteobligation af lige Størrelse med det giorte 2ferag. For Protocollationen erlægges i disse Tilfælde ingen Betaling. 81.) Maar der ved udslettelser eller Aflysninger fo revises Documenter, som hiemle Betkemmende Ret til at qvittere, betales, foruden det i 80 § foreskrevne Gebyr, for hvert fandant Documents Antegnelse i Protosollen det Halve af hvad bemeldte Gebyr beløber sig til; dog i intet Tilfælde over 1 Rbdir. 82.) For i Pantebogen at anmærke en paa et tings Icest Document giort Paategning, der indeholder Tillas delse til at optage nye Prioritet, eller anden rode, ration i den paa Eiendommen hvilende Hæftelse, betales x Rbdlr. 83.) Udskrifter af Skiøde, og Pante. Protocollerne betales med 50 Sf. for Urket, og 25 St, for hvert halve Ark, 84.) For Tinglæsningen af et Arvefæstebrev (forfaavidt det ikke tillige er at betragte som et Eiendomss Stiere), saavelsom for et fæstebrev, skal der, naar en Gaard ved noget af disse Documenter overlades, betales 64 St., og, naar det blot anganer et Huus, 32 Sf. Men derimod skal Tinglasningen af de ved 13 § i Fr. 25 Jun. 1810 befalede Paategninger paa Fæstebreve, om Forandring i Stedernes Hautkorn, foretages uden Betaling.

For Tinglæsning af Skidder paa Tiender, som sælges til derne selv, betales, uden Hensyn til den s Skiødet ommeldte Kiebefums Storrelse, for Læsning, Paategning, samt Protocollation, 54 St. I Henseende til Tinglæsning af Contracter on Tiende, forholdes efter den Kgl. Indbydelse 18 Mart, 1796 og Sr. 8 Jan. 1810. 34 S, dog saaledes, at de der foreskrevne Gebyrer forboies med . 85.) De i 73, 76, 78, 79 ca 83 $5 foreskrevne Gebyrer tilkomme Skriveren alene, men af de øvrige i dens" ne Afdeling bestemte Gebyrer betaler han til Dommeren bet Halve. IV Sportel Regl. f. Retspl. IV Afd. 22 Mart. IV Afd.) Om Betalingen for de Forret ninger, som henhøre til Skiftevæsenet. 86.) I alle Boer, sem ved Skifterettens Hielp behandles og bringes til ende, betales af den hele Masse eller Boets virkelige Indtægt, uden Hensyn til Gielden, 1 pro Gento, hvoraf vedkommende Skiftefor valter, som Salarium til sig selv, oppebærer 1 Rbdir af hvert 100 Rbole, som Massen beløber sig til, indtil 24000 Rbblr, og det øvrige, hvorunder er indbefattet saavel Skiss teskriver: Salarium i Kiøbenhavn, som den i Fr. 13 Jan. 1792 podbudne Refusion for de Omkostninger, der anvens des paa Revisions: Contoirerne, tilfalder den Kgl. Kasse. 87.) Naat 23oets Masse er mindre end 100 Rbdir, men dog over 50 Rbdir, beregnes Salariet, som om den var fulde 100 Rbdir; men er den ikke over 50 Rbdir, erlægges alene Salarium af denne sidste Sum. Paa lige Maade forholdes med den Deel af de større Maffer, der everstiger fulde 100 eller 50 Rbdir. Dog, naar det, en Sum maatte overstige fulde 100 eller 50 Rbblr, er saa lidet, at det ikke kan afholde de forhøiede Omkostninger, som vilde flybe af, at det paa foranførte Maade blev taget i Betragtning, bliver, i Stedet for denne Forhøielse, Overskuddet at beregne som Salarium. Naar saaledes et Boes Masse, til Erempel, er 250 Rbdir 24 ß, blive de 24 ß, foruden Salarium af 250 Nbdir, at erlægge. I øvrigt bør det have sit Forblivende ved den Landss Over: samt Hofs og Stadsrettens Stifte Commission i Khavn givne Bemyndigelse til, efter Omstændighederne, at eftergive Salariet, hvor samtlige Effecters Beløb, efter Ansættelse til sand Værdie, er ringere end 100 Rbdlr, og derhos utilstrækkeligt til at bestride Begravelses: Omkost. ningerne, den skyldige Huusleie og Tienestefolks Løn. 88.) For det Skifteforvalteren tillagte Salarium seal han være pligtig til, selv at iagttage hvad der henhører til Boets Behandling, og at udføre alt det, som ifølge Lovgivningen paaligger en Etifteforvalter, og han maae ikke, uden vedkommende Arvingers eller Creditorers Samtykke, antage Curatores bonorum, eller føre Boet noget til Udgift for Iværksættelsen af de Forretninger, som han selv kan besorge, faasom: Foranstaltning til Auctio ner og andre saadanne Forretninger, Brevverling Boets Sager Sportel Negl. f. Retspl. IV Afd. Sager vedkommende o. s. v., undtagen for saavidt der i 22 Mart. det følgende fastsættes Betaling for et eller andet Arbeide. Dog bliver, i Henseende til Skifteforvaltningen i Khavn, Pl. 21 Mart. 1809 at følge. 89.) Naar Revision af Boets Papirer er nødvendig, og Skifteforvalteren paatager sig samme, maae han, for sit Arbeide hermed, samt for Regningers og Rigtigheds Opgiorelse med Beets Debitorer og Creditorer, beregne sig Salarium fra 5 til 30 Rbdlr i Forhold til Arbeidets Bistløftighed. Dog beroer det paa vedkommende Arvinger eller Eres bitorer at antage en anden til saadant Arbeide, uden at Skifteforvalteren i saa Tilfælde kan fordre nogen Betaling for Revisionen. Naar nogen finder sig befoiet til at føre 2nke over den Gotgiørelse, Skifteforvalteren for fligt Arbeide har beregnet sig, seal Overevrigheden være bemyndiget til, ved Resolution, at afgiore Klagen. 90.) For at udstæde Proclama til en Stiftebehandling (bvor Proclama efter Anordningerne skal udstæ des), betales: naar Boets beholdne Formue beløber indtil 100 Rbdir inclusive I Rbdir. . fra 100 Rbole erclufive til 500 Rbblr 2 5 fra 500 Rbdir exclusive og derover Dersom Asskrifter afproclama behøves til Læsning ved flere Jurisdictioner, da betales for enhver saadan Giens part 30 St. I de Boer, hvor ingen beholden Formue er, eller hvor Concurs af Greditorer finder Sted, betales til Skif teforvalteren, for Proclamas Ubstædelse, ikkun i alt I Rbdir, uden Hensyn til Boets Indtægt. For de ber anførte Betalinger bør Skifteforvalteren beforge Proclama fremsendt og læst ved de Jurisdictioner, hvor samme bør læses, men de herved forefaldende Udgifter føres Boet til Regning. 91.) For at affige Decisioner, i Følge Fr. 29 Apr. 1785. 2 §, i de Tilfælde, hvor de indfatte Executores testamenti ei have Jurisdiction, betales i Almindelighed 12 Rbdir; men hvis Gienstanden er af mere end 5000 Redies Værdie, tilføies I pro Mille under den i 23 § givne Bestemmelse. Betalingen erlægges af det Boe, under hvis Behandting Decisionen behøves. $3 En Sportel Regl. f. Retspl. IV Afd. 22 Mart, En Udskrift af Decisionen meddeles uden særskilt Betaling. 92.) Naar Skifteforvalteren har taget et oe under Behandling, og samme før dets Slutning bliver Vedkoma mende ertraderet, beregnes der, istedenfor det i 86 § fastsatte Salarium, i Forhold til Boets Forfatning og Stifteforvalterens med dets Behandling hafte Umage, fra 2 til 120 Rbblr, og til Stifteskriveren imod det, der betales til Stifteforvalteren. Hvis der udenfor Kiøbenhavn opstaaer Ueenighed ont Recognitionens Størrelse, haver Overøvrigheden, ved sin Resolution, at bestemme samme. 93.) For Seiftedctens Beskrivelse tilkommer der Stifteskriveren 50 Sk. for hvert Art, som Acten udgier; men ved Beskrivelsen af Skiftebreve efter Huusmænd eller Inderster af Land: Almuen betales ikke for meere end 4 Ark. I øvrigt erlægges for alle Slags Udskrifter af Stifteprotocoller, eller de ved Stifteretten fremlagte Documenter, den Arkebetaling, som er bestemt i 14 §; dog meddeles een Udskrift af Registeringsforretninger til Brug veb Auctioner, eller til Efterretning ved Eatalogers Trykning, uden Betaling, og for Uffkrifter af Stiftepros tocollerne, eller for Gienparter, som af Skriveren, dersom han ikke tillige selv er Stifteforvalter, meddeles til Efters retning ved Decifionet, som skal affiges, betales fun 15 St. for Arket. For forseglingen, hvis den finder Sted, betales 80 St, som deles lige imellem Stifteforvalteren og Stif teskriveren; men, for Bekræftelse af en Looseddel, ti: den første 30 St. Naar Attester, paa Ferlangende, meddeles af Stif teskriveren, bliver 15 6 at tage til Følge. 94.) 3 Skiftebrevet bor intet andet indføres, end det, der nødvendigen behoves til Actens Sammenhæng by Orden. Heller ifte bor i Skiftebrevet inbfores saadanne (enten fer eller efter Bocts Foretagelse) passerede judicielle og andre Forretninger, af hvilke der igien kan erboldes authentiste Afskrifter, i det Tilfælde, at den under Skifte behandlingen brugte Original ved en eller anden Hændelse bortkom. 2f dette Stags ere Demsacter, Tingsvidner, Auctionsforretninger, gamle Stiftebreve o. f. v. Saas Banne Documenter, saavelsom den under Boets Behands ling Sportel Negl. f. Netspl. IV Afd. ling forfattede Revisionsforretning, ber vedhæftes Origi: 22 Mart. nal Stiftebrevet, og i de udfærdigede Gienparter alene paaberaabes. Forresten bør Skiftebrevet altid tages beskrevet, naar et Boe deles imellem Arvinger, hvoraf nogen -enten er umyndig, eller og fraværende, uden i dette sidste Tils fælde at have antaget en Fuldmægtig til at iagttage hans Tarv under Skiftet. Men, hvis alle Arvingerne ere myndige, hvortil og Mandspersoner over 18 Aar, og Piger, der have erholdt veniam fexus, blive at regne, og de alle have været nærværende, personlig eller ved Fullmægtig, kan Stiftebrevets Losning ikke paanodes dem; men det bør da kun gives beskrevet, naar dette maatte forlanges; hvil ket og gielder om alle Slags Concurs Boer, I øvrigt bør i de Tilfælde, hvor Stiftebrevets Les ning, efter det foranforte, er nødvendig, saavelsom og, hvor det ellers maatte forlanges af faa mange af Arvingera ne eller Creditorerne, at i det mindste den halve Deel af Boet tilfalder dem, Skiftebrevets Bekostning udre des af hele Boet; men hvor Skifteacten gives bestreven paa Grund af Minoritetens Forlangende, haver denne selv at bekoste samme. 95.) De Forretninger, som iværksættes efter Reqvisition fra en anden Jurisdiction, hvor hovedstiftet behandles, betales saaledes: a) For en forseglingsforretning, for ethvert forfielligt Huus, hvor Forretningen seer, 1 Nodle 12 ß, uden Hensyn til, hvor mange Segl der paasættes. Til et Huus regnes og alle dets Bibygninger. b) Naar ved en Aabningsforretning et eller andet udtages fra de forseglede Steder, eg Seglene ei der efter igien paasættes, betales 54 St., hvilken Bes taling ligeledes erlægges for enhver Extraditionsforretning til den vedkommende Skifteforvalter; men naar Seglene igien paasættes, betales under eet 72 St. for Fratagelsen og Paasættelsen af Seg let. c) For en Registeringsforretning betales for hver halve Dag, samme varer, beregnet efter den oven i 20, 28 0g 49 §§ fremsatte Regel, 1 Rdlr. d) For, efter vedkommende Skifteforvalters Begiering, at foranstalte Effecter bortsolgte ved Auction, 72 St., foruden de af Auctionen flydende Omkostninger, $ 4 e) I Sportel Negl. f. Netspl. IV-V Afd. 22 Mart, e) I alle ovennævnte Tilfælde bliver den anordnede Betaling for de Uoffrister, som i Anledning der af maatte blive fornødne, tillige at erlægge. 96.) I Henseende til de Boer, der behandles af Executores testamenti,eller Commissarier, saavelsont i de Tilfælde, hvor den efterlevende Egtefælle har eller ers holder Bevilling til at sidde i uskifter Boe, forholdes efter Fr. 5 Apr. 1754, dog at maximum af den i fam: mes 2 § bestemte Recognition forhøies til 120 Rbdir, foruden den Deel, der beregnes som Sktiverfalarium. 97.) For at paakiende gunsbondens fordring i Fæstebønders Stervbeer, i Følge Fr. 8 Jun. 1787, betas les til Dommeren i alt 54 St., og, naar Domnieren i den Untedning skal giøre Reise, tilkommer der ham frie Befordring, i Følge bemeldte Frs Forskrift. 98. Samtlige Stiftebekostninger blive forlods at udrede af alle et Boes Midler, forinden noget kan udbetales l Arvinger eller Greditorer, undtagen forsaavidt disse maatte være forsynede med et specielt Privilegium, som hiemler deres Fortringer Fortrin for Stifte: Omkosts ninger, hvilket Privilegium naturligviis dog ei kan gielbe med Hensyn til de Udgifter, som maae giøres til Proclas mas Udstædelse, eller til at betale Curatorer, Revisorer eller andre, som, efter Beets Beskaffenbed og i Medhold af de gieldende Love, eve antagne til at forrette noget for Beet. v Afd.) Om Betalingen for de Forrets ninger, hvilke henhøre til Auctionsvæs fenet. 99.) Det almindelige Auctions Salarium, som bliver at betale i alle de Tilfælde, hvor de følgende §§ ikke hiemie et nedsat Salarium, er 4 pro Cento. 100.) Af guie og Gaarde, Jordegods og ans bre faste Eiendomme, samt Skibe (hvortil ethvert Slags teier, envog Baade, henføres), ligeledes af Actier, Obligationer, andre Gieldsfordringer, Forpagtninger og deslige Rettigheder, som sælges paa offentlig auction, betales i Salarium: af de første 1000 Rbdfr 2 pro Cento fra 1000 Rbd. exclusive til 3000 Rbd. incl. 1 pro Cento - 3000 30000 af prad der er over 30000 Roote I pro Gento + pro Cento 101.) Sportel Regl. f. Netspl. V Afd. ~ 101.) Naar flere Actier, Gieldsfordringer eller an: 22 Mart. bre i 100 nævnte Gienstande selges ved samme Auction, beregnes Salarium i Forhold til de ved hvert enkelt Hammerslag solgte Actiers, Gieldsfordringers eller andre Gienstandes Belob; men hvad der sælges ved særs stilte Hammerslag, lægges ikke sammen. 102.) Hvor Eiendommen sælges saaledes, at en vis carlig Afgift deraf skal svares, beregnes dennes Kas pitalværdie paa samme Maade, som efter 26 §. I Henseende til Auctioner over forpagtninger og Rettigheder, er det at mærke, at, naar Titslag skeer efter aarlig (eller til visse bestemte Tider fastfat) Afgift, da beregnes Auctions: Salarium i Forhold til den aarlige Afgift, og hvis denne ikke for alle ar er lige, da af den Sum, der er høieste Ufgift for eet War. Er den opraabte Tings eller Rettighebs Brug bes fremt for kortere Tid end eet Aar, men Afgiften deg er reparteret paa flere Betalingsterminer, skal Salariet beregnes af den Sum, som alle Terminer sammenlagte udgiøre. Saafremt derimod ingen aarlig Afgift er bes Stemt, men Tilslaget steer paa den Maade, at en Sum cengang for alle betales, da beregnes Auctions: Salarium efter denne Sum. 103.) Naar Zuse, planke. og Bolværker sælges til Ledbrydelse, eller Skibe til Ophngning, nyder Sælgeren ikke got af den i 100 § tilstaaede Moderation, men Salariet betales efter 99 §. Det samme gielder og, naar Skibsinventarier sælges særskilt fra Stivenes Streg, samt hvor Sæd paa Marken eller Træer paa Roden forauctioneres. 104.) Af alle Slags Handelsvarer, der i en sams let Sumi ubgiore meere end 500 Rbble, oa som sælges i faa store Partier, som de, der, efter Fr. 4 Aug. 1742, ere Gienstande for Handel en gros, bliver, naar samme ved frivillig Auction sælges af en til Handel med saadanne Bareforter berettiget Person, Salariet saaledes nedsat : af det, som er over 500 Rodle indtil 3000 Rbblr. 2 pro Cento 3000 4000 4000 5000 5000 10000 og af det, som er over 10000 Herved mane dog ikke Gods, der tilhører $ 5 1½ pro Cento I pro Cento pro Gento pro Cento forskiellige Pers fouer, Sportel Regl. f. Retspl. V Afd. 22 Mart. foner, regnes sammen, hvorimod Salariet bestemmes med Hensyn til Beløbet af de hver Eier for sig tilhørende Effecter. 105.) Naar Handelsvarer sælges stykkeviis, eller i mindre partier end de i 104 § omhandlede, men ellers alle de i denne § forudfatte Omstændigheder finde Sted, bliver Salariet af det, der overstiger 500 Rbble, 2 pro Cento; hvorimod der af Beløbet indtil 500 Rbdir, inclusive, erlægges det fulde i 99 § bestemte Salarium. 106.) Men af de danske vestindiske Øers Pro, ducter, samt af Retourvarer, som hiembringes fra Island og Finmarken, fvares, naar disse ved frivillig Auction bortsælges af Personer, som dermed drive Handel, fun pro Cento, forsaavidt Salariet ellers efter 104 § vilde være boiere. 107.) For, med Hensyn til Bestemmelserne i 106 §, at gotgiøre, at Varerne virkelig ere af det der bes nævnte Slags, bor Reqvirenten derom meddele sin Attest paa Troe og Love, eller, hvis han er Mægler, uns der sin aflagte Embeds. Eed. Paa lige Maade ber Mæglerne, naar de ei opgive den Mands Navn, som Varerne tilhøre, attestere, at han er en til Handel med saadanne Varer berettiget Person, samt at Auctionen er frivillig; faa og opgive, naar Varerne tilhøre forskiellige Personer, og hvormeget der i faa Fald tilhører hver. Naar Andre reqvirere Auction over Rigb mandsvarer, bør Eieren, faafremt Moderation af det i 99 § bestemte Salarium skal finde Sted, altid opgives, og hans Ret til at drive Handel med det Slags Varer, der begieres solgte, legitimeres, hvis denne ei kan ansees notorist. For urigtig Attestation, som en Mægler forfætlig maatte udstede til at forsvige Auctions Salariet, er Straffen, i Overeensstemmelse med Fr. 22 Dec. 1808 7 §. Bestillings Fortabelse; og hvor han befindes af Skisdesløshed at have udfrædt en uefterrettelig Attest, til Skade for Auctions. Gebyrerne, anfees han med en ef ter Omstændighederne afpasset Mulct, der deg ei mane være ringere end det dobbelte, eller overstige det fembobbelte, af det, der veb hans Forseelse kunde været tabt i Gebyr. For lige Brøde, udevet af andre, anvendes Mulet eller Borgerskabs Fortabelse efter Omstændighe derne. Derhos bør der i alle Tilfælde gives Erstatning for Sportel Regl. f. Retspl. V Afd. for hvad Tab, der er lidt ved den begaaede Svig eller 22 Mart. Uefterrettelighed. 108.) Hvad Auctioner paa ostindiske Ladninger angaaer, forbliver det ved de derom givne specielle Unordninger, hvilke dog, efter deres Ord og Hensigt, alene kan anvendes, naar det asiatiske Compagnie eller andre Entres preneurer for en ostindisk Expedition selv sælge deres Lade ninger, saa at der, naar noget af slige Ladninger først er afhændet til andre, og det atter igien skal sælges ved Auc tion, altib bor betales Salarium efter nærværende Anordnings elmindelige Forskrifter. 109.) Naar Guld og Sølv, myntet eller umpu tet, samt pretiofa ved frivillig Auction bortsælges, nedsættes Salariet af det, som overstiger 500 Rbetr, til 2 pro Gente. Dog bliver det, som i Slutningen af 104 § er bestemt, ogfaa her at iagttage. 110.) Naar offentlige Lærere eller deres Stervsboer lade Bøger eller Runftsager sælge ved offentlig Auction, svare de ikkun 2 pro Eento deraf, hvilken Mos deration i Auctions Salariet ogsaa fremdeles, i Overeens stemmelse med Reset. 10 Jun. 1778. 5 §. skal tilkomme de nuværende Profefferer ved Khavns Universitet og deres Stervboer, naar andre rørlige Effecter af dem ved Auction bortsælges. 111.) Naar en fremmed Gesandt, eller nogen, som hører til Gesandtskabet, eller stader i Gesandtens Tieneste, begierer fine Eiendomme eller Effecter bortsolgte ved Auctionsrettens Hielp, nedsættes Salariet, forsaavidt det ellers er høiere, til 1 pro Cento. Den sams me Nedsættelse tilkommer og deres Stervboer. 112.) Auctionsforvalteren er pligtig, forinden Auca tionen holdes, at bekiendtgiore saadant ved skrevne eller (hvor Omstændighederne tillade det, og det forlanges) ved trykte Auctions Placater. For frevne Auctions: Pla cater betales, foruden Erstatning af Omkostningerne med Omsendelsen, naar samme finder Sted, for hvert Erem plar, som opslaaes eller fremsendes til Læsning og Bes kiendtgiorelse paa de Steder, hvor Reqvirenten af Auctionen forlanger det, hvis Placaten fun er Arf, 16 St.; naar den er Ark, 24 Sf., og naar den er 1 Ark, 32 SF. For trykte Auctions Placater betales, foruden Tryknings- og Omsendelsee Omkostninger, for at concipere Plas Sportel Regl. f. Retspl. V Afd. 22 Mart. Placaten, hvis den kun er I Ark, 32 Skilling; naar den er et halvt Aar, 64 Skilling, og naar den er I Ark, I Rbdlr.

Denne Betaling erlægges fun een Gang, om der end ved samme Auction maatte sælges Varer af forskiellige Slags, eller endog forskiellige Personer tilhørende.

113.) Naar faste Eiendomme eller andre af de i 100 § benævnte Gienstande opraabes, men ei sælges, betales for enhver fandan forgiæves Forretning 2 Rbdlr 24 B.

114.) Naar faste Eiendomme opraabes til Salg, deels i mindre Dele og deels samlede, og hverken de partielle Auctionsbud, eller Budet paa den hele samlede Eiendom, approberes, nyder Auctionsforvalteren Betaling for hvert enkelt forgiæves Opraab, og altsaa baade for Op. raabene paa de enkelte Dele, og for Opraabet paa den bele famlede Eiendom. Men skulde Budene paa de enkelte Opraab ikke approberes, og derimod Budet paa den samlede Eiendom antages, eller Budet paa hele Eiendommen fama Tet forkastes, og derimod alle de giorte enkelte Bud antas ges, bør Auctionsforretteren lade sig noie med Betaling, beregnet til fuldt Salarium af det approberede Auctions Bud, og i saa Fald intet kræve for de forgiæves Opraab. Dersom derimod et eller flere enkelte Bud, men ikke alle, ei heller det samlede Bud approberes, ber Auctionsforsal teren have fuldt Auctions Salarium af de approberebe Buds Belob, og desuden 2 Rbble 24 ß for hvert af de uapproberede enkelte Opraab, samt 2 bdtr 24 ß for det uapproberede Opraab paa den hele Eiendom samlet.

115.) Naar, ved Auction over Losore, Boger og deflige, den Sælgende ikke vil lade Tingen bortfælge for den ved Auctionen budne Sum, da betales for hvert opraabt Nummer, som, uden at sælges, tages tilbage, 4 St., hvilket og gielder, naar intet Bud skeer.

116. I lige Tilfælde betales for et forgiæves Opraab over et Partie Handelsvarer, af den i 104 § bestemte Størrelse, 20 Sk., men af et Partie, som er un der denne Størrelfe, ikkun 10 Sk.; dog, hvis Betalingen for samtlige forgives Opraab, i Ferbindelse med Salariet af de Handelsvarer, som sælges, ei udgiør 2 Rbble 24 ß, bør der dog betales en saadan Sum.

117.) I det Tilfælde, hvor Auction er holdt og Tilsag skeet under Vilkaar af Sælgerens Approbatis on, bor, naar Approbation paa det giorte Bud nægtes af Sælges Sportel Regl. f. Retspl. V Afd. Sælgeren, Salarium beregnes som for forgiæves Opraab, 22 Mart. efter 113, 115 og 116 §§; hvorimod, i Tilfælde at Upprobationen meddeles, fuldt Salarium af det Solgte og Approberede bør beregnes efter Bestemmelserne i 99: 106 §§ inclusive og 108 111 §§ inclusive; dog bor Sælgeren, forinden den ved Auctions Conditionerne til Approbations Meddelelse bestemte Termins Ublob, skriftligen underrette Auctionsforvalteren om Approbationens Nægtelse eller Meddelelse, og i Tilfælde af, at Sælgeren forsommer saas dant, bør han betale fuldt Salarium, ligesom han havde approberet Bubet; Naar saadan Efterretning meddeles Auctionsforvalteren, tilfører han samme i fin Protocol, eg saaledes ved Kiendelse enten bekræfter det skeete Hammers flag, og giver det juridisk Virkning, eller han tilintetgier det, som en Nullitet. 118.) Naar Auction er holdt under Vilkaar af Ups probation, og saadan Approbation nægtes, eller og ingen af de ved Auctionen giorte Bud af Vedkommende antages, tillades det Auctionsforvalteren, foruden Betas ling for foraiæves Opraab, at beregne sig, til Gotoiørelse of Auctions. Reqvirenten, de virkeligen medgaaede Reiseomkostninger til og fra Stedet, hvor Auctionen er holdt, efter hvert Steds Vognmandstaxt; dog saaledes, at der af disse Reise Omkostninger, tillagte den fpertelmesfige Betaling, ei udkommer meere end i alt 4 Nbble 48 ß; liges som de Auctionsbetiente, der endnu boe udenfor deres Dis stricter, ei heller mane beregne sig Reiseomkostninger for længere Bei, end fra det Sted, hvor deres District begynder, og indtil det Sted i Jurisdictionen, hvor Auctionen holdes, og samme vei tilbage. I det tilfælde derimod, hvor Approbation paa det fleete Bud for en Deel af det ved Auctionen solgte meddeles, bør denne Gotgiørelse af Reise Omkostninger ikke finde Sted, efterdi der i saa Fald beregnes fuldt Salas rium for den Deel af Budet, som approberes. 119.) For et Auctionsskiodes Udstædelse betales det samme i Rigsbankpenge, som det stemplede Papiir til Skiødet efter Fr. 25 Maj 1804 vilde kofte i dansk Cous rant, indtil 2 Rbdir 24 S, og siden 50 pro Gento af hvad det stemplede Papir efter samme Fr. vilde koste meere; dog at Betalingen i intet Tilfælde overstiger 6 Rbdir. I øvrigt bliver det ved denne Leilighed, til enhvers Efterretning, bekiendtgiort, at Auctionsstigdet altid skal stiles Sportel Regl. f. Retspl. V Afd. 22 Mart. ftiles paa dens Tavn, der selv eller ved Fuldmægtig bar giert Bud, og facet Tilflag, samt udtrykkelig ved Auctionsbubets Tilførelse i Protocollen er bleven navngis ven, hvoraf følger, at den, der som Fuldmægtig giør et Bud, eller som har Medintereffentere i Kiebet, strax mane opgive sin Mandant eller fine Medintereffentere. Ellers bliver kiøbet af Auctionsforvalteren at udfærdige til den, der bar giort Budet, som igien haver at udstede Skiøde til sin Mandent eller fine Medintereffentere. 120.) Dersom en Auction, efterat den hos Aucti onsforvalteren er bestilt, tilbagekaldes, forinden den er begyndt eller tiltraadt, da betales til Auctionsforvalteren I Rbdlr 12 ß, foruden Erstatning af Omkostningerne i Anledning af den bestilte Auction, fansom Placaters Uf skrivning, Trykning og Bekiendtgiørelse, ligesom og den Placat, hvorved Afbestillingen bekiendtgiores, faafremt Auctionsplacaten alt var kundgiort, bor betales i Over eensstemmelse med 112 §. Dersom Afbestillingen skeer efterat Forretningen alt er tiltraadt, ber Auctionsforvals teren, foruden forommeldte Erstatning, samt Betaling for Auctions Placates, nyde 2 Rbdir 24 B, saa og frie Befordring under den i 118 § foreskrevne Bestemmelse. 121.) For Udskrifter af Auctions.Protocollen betales Urket med 30 St., og desuden erlægges for Bes kræftelsen 40 St. 122.) For at attestere en Auctions: Regning, naar samme ei bestaaer af flere end fire Poster, betales 8 St., og siden for hver af de følgende Poster 2 St. 123.) For andre Attester af Auctions Protocollen erlægges den samme Betaling, som i 15 § er foreskrevet. 124.) For Licitationer betales i et og alt det sam me, som er fastsat i Henseende til de Auctioner, hvormed de nærmest kan sættes i Sammenligning. Saaledes betales, til Erempel, en Licitation, der angaaer Opførelse eller Reparation af en Bygning, en Broe og deflige, efter 100 §, og Licitationer, der gaae ud paa Leverancer af Handelsvarer, efter 104 §. 125.) Betalingen erlægges altid til Auctionsfor valteren af Requirenten, der, hvis Auctionsforvalteren finder bet fornødent, skal stille Sikkerhed for det rimelige Beløb af Auctions Salariet og de øvrige paabudne Ges byrer. Naar Sportel-Regl. f. Retspl. V-VI Afd. Naar det ved Auctions:Conditionerne paalæg: 22 Mart. ges Kiøberen at betale Auctions: Gebyrerne, Incassations: Salarium, eller andet, der ikke ligefrem paaligger ham som Riober, bør det, han saaledes har at betale, foruden den Sum, hvorfor Tilslaget er giort, tilfoies denne Sum, og Salariet derefter beregnes. 126.) Hvor Dommeren og Skriveren med hinanden bestyre Auctionsvæsenet, nyde de en lige Andeel af de i denne 2fdeling foreskrevne Gebyrer; dog tilfalder det i 112 § fastfatte Gebyr Dommeren, og den i 121 § bestemte Skriverton, saavelsom de i 122 og 123 §§ anordnede Betalinger, Skriveren alene. VI Afd.) Om Betalingen for Mænds Udmeldelse, samt for nogle andre Forret ninger, som ikke i de foregaaende Afdelinger ere nævnte. 127.) For Mænds Udmeldelse skal, forsaavidt ingen anden Regel i det følgende fastsættes, betales '60 St., naar fun 2 Mænd udnævnes, men, naar flere udmeldes, end videre 20 St. for hver af disse. For denne Betaling skal Retten tillige modtage forretningens Beedigelse, naar den forlanges. I øvrigt forstaaer det sig selv, at der i dette Slags Sager end videre bør erlægges de Gebyrer, som ere bestemte i dette Reglements 1 Afd. 1 til 13 §§ inclusive, forsaavidt disse i enhver Sag maatte være passende. For Beskrivelsen betales det samme Gebyr, som i 14 § er fastsat. Naar det ved Besigtelser eller Taxationer over strandet eller havarevet Skib og Gods forlanges, at Skriveren skal være tilstede ved Forretningen, for at gaae de udmeldte Mænd tilhaande med at føre Pennen, da skal han dertil være pligtig, imod at nyde Diætpenge 1 Rodlr daglig og frie Befordring frem og tilbage. 128.) For Opbudsmænds Udnævnelse ved no gen af Overretterne betales 6 Nödlr. 129.) For Spe-forklaringer at modtage og Spe Protester at foranstalte, betales til Dommeren efter dette Reglem. 140 §, men begieres Forklaringen beediget ved Retten, da erlægges de i I Afd. bestemte Gebyrer, forsaavidt de ere anvendelige. 130.) Sportel-Regl. f. Retspl. VI-VII Afd. 22 Mart. 130.) For Forretninger, i Henseende til Syns Erhvervelse over Fæstebøndergaarde og huse, nyder Dommeren og Skriveren den i Fr. 8 Jun. 1787. 9 og 11 § bestemte Betaling, med Forhøielse af . 131.) For Mænds Udmeldelse til Synsforretnin ger, der afholdes for at erhverve Moderation i Skatter formedelst indtrufne Ulykkestilfælde, erlægges der ins gen Betaling. VII Afd.) Om den Betaling, som bor ers lægges for Notarialforretninger. 132.) For at iværksætte Protest paa en Verel for manglende Acceptation eller manglende Betaling, erlæg ges, waar Verlen lyder pan en Sum indtil 500 Rbdlt inclusive. fra 500 Rbd. ercl. til 2000 Rbd. fra 2000 Rbd. - 5000 Rbd. 1 Rbdlr. 2 Rbdir. 2 Rbdir 48 og naar Verlens Belob er over 5000 Rbd. . 3 Rbdir. for hvilken Betaling (der bliver at erlægge, naar Forrets ningen er begyndt, ffionet Reqvirenten ikke forlanger den fuldført) Protesten tillige bør gives in forma beskreven. 133.) For andre Protester, Bestikkelser, Steva ningers forkyndelse og andre saadanne Forretnin ger, betales i Rbdir 66 ß. 134) Naar de i 132 og 133 §§ ommeldte Forretninger skal foretages paa flere forstiellige Steder, da betales for Iværksættelsen paa det første Sted det ovennævnte Sa larium, og for hvert af de flere Steder, hvor Forretnin gen, efter Reqvirentens Forlangende, steer, 54 St. 135-) For hver Gang Tiotarius, for at infinuere Bestikkelser, Reqvifitioner og deslige, maae gaae forgies ves, fanit for hver Gang han, efter Requirentens Opfors dring, maae paaminde Vedkommende om at afgive Svar, betales ham 54 Sf. 136.) Naar Lotarius publicus i havn, for at adføre de Forretninger, som af ham begieres iværksatte, maae begive sig til saadanne under Stadens Jurisdiction hørende Steder, der ikke ere Dele af det egentlige Rigs benhavn, og naar Lotarierne i de andre Kiøbsteder, i lige Tilfælde, mane begive sig til Steder paa Riobstes dernes Grund, men udenfor sammes Omkreds, nyde de I meere end ellers. 187.) Sportel Regl. f. Retspl. VII Afd. 137.) For Beskrivelse af notariale forretnin. 22 Mart, cer, naar de begieres udskædte og bekræftede som Act, bes tales 30 f. for hnert Ark, Acten udgiør meere end I Art, hvilket altid leveres uden særskilt Betaling. 138) or Gienparter af otarialacter, hvilke allerede een Gang sem Act ere udfærdigede, betales for Hvert Ark 30 St. For andre bekræftede Gienparter, som af Notarius maatte requireres, til Erempel: bekræftede Gienpatter af Protester til Reqvifiti Brug, betales 50 Sk. pr. Ark, naar Gienparten af ham besorges skreven; men, naar blot Cole lation finder Sted, 30 St. pr. Ark. For Bekræftelsen af Gienparter betales 40 Sk. 139.) For Notarii Forretninger, i Overeensffem. melse med Fr. 26 Oct. 1804, betales 1 Rbdlr 66 §; men for ellers at medbele Zotarial. Attest eller en Paas tegning under Notarii Haand og Segl paa et Document, betales 1 Rbdlr 12 §. 140.) For at modtage og udstæbe en Speforklas ring eller Soe Proteft, til Brug ved Assurance: Beregs ning og Haverie: Opgisrelse, betales 4 Nodir, og for Be- Skrivelsen betales som for Notarialacter. 141.) For at overvære en eller anden Hands ling, og at attestere, at den rigtig er foregaaet, betales 54 St. for hver Time, Forretningen varer, foruden Gebys ret for Attestationen. 142.) Samme Betaling erlægges til Notarius for at være tilstede ved et Vidneforhør eller anden forret ning i Rettergang, for at gace Dommeren tilhaande ved at oversætte fra fremmeb Sprog enten Bioners, Para ters eller andres Forklaringer. 143.) Alle Documenter, som Notarius, i kraft af sit Embede, udskæder, saa og alle notariale Attestationer og Bekræftninger, skal i Almindelighed være affattede i det danske Sprog. 144.) For Oversettelser af fremmed Sprog i Dansk, eller omvendt; for Forfattelse af fuldmagter, Testas menter og andet deflige, der ikke egentligen vedkommer Notarii Embede, tillades bet at oppebære den Betaling, hvorom han med Vedkommende kan komme overeens; dog tilkommer Notarius ikkun 32 St. for Urket af Oversættels ser, der af ham meddeles til Brug i offentlige Sager. XVII Deel. 145) 22 Mart. 145.) Naar Rettens-Betiente paa Landet, for at udføre Notarialforretninger, hvortil de requireres, nøds fages at giore Reiser, bør de nyde fri Befordring, eller Gotgiørelse for Reise- Omkostningerne efter Stedets Vognmandstaxt, frem og tilbage fra det eller de Steder, hvor Forretningen skal skee. Dersom Forretningen skeer hos flere Personer paa samme Sted, maae Befordringen dog kun beregnes for een Forretning.

VIII Afd.) Om Betalingen for de Mænd, som bruges ved tinglige Forretninger. 146.) For en Stævnings forkyndelse betales for enhver Person, der stævnes, enten det er Part eller Bione, i Kiøbenhavn 54 St., i de andre Kiebsteder 27 St., og paa Landet 36 St.; dog betales for Forkyndel fen af en Stævning til nogen af de anordnede Gields: Com missioner for hver Perfon, der stævnes, itfun 8 St.

Hvor en Stævning af Kiøbstedernes Stævnevidner forkynees langveis (hvorved i Kiøbenhavn forstaaes: paa Christianshavn, i Citadellet Frederikshavn, udenfor Stadens Porte, samt paa Rehden; i de øvrige Kiøbsteder: paa sammes Grund, men udenfor deres Omkreds, eller paa Rehden) betales altid en Fierdedeel mere, end der ellers, efter de foreskrevne Regler, var at betale.

Hver Stævnevidnerne maae fare til Spes, for at nane deres Bestemmelsessted, skal Requirenten skaffe dem fri Befordring frem og tilbage.

Forkyndelsen af Stævninger til politie: Ret terne ber, i Sager imellem Huusbonde og Tyende, samt i Sager angaaende Hoverie og Huusmænds pligtarbeide, skee uden Betaling, og i Sager, hvori der kun betales halvt Gebyr til Dommer og Skriver, for det Halve af den almindelige Betaling.

Det i denne § omhandlede Gebyr deles, hvor det tilfalder Stævningsmændene selv, lige imellem disse.

Foranførte Bestemmelser, angaaende Stævningers Forkyndelse, ere ogsaa anvendelige i Henseende til andre, Stævningsmændenes Ombud vedkommende, forkyndelser, saasom af Domme; ligesom og Stævnevidnerne udenfor Kiøbenhavn skal være pligtige til, mod den for Stævningers Forkyndelse fastsatte Betaling, at forrette Bestikkelser, Op- og Udsigelser og andre deslige Erinder, naar dette af Vedkommende begieres. 147.) Sportel Regl. f. Netspl. VIII Afd. 147) For en Bekiendtgiørelse til Skifter, Auc: 22 Mart, tioner eller andre saadanne foranstaltninger, paa offentlige Steder at oplæse, opslane, eller begge Dele, nyder Sognefogden i Betaling 20 Sk. for hvert Sted, hvor denne Forretning, efter Forlangende, foretages. 148.) For Synsforretninger over Sæstebøndergaarde og huse, i Følge Fr. 8 Jun. 1787, betales de udmeldte Mænd saaledes, som i bemeldte Fr. er bestemt, med Forhøielse af . For Vurderinger til Skiftes eller Auctions Ef terretning betales til enhver af de Personer, som dertil brus ges, 27 St. for hver halve Dag, Forretningen varer. Naar i andre Tilfælde Mænd udmeldes af Rets ten til en eller anden Forretning, nyder enhver af dem for hver halve Dag, den varer, 54 St., samt, for at møde i Retten og beedige Forretningen, bver 14 Sf. Udfordres Mænd af særdeles Sagkyndighed, saasom Haandværksmestere eller Kunstkyndige, da tilkommer dem debbelt saa meget i Betaling. Dagsbetalingerne beregnes efter de i dette Reglem. 20, 28 og 49 §§ fremsatte Regler. 149.) Til de Mænd, der som Vidner bivaane nogen af de til Fogedembedet benhorende Forretninger, betales for hver Dag, Forretningen varer, til hver 32 Sk, Dog bliver for Udpantningsforretninger, efter Fr. 30 Jan. 1793, ikkun at erlægge hvad i denne Fr. er fores skrevet, med forbøielse af . 150.) Det bor, i Overeensstemmelse med Fr. 4 Mart. 1690. 5 §, saavidt mueligt, iagttages, at der ikke til nogen af de omhandlede Forretninger udnævnes Mænd, som bor længere end Miil fra det Sted, hvor Forrets ningen skal foretages eller beediges; men, naar Nødvendigs heden fræver, at der i andre end de i 148 § 1ste Membr. ombandlede Tilfælde maae udmeldes Mænd, hvis Boepat er faa langt fraliggende, bør de nyde fri Befordring frem pg tilbage. 151.) For Vidnernes Umage ved Auctioner pag faste Eiendomme, Skibe, Forpagtninger eller Rettigheder, betales 36 St., og paa andre Effecter 54 St., Daglig for hvert Bidne. 152) For de Mænd, der bruges som Vidner ved Skifteforretninger, samt til at gaae Stifteforvalteren tilhaande ved forseglinger, Registeringer, Tilsigels 2 ser, Sportel Regl. f. Retspl. VIII-IX Afd. 22 Mart. fer, o. f. v., maae Skifteforvalteren føre Bort til udgift fra 1 Rbdir til 30 Rodle, i Forhold til Boets Formue og det Arbeide, som ved slige Forretninger er forefaldet. Dersom nogen udenfor Kiøbenhavn skulde finde sig befoiet til at føre Anke over den af Skifteforvalteren i saa Henseende anførte Betaling, tilkommer det Overøvrigheden at afgiøre faadan Anke. 153.) I de Tilfælde, i hvilke Rettens: Betiente, enten ifølge et almindeligt Lovbud, eller pan Grund af en speciel Bevilling, ingen Betaling nyde, bør ogsaa de i denne Afdeling foreskrevne Gebyrer bortfalde; dog med den Undtagelse, at Grandskningsmænd, naar de mode uns der en fremmed Jurisdiction, for at udføre den dem paas lagte Forretning, altid nyde billig Betaling for deres Bes kostninger og Meie. IX Afd.) Almindelige Regler til Jagttagelse ved det foregaaende. 154.) Alle Love og Bevillinger, som fritage nogen for at betale visse Rets: Gebyrer, faavesom de specielle Unordninger, der tillægge offentlige eiler private Personer den Begunstigelse, at svare ringere Gebyr end andre, bline i deres Kraft; men naar der, ved særskilte, fra de forben gieldende almindelige Sportellove afvigende, Anordninger, ere foreftrevne Betalinger for enkelte, i dette Reglement ikke nævnte, Tilfælde, blive samme at erteage efter flige specielle Anordningers Bydende, med en forhoielse af, der tilfalder vedkommende Embedsmand eller Betient selv, og af det hele Belob (forommeldte deri beregnet) den Tillægsafgift, som paabydes i 156 §. 155.) Alle i dette Reglement, eller i Anordnins ger, der efter samme komme i Betragtning, foreskrevne Gebyrer og Diætpenge ber erlægges i Rigsbankpenge Sølvværdie. Ligeledes ere de Summer, i Forbold til hvilke Gebyrer blive at betale, at forstaae em Rigsbankpenge Selvværdie; og naar Gebyrerne skal udre des af eller i Forbold til Summer i Rigsbankpenge Tavneværdie, bar disse reduceres til Sølvværdie efter den, ifølge Fr. 5 Jan. 1813. 6 §, af Rigsbanken sidst bestemte og bekiendtgiorte Cours, hvorefter Gebyrerne da blive at beregne; men forfaavidt de skal svares i Fors hold til Gienstandens Værdie af Summer i Rigsbankpenge Solv. Sportel Negl. f. Retspl. IX Afd. Sølvmpnt, eller i fremmede Penge, bør de erlægges 22 Mart. i rede Sølv. Hvor der handles om Forpligtelser, som ere bestemte i Roinværdie i Forhold til Kapitelstaxterne, beregnes deres Pengeværdie efter de i Pl. 3 Aug. 1813 foreskrevne Regler. Med Hensyn til de Rapitaler, som, mod en nedfat Rente, ere ved Fr. 5 Jan. 1813 bundne for en vis Tid, bor Værdien bestemmes efter den Maalestok, som indeholdes i Sr. 14 Sept. 1813. 7 §. Offentlige Papirers Bærd beregnes, naar Retss gebyrerne i forhold til samme skal fastsættes, efter ders stofte Priis, hvortil de, efter de nyeste Efterretninger, der paa Stedet haves, ere solgte paa Kiøbenhavns Bors, eller, hvor flere Priser til samme Tid der have fundet Sted. efter Middelprisen. 156.) Foruden de Sportler eg Gebyrer, som efter dette Reglement, fer de forskiellige derunder omhandlede Forretninger, blive at udrede, bor der af Gebyrernes fulde Beløb i Almindelighed betales i forhøielse 20 pro Cento, som tilfalder Justitsvæsenets Fond, forsaavidt den berega nes af Sportler, som ere tillagte vedkommende Embedss mænd selv, men ellers Kongens Kasse. Dog bør denne Tillægsafgift ikke svares af de Gebyrer, som ere foreskrevne i 79, 89 §§ og i 8de Afd. I øvrigt bliver den at beregne af de fulde i 86 § fastsatte 1 pro Gento, men tilkommer Justitsvæsenets Fond kun af Summer indtil 24000 Redle inclusive, hvorimod den af de større Summer forbeholdes Statskaffen. Det ved denne Anordning i nogle Tilfælde foreskrevne Promille Gebyr, booraf den foranførte Forheielses. Ufgift ikke bliver at svare, skal udelukkende beregnes Kongens Kasse til Indtægt; dog tilstaaes der de med Sportler løns nede Embedsmænd, for Oppebørselen af samme, De i Fr. 23 Dec. 1735, 8, 9 og ro §§ fastsatte Afgifter til Justitskassen skal for Fremtiden bortfalde. For hvad der, ifølge dette Reglement, tilfalder Kongens Kasse og Justitsvæsenets Fond, bør vedkom mende Embedsmænd aflægge neiagtigt og fuldstændigt Regnskab. 157.) I de Tilfælde, i hvilke nogen af de i dette Reglement omhandlede Forretninger betales i For hold til Tiden, samme varer, bør der i Protocollen stedse € 3 Sportel Regl. f. Retspl. IX Afd. 22 Mart, anmærkes Klokkeslettet, naar Forretningen begynder, og naar den sluttes. 158.) Det fornødne Papiir til en forretning eller dens Beskrivelse ber den, som requirerer samme, enten levere til vedkommende Embedsmand, eller derfor erlægge særskilt Betaling efter rigtig og specificeret Regs ning. Indbindingen betales særskilt. I øvrigt ber, i Henseende til Acters og udskrifs ters Udstædelse, pl. 9 Apr. 1783 iagttages; dog at bet befalede Antal af Linier paa hver Side forhøies til 28, og Bogstavtallet i hver Linie bestemmes til 32, i Almindelighed, og hvor der, i Medhold af bemeldte Pl., bes hoves een Margen, til 24, og, hvor tvende forekomme, til 16. 159.) Naar Rettens: Betiente, for at besørge Em bebsfo retninger, nodfages at giøre Reiser til og fra det Sted, hvor samme stee, skal de selv bekoste deres Befor dring og Underholdning, undtagen i de Tilfælde, i Hvilke der ved dette Reglement udtrykkeligen er tillagt dem Reise Omkostninger og Dicetpenge. 160.) Paa alle Acter eller Documenter, som af vedkommende Embedsmænd udfærdiges, bør den modtags ne Betaling anføres baade med Tal og Bogst ver. Dersom den Embedsmand, der har oppebaaret Betalingen, forsommer dette, bør han første Gang, han befindes i saadan Forseelse, bode 20 Rbdir Solvværdie, og anden Gang 40 Rbolt Sølvværdie, men tredie Gang have sit Embede forbrudt. 161.) Skulde nogen Embedsmand underslaae de den gl. Kasse eller Justitsfondet efter dette Regle ment tilkommende Gebyrer, bør han ei alene have sit Embede forbrudt, men endog tillige for dette Bedragerie straffes efter Lovenes almindelige Grundsætninger om Straffe for denne Art af Forbrydelse, foruden at give Skades Erstatning. 162) Befindes nogen Embedsmand at have, for Embedsforretninger, til egen Fordeel oppebaaret større Betaling, end ved dette Reglement er fastsat, da bør Ban, uagtet den, som erlagde Betalingen, deri bar samtykket, den første Gang, han saaledes findes skyldig, betale i Mulct fra 30 til 50 Rbdir Selvværdie, samt have bet formeget oppebaarne forbrudt til vedkommende Fattig væsens Kasse. Men i Gientagelses Tilfælde skal han, istes Sportel Negl. f. Retspl. IX Afd. istedenfor at udrede bemeldte Mulct, have sit Embede 22 Mart. forbrudt. Har han derimod svigagtig affordret de Vedkom mende saadan hoiere Betaling, som om den i Anordnin gerne var paabuden, bliver den i 161 § dicteerte Straf paa ham at anvende, hvorhos han og bør tilbagegive det ulovlig Oppebaarne. 163.) Skulde nogen, efter een Gang at være be funden i den udi 160 § embandlede Overtrædelse, giøre sig skyldig i den, som er Gienstanden fer 162 § iste Membrum, bliver han at ansee med fordoblet Mulct efter sidstmeldte §; men er han to Gange forhen anseet efter förstmeldte §, bør han have sit Embede forbrudt. Naar den, som forhen er fundet skyldig efter 162 § 1ste Membrum, forseer sig imod 160 §, koms mer ham den forhen tilkiendte Straf til Last, paa samme Maade, som om det var i Overtrædelse af sidstnævnte §, han da var befunden. 164) Alle de Boder, som ifølge dette Reglement blive at erlægge, tilfalde vedkommende Fattigvæsens Kasse. 165.) Det paaligger Retterne, saavelsom Øvrig, hederne, noie at vaage over Efterlevelsen af disse Befas linger, samt, dersom nogen findes at handle derimod, uopholdeligen at andrage saadant for det danske Cancellie, til nærmere Foranstaltning. Ligeledes paalægges det og de ved Overdomstolene testikkede Justits-Secretairer, samt de ved Lands-Oversamt Hof og Stadsretten ansatte Contoirchefer, naar nogen Overtrædelse maatte forekomme dem, da derom at giore Anmeldelse til Retten. 166.) Paa ethvert Tingsted bør et Exemplar af dette Reglement opslaaes, og i enhver Rets: Be tients Contoir, samt Sognefogeds Huus, benlægs ges, til Eftersyn for Vedkommende, som forlange det. Fr. ang. hvorledes de i Selskab eller Bander om: 23 Mart. reisende mistænkelige Personer skal straffes, f. Slesvig og Holsteen. p. 43. Cancellie Pl. (Parolbefaling 6 Mart.) at naar 24 Mart. for Fremtiden Officerer, Underofficerer og Mandfab blive commandeerte til Opfkovning, Ranal= 4 grav Pl. om Commanderede t. Opskovning c. 24 Mart. gravning, Veis eller Havnearbeide, eller andre militair: Etaten uvedkommende Arbeider, skal de ingent Gage, Tractement, Brød eller negensomhelst Fors pleining nyde fra vedkommende Regimenter eller Corp. set, men i enhver Henseende, fra Deconomiens Side, betragtes som Permitterede, hvorimod de skal nyde deres Gage, Tractement, m. v., tilligemmed deres Diæter og Dagløn, gotgiorte af vedkommende civile Kasse, hvors af Arbeids: Udgifterne bestrides. p. 37. 25 Mart, 25 Mart, 25 Mart. Cancellie Pl. (Resol. 23 Mart.) at da der (forsaavidt Reglem. 21 270v. 1810. 19 § bar forbøiet den ved Pl. 29 Apr. 1791 Giordemedrene, i visse Tilfælde, tillagte Betaling) kunde være Anledning til Tvivl, om de, efter de gieldende Anordninger, kunne paastaae den saaledes forhoiede Betaling med det fulde Beløb i Rigsbankpenge S. B.; Saa bar Kongen, paa Cancelliets Forestilling, resolveret: "at de Districtsgiordemødrene ved Reglem. 21 170v. 1810 tilstanede Betalinger stal gaae over til Rigsbankpenge S. V., Daler for Das ler." p. 38. Cancellie-Pl. (Resol. 23 Mart.) at Kongen, paa Cancelliets Forestilling, har resolveret: at det maae være Alle og Enhver tilladt overalt at fiske efter blinde Ans Fere, hvorved forstaaes saadanne, ved hvilke der ikke fins des Boyer flydende paa Wandet, samt beholde slige op fiskede Ankere, uden Tiltale af Eierne, hvo disse end maatte være; bog at de først tilbydes Spe.Etaten, for om de til den Kgl. Tieneste skulde behøves indkiøbte. P. 39. Cancellie Pat. at Executionen af de i Sr. 24 Sebt. 1814. 10:12 8 indeholdte Forskrifter (ang. Bes flag paa de Franskes Eiendomme) skal beroe indtil vis bere, for Hertugdommene. p. 40. Rande Pl. om Vandrender under Bygninger. IOI. Raadstue-Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 25 Mart. 15 Mart.) om Buers Indretning under nye Byg ninger til Vandrenders Indlæggelse. P. 373. Gr. Vandcommissionen i Khavn har andraget, at den Gravning, som er fornøden for at foretage og ude føre Reparationer paa Vandrender under Bygnin. ger i Khavn, er forbunden med megen Vanskelighed, naar man ikke ved Bygningernes Opførelse førger for at fikkre dem mod den Beskadigelse, som Gravning ved Funs bamenterne kan medføre. Efterat have taget det af bemeldte Commission giorte Forslag i Overveielse, befales hermed følgende: For at Bygninger, som herefter blive opførte i Khavn, kan sikkres for Beskadigelse ved saadan Gravning, sal der ved nye Bygningers Opførelse i Khavn indrettes Buer i Muren under sammes For: og Bagside, hvors igiennem Vandrenden gaaer eller kan formobes indlagt, hvilke Buer skal holde i det mindste 3 Fods Brede i Lyss ning, og faafremt Vandrendens Leie er eller vil blive dybere end Bygningens Fundamenter, skal de hvile paa tvende Piller, som opføres fra den fornødne Dybde. Endelig skal Stadsbygmesteren have Opsigt med denne Befalings Overholdelse. Politie. Pl. at Khavns Indvaanere, som holde 25 Mart. Riøreheste, skal hielpe Renovations Contrahenterne at bortføre den Snee og Jis, som i Vinteren 1814 er sammendynget i Gaderne, m. v. p. 390. Raadstue-Pl. (Resol. 17 Mart.) at det skal 28 Mart, være fastsat som en almindelig Betingelse for alle dem, der herefter vinde Borgerskab eller erhelde Privilegium som Garvere i Kiøbenhavn, at de skal være pligtige under de Bestemmelser, som Kongen, i sin Tid, nærmere maatte fastsætte, at forlægge deres Garverier udenfor Stadens Volde. p. 374. 5 Pl. Pl. om havarerede Varers Salg. 1-4 §. 29 Mart. Pl. ang. hvad der skal iagttages ved Salg af havarerede Spise og Drikkevarer. Cancel. p. 40. Gr. Af Ombue for den offentlige Sundhed, har Kongen fundet nødvendigt at foreskrive følgende Regler, der, ved Salget af havarerede Spise og Drikkevarer for Fremtiden skal iagttages: 1.) Saasnart havarerede fødevarer eller Driks Fevarer enten ved Søefarten indbringes, eller ved Strans ding ankomme til noget Sted i Danmark, paaligger det vedkommende Skipper, Kiøbmand, Mægler og Toldopsyn, at drage Omsorg for, at der uopholdeligen derent giøres skriftlig Anmeldelse for Politiet, som, ved Stedets Physicus eller Districts Læge, foranstalter den fornødne Undersøgelse om, hvorvidt Varerne kan ansees uskadelige for den menneskelige Sundhed. 2.) Dersom det befindes, at Varerne blot under visse særdeles Be tingelser, eller til et vist bestemt Brug, kan uden Skade anvendes, da ber Lægen i den Attest, han har at meddele om Varernes Beskaffenhed, tillige anføre, ens ten de Forfigtighedsregler, som kan tiene til at giøre lige Varer aldeles uskadelige, eller Underretning om det indskrænkede Brug, hvortil de alene mane sælges. Og er det derved saavel Politiets som Lægens Pligt at paafee, at be Forsigtighedsregler, som paa ethvert enkelt Tilfælde ansees anvendelige, blive iværksatte. 3.) Skulde Fraliggenheden eller andet lovligt Forfald hindre Stedets Physicus eller anden Læge, inden 24 Timer, at foretage denne Undersögelse, saavelsom den videre fores revne Omgang, da skal vedkommende Politievæsen være bemyndiget til, strax at udnævne tvende fagkyndige Mænd til at foretage undersøgelsen. 4.) Det skal være forbudet saavel Skipper, Kiøbmand eller Mægler at sælge eller udlevere havarerede Føde eller Drikkevas rer, som Enhver at tigbe slige Varer, ferend dertil has ves Pl. om havarerede Varers Salg. 4-8 §. ves Politiets Samtykke. 5.) Sælges Varerne ved 29 Mart. offentlig Auction, ber den af Lægen om Varerne ude stædte Attest oplæses ved Auctionen, og Kieberne forbindes til ei at giøre andet Brug af Varerne, end den med Attesten overeensstemmende; hvorhos Auctionsforvalteren, inden Varerne udleveres, bør underrette Politiet om, hvem Varerne ere bleven tilslaaebe. 6.) De havarerede Varer, sem ere i den Grad beskadigede, at de alene til et bestemt Brug kan anvendes, mane aldeles ikke soms me i Detailhandel. 7.) Overtrædelse af denne Anordning straffes med Varernes Confiscation til Beste for Fattigkassen, eller, hvor disse ikke længere ere i Overtræderens Eie, med Indbetaling af deres Beløb til samme Kasse, og derhos med en Mulet til bemeldte Kasse, der ei mane være mindre end det halve, og ei overstige det dobbelte, af de Varers Værdie, som have været Gienstand for Forseelsen. Værdien bestemmes enten efter den derfor er holdte, eller betingede Sum, eller, naar samme ikke kan oplyses, efter Varernes lovlige Taration. 8.) Sager angaaende Overtrædelser af denne Anordning skal bes handles efter Politie: Anordningerne, og, paa det at der ved deslige Sagers Behandling kan haves tilbørlig Vished om, at Varerne ere af den Beskaffenhed, som i Lægens Attest angives, bør der, ved havarerede Varers Anholdelse og Eftersyn, strax tages tvende Prover, som forfeigles saavel af Eieren som Anholderen, og hvoraf den ene bes ftandig følger Sagen, og den anden indsendes til Sund heds Collegium, hvis nogen af Parterne maatte attraae sammes Betænkning. Reglem. for det mosaiske Religions-Sam- 29 Mart. fund i Kiøbenhavn. Cancel. p. 47. Gr. Ligesom Kongen ved Anordning af Dags Dato har foreskrevet, hvad Bekiendere af den mosaiske Religion, som ere hiemmehorende eller opholde sig i Danmark, i 21: Regl. f. d. mosaiske Rel. Samf. A. 1-3 §. 29 Mart. Ulmindelighed have at iagttage, saaledes vil han endvide re herved bestemme de Regler, hvilke Bekiendere af det mosaiske Religions- Samfund, der ere hiemmehørende i Kiøbenhavn, i Særdeleshed have at følge. I.) A.) Angaaende Repræsentanterne. Det mosaiste Religions: Samfund i Khavn, hvorunder saavel den saakaldte høitydske, som den portugisiske Meniga hed indbefattes, feat fremdeles, som hidtil i de seeneste Aar, bestyres ved syv Repræsentantere, af hvilke ors dentligviis de tvende ældste skal afgaae hvert Wars 2 Jan. 2.) I Begyndelsen af hvert Wars December Maaned seal Repræsentanterne indberette til Gancelliet, hvilke der, efter Tour, skal afgane den næstpaafølgende 2 Jan., samt i enhver af deres Sted foreslace 3 Candidater, blant hvilke Cancelliet udnævner een til Repræfentant. Naar den, som efter Tour fulde afgaae, er villig dertil, kan han selv bringes i Forslag, som een af de 3 Candidater, og hvis han udnævnes, beholder han sin forrige Plads, uden at dog de, der næste Gang vare berettigede til at afgane, derved tabe saadan deres Ret, hvorimod den, som paa nye er udnævnt, efterat hans Tid var udløben, heller ikke skal være pligtig til at vebblive længere end til næste Aars 2 Jan. 3.) Naar en Repræsentant doer, eller sættes ud af Stand til at vedblive sin Bestilling, formedelst vedvarende Sygdom, Bortreise paa længere Tid end 3 Maaneder, eller nogen Handling, som giør ham uværdig til at beklæde en saadan Post, bliver der ligeledes til den ledige Plads af Repræsentanterne at foreslane 3 Gandidater, af hvilke Cancelliet udnævner den ene. Til Repræfentantere bør foreslaaes bekiendte, forstandige og retsindige Mænd, som have fyldt deres 25de Uar og yde Bidrag til Samfundet; det skal derhos stedse noie paasees ved fandant Forslag: a.) at der iblandt Repræsentan terne bliver i det mindste een af den faa kaldte portugisiske Mes Regl. f. d. mosaiske Rel. Samf. A. 3-6 §. Menighed, og b.) at Fader og Sen, Svigerfader og 29 Mart. Svigersøn, fan og 2de Brødre eller Svogre, ikke komme til paa een og samme Tid at have Sæde i Repræfentationen. 4.) De, som af Cancelliet udnævnes til Repræsentantere, skal være pligtige at modtage udnævnelsen og at vedblive denne Bestilling i den foreskrevne Tid; derimod skal de og i samme Tid være fritagne for borgerlig mili, tair Tieneste og borgerlige personelle Tyngder; liges som og de, der i fulde 6 Aar have fungeret som Repræs sentantere, sal, hvis de ønske det, være fritagne for bors gerlig militair Tieneste i Fremtiden. 5.) Repræsens tanterne skal imellem sig selv aarligen udvælge en fors mand, som skal sammenkalde dem, naar Embedspligt fordrer, at Forsamling skal holdes. Til ham skal Veds kommende henvende sig, i Henseende til de Forretninger, hvilke paaliage Repræsentanterne, og hans Navn skal aarlig tilmeldes Stadens Øvrighed og Domstolene, samt kundgiøres i Aviserne. 6.) Samtlige Repræsentan tere skal overlægge de Erklæringer, som Dorigheden maatte affordre dem, hvilke Erklæringer blive at affatte ef ter Pluraliteten; dog skal de, som ikke ere enige med Pluraliteten, ei tilkienbegive faadant ved at nægte deres Underskrift; men de bør udtrykkelig yttre deres særskilte Mening og Grundene for samme. Repræsentanterne stat overlægge og beslutte de Processer, som maatte blive at anlægge i Samfundets Navn. De skal have hele Mee nighedens Kassevæsen under deres Bestyrelse, og de skal i Almindelighed med Iver og Kraft tage sig af Samfun dets Tarv og sørge for dets Anliggender. De skal føre en Protocol over deres Forhandlinger, og en Ropiebog, hvori de indføre alle til dem indkomne Resolutioner og Øvrighedsbreve, som vedkomme Samfundet. Resolution nerne og Øvrighedens Breve vedlægges Protocollen efter det Nummer, som de derudi erholde. Ligeledes skal de føre Regl. f. d. mosaiske Rel.Samf. A.6§.B.12§. 29 Mart. føre en Regnskabsbog over alle Samfundets Indtægter og Udgifter. Samtlige Protokoller og Bøger, som Nepræsentanterne føre eller lade føre, skal være authoriserede af Stadens Magistrat. 7.) Repræsentanterne skal 8.) carligen, inden Udgangen af Januar, aflægge et almins deligt og lovformeligt Regnskab over alle Samfundets Indtægter og Udgifter. Dette Regnskab afleveres til Khavns Magistrat, der sørger for, at der i Henseende til dette Regnskabs Revision og Decision forholdes i et og alt paa sammie Maade, som med Stadens Regnskaber. Forstanderne for alle iblandt Samfundets Lemmer væs rende private Selskaber, som bestieftige sig med ungdommens Oplysning, eller de Fattiges Forsørgelse, skal aarligen indsende til Repræsentanterne en Beretning om hvad de i det forløbne Aar have virket. 9.) De Betiente ved Samfundet, angaaende hvis udnævnelse intet er bestemt i dette Reglement eller i Adn. af Dags Dato, vælges af Repræsentanterne paa den hidtil brugeli ge Maade. 10.) Alt hvad der vedkommer Reli gions Ceremoniellet i Synagogen, tilligemed det daglige Tilsyn ved Gudstienesten sammesteds, seal herefter være aldeles afsondret fra Repræsentanternes Forrets ninger og overladt enhver Synagoges Forstander i Foreening og Overlæg med Præsten. B.) Om Meenighedens Udgifter, Indtægter 11.) Lønnin. og disses Indkrævelsesmaade. gerne til de Betiente og Indretninger, der benyttes af hele Religions Samfundet, og i øvrigt alle visse Udgifter Samfundet vedkommende, som forud lade sig beregne, skal Repræsentanterne indbefatte under et Reglement, som indsendes til Cancelliets Approbation. 12.) Alle saavel visse som uvisse Udgifter, der vedkomme det hele Religions Samfund, skal udredes af Samfundets almindelige Kasse. Derimod blive de Udgifter, som alene veds Regl. f. d. mosaikke Nel. Samf. B. 12-17 §. vedkomme Ceremoniellet eller Gudsdyrkelsen i en: 29 Mart. hver Synagoge, at afholde af den enkelte Meenigheds enes om. Lemmer, paa den Maade, som disse indbyrdes kunne fors 13.) I Samfundets almindelige og fæls les Kasse skal, som hidtil, indflyde alle frivillige Bis drag, og det manglende skal aarligen reparteres paa Samfundets Lemmer ved Taxation, hvorimod den nu ophævede Kiodafgift fremdeles skal være afskaffet. 14.) Til den Ende skal Stadens Magistrat, efter Overlæg med Repræsentanterne, aarligen udnævne trende for Retskaffenhed bekiendte Mænd af Samfundet til Taxationss mænd, hvilke, efter deres bedste Overbevisning, paa den i D. L. 3 Bogs 6 Kap. befalede Maade skal bestemme, hvad ethvert af Samfundets Lemmer, i Forhold til sin Formue og Næringsvei, i det Aar, bør bidrage til den fælles Kasses Udgifters Bestridelse. For denne Ligning fritages ingen, som besidder faste Eiendomme eller driver borgerlig Næring. 15.) Tarationsmændene skal fore Protocol over deres Forhandlinger, og, naar Ligningen er tilendebragt, aflevere en Taxationslifte til Res præsentanterne, som indsende samme, ledsaget med deres Betænkning, til Magistratens Approbation. 16.) Ferend Tarationsmændene tilstille Representanterne Tapas tionslisten, skal de henlægge samme i 14 Dage hos een af Repræfentanterne eller paa et andet offentligt Sted, hvilket i Uviserne bør bekiendtgiores, paa det at enhver kan erholde Kundskab om Størrelsen af det Bidrag, han er ansat til at udrede. Dersom nogen da finder sig fors urettet ved Taxten, har han, med skriftlig Klage derover, at henvende sig til Repræsentanterne, hvilke indsens de Sagen, med deres Betænkning, i Forbindelse med Tarationslisten til Magistraten, som efter anstillet Undersøgelse afgiver en Resolution, hvorved det bør forblive. 17.) Dersom een af de Taperede, efterat Taxten er sat, oy Regt. fd. mosaifke Nel.Samf.B.178-C.21§. 29 Mart. og førend at Bidraget er ydet, bliver mærkeligen forar met, da skal Magistraten være bemyndiget til, efter de bes fundne Omstændigheder, enten at nedsætte Taxten, eller aldeles at eftergive ham samme. 18.) Naar nogen af Samfundet, som ikke henhører iblandt de fatti. ge, gifter sig, og han ikke forhen har erlagt Indtræs delsespenge, som herved bestemmes til 15 Rbdir S. V., skal han erlægge denne Eum til Samfundets Kasse, faas fremt han eller hans Forældre forhen have bidraget til Kassen; men i modsat Fald erlægger han fra 20 Rbble til 50 Rödlr S. V., naar han gifter sig, eller, saafremt han ved sin Ankomst til Staden er gift, naar han her nedsæts ter sig. Størrelsen af denne Indtrædelses-Sum bestem me Repræsentanterne, i Forhold til den Vedkommendes Næring og Formue. 19.) Naar een af den mosais fe Religions Bekiendere, som ikke er medlem af Sams fundet, døer i Riobenhavn, fat af hans Boe, fer Plads paa Samfundets Kirkegaard, betales fra 10 Roble til 40 Rödtr S. V. efter Boets Formue, hvilket Repræs sentanterne ligeledes bestemme. 20.) Naar nogen af Samfundets Lemmer ikke, efter Paamindelse, betaler i rette Tid, hvad han bør erlægge til Samfundets Kasse, have Repræsentanterne at anmelde Restancen for Magistraten, som foranstalter Udpantning ved Underfogs den efter en af Repræsentanterne underskrevet Regning. 21.) Som Følge C.) Om Skiftevæsenet. af de almindelige Bestemmelser, som indeholdes i Adn. af Dags Dato, bør saavel Stervboer som Opbudsboer og fallitboer efter de Bekiendere af den mosaiske Relis gion, der ere hiemmehørende i Khavn, herefter behandles af Lands: Over: samt Hofs og Stadsrettens Skifte - Commission; dog blive de allerede begyndte Skifter at tilende bringe af de Skifteforvaltere, der lovligen have taget fame me under Behandling. Stulbe Stiftecommissionen ans fee Regl.f.d.mosaiske Rel.Samf.C.21§-D.22§. see det fornødent, at der antages en Bekiender af den mo: 29 Mart, faifke Religion, for at gaae den til Haande med Oplysning om et eller andet i slige Boer, fornemmelig om de Brevskaber, der maatte befindes skrevne i de ebraiske Sprog, da vil Kongen have den bemyndiget til at antage en Mand til faadan Forretning, hvorfor han skal nyde Betaling, som bestemmes af Skifte Commissionen, og udredes af Beet. D) Om fattigvæsenet. 22.) I Henseende til det mosaiske Religions Samfunds Fattigvæsen forholdes der, indtil videre, efter de hidtil gieldende Regler; dog bør Repræsentanterne inden 6 Maaneder indkomme til Cancelliet med forslag til sammes forbedrede Inda retning, hvorved det især bør tages under Overveielse, hvorvidt det maatte være hensigtssvarende, at bemeldte Fattigvæsen indlemmes under Stadens almindelige Fattiga væsen. Naar Cancelliet da har indhentet Betænkning fro Directionen for Stadens Fattigvæsen over det Forslag, Repræsentanterne finde sig anledigede til at fremsætte, vil Kongen lade sig denne Sag nærmere forelægge til Afgiøs telfe. Anordn. ang. hvad Bekiendere af den mo- 29 Mart. saiske Religion, der opholde sig i Danmark, have at iagttage. Cancel. p. 54. Kongen har fundet for got at give følgende Bestemmelser, med Hensyn til de Befiendere af ben mosaiste Res ligion, der opholde sig i Danmark: 1.) De af den mosaikke Religions Befiendere, der ere fodte i Danmark, eller have erholdt Tilladelse til at boesætte sig sammes steds, skal nyde lige Adgang med Kongens øvrige Undersaatter til at ernære sig paa enhver lovlig Maade; hvorimod de og, forsaavidt Kongen ikke ved denne Unordning derfra har giort Undtagelse, skal i alle Maader rette sig efter Landets borgerlige Love, saa at de, i intet borgerligt Anliggende, kan indskyde sig under de mosaikke XVII Deel. Love IIO Adn. om d. mosaiske Nel. Bef. 1-3 §. 29 Mart. Love eller de saakaldte Rabbinske Forskrifter og Vedtægter. Heraf følger, at de, i Henseende til Skiftevæsenet, Fats tigvæsenet samt Skolevæsenet (Religions Undervisningen undtagen) saavelsom i ethvert andet Anliggende, der ei staaer i uadskillelig Forbindelse med Religionen, skal henhere under det Steds Jurisdiction og Øvrighed, hvor de ere boesatte, dog med de Undtagelser, som i Hens seende til den mosaiske Religions Bekiendere i Kiobenhavn ere fastsatte i det under Dags Dato udgivne Reglement. 2.) Strax efter denne Anordnings Kundgiørelse skat politiepvrigheden, enhver i sit Embeds District, optage et Mandtal over alle der hiemmeberende Befiendere af den mosaiske Neligion, i hvilket Mandtat enhver bør være anført med et Families Wavn, hvilket Son efter Fader uforandret skal føre. Dette Mandtal, som i øvrigt bor være affattet overeensstemmende med det Schema, der uns der Litr. A er vedfoiet denne Anordning, skat Politiemes steren i Khavn directe, men paa de øvrige Steder igiennem Dverevrigheden, indsende til Cancelliet, og lige Mandtal bør derefter paa samme Maade aarligen optages og inden Januarii Maaneds Udgang indsendes. 3.) Alle Gieldsbreve, Testamenter, Egtepagter, samt alle andre Documenter, som oprettes af den mosaiste Reli gions Bekiendere, skal, naar de Vedkommende vil vente, at der skal tillægges Documentet Gyldighed, skrives i det danske eller tydske Sprog med gothiske eller latinske Bogstaver, og de, der udstæde slige Documenter, skal beties ne sig af den i Kongens Rige og Lande almindelig gieldende Tidsregning. Paa lige Maade skal de Han delsbøger, hvilke Bekiendere af den mefaiske Religion maatte føre eller lade føre, hvis der skal tillægges dem ne gen Troeværdighed, skrives i det danske eller tydske Sprog med gothiske eller latinske Bogstaver, og den ovennævnte Bestemmelse i Henseende til Tidsregningen ogsaa der ingttages. Adn. om d. mosaiske Rel. Bek. 3-5 §. III. tages. Hvis et saadant Document eller en Handelsbog 29 Mart. tillige er affattet i et andet Sprog eller paa anden Maade, end som befalet, bør de Tvistigheder, hvilke i Anledning af samme maatte opstaae, alene paakiendes efs ter det Document eller den Handelsbog, der er affattet i Overeensstemmelse med denne Unordnings Forskrift. 4.) Alle officielle Protocoller, hvilke af et mosaise Relis gions Samfund, efter hvad der i det følgende befales, skal holdes til Oplysning om Personernes Alder, Egteskab, Dødsfald eller anden Gienstand, hvorom der i borgerlige Anliggender kan blive Spørgsmaal, skal ligeledes føres i det danske eller tydske Sprog med gothiske eller latinske Bogstaver og efter den almindelige i Kongens Rige og Lande gieldende Tidsregning. Disse officielle Protocoller skal desuden være authoriserede i Khavn af Magistrater og udenfor samme af Amtmanden, hvilke Øvrigheder skal have neie Indseende med, at Protocollerne virkeligen blive førte paa den foreskrevne Maade, og i modsat Fald drage de Vedkommende til Ansvar. 5.) Egtepagter og Testamenter, som Bekiendere af den mosaiske Religion efter denne Anordnings Bekiendtgiørelse oprette, og som indeholde Bestemmelser, der ere udenfor eller stride imod de danske Loves Forskrifter, skal ikke medføre nogen Fors bindtlighed eller Kraft, med mindre de blive forsynede med Kgl. Confirmation. De Egtepagter og Testamenter, som, ved denne Anordnings Kundgiørelse, allerede maatte være oprettede, skal, naar de inden eet Aars Forløb indsendes til Cancelliet, med ordrette Oversættelser, om de ikke ere affattede i det danske Sproc, og med vidimerede Gienparter af Oversættelsen, efter Omstændighederne blive forsynede med Kgl. Confirmation, om de end i noget maatte være afvigende fra de Regler, som ellers gielde for flige Documenters Confirmation; hvorimod de, der ikke paa saadan Maate inden forberørte Lids Forløb indsendes $2 tif Adn om d. mosaiske Nel. Bek. 5-11 §. 29 Mart. til Confirmation, vil, forsaavidt de ikke have Hiemmel i Landets Love, blive at ansee som aldeles ugyldige. 6.) Intet Egteskab, som er stridende imod de danske Love, mane tilstedes imellem Bekiendere af den mosaiste Religion, med mindre dertil haves særdeles Kgl. Tilla delse. 7.) Skilsmisse fra Bord og Seng imela lem Befiendere af den mosaiske Religion mane ikke stee paa anden Maade, end ved Øvrighedens, i Overeensstem melse med Fr. 23 Maj 1800 meddeelte, Bevilling, og intet Egteskab maae aldeles ophæves, uden ved Dom eller Kgl. igiennem Cancelliet meddeelt Bevilling. 8.) Hverken Repræsentantere, Præster eller noget andet Medlem af et mofaise Religions-Samfund, mane fordri ste sig til, under Skin eller Paaskud af Religionen, i mindste Maade at forhindre eller forstyrre nogen af denne Religions Bekiendere i sine lovlige Handlingers udøvelse, eller tiltage sig nogen Magt over deres huuslige forfatning. I Følge heraf, bliver den under 6 Mart. 1722 givne Bevilling til at bruge det let. te Band, som ved denne Anordning giores unødvendig, herved aldeles afskaffet. 9.) Bekiendere af den mosaiste Religion maae ikke have nogen Synagoge, undtagen hvor de dertil have erhvervet eller herefter erhverve speciel Kgl. Bevilling. 10.) Ved enhver Synagoge stal ansættes en Præst, som beskikkes af Kongen, og som af Menigheden skal nyde saadan Embeds Indkomst, som Kongen nærmere bestemmer. Desuden vil Han bes Skikke en øverste præest, der skal boe i Kiøbenhavn og hvem de andre Menigheders Præster i alle Embedssager skal være underordnede. 11.) Ingen præstelig Forretning maae foretages af andre, end de af Kongen saaledes beskikkede Præster, hvilke som Kgl. Embedsmænd stal staae Ham til Ansvar for deres Handlinger; deg skal de, der allerede ere i Vesiddelse af Ret til at udøve præste= lige Adn. om d. mosaiske Rel. Bek. 11-13 §. Mart. lige Forretninger ved en slig Meenighed, i 3 Maaneder 29 efter denne Anordnings Bekiendtgiørelse fremdeles dertil være berettigede; men, efter saadan Tids Forløb, skal det være dem aldeles forbudet at iværksætte nogen saadan Fors retning, med mindre de af Kongen ansættes veb nogen Synagoge, hvorom de, naar de dertil findes værdige, ef ter Ansøgning kan giøre sig Saab. 12.) Det skal være Pligt for Repræsentanterne eller Forstanderne for de mosaikke Religions Meenigheder paa de Steder, hvor det tillades at have Synagoge, at føre eller ved dertil af Øvrigheden udnævnte Mænd at lade føre tvende ligelydende Protocoller, hvori de Fødte, Døde og Ega teviede blive antegnede ved Navn med tilfoiet Datum, naar Fødselen, Dødsfaldet eller Vielsen fandt Sted. Disse Protocoller, hvilke bør være authoriserede paa den, i 4 §, befalede Maade, stal indrettes efter det denne Anordning hostrykte Schema Litr. B. De, der føre samme, stal jevnligen conferere med hinanden, dog at begge Protocols terne ikke nogen Nat ere under eet og samme Tag, og tven de Gange aarligen, nemlig hver 1 Maj og 1 Nov., skal Bøgerne forevises Øvrigheden, som ved Paategning har at attestere, hvorvidt de stemme med hinanden. Paa de Steder, hvor ingen Synagoge er, at Stedets Dorighed have en særskilt, efter Schemaet Litr. B. affattet og af Overovrigheden authoriseret, Protocol, hvori ligeledes indføres alle de Børn, som fødes af mosaiße Religions= Befiendere, alle Dodsfald, som indtræeffe, og alle Egteskaber, som indganes. 13.) For at det i foregaaende § befalede neiagtigen kan blive efterlevet, skal der giøres Indberetning til den, der fører Protocollen, ans gaaende Fødsel og Dødsfald, af Forældre, efterlevende Egtefælle, eller hvem der ellers er nærmest til at foranstal te der Fornødne i Anledning af saadan Begivenhed, og, angaaende Egteskab, af den Præst, som har forrettet Viel $3 sent. Adn. om d. mosaiske Rel. Bek. 13-17 §. 29 Mart, fen. Indberetningen bør skee inden 24 Timer, under ulct fra 20 til 500 Rbblr S. V., efter Forseelsens Beskaffenhed og de Skyldiges Vilkaar. Naar Fødselen, Dodsfaldet eller Vielsen foregaaer paa et Sted, hvor der ikke er nogen Synagoge, og hvor Indberetningen altfaa bør skee til Stedets Svrighed, skal den Vedkommende være pligtig til, under lige Mulet, med første Postleis lighed, at anmelde saadan Begivenhed for den Meenige heds Repræsentantere, hvortil de Fødte, Dede eller Eg teviede høre; hvornæst Repræsentanterne have strap at lade faadant antegne i Meenighedens Kirkebøger. 14.) Da Kongen har authoriseret en Lærebog i Religionen for Ungdommen af den mosaiste Treesbefiendelse, saa skal alle, saavel Drenge som Pigebørn, herefter være pligtige til, ved en offentlig Prove, at glore Rebe for hvad de, efter denne Bogs Veiledning, have lært, og derefter høitis deligen aflægge deres Troesbekiendelse, samt give Lefte om ikke med frie Willie at handle mod de af dem erkiendte og i denne Bog foredragne Grundsætninger. 15.) Saas dan offentlig Examen mane ikke afholdes andersteds, end hvor der med Kgl. Tilladelse haves Synagoge, og ilke af andre, end den derved ansatte Præst eller de Mænd, hvilke til saadan Examens Ufholdelse authoriferes igiennem Cancellict. 16.) Til saadan Examen, som kan afs holdes tvende Gange aarlig, nemlig den første uge i maj og den første uge i 17ov., maae ingen antages, forinden han har fyldt sit trettende Aar. 17.) De, som ved denne Anordnings Kundgiørelse have fyldt deres fiortende Aar, eller som siden indkomme her i Landet, efter allerede at have opnanet denne Alder, fritages for at underkaste sig denne offentlige Prove; men ellers mane Herefter Bekiendere af den mosaiste Religion ingenlunde flædes til at aflægge ed, at indgaae Egteskab, at indskrives som Svend i noget Lang, at vinde Bors ger Adn. om d. mosaikke Mel. Bek. 17-20§.

29 Mart.

gerskab i nogen Kiobsted, at drive nogensomhelst ringsvei af hvad Navn nævnes fan, at indskrives iblandt de Studerendes Tal, eller som myndig at raas de over deres Gods, forinden de have underkastet sig fors ommeldte Prove og aflagt deres Treesbekiendelse paa den foreskrevne Maade. 18.) Den ved Synagogen ans 19.) Enhver, som fatte Præst skal holde neiagtig Protocol over den Ungs dom, der saaledes stædes til at aflægge Troesbekiendelse. Denne Protocol, som bor autheriseres og føres paa den i 4 § befalede Maade, skal være indrettet efter det denne Fr. vedfsiede Schema Litr. C. bekiender sig til den mofaiske Meligion, hvt. enten han Henhører til den saakaldte portugisiske eller hoitydske Meenighed, og som maatte attraae et længere Ophold i Danmark, end det, der udfordres til blot Giennemreise, hvortil i det heieste ikkun tustaaes en Tid af 14 Dage, skal, uden Hensyn til Kion eller Alder, være pligtig, uns der Mulet fra 50 Rbdir til 1000 Rbdtr S. B. efter Sa gens Beskaffenhed, at indgive Ansøgning om saadant forlænget Ophold til Cancelliet, som Kongen har bemyndiget til, efter Omstændighederne, at meddele slig Tilladelse paa nogle Maaneder. Skulde den Fremmede, under det ham tilstaaede Ophold, giøre sig fyldig i utilladelig Handel, i det saakaldte Skakkerie, i Betlerie eller andet lovfiridigt forhold, skal han, foruden at tiltales og straffes efter Anordningerne, strap efter udstanden Straf, ved Politiets Foranstaltning føres ud af Landet. 20.) Pan de Steder, hvor de mosaiske Religions Befiendere have særskilt Meenighed, sal Repræsentanterne eller Forstanderne være pligtige under vedborlig Mulct at anmelde for Politiet enhver Fremmeds Ankomst til Meenigheden, og paa denne Maade gaae Politiet til haande i dets Opsyn med slige Fremmede. 52 4 Beb , Adn. om d. mosaiske Rel. Bek. Litr. A-C. 29 Mart. Ved Slutningen af den særskilt trykte Adn. følgende Schemata tilføiede: ere Litr. A) Schema til Mandtallet (2 §), indehol dende 9 Rubrikker: 1.) No. 2.) Navn. 3.) Alder. 4.) Gift. 5.) Ugift. 6.) Næringsvei eller hvoraf leves. 7.) Boepel. 8) Indfødt eller tilstaaet Ophold ved Bevilling af N. N. Dato. 9.) Anmærkninger. Alle af Mandkionnet anføres først for sig, og dernæst alle af Qvindekionnet. Til Slutning anføres Total Beløbet af beage Kien, og dernæst en forklaring em a.) Hvermange Familier det samlede Beløb udgier; b.) Hvormange der gives af ethvert Elags Næringsbrunende; c.) vorman ge of de Ugiste (saavel Mandfolk som Fruentimmer) selv erhverve sin Underholdning, og hvorved; samt d.) Hvors mange Ugifts (saavel Mandfolk som Fruentimmer) der ere hiemme hos Fædre eller Forsørgere. Sluttelig anføres, om der paa Stedet opholder sig nogen Fremmed af den mosais ste Troesbekiendelse, og med bvad Hiemmel. Litr. B.) Schema til Protocoller (12 §) over Fødte, Døde og Egteviede: Fødte. Mandkign: 1.) No. 2.) Har og Dag. 3.) Barnets fulde Navn. 4.) Omstiærelses Dagen. 5.) Forældrenes fulde Navn, Stand, Haandtering og Boepæl. 6.) Anmærkninger. Fodte. Qvindekion: 1.) No. 2.) Nar og Dag. 3.) Barnets fulde Navn. 4.) Forældrenes fulde Navn, Stand, Haandtering og Boepal. 5.) Anmærkninger. Døde. Mandkion: 1.) No. 2.) Deds. Dagen. 3.) Begravelses Dagen. 4.) Den Dedes Fors og Tils navn. 5.) Stand, Haandtering og Opholdssted. 6.) Alder. 7.) Anmærkninger. Dode. Ovindekion: Ligeledes. Egteviede: 1.) No. 2.) Brudgommens Navn, Alder, Huandtering, Opholdssted. 3.) Brudens Navn, Alder, Haandtering, Opholdssted. 4.) Hvilke Forlovers ne ere. 5.) Vielses Dagen. 6.) Anmærkninger. Litr. C.) Schema til Protocol over Confirmerede (18): Confirmerede Drenge: 1.) No. 2.) den Confirmeredes Navn og Opholdssted. 3.) Forældrenes eller Huusbondens eller Pleieforældrenes Navn og Boepæl. 4.) den Confirmeredes Alder efter Dag og Datum, uds vist ved behørig Attest. 5.) Dom angaaende Kundska ber Adn. om d. mosaikke Rel. Bek. Litr. C. ber og Opførsel. 6.) Naar og af hvem vaccineret. 7.) 29 Mart. Anmærkninger. Confirmerede Piger: Ligeledes. Rentekammer Pl. (Resol. 10 Mart.) at 30 Mart. den ved den 2 § i Sr. 13 Maj 1769 givne Tilladelse (hvorefter en Eier af en frie og complet Sædegaard i Dans mark, naar han til samtlige eller nogle af sine Fæstebønder afstaaer Eiendoms Ret over deres i Fæste havende Gaarde paa de Vilkaar, at de bestandigen til ham og følgende Hos vedgaardseiere sal erlægge en vis bestemt aarlig Afgift, kan forbeholde sig og Hovedgaarden Herligheden til de af Hændede Bøndergaarde af Jagtrettighed, Sigt og Sagefald, Birkerettighed, Net til at forrette Skifter, med videre) er af Kongen nærmere bestemt saaledes: at de Eiere af complette Sadegaarde, som for Eftertiden ved Bøndergodses Afhændelse vil benytte sig af denne Tilladelse, bør iagttage, at de Bender, til hvis Gaarde Herligheder paa ovenmeldte Maade ved Afhændelsen forbeholdes, skulle vedblive i det mindste at svare de samme Penge og Korn Afgifter af Gaardene, som hidtil, dog at de, uden forøgelse i de tilbageblivende Fæsteres Hoverie, blive aldeles hoveriefrie, da vedkommende Reta tens Betiente, naar Skioder paa slige med Forbehol denhed af Herligheden afhandede Gaarde tinglases, skal være pligtige til strap derom at underrette ikke alene Amtstuen til Efterretning ved Skatternes Oppebørsel, men ogsaa Amtmanden, for at denne kan paasee Anords ningernes Opfyldelse i denne Henseente. p. 61. Cancellie Pl. (Resol. 25 Mart.) at Kongen har op: 30 Mart. hævet den, ved pl. 21 Mart. 1808 bekiendtgiorte, Res folution, hvorved det, indtil videre, blev forbudet alle Chirurger at forlade Landet. p. 62. Cancellie-Pl. (Rescr. til Cancelliet 29 Mart.) at Kongen har paalagt Cancelliet, at foranstalte bragt til 1 Apr. $5 of, Pl. om norske Embedsmænd. 1 Apr. offentlig Kundskab, at de af Hami Lorge beskikkede Embedsmænd, der, efter dette Niges Afstaaelse til Sverrig, ønske, i Overeensstemmelse med Fredstractaten, at vende tilbage til Danmark, kan vente at beholde deres fulde Lønning i Vartpenge, indtil de igien kan vorde an satte i gl. Tieneste. p. 63. 2 Apr. Fr. ang. Tolden i Danmark. Gen. Toldkammer. p. 64. See Befg., ang. Stuvers Stempline, 20 Maj og Pt., om Mynters 2c Udførsel, ro Jun. 1814 samt Pl., om Tillæg til Told Fr., 23 Febr. 1815. Gr. Da det er Kongens Villie, under den nu gens vundne Fred, at give den almindelige Jubfecfels- og Uds førselshandel, samt indenlandske Omsætning, al den Lets telse og Fribed, som kan bestaae med den lovlige Handels, den indenlandske Industries og Financernes Tarv, saa bes fales følgende: I Afd.) Om hvilke Varer, der maae indføres og udføres. 1.) Aile Varer mane fra fremmede Steder indføres til Danmark, undtagen følgende: A.) Klæde og alle Toier eller Alenvarer, som ere vævede af Uld; trykte Sirtser og Cattuner, samt alle farvede eller brogede Toier og Alenvarer, som ere vævede af Bomuld; Olmerbuger og Bomefier; saa eg vævede Strømper of Bomuld. B.) Fremmede rane og raffinerede Sukkere fra Europa; fremmede pillekort; samt fremmed Porcelain. 2.) Alle indenlandske Varer, som i de Kgl. Lande ere fremkomne eller der forarbeidede, samt alle indførte frem mede Varer, maae til fremmede Steder udføres. 3.) Bed Kiøbenhavns Toldsted alene skal det indtil videre være tilladt, at indføre fremmede Varer af de i I § A. benævnte Slags, under de Betingelser, som her i II Afd. ere anførte. 4) I Henseende til de Warer, hvis Indførsel i 1 § er forbuden, bliver Ind, førs Fr. om Tolden i Dmk. I Afd. 4 §-II Afd. 8 §. førsel fra Hertugdommene at betragte lige med Ind. 2 Apr. forsel fra fremmed Sted. 11 Afd.) Om Former og forholdsregler ved Toldvæsenet. 5.) Hvad formerne og forholdsreglerne ved Toldvæsenet angaaer, samt Controllen med de i Landet forhaanden værende Varer, og med dem, som herefter indføres, da ophæves herved alle i saa Henseende under Krigen siden 13 Aug. 1807 givne Anordnin ger og Bestemmelser, og skal bet herefter have sit forblivende ved det, som desangaaende er befalet ved Fr. om Tolden 1 Febr. 1797 og dens Tillæg i Pl. 30 Dec. 1797, 31 Dec. 1798, 27 Jan. 1800, 17 Jan. 1801, 31 Mart. 1802, 22 Dec. 1803, 30 Jan. og 24 Dec. 1805, 3 Jan. 1807 og 17 maj 1810, alette med føls gende nærmere Bestemmelser (*): 6.) De her un der 1 § A. benævnte Varesorter skal forsynes med Toldftempel, hvad enten de ere tilvirkede paa de indenlandske Fabriker, eller ere fremmede, som indgaae til Forblivelse i Landet ifølge 3 §. 7.) De indenlandske Fabris cater skal berhos endvidere være forsynede med de anord nede Fabrikstempler eller Mærker. 8.) Naar de efter 1 § A. til Indførsel forbudne Varer ankom me til Kiøbenhavn, for at fortoldes til forblivelse i Lan (*) Bed Gen. Toldkammerets Circulaire 12 Apr. 1914. 7 § er det tilmeldt Toldstederne i Dmt, at i Følge 5 § af Fr. 2 Apr. 1814 ophøre alle under Krigen foranstal tebe nye Former og forholdsregler ved 3olovæsenet, attfaa egiaa Varecontrol Commissionens Functioner i denne Henseende, og da dens Forretninger, for fanvidt de berefter sinde Sted, overdrages til Toldrafenet i Føls ge Frs 6 § m. fl.; Saa er Varecontrol-Gommissionen under Dags Dato anmodet om, at afgive fine Stempler og sit Archiv, for faavidt dette ikke angaaer Fr. 14 Oct. 1813, til Sold eller Gonsumtionssteder, hvilket samme har at modtage og derfor meddele Svittering, samt til Kamret indsende Beretning om Modtagelsen og med samme et got aftryk af Stemplerne. Fr. om Tolden i Dmk. 11 Afd. 8-13 §. 2 Apr. i Landet, skal de: a.) Unmeldes for Toldvæsenet, som andre til Indførsel bestemte Varer, og oplægges i Toldbodens Pakhuse. b.) Bortsælges ved offentlig Auction, som af Tolovæsenet afholdes. c.) Ikke udleveres fra Toldvæsenets Værge, førend de efter afholdt Auction og Afgiftens Berigtigelse ere forsynede med det kiøbenhavnske Toldstempel. 9.) Veb andre Toldsteder end Kies benhavn maae funs indenlandske Fabricater af de under I § A benævnte Slags, som ere frembragte i et Toldsteds District, forsynes med sammes Toldstempel. 10.) De under 1 § A nævnte Vater, være sig enten af indenlandsk eller fremmed Forarbeidning, maae ved Omfør sel i Landet søeværts eller landværts fra et Toldsted til et andet, foruden at være beherigen stemplede, tillige ledsages med Toldseddel fra Affendingsstedet, hvilken for indenlandste Steder udenfor Khavn skal indeholde Stemplingsstedet og Fabrikens Navn; Varer med kiøbenhavnsk Toldstempel, indenlandske eller fremmede, fremsendes directe fra Khavn med almindelig Toldpasseerseddel, fra andre Steder derimod med Toldseddel, som oplyser om, naar og hvorfra de til res spective Affendingssted ere ankomne. TI.) Naar stemplede Varer udføres til fremmed Sted, skal Toldstemplet enten afffiæres, hvor det uden Skade for Varerne kan skee, eller og et Contrastempel paatrykkes. 12.) Varer, som ved Indførselen fra fremmed Sted befindes at være forsynede med dansk Coldstempel, behandles, som om Stemplet var forfalsket; men Varer, som maatte tilbageføres med Contrastempel, betragtes som fremmede Varer, og maae altsaa ikke indføres til andre Steder end Kiøbenhavn, hvor de behandles efter 8 §. 13.) Udenfor Kiøbstederne og de til Handel berettigede Pindse maae ikke være Oplag af hvilkensomhelst frem med Vare i større Mængde end antageligt til Beffdderens eget Brug eller lovlige æringsdrift paa Stedet, hvor= Fr. om Tolden i Dmk. II Afd. 13-19 §. hvorom Kamret i Tilfælde stienner. 14.) Hos alle 2 Apr. dem, som ere berettigede til enten en Gros eller en Detail at handle med de Varesorter, der ere Stempling underkastede, er det Kgl. Toldopsyn herved bemyndiget til at undersøge, om be paa deres Udsalgssteder, Varelas gere eller i deres Pakhuse og Vaaningshuse have usstemplede Varer henliggende. 15.) Hos dem, som ikke ere Handelsberettigede, maae ligeledes efter General- Toldkammerets eller Stedets Overøvrigheds Ordre skee Huusundersøgelse efter ustemplede Varer, samt efter forbudne Oplag af fremmede Varer udenfor Kiøbstederne og de lovlige Handelspladse; hvilken Undersøgelse skal fors 16.) rettes af Toldopsynet i Forening med Politiet. Den, som angiver forbudne Vare: Oplag, har at henvende sig enten giennem Stedets Toldvæsen eller directe til Generaltoldkammeret eller Stedets Overøvrighed, for at udvirke Undersøgelses Ordre, og skal efter Omstændighes derne stille Borgen fra 10 indtil 100 Rbdlr S. V. 17.) Forefindes ustemplede Varer af det Slags, som burde været stemplede, eller saadanne Oplag af fremmes de Varer, som efter 13 § ikke maae være udenfor de Handelsberettigede Steder eller Pladse, da forfalde disse til Confiscation. 18.) Af Confiscationeus Beløb, efter Afdrag af Afgifter og Omkostninger samt de offents lige Stiftelsers Undeel, erholder Angiveren eller Angiverne det Halve; den anden halvdeel deles i 2 lige Dele, den eene til Toldvæsenet og den anden til Pelitiet, som have pan Embedsvegne overværet Undersøgelsen. Hvor ingen Angiver er, og hvor Politiets Nærværelse ikke er her befalet, tilfalde de respective Undele Toldvæsenets Betiente, som efter Befaling eller af egen Drift foretage Undersøgelsen. 19.) Kan de angivne ustemplebe Varer eller det angivne ulovlige Oplag udenfor de hana delsberettigede Steder og Pladse ikke findes, saa hiemfal: Fr. om Telden i Dmk. II A. 19 §-IV A. 21 §. 2 Apr. falder den Sum, Angiveren har stillet Borgen for, efter Fradrag af Omkostningerne til Stedets Fattiquæfen. III Afd.) Om Creditoplaget. 20.) Liges som Transitoplaget allerede ved Adn. 10 Mart. 1814 er fat paa samme Fod, som før Rrigens Udbrud eller 13 Aug. 1807, saaledes anordnes dette herved for Cres ditoplaget; hvilket dog skal være indskrænket til 6 Qvartaler, saa at Rettighederne af enhver paa Greditops lag indgaaet Bare skal endeligen berigtiges inden 6te Qvars tals Udgang.

IV Afd.) Om Afgifterne. 21.) Indförs felstolden, Udførselstolden og den Told, som fvares for Varer fra Hertugdommene, al for alle toldbare Varer, hvis Indførsel eller Udførsel ikke ved denne hrs I 2fd. er forbuden, erlægges saaledes, som ved Fr. 8 Sept. 1813, ang. Toldafgifternes Erlæggelse i Soln, for de da tilladelige toldbare Varer er bestemt, altsaa alene efter Tariffen af 1 Febr. 1797 eller dens specielle Fors audringer med Differencen i Montfoden mellem Danse Courant og Rigsbankpenge, saaledes at alle senere almins delige forhøielser, nemlig Ertraafgiften efter St. I Oct. 1802, Tillægsafgifterne efter Frr. 21 Oct. 1803 og 6 Jun. 1806, samt Sothoielseafgiften efter Fr. 11 2700, 1809 bortfalde for alle herefter tilladelige toldbare Varer. Som særdeles Bestemmelser for visse Artikler fastsættes herved: Indførselstolden Nootr. ß. i Sølv. af Kaffe, brændt og alle Slags Væxter, som paa samme Maade kunne bruges, faasom Cichorie, 1 Pd. Sajance, censfarved 100 Pd. malet eller fleerfarved 100 Pd. Sæbe, hvid, 100 Pd. = 5 2 64 8 4 = 25 16 -fiin, i Kuoter, Glas og Pulver 1 Pd... Steenkul, 1 Tønde 111111 Ind Indførselstolden 2 Apr. Nodle. s. i Sølv. af Talg, 100 Pd. Talglys, roo Pd. Tobak blade og Stilke, 100 Pd. Rogtobak, almindelig og Portoricco, 100 Po. 2 48 6 = 88 5 8 Snustobak, almindelig, 100 Pd. Rapee i Stænger eller Karotter, 100 Pd. 5 revne Rapeer, spans Snustedak og alle finere Snusarter, heel og saaren Knafter, 100 Pd. 18 3 11]

For de i § A til Indførsel forbudne Varer, som efter 3 og 8 § forauctioneres ved Kiøbenhavns Toldssted og indgaae til Forblivelse i Landet, svares 30 Procent af det brutto Auctions-Beløb istedenfor Tolden og alle paclebende Afgifter og Omkostninger; saaledes at Vedkommende, for hvis Regning Auctionen er afholdt, erholde de 70 Procent uden nogen Slags videre Afkortning.

Udførselstolden. Rbdir. B. i Selv. af geste, til fremmede Steder - til Hertugdommene Hornqvæg: en Tyr eller Stud til fremmede Steder til Hertugdommene 18 8 en Koe eller Qvie til fremmede Steder 10 = 12 64 4 = 72 2 48 . 5 64 2 48 til Hertugdommene for en Kalv til fremmede Steder til Hertugdommene Suder af stort Qvæg og Heste; til fremmede Steder: uberedte tørrede 1 Pd. saltede Stind uberedte af Kalve, Faar eller Lam med eller uden Uld uld, rane 4 = 2 1 Pd. 2 M 4 I 1/1/13 11 - Ralkuld

I Øvrigt forblive alle andre Afgifter ved Toldvæsenet, som her ikke udtrykkeligen ere nævnebe, saaledes som de for nærværende Tid ere bestemte. (†) Bez 4 Apr. Bekg om Afgift af Sand. (†) Bekiendtg. fra Administrationen for Havne og Opmuddringsvæsenet i Khavn, at den Kgl. Kanat, avne eg Fyr Direction under 24 Dec. 1813 har bestemt, at Afgiften til Khavns Havne: Kasse af den til Khavn indførende Sand fat fra i Taj 1814 beregnes i Rigsbankpenge SolvVærdie meb Nominals Belebet af det, som veb Sr. 15 Dec. 1724 eg Pl. 4 Jun. 1725 er bestemt, dog med Jagttagelse af de ved pl. 16 Mart. 1811 fastsatte Regler; og at, som Følge heraf, bemeldte Afgift bliver fra fornævnte 1 Maj 1814 at foare saaledes: Af hver Baad efter sammes Ahming pr. Last 16 Rbs. S. V. Af en stor Vogn Af en liden Dito 16 Rbß. S. V. (*) Khavn Pat. 4 Rbß. S. V. Cans (3 Rolge Davne ca Opmudbrings Xbminiftrationens Bekg. 29 Apr. 1814 er benne Afgift bortforpagtet paa 3 Aar, fra 1 Maj 1814 til 30 Apr. 1817, til Stibe. Capitain S. Severse og Ditapper J. Stryving. Hvorfor alle, som til Khavn augte at indføre Sand, til Holdes til bemeldte Forpagtere at erlægge bererte Afs gift. Tillige advares samtlige Sandførere om, ikke at bruge andre Baade og Farisier til Sands Indførsel end dem, der ere lovligen ahmede til deres fulde Drægs tighed. I øvrigt giores alle vedkommende ydere af ovennævnte Afgift opmærksomme paa: 1.) At den Baglast Sand, der frembringes ved Opmuddring i Khavns indre Canaler og Havne, uden Hensyn til, ved hvem Gravningen steer, er fri for Afgifts Svarelse. 2.) Hvorimod ovenmeldte Afgift bliver, i Overeensstem melse med pl. 16 Mart. 1811, ogfaa at erlægge af den Baglaft Sand, som saavel Landets egne som fremmede Handels og Providerings Stibe hertil bringe, naar Baglasten her skydes, hvad enten det hedder, at Baglas ften gives bort eller ikke; dog derfom en Skipper Fv. der sin hertil bragte Baglast paa et af Skibsværfterne eller noget andet Sted, for igien at indtage den i samme Skib, da er denne Bagtast frie for Afgiften, dog skal Skipperen underrette forpagterne om Ziden, naar Baglaften saavel flybes, som igien indta gré, paa det forpagterne fan forvisse sig om, at ingen anden Pl. om Forpagteres Frit. f. Krigstien. Cancellie-Pl. (Resol. 25 Mart.) at Gaard: 5 Apr. forpagtninger, som ere afsluttede i Overeenstemmelse meb Fr. 15 Jun. 1792. 11 §, mane, i Henseende til Frietagelse for Brigs. Tienesten, medføre de med Gaard: Fæste og Eiendom forbundne Rettigheder; hvorimod saadan Frietagelse ikke tilkommer forpagtere af Præstegaards Jorder, eller dem, som have forpagtet paa kortere, end den i Fr. 15 Jun. 1792 fastsatte Tid. p. 70. Cancellie-Pl. (Resol. 25 Mart.) at Kongen vil ha 5 Apr. ve den anordnede Commission, for at undersøge Blager over den Betaling Haandværkere og Detailhandlere fordre m. v., ophævet. p. 71. (†) Taxt for Færgefarten imellem Siel: 5 Apr. land og 1176en. I Følge Kgl. Bemyndigelse kundgiort af Gen. Postdirectionen; Og mane Ingen giore Færge. mændene ved Rallehauge og Roster Indgreb i deres Færgerettighed under Mulct af 2 til 4 Rodle S. V., efter Sagens Omstændigheder, til Stedets Fattigkasse, foruden Erstatning til den forurettede Færgemand af dobbelte Færs gepenge. Pat. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 29 Mart.) at Brolægningsskatten for 1814 sal opkræves med 12 Rbstl. S. V. for hver Qvadrat Savn Steens bree. p. 375. Pat. anden eller videre Baglaft indtages, eller tilføres Stibet ved Sandvaade. 3.) Da Baglaften fan af Sands førerne tilbringes Stibene saavel inden som udenfor Toldboden og Langebroes Stakater, fae bliver det en Selvfølge, at Afgiften sat af Vedkommende svares og saa af den Sand, der som Baglast indtages paa Khavns Reed, eller udenfor Toldbod: Bominen og udenfor Langebroes Stakater, forudfat, at Sanden ifte, faas ledes som ommeldt foran under 1 §, er frembragt veb Opmuddring i Khavns indre Kanaler og Havne, eller den er afgiven fra Opmuddrings: Væsenet. XVII Deel. I 6 Apr. Pat. om Restantser i Hertugd. 18 Apr. 18 Apr. 18 Apr. Pat. f. Slesvig og Holsteen, ang. Modtagelsen af Rigsbanksedler ved Betalingen af de til 1 Aug. 1813 i Restance forblevne Kgl. Skatter og Afgifter. P. 73. (†) Kgl. Nabent Brev: at som Kongen, efter den af Ham samtykte Freds Tract. 14 Jan. 1814, og ef terat have afstanet Sine Rettigheder til Norge, ikke er fiender og ikke vil erkiende anden Myndighed i dette Rige, end Hs. M. Kongen af Sverrigs, saa kan han ei heller anderledes end med Mishag ansee, hvad der, tvertimod bemeldte Tractat og Hans udtrykkelige Befalinger, fam mesteds er foregaaet; og det saameget mere, som enhver af Ham forordnet Embedsmand, fra den høieste til der Laveste, ligesom enhver anden Hans Underfaat, i Norge, ikkun under det Vilkaar er bleven fritagen for den Eed og Pligt han stod i til Ham: at Freds Tractatens Betingelser, for saavidt ham maatte vedkomme, nøiagtigen skulde opfyldes. Ved at kundgiere dette, forbyder Han tillige enhver af Ham forordnet Embedsmand i Norge, at modtage eller beholde noget Embede i bemeldte Rige, under dets nærværende Stilling. Han hiemkalder dernæst alle de Embedsmænd i Torge, som der ikke ere fødte, og som erkiende Danmark eller noget af de dertil hørende Lande for deres Fodeland; og panlægger dem, inden 4 Uger, fra den Tid da dette aabne Brev er blevet dem bekiendt, at vende tilbage; under Tab af Hans Hyldest og Naade, samt af alle de Rettigheder, Fordele og Benaadninger dem, som Dans marks indfødte Undersaatter, ere tillagte eller kunde tiltomme (See Pl. 29 Sept. 1814). Fol. Bekiendtg. fra Et. Raad og Politie. Directeur Haa gen, at han har overtaget Bestyrelsen af Politiets Forretninger i havn. p. 391. Gen. Pl. om Bef. m. Lolland og Femern. Gen. Postdirections-Pl. (Resol. 11 Apr.) at 19 Apr. pl. 20 Jun. 1812 (ved hvilken det, saavelsem ved Adn. af sanime Dag for Færgefarten imellem Laaland og Fes mern, blev under Straf forbudet enhver privat Baadfører, at befatte sig med at befordre Perfoner, eller Gods og Vas rer af hvilketsomhelst Navn enten fra Rødby, eller noget andet Sted paa Gen Laaland, eller de hosliggende Øer, til noget Sted i Hertugdommene, eller fra Her tugdømmene til Rødby, eller andre Steder paa Laas land, eller fornævnte Øer) skal ansees og være aldeles ophævet; dog forbeholdes vedkommende Færgemænd eller Færgesteders Bestyrere den dem ved deres Privilegier tillagte lovlige Ret. p. 72. Raadstue-Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 20 Apr. 12 Apt.) at Kongen, uagtet Freden er sluttet, vil have fastsat, at det i Henseende til Fisttetiden i Riobenhavn skal have sit forblivende ved Recr. 15 Febr. (befg. v. pl. 29 febr.) 1812 saaledes, at der fremdeles Eun bliver en levbestemt Flottedag om Aaret, der af Magistraten hvert Aar fastsættes til en Dag i Slutningen af Maj Maaned. Derimod vil han have Bestemmelserne i Rescr 19 Maj (befo. v pl. 22 Maj) 1812 forandrede bethen, at det skal være enhver uformcent at indgane og flutte Leiecontracter paa Fortere og længere Tid og med saadan extraordinair Opsigelsestid, hvorom Eier og Leier maatte blive eenige, kun at naar der i Contracten ikke er bestemt nogen extraordinair Flettetid, bliver ovennævnte Recr. 15 Febr. 1812 Regelen. p. 375. Cancellie Pl. (Resol. 18 Apr.) at værnes ar App, pligtige Reserver, sem lade sig oplære i Grovfined: Professionen, mane forbigases ved Udskrivningen indtil 24 Mars Alder. P. 74. Naade Pl. om Anmeld. af Salt c. 22 Apr. 28 Apr. 26 Apr. Raadstue Pl. (Cancellie: Br. til Khavns Magistrat 19 Apr.) at de Anmeldelser, som efter pl. 1 Oct. 1813 maanedlig fulde indgives om, hvormeget der af de af Khavns og dens Forstæders Beboere forhen opgivne eholdninger af Salt, Talg og Brændeviin vare blevne solgte, nu, formedelst de forandrede Omstændigheder, ikke mere behøves. p. 376. Cancellie Pl. (Resol. 20 Apr.) at da Omstændighes derne fordre, at der endnu nogen Tid maae gives Mand skabet Bespisningspenge og Bespisning hos Værterne, ligesom at der made anvises samtlige Officerer udenfor Khavn frit Ovarteer, saa befales i den Anledning, at Fr. 9 Maj 1806 ffal, i Henseende til frit Qvarteer i Gars nisoner og Districter, for samtlige Officerer, saavel af Linietropper, som af de annecterede Batailloner, forblive i Kraft indtil d. 31 Jul. 1814, og disse Officerer saavel i Danmark som Hertugdommene bliver altsaa indtil den Tid at anvise frit Svarteer; samt at Bespiisningspenge for Mandskabet og deres Bespiisning hos Værterne, alt efter fornævnte Fr., skal vedblive som hidtil, indtil foroms meldte 31 Jul. 1814. (See Pl. 15 Aug. 1814). P. 74+ Cancellie-Pl. (Resol. 22 Apr.) ang. de Vilkaar, under hvilke det tillades Mandskabet af de annecterede Batailloner at nedsætte sig i Kiøbstederne. P. 75+ See, ang. disses Senner, Pl. 27 Sept. 1814. 1.) Den ved de annecterede Batailloner staaende Soldat, som med Beviis fra Landmilice Sessionen gotgier, at have opfyldt 8 Aars Tieneste ved den staas ende hær, skal derefter være befeiet til, dog uden at vinde Borgerskab, men efter en ham dertil af Øvrigheden paa Stedet meddeelt Bevilling, hvori hans Rettigheder og Pligter bande som Indvaaner af Kiebsteden og som tienstpligtig ved de annecterede Batailloner nøie anføres, at Pl. om de annect. Bat. Mandskab. 1-3 §. as 26 Apr. at nedsætte sig i en Riobsted og drive borgerlig ring, imod at bære alle borgerlige Tyngder; dog at han alligevel indtil 45 Aars Lagdsrulle Alder opfylder den ham paaliggende Tienestepligt veb annecteret Bataillon, samt at han i den Tid, bans virkelige Tieneste ved Bataillos nen ikke behøves, tillige er pligtig at forrette borgerlig mis litair Tieneste i den Kiobsted, hvor han opholder sig, og at Sessionen bør vaage over, at saadan Bevilling ikke fors undes andre annecterede Soldater, end saadanne, der have ubtient fulde 8 Aar ved den starende Hær. 3.) Naar den under No. I benævnte annecterede Soldat ved Landmilice Sessionen legitimerer sig, at han eier og bes boer en Riebstedgaard, samt med Præstens Attest bes viser, at han i saadan Gaard holder Dug og Dist for egen Regning, da mane han med Hensyn til virkelig Tieneste ved annecteret Bataillon behandles lige med Gaardmænd paa Landet, og desangaaende gives Vedtegning i Lægdsrullen og Commandorullen, samt derefter ikkun indkaldes til virkelig Tieneste, naar Gaardmænd paa Landet indkaldes. 3.) Den annecterede Soldat, som vil nyde got af den under No. I omtalte af Øvrigheden ham meddeelte Bevilling, bør ved den først afholdende Session fremlægge faadan Bevilling, for at samme derefter kan forsynes med Paategning af samtlige Sess sions Deputerede. Cancellie-Pl. (Resol. 23 Apr.) at Kongen, 26 Apr. paa Cancelliets Forestilling, har bifaldet, at Proclamata i Stervboer paa de Danske Vestindiske Eilande. hvis beholdne Midler ikke beløbe sig til mere end 400 Rdlr Vestindisk Courant, herefter alene publiceres ved Læsning for Lands: Overretten samme steds, ved Indrykkelse i St. Croix trykte Avis og ved Foreviiss ning i Boghowercontoirerne der paa Landet. p. 77. I 3 Pl. Pl. om Freden i H. t. Pengevæsenet. 1-4 §. 26 Apr. Pl. ang. Forstaaelsen af de Forskrifter i Sr. 5 Jan. 1813 og senere med Hensyn til Pengevæs fenets Forandring udkomne Anordninger, hvori Fre. den nævnes, som terminus a qvo. Cancel. p. 78. Gr. For at hæve al Tvivl om Forstaaelsen af de Bes stemmelser i de med Hensyn til det forandrede Pengevæsen udgivne Anordninger, hvori Freden nævnes, som terminus a qvo for de paa Pengefordringer grundede Mettighes der og dertil svarende Forpligtelser, har Kongen befalet følgende: 2.) Som Følge heraf, skal 1.) Den under 14 Jan. afsluttede Fred med Storbrittannien, Sverrig og Sammes Allierede, skal betragtes som den Fredsslutning, hvorfra der bor regs nes i alle de Tilfælde, hvor Fr. 5 Jan. 1813 og de sees nere i Anledning af Pengevæsenets Forandring udgivne Anordninger tillægge Forløbet af visse Aar efter Fres den Indflydelse paa de Rettigheder og Forpligtelfer, der, med Hensyn til de sammesteds omhandlede Pengefordrin ger, flat finde Sted. de to Aar efter Freden, som nævnes i Sr. 5 Jan. 1813. 15, 25, 26 §§ og den Fr. vedfoiede Tabel Litr. B., ansers forløbne d. 14 Jan. 1816. Aaret fra 14 Jan. 1816 til 14 Jan. 1817 bliver saaledes det tredie; Aaret fra 14 Jan. 1817 til 14 Jan. 1818 det fierde; Aaret fra 14 Jan. 1818 til 14 Jan. 1819 det femte, og en delig indtræber med denne sidstnævnte Dag det siette Har efter Freden. 3) Den forhoiede Rente, som, i Overeensstemmelse med ovennævnte Tabel, om 2 Var efter Freden skal tilsvares af de Debitorer, som nyde Lettelse i Forrentningen, bliver imidlertid i Junii Tets min 1816 at tilsvare for et fuldt halvt War. Dette gielber og med hensyn til Forrentningen af Statsforskri velser, som Frs 15 § har sat ved siden af de ældste pris vate Forskrivelser i Dans Courant. 4.) Den i Sus Pl. om Freden i H. t. Pengevæsenet. 4-5 §. Frs 26 § hiemlede Opsigelsesret indtræder med 14 26 Apr. Jan. 1816 saaledes, at Capitalen, hvis der ikke, i Overeensstemmelse med Forskrivningen og Fis 32 §, endnu tilkommer Debitor nogen Frist, fra bemeldte Dag af kan opsiges med den i førstnævnte § givne Rettighed, ved hvils ken Opsigelse den i Forskrivningen fastsatte Opsigelsestid vedbørligen bor iagttages; men hvor ingen særdeles Stis pulation desangaaente finder Sted, box Opsigelsen free 3 Maaneder, forend Betaling fordres, til den i Provindsen gieldende almindelige Omslagstermin. 5.) Efter lige Regler bliver der at forholde veb Anvendelsen af frs 52, 53, 55 og 57 §§ sammenholdte med 36 §, samt af alle seenere Bestemmelser, hvorved det, i Anledning af Pengevæsenets Forandring, er fastsat, at Forløbet af visse Aar efter Freden skal have Indflydelse paa Creditorernes Rettigheder og Debitorernes Pligter. (†) Befiendtg. fra Havne og Opmud: 29 Apr. drings Administrationen i Khavn ang. 2olværks: Pengene ved Havne: Væsenets Bolværker. Khavn. Pat. 1.) Oppebørselen af Bolværks: Pengene for Anlægning til Havne Væsenets Bolværker fra Trappen paa Bolværket ved Holmens Broe og siden langs Slots, Pladsen og Børsen til Trappen paa Bolværket ved Cons sumtions Contoiret, samt bag Bersen langs dens Pakboder fra Slamkisten til forrige Pramtaugs Plankeværk, og ved gammel Strand paa Byens Side fra Holmens Broe til den paa Bolværket værende Trappe ud for Gaarden No. 154, er fra Maj 1814 bortforpagtet paa 3 Aar indtil 30 Apr. 1817 inclufive til Urtekræmmer 17. D. Holst, der saaledes er berettiget til i ovenmeldte Tidsrum at hæve Bolværks: Pengene, og til hvem Vedkommende altsaa ere pligtige et etlægge samme. 2.) Vinteren regnes fra Tov. Maaneds Begyndelse til Mart. Maaneds Udgang; og naar for et Skibs eller Fartøis Anlægning ere I 4 be= Bekg. om Bolværkspenge. 2 §. 30 Apr. 29 Apr. betalte Sommer: eller Vinter.Bolværks-Penge for den sæd vanlige Ligge: Tid af 3 uger, og det siden til Vinters Teie bliver liggende, da betales desuden 12 Rbskl. S. v. af Læsten for Vinterleie, uden Hensya til, om Stibet eller Fartøiet bliver liggende den herle Vintertid eller fortere. Cancellie Pl. (Resol. 28 Apr.), hvorved det, som en nærmere Bestemmelse i Pl. 29 Jun. 1813, er fastfat, at i de Sager, som overeenstemmende med samme fra Bornholm indstevnes til Lands: Overs samt of og Stads. Retten i Khavn, skal Varselet være 4 Uger, og Tægtedagen bestemt indføres i Aps pellations. Stævningerne; hvorhos de i pl. 30 Sept. 1808 foreskrevne Regler ogfaa skal tages til Følge ved Stævningers Udtagelse i civile Bornholmske Sager, som fra bemeldte Lands. Overret maatte blive indankede til Høiesteret. p. 80. 30 Apr. 2 Maj. Kgl. Bekiendtg., hvorved pl. 8 Jun. 1803 (ber befaler, at for enhver, som i Landmilitair Statens Reglement findes opført med maanedlig Gage, feat indeholdes Gagens Belob for 3 Maaneder) ophæs ves. p. 81. Raadstue Pl. (Resol. 14 Apr., befg. Khavns Magistrat ved Cancettie Br. 26 Apr.) om et Slagtehuus og to fiftebløderier. p. 377. Et offentligt Slagtehuus med tilhørende Smeltes huse, Bolig for Opsynsmanden med Contoir, samt lutte og aabne Skure, skal, naar Omstændighederne, efter giens vunden Fred, maatte giøre det mueligt og tilraadeligt, opføres efter de af den constituerede Stadsbygmester Meyer forfærdigede Tegninger paa den saakaldte Enigs hedsværns plads langs med Strandkanten paa fast Grund, samt Slagtning af al Slags Slagteqvæg, faas vel fra Khavn som fra dens Forstæder, derefter forlæg, ges derhen. Ligeledes skal der for 2de Fiskeblyderier til Pl. om Slagtehuus og Fiskebløderier. til samme Tid anbringes en Bygning i Nærheden af 2 Maj. Slagtehuset paa en Plads, som af Kommissionen an gaaende visse Næringsveies Forlæggelse udenfor Khavn i sin Tid foreslaaes, og af Kongen bestemmes, og samtlige Fiskebløderier fra Khavn derhen forlægges, tog at de af Stadens Indvaanere, som nu ere i lovlig Besiddelse af denne Næringsvei, gives Haab om negen Erstatning for det Tab, de maatte findes at lide derved, at Fortsæts telsen af deres Næringsvet her i Staden forbydes dem. Derhos maae ingen nye Borgerbreve paa denne Næs ringsvei meddeles dem, med mindre Magistraten maatte finde, at der blev Mangel paa Fiskeblødere, i hvilket Tils fælde det bog maatte giøres til Vilkaar, at de, naar Kon gen i sin Tid befaler Fiskebløderiernes Forlæggelse fra Stas den, skal være pligtige til, enten at udflotte til det bestemte Sted, eller uden Getgiocelfe at nedlægge deres Næringsvei. Fremdeles bifaldes, at de til disse Bygninger meds gaaenze Omkostninger, faafremt Bygningerne ikke maatte kunne blive opførte af private Mænd pr. Entreprise, maae forskydes enten af den Kgl. Kasse eller af Stadens Kasse, og derefter refunderes derved, at Slagterne og En trepreneurerne for Fiskebløderierne betale en passende aarlig Leie. Cancellie-Pl. at, saasom det er bleven Kon 3 Maj. gen foredraget, at endeel Plantere paa de Danske Vestindiske Øer have Tid til anden optaget betydelige Pengelaan i Holland, mod deraf, foruden den lovbestemte Rente, at svare 2 Procent af Renternes Beløb ved disses Eilæggelse, tillige med I Procent af Capital. Afdragene, som Provision til de Laaneagenter, der have forestaaet disse Penge Udlaan, under Navn af Dis recteurer for det Institut, der har forstrakt de crediterede Summer; Saa har han i Betragtning af de særdeles Omstændigheder, under hvilke disse Laan ere contraherebe, I 5 fun Pl. om Vestind. Planteres Gieldsbr. 3 Maj. fundet sig foranlediget til, som en Undtagelse fra de i 3 Maj. 7 Maj. Fr. 14 Maj 1754 fastsatte Regler, at bestemme, at den ovenanførte Provision, der, i de af de Vestindiske Plantere allerede ubstædte Obligationer, er tilsagt disses Creditorer i Holland, mane ansees som lovmæssig; og ligesom Han, i Følge heraf, har eftergivet al Paatale, i Henseende til den ved fornævnte Obligationer stipulerede Provisions manglende Legalitet, faa har Han endvidere befalet, at de Sogsmaale, som desangaaende maatte være anlagte mod Creditorerne, enten af Justitien, eller af Angiveren, sal bortfalde. p. 82. (†) Befiendtg. fra Administrationen for Havne og Opmuddrings-Væsenet: At Kongen (i Følge Ranal, Havne og Syr.Directionens Br. 30 Apr. 1814) har under 21de næstforhen approberet følgende Taxt for Asbenyttelsen af fisketorvet og det langs med samme værende Bolværk i Kiøbenhavn: I.) For hver Pram, Baad eller andet Fartøi, som med Fip, Torv, Brænde eller deslige lægger til Bolværket, hver Gang: 4 Rbs. 2.) Af hver Kone her i Staben, som har fast plads paa Fisketorvet, halvaarlig: 24 Rbß. 3) Af andre Koner, som paa Torvet sidde og udfælge deres Varer, daglig 1 Rbs. 4.) af hver Vogn med Fisk, som anvises Plads paa Torvet, daglig: 2 Rbß. Alt Solv Værdie. Khavn Pat. R. Kammer: Pl. f. Danmark (Resol. 6 Maj) ang. nogle nærmere Bestemmelser i Henseende til den ved Fr. 8 Febr. 1810 paabudne Indkomstskat. (Denne Stat er ophævet ved Pl. 2 Apr. 1815). p. 83. De ved Pl. 27 Mart. 1813 bekiendtgiorte Bestemmelser, i Henseende til den ved Fr. 8 Febr. 1810 i Dans mark for 8 Uar paabudne Indkomstskat, ere nærmere fastfatte derhen: 1) At de Angivelser, som Boerne stal giore for 1814 af de Indtægter, de have haft i Aaret 1813, Pl. om Indkomst Skatten. 1-3 §. 1813, og for hvert af de følgende for Skattens Svarelse 7 Maj. tilbageværende Nar af de Indtægter, de i hvert foregaaende Aar have haft, seal tybe paa Rigsbankpenge Tavnes værdie, og Indkomstskatten derefter i Rigsbankpenge N. B. beregnes med de anordnede 4 og paa Bornholm 2 Pros tent af Belobet, efterat i dette ere frabraque de, som frie for Juskomitsents Svarelse, bevilgede Summer; 2.) At disse Summer mane, istedenfor hvad ved Sr. 8 Gebr. 1810 er fastfat, for Indtægterne i 1813, fem til Skatten for 1814 angives, være bestemte : a.) for enhver, der lever paa Landet eller i faabanne Steder, hvor ingen directe Aigist af Consumtionsvarer oppebæres, til de første 100 Rodle Navneværdie af den rene Indkomst; b) for enhver, fem boer i Riobsted, hvor Afgift af Cone sumtionsvarer fvares, til de første 200 Nodir N. V. af den rene Indkomft; c.) for samtlige af Kongen bes stikkede Embedsmænd i det hele til de ferste 600 Rbdir N. B. af den aarlige Gage eller Løn, som i rede Penge udbetales dem; og d.) for entledigede Embedsmænd i det hele til de første 400 Rbdir M. W. af den Pension eller de Bartpenge, som dem allernaadigst ere tillagte, og for Enker efter Embedsmænd til de første 400 Modir N. V. af den Enkepension, de nyde; samt 3.) At de afgiftsfrie Summer seal aarligen for hvert af de føls gende War, med Hensyn til den da gieldende Sølvværdies Cours, vorde bestemte og derefter af Rentekammeret ved Placat bekiendtgiorte. Pl., ang. temporair Nedsættelse af den an: 9 Maj. ordnede Afgift for Stibe af 10 Commertslasters Drægtighed og derover, som af de danske Undersantter fisbes af Fremmede, for at sættes under danse Flag. Gen. L. Oec. og Commerce - Coll. p. 85. Gr. Da Underfaatterne under Krigen have tabt en For Deel af deres Stibe og Fartøier, og Kongen, veb Dett Pl. om Afgift af Skibe. 9 Maj. den nu gienvundne Fred, ønsker, efter Mulighed, at befor dre og lette Anskaffelse af bet, til den paany oplivede Skibsfart, fornødne Antal Skibe, saa bydes herved følgende: II Maj. Den ved fr. 13 Mart. 1812 paabudne Afgift af 10 Procent af Riebesummen, og desuden en Fierdedeel af Afgiftens fulde Beløb, for Skibe, som indføres i de Kgl. Riger og Lande, stal nedsættes til det Halve, eller ialt til 6 Procent af Kiøbesummen, for de Skibe eller Fartøier af 10 Commertslæsters Drægtighed og dero, ver, som fra denne Placats Bekiendtgiørelse og indtil I Apr. 1816 kiøbes af de Kgl. Undershatter fra Fremmes de, og sættes under dansk Flag; hvorimod Afgiften af Skibe under 10 Commertslæfters Drægtighed, saavelsom Afgiften af alle Stibe og Fartøier, som af Kgl. Undersaats ter sælges til Fremmede, og saaledes udgaae af Landet, seal blive uforandret som hidindtil. Kgl. Pl., hvorved (med Hensyn til hvad i Norge er foregaaet, samt til den fra den svenske Regierings Side udkomne Kundgiørelse om de norske Havnes Blocade) Hans del og Samqvem med Torge forbydes, under Straf, som Kgl. Mandaters modtvillige Overtrædere, af Fængsel eller offentligt Arbeide, efter Dommerens Skien (Ophævet ved Pl. 19 Sept. 1814). P. 86. 12 Maj. Cancellie. Pl. f. Dmk. (Resol. 9 Maj) at ligesom de i Sr. 24 Febr. 1814, 10, 11 og 12 §§ foreskrevne For, anstaltninger ved pl. 10 Mart. 1814 ere stillede i Beroe, saaledes har Kongen aldeles ophævet samtlige de i Følge ovenmeldte Fr. trufne Foranstaltninger; dog bør det Beslag, der, i Følge Resol. 17 Dec. 1813, er lagt paa de ved franske Rapere i Kongens Havne inds bragte priser, blive i Kraft. p. 87. 13 Maj. Cancellie Pl. f. Danmark (Resol. 21 Apr.), hvorved d. 26 og 27 § i Fr. 27 Sept. 1799 nærmere bestem: Pl. om Skrifters Uddel. og Salg. bestemmes derhen: At ikke alene intet Exemplar af noget 13 Maj. Blad eller Skrift, som ei udgiør mere end 24 Ark, maae uddeles eller udsælges, førend det befalede Eremplar er indleveret til politiedirecteuren, eller den vedtommende Politiemefter, til anordnet Giennemsyn; men at Uddelingen og udsalget af saadanne Blade og Skrifter, under den i Frs 26 § fastsatte Straf, ei heller mare skee, førend Politiedirecteuren eller den vedkom mende Politiemester tilkiendegiver, at Giennemsynet har fundet Sted, eller og at der, efter Judleveringen af det befalede Exemplar, er forløbet en saadan Tid, som kan være tilstrækkelig til at giennemgaae det paagiels dende Blad eller Skrift, hvilken Tid bestemmes i Henses ende til Ugeblade og andre Blade, der ei overgaae eet Ark, til 24 Timer, og i Henseende til Skrifter af vidtløftigere Indhold, til 4 Dage. P. 88. Politie Pl. at Kongen ved Rescr. til Di- 18 Maj, rectionen for Khavns Fattigvesen 17 Maj 1814, blandt andet, har resolveret: "Ut samtlige uuseiere i Kiøbenhavn skal, under en Mulkt til Beløb af det sidste halvs aars Leie, hver flyttedag for politie. Directeuren i Khavn anmelde, hvor der staaer Værelser ledige, som ere bestemte til at bortleies, men hvortil ingen Leier har meldt sig." P. 392. Pl., ang. Værneting for Officerers Hu: 20 Maj. struer, Enker, Børn og Tienestefolk. Cancel. P. 89. Gr. Da de udenfor Kiøbenhavn gieldende Love Hiemte de Personer, som høre til en Officeers Huusstand, Deelagtighed i det militaire Værneting, men det dog i flere Henseender kan ansees tvivlsomt, hvorvidt denne strækker sig, ligesom det og er fundet, at den uden Skade kan lade sig indskrænke til enkeste Tilfælde, saa bliver følgende ans ordnet: I.) I Pl. om Offic. Hustruers &c. Værneting 1-3 §. 20 Maj. 20 Maj. 21 Maj. 24 Maj. 1.) I Almindelighed bør militairpersoners Hus struer, Enker, ligesom og deres Born og Tienestes folk, naar disse ikke staae i virkelig Krigstieneste, henhøre under de civile Domstole. 2.) Dog bør i de Tils fælde, hvor en festning eller Skandse maatte være bes feiret eller erklæret i Beleiringsstand, Officerernes Hus struer, Bern og Tienestefolk, som de der have hos sig, være vedkommende militaire Net undergivne. 3.) Ligeledes bør de Officeertienere, som følge et Corps, Regiment, eller Armeeafdeling, enten i Cantonnement eller paa Marsch, svare under det militaire Forum, (†) Bekiendtg. fra Gen. Toldkammeret (Resol. 17 Maj) at bvo, som agter at forsende Stuver af de efter Sr. 2 Apr. 1814 stempelpligtige Manufac turvarer fra et Sted i Landet til et andet, har, naar saadan Stuv er over 10 Allen, og derpaa er intet Stempel, at Henvende sig i Kiøbenhavn til Stempelforvalteren paa Khavns Toldbod, og i de andre Steder til Told: og Consumtions Hovedcontoiret i den befalede Toldbod: eller Contoirtid, for at erholde den fornødne Stempling; og at derimod Stuver paa 10 Alen eller derunder kan fremdeles, om de endogsaa skulle være ustemplede, fors sendes med den behørige Told: eller Passeerseddel. Fol. Pl. ang. Bestemmelsen af Værdien af de i Hertuga dommene gangbare Robberskillemynter. p. 9o. R. Kammer Pl. (Resol. 23 Maj) at til nu for Tis den at tilveiebringe forskudsviis Betaling til Vedkoms mende for endeel militaire Fornødenheder af Heste, Vogne, Hornqvæg, Smør, Ost, Gryn, Tobak, Brændes viin, med mere, som i Aaret 1814 ere, i anledning af Conjuncturerne, reqvirerede fra Torre Jylland, ffal, til denne Byrdes ligeligere Fordeling, af alt, saavel privilegeret, som uprivilegeret, Ager og Enge samt Stov. og Pl. om Betal. f. milit. Fornødenh. og Molleskylds Hartkorn i Danmark, Bornholms Land 24 Maj. undtaget, strap efter denne Placats Bekiendtgiscelse ers lægges 2 Rbolr . V. pr. Tende Ager og Eng og r Rbdir 17. V. pr. Tde Skov og Molleskyld. (See Pl. 11 Aug. 1814). p. 91. Kgl. Pl. at uagtet det ved Pl. II Maj 1814 er 28 Maj. befalet, at ingen Passe maae udstedes for Reisende til Norge paa anden Wei, end igiennem Sverrig, ligesom og at Udførsel af Korn og Levnetsmidler til Norge, samt al anden Handel, Brevverling og Samqvem herfra med bemeldte Land, den igiennem Sverrig undtagen, skal være forbudet; saa er det dog bragt i Erfaring. at der gives dem, som søge ved alle muelige Midler, deels at unders holde Samqvem og Forbindelse med Norge, deels at tils bringe dette Land Korn og Fobemidler, og deels paa utillas delige Veie at begive sig didhen. Hvorfore Kongen ikke alene vil have disse Bud paa nye indskierpede, men bes faler end videre herved, at Enhver, som herefter befindes at overtræde det givne Forbud mod Handel, Brevvers ling og Samqvem med Norge, eller at forsøge paa at bea give sig fra Hans Rige og Hertugdomme til dette Land paa anden Vei, end igiennem Sverrig, seal ikke alene paa det strængeste vorde anseet og straffet efter fornævnte Pl. II Maj 1814. 4 §, men endog, naar han befindes at have paa en underfundig Maade søgt at opnane sitt Hensigt, have sit Liv forbrudt. (Ophævet ved Pl. 19 Sept. 1814). P. 92. Anordn. for Færgefarten over det store 31 Maj. Belt imellem Borsor og Cyborg (Kundgiort af Gen. Postdirectionen i Overeensstemmelse med Resel. 27 Maj). Ved hvilken alle aldre Bestemmelser under hvilketsomhelst Navn, denne Færgefart angaaende, skal være aldeles ops hævede. p. 93. 1.) Aon. f. Færgef. m. Korsør og Nyb. 1-2 §. 31 Maj. 1.) Færgefarten over det store Belt, saavel imellem Stederne Korsør og Cyborg samt 17yborg Fiord, som fra et af disse Steder til Langelands nerdre pynt, at regne indtil 1 Miil pan enhver Side af denne, skal besørges af Færgelaug i Korsør og Nyborg, fem stat være ene berettigede til imellem fornævnte Steder at befordre Reisende og deres Toi, Kreature, Vogne, Fragtgods og deslige, dog saaledes: at det bliver Enhver uformeent at benytte sig af eget Fartøi til eget Brug; at Postvæsenet forbeholdes Ret til, ved hvem det maatte finde for godt, enten denne er Medlem af Lauget eller ikke, at indgaae Forening om be offentlige Posters Overførsel; og at det, naar paa den Tid et Kartoi bestilles til Overs førsel af Personer, Kreature eller Gods, intet Færgefartøi er tilstede, eller med Vished kan vides dertil at ville ankomme inden den til Afseilingen berammede Tid, skal staae Enhver frit for til Overfarten at fragte, hvilket andet Fartsi han kan erholde; men den sluttede Forening skal i faa Fald strap anmeldes for Opsynsmanden ved Færs gevæsenet paa Stedet, og Affeilingen iverksættes faa hastigt, som Veir og Vind tillader det, med mindre Befragteren vil erlægge fuld Fragt til Lauget, hvorimod Opfrnsmans den skal være pligtig at medgive et Bevis for, at Fartøiet af fornævnte Aarsag er bleven fragtet. 2.) Naar nogen ønsker at fragte et Færgefartøi til Langeland, til Sprogo, Aggerso, Omo eller andre i det store Belt liggende Ger, eller ved samme beliggende Riebsteder, maae Bestilling derom ei antages, førend Stedets Øvriga hed efter Overlæg med Opfynsmanden har erklæret, at det kan skee uden nogen Standsning i Færgefarten imellem Nyborg og Korsør, der fornemmelig bør fremmes. For Befordring til Langeland erlægges Deel mere enb det, som for Færgefarten imellem Korsør og Noborg er fastsat, og for Befordring til Sprogø det samme, som Taxe Adn. f. Færgef. m. Korseer og Nyb. 2-5§. Taxten for hiin Fart fastsætter, men om Betalingen for 31 Maj. Befordring til de flere fornævnte Øer eller Steder, hvortil Laugene desuden ei ere pligtige at levere noget Fare toi, maae Vedkommende forenes med Laugene. 3.) Færgelaugene skal dog være pligtige at lade deres kartoier afanae til hvilketfombelt Sted, saadant til den offentlige Tienestes Fremme i fornødent Fald af rette Vedkom mende forlanges. Naar deres Færgefartøier saaledes efter Befaling giøre Tieneste ved et fremmed Færgested, eller et andet Færgefteds Fatteier giøre Tieneste ved store Belt, skal de Fartøier, som paa denne Maade sættes i Requisition, og saalænge denne vedvarer, i alle Henseender nyde den samme Rettighed til Overførselen, som de Far toier, der ved Færgeløbet have hiemme, og tilfiges til Bes Fordring i lige Omgang med disse. Færgelauget paa det Sted, hvortil saadanne Fartøier fra et andet Færgested efter Befaling ankomme, skal være pligtigt til at give ett af sine med Farvandet best bekiendte Færgefolk ombord paa ethvert af de fremmede Fartøier, hvilke da i pankoms mende Tilfælde kunne tiene som Lods, hvorimod den frems mede Skipper igien sal afgive en af fine Matrofer til imidlertid at giøre Tieneste paa Stedets egne Færgefar toier. 4.) Derimod made Færgefartøierne i ina tet andet Tilfælde end de foranførte, uden Generalposts directionens udtrykkelige Tilladelse, bruges i Fart til ans dre Steder, end til de i 1 og 2 § benævnte, under Mulkt af 50 Redle Solvværdie. 5.) Hvis nogen maatte befindes at giere Indgreb i den Færgelaugene saaledes tillagte Eneret til færgefarten over det store Belt, veb i andre end de i denne Anordning benævnte Tilfælde at fare enten imellem de i 1 § beskrevne Ste der eller imellem Punkter, der ligge paa Kyftstrakningen af Sielland imellem Sielskiór og Ballundborg, og paa Kesten af Fyen imellem Svendborg og Biertes XVII Deel. ininde, K Adn. f. Færgef. m. Korsør og Nyb. 5-8 §. 31 Maj. minde, dag disse Kiebsteder selv deri ei indbegrebne, skal han ei alene erstatte det Færgelaug, som ved saadan Fart er bleven fornærmet, den taxtmæssige Fragt, men endog bøde en Sum af 10 til 25 Rbblr Selvværdie efter Sagens Omstændigheder. 6.) Til Færgefartens Bestridelse stal Laugene holde følgende Fartøier i god og forsvarlig Stand: Ved Korsør: 3 Færgejagter eller saakaldte Smakker med, tilhørende Joller, et lige Antal Jsbaade, og en letfarende Baad, forsynet med Seil; Bed Cyborg: 5 Færgejagter med tilhørende Joller, et lige Antal Jsbaade og en letfarende Seilsbaad. Ethvert af disse Færgefartøier stall i det øverste og yderste Hierne af Storfeilet føre Mærket F F i en fortmalet Firkant af 1 Fods Størrels fe, hvis Seilet er hvidt, og i en hvidmalet Firkant, hvis Seilet er rødt. 7.) Enhver Færgejagt skal være omtrent 20 Commertslæster drægtig, og i Rummet kunne indtage følgende Antal af ethvert Stags Kreature: af Hes ste 32, af Staldstude eller Kiør med Kaiv 40, af andre Qvægshoveder 45, af Sviin eller Fet 100, og af Faar, Lam, Kalve eller Grise 150; i hvilken Henseende det dog iagttages, at naar paa eengang Hefte og væg indlades til famlede at overføres, regnes 2 Heste mod 3 Stude eller Kiør. Enhver Jsbaad skal være omtrent 20 Fod lang fra Stevn til Stevn, og 7 Fod bred, dens Kiel og Fors stavn være beslaaet med Jernskinner, og altid forsynet med Fyrtoi, Lygte og de øvrige Redskaber og Verktøi, som til Isbaadefarten ansees nødvendige. Aile Isbaabene bør om Vinteren ligge i fuldkommen brugtar Stand, og 2de af dem, en paa hver Side, ogsaa om Sommeren være i Vandet og i feilklar Tilstand. Fra de i denne F bestemte Størrelser af Fartøierne maae ingen Undtagelse uden Generalpostdirectionens Tilladelse finde Sted. 8.) Ents gang om Waret i Juli Maaned skal der saavel i Nyborg som i Korser afholdes paa vedkommende Færgelaugs Regs ning 31 Maj. ning en lovlig Synsforretning over alle de til Færgefarten hørende Fartøiers og disses fuldstændige Inventars Tilstand. Til dette Syn skal Øvrigheden paa ethvert Sted udnævne af uvillige Mænd 1 Skibsbygmester eller oms mermand, og 2de Skippere eller andre sokyndige Mænd, hvilke trende skal undersøge baade Fartøiernes Skrog og deres Seil, Takket og andet Skibsredskab, samt Kahytters nes og de andre for Reisende bestemte Steders Indretnins ger, Rummet, hvor Kreaturene stane under Overfarten m. v., og afgive deres Eragtning, om alle Fartøierne ere i fuldkommen god Stand til at gaae i Farten, eller om de maatte have større eller mindre Mangler. Det giores de paa ethvert Sted værende Indrullerings: Chefer og Officerer til Pligt at tiltræde denne aarlige Synsforret ning, for saavidt de ei derved hindres i Udførelsen af deres andre Embedspligter, hvorfore vedkommende Øvrighed betimeligen skal underrette samme on Tiden, naar Forret ningen afholdes. Opsynsmanden ved Færgevæsenet paa Stedet skal forelægge disse Synsmænd en Liste over det Inventar og de Indretninger, som til de Reisendes Fornødenhed og Beqvemmelighed bør findes paa ethvert Færgefartøi. Denne Liste bør følge med Synsmændenes Erklæring, som beskreven indsendes til Stedets Amtmand, der haver at tilstille Generalpostdirectionen samme tilliges med sin Betænkning.

9-11.) Handle om Færgefartøiernes Istandsættelse og nye Fartøiers Bygning &c.

12.) Færgelauget skal altid holde det fornødne Mandskab til Fartviernes Besætning. Til en færgejagts Bemanding hører, foruden Skibsføreren, 3de Matroser, og naar Kurerer eller Stafetter overføres, endvidere I Mand. En Jsbaad bør altid i Isbaadefact føres af en Skipper med 4 Mand, og den letfarende Baad, som ikkun bruges til enkelte Perfoners Overførsel, af 2 til 3 Mand. Ei alene de Skippere, der staae i Færgelange- nes Adn. f. Færgef. m. Korsør og Nyb. 12-14 §. 31 Maj. nes Tienefte, men endog det øvrige til Færgefartøiernes Besætning efter det foranstaaende fornødne Mandskab, skal være aldeles fri for al udskrivning til Kongens Tieneste, fantænge de tiene ved Færgefarten, og ikke tage Tieneste udenfor denne; dog skal det være Opsynsmæns dene ved Færgevæsenet paalagt, at have nsie Tilsyn med, at fornævnte Frihed ikke misbruges, og at indsende ved ethvert Wars Slutning saavel til Generalpostdirectionen, som til vedkommende Indrullerings Chef, en Fortegs nelse over det til Færgefarten frigivne soindrullerede Mand- Sab, hvilke Fortegnelser skal være forsynede med Stedets Byfogeds Pantegning til Vidnesbyrd om, at de anførte Færgekarte alene bruges til Færgefarten, og at de dertil ere aldeles nødvendige. Undladelse af disse Pligters Opfyldelse vil ei alene betage Laugene den saaledes tilstaaede Udskrivningsfrihed for deres Mandskab, men endog medføre Mulkt for den Betient, som viser Forsømmelse. 13.) De ved Færgefarten imellem Korsør og Nyborg tienende Skippere, Styrmænd og matroser skal, faas længe de i denne Tieneste forblive, være fritagne for alle Byens Bestillinger og personlige Tynger; dog skal det hiemmeværende Mandskab være pligtigt til i paas kommende Ildebrandstilfælde at forrette Brandvagt og al anden Slags Tieneste til Ildens Slukning, hvortil de af Stedets Øvrighed og de ved Brandvæsenet Befalingshavende beordres, ligesom de og, naar det befindes fornøs dent dertil at udnævne dem, skal være forbundne til at afholde Vurderings. og Synsforretninger over Skibe og Fartøier, eller andre deslige Forretninger, som udfors dre søkyndige Mænd. Det skal derimod være Øvrighe dens Pligt at paasee, at saadanne Ferretningers Foretas gelse, saavidt muligt, berammes og lempes paa den Maas de, at derved ingen Standsning eller Ophold i Færgefars ten forvoldes. 14.) Til at have Opsigt med færs gevæs Adn. f. Færgef. m. Korsør og Nyb. 14-16§. gevæsenet i Korsør og Nyborg, og i Almindelighed at 31 Maj. paasee, at Alt det, som i denne Anordning er foreskrevet, paa det nøieste vorder efterlevet, beskikkes paa ethvert af disse Steder en Opsynsmand, bos hvem Befordring af hvilketsomhelst Slags med Færgefartøier over det store Belt bestilles, og Fragt samt Bropenge medvidere forud erlægges. Denne Betient meddeler Foreren af det Fartøi, der skal forrette Befordringen, en trykt Tilsigelses. seddel og Befragteren en Gienpart af denne til Beviis for hans Ret til at erholbe Befordring. Naar Befors bringen er besørget, skal det dertil brugte Fartøis Fører under Mulkt af 2 Rodle S. V. forlange Befragterens Paategning paa Tilsigelsesseddelen, om han er tilfreds med Befordringen eller ikke, eg, naar han kommer tilbage til Afgangsstedet, under samme Straf tilbagelevere denne Seddel til Opsynsmanden. Opsynsmændenes Bopæle skal forsynes med passende Skilter til de Reisendes Beiledning. 15.) Naar et Kartoi bestilles, skal det være færdigt i det seneste Time efter Bestillingen, hvad enten det er Nat eller Dag, og derefter seile, saasnart det forlanges. Hvis Befragteren opholdes over denne eller den bestemte Tid, boder Fartøiets Fører eller ben, som dertil er Aarsag, I Rbdlr S. V. for hver halve Time, der forløber; skulde derimod Befragteren ops holde Fartøiet mere end en halv Time over den Tid, til hvilken Fartøiet er bestilt, erlægger han til Kauget 1 Rödie S. V. for hver halve Times længere Ophold, og skal desuden, naar Opholdet varer over 2 Timer, anfees som den, der har afbestilt Fartøiet, hvorom siden handles. 16.) Den, der befragter et heelt Fartøi, er berettiget til at medtage, foruden sit eget Toi eller Gods, samt Heste og Vogne, tillige fine Medreisende og det, som disse føre med sig, saavelsom til at tillade, at andre Reisende og Andres Gods mod den nedenfor bestemte Betaling overføres i 3 fam Adn. f. Færgef. m. Korsør og Nyb. 16-18 §. 31 Maj. samme Fartøi, forsaavidt det deri kan rummes. En saa dan Befragter er ogsaa berettiget til at nægte andre Reisende eller Andre tilhørende Gods eller Kreature at meds følge, med mindre det af Befragteren bestilte Fartøi er det eneste tilstedeværende, som ikke er bestemt til andet Brug; thi i saa Fald er Befragteren pligtig at taale, at andre Reisende med deres Reisetoi, deres til egen Befordring be stemte Hefte og Vogne, eller Gods og Varer, men dog forovrigt ikke Kreature, blive overførte i samme Fartøi. I dette Fald, og hvis ellers en Befragter tillader, at an dre Reisende som foranført medfølge, eller at Andre medsende Noget, skal for samme erlægges Bortfragt efter Taxten, hvilken Betaling kommer til Afdrag i den, som den første Befragter skulde erlægge for hele Fartøiet; dog saaledes, at denne derved ei til Laugets Stade kommer selv til at betale mindre end Bortfragt, som Lauget i alle Tilfælde kan fordre saavel af Befragteren selv, som for det øvrige i Fartøiet indlabte. 17.) En gestes eller Qvæghandler er ikke berettiget til at fragte noget Fars toi for den i Taxten derfor bestemte Betaling, men skal saavel, naar han selv bestiller et Fartøi, som naar det tils lades ham af en anden Befragter at indlade Kreature i et af denne fragtet Fartøi, betale for ethvert Stykke, som overføres, den fastsatte Bertfragt; deg saaledes, at hvis en Heste eller væghandler bestiller et Fartøi og medføs ter saa lidet et Antal Kreature, at Betalingen endog med Tillæg af det, som Medfølgende maatte erlægge, paa denne Maade beregnet. udgiør mindre end den almindelige fulde Fragt for Fartøiet, sal alligevel denne tilsammentaa get betales. Indlades et større Antal Kreature end det, der efter 7 §anfees for fuld Ladning, efter foregaaende Fora ening med Vedkommende, staaer Handleren selv sit Tab, om derved foranlediges nogen Skave paa hans Kreature. 18.) Maar der er færre Fartøier forhaanden til Brug, end der Adn. f. Færgef. m. Korsør og Nyb. 18-21 §. der bestilles, bor Reisende have fortrin til at erhelde Be: 31 Maj. fordring fremfor dem, der bestille Fartøi til Heftes og Qvægs eller Godses Overførsel; imellem disse sidste indbyr des kommer alene den Tid, paa hvilken enhver haver giort Bestillingen, i Betragtning. Reisende skal ogsaa være berettigede til at forlange at blive overførte med et af en Hefte eller væghandler fragtet Fartøi for den i Taxten fastsatte Betaling, hvorimod Handleren ikke maae giøre nogen Indvending, om endog nogle af hans Kreature for medelst den Plads, som de Reisendes Heste og Vogne maatte optage, fulde komme til at blive tilbage, i hvilket Fald.de efterladte Kreature sal fortrinligen overføres med det næste afgaaende Fartøi, saavidt det efter det Foranførte tillades at indlade dem i samme, 19.) Naar en Fraværende skriftlig eller ved Andre bestiller et Fartøi at være færdigt, bør der vel fra Færgevæsenets Side sans meget muligt forges for, at han faaer sit onske om Befordring til den fastsatte Tid opfyldt, men han bør ei nybe nogen Forret for den eller dem, som tidligere personligen ankommer til Stedet, og begierer strap eller før den Ane dens Ankomst at overføres. 20.) Naar et Fartøi afbestilles, efterat Befaling til at giøre Fartøiet færdigt er givet dets fører, tilbagebetales Befragteren alene Dele af den erlagte Fragt, hvorimod den øvrige Deel tilfalder Lauget. Dersom Skipperen har lidt Ophold ved at ligge klar over den bestemte Tid, skal Befragteren desforuden gotgiere Lauget Opholdspenge efter de derom givne Bes stemmelser. Naar derimod Veirligets Beskaffenhed eller andre Zaturaarsager lægge Hinder iveien for Affeilingen, og give Anledning til Fartøiets Afbestilling, tils bagebetales Befragteren den fulde erlagte Fragt. 21.) Fra ethvert af Stederne skal der 4 Gange om ugen afgaae et Børtfartøi, nemlig fra Korsør: Sondag, Mandag, Onsdag og Fredag, og fra Tyborg: Sondag, Tirsdag, $ 4 Tors Adn. f. Færgef. m. Korsør og Nyb. 21:23 §. 31 Maj. Zorsdag og Loverdag, med de Reisende, som dertil melde sig, og det Gods, som indskrives. Dette Fariei skal afs gaae om Morgenen bestemt Kl. 8 i Sommermaanederne og kl. 9 i Vintermaanederne. En Time for Bortfartøis ets Afgang beises paa Korsør Skibsbroe et Flag, som ved Affeilingen stryges, og i tyborg ringes Time i Forveien med en af Kirketaarnets Klokker, hvorefter Fars teiet uden Ophold skal afgane. Bortfartøiet bor ei opholde sig efter en enkelt Reisende, som, hvis han udebliz ver, haver tabt den erlagte Fragt, og for det phold, som fra Laugets eller Skipperens Side foraarsages, bøder den Paagieldende det Dobbelte af den i 15 § bestemte Mulkt. Hindrer Veiret Bortfattoiets Afgang til den bestemte Tid, skal de seile, faasnart Veiret tillader det. 22.) Naar der paa den Tid, Bertfarioiet skal afgaae, ikke er antegnet saamange Reisende, saameget Gods eller faamange Kreas ture, at Bortfragten for samme tilsammen udgiør det Halve af den taxtmæssige Fragt for hele Fartøiet, er Lauget ikke pligtigt at lade Fartøiet afgaae, med mindre Vedkommende forenes om at sammenskyde den halve Fragt; i modsat Fald kan Bortfartøiet opholdes saalænge, indtil faamange Reisende melde sig eller faameget Gods indskris ves, at den halve Fragt kan udredes; men afgaaer imids lertid noget andet Færgefartøi, i hvilket efter foregaas ende Bestemmelser mere kan verde indladet, skal det tik Afgang med Bortfartøiet Indskrevne have Ret til at følge med samme for den erlagte Bortfragt. 23.) Øvrig heden og Opsynsmændene bør faameget muligt drage Omsorg for, at stedse ade Færgejagter ere tilstede paa enbver Side af Beltet til de forefaldende Befordringers Beskridelse, og derhos strængt overholde, at der i det mindste er en Smakke tilstede til Bortens Afgang, at danne afganer til bestemt Tid, og at ingen Reisende, undtagen deur, som reise i offentligt rinde og intet Ophold taale, Adn. f. Færgef. m. Korser og Nyb. 23-25 §. taale, samt Stafetter, borttage det Fartøi, som behøves 31 Maj.. eller kan forventes at blive fornødent til Borten. Dess narsag bor Veckommende, naar Mangel paa Fartøier ved et af ærgefteterne kan befrygtes, foranstalte, at de paa Stedet hiemmeborende Fartøier baftigst muligt, og uden at oppebie Returfragt, vende tilbage, hvorom i fornødent Fald beimel gen forud igiennem Telegraferne eller paa anden Mance Drore bør gives fra et til andet Færgested. 24.) Da Færgelaugenes Forhold til hinanden indbyrdes muligen kunde blive faabant, at faste Regler for den Tid, i hvilken be fra den ene Side ankommende Fartøier kunne pan ben modsatte Side opp bie Returbefordring, maatte ansees gavnlige og nødvendige, saa bestemmes herved, at det under dejlige Omstændigheder skal være ethvert Fartøi tilladt i 12 Timer at søge Returfragt, og at det i sams me Tid skal have Forret til at tage den forefaldende Bes fordring frem for de paa Stedet hiemmeværende Fartøier. Disse 12 Timer seal i Cyborg regnes saaledes, at de, som forløbe, medens Fæstningsportene ere lukkede, ikke komme i Betragtning. Naar Tiden er udrunden, skal Factoiet vende tilbage, og maae ei efter den Tid indtage nogen Returlaoning, med mindre det er det eneste tilstedeværende Sarroi, i hvilket Falb det ei alene tillades at forblive og føye Returfragt, men Vedkommende bør endog, til Opfyldelse af det i 23 § foreskrevne, holde det tilbage, indtil et af Færgestedets egne eller af det modsatte Færges steds Fartøier maatte ankomme dertil, paa det at Farter ei ved hint Fartøis Afgang fulde udsættes for at standse. Disse Bestemmelser skal i alle Tilfælde gielde for de et fremmed Færgested tilhørende Fartøier, som maatte vorde befalede at indfinde sig til den offentlige Tieneste i Nyborg eller Korsør, og skal det af disse Steder, hvortil be ere beordrede, ansees som deres Hiemsted, hvad Retur angaaer, 25.) Færgestipperne og Færgefol. $5 Fene Adn. f. Færgef. m. Korsør og Nyb. 25-27 §. 31 Maj. Fene skal vise de Reisende og Befragterne al høflighed, sørge for de Førstes Beqvemmeligbed, saavidt Omstændig hederne tillade det, og drage Omsorg for, at Toiet og Godset bliver vel behandlet og fat paa sikkre Steder, samt, hvis fornødent er, tilborligen tilfurret, saavelsom og at Kreaturene blive forsvarligen anbundne, hvortil Eieren selv skal levere fornodent Reeb. Sipperne skal altid være tilstede, naar Ind- og udskibning af Gods, Vogne eller Kreature foregaaer, for at give Dragerne Unviisning, og have Tilsyn med, at intet beskadiges ved atforsigtig Omgang. Ligeledes bør de paa Reisen have neiagtig Indseende med, at det Indskibede ikke tilfoies nogen Skade; skeer dette formedelst Skipperens eller Færs gefolkenes Skiødesløshed eller Uforsigtighed, bør den Paas giældende, foruden at erstatte Skaden, tillige efter Sa gens Beskaffenhed og Politimesterens Kiendelse bøde fra 2 til 8 Rbdlr S. V., eller sættes i Fængsel paa Vand og Brød fra 2 til 8 Dage, hvilken sidste Straf dog kun maae anvendes paa de underordnede Færgefolk. Færgefolkene skal ved Ind. og Udstibning være Dragerne behielpelige, og, hvis de nægte saadant, være foranførte Straf undergivne. 26.) Naar en Reisende har fragtet et tilstedeværende Fartøi, skal det være ham tilladt strap at indlade sit og Medreisendes Tei og Gods i Fars toiet, omendiont Beirlig, Mørke eller andre Omstæn digheder maatte udsætte Afgangstiden, og Skipper og Fær gefolk være ligefuldt ansvarlige for det Indlabte, uden at den Reisende i den Anledning maae paabyrdes nogen Ud. gift. 27.) Rahytterne og de øvrige Steder, der ere bestemte til de Reisendes Opholdssted, skal i Særdeleshed holdes rene og ordentlige, og faameget muligt indrettes til de Reisendes Beqvemmelighed, samt forsynes med faste og løse Senge, fornødne Madrasser til disse og anstændige og beqvemme Sader. Paa Dækket bør findes pas Adn. f. Færgef. m. Korsør og Nyb. 27-29 §. passende Bænke efter Fartøiets Leilighed. De, som have 31 Maj, erlagt den i Taxten bestemte høiere Betaling, have Ads gang til Rahytten og dennes Beqvemmeligheder; men de Andre derimod, saasom Matroser, Haandværkssvende, 0. f. v., skal opholde sig paa Dækket, eller hvor ellers passende Plads anvises dem. De mindre Fartøier skal være forsynede med gode Sæder til de Reisendes Brug. 28.) Det skal være Pligt for Skipperen, naar de Reisende paa Overfarten forlange det, at skaffe dem imod bile lig Betaling Brød, Smor, Øl og Brændeviin, samt at være forsynet med got Vand, som, naar det begieres, bør af Skipperen besørges kogt. Kahytten skat desaarsag være forsynet med noget Riskken og Bord, samt Thes toi, som Alt bør være reent og stane til de Reisendes Afbenyttelse. Det skal være de Reisende under Mulkt af 2 Rbdir S. V. aldeles formeent at ryge Tobak i Kabyt ten eller noget andet Sted under Dækket. Paa dette skal det derimod være tilladt, naar ber haves Hytte paa Pis ben. 29.) Understaaer en Skipper eller Søver af et Færgefartøi sig at tage eller lade tage ombord til vis dere Befordring nogen anden Person, andet Gods eller andre Kreature, end dem, som efter den ham meddeelte Tilsigelsesseddel mane overføres, skal han ei alene erstatte Lauget den derved befvegne Fragt efter Taxten, men endog bede 1ste Gang 2 Rodle S. V. for enhver Person, et hvert Stykke Gods eller Kreatur, som han saaledes havde indladet eller overført, og 2den Gang 4 Rbdlr S. V. til Deling imellem Angiveren og Stedets Fattige, samt for 3be Gange Forseelse af ovennævnte Beskaffenhed udsættes fra videre Tieneste ved Færgefarten. Giør nogen af Færs gefolkene sig uden Skipperens eller Fartøiets Forers Bis dende skyldig i lignende Brøde, bør han, foruden at erstatte den Fragt, som Taxten bestemmer, hensættes i Fængsel paa Vand og Brod i 2 til 8 Dage efter Sagens Beskaffenhed. Adn. f. Færgef. m. Korsør og Nyb. 29-33 §. 31 Maj. fenhed. Den Skipper eller Skibsfører, som afseiler med en Færgejagt, uden at have en god brugbar Jolle med sig, skal mod Tiltale til Lauget, hvis Skylden hviler paa. samme, bøde 5 Rbdlr S. V. 30.) Dersom enten 31.) 2f samtlige Inds en Færgeflipper eller nogen Anben, der staaer i Laugenes Tieneste, fulde fordrifte sig til under hvilketsomhelst Paa skud at affordre eller afpresse Reisende eller andre Bes fragtere penge udenfor det, som i denne Anerbning el ler den giældende Taxt fastsat er, skal han, foruden at tilbagebetale det Oppebaarne, 1ste Gang bote 2 Rödle S. V., 2den Gang 4 Rbdlr, 3die Gang 6 Nbdir og fremdeles i samme Ferbold. tægter, der tilflyde Laugene for al den Befordring, hvor for fuld Betaling erlægges efter Taxten, skal der svares 4 Rbik. af hver Rbdle i Afgift til Befordringsvæsenets Fond, som staaer under Generalpostdirectionens Bestyrelse, og anvendes til det almindelige Befordringsvæsens Gavn. 32.) Reisende, som ere berettigede til fri Overførsel enten formedelst Passer, der ere meddeelte paa Fribefors dring, eller formedelst særdeles Befalinger, og Gods, som forfendes for offentlig Regning, skal, faavidt mus ligt, overføres med Bertfartøi eller et andet Fartøi, som alligevel skal gaae over; men naar saadanne Reisende eller faadanne Forselet ikke uden ubehagelige eller skadelige Følger kan taale det Ophold, som deraf vilde blive Følge, bor et særskilt Fartøi til denne Befordring uopholdelis gen leveres, i hvilket Tilfælde Færgelaugene kan efter Regning forvente sig Gotgiorelse af Deel af den i Taxten for det brugte Fartsi fastsatte fulde Fragt; dog skal den, der forlanger Fartøiets Afgang, meddele Færgelauget et skriftligt Beviis for, at Omstændighederne nødvendigen kræve uopholdelig Overførsel, og deri bevidne, med hvilket Slags Fartøi Befordringen er afgivet; dette Beviis skal vedlægges den Regning, som indgives, thi i Mangel af samme maae ingen Gotgiørelse fordres. 33.) Beb de Clods Adn. f. Færgef. m. Korsør og Nyb. 33-36 §. Toldsteder, som Færgefartøierne i Laugets Fart maatte 31 Maj, anlobe, nyder Lauget fuldkommen Sribed for alle Toldafgifter og Havnelastepenge af dets Fartøier saavel ved Indganende som Udgaaende. 34.) Naar Tvistigheder maatte opkomme imellem en Befragter og en Fær gestipper eller andre Vedkommende, om Farvandet formedelst Vind og Veir er seilbart eller ikke, seal den, der i saa Henseende vil føre Unke, henvende sig i Korsør til Søindrullerings: Officeren, og i Nyborg til Vagtskibets Befalingshavende, som haver at afgiøre Tvistigheden, men, dersom denne enten er fraværende eller formedelst andre Embedssysler ei kan paatage sig Afgiørelsen, da til Stea dets Politiemester, der strax skal udnævne ade soekyndige Mænd, som ikke staae i nogen Forbindelse med Færgevæses net, og paalægge disse snarest muligt at begive sig paa Skibsbroen og afgive deres afgiørende Kiendelse over Beis rets Beskaffenhed, hvorefter Webkommende have nopholdes ligen at rette sig, eller strap at indstille Sagen til Polities mesterens egen Paakiendelse. Hvis en Færgeskipper ved fornævnte Vedkommendes Eragtning befindes at have udent Grund nægtet at feile, skal han tilfindes at erlægge i Mulet 2 Rbblr S. V., og hvis ban, efterat Farvandet paa fornævnte Maade er kiendt feilbart, alligevel opholder Affeilingen, straffes han endvidere efter de i 15 § givne Bestemmelser. Skulde en Slipper saaledes 3de Gange vorde dømt, fordi han uden Grund har erklæret Farvandet useilbart, bør han af Færgelauget inden 2de Maaneders Forløb udsættes af sin Tieneste, og en anden antages i hans Sted. 35.) Andre Stridigheder, sem maatte opstaae imellem Befragtere og Færgefartøiernes Mandskab eller imellem disse indbyrdes, skal Opsynsman den paa Stedet bestræbe sig for i Mindelighed at afgiøre ; men fan Sagen ei paa denne Maade vorde bilagt, henvis ses den til Afgiørelse efter Lands Lov og Net. 36.) Alle Adn. f. Færgef. m. Korser og Nyb. 36-38 § 31 Maj. Alle i denne Anordning benævnte Boder skal tilfalde Stedets Fattigkasse, forsaavidt ikke anderledes er bestemt. 87.) Til efter Forlangende at komme til Hielp ved Ind- og udskibning af de Reisendes Toi eller anden Befragters Gobs, og til at besørge samme baaret og befordret imellem Skibsbroerne og Giestgiverstederne eller andet Sted i Byen, et paa ethvert af Stederne beskikket et Antal Dragere, hvis Pligter og Rettigheder ere bestemte i en for samme ubgiven særskilt Anordning og Taxt. 38.) Meb Færgefartøierne maae ingen Person, som ikke er forsynet med lovligt pas, overføres. I saa Henseende bør de udgivne og gieldende Bestemmelser om Fremmedes Overs førsel og Passers Eftersyn noie efterleves. For at denne Anordning kan komme til alle Vedkommendes Kundskab, bør et Aftryk af samme stedse ligge paa ethvert af Giefte giverstederne i Korsør og Nyborg, og hos Opsynsmæns dene ved Færgevæsenet samme steds, ligesom den og altid bør ligge til Eftersyn i enhver af Færgejagternes Rahyt. Anordn. og Taxt for Dragerne ved Færges stederne Korsør og Cyborg. Kundgiort, i Overeens stemmelse med Resol. 27 Maj, af Gen. Postdirectionen. P. 110. 31 Maj. 1.) Ved ethvert af Færgeftederne Korsør og Tys borg skal visse dertil af Øvrigheden beskikkede Personer være ene berettigede til som Dragere at besorge de Reis sendes Toi og enhver anden Befragters Gods af hvilkets somhelst Slags baaret eller befordret imellem Skibsbroen, hvor Færge eller Postfartøiet ligger, og Gieftgivergaarden, den Reisendes Opholdssted eller Godsets Oplagssted i Byen, saavelsom til at komme til Hielp ved Inds og Uda slibning af de Reisendes Tei, Gods og Vogne samt Kreas ture, naar nemlig den Reisende enten ikke vil eller kan selv ved egne Tienere besørge det Foranførte. Je om Dragernes Oldermand, Taxt. 2. 2-5) Hanb 6.) Dras gerne Adn. f. Dragerne i Korsør og Nyb. 6-8 §. gerne i Korsør skal være forpligtede, ligesom og ene 31 Maj. berettigede, til at udvarpe og udhale Færgefartóierne fra Skibsbroen, saavelsom til at indvarpe dem til samme, naar dette af Vedkommende forlanges. 7.) Dersom en Drager viser sig uhøflig mod den Reisende eller Befragteren, foraarsager ham Ophold, beskadiger hans Toi eller Gods, hvorfor tillige Erstatning erlægges, affordrer ham høiere Betaling, end fastsat er, eller paa nogen anden Maade foruretter ham, at han efter Po litiemesterens Kiendelse bøde til de Fattige en Sum af I til 5 Rbdir S. B. efter Sagens Omstændigheder, hvilken Mulet anden Gang fordobles; men for gientagen Forseelse af samme Beskaffenhed skal han hensættes i Fængsel paa Band og Bred fra 2 til 8 Dage. Den Drager, som uden den Reisendes eller Befragterens Begiering eller Tilladelse tager hans Toi eller Gods, og enten ind- eller udsliber samme, eller besørger det til eller fra Skibsbreen, maae for dette sit Arbeide ikke fordre nogen Betas ling. 8.) Enhver, som giør Indgreb i Dragers nes Enerettighed, der i 1 og 6 § findes beskreven, skal ei alene erstatte det Laug, som derved er bleven fornærmet, den taxtmæssige Fragt, men endog bøde til de Fattige en Sum af 1 til 5 Rodle S. V. efter Sagens Omstændig heder. Et Aftryk af denne Anordning og Taxt bor stedse ligge paa ethvert af Giestgiverstederne i Korsør og Nyborg, og hos Opsynsmændene ved Færgevæsenet samme steds, ligesom og i enhver af Færgejagternes Kahyt. Af Oldermændene for Dragerne bliver paa Forlan gende forevist enhver Reisende og Befragter en Taxt, som udstedes af Stedets Øvrighed, og som viser, hvorledes Betalingerne blive at erlægge i Rbp. Tavneværdie efter den til enhver Tid gieldende Bankcours. (†) Taxt for de Tilsigelses- og Skriver: 31 Maj. penge, som Opsynsmændene ved Færgevæsenet i Rors: ør Sart f. Opfynsm. i Korsør og Nyborg. 31 Maj. or og Zyborg mane oppebære. Efter Kgl. Bemyndis gelse kundgiort af Gen. Postdirectionen. Og bliver af Opsynsmanden, paa Forlangende, foreviist enhver Reis sende og Befragter en af Directionen underskreven Taxt, der viser, hvorledes Betalingen bliver at erlægge i Rigse bankpenge M. V. efter Bankcoursen. Fol. 4 Jun. 9 Jun. Cancellie Pl. (Resol., paa Cancelliets Fo restilling, 27 Maj) at Fr. 5 Jan. 1813. 29 0g 58 § forsaavidt denne, i Følge bemeldte Frs 36 §, er anvendes lig i Danmark, skal forstaaes saaledes, at Debitor ei, formedelst udeblivelse med Renter, taber den ved Fr. forundte Henstand med Capitalens Betaling, med mindre denne udeblivelse har fundet Sted i et heelt Aar fra Forfaldsdagen for en efter Frs Befiendtgiørelse forfals den Rentebetaling; samt at, naar Debitor saaledes bar forbrudt den i bemeldte Fr. forundie Henstand, skal Capis talen dog ei strax være forfalden til Betaling, men denne bør forst paa behørig Maade opsiges, med mindre Forskrivningen udtrykkelig maatte hiemte en anden Frems gangsmaade. P. 114. Admiralitets- og Commiss. Coll. Pl. (Resol. 2 Jun.) at Kongen, paa Aomir. og Commiss. Collegii Fos restilling, har approberet følgende Forandring i den ved Lods: Adn. 19 Jun. 1782 bestemte Ledsbetaling for Grensunds Lodfer, nemlig: 1.) For Indlodsning mertaxt. 2.) til Grønsund skal herefter betales 16 Rbit. pr. Fod. Lodsning fra Grønsund til Stubbezióbing, samt til Masneds Flække, betales med 12 Rbs, for den første og 40 Ref. pr. Fod for ben anden Lodsning; alt i Som 3.) Afgiften af Skibe, som ikke bruge Lods, erlægges med 32 Nbsk. 4) Ligeledes blive Tøndepengene herefter at erlægge med 8 Rose. Denne Taxt betales i Rigsbankpenge Solvværdie, efter der fastsatte eller herefter fastsættende Cours, p. 164. Pl. Pl. om Udførsel af Guld, Selv c. Gen. Toldkammer Pl. (Resol. 6 Maj og 10 Jun, 6 Jun.) at alle endnu gieldende Forbud mod Gulds, Solve og Skillemonts Udforsel fra Danmark over Belterne til Hertugdommene og derfra til fremmed Sted, samt den under 28 Oct. 1811 befalede Indskrænkning i Forsendelse af Bankosecler og Repræsentativer, skal være ophævede. p. 165. Pl., for Hertugbommene, ang. den fremtidige Be: 11 Jun, talingsmaade for de Interessenterne udi de i Aarene 1747 09 1757 oprettede Liv. Rente: Societeter tilkom mende Renter. P. 173. (†) Politie Anordn. og Havne Taxt for 13 Jun Havnen ved Humlebek (omtrent af samme Indhold, som Adn. for Vedbef 17 Aug. 1812). Gen. Toldkammer.

Pat. Cancellie Pl. (Resol. 3 Jun.) at Kongen, 14 Jun, paa Cancelliets Forestilling, har resolveret, at den 10 § i Sr. 14 Oct. 1773 (om Selveier Gaardes Urv paa Borns holm, forsaavidt deri bestemmes: "at ingen Arvegaard maae sælges i næste Arvings umyndige Aar, uden Øvrigs hedens og Samfrændernes Villie og Samtykke", stal ops hæves. p. 166. Raadstue-Pl. om Foranstaltninger til Druk 15 Jun nedes og Skindodes Redning. (Er af samme Inda hold, som Pl. 27 Apr. 1812, undtagen at Præmien er veb Pl. 1 Jul. 1813 anfat tit 16 Rödtr S. V., naar det ei foretrækkes at erholde Medaillen. Saa er og til de Steder, hvor Redningsredskaber findes, kommet det Kgl. Soecadetacademie, hvorimod Amtschirurg Metscher paa Besterbroe No. 20 er udeladt). P. 378. Fr., f. Dmk, hvorved Afgiften for Præn: 16 Jun. deviins: Brænden samt for Consumtionen af inden. landsk Brændeviin bestemmes. Gen. Toldkammer. P. 166. XVII Deel £ Gr. Fr. om Afgift af Brændevinsbr. 16 Jun. Gr. Da de Omstændigheder, som foraarsagede, at Ufgifterne af Brændevinsbrænden maatte etlægges veb Kornvarer istedenfor Penge, ere ophørte, saa anordnes denne Afgift og den dertil svarende Consumtionsafgift for indenlandske Brændevine herved i samme Størrelse, som ved Tarif 1 Febr. 1797 og Sr. 25 Maj 1804, saales des som følger: 1.) For Korn og andet, som til Brændevinss brænden anvendes, bliver efter den hidtil befalede Regel at eclægge: Svebe 1 Zonde eller 14 Lpd. Rug, Byg, Malt, Havre og andre Kornvarer, i 20. I Klid og andet Kornaffald, I b. Suffervand 1 Zb. à 136 Potter Sukkerstum 1 Balle paa 102 Potter Sirup 100 Pund Mallast eller Opstik. ning 1 Balle paa 102 Potter 2 Kiøbenhavn i de andre danske Steber 1 Rbd. 48 § S.. 1 Rbd. 12 s S.V. 1 1 - 24 3- 90 g 48 54 19 - 13 -39 48 13

- 34

0 1 38 I 66 I- 66 Suffer raat 200 08.12 - 38 Desuden bliver af Brændingsredskaberne efter den ved St. 25 Maj 1804 befalede Opmaaling at erlægs ge forud, for hver Gang der brændes, for hver Londe: i Kiøbenhavn 30 Röst. S. V., og i de andre danske Stee der 18 Rbsk. S. V. 2.) Af Bornbrændeviin og Genever fra Sets tugdommene eriægges i Indførselsconsumtionsafgift: i Kiøbenhavn i de andre danske Steder for 1 Pot 8 gradigt 7 Rigsbft. S. V. 5 Rigsbff. S. V. 8 8 1/1/13 73 1738 53 51 for Fr. om Afgift af Brændevünsbr. |i Kiøbenhavn for spot 8 gradigt 7 Rb. S.B. 9 9 7 83 i de andre de St. 16 Jun. 51 Roß. S.V. 5 51%/20 63 8 93 18 IO 6 10% 6 10 6 0 10% 64 ° II 9%// 6 II 9 II/ 10 II 10% 12 ünder 8 Graber bel handles fons 8 gtda | bigt, og over 12 Gras det som 12 gradigt. Af Kornbrændeviin og Genever fra Danmark samt Arrak og Vestindisk Rom: Riobenhavn af 1 Pot 8 gradigt 6 Rost. S. 2. i de andre de St. 4 Röst. S. B. 4 8 8/ 8 9 6% 6 784 421 9 98 IO 10 10/ 10 II 11 11/2 II 12 inder 8 Gender bes Bandies som 8 gras Digt, og over 12 Gras Bet som 12 gradigt. 8222 5555 9999 9% 6% 8 2 16 Jun. Fr. om Afgift af Brændevinsbr. Af Aqvavit erlægges Indførselsconsumtionsafgiften: for I Pot i Kiøbenhavn i de andre öffe St. 8 Rbf. S. B. 5 Roff. E. V. Til Efterretning for Consumtions Giengivelse: af 1 Pot 7 gradigt $ 7 7 i Kiøbenhavn 642 Rbst. S.V. i de andre dffe St. 4 Rbst. E.V. 41 633 5 5 484 7 6 16 1/1/20 5 5 0 4 3 53/3/323 4 510 3333 333 2 = 4 333 17 Jun. 20 Jun. 3 Gen. Toldkammer Pl. f. Dmk (Rescr. til Gen. Zoldkammeret 10 Jun.) at naar Kornvarer eller Fede varer herefter udklareres fra Danmark eller Hertug dommene, enten til indenrigst Sted eller til fremmed tilladeligt Sted, skal det skee under Forpligtelse, at tilveiebringe Rückatteft fra Bestemmelsesstedet; og i alle de Tilfælde, hvor Udklareringen tages til fremmed tilladeligt Sted, skal der stilles en Caution af 30 Pros cent af Varernes Værdie for Opfyldelsen af forbemeldte Forpligtelse. (Ophævet ved Pl. 19 Sept. 1814). p. 170. Pl., hvorved de til Norge udgangne Kgl. Befas linger af 18 Jan., 29 Mart. og 18 Apr. 1814 gien, tages (Ophævet ved Bekg. 29 Sept. 1814). p. 171. Gr. Da Kongen har bragt i Erfaring, hvorledes de under 18 Jan. og 29 Mart. 1814 givne Befalinger (hvilke giennem Cancelliet ere bekiendtgiotte under 5 Febr. og 1 Apr. 1814) ligesaalidet som 2eb. Br. 18 Apr. 1814 Pl. om Norske Embedsmænd 1-4 §. ere komne til almindelig Kundskab i Norge; faa 20 Jun. finder Han fornødent, i at gientage disse Bub, herved at befale følgende: 1.) Kongen hjemkalder alle de af Ham fatte eller stadfæstede Embedsmænd i Lorge, der ikke sammesteds ere fødte, og som erkiende Danmark, eller noget af de dertil hørende Lande, for deres Fødeland; og paa lægger dem at forlade Norge inden det Tidsrum af 14 Dage Sondenfields og 4 Uger Nordenfields efter de herfra opfendte Commissariers Ankomst til Christiania. 2.) Enhver af forommeldte Embedsmænd, som vedbliver at opholde sig i Norge efter ovennævnte Termins Forløb, udsætter sig for Tabet af Kongens Hyldest og Naade, samt af alle de Rettigheder, Fordele og andre Benaadninger ham, som Danmarks indfødte Underfaat, ere tillagte, eller Funde tilkomme. 3.) Derimod tilsiger Han enhver blandt disse Embedsmænd, som til bestemte Tid adlyder Hans Befaling, at den Lønning, der har været ham tilstaaet, skal vorde ham getgiort som Bartpenge, indtil han igien kan ansættes i Kgl. Tieneste. 4) Endvidere tilkiendegives enhver dansk født Norges Indbygger, som af Ham eller fremfarne Danmarks Konger maatte være forundt noget Ordens: eller Hæderstegn, eller nogen Titel, eller Rang, at faafremt de ikke ifølge Hans Bud erkiende Kongen af Sverrig for deres retmæssige Kona ge, vil deres Navne vorde udslettede af de Lister, i hvilke Navnene paa Danmarks fortiente Mænd ere indførte. Raadstue-Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 24 Jun. 31 Maj *) ang. Vippe: og Veierpenge, samt Betaling for Ankeres Provning. p. 380. 2 3 1.) De, (*) Dette Rescr., som er anført i Goll. Tidenden f. 1814 No. 24 p. 369, indeholder desuden adskillige vigtige Bes stemmelser ang. Khavns oeconomiske Forfatning, m. v, Pl. om Vippe- og Veierpenge c. 1-3 S- 24 Jun 25 Jun, 29 Jun. 1.) De, ved Fr. 5 Maj 1683. III Afd. 11 §. bestemte Vippepenge 2 Stil. pr. Last skal forbøies til 3 Roskil. Selv Værdie; de ved samme Afd, 9 § bestemte 3 Mk pr. Læst til 5 Remark S. V. pr. Læst, og de ved 13 § bestemte 12 Still, for Nattevagt til 3 Rbmat S. V. 2.) De, ved St. 5 Maj 1683. II Afd. 6 §, bestemte Veierpenge skal herefter erlægges med 5 Roskill. S. B. pr. Skpd af tunge Varer, og med 9 Roskill. S. V. pr. Sfpb af lette Varer. 3.) Den, ved Pl. 4 1700. 1761, bestemte Betaling for Ankeres Provs ning sal herefter erlægges med 2 Rbdir S. V. for et Anker, som veier over 6 Skpd, og med 1 Rbblr S. V. for et mindre Anker. Politie Pl., hvorved det forbydes paa Ase fiftents. Kirkegaarden at gaae i Græffet og pan Rabat terne, hvor Plantningerne ere, eller andensteds udenfor de almindelige Gange, at afbrække Grene, Blomster og Verter, at tage Plads paa Kirkegaarden og der sidde og fortære Spise og Drikkevarer, at overstige Grøfs ter eller Diger paa Sri Jords Kirkegaarden, eller at medtage Hunde, alt under en Mulet fra 1 til 5 Rbdle G. B. Det er at formobe, at en Deel af saabanne ops dener i Særdeleshed. foraarsages ved Born, hvorfor det forbydes disse, at komme paa Kirkegaarden, uden i Følge med og under Opfigt af vorne Personer. Vedkommende Betiente ved Kirkegaarden befales det, at have noieste Tilsyn med Overholdelsen heraf, og, i Eilfælde af Svets trædelse, da strax derom at giøre Anmeldelse. P. 392. Finantscoll. Pl. at den ved Fr. 5 Jan. 1813 autoriserede Solomont, hvoraf 18 Rodle indes holde I Mark fint Selv Collnst Vægt, ffal, efter Kgl. Befaling, udpræges af 14 lodigt Selv, være concau og vandet med ophøiet Kant. Eenrigsbankdalerne have pan versen Kongens Brystbillede, med Omskrift; Fride- ricus Pl, om Solv Rigsbankdalere. ricus VI Dei gratia Rex, og paa Reversen det danske 29 Jun. Vaaben (saaledes som det findes paa Kong Christian den Fierdes Firemarksstykker) med Omskrift oventil: En Rigsbankdaler, og nedentil 2arstallet. I disse Eenrigsbankbalere, hvoraf et Partie nu er udpræget, og som i alle Solvbetalinger fra og til den Kgl. Baffe, og mellem Mand og Mand, uvægerligen sal gaae og gielde efter deres paga lydende Værdie, kan Enhver, som til de Kgl. Mynter ens ten i Khavn eller i Altona vil indlevere Solv, enter forarbeidet, eller i Barrer, eller myntet, erholde det uds præget mod 2 Procent i Myntomkostninger. P. 174 Pl., hvorved kundgiares Beløbet for 1814 af det 29 Jun. ved Fr. 1 Oct. 1802 paabudne Afgift af Besiddelse, Tytte og Brug af Jorder og Tiender i Danmark, 217. 117. (Er ligesom Pl. 9 Jul. 1813; undtagen at i Følge: 1 §) Stal for 1814 den ved Fr. 1 Oct. 1802 paabudne Jord: Afgift erlægges med 243 Gange og Tis ende: Afgiften med 16 Gange saa meget, som dens ops rindelige Beløb. 2.) Af de 24 Gange falde de 8 Gange Forpagteren alene til Last, og for de øvrige 16 Gange svarer han i alt 1 Rbd. N. V. pr. Tde Land. 7.) Pan Bornholm skal Afgiften erlægges med 9 Gange faa meget, som Afgiftens oprindelige Beløb. 8.) For de i Følge Fr. 29 Oct. 1813 leverede Botnvarer gotgiøres 23 Rbd. 48 Skill. pr. Ide vede, 22 Rbd. 48 Skill. pr. de Rug, 11 Rbd. pr. Tbe 23 yg og 6 Rbd. 64 Skill. pr. Ide Havre. Men for hvert Læs Hoe i Siellands Stift 6 Rbd., i de øvrige Stifter 5 Rbd.; og pr. Læs Halm i Siellands Stift 3 Rbd. 48 Still., i de øvri ge Stifter 3 Rbd., alt N. V. p. 175. Admiral, og Commiss. Coll. Pl. (Resol. 23 Jun.) ang. Prikkers eller Mærkers udsættelse paa ys borg Fiord; samt forhøielse i den reglementerede Lods taxt for Ind- og udlodsning til og fra 7yborg. p. 179. 24 Kons 2 Jul Pl. om Lodseriet v. Nyborg. 2 Jul, Kongen har, paa Admiral. og Commiss. Collegii Fos restilling, approberet, at: 1) paa de vanskeligste Grunde i Zyborg Fiord maae, for at lette Seiladsen paa samme, udsættes visse Mærker eller Prikker, hvilke Lodserne skal være pligtige til, saalænge Skibsfarten er aaben, at holde paa følgende Steder, nemlig : a) paa det yderste af den saakaldte hvidegrund ublægges en tiden hvidmalet Boie, paa 9 à 10 Fots Dybde; hvilken bliver om Bagbord ved Inds feilingen; b) paa Lindholmsgrund, indbefattende Steens høiene, udsættes 3 Prikker eller Stager, med fmane sorte Roste paa, fem skal staae langs Vests Eanten af denne Grund, altsaa om Styrbord ved Indseilingen. Kostene sal staae 3 til 4 Fod over Bandet; c) paa Avernakkehovedhage udsættes een Prikke og een paa Stenen kaldet Dynen; og d, endelig udsættes cen Prikke paa Hafgrunden. Disse 3de sidste Prikker skal være Stager med en Halmvist paa Toppen, som bliver om Bagbord ved Indfeilingen. For den Beiledning, som de Soefarende erholbe af disse Mærker og Prikker, skal af alle Stibe og Fartøier, som for Læftedrægtigbed eve brændte, naar Skibene eller Fartøierne gaae ind paa Fiorden, inden for nogen af Mærkerne eller Prikkerne, erlægges 6 Rose af fæsten i Prikkepenge til Lodserne; hvilke Prikkepenge erfægges saavel af de udganende, som indgaaende Skibe, naar der til disse ikke bruges Lods; naar Skibene derimod betiene sig af Lodserne og Lodepenge betales, da erlægges ikke tillige Drikkes penge Uf de i Nyborg hiemmehørende Skibe skal betales det Halve at Prikkepengene. Post: og Færs gefartøier, samt Fiskerquafer, eller de Fartøier, som fare med ferft Fife, ere aldeles fritagne for at erlægge disse Prikk penge. 2) Taxten fo at lodse et Slib tvers fra Knubshoved og ind til Nyborg Rebd, eller op til Broen, fastsættes herefter til 24 Ros pr. Fob af Skibets Dpbgaas ende og for den omvendte udlodsning til 16 Rbsk. pr. Fob, i Sommertaxt. I øve Pl. om Lodferiet v. Nyborg. I øvrigt forbliver det ved de forhen udstedte 2 Jul. Reglementer og Taxter. Saavel de heri bestemte Prikkepenge, som Bes talingen for Ind- og udlodsning til og fra Nyborg, erlægges i Rigsbankpenge S. V., efter den fastfatte eller herefter fastsættende Cours; og bør en Tas bel over Lodstaxten, beregnet i Rbpenge Navnes værdie, stedse være opslaget til Efterretning for Vedkommende.

Gen. Postdirections Pl. (Resol. 24 Jun.), 5 Jul. Hvorved Pl. 6 Jun. 1807 gives den udvidelse, at Reisende, som lade sig optage og befordre af en Postillion, ber fremfører en Kgl. Brevpost, stal erlægge i Mulct det Dobbelte af hvad fragten for en Extrapostbefordring beløber for den Veilængde, hvorpaa de have ladet sig befordre; af hvilken Mulet den halve Deel skal tilflyde Generalpostdirectionens Fattigkasse, og den anden halpe Deel overlades til Anmelderens Disposition; Samt at de Postkarte,der have optaget Reisende underveis med Brevs posten, skal afsone denne Forseelse med mulct, eller ved at hensættes i nogle Dage paa Vand og Brød, efter Ges neralpostdirectionens Bestemmelse. P. 180. Raadsiue Pl. ang. Bagernes Taxt (Bortfaldet 8 Jul. ved de senere Taxter). p. 381. Raadstue - Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 18 Jul 31 Maj) om Khavns Overformynderies fremtidige Forvaltning. p. 382. Kongen har fastsat, at følgende Forskrifter, med Hensyn til Kiobenhavns Overformynderies fremtidige For valtning, skal iagttages: A.) Mod Panterettighed i Huse og Gaarde i Khavn maae ikke udlaanes mere af Overformynderiets Midler, end i det høieste to tredie Dele af den Sum, hvortil Bygningerne i Brandkassen ere assurerede, dog at først hæftelsen til Rigsbanken fras drages. B.) Intet Udlaan mane see i Huse og Gaarde udenfor Stadens Porte, naar de ligge indenfor Des £ 5 mar: Pl. om Khavns Overformynderie B-H. 18 Jul, marcations-Linien, med mindre der skulde blive truffet en saadan Indretning, hvorved slige Bygninger affureredes saavel mod Nedbrydelse som Ulykkes Tilfælde. C.) Mod Pant i Jordegods maae ikke fee Uolaan efter ans den Maalestok, end den, der er bestemt ved Sr. 12 Sept. 1806. 3 §, sammenholdt med Fr. om Bankhæftelser 9 Jul. 1813. 2 §. D.) verformynderiet maae ikke have i sin Værge Obligationer, lydende paa Jhænde haveren, hvorimod disse, faasnart de indkomme, strap stal foranstaltes noterede i vedkommende Contoirer under den Authoritet, hvorfra de ere udstedte; "at de tilhøre Dverformynderiets Maffa eller den særskilte Umyndige." E.) Alle Begiææringer om Laan af Overformynderiets Midler skal skriftligen indsendes til Magistraten, og af denne tilstilles Overformynderne; disse have, henimod den Zid da Udlaan skeer, at tilbagesende samtlige Begiæringer, ledsagede med en Forestilling, som maae indeholde Oplyse ning om: 1.) Hvor stor en Sum, der er der disponibel til Udlaan, og 2.) Hvorvidt de i Begiæringerne tilbudte Panter ere fuldkommen betryggende i Forhold til de attrans ende Laan. Derefter har Magistraten at bestemme, til Hvilke af de Unsøgende Laan kan bevilges. F.) Til Omsætninger, som skee udenfor Terminerne, i Unledning af at Panternes Eiere forandres, skal ligeledes has ves Magistratens Samtykke, og overhovedet seal ingen Opsigelse af Panteobligationer fra Overformynderiets Side finde Sted uden Magistratens foregaaende Resolus tion. G.) Alt, hvad der ikke mod saadant Pant, sons svenmeldt, kan udlaanes, skal strax foranstaltes indfat i Rigsbanken eller Kongens Kasse, under de Vilkaar, paa hvilke Laan i Fremtiden der vil blive modtagne. H.) Ligesom ingen Kapital nu mootages i Overformynde riet uden efter Magistratens Indtægts- Ordre, saa seal i Fremtiden ei heller nogen Udbetaling af Rapitaler finte Sted Pl. oin Khavns Overformynderie H-L Sted uden efter sammes Udgifts. Ordre. I.) Denne 18 Jul Indretning skal dog ikke paadrage Magistraten andet Ansvar, end det subsidiaire Ansvar, der nu paaligger samme, og i Særdeleshed ikke Unsoar in solidum med Overformynderne. K.) Beb næste Afgang af Overformynder skal Overformynderiets Regnskab indrettes og føres efter det dobbelte italienske Boghelberie; og fra den Tid skal Overformynderiet ved hvert Qvartals Stut ning meddele Magistraten en Extract af Regnskabet, som neiagtigen viser Indtægt og udgift. L.) I Hens seende til Administrationsgebyhrerne for de Kapitaler, der allerede staae i Overformynderiet, skal det have sit Forblivende ved de hidtil gieldende Bestemmelser. Deris mod vil Kongen, med Hensyn til de Kapitaler, som herefs ter indkomme i Qverformynderiet, have fastsat, at disse i Administrationsgebyr feat erlægge 3 Procent aarligen af Beløbet af Renten, istedenfor de ved Reglem. 5 Jun. 1771 bestemte Indskrivnings- og Udskrivningspenge, og det ved Pl. 5 Jul. 1805 for visse Tilfælde fastsatte Uds ministrationsgebyhr. Raadstue Pl. at Paaffeflyttetid 1815 er fastsat 18 Jul. til d. 23 Maj. B. 384- Admiralitets- og Commiss. Coll. Pl. at der, 21 Jul, med Kongens Upprobation, er paa Grunden Korshol men, beliggende Syd Sydost fra Hals, ved Indseilin gen til fiorden sammesteds, opført 2de Varder eller Mærker, til Veiledning ved Indseilingen af denne Fiord. Den Østre af disse Barder staaer i 2 Fod Vand, paa Stüden af Korsholms Grund, hvor Havet indflyder i Liimfiorden, og danner en med otte Stræbere understøttet Hovedspire, eller Mast, paa hvis Top er anbragt et Bliks elley Jernflag pan en Jernstang, med en fort Kugle pan. Den vestre Barde staaer circa 1000 Alen Besten for den

1. stre Barde, paa 24 God Wand, og er indrettet paa samme

Maabe Pl. om Barder p. Korsholmen. 21 Jul. Maade som benne, med den Forfiel, at paa Mastespidsert af den Westre er anbragt en hvidmalet jernbaanbet Foustage. For disse Varders Opførelse og Vedligeholdelse er det tils Ladt Lodsoldermanden i Hals, Lieutnant og Dannebrogsmand Duus og hans Arvinger, at oppebære 3 Rbsk. S. V. pr. Commercelæst af ethvert Skib, saavel naar det passerer ind, som ud af Hats Fiord. p. 182. 21 Jul. 21 Jul. 27 Jul. 28 Jul, Cancellie Pl. (Resel. 15 Jul.) at Kongen - i une ledning af de forandrede Omstændigheder, som have fundet Sted, siden Udstædelsen af Bekg. 4 Sept. 1813, ang. Grundeiere, som opholde sig i udlandet har resolveret: at ovennævnte Bekiendtgiørelse skal være ophævet. P. 183. Cancellie Pat., af samme Indhold, f. Hertugdoms mene. P. 18г. Cancellie: Pl. (Resol. 26 Jul.) at Officererne og de tienstgiørende Underofficerer af de annecterede Batailloner skal vedblive at tilstaaes frit Qvarteer, efter Fr. 6 Maj 1806, indtil næstkommende Flytte dag, dog uden Bespisning. P. 184. Fornyet Fundats for det Kgl. Academie for de stignne Kunster i Kiøbenhavn. Cancel. p. 297. Gr. Da Mater, Billedbugger og Bygningsacades miet, ved Kongens Regierings Tiltrædelse, har andraget om Stadfæstelse paa de Academiet forhen givne Friheder og Benaadninger; saa har Han, med den Omhu, Han bærer for en Stiftelse, som Hans Forfædre have heldigen grundet og fremelsket, og med det Ønske Han føler for at see Kunsterne ved Siden af Videnskaberne blomstre i Hans Lande, taget de hidtil værende Anordninger for bemeldte Academie under Overveielse, og ladet dem tilfoie saadanne nærmere Bestemmelser, Forandringer og Forbedringer, fem Han, efter Tider og Omstændigheder, anseer fornødne og gavnlige til end ydermere at fremme dets Sæder og Tarv. Fund. f. Kunstacademiet. I Afd. 1-10 §. Tarv. Han giver altsaa Academiet berped en nye og for. 28 Jul bedret Fundats, og byder som følger: I. Afd.) Om Academier og dets medlemmer i Almindelighed. 1.) Academiet skal derefter føre Navn af: Det Kgl. Academie for de skiønne Kunster. 2.) Dits første Øiemeed skal være, at danne Kunstnere i Tegning, Materie, Billedhuggerie, Architectur, Kobberstikning, Medailleur. Kunsten og andre dertil nærmest grændsende Kunstgrene. 3.) Endvi dere skal det vaage over den gode Smag i forbemeldte Kunster, at den, rodfæstet ved Academiet, kan derfra videre adbrede sig, især til de Værksteder, hvis Arbeider kan, ved Tegning og Kunstsmag, vinde fremad til meer Fuldkom. menhed. 4.) Med Hensyn til begge Diemeed i Fors bindelse med hinanden, er Academiet at anfee, deels som Kunstskole til at danne Kunstnere, deels som Runstsels stab til at udbrede Kunstsmag. 5.) Academiet, som Kunstselskab, har 2de Klasser af Medlemmer: or dentlige og overordentlige. 6.) De ordentlige Medlemmer skal alle være Artister, som selv arbeide i Kunsterne, eller og Videnskabsmænd, der give Underviisa ning ved Academiet i de Videnskaber, som, med Hensyn til Kunsterne, der læres. 7.) Bil overordentlige eller Æresmedlemmer kan ogsaa optages Elskere og Kien dere af de stienne Kunster, og andre værdige Mænd, som paa en eller anden Maade mærkeligen bidrage til disse Kunsters Fremme. 8.) Til ordentlige Medlemmer mane antages saamange, som Academiet anseer duelige og værdige. De kan være indenlandske eller udenlandske. De have at bevise deres Duelighed paa den i VI 2fd. oms meldte Maade. 9.) Ligeledes kan Æresmedlem merne være indenlandske eller udenlandske, og deres Ans tal ubestemt. 10.) Blandt de ordentlige Medlemmer, som ere Artifter, vælges de Professorer, som fores stane Fund. f. Kunstacademiet. I. 10 §. II. 17 §. 28 Jul. staae Academiets Kunstskoler. 11.) I Kunsterne skal være 7 Professorer, af hvilke 5 Historiemalere eller Billedhuggere, eller andre Kunstnere, som have Kundskaber og Færdigheder i at stille og at tegne efter den levende Mes bel, eg 2 Architecter. 12.) Fremdeles stal Acabes miet have 3 Professorer i Videnskaber, nemlig Ii Mathematiken, 1 i Anatomien, i historie og Mytholos gie. De vælges enten iblandt Academiets Medlemmer, eller iblandt andre Bidenskabsmænd udenfor Academiet. Bælges nogen udenfor de ordentlige Medlemmers Tal, træber han ind iblandt disse, i det han ansættes som Pros feffor. II.) Academiets Bestyrelse, dets Embeds: Hand og Bettente. 13.) Academiet skal have 14.) en Præses, hvem Kongen Selv vil udnævne. Præses lader sig Academiets Hoeder og Tarv i alle Dele være magtpaaliggende, bestræber sig for dertil at virke med ben Indsigt og med den Iver, Kongen tiltroer ham, og vanger over, at det haandhæves i dets Rettigheder, samt at det efterkommer dets Forpligtelfer, og at det, efter dets Fundats, Reglementer og andre Love og lovlige Bedtægs ter, virker stadigen og værdigen frem til sit Diemeed. 35.) Umiddelbart til Kongen foredrager Præses Academis ets Forestillinger med sin Betænkning, og modtager Kons gens Befalinger, hvilke han meddeler Academiet. 16.) Næstefter Præses seal Academiet have en Directeur; han vælges for 3 Aar iblandt de 7 Professorer i Kunsterne. Naar hans 3 War udløbe, vælges iblandt samme Profess forer en nye. Den Fratrædende maae ikke komme paa Valg igien, førend de nærmeste 3 Uar fra den Zid, ba Han fratraadte, løbe til Ende. 17.) Det er Direc teurens pligt, at føre den umiddelbare og daglige Best styrelse over Academiet, at vange over, at dets Mover, Lets Skoler, dets Secretariat, og andre bets indvortes Sno Fund. f. Kunstacademiet. II. 17:24 §. Indretninger, holdes i behørig Orden og Gang, at alle 28 Jul. dets Embedsmænd og Betiente iagttage deres Pligter hver for sig og i enig Samvirken med binanden; alt med den Bærdighed og Nøiagtighed, som Anordningerne for Acas demiet foreskrive og dets Gavn og Beste fordre. 18.) Naar Prases er saaledes fraværende, at han ikke kate varetage det ham paaliggende, eller denne Pose staner ledig, træder Directeuren ind i hans Pligter og Forretnin ger. 19.) Naar Directeuren har forfald, vicas rierer den Professor, som har Maaned i Modelskolen, Hans Sted. 20.) Academiets Secretair kan være en Kunstner, men han skal i det mindste være Kiender og Elsker af Kunsterne. Han vælges iblandt Academiets Medlemmer eller udenfor. Vælges han udenfor, bliver han ordentligt Medlem i det han indtræder som Secretair. 21.) Til at modtage Academiets Indtægter og udtælle bets Udgifter som Kasserer, samt at føre Regnskab derover, Haver Academiet at vælge et af dets Medlemmer. Har vælges for 3 Aar, og kan, efter disses Forløb, vælges paa 22.) Paa samme Maade vælges et andet Medlem til at have Overtilsyn med Bibliotheket og Kunstsamlingen, naat saadant ikke overdrages Secretairen. 23.) Directeuren, samtlige Professorer, Secretairen, Kase, fereren og Bibliothekaren, ansees ikke alene som Academiets Medlemmer, men ogsaa som dets Embedsmænd. Valget af disse Embedsmænd indstilles til Kongen til Bes dømmelse og Stadfæstelse. Ligeledes foredrages Kongen ethvert Valg af nye Medlemmer og Æresmedlemmer, paa det Han til alle Tider kan være underrettet om, af hvilke Medlemmer Academiet bestaaer. 24.) De, som ellers antages til Forelæsninger ved Academiet, faasom Informatorer i Skolerne, Academieforvalter, og andre flere, ere, som saadanne, Academiets Betiente. De vælges af Academiet, og Valget bedemmes og stadfæstes nye.

1. f Fund. f. Kunstacademiet. II 24-34 §-

28 Jul. af Præses. indlades. ordentlige. 25.) Alle Academiets Anliggen der og dertil hørende Forretninger og Foranstaltninger skal overlægges og forhandles, samt derom besluttes, i 4170. der, hvortil samtlige dets i Khavn værende Medlemmer 26.) Moderne ere ordentlige eller overs 27.) De ordentlige oder holdes pan en bestemt Dag i hveranden Uge. De overordent. lige, naar Sagerne fordre det, og Directeuren dem tilffs ger. 28.) Marligen d. 31 Mart., Stifterens Føds selsdag, skal Academiet holde et hoitideligt offentligt Mode, i hvilket Præmie Medaillerne af Præses uddeles og en Forklaring oplæses om det vigtigste, som ved Acades miet er foregaaet og virket i det forbigangne War. Denne Forklaring bliver Kongen at foredrage, tilligemed en Be retning om Academiets oeconomiske Tilstand. 29.) Alle Beslutninger i Moderne tages efter fleste Stemmer, undtagen ved Balget af ordentlige Medlemmer, da der fors dres Stemmer for at antages som saadant. 30.) Professorerne, resmedlemmerne og Secretairen have Stemme i alle Sager. De ordentlige Medlems mer, som ikke ere Professoret, alene i de Sager, som angaae Kunstarbeiders Bedømmelse. 31.) Antallet af stemmegivende Æresmedlemmer maae ingensinde være høiere, end Antallet af de tilstedeværende Professorer i Kunsterne. Ere flere Æresmedlemmer nærværende, kan fun saamange, som der ere Professorer i Kunsterne tilstede, give Stemme, og disse klive da de celdste efter den Orden, i hvilken de ere optagne. 32.) I Tilfælde af lige Stemmer imod hinanden, bliver den Mening gieldende. for hvilken Præfes eller i hans Fraværelse Directeuren ers Flærer sig. 33.) Til at tage Beslutninger, stal ins gen Forsamling ansees fuldstændig, med mindre 7 ftemmeberettigede Medlemmer, hvoraf i det mindste 3 Professorer i Kunsterne, ere tilstede. 34.) Ulmina Delis Fund. f. Kunstacademiet. II. 34 S III. 39. deligen bør de Medlemmer, som give Stemme, være 28 Jul. nærværende i Moderne, naar de Sager forhandles, om hvilke der stemmes; dog, dersom en Sag med de fornødne Oplysninger har circuleret til Giennemlæsning, kan ogs saa skriftlige Stemmer i saadan Sag antages. 35.) Udebliver nogen af de i Khavn værende medlemmer et heelt Aar fra Forsamlingerne, uden anmeldt lovligt Forfald, giver han tilkiende, at Academiet er ham ligegyla digt, og da udelukker han sig selv, fanfremt han er ors dentligt Mediem; er han 2Gresmedlem, tilsiges han ikke mere til Forsamlingerne. Academiets Professorer bør melde deres Forfald ved hver Forsamling, fra hvilken de udeblive; de ordentlige Medlemmer melde deres, naar de ikke kan mode i Qvartals eller anden Forsamling, hvor Artisters eller Elevers Kunstarbeider bedømmes. 36.) Det er at formode, at Mænd, som dyrke Kunsterne, og have Følelse af ædel Kunstsmag, vil vide i deres Forsams linger at vise Sagerne, som forhandles, Stedet, hvor de forhandles, og sig selv indbyrdes den tilbørlige Agtelse. Skulde, imod Formedning, nogen heri feile, og de Advarss ler, som Præses eller Directeuren i denne Anledning giver, ikke agtes, bør den forsætlig Feilende udelukkes, paa det at Academiet og dets Forhandlinger ikke skal udsættes for Ringengt. Om Udelukkelse afgiores veb Dele Stemmer. 37.) Ved Befaling af Dags Dato har Kongen stadfæstet et særskilt Reglement for den indvortes Orden ved Academiet. Hvilke Vedtægter og Instruxer end videre i denne Henseende maatte eragtes fornødne, bemyndiges Academiet til at omhandle og bestemme i Overs eensstemmelse med de Grundsætninger, som bemeldte Nega lement, i Forbindelse med denne Fundats, indeholder. III.) Academiets Kunstskoler. 38.) Acas demiets Kunstskoler dele sig i de lavere og de høiere. 39.) De lavere Skoler ere 3de Frihaandstegningsskoler, XVII Deel. M 20e Fund. f. Kunstacademiet. III. 39-45 §. 28 Jul. 2de Ornamentskoler, 1 Architecturskole, som kaldes den første. De boiere Skoler ere: Modelskolen og anden Architecturskole. 40.) I de boiere Skoler og i den tredie eller øverste Frihaandstegningsskole gives Veiledning af Professorerne, i de øvrige af Informatorer, under Professorernes Opson og Bestyrelse. Enhver af fiostmeldte Skoler skal have sin Informator, som i fornø dent Fald kan, med Academiets Samtykke, vælge sig en Assistent af de dueligste og sædeligste Lærlinge i samme Skole. 41.) Modelskolen skal forestanes af de 5 Professorer i Kunsterne, som ikke ere Architecter. De afverle maanedsviis saaledes, at enhver i sin Maaned der daglig indfinder sig, stiller Modellen eengang om ugen, og tegner eller modellerer selv eet Stykke om Maaneden, hvilket forbliver ved Academiet. Tillige fører den maas nedhavende Professor Opsigt over Frihaandstegningsskolerne og første Ornamentskole. 42.) Af Professo= 43.) For dem, som ere rerne i Architecturen forestaner den ene Architectursko Terne og anden Ornamentskole; den anden forklarer Grundsætningerne i perspectiven, og anviser til practiske Øvelser i samme. overgangne fra de lavere til de høiere Kunstskoler, skal hol des Forelæsninger over de Videnskaber, som for Kuns sterne ere nødvendige eller gavnlige, saasom over Perspec tiv ifølge 42 §, og endvidere over Geometrie, Mecanik, Anatomie, Historie, Mythologie og deslige. 44.) Professoren i Mathematiken forelæser Grundlæren af Geometrie og Mecanik. Professoren i Anatomien læser over denne Videnskab med særdeles Hensyn til Kunsterne. Professoren i Historien foredrager det Mærkeligste, ikke alene af den almindelige Historie, men ogsaa af Kunsthis storien, og af den græffe, romerske og nordiske Mytholos gie. 45.) Undervisningen gives og Forelæsningerne holdes efter bestemte Lærebøger, som afpasses efter bet Om: Fund f.Kunstacademiet. III. 45 §- IV. 52 §. Omfang af Kundskaber, som Academiet eragter fornødent. 28 Jul. 46.) De almindelige Kundskaber i Skrivning, Rege ning og Modersmaalet, hvilke for Enhver, der indtræder i Borgerfamfundet, ere nødvendige, og hvilke ders for læres i alle gode Borger og Almueskoler, skal det være Pligt for Enhver, som søger Academiet, at erhverve sig udenfor Academiet. Det samme gielder om de første Grunde i Geometrie og gistorie, forsaaviot disse fordres, for at være forberedt til i de hoiere Skoler at hore Professorernes Forelæsninger; dog dersom det finder Vanskelighed for Lærlinger, at erhverve ogsaa disse Kundskaber udenfor Academiet, bør dette drage Omsorg for, at dertil gives Leilighed ved Timelærere eller paa anden Maave. 47.) Om de Prover, som i bemeldte og andre Kundska ber ved Academiet blive at aflægge, og om de Tider, naar disse Prover aflægges, skal Reglementet indeholde de nær mere Bestemmelser. 48.) For at IV.) Præmier og Concurs. opmuntre til Flid og Kappelyst, skal ved Øvelserne i Aca demiet udsættes Præmier, som tilkiendes dem, der frem bringe de beste Arbeider. 49.) Disse Præmier ere for først Medailler, som hidtil, men naar og efterhaanden som Academiets Fonds og Indtægter det tillade, maae ogsaa udsættes Pengepræmier. 50) Medaillerne ere mindre eller større Sølvmedailler, og mindre eller større Guldmedailler. Pengepræmierne, naar og efter haanden som disse kan indføres, skal ligeledes være større eller mindre i saadanne Summer, som i sin Tid nærmere bekiendtgiøres. 51.) De mindre Pengepræmier udsættes i sin Tid for Malere, Billedhuggere og Architec Ingen maae dertil concurrere, uden at have vundet 52.) De større Pengepræmier udsættes for Malere, Billedhuggere, Architecter, samt for Kobberstikkere og Medailleurer, naar i de 2 sidstnævnte Fag ter. Sølvmedaillen. M 2 findes Fund. f. Kunstacademiet. IV. 52 §- V. 60 §. 28 Jul. findes Nogen, som kan komme i Betragtning. Ingen maae til disse Præmier concurrere, uden at have i Forveien vundet Guldmedaille. 53.) Sølvmedaillerne udsæt tes 2 Gange hvert Aar; Guldmedaillerne een Gang hvert andet Uar, og til disse kan ikkun concurreres af dem, der forhen have erholdt den store Sølvmedaille. Pengepræs mierne, naar og forsaavidt de kan finde Sted, udsættes, de mindre for dem, der have vundet Sølvmedaille, een Gang hvert Uar, de større for dem, der have vundet Guldmedaille, een Gang hvert andet Aar. 54.) vormange medailler hver Gang kan uddeles, beroer paa de Arbeider, som Academiet anseer dertil fortiente. For Pengepræmier fastsættes hver Gang et vist Antal, seni ikke maae overskrides. 55.) Til Pengepræmier maae alene Indfødte, til Medailler ogsaa Fremmede, cons currere, naar disse have gaaet Academiets Skoler igiens nem, og der dannet sig i den foreskrevne Orden. 56.) Pengepræmierne udbetales strap, faasnart de ere filkiend te, Medaillerne uddeles derimod hvert Aars 31 Mart. V.) Reisestipendier og Reiser. 57.) Af de indfødte Artister, som ved Flid og Talent have ubs mærket sig og vundet de store Guldmedailler, haver cas demiet at vælge de Fortrinligste til at gives Reisestipen dium. 58.) I at bestemme de Kunstfag, for Hvilke Nogen eller Nogle til hver Tid bør reise, skal tages Hensyn til, hvorvidt der enten er eller nærmest kunde fore modes Mangel paa udmærkede Kunstnere i saadant jag. 59.) Ikkun til Historiemalere, Billedhuggere, Ar, chitecter, Robberstikkere og medailleurer, som alene ere de, der kan concurrere til den store Guldmedaille, gives egentlige Reisestipendier. 60.) Til andre Artister, saasom: Theatermalere, Portraitmalere, Miniaturmatere, Landskabs, Dyrs og Blomstermalere, gives, som saadanne, ingen Reisestipendier; men dersom nogen i sandant ag besyns Fund. f. Kunstacademiet. V. 60-65 §. besynderligen udmærker sig, kan han, eftet Omstændighe: 28 Jul. derne og naar Academiet dertil har Evne, til Reise unders frottes. 61.) De Artister, som vil giøre sig a b om at erholde Reisestipendium, skal, naar de ere i Khavn tilstede, flittigen søge de høiere Forelæsninger, som holdes ved Academiet, og endvidere saaledes lægge sig efter det franske og italienske Sprog, at de, førend de reise, kan gotgiere, at de i det mindste forstaae en let Bog, skreven i ethvert af disse Sprog. 62.) Endvidere skal faae danne Artister, Architecterne undtagne, i det mindste een Gang i hvert Qvartal, naar den levende Model ved Academiet stilles, tegne eller modellere efter denne Model en Sigur, som forevises i Academiet, og iøvrigt flittigen besøge vedkommende Professorers Atteliers og de Malers gallerier i Khavn, til hvilke de kan faae Adgang, for at giore sig bekiendt med de gode Mesteres Arbeider, og at copiere dem. 63.) Derimod skal Architecterne aarligen forevise for Academiet en fuldstændig Bygnings Tegning af deres Urbeide, samt vedblive at befee offentlige eller store private Bygninger, som staae under Arbeide, eller at føre Opsyn over samme som Conducteurer. 64.) Dersom Nogen, efterat have vundet den store Guldmes baille, forlader Khavn, eller indtræder i saadanne Fors retninger i Staden, at han ikke kan iagttage det i 61, 62 og 63 § foreffrevne, alt eller noget deraf, og han dog ønsker at beholde Adgang til at reise, haver han til Aca demiet at anmelde Aarsagerne, som hindre ham. Dersom Academiet finder dem gyldige, anviser det ham, hvorledes han ved egne Studier og Øvelser, saameget mueligt, kan erstatte sig, hvad han taber ved, ikke at søge Academiet. Gotgier han derefter, at han nytter saadan Anvisning, taber han ikke sin Adgang til Reisestipendium. 65.) Naar det er afgiort, at en Artist skal reise for et vist Kunstfag, og der ere flere af lige udmærket Talent og Flid at vælge M 3 Fund. † Kunstacademiet. V. 65-73 §. 28 Jul. vælge imellem, anstilles Concurs of samme Slags og par samme Maade, som de for de store Guldmedailler. Den, 66.) hvis Arbeide finder Fortrin, bliver at vælge. Valget, hvad enten det skeer uden eller efter Concurs, henstilles, med Forklaring em Grundene for samme, til Kongens Bedømmelse og Stadfæstelse. 67.) Ethvert Reisestipendium skal være bestemt til 800 Rbdlr i Solv aarlig. Andre Penge: Understøtninger, fans vidt disse tilstaaes, til ikke over 640 Rbdle i Sølv aarlig. 68.) 2Zaar saadanne Reisestipendier og fandan aarlig Understotning kan udredes for reisende Artister, beroer paa Academiet, indtil videre, at bestemme i Forhold til dets Fonds og Indtægter. Men, faasnart Udveie dertil kan findes, vil Kongen, paa Ucademiets nærmere Forslag, fastsætte visse Summer til dette Diemeed aarlig. 69.) De aarlige Summer, som Kongen saaledes til sin Tid vil bestemme for reisende Artister, maae ikke blandes med Academiets øvrige Indtægter og Udgifter, men skal ansees som henhørende til et særskilt Fond i forbemeldte Diemeed. 70.) Academiet skal neie vaage over, at Reisestipendierne alene tilstaaes dem, der ere det bekiendte af fortrinlig Talent, Duelighed og Øvelse. Skulde nogensinde i et eller andet fag, for hvilket Nogen burde reise, mangle Artifter af foranforte Egenskaber, mane Stipendiet opfpares; hvorimod til anden Tid, naar flere af saadanne Egenskaber vise sig, flere, end det ellers bestemte Antal, kan udsees til at reise paa een Tid. 72.) Ethvert Stipendium og enhver anden Reiseunderstøt telse tilstaaes fun for 3 2ar; men for historiemalere, Billedhuggere og Architecter maae det kunne forlænges for endnu cet eller to 2ar, naar den Reisendes Flid, Fremgang og øvrige Forhold fortiener saadan Opmuntring eller Belønning. 73.) Saavel ved Reisens Tiltrædelse, som paa Reisen selv, skal den Reisende fra Acade= 71.) miet Fund. f. Kunstacademiet. V. 73 §-VI. 79 §. miet modtage Anviisninger til den Plan, han i fine 28 Jul. Studier har at følge, Stederne, hvor han har at opholde sig, o. f. v. 74.) Under Stipendiets Fortabelse er den Reisende pligtig til at følge de ham givne Anviisninger; ligesom og i ethvert Qvartal at indberette til Academiet, hvor han er, og hvad han foretager sig i sin Kunst, samt i midten af det andet ar efter Ubreisen at indsende til Academiet en Prove af hans eget Arbeide. 75.) Seger Historiemaleren, Billedhug geren eller Architecten Forlængelse af sit Stipendium over de bestemte 3 Aar, haver han i Midten af det tredie War at indsende endnu een Prøve, efter hvilken, sammens holdt med de øvrige Underretninger, som Academiet har fra ham og om ham, bedømmes, hvorvidt Reisetiden for ham kan forlænges. 76.) Bed Ziemkomsten skal enhver Artist, som har reist paa Stipendium, eller anden Pengeunderstøtning, for Academiet forevise den Samling han medbringer af Aftegninger eller egne udarbeidninger. 77.) Dersom nogen, der reiser eller har reist paa Stipendium, maatte finde Leilighed eller Lyst til at nedsætte sig andetsteds, haver han dertil at søge Tilladelse ved Acabemiet, paa hvis Forestilling Kongen, efter Omstæn dighederne, vil bestemme, om Tilladelse kan ham gives eller ikke. 78.) VI.) Kunstneres Optagelse i Academiet. Til at blive ordentlige medlemmer af Academiet, skal de Artister, som i dets Stoler have vundet de store Guldmedailler, og derefter have fuldendt de Reiser, til hvilke de fra Academiet blive understøttede, have fortrinlig Adgang.

79.) Naar nogen faadan Stipendiat eller anden Artist, som til Reise har haft Pengeunderstøtning fra Academiet, efter sin Hiemkomst ønsker at indtræde som ordentligt Medlem, bliver det først ved fleste Stemmer at afgiøre, om han, efter de Prover af hans Urbeide, M 4 som Fund. f. Kunstacademiet VI. 79-85 §. 28 Jul, som han ved Hiemkomsten har foreviist, eller videre foreviser, kan gives Adgang til at udarbeide Receptionsstykke. 80.) Bliver denne Adgang ham tilstaaet, erhelder han fra Academiet Opgave til Receptionsstykket, og tillige forelægges ham en vis Tid, som han selv vælger, dog ikke længere end 2 Aar, i hvilke han, uden fremmed Hielp, hat at fuldfærdige Stykket, under Tilsyn af Commissarier, sem Academiet udnævner, og som af og til forsikre sig om Arbeidets Fremgang under hans egne Hænder. 81.) Staar Receptionsstykket er fuldfærdiget, fremstilles det for Academiet, som ved Stemmer afgier, om han kan antages iblandt dets ordentlige Medlemmer eller ikke. 82.) Untages han, bliver ham Diplom fea Academiet at meddele, hvorefter han indlades og aflægger den sædvan lige Eed. 83.) Antages han ikke, mane det være ham tilladt, efter 2 Aars Forløb, at melde sig til nyt Receptionsstykke, hvorved, ligesom og med Bedømmelsen om Antagelse, forholdes paa samme Maade, som ved ferste Receptionsstykke. 84.) Dersom ellers nogen indenlandsk Artist, som enten ikke har haft Leilighed til at søge Academiets Skoler, nogle eller alle, eller som har reist, uden af Academiet at være understøttet, begierer at indtræde som ordentligt Medlem, bør han have giort sig offentligen bekiendt ved udmærkede Kunstarbeider i sit Fag, og forevise Academiet saadanne Prover, efter hvilke han ved fleste Stemmer fan erkiendes værdig til at gives Adgang til at arbeide for Reception. I Henseende til hans Receptionsstykke, og hans Antagelse eller Ikke- Antagelse, forholdes saaledes, som i 80, 81, 82 og 83 § er foreskrevet. 85.) For at udenlandske Kunstnere kan gives Adgang til at optages som ordentlige Medlemmer, maae de have giort sig saaledes berømte ved deres Arbeider, at Academiet kan ansee sig hædret ved deres Ops tagelse. For at konte paa Valg, indsende de af deres Arbei Fund. f. Kunstacademiet VI. 85 §-VII. 91 §. Arbeider til Reception. De vælges, som indenlandske, 28 Jul. ved Dele Stemmer. 86.) Alle Receptionsstykker forblive ved Academiet, som dets Eiendom. VII.) Academiets Medvirkning til Haandz værkeres Dannelse. 87.) Alle Haandværkere i de Professioner, til hvis Arbeider Kundskab og Øvelse i Tegning er fornøden, skal være pligtige til at tilholde deres Lærlinge, flittigen at søge Academiets Skoler, Hvilke altid, saavidt der er Plads, skal stane dem aabne i den bestemte Orden og under de fastsatte Forpligtelser. 88) Forend nogen Lærling i bemeldte Professioner eller Laug kan antages som Svend, eller nogen Svend deri blive Mester, skal han for Academiet forevise en af ham udkastet Tegning, Lærlingen til det Svendestykke og Svens den til det Mesterstykke, som han agter at forfærdige; og, naar Tegningen er bifaldt, da Svendes eller Mesterstykket selv. 89.) Academiet, som bedømmer, om Teg ningen og Prøvestykket er at antage eller ikke, eg paa hvis Dom det altsaa beroer, om Lærlingen kan ansees dues lig til at blive Svend, eller Svenden til at blive Mester, haver at see hen til, at baade Svendes og Mesterstykker ere af det Slags, hvoraf Kundskab og Duelighed i de nyttigste Arbeider kan siennes, og under dets Bedommelse at giøre Vedkommende opmærksomme paa den gode Smag, og den Nøiagtighed, som giver Arbeidet Værd og 2ffcetning. 90.) Naar nogen udenfor Laugene maatte søge Bevilling paa Laugsret, som Svend eller Mester, skal han paa lige Maade for Ucademiet bevise sir Kundskab og Duelighed, førend Bevillingen ham tilstaaes. 91.) Forsaavidt det maatte falde Academiet for besværligt og vidtleftigt, i fuld Forsamling at bedømme alle disse Prøvearbeider, skal det til samme være overladt at udnævne af dets Middel, hvilke og saamange, som bet anseer fornødne til i særskilte Møder at afgiore, om Tegningerne, M 5 som, Fund. f. Kunstacademiet VII. 91 §-IX. 99 §. 28 Jul, som forevises, og Provearbeiderne selv, som forestilles, ere antagelige eller ikke. 92.) Dersom Academiet eller dets Udnævnte i et eller andet Tilfælde maatte behøve Un, derretning fra practiske Haandværkere, om noget ved det Arbeide, som bedømmes, stal vedkommende Laugs Oldermænd, eller hvem Academiet ellers anmoder, være pligtige, i den Henseende," at møde, naar de kaldes. 93.) Saavel Bedømmelsen, som 2ttesten om Academiets Bifald, gives i alle Tilfælde uden Betaling. VIII.) Udstillinger ved Academiet. 94.) Hvert flerde Aar skal Academiet aabne en Salløn, hvor dets Medlemmers, dets Artisters og Elevers Arbeider udstilles til Beskuelse i en Tid af i det mindste 4 Uger. 95.) Indretningen og de Stykker, som ansees værdige til at udstilles, bestemmer Academiet. Directeuren paaseer, at alt i den Henseende behørigen ordnes. 95.) Ogsaa udsøgte Arbeider forfærdigede i de Haandværker, i hvilke Tegning udfordres, kan da, efter Academiets Valg, tillades Udstilling ved Sallønen i særskilt Værelse. 97.) I de tre Mellemaar imellem Salløn-Uarene udstil les aarligen i de nærmeste 8te Dage efter 31 Mart. de Arbeider af Academiets Artister og Elevet, som siden 31 Mart. f. 2. have vundet Præmier. IX.) Academiets Indtægter. 98.) Til Academiets faste udgifter, saasom dets Embedsmænds og Betientes Lønninger, de aarlige Præmier, Stipendier og Understøtninger til Reiser, vil Kongen til de Summer, som dertil for nærværende Tid ere henlagte, end videre tilfeie passende Tillæg, og skal derover i sin Tid forfattes et særskilt nyt Kassereglement. 99.) Til de Udgifter, som ikke kan fast reglementeres, saasom; Lysning, Varme, Bøger og Kunstfager, med mere, tillades, at ligesom nu finder Sted i de offentlige videnskabelige Skoler, saaledes skal ogsaa alle, som have Evite dertil, erlægge en billig Fund. f. Kunstacademiet IX. 99-106 §. billig og taalelig Betaling for Abgangen til Academiets 28 Jul. Kunstskoler. 100.) Denne Betaling bestemmes i det bøieste til 12 Nodir Selvværdie aarlig for hver Lærs ling, som søger Frihaandstegningsskolerne, Ornamentskos lerne og første Architecturskole. Betalingen erlægges i 3. Qvartaler, nemlig: i Begyndelsen af Jan., Apr., og Oct. Qvartaler, hver Gang med 4 Rbble S. V. 101.) Det skal imidlertid til Academiet være overladt, efter Oms frændighederne at nedsætte Betalingen for enkelte mindre formuende Lærlinge, naar nogen ikkun maatte være i Stand til at erlægge en Deel af samme. 102.) Sra Betaling seat aldeles være fritagne: Alle Læres drenge ved Haandværkerne, som efter indgangne Lærecons tracter med Mesterne tiene dem for Kost og Klæder uden Løn, imod at lære Haandværket i visse Aar. Endvidere de Lærlinge i Academiets Skoler, som med paalidelige Attester gorgiøre deres eller deres Forældres eller Værgers Mangel af Evne til at betale. Og endeligen alle Lærlinge fra Holmens Constructionsskole. 103.) Saasnart Mogen, i bro det er, gaaer over til Modelskolen, eller anden Architecturskole, ophører Betaling, og fra den Tib af gives al Undervisning og Leilighed til Øvelse frit. 104) Fremdeles mane det være Academiet tilladt ved dets Salløner og andre Udstillinger at lade sig, for Indla delsen og for en Fortegnelse over de udsatte Kunstarbeider, betale af enhver Person, som indlades, noget vist efter nærs mere Bestemmelse, som beregnes bets Kasse til Indtægt, og hvorom til sin Tid det Fornødne bekiendtgiøres. 105.) Endeligen er, ved Pl. 12 Mart. 1809, tillagt Academiet en Indtægt, som erlægges ved visse Bygningstegningers Approbation, og fulde der blive Leilighed til, at andre Indtægter af lignende Beskaffenhed kunne giøres muelige, vil Kongen ogsaa da tage hensyn til Academiet. 106.) Dersom Nogen af ædel Opmærksomhed for Kuns Sterne Fund. f. Kunstacademiet IX. 106 §-X. 112 §. 28 Jul. fterne og disses Udbredelse viser sig som Academiats Vel giorer, enten ved Gaver i levende Live, eller ved Legat efter sin Død, da skal det være Academiets Pligt at hædre faadanne Belgioreres Minde ved Buster eller Medailloner eller Malerier, efter Vigtigheden af den Understøtning, som Academiet ved saadan Goddadighed har erholdt, hvilke Mindesmærker skal forfærdiges paa Academiets Bekostning af dets beste Kunstnere, og i Ucademiets Forsamlingssal opstilles. X.) Adskillige andre særdeles Friheder, Benaadninger og Rettigheder for Academiet. 107.) Slottet Charlottenborg, hvilket Kongens Forfædre have bestemt for Academiet, skal fremdeles være det indrømmet, saaledes, at alle deri værende Leiligheder og Værelser, de undtagne, som have været overladte til den botaniske Have, ere og blive det forbeholdte til dets Forsamlinger, Skoler, Atteliers, Boliger for deis Professorer og Betiente, o. b. L. 108.) Slottets Hoved: Etage skal især være for dets Skoler og Kunstsamlinger; de øvrige Værelser og Leis ligheder til Boliger og andre Fornødenheder. 109.) Fortrinlig Adgang til Boligerne, saavidt disse tilstrække, skal de Professorer have, som holde Atteliers, og de, hvis Nærværelse og Opsigt ved Ucademiet meest behøves, fors faavidt dem ikke andetsteds frie Værelser ere tilstanede. Jevrigt kan ogsaa een eller anden Betient der gives Værelfer, naar dertil er Leilighed. 110.) Præses fordeler ledigblivende Værelser efter Overlæg med Academiets Forsamling. III) Alt hvad som udfordres til Slottets udvortes Vedligeholdelse i Tag og Fag, ligesom og alle Skatter og afgifter af Bygning og Grund, vil Kongen af Sin Kasse lade afholde. Alle inde vortes Vedligeholdelser og forbedringer derimod blive for Academiets eller Beboernes Regning. Academiet maae, som hidtil, have dets egne Segl: et I12.) Forre Fund. f. Kunstacademiet X. 112-121 §. større med Stifterens, et mindre med den regierende Kon 28 Jul. Det store, som bruges til Diplomer og dess ges Chiffre. lige Expeditioner, aftrykkes i rødt Vor. 113) De Kgl. Maler og Billed Gallerier skal for alle Acades miets Elever og Artister, som have vundet de store Præ mier, og anbefales ved Attest fra Directeuren. være aabne, i det mindste fra 1 Maj til sidste Sept. hvert Uar, alle Søg nebage, Formiddag fra kl. 8 til kl. 15, paa det de kan giøre sig bekiendte med de der værende Malerier, og øve sig efter samme. 114.) I de Bunster, som læres og oves ved Academiet, maae ingen offentlig Skole udenfor Academiet anlægges eller fortsættes, med mindre Plauen for samme til Academiet er indsendt eg af det bifaldt. 115.) Ei heller mane Nogen i offentlig Skole eller Jne stitut give Undervisning i nogen af forbemeldte Kuns fter, uden af Academiet at være erkiendt duelig dertil, og derom at have erholdt dets Bidnesbyrd. 116.) Acas demiets Professorer og andre Embedsmænd skal have den Rang, som dem i Anordn. om Rangen tillagt er eller vorder. 117.) Samtlige bemeldte Embedsmænd vil Kongen ved Bestallinger udnævne, og med saadanne Bestattinger erholde de for dem, og deres Enker efter dem, lige Rettigheder med andre Kgl. Embedsmænd. Ingen skal gives avn af Kgl. Maler, Billedhugger, Bygmester, o. d. I., üden han er ordentligt Medlem af Academiet. 119.) Til alle de Embeder og Betienins ger, hvortil ferdres Kundskaber og Færdigheder i de Kuns fter, som læres og oves ved Academiet, skal de Artister og Elever, som ere oplærte ved Academiet, eller der ere blevne indlemmede, have fortrinlig Adgang. 120.) Ingen mane forestilles Kongen til saadant Embede eller faadan Betiening, uden ved hans Ansøgning fremlægges Beviis fra Academiet om hans Kundskab ea Duelighed. 131.) Academiets Professorer og andre dets ordent 118.) Tige Fund. f. Kunstacademiet. X. 121-126 §. 28 Jul. lige Medlemmer skal det staae frit for, uden at tage Borgerskab eller indgaae i noget Laug, selv og ved Laugssvende, eller andre Arbeidere under deres Bestyrelse, at udføre og forfærdige alt det Haandværksarbeide, hvortil deres Kunst giver dem Indsigt og Duelighed. 28 Jul. 29 Jul. 122.) De ved Academiet oplærte 2rtister, som have vundet den store Guldmedaille, mane, uden at giøre Meste stykke, Have Laugsrettigheder som Mestere, naar de have taget Borgerskab. 123.) De Academiets Elever, som have vundet den store Sølvmedaille, maae, om de end ikke have lært hos en Laugsmester, ansees som Laugss svende, og have lige Ret med dem til at giøre Mesterstykke, for at nedsætte sig som Mestere; men har nogen Laugsdreng vundet denne eller anden Medaille, skal den Contract, som med hans Mester er oprettet om visse Lores aar, dog stane ved Magt, med mindre Mesteren selv vil forkorte ham Tiden. 124.) Alle Academiets Arti fter og Elever skal, saalænge de der danne sig, være frie for militair Tieneste. 125.) Det samme gielder om Academiets Betiente, hvoriblandt bets Modeller, naar de stane i dets faste Tieneste. 126.) De faste Modeller, ligesom og de Opvartere, der giore Tieneste i Skolerne, mane herefter, som Modellerne hidtil, bære Kongens libet Hof- Livree. (†) Reglement for den indvortes Orden ved det Kgl. Academie for de frionne Runster i Khavn. Kundgiort fra Academiet. Khavn 8vo. Anordn. for Almue - Skolevæsenet i Kiebstes derne i Danmark, Khavn undtagen. Cancel. p. 185. Gr. Ligesom Kongen, under Dags Dato, har ud, steedt en Anordning for Almue. Skolernes fremtidige Indretning paa Landet i Danmark, samt ved et særskilt Reglement har bifaldet, hvorledes Undervisningen i Skolerne for Borger Almuen i Kiøbenhavn hers efter Adn. om Skoler i Kiebsted. I Afd. 1-3 §. 7 efter bør ordnes, saa har han og landsfaderligen baaren 29 Jul. Omsorg for, at Ungdommens Undervisning i de øvrige danske Kiøbsteder kunde fremmes efter lige Grundsætnins ger, dog med fornødent Hensyn til ethvert Steds Leiligs hed, og til de forffiellige Næringsveie, sem i Kiøbstederne kan aabnes Skolernes Lærlinge, til i sin Tid at gavne Borgersamfundet som Handlende, Kunstnere eller Haands værkere. Til dette Diemeed at opnane, kundgiores hers ved Kongens Villie og Befaling om, hvorledes med Almueskolevæsenets Indretning og Bestyrelse i disse danske Kiøbsteder for Fremtiden bør forholdes: I Afd.) Om Riobstedskolerne i Almindelighed. 1.) I enhver Riobsted skal oprettes det, med hensyn til Stedernes Folkemængde, fornødne Antal af alminde lige Borgerskoler, i hvilke der bør gives Undervisning i de for Almuen meest uundværlige Kundskaber. Med disse almindelige Borgerskoler skal Industrie eller Haand. giernings Skoler sættes i Forbindelse; alt efter de Bee stemmelser, som i det følgende af denne Anordning fastsættes. 2) I de folkerige og større Riobsteder, hvor et tils strækkeligt Antal af Drenge Born findes, hvis Forældre have Evne og Billie at bidrage til at borgerlige Real Skoler, der i Stæderne, kunne bestaar, stal saadanne Skos ler tillige oprettes. Disse Skelers Diemeed skal være: at de Børn, der vel ingen lærd Dannelse behove, men dog bestemmes til en saadan Virkekreds, som fordrer særegne Kundskaber, kan deri vorde oplærte. 3.) Hvor Antallet af Forældre, som i Kiebstederne kan bidrage til de borgerlige Realskolers Indretning og Vedligeholdelse, ikke findes tilstrækkeligt til de dermed forbundne Omkostnins gers Uoredelse; og hvor dog en mere udvidet Undervüss ning, end den, som egentlig bør gives i de almindelige Borgerskoler, er ønskelig for de Born, hvis Forældres bor gerlige Stilling synes at kunne giore Krav derpaa; bor Un der= Adn. om Skoler i Kiebsted. I Afd. 3-8 §. 29 Jul. derviisningen i de nævnte almindelige Borgerskoler udvis des, ved at forøge samme med een lasse, og, om det ansees fornødent, ved at antage een Lærer mere. 4.) I de Kiebsteder, hvor der allerede findes gode Skoles indretninger og funderede Skoler, der i det Væsents lige kan opfylde Diemedet af den tilsigtede Skoleforbes dring, bør disse ikke gandske forandres, men ikkun efters haanden modificeres efter den almindelige Plan. 5.) Over Opsynet med Kiøbstedernes Skolevæsen paas ligger Skoledirectionen, som bestaaer af vedkommende Amtmand og Amtsprovst. Denne Direction haver at følge de samme Regler, som ere foreskrevne i den, Anordningen af Dags Dato for Almueskolevæsenet paa Landet tilføiede, Underretning for Aints. Skole Directionerne. 6.) Det nærmeste Tilsyn med Skolevæsenet i enhver Kiøbsted bor paaligge Skolecommissionen. Denne Com mission skal bestaae af Sognepræsten eller, om der ere flere Kirker, af Sognepræsterne, og Magistraten eller, i de Kiøbsteder hvor ingen Magistrat findes, Byefogden; og, foruden disse, af to eller tre Skoleforstandere, som vælges af Skoledirectionen, og som skal vedblive dette Ombud i det mindste i 2 Aar. 7.) Kiebstedernes Skolecoms missioner skal, hver i sin Kreds, vaage for alt det, som kan have Indflydelse paa Skolevæsenets Beste og fremme, efter den Veiledning, som de dem foreskrevne og denne Unordning vedfoiede Regler give. Nogen troer sig befeiet til at klage over en eller anden Skolecommission, bør han andrage saadant for Skoles directionen. Finder denne, at Commissionen, eller noget Medlem af samme, forsætlig har tilsidesat sine Pligter, skal den være bemyndiget til at dictere den Pangiældende en Mulct indtil 10 Rodle S. V., og, faaftemt Forseelsen er stor, eller gientages, at fordoble Muicten; men steer faadant oftere, eller Forseelsen skulde være særdeles grov, 8.) Dersom da Adn. om Skoler i Kiebsted. I Afd. 8-12 §. - da skal den indberette Sagen til Cancelliet, paa det at de Sfyl. 29 Jul. dige kan blive tiltalte ved Retten, og der dømte til fortient Straf. Jøvrigt skal de Riendelser, som Skolebirectionen har Ret til at afgive, være inappellable, naar de ikke ans gaae mere, end 10 Rbdlr S. V. Belob; men dersom Giens standen er større, ber Sagen, faafremt de Paagieldende begiere det, andrages for Cancelliet til videre Resolution. 9.) Skoledirectionerne fet, efteret have, igiennem Skoles commissionerne, paa ethvert Sted indhentet de fornødne Oplysninger, indsende til Cancelliet, til nærmere Undersø gelse og Stadfæstelse, Sorslag, for enhver Kiobsted især, angaaende hvormange og hvilke Skoler, efter Stedernes Folkemængde, locale Beskaffenhed og Hielpekilder, der skal oprettes: om Lære Personalets Størrelse og anstændige Lønning: om Skolehusenes Indretning: om Skolepen genes Bestemmelse ved de borgerlige Realskoler og Antallet af Friepladsene i samme; samt om: hvilke Udgifter, efter de nærmere i denne Adn. fastsatte Bestemmelser, bør lig nes paa Stedernes Indvaanere. 10.) I ethvert Sogn i Kiebstederne bør første Lærer ved den almindes lige Borgerskole, eller, om der i Sognet ere flere af disse Stoler, da een af de første Lærere, være ordineret Cates chet, og, foruden den ham tillagte Lønning, være beretti get til at nyde Hoitide offer af Menigheden. II.) Den første Lærer, saavel ved en almindelig Borgerskole, som ved en bergerlig Realskole, vit Kongen altid Selv uds nævne; de øvrige Lærere beskikkes af Skoledirection nerne, efter derom indgivne Forslag fra Skolecommissios Rerne. 12.) Biskopperne at fremdeles have neie Tilsyn med samtlige Kiobsted-Skoler i de dem anbetroede Stifter, og være pligtige til at undersøge disses Tilstand, saavel ved deres Visitatser, som ved enhver anden Leilighed. De skal ogsaa være berettigede til, fra Skoledirectionerne, og tillige, igiennem disse, fra Skolecommissionerne, at XVII Deel, inde Adn. om Skoler i Kiebsted. I. 12§. II. 17 §. 29 Jul. indhente alle de Efterretninger, som i Unledning heraf maatte ansees fornødne. Jøvrigt bør de vange over, at Skolevæsenet, i Overeensstemmelse med disse Forskrifter, fremmes, og at medende Hindringer, efter Muelighed, ryddes af Veien. Saa skal de og, paa deres Visitatser, overhøre Ungdommen, oe til Cancelliet indsende deres Bes retninger om, hvorledes, de have befundet enhver Skoles Ungdom undervist. 13.) Bestyrelsen af det hele, i denne Udn. ommeldte, Kiebsted: Skolevæsen forbliver under Cancelliet, som aarligen har at forelægge Kongen en Udsigt over sammes Tilstanb. II Afd.) Om de almindelige Borgerskoler. 1 Cav.) Om Ungdommens Antagelse og fordeling i Skolerne, og om Tiden til Undervisningen. 14.) Intet Barn maae antages i Skolen, forend det har fyldt det 6te Aar, men det staaer til Forældrene eller dem, der træde i disses Sted, om de vil udsætte Barnets Skolegang indtil det er 7 Aar gammelt. Jovrigt skal Ungdommen antages i Skolen enten til 1 Maj eller I 17ov., efterat de, i 3 Cap. anordnede, offentlige Pros ver ere forbi. Paa andre end disse to fastsatte Tider bør faadant ikke see, med mindre særdeles Omstændigheder, faasom Opholdsstedets Forandring eller Barnets Sygdom, skulde giøre en undtagelse nødvendig. 15) Svor Antallet af skolepligtige Børn i en Kiebsted overstiger 80, bør der, saavidt mueligt, forges for flere Skoler, eller flere Lærere i de allerede forhaanden værende Skoler. 16.) Børnene inddeles, i Forhold til deres Alder samt Kundskaber og Færdigheder, i to Blaffer; i hvilke der gives særskilt Undervisning, saaledes som herefter (31 § er anordnet. 17.) Læretimerne i Skolerne skal være følgende: fra 1 Apr. til sidste Sept. fra kl. 7 til II om Formiddagen, og fra Kl. 4 til 6 om Efterm. I Mart. og Dct.: fra kl. 8 til 12 om Form., og fra Kl.. Adn. om Skoler i Kiebsted. II. 17-21 §. Kl. 2 til 4 om Efterm. I Nov., Dec., Jan. og Febr. 29 Jul. fra kl. 9 til 12 om Form., og fra kl. I til 3 om Efterm. Men Loverdag Eftermiddag holdes ingen Skole. Dog skal det være Skoledirectionerne tilladt, efter Skolecommiss sionernes Forslag, at bestemme saadanne Forandringer i de daglige Skoletimers Berammelse, som, efter ethvert Steds særdeles Beskaffenhed, maatte ansees meest passende; kur saaledes, at ingen Afkortning skeer i det Timetal, som, efter denne Anordning, dagligen skal anvendes til Børnes nes Undervisning. Skulde, i faabant Tilfælde, Skoledirectionen og Skolecommissionen være af ulige Meninger, da henstilles Sagen til Cancelliets Afgiørelse. 18.) Undervisningstiden inddeles saaledes, at de, som høre til den nederste Klaffe, gane i Skole om Efterm., og de, der høre til den øverste Klasse, om Formiddagen. 19.) I 4 Uger, fra Kornhøstens Begyndelse at regne, ophører Skolegangen. 20.) De Forældre eller Husbonder, som befatte sig meb Avlsbrag, maae have Ret til at beholde deres Børn og Tyende, som ere over 10 2ar gamle og beviistigen bruges til Markarbeide, hiemme fra Stolen 2 til 3 Uger i Sædetiden om Foraaret og 3 til 4 Uger om Efteraaret; alt efter den anordnede Skolecom missions, paa locale Omstændigheder grundede, Bestem melser. tints) 2 Cap.) Om udeblivelse fra Skolen og om Børnenes Skolegang. 21.) Børn, som have smittende udslet, maae ei, forinden de ere helbredede, besøge Skolen, og bør, om de der indfinde sig, strax af Skolelæreren hiemvises; ligesom det og paaliager ham at anmelde saadant for Skolecommissionen, som har at brage Omsorg for, at saadanne Børn helbredes. Skolecommissionen er bemyndiget til at mulctere de Forældre, Værger eller Husbender, som vise sig forsømmelige i Hensyn til saadanne Børns Helbredelse, fra 2 Romk 2 til Adn. om Skoler i Kiebsted. II. 21-24 §. 29 Jul. til 2 Nhdir S. B. ugentlig. For de uformuende Foræis dre skal den, til Bernenes Helbredelse udfordrende, Bekostning udredes af Fattigkassen. 22.) Bliver noget Barn sygt af Ropper, Meslinger, Forraadnelsesfeber, Blodgang, Righofte eller nogen anden saadan smitsom Sygdom, da maae det ikke komme i Skolen, førend 3 Uger efter at det er helbredet, og Sygdommen er ophørt i huset. 23.) Paa det at intet Barn, ved at flytte fra et Skoledistrict til et andet, skal kunne unddrage sig fra den anordnede Skolegang, skal de veds kommende Forældre, Husbonder eller Værger være pligtige til, inden ste Dage, at melde for vedkommende Skolecommission ethvert Barn, der maatte komme til dem fra en anden Skolecommissions District, og ligeledes ethvert Barn, der kommer fra dem andetsteds hen; under en Mulet af 2 Romk til 2 Rbdle S. V. ugentligen, efter Skolecommissionens Bestemmelse. 24.) Da Bers nene i enhver Klasse skal undervises paa eengang, og Skolens Indretning ikke tillader, at det, som til bestemt Tid bør læres, særskilt kan vorde giennemganet med dem, som udeblive fra den fælleds Undervisning; saa er det nødven digt, at alle Børn, dersom de sal have Nytte af deres Skolegang, flittigen og uafbrudt besøge Skolen i den foreskrevne Tid. Paa det at denne Hensigt kan opnanes, bør Præsterne, bvert Halvaar, den første Sondag efter at Examen i Skolen er boldt (32 §), fra Prædikestolen advare Forældre, Berger og Husbonderne et holde deres Born og Tyende til stadig Skolegang, og paa en passende Maade forestille Menigheden Notten og Nødvendigheden af denne Foranstaltning. De Forældre, Værger eller Husbonder, som desuagtet, uden bevislig Sygdom eller anden gyldig Grund, holde deres Born eller Tyende fra Skolen, fat, efter Skolecommissionens Sigelse, bobe 3 Rbs. S. V. første Gang for hver Dag, Barnet eller Adn. om Skoler i Kiobsted. II. 24-26 §. eller Tyendet er udeblevet; men vedblive de saadan Overs 29 Jul. hørighed, da skal Boderne, for gientagne Forsømmelser, forhøies af Commissionen til 6, 12 og 24 Rbß. S. V. daglig for hvert Barn, som er holdt fra Skolen. Dem, som ei formaae at betale Muleterne, foranstalter Amtmanden, efter Commissionens Anmeldelse derom, straffede paa Kroppen efter Fr. 6 Dec. 1743, første og anden Gang med fængsel paa Vand og Brod, og, for oftere gientagne Forseelser, med Tvangsarbeide. Skulde det Tilfælde indtræffe, at et skolepligtigt Barn aldeles ikke var at bringe til stadigen at foge Skolen, bør Skoledirectionen indberette saadant til Cancelliet, som bemyndiges til at foranstalte det videre fornødne i denne Henseende. 25.) Forpligtelsen til at lade Born, Myndlinger eller Tyende søge den offentlige Skole, bortfalder for dem, som, ved en Student, seminaristis oplært Skolelærer, eller paa anden Maade, saaledes drage Omsorg for deres Borns, Myndlingers eller Tyendes Undervisning, at Sko. ledirectionen, efter indhentet Oplysning fra Stotecommiss sionen, finder anden Skolegang for disse ufornøden. 26.) Forældrene kan selv tage de mindre Børn med sig Kirken; men de, som høre til den overste Klaffe i Stoc len, og ere over 12 Uar gamle, seal om Son: og Hellig= Dagene møde Skolelæreren ved Kirken og følge ind med ham, samt forblive der, saalænge Gudstienesten varer. Forsømmer nogen af disse, 2 Gange efter hinanden, Kirkegangen, maae, efter Skolecommissionens Bestems melse, de samme Mulcter anvendes, som ved 24 § ere fastsatte i Henseende til Skoleforsømmelser. Jevrigt skal Skolelæreren anvise saa mange af Børnene Plads i Choret, som, foruden Confirmanderne, der kan rummes; og bør han dertil især vælge dem, som have de beste Stema mer, og kunne best holde Tonen i Sangen. Til Brug for Skolebørnene bør Choret forsynes med de fornødne M3 Ban= Adn. om Skoler i Kiebsted. II. 26-30 §. 29 Jul. Bænke, hvor samme ei allerede forefindes. 27.) Naar Forældre eller Husbonder undertiden maatte behøve et Barn om Søn: eller Hellig. Dagene, for at have Tilsyn i huset, skal det være dem tilladt at beholde samme hiemme; dog saaledes, at det Barn, som har været hiemme den ene Søndag, kommer den næste i Kirken, hvormed Skolelæreren skal have behørigt Opiyn. 28.) Paa det at Skolegangen ikke skal afbrydes med Liigfærd, 23arnedaab eller Brudevielser, bør overalt, hvor Skolelæreren forretter Chordegne Embedet eller Klokker: Tienesten, Ligene være klokken 11 paa Kirkegaarden; eg. paa Sognedage, ovenmeldte Kirkeforretninger berammes til lige Tid. Bed saadan Leilighed skal Læsningen i Skolen ophore Kl. II om Form., og om Efterm. først begynde Klokken 1; hvilket Skolelæreren, Dagen i fors veien, har at tilkiendegive vedkommende Skoleborn. 3 Cap. Om Undervisningen og om Stoles børnenes offentlige Overhørelse samt udgang af Skolen. 29.) Hensigten med Bornenes Underviisning skal være, at danne dem til gode og retskafne Mennesker, i Overeensstemmelse med den evangelist = chris ftelige Religions Lære; samt at bibringe dem de Kundskaber og Færdigheder, der ere dem nødvendige, for at kunne vorde nyttige Borgere i Staten. Desaarsag blive samte lige Skolelærere at meddele den af Kongen anordnede Ins ftruction, som foreskriver dem deres Pligter, og omhandler ben Undervisningsmande, de have at bruge; ligesom det og paaligger de vedkommende Skolecommissioner at vange over, at denne Instruction neiagtigen efterleves. 30.) Der skal i Skolerne undervises i Religion, Skriv ning og Regning, samt Læsning; ogsaa bor Skolelæreren veilede Børnene til ordentlig Sang. Ved Læsningen skal fornemmeligen saadanne Beger benyttes, som fan give Anledning til at danne Børnenes Sindelag, og som inde Adn. om Skoler i Kiebsted. II. 30-31 §. indeholde et kort Begreb om deres Fædrenelands Historie 29 Jul og Geographie, samt meddele dem Kundskaber, der kan tiene til Fordommes Udryddelse, og blive dem til Nytte i deres daglige Haandtering; og bør der, ved al Underviis ning, feges Leilighed til passende Forstands Øvelser for de Unge. I de Skoler, hvor Lærere, der, ved de autoria serede Skolelærer Seminarier, have nydt Undervisning i Gymnastik, eller paa anden Maade have erhvervet sig den Duelighed, som udfordres fer deri at give Undervisning, ere ansatte, skal Børnene veiledes af Skolelærerne til gymnastiske Øvelser: saasom Lobe, Springe, Klavre, Svem me: og militaire Øvelser. Til disse Øvelser bor, naar den iøvrigt befalede Skoleundervisning er tilendebragt, an vendes, saavidt Veirliget tillader det, een Time dagligen, saaledes at hver Klasse af Skolebørnene heri nyder ugents ligen Undervisning i 3 Timer; og bor iøvrigt til Svøm meøvelser, efter Skolecommissionernes, paa de locale Omstændigheder grundebe, Bestemmelser, nogle Eftermiddage om Sommeren anvendes, for faavidt dertil gives Leilige hed. Ved enhver Skole bor, saavidt Omstændighederne tillade, anskaffes en Plads af 800 til 1200 Alen, som jævnes og, ved Belægning med Sand eller paa anden hensigtsvarende Maade, giøres skikket til gymnastiske Øvelser; ogsaa bør de allernødvendigste Apparater til saabanne Øvels ser, ved enhver Efote, hvor Gymnastik indføres, anskaf fes efterhaanden, paa Skolekassens Bekostning. De blandt Skolelærerne, som give Skoleungdommen hensigtssvarende Undervisning i gymnastiske Øvelser og tillige udmærke sig i de øvrige Dele af Skoleundervisningen samt Skolediseis plinen, bemyndiges Skoledirectionen til, eengang om as ret, at opmuntre yed extraordinaire Belønninger af indtil 20 Rbdlr S. V. 31.) Til Skolens første eller nederste Klasse høre alle smaae Born (bog intet Barn, som er yngre end 6 Aar) (14 §) tilligemed de Børn, som №4 endnu Adn. om Skoler i Kiebsted. II. 31-33 §. 29 Jul. endnu ikke have lært at læse tydeligt, og at skrive Tal og Beb Bogstaver, samt ikke have giennemgaaet Luthers Catechiss mus og de vigtigste bibelske Historier. I den anden eller øverste Klasse optages de, der have erhvervet foroma meldte Kundskaber. Saafremt be imidlertid ere under 10 Wars Ulder, overlades det til Skolecommissionens Skiona nende, hvorvidt de, denne unge Alder uagtet, maae optas ges eller ikke. 32.) Børnene al 2de Eange om Aaret, nemlig i Upr. og Oct. Maaneder, i den for Stes det anordnede Stotecommissions Nærværelse, offentligen overhores, og giøre Rede for, hvad de have lært. faaban offentlig Prøve, som bør afholdes paa den af Skoles Directionen opgivne Maade,, og i alle Skoler være fuldført, forinden den 1 Maj og 1 Nov., skal det paastion nes, hvilke der i hver Klasse have lært meest, og hvis Flid, Sæder og Opførsel have været de beste; saavelsom Hvorvidt de, der vil udskrives af Skoleprotocollen, have ers hvervet de fornødne Kundskaber, eller om de behove endnu at forblive i Skolen. Lifter over disse Eraminers Uds fald bør indsendes til Skoledirectionen, tilligemed de i ovs rigt befalede Beretninger. Og maae intet Barn antages til Confirmation, førend Stole commissionen, ved den afholdte Halvaars Eramen, bar fundet, at det kan udskri ves af Skolen; og intet Barns Skolegang ophøre, førend det har været til Confirmation, med mindre at Barnet er 13 War gammelt, og tillige, ved de i denne § ommeldte offentlige Overhørelser, befindes at have de i 30 § befalede Kundskaber fuldkommen inde, i hvilket Tilfælde det, efter Commissionens Bestemmelse, fritages for den almindelige Skolegang, uagtet det, formedelst Alderen, endnu ikke kan antages til Confirmation - dog saaledes, at det, indtil Confirmationen, skal være pligtigt til at bes føge Skolen 2de Dage maanebligen, for at repetere hvad det har lært. 33.) De Forældre, Værger eller Husbon: Non. om Skoler i Kiebsted. II. 33-36 §. Sonder, som, uden beviislig gyldig Grund, lade deres Børn 29 Jul. eller Tyende udeblive fra de Overhørelser, som ens ten ere befalede i 32 §, eller af Biskoppen og Amtsprovs sten anstilles paa disses aarlige Omreiser, fat, efter Skolecommissionens Sigelse, bode fra 2 Romk til 1 Rodle S. V. for hvert Barn, som udebliver. 34.) Ets hvert Barn skal, forinden det ansees modent til at udskrives af Stolen, kunne giore tilstrækkelig Rede for det, som efter 30 § skal læres i Skolerne. Ogsaa skal ethvert Barn, som udskrives af Skelen, meddeles af Skolecommissionen en Attest: saavel om be Kundskaber, det i Skoa len har erhvervet sig, som om dets Opførsel under Skoles gangen. Paa denne Attest, der skrives paa det stemplede Papiir, som er foreskrevet for Studsmaale, og som meddeles fattige Børn paa vedkommende Skolekasses Bekostning, skal anføres Bidnesbyrd fra vedkommende Soga nepræst om Barnets Flid og Forhold under Forberedelsen til Confirmationen, samt de videre Skudsmaal, som bes meldte Person, af Præster og Husbonder, i Overeensstem melse med Lovgivningen, i Fremtiden skulde meddeles. 35.) For den Ungdom, som har været til Confirmation, men desuagtet ønsker at blive ved at søge Skolen, for der at øve sig videre i Skrivning eller Regning, eller at tage Deel i anden nyttig Undervisning, skal der, efter Overlæg med Skolecommissionen, om Vinteren holdes Aftenskole 2de Gange om ugen; dog saaledes, at hvert Kion erhols der Undervisning særskilt, hvortil Skole commissionen paa ethvert Sted foranstalter det fornødne. 36.) Bør 4 Cap.) Om Skoledisciplinen. nene skal møde i Skolerne til de bestemte Tider, reens ligen og sommeligen paaklædte, samt medbringe de Bøger, de der bruge, faasom ABE Bogen, Luthers Catechismus, Lærebogen i Religionen, Psalmebogen, eller hvilke andre Bøger, der i Fremtiden for dem allernaadigst maatte an= M5 ord Adn. om Skoler i Kiebsted. II. 36-41 §. 29 Jul. ordnes. 37.) Naar Skolebørn ikke holdes reenlige, bør deres Forældre, Værger eller Husbonder, i Fald disse befindes at have Skylo deri, betale en Mulct af 4 til 8 Rbß. S. V. efter Skolecommissionens Sigelse, 1 for hver Gang, de i denne Henseende befindes i Brøde. 38.) Børnene skal vise Skolelæreren Arbodighed og Lydighed, og noie rette sig efter de Forskrifter, han maatte give i Henseende til god Orbene Vedligeholdelse i Stolen. 39.) Alle haarde Straffe: Instrumenter i Skolerne skal afskaffes, og ingen Mishandling mod Børnene finde Sted. Men naar et Barn begaaer nogen Feil, da bor Skolelæreren soge at rette det ved Formaninger; og, naar disse ikke frugte, straffes Barnet saaledes, som i Instructionen for Skolelærerne bestemmes. Skulde nogen Skolelærer forsee sig, ved at bruge haard og vilkaarlig Adfærd mod et Barn, da have dets Foræls dre, Værge eller Husbond, i dette, som i andre Tilfælde, hvor de maatte finde sig befeiede til Anke over Skolelærers ne, at henvende sig til Stedets Skolecommission, som, efterat have undersøgt Klagens Rigtighed, drager Omsorg for, at Skolelæreren, fanfremt ban findes fyldig, vorder straffet med Frettesættelse, Mulct eller Afsættelse, efter Omstændighederne. 40) De Børn i de alminde lige Borgerskoler, som udmærke sig ved god Opførsel og Flid, skal af Skolelæreren, ved passende Midler, opmun tres, i Overeensstemmelse med det, som desangaaende i Instructionen for Skolelærerne er anordnet. 41.) 5 Cap.) Om Skolelærernes Bestikkelse. Ingen maae antages til Skolelærer ved nogen almin delig Borgerskole, med mindre han besidder de fornødne Egenskaber til vel at forestaae et saadant Embede, og allerede er indtrandt i sit 21 de Aar. Til den Ende bør Ens hver, som ønsker der at blive Skolelærer, for Vedkommende, med paalidelige Uttester, gotgiøre sin Alder, sin Dues Adn. om Skoler i Kiebsted. II. 41-43 §. Duelighed og sit gode Forhold. 42.) Naar et sans 29 Jul. dant Lærer-Embede ved Bergerskolerne, som ei af Rons gen besættes (1 Afd. 11 §). vorder ledigt, ber Vacans cen uopholdeligen anmeldes for de i Stiftet værende, allernaadigst authoriserede, Skolelærer Seminariers Forstandere; og disse meddeles en nøiagtig Beretning om Embedets Beskaffenhed og Indkomster. Enhver af bemeldte Forstandere har da strap, paa saadan Anmeldelse, at underrette Vedkommende om alle, derfra Seminariet dimitterede, Seminarister, som paa den Tid ere tienstledis ge, samt om de Vidnesbyrd, der bleve disse tilkiendte ved deres Udgang af Læreanstalten; og blandt disse saaledes opgivne Seminarister bør da udvælges en, til at ansættes i det ledige Embede. Undtagelse herfra kan alene finde Sted til Fordeel for en andetsteds beskikket Skolelærer, faafremt denne enten er oplært paa et af Kongen authoris feret Seminarium, eller, efter at være beskikket til Skolelærer, har nydt Undervisning ved en af de Præster, som det af Cancelliet er overdraget at give allerede ansatte Skos lelærere en bedre Dannelse; dog ber han, ved afholdt Eras men, være duelig befunden, og, om sit Forhold som Skolelærer, have fordeelagtigt Vidnesbyrd fra vedkommende Stolecommission. Det paaligger Biskopperne, forinden de vedkommende Skolelærere meddeles Collats, at paasee, at disse Bud ere efterlevede. 43.) De, som, ved et eller andet, af Kongen authoriseret, Skolelærer Seminarium, ere blevne examinerede, og derfra have erheldt Attester om deres Duelighed, skal, naar de kaldes til Skolelærere, fritages for videre at examineres ved Embedets Tiltrædelse, faafremt de dertil beskikkes inden et Aar, efter ot be have forladt Seminariet. Men skeer det sildigere, ba skal de igien proves, enten i Seminariet eller af Skole. directionens geistlige Medlem, og dem meddeles nyt Vids nesbyrd om deres Bequemhed til at undervise Ungdommen, forins Adn. om Skoler i Kiebsted. II. 43:45 §. 29 Jul. forinden dem af Biskoppen meddeles Collats. De, som ellers kaldes til at være Skolelærere, skal ligelebes, forinden dem af Biskoppen maae medbeles Collats, examineres af forbemeldte geistlige Embedsmand; og bør det, ved saa dan Overhørelse, tillige proves, hvad Færdighed den, som examineres, besidder i at catechisere for Ulmuen. 44.) Enhver, der attraaer at beskikkes til et af de her omhands lede Skolelærer Embeder, men dog ikke har nydt Underviisning ved noget, af Kongen authoriseret, Skoles Lærer Seminarium, bør besidde følgende uundværlige Egenskaber: a) Ei alene at kunne læse tydeligt og meb Færdighed, men cyfaa i en saadan Tone, som viser, at han forstaaer hvad han læser, og som kan vedligeholde Ops mærksomheden. b) Fornuftigt og med egne Ord at kunne forklare Luthers Catechismus og Lærebogen i Religionen. c) Ut forstane vel at regne de 4re Species, regula de tri og Brøk. d) at skrive en reen og tydelig Haand, baade med de latinske og danske Bogstaver. e) Ut forstane og kunne skrive sit Modersmaal grammatikalf rigtigt. f) At være øvet i at anstille Forstandsøvelser og Regning i Hovedet med Børnene; og overalt selv være vel underviist i de Kundskaber, som (30 §) ere bestemte at skulle læres i Skolerne. g) At kunne synge de almindelige Psalmer rigtigt og i en reen Tone; hvilket sidste iscer skal fordres af dem, der tillige beskikkes til Kirkesangere. 6 Cap.) Om Skolernes Bygning og Veda ligeholdelse, samt om Skolelærernes Lønning. 45.) Skolehuser bør være saaledes indrettet, at hver Lærer har sin egen Stue til Undervisning, som bør være rummelig og af en, med Skolebørnenes almindelige An tal passende, Størrelse. Skolelæreren, og hvor der findes flere den første, bør desuden have anstændigt Huusrum til sig og Familie, samt Udhuse til Kreature og Brændsel. Skolestuen bør i det mindste være 4re Alen høi fra Gulvet til Adn. om Skoler i Siebsted. II. 45-49 §. til Biælkerne. Taget, Døre og Vinduer bør være tætte; 29 Jul, og de sidste saaledes indrettede, at de kan lukkes op. Gulvet bør være enten af Bræder, eller af Muursteen fatte paa Kant. Grunden, paa hvilken Gulvet lægges, bør være opfyldt med Gruus, eller stridt Sand, indtil en halv Alens Hoide over den udvendige Jords Overflade. 46.) Foruden de fornødne Indretninger af Borde, Bæn ke og Boghylder, sal, ved hver Ekole, anskaffes en fortmalet Træetavle af 2 Alens Heide og 2 Alens Brede, hvilken skal ophænges ved siden af Skolelærerens Plads. Saa skal der og, til Skolelæreren selv, indrettes en saadan Forhøining, at et Bord og en Stoel kunne staae derpaa. 47.) Det skal paaligge Skolecommiss fionerne, at drage Omsorg for Skolernes Bygning og Vedligeholdelse, efter de Samme (Bilag C.) foreskrevne Regler. 48.) Enhver Skolelærer bor, efter Sto ledirectionernes nærmere Forslag til Cancelliet, tillægges saadan Løn, som findes at staae i forhold til hans viga tige og møisommelige Arbeide; og bør herved tages Hens fyn paa de forskiellige Kiebsteders Folkemengde, Skeles kassens Evne og Levestedets Dyrhed. Til Brændsel, Lysning og Skrivmaterialier for de uformuende Børn, bestemmes desforuden en vis aarlig Sum. 49.) Alle de Udgifter, fem efter approberet Plan udfordres til Bygningernes Opbyggelse, Forbedring og Vedligehol delse, samt øvrige ved de almindelige Borgerskoler befalede Indretninger, saavelsom til Skolelærernes Lønning og Pensioner, bor, for enhver Kiebsted, udredes af de til Skolerne henlagte Indtægter; men kan disse ikke tilstrække, udredes det Manglende af Stedets Indvaanere, paa lige Maade, som, for Udgifterne til Fattigvæsenet, ved Reglem. 5 Jul. 1803 for Kiøbstederne i Danmark, er fastsat, nemlig ved Ligning efter Beboernes Formues Tils stand eller deres Leilighed. Forslaget til denne Ligning affat Adn. om Skoler i Kiebsted. II. 49-53 §. Et or 29 Jul. affattes aarligen af Skolecommissionen med 4 af de hæs derligste Mænd paa Stedet, og indsendes til Skoledirectionens Approbation eller nærmere Bestemmelse. bentligt Regnskab over udgifterne til Skolebygningernes Opførelse eller Vedligeholdelse bør aflægges af Skotecommissionen, til Skoledirectionens Eftersyn. 51.) Hver 50.) Det Bidrag, enhver af Kiebstedens Indvaanere, i Følge den approberede Ligning, er pligtig at erlægge til Skolevæsenet, til de bestemte Terminer, indbetales i Ram ner: Kassen og udbetales derfra til Skolecommissionen. Hos dem, som udeblive med det, de ere pligtige at bes tale til Skolerne, inddrives det ved Udpantning efter veds kommende Amtmands Foranstaltning. Skoler ere funderede, skal det, i Henseende til Indtægterne og sammes Anvendelse, forblive ved de oprettede Fundatser, naar Skolehuset, af de til Skolen skienkede Midler, kan vedligeholdes, og Skolelæreren deraf lønnes lige saa vel, som andre Skolelærere; men dersom noget mangler heri, da skal det tilveiebringes i Overeensstem melse med denne Anordning og ved de i samme foreskrevne Midler. 52.) Paa det at Skolelærernes Løn, uden alt for stor Byrde for Kiebstedernes Indvaanere, fan fors bedres, blive, naar de nuværende Chorbegne afgaae, Dege ne: Indkomsterne herefter at fordele imellem Skolelæ rerne i Kiøbstedernes Sogne, saaledes at enhver nyder Chors degne Indkomsterne, for sit Skoledistrict; dog under de Vilkaar, som i Skolelærernes Instruction bestemmes. Klokker: Embederne blive ligeledes, naar de nuværende Klokkere afgane, at henlægge til Skolelærerne. Dersom der ere flere Skolelærere i et Sogn, skal den af dem, som Skolecommissionen finder best stikket til at være Kirkes sanger, anvendes dertil; og derfor nyde 20 Rbdir S. V. mere, end hvad ham ellers, som Skolelærer, kunde tilkomme. 53.) Skolelærer: Enker kan tillægges, i Pension af des red Adn. om Skoler i Kiebsted. II. 53:54 §. res afdøde Mænds Embeder, indtil Deel af sammes fa 29 Jul. ste Indkomster, efter Cancelliets nærmere Bestemmelse i 54.) Uf den, ifølge Adn. af hvert enkelt Tilfælde. Dags Dato om Almueskolevæsenet paa Landet i Danmark, i ethvert Amt oprettende hielpekasse for Skoles Lærere skal og samtlige Amters Kiøbsteder nyde got. Med Hensyn til disse bliver dens Bestemmelse: imo.) 2t fors skaffe gamle afgaaende Skolelærere, fanversom og Skolelæs rernes Enter, forboiet Pension i Forhold til deres Trang; om mueligt ogsaa Huuslye og Brændsel. 2do.) Ved overordentlige Tillæg at opmuntre udmærkede Skolelærere, saasom at udrede de under 30 § tilstaaede Belønninger for faadanne folelærere, som give hensigtspassende Underviisning i Gymnastik og i øvrigt udmærke sig. 3tio.) Ved rentefrit Laan at understette værdige Skolelærere, som, uden egen Skyld, ere geraadede i sies blikkelig Trang, og, formedelst titstoote Uheld, behove" haftig Hielp. 4to.) At Tonne medhielpere ved de Skoler, som maatte behove samme. 510.) Bed Præmier, saavel til Skolelærere som til Bern, at opmuntre til nyttigt Haandarbeide i Skolerne, udenfor de egentlige unders viisningstimer. 6to.) Endelig skal og denne Kasses Indtægter anvendes til at anskaffe og indrette den, under 30 § emhandlede, Gymnastiske. Øvelses. Plads. Til Indtægt for Hielpekassen skal af hver Kirkesanger eller Skolelærer, som har tiltrandt de fulde, for ham, ved op proberet Plan, fastsatte Indkomster, pdes aarlig een Tende Bygs Værdie efter hvert foregaaende Aars Capitels: Taxt; samt af Kiobstedens Skotekaffe svares fra hvert Sogn aar ligen 5 Rbblr S. B. Saa skal og, paa de Steder, hvor der haves Embedsboliger for Chorbegne eller Klokkere, disse Boliger, ved indtræffende Vacance i Embederne, naar de ikke behøves til de nye Indretninger, sælges eller bottleies til Fordeel for Hielpekassen. I øvrigt fastsættes de nærs mere, Adn. om Skoler i Kiebsted. II. 54-56 §. 29 Jul. mere, specielle, Bestemmelser i de Forslag til Fundatfer for Hielpekasserne, vedkommende Skoledirectioner have at indgive til Cancelliet. 55.) Ved en Kirkesangers eller Skolelærers Afgang fra Embedet, blive Indkomsterne at dele imellem ham, Enke eller Arvinger, og den tiltræs dende Kirkesanger eller Skolelærer, saaledes: a) 2f alle Pengeindtægter bør den Fratrædende, hans Enke eller Arvinger, nyde faamange 1 Dele, som han har tient Maaneder i det løbende War, beregnet fra Nutaar til Nyts Aar. b.) Af Brændselet beregnes de Dele paa Vins termaanederne, nemlig fra November til April Maaneds Udgang, og den øvrige Deel til de andre Maaneder i 2aret; og Haret bør, i denne Henseende, regnes fra iste November til 1ste November. Den afgaaende Skolelæ rer, hans Enke eller Arvinger nyde deraf den forholdsmæss sige Andeel for faamange Maaneder, som han har tient af det løbende Aar. Det svrige, for Uaret leverede, Brænds sel bør afgives til hans Eftermand i Embedet. Den fras trædende Skolelærer, hans Enke eller Arvinger skal beholde Indkomsterne til Udgangen af den Maaned, i hvilken Bacance indtræffer. 7 Cap.) Om Skolekassens Indtægter, Ud. gifter og Bestyrelse. 56.) Til Skolekasserne ved Kiobstedernes almindelige Borgerskoler skal hens lægges følgende Indkomster: Imo.) De faakaldte Kirke Lyfe Penge. ado.) De Penge, som paa Fastes lavns Sondag og Søndagen efter Michelsdag indkomme, i de Tavler, der da skal emberes for Skolekassen. I denne Anledning sal Præsten, den foregaaende Søndag, opmuntre Menigheden til efter Evne at vise Goddadighed imod Skolerne. 3tio.) Andre frivillige Gaver, hvilke, tilligemed Givernes Navne, skal antegnes i en dertil inds rettet Bog, som bevares i Skolecommissionens Archiv. 4to.) Endeligen skal de Boder, som Nogen maatte vorde tils Adn. om Skoler i Kiebsted. II. 56:59 §. tilpligtet at udrede formedelst Overtrædelser imod denne 29 Jul, Adns Bud, tilfalde Skolekassen i den Kiøbsted, hvor Fors feelsen er beganet; hvilke Boder indkræves og inddrives paa samme Maade, som Byens Afgifter til Kæmnerkaffen. 57.) Af Skolekassen skal udredes: imo.) Udgifter til de nødvendigste Lærebøger for fattige Born, hvis Forældre, Værger eller Husbonder, efter Skolecommis sionens Kiendelse, ikke kan bekoste samme. 2do.) Skrivs papir, Penne og Blæk til samtlige Skolebørn samt Regnetavler til Brug i Skolen; dog bør ikkun de Fats tige have disse Skrivmaterialier for Skotekaffens Regning, men, for de Formuendes Bern, bør Skolekaffen, efter folecommissionens Bestemmelse, nyde Gotgiorelse for hvad den i denne Henseende, for dem, har udlagt. 3tio.) Bibler og saadanne Lefebøger, af hvilke der behoves flere til Undervisningen i Stolen. 4to) Bøger, som Skolelæreren behøver for at udvide sine egne Kundskas - ber, samt Land: Raarter og andre ting, som udfors bres til Børnence Undervisning; hvilket alt forbliver ved Skolen, som bens Inventarium og Eiendom. 58.) Skolekassen skal af Skolecommissionen saaledes bestyres, at deraf først bestrides de Udgifter, som ere uundgaaelis gen nødvendige; dernæst de nyttige udgifter, for fans vidt Kassen tilstrækker. Til disse henregnes Boger, soms ere gavnlige, kiendt de ikke ere aldeles nadvendige, samt Kaarter, Instrumenter, og Belønninger for de Børn, som udmærke sig ved fortrinlig Flid og Sædelighed. 59.) Skolelæreren, og hvor der ere flere den første, sent føre Regnskabet over Stolens Inventarium, og afs lægge samme til Skolecommissionen tvende Gange aarlis gen, nemlig til 1 Maj og 1 Nov., da det af Skolecommiss fionen revideres og decideres; og bor Sognepræsten, paa Regnskabet, attestere: at han har efterfeet alle Inventariis Stykker, samt i hvad Tilstand han har befundet dem. XVII Deel. A 60.) , Adn. om Skoler i Kiebsted. II. 60S-III. 63 §. teret. 29 Jul. 60.) Regnskabet, for de til Remnerkassen indkomne Penge og de af samme, efter Skolecommissionens Anviisning, udbetalte Summer, aflægges af kæmmeren, hvert Aar, til kolecommissionen. Det specielle Regnskab for Skolekassen bør føres af en af de i I Afd. 6 § nævnte Skoleforstandere, og aflægges til Skolecommissionen ved Hvert Wars Udgang, hvorhos Pengebeholdningen forevises. Dette Regnskab revideres af et af Commissionens Lemmer, som dertil af samme udnævnes, og indsendes derefter til Skoledirectionen, for af denne at vorbe decideret og qvit- Med Regnskabet indsendes tillige en summarise Extract af samme, der viser Skolekassens hele Indtægt i det forløbne Aar, samt hvormeget deraf til Skolens Brug er udgivet, og til hvilke Poster. Efter disse, fra samtlige Skolecommissioner indkomne, Extracter, som blive at bes sare af Skoledirectionen, har denne at affatte og at tilstille Cancelliet en Tabelle over samtlige, under dens Embeds- District henhørende, Kiobsted, Borgerskolers Indtægter og Udgifter, til Afbenyttelse ved den aarlige Beretning, som, efter 13 § bør forelægges Kongen. 61.) Se cretariatet i Skolecommissionen føres af Præsten, og hvor der ere flere af den yngste; med mindre Commissio nens Medlemmer derom anderledes maatte forenes. III Afd.) Om Haandgiernings-Skolers Ind retning i Kiøbstederne. 62.) Hovedsiemedet af Haandgiernings-Skolers Indretning bør være: i Forening med den øvrige Undervisning for begge Kion at uds vikle Børnenes Evner, banne deres forskiellige Natur:Uns læg, tidligen indgyde dem Lyst til Arbeidsomhed, og derved at giøre dem i Tiden til nyttige Lemmer af Borgersamfundet. 63.) Haandgiernings Skolerne stane nærs mest i forbindelse med de almindelige Borgerskoler, og anlægges, faavidt mueligt, i alle Kiebsteder, efter den nærmere Plan, som Skoledirectionen, paa Skolecommis fionens Udn. om Skoler i Kiebsted. III. 63-66 §. fionens Forslag, har at indgive, til forventende Approba: 29 Jul. tion, til Cancelliet; da der, ved disse Skolers Indretning, stedse bør tages Hensyn paa hvert Steds forskiellige, locale Omstændigheder. 64.) Alle Børn, som besøge de almindelige Borgerskoler, og hvis Bestemmelse rimeligviis vil blive Haandværksstanden, bør opmuntres til at deels tage i undervisningen og Arbeidet i Haandgiernings: Stos Terne; og de Børn, sem nyde frie Skolegang, ere pligtige dertil. Tiden til at øve Børnene i Haandgierning bor derfor vælges saaledes, at den ikke afbryder den ordents lige Skolegang; men passende afverler med samme. 65.) For at opnaae det, med Haandgiernings. Skolerne tilsigtede, Diemeed, blive saadanne Haandværksarbeis der, til Øvelse for Drengebørn, at foretrække, som, uden at skade Legemets fri Udvikling, ove Haanden og Diet, danne en rigtig Smag, og nærmest stane i Forbins delse med de forskiellige Haandværker; faasom: alle Arbeis - der i Træe, som Snedkren og Dreining, de forskiellige Arbeider i Metallerne, Smedning, Filen o. s. v. ; ligeles des kunde man ogsaa, i Mangel af Leilighed til at udøve de anførte Arbeider, lade Børnene arbeide i Pap og Strane; hvorved der især, som ellers i Almindelighed, bør tages Hensyn paa Formernes rigtige Forhold og Skienhed. Mindre at anbefale ere derimod de Arbeider, som mere henhøre til Manufactur Væsenet, saasom: Spinden og Karten, der ei ere passenbe med Drengebornenes tilkoms mende Bestemmelse. 66.) Da Hovedhensigten med disse Skoler skal være: Udvikling af Børnenes naturlige Evner, og en forberedende Dannelse for den Birkekreds, som rimeligen vil blive dem anviist, fas bør den Fordeel, som kan flyde af Arbeidet, ikke ene eller fortrinligen koms me i Betragtning ved sammes Walg. Det Overskud, som Arbeidet maatte give, efterat de nødvendige Omkost. ninger til Værktøi, Materialier, Lærernes Lenning o. f. v., 2 ere Adn. om Skoler i Kiøbsted. III. 66§-IV.69§. 29 Jul. ere fradragne, anvendes til de meest trængende Børns Nytte, enten strax, eller naar de have udlært og forlade Skolen; I Tilfælde af Underballance, bør det Tilskud, som bes hoves, udredes efter samme Grundsætninger, som ved de egentlige almindelige Borgerskoler anvendes. 67.) Til Lærere ved disse Skoler vælges duelige Haandværfere, eller andre, som dertil have de fornødne Kundskaber, og som, deels mod Betaling, deels af Gavnelyst, vil pass tage sig Undervisningen, under Skolecommissionens Ops syn, og efter den Plan, sem, paa Skoledirectionens Ind stilling, er bleven approberet af Cancelliet. 68.) For Pigebørn bør ligeledes indrettes passende Haandgiers nings Skoler, hvor de kan anføres til at lære de forstiellis ge Fruentimmer Arbeider, som: Syning, Stritning, Brodering o. s. v. I disse Skoler kan Pigebornene isære anføres til at spinde, karte, og at lære andre, til Manu factur Væsenet henhørende, Arbeider, som ere passende for det qvindelige Kien. Til Lærerinder vælges et eller flere anstændige Fruentimmer af fat Alder, som ere vel erfarne i qvindelige Haandarbeider. I Henseende til disse Skolers Indtægter og udgifter, samt Arbeidstiden, forholdes saaledes, som forhen, om Haandgiernings: Sto lerne for Drengebørnene, er bestemt. IV Afd.) Om de borgerlige Realskoler for Drengebørn i Riobstederne. 1 Cap.) Om Børs nenes Antagelse i Real. Skolerne og om Underviisningstiden. 69.) Intet Barn maae anta ges i Real Skolen, førend det har fyldt sit gde Aar, og kan læse got inden i enhver dans Bog, skrive Sams menskrift, regne de 4re Specier, kiender den christelige Religions Hovedsandheder, i Overeensstemmelse med de anordnede Lærebøger, og har lært det vigtigste af den bis belske Historie, samt er vel undervist i alt, hvad som bør læres i de almindelige Borgerskolers 1ste Klasse. Ligesom i hine, Adn. om Skoler i Kiebsted. IV. 69:74 §. i bine, antages Bornene fun tvende Gange aarligen i 29 Jul. disse, nemlig ved hvert Skole Halvaars Begyndelse, firar efter at den befalede offentlige Prøve (II Afd 32 § er endt; og kan ligeledes, kun tvende Gange aarligen, orbents ligviis udskrives af Skolen. 70.) Børnene inddes les, i Forhold til deres Alder samt Kundskaber og Evner, i 2de Afdelinger, i hvilke der gives særskilt Underviiss ning, saaledes som berefter (75 §) er anordnet. 71.) Læretimerne i Skolerne skal være 6 Timer daglig, som Enddeles i passende Formiddags og Eftermiddags Timer, efter den forffiellige Aarstid og andre, saasom locale, Bee stemmelses Grunde. 72.) Undervisningen ord. nes saaledes, at der stedse givres Begyndelse med de Læres Gienstande, som meest bestieftige Tænkekraften, og endes med de lettere, som med Geographie, Skrivning og Teg ning. 73.) Foruden nogle Dage for og nogle Dage efter de 3de store Hoitider, samt 3 Uger i Jul. eller Aug. Maaneder, skal ingen Serier tillades i disse Skoler. 2 Cap.) Om Underviisningen, og om Skos lebørnenes offentlige Overhørelse i Realskolerne. 74.) Der skal i de borgerlige Realskoler undervises i føls gende, forskiellige Lære Gienstande: a. J.Læs ning, med Færdighed, af dansk og latinsk Tryk og Skrift, i Forening med Mobersmaalets Grammatik og Retskrivning. b. J Christendom, forbunden med Læsning i Bibelen og især af det nye Testamente; med denne Religions: Uns dervisning bør tillige Kundskab om Menneskets Natur forcenes; ogfaa bør de ældre, som have giort Fremgang, oves i egne udarbeidelser af enkelte, af Læreren opgivne, Spørgsmaale, som angaae en eller anden, i det daglige Liv meest anvendelig, Religionslære. Ligeledes bør det mærkeligste af Religions: og Reformations Historien, især Fædrenelandets, foredrages for de ældre Børn, c.) I Skiønskrivning af danse, latinsk og Fractur: Skrift. 3 d.) I Adn. om Skoler i Kiøbsted. IV. 74-76 §. n.) 29 Jul, d.) I practise Regning paa Tavlen og i hovedet, samt į Berelregning og Bogholderie. e.) I reen elementair Mathematik og i de første Grunde af Mekanikken, især med Anvendelse paa Fabrikker og Haandværker, saavelsom i almeenfattelig Rundskab om Jordens og Verdens naturlige Beskaffenhed og Indretning f.) Taturs historie og aturlære, hvormed forbindes Kundskab om Handelsvarer samt om Haandværk og Fabrik: Arbeider. g.) I den almindelige Verdens: og, udførligst, i Fædrene. landets historie. h.) J Geographie, hvormed Han bels Geographie bør forbindes. i.) I levende Sprog: Tydsk og Fransk, og tillige Engelsk, saafremt Kiebstedens Handelsforbindelser dertil kunde give Anledning. k.) J Tegning af geometriske Figurer, af Maskiner, Arkitectur og Ornamenter. 1) I Sang, hvor dertil maatte findes Leilighed. m. J Gymnastik i Almindelighed. Endelig bør der i Søestederne sørges for, at der kan gines Leilighed til en, i det mindste forberedende, Unders viisning i Styrmandskunsten, samt i Svømning. 75.) Disse forskiellige Lære: Gienstande bør fordeles i de forskiellige Afdelinger, saaledes, at Overgangen stedse skeer fra det Lettere til det mere Vanskelige, fra det mere Bekiendte til det mindre Bekiendte, og, at der i hver af Skolens Afdelinger levnes den behørige Tid til neiagtig at lære det her Foreskrevne. 76.) Tvende Gange aars lig, nemlig først i Apr. og først i Oct. Maaneder, skal Børnene, i den anordnede Skolecommissions Nærværelse, offentligen overhores og giore Rede for hvad de have lært. Ved en lig offentlig Prove stat det paaskiennes, hvilke der, i hver Afdeling, have giort meest Fremgang, og hvis Flid og Opførsel har været best; og derefter deres Plads i Skolen bestemmes.. Og maae ingen fra den las vere Afdeling opflyttes i den høiere, forinden han kan giøre rigtig Rede for alt det, som i den lavere Afdeling bør læres. Adn. om Skoler i Kiebsted. IV. 76-80 §. reg. Ligesom enhver of Realskolerne bør have 2de Afde: 29 Jul. linger, saa bor og samme have i det mindste ade Lærere, af hvilke den første stedse bør være en duelig theologis Candidat, og den anden en, til denne Bestemmelse dannet, Seminarist eller Skolelærer (cfr. 81 §). Jovrigt paas ligger det vedkommende Skolebirection, at giøre den fornodne Indstilling til Cancelliet om, hvormange Lærere den anseer nødvendige ved hver Skole; hvilket bør bestemmes efter Børnenes Antal, da Læreren i Almindelighed ikke bør have flere, end i det høieste 24 Bern paa eengang, i een Afdeling, at undervise. 77.) Børnenes und viise ning bør fordeles saaledes imellem Lærerne, at hver af dem har sine forskiellige Lære: Sag, hvori de give Underviisning i begge Afdelinger. 78.) I Henseende til Skolepenge, som af Forældrene skal erlægges for deres Børns Undervisning, bør der tages Hensyn paa Local- Omstændighederne; dog saaledes, at Skolepengene altid ere ringere i den lavere end i den hoiere Afdeling, og at de forholdsvis forringes for de Forældre, som paa eengang have flere Børn i Skolen, saa at der erlægges mindre for det andet og tredie, men intet for det fierde Barn. 79.) Der bør i de borgerlige Realskoler ogsaa være nogle Fripladse, som det ene tilkommer Skoledirectionen, paa Skole commissionens Forestilling derom, at bortgive til de Bern, som i de almindelige Borgerskoler have udmærket sig fortrinligen ved at forene heldige Naturgaver med Flid og fædelig Opførsel, men hvis Forældre befindes ufors muende til at erlægge de anordnede Skolepenge for dem; faa at der saaledes gives disse Børn Leilighed til at erholde en mere udvidet Undervisning, og en Dannelse, hvorved de i Fremtiden kan vorde Fædrenelandet endnu mere nyts tige. Dog bør disse Friepladses Untat ei overstige en Tiendedeel af de Betalendes. 80) I Henseende til Skoledisciplinen, da gielder for disse Skoler det samme, 24 som Adn. om Skoler i Kiebsted. IV. 80-83 §. 29 Jul. som for de almindelige Borgerskoler forhen (II Ufo. 4 Cap.) er anordnet; og ligeledes hvad der, for hine Skoler, i Henseende til Tilsynet med Skolevæsenet i Almindelig. hed, er fastfat. 81.) Da ingen mane antages til 1ste ordentlige Lærer ved nogen borgerlig Realskole, som ei er theologisk Candidat med i det mindste Chas racteren haud illaudabilis, og har underkastet sig en Pros ve paa et af Kongen auctoriseret Seminarium, samt der er befunden duelig til dette Embede, faa og for Resten kan forevise gode Vidnesbyrd om sin Duelighed og moralske Characteer; saa vil det ei være nødvendigt, at en saadan Candidat atter underkastes nogen Prove, naar han beskik kes til et Skolelærers Embele. Derimod skal Enhver, som beskikkes til anden Lærer ved disse Skoler (bvertil bør vælges en til denne Bestemmelse dannet Seminarist eller øvet Skolelærer, som ligeledes bør kunne forevise fordeelagtige Bidnesbyrd om sin Duelighed og sit Forhold) være forpligtet til, at underkaste sig en lignende Eramen som den for Lærerne ved de almindelige Borgerskoler anordne de, naar længere Tid, end cet Uar, er forløbet, efterat Han fra Seminariet er dimitteret eller har ophørt at være kolelærer, forinden han til sligt Lære Embede vorder bes stikket. 82.) De i denne Afdeling anførte Læres Gienstande bestemme notsom de Kundskaber, som uds fordres af dem, der attrane at beskikkes til Lærere i de borgerlige Realskoler; dog, da Lærerne bør dele Underviiss ningsfagene imellem sig, er det ei nødvendigt, at de besidde lige udbredte og grundige Kundskaber i dem alle; fun at de ei ere uvidende i noget af dem, paa det at de, i Syg. doms og andre Tilfælde, kunne undervise i hinandens Timer. 83.) Det overlades til vedkommende Skos ledirection, efter at have modtaget Skole commissionens Forslag, at giøre Indberetning til Cancelliet, for at erholde sammes Bestemmelse om, hvad der, efter Omstændig Hebere Adn. om Skoler i Kiebsted. IV. 83-88 §. Hederne, maatte befindes rigtigt i Henseende til de berger: 29 Jul. lige Realskolers Locale, enten dette bør leies eller Kiøbes. Dog bliver det stedse at paasee, at hver Skole forstaffes i det mindste tvende rummelige, lyse og luftige Bærelser til Læsestuer, og, hvor Børnenes Untal giør flere Afdelinger nødvendige, saa mange passende Værelser, som bertil udkræves. 84. Lærerne ved de borger lige Realskoler bør, efter Skoledirectionens derom til Cancelliet indgivne Forestilling og nærmere Forslag, tillægges en saadan Løn, som kan staae i Forhold til deres vigtige og meisommelige Arbeide, og til deres borgerlige Stilling; og bor herved tages Hensyn paa de samme Omstændighe der, som angaaende de almindelige Borgerskoler ere anfør te (II 2fd. 48 §), deg saaledes, at den første Lærer stedse erbolder en forholdsmæssig større Løn, end de andre. 85.) Alle de Udgifter, som, efter approberet Plan, udfordres til Skolebygningers Opbyggelse, Forbedring og Vedligeholdelse, eller til Huusleies Bestridelse, samt til de øvrige ved Skolerne befalede Indretninger, saavelsom til Lærernes Lønninger, med videre, bør udredes af Skos lekassens Indtægter, af de offentlige Midler og af Børnes nes Skolepenge. Med Skolepengenes Erlæggelse og Inddrivelse forholdes, som i Henseende til Bidragene til de almindelige Borgerskoler er befalet. 86.) Hvor der befindes Skoler funderede, af den Beskaffenhed, at de, med nogen liden Forandring, kan ansees som borgers lige Realskoler, skal dermed forholdes, som det angaaende lignende Borgerskoler (II Afd. 51 §) er anordnet. 87.) Realskolerne have deres Indtægter deels af det, som, paa vedkommende Øvrigheds Forestilling til Cancelliet, henlægges til samme af offentlige Midler og andre Hielpekilder, deels af det, som indkommer af de Skolepenge, som Forældrene skal erlægge for deres Børns Underviis ning. 88.) Henseende til Skolens udgifter, 5 Sko Adn. om Skoler i Kiebsted. IV. 88 §. 29 Jul. Skolekaffen og Regnskabets Aflæggelse forholdes som, desangaaende, for de almindelige Borgerskoler (II 2fd. 7 Gap.) er anordnet. Hvorefter saavel alle Vedkommende i Almindelighed, som De, hvem særdeles Pligter ved den ne Anordning og de samme vedføiede Instructioner fores skrives, sig have at rette. Bilage. A.) Instruction for Lærerne ved Kiøbstedernes Borgerskoler. 1.) Skolelære ren bør paa bet nøiagtigste holde sig Adn. 29 Jul. 1814, for saavidt Kiøbstedernes Borgerskoler angaaer, ef terrettelig, og efterkomme alt, hvad ham, i Overeens stemmelse med samme, af vedkommende Foresatte befales til Skolevæsenets Fremgang. 2.) Han bør stedse foregaae Ungdommen med Erempel af et christeligt og sædeligt Levnet; samt, ved beskeden Opførsel, lærerig Omgang og nyttig Veiledning, søge at forskaffe sig den Agtelse, som ene kan give Undervisningen den sande Wirksomhed og Kraft. 3. I sit forhold mod Børnene bør han forene Kierlighed med Alvorlighed, og vide at rette sig efter Børnenes Fatteevne og Gemptsstemning, samt vogte sig for at afskrække dem ved ublid Behandling, dog uden at forglemme sin Værdighed og Unseelse som Lærer. 4.) Reenlighed er en nødvendig Eyenskab hos velopdragne og dannede Mennesker, den er ogsaa vigtig med Hensyn til Helbredens Vedligeholdelse. Skolelæreren bør ders for omhyggeligen paasee, at Bornene holde sig reenlige. Erfares det Modsatte, og det kan siennes, at det er Bars nets egen Skyld, skal han advare dette, og, naar saadant intet frugter, giøre Barnet opmærksommere paa sig selv, ved at afsondre det fra de øvrige Børn og anvise det en færde es Plads i Skolen; hvorhos Forældrene, Værgen eller Husbonden bør gives Underretning derom. Befindes det, at Skylden har været hos Forældrene, Værgen eller Husbonden, da seger han, at formane disse til en bedre Om Adn. om Skoler i Kiebsted. Bil. A. 4-11§. Omsorg for deres Born eller Tyende; men dersom de vise 29 Jul. sig forsømmelige, anmelder han bet for Skolecommission nen, til sammes videre Beslutning. 5.) Det er ogfaa vigtigt, at Bernene vænnes til Orden. I denne Henseende har Stolelæreren at paasee, at de, hver Gang de forlade Skolen, forvare beres Regnetavler, samt Skrives og Læse: Boger, paa et bestemt Sted, som Læreren stal anvise dem; han skal og have Tilsyn med, at Bøgerne holdes ordentlige og reenlige. 6. Skolelæreren har deres Tillid og giøre 7.) I de ved Uns at agte paa, at Børnene vise ham den tilbørlige Erbodighed; derfor skal Børnene hilse ham staaende, naar Han kommer ind i Skolen, og ligesaa, naar han og de, efter fuldendt Skoletid, adskilles. Ligeledes bør han og venligen modtage og hiemsende dem, og, ved blid Omgang og kierlig Behandling, søge at vinde dem Undervisningen behagelig. ordningen bestemte Tider skal han, hver Søgnedag, holde Skole for den Ungdom, som hører til hans Embeds-Kreds. 8.) Skoleftuen bør til alle Tider holdes reenlig, og i det mindste feies tvende Gange om ugen. Naar Skoletiden er forbi, og Børnene ere hiemsendte, bør Vinduerne lukkes op, og Stuen udluftes. 9.) I Henseende til Bors nenes Inddeling i 2 Klasser, ligesom i alt andet Une derviisningen og Skoletiden vedkommende, har han paa det noieste at efterkomme det, som desangaaende i Uns ordningen er foreskrevet. 10.) Læreren bør, med lige Omsorg og uden forskiel, antage sig alle Berns Undervisning og Dannelse. 11.) Fremfor alting bør han søge at opvække Lærvillighed hos Børnene. Dette vil ikke falde ham vanskeligt, naar han, fornem melig ved Læsebøgernes Afbenyttelse, kommer Børnenes naturlige Nysgjerrighed til Hielp, og, ved fornuftig Veis ledning, søger at forvandle den til gavnlig Videlyst. Dens ne Hensigt vil best kunne opnanes, deels ved fattelige An mærks Adn. om Skoler i Kiebsted. Bil. A. 11-14 §. 29 Jul. mærkninger over det, som læses; deels ved Samtaler over enkelte Ting i Naturen, som falde i Sandserne; deels endelig ved lærerige Fortællinger, som give Anledning til at vække Indbildningskraften og øve Hukommelsen; hvor med tillige bør forbindes en, oftere gientagen, Henvisning til den nyttige Anvendelse, der, i sin Tid, vil kunne giøres af de Kundskaber og Færdigheder, som Børnene skal erhver ve sig i Skolen. En saadan Læremande bor især iagtta ges ved de mindre Børn i første Classe, som mere behøve Veiledning til at tænke rigtigt over hvad der giør dem opa mærksomme, end Undervisning i Ordets egentlige Bes mærkelse. 12.) For at giere Undervisningen beha gelig og nyttig for Børnene, bor Læreren beflitte sig paa et tydeligt foredrag, og neie lægge Mærke til, hvors vidt Børnene have fattet det, som giennemgaaes eller læs ses. I Henseende til Undervisningens forskiellige Dele, bør den, af vedkommende Foresatte bestemte, Lections: Tabelle noie følges, hvorved der, ved en god Afverting af Læregienstandene, bliver at paasee, at Børnene ikke Beskiæftiges med de samme Ting i længere Tid, end een Time ad Gangen. 13.) Skolelæreren bør søge, at anvende enhver i Undervisningen forekommende Leilighed til at lebe og danne Børnenes moralife Tenkemaade. Især bør han tidligen indprente dem Ugtelse for Sandhed og Retskaffenhed, samt, ved at fremstille passende Erem pler, ove deres Dømmekraft i at udfinde, hvad Forskiel der er mellem gode og slette Handlinger, og hvilke Følger de drage efter sig. 14. Ved Undervisningen i Religion har Læreren især at beflitte sig paa et, til Sas gens Vigtighed svarende, værdigt Foredrag. Religionens Sandheder bør ikke alene gieres tydelige for Forstanden; men tillige lægges Børnene paa Hiertet. Derfor bør han, ved Undervisningen, især udbrede sig over de fattes ligste Lærdomme og Grundsandheder, og, af samme Aar- fag, Adn. om Skoler i Kiebsted. Bil. A. 14-16§. sag, ved de mindre Børns Undervisning, ikke opholde sig 29 Jul. ved den 4de og 5te Part af Catechismus, fordi de Sandheder, som deri indeholdes, ikke poffe til denne Alders Fats teevne. 15.) Undervisningen om Formiddagen bes gyndes altid med andægtig Sang og 25on, eg endes med en fort Bon og et Vers. Sangene bor vælges med Overs læg, og saaledes, at Bornene kan forstane dem. Bonner forretter Læreren, saavelsom Bornene, staaende. Kom mer et Barn for sildigt, skal det stane udenfor eller ved Doren, indtil Bonnen er til Ende, for ei at forstyrre Andagten. For de smaae Born seger Skolelæreren Leis lighed til, ved at bibringe dem de forste Begreber af Chris sti Lærdomime, tillige at forklare Bonnens Hensigt, og gis ver dem passende Exempler derpaa, samt udtolker for dem et eller andet fatteligt Bers, fem opgives dem, til at lære udenad. 16.) I Henseende til den øvrige Unders viisning: i Læsning, Skrivning og Regning, i storie og Geographie, har Skolelæreren at rette sig efter det, som desangaaende i Anordningen er fastsat, og den nærmere Veiledning, som af Skolecommissionen gis ves. Bed Læsningen paafees, at Børnene læse rigti gen, tydeligen og saaledes, at det kan siennes, at de vel forstaae Meningen. Ved Skrivningen, baade med danske og med latinske Bogstaver, og for de mere duelige Fractur:Skrift, paasees, at Bernene skrive saadanne Ting, som kan hielpe til at udvide deres Kundskaber, i Forbindelse med det, som ved Undervisningen er foredraget; samt at det ikke ved Urbeidet tillades dem at sidde i en Stilling, som enten giver Anledning til slet Skrift, eller endog kan være Helbreden skadelig. Saa bor og de cældre Born flit tigen veiledes til selv at føre i Pennen hvad de have lært i Skoletimerne, og, ved denne Leilighed, tillige meddeles de vigtigste Regler af Modersmaalets proglære. Ved Reg neøvelserne søger Læreren tillige at vænne Børnene til at Adn. om Skoler i Kiebsted. Bil. A. 16:21 §. 29 Jul. at giøre Beregninger i Hovedet, uden Hielp af Tavle eller Skrift; paa Tavlen derimod bør de oves i at opsætte Rega ninger og Overslag, som kan vorde anvendelige i det dags lige Liv. Med Undervisningen i Geographie forbin des en kort Udsigt over Landenes, og især Fædrenelanders, Historie, ligesom ogsaa over deres Natur- og Kunst-Pros ducter. 17.) Da Undervisningen bør skee efter en bestemt plan, skal Skolelæreren udkaste en Tabelle, som indeholder hans Forslag til de Slags Undervisninger, han formener at være de meest passende til hver Dag i Ugen i de bestemte Timer, fra 1 Maj til 1 Nov. eg fra 1 Nov. til Maj; hvilket Forslag bliver, med Skolecommissio nens Betænkning, at indsende til Skoledirectionens Apa probation eller Forandring. Derefter skal Tabellen ops Slanes i Skoleftuen, paa det at Enhver kan læse hvad der i hver Time skal foretages. Skolelæreren maae ikke, uden vigtige Aarfager, afvige fra denne Tabelle; og naar saas dant skeer, bør han antegne det, tilligemed Aarsagen ders til, i fin Journal over Børnenes Skolefliv. 18.) Ordenen, ester hvilken Bornene skal sidde i Skolen, blis ver at bestemme ved de anordnede Eramina, efter de bers ved meddeelte Characterer for Flid og Fremgang, saavelsom og for sædelig Opførsel; hvorved tillige iagttages, at Drengene og Pigerne sættes paa særskilte Bænke, saa at ikke begge Kion sidde imellem hinanden. 19.) Det skal være Skolelæreren tilladt, at lade Børnene gaae ub af Stolen eengang om Formiddagen og eengang om Efters middagen, hver Gang eet Qvarteer, for at forfriske sig. 20.) Af Skolecommissionen modtager Læreren en For tegnelse over alle Born i bans Skoledistrict, som endnu ikke have været til Confirmation, og som ere pligtige til at føge Skolen, fra den Tid, de have fyldt deres 6te War. 21.) Det paaligger Skolelæreren at paasee, at 2ørnene ikke forsømme Skolen eller Kirken. For at opfylde Den Adn. om Skoler i Kiebsted. Bil. A. 21:23§. denne Pligt, skal han, i Journalen over Børnenes Flib, 29 Jul. anfore, naar et Barn er kommet for sildigt, eller gandske er udeblevet af Skolen. Ligeledes anmærkes deri: om det har været flittigt og anstændigt, eller giort sig straffkyldigt. I denne Journal, som ber feres efter et, af Skoledirecs tionen meddeelt, Schema, anfores tillige: naar Skolen ikke er bleven holdt, og af hvad Aarsag. Journalen maae altid være i Stolen, og, efter Forlongende, forevises i Stole commissionen, og til de Medlemmer af samme, eller andre Forefatte, som begiere at fee den ved deres Besøg i Skolen. 22.) Et Barn, som oftere Femmer for fil digt eller udebliver fra Skolen, uden gyldig Aarsag, skal af Skolelæreren, naar det er Barnets Skyld, linefaa mange Dage, som det er kommet for sildigt eller udeblevet af Skolen, udelukkes fra al Deeltagelse i de Ferneielser og Friheder, der tillades de øvrige Bern. Men skulde Bars net saaledes vedblive en heel Uge, da skal Læreren desuden, efter Dmstændighederne, flytte det een eller flere Pladser ned; og dersom en saadan Straf endnu ikke bielper, da har han at anmelde det for Skolecommissionen, som nær mere bestemmer: hvorledes et saadant Barn, for gientagen Forseelse, bør straffes. Er derimod Skylden hos Foræl drene, eller dets Foresatte, da forholdes efter Adns 24 §. 23.) Skolelærerne have i Henseende til Børn, som have smitsomme Sygdomme eller smittende udslet, at paasee Overholdelsen af Adns 21 og 22 §. Skulle Foræls dre eller Foresatte sende et Barn til Skolen, der har saas dan Sygdom eller udslet, da bør Læreren ufortøvet fende det tilbage til dets Hiem, og lade dets Forældre eller Fores satte vibe Narfagen dertil. Saa bør han og anmelde dek for Skolecommissionen, til sammes videre Foranstaltning, Jøvrigt paalægges Skolelæreren at iagttage de i Anordnins gerne om Vaccinationen bestemte Forskrifter, samt, efter bedste Evne, at fremme Skoleungdommens Vaccination. 24.) Adu. om Skoler i Kiebsted. Bil. A. 24-27 §. 29 Jul. 24.) Skolelæreren bør søge at befordre Børnenes gode Opførsel og Flid, deels ved at opmuntre de sædelige og flittige, deels ved at paalægge de vanartige og efterladne en forholdsmæssig, og til Forbedring figtende, Straf. 25.) Han skal, ved den ham betroede SPoletugt, om hyggeligen vogte sig for Partiskhed, Lidenskab og deraf flydende verilelse. Især mane ban, ved en forsigtig Uddes ling af pmuntringer og Straffe, forebygge, at Børnene ikke, ved Opmuntringerne, forledes til Egennytte eller Fora fængelighed, og at de, veb Straffene, hverken forhærdes eller giores modløse. 25.) De Børn, som udmærke sig ved Flid og sædelig Opførsel, maae Skolelæreren opmuntre og belønne: imo.) Web at give dem Tillatelse til at øve sig i adskillige Lege, efter at Undervisningen i Skolen er endt, naar Narets Tid og Veirliget tillader det. 2do.) Ved at undervise dem, som have Lyst og Gone dertil, i at plante, pode og udføre andre deslige Hauge: Dyrks nings Sysler. 3tio.) Ved at betroe de findigste og Silkeligste et Slags Opsigt over de andre ved deres fæls Teds Lege. 4to.) Ligeledes ventes det af felelæreren, at han, faafremt han er musikkyndig, vil anvende unders viisning i at spille paa et eller andet Instrument, som en Belønning for de flittige Børn, der findes stikkede til at modtage saadan Undervisning. 27.) I Henseen de til Straffene, bor Skolelæreren især afholde sig fra al saadan Behandling, som enten kunde have skadelig Inds flydelse paa Børnenes Legemer, eller være den med Strafs fen tilsigtede Forbedring i Veien. Han maae aldrig tillade sig, at give Børnene Drenfigen, Stød eller Slag med Haanden, at knibe (*) dem eller bruge Sfieldsord imob dem. Ligesaa lidet maae han indføre nogen Skambænk eller (*) 3 Saml. af Frr. staaer, ved en rykfeil: af knibe (cfr.). Adn. om Skoler i Kiebst. Bil. A. 27-30 §. eller Skamfrog; eg overalt ingenlunde betiene sig af van: 29 Jul. ærende Straffe, som kunde qvæle Barnets Wrefølelse, og mere tiene til at forhærde end ferbedre det. Foruden de Revselser, som i det Foregaaende ere bestemte for Bern, der ei iagttage den fornødne Reenlighed, saavelsom for dem, der forsømme Skolen, har Skolelæreren et Tvangss middel imod de uskikkelige eller ulydige Bern, ved ei at tillade dem at tage Deel i nogle af Legetimerne. De Børn, som ere under 10 Aar, har han desuden Ret til at straffe med et lidet Riis, de større med en tynd Tamp uden Knuder. I Tilfælde, hvor Læreren anseer de Strafs fe, som det er ham tilladt at brune, for at være utilstræks kelige, efter Forseelsens Beskaffenhed, bør han indberette det til Skolecommissionen, og af samme vente nærmere Forholdsregler. 28.) Ved den i Adns 35 § om meldte Undervisning for dem, som have været til Cons firmation, bør Skolelæreren tage Unledning til at udvide og befæste de Kundskaber, som disse allerede forhen have erhvervet sig; samt især benytte sig af den Indflydelse, en saadan vedvarende Undervisning vil give ham, til at giøs re dem bekiendte med de Pligter, som teres modnere Als der og forandrede Vilkaar medføre; og saaledes, efter Muelighed, fremme Sædelighed, Flid og huslig Lykfaligs hed blandt Almuen. 29.) Med den ham anbetroes de Ungdoms Forældre eller andre foresatte bør Stoś lelæreren stedse søge at leve i god Forstaaelse. Han bor, ved given Leilighed, underrette dem om deres Borns Opførsel og giorte Fremskridt, samt efter Evne være dem bes hielpelig med gode Raad, i Henseende til Børnenes Opdra gelfe. Naar de besøge Skolen, ber han ogsaa der venlis gen modtage dem, og tillade dem at være overværende ved Undervisningen; dog at denne ikke derved i nogen Mande afbrydes. 30.) Med lige Omhu bør han efterkoms me sine Pligter mob de foresatte, som skal have Tilsyn XVII Deel, meb Adn. omSkoler i Kst. Bil. A.30§: Bil. B.2§.. 29 Jul. med hans Embedsførelse, samt villigen gaae dem tilhaande i deres Forretninger ved Skolevæsenet. Saa skal han og tilskos lecommissionen indberette, naar der maatte møde Vanskelig heder eller Hindringer i Henseende til Skolevæsenets Fremme, og tillige giøre Forslag om de Midler, ved hvilke, han formener, disse kunite bortryddes. 31.) Naar Skolelæreren tillige er Kirkesanger eller Blokker, ber han troeligen iagttage de ham i denne Henseende paaliggende Pligter. 32.) Enhver Skolelærer skal føre nogle af fine Skolebørn, som bedst kan synge, med sig i Kirken, hvilke der anvises Plads efter Adns 26 §; paa det at de tidligen kunne vænnes til ordentlig Sang og til Opmærksomhed under Gudstienesten, til hvilken Ende Skolelæreren Dagen tilforn ber giennemgaae Sangen med Børnene. B. Instruction for Lærerne i Kiøbstedernes borgerlige Realskoler. 1.) Lærerne bør lade det være deres helligste Pligt, ved den hele Undervisning, at søge at danne den dem betroede Ungdom til at vorde rets skafne Mennesker, nyttige Borgere og gode Christne; de bør derfor stræbe, saavel at uddanne deres Lærlin gets Forstandsevner, som og at virke paa deres sædelige Characteer, og heri selv foregaae dem med et Erempel, der kan indgyde Børnene Kiærlighed og Ugtelse. Derfor gielder ogsaa alt, hvad som i Almindelighed er foreskrevet Læ rerne for Borgerskolerne, tillige for de borgerlige Realsko lers Lærere. 2.) I Henseende til Underviisnin. gen, da skal Begyndelsent stedse giøres med Modersmaas let. Ved Læsningen skal der især paasees, at Børnene læse rigtigt, og siden veiledes til at læse saavel Prosa som Vers med den rette Zene og Udtryk; hvortil de Bøger blive at benytte, som dertil af Skolecommissionen bestem mes. Læreren vil tillige, ved Læseøvelserne, finde den bedste Leilighed til at meddele Børnene de første grammas tikalske Adn. om Skoler i Kiobft. Bil. B. 2-3 §. tikalske Begreber, og efterhaanden giere dem bekiendte med 29 Jul. de vigtigste af Grammatikkens Kunstord, samt med Paras digmerne af Declinationer og Conjugationer. Hermed forbindes Skrivning af Modersmaalet, hvorved saavel Retskrivningen som Grammatikken og Stilen blive Gien stande for Undervisningen. Og bør denne Undervisning i Modersmaalet, der udgier en vigtig Deel af ethvert velopdraget Menneskes Dannelse, fortsættes igiennem begge Afdelinger af Stolen. 3.) Bed Religions. Uns dervisningen, som stedse bør paaligge den første Lærer, skal Bibelen lægges til Grund; og bør Læreren, ved sit Foredrag, foge at giøre enhver af Religionens Sandheder lige indlysende for Forstanden og vigtig for Hiertet. Ders for skal, foruden at Bibelhistorien læres, Bibelens og især det nye Testamentes Læsning udgiøre en egen Deel af Re ligions Undervisningen, for at vække og nære den reli giøse Følelse i de Unges Hierter. Hvad der læres af Lœ= rebogen bør forud igiennemgaaes og forklates; og Bornes ne bør, ved Overhørelse, neiagtigen giøre Rede for det. Med de ældre Børn bør Religions: Undervisningen udvi des; især bør de, ved Hielp af den christelige Religions Historie, giores opmærksomme paa denne Religions vele giørende Virkninger paa Menneskeslægten; ved hvilken Leilighed der tillige ber gives dem en kort Udsigt over de Øvrige meest bekiendte religiose Lærdomme. Ligeledes bør læres, hvorledes Christendommen, adskilt fra menneskelige Tilsætninger, i sin Reenhed igien udbredtes ved Reformas tionen, og dennes heldige Indflydelse paa Samvittigheds, Frihed og gavnlige Kundskabers Udbredelse vises, alt i et fort, men fiærnefuldt, Sammendrag. For endnu mere at forvisse sig om, at de unge rigtigt Bave fattet Religios nens Hovedlærdomme, og for at dennes Sandheder endnu kan giøre et varigere Indtryk paa deres Hierter, skal Lœ= reren, Tid efter anden, lade de ældre Børn skriftligen bes 50 2 svare Adn. om Skoler i Kiebst. Bil. B. 3-6 §. 29 Jul. fvare nogle, af ham opgivne, passende Spørgsmaale. Overs alt bør Læreren aldrig glemme, at Mangel af en fornuf tig Christendoms-Underviisning i den første Ungdom endnu mere har skabet sand Religiositet, end alle umiddelbare Ungreb imod Religionen; og at, hvor den religiøse Folelse et tidligen er bleven vakt og næret, den senere Undervisning kun alt for ofte har været uden Frugt. Med Religions Undervisningen skal tillige de almindelige Begreber af Kunds ffaben om Menneskets Natur meddeles Børnene, i et kort og fatteligt Udtog af de dertil hørende Lære sætninger. 4.) Ved Undervisning i Skionskrivning, baade af dansk, Latins og Fractur-Skrift, skal Læreren stedse tillige førge for at lade Børnene skrive efter Forskrifter, hvis Indhold, i Forening med den øvrige Undervisning, fan tiene til at udvide og befæste deres Kundskaber. Ligeledes bør Læres ren paasee, at Børnene, under Arbeidet, ikke antage en Stilling, der enten kan give Anledning til en flet Skrift, eller endog være Helbreden skadelig Saa bor og de ældre Børn, som allerede have en mere øvet Haand, baade i Skolen og især hiemme, vænnes til at giøre allehaande skriftlige udarbeidelser, deels efter hvad i Skolen er fores draget, deels med Hensyn paa deres tilkommende Bestems melse før det borgerlige Liv. 5.) I den practise Regning bor Bernene øves flittigen, saavel i at regne paa Tavlen som i Hovedet, saa at de med Færdighed regne saavel heele som brudne Tal og ere øvede i regula de tri, hvorfra Overgangen giøres til Selskabs, og Kiæde: samt Verel Regning og Bogholderie; og bør beri stedse tages Hensyn pra den Virkekreds, hvortil Børnene nærmest maae formodes at være bestemte. 6.) Ved Underviisnin gen i Mathematikkens forskiellige Deele bør der, liges som ved den hele øvrige Undervisning, tages Hensyn, deels paa den absolute Virkning, disse Videnskaber have til at udvikle Børnenes Siale Evner, deels paa den Nytte, Adn. om Skoler i Kiebst. Bil. B. 6-7§. be siden deraf kan høste i det borgerlige Liv. Som For Beredelser til denne Undervisning, bør de yngre Børn oves i at tegne geometriske Figurer, hvorved de giøres bekiendte seb deres Benævnelser, Egenskaber og forhold; herfra bør vergangen skee til Arithmetik, Geometrie og Stereos metrie, som bør foredrages efter den mathematiske, videns kabelige Methode. Af den anvendte Mathematik maae især Mekanikken ansees nødvendig. Naar Leilighed dertil gives, bør Læreren søge, practise at give Bornene de første Begreber af Landmaaling, samt, ved Undervisningen i Mekanikken, at giøre dem bekiendte med de vigtigste Mas skiner og deres Brug. Ligeledes bør Læreren flittigen ove de ældre Børn i at bruge det mathematiste Bestik, og i at tegne, især Maskiner. Undervisningen i Astronomie bør fornemmeligen figte til, deels at give Børnene almin delige Begreber om Verdens Bygning, og deels til at vise disse Kundskabers Anvendelse ved Seefarten og ved Tidens Beregning. 7.) I Naturhistorien og atur, læren bor Undervisningen skee saaledes, at Begyndelsen i Naturhistorien gieres med at henvende Børnenes Opmærksomhed paa de Dele af de forskiellige Naturriger, som de allerede fiende; saa at Overgangen ogsaa ber skeer fra det mere Bekiendte til det mindre Bekiendte, og Unders viisningen tillige bliver et Middel til at øve Børnenes Sialekræfter, ved omhyggeligen at lade dem selv udfinde og angive de enkelte Naturlegemers Skielnemærker; især bør den fædrenelandske Naturhistorie afhandles med nogen Udførlighed. Med de ældre Børn fortsættes og udvides Undervisningen, og tages stedse Hensyn paa deres tilkom mende Bestemmelse; hvorfor tillige de forskiellige Naturs producters oeconomiske Nytte, og deres Anvendelse i Fas brikvæsenet eller i Handelen, især bør fremsættes. Det samme bør iagttages ved Underviisningen i Naturlæren, hvor det, i disse Skoler, kommer mindre an paa den syste- P 3 ma- 29 Jul. Adn. om Skoler i Kiebst. Bil. B. 7-8 §. 29 Jul. matiske Form, end derpaa, at Børnene faae rigtige Begree ber om Naturkræfternes Virkninger, og at der tillige tages Hensyn paa disses Anvendelse ved Fabrikker og Haandværter. Technologie og Varekundskab kan saaledes rig tigst forbindes med Underviisningen i Naturhistorie og Nas turlære. Som en Belønning for Børnenes Flid og gode Opførsel, stal Læreren, naar dertil gives Leilighed, efterhaanden føre dem i de vigtigste Værksteder og Fabrikker, for ogsaa der at giøre dem opmærksomme paa de erhvervede theoretiske Kundskabers Anvendelse. 8.) I Historien bør Undervisningen begynde med Fædrenelandets Historie og derfra Overgangen skee til den almindelige Werdens Historie. I Begyndelsen foredrages den mere fragmentaris, dog stedse efter Tidsfølgen; og bør Læreren hertil betiene sig af passenbe chronologiske Tabeller. Ogsaa Forte Levnetsbeskrivelser af udmærkede Mænd bruges ved den første Undervisning, ved hvis Valg dog fortrinlig bliver at see paa borgerlige Dyder. Af den gamle Verdens Historie bør især Grækernes og Romernes Historie læres, dog at Middelalderens Historie ingenlunde forbigaaes, da samme staaer i en saa neie Forbindelse med hele den nye re; denne sidste bor desaarsag foredrages udførlig, og her ligeledes tages et fornuftigt hensyn paa Børnenes tilkommende Bestemmelse, som giør Cultur Historien, og Efters retning om vigtige Opdagelser og gavnlige Opfindelser, mere nødvendig for dem, end den egentlige Statshistorie. Ved idelig Gientagelse af det Lærte, deels mundtlig, ved Spørgsmaal af Læreren og en sammenhængende Fortæls ling af Børnene, deels skriftlig, om enkelte Tildragelser eller Perioder og deres indbyrdes Forbindelse, skal læreren søge at bibringe Børnene en fornuftig Udsigt over Mennes skehedens Historie og Culturens Gang. Geographien foredrages ved Hielp af Landkaart og Globus, og bør læs reren agte paa, at Børnene neiagtigen indprente sig Lane denes Adn. om Skoler i Kiebst. Bil. B. 8-10 §. denes Beliggenhed, deres Grændser, de vigtigste Bjerg= 29 Jul. strækninger og Floder, samt deres fornemste Steder. For endnu mere at befordre dette, samt tillige for at øve Diet og Haanden, skal Børnene anføres til, paa frie Haand at eftertegne Landkaart baade i større og mindre Maalestok. Begyndelsen af denne Undervisning, bør skee med Fædrenelandets Geographie; ogsaa kan Læreren, for at give sit Foredrag endnu mere Liv og større Nytte, hermed forbinde korte lærerige Fortællinger af Fædrenelandets og Verdens Historie, og af Landets Naturhistorie; ligeledes kan de æls dre Børn ved denne Leilighed best undervises i det vigtigs ste af Landenes Statistik, hvor Fædrenelandets bliver at behandle udførligft; og tages, ved Undervisningen, Anledning til at lære de Born, hvis Tarv især maatte udkræ ve det, Handels- Geographie. Ogsaa de andre Berdenss Deles Historie kunde bedst forbindes med Undervisningen i Geographie. 9.) Da det er enhver god Borgers Pligt at kiende saameget af sit Fædrenelands Statsforfatning og Love, som hans Stilling i Staten fordrer, saa bliver der tillige, i det sidste Skoleaar, at give en fort, men tilstrækkelig, Udsigt herover; især skal det paaligge Læreren at indprente Bornene Kiærlighed til Konge og Fædreneland, og den Ærbedighed for Lovene, som enhver god Borger er dem skyldig. 10.) Da man kan antage, at Børnene, ved Undervisningen i Medersmaalet, alt ere blevne bekiendte med Grammatikkens første Grunde, saa vil Læreren herfra faa meget desto lets tere giøre Overgangen til de fremmede Sprog. Med Undervisningen i disse bør forholdes saaledes: naar Bernene have lært at læse det fremmede Sprog nogenlunde rigtigt, og at kiende de enkelte Ords Betydning af det Læs ste, samt deraf skriftlig oversat lette Stykker i Modersmaalet, giøres de, ved Læsningen, efterhaanden bekiendte med Sprogets vigtigste Fermer og almindeligste Regler. Efter № 4 at Adn. om Skoler i Kiøbst. Bil. B.. 10:12 §. Saas 29 Jul. at de heri have opnaaet den tilbørlige Fasthed, anføres de til at skrive Sproget og practise at anvende dets Regler, som det beste og sikkreste Middel til at lære samme. vel herved, som ved Læsningen, giøres Børnene opmærk komme paa Grammatikkens og især Syntarens Hovedrega ler; og, først efter at de heri have giort nogen Fremgang, ber Læreren med de ældre Børn giennemgaae en mere uds førlig Grammatik, efterdi man da først kan ansee deres Forstand for moden nok til at indsee og fatte Sammenhæn gen mellem Grammatikkens forskiellige Dele. Med de opvakte Hoveder bør Læreren især anvende den almindelige Grammatiks Grundsætninger som et af de fortrinligfte, og for den barnlige Alder meest passende, Midler til at vække Tænksomhed og fremme Forstandens Modenhed. Ligeles des bør han ogsaa, ved at lade Børnene giore Oversættels fer i Modersmaalet af udvalgte Stykker af de meest klassis fe Forfattere i fremmede Sprog, søge Leilighed til at dans ne Børnenes Stil, og giøre dem opmærksomme paa de forstiellige Sprogs Sææregenheder. Det tydske Sprog bør læres overalt, Fransk eller Engelsk, efter Local Om stændighederne. 11.) Ved Tegningen bor Læreten især vælge det ved sin Undervisning, som er af en væs fentlig Nytte for Børnene, deels for derved at kunne øve Diet og Haanden, deels for siden deraf at kunne benytte sig i det borgerlige Liv; derfor ansees Tegning af vigtige Maskiner og af Architectur i Almindelighed mere nyttig, end af Landskaber eller af det menneskelige Legeme. 12.) Da Sangen udgiør en vigtig Deel af den offentlige Gudsdyrkelse, saa bor samme ingenlunde forsømmes i de borgerlige Realskoler, hvor dertil nogenlunde maatte gives Leilighed. Ogsaa Instrumental-Musikken virker med til Menneskets Dannelse og Forædling, og bør, som saadan betragtet, ogfan læres af de Børn, sem dertil have Una Adn. om Skoler i Kft. Bil.B. 12§-Bil.C.3§. Anlæg, og hvor Omstændighederne tillade, at deri kan 29 Jul. gives Undervisning. C. Regler til Jagttagelse af Riobstedernes Skolecommissioner. 1.) Skolecommissionen i enhver Kiøbsted, til hvis Omhu den tilvorende Ungdoms betroes, bar at vaage over, at Kongens Hensigt til dennes bedre Dannelse paa det noieste vorder opfyldt. 2.) Samtlige Commissionens Medlemmer bør derfor brage Omsorg for, at Adn. 29 Jul. 1814 efterleves, at Skolelærernes Embede holdes i Agt, og at de nyde den Zen, dem tilkommer, for deres Arbeide. De bør flittigen besøge Skolerne, veilede Lærerne med Raad, opmuntre dem, naar de troeligen efterkomme deres Pligter, og ads vare dem, naar de feile. Bliver Advarselen forgiæves, da er Commissionen bemyndiget til at mulctere Læreren indtil 2 Rbdle S. V. Men viser han nogen kiendelig Efterlas denhed i sit Kalb, eller forbryder han sig mod sin Embedsa pligt, da bor Commissionen, efterat have undersøgt Sas gen, andrage samme for Skoledirectionen. 3.) I Særdeleshed paaligger det: a.) Hvert Steds Magis strat, og, hvor ingen Magistrat er, Byfogden at paafee, at Skolernes Bygninger holdes i forsvarlig Stane, og at nye opføres, naar samme anfees fornoone. I sieste Fald bør der giores Anmeldelse derom i Commissionen, og denne indsende Magistratens eller Byfogdens og sit eget Forslag til Skoledirectionens Overveielse og Bestemmelse. Den bør drage Omsorg for, at Skolelærernes Indtægter ikke ulovligen formindskes, men tvertimod, ved de forefaldende Vacancer af Chordegne, Klokker: og andre kirkelige Embeder, og ellers, i Overeensstemmelse med Unordningen, forøges. b.) For vedkommende Sogs nepræst bliver det især Pligt at veilede Skolelærerne i deres Embedsførelse. Han bør, i det mindste hver fiors tende Day, besøge enhver Skole i sit Sogn, og, deels ved 5 At Adn. om Skoler i Kiøbst. Bil. C. 3 §. Har 29 Jul. at høre paa Undervisningen, deels ved Samtale med Børs nene, og ved at lade sig forevise disses Skrift, samt ved at eftersee Skolejournalen, underrette sig om Bornenes Frem gang. Ligeledes bør han ey, ved at opmuntre de Bern, som udmærke sig ved god Opførsel og Flid, samt ved at formane dem, der findes efterladne, saavelsom de Foræl bre, Værger og Husbonder, der ikke opfylde deres Pligter i Henseende til Børnenes Skolegang eller Reenlighed, søge at giøre alle Vedkommende opmærksomme paa Stole: Inda retningens velgiørende Diemeed. Hver Gang, han har besøgt Skolen, skal han i Journalen antegne faabant; og derefter, ved næste Samling i Skolecommissionen, ans melde hvad han maatte finde fornødent at erindre. Skolelæreren feilet i et eller andet mindre betydeligt, da bør Præsten, forinden saadant for Commissionen andrages, med Godmodighed advare Skolelæreren om at rette Feilen; men dersom denne Advarsel skulde blive frugtesløs, bor Commissionen derom underrettes. Er Forseelsen derimod af Betydenhed, bor Præsten, uden foregaaende Advarsel, indberette samme til Commissionen; da denne er bemyn. diget til at indkalde Skolelæreren, og enten give ham en alvorlig Frettesættelse, eller paalægge ham en Mulkt af I eller 2 Rbdir S. V. Forandrer Skolelæreren ikke derefter sit Forhold, da bør saadant andrages for Skoledirectionen, som kan dictere ham høiere Beder, indtil 10 Rbdir S. V. Men dersom ogsaa denne Straf er uden Frugt, bør Sko- Telæreren tiltales paa sit Embede, fra hvilket han imidlers tid bliver af Skoledirectionen at suspenbere. c.) Skoles forstanderne skal faa ofte som mueligt, og i det minds fte een Gang hver 14de Dag, indfinde sig i de Skoler, som ere betroede til deres Opsyn, for at tilsee, om alting er der i tilbørlig Orden. De skal, hver Gang, antegne des res Skolebesøg i Protocollen; og, saafremt nogen Mangel befindes, bør de erindre Vedkommende, at derpaa raas des Adn. om Skoler i Kiebst. Bil. C. 3-6 §. des Bod. Men dersom Feilen desuagtet ikke afhielpes, 29 Jul bør Skoleforstanderne indberette det til Skolecommissio nen. 4.) Skolecommissionen samles cengang hver Maaned. Dagen og Tiden bestemmes efter be Flestes Leilighed. Samlingerne holdes i en af Skolerne, dog udenfor den sædvanlige Skoletid, faafremt Commis fionens Medlemmer ikke om et andet bequemt Sted kan forenes. Skulle der forefalde faa mange Forretninger, at de ikke i een Samling kan afgiores, eller noget Tilfælde indtræffe, som udfordrer overordentligt Mode, da skal Commissionen holde Extrasamlinger. 5.) Den, som har forsædet i Commissionen, modtager de Anmeldels ser og Breve, som indkomme til samme. Han paaseer, at Sagerne ordentligen foretages. Det Medlem, som forrets ter Secretariatet, indfører Commissionens Beslutninger i Protocollen, som hvergang underskrives af samtlige tils stedeværende Medlemmer. Correspondencen med Skole directionen og andre Vedkommende besorges af ham; lis gesom han og i andre Henseender har at udføre, eller bes sørge udført, hvad af Commissionen, eller de Fleste i samme, besluttes. Hos ham bevares ogsaa Commissio nens Protocol, tilligemed alle, samme vedkommende, Papirer. 6.) Skolecommissionen bør, i dens maas nedlige Samlinger, eftersee de Protocoller, enhver Skolelærer, ifølge sin Instruction, bør holde; undersøs ge den, af Børnene, i den forløbne Maaned, giorte Frems gang; og lade sig af Læreren give Underretning om, hvers meget af hvert Slags Undervisning han i bemeldte Maas ned har foretaget, samt hvad han i næste Maaned agter at foretage. I Henseende til de anordnede, eller herefter anordnende Béger, Tabeller, Landkaarter, fors skrifter, m. m., paaligger det Skolecommissionen at bes stemme, for enhver Skolelærer, hvilke af disse han, efter Omstændighederne, al betiene sig af. Dersom nogen Stos Adn. om Skoler i Kiobst. Bil. C. 6-9 §. 29 Jul. Skolelærer ønsker at benytte sig, i Skolen, af en eller ans den Bog, som ei endnu er anordnet til saadant Brug, da har Skolecommissionen at indsende hans derom giorte Fors slag, tilligemed sin Betænkning, til Skoledirectionen. 7.) Bed Forslaget til hvad der i Skolerne skal unders vises i, bør der altid tages Hensyn til Lærernes Evner, og dem hellere paalægges færre Ting at undervise i, end af dem fordres at undervise i det, hvori de ikke besidde fornøs den Kundskab. 8.) For desbedre at underrette sig om Undervisningens Tilstand, ber Skolecommissionen, fra Tid til anden, lade sig forelægge Børnenes Prøves skrift og Regnebøger; samt, 2 Gange om Uaret, bi vanne de i Anordningen befalede Eramina, og bedømme, hvilke Børn der kan opflyttes, og hvilke der kan aldeles udskrives af Skolen. 9.) Skolecommissionen bør drage Omsorg for, at de syge Skolebørn holdes hiem me, og forsynes med vedbørlig Cuur og Pleie. Skoleforsømmelser bør, ved Commissionens maanedlige Mos de, undersøges, efter en af Læreren forelagt Fortegnelse, og Mulcten da bestemmes, naar ingen gyldige Grunde tale for Fritagelse. Commissionen skal ogsaa bedømme og bestemme, hvilke Belønninger og Opmuntringer der maae gives de Børn, som have udmærket sig ved Flid og god Opførsel; ligesom den og skal lade sig give Underret ning om de Opmuntringer og Straffe, Skolelæreren har tilkiendt Børnene, og, naar det findes fornødent, lade sig forklare Grundene til hans heri brugte Fremgangsmaade. Findes noget Barn at have vist sig modtvilligt, ulydigt, eller i anden Maade at have opført sig faa flet, at de Straffe, som det er Skolelæreren tilladt at bruge, ansees at være utilstrækkelige, efter Forseelsens Beskaffenhed, da bor Commissionen, efter foregaaende Undersøgelse, indbe rette Sagen til Skoledirectionen, paa det at det nærmere kan vorde bestemt, hvorledes med et saadant Barn bør for= Adn. om Skoler i Kiebst. Bil. C. 9-12 §. 733. forholdes. 10.) Commissionen har at paafee, at 29 Jul der holdes vedbørlig Rigtighed over Skolernes Juvens tarium og Skolekaffens Indtægter, at Stoletne fors synes med de fornødne Boger, Regne: og Skrive Tavs fer samt Skriv. Materialier, og at Skolestuerne blive forsørgede med det fornødne Brændsel. 11.) Stul de, imod Formodning, Nogen af Skolecommissionens Lemmer ikke iagttage de pligter, som paaligge ham, da bør de øvrige Medlemmer af Commissionen advare ders Vedkommende; men dersom saabant ikke frugter, skal det Forefaldne af Commissionen indberettes til Skoledirection nen, til sammes Pankiendelse eller videre Foranstaltning. Jovrigt skal den, over hvem der saaledes føres Klage, træs de ud af Commissionen, saalange der handles om denne Sag. 12.) folecommissionerne fal, hvert halve Har, nemlig først i Jun. og sidst i Dec. Maaned, tila stille Skoledirectionen, in duplo, saavel de i Adns II Afd. 32 § befalede Examens Lifter, som og deres Indberets ninger om hvad ellers Skolevæsenet betreffende, i det afs vigte Halvaar, af Vigtighed er forefaldet; da der, efter Omstændighederne, enten af Skoledirectionen eller efter sammes Forestilling til Cancelliet kan ventes føiet nødven dige Foranstaltninger. Anordn. for Almue Skolevæsenet paa 29 Jul. Landet i Danmark. Cancel. p. 237. Gr. Som det stedse blev en vigtig Gienstand for Kongens Ombu, at Statens tilvorende Ungdom betimelis gen lærtes at fiende, hvad Enhver skylder Gud, sig Selv, eg Andre, og hvorledes han, ved retteligen at bruge fine Evner, kunde blive gavnlig for Borgersamfundet; saa har Han, med lige Niokierhed som Danmarks fremfarne Kons ger, bestræbt Sig for, at Ulmues og Borger Skolevæsenet, ikke mindre end det lærde Skolevæfen, maatte bringes til mueligste Fuldkommenhed. En Plan er saaledes forlænest bles Adn. om Skoler p.'Landet. I Kap. 1 §. 29 Jul. bleven lagt, til en hensigtsvarende Inddeling af Skolebia stricterne paa Landet, og til de faste Skolers Formerelse og Forbedring; de Midler ere noie grandskede, ved hvilke stadig Skolegang og behørigt Opsyn med det hele Almue: Skolevæsen kunde fremmes; at duelige Lærere dertil kunde dannes, var Diemedet med de flere Skole: Seminariers Oprettelse; og paa det at Ungdommens tree Veiledere kuns de arbeide med Lyst, bleve deres Kaar bestemte, og Kilder til deres passende Lenning ombyggeligen opsøgte. Denne Plan tilkiendegives i det provisoriske Reglement for Almue Skolevæsenet paa Landet i Sielland, og flere Der, 10 Oct. 1806. Efterat de Grundsætninger, paa hvilke forommeldte Reglement var bygget, ved flere Aars Erfa ring ere blevne prevede, har Kongen fundet det passende, at lade Reglementets Indhold, med nogle yderligere Bes stemmelser, inddrage saavel i denne Anordning for Skoles væsenet paa Landet, som i en anden Anordning for Almues og Borger:Skolevæsenet i Kiebstederne, hvilken ved Siden af denne udgaaer. Det er med Overbevisning om disse prøvede Grundsætningers Fasthed, og med glad Forhaabs ning, at deres troelige Anvendelse skal udbrede sand Relis giøsitet og fremkalde borgerlige Dyder, at Kongen herved befaler følgende, i Henseende til Almue Skolevæsenet paa Landet i Danmark: I Rap.) Om Skoledistricter, faste Skoler, 1.) Skoledistricters og Omgangs.Skolehold. ne paa Landet ber, saavidt Stedernes Beliggenhed det tillader, inddeles saaledes: at de, der skal undervises i Skolen, ikke have længere Bei dertil fra deres Hiem, end Miil. Saa skal der og, ved Inddelingen, tages Hens syn til de unges Untal, faa at ikke flere henlægges til een fast Skole, end at det kan blive mueligt for Skolelæres ren, at have det fornødne Opsyn med Bornene og tilbors ligen undervise dem. Hver Bernenes Antal maatte befins bes Adn. om Skoler p. Landet. I. 1-3 §. des at blive uforholdsmæssigt stort for een Skole, og det 29 Jul. dog ansees for bekosteligt at oprette nogen anden efter lige Plan, bør en hielpe.Skole anlægges for Børn af Undervisningens nederste Classe. 2.) I de Sogne, hvor Stederne ere saa adspredte, eenlige og langt fra hine anden beliggende, at det fornødne Antal af Skolelærere, efter 1 §s Forskrift, ikke fan ansættes, uden alt for stor Byrde for Beboerne, maae Omgangs:Skolehold finde Sted. Disse Sogne skal desuagtet inddeles i visse Stoles districter efter de i 1 § fastsatte Bestemmelser, og Oms gangs. Skoleholdet bestaae deri: at en og samme Skoles lærer bliver anviist 2 eller i det hoieste 3 Skoledistricter, i hvilke han skal give Undervisning. En saadan Skolelæs rer skal, hvor det beqvemmeligt kan see, forskaffes, i et af de ham anviiste Districter, Skole og fast Boepæl for sig og Familie, i Overeensstemmelse med denne Anordnings Forskrift; og i hvert af de andre, ham tillagte, Skoledis Stricter skal opføres en Stolestue paa 2 til 3 Fag efter Børs nenes Antal; og sal han, medens han giver Underviisning i de Districter, i hvilke han ikke selv har Boepæl, nyde frie Kost og Nattehold, efter Omgang, hos Gaardbeboerne. Disse bør derfor nyde, efter rimelig Beregning, en passende Getgiørelse, som bliver at udrede paa samme Maade, som de øvrige Udgifter til Skolevæsenet i Sogs 3.) Til en faadan Inddeling af Skoledistrics terne i de vedkommende Sogne, og til de fornødne Bes stemmelser angaaende Omgangs: Skolehold, hvor faadant maatte ansees nødvendigt, samt til Skolelærernes anstæn dige Lønning, bør vedkommende Amtmand og Amtsprovst, hvor dette ikke allerede er steet, snarest mueligt udkaste en fuldstændig plan, og forelægge samme til Cancelliets Approbation. Ved denne Plan bliver tillige at tage Hensyn til, at samtlige Degnekald paa Landet, som blive ledige, skal nedlægges, og Indkomsterne anven net. Bes Adn. om Skoler p. Landet. I. 3-6 §. 29 Jul. des til Skolevæsenets Fremme; saavelsom og til de øvrige, i denne Unordning fastsatte, Bestemmelser om disse Giens stande. 4.) Hvor Degnekald ere ledige, eller hvor Kirkesanger og Skolelærere ere bestikkede med den Betingelse: at de skal underkaste sig de Forandringer, i Henseende til Skoledistricter og Embedsindkomster, som nærmere, ved en nye Anordning om Skolevæsenet, verde fastsatte, skal ovennævnte Planer, naar de af Cancelliet ere approberede, strap gaae i Opfyldelse. Og bør lige lebes, hvor flere Skolers Oprettelse, eller en anden Fordeling af skolesøgende Børn, findes uundgaaelig nødvendig, dette, efterat Planen er bifaldet, strap stee, dog uden Tab for de allerede beskikkede Skoleholdere. I andet fald bør forandringen udføres efterhaanden, som Degnekalb i et og andet Sogn vorbe ledige; dog bør vedkommende Amtmand og Amtsprovst til Cancelliet inds fende forslag til en midlertidig forbedring i Stoles holdernes Lønning, hvor saadant til deres tarvelige uns derhold maatte ansees uundgaaeligen nødvendigt, indtil forommeldte, i Overeensstemmelse med denne Unordning udarbeidede, Planet, ved Degnekaldenes Vacance, i det Hes le kan bringes i udførelse. 5.) Fordrer Beliggens heden, eller andre særdeles Omstændigheder, at Styks Fer af 2 eller flere Sogne maae inddrages under eet Skoledistrict, bør dog ethvert Stykke forblive i samme Sogne Forbindelse som hidtil; og dets Beboere kun i Henseende til Skolevæsenet, og hvad der til samme skal pdes, henbøre til det Sogn, hvori Skolen er beliggende; men Offer og Accidentser forblive ved det Kirkesanger: Embede, hvortil de fra andre Sogne henlagte Afdelinger forhers henhørte. 6.) Det bør paasees, at der til hver kole haves beqvemme Veie eller Stier, samt at disse istandsættes, vedligeholdes, og, naar Enee er falden, ops tastes, saaledes, at de Bern, der søge Stolen, kan soms me Udn. om Skoler p. Landet. 1.6 §.II. 9 §. me frem til denne. Skulde det findes nødvendigt, at an 29 Jul. vise nogen nye Skoleftie over en Mark, hvor der hidtil ins gen har været, bor Grundens Besidder ei hindre saabant; men dersom han formener, at den ikke behøves, da afgies res Sagen paa den Maade, som Vei Fr. 13 Dec. 1793+ 18 § foreskriver. II.) Om Ungdommens Antagelse og Forbes ling i Skolerne, og om Tiden til Underviisningen. 7.) Intet Barn maae antages i Skolen, forend det, efter den Protocol, Skolelæreren ifølge den ham tillagte Instructions 20 § (Litr. A) er forpligtet at holde, har fyldt det 6te Aar; men det staaer til Forældrene eller dem, der træde i disses Sted, om de vil udsætte Barnets Skolegang, indtil det er 7 Aar gammelt. Jøvrigt seal Ungdommen antages i Skolen, enten til I Maj eller I 2700., efterat den i IV Cap. anordnede offentlige Preve er forbi. Paa andre, end disse to fastsatte, Tider antages den ikke, naar ingen særdeles Omstændigheder, faasem: Opholdsstedets Forandring, eller Barnets Sygdom, maatte giøre en undtagelse nødvendig. 8.) Børnene inddes les, i Forhold af deres Alder, samt Kundskaber og Færs digheder, i to Klasser, i hvilke der gives særskilt Unders viisning, saaledes som herefter i 24 § er anordnet. Læretimerne i Skolerne skal være følgende: fra 1 Mart. til sidste Oct., fra kl. 8 til 11 om Formiddagen, og fra Kl. I til 4 om Eftermiddagen. Fra 1 Nov. til sidste Febr., fra kl. 9 til 12 om Formib., og fra kl. I til 3 om Efterm. Dog skal det være Umisskoledirectionerne, efter Skolecommissionens Forslag, tilladt, at bestemme saadanne Forandringer i de daglige Skeletimers Beram melse, som, efter ethvert Steds særdeles Beskaffenhed, maatte ansees meest passende. Kun at ingen Afkortning skeer i det Timetal, som, efter denne Anordning, dagligen skal anvendes til Børnenes Undervisning. Skulde i saas XVII Deel D 9.) dant Adn. om Skoler p. Landet. II. 9 §- III. 14 §. 29 Jul. dani Tilfælde Amtsskoledirectionen og Sognecommissionen være af ulige Meninger, da henstilles Sagen til Cancellis ets Afgiørelse. 10.) Hver Klasse bør søge Skolen 3 fulde Dage om ugen; dog maae det, hvor særdeles Omstændigheder tale derfor, tillades, at den ene Klasse søger Skolen om Formiddagen, og den anden om Eftermid dagen, naar Sognecommissionen foreslaaer saadant, og Amtsskoledirectionen deri er enig. Er Amtsskoledirectionen og Sognecommissionen beri af ulige Meninger, da hen. stilles Sagen ligeledes til Cancelliets Afgiorelse. II.) I 4 Uger, fra Bornhøstens Begyndelse at regne, ophører Skolegangen, paa bet at Bornene i den Tid kan være deres Forældre eller Huusbonder til Hielp ved Hostarbeidet, og Skolelærerne tillige have Leilighed til at advide deres egne Kundskaber. 12.) Forældre og Husbonder, som ere Gaardbrugere, mane have Ret til at beholde deres Børn og Tyende, som ere over 10 Mar gamle, og beviisligen bruges til Markarbeide, hiemme fra Stolen 2 til 3 Uger i Sædetiden om Foraaret, og 3 til 4 Uger om Efteraaret; alt efter den for Sogs net anordnede Skolecommissions (36 §), paa locale Oms stændigheder grundede, Bestemmelser. 13.) For Børs nene i øverste Klasse skat om Sommeren, fra 1 Jun. indtil Høstferiernes Begyndelse, ikkun holdes Ekole 2 fulde Dage om ugen, hvilke Dage bestemmes af Amts- Skoledirectionen, paa Sognecommissionens derom giorte Forslag. III.) Om Udeblivelse fra Skolen, og om Skolebørnenes Kirkegang. 14.) De Bern, som have smittende udslet, maae ei, forinden de ere helbredede, besøge Skolen, og bør, om de der indfinde sig, strax af Skolelæreren hiemvises; ligesom og denne har at an melbe saadant for Sognets Skolecommission, som bør brage Omsorg for, at saadanne Børn vorde helbredede. Soge Adn. om Skoler p. Landet. III. 14-17 §. Sognecommissionen er bemyndiget til, at mulctere de For: 29 Jul. celdre eller Husbonder, som vise sig forsømmelige, i Hensyn til saadanne Borns Helbredelse, fra 2 Romk til 2 Rodle S. V. ugentlig; hvilke Mulcter tilfalde Skolekas, sen. For de uformuende Forældre seal den, til Børnenes Helbredelse fornødne, Bekostning udredes af Fattigkassen. 15.) Bliver noget Barn sygt af Ropper, Meflinger, Forraadnelsesfeber, Blodgang, Righofte, eller nogen anden saadan smitsom Sygdom, da maae det ikke komme i Skolen, forend 3 Uger efterat det er helbredet, og Sygdommen er ophørt i Huset. 16.) Paa det at intet Barn, ved at flytte fra et Sogn til et andet, Skal kunne unddrage sig fra den anordnede Skolegang, skal de vedkommende nærmeste Foresatte være pligtige til, inden 8te Dage, at melde for et af vedkommende Skoles commissions Medlemmer ethvert Barn, der maatte komme til dem fra en anden Sognecommissions District, og ligeledes ethvert Barn, der kommer fra dem andetstedshen; under en Mulet af 2 Romk til 2 Rbtir S. V. ugentli gen, efter Sognecommissionens Bestemmelse. Da Børnene i enhver Klasse skal undervises paa eengang, og Skolens Indretning ikke tillader, at det, som til bestemt Tid bør læres, særskilt kan vorde giennemgaaet med dem, som udeblive fra den fælles Undervisning; saa er det nødvendigt, at alle Born, dersom de skal have Nytte af beres Skolegang, flittigen og uafbrudt besøge Skolen i den foreskrevne Tid. Paa det at denne Hensigt kan opnaaes, bør Præsterne hvert Halvaar, den første Sons dag efterat Gramen i Skolen er bleven holdt (25 §), fra Prædikestolen advare Forældre, Værger og Husbonder om, at holde deres Børn og Tyende til stadig Skolegang, og paa en passende Maade forestille Menigheden Nytten og Nødvendigheden af denne Foranstaltning. De Forældre, Værger eller Husbonder, som desuagtet, uden beviislig 2 17.) gyldig Adn. om Skoler p. Landet. III. 17-19 §. 29 Jul. gyldig Grund, holde deres Børn eller Tyende fra Skos. Ten, seal, efter Stole commissionens Sigelfe, bode 3 Rbsk. S. V. første Gang for hver Dag Barnet eller Tyendet er udeblevet; men vedblive de faadan Overhørighed, da skal Boderne, for gientagne Forsømmelser, forboies af Coms misfionen til 6, 12 og 24 Nest. S. V. daglig for hvert Barn, som er holdt fra Stolen. Som gyldige Grunde for udeblivelse fra Stolen, antages Sygdom, haardt Beir og ufremkommelige Veie. Dem, som ei formade at betale Muleterne, foranstalter Amtmanden, efter Commissionens Anmeldelse derom, straffede paa Kroppen, efter Sr. 6 Dec. 1743, første og anden Gang med Fængsel paa Vand og Brød, og for oftere gientagen Forseelse med Tvangs Arbeide. Skulde det Tilfælde indtræffe, at et skolepligtigt Barn aldeles ikke var at bringe til stadigen at søge Skolen, bor Amtsskoledirectionen indberette saadant til Cancelliet, som bemyndiges til at foranstalte det videre fors nødne i denne Henseende. 18.) forpligtelsen til at lade Børn eller Tyende søge Almueskolerne, bortfalder for dem, som ved en Student, seminaristisk oplært Skolelærer, eller paa anden Maade, saaledes drage Omis forg for deres Berns, Myndlingers eller Tyendes Underviisning, at Amtsskoledirectionen, efter indhentet Oplys> ning fra Sognecommissionen, finder anden Skolegang for disse ufornøden. 19.) Forældrene kan selv tage de mindre Børn med sig i Kirken; men de, som høre til den øverste Klasse i Skolen, og ere over 12 Aar gamle, skal om Een og Helligdagene mode Skolelæreren veb Kirken, og følge ind med ham, samt forblive der, saas længe Gudstienesten varer. Forsømmer nogen af disse, 2 Gange efter hinanden, Kirkegangen, mane, efter Sog necommissionens Bestemmelse, de samme Mulcter anven des, som ved 17 § ere fastfatte, i Henseende til Skolefor sømmelser. Jevrigt skal Skolelæreren anvise saa mange af Adn. om Skoler p. Bandet. III. 19§-IV. 23§. af dem Plads i Ghoret, fem, foruden Confirmationsbør: 29 Jul. nene, der kan rummes; og han bør dertil især vælge dem, sem have de beste Stemmer, og kan best holde Tonen i Sangen. Til Brug for Skolebørnene, ber Kirkepatronen forsyne Cheret med de fornødne Bænke. 20.) Naar Forældre eller Husbonder undertiden maatte bebeve et Barn om Son, eller Helligdagene, for at have Tilsyn i gu set, skal det være dem tilladt at beholde samme hiemme; dog saaledes, at det Barn, som har været hiemme den ene Sondag, kommer den næste i Kirken, hvormed Skos lelæreren skal have behørigt Tilsyn. 21.) Paa det at Skolegangen ikke skal afbrydes ved Liigfærd, Barnes daab eller Brudevielser, bør i alle de Districter, hvor Skolelærerne forrette Kirkesanger: Embedet, Ligene være Kl. 11 paa Kirkegaarden; og paa Søgnebage ovenmeldte Kirkeforretninger berammes til lige Tid. Ved saadanne Leiligheder stai Læsningen i Skolen ophøre Kl. 11 om Formidd., og om Eftermidd. først begynde Kl. 1; hvil fet Skolelæreren, Dagen i Forveien, har at tilkiendegive vedkommende Skolebørn. len. IV.) Om Underviisningen, og om Skolebør. nenes offentlige Overhorelse, samt Udgang af Skos 22.) Ved Børnenes Undervisning skal der i Almindelighed tages Hensyn til at danne dem til gobe og retsafne Mennesker, i Overeensstemmelse med den evangelife, christelige Leere; samt til at bibringe dem de Kundskaber og Færdigheder, der ere dem nødvendige for at blive nyttige Borgere i Staten. I denne Henseende blive samtlige Skolelærere at meddele den af Kongen anordnede Instruction, som foreskriver dem deres Pligter, og om handler den Undervisningsmaade, de have at bruge; liges som det og paaligger de vedkommende Skolecommissioner at vaage for, at denne Instruction neiagtigen efterleves. 23.) Der skal i Skolerne undervises i Religion, Skriv 23 ning Adn. om Skoler p. Landet. IV. 23 §. 29 Jul. ning og Regning, samt Læsning; ogsaa bør Skolelæ rerne veilede Børnene til ordentlig Sang. Ved Læss ningen al fornemmeligen saadanne Boger benyttes, som kunne give anledning til at danne Børnenes Sindes lag, og som indeholde et kort Begreb om deres Fædrelands Historie og Geographie, samt meddele dem Kundskaber, der kan tiene til Fordommes udryddelse, og blive dem til Nytte i deres daglige Haandtering; og bør der ved al Undervisning foges Leilighed til passende Forstands. Øvelser for de unge. I de Skoler, hvor Lærere, der ved de af Kongen auctoriserede Skolelærer. Seminarier have nyot Undervisning i Gymnastik eller paa anden Maade have erhvervet sig den Duelighed, som udfordres til deri at give Undervisning, ere ansatte, skat Børnene veiledes af Sto. lelærerne til gymnastiske Øvelser, faafom Lobe, Springe, Klavre, Svømme og militaire Øvelser. Til disse fer bør, naar den iovrigt befalede Skoleundervisning er tilendebragt, anvendes, saavidt Veirliget det tillader, een Time daglig, saaledes at hver Classe af Skolebørnene heri nyder ugentligen Undervisning i 3 Timer; dog at Bernes ne af øverste Elaffe, efter den i 13 § indeholdte Bestems melse, fra 1 Jun. indtil Høstferierne ikkun nyde denne Undervisning 2 Timer ugentligen; og bør iøvrigt til Summeøvelser, forsaavidt Leilighed dertil gives, efter Sognecommissionernes paa de locale Omstændigheder grundede Bestemmelser, nogle Eftermiddage om Sommes ren anvendes. Ved enhver Skole bør, faavidt Omstæn dighederne tillade, anskaffes en Plads af 800 til 1200 vels Alen, som jevnes og, ved Belægning med Sand eller paa anden hensigtsvarende Maade, giores stikket til gyms nastiske Øvelser; ogsaa bor de allernødvendigste Apparater til saadanne Øvelser, ved enhver Skole, hvor Gymnastik indføres, anskaffes efterhaanden paa Skolekassens Bekosta ning. De blandt Skolelærerne, som give Skoleungdom. men Adn. om Skoler p. Landet. IV. 23-25 §. men hensigt svarende Undervisning i gymnastiske Øvelser, 29 Jul. og tillige udmærke sig i de øvrige Dele af Skoleunderviis ningen, samt Skoledisciplinen, bemyndiges Amtsskoledis rectionen til, engang om Waret, at opmuntre ved extraordinaire Betonninger af indtil 20 Rödit S. V. 24.) Til Skolens første eller nederste Classe here alle smane Børn (dog intet Barn, som er yngre end 6 War), tillis gemed de Born, som ikke endnu have lært at læse tydeligt, og at skrive Tal og Bogstaver, samt ikke have giennem gaaet Luthers Catechismus og de vigtigste bibelske Historier. I den anden eller øverste Classe optages de, der have erhvervet forommeldte Kundskaber. Saafremt de imidler tid ere under 10 Aars Alder, overlades det til Skolecoms missionens Stiennende, hvorvidt de, denne unge Ülder uagtet, maae optages eller ikke. 25.) Børnene stal 2de Gange om Aaret, nemlig i April og October Maas neder, i den for Sognet anordnede Skolecommissions Nærværelse, offentligen overhøres, og giøre Rede for, hvad de have lært. Bed saadan offentlig Prove, som bør afholdes paa den af Amtsskoledirectionen opgivne Maade, og i alle Skoler være fuldført forinden I Maj og 1 Nov., skal det paaseiennes, hvilke der i hver Claffe have lært meest, og hvis Flid, Sæder og Opførsel have været de beste; saavelsom hvorvidt de, der vil udskrives af Skoleprotocollen, have erhvervet de fornødne Kundskaber, eller em de behove endnu at forblive i Skolen. Lister over disse Examiners udfald bør indsendes til Amtsskoledirectio nen, tilligemed de iøvrigt befalede Beretninger. Og mane intet Barn antages til Confirmation, forend Skolecommissionen, ved den afholdte Halvaars. Eramen, har fundet, at det kan udskrives af Stolen; og intet Barns Skolegang ophøre, førend det har været til Confirmation, med mindre at Barnet er 13 War gammelt, og tilli ge, ved de i denne § ommeldte offentlige Overhørelser befin 4 des, Adn. om Skoler p. Landet. IV. 25-28 §. ver. 29 Jul. des, at have de i 23 § befalede Kundskaber fuldkommen inde; i hvilket Tilfælde det, efter Commissionens Bestems melse, fritages for den almindelige Skolegang, uagtet det, formedelst Alberen, endnu ikke kan antages til Confirmas tion; dog saaledes, at det, indtil Confirmationen, skal være pligtigt til at besøge Skolen 2de Dage maanedligen, for at repetere, hvad det har lært. 26.) De Forcelöre, Værger eller Hunsbønder, som, uden beviislig gyldig Grund, lade deres Børn eller Tyende udeblive fra de Overhørelser, som enten her ere befalede i 25 §, eller af Biskoppen og Amtsprovsten anstilles paa disses aarlige Omreise, skal, efter Stotecommissiones Sigelse, bode fra 2 Rbmk til 1 Rbdir S. V. for hvert Barn, som udebli- 27.) Ethvert Barn skal, forinden det ansees mobent til at udskrives af Skolen, kunne giøre tilstrækkelig Rede for det, som efter 23 § skal læres i tolerne. Og saa skal ethvert Barn, som udskrives af Stolen, meddeles af Sognets Stole commission en Attest, saavel om de Kundskaber, det i Skolen har erhvervet sig, som om dets Opførsel under Skolegangen. Paa denne Attest, der stives paa det stemplede Papiir, der er foreskrenet for Sfubsmaal, og som meddeles fattige Børn paa vedkom mende Skolekaffes Bekostning, stal anføres Bidnesbyrd fra vedkommende Sognepræst, om Barnets Flid og Fors hold under Forberedelsen til Confirmationen, samt de vis dere Skudsmaal, som bemeldte Person, af Præster og Huusbonder, i Overeensstemmelse med Lovgivningen, i Fremtiden skulde meddeles. 28.) For den Ungdom, som har været til Confirmation, men desungtet ønsker at blive ved at søge Skolen, for der at øve sig videre i Skrivning eller Regning, eller tage Deel i anden nyttig Undervisning, skal der, efter Overlæg med Skolecommissionen, boldes Vinterskole 2de Gange om ugen. Til benne Undervisning bør anvendes een Time hver Gang, Adn. om Skoler p. Landet. IV. 28 §-V. 33§. Gang, saaledes, at der gives een Time ugentlig til Mandss 29 Jul. personerne om aftenen, og een Time til Pigerne om Da gen, alt efter Sognets Skolecommissions nærmere Bee stemmelse. V.) Om Skoledisciplinen. 29.) 25ørnene skal møde i Skolen til de bestemte Cider, reenligen og sommeligen paaklædte; samt medbringe de 236: ger, som de der bruge, saasom ABC Begen, Luthers Catechismus, Lærebogen i Religionen, Psalmebogen, eller hvilke andre Bøger, der i Fremtiden allernaadigst for dem maatte anordnes. 30.) Naar Skolebørn ikke holdes reenlige, bør deres Forældre, Værger eller Husbonder, ifald disse befindes at have Skyld deri, betale en Mulet af 4 til 8 Rof. S. V., efter Skolecommissionens Sigelse, for hver Gang de i denne Henseende befindes i Brøde. 31.) Børnene skal vise Skolelæreren Erbodighed og Lydighed, og nøie rette sig efter de Forskrifter, han maatte give i Henseende til god Ordens Vedligeholdelse i Skolen. 32.) Alle haarde Straffe Instrumen ter i Skolerne skal afskaffes, og ingen Mishandling mod Børnene finde Sted. Men, naar et Barn begaaer nogen Feil, da bor Skolelæreren søge at rette det ved Formaninger; og, naar disse ikke frugte, straffes Barnet saaledes, som i Instructionen for Skolelærerne bestemmes. Skuls de negen Skolelærer forsee sig ved at bruge haard og vilkaarlig Adfærd mod et Barn, da have dets Foræls dre, Værge eller Huusbond, i dette, som i andre Tilfælde, hvor de maatte finde sig befoiede til Unke over Skolelæres ren, at henvende sig til Sognets Skolecommission, som, efterat have undersøgt Klagens Rigtighed, drager Omsorg for, at Skolelæreren, faafremt han findes fyldig, vorder straffet med Frettesættelse, Mulet, eller Afsættelse, efter Omstændighederne. 33.) De Born, som udmærke sig ved god Opførsel og Slid, skal af Skolelæreren, ved 25 pas: Adn. om Skoler p. Landet.V. 33 §-VI. 39 §. 29 Jul. passende Midler, opmuntres, i Overeensstemmelse med det, som desangaaende i Instructionen for Skolelærerne er anordnet. 34.) VI.) Om Tilsynet med Skolevæsenet. Opsynet over et Amts Skolevæsen paa Landet paaligger Amtsskoledirectionen. Denne skal bestaae af Amtmanden og Amtsprovsten; men ere 2de Amtsprovster i est Amt beskikkede, udgiøre hver af disse, for sit District, med Amis manden en Skoledirection. 35.) Hver Skoledirec tion seal samles paa Amtmandens Boepel een Gang hvert Fierbingaar, med mindre indtrufne Omstændigheder oftere maatte giøre dens Samling fornøden. I disse Samlinger Skal alle de Sager foredrages og afhandles, som ere hen lagte til bemeldte Directions Beslutning eller endelige Af giørelse. 36.) Det nærmeste Tilsyn med Almueskos levæsenet bør paaligge Skolecommissionerne, hver i sit Sogn. Disse Commissioner skal bestaae af Segnepræs sten, der har Forsædet, og samtlige Skolepatroner i Sog net, samt af een eller to Skoleforstandere. patroner ere de, som eie 32 Tender Hartkorn, frit eller ufrit, i Skoledistrictet, eller derover, naar de tillige bekiende dem til den protestantis christelige Religion. Er ingen faaban Skolepatron i Districtet, eller Skolepatronen boer udenfor Sognet, og selv ønsker at fritages for Skolepatronatets Forretninger; da bor Amtsskoledirectionen, efter indhentet Oplysning, udnævne en saaban Mand, helst af Sognets Grundeiere, som mane formodes best at kunne medvirke til Sognecommissionens Diemed, til at indtræde i samme sem Skolepatron. De saaledes beskik kede Skolepatroner skal vedblive i det mindste i 2 Uar. 38.) Skoleforstanderne skal vælges af Amtsskoledirecs tionen blandt de hæderligste Bender i Sognet. blive bette Ombud i det mindste i 2 Aar. 37.) Skoles De ved= 39.) Sog. nenes Skolecommissairer fal, hver i sin Kreds, vange for Adn. om Skoler p. Landet. VI. 39-42 §. for alt det, som kan have Indflydelse paa Skolevæsenets 29 Jul. Beste og Fremme, efter den Veiledning, som de dem fore= Frevne Regler give. 40.) Dersom nogen troer sig befeiet til at klage over en eller anden af Sognenes Skolecommissioner, bør han andrage saadant for Amtss ffoledirectionen Finder denne, at Commissionen, eller noget Medlem af samme, forsætlig har tilsidesat sine Pligter, skal den være bemyndiget til, at dictere den Paagiel dende en Mulct, indtil 10 Nedir S. V.; og, ifald Fors feelfen er grov, eller gientages, at fordoble Mulcten; men skeer det oftere, da skal den indberette Sagen til Cancelliet, paa det at de Efeldige kan blive tiltalte ved Netten, og ver dømte til fortient Straf. Jøvrigt skal de Riendel ser, sem Amtsskoledirectionen har Ret til at afgive, være inappellable, naar de ikke angaae mere, end 10 Rbble S. V. Beleb; men dersom Gienstanden er større, bør Sagen, saafremt de Paagieldende begiere det, andrages for Cancelliet, til videre Resolution. 41.) Grevstaberne og Friherskaberne høre ogsaa, i Henseende til deres Skolevæsen, under Amternes Skoledirectioner; dog stal Greverne og Friherrerne være berettigede at tiltræde Directionerne for det eller de Amter, hvori deres Lehne ere beliggende. 42.) Biskopperne skal fremdeles have noie Tilsyn med samtlige Skoler i de dem anbetroede Stif ter, og være pligtige til at undersøge disses Tilstand, fans vel ved deres Visitatser, som ved enhver anden Leilighed. De skal ogsaa være berettigede til fra Amtsskoledirectionerne, og tillige igiennem disse fra Sognenes Skolecommissioner, at indhente alle de Efterretninger, som i Unledning heraf maatte ansees fornødne. Jovrigt bør de vaage over, at Skolevæsenet, i Overeensstemmelse med disse For- Skrifter, fremmes, og at mødende Hindringer, efter Mues lighed, ryddes af Veien. Saa skal de og, paa deres Vis fitatser, overhøre Ungdommen, og til Cancelliet indsende deres Adn.om Skoler p. Landet. VI. 42§-VII. 45§. 29 Jul. deres Beretninger om, hvorledes de have befundet enhver Skoles Ungdom underviift. 43.) Bestyrelsen af det hele Almueskolevæsen i Danmark forbliver under Cancelliet, som aarligen har at forelægge Kongen en Udsigt over sammes Tilstand. VII.) Om Skolelærernes Bestikkelse. 44.) Ingen maae antages til Skolelærer, med mindre han besidder de fornødne Egenskaber til vel at forestane et saadant Embede, og allerede er indtraadt i sit 21 Uar. Til den Ende bør enhver, som ønsker at blive Skolelærer, for Vedkommende med paalidelige Attester gotgiere sin Ulder, fin Duelighed og sit gode Forhold. 45.) Naar et Skolelærer: Embede vorder ledigt, bør den, som dertil er Raldsberettiget, uopholdeligen anmelde Vacancen for de i Stiftet værende af Kongen authoriserede Skole. lærer Seminariers Forstandere, og meddele disse en neis agtig Beretning om Embedets Beskaffenhed og Indkomster. Enhver af bemeldte Forstandere har da strax paa saadan Anmeldelse, at underrette Vedkommende om alle, der fra Seminariet dimitterede, Seminarister, som paa den Tid ere tienstledige, samt om de Vidnesbyrd, der bleve disse tilkiendte ved deres Udgang af læreanstalten; og blant disse saaledes opgivne Seminarister, paaligger det den Kaldsberettigede at udvælge en, til at ansættes i det ledige Embede. Undtagelse herfra kan alene finde Sted til Fordeel for en andetsteds beskikket Skolelærer, saafremt denne enten er oplært paa et af Kongen authoriseret Ses minarium, eller, efterat være beskikket til Skolelærer, har nydt Undervisning ved en af de Præster, som det af Cans celliet er overdraget at give allerede ansatte Skolelærere en bedre Dannelse; dog bør han, ved afholdt Examen, være duelig befunden, og om sit Forhold, som Skolelærer, have fordeelagtigt Vidnesbyrd fra vedkommende Sogns Skele commission. Det paaligger Biskopperne, forinden de ved tom= Adn. om Skoler p. Bandet. VII. 45-48§. kommende Skolelærere meddeles Collats, at paafee, at 29 Jul. disse Bud ere efterlevede. 46.) De, som ved et eller andet, af Kongen authoriseret, Skolelærer: Seminaris um ere blevne eraminerede, og derfra have erholdt Attes ster om deres Duelighed, skal, naar de kaldes til koles lærere, fritages for videre at examineres ved Embedets Tils trædelse, faafremt de dertil beskikkes inden et War, efterat de have forladt Seminariet. Men skeer det silbigere, da stal de igien prøves, enten i Seminariet eller af Amtsskoledis rectionens geistlige Medlem, og dem meddeles nyt Vidnes byrd om deres Beqvemhed til at undervise Ungdommen, forinden der af Biskoppen meddeles dem Collats. De, som ellers kaldes til at være Skolelærere, skal ligeledes, forinden dem of Biskoppen maae meddeles Collats, epami neres af forbemeldte geistlige Embedsmand; og bør det, ved saadan Operbørelse, tillige proves, hvad Færdighed den, som eramineres, besidder i at catechisere for Almuen. 47.) Enhver, der attrader at beskikkes til Skolelærer paa Landet, men dog ikke har nydt Underviisning ved noget af Kongen authoriseret Skolelærer Seminarium, bør i det mindste a.) kunne læse tydeligt og med Færs dighed i en saadan Tone, som viser, at han forstaaer hvad han læser, og som kan vedligeholde Opmærksomheden; b.) kunne fornuftigt, og med egne Ord, forklare Luthers Catechismus eg lærebogen i Religionen; c.) forstaae at regne vel de 4 Specier og regula de tri; d.) ffrive en reen og læselig Haand; e.) skrive sit Modersmaal grammaticals; og f.) synge de almindeligste Psalmer rigtigt og i en reen Tone; hvilket sidste især skal fordres af dem, der tillige beskikkes til Kirkesangere. 48.) Den, der er berettiget til at kalde Skolelærer, bør falde en dertil duelig Person inden 6 Uger, efterat Vacance i Embedet er indtruffen. Befindes den, som er kaldet, ved Prove at være ubuelig, bør en anden inden 3 Uger bringes i For. flag. Adn. om Skoler p. Landet. VII. 48-50 §. 29 Jul. flag. Skeer dette ei, eller ere, i første Fald, 6 Uger for lebne, uden at nogen er bleven udnævnt af den Kaldsbes rettigede, da kalder Amtsseledirectionen i dennes Sted. I Tilfælde af Vacance i et Skolelærer Embede, bør Skolen, hvis dette ikke paa anden Maade kan skee, forsy nes ved nogle af de nærmest omboende Skolelærere, efter Amtsskoledirectionens Foranstaltning. Amtsskoledirectio nen bemyndiges derfor til at tillægge disse Skolelærere noget af de i Vacancen faldne Indtægter. 49.) I ethvert Skoledistrict skal følgende være berettigede til at kalde Skolelærere, nemlig: a.) De, der have funderet eller herefter fundere Skoler, som de selv underholde, og hvor de lønne Skolelærere, uden at de øvrige Hartkorns - Eiere eller Brugere bidrage noget dertil. b.) De, som have bygget eller herefter bygge anordningsmæssige Skoler, der baade indeholde beqvemt Rum for Ungdommen og beleilig Boelig for Skolelærerne. c De Lodseiere, som ene eie det, Districtet underlagte, Hartkorn, eller som eie i det mindste 32 Tender Hartkorn i samme. d.) I de Dis stricter, hvor der ere forskiellige Lodseiere, skal de, som eie over 32 Tønder Hartkorn, ansees som Skolepatroner, og have Ret til at kalde een Gang for hver 32 Tonber Hartkorn; saa at dersom nogen har to, tre, eller flere Gange saameget Hartkorn, da maae han derfor kalde liges faamange Gange, som han har 32 Tender Hartkorn. Derefter kalder den største Lodseier næst efter ham, og saaledes fremdeles. Men i det District, som tilbører flere Lodseiere, af hvilke ikke hver eier saameget som 32 Tønder Hartkorn, skal Amtsskoledirectionen kalde, i Forhold til alt det Hartkorn, som tilhører de mindre Lodseiere, nemlig een Gang for hver 32 Tender Hartkorn. 50.) Naar et Degnekald indgaaer, og dets Indkomster henlæages til Skolerne, sal den, som har Kaldsrettighed til Degnes kaldet, for Fremtiden kalde Skolelærer i det Skoledis strict, Adn. om Skoler p.Land. VII. 50S-VIII. 52§. strict, i hvilket Degnen forhen boede. Har den Kaldsbe= 29 Jul. rettigede tillige Hartkorn i Sognet, da kalder han desuden stiftevis med de andre Lodseiere (cfr. 49 §. d). 51.) Paa det at Udgifter til nye Skolelæreres Løn saameget mueligt kan spares, skal enhver Degn, i Svereensstemmelse med hvad i Fr. 23 Jan. 1739 er befalet, være pligs tig at modtage den Skole, som anvises ham i hans Sogn. Men findes han uskikket til at lære Ungdoms men, da bør han lade Skolen forsyne ved en Substitut, som, efter foregaaende Prove af Amtsprovsten, dertil ansees duelig. Vægrer Degnen sig for at opfylde denne Pligt, da bør en dygtig Skolelærer, paa hans Bekostning, antages af Vedkommende, og han selv, efter Foranstalt ning af Amtsskoledirectionen, tiltales til at have sit Deg ne Embede forbrudt. VIII.) Om Skolernes Bygning og Vedlige holdelse, samt om Skolelærernes Lønning. 52.) Skolestuen bør være rummelig og af en, med Skolebørs nenes Antal passende, Størrelse. Skolelæreren ber desuden have anstændigt Huusrum for sig og Familie, samt den fornødne Leilighed til 2 Kver og 6 Faar, fan og til at bevare sit Foder og Brændsel, samt den ham tillagte Jords Avling. Skoleftuen bør i det mindste være 4 Alen hoi fra Gulvet til Bielkerne. Taget, Dørre og Vinduer bør være tætte, og de sidste saaledes indrettede, at de kan Iuffes op. Gulvet bør være enten af Bræder, eller Muurs fteen fatte paa Kant. Grunden, paa hvilken Gulvet læg ges, bør være opfyldt med Gruus, eller strid Sand, ind til lens Hoide over den udvendige Jords Overflade. Bed Skolebygningen skal, saavidt Omstændighederne tils lade, anskaffes en Haugeplads, af til 1 Skieppe Lands Størrelse, til Brug for Skolelæreren. Den fornødne Bygge og Haugeplads mane, i de Byer, huor Gaders ne ikke ere udskiftede blant Beboerne, tages af Gadejorden, naar Adn. om Skoler p. Landet. VIII. 52-55 §. 29 Jul. naar den dertil er beqvem. Paa de Steder, hvor Bygges og Haugeplads al fiobes, bør Landvæsens Commissionen, i Overværelse af Amtsprovsten, udsee den fornødne Plads og søge at mægle Forening med Vedkommende om dens Afstaaelse for billig Betaling; men, hvis saadan Forening ikke kan opnades, bør den udseete Plads, forsaavidt den nødvendigen udfordres til Bygningen, vurderes af 20e, ved Retten udnævnte, Mænd, og Vedkommende da være pligtige, at afstaae den, for den af disse fastsatte Priis. Dog tillades, paa Vedkommendes Forlangende, Omvurdes ring ved et dobbelt Antal, af Retten udnævnte, Mond. 53.) Foruden de fornødne Indretninger af Borde, Bens ke og Boghylder, sal, ved hver Stole, anskaffes en fort malet Træetavle af 2 lens Høide og 2 Alens Brede, hvilken skal ophænges ved siden af Skolelærerens Plads. Saa skal der og, til Skolelæreren selv, indrettes en faadan Forhøining, at et Bord og en Stoel kan stade derpaa. 54.) Det skal især paaligge Skole. patronerne, eller dem, som efter 37 § træde i disses Sted, at drage Omsorg for Skolernes Bygning og Vedligeholdelse, efter de Regler, som ere foreskrevne Sognenes Skolecommissioner. De Materialier, som bera til behøves, ere de gaardbrugende Beboere pligtige at tils føre. Disse bør tillige forsvarligen vedligeholde Hegnet omkring Skolens Gaard, Hauge og Jordlod. Huusmæns dene og Indfidderne i Skoledistrictet bør derimod, efter rigtig Omgang, forrette alt Haandlanger: Arbeide ved Skolernes Opbyggelse og Vedligeholdelse. 55.) Enhver Skolelærer bør nyde a.) som Lønning, efter Amtsskolebirectionens nærmere Forslag (3 §), 6 Tender Rug og 10 Tender Byg, der leveres ham in natura, samt 25 Tender Byg, som betales efter hvert foregaaende Mars Capittelstaxt; dog maae det være Cancelliet tilladt, efter Omstændighederne, at fastsætte en noget hoiere eller noget Aon. om Skoler p. Landet. VIII. 55-56 §. noget lavere Indtægt; og bør, i ethvert Forslag til disse 29 Jul. Lønninger, opgives, efter en rimelig Beregning, hvad de nærs værende Indtægtskilder, faasom: Degnetrave, Offer og Accidentser, m. v., beløbe sig til, hvilket for Fremtiden stal tiene til Regel saaledes, at ikkun det Manglende blis ver at ligne paa Segnenes Beboere (56 §). Disse Bes stemmelser skal beg ikkun bringes i Udførelse paa de Stes der, hvor Degnefaldene ere ledige, eller efterhaanden som de blive det. b.) Som Brændsel, til hans og Skolens Fornødenhed, 6 Favne Begebrænde aarligen, eller saames get af andet Brændsel eller Torv, som Amtsskoledirectionen finder at være af lige Værdie dermed. Dette Brændsel skal vedkommende Jordegodseiere eller elveiere udrede, i Fore hold til det Hartkorn, som er underlagt Skoledistrictet; vg Bønderne i samme skal være pligtige Torvene at ffiære, true og hiemføre, samt Brændet at sove og hiemtiere til Stolen. Valget mellem Bøgebrænde og andet Brændset eller Torv tilkommer Yderne. De Urvefcestere, font, efs ter deres Urvefæstebreve, kan pantsætte og bortfælge deres Gaarde, ber deeltage, i Forhold til deres Hartkorn, i Brændsels Ubredning til Skolelærere. Naar Jordegodseiere, paa egen Bekostning, have opbygget, eller herefter opbygge, anordningsmæssige Skoler, og vedligeholde disse uden nogen Udgift for Districternes Beboere, mage det være tilladt, at Værdien af det Brændsel, som af dem skal leveres til bemeldte Skoler, lignes paa Skoledistrics ternes Beboere efter den i 56 § indeholdte Bestemmelse. c.) Af Foder til Creaturer bor Skolelæreren uyde: 4 Læs Hoe, hvert til 32 Lispund, og 8 Læs Halm, hvert til 24 Lispund; hvilket ligeledes af de Ydende tilføres ham. d.) I Henseende til den Jord, som tilkommer Skolelæs teren, blive Pl. 25 70v. 1801 og 18 Apr. 1804 at følge. 56.) Alle de Udgifter, som efter approbes ret Plan udfordres til Skolebygningens Opbyggelse, For. XVII Deel. R bex Adn. om Skoler p. Landet. VIII. 56:60 §. 29 Jul. bedring og Vedligeholdelse, samt til de øvrige ved Skolerne befalede Indretninger, saavelsom til Skolelærernes Lønning, bør for ethvert Sogn, eller, efter Omstændighederne, for ethvert Pastorat, udredes af samtlige dets Beboere, paa lige Maade, som for Udgifterne til Fattigvæsenet, ved Reglem. 5 Jul. 1803. 35 §, er fastsat, nemlig ved Ligning efter Beboernes Hartkorn, deres Formues Tilstand eller deres Leilighed. Forslaget til denne Ligning affattes aarligen af Sognets Skolecommission med 4 af de bæderligste Mænd i Sognet, og indsendes til Amtssko ledirectionens Approbation eller nærmere Bestemmelse. Et ordentligt Regnskab over Udgifterne til Skolebygningernes Opførelse og Vedligeholdelse bør aflægges af Skolepa tronen, og af den samtlige Skolecommission indsendes til Amtsskoledirectionens Eftersyn. 57.) De Sogne, som maatte onste saadant, kan, af de offentlige Stiftels sers Midler, forvente sig Laan til den anordningsmæs fige Jords Indkiob for Skolelærere, naar den ikke paa anden Maade ken erholdes, end ved Kiob; saavelsom ogs saa til de fornødne nye Skolers Opførelse, eller til de nuværende Skolers anordningsmæssige Udvidelse og Forbes dring. Hvilke Laan, med Renter, blive at afbetale i en efter Omstændighederne fastsat Tid. 58) De Bi drag, enhver af Sognets Beboere, ifølge den approberede Ligning, er pligtig at erlægge til Skolen eller dens Lærer, bør udredes til den ved Repartitionen befremmende Tid. I andet Fald inddrives de ved Udpantning efter Amts mandens Foranstaltning. 59.) Skulde et Sogn befindes faa fattigt, at det ikke formaaer at afholde alle forommelbte Udgifter, bør saadant af Amisskoledirectionen indberettes til Cancelliet, som er bemyndiget til at staffe Sognet Understøttelse, ved Ligning paa Amtet blant de øvrige offentlige udgifter. 60.) Hvor Skoler fins des at være sunderede, skal det, i Henseende til Indtæg terne Adn. om Skoler p. Landet. VIII. 60-63 §. terne og sammes Anvendelse, forblive ved de oprettede 29 Jul. Fundatser, naar Skolebufet, af de til Skolen skienkede Midler, kan vedligeholdes, og Skolelæreven deraf lønnes ligesaavel, som andre Skolelærere; men dersom noget mangler heri, da skal det, saavidt mueligt, tilveiebringes i Overeensstemmelse med denne Anordning, og ved de i samme foreffrevire Midler. Og sal Biskopperne, paa des res Visitaffer, noie erkyndige sig, om Fundatferne efterfga ves; og, i modfat Tilfælde, indberette det til Cancelliet, at derfra videre Foranstaltning kan vorde seiet. 61.) Paa det at Skolelærernes fon, uden altfor stor Byrde for Landbeerne, kan forbedres, blive, naar de nuværende Deque afzade, Degne-Indkomsterne herefter at fordele imellem Skolelærerne i Sognet, saaledes, at enhver nyder Degne- Indkomsterne for hans Skoledistrict; deg under de Vilkaar, som i Skolelærernes Instruction bestemmes. Dersom der ere flere Skolelærere i cet Sogn, skal den af dem, som Sognets Skolecommission finder best skikket til at være Kirkesanger, beskikkes dertil, og derfor nyde 10 Rodle S. V. mere, end hvad ham ellers, som Skolelærer, funde tilkomne. 62.) Skolelærer: Enker kan tillægges Pension af deres afdøde Mænds Embeder, indtil Deel af sammes faste Indkomster, efter Cancelliets nær mere Bestemmelse i hvert enkelt Tilfælde. 63.) Der skal, i ethvert Amt, oprettes en Zielpekasse for Skole: Lærere i Amtet, hvis Bestemmelse skal være: Imo.) at forstaffe gamle afgaaende Skolelærere, saavelsom og Skolelæreres Enker, forhøiet Pension, i Forhold til deres Trang; om mueligt ogsaa Huuslye og Brændsel. 2do.) Ved overordentlige Tillæg at opmuntre udmærkede Skos lelærere, saasom at udrede de under 23 § tilstaaede Bes lønninger for faadanne Skolelærere, som give hensigtspass sende Undervisning i Gymnastik og iøvrigt udmærke sig. 3tio.) At anskaffe og indrette den under 52 § ommeldte R 2 Bala Adn. om Skoler p. Landet, VIII. 63-64 §. 29 Jul. Haugeplads for Skolelæreren, paa de Steder, hvor fans danne Pladse ikke paa anden Maade beqvemt kunne tilveie bringes. 4to.) Bed rentefrit Laan at understøtte værs dige Skolelærere, som, uden egen Skyld, ere geraadede i sieblikkelig Trang, og, formedelst tilstedte Uheld, behøve haftig Hielp. 5to.) At lønne Medhielpere ved de Stoler, som maatte behøve samme. 6to.) Bed Præs mier, saavel til Skolelærere, som til Born, at opmuntre til nyttigt Haandarbeide i Skolerne, udenfor de egentlige Undervisningstimer. 7mo.) Endelig skal og denne Kasses Indtægter anvendes til at anskaffe og indrette den uns der 23 § omhandlede gymnastiske Øvelses: Plads. Til Indtægt for faadanne Sielpekasser skal af hver Kirkesanger og Skolelærer i Amtet, som har tiltrandt de fulde, for ham ved denne Anordning fastsatte, Indkoms ster, ydes aarlig een Tønde Bygs Værdie efter hvert fores gaaende Uars Capitelstaxt; samt af hvert Sogns Stoles kasse svares i Rödle S. V. aarligen. Saa skal og de Degneboeliger og tilliggende Jorder, som ikke behøves til de nye indrettende Skoler, sælges eller bortleies til Fordeel for de nævnte hielpekaffer; dog at den sidste Degn, samt hans Enke og Arvinger, forlods erholde, hvad dem tils kommer efter Reset. 8 Maj 1751, i Tilfælde af at Boes ligen har været fiebt; og, dersom denne har været lovligers pantsat, bør den laante Capital, med Renter, iligemande først til Vedkommende udredes. Jøvrigt skal Amtsskoles directionerne, til Cancelliets Bedømmelse og Stadfæstelse efter Omstændighederne, indsende Forslag til Fundats for disse Kasser, hvorefter de nærmere specielle Bestemmelser for hvert enkelt Amt eller Amtsskoledirections: District kunne vorde fastsatte. 64.) Ved en Kirkesangers og Skolelærers Afgang fra Embedet, bline Indkomsters ne at dele imellem ham, Enke eller Arvinger, og der tiltrædende Kirkesanger og Skolelærer, saaledes: a.) Af den, Adn. om Skoler p. Bandet. VIII. 64-65 §. den, i 55 § Litr. a, ommeldte Lønning bor den Fra: 29 Jul. trædende, hans Enke eller Arvinger, nyde faa mange Dele, som han har tient Maaneder i det løbende Mar, be regnet fra Nytaar til Nytaar. b.) Samme Grundsæt ning bør følges, i Henseende til de i 61 § bestemte særde les Indkomster for Kirkesanger Embedet, og Producterne af den, i 55 § Litr. d, benævnte Jordlod; dog at, i dette sidste Tilfælde, Omkostningerne paa Jordens Dyrkning, Besanening og Indheftning forlode gotgiores efter uvillige Mænds Skion. c.) af det, i 55 § Litr. b, bestemte Brændsel beregnes de 2 Dele paa Vintermaanederne, nemlig fra Nov. til April Maaneds Udgang, og den øvrige Deel til de andre Maaneber i Waret; og Uaret bor, i denne Henseende, regnes fra r Nov. til 1 Nov. Den afgaaende Skolelærer, hans Enke eller Arvinger, nyde deraf den forholdsmæssige Andeel for faa mange Maaneder, sem han har tient, af det løbende Aar. Det øvrige, for Aaret leverede, Brændsel bør afgives til hans Eftermand i Embedet. d.) I Henseende til det, Skolelærerne efter 55 § Litr. c, tilkommende Fo der, bør Tiden regnes alene fra Nov. til Apr. Maaneds Udgang, og en fratrædende Skolelærer, hans Enke eller Arvinger, nyde deraf Deel for hver Maaned af ovens meldte Tid, hvori han har tient; det øvrige, for Vinteren leverede, Foder bør afleveres til Eftermanden i Embedet. Den fratrædende Skolelærer, hans Enke eller Arvinger, skal beholde Indkomsterne til udgangen af den Maaned, i hvilken Vacance indtræffer, og være berettigede til at beboe Skolebygningen, indtil Eftermanden er faldet. Det paa Ligger Sognecommissionen, saavidt mueligt, at drage Oms forg for, at afdøde Skolelæreres Enker kunne erholde pass fende Boelig, naar de udflytte fra Skolebygningen. 65.) Hvorledes Skolelærerne herefter skal iagttage de Forret ninger, som hidtil have været Degnene paalagte, uden R 3 at Adn. om Skoler p. Landet. VIII.65S-IX.67§. 29 Jul. at forsømme deres Skole-Embede, er bestemt ved den Ins struction, som meddeles Skolelærerne. IX.) Om Skolekassens Indtægt, udgift og Bestyrelse. 66.) Til ethvert Sogns Skolekaffe skal henlægges følgende Indkomster: Imo.) De faa kaldte Kirke Lysepenge. 2do.) De Penge, som paa Fastelavns Sondag og Søndagen efter Michelsdag ind. komme i de Tavler, der da stal ombæres for Skolekass sen. I denne Unledning skal Præsten, den foregaaende Sondag, opmuntre Menigheden til efter Evne at vise Goddadighed imod Skolerne. 3tio.) Andre frivillige Gaver, hvilke, tilligemed Givernes Navne, seat antegnes i en dertil indrettet Bog, som i Skolen bevares. 4to.) De, der eie eller ere beneficerede med Konge og Kirkes Tiender, skal betale 1 Nosk, S. V. i aarlig Afgift for hver Tønde Hartkorn, af hvilken de oppebære Tienden. 5to.) Endeligen stal de Boder, som nogen maatre vors de tilpligtet at udrede formedelst Overtrædelser imod denne Anordnings Bud, altid tilfalde Skolekassen i det District, Forseelsen er begaaet. Saadanne Bøder indkræves af Skoleforstanderen; men, i Mangel af mindelig Betaling, udpantes de ved Sognefogden efter Amtmandens Ordre. 67.) Af Skolekassen skal udredes: Imo.) Udgiften til de nødvendigste Lærebøger for fattige Børn, hvis Fore celbre, Værger eller Huusbonder ikke kunne bekoste samme. 2do.) Skrivpapiir, Penne og Blæk til famulige Skolebørn, samt Regnetavler til Brug i Skolen; dog bør ikkun de Fattige have disse frivmaterialier for @fo. lekaffens Regning; men, for de Formuendes Børn, bor Skotekaffen, efter Sognecommissionens Bestemmelse, nys de Gotgiørelse for, hvad den i denne Henseende, for dem, har udlagt. 3tio) Bibler og faadanne Læsebøger, af hvilke der behoves flere til Undervisningen i Skolen. 4to.) 23øger, som Skolelæreren behover, for at udvis de Adn. om Skoler p. Landet. IX. 67-70 §. de sine egne Kundskaber, samt Landkaarter og andre 29 Jul. Ting, som udfordres til Børnenes Undervisning; hvil ket alt forbliver ved Skolen, som dens Juventarium og Eiendom. 68.) Skolekaffen skal af Sognets Skolecommission saaledes bestyres, at deraf først bestrides de Udgifter, som ere nundgaaeligen nødvendige; dernæst de nyttige udgifter, forsaavidt Kassen tilstrækker. Til disse sidste henregnes Bøger, som ere gavnlige, endskiøndt de ikke ere aldeles nødvendige, samt Kaacter, Ins strumenter, og Belønninger for de Bern, som ved Undervisningen særdeles udmærkes for Flid og Sædelighed. 69.) Skolelæreren skal føre Regnskabet over Skolens Inventarium, og aflægge dette til Sognets Skolecommission, 2 Gange om Naret, nemlig til 1 Mai og 1 Nov., da det af Commissionen revideres og decideres; og bør Sognets Præst, paa Regnskabet, attestere: at han har eftersect alle Inventarii Stykker, samt i hvad Tilstand han har befundet dem. 70.) Regnskabet for Skolekassen bør føres af Skolens Patron, eller, hvor der ere flere, af een af Skolepatronerne, eller og af een af Sogs nets Skotecommissions øvrige Medlemmer; og aflægges til bemeldte Commission ved hvert Wars Udgang, hvorhos Pengebeholdningen forevises. Dette Regnskab revideres af et af Commissionens Medlemmer, som dertil af samme udnævnes, og indsendes derefter til Amtsskolebirectionen, for af denne at vorde decideret og qvitteret. Med Regns skabet indsendes tillige en summarisk Extract of samme, der viser Skolekassens hele Indtægt i det forløbne Aar, samt hvormeget deraf til Skolens Brug er udgivet, og til hvilke Poster. Efter disse, fra samtlige Skolecommissio ner indkomne, Extracter, som blive at bevare af Amtssko ledirectionen, har denne at affatte og at tilstille Cancelliet en Tabelle over samtlige, i dens Embeds-District væren de, Almueskolers Indtægter og Udgifter, til Afbenyttelse R 4 veb Adn. om Skoler p. Landet. IX. 70 §. 29 Jul, ved den aarlige Beretning, som, efter 43 §, af fornævnte Collegium bør forelægges Kongen. 673 Bilage: A. Instruction for Lærerne i Almues stolerne paa Landet i Danmark. 1.) Skoles Tæreren bør, paa det nøiagtigste, holde sig Anordn. 29 Jul. 1814 om Almueskolevæsenet paa Landet i Dans mark efterrettelig, og efterkomme alt, hvad ham, i Overs eensstemmelse med samme, af vedkommende Foresatte bes fales til Skolevæsenets Fremgang. 2.) Han ber stedse foregaae Ungdommen med Erempel af et christeligt og sædeligt Levnet; samt, ved beskeden Opførsel, lærerig Dmgang og nyttig Veiledning, søge at forskaffe sig den Agtelse, som ene kan give Undervisningen den sande Virksomhed og Kraft. 3) I sit Forhold mod Bors nene bør han forene Kierlighed med Alvorlighed, og vide at rette sig efter Børnenes Fatteevne og Gemptsstems ning, samt vogte sig for at afskrække dem ved ublid Bes Handling; dog uden at forglemme sin Værdighed og Anfeelse som Lærer. 4.) Reenlighed er en nødvendig Egenskab hos velopdragne og dannede Mennesker; den er ogsaa vigtig med Hensyn til Helbrebens Vedligeholdelse. Skolelæreren bør derfor omhyggeligen paasee, at Børnene holde sig reenlige. Erfares det Modsatte, og det kaw siennes, at det er Barnets egen Skyld, skal han advare dette; og, naar saadant intet frugter, giore Barnet ops mærksommere paa sig selv, ved at afsondre det fra de øve rige Børn og anvise det en særdeles Plads i Skolen; hvors Hos Forældrene, Værgen eller Husbonden bør gives Une derretning derom. Befindes det, at Skylden har været hos Forældrene, Værgen eller Husbonden, da søger han at formaae disse til en bedre Omsorg for deres Børn eller Eyende; men dersom de vise sig forsømmelige, anmelder han det for Sognets Skolecommission til sammes videre Beslutning, 5.) Det er ogsaa vigtigt, at Bornene van= Adn. om Skoler p. Landet. Bil. A. 5-11 §. vænnes til Orden. I denne Henseende har Skolelæres 29 Jul. ren at paasee, at de, hver Gang de forlade Skolen, forvare deres Regnetavler, samt Skrives og Læse. Beger, paa et bestemt Sted, som Læreren skal anvise dem; saa ber han og have Tilsyn med, at Bøgerne holdes ordentlige og reenlige. 6.) Skolelæreren har at agte paa, at Bornene vise ham den tilbørlige rbodighed; derfor skal Børnene hilfe ham staaende, naar han kommer ind i kos len, og ligesaa, naar han og de, efter fuldendt Skoletid, adskilles. Ligeledes bør han venligen modtage og hiemsende dem, og, ved blid Omgang og kierlig Behandling, søge at vinde deres Tillid og giøre dem Undervisningen behagelig. 7.) I de, ved Anordningen bestemte, Tider skal han, hver Sognedag, holde Skole for den Ungdom, som hø rer til hans District. 8.) Skoleftuen bor, til alle Tider, holdes reenlig, og i det mindste feies tvende Gange om ugen. Naar Skoletiden er forbi, og Børnene ere hiemsendre, bør Vinduerne lukkes op, og Stuen uds Iuftes. 9.) I Henseende til Børnenes Inddeling i 2 Klasser, ligesom i alt andet Undervisningen og Skoletiden vedkommende, har han, paa det noieste, at efterkomme det, som desangaaende i Anordningen er fores fErevet. 10.) Han ber, med lige Omsorg og uden Forfiel, antage sig alle Børns Undervisning ea Dans melse. 11.) Fremfor alting bor Stoldateren soge at opvække Lærvillighed hos Børnene. Dette vil ffe. falde ham vanskeligt, naar han, fornemmelig ved vafebos gernes Afbenyttelse, kommer Børnenes naturlige Nysgier righed til Hielp, og, ved fornuftig Veiledning, søger at forvandle den til gavnlig Videlyst. Denne Hensigt vit best kunne opnanes, deels ved fattelige Anmerkninger over tet, som læses; deels ved Samtaler om enkelte Ting i Naturen, som falde i Tandserne; deels endelig ved lærerige Fortællinger, som give Unledning til at vække Indbilds R5 ningss Adn. om Skoler p. Landet. Bil. A. 11-15 §. 29 Jul. ningskraften og ove Hukommelsen; hvormed tillige bør forbindes en, oftere gientagen, Henvisning til den nyts tige Anvendelse, der i sin Tid vil kunne giøres af de Kundskaber og Færdigheder, som Børnene skal erhverve sig i Skolen. En saadan Læremaade bor især iagttages ved de mindre Børn i iste Klasse, som mere behøve Veiledning til at tænke rigtigt over, hvad der giør dem opmærksomme, end Undervisning i Ordets egentlige Bemærkelse. 12.) For at giøre Undervisningen behagelig og nyttig for Børnene, bør han beflitte sig paa et tydeligt foredrag, og nøie lægge Mærke til, hvorvidt Bornene have fattet det, som giennemgaaes eller læses. I Henseende til Undervisningens forstellige Dele, bør den, af vedkommende Forefatte antagne, Lections: Tabelle neie følges, hvorved der, ved en god Afverling af Leregienstandene, bliver at paasee, at Børnene ikke bestieftiges med de samme Ting i længere Tid, end een Time ad Gangen. 13.) Skolelæreren bør søge, at anvende enhver, i underviisa ningen forekommende, Leilighed til at lede og danne Bers nenes moralske Tænkemaade. Især bør han tidligen incprænte dem Agtelse for Sandhed og Retskaffenhed, samt, ved at fremstille passende Erempler, ove deres Dem mekraft i at udfinde, hvad Forskiel der er mellem gode og slette Handlinger, og hvilke Følger de drage efter sig. 14.) Ved Undervisningen i Religion har han især at beflitte sig paa et til Sagens Vigtighed svarende og værs digt Foredrag. Religionens Sandheder bør ei alene fors flares for Forstanden, men tillige lægges Børnene paa Hiertet. Han bør derfor især udbrede sin Undervisning over de fatteligste Lærdomme og Grundsandheder, og, af samme Aarsag, ved smaae Børns Undervisning, ikke op holde sig ved den 4de og 5te Part af Catechismen, fordi de Sandheder, som deri indeholdes, ikke passe til denne Alders Fatte Evne. 15.) Underviisningen om Formidda gen Adn. om Skoler p. Landet. Bil. A. 15-17 §. gen begyndes altid med andægtig Sang og Bón, og ens 29 Jul. des med en kort Ben og et Vers. Sangene bør vælges med Overlæg, og saaledes, at Børnene kan forstaae dem. Bonnen forretter Læreren, saavelsom Børnene, staaende. Kommer et Barn for fildigt, skal det staae udenfor eller ved Døren, indtil Bennen er til Ende, for ei at forstyrre Andagten. For de smaae Born søger Skolelæreren Leis lighed til, ved at bibringe dem de første Begreber af Chris sti Lærdomme, tillige at forklare Bonnens Hensigt, og giver dem passende Erempler derpaa; samt uctolker for dem et eller andet fatteligt Vers, som opgives dem, til at læs res udenad. 16.) I Henseende til den øvrige Una dervisning i Regning, Skrivning, Historie og Geos graphie, har han at rette sig efter det, som desangaaende i Anordningen er fastsat, og den nærmere Veileoning, ham af Stelecommissionen gives. Bed Læsningen paa sees, at Bornene læse rigtigen, tydeligen, og saaledes, at det kan spionnes, at de vel forstaae Meningen. Skrivningen paafees, at Bernene skrive faadanne Ting, som kan hielpe til at udvide deres Kundskaber, i Forbin delse med det, som ved Undervisningen er foredraget; samt at det ikke ved Arbeidet tillades dem at sidde i en Stilling, som enten giver Anledning til slet Sift, eller endog kan være Helbreden endelig. Saa bør og de aldre Born flittigen over til selv at føre i Pennen, bvad de have lært i Skoletimerne. Under Regneøvelserne føger Læreren tillige at vænne Børnene til at giøre Beregninger i Hovedet, uden Spielp af Tavle eller Skrift. Paa Tave len derimod bør de oves i at opsætte Regninger og Overa flag, som kan vorde anvendelige i det daglige Liv. Med Undervisningen i Geographien forbindes en kort Uosigt over Landenes, og især Fædrelanders, Historie, ligesom og om deres Natur og Kunst Producter. 17.) Da Undervisningen bør skee efter en bestemt Plan, saa skal Beb Sto Adu. om Skoler p. Landet. Bil. A. 17:21 §. 29 Jul. Skolelæreren udkaste en Tabelle, som indeholder hans Forslag til de Slags Undervisninger, han formener at være de meest passende til hver Dag i Ugen, i de bestemte Timer, fra 1 Maj til 1 Nov., og fra 1 Nov. til 1 Maj; hvilket Forslag bliver, med Sognecommissionens Betænkming, at indsende til Amtsskoledirectionens Approbation eller Forandring. Derefter skal Tabellen opslaaes i Skos Testuen, paa det at enhver kan læse, hvad der i hver Time skal foretages. Skolelæreren maae ikke, uden vigtige Aarfager, afvige fra denne Tabelle; og, naar saadant skeer, bør han antegne det, tilligemed Aarsagen dertil, i sin Journal over Børnenes Skoleflid. 18.) Ordenen, ef ter hvilken Børnene skal sidde i Skolen, bliver at bestemme ved de anordnede Eramina, efter de derved meddeelte Characterer for Flid og Fremgang, saavelsom og for sædelig Opfersel; hvorved tillige iagttages, at Drengene og Pigerne sættes paa særskilte Bænke, saa at ikke begge Kion sidde imellem hinanden. 19.) Det skal være Skolelæreren tilladt, at lade Børnene gaae ud af Skolen een Gang om Formidd. og een Gang om Eftermiddagen, hver Gang cet Qvarteer, for at forfriske sig. Skolelæreren skal holde en ordentlig Protocol over alle Born i hans Skoledistrict, som endnu ei have været til Confirmation, og som kan sege Skolen, fra den Tid, de have fyldt det 6te War. 21.) Det paaligger Skolelæreren at paasee, at Børnene ikke forsømme Skolen eller Kirken. For at opfylde denne Pligt, skal han, i Journalen over Børnenes Flid, anføre, naar et Barn er kommet for sildigt, eller ganske er udeblevet af Skolen. Ligeledes anmærkes deri: om det har været flittigt og ans stændigt, eller giort sig strafffyldigt. I denne Journal, som bør føres efter et, af Amtsskole directionen meddeelt, Schema, anføres tillige: naar Skolen ikke er bleven holdt, og af hvad Aarsag. Journalen maae altid være i 20.) Sto= Uon. om Skoler p. Landet. Bil. A. 21-25 §. Skolen, og, efter Forlangende, forevises i Sognecommis: 29 Jul fionen og til de Medlemmer af samme, eller andre Fores fatte, som begiere at see den, ved deres Besøg i Skolen. 22.) Et Barn, som oftere kommer for sildigt, eller udebliver fra Skolen, uden gyldig atfag, skal af Skos lelæreren, naar det er Barnets Skylb, ligefaa mange Daz ge, som det er kommet for sildigt eller udeblevet af Skolen, udelukkes fra at Deeltagelse i de Fornvielser og Fricheder, der tillades de øvrige Beru. Men skulde Barnet saaledes vedblive en heel Uge, da skal Læreren desuden, efter Oms stændighederne, flytte det een eller flere Pladse ned; og dersom en saadan Straf endnu ikke hielper, da har han at anmelde det for Sognets Skolecommissien, som nærmere bestemmer, hvorledes et saadant Barn, for gientagen Fors sømmelse, bør straffes. Er derimod Skylden hos Foræls drene, Værgen eller Huusbonden, da forholdes efter Ans ordningens 17 §. 23.) Skolelæreren haver i Hens seende til Bern, sem have smitsomme Sygdomme, els ler smittende udslet, at paasee Overholdelsen af Anord ningens 14 og 15 §. Skulde Forældre, eller Foresatte, sende et Barn til Skolen, der har faadan Sygdom, eller Udslæt: da bør Læreren ufortøvet sende det tilbage til dets Hiem, og lade Forældrene, Værgen eller Huusbonden vide Warsagen. Saa bør han og anmelde det for Segnes commissionen, til sammes videre Foranstaltning. Jove rigt paalægges Skolelæreren, at iagttage de i Anordnins gerne om Baccinationen bestemte Forskrifter, samt, efter bedste Evne, at fremme Skoleungdommens Vaccination. 24.) Skolelæreren bør søge at befordre Børnenes gos de Opførsel og Flid, deels ved at opmuntre de sædelige og flittige, deels ved at paalægge de vanartige og efterlads ne en forholdsmæssig, og til Forbedring sigtende, Straf. 25.) Han skal, ved den ham betroede Skoletugt, oms hyggeligen vogte sig for Partiskhed, Lidenskab og deraf fly- dende Adn. om Skoler p. Landet. Bil. A. 25-27 §. 29 Jul. dende Overitelse. Især maae han, ved en forsigtig Ud. deling af Opmuntringer og Straffe, forebygge, at Bor nene ikke, ved Opmuntringerne, forledes til Egennytte eller Forfængelighed, og at de, ved Straffene, hverken forhærdes, eller giores modlose. 26.) De Børn, som udmærke sig ved Flid og sædelig Opførsel, mane Skolelæreren belønne og opmuntre: Imo.) ved at give dem Tilladelse til at øve sig i adskillige Lege, efterat Undervisningen i Skolen er endt, naar Aarets Tid og Beirliget tillader det; 2do.) ved at undervise dem, som have Lyft og Evne dertil, i at plante, pode, og udføre andre deslige Haugedyrknings:Sysler; 3tio.) ved at betroe de sindigste og skikkeligste et Slags Opsigt over de øvrige, ved deres fælleds Lege. 4to.) Ligeledes ventes det af Stolelæreren, at han, saafremt han er musikkyndig, vil anvende Undervisning i at spille paa et eller andet Instrument, som en Belønning for de flittige Børn, der findes skikkede til at modtage saadan Undervisning. 27.) I Henseende til Straffene, bør Skolelæreren især afholde sig fra al saadan Behandling, som enten kunde have skadelig. Indflydelse paa Børnenes Legemer, eller være den, med Straffen tilsigtede, Forbedring iveien. Han maae aldrig tillade sig, at give Børnene Drefigen, Stød eller Slag med Haanden, at knibe dem, eller bruge Shieldsord imod dem. Ligesaalibet maae han indføre nos gen Skambank eller Skamkrog; og overalt ingenlunde betiene sig af vancerende Straffe, som kunne quæle Bornets Ærefølelse, og mere tiene til at forhærde, end forbes dre det. Foruden de Nevselser, som i det foregaaende ere bestemte for Børn, der ei iagttage den fornødne Reenlig heb, saavelsom for dem, der forsømme Skolen, har Skos lefcereren et Tvangsmiddel mod de uskikkelige eller ulydige Bern, ved ei at till de dem at tage Deel i nogle af Leges timerne. De Børn, som ere under 10 Uar, har han dess Adn. om Skoler p. Landet. Bil. A. 27-31 §. 28.) desuden Ret til at straffe med et lidet Riis; de sterre med 29 Jul. en tynd Tamp, uden knuder. I Tilfælde, hvor Skoles læreren anseer de Straffe, foni det er bam tilladt at bru ge, for at være utilstrækkelige, efter Forseelsens Beskaffens hed, bør han indberette det til Sognets Skolecommission, og af samme vente nærmere Forholdsregler. Ved den, i Anordningens 28 § ommeldte, Undervisning for dem, som have været til Confirmation, bor Skoles læreren tage Anledning til at udvide og befæste de Kundskaber, som disse allerede forhen have erhvervet sig; samt især benytte sig af den Indflydelse, en saadan vedvarende Underviisning vil give ham, til at giøre dem bekiendte med de Pligter, som deres mednete Alder og forandrede Vils kaar medføre; og saaledes, efter Muelighed, fremme æ delighed, Flid og huustig Lyksalighed blant Land Almuen. 29.) Med den ham anbetreede Ungdoms Forældre, eller andre foresatte, bør Skolelæreren stedse søge at leve i god Forstaaelse. Han bor, ved givne Leiligheder, una derrette dem om deres Børns Opførsel og giorte Fremskridt, samt, efter Evne, være dem behielpelig med gode Raad i Henseende til Børnenes Opdragelse. Naar de besøge Skolen, bør han ogsaa der venligen imebtage dem, og tillade dem at være overværende ved Undervisningen; dog at denne ikke derved i nogen Maade afbrydes. 30.) Med lige Ombu bør han efterkomme fine Pligter imod de foresatte, som skal have Tilsyn med hans Embedss førelse, samt villigen gaae dem tilhaande i deres Fors retninger ved Skolevæsenet. San skal han og til Stos lecommissionen indberette, naar der maatte møde Vans skeligheder eller Hindringer i Henseende til Skolevæs senets Fremme; og tillige giøre Forslag om de Mids ler, ved hvilke han formener, disse kunne bortrydoes. 31.) Naar Skolelæreren tillige er Kirkesanger, bør han troeligen og ordentligen iagttage de ham i dens J Adn. om Skoler p. Landet. Bil. A. 31-34 §. 29 Jul. denne Henseende paaliggende Pligter. Til Lettelse og Hielp for ham, skal der i hvert Sogn antages en Huusmand, under Navn af Kirkebud, der skal udføre faas danne 2Erinder, som det vilde falde Skolelæreren altfor besværligt selv at udrette. Hertil regnes især: at Kirkes buddet befordrer Embedsbreve imellem Præsterne, og ber sorger Kirkens Reengiørelse, m. v., som ham af Kirkesangeren maatte overdrages; dog alt under dennes Opsyn. For disse Forretninger tillægges Kirkebuddet en aarlig Løn, som Amisskeledirectionen fastsætter, og reparterer paa dem, der nyde Indkomster af det nedlagte Degnekalb. 32.) Den Skolelærer, som tillige er Kirkesanger, bør selv fors rette alt det øvrige, som vedkom Degne: Embedet; og, naar flere Skolelærere ere i eet Sogn, da stifte de bver fin Uge, med at: a) læse Bonnen i Eborsborren, for og efter Gudstienesten; b.) beforge Tillysningsbogen, og Bedeseddelen for de Syge, førend Tienesten begynder, henlagte paa Prædikestolen, og lade Præsten vide, naae der synges paa det sidste Vers for Prædiken. I øvrigt forer Skolelæreren i Kirkebyen Ministerials og Coms munion: 23ogen, samt den ugentlige Tillysningsbog, i hvilken han indfører alt, hvad det Almindelige angaaer, saasom: hvad Menigheden, efter Sædvane, bør tilkiendes gives om Solens Ops og Ned: Gang, Aarets Tid, første og sidste Tieneste, Striftemaal, Altergang, Catechisation, Skolegang, Collecter, Visitatser, saavelsom hvad der ellers skal kundgiores, i Overeensstemmelse med Anordningerne. Naar Tillysning til Egteskab, eller naar Lysning for Kirkegangskoner, eller Von for de Syge er at foretage, antegnes saadant af enhver Skolelærer, for sit District, i en dertil indrettet Bog. 33.) Enhver Skolelærer forretter derimod alene, hvad der i hans District forefalder om Sognedage ved ministerielle Forretninger, fans som ved Brylluper, Liigbegiængelser m. v. 34.) Rits on. om St. p. 2. Bil. A. 34 §- Bil. B. 2 §. Kirkebyens Skolelærer besørger alene Zlokkernes 29 Jul Ringning Morgen og Aften, samt til sædvanlig Gudstieneste, saavelsom Kirkens Reengiørelse, Alterklæders nes Vask og Kirke. Uhrets Optrækning. Ligeledes antegner han, efter Prædiken, de Folk, som agte sig til Alters, og er tilstede ved Skriftemaalet. For disse, ham især paalagte, Forretninger nyder han det Tillæg i Løn, som veb Planen til Skoledistricternes Fordeling vorder bestemt. 35.) Samtlige Skolelærere i Sognet staae hos hverandre i Degnestolen, og den, der er ældst i Ems bedet, staaer øverst. Hvor der ere 2 eller flere Skolelærere i et Sogn, skal høitidsofferet deles lige imellem dem alle. 36.) Sangen bestyres af den Skolelærer, som synger best; hvilket Skolecommissionen har at bedøm me og forud at bestemme. 37.) Enhver Skolelærer skal føre nogle af sine Skolebørn, som best kan synge, med sig i Kirken (hvilke der anvises Plads efter Anords ningens 19 §); paa det at de tidligen kan vænnes til ors dentlig Sang og til Opmærksomhed under Gudstienesten, til hvilken Ende Skolelæreren Dagen tilforn bør giennem gaae Sangen med Børnene. B) Regler til Jagttagelse af Sognenes Sko. Tecommissioner. 1.) Skolecommissionen i ethvert Sogn, til hvis Omhu dets titvorende Ungdom betroes, har at vaage over, at Kongens Hensigt til dennes bedre Dannelse paa det noieste vorder opfyldt. 2.) Samt lige Skolecommissionens Lemmer bør derfor drage Omsorg for, at Adn. 29 Jul. 1814 efterleves, at Skolelærerens Embede holdes i Agt, og at han nyder den kon, ham tile kommer for sit Arbeide. De bor flittigen besøge Skolerne i Sognet, veilede Skolelæreren med deres Raad, opmun tre ham, naar han troeligen efterkommer fine Pligter, og advare ham, naar han feiler. Bliver Advarslen forgieves, da er Sognecommissionen bemyndiget til at mulctere Sto= XVII Deel, S Adn. om Skoler p. Landet. Bil. B. 2-3 §. 29 Jul. lelæreren indtil 2 Rbblr S. V. Men viser han kiendelig Efterladenhed i sit Kald, eller forbryder han sig mod site Embedspligt, da bor Commissionen, efterat have undersøgt Sagen, andrage samme for Amtsskoledirectionen. 3.) I Særdeleshed paaligger det: a.) Sognets Præst at veilede Skolelærerne i deres Embedsførelse. Han bør i det mindste hver 14de Dag besøge enhver Skole i sit Sogn, og, deels ved at høre paa Undervisningen, deels ved Samtale med Børnene, og ved at lade sig forevise disses Skrift, samt ved at eftersee Skolejournalen, underrette sig om Børnenes Fremgang. Ligeledes bør han og, ved at opmuntre de Børn, som udmærke sig ved god Opførsel og Flid, samt ved at formane dem, der findes efterladne, saas velsom de Forældre, Værger og Husbonder, der ikke opfylde deres Pligter i Henseende til Børnenes Skolegang eller Reenlighed, søge at giøre alle Vedkommende opmærks somme paa Skole Indretningens velgierende Diemed. Hvergang han har besøgt Skolen, skal han i Journalen antegne faadant; og derefter, ved næste Samling i Sognets Etolecommission, anmelde hvad han maatte finde fornødent at erindre. Har Skolelæreren feilet i et eller andet mindre betydeligt, da bør Præsten, forinden saadant for Skolecommissionen andrages, med Godmodighed advare Skolelæreren om at rette Feilen; men dersom denne Advarsel skulde blive frugtesløs, bør Commissionen derom underrettes. Er Forseelsen derimod af Betydenhed, bør Præsten, uden foregaaende Udvarsel, indberette samme til Commissionen; da Commissionen er bemyndiget til at indkalde Skolelæreren, og enten give ham en alvorlig Frete tesættelse, eller paalægge ham en Mulct af 1 eller 2 Rödle S. V. Forandrer Skolelæreren ikke derefter sit Forhold, bør saadant andrages for Amtsskoledirectionen, som kan dictere ham høiere Bøder, indtil 10 Rbdlr S. V. Men der som ogsaa denneStraf er uden Frugt, bør Skolelæreren, efter Amts Adn. om Skoler p. Landet. Bil. B. 3-5§. Amtsskoledirectionens Foranstaltning, tiltales paa sit Em: 29 Jul. bede, fra hvilket han imidlertid af Skoledirectionen bliver at suspendere. b.) For Skolepatronen bliver det især Pligt at paasee, at Skolernes Bygninger holdes i forsvars lig Stand, og at nye opføres, naar samme ansees fornøds ne. I sidste Fald bør han giøre Anmeldelse derom i Com missionen, og denne indstille hans og sit Forslag til Amts» Skoledirectionens Overveielse og Bestemmelse. Han bor drage Omsorg for, at Skolens Inventarium stedse holdes vedlige, at Skolelærerens Indtægter ikke ulovligen forminds stes, men tvertimod ved forefaldende Vacance i Degne Embes derne, og ellers, i Overeensstemmelse med Anordningen, forøges. Særdeleshed bør han paasee, at Skolelæreren erholder den for ham bestemte Lønning, Brændsel, m. v., i rette Tib, og af forsvarlig Godhed og Maal. c.) Skos leforstanderne skal, saa ofte som mueligt, og i det mind. ste een Gang hver 14de Dag, indfinde sig i de Skoler, som ere betroete til deres Opsyn, for at tilsee, om alting er der i vedbørlig Orden. De skal, hver Gang, antegne beres Skolebesøg i Protocollen; og faafremt nogen Mangel befindes, bør de erindre Vedkommende, at derpaa raades Bod. Men dersom Feilen desuagtet ikke afhielpes, bør Skoleforstanderne indberette det til Skolecommissionen. 4.) Sognets Skolecommission samles i Almindelighed een Gang hver Maaned; dog kan dens Samlinger, i i Høs stens Tid, udsættes noget længere, om fornødent giøres. Dagen og Tiden bestemmes efter de flestes Leilighed. Samlingen holdes i en af Sognets Skoler, dog udenfor den sædvanlige Skoletid, saafremt Commissionens Lemmer ikke om et andet beqvemt Sted kan forenes. Skulde der forefalde faa mange Forretninger, at de ikke i een Samling kan afgiøres, eller noget Tilfælde indtreffe, som udfordrede overordentligt Mode, da skal Commissionen holde Ertras Samlinger. 5.) Sognepræsten, som har forse © 2 bet Adn. om Skoler p. Landet. Bil. B. 5-8 §. 29 Jul. det i Commissionen, modtager de Anmeldelser og Brevs, som indkomme til samme. Han paaseer, at Sagerne or bentligen foretages, og indfører Commissionens Besluta ninger i Protocollen, som hver Gang underskrives af samtlige tilstedeværende Medlemmer. Correspondentsen med Amtsskoledirectionen, og andre Vedkommende, besørges af ham; ligesom han og i andre Henseender har at udføre, eller besørge ubfort, hvad af Commissionen, eller de fleste i samme, besluttes. Hos ham bevares ogsaa Commissionens Protocol, tilligemed alle, samme vedkommende, Papirer. 6.) Skolecommissionen bør i dens maanedlige Sam, linger efterfee de Protocoller, enhver Skolelærer, ifølge sin Instruction, ber holde; undersøge den, af Børnene, i den forløbne Maaned, giorte Fremgang; og lade sig af Læreren give Underretning om, hvormeget af hvert Slags Undervisning han i bemeldte Maaned har foretaget, samt hvad han i næste Maaned agter at foretage. I Henseende til de anordnede, eller herefter anordnende, Boger, Tabeller, Landkaarter, Forskrifter,m. v.,paaligger det Skolecommissio nen at bestemme, for enhver Skolelærer, hvilke af disse han, efter Omstændighederne, skal betiene sig af. Derz som nogen Skolelærer ønsker at benytte sig, i Skolen, af en eller anden Bog, som ei endnu er anordnet til saadant Brug, da har Stolecommissionen at indsende hans derom giorte Forslag, tilligemed sin Betænkning, til Amtsskoles Directionen. 7.) Bed Forslaget till hvad der i Skos lerne skal undervises i, bør der altid tages Hensyn til Lærernes Evner, og dem hellere panlægges færre Ting at undervise i, end af dem fordres at undervise i det, hvori de ikke besidde fornøden Kundskab. 8.) For desbedre at underrette sig om Underviisningens Tilstand, bør Skolecommissionen, fra Tid til anden, lade sig forelægge Børs neues Prøveftrift og Regnebøger; samt, 2 Gange om Uaret, bivaane de i Anordningen befalede Examina, og be Adn. om Skoler p. Landet. Bil. B. 8 11 §. bedømme: hvilke Born der kan opflyttes, og hvilke der 29 Jul. kan aldeles udskrives af Skolen. 9.) Skole ommiss fionen har at drage Omsorg for, at de syge Skolebørn holdes hiemme og forsynes med vedbørlig Euur og Pleie. Skole: Forsømmelser bør, ved Commissionens maanede lige Møde, undersøges, efter en af læreren forelagt Fer tegnelse, og Muleten da bestemmes, naar ingen gyldige Grunde tale for Fritagelse. Commissionen skal ogsaa bez domme og bestemme, hvilke Belønninger og Opmun tringer, der maae gives de Born, som have udmærket sig ved Flid og god Opførfel; ligesom den og skal lade sig give Underretning om de Opmuntringer og Straffe, Skolelæreren har tilkiendt Bornene, og, naar det findes fornedent, lade sig forklare Grundene til hans heri brugte Fremgangsmaade. Findes noget Barn at have viist sig modvilligt, ulydigt, eller i anden Maade at have opført sig saa slet, at de Straffe, som det er Skolelæreren tilladt at bruge, ansees at være utilstrækkelige, efter Forfeelfens Beskaffenhed, da bor Commissionen, efter foregaaende Undersøgelse, indberette Sagen til Amtsskoledirectionen, paa det at det nærmere kan vorde bestemt, hvorledes med et saadant Barn bør forholdes. 10.) Commissionen har at paasee, at der holdes vedbørlig Rigtighed over Skolens Inventarium og Skolekassens Indtægter, at Stolen forsynes med de fornødne Bøger, Regne- og Skrive Tavler og Skrivematerialier, og at Skoleftuen bliver forsørget med det fornødne Brændsel. II.) Skuls de, imod Formodning, nogen af Skolecommissionens Lemmer ikke iagttage de Pligter, som paaligge ham, da ber de øvrige Medlemmer af Commissionen advare den Vedkommende; men dersom saadant ikke frugter, skal det Forefaldne af Commissionen indberettes til Amtsskoledis rectionen, til sammes Paakiendelse eller videre Foranstalt ning. Jovrigt skal den, over hvem der saaledes fores Klage, træde 5 3 Adn. om Sk. p. 2. Bil. B. 11 §- Bil. C. 5 §. 29 Jul. træde ud af Commissionen, saalænge der handles om dens ne Sag. 12.) Sognenes Stelecommissioner skal hvert halve Aar, nemlig først i Jun. og først i Dec. Maaned, tilstille Amtsskole directionen, in duplo, saavel de i Anordningens 25 § befalede Examens: Lister, som og deres Indberetninger om hvad ellers, Skolevæsenet betreffende, i det afvigte halve Aar, af Vigtighed er fores faldet; da der, efter Omstændighederne, enten of Amtss Skoledirectionen, eller efter sammes Forestilling til Cancela liet, kan ventes feiet de nødvendige Foranstaltninger. C.) Underretning for Amtsskoledirectionen. 1.) Det paaligger Amtsskoledirectionerne at vaage, enhver i sit Embers District, over alt det, som kan bidrage til Almueskolevæsenets Fremme, og med Nidkierhed at paasee, at Hensigten af Adn. 29 Jul. 1814 opfyldes. 2.) Som Sogne: Skolecommissionens nærmeste Foresatte, skal Amtsseledirectionerne have Ret til at fordre disses Betænkninger afgivne i alle de Tilfælde, hvor samme maatte behøves. 3.) Af de Indberetnin ger, som Sognenes Skolecommissioner ere pligtige at inds fende in duplo hvert halve Aar, om Skolevæsenets For fatning og Fremgang i hvert enkelt District, skal Amtsskoledirectionen beholde den ene Afskrift, til sin Efterrets ning, og indsende den anden til Cancelliet, ved Aarets Elutning; samt derhos selv, for hele Uaret, afgive sin almindelige Beretning og Betænkning, angaaende Skos Levæsenets Tilstand og Forbedring i det den anbetroede Ems bedsdistrict. 4.) Skulde der fra Sogne Commiss fionerne indløbe Sager af den Betydenhed, at de ikke af Amtsskolevirectionen kan afgieres, da bør denne ufortovet indberette det til Cancelliet, til videre Foranstaltning. 5.) I Henseende til Amtsskoledirectionens Riendelser, og de Bøder, sem denne maatte finde sig beføiet at paalægge Nogen, forholdes der efter hvad i Adn. 29 Jul. 1814 Adn. om Skoler p. Landet. Bil. C. 5-9 §. er bestemt. Lemmer, og fornemmeligen Amtsprovsten, stal, efter Muelighed, flittigen besøge Skolerne, og prafee, at Skolelærerne, saavelsom Skoleforstanderne og andre Sog necommissionens Medlemmer, troeligen opfylde deres Pligter. Amtsprovsten bør og, paa sine Reiser i Amtet, jevnligen i Kirkerne overhøre Ungdommen, paa det at deres Fremgang i Christendommen kan erfares. 7.) Amts= Skoledirectionen skal især paasee, at ingen antages til Skolelærer, med mindre han besidder de Egenskaber og Færdigheder, samt har aflagt de Prøver, som i Anordnin gen ere foreskrevne; saa og at de, der beskikkes til disse Embeder, have tilveiebragt paalidelige Attester om deres moralske Characteer. 8.) Dersom det fra Sognes commissionerne indberettes, eller paa anden Maade bringes i Erfaring, at der iblandt Skolelærerne findes nos gen, som ikke har erhvervet sig tilstrækkelige Bundskas ber, eller formedelst Alderdom og Svaghed er uduelig til at vedblive sit Kald, da skal Amtsskoledirectionen melde det til Cancelliet, der er bemyndiget til at give en saadan Skolelærer Afsked med Pension, efter Omstændighederne. 9.) I Henseende til Opsynet med Skolernes oeconomiste Forfatning, Bygningernes Reparation og Vedlige holdelse, m. v., har Amtsskoledirectionen noie at efterkomme og overholde det, som derom i Anordningen er bea falet. 6.) Amtsskoledirectionens 29 Jul. Reglem. for Almue og Borger-Skole: 29 Jul. væsenet i Kiøbenhavn. (Som tilligemed de samme vedføiede Regler for Skolecommissionerne ere af Kongen bifaldte. Kundgiort af Cancelliet). p. 324. Gr. Almues og Borgerskolerne i Kiøbenhavn have hidtil været enten offentlige eller private; til de første henhøre Kirkernes, Fattignæsenets og Militair Etatens Skoler, som hver have deres eget authoriserede Opsyn; Ⓒ 4 be Regl. f. Skoler i Khn. I. 1-3 §. 29 Jul. de sidste ere anlagte og vedligeholdte, deels af Selskaber, deels af enkelte Personer. De vel'indrettede Almue-Sko ler i Hovedstaden ere fundne utilstrækkelige for Stadens Folkemængde, og allevegne i Sognene har det manglet paa de til Skolevæsenets Udvidelse og Forbedring fornødne Fonds. Et Reglement for samtlige disse Skoler ansees nødvendigt, paa det at Undervisningen i dem alle kan ordnes efter Nutidens Tarv, og sættes under behørigt Ops fyn; ligesom og, at nye Skoler, saavidt fornedent, opreto tes, og med de ældre samles til et fælles Foreeningspunct; samt, at Forældre og Værger tilholdes og gives Leilighed til, at lade deres Børn og Myndlinger forsvarligen unders vise. I dette Diemeed er følgende foreslaaet: I.) Om Bestyrelsen af Skolerne i Khavn og Opsynet med samme. 1.) Samtlige Stadens og dens Forstæders Skoler, under hvilket Religionsfamfund de end maatte henhøre, forsaavidt fra dem ikke dimits teres Gandidater til Üniversitetet, eller de have den egentlige lærde Undervisning til Formaal, skal, hvad Overbes styrelsen og Overopsynet angaaer, stane under een Direc tion for Almue: og Borger: Skolerne. Denne Dis rection paaligger det: at vaage over alt det, som kan bis drage til Elementairs Real og Borger Skolevæsenets Fremme i Khavn og dens Forstæder, samt med Midkiærhed at paasee, at Hensigten af dette Reglement opfyldes. 2.) Alle de af ovenmeldte Skoler, som ikke have egne aus thoriserede Bestyrelser, og ikke gaae ud paa lærd Underviiss ning, skal, hver i sin Menighed, staae under en Stoles commissions specielle Tilsyn. 3.) Skolecom missionerne oprettes strax, een for hver Menighed. De skal bestaae af Geistlige og Verdslige, flere eller færre, efter de Skolers Antal og Beskaffenhed, som enhver Mes nighed har eller behover; dog saaledes, at selv i den mindste Menighed nogle Verdslige virke tilsammen med de Geist, Lige. Negl. f. Skoler i Khn. I. 3 § III. 7 §. lige. Menighedens Præster, som paa Embeds-Vegne 29 Jul. ere Lemmer af Skolecommissionen, foreflaae til øvrige Medlemmer dem bekiendte gode og duelige Mænd; blant hvitke, eller andre, Directionen vælger det Antal, den anseer fornødent. 4.) Det bliver Skolecommissioners nes Pligt, hver i sin Menighed, at drage Omsorg for, at Hensigten af Skoleundervisningen opnanes i Overeens stemmelse med dette Reglement, og at Menighedens til dem betroede Skoler bolbes i den tilborlige Orden; til Hvilken Ende Medlemmerne, efter indbyrdes Aftate, dele det specielle Tilsyn imellem sig, saaledes som de finde det tienligst til Hensigtens Fremme. Ogsaa staaer enhver Skolecommission tit Ansvar for, at ingen, som ei beviislig er vaccineret, eller har haft de naturlige Rops per, optages til Undervisning i Menighedens Skoler. 5.) Dersom nogen, Directionen bekiendt, agtbar Mand er formaaet til at have Tilsyn med et eller anbet privat Institut, eller nogen privat Skole, som ikke har egen authoriseret Bestyrelse, kan han, naar han, meb Directios nens Samtyffe, tiltræder Skolecommissionen, vedblive det specielle Tilsyn med Institutet eller Skolen. II.) Skolegangens Øiemeed. 6.) At Børs nene, ved deres Sials: eg Legems Krafters rigtige Udvikling, kan dannes til gode, oplyste og arbeidsomme mennesker og Borgere, og til den Ende tidligen hindres fra Lediggang og Laster, vænnes til Sædelighed og Orden, og anføres til saadanne Kundskaber og Færdighes der, som ere nødvendige for Mennesket og Bergeren, bør være Diemedet, hvorefter Undervisningen i Skolerne og alle Øvelser i samme mane indrettes. III.) Offentlige Skoler. 7.) Som offent lige ere de Skoler at ansee, der ere anlagte og vedlige holdte, eller herefter anlægges og vedligeholdes, paa offent Hig Bekostning. 5 A.) Regl. f. Skoler i Khn. III. 7-8 §. 29 Jul. A.) Underviisningens Gang. 8.) Naar nogen nye og fuldstændig offentlig Elementair: Borgerskole indrettes, bør den have 3 Hovedklasser, og underviisningens Gang deri være følgende: iste eller nederste Hovedklasse. Lette Samtaler holdes, sigtende til at øve Sandserne og vække Opmærksomhed og Eftertanke. Øvelse gives i at nævne bekiendte fanofelige Ting og udtale Ord; at tale tydeligt og reent og opsøge Tingenes Kiendetegn og Egenskaber; lære at kiende deres Nytte og Brug; alt ved at forevise, saavidt mueligt, Tingene selv, hvortil især vælges Gienstande af Naturen. Undervisning meddeles ved korte Fortællin ger, som Børnene, saa godt de kunne, fortælle igien. Forsøg giøres ved Samtaler til at vække religiøse Felelser. Børnene læres at kiende Bogstaver ved Hielp af Stoles tavler, at stave bekiendte Eenstavelses- og længere hen Fleer stavelses Ord af Hovebet og Bogen. Øvelse i den sammensættende og siden i den oplosende Stavemaade, og i Epäaberne, foretages med flere Born ad Gangen. Korte Sætninger læses reent. Der skrives Tal, Bogstaver og lette Ord. Regning læres: Ligeledes vænnes Børnene, fra Skolegangens Begyndelse, til at tælle, at addere og subtrahere enkelte Tal i Hovedet, hvortil Erenipler tages af det daglige Livs sandselige Gienstande, og til at kiende de letteste Tal: Sifre. Hukommelses Øvelser anstilles ved ganske korte til Børnenes Begreb passende Sætninger. Med Sang begyndes, saavidt Børnenes Alder i denne Klasse tillader saadan Undervisning. 2den Hovedklasse. Forstandsøvelserne vedligeholdes og fortsættes. Børnene vænnes til at adskille og sammenligne bekiendte sandselige, og, længere hen, oversandselige Ting, lette og fiben vanskeligere moralske Begreber; at udfinde Aarsag og Virkning, Hensigt og Middel; at giøre Forstiel mellem Skin og Birkelighed. Læsningen bringes til meka nist Regl. f. Skoler i Khn. III. 8 §. nist Rigtighed, saaledes at alle enkelte Stavelser og Ord 29 Jul udtales rigtigt og tydeligt med en reen og naturlig Tone, og Skilletegnene iagttages. Nu og da fortsættes Stav ningen af Hovedet til Lettelse for Læsningen og Retskrivningen. Catechetiske Samtaler holdes over det Læste, hvorved det Uundværligste af de almeennyttige Kundskaber, saasom Kundskab om Naturen, Mennesket og det borgers lige Selskab, leilighedsviis meddeles. Skrivning brin ges saavidt, at Lærlingen, saavel paa egen Haand som efter Forskrift (hvortil vælges Stykker af nyttigt Indhold), kan skrive taateligt og selv udtrykke sine Tanker. Ogsaa øves Børnene i at læse Skrift. Regneøvelserne bestaae endnu fornemmelig i Hoved. Regning, som gaaer til alle 4 Specier, med Anvendeise paa det daglige Liv. Børnene lære ogsaa nu at kiende sammenfatte Tal, samt at addere og subtrahere paa Tavlen. Begyndelses Grundene i Geographie, især Fædrenelandets, forbunden med Unders retning om dettes vigtigste Naturproducter, og mærkelige Fortællinger af dets Historie foredrages. Hukommelsen øves ved fattelige bibelske Sentenser og andre, for denne Alder passende, moralske Vers og Tankesprog, som, forklas rede, opgives Børnene at lære udenad hiemme. De mane nu ogfaa ofte gientage Hovedindholdet af det Leste, eller af mundtlig foredragne Fortællinger, med deres egne Ord. Undervisning i Religion gives efter Børnenes Fatteevne i Overeensstemmelse med de befalede Lærebøger; og ders med forbindes udvalgte bibelske Historier og udsøgte Psals mer. Sangen fortsættes ved Øvelse i lette Psalmemes lodier; ligesom og ved andre gode Fædrenelands: og Almue- Sange. Disse 2de Hovedklaffer fan, efter Skolernes forskiellige Indretning, have forskiellige Underklaffer. Naar et Barn udskrives af 2den Hovedklasse, maae det i Almindelighed have bragt det saavidt, som 65 § fordrer af dem, der mane confirmeres. I Henseende til de Børn, med Regl. f. Skoler i Khn. III. 8 §. 29 Jul. med hvilke man kan gaae videre, forholdes paa samme Maade, som nedenfor er bestemt om Børnene i zdie Hos vedklasse. Begge Kien kan undervises tilsammen i disse Klaffer, hvis Omstændighederne forbyde at adskille dem; men i zdie Hovedklasse maae denne Foreening ophore. Den adskilles derfor i 2de Afdelinger: 3die Hoved: Klasse. De forhen nævnte a.) Øverste Drenge Klaffe. Forstandsøvelser fortsættes med vanskeligere oversandselige Zing, og anvendes til at ordne Tingene i visse Klaffer og danne sig almindelige Hovedbegreber. Fuldkommere Læsning, endog af Vers, neiere Jagttagelse af Skilletegnene, rigtigt udtryk og Tonefald overholdes. Catechisa tionen over Læsebogen for denne Klasse udvides til vanskes ligere Ting. Egne Øvelser anstilles til forekommende betydningsfulde Udtryks, til eenstydige og fleertydige, til uegentli ge og dermed beslægtede Ords og hele Ordrakkers Forklaring. Med Øvelse i Sktionskrivning og i al Slags Skriftlæsning forbindes videre Retskrivnings: og Stile: Øvelser, tilliges med Gientagelse og videre practise Indprentelse af Grammatikens Hovedregler. Egne Øvelser i at opsætte Breve af forskielligt Indhold, Beregninger, o. f. v., fremmes. Tegning, til Øvelse for Diet og Haanden, drives ifær med Hensyn til Unvendelsen i det daglige Liv, altsaa til nyttige Redskabers og Maskiners Afbildning. Regning fortsæt tes med hele og brudne Tal, saavel af Hovedet som paa Tavlen, med Anvendelse paa det daglige Liv, og Benyttelse af de mangehaande Anledninger dette giver, til at sætte Lærlingens Forstand i Virksomhed, giøre ham bekiendt med de gangbare Mynter, Bægt og Maal, og med faameget af Regning og Bogføring, som Børnenes tilkommende Bes ftemmelse kræver. Religionens Lærdomme udvikles gra deviis, eftersom Lærlingernes Fatteevne fordrer det. Kunds fab gives om Mennesket, om dets Legeme, forsaavidt Enhver bor Regl. f. Skoler i Khn. III. 8 §. bør kiende dettes Indretning for at forstaae de alminde 29 Jul. ligste Sundhedsregler, og om dets Sial, saamegen som behøves til at tænke over og iagttage sig selv, til tydeligt Begreb om sit Menneskeværd og til at understøtte den religiøse Undervisning. Det almeennyttigste foredrages af Naturhistorien, fornemmelig Fædrenelandets, og af Naturlæren, for at kunne bedomme Naturen paa forstarts dig Maade, giøre sig rigtig Forestilling om dens Frembrin gelser og deres Nytte, og indsee de sædvanlige Naturbegis venheders Oprindelse og Virkning; videre af Læren om Kunster og Haandværker (Technologie), for at lære-de Unge, ved Bekiendtskab med de mangfoldige Urter af bora gerlig Virksomhed, at skatte den menneskelige Flids og Opfindsomheds Værd og Fordele, tidligen at vække Tænks somhed og Stræben efter Forbedringer hos dem, og lette dem Valget af en, med deres Lyst og Kræfter passende, Næringsvei. Geometrien læres i sammenhængende Undervisning, og iøvrigt af den practiske Mathematik saadanne Sætninger, hvis Kundskab er af vigtig Nytte ved mange Haandteringer, og de almindeligste Redska bers og Maskiners Brug, ved hvis Anvendelse mangt et Arbeides Misheld eller langsomme Gang og mangen anden Skade kan forebygges. Uf Læren om Himmellegemerne giennemgaaes faameget, som er nødvendigt for at kiende den stiernefulde Himmel, de vigtigste Himmellegemers Bevægelse, Soel: og Maane Forandringerne med deres Inds flydelse paa Aarets og Dagens Afverlinger, Formerkelsernes Aarsag, Almanakkers rigtige Brug. Videre læres det Almeennyttigste af Geographien, især Fædrenelandets, og af de øvrige Landes saa meget, foni er ethvert Mennes ste vigtigt, for at fiende noget til den Jord, der er anvilst ham til Opholdssted, og at kunne giøre sig rigtige Fore stillinger om de Lande og Mennesker, som findes paa den bekiendte Deel af Jordkloden. Altsaa intet tort Navne regis Regl f. Skoler i Khn. III. 8 §. 29 Jul. regifter paa Provindser og Steder, men en frugtbar, Fors standen og Indbildningskraften syffelsættende, Fremstilling af alt det, der giør enkelte Lande vigtige for Mennesket som Menneske, og deres Frembringelser mærkværdige for den tilkommende Haandværksmand og Kunstner. 20f Verdens og især Fædrenelandets Historie forebrages, hvad der er mærkværdigt og lærerigt for Alle, hvad der især er stikket til at vække ædel Deeltagelse i alt det, som angaaer Mennesker, og at nære fornuftig Fædrenelandskiærlighed. Af Landets Love og Forfatning bibringes saameget, som beboves, naar Lærlingen, ved Indtrædelsen i Borgerfams fundet, skal skiønne paa dets Fordele, og ikke, ved Uvidenhed om dets Love, eller Ulydighed imod dem, skade sig selv. Af det tydske Sprog læres saa meget, at Børnene vel forstane en ikke alt for vanskelig Bog. Underviiss ningen i Sang, saavel den religiofe som Selskabsfangen, fortsættes i den Klasse, med Tillæg af flere og vanskeligere Kirke Melodier, og et større Forraad af Ungdoms eller Almue Sange, især af patriotis Indhold, der ere slikkede til at vække Kiærlighed til Konge og Fædreneland, sanit forædle den selskabelige Glæde. Eftertanken oves ved b.) Øverste Pige: Klasse. at betænke Aarsag, Sammenhæng og Nytte af mange Naturens Gienstande og det menneskelige Livs Tildragels Til de fer; men især stiærpes den moralske Dømmekraft. catechetiske Samtaler vælges ofte faadanne Materier, som ikke nok kan indprentes Qvindekionnet fra Ungdommen af, saasom stræng Sædeligheds, Anstændigheds, Undseelses, Reenligheds, Huusligheds, Blidheds og Fredsommeligheds Bærd, hvilke oplyses ved passende Fortællinger og Erem pler. Ved Læsningen fees paa rigtigt Udtryk, behagelig og naturlig Tone. Lærlingerne maae bringes saavidt, at de kan læse en god Bog med Forstand, uden dog at forledes til overdreven Læselyst. Skrivning og Retskriv ning Regl. f. Skoler i Khn. III. 8-10 §. ning paafees, forbunden med practise Øvelse i Moders: 29 Jul maalets Grammatik, faameget at de kan skrive smukt og Hukoms arden Feil, og udtrykke sig rigtigt i et Brev, i en Udgifts- Regning, o. f. v. Ogsaa Skrivundervisningen anven des til mangen, for Qvinden nyttig, Kundskabs Meddelelse. I Regning læres dem at kiende Brok, og de øves, især ved Regning af Hovedet, i saadanne Regnemaader og Regningsfordele, som ofte bruges i Huusholdninger; hvormed forbindes Underretning om Priserne paa de sæds vanligste Levnetsmidler og andre, til Huusholdningen og beres tilkommende Stilling henhørende, Ting. melses Øvelserne fortsættes, med passende Bibeliprog, Pfalmer og Sange, samt ved Gientagelse af de læste eller mundtlig foredragne Fortællingers Hovedindhold. Geographie og Historie er det nok, at denne Klaffes Lærs linger bringe det til et almindeligt Oversyn deraf, med Tillæg af det mærkværdigste og Almeennyttigste, især om Fædrenelandet; og i Naturkundskaberne, at de lære at kiende de Frembringelser, som have oeconomisk Vigtighed, og overalt at de, ved rigtigt Begreb om Naturen, bevares fra Overtree og utidig Frygt. I denne Klasse undervie ses og i Tegning. Saa oves og Børnene i Sang, især i Arbeidstimerne, hvortil benyttes Pfalmer og andre morals ste saavelsom og muntre Sange; hverved et passende Valg af gode Selskabssange maae finde Sted. 9.) Efter samme Grundplan bør ogsaa Underviisningens Gang i de allerede anlagte større offentlige Skoler, forsaavidt det ikke allerede er skeet, ordnes, enten paa eengang eller fra Tid til Tid, saaledes og saa snart, som best eg beqvemmeligst kan blive mueligt. 10.) I de Skoler, hvor Elementair Underviisningen gives i andre Sprog, end det danske, bør Børnene tiẞige lære at læse det danske Sprog, og i samme skriftligt at opsætte des tes Tanker saaledes, som det fordres i de danske Skoler. II.) Regl. f. Skoler i Khn. III. 11-14 §. 29 Jul. 11.) Forsaavidt de større og fuldstændigere Skoler ikke overalt kan finde Sted, kan og maae, for de i 8§ beffrets ne Hovedklasser, særskilte, altsaa mindre, Skoler indrettes, saaledes at i een Skole ikkun undervises i de for 1ste Hovedklaffe, eg i en anden i de for 2den Hovedklasse, og atter i en anden i de for 3die Hovedklasse i ovenmeldte § bestemte Lærefag. gfaa kan i een Skole undervises i to af de bemeldte Hovedklaffer tillige. Kun maae, ved faadan Skolernes Forskiellighed, iagttages, deels at Læs terne ere de Fag, de paatage sig, fuldkommen vorne, deels ogsaa at Børnene, ved første Skolegang, fættes i den Skole, hvortil de rigtigen henhøre, og siden i rette Tib besørges henflyttede fra den ene Skole til den anden. 12.) Ligesom Skolerne, paa anførte Maade, kan være forskiellige i Henseende til undervisningens Grader og Grændser, saaledes kan de og være det i Henseende til Ti. den, naar Undervisningen gives, saa at der ere: a.) nogle, hvori de samme Børn, baade Formiddag og Eftermiddag, kunne nyde Undervisning; b.) andre, hvori een Afdeling af Bern om Formiddagen, og en anden om Eftermiddagen, hver Afdeling i visse Timer, undervises; og c.) andre, hvori Undervisning gives i Aftentimer; alt efter Indvaanernes, især de næringdrivende Borgeres og den arbeidende Klaffes, Leilighed og Tarv. 13.) B.) Haandarbeider og Legemsøvelser. I alle offentlige Skoler, hvor cg saavidt Underviisning gives frit, skal paasees, at Børnene tillige i eller udenfor Skolen vænnes til Haandarbeide, saa at de, ved en for deres Alder passende Syffelsættelse, kan deri sves i den Tid, som ikke anvendes til Undervisningen. 14.) Arbeidet bør især være af det Slags, soni i det daglige Liv er almindeligt og gavnligt, og som for Børnene, efter Forfiellighed af Kien, Alder og Kræfter, findes passende, samt hvortil i Skolebygningen kan være Leilighed. Veb Rubeis Regl. f. Skoler i Khn. III. 14-19 §. Arbeidets afverlende Fordeling sees, blandt andet, ogsaa 29 Jul. Derpaa, at Legemskræfterne styrkes i det de øves, til hvil ken Ende det Lettere altid maae gaae foran det Vanskelis gere, og intet Barn anstrænges over Evne, eller sidde for længe, uden Bevægelse i den frie Luft, forsaavidt dertil er Leilighed. 15.) Endskiont Anvisning og Øvelse altid mane være Hovedsiemedet for Børnenes Arbeide i Skolerne, bliver det dog altid mueligt, at ogsaa noget ders ved erhverves. Hvorledes det, som saaledes erhverves, best kan anvendes til Nytte for Børnene, eller i anden Maade, bestemmes af vedkommende enhver Skoles Fores fatte. 16.) Gymnastiske Øvelser, naar dertil gives Leilighed udenfor Arbeidstimerne, skal vælges af det Slaas, der meest kan bidrage til at give den Kraft, Smis dighed og Bebændighed, som Mennesket i Almindelighed og den arbeidende Klasse i Særdeleshed behøver. 17.) Til særskilt Badning for Pigerne i Skolen, naar og hvor samme findes forneden, og for Drengene, i eller udenfor Skolen, bestemmes hver Skoles Bern visse Timer; og, ved Badningen udenfor Skolerne, gives Drengene tillige, under nøiagtigt Opsyn, Anvisning til at svømme. C.) Disciplin, Orden og god Skiki Skolerne. a.) Skoleftuer. 18.) Skoleftuerne sal, faameget mueligt, ikke alene være tilstrækkeligen lyse og rummelige, men og saaledes indrettede, at Lærerne, hver for sig, let kan oversee alle deres Lærlinger, og af dem alle sees og høres. Hver Hovedklasse bør have sit Værelse for sig. 19.) For at spare Rum til Skoleværelser i de offentlige Skolebygninger, og for ikke at udvide disse Bygs ninger mere end behøves, antages til Regel, at ingen Lærer, som Lærer, gives herefter Boepæl i Skolebygningerne; men alene da, naar det findes gavnligt tillige at overdrage ham fandant Opsyn over Skolen, at han, for dette Opfyns Skyld, nødvendigen maae boe paa Stedet. I øvrigt bør XVII Deel. I Lα= Regl. f. Skoler i Khn. III. 19-23 §. 29 Jul. Lærerne, som boe udenfor Skolebygningerne, indfinde sig der til den bestemte Tid. b.) Antal af Børn. 20.) Det Untal Born, som Læreren, paa eengong, kan undervise, bestemmes af Directionen. Hvor flere end det saaledes bestemte Antal Born findes i Skolerne under een Lærer, maae de, hvis en nye Lærer ikke kan antages, enten fordeles til forstiellig Undervisningstid, eller hensættes i andre Skoler. Men endog uden Hensyn til Lærerne maae ingen Skole anlægges for et større Antal Bern end 200. c.) Læreres Antal. 21.) Hvor mange Lærere, i forhold til Antallet af de Skolen sogende Børn, enhver Skole bør have, beroer paa Omstændighederne, og bestemmes af Directionen efter Commissionens Forslag. 22.) Hvorledes Lærefa- d.) Timetabeller. gene i hver Klaffe fordeles, saa at Tiden nyttes paa beste Maade, og tilbørlig Afverling finder Sted, bliver at anføre i Timetabeller, som, for hver Skoles og Klasses hele Underviisning, udkastes af Lærerne hvert Halvaar, forelægges dernæst de Mænd, som have specielt Tilsyn med Skolen, til Upprobation, og, naar de ere approberede, opflaaes i Klassen og noie følges. Det maae ikke beroe paa Forældrene, om Børnene skal lære hvad første og anden Hovedklasse fordre; men derimod kan det overlades til dem, at bestemme, om de skal lære det, som 3die Klasse fordrer, eller ikke. e.) Dagbøger i Skolerne. 23.) Foruden en almindelig Hoved Protocol, hvori hvert Barn har sit Folium, og hvori dets Indskrivnings- og Udskrivnings- Datum, dets Opflytninger og Characterer ved de offentlige Eramina, o. s. v., anføres; holdes end videre saadanne Bøger og Lister, som Directionen maatte finde fornødent at bestemme. Til denne Protocol og disse Bøger m. m. giver Directionen Schemata. f.) Eras Regl. f. Skoler i Khn. III. 24-27 §. f.) Examen. 24.) Eengang om Uaret stat 29 Jul. der holdes offentlig Eramen i enhver Skole. Under den skal samtlige Børn giøre Rede for hvad de have lært, og da paaskiennes, hvilke der i enhver Klasse have lært meest og hvis Flid og Sædelighed har været udmærket, saavelsom og hvorvidt de, der vil udskrives fra Skolen, have opnaaet de fornødne Kundskaber, eller om de behøve endnu at forblive i Skolen. Ved denne Eramen bør det Medlem af Skole commissionen, som har specielt Tilsyn med Skolen, stadigen være tilstede. Af de øvrige Com missionens Medlemmer møder een eller flere, eftersom de have Tid. 25.) Ved Bestemmelse af Charactererne tages Hensyn, ikke alene til den ved Eramen viste Frems gang, men og til den i det forløbne Aar udviste Flid og Opførsel.. Examens Charactererne bestemmes af det Commissions Medlem, der har det specielle Tilsyn, i Fors ening med Skolens Bestyrer og Lærerne, den nemlig, som hidtil har underviist Bornene, og den, som, hvis de opflyts tes, skal modtage dem. 26.) De Børn, som ansees duelige til Opflyttelse i en hoiere Klasse, eller til Ud. Skrivning af Skolen, mane af Lærerne anmeldes og fores flanes for Commissionen, før Eramen, at den, under Pros ven, kan især være opmærksom paa disse. Denne Opflyts telse eller Udskrivning beroer da paa de i 24 § ommeldte Personers fælles Afgiørelse. 27.) g.) Bøger til Underviisningen. Ingen Læse eller Lære. Bøger, foruden dem, som af Kongen enten ere eller herefter vorde authoriserede til Brug i Skolerne, maae i disse indføres, uden at de ere approberede af Directionen. Ved Valget paaskees fornemmelig, at de ere passende til Hensigten, og tillige at de erholdes for faa let Kieb som mueligt, samt ikke afverle for ofte og uden Nødvendighed. 2 h.) Rive Regl. f. Skoler i Khn. III. 28-32 §. 29 Jul. h.) Kirkegang. 28.) De ældre Børn til holdes jevnligen at møde i Kirken med en af Skolens Læs rere; denne giennemgaaer siden efter Prædikenen med dem, tildeels i det Diemeed, at lære dem at fatte dens sammenhængende Foredrag, og lader dem, sem ere istand dertil, opfkrive et kort Indhold af den. i.) Tiden til Antagelse i Skolerne. 30.) 31.) Naar et en= 29.) For at vedligeholde Lighed mellem Bernene i Henseende til Fremgang, og Eenhed i Undervisningen, samt paa det at Lærernes Arbeide ei, uden Nødvendighed, stal forøges, mane nye Børn ikke letteligen antages oftere i Skolerne, end 2 Gange om Aaret, nemlig Paaske og Mikkelsdag. k.) Serier, samt nødvendig udeblivelse. De sædvanlige ferier maae af Skolecommissionerne forkortes saameget som mueligt. Naar der 14 Dage efter hinanden uafbrudt har været holdt Skole, kan Frihed en enkelt Eftermiddag tilstaaes. felt Barn, for nogen Tid, nødvendigen maae blive borte af Skolen, maae en af dets Forældre, dets Værge eller en anden af dets Foresatte anmelde det for den af Skolecommissionens Lemmer, som har det specielle Opsyn over Skolen, og modtager da af ham en Tilladelses: Seddel, som afleveres til Læreren. I øvrigt paaseer bemeldte Commissions Medlem, naar Frihed fra Skelen skal have Sted, at alle de Børn, som undervises tilsammen, paa cengang have Frihed; og naar de undervises, at de da alle, faavidt Sygdom og andre uundgaaelige Forfald ikke hindre det, ere tilstede. 1.) Skolelove og Skolepolitie. 32.) Om den Arbodighed, som Børnene bør vise Lærerne, den Nois agtighed, hvormed de bør passe Skoletiden, om Børnenes Reenlighed, og hvad der ellers hører til Skoleorden og Skoletugt, m. v., foranstalter Directionen Love affattede. Disse Skolelove trykkes, og ophænges saaledes, at Ber: nene, Regl. f. Skoler i Khn. III. 32-35 §. nene, der desuden, saafuart de kan læse og forstaae dem, 29 Jul. face hver sit Exemplar, kan have dem for Dine. Negle Gange om Haret oplæses de af Lærerne, og deres Hensigt og Nødvendighed forklares. I disse Love og i Lærernes Instruxer bestemmer Directionen de Straffe, som i Til fælde af Børnenes Forseelser, skal finde Sted. 33.) Forsømmer noget Barn, som til Skolegang er indskrevet, at møde i Skolen til bestemte Tider, advares og straffes det saaledes, som Skolelovene og Lærernes Instruxer fores skrive, faafremt Skylden er bos Barnet selv; men er det Forældrenes eller andre Foresattes Skyld, da ansees disse med gientagne Mulcter, indtil 10 Rbblr Selvværdie, hvilke Directionen bestemmer. 34.) For enhver anden Forseelse, som beganes i Skolesag, af Bornenes foræl dre og foresatte, er Directionen endvidere berettiget til at dictere gientagne Mulcter, indtil 10 Rbdir Solvværdie, efter Omstændighederne, naar Sagen af vedkommende Skolecommission er oplyst og foredraget. Paa samme Maade kan den mulctere Lærere i Skolefag. Skulde Forældrenes, de Foresattes eller Lærernes Forseelse være af den Beskaffenhed, at Mulet ikke er tilstrækkelig, har Di rectionen at foie den videre fornødne Foranstaltning. m.) Om Skolebørnenes Beklædning. 35.) Forældre eller de, som stane i Forældres Sted, skal være pligtige til at sørge for, at de Bern, som søge Skole, altio ere reenlige og forsynede med de nødvendigste Klædestykker. Mangler saadant, advares Vedkommende om at afhielpe Mangelen inden en vis Tid; steer det ikke, traffes Anstalt til, at det Manglende anskaffes, imod Regres til Forældrene eller Værgerne, hvilke bør betale bet Udlagte, med mindre de, med Attest fra Fattignees senet, fan gotgiøre deres Fattigdom; i hvilket Fald Ers statning gives efter Foreening med Fattigvæsenets Direc tion. 23 n.) Bea Regl. f. Skoler i Khu. III. 36 §: IV. 40 §. 29 Jul. n.) 23etaling for Undervisningen. 36.) I Almindelighed gives Underviisningen i samtlige fors anførte offentlige Skoler frit til alle de Born, hvis Forældre eller Værger ikke kan betale for dem; men forsaa vidt Nogen dertil har Evne, og især, naar Børnene fane Undervisning i den 3die Hovedklasse, hvor Undervisnins gen endog, om ikke i alle, saa dog i nogle Skoler, kan efter Tid og Leilighed udvides til flere Gienstande, end i 8 § ere nævnte, bestemmer Directionen en passende Betas ling. 37.) De Born, som gives fri Undervisning, erholde ogsaa af Stolen Lære og Læsebøger frit, naar Forældrene eller Værgerne ikke kan anskaffe dem. IV.) Private Skoler. 38) Private ere de Skoler, som Selskaber eller enkelte Personer have opret tet eller herefter oprette, uden Bekostning for det Offent lige, og almindeligen imod Betaling for dem, som søge disse Skoler. 39.) Naar Nogen herefter vil ans lægge privat Institut eller Skole, større eller mindre, som ikke har lærd Undervisning til Formaal, maae han fremlægge fin Plan for Directionen til Bedømmelse, og derfra erholde Tilladelse til dens Iværksættelse paa den Maade og under de Vilkaar, som foreskrives. 40.) Hvad de nuværende private Instituter og Skoler angaaer, som allerede have erholdt den dem fornødne Tilla delse, men ikke have egne authoriserede Bestyrelser, da har Directionen i Henseende til dem at vaage for, at de, i hver meget de end i enkelte Dele gaae videre, end dette Negles ment fordrer, dog i alt, hvad der angaaer Elementair-Unberviisningen og Borgernes Dannelse, følge de, for vel indrettede Skoler, i det Foregaaende angivne Grundsætnin ger, og i det hele bruge den deri foreskrevne Fremgangss mande; samt, at deres Mangler, om nogen findes, paa beste Maade afhielpes, og at de Mænd, hvilke det specielle Opsyn over be private Skoler betroes, føre dette med behø rig Regl. f. Skoler i Khn. IV. 40 §. V. 43 §. rig Narvaagenhed og Indsigt efter samme Regler, som ere 29 Jul. bestemte for de Medlemmer af Skolecommissionerne, der have specielt Tilsyn med Sogne: Skolerne. 41.) V.) Et særskilt Slags af Skoler. Til foranførte Skoler, i hvilke Undervisning gives fra Bers menes 6te Aar indtil Confirmationen, kan endnu, naar Leilighed og Evne dertil haves, tilfoies nogle Opsynss Skoler for Børn under 6 Aar, og nogle Øvelses: Skoler for confirmerede Born. a.) Opsyns: Skolerne. 42.) Disse Skoler, hvor Born under 6 Aar kan hensættes, ikke saameget for at undervises, som for at være under Opsyn, naar Forældrene ikke, formedelst Dagarbeide eller anden Uarsag, kan selv have dem under Dine, have vel nærmest til Henfigt, at faadanne Børn kan afholdes fra Gadeleben, og at Forældre, naar de ere hindrede fra at passe smaae Bern, kan have et Sted, hvor de kan hensætte dem og være forvissede om, at de have got Tilsyn; men Børnene mane dog ogsaa her undervises, paa en legende og umærkelig Maade, ved de, i 8 § for 1ste Hovedklasse bestemte, Næv ne og Tale: Øvelser og øvrige, til Opmærksomhedens og Eftertankens Opvækkelse figtende, Samtaler, ligesom og i at tælle, og kiende Bogstaver, og ved lette moralske Fors tællinger vænnes til at giøre Forfiel imellem Got og Ondt. Ogsaa anvendes her saameget af det for Arbeidsskolen i 14 § bestemte Haandarbeide, som kan ansees passende for denne Alder. 43.) Ovenanførte Opsyns: Skoler kan betroes aldrende Fruentimmer, naar de dertil ere stikkede og villigen lade sig instruere. Hvorvidt det, med Hensyn til Skolernes nuværende Tilstand, kan tillades saadanne Fruentimmer tillige at antage Lærlinger over 6 War, og saaledes at gaae videre i den for 1ste Hovedklasse fores skrevne Undervisning, eller om de hertil skal antage Medhielpere, vil beroe paa deres Duelighed, som de ved aflagt Prøve 24 Regl. f. Skoler i Khn. V. 43 §- VI. 47 §. 29 Jul. Prøve have at bevise, saavelsom paa Skolecommissionernes Skien. Ogsaa mane herved panfees, at de for Opsyns- Skolen egentlig bestemte Born, i Henseende til den for deres Alder passende Undervisning, intet tabe ved at samles med ældre Børn. b.) Øvelses Skolerne. 44.) Sondags, skoler for Pigebern og for Drenge, forsaavidt saadanne, ved de allerede oprettede Søndagsskoler, ikke blive unød vendige, maae ikkun vare 3 Timer ad Gangen i det heieste. Hvert Kien maae have sin Skole. Skrivning, Regning, skriftlige udarbeidelser, Oplæsning af en almeennpitig Bog og derved foranlediget Forklaring, en til Dagen til den hørte Prædiken eller til de i Kirken siungne Psalmer pass fende Religionssamtale, kan være Indholdet af Underviiss ningen. Hvor Børnene have Leilighed til at arbeide hiems me, kan ogsaa noget opgives til skriftlig Udarbeidelse fra den ene Nge til den anden, hvilket da i Skolen bedømmes. Undervisningen maae være frie, men ikke uden Orden. Lærernes Journal mane vise, hvad hver Gang er foretaget, og Børnenes Flid. Bande Læreren og Børnene mane ledes og opmuntres ved Skolecommissionens flittige Tilsyn. 45.) I alle Skoler, som staae under Skolecommissioners nes Tilsyn, fastsætter Directionen, ved specielle Regles menter og Instruxer, alt hvad som henhører til den indvortes Orden, i Overeensstemmelse med de i dette Rega lement givne Befalinger. VI.) Forpligtelse til Skolegang. 46.) Da Enhver, som engang vil inblemmes i Borgersamfundet, bør i det mindste have de fornødne Elementair-Kundskaber, saa bliver det alle Forældres og Værgers Pligt, at lade deres Børn og Myndlinger, fra den Tid de have fyldt deres 6te Aar og indtil Confirmationen, søge Skole eller gives Undervisning hiemme. 47.) For ethvert stolepligtigt Barn, som søger Skole udenfor Sognet, stal, Negl. f. Skoler i Khn. VI. 47 § VII. 51 §. fat, under Mulct, som Directionen bestemmer, hvert Halb, 29 Jul. aar, af Forældre, Værger eller Husbonder, leveres Be viis til Skolecommissionen i det Sogn, hvor de boe, at Barnet søger Skole, og hvilken. 48.) De Born, som bruges til Haandværks, og Tieneste: Arbeide, kan vel, naar de have lært saameget, som 8 § fastsætter for en Borgerskoles 2den Klasse, men endnu ikke have nanet den Alder, som udfordres for at antages til Confirmation, fritages for Skolegang; men da maae de, ved egen Flid hiemme, eller paa anden Maade, vedligeholde deres Kunds faber, og, indtil de ere confirmerede, engang om Aaret mode for Skolecommissionen i det Sogn, hvor de opholde fi, for, ved offentlig Eramen, eller hvorledes Commissionen finder hensigtsmæssigt, at bevise deres Kundskaber. 49) I Henseende til de Børn, som gives Underviiss ning hiemme, bliver det Forældres og Værgers Pligt, for Skolecommissionen at gotgiøre, at Bernene undervises og, Tid efter anden, bibringes de Elementair Kundskaber, som ere bestemte for 1ste og 2den Hovedklasse. 50.) Dersom det befindes, at noget Barn, som har Underviisning hiemme, forsømmes, eller at noget, som efter 48 § er fritaget for at søge Skolen, glemmer hvad det har lært, bør dets Fritagelse fra Skolegang ophøre. VII.) foranstaltninger til almindelig Skole gang og Underviisning. 51.) Saasnart Skoles commissionerne ere fatte, optages i hvert Sogn Lifter over de uconfirmerede Born, efter Schemata, hvormed Commissionerne forsynes af Directionen, og som maae være saaledes indrettede, at al Oplysning kan erholdes, som er nødvendig efter 46-49 §, hvis Hovedindhold tillige paa Schema forklares. Det leveres til enhver Huuseier eller den, som paa hans Vegne forestaaer Huset, hvilken, under Mulet, som Directionen bestemmer, er forpligtet til at labe enhver Beboer, som har uconfirmerede Børn eller Tyende, I5 der Regl. f. Skoler i Khn. VII. 51-54 §. 29 Jul. der ere over 6 Aars Alder, skriftlig og under sin Haand tegne sit Svar paa samme for hver ham vedkommende Post, ligesom og at besvare for Sig selv, og derpaa at aflevere det til Commissionen, paa det Sted, som er ham anviist. Hvor Commissionen, ved Modtagelsen, finder noget urigtigt eller udeladt i det besvarede Schema, sendes samme Huuseieren tilbage til Berigtigelse. Commissionen inbsender de samlede Schemata, med en deraf uddragen Liste over de uconfirmerede Bern, til Directionen, og ledsager samme med sin bestemte Erklæring over dens Rigtighed. Ombærelsen af disse Schemata, saavelsom alle øvrige Wrin der i Skolesager, besørges af Sognenes Undergravere, imod en passende Betonning for de nuværende, der bortfalder for deres Eftermænd. 52.) Forsaavidt det nu bes findes, at uconfirmerede Børn ikke søge Skole, eller ikke have eller kan erholde tilbørlig Undervisning hiemme, har Directionen at drage Omsorg for, at Sko- Legang kan anvises frit for de Born, hvis Forældre eller Værger ikke kan betale samme, og imod Betaling for de øvrige. Dersom de nuværende Skoler i Sognene ikke kan modtage dem alle, bør nye Skoler oprettes, faasnart skee kan, og imidlertid Undervisning anvises, ved Timelærere, i de offentlige Skoler, paa saadan Tid, da disses Værelser Fan undværes fra den der ellers bestemte Undervisning.. De Forældre eller Værger, som kan betale deres Børns eller Myndlingers Undervisning, advares derimod om, og holdes til, behørigen og ufortøvet at forge for samme. 53.) De i 51 § foreskrevne Lister over uconfirmerede Børn optages siden ligeledes, efter omleverede Schemas ta, for hvert 2ar, strax efter Flyttetiden; og alle didhenhorende Forhandlinger tilendebringes saa betibs, at intet Barn, for hvilket Skolegang ber anvises, forlænge favner Undervisning. 54.) Naar, Forældre eller Værger vise sig forsømmelige i at holde ftolepligtige Børn Negl. f. Skoler i Khn. VII. 548- VIII. 58 §. Børn til at søge Skole, eller endog selv afholde dem 29 Jul. derfra, og de af Skolecommissionen forgiæves ere advarede, maae denne giore Indberetning derom til Directionen, som i Overeensstemmelse med 34 § mulcterer dem. Det samme mane være gieldende for de Forældre, Værger og Forefatte, som efter 48 § ere fritagne fra at lade deres Børn søge Skole, naar de, efter Advarsel, vægre sig ved at lade disse møde for Commissionen, for at bevise deres Kundskaber. 55.) Alle Mulcter, som Direca tionen dicterer, og den Erstatning, som Forældre eller Værger, ifølge 35 §, ansees pligtige at give, og som ved Skoledirectionens Resolution bestemmes, inddrives af Underfogden. Kan Muteterne ikke betales, af manget paa Formue, afsones de efter Fr. 6 Dec. 1743. 15 §. VIII.) Lærerne, deres Vilkaar, o. s. v. 56.) Ligesom det i Almindelighed seal panligge Directionen at paasee, at Enhver, som giver Undervisning i de under dens Tilsyn staaende Skoler, ikke favner den fornødne Dues lighed, saa bør den især forvisse sig om, at de tilkommende Lærere og Lærerinder i den Henseende ere saadanne, at Undervisningen til dem kan betroes. 57.) Ingen maae derfor herefter antages som Lærer ved nogen offentlig Skole, eller tillades at nedsætte sig, for at holde privat Skole til Undervisning i Elementair-Kunde skaber, uden for Directionen at have gotgiort fin Duelig hed til at undervise i de Fag, hvori Undervisningen skal gives. 58.) Naar Directionen ikke, af fremlagte Vidnesbyrd og andre Omstændigheder, kan forsikkre sig om den sig Anmeldendes Duelighed, giver den ham Adgang til at vise sine Kundskaber og Læregaver ved Prøve: Underviisning i en dertil anviist Skole. Denne Prove aflægges da i Overværelse af udnævnte Medlemmer af Directionen, eller Andre, som den dertil vælger. Disse Udnævnte afgive deres Betænkning om Proven til Direcs tie= Regl. f. Skoler i Khn. VIII. 58-61 §. 29 Jul. tionen, som beslutter: om den, der har aflagt Proven, fan antages eller ei. Ved forbemeldte Prøve maae i Al. mindelighed tages Hensyn til de, for en vel indrettet Eles mentair Borgerffole i 8 § foreskrevne, Lære Gienstande; og mane De, som prøves, altsaa i det mindste a.) ei alene kunne læse tydeligt og med Færdighed, men ogfaa i en god Tone, som viser, at de forstane bvad de læse, og kan vedligeholde Opmærksomheden; b.) forstaneligt, og med Færdighed og Sammenhæng kunne forklare et opgivet Stykke af Religionslærebogen; c) forstaae vel at regne de 4 Specier, Regula de Tri og Brøk, i Hoves det og paa Tavlen; d.) skrive en reen og regelmæssig Haand, baade danske og latinske Bogstaver; e.) forstaae og kunne skrive deres Modersmaal grammatikalf rigtigt; f.) være øvede i at anstille forstandsøvelser med Børnene; og g) ikke være ubekiendte med de første Grunds sætninger for Opdragelse og Undervisning. Dog kan Directionen heri, efter Omstændighederne, giøre Undtagelser, med Hensyn til de Gienstande, i hvilke En eller Anden ei vil give Undervisning. gen, der agter at paatage sig Undervisning i Elementair Kundskaber, være sig i offentlige eller private Skoler eller som Huuslærer, ønsker sig anbefalet ved Directionens Attest, da kan ogsaa ham tilstædes Adgang til saadan Preve, som den, hvorom i 58 § er meldet, hvorefter Direc tionen, naar hans Duelighed er bleven den bekiendt, bør meddele ham Attest om: at han, og hvori han er befunben duelig, meget duelig eller udmærket duelig. 60.) Det, som her er anført om Lærere, gielder og for Lærerinder, naar og forsaavidt Undervisning anbetroes dem. 61.) De private Instituter, som, under egne auctoriserede Bestyrelser, hidtil have virket og fremdeles vebblive at virke med Held, og derved have er hvervet eller herefter erhverve sig Directionens Agtelse og 59) Dersom Nos Tillio, Regl. f. Skoler i Khn. VIII. 61 §. IX. 65 §. Tillid, tillades det, faniænge Bestyrelserne saaledes gane 29 Jul. frem, at antage, hvilke Lærere og Lærerinder de ansee for duelige og Instituterne gavnlige, uden at disse behøve at underkaste sig Prøve for Directionen. 62.) Dersom Nogen, uden dertil at have erholdt Øvrighedens Tils ladelse i den Orden, som Anordningerne foreskrive, maatte befindes at holde privat Skole, være sig for faa eller mange Børn, da skal det være forbudet dermed at fortfare, indtil Den, som saaledes holder Skole, har for Directios nen gotgiort sin Duelighed, og fra den erholdt Tilladelsen. 63) De, som i de offentlige Skoler ansættes til Lærere i Kundskaber eller Haandarbeider, maae Ionnes saa ledes, at de kan have et, til Arbeidets Bigtighed passende, Udkemme, hvad enten de ere faste Lærere eller undervise timeviis. De af dem, som, med fortsat Duelighed og punctlig Flid i de dem paalagte Forretninger, forbinde nos gen overordentlig Virksomhed til Ungdommens Beste og Skolevæsenets Fremme, kan være forvissede om særdeles Anbefaling. Ogsaa kan saadanne Lærere, naar de have tient længe og troe, vente at komme i særdeles Betragtning, naar de søge Embeder eller andet; alt uden Hensyn til, i hvilket Institut eller i hvilken Skole de have givet Undervisning. 64.) Gamle Lærere og Læ rerinder, som have tient med Flid og opofret deres beste War til Skolevæsenet, og som ikke kan ansættes, enten ved Undervisningens lettere Fag eller ved Arbeids- eller Ops syns-Skolerne, eller og paa anden Maade, sættes pan pass sende Pension; hvad enten de have tient under Skolevæs fenets forrige eller dets nye Indretning. IX.) Confirmationsprove. 65.) I Almindelighed mane intet Barn antages til Confirmation, førend det har bragt det saavidt, sem 8 § har bestemt for Børn i 2den Hovedklasse Ikkun saalænge, ind. til Directionen finder, at Skolevæsenets forbedrede Indrets ning Regt. f. Stoler i Khn. IX. 65-68 §. 29 Jul. ning i Khavn er kommen i behørig Gang, mane fordres mindre; dog maae, allerede forinden, intet Barn confire meres af nogen Præst, ferend det ved aflagt Prove har bevist, at det, foruden Religionskundskab, kan læse i ent Bog og hvad tydeligen er skrevet, regne i Hovedet de simpleste Opgaver, som dagligen forefalde i Huusholdning og Næring, og skrive nogenlunde rigtigt efter hvad som tilsiges.

66.) Den i forrige § nævnte Prøve aflægges for den Præst, hos hvem Barnet anmeldes til Cons firmation, og et Medlem af vedkommende Skolecommiss sion, hvilket Medlem Commissionen udnævner. De skrift lige Prøvestykker paategnes af disse to Skolecommissionens Medlemmer og indsendes til Skole commissionen, som siden tilstiller Directionen samme, for at denne derved kan faae et Oversyn over Fremgangen i det hele. Proven holdes, førend Præstens Undervisning begyndes; den, som da ikke kan hvad der fordres, bliver at afvise. Efter Confirmas tionen indsender enhver Præst til Skolecommissionen en Zavneliste over de Børn han har confirmeret. I Hens seende til de Børn, som confirmeres af Præster, der ikke henhøre til nogen Skolecommission, forholdes paa lige Maade; og udnævner Directionen de Mænd, som ved Confirmationsprøven skal være tilstede med Præsterne. 67.) De Børn, som efter 48 § have været fritagne for Skolegang, maae ved Antagelsen til Confirmation meds bringe, saavel det Beviis for Udskrivningen af Skoleprotos collen, de i sin Tid have erholdt, som Attest fra Skolecommissionen, efter samme §, at de have vedligeholdt den erhvervede Kundskab indtil Confirmations-Ulderen. Skulde Nogen findes i Sognene, som har opnaaet det 18de Aar, men, formedelst Skoleforsømmelse og Uvidens hed eller nogen naturlig Mangel, ikke kan confirmes res, har Præsten herom at handle med Skolecommissio 68.) nens Regl. f. Skoler i Khn. IX. 68 §. X. 75 §. nens øvrige Lemmer, og Sagen, efter Omstændighederne, 29 Jul. at indberette til Directionen, til videre Foranstaltning. X.) Almindelige og specielle Skolekaffer, diss ses Indtægter og udgifter, m. v. 69.) Ena hver offentlig Skole eller Skole. Indretning, som nu har, eller herefter faner, egne Capitaler eller Eiendom. me, eller andre Indtægter, hvad enten disse ere givne eller gives fra Private eller fra det Offentlige, beholder disse, hver for sig, under sin specielle Bestyrelse. 70.) Alt, hvad goddædigen er skienket, eller herefter stiens Fes, til Skolevæsenets Fremme i Staden og dens Forstæder, skal anvendes efter Giverens Billie og i Overeenssteme melse med de Grundregler, som for Skolevæsenet ere eller vorde foreskrevne. 71.) Hvad, som gives til Almues og Borger: Skolevæsenet, uden nogen af Giveren nævnet Bestemmelse for Anvendelsen, benyttes for Stadens og Forstædernes Skolevæsen i Almindelighed, saaledes som Directionen finder gavnlight. 72.) Alle Mulcter, som Directionen bestemmer, tilfalde ligeledes den almindelige Skolekaffe. 73.) Alle udgifter, for enhver Skole især, bestrides først og fornemmelig af dens egne særdeles dertil henlagte Indtægter. Forsaavidt disse ikke tilstrække, kommes den til Hielp fra den almindelige Skoc Lekaffe. 74) Ogsaa kan private Skoler og Instituter, naar de bevisligen fortiene det, vente Hielp fra den almindelige Skolekaffe, til Huusværelser, Læreres Løn og deslige, imod at saadan Understøttelse, under Directios nens Overopfyn, hensigtsmæssigen anvendes. 75.) Alle de Udgifter, som efter approberet plan udfors dres, enten som Tilskud til hidtil værende Skoler, eller til at anlægge eller vedligeholde fornødne nye Skoler, være sig Skolebygningers Opførelse, Udvidelse eller Vedligehols delse, eller til de øvrige ved Skolerne befalede Indretnin ger, til Skolelærernes Lønninger, eller hvad i øvrigt i dette RegNegl. f. Skoler i Khn. X. 75 §- XI. 78 §. 29 Jul. Reglement er anført og, efter Omstændighederne, af Dis rectionen findes nedvendigt, maae, forsaavidt de ikke paa den i 36 og 70 § angivne Maade tilveiebringes, udredes af Stadens Kasse efter nærmere Bestemmelse; dog undta ges herfra de Omkostninger, som maatte udfordres til den efter 8 § for den øverste Hovedklasse bestemte Underviiss ning, hvilke, ved Accord med Forældrene, ved frivillige Bidrag eller paa anden Maade, blive at tilveiebringe. 76.) Alle Indtægter for Skolevæsenet i Almindelighed famles til en Hoved Kasse, og alle dets Udgifter bestrides af samme Hoved Kasse (*). Ingen Indtægt antages og ingen Udgift udtælles, uden efter behørig Indtægts: og Udgifts. Ordre. Udgifter, som i samlede Summer udgis ves, for siden ved andre at uddeles i mindre Summer, saasom: ved Skolecommissionerne, i Arbeidsskolerne, o. f. v., udtælles imod Qvitteringer fra Vedkommende, som Uddelingen betroes, og som derover føre særskilt Regnskab under Hovedregnskabet. 77.) De private Insti tuters og Skolers indvortes Oeconomie, og hvad der, ved samme, ikke henhører til egentlig Underviisning, bliver Directionens Overtilsyn uvedkommende. XI.) Oversyn over det hele Skolevæsen, aars lig Indberetning om samme, o. s. v. 78.) Foruden at de specielle Bestyrere over samtlige under Dis rectionen staaende offentlige eller private Skoler og Instis tuter, til hvilket Religionssamfund de end høre, skal, liges som Skolecommissionerne, for deres Ekoler, være pligtige til at meddele Directionen de Underretninger, den derfra maatte forlange, og da ogsaa betimeligen tilmelde den, naar Eramen der holdes, paa det at den eller nogle dens Medlemmer, efter Leilighed, derved kan være tilstede; saa skal de og alle, ved hvert Aars Udgang, til Directio nen (*) Samt. af Frr. staaer, ved en Trykfeil: Hovedclass se (cfr.). Regl. f. Skoler i Khn. XI. 78-81 §. nen indsende en General Beretning om Skolernes eller 29 Jul. Instituternes Forfatning, Lærere, Børnenes Untal og Un. 79.) Efter disse Beretninger dervisningens Gang. tilsammentagne og de Underretninger, som ellers haves, affatter Directionen en aarlig Indberetning til Rons gen, om det hele Elementair. Real: og Borger: Skolevæs sens Tilstand i Staten og dens Forstæder, hvad deri er steet, og hvorvidt man efterhaanden er kommen Opfyldela sen af den nye Plan nærmere. Denne Beretning, som maae tilføies Ballance over den almindelige Stolekaffes Indtægter og Udgifter, bekiend giøres dernæst ved Tryk. Fen, til Underretning for alle og enhver om Skolevæsenets Tilstand og om Virkningerne, som i de forskiellige Grene, under den nye Bestyrelse, ere sporede. 80.) Direce tionen har, i sin Indberetning, at nævne alle dem, som, enten ved særdeles virksomt Opsyn, eller ved fortrinlig Lærers Duelighed og Flid, eller og ved Legater, i hvert fibstforløbne Aar, have gavnet Skolevæsenet, paa det at Kongen kan lære at kiende hver den, der, ved ædel Unvens delse af sin Tid og sin Aandskraft eller Formue, medvirker til Oplysning og Borgerheld. 81.) Alle foregaas ende Anordninger om Almues og Borger: Skolevæses net i Kiøbenhavn og dens Forstæder, forsaavidt de ved dette Reglement forandres, blive herved ophævede. Berne. Regler til Jagttagelse for Skolecommissios 1.) Skolecommissionen i enhver Menigs hed, til hvis Omhu den tilvorende Ungdom betroes, har at vaage over, at Kongens landsfaderlige Hensigt med bennes bedre Dannelse til gode og nyttige Borgere vorder opfyldt. 2.) Samtlige Stolecommissioners Med. lemmer bør derfor drage Omsorg for, at Skoleunders viisningen gaaer frem i Overeensstemmelse med Skoles reglementet og med hensyn til de Kundskaber, enhver tils kommende Borger bør have. De bør flittig besøge de dens XVII Deel. 11 veda Regl. f. St. i Khn. Regler f. Skolec. 2-3 §. 29 Jul. vedkommende Skoler i Sognet, paasee, at Skolelærerens Embebe holdes i Agt, veilede ham med Raad, opmuntre ham, naar han troelig efterkommer fine Pligter, og advare ham, naar han feiler. Bliver Advarselen frugtesløs, indberetter Skolecommissionen det til Directionen. 3.) For det Medlem, som, efter indbyrdes ftale i Commis fionen, eller ifølge Reglementets 4 §, har specielt Tilsyn med een eller flere Stoler, bliver det især Pligt at veilede Skolelærerne i deres Embedsførelse; Han bør, i det mindste hver 14de Dag, besøge den eller de Skoler, i hvilke Han, efter Lemmernes indbyrdes Aftale, har det specieile Tilsyn, og, deels ved at høre paa Undervisningen, deels ved Samtale med Lærerne og med Bernene, ved at lade sig forevise Bernenes Skrift og øvrige Arbeider, samt ved at eftersee Skolejournalen, underrette sig om Skolens Tilstand og Børnenes Fremgang. Ligeledes bør han, ved at opmuntre de Børn, som udmærke sig ved god Opførsel og Flittighed, og ved at formane dem, der findes efterlads ne, saavelsom de Forældre og Husbonder, der, i Henseende til Børnenes Reenlighed eller Skolegang, ikke opfylde deres Pligter, søge at giøre alle Vedkommende opmærks somme paa Skoleindretningens velgiørende Diemeed. Hver Gang hau besøger Skolen, bør han i Journalen an tegne saadant, og derefter, i næste Samling i Menighes dens Skolecommission, anmelde, hvad han maatte finde fornødent at erindre. Har Skolelæreren feilet i et eller andet mindre betydeligt, bør den, som har Tilsyn med Skolen, forinden saadant andrages for Commissionen, mèd Godmodighed advare ham om at rette Feilen; men, dersom denne Advarsel skulde blive frugtesløs, bør Coms missionen derom underrettes. Er Forseelsen derimod af Betydenhed, bør han, uden foregaaende Advarsel, berette samme til Skolecommissionen; da denne, efter nærmere Un dersøgelse, afgiør Sagen eller indberetter den til Directionen. Regl. f. St. i Khn. Regler f. Skotec. 4-8 §. 4.) Skolecommissionerne paasee, at ingen Lærere, i de 29 Jul. dem vedkommende Instituter og Skoler, antages, uden faabanne, som ere af Directionen erkiendte duelige. 5.) Stolecommissionerne samles i Almindelighed eengang hver Maaned; Dagen og Timerne bestemmes efter de Fles stes Leilighed. Forsædet i visse Samlinger tilkommer Sog nepræsten; Samlingen holdes i en af Sognets Skoler, hvis Commissionens Lemmer ikke forenes om et andet bequemt Sted. Skulde der forefalde saadanne Forretninger, at de ikke i een Samling kan afgiores, eller noget Tilfælde indtræffe, som udfordrede et overordentligt Mode, da før Commissionen holde Extrasamlinger. 6.) Sognes præsten modtager de Anmeldelser og Breve, som indkom me til Commissionen. Han paaseer, at Sagerne ordent lig foretages, og at Commissionens Beslutninger indføres i Protocollen, som hver Gang underskrives af samtlige tils stedeværende Medlemmer. Correspondencen med Dis rectionen og andre Vedkommende besorges af ham, eller et andet af Commissionens Medlemmer; han har og i andre Henseender at udføre, eller besørge udført, hvad af Coms missionen, eller de Fleste af samme, besluttes. Hos ham bevares Commissionens Protocol, tilligemed alle, samme vedkommende, Papirer. Naar nogen Sognekirkes Alok. ker eller Graver maatte af Commissionen udsees til at føre Protocollen, eller at gaae tilhaande ved Skriveriet, Seal han være pligtig til at pantage sig det. 7.) Sfo lecommissionen bør, i dens Samlinger, til de Tider den selv bestemmer, eftersee de Protocoller, der, ifølge Skolereglementet, bør holdes i enhver Skole. Den bør vaage over, at hensigtsmæssige Skolebsger bruges, og overvære de i Skolereglementet fastsatte Examina. 8.) Skolecommissionen bør ugentlig lade sig, fra Skoletne, forelægge fortegnelse over de Børn, som have forsømt Skolen; og derefter overlægge, hvorledes denne Forsøm melse 1 2 Regl. f. St. i Khn. Regler f. Skolec. 8-12 §. 29 Jul. melse kan afhielpes. Biser noget Barn sig faa modtvilligt og ulydigt, eller i anden Maade opfører sig faa flet, at de Straffe, som det er Skolelæreren tilladt at bruge, ansees at være utilstrækkelige, bor Commissionen, efter foregaas ende Undersøgelse, indberette Sagen til Directionen, paa det at det nærmere kan vorde bestemt, hvorledes med et faadant Barn bør forholdes. Commissionen, eller det Medlem af samme, som har det specielle Opsyn, skal til lige paasee, at Skolestuen holdes reen og luftig, og fors synes med fornøden Varme. 9.) Veb Eramen maae Skolecommissionen førge for, at Gienstandene, hvori der skal examineres, ikke bekiendtgieres, enten Lærerne eller Børnene, tidligere end umiddelbar førend Proven skal hols des; iligemaade: at Skrivebøgerne, Regne Ubarbeidels serne og de sidste skriftlige Prøvestykker, tilligemed Skolens Dagbog, fremlægges, og at Prover af Børnenes Haandars beider, hvor disse haves, forevises til Eftersyn. IO.) Stolecommissionerne skal, inden hvert Aars Februari Maaneds Udgang, tilstille Directionen fuldstændig Bes retning om, hvad Ekolevæsenet betreffende, i det afvigte Skoleaar, er forefaldet af Bigtighed. Med Beretningerne maae de Borns skriftlige Prover, som i det forløbne Aar ere confirmerede, følge. 11) Det paaligger Skoles commissionerne, ved indløbende Uordener, være sig Sto leforsømmelser eller Overhørighed o. f. v., at erindre, ads vare og irettesætte; men, angaaende Mulet og Ufsættelse, Hver Gang at indhente Directionens Bestemmelse. Ligesom Skolecommissionerne i Almindelighed bør iagttage alt, hvad dem efter Reglementet vedkommer, saa ville de især giøre sig fortiente af deres Embede, ved at virke til, at der, i Henseende til de for hvert Sogn neødvendige Skoleforbedringer, saa lidet Ophold som mueligt har Sted; at Skoleforsømmelser, uden vidtløftig Forhandling, fores bygges; at ingen Lærer eller Lærerinde underviser i mere, 12.) end Regl. f. St. i Khn. Regler f. Skolec. 12 §. end det de forstaae og hvortil de ere stikkede, eller flere 29 Jul. Børn, end de kan overkomme, og at Medbielpere antages i de Skoler, hvor saadanne, enten i Henseende til Læregienstandene eller til Børnenes Antal, behøves; at Bers nene i Klafferne fordeles rigtigt, og, hvor Forflyttelse fra en til anden Skole er nødvendig, at saadan steer i rette Tid; at Lærere, som udmærke sig ved Duelighed og Flid, ved Punctlighed i at passe Skoletiden, ved neiagtig Forbes redelse til deres Fag, især de catechetiske Samtaler og Fors standsøvelserne, ved Gave til at vedligeholde Orden og Opa mærksomhed i deres Skole, uden Legenisstraffes Hielp, og ellers vise nogen udmærket Virksomhed til Skolevæsenets Fremme, giøres Directionen bekiendte; at be aarlige Skole- Eramina holdes i Ugt, og at Confirmationen, faavidt den staaer i Forbindelse med Skoleundervisningen, efterhaans den mere og mere opfylder sin Hensigt. Cancellie Pi. (Resol. 29 Jul.) at Solvværdiens 30 Jul. Bestemmelse til 1 Aug. 1814 maae, i Betragtning af de særdeles Conjuncturer med hensyn til Norge, udsættes; og at den nu værende Selvværdie skal tages til Føls ge, saalænge indtil en nye bestemmes. p. 184. Politie Pl., som igientager pl. 22 Apr 1811 om Fødevarers Kiøb af Skipperne i Khavn. p. 393. 2 Aug. Cancellie Pl. (Resol. 29 Jul.) at de, som 9 Aug. efter Tilsigelse udeblive fra at møde for den borgerlige Indrullerings Commission i Kiøbenhavn, skal, efter bemeldte Commissions Eragtning, iste Gang erlægge en Mulct af 4 M til 2 Rdlr Nbp. S. V., hvilken Mulct fordobles for hver gientagen Udeblivelse, og i Mans gel af mindelig Betaling inddrives af Underfogden uden Lov og Dom; samt at Commissionen skal være bemyndi get til, at lade dem, som saaledes beviisligen 3de Gange ere udeblevne, afhente ved politiet, hvis hielp betis melig og skriftlig af Commissionen bør reqvireres. p. 282. R. Kams 11 3 Pl. om Bidrag t. Nussiske Tropper. II Aug. II Aug. R. Kommer Pl. (Resol. 10 Aug.) at endsfient bes tydelige udgifter ere afboldne af den Kgl. Kasse til de i Holsteen liggende Keiserlige russiske Troppers Forpleining; endskiendt dertil af begge Hertugdommene er leveret en stor Mængde Fornedenbeder in natura, og endsfiondt Betaling n for nogle fra Norre: Jylland til samme Unven delse requirerede Fornødenheder, i Følge Pl. 24 Maj 1814, er forskudsviis reparteret paa Danmark, Bornholms Land undtaget, er det dog, formedelst disse Treppers for Længede Ophold i Helsteen, blevet uundgaaeligen nødvens digt, at til nu for Tiben at tilveiebringe forskudsviis Bes taling for endeel Singteqvægs Anskaffelse og endeel Korn. varers Transport til bemeldte Troppers Forsyning maae endvidere vdes Bidrag ber af Riget, der bidtil har udredet langt mindre til denne Troppe Forpleining, end Hertugbommene. Kongen har desaarfag resolveret: at i fan Hens seende sal af alt, saavel privilegeret, som uprivilegeret Ager og Engs, samt Skov og Mylleskylds Hartkorn i Danmark strax efter denne Placats Befiendtgiørelse erlæge ges 1 Rbdlr 42 Rbfell. 17. V. pr. Tønde Ager og Eng og 69 Rbfl. LT. V. pr. Tde Skov og Mølleyld, samt at vel ogsaa Bornholms Land skal tage Deel i dette Bidrags Udredelse, men at Bidraget deg skal der paa Landet ikkun erlægges med det halve Beløb. Og, lige som Rigbstederne komme efter denne Repartition til at bidrage efter deres Jorders Hartkorn, saaledes skal tillige enhver Kiebsted desuden i videre Bidrag udrede en vis, i Forhold til dens Folkemængde og ring fastsat, Sum, som fra Rentekammeret igiennem vedkommende Overøvrige hed skal blive bekiendtgiort, og der paa lige Maade, som Byeskatterne, skal lignes paa Indvaanerne efter Grund og Læring til haftigste Erlæggelse. p. 283. Pl., hvorved Banktegn af 16 Rbs., 4 Rbsk. og 3 Rbs. authoriseres til at gaae og gielde i Dans matt. Cancel p. 284. Gr. Pl. om Banktegn p. 16, 4 og 3 Sf. 1-4 §. Gr. Ligesom Kongen ved Pl. 28 Dec. 1813 bar au: 11 Aug. thoriseret Rigsbanken til at sætte i Omleb Banktegn i Kobber, lydende paa 12 og 6 Sb., saaledes har Han endvidere bemyndiget Rigsbanken til at udstede Rigsbank. tegn i Kobber for 16 Rbs., 4 Rose. og 3 Rbs.; hvilke Tegn, indtil videre, skal gaae og gielde som Betalingsmiddel i Danmark. I det Diemeed kundgiøres herved følgende: 1.) Banktegnene for 1 Rom. ere concave og randede; de indeholde paa Aversen det danske Vaaben, saaledes som samme findes anbragt paa Rigsbankdalere, og paa Reversen de Ord: "Rigsbanktegn for 16 Skilling 1814." De paa 4 Rbsk. og 3 Rbst. fremvise paa Uversen Rigets Vaaben, saaledes som samme et anbragt pas Rigsbanktegnene for 12 og 6 Res., og paa Reversen Ors dene: "Rigsbanktegn for 4 (3) Skilling." Begge sidstnævnte Tegn ere saaledes eens af udseende, med den Forskiel, at Tegnene paa 4 Stil. ere noget større, end de paa 3 Stil. 2) Disse Rigsbanktegn skal være gangbare i alle saavel offentlige, som private, Betalinger i Danmark, og uvægerligen modtages som Rigsbankpenge Navneværdie efter deres paaiydende Sum, og som Riggs bankpenge Sølvværdie i Forhold til den bankbestemte Cours, som til enhver tid finder Sted. 3.) Skulde nogen understane sig at eftergiøre forommeldte af Rigsbanken ubstædte Tegn, da skal han, saaledes som i pl. 28 Dec. 1813. 3 § er fastsat, straffes som for false Myntning, og have forbrudt Ære, Liv og Gobs. 4.) Ligeledes stal den, der befindes, mod Opgield, enten at Fipbe eller sælge disse Rigsbanktegn, ansees med Straf, efter samme Placats 4 §, nemlig med en Pengemulet af Sums mens fire til otte dobbelte Værdie efter Omstændighederne, og, i Tilfælde af Forbrydelsens Gientagelse, med Fængsel eller Forbedringshuusarbeide fra 2 Maaneder til 2 Nar. Hvors 11 4 Pl. om Banktegn p. 16, 4 09 3 Sf. 4 §. II Aug. Hvorhos den Sum, med hvilken slig ulovlig Omgang har fundet Sted, i alle Tilfælde confifteres, Halvdelen til For deel for Angiveren og Halvdelen til Stedets Fattigvæsen. 15 Aug. 22 Aug. 30 Aug. 3 Sept. 5 Sept. Cancellie Pl. f. Dmk (Resol. 6 Aug.) at den ved Pl. 23 Apr. 1814 befiendtgiorte Resol. 20 Apr. (i hvis Følge de Militaires Bespiisning hos Verterne er ophørt med den 31 Jul. 1814) skal ene og alene være gieldende for de Tropper, som ere indrykkede i deres Fredsstandqvarterer; hvorimod de Tropper i Dans mark, som ligge i Cantonnement eller ere paa Marschen, skal, saalange sligt varer, gives af vedkommende Verter et varmt Middags Maaltid, overeensstemmende med Fr. 9 Maj 1806; samt at dette ogfan i Fremtiden skal være gieldende for alle cantonnerende eller mars scherende Tropper. p. 286. Pl. at da det vestindiske Pengevæsen hidtil har været og fremdeles skal forblive uforandret, og Fr. 5 Jan. 1813, ang. Forandring i Pengevæsenet, ders paa ikke finder Anvendelse, saa bestemmes herved fors holdet af Monten paa de vestindiske Øer, som ved Fr. 20 Mart. 1770 var fastsat imod dansk grov Cou rant, efter Montfodens Forandring at være saaledes: at 100 Rdlr vestindisk Courant er lige med 128 Rbdle i Sølv. Gen. Toldkammer. p. 287. Pat. ang. Udskrivningen af Eotgiørelsespenge for de i Aaret 1811 præsterede Militairkiorseler i Sless vig og Holsteen. p. 288. Pat. ang. Anvendelsen af de i Fr. 5 Jan. 1813 og senere Anordninger om Forandring i Pengevæsenet indeholdte Bestemmelser, som have Hensyn til Freden, for Slesvig og Holfteen. p. 290. Cancellie Pl. (Resol. 2 Sept.) at de i Pl. 5 Jun. 1801 givne Bestemmelser, til Betryggelse for den Præste Enter med flere tillagde Pension af deres af bøbe Pl. om Præsters Pension. bode Mænds Embeder, skal være udvidede til Præster, 5 Sept. som ere entledigede med Pension af det af dem af traadte Rald. p. 291. (†) Kgl. Bekiendtg. at da Fædrelandets Tarv gior 5 Sept. Kongen det til Pligt paa nogen Tid at foretage en Reise i udlandet, saa har Hon, ved Rescripter af Dags Dato, saavel til H. M. Dronningen, som til de Kgl. Collegier og Departementer, anordnet, hvorledes med Regieringens forretninger i Hans Fraværelse bør forholdes. I at kundgiøre dette, paalægges samtlige Underfaatter at henvende sig som sædvanligt til vedkom mende Authoriteter og Collegier, giennem hvilke deres Unliggender paa befalet Maade vil blive Kongen foredragne, enten umiddelbart eller igiennem det Geheime. Statsraad, i hvilket Dronningen, indtil Kongens Hiemkomst, tager Forsæde, ligesom og adskillige Erpeditioner med Hendes Underskrift i Kongens Navn vil blive at udfærdige. Pat. Cancellie Pat., hvorved Pat. 6 170v. 1810 (ang. 9 Sept. Forsendelse af danske Banksedler og Repræsentativer paa Skatkammer. Afdragsfonden i dansk Courant) ophæs ves, for Slesvig og Holsteen. p. 292. Finants Coll. Pl. (Resol. 3 Sept.) at Eent 13 Sept. fillingerne af 1771, Tolvstillingerne af 1812, hvilke begge, ifølge Pl. 28 Apr. 1813, gaae for 2 Rosel., samt Toftillingerne fra 1809, 1810, 1811 og 1812, der efter samme Pl. have gaaet for 1 Roset, skal indkaldes og sættes ud af Omlob. Ifølge heraf kan disse Stilles mynter indtil udgangen af Tov. 1814 erholdes om. byttede ved alle Amtstuer i Kongeriget, og i Khavn ved Comptoiret for de bestandige transportable Stats: og consignable Bank Fonds; hvorimod de, fra I Dec. 1814 af, ikke modtages ved nogen offentlig Kasse eller videre gaae og gielde. p. 393. 4 5 Gen Pl. om Ophæv. af Pl. 17 Jun 19 Sept. 19 Sept. 21 Sept. Gen. Toldkammer Pl., f. Dmk, at den ved Pt. 17 Jun. 1814 befalede Forpligtelse at tilveiebringe Rücks attest for udskibede Kornvarer eller Sedevarer, samt den Forpligtelse desaarsag at stille en Caution af 30 Procent, hvor Udklaveringen tages til fremmed tilladeligt Sted, stal, i Følge Allerhøieste Befaling, være ophævet. p. 294. Cancellie: Pl. at det ved Pl. 11 og 28 Mai 1814 gierte Forbud mod Handel og Samqvem med tors ge, seal, efter Allerhøieste Befaling, være ophævet. P. 394. Raadstue-Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 5 Sept.) om Erlæggelse af Præste Degne og Alok. Kerpenge i Khavn. p. 385. Gr. Da for Kongen er foredraget, at Præsterne i Khavn ikke mere have et Udkomme, der svarer til Tiders ne, og at de saa kaldte Præstepenge, der, efter L 2-12 -5, skal ydes til Geistligheden i Kiøbstæderne 2de Gange om Naret, ere (medens Tienden, som efter bemeldte Love sted skal svares til Religionslærerne paa Landet, ikke har været underkastet Zidsomstændighedernes Forandring) i de senere Uar saaledes formindskede, at denne Indtægt, paa den Maade den nu ptes, ikke mere svarer til hensigten; og da Han derfor har fundet det nødvendigt, at der dras ges Omsorg for, at bemeldte Kiebstedpræsterne ved Loven hiemlede Indtægt for Fremtiden erlægges med mindre Vila faarlighed, og paa en Maade og i et forhold, der svarer til de geistlige Embeders Bærdighed og de ydendes Evne; Ligesom Han ogsaa har anseet det passende, at de faa kaldte Degne og Klokkerpenge derunder inddrages, og tilligemed Præstepengene under cet erlægges; Saa bliver, med Hens syn hertil, for Khavn følgende Bestemmelser fastsatte: 1.) Ligesom ethvert Sogns Præster og Kirkebetiente seal tonnes af de i Sognet Boende, saa skal og enbver Familie og hver enkelt Person, der beer for sig selv og ikke er Pl. om Præstepenge c. 1-6 §. er Lem af den Familie, hos hvem han boer, uden Hensyn 21 Sept. til Stand, Religionsbekiendelse eller Næringsvei, være forpligtet at betale Præstes Degne og Klokkerpenge til Præsterne og Kirkebetienterne i det Sogn, hvori han ops holder sig; dog undtages herfra de nuværende domicilis erte Medlemmer af St.. Petri tydske Menighed, og af Menigheden til Frederiks tydske Kirke paa Chris stianshavn, saavelsom deres Descenbentere, som og de, som komme til Khavn fra Hertugdommene og fra fremmes de Steder, og der boesætte sig, samt høre til den luthers ske Kirke, saa og deres Descendentere. 2.) Alle foranførte Medlemmer i hvert Segn stat hvert Aar for den Sum, som de hertil under eet for det løbende Aar ville bidrage, antegne sig i en protokol, hvilken i dette Diemed seal aarligen 3 eller 4 Uger efter Flyttedagen i Maj Maaned ombæres i hvert Huus, hvorved de tillige have, at tilkiendegive, om de vil erlægge Bidraget paa een Gang eller i 2de Terminer. 3.) Protokollernes Ombærelse og Bidragets Indkrævelse besørges af Rodemesterne, imod at nybe 2 Procento af Beløbet. 4.) for hvert Sogn skal organiseres en Commission, bestaaende af 3 til 5 Medlemmer af Sognet, hvilke Kongen bemyndiger til at giennemgaae Protokollerne og at ansætte, til en passende høiere Sum, dem, hvis antegnede Bidrag findes uforholdsmæssige til deres Næringsvei og Stilling; dog bor bemeldte Commissioner førge for, at Afgiften ikke vorder trykkende for de Trængende. Disse Commissioner udnævnes af en Committee, bestaaende af Stadens 2de Provster og 3de Medlemmer af Magistraten. Hvert Aar udtræder eet Medlem af disse Commissioner, som dog efter 2 à 3 Wars Forløb atter kan vælges. 6.) Cancelliet har, efter indhentede nærmere Oplysninger, at indkomme til Kongen med nærmere Forslag om, hvorledes disse Bidrag til Præsternes og Kir 5.) kebe. Pl. om Præstepenge &c. 6 §. 21 Sept. febetienternes Lønning kan fordeles imellem dem, samt hvorledes de til Cathedral: Skolen i Khavn hidtil svarede Degnepenge blive at fradrage. Jøvrigt skal Menighedernes Medlemmer vedblive at yde til de vedkommende Præster og Kirkebetiente Goitidsoffer og Betaling for de kirkelige Forretninger efter Loven. 27 Sept. 27 Sept. 29 Sept. 3 Oct. Cancellie-Pl. (Resol. 19 Sept.) at Sonner af de til de annecterede Batailloner henhørende Sol, dater, der i Overeensstemmelse med pl. 26 Apr. 1814 nedsætte sig i en Kiøbsted, bor, forsaavidt de ere fødte paa Landet, blive staaende i Rullen, indtil Faderen med 45 Uars Ulder meddeles Afsked, da de i saa fald, faafremt de til den Tid ere under 10 Aar og opholde sig i Kiøbsteden, bør udslettes af Rullen; men ere de ældre, behandles de efter Anordningerne; hvorimod de Sønner, som fødes i Riobsteden, ikke bør anfees værnepligtige, selv om de vare over 10 Aar, naar Faderen meddeles Afsked. p. 295. Cancellie Pl. at 11dsalg af Rævekager (nuces vomica) stal, i Følge Allerheieste Befaling, være underkastet de samme Bestemmelser, som for Udsalg af Gifter ere foreskrevne ved Fr. 1 Apr. 1796. p. 317. Bekiendtg. fra Cancelliet, at efter Allerhvieste Befa ling skal, hvad der, i Pl. 20 Jun. 1814 og de i samme nævnte foregaaende Ordres, er bleven bestemt, mod de Embedsmænd og danskfødte Indbyggere i konge riget Torge, som hidtil ikke have efterlevet disse Befalins gers Indhold, være aldeles ophævet og tilbagekaldet; Og skal derimod alle i Freds-Tract. med Sverrig (14 Jan. 1814) antagne Bestemmelser, til Fordeel for de offentlige Embedsmænd i Norge, igien træde i Kraft. p. 296. Cancellie-Pl. ang. Ombytning af de indkaldte Courant. Sedler og Skatkammerbeviser. P. 317. Beb Pl. om Courant - Sedlers &c. Ombytning. Ved Kgl. Bevilling 11 Aug. er Rigs 3 Oet. banken bemondiget til, med 6 Ugers Varsel at opfors dre Enhver, som maatte være i Besiddelse af Courants Sedler og Skatkammerbeviser, (8 St., 12 St. og 24 Sf. Sedlerne, saavelsom de for Island authoriserede Sedler alene undtagne), til at ombytte hine Penge. Repræsentatis ver mod Rigsbanksedler og Rigsbanktegn, paa de i Bevils lingen opgivne Steder. Da dette Varsel, at regne fra den Tid, da forbemeldte Bevilling paa ethvert Indless ningssted sidst er bleven bekiendtgiort, snart udløber, og de indkaldte Sedler og Beviser ved samme Tid maae ops høre at være et lovligt Betalingsmiddel mellem Mand og Mand; saa er, til at fremme hvad der ved Indkaldelsen af disse var tilsigtet, befalet: "At det, fra hvert Steds Øvrighed, offentligen skal bekiendtgiores, til hvilken Tid Indløsningen af de indkaldte Courant Sedler og Stats kammerbeviser der paa Stedet ophører; og: at bes meldte Penge-Repræsentativer, 8te Dage for denne Tid (beregnet til 6 Uger fra den Dag den Kgl. Bevils ling 11 Aug. 1814 paa den i samme foreskrevne Maade sidst er bleven bekiendtgiort paa Indløsningsstedet), skal være satte ud af Omløb imellem Mand og Mand, ligesom de heller ikke længer, ent indtil ottende Dagen før det i Bevillingen fastsatte Varsel er udløbet, kan ventes modtagne i de Kgl. Kasser." Raadstue Pl. at Indløsningen af de indkaldte 5 Oct. Courantsedler og Skatkammerbeviser i Khavn ophører med den 17 Oct. 1814, hvorimod disse Sedler og Beviser sættes ud af Omløb, imellem Mand og Mand her, den rode næstforhen, til hvilken Tid de ogsaa kun kan ventes modtagne i de Kgl. Kasser. p. 387. (†) Havne og Opmuddringsvæsenets Admi: 8 Oct. nistrations Pl. at Bompengene for Passagen over Lan gebroe for Fremtiden skal erlægges til Khavns Havnes Kasse Pl. om Passagepenge v. Langebroe. 8 Oet. Kasse saaledes: For en vogn eller Slæde med svært Læs: 6 Rbß. S. V. (som nu for Tiden udgiør efter nu gieldende Bank Cours og Finants Collegii Bekiendtgiøs relse: 12 Rbß. N. V.). For en Rareth, Chaise, Rurs vevogn eller Kane med 2 Heste: 4 Roß S. V. (eller 8 Rbß. N. V.). For en ledig Arbeidsvogn, en to, hiulet Vogn, en ledig Slæde eller en Rane med en Best, samt for en Ridende: 2 Roß. S. V. (ell. 4 Roß. N. V.). Hvorhos bemærkes, at alle militaire Transa porter og Cavallerie samt enkelte Ridende i Kgl. Tieneste med Mundering eller militair Uniform til ens hver Tid ere fritagne for Afgifts. Svarelse, og at bes meldte Passage Penge ved Langebroe ikke svares, naar og saalænge nippelsbroe er under Reparation eller saa lebes spærret, at denne ei af Kiørende og Ridende kan passeres. (*) Khavn. Pat. 25 Oct. Pl. ang. Udskrivningen af Magasinkorn, de og Halm i Slesvig og Holsteen f. 1815, tilligemed Bes stemmelse af Priserne, hvormed de Magasinkorn- og Fous rage Qvantiteter fra Aaret 1814, som in natura ei ere blevne reqvirerede, skal betales, samt at de vantiteter, som af det forrige Aars overordentlige udskrivning ere i Behold, fremdeles skulle leveres. p. 319. R. Kam (*) End videre har Havnes og Opmuddr. Væsenets Admis nistration under 18 Oct. 1814 befiendtgiort: 1.) At den i pl. 8 Oct. 1814 ommeldte Solv Værdie bliver ufor andrer, hvorimod Adminiftrationen vil ved enhver Fors andring i Bant Courfen nærmere offentliggiøre, hvorle des Bompengene i Navne: Værdie blive at betale. 2.) At bemeldte Bompenge ere fra 19 Oct. 1814 til 30 Apr. 1817, begge inclufive, bortforpagtede til Hans Olsen af Khavn, der saaledes er berettiget til i ovenmeldte Kidsrum at hæve Bompengene, og til hvem Vedkoms mende altfaa ere pligtige at erlægge samme. 3.) Ut ved svært Læs forstaaes enhver belæffet Arbeidsvogn, og at hestenes Untal for en forspændt Vogn eller Stæde ingen Forandring giør i Henseende til Bompengenes Beløb. Pl. ang. Yderne af Korn og Fourage. R. Kammer Pl. (Resol. 26 Det.), hvorved det paa: 27 Oct. lægges vedkommende dere indtil 31 Oct. 1815 at være ansvarlige for de hos dem endnu uopkrævede Korn, og Fourage: Cvantiteter af Uskrivningen i Dmk efter Fr. 29 Oct. 18 3. Dog skal det derhos være dem tils ladt, forsaavidt samme opkræves senere, end 15 Nov. 1814, at giøre Leverancen af 1814 Aars Afgrøde, imod da der for at nyde faadan Betaling, som nærmere bliver bestemt. Men iovrigt skal, siden Aarsagerne til de extraordinaire Korn og Fourage Udskrivninger, der under Krigen aarli gen have fundet Sted, nu formedelst Freben ere ophørte, ingen saadan Udskrivning skee her i Niget for næste War. Derimod bliver den ved Fr. 5 Dec. 1792 paabudne Op- Tags Fourage at holde i Beredskab for 1814 og fremt deles aarligen, ligesom ogsaa Fr. 28 Jul. 1784, ang. den ordinaire Fourages Anskaffelse, (endskiont derefter endnu ingen Fourage for det Uar fra 26 Oct. 1814 til 26 Oct. 1815 udskrives) igien for den følgende Tid træder i Kraft, dog at i Henseende til Syyn over Fouragen, naar Tvistighed om dens Godhed forefalder, forholdes efter Pl. 8 Jun. 1811. p. 321. Gen. 2. Dec. og Commerce Coll. Pl. (Resol. 29 Oct. 26 Oct.) at de paa fremmede Steder ansatte Kgl. Cons suler maae være authoriserede til, istedenfor de, ved Sr.3 Mart. 1749, anordnede Consulatgebyrer af 8 St. danse pr. Commercelæst af ethvert i deres Districts Havne lossende eller ladende dansk Skib, herefter at hæve og oppebære 12 Rigsbankstil. rede Sølv pr. Læst. P. 322. Cancellie Pl. (Resol. 24 Oct.) at de til Alt 3 Nov. beide i Tugt: Rasp: og forbedringshuset indsatte Værnepligtige skal, efter udstacet Straf, udtiene deres værnepligtige Tid, saafremt de i øvrigt findes tienftdygtige. P. 323. Cans Pl. om Renter p. d. Vestindiske Øer. 24 Nov. 30 Dec. 31 Dec. Cancellie-Pl. at det (med Hensyn til den pas de Danske Vestindiske Øer indførte Rentefod) er, paa Cane celliets Forestilling, fastsat: At de Renter, som ved den, Fr. 5 Jan. 1813 vedføiede, Tabel Litr. B ere bestemte, for Gield der omskrives efter den benævnte Frs Forskrifter, maae, forfaanibt Gield der er contraheret i Dansk Cous rant paa de Danske Vestindiske Øer angaaer, forhois es med Halvdelen saaledes, at minimum af Renters ansættes til 3, og maximum til 6 Procent. p. 356. Raadstue. Pl. at, efter den i Rescr. 10 Mart. 1812 givne Bemyndigelse og i Overeensstemmelse meb pl. 28 Dec. 1813, Taxten for Stadsmusikans ten i Khavn fra I Jan. 1815 og indtil videre er fastsat saaledes: at ham for bver Musikant, som bruges om Son og Helligdage til Bal, skal betales 5 Rbblr 48 Skit. N. V., samt for hver Musikant, som bruges om Sognedagene, 3 Rhblr 72 Skil. N. V. p. 388. Pat., hvorved Gotgiørelsen bestemmes for de i Følge Frr. 14 Oct. 1811, 14 Oct. 1812 og 2 17ov. 1813 i Slesvig og Holsteen overordentligen leverede Korns og Fourage: Qvantiteter. P. 357. De betydeligste Forandringer og Tillæg, som formedelst Frr. f. 1814 maae anmærkes i Udtoget af de forhen udkomne Anordninger, forsaavidt disse angaae Dans mark. Saavel her, som i Henseende til det alphabetiske Reaister, ville Lasers ne behage at erindre det samme, som i XI Deels adet Stykke pag. 382 9 387 er anmærket, 1683. 5 Maj. Adn. om Madlere c.: Sorandret, i gens. til Vippe, og Veier:Penge, v. pl. 24 Jun. 1814- 16843684. 1690- 22 Mart. Regt. om Brevpenge i Khn: See Sportel Regl. 22 Mart. 1814- 29 Apr. Fr. om Færgelebene: Ophævet, saavidt Rors, per og Tyborg angaaer, ved Taxt 8 Jun. 1813 og Adn. 31 Maj 1814. Jovrigt for. andret ved Taxt f. Aarhuus 4 Jun. 1813, f. Assens 12 Jun. 1813 og f. Middelfart 15 Jun. 1813. 4 Mart. Regi. om Commissarier: See Fr. om Landsoverretterne 25 Jan. 1805. 20 § og Sportels Regl. 22 Mart. 1814. 1692. 19 Jan. Fr. om Rettens Betientes Salarium: See Spor, tel Regl. 22 Mart. 1814. 7, 14, 86 og 98 §. 1693. 19 Dec. Fr. om Auctions Værket: piere bestemt og forandret v. Sportel: Regl. 22 Mart. 1814- 99:126 §. 1716. 12 Jun. gr. om Danske Skoler i Khn: See Regl. f. Khavn 29 Jul. 1814. 1721. 28 Mart. Instr. f. Præsterne, ang. Skolerne: See Adn. f. Landet 29 Jul. 1814. - 28 Mart. Juftr. f. Rytterdistricternes Skolemestere: See Aløn. f. Landet 29 Jul. 1814. 1733. 30 Oct. 22 Jan. 1735. 2 Febr. - 23 Dec. Udn. om Continuations.Stevninger: See Spors tel Regl. 22 Mart. 1814. 1, 34 OG 41 §. Convention med Sverrig ang. Posten: See Fredss Tract. 14 Jan. 1814. 25 §. Fr. om Justits. Kassen: Dei 8, 9 og 10 § fastsatte Afgifter til Justits Kassen bortfalde i Følge Sportel Regl. 22 Mart. 1814. 156 S. 1736. 13 Jan. Fr. om Confirmationen: See Adn. f. Skolevæsenet 29 Jul. 1814, i Ribstederne 32 §, p. Landet 25 § og i Rhn 65-68 §. 1738. 31 Jan. 2on. om Notarial: Instrumenter: Jorandret v. Sportel: Regl. 22 Mart. 1814. VII 21fd. 132:145 §. 1739. 23 Jan. Sr. om Skolerne p. Landet i Dmk: See on. f. Landet 29 Jul. 1814- 23 Jan. Instr. f. Degne tc. i Dmk: See Adn. f. Lane det 29 Jul. 1814. 1740. 9 Apr. r. om Collegio medico: See Instr. f. Sund. heda Colleg. 15 Jun. 1813 (XVII D. p. 11) (*). 1740. (*) Og Resol., angaaende dette Collegii Oprettelfe, zz 21pr. 1805. XVII Deel. 1740. 29 Apr. 1741. 22 Maj. Adn. om Skoler p. Landet i Dmt: See Adn. f. Landet 29 Jul. 1814. Laugs. Art. f. Bantmagerne: See, ang. Læres drenge v. Klædefabrikkerne i provindserne, pl. 18 Jan. 1814. 1748. 13 Sept. Fr. ang. Banksedlerne: Disse ere indkaldte; see pl. 3 Oct. 1814. 1749. 3 Mart. Fr. om Consulerne: See, ang. Consulatgeby rerne, pl. 29 Oct. 1814. 1750. 23 Jan. Pl. ang. de Portugisiske Jeder: See Adn. 29 Mart. 1814. 19 §. 1754. 5 Apr. r. om Skifteforvalteres Salarium, dens 2 §: Recognitionen er forhøiet v. Sportel Regl. 22 Mart. 1814. 96 §. 14 Maj. Fr. om Mindreaariges Credit, samt om Aager: See, ang. Vestindiske planteres Creditorer i Holland, pl. 3 Maj. 1814. 1757. 24 Oct. Pl. om Danske, s. søge Tydsk Menighed :c.: See pl., om Præstepenge, 21 Sept. 1814. 1761. 4 Nov. Pl. om Unkeres Prøvning: Betalingen er forhois et v. Pl. 24 Jun. 1814. 1762. 4 Sept. Fr. om Een: Rdlrs Sedler: Indkaldte; see pl. 3 Oct. 1814. 1767. 13 Oct. Pl. om Angivelse til Ertraffat i Khn: See Fr. f. Dmk 6 Maj 1812. 28 § (*). 1768. 2 Jan. Pl. ang. Forklaring om Ertraftat: See Anmærkn v. Pl. 13 Oct. 1767. 8 Apr. Pl. ang. Forklaring om Extraskat: See Anmrk. v. pl. 13 Oct. 1767. 1769. 13 Maj. 1770. 1771. 20 Mart. Fr. om Selveier Bønder, dens 2 §: 27ærmere bestemt ved pl. 30 Mart. 1814. Fr. om Mynten paa de Americanske Der: Forandret ved Pl. 22 Aug. 1814. 8 Jun. Pl. om blinde Ankeres Opfistning: See Pl. 25 Mart. 1814. 5 Jun. Adn. og Real. ang. Khn, dens 8 §: Sorandret v. Pl. 18 Jul. 1814. Lit. L. 21 Jun. 6 Dec. Regl. for Kunstacademiet: See Fund 28Jul. 1814. Pl. om Gienpart of Documenter, som ved Hof- og St. Retten skal læses: See Sportel, Regl. 22 Mart. 1814. 77 §. 1773+ (*) Og Resol.Oct. 1814, hvorved Extrastatte Regulerings Commise fienen, tilligemed dens Contoirer og Betiente, er afgaact, 1773. 26 Apr. pl. ang. Consulerne: Forandret, i gens. til Consulatgebyrerne, v. pl. 29 Oct. 1814. - 1775. 1782. 1783. 1786. 1- 1787. - 14 Oct. Fr. om Gaardes Urv paa Bornholm, dens 10 §: Forandret v. pl. 14 Jun. 1814. 28 Mart. Pl. om Ertra Skatte Fogden: See Anm. v. pl. 13 Oct. 1767. 24 Maj. Fr. om 5 Rdlrs Sedler: Indkaldte; see pl. 3 Oct. 1814. 19 Jun. Non. om Lodseriet i Grønsund: forandret ved pl. 9 Jun. 1814. 6 Jan. (†) Pl. om Kunstacademiet: See Fundat. 28 Jul. 1814. 121:123 §. 9 Apr. pl. om Skifte Acter &c.: forandret v. Sportel Regl. 22 Mart. 1814. 158 §. 16 Apr. Pl om Ankeres Opfiskning: See Pl. 25 Mart. 12 Apr. 2 Aug. 8 Jun. 1814. Pl. om urigtig Angivelse t. Ertraffat: See Anm. v. pl. 13 Oct. 1767. Fr. om Brændeviins Brænden, dens 8 §: See Sportel Regl. 22 Mart. 1814+ 53 §. r. om Jorderotter og Fæstebender: See, ang. Forbsielse i Betaling for Dommer, Sriver og Synsmænd, Sportel. Regl. 22 Mart. 1814. 97, 130 og 148 §. 22 Aug. Pl. om Vurderings- Forretninger: See Pl. 7 Jan. 1814 og Sportel: Regl. 22 Mart. 1814. 148 og 150 S. 1788. 18 Jan. 25 Febr. 1789. 24 Jul. 1791. 25 Mart. pl. om Creditors Forhold c., dens 3 §: See Sportel Regl. 22 Mart. 1814. 67 §. Pl. ang. Expressen til Norge: See Freds Tract. 14 Jan. 1814. 25 §. Fr. om fremmede Joder: See 2dn. 29 Mart. 1814. 19 §. Fr. om Politievæsenet p. Landet, dens 24 §: forandret v. Sportel.Regl. 22 Mart. 1814. 32 §. 24 Jun. Pl. om blaae Banksedler: Indkaldte; see pi. 3 Oct. 1814. 1792. 13 Jan, Fr. om Afgift til Revisions Contoiterne: See Sportel Regl. 22 Mart. 1814. 86 og 96 §. - 17 Aug. Pl. om Regnskab f. Afgift til Revis. Contois rerne: See Sportel: Regl. 22 Mart. 1814. 86 og 156 §. Cfr. Sr. om Sportler 25 Jan. 2 1805. 1805. 2 og 3 og Sr. om Rets: Gebyr. 7 21pr. 1812. 3 og 4 §. 1793. 30 Jan. Fr. om Skatters Oppeborsel &c.: See, ang. Ge byret v. Udpantnings, . Forretninger, 1794. II Aug. 1795. 29 Jun. Sportel Regl. 22 Mart. 1814. 63 og 149 §; samt det ved sammes II Afd. anførte Rescr. 31 Maj 1814. Pl. om Fragten med Postjagterne (*). Pl. om Betal. f. Liigbærerne: See Pl. 7 Jan. 1814. 1796. I Apr. r. om Handel med Gift: See, ang. Ræveka. Eager, Pl. 27 Sept. 1814. - 1797+ 1798. 10 Jun. Pl. om Licitationer vedkommende offentlige Stife telfer: See Sportel. Regl. 22 Mart. 1814- 124 09 154 §. 1 Febr. Told:Fr.: Lærmere bestemt og forandret v. Fr. 2 Apr. 1814- See, ang. Transit-Han, delen, Fr. 10 Mart. 1814. 9 Nov. Pl. om de Svenske Postillioner: Bortfaldet v. Freds. Tract. 14 Jatt. 1814- 25 §. 1799. 21 Jun. Fr. om Stifter efter Huusmænd &c. See, ang. Salarium, Sportel: Regl. 22 Mart. 1814. 67 og 93 §- Plan f. Fattigvæsenet i Khn, dens XI Afd.: See pl. om fattigfkat 9 Mart. 1814. - 1 Jul. 27 Sept. Fr. om Trykkefriheden: 1800. 1802. 1803. 26 Oct. 19 Dec. I Jun. 14 Dec. siere bestemt, i gens. til 26 og 27 §, ved pl. 13 Mart. 1814. (†) Bekg. om Posten over Torneaa: See Freds: Tract. 14 Jan. 1814. 25 §. Sportel: Fr. f. Dmk.: Ophævet v. Sportel Regl. 22 Mart. 1814. Pl. om Erpressens og Postkassens Ansvar: Borts faldet v. Freds Tract. 14 Jan. 1814. 25. §. Pl. om Auctions: Forvalteres Salarium: See Sportel. Regl. 22 Mart. 1814. 114, 117 og 118 §. 8 Jun. Pl. om Fond f. Militaire: Ophævet ved Pl. 30 Apr. 1814. 21 Oct. Fr. om Forheielse af 12 pr. Et.: See Resol. 6 Febr. 1813 (anført v. pl. om Collegial Geby (*) I Følge Gen. Postdirect. Circul. 28 Jan. 1813, til Postcontois rerne, erlægges for Transporten over bet flore Belt med Pakkepos sterne: 48 RbFE 1804. - 1805. 3806. 1807. 1 321 Gebyrer 7 Apr. 1812) og Sportel: Regl. 22 Mart. 1814. 156 § cfr. pl. om Retsge byrerne 7 Apr. 1812. 18 Apr. Pl. om Jord til Skoler: Cfr. Adn. f. Landet 29 Jul. 1814. 55 § Lit. D. 25 Maj. r. om Afgift af Bolins Redskab: Forandret v. Sr. 16 Jun. 1814. 25 Maj. Stemplet Pap. Ft.: See Pl., om Aftægts &c. Contracter, 14 Febr. 1814. 26 Oct. r. om Umyndiges Gieldsbreve, dens 2 §: Betas lingen er forboiet til 1 Rbd. 668k. v.Sportel: Regl. 22 Mart. 1814. 139 S. 15 Febr. Regt. f. Kirkegaardene udenfor M. Port: See pl., ang. Sorbud mod Uordener, 25 Jun. 1814. 5 Jul. Pl. om Khns Overformynderes Administrations Gebyr: Forandret v. pl. 18 Jul. 1814. Litr. L. 12 Sept. t. om Stiftelsers og Unyndiges Midler: See pl., ang. Rhns Overformynderie, 18 Jul. 10 Oct. 6 Jun. 9 Sept. 1814. Regl. f. Almueskolevæsenet: See Adn. s. Landet 29 Jul. 1814. Pl. om Reisende, s. af Postillioner optages: Udvidet til Brevpost. ved pl. 5 Jul. 1814. Fr. om Engelske Personer og Varer: Bortfaldet v. pl. 4 Mart. 1814. 25 Sept. Pl. om Anmeldelse af Krub: Ophævet v. pl. 4 Mart. 1814. 16 Oct. Pl. om Engelske Verter: See Pl. 4 Mart. 1814. 30 Oct. Pl. om Handel zc. med sienden: Bortfaldet v. Mart. 1814. 13 Nov. 20 Nov. 4 Dec. 24 Dec. pl. 4 Pl. om Commissionen ang. Engelse Eiendom: See pl. 4 mart. 1814. Pl. om Anmeldelse af Svovt: Ophævet v. Pl. 4 Mart. 1814- (†) Bekg. om at hæmme Brevverling m. Enges land: Bortfaldet v. pl. 4 Mart. 1814 (*). Befaling om Engels Eiendoms Confiscation: Bortfaldet v. pl. 4 Mart. 1814. 24 Dec. Fr. om Stibe fra Engeland: Bortfaldet v. Pl. 4 Mart. 1814. 23 1807. (*) Og Gen. Postdirect. Circul. til Postcontoirerne 8 Sebr. 1814. 1807. 31 Dec. Bekg. om Bornholms militaire Gouverneur (*). 1808. 6 Jan. Pl. om opbragte Skibe uden Øresunds Pas: See pl. 4 art. 1814. - - - 21 Mart. Pl. om Forbud paa Chirurgers Bortreise: Ophæ vet v. pl. 30 Mart. 1814. 8 Apr. Fr. om Repræsentativer p. Skatkammer- Afdragsfonden: Skatkammerbeviserne paa 2 og 20 Rdlr ere indkaldte; see pl. 3 Oct. 1814- 12 Maj. Pl. om Præmie for fiendtlige armerede Skibes Spbringelse: See pl. 4 Mart. 1814. 21 Maj. Pl. om Lysning ved Strandkanten: Ophævet v. pl. 4 Mart. 1814. 30 Maj. (†) Bekg. om Lyftfarter til Soes: See Pl. 24 Febr. og 4 Mart. 1814. I Jun. Regl. f. Kons Borgervæbning: See, ang. Straf for de efter Commissionens Tilsigelse udeblis vende, PI 9 Aug. 1814. 7 Jun. Pl. om Baade ved Strandkanten: Ophævet v. Pl. 4 Mart. 1814. 9 Sun. Pl. om Creature paa Smaae Der: Ophævet v. pl. 4 Mart. 1814. I Aug. 15 Jul. Pl. om Toldpasseersedler f. Varer, som landværts udføres fra Khn: See Fr. 2 Apr. 1814. 5 S- Pl. om Skibenes Legitimation v. Kystbatterierne: See pl. 24 Febr. og 4 Mart. 1814. Bekg. em Bornholms Gouverneur: See Rescr. 25 Jul. 1814, anført ved ekg. 31 Dec. 1807. 2 Aug. 24 Sept. Pl. om Handelsvarers &c. Befordring under Krigen uden for Vognmands Laugene (**). 14 Oct. Fr. om Varer, som made ind: eller udføres: See Fr. 2 Apr. 1814. 14 S. 13 Dec. (†) Bekg. om Rothes udnævnelse til Gouverneur p Bornholm: See Rescr. 25 Jul. 1814, antført ved Bekg. 31 Dec. 1807. 17 Dec. 22 Dec. Pl. om Lyys paa Skibe: Ophævet v. Pl. 4 Mart. 1814+ Pl. om Delingen af Priser: See Pl. 4 Mart. 1814. 1808. (*) Beb Rescr. 25 Jul. 1814 er det under Krigen etablerede Gouvernes ment over Bornholm og Christiansee ophævet. (**) Ophævet ved Gen. Posdirect. Br. 17 Oct. 1814 til Amtmændene eg Befordringsvæsenets Betiente i Dmt. 1808. 22 Dec. Pl. ang. Commerce-Fr.: Tsiere bestemt v. pl. 15 Mart. 1814. 22 Dec. Fr. om Mæglerne, dens 7 §: See Sportels Regl. 22 Mart. 1814. 107 §. 1809. 18 Jan. Pl. om Fritagelse for Embargo f. Skibe med Bygningsmaterialier: See pl. 4 Mart. 1814. - 1 I 1810. 1 24 Febr. Pl. om det samme f. Stibe med Brænde: See pl. 4 art. 1814. 3 Mart. Pl. om Indførsels: Told af Blye &c.: See Fr. 2 Apr. 1814. 21 §. 6 Upr. Pl. om neutrale Stibes Affeiling fra Bornholm: See Pl. 4 Mart. 1814. 3 Jun. 23 Jun. 11 Jul. 8 Aug. 25 Aue. Pl. cm fremmede Personer: See Pl. 4 Mart. 1814. Fr. om consignable Bankfonds: Forandret i gens. til 24 § v. pl. 1 art. 1814. Pl. om Paketfarten mellem Dmk og Nge: See Freds Tract. 14 Jan. 1814. 25 §. Pl. om Engelske og Svenske Verler: See Pl. 4 art. 1814. Pl. om blinde Ankere: See pl. 25 Mart. 1814. 2 Sept. Pl. em Auctions Salarium f. Kiebmandsgods: See Sportel Regl. 22 Mart. 1814. 104 0g 107 §. 4 Sept. Pl. or Slippere, s. advares om fiendtlige Skibe: See pl. 24 Febr. og 4 Mart. 1814. 10 Dec. Freds Tract. m. Sverrig, dens 6 §: Sat ud af Braft ved Freds:Tr. 14 Jan. 1814. 25 §. II Dec. Pl. om sierpede Forholdsregl. mod Engelske Varer: See Fr. 2 Apr. 1814. 5 § cfr. pl. 4 Mart. 1814. 6 Jan. (†) Kierfels Taxt f. Khns Vognmænd: Forans dret, i zens. t. Betalingen, v. Pl. 7 Jan. 1814+ 8 Jan. Fr. em Tiendevæsenet, dens 34 §: See, ang. Gebyrerne, Sportel: Regl. 22 Mart. 1814+ 84 §. 8 Febr. Fr. om Indkomstskat i Dmk: Cfr. pl. 7 Maj 1814. Statten er ophævet v. pl. 2 Apr. 1815. 14 Mart. Pl. om Altonas c. Sperring f. Colon. Varer: See PI. 4 art. 1814 og Fr. 2 Apr. 1814. 5 §- 91. om Forbud paa uids udførsel: See Fr. 2 Apr. 1814. 2 §.

• 4

21 Apr. 1810. 1810. - - 30 Apr. Pl. om Indkomstskatten: Cfr. pl. 7 Maj 1814. Skatten er ophævet v. pl. 2 Apr. 1815. I Maj. 9 Maj. 8 Jun. 18 Kug. Pl. om fremmede Joder &c. Forandret, i gens. til Consignationer af Bankfonds, v. Pl. I Taxt. 1814. Pl. om Salts Udførsel fra Khn: See Fr. 2 Apr. 1814. 2 §. Pl. om en Fødsels Protocol &c. for Jøderne: Tiere bestemt v. Adn. 29 Mart. 1814- 12 og 13 §. Pl. om Betaling f. Fæstebreves Tinglæsning: See Sportel Regl. 22 Mart. 1814. 84 §. 27 Aug. Tillæg til Kaper Regi.: See pl. 4 mart. 1814. 8 Sept. Pl. om Skibe med Colonialvarer: See Pl. 4 Mart. 1814. 21 Sept. 6 Nov. 6 Nov. Pl. om Almueskolevæsenet: See Udn, f. Landet 29 Jul. 1814. 19, 20 og 26 §. Pl. om Banksediers Forsendelse: See Pl. 24 Sept. 1813 G 10 Jun. 1814 (*). (†) Pl. om Banksedlers Forsend. Kun eengang maanedlig: See pl. 24 Sept. 1813. 21 Nov. Regl. f. Giordemodervæsenet, dens 19 §: See pl., ang. Betal. i 8. V., 25 Mart. 1814. 20 Dec. (†) Pl. om Afgift af Prisers Beløb: See pl. 4 Mart. 1814. 21 Dec. Pl. om 24 Skis Sedler: Cfr. pl. 3.Oct. 1814. 1811. 20 Febr. Pl. om Cichorie.Nodders Indførsel: See Fr. 2 Apr. 1814. 1 § <fr. 21 §. I - 27 Febr. Pl. om Skipperes Consulent i Opbringelses Sager: See pl. 4 Mart. 1814. 5 Mart. Pl. om blinde Ankere: See Pl. 25 Mart. 1814. 16 Mart. (†) Pl. om Afgift af Sand: See, ang. Betal. iS V., Bekg. 4 Apr. 1814. 24 Apr. Pl. om Indkomstsat af Priser: See Pl. 4 Mart. 1814 og 2 Apr. 1815. I Maj. Pl. om Proceduren i Prise Sager: See Pl. 4 Mart. 1814. 6 Maj. Pl. om Soe Limiter i Koffardiefarten, saalænge See Bekg. ang. Freden 10 Krigen varer: Febr. 1814- 1811. (*) Patent for bertugdommene 6 7ov. 1810, der i det Bæfentlige et af samme Indhold, som pl. 6 Nov. 1810, er ophævet veb Parent 9 Sept. 1814. 1811. 1812. 8 Jun. Pl. om Uttester med Pakkepost Gods 22 Jun. (†) Int. Lodd Adn. f. Grønsunds Lodser: See pl. 9 Jun. 1814. 19 Oct. Pl. om Danske Courant-Seblers Forsendelse: See pl. 24 Sept. 1813. 28 Oct. Pl. om Courant Sedlers Udforset: Ophævet v. pl. 10 Jun. 1814. 2 Nov. Pl. om Sognefogders Betal. f. Syneforretninger: See Sportel Regl. 22 Mart. 1814. 148 §. 8 Nov. P. om Betaling for starpe Skud: See Sr. 5 Jan. 1813. 43 §. 10 Dec. Pl., hvorved Told: Frs 259 ophæves: See Fr. 2 Apr. 1814-5 §. 28 Dec. 4 Febr. (†. Pl. om Paffagepenge v. Langebroe: See pl. 8 Oct. 1814+ Pl. om Krubs Udsalg: Ophævet v. pl. 4 Mart. 1814. 11 Mart. Sportel Regl. f. Los Ov. Netten i Khn: Ophæ vet v. Sportel Regl. 22 Mart. 1814.. 31 Mart. Pl. om Manufactur og Colonial Varer: See Fr. 2 Apr. 1814. 5 og 10 §. 1 Apr. 7 Apr. Pl. om Reisende: Ophævet v. Pl. 4 Mart, 1814. Fr. om Forbeielse i Retsgebyrerne: Ophævet v. Sportel Regl. 22 Mart. 1814. 15 Apr. Pl. om Kapere, som tage Penge &c.: See Pl. 4 Mart. 1814. 21 Apr. 27 Upr. 28 Apr. 28 Apr. 30 Apr. Pl. om Khns Udgifters Ligning, dens 10 §: See pl. om Fattigskat 9 Mart. 1814. Pl. om Skindsdes Redning: See Pl. 15 Jun. 1814. Pl. om Diætpenge f. Rettens Betiente &c.: See Sr. 5 Jan. 1813. 43 §. Pl. om Gebyrer v. H. Ret: Ophævet v. Sport. Regl. 22 Mart. 1814. P at Indelarering af fremmede Varer standses: See Fr. 2 Apr. 1814 1 §. I Maj. Pl. om Broelægnings. Statten i Khn: See Pl. 6 Apr. 1814. 4 Maj. Pl. at Bagerne mane sælge Rugbrød uden Taxt: Bortfaldet ved de under 25 17ov. 1814, og 5 senes (*) Ophævet ved Gen. Postdir. Circul. til Postcontoirerne 26 Mart. 1814. senere, i de offentlige Tidender bekiendtgiorte Capter; cft. Anmærkn. v. pl. 17 Jul. 1812. 1812. 15 Maj. pt. em Seminarister: See Adn. 29 Jul. 1814. f. Riebsted. 42 §. f. Landet 45 §. - - - 22 Maj. pl. om Flyttedagen zc. i Khn: Forandret v. Pl. 20 Apr. 1814. 23 Maj. Fr. om forbuden Handel: See Fr. 2 Apr. 1814. 5§ og fr. ang. Transithandel 10 Mart. 1814. Pl. om Transport fra Lolland t. Hertugd.: Ophævet v. Pl. 19 Apr. 1814. 20 Jun. 20 Jun. 27 Jun. 30 Jun. Adn. og Færge Taxt f. Rodbye: See Pt. 19 Apr. 1814. Pl. om Afgift af Korn til hviin: See Sr. 16 Jun. 1814. Pl. om Tilsigelsesmænd v. Forligelses Commissio ner: See Jr. 5 Jan. 1813. 43 § (*). 30 Jun. Fr. om Prisparters Kiøb og Salg: See Pl. 4 Mart. 1814. 14 Jul. Pl. om Feldtpostestafetter: See Parolbefal. 27 Jun. 1814, anført v. pl. 18 Oct. 1813. 17 Jul. Pl. om Brøds Udforsel fra Khavn: Bortfaldet, da den af Providerings Commissionen foranstaltede Brodbagning og Brød: Udsalg ophørte d. 9 Jul. 1814 (**). 28 Jul. Pl. om Fremmedes Reise: Ophævet v. Pl. 4 Mart. 1814. 3 Aug. Pl. om fremmede Reisende i Khn: Ophævet v. pl. 4 Mart. 1814, 2 Sept. Pl. om Silketoiets &c. Stempling: See Fr. 2 Apr. 1814. 5 §. 8 Sept. Sport. Regt. for Notarius publ.: Sport. Regi 22 Mart. 1814. Ophævet v. 9 Sept. Pl. om Skibe m. Brænde til Khn: See Fr. 2 Apr. 1814. 17 Oct. Pl. om Kobber 12 Skl.: Judkaldte v. pl. 13 - 23 Oct. Sept. 1814. Pl. om Bare: Control-Commiss. Tegn: See Fr. 2 Apr. 1814. 5 §. (*) Og Rescr. 11 Oct. 1799. 1812. (**) I Følge Provid. Commissionens Bekg. 8 Jul. 1814, indrykket i Addresse. Compt. Efterretn. for 1814. No. 157. 1812. 5 Dec. 1813. 11 7 Dec. 5 Jan. 2 Febr. 2 Febr. pl. om en Commission ang. Haandværker &c. : Ophævet ved Pl. 5 Apr. 1814. Pl. ang. samme: Ophævet v. pl. 5 Apr. 1814. Fr. om Pengevæsenet: 17siere forklaret, igens. til 29 og 58 §, ved pl. 4 Jun. 1814; See, ang. Renter p. de Vestindiske er, pl. 24 27ov. 1814; ang. Pengevæsenet p. de Vestind. Ger, Pl. 22 Aug. 1814; i Island Fr. 20 Mart. 1815 og paa Særøerne Pl. 15 Apr. 1815. Sammes 12 §: See ang. Courant-Sedlers &c. Ombytning pl. 3 Oct. 1814. Pl. om Favnsættere :c.: See Pl. 7 Jan. 1814. Pl. cm Steenmaaleres Betal.: See Pl. 7 Jan.. 1814. 2 Febr. Pl. om Betaling f. Favnemaal: See Pl. 7 Jan. 1814. 28 Apr. Pl. cm Skillemynt, dens 6 §: Forandret v. pl. om Eenstl., 12 og 2 Stl. Indkaldelse, 13 Sept. 1814. 17 Maj. Pl. om Kalk. og Kridt Maaling: See, ang. Bes talingen, pl. 7 Jan. 1814. 24 Maj. Pl. om Tarations: Forretningers Betal.: See Pl, 7 Jan. 1814. 15 Jun. 19 Jul. Bekg, om Indførelse af forbudne Varer: See Fr. 2 Apr. 1814. 1 § cfr. 8 §. pl. om Kornmaalernes Betal.: See Pl. 7 Jan. 1814. II Aug. Pl. om Erstatning for Heste: See, ang. Styk, heste, pl. 2 Mart. 1814. 6 Sept. Pl. om Betal. f. Natterenovation: See Pl. 7 Jan. 1814. 24 Sept. Pl. om Banksedlers Forsendelse: See Pl. 10 Jun. 1814. II Oct. Pl. om Skorsteensfeiernes Betal.: See Pl. 7 Jan. 1814. 10 Dec. Pl. om Korndragernes Betal.: See Pl. 7 Jan. 1814. All Alphabetisk Register over Frr. f. 1814. Academier: A. Runsternes paa Charlotten borg. 1814. 28 Jul. Fornyet Fundats for det Kgl. Academie for de sfionne Kunster i Khavn. I.) Om Academiet og dets medlemmer i Alminde lighed. II.) Academiets Bestyrelse, dets Embedsmænd. og Betiente. III.) Dets Kunftstoler. IV.) præmier og Concurs. V.) Reiseftipendier og Neifer. VI.) Kunstneres Optagelse i Academiet. VII.) Academis ets Medvirkning til Saandværkeres Danneife. VIII.) udstillinger ved Academiet. IX.) Academiets Inds tægter. X.) Adskillige andre færdeles Friheder, Benaadninger og Rettigheder for Academiet. 28 Jul. (†) Regl. for den indvortes Orden ved Kunstacademiet i Khavn. (1771 Regl. 21 Jun. og 1783 pl. 6 Jan. anmærkes, som ugieldende). Arv og Skifte. 1814. 8 Mart. Pl. ang. hvorledes der med hensyn til de af - det kiøbenhavnske Overformynderies fælles Masse udlaante Capitaler, som, efter Fr. 5 Jan. 1813, ere gaaede over til Rigsbankpenge, bliver at forholde. 26 Apr. l. ang. Creditorers Indkaldelse i uformuende Stervboer paa de danske vestindiske Eilande. 1814. 1814. 18 Jul. Pl. om Khavns Overformynderies fremtidige Forvaltning. (1692 r. 19 Jan. samt 1792 Fr. 13 Jan. og pl. 17 Aug. anmærkes, som ugieldende.) Auctioner. (1802 Pl. 14 Dec.; 1809 DI. 2 Sept. og 1811 Pl. 24 Apr. anmærkes, som ugieldende). Banken og Bankosedler. 1814. 1 Febr. Pl. at Coursen af Rigsbanksedler mod virkeligt Sølv, indtil videre, stat blive uforandret. 1 Mart. Pl. ang. Bestemmelsen af Indbetalingen til Statskassen i rede Solv, istedenfor de i Fr. 23 Jun. 1809 Litr. G og Pl. 1 Maj 1810 omhandlede Konfignationer af Bankfonds. 10 Jun. Pl, hvorved Udførsel af Monter og ædle Metaller tillades, samt pl. 28 Oct. 1811 op³ hæves. 30 Jul. Pl. at den nuværende Sølvværdie indtil videre sal tages til Følge. 11 Aug. l., hvorved Banktegn af 16, 4 og 3 Röst. authoriseres til at gaae og giælde i Dmk. 3 Oct. Pl. ang. Ombytning af de indkaldte Kourant sedler og Skatkammerbeviser. 5 Oct. pl. ang. naar Indløsningen af Kourantsedler og Statkammerbeviser ophører. (1748 Fr. 13 Sept.; 1762 Sr. 4 Sept.; 1775 Sr. 24 Maj; 1791 Pl. 24 Jun.; 1810 begge pl. 6 Liov. samt 1811 Pl. 19 Oct. og 28 Oct. anmærkes, som ugieldende). Begravelse og Sørgedragt. 1814. 7 Jan. 1814. 7 Jan. 7 Jan. 25 Jun. 1. om Betaling for at brænde Nummere paa Egepælene paa Assistents Kirkegaarden. Pl. om Betaling for Ligvognsheste. 1 om Betaling for Ligbæring. 1. om Uordener paa Assistents Kirkegaarden. Brandforanstaltninger. 7 Jan. I Mart. Pl. om Eforsteensfeieres Betaling i Khn. l. ang. hvorledes de af Khavns Brandforsik kring til de, ved det fiendtlige Overfald i Aaret 1807, Skadelidte udstædte Obligationer stal overgane til Rigsbankpenge. 1814. 1814. 25 Mart. Pl. om Buer under nye Bygninger til Band render. (1813 Pl. 11 Oct. anmærkes, som ugieldende. Bøger og Almanakker samt Bogtrykkere. 1814. 13 Maj. Pl. ang. en nærmere Bestemmelse i Henseende til 26 og 27 § i Trykke. Fr. 27 Sept. 1799. Consuler. 1814. 29 Oct. Pl. ang. de anordnede Consulatgebyrers Er læggelse i Rigsbankpenge rede Solv. Consumtion og de dermed forbundne Afgifter. 1814. 16 Jun. Fr., hvorved Afgiften for Brændevinsbrænden samt for Consumtionen af indenlandsk Bræn deviin bestemmes. (1812 Pl. 27 Jun. anmærkes, som ugiel dende). Delinquenter og Delinqvent-Sager. 1814. 3 Nov. l. ang. hvorledes der, i Henseende til Krigstienesten, bør forholdes med de i Tugt: Rasp- og Forbedringshuset indsatte Værnepligtige. Fabrikker, Manufacturer og deslige Anlæg. 1814. 18 Jan. 1. ang. de Bestemmelser, under hvilke Lære drenge ved Klædefabrikkerne i Provindserne og udenfor Hovedstaden kan gisre Svendestykke, og derefter, som Dugmagersvende, indskrives ved Dugmagerlauget i Khavn. Fattige og Hospitaler. 1814. 9 Mart. Pl. om Fattigskat i Khavn. Finmarken. (1799 Bekg. 26 Oct. anmærkes, som ugieb dende). Fremmede. 1814. 12 Jan. Pl. at ingen Fremmed maae forlabe Khavn uben Was. I Mart. pl. ang. Bestemmelsen af Indbetalingen til Statskassen i rede Solv, istedenfor de i Fr. 23 Jun. 1814. 21 Jul. 1814. 1814. - 1814. - 1 Jun. 1809 Litr. G og Pl. 1 Maj 1810 oms Handlede Konsignationer af Bankfonds. Pl. ang. Ophævelsen af Bekiendtg. 4 Sept. 1813 (om Grundeiere, som opholde sig i udlandet). (1809 pl. 3 Jun. samt 1812 p. 28 Jul. og 3 Aug. anmærkes, som ugieldende). Fæe og andre tamme Creature. 2 Mart. Pl. ang. Forheielse i den Gotgiørelse, som tils kommer brederne af Stykheste, naar disse komme til Skade i Tienesten. (1808 Pl.9 Jun. anmærkes, som ugieldende). Geistligheden og især Præsterne: B. Deres Bo liger, Gods og Indkomster. 5 Sept. Pl. ang. Betryggelse for den entledigede Præ fier tilstaaede pension. 21 Sept. Pl. om Erlæggelse af Præste, Degne, og Klok. ferpenge. Gield. 8 Jan. 1 Mart, Pl. ang. temporaire rentebærende Kreditsedler under Navn af Kommitteesedler. pl. ang. hvorledes de af Khavns Brandforsik kring, til de ved det fiendtlige Overfaid i Aaret 1807 Skadelidte, udsædte Obligationer skal overgaae til Rigsbankpenge. 8 Mart. 1. ang. hvorledes der, med Hensyn til de af det siøbenhavnske Overformynderies fælieds Masse udlaante Kapitaler, som, efter Fr. 5 Jan. 1813, ere gaaede over til Rigsbankpenge, bliver at forholde. 10 Mart. l. ang. noiere Bestemmelse af Fr. 5 Jan. 1813 dens 35 § (om Pantegielo i faste Eiendomme).

26 Apr. l. ang. Forstaaelsen af de Forskrifter i Fr. 5 Jan. 1813, og senere med Hensyn til Pengevæsenets Forandring udkomne Anordninger, hvori Freden nævnes som terminus a quo. 3 Maj. i, hvorved de Provisioner, der ere stipulere de i endeel Gieldsbreve udstedte af Plantere paa de Danske Vestindiske Her til deres Kres ditorer i Holland, erklæres lovmæssige. 1814. 1814. - 2814. I 4 Jun. 3 Oct. 24 Nov. Handel. 4. Jan. Pl., hvorved Fr. 5 Jan. 1813 dens 29 og 58 § (om Udeblivelse med Renter) noiere forflares. Pl. ang. Ombytning af de indkaldte Kourants sedler og Skatkammerbeviser. 1. ang. hvorledes de modererede Renter bør er lægges for omskrevne Gieldsbreve udsædte i Bestindien og lydende paa Dansk Kourant. (1692 Fr. 19 Jan.; 1807 Pl. 16 Oct. og 1809 Pl. 8 Aug. anmærkes, som ugieldende,. Pl., hvorved Pl. 25 Sept. 1313 angaaende Forbud mod Opfiøb i Sielland af Stude, Kaive, Faar, Lam og Sviin, ophæves. x Mart. l. ang. Bestemmelsen af Indbetalingen til Statskassen i rede Sølv, istedenfor de i Fr. 23. Jun. 1809 Litr. G og Pl. 1 Mai 1810 omhandlede Konsignationer af Banffonds. 10 Mart. Fr. ang. Transit-Handelen i Dmk. 15 Mart. Pl. ang. Bestemmelser til Forebyggelse af Ube rettigedes Handel. 5 Apr. Pl. aug. Ophævelsen af den til at bedømme Haands værkeres og Detailhandleres Fordringer anordnede Commission. 3 Maj. (†) Befg. ang. Taxt for Afbenyttelsen af Fi stetorvet og Bolværket derved. 11 Muj. 2 Aug. 19 Sept. 27 Sept. Pl., hvorved Handel og Samqvem med Norge for bydes. Pl., som igientager Pl. 22 April 1811, ang. Fødeva rers Kiob af Stipperne. Pl., hvorved Forbud mob Handel og Samqvem meb Norge ophæves. Pl. at de Bestemmelser, som ere foreskrevne for ildsalg af Gifter, ogsaa skal anvendes paa Rævekager. (1807 Sr. 9 Sept.; Pl. 25 Sept.; 16 Oct. og 30 Oct. 1809 pl. 8 Aug. og 2 Sept.; 1810 DI. 14 Mart.; 1812 Pl. 4 Sebr.; Sr. 23 Maj; pl. 5 Dec. og 7 Dec. anmærkes, som ugieldende). Havnevæsenet. 1814. 19 Febr. (†) Instr. for Havnefogderne i Dmk. 4 Apr. (f) Befg. ang. Afgift til Khavns Havnekasse af den der indførende Sand. 1814. 1814. 29 Apr. 1814. 3 Maj. 13 Jun. 8 Oct. (†) Befg. ang. Bolværkspenge ved Havnevæ senets Bolværker. (†) Befg. om Taxt for Afbenyttelsen af Fiskes torvet og Bolværket derved. (†) Politie Anordn. og Havnetaxt for Havnen ved Humlebek. (†) Pl. om Bompengenes Erlæggelse til Havnefassen for Passagen over Langebroe. (1811 Pl. 28 Dec. anmærkes, som ugiel dende). Hittegods. 25 Mart. Pl. ang. Tilladelse til overalt at fiske efter blin de Ankere. (1770 Pl. 8 Jun. 1783 Pl. 16 Apr.; 1809 Pl. 25 Aug. og 1811 pl. 5 Mart. anmærs es, som ugieldende). Indqvarteringen. 1814. 10 Febr. 17 Mart. 23 Apr. 27 Jul. Pl. at Berterne fremdeles pan samme Maade og for samme Betaling, som hidtil, fal, indtil videre, bes spise det militaire Mandskab, uagtet det ligger i Standquarteer. pl. at Officererne indtil 1 Maj 1814 skal anvises frit Qvarteer, m. v. pl. ang. Officerers Qvarteer, og det militaire Mande abs Belpiisning til 31 Jul. 1814. pl. at Officererne og de tienstgierende underofficerer af de annecterede Batailloner sal have frit Qvare teer til næste Flyttedag. 15 Aug. Pl. at Militaire i visse Tilfælde skal gives Bespisning hos Verterne. Jøder. 2814. 4 Mart. pl. ang. forklædte og masterede Perfoner, af bet mo faiste Religions Samfund, som omløbe paa Saderne og besøge hinanden i husene. - 29 Mart. Reglem. for det mosaiske Religions Samfund i Khavn. A.) Ang. Repræsentanterne. B.) Om Menighedens Udgifter, Indtægter og disses Indkrævelsesmaade. C.) Om Stiftevæsenet. D.) Dm Fattigvæsenet. 29 Mart. Anordning ang hvad Bekiendere af den mo XVII Deel, saiste Religion, der opholde sig i Danmark, have at iagttage. 2) Riob Kiøb og Salg. 1814, 4 Jan. pl., hvorved Pl. 25 Sept. 1813, ang. Forbud mod Opfieb i Sielland af Stude, Kalve, Faar, Lam og Sviin, ophæves. 29 Mart. l. ang. hvad der skal iagttages ved Salg af Havarerede Spise- og Drikkevarer. 22 Apr. pl. om Ophævelsen af Anmeldelse om Salget af Salt, Salg og Brændeviin. (1771 Pl. 6 Dec. og 1812 fr. 30 Jun. ans mærkes, som ugieldende). Kiøbenhavns A. Magistrat og Borgere &c. 1814 7 Jan. Pl. om Stadsmusikantens Taxt. - 1814 9 Aug. Pl. ang. Straffen for dem, som efter Tilsigelse udeblive fra at møde for den borgerlige Ind rullerings Commission i Khavn. 22 Apr. Pl. om Ophævelsen af Unmældelse om Salget af Galt, Talg og Brændeviin. 30 Dec. Pl. ang. Stadsmusikantens Taxt. B. Gader, Pladse, Broer, Zuse &c. 9 Mart. pl. om gpgteskatten for 1814. 25 Mart. Pl. om Buer under nye Bygninger til Band 25 Mart. 6 Apr. 8 Oct. render. Pl. om Bortkiorfelen af Snee og Jis, som i Bintes ren 1814 i Gaderne er summendynget. Pl. om Broelægnings Statten for 1814. (†) Pl om Bompengenes Erlæggelse til Hav nekassen for Passagen over Langebroe. (1811 Pl. 28 Dec. og 1812 Pl. 1 Maj ant mærkes, som ugieldende). Kiøbstederne. 1814. 26 Apr. Pl. ang. de Vilkaar, under hvilke det tillades Mandskabet af de annecterede Batailloner at nedsætte sig i Kiebstederne. 1814. 27 Sept. Pl. ang. hvorvidt Sønner af de Soldater, som i Overeensstemmelse med Pl. 26 Apr. 1814 nedsætte sig i en Kiøbsted, bør behandles som værnepligtige. 412 Kongen og det Kongelige Huus. es 18 Jan. (+) Nabet Brev ang. Norges Afstaaelse til Sverrig. 5 Sept. (†) Bekg. ang. Kongens Reise i udlandet, m. v. Krig; +814. 18144 1814. Krig; Soranstaltninger formedelst samme. 10 Febr. (+) Bekg. ang. Freden, m. v. 24 Febr. 24 Febr. 4 Mart. io Mart. 12 Maj. 21. Jul. pl. ang. Ophævelse af adskillige i Unledning af Krigen giorte Ferbud. Fr. ang. hvad i Henseende til Franste, som opholde sig her i Riget, samt de Stibe og Varer, der ere fransk Eiendom, bor iagttages. Pl., hvorved adskillige i anledning af Krigen trufne Foranstaltninger ophæves. Pl., hvorved Executionen af Ft. 24 Febr. 1814, for faavidt samme i 10, 11 og 12 § befaler Beslag paa franske Undersaatters Skibe og Bareforraad, stilles t Beroe indtil videre. pt. ang. Ophævelsen af de mod franste undersaatter og disses Eiendomme trufne Foranstaltninger. pl. ang. Ophævelsen af Bekiendta. 4 Sept. 1813 (om Grundeiere, som opholde sig i udlandet). (1807 Sr. 9 Sept.; Pl. 25 Sept.; 16 Oct.; 30 Oct. 13170v. og 20 Lov.; Bekg. 4 Dec.; Befal. 24 Dec.; Sr. 24 Dec. og Bekg. 31 Dec.; 1808 Pl. 6 Jan.; 12 Maj; 21 Maj og 7 Jun.; Bekg. 2 Aug. og 13 Dec. samt pl. 22 Dec.; 1809 Pl. 3 Jun.; 8 Aug.; 4 Sept. og 11 Dec.; 1810 Tillæg 27 Aug. og pl. 20 Dec.; 1811 Pl. 27 Febr.; 24 Apr. og i Maj; samt 1812 Pl. 15 Apr. og Fr. 30 Jun. anmærkes, som ugieldende). Land Militair Etaten. 8 Mart. 24 Mart. 30 Xpr. 181 Pl. ang. en nye Organisation af Feldtpost - Indret ningen. 1. at de Militaire, som commanderes til Op skovning, m. v., skal betragtes, som permitterede, og ikke nyde nogensomhelst Forpleining. Bekg. ang. Ophævelsen af pl. 8 Jun. 1803, der bes faler, at for enhver, som i gandmilitair Gratens Reglement findes opført med maanedlig Gage, stal indeholdes Gagens Beløb for 3 Maaneder. 20 Maj. Pl. ang Barneting for Officerers Hustruer, Enker, Børn og Tienestefolk. (1803 Pl. 8 Jun.; 1808 Pt. 1 Aug.; 1812 danilion Sr. 30 Jun. og pl. 14 Jul. anmærkes, som 90 328 ugieldende). 2 2 Land: 1814. Land Militsen: A. samt Mandskaberpaa Gods serne i Danmark. 2 Mart. Pl. ang. Forheielse i den Gotgiørelse, som tils kommer udrederne af Stykheste, naar disse komme til fade i Tienesien. 5 Apr. Pl. ang. hvorvidt Gaard-Forpagtninger medføre de med Gaard Fæste og Eiendom, i Hen seende til Frietagelse for Krigstienesten, for bundne Rettigheder. 21 Apr. 1. ang. hvorledes der bør forholdes ved Udskrivningen af Reserver, som lade sig oplære i Grovsmed Professionen. 26 Apr. 1. ang. de Vilkaar, under hvilke det tillades Mandskabet af de annecterede Batailloner at nedsætte sig i Kiebstederne. 27 Sept. Pl. ang. hvorvidt Sonner af de Soldater, som i Overeensstemmelse med Pl. 26 Apr. 1814 nedsætte sig i en Kiebsted, bør behandles som værnepligtige. 3 Nov. 1. ang hvorledes der, i Henseende til Krigstienesten, bor forholdes med de i Tugt, Rasps og Forbedringshuset indsatte Værnepligtige. Landvæsenet: A. i Danmark. 1814. 30 Mart. Pl. ang. nærmere Bestemmelse af den ved den 2 §i Fr. 13 Maj 1769 givne Tilladelse tik Bøndergaardes Afhændelse fra Hovedgaardene i Dmk med Forbeholdelse af Herligheden. 5 Apr. Pl. ang. hvorvidt Gaardforpagtninger medfø re de med Gaardfæste og Eiendom, i Henseende til Frietagelse for Krigstienesten, forbund ne Rettigheder. 1814. 14 Jun. Pl. ang. Ophævelsen af en Bestemmelse i den io § af Fr. 14 Oct. 1773 om Sæde, Adgangs- og Indløsnings Retten paa Bornholm. (1810 pl. 18 Aug. og 1811 pl. 2 70v. an mærkes, som ugieldende). Laug og Haandværker: A. i Almindelighed. 5 Apr. Pl. ang. Ophævelsen af den til at bedømme Haands verkeres og Detailhandleres Fordringer anordnede Gommission. (1771 814 1814. 1814. (1771 Regl. 21 Jun.; 1783 Pl. 6 Jan. samt 1812 Pl. 5 Dec. og 7 Dec. anmærkes, som ugieldende). B. i Særdeleshed. No. 1. Bagere. 7 Jan. Pl. om Betaling for Brødbagning. 8 Jul. pl. om Bagernes Taxt. (1812 Pl. 4 maj anmærkes, som ugieldende). No. 12. Dugmagere. 18 Jan. 1. ang. de Bestemmelser, under hvilke Læres drenge ved Klædefabrikerne i Provindserne og udenfor Hovedstaden kan giore Svendestykke, og derefter, som Dugmagersvende, indskrives ved Dugmagerlauget i Khavn. No. 15. Færgemænd. (1811 Taxt 10 Sept. anmærkes, som ugiels dende). No. 16. Garvere. 1814. 28 Mart. Pl. om de tilkommende Garveriers Forlæg ning udenfor Voldene. 1814. 1814. No. 33. Muurmestere. 7 Jan. Pl. om Betaling for Tarationsforretninger. (1813 pl. 24Maj anmærkes, som ugieldende). No. 49. Slagtere. 7 Jan. Pl. om Betaling for Slagtning, m. v. 2 Maj. pl. om et Slagtehuus og to Fiskebløderier. No. 50. Smede. 1814. 21 Apr. Pl. ang. hvorledes der bør forholdes med Udskrivningen af Reserver, som lade sig oplære i Grovsmed-Professionen. 1814. No. 58. Tømmermestere. 7 Jan. Pl. om Betaling for Tarations Forretninger. (1813 Pl.24 Maj anmærkes, som ugieldende). 9 3 N No. 62. Vognmænd. 1814. 7 Jan. 7 Jan. 1814. Pl. om Betaling for Natterenovation. Pl. om Gadekiørsels Taxten. (1808 Pl. 24 Sept. og 1813 PI. 6 Sept. ane mærkes, som ugieldende). Leie og især Huus Eiere og Leiere. 20 Apr. Pl. om Flyttetiden i Khavn. 18 Maj. pl. om ledige Værelsers Anmeldelse hver Flyts tedag for Politie-Directeuren. 18 Jul. Pl. at Paaste Flyttetid 1814 er fastsat til 23 Maj. pl. at p Maal og Vægt samt Vragning. 1814. 7 Jan. 7 Jan. 7 Jan. 7 Jan. 7 Jan, 7 Jan. 24 Jun. Pl. om Betaling for Favnsættere og Læssere. 1. om Korndrageres Betaling. l. om Kornmaaleres Betaling. l. om Steenmaaleres Betaling. Pom Betaling til Favnemaalseierne. Pl. om Betaling for Kalk: og Kridtmaaling. Pl. om Vippe og Veierpenge, samt Ankeres Provning. (1813 de 3de Pl. 2 Febr.; Pl. 19 Jul. og 10 Dec. anmærkes, som ugieldende). Medicinalvæsener. 1813. 23 Mart. (†) Instr. f. Stadsphysicus i Khavn (XVIID. P. 3). 1814. = 15 Jun. (†) Instr. f. det medicinst chirurgiske Sundheds Collegium i Khavn (XVII D. p. 11). 25 Mart. l. ang. hvorledes den for Giordemødrene ved Reglem. 21 Nov, 1810. 19 § bestemte Betaling skal udredes i Rigsbankpenge. 28 Mart. I. om de tilkommende Garveriers Forlægning udenfor Voldene. 29 Mart. Pang. hvad der skal iagttages ved Salg af havarerede Spise og Drikkevarer. 30 Mart. Pl.. hvorved Forbudet, imod at Chirurger forlade Landet ophæves. 2 Maj. 15 Jun. Pl. om et Slagtehuus og to Fiskebløderier. l. ang. Foranstaltninger til Druknedes og Skindødes Redning. 1814 1814. 27 Sept. Pl. at de Bestemmelser, som ere forskrevne for Udsalg af Gifter, ogsaa skal anvendes paa Rævekager. (1808 Pl. 21 Mart. og 1812 Pl. 27 Apr. an mærkes, som ugieldende). Myndtvæsenet. 29 Jun. 22 Aug. 1814. 10 Jun. Pl., hvorved Udførsel af Mynter og ædle Metaller tillades, samt Pl. 28 Oct. 1811 ophæves. 1. om Selv Rigsbankdaleres Udgivelse. l. ang. Forholdet mellem Rigsbankpenge og Pengevæsenet paa de danske vestindiske Her. l., hvorved Eenstillingerne af 1771, Tolv stillingerne af 1811, samt Tostillingerne af 1809, 1810, 1811 og 1812 indkaldes 1814+ 13 Sept. (1812 Pl. 17 Oct. anmærkes, som ugieldende). Pardons Patenter. 8 Mart. Rappels- og Pardons: Pat. for dem, som ere undvigte fra det i Holsteen organiserede bevægelige Ars mee Corps fra 1 Apr. 1812 til 14 Jan. 1814. Penge-Sedler. 1814. 8 Jan. Pl. ang. temporaire rentebærende Creditsedler, under Ravn af Committeesedler, 1814 1814. Politiens Betiente og Behandl. i Alm. 4 Mart. Pl. ang. masterede og forklædte Perfoner af det mos faiste Ret. Samfund, som omløbe paa Gaberne og besøge hinanden i Husene. 18 Apr. Befg. ang. Politie Directeuren. 13 Jun. (†) Politie Anordn. og Havnetaxt for Havnen ved Humlebek. Postvæsenet. 8 Mart. Pl. ang. en nye Organisation af Feltpostindretningen. 5 Jul. Pl, hvorved Pl. 6 Jun. 1807, ang. Straf for de Reisende, som uindskrevne lade sig befordre med Pakkeposterne, m. v., udvides til de Reisende, der lade sig optage af Postillioner, som fremføre Brevposterne. Y 4 (1735. 1814. (1735 Convent. 22 Jan. 2 Febr.

1788 pl. 25 Febr.;

1794 Pl. 11 Aug.; 1798 Pl. 9 270v.; 1799 Bekg. 26 Oct.; 1802 pl. 1 Jun.; 1807 Sr. 9 Sept. og Bekg. 4 Dec.; 1809 pl. 11 Jul.; 1810 begge Pl. 6 17ov.; 1811 pl. 8 Jun. og 19 Oct. samt 1812 Pl. 14 Jul. anmær Fes, som ugieldende). Reisende, samt frie Skyds og Kongereiser. 12 Jan. pl. at ingen Fremmed maae forlade Khavn uden Pas. 5 Apr. (†) Taxt for Færgefarten mellem Sielland og Meen. 19 Apr. Pl., som ophæver Pl. 20 Jun. 1812, ved hvil fen det blev private Baadførere forbudet, at befatte sig med Personers og Godses Befor dring mellem Lolland og Hertugdommene, m. v. 31 Maj. Anordn. for Færgefarten over det store Belt imellem Korsøer og Nyeborg. 31 Maj. 31 Maj. Anordn. og Taxt for Dragerne ved Færgeste derne Korsser og Nyeborg. (†) art f. Tilsigelses- og Skriverpenge til Opsynsmændene ved Færgevæsenet i Korsøer og Nyeborg. 5 Jul. Pl., hvorved Pl. 6 Jun 1807, ang. Straf for de Reisende, som uindskrevne lade sig befordre med Pakkeposterne, m. v., udvides til de Rei sende, der lade sig optage af Postillioner, som fremføre Brevposterne. (1794 pl. 11 Aug.; 1809 Pl. 11 Jul.; 1811 Taxt 23 Aug. (f. Bøiden); 1812 Pl. 1 Apr. og 20 Jun.; Adn. 20 Jun.; Pl. 14 Jul.; 28 Jul.; og 3 Aug. anmærkes, som ugiel .dende). Rentekammeret &c. (1792 Pl. 17 Aug. anmærkes, som ugieldende). Retten: A. Dens Personer og Behandling. 1814. 3c Apr. Pl. ang. bestemt Tægtedags Angivelse i Apellations: Stevninger fra Bornholm, i civile Sager. 1814. 1814. 1814. 20 Maj. Pl. ang. Værneting for Officerers Hustruer, Enker, Børn og Tienestefolk. (1771 Pl. 6 Dec.; 1810 Tillæg 27 Aug. 1811 Pl. 27 febr. og 1 Maj samt 1812 Pl. 15 Apr. anmærkes, som ugieldende). B. Dens Gebyhr og Bet. Indkomster. 22 Mart. Almindeligt Sportel-Reglem. for Retspleien og de dermed forbundne Forretninger i Dmk. I Ufd.) Ang. Gebyrerne ved den egentlige Retsbes handling. 1 Kap.) Om Rettens Pleie i iste Instants. A.) Den Betaling, som erlægges til Dommes ren. 1:12 §. B.) Til Skriveren. 13-18 §. C.) Nogle Tilfælde, i hvilke Forhøielse eller Nedlættelse af Gebyrerne finderSted. 19:33 4. 2 Kap.) Rettens Pleie i 2den Instants. 34:40 §. 3 Kap.) Høieste Ret. 41:44 §. II.) Om de Gebyrer, som for Foged Forretninger blive at erlægge. 45-63 §. III.) Om Betalingen for de Forretninger, hvilke hens høre til Bestyrelsen af Pantebøger og Tings læsninger. 64-85 §. IV.) Betal. for de Forretn., som henhøre til Stiftes væsenet. 86 98 §. V.) Bet. f. de Forretn., som henhøre t. Auctionsvæ fenet 99126 §. VI.) Bet. f. Mænds udnævnelse, samt f. nogle an dre Forretninger, som ikke i de foregaaende Afdelinger ere nævnte. 127:131 §. VII.) Betal. f. Notarialforretninger. 132 145 §. VIII.) Betal. f. de Mænd, som bruges ved tinglige Forretninger. 146 155 §. IX.) Almindelige Regler til Jagttagelse ved det fos regaaende, 154 166 §. (1684 Regl. 22 Mart.; 1690 Regl. 4 Mart.; 1692 Sr. 19 Jan.; 1733 Adn. 30 Oct.; 1800 Sr. 19 Dec.; 1802 Pl. 14 Dec.; 1803 fr. 21 Oct. 1810 Pl. 18 Aug.; 1812 Sport. Regl. 11 Mart.; Sr. 7 Apr.; begge Pl. 28. Apr; Pl. 30 Jun. og Sport. Regl. 8 Sept. an mærkes, som ugieldende). V 5 Stat 1814, 1814 I Skatter og Paabud: B. Ertra og Rangskat. (1767 Pl. 13 Oct.; 1768 I. 2 Jan. og 8 Apr.; 1775 Pl. 28 Mart. og 1786 pl. 12 Apr. anmærkes, som ugie dende). D. Havres, Høe og Halm Leverance. 27 Oct. pl. ang. Forpligtelse for vedkommende ydere til at pære ansvarlige indtil 31 Oct. 1815 for de hos dem uopkrævede Korn og Fourage Quantiteter af uds skrivningen i Dmt efter Fr. 29 Oct. 1815, m. m. H. Andre, meest ertraord., Skatter i Dmk. 7 Maj. Pl., for Dmt, ang. nogle nærmere Bestemmelser i Henseende til den ved Fr. 8 Febr. 1810 paabudne Indkomstskat. 9 Maj. pl. ang. temporair Redsættelse af den anordnede Afgift for Skibe af 10 Commertslæsters Drægtighed og derover, som af de danske Undersaatter kiøbes af Fremmede, for at sættes under dansk Flag. 24 Maj. 29 Jun. 11 Aug. Pl. ang. Repartition paa Dmk, Bernholms Land undtaget, af Betaling for endeel fra Norre Jylland reqvirerede militaire Fornødenheder. Pl., hvorved fundgiøres Beløbet for 1814 af den ved Fr. 1 Oct. 1802 paabudne Afgift af Besiddelse, Nyta te og Brug af Jorder og Tiender i Dmt, m. m. Pl. ang. Repartition paa Dmt af Betaling for ens heel Slagteqvægs Unstaffelfe og enbeel Kornvarers Transport til de i Holsteen liggende russiske Troppers Forsyning. (1792 Sr. 13 Jan.; 1803 Sr. 21 Oct.; 1810 Fr. 8 Febr. (om Indkomstskat); og pl. 30 Apr. samt 1811 Pl. 24 Apr. anmærkes, som ugieldende). Skoler og Ungdommens Undervisning. 1814. 29 Jul. Adn. for Almueskolevæsenet i Kiøbstederne i Dmk, Khavn undtagen. 14 1 Afd.) Om Kiøbstedskolerne i Almindelighed. II 2fd.) Om de almindelige Borgerstoler. 1 Rap.) Om Ungs dommens Antagelse og fordeling i Skolerne, og Tis den til underviisningen. 2.) Om udeblivelse fra Skolen og Børnenes Skolegang. 3.) Om Underviisnins gen, og Skolebørnenes offentlige Overhørelse samt Udgang af Stolen. 4.) Om Skoledisciplinen. 5.) Om Skolelærernes Bestikkelse. 6.) Om Skolernes Bygning og Vedligeholdelse, samt Stolelærernes Lens ning. ning. 7.) Dm kotekaffens Inbtægter, udgifter og Bestyrelse. III 2ft.) Om Haandgiernings: Skolers Indretning i Riebstederne. IV Afd.) Om de bors gerlige Realskoler for Drengebørn i Kiebstederne. 1 Kap.) Om Børnenes Antagelse i Realskolerne, og Undervisningstiden. a.) Om underviieningen, og Stolebørnenes offentlige Doerhorelfe i Realffolerne. Bilage A.) Instruction for Lærerne ved Kiebste dernes Borgerskoler. B.) Instr. f. Lærerne i Kiøbs ftedernes borgerlige Realskoler. C.) Regler til Jagt tagelse af Kiebftebernes folecommissioner. 1814. 29 Jul. Adn. for Almueskolevæsenet paa Landet i Dmk. I ap.) Om folebiftricter, faste Skoler og Ome gangs Skolehold. II.) Om Angdommens Antagelse og Fordeling i Skolerne, og om Tiden til underviis ningen. III.) Om udeblivelse fra Stolen, og Skoz lebørnenes Kirkegang. IV.) Om Underviisningen, Stotebørnenes offentlige Overhørelse samt udgang af Skolen. V.) Om Skoledisciplinen. VI.) Om Til synet med Skolevæsenet. VII.) Om Skolelærernes Bestikkelse. VIII.) Om Skolernes Bygning og Vedligeholdelse, samt Skolelærernes Sonning. IX.) Om Stoletafens Nabtagt. Ubgift og Bestyretfe. Bier Lage: A.) Instruct. for Lærerne i Almueskolerne paa Landet i Dmt. B.) Regler til Jagttagelse af Sogs nenes Skolecommissioner. C.) underretning for Amtsfotebirectionen. - 29 Jul. Reglem, for Almue og Borger-Skolevæsenet i Khavn. Ex I Kap.) Om Befterelfen af folerne i havn og Dufo net med samme. II.) Skolegangens Diemeed. III.) Offentlige Skoler: A.) Unberviisningens Gang. B.) Haandarbeider og Legemsavelser. C.) Disciplin, Dre den og god kif i Skolerne. IV.) Private Skoler. V.) Et særskilt Slags af Skoler VI.) gorpligtelfe til Skolegang. VII.) Foranstaltninger til almindes lig Skolegang og underviisning. VIII.) Lærerne, deres Vilkaar, o. f. v. IX.) Confirmationsprøve. X.) Almindelige eg fpeciclle kolekasser. disses Jade tægter og udgifter, m. v. XI.) Overfyn over det bele Stolevalen, aarlig Judberetning om samme, o. f. v. Regler til Jagttagelse for Skotecommiss fionerne. (1721 Jnstr. 28 Mart. (for Skoleholderne); 1806 Regl. 10 Oct. 1810 PI. 21 Sept. og 1812 Pl. 15 Maj anmærkes, som ugieldende). Stems Stemplet Papiir. 1814. 14 Febr. Pl. ang. hvilken Sort stemplet Papiir der skal bruges til Aftægts eller Undentags-Contracter. 10 Mart, l. ang. noiere Bestemmelse af Fr. 5 Jan. 1813 dens 35 § (om Pantegield i faste Eiendomme). Søe Enroulleringen. (1811 Pl. 6 Maj anmærkes, som ugieldende). Søefarende. 1814. 25 Mart. Pl. ang. Tilladelse til overalt at siste efter blinde Ankere. - - 19 Apr. pl., som ophæver Pl. 20 Jun. 1812, ved hvilken det blev private Baadførere forbudet at befatte sig med Personers og Godses Befors dring umellem Lolland og Hertugdommene, m. v. 9 Maj. Pl. ang. temporair Redsættelse af den anordnede Afgift for Skibe af 10 Commertslæsters Drægtighed og derover, som af de danske Uns dersaatter kiøbes af Fremmede, for at sættes under dansk Flag. 9 Jun. Pl. ang. Forandring i den ved Lodsanordn. 19 Jun. 1782 beftemite Lodsbetaling for Grønsunds Lodser. 2 Jul. pl. ang. Prikkers eller Mærkers Udsættelse paa Ryeborg Fiord, samt Forhøielse i den reglementerede Lodstaxt for Ind- og udlods ning til og fra Nyeborg. 21 Jul. Pl. ang. 2de paa Grunden Korsholmen ved Indseilingen til Hals Fiord opførte Varder eller Soemærker, samt Bestemmelse af den Afgift, som derfor skal erlægges. 2 Aug. pl. som igientager Pl. 22 Apr. 1811, ang Fødeva rers Kiøb af Stippere. (1770 1. 8 Jun.; 1783 Pl. 16 Apr.; 1807 Fr. 24 Dec.; 1808 PI. 6 Jan.; Bekg. 30 Maj; Pl. 7 Jun.; 1 Aug. og 17 Dec; 1809 Pl. 18 Jan. 24 jebr.; 6 Apr.; 25 Aug. og 4 Sept.; 1810 DI. 8 Sept.; 1811 PI. 5 art.; 28 Oct. og 8 170v. samt 1812 Pl. 20 Jun. anmærkes, som ugieldende; hvorimod 1782 Adn. 19 Jun. anmærkes, som gieldende). Spes 1814. 1814. Søe Militair Eraten og Holmen. (1811 Pl. 27 Febr. og 1 Maj samt 1812 Fr. 30 Jun. anmærkes, som ugieldende). Toldvæsenet: A. i Almindelighed. 10 Mart. Fr. ang. Transithandelen i Dmk. Fr. ang. Tolden i Dmk. 2 Apr. 20 Maj. 16 Jun. 17 Jun. 19 Sept. I Afd.) Om hvilke Varer, der maae ind- og udføres. II.) Om Former og Forholdsregler ved Toldvæsenet. III.) Om Creditoplag. IV.) Om Afgifterne. (†) Bekg. om Stavers Stempling. Fr., hvorved Afgiften for Brændeviinsbræn den, samt for Consumtionen af indenlandsk Brændeviin bestemmes Pl. ang. Boeningsattest for udskibede Korn og Feder varer. pl. ang. Ophævelse af Pi. 17 Jun. 1814 om oss. ningsattests Tilveiebringelse for udßibede Korn og Fedevarer. (1808 1. 6 Jan. og 15 Jul.; 1809 Pl. 11 Dec.; 1811 Pl. 10 Dec.; 1812 PI. 31 Mart. og 30 Apr.; Sr. 23 Maj; Pl. 27 Jun.; Sr. 2 Sept. ; Pl. 9 Sept. og 23 Oct. anmærkes, som ugieldende). B. i Særdeleshed. 10 Jun. Pl., hvorved Udførsel af Monter og ædle Metaller tillades, samt Pl. 28 Oct. 1811 ophæves. (1808 St. 14 Oct. ; 1809 Pl. 3 Taxt.; 1810 Pl. 14 Mart.; 21 Apr. og 91aj; 1811 Ph. 20. Febr.; 1812 Pl. 31 Mart. og 17 Jul. samt 1813 Bekg. 15 Jun. anmærkes, som ugieldende). Tractater &c. 1814. 14 Jan. 14 Jan. 18 Jan. 5 Febr. (†) Fredstractat mellem Danmark og Svers Storbrittane rig. (†) Fredstr. mellem Dmk og nien. (†) Nab. Br. ang. Norges Afstaaelse til Sverrig. (+) Bekg. til de Embedsmænd i Norge, som ikke der ere indfødte og ei vil vedblive under den nye Regies ring, at overlevere til deres Eftermænd alt Embeders ne vedkommende. 1814+ 3814. 1 8 Febr. (†) Fredstr. mellem Dmk va Rusland. 22 Febr. (4) Belg. til Embedsmændene i Norge, ufoc svet at aflevere alt, hvad hver især er anbetroet, være sig Fæstninger, faste pladser &c. I Apr. pl. at de norske Embedsmænd, som ønske at vende tilbage til Dmk, kan vente at beholde deres fulde Lønning i Bartpenge. 18 Apt. 11 Maj. 28 Maj. 20 Jun. 19 Sept. 29 Sept. (+) Aab. Br., hvorved forbydes de af Kongen fore ordnede Embedsmænd i Norge, at modtage eller bes holde noget Embede i bemeldte Rige, under dets nærs værende Stilling, m. v. Pl., hvorved Handel og Samqvem med Norge fors bydes. pl. ang. yderligere Forbud mod handel og Came qvem med Norge. pt., hvorved de til Norge udgangne Kgl. Befalinger 18 Jan., 29 Mart. eg 18 Upr. 1814, gientages. pl., hvorved Forbud mod handel og Samqvem meb Norge, haves. Bekg. at hvad i Pl. 20 Jun. 1814 zc. et bestemt mod Norske Embedsmænd &c., skal være ophævet. 2 Febr. 22 Jan. (1735 Convent. og 1798 Pl. 9 Nov. Veie. anmærkes, som ugieldende). (1798 Pl. 9 Tov. anmærkes, som ugieldende). Vertshuse og Krochold &c. 10 (1812 Pl. 27 Jun. anmærkes, som ugieldende). Vestindien og Guinea. 3 Maj. 1814. 26 Apr. pl. ang. Kreditorers Indkaldelse i uformuende Stervboer paa de Danske Vestindiske Eilande. Pl, hvorved de Provisioner, der ere stipule. rede i endeel Gieldsbreve, udstædte af Plantes re paa de danske Bestindiske Her til deres Cres ditorer i Holland, erklæres lovmæssige. 181 l ang. Forholdet mellem Rigsbankpenge og Pengevæsenet paa de danske Bestindiske Der. 1. ang. hvorledes de modererede Renter bør erlægges for omskrevne Gieldsbreve, udstædte i Bestindien, og lydende paa Dansk Courant. 22 Aug. 24 Nov. Side:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVII Deel (1814–1817).pdf/353 Side:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVII Deel (1814–1817).pdf/354 Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Brevc, samt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne, tilligemed et nøiagtigt U d to g af de endnu gieldende, for saavidt samme i Almin delighed angaae Undersaatterne i Danmark. Forsynet med et Alphabetisk Register ved Etatsraad Jacob Henric Schou, Kæmmereer ved Øresunds Toldkammer, XVII Deels 2det Stykke. Som indeholder K. Frederik VI Frr. for 1815. Kiøbenhavn, 1816. Trykt, paa Forfatterens Bekostning, hos Hoftogtrykker Christensen. Side:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVII Deel (1814–1817).pdf/356 CADASS Frederik VI Forordninger Cancellie for, 1815. 1815. ancellie-Pl. at i Følge Kgl. Befaling skal den 16 Jan. nuværende Cours af 375. mellem Rigsbanksedler og virs keligt Sølv, efter Omstændighederne indtil videre vedblive. P. 3. Cancellie Pl. (Resol. 16 Jan.) ang. hvorle: 20 Jan. des der, med hensyn til de af Overformynderierne udenfor Khavn udlaante Capitaler, som, efter Fr. 5 Jan. 1813, ere gaaede over til Rigsbankpenge, bliver at forholde. P. 3- Paa Cancelliets Forestilling, angaaende Omgangs maaden med de i Overformynderierne udenfor Khavn, in den Kundgiørelsen af Fr. 5 Jan. 1813, indkomne og derefter udsatte Capitaler, er følgende resolveret: I) Paa de enkelte Steder udenfor Khavn, hvor Overfor. mynderiers Midler ere blevne bestyrede som en fælles Masse, uden at der for den hver enkelt Myndling tilhøs rende Capital er meddeelt særskilt Obligation, eller anviist Myndlingen Lod i bestemte Obligationer, fat pl. 8 Mart. 1814 (ang. hvorledes der, med Hensyn til de af det 3 2 Khavns Pl. om Overformynderier udenf. Khn. 1-4 §. 20 Jan. Khavnske Overformynderies fælles Masse udlaante Capitas ler, som, efter Sr. 5 Jan. 1813, ere gaaede over til Nigebankpenge, bliver at forholde) i et og alt tiene til Regel. 2.) Forsaavidt Overformynderiet deris mod er bestyret efter de almindelige for Umyndi ges Midler foreskrevne Regler, skal ingen saadan Tabfordeling finde Sted, som bemeldte Placat fastsætter; men, ligesom det følger af sig selv, at en Obligation, der lyder paa en bestemt Myndlings Navn, er dennes særegne Eiendom, saaledes skal og de Obligationer, der lyde paa Umyndiges Penge i Almindelighed, men hvori der, paa anordnet Maade, er anviist enkelte Myndlinge Sifkerhed for deres Capitaler, blot betragtes som en fælles Eiendem for disse enkelte Myndlinge, hvilke altsaa, uden Hensyn til Tiden, da deres Capitaler ere indkomne i Overs formynderiet, beholde den dem lovlig anviste Lod i saadanne Effecter. 3.) Forsaavidt deslige, i Fællesskab imellem flere Myndlinge værende, Obligationer bestaae i Statspapirer, haver Overformynderiet, naar den Vedkoms mende bliver berettiget til selv at raade over fine Midler, at udlægge ham fin Capital i en anden Kgl. Obligation, eller andre gl. Obligationer, som svare til den ham tils kommende Sum; og, fanfremt Overformynderiet ikke ele lers maatte være i Stand dertil, haver det, i Overeensa stemmelse med Resol. 15 Apr. 1813, at henvende sig til Finants Kasse. Directionen, for at faae de større Obtigationer ombyttede med mindre. 4.) Hvis det deris mod er en privat Panteobligation, der er i et saadant Fællesskab, skal der, saalænge det (formedelst den Debitos rerne ved Fr. 5 Jan. 1813. 26 §, sammenholdt med pi. 26 Apr. 1814, bevilgede Henstand) ei er mueligt at udbetale den myndigblevne Person sin Capital med rede Pens ge, af Overformynderiet meddeles ham et Beviis efter følgende allernaadigst approberede Formular: De Pl. om Overformynderier udenf. Khn. 4-5 §. "Da N. N. formedelst opnaaet Mindreaarigheds tber (er 20 Jan. holdt Myndigheds Bevilling, eller Giftermaal med N. N., eller beittensomhetst anden Warfag, der gier, at Mid- Terne efter Loven bør udgaae af Overformynderiet) er berettiget til. feto at annamme fine Midler, for samme, under Gurators &ilfyn, at forestaae (at annamme bemelde te fin Hustrues Midler), men den ham (hende) tilhøren de i N. N. Overformynderie indestaaende Capital, som han (bun) har arvet efter N. N. (eller paa hvilkenfomhelst anden Maabe erhvervet), er indbefattet under, den bos N. N., mod Obligation af N. Datc. tinglyst ved N. N. Ting den N. Dag, ubestaaente Capital, der oprindeligviis var lydende paa N. Retr. d. E., men nu er omfrevet til N. Rodie S. B., og denne Obligation, hvoraf verificeret Gienpart er dette Beviis vedhæftet, ikke kan vorde ham (henbe) ertraderet, ligesom Cavitas len, paa Grund af kr. 5te Jan. 1813 § 26 for Tiden ei heller kan udbetales, faa meddeles ham (hende) hers ved dette Beviis for, at han (hun) i bemeldte Obligas tion, med al den Ret samme efter dens Indhold giver, er lobtagen for den Summa N. Rodir S. B., og at i fin Tib, naar Capitalen kan opfiges og bemeldte Sum ma af Debitor til Overformynderiet indbetales. Sameie igien sal verde udbetalt til ham (bende), eller enhver anden, som med lovlig Adkomst haver dette Document iyænde; ligesom eg de imidlertid deraf forfaldne Rens ter, til de i Obligationen bestemte Terminer, (den i Ob ligationen beftemte ermin) af Doerformynderiet stat vorde erlagte til den, som paa lovlig Maabe er i Befdbeife af bette Sitterheds Beviis, over boiltet ben rets mæssige Eier bliver berettiget til i et og alt at dispos nere paa samme Maade, som om den for hans (hendes) Urvemidler udstædte Obligation in originali funde ha ve været ham (hende) extraderet; til hvilken Ende samme ogsaa bliver at tinglæse og protocollere ved den de) samme et (samme Retter), ved hvilken (hvilke) den originale Obligation er tinglaft, hvilken criginate Oblis gation ei maae udslettes, forend dette Sikkerhedsbevlis ligeteers tales til udslettelse." 5.) Dette Beviis, som det flat eære tilladt at udst flæbe paa uftemplet Papiir, bor tinglases; hvilket Overformynderiet, paa den Vedkommendes Bekostning, besorger, inden samme udleveres bam. For aoningen eg Protocollationen af dette Beviis betales i alt 12 Most, faafremt Eapitalen ei overstiger 1000 Nbble;, 24 Res., hvis den er imellem 1000 og 5000 og 36 Rost., hvis den overstiger bemeldte $ 3 bb. inclufive, Eum, alt at regite Pl. om Overformynderier udenf. Khn. 5-6 §. 20 Jan. regne i Sølvværdie. Af disse Gebyrer, med hensyn til hvilke den sædvanlige Forhoielses- Afgift af 20 Procent ikke svares, oppebærer Dommeren den ene Trediedeel og Skriveren det øvrige. 6.) Fornævnte Beviis seal Overformynderiet lade sig ertradere, inden Capita len i sin Tid udbetales. Imidlertid kan det ved Transs port, som dog skal skrives paa stemplet Papiir af iste Blaffe, gaae fra Haand til Haand. 25 Jan. 28 Jan. 15 Febr. 23 Febr. Cancellie Pat. ang. Rentefoden f. Slesvig og Holsteen. p. 7. Befiendtg, ang. Tilbagebetalingen og Renterne af saadanne Laan, som af Laane Institutet for Sles. vig og Holsteen ere tilstaaede og udbetalte i de paa Grund af Pat. 19 Dec. 1810 udfærdigede Assignationer. p. 8. Politie. Pl. at, uagtet al Handel af og med ubes rettigede og Ubekiendte er forbuden, saavel i husene som paa Gader og Stræder eller offentlige pladse, saa handles dog herimod. Hvorfor det herved paa det als vorligste bliver alle og enhver paalagt, at afholde sig fra en saadan Handet, da den eller de, som handle herimod, mane vente at vorde anholdt, og straffet som Lovenes Overtræs der, alt i Overeensstemmelse med pl. 20 Jul. 1807. p. 108. Gen. Toldkammer Pl., indeholdende Tillæg og nærmere Bestemmelser ved Told: og Consums tions Fr. 1 Febr. 1797. P. 9. I Følge allerhøieste Befaling bekiendtgiøres herved, til Enhvers Efterretning, følgende Tillæg og nærmere Bes stemmelser til Told, og Conf. Fr. I Gebr. 1797. Wed Frs 58 §: Oplagshavere, der have i Toldbodernes Pakhuse Transitgods, bestaaende i saadanne Varer, som mace indføres i Landet, skal være pligtige til, naar ved. kommende Toldkammer maatte det forlange, enten at mod- tage Pl. ang. Told og Consumt. Fr. tege flige Varer til Opbevaring i private Pakhuse under 23 Febr. Toldvæsenets Laas, eller at lade dem gaae over til Credita Oplag. Ved Frs 61 §: Naar der attraaes saadan Ompakning af Transit Oplagsvarer paa Toldboden i Khavn, som ved pl. 30 Dec. 1797 er tilladt, maae, foruden den i bes meldte plakat anordnede Ungivelse, tillige derom gives en Striftlig Begiering til Khavns Toldkammer, som skal være beføiet til at meddele dertil skriftlig Tilladelse samt bea stemme Tiden. Bed Frs 361 §: Indførsels: Transittold.

told. Rbd. St. Rbd. Sf. Messing eller Metalknap folvebe, plætterede, pe, forgyldte, fors 1 Pd. pelerede 1 Lpd. 4 60 12 Vinduesglas Ruder af KKonglas: Een 8 Tom. hei, 5 Tom. bred Ne. 2. No. 3. = Een 7 Tom. høi, 4 Tom. bred No. I. = No. 2. Vordug af 46 Traade og derover, 1 Pd. B 42 fra 46 til 36 incl. = 32 $ fra 36 til 26 $ 22 = I fra 26 til 19 under 19 Traade 15 5 = Traadene tælles i Qvadraten af en halv Temme baade paa langs og paa tvers, og begge Tallene sammenlægges.

Ved Frs 361 og 362 §§: 3 4 201 Pl. ang. Told og Consumt. Fr. 23 Febr. At Slags tørret fisk, ter faltet Fist, saltet Fift i Lage, samt Rogn, kan herefter tages paa Credit Oplag. De til og fraskrives dette Oplag ikke i ringere Qvantite ter, end skippundsviis eller læsteviis, Læsten á 12 Tender. Ved Frs 364 §: Pakker, Kasser, Souftager og deflige, som u aabnede, og uden at Indholden fan vides, gaae igiens nem Transitoplaget, sal herefter ansættes til Transits told efter Omfanget, saaledes at faadanne Foustager, naar Omfanget er 16 Eubikfod, ansættes til 6 Rbsk. Selv pr. Cubikfod; naar Omfanget er mellem 16 og 4 Fod, begge indbegrebne, til 13 Roff. pr. Cubikfod; naar Omfanget er 3 indtil 4 Cubikfod, til 45 Röst. i alt; naar det er 2 indtil 3 od, til 36 Rbsk.; naar det er I indtil 2 Fod, til 24 Rose., og naar det er under I Fod, til 20 Risk. Transittold betales efter Omfang fun da, naar Ind. holden ikke, uden at aabne, kan vides, og Toldbetienternes Stion om Indholden gjelder, med mindre Afsenderen bes viser det Modsatte ved at lade aabne. Herfra undtages blot de indpakkede Varer, som fortoldes efter Trnadetal eller efter Dimensioner og fordre udpakning af Varernes enkelte Stykker, f. E., Lærreder og Glas, da det tillades, at Transittolden af slige Pakker eller Kifter, om end Inds holdet kunde kiendes, erlægges efter Cubikmaalet. Wed Frs 366 §: i Kiobens i andre dans havn. ste Steder. Rbd.Nbß... Rbd.Rbs.S.V. 2nder, faltede eller fyltede, I Lpd. = 24 3 IO = 8 S 5 Redige eller Korn Froe, 1 d. For faltet Biød og fleik mane ved Indførselen Fre og Udførselen til indenlandske Steder, samt ved Consums tions Pl. ang. Told og Consumit. Fr. tions Giengivelse, beregnes en Thara af 5 Pd. for Lpd. af 23 Febr. Tønder under 14 kpd. brutto, og 4 Pd. for 2pd. for dem af og over 14 Lpd. R Kammer Pl. (Resol. 15 Mart.) at, da de Mar: 17 Mart. fager ere ophørte, som have foranlediget det forbud imod Brændeviinsbrænden af Rug og Havre, der, efter Pl. 29 maj og 4 Dec. 1807 samt 4 Dec. 1811, nu for Tiden finder Sted i Danmark, faa er samme Forbud ophævet. p. 12. Fr., f. Island, ang. Forandring i Pent- 20 Mart. gevæsenet (*). Cancel. p. 18. Gr. Ligesom Kongen har fundet det aldeles nød vendigt, at de i følge St. 5 Jan. 1813 indførte Nigss bankpenge ogsaa paa Island skulle træde i den forrige Danske Courants Sted, saaledes har han tillige ladet un dersøge, med hvilke Bestemmelser saavel ovennævnte Fr., som de med Hensyn til det forandrede Pengevæsen i ovrigt udgivne Anordninger, efter bemeldte Lands Forfat ning, sammesteds kunne blive passende. Efterat paa detnoieste er overveiet, hvorledes denne Sag, paa den for Undersaatterne i IIsland tienligste Maade, kunde ordnes, befales hermed følgende: 1.) Den gieldende Pengesort paa Island skal for Fremtiden, ligesom i Danmark, være Rigsbankpenge. Mynt: 3 5 (*) Med Hensyn til denne Fr. er tillige, ved en trykt Bea kiendtgiørelse fra Gancelliet 20 Mart. 1815, kundgiort: At den af Rigsbanken fatte Cours for Rigss banksedlernes Antagelse i Sølv: Bærdies Betalinger er, og siden 1 Aug. 1Siz uforandret har været, 375, hvilken Cours, i Følge bemeldte Ancednings 3 §, vil være giels dende for Island indtil 1 Aug. 1816. Jovrigt maae det bemærkes, at foranførte Cours er, i Overeensstem melse med Bankens Fundation, noteret med hensyn til Hamberger Banko, hvoraf 100 Rdiv er at anfee lige med 200 Rbble i Sølvmynt, og at, som en Følge heraf, hver Rigsbankbaler, hvor den skal beregnes som Solo. Bardie, bliver, saalænge bemeldte Cours vedvarer, at betale med Rbdir 84 Navne-Værdie. Fr. om Pengevæsenet i Island. 1-3 §. 20 Mart, Myntfoden for disse Penge er bestemt saaledes, at 18 Rbdir udpræges af 1 Mark fiint Selv Coinst Vægt. De Sedler, som Rigsbanken udskæder, ere byggede paa Siks ferhed i Statens faste Eiendomme, som til den Ende ere forheftede til Banken, dog skal Eiendomme i Island være frie for faadan Seftelse. 2.) Stiftamt, manden over Island bemyndiges hermed til, efterat han har modtaget denne Fr., ved, en Omgangs: Skrivelse til Landets Øvrigheder nærmere at bestemme Tiden, paa hvilken den skal træde i Kraft overalt i Landet, dr pl. 17 Maj 1813 til komme Tid tillige ophæves. Denne Termin bør han bestemme saa kort som mueligt, dog saaledes, at Anordningen ved sammes Indtrædelse kan være paa lovlig Maade bekiendtgiort overalt i Landet. 3.) Som en Følge af ovenanførte Bud, skal, fra bemeldte Tibspunct af, enhver Overeenskomst angaaende Penge Betalinger, hvor ingen modsat Bestemmelse udtryk kelig er given, antages at være afsluttet om Rigsbanks penge og det efter Havneværdie, saaledes, at saavel de Rigsbanksedler, der med en særskilt Paaskrift authorises res til Brug for Island, som al Rigsbank Skillempnt kan bruges, som Betalings Middel for den fulde Sum, hvorpaa de lyde. Hvor derimod er betinget Betaling i Rigsbankpenge Sølvværdie, blive hine Betalings-Midler at beregne efter den af Rigsbanken noterede Cours, som udtrykker Forholdet imellem fornævnte Betalings: Midler og det Sølv, som derved efter Myntfoden skulde forestils Denne Cours bestemmes af Banken 2de Gange aarlig, den 1 Febr. og 1 Aug., men af disse Courser stat alene den, som sættes den 1 Febr., være gieldende for Island, hvor den skal tiene til Regel fra den nærmest paafølgende 1 Aug. af, indtil samme Dag i Aaret derefter, udi alle i dette Tidsløb forefaldende Betalinger i Solvværdic. Hvor derimod Foreeninger ere indgaaede les. om Fr. om Pengevæsenet i Island. 3-6 §. om Rigsbankpenge rede Sølv, er Creditor aldeles 20 Mart. ikke pligtig at imodtage oftmeldte Betalings: Midler, men han kan fordre Betaling enten i Sølv-Rigsbank-Mynt eller i Species Mynt, saaledes at hver Specie tages for 2 Rigsbankdalere. Croner, saavelsom andre grove Courant Stykker, skal ligeledes gielde for Rigsbanks penge Solv Mynt, og uvægerligen modtages i Betaling, som saaban, efter det Forhold af 5 mod 8, saaledes at 5 Rdlr Courant i disse Myntsorter gielde for 8 Rbdlr Sølv. Mynt, hvorved det bliver at iagttage, at Cronerne først med den i Fr. 23 170v. 1737 og 22 Apr. 1778. 5 § bestemte Agio reduceres til Courant. 4.) De hibtil paa Island i Dmløb værende Courant Sedler, hvorved alene forstaaes de, som efter Frr. 22 Apr. 1778. 2 § og 13 Jun. 1787. II Rap. 16 § ere blevne authoriserede til Brug der i Landet, modtages, saalænge indtil de af Rigsbanken blive indløfte, for Rigsbankpenge, saaledes at 6 Roir Danse Courant gielde for 1 Rbblr Navneværdie. 5.) Al hidtil paa Island gieldende Sølv. Skillemynt, saavelsom Robber:Benstillingerne med præg af 1771, modtages som Rigsbankpenge Navneværdie for dobbelt saa stor en Sum, som de lyde paa. 6.) Alle lovbe. stemte Størrelser, faasom: Skatter, Bøder, Rets: Sportler, o. f. v., skal, forsaavidt de ere ansatte til noget vist i Danse Courant, gaae over til Rigsbankpenge Sølvværdie, Daler for Daler og Skilling for Skilling. Denne Regel tager, for saavidt Kgl. Skatter angaaer, fin Begyn delse med 1 Aug. 1815. Restancer indtil nysnævte Tidspunct af egentlige Skatter, som tilfalde Kongens Kasse, fvares blot i Rigsbankpenge efter det i 4 § bestemte Ind. løsnings: Forhold 1 Nbdir Navneværdie for hver 6 Rdlr Dansk Courant; hvorimod andre tilbagestaaende Bes talinger af lovbestemte Summer udredes efter det Forhold, som i denne Frs 9 § fastsættes, beregnet med Hen. syn Fr. om Pengevæsenet i Island. 6:9 §. 20 Mart. fyn til den Tib, da de opstode. Sorpagtningsafgiften for Kgl. Indtægter behandles i eet og alt paa samme Maabe, som Skatterne; dog at de Restancer, der ere fors faldne inden 1 Aug. 1815, tilsvares i Rigsbankpenge Navneværdie, Daler for Daler, for saavidt de Vedkom mende lade samme henstaae længere end 12 Uger fra den ne Frs Befiendtgiørelse. 7.) Den almindelige Renz tefod ved alle Forskrivelser, som herefter ubstædes i Island, er 4 Procent, naar Gielden er indganet i Selv els ler Sølvværdie; men naar den er stiftet i Navneværdie, kan der tages 5 Procent om Naret. J Verel.Obligas tioner fan i alle Tilfælde 1 Precent heiere Rente berege nes, end i andre Forskrivninger. 3) Enhver i Dansk Coutant indgaaet Penge-forpligtelse skal i Ulmindelig hed, for saavidt den er ældre end 11 Jun. 1810, gaae over til Rigsbankpenge Solvværdie med samme Sum i sidstnævnte Pengefort, som Forpligtelsen oprindeligen uds giorde i Dans Courant, altsaa Daler for Daler; men ellers med Afkortning i Forhold til dens Wide, saaledes: at der for hvert 100 Rdlr Danft Courant tilsvares: 80 Röblr Selvværdie, hvis Gielden er yngre end 10 Jun. 1810, men ældre end 11 Jun. 1811. 60 Rbd. S. V., naar den er yngre end 10 Jun. 1811, men ældre end 11 Jun. 1812. 40 Rbd. S. V., naar den er yngre end 10 Jun. 1812, men ældre end 7 Maj 1813; og endeligen: 20 Rbd. S. W., hvis den er yngre end 6 Maj 1813, men ældre end 1 Aug. samme Uar. Al seenere Gield betales derimod med 1 Rbd. Navs, neværdie for hver 6 Rble Danse Courant. 9.) Hvor Gield er grundet paa Forskrivning eller Contract, beslemmes bens 2Elde ved sammes Das tum, med mindre det kan oplyses, at Gielden selv er æls bre, end det derfor udstedte Document, da der altid gaaes tilbage til den Tid samme fra først af blev stiftet. Saa ledes Fr. om Pengevæsenet i Joland. 9-14 §. ledes skal f. Er. ikke Pante Obligationens, men Kiobe. 20 Mart. flutningens Datum komme i Betragtning, naar Kiebes ren for en Deel af Kiøbesummen har udstædt sin Forskrivs ning til Sælgeren, eller overtaget en forud paa Eiendommen hvilende Hæftelse. 10.) Naar Debitor ved Pantets Afhændelse er forandret, beregnes Gieldens Ælde efter den Tid, da han tilforhandlede sig Pantet. Dog bor uforandrede Penge Afgifter, som ere perpes tuerede i en fast Eiendom, ikke nedsættes, fordi denne efter 10 Jun. 1810 har verlet Besidder. Heller iske bør Penge Afgifter af bortfæstet eller udleiet Jord væs re nogen Nedsættelse undergivet, paa Grund af den nærværende Besidders seenere Adkomst, naar Afgiften ikke er bleven forhøiet over det, som forhen blev svaret. II.) Regnings. Bravs Alder regnes fra den Tid Regninger blev indgivet eller Vedkommende paa lovlig Maade er bles ven krævet. 12.) De Penge: Betalinger, som ved testamentariske Dispositioner ere paalagte nogen i Danse Courant, sal gane over til Rigsbankpenge Solva værdie, i Forhold til den Tid Testator døde eller blev sat udaf Stand til at forandre fin Disposition. 13.) Enhver Creditor, som vil nyde Betaling. i Rigsbanks penge Sølvværdie efter 8 §, sal være pligtig til at give Debitor Henstand, indtil Mandtals Tingets Holdelse i Aaret 1817, efter hvilken Tid Gielden kan opsiges med den betingede, eller i al Fald den sædvanlige Opsigelsestid, med mindre der ved Foreeningen maatte være tils stanet ham en vis Tids udsættelse, da denne, for saavidt den ei endnu er udløben paa den Tid nærværende Fr. træs der i Kraft, skal tillægges ben ham herved forundte Hens stand. Mebens denne anordningsmæssige Henstand vas rev, betaler Debitor 4 Procent Rente. 14.) Den Creditor, som ei vil underkaste sig den i 13 § anførte Betingelse, men fordrer Betaling til den omcon tra Fr. om Pengevæsenet i Island. 14-18 §. 20 Mart. traberede Tid, skal lade sig noie med Betaling i Rigs bankpenge Navneværdie efter det i 8 § bestemte Forhold. 15.) Enhver Debitor er berettiget til at opfordre sin Cres ditor til, inden 8 Uger fra den Tid saadan Opfordring kommer denne til Kundskab, at erklære, hvilken af foranførte Betalings. Maader (8 og 14 §§) ban foretrækker. Tilbageholder Creditor denne Erklæring, antages han at ville labe sig neie med Betaling efter 14 §. 16.) Den Debitor ved 13 § forundte udsættelse borts falder, naar Debitor i et heelt Uar er udebleven med en efter denne Frs Bekiendtgiørelse forfalden Rente: Betaling, samt naar det for Gielden givne Pant saaledes forringes, at det efter kyndige og uvillige Mænds Skien ei længere yder fuld Sikkerhed for Creditor. 17.) Naar Des bitor doer, opbyder sit Gods eller fallerer, skat Creditor, hvis saadan veel Sikkerhed ikke kan stilles, som for Umyndiges Midler kunde ansees betryggende, være bea rettiget til at erholde sin Fordring betalt paa den i 8§ foreskrevne Maade. Det samme gielder og, naat Caus tionisten doer, opbyder eller fallerer, dog at Debitor da bør have i det mindste 3 Maaneders Varsel, inden Bes taling kan affordres ham, men hvis han i Medhold af Forskrivningen eller Overeenskomsten kan kræve længere Varsel, bliver saadan Forskrivning Reglen. Foranførte Bestemmelser ere ogsaa anvendelige i de Tilfælde, hvor Debitor eller Cautionisten allerede er død, eller har giort Opbud eller fallit, for saavidt Fordringen ikke allerede ved Betalingens Erlæggelse eller lovligt Udlægs Iværksættelse er afgiort. 18.) Naar en fast Eiens dom, hvori Pant er givet, uden at der tillige er betins get anden Sikkerhed for Gielden, overdrages til tredie Mand, som vil paatage sig Gielden, kan Creditor ikke undslaae sig for, saalænge den i 13 § bevilgede Henstand varer, at modtage dennes Forskrivning, i Stedet for den for Fr. om Pengevæsenet i Island. 18-21 §. forrige, naar den i eet og alt tilfiger ham samme Nettig: 20 Mart. Heder. 19.) Debitor er, saalænge Gielden ikke, Medhold af det foranforte, er forfalden, ei berettiget til, nden Creditors Samtykke at betale samme, meb mindre han vil etlægge faamange Rbd. i rede Sølv, som Han var forpligtiget at udrede Solvværdie. 20.) Ligesom det ved Resol. 15 Apr. 1814 er bestemt, at Gager og Pensioner, som af Kongens Kasse udredes til Embedsmænd og andre i Island, skal svares i Rigsbanks penge S. V., Daler for Daler, saaledes skal den samme Regel ogsaa være gieldende om de Lenninger og Pensios ner, der udredes af Communer eller offentlige Stiftelser, samt om de Pensioner og aarlige Penge Ydelser, der ere lagte paa Embeder. 21.) De oven, 8 til 20 §§, givne Forskrifter vedkomme ikke de forpligtelser, some ere stiftede i anden Valuta, end Dansk Courant, hvilke Forpligtelser i eet og alt blive at opfylde efter de hidtil gieldende Love og Retsregler. Alle Zaturalafa gifter blive saaledes at udrede i det bestemte Naturale, i manglende Fald bør fuldt Vederlag derfor gives; men har den Afgiftspligtige erhvervet Ret til at vælge mellem Nas turalpræstationer eller en staaende Pengebetaling, vedblis ver dette Valg, saaledes, at Pengebetalingen gaaer over til Rigsbankpenge S. V. efter de i 8 og 10 §§ foreskrevne Regler. R. Kammer Pl. (Resol. 29 Mart.) ang. Reparti: 31 Mart, tion af de af den Kgl. Kasse til Arbeide paa de nye or vedlandeveie, samt til Broers og Steenslusers Ans læg i Danmark, forskudsviis udbetalte Bekostninger for 1813. (Disse udgiøre 38900 Rbd. 37 St. N. V. Zil- at erstatte samme, bliver, i Overeensstemmelse med Fr. 13 Dec. 1793. 66 § og pl. 30 Tov. 1804, det med Apr. Svartals Skatter udredende Bidrag til det egentlige Vei- Arbeide 48 Rbskl., og til Broers og Steenslufers nye Ans læg Pl. om Afgift t. Landeveiene. 31 Mart. læg 6 Rbskl. pr. Tde for det, efter de i Vei: Frs 30 og 31 § foreskrevne Regler, høiest ansatte Hartkorn; for det andet i Forhold dertil). p. 13. 1 Apr, 2 Apr. 15 Apr. Gen. L. Dec. og Commerce Coll. Pl. (Rez fol. 29 Mart.) at Forpligtelsen, til at forsyne de Kgl. Undersaatters Sribe med de befalede Kgl. Sopass se, sal ophore for Farten i de europæiske farvande og Middelhavet, og derved be, for Meddelelsen og Brus gen af faadanne Sopasse, udaivne Anordninger og Bes falinger sættes ud af Kraft. p. 17. Pt. at, saasom det er et vigtigt Formaal for Kons gens Bestræbelser efter den tilveiebragte Fred at kunne efterhaanden lette de Byrder, som Krigen har nødsaget Ham at paalægge Undersaatterne, og Erfaring har vist, at den ved Fr. 8 Febr. 1810 for 8 Aar paabudne Indkomstskat, den Indskrænkning uagtet, som deri efter Fr. 6 Jun. 1811. 3 § har fundet Sted, dog endnu er trykkende for mange dere at udrede, saa bliver herved bemeldte ved Fr. 8 Febr. 1810 paabudne Indkomstfkat aldeles ops hævet i Danmark for de 3 tilbageværende Aar 1815, 1816 og 1817. p. 25. Cancellie Pl. (Resol. 14 Apr.) ang. Pengevæsenets Forandring paa Færgerne (*). p. 26. 1.) Den gieldende Pengefort paa Færøerne skal for Fremtiden, ligesom i Danmark, være Rigsbankpens ge. Myntfoden for disse Penge er bestemt saaledes, at 18 Rbdlr udpræges af 1 Mark fiint Selv Eelnsk Vægt. I Overs (*) Meb Hensyn til denne Pl. er tillige, ved en trykt Be. kiendtgjørelse fra Cancelliet 15 Apr. 1815, kundgiort: At den af Rigebanken fatte Cours for Rigsbanksedlers nes Antagelse i Solo: Barbie: Betalinger er, og siden 1 Aug. 1813 uforandret bar været, 375, hvilken Cours i Følge bemeldte placats 5 § vil være gieldende for Færøerne indtil St. Olai Dag 1815. (Det øvrige liges som Bekg. f. Island 20 Mart, 1815). Pl. om Pengevæsenet p. Færøerne. 1-3 §. I Overeensstemmelse dermed, er Rigsbanken i Khavn be 15 Apr. myndiget, at udskæde Bank: Sedler, lydende paa 100, 50, 10, 5 og 1 bdlr, som gielde i Navne Værdie for den Sum, hvortil de ere udstædte, og i Sølv Værdie for den Sum, hvortil deres Navne Værdie bestemmes, efter den af Rigsbanken aarligen beregnede og satte Cours. De Sedler, som Rigsbanken udstæder, ere byggede paa Sikkerhed i Statens faste Eiendomme, som til den Ende ere forheftede til Banken; deg skal Eiendomme paa Færgerne være frie for faadan estelse. 2.) Ligesom de her fastsatte Forskrifter træde i Kraft paa St. Clai Dag 1815, saale es skal ingen være forpligs tet at modtage Courant eller andre authoriserede Sedler i Handel ca Bandel i det Mellemoun: fra denne Anordning, ankommer til Landet og indtil ovennævnte St. Olai Dag. 3.) Som en Følge af ovènanførte Bud, skal, fra bes meldte Tidspunct, af enhver Overeenskomst angaaende Penge: Betalinger, hvor ingen modsat Bestemmelse uds trykkelig er givet, antages at være afsluttet om Rigss bankpenge, og det efter 27avne. Værdie saaledes, at saavel de Rigsbank Sedler, der med en særskilt Paas ftrift authoriseres til Brug for Særserne, som al Rigsbank: Stillemynt bruges som Betalings - Middel for den fulde Sum, hvorpaa de lyde. Hvor derimod er betinget Betaling i Rig bankpenge Sølv Værdie, blive hine Betalings Midler at beregne efter den af Rigs. banken noterede Cours, som udtrykker forholdet imellem fornævnte Betalings Midler, og det Solv, som derved, efter Myntfoden, skulde forestilles. Denne Cours bes stemmes af Banken 2de Gange aarlig, den 1 Febr. og den 1 Aug.; men af disse Courser skal alene den, som sættes den 1 Febr., være gieldende for Færderne, hvor den skal tiene til Regel fra den nærmeste paafølgende St. Olai Dag af indtil samme Dag i Aaret XVII Deel. 20 a der: Pl. om Pengevæsenet p. Færøerne. 3-6 §. 15 Apr. derefter udi alle i dette Tidsleb forefaldende Betalinger i Sølv: Værdie. Hvor derimod Foreninger ere indgaaede om Rigsbankpenge rede Sølv, er Greditor aldeles ik ke pligtig at modtage oftmeldte Betalingsmidler, men han kan fordre Betaling enten i Solv-Rigsbank: Mynt eller i Species. Mynt, saaledes at hver Species tages for 2 Rbd. Alle grove Courant Stykker skal ligeledes gielde for Rigsbankpenge Sølvmynt, og uvægerligen modtages i Betaling, som saadan, efter det Forhold af 5 mod 8, faas ledes at 5 Ndlr Courant i disse Myntforter gielde for 8 Rodle Sølvmynt. Croner derimod skat antages for I Rödle 12 Sk. rede Solv; og i samme Forhold skal alle de Mynter, som ere Dele af Croner, gielde. 4.) 21 hidtil pan Færøerne gieldende Sølv. Skillemynt, faas velsom Robber: enskillingerne med Præg af 1771, modtages som Rigsbankpenge Navne. Værdie for dobbelt saa stor en Sum, som den de lyde paa. 5.) Alle lovbestemte Størrelser, saasom Skatter, Boder, Retss fportler, o. f. v., skal, forsaavidt de ere ansatte til noget vist i danse Courant, gaae over til Rigsbankpenge Solv Værdie, Daler for Daler og Stilling for Stilling. ne Regel tager, for faavidt de Kgl. Skatter angaaer, sin Begyndelse med St. Olai Dag dette Uar. Restancer indtil nysnævnte Tidspunct af egentlige Skatter, som tilfalde den Kgl. Kasse, svares blot i Rigsbankpenge, faas ledes at der for hver 6 Rdlr dansk Courant betales I Rbdir Navne. Værdie, hvorimod alle andre tilbagestaa ende Betalinger af lovbestemte Summer udredes efter det Forhold, som i 7 § fastsættes, beregnet med Hensyn til den Tid, da de opstode. 6.) Den almindelige Rentefod ved alle Forskrivelser, som herefter udstædes paa Færøerne, er 4 Procent, naar Gielden er indganet i Selv eller Selv: Berdie; men naar den er stiftet i Navnes Værdie, kan der tages 5 Procent om Aaret. I Verel Dens Oblie Pl. om Pengevæsenet p. Færøerne. 6-9 §. Obligationer kan i alle Tilfælde 1 Procent heiere Rente 15 Apr. beregnes, end i andre Forskrivninger. 7.) Enhver i Danse Courant indganet Penge: Forpligtelse stal i Almindeligbed, for saavidt den er ældre end 1 Aug. 1810, gane over til Rigsbankpenge Sølv: Værdie med samme Sum i sidstnævnte Pengefort, som Forpligtelsert oprindeligen udgiorde i Dansk Courant, altsaa Daler for Daler, men ellers med Afkortning i Forhold til dens 21- de, saaledes at der for hvert 100 Rdir, Danse. Courant, tilsvares: 80 Rbble Selv. Bærbie, hvis Gielden er yngre end 31 Jul. 1810, men ældre end 31 Maj 1811. 60 Rbolr Sølv. Værdie, naar den er yngre end 30 Maj 1811, men ældre end 12 Jun. 1812. 40 Rbdlr Sølv: Værdie, naar den er yngre end 11 Jun. 1812, men ældre end 15 Jun. 1813. Al fenere Gield betales derimod med I Rbblr Navne: Bærdie for hver 6 Rdlr Dansk Courant. 8.) Hvor Gield er grundet paa Forskrivning eller Contract, bestemmes dens Elde ved sammés Datum, med mindre det kan oplyses, at Gielden selv er æls dre, end det derfor udstædte Document, da der altid skal ganes tilbage til den Tid, samme fra først af blev stiftet. Saaledes skal f. Er. ikke Pante. Obligationens, men Kiebs. Slutningens Datum komme i Betragtning, naar Kiøbes ren for en Deel af Kiøbesummen har udstædt sin Forskrivs ning til Sælgeren eller overtaget en forud paa Eiendommen hvilende Heftelse. 9) Naar Debitor ved Pantets Afhændelse er forandret, beregnes Gieldens Wide efter den Tid, da han tilforhandlede sig Pantet. Dog bør uforandrede Penge: Afgifter, som ere perpetuerede i en fast Eiendom, ikke nedsættes, fordi denne efter 31 Jul. 1810 har verlet Besidder. Heller ikke bør Penge: Afgifter af bortfestet eller udleiet Jord være nogen Nedsættelse undergivet, paa Grund af den nærvæ rende Besidders senere Adkomst, naar Afgiften ikke er ble 22 ven Pl. om Pengevæsenet p. Færøerne. 9-15 §. 15 Apr. ven forhoiet over det, som forhen blev svaret. 10.) Regnings Bravs Alder regnes fra den Tid Regninger blev indgivet, eller Vedkommende paa levlig Maade er bies ven krævet. 11.) De Penge Betalinger, som ved testamentariske Dispositioner ere paalagte nogen i Dans Courant, sal gaae over til Rigsbankpenge S. V., i forhold til den Tid Testator døde, eller blev sat ud af Stand til at forandre sin Disposition. 12.) Ens hver Creditor, som vil nyde Betaling i Rigsbankpens ge Sølv Værdie efter 7 §, skal være pligtig til at give Debitor Henstand, indtil St. Olai Dag 1817, efter hvilken Tid Gielden kan opsiges med den betingede, eller i al Fald med den fædvanlige Opsigelses-Tid, faufremt der ikke ved Foreningen maatte være tilstaaet en vis Tids Uda sættelse, da Debitor, for saavidt samme ei endnu er uda Leben paa den Tid denne Resolution træder i Kraft, stal tillægges den ham herved forundte Henstand. Medens denne anordningsmæssige Henstand varer, betaler Debi tor 4 Procent Rente. 13.) Den Creditor, som ei vil underkaste sig den i 12 § anførte Betingelse, men fordrer Betaling til den omcontraherede Tid, skal lade sig noie med Betaling i Rigsbankpenge Navne- Værs die efter det i 7 § bestemte Forhold. 14.) Enhver Debitor er berettiget at opfordre sin Creditor til, inden 8 Uger fra den Tid saadan Opfordring kommer denne til Kundskab, at erklære, hvilken af foranførte Betalingsmander (7 og 13 §) han foretrækker. Tilbageholder Ereditor denne Erklæring, antages han at ville lade sig noie med Betaling efter 13 §. 15.) Den Udsættelse, som ved 12 § er forundt Debitor, bortfalder, naar Han i et heelt Uar er udebleven med en efter denne Placats Bekiendtgiørelse forfalden Rente Betaling, eller naar det for Gielden givne Pant saaledes forringes, at bet, efter kyns dige og uvillige Mænds Stien, ei længere yder fuld Sik fers Pl. om Pengevæsenet p. Færøerne. 15-20 §. kerhed for Creditor, 16.) Naar Debitor doer, 15 Apr. opbyder sit Gods, eller fallerer, stat Creditor, hvis saadan reel Sikkerhed ikke kan stilles, som for Umyndiges Midler kunde ansees betryggende, være berettiget til at era holde sin Fordring betalt paa den i 7 § foreskrevne Maade. Det samme gielder og, naar Cautionisten dper, opbyder eller fallerer, dog at Debitor da ber have i det mindste 3 Maaneders Varsel, inden Betaling fan affordres ham; men hvis han i Medhold af Forskrivningen eller Overeens komsten kan kræve længere Barsel, bliver saadan Forskrivning Reglen. Foranførte Bestemareiser ere ogsaa anvendelige i de Tilfælde, hvor Debitor eller Cautionisten alles rede er død, eller har giort Opbud eller Fallit, for faavidt Fordringen ikke allerede ved Betalingens Erlæggelse eller lovligt Udlægs Iværksættelse er afgiort. 17.) Naar en fast Eiendom, hvori Pant er givet, uden at der tillige er betinget anden Sikkerhed for Gielden, overdras ges til tredie Mand, som vil paatage sig Gielden, kair Creditor ikke undslane sty for, saalænge den i 12 § bevils gede Henstand varer, at modtage Dennes Forskrivning istedenfor den forrige, naar den i eet og alt tilfiger ham samme Rettigheder. 18.) Debitor er, saalænge Gielden ikke, i Medbold af det foranførte, er forfalden, ei berettiget til uden Creditors Samtykke at betale samme, med mindre han vil erlægge faa mange Rigsbank dalere i rede Sølv, som han var forpligtet til at udrede i Solv: Værdie. 19.) ligesom det er bestemt, at Gager og Pensioner, som af den Kgl. Kasse udredes til Embedsmænd og Andre paa Færøerne, skal svares i Rigs, bankpenge S. V., Daler for Daler, saaledes sal ben amme Regel ogsaa være gieldende om de Lønninger og Pensioner, der udredes af Communer eller offentlige Stif telser, samt om de Pensioner og aarlige Penge: Ydelser, der ere lagte paa Embeder. 20.) De i 7 til 19 §§ 2 a 3 givne Pl. om Pengevæsenet p. Færøerne. 20 §. 15 Apr. givne Forskrifter vedkomme ikke de Forpligtelser, som 25 Apr. 17 Maj. ere stiftede i anden Valuta end Dansk Courant, hvilke Forpligtelser i eet og alt blive at opfylde efter de hidtil gieldende Love og Rets Regler, dog saaledes, at der for hver Gylden eller Crone fan betales I Rbdir 12 St. i rede Selv. Alle Naturalafgifter blive saaledes at udrede i det bestemte Natural; I manglende Fald ber fuldt Vederlag derfor gives. Men har den Afgiftspligtige erhvervet Ret til at vælge imellem Naturals Præstationer og en staaende Pengeletaling, vedbliver dette Balg saales des, at Penge: Betalingen gaaer over til Rigsbankpenge S. B. efter de i 7 og 9 §§ forerevne Regler. Pl., f. Slesvig og Golfteen, ang. en udførselss told for Glasskaar. P 33. R. Kammer. Pl. (Resol. 17 Maj) ang. hvormeget for Aar 1815 (efter det ved Fr. 9 Jul. 1813. 10 § bestemte Korn Avantum af 306,000 Tor Rug og 306,000 Tor Byg, beregnet til Penge efter Middeltallet af Landes priferne paa afvigte Aars Afgrøde) i det hele bliver at ers lægge i Afgift efter Fr. 1 Oct. 1802 af Besiddelse, Nytte og Brug af Jorder og Tiender i Danmark, med videre. P. 33. 1.) For Aar 1815 skal den ved Fr. 1 Oct. 1802 paabudne Jord.Afgift erlægges med i alt 192 Gange, og den ved samme Fr. paabudne Tiende Afgift med i alt 12 Gange saa meget, som dens oprindelige Beløb, dette beregnet til Rigsbankpenge Navneværdie, Daler for Daler. 2.) Naar Hovedgaards: eller dermed ved Fr. 1 Oct. 1802 i lige Klasse fat Jord for nærværende Tid ev bertforpagtet paa cet Aar eller længere Tid, bor, saas fremt orpagtnings Contracten ikke medfører anden Bes stemmelse, Forpagteren saaledes tage Deel i Jord-Afgiftens Udredelse, at af de 192 Gange, hvormed dens oprindelige Beløb, paa osenmeldte Maade beregnet, sal erlægges, falbe Pl. om Afgift af Jorder c. i Dmt. 2-8 §. af Afgiften. 3.6 §. falde de 7 Gange ham alene til Last, og at han for de sve 17 Maj. rige 12 Gange svarer i alt 76% Rigsbanksfilling Navneværdie pr. Tønde Land, da Eieren derimod udreder Resten 3:6.) Eve ligesom Pl. 9 Jul. 1813. 7.) Bornholm bevilges saadan Moderation, at Jord og Tiende Afgiften skal der paa Landet for 1815 ikkun erlægges med i alt 7 Gange saa meget, som Afs giftens oprindelige Beløb, dette beregnet til Rigsbankpens ge N. V., Daler for Daler, sammesteds udgiør. Og forholdes for Resten, i Henseende til Afgiften der pan Landet, efter de i 3, 4, 5 og 6 § fastsatte Bestemmelser. 8.) Den Ildstedstat af Steber paa Landet, som er be stemt til Born, saavelsom de gamle Hartkorns Skats ter, blive,,i Overeensstemmelse med Str. 6 Maj 1812 21 § og 9 Jul. 1813. 10 S, af yderne at betale for 1815 med 17 Rbdir 88 Skt. M. V. pr. Tde Rug, og 8 Rbblr 64 Skl. M. V. pr. Tde Byg, der ere de samme Priser, hvorefter Jords og Tiende-Afgiften for dette ar er beregnet. For de Korn, og Fourage. Ovantiteter af Udskrivningen her i Riget efter Sr. 29 Oct. 1813, som, efter den ved pl. 27 Oct. 1814 bekiendtgiorte Tils ladelse, ere efter 15 Nov. 1814 blevne eller fremdeles blive leverede af forrige Aars Afgrøde, tilstaaes derimod Yderne, ligesom for den øvrige Deel af denne udskrivning, den ved Pl. 29 Jun. 1814. 8 § bestemte Betaling, der liqvideres i de Skatter, de have at svare. Politie Pl., hvorved, i Anledning af adskilli 31 Maj. ge Forespørgsler, om det kunde tillades, at anbringe Beeg Frandse til Illumination, paa Fortougene i Gaderne, befienbtgieres, at Beegkrandse alene maae finde Sted paa offentlige pladse og Torve, men ei i Gaderne, eller paa Broerne. p. 108. (†) Anordn. for Færgefarten mellem Aar: 31 Maj. huus og Callundborg, samt til og fra Samsøe. (Kundgiort af Gen. Postdirectionen i Overeensstemmelse 21 a 4 med Adu. om Færgef. m. Kgl. og Aarh. A. 1-2 §. 31 Maj med Resol. 24 Maj). f Ved hvilken alle ældre Bes stemmelser under hvilketsomhelst Navn, denne Færgefart angaaende, skal være aldeles ophævede. Khavn 4to. A) Færgefarten imellem Aarhuus og Rals lundborg i Almindelighed vedkommende. I.) Færgefarten imellem Kiebstederne Aarhuus eq Bal, Inndborg, saavelsom imellem samme og Den Samsoe, besorges af Færgelaug, som dog Samsoe Fængevæ fens Rettighed nforkrænket) skal være eneberettiget til, imellem fornævnte Steder at befordre Reisende og de=. res Tei, Kreature. Vogne, Fragtgods og deslige, dog saaledes at det bliver Enhver uformeent at benytte sig af eget fartøi til eget Brug; og at Postvæsenet, hvis det nogensinde maatte finde for got at sende ordentlige eller overordentlige Poster over bette Færgelob, mane, uden Tiltale af de til Færgefarten berettigede, indgaae Forening om Posternes Overførsel med hvem enten i eller udenfor Færgelauget, det derom kan forenes. Naar der paa den Lid, et Fartøi bestilles til Overførsel af Reisende eller Gots, intet færgerartoi er tilstede og kan erbeldes frags tet, eller med Bished kan vides at ville ankomme inden den til Affeilingen berammede Tid, saavelsom og naar der ei kan loves Heste: eller væghandlere, hvis Kreature allerede ere ankomne til Stedet, Overførsel i det seneste inden 4 Dage fra Bestillingstiden, og Lauget ei vil fragte andre beqvemme Fartøier til Fartens uafbrudte Bestridels se, skal det staae Vedkommende frit for, til Overfarten at fragte hvilket andet Fartøi de kan erholde, men den sluts tede Forening skal strap anmeldes for Opsynsmanden ved Færgevæsenet paa Stedet, og Affeilingen iværksættes faa haftig, som Vind og Veir tillader det, med mindre Befragteren vil erlægge fuld Fragt til Lauget, hvorimod Opsynsmanden skal være pligtig at medgive et Beviis for, at Fartøiet af fornævnte Uarfag er blevet fragtet. 2.) Naar Adn. om Færgef. m. Kgl. og Aarh. A. 2-5 §. Naar nogen ønsker at fragte et Færgefartøi til Samsøe, 31 Maj. maae Bestilling derom ei antages, med mindre saadan Bes 'fordring kan besørges uden nogen Standsning i Færgefara ten imellem Aarhuus og Kallundborg, der fornemmeligen bør fremmes. For Overfart til nærmeste Sted paa Den oppebæres det halve af den almindelige Taxt for Farten imellem Nachuus og Kallundborg. 3.) Færgelaus get skal være pligtigt at lade dets Fartøier afgaae til hvil fetsomhelst Sted, saadant til den offentlige Tienestes Fremme i fornødent Fald af rette Vedkommende forlanges. Naar dets Færgefartøier saaledes efter Befaling giore Tieneste ved et fremmed Færgefted, eller et andet Færgesteds Fartøier giore Tieneste ved Kallundborg eller Warbuus, skal de Fartøier, som paa denne Maade sættes i Requisition, og saalænge denne vedvarer, i alle Henseender nyde den samme Rettighed til Overførselen som de Fartøier, der ved Færgeløbet have hiemme, og tilfiges til Befordring i lige Omgang med disse. Færgelauget paa det Sted, hvortil fandanne karteier fra et andet Færges sted efter Befaling ankomme, skal være pligtigt til at give een af sine med Farvandet bedst bekiendte Fergefolk ombord pan ethvert af de fremmede Fartøier, hvilke da i paakommende Tilfælde kan tiene fem Lods, hvorimod den fremmede Skipper igien skal afgive een af sine Matroser til imidlertid at giøre Tieneste paa Stedets egne Færgefartøier. 4.) Derimod maae færgefartøierne i intet andet Tilfælde end det foranførte, uden Generals postdirektionens udtrykkelige Tilladelse og Bidende, bru ges i Fart til andre Steder end de i 1 § benævnte, under Mulkt af 50 Rbd. S. V. 5.) Hvis nogen maatte befindes at giøre Indgreb i den Vedkommende tillagte Eneret til Færgefarten imellem Kallundborg, Aarhuus og Samese, ved, i andre end de i denne Anordning benævnte Tilfælde, at fare enten imellem de i 1 § beskrev 21 a 5 Ad.om Færgef.m.Kal.og Aarhuus. A. 5-8 §. 31 Maj. ne Steder, eller imellem Punkter, der ligge paa Kyststrækningen af Sjelland imellem ykiøbing og Rors, per, og paa Kysten af Norre Jylland imellem 2Ebeltoft og Horsens, dog disse Kiobsteber selv deri ej indbegrebne, skal han ej alene erstatte det Færgelaug, som ved saadan Fart er blevet fornærmet, den taxtmæssige Fragt, men endog bøde en Sum af 10 til 25 Rbdir Solvværdie efter Sagens Omstændigheder. 6.) Til Færgefartens Bestridelse stal Lauget holde følgende Fartøier i god og forsvarlig Stand ved ethvert af Færgestederne Kallundborg og Aarhuus: 3de Færgejagter eller saakaldte Smakker med tilhørende Joller, og en aaben Færgeband, forsynet med Seil. Ethvert af disse Færgefartøier skal i det øverste og yderste Hierne af Storseilet føre Mærket F. F. i en fortmalet Firkant af 1 Fods Størrelse, hvis Seilet er hvidt, og i en hvidmalet Firkant, hvis Seilet er. rødt. 7.) Enhver Færgejagt skal være omtrent 20 Lester drægtig, og i Rummet kunne indtage følgende Untal af hvert Slags Kreature: af Heste 32, af Staldstude eller Keer med Kalve 40, af andre vægshoveder 45, af Sviin eller øl 100, og af Faar, Lam, Kalve eller Grise 150; i hvilken Henseende det dog iagttages, at naar paa eengang Heste og væg vorbe indladede til samlede at overføres, regnes 2 Heste mod 3 Stude eller køer. En Færgebaad skal i ordent ligt Veir kunne indtage 4 Personer, hver med en Kuffert eller Babsæk, paa 100 Pund; naar ingen Kuffert medbringes, men hver alene medfører en liden Vadsæk, bør den kunne indlade indtil 10 Personer eller i Forhold dertil. 8.) Ethvert Foraar, faasnart Fartøierne ere tiltaklede til at gaae i Fart, skal der paa Laugets Regning afholdes en lovlig Synsforretning over alle de til Færgefarten høs rende Fartøiere og disses fuldstændige Inventars Tilstand. (Ved dette Syyn forholdes paa samme Maade, som ved 2181. Adn. om Færgef. m. Kgl. og Aarh. A. 8-19 §. 12.) Adn. f. Korsøer og Nyborg 31 Maj 1814. 8 § er an: 31 Maj. ordnet). 9.11.) Handle om Færgefartøjernes Istandsættelse og nye Fartøiers Bygning ze. Færgelauget skal altid holde det fornødne Mandskab til Fartøiernes Besætning. Til en Færgejagts Bemanding horer, foruden Skibsføreren, 3 Matrofer og en Skibsdreng, og til en Færgebaads Bemanding, foruden Baadføreren, 2 Matroser. (Med Skipperens og Mandskabets Frihed for Udskrivning forholdes ligesom ved Adn. 31 Maj 1814. 12 § er bestemt). 13.) Ang. Skippernes 1. Frihed for Byens Bestillinger &c. og 14.) Ang. Opsynsmændene i Aarhuus og Kallundborg, ere liges som Udn. 31 Maj 1814. 13 09 14 §. 15.) Ung. naar det bestilte Sartoi skal være færdigt; 16.) Om Befragteren af et heelt Sartoi; og 17.) Om den af Hestes og væghandlere erlæggende Betaling, ere ligesom bemte Abns 15, 16 og 17 §. 18.) Da Overfarten med Kreature er af særdeles Bigtighed ved dette Færgeløb, sal Reisende ei have noget fortrin til Overs førsel fremfor en Heftes eller væghandler, men enhver Befragter gives i Almindelighed Befordring efter den Or den, i hvilken Bestilling giøres til Opsynsmanden. Reis sende kan ei heller fordre, mod en Heft- eller Qvæghandlers Willie, som selv har fuld, Ladning, at blive overført med et af denne allerede fragtet Fartøi; hvis han derimod tillader det, erlægger den Reisende Bortfragt efter den i 17 § giune Bestemmelse. 19.) Naar en Fravæs rende skriftlig eller ved Andre bestiller et fartøi at væ re færdigt, bør der vel fra Færgevæsenets Side saameget muligt forges for, at han soner sit Ønske om Befordring til den fastsatte Tid opfyldt, men han bør ei nyde nogen Forret for den eller dem, som tidligere personligen ankom. me til Stedet og begiere strax, eller før den Andens Ankomst, at overføres. Det samme skal anvendes paa Hes ste= Ad.om Færgef.mel.Kal.og arh. A. 19-21 §. 31 Maj. fte og Qvæghandlere, dog saaledes, at en saadan Handler ei mode bestille noget Fartøi til fine Kreatures fortrins Lige Overførsel, forend disse enten allerede ere ankomne til Byen eller ere famlede i det længste 1 Miil derfra; men naar han under disse Omstændigheder bestiller et Kartoi, Skal denne Bestilling nyde Fortrin for Dem, som derefter forlange Overførsel, om endog disse allerede maatte være ankomne til Byen. Dersom han ikke indfinder sig med fine Kreature til Indslibning i det fildigste 2 Timer efter den bestemte Zid, haver han tabt sin Forret til det bestilte Fartøi for dem, der senere, end han, have tegnet sig; men i modfat Fald, saavelsom og naar Skipperen opholder Handleren med Kreaturenes In fibning, bedes af den Paagiældende for det skeete Ophold efter 15 §. 20.) Om Sartsiers Afbestilling, er ligesom Aba. 31 Maj 1814. 20 §. 1 21.) Fra ethvert af Stederne seal der 2 Gange om ugen, nemlig Mandag og Torsdag, afgane en Færgejagt, som Bortfartøi. Dette Fartøi skal afgaae om Morgenen Kl. 6 om Sommeren, og om Vinteren, saasnart Dagen begynder, med de Reisende, som dertil mælbe sig, og det Gods, som indskibes. Time fer dets Afgang heises paa Skibsbroen et Flag, som stryges paa halv Stang efter Timers Forløb, for at tilkiendegive de Reisende, at de nu sal gaae ombord. Den øvrige Time bruges til Bertens Expedition af Ops fynsmanden, og ved Fartøiets Affeiling stryges Flaget ganske. Bortfartøiet bør ei opholde sig efter en ens kelt Reisende, som, hvis han udebliver, haver tabt den erlagte Fragt. For det Ophold, som fra Laugets eller Skipperens Cide foraarfages, bøder den Paagiældende bet Dobbelte af den i 15 § bestemte Mulkt. Sinker Beis ret Bortfartøicts Afgang til den bestemte Tid, skal det feile, faasnart Beiret tillader det; i saa kald, saavelsons ogsaa naar Bortfartøiet nødsages, af Storm eller lignen En be Ad. om Færgef m. Kgl.og Marh. A. 21-25 §. 22) de uafværgelige Warsager, til at vende tilbage, Ean andre 31 Maj. Reisende fordre at indskibes til Afgang med samme, deg uden nogetsomhelst Ophold i Fartøiets Afgang. Ung. naar Bortfartpiet ei er pligtigt at afgaae, er lis gesom Udn. 31 Maj 1814.22 §. 23.) Øvrigheden og Opsynsmændene bør saameget mueligt drage fornos den Omsorg for, at der altid paa enhver Side af Færgeløbet er et Fartsi tilstede til Bortens Afgang, at denne afgaaer til bestemte Tid og at ingen Reisende, undtagen dem, som reise i offentligt Erinde og intet Ophold taale, samt Stafetter i overordentligt tilfælde, borttage det Fars toi, som behøves eller kan forventes at blive fornødent til Borten. Naar saadanne eller lignende Omstændigheder skulle foranledige, at ingen Færgejagt er tilstede til Bora tens Brug, og saa faa Reisende have indskrevet sig, at disse med deres Reisetei og det Gods, som ellers maatte være indtegnet, kan i den aabne Færgebaad overføres, skal det vave Lauget uformcent med de Reisendes Tillas delse at benytte denne Baab til Berten; men det bør ei skee, med mindre, som foranført, Nødvendigheden kræver det. 24.) I ethvert Aar bliver i den danske Statss tidende og Aarhuus Adresseaviis at bekiendtgiore, naar Farten formedelst Jis er ophørt om Vinteren og naar den igien aabnes om Foraaret. Dog skal en Færs gejagt ved hver Side af Færgeløbet hele Vinteren være tiltaklet til Brug, naar Farvandet maatte være frit for Jis og Overførsel maatte vorde forlangt, hvorom den førstnævnte Bekiendtgiørelse ogfaa bør underrette det Offents lige. Saadan Bekiendtgiørelse besorge Opsynemændene ved Færgevæsenet paa Laugets Bekostning. Hvis Færgelangs Medlemmernes Forhold til hinanden skulde blive saadant at faste Regler for den Tid, i hvilken de fra den ene Side ankommende Sartgier funde paa den modsatte Side oppebie Returbefordring, maatte anfees 25.) gavna Ad. om Færgef.m. Kgl. og Aarh. A. 25-33§. 31 Maj. gavnlige og nødvendige, da skal det være ethvert Fartøi tilladt i 24 Timer at søge Returfragt, i hvilken Tid det skat have Forret til at tage den forefaldende Befordring fremfor de pan Stedet hiemmeværende Fartøier. Naar denne Tid er udrunden, al Fartøiet vende tilbage, og maae ei efter den Tid indtage nogen Returladning, med mindre det er det eneste tilstedeværende Fartøi, i hvilket Fald det ei alene tillades at forblive og søge Returfragt, men Vedkommende ber endog, til Opfyldelse af det i 23 § foreskrevne, holde det tilbage indtil et af ærgeftebets egne eller af det modsatte Færgesteds Fartøier maatte ans komme dertil, paa det at Farten ei ved hiint Fartøis Afs gang fulde udsættes for at standse. Disse Bestemmelser skal i alle Tilfælde giælde for de et fremmed Færgested tilhørende Fartøier, som maatte vorde befalede at indfinde sig til den offentlige Tieneste i Aarhuus og Kallundborg, og skal det af disse Steder, hvortil de ere beordrede, ansees som deres Hiemsted, hvad Retur augaaer. Skippernes &c. Omsorg for de Reisende; disse kan indlade Godset, og met. 26.) Om 27.) Naar 28.) Om Rahytterne &c. ere ligef. Adn. 31 Maj. 1814. 25, 26 og 27 §. 29.) Kreature sal i Almindelighed indlades i Rum, Intet Kreatur maae blive staaende paa Dækket, med mindre vedkommende Befragter derom kan blive enig med de medfølgende Reisende og Skipperen, fem dog stal være angerløs, ifald de paa Dækket værende Kreature fors medelst paakommende Uveir eller anden uformodentlig Hændelse enten maatte styrte eller falde overbord. Om Fødevarer til de Reisende &c.; 30.) 31.) Om Skippere 2c,, som medtage noget udenfor Tilsigelsesseddes len; og 32.) Om dem, som fordre mere, end taxtmæssig Betaling, ere ligef. 2on. 31 Maj 1814. 28, 29 og 30 §. 33.) Nant et Færgefartsi formedelst Modvind, i paakommende haardt Weir eller deslige Aarsat- ger, Ad. om Færgef. m.Kel.og Aarh. A. 33-38 §. ger, ikke kan naae Bestemmelsesstedet uben langvas 31 Maj. rigt Ophold, er den eller de, som have befragtet Fartøiet, berettiget til at fordre, at Skipperen, hvis det er muligt, fil anløbe 17orsminde, Refnæs eller andet Sted paa Rysten af Jylland eller Sielland og itandsætte de Reisende; dog skal derfor ingen Forandring fee i Fragten for nogen af Parterne, og Skipperen skal snarest muligt søge sin videre Bestemmelse. 34.) Færgefartøierne skal saavel i Aarhuus som Rallundborg anvises fornø den Plads i havnen, hvor de kan anlægge, lade og loffe, i hvilken Henseende der bør drages Omsorg for, at der fornødne Hurtighed ved Færgevæsenet kan overholdes, uden at Færgefartøierne ere de andre Fartøier i Havnen, til nogen Hinder. Jovrigt skal hermed forholdes efter de for ethvert St.ds Havnevesen nu giældende her herefter udkommende Frr. og Forskrifter.. 35.) Af samtlige Indtægter, der tilflyde Lauget fer al den Befordring, hvorfor fuld Betaling erlægges efter Taxten, skal der svas Rbst. af hver Rbdlr i Afgift til Befordringsvæ res 4 senets Fond. 36.) Om de til frie Overførsel berettigede, er liges. Adn. 31 Maj 1814. 32 §; undtas gen at Gotgiørelsen her er bestemt til af den taxtmæss fige Fragt. 37.) Ved de Toldsteder, som Færges fartøierne i Laugets Fart maatte anlobe, nyder Lauget fuldkommen frihed for alle Toldafgifter og Havnelas stepenge af dets Fartøier saavel veb Indgaaende som ud. gaaende. Den samme Frihed nyde de Fartøier, som i Overeensstemmelse med Forskrifterne i 1 § fragtes til Færs gefart, derom medbringe Beviis, og ikke indehave Korn eller andet Kiøbmandsgods. 38.) Naar Tvistighes der maatte opkomme imellem en Befragter og en Færges skipper eller andre Vedkommende, om Sarvandet fors medelst Vind og Veir er seilbart eller ikke, skal den, der i saa Henseende vil fore Anke, henvende sig til den 600 Ad.om Færgef. m.Kal.og Aarh.A 38§ B. 2 §. 39.) 31 Maj. Stindrullerings Chef eller Officeer, som maatte ophol de sig paa Stedet, hvis Pligt det er at afgiore Tvistighes den, men i modsat Fald, saavelsom om denne Embeds. mand enten maatte være fraværende eller formedelst andre Embedssysler ei kan paatage sig Afgiørelsen skal Vedkom mende henvende sig til Stedets Politimester, der strap. udnævner o f.v. ligesom Udn. 31 Maj 1814. 34§. Ung. andre Stridigheder; 40.) Om Bøder, og 41.) Om Dragerne, ere liges. Adn 31 Maj 1814. 35. .36 og 37 §. 42.) Med Færgefartøierne maae ingen Person, som ikke er forsynet med lovligt Pas, overføres. I saa Heenseende bør de udgivne og giældende Bestems melser om Fremmedes Overførsel og Passers Eftersyn neie efterleves. B.) Færgefarten til og fra Samsse i Særdes leshed vedkommende. 1.) Færgevæsenet paa Samsoe sal i Forbindelse med Færgelauget i Kallunds borg og under den nærmere Bestemmelse, som den næste følgende 8 §i Henseende til Retur afgiver, være ene be rettiget til imellem Gen og Kallundborg at befordre Reisende og deres Gods, Kreature, Vogne, Fragtgods og deslige; ligesom det og, faasnart der vorder anskaffet Færs gefartøier til Fartens Bestridelse fra Dens vestlige Side, s have samme Rettighed til Farten imellem Gen og Kiebsteden Aarhuus. 2.) De ved Brundbyballe Havn værende Fartøier skal egentligen bruges til Fasten imellem Samsøe og Kallundborg, og mane ei føre enten Reisende eller Gods til andre Steder i Siels land, til Fyen eller Jylland, med mindre det kan slee uben negen Hinder i Færgefarten imellem førstnævnte Steder. Paa samme Maade skal og de Fartøier, sond maatte blive anskaffede til Færgefartens Bestridelse fra Gens vestlige Side, ikkun bruges til Færgefarten til og fra Aarhuus. Naar det ei steer til Skade for Færs gefarz Ad. om Færgef. m. Kgl. og Aarh. B. 2:6 §. gefarten fra fornævnte Havn, som rette Afgangested, er 31 Maj. det Færgemanden tilladt, efter Forening med Befragteren, at sende Fartøi til Langørn eller andre Steder paa Den og lade samme derfra afgaae. 3.) Til Fartens Bestris delse imellem Samsøe og Kallundborg skal ved Brundby. balle holdes: en stor aaben Færge, som i det mindste fan rumme 15 Stfr Qvægshoveder, en mindre. Færge, en Seilbaad og en letroende Jolle, samt til disse Fare toiers Bemanding i det mindste 5 faste Færgekarte. Fors gestedets Eier skal ved Brundbyballe Havn lade sætte en Stage med en Roft, eller og lægge en mærkebøie paa Ende af Revlen udenfor Havnen, og det saaledes, at det indseilende Fartøi stedse beholder denne Stage eller Bøie nær om Styrbord. Han skal og i mørke Nætter og Aftener, saa ofte Forteier ventes at ankomme eller skulle afgaae, vedligeholde et tændt Lys eller en Lampe i et af Færgegaardens Vinduer, som vender ud mod Seen. 4.) Færgestedets Eier at paa egen Bekostning foranstalte, at der ethvert Foraar vorder ved 2de dertil af Retten uda nævnte uvillige og kyndige Mænd afholdt en Synsfors retning, saavel over Fartøiernes og Landingsstedets, Fors fatning, som over Færgestedets Tilstand i Almindelighed." Udskrift af denne Forretning sendes Amtet, som nied sire Betænkning tilstiller Generalpostdirectionen samme. 5.) Enhver, der ønsker Fartsi fragtet til sin Overførsel fra Samsøe, skal henvende sig til Færgemanden sammes steds. Denne skal stedse drage Omsorg for, at der holdes det fornødne Fartsi i Beredskab til Bortens Afgang, hvors fore ogsaa et Fartet, som bestilles til en Afgangstib af 4 Timer eller kortere før den for Borten bestemte, ikke mane overlades den Bestillende, saafremt det er det eneste da tile stedeværende Færgefartøi. 6.) Hver Mandag Mors gen om Sommeren Kl. 6 og em Vinteren, saafnart Das gen begynder, skal et Bortfartøi afgaae fra Brundbyballe XVII Deel, 2 b tif Ad. om Færgef. m. Kgl. og Harh. B 6-8 §. 31 Maj. til Rallundborg, og overføre de Reisende og det Gods, som til Befordring med samme maatte være anmeldt, samt de Breve, som forlanges afsendte med Børten. Dette Fartsi skal afgaae til bestemt Tid, hvad enten Lidet eller endog Intet er indskrevet til Afgang eller Forsendelse med det, og skal, saafremt det er muligt, vende tilbage til Den den samme Dag; men i intet Tilfælde forblive i Kallunds borg længere end til Tirsdag Morgen, med mindre det medbringer Beviis fra Opsynemanden ved Færgevæsenet pao sidstnævnte Sted, at Veiret eller andre Omstændigheder har foranlediget Opholdet. Der vil i Tiden nærmere blive at bestemme Regler for en lignende Bortgang imellem Samsøe og Aarhuus. 7.) Færgemanden bør som Posteppediteur forfatte et Karte over de Breve, der gane med Berten. Dette Karte, stilet til Postkontoret i Kallundborg, der udsteder et lignende Karte over de Breve, som afsendes til Samsøe, skal indeholde Brevenes No. og Modtagere, samt Postpengenes Beløb, hvilke for et Brev, som ei veier over et Lod, bestemmes til 4 Rbß. Selvværs die, hvoraf i Roß tilfalder Postkontoret i Kalundborg for dets Uleilighed. Det overlades til Afsenderens egen Bes fremmelse, om Postpengene skal erlægges paa Afgangs- eller Ankomststedet, da Postkontoret i Kalundborg og Posterpediteuren paa Samsøe kan afgiore med hinanden indbyrdes de enhver tilfaldende Andele af Postpengene. Dog blive Breve, som angaae den offentlige Tieneste, at befordre med Berten uden Betaling. 8.) Samsøe Færgefartøier, haar be ankomme til Kallundborg, og dette Steds Fartøier, naar de ankomme til Samsoe, have indtil næste Dags Morgen RI. 9 og i det mindste 12 Timer Ret til at foge Returfragt paa Ankomststedet, og for samme at hæ ve den Betaling, som de for Aarhuus og Kallundborg Færgelang samt for Samsøe Færgevæsen gieldende Taxter hiemle dem Net til i Almindelighed at oppebære for deres Fare Ad. om Færgef. m. Kgl. og Aarh. B. 8-11 §. Fartøiers Brug. De samme Regler vil blive at anvende 31 Maj. paa Farten imellem Samsøe og Aarhuus, naar der bli. ver anskaffet Fartøier til Fartens Bestridelse fra Samsøes vestlige Side. 9.) I Henseende til Reisende, font ere berettigede til fri Overførsel, og Gods, som forsendes for offentlig Regning, giælde de i denne Adns 36 § givne Bestemmelser, dog saaledes, at Færgevæsenet paa Samsoe for deslige Befordringer ikkun kan vente sig en Gotgiørelse af den halve Deel af den almindelige Fragt. 10.) Tvistigheder, som maatte opkomme imellem Be fragtere og Færgefolk, skal saavelsom lager, der frem føres, naar de ei i Mindelighed kan bilægges, andrages for Stedets Øvrighed, som haver at afgiøre samme enten ved dertil udmeldte sokyndige Mænd eller ved egen Kiens belse. 11.) Alle de i det Foranferte for Færgefarten imellem Aarhuus og Rallundborg givne Bestemmels ser skal i Henseende til det paa Samsøe værende Færges væsens Pligter og Rettigheder ansees og være aldeles giæle jo dende, forsaavidt de paa denne Fart ere anvendelige og ei stride imod de for samme givne særdeles Forskrifter. at denne Anordning kan komme til alle Vedkommendes Kundskab, bør et Aftryk af samme stedse ligge paa Giæsta giverstederne i Kallundborg og Aarhuus, hos Opsyns. mændene ved Færgevæsenet samme steds, hos Færgemans den paa Samsøe, samt i Færgejagternes Rahyt, til Enhvers Eftersyn. For (†) Anordn. og Taxt for, Dragerne ved 31 Maj. Færgestederne Rallundborg og Aarhuus. Kundgiort, i Overeensstemmelse med Resol. 24 Maj, af Gen. Posts directionen. Pat. 1.) Ved ethvert af Færgeftederne Aarhuus eg Bal lundborg skal visse, o. f. v., ligesom Adn. f. Dragerne i Korsøer og Nyborg 31 Maj 1814. I §. le om deres Oldermand, Taxt &c. 3362 2-4.) Hand, 5.) Dragerne sta! Adn. f. Dragerne i Kgl. og Aarh. 5-7 §. 31 Maj. skal ogsaa være berettigebe og forpligtede til at ud og indvarpe Færgefartøierne, naar deres Hieip dertil forlans 31 Maj. 31 Maj. 4 Jun. ges, mod den Betaling, som Øvrigheden maatte finde bils lig at bestemme. 6.) Om Dragere, som vise sig ubolige zc., er ligesom Adn. 31 Maj 1814. 7 §. 7.) Ang. dem, som giøre Indgreb i Dragernes Enerettighed, som i og 5 § er beskreven, samt om denne Ads Hen læggelse paa ethvert af Giestgiverstederne i Kallundborg og Aarhuus, m. v., er ligesom Adn. 31 Maj 1814. 8 §. (†) Taxt f. de Tilsigelses- og Skriverpenge, som Opsynsmændene ved Færgevæsenet i Rallundborg og Aarhuus maae oppebære. Efter Kgl. Bemyndigelse kundgiort af Gen. Postdirectionen. Og bliver af Opsynss manden, paa Forlangente, foreviist enhver Reisende og Befragter en af Directionen underskreven Taxt, der vis ser, hvorledes Betalingerne blive at etlægge i Rbp. 17.V. efter den til enhver Tid gieldende Bankcours. Fol (†) Taxt for Færgevæsenet paa Samsee i Henseende til Befordring med dets Fartøier til og fra Rallundborg. Efter Kyl. Bemyndigelse kundgiott of Gen. Postdirectionen. Pat. (t) Traité d'Echange entre S. M. le Roi de Dannemarc et S. M. le Roi de Prusse conclu et signé à Vienne le 4 Juin et ratifié à Frederichsberg le 30 Juin 1815. 3: Mageskifte. Tractat imels lem Dmk og Preussen, sluttet i Vien d. 4 og ratif. p. Frederiksberg d. 30 Jun. 1815. [Udenl, Departement]. Khn (paa Fransk). 4to. (Gr. Da D. M. Kongerne af Danmark og af Preussen, som ønske med hensyn til fælleds Nytte at enes om den giensidige Afstaaelse af Hertugdømmet Svensk- Pommern med Fyrstendemmet Rygen og af Hertugdøms met Lauenborg, have besluttet til den Ende at indgane en formelig Tractat, saa have de udnævnt Befuldmægtis gebe Tractat m. Preussen. 1-3 §. gede for at overlægge, fastsætte og underskrive alt boab 4 Jun. denne Gienstand betræffer, nemlig: K. af Danmark Hr. Christian Günther, Greve af Bernstorff, Geheimes conferentsraad, Ridder af Elefantordenen zc., samt Hr. Joachim grederik, Greve af Bernstorff, Geheimeconferentsraad, Storfors af Dannebrogordenen &c.; Og K. af Preussen Fyrsten af Hardenberg, Statscantsler, Ridder af den sorte Drns og den rede Dens Store Ordener zc., og Hr. Carl Wilhelm, Baron af Humbeldt, Statss minister, Kammerherre &c.; Hvilke, efterat have ubverlet deres respective Fuldmagter, fundne i god og tilbørlig Form, ere komne overeens om følgende Artikler: 1.) Kongen af Danmark frasige: Sig, saavel for Sig som for Sine Efterkommere, uigienfaldeligen og for stedse, til Fordeel for Kongen af Preuffen og Hans Efters kommere, al den Ret og Udkomst, som Fredstractaten med Sverrig, sluttet i Kiel d. 14 Jan. 1814, har givet Ham til Hertugdømmet Svensk Pommern og til Fyrsten. dommet Den Rygen. 2.) Ved at træde i Besid delse af denne Ret og Adkomst, overtager Kongen af Preussen ligeledes de Forbindtligheder, som Kongen af Danmark har indgaaet i Henseende til den Afstadelse, som er bleven Ham giert af Svensk-Pommern og af Den Rygen ved 8, 9, 10, 11, 12, 20, 22, 23, 24 09 26 §§ af Rielertractaten. 3.) Kongen af Preussen aftræder for bestandig til Kongen af Danmark Hertugdemmet Lauenborg, for at besiddes af Ham med al Souverainitets- og Eiendomsret, med dets Rettigheder, Adkomster og Emolumenter, saadan som benævnte Hers tugdømme, er bleven afstanet til Preussen ved den 4 § af den i Wien sluttede Tractat 29 Maj 1815 mellem Ham og Hs. Brittanniske Majestet Kongen af Hannover. Dog eie Amtet Leuhaus, beliggende mellem Meklenborg og Elben, saavelsom de Lüneborgske Landsbyer, der grand: 26 3 Tractat m. Preussen. 3:7 §. 4 Jun., grændse til dette Amt, eller deri ere indsluttede, unds tagne fra denne Afstaaelse. 4.) Kongen af Danmark forbinder Sig til at paatage Sig de forpligtelser, som Kongen af Preuffen har indgaaet i Henseende til Hertugs dømmet Lauenborg ved 4, 5 og 9 §§ af den under 29 Maj 1815 fluttede Tractat mellem Preuffen og Hanno. ver; dog at Amtet Teuhaus skal i Forhold til sin Folkes mangde deeltage i den Gield, som med Besiddelsen af Hertugdømmet overgaaer til den nye Eier. Denne Punkt skal bringes til endelig Rigtighed af de respective Commiss farier, som skal udnævnes, fra den ene Side for at overlevere, fra den anden for at modtage den aftraadte Provinds. Bestemmelserne af 7 § i samme Tractat ere bibe. holdte til Fordeel for Kongen af Danmark. 5.) Kon. gen af Preussen forbinder Sig til at lade overlevere til Hs Danske Mstæt alle de Adkomster, Dokumenter, Papirer, Korter og planer, som betræffe den afstanede Deel af Hertugdømmet Lauenborg, saadanne og saa snart som den Hannoverske Regiering lader Ham samme overgive. 6.) I Kraft af en Overeenskomst mellem det Preussiske og det Svenske Hof forbinder Kongen af Preuffen Sig til at betale til Kongen af Danmark den Summa 600000 Svenske Bankodalere, som den Svenske Regiering endnu skylder Hs. Danske Mstæt. Denne Summa skal udredes contant, inden tvende Maas neder at regne fra den Dag nærværende Tractat er underfrevet, og efter den Verel - Cours, som samme Dag har fundet Sted. 7.) Fer at complettere den Kongen af Danmark for Uftrædelsen af Svensk-Pommern og Ry gen tilkommende Skadesløsholdelse, forbinder Kongen af Preussen Sig endvidere til at betale til Hs. Danske Mstæt den Summa To Tillioner Daler Preussise Courant. Denne Summa skal udbetales i følgende Ters miner, nemlig: 500000 Daler den 1 Jan. i det første Har Tractat m. Preussen. 7.9 §. War efter den Freds Slutning, som vil ende nærværende 4 Jun. Krig med Frankrig; 500000 Daler den 1 Jul. samme Aar, og en lige Summa den 1 Jan. og 1 Jul. i det følgende War. Kongen af Preussen skal for disse Summer labe overlevere til Kongen af Danmark Fire Obligationer, hver paa 500000 Daler, at betales i de fire bee meldte Terminer, og lydende paa 4 pr. E. Renter. Disse Obligationer skal overleveres paa den Tid det Svenske Pommern tages i Besiddelse i Hs. Preussiske M. Navu, og Renternes Betaling sal regnes fra denne samme Tib. Den første Udbetaling af disse Renter skal finde Sted I Jan. 1816, og man skal derefter vedblive at udbetale dem fra 6 til 6 Maaneder. Alle disse forskiellige Udbetas linger, deri indbefattet Udbetalingen af den i 6 § ftipules rebe Summa, skal fee i Hamborg og til de Personer, som bet af Hs. Danske Mstæt er overdraget at modtage dem. 8.) Kongen af Preussen forbinder Sig til at lade overlevere Hertugdemmet Lauenborg til den Danske Regies ring om mueligt inden To Maaneder, og i det seneste inden Tre Maaneder, at regne fra den Dag denne Tractat er underskreven. 9.) De tvende høie con traherende Parter, der ønske saasnart som mucligt at giøre Ende paa de Discussioner og Reclamationer, der ha ve reist sig af Besværinger eller Blager, som deres res spective Underfaatter have troet sig beføiede til, for sidste Rrig, mod den ene eller den anden af begge Regierins ger, og tage i Betragtning, at ben ved Conventionen af 2 Jun. 1814 og ved Tractat 25 Aug. samme ar antagne Maade er underkastet Langsomhed og uundganes lige Vanskeligheder, komme overeens om at behandle denne Gienstand imellem Regieringerne selv, og berved paa begge Sider at gaae frem med den Virksomhed og Beredvillighed, som maatte være fornøden til at benne Sag kan være tilendebragt paa den Tid de giensidigen aftraadte Provinds

64 $ Tractat m. Preussen. 9:10 §. 4 Jun. vindser tages i Besiddelse 12 Jun. 27 Jun. 30 Jun. 10.) Ratificationen af denne Tractat skal udverles i de allierede Souverainers Ges neral Quarteer inden ser Uger, eller snarere, om flee kan. Raadstue Pl. (Resol. 10 Maj efter Gen. Toldkammerets Forestilling, bekiendtgiort Khavns Magistrat ved Canc. Br. 6 Jun) at Accisen af Skibe og Varer i Khavn forhsies med 50 Procent af dens nu værende Beløb, og at denne Forhøietse maae indflyde i Stadens Kasse, for alene at anvendes til Afbetaling af den Gield, denne Kasse, paa egne og Havnekassens Vege ne, mane paadrage sig til de Udgifter, Knippelsbroes nærværende Hovedreparation og Langebroes Istandsættelse medføre, samt at forhøielsen maae ophøre, naar dette Diemeed er opnanet. p. 89. (†) Eart for Færgefarten over Ottesund i Morre Jylland. I følge Kgl. Bemyndigelse kundgjort af Gen. Postdirectionen. Dg made ingen giøre Indgreb i Færgerettigheden under Mulkt af 2 til 4 Rbdr S. V. efter Sagens Omstændigheder til Stedets Fattigkasse, fors uden Erstatning til den forurettede Færgemand af dobbelte Færgepenge. Pat. Raadstue-Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 20 Jun.) om Vesterbroes Vandvæsen. p. 90. Gr. Kongen er blevet forelagt et Andragende fra de Committerede for Vand Compagniet paa Vesterbroe ved Khavn, hvori disse andrage, at Vandcompagniets faa Ins teressenter, der hidtil have cene maattet bidrage saavel til Broens Bandvæsens Wedligeholdelse som til Afbetaling af den Gield, samme har maattet paadrage sig ved det første Anlæg, ikke see sig i Stand til, lenger eene at afholde de Udgifter, bemeldte Vandvæsens forsvarlige Vedligehol delse samt pantænkte Forbedringer udfordre, hvorhos de fremsætte et Forflag angaaende den Maade, paa hvilken disse Udgifter formentlig rigtigft kunde paalignes, saavel Conis page Pl. on Vesterbroes Bandvæsen. 1-2 §. pagniets Interessentere, som Vesterbroes samtlige øvrige 30 Jun. Beboere, der, uagtet de hidtil intet have bidraget til Bands væsenet, dog have haft Nytte af Anlægget, saavel ved Afbes nyttelse af de indrettede publiqve Opstandere, som ved den sterre Sikkerhed, disse i Ildebrandstilfælde forskaffe dem. Efterat have taget dette Forslag, tilligemed de af Magistraten samt Bandcommissionen i Khavn derover afgivne Betænks ninger, saavelsom de af Cancelliet i øvrigt foredragne Om stændigheder, i Overveielse, vil Kongen, for at regulere Bidragene til bemeldte Bandvæsen, have fastfat følgende: 1.) Enhver af Grundeierne paa Vesterbroe, som ikke allerede er Interessent i Broens Band: Come pagnie og ei heller vil indtræde i samme, imod at echolde Ret til at faae en Portion Pompevand og at tage lige Undecl med de øvrige Interessentere, saavel i de Omkostninger der ere medgaaede, eller frembeles maatte ubfordres til den i afvigte War anlagte nye Overfalds og Grundfluses Opførelse over gamle Kongevei, tilligemed tvende nye Bolværkers Opsættelse ud imod St. Jørgens Soe, m. v., som i Vandvæsenets øvrige Udgifter fra indeværende Aars Begyndelse, stat være pligtig til for fin Grund at contribuere en tredie Deel imod een af Compagniets fuldt contribuerende Interessentere, saavel til Omkostningerne ved bemeldte Sluse m. v., som til de andre udgifter, der, tit Bandvæsenets bedre Indretning og Vedligeholdelse paa bemeldte Vesterbroe, fra indeværende Aars Begyndelse og fremdeles for Fremtiden maatte anfees nødvendige og gavn lige. 2.) Enhver, der saaledes bidrager til dette Bandvæsen i et mindre forhold end Band-Compagniets sirkelige Interessentere, sal ogfaa være berettiget til at give Stemme i Forhandlingerne og tage Deel i Beslutnin gerne angaaende bemeldte Bandvæsen, dog ikkun i Forhold til den Andeel, han tager i Udgifterne, fan at følgeligen en Saadans Stemme kun gielder en tredie Deel imod 2365 fuldt Pl. om Vesterbroes Vandvæsen. 2:5 §. 30 Jun. fuldt contribuerende Interessents Stemme. 4 Jul. 3.) Eierne af Grundene 170. 10, II, 12 09 13 paa bemeldte Broe, der ved en egen Vandledning, som ikke staaer i Forbindelse med Band:Compagniet, have Band indlagt i deres Gaarde fra St. Jørgens See, skal indlemmes som Interessentere i Compagniet, imod at deeltage lige med sammes øvrige Interessentere i alle de af Vandvæ fenets Udgifter, som have Soens og Vandholders Confer vation til Hensigt, følgelig i alt hvad Seens Rensning, Bolværkernes, Overfaldets samt Slusens Istandsættelse og Vedligeholdelse med flere deslige udgifter angaaer, og det saavel med Hensyn til den i afvigte Aar opførte Sluse m. v., som i Fremtiden, fra dette Uars Begyndelse af at regne. Saafremt imidlertid disse Grundes Eiere maatte troe sig berettigede til at paastaae sig fritagne for Bi drag til bemeldte Bandvæsenets Udgifter, forbeholdes dem Ret til at lave denne Qvæstion afgiøre ved Domstolene. 4.) Det Bidrag enhver af Broens Grundeiere, saavel Compagniets fuldt contribuerende Interessentere som Ans dre, har at udrede til Bandvæsenet, skal hæfte paa Eiendommen, og følge samme fra Eier til Eier, saa at intet Skiode paa nogen af Broens Eiendomme maae antas ges til Læsning i Retten, med mindre det, med Attest fra den af de Committerede for Vesterbroes Vandvæsen, som har den specielle Bestyrelse, er gotgiort, at ingen Refrance af Bidrag finder Sted. 5.) Bestemmelsen i Adn. for Bandvæsenet i Khavn 21 Apr. 1812 dens 11 § Skal være Regel for Betalingen og Inddrivelsen af Afgifter til Vesterbroes Vandvæsen. Cancellie Pl. (Resol. 23 Jun.) ang. Omr gangsmanden med Zaandværkslaugenes Svendestyk fers Bedømmelse i og udenfor Khavn, m. v. P. 37+ Kongen har resolveret: 1.) At pl. 26 Maj 1812 (indeholdende nærmere Bestemmelser, vedkommende Haand værks, Pl. om Haandværkst. Svendestykke. 14 §. værkslaugene i Khavn) 8.5 skal udvides til samtlige 4 Jul. Riebsteder, der have Haandværkslauge; dog saaledes, at den i bemeldte § ommeldte Commission i disse Stæder skal bestaae af en Magistratsperson, vedkommende Oldermand og tvende andre Haandværksmestere, hvilke Magi Straten udnævner; 2.) At Commissioner ogsaa i Kiøbenhavn skal bestaae af et fandant Personale, naac der er Spørgsmaal om et Svendestykke, i hvis Bedøm melse Academiet for de skiønne Runster, ifølge Restr. til Khns Magistrat 27 Apr. 1813, er befriet for at tage Deel; 3.) At naar nogen paa et Sted, hvor ins tet Laug er, vil indskrives som Svend i et andet Steds Laug, ber Svendestykket underkastes Prøvelse af en Commission, bestaaende af en Magistratsperson og to eller tre af Magistraten udnævnte Mestere i det Haands værk, hvorom der er Spørgsmaal, eller andre kyndige Mænd, hvorefter det med Attest fra Øvrigheden skal bevis fes, at Prøven af denne Commission er erfiendt gyldig, for Hvilken Attest der tilstanes Øvrigheden en Betaling af 32 Rigebankset. S. V; samt 4 ) At det i alle Tilfælde skal være deres Pligt, som skal bedømme et Mester- eller Svende: Stoffe, at træffe hensigtsmæssige Foran staltninger, for at forfiltre sig om, at den Paagieldende selv, uden Hielp, udfører sit Prøvestykke. Pl., hvorved Lastepengene af de fra Helgoland 4 Jul (til Holsteen og Slesvig) tommende Fartøier bestemmes. P. 38. Naadstue. Pl (Resol. 16 Jun., bekg. Khavns Mas 5 Jul. giftrat ved Canc. Br. 1 Jun.) at efterfølgende Municipal Udgifter for Khavn for Aaret 1815 mane opkræ ves saaledes: a) Borgervæbningsskatten med b) Indqvarteringsskatten med c) Vægtersfalten med d) Sprøiteskatten med 12,442 Rbblr S. V. 36,600 30,000 24,000 Pl. om Khavns Municipal Udgifter. f) Næringsskatten med 5 Jul. e) Bandstatten med eg h) Lygtefkatten med II Jul. g) Renovationsskatten med 49,000 Rbdlr S. V. 46,223 60.800 26.666 Ligeledes mane der i Vandskat for Qvartalet fra 1 Oct. til ultimo Dec. 1814, paa den hidtil brugelige Maade, opkræves Deel af det, der har været bestemt sem Bands seat for Uaret fra 1 Oct. 1813 til ult. Sept. 1814. p. 92. Gen. L. Dec. og Commerce-Cell. Pl. ang. Betalingen for Brandtarationsforretninger i Rigb, stederne i Danmark. p. 39. Gr. Da der i Sportel: Reglem. 22 Mart. 1814 ikke er bestemt nogen Betaling for Brandtorations Forrets ninger i Kiøbstederne i Danmark, saa har Kongen, paa Collegii Forestilling, resolveret følgende: 1.) Betalingen for Brandtarationer i Kiøb stederne mane fremdeles forblive efter Bestemmelsen i bert 232 i Sportel. Regl. 19 Dec. 1800, anfat i Rigsbankpenge Selv-Værdie, Daler for Daler, saaledes: at for Tarationsmændenes Udmeldelse og at tage dem i Eed, for at føre Brandtarations: Protocollen, og den an ordnede Indførelse derefter i Brandforsikkrings-Protocollen, erlegges efter Tarations Summen: indtil 200 Rbd, til Magistraten Skriveren Tarationsmændene tilsammen fra 200 Rbd. til 600 Rbd.: til Magistraten Skriveren Taxationsmændene tilsammen 4 Mt. I Rbd. 4 ME. 2 Rbd. 2 Mk. 4 Mk. 1 Nbd. 4 Mk. 4 Mk. 3 Rbd. fra 600 Rbd. t. 1200 Rbd.: til Magistraten 1 Rbd. Skriveren Tarationsmændene 2 Rbd. 2 Mk. 4 Me. tilsammen 4 Rbd. fra Pl. om Betal. f. Brandtarationer. 1-3 §. fra 1200 Rbd. t. 5000 Rbd. t. Magistraten 2 Rbd. Skriveren Taxationsmændene tilsammen 3 Nbd. I 6 Rbd. fra 5000 Rbd. t. 10000 Rbd: t. Magistraten 2 Rbd. Skriveren Taxationsmændene tilfaminen 6 Rbd. 2 Rbd. 10 Rbd. og fra 10000 Rbd. og derov.: t. Magistraten 2 Rbd. kriveren Tarationsmændene tilsammen 10 Rbd. 4 Rbd. 16 Rdd. Udskriften af Tarations Protocollen, naar samme of Eierne forlanges, betales efter 14 §i Sportel Regl. 22 Mart. 1814 med 30 Sf. Arket. 2.) Wed. den ans ordnede almindelige Omitaration hvert tiende Nar betales Magistraten for Mændenes Udmældelse og at tage bem i Eed 2 Rbd.; Skrideren, for at assistere Tarationss mændene med at føre Brandtarations Protocollen, baglig I Rbd. 64 St.; og Taxationsmændene hver daglig x Rbd.; og Skriveren desuden, for efter Taxations: Protocollen at indrette den anordnede Brandforsikkringe Protes col, og deraf at udfærdige Gjenpart til Collegium, 12 Sf. for Urket, alt Sølv. Værdie, foruden Bekostningen saavel af Brandtaxations Protocollen, som Brandforsikkrings> Protocollerne. Alle disse Omkostninger reparteres efter hele Byens Tarations Summa, og udredes af enhver Eier i Forbold til den Sum, hans Eiendom er taxeret for. 3.) Jevrigt gjelder ogsaa i Henseende til Braudtarations Forretninger, hvad i Sportel Regl. 23 Mart. 1814. 160, 162, 163 og 164 §§ er foreskrevet. II Jul. Raadstue: Pt. at Paaske flyttetid (ifølge Pl. 20 Apr. 14 Jul 1814) er fastsat til Tirsdagen d. 28 Maj 1816. p. 93. R. Kammer: Pt. (Resol. 12 Jul.) at Kongen har 17 Jul, ophævet den i Pl. 16 Jun. 1810 indeholdte Befaling, l. om Seepasse t. Færse og Grønland. 17 Jul. hvorefter for Skibe til Farten paa Færøerne og Grønland skulde udskædes Seepasse igiennem Rentekammeret efter samme Bestemmelser, som ved Pl. 7 Mart. 1787 og 3§ i Pl. 22 Apr. 1807 ere anordnede for de islandske Seepasse. P.41. 29 Jul. 20 Jul. 21 Jul Bekiendtg. fra Politiet i Khavn, at Hunde ei maae løbe løse paa Gaderne, men skal holdes inde og, saa... vidt mueligt, under noie Tilsyn (See Pl. 4 Oct. 1815). p. 109. Bekiendtg. fra Politiet i Khavn, at da Kongen un der 19 Jul. har forandret den i pl. 25 Jun. 1813 indeholdte Bestemmelse om. Tiden af Dagen, paa hvilken løse Hunde i Khavn og dens Forklæder skal optages, derhen, at sandan Optagning, naar Hunde: Sygdom yttrer sig, der lader befrygte Fare for det Offentlige, mage efter Politiets Foranstaltning iværksættes til ubestemte Tider af Dagen; Saa vil under nærværende Omstæn digheder bemeldte Resolution blive sat i udøvelse (See Pl. 4 Oct. 1815). p. 109. Pl., for Danmark, ang. Pasgebyrerne uden for Kiøbenhavn. Cancel. p. 42. Gr. Da Kongen har fundet, at de Forskrifter, som ere givne for Pasgebyrers Erlæggelse udenfor Khavn, beeis ikke ere omfattende nok, deels kan behøve Forandring og nærmere Bestemmelse, ligesom han og finder det fornodent, at Neglerne herfor blive, ved et almindeligt Lovbud, bragte til Alles Kundskab; saa bliver i dette Diemeed følgende fastsat: 1.) For Udstædelsen af et Pas Skal i Almindelige heb betales 32 Rost. Det skal fremdeles være tilladt i et og samme Pas at indbefatte Mand, Hustrue med Born og Tyende; men, forsaavidt de saaledes medfølgende Personer, efter Pl. 14 Oct. 1808, behove Signalement, bor den ovenmeldte Betaling erlægges for hver Person især. For Pl. om Pasgebyrer. 1-7 §. For hver af de Personer, som ei behøve at signaletes; 21 Jul, bliver derimod kun 16 Roff. at tillægge den for Passets Udstædelse fastsatte Betaling; men for Børn, som ere under 7 Aar, bortfalder dette Tillæg. 2.) Naar et Pas gaaer ud paa en Reise til udlandet, bliver den i 1 § fastsatte Betaling at forhøie med 50 Precent. 3) For et Passes Peategning om foreviisning betales, uden Hensyn til Personernes Tal, i Almindelighed 10 Rose.; men er det et Pas til eller fra udlandet, erlægges bet dobbelte. 4.) De, som gofiore, at de ere ufors muende til at erlægge den for Passets Udstædelse eller Foreviisning fastsatte Betaling, blive derfor at frietage. Det samme gjelder og om dem af Land, og Spe. Etas ten, der, for Tienestens Skyld, mane reise, saa og om enhver, der reiser i offentligt Erinde, eller i øvrigt hidtil har været frietaget for Pasgebyrers Erlæggelse. Haandværkssvende, Dagleiere, Huusmænd og disses Familier, simple Tienestetpende, forsaavidt de ikke reise deres Herskabs Følge eller i sammes Erinde, faa og alle andre personer, der kan staae ved siden af disse, skal ikkun erlægge halvt Gebyhr. 5.) Pan ethvert Pas stal af vedkommende Embedsmand tegnes, hvad der for sammes Udstædelse eller Foreviisning er bes talt; saa bør det og anmærkes, naar Passet eller Paateg ningen paa samme er meddeelt uden Betaling. Den, som overtræder ovenanførte Bud (5 §) eller tas ger høiere Betaling for Passers Udstædelse eller Fores viisning, end den i det foregaaende bestemte, hvilken over alt bliver at udrede i Rigsbankpenge S. V., bor derfor ansees saaledes, som Regl. 22 Mart. 1814. IX Afb. har fastsat for lige Forseelser begaaede af Nettens Betiente. 7.) Det følger af sig selv, at Analogien af bemeldte Reglements Forskrifter i foranførte Henseende bør anvendes, naar Overtrædelsen begaaes af Embedsmandens Fuld- 6.) mægs Pl. om Pasgebyrer. 7-8 §. 21 Jul. mægtig eller Contoir, Betient, hvilken, hvor Reales mentet bestemmer Straf af Embeds Forbrydelse, i Stedet herfor, skal erklæres uværdig til at befordres til noget of fentligt Embede, eller at bruges som Medhielp af nogen Embedsmand. Den Embedsmand, der har befundet fin Befuldmagtigede skyldig i ulovlig Sportules ring, skal forresten være forpligtet og berettiget til strap at afffedige ham, om det end er hans første Forseelse. 8.) Ligesom Embedsmanden, naar lig Mislighed er begaaet med hans Vidende og Villie, skal straffes, som om den af ham selv var udøvet, saaledes skal han og, fans fremt samme fan tilskrives Mangel af vedbørligt Til syn, ansees med Mulct fra 10 til 40 Rbdlr S. V. efter Omstændighederne. 21 Jul, Cancellie-Pl., for Danmark, ang. Betas lingen for Maaling af Salt, Rul, Balk og Bride, m. v. p. 44. See, ang. Khavn, Pl. 4 Aug. 1815. Kongen har fastsat følgende: 1.) Betalins gen for Maalingen af Salt, Kul, Ralf og Kride befremmes til 3 Rost. S. B. pr. Tønde. 2.) Bea talingen til Dragerne fastsættes ligeledes til 3 Tbs. S. V. af hver Tønde Salt, Kul, Kalk og Kride for eet Stifte; men, naar flere Skifter bruges, bliver at erlægge I Röst. S. V. mere for hvert Skifte. 3.) Ar beidspengene i Veierhuset fastsættes til 6 Rose. S. V. pr. Skippund af alle Varer, med Undtagelse af Smer, hvorfor ikkun bliver at erlægge 2 Rbs. S. V. forte, 03 1 Röst. S. V. for Tbe. 4.) Betalingen skal erlægges til Overmaaleren eller Formanden, som igien har at ubbele samme til de Vedkommende. I Tilfælde af Taxtens Overtrædelse, skal den Skyldige iste Gang erlægge en Mulet til Fattigkassen fra det dobbelte indtil det femdobbelte af det for meget Oppebants 5.) ne; Pl. om Betaling f. Maaling c. 5-6 §. Me; 2den Gang en Mulet fra det fire: til det tidobbelte, 21 Jul. alt efter Omstændighederne og Politierettens Sfion; hvorimod oftere gientagen Forseelse al have Bestillings Tab til Følge. 6.) Disse Bestemmelser skal gielde for Kiøbenhavn og alle øvrige Kiøbsteder i Danmark; og bar Magistraten paa ethvert Sted, i Overeensstems melse med det i pl. 28 Dec. 1813 indeholdte Bud, hvert Halvaar, efterat Bankcoursen er fat, at kundgiøre, hvor. ledes den saaledes i Sølvværdie fastsatte Betaling bliver at erlægge med Rigsbankpenge Tavneværdie. (†) Raadstue Pl. (Rescr. til Khus Magis 21 Jul. strat 7 Jul.) om Præstepenge af Vesterbroes Bes boere. Pat. Gr. Da Kongen ved Rescr. 5 Sept. (bekg. ved Pl. 21 Sept.) 1814 bar fastsat, hvorledes der skal here efter forholdes med Præstepenge i Khavn, og det nu for Ham er blevet andraget, at Vesterbroes Beboere, der hen høre til Frederiksberg Menighed, ingen Præstepenge sva re, uagtet de for største Deten ligge under Khavns Juris Diction, og altsaa ere at ansee som Kiebstedbeboere; faa gives Magistraten hermed tilkiende, at Kongen (med Hens syn til denne Sags oplyste Omstændigheder, samt i Uns ledning af en Ham ligeledes foredragen Ansøgning fea Sognepræsten for Frederiksberg og Hvidoure Menigheder, Hr. Jens Frechland, om Forbedring i hans Indkomster), har fastsat følgende: Beboerne af Vesterbroe skal, forsaavidt de hendes re under Khavns Jurisdiction, svare Sognepræsten for Frederiksberg og Hvidoure Menigheder Præstepenge paa den i Rescr. 5 Sept. 1814 fastsatte Maade; og da disse Beboere henhore under Amtsprovsten over Khavns Amt i geistlige Sager, saa bemyndiges tillige Amtsprovsten over bemeldte Amt, He. Eiler Hammond, Ridder af Dannebrogen, til at tiltræde ben efter fornævnte Rescrs XVII Deel. Neds Pl. om Præstepenge p. Vesterbroe. 31 Jul. nedsættende Committee; ligesom ogsaa een af Vester. broes Beboere skal tiltræde den i meerbemeldte Rescr. anordnede Commission, forsaavidt angaaer Præstepenge af Vesterbroes Beboere. 22 Jul. 25 Jul. Pat. ang. Udskrivningen af Gotgiørelsespenge for de i 1812 præsterede Militairkiorseler i Slesvig og Bolfteen. p. 46. Pl., at Kongen (for at lette Landbeboerne Afsætning af deres Varer, og derved tillige paa beste Maade betrygge Kiebstedernes Forsyning) vil have de fors bud, sem . 3-13-26 og Fr. 25 Aug. 1741 med fere Anordninger indeholde mod Opfiob af Landmandens Producter, for Fremtiden ophævede med Hensyn til det Opkiob, der skeer i Landmandens hiem. Derimod skal det fremdeles have sit Ferblivende ved de hidtil gieldende Anordninger, forsaavidt det ved samme forbydes, udenfor Torvene at opkiøbe de Varer, som af Landmanden, eller for dennes Regning, føres til Torvs (*). Cancel. p. 47. Pl. (*) Paa Amtmandens over Holbechs Amt Forespørgfet, om det er alle og enhver tilladt, at opfiobe Suder og Skind, faaret paa Tervet, som paa Landet hos Benderne, samt hvilke Tvangsmidler der i benægtende Fald kan anven des til at forebygge faadant Opfieb af überettigede, har Cancellict under 7 Dec. 1815 svaret: Ut de af Amtmanden paaberaabte Resol. 8 Jul. 1789 og 13 Aug. 1802 ikke ere givne, som Monopelia paa visse aug, men indes holde Dispenfationer til disses Fordeel fra et da bestaa ende almindeligt Forbud mod Opkieb, som nu er ophæ vet, ligesom de og stode i Forbindelse med det ligeledes ophævede Forbud mod huders eg Skinds udførelse. J= midlertid maae det bemærkes, at pl. 25 Jul. 1815 vel ophæver den ældre Lovgivning om Forprang med Hen syn til det Opfieb, fem gieres paa Bondens hiem, men at det derfor tog ei er tilladt andre, end de ellers Berettigede, at drive Handel med Landers Produc ter, og at altsaa den, der, uden at være handelsberets, tiget, kiober Huder, som han igien fælger, bliver at ansee efter Loven og Anordningerne om uberettiget Næs ringsdrift. Pl. om Creditoplag. Pl. at da Kongen finder det tienligt for 28 Jul. Handelen, at ophæve den Indskrænkning i Tid, som ved Sr. 2 Apr. 1814. 20 § er paalagt Creditoplaget, saa Skal dette Oplag herefter ikke være indskrænket til nos gen bestemt Tid. Endvidere finder Kongen Sig for. anlebiget til at befale at foruden de Varer, som allerede nu ikke ere Creditoplagsvarer, skal Silke: og Slorets Alenvarer, klare Rammerduger, Linon, Gaze, Flor, Tyl og bride Bomulds: Alenvarer heller ikke kunne tages paa Creditoplag, dog at herfra undtages glatte Silkersier og hvide Cattuner, hvilke fremdeles maae tages paa dette Oplag. Gen. Toldkammer. p. 48. Raadstue: Pl. (Resol. 14 Jul.) at Broelægnings: 28 Jul Ratten i havn for Aaret 1815 maae opkræves i det Hele med 12 Rose. S. B. pr. Qvadrat Favn. p. 94. Bekiendtg. fra Politiet i Khavn, hvorved alle og en: 28 Jul. hver advares, noie at holde dem efterrettelig, hvad Politiet ved Hunde: Optagning paalægger dem, og ikke paa nogen hvilkensomhelst Maade at hindre eller fortrædige de af Politiet udsendte Personer i Udførelsen af disse deres Forretninger; da Politiets Betiente er tillagt den strængeste Befaling at paagribe enhver, der handler herimod, hvilke da kunne vente at blive behandlede efter Loves nes fulde Strænghed (cfr. Pl. 17 Nov. 1783). Dg ventes, at enhver Huusfader vil holde sine Børn og Tienestetyende, og enhver Læremester sine Læredrenge, fra at løbe ud paa Gaden, naar de til Hunde Optagningen udsendte Personer passere samme. (See Pl. 4 Oct. 1815). p. 110. Pat. ang. Udskrivningen af de ifølge Pat. 29 29 Jul. Jan. 1800 af samtlige Marsklande i Slesvig og Holsteen til den almindelige Tigekasse fremdeles ydende Bibrag. p. 49. R. Kams E c 2 Pl. om Parcellisters Veiarbeide. 1-3 §. 1 Aug. R. Kammer Pl. (Resol. 26 Jul.) ang. nogle nærmere Bestemmelser i Henseende til Parcellisters og Huusmænds Forpligtelse til Deeltagelse i Veiarbeidet i Danmark. p. 51. 1.) Naar en Gaard paa lovlig Maade er eller hers efter bliver udstykket til Eiendom saaledes, at en hovedparcel deraf er eller bliver udlagt, bør det Veiarbeide, som for paalane hele Gaarden, efter Hartkornet fordeles imellem de enkelte Parceler, hvori Gaarden er eller bliver deelt, dog at Spanddags: Urbeidet for de mindre Parceller, hvis Brugere ikke selv holde Heste og Vogn, forrettes af Hovedparcellen, imod at samme derfor af hine Parceller nyder Vederlag i Gangdags. Arbeidet, nemlig: 3 Gangdage for een Spanddag, og at i øvrigt Forskrifterne i den 8 §i Fr. 25 Jun. 1810 følges. 2.) Brugere af andre særskilt i Hartkorn satte Jorder (hvortil ogsaa henregnes Parceiier af Gaarde, som lovligen ere udstykkede til Eiendom, uden at nogen Hovedparcel deraf er udlagt) bor, naar slige Jorder ere ansatte for fulde 9 Skiepper Hartkorn eller berover, selv besørge det dem derefter panliggende Veiarbeide, saavel af Spanddage, som af Gangdage, om de end selv ikke holde Heste og Vogn, men, naar Jorderne ikke udgiøre 9 Skiepper Hartkorn, være fris tagne for Spanddags-Urbeide, enten de holde Hefte og Vogn, eller ei, imod derfor at giøre Vederlag i Gangdags. Arbeide paa lige Maade, som i følgende Poster er bestemt i Henseende til de deri omhandlede Huusmænd. 3.) For Gaarde, der lovligen ere nedlagte saaledes, at deres samlede Jora ver ere udlagte til Huusmænd, uden at dog Huuss Tedderne hver for sig færslilt ere satte i Hartkorn, skal Spanddags Urbeidet forrettes af de ovrige Gaardes Brus gere i Sognet, imod at Huusmændene, til Veberlag for hver Spanddag, som fanledes for dem forrettes, tomme Gaardmændene til Hielp med 3 Gangbage, hvilke blive Pl. om Parcellisters Beiarbeide. 3-6 §. blive at forrette efter Omgang blandt Huusmændene og 1 Aug. i Forhold til enhver Jordlods Størrelse, da Huusmænde ne for Resten selv have at forrette alt det Gangbagsa Arbeide ved Veiene, som paalaae den nedlagte Gaard, dog alt, forsaavidt Forpligtelsen til at forrette Veiarbeidet ikke ved Fæstebreve eller Adkomstbreve udtrykkeligen skulde være paalagt andre. 4.) For Huuslodder, som ere tagne fra enkelte Gaardslodder, uden særskilt at være satte i Hartkorn, bor disse Gaardslodders Brugere forrette alt Veiarbeide, uden derfor at nyde Gotgiørelse af Huusmændene, saalænge disses Lodder ikke ere satte i Hurts korn, hvorimod saadanne Huusmænd bør forrette Gangdage til Veiarbeidet lige med jordløse Huusmænd. 5.) Alle Huusmænd, som ikke efter foranferte Bestemmels fer forrette Veiarbeide i forhold til deres Jorder, saavelsom Inderster, bor fremdeles, ligesom hidtil, fors rette de ved Fr. 13 Dec. 1793. 32 § befalede Gangbage til Beiarbeidet. 6.) De Tvistigheder, som, i Anledning af disse Bestemmelser, maatte reise sig, anganende det Forhold, hvori Parcellister og Hunsmænd skal deeltage i Veiarbeidet, skal, forsaavidt de ikke ved den vedkommende Politiemester mindeligen vorde afgiorte, des cideres af Amtmanden, ved hvis Resolution det da skal have sit Forblivende. Raadstue-Pl. at der (i Følge Pl. 21 Jul. 4 Aug. 1815) skal i Rigsbankp. Lavneværdie, indtil vide re, erlægges følgende Betaling: 1.) For Maa: 3.) lingen af en Tende Salt, Kut, Kalk eller Kridt 6 tß. 2.) For Dragningen af en Ede Salt, Kul, Kalk eller Kridt ligeledes 6 Rbß. for eet Stifte; men, naar flere Stifter bruges, 2 Rbs. mere for hvert Skifte; og Udi Arbeidspenge i Beierhuset 12 Rbs. for hvert Stips pund af alle Varer, dog med Undtagelse af Smer, hvora for ikkun bliver at erlægge 4 Rbs. for Tende og 2 Roy. E c 3 fox Pl. om Betal. f. Maaling :c. 3 §. 4 Aug. for Tende. (Hvorhos er tilføiet det, som i Pl. 21 Jul. 4 og 5 er anordnet). p. 94. 5 Aug. Gen. Toldkammer Pl. (Resol. 19 Jul. at Kongen (paa Cancelliets med Hensyn til Medicinal-Poli. tiet nedlagte Forestilling ang. brændte Kaffesurrogater) har resolveret: At det i Toldfr. 1 Febr. 1797. 1 § indeholdte og senere ophævede Forbud mod Indførsel af brændte Rødder, Bønner og flere Kaffesurrogater, skal være fornyet for de danske Provindser. p 53.

8 Aug. Pat. ang. Forpagternes Deeltagelse i den ved Fr. 9 Jul. 1813 forandrede Skat af Besiddelse, Nytte og Brug, f. Slesvig og golfteen. p. 54.

9 Aug. Raadstue Pl. om Taxt paa Lammekød til Aug. Maanets Udgang 1815. p. 96.

11 Aug. Fr., for Dmk, ang. nærmere Bestemmelser i Lovgivningen om Forstrandsretten. Cancel. p. 55. Gr. Da Kongen, med hensyn til de for Behandlingen af strandet Gods ved Anordningerne foreskrevne Regler, finder det mindre passende, at Forstrandsrettigheden i Fremtiden erhverves af Private, fan har Han besluttet, som følger:

1.) Den forstrandsrettighed, som hiemles i Grevernes og Friherrernes samt Adelens Privilegier, fal, for Fremtiden, ikke kunne erhverves af nogen Godsbesidder.

2.) Derimod skal samtlige privilegerede Perfoner, som allerede, i Medhold af de gieldens de Love, ere komne i Besiddelse af Forstrandsrettighed, beholde den saaledes erhvervede Ret.

3.) Forsaavidt de privilegerede Personer tilkommende Forrettig, heder, efter Lovene, nedarves paa deres Børn og Afkom, skal disse og fremdeles nyde Forstrandsret til de Eiendomme, der efterlades eller overdrages dem af deres, med hensyn til samme Eiendomme, forstrandsberettigede Forældre eller Ascendentere.

(†) Taxt Færgetaxt m. Lolland og Langeland. (†) Taxt for Færgefarten imellem Lol: 19 Aug. land og Langeland. I Følge Kgl. Bemyndigelse kunds giort af Gen. Postdirectionen. Og maae ingen giøre Indgreb i Færgerettigheden under Mulkt til Stedets Fattige Euffe af 2 til 4 Rbd. S. V., efter Sagens Omstændighe der, foruden Erstatning til den forurettede Færgemand af dobbelte Færgepenge. Pat. Gen. Postdirections Pl. (Resol. 18 Aug.) 22 Aug. at Kongen har fastsat følgende Betaling for Reisendes, Posters og Stafetters Befordring fra Kolding og Ribe til hvilketsomhelst Sted i Hertugdømmet Slesvig: For ethvert Par Forspandsheste, saavelsom for en stemplet Postvogn med 2 Heste, skal betales i Fragt for hver Miil 1 Rbdle 3 Mk 8 St., for en mindre Postvogn med 2 Heste 1 Rbolr 2 Mk, og for en enkelt Hest til Stafet eller Forspand 1 Rbdlr 1 Mk 4 St.; alt i Sølvværdie. p. 56. Bekiendtg. fra Politiet i Khavn, hvorved alle Ved. 26 Aug. kommende paa nye advares, neie at holde dem Forbud. det mod at lade Hunde løbe løse paa Gaderne efters retteligt, da man i modsat Fald ellers mueligen kunne komme i den Nødvendighed at nægte al Indløsning af Hunde og dræbe enhver Hund, som maatte blive optaget paa Gaden. (See Pl. 4 Oct. 1815). p. III. Raadstue Pl. at Slagterlauget i Khavn skal fra 1 28 Aug. Sept. og indtil videre udsælge Ore og Lammekiød Pundet f. 2 Mk 4 Stil. N. V. (See Pl. 6 Nov. 1815). P. 96. R. Kammer Pl. (Resol. 30 Aug.) ang. Repartiti: 31 Aug. on af de af den Kgl. Kasse til Landsoldaterne i Dmk f. 1813 og 1814 forskudsviis udbetalte Marschpenge (Som med Oct. Qvartals Skatter 1815 udredes med 4 Roset. N. B. af hver Tønde Hartkorn Uger og Eng, og 2. Rost.N.V. af hver Tde Hartk. Skov og Maleffyld). P 57. 5 C 4 Poli: Pl. om Fedevarers Kiøb af Skipperne. 31 Aug, 31 Aug. 8 Sept. Politie Pl., som igientager Pl. 22 Apr, 1811 om Fødevarers Kiøb af Skipperne i Khavn. p. 112. Politie Pl. at den ondartede Betændelses Sygdom, som endnu finder Sted blandt Hundene i Khavn, gier det fornodent, at de løse Hundes Optagelse i Gaderne maae vedblive indtil videre. Tillige gientages herved ten ved Belg. 26 Aug. 1815 givne Advarsel for sidste Gang, og forinden der fra Politiets Side foies Unstalt til, at de opfangne Hunde blive dræbte (See Pl. 4 Oct. 1815). p. 113. Raadstue Pl. om Svendeprøve og Mesterstykke ved Khavns Slagterlaug. p. 97. Gr. Det er blevet Kongen foredraget, at det hidtil ikke i Slagterlauget har været brugeligt, at en Dreng, efs ter udstandne Læreaar, aflægger nogen Prove paa sin Dues lighed, forinden han indskrives som Svend, eller at den Svend, der vil nedsætte sig som Mester, ved noget Mes sterstokke beviser, at han har de til Haandværkets Drift noovendige Kundskaber og Færdigheder, samt, at denne Mangel har til Følge, at mange ubuelige Drenge blive indskrevne som Svende, og, at der ligeledes nedsætte sig Mestere, der hverken ere istand til at oplære andre i Haandværket, eller selv at forestaae et Slagterie. Kons gen vil derfor, i Liighed med hvad der ved andre Laugé finder Sted, for Fremtiden have befalet følgende: Ved Khavns Slagterlaug skal en Dreng, forinden han maae indskrives som Svend, ved Svendeprøve, og en Svend, forinden han maae optages som Mester, ved Mesterstykke, bevise sin Duelighed saaledes: a.) At den, der attraner at indskrives som Svend, i Older, mandens og Oldgesellernes Nærværelse, slagter en Ore, en Kalv, et Lam, og, hvis han er udlært hos en Evines flagter, tillige flagter og folder et Sviin, hvilke Kreature blive at levere af Mesteren; befindes Proven slet, antages den Pl. om Slagterlauget i Khn. den ikke, og Drengen mane endnu i eet Xar ikke indskrives 8 Sept. Tom Evenb; ligger Skylden til hans Uduelighed hos Mes steren, bør denne, i Følge Ft. 21 Mart. 1800, 16 §, bede 50 Rbdir. S. B. til Stadens Fattigvæsen, men i andet Fald er han angerlos. b.) Ut den, der vil væ re Mester, ikke blot slagter de foran under Litr. a om meldte Kreature, hvilke ved Mesterstykke leveres of Olders manden, men tillige ansætter samme i Bægt; befindes Vægten feilfuld angiven indtil i det mindste et Lispd. Over eller Undervægt paa en Ore, og 6 Pd. paa en Kain, et Lam eller Sviin, imodtages Svenden ikke som Mester i Lauget endnu i et halvt Uar. Proven bedømmes af Oldermanden og 4 af ham udnævnte Mestere under Mas gistratens nærmere Pankiendelse i fornødent Tilfælde. Politie. Pl., hvorved Pl. 24 Apr. 1802, ang. Or: 8 Sept. den ved Slagterierne i havns forstæder c., bringes i Erindring. p. 113. Cancellie Pl. (Nesok. 30 Aug.) at de i Pl. 9 Sept. 26 Apr. 1814 indeholdte Bestemmelser (angaaende de Vilkaar, under hvilke det tillades Mandskabet af de annecterede Batailloner at nedsætte sig i Kiebstederne) skal anvendes paa samtlige de fra Recrut af ved de annecterede Batailloner ansatte Soldater, saavelsom disse Batailloners Halvmaaneblæsere, Tambourer og Pibere, uden Hensyn til, om de have tient ved Linies Bataillonerne eller ikke. p. 58. Politie-Pl. ang. Hordener af Drenge paa 13 Sept. Khavns Gader, m. v. p. 114. Ungtet Pl. 13 270v. 1810 advarer imod adskillige Gade: Uordener, som begaaes af Drenge, og derhos indiærper saavel disse, som Forældre og Forefatte, de i saa Henseende ubstædte Anordninger, faa erfares dog, at disse Dagligen overtrædes derved, at saavel Haandværksbrenge, som andre Børn, hvorfra de, der besøge Skolerne, ikke 5 cwe Pl. om Gade-Uordener af Drenge. 13 Sept. ere undtagne, tillade sig flokkeviis at omstreife i Gaderne, 14 Sept. 25yg: og at forfølge hinanden indbyrdes med Støi og Skrig; ligeledes vedbliver den Uskik, at trække med de faakaldede Drager, saavel i Stadens Gader, som i Forstæderne og ved Beiene nærmest Staden, hvorved Heste blive skye og løbske; Vinduer og Gadelygter itustaaes m. v. Disse og flere ordener, faasom: Steenkasten, Pidike: Smel den, Boldspil, Vands og anden Ureenligheds For plantelse og Udbredelse med smaae Haandspreiter, hindre Passagen og forstyrre den Orden, som absolut bør finde Sted, foruden at Skade derved ofte forvoldes. ninger, Porte og Dørre vanzires ofte ved Ridse af Knive eller andre Instrumenter, eller ved Paaskrifter og adskillige, tildeels endog usædelige, Figurer, saavelsom ved den utidige og skadefroe Brug, som Maler Drengene gies re af Farver i Forbigaaende. Slige Overtrædelser af Anordningerne maae især tilregnes de Paagiældendes Foræl dre og foresatte i Medhold af Fr. 22 Oct. 1701, II Post, III Cap. 4 §, hvilket Lovbud, sammenholdt med senere Anordninger, vil bringes i udøvelse saaledes: at de Drenge, som antræffes i ovenmeldte eller lignende Nordes ner, blive anseete med korporlig Straf, og deres Forældre. eller Foresatte uden Undtagelse med Mulkter; thi det staaer aleene i disses Magt at have noie Tilsyn og Control med deres Lærlinge og Børn. Da det er enhver god Borgers og Indvaaners Pligt, at bidrage til mueligste Orden, vens ter Politiet Bistand i ethvert forekommende Tilfælde, om det end ikke øieblikkelig kan være nærværende. Eluttelig bringes d. 21 §i Pl. 3 Dec. 1755 i Erindring, da Pos litiet ikke kan undlade at straffe de Forældre, der vise den utilgivelige Stiødesløshed at lade smace pen gaae paa Gaden uden Opsigt. Politie Pl. ang. Kioren og Niden i Khavn og paa dens Grund., p. 115. Gr. Pl. om Kieren og Riden i Kha. 15 §. Gr. Uagtet de forskiellige Politie-Love, i Særde- 14 Sept. Teshed Fr. 10 Jan. 1685 og pl. 28 Jan. og 10 Oct. 1780, m. fl., neiagtigen bestemme det fornødne i Henseende til Kiøren og Riben i Khavn og paa dens Grund, faa erfarer Politiet dog, at de i den Henseende udgangne Anordninger dagligen overtrædes; hvorfor følgende Bes stemmelser bringes i alle Vedkommendes Erindring: 1.) Ingen Arbeidsvogn eller Slæde med Læs mane kiøre stærkere end fod for fod, og al anden Riørsel skal fee i en liden maadelig Trav, eller, som det kaldes, Luntetrav, hvilket ogsaa de til Khavn indkommende Bønder, under deres Ophold her, ere pligtige at holde dem eft rretteligt. 2.) Ingen Ridende maae passere Gaderne uden i Skridt, eller i det høieste en liden maadelig Tran, og føres een eller flere heste ved Haanden, da mane der ikke rides uden fod for fod, ligesom heller ikke saadanne Heste maae lobe lose bag efter den Ridende. 3) Enhver Riørende og Ridende er pligtig, for at foretomme Stade, at anraabe de Personer, som maatte ved Færselen være ham i Veien, og maae ingen af Modtvillighed kiøre fra den ene til den anden Side af Gaderne for at hindre Andres Forbikiørsel, hvorimod Enhver skal førtsætte Veien saameget mueligt ligefrem, og altid, ved Mes de af andre Kierende og Ridende, til høire Side af Gas den. 4.) Naar Vogne eller andet Kioretei nodvendig maaa holde paa Gaden, ved Port, Dor, eller Pakhuus, da skal Kudsken kiere faa nær Rendestenen som mueligt, og saaledes at hverken Kiørselen paa Gaden eller Ganendes Paffage paa Fortouget forhindres. 5.) Ligeledes sal Vognene ved Kirkerne holdes nær sammen, og Kudskene være pligtige til, uden Hensyn til hvem de tiene, at følge den vedtagne i Almindelighed foreskrevne Orden, samt derbos at adlyde de særskilte Befalinger, som Politiet paa Stedet maatte finde fornødne. Overalt skal P1. om Kiøren og Riden i Khn. 56 §. 14 Sept. stal Passagen igiennem alle Kirkeporte og Laager altid være frie, og Gaderne være fremkommelige for andre Vogne. 6.) Ingen fraspændt Vogn eller andet Riøretsi mane, under hvilketsomhelst Paaskud, Nat eller Dag. findes henstaaende paa Gaden, være sig fort eller lang Tid; heller ikke mane Umagere, Bønder eller Andre, lade deres Vogne, med eller uden Opffgt, holde fraspændte paa Gas den, for at lade Hestene nyde Foder. De, som forsee sig berimod, vil blive anseete enten med corporlig Straf, eller Mulkt, foruden Stades Erstatning og Deuceur til Anmelderne, alt efter Omstændighe erne. Ligesom der fra Politiets Side vil blive foranstaltet det noieste Tilsyn med den. ne Placats Overholdelse, saaledes anmodes Enhver, som bemærker flige Uordener, om at bidrage til, at de Skyla bige kan blive dragne til Unsvar, i hvilken Henseende ana mærkes til Lettelse for Anmelderne, at Arbeidsvognene i Khavn ere i Almindelighed betegnede med Bogstaver og No., faa at Opgivelsen deraf til Politiet vil som oftest være tilstrækkelig til videre at forfølge Sagen imod de Paas gieldende. 15 Sept. 21 Sept. Raadstue-Pl. (Cancellie-Br. t. Khapns Mas giftrat 12 Sept.) at der til Favnsætterne og Læfferne skal erlægges følgende Betaling i Rbp. 17avneværdie: Til Favnsætterne for hver Favn enkelt Brænde, uns der 5 varteer langt, som de sætte i Favnemaalene: 8 Rbß, og for hver Favn saa kaldet dobbelt Brænde, som er 5 Qvarteer langt og derover: 12 Rbs. Tit Læsserne for Hver Javn enkelt Brænde under 5 Qvarteer langt, som de læffe paa Vognene: 4 Rbs., og for hver Favn saa kals bet dobbelt Brænde, som er 5 Qvarteer langt og derover: 6 Rbs. (Hoorbos Pl. 12 Maj 1766 igientages). p. 99. Cancellie Pl. (Resol. 13 Sept.) ang. hvorvibt Transport er fornøden, naar private Gieldsbres ve Pl. om priv. Gieldsbreves Transport 1-3 §. ve enten udlægges Creditor paa Skifte, eller sælges 21 Sept. ved offentlig Auction. p. 59. 1.) Naar Skifteretten i et Boe herefter giver en Creditor Udlæg for hans Fordring i et, Boet tilhørende, privat Gieldsbrev, skal faadant ikke kunne skee ved Paategning paa samme, men en formelig Transport paa stemplet Papiir bor udstædes. 2.) Naar et privat Gieldsbrev fælges ved offentlig Auction, skat af Auc tionsdirecteuren ubstates fermelig Transport paa farme paa behørigt stemplet Papiir. 3.) Salariet for faadan Transports Udstædelse skal være det halve af, hvad for et Auctions: Skiedes Udstævelse er bestemt ved Spous telreglem. 22 Mart 1814. 119§, hvorved det i øvrigt bliver at iagttage, at det ved Auctionen giorte Bud, hvorefter Tilslag er skeet, lægges til Grund for Gebyrets Bestemmelse.. Politie-Pl. ang. god Orden paa Trottot 22 Sept. rerne eller Fortogene i havn. p. 117. Gr. Uagtet pl. 14 febr. 1810, ang. god Orden paa Trottoirerne eller Fortegene i Khavn, findes det dog, at Passagen paa disse er hverken frie eller sikker for de Gaas ende. Hvorfor enhver Paagiældende alvorligen indfficers pes de herom udkomne Anordninger, især pl. 3 Apr. 1769 og 4 Mai 1772, ved at bekiendtgiere følgende: 1.) Ingen er berettiget til paa nogen Maade at giøre anden Brug af Fortoget, end den, der er uadskillelig fra Gacendes Passage; thi det er aldeles urigtigt, maar nogle Gaard: og Huus Eiere formene, at have Ret til at bruge Fortoget udenfor deres Gaarde og Huse, eller til at tillade Undre at nytte samme; Naar altsaa oget hvila tetsomhelst hensættes af Marchandisere, Jernkremniere, Frugt og Grønt Handlere, Brød-Udsalgs:Koner, og Andre, hvem det end maatte være, udenfor Gaardens eller Husets Grund.Linie, strider saadant imod Lovene, og Pl. om Orden p. Fortogene i Khn. 1-3 §. 22 Sept. og Vedkommende vil derfor blive anseete med Mulkt efter Omstændighederne. Det samme gielder ogsaa for dem, der ophænge paa Bygninger Ting, der paa mindste Maade kunde hindre Passagen, eller tilføie Forbigaaende Smuds. 2.) En stor Deel af Udløbsrenderne fra Zusene til Gadernes Rendestene findes endnu enten aldeles ubedækkede eller, hvad som er værre, saa slet bedækkede og tilpassede, at de ere farlige for de Gaaende, deels fordi de Jern, som underfange og bære Brættene, ere opstaaende, deels fordi Brættene ligge lefe, og ere saa Slet befæstebe, at den, der træder paa den ene af Enderne, enten selv riskerer at falde, eller at foranledige Fald for den, som passerer Brættets anden Ende. For at fores bygge disse Uordener, blive nu samtlige udløbsrender af Politiet efterseete, og vedkommende Gaard: og Hauseiere paalagt, inden denne Maaneds Udgang, hensigtssvarende at opfylde Pl. 4 Maj 1772, ba i andet Fald saadant uopholdelig foranstaltes for de Paagialbendes Regning, hvorhos disse da desuden kan vente at blive med Mulkt anfeete. 3.) At bære paa Sortogene, eller der at hvile med Dragter, er ligeledes en imod god Orden stridende uskik, som hindrer de Gaaendes Passage. hver, som antræffes at giøre sig fyldig i denne Forseelse, vil blive anseet med Mulkt eller anden Straf efter Oms stændighederne. 27 Sept. 29 Sept. 29 Sept. En- Politie Pl. at da de ved Pl. 25 og 31 Aug. 1815 skeete Advarsler ikke have bevirket det fornødne Tilsyn med Hundene; saa er det fra det Offentliges Side anseet nøds vendigt, at de Hunde, som herefter opfanges, blive dræbte. (See Pl. 4 Oct. 1815). p. 118. Pl. ang. Udskrivningen af Magasinkorn, Høe og Halm i Slesvig og Holsteen f. 1816. p. 60. Politie Pl. (Resol. 29 Sept.) at 1.) Alle Eiere af Hunde skal, under Mulkt, holde dem under Ope Pl. om løse Hunde. 1-2 §. Opsyn i husene saaledes at de hverken findes at om: 29 Sept. vanke paa Trapper og Gange eller i Gaarde og Ga der. 2.) De Folk, som bruges til at opfange Hunde, skal, udenfor den bestemte Tid, baade Dag og Aften, dræbe paa Gaderne alle forefindende Hunde; Eierne blive anseete med Mulkt eller høiere Straj, alt efter Omstændighederne. Pl. 25 Jun. 1813 er sat ud af raft, og alle opfangne Hunde dræbes, saaledes som ved pl. 27 Sept. 1815 er kundgiort. (See Pl. 4 Sct. 1815). p. 119. Gen. Postdirections Pl. aug. Beforgelfen 30 Sept. af de mellem Ripbenhavn og Bornholm forsendende Breve. P. 62. Gr. Pan Gen. Postdirectionens Forestilling, bes treffende Besørgelsen af de mellem Khavn og Bornholm forsendende Breve, har Kongen d. 30 Jun. d. A. resol veret:" At det skal være Pligt for de mellem Khavn og Bornholm seilende Skippere, saavelsom for enhver anden indenlandsk herfra til bemeldte De udklarerende Skipper, at melde sig, strax efter Ankomsten hertil og forinden de udklarere og afseile herfra, paa Borsens Havnekontor, for at aflevere og modtage de til Forsendelse mellem Khavn og Bornholm bestemte Breve.". I Overeensstemmelse hermed har Gen. Postdirektionen funden det nødvendigt herved at fastsætte følgende Bestemmelser til Jagttagelse for Vedkommende ved Forsendelsen af de mellem Khavn og Bornholm ganende Breve:. 1.) De til Bornholm bestemte saavel Kgl. Tjenestefom private Breve kan enten af Afsenderen selv eller gjens nem de ved Fodpostindretningen ansatte Bude, som i saa Fald erholde de for dem almindeligen anordnede Bærepens ge, afleveres paa Borsens Havnekontor alle Sognedage fra kl. 9 til 12 om Formidd., og om Eftermidd. fra Kl. 4 til 6 om Sommeren og om For: og Efteraaret, samt om Pl. om Breve m. Kýn og Bornholm. 1-5 §. 30 Sept. om Vinteren, naar Skibsfart finder Sted, fra Kl. 3 til 4. 2.) Ligesom Enhver ved Pantegning paa sit Brev eller paa anden Maade kan forlange det afsendt med et vist navngivende Skib frem för med et andet, hvorefter bet Fornødne ved Afsendelsen vil vorde iagttaget, saaledes er det og foranstaltet, at naar Duplikater enten af offents lige eller private Breve afleveres og bag paa er skrevet: Duplikat, Driginalen med N. N., saadanne Duplikas ter ikke afgaae med samme Skib, som befordrer Originae lerne. 3.) Enhver mellem Khavn og Bornholm seilende indenlandsk Skipper er, ifølge forommeldte Resolution, forpligtet tiz paa hver Reise at medtage de Breve, som ham under Forsegling medgives. Til der Ende skal han, nogle Dage og i det mindste Dagen før han ubklarerer, melde personligen eller skriftligen paa Børsens Havnekontor i Khavn, at han afreiser. Derefs ter melder han sig igjen samme Dag, da han udklares rer og strax førend han udklarerer, og medtager da Brevs fækken. Men bvad enten han faaer nogen eller ikke, meddeeles ham et Beviis for at han har meldt sin freise, erden hvilket Beviis han ikke vil kunne blive ubklareret paa Toldboden. Har Skipperen forsømt i Forveien at melde fin Afreise, mane han selv tilskrive sig, hvad Ophold ham for Brevsækkens fyld maatte forvoldes. 4.) Nane Skipperen har modtaget Brevsækken, skal han ombygs gelig vange over, at samme holdes i god forvaring, inds til han kommer til sit Bestemmelsessted, hvor han da, faasnart han kommer i Land og i det seneste en Time efter hans Ankomst, skal besørge den afleveret par Bora sens Havnekontor i Khavn eller paa Bornholm til vebkoms mende Øvrighed. 5.) Brevsækken mace ingen beskadige, ei heller maae nogen aabne den uden dertil at være berettiget. Skulde nogen handle herimod, da kan han forvente paa det strængeste at vorde draget til 2(11 Pl. om Breve m. Khn og Bornholm. 58 §. Ansvar. 6.) Hvad Ombærelsen af de fra Born: 30 Sept. holm he til ankommende Breve angaaer, da vil samme skee ved Fodpostbudene, som derfor erholde de i Almindeliga hed for dem fastsatte Bærepenge. 7) Endstiondt det, saaledes som forommeldt, er Pligt for enhver mellem Khavn og Bornhelm feilende Skipper at medtage Brev sækkene, saa vil disse dog i Almindelighed ikkuns vorde afs sendte med de til og fra Ronne gaaende Skibe, undta gen om Vinteren, naar ingen anden Fart finder Sted mellem Bornholm og havn, end med Fiskerqvafer. 8.) Det vil i øvrigt beroe paa de Korresponderendes eget For gotbefindende, om de ville afbenytte den heti ommeldte Indretning, som tager sin Begyndelse med 15 Oct. 1815, til deres Brèves Befordring; da det i modsat Fald ikke vil være dem formeent at sende samme udenfor Postsækken med hvilkensomhelst Stippet, de troe at deres Breve paa beste og hurtigste Maade vil kunne fremkomme. Gen. Postdirections Vl., hvorved Gen. 30 Sept. Postdirectionen (for saavidt mueligt at forstaffe Reisende Befordring fra Hirschholm, slient paa dette Sted intet Vognmandslaug er oprettet) fastsætter: at det for Frem tiden skal være Pligt for Vognmændene i Kiobenhavn og Helsingøer, som have afgivet Befordring til Hels singger og Khavn og afgaae fra disse Steder, uden, i Overeensstemmelse med den 33 § i Sr. 27 Jan. 1804 og pl. 23 aj 1812, at medbringe Reisende i Retur, at melde sig hos Postmesteren i Hirschholm, for at erfare, om nogen Reisende derfra maatte ønske Befordring til deres Hiemsted, og i faa Tilfælde være pligtige til, mod Returbetaling efter Taxten, at medtage samme. De Reisende og Vognmændene bør derefter saavel ved Mødet som under Befordringen iagttage de Forskrifter, soun Fr. 27 Jan. 1804 og øvrige for Befordringsvæsenet giv ne Bestemmelser indeholde. p. 64+ XVII Deel. 2 h Wl., 4 Oct. Pl. ang. Hunde. A. 1-3 §. Pl., for Kiøbenhavn og sammes Forstæ der, betreffende de forholdsregler, som nu og i Frems tiden bør iagttages til Betryggelse med Hensyn til Hunde. Cancel. p. 65. Gr. Foranlediget ved den betænkelige Hundesyg dom, der for Tiden yttrer sig, og hvis Virkning er, at Hundene blive tilbøielige til at bide, samt at deres Bid blive særdeles farlige, har Kongen fundet for got at fores skrive saadanne alvorlige Forholdsregler, hvorved Faren, sabel nu som i andre lige Tilfælde i Fremtiden, kan, efa ter Murlighed, afværges; Hvorfor følgende befales: A.) Sølgende forholdsregler skal for nærvæs rende Tid, og ellers, hvor fare for gale Hunde indtræffer, iagttages: 1.) Det skal, indtil den nærværende Hundesygdom er ophørt, og Bekiendtgiorelse derom fra Politiets Side er skeet, være aldeles fors budet at holde Hunde i Kiobenhavn eller sammes Forstæs der, med mindre de bindes, forsynes med forsvarlige Mundkurve, eller tages under saadant Opsyn, at de ikke kan omvanke paa Trapper og Gange eller i Gaarde og paa Gader. I Overtrædelses Tilfælde skal Hundene op tages og dræbes, og Eieren straffes med Mulet fra 5 til 20 Rödie S. V. (Neiere bestemt ved Pl. 25 Oct. 1815). 2.) Dersom i foranførte Tidspunct nogen und kliver syg, eller, endog uden at være anseet for syg, bider, skal saadant uopholdeligen meldes for Politiet, og Dyret besorges strap af Eieren eller andre Vedkommende udbragt til Veterinairskolen, hvilket bør see med saadan Forsigtigs hed, at det ei faaer Leilighed til at fade. Overtrædelse af foranførte Bud straffes med Mulct af 10 til 50 Rbble S. V. 3.) Desforuden bør i de foranførte Tilfæl de (1 og 2 §) den Skyldige, om Skade er skeet, ers statte samme, for saavidt den lader sig ansætte til Penge, og derhos udrede en billig Opretning til den beskadigede Per Pl. ang. Hunde. A. 3-7 §. Person, for den Svie og Smerte samt den Lyde, som 4 Oct. maatte være frembragt. Men skulde nogen, formedelst slig Forsømmelse, have tilsat Livet, bør den Skyldige, foruden at straffes efter 1 og 2 §, endvidere vere Tiltale undergiven til Undgieldelse efter Lovens Grundsætninger. 4.) Naar noget menneske bides af en Hund, bor Pos litiet have Indseende med, at han ufortovet underkastes Cuur, enten hiemme paa hans Boepel, hvis dette, efter Lægens Skion, kan skee uden Fare for ham selv eller ans dre, eller og paa det almindelige Hospital, eller, saafremt han er Militair, paa vedkommende militaire Hospital. Lægen bør i øvrigt daglig have Tilsyn med den Bidte, saalænge indtil al Fare er ophørt, hvothes han strap igien nem Stadsphysicus haver at underrette Sundhedscollegiet om samtlige Omstændigheder og de anvendte Midler, samt i sin Tid om Udfaldet. Findes Tegn til Vandskræk, bør han daglig giøre Indberetning om Patientens Tils stand saavel til Stadsphysicus som Politie Directeuren. I Hospitalerne bør der gives de bidte Personer særskils te Værelser, og, dersom der hos Nogen yttrer sig Vandskræk, bør han igien afsondres fra de øvrige. 5.) De Gangs og Sengeklæder, som en saadan Syg under sin Sygdom har brugt, saavelsom Sengebalmen, bar bræns des; men Boehave af Træe, Metal eller andet deslige, som har været i Berørelse med den Syge, bør udvaskes med kogende Lud. 6.) De Hunde, som, efterat have bidt eller været bidte, ere blevne udbragte paa Beteris nairskolen, bør for det første ikke dræbes, men holdes i god Forvating sammesteds, paa det at saavel Sundhedscollegiet og Stadsphysicus som Politiet kan have fuldstæn dig Efterretning om deres Tilstand. 7.) Et bidt Creatur bor ikke uden Politiets, efter foregaaende Overs læg med Stadsphysicus og Veterinairskolens Forstander, meddeelte Tilladelse anvendes til Fede for Mennesker eller Dyr. 3.02 Pl. ang. Hunde. A. 7 § B. 12 §. 4 Oct. Dyr. Overtrædelse heraf straffes med Mulct fra 50 til 100 Rödle S. V., eller Fængsel indtil 2 Maaneder, alt efter Omstændighederne. 8.) Alle foranførte Regler skal af politiet sættes i Kraft i ethvert Tile fælde, hvor der, efter Sundheds-Collegiets og Veteris nairstolens forstanders Skien, maatte være grundet Anledning til Frygt for farlige følger af Hundebid, hvilke Foranstaltninger da igien blive at ophæve, faasnart Sundheds. Collegiet i Forening med Politiet og Veterinairs stolens Forstander finder, at ingen saadan Fare længere er tilstede. For at Politiet og øvrige Vedkommende kan destobedre blive fatte istand til at anvende foranførte Rege ler, skal det, under den i 2 § bestemte Mulct, panligge enhver og i Særdeleshed Lægerne at anmelde for Politiet ethvert Tilfælde, hvorved rimelig Frygt for Fare af Hundes bid kan opvækkes. B.) Sølgende forholdsregler skal til enhver Tid iagttages med hensyn til Hunde: 9.) Ins gen Hund maae holdes i Kiøbenhavn eller dens Forstæder, med mindre den er anmeldt for Politiet, og forsynet med et Politietegn, hvorved der gives den et Nummer, som tillige bør antegnes i en dertil indrettet Protocol. Dette Tegn bor Hunden altid bære, anbragt paa et Halsbaand. 10.) Saadan Anmeldelse bør første Gang free inden Oct. Maaneds Udgang 1815, og for fremti den ber Tegnet i Løbet af hvert Mars October Maas ned fornyes. De i Uarets Lob fødte Hunde bør, i det seneste inden disse blive 2 Maaneder gamle, anmeldes for Politiet til Betegnelse og Indførelse i Protocollen; ligeledes bør enhver Hund, som nogen imidlertid anskafs fer sig, i samme Diemed anmeldes. 11.) For faas dant Tegn betales hver Gang 2 Rbdir S. V., dog at ikkun det halve erlægges, hvis det første Tegn er mindre end 6 Maaneder gammelt. 12.) Overtrædelse af De Pl. ang. Hunde. B. 12-14 §. be i 9 og 10 §§ fremsatte Forskrifter straffes med en Mulct 4 Oct. af 5 Rbdir S. V., der, i Gientagelses Tilfælde, fordob bles. 13.) Af de i denne Placat bestemte mulcter tilfalder Politiekaffen den ene og Anmelderen den anden halve Deel. Den i 11 § bestemte Riendelse skal anven des til Beste for Politiekafsen og Fattigvæsenet, efter Kons gens nærmere Bestemmelse. 14.) Forsaavidt der, for Overtrædelse mod de i denne Placat indeholdte Bud, blot er Spørgsmaal om nogen af de i samme bestemte Mulcter, afgiores Sagen ved Politiedirecteurens Riendelse. I andre Tilfælde henvises Sagen til Afgiørelse ved Politieretten. Cancellie Pat. (f. Hertugdommene) ang. Mans datsprocessens Forkortelse. p. 69. 7 Da Cancellie. Pl., indeh. nogle Bestemmelser i Henseens 9 Oct. de til de af de annecterede Batailloners Mandskab, som nedsætte sig i Kiebstederne, f. Slesvig og Holsteen. P. 71. Pl., f. Slesvig og Holsteen, ang. Forsegling af 16 Oct. de fra Danmark eller et andet indenlandsk Sted i Her tugdommene ankommende Skibe. p. 72. Gen. Postdirections Pl. (Resol. 6 Oct.) ang. 17 Oct. Indskrænkning i den Færgemændene i Danmark givne Tilladelse at, afgiøre, om Sarvandet er seilbart eller ikke. p. 73. Kongen vil have de civile Underøvrigheder, som boe ved eller i Nærheden af Færgesteder, der ligge under deres Jurisdiction, paalagt, enten selv at afgive, naar Vedkommende maatte henvende sig til dem, eller, ved uds nævnte søkyndige Mænd, at lade afgive Riendelse om Farvandets Beskaffenhed; og vil han derhos have Øvrigheden bemyndiget til, naar Resolution ei kan oppebies, efterat Overfarten har fundet Sted, resolvendo at afgiøre, om Færgemanden har været berettiget til at for 26 3 lange Pl. om Kiendelse ang. Farvandets Besk. 17 Oct. lange forhøiet Betaling eller ikke, samt at den Reso Intion, hvormed Øvrigheden i sidste Tilfælde fastsætter, hvad der bør bødes og tilbagebetales, feal kunne fuldbyrdes ved Udpantning. 18 Oct. Cancellie Pl., for Danmark, at Kongen har resolveret: at at Betaling efter Taxt fal, forsaavidt angaaer Drengelønnen ved Tommer og Muurar beide, være ophævet; hvorimod Daglønnen for en Svend herefter og indtil videre bliver: i Sommermaanes derne: 10 Rbmk N. V., i Vintermaanederne: 7 Rbmk N. V., og Accord. Arbeide betales med Deel over det, som ved pl. 7 Sept. 1813 er bestemt. P. 74. 18 Oct. Politie Pl. at ligesom Pl. 16 Febr. 1780 og 2 Maj 1788 (*) indeholde Forbud imod, at Sunde druknes i Khavns ferske Sper og Ranaler, saaledes. giores Khavns og Forstædernes Indvaanere opmærksomme paa de for Sundheden skadelige følger af at drukne Hundene, saavel i bemeldte Ranaler, som i Stads= eller Rastels Gravene; thi Aadsterne gade omsider i Forraadnelse, og udbrede usunde Dunster; og hvad i Særs deleshed Stadens Vandforraadssper angaaer, da vil de dede legemers Opløsning ved Forraadnelsen der være end mere skadelig, fordi Vandet nydes af Indvaanerne i Stas den og paa Broerne eller i Forstæderne. Saaledes bliver herved paa det alvorligste paalagt Enhver, som eier Hunde i Khavn og dens Forstæder, ei at drukne nogen Hund, enten i Ranalerne, Stads- og Raftels: Gravene, eller i Vandforraadssøerne nærmest Staden, nem, lig: Sortedams, Peblinge, og St. Jørgens: Sos er, ligesom heller ikke i Brønde eller andre Vandbea holdninger i Staden eller paa dens Grund, hvorimod Enhver er pligtig til at lade den Hund, som ønskes dræbt, enten (*) I Samt. af Frr. staaer, ved en Trykfeil, 2 Maj 1778. Pl. om Hundes Drukning i Khns Seer c. enten udbringe til Veterinair Skolen, eller aflevere 18 Oct. til den Karre, sem jevnligen om Dagen omkiører i Stas dens Gader og paa Broerne, til Brug ved de paa Gaderne Befundne lese Hundes Opfangning. De, som overtræ de denne Bestemmelse, vil paa det strængeste blive anseete og straffede. p. 120. Raadstue-Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 11 Oct.) 20 Oct. at der, efter de for Ildstedsatten fastsatte Regler, mane, som fattigkat, i Aaret 1815 indkræves den Sunima 87020 Rbd. 70 ß. S. V., der bliver Resten af denne Stat for Aaret 1814. (See Pl. 30 Oct. 1815). p. 100. Politie-Pl. at, saasom de Vilkaar, paa hvilke 25 Oct. pl. 4 Oct. 1815. Litr. A. 1 § tillader Khavns Indvaanere at holde Hunde, ei opfyldes, og at især de anord nede Mundkurve, uagtet Plakatens udtrykkelige Bydende, ei ere forsvarlige, da de ofte bestane blot i et Hovedtoi, som ikke indslutter Hundens Snude, og er ikke fielden ends og forsynet med en elastisk Fier, alt saaledes, at intet hindrer Hundene i at bide; Saa giores enhver Webkommens de opmærksom paa, at de ommeldte Mundkurve maae efter den Kgl. Befaling være forsvarlige, det er: saaledes indrettede, at de Hunde, som dermed belægges, virkelig ere fatte ud af Stand til at aabne munden til at gramse eller bide, hvilket i al Fald kan see derved, at Snuden med Boiler er indsluttet, uden at Man derfor behøver at forhindre Hunden i at faae Luft, eller at røre Tungen. Enhver Hund, som maatte befindes løs, med Grime eller Mundkurv; men uden at denne er forsvarlig, bliver efter Politiets Foranstaltning optagen og dræbt, hvorhos Cieren vil blive at ansee med den høiere Mulkt efter ovenmeldte Plakats 1 S.; thi en saadan Eier giver fuldeligen tilkiende, at han forsætlig overtræder Lovene. De Remmesnidere, Sadelmagere, Blikkenslagere, Smede eller Andre, som forfærdige Mundkurve til Hunde, 384 Pl. om Hundenes Mundkurv. 25 Oct. Hunde, paalægges at indrette dem forsvarligen, og at paasee, at de passe til enhver gund især, da de i Over trædelses Tilfælde ville blive dragne til Ansvar. p. 121. 26 Oct. 30 ct. 30 Oct. 30 Oct. 3 Nov. 6 Nov. 7 Nov. (†) Reglement for Heltbundgarns-Fiskeriet i Tømmerbye. Fiord, mellem Fiord, Østrild. Fiord og HoreKhavn, approberet ved Kgl. R.fol. 14 Oct. 1811, som gieldende for 4 Aar; og, efter sammes Uolob, nu forlænget ved Kgl. Resol. 27 Sept. 1815, til endnu at være gieldende for det første i 4 Aar. Viborg 1815. 4to. Raadstue: Pl., hvorved, til nærmere forklaring af Pl. 20 Oct. 1815, ang. Fattigskatten, bekiendts giores, at, uagtet derved alene dækkes Fattigvæsenets Un derballance for 1814, er dog denne Skat paabuden for, og skal opkræves i Aaret 1815. p. 100. Raadstue-Pl. ang. Taxt for Tommers og Muurs arbeide. (Af samme Indhold som pl. 18 Oct. 1815). P. IOI. Raadstue Pl. ang. Taxt for Bagerne i Khavn (See Pl. 27 Dec. 1815). p. 101. Raadstue Pl. (Cancellie Br. til Khavns Magistrat 28 Oct.) at Bogholderen ved Tatterenos vations:Contoiret i Khavn, J. H. Arfast, mane, istedenfor den i pl. 12 270v. 1813 bestemte Betaling, indtil videre oppebære 4 Rbs. S. V., som, efter der nu gieldende Bankcours, udgiør 8 Abs. 27. V., i Skriverpenge for hvert Læs tatterenovation, der udføres fra Khavn og Christianshavn. p. 103. Raadstue Pl. at Taxten for Orekiød, fra d. 16 Nov. til Dec. Udgang 1815, er fastsat til I Mk. 14 St. Rbp. N. V. for Pundet (See Pl. 27 Dec. 1815). p. 104. Cancellie Pl. (Resol. 25 Oct.) at Kongen (med Hensyn til, at det i Pl, 1 Sept. 1762 bestemte Svende- stykke Pl. om Sadelmagernes Svendestykke. ftykke for en udlært Sadelmagerdreng ikke længere kan an. 7 Nov. sees for hensigtssvarende) har resolveret: at Svendestykket ved Sadelmagerlauget, saavel i Kiøbenhavn, som i de øvrige Kiøbsteder, skal bestemmes derhen, at den udlærte Dreng, istedenfor at beklæde en ordinair Sadelbom, skal forfærdige en Ride-Hovedstoel, bestukken med Silke. p. 74.

Cancellie-Pl. (Resol. 1 Nov.) at Kongen 9 Nov. (paa bet at ikke undvigte og derefter paagrebne Reserver skulle finde Leilighed til fornyet Desertion) har resolveret : At undvigte Reserver, som med udskrivnings-Alder paagribes og befindes tienstdygtige, skal strap afgives til vedkommende Regimenter, imod at disse i det paas følgende Aar for hver saadan modtagen Reserve afkortes en Mand i det bestemte Recrut Tal, samt at de Rescr ver, der saaledes afgives til Regimenterne, skal indeholdes til stadig Tieneste, indtil deres Tieneste-Aar ere uds Iobne. p. 75.

Raadstue-Pl. (Cancellie-Br. til Khns Ma- 10 Nov. gistrat 7 Nov.) at der herefter og indtil videre ikke kan ventes Borgerskab paa eller Bevilling til i Kiøben. havn eller paa dens Grund udenfor Portene at drive nogen af efterskrevne Næringsveie, nemlig: Handel med Marschandiservarer; Vertshuushold, Handel med gammelt Jern, Kaffe- og Theskienken, Øltapperie, Conditorie, Billardhold og Auctionshold; samt at Tilladelse til at nedsætte sig som Tracteur, Spises mester, Marqvetenter eller sker ikkun under gandse særdeles Omstændigheder kan ventes tilstaaet. p. 105.

(†) Taxt for Færgefarten mellem Korseer 11 Nov. og 7yeborg. Efter Kgl. Bemyndigelse kundgiort af Gen. Postdirectionen. Sansom den ved Adn. 31 Maj 1814. 31 § bestemte Afgift til Befordringsvæsenets Fond 055 af Færgetaxt m. Korsøer og Nyborg. 11 Nov. of 4 Sil. er (i Anledning af de Udgifter, som allerede ere og end videre vil blive anvendte til Fordeel for Belts Transporten, især om Vinteren) ved Resol. 13 Oct. 1815 forhøiet til 6 Skl. af hver Rödle, hvilken Forhois else skal tillægges Fragten; og da Gen. Postdirectionen tillige er bemyndiget til, i Forhold til de nærværende Bes stemmelser i Taxten 8 Jun. 1813, at udfærdige en udførligere Taxt i Henseende til Befordringen af Gods og Varer. Pat. 14 Nov. Bekiendtg. fra Politiet, at, uagtet ingen Uvedkommende kan berettiget indfinde sig paa Skibsbygger Værfterne i havn om Aftenen og atten, faa bekiendtgiores dog herved til fornøden Advarsel, at der til saadanne Tider haves, med Samtykke fra offentlig Sis de, løse Hunde paa bemeldte Værfter. p. 122. 17 Nov. Pl. at Kongen (for at give Handelen paa Hans Vestindiske Der saamegen Frihed som mueligt) har indtil videre tilladt, at fremmede europæiske Skibe maae i Frihavnene St. Thomas og St. Jan indklas rere fra og udklarere til fremmede Steder i Europa, imod at erlægge de Told-Afgifter, som for nærvæ rende Tib ved Gr. 4 270v. 1782 ere paabudne af Varer, der med fremmede vestindiske eller amerikanske Skibe inds føres fra eller udføres til fremmede vestindiske eller ames rikanske Steder. Gen. Toldkammer. p. 76. 24 Nov. Pl. ang. Forhøielse af 20 Procent paa de Sportler og Gebyrer, som hæves ved Over- og Under Retterne paa de vestindiske Øer, ligesom og af 270- tarii-Embederne sammesteds. Cancel. p. 77. Gr. Ligesom Kongen, ved Frr. 21 Oct. 1803 og 25 Jan. 1805, har paabudet en Forhøielse paa alle Sportler og Gebyrer, som beregnes Hans Kasse til Indtægt, og ligeledes paa de Sportler og Gebyrer, som hæves af Embedsmændene ved Underretterne; og senere ved Spor- tel Pl. om Forh. p. Sportl. i Vestindien. 1-5 §. tel:Reglem. for Dmk 22 Mart. 1814. 156 § har fast 24 Nov. fat denne Forhøielse til 20 Procent, saaledes har han fundet det nødvendigt at paabyde en lignende Forhøielse paa alle Sportler og Gebyrer, som hæves ved Over- og under- Retterne, saaveisem og ved Notarii. Embederne paa Hans vestindiske Der. Til den Ende befales følgende: 1.) Af alle Sportler og Gebyrer, som efter de for Kongens vestindiske Der gieldende Anordninger hæves ved Lands: Over Retten sammesteds, skal, fra der Tid denne Placat er bleven kundgiort, hæves en Afgift af 20 procent til Kongens Kasse. 2.) Disse 20 Procent oppebæres af Justits-Secretairen ved Landss Over Retten, og Regnskab derfor aflægges tilligemed Rettens øvrige Gebyrer. 3.) Alle Sportler og Ges byrer, som ere tillagte Embedsmændene ved Under: Rets terne og de paa Derne ansatte 17otarier, skal ligeledes, fra denne Anordnings Bekiendtgiørelse, fothoies med 20 Procent, hvilken Forhøielse beregnes Justitsvæsenets Sond til Indtægt. 4.) Disse 20 Procent oppebas res af vedkommende Embedsmænd, tilligemed deres egne Gebyrer, og afsendes halvaarlig fra enhver Embed mand især, tilligemed en Designation over de Forrets ninger, hvorfor be ere oppebaarne, til det Danske Cans cellie. 5.) Den ovennævnte Designation forsy nes med Dommerens og Skriverens, og, forsaavidt Notarial-Gebyrerne angaaer, med Totarii publici Paas tegning under Embeds Eed, om at intet videre er oppes baaret, end hvad der findes anført paa den indsendte Designation. Gen. Postdirections-Pl. (Resol. 17 Nov.) at 25 Nov. Tilsigelsespengene ved Befordringsvæsenet i Rios benhavn, der ere ansatte til 6 Rbst. S. V., mane for hsies til 8 Rbf. S. V. p. 79. Poli Pl. om Opfieb p. Torvene. 1-4 §. 27 Nov. Politie Pl. om Opkivb paa Torvene i havn, m. v. P. 122. Gr. Uagtet de om utilladeligt Opkieb paa Torvene gieldende Anordninger ere Vedkommende ved flere Leilig heder indskiærpede, saa gives der dog saavel virkelige Hos kere, som Andre, der befatte sig med Høkerhandelen, hvis Bestiæftigelse især gaaer ud paa at tilvende dem Fødevarer til videre Udsalg, paa Steder og Tider, som Anordningers ne, fordi saadant i Almindelighed strider imod Stadens øvrige Indyaaneres Tarv, forbyde; Hvorfor enhver Veds kommende giøres opmærksom paa følgende Bestemmelser: 1.) De Varer, som 23ønderne ville føre til Torvene i Khavn, maae ei udenfor Portene eller paa Veis ene af nogen opkiøbes, ligesom heller ikke saadan Handel maae skee i Giæstgivergaardene eller i Stadens Gader, alt under Mulct og Varernes Confiskation for den Skyldie ges Regning. 2.) økere, samt Kieldermænd og alle andre saadanne Personer, om hvem Man, uagtet de ei ere Høkere, dog har grundet Formodning, at de handle i større og mindre Partier med de Fødevarer, som henhøre til Høkerhandelen, advares om, ei at indfinde sig paa Torvene, eller der Kiøbe, førend det for Høkere bestemte Klokkeslet, nemlig: Kl. 11 Fredag Formiddag, og Kl. 10 Formiddag de øvrige 5 Sognedage, ligeledes under Straf af Varernes Confislation og Mulct, og kan de til økerie Uberettigede desuden vente, ders som de befindes at drive Hoker-Handel, at blive behørigen bragne til Ansvar. 3.) Paa Torvene maae Ingen indtrænge sig i en andens Tuttede Kiøb ved sildiges re Overbud, under Straf efter Politiedirecteurens Kiens delse. 4.) De Soldater, Matroser, og andre Personer, der ikke indfinde sig ved Torvene i andet lovligt Wrinde, end for at bære for de Torvekigbende, mane ikke lade sig træffe paa selve Torvene; men de skal holde sig Pl. om Opfieb p. Torvene. 4-6 §. sig paa de tilstødende Gadehiorner, indtil de kaldes af dem, 27 Nov. der leie dem, da de strap skal modtage deres Dragter og forføie sig bort dermed. For Overtrædelse heraf ansees den Paagiældende med Mulct eller anden af Politiedireca teuren bestemmende Straf. 5.) Handlendeog Les verandeurer maae ikke, under tilbørlig Straf, optiobe ele ler sammenkiobe paa Torvene Korn eller andre til Torvet bragte Levnetsmidler, mere eller andet, end hvad de selv til deres Huusholdning kan behøve. 6.) Euhver, der kommer til Torvene med Varer til Salg, skal være tilfreds med den Plads, som enten Torvemesteren og Politiet selv eller ved de ansatte Torve. Vægtere maatte anvise, da Vedkommende maae være overbevist om, at der er taget Hensyn til Sælgernes Beqvemmelighed, saas meget den paa Torvene nødvendige Orden kan tillade. Cancellie: Pl., hvorved den 34 og 35 § i 5 Dec. Reglem. for Fattigvæsenet paa Landet i Dmk 5 Jul. 1803 og d. 56 § i Anordn. for Skolevæsenet paa Landet i Dmk 29 Jul. 1814 noiere bestemmies (*). P. 79 Paa Cancelliets Forestilling har Kongen resolveret: 1.) Naar nogen Riebsted: eller Land: Beboer eier Hartkorn udenfor det Sogn, som af ham beboes, bør han, lige med andre Hartkerns Eiere, i det Sogn, hvor Hartkornet er beliggende, deraf svare de ved Reglem. for Fattigvæsenet paa Landet 5 Jul. 1803. 34 09 35 §, og Adn. for Skolevæsenet paa Landet 29 Jul. 1814. 56 §, paabudne Afgifter til Fattigs og Skolevæsenet, i Forhold til det Hartkorn, han udenfor det af ham beboede Sogn besidder. 2.) Af sin øvrige Formue svarer han derimod disse Afgifter paa det Sted, hvor han opholder sig. 3.) Disse (*) See Cancellie:Br. 9 Mart. 1816 (anført i Collegials Tidend. f. 1816 No, 16, p. 209+ Pl. om Afgift t. Fattig- og Skolevæs. 3 §. 5. Dec. 3.) Disse Ufgifter erlægges ikke af den, der har bortfæstet eller bortforpagtet det Hartkorn, han eier udenfor det af ham beboede Sogn; thi i dette Tilfælde svarer Fæsteren eller Forpagteren de Hartkornet paalagte Bidrag til Fattig og Skolevæsenet. 6 Dec. 26-Dec. Pat. ang. den Underfaatterne i Slesvig og hola steen, ved Eftergivelse i de tilbagestaaende Afgifter, tila staaede Gotgiørelse for den lidte Krigsskade. p. 81. Politie Pl. ang. Anmeldelse af Fremmedes og Reisendes Ankomst og Afgang. p. 124. Gr. Da Unordningerne i Henseende til Reisende endnu stedse hyppigen overtrædes, tildeels, som det synes, fordi Mange staae i den urigtige Formening, at den inbtraadte Fredstilstand skulde have hævet hine Anordninger, faa gieres Publikum herved opmærksomt paa, at ligesom det før Krigen var befalet, at Fremmedes og Reisendes Ankomst og Afgang skulde anmeldes for Politiet, saaledes er det samme ogsaa endnu efter Krigen nødvendigt; hvors hos bringes i Erindring følgende væsentlige Indhold af de i saa Henseende forhen bekiendtgierte og fremdeles giældens de nærmere Bestemmelser: 1.) Enhver Tracteur, Giastgiver eller Herbers gerer, og ikke mindre enhver anden Indvaaner i Stas den selv eller paa dens Grund, være sig Eier eller Leier, ber, under Mulet fra 4 til 20 Rodle S. V., paa Cons toiret for Reisende (som nu holdes paa Politiekammeret i det nye Raads og Domhuus) skriftlig under Haanb anmelde enhver til deres Boepæl ankommende Reisende, fanledes, at de, som ankomme efter Kl. 9 Formiddag, ans meldes inden Kl. 6 Eftermiddag, og de, som ankomme ef ter Kl. 6 Efterm., anmeldes kl. 9 næste Dags Formida dag, med Forklaring, som den Reisende strap ved Ankoms ften affordres, om dens fulde Fors og Tilnavn, Stand eller Caracteer og Ærinde, hvorfra den hertil er ankoms men, Pl. om Reisendes Anmeldelse. 1-3 §. men, om det er skeet tilvands eller tillands og igiennem 16 Dec. hvilken Port, samt hvorlænge den formener at forblive her, og bør med Anmeldelsen følge den Reisendes meda hafte Pas til Eftersyn og Paategning, men hvis den ikke med Pas er forsynet, bemærkes saabant i Anmeldelsen. 2.) Under lige Mulet og paa lige Meade bør Anmeldelse til Contoiret free, naar nogen Reisende forlader sit Los gie, og deri bemærkes, om Personen er aldeles bortreist eller blot flyttet og da hvorhen i Staden, ligesom, i sidste Tilfælde, den nye Vert om Indflytningen er pligtig at giore Anmeldelse som anført. 3.) Som Reisende ansees Enhver, uden Hensyn til Kion eller Alder, som fra andet Sted, inden eller udenrigs, hertil Staden ans kommer og faaiænge den her forbliver, uden, enten soms næringsdrivende Borger, som Studerende, som Embedss mand, som Pensionist, eller som den der lever af egne Midler, her beviisligen at tage fast og stadig Boepæl. (†) Raadstue Pl. at, efter den i Rescr. 22 Des.. 10 Mart. 1812 givne Bemyndigelse, Taxten for Stadsmusikanten i Khavn fra 1 Jan. 1816 og inds til videre er fastsat saaledes: at ham for hver Musikant, som bruges om Son og Helligdagene til Bal, skal betales 8 Rtdir N. V., samt for hver Musikant, som bruges om Søgnedagene, 5 Rbdir M. V., facftemt Musiken forlanges her i Staden eller i dens Forstæder; men Deel mere, naar Musiken forlanges paa andre længer fraliggende Steder under Stadens Jurisdiction. Pat. Gen. Postdirections Pl. (Resol. 15 Dec.) 23. at de Heste, der bruges til Vognmands: Befordring, og derunder befindes at have Slyvekuller, eller den Uvane at være løbske, skal foranstaltes mærkede. p. 83. Gr. Ved Fr. 27 Jan. 1804. 24 S er det under Mulet forbuden at bruge heste, som have Flyvekuller els ler den Uvane at være lobste, til Vognmands: Befordring; men Des. Pl. om lebske Vognmandsheste. 23 Dec, men da Eierne, naar saadant Tilfælde er indtruffet, undskylde dem med uvidenhed om den befundne Feil, hvorved de Reisendes Liv og Lemmer sættes i Fare; faa har Kone gen paa Generalpostdirectionens Forestilling resolveret føl- - gende: $7 Dec. Kongen vil have bemyndiget Postmesteren ved Befordringsvæsenet i Kiøbenhavn og Opsynsmændene ved samme i det øvrige Danmark at foranstalte de Her ste, som bruges til Vognmands Befordring, og befindes at have flyvekuller eller den Uvane at løbe løbske, mærkes de, saaledes at saadanne Heste miste et Stykke af hvert Øre, og gives en Split i ethvert afskaaren Dre indtil dets Midte efter Længden; og forbydes det derhos, under en Mulct fra 2 til 5 Rbdlr S. V., at bruge stumpsrede Heste til Vognmands Befordring, med Undtagelse af de stumpsrede Heste, som for nærværende Tid eies af Vognmænd; imod at disse este strap forevises for Stedets Opspass mand og af denne besigtes og antegnes. Pl. ang. Oprettelse af 6 Assistents-Poster ved Politiedirecteur.Embedet i Khavn (*). Cancel. p. 84+ Gr. (*) Tillige indeholder Rescr. til politie: Directeuren 27 Dec. 1815 (foruden de i ovenanførte Pl. kundgiorte Bestemmelser ang. Politie-Assistenterne) end videre Bes stemmelse af deres Lønning, der er fastsat til 600 Rbd. S. V. for hver, samt 200 Rbd. S. V. i Gotgiørelse for Befordringsomkostninger til den i Forstæderne ans fatte, samt giver dem Haab om fortrinlig Befordring til andet passende Embede efter 6 Aars udmærket Ties neste, m. v. Derhos indeholder det følgende Forskrifter: a.) Kongen vil have fastfat, at de i havn antagne el= Ler herefter ansættende Fæstemænd og Fæstekoner stal være Politie Bestyrelsens specielle Tilsyn undergivne, samt i alle Dele rette sig efter de Befalinger og Forans. staltninger, som denne Bestyrelse maatte agte fornødne eller tienlige at iværksætte til en bedre Ordens Indfes relse ved Tyendeklassen. h.) Endelig anordnes, at ens hver, som efter sin Stilling burde tage fast Tieneste, met Pl. om Politiets Assistenter. 1-4 §. Gr. For at sætte Hovedstadens Politie i Stand til 27 Dec. at opnaae sin for det Almindelige saa vigtige Bestemmelse, har Kongen besluttet at anordne negle nye Embedsmænd, som det nærmeste Tilsyn med alt, der vedkommer den ofs fentlige Orden og Sikkerhed, skal paaligge. Thi befales følgende: 1.) Der ståt for Fremtiden være 6 Assistenter ved Politiedirecteur Embedet i havn, nemlig fire for selve Staden, hvor Politiedirecteuren anviser dem hver især et passende District, og derom gier effentiig Bekiendts gisrelse; een for Christianshavn med tilhørende Amagers Sroe, og een for den Deel af Stadens Jurisdiction, som ligger udenfor Vester, Norre og Østerport. 2.) Det skal være disse Embedsmænds Pligt at gaae Polities directeuren tilhaande i alt hvad der vedkommer udøvelsen af hans Embede, og i Særdeleshed, hver i sit District, paa det nøieste at vaage over Lovene og god Orden, og være opmærksom paa alt, hvad der opvækker grundet Miss tanke om nogen Forbrydelse, samt derem give Politiedis recteuren Underretning. 3.) I Tilfælde, hvor der behøves fan pieblikkelige foranstaltninger, at Politiedirecteurens Beslutning ei kan indhentes, bør vedkommende Assistent strap iværksætte det Fornødne. 4.) Politiets Assistenter ere befoiede til, hvor Omstændighederne kræve det, at anholde de Paagieldende, og fors anstalte dem bragte paa Politiekammeret eller til nærmeste Vagt; men de have ikke Magt til at arres stere. men som angiver, at ville ernære sig ved Leiligheds- Are beide eller Siouerie, skal have anmældt sig for Polis tiet og derom være forsynet med Beviis; samt at i Særdeleshed de, der, under Foregivende af at søge Leis ligheds- Arbeide, indfinde sig paa de offentlige Plada ser, stal, efter Anmeldelse for Politiet, forsynes med et Messing Skildt, samt tage Stade, hvor samme af Politiet anvises dem. XVII Deel. e Pl. om Politiets Assistenter. 4-8 §. 27 Dec. ftere. 27 Dec. 27 Dec. 29 Dec. 5.) Hvor nogen behøver Politiets hielp, kan han henvende sig til Assistenten i Districtet, hvis Boepel fanimestets bor være kundgiort i de offentlige Tidender. 6.) Hvor Leilighed dertil gives, bør de bilægge Politiefager, som efter Anordningerne ere Giens stande for mindelig Afgiørelse, ligesom det og i det hele bør være dem magtpaaliggende, ved Veiledning og Paamindelse, at hielpe Foik til Nette, og forebygge ordener og Overtrædelser af Lovene. 7.) Politiets Assisiens ter bør bære en Uniform, liig den, som er anordnet for Politiefuldmægtigerne, dog med en Distinction af 2 Knaps huller af Guldtreffer paa Kraven og eet paa hvert Opslag. I øvrigt har Kongen tillagt dem Embedsrang med gde Klasse No. 11 i Fr. 14 Oct. 1746, hvorhos Han har tilstanet bem en passende Løn af Stadens Kasse. 8.) Ligesom det følger af sig selv, at Opsætsighed og Fors nærmelser mod disse Embedsmænd straffes. efter de gieldende Love om dem, der forsee sig imod Politiet, faas ledes haaber Kongen og, at enhver god Borger vil giøre sig en Forneielse af, velvilligen at understøtte dem i deres Bestræbelser for den offentlige Orden og Sikkerhed. I ovrigt skal Politieassistenternes Pligter ved særskilte Jn. ftruper nærmere blive bestemte. Raadstue Pl. at Taxten paa Orekidd f. Jan. 1816 et fastsat til 1 Mf 14 Stil. Rbp. N. V. for Pun det. p. 105. Raadstue Pl. ang. Bagernes Taxt (See Pl. 29. Jan. 1816). P. 106. R. Kammer Pl. (Resol. 20 Dec.) om Ophævelse af Ser. 22 Sept. 1808 og 30 Apr. 1809, ang. de Riorseler, som under Krigen reqvireredes til Mis litair. Tieneste i Danmark, Bornholms Land undtaget, m. m. P. 86. 1.) Fr. Pl. om Kierseler t. Milit. Tieneste 1:2§. 4 1.) Fr. 22 Sept. 1808 (ang. Repartition paa alt 29 Dec. Hartkorn i Danmark, Bornholm undtaget, til Gotgiorelse for Kiørfeler under Krigen til militaire Tieneste) og Fr. 30 Apr. 1809 (ang. De nærmere Bestemmelser i Henseende til bemeldte Kiørfeler) skal, formedelst den gien. erholdne Fred og da nu ei længere nogen betydelig Kiørsel til militaire Tieneste kan ventes, som en følge af den tils endebragte Krig, at blive forneden, være ophævede fra Begyndelsen af 1816, og altsaa ingen Penge Gotgiørelse tilstaaes for Kioseler, som efter den Tid reqvireres til militaire Tieneste, ligesom i øvrigt yderne af den for Aaret fra 26 Oct. 1815 til 26 Oct. 1816 efter Fr. 28 Jul. 1784 udskrevne ordinaire Fourage ikke fan tilkomme Got giørelse efter førstmeldte tvende Frr. for nogen Deel af Kierselerne med denne Fourage, om disse end ere forrettede før 1815 Aars Udgang. 2.) Med. Riørseler til militaire Tieneste, hvilke herefter alene kan reqvires res efter Passer, udstædte af det Kgl. Gen. Commissas riats Collegium eller af Generalqvarteermesteren, saavelsom i Almindelighed med alle andre Konges og Frireiser og i Særdeleshed med de faa kaldte Amtsreiser, som skee efter Amtmændenes Foranstaltninger, samt med de frie Befordringer, som efter Rentekammerets Pas afgives til dem, der reise i Anledning af Beiarbeidet, den nye Matrikulering, effer i andre Forretninger, bør derimod for fremtiden, saavel i Henseende til hvilke Kiørepligten paaligger, som i alle andre Maader, forholdes efter de Foranstaltninger og Bestemmelser, som for samme, enten fer Krigen, eller siden uden Hensyn til Krigstiden, have været anordnede, dog, i Overeensstemmelse med hvad der i den 20 § af Fr. 30 Apr. 1809 har været fastsat, med følgende nærmere Forskrifter: a) at Omgangen i Henseende til alle frie Kierselers Afgivelse inddeles og skeer sogneviis; b) at efter Vedkommendes Reqvifition E e 2 tit Pl. om Kierseler t. Milit. Tieneste 2 §. 29 Dec. til Amtsforvalterne og disses Ordre igien til Sognefogderne, eller eg, hvor ingen Amtstue er i Nærheden, efter Requisition directe til Sognefogderne, skal derfor Tilfigelsen til Riorselerne see af Sognefogderne, med Sognets største Lodseiers Hielp og Tilson, efter rigtig Omgang og efter en Sognefogderne af Amtmanden meddeelt Liste over de Kiørepligtige i Sognet og de Kierseler, enhver især i hver Omgang for forrette; c) at Amtsforvalters ne eller, i deres Sted, Sognefogderne skal forsyne de Passer, efter hvilke Kiorfeler ere requirerede, med Paa. tegning om, hvilke Kiorseler derefter afgives, og at Weds kommende, som modtage Kierselerne, skal derfar meddele Amtsforvalterne eller Sognefogderne særskilte Qvitterin 30 Dec. ger; d) at hver Sognefoged bor, med Sognets største Lodseiers Hielp og Tilsyn, holde en Protokol over samtlige Frireiser, som af Sognet forrettes, hvilken Pros tekel, behorigen understreven af Sognefogden og attesteret af største Lodseier, skal strax efter hvert Aars Udgang tillis gemed fornævnte Qvitteringer tilsendes Amtmanden, som giennemseer samme og foranstalter de Feil, han maatte finde ved Fribefordringsvæsenet at være indløbne, rettede eller efter Omstændighederne paatalte; og e) at ved betydelige Riørfeler og Transporter og ellers, naar det efter Fernedenhed paafordres af vedkommende Auctori teter, skal Sognefogderne personligen medfølge til Heft, for at holde Orden paa Veien og Skiftefeberne, samt for at paasee, at deres Sognemand ikke ved ulovligt Ophold eller paa anden Maade fornærmes, ligesom de eg, faafremt saaban Fornærmelse ei af dem maatte kunne fores bygges, skal siden indgive beviielig Klage derover til Amts manden. Politie-Pl. at ligesom det ved Anordningerne er i Almindelighed forbudet at skyde eller at omganes paa anden skadende Maade med Krud, i Khavn eller pra Dens Pl. om Nytaarsskyden &c. dens Grund, saaledes er i Særdeleshed at 7ptaarssty: 30 Dec. den eller Rasten imod Porte og Dørre med Pottes saar eller andre Ting en lige faa farlig som foruroli gende og skrækkende Uorden. Politiet har mange Beviser paa, at Indvaanerne føle Nødvendigheden af alle de For anstaltninger, der sigte til Sikkerhed og god Orden; Det bringes derfor herved i Erindring, at enhver, der giør sig skyldig i nogen af de nævnte eller i mindste Maabe lignende Uordener i Staden eller udenfor dens Porte, saavidt Stas dens Grund strækker, vil blive alvorligen straffet, og har Politiet den Tillid, saavel til Huusfædre og Huusmos dre med Hensyn til deres Tienestetyende, som til Mestere i Henseende til deres Lærlinger, og overalt til enhver foresat, at de Underordnede afholdes fra at begaae deslige Uordener, da det vilde være Politiet ubehageligt, om nos gen, ei i Nordenen Deeltagende, skulde blive dragen til Ansvar. p. 125. De betydeligste Forandringer og Tillæg, som formedelst Frr. f. 1815 maae anmærkes i Udtoget af de forhen udkomne Anordninger, forsaavidt disse angaae Dans mark. Gaavel her, som i Henseende til det alphabetiske Register, ville Læfers ne behage at erindre det samme, som i XI Deels 2det Stykke pag. 582 g 587 er anmærket. 1683. - 1684. 5 Maj. (†) Slagter Lauge Urt.: See, ang. Svendes og Westerstykke, pl. 8 Sept. 1815. 5 Maj. Non. om Maniere zc. See pl., ang. Betaling f. Maaling af Salt, Rul 2., 21 Jul. 1815. 29 Apr. Fr. om Færgelebene: Ophævet, saavidt Aars huus og Ballundborg angaaer, ved Adn. 31 Maj 1815. Ee 3 174 1741. 25 Aug. Fr. om Land, og Forprang: Sorandret v. pl. 1750. 1762. 1780. 3782. 3787. 1788. 1293. - 1794. 3797+ 1802. 1803. 7 1804+ 1807. 1 1 - 25 Jul. 1815. 15 Dec. Fr. om Fiskeriet i Limfiorden: See, ang. Helt. bundgarn, Regl. 26 Oct. 1815. I Sept. Pl. om Haandværkslaugene i Khn: See Pl., om Sadelmagernes Svende Stykke, 7 17ov. 1815. 28 Jan. Pl. om umaadelig Kierfel: See pl. 14 Sept. 1815. 16 Febr. Pt. om ordener paa Khns Beie, dens 7 §: See pl. 18 Oct. 1815. 4 Nov. Fr. om Handelsfriheder p. St. Thomas &c.: Sors andret v. Pl. 1, 7ov. 1815. 13 Jun. Fr. om b. Islandske Handel, dens II Cap. 16 §: See Jr., om Pengev. p. Island, 20 Mart. 1815. 4 S. 2 Maj. pl. om Khns Canaler, dens 4 §: See Pl. 18 Oct. 1815. 5 Jul. Fr. om Politie Indretningen i Khn: See Pl., om politie:Assistenterne, 27 Dec. 1815. 13 Dec. Bei Fr.: See pl., om Parcellisters . Vei: Arbeide, 1 Aug. 1815. 27 Mart. Convention med Sverrig ang. Handelens Frihed: See Tiltrædelses: Act Oct. 1801 (XIII D. p. 361). 12 Oct. (†) Pl. ang. Vesterbroes Vandvæsen: See Pl. 30 Jun. 1815. 4 §. 24 Apr. 19 Apr. 1. ang. Slagterierne udenf. Khne Porte: Gientaget v. pl. 8 Sept. 1815. Pl. om Skriveres Betaling f. Brandtaxationer: See Pl. 11 Jul. 1815. 5 Jul. Regl. f. Fattigvesenet p. Landet: 27diere bestemt, i gens. til 34 09 35 §, v. Pl. 5 Dec. 1815. 27 Jan. Fr. om Befordringsvæsenet, dens 24 §: 27piere bestemt v. pl. 23 Dec. 1815 29 Maj. Pl., hvorved hviinsbrænden af anden Kornfort, end Hvede, forbydes: Ophævet v. pl. 17 Mart. 1815. 20 Jul. 4 Dec. P. om Uberettigedes Handel: Gientaget v. pl. 15 Febr. 1815. (†) Pl. om Forbud paa Bonnsbrænden af Rug og Havre: Ophævet v. Pl. 17 Mart. 1815. 1808. 1808. 398 1809. 1810. 8 Upr. Bekg. om Khns Regiment (*). 8 Jul. Bekg. om Sappeur-Corpset: See Anmærkn. v. Bekg. 8 Apr. 1808. 22 Sept. Fr. om Getgiørelse for Kierfeler under Krigen: Ophævet v. Pl. 29 Dec. 1815. 30 Upr. Fr. om militaire Kierfeler under Krigen: Ophæ vet v. Pl. 29 Dec. 1815. 14 Febr. 1. em Fortogene: See Pl. 22, Sept. 1815. -9 Apr. Fr. om Se pasvæsenet: Sorandret v. Pl. I Apr. 1815. 16 Maj. Pl. om Islandske Soepasse: See Pl. 1 Apr. 1815. - 16 Jun. Pl. om Soepasse til Færøerne og Grenland: Ops hævet v. pl. 17 Jul. 1815. 25 Jun. Pl. om Soepasse til Færserne zc.: See Pl. I Apr. 1815. 13 Nov. Pl. om Uorden paa Khns Gader af Drenge: See

• Pl. 13 Sept. 1815.

a 1811. 22 Apr. Pi. om Fødevarers Kiøb af Skipperne: Gientas get v. Pl. 3 Aug. 1814 og 31 Aug. 1815. 6 Jun. Fr. om Afgift af Jorder &c., dens 3 §: See pl. 1 I 1812. - 1813. om Indkomstskattens Ophævelse 2 Apr. 1815. I Nov. Pl. om de Reisendes Comptoir: See pl. 16 Dec. 1815. 4 Dec. Pl. em hviinsbrænden af Rug: Ophævet v. opl. 17 Mart. 1815. 26 Maj. Pl. om Kons Haandværkslauge, dens 8 §: See pl. 4 Jul. 1815.1 29 Dec. 5 Jan. 31 Jan. Pl. at Kgl. Serpasse seal erhverves for Fartøier over 5 Læster: See Pl. 1 Apr. 1815. r. om Pengevæsenet: See, ang. Overfor. mynderier udenfor Rhn, pl. 20 Jan. 1815. Pi om Betaling for Reisendes Befordring: See, ang. Colding og Ribe, pl. 22 Aug. 1815. Sammes 3 §: See, ang. Tilsigelsespengenes Forboielse i Rhn til 8 ß., pl. 25 170v. 1815. 1813. № 4 (*) Bed Bekg. 25 Jan. 1816 er Khavns. Infanterie: Regiment, med tilhørende Sappeur Compagnie indgaart og opløft; Ligesom og Sessionen for Roavus Infanterie Regiment og Commissionen for Sappeur Corpfer forhen, ved Rescripter tit samme 5 Jul. 1815, vare ophævede (See Collegial Ridend. f. 1815 No. 29. P. 457 og f. 1816 No. 8. p. 101). 1813. 1814. 1 I 1 1 1 17 Maj. Pl. om Betalinger paa Island: Ophævet v. Fr. 20 Mart. 1815. 2 §. 8 Jun. Færgetaxt mellem Korsøer og Nyborg: See Taxt 11 1700. 1815.1 19 Jun. Færgetaxt mellem Lolland og Langeland: See Taxt 19 Aug. 1815. 25 Jun. Pl. ang. Hunde i Khn: Sat ud af Kraft ved pl. 29 Sept. 1815. 7 Sept. Pl. om Betaling for Tommer og Muurarbeide: Forandret v. pl. 18 Oct. 1815. 12 Nov. Pl. om Natterenovations Bogholderen: See Pl. 3 1700. 1815. 30 Nov. Pl. om Optiob paa Torvene: 17piere bestemt v. pl. 27 170v. 1815. 7 Jan. Pl. em Favnesættere og Læffere: See pl. 15 Sept. 1815. 7 Jan. Pl. om Betaling for Kalk: og Kridtmaaling: Fors andret v. pl. 21 Jul. 1815. I §. 14 Jan, (†) Fredstractat med Sverrig: See Tract. med Preussen 4 Jun. 1815. 22 Mart. Sportel.Regl.: See Pl. om Brandtaxationer 11 Jul. 1815. Sammes 119 §: See, ang. Gieldsbreves Transport, pl. 21 Sept. 1815. 2 Apr. Fr. om Tolden i Dmk, dens 20 §: Sorandret v. pl. ang. Creditoplag 28 Jul. 1815. Sammes 21 §: See Pl., om Forbud paa brændte Kaffe-Surrogaters Indførsel, 5 Aug. 1815. 26 Apr. Pl. om de annecterede Batailloners Mandskab: Udvidet v. Pl. 9 Sept. 1815. 31 Maj. Non. for Færgefarten mellem Korsøer og Nyborg: See Taxt 11 700 1815. 29 Jul. on. on Skoler paa Landet, dens 56 §: 27piere bestemt v. Pl. 5 Dec. 1815. 30 Dec. Pl. om Stadsmusikantens Taxt: See Pl. 22 Dec. 1815. Alpha1815. Alphabetisk Register over Frr. f. 1815. Arv og Skifte. 20 Jan. Pl. ang. hvorledes der, med Hensyn til de af Överformynderierne udenfor Khavn udlaante Capitaler, som efter Fr. 5 Jan. 1813 ere gaaede over til Rigsbankpenge, bliver at forholde. 21 Sept. Lang. hvorvidt Transport er fornøden, naar private Gieldsbreve enten udlægges Cres ditor paa Stifte, eller sælges ved offentlig Auction. Auctioner. 1815. 21 Sept. Pl. ang. hvorvidt Transport er fornøden, 1815. naar private Gieldsbreve enten udlægges Cres ditor paa Skifte, eller sælges ved offentlig Auction. Banken og Bankosedler. 16 Jan. pl. at den nuværende Sølvværdie af Rigsbanksedler indtil videre skal være gieldende. 20 Mart. Fr., for Island, ang. Forandring i Pengevæs fenet. 15 Apr. P. ang. Pengevæsenets Forandring paa Fær vene. E e 5 Brand. Brandforanstaltninger. 1815. 3 Maj pl. om Beegkrandses Brug til Illumination. 30 Jun. l. om Westerbroes Bandvæsen. II Jul. l. ang. Betalingen for Brandtagations For retninger i Kiøbsederne i Dmk. 18 Oct. l. at Dunde ikke maae druknes i Khavns ferste Søer og Canaler. 30 Dec. 1. ang. Forbud mod Nytaarsskyden m. v. (1797 Pl. 12 Oct. og 1803 pl. 19 Apt. anmærkes, som ugieldende). Deserteurer. 1815. 9 Nov. l. at tiensdygtige Reserver, som ere undvigs te og derefter paagrebne, krap stal afgives til vedkommende Regimenter. Fattige og Hospitaler. 1815. 20 Oct. 30 Oct. Pl. om Fattigskat i havn. Pl. ang. Forklaring af pt om Fattigkat. 5 Dec. l., hvorved d. 34 og 35 §i Regiem. for Fats tigvæsenet paa Landet i Dmk 5 Jul. 1803 og Sifterie: d. 56 §i Anordn. for Skolevæsenet paa Lane det i Dmk 29 Jul. 1814 noiere bestemmes. A. i Danmark. 1815. 26 Oct. (†) Regl. for Heltbundgarns-Fiskeriet i Tommerbye Fiord, Mellemfiord, Østrild: Fiord og Horerhavn. 1815. 1 111 11 Sæe og andre tamme Creature. 19 Jul. Befg. at Hunde ei maac lobe lofe paa Gaderne, m. v. Bekg. ang. Forandring i Tiden til Gundes Optagning.

20 Jul. 28 Jul. 26 Aug. 3 Aug. 27 Sept. 29 Sept. 4 Oct. Betg. ang. Uordener ved Hunde Optagningen. Betg. om note at rette sig efter Forbudet ang. Tøse Hunde. Pl. at lofe Hundes Optagelse i Gaderne vedbliver m. v. Pl., at bunde. som herefter opfanges, blive dræbte. Pl. at Hunde ci maae findes at omvanke paa Traps per og Gange, eller i Gaarde og Gader m. v. Pl., for Khavn og sammes Forstæder, ang. de Forholdsregler, som nu og i Fremtiden bør iagttages til Betryggelse med hensyn til Hunde. 18151815. 1815. 1815. - 18 Oct. 1. at Hunde ikke maae druknes i Khavns ferske Soer og Canaler. 25 Oct. l. ang. Mundkurvene paa Hunde. 14 Nov. Bekg. ang. løse Hunde paa Skibsbygger Bærfterne.

23 Dec. 1. at de Heste, der bruges til Vognmandss Befordring, og derunder befindes at have Flyvekuller, eller den uvane at være lobste, skal foranstaltes mærkede. Færge. (1813 Pl. 25 Jun. anmærkes, som ugiel, dende). 15 Apr. 1., ang. Pengevæsenets Forandring paa4 Færøerne. 17 Jul. Pl. om Ophævelse af den i Pl. 16 Jun. 1810 indes holdte Befaling, ang. Soepasse for Stibe til Farten paa Færøerne og Grønland. (1810 Pl. 16 Jun. og 25 Jun. anmærkes, som ugieldende). Geistligheden og især Præsterne: D. Deres Bos liger, Gods og Indkomster. 21 Jul. (†) Pl. om Præstepenge af Vesterbroes Beboere.

Gield. 20 Jan. 1. ang. hvorledes der, med hensyn til de af Overformynderierne udenfor Khavn udlaante Capitaler, som efter Fr. 5 Jan. 1813 ere gaas ede over til Rigsbankpenge, bliver at forholde.

20 Mart. Fr., for Island, ang. Forandring i Penge væsenet. 15 Apr. Pl. ang. Pengevæsenets Forandring paa Færøerne.

21 Sept. 1. ang. Hvorvidt Transport er fornøden, naar private Gieldsbreve enten udlægges Cre ditor paa Stifte, eller sælges ved offentlig Auction. (1797 Pl. 12 Oct., 1803 pl. 19 Apr. og 1813 pl. 17 Maj anmærkes, jom ngiel dende). Grøn 1815. Grønland. 17 Jul. Pl. om Ophævelse af den i Pl. 16 Jun. 1810 inde holdte Befaling, ang. Seepasse for Stibe til Farten paa Færøerne og Grønland. Handel. (1810 Pl. 16 Jun. og 25 Jun. anmærkes, som ugieldende). 1815. 15 Febr. Pl. ang. Forbud paa Handel med uberettigede og übekiendte. 25 Jul. pl. ang. Forandring i Lovgivningen om Fors prang. 27 Nov. Pl. om Opkiøb paa Torvene i Khavn, m. v. Havnevæsenet. 1815. 18 Oct. Pl. at Hunde ikke maae druknes i Khavns ferste Søer og Canaler. 1815. 1815. 1815. - 1815. Island. 20 Mart. Fr., for Island, ang. Forandring i Pengevæsenet.

(1810 Pl. 16 maj og 1813 Pl. 17 Maj anmærkes, som ugieldende). Kiøb og Salg. 25 Jul. Pl. ang. Forandring i Lovgivningen om Fors prang. 31 Aug. pl. ang. Fødevarers Kiøb af Skipperne. 27 Nov. Pl. omi Opkieb paa Torvene i Khavn, m. v. Kiøbenhavns A. Magistrat og Borgere &c. 5 Jul. Pl. om Khavns Municipalafgifter. 10 Nov. Pl. om Rægtelse af Bevillinger paa visse Næringsveie i Khavn m. v. 22 Dec. (†) pl. ang. Stadsmusikantens Taxt. (1814 Pl. 30 Dec. anmærkes, som ugieldende).

B. Gader, Pladse, Broer, Zuse &c. 12 Jun. Pl. om Accisens Forhøielse i Khavn. 28 Jul. pl. om Broelægningsstatten f. 1815. 13 Sept. Pl. ang. Gade Uordener af Drenge, m. v. 14 Sept. 1. om Kieren og Riden i Khavn og paa dens Grund. 1815. 1815. 22 Sept. Pl. ang. god Orden paa Trottoirerne eller Fortogene i Khavn. (1810 Pl. 13 27ov. og 1813 pl. 12 270v. anmærkes, som ugieldende). Kiøbstederne, deres Magistrat &c. 1815. 9 Sept. 1. ang. en Udvidelse af de i Pl. 26 Apr. 1814 (om de annecterede Batailloners Mandskab) indeholdte Bestemmelser. 1815. 1815. 1815. Krig; Foranstaltninger formedelst samme. 29 Dec. pl. om Ophævelse af Frr. 22 Sept. 1808 og 30 Apr. 1809, ang. de Kierfeler, som under Krigen reqvireredes til militaire Tieneste i Dmk, Bornholms Land undtaget, m. m. 1815. (1808 Sr. 22 Sept. og 1809 Fr. 30 Apr. anmærkes, som ugieldende). Land Militair Etaten. 9 Nov. Pl. at tienstdygtige Reserver, som ere unde vigte og derefter paagrebne, stray stal afgives til vedkommende Regimenter. (1808 Bekg. 8 Apr. og 8 Jul. samt 1809 Sr. 30 Apr. anmærkes, som ugieldende). Land Militsen: A. samt Mandskabet paa Godserne i Danmark. 31 Aug. Pl. ang. Repartition af de af den Kgl. Kasse til Landsoldaterne i Dmt f. 1813 og 1814 forskudsviis ubbetalte Marfchpenge. 9 Sept. Pl. ang. en Udvidelse af de i Pl. 26 Apr. 1814 (om de annecterede Batailloners Mandskab) in deholdte Bestemmelser. 9 Nov. 1 at tiensdygtige Reserver, som ere undvigte og derefter paagrebne, strax stal afgives til vedkommende Regimenter. Laug og Haandværker: A. i Almindelighed. 4 Jul. Pl. ang. Omgangsmaaden med Haandværks laugenes Svendestykkers Bedømmelse i og u denfor Khavn, m. v. B. i 44° 1815+ 1815. 1815. 1815+ 1 - 1815. 1815. B. i Særdeleshed. No. 1. Bagere. 30 ct. Pl. om Taxt f. Bagerne i Khavn; ligel. 27 Dec. No. 33. Muurmestere. 18 Oct. Pl., for Dmk, ang. Betaling for Tømmer og Muurarbeide. 30 Oct. Pl. cm Taxt for Tømmer og Muurarbeide. No. 41. Remmesnidere. 7 Nov. Pl. ang. Svendestykke ved Sadelmagerlauget. No. 49. Slagtere. 9 Aug. Pl. om Taxt paa lammekieb; ligel. 28 Aug. (p. Ores og Lammelied); 6 Nov. (p. Opetied f. Nov. og Dec.) og 27 Dec. (f. Jan. 1816). 8 Sept. Pl. om Svendeprøve og Mesterstykke ved Khavns Slagterlaug. 8 Sept. Pl. ang. Orden ved Slagterierne i Khavns Forstæder. No. 58. Tømmermestere. 18 Oct. 1., for Dmk, ang. Betaling for Tømmer og Muurarbeide. 30 Oct. Pl. om Taxt for Temmer: og Muurarbeide. No. 62. Vognmænd. 22 Aug. l. ang. den Betaling, der skal erlægges for Reisendes, Posters og Stafetters Befordring fra Kolding og Ribe til hvilketsomhelst Sted i H. Slesvig. 3 Nov. Pl. om Skriverpenge f. Matterenovationens Bogholder. 23 Dec. Pl. at de Heste, der bruges til Vognmands. Befordring og derunder befindes at have Fly. vekuller, eller den Uvane at være løbske, skal foranstaltes mærkede. Leie og især Huus Eiere og Leiere. 1815. 14 Jul. Pl. om Paafeflyttetib 1816. 1815. Maal og Vægt. 21 Jul. Pl., for Dmk, ang. Betalingen for Maaling af Salt, Kul, Kalk og Kride, m. v. 1815. - 1815. 4 Aug. Pl. om Maalings, Dragnings- og Beierpens ge i N. V. 15 Sept. 1. om Taxt for Favnsættere og Læssere. (1814 Pl. 7 Jan. (om Favnsættere &c.) anmærkes, som ugieldende). Medicinalvæsenet. 1815. 4 Oct. 1., for Shavn og sammes Forstæder, ang. de Forholdsregler, som nu og i Fremtiden bør iagttages til Berryggelse med hensyn til Hunde. (See Jae). Myndtvæsenet. 1815. 20 Mart. Fr., for Island, ang. Forandring i Pengevæ fenet. 15 Apr. 1. ang. Pengevæsenets Forandring paa Fær- Berne. Politiens Betiente og Behandl. i Alm. 1815. 21 Jul. Pl., for Dmk, ang. Pasgebyrerne udenfor S Daen. 13 Sept. pl. ang. Gade Uordener af Drenge, m. v. 4 Oct. 1., for Khavn og sammes Forstæder, ang. De Forholdsregler, som nu og i Fremtiden bør iagttages til Betryggelse med hensyn til Hunde. 27 Dec. 1. ang. Oprettelse af 6 Assistents. Poster ved Politiedirecteurenbeder i Khavn. (1810 Pl.131700. anmærkes, som ugieldende). Postvæsenet. 1815. 30 Sept. pl. ang. Beforgelsen af de mellem Khavn og Bornholm forsendende Breve. Privilegerede Personer. 3815. 11 Aug. Fr., for Dmk, ang. nærmere Bestemmelser i Lovgivningen om Forstrandsretten. Reisende, same frie Styds og Kongereiser. 1815. 31 Maj. (†) Adn. for Færgefarten mellem Aarhuus og Callundborg, samt til og fra Samsøe. 31 Maj. †) Non. og Taxt for Dragerne i Callundborg og Aarhuus. 1815. 1 1815. 1815. 31 Maj. (†) Taxt for Tiffigelses- og Skrivervenge til Opsynsmændene i Callundborg og Aarhuus. 31 Maj. (†) art for Færgevæsenet paa Samsøe. 27 Jun. (†) Taxt for Færgefarten over Ottesund. 21 Jul. Pl., for Dmk, ang. Pasgebyrerne udenfor Dan. = 19 Aug. (†) Taxt for Færgefarten mellem Lolland og Langeland. 22 Aug. Pl. ang. den Betaling, der ftal erlægges for Reisendes, Posters og Stafetters Befordring fra Kolding og Nibe til hvilketsomhelst Sted i H. Slesvig. 30 Sept. 17 Oct. 1. on Befordrings Afgivelse fra Hirschholm. 1. ang. Indskrænkning i den Færgemændene i Dmk givne Tilladelse at afgiore, om Fars vandet er feilbart eller ikke. 11 Nov. (†) Taxt for Færgefarten mellem Kordser og Nyborg. 25 Nov. i. ang. Tilsigelsespengenes Forhøielse ved Befordringsvæsenet i Khavn. 16 Dec. 1. om Anmeldelse af Fremmedes og Reisendes Ankomst og Afgang i havn. 23 Dec. 1. at de Heste, der bruges til Vognmands - Befordring, og derunder befindes at have Flyvekuller, eller den Uvane at være løbste, skal foranstaltes mærkede. 29 Dec. 1. on Ophævelse af Fr. 22 Sept. 1808 og 30 Apr. 1809, ang. de Kierseler, som under Krigen reqvireredes til militair Tieneste i Duk, Bornholms Land undtaget, m. m. (1809 Sr. 30 Apr.; 1813 Taxt 8 Jun. (f. Corsser og Tipborg) og 19 Jun. (f. Lol. land og Langeland) anmærkes, som ugiels dende). Retten: A. Dens Personer og Behandling. (1797 Pl. 12 Oct. anmærkes, somugieldende). Gebyhr og Bet. Indkomster. B. Dens 1815. 11 Jul. - 21 Jul. Pl. ang. Betalingen for Brandtarations-Forretninger i Kiøbstederne i Dmk. Pl., for Dmt, ang. Pasgebyrerne udenfor Sinbi. 3815. 1815. 24 Nov. Pl. ang. Forboielse af 20 procent paa de Sportler og Gebyrer, som hæves ved Over 1815. 1815. 1815. I I 1815. og Underretterne paa de vestindiske Ber, ligesom og af Notarii Embederne sammesteds. (1803 Pl. 19 Apr. anmartes, som ugiels dende) Skatter og Paabud H. Andre, meest extraord., Skatter i Dmk. 2 Apr. pl. ang. den ved Fr. 8 Febr. 18o for 8 Har paas budne Indkomstskats Ophævelse i Dmk. for de 3 tils bagerærende Aar 1815 1816 og 1817 17 Maj. Pl., hvorved kundgiores Belobet fer 1815 af den veb Fr 1 Oct 1802 paabudne afgift af Besiddelse, Nyts te og Brug af Jorder og Tiender i Dmt, m. m. (1808 fr. 22 Sept. anmærkes, som ugiel dende). Skoler og Ungdommens Underviisning. 5 Dec. 1, hvorved d. 34 og 35 §i Reglem. for Fats figvæsenet paa Landet i Dmk 5 Jul. 1803 og d. 56 §i Adn. for Skolevæsenet paa Landet i Dmk 29 Jul. 1814 noiere bestemmes. Søefarende. 1 Apr. l. at Forpligtelsen til at erhverve Kgl. Soepasse til Farten i de europæiske Farvande og Middelhavet skal ophøre. 17 Jul. Pl. om Ophævelse af den i Pl. 16 Jun. 1810 inde heldte Befaling, ang. Soepasse for Stive til Farten paa Færøerne og Grenland. 11 Aug. Fr., for Dmk, ang. nærmere Bestemmelser i Lovgivningen om Forstrandsretten. 31 Aug. Pl. ang Fødevarers Riob af Skipperne. 30 Sept. 1. ang. Besorgelsen af de mellem Khavn og Bornholm forsendende Breve. (1810 pl. 16 Maj, 16 Jun. og 25 Jun. famit 1812 Pl. 29 Dec. anmærkes, som ugiels dende.) Toldvæsenet: A. i Almindelighed. 23 Febr. Pl, indeholdende Tillæg og nærmere Bestemmelser ved Cold og Consumtions Fr. Febr. 1797. XVII Deel. F.f 1815. 1815. 12 Jun. Pl om Accifens Forhsielse i Khavn. 28 Jul. Pl., hvorved den nærværende Indskrænkning i Tid for reditoplag hæves, og vise Manufac turvarer udelukkes fra Oplaget.

B. i Særdeleshed.

1815.

12 Jun. Pl. om Accisens Forhøielse i Khavn. 5 Aug. l., hvorved udførselen af brændte Kaffesurrogater i Dmk forbydes.

Tractater &c.

1815.

4 Jun, (†) Traité d'Echange entre les Rois de mare et de Prusse : Magestiftes Tractat mellems Dmk og Preussen.

Veie. 1815. 31 Mart. (1794 Convention 27 Mart. anmærkes, som ugieldende). Pl. ang. Repartition af de af den Kgl. Kasse til Arbeide paa de nye Hovedlandeveie, samt til Breers og Steenslufers Unlæg i Dmt, forstudsviis udbetalte Bekostninger f. 1813 1 Aug. 1. ang. nogle nærmere Bestemmelser i Henseende til Parcellisters og Huusmænds Forpligtelse til Deeltagelse i Veiarbeidet i Dmk. 13 Sept. Pl. ang. Gade Uordener af Drenge m. v. 14 Sept. l. ang. Kieren og Riden i Khavn og paa dens Grund.

Vertshuse og Kroehold, samt Brviinsbrænd. 1815. 17 Mart. Pl. ang. Ophævelse af Forbudet imod Brændeviing. brænden af Rug og havre i Dmt.

(1807 Pl. 29 maj og 4 Dec. anmærkes, som ugieldende).

Vestindien og Guinea. 1815. 17 Nov. Pl., hvorved Handelen paa St. Thomas og St. Jan frigives for fremmede europæiske Skibe. 24 Nov. Pl. ang. Forbsielse af 20 Procent paa de Sportler og Gebyrer, som hæves ved Over og Under Retterne paa de vestindiske Her, lis gesom og af Notarii Embederne sammesteds. Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne, tilligemed et nøiagtigt U d t v g af de endnu gieldende, for saavidt samme i Almin. delighed angaae Undersaatterne i Danmark. Forsynet med et Alphabetisk Register Ded Etatsraad Jacob Henrie Schou, Kæmmereer ved Øresunds Toldkammer. XVII Deels 3die Stykke. Som indeholder K. Frederik VI Frr. for 1816. Sieben bao", 1817 Trykt, paa Forfatterens Bekostning, hos Hofbegtrykker Christensen. Frederik VI Forordninger for 1816. 1816. 1., for Slesvig og Holsteen, hvorved den ved Pl. 7 3 Jan. Apr. 1812 anordnede Sportelforhøielse (for Toldbetienterne) nedsættes til det Halve. p. 3. Cancellie Pl. (Resol. 10 Jan.) at Rescr: 11 Jan. ver, som med 24 Aars Alder endnu befindes undermaalige, stal strax udskrives til de annecterede Batailloner. P. 4. Cancellie-Pat. ang. hvorledes Fordringer for tilgo: 12 Jan. dehavende Tienestetyende Løn samt de ad acta beffikfede Procuratorers Fordringer skal classificeres i Tils fælde af Concurs, f. Slesvig og Holsteen. p. 4. Fr. ang. Forpligtelse for Militaire til at 17 Jan. mode for de civile Domstole i Justitss og Polities Sager, samt for Civile til at møde i Justits:Sager, henhørende under See: eller Landmilitairetatens Jurisdiction, m v. Cancel. p. 5. Gr. Da det vil fremme Rettens hurtige pleie, naar enhver civil eller militair Domstoel, hvor en Justitssag behandles, har Myndighed til, selv at afhøre dem, hvis udsigende i Sagen er fornødent, uagtet en saadan Domstoel ikke er disses Værneting; samt, da Politiesager hurtigere og bedre vil kunne oploses, naar samme Bemyne digelse tillægges alle Politieretter; saa befales følgende: 9 2 1.) Ens Fr. om Justits- og Politie-Sager. 1-4 §. 17 Jan. 19 Jan. 1.) Enhver Militair af Soe: eller Land-Etaten skal være pligtig at møde i Justits: og Politie-Sager, som behandles ved ben civile Ret, inden hvis Grændser han opholder sig, naar han indkaldes til at afgive For klaring eller Vidnesbyrd. 2.) Ligeledes skal de Civile, hvis Forklaring eller Vidnesbyrd maatte udkræs ves i Justitssager, henhørende under Spe- eller Land: Militair Statens Jurisdiction, uværgerligen møde efter Indkaldelse, dog ikke udenfor det District, som henhorer til ben civile Ret, inden hvis Grændser den Indkaldte opholder sig. 3.) I samme Tilfælde ere Mis litaire i Kiøbenhavn forpligtede at møde og afgive Forklaring eller Vidnesbyrd, de af Soe-Etaten i Forhører og Krigsretter under Land.Etatens Jurisdiction, og de af sidstnævnte Etat i den combinerede Ret. 4.) Med Indkaldelsen skal forholdes, i Henseende til de Militaire, efter Fr. 10 Mart. 1725, I Cap. 4 §. og, i Henseende til de Civile, efter Sr. 3 Jun. 1796. 29 § saaledes, at disse indkaldes ved Tilsigelses.Seddel forkyndt ved Jurisdictionens Stevnevitner, hvilken Forfyndelse Dommeren har at besørge efter vedkommende mis litaire Jurisdictions Begiering. Raadstue: Pl. (Resol. 3 Jan., bekiendtgiort Khavns Magistrat ved Cancellie. Br. 13 Jan.) at Municipal: Afgifterne for Kiøbenhavn mane i Maret 1816, med Undtagelse af Fattigskatten, opkræves med den dertil angivne Summa 312,841 Rbdir. S. W., som er saaledes: 1) Borgervæbningsskatten med 2) Indqvarteringsskatten 3) Renovationsskatten 4) Bægterskatten . 12,442 Rbd. S. V. 36,600 69,333 35,000 5) Lygteskatten 26,666 6) Sprøiteskatten 24,000 7) Brolægningsskatten - 23,000 8) Vandskatten 32,000 og 9) Næringsskatten 53,800 p. 116. Adnris Pl. om See-Indrul. Udeblivelse f. Sess. Admiralitets- og Commiss. Coll. Pl. (Resol. 22 Jan. 12 Jan.) ang. Straf for de Soe-Indrullerede, der uden lovligt Forfald udeblive fra de aarlige Sessioner. p. 7. Gr. For at hæmme den uskik, der i de senere Tider har funden Sted, at nemlig de Soeindrullerede, som i Følge Fr. 8 Jan. 1802. 24 § skulle mede ved de aarligen afholdende Sessioner, efterlade saadant uden lovgyla dig Aarsag, uagtet den til dem seete Indkaldelse, har Kongen, efter Admiralitets- og Commiss. Collegiets Indstilling, for faadan ulovlig Udeblivelse fastsat følgende Straf-Bestemmelse: Naar nogen Speindrulleret, som efter Sr. 8 Jan. 1802. 24 § er pligtig at mode for Sessionen, efterat være indkaldt, derfra udebliver, uden at bevise lovligt Forfald, da skal Sessionen være bempndiget til herfor at dictere ham en 27ulct fra 1 til 5 Rodie S. V. til Amtets Fattigkasse, hvilken Straf, i Tilfælde af gientagen Forseelse, fordobles. Dog finder denne Mulet ikke Sted i det Tilfælde, som den 32 i bemeldte Fr. omhandler. Cancellie Pl. (Resol. 10 Jan.) at de Be 25 Jan. stemmelser, som Loven og Anordningerne indeholde om fatalia appellationis, skal for Fremtiden være uans vendelige i Justitssager. p. 8. Cancellie: Pl. (Resol. 10 Jan.) at Beedi 25 Jan. gelsen af Søeforklaringer i Riobenhavn for Fremtis den skal fee for Stadens Sseret; samt at slige Sager skal foretages næste Sognedag, efter at Begiering der om er skeet hos Rettens Justitiarius, og i Nødstilfælde endog fanime Dag. P. 9. (†) Kgl. Bekiendtg. ang. en nye Plan for 25 Jaa. Armeen (cfr. Pl. 7 Febr. 1816 *). Khn. 4to. G9 3 Gen. (*) Sillige er bekiendtgiort 2de Lifter over vancements, Forflyttelse og Afgang ved Landmilitair: Etaten i denne Anledning. Khn 4to. 27 Jan. Pl. cm Told og Consumt. Fr. Gen. Toldkammer Pl., indeholdende Tillæg og nærmere Bestemmelser ved Told. og Cons. Fr. 1 Febr. 1797. P. 9. Til Enhvers Efterretning bekiendtgiøres herved fetgende af Kongen befalede Tillæg og nærmere Bestem melser til Cold- og Cons. Fr. 1 Febr. 1797. Til §§ 290 297: Ved den indre Omførsel i Landet af fremmede fortoldede Varer bliver, foruden Bestemmelserne i Told: Sr. 1 Sebr. 1797 og foruden de Forholdsregler, som ved Fr. 2 Apr. 1814 ere fastsatte for stempelpligtige Vas rer, tillige herefter at iagttage: 1.) Fremmede toldbare Varer, som føres fra andre Toldsteder i Dan. mark eller Hertugdømmene landværts eller seevents, maae ikke indgane til danske Steder som frigiorte, med mindre de ledsages med Toldpasseerseddel, som bestemt opgiver Stedet, hvor de ere fortoldede, samt Nummeret i Toldbo gen, under hvilket, og Dagen, paa hvilken Fortoldningen er skeet, og at denne Fortoldning ikke er ældre end eet War. 2.) Udfærdigelsen af en saadan Toldpasseerseddel steer paa Hovedcontoiret, og Toldkassereren maae nyde 4 Rbß. S. V. for hvert deri anført Nummer af Toldbogen. Herfra undtages: Varer, som fra Riga benhavn udgane til andre Steder i Riget, med hvilke forholdes som hidtil. Fortoldningstiden maae i dette Tilfælde regnes fra den Dag, den kjøbenhavnske Passeerseds del er dateret. Tillægget til §§ 290-297 i Pl. 3 Jan. 1807 er herved ophævet. Zil §327: Kornet ansees ikke anvendt, ferend Brændingen et forbi. Til § 361: Kurves Pl. om Told- og Cons. Fr. Indførsels- Transit: 27 Jan. fold. told. Kurvemager Arbeide: Rbd. St. Rbß. Solv uafbarket 1 Lpd. 16 I afbarket $ = I Pd. 12 flækket

" I Lod 6 Norse Salt $ 1 Td. 8 I Sæbe, grøn M

1 Zd. 6 22 Hampefrø, Horfrø og Potaske indgaae herefter toldfrit. Til § 361 og 362: Tomme Hvide Musseliner og alle Glasvarer uden Und tagelse mane herefter tages paa Creditoplag. Bouteiller og Flasker kan til og fraskrives dette 1000- stykviis, og øvrige Glassorter, som forteldes under Bes nævnelse af Glasvarer, 100 pundviis. Til § 366: Følgende Artikler udslettes af Indførsels:Cons sumtions Tariffen: Jern, Tiere, Ansioser, Rav og Rækling, Rogn, Rypper, Hjerper, Tjurer, Roi, Uarfugle, Rensdyr, Skind af Biern, Elysdyr, Rensdyr, Utv, Jerv, Los og Hermelin. Ved § 368: Følgende Artikler udslettes af Tariffen for Ud. førselstolden: 1.) Tiære, Beeg, Harpir, Jern i Stænger og Støbegods, Marmor, Fedtsteen, Steenmos, Skind af Biern, Bever, Rensdyr, Elgsdyr, Hermelin, Los, Ulv og Jerv, samt Horn af Rensdyr. 2.) Uda førselstold af Glasskaar til gertugdommene bortfals der. Gammelt Jern, som alene er tienligt til Oms smeltning, fortoldes ved Udførselen som Ruejern. 1816. Raadstue Pl. ang. Taxt paa Orekipd f. Febr. 29 Jan. p. 117. Raadstue Pl. ang. Taxt for Bagerne fra I Febr. 29 Jan. og indtil videre (See Pl. 26 Apr. 1816). p. 118 694 PoliPl. om Anmeld. af Khns Indvaanere. 1-5 §. 6 Febr. 7 Febr. Politie Pl. (Rescr. til Politie. Directeuren 31 Jan.) ang. Anmeldelse for vedkommende Polities Assistent af de i enhver Gaard eller Huus sig opholdende Personer. P. 154. For at Politiet i Kiøbenhavn kan have fornøden Kundskab om de sig der opholdende Indvaanere, vil Kongen, i Anledning af det derom giorte Andragende, have fastsat: 1.) Ut samtlige Gaard og Huuseiere i Khavn skal være pligtige til at udfylde og, inden 3 Dage fra Modtagelsen, aflevere til vedkommende Po titieassistent de Schemate, som fra Politiet halvaarlia gen tilstilles dem, saaledes, at deraf kan sees Navnene paa alle de Personer, som boe eller opholde dem i deres Huse eller Gaarde uden Undtagelse. 2.) At de, der udleie Værelser til Logerende, paa kortere Tid end Aar, skal være pligtige til, naar en saadan Loges rende forandrer Opholdssted, inden 24 Timer at an mælde saadant for vedkommende Politieassistent. 3.) At samme pligt skal paaligge enhver Huusbonde, naar haus Tienesteryende ferlader hans Tieneste til andre end de ordinaire Skiftetider. 4.) At den Loge rende, eller det Tyende, som i de i 2 og 3 § benævnte Tilfælde forandrer Opholdssted, ligeledes skal være pligtig at giore faadan Anmeldelse for vedkommende Politieassistent inden den foreskrevne Tid af 24 Timer (uds videt v. Pl. 14 Maj 1816); og 5.) At Overtrædelsen af foranførte Bud seal ansees med en 177uict efter Polities directeurens Kiendelse af I til 5 Rbd. S. V. til lige Des ling imellem Politiekaffen og vedkommende Politiebetient. Pl. ang. hvorledes der bør forholdes med de reducerede Regimenters og Corpsers Mandskaber, m. m. (*). Cancel. p. 12. Gr. (*) See Circul. 13 og Rescr. 17 Aug., samt Circul. 8 Nov. 1816 (Colleg. id. f. 1816, No. 40 p. 548, No. 41 p. 563 08 0 53 p. 734). Pl. om de reduc. Regim. Mandskab. 1-4 §. Gr. Da Kongen har givet Land. Armeen en nye 7 Febr. og forandret Organisation, faa har han tillige funs det det nødvendigt at fastsætte følgende nærmere Bestem melser, i Henseende til det afgaaende Mandskabs Anvens delse, samt flere i Forbindelse hermed staaende Gienstande: 1.) Foruden de 300 Mand pr. Infanterieregiment, Hvilke, i Følge den nye Plan, skal indgaae, skal tillige i Aar og herefter aarligen til sædvanlig Tid udloses og afgaae en ottende Deel af den Infanterieregimen terne herefter tildeelte Styrke 1200 Mand, med 150 Mand af de, som længst have tient (den tilfældige Afgang for dette Aar iberegnet), hvilke 150 Mand derefter blive at erstatte med et lige Antal af de fer i Aar udskrevs ne Recrutter, 2.) Alt det Mandskab, der saaledes udløses, foruden de Steaarige, der ere berettigede til Afs gang, og i Følge Anordningerne indtræde i No. ved deres respective Regimenters 3die og 4de Batailloner, stal strap overgaae, som Overcomplette, til benævnte 3die og 4de Batailloner, med den Forpligtelse i paakommens de Krigstilfælde, hvor overordentlig Afgang finder Sted ved 1ste og 2den Bataillon, og det af Kongen befales, da at udtiene de resterende Tienestegar ved det Regis ments ifte eller 2den Bataillon, hvorfra de ere afgaaede; hvorimod denne Forpligtelse ophører, naar den Tid, hvori bet paalaae dem at tiene, er udløbet, da de træde i virkes ligt No. ved deres respective 3die eller 4de Batailloner. 3.) Benævnelsen annecteret Bataillon skal herefter bortfalde, hvorimed disse Batailloner blive at tillægge Navn af deres respective Regimenters 3die og 4de Bataillon. 4.) Paa samme Maade skal forhol des med alt Mandskabet af Kiøbenhavns Infanteries Regiment, jydske Skarpskyttercorps, Uhlan: og 2de Husar Eskadroner; dog saaledes, at det Mandskab af disse Corps, som ei haver tient 2 Aar i Garnisoners 6 9 5 110. Pl. om de reduc. Regim. Mandskab. 4-12 §. 5.) Mandskas 7 Febr. ne, fortrinligen skal anvendes til at erstatte den tilfældige Afgang i de 2de første Aar ved den staaende Hær, alt ef ter de Baaben, hvori de ere øvede. bet af den ophævede langelandske Bataillon skal indgaae under de Compagnier, hvortil det efter den approberede Plan for Districts: Inddelingen henhører. 6.) Det til Frederiksværks Corpses Soe: og Artillerie- Division bestemte Mandskab henlægges under Rekrutes ringsmassen, og anvendes deels til den staaende Hærs, og deels til den nærmeste annecterede Bataillons Recrutes ring. 7. De ved samtlige Infanterieregimenter og Corpser endnu staaende Gemeene af den gamle i Fortiden hvervede Stamme skal fremdeles, saalænge mues ligt, blive staaende i 170. 8.) Hvor alt mandstab af samme Aars Udskrivning, saasom 7 eller 6 aarige, ikke afgaaer, skal der, ved at bestemme, hvilke der skal afgane, fortrinlig tages Hensyn til deres huuslige Stilling, som Gaardmænd, Gifte o. f v., og, hvor denne er lige, at Lodkastning bestemme Udfaldet, og Afgangen reguleres i Sessionen. 9.) Det jydske Skarpskyttercorpses før hafte annecterede Batail. løn skal indgaae, og dens District deles mellem det siellandske Jægercorps og jydske Jægercorpses 2den Bataillon. 10.) Det Mandskab, som i Fremtiden udskrives til Regimenternes 3die og 4de Batailloners Complettering, stal kaste Lob om deres Ansættelse, hvor flere, end Completteringen kræver, befindes i lige Stilling. II.) Sønner af Skytter og Skovfogder skal uden Hensyn til deres hoide anvendes ved det Regiments Jægercom pagnie, til hvis District de henhere. 12.) Med Mandskabet, der afgaaer fra de hiemmeværende Com pagnier af de i Frankrig værende Regimenter, stal forholdes pan samme Maade, som er befalet i Henseende til Mandskabet, der afgaaer fra de Regimenter, hvis Styrke er nedsat. Pl. Pl. om Toldfrihed f. Hampefrøe c. Pl., for Slesvig og Holsteen, ang. frie Indførsel 8 Febr. af Hampefrøe, Sørfrøe, potaske, og forhøielse af Indførselstolden for fremmed grøn Sæbe. P. 14. Kgl. Befiendtg. ang. Finantsbestyrelsen 9 Febr. for Fremtiden, samt det Vestindist. Guineiske Rente og General Toldkammers og General Land. Oecos nomie: og Commerce. Collegiets Foreening til eet Collegium, m. m. (*). Cancel. p. 15. Efter den gienerholdte Fred har Kongen anseet det for een af de første Gienstande for Hans Omhu, at søge Midler, hvorved Finantsernes Tilstand kan, uden nye Byrder for Underfaatterne, forbedres og den mueligste Orden tilveiebringes i denne vigtige Statsbestyrelsess Green. Først og fremmest har han derved haft for Die, at sætte Finantserne i Stand til at fyldestgiøre de paa samme hvilende Forpligtelser, saavel i Henseende til endeel uafgiorte Fordringers Afgiørelse, som i Hens seende til ordentlig og neiagtig Betaling af Renter, og 2fdrag paa den almindelige Statsgield. Han har derfor besluttet, at faa mange af Hans aarlige Statsind tægter, som dertil behøves, skulle forlods henlægges til Renternes Betaling; og derhos, ved siden af den efter pl. 8 Jul. 1785 oprettede synkende Fond, bestemt en aarlig Sum af 1,500,000 Mark Hamborger Banko af Statsindtægterne til Afbetaling paa Gielden, foruden hvad, ved Fundat. for Rigsbanken 5 Jan. 1813 og feenere af Ham skeete Bestemmelser, allerede i samme Dies med er fastsat. Og skal alle de saaledes til Renter og Afdrag bestemte Indtægter forvaltes særskilt fra den almin delige (*) Cfr., ang. Pensionister og Bartpengenybende, Cancels lie Br. 27 Aug. 1816 og, om Ophævelse af Directios nen for Bant: eg Berel Contoiret, Rescr. 6 Mart. 1817 (Colleg. Tid. f. 1816 No. 41 P. 564 cg f. 1817 No. 18 p. 271). Bekg. ang. Finantsernes Bestyr. z. Febr. delige Finantsbestyrelse, og indbetales i dertil oprettede egne Kasser, for at forebygge al Sammenblanding af samme med de øvrige Statsindtægter. Fremdeles har Han besluttet af disse sidste at bestemme en vis aara lig Sum for hver af Militair Etaterne; een ligeles des for hver af Civil. Etatens forskiellige Forvaltnings- Grene, og een til overordentlige udgifters Bestris delse. Og end videre vil han af Sine Finantser fasts sætte en vis aarlig Sum, som, tilligemed de til Pensioa ner hidtil bestemte Postintrader, skal udgiøre en alminde lig Pensions Kasse, hvoraf for Eftertiden Pensioner og Bartpenge, forsaavidt de henhøre til udredelse af Statsindtægterne, alene skal kunne bevilges. Bed Bes stemmelsen i ovenmeldte Henseender af visse aarlige Sum mer, som af vedkommende Collegier og Departementer ingensinde maae overskrises, og ved faste Grundsætningers noie Jagttagelse i Finants. Bestyrelsen vil den fornødne Ligevægt tilveiebringes imellem Statens aarlige Indtægter og Udgifter. Med Hensyn til forestaaende Beslutninger, samt da Han, baade efter Sagens Natur og ef ter hvad Erfaring har viist i de ældre Tider med Nytte at have fundet Sted, tillige sienner det hensigtssvarende at sætte den almindelige Finantsbestyrelse i neiere Forbindelse med Rentekammeret, har Han derhos udnævnt: Samtlige Deputerede i Rentekammeret, under Finantss ministerens Forsæde, tillige til Deputerede for Finantserne i Foreening med andre dertil af Ham beskikkede Mænd, under hvilken Finants. Deputation skal henhore Fi nantsbestyrelsen i Almindelighed, med Undtagelse af Statsgieldsvæsenet og det fremtidige Pensionsvæsen; 1.) 2.) En Direction for Statsgielden og den synkende Sond, under hvilken Direction er henlagt Bestyrelsen af bemeldte Fond, af de Indtægter, hvilke, som forberørt, i svrigt ere bestemte til Statsgieldens Forrentning og Afbetas ling, og Bekg. ang. Finantsernes Bestyr. c. 18.16. ling, samt af alt, hvad ellers vedkommer Statsgielden; 9 Febr. 3.) En almindelig Pensions Kasse Directis on, hvorunder er henlagt Bestyrelsen af den almindelige Pensions, Kasse og alle de Sager, som betreffe Pensioner- og Vartpenge af samme. Hvorimod Han har funtdet for got strap at ophæve: a) Finants Collegi um; b) Finantskaffe Directionen; c) postkasse. Pensions Directionen; og efterhaanden, som de i faa Henseende fornødne Forberedelser skee: d) Adminis strationen for den synkende Fond; e) Skatkams mer: Administrationen; f) Directionen for Crea dirkassen, af hvilken Kasse for Fremtiden ingen nye Laan skal tilstaaes, men blot saadanne Laan udbetales, hvorom Vedkommende i Danmark og i Hertugdommene Slesvig og Holsteen allerede have erholdt specielt Lofte; g) Directionen for den vestindiske Gields Liqvidation; h) Directionen for den Kgl. vestindiske Handel, hvilken Handel, faasnart Omstændighederne tillade det, skal ophore; i) Commissionen for den grønlandske og færgefte Handel; og k) den islandske og fins markske Handels-Realisations: Commission. videre har Han fundet for got at forsene det vestindisk-guis neiske Rente- og General Toldkammer og General Lands Deconomie og Commerce Collegium til eet Collegium, under Navn af General: Coldkammers og Commerces Collegium. Tillige er derunder henlagt de Forretnin ger, som have været overbragne Canal, Havne og Fyr Directionen, hvilken desaarfag er ophævet. Af de Gen. L. Dec. og Commerce Collegium hidtil anbetroede Sager afgives derimod Brandforsikrings: Sagerne til Cancellierne, og Eagerne, angaaende Fiskerierne og Farve: samt andre Handelsplanters Dyrkning, til Rentekammeret, under hvilket Han for Resten fra det ophævede Finants: Collegio og øvrige nævnte, i Forbin. End Delse Bekg, ang. Finantsernes Bestyr. c. 9 Febr. delse med Finantsvæsenet staaende, Directioner og Coms missioner har henlagt Sagerne, angaaende Spillekort; Sagerne, angaaende Eftergivelse af Rang og Procentskat eller Dilation dermed; Bestyrelsen af Tallots terierne; samt den grønlandske og færgeste andels: Commissions: Forretninger. 9 Febr. 9 Febr. 12 Febr. Pat. ang. en udvidet Anvendelse af de i Følge Resol. 6 Dec. 1815 til Gotgiørelse af Krigsskaden i Elesvig og Holsteen udfærdigede Anviisninger. p. 18. Politie Pl. at uagtet de forskiellige Anorde ninger om ulovlig Kieren og Riden i Khavn og paa dens Grund ved Pl. 14 Sept. 1815 ere bragte i Erindring; og uagtet Pl. 13 Sept. 1815 advarer mod den Ustik af pidske Smelden, som den mindre Ungdom, der staner under Forældres og Foresattes Tilsyn, kunde tillade sig, er det dog i den senere Tid bemærket, at Adskillige, saavel i Slæder, med og uden Læs, som i Baner, have band. let mod de givne Lovbud, ligesom og den overhaandtas gende Pidste: Smelden ved Rane Riørsel i Stadens Gader og paa dens Grund er en mod den offentlige Sikkerhed stridende Uorden. Da flige Overtrædelser af Politie Lovene kan have de farligste Følger især for Forbi gaaende, faa bliver herved paa det alvorligste advaret mod saadant, og kan Overtræderne vente at blive paa det strængeste anseete. p. 155. Politie. Pl., hvorved bekiendtgiores, at Enhver af Indvaanerne i Khavn og paa dens Grund kan, i Tyvs: eller andre deslige Sager, naar Politiets Hielp. behøves, henvende sig til den Politieassistent, i hvis District den Klagende opholder sig, da disse Embeds. mænd ere bemyndigede til, i saadanne Sager, saavelsom i de Tilfælde, der angaae Politieordens Haandhævelse, at feie de siebliklig nødvendige Foranstaltninger. Politieassstenterne kan desuden bilægge private Politiesager, naar Beb= Pl. om Politieassistent. Boepæle. Wedkommende henvende sig til dem med hvad de maatte 12 Febr. have at andrage. Deres Boepæle ere nu for Tiden følgende: Cancelliesecretair P. J. A. Conradt Eberlin, Politieassistent i Khavns Forstæder eller paa dens Broer; Vesterbroe No. 5. Krigsraad J. D. Wesenberg, i Strand, Snarens- og Øster-Qvarterer; Klædes boderne No. 3, 2den Sahl. J. S. Grønlund, i Kioba mager, Rosenborg- og Frimands-Qvarterer; Laregaden No. 200, 3die Sahl. J. P. Münster, paa Christianshavn og Amagerbroe; St. Unnægaden No. 142, 2den Sahl. F. S. Muhle, i St. Anne Øster og St. Anne Vester Qvarterer; Kongens Nyetorv No. 212, 3die Sahl; og J. C. von Osten, i Norre, Vester: og Klæbeboe-varterer; Kattesundet No. 95, 1ste Sahl. p. 156. = Cancellie Pl. (Resol. 31 Jan.) at ingen 20 Febr. Lærling ved Feldberederlaugene i Danmark herefter maae blive Svend i Lauget, førend han har aflagt en Svendeprøve, der skal bestane deri, at han i en Tid af 6 Timer skal tilrette 10 Stkr. Vædder: eller Faare Skind; samt, at denne Svendeprøve skal udføres i Oldermana dens Huus og under hans Opsyn, hvor Feldberederlaug gives, men ellers under andet paalideligt Opsyn, i Overeensstemmelse med Pl. 4 Jul. 1815. 4 §, hvorefter de forarbeidede Skind skal forevises for den Commission, som, i Overeensstemmelse med fornævnte Placat, bedøm mer Svendeprøverne. p. 19. Pl., hvorved Banktegn paa 2 Rigsbank: 28 Febr. skilling authoriseres til at gaae og gielde i Danmark. Cancel p 20 Ligesom Kongen, ved pl. 28 Dec. 1813 09 11 Aug. 1814, har bemyndiget Rigsbanken til at udskæde Rigsbanktegn. i Kobber for 12, 6, 16, 4 og 3 Roskilling, saaledes har Han endvidere bemyndiget Rigsbanken til at udpræge Rigsbanktegn i Kobber for 2 Rigsbankskilling, Hvilke Pl. om Banktegn paa 2 Nbskl. 1-4 §. 28 Febr. hvilke Tegn indtil videre skal gaae og gielde, som Betas lingsmiddel i Danmark. I det Diemed kundgiores hers ved følgende: 1.) Banktegnene for 2 Rbfl. ere concave og randede, og indeholde paa Aversen det danske Vanben, og paa Reversen de Ord: "Rigsbanktegn" i Omskrift, og neden under "2 Skilling." 2.) Disse Rigsbanka tegn skal være gangbare i alle, saavel offentlige som pria vate, Betalinger i Danmark, og uvægerligen modtas ges som Rigsbankpenge N. . efter deres paalydende Sum, og som Nigsbankpenge S. V. i Forhold til den bankbestemte Cours, som til enhver Tid finder Sted, dog saaledes, at, for at forebygge den Uleilighed, som det vilde have for Vedkommende, hvis dem kunde paatvinges hvilkensomhelst stor Betaling, sal ingen være pligtig af disse Rigsbanktegn paa 2 Roset. eller af de i Følge Pl. 28 Dec. 1813 og II Aug. 1814 i Omleb fatte Rigsbenke tegn paa 12, 6, 16, 4 og 3 Reft. at modtage større Sumi Betaling, end 5 Rigsbankdaler. 3.) Skulde nogen understaae sig at eftergiore ferommeldte af Rigsbanken udstedte Tegn, da skal han, saaledes som i Pl. 28 Dec. 1813 og 11 Aug. 1814. 3 § er fastsat, straffes som for false Myndtning, og have forbrudt Wre, Liv og Gods. 4.) Ligeledes skal den, der befindes, mod Opgield enten at Fiobe eller fælge disse Rigsbanktegn, ansees med Straf efter samme placats 4 §, nem lig med en Pengemulet af Summens fire til oftedobbelte Værdie efter Omstændighederne, og, i Tilfælde af Forbrys delsens Gientagelse, med Fængsel eller Forbedringshuus- Arbeid fra 2 Maaneder til 2 Uar; Hvorhos den Sum, med hvilken slig ulovlig Omgang har fundet Sted, i alle Tilfælde confifteres, Halvdelen til Fordeel for Ungiveren og Halvdelen til Stedets Fattigvæsen. Gen. Pl. om Told af Silkebaand, Fleiel c. Gen. Toldkammer og Commerce Coll. Pl. for Dmk 1 Mart. (Resol. 21 Febr.), hvorved Indførselstolden for Silkebaand og Fløiel er bestemt til 2 Rbdlr 48 Sk. rede Solv pr. Po, og for brocheerte Silketsier til 3 Rbd. 32 Sk. rede Sølv pr. Pd. (See Pl. 28 Febr. 1817). p. 22. Fr. at ligesom Kongen tilforn har tilkiendegivet, at 13 Mart. det er et vigtigt formaal for Hans Bestræbelser efter den gienerholdne Fred at kunne efterhaanden lette de Byrder, som Krigen har nedsaget Ham at panlægge Underfaatterne; Saa har Han (i denne Henseende, og derhos i Betragtning af, at i Særdeleshed Jordbrugerne, formedelst Tidsemstændighederne, trænge til Lettelse i deres Byrder) herved ophævet, fra Begyndelsen af Aar 1816 at regne, den Ildstedskat af Steder paa Landet i Danmark, der, i Følge Fr. 6 Maj 1812. 19 og 20 §§, svares i Forhold til Stedernes Jord. Tillæg og beregnes i Korn. (Efr. Fr. 17 Apr. 1816). p. 23. Fr. at da den nærværende Indtægt af de ved 13 Mart, Fr. 15 febr. 1786 paabudne Passagepenge ved Bom mene paa de nye Landeveie i Danmark ikke er tilstrækkelig til Bestridelsen af de Udgifter, hvortil de ere bestem te; saa skal bemeldte Passagepenge fra I Maj 1816 etlægges med det dobbelte af det Beløb, hvormed de nu efter Pl. 18 Febr. 1813 svares i Rigsbankpenge Navnes værdie. R. Kammer, p. 24. Pl., hvorved kundgiores Beløbet for Aaret 1816 13 Mart. af den ved Fr. 1 Oct. 1802 paabudne Afgift af Besiddelse, Nytte og Brug af Jorder og Tiender i Danmark, m. m. p. 25. Gr. Ligesom Kongen ved Sr. af Dags Dato har, til Lettelse for Jordbrugerne, ophævet den Ildstedskat af. Steder paa Landet, der, i Følge Fr. 6 Maj 1812. 19 og 20 §§, fvares i Forhold til Stedernes Jord. Tillæg og XVII Deel, 52 b bes Pl. om Afgift af Jorder &c. 1-3 §. 13 Mart. beregnes i Korn, saaledes vil Han desuden herved for Aar have det ved Fr. 9 Jul. 1813. 10 § bestems te Korn: Qvantum af 306000 or Rug og 306000 Tor Byg (hvorefter den ved Fr. 1 Oct. 1802 paabudne Ufs gift af Besiddelse &c. hvert Aar skal beregnes til Penge) nedsat til 256000 Tor Rug og 256000 Byg. Og bliver tillige herved kundgiort, hvormeget for War 1816 efter dette saaledes nedsatte Korn Qvantum, beregnet til Penge efter Middeltallet af Landepriserne paa afvigte Aars Af. grøde, i det hele bliver at erlægge i fornævnte ved Fr. r Oct. 1802 paabudne Jord og Tiende Afgift, saavelsom ogsaa efter hvilke Priser de gamle Hartkorns: Skatter for 1816 blive at svare: 1.) For War 1816 skal den ved Sr. 1 Oct. 1802 paabudne Jord, Afgift erlægges med i alt 14 Gange, og den ved samme Fr. paabudne Tiende Afgift med i alt 9 Gange saa meget, som dens oprindelige Beløb, dette beregnet til Rigsbankpenge N. V., Daler for Daler. 2.) Naar Hovedgaards: eller dermed ved Fr. 1 Oct. 1802 i lige Klasse fat Jord for nærværende Tid er bortforpagtet paa eet 2ar eller længere Tid, bør, faafremt Forpagtnings Contracten ikke medfører anden Bes stemmelse, Forpagteren saaledes tage Deel i Jord-Afgifs tens Udredelse, at af de 14 Gange, hvormed dens oprin delige Beleb, paa ovenmeldte Maade beregnet, sal erlægs ges, falde de 5 Gange ham alene til Last, og at han for de øvrige 9 Gange svarer i alt 54 Rbfel. N. V. pr. Tons de Land, da Eieren derimod udreder Resten af Afgiften. 3.) Naar Jord, hvad enten samme er Hovedgaards eller Bonde- eller anden dermed i klasse fat Jord, er overs dragen til Eiendom eller i Arvefæste imod aarlig Afgift, som enten ganske eller tildeels ydes i Korn eller andre atural Producter eller Tienester, tager Afgiftseieren, og, naar Jord er overdragen i simpelt fæste, Fies Pl. om Afgift af Jorder c. 3-7 §. Eieren ikkun Deel i Jord Afgiftens Udredelse med det sams 13 Mart, me Beløb i det hele, dette beregnet til Rigsbankpenge N. V., Daler for Daler, hvormed han forhen var pligtig at deeltage i Afgiftens oprindelige Beløb og i de deri ved Frr. 21 Oct. 1803, 6 Jun. 1806, 8 Apr. 1808 og 4 Sept. 1809 paabudne, men fra I Jul. 1811 ophæ vede, Forhøielsers Ubredelse, hvorimod Brugerne udrede det øvrige. 4.) Er Ford overdragen til Eiendom eller i Urvefæste imod aarlig Afgift, som er bestemt til en fast og uforanderlig Pengebetaling, da skal Afgiftseieren være fritagen for at udrede, og Besidderen saaledes ikke være berettiget til af ham at fordre getgiort videre Deel af den herved paabudne JordsAfgift, end det Beløb, samme beregnet til Ropenge N. V., Daler for Daler, som han forhen var pligtig at udrede af den oprindelige Jord: Afgift.m 5.) I det Tilfælde, at Tienden er af handlet for bestandigen til derne imod en fast og uforanderlig aarlig Pengebetaling, bliver Tiendes Afgiftens oprindelige Beløb, dette beregnet til Rbpenge N. V., Daler for Dater, ikkun at erlægge een Gang. En lige Moderation i Tiende Afgiften tilstaaes ogsaa de Præster eller andre Embedsmænd, der ere beneficerede med Tiender og før Begyndelsen af Aaret 1808 have imod en fast og uforanderlig aartig Pengebetaling for des res Embedstid bortaccorderet samme til Voerne. 6.) I øvrigt bliver, i Henseende saavel til Jord, som til Tis ende Afgiften, at forholde efter Fr. 1 Oct. 1802, fors saavidt ikke herved anderledes er anordnet. 7) Borns holm bevilges saadan Moderation, at Jord: og Tiendes Afgiften skal der paa Landet for 1816 ikkun erlægges med i alt 5½ Gange saa meget, som Afgiftens oprindelige Beløb, dette beregnet til Rbp. N. W., Daler for Daler, sammesteds udgier. Og forholdes for Resten, i Henseens de til Afgiften der paa Landet, efter de i 3, 4, 5 og 6 §§ faßte Pl. om Afgift af Jorder c. 7-8 §. 13 Mart. fastsatte Bestemmelser. 15 Mart. 16 Mart. 22 Mart. 26 Mart. 8.) De gamle Hartkorns: Skatter blive, i Dvereensstemmelse meb Fr. 9 Jul. 1813. 10 §, af Yderne at betale for 1816 med 15 Rbd. N. V. pr. Toe Rug og 7 Rbd. 72 Sl. N. V. pr. Tde Byg, der ere de samme Priser, hvorefter Jord- og Tiende Afgiften for dette Uar er beregnet. Cancellie Pl. ang. den til be christne Slavers Ranzionering fra tyrkisk fangenskab bestemte Kirkes Collects Udvidelse til de forhen Storfyrstlige og fæl leds Districter i Holsteen. p. 28. Cancellie-Pat. ang. Ophævelsen af de Untermars Fer Roegsinteressenteres hidtil hafte privilegerede Værs neting; saa og om nogle Gieldsfordringers fors trinsret i Concurstilfælde paa Den Pellworm. p. 29. Politie Pl. at Pl. 4 Oct. 1815 vil for Fremtiden blive paa det strangeste ereqveret, saaledes, at enhver Hund, sem findes løs paa Gaden med uforsvarlig Mundkurv, eller aldeles uden mundkurv, bliver af Politiet foranstaltet dræbt, og Eieren desuden straffet med Mulct fra 5 til 20 Rbd. S. V. (See Pl. 20 Dec. 1816). p. 157. Cancellie-Pl. (Resol. 15 Mart.) at Tiendes dere, som vælge at erlægge Tiende: Vederlaget med Korn, bør transportere Kornet, for Tiendetageren, til nærmeste forhandlingssted (*). p. 30. Kongen har befalet, som almindelig Regel: at de Tiendeydere, som, i Følge Bestemmelserne i Fr. 8 Jan. 1810, vælge at erlægge det dem paaliggende Tiende- Vederlag med Korn, skal være pligtige, at føre faas dant Korn, for Tiendetageren, til den Sognet neermest liggende Kiøbsted, eller det nærmeste Ladested. Can- (*) See Cancellie:Br. 29 Jun., 13 og 20 Jul. Samt 24 Sept. 1816 (Colleg. Tid. f. 1816 No 31 P. 431; No. 38 p. 524 09 525, samt No. 50 p. 696), Pl. om Proclamata i Grønland 1-3 §. Cancellie Pl. (Resol. 15 Mart.) at Udstæ: 28 Mart. delsen af det ved pl. 10 febr. 1792 befalede Proclama i de offentlige Tidender i Stervboer i Erønland mane bortfalde efter de virkelig Indfødte og dem af blan det Egteskab, som stane i Handelens eller Missionens Tieneste. p. 31. Kongen har, paa Cancelliets Forestilling, resolveret følgende: 1.) Den ved Pl. 10 febr. 1792 befalede Udstædelse af Proclamata i de offentlige Tidens der i de Stervboer, som ere henlagte under de grønland. ske Inspecteurers Forvaltning, skal for Fremtiden i Grenland bortfalde efter de virkelig Indfødte og dem af blandet Ægteskab, som staae i Handelens eller Missionens Tieneste sammesteds. 2) Deri mod skat herefter disse Personers Dødsfald af bemeldte Inspecteurer bekiendtgiøres ved de i Grønland væren de Colonier. 3.) Fra disse Bestemmelser undta ges dog Skifterne efter Blandinginder, som have været i 2gteskab med Europæere der i Landet, i hvis Boer Proclama fremdeles bliver at udstæde paa den i pl. 10 febr. 1792 befalede Maade. Pl. ang. nogle nærmere Bestemmelser 3 Apr. med hensyn til Lovens 3-13-23 (om Haandværkere) m. v. (*). Cancel. p. 32. Gr. Da Kongen har fundet fornødent nærmere at bestemme de Rettigheder, der tilkomme Haandværkerne saavel i Kiebiederne, som paa Landet, samt derhos at give Landmanden ubehindret Adgang til at kunne afhænde Producterne af sin Huusflid; faa befales i den Anledning følgende: 1.) Ligesom ikke andre Slags Haandværkere, end de, der nævnes i Lovens 3-13-23 og fenere givne 55 3 (*) See CancelliesCircul. 21 Dec. og Canc. Br. 10 Dec. 1816 (Colleg. Zid. f. 1817 Re. 5 P. 7° 03 73). Pl. om Haandværkerne p. Landet. 1-6 §. 3 Apr. givne Bestemmelser, kan nedsætte sig paa Landet, for at drive deres Haandværk, uden Cancelliets, efter de befundne Omstændigheder, givne særdeles Tilladelse; saaledes skal ogsaa de efter Lovene berettigede Landsbyes Haandværkere have Oversvrighedens Tilladelse til at nedsætte sig paa de Steder, hvor de agte at tage Boe pal; og har Overøvrigheden derved at iagttage, at ikke et større Antal, end det Districtets Tarv fordrer, erholder faadan Berettigelse. 2) De Haandværkere, som for Tiden maatte være boefatte paa Landet, og der have drevet deres Haandtering i 2 Aar, skal der dog, uden Hensyn til de her tagne Bestemmelser, fremdeles, naar de attrane det, igiennem Cancelliet meddeles den i I § ommeldte færdeles Tilladelse; til hvilken Ende samts lige Overøvrigbeder have til Cancelliet at indberette, hvilke der maatte befinde sig i benævnte Tilfælde. 3.) Det skal fremdeles være forbudet de paa Landet boende Haandværkere, at arbeide for Rigbsted. Indvaanea re; hvorimod Kongen tilstæder dem paa Markederne at falholde deres Arbeide. Saa skal og de paa Landet bos ende Vævere fremdeles nyde de dem ved Rescr. 10 Maj 1737 tilstanede Rettigheder. 4.) De Kiebstederne tilkommende Rettigheder skal derimod ikke være Lands manden til hinder i at afsætte producterne af hans Huusflid, saasom linnede og ulbne Varer, Reeb, Kurve, Trævarer og deslige. 5.) Ligesom Riobsted:Haandværkerne ere berettigede til at arbeide for Landboers 11e, saaledes skal den Haandværker, som har svoret Borgerskab i een Riobsted, ogsaa have Ret til at kunne sve sit Haandværk i en anden Riobfied. indslicerpes herved samtlige Politie:Øvrigheder at vaage ever, at Landboere ei uberettiget drive Haandværk; og skat den, der befindes at drive saadant uberettiget 17aringsbrug, anfees med Mulet fra 5 til 30 Roele 6.) Det S. V. Pl. om Haandværkerne p. Landet. 6 §. S. V. efter Omstændighederne, Halvparten til Angiveren 3 Apr. og halvparten til vedkommende Kiobsteds Kamnerkaffe; hvorimod Kongen herved ophæver alle, ved foregaaende Love bestemte, Straffe for slig Forseelse. Pat. ang. Bestemmelsen af priserne, hvormed de 9 Apr. Magasinkorn og Sourageqvantiteter af den ordent lige Udskrivning f. 1815 i Slesvig og Holsteen, som in natura ei ere blevne requirerede, skal betales. P. 34. Kgl. Bekiendtg., hvorved det forbydes at 10 Apr. efterstikke de af det Kgl. Spekart Archiv udgivne eller Herefter udgivende Barter, ligesom og at falholde faas danne esterstukne Karter. Cancel. p. 35. Da Admiralitets- og Commiss, Collegium har yttret bet Ønske, at det end ydermere maatte betrygges for, at de Karter, som af Seekart Archivet ere udgivne eller herefter utgives, ikke skulle efterstikkes, saa bliver alle og enhver forbudet, enten at efterstikke eller efterstikke lade noget af de Karter, som allerede ere udgivne eller herefter maatte udgives af Soekart Archivet, eller. her i Riget at indføre noget saadant udenlandsk efterstukket Rart, hvilken Format samme end maatte have, under Mulet af 10 Rbd. S. V. for hvert Exemplar der maatte antræffes. Fr. at ligesom Kongen har for Die Tid ef: 17 Apr. ter anden, hvor skee kan, at indføre større Simpelhed i Skattevæsenet, saaledes vil han, deels med hensyn dertil og deels til Lettelse for flere Beboere af smaae Leiligheder, herved have den ved Fr. 6 Maj 1812 efter Værelsers eller Aflukkers Cubik Indhold paabudne Ildstedskat saavel af Kiøbenhavn, som af de mindre Riobsteder og de i bemeldte Srs 18 § nævnte Bygninger paa Landet i Danmark, ophævet fra 1 Oct. 1815 at regne, og deris mod anordner: at sammes Beløb skal, fra den Tid af, tillægges den ved Fr. 1 Oct. 1802 paabudne Byg. 52 5 4 nings Fr. om Ildstedskatten. 17 Apr. nings Afgift, og denne, som en Følge deraf, erlægges med een Gang mere, end dens oprindelige Beløb udgiør, dette beregnet til Rigsbankpenge S. V., Daler for Daler, saa at altsaa berørte Bygnings: Afgifts oprindelige Beløb, paa denne Maade beregnet, i Kiøbenhavn udredes, med Indbegreb af den deri for denne Stad, ved Sr. 4 Sept. 1809. 2 §, paabudne Forheielse, i alt 2 Gange, men i de mindre Kiøbsteder og af de ommeldte Bygninger paa Landet i Danmark i alt 2 Gange. R. Kammer. p. 36. 17 Apr. 20 Apr. 25 Apr. R. Kammer Pl. (Resol. 10 Apr.) ang. Repartiti, on af de af den Kgl. Kasse til Arbeide paa de nye Hos vedlandeveie, samt til Broers og Steenslusers Uns læg i Danmark, forskudsviis udbetalte Bekostninger for 1814. (Disse udgiøre 73319 Rbd. 14 Sk. 17. V., hvorunder tillige ere indbegrebne Renterne indtil 31 Dec. 1814 af Forskuds. Summen, forsaavidt denne har overstes get den ved pl. 31 Dec. 1813 til et sligt Forskuds Af, holdelse udskrevne og i den Kgl. Kasse indbetalte Fond. Til at erstatte samme, bliver, i Overeensstemmelse med Vei-Fr. 13 Dec. 1793. 66 § og pl. 30 17ov. 1804, det med Apr. og Jul. Qvartalers Skatter udredende Bidrag til det egentlige Veiarbeide I Rbd. og til Broers og Steenslusers nye Unlæg 9 Rbskl. pr. Tde for det, efter de i Vei Frs 30 og 31 § foreskrevne Regler, høiest ansatte Hartkorn; for det andet i Forhold dertil). p. 37. Polities Pl ang. Ordens Vedligeholdelse ved Passas gen over Interimsbroen, medens Knippelsbroes Reparation vedvarer. p. 158. Fr. ang. nærmere Bestemmelse ved Oppeberfel af Lastepenge for Skibe, hvormed Reiser hiin Side Cap finis terræ tilbagelægges. Gen, Toldk. og Commerce Coll. p. 41- Sr. Fr. om Lastepenge af Skibe. 1 §. Gr. Til Sikkerhed for den ved d. 371 § i Toldfr. 25 Apr. I febr. 1797 bestemte Afregningsmaade af de i sammes 370 § No. 5 fastsatte Lastepenge for Skibe, der fare paa hiin Side Cap finis terræ, har Kongen fundet Sig forans lediget til herved at anordne følgende: 1.) Enhver indenlandsk Skipper, som ankor mer med sit Skib fra et Sted hiin Side Cap finis terræ eller fra en ikke europæisk Havn til en fremmed europæisk Havn paa denne Side Cap finis terræ, seal strax efter sin Ankomst melde sig hos den Danske Consul eller Viceconsul, og til ham udstede en Revers af følgende Indhold: "Jeg N. N., førende Skibet N. N., brægtigt N. N. Commercelester, tilhørende N. N. i N. N., tiffaner herved, at jeg med dette af mig førte Stib er ankommen fra N. N. til N, N. Havn, og at jeg ved Uoreisen fra N, N. tit N. N. har passeret Cap finis terræ under N. N. Dato, og paa Tilbagereisen til N. N. under N. N. Dato. Da jeg altsaa for denne Reise skal betale de allerhøist anordnede Lastepenge, faa forpligter jeg mig herved til at lade samme, paa den befalede Maade, indbes Denne Revers udste tale med det fastsatte Beløb." des in duplo, og forsynes af Consulen eller Viceconsuler med efterfølgende Attest, uden at derfor mane forlanges negen særskilt Gotgiørelse: "Jeg attesterer, at den i forestanende Revers anførte Læstedrægtighed af Skibet, og den nævnte Tid, paa hvilken dette er feilet forbi Cap finis terræ, ftemmer overeens med de mig foreviste Skibss documenter og Skibsjournalen." Den saaledes verificerede Revers indsendes af Consulen, tilligemed Fragta Afgifts Reverserne og de maanedlige Indberetninger, til General: Toldkammer: og Commerce Collegium, hvilket paa Reversen anmærker Lastepengenes rigtige Bes løb, og dernæst afsender den til Toldvæsenet paa det Sted, hvor Skibets Hovedreder boer, og hvor Fartøiet 52 9 5 altsaa Fr. om Lastepenge af Skibe. 1-4 §. 25 Apr. altsaa er anført i Skibsregisteret. Kassereren har da at forevise Skibets Eier eller Hovedreder Reversen med Bes giering om, ved Paategning at forpligte sig til at indbe tale Lastepengenes Beløb inden 6 Uger til Toldstedet, som strax fører Pengene til Indtægt i Toldregnskabet og derfor udsteder Qvittering. 2.) Naar en dansk Consul eller Viceconsul ikke er ansat i den fremmede europæis ste Havn paa denne Side Cap finis terræ, hvor et sans dant Skib forst ankommer, er Skipperen forpligtet til, enten for Toldvæsenet i den første indenlandske Havn, han dernæst antober, eller for den danske Consul eller Viceconsul i den første af ham besøgte fremmede europæiske Havn, hvor en sandan er ansat, at forklare, til hvilken Havn han fra Reisen paa hiin Side Cap finis terræ er kommen tilbage, uden at have udstedt den befalede Revers; hvilken Revers da paa det sidste Sted af Skipperen udstedes og af Toldvæsenet eller af Consulen paa foranforte Maade indsendes. 3.) Naar et Fartøi ankommer fra en Reise hiin Side Cap finis terræ til et andet indens landsk Toldsted, end det, hvor Rederen er boesat, udstedes den i 1 § anførte Nevers til Toldkassereren, som, efter at den paa den befalede Maade er attesteret, indsender samme til Gen. Toldkammer og Commerce Collegium. 4.) I de Tilfælde, hvor et Skib feiler paa hun Side Cap finis terræ eller udenfor Europa, uden at komme til en Havn paa denne Side af dette Forbierg, eller hvor det sælges paa hiin Side af samme eller og forlifer, og saaledes aldeles ikke kommer tilbage, erlægges Lastepens gene ved det Toldsted, i hvis Skibsregister Fartøiet er anført. Med Hensyn hertil bør Rederne for Stibe, som ere af den Størrelse, at de kan giere Reiser paa hiin Side af bemeldte Cap finis terræ, ved hvert Aars Slutning, under deres Haand, meddele Toldkassereren ved deres Hiemmested den noieste Underretning om de i Karets Fr. om Lastepenge af Skibe. 4-5 §. Aarets Lob tilbagelagte Reiser, og derefter betale Laste- 25 Apr. pengene. Lastepengene for Reiser paa hiin Side Cap finis terræ betales saaledes for Fremtiden kun ved det Toldsited, hvor Rederen for det paagieldende Skib er boes siddende. 5) Naar Nogen undlader den befales de Anmeldelse til Lastepengenes Beregning, eller urigtig opgiver Tiden, paa hvilken et Fartøi har passeret Cap finis terræ, saa erlægges i Bøder det femfolde Bes løb af de saaledes befvegne Lastepenge. For hermed at føre Control, skal Toldvæsenet ved det Toldsted, hvor Hovedrederen er boesat, og Skibet altfaa anført i Skibes registeret, iagttage følgende: Naar et Skib kommer tilbas ge efter saa lang Tids Forlob, at dermed kan være giort Reise paa hiin Side Cap finis terræ eller udenfor Eus ropa, skal Toldstedet anstille den neieste Undersøgelse herom ved at forhøre Skipper og Mandskab, samt ved at giennemsee Skibsjournalen. Over Udfaldet udfærdiges et af Skipperen underskrevet Document, som vedlægges Toldregnskabet.

Pl. ang. deels Nedsættelse i, deels Efter 25 Apr. givelse af Afgiften af Skibe, der af danske Undersaatter Gen. Toldk, Fiøbes fra eller sælges til udlandet. og Commerce-Coll. p. 44. Gr. For at lette Anskaffelsen af Skibe til Underfaatternes mere udvidede Ekibsfart, samt for at opmuntre saavel indenlandsk Skibsbyggerie, som ogsaa Udrustninger til Robbes og Hvalfiftefangst, har Kongen hermed fastsat følgende: 1.) Alle Skibe af 10 Commerce.Læsters Drægs tighed og derover, som af Kgl. Underfantter maatte siden 1 Apr. 1816 være kiobte eller inden 1 Apr. 1818 blive Kiøbte af Fremmede og sættes i Fart under dansk Flag, stat nyde den ved pl. 9 Maj 1814 indtil 1 Apr. 1816 bevilgede Nedsættelse i Afgiften efter Fr. 13 Mart. 1812, hvila l. om Afgift af solgte 'Skibe. 1-3 §. 25 Apr. hvilken Afgift altsaa for saadanne Skibe bliver, i det ans førte Tidsrum, at beregne med 6 Procent af Kiøbesums 26 Apr. 26 Apr. I Maj. 8 Maj. men. 2.) Den 6 §i Fr. 13 Mart. 1812 udvi des derhen, at alle beviisligen i den Kgl. Stat byggede Stibe, der for Fremtiden sælges til fremmede, skal herefter og indtil videre være fritagne for den i Fr. paabuds ne Afgift, saavel naar de sælges til, som naar de igien maatte kiøbes fra Fremmede af nogen Kgl. Undersaat, hvad enten de forinden Salget have været satte i Fart uns der dansk Flag, eller ikke. 3.) Ligeledes at her efter og indtil videre ved Indkiøbet kemeldte Afgift eftergives for alle de Skibe, som af Kgl. Undersaatter Kiøbes fra Fremmede og bruges til Robbe og Hvalfiskes fangst. Raadstue Pl. ang. Taxt paa Orekiød f. Maj 1816. p. 120. Raadstue. Pl. ang. Taxt for Bagerne fra 1 Maj og indtil videre. (See Pl. 29 Jun. 1816). p. 121. (†) Bekiendtg. fra Gen. Toldkaninier: og Commerce Coll. at da Skagens Fyrtaarn paa den nordligste Pynt af Jylland tages under Reparation d. 15 Jun. 1816, vil Fyret desaarsag være slukket fra den Dag og til henimod Slutningen af Uug. Maaned. Efter Reparas tionen bliver Fyret af samme Heide, som forhen, men, ligesom Fyret paa Anholt, indsluttet i en Lygte, hvorved Vindens Paavirkning undgaaes og det berefter vil sees fra alle Sider brændende med en stadig Flamme. Pat. Pl. at da det ikke længere findes fornødent, at Directionen for Ovarantaine Anstalterne skal bes staae af et Medlem af hvert af de Kgl. Collegier, som om meldes i pl. 19 Oct. 1804, faa har Kongen i Naade entlediget den hidtilværende Direction; og derhos forordnet, at Overbestyrelsen af og Overtilsynet med alt Qvarantainevæsenet i hans Rige og Lande vedkom mende Pl. om Qvarantaine-Directionen. mende for Fremtiden skal føres af en Direction, bestaaens 8 Maj. de af 3 Medlemmer, af hvilke den første altid skal være en Sockyndig, der ved sit Ophold i Middelhavets Havne er bleven bekiendt med de der eristerende Qvarantaine, Indrets ninger. Han har derhos udnævnt Kh. og Contra-Adm. S. A. Bille, Storfors af Dannebrog og Dannebrogsm.; Etatsr. og Bank Directeur Schmidt Phiseldeck, R. af Dannebrog, og Justisr. og Committeret i Gen. Toldk. og Commerce Coll. Thonning til Medlemmer af den saaledes oprettede Direction, hvilken og er tillagt umiddel bar Forestilling til Kongen selv. Desaarfag befoles alle Kgl. civile og militaire Embedsmænd, samt alle de i Kongens Rige og Lande anordnede Qvarantaines og Sunde heds: Commissioner, ufortøvet at iværksætte enhver Ors dre, Avarantaine Væsenet betreffende, som de fra denne Direction modtage, til hvilken de og have at henvende sig med alle de Beretninger og Forespørgsler i denne Henseen. de, der ellers til forommeldte Direction maatte have været at afgive eller indsende. Cancel. p. 45.

• • • Politie:Pl. (Rescr. til Politie. Directeuren 14 Maj.

8 Maj) at den i Rescr. 31 Jan. (bekg. v. pl. 6 Febr.) 1816. 3 og 4 §§ indeholdte Bestemmelse angaaende Ana meldelse til vedkommende Polities Ussistent, naar noget Ties nestetyende udenfor de ordinaire Stiftetider forlader sin Tieneste, skal udvides derhen, at det skal paaligge saavel vedkommende Huusbonde eller madmoder, som Ty. endet selv, at giøre saadan Anmeldelse, hvad enten Forandringen i Tyendets Tieneste skeer til de ordinaire Skiftetider eller udenfor samme, alt under den i Rescr. 31 Jan. 5 § bestemte Mulct. Ved at bringe denne Befaling til offentlig Kundskab giøres alle Vedkoma mente herved opmærksomme paa, at for saavidt Anmel delser ikke allerede ere skeete til Politie Ussistenterne i Anledning af Forandringen med Tieneste Tyendet dette Aars I Maj, Pl. om. Tienestetyendes Anmeldelse. 14 Maj. 1 Maj, maatte Huusbonde eller madmoder og Tienestes Tyendet nu anmelde den skeete Forandring, saavel hos den Assistent, fra hvis District, som hos den Assistent, til hvis District Flotningen er ffect, og at lige Ans meldelser fremdeles skal fee af alle Vedkommende for Fremtiden, uden Hensyn til, paa hvilke Aarets Tider det paagieldende Tieneste Tyende skifter. p. 159. 18 Maj. Cancellie Pl. (Resol. 24 Apr.) om Laugs tingets Ophævelse paa Færøerne. P. 69. Kongen har paa Cancelliets Forestilling resolveret: 1.) At Laugtinget paa Færøerne skal være ophævet; 2.) at alle færøiske Justitssager skal indstevnes umid delbart til Zoiesteret fra den første Instants der paa Landet, ved Varselspaategninger efter Sr. 7 Jun. 1760; 3.) at de civile Sager sammesteds skal, i Tilfælde af Appel, indankes for den Kgl. Landsoverret samt of og Stadsret i Khavn; samt 4) at de til jurisdictio voluntaria henhorende Sager, saasom Tinglys, ninger og deslige, som forhen have været afgiorte ved Laugtinget, skal herefter overdrages til Sorenskriveren sammesteds. 25 Maj. Cancellie-Pl. (Resol. 15 Maj) at samtlige Amts Tiendecommissioner skal inddrage Regnin gerne for Omkostningerne paa Tiendeforhandlinger fuldstændigen i de Udskrifter, som af deres Protocoller udstædes; samt at den Kgl. overordnede Tiendecoms mission endeligen kan paakiende saadanne Regninger, med den Virkning, at Regningernes Beløb derefter, uden videre Sogsmaal, kan inddrives hos Vedkommende. p 47. 29 Maj. Naadstue-Pl. ang. Taxt paa Opekiød f. Jun. 1816. p. 122. 29 Maj. Politie: Pl., hvorved pl. 18 Maj 1814, om ledige Værelsers Anmeldelse for Politiedirecteuren, bringes i Erindring. p. 160. spl. Pl. om Anviisn. f. Krigsskades Gotg. Pl. ang. Sorlængelse af den Termin, til hvilken 31 Maj. de i Følge Resol. 6 Dec. 1815 til Godtgiørelse af Krigs. skaden i Slesvig og Holsteen udfærdigede Anviisnin ger modtages i de derværende Kyl. Kasser. p. 47 Cancellie-Pl. (Resol. 22 Maj) at Under-= 4 holdningspengene for Debitorer, som af deres Gres ditorer holdes i Fængsel, maae, faavet i Kiøbenhavn, som andetsteds i Danmark, indtil videre, forhøies med 1 Rbdle 17. V. ugentligen over det, som i pl. 28 Sept. 1813 et beslemt. p. 49- Jun, (†) Tort for Færgelauget i Helsingoer. 8 Jun. Efter Kgl. Bemyndigelse kundgiort af Gen. Postdirectios nen. (*). Pat. Fr. om nærmere Bestemmelse i Henseende 12 Jun, til Straffen af Fængsel paa Vand og Brød. (**). Cancel. p 49 Gr. Deels for nærmere at bestemme Maaden, paa hvilken Straffen af Fængsel paa Band og Brød bør fuldbyrdes, deels for at saane de Forbrydere, som, efter de hibs til gieldende Love, skulle ansees med en kort Tids Hensæt telse til Arbeide i Fæstningerne, Rasphuset, Tugt: og Fors bedringshusene, for den af saadan Straf flydende Ulempe, har Kongen fundet det passende at befale følgende: 1.) Naar nogen for fremtiden hensættes i Fængsel paa Vand og Brod i 5 Dage eller korteve Tid, bør Etraffen fuldbyrdes uden Afbrydelse. Men, hvor Straffes tiden er 2 eller flere Gange 5 Dage, bør der mellem Hver Gang gives 5 Dages Mellemfrist. 2.) Hvor Strafs (*) Af denne Taxt ere de Bestemmelser, der angaae Betas lingen for Skibsførernes og medhavende Passagerers oa Godses Befordring iland og ombord, tillige af Gen. Postdirectionen bekiendtgiorte paa Danse, Engelse og Tydsk. 4to. (**) See Cancellie:Br. 19 Oct. 1816 (Colleg. Tid. No. 49 P. 676), Fr. om Fængsel p. Vand og Bred. 2-6 §. 12 Jun. Straffetiden er 6 Dage, bør Straffen, efter de 3 Dages Forløb, afbrydes een Dag; men, hvor den er 7, 8 eller 12 Dage, bør den fuldbyrdes saaledes, at den Skyldige, efter i 4 Dage at have udstaaet samme, facer den femte Dag fri. 3.) I den Tid, hvori Vand og Brød. straffen (§§. 1 og 2) afbrydes, bør den Skyldige sættes paa fri Fod, med mindre der skulle mangle fornøden Sikkerhed for hans Tilstedeværelse, i hvilket Tilfælde han imidler tid holdes i Fængslet, hvor der gives ham almindelig Fangekost. 4.) Fr. 6 Dec. 1743. 15 § formildes saales des, at de der bestemte Straffetider stedse nedsættes til det Halve; dog bliver Tiden, hvori den, i Overeensstem. melse hermed, eller i Følge nogen anden Lovbestemmelse, vilde være 14 Dage, nu at fastsætte til 3 Gange 5 Das ge. 5.) Hvor nogen, efter de hidtil gieldende Love, skulde ansees med 6 Maaneders Arbeid i Forbedringshuset eller andet saadant Straffested, bliver Straffen nu at formilde til 6 Gange 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød, ligesom og denne sidste Straf, efter selv samme Forhold, bliver at sætte i Stedet for Hensættelse til Straffes arbeide, hvor denne skulde været fastsat til en kortere Tid end 6 Maaneder, saaledes nemlig, at hver Maaneds Straffearbeid forandres til 5 Dages Fængsel paa Band og Brød. 6.) Saafremt Lægen, paa Grund af den Paagieldendes særegne Legemsbeskaffenhed, skulde finbe en videre Lettelse i Vand: og Brød: Straffens Fuldbyrdelse end den, de foranførte Regler hiemle, nødvendig for at forebygge Fare for hans Helbred, ber Fogden, inden Straffen sættes i udøvelse, giore Indberetning til Overovrigheden, og vedlægge Lægens motiverede Skien, og bemeldte Øvrighed haver da at bevilge den, efter Omstæn dighederne, fornødne Lettelse. Hvor en Afbrydelse i den eengang begyndte Straf, formedelst forefaldende sætbeles Omstændigheder, maatte være nødvendig, ber den 318 Fr. om Fængsel p. Vand og Bred. 6:9 §. ne naturligvis tilstaaes, uden at oppebie Overovrighedens 12 Jun. Resolution, dog at der uopholdeligen giøres Indberetning til samme. 7) Unge Mennesker under 18 Aar, og Folk, som have opnaaet 60 Aars Alderen, fritages for Fængsel paa Vand og Brod, og ber, i Stedet herfor, lide simpelt Fængsel paa sædvanlig Fangekost i firedobbelt faa lang Tid, som den, hvori de skulle have udstaaet hin Straf. Efter samme Forhold bliver og Band og Brods Straffen at forvandle til fimpelt Fængsel i alle de Tilfælde, hvor det, paa Grund af den Paagieldendes særegne phy fiske Tilstand, findes, at han aldeles ei kan udholde samme, eller dog ikke i den hele Tib, som han havde forskyldt. 8.) Skiendt Vand og Brods Straffen, i Følge Fr. 3 Jun. 1796. 33 og 34 §§, i Almindelighed bør fuldbyrdes uden mindste Ophold, faasnart samme endes ligen er tilkiendt den Skyldige, bør udsættelse hermed dog tilstaaes Qvindespersoner, saalænge de ere frugts sommelige eller give Die, samt enhver anden, der, efs ter sin Legemsbeskaffenhed, i Følge Lægens Betænkning, for Dieblikket ikke taaler at udstane Straffen, saavels som og, naar andre særdeles Omstændigheder skulde anbefale en kort Kids Udsættelse; dog bor, for at udsæt telse for længere Tid end 14 Dage skal kunne finde Sted, Overøvrighedens Resolution indhentes. 9.) I Henseende til Vand og Brods Straffens Bestemmelse eg Fuldbyrdelse ved Landmilitair:taten, skal frembeles forholdes efter de for famine hidtil gieldende Regler.. Raadstue-Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 17 Jun 7 Jun.) ang. Kunstdreiernes Mesterstykke. p. 123. Gr. Da Magistraten i Khavn har foredraget Kongen, at det vilde være gavnligt, om det blev befalet, at ingen herefter maatte stædes til at vinde Borgerskab som Kunstoreier, forinden han hande gorgiort sin Duelighed ved at forfærdige et hensigtssvarende Stykke Arbeide, som XVII Deel. I i Mez Pl. om Kunstdreicres Mesterstykke. 1-3 §. 17 Jun. Mesterstykke; Saa vil Kongen i Anledning heraf have fastsat følgende: 1.) Enhver, der berefter vil vinde Borgerskab som Runstdreier i Kiøbenhavn, skal forst ved Mesterstykke 2.) Saadant Testerstykke bevise fin Duelighed. Pal bestaae of et Staffpil af Elphenbeen tilligemed en, til samme passende, fiint sleben og poleret Trækaffe eller Daase, samt en fiint sleben og poleret, meb Elphenbeen forziret, Vase af Træ. Dog med den Undtagelse, at, hvis nogen, der attraner at blive Mester, har forfærdiget et ander Kunstdreierarbeid, hvis Forarbeidelse skionnes at kræve ligefaamegen Kunstfærdighed og Flid, som hine Artikler, made saadant Arbeid træde i Stedet for hiint. 3.) Bedømmelsen af saadant Mesterstykke skal være overdraget Academiet for de sienne Kunster. 18 Jun. Cancellie: Pl. ang. forskiellige Modificationer og nærs mere Bestemmelser af den almindelige Indqvarteringss Adn. 31 Oct. 1788, for Slesvig og Holsteen. p. 52. 20 Jun. Cancellie-Pl., f. Khavn, (Resol. 12 Jun.) at samtlige Gaard og Huuseiere i Kiøbenhavn, saas længe indtil Brandforsikkringen sammesteds har erholdt skadesløs Erstatning for de af samme præsterede Forskud med paalobne Renter til Afbetaling af det i Fols ge Resol. 10 Jan. 1806 af den Kgl. Kasse til Brands væsenets bedre Organisation giorte Laan, skal til bemeldte Brandforsikkring udrede 2 Skill. S. V. aarlig af hvert 100 Rbolr S. V. deres Steder ere forsikkrede for. p. 55. 21 Jun. Gen. Toldk. og Commerce-Coll. Pl., f. Dmk, (Resol. 12 Jun.) at Gebyrerne for de Kgl. Sopasse herefter skal erlægges med 1 Rbolr S. V. pr. Com. mercelæst for Skibe, bestemte til Vestindien, Syd og Nord-America, Africa fra Strædet af indtil det gos de Haabs Forbierg eller nogen af de, vesten for Afris ca beliggende, Øer, og med 1 Rbolr 48 SFI. S. v. pr, Pl. om Seepasgebyrer. pr. Commerceleft for Skibe, bestemte til det gode gaabs 21 Jun, Forbierg eller Steder paa hiin Side samme. p. 56. Raadstue-Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 22 Jun. 12 Jun.) at Kongen (f Lighed med hvad veb Fr. 13 Mart. 1816 er fastsat med Hensyn til Forhøielse i Passagepens gene ved Bommene paa de nye Landeveie i Danmark), i Anteoning of Magistratens derom indgivne, Andragende, har fastsat, at Bompengene ved Kiøbenhavns fire Porte fal, fra 1 Sept. 1816 af at regne, erlægges med det Dobbelte af det, hvormed de, i Følge Pl. 31 Aug. 1813, tilsvares. p. 124. (†) Bekiendtg. fra Administrationen for Hav: 25 Jun, nevæsenet i Khavn, at uagtet Fr. 18 Apr. 1744. I § uttiykk.lig byder, at alle Sandbaade, fartpier eller Pramme stat ahmes, har Erfaring dog vist, at bette Lovbud deels efterlades og deels illuderes ved forskiellige Ahmingsmaader. Administrationen indskierper derfor bemeldte Lovbuds nøiagtigste Overholdelse, ligesom den befalede Ahming met indslagne Robbersom bliver at følge fem Rettesnor; og, for at forebygge Misbrug, fasts sættes endvidere: at enhver Sandbaad eller Fartsi, hvad enten deri indføres Gulvs, Muurs, Stiel Sand eller Baglastsand, skal være forsynet med et fastslaget fortmalet Bræt, hvorpaa med hvidmalede Bogstas ver anføres Baadens 27o. og fulde Drægtighed, hvilket Bræt, tilligemed selve Baaden eller Fartøiet, efter Overeenskomst med Admiralitets- og Commiss. Collegium, foranstaltes indbrændt med Ahmingsstemplet fra Hotmens Vejerbod. Denne Ahming bør være skeet inden 25 Jul. 1816, da Enhver, som efter den Tid befindes at indføre Sand eller Baglast i uahmet Fartøi, bliver afvist og hav tabt Ret til Sandindførsel. Sluttelig paaligger det ens hver Sandsører, paa Forlangende, at forevise Ahmingsbrevet for forpagteren af Sandindtraderne, Jia Som Bekg. om Sandbaades Ahming. 25 Jun. som for Tiden er Sergeant Tronsen, eller hvem der paa hans Vegne modtager Afgiften; ligesom og ethvert Sands fartøi, i Analogie af Pl. 12 Oct. 1804, hvert tredie Qar bliver at omahme. Khavn Pat. 29 Jun. 29 Jun. 29 Jun. I Jul. I Jul. I Jul. Cancellie: Pat., indeholdende nogle nærmere Beftem melser af Pat. 25 Apr. 1812, ang. en Afgift af Auc tionspenge, f. Slesvig og Holsteen. p. 57. Raadstue-Pl. ang. Taxt paa Orekigd f. Jul., og paa Lammekiød fra 15 til 31 Jul. 1816. P. 125. Raadstue-Pl. ang. Taxt for Bagerne fra 1 Jul. 1816 og indtil videre. (See Pl. 29 Jul. 1816). p. 126. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 21 Jun.; at da det ved Rescr. 27 Aug. (bekg. v. pl. 1 Sept.) 1762 er befalet, at Svendestykket ved Skormagerlauget skal bestaae i at forfærdige et Par Mands eller Fruentimmerskoe, og det er blevet Kongen foredraget, at disse Stoe, efter den hidtil brugelige Maade, blive sye de med omvendt Rand, men at denne Maade at sye Skoe paa, som særdeles let, ikke afgiver noget Beviis paa den adlærte Drengs Duelighed, saa har Kongen i Anledning heraf, efter det af Oldermanden derom indgivne Andra gende samt Magistratens derover afgivne Erklæring, fastfat, at Forfærdigelsen af det for Skoemagersvendene ved foranførte Rescript befalede Svendestykke herefter stal see med opstukken Rand. p. 127. Politie Pl., hvorved de i Pl. 16 febr. 1780, ang. Uordener paa Veiene paa Khavns Grund udenfor Portene, indeholdte Bud paa det alvorligste indstiærpes. P. 161. Politie Pl. at da Pl. 25 Jun. 1814, som forbyder: "paa Assistentskirkegaarden at gaae i Græss fet og paa Rabatterne, eller andetsteds udenfor de alminde lige Gange, at afbrække Grene, Blomster og andre Værs ter, at tage Plads paa Kirkegaarden og der sidde for at for Pl. om Assistents Kirkegaarden. fortære Spise og Drikkevarer, at overstige Grøfter eller Diger, eller at medtage Hunde, alt under Mulct fra 1 til 5 Rbblr S. B." ofte overtrædes, finder Politiet sig foranlediget herved at bringe disse Forbudde i Erindring, med Tilfeiende at naar flige Uordener begaaes af Born, bline forældrene, eller de Personer, under hvis Opfigt Børnene staae, at drage til Ansvar. De ved Birkegaarden ansatte Betiente ere pligtige at have noie Tilsyn med, at ingen worden der beganes, ligesom de ogfaa skal til Politiekammeret giøre Anmeldelse i paakommende Tilfælde. Som Følge heraf bliver det enhver Vedkommendes Pligt, at rette sig efter hvad disse Bee tiente, overeensstemmende med denne Placat, maatte giøre opmærksom pan. p. 162. 1 Jul. Cancellie Pl. (Resol. 21 Jun.) at Kongen, 4 Jul. paa Rigsbankens Forestilling, har bevilget: Imo.) at de i Bankfund. (5 Jan. 1813) 11 § nævnte Hæftelser og formelige Panteobligationer mane tingleses, samt indføres og udslettes af Pantebøgerne, uden Rets:Ges byrs Eriæggelse; og 2do.) at disse Documenter made udstædes, samt stedse kunne transporteres uden stemplet Papiirs Brug. p. 58. Cancellie Pt. ang. det forhold, efter hvilket det aarlige Contingent til Militair Tienesten bør fordeles paa de enkelte Districter, f. Slesvig og Holsteen. P. 59. 6 Jul. Pl. ang. nye udprægede Ottes og Serten: Rigs: 10 Jul. bankstillingsstykker f. Slesvig og Holfteen. p. 60. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 15 Jul. 6 Jul.) ang. Afgift til fattigvæsenet i havn. p. 128. 1.) Til at dække Rigbenhavns Fattigvæsens Ud. gifter for Uaret 1815, maar, i Aaret 1816, opkræves det dobbelte Beløb af den oprindelige Avealskats Belob, og skal Opkrævningen see i 2de Terminer, af hvilke den iste strap indfordres med det halve, og den aden 313 til: Pl. om Fattigafgift i Khn. 1-2 §. 15 Jul, tilligemed October Qvartals Skatter. 19 Jul. 20 Jul. 2.) Paa det Fattigvæsenet kan komme i den Forfatning, at ethvert Nars Udgifter kan bestrides med det løbende Wars Indtægter, istedenfor at de nu først dækkes ved det paafølgende Aars Ligning, stal, i et Tidelob af 4 Aar, fra I Jan. 1816 at regne, foruden den aarligen fornødne Sum til at dække det foregaaende Wars Udgifter, endvidere, for aarligen at tilveiebringe omtrent en fierde Part af det, som den nærs værende Underballance antages at belebe, paalignes og tils figemed den øvrige Fattigafgift indkræves den halve Deel af det oprindelige Beløb af Arealskatten; hvors af følger, at Afgiften for 1816 bliver at paaligne Khavns Indvaanere i alt med 2 Gang af Arealstattens oprin delige Beløb; og maae den Summa, ber, efter det fors anførte, i 4 panfølgende Aar bliver at paaligne Staden, ikke anvendes til andet, end det her foreskrevne Øie, meed, men der skal over Belobet af dette ertraordinaire. Paalæg, og dets aarlige Anvendelse, føres et særskilt Regnskab, som bliver at forelægge Kongen. I.) at Raadstue Pl. (Resol. 26 Jun., bekg. Khavns Magistrat ved Gen. Toldt. og Commerce Coll. Br. 13 Tul.) at Kongen, paa bemeldte Collegii Forestilling angaas ende forandrede Bestemmelser for Udforselen af Lys, støbte paa indenlandske Lysesteberier, har bifaldetder ved udførselen af indenlands støbte Lys, hvortit Talgen beviisligen er tilforhandlet af Credit: Oplagsbes rettigede, paa disses Oplag afskrives samme Vægt i Talg, som i Lys udføres; og 2.) at for Frem tiden den paabudne udførselstold, men da tillige Con, sumtionsgotgiorelsen, bortfalder for Talglys, som utføres. p. 129. Cancellie Pat, indeholdende nogle Bestemmelser, ang. Proclamers Udstædelse, f. Slesvig og Holsteen. P 6г. R. Kam Pl. om Afgift t. Devstumme-Instit. R. Kammer Pl. (Resol. 17 Jul.) at til den Sums 20 Jul. Tilveiebringelse, som Dovstumme: Institutet i Kiebens havn, foruden dets andre Indtægter, behover til dets Ud. gifters Bestridelse i Aarene 1816 og 1817, skal af alt saavel privilegeret, som uprivilegeret, Uger og Engs samt Stov og Melliskylds Hartkorn i Danmark udredes pr. Tende Uger og Eng 3 og pr. Tde Skov. og Meüefkyld 1 Rösel. N. V., der erlægges med Julii Qvartals Skatter. P. 62. Fr. ang. Fuldbyrdelsen af Straffen paa Vand og 20 Jul. Brød, samt Tidsbestemmelserne for denne Straf (f. Slesvig og Holsteen). p. 65. Raadstue Pl. (Cancellie Br. til Khavns 24 Jul. Magistrat 16 Jul.) at den ved Pl. 7 Jan. 1814 fastsatte Taxt for Steenmaalerne i Kiøbenhavn indtil videre bliver saaledes at erlægge, at de for hver Cubikfavn Steen mane lade sig betale 5 ME 10 St. N. V., for hver halve Cubikfavn 2 Mk 13 Sk. N. V. og for hvert enkelt Læs Steen 15 R6ß. N. V. p. 130. Raadstue Pl. ang. Taxt paa Orekiod f. Aug. 29 Jul. 1816. P. 131. Raadstue Pl. ang. Taxt for Bagerne fra 1 Aug. 29 Jul. 1816 og indtil videre. (See Pl. 28 Aug. 1816). p. 132. General-Pardon for de Landmilitairpligtige, som ere undvigte eller deserterede fra S. Lauenborg til de Kgl. Stater eller fra disse til Lauenborg (f Hertugdommene). p.63. 2 Aug. Cancellie Pat. at Kongen under a Aug. har tillagt 3 Aug. bet Slesvig-Holsteenste Cancellie, istedenfor denne Benævnelse, Navn af det Kgl. Slesvig-golfteen:Lauen. borgske Cancellie. p. 67. (†) Pardons-Patent, hvorved Kongen (ef 7 Aug. terat Hertugdømmet Lauenborg nu er blevet Sam formeli. gen overdraget, og af Ham taget i Vesiddelse) vil have alle Indbyggere af Hertugd. Lauenborg, hvilke, for 314 Ber Pardonspat. f. Defert. t. og f. Lauenborg. 7 Aug. Besiddelsestagelsen, for at undgaae Militairtiene, sien, maatte være undvigte eller deserterede fra deres Regimenter eller Corpfer, og nu maatte opholde sig i Kongens øvrige Stater, saavelsom og alle Indbyggere af Hans øvrige Stater, hvilke, før Besiddelsestageifen af Lauenborg, for at unddrage sig Militairtienesten, maatte have begivet sig til Hertugd. Lauenborg, eller være des serteret fra deres Regimenter og Corps, bevilget en Ges neralpardon for denne deres Undvigelse eller Desertion, og meddeles dem herved den Forsikkring, at de skal være fritagne for enhver af den Aarsag forstyldt Straf, og af ingen blive forstyrret i deres nuhavende Opholdssted og i den rolige udøvelse af deres Haandtering. Cancel. Pat. Cancellie Pl. (Resol. 24 Jul.) at de værnepligtige Reserver, som udskrives for den staaende Hær med 22 Aars Alder, maae efter 6 Aars Tienes ste udløses, naar de med 28 Aars Alder beviisligen have faaet en Bondegaard i Fæste eller til Eiendom. p. 68. 8 Aug. 13 Aug. 21 Aug. (†) Taxt for Færgefarten mellem Korsøer og Tyborg; Under hvilken er indbefattet den ved Aon. 31 Maj 1814. 31 § paabudne og ved Resol. 13 Oct. 1815 forhøiede Afgift til Befordringsvæsenets Fond. Efter Kgl. Bemyndigelse kundgiort of Gen. Postdirectio nen. Pat. Raadstue Pl. at ligesom det ved Resol. 25 Maj (bekg. v. Adn. 5 Jun.) 1771 og Cancellie: Br. 20 Aug. 1800 er fastsat, at Fribagerne og Rugbrøds. bagerne i havnt skal til de bestemte Tider være forsynede med et forraad, de første af 50 og de sidste af 10 Tde Rug; saaledes bliver endvidere herved bekiendtgiort: at samtlige Fribagere og Rugbredsbagere i Khavn ere, med Hensyn til foranferte Bestemmelser og under vedbørs lig Straf efter Anordningerne i Overtrædelses Tilfælde, pligs Pl. om Bagernes Forraad. pligtige til stedse at være forsynede med Rugbrød, og 21 Aug. at falholde samme efter Taxten. p. 134. Raadstue-Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 21 Aug. 14 Aug) at ter (efter Rigsbankens Bekiendtgiørelse af 1 Aug. 1816 om Bank-Coursen, samt forrige Finants-Col legii Tabe! over, hvad veb Ind og Ubbetalinger i S. V. skal erlægges i N. V.) skal til Savnsætterne og Læsferne indtil videre erlægges følgende Betaling i Rigsbankpenge 27. V., nemlig: Til Favnsætterne for hver Favn enkelt Brænde under 5 Qvarteer langt, som de sætte i Favnemaalene, 15-Reset. Til Læsserne for hver Favn enkelt Brænde under 5 Qvarteer langt, som de læffe paa Vegnene, 8 bfel. Som Feige heraf bliver i Forhold til den ved Pl. 15 Sept. 1815 fastsatte Betas ling for hver Favn af det saakaldte dobbelte Brænde, som er 5 Qvarteer langt og derover, at erlægge følgende Betaling i N. V.: Til Favnsætterne 23 Rbstt. og til Læfferne 12 Röskt. (Hvorhos pl. 12 Maj 1766 igientages). p. 134. Naadstue Pl., hvorved (da der ofte er op: 26 Aug. stanet Trætte angaaende hvorvidt de Karle, som bortføre Gaderenovationen, ere pligtige at medtage Gruus, Jord, m. v., bekiendtgiøres: At i Følge de Conditioner, un der hvilke Bortförelsen af Gaderenovationen overs drages ved Licitation, regnes under den Ureenlighed, som Contrahenterne ere pligtige at bortføre, ogfaa Gruus, Jord, Farvekiedlers Bundfald, Smedegruus og deslige, naar samme ikke udgior over Tde fra en hver Gaard eller ethvert Huus i Gaden, hvilket de ved kommende Eiere fat lade bringe til og lægge paa Vognene. Dog stal Riprekarlene være behielpelige med Renovationens Paalæsning, for at intet deraf skal spildes. p. 136. 315 Fr. Fr. om Samfrændeskifter. 1-3 §. 28 Aug. Fr. om en nærmere Bestemmelse angaaende Samfrænde Skifter (*). Cancel. p. 70. Gr. For i Fremtiden, faavidt mueligt, at sikre Umyndige mod de Misbrug, som, under Samfrændeskif ter, stundom findes at være blevne begaaede dem til Sta de, har Kongen fundet for got at foreskrive følgende Regler: 1.) Naar nogen Enkemand eller Enke for Fremti ben, i Følge Bevilling, attraner, ved Hielp af Samfræns der at skifte med sin afdøde Ægtefælles umyndige Børn og Afkom, bør den, inden sandant Samfrændestifte begyn der, henvende sig til den Øvrighed, som det tilfalder at bestikke Værger, med Begiææring om, af samme at faae de Mænd udnævnte, der, som Samfrænder, skal fors rette Stiftet; dog kan den Vedkommende selv foreslaae de Mænd, den ønsker brugte hertil, hvilke Øvrigheden bør udnævne, naar ingen sær Betænkelighed derved haves; men det paaligger altid Øvrigheden at vaage over, at de Mænd, den, efter eller uden Forslag, udnævner, ere den befiendte, baade som duelige til Forretningen, og som Mænd af uplettet Redelighed. 2.) Ved samme Leilighed bor Øvrigheden og bestemme, om den, der efter sit Slægtskab er nærmest til at værge for de Umyndige, skal, som Tilsynsværge, mode under Skifs tet, eller om det skal overdrages en anden mand, som den dertil forordner. 3.) Den, som vil skifte med Samfrænder, har derfor tillige at meddele Øvrig heden Underretning, om der gives nogen født Værge for den Umyndige, hvem denne er, og hvor han opholder sig. Heraf følger da, at den Anmeldelse, Fr. 23 Aug. 1793. I § panlægger Samfrænderne ved Stiftets Begyn delse, som overflødig, bortfalder, hvorimod bemeldte Unorde

(*) See Cancellie.Br. 10 Dec. 1816 (Colleg. id. f. 1816 No. 58 p. 800). Fr. om Samfrændeskifter. 3 §. ordnings øvrige Bud paa det neieste bør efterkommes og 28 Aug. overholdes. Raadstue Pl. ang. Taxt paa Ores og Lammekigd 28 Aug. f. Sept. 18+6. p. 136. 200 Raadstue: Pl., hvorved Pl. 6 Jan. 1810, forfan: 28 Aug. vidt derudi er fastsat, med hvor stort Læs Vognmæn dene og øvrige Indvaanere i Khavn og paa sommes Grund maae Fiøre, samt de samme tilfoiede Straffes bestemmelser bringes i Erindring. p. 137. Raadstue Pl. ang. Taxt for Bagerne fra 1 Sept. 28 Aug.' 1816 og indtil videre (See Pl. 27 Sept. 1816). p. 140. Raadft: Pl., hvorved det i Pl. 13 Mart. 1801 2 Sept. indeholdte Bud, ang. Fribageres og Frislagteres Bræt, paa nye bekiendtgieres. p. 141. Fr. ang. Nedsættelse i Udførselsafgiften af Horn: 11 Sept. P. 71. qvæg fra Hertugdommene til udlandet. Fr. om udvidet Handelsfrihed for Island, 11 Sept. R. Kammer. P. 73. Gr. Kongen har ladet undersøge og taget under Overveielse, hvilken Forandring, efter de nærværende Oms stændigheder, kunde være fornøden i Lovgivningen om Handelen og Skibsfarten paa Island, for at denne Hana del, efter Hans Hensigt og den allerede, ved de i Aarene 1786 og 1787 og fenere udgivne Anordninger, stete Fors beredelse, kunde vorde gavnligst saavel for Staten i Ut mindelighed, som for Underfaatterne i Island i Særdeleshed. Thi befales følgende: 1) Rentekammeret er bemyndiget til, fra 1817 Aars Begyndelse og indtil videre, at udstæde Passe eller Tilladelser til at befeile Island for et vist Antal Hans dels: Skibe, der tilhøre fremmede Staters Underfaat 2.) De Fremmede, sem vil vente at erholde islandske Beseilings-Passe, bør derom saa betimeligen indgive deres Ansøgninger, at de ere indkomne til Rente ter. fams Fr. om Handelen p. Island. 2-5 §. 11 Sept, kammeret inden Januarii Maaneds Udgang det Nar, hvori Beseilings-Tilladelsen ønskes afbenyttet. I Ansøg ningen anføres Stibets Tavn og Drægtighed, samt en Forklaring over den Ladning, som til Island ønskes udsendt, hverhos i Særdeleshed maae opgives, forsaavidt Laoningen bestaaer i Tommer, Størrelsen af denne Vare fort i Forhold til Skibets Drægtighed. 3.) Bed Beseilings Passets Modtagelse, eller til hvilken anden Tid og paa hvad Sted, Rentekammeret i enkelte Tilfælde maatte bestemme, erlænges, istedenfor Ind: og Udførsels Told, samt Skibsafgifter, 50 Rbd. i rede Sølv for hver Commercelæst af Skibets Drægtighed, undtagen naar Ladningen bestaaer af Tommer, thi da betales for hver Commercelæst, som denne Varesort maatte optage af Skibets Rum, ikkun 20 Rbd. i rede Solv. I øvrigt vil Kongen i ethvert Tilfælde, naar Fremmede til Handelen paa Island beviisligen maatte befragte danske Skibe med behørigt danskt Mandskab, forunde Vedkommende en efter Omstændighederne passende Nedsættelse i de her anførte Afgifter. 4.) Naar et fremmed Skib, paa den her foreskrevne Maade, er bleven forundt Tilladelse til at handle paa Island, bor Skipperen, forinden Affeis lingen fra det Sted, hvor Skibet udredes, være pligtig til at lade det meddeelte Beseilings: Pas paategne af den danske Consul paa bemeldte Sted, som derved bekræfter Rigtigheden af Skibets, i Passet opgivne, Navn og Dræga tighed. Ligeledes bor Skipperen forsyne sig med behørige Attester om, at Slibets Mandskab ei er befængt med nogen farlig smitsom Sygdom, i Særdeleshed ikke med Ropper eller Meslinger, hvilke Attester, forinden Stibets Afreise, ogfaa bor forevises Consulen og af ham pantegnes. 5.) Ved Ankomsten til Island seal Skipperen strax anløbe een af Landets Riobsteder, som ere: Reikevig i Sender: Amtet, Eskefiord og Øefiord i Østers Fr. om Handelen p. Island. 5-6 §. Øster og Nord-Amtet, samt det i Vester: Amtet beliggende 11 Sept. Udliggersted Grønnefiord, hvilket herefter skal have Kiøb. steds Navn og Rettigheder, istedenfor Isefiord, sem, for medelst dets mindre beleilige Beliggenhed, bliver for Ef. tertiden at henregne blandt de auctoriserede Udliggersteder. Naar Skipperen ankommer til een af bemeldte Kiøbsteder, blive det islandske Beseilings Pas, fornævnte Sundheds- Attester, samt Eargaisonlißten, tilligemed Skibets øvrige Papirer, ufortøvet at aflevere i Reikevig til Byfogden, men i de øvrige Kiobsteder til vedkommende Syffelmand, som bor forsyne Papirerne med Paategning om, at de ere foreviste og rigtige befundne, naar dette sidste er Tilfældet, hvorefter de tilbageleveres til Vedkommende. 6.) Dersom det befindes, at Skibet ved Ankomsten til Landet mangler fornævnte Sundheds Attester, stat samme ansees, som om det ei var forsynet med bet fors nodne islandske Befeilings Pas, og bør derfor af Øvrighe den afvises, som aldeles uberettiget til Handel, hvorom vedkommende Embedsmænd skal afgive Forklaring ved Paategningen af de foreviste Papirer, og om det Skete uopholdeligen afsende Beretning til Amtmanden, samt i øvrigt noie paaagte, at Skibet ikke pleier noget Samquem med Landet, hvilket under Skibets og Ladningens Confis scation forbydes. Naar derimod det fremmede Skib, paa den befalede Maade, har legitimeret sig i een af Lans dets Kiobsteder, som berettiget til handel, skal det være Skipperen uformeent, at anløbe de øvrige Rioba steder og auctoriserede Udliggersteder, hvilke sidste nu for Tiden ere: Havnefiord, Kieblevig, Drebacke og Vestmannee i Sønder Amtet, Berefiord, Vapnefiord, Huse vig, Hofsaas og Skagestrand i Nord: og Øster: Amtet, samt Reikefiord, Isefiord, Dyrefiord, Bildal, Patriks. fiord, Flatse, Stickesholm, Olufsvig, Stappen og Budenstad i Vester Amtet. Dog er Skipperen forbunden til Fr. vm Handelen p. Island. 6:9 §. II Sept. til strax ved Unkomsten til een af disse Handelspladse, og forinden han driver nogen Handel, ogsaa der at forevise Seibspapirerne for vedkommende Sysselmand, sont ligeledes forsyner den med Paategning om, at de ere blevne foreviste. 7.) De fremmede Handlende stal i cet og alt rette sig efter Landets Love i Ulmindelighed og de for Kongens egne Underfaatters Spekulationshandel paa Island gieldende Anordninger i Særdes leshed. Det er derfor, i Dvereensstemmelse med pl. r Jun. 1792 og 23 Apr. 1793, Fremmede ikkun i 4 Uger tilladt at drive Handel en detail i en Kiøbsted eller i et auctoriseret Udliggersted, uden at de maae ops rette Handel paa Landet ved enten at opføre Skuur, els ler ved der at opfatte Bygning eller Telt; ligesom Fremmede ogsaa, i Følge Fr. 13 Jun. 1787. I Rap. 13 og 14 §, skal være forbundne til at afgive til vedkom mende Øvrigheder en Liste over de Varer, som de maatte have kiøbt og solgt i enhver af de Handelspladse, sons af dem ere blevne opseilede. 8.) Naar et fremmeb Handels:Skib, som er forsynet med islandsk Beseilingss Pas, ankommer til et Udliggersted, forinden det har anløbet een af Kiobstederne og der af Øvrigheden ers holdt den befalede Paategning paa Skibspapirerne, da skal Stibet, som endnu uberettiget til Handel, af vedkom mende Syffelmand ei tilstedes nogen Handel, inden bes meldte Pantegning paa lovlig Maade er bleven erhvervet. 9.) Dersom det befindes, at Skipperen paa noget frems med, eller til Handel paa Island berettiget, Skib har overtraadt de i 7 og 8 §, for et saadant Skibs Han> del, foreskrevne Regler, bør han bede fra 50 til 100 Rbd. rede Sølv, hvilken Mulet af Øvrigheden paa lovlig Maade kan inddrives ved at lægge Beslag paa Skibet og at bortsælge, ved offentlig Auction, en saa stor Deel af Ladningen, som behøves til Mulctens Betaling. Af denne Mulet Fr. om Handelen p. Island. 9-12 §. Mulet, som, naar Forseelsen igientages, erlægges med det 11 Sept. dobbelte Beløb, tilfalder Angiveren Deel. Men de ovs 10.) rige Dele tillægges Stedets Fattigvæsen. De fremmede Stibes Ladninger bør være overeens, stemmende med den forklaring, som derom er inde ført i de, Vedkommende meddeelte, islandske Beseilingss Passe og den, vedkommende Øvrigheder tillige foreviste, Cargaifonliste. Befindes det, at et fremmed Skib meda bringer andre, end de i Beseilings Passet omforklarede Varesorter, fan Skibsrederen ei vente, at ham oftere forundes Tilladelse til at handle paa Island; ligesons Skipperen ogsaa, naar det i Særdeleshed maatte befindes, at Skibet enten aldeles ikke, eller blot for en Deel, indes holder den Tommerlast, som i Beseilings Passet er ans given, bør udrede i Mulit 5 Gange Belobet af den Afs gift, som ved den urigtige Angivelse er besvegen. Denne Mulet, hvoraf Angiveren ogsaa nyder Deel, men de eve rige Dele tilfulde Kongens Kasse, inddrives paa den foran bestemte Maade. II.) Det paalægges Byfogden i Reikevig og de Sysselmænd, i hvis Embeds. Districter Handelspladse ere beliggende, at have et færdes les Tilsyn med, at de Fremmede holde sig denne Fr., saavelsom de øvrige for den islandske Handel giridende Anordninger, efterrettelige. Til bemeldte Embedsmænd stat af ethvert fremmed Handels Skib, som anløber en in den deres Jurisdictioner beliggende Handelsplads, udres des 6 Rbd. i rede Solv, som Skipperen erlegger, for inden Skibspapirerne, efter Foreviisningen paa ethvert Sted, blive ham tilbageleverede. 12) Saafnart et fremmed Skib kommer tilbage fra Island, skal Skips peren aflevere det istandske Beseilings Pas, der gielder itkun fer een Reise, pao fremmede Steder til den næva meste af de Kat Consuler, men i Kongens egne Lande til vedkommende Toldbetjente, hvorefter Poffet af dem worl upps Fr.om Handelen p. Island. 12-15 §. 11 Sept. Kopholdeligen indsendes til Rentekammeret. Handler Skips peren herimod, kan Skibsrederen ei vente, at ham of tere forundes Beseilings-Tilladelse paa Island. 13.) Det forbud, som indeholdes i Fr., om den islandske Handel og Skibsfart, 13 Jun. 1787. II Rap. 1 §, mod de i Island bosatte Kiøbmænds Handel paa frems mede Steder, med mindre de forud affeciere sig med et Handelshuus i Danmark eller Hertugdommene, fat, for Eftertiden, være ophævet. Det tillades derfor enhver i Islands Kiebsteder eller auctoriserede Udliggersteder bosat Handelsmand, som der har taget Borgerskab og vedbliver for sig og sin Familie at holde Dug og Disk, med egne, eller andre Kgl. Undersaatter tilhørende, Skibe, der ere forsynede med anordnet islandskt Soepas, saavel derfra at udsende Ladninger directe til fremmede Steder, som ogsaa for egen Regning, directe fra fremmede Steder, at inds føre Skibstadninger i Island. 14.) De i Joland stadigen bosatte Handelsmænd, som derfra til frem mede Steder vil erpedere Handels-Skibe, der ei ere forsynede med islandske Soepasse, udstedte igiennem Rente kammeret, skal være forbundne til, for det Stib, som udsendes, at erhverve behørigt Soepas, hvilket kan skee ved at indsende de i pl. 7 Mart. 1787 befalede Beviiss ligheder til Stiftamtmanden over Island, som er bes myndiget til derefter at meddele Vedkommende det forlang te Seepas, der gielder ikkun for een Reise, hvorunder Tils bagereisen ogsaa indbefattes, uagtet Skibet maatte have. anløbet flere fremmede Steder. I øvrigt følger af sig selv, at, dersom Skibe afgaae fra Island til Steder, hvor til algierske Soepasse behøves, bør dermed forholdes for Eftertiden, som hidindtil. 15.) For ethvert af Stifts amtmanden meddeelt Soepas etlægge de Vedkommende 36 Rbskl. S. V. for hver Commercelæst af Skibets Drægtighed, hvilket Gebyr indbetales hver Gang i Iss lands Fr om Handelen p. Island. 15:17 §. lands Jordebogstaffe. Og bor Stiftamtmanden der: 11 Sept. hos aarligen til Rentekammeret afgive en forklaring blive meddeelte. over alle de Soepasse, som af ham, i Følge 14 §, maatte 16.) Saasnart et fra Island uba gaaet Handels: Stib, som er forsynet med et af Stifts amtmanden meddeelt Seepas, ankommer til fremmede Steder, bør Passet af Skipperen forevises de Kgl. Consuler sammesteds, og af dem paategnes, ligesom Soes passet ogsaa, naar Skibet, efter fuldendt Reise, kommer tilbage til Island, uopholdeligen bør afleveres til veds tommende Syffelmand og af bam indsendes til Stifts amtmanden, som derefter indsender det, tilligemed de for Passets udfærdigelse modtagne Beviisligheder, til Rentea kammeret, for der at vorde efterseet og cafferet. Overbevises Rederen eller Skipperen nogen utilladelig Om gang med Soepassets Erhvervelse eller Brug, bør de paa lovlig Maade tiltales og bøde fra 200 til 2000 Rbd. S. W., som deles paa den i 9 § bestemte Maade. -17.) Enhver af de Kgl. Undersaatter, som erpederer Han dels: Skibe directe fra Island til fremmede Steder, skal, istedenfor den ved Pl. 18 Aug. 1786. 10 §, paabudne 1 Procent Afgift, naar islandske Varer udføres fra Danmark eller Hertugdømmene til fremmede Steder, erlegge til Kongens Kasse en Afgift of 5 Rbd. rede Solv for hver Commercelæst af det udsendte Stib6 Drægtighed. Rederen, eller Skipperen paa hans Begne, bør til den Ende, forinden Skibets Afreise fra Island, udstæde og aflevere i Reikevig til Byfogden, men i de an dre Steder til vedkommende Syffelmand, tvende ligelydende Anmeldelser, hvori forklares det udsendte Skibs Navn og Drægtighed, saavelsom til hvilket fremmed Sted Skibet maatte være bestemt. Med disse Anmeldelser, hvoraf vedkommende Spffelmænd uopholdeligen indsende den ene til Landfogden, bør Afgiften enten strap erlægs XVII Deel. SC E ges Fr. om Handelen p. Island. 17-18 §. 11 Sept. ges tit Jordebogskassen i Joland, eller ogsaa for sams 21 Sept. 24 Sept. 24 Sept. 27 Sept. 27 Sept. mes Beløb tillige afleveres en, paa et vederheftigt Han delshuus i Kiøbenhavn, in triplo ubstædt Anviisning, som derefter med trende forskiellige Skibsleiligheder tilstils les Rentekammeret, til hvilket desuden den anden Anmel delse altid bliver at indsende. 18.) Maar de i Island stadigen bosatte Handelsmænd, for egen Regning og med de af dem fra Island udsendte Skibe, indføre Ladninger sammesteds directe fra fremmede Steder, skal de nyde den samme Frihed for Told og andre Afs gifter, sem Kongen, indtil videre, har tilstaaet fine Undersaatters Handel paa Island i Almindelighed. For det øvrige forbliver det ved de for den islandske Handel nu gieldende Anordninger. Pat. ang. Udskrivningen af de ifølge Pat. 29 Jan. 1800 af samtlige Marfklande i Slesvig og Holsteen til den almindelige Digekasse fremdeles ydende Bidrag. P. 81. Cancellie Pat. ang. Forandring af be i Pat. 14 Mart. 1807. 3 § og 25 Maj 1809 indeholdte Forskrifs ter, betreffende den Virkning, som Erhvervelse af forældrenes Gaard har i Henseende til Tienestepligten, f. Slesvig og Holsteen. p. 82. = Cancellie Pl. at Kongen har befalet: At Stykkudskene i Danmark for Freratiden ikkun skal tiene i 6 Aar, eg at Kudskene i de paafølgende 6 Aar skal føres i Nullerne som Reserve Stykkudske, samt derefter overgaae til den almindelige Reserves Klasse, for at anvendes til Kystmilice, eller hvilket an det Landets Forsvar de kunne bruges til. p. 83. Raadstue Pt. ang. Taxt for Bagerne fra I Oct. 1816 og indtil videre (See Pt. 29 Oct. 1816). p. 142. Raadstue Pl. ang. Taxt paa Ores og Lammekipo fra 1 til 15 Oct. 1816. p. 144. Bes Bekg. om Hundenes Tegn. Bekiendtg. fra Politiet, at Politie-Tegnet for Hun 27 Sept. de skal, i Følge Pl. 4 Oct. 1815. 9 og 10 §, fornyes inden næstkommende Oct. Maaneds Udgang. p. 162. 2 Oct. Cancellie Pat. ang. Train, og Stykkudskenes Tienestetid, f. Clesvig og Holsteen. p. 84. Cancellie-Pat. ang. hvorledes der skal forholdes, naar Forbrydere af Civilstanden loslades fra Tugthu fet eller fra Sæstningen, f. Slesvig og Holsteen. p. 85. pt. ang. Udskrivningen af Magasinkorn, Høe og Halm i Slesvig og Holsteen f. 1817, tilligemed Bestemmelse af Priserne, hvormed de Magasinkorna og Foura ge:vantiteter f. 1816, som in natura ei ere blevne reqvirerede, skal betales. p. 86. 3 Oct. 9 Oct, Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 18 Oct. 4 Oct.) ang. Grov: og Kleinsmedenes Mesterstykker i Khavn. p. 145. Gr. Det er Kongen foredraget, at de ved Laugsart. for Grov: og Kleinsmedene i Khavn (11 Aug. 1752. 3 §) anordnede Mesterstykker, nemlig for hine en bred Biel og en Hesteskoe, og for de sidste en Laaseblik, medføre den Uleilighed for Vedkommende, at det Forarbeidede ei lettelis gen fiden kan afsættes, og altsaa de derved foranledigede Udgifter ikke ventes erstattede. I Anledning heraf vil Kongen, efter Oldermandens Andragende samt Magistras tens Erklæring, have fastsat følgende: Ovennævnte for Grov. og Kleinfmedene i Khavn anordnede Mesterstykker skal forandres for Grovsmedene til en Fieder eller et andet til en Vogn henhørende Stykke og to brugelige Hesteskoe, og for Kleinsmedene til en stor Taskelaas, Pengekiste eller Portlaas med en eller anden kunstig Indretning. R. Kammer Pl. (Resol. 16 Oct.) at af alt faabel 19 privilegeret, som uprivilegeret, Ager og Engs samt Skov- og Mølleskylds Hartkorn i Danmark (samtlige Sognes Rf 2 fogs Pl. om Gotg. f. militaire Kiørfeler. 19 Oct. fogders og Bornholms Lands Hartkorn undtaget) bliver, til Gotgiørelse for de Riorseler, som sammesteds i Aarene 1811 og 1812 ere requirerede til militaire Tieneste, i Overeensstemmelse med de da gieldende Frr. 22 Sept. 1808 og 30 Apr. 1809, med October Ovars tals Statter 1816 at udrede 68 Rbkl. 17. V. pr. Tønde Ager og Eng og 34 Rbfkl. 2. V. pr. Toe Skov: og Molleskyld. Og kan derefter Vedkommende, som have forrettet bemeldte Kiorfeler, vente sig den dem fer samme tilkommende Gotgierelse anvist i Følge den fra Mentekame meret foiede Foranstaltning. P 88. 23 Oct. Gen. Toldf. og Commerce Coll. Pl. at Skibe under 16 Commerce after, naar de blive dans Eiens dom og bruges i Island til Fiferie eller indenlandse Samfærsel, maae fritages for Afgift efter Fr. 13 Mart. 1812. p. 89. Gr. Til Opmuntring for Fiskeriet og Lettelse for Samfærselen i Island har Kongen fundet Sig foranledi get til at bestemme følgende: 1.) Den ved Fr. 13 Mart. 1812. 1 § paabudne Afgift for fremmede Skibe, naar de blive Kgl. Undersaats ters Eiendom, skal være og forblive ukrævet for alle Skis be under 16 Commercelasters Drægtighed, saalæns ge de ikke bruges til anden Fart, end Sisterie og inden lands Samfærsel i Island. 2.) Bed Kiøbet of flige Skibe udstedes af Kiøberen Revers for Afgiften, i Kongens egne Stater til vedkommende Toldoppe berselsbetient, paa fremmede Steder til den nærmeste danske Consul. 3.) Eieren af Skibet har om ovenanførte dets Brug i Island aarligen inden Juni Maaneds Udgang at forskaffe sig Attest fra Stedets Syss selmænd og indsende den til Amtet. I Mangel af denne Attest vil Afgiften blive at tilsvare. CanPl. om Landsoldater, s. miste Fedegaard. Cancellie-Pl. (Resol. 16 Oct.) at de Lande 28 Oct. soldater, som, efter at have tient 2 Aav ved den staas ende Hær, udløses for at modtage afdøde Forældres Gaard, skal igien ansættes paa tilbagehavende Tienestetid ved de første Batailloner, naar de, inden de have fyldt 26 Aar, miste Fodegaarden, uden strax at tiltræde en anden; have de opnaaet foranførte Alder, naar de fravige Fedegaarden, skal de fremdeles blive staaende ved Forstærknings: Bataillonerne. Paa lige Maade skal der forholdes med de Reserver, som, fors inden de udskrives til den staaende Har, ere ved Forældrenes Dødsfald komme i Besiddelse af fodegaars den, og i Følge Resol. 13 Apr. 1809 firar ansættes ved Forstærknings Bataillonerne. p. 90. Raadstue Pl. ang. Taxt for Bagerne fra t 27ov. 29 Oct. 1816 og indtil videre (See Pl. 29 Nov. 1816). p. 146. Cancellie-Pl. (Resol. 23 Oct.) at i alle de Tilfælde, hvor de gieldende Anordninger bestemme den Straf: "for en vis Tid, at nedlægge sin Tæringss vei", skal samme være forandret til en Mulct, der svarer til det, den Skyldige, i den ved Anordningerne bes stemte Tid, stionnes at kunne efter Rimelighed erhverve ved sin Næringsvei. Dog bliver derved at iagttage, at 117ulcten, hvor flig Straf er fastsat fer gientagen fors feelse, ikke maae være mindre end det Dobbelte af, hvad Muikten for den forrige Forseelse udgiorde. p. 91. 6 Nov. Cancellie-Pl. (Resol. 30 Oct.) at de Ind: 13 Nov. lændinge, der attrade at vinde Borgerskab i Rigbsteverne, udenfor Kiøbenhavn, som Kiøbmænd, saaledes at de, foruden deres Detailhandel, tillige agte at handle en gros med Kornvarer og andre Landets Frem bringelser, maae fritages for at erlægge det ved Pl. I Mart. 1814 befalede Velob i Selvmynt til den Sgt. Kassei Rf 3 Pl. om Indbet. f. Borgersk. p. Handel. 13 Nov. Kasse; ligesom og at de udlændinge, der vinde Hiems mel til at drive en lige Handel i fornævnte Kiebstener, kun skal udrede den i Placaten, for Detailhandlere, fastsatte Afgift; samt at den ved bemeldte Placat befas lede Indbetaling i Statskassen for Handelsverettigelse stal bortfalde i alle de Tilfælde, hvor en allerede befat Hans delsmand erhverver Handelsret i en anden Riebsted, med mindre den for en saadan ny Handelsberettigelse bes stemte Indbetaling var storre, end for ben, ban fors hen nød, i hvilket Tilfælde det Mere bar erlægges; og endelig at dette sidste bør gielbe, naar en udlænding, der har giort Indbetaling for Detailhandel, erhverver Ret til Groshandel (*). p. 92. 13 Nov. 15 Nov. Cancellie Pl. ang. Recruters Udskrivning i Slesvig og Holsteen til de Kgl Liv. Garder. p. 93. Fr. aug. den ordinaire Indqvartering udi Kiøbstederne i Danmark, Kiøbenhavn undtagen. Cancel. p. 95. Gr. Ligesom Tidsomstændighederne have giort and= Skillige Forandringer i Indqvarterings Reglem. 4 Aug. 1788 nødvendige, saaledes har Kongen og fundet det tien ligt, at samle disse nye Bestemmelser tilligemed de For skrifter i det ældre Reglement, som skal blive gieldende, i een Unortning, for derved at giøre det lettere, saavel for den Indquarterede, som for enhver Indvaaner i Kiøbstes derne, at oversee deres giensidige Pligter og Rettigheder. Til den Ende befales følgende: 1.) Magistraten overgives, som forhen, maanedlig en Liste paa den virkelige Styrke af de i Byen værende Compagnier og Esquadroner, hvorunder og forstaaes de til enhver tid værende Overcomplette; efter disse Lister uds fær (*) See Resol. 30 Oct. 1816 (Colleg. Zibend. f. 1816. No. 5% p. 746). Fr. om Indqvartering i Kiebst. 1-3 §. færdiges Billetterne af Magistraten, da intet Quarteer 15 Nov. maae gives nogen, uden han virkelig er tilstede, ei heller varteer varteerpenge gives eller fordres for nogen Fraværende, under hvad Navn det endog kan være, uben i de herefter ommeldte Tilfælde. Saa maae og ingen Omverling fee i Qvartererne, uden Magistratens Anordning, Villie og derpaa givne Billet, efter Overlæg med den udi 17 § anordnede Indqvarterings-Commission. Hvad permitterede Underofficerer og hvervede Friefolk angaaer, da mane ingen faadan tilstaaes frit Qvarteer, men vel deres Koner, san længe disse ere i Byen. 2.) Enhver Officeer skal indquarteres efter hans virkelige Charge, og ikke efter hans Characteer; men naar Obersten for Regimentet bestans dig er fraværende, nyder den Næstcommanderende hans Qvarteer, imod at dennes Qvarteer eller Qvarteerpenge indgaae, da Regimentschefen i saa Fald intet kan fordre. Derimod, naar nogen Officeer er udcommanderet og dette ikke er bestemt at vare over, et av, da beholder han det ham anviiste varteer, eller, om han har valgt varteerpenge, da disse, uagtet hans Fraværelse; men er Ubcommanderingen bestemt at vare længere end et Aar, da mister han samme ved den næst efter Ubcomman deringen følgende Flyttetid, som Qvarteret lovligen kan opfiges til, hvorimod der, hvis han er ugift, i Standqvars teret at anvises ham et tørt, passende og sikkert Sted til fine Mobler og Effecter. Naar derimod en Officeer er over 3 Maaneder borte med Tilladelse, da mister han det ham tillagte Qvarteer næste Flyttetib efter hans Afreise; dog falder det af sig selv, at for en og samme Eharge maae ikke anvises to Quarterer, saa at ingen kan gives frit varteer i en fraværende Officers Sted, sans længe denne beholder det ham tillagte. 3.) For en Generalsperson skal anvises en Tal og tre cummelige Værelser. For en Regiments chef, en Sal, to Værels R₤4 ser Fr. om Judqvartering i Kiebst. 3 §. ne. 15 Nov. fer og et Sovekammer, eller i dette sidstes Sted en Alkos ve i et af Værelserne.. For en Oberstlieutenant eller Bataillons Commandeur, samt en Major, to Værel ser og et Sovekammer, eller og en love i et af Værelsers For en Stabschirurg, Stabs Dyrlæge, Chef for et Compagnie eller en Esquadron, ligesom og for Regimentsqvarteermesteren, Regimentschirurgen, Auditeuren, Regiments. Adjutanten, hver et Væ relse med Alkove eller et Sovekammer; og desforuden Megimentsqvarteermesteren en Skriver stue; Regimentschirur gen et ledigt Værelse til at dispensere Medicinen i. For en Second Ritmester, Stabs:Capitain, subalterne Officerer, Bataillonschirurg, Regiments: Dyrlæge, Esquadrons og Compagniechirurg, hver et Værelse. Officerer à la suite gives samme Qvarteer som øvrige Officerer i Tienesten, hver efter sin Charge. I ethvert af disse Værelser skal være Kakkel. ovn, Ildskuffe og Jlotang, et Bord og tre Stole, samt i Sovekammeret eller Alkoven to Stole; ligesom der ogsaa leveres Speile og Gardiner af de Værter, som selv have saadant. Herforuden al samtlige Stabsofficerer, som holde deres egen Gunsholdning, i deres Qvarteer ans vises et Kiøkken, Episekammer og Kielder, eller, i dennes Sted, et passende Forraadskammer, samt fornødent Rum til Brændsel. Og maae i øvrigt, saavidt muligt, fees ders hen, at de gifte Officerer anvises Qvarterer i saadanne Huse, hvor de for billig Betaling kan erholde den Leilighed, de behøve udenfor det der ved dette Reglement er dem bevilget. Til samtlige de Officerer, eller andre til lige Qvarteer med Officerer Berettigede, som ei holde egen Huusholdning, ere Værterne pligtige at levere kogt Want to Gange daglig. Saa anvises ogsaa Generaler eller Regimentschefer i deres Qvarterer to Kamre, og enhver Stabsofficeer et Bammer, med en Seng til to Ops Fr. om Indqvartering i Kiebst. 3-5 §. Oppassere, og subalterne Officerer, samt de med dem 15 Nov. lige værende, fornoden Leilighed til en Tiener. I disse Oppasser eller Tienerkamre skal være, foruden foromtalte Seng, Kafkelovn, Ildtang og en Ildstuffe, samt et lidet Træbord og en Jern Lyseplade eller Stage; og kan det tillates Værterne, istedenfor Stole, at sætte 2 à 3 Bænke derind. Desuden anvises Compagnies eller Esqva drons:Chefen Leilighed til Munderingskammer (hvors under dog ikke forstaaes det fornødne Rum til at forvare de Nationale Militaires Munderinger).. Ligeledes skal Generalen anvises det til hans Charge reglementerede Staldrum til 4, 6 eller flere heste; og ved Cavalleriet anvises en Regimentschef Staldrum til 6 Heste; En Oberstlieutenant til 3 Heste; En Major til 3 Heste; En Esquadronschef til 2 Hefte; Second Ritmestere og Lieutenanter, hver til 1 Heft; Ligeledes Regimentsqvarteers mesteren, Auditeuren samt Regimentsfeldtstieren, naar de holde Heste, Staldrum hver til 1 Hest. Ved Infans teriet anvises enhver Stabsofficeer og Adjutant, forsaavidt de virkelig holde Heste, Staldrum til 1 à 2 Heste. Paa samme Maade nyder enhver anden Officeer eller Militairs Betient, der er reglementeret til at holde Heste, det fors nodne Staldrum. Med Staldrum skal tillige følge fors neben plads til Hestefoder, hvilket alt, saavidt mueligt, skal anvises ved vartererne; dog maae de Militaire i saa Henseende rette sig efter Stedets Leilighed. 4.) Wile de, der for Tiden nyde Frihed for ordinair Indqvars tering in natura (med Undtagelse af Oversvrigheder og ethvert Steds første Magistratsperson), skal være pligtige at afgive det i 3 § bestemte Qvarteer for Generals personer, naar saadant ikke paa anden Maabe er at tilveies bringe. 5.) I ethvert af de i 3 § bestemte Qvartes rer skal, naar disse anvises in natura, og de Judqvartes rede forlange det, foruden de alt meldte Requifita, af Rf 5 Værs Fr. om Judqvartering i Kiebst. 5-6 §. 15 Nov. Værten forskaffes en efter den Indquarteredes Charge pas sende vel opredt Seng, bestaaende af Sengested med Omhæng, 2 Underbyner eller en Krothaars Madrasse og I Underbyne, 2 Hovedpuder, en Trækpude og 1 Overdyne etter Sengedækken, og dertil hver Maaned leveres rene Lagen; og erholder Værten for enhver faatan Seng aarlig 16 Rödtr S. V. udbetalt af Byens Kæmmer eller Indqvarteringskasse. Naar derimod de Indqvarterede selv leie sig varteer, hvorom nedenfor vil blive talt, ere de kun berettigede til den Værterne for Sengene til staaede Gotgiørelse, hvilken ogfa tilkommer dem, der selv staffe sig Seng. Gotgiørelsen, som Kiebstederne saaledes for Officeer Senge femme til at udrede, inddrages under den i 29 og 30 §§ omtalte almindelige Indqvartes rings Hielpeskat, og lignes pan samme Maade, som dens ne, hvorved Kiebstederne igien, saavidt dem kan tilkom nie, erholde udlægget refunderet. Dersom en Officeer ei er forneiet med det varteer ham saaledes, som før meldt, efter Byens Leilighed anvises, da skal han lade sig noie med de i 10 § fastsatte varteerpenge, og derfor selv skaffe sig varteer med Munderingskammer, Stalds rum og videre, uden at saadant kommer Byen til Last. I øvrigt skal Officererne ikke tilstaaes Brændsel, Lys eller andet, af hvad Navn nævnes fan, end det, som heri er meldt. 6.) Naar en Stabsofficeer, som er Kasse Bommissair, ikke er indqvarteret med sit Com pagnie eller med fin Esquadron, hvor Staben ligger, stal ham, naar ban indfinder sig ved denne, anvises et anstændigt møbleret, med Seng samt øvrige Fornodenbeder forsynet Værelse, hvori han kan aftræde og opholde sig. Det samme er ogfaa Tilfældet med Premier Majoren, som jevnligen mane være tilstede ved Staben, naar hans Compagnie eller Esquadron ei er indquarteret paa det Sted, hvor Staben ligger. Al Gotgierelse for dette vars Fr. om Indqvartering i Kiebst. 6-10 §. Qvarteer bortfalder saaledes for Fremtiden. Maar i ove 15 Nov. rigt nogen Stabsofficeer maatte være ansat som Hoist. commanderende paa et andet Sted, end det, hvor hans Compagnie ligger, da svares de bestemte Qvarteer penge af den Kiobsted, hvor Compagniet ligger, og intet videre. 7.) Ingen Officeer mane fordre eller tage imod hsiere Dvarteerpenge, end herefter findes anført; ligesom det og skal være Vedkommende forbudet, at give eller bove mere; men hvad Underofficererne og de Gemene angaaer, da anvises dem Qvarteer in natura, hvorimod de ei mane fordre eller tage imod Qvarteerpens ge. 8.) For alle ved et Regiment eller Corps sig befindende tienstgiørende Cavallerister og Soldater, og de med dem lige værende, samt for deres Boner, hvis de have Tilladelse til at have disse hos sig i Garnisos nen, skal beregnes frit Qvarteer, og skal een af de Ges meene, der er gift og bar Ronen hos sig, samt en Under, officeer eller Trompeter, saavelsom de derhen hørens de, hvad enten han er gift eller ei, anflaaes for 2 Mand, for hvilke een Seng anskaffes, I øvrigt skal de Gifte, faavidt giørligt, forlægges i de faakaldte Boder eller smaae Zuse, hvor saadanne findes, og mane ingen Lof ter eller fugtige og mørke Riceldere til Qvarteer an vises. 9.) De indquarterede Underofficerer og Gemeene skal neies med de Leiligheder dem af Værten anvifes, naar de kun ere tætte paa Tag og Fag, Vinduer og Dorre. Sengene sal bestaae af et Stand-Sengested med en Underdyne, Overdpne eller Sengedækken, og en Hovedpude, samt et Par Blaargarns Lagen, hvilke sidste, tilligemed et Blaargarns Haandklæde, hver Maaned skal leveres reene. Saa skal og den Indqvarterebe, udi det Kammer ham anvises, af Værten leveres et Bord, en Bænk og en Træstoel. 10.) De frie vars tever, der anvises saavel Over: som Under-Officerer og Gez Fr. om Indqvartering i Kiebst. 10 §. 15 Nov. Gemeene, bande af Cavalleriet og Infanteriet, in natu ra, beregnes aarligen saaledes: a) for en General, for sig og Hefte 160 Nbd. ß. S. V. b) for en Regimentschef af Cavalle riet ligeledes c) for en Dito af Infanteriet ligele Des og til Munderings: kammer 160 Rbd. S.V. 24 d) en Oberfilieutenant of Gavalleriet eller Bataillons: Commandeur af Infanteriet ligeledes e) en Mojor ligeledes f) en Esquadrons eller Compagnie. Chef ligeledes en Second Ritmester, for sig for en Hest h) en Stabs Capitain i) en Regiments- eller Corps: Adjutant for sig 0 51 Rbd. = B. 160 184 128 II2 96 4- 77 55 77 51 for en Hest k) en Lieutenant af Cavalleriet for sig for en Hest = 51 Rbd. B. 4 - 77 55 77 38 Rbd. = . 4- 77- 51 51 25 42 77 38 = 60 = 1) en Lieutenant af Infanteriet m) Regimentsqvarteermester n) Regimentschirurg o) Auditeur p) Bataillonschirurg, RegimentsDyr læge, Esquadrone: eller Compag nie-Chirurg Eubver af disse Charger erholder desforuden efter 5 §, naar han ikke forlanger Seng leveret in natura, eller naar han selv leier Qvarteer, udbetalt 16 Nbd. S. V. 38 q) for Fr. om Indqvartering i Kiebst. 10-12 §. q) for en Kuurfmed for sig til Værksted 15 Nov. 12 Rbd. 16 B. 6 8 18 Rbd. 24 5. S. W. 18 - 24 16 r) en Beffefmeb med Værksted 12 4 s) en Eigadrons Sadelmager = t) en Bagtmester, Stabstrompeter, Corporal og Trompeter hver, for sig 12 for hver af deres Heste a) for en Commandeer og Depot Sergeant, Foureer, Underofficeer, og Overjæger, Overconstabel og Haandværker v) Regimentstambour, Hoboist og Hornblæser 3 16 16 12 16 24 6 8 4 77 x) Regiments Gevaldiger med Profos 18 y) Kyrafeer, Lantfencer, Dragon og Hufar hver, for sig for hver af deres Heste 2) Constabel, Underconstabel, Gres nadeer, Jæger, Musqveteer, Halvmaaneblæser og Tambour $ æ) for hvervede Gemeenes, Halvmaas neblæseres og Tambourers Koner hver = 6 6- 8 Da der herved er givet Sfficererne saadant Tillæg i Qvarteerpengene, som med Tiderne ere passende, saa bortfalde de varieerpenge, som dem ved Resol. 20 Mart. 1805 af Kongens Kasse bleve tilstaaede. 11.) Hos Borgere, som formedelst deres Handel og Næringsbrug ikke kan have deres Sager under Laas og Lukke, bør indlægges saadanne stille og troe Folk, som Esquadrons- eller Compagniechefen kan være ansvarlig for. 12.) Underofficererne og de Gemeene skal nyde fælles Ild og Lys med Bærten og dermed lade sig neie, med mindre denne heller vil anvise dem en varm Stue og Leilighed med fornodent Brændsel til at koge for sig selv, eller i dets Sted gotgiøre dem i de 6 Sommers maaneder fra I pr. til sidste September hver Person maanedlig 24 Rbsk. S. V., og i de 6 Vintermaaneder hver Fr. om Indqvartering i Kiebst. 12-16 §. 15 Nov. hver 1 Rbdir. S. V. maanedlig. Desuden stal Cavalles riften, hvor han har sin Hest i Qvarteret hos sig, til at affedre samme og gaae Seng ved, forskaffes maaneblig Skaalpund Lys, samt derforuden leveres en liden Haandlygte. 13.) Hvor Værten har afbeelt et Kammer til sin Indqvartering, uden at deri findes Skorsteen eller Ildsted, der skal Cavalleristen eller Sole daten, som oven er melbt, have Frihed at benytte sig af Værtens Varme og Ildsted, dog ikke til Tvæt eller Mars quetenterie for andre, og saaledes at Værten bliver selv raa dig over sin Stue og ham ikke skeer nogen Overlast eller Hindring i sin Haandtering. 14.) Dersom nogen Borger bespiser Underofficerer eller Gemeene for Betaling, da maae han søge sine tilgodehavende Penge hver Lehningsdag hos Compagnie: eller Esquadronschefen, hvilke denne da uvægerligen bør indeholde og betale; dog at Borgeren ei betroer nogen mere end den halve Lehnings Beløb; og stal det i øvrigt være aldeles forbudet enhver Underofficeer eller Gemeen at holde Marqvetenterie, saaleenge saas bant hos Borgerne kan haves, saasom dette, saalænge de ligge i Qvarteer i Kiebstederne, bør ansees for borgerlig Næring. 15) Enhver Garnison anvises for dens Syge, i Forhold med dens Styrke, et uus eller Stue, forsynet med fornødne Senge, Lys og Brændsel, alt efter den til Indqvarteringens Wedligeholdelse paa ethvert Sted, i Følge 17 §, anordnede Commissions Beslutning, hvis Attest om de herpaa medgaaede Omkostninger skal følge Byens Regnskab til det Danske Cancellie; og skal til ens hver Sygeseng leveres en Underdyne og en Hovedpude mere, end til de Frises. 16.) De saavel for Overs som Under Officerer og Gemeene med videre ansatte vars terer og hvad dertil hører, haver Magistraten eller Øvs righeden paa ethvert Sted, efter Stedets Leitigbed, at forskaffe de Indquarterede, og sammes Bekostning paa alle Byens Fr. om Indqvartering i Kiebst. 16:18 §. Byens Indvaanere, de alene undtagne, som ved særdeles 15 Nov. Privilegier og Friheder fra Indqvartering udtrykkelig ere befriede, efter den i 10 § fastsatte Bestemmelse, at ligne, og ellers paa samme Maade, som hidtil har været bruge lig, paa det at alle kan bære Byrden med hinanden. J øvrigt skal ingen være forbunden til, imed sin Villie, at modtage flere Underofficerer, Gemeene eller de, som ere lige med dem, end han efter Ligningen tilkommer; men dersom nogen af Byens Indvaanere ei selv have Leilighed at modtage den dem paalignede Indqvartering og samme ikke kan skaffes Qvarteer for den her fastsatte Priis, da stal den, som de skulde have Qvarteer hos, enten selv forskaffe samme, eller betale det Overskydende, varteret foster mere, uden at saadant kommer Byen til som Last. 17.) Naar Indqvarteringen saaledes af Øvrigheden er indrettet, skal til dens ydermere Regulering og Vedligehol delse paa ethvert Sted anordnes en Indqvarteringscommission, som skal bestaae af Øvrigheden i Byen, en Of ficeer, som af den i Byen Høistcommanderende udnævnes, og zde af Byens bedste Borgere; og hvad de ikke kan blive enige om, skal af Amtmanden og Regimentschefen bestemmes, og hvis disse ei heller kan blive enige om Sa gen, forestilles denne vedkommende Collegium til endelig Ufgiørelse. 18.) Hvor der for Cavalleriehestene anvises Staldrum i de af Borgerne selv indrettede og vedligeholdte Stalde, der skal Cavalleristen leveres af sin Vært aarligen, naar Hestene opstaldes, paa hver Hest en Træspand, en Træskovl og 2 Staldkoste; desuden fors staffer Byen til hver Esquadron, hvert 4de Nar en nye Hakkelsekiste og hvert Uar en nye Skiærekniv, om saadant ansees fornedent. Saa skal ogsaa til hver Esqvas bron leveres en Foderkiste, naar de nu i Staldene væs rende ei længere ere brugelige, og paa de Steder, hvor ingen Foderkister ere, bør disse anskaffes og vedligeholdes af Fr. om Jadqvartering i Kiebst. 18:20 §. 15 Nov. af Byen; ligesom og de Borgere, i hvis Stalde, som før meldt, anvises Plads til Garnisonens Heste, cre pligs tige til i Staldene at anskaffe og vedligeholde en Foderki fte, imod derfor af Byen at erholde en faadan Gotgiorelfe, som Magistraten og de eligerede Mænd maatte eragte billig. Naar Værten, til den Tid Hestene aarlig opstaldes, fores viser sin indqvarterede Cavallerist i Officerens Overværelse, at hans Stald er i forsvarlig Stand indrettet med Spiiltog, Hække og Krybbe, skal Cavalleristen paa mueligste Maade see til, at den ikke bliver beskadiget. Skulde det imidlertid overbevises Cavalleristen at have spoleret noget, forholdes dermed efter 24 §; men hvad Skade en uregierlig og vild Hest, enten ved Striglen eller i andre Tilfælde, eller og en Krybbebiber maatte foraarfage, sligt bliver ikke Cavalleriften til noget Ansvar. 19.) Naar Hestene anvises Staldrum i de Cavalleriestalde, som ere opbygte eller herefter opbygges, da gives og forskaffes af Byen Staldreqvisita for et Uar saaledes: Een eller, om fornødent giøres, flere Staldlygter til at hænge i Stalden, med dertil forneden Linie, samt til hver af disse Lygtet 20 Potter Tran og Pund Bomuldsgarn til Væger i Lampen, desforuden ogsaa de udfordrede Hiulbore, Træskovle og Træspande, alt efter som den i 17 § bestemte Indqvarterings Commission, med hensyn til Staldens Beskaffenhed og hestenes Antal, maatte finde fornødent, og med Bekostningerne derpaa forholdes, som forhen er fagt om Sygestuer. Skulde bemeldte Indqvarterings: Commissions Medlemmer være af ulige Meninger, om hvilke og hvormange Stald. Reqvisita der udfordres, afgisres Sagen saaledes som i 17 § er befalet. 20.) Udi de Kiebsteder, hvor endnu ingen særdeles Cavalleries stald er opbygt, eller hvor Loftrummet over disse Stals de ei er tilstrækkeligt til at forvare det fornødne Heste. foder, forskaffes af Byen beqvemt Loftsrum, eller anden gob Fr. om Indqvartering i Kiebst. 20-25 §. god Leilighed til Fouragens Bevaring. 21.) Ligeles 15 Nov. des seal Byen afgive den fornødne torre, luftige og med Laas og Lukke forsynede Magasin Leilighed til Garnis fonens Brodkorns Opbevaring. 22.) Plads, hvor Mandskabet kan samles og erercere, anvises og regleres af Indqvarterings-Commissionen; Og skal saavel Rustsom Brødvogne, om Pladsen det tillader, bringes under Stuur i Compagniets eller Esquadronens District; men, om dette ikke kan see, mane de, efter Stedets Leilighed, paa et samlet Sted sættes under Skuur i tæt og med Laas og Lukke forsynet Bevaring. 23.) Hvor Staben ligger, skal der, foruden det ethvert Compagnie eller Efqvaz dron tilkommende Munderingskammer, forstaffes et bes quemt Sted til Depot for hele Regimentets Varebeholdninger, ligesom der og udi enhver Garnison sal af Byen anvises den fornødne Leilighed til Regimentets Feldt: Artillerie; og ligesom det er en Selvfølge, at de Leilige heder, Kiebstederne efter dette Reglement anvise, bør være forsvarlige og passende til deres Bestemmelse, saa skal især til Regimenternes Depot og Munderingskamre anvises saadanne Leiligheder, som ere tørre og luftige, paa det at be Sager, som deri opbevares, ei skulle ut sættes for Be= 24.) Ingen Militair maae egenraadig affordre eller paabyrde Borgerne og Indvaanerne det allermindste udenfor det, som de efter dette Reglement ere pligtige; derimod skal der med al muelig Agtsomhed og Varsomhed omgaaes med de dem til Brug leverede Sager; og fulde noget deraf af dem fordærves eller ved deres Skiodesløshed komme til Skade, da skal Staden af kyndige Mænd udi den Commanderendes eller en anden af ham dertil udnævnt Officeers Overværelse taxeres, Sagen strax afgiores og Skaden uden Ophold af den Skyldige erstattes, eller af den ham tilkommende Gage aftrækkes. 25.) De Indquarterede skal hver After dærv. XVII Deel. .RI. Fr. om Judqvartering i Kiebst. 25-28 §. 15 Nov. I. 8, eller til den ved Retraiten fastsatte Tid, være i deres avarterer; hvis dette ikke steer, skal værten, faasnart han bliver det vaer, give den næste Officeer det tilkiende, enten det er af hans Compagnie eller ikke, og den, som det bliver tilkiendegivet, strap advare vedkoms mende Officeer derom. I øvrigt skal hver Nat af Vag ten patrouilleres, paa det at alle Uleiligheder og Uors dener kan forekommes. 26.) Skeer Værten nogen Fortred eller Overlast af hans Indqvarterede, skal han først klage for dennes Compagnie eller Esqvadronschef; kliver det da ikke strax afbiulpet, skal han angive det for Byens Øvrighed, som derem henvender sig til den com manderende Officeer; og om det da ei bliver afhiulpet eller straffet, anmelder han det for Amtmanden, som videre indberetter det, at Sagen af vedkommende Departement kan blive afgiort. 27.) Byen anskaffer til en Vagts stue, hvor samme behoves, i de-6 Vintermaaneder, saa megen Torv eller Veed, efter Byens Omstændigheder, samt faa mange Lys, som Indqvarterings. Commissionen fastsætter, hvorimod det Stykke Brænde, eller de Stykker Terv, som efter den hidti! værende Skik tages i Porten af hvert Læs Brænde eller Torv, der føres til Byen, skal tilhøre Byen og oppebæres for sammes Regning, uden at de i Byen indqvarterede Militaire dermed i nogen Maade maae befatte sig. 28.) De til Sygehuse, Souras gelofter, Magasin.Leilighed til Brødkorn, Vagthuse, Staldfornødenheder, Feldt: Artillerie, Regi ments.Depot, samt Vognremisser til Brødvogne og Feldteqvipage medgaaende Omkostninger skal den i enhver Bye nedsatte Indqvarterings Commission bes stemme og fastsætte, hvorvidt og hvormeget deraf efter Byens Omstændigheder nødvendig behøves. Derefter stal Magistraten og de eligerede Mænd see at anskaffe samme for den mindste muelige Priis, dog at de Accora der, Fr. om Indqvartering i Kiebst. 28-30 §. der, som derom med Vedkommende maatte sluttes, ikke 15 Nov. blive af nogen Gyldighed, førend de af Amtmanden eve overveiede og approberede. 29.) Da Kongen har befalet General Indqvarterings. Commissionen, der fremdeles skal bestaae af Generalqvarteermesteren, et Meds Iem af det Danske Cancellie, et fra Gen. Commissariats. Collegium, og et fra Rentekammeret, tilligemed Stiftamtmanden over Siellands Stift, efter Armeens nu væs rende Styrke og Fordeling, at forfatte og til Kgl. Appro bation at indsende en General Ligning over det, som enhver Kiøbsted haver at svare eller nyde i Indqvartering eller Indqvarterings: Hielpefkat, og hvorved Kiøbstedernes Tilstand, efter indhentede Oplysninger, vil blive taget i Betragtning, saa vil han af denne Generals Ligning lade tilstille enhver Amtmand Ertract, forfaas vidt samme angaaer Kiøbstederne i det ham betroede Amt, da han videre har at besørge den Ord til andet bekiendtgiort Øvrighederne og andre Vedkommende i enhver Kiøbsted, ligesom det igien af Øvrigheden offentlig paa Raads stuen skal medbeles Borgerskabet. 30.) Af den Indqvarteringshielpestat, som enhver Kiøbsted ansættes at svare, skal Halvparten inden Junii Ubgang og den ans den halve Part inden Decembers Udgang hvert ar inds leveres i nærmeste Amtstue, og, i Tilfælde af udeblivelse, forholdes med Inddrivelsen, som med andre Kgl. Skatter. Fra Magistraten i de Kiobsteder, der ere belagte med Indqvartering og derfor nyde Hielpeskat, skal strax ved hver Junii og December Maaneds Udløb til Generals Commissariats Collegium indsendes neiagtige og af veokommende Regimenter eller Corps attesterede Lister over Indqvarteringens Styrke og Ovarteerpengenes Bes leb i det sidstforløbne halve War. Dette Collegium paas lægges at giennemgaae disse Lister, og derefter med Bemærkning om noget, og da hvad, ved samme findes at 21 2 erina 18 16. Fr. om Indqvartering i Kiebst. 30-31 §. 15 Nov. erindre, at sende Listerne til Gen. Indqvarterings. Commissionen, som igiennem Rentekammeret foranlediger, at Kiøbstederne derfra kan blive anvist til Udbetaling af nærmeste Amtstue, hvad dem maatte tilkomme. 15 Nov. 15 Nov. 22 Nov. 31.) I øvrigt forbeholder Kongen Sig nærmere at bestemme, hvorvidt de, der for Fremtiden komme i nogen af de Stillinger, hvilke efter de hidtil gieldende Love hiemle Frihed for ordinair Indqvartering in natura, sal beholde denne Frihed. ved denne Fr. er befalet, fat, i Henseende til Svarteers pengene, regnes at tage sin Begyndelse fra 1 Jul. 1816; og i øvrigt uden Ophold iværksættes; ligesom han og hermed vil have ophævet Reglementet af 4 August 1788. Endelig vil Han, at hvad som Raadstue: Pl. ang. Taxt paa Orekiød fra 15 til 30 17ov. (See Pl. 15 Nov. 1816). p. 147. Raadstue Pl. (Cancellie: Br. til Khavns Magistrat 15 Nov.) at Slagtetiden, i Følge Kgl. Resolution, mane forlænges til 17ov. Maaneds Udgang; hvoraf følger, at Pl. 15 Lov. 1816, ang. Kiedtaxten, herved tilbagekaldes. p. 148. (†) Bekiendtg. fra Administrationen for Havnevæsenet i Khavn, at Betalingen for Broernes Aabning i Kiøbenhavn ved Skibes Giennemgang inds til videre skal erlægges saaledes: For Rnippelsbroe af hver Mast 5 Mt Rbp. S. V., og for Holmensbroe, Hoybroe og Langebroe, af hvert Fartøi, uden Hensyn til Størrelse eller Mastetal, 7 Mt. Rbp. S. B. Khn. Pat. 25 Nov. Raadstue-Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 20 Nov.) at da Kongen har forhøiet indtil videre den for Mollerlauget i Kiøbenhavn ved Pl. 13 Aug. 1813 fatte Taxt, med 50 pr. Cto, saa bliver, i Følge heraf, for Møllerlaugets Interessentere i Khavn og paa sammes Grund uden for Portene indtil videre fat følgende Taxt: For Pl. om Mellernes Taxt. For at male og figte en Tønde Rug, Byg eller Hvede, 25 Nov. 2 Rbdir 1 M 53 B. For at male Kornvarer til groft Meel eller fraae, pr. Tde 5 Mk 10 B., samt i Kiereløn pr. de 1 M 6. p. 149. Fr., f. Island, ang. hvorledes med Skifter 27 Nov. efter Personer af geistlig Stand, samt med geistlige Sagers Paadommelse i første Instants, bør forholdes. Cancel. p. 108. Gr. Da Kongen har fundet det gavnligt, at den, under 5 Dec. 1806, for Danmark, udgivne Fr., forfanvidt den angaaer Provsternes Skifte Jurisdiction og Overformynderie, samt Rettens Pleie i geistlige Sager, giøres giældende ogsaa for Island; saa kundgiøres herved de af bemeldte Unordnings Forskrifter, som paa Island bør tas ges til Følge: 1) Den Skifte Jurisdiction, og de, af samme flybende, Pligter i Henseende til Umyndige, der hidtil har været tillagt Proosterne paa Island, skal, efterhaanden som nuværende Provster afgaae, overtages af de, paa ethvert Sted af Kongen beskikkede, civile Øve righeder og Rettens Betiente, og de Midler, som here under geistligt Overformynderie, derefter snarest mueligt afleveres til Vedkommende. 2.) Ligeledes skal og fornævnte civile Embedsmænd være pligtige til, naar nogen af de nuværende Provster saadant forlanger, at modtage den Skifte Jurisdiction, med tilhørende Overformynderie, som har været Provsten anbetroet; deg at alt afleveres i vedbørlig Orden, og at de Boer, som strap kan sluttes, forst bringes til Endskab. 3.) Naar noget 230e, ifølge r og 2 §, afleveres, bør vedkommende geistlige Skifteforvalter, eller dennes Sterva bee, være berettiget til, derfra, at erholde Gotgiørelse for de Forretninger, som allerede i samme ere udførte. 4.) Rets Sager, der ikke angaae geistlige Embeds: mænda 21 3 Fr. om Geistl. Skifter &c. i Island. 4:6 §. 27 Nov. mænds Pligter, eller Forhold i Embedsførelse, seal ikke ansees som geistlige Sager; men, ucen Undtagelse, hvad enten de Vedkommende stævnes som Parter eller Vidner, behandles og paakiendes ved de almindelige Domstole. 5.) Naar Provste: Ret anordnes til geistlige Sagers Paakiendelse i første Instants, bør den civile Underdommer paa det Sted, hvor Retten hole. des, bande sem Dommer og Skriver tiltræde femme. Underdemmeren og Provsten skal tage Sæde i Retten efter deres Rang. 6) Ligeledes bør og civile Ac toves beskikkes i de Sager, som ved slige Retter for handles. 29 Nov. 29 Nov. 2 Dec. Raadstue Pl. ang Taxt for Bagerne fra 1 Dec. 1816 og indtil videre (See Pl. 29 Jan 1817). p. 149. Raadstue: Pl. ang. Taxt paa Opekiod f. Dec. 1816. p. 151. Befiendtg., fra Politiet, at da den 3 § i Pl. 2 Sept. 1809 jevnligen overtrædes saaledes, at Vedkommende, saa ofte Politiet ikke kan sieblikkelig være tilstede, falbyde Entree Billetter til Skuespillene til en høiere Priis, end de oprindelig betales med, saa fins der Politiet sig foranlediget til at bringe saavel dette Forbud, som Pl. 9 Dec. 1812, i Erindring. Som Følge Heraf vil det paa det noieste blive paafeet af Politiet, at de, der indfinde sig ved Indgangen til Skuespilhuset for at afhente Billetter, blive ikke alene opstillede i den Orden, de ankomme; men de blive desuden af Politiet, forsaavidt de befindes at være Sendebud fra Andre, af fordrede Enhver især den ved sidstnævnte Pl. bestemte skrevne Seddel, som bør ikke alene vise Sendebudets Tavn, og hvilke, samt hvormange, Billetter der sustes, men tillige være dateret samme Dag, og forsynet med Dens 27avn, Segl, Stand og Boepæl, der begierer Billetterne. I øvrigt maae Enhver, som indfin der Bekg. om Skuespil-Billetter. der sig for at afhente Entree Billet til egen Afbenyt: 2 Dec. telse, være pligtig at giøre, paa Forlangende af Politiet, saadan Rede for sig, at Dette ikke skal have Grund til at tvivle om Rigtigheden. p. 163. Pl., f. Slesvig og Holsteen, ang. toldfrie Ind: 7 Dec. førsel af biergede Skibsankere. p. 110. (†) Tayt for Færgefarten over Hvalp: 14 Dec. sund i Nerre Jylland. I Følge Kgl. Bemyndigelse kundgiert af Gen. Postbirectionen. Og mane ingen giøre Judgreb i Færgerettigheden, under Erlæggelse af dob belte Færgepenge til Færgemanden og Mulkt af 2 til 4 Rbd. S. V. til Stedets Fattigkasse. Pat. (†) Gen. Postdirections Pl. (Nesol. 6 Dec.) 14 Dec. at Kongen, paa Gen. Postdirektionens Forestilling, har res folveret: "At det Havne Capitaine Ridder Eskildsen ved Resol. 20 Mart. 1811 som Transportforvalter forundte Privilegium, paa udelukkende Rettighed til for Betaling at besørge Befordringen mellem Kiøbenhavns Toldbod og de paa Reden eller i Renden liggende Stibe samt Batterierne, skal være derhen fortolket og udvidet, at han skal være ene berettiget til Befor dringen, saavet af Personer som alt Slags Gods i bemeldte Distrikt med de Fartøier han holder, under Forpligtelse, at han til Transportens forsvarlige Besørgelse enten forskaffer eller leier flere hensigtsmæssige Fartøier, naar faabant udfordres." Hvilket med Henheld til Adn. 1 Apr. 1811 og Taxt 8 Jun. 1813 herved kundgiores til Efterretning og Efterlevelse for enhver Vedkommen de. Fol. Pl. at Kongen (til at deffe Udgifterne ved 18 Dec. en egen Auctions: Sals Indrettelse paa den herværende Bors, og til Beftridelse af dennes samt Bors: Salens fremtidige Bebligeholdelse) har anordnet: At den ved 4 § i Adn. £14 Pl. om Afgift af Børsauctioner. 18 Dec. i 2dn. om Borsens Holdelse 22 Dec. 1808 paabudne Afgift af Auctioner, som paa Børsen holdes, for Fremtiden skal erlægges saaledes, at af Auctioner, hvis Beløb er under 500 Rbblr S V., svares 1 Rbdlr S. V. fra 500 til 1000 Rbd. S. V. 2 1000 2000 2000 3000 3000 5000 8 5000 8000 10 8000 12000 12 20000 15 20 20 Dec. I 2000 over 20000 Rbd. S. V. Gen. Toldkam, og Commerce Coll. p III. Pl. om nye udmyntede Solvpenge for de danske vestindiske Øer. Deput, for Finantserne. p. 112. Gr. J Betragtning af den Mangel, som paa de Kyl. vestindiske Eilande har vist sig paa mindre Montforter, fornødne i daglig Handel og Vandel, har Kongen ved Mynten i Altona ladet udpræge en Sum Selvpenge, bestaaende af nye Realer og Toskillingsstykker, til Brug paa bemeldte Eilande, og derved taget Hensyn til, at Ges halten af disse Mynter kom i et efter Omstændighederne rigtigere Forhold til Piasteren, Dernes Hovedmyntfort, end med de forhen udmyntede Realer var Tilfældet. I denne Anledning bliver herved Følgende bestemt: 1.) Disse nye Sølv Montforter ere: dobbelte Res aler paa 20, og enkelte Realer paa 10 Stilling vestins dise Courant, samt saakaldte Styvere eller Stykker paa 2 Skil. vestindisk Courant. 2.) Baade Realer og Styvere ere udmyntede til en Gehalt af 16 Rdlr vestin dise Courant af Marken fiin, Realerne af 10 ledigt, og Toftillingerne eller Styverne af 4 lødigt Sølv. Alle tre Montforter ere concave, randede og have ops Høiet Rant. Paa Adversen findes Danmarks Baaben 3.) (be Pl. om Selvpenge i Vestindien. 3-4 §. 181.5. (be tre Lover) med Krone over, og paa Neversen Myntens 20 Dec. Bærdie (XX eller X eller II SKILLING DANSK AME- RIKANSK MYNT 1816). 4.) At i øvrigt den i Pl. 22 Aug. 1814 indeholdte Bestemmelse, hvorefter 100 Rdir vestindisk Courant er lige med 128 Rigsbankbaler Solv, ogfan her er gielbende, er en Selvfølge. Bekiendtg. fra Politiet, at da ingen far: 20 Dec. lig Sygdom i den seenere Tid er bemærket iblandt Hundene, har Cancelliet under 19 Dec. 1816 resolveret: Ut de Forskrifter, som indeheldes i Pl. 4 Oct. 1815 Litr. A, og som, i Følge bemeldte Placats Bydende, blot skal iagttages, naar Fare for gale Hunde indtræffer, kan indtil videre sættes ud af Kraft. Som Følge Heraf vil det være Indvaanerne i Kiobenhavn og paa dens Grund tilladt at holde Hunde, uden at disse behøve at bindes, forsynes med Mundkurv, eller at tages under saadant Opsyn, at Omvankning forebygges. Tillige giores alle Vedkommende opmærksomme paa, at de Bud, der indeholdes i ovenmeldte Placats Litr, B, fremdeles blive gieldende, og at følgelig ingen und mane holdes i Khavn eller paa dens Grund, uden at være anmeldt for Polis tiet, og forsynet med Politie: Tegn, hvilket altid mane bæres paa et Halsbaand. Da iøvrigt Pl. 4 Oct. 1815 i al fin udstrækning gieblikligen vil blive sat i Kraft, faasnart Fare for gale Hunde maatte indtræffe, faa tile raades Khavns Indvaanere, at giemme de Mundkurve, de nu have anskaffet sig. p. 164. Cancellie-Pl. (Resol. 4 Dec.) at Kongen, 27 Dec. paa Cancellicts Forestilling, har resolveret: At ingen i Fremtiden mane fiske efter blinde Ankere, omkring de danske Ryster, uden først at have anmeldt sin Hensigt for vedkommende Under:Øvrighed, paa det at denne, efter anstillet Undersøgelse, om noget Skib maatte vibes at have mistet sit Anker, og om ingen Boie findes 215 Pl. om Ankeres Opfiskning. 27 Dec, findes derved, kan meddele Tilladelse til det blinde An kers Opfiskning. Samt at det vel maae tillades den, som finder et med Boie forsynet Anker, at sætte Mærke ved samme, for at vise, at han fremfor andre er berettiget til at bierge det; men at Øvrigheden, først ef ter 2 Maaneders Forlsb, mane meddele ham Tilla. delse til et saadant Ankers Opfistning, og at det i denne Tid sal staae Skipperen frit for, at foranstalte det efterladte Anker optaget. Alt under Straf af, at de, som handle herimod, tabe deres Rettighed til det Biergede. 28 Dec. 30 Dec. 31 Dec. P. 114. Raadstue-Pl. at, efter den i Rescr. 10 Mart. 1812 givne Bemyndigelse, Taxten for Stadsmusikans ten i Kiøbenhavn fra 1 Jan. 1817 og indtil videre er fastfat saaledes, at ham for hver Musikant, som brus ges om Son og Helligdagene til Bal, skal betales 10 Rbdir N. V., samt for hver Musikant, som bruges om Sognedagene, 7 Rbolr N. V., saafremt Musiken forlans ges her i Staden eller i dens Forstæder; men Deel mete, naar Musiken forlanges paa andre længere fraliggende Steder under Stadens Jurisdiction. p. 152. Raadstue Pl. ang. Taxt paa Orekiød f. Jan. 1817. P. 153. R. Kammer Pl. (Resol. 27 Dec.) ang. Repartis tion af en Deel af den medgangne Bekostning paa Jous rages Unskaffelse til de i Danmark indqvarterede Cavalles rie og andre Regimenter og Corpser for Karene fra 26 Oct. 1814 til 26 Oct. 1816. Som (da Kongen har tilladt, at denne Repartition bortfalder, forsaavidt en Deel af Fouragen for det rste af disse 2de Aar er tilveiebragt ved Beholdninger af udskrivningen efter Sr. 29 Oct. 1813) beløber til 1 Rbd. 16 kl. N. B. pr. Tde af det samtlige contribuable Ager og Engs Hartkorn i Dmk og erlægges med Jan. Dvartals Skatter 1817. p. 115. De De betydeligste Forandringer og Tillæg, som formedelst Frr. f. 1816 maae anmerkes i Udtoget af de forhen udkomne Anordninger, forsaavidt disse angaae Dan mark. Saavel her, som i Henseende til det alphabetiske Register, ville Lasers ne behage at erindre det samme, som i XI Deels 2det Styble pag. 582 og 387 er anmærket. 1682. 1725. 1743. 3744. 1752. 1756. 1762. 1771. 1773. 1776. 15 Apr. Havne-Fr. for Khn, dens 10 §: See, ang. Bes taling for Broernes Aabning, Bekg. 22 170v. 1816. 10 Mart. Fr. ang. Politie:Sager: See Sr. 17 Jan. 1816. 6 Dec. Fr. om Pengebøder &c., dens 15 §: forandret og noiere bestemt v. Fr. 12 Jun. 1816. Havne. Fr., dens 1 §: 17piere bestemt v. Bekg. 25 Jun. 1816. 18 Apr. II Aug. Laugs-Art. f. Smedene: See, ang. Grov: og Kleinsmedes Mesterstykker, Pl. 18 Oct. 1816. 3 Mart. Pl. om Haandværkslaugene: See, ang. Kunsts Sreiernes Mesterstykke, pl. 17 Jun. 1816. I Sept. Pl. ang. Haandværkslaugene i Khn: See, ang. Feldberedernes Svendestykke, pl. 20 Febr. 1816 og, ang. Skoemagernes, pl. 1 Jul. 1816. 15 Jun. 21 Jan. 20 Oct. Fr. om Hof: og Stads-Retten: See, ang. Spe forklaringer, Pl. 25 Jan. 1816. Fr. aug. Rentekammeret &c.: See Bekg. 9 Febr. 1816. Fr. ang. Cancelliet og øvrige Collegier: See Bekg. 9 Gebr. 1816. 19 Aug. Pl. om Bayernes Brødudsalg: See Pl, 21 Aug. 1816. 1780. 1780. 16 Febr. Pl. om Uerden paa Khavns Veie: Indstierpet v. Pl. 1 Jul. 1816. 1781. 2 Jul. (†) Regl. cm d. Grønlandske &c. Handel: See 23ekg. 9 Sebr. 1816. 1783. 18 Sept. 1784. 18 Jun. 1785. 8 Jul. Fr. om Opbævelse af Siette: Penge: Bortfaldet v. Fredstract. 10 Dec. 1809. 8 § (*). Pl. om Finants Collegium: See Bekg. 9 Febr. 1816. Pl om den Kgl Gields Afbetaling: See Bekg. 9 Febr. 1816. 1786. 15 Febr. Fr. om Bompenge: Forhsiede v. Fr. 13 Mart. 1787. - 1816. 16 Aug. Fr. om Credit Kassen: Forandret v. Bekg. 9 Febr. 1816. 29 Sept. Pl. om Postkaffe. Pensions. Directionen: See Bekg. 9 febr. 1816. 17 Nov. 2bn. om Kiøbsteder p. Island: See Sr. 11 Sept. 1816. 5 S. 7 Mart. Pl. om Islandske Seepasse: See Sv. 11 Sept. 1816. 14 §. 13 Jun. Fr. ang. d. Islandske Handel: Forandret v. Fr., om udvidet Handelsfrihed, 11 Sept. 1816. 1788. 4 Aug. Indqvarterings.Regt.: Ophævet v. Fr. 152700. 1816. 1789. 20 Febr. Fr. om Straf f. Tyve zc., dens 1 §: Forandret v. Fr. 12 Jun. 1816. 5 §. 1792. 10 Febr. pl. om Proclamata i Gronland: pl. 28 Mart. 1816. Forandret v. Mars 1793. 23 Aug. Fr. om overordentlige Stifteforvaltere: 1795. 17 Jul. 1796. 1797. 3 Jun. 1 Febr. mere bestemt v. Sr., om Samfrande Stif, ter, 28 Aug. 1816. Adn. om Khavns Brandforsikring: Cfr. Pl. 20 Jun. 1816. Fr. om Rettens Pleie, dens IX Cap. See, ang. dens 33 0g 34 §, Fr. 12 Jun. 1816. 8 §. Told Fr.: Forandret og nøiere bestemt v. Pl. 27 Jan. 1816. Sammes 371

Forandret og nøiere bestemt

v. Fr. 25 Apr. 1816. 1801. (*) See R. Rammer Br. 9 Nov. 1816 (Collegial Tidend. f. 1816. No. 54. p. 739). 1801. 13 Mart. Pl. om Fribageres sc. Brædt: Jgientaget v. pl. 2 Sept. 1816. 1802. 8 Jan. 1803. 30 Jun. See Indrullerings-Fr, dens 24 §: See, ang. Straf for Udeblivende, pl. 22 Jan. 1816. Pl. om den Bestindiske Handel: See Bekg. 9 Febr. 1816. Pl. om Qvarantaine:Directionen: Dennes Ora ganisation er forandret v. pl. 8 Taj 1816. 1806. 5 Nov. Ertract af Adn. ang. Portpenge: See Pl., om femmes Forboielse, 22 Jun. 1816. 1804. 19 Oct. 5 Dec. r. om Geistliges Skifter &c. land, Fr. 27 170v. 1816. See, ang. Js. 1808. 22 Dec. Bers-Adn., dens 4 §: Afgiften ved Bors:Aucs tioner forhøiet v. Pl. 18 Dec. 1816. 1809. 1810. 1811. 1812. 5 Maj. (†) Taxt paa justeret Vægt og Maal: Er gans ste forandret og bortfaldet ved de senere, i de offentl ge Tidender bekiendtgiorte, priser. 6 Jan. (†) Kiørsels: Taxt: Igientaget v. pl. 28 Aug. 1816. 8 Jan. Fr. om Tiendevæsenet i Dmk: 176iere bestemt v. Pl., ang. Tiendekornets Transport, 26 Mart. og pl., ang. Paakiendelse af Amts. Tiende. Commissioners Regninger, 25 Maj 1816. 27 Jun. Pl. om Gaderenovationen: See pl. 26 Aug. 1816. I Apr. 2on. om Befordringen m. Khns Teldbod og Ski. bene paa Reden: Udvidet v. Pl. 14 Dec. 8 Nov. 1816. Pl. ang. Canal: Havne og Fyyr: Directionen: See Bekg. 9 Febr. 1816. 13 Mart, Fr. om Afgift af Skibe: forandret v. pl. 25 Apr. og 23 Oct. 1816. - 6 Maj. Fr. om Ildstedstatten i Dmk: See Fr. 13 Mart.- og 17 Apr. 1816. 1813. 9 Dec. Pl. oi Comoedie Billetter: 27piere bestemt v. Pl. 2 Dec. 1816. 5 Jan. Bank Fundat., dens II §: See, ang. disse Obligationers frie Tinglæsning &c., pl. 4 Jul. 1816. 18 Febr. Pl. om Bompenge: Forhøiede v. Fr. 13 Mart. 1816. 20 Mart. Pl. om Seepasgebyrer: See Pl, 21 Jun. 1816. 1813. 1813. 15 Jun. (†) Taxt for Helsingoers Færgelaug: See Taxt 8 Jun. 1816. -- 26 Jun. (†) Taxt for Hvalpsund: See Taxt 14 Dec. 1816. 9 Jul. Fr. f. Dmt om Hæftelse til Rigsbanken, dens 10 §: Cfr. Pl., om Afgift af Jorder &c., 13 Mart. 1816. 20 Jul. Pl. om Trainkubske: See pl. 24 Sept. 1816. 13 Aug. Pl. om Mollernes Cart: See Pl. 25 70v. 1816. Forhøiet 28 Sept. Pl. om Gielbsfangers Underholdning: med 1 Rbd. 17. V. ved Pl. 4 Jun. 1816. 8 Nov. (†) Pl. om Betaling f. Broers Aabning: See Bekg. 22 170v 1816. 28 Dec. Pl. om Banktegn, dens 2 §: v. Pl. 28 Febr. 1816. 2 §.

1814. 7 Jan. Pl. om Steenmaalernes Taxt: 1816. siere bestemt See pl. 24 Jul. I Mart, om Indbetaling iftebenfor Consignation: Zers mere bestemt v. pl. 13 70v. 1816. 25 Mart. Pl. om blinde Anferes Opfistningstemt ved pl. 27 Dec. 1816. 9 Maj. Pl. em Nedsættelse i Afgift af Skibe: 25 Apr. 1816. 1 §. 18 Maj. siere bes See Pl. pl. om Anmeldelse af ledige Værelser: Jgientas get v. pl. 29 Maj 1816. 25 Jun. Pi. om Uorden paa Assistents Kirkegaarden: pies re bestemt v. Pl. 1 Jul. 1816. 11 Aug. Pl. om Banktegn, dens 2 §: siere bestemt v. pl. 28 Febr. 1816. 2 §. 22 Aug. Pl. om d. Vestindiske Pengevæsen: See, ang. Selvpenge, pl. 20 Dec. 1816.

1815. 14 Sept. Pl. om Kioren og Riden i Khavn: See, ang. pioskesmælden, Pt. 9 febr. 1816. 15 Sept. Pl. om Favnesættere &c.: See Pl. 21 Aug. 1816. Pl. ang. Hunde: Dens Lit. A er sat ud af Kraft v. Bekg. 20 Dec. 1816. 4 Oct. 11 Nov. 22 Dec. Færgetaxt m. Corsøer og Nyeborg: See Taxt 13 Aug. 1816. (†) Pl. om Stadsmusikantens Taxt: See Pl. 28 Dec. 1816. 27 Dec. pl. om Politie Assistenterne, dens 1 §: See Pl. 12 febr. 1816. AlphaAlphabetisk Register over Frr. f. 1816. Arv og Skifte. 1816. 28 Mart. Pl., at Udstædelsen af det, ved Pl. 10 Febr. 1792 befalede, Proclama i de offentlige Tidender i Stervboer i Grønland maae bortfalde efter de virkelig Indfødte og dem af blandet Ægteskab, som staae i Handelens eller Miss fionens Tieneste. 28 Aug. Fr. ang. en nærmere Bestemmelse ang. Sams frændeskifter. 27 Nov. Fr., for Island, ang. hvorledes med Skifter efter personer af geistlig Stand, samt med geistlige Sagers Paadømmelse i første Instants, bør forholdes. (1783 Fr. 18 Sept. anmærkes, som ugiels dende). Auctioner. 1816. 18 Dec. Pl. ang. en Forhøielse i den ved Børsanordn. 22 Dec. 1808. 4 § paabudne Afgift af Auctio ner, som afholdes paa Borsen. 1816. Begravelse og Sørgedragt. I Jul. Pl. ang. Horden paa Assistentskirkegaarden. Brand: Brandforanstaltninger. 1816. 9 Febr. Befg. ang. Finantsbestyrelsen for Fremtiden. &c. (hvorved Brandforsikkrings- Sagerne ere henlagte under Cancellierne. 20 Jun. i, for Khavn, ang. Refusion til Brandforsikringskassen af de udredte Afdrag paa de af den Kgl. Kasse til Brandvæsenets bedre Indretning forskudte Summer. Bøger og Almanakker samt Bogtrykkere. 1816. 10 Apr. Bekg., hvorved det forbydes, at efterstikke de af det Kgl. Soekaart Archiv udgivne eller herefter udgivende Karter, ligesom og at falholde faadanne efterstufne Karter. Delinqventer og Delinqvent-Sager. 1816. 12 Jun. Fr. om nærmere Bestemmelse i Henseende til Straffen af Fængsel paa Vand og Brød. Fattige og Hospitaler. 1816. 15 Jul. Pl. om Afgift til Khavns Fattigvæsen. Sæe og andre tamme Creature. 1816. 22 Mart. 27 Sept. 20 Dec. 1816. 1816. 1816. Færse. Pl. om tese Hunde, som tobe paa Gaderne. Betg. ang. nve Politietegn for Hunde. Befg. at Hunde tillades at gane løse uden Mundkurv. 18 Maj. Pl. om Laugtingets Ophævelse paa Færøerne. Geistligheden og især Præsterne: B. Deres Bo liger, Gods og Indkomster. 26 Mart. 1. at Tiendeydere, som vælge at erlægge Tiende Vederlaget med Korn, bor transportere Kornet, for Tiendetageren, til nærmeste Fore handlingsfied. 25 Maj. Gield. pl. ang. Paafiendelsen af Amts Tiendecom missionernes Regninger, m. m. 9 Febr. Befg. ang. Finantsbestyrelsen for Fremtiden, c. (hvorved en Direction for Statsgielden og den synkende Fond er udnævnt). 1816. 1816. 4 Jun. 4 Jul. Pl. ang. Forhsielse i Underholdningspengene for Gieldsfanger. Pl. ang. at de i Bankfundationens 11 § nævnte Hæftelser og formelige Panteobligationer maae tinglyses uden Gebyhrs Erlæggelse, m. v. Grønland. 1816. 28 Mart. Pl. at Udstædelsen af det ved pl. 10 Febr. 1792 befalede Proclama i de offentlige Tidender i Stervboer i Grønland maae bortfalde efter de virkelig Indfødte og dem af blandet ægteskab, som staae i Handelens eller Missionens Tieneste. 0000 1816. Handel. 9 Febr. Bekg. ang. Finantsbestyrelsen for Fremtiden, samt det Bestind. Guin. N. og Gen. Coldkams mers og Gen. L. Dec. og Commerce-Collegiets Forening til eet Collegium, m. m. 10 Apr. Befg., hvorved det forbydes at efterstikke de af det Kgl. Seekart Archiv udgivne eller hers efter udgivende Karter, ligesom og at falholde saadanne efterstufne Karter. 11 Sept. Fr. om udvidet Handelsfrihed for Island. 13 Nov. Pl. ang. visse nærmere Bestemmelser i Anled. ning af den ved Pl. 1 Mart. 1814 befalede Indbetaling i Statskassen af dem, der vil ned sætte sig, som Handlende. Havnevæsenet. 1816. 22 Nov. (†) Bekg. ang. Betalingen for Broernes Aabning i Khn ved Stibes Giennemgang. (1811 pl. 8 17ov. og 1813 pl. 8 17ov. an mærkes, som ugieldende). Hittegods. 1816. 27 Dec. Pl. om de Forholdsregler, der blive at iagtta ge ved Ankeres Opfiskning. Indqvarteringen. T 1816. 15 Nov. Fr. ang. den ordinaire Indqvartering udi Kiøb stederne i Dmk, Khavn undtagen. (1788 Regl.4Aug. anmærkes, som ugieldende). 192 1816. Island. II Sept. Fr. om udvidet Handelsfrihed for Island. 23 Oct, pl. at Skibe under 16 Commercelæfter, naar de blive dansk Eiendom og bruges i Island til XVII Deel, Mm Fis Fisterie eller indenlandsk Samfærfel, maae fris tages for Afgift efter Fr. 13 Mart. 1812. 1816. 27 Nov. Fr., for Island, ang. hvorledes med Skifter efter Perfoner af geistlig Stand, samt med geistlige Eagers Paadommelse i første Instants, bør forholdes. Kiøb og Salg. (1797 Pl. 12 Oct. anmærkes, som ugieldende). Kiøbenhavns A. Magistrat og Borgere &c. 1816. 19 Jan. Pl. om Khns Municipal Afgifter. 28 Dec. Pl. om Taxt for Stadsmusikanten i Khavn. (1815 Pl. 22 Dec. anmærkes, som ugieldende). B. Gader, Pladse, Broer, Huse &c. 1816. 9 Febr. Pl., for Khavn, ang. utilladelig Kiørsel og Pidste Smelden. - - 1816. 20 pr. 1 Jul. 26 Aug. 22 Nov. Pt. ang. Orden ved Passagen over Interimsbreen, medens Knippels Broes Reparation vedvarer. pl. ang. Uordener paa Beiene paa Khavns Grund udenfor Portene. Pl. ang. hvad Khavns Gaderenovations-Con trahentere ere pligtige at bortføre. (†) Befg. ang. Betalingen for Broernes Aabning i Khavn ved Skibes Giennemgang. (1810 Pl. 27 Jun. anmærkes, som ugieldende), C. Porte og Fæstningsværker &c. 22 Jun. Pl. om Bompenge ved Khavns Porte. Land Militair-Eraten. 1816, 17 Jan. Fr. ang. Forpligtelse for Militaire til at møde for de civile Domstole i Justits, og Politie-Sager, samt for Civile tilat møde i Justits-Sa ger, henhørende under Søe eller Land-Mili tair Etatens Jurisdiction, m. v. 11 25 Jan. (†) Bekg. ang. en nye Plan for Armeen. 7 Febr. pl. ang. hvorledes der bør forholdes med de reducerede Regimenters og Corpfers Mandska ber, m. m. - 8 Aug. Pl. at Soldater, som med 28 Aars Alder er holde en Bondegaard i Fæste eller til Eiendom, maae udløses af Tienesten ved den staaende hær. 24 Sept. Pl., hvorved Stykkudskenes Tienestetid nede sættes til 6 Aar. (1813 Pl. 20 Jul, anmærkes, som ugieldende). Land: Land Militsen: A. samt Mandskabet paa Gods ferne i Danmark. 1816. 11 Jan. Pl. ang. med hvilken Alder undermaalige Refer ver skulle udskrives til de annecterede Batail 1 løner. 7 Febr. Pl. ang. hvorledes der bør forholdes med de reducerede Regimenters og Corpfers Mandska ber, m. m. 8 Aug. 1. at Soldater, som med 28 Aars Alder ers holde en Bondegaard i Fæste eller til Eiendom, maae udløses af Tienesten ved den staaende Hær. -24 Sept. Pl., hvorved Stykkudskenes Tienestetid nedsæts tes til 6 Aar- 1816. 1816. 28 Oct. 1. om hvorledes der skal forholdes med de Værnepligtige, som fritages for Krigstienesten ved den staaende Hær, fordi de ere komne i Besiddelse af Fedegaarden, naar de siden fravige samme. (1813 Pl. 20 Jul. anmærkes, som ugieldende). Laug og Haandværker: A. i Almindelighed. 3 Apr. l. ang. nogle nærmere Bestemmelser med Henfyn til 3-13-23 (om Haandværkerne paa Lan det), m. v. 6 Nov. Pl. ang. Forandring i den Straf, at forbydes Næringsvei i en vis Tid. B. i Særdeleshed. No. 1. Bagere. 29 Jan.. 21 Aug. 2 Sept. pl. om Taxt for Bagerne; liget. 26 pr.; 29 Jun. ; 29 Jul; 28 Aug. 27 Sept.; 29 Oct. og 29 Nov. Pl. ang. Friebagernes og Rugbrødbagernes Forraad Pl. ang. Friebagernes og Frieslagternes Bræt. No. 11. Dreiere. 1816. 17 Jun. Pl. ang. Kunstdreiernes Mesterstykke. 1816. 1816. 1816. 20181 No. 13. Feldberedere.. 20 Febr. pl. ang. Svendestykker for Feldberederlangene. No. 34. Mollere. 25 Nov. pl. ang. Taxt for Mellerlauget i Khavn. No. 47. Skomagere. I Jul. Pl. ang. Svendestykket for Skoemagerlauget i Khavn. Mm 2 No. 49. 1816 No. 49. Slagtere. 29 Jan. 2 Sept. 15 Nov. 1816. 2816. 1816. Pl. om Taxt for Slagterne; ligel. 26 Upr.; 29 Maj; 29 Jun. 29 Jul.; 28 Aug. 27 Sept.; 15 Nov.; 29 Nov. og 30 Dec. Pl. ang. Friebagernes og Frieslagternes Brat. pl. ang. Slagtetidens Forlængelse. No. 50. Smede. 10 Oct. Pl. ang. Grov: og Kleinsmedenes Mesterstykker i Khavn. No. 62. Vognmænd. 28 Aug. pl. om Laffenes Størrelse i Khavn. Leie og især Huus Eiere og Leiere. 6 Febr. Pl., for Khavn, ang. Anmeldelse for vedkom mende Politieassistent af de i enhver Gaard eller Huus sig opholdende Personer. 29 Maj. Maal og 1816. 25 Jun. 24 Jul. 21 Aug. Pl. at Huuseiere sal anmelde de i deres Huse værens be ledige Værelser. Vægt samt Vragning. (†) Befg. om Sand Baades c. Ahming. Pl. om Taxt for Steenmaalerne i Khavn. om Taxt for Favnsætterne og Læserne. (1809 Taxt 5 Maj; 1814 Pl. 7 Jan. (om Steenmaalerne) og 1815 pl. 15 Sept. an mærkes, som ugieldende). Myndtvæsenet. 1816. 20 Dec. Pl. om nye udmyntede Selvpenge for de dans ske vestindiske Der. 1816. Pardons Patenter. 7 Aug. (†) Pardonspat. f. de fra Lauenborg til de ovrige Kgl. danske Stater, og fra disse til Lauen. borg undvigte eller deserterede Militairpligtige. Soranstaltninger formedelst samme. Pest, 1816. 8 Maj. pl. ang. en forandret Organisation af Direc tionen for Quarantaine Anstalterne. (1804 Pl. 19 Oct. anmærkes, som ugieldende). Politiens Beriente og Behandl. i Alm. 1816. 17 Jan. Fr. ang. Forpligtelse for Militaire til at mode for de civile Domstole i Justits- og Politie Sa ger, samt for Civile til at møde i Justits:Sa ger, henhørende under Søe eller Land-Mili tair-Etatens Jurisdiction, m. v. 1816. - 1816, 6 Febr. Pl., for Khavn, ang. Anmeldelse for vedkom mende Politieassistent af de i enhver Gaard eller Huus sig opholdende Personer. 12 Febr. Pl. at enhver, naar Politiets Hielp behøves, kan hens vende sig til Distriktets Politieassistent, samt Unders retning om disses Boepæle. 14 Maj. 2 Dec. Pl. ang. Anmeldelse for vedkommende Polities assistent, naar Tyende forandre Tieneste. Befg. ang. Entree Billetter til Skuespillene.. Postkassen. 1816. 9 Febr. Befg. ang. Finantsbestyrelsen for Fremtiden &c. (hvorved en almindelig Pensionskasse-Direction er udnævnt). Reisende, samt frie Skyds og Kongereiser. (†) Taxt for Færgelauget i Helsingser. (†) Taxt f. Færgefarten mellem Korsøer og Nyeborg. 1816. 8 Jun. 13 Aug. 1816. 1816. 19 Oct. 14 Dec. 14 Dec. Pl. ang. Repartition af Gotgiørelse for Kiørfeler, der i arene 1811 og 1812 ere reqvirerede til militaire Tieneste i Danmark, Bornholm undtagen. (†) Taxt f. Færgefarten over Hvalpsund. (†) Pl. ang. nærmere Fortolkning og Udvidelse af det Transportforvalteren forundte udeluk kende Privilegium paa Befordringen mellem Khavns Toldbod og de paa Rehden eller i Renden liggende Skibe, samt Batterierne. (1813 Taxt 15 Jun. (f. Helsingøer) og 26 Jun. (f. Hvalpsund) samt 1815 Taxt 11 270v. ans mærkes, som ugieldende). Rentekammeret &c. 9 Febr. Befg. ang. Finantsbestyrelsen for Fremtiden, samt det Vestind. Guin. R. og Gen. Toldkam mers og Gen. L. Dec. og Commerce Collegiets Forening til eet Collegium. (1784 Pl. 18 Jun. anmærkes, som ugieldende). Retten: A. Dens Personer og Behandling. 17 Jan, Fr. ang. Forpligtelse for Militaire til at møde for de civile Domstole i Justits- og Politie-Sager, samt for Civile til at mode i Justits-Sas ger, henhørende under Sse- eller Land-Mili tair Etatens Jurisdiction, m. v. in 3 1816. 1816. 25 Jan. Pl. at Lovbudene ang. Fatalia appellationis for Fremtiden skal være uanvendelige paa Ju stits: Sager. - 25 Jan. - 1470 18 Maj. 25 Maj. 27 Nov. Pl. at Soeforklaringer, naar de optages i Khavn, altid skal beediges for Stadens Everet. pl. om Laugtingets Ophævelse paa Færserne. pl. ang. Paakiendelsen af Amts-Tiendecom missionernes Regninger, m. v. Fr., for Island, ang. hvorledes med Skifter, efter Personer af geistlig Stand, samt med geistlige Sagers Paadømmelse i første Instants, bør forholdes. B. Dens Gebyhr og Bet. Indkomster. 1816. 4 Jul. Pl. ang. at de i Bankfundationens 11 § nævnte Hæftelser og formelige Panteobligationer mage tinglyses uden Gebyhrs Erlæggelse, m. v. $1103111 Skatter og Paabud. D. Havres, 1816. 31 Dec. 1816. 1 - Søe og Halm: Leverance. Pl. ang. Repartition af en Deel af den medgangne Bekostning paa Fourages Unaffelse til de i Dmt indquarterede Cavallerie og andre Regimenter og Corpser fra 26 Oct. 1814 til 26 Oct. 1816. H. Andre, meest extraord., Skatter i Dmk. 13 Mart. 13 Mart. Fr. ang. Ophævelse af den Ildstedstat af Steder paa Landet i Omt, der, i Følge Fr. 6 Maj 1812. 19 og 20 §, fares i Forhold til Stedernes Jord Tillæg, og beregnes i Korn. pt. ang. Beløbet for 1816 af den ved Fr. 1 Oct. 1802 paabudne Afgift af Besiddelse, Nytte og Brug af Jorder og Tiender i Dmt, m. m. 17 Apr. Fr. ang. den i Dmk, ved Fr. 6 Maj 1812, efter Værelsers og Afluffers Cubik-Indhold paabudne Ildstedstats Ophævelse, og dens Beløbs Sammenlæggelse med den ved Fr. 1 Oct. 1802 paabudne Bygnings-Afgift. 25 Apr. Pl. ang. deels Redsættelse i, deels Eftergivelse af, Afgiften af Skibe, der af danske Undersantter fiobes fra eller sælges til Udlandet. 23 Oct. l. at Skibe under 16 Commerce-Laster, naar de blive dansk Ejendom og bruges i Island til Fiskee rie eller indenlandsk Samfærsel, maae fritages for Afgift efter Fr. 13 Mart. 1812. (1812 (1812 Fr. 6 Maj og 1814 PI. 9 Maj anmærkes, som ugieldende). Skoler og Ungdommens Undervisning. 1816. 20 Jul. Pl. aug. Repartition af den Sum, som Døvstummes Institutet i Khavn, foruden dets andre Indtægter, splay seemme behover til dets udgifter for 1816 og 1817. Stemplet Papiir. 1816. 4 Jul. Pl. ang. at de i Bankfundationens 11 § nævnte Hæftelser og formelige Panteobligationer maae tinglyses uden Gebyhrs Erlæggelse, m. v. Sge-Enroulleringen. 1816. 22 Jan. Pl. om Straf for de Sve Enrollerede, der uden lovligt Forfald udeblive fra de aarligeSessioner. Søefarende. 1816. 25 Jan. Pl. at Seeforklaringer, naar de optages i Khavn, altid skal beediges for Stadens Speret. 25 Apr. r. ang. nærmere Bestemmelse ved Oppeborsel af Lastepenge for Skibe, hvormed Reiser hiin Side Cap finis terræ tilbagelægges. 25 Apr. Pl.ang deels Medsættelse is deels Eftergivelse af, Afgiften af Skibe, der af danske Undersaatter fiøbes fra eller sælges til Udlandet. 1 Maj. 8 Jun. 21 Jun, 25 Jun. -23 Oct. 22 Nov. 27 Dec. (†) Bekg. ang. Skagens Fyrtaarn. (†) Taxt for Færgelauget i Helsingser. P., f. Dmk, ang. Soepasgebyhrerne for Nei fer udenfor Europa. (†) Befg. om Sand-Baades ze. Ahming. Pl. at Skibe under 16 Commerce Læster, naar de blive dansk Eiendom og bruges i Island til Fisterie eller indenlandsk Samfærsel, maae frietages for Afgift efter Fr. 13 Mart. 1812. (†) Befg. ang. Betalingen for Broernes Aabning i Khavn ved Stibes Giennemgang. Pl. om de Forholdsregler, som blive at iagt tage ved Ankeres Opfiskning. (1811 Pl. 8170v.; 1813 Pl. 20 Mart. og 1814 Pl. 9 Maj anmærkes, som ugieldende). Søe Militair Etaten og Holmen. 1816, 17 Jan. Fr. ang. Forpligtelse for Militaire til at møde for de civile Domstole i Justits og Politie-Sa ger, samt for Civile til at møde i Justits-Sa ger, ger, henhørende under Søe, eller Land Mili tair Etatens Jurisdiction, m. v. (1809 Anhang 17 Jan, anmærkes, som ugiel. dende). Tienestefolk og Løsgiængere. 1816. 14 Maj. Pl. ang. Anmeldelse for vedkommende Politie. assistent, naar Tyende forandre Tieneste. Toldvæsenet: A. i Almindelighed. 1816. 27 Jan. Pl. indeholdende Tillæg og nærmere Bestemmel ser ved Told og Conf. Fr. 1 Febr. 1797. 1816, 9 Febr. Bekg. ang. Finantsbestyrelsen for Fremtiden, samt det Vestind. Guin. R. og Gen. Toldkam mers og Gen. L. Dec. og Commerce Collegiets Forening til eet Collegium, m. m. 25 Apr. Fr. ang. nærmere Bestemmelse ved Oppebørsel af Lastepenge for Skibe, hvormed Reiser hiin Side Cap finis terræ tilbagelægges. B. i Særdeleshed. 1 Mart. Pl., for Danmark, ang. Indførselstolden for Silke baand, Fløiel og brocheerte Silketøier. 19 Jul. Pl. om Udførsel af indenl. støbte Lys. Tractater &c. Veie. 1816. 13 Mart. 1816. 217 Upr. (1783 Fr. 18Sept. anmærkes, som ugieldende). Fr. ang. Forhøielse i Passagepengene ved Bom mene paa de nye Landeveie i Dmk. Pl. ang. Repartition af de af den Kgl. Kasse til Ars beide paa de nye Hovedlandeveie, samt til Broers og Steenslufers Unlæg i Dmk forskudsviis udbetalte Bes kostninger. 9 Febr. Pl, for Khavn, ang. utilladelig Kiersel og Pids fte-Smelden. 1 Jul. pl. ang. Ucrdener paa Beiene paa Khavns Grund udenfor Portene. Vestindien og Guinea. 20 Dec. 1. om nye udmyntede Sølvpenge for de danske vestindiske Øer. Chronologisk Register over de KongeligeForordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne, tilligemed et nøiagtigt Ud to g af de endnu gieldende, for saavidt samme i Almin delighed angaae Undersaatterne i Danmark. Forsynet med et Alphabetisk Register ved Etatsraad Jacob Henric Schon, Kæmmereer ved Øresunds Toldkammer, XVII Deels 4de Stykke. Som indeholder K. Frederik VI Frr. for 1817. Kiøbenhavn, 1818. Trykt, pan Forfatterens Bekostning. hos N. Georg F. Christensen, Frederik VI Forordninger for 1817. 1814. (+) Traité de paix entre le Danmarc et 14 Aug. l'Espagne (*) : Freds: Tractat imellem Danmark og Spanien, fluttet i London d. 14 Aug. 1814. [Udenl. Departement]. Khavn 4to. He. Mstæt Kongen af Danmark, Frederik d. VI, og Hs. Kathelske M., Ferdinand d. VII, lige besiælede af det Ønske, igien at tilveiebringe den Fred, og de Venskabs og god forstaaelses forhold, som fra Arilds Tid have fundet Sted imellem deres Kroner, og som ved uheldige Omstændigheder ere blevne afbrudte, have udnævnt Befuldmægtigede, for at negociere, slutte og un derskrive en Freds og Venskabs- Tractat, nemlig: Hs M. Kongen af Danmark Geheime Conferentsraad Edmund Bourke, Storkors af Dannebr. &c., og s Katholske M. Greven af Fernan Cunez, Hertug af Montebello, Grand af Spanien af ifte Cleffe &c.; hvilke, efter at have udverlet deres Fuldmagter, der ere funone gode og i veds borlig Form, ere forenede om følgende Punkter: Mn 2 1 Art.) (*) En dansk Oversættelse af denne Tractat er indrykket i Gollegial Tidend. f. 1817, No. 31. p. 457. Freds-Tractat med Spanien. 1-7 Art. 14 Aug. 1 Art.) Der skal for Fremtit en være bestandig Fred og oprigtigt Vensleb imellem begge Kongerne og deres Efterfølgere, samt mellem deres Kongeriger, Stater og Underfaatter, ligesom alting fra begge Sider skal være aldeles forglemt, som har kunnet bidrage til at afbryde den forrige gode Forstaaelse. Begge Magter vil med størs fte Omsorg vedligeholde en fuldkommen Enighed mellem deres Stater og giensidige Undersaatter, og omhyggelis gen undgaae Ult, hvad som kunde forstyrre den nu saa lykkeligen tilveiebragte Enighed. 2.) H. W. Kongen af Danmark erkiender ikke, og vil ikke erfiende, anden retmæssig Konge i det Spanske Monarchie i alle Vers densbele, end H. M. Ferdinand d. VII og hans lovlige Arvinger og Efterkommere. xi 3.) Da Freds og Venskabsforholdene imellem de tvende Stater ere blevne afbrudte i Aaret 1808, faa have begge Konger fasts fat, at disse Forhold skal være gienoprettede paa den sam. me fod, paa hvilken de vare førend den forbemeldte Tids. punct i 1808. 4.) Alle Handels, og Navigas tions forhold imellem begge Stater ere ligeledes igien oprettede saaledes, som de vare i Begyndelsen af Naret 1808. De skal være underkastede de samme Anordnins ger, som vare gieldende, og nyde de samme Fordele, som vare giensidigen bevilgede ved den forbenævnte Tidspunkt. 5.) Dersom de tvende høie contraherende Parter maatte finde bet gavnligt at knytte endnu nærmere forhold i faa Henseende, skal faadant see ved en særskilt Tracs 6.) Kongen af Danmarks Rettigheder til Betalingen af de gamle Gieldsposter, som den Spanske Krone har paabraget sig imod den Danske, ere anerkiendte, som de vare i Begyndelsen af Aaret 1808. 7.) Det Beslag, der maatte være lagt paa begge Sous verainers eller deres respective Underfaatters Gods og Eiendomme, saavelsom den Embargo, der er lagt paa tat. begge Freds-Tractat med Spanien. 7-10 Art. begge Nationers Skibe i Danmarks og Spaniens forffiels 14 Aug. lige Havne, skal være ophævede, saasnart nærværende Tractat er bleven ratificeret; og skal fra den Tid af Fors følgelsen af de giensidige Undersaatters Rettigheder, veb Domstolene, som ere blevne hæmmede, paa nye have fin Gang. 8.) Da Kongen af Danmark ikke har erklæret Spanien Krig, faa samtykker Kongen af Spanien i, venskabeligen med det Danske Hof at underhandle om Tilbagegivelsen af de danske Skibe, være sig af Krigs eller Goffardie: Farten, tilligemed deres Ladnins ger, hvilke veb Fiendtlighedernes Begyndelse have taget deres Tilflugt til de spanske Havne, eller om en Syldestgiorelse for deres Værdie. 9.) Alle Tractater og Conventioner mellem de tvende hoie centraherende Parter, og i Særdeleshed den hemmelige Convention af 1757, samt Conventionen 21 Jul, 1767, ere ved nærværende Artikel gientagne, og gienoprettede i deres hele Omfang, og i alle deres Clausuler, for saavidt disse ikke ere stridende mod de i nærværende Tractats Artikler indes holdte Bestemmelser. 10.) Nærværende Tractats Ratificationer skal udverles i London inden ser uger, efler, om mueligt, før. 1817. (†) Taxt for Assens Færgested, indtil Udgangen 4 Jan. af ar 1817 (See Taxt 27 Dec. 1817). Pat. (†) Taxt for Færgefarten mellem Middelfart og Snoghoi, samt imellem Fridericia og Strib, ind til udgangen af Aar 1817 (See Taxt 27 Dec. 1817), Pat. 4 Jan. (†) Taxt for sidens Færgested i Fyen, til Ud- 4 Jan, gangen af ar 1817 (See Taxt 27 Dec. 1817). Fol. Nn3 RaadPl. om Mindesmærker c. 8 Jan. 15 Jan. Naadstue-Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 27 Dec. 1816) om Tegninger til mindesmærker og Udkast til Inscriptioner at indsende til Runstacade miet. p. 120. Gr. Kongen er af Cancelliet foredraget et af Stabsbygmesteren i Khavn forfattet Forslag om, at Mindes mærker og Inscriptioner, som herefter agtes anbragte paa Steder, hvor de ere offentlig til Stue, maatte til en bes dre Smags Fremme ved slige Monumenter, naar de ere af den Varighed, at de overantvorbes Efterkommerne, underkastes Bedømmelse af Academiet for de stionne Kuns ster, forinden deres Anbringelse finder Sted. Efterat Kongen har overveiet dette Forslag, tilligemed de af Mas gistraten og bemeldte Academie i denne Anledning afgivne Erklæringer, som i Forbindelse med Sagens øvrige Omstændigheder ere Ham foredragne, befales hermed følgende:

Det skal være fastsat som Reget for Fremtiden: at Enhver, der agter at lade opføre noget Mindesmærke af Steen, Jern, Metal, eller deslige; hvad enten det er frit staaende eller anbragt i Muur, enten det bekos ftes for offentlig eller privat Regning, og enten det agtes opfort paa offentlige Pladse, eller paa Kirkegaarde, i Kirs ker, Capeller, med videre; skal være pligtig til, forud at tilstille Academiet for de stienne Kunster Tegninger til Mindesmærket saavelsom Udkastet til Inscriptionen, om negen faadan agtes anbragt derpaa, for at begge Dele kunne underkastes bemeldte Academies Bedømmelse. Fr. ang. fatalia appellationis i Polities og Cancel. p. 3. andre Extrarets:Sager, m. v. Gr. Med Hensyn til end ydermere at fremme Ret tens vedbørlige og hurtige Pleie i de Politie og andre Ertrarets Sager, som indstævnes for Overdomstolene, har Kongen fundet for godt at befale følgende: 1.) Naar Fr. omPolitie- og a.Ertrarets-Sager. 1:4§. 1.) Naar der i Politiefager, af Underretten paa Lans 15 Jan. det eller i Kiøbstederne, skal afsiges Dom, bor Parterne kaldes til at høre samme. Wil nogen derefter, i en privat Politiesag, paaanke Dommen for Overdomstos lene, bør det, saavel paa Landet som i Kiobstederne, pra den ved Anordningerne foreskrevne Maade, iværksættes inden 4 uger efter Dommens Assigelse, undtagen i Kiøbstederne paa Bornholm, hvis Politierets Domme bør indstevnes til Overretten inden 8 uger, efterat de ete affagte. Kiøbenhavn, hvor Parterne ligeledes seal kaldes til at høre Politierettens Domme, bor disses Indstevning umiddelbar til Heiesteret ogsaa see inden 4 Uger efter Affigelsen. 2.) Naar en privat Polis piesteret, bør 3.) Efter den i de tiesag indstevnes fra Overretten til dette skee inden 3 Maaneder. foregaaende §§ bestemte Tids Forløb fat ingen være berettiget til at paaanke nogen Over: eller Underretsdom i private Politiefager uden Opreisning, som, efter 6 Maas neders Forløb fra den Tid, den Dem er affagt, eller den Behandling er foregaaet, som paaankes, aldeles ikke kan ventes. Naar Opreisning forundes, skal den Omstændig heb, at Sagen ei inden lovbestemt Tid er blevet paaanket, ikke befrie Dommeren fra det Ansvar, der ellers med Rette kunde hvile paa ham, hvorimod det i Lovens 1-6 -14 desangaaende Fastsatte blot skal være at forstaae meb Hensyn til de Domme, der paaankes efter den almindes lige i Loven bestemte Appellationsfrist. 4. I Spe- og Giesterets Sager, samt i alle andre Eager, der bes handles giesteretsviis, bør det i 1 § Bestemte, om Par ternes Indvarsling til at høre Dom, iagttages; hvorhos den, der vil indstevne Dommen eller Behandlingen til Overretten, har at iværksætte dette inden 8 uger, ligesom og Indanke til siesteret i det Slags Sager bor see inden 6 Maaneder, og det hvad enten Sagen M17 4 først Fr.om Politics og a. Ertrarets-Sager. 4-5§. 15 Jan. først har passeret en Melleminstants, eller, som Søe og 15 Jan. 21 Jan, Giesterets Sager i Kiøbenhavn, umiddelbar indankes for Høiesteret. Ellers har den Paagieldende ikke Magt til at paatale Dommen eller Behandlingen, med mindre han erholder Opreisning, i Henseende til hvilken det i 3 § Bestemte bliver at iagttage, dog at Adgang til Opreisning, med hensyn til deslige Sagers Indstevning for Hoiesteret, først ophører efter Aar og Dags Forløb. 5.) Politie og andre Ertrarets: Sager fal, efter Stevningens lovlige forkyndelse med det i Lovens 1-4 -28 bestemte Varsel, strap foretages i Høiesteret lige med andre Sager, der, enten i Følge en almindelig Un ordning eller en fær Bevilling, ere anticiperede ante omnes; dog bør det udtrykkeligen være nævnet i Stevningen, at Sagen saaledes uden sær Bevilling bliver, efter det lovbestemte Varsels Udløb, uopholdeligen foretagen til Paakiendelse i Høiesteret. Raadstue Pl. (Cancellie Br. til Khavns Magistrat 9 Jan.) at den, der, ved i visse War at have arbeidet som Haandværkssvend, skal have Adgang til, i Overeensstemmelse med Fr. 21 Mart. 1800. 19 §, at vinde Borgerskab som Frimester, bør i den Tid have væs ret indtegnet i Laugsprotocollen og svaret Tidepenge til Lauget. p. 121. Cancellie-Pl. (Resol. 14 Jan.) ang. de Vils Faar, under hvilke det tillades de i Danmark, etablerebe Fabrikker, at antage værnepligtige Reserver til Arbeide, m. v. P. 5. 1.) Naar de i Danmark etablerede Fabrikker med veds kommende Fattig:Directions Attest for Sessionen gotgiøs re, at de ikke kan erholde det fornødne Antal Arbeidere fra Fattigvæsenet, hverken i den Kiobsted, hvori de ere an lagte, eller i de evrige Kiebsteder i Amtet, og derfor nødfages til at antage Værnepligtige, bør disse da fortrinlig 80 Pl. om Værnepligtiges Ant. v Fabrik. 13 §. 2.) tages af Stykkudskemaffen og frictages for Udskrivning, 21 Jan. saalænge de arbeide paa abrikken, samt meddeles Fries pad, maar de netsætte sig som Fabrikantere. Here betimed de Mandskaber, som oplæres ved Fabriks ken, til Recrutteringsmassen for den staaende Hær, da skal de med 24 Aars Alder udskrives, med mindre de bevise, at de arbeide som Svende eller Mestere ved Fabriks fen, eller have etableret sig som Fabrikantere andensteds, i hvilket Tilfælde de skal frietages for Krigstienesten; dog at denne Begunstigelse ikkun gielder i Fredstid og saalæns ge Udskrivningen til den staaende Hær kan bestrides med de 22aarige Reserver. 3) Naar en Fabrikbestyrer, ved Antagelse af fattige Børn som Lærlinge, til veds kommende Fattigdirectioner forpligter sig, at oplære eller lade Børnene oplære til Svende, da kal det paalægges Børnene, saaledes som efter de forskiellige Laugsartikler finder Sted hos Haandværkere, at arbeide i visse Aar ved Fabrikken, saa at det ikke staaer bem frit, hverken efter deres Forældres eller egen Villie at forlade Fabriks kens Urbeide, førend efter de fastsættende Aars Ublob. Politie Pl. (Resol. 11 Dec. 1816, befg. 27 Jan. Politie Directeuren ved Cancellie Br. 16 Jan.) at Bes boerne paa Khavns Grund udenfor Stadens Porte ere fritagne for at lose Politietegn for de Hunde, som bestandigen holdes lænkede i deres Gaarde, dog at Antallet indskrænkes til 1 a 2 Hunde for hver Gaard, og at Eierne, denne Fritagelse uagtet, ligefuldt skal være pligs tige at giore Anmeldelse om slige Hunde for Politiet, hvorhos det forstaaer sig selv, at de, hvis en saadan Hund nogensinde slipper los, blive at ansee efter Pl. 4 Oct. 1815. I Følge heraf ville samtlige Indvaanere, som ikke i Oct. 1816 have erholdt Tegn for deres Hunde, ins den Febr. Udgang 1817, paa sædvanlig Maade, forevise paa Khavns Politiekammer de Hunde, som bestandigen N3 5 hole Pl. om Hunde udenf. Khavns Porte. 27 Jan. holdes tænkede i deres Gaarde, da Politietegn uden Bes 29 Jan. 29 Jan. 29 Jan. 4 Febr. taling blive for disse udleverede, naar deres Antal ikke overstiger 1 a 2 i hver Gaard. Skulde nogen af bemeldte Indvaanere, i Forventning af Kgl. Bestemmelse i Hens feende til Hundene i Jorstæderne, have undladt i Oct. 1816 at tage Tegn til andre Hunde, der ikke kan henreg nes til dem, for hvilke ovenanførte Resolution bestemmer Fritagelse for Betaling, da kan de, i Betragtning af Oms stændighederne, uden videre Indsigelse, og uagtet de ikke til rette Tid have meldt sig og foreviist flige Hunde, inden bemeldte Tids Forløb erholde Tegn til disse imod den sædvanlige Betaling af 2 Rbdir S. V. p. 154. Pl. at Kongen vil have den, det asiatiske Compagnie under 21 Mart. 1792 forundte og ved pl. 9 Apr. 1812 forlængede, Octroi endvidere forlænget paa 3 Aar, fra 14 Jan, 1817 at regne. Gen. Toldkammer og Commerce-Coll, p. 6. Raadstue. Pl. om Taxt paa Orekiød f. Febr. 1817. P. 122. Maadstue Pl. om Taxt paa Brød af Rug fra 1 Febr. 1817 og indtil videre (See Pl. 26 Febr. 1817). p. 122. Gen. Toldk. og Commerce Coll. Pl. (Resol. 29 Jan.) at Kongen vil have de i Kiøbenhavn og dets Told District bosatte Skibseiere eller Hovedredere i Skibe paalagt, i Løbet af hvert Uars Februarii Maas neb skriftligen under deres Haand at meddele det Kiøben bavnske fremmede Told-Contoir alle de Oplysninger om be, dem tilhørende, Skibe, som af Contoiret maatte forlanges opgivne; under en mulct af 1 Rbdlr S. V. for hver Dag, Anmeldelsen skeer seenere end den sidste Dag i Februarii Maaneb. Ligesaa have de Skibseiere, som erholde Tilladelse til at forandre Zavnet paa noget dem Pl. om Oplysn. ang. Stibe v. Khns Toldk. dem tilhørende Skib, derfor til Told Contoiret at erlægge en Recognition af 10 Rbblr S. V. p. 7. 4 Febr. Udtog af Reglem. I Nov. 1781 og Pl. 6 Febr. 21 21pr. 1784, ang. Brevbefordringen mellem de danske Stater i Europa og de danske Der i Vestindien, med nogle nærmere Bestemmelser. Bekiendtgiert af Gen. Toldf. og Commerce Coll. (Er ligesom Udtog 8 Dec. 1803, undtagen at den i dettes 4 § anførte Pea riode: "ober Skibet under lignende Omstændigheder ind i en indenrigsk Udhavn o. f. v. indtil: Men er Skibet inda løbet til et Toldsted" er i Ubtoget af 1817 ubelabt; og isteden herfor anordnet følgende: Leber Skibet under lig nende Omstændigheder ind i en indenrigsk Havn, da overs leveres Sækken til Toldkassereren, c. f. f. ligesom Udt. af 1803. 4 §. De i Udt. af 1817. 7 § ere Bøberne ana fatte i Rbolr S. V. istedenfor at de i Udt. af 1803. 7 § vare ansatte i Rdlr). p. 8. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 5 10 Febr. Febr.) at den, for Kornmaalerne i Khavn, ved pl. 7 Jan. 1814 fastsatte Taxt er for eet Aar, fra denne Bekiendtgiørelses Dato, forhoiet til 4 Rbß. N. V. for hver Tønde Korn de maale (*). P. 124. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 5 10 Febr. Febr.) at de ved Pl. 7 Jan. 1814 bestemte Bagers penge maae for eet Aar, beregnet fra denne Bekiendts giørelses Dato, forhóies til 24 Rbß. 17. V. for hver 24 Pund udbagt Brød, med et Tillæg af 4 Rbs. 17. V., (*) Følge Bekg. 9 Febr. og 6 Mart. 1818 (i Addresses Cont. Efterretn. f. 1818. No. 35 og 55) vedbliver denne Forboielse at være gieldende til Aprils udgang 1818. See Cancel. Br. 5 Apr. 1817 (Gelleg. Tidend. f. 1817. No. 19. p. 285) og Cancel. Br. 28 Febr. 1818 (Colleg. Tidend. f. 1818. No. 9. p. 127: 129). Pl. om Bagerpenge. 10 Febr. 17. V., naar Deigen æltes og tilberedes af Bageren (*). 15 Febr. 19 Febr. p. 124. Gen. Postdirections: Pl. (Resol. 14 Febr.) at Vogn. mandstaxten for Danmark mane indtil 1 Oct. 1817 forhoies for ethvert Par Forspandshefte eller Befordring med stemplet Vogn og 2 Hefte til 2 Rbd. 5 ME 8 St., for en mindre Vogn til 2 Rbd. 2 ME, og for enkelt Hest til Estafette eller Forspand 2 Rbd. 8 Sk.; samt for Bes fordring fra Rolding, Ribe og Skodborghaus, til Steder i Slesvig, for et Par Forspandsheste eller stemplet Vogn med 2 Heste til 3 Rbd. 3 ME 8 St., for en mins dre dito til 3 Rbd. 12 St., og for en Estafette eller en kelt Hest til Forfpand til 2 Rbd. 5 Mk, alt i Navneværs die pr. Miit (**). P. II. Fr., for St. Croix i Vestindien, hvorved paabydes en Skat af faste Eiendomme, hvis Eiere opholde sig over en bestemt Tid i fremmede Lande. Gen. Toldk. og Commerce-Coll. p. 12. Gr. Da Eiere af faste Eiendomme paa Landet St. Croir, som opholde sig i fremmede Lande, derved unddras ge sig fra adskillige personlige Byrder og Afgifter, saa paabybes følgende: 1.) Af de Plantager paa St. Croir, hvis Eiere ere fraværende, fra bemeldte Land, længere Tid end 6 Maaneder paa fremmed Sted i Vestindien eller Ames rica, og længere end eet Aar paa andet fremmed Sted, (*) Følge Bekg. 9 Febr. og 6 Mart. 1818 (i Addresses Cont. Efterretn. f. 1818 No. 35 09 55) vedbliver denne Forhøielse at være gielbende indtil Aprils udgang 1818. (**) I Følge Gen. Postdirectionens Circul. til Opfynes mændene i Danmark 27 Sept. 1817 blev denne Fors heielfe efter Rgt. Resolution forlænget til 1 Nov. 1817; fra hvilken Daro de førend d. 15 Febr. 1817 gieldende Bestemmelser for Vognmandstaxten igien blive at an vende (See Pl. 31 Jan. 1813). Fr. om fraværende Eiere p. St. Croix. 1:5 §. Sted, skal svares aarlig 5 pro Cent af Plantagens 19 Febr. brutto Sukkerhost, beregnet fra den Tid, Plantagens Eier har været fraværende efter at denne Fr. er trandt i Kraft paa St. Croir. 2.) Uf alle use par St. Groir, som ere bortleiede eller beboede af andre end dem, som høre til Eierens Huus og Familie: Personale, stal, naar Eieren er fraværende saaledes, sem i I § er bes mærket, foares en aarlig fgift af 5 pro Cent af Statte Commissionens Taration paa Huusleien, ligeledes bes regnet for den Tid Eieren har været fraværende, efterat denne Fr. er traadt i Kraft paa St. Eroip. 3.) Disse Afgifter skal indtil videre indflyde i Communes Kassen paa St. Greip. 4.) Den, som ved pro forma Afhændigelse, eller paa nogen anden Maade, gioc sig fyldig i Besvigelse af disse Afgifter, fal, foruden at betale den hele for den forbigangne Tid forfaldne Af gift, tillige bøde sammes fembobbelte Belob som Mutet. Samme Mulet ifalder den, der har overtaget saadan Eiendom fem prò forma Gier; af hvilke Mulcter den halve Deel feat tilfalde den, som angiver og tilveiebringer faadanne Splysninger eller Beviser, hvorefter den Vedkommende fan af Retten belanges. Den anden halve Deel af Muleten tilfalder Commune. Kassen. 5.) Den vestindiske Regiering har at indrette og anordne det visere Fornobne til denne Frs Udførelse. Cancellie Pt. (Resol. 5 Febr.) at den i 4 § 20 Febr. of Reglem. for Fattigvæsenet i Riobstederne udenfor Khoon of 5 Jul. 1803, saavelsom i 6 § af Reglem. for Fattigvæsenet paa Landet af samme Dato, indeholdte Bestemmelse: "at Stedets Fattigvæsen skal forsørge de Fattige, som i de sidste 3 Aar enten bestantigen, eller dog i længere Tid end paa noget andet Sted, have der haft Tilhold og paa lovlig Maade ernæret sig," seal for Fremtiden fortolkes saaledes: at en Fattig, der er P. om Forande. i Neglem. f. Fattigv. 20 Febr, qvalificeret til offentlig Understøttelse, skal nyde samme i det District, hvor han sidst har haft stadigt Ophold i3 Uar eller længere Tid; og at altsaa de, der ikke i et san langt Tidsrum have haft stadigt Ophold i noget Fattigdistrict, bør henvises til forsørgelse paa det Sted, hvor de ere fødte; Dog at denue authentiske Fors tolkning ingen Indflydelse skal have paa de Tilfælde, hvor det allerede af vedkommende Authoritet er afgiort, i hvilket District en Fattig skal nyde Forsørgelse. p. 14. 26 Febr. 28 Febr. Raadfiue: Pl. om Taxt paa Brød af Rug fra I Mart. 1817 indtil videre (See Pl. 28 Apr. 1817)+ P. 125. Gen. Zoldf. og Commerce-Coll. Pl., indehols dende Tillæg og nærmere Bestemmelser ved Told, og Consumtions: Sr. 1 Febr. 1797. P. 15. Følgende af Kongen befalede Forandringer og nærmere Bestemmelser ved Told og Cons. Fr. I Febr. 1797 bekiendtgiøres herved til Enhvers Efterret ning: Til § 151. Varer fra fremmede Steder, som ikke angives efter danse Maal eller Vægt, skal dog angis ves i en bestemt Størrelse efter fremmed Maal el- Ier Vægt. Naar i Angivelsen ikke er anført, eller, efs ter Opfordring fra Teldvæsenet, ikke opgives, efter hvils ket Lands Maat eller Vægt Ungivelsen er affattet, tages det Steds til Følge, hvorfra Stibet senest er udklaveret. Reductionen til danse Maal eller Vægt forfattes af Tolds væsenet, hvorefter befunden Overmaal eller Overvægt straffes efter Anordningerne. Til § 311. Naar Brændeviinsbrændere ville mæske i flere Rar paa een Tid, skal de, ved Fermalingsafgiftens Erlæggelse, opgive Numerne af de Kar, hvori det angivne Korn er bestemt at mostes, samt hvormeget i hvert Kar. Uden saadan bestemt Angivelse ansees Maske nin. Pl. ang. Told og Cons. Fr. ningen i det uangivne Kar at indeholde faamange Sfieps 28 Febr. per Hvede, som Karret indeholder Tor, hvilket Partie Hvede behandles efter den 333 §. Til § 315. Fornyelsen, der strax paategnes Seblen, gives fun til næste Søgnedag; hvis paa denne Dag Sedlen ikke enten afbenyttes eller igien begiæres fornyet, ansees den som ingen Seddel. Til § 361. Indf. Told. Trans. Told. Rbd. ß. Sølv. Riß. Sølv. Haar, af Qvæg 100 Pb. = 2 Jerntraad, poleret og upoleret 10 Pd. 20 Seildug, samt det fankalbte flamfte Linned, 1 Stk. af 50 til 53 21. 2. 58 23/ Ravndug, dito dito I. 53 13 Silkevarer, Silkebaand og Floiel 1 Pd. 2. 48 26 Silketøier, brocherede 1 Pd. 3. 32 Til § 363. Terpentin. Olie i dobbelte Foustager, een Pibe 18 Lpd. Til § 366. I andre dans I Khavn. ske Steder. Rbd. ß. S.V. Rbd. ß. S.. 100 Pd. = 8 Haar, af Qvæg Meel af vede, 1 Tde famfænget 13 pd. 10 Pd. figtet 11 Lpd. fiint Penne I. 54 I. 12 9 pd. 1 Pd. = Cancellie-Pl. (Resol. 26 Febr.) at der, ind- 28 Febr. til videre, skal organiseres et eget Ryfipolitie for Kysten af Sielland fra Rigge til Indløbet af Ikkefiorden. P. 17. See 28 Febr. Pl. om Kystpolitiet. 1:4 §. See Pl. 1 Jun. og ang. Præstee Amt 26 Apr., ang. Baldbye c. 16 Jun., samt ang. Khavns Nordres og Sendre: Diftr. 27 Mart. og 9 Apr. 1817 (*). Kongen har befalet, at der paa en Deel af kysten af Sielland skal, indtil videre, organiseres et eget Polities Opsyn; Dg med Henson dertil resolveret følgende: 1.) Der skal organiseres et eget pftpolitie paa Biellands nordlige og østlige Ryst, som skal strække sig i Længden fra Risge til Indløbet af Josefiorden, og ind i Landet i Almindelighed langs med Strand. veien, denne indbegreben, samt i øvrigt faavidt, som Po- Litie: Chefen i Kiøbenhavn, efter Overlæg med vedkom mende Amtmænd, finder nødvendigt. 2.) Dette Kystpolities Øiemeed skal være, at vaage over alt, hvad der er paabubet, for at forebygge, at mistænkelige Pers soner skal kunne forlade Landet, eller blive landsatte; at mistænkelige Roster skal blive ind eller udsnegne; samt, at Losgiængere eller utilladelig Omstreifen skulde finde Sted langs med kysten. 3.) Overbestyrelsen af kette Kystpolitie skal overdrages Chefen for Khavns Politie, som bemyndiges til paa den meest hensigtsvarende Maade at fordele den umiddelbare Administration mellem de Politie Øvrigheder, hvorunder han finder, at Kystbis Stricterne beqvemmeligen kan henlægges. 4.) I dens ne Hensigt inddeles bemeldte Kyststrækning i 4 Hoveddis stricter, hvoraf eet underlægges enhver af de, i Overs eensstemmelse med 3 §, dertil udnævnte Embedsmænd. Hvert Hoveddistrict inddeles endvidere i et passende Antal mindre Districter, i hvilke Politie - Opfpnet anbetrees til private, i samme boesatte, Personer, som dertil maatte fine (*) Ang. Helsingøete, Frederiksværks, Riege og Stevns Hoved Districter, see Collegial Zibenb. f. 1817. No. 16 P. 259, No, 20 og 21 p. 305 og 308, og No. 28 p. 411. Pl. om Kystpolitiet. 4-7 §. findes villige og duelige. 5.) Disse Personer fal, 28 Febr. under Navn af Districts: Commissairer, ansættes af Politie Chefen, og af ham meddeles Bestalling og Ins struction. De skal forsynes meb offentlig Myndighed, saa at enhver er forpligtet til at efterkomme, hvad de, i Lovenes Navn og efter Derighedens Befaling, anordne; men denne deres Myndighed skal ikke strække sig videre, end til det, der er Gienstand for Kystpolitiet. Enhver Fornærmelse eller Tilsidesættelse af Agtelse og Ly. dighed mod Politie - Commissaiterne straffes som Forners melse mod Politiet i Almindelighed. Districts. Commiss fairerne skal, for at være fiendelige og have Anseelse blandt Almuen, forsynes med et Udmærkelsestegn, der skal bestaae i en rød og grøn Encarde paa Hatten, samt et rødte og grøntstribet uldent Skierf. 6.) Districts.Com missairernes pligter skal, som Følge af Foranførte, i Almindelighed være: at gaae Kystpolitie: Øvrighederne tilhaande i udøvelsen af deres Embede; at vaage over, at det, der er paabudet med Hensyn til Kystpolitiet, noie overholdes; at foranstalte Losgiængere og Omløbere i Kystpolitie Districtet anholdte; at have vaagent Die med dem, der opholde sig ved Strandkanten; samt at panfee, at ikke mistænkelige Personer afgaae eller landsættes, og at ikke Koster, der kan give Anledning til Mistanke om Tyverie, ind eller udpractiseres. Alle Anmeldelser fra dem skal skee til Kostpolitie. Dovigheben i det District, hvori de ere ansatte. Uagtet de ei have Myndighed til at belægge Personer eller Gods med Arrest eller foretage Huusvifitationer, uden fornævnte Svrigheds dertil givne Ordres; skal de deg have Ret til, at forsikre sig Tilstedeblivelsen af alt, som forekommer mistænkeligt, ligesom og, at bevogte et uus, indtil Politie Dorigs hedens Beslutning kan erholdes. 7.) Da det er alles Pligt, med forenede Kræfter at virke til, at der, XVII Deel. 0 G ved Pl. om Kystpolitiet. 7:9 §. 28 Febr. ved god Politieorden, kan værnes om den offentlige Site kerhed, saa skal det i Særdeleshed paaligge enüber, der opholder sig i et Kystpolitie: District, at være Rostpolis tiet behielpelig, naar fornødent giøres, og han dertil opfordres. 8.) I de Districter, hvor det eragtes fornedent, ansættes en Underbetient til Spielp hos Di stricts Commissairen. Denne Underbetient staaer ba umiddelbart under Commissairen, og har at efterkomme dennes Befaling. Han ansees og respecteres som Pelis tiets Betient, og enhver har at efterkomme, hvad han, som faadan, anorbner. For at være kien elig, sal slige Underbetiente bære en rød og grøn Cocarde paa Hatten. Underbetientene, hvortil udsees Perfoner, som bor i Di strictet, ansættes af vedkommende Districts Politie. Øv righed efter Politie Commissairens Forslag; og deres Løn bestemmes fra 5 til 10 Rbble S.V. maanedlig efter Dm. stændighederne. 9.) Det skal i de ovennævnte Kysts politie Districter, under Mulet fra 10 Rödlr til 50 Rbble S. B., være forbudet at lægge an med noget Fartøi, eller gaae fra Land, indtage Gods eller Personer, og i Almindelighed losse eller landsætte udenfor de als mindelige Toldsteder eller de Færgefteder eller Fisker. leier paa det anmeldte Kystdistrict, hvor noget særdeles Tilsyn med Skibsfarten er eller verder anordnet; med mindre særdeles Omstændigheder, saasom Havsnød, Mans gel af Proviant og deslige, maatte giøre en undtagelse fornøden. I et sligt overordentligt Tilfælde paaligger det føreren af Fartøiet, uopholdeligen at anmelde sig for nærmeste Districts Commissair, og at meddele ham alle de Oplysninger, ban maatte forlange, paa det at der fra Politiets Side kan foranstaltes vedbørlig Undersøgelse; og skal Fartøiet blive benliggende under Opfon af de nærmes ste Kystbeboere, indtil Districts Commissairen har forans staltet det Fornødne. I øvrigt skal Districtets Politics Pl. om Kystpolitiet. 9-11 §. Doriahed være bemyndiget til at meddele erfiendte paalis 28 Febr. delige Mænd, som maatte boe i Districtet udenfor de Steder, hvor særdeles Kystpolitie Opfyn haves, en als mindelig Tilladelse til Afbenyttelse af deres Fars toier, under saadanne Bestemmelser, som eragtes passens be til at betrygge med Misbrug, uden dog at hindre dem i den rolige udøvelse af deres Næringsvei eller Brugen af deres Bande og Fartøier. 10.) Naar Mandskab eller Passagerer fra et fremmed District, der ikke ere forsynete med lovligt Pas eller andet Beviis, ville forlas de et fartøi, som lander ved ommeldte Syststrækning, for at begive sig videre ind i Landet, da skal Dis stricts Commissairen, saafremt ellers intet Mistænkeligt ophages, meddele enhver af slige Personer en skriftlig Interims Tilladelse til, at begive sig til nærmeste Kyste politie: Øvrighed; og skal en saadan Tilladelse indeholde den udtrykkelige Betingelse, at den Vedkommende bar, uden Ophold, at følge den ham deri foreskrevne Vei. Enhver, sem uden Pas (hvilket i alle Tilfælde bør paas tegnes af Districts Commissairen) eller saadant eviis, som forommeldt, forlader Fartøiet, for at begive sig vis dere ind i Landet, mane vente at vorde anholdt som mistænkelig. Fra denne almindelige Regel undtages alene det Tilfælde, naar den Person, som, uden at være forsys net med Pas, gaaer i Land fra Fartøiet, for at begive sig ind i Landet, er Districts. Commissairen bekiendt, eller og en i Districtet boende paalidelig Mand vil borge for ham; thi i saa Fald kan det være ham tillatt at fortsætte sin Reise; deg bor ham af Districts Commissairen meddes les en Attest, hvori disse særegne Omstændigheder anføs res. 11.) Skippere, Færgemand, Fiskere, samt enhver anden, der eier eller bruger nogen Baad eller noget Fartøi, maae ilke bortføre fra ovenmeldte Kystdistrict nos gen Person, ber et er forsynet med lovligt Pas, med mins 02 Pl. om Kystpolitiet. 11-14 §. 23 Febr. mindre Districts Commissairen dertil giver sit skriftlige Samtykke. Overtrædelse heraf straffes med Mulet fræ 20 Rbble til 100 Modir S. V. 12.) Naar Land, settelse af Personer paa bemeldte Kystdistrict eller disses Bortførelse fra samme skeer hemmeligen, om atteti der, eller i øvrigt under Omstændigheder, som vidne om Forfæt til at forhielpe mistænkelige Personer ind eller ud af Landet, skal den Skyldige, hvortil enhver, der, som Medhielper, har taget Deel i den begagede Lovovers trædelse, bliver at henføre, straffes med Fangfel paa Band og Brod i en faadan Tid, som ansees passende. Men dersom hermed beviisligen er forbunden Tyoshælerie eller anden Forbrydelse, bliver den mod de her givne Forskrifter begaaede Overtrædelse at tage i Betragtning, som en stiærpenbe Omstændighed, ved Straffens Bestem melfe. 13.) Naar nogen Latten over huser no. gen, der hører hiemme udenfor Rystdistrictet, bot dette, i Lighed med de for Kiøbenhavn udgivne Anordnins ger, anmeldes for Districts: Commissairen eller Kystpolities Durigheden. Forsømmes saadan Anmeldelse, og er den, der huses, forsynet med Pas eller anden Besked, boder Huuseieren eller Beboeren en Mulet fra 2 Rbdir til 10 Rbdir S. V. for hver Nat; men, befindes den, der huz ses, ikke i Besiddelse af noget lovligt Pas eller Besked, straffes Huuseieren eller Beboeren med en Mulct fra 10 Rodir til 50 Rbdir S. V. for hver Nat. 14.) ot at sætte vedkommende Politie: Øvrigheder istand til at hol de den fornødne Control, skal der uopholdeligen i ethvert District af Politie. Ovrigheden, i Forening med hvilken anden Autoritet, som dertil bestilles, forfattes nøiagtig Fortegnelse over alle Baade og disses Eiere langs med det hele Kystpolitie District. Bandene skal, forsaavidt faabant ikke allerede er skeet, forsynes med Districtets samt et Lobe Nummer; og enhver Eier skal af Politie: Øvrig heden Pl. om Kystpolitiet. 14-17 §. heden meddeles et skriftligt Beviis, der hiemler ham Ret 28 Febr til at afbenytte Fartøiet; dog Eat Færgemændenes Bor gerbreve i Helsingøer i saa Henseende ansees tilstrækkelige. Fremdeles skal der forfattes en Fortegnelse over alle dem, ber agte at fare med Baadene, og medbeles enhver et Beviis, hvori hans Navn og Signalement anføres, og hvilket han har at føre med sig, for i paakommende Tils fælde at legitimere sig. De, der ei efterkomme disse Bud, udsætte sig for de Ubehageligheder, der ere forbundne med at anholdes og underkastes Examination, ligesom de og, især naar Overtrædelsen vidner om Motvillighed, kan vente, efter Omstændighederne, at ansees med Mulet eller Straf af Fængsel. 15.) Sager, som angane Overtrædelse af nogen blandt de ovenanforte Forskrifter, skal for det District, der ligger nærmest Khavn, og hvis Grændser af Politie Chefen, i Overeensstemmelse med 3 §. fastsættes, paakiendes af Politie Retten i Kiøbenhavn, og for de øvrige Districter af den Politiemester, under hvil ken Hoveddistrictet er henlagt, paa samme Maade, som andre under hans Politie Jurisdiction henlagte Sager. Paa lige Mande behandles Sager angaaende Losgiena gerie, naar nogen i et Kystdistrict antræffes som Lesgiens ger, stient Forfeelfen i øvrigt for en Deel maatte være bes gaaet i et fremmed District. 16.) Naar den, der anholdes eller tiltales for Overtrædelse af hvad der henhe rer til Kystpolitiet, befindes tillige at have giert sig fryla dig i anden forbrydelse, sendes Forhøret til vedkom mende Øvrighed, for at Sagen kan blive behandlet under vedkommende Bærneting; og skal der da ved Straffens Bestemmelse tillige tages Hensyn til den Politieforseelse, M der har givet Anledning til Tiltalen. 17) Hvad de Sager angaaer, som i Medhold af 15 § ere paakiendte ved Kiøbenhavns Politie-Ret, da forholdes der med Dom menes Indankning og fuldbyrdelse efter de for be 03 meldte Pl. om Kystpolitiet. 17-20 §. 28 Febr. meldte Ret gieldende Forskrifter. Fra de øvrige Distric ter indantes Kystpetitie: Rettens Domme for Lands-Overs samt Hofs og Stads Retten i Kiøbenhavn, hvorfra igien Inbankning kan see til Heiesteret, dog ikke med mindre Sagen angaaer en større legemlig Straf, end 3 Gange 5 Dages Fængsel paa Vand og Bred, eller efter Sr. 6 Sept. 1805 er appellabel; ligesom den Demte heller ikke er befoiet til at paaanke Kystpolitie Rettens Dom for Lands: Sverretten, med mindre han enten er dømt til en Bob af i det mindste 10 Rboir S. V. eller en Legems - Straf, der er større end 4 Dages Fængsel paa Vand og Brød. 18.) Indstevning af Kystpolitie Retternes Domme for Lands. Overretten skal skee ved en Paategning af Pos litie Øvrigheden af saadant Indhold, som ved Fr. 31 Maj 1805 er foreskrevet angaaende Delinquentsagers Indstevning for Overretten. Dog følger det af sig selv, at ingen Indstevning steer til Dommeren, men den af ham som Øvrighed glorte Paategning udgier Beviis for, at han har fornøden Underretning om Sagens Indanks ning. 19.) De underordnede Retters Domme i de i det foregaaende ommeldte Sager bor, skiønt de Paagieldende ikke begiere Appel, dog ikke foranstaltes eres qverede, førend Sagen har været indsendt til Chefen for Khavns Politie, som, hvis han finder Anledning til Uppel, remitterer Vedkommende Acten til Indstevning for heiere Ret. 20.) Alle ved denne Anordning bes stemte 2øder tilfalde Kystpolitiekassen til Anvendelse for Kystpolitiet efter Chefens Bestemmelse; dog bor, i alle Tilfælde, Angiveren nyde de halve Bøder. 3 Mart. Raadstue Pl. (Resol. 5 Febr.) at den nye anlagte fra Landemærket til Aabenraae lebende Gas de skal gives Navn af "Suhms Gade." p. 126. 4 Mart. Politie Pl. om Tienestetyendes Skudsmaale, m. v. p. 155, I Jste Pl. om Tienestetyendes Anmeldelse. , Følge Anordningerne, og i Særdeleshed Pl. 3 4 Mart. Dec. 1755. 22 §, skal Politiet vaage over, at alle de, der, efter deres Stilling, ere pligtige at tage fast Tienes fte, opfylde denne Pligt, og ingenlunde ligge ledige, samt at Tienestefolk forsynes med vedbørligt Skudsmaal i Overeensstemmelse med ovennævnte Pl. 11 §, samt Los vens 3 Bog 19 Cap., Fr. 19 Febr. 1701 og flere Anordninger. For at sætte Politiet i Stand til at efterkomme, hvad der saaledes er Samme foreskrevet, bliver det herved panlagt ethvert Tienestetyende, der forlas der sin Tieneste, ved at anmelde dette for vedkommende Politieassistent, tillige at forevise denne sit Skudss maal, saavel fra sin sidste Huusbond eller Madmoder, som fra dem det tilforn har tient. Ligeledes bør den, som første Gang gaaer i Tieneste her i Khavn, være pligtig, ved i saa Henseende at anmelde sig for Politicass sistenten, at forevise for denne Embedsmand fin Skoles Attest, Confirmations og Communions: Attest, Skudsmaal, eller hvilketsomhelst andet Beviis den maatte være i Besiddelse af, for derved at gotgiore sin personlige Stilling. De Skudsmaale, eller andre Beviisligheder, der, efter det Foranførte, forevises for Polis tieassistenterne, vil, faameget mueligt, uden Ophold blive tilbageleverede med Paategning om den skeete Foreviisning, med mindre fornævnte Embedsmænd skulde finde nogen Anledning til at formode mislig Omgang, da de i deate Tilfælde ere bemyndigede til at anstille nærmere Undersø gelfe, og efter Omstændighederne at andrage Sagen for Politiedirecteuren til Afgierelse efter Anordningerne. øvrigt advares alle Vedkommende om, at det, efter Pl. 3 Dec. 1755. II §, medfører Straf, naar Negen, i det Skudsmaal, den meddeler sit Tyende, fordølger dettes slette og utilbørlige forhold, ligesom og saa dan urigtig Omgang, efter Lovens almindelige Grunds 204 I sæts Pl. om Tienestetyendes Anmeldelse. 4 Mart. sætninger, made give dem, som derved bedrages, Adgang til Skadeserstatning. + Mart. 8 Mart. 12 Mart, 3245 Politie Pl. at da det ved Rescr. til Politiedirecteuren 27 Dec. 1815 er anordnet: At Enhver, som efter sin Stilling burde tage fast Tieneste, men sem angiver at ville ernære sig ved Leiligheds Arbeide eller Siouerie, skal have anmeldt sig for Politiet, og derom være forsynet med Beviis, samt at i Særdeleshed de, der, under Foregivende af at søge Leiligheds Arbeide, inde finde dem pan de offentlige Pladse, skal, efter Anniels delse for Politiet, forsynes med et messing: Skildt, samt tage Stade, hvor samme af Politiet anvises dem; Saa paalægges det herved Enhver, som vil ernære sig ved Leiligheds Arbeide eller Siouerie, at melde sig inden April Maanebs Udgang 1817 hos Politieassistenten i det Dis strict, hvor den Paagieldende borr, for der at blive indtegnet, hvorefter det videre Fornødne fea Politiekammeret vil blive foranstaltet. p. 156. Pl. ang. Liquidation for Leverancer til den russiske Armee i arene 1814 og 1815 i de Kgl. Skat. ter og Ufgifter i Slesvig og Holsteen. p. 24. Pl. at ligesom tilforn (og senest ved Pl. 31 Jan. 1806 for 3 War, der udløb d. 13 Oct. 1808) har været tilstaart Understøttelse for Skibes Udrustning til Robbe og Hvalfiskfangst i Strat-Davis og ved Spitsbergen, saaledes bliver nu ogfaa herved bevila get: at for Skibe, fem for Kgl. Underfaatters egen Regning udsendes paa bemeldte Fangst fra Havne i Danmark eller Hertugdommene, mane i 5 paa hins anden følgende Aar, fra i Mart. 1817 at regne, af Kongens Kasse udbetales en Præmie af ro Rbdlr rede Golv pr. Commerceleft of ethvert Skibs Drægtighed indtil 130 Commercelæfter, under de Betingelser og nærs were Bestemmelser, som indeholdes i pl. 13 Oct. 1784 og Pl. om Præmie f. Skibe t. Robbef. og 18 Dec. 1789; dog saaledes, at for de Slibe, som, i 12 Mart. Overeensstemmelse med Pl. 25 Apr. 1816. 3 §, uden den ved Fr. 13 Mart. 1812 paabudne Afgifts Erlæggelfe, Fiebes fra Fremmede og bruges til Robbes og Hvalfiftfangst, haves samme Adgang til Præmien, som for de i Kongens egne Lande byggede Skibe. R. Kammer. p. 25. Pl. ang. Belebet f. Aar 1817 af den ved Fr. x 14 Mart. Oct. 1802 paabudne Afgift af Besiddelse, Nytte og Brug af Jorder og Tiender i Danmark, med mere. (Hvorved den ved Pl. 13 Mart. 1816 bevilgede Nedsæts telse til 256000 dr Rug og 256000 Tor Byg ogfaa bes vilges for 1817). p. 26. 1.) For Aar 1817 skal den ved Sr. 1 Oct. 1802 paabudne Jord. Afgift erlægges med i alt 17 Gange, og den ved samme Fr. paabudne Tiende.Afgift med i alt II Gange ta meget, som dens oprindelige Beløb, dette beregnet til Rigsbankpenge N. V., Daler for Daler. 2.) Naar Hovedgaards: eller dermed ved Fr. 1 Oct. 1802 i lige Klasse fat Jord for nærværende Tid er bortforpagtet paa eet 2lar eller længere Tid, bør, faafremt Forpagtnings Contracten ikke medfører anden Bestemmelse, Forpagteren saaledes tage Deel i Jord. Afs giftens Udredelse, at af de 17 Gange, hvormed dens oprindelige Beløb, paa ovenmeldte Maade beregnet, sal ers lægges, falde de 6 Gange ham alene til Laft, og at har for de ovrige 11 Gange svarer i alt 66 Rigsbankskilling Navneværdie pr. Tende Land, da Eieren derimod udreder Resten af Afgiften. 3 6.) Ere ligesom 3.6 § af Pl. 13 Mart. 1816. 7.) Ang. Bornholm er lis gefom Pl. 13 Mart. 1816. 7 §, undtagen at Afgiften f. 1817 erlægges med i alt 6 Gange saameget, som fa giftens oprindelige Beløb. 8.) De gamle Harts Forns Skatter blive, i Overeensstemmelse med Sr. 9 205 Jul. Pl. om Afgift af Jorder &c. 8 §. 14 Mart. Jul. 1813. 10 §, af yderne at betale for meb 19 Mart. 16 Rbd. 72 Skl. N. V. pr. Tønde Rug, og 10 Rbd. 72 St. N. V. pr. Tønde Byg, der ere de samme Priser, hvor. efter Jord og Tiende. Afgiften for dette Uar er beregnet. Fr. ang. hvorledes med Logbøger og Skivs Journaler for Fremtiden bør forholdes (*). Cancel. P. 29. Gr. Til fuldkommen Opnaaelse af Diemedet med de i £ 4-2 19 givne Forskrifter, angaaende Skibsjournas ler, har Kongen fundet det tjenligt at paabyde følgende: 1.) Enhver Skipper, som fører et dans Skib paa en Reise, der nordpaa gaaer vesten for 17asser og sons derpaa often for Bornholm, skal stedse have ombord en Logbog og en Journal for den Reise, hvorpaa han befinder sig. 2.) Saavel Logbogen som Jours nalen skal bestaae af faa mange Bøger got Kardus. Pas piir, som, efter Reisens Beskaffenhed, sandsynligviis bez hoves, og være indbunden, med en forsvarlig Lidse giennemdragen, og pagineret. Ved Reisens Tiltræs delse authoriseres og forfeigles begge disse Beger af den Dommer, der i den Havn, hvorfra Reisen begynder, er competent til at paakiende Sager om Sofarten, i Kio. benhavn af Justitiarius i Seeretten; for hvilken Authoriz sation vedkommende Embedsmand nyder i alt 2 Rbd. S. B, naar Skibet er af over 20 Commerce Lasters Dræge tighed, men ellers 1 Rbd. S. V. Toldvæsenets Bes tiente skal have Tilsyn med, at enhver Skipper, naar han udklarerer sit Skib for saadanne Reiser, som forommeldt, tillige medbringer Journal og Logboa; og til den Ende stal de paategne, at disse ved Udgaaende ere dem foreviste, hvors (*) See Cancellie Br. 29 Jul., 22 Aug. og 11 Sept. 1817 Collegial Zib. f. 1817 No. 43 p. 641, No. 48 P. 704 9 No. 50 p. 737). Fr. om Logbøger og Skibs-Journ. 2-4 §. Hvorfor de nyde 48 s. S. V., naar Skibet er af over 20 19 Commercel esters Drægtighed, men i andet Fald kun dey halve Betaling. Saafremt det paa langvarige Fragtreiser skulde indtræffe, at en Skibs Journal eller Logbog, formedelst Reisens Længde, blev fuldskreven, har Skips peren at henvende sig til den danske Consul i en af Have nene, hvilken da, paa lige Maade, som foran bestemt om Dommeren, authoriserer en Journal eller Logbog for den avrige Deel af Reisen, hvorfor han nyder det samme i Rigsbankpenge Solv. Myndt, som her foran er tilstaaet Dommeren i Sølv Værdie. 3.) I Logbogen fal, fra den Dag af, Kiokkenet tændes, den Bagthavende, være sig Capitain, Overstyrmand eller anden Styre mand, saasnart han er afløst af sin Vagt, indføre, ei alene hvad der imidlertid er passeret, Seiladsen og Kours sen vedkommende, men endog enhver anden Begivenhed, som paa nogen Maade kunde være til Oplysning enten for Rederne, Afladerne eller Assurandeurerne. Derhos skal Capitainen, inden hver Dags Middag, i Journalen indføre, hvad der, i det forløbne Degn, er hændet, hvile ket han, forsaavidt han ei selv har erfaret det, maae uds. skrive af Logbogen. Saafremt der ved Logbogens eller Journalens Førelse skulde indløbe nogen Skrivfeil, maae denne ikke rettes saaledes, at Stedet derved giøres ulæseligt, eller ved Raderinger; men det skal saaledes overprikkes eller overstryges, at Man kan læse, hvad der forhen har staaet. I at føre Logbogen og Journalen, Pal alle Skippere og Styrmænd rette sig efter det denne Anordning vedføiede Schema. 4.) Saafremt Skips peren anløber nogen Havn, hvori dansk Consul eller Vice Consul er ansat, skal han, i det seneste inden 24 Timer efter sin Unkomst, oplevere sin Logbeg og Journal til Consulen eller Vice Consulen, som derudi, strax efter den sidste Tilførsel, under Dag og Datum skal paategne, at Mart. Fr. om Logbøger og Skibs-Journ. 4-5 §. 19 Mart, at fandan Foreviisning, inden de foreskrevne 24 Timer efter Ankomsten, er foregaaet, samt anmærke,-om Bogers ne indtil den Tid ere befundne at være førte ordentligen Dag for Dag. Skeer Opleveringen ikke inden 24 Timer, skal Consulen anmærke det, med Tilførsel af, hvor lang Tid Skipperen er udeblevet. For ovenanførte Attestas tion nyder Consulen 2 Rbd. Selv. Myndt af hvert Skib, hvis Drægtighed er over 20 Commerce- Læster, men 1 Rbd. Solv: Myndt, naar det er af ringere Drægs tighed. Jøvrigt bør Bøgerne, efterat det foreskrevne er iagttaget, uopholdeligen tilbageleveres Skipperen. Anto ber Skibet en dansk Havn udenfor Europa, melder han sig hos Underdommeren i Søerets Sager, som vares tager, hvad der foran er fastsat om Consulen, og derfor nyder den anordnede Betaling. Naar Skipperen antober en Havn, hvor ingen dansk Embedsmand er ansat, stal, inden 24 Timer, 4 af de beste Mænd i Skibet, ved deres Underskrift i Bøgerne, attestere, at disse indtil den Tid ere ordentligen førte, og Notarius paa Stedet derhos bevidne, at fornævnte 4 Mænd have underskrevet saa. Bant. 5.) Naar Skipperen kommer tilbage med Skibet til en dansk Havn, hvor Reisen ansees at have Ende, skal han, inden 24 Timer, afgive den eller de paa Reisen førte Logbøger og Journaler til Dommeren i Søerets Sager, i Kiobenhavn til Justitiarius i Sveretten, som, strax under den sidste Tilførsel, bevidner, om Bogerne i behørig Tid ere indleverede, og om de dagligen ere førte eller ikke. For denne Bevidnelse nyder Domme ren 2 Rbd. S. B., hvis Reisen ei har varet over Aar; 3 Rbd. S. V., hvis den har varet over Uar, men ei over I Aar; men 4 Nod. S. V., hvis den har varet over I Har. Endes Reisen i en dansk Havn udenfor Europa, eller i en fremmed Havn, forholdes med dette Eftersyn, saaledes som i 4 § er befalet, i Henseende til De Fr. om Logbøger og Slibs-Journ. 5-7 §. de Skibe, der blot anløbe en saadan Havn; og den Doma 19 Mart. merne i nærværende § tillagte Betaling tilstaaes da vedkommende Consul eller Dommer i Sølv. Myndt. Dersom det ei af Seepasset eller Forhyrings Contracten kan stionnes, naar Reisen er endt, da skal saadant ansees at være Tilfældet, naar Stibet kommer tilbage til en danse Havn, og der udloffer sin Ladning eller den største Deet deraf, eller naar Mandskabet afmønstres. 6.) I alle Tilfælde, hvor enten Rederne, Afladerne eller Assurandeurerne, til Sandhedens Oplysning, affe Journalen eller Logbogen fremlagt, bør samme uvægerlis gen fremlægges. Dersom Skibet endnu ikke er hiemfom men, faa Journalen eller Zogbogen in originali endnu ei kan fremlægges, ber Skipperen indsende notarialiter bekræftede Gienparter deraf til Afbetiening. 7.) Befindes en Skipper eller Styrmand at have efters ladt at føre Logbogen eller Journalen i Overeensstemmelse med de her givne Forskrifter, da skal han, Iste Gang, han har giott sig fyldig i saadan Forseelse, ansees med en Mulet af 20 Rbd. S. W. til 50 Rbd. S. V., efter Omstændighederne; 2den Gang med en Mulct af 50 R6d. S. V. til 200 Rbd. S. V.; og 3die Gang forbryder han sin Ret til at føre Skib, eller lade sig forhyre som Styrmand. Dersom negen Skipper eller Styrs mand skulde have ført falske Logboger eller Journa ler, eller forfalsket samme, saa skal han ikke alene have forbrudt sin Ret til at fare som Skipper eller Styrmand, men desuden ansees med Straf efter Loven for Bedragerie, samt være pligtig til at give Stades Erstatning. Hvis nogen Skipper eller Styrmand befindes at has ve raderet i de forte Journaler eller Logbøger, eller ved Overstregning at have giert noget, som deri var anført, ulæseligt, da stal han, om saadant er skeet blot Fr. om Logbøger og Skibs-Journ. 7:10§. 19 Mart, blot af uagtsomhed, anfees med samme Straf, som i nærværende § er foreskrevet for Mangel af at føre Jours nalen eller Logbogen; men, hvis Sagens Omstændighe der vise, at Raderingen eller Overstregningen er fleet i Hensigt at forbølge det paa Reisen passerede, da straf fes den Skyldige, ligesom her foran er fastsat for false Journalføring. 8.) Saafremt nogen Skipper for sommer, naar han anløber nogen Havn, eller Neisen er til Ende, at lade Journalen og Logbogen fores vise og attestere, skal han ansees med en Mulet af til 5 Rbd. S. V., efter Smstændighederne, for Hver 24 Timer, i hvilke han har forsomt saadant. 9.) Alle Skippere og Styrmænd skal være betænkte paa, i ulykkelige Tilfælde, at bevare Logbogen og Journalen lige med alle Skibets øvrige Papirer. Saafremt disse ere reddede, men Logbogen eller Jour. nalen befindes at mangle, bør Skipperen ved sit Mandstab bevise Anledningen til denne Mangel; og, kan han da ikke føre skielligt Bevis for, at Aarsagen til Mangelen har været den yderste Nød og Trang, bor han ansees med en Mulet af 50 til 200 Rbd. S. V.; men, hvis Omstændighederne vidne om, at han med Forsæt har undladt at redde disse Bøger, da skal han ansees med den i 7 §, for false Journalføring, bestemte Straf. 10) fipperen maae ikke tilintetgiore Journalen eller Logbogen, forinden alt, Reisen veds kommende, endeligen er afgiort mellem Redere, flas dere og Assurandeurer. Naar Stibet, efter fuldendt Reise, kommer tilbage til en dansk Havn, og Skippe ren foretager en nye Reise, forinden alt, hvad der angaaer den forrige Reise, endeligen maatte være afs giort imellem alle Vedkommende, maae han ei medtage Logbogen og Journalen for bemeldte forrige Reise, men skat, Fr. om logbøger og Skibs Journ. 10:12 §. seat, for Rederiets Regning, bekoste en nye Logbog og 19 Journal til den nye Reise. 11.) Alle Mulcter, fem i nærværende Anordning ere bestemte, skal tilfalde Fattigvæsenet paa det Sted, hvor Skibet har hiemme. De Betalinger, som, ifølge Anordningen, forefalte paa Kongens Colonier i Vestindien, erlægges med 1 Rbd. vestindisk Courant for hver Rbd. S. V., og paa Hans ofcindiske Besiddelser, med Piaster for hver 2 Rbd. S. V. 12.) Af de Betalinger, som, efter det Foranforte, tilkomme Justitiarius i Kiøbenhavns Søeret eller andre Dommere i Danmark eller Vestindien, blis ver tillige den i Sportel: Regl. 22 Mart. 1814 0g pl. 24 t7ov. 1815 bestemte Afgift at erlægge til Fordeel for Justits Væsenets Fond, til hvilket Doma meten derfor har at aflægge behørigt Regnskab. Mart (Til denne Fr. henhører efterfølgende Schema). Schee Fr. om Logbøger og Skibs-Journ. 19 Mart. Aar Schema til Logbog og Journal. Maaned Hour Stibet er Dist. Cours Beholden Bind Veir Dybde Grund Dag Time Cours Styret K. F. 2 7 8 9 10 11 E. M. Mærkværdigt RL peilte udi Mile &t. peilte ad i Neda. fra fandt herved Misviisn, Nestring. 1. biergebe Bramfeit F. M. 12 Dag eg | Datum Kl. maalte C ° 。 høi og peilte den vilsning fra ad fandt Miss Bestring. 7 8 KI. Streg. 10 11 12 Generale misvis. Cours er fra ad forbedret med NVestring. Generale retvif. Cours er fra ad Generale Distance er Mile. pumpet Kl. t. maalte O° høi og peilte Oi S. S. O. Kl. t. maalte O'høi fandt ved disse 2de Høider Bredden at være o NBredde. Om Midd. maatte "hei i S. pf. Gissede NBredde pr. Længde Observerede NBredde 0 0 ° Mark. Naar Skibet er i saadanne Farvande, at Lodskud ei behe. des, falde de 2de sidste Rubrikker bort. Cans Pl. om Landsoldaters Douceurpenge. Cancellie. Pl. ang. Ophævelse af de i Fr. 31 Dec. 20 Mart. 1802. 11 Landsoldaterne tillagte 2 Rdlr Douceur. Penge, f. Slesvig og holsteen. p. 36. (†) Taxt (i Følge Resol. 14 Mart.) for Færge: 22 Mart. farten fra Khavns Toldbod og imellem yehavn og Christianshavn, samt for Dragerne ved Khavns Toldbod, fra 31 Mart. 1817 til 1 Apr. 1818. Pat. (†) Bekiendtg. fra Administrationen for 24 Mart. Havnevæsenet i Khavn, at da Ralleboestrand, i Følge Resol 5 Mart. 1817, er underlagt Havneadminis strationens Overbestyrelse, saa blive de hidtil gieldende Havne Anordninger ogsaa at anvende mod dem, som afbenytte Ralleboeløb; hvorbos tilfeies, at dersom en Sandbaad eller noget andet Fartøi ubkafter i Lobet Nos get, som kunde have Formuddring til Følge, da straffes Vedkommende med Bøder i Analogie af Havne: Fr. 18 Ligeledes bliver den, som beskadiger, bort tager eller forandrer de udlagte Søetønder eller Prikker, ikke alene pligtig at erstatte Skaden, men desuden at ansee efter Fr. 21 Mart. 1705. 2 §. Til Ordens Overs holdelse i Kalleboe Lab har Administrationen antaget de derved ansatte 2de faste Lodse, og bør disse, som ere med Instrux forsynede, respecteres som andre offentlige Betiente i deres Forretningers Udførelse. Khavn. Pat. Apr. 1744+ Bekiendtg. fra Khavns Politie (Cancellies 27 Mart. Br. til Politie Directeuren 25 Mort.) om Rystpolitiet i Kiøbenhavns nordre District. p. 157. Chefen for Khavns Politie har underrettet Cancelliet om, at Kyststrækningen fra den Vei, sem ved det milis taire Brodbagerie paa Østerbroe udenfor Khavn løber ned til Stranden indtil Khavns Units Grændser mod Fres deriksborg Amt ved Smidstrup, skal udgiøre et Hoveds Ryst: District, under Navn af Khavns nordre Dis strict, og at dette District er underlagt Politiemesteren XVII Deel. P p pad Bcfg. om Khus nord. Disir. Kystpolitie. 27 Mart. paa Khavns Amts Rytter District, som Kystpolities Dorighed og Dommer. Dette Hoveddistrict er inddeelt i følgende mindre Districter: No. 1, som strækker sig i Længden fra den Bei, der, som ovenweldt, ved det militaire Bagerie paa Østerbroe lober ned til Stranden, og indtil Maalehuusveien ved Hellerup, dette Sted decunder indbegreben, og i Breden følger Alleen, som fia Ssterbroe lober ned til Stores Bibenshuus, dernæst Landeveien til Lundebufet, og ders paa ad Ordrups Beien indtil Rygaard (dette Sted deruns der indbefattet), og følger da ned ad Maalehuusveien til Spellerup. Alle Eiendomme og Steder, som stede til den Vei, der lober fra Bageriet paa Østerbroe ned til Strans den, ere derunder indbefattede. Til Districts: Commissair i dette District er ansat forhenværende Maaneds: Lieute nant Claus Wium, voende pan Østerbroe. No. 2, som trækker sig i Længden fra Naalebuusveien veb Hellerup, indtil der, hvor Fiskerleiet Torbeks Grund beqpuder, oa i Bieden følger Maalehuusveiens nors dre Side til Drerupsveien, derpaa Ordrups (Bernstorffs) Weien forbi Charlottenlunds Allee, Jagtveien langs med be Bernstorffile Sevmarker, indtil Jægersberg Dyrehaus ges Netværk; derfra ind ad Jagtporten til kortunveien, og langs denne indtil Skovleber fens Huus, og derpaa neb til Stranden langs med Torbeks Grund. Til som Districts Comuniffaicer i Foreening at fungere i dette Dis strict, ere ansatte Ekolelærer Peder Pedersen i Hvidøre, og Tracteur Johan Bache paa Bellevue. No. 3, sem stæller sig i Længden fra det Sted, hvor Fiskerleiet Torbets Grund begynder, indtil Bakken ved Uggershvile, faa at Aggershvile selv ikke terunder er indbefattet, og i Breden indsluttes af Stranden og Ja gersborg Dyrebauges Nækværk, dog saaledes, at Districtss (Sommiffairen bar Indseende ved Skovløberbufene og ved 2baangen til Dyrehaugen paa denne trækning. Til Districts Commisfair i dette District er ansat Eier af Kroen i Torbet Ole Clausen. No. 4, som strækker sig i Længden fra Baffen ved Nagershvile indtil Amtstiellet ved Smidstrup, hvor Hels fingoers Hovebdistrict beeynder, og i Breden følger Veien, som løber indtil Aagershvile, derfra giennem Jægersborg Dyrehauge til Rundforbie eller Carstenshuus, og dernæst Veien Bekg. om Khns nord. Distr. Kystpolitie. Veien ad Trørød (Tryggered) til Wedbek, samt for ev: 27 Mart. rigt Strandveien til Amteskiellet, med alle til Veien stø bende Gaarde op Eiendomme derunder indbefattede Til Districts Commisfair i dette District er ansat Eier af Kroen i Webbek, Rothberg. Fr. ang. hvorledes der skal forholdes med 2Apr. forladt Arv, og med de Summer, der paa Skifte uds lægges til Creditorerne, og ikke affordres af disse ins den Skiftet sluttes. Cancel. p. 36. Gr. Da Kongen har fundet fornødent, nærmere at bestemme, hvorledes der skal forholdes med forladt Arv, og med de Summer, der paa Skifte udlægges til Credis torer, men ikke modtages af disse, inden Skiftet sluttes, saa befales til den Ende følgende: 1.) Naar Arv paa Skifte udlægges til en fras værende Arving, der ikke enten selv har mødt eller ladet møde under Skiftebehandlingen, men om hvem det dog er beviist, at han har Born, Forældre eller Sodskende i Live, skal slig Arv i Fremtiden ikke indbetales i Fonden ad usus publicos, eller hvilken anden Fond, slige Arvecapitaler ere stienkede. Derimod skat Ars ven afgives til vedkommende Overformynderie, for, paa anordnet Maade, at giøres frugtbringende. 2.) Melder rette Arving sig ikke inden 15 Aar fra den Tid, Arven faldt, for at modtage samme, skal denne, med paalobne Renter, strax, og uden videre Beviisførelse om hans Dob, af Øvrigheden foranstaltes udbetalt til Hans Bern, Forældre eller Sodskende; og bliver derved at iagttage, at Arven, i det Dieblik de 15 Aar unlobe, betragtes som paa nye falden, og, saavel meb Hens syn til be paabudne Afgifter, som ellers, i alle Maader, behandles i Overeensstemmelse dermed. 3.) For inden de 15 2ar ere forløbne, mane Øvrigheden ikke foranstalte flige Arvelodder udbetalte til anden end Ars vingen selv, uden efter Kongens dertil i ethvert Tilfælde Pp 2 give Fr. om forladt Arv &c. 3-5 §. 2 Apr. givne Tilladelse, samt imod Caution, saaledes som 4.) Har den fraværende hidtil har fundet Sted. Avving (§ 1) ikke 23ørn, Forældre eller Spöskende i Live, skal den ham tilfaldne Arv fremdeles, som hide til, strap indbetales til Fonden ad usus publicos, eller hvilken anden Fond, slig Arv tilkommer, for der at giores frugtbringende. Og den bliver, med paalebne Renter, at ucberale, faafremt Arvingen selv, eller andre rette Vedkommende, med Beviis om hans Dod, melder dem inden ovennævnte 15 Aars forløb; men, i modsat Sald, beholder Fonden samme, som fin Eiendom. 5.) Hvad § 2 har foreskrevet om Arvens Udbetaling efter 15 Nar til den udeblevne Arvings nærmeste Slægt, er, saavelsom det, § 4 har fastsat om Arvens Udbetaling inden de 15 Aars Forløb, ogsaa anvendeligt paa de Rapis taler, der allerede ere modtagne af Sonden ad usus publicos, eller negen anden af de fonds, hvortil arvelese Rapitaler ere stienkede. Forsaavidt slig Arv er inds kommen i førstommeldte Fond, førend Fr. 5 Jan. 1813 traabte i Kraft, erholder den Vedkommende sammes Belob i dansk Courant udbetalt Daler for Daler i Kgl. Obligationer, lydende paa dans Courant og 4 Procent Rente, men overgaaede til uopfigelig Statsgield i Rigs, bankspenge Selvværdie, under de i ovenmeldte Anordnings § 15 foreskrevne Bestemmelser, hoorhos de paalebne Renter blive at udbetale, indtil 11 Dec. 1812 inclu five, med 1 Rbd. Navneværdie for hver 6 Ndir dansk Courant, eg, for den følgende Tid, med det Beløb, sama me, efter meerbemeldte Anordning, har udgiort. Dog, hvor den modtagne Rapital har været mindre end 100 Rdlr, bliver, istedenfor en Kgl. Obligation, sammes Værdie at udbetale efter den til Udbetalingstiden giængse Priis. Er derimod den Kapital, der skal udbetales, modtaget i nogen anden Fond i dansk Courant, skal den udbe: Fr om forladt Arv c. 5-7 §. betales til Webkommende med Rigsbankpenge Navneværdie, 2 Apr. efter Omskrivningsforholdet paa den Tid, Indbetalingen til Fonden skeete, og, hvad de paaloone Renter angaaer, forhol des der, som onenanført, med den Fersfiel, som flyder af, at Kapitalen kun tilsvares i Navneværdie. Kapitaler af foranførte Natur, som ere modtagne i nogen Fond, ef terat Sr. 5 Jan. 1813 er udkommet, skal, i alle Tils fælde, udbetales i Rigsbankpenge Navreværdie med det Beløb, der er modtaget, samt forrentes med 4 Procent aarlig. Det samme stal ogfaa gielde med Hensyn til de Kapitaler, der, i Følge denne Anordning, i fremtiden. medtages i Fonden ad usus publicos, eller nogen ander Fond. 6.) Naar Arv paa Skifte udlægges til en fraværende Arving, der selv har mødt eller ladet møde under Stiftebehandlingen, sal Arven i alle Tilfæl de, og uden Hensyn til, efter hvem og ved hvilken Juriss diction den er falden, indbetales til Fonden ad usus publicos, faafremt Arvingen, hvis han er myndig eller mindreaarig, ikke inden Uar og Dag, efterat Urven er udlagt paa Skifte, og, hvis han er umyndig (og Arven altsaa, ved Stiftets Slutning, er indleveret i Overformynderiet), ikke inden Uar og Dag, efterat han har opnanet Lavalder, melder sig for at modtage sin Arv. Til den Ende skal alle vedkommende Skifteforvaltere og Overformynderier, til den foreskrevne Tid, indbetale til Fonden ad usus publicos lige uaffordrede Arves midler; bog undtages herfra de Umyndiges Midler, der henhøre under Rigbenhavns Overformynde rie, i Henseende til hvilke, naar Vedkommende forsømme at modtage dem, fremdeles, som hidtil, skal forholdes efter Resol. 3 Febr. 1804. 7.) Saadan uaffordret Arv (§6) skal giøres frugtbringende af Fonden ad usus publicos, og bliver, med paalobne Renter, at udbetale, saafremt Arvingen selv, eller hans Arvinger, Pp 3 med Fr. om forladt Arv &c. 7:10 §. 2 Apr. med Beviis om hans Dob, melde sig inden 15 Aars Forløb, fra den Tid at regne, da enten Urven paa Skifte er udlagt den myndige eller mindreaarige Arving, eller den Umyndige har opnanet Lavalder; hvorimod Arven, saas fremt den ikke af rette Vedkommende affordres inden denne Tids Forløb, skal være Fonden ad usus publicos hiemfalden. Dog vil Kongen have Arvingens Børn, Forældre eller Sødskende forundt lige Adgang til at faae saadan uaffordret Arv udbetalt, som, veb § 2, er gis vet i Henseende til en udebleven Arvings Lod. 8.) De Summer, som paa Stifte blive udlagte til Cres ditorer, og ikke affordres inden Aar óg Dag fra den Zid, Udlægget er fleet, skal ligeledes indbetales til Fons den ad usus publicos, eg, fanfremt rette Vedkommende melbe sig inden 15 Aar, derfra udbetales, dog uden Renters Svareffe; men, efter den Tids Forløb, skal Kas pitalen være hiemfalben til bemeldte Fond. 9 Apr. 9.) Hvad der i §§ 6, 7 og 8 er foreskrevet, skal ogsaa gielbe om de Arvelodder og Gieldsfordringer, som allerede førend denne Anordnings Publication ere udlagte paa Skifte, men henstaae uaffordrede; deg saaledes, at Vebkommendes Ret først præfcriberes med 15ten Aar, fra denne Anordnings Kundgiørelse at regne. Samtlige Skifteforvaltere skal, i deres aarlige Designationer over Skifterne, anføre, hvorvidt der maatte være udlagte Summer enten som Arv eller Fordringer, med hvilke der bliver at forholde efter denne Anordnings Bud. 10.) Adn. om en Jubelfest at holdes i Aaret 1817 til Erindring af Reformationen ved Dr. Martin Lue ther, m. 1. Cancel. p. 41. Efr. Pl. 7 og 22 Oct. 1817. Gr. Som Kongen erfiender Vigtigheden af det Gos de, der tildeeltes Fædrelandet ved den renere evangeliske Lære, Adn. om Reformat. Jubelfest. 577. Lære, og med landsfaderlig Glæbe overskuer denne Læres velgierende Følger i de snart udløbne 300 Aar; faa vil Han og, at den inderlige Tak, der i Hierterne ydes Al- Herren, fordi han giorde saa vel med Landers Slægter, Stal gives Leilighed til at frembryde ved offentlig Lovsang og Priis i Hans Templer, og inteligen at yttres paa ethvert Sted, hvor Hans blide Evangelium forkyndes. Hvorfor følgende befales: Kongen paabyder herved en Jubelfest i Aaret 1817 at holdes overalt i Landets Kirker, ved Khavns Universi tet og i hver af de lærbe Skoler, overeensstemmende med de Hoitider, som Hans Fædre andægtigen holdte i Uavet 1617 09 1717, til minde om Dr. Martin Luthers, Har 1517 d. 31 Oct. begyndte, og af Fouspuet fraftigen vedligeholdte Reformation i den christne Kirkes Lære. Saa vil han og, paa det denne Reformations Mærkeligs hed end nærmere kan vorde kiendt blandt menige Mand, fra Almueskolerne lade uddele et fort forfattet Skrift, hvori fornemmeligen den tilvorente Ungdom kan underrete tes om samme. Og da det er ham vigtigt, at den chris ftelige Treesbekiendelse, som Dr. Luther ved Reformation nen fremkaldte, aldrig skal glemmes, fan har Han og las det foranstalte, at en neiagtig Affecift af den augsburgste Confession vorder trykt, saaledes som den oprinde ligen blev overgivet, i det latinske Sprog; hvoraf eet Eremplar anskaffes til hvert Pastorat, paa vebkom. mende Kirkes eller Kirkers Regning; og som dette forbli ver veb Pasteratet, faa skal Præsterne, Mand efter Mand, bertil være ansvarlige. Herpaa blive (i Adn. selv 111 §) de Heitideligheder kundgiorte, som ved dens ne Fest bør finde Sted. 9 Apr. Bekiendtg. fra Khavns Politie (Cancellie: 9 Apr. Br. til Politiedirecteuren 8 Apr.) om Rystpolitiet i Kiøbenhavns søndre District. p. 159. Pp 4 Chen Bekg. om Khns sendre Distr. Kystpolitie. - 9 Apr. Chefen for Khavns Politie har underrettet Cancelliet om, at Kyst Strækningen af Sielland fra det saa kaldte gamle Pesthuus indtil Lille Veile:2lae, samt Ama. ger Land, er organiseret til et Hoved:Rystpolitie.District, under Navn af havns sondre District, og at samme er underlagt Politiedirecteuren i havn, som Kystpolitie Dorighed. Dette Hoved: District er inds deelt i følgende mindre: A. Rysten af Sielland i Districtet: No. 1, som strækker sig i Længden fra gamle Pests huns til Flaskekroen (dette sidste Sted dog ikke derunder indbefattet) og i Breden følger Strandveien (den gamle Landevei til Kiøge), med alle de Gaarde og Grunde, som paa begge Siber støde op til samme. Til Districts Com misfair i dette District er ansat Jordbruger Johan Hansen, Eier af Biergegaarden paa Valobyebakke. No. 2, som strækker sig i Længden fra Flaskekroen til Lille Veile Nae, og i Breden følger den omhandlede Landevei med alle Gaarde og Grunde, som paa begge Sider støde op til samme. Til i Foreening at fungere som Districts Commissairer i dette District, ere ansatte Eieren af Stedet Flaskekroen kaldet, 5. C. Selchou, og Gaardmand Ole Jørgensen, Udflytter paa Thranekilde Mark. B. Amager Land i Districtet: Mo 1, som strækker sig i Længden fra Amager Port, forbi Gastrup til Krudtaarnet, der ligger imellem Caftrup og Mariboe: eller Maglebye Lille, og i Breden følger Hoved Lundeveiens oftre Side, faa at Alt, hvab der paa ovennævnte Strækning ligger imellem Stranden og Landeveien, derunder er indbefattet. Under dette Dis ftrict hører ogfan Den Saltholm. Til Districts-Commis sair i dette District er ansat Ritmester J. A. Mühlen. stedt, boende paa Castrup Gaard. No. 2, som ligeledes begynder ved Amager Port, og følger Hoved Landeveiens vestre Side, indtil den Bei, der løber fra Marieboe: eller Maglebye Lille til Tommerup, hvilket sidste Sted er indbefattet under Districtet, og er saaledes Alt, hvad der ligger imellem Stranden og Hos ved Landeveiens vestre Side, paa ovennævnte Strækning, indbefattet under dette District. Til Districts Commis fair Bekg. om Khns søndre Distr Kystpolitie. fair er ansat Eier af Loitgaard, Jordbruger J. L. Chris 9 Apr. stensen. No. 3, som udgiør den øvrige sondre Deel af Den, og indbefatter saaledes Mariboe: eller Maglebye: Lille, Dragge, Store Maglebye eller Hollænderbyen, Wiberup, Ullerup og Rangaard med alt deres Tilliggende. Til Dis stricts Commissair i dette District er anfat Strandinspecs teur paa Amager, Seepremierlieut. Dichmann, Nidder af Dannebrogen og Dannebrogsmand. Cancellie Pl. (Resol. 2 Apr.) at alle dov- 11 Apr. stumme Børn i Danmark, som ere stikkede til at modtage Undervisning og have den dertil fornødne Alder, fat indbringes til Doostumme Institutet i Kiobens havn, for der at undervises; med mindre Foreldrene eller audre Vedkommende getgiere, at der, udenfor Institus tet, førges for saadanne Borns Undervisning paa en Maade, som Cancelliet, efter derom at have indhentet de behøvende Oplysninger, finder hensigtsmæssig og betryg gende. P. 44. Bekiendtg. i Henseende til Pl. 8 Mart. 1817, ang. 15 Apr. Liquidation for Leverancer til den russiske Armee i Marene 1814 og 1815 i de Kgl. Skatter og Afgifter i Slesvig og Holsteen. P. 45. Cancellie Pl. (Resol. 2 Apr) ang. Udslet- 22 Apr. telse af de til de yngre Prioritetshavere udstædte pantes Obligationer, naar Pantet ved Realisation ei er fundet tilstrækkeligt til deres Fyldestgiørelse (*). P. 46. Kongen har fastsat følgende: 1.) at, naar en Eiendom, efter Dom og Execution, ved offentlig Auction bortsælges, uden at de yngre Prioritetshas vere af Kiøbesummen have kunnet erholde Betaling, P p 5 mane (*) See Cancel. Br. 1817 (Colleg. Tidend. f. 1817. No. 38. P. 563). Pl. om Obligat. Udslet. af Pantebog. 1-3 §. 22 Apr. maae de til disse udskædte Obligationer uten videre udslettes af Pantebogen; 2.) at samme Besteme 22 Apr. -22 Apr. 23 Apr. melse ogsaa maae være anvendelig, naar en Eiendom, efter foregaaende prøvet Auction, bliver af en Skifteret udlagt Panthaveren selv, uden at de yngre Panthavere kunne erholde Betaling af den Sum, for hvilken den uds lægges; bog 3.) at der i begge Tilfælde, for at den omhandlede Virkning skal kunne finde Sted, skal trende Gange være afholdt Auction over Eiendommen, lige. som og hver Auction skal fiorten Dage forud være be, Fiendtgiort i Statstidenden og Provincialbladene, tre Gange efter hinanden. Bekiendtg. fra Cancelliet (Resol. 26 Mart.) at enhver Huusmand, som, naar det ved Pl. 8 Dec. 1809 bestemte mellemrum af 50 Alen ikke paa anden Maade kan tilveiebringes, for Fremtiden, efter opkom. men Ildebrand, til større Sikkerhed for de i Byen tils bageblivende Beboere, udstøtter af samme, i Dvereens stemmelse med, hvad i lige Tilfælde ved fornævnte Pl. er tilstaaet Gaarsbrugere, af den Kgl. Kasse maae udbetales en Bygningshielp af 3 Rbble S. V. for hvert Fag Huus, som efter Udflytning paa Ny opføres; dog at samme ikke maae overstige roo Rbdir S. V. p. 47. Cancellie: Pl., indeholdende nogle Forskrifter, figtende til at hindre Landmilitair Reservernes Undvi. gelse, f. Slesvig og Holsteen. P. 48. Adn. ang. Handelsberettigelse, m. v. (*). Cancel. p. 50. Gr. Da Kongen har fundet fornødent nærmere at bestemme Vilkaarene og Grændserne for Handelsberettigelfe, saavel, og fornemmelig, i Kiøbenhavn, som udenfor fam, (*) SeeCancel. Br. 3 Mart. 1818 (Collegial Tidend. f. 1818, No. 12, p. 171), Adn. om Handelsberettigelse, m. v. 1:7 §. samme, tilligemed nogle enkelte andre Handelen vedfome 23 Apr. mende Gienstande, saa befales i det Diemeed følgende: 1.) Enhver, der vil drive Handel, seat, i Ulmirs delighed, derpaa have vundet Borgerskab. 2.) Den Udgang til at vinde Handelsret som Grosserer, uden derpaa at tage Borgerskab, hvilken er givet ved pl. 22 Dec. 1808. 1 §, fat, som Følge heraf, i Frems tiden ikke finde Sted, med mindre særdeles Omstændighe der tale for en Undtagelse i saa Henseende, hvilket Cans celliet har at bedømme; dog stal den, der saaledes befries for at tage Borgerskab, i alle Tilfælde svare dobbelt 17æringsskat mod de egentlige Borgere. 3.) Det skal være Fremmede tilstedet, uanseet det Bud, som ins deholdes i Pl. 22 Dec. 1808 2 §, under deres Ophold her i Riget, at slutte Handel med Kongens Undersaatter om saadanne Barepartier, hvilke, efter denne Anordning, ere Gienstand for Handel en gros; dog er det dem ikke tilladt her i Landet at sælge Varer, som de her have tilforhandlet sig. Den Fremmede, som her i Riget driver videre Handel, end den, hvortil han saaledes er berettiget, bør anfees med Straf efter Pl. 22 Dec. 1808. 3 §. 4) De Bestemmelser i Fr. ang. Commetten 4 Aug. 1742, i hvis Følge Varer i Ulmindelighed skal forskrives fra første Haand, skal være hævede; og det skal herefter være enhver Vedkommende tilladt, at fors skrive sine Varer fra det Sted, han finder meest tienligt; dog forsaavidt Toldanordningerne ingen Indskrænkning i saa Henseende indeholde. 5.) Det skal herefter uds fordres, som en almindelig Egenskab hos den, der vil vins de Borgerskab som handlende, at han er fuldmyndig. 6.) Alle active Interessentere i Handelsselskaber Skal have erhvervet Berettigelse til at drive den Handel, der er Selskabets Formaal, og i saa Henseende have vun. det Borgerskab. 7.) Din, som af en Enke gives al Adn. om Handelsberettigelse, m. v. 7.12 §. 23 Apr. almindelig fuldmagt til at styre for hende en Han del, som hun maatte være berettiget at drive, skal i dens ne Egenskab have vundet Borgerskab, samt forrette alle personlige Tynger, hvorimod Enken selv tilsvarer de reelle Tynger. 8.) Samme Regel skal følges, naar nos gen faaer Tilladelse til at bestyre en Handel for Umyn, dige, uden selv at være Interessent i Handelen. 9.) Grofferere maaz berefter, være sig underhaanden eller ved offentlig Auction, ikkun fælge Varer i saadanne Partier, som Commerce: Fr. 4 Aug. 1742 omtaler i 30 §, dog med følgende undtagelse: "Kornvarer, Malt og Gryn, som de mane sælge i Partier, der ikke ere under 6 Tønder". "Réget og faltet Fleft, Risd, Smor, Talg og Harpir, som de mane sælge i Partier, der ikke ere under 1 Skpd". "Indigo, Spanskgrønt, Cochinelle og Zinober, Muskat, mustatenblomme, Caneel og Cardemomme, ikke under ro Pund". "Fiint Blæde, ikke under I Stf". "Viin, Edike, Brændeviin og Rom, ifte under I Oreboved". 10.) Den Forpligtelse, som efter Commerce: Fr. 12 § paaligger Groffererne at tilbyde Handelslaugene deres Varer, førend de sælges ved offentlig Auction, skal være hævet. II.) Enhver, som berefter vil vinde Borgerskab som Grosserer, s:1: a.) med Uttest fra Grosserer Societetet i Kiøbenhavn, eller paa anden Maas de, for Magistraten gotgiore, at han enten eier Skibs. parter til et Beløb af 30 Commerce &æster, eller bes sidder en saadan formue, at han kan være istand til at etablere en Groshandel; b.) have viist et saabant forhold, at han kan ansees værdig til at vinde faabant Borgerskab, hvorom i Riobenhavn Grofferer: Societetet bør høres; og c.) have giort det befalede Indskud i Stats, 12.) Ved Grofferer Societetet i Kios benhavn skal fororones en Committee, der foruden Fors kassen. mand Adn. om Handelsberettigelse, m. v. 12:17§. mand og idste, hvilke sidste dog bortfalde, naar de nu 23 Apr. værende fratræde, skal bestaae af 12 Medlemmer, hvilke stal iagttage de Pligter, der paaligge hele Societetet, fant afgive de Betænkninger, Erklæringer og Refponfa, som Collegierne, Øvrighederne eller Domstolene maatte fordre, eller som private Personer maatte forlange i dem vedkom mende Retssager. Fremtiden skal organiseres, er bestemt ved Rescr. til Magistraten i Khawn (*). 13.) Enhver, der vins der Borgerskab, sem Detailhandler, skal være pligtig til, inden 6 Uger derefter, at have og holde aaben Bod, da Borgerskabsbrevet i modsat Fald skal være ude af Kraft (**). Hvorledes denne Committee nu og i 14.) Enhver Detailhandler, som ophører at holde aaben Bod, skal enten nedlægge sit Borgerskab, eller erhverve Øvrighedens Tilladelse til en yderligere Fritagelse fra denne Pligts Opfyldelse. Herfra undtages alene det Tilfælde, at Boet er under Concurss Behandling. Dog tilstaaes der de Detailhandlere, sem ikke for Tiden holde aaben Bob i Kiøbenhavn, Frist til strax efter den anordnede Flyttedag i 1818, og paa andre Steder, hvis Tilfældet der maatte gives, til strap eftes den første af de der gieldende Flyttedage i 1818, meb at anlægge Handelen i aaben Bob. 15.) Naar flea re, der have vundet Borgerskab paa Handel en detail, vil drive faaban Handel i Compagnie, og altsaa ikkun have een Bod, stat det være Pligt for dem, at bekiendts giøre deres Handelsfirma i de offentlige Tidender, samt at forevise Øvrigheden deres Interessentskabs: Con. 16.) Ingen Detailhandler made have Udsalg paa mere end eet Sted. 17.) I Lighed tract. med (*) 2f 23 Apr. 1817. (See Collegial Tidend. f. 1817. No. 27. P. 407). (**) See Cancell. Br. 11 Sept. 1817 (Colleg. Tidend, No. 50. p. 737). Adn. om Handelsberettigelse, m. v. 17-20 §. 23 Apr. med hvad der er befalet for Jsenkræmmerlauget.i Khavn ved bets Artikler 5 Jun. 1807. 10, II 09 12 §§, skal der af Magistraten samme steds organiseres Eras mina ved de øvrige Handelslauge i Kbarn; og vil Kongen derhos have fastsat, at den Huusbonde, som er Aarsag i, at hans Dreng ikke har lært, hvad han ber vide og kunne, stat ikke alene betale Omkostningerne paa Hans Oplærelse, men endog ansees med Mulet, efter Rettens Bestemmelse, fra 100 til 200 Redlr S. V. 18.) Ingen maae herefter blive Svend i et Handelslaug, førend han er, i det mindste, 18 Aar gammel, og har staaet i Lære, ved Viinhandlerlauget i 7 Uar, og ved de øvrige Lauge i 5 Nar; og ingen made blive Interess sent i et Handelslaug, uden at have været Svend i det mindste i 3 Aar, og tient paa Lauget som saadan. Saas vel Lærenarene som Evendeaarene mane først regnes fra den Tid, den Vedkommende er bleven indskreven i Laugss protocollen som Dreng eller Svend. 19.) Det Slags Borgerskab, der i Khavn hidtil er meddeelt un= Der Navn af Thees og Porcellainshandel, maae herefs ter ikke udstædes; saa maae der i fremtiden ei heller, uden Kongens særdeles Tilladelse, udfærdiges nogen Bevilling til Handel med ostindiske, chinesiske og visse vestindis ske Varer. Derimod skal Porcellainshandelen i Khavn herefter forenes med pottehandelen; dog skal det være dem, der saaledes medvetes Borgerskab som Pors cellains og Pottehandlere, tilladt at falholde Cheer, men ingenlunde nogen anden Bare Artikel, som er Giens stand for Urtekramhandelen. I øvrigt skal de, der vil vinde Borgerskab som Porcellains og Pottehandlere, gote giore for Magistraten, at de besidde fornøden Handelss fundsfab. 20.) De, der herefter vinde Borgerskab, som Urtekræmmere i Khavn, maae ikke handle med de senkramvarer, hvormed Urtekræmmerne, efter deres Laugs Adn. om Handelsberettigelse, m. v. 20-23§. Laugsartikler, nu ere berettigede til at handle; saa maae 23 Ap de ei heller handle med fremmede Liqueurer, hvils ten Handel skal være Biinhandlerne alene forbeholden. 21.) Viinhandlerne i Khavn skal, lige med Urtekræms merne, være berettigede til at handle med Flasker og Propper. 22.) Hörkræmmerne skal, lige med Urtekræmmerne, være berettigede til at falholde hørfrøe og Zampefree; saa skal de og være lige berettigede med Isenkræmmerne til at sælge Staal i Dunker. 23.) Hvorledes Høkerne i Khavn skal organiseres saales des, at de have Formænd, og bindes ved visse Regler, derom har Kongen under Dags Dato (*) rescriberet Magistraten i Kiøbenhavn det Fornødne. Pl. ang. en Eftergivelse i den ned Fr. 9 Jul. 24 Apr. 1813 consoliderede Skat af Besiddelse, Nytte og Brug, f. Slesvig og Holsteen, f. 1817. p. 55. Gen. Postdirections: Pl. (Resol. 11 Apr.) 26 Apr. at Kongen paa Generalpost directionens Forestilling har bes stemt: "at Postvæsenet ligesaalidet skal stane til Ansvar for de med Pakkeposten Reisendes Gods, mes dens det bringes til eller fra posten, som underveis paa Reisen; og at de Reisende ikkun da skulle være plig. tige til at betale de fulde anordningsmæssige Litfenbro derpenge, naar de vil afbeuptte Litfenbroderen til at brin ge deres Neisetei til eller fra Posten, hvorimod de ikkun skal betale halve Litsenbroderpenge, naar de labe saadant besørge ved egne Bud." Hvorbos tilfeies, at det i Hensyn til Litfenbroderpenges Erlæggelse paa Mels Temstationerne, hvor Meisetoiet ikke bringes til eller fra Posten, forbliver fremdeles ved den i Pakkeposttaxt 23 Febr. 1788. I Net. 3 § fastsatte Bestemmelse. p. 57. Cans (*) Gee Colleg. idenb. f. 187. No. 27. p. 407 409. Pt. om Flyttetid udenf. Khavn. 26 Apr, 26 Apr. 28 Apr. 28 Apr. Cancellie: Pl. (Resol. 16 Apr) at ligesom det ved Pl. 20 Apr. 1813, grundet paa Resol. 13 Apr., er fastsat, at flyttetiden for Leiere af Huusværelser i Kiøbstederne udenfor Khavn skal være zdie Tirsdag i April og October Maaneder, dog at Flytningen, i det Tilfælde at 3die Tirsdag i Uprit Maaned fulde være Dagen efter 2den Paaskedag, udsættes indtil den følgende Tirsdag, og at Opsigelsestiden for Gaard, og Huuseiere saavelsom Leiere stedse skal være, for Paaske Flyttes tid, inden ytaar, og for Michaelis Flyttetid, inden St. Hansdag; saaledes har Kongen, efter Cancelliets Forestilling, resolveret: Ut pl. 20 Apr. 1813 skal uds vides til, ogsaa at være gieldende for Landdistricterne i Danmark; dog at det Bud, som indeholdes i Lovens 3-13-7, bør vedblive i Kraft; ligesom de forommelbte lovbestemte Flyttedage heller ikke skal være hinderlige i, at Vedkommende kunne forenes om andre, for dem mere beqvemme, Tider til Flytning. P. 58. Cancellie-Pl. at Kongen har befalet: at der paa de Steder af Rysten af Præstøe Amt, hvor Ches fen for Khavns Politie, efter Overlæg med Amtmanden over Præstee Amt, eragter det fornødent, maae organis feres et Rystpolitie, i Lighed med det, der ved Resol. 26 Febr. (bekg. ved pl. 28 Febr.) 1817 er forordnet for Kysten af Sielland fra Kioge indtil Indiebet af Ikkes fiorden. I Følge heraf, er der for den Deel af Siellands Kyft, som strætter sig fra Biege syd efter til Oddenaf Fedd, organiseret et eget Kystpolitie, under Navn af Stevns Rystpolitie District. p. 59. Raadstue. Pl. cm Taxt paa Orekiød f. Maj 1817. p. 127. Raadstue. Pl. om Taxt paa Brød af Rug fra 1 Maj 1817 indtil videre (See Pl. 30 Maj 1817). p. 127. Raad: Pt om Hestemarkedet i Khavn. Raadstue:Pl. at da Heftemarkedets Hot 30 Apr. delse paa Halmtorvet i Khavn ved Westerport, hvor tet hidtil har fundet Sted, er befundet at medfø.e betydelige Uleiligheder, hvilke kan forebygges ved at forlægge samme ud af Staden, saa har Magistraten, efter Overeenskomst med Politiedirecteuren og Stadens 32 Mænd, besluttet, at bemeldte Marked herefter, fra 15 taj 1817 af, stal holdes ved den faa kaldte Trommesal ubenker Vesters port, paa den Plads, som begrændses af Beien forbi Glacieholm til gamle Kongevei og Farimagsveien, af Qvægfolbene ved Trommesalen og Giestgiver Muncks Bygs ning samt Bænge. p. 129. Ruadstue: Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 16 30 Apr. Apr.) om Taxt for Gadekiørsel indtil 31 Dec. 1817 (See Pl. 12 Jan. 1818). p. 130. Pl. ang. en forandret Bestemmelse ved nogle Ge: 6 Maj. byrer for Toldbetientene i Slesvig og Holsteen. p. 59. Raadstue: Pl. (Cancellie: Br. til Khavns Magistrat 9 Maj. 3 Maj) at circa 3488 Mand Frifolk af de her garnisos nerende Regimenter skal indquarteres i Khavn, i den sæds vanlige Eperceertid af 28 Dage fra d. 20 Maj 1817. P. 131. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 12 Maj. 23 Apr.) at Hokere, der ikke have det i Reglem. 5 Jun. 1771 befalede forraad, skal herefter, istedenfor den i Reglementet bestemte Straf, kun ansees med Bos der efter Mangelens Størrelse og de øvrige Omstændig heder. p. 132. (†) Admiralitets og Commiss. Coll. Pl. (Resol. 9 12 Mas. Maj) ang hvormeget til det privilegerede Lodsselskab i Helsingser samt Gilleleie og Hornbeks Lodser i 4 Maaneder, fra 12 Maj 1817 af, skat for Lossning bes tales. Ligel. Pl. ang. Khavns Lodser (See Anb. Br. 6 Sept. 1817). Begge Pl. Khavn 4to. XVII Deel. 2.9 Can Pl. om Landsoldat. Douceurpenge. 13 Maj. Cancellie Pl. at Kongen har resolveret: At de i Fr. 11 Jun. 1802. 4 § bevilgede Douceurpenge, som skulle udbetales Soldaterne i de 2 første Aar, da de forrette bestandig Garnisons-Tieneste, for Frems tiden fra 1 Febr. 1816 bortfalde; da disse Douceure penge, i Følge den nye Militair Plan, ere indbefattede i Landsoldaternes Lønning, p. 65. 13 Maj. Cancellie Pl. (Resol. 30 Apr.) at Kongen, efter Cancelliets Forestilling, har bemyndiget Gieldss Commissionen i Rigbenhavn til at behandle og paakiende alle under Khavns Jurisdiction forefaldende Gields: Sager, der ikke angaae en større Summa, end og 20 Rbolt Sølvværdie. p. 65. 14 Maj. R. Kammer Pl. (Resol. 14 Maj) ang. Repartis tion af de af den Kgl. Kasse til Arbeide paa de nye 50% hd vedlandeveie, samt til Broers og Steenslusers Unlæg i Danmark, forskudsvis udbetalte Bekostninger for 1815 jog 1816. (Disse udgiøre 160644 Rbd. 53 Sk. 17. V., hvorunder tillige ere indbegrebne Renter indtil 31 Dec. 1816 af forskuds Summen, forsaavidt denne har overs steget den ved Pl. 31 Dec. 1813 udskrevne og i den Kgl. Kasse indbetalte Fond. Til at erstatte samme, bliver, i Overeensstemmelse med Vei: Fr. 13 Dec. 1793. 66 §. og pl. 30 170v. 1804, det med 1817 Mars Apr., Jul. og Oct. samt 1818 Mars Jan. Dvartals Skatter udreden de Bidrag til det egentlige Bei Arbeide 2 Rbd., og til Broers og Steenslusers nye Anlæg 33 Refel. pr. The for det, efter de i Bei: Frs 30 og 31 § foreskrevne Regler, hoiest ansatte Hartkorn; for det andet i Forhold dertil). P. 6г. 14 Maj. Raadstue Pl. (Resol. 30 Apr., befg. Khavns Mas gistrat ved Cancellie. Br. 13 Maj) at Municipal. Af giften for Khavn maae, for Aaret 1817, opkræves med 480,580 Rbdlr S. B., som er saaledes: a) Bors Pl. om Khavns Municipalafgifter. a) Borgervæbningsskatten med 15,642 Rbd. S. V. 14 Maj. b) Indqvarteringsskatten 36,600 c) Renovationsskatten 64,782 d) Bægterskatten 35.000 e) Lygteskatten 26,666 20,000 g) Broelægningsskatten 23,000 32,000. 70.000 156,890 f) Spreitestatten h) Vandskatten i) Næringsskatten k) Fattigskatten p. 132. Naadstue Pl. om Taxt paa Orekiød f. Jun. 1817. 30 Maj. P. 133. Raadstue. Pl. om Taxt paa Brød af Rug fra 30 Maj. I Jun. 1817 indtil videre (See Pl. 27 Jun. 1817). P. 134. (†) Pl. (udstædt af Chefen for Khavns Po= 1 Jun. litie) ang. Kystpolitiet. Khavn. Pat. Overeensstemmende med pl. 28 febr. 1817 og flere Anordninger bliver, forsaavidt Kystpolitie. Dis stricterne angaaer, følgende til alle Vedkommendes Efters retning bekiendtgiert: 1.) Det er under Mulet fra 10 til 50 Rbd. S. V. forbudet, at lægge an med noget Fartøi eller gaae fra Land, indtage Gods eller Perso ner og i Almindelighed losse eller landsætte udenfor de al. mindelige Toldsteder, Færgesteber eller Fiskerleier, med mindre Havsnod, Mangel af Proviant og deslige maatte giøre en undtagelse forneden. I et sligt overordentligt Tilfælde har Føreren af Fartøiet uopholdeligen at melde sig hos nærmeste Districtscommissait, for at meddele ham alle de Oplysninger, han maatte forlange. 2.) Ins gen, udenfor Districtet hiemmehorende, der ei er forsynet med lovligt Pas eller andet Beviis, maae forlade det Fartøi, hvormed han ankommer ved kysten, og begive sig videre ind i Landet, med mindre han dertil har erholdt Districtscommissairens skriftlige Tilladelse. 292 3.) Hoo Pl. ang. Kystpolitiet. 3:6 §. I Jun. 3.) vo som fra Districtet bortfører nogen Person, der ei er forsynet med lovligt Pas, straffes med Mulct fra 20 Rbd. S. V. til 100 Rbd. S. V, eller efter Oms stændighederne med Fængsel paa Vand og Brød. 4.) Ingen maae atten over huse nogen, der hører hiemme udenfor Districtet, uden at melde det for Districtscommiss fairen; slig en Anmeldelse maae, naar den, der huses, ei er forsynet med lovligt Pas eller anden Besteed, see strap næste Morgen og medens Personen endnu er tilstede, uns der Mulet fra 10 til 50 Rbd. S. V. Er den, der hu. ses, forsynet med sligt Beviis, maae Anmeldelsen skee inz den næste Dags Middag under Mulct fra 2 til 10 Rbd. S. V., og paaligger det i alle Tilfælde den, der har hus fet en Person, at bevise, om han har været forsynet med Pas eller Beviis, naar dette paaberaabes; ligeledes mane ingen huse anden Mands Tienestetyende, førend det lovli gen er skilt fra den sidste Huusbonde, og selv naar bette er Tilfældet udenfor de lovbestemte Skiftetider, mane det anmeldes, om end Tyendet kan ansees at høre hiemme i Districtet. 5.) Ingen maae under Straf efter Unordningerne antage nogen i sin Tieneste, der ei er fors synet med lovligt Skudsmaal, og, hvis nogen for Tiden skulde have et Tyende, der ei er forsynet med sligt, har han i det seneste inden 8te Dage at anmelde det for Dis strictscommissairen. 6.) I Almindelighed er enhver af Bondestanden, der ei er Gaardbruger, Boelsmand eller Huusmand eller og ernærer sig ved at drive Haands værk, pligtig til at søge fast Tieneste, med mindre han er gift, samt bestandig ernærer sig ved Dagleie. Det paalægges derfor enhver i Districtet, der saaledes efter Anordningerne skal søge fast Tieneste, og for Tiden ei har saadan, uden Ophold paa lovbefalet Maade at skaffe sig en Condition. Hvo som ei efterkommer det, vil blive ans skeet som Losgienger, og den, der huser slig en Person, vil Pl. ang. Kystpolitiet. 6-8 §. vil vorde straffet efter Loven. 7.) Enhver Angi: I Jun. 8.) Liges ver af Overtrædelser af Lovbudene angaaende Kystpolitiet nyder Halvdelen af de Boder, der falde. som det er enhvers Pligt i Districtet, naar fornødent giø res, og han dertil opfordres, at være Kystpolitiet bes hielpelig, saa paaligger det og enhver, at efterkomme, hvad de ansatte Districtscommissairer og Urderbetiente, som saadanne, anerdne, samt i alle Tilfælde at begegne dem med vedbørlig Aytelse. Enhver Fornærmelse mod Commissairen eller Betienten, enten i Ord eller Gierning, vil blive alvorligen straffet efter Anordningerne. (†) Admiralitets- og Commiss. Colleg. Pl. (Resol. 30 Maj) ang. hvorledes Lodserne paa Isefiorden skal for Lodsning betales indtil Sept. Udgang 1817 (See Uab. Br. 23 Sept. 1817). Ligel. Pl. ang. Lod serne 1.) i Naskov og paa Alboen. 2.) Ved Nyeborg. 3.) Bed Indløbene til Svendborg og Lebene deromkring (See Pl. 21 Oct. 1817). Alle 4 Pl. Khavn 4to. Pl., f. Slesvig eg Holsteen, at alle, Kgl. Underfaatter tilhørende, Stive, som beseile Farvande paa hiin Side af Dover og Calais eller af Ørkenserne, skal indtil videre være forsynede med algierske Soepasse. P. 66. 3 Jun. 4 Jun. (†) Pl. for Danmark, at Kongen, til yder 4 mere Betryggelse for Undersaatternes Skibsfart, har funs det fornedent, at befale: At de Bestemmelser, som med Hensyn til de algierske Soepasse have, efter de hidtil bestaaende Anordninger, været gieldende for Skibe, som beseite Farvande paa hiin Side Cap finis terræ, skal indtil videre gielde for Skibe, som beseile Farvande paa hiin Side af Dover og Calais eller af Ør: Fengerne. Ogsaa for kortere Reiser tillades, at faas danne Passe maae udfærdiges, og de erlagte Gebyrer, efter Fradrag af Expeditions Gebyhret, tilbagebetales, 213 naar Jun. Pl. om algierske Soepasse. 4 Jun. naar der, efter fuldendt Reise, til Gen. Toldkammers og Commerce Collegium tilligemed Passet indsendes tilstrække ligt Beviis for, at Skibet ikke har passeret sidstnævnte Steder. Gen. Toldk, og Commerce-Coll. Khavn 4to. Politie Pl., hvorved Hovedindholdet af Pl. 22 Sept. 1815, om Orben paa Fortogene, bekiendtgiores. p. 161. 6 Jun. Io Jun. II Jun. 14 Jun. (†) Befiendtg. fra Administrationen for Havnevæsenet i Khavn, at formedelst den i yehavns Canal under Arbeide havende Opmuddring fan Stibes Ind. og Udhaling af Havnen ikke til enhver tid finde Sted, men saadant kan alene flee paa følgende Tider, nemlig om morgenen indtil RI. 5, om Middagen fra RI. 11 til 1, og om Eftermiddagen fra Kl. 4- Og bør disse Regler ikke alene noie følges, men Skip perne derhos være pligtige at efterkomme de Forskrifs ter, som vedkommende Havnefoged i øvrigt maatte give med Hensyn til Orden i hans District; og ligesom ingen Skipper maae til og fralægge noget Bolværk uden Havs nefogdens udtrykkelige Tilladelse, saaledes mane de Fars tøier, som fastgiøre ved Duc d'Alberne udenfor Nyes havns Canal, ligge i saadan Afstand fra Muddermaskis nerne, at de ikke beskadige disses Touge; i modsat Fald vil den Skyldige blive ikke alene tilpligtet at erstatte Stas den, men tillige at ansee med en passende Mulct. Khavn Pat. Pl. at Vei Fr. 13 Dec. 1793, omend fient ved samme ikke er taget hensyn til Bornholm, sea!, i Henseende til Forpligtelsen til Deeltagelse i Vei: Arbeidet, herefter anvendes paa bemeldte Land Born holm. Cancell. p. 67. Gen. Toldk. og Commerce-Coll. Pl. (Resol. 4 Jun.) ang. en Afgift i 10 Aar af de til Rigben, havn Pl. om Afgift af Skibe i havn. havn indkommende eller derfra afgaaende Skibe over 5 14 Jun. Commerce.Læster. p. 68. Gr. Paa Gen. Toldk. og Commerce Collegiets Fo restilling om, hvorledes de fornødne Indtægter kunne til. veiebringes for at udrede Omkostningerne ved Opmuddrin. gen af flere, for Handelsfarten nødvendige, Kanaler og Farvande i Khavn, har Kongen befalet følgende: Saavel af de til Rigbenhavn ankommende som af de derfra afgaaende Stibe over 5 Commerces Læster skal der, efter fradrag for hvert fib af de 5 første Commerce Læfter, i 10 Aar svares følgende Afgifter: 1) for indgaaende eller udgaaenbe Stibe fre eller til Steder i Danmark eller Hertugdommene: for Læstedrægtigheden fra 5 indtil 50 .mul de Commerce-Lester, pr. Commerce-Left & Rbst. S. V. put de for den Deel af hvert Skibs Læstedrægtighed, der overstuber 50 Com: merce Læfter, pr. Commerce Læst 10 Rose. S. B. 2) for Stide fra eller til fremmede Ste 20 der i Østerssen eller Sundet: for Læstedrægtigheden fra 5, indtil 50, Commerce Læster, pr. Commerce Lost 12 Rbff. S. V. for den Deel af hvert Skibs Læstes drægtighed, der overskyder 50 Com merce Læster, pr. Commerce: Lost 14 Rbst. S. V. for Skibe fra eller til fremmede Ste der i Rattegattet eller udenfor samme, saa og fra eller til In dierne, Guinea, Island, Grøn: land og Færgerne: for Læstedrægtigheden fra 5-indtil 50 Commerce-Laster, pr. Commerce-Last 14 Rbst. S V. for den Deel af hvert Skibs Dræys tighed, der overskyder 50 Commerce Læster, pt. Commerce - Lest + 16 Rbst. S. V. (†) Bekiendtg. fra Administrationen for 14 Jun. Havnevæsenet i Khavn (Resol. 28 Maj, bekg. samme ved 294 Gen. Bekg. om Bolværkspenge af Pramme. 16 Jun. 14 Jun. Gen. Tolök og Commerce Coll. Br. 10 Jun.) at Bolværkspenge i Khavn af Pramme, for Fremtiden, skal erlægges efter deres Læstedrægtighed. I Methold heraf blive altfaa Volværkspengene af Pramme at erlæge ge ligesom af Fartøier med 6 Reset. S. V. for hver Læst om Sommeren, og det dobbelte om Vinteren. Khavn Pat. Gen. Toldk. og Commerce-Coll. Pl. (Resol. 28 Maj) at den hidtil brugelige Zatural. Ydelse til Fæstningen af Brænde og Torv, som landværts indføres til Khavn, seal fra 1 Jul. 1817 aldeles opho re, og derimod Indførsels: Consumtionen af et Læs Brænde, som hidtil var 12 Rbst. S V., forhøies til 15 Rbsk. S. tbsk. S. V., og af et Læs Torv, som hidtil var 4 Risk. S. V., forhøies til 7 Rbst. S. V. p. 70. 16 Jun. 17 Jun. Cancellie-Pl. at Kongen har befalet: at de Bud, som indeholdes i pl. 28 Febr. 1817, maae anvendes paa Byerne Valdbye, Frederiksberg, Gientofte og Lyngbye med de nærmest tilgrændsende Steder paa Khavns Amt. I Overeensstemmelse dermed ere der or ganiserede trene trende Districter under Navn af Frederikss berg, Gientofte og Lyngbye Districter paa bemeldte Amt, hvis Grændser nærmere vil blive bekiendtgiorte af Amtets Dvrighed (*). p. 71. Cancellie Pl. (Resol. 21 Maj) ang. hvorle des Taxationer bør skee under de almindelige Brands forsikringer for Kiøbstederne og Landbygningerne i Danmark (**). p. 72. 1.) Istedenfor den ved pl. 13 Mart. 1813 fore skrevne Maade, at taxere Bygninger til Assurance under de (*) See Colleg. Tidend. f. 1817 No. 36. p. 541. (**) See Cancellie: Br. 3 Jan. 1818 (Collegial id. f. 1818 No. 6, p. 80). Pl. om Brandtarationer. 1-2 §. be almindelige Brandforsikkringer i Kiebstederne og paa 17 Jun. Landet i Danmark, efter Prisen paa Materialier og Ars beidsløn for 11 Sept. 1807, med Tillæg af 60 Procent, skal alle Taxationer i Fremtiden, saavel i Kiøbstederne som paa Landet i Danmark, Kiøbenhavn undtagen (hvor et Regulativ for Brandtarationer forhen er bestemt), indtil videre skee i Tavne:Værdie efter de gieldende Priser og Bygningernes Tilstand og Beskaffenhed paa den Tid, Tarationen skeer, og dernæst reduceres til Sølvs Værdie efter det Vedkommende fra Cancelliet til enhver Tid bekiendtgiorte Forbold, som efter Overeenskomst med de Deputerede for Finantserne kan forandres, saafnart nos gen mærkelig Forandring i Coursen giør det fornødent. 2.) Partial Brandskade paa enkelte Bygninger, saavel i Kiebstederne som paa Landet, seal (i Overeensstemmelse med hvad for Khavn ved Rescr. 25 Febr. 1812 et anord net), efter neiagtigen at være beskreven, for Eftertiden anslaces til en vis Part, f. Er. 1o, 1, 0. f. v., af den beskadigede Bygnings Vurderings. Sum, og Erstat ningen derefter beregnes. R Kammer-Pl. (Resol. 18 Jun.) at Kon 24 Jun. gen, istedenfor den hidtil bestemte 2etaling til Land. inspecteurerne for Skoves Udskiftning i Danmark efter Fr. 27 Sept. 1805, vil have for Fremtiden fastsat følgende Betaling: a) 48 Rbk. S. V. pr. Tønde bit. S. v. pr. Land geometrisk Maal for Udskiftningen af en Skov, der ikke indeholder mere, end 20 Tønder Land, eller for de første 20 Tender Land, naar Skoven indeholder mere, og 32 Rbik S. V. for hver Tønde Land geometrisk Maal, hvor med Skovens Areal overstiger 20 Tønder Land; samt b) 3 Rbd. S. v. i Diætpenge for hver dag, Lands inspect urerne anvende paa Reiser til og fra Stedet saas vellem paa at overvære Taxationerne i Anledning af Skos vens Udskiftning, foruden, som hidtil, frie Befordring 295 frem Int 4 Pl. om Landinspecteurers Betal.s 24 Jun. frem og tilbage eller Betaling derfor efter Vognmandstaxt. p. 73. 24 Jun. (†) Admiralitets- og Commiss. Coll. Pl. (Resol. 20 Jun) ang. hvormeget Lodserne i Hals eller Judløbet til Liimfiorden for Lodsning skal betales til Sept. Udgang 1817 (See Pl. 21 Oct. 1817). Khavn 4to. 26 Jun. Cancellie-Pl. (Resol. 4 Jun.) at Kongen, efter Cancelliets Forestilling, har fastsat: at der for Frem tiden ved enhver Klages Indlevering til Riobenhavns Forligelses:Commission, forud skal af Rlages ren betales 24 RbF. S. V., samt at der endoidere for enhver Sag, hvori forliig fluttes, sal erlægges 40 Rbik. S. V., hvoraf Klageren erlægger de 16 Rbs. og Indklagte de øvrige 24 Rose., saafremt de ei anderles des mantle komme overeens; dog at Forligelses. Commis fionen bemyndiges til at eftergive ovenmeldte Gebyrer, hvilke tilfalde Statskassen, naar Parterne ere aldeles uformuende. p. 74. 27 Jun. 27 Jun. I Jul. 4 Jul. Raadstue Pl. om Taxt paa Ore: og Lammekiso f. Jul. 1817. P. 135. Raadstue Pl. om Taxt paa Brød af Rug fra I Jul. 1817 indtil videre (See Pl. 29 Sept. 1817). P. 136. 30sto Cancellie Pl. (Resol. 11 Jun.) at de Arrestanter, som hensættes paa Vand og Brod, skal. dagligen tillægges 2 Pund velbagt Rugbrød. p. 75. Cancellie-Pl. (Resol. 11 Jun.), for Dans mark, indeholdende nærmere Bestemmelser angaaende uberettiget Læringsdrift. p. 76. dn1.) Den i politie: Sr. 22 Oct. 1701. IV Cap. 2 § foreskrevne forelæggelse for dem, der uden Hiemmel drive nogen borgerlig Næring, skal bortfalde, og skal, som en Følge heraf, de, der gio.e dem skyldige i flig Over Pl. om uberettiget Næringsdrift. 1-2 §. Overtrædelse, strap, og uden saadan foregaaende Advarsel, 4 Jul. derfor drages til Unsvar. 2.) Den i L. 3-3-1 for uberettiget Næringsbrug bestemte Bod skal være for, andret til en Tulct fra 5 til 30 Noble S. V. iste Gang, fra 10 til 60 Rbolt S. V. 2den Gang, og saaledes fremdeles i ethvert Gientagelses Tilfælde dobbelt, af hvilke Beder Halvparten skal tilfalde Angiveren, og den anden halvpart, i Kiøbenhavn, Politiekaffen, men paa andre Steder Byens Keemnerkaffe. I øvrigt bør den Paagieldende desforuden lide efter vedkommende Laugss artikler, for faavidt samme tillige maatte være overtraads te, og dette pantales af Lauget, ligesom og de Anordnins ger, der for enkelte Slags uberettiget Tæringsdrift have fastsat hoiere Straf, vedblive at være i Kraft. Fr., hvorved nogle noiere Bestemmelser 9 Jul. tilføies Fr. 29 Oct. 1794, ang. Hegn og Fred for Jorder i Danmark. R. Kammer. p. 77. Gr. Fra adskillige Eane i Landet er ført Klage over, at nogle Jordbrugere, faasnart de selv have indhostet, endog uden samtlige Webkommendes Minde ops tage gegn og lade deres Kreature gaae lose langt ud paa Efteraaret, ligesom og langt ind i foraavet, efs terat Andre have begyndt at behandle deres Jorder til Sæd, Hvilken, imob Sr. 29 Oct. 1794 og især dens 2, 18, 19 og 30 §§, ftridende uskik lægger betydelige Hindringer i Veien for et got Agerbrug. I Betragtning beraf, og da ovenmeldte Fr. desuden i nogle andre Poster er anfeet at kunne behøve forandrede Bestemmelser, har Kongen forordnet følgende for Danmark: 1.) Enhver skal fremdeles være pligtig til at holde fine Kreature, til alle 2arets Tider, paa sit eget, og Enhver til alle Warets Tider være berettiget til at ops tage anden Mands Kreature, naar og saa ofte de findes paa hans besaaede eller ubesaaede Jorder, samt til, 010 fors Fr. om Hegn og Fred. 1-5 §. 9 Jul. foruden ben af Kreaturet forvoldte Skades fulde Erstat ning, saavelsom Foderløn, med videre, efter Fr. 29 Oct. 1794. 33 §, af sammes Eier at oppebære Indloss nings: eller Optagelsespenge saaledes, som disse i nær= Bærende Fr. bestemmes. 2.) De i Fr. 29 Oct. Jut 1794. 32 § fastsatte Optagelsespenge blive for Eftertis den i Almindelighed, uden Hensyn til, om Optagerens Jorder ere besaaede eller ubesanede, indhegnede eller uinds hegnede, bestemte saaledes: a) for et uringet Sviin, en Soe med sine Grise tilsammen, en Tyr eller en Geed 4 Rodle S. B.; b) for et ringet Sviin, en Griis, en fuldvoren Roe eller Stud eller en gest 3 Rbdir S. B.; c) for et Saar eller et Lam 1 Rbdir S. V.; d) for en Ralv eller et Sol 48 Rbsel. S. V.; e) fer en Gaas, en And eller en Zone 12 Rbft. S. V. I Henseende til Mulcter og Optagelsespenge for løsgaaens de Hingster og Vædere, med videre, forbliver det ved Frr. 8 Sept. 1812 og 24 Sept. 1813. 3.) Kan Sviin ikke optages, bør den, paa hvis Jord de findes, være berettiget til, paa hvad Maade han bedst veed og kan, at bortskaffe dem, og Svinenes Eier ikke være berettiget til nogen Erstatning, om de derveb komme til Skade eller endog omkomme. Dog bør i saa Fald det dræbte eller lemlæstede Sviin tilbagegives sammes Eier, og Optagelsespenge bortfalde. 4.) For den Skade, som ved Ufred, eller paa hvilkensomhelst Maade, foraarsages paa anden Mands Hegn, tilkommer Hegnets Eier dobbelt Skades Erstatning. 5.) Naar nogen ved Uofaaening eller Plantning opelsker Skov, eller byrker saadanne Planter eller Værter, som ere ualmin delige i Egnen, faa at de i Fr. 29 Oct. 1794 anords nede Synsmænd med Grund kan antages ikke at være i Stand til rigtigen at bebomme den ham ved Ufred tils føiede Skade, skal han, hvis han finder sig brøstholden ved Fr. om Hegn og Fred. 5-78. 9 Jul. ved den af disse fastsatte Skades Erstatning, være berettiget til, istedenfor at gaae frem efter Fr. 29 Oct. 1794. 17 §, paa lovlig Maade at æske et dobbelt Antal af uvillige og kyndige Landmænd af Omegnen ved Retten udmeldt til at vurdere Skaden, ved hvis Bestemmelse det ba skal forblive. Denne Forretnings Bekostning udres des af den, som har voldet Ufred, i Tilfælde, at den Skadelidte tillægges større Erstatning, end ved det første Syn var fastsat, men i modfat Fald af den, som bat asket Forretningen. 6.) Fra den, efter Fr. 29 Oct. 1794. 2 §, enhver Jordbruger paaliggende forpligtelse at tage halvt gegn med sin Naboe, maar denne foilans ger det, skal ikkun Undtagelse finde Sted i det Tilfælde, at den Jordlod, hvis Bruger skulde deeltage i det af Nas boen forlangte Hegn, har en saa uforholdsmæssig Længde imod dens Brebe, eller i Almindelighed en saa ufordeelags tig Figur, at mere, end Deel af dens Indhold, vilde gaae bort til egn og Grøft, om den skulde hegnes rundt. Dog medfører saadan Fritagelse for Hegnspligten ingenlunde Fritagelse for Pligten at holde sine Kreature paa sit eget, hvor Lodbens Bruger altsaa maae holde dem i Huus, eller, om han vil have dem paa Marken, da ens ten toire eller vogte dem. Ei heller fritager det for Hegnspligten, om nogen efter denne Frs Bekiendtgiøs relse, uden høieste ødvendighed, ved Udskiftning eller Udstykning lader sig nogen Lod udlægge af en saa ufordeelagtig Dannelse, at den ikke uden uforholdsmæssig Jordspilde kan indhegnes. De Tvistigheder, som herom maatte opkomme, blive af Landvæfens Commissionen, og, om sammes Eragtning af negen Vedkommende paaanfes, af Rentekammeret at paakiende. 7.) I øvrigt for. bliver det ved Fr. 29 Oct. 1794, forsaavidt samme ikke ved denne Fr. eller ved Pl. 13 Sept. 1806 er nøiere bestemt eller forandret. (†) Taxt Færgetaxt m. Corsøer og Nyborg. 12 Jul. 12 Jul. 15 Jul. (†) Taxt for Færgefarten imellem Corsoer og 27yeborg; Under hvilken er indbefattet den v. 2dn. 31 maj 1814. 31 § paabudne og v. Resol. 13 Oct. 1815 forbøiede Afgift til Befordringsvæsenets Fond. Efter Kgl. Bemyndigelse kundgiort af Gen. Postdirectionen. Pat. (†) Taxt for Færgelauget i Helsingøer. Efter Kgl. Bemyndigelse fundgiort af Gen. Postdirectionen. Pat. Cancellie-Pl. at al Indsmeltning for Pri vate i Kiøbenhavn af Guld og Sølv skal henlægges til den derværende Mynt. p. 81. Kongen har fastsat, at den, afdøde Guldsmedmester Borrebyes Enke, S. C. Wulff, forhen meddeelte Eneret til at indsmelte Guld og Sølv at indtil videre overdrages den herværende pnt, der, som en Følge deraf, er pligtig til at udføre alle Smeltninger for Private, hvilke, efter de gieldende Anordninger, og i Særdeleshed det ved Pl. 4 27ov. 1761 kündgiorte Rescr. 30 Oct. f. 2., ere uberettigede til at smelte Guld og Solv, ligesom de, der ere berettigede til at smelte for dem selv, dog ikke maae smelte for Andre, alt under Straf efa ter bemeldte Rescript. I øvrigt ere følgende Regler foreskrevne for den Smeltning, der saaledes skal finde Sted ved Mynten: 1.) Enhver Masse Guid eller Sølv, sem af Private leveres Mynten til Indsmeltning, veies med Folnsk Vægt. Efter den paa denne Maade fundne brutto Vægt bliver Værdien af Godset at bestemme, saaledes at eet Lod brutto Guld ansættes til 8 Species eller 16 Rbdir Selv, og een Mark eller 16 Lod brutto Selv ligeledes til 8 Species eller 16 Rbdir Solv. Heraf beregnes da Smeltelønnen, efter det nedenfor under No. 3 anførte Forhold, og erlægges enten i rede Solv eller Pl. om Gulds og Selvs Indsmeltn. 1-5§. eller i Sedler efter Bors Coursen. 2.) Det Qvan 15 Jal. tum Guld, der veier mindre end eet Lod brutto, ansættes ved Smeltelønnens Beregning til et heelt L00; hvad som veier mere end eet, men mindre end to Loo brutto, ansættes til to Lod; hvad som veier imellem to og tre Lod, ansættes til tre Led, o. f. v., saa at hvert van tum stetse til Smeltelønnen beregnes i hele Lod. Paa samme Waade forholdes med Smeltelønnens Beregning af Sølv, deg saaledes, at her regnes fredse af hele Mark, ligesom ved Guldet af hele Lod. 3.) Til Indsmelts ningerne skal ikke af Eterne leveres eller betales for de fornodne Digler; men alt Smeltningen vedkommende udres des i Smeltelønnen, der, efter ovennævnte Vurdering, saaledes bestemmes: For en Masse Guld, som veier brutto fra Led til 25 Pod I Procent over 25 Lod til 500 Vod over 500 Led/ og ligeledes for Selv, hvor Mark alene sættes istedentfor Lod. 4.) Afgangen af det indsmeltede Gods er for Eierens Regning, ligesom ogfaa Provning af Eehals. ten bliver, paa Eierens Forlangende, at udføre af Stads- Guardeinen, til hvis Embebsforretninger dette henhører. 5.) Paa de indsmeltede Barrer slaaes Stempel og Aarstal, hvorpaa det maae kunne fiendes, hvor de ere indsmeltede. Fr. at herefter skal aarligen sættes Capi- 16 Jul. telstaxter i Island, i hvilken Henseende vedkommende Øvrigheder igiennem Rentekammeret blive tillagte de fornødne Befalinger. Og skal alle Skatter og Afgifter til Kongen, samt al Landskyld, Tiende og i Alminde lighed alle Afgifter til Embedsmænd og offentlige Etiftelser, der i Landet, naar de ere bestemte i Naturals Producter, men ikke af Vedkommende kan udredes i det saas Fr. om Capitelstaxter i Island. 16 Jul. saaledes fastsatte Naturale, betales efter fornævnte Capis telstaxter; dog at, naar den Afgiftspligtige har erhvervet Ret til at vælge imellem Naturalpræstationer eller en staaende Pengebetaling, dette Valg da vedbliver paa den ved Fr. 20 Mart. 1815. 21 § bestemte Maade. R. Kammer. p. 82. 16 Jul. Pl. ang. yderligere Bestemmelser for For brydelser, der foreves af Sanger, der ere dømte til Ur beide i Tugt, Rasp eller Forbedringshuset i Kis. benhavn. Cancel. p. 83. Gr. Da Erfaring har vist, at de ved Pl. 31 Aug. 1813 fastsatte Straffebestemmelser for Forbrydelser, som foroves i Tugt, Rasp og Forbedringshuset i Khavn, ikke ere aldeles tilstrækkelige til Ordens Opretholdelse, saa har Kongen fundet fornødent, endvidere at foreskrive følgende Bud, hvilke skal gielde ikke alene for dem, der ere indsluts tede i selve Straffeanstalten, men ogsaa for de Fanger, der for Tiden ere, indtil videre, anbragte paa forskiellige Steder udenfor Stiftelsens Bygninger. 1.) Naar for Fremtiden nogen Sammenrottelse finder Sted imellem Fangerne i Tugts, Rasp og Forbes dringshuset, hvorunder noget Slags Vold oves, det være sig enten mod Stiftelsens Embedsmænd eller Betiente, eller mod Andre, der sætte sig i Virksomhed for at tilveies bringe Orden og Rolighed i Straffeanstalten, eller og paa Stiftelsens Bygninger, Redskaber, Materialier eller an dre Eiendele, saa ber alle, der enten have taget Deel i flig fredsforstyrrende Aftale, eller som under Udførelsen foc retage nogen af hine voldsomme handlinger, eller deri, være sig endog i fierneste Maade, understøtte eller styrke Andre, eller som vise sig ulydige mod de Befas linger, som, ved slig Leilighed, gives til Ordens og Ro ligheds Opretholdelse, firaffes paa Livet, og bør derhos saadanne Misdæderes Hoveder sættes paa Stage og Krops pene Pl. om Forbryd. i Khne Zugthnus c. 1-5 §. pene henlægges paa Steile og Hiut. 2.) Alle, der, 16 Jul. uden videre Deeltagelse, have været vidende om Sam menrottelsen, og ikke giort, hvad der stod i deres Magt til at opdage samme og forebygge udførelsen, skal straffes paa Livet. Men de, der, naar Sagen kommer til Undersøgelse, søge at lægge Skiul paa Sandheden, Skal, forsaavidt de ikke iøvrigt findes skyldige, ansees med Katning, Tampning eller Niis, samt haardt eensomt Fængsel flere Maaneder, eller anden saadan stræng Straf, som Retten, efter Sagens Beskaffenhed og den Paagieldendes Stilling, sienner at være meest passende. 3.) Derimod kan en Fange, der bidrager enten selv til at forebygge Sammenrottelsens Udbrud, eller til at face de Skyldige opdagede og straffede, af Kgl. Naade, og efter Omstændighederne, vente enten Løsladelse, eller Straffetidens Forkortelse, eller deg Linbring i hans Til stand som Fange, hvorhos der, forsaavidt Kongen ikke fins der Grund nok til at forunde ham Losladelse, altid skal, naar han begiærer det, blive draget Omsorg for at fiffre ham mod sine Medfangers Havn. 4) Dersom den, der angiver en saadan Sammenrottelse inden den kommer til udbrud, selv har giort sig medskyldig i den, skal den derved forffyldte Straf eftergives ham. De Medz fyldige, som, efterat Sammenrottelsen er udbrudt, vise fortrinlig Redebonhed til Sandhedens Opdagelse, kan giøre dem Haab om en, efter Omstændighederne pass sende, Benaadning i den Straf, de ellers havde at lide. 5.) Naar nogen voldsom Sammenrottelse i Stiftels sen har fundet Sted, bor sammes Bestyrelse, saafnart de, til at afværge den offentlige Roligheds Forstyrrelse, fore nodne vieblikkelige Anstalter ete trufne, giore Indberet, ning til Cancelliet, som uopboldelig har, til Sagens Undersøgelse og Paakiendelse, ad mandatum at beordre en Standret nedsat, der bør bestaae af een 2ffeffer i XVII Deel. Hoies Pl. om Forbryd. i Khns Zugthuus c. 5-7 §. 16 Jul. Høiesteret, een Assessor i Lands Over famit Hof, og Stadsretten i Khavn, og een Assessor i Khavns Politieret. Denne Standret har, uden mindste Ophold, at foretage Sagen, og uafbrudt at fortsætte dens Undersøgelse og vi dere Behandling, hvorved blot de Former blive at iagtta ge, der ere væsentligen fornødne, for at give Dommerne saadan Overbeviisning om de Paagieldendes Skyld, at Be for Gud og deres Samvittighed kan forsvare, derpaa at grunde Dommen. 6.) Umiddelbar efterat Dommen er afsagt, bliver Sagen, uden mindste Ophold, igiennem Cancelliet, at forelægge Kongen til Resolution. Inda stævning til hoiesteret vil ikke finde Sted, med mina dre Kongen, paa Grund af ganske særdeles Omstændighe der, skulde ansee det fornødent, at labe Dommen prove veb denne øverste Demstoel, i hvilket Tilfælde Han forbes holder Sig, at foreskrive saadanne særdeles Regler for Sagens Behandling samme steds, at den hurtigste Afgiøs relse derved kan fremmes. 7.) Saasnart Kgl. Res 18 Jul. folution er afgivet, blive de Straffe, der i Følge samme skal finde Sted, uden ringeste Ophold, at bringe i Fuldbyrdelse. Naadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 9 Jul.) em Garverierne i Kiøbenhavn. p. 137. 1.) Jngen Garverier maae i fremtiden anlæg. ges i Staden Riobenhavn. 2.) De nuværende 5 Garverier, hvis Brug samme steds er tilladt med den Indskrænkning, at de, naar det befales, skal udflyttes, maae ei drives af nogen nye Eier eller Besidder uden særdeles Tilladelse, hvorved det end ydermere bliver at paafee, at Garveriet er anlagt paa et Sted, hvor ingen fær Uleilighed deraf for de Omboende kunde flyde. De øvrige i Khavn nu anlagte 23 Garverier maae fremdeles drives af deres nuværende 23esiddere, disses Enker og Born, forsaavidt de ellers til Garveriers Drift 3.) maats Pl. om Garverier i Khavn. 3 §. maatte være berettigede, hvorimod ei heller noget af disse 18 Jul. Garverier mane drives af andre nye Befiddere, uden dertil i Forveien erhvervet særdeles Tilladelse. Raadstue Pl., hvorved (overeensstemmende 21 Jul. med Cancellie.r. til Khavns Magistrat 15 Jul. 1817, ang. de Rettigheder, som ere forbundne med Bevillinger til Udsalg af ostindiske og chinesiske Varer) bekiendtgieres: at under forberørte Handels: Gienstande indbefats tes alle de fra China eller Ostindien hidførte Varer, med Undtagelse af Risengryn og de i Pl. 30 Oct. 1783 nævnte Specerier. p. 138. Cancellie: Pl. ang. et Tillæg til de i Pl. 25 Jul. 26 Jun. 1812 indeholdte Bestemmelser om de Vilkaar, under hvilke Tilladelse til at nedsætte sig som Brændes viinsbrænder kan bevilges. p. 86. Bed, under 24 Febr. 1817, at befale: "at det for Kgl. Regning indrettede og i flere Aar som Lære: Anstalt drevne Brændeviinsbrænderie i Sølvgaden i Rigs benhavn skal afhændes," har Kongen, iblandt flere Vilkaar for sammes Afhændelse, fastsat: at Kiøberen af samme skal imodtage de Subjecter, der, i Overeensstemmelse med pl. 26 Jun. 1812, melde sig ved Brænderiet for at nyde Underviisning, imod derfor at erholde en Kiendelse af 60 Rbdle 17. V., samt at de Subjecter, der enten søge Undervisning paa det forrige Kgl. Brænderie, eller i Følge foranførte Placat have erholdt samme paa noget andet vel indrettet Brænderie, feat for en Commiss sion af fagkyndige Mænd, der vælges af Gen. Toldkammer og Commerce Collegio, lægge for Dagen, og med Attest fra fornævnte Commission gotgiore, at de virkelig ved Brænderiet have leert, hvad der var Hensigten med denne Kongens Befaling, da deres Ophold ved Brændes riet uden saadan Attest zi skal forskaffe Adgang til selv at anlægge noget Brænderie. Endvidere er det fastsat: at Nr 2 De Pl. om Undervisn. i hviinsbranden. 25 Jul. de tvende Skiftetider om Waret i maj og Tovember 25 Jul. 25 Jul. sfulle bestemmes til Antagelses Tider for dem, der vil søge Undervisning paa det forrige Kgl. Brænderie i Khavn, og at de, som der eller paa andre vel indrettede Brændes rier ere underviiste, ligeledes tvende Gange aarlig skal fremstille sig for Commissionen, for at giøre Forklaring om hvad de have lært til Erholdelse af den befalede Attest. Cancellie Pl. (Resol. 9 Jul.) ang. Opfes telse af Skuespil i Kiøbenhavn, m. v. p. 88. Kongen har resolveret: 1.) at der i Riobens Havn og paa dens Grund ikke andetsteds, end paa den Agl. danske Skueplads, maae, offentligen og for Betaling, opføres noget Skuespil, det være sig i det danske eller hvilketsomhelst andet levende Sprog; 2.) at Pos liticdirecteuren bor holde over dette Forbud, og ei alene standse Opførelsen af Skuespil, som nogen herimod maatte ville give, men endog foranstalte Overtræderne tiltalte og dømte ved Politieretten, hvor de blive at damme i ansees lia 17ulet til den Kgl. Theaterkaffe, hvilken Mulet, naar virkelig nogen Indtægt af sligt Skuespil er oppebaaret, ikke bør være mindre, end det dobbelte af sammes oplyfte, eller sandsynlige, Belob; og 3.) at det skal være alle Udgivere af offentlige Blade forbudt i samme at inds føre Kundgiorelser om Skuespil, der stride mod ovennævnte Forbud. Fr. ang. den Skifteret, som hidindtil har været tillagt Jorddrotter og Beneficiarier, og det ders til hørende Overformynderie (*). Cancel. p. 89. Gr. Kongen har fundet fornødent, at give nogle nærmere Bestemmelser i den Jorddrotterne, ved L. 5-2 -90, tilstaaede Stiftejurisdiction, samt det dermed fors bunds (*) See Cancellies Br. 2 Dec. 1817 og 7 Febr. 1818 (Col leg. Bibend. f. 1817. No. 67. p. 985 00 f. 1818 No. 12. P. 173). Fr. om Jorddrotters c. Stifteret. 1:3 §. bundne Overformynderie. Hans Bud i foranførte Hens 25 Jul. seende ere følgende: 1.) Besiddere af Lehn og Eiere af omplette Sadegaarde stat fremdeles behelde den dem tillagte Stifs tejurisdiction, bog saaledes, at den Sadegaardseier, der ikke selv vil forvalte Stifterne, haver at udføre alle bibbe rende Forretninger ved en efter hans forslag bertit af mt manden beskikket god Mand, hvorimod en Lehnsbesida der, der er i foranførte Tilfælde, selv kan bestikke ben paalidelige Mand, som han vil betroe deslige Forretnin ger. 2.) Det aarlige Regnskab for de Umyndi ges Midler, som henhere under Lehusgodsernes og de complette Sæbegaardes Overformynderie, skal fremdeles, paa samme Maabe som ved de øvrige Overformynderier, inds sendes til Reviffon i Cancelliet. 3.) Forsaavidt der jorddrottelige Stiftejurisdiction med tilhørende Overformyns derie udoves og forvaltes af Beneficiarier, eller af ans dre Jorddrotter, end de i 1 § nævnte, fat samme hers efter aldeles ophere, bog at Vedkommende have at tilens debringe de af dem begyndte Skifter. Cancellie-Pl. (Resol. 16 Jul.) at ingen for 25 Jul. Fremtiden maae nedsætte sig paa Guldsmed Professionen og drive samme, uden at have giort behørigt Mester. stykke og være indtrandt i Guldsmed: Lauget, p. 90. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 16 Upr) 25 Jul. at den Korndragerne i Khavn veb Rescr. 23 Sept. (befg. v. Pl. to Dec.) 1813 tilftanede Betaling for hver Tønde Korn, sam de bare, maae forhoies til 4 bs. N. B. pr. Tønde, samt at denne forbeielfe facledes mace blive gieldende indtil 31 Dec. 1817. (See Pl. 18 Febr. 1818). p. 139. Pl. ang. nogle nærmere Bestemmelser for 30 Jul, Reverser, Anfordringssedler, accepterede Regnin. Dr 3 ger Pl. om Reverser c. 1-3 §. 30 Jul. ger og Anviisninger eller Assignationer, især med Hensyn til det stemplede papiir. R. Kammer. p. 91. Kongen har, efter Omstændighederne, fastsat følgens de for Danmark: 1.) Ligesom Unfordringssedler for fyldige Summer fan efter Fr. 26 Sept. 1811 udstædes paa stemplet Papiir af 2den Klasse efter Summernes Størrelse, uden Hensyn til, om Gielden er for laante rede Penge, eller for bekomne Varer, eller af anden Op. rindelse, saaledes mane det samme og fan være tilladt i Henseende til Reverser, som herefter udskædes, dog at, som hidtil, mane ligesaa lidet af disses, som af Anfordringssedlers, paalydende Summer betinges Renter. 2.) Den ved Fr. 25 Maj 1804. 3 og 9 §§ bestemte længste Tid af 2 Aar, i hvilken Reverser og acceptes rede Regninger fan gielde som lovlige Beviser paa stems plet Papiir af 2den Klaffe, at derimod herefter være indskrænket til den for Unfordringssedler ved Sr. 26 Sept. 1811 bestemte Zid af 4 Maaneder. 3.) Den for Horseelser imod det nordnede om stemplet Pas piirs Brug til Unfordringssedler veb sidstnævnte Fr. bes ftemte Confiscations Straf og mulct af ro Procent bortfalde, hvorimod saavel Anfordringssedler, som Reverser og accepterede Regninger, naar de, skrevne paa ustemplet eller for ringe fremplet Papiir, men ikke lydende paa Renter, antræffes før 4 17aaneders Forløb fra deres Udstædelses Dato, skat af Rentekammes ret foranstaltes forsynede med det behørige Stempel af 2den Klasse til dermed at gielde i fulde 4 Maaneber fra deres Udstædelses Dato, men, naar de lyde pan ellers lovlige Renter, eller naar de fremkomme efter 4 Maas neders Forløb fra deres Udstædelses Dato, antages til Stempling efter förste klasse, hvorefter de kan gielde i samme Tib, som Obligationer, der ere skrevne paa første Klaffes Papilt, alt imod de ved Fr. 25 Maj 1804. 27 § be= Pl. om Reverser c. 3-5 §. 4.) 30 Jul, bestemte Gebyrers eg Mulcters Erlæggelse. Ligeledes ophæves den ved Fr. 26 Sept. 1811 fastsatte Confiscations:Straf og Mulct af 10 Procent for acs cepterede Anviisninger eller Assignationer. Men betimed skal ikke alene, i Overeensstemmelse med Fr. 25 117aj 1804. 8 §, indenbyes, men ogsaa udenbyes Ans viisninger eller Assignationer, naar de forsynes med skriftlig Acceptation, anfees som Obligationer og være skrevne paa det for disse anordnede stemplebe Papiir, samt, i Overtræbelses Tilfælde, behandles i Dvereensstemmelse med den 27 § i sidstnævnte Fr. 5.) Den Moderas tion, som ved Sportel.Reglem. 22 Mart. 1814.67 § er tilstaaet med hensyn til Berel: Obligationers Tinglæss ning, skal ogfan finde Sted til Fordeel for Reverser og Anfordringssedler. Cancellie Pl. (Resol. 16 Jul.) at naar en 30 Jul. Batterie: eller Trainkudik, efter forhen at have tient, ansættes paa nyt, bør de ham paaliggende 6 Aars Tieneste beregnes fra hans første Ansættelses Tid, uben Hensyn til den Tid, han mellem Tieneste. Tiderne har været permitteret. p. 93. Raadstue: Pl. em Taxt paa Ore: og Lammekigo 30 Jul. f. Aug. 1817. P. 139. Cancellie Pl. (Resol. 30 Jul.) at den Ste 6 Aug. serve, som befindes ikke at have foranstaltet det ham meddeelte Amtspas aarlig fornyet, eller ikke at have strap efter modtagelsen foreviist samme for Lægdsmanden, skal af Sessionen tilkiendes en Mulet af 5 Rbdlr S. V. til Landmilicefondet, som i Gientagelses Tilfælde fordobles, samt udredes af Cautionisten mod Res gres til den skyldige Reserve. p. 93. Raadstue Pl. (Resol. 30 Jul., bekg. Khavns Mas 8 Aug. gistrat ved Cancellie. Br. 5 Aug.) at den ved Pl. 25 ttov. 1816 med 50 p. Et. interimistisk forhøiebe Taxt for Met- Nr 4 ler: Pl. om Møllernes Taxt. 8. Aug. lerlauget i havn skal forandres derhen, at istedenfor 10 Aug. 15 Aug. 15 Aug. 29 Aug. 6 Sept. 6 Sept. 13 Sept. 50 p. Et. herefter itkun 25 p. Ct. Bliver at tillægge den ved Pl. 13 Aug. 1813 bestemte Taxt. Altsaa bliver, i Følge heraf, for Mollerlanget indtil videre fat følgende Taxt: For at male og sigte 1 Tønde Rug, Byg eller Hvede 1 Rbdir 5 Wf 2 Sfl.; for at male Kornvarer til groft Meel 4 ME 11 Sfl., samt i Kioreløn pr. Tønde I Mk 3 Skl., alt 17. V. (See Pl. 29 Sept. og 29 Dec. 1817). p. 140. Cancellie Pl. ang. Honorarernes Creditering til uformuende Studerende ved Universitetet i Riel, f. Sless vig og Holsteen. p. 94. Bekiendtg. fra Khavns Politie, hvorved pl. 28 Jul. 1806, ang. Forbud mod Urtepotter zc. i aabne Binduer m. v., igientages. p. 162. Bekiendtg. fra Khavns Politie, at politietegnet altid skal bæres af Hunden paa et Halsbaand, i Følge pl. 4 Oct. 1815. Litr. B. 9 §, under den i 12 § bestemte Straf. p. 163. Raadstue Pl. om Taxt paa Ores og Lammekiød f. Sept. 1817. P. 141. Nabent Brev (fra Admiralitets eg Commiss. Coll.) at Lodsselskabet i Helsingser samt Gilleleie og Horns beks Lodser mane indtil vibere tabe sig betale efter den veb Pl. 12 Maj 1817 fastsatte Zart (See Pl. 21 Oct. 1817). P. 96. Uabent Brev (fra Udmiralitets og Commiss. Coll.) at Khavns Lodser maae indtil videre lade sig betale efs ter den ved Pl. 12 Maj 1817 fastsatte Taxt (See Pl. 21 Oct. 1817). P. 97. Gen. Toldf. og Commerce Coll. Pl., for Den St. Thomas i Vestindien, hvorved det, ifølge Kyl. Resolution, er indtil videre paa det strængeste forbudet, at indlade Krigsfornødenheder eller Vaaben paa St. Pl. om Krigsfornedenh. p. St. Thomas. St. Thomas til udførsel til hvilketsomhelst Sted; og 13 Sept. skal de, som handle herimod, ansees og straffes som Kongens Mandaters modtvillige Overtrædere (See Pl. 29 Nov. 1817). p. 98. Uabent Brev (fra Admiralitets og Commiss. Coll.) 23 Sept. at Lodserne paa Jsefiorden maae indtil videre lade sig betale efter den ved pl. 3 Jun. 1817 fastsatte Lapt (See Pl. 21 Oct. 1817). p. 99. R. Kammer: Pl. (Reset. 24 Sept.) ang. Repartis 27 Sept. tion af de af den Kgl. Kasse til Landsoldaterne i Dans mark for 1815 og 1816 forskudsvis udbetalte Marsch. penge. (Som med Oct. Qvartals Skatter 1817 udredes med 6 Rbset. N. V. af hver Tende Hartkorn Ager og Eng, og 2 Rufkt. N. V. af hver Tde Hartk. Skov og Melleskyld) p. 99. (†) Bekiendtg. fra Administrationen for Hav: 27 Sept nevæsenet i Khavn, at Khavns Magistrat, efter Adminis strationens Admodning, bar foranstaltet: at den Ureens lighed, som samles i Skibene, imedens de ligge i Cas nalerne, Baglast. Fenninger alene undtagne, bliver, fra 1 Oct. 1817, af Renovations: Contrahenterne i de til disse Canaler stødende Districter besørget modtaget og bortkiørt, tilligemed Feieskarnet af Husene, dog at faas dan Ureenlighed ikke paa eengang overstiger Tøndes Rum af hvert Skib eller Fartøi. Khavn. Pat. Raadstue. Pl. om Taxt paa Brød af Rug fra 1 29 Sept. Oct. 1817 indtil videre (See Pl. 29 Oct. 1817). p. 142. Raadstue: Pl. om Taxt paa Ores og Lammekipo 29 Sept. fra 1 til 15 Oct. 1817. P. 143+ Raadstue. Pl., hvorved, i Følge Resol. 30 Jul. 29 Sept. (bekg. ved Pl. 8 Aug.) 1817, Taxten for Møllerlauget i Khavn fra 1 Oct. til 31 Dec. 1817 fastsættes saales des: For at male og figte en Tende Rug, Byg eller Hvede 1 Rbd. 4 ME 11 8.; for at male Kornvare til groft R± 5 Meet I Oct. Pl. om Mollernes Taxt. 29 Sept. Meel eller Skraa pr. de 4 E. S B., samt i Rioreløn pr. be I ME 2 5., alt N. V. (See Pl. 29 Dec. 1817). p. 144. Pt. ang. Udskrivningen af Magasinkorn, hoe og Balm i Slesvig og Holsteen f. 1818, tilligemed Bestem melse af Priserne, hvormed de Magasinkorn og Fourage: Qvantiteter f. 1817, som in natura ei ere blevne reqvis rerede, skal betales. p. 100. 7 Oct. 9 Dct. Cancellie Pl. (Resol. 29 Sept.) at da den tilskuns dende Jubelfest, til Erindring af Reformationen ved Dr. Martin Luther, alene bør udmærkes ved hoitidelig Ans dagt, saa finder Kongen det ikke passende, at nogen Jl. Iumination i den Anledning foranstaltes; og det sna meget mindre, som ingen offentlig Forlystelse, paa nogen af de anordnede 3de Festdage, eller Aftenen forub, er tils ladt. p. 102. Cancellie Pt. (Resol. 8 Oct.) at den sidste Skiftes tid for Tienestetyende skal for 1817 udsættes fra d. I til d. 4 Zov., uden at faabant skal have nogen Indflybelse paa Afregningen imellem Huusbonde og Tyende. p. 103. XI Det. N. Kammer Pl. (Resol. 8 Oct.) ang. Repartition af den ertraordinaire Bekostning paa Sourages Unsaffelfe efter Fr. 28 Jul. 1784 til de i Danmark indqvars terede Cavalleries og andre Regimenter og Corpser for Aas ret fra 26 Oct. 1816 til 26 Oct. 1817. (Som udredes af det samtlige contribuable Ager og Engs Hartkorn i Danmark med 79 Rbskt. N. V. pr. Tende, og erlægges med Oct. Qvartals Skatter 1817 og Jan. Qv. Skatter 1818, hver Gang med det Halve). p. 103. 14 Oct. Cancellie-Pl. (Resol. 8 Oct.) at Land-Physici og Districts:Chirurger, naar de herefter inblade sig i Ægteskab, skal giøre Indskud i den almindelige En

1. ekaffe efter en, eengang for alle antaget, fast aarlig Embed

6= Pl. om Indsk. i Enkekassen af Landphys. &c. beds Indtægt, der for de første ansættes til 800 Nedir 14 Oct. S. ., og for de sidste til 500 Redle S. 2. p. 105. Raadstue Pl. at da Bygninger ikke fielden 17 Oct. opføres paa Khavns Grund udenfor Portene, forinden vedkommende Autoriteters Samtykke hertil er indhentet, samt Grunden paaviist Kiemneren, saa bliver, da fligt er stridende med Anordningerne, herved bekiendtgiort: at Ingen maae begynde paa at opføre en Bygning udenfor Ahavns Porte, forinden Tegningen dertil er bleven approberet af Demolerings: Commissionen, samt af Magistraten, og Grunden er bleven foreviist Riems neven, samt at ingen Tømmer eller Muurmester maae befatte sig med flig Bygnings Opførelse, for det Fors neone i denne Henseende er iagttaget, da Overtræderne kunne vente at blive dragne til Ansvar, og efter befundne Omstændigheder alvorligen anfeete. p. 145. (†) Admiralitets- og Commiss. Coll. Pl. (Resol. 17 21 Oct, Oct.) ang. hvormeget til det privil. Lodsselskab i Hels singger samt Gillelete og Hornbeks Lodser skal for Lodening betales til udgangen af April 1817. Ligel. Pl. ang. Lodserne 1.) I Khavn. 2.) Veb Kiøge. 3.) Wed Præstøe Fiord og Havn. 4.) Paa Nyord. 5.) I Stege. 6.) Bed Petersværft. 7.) I Vordingborg. 8.) I Corseer. 9.) I Callundborg. 10.) Paa Ises fiorden. 11.) Ved Grønfund. 12.) Ved Giedser-Odde paa Falster. 13.) Wed Nysted i Lolland. 14.) I Naz fov og paa Alboen. 15.) Ved Nyborg. 16.) Ved Indseilingen til Svendborg og Lobene deromkring. 17.) Ved den vestre Side af Svendborg, Sund. 18.) Ved Faaborg. 19.) Ved Odense Fiord. 20.) Veb Kiertes minde. 21.) I Fridericia. 22.) Paa Thunee. 23.) Paa Randers Fiord. 24.) Paa Mariager. Fiord. 25.) I Hurup. 26.) I Hals eller Indløbet til Liimfiorden. 27.) I Aalborg. 28.) Web Logstøer. 29.) I Sæbye. 30.) Pl. om lodsernes Betaling. 21 Oct. 30.) I 32 Oct. 22 Oct. labstrand og dermed forenede Lo bserier. Bed Nymindegab og paa Ringtiøbing Fiord. Pl. Khavn 4to. 31.) Alle 32 Cancellie Pl. at Kongen har paabudet en Jubels fest at holdes 1817 overalt i de danske Stater, til Erins dring af Reformationen, begyndt ved Dr. M. Luther 1517. Denne Jubelfest tal vedvare i 3 Dage, nemlig d. 31 Oct., 1 700. og 2 170v. Den første og sidste af disse Dage holdes Gudstieneste i Kirkerne. Paa den anden ere Heitideligheder befalede ved Universitetet og i de lærde Skoler. Og ligesom ingen offentlig for, lystelse, fansom Skuespil, Bal og deelige, maae tillades paa nogen af be 3de Festdage eller Aftenen forud, san skal og saavel paa den første som paa den sidste af de 3de Fest, bage alle Arbeids-Sysler hvile, saaledes som i Hens seende til Fest- og Helligdage er anordnet (*). p 105. Pl. at Kongen har ophævet den under 18 Maj 1782 oprettede Fabrikdirection, og i sammes Sted beskikket en fabrikdirecteur, for hvilken Fabrikanterne skal være pligtige at møde ligesom og at afgive de dem afæstede Forklaringer og Oplysninger, som hidtil for Fabrikbirectionen. Saa har Han ogsaa henlagt den, Sas brikdirectionen hidtil efter Sr. 5 febr. 1759 tilkoms mende, (*) Da Samlingen af de Kgl. Forordninger og aabne Breve for 1817, in 4to, udkom, var, ved en Feiltas gelse i Bogtrykkeriet, imellem begge Placaterne af 22 Oct. pag. 106 og 107 under No. 65 urigtig indrykket en pl. af 1 Oct. Denne Feil er berigtiget ved en Carton, eller et Rettelfe. Blad med Sidetallene 105 og 108, som skal indsættes istedenfor de 2de Blade p. 105, 106, 107 og 108; i hvilken Carton bemeldte pl. af 1 Oct. er udeladt. Bigeledes er denne Trykfeil rettet, veb berørte Placats udeladelse, i en Carton til Regifteret p. 171 09 172 (cft. Addreffe. Cont. Efterrets ninger f. 1818. No. 60), Pl. om en Fabrikdirecteur sc. mende, Jurisdiction under vedkommende Politierets 22 Oct. ter. Gen Toldk. og Commerce-Coll. p. 108. Raadstue-Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 24 Oct 15 Oct.) at den i Laugsart. (11 Aug. 1752) for Grove smedene i Kiøbenhavn indeholdte Bestemmelse (hvorved der, som Mesterstykke for dem, er anordnet en bred Biel og en stor Hesteskoe) er, forsaavidt Ankersmedene vedkommer, forandret derhen, at det mesterstykke, der af dem for Fremtiden bliver at forfærdige, som Prove paa deres Dues lighed, skal være en Roerlykke og en Roerhage; dog at saabant bliver uden Følge for dem, der allerede ere i Be siddelse af Ret til at forfærdige Jernarbeide til Skibe; samt at det derhos er fastsat, at det saaledes nu befalede Mesterstykke sal bedømmes af fire af Kongen dertil uds nævnte Smebemestere, af hvilke to bør være Unkersmede, i Forening med Olbermanden for Grovsmedlauget og Bis fidderne, samt en af Holmens Smedemestere, der udnæv nes af Holmens Equipagemester. p. 145. Bekiendtg. fra Khavns Politie, at forstærknings: 25 Def, Bataillonernes Mandskab skal møde ved Sessionen paa Frederiksberg d. 27 Oct. 1817. p. 164. (†) Eart for Færgefarten I.) mellem Nud- 25 Oct. Fiebing paa Langeland og Vemmenæs paa Thorseng; II., fra Rudkiøbing til Svendborg og fra Rudkids bing samt Vemmenes til 2rroeskipbing; III.) fra Rudkiebing eller Vemmences til Marstal paa 2rrøe, og IV.) fra Rudkøbing til Strynse. I Følge Kyl. Bes myndigelse fundgiort af Gen. Postdirectionen. Og mane ingen giøre Indgreb i Færgerettigheden under Mulct of 2 til 4 Rbd. S. V., efter Sagens Omstændigheder, til Stes dets Fattigkasse, foruden Erstatning til den forurettede Færgemand af dobbelte Færgepenge. Pat. Randstue Pl. om Taxt paa Brod af Rug fra I 29 Oct. Nov, 1817 indtil videre. (See Pl. 27 Febr. 1818), p. 146. Reade Pl. om Linnedvæveres Svendeprøve. 5 Nov. 14 Nov. 21 Nov. 22 Nov. 24 Nov. Raadstue-Pl. (Neser. til Khavns Magistrat 22 Oct.) at det, ved Rescr. 27 Aug. (bekg. v. pl. r Sept.) 1762, for Svendene i Linnedvæverlanget bestemte Prøvearbeide af et Stykke Lærred eller Dreiet af ubestemt Fiinhed er for Fremtiden forandret til et Stykke linned Dynevaar, Garnet spundet til 16 Fied af et Pund Her, eller et Stykke Hørgarns Dreiel, 3 à 4belig Monster, eller, dersom det ei skulde være mueligt at tilveie. bringe noget af disse, da enten til et Stykke Uten bredt Hørlærred, Garnet spundet til 26 Fied af et Pund Hor, eller ogsaa til et Stykke couleurt Toi af samme Fiinhed. p. 148. Raadstue Pl. om Taxt paa Orekiød fra 17 Nov. 1817 til 1 Jan. 1818. p. 148. Raadstue-Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 12 Nov.) at den ved Fr. ar Mart. 1800. I §. 270. 6 bestemte Opsigelsestid for Haandværkssvende skal, fors saavidt Bagerlauget i Khavn angaaer, ophæves, og Skiftetiden ved dette Laug herefter bestemmes til hvert Wars 1 Maj og 1 270v. efter 12 Ugers foregaaende Opsigelse fra een af Siderne. p. 149. (1) Taxt for Færgefarten fra Spotsbierg paa Langeland til Taars i Lolland. I Følge Sgt. Bemyndigelse fundgiort af Gen. Postdirectionen. Og maae ingen giøre Indgreb i Færgerettigheden under Mulet af 2 til 4 Rbd. S. V., efter Sagens Omstændigheder, til Stedets Fattigkasse, foruden Erstatning til den Forus rettede af dobbelte Færgepenge. Pat. Raadstue-Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 12 Nov.) at de Brændeviinsbrændere i Khavn, der ikke ere Intereffentere i Langet, skal (i Tilfælde af at de giøre sig skyldige i nogen saadan Overtrædelse af Consumtions: Anordningerne, som omhandles i 6§ Pl. om Brviinsbrændere, som ei ere i Laug. af de Brændeviinsbrænderne i Khavn givne Laugsart. 27 24 Nov. Oct. 1741) erlægge en Mulet til Khavns Fattigvæsens Hovedkasse af samme Størrelse, som den i ovenciterede $ af fornævnte Laugsart. fastsatte, og, naar de tredie Gang befindes strafskyldige, have deres Privilegium til Brændes viinsbrænderie forbrudt. p. 150. Cancellies Pat. ang. de Beviisligheder, hvilke de, 25 Nov. der vil lade sig stille til Militairtieneste for en anden, skal førend deres Antagelse tilveiebringe, f. Slesvig og Holsteen. p. 109. Cancellie-Pl. (Resol. 19 Nov.) at de, der 27 Nov. i Kiøbenhavn forvalte Skifter, skal aflevere de rede Penge: Beholdninger, som tilhøre de Boer, der af dem administreres, til Rigsbanken; hvor slige Capitaler, naar de ikke udgiøre mindre end 100 Rbdir blive modtagne, efter deres Beløb i N. V., til Forrent ning med 5 procent aarlig, samt kunne erholdes tilbas ge efter Aars Opsigelse til een af de lovbestemte Ters miner. p. 110. . V., vil Gen. Toldk. og Commerce-Coll. Pl. f. St. 29 Nov. Thomas (Resol. 12 Nov.), hvorved indtil videre forbydes al Indførsel fra fremmede Steder af Vaaben og Rrigsfornødenheder af alle slags til Den St. Tho mas i Vestindien. p. 111. Cancellie-Pl. (Resol. 26 Nov.) at det Mands 3 Dec. fab, som ikke afhenter sine Marschpenge inden det Aars Udgang, hvori de ere samme tilstaaede, efter den Tid ei kan vente dem udbetalte, og at de Marschpenge, som ei saaledes til rette Tid affordres, skal hiemfalde til Kongens Kasse; dog saaledes, at denne Bestemmelse ikkun gielder i Henseende til de Marscher, som Mandskabet, imedens Armeen staaer paa Fredsfod, foretager til de res spective Regimenter eller Corps; ligeledes undtages herfra de Pl. om Marschpenges Afhentelse. 3 Dec. de Marfchpenge, som tilkomme Recrutterne, den förste Gang de afmarschere til Regimenterne efter at være uds ffrevne. p. 11J. ⚫ Dec. 16 Dec. Naadstue-Pl. at Cancelliet har, i Anledning af Stadsmusikant Frosts Ansøgning, d. 28 Oct. 1817 resolveret: at han, da Spe-Etatens Musikskole er hæs vet, indtræder i de Rettigheder, Stadsmusikanten havs de, forend bemeldte Skole blev oprettet. p. 151. Cancellie Pl. at Kongen har befalet, at in gen af Landet uostreven Soldat, saalænge han er ins de til Tieneste ved det respective Regiment eller Corps, maae indgaae 2gteskab med noget Fruentimmer ndenfor det District, hvorfra han er udskreven, undtagen ban dertil ansøger og erholder Tilladelse fra vede kommende Regiment eller Corps; og saadan Tilladelse eller saakaldet Friseddel maae ikke tilstanes nogen Solbat, med mindre han kan bevise, at han selv eier tilstrækkelig Formue, eller at han ved Indtrædelse i sligt 2gteskab forbedrer sine seconomiste Omstændigheder saaledes, at han kan ernære en Familie. p. 112. 16 Dec. Pl. ang. Udskrivningen af de, i Følge Pl. 29 Jan. 1800, af samtlige Marslande i Slesvig og Hols fteen til den almindelige Digekasse fremdeles ydende Bis drag. p. 113. 16 Dec. 17 Dec. Pl. ang. Liquidation i de Kgl. Skatter on Af gifter i Slesvig og Holsteen for de i 1814 af den da til bemeldte Hertugdommes Gienmodtagelse anordnede Commission udskrevne Leverancer, for hvilke af samme ere meddeelte Generalqvitteringer. p. 114. Pl. at Kongen, til Opmuntring for de indenlandske Sukkerraffinaderier, har fastsat: At den, ved Fr. 8 Maj 1807. 5 §, ved indenlands raffinerede Sukkeres Udførsel tilstanede Gotgiørelse for erlagte Afgifter fat, inde Pl. em Gotg. f. indent. raff. Suffere. indtil udgangen af Maret 1818, forhsies fra 1 Rose. 17 Dec. S. V. pr. Pund til 2 Rbfk. S. V. pr. Pund. p. 116. Raadstue. Pl. (Neser. til Khavns Magistrat 19 Dec. 10 Dec.) at det (efter en fra Formændene for Spelhos ferne, om en forandring i Reglem. 5 Jun. 1771 5 §, indgiven Ansøgning) er anordnet: at den Tid, til hvila ken Spekhokerne i havn aarligen skal være forsynede med et vist Forvaad left, fat være udgangen af hvert Aars Januar Maaned, samt at dette Forraad lese skal udgiore i Skippund i Stedet for de forhen bestemte 2 Skippund Fleft; deg at faadan Nedsættelse i det ved fornævnte Reglement befalede Forraad kun skal gielde faas længe Spekhskernes Antal er 300 eller derover, men at nærmere Bestemmelse bliver at tage, naar Untals let af Spekhokerne gaaer ned under 300. p. 151. Pl. ang. Forheielse i Skibsmæglernes 24 Dec. Courtage. Gen. Toldk. og Commerce-Coll. p. 117. Med Hensyn til de forandrede Tidsomstændig Heder har Kongen fundet Sig foranlediget til at bestemme følgende Sorandringer i den ved Fr. 22 Dec. 1808 anordnede Courtage for Skibsmæglerne i Khavn, og fastsætter desaaring Følgende: For et Skibs partielle Befragtning mane Mægleren oll ye beregne sig 2 Procent af Fragtens Beleb, og for Befragts ning af et beelt Stib I Procent. For at indklarere eller udklatere et Skib med Ladning fra eller til fremmed Sted betales, for Drægs tigheden indtil 50 Commerce Læster, 16 Most. rede Solv pr. Læst, og for den overskydende Drægtighed 12 Rost. r. S. pr. Læst. Fer ballastede Stibe i samme Fart bes regnes 8 Rbs. r. S. pr. Læft for de forste 50 Commerce r. S. pr. Læst for de overskydende. For Skibes Klarering til eller fra indenlandske Steder erholder Mægleren Courtage i S. V. med samme Nominalbelob som i rede Solv for Stibe, der klareres tit eller fra fremmede Steder. 20 at Læster, og 6 Rbs XVII Deel. Pl. om Skibsmægleres Courtage. 24 Dec. 24 Dec. 27 Dec. For at besørge de befalede Pas og Certificater til et Skib af indtil 50 Commerce Læsters Drægtighed, ny der Mægleren 3 Rbdir r. S., og til et Stib af større Drægtighed 5 Rbdir r. S. For Incassationen af Fragt, uden Garantie for Fragten, beregnes Procent, hvad enten der er een eller flere modtagere af Ladningen. Ønskes Weeglerens Gas rantie, maae kipperen eller Nhederen forene sig med ham derom før Skibets Losning. For samtlige Mægler: Forretninger ved Havaries Affairer, med Undtagelse af Auctionerne, gotgioves Mægleren i Alt 2 Procent af de første 10,000 Rbdir Navne Værdie af et Havaries Belob, og I Procent af hvad Has variet maatte overstige denne Sum. Tillige tilkommer Mægleren saavel Diætpenge paa de fornødne Reiser som i øvrigt Erstatning for hans beviistige Udlæg paa Reis ferne. For Auctioner, som under Khavns Jurisdiction afholdes over havarerede eller strandede Ladninger og Ins ventarier, hvis Realisation beforges af en Mægler, erholder denne Procent, og for slige Auctioner udenfor Stadens Jurisdiction 3 Pcocent af Auctionsbeløbet, imod Mæglerens Garantie for samme. For Salg af havarerede eller strandede Skibe betales under samme Betingelser det Halve af ovennævnte Procenter. Politie Pl., hvorved Pl. 9 Febr. 1816, om pid. skesmelden, bringes i Erindring. p. 164. Gen Postdirections Pl. (Nesol. 24 Dec.) at Kongen, paa Gen. Postdir. Forestilling, har resolveret, at den ved Pl. 26 Sept. 1808 samt 13 Sept. 1809 paabudne Francotvang ved Brev- og Pakkeposten mane fra Aarets Begyndelse 1818 ophæves. Ifølge heraf vil det fra ovennævnte Tid af være overladt til 2fsenderne i Danmark af Breve og Pakkepostsager til Hertugdømmes ne, om de enten som hidtil vil lade deres Breve og Pak ker gaae aldeles ubetalte til Bestemmelsesstedet, i hvil ket Fald den fulde Porto eller Fragt erlægges af Modta gerne i Sølv efter de for Hertugdømmene gieldende Tars ter, Pl. om Frankotvangens Ophævelse. ter, eller ikkuns betalte til Hadersleb; eller og de vil 27 Dec. betale samme direkte fra Afgangsstedet til Bestemmelsesstedet, i hvilket Fald de, foruden de anordnede Postpen. ge fra Afgangsstedet til Hadersleb, endvidere mane erlænge den derfra til Bestemmelsesstedet fastsatte Porto eller Fragt i Solv eller i Sedler efter den maanedligen af Generals postdirektionen bestemmende Giennemsnitsfours. Ligele des vil pet fra samme Tid af staae Afsenderne i Hertug dommene af Breve og Pakkepostfager til Danmark frit for, om de enten, som hidtil, ville betale deres Breve og Paks fer til et af de 3 Grændsesteder Ribe, Kolding og Assens, eller direkte til Bestemmelsesstedet i Solv efter de i Hera Besten tugdømmene anordnede Taxter, eller om de ville lade dent gaae aldeles ubetalte fra Afgangs: til Bestemmelsesstedet, i hvilket fald Modtagerne have at eriægge saavel de fra 2fgangsstedet til fornævnte Grændsesteder bestemte Post penge enten i Selv eller i Rigsbankpenge Navne. Værdie efter forommeldte maanedligen bestemmende Giennemsnitss fours, som og de fra bemeldte Grændsesteder til Bestem melsesstedet ved Posttaxterne i Danmark anordnede Postpenge. p. 119. (†) Taxt for Boidens Færgested i Fyen. 27 Dec. Kundgiort af Gen. Postdirectionen. Hvorved Taxt 19 Jun. med Bekg. 3 Aug. 1813 fra 1 Jan. 18 8 igien træder i Kraft. Dg made ingen giøre Indgreb i Færges rettigheden under Mulet af 2 til 4 Rbd. S. V., efter Sagens Omstændigheder, til Stedets Fattiakaffe, foruden Erstatning til den forurettede Færgemand af dobbelte Færgepenge. Fol. (†) Taxt for Assens Færgested. Kundgiort 27 Dec. af Gen. Postdirectionen. Hvorved Taxt 12 Jun. med Bekg. 3 Aug. 1813 fra I Jan. 1818 igien træder i Kraft. Pat. 562 (†) Zart 27 Dec. 29 Dec. 29 Dec. 29 Dec. 31 Dec. Færgetaxt f. Middelfart &c. (†) Eart for Færgefarten imellem Middel fart on Snogboi, samt imellem Fridericia og Strib. Sundgiort af Gen. Postdirectionen. Hvorved Taxt 15 Jun. med Bekg. 3 Aug. 1813 fra 1 Jan. 1818 igien træder i Kraft. Pat. Raadstue. Pl. om Capt paa Opekiød fra i Jan. 1818 (See Pl. 30 Mart. 1818). p. 152, Raadstue Pl. at, efter den i Rescr. 10 Mart. 1812 givne Bensyndigelse, Taxten for Stads. musikanten i Kiøbenhavn fra Jan. 1818 og ind til videre er fastsat saaledes: at ham for hver Musis kant, som bruges om Son og Helligdagene til Bal, skal betales 8 Nedir N. V., samt for hver Musikant, som bruges om Søgnedagene, 5 Rödle N V, saafremt Musiken forlanges i Staden eller i dens Forstæder; men Deel mere, naar Musiken forlanges paa antre længere fraliggende Steder under Stadens Jurisdiction. p. 153. Raadstue Pl., hvorved, i Følge Resol. 30 Jul. (bekg. ved pl. 8 Aug.) 1817, Taxten for Mollerlaus get i havn og paa sammes Grund udenfor Porten, fra I Jan. til 31 Mart. 1818, fastsættes saaledes: For at male og sigte en Tønde Rug, Byg eller Hvede 1 Rbdlr 3 Mk 13 s.; for at male Kornvare til groft Meel eller Skran pr. Tde 4 ME 2 ß, samt i Kioreløn pr. Tde 1 Mk 1 s.; alt N. V. (See Pl. 30 Mart. 1818). P. 153. (†) Nye Fundats for Fyens Stifts geistlige Enkekasse. Vedtaget d. 28 Jun. 1815 og confirs meret d. 31 Dec. 1817. Cancell, Odense 1818. 4to. De De betydeligste Forandringer og Tillæg, som formedelst Frr. f. 1817 maae anmærkes i Udtoget af de forhen udkorne Anordninger, forsaavidt disse angaae Dans mart. Saavel her, fem i Henseende til det alphabetiske Register, ville Lafers ne behage at erindre det samme, som i XI Decls 2det Stykke pag. 382 03 387 er anmærket. 1685. 1693. 1701. 1722. 7 Nov. (†) Guldsmed Laugs Art.: See Pl. 25 Jul. 1817 10 Jun. (†) Urte og Isenkr. Laugs Art. See Adn. om Handelsberettigelse 23 Apr. 1817. 17:22 + 22 Oct. Fr. om Politiets Administrat. II Post IV Cap. 2 §: Forandret ved Pl., om uberettiget Læringsdr., 4 Jul. 1817. GA 10 Aug. 1738. 7 Febr. 1741. 25 Aug. 1742. 1744- 1752. 3755 2 Oct. (†) Fundats f. d. Fyenske geistl. Enkekasse: Op. hævet v. Fundats 31 Dec. 1817. Fr. om Pantebøger: See Pl., em Obligatios ners udslættelse, 22 Apr. 1817. Fr. om Land: eg Forprang: See Fr., om fatalia appell. i Politie.Sager c., 15 Jan. 1817. Pl. om Hotere i Khavn: See Adn. 23 Apr. 1817. 23 §. 27 Oct. Laugs Art. f. hviinsbrænderne i Khavn dens 6 §: See, ang. hviinsbr., som ei ere i Lauget, pl. 24 17ov. 1817. 4 Aug. Commerce Fr.: 17oiere bestemt og forandret v. Adn. om Handelsberettigelse 23 Apr. 1817+ 18 Apr. Havne : See, ang. Ralleboe:Lob, Bekg. 24 117art. 1817. II Aug. Langs Art. f. Smedene i Khavn: See, ang. Ankersmedes Mesterstykke, pl. 24 Oct. 1817. 3 Dec, 1. om Tienestetrende i Khavn: See, ang. 11 og 22 §, pl. 4 Mart. 1817. 3 1759. 1759. 5 Febr. Fr. om Magasinets Directeurers Decifioner: See pl., om Fabrikdirectionens Jurisdictions Henlegg. under Politieretterne, 22 Oct. 1817. 4 Nov. Pl. om Gulds og Sølvs Smeltning: See, ang. sammes Smeltning v. Mynten, Pl. 15 Jul. 1761. 1762. 1768. 1771. 1817+ 1 Sept. Pt. em Haandværkstaugene i Khawn: See, ang. Linnedvævernes Prove. Arbeide, Pl. 5 17ov. 1817. 11 Maj. Pl. cm Gen. Magasin Contoiret: Den, i følge den i 17oten anforte Cabinets Ordre 18 Maj 1782, beskikkede Fabrik Direction er ophæ vet v. pl. 22 Oct. 1817. 5 Jun. 15 Jun. 1782. 21 Jan. 1783. 30 Oct. 1788. 23 Febr. 4 Aug Adn. og Regl. ang. Khavn, dens 5 §: Forans dret v. pl. 12 Maj og 19 Dec. 1817. Fr. om Hof eg Stads-Retten, dens 6 §: Udvidet v. pl. 13 Maj 1817. Pt om Algierske Passe: See Pl. 4 Jun. 1817. Pl. om Udsalg af Asiatiske Varer: See Pl. 21 Jul. 1817 (†) Pakkepost: Taxt: See, ang. Reisendes Gods og Litsenbroder: Penge, pl. 26 Apr. 18:7. Fr. om Indskud i Enke Kassen: See Pl. om Land: Inspecteurer &c. 21 Mart. 1812 0g, om Land Physici &c., 14 Oct. 1817. 1791. 25 Mart. Fr. om Politievas paa Landet: forandret v. Sr. om fatalia appellationis c. 15 Jan. 1817. 21 Mart. Asiatiske Comp. Octroi: Forlænget v. pl. 9 Apr. 1812 og 29 Jan. 1817. 1792. 1793. 13 Dec. Bei Fr.: Udvidet til Bornholm ved Pl. 11 Jun. 1817. 1794. 29 Oct. 1795. 10 Jul. Fr. om Hegn og Fred: 27piere bestemt v. Fr. 9 Jul. 1817. Fr. om Forligelses- Commissioner, dens 57 §: Forandret ved pl., om Gebyhr i Khavn, 26 Jun. 1817. 1797. 1 Febr. Told: Fr.: See Pl., ang. Tillæg dertil, 28 Febr. 1817. 1800. 21 Mart, Fr. om Haandværks: Laug. i Khavn, dens 1 § No. 6: forandret, i gens. til Bagerne, v. pl. 21 170v. 1817. Sammes 19 §: 27piere bestemt v. pl. 15 Jan. 1817. 1800. 1800. 23 Maj. Fr. om Bevillinger, dens II Afb. 8 §: Forandret v. Adn, om Handelsberettigelse 23 Apr. 1817. 19 §. 1802. II Jun. Fr. om Landeværnet, dens 4 §: Douceur, Pen gene ere bortfaldne ved Pl. 13 Maj 1817. Regt. f. Fattigvæf. i Kiebstederne, dets 4 §: Fors andret v. pl. 20 Febr. 1817. 1803. 5 Jul. 5 Jul. 8 Dec. 17 Dec. Regl. f. Fattigvæs. paa Landet, dets 6 §: Forans dret v. pl. 20 febr. 1817. Udtog af Regt. om Vestindiske Breve: See Udtog 6 Sebr. 1817. Pl. om Opreisning paa Politierets Domme: See Fr. 15 Jan. 1817. 3 §. 1804. 25 Maj. Stemplet. Papiirs Fr.: Forandret, i gens. til 3, 8 og 9 §, v. Pl. om Reverser c. 30 Jul. 1817. 1806. 1807. 1808. - 1809. - - 1810. 31 Jan. Pl. ang. Skibe til Robbe og Hvalfangst: See pl. 12 Mart. 1817. 20 Sept. Pl. om Betal. f. Skoves Opmaaling: Sorandret v. Pl. 24 Jun. 1817. 17 Apr. 8 Maj. (†) Fundat. f. Devstumme Institutet: See pl. 11 Apr. 1817. r. om Sukkerhandelen, dens 5 §: Cfr. Pl. 17 Dec. 1817. 26 Sept. Pl. om Fragtens Erlæggelse med Pakkeposten: Ops hævet v. pl. 27 Dec. 1817. 22 Dec. pl. ang. Commerce Fr.: oiere bestemt og forandret v. Adn., om Handelsberettigelse, 23 Apr. 1817. 2 og 3 §. 22 Dec. Fr. om Mæglerne i Khavn, dens 18 §: Skibsmæglernes Courtage er forhøiet v. pl. 24 Dec. 1817. 21 Mart. Pl. om Stifte Forvaltningen i Khavn, dens 6 §: See Pl. 27 Lov. 1817. 21 Apr. Pl. om Garverierne i Khavn: See Pl. 18 Jul. 1817. 13 Sept. Pl. om Portoes Erlæggelse: Ophævet v. pl. 27 Dec. 1817. 8 Dec. 7 Jul. Pl. om Rum mellem Bygninger: See Pl., om Bygningshielp f. Huusmænd, 22 Apr. 1817. Pl. om Landinspecteurers Betaling: Forandret v. Pl. 24 Jun. 1817. 564 1811. 3811. 26 Sept. Fr. om Agiotage: 17piere bestemt og forans dret v. Pl. om Reverser c. 30 Jul. 1817+ 1812. 23 Oct. Consumt. Fr.: Forandret, i gens, til Bræn de ., v. Pl. 16 Jun. 1817. trog 26 Febr. 26 Jun. Pl. om Bygninger udenfor Khavn: See Pl. 17 Oct. 1817. Pl. om Brviinsbrændere; 27piere bestemt v. pl. 25 Jul. 1817. 1813. 13 Mart. Pl. om Affeurance paa Landet: See Pl. 17 Jun. 1817. 13 Mart. Pl. om Affeurance i Kiobstederne: See Pl. 17 26 Jun, 1817. 20 Apr. 1. om Flyttetiden i Kiobstederne: See, ang. Landdistricterne, pl. 26 Apr. 1817. 12 Jun. (†) Færgetari f. Assens: See Taxt 27 Dec. 1817 cfr. Taxt 4 Jan. 1817. 15 Jun. (†) Færgetaxt f. Middelfart &c.: See Taxt 27 Dec. 1817. cfr. Taxt 4 Jan. 1817. 19 Jun. (†) Færgetaxt f. Rudkiobing c.: See Taxt 25 Oct. 1817. 19 Jun. (†) Færgetaxt f. Beiden: See Taxt 27 Dec. 1817. cfr. Taxt 4 Jan. 1817. 31 Aug. Pl. om Forbrydelser i Tugthuset &c.: Tiere be stemt v. pl. 16 Jul. 1817. 3814. 7 Jan. Pl. om Korndragernes Taxt: See Pl. 25 Jul. - Jan. 11 1817, Pl. om Kornmaalernes Taxt: See Pl. 10 febr. 1817. 7 Jan. Pl. om Bagerpenge: See pl. 10 febr. 1817. 7 Jan. Pl. om Gadekiørsels Taxt: See Pl. 30 Apr. 1817. 22 Mart. Sportel: Regl., bets 67 §: See, ang. Revers fer og Unfordrings: Sedler, Pl. 30 Jul. 1817. 1815. 19 Aug. (†). Færgetaxt m. Lolland og Langeland: See, ang. Spotsbierg, Taxt 22 170v. 1817. 4 Oct. Pl. om hunde, dens Litr. B: See, ang. Læn, Fehunde udenfor Khavns Porte, Pl. 27 Jan. 1817. 1816. 14 Maj. pl. om Tienestetyendes Anmeldelse: See Pl. 4 Mart. 1817. 8 Jun. (†) Taxt f. Helsingeers Færgelaug: See Taxt 12 Jul, 1817. 1816, 1816. 12 Jun. Fr. om Fængsel p. Vand og Brød: See, ang. Brød-Avantumet, Pl. 1 Jul. 1817. - 13 Aug. (†) Færgetaxt f. Corsøer og Nyeborg; See Taxt 16.30112 Jul. 1817. 1 24 Sept. pl. om Stykkudske: See Pl. 30 Jul. 1817. Pl. om Mellernes Taxt: See Pl. 8 Aug., 29 Sept. og 29 Dec. 1817. 25 Nov. 28 Dec. Pl. om Stadsmusikantens Taxt: See Pl. 29 Dec. 1817+ Alphabetisk Register over Frr. fra 1812 til 1817: Academier: 1814. 1817. A. Runsternes. 28 Jul. Fornyet Fundats for det Kgl. Academie for de stioune Kunster i Khavn. 1.) Dm Academiet og dets medlemmer i Atmins belighed. II.) Academiets Bestyrelse, dets Embedss mænd og Betiente. III.) Dets Kunststoler. IV.) Præmier og Concurs. V.) Reiseftipendier og Reis. fer. V1.) Kunstneres Optagelse i Academiet. VII.) Academicts Medvirkning til Haandværkeres Dannelfe. VIII.) udstillinger ved Academiet. IX.) Academicts Indtægter. X.) ostillige andre færdes les Friheder, Benandninger og Rettigheder for Aca demict. 28 Jul. (†) Regl. for den indvortes Orden ved Kunstacademiet i Khavn. 8 Jan. 1. at Tegning til Mindesmærker og Udkast til Inscriptioner skal indsendes til Kunstaca Demiet. (1771 Regl. 21 Jun. og 1783 Pl. 6 Jan. ans mærkes, som ugieldende). S$5 B. B. Lærde. 1812. 10 Apr. (†) Aab. Br. ang. et Universitets Anlæg og Indretning i Norge. 1812. 13 Aug. Bekiendtg. ang. almindelig Forpligtelse for de Studerende ved Khavns Universitet at indtræde i Kongens Livcorps. Arv og Skifte. 18 Aug. Pl. at de Boer, hvis hele beholdne Formue er under 100 Rdlr, skal være fritagne for den ved Fr. 8 Febr. 1810 paabudne en halv Pro cent Afgift af Arv. 1 Sept. Fr. ang. Afdragsrettens Ophævelse med Kongeriget Westphalen. 25 Sept. Pl., for Norge, ang. Udlæg af Stifte: Sala rium in natura, 1813. 23 Febr. Fr. ang. Afdragsrettens Ophævelse med Ham - 1814- 1815. borg og Lybek samt alle øvrige i det franske Rige incorporerede Lande. 23 Febr. Fr. at der ei skal svares 6te og rode Penge af Arvecapitaler og andre rede Midler, som her fra Rigerne udføres til de Keiserlig fran ste Stater. 20 Apr. 1., f. Dmk og Nge, ang. hvorvidt Capita ler, som tilhøre Umyndige eller milde Stiftel fer, kan ventes modtagne i den Kgl. Kasse. 50 Jun. Pl. om Udlaan af Umyndiges Midler. 8 Mart. Pl. ang. hvorledes der, med hensyn til de af det kiøbenhavnske Overformynderies fælles Masse udlaante Capitaler, som, efter Fr. 5 Jan. 1813, ere gaaede over til Rigsbankpenge, bliver at forholde. 26 Apr. 18 Jul. lang. Creditorers Indkaldelse i uformuende Stervboer paa de danske vestindiske Eilande. Pl. om Khavns Overformynderies fremtidige Forvaltning. 20 Jan. Plang. hvorledes der, med hensyn til de af Overformynderierne udenfor Khavn udlaante Capitaler, som efter Fr. 5 Jan. 1813 ere gaaede over til Rigsbankpenge, bliver at for holde. 21 Sept. 1. ang. hvorvidt Transport er fornøden, naar private Gieldsbreve enten udlægges Cres ditor 1816. 1817. 1812. ditor paa, Skifte eller sælges ved offentlig Auction. 28 Mart, , at Udstædelsen af det, ved Pl. 10 Febr. 1792 befalede, Proclama i de offentlige Tidens der i Stervboer i Grønland maae bortfalde efs ter de virkelig Indfødte og dem af blandet Ægteskab, som staae i Handelens eller Missios nens Tieneste. 28 Aug. Fr. ang. en nærmere Bestemmelse ang. Sams frændestifter 27 Nov. Fr., for Island, ang. hvorledes med Skifter efter Personer af geistlig Stand, samt med geistlige Sagers Paadommelse i første Instants, bor forholdes. 2 Apr. Fr. ang. hvorledes der skal forholdes med forladt Arv, og med de Summer, der paa Skifte udlægges til Creditorerne og ikke affor dres af disse, inden Stiftet sluttes. 25 Jul. Fr. ang. den Skifteret, som hidtil har været tillagt Jorddrotter og Beneficiarier, og det dertil hørende Overformynderie. 27 Nov. 1, f. Khavn, at de, der forrette Skifte, skal de indsætte de rede Pengebeholdninger til For rentning i Rigsbanken. (1692 Fr. 19 Jan. 1783 Sr. 18 Sept.; 1792 Fr. 13 Jan. og pl. 17 Aug. samt 1809 PI. 23 Maj anmærkes, som ugieldende). Asiatisk Handel og Etablissementer. 9 Apr. l. ang. Forlængelse af det asiatiske Comvag nies Octroi 21 Mart. 1792 indtil 3 Aars Forløb efter Krigen. 1817. 29 Jan. 21 Jul. Pl. ang. Forlængelse indtil d. 14 Jan. 1820 af det asiatiske Compagnies Octroi. Plom Handel med ostindiske og chinesiste Varer. Auctioner. 1812. 30 Jun. Fr. om Forbedring i Vilkaar for Embedsmænd, der ere entiedigede med Pension fra de med Sportler lønnede Embeder, og for disses Enter; samt om en Afgift af Auctions Directeur Tienesten paa de Stes der, hvor dette Embede er forbeholdt Embedsmænd, der ere entledigede fra andre Embeder. 1812. 1812 25 Jul. 1, for Khavn, ang. Afgift af visse Slags Cataloger 02 Dec. 1813. 21 Jan. 1 Pl., f. Dmt og sne, ang. Forbud mod, ved offent tig Auction, at bortfælge Kornvarer, Kiod, Smør, Flest og andre egentlige Torvevater. Pl., hvorved Pl. 2 Dec. 1812, at Terveyorer ei maae fælars veb offentlig Auction, nærmere forklares. 30 Jan. 1, f. Khavn, ang. nærmere Bestemmelser af 1. 25 Jul. betr. Afgift af visse Slags S tour Cataloger.2, bet 2 Mart. 1., f. Nge, at Auctioner over afdøde Fattiglemmers Efterladenskaber for Fremtiden made afholdes af vedkommende Fattigcom missioner. O 14 Oct. 19 Oct. Kgl. Befg. ang. Auctions Afholdelse over nogle vane titeter Kornvarers aarlige Overladelse af de Kgl. Ma gasiner i Dmt i et vist Siderum. pl., f. Omt og Rge, ang. Auctioners Berammelse for priisdømte Ladninger, hvor disse stal bortsælges mod rede Solv., hoor 1815. 21 Sept. Pl. ang. hvorvidt Transport er fornøden, naar private Gieldsbreve enten udlægges Cres ditor paa Skifte, eller sælges ved offentlig Auction. at at 1816. 18 Dec. 1. ang. en Forhøielse i den ved Borsanordn. 22 Dec. 1808. 4 § paabudne Afgift af Auctio ner, som afholdes paa Borfen. 1812. 1813. 11 (1802 Pl. 14 Dec.; 1809 Pl. 2 Sept. og 1811 pl. 24 Apr. anmerkes, som ugieldende). Banken og Banko Sedler. 5 Jun. Pl. ang. Forholdsregler ved de Anviisninger, oder udstædes af dem, der have Folum i Banken. 12 Dec. 1. at Repræsentativer paa slesvig holsteenst Courant fan erlægges for Toldafgifter i Dan marf og Norge. 5 Jan. Fr. om Forandring i Pengevæsenet for Dans mark og Norge, samt Slesvig og volfteen. 5 Jan. 5 Jan. A.) Almindelige Bestemmelser for Kongerigerne og Hertugbommene. B.) For Danmark og Norge. C.) For Hertugd. Slesvig og Holsteen. Fundation for Rigsbanken. (†) Pl. angaaende den fremtidige Udbetaling af Gager, Pensioner :c. (i Rbp. S. V.) 1815. 1813. 15 F br. 16 Fr. 9 9. Jul Jul. 9 Jul. 30 Jul. 170 Pl, ang udfæbelse af Anviisninger frá Rigsbanken. Fr. ang hveriedes de ved faaende Taxter fastsatte Betalinger indtil videre fat erlægges (i Rigsbankp.) Pl, for Dmk og ge, ang. noiere Bestemmelse af den 3 i Fr. 5 Jan. 1813, m. v. Fr, for Dmk, om Fordelingen af den Rigs baufen ved Fr. 5 Jan. 1813 tillagte Heftelse i faste Eiendomme, samt om Lettelse i nogle als dre @fatter. Fr., for Nge, ang. det samme. Sol. Aab. Brev ang. Bank og Pengevæsenet i Duik og Rege. 31 Jul. Fr., for Dmk og Nge, ang. Udstædelsen af Rigsbanksedler, lydende paa 1, 5, 10, 50 og 100 Rigsbankdaler. 1 Aug. (†) Bekiendtg, fra Migsbanken ang. Rigsbanksedler nes Cours mod virkeligt Selv fra Aug. 1813 til 1 Febr. 1814. -24 Sept. Pl., hvorved Forbudet i Pl. 19 Oct. 1811 mod danske Banksedlers Forsendelse til Ste 1181 1814. 4181 derne i Hertugdommene, fooligere end Haders leb og Tøndern, ophæves 19 Oct. Fr. ang. de, ved Jgienindførelsen af Solv. in mynt som lovmessigt Betalingsmiddel i Slesvig og Holsteen, nødvendige Bestemmelser i Henseende til Pengevæsenet og de samme vedkommende Forpligtelser, 16 Nov. Fr., for Dmk og Nge, ang hvorledes Penfioner, eller andre aarlige Præstationer, som det paaligger Private at udrede, skal gaae over fra dansk Courant til Rigsbankpenge. 24 Nov. 1., for Dunk og Mae, ang. Udredelsen af de enkelte Embeder paalagte Afgifter til offentli ge Indretninger eller Fonds. 28 Dec. Pl., for Dmk og Nge, ang. Taxters Fastsæt telse i Rigsbankpenge 28 Dec. 1., for Dmk og Nge, ang hvorvidt losbe stemte Størrelser i bpenge skal beregnes i Solvværdie. 28 Dec. Pl., hvorved Banktegn for 12 Rbstilling og 6 Most. authoriseres til at gaae og gielde i Kongerigerne. Febr. pt. at Courfen af Rigsbankfedter mob virkeligt Sølv, indtil videre, stat blive uforandret. 1814 1814. 1 Mart. Pl. ang. Bestemmelsen af Indbetalingen til 10 Statskassen i rede Sølv, istedenfor de i Fr. 23 Jun. 1809. Litr. G og l. 1 Mai 1810 omhandlede Confignationer af Banffonds. Jun. Pl., hvorved Udforfel af Menter og ædle Metaller tillades, samt Pl. 28 Oct. 1811 ophæves. pt. at den nuværende Sølvværdie indtil videre skal $100k 19tages til Følge. 11 Aug. 1815. 30 Jul. 63 Oct. 5 Oct. 16 Jan. l., hvorved Banktegn af 16, 4 og 3 Rbsk. authoriseres til at gane og gielde i Dmk. Pl. ang. Ombytning af de indkaldte Courantsedler og Skatkammerbeviser. pl. ang. naar Indløsningen af Gourantsedler og Skatkammerbeviser evherit. Pl. at den nuværende Solvværdie af Rigsbanksedler indtil videre skal være gieldende. 20 Mart, Fr., for Island, ang. Forandring i Penges væsenet. 15 Apr. 1817. 27 Nov. de si sc 1. ang. Pengevæsenets Forandring paa Fær. Berne. Pl., for Khavn, at de, der forrette Skifte, stal indsætte de rede Pengebeholdninger til Forrentning i Rigsbanken. (1736 Octr. 29 Oct. og Reglem. 5 27ov.; 1737 Sr. 8 mart. 1748 St. 13 Sept.; 1757 Fr. 6 Oct.; 1762 Fr. 4 Sept.; 1774 Pl. 15 Apr.; 1775 Sr. 24 Maj; 1788 PI. 19 Mart.; 1791 Aab. Br. 16 Febr. og Octr. 16 Febr.; Pl. 24 Jun. og Fr. 24 Jun.; 1794 Convent. 2000022 Oct. 1798 pl. 9 Oct; 1799 Pl. 13 17ov.; 1810 begge pl. 6 17ov. samt 1811 pl. 19 Oct. og 28 Oct. anmærkes, som libaugieldende). 1812. Begravelse og Sørgedragt. 12 Jun. Pl. om forbøietse af Sitabærerpengene. 123 Dec. Pl. om Tilladelse at begrave Dode om Søn. og Delligdage. In 30 Dec. 1813. 8 Jan. 2 Febr. 17 Maj. 1814. 7 Jan. 7 Jan. Pt. om Betaling for de til Liigvogne brugende Hefte. Pl. om Graverlen paa Assistentskirkegaarden. pl. om Liigvognsbeftce Betaling; ligel. 22 Mart. pl. om Taxt for Liigbærerne. Pl. em Betaling for at brænde Nummere paa Egepælene paa Assistents Kirkegaarden. Pt om Betaling for Lingvognsbeste. 1814. . 1814. 7 Jan. Pl. om Betaling for Liigbæring. 25 Jun. 1816. 1 Jul. 1817. 627 Pl. om ordener paa Assistents Kirkegaarden. pl. ang. Uorden paa Assistents:Kirkegaarden. 8 Jan. 1. at Tegning til Mindesmærker og Udkast til Inskriptioner skal indsendes til Kunstacademiet. Bergværker. 1812. 7 Sept. Berganordn for Norge. 1812. 1815. 1 054 ted (1735 on. 19 Dec. anmærkes, som ugieldende). Brandforanstaltninger. 1 Apr. Befg. ang. det ved Ildebranden i Christians sand borteblevne og biergede Gods. 21 Apr. Adn. om Khavns Bandvæsen. 21 Apr. 14 Sept. 15 Jan. 2 Febr. Reglem. for Spring, og Pompevandets Afbes nyttelse i Khavn. Pl. om Lygteskatten 1812. pt., for Khavn, ang. bvorledes Assurance paa Byg ninger fan erholdes i Rigsbankpenge. Pl. om Storfteensfeiernes rt; ligel. 26 Jul. 13 Mart. Pl. ang. Assurancernes Ansættelse og Erstat ningernes Udbetaling i Abp. for Bygningerne paa Landet i Dmk. 13 Mart. Pl. ang. det samme for Gaarde og Huse i Kiebstederne i Dmk. 13 Mart. pl. ang. det samme for Bygningerne i Nge. 21 Maj. pl om Bandflatten i havn. 1 Jun. Pl. ang. Betaling for Taxationsforretninger under den almindelige Brandforsikring for Landbygningerne i Dmk i Rbp., Daler for Daler. 15 Jun. Pl. ang. den aarlige Brandcontingents For udbetaling i Rbp. under den almindelige Brandforsikkring for Kiebstederne i Dmk. (†) Pl. ang. det samme for Landbygningerne i Dmk. 15 Jun. 10 Jul. 7 Sept. Pl. ang. Forudbetaling af en bestemt aarlig Contingent til Brandskader i Norge, og de siden 1 Jan. 1813 indtrufne Brandskaders Ers statning i Rbp. Pl., hvorved det forbydes Beboerne nær Kysterne at faste Raferter eller afbrænde Fyrværkerier. 28 Sept. Pl., for Khavn, ang. de i dansk Courant tegne. de Assurancers Omsætning til Rigsbankpenge. 1813, . 1813. 28 Sept. Pl., for Christiania, ang. Assurancens Ansæt telse og Erstatningers Udbetaling i Rbpenge for de Bygninger i Christiania, som ikke ere indlemmede under den almindelige Brandfor 1814. - 1815 diffring for Norges Kiebsteder. 11 Oct. 22 Oct. 1 Dec. 23 Dec. 7 Jan. I Mart. pt. om Storfteensfeieres Betaling i bp. S. V. PI. ang. Brandhielp af Kirkerne i Dmt til Vor Frue Kirke i havn. Pl. om Spreitestatten f. 1813. 16181 1. ang. hvorledes der skal forholdes i Hen. seende til Khavns Brandforsikkrings Annui tetsgield. 1. om Skorsteensfeieres Betaling i Khavn. pl. ang. hvorledes de af Khavns Brandfors fiffring til de, ved det fiendtlige overfald i Maret 1807, Skadelidte udstædte Obligationer skal overgaae til Rigsbankpenge. 25 Mart. Pl. om Buer under nye Bygninger til Band 3 Maj. 30 Jun. - Jul. 1816. render. Pl. om Beegfrandses Brug til Illumination. 1. om Vesterbroes Vandvæsen. Pl. ang. Betalingen for Brandtaxations For retninger i Kiebstederne i Dmk. 18 Oct. 1 at Hunde ikke maae druknes i Khavns fær ste Søer og Canaler. 30 Dec. 1. ang. Forbud mod Nytaarsskyden, m. v. 9 Febr. Befg. ang. Finantsbestyrelsen for Fremtiden James tenenc. (hvorved Brandforfiffrings Sagerne ere thenlagte under Cancellierne). 1817. 20 Jun. 1, for Khavn, ang. Refusion til Brandfors fiffringskassen af de udredte Afdrag paa de af den Kgl. Kasse til Brandvæsenets bedre Indret ning forskudte Summer. 22 Apr. Befg. ang. Bygningshielp for Huusmænd, som efter Ildebrand udflytte af landsbyerne. 17 Jun. 1. ang. hvorledes Tarationer, bor free under londe almindelige Brandforsikringer for Kiebstederne og Landbygningerne i Duif. 2182 (1795 Pl. 31 Aug. og Tabel 15 Sept.; 1797 pl. 12 Oct. 1803 Pl. 19 Apr.; 1807 PI. 12 Maj (f. Riobstederne) og 12 Maj (f. Läns det); 1808 pl. 19 Dec. og 1811 Pl. 27 Apr. anmærkes, som ugieldende). 238 . 1813. Bøger og Almanakker, samt Bogtrykkere. 30 Oct. 1. ang. den udenrigske Portoes Erlæggelse i rede Sølv eller i Sedler beregnet til Sølv, samt om Betalingen i Sølv af de med Poe sterne forsendende fremmede Tidender og pe riodiske Tidsskrifter, ved Postcontoirerne i Dmk og Nge. 1814. 13 Maj. 1816. 10 Apr. pl. ang. en nærmere Bestemmelse i Henseende til 26 og 27 §i Tryffe Fr. 27 Sept. 1799 Befg., hvorved det forbydes, at efterstikke de af det Kgl. Soekart Archiv udgivne eller hers efter udgivende Karter, ligesom og at falholde saadanne efterstufne Karter. Cancelliet. 1812. 7 Apr. 1814. 1812. 1815. 1814. Consuler. spr. om Forhøielse i de nu beftemte Collegial. Ges bybrer. (1809 Pl. 23 Dec. anmærkes, som ugieldende). 29 Oct. 1. ang. de anordnede Consulatgebyhrers Ers læggelse i Rigsbanfpenge rede Selv. Consumtionen og dermed forbundne Afgifter. 27 Jun. PL., for Dmt, om afgift af Korn, som til Brænde rita anvendes, samt Indførselsconsumtion of indens landse Brændevine. 8 Maj. 16 Jun. ., for Dmk og Nge, ang. Mediættelse t Indførs fels Consumtionen af indenlandske Brændevine. Fr., hvorved Afgiften for Brændevinsbræn den samt for Consumtionen af indenlandsk Brændeviin bestemmes. 1817. 16 Jun. Pi. aug. Ophævelse af Natural Ydelsen og Judførsels Consumtionens Forbeielse af Bræn de og Torv, som landværts indføres til SDaon. 24 Nov. 1. om Straf for Brændevinsbrændere udens for Lauget, som overtræde Consumtions Fr. (1760 Sr. 24 Dec.; 1761 Fr. 22 Dec. og 1811 pi. 6 Dec. anmærkes, som ugieldende). Delinquenter og Delinqvent-Sager. 1813. 23 Febr. 1., for Dmk, at Rafphunsfanger. der ere XVII Deel. stienkede Friheden, stal, naar de giore sig t styl 1812 1817. 1813. 1814. ffyldige i nye Forbrydelser, igien inddømmes til Arbeide i Rasphuset. 29 Mart. Pl. at de Forbrydere, der fra Morre Jylland paa Livstid dommes til Tugthausstraf, heress ter skal indsættes i Viborgs istedenfor Khavns Tugthuus. 31 Aug Pl. ang. Strafbestemmelser for Forbrydelser, som forøves i Tugt, Rasp og Forbedringshuset i Khavn, m. v. 1816. 12 Jun. 3 Nov. 1. ang. hvorledes der, i Henseende til Krigs tienesten, bør forholdes med de i Tugt, Rasps og Forbedringshuset indsatte Værnepligtige. Fr. om nærmere Bestemmelse i Henseende til Straffen af Fængsel paa Vand og Brod. Pl. ang. Hvor stort et Qvantum Brød Arresistanter, der hensættes paa Vand og Brød, dagligen skal tillægges. 1817. 1 Jul. - 1815. 1817. 1812. 16 Jul. f. ang. yderligere Bestemmelser for Forbry delser, der foroves af Fanger, der ere domite til Arbeide i Tugt, Rasp eller Forbedringshuset i Khavn. Deserteurer. 9 Nov. Pl. at tjenstdygtige Reserver, som ere und vigte og derefter paagrebne, strax stal afgives til vedkommende Regimenter. Egteskab, Forældre og Børn. 16 Dec. Pl. ang. Indskrænkning i de Militaires Fris hed til at indlade sig i Egteskab. Enke og andre Pensions Kasser. 21 Mart. Pl. at Landinspecteurer og Landmaalere i Dmk og Rge stal giore Indskud i den alm. Enkekasse til Pension for deres Enker. 1817. 14 Oct. Pl. ang. det Indskud i den alm. Enkekasse, som skal giores af Land Physici og Districts: Chirurger. 31 Dec. (†) Nye Fundats f. Fyens Stifts geistl. En fefasse. (1722 Fund. 10 Aug. anmærkes, som ugiels dende). Sa: 1812 1817. Fabriquer, Manufacturer og deslige Anlæg. 1812, 20 Jun. pl. ang. Forbud mod Ordination af fremmede Manufacturvarer.

14 Aug. 1813. 20 Maj. Pl. om Privilegier til Farverier. 1., for Khavn, ang. Ophævelsen af Tayten af Smør, m. v. ang. Sæbesyderierne. 1814. 18 Jan, Pl. ang. de Bestemmelser, under hvilke Læres drenge ved Klædefabrikkerne i Provindserne og udenfor Hovedstaden kan giore Svendestykke, og derefter, som Dugmagersvende, indskrives ved Dugmagerlanger i Khavn. 1817. 1812. 21 Jan. Pl. ang. de Vilkaar, under hvilke det tillades de i Dmk etablerede Fabrikker at antage vær nepligtige Reserver til Arbeide, m. v. 22 Oct. Pl. ang. Fabrikdirectionens Ophævelse og en Fabrikdirecteurs Bestikkelse, samt Henlæggel. 17. Dec. 191 sen af den Fabrikdirectionen hidtil tilkommens de Jurisdiction under vedkommende Polities Retter. Pl. ang. Forhøielfe i Gotgioreisen. efter Fr. 8 Maj 1807, ved udførselen af indenlands raffinerede Suk fere. Fattige og Hospitaler. 25 Jul. 1813. 5 Jan. - - I 1814. 1815. 19 Jan. 2 Mart. 20 Apr. Pl., for Khavn, ang. Afgift af visse Slags Cataloger. Pl. at de fra Opfofirings og Pleie Stiftelsen paa Landet udsatte Drengebørn skal indføres i Lægdsrullerne. 1. ang. Understøttelse for fraværende indruls lerede Sofolks Familier. Pl., for Mge, at Auctioner over afdøde Fate tiglemmers Efterladenskaber for Fremtiden maae afholdes af vedkommende Fattigcom missioner. Pl., for Dmk og Nge, ang. hvorvidt Capita ler, som tilhøre Umyndige eller milde Stiftels ser, kan ventes modtagne i den Kgl. Kasse. 7 Sept. Pl., for Khavn, ang. Forandring i Planen i Jul. 1799 for Khavns Fattigvæsen (ang. dets Politie). 9 Mart, pl. om Fattigstat i Khavn. 20 Oct. Pl. om Fattigstat i Khavn. I ta 1815. 1812 1817. 1815 30 Oct. 1816. 1817. 1815. pl. ang. Forklaring af pl. om Fattigkat. 5 Dec. pl., hvorved den 3+ og 35 §i Regl. for Fat tigvæsenet paa Landet i Dmk 5 Jul. 1803 og d. 56 i Anordn. for Skolevæsenet paa Lan det i Dmk 29 Jul. 1814 noiere bestemmes. Pl. om Afgift til Khavns Fattigvæsen. Pl. ang. de Vilkaar, under hvilke det tillades de i Dmk etablerede Fabrikker at antage vær nepligtige Reserver til Arbeide, m. v. 15 Jul. 21 Jan. 20 Febr. pl. aug en Forandring i 4 § af Regl. f. Fat tigvæsenet i Kiebstederne 5 Jul. 1803, samt i § af Regt. f. Landet af samme Dato. Sinmarken. (1799 25eg. 26 Oct. anmærkes, som ugiels dende). Sisterie: A. J Danmark. 15 Sept. Pl. om Fiskeriet paa Rufterne, m. v. 13.23 Oct. Pt. om Fisteriet paa den norolige og østlige Kyst af Sielland. 1815. 26 Oct. (†) Realt. for Heltbundgarns-Fiskeriet i Tommerbye Fiord, Mellem Fiord, Østrild. Fiord og Hoperhavn. 1812. 1813. 1914. 1812. Fremmede. 28 Jul. 3 Aug. 4 Sept. 12 Jan. 1 Mart, 21 Jul. Pt., for Dmt og Nge, ang. de Bestemmelser, som skal iagttages i Henseende til fremmedes Reise igiennem og Ophold i de danske Stater, saalænge Kris gen varer. Pl. ang. fremmede Reisende, der have opholdt sig i Khavn i 2 Maaneber. Kgl. Bekg. ang. Besiddere af faste Eiendomme i Dmk eg Nge, som opholde sig i ublandet. Pl. at ingen Fremmed maae fortade Khavn uden Pas. l. ang. Bestemmelsen af Indbetalingen til Statskassen i rede Sølv, istedenfor de i Fr. 23 Jun 1809. Litr. G og l. 1 Mai 1810- omhandlede Consignationer af Banksonds. Pl. ang. Ophævelsen af Bekiendtg. 4 Sept. 1813 (om Grundeiere, som opholde sig i udlandet). (1809 Pl. 3 Jun. anmærkes, som ugieldende). Sæe og andre tamme Creature. 17 Jut. Pl. om tefe Sunde. 12180 1812. . 1812. 8 Sept. Fr., for Dmk, ang. hvorledes der skal forhol des med losgaaende Hengste. 1813. 27 Apr. l., for Dmk, ang. hvorledes Belønningerne. for Stodhengste og flutteriedygtige Folhopper stal udbetales i Rigsbankpenge. 1814. 25 Jun. pl., for Khavn og dens Forstæder, ang. en neiere Bestemmelse af g. 6 art. 1789 om tafe Hundes Shielstagning. TI Aug. 1. ang. Erstatning for Cavallerie eller Artillerieheste, der komme til Stade i Tienesten. Pl. ang. nærmere Bestemmelser om, hvorvidt Creatu re maae græsse nær Strandkanten. 16 Aug. 24 Sept. 25 Sept. Fr, for Dmk, ang. losgaaende Bædere. Pl., som bestemmer, hvorvidt Stude, Kalve, Faar, Sam og Sviin maac optiobes i Sielland 2 Mart. . ang. Forhsielse i den Gotgiørelse, som tilkommer Udrederne af Stykheste, naar disse kom. me til Skade i Tienesten 19% Ang 1815. 19 Jul. - 20 Jul. 11 ] 1 11 - 1816. 28 Jul. 26 Aug. 51 Aug. 27 Sept. 29 Sept. 4 Oct. 18 Oct. Bekg. at Hunde ei maac lobe lose paa Gaderne, m. v. Bekg. ang. Forandring i Tiden til Hundes Optags ning. Bekg. ang. Uordener ved bunde: Optagningen. Befg, om neie at rette sig efter Forbudet ang. lose Hunde.. pl. at løse Hundes Optagelse i Gaderne vedbliver, m. v. Pt. at Hunde, som herefter opfanges, blive dræbte. P at Hunde ei maae findes at omvanke paa Trape per og Gange, eller i Saarde og Gader, m. v. 1, for Khavn og sammes Forstæder, ang. de Forholdsregler, som nu og i Fremtiden bør iagttages til Betryggelse med Hensyn til Hunde. l. at Hunde ei maae druknes i Khavns ferske Sver og Canaler. 25 Oct. Pl. ang. Mundkurvene paa Hunde. 14 Nov. Befg. ang. lose Hunde paa Skibsbygger Bærf ferne. 23 Dec. 22 Mart. 27 Sept. 20 Dec. pl. at de heste, der bruges til Vognmands Befordring, og derunder befindes at have Flyve. fuller, eller den Uvane at være løbste, skal for anstaltes mærkede. pl. om tefe Hunde, som lobe paa Guderne. Bekg. ang. nye Politietegn for Hunde. Befg at Hunde tillades at gaae lese uden Mundkurv. Et 3 1817 1812 1817. 1817. 27 Jan. Pl. om Fritagelse for Politietegns Løsning for Lænkehunde udenfor Khavns Porte. 15 Aug. Færge. Belg. om Hundenes Politietegn. (1800 Pl. 31 Oct. 1808 Pl. 27 Maj, '9 Jun. og 21 Jun., samt 1810 pl. 30 Mart. anmærkes, som ugieldende). 1813. 23 Mart. Pl. at Sager om Rettighed til at bygge og holde Fiskerbaade paa Færøerne skal behand les som Politiesager 23 Mart. 1815. 15 Apr. - 17 Jul. I. ang Frrs Publikation paa Færøerne. Pl. ang. Pengevæsenets Forandring paa Fær Berne. pl. om Ophævelse af den i Pl. 16 Jun. 1810 indes holdte Befaling, ang. Seepasse for Stibe til Farten paa Færøerne og Grenland. 1816. 18 Maj. Pl. om Laugtingets Ophævelse paa Fær- 1812. Berne. (1810 Pl. 16 Jun. og 25 Jun. anmærkes, som ugieldende). Geistligheden, især Præsterne: B. Deres Boliger, Gods og Indkomster. 19 Mart. Pl. ang. Bortforpagtning af Præstegaards Jorder. 17 Jun. 1813. 23 Apr. Pl, hvorved Fr. 8 Jan. 1810, om Tiendevæs fenet i Dmk, nærmere bestemmes. pl., for Dmk og Nge, ang hvad Betaling der tilkommer en constitueret Embedsmand, fra den Tid en virkelig er udnævnt i Embedet, indtil denne har tiltraadt samme. 3 Aug. Pl., for Dmk og Nge, ang. hvorledes For pligtelser, som ere bestemte i Kornværdie, i Forhold til Capitels-Taxterne, skal tilsvares i Rigsbankpenge. 6 Nov. 1, for Mge, hvorved Pl. 4 Apr. 1800 ont geistlige Beneficiariers Barelbreve ophæves, forsaavidt Aggershuus, Christiansands og Trondhiems Stifter angaaer. 1814. 5 Sept. 1. ang. Betryggelse for den entledigede Præster tilstaaede Pension. 21 Sept. Pl. om Erlæggelse af Præste, Degne og Klokkerpenge. 1815. 1812:1817. 1815. 21 Jul. (†) Pl. om Præstepenge af Besterbroes Beboere.

1816. 26 Mart, l. at Tiendeydere, som vælge at erlægge Tiende Vederlaget med Korn, bor transportere Kornet, for Tiendetageren, til nærmeste Forhandlingssted. - 25 Maj. 1817. 16 Jul. Gield. 1812. - 1813. 1 - 2 Jun, pl. ang. Paakiendelsen af Amts: Tiendecommissionernes Regninger, m. v. Fr. ang. aarlige Capitelstaxter i Island. pt. ang. ulaan af Korn til Aug. Udgang 1812. 5 Jun. Pl. ang. Forholdsregler ved de Anvisninger, der udstædes af dem, der have Folium i Banken. 5 Jan. Fr. om Forandring i Pengevæsenet for Dmk og Nge, samt Slesvig og Holsteen. C.) for A.) Almindelige Bestemmelser for Kongerigerne og Hertugdømmerne. B.) for Dmt og Nge. Hert. Slesvig og Holfteen. 23 Jan. Pl., for Dmk og Nge, ang. noiere Bestemmels ser i Henseende til Udstædelsen af visse Slags Gieldsbreve. 9 Mart. Fr., for Dmk og Nge, ang. de Pengefordrin ger i dansk Courant, hvilke førend Bekiendts giorelsen af Fr. 5 Jan. 1813 ere enten lovli gen paatalte, eller ved Dom eller Forliig af giorte. 22 Mart. I., for Dmk og Nge, ang. hvorledes Berler, lydende paa Rigsbankpenge, maae trækkes. 20 Apr. Pl., for Omt og Nge, ang. at Prisepenge ikke mobtages i den Kgl. Staffe. 20 Apr. l., for Duik og Nge, ang. hvorvidt Capita ler, som tilhøre Umyndige eller milde Stiftel ser, kan ventes modtagne i den Kgl. Kasse. 23 Apr. 1., for Dmk og Nge, ang. hvad Betaling der tilkommer en constitueret Embedsmand, fra den Tid en virkelig er udnævnt i Embedet, og indtil denne har tiltraadt samme. Pl., for Dmk og Nge, ang. hvad Rente der fan stipuleres i Verelobligationer. (†) Pl., for Omf og Nge, ang. nærmere Bestem melse af Fr. 5 Jan. 1813 i Henseende til de Capitaler og Kiobesummer, som førend d. 1 Aug. 27 Apr. 5 Maj. 24 1812 1817. 1813. 1 GOT 17 Maj. 2 Jun. 30 Jun. 9 Jul. 9 Jul. 17 Jul. 30 Jul. 1 Aug. 1813 skal betales i Species eller Sles. vig-Holsteenst Courant. Pl., for Island, ang. Standening med Betalinger i danst Gourant efter Gieldsforskrivninger, Pl. ang. hvorledes de for Fr. 5 Jan. 1813 paalobne eller forfaldne Renter af Capitaler, der ere omskrevne til Rbp., skal beregnes. Pl. om Udlaan af Umyndiges Midler. Fr., for Dmk, om Fordelingen af den Nigsbanken ved Fr. 5 Jan. 1813 tillagte Heftelse i faste Eiendomme, samt om Lettelse i nogle ældre Skatter. Fr., for Nge, ang. det samme. Pl. ang. at de, ved offentlige Stiftelsers Obli gationers Omskrivning i Röp., behøvende Af skrifter maae udsædes paa ustemplet Papiir. Kgl. aabent Brev ang. Bank, og Pengevæse net i Dmk og Nge. 3 Aug. Pl., for Dmk og Mge, ang. hvorledes For pligtelser, som ere bestemte i Kornværdie, i Forhold til Capitels-Carterne, skal tilsvares i Rigsbankpenge. 28 Aug. Pl., for Dmk og Nge, om hvorledes Belobet af Solvværdie stal beregnes og erlægges, for saavidt angaaer directe Skatters og Afgifters Oppeborsel til den Kgl. Kasse. 14 Sept. Fr., for Dmk og Nge, ang. en Forandring i Fr. 5 Jan. 1813. 30 §, tilligemed en nærmere Bestemmelse af, hvorledes der skal forholdes i Henseende til Cautioner for de i dansk Cous rant indgaaede og til Rigsbankpenge reduces rede Gieldsforpligtelser. 28 Sept. 19 Oct. Pl., for Dunk og Rge, ang. Underholdnings penge for Gieldsfanger. Fr. aug. de, ved Igienindførelsen af Sølvmynt som lovmæssigt Betalingsmiddel i Slesvig og Holsteen, nødvendige Bestemmelser i Henseende til Pengevæsenet og de samme vedkommende Forpligtelser. 20 Oct. Fr. ang. Opgiorelse af Nordlandenes Indbyggeres Gield til Kiøbmændene i Bergen, samt den nordlandske Handels Frigivelse. 1813. . 1813. 26 Oct. 1814. 1 pl., for Dm og Nge, ang. Betalingen af Gield til den Kgl. Kasse for confifteret fiendtlig Eiendom. 16 Nov. Fr., for Dmk og Mge, ang. hvorledes Pen sioner eller andre aarlige præstationer, som det paaligger Private at udrede, skal gaae over fra dansk Courant til Rigsbankpenge. Pl. at de af den Kgl. Finantskaffe Direction ubstæda te tremaanedlige Anvisninger modtages i Siquidation ved Afgiften efter Fr. 14 Oct. 1813. 19 Nov. 23 Nov. Fr. ang. nærmere Bestemmelser med Hensyn til Vers ler, lydende paa Hamborger Bance. 24 Nov. Pl., for Dik og Nge, ang Udredelsen af de enkelte Embeder paalagte Afgifter til offentli ge Indretninger eller Fonds. 9 Dec. pl. at 11 Dec. Termin 1813 maae forlænges paa een Maaned. 23 Dec. Pl. ang. hvorledes der skal forholdes i Hen seende til Khavns Brandforsikrings Annui tetsgield. 8 Jan. Pl. ang. temporaire rentebærende Kreditsedler under Ravn af Committeesedler. I Mart. Pl. aug. hvorledes de af Khavns Brandforsiks kring, til de ved det fiendtlige Overfald i Aa ret 1807 Skadelidte, udstædte Obligationer stal overgaae til Rigsbankpenge. 8 Mart. Pl. ang. hvorledes der, med Hensyn til de af det Kiøbenhavnske Overformynderies fælleds Masse udlaante Capitaler, som, efter Fr. 5 Jan. 1813, ere gaaede over til Rigsbankpens ge, bliver at forholde. 10 Mart. I ang. noiere Bestemmelse af Fr. 5 Jan. 1813, dens 35 § (om Pantegield i faste Eiens domme). 26 Apr. pl. ang. Forstaaelsen af de Forskrifter i Fr. 5 Jan. 1813 og senere med Hensyn til Pengevæsenets Forandring udkomne Anordninger, hvori Freden nævnes som terminus a qvo. 3 Maj. pl., hvorved de Provisioner, der ere stipules rede i endeel Gieldsbreve udstedte af Planters ne paa de Danske Vestindiske Der til deres Creditorer i Holland, erklæres lovmæssige. 4 Jun. l., hvorved Fr. 5 Jan. 1813, dens 29 og 58 § (om Udeblivelse med Renter) noiere fors flares. £15 1814. . 1814. 1815. - 1816. 1 1 - 1817. } 1 2 3 Oct. Pl. ang. Ombytning af de indkaldte Courant. sedler og Skatkammerbeviser. 24 Nov. 1. ang. hvorledes de modererede Renter bør erlægges for omskrevne Gieldsbreve udsædte i Vestindien og lydende paa dansk Courant. 20 Jan. Pl. ang. hvorledes der, med hensyn til de af Overformynderierne udenfor Khavn udlaante Capitaler, som efter Fr. 5 Jan. 1813 ere gaaede over til Rigsbankpenge, bliver at for holde. 20 Mart. Fr., for Island, ang. Forandring i Pengevæ fenet. 15 Apr. 1. ang Pengevæsenets Forandring paa Færs Berne. 21 Sept. pl ang. Hvorvidt Transport er forneden, naar private Gieldsbreve enten udlægges Creditor paa Skifte, eller sælges ved offentlig Auction. 9 Febr. Befg. ang. Finantsbestyrelsen for Fremtiden, c. (hvorved en Direction for Statsgielden og den synkende Fond er udnævnt). 4 Jun. 4 Jul. Pl. ang. Forhsielse i Underholdnings- Pengene for Gieldsfanger. Pl. ang. at de i Bankfundationens 11 § nævnte Heftelser og formelige Panteobligationer maae tinglyses uden Gebyhrs Erlæggelse, m. v. 2 Apr. Fr. ang. hvorledes der skal forholdes med for ladt Arv og med de Summer, der paa Skifte udlægges til Creditorerne og ikke affordres af disse, inden Skiftet sluttes. 22 Apr. lang. Udslettelse af de til de yngre Prioris tetshavere udstedte Pante Obligationer, naar Pantet ved Realisation ei er fundet tilstrække ligt til deres Fyldestgiørelse. 13 Maj. 30 Jul. Pl. ang. en Udvidelse i den lille Gieldscom missions Virkefreds. Pl. ang. nærmere Bestemmelser for Reverser, Anfordringssedler, accepterede Regninger og Anviisninger eller Assignationer, især med Hensyn til det stemplede Papiir. (1692 Fr. 19 Jan.; 1736 Octr. 29 Oct. og Regl. 5 Lov. 1737 Sr. 8 Mart.; 1757 Sr. 6 Oct.; 1795 pl. 31 Aug. og Tabel 15 Sept.; 1812:1817. 1815. Sept. 1797 pl. 24 Jun. og 12 Oct.; 1799 pl. 13 70v.; 1807 Pl. 16 Oct.; 1809 Pl. 23 Maj og 8 Aug., samt 1810 pl. 3 170v. anmærkes, som ugieldende). Grønland. 17 Jul. Pl. om Ophævelse af den i pl. 16 Juni 1810 indes holdte Befaling, ang. Soepasse for Skibe til Farten paa Færaerne og Grønland. 1816. 28 Mart, Pl. at Udstædelsen af det ved Pl. 10 Febr. 1792 befalede Proclama i de offentlige Tidender i Stervboer i Grønland maae bortfalde efter de virkelig Indfødte og dem af blandet Ægtes stab, som staae i Handelens eller Missionens Tieneste. 1817. 12 Mart. Pl. ang. en Præmies Bevilgelse i 5 Aar for Stibes Udrustning fra Havne i Dmk og Hers tugdommene til Robbe og Hvalfiskfangst i Strat Davis og ved Spitsbergen. 1312. Handel. 4 Febr. 10 Mart. (1806 Pl. 31 Jan., samt 1810 Pl. 16 Jun. og 25 Jun. anmærkes, som ugieldende). Pl. ang. nærmere Bestemmelse i Henseende til Salg af Krudt. Pl. ang. Forandring af den 8 § i Pl. 2 Mai 1811 om Coursens Bestemmelse paa Khavns Børs. 4 Apr. i. ang. hvorvidt Trælast maae henlægges paa aabne Pladse indenfor Khavns Bolde. Fr., for Dmt og Nge. ang. siærpede Forholdsregler mod forbuden Handel. 23 Maj. 15 Jun. 20 Jun. Fr., for Dmk og Nge, om stemplet Papiirs Brug til Slutsedler paa Kiebmandsgods og Varer. Pl. ang. Forbud mod Ordination af fremmede Mas nufacturvarer. 28 Jul. Pl. ang. hvorvidt det maae være tilladt at Kiebe Banco eller Verler paa fremmed Mynt. 12 Sept. Pl., for Dmk og Nge, at der paa intet of fentligt Marked maae falholdes Varer, hvis Indførsel ved Fr. 23 Maj 1812 er forbudet, m. v. 23 Oct. 1., for Rge, hvorved det, for at fremme Korntilførsel til Norge, tillades de norske Hands lena . 1812. 25 Oct. 1 - 1813. - 1. lende, indtil videre at træffe Bexler i Dansk Courant paa Danmark paa 2 a 3 Maaneders Sigt. pt, hvorved den Skipper og mandskab, ved pl. 8 Febr. og 28 Sept. 1811, tilstaaete Præmie for Indferiet af Stornog Fedevarer til Nge fordobbles. 2 Nov. 1, for Dmk og Nge, hvorved Fr. 15 Jun. 1812 udvides til at gielde ogsaa om stemplet Papiirs Brug til Slutsedler paa Wexler og Stibes Befragtning, samt paa Rgl og offent lige Papirer og Effecter. 14 Nov. Pl., for Duik og Nge, ang. stemplet Papirs Brug til Transporter af Uoleverings. Sedler 2 Dec. og Ware Assignationer. Pl., for Dmk og Nge, ang. Forbud mod, bed offent Tig Auction, at bortfælge Kornvarer, Kied, Smør, Flest og andre egentlige Torvevarer. 4 Dec. 1, for Khavn, ang. Maaden, hvorpaa Hee, Halm og Torv skal falholdes og sælges paa Axeltorv. 5 Dec. 5 Dec. 7 Dec. 19 Jan. 21 Jan. 5 Febr. 1 Mart. 1 Mart. 1 Mart. Pl., for Khavn, ang. Nedsættelse af en Commission, for at undersøge Klager over den Betaling, Haands værkere og Detailhandlere fordre, m. v. pl., hvorved Anordn. om Forprang og Opfiøb af Korn og Fedevarer indstiærpes. pl. ang. Neblættelse af en Commission ang. Klager over Haandværkeres og Detailhandleres Betaling. pt. om en Committee ang. Detailhandleres zc. Priis- Couranter. pl., hvorved pl. 2 Dec. 1812, at Torvevarer ei mane bortsælges ved offentlig Auction, nærmere for Elares. Pl. om Bekiendtgiarelfe af Detailhandlernes lavefte Priis Couranter. Pl. om Forbud mod Forhøielse af opgivne udsalgs prifer. pl. at Taxt skal sættes for Flese, Smør, Exter, o. f. v. Taxt for Svineslagtere, Spethøkere, Melkehandlere, Vertshuusholdere og Ditappere. pl. ang. Detailhandleres og Hekeres Priis Couran ter, m. v. 5 Apr. 5 Apr. 21 Apr. 23 Apr. pl. om Taxt for Smør. pl. ang. Svineslagteres og Melkehandleres Taxt. pl. om Taxt for Brændeviin. 20 Maj. Pl., for Khavn, ang. Ophævelsen af Taxten paa Smør, m. m. ang. Sæbesyderierne. 1813. . 1813. - 1814. 22 Jun. pr., hvorved Præmie for visse Levneismidlers Inde førsel til Nge ansættes til Rigsbankpenge. 6 Jul. 25 Sept. 20 Oct. 5 Nov. 23 Nov. 30 Nov. 4 Jan. pl. om Ophævelse af Taxten paa Flest, Erter, Æg, Byggryn, Melt, Sol og Brændeviin. Pi. ang. hvorvidt Stude, Kalve, Faar, Lam og Sviin maae optiebes i Sielland. Fr. ang. Opgiorelse af Nordlandenes Indbyg geres Gield i Bergen, samt den Nordlandske Handels Frigivelse. pl. at Detailhandlere ere fritagne for at begiære Tilladelse til deres udsalgs: Prisers Forhøielle. Fr. ang. nærmere Bestemmelser med Hensyn til Vers ler, lydende paa Hamborger Banco.. Pl. ang. Opfisb paa Torvene. pt., hvorved P1, 25 Sept. 1813, ang. Forbud mod Optiøb i Sielland af Stude, Kalve, Faar, Lam og viin, ophæves. -1 Mart. l. ang. Bestemmelsen af Indbetalingen til Statskassen i rede Sølv, istedenfor de i Fr. 23 Jun. 1809. Litr. G og l. 1 Maj 1810 omhandlede Confignationer af Bankfonds. 10 Mart. Fr. ang. Transit Handelen i Dmk. 1815. 1816. 15 Mart. Pl. ang. Bestemmelser til Forebyggelse af Überettigedes Handel. 5 Apr. Pl. ang. Ophævelsen af den til at bedømme Haands værkeres og Detailhandleres Fordringer anordnebe Commission. 3 Maj. (†) Bekg. ang. Taxt for Afbenyttelsen af Fis sketorvet og Bolværket derved. 11 Maj. 2 Aug. 19 Sept. 27 Sept. 15 Febr. 25 Jul. 27 Nov. 9 Febr. Pl., hvorved Handel og Samqvem med Nge forpl., som igientager Pl. 22 Apr. 1811, ang. Federas rers Kios af Stippere. Pl, hvorved Forbud mod Handel og Samqvem med Nge ophæves. pl. at de Bestemmelser, som ere foreskrevne for Udsalg af Gifter, ogsaa skal anvendes paa Ravekager. V. ang. Forbud paa Handel med uberettigede og Ubekiendte. pl. ang. Forandring i Lovgivningen om For prang. p. om Opfieb paa Torvene i Khavn, m. v. efg. ang Finantsbestyrelsen for Fremtiden, fame der Vestind. Guin. R. og Gen. Toldkammers og Gen. L. Dec. og Commerce Col legiets Forening til eet Collegium, m. v. 1816. . 1816. 10 Apr. Bekg., hvorved det forbydes, at efterstikke de af det Kgl. Svefart Archiv udgivne eller herefter udgivende Karter, ligesom og at falholde faadanne efterstufne Karter. 1 11 Sept. 13 Nov. 1817. 23 Apr. - 11 1812. 1813- 30 Apr. 12 Maj. Fr. om udvidet Handels Frihed for Island. pl. ang. visse nærmere Bestemmelser i Anled ning af den ved Pl. I Mart. 1814 befalede Indbetaling i Statskassen af dem, der vil nedsætte sig som Handlende. Adn. om Handelsberettigelse, m. v. Pl. om Forlæggelse af Hestemarkedet i Khavn. pl. om Straf f. Hefere, der ikke have det anordnede Forraad. 4 Jul. Pl., for Dmk, indeholdende nærmere Bestems melser ang. uberettiget Næringsdrift 21 Jul. 19 Dec. 24 Dec. Pl. om Handel med Ostindiske og Chinesiske Varer. 1. om Spækhokernes Forraad af Flest. pl. ang. Forhvielse i Skibsmæglernes Courtage.

(1807 Sr. 9 Sept.; Pl. 25 Sept.; 16 Oct. og 30 Oct. 1809 Pl. 8 Aug. og 2 Sept.; 1810 Pl. 14 Mart., samt 1811 pl. 8 Febr.; 20 Sept. og 28 Sept. anmærkes, som ugiels dende). Havne Væsenet. 17 Aug. 6 Sept. 8 Nov. 29 Dec. 1814. 19 Febr. 4 Apr. Politie Anordn. og Broe Taxt for Landings broen ved Bedbek. (†) Bekg. at Administrationen for Havne, og Opmuddrings Væsenet i Khavn har overtaget samtlige de Forretninger, som før paalane Havne Commissionen og Opmuddrings. Inspections Commissionen. (†) P. ang. Betalingen for Broernes Uabning i Khavn ved Stibenes Giennemgang. (†) Pl. ang. hvorledes Bolværkspengene af Havnevæsenets Bolværker ved begge Sider af Bersen og gl. Strand, fra 1 Jan. 1814 af, stal svares. (†) Instrux for Havnefogderne i Dmk. (†) Befg. ang. Afgift til Khavns Havnekasse af den der indførende Sand. 1814. . 1814. 29 Apr. - - 3 Maj. 13 Jun. (†) Befg. ang Bolværkspenge ved Havnevæ senets Bolværker. (†) Befg. om Taxt for Afbenyttelsen af Fis stetorvet og Golværket derved. (†) Politie Anordn. og Havnetaxt for Hav. nen ved Humlebek. 8 Oct. (†) Pl. om Bompengenes Erlæggelse til Hav. nefaffen for Passagen ved Langebroe. 1815. 18 Oct. 1816. 22 Nov. 1817. 24 Mart. 10 Jun. 855 14 Jun, Pl. at Hunde ikke maae druknes i Khavns ferske Soer og Canaler. (†) Bekg. ang. Betalingen for Breernes Aabning i Khavn ved Skibes Giennemgang. (†) Bekg. om Kalleboestrand. (†) Befg. ang. Stibes Ind. og Udhaling af Nyehavn. Pang. en Afgift i 10 Aar af de til Khavn indkommende eller derfra afgaaende Skibe over 5 Commerce Læster. 14 Jun. (†) Bekg. om Bolværkspenge af Pramme. (1811 pl. 8 ov. og 28 Dec. anmærkes, som ugieldende). Bellig, Sest og Bededage, samt Sabatens Belligholdelse. 1812. 23 Dec. Pl. om Tilladelse at begrave Dede om Son- 1817. og Helligdage. 9 Apr. Adn. om en Jubelfest 1817 til Erindring af Reformationen ved Dr. Martin Luther. 7 Oct. 22 Oct. Pt. at Juumination ikke bør sinde Sted ved Refore mations: Jubelfesten. Pt. at Jubelfesten skal vedvare i3 Dage, nemlig d. 31 Oct, samt 1 og 2 Nov. Hittegods. 1812. 29 Maj. Pl. at Biergerne maae beholde hvad der bier. ges udenfor Forstrandene, naar det Biergede befindes at tilhøre Fienden. - 5 Dec. 1814. 25 Mart. 1816. 27 Dec. Pl., for Duik og Nge, ang. Omgangsmaaden med Hittegods, som findes paa Landet. Pl. ang. Tilladelse til overalt at fiske efter blinde Ankere. Pl. om de Forholdsregler, der blive at iagtta ge ved Anferes Opfistning. (1770 . Jagten: (1770 Pl. 8 Jun.; 1783 Pl. 16 Apr.; 1809 pl. 25 Aug. og 1811 pl. 5 Mart. anmær kes, som ugieldende). A. i Danmark. 1812. 31 Jul. Pl. aug. hvorvidt nogen maae holde Jægere eller give Tienestetyende Liberier, m. v. B. i 17orge. 1812. 31 Jul. Pl. ang. Hvorvidt nogen maae holde Jægere eller give Tienestetyende Liberier, m. v. Indqvartering. 2812. 15 Maj. pl. at den veb Resol. 28 Maj 1811 paabudne Forvarteerpengene skal være gieldende i Sommermaaneberne af 1812. 1813. 1814. 29 Oct. 5 Jan. hølelse i pt., for Dmt og Nge, ang. Forhøielse i Avarteers penge. pt, hvorved Pt. 29 Oct. 1812, ang. Qvarteerpenge, udvides til Nge. 4 Febr. 1. om Quarteer og Bespisnings Penges 5 Jun. 29 Sept. 14 Oct. Erlæggelse. Pl. om Staldrum til Gavallerie heste. 1. om Staldrum til Sufar: Reg. 1, for Dmk og Nge, ang. hvorledes de ved Fr. 9 Maj 1806. 17 § bestemte Bespisnings penge skal erlægges i Rigsbankpenge. 10 Febr. Pl. at Berterne fremdeles paa samme aade og for samme Betaling, som hidtil, skal, indtil videre, be spise det militaire Mandskab, uagtet det ligger i Standqvarteer. 17 Mart. 23 Apr. 27 Jul. 15 Aug. 1816. 15 Nov. 1817. 9 Maj. pl. at Officererne indtil 1 Maj 1814 skal anvises frit varteer, m. v. 1. ang. Officerers Ovarteer, og det militaire Mandskabs Befpiisning til 31 Jul. 1814. pl. at Officererne og de tienftgierende underoffice. rer af de annecterede Batailloner stal have frit vars teer til næste Flyttedag. Pl. at Militaire i visse Tilfælde skal gives Bes spiisning hos Verterne. Fr. ang. den ordinaire Indqvartering udi Kiobstederne i Dmk, Khavn undtagen. pl. om Indqvartering af de indkaldte Grifolk. (1788 Regl, 4 Aug. anmærkes, som ugiel dende). Jss . 1813. 1815. 1816. - Shopp Island. 17 Maj. pl., for Jaland, ang. Stantening med Betalinger i bans Courant efter Gietbsforskrivninger. 20 Mart. Fr., for Island, ang. Forandring i Penge væsenet. 11 Sept. 23 Oct. Fr. om udvidet Handelsfrihed for Island. 1. at Skibe under 16 Commercelafier, naar de blive dansk Eiendom og bruges i Island til Fisterie eller indenlandsk Samfærsel, maae fritages for Afgift efter Fr. 3 Mart. 1812. 27 Nov. Fr., for Island, ang hvorledes med Skifter efter Personer af geistlig Stand, samt med geistlige Sagers Paademmelse i forsie Ins stants, bar forholdes. 2817. 16 Jul. Fr. ang. aartige Capitelstaxter i Island. (1810 Pl. 10 Maj anmærkes, som ugieldende). 1814. 1813. 1812. Jøder. 4 Mart. 1. ang. forklædte og maskerede Personer af det mos saiste Religions Samfund, som omløbe paa Gaders ne og beløge hinanden i Husene. 29 Mart. Reglem. for det mosaiste Religions-Eamfund i Khavn. A.) Ang. Repræfentanterne. B) Om Menighe dens Udgifter, Indtægter og disses Indkrævelsess maade. C.) Om Stiftevæsenet. D.) Om Fattigvæ senet. 29 Mart. Adn. ang. hvad Befiendere af den mosaiske Religion, der opholde sig i Danmark, have at iagttage. Kirkernes Tilsyn, Indkomster, udgifter og Bygning. 22 Oct. Pl ang. Brandhielp af Kirkerne i Dmk til vor Frue Kirke i Khavn. Kiøb og Salg. 9 Jun. 3º Jun. 28 Jul. XVII Deel, Fr., for Dmk og Nge, ang. hvorledes der stat forholdes ved Salg af faste Eiendomme. Fr., for Dmt og Nge, ang. hvorvidt det maae være tilladt at affiobe de i See eller Land Militaira Tieneste staaende Mandskaber deres Andeet i Prifer. Pl. ang. hvorvidt det made være tilladt at kiobe Banco eller Bexler paa fremmed Mynt. 1812. . 1812. 1813. I 1814. -WW 1 1 18:5 4 Dec. 1., for Khavn, ang. Maaden, hvorpaa Hoe, Halm og Torv skal falbydes og sælges paa Apeltorv. 5 Maj. (†) Pl., for Dmk og Nge, ang, nærmere Be stemmelse af Fr. 5 Jan. 1813 i Henseende til de Capitaler og Kiøbesummer, som forend den I Aug. 1813 skal betales i Species eller Sl. Holsteenst Courant. 10 Aug. 1, for Dmk og Nge, ang. neiere Bestems melse af Fr. 5 Jan. 1813. 33 § (om tilbage gaaende Kieb). 30 Nov. 1. ang. Opkieb paa Torvene. 4 Jan. Pt, hvorved pt. 25 Sept. 1813, ang. Forbud med Opfiøb i Sielland af Stude, Kalve, Faar, tam og viin, ophæves. 29 Mart. Pl. ang. hvad der skal iagttages ved Salg af havarerede Spise og Drikkevarer. 22 Apr. 1. om Ophævelsen af Anmeldelse om Salget af Salt, Talg og Brændeviin. 25 Jul. Pl. ang. Forandring i Lovgivningen om For prang. 31 Aug. 27 Nov. pl. ang. Fedevarers Kiob af Skipperne. Pl. om Opfiab paa Torvene i Khavn, m. v. (1771 Pl. 6 Dec. og 1797 Pl. 13 Oct. anmærkes, som ugieldende). Kiøbenhavns: A. Magistrat og Borgere &c. 1812, 18 Mart. pl. om Taxt for Stabsmusikanten. Ligel. 23 Dec.; 1813. 30 Jan. 1814. 7 Jan. og 30 Dec.; 1815. 22 Dec., og 1816. 28 Dec. - 21 Apr. Adn. ang. Khavns Udgifters Ligning paa Grund og Næring. 1813. 9 Upr. 1814. 1815. 13 Sept. 1 Oct. Pl. em Borgervæbningsskatten i havn. Pl. at Beholdning af Salt, Talg og Brændeviin feat anmeldes for Khavns Magistrat. Pl. om maanedlig Anmeldelse ang. Salt, alg og Brændeviin. 9 Aug. 1. ang. Straffen for dem, som efter Tilfi gelse udeblive fra at mode for den borgerlige Indrullerings Commission i Khavn. 22 pr. 5 Jul. 10 Nov. pl. om Ophævelsen af Anmeldelse om Salget af Salt. Talg og Brændeviin. pt om Khavns Municipalafgifter. Ligel. 1816. 19 Jan. 09 1817. 14 Maj 1. om Mantelse af Bevillinger paa visse Næs ringsveie i Khavn, m. v. 1817. . 1817. 8 Dec. Pl. om Stadsmusikantens Rettigheder. 29 Dec. pl. om Stadsmusicantens Taxt. 1812. 1813+ - 1814. 1815. 1816. 1 B. Gader, Pladse, Broer, Huse &c. 26 Febr. Pl. om Bygninger i Khavns Forstæder. 17 Mart. I. om Begunstigelser for dem, der inden Udgangen af 1813 have paa de afbrændte eller øde Tomter i Khavn opført Bygninger, indrettede for Familier af Middelstanden. 4 Apr. Pl. ang. hvorvidt Trælast maae henlægges paa aabne Pladse indenfor Khavns Volde. 1 Maj. Pl. om Forbeielse af Broelægningsstatten. 1. om Forhøjelse af Renovationsskatten. 1 Jun. 14 Aug. 14 Sept. 19 Oct. 2 Apr. 1. om Lygtepæle i Khavn Pl. om Eygteskatten f. 1813. Ligel. 1814. 9 Mart. (f. 1814). Pl. ang. Omlægning af Steenbroe i Gaarde eller Porte. pl. at Gaard eller Huuseiere, som skal indrykke dez res Trapper eller Kielderhalfe, skal melde det for Stadsbygmesteren. 28 Apr. Pl at udvendigt Arbeide paa Huse og Gaarde stal anmeldes for Stadsbygmesteren. 50 Apr. 2 Aug. 8 Nov. pl. om Renovationsskatten; ligel. 20 Aua. pl. om Broelægningsstatten f. 1813. Ligel. 1814 6 Apr. (f. 1814). 1815. 28 Jul. (f. 1815). (†) Pl. om Betalingen for Broernes Wabning i Khavn veb Skibenes Siennemgang. 25 Mart. Pl. om Buer under nye Bygninger til Bands 25 Mart. render.. Pl. om Bortkiørelfen af Snee og Jis, som i Vintes ren 1814 i Gaderne er sammenbynget. 8 Oct. (†) P1. om Bompenges Erlæggelse til Havnes fassen for Passagen over Langebroe. 12 Jun. 13 Sept. Pl. om Accisens Forhøielse i Khavn. Pl. ang. Gade Uordener af Drenge, m. v. 14 Sept. Pl. om Kieren og Riden i Khavn og paa dens Grund. 22 Sept. Pl. ang. god Orden paa Trottoirerne eller Fore togene i Khavn. 9 Febr. Pl., for Khavn, ang. utilladelig Kiersel og Pidske Smelden. 20 Apr. 2 Jul. pl. ang Orden ved Passagen over Interimsbroen, medens Knippelsbroes Reparation vedvarer. Pl. ang. Uordener paa Veiene paa Khavns Grund udenfor Portene. Ha 1816. . 1816. 26 Aug. Pl. ang. Hvad Khavns Gaderenovations Cons trahentere ere pligtige at bortføre. - 1817. 22 Nov. 3 Mart. 30 Apr. 6 Jun. 15 Aug 27 Sept. 17 Oct. 24. Dec. (†) Befg. ang. Betalingen for Broernes Aabning i Khavn ved Skibenes Giennemgang. Pl. om Suhmsgaden. Pl. om Forlæggelse af beftemarkedet i Khavn. 1. om Orden paa ortegene. Befg. ang. Forbud med urtepotter &c. i aabne Vine duer, m. v. (†) Bekg. om Ureenligheds Bortførelse fra Skibene i havn. 1. om Bygninger udenfor Khavns Porte. Pt. om Pidstefmelden. (1810 Pl. 27 Jun.; 3 Oct. og 13 270v. samt 1811 Pl. 28 Dec. anmærkes, som ugieldende). C. Porte og Fæstningsværker &c. 3812. 26 Febr. Pl. om Bygninger i Khavns Forsæder. 1813. 13 Maj. Pl. om Portpengenes Oppeborsel i danse Courant. 31 Aug. Pl. om Portpengenes Erlæggelse i Rigsbank 1816. 1817. 22 Jun. 17 Oct. penge. pl. om Bompenge ved Khavns Porte. 1. om Bygninger udenfor Khavns Porte. Kiøbstederne. 1814. 26 Apr. Pl. ang. de Bilfaar, under hvilke det tillades Mandskabet af de annecterede Batailloner at nedsætte sig i Kiøbstederne. 1815. 27 Sept. 1. ang. hvorvidt Sønner af de Soldater, som i Overeensstemmelse med Pl. 26 Apr. 1814 nedsætte sig i en Kiøbsted, bor behandles som Værnepligtige. 9 Sept. 1. ang. en Udvidelse af de i Pl. 26 Apr. 1814 (om de annecterede Batailloners Mandskab) indeholdte Bestemmelser. Klædedragt. 1812. 31 Jul. Pl. for Dmk og Nge, ang. hvorvidt nogen maae holde Jægere eller give Tienestetyende Liberier, m. v. - 31 Jul. Pl., for Dmk og Nge, ang. Stads- og Gallas Uniformers samt civile Epauletters Afstaffelse.

Zone . Kongen og det Kgl. Huus. 1813. 20 Mart. Pl. ang. hvilken Ret det tilkommer i Opbrin gelfes Sager at paafiende Sporgsmaale om Krænkelse af Territorialbeihedens Grændfe. 1814. 18 Jan. (†) Uabet Brev ang. Norges Ufstaaelse til Sverrig. 5 Sept. (†) Bekg. ang. Kongens Reise i udlandet, m. v. Krig, Soranstaltninger formedelst samme. 1812. 15 Apr. 1813. I 1 11 I I P. ang. Straf for de Kapere eller Kaper Rhedere, som forlange eller modtage Penge af de Opbragte, for at frafalde Opbringelses Sagers Appel eller Forfølgning. 15 Maj. l. ang. Maanedshyres og Reisepenges Be taling til Mandskabet paa de Skibe. som af Fienden opbringes til fremmede havne. 30 Jun. Fr., for Dmt og Nge, ang. hvorvidt det mane være tilladt at afkiobe de i Søes eller Land: Militairs Tieneste staaende Mandskaber deres Andeel i Prifer. pl. for Dmt og 9tge, ang. at prilepenge itte mode tages i den Kgl. Kasse. 20 Apr. 9 Jul. 27 Aug. 27 Aug. 4 Sept. 7 Sept. Pl., for Dmk og Nge. ang. Fornyelsen af Forbudet mob Brugen af bet pamborgste, Bremise, Eytte og flere Flag. Pl., for Dmk og Nge, ang. Kaperfarten. (+) Instrux for Kaperførerne. Kgl. Bekg. ang. Besidbere of faste Eiendomme i Dmk og Nge, som opholde sig i udlandet. 1, hvorved det forbydes Beboerne nær Kysten at kaffe Raketter eller afbrænde Fyrværkerier. 7 Sept. Fr, for Dmk og Nge, ang. hvad i Henseende til Svenske, som opholde sig her i Rigerne, samt de Stibe og Varer, der ere Svensk Eiendom, bør iagttages.

15 Sevt. 27 Sept. pl. om Fiskeriet paa kysterne, m. v. Pl., for Omk, at alle foigelfer og undtagelser fra Fr. 20 Jun. 1788 (ang. Barnepligten), som i Free dens Tib ere tilstaaede, stal hæves under krigen. 29 Sept. Pl. ang. nærmere Bestemmelser i Henseende til proves nuet af priisdomte Ladninger og Stibe. 10 Oct. 19 Oct. 22 Det. 1. at Generalmarsden en Rat. vil blive flaart i Shaun. pl., f. Dmk og Nge, ang. Auctioners Berammelse fer priisbomte Labuinger, hoor bisse stat borifaiges med rede Solv. 01. em Fiskeriet paa den nordlige og afttige o af Sielland. 26 Oct. Fr., for Dmk og Nge, at de Bestemmelser, som ere gione, ang. Soenste, som opholde sig i Kongerigers ne, ogfaa af gietbe em eusse, preussiske og mech lenbergfte underfcatter, 11 3 1815. . 1813. 26 Oct. - 1814. - 1 1815. 6 Nov. 9 Nov. 16 Dec. 10 Febr. 24 Febr. 24 Febr. 4 Mart, 10 Mart. Pl., for Dmk og Nge, ang. Betalingen af Gield til den Kgl. Kasse for confifteret fiendtlig Eiendom. Belg. at russiske, preussiske og medhlenborgste Uns dersaatter at melde sig paa politiekammeret. pt. ang. yderligere Beftemmelser for prisesagers Indstevning til Sveradmiralitetsretten. Pt. at Fiskerlejet Urnager paa Bornholm, i Hen. feende til prifers Opbringelse og Salg, indtil videre fat anfees som Stiebsted. (+) Bekg. ang. Freden. m. v. pl. ang. Ophævelse af adskillige i Anledning af Stri gen giorte Forbud. Fr. ang. hvad i Henseende til Franske, som opholde sig her i Riget, lamt de Stibe og Varer, der ere franse Eiendom, bar iagttages. pl, booroed abftillige i Anledning af Krigen trufne Foranstaltninger ophæves. Pl, hvorved Executionen af Ft. 24 Febr. 1814, fors faavidt samme i 10, 11 09 12 § befaler Beslag paa franske undersaatters Skibe og Bareforraad, stilles i Beroe indtil videre. 12 Maj. pl. ang Ophævetfen af de mod franske underfaatter og disses Eiendomme trufne Foranstaltninger. 21 Jul. pl. ang. Ophævelsen af Bekg. 4 Sept. 1813 (om Grundeiere, som opholde sig i udlandet). 29 Dec. 1. om Ophævelse af Frr. 22 Sept. 1808 og 30 Apr. 1809, ang. de Kierseler, som under Krigen requireredes til Militair Tieneste i Dif, Bornholms Land undtaget, m. v. 1817. 13 Sept. Pl., for St. Thomas, hvorved al Indladning til Udførsel af Krigsfornødenheder eller Baas ben indtil videre forbydes. 29 Nov. 1., for St. Thomas, hvorved al Tilførsel af Baaben og Krigsfornødenheder fra fremmede Steder indtil videre forbydes. (1807 Sr. 9 Sept.; Pl. 25 Sept.; 16 Oct.; 30 Oct. 13 Tov. og 20 170v.; Bekg. 4 Dec.; Befal. 24 Dec.; Fr. 24 Dec.; Bekg. 31 Dec. 1808 Pl. 6 Jan.; 12 Maj; 21 Maj; 27 maj og 7 Jun.; Bekg. 2 Aug.; Fr. 22 Sept.; Bekg. 13 Dec.; Pl. 22 Dec.; 1809 Fr. 30 Apr.; Pl. 3 Jun.; 8 Aug., 4 Sept. og 11 Dec.; 1810 Reglem. 28 Mart. og 6 Apr.; Tillæg 27 Aug.; Pl. 3. 17ov. og 20 Dec.; 1811 pl. 27 Febr.; 24 Apr. og I taj anmærkes, som ugieldende). Land: . 1812, 1813. - 11 Land: Militair: Etaten. 28 Apr. 12 Jun. 50 Jun. 14 Jul. 13 Aug. pl. at de Bestemmelser, som indeholdes i Pl. 26 Oct. 1811, ang. Befpiisningspenge, stat være gieldende til Oct. 1812. Bigel. 2 Oct. (til 1 Maj 1813). Pl. ang. Græsning til endeel militaire Heste i Siels land imod Betaling. Ligel, 1815. 14 Jul. Fr., for Dmk og Nge, ang. hvorvidt det maae være tilladt at affiabe de i Søe eller Land Militairs Sieneste staaende Manbftaber deres Andeel i Priser. Pl. at Fr. 27 Jan. 1804. 36 § ogfaa skal være an vendelig paa Feltpostestafetter. Befg. ang. almindelig Forpligtelse for de Studerende ved Khavns Universitet at indtræde i Kongens Livcorps. 18 Aug. l. ang. Udskrivning af Tambourer og Halvmaaneblæsere til de annecterede Batailloner. Pl. ang. Forhøielse i Bespiisningspenge for adskillige Militaire. 9. Dec. 23 Dec. Fr. ang. Fri Batailloners Organisation i den norske Armees, forste Divisions District. 4 Febr. Pl. om Quarteers og Bespisningspenges Er læggelse. 10 Mart. l., hvorved det forbydes Kgl. Embedsmænd samt Enhver, som har Forretninger i Anled ning af Udskrivningen til Krigstienesten, at bes fatte sig med Stillingers Besorgelse til samme. 10 Mart, Fr., indeholdende nærmere Bestemmelser ang. Bytte og Byttes Deling ved Land Militairs Etaten. 18 Maj. 20 Jul. I Afd.) Hvad der som Bytte fan anfees, og hvem samme tilfalder. II.) Almindelige Regler for at bringe det tagne Bytte i Sikkerhed, samt faae det realiseret. III.) vo der er berettiget til Andeel i Byttet, samt hvorledes samme bør deles. Pl. ang. Belpiisningspenge for adskillige Militaire. pt. at samtlige Trainkudste i Dmt, samt Kudstene ved det danske ridende Artillerie Compagnie, stat tiene i 12 Mar. II Aug. l. ang. Erstatning for Cavallerie eller Ars tillerie Heste, der komme til Skade i Tienesten. 11 Aug. l. ang. den Gotaiørelse, som de, der have stillet for sig til Krigstienesten, bor give de Stillede, naar disse, efter at have udtient ved Liniebataillonerne, giøre Tieneste ved de annec terede Batailloner.

1. 4

1813. . 1813. SMAY 3814+ 1815+ 12 Sept. (†) Taxt, hvorefter Gebyhrerne af Expedi tionerne ved Gen. Commissariats Collegium fra Jan. 1813 af stal erlægges. 25 Sept. Pl. ang. hvorledes Kongens Livjæger Corps Herefter organiseres. 10 Oct. Betg. at Generalmarschen en Rat vil blive slaaet i Shavn. 14 Oct. Pl., for Dmk og Nge. ang. hvorledes de ved r. 9 Mai 1806. 17 § bestemte Bespisnings penge skal erlægges i Rigsbankpenge. 18 Oct. 8 Mart. 24 Mart. 30 Apr. 20 Maj. 9 Nav. Pl. for Dmt. ang. Anfærtelfe i bpenge af Gotgiørelsen for Feltpost Estafetternce Qvarteer, Ildes brandfel og E06 Pl. ang. en nye Organisation af Feltpost Indrets ningen.. Pl. at de Militaire, som commanderes til Op skovning, m v., skal betragtes, som permitte rede, og ikke nyde nogensomhelst Forpleining. Betg. ang. Ophævelfen af pl. 8 Jun. 1803, der bee faler, at for enhver, som i Landmilitair Etatens Reglement findes opført med maanedlig Sage, stal indeholdes Gagens Beløb for 3 Maaneder. Pl. ang. Værneting for Officerers Hustruer, Enker. Born og Tienestefolk pl. at tienstdygtige Reserver, som ere undvigte og derefter paagrebne, strax stal afgives til vedkommende Regimenter. 1816. 17 Jan, Fr. ang. Forpligtelse for Militaire til at møde for de civile Domstole i Justits: og Politie: Eager, samt for Civile til at mode i Jus stits Sager, henherende under See eller Lands Militair Etatens Jurisdiction. m. v. 25 Jan. 7 Febr. (†) Bekg, ang. en nye Plan for Armeen. pl. ang. hvorledes der ber forholdes med de reducerede Regimenters og Corpsers Mands skaber, m v. 8 Aug. 1. at Soldater, som med 28 Aars Alder ers holde en Bondegaard i Fæste eller til Eien dom, maae udløses af Tienesten ved den staaen de Hær. 24 Sept. 1817. 30 Jul. l., hvorved Stykkudskenes Tienestetid nedsættes til 6 Aar. Pl. ang. Batterie og Trainkudskes Tienestetids Beregning, naar de, efter at have været permitterede, ansættes paa nye. 1817. 1817. 16 Dec. Pl. ang. Indskrænkning i de Militaires Fris hed til at indlade sig i Egteskab. 1812. 1813. 1 1 I | I I 1 (788 Pl. 6 Jun.; 1803 pl. 8 Jun.; 1808 Bekg. 8 Apr. og 8 Jul.; Pl. 1 Aug.; 1809 Fr. 30 Apr. 1810 Sr. 13 Apr. og Taxt 2 Jun. anmærkes, som ugieldende). Land Militsen: A. Samt Mandskabet paa Godserne i Dmk. 30 Jun. 31 Mart. Pl. at den ved Fr. 20 Jun. 1788. 26 § bestemte Kiendelse til landmilitsfondet forboies til 100 Rdir. l. ang. hvorledes der skal forholdes i Henseende til de Reserver, som af Landmilitssess sionerne ere meddeelte Udygtighedspasse. 18 Aug. 5 Jan. 21 Jan. 1. ang. Udskrivning af Tambourer og Halvs maaneblæsere til de annecterede Batailloner. 1. at de fra Opfostrings- og Pleie Stiftelsen paa Landet udsatte Drengebørn skal indføres i Lægdsrullerne. 1. ang. hvilke Landreserver der skal udskrives til Stykkudske. 9 Mart. Pl. om den Kiendelse, der sal erlægges til Landmilits Fondet af dem, der stille for sig. 10 Mart, Pl., hvorved det forbydes Kgl. Embedsmænd, samt Enhver, som har Forretninger i Anleds ning af udskrivningen til Krigstienesten, at befatte sig med Stillingers Besørgelse til famine. 25 Mart. pl. ang. hvorledes Landsoldaternes Tienestetid bor beregnes. 30 Mart. 20 Jul. 7 Aug. 7 Aug. Pl. ang. en Forandring i Fr. 15 Febr. 1808. 8 § (om Ansætning ved de annecterede Bas tailloner). pt. at samtlige Trainkudske i Dmk, samt Kudskene ved det rivende Artillerie Compagnie, ftal tiene i 12 Mar. Pl. ang. Repartition af de af den Kgl. Kasse fra 1 Maj 1811 til Jun. udgang 1813 forskudeviis udber tatte udgifter til Kystmilitsens Indretning i Omt, Bornholm undtagen. Pl. ang. Repartition af de af den Kgl. Kasse til Landsoldaterne i Dmk for 2arene 1810, 1811 03 1812 forskudsviis udbetalte Marschpenge. Ligel. 1815. 31 Aug. (f. 1313 09 1814); 1817. 27 Sept. (f. 1815.09 1816). U # 5 1813. . 1813. 1814. - 1815. 1816. II Aug. Pl. ang. Ersta ning for Cavallerie: eller Ar tillerie Heste, der komme til Skade i Tienesten. II Aug. 1. ang. den Gotgiorelse, som de, der have. stillet for sig til Tienesten, bør give de Stille de, naar disse, efterat have udtient ved Linie bataillonerne, giøre Tieneste ved de annecterede Batailloner. 27 Sept. Pl., at alle 2fvigelfer og undtagelser fra Fr. 20 Jun. 1788 (ang. Værnepligten), som i Fredens Tid ere tilstaaede, skal bæves under Krigen. a Mart. f. ang. Forhoielse i den Gotgiørelse, som tils kommer udrederne af Stykheste, naar disse komme til Sfade i Tienesten. 5 Apr. pl. ang. hvorvidt Gaardforpagtninger medføre de med Gaard Fæste og Eiendom, i Henseende til Fritagelse for Krigstienesten, forbundne Rettigheder. 21 Apr. l. ang. hvorledes der bør forholdes ved Uds skrivning af Reserver, som lade sig oplære i Grovsmed Professionen. 26 Apr. l. ang de Vilkaar, under hvilke det tillades Mandskabet af de annecterede Batailloner at nedsætte sig i Kiobstederne. 27 Sept. 1. ang. hvorvidt Sønner af de Soldater, som i Overeensstemmelse med Pl. 26 Apr. 1814 nedsætte sig i en Kiebsted, bør behandles, som Værnepligtige. 3 Nov. Pl. ang. hvorledes der, i Henseende til Krigss tienesten, bar forholdes med de i Tugt, Rasps og Forbedringshuset indsatte Værnepligtige. 9 Sept. 1. ang. en Udvidelse af de i Pl. 26 Apr. 1814 (om de annecterede Batailloners Mandskab) indeholdte Bestemmelser. 9 Nov. Pl. at tiensdygtige Reserver, som ere undvigte og derefter paagrebne, strax skal afgives til vedkommende Regimenter. 11 Jan. Pl ang. med hvilken Alder undermaalige Reserver skal udskrives til de annecterede Batail Ioner. 7 Febr. l. ang. hvorledes der bør forholdes med de reducerede Regimenters og Corpsers Mand skaber, m. v. 1816. . 1816. 1817. I 1 - 1812. V 18:3. 8 Aug. 1. at Soldater, som med 28 Aars Alder er, holde en Bondegaard i Fæste eller til Eien, dom, maae udløses af Tienesten ved den staaen. de Hær. 24 Sept. 28 Oct. l., hvorved Stykkudskenes Tienestetid nedsættes til 6 Aar. 1. om hvorledes der skal forholdes med de Bærnepligtige, som fritages for Krigstienesien ved den staaende Hær, fordi de ere komne i Besiddelse af Fedegaarden, naar de siden fravige samme. 21 Jan. 1. ang. de Vilkaar, under hvilke det tillades Fabrikkerne i Dmk, at antage værnepligtige Reserver til Arbeide, m. v. 13 Maj. . at de ved Fr. 11 Jun. 1802 bevilgede Douceurpenge i Følge den nye militaire Plan for Fremtiden ere indbefattede i Landsoldater nes Lønning. 30 Jul. l. ang. Batterie og Trainkudskes Tienestetids Beregning, naar de, efterat have været permitterebe, ansættes paa nye. 6 Aug. 1. ang. Straf for Reserver, som ikke forans stalte deres Amtspasse aarlig fornyede, og font ikke strax efter Modtagelsen forevise samme for Lægdsmanden. 25 Oct. 3 Dec. 16 Dec. Befg. at Forstærknings: Bataillenernes Mandskab stal møde ved Sessionen. pl. ang. til hvilken Tid Marschpenge af vedkommende Mandskab skal afhentes. . ang. Indskrænkning i de Militaires Frihed til at indlade sig i Egteskab. (1788 Pl. 6 Jun. og 1791 Sr. 3 Aug. ans mærkes, som ugieldende). B. Samt Land-Rytteriet :c. i Norge. 8 Sept. Fr., for Nge, ang..en nærmere Bestemmelse af Grændsen imellem de civile og militaire Jurisdictioner for det norske nationale Mili 23 Dec. 26 Jan. taire. Frang. Fri Batailloners Organisation i den norske Armees første Divisions District. Pl., for Nge, ang. Betaling til Underoffice rerne, som tilsige Fristyds paa Dragon Qvars tererne. 1813. . 1813. 24 Febr. Fr. ang. Reservers Udtagelse til i paafom mende Tilfælde at forstærke Divisionerne og Compagnierne i den norske Armees 2det Divi sions District. 29 Jun. Pl., for Rae, ang. de Legitimationer, som bør fremlægges af det værnepligtige Mandskab, der attrager Fritagelse for Uoskrivning til mis litair Tieneste, m. v. (1749 Fr. 7 Mart anmærkes, som ugieldende). Landvæsenet: A. J Danmark. 1814. 30 Mart. Pl. ang nærmere Bestemmelse af den ved den 2 §i Fr 13 Maj 1769 givne Tilladelse til Bøndergaardes Afhændelse fra Hovedgaardene i Dmk med Forbeholdelse af Herligheden. 5 Apr. Pl. ang. hvorvidt Gaardforpagtninger medfø re de med Gaardfæste og Eiendom, i Henseende til Fritagelse for Krigstienesten, forbundne Rettigheder. - 14 Jun. l. aug. Ophævelsen af en Bestemmelse i den 10 af Fr 14 Oct. 1773 om Eæde Adgangs og Indløsnings Retten paa Bornholm. Bekg. ang. Bygningshielp for Huusmænd, som efter Ildebrand udflytte af Landsbyerne. Pl. ang. en nye Bestemmelse af Betalingen for Stoves Udstiftning i Dmk. 1817. 22 Apr. - 1812. 1813. 24 Jun. 9 Jul. Fr., hvorved nogle neiere Bestemmelser til foies Fr. 29 Oct. 1794 ang. Hegn og Fred for Jorder i Dmk. (1810 Pl. 18 Aug. og 1811 Pl. 2 17ov. ans mærkes som ugieldende). B. Jorge. 7 Jul. Pl, hvorved gientages og indskiærpes det, ved Fr. 21 Sept. 1750, anordnede Forbud mod Contracters Oprettelse med Bender i Nge, for længere Tid, end I Aar, om Leverancer af Tømmerlast. 6 Nov. Pl., for Nge, hvorved Pl. 4 Apr. 1800 (om geistlige Beneficiariers Borelbreve) ophæves, forsaavidt Aggershuus, Christiansands og Trondhiems Stifter angaaer. 1813. . 1813. 657 6 Nov. 1, for Nge, hvorved det forbydes de civile Embedsmænd, der ere tillagte Embedsgaarde, at eie eller bruge Landbrug inden 2 Miles Af stand fra samme, m. v. 8 Dec. Fr, for Nge, ang. nogle nærmere Besteme meiser i Frr. 18 Dec. 1764 og 14 Apr. 1769, betreffende Jordeiendommes Deling i Norge. Laug og Haandværker: A. J Almindelighed. 1812. 18 Mart. Pl. om Taxt for Stadsmusikanten. (See Khavn). 26 Maj. ang. nærmere Bestemmelser, vedkommende Haandværkslaugene i Khavn. - - 1814. 1815. 1816. 5 Dec. Pl.. for Khavn. ang. Redsættelse af en Commission, for at underlege klager over den Betaling, Haands værkere og Detailhandlere fordre, m. v. 7 Dec. 5 Apr. 4 Jul. pl. om diættelse af en Gommission ang. Klager over Haandværkeres og Detailhandleres Betaling. Pt. ang. Ephævetlen af den til at bedømme Haands værkeres og Detailhandleres Fordringer anordnede Commission. PL ang Omgangsmaaden med Haandværks laugenes Svendestykkers Bedømmelse i og ubenfor khavn, m. v. 3 Apr. P. ang. nogle nærmere Bestemmelser med Hensyn til 3-13-23 om Haandværkerne paa Landet), m. v. 6 Nov. 1817. 15 Jan. 1812. 23 Apr. 4 Jul. Pl. ang Forandring i den Straf, at forbydes Næringsvei i en vis Tid. P om Haandvarkssvende, der vil vinde Bors gerskab, som Friemestere. Aon. ang Handelsberettigelse, m. v. Pl., for Dmt, indeholdende nærmere Besteme melser ang uberettiget Næringsdrift. (1771 Regl. 21 Jun. og 1783 pl. 6 Jan, ans mærkes, som ugieldende. B. J Særdeleshed. No. 1. Bagere. 27 Mart. 29 Mart. 1 Maj. 3 Maj. Belg. em udfalg af Brød efter Provideringe Com missionens Foranstaltn ng. pt. at Laugsbagerne maae udfælge groft Rugbrød uden Taxt. Liget. 4 Mai. Pi., om Bagerpenges Betaling. Ligel. 1813. 2 Febr. oa 19 Jul. 1814. 7 Jan. 1817. 10 Febr. Pl. om Prisen paa Providerings Commissionens Rugbroo. 1814 . 1814. 8 Jul. 1816. 1817. Pl. om Taxt for Bagerne i Khavn. Liget. 1815. 30 Oct. og 27 Dec. 1816. 29 Jan.; 26 Apr. 29. Jun 29 Jul. ; 28 Aug. ; 27 Sept.; 29 Oct. og 29 Nov. 1817. 29 Jan; 26 Febr; 28 Apr.; 30 Maj; 27 Jun. ; 29 Sept. og 29 Oct. 21 Aug. Pl. ang. Friebagernes og Rugbrødbagernes Horraad. 2 Sept. Pl. ang. Friebagernes og Frieslagternes Bræt. 21 Nov. pl. om Bagersvendes Skiftetid. No. 8. 23rændeviinsbrændere. 1812, 26 Jun. 1813. 50 Jun. l. ang. de Vilkaar, under hvilke Tilladelse til at nedsætte sig, som Brændevinsbrænder, herefter kan bevilges. pl. at Brændeviinsbrænder: stedse skal have dansk Kornbrændeviin af den befalede Styrke. 1817. 25 Jul. Pl. ang. et Tillæg til de i Pl. 26 Jun. 1812 indeholdte Bestemmelser om de Vilkaar, under hvilke Tilladelse til at nedsætte sig, som Bræn deviinsbrænder, kan bevilges. 24 Nov. Pl. om Straf f. Brændevinsbrændere udenfor Lauget, som overtræde Consumtions-Fr. Dreiere. No. II. 1816. 17 Jun. No. 12. 1814. 18 Jan. No. 13. Pl. ang. Kunstdreiernes Mesterstykke. Dugmagere. Pl. ang. de Bestemmelser, under hvilke Lære drenge ved Klædefabrikkerne i Provindserne og udenfor Hovedstaden kan giøre Svendestykke, og derefter, som Dugmagersvende, indskrives ved Dugmagerlauget i Khavn. Feldberedere. 1816. 20 Febr. Pl. ang. Evendestykker for Feldberederlaugene. No. 15. Færgemænd. 1812, 21 Mart. No. 16. Taxt for Tilfigelfes og Skriverpenge ved Helsingøers Færgelaug. (See Reisende). (1811 Taxt 10 Sept. anmærkes, som ugiel. dende). Garvere. 1814. 28 Mart. Pl. om de tilkommende Garveriers Forlægs ning udenfor Khavns Volde. 1817. 18 Jul. Pl. om Garverierne i Khavn. No. . No. 19. Guldsmede. 1817. 15 Jul. - 1813. - 1814. 1815. 1812. 25 Jul. No. 33. 6 Apr. 1. at al Indsmeltning for Private i Khavn af Guld og Sølv skal henlægges til Mynten. 1. at ingen herefter maae drive Guldsmeds Professionen, uden at have giort Mesterstykke. (1811 Pl. 11 Dec. anmærkes, som ugiefdende). Muurmestere. Pl., for Dmk, ang. Betaling for Tommer og Muurarbeide, m. v. 24 Maj. Pl. em Betaling for Taxationsforretninger. 7 Sept. Pl., for Dmk, ang. Betaling for Temmer og Muurarbeide. 17 Sept. 7 Jan. 18 Oct. 30 Oct. No. 34. 24 Jun. 23 Nov. No. 41. 7 Nov. 1815. No. 46. 1812 8 Jan. 1816. 1812. No. 47. I Jul. No. 49. 29 Jan. Pl. om Betaling for Tømmer og Muurarbeide i N. W. Pl. om Betaling for Taxationsforretninger. Pl., for Dmt, ang. Betaling for Tommer og Muurarbeide. Pl. om Taxt for Zommer og Muurarbeibe. Møllere. Pl. ang. Taxt for Mollerlauget. Ligel. 1813. 2 Febr.; 12 Apr. 28 Jun.; 6 Aug. og 13 Aug. 1816. 25 Nov. 1817. 8 Aug. ; 29 Sept. og 29 Dec. Pt. ang. Betaling for Rugs Formaling til groft Meel. (1811. pl. 17 Apr. anmærkes, som ugieldende). Remmesnidere. Pl. ang Svendestykke ved Sadelmagerlauget. Skippere. Pl. om Forhøielse af udgifter ved Navigationss Gramen. Stoemagere. Pl. ang. Svendestykket for Skoemagerlauget i SDaon. Slagtere. Taxt paa Kiod for følgende Maaned. Figel. 29 Febr.; 31 Mart. 29 Apr.; 30 Maj; 27 Jun,; i Aug. ; 31 Aug. 30 Sept.; 1 Dec. og 30 Dec.; 1813. 29 Jan. 27 Febr.; 1 Apr.; 4 Maj; 28 Mai; 30 Jun.; 31 Jul. Sept. og 11 Sept. 1813. . 1813. 11 1111 1814. 1815. 1816. 1814. 2 Mart. 5 Apr. 25 Jun. 27 Sept. 27 Sept. 29 Nov. 16 Dec. 7 Jan. 2 Maj. 9 Hug. Taxt for Svineslagtere, Spathskere, Melkehandlere, Vertshunsholdere og Oltappere. Pl. om Svineslagteree og Metkehandleres Taxt. Pl. om Svineslagteres Taxt. Ligel. 6 Aug. og 6 Sept. pl. om Ophævelse af Taxt paa fersk Flesk. pl. ang. Taxt paa Kiod f. Oct 1813, m. v. Pl. om Forlængelse af Slagtetiden. spi. om Riedtaxtens Ophævelse og Slagtetidens For længelse. Pl. om Betaling for Slagtning, m. v. 1. om et Stagtehuus og to Fiskebløderier. 1. om Taxt paa Lammetied; ligel. 28 Aug. (p. Ope og Lammefist); 6 Nev. (p. Oretted f. Nov. og Dec.) og 27 Dcc. (f. Jan. 1816). 8 Sept. 1. om Svendeprøve og Mesterstykke ved Khavns Slagterlaug. 8 Sept. 29 Jan, 2 Sept. 15 Nov. No. 50. 21 Apr. 1816. 18 Oct. 1817. 24 Oct. No. 58. 1813. 6 Apr. 1814. 1815. 24 Maj. 7 Sept. 17 Sept. 7 Jan. 18 Oct. 30 Oct. Pl. ang. Orden ved Slagterierne i Khavns For stæder. Pl. om Taxt for Slagternte; ligel. 26 Apr.; 29 Maj; 29 Jun.; 29 Jul. 28 Aug.; 27 Sept.; 15 Nov. 29 Nov. og 30 Dec. 1817. 29 Jan.; 28 pr.; 30 Moj; 27 Jun; 30 Jul.; 29 Aug. ; 29 Sept. 14 Nov. og 29 Dec. Pl. ang. Friebagernes og Frieslagternes Brat. Pl. ang. Slagtetidens Forlængelse. Smede. 1. ang. hvorledes der bør forholdes med uds ferivningen af Reserver, som lade kg oplæs re i Grovsmed-Professionen. Pl. ang. Grov og Kleinsmedenes Mesterstyk fer i Khavn. Pl. om Ankersmedenes Mesterstykke. Tømmermestere. 1., for Dmk. ang. Betaling for Tommer og Muurarbeide, m. v. Pl. om Betaling for Tarationsforretninger. Pl., for Dmk, ang. Betaling for Tommer og Muurarbeide. pt. om Betaling for Tommer og Muurarbeide i N. V. Pl. om Betaling for Tarationsforretninger. Pl., for Dmk, ang. Betaling for Tommer og Muurarbeide. pl. om Taxt for Tømmers og Muurarbeide. No. . 1817. 9 1812. 1813. - - No. 60. Urtekræmmere. 21 Jul. Pl. om Handel med ostindiske og chinesiske Varer. No. 62. Vognmænd. 10 Mart. I. ang. Betaling for Reisendes og Posters Befordring i Duk, samt at Vognmændene i Khavn skal afhente de Reisende, naar flere følge med samme Vogn, m. v. 18 Mart. 1 Maj. 15 Maj. 15 Jun. 12 Oct. 31 Jan. 2 Febr. 9 Apr. 12 Nov. Pl. om Forbeielse af Hyrekudskenes Taxt. ppt. om Betaling for Statterenovationen; ligel. 21 Sept. 1813. 6 Jan.; 23 Jun.; 6 Aug. og 6 Sept. ; 1814. 7 Jan. pt. om Forheielfe i Zarten for Gabekiørselen; liget. 28 Oct. eg 7 Dec. pl. om byrekudenes Fritagelse for Taxt. Pl. om Forlængelse af Taxtfrihed for Hyres kudske. 1. ang. den Betaling, der fra 1 Febr. 1813 stal erlægges i Rbp. for Reisendes, Posters og Stafetters Landbefordring, m. v., i Dmk. Pl. cm Gadekiørsels Taxt; ligel. 23 Jun. og 3 Sept; 1814 7 Jan. 1817. 30 Apr. pl., for Dunk, ang. Ansættelsen i Rigsbankpenge af Vognmandskarlenes Drikkepenge ved Fribefordringer. 9 Oct. Pl. om Khavns Vognmandslaugs Forplig telse til at afgive Befordring til Steder, font ligge Khavn 2 Mile nær eller nærmere, m v. Pl. om Betaling til Natterenovationens Boghol der. 1815. 22 Aug. Pl. ang. den Betaling, der skal erlægges for Reisendes, Posters og Stafetters Befordring fra Kolding og Ribe til hvilketsomhelst Sted i Hertugdømmet Slesvig. - 3 Nov. 23 Dec. 1816. 28 Aug. 1817. 15 Febr. XVII Deel. 1. om Skriverpenge f. Natterenovationens Bogholder. pl. at de Heste, der bruges til Vognmands. Befordring og derunder befindes at have Flyvekuller, eller den Uvane at være lobste, stal foranstaltes mærkede. pt. om Lassenes Størrelse i Khavn. pl. ang. Vognmandstaxtens Forhøietse f. Die intrit 1 Oct. 1817.

1. F

(1808 . No. 63. (1808 pl. 24 Sept.; 1810 pl. 15 Maj og 28 Jul, samt 1811 pl. 24 Dec. anmærkes, som ugieldende). Vævere. 817. 5 Nov. Pl. om Svendeprøve i Linnedvæver. Lauget. Leie og især Huus:Liere og Leiere. 2812. 29 Febr. Pl. om Ophævelse af Michaelis Flyttedag i Khavn, saalænge Krigen varer, m. v. 12900 22 Maj. Pl. om nærmere Bestemmelser i Anledning af den forandrede Flyttetid. 51 Jul. Pl. om Paaste Flyttedag 1813. Ligel. 1813. 11 Jun. (f 1814); 1814. 18 Jul. (f. 1815); 1815. 14 Jul. (f. 1816). 1813. 15 Mart. Pl., for Khavn, hvorved Pl 14 Jan. 1761, ang. Opsigelsestiden for Huuseiere og Leiere, nærmere fortolkes. = 1814. 1816. 20 Apr. pl. 13 Maj. 31 Aug. for Dmk og Nge, ang. Flyttetiden og Opsigelsestiden for Huusleiere i Kiøbstederne udenfor Khavn. Pl. om trykte Hunsleie Qvitteringer. Pl. ang Udvidelse af Pl. 20 Apr. 1813, om Flytte og Opsigelsestiden, til Fladstrand. 22 Sept. Pl. om Blanquetter til Suusleie. Qvitteringer. 20 Apr. pl. om Flyttetiden i Khavn. 18 Maj. Pl. om ledige Værelsers Anmeldelse hver Flyt tedag for Politie Directeuren. 6 Febr. 29 Mai. 1817. 26 Apr. 1., for Khavn, ang. Anmeldelse for vedkom mende Politieassistent af de i enhver Gaard eller Huus sig opholdende Personer. P. at Huuseiere stal anmelde de i deres Huse væs rende ledige Værelser. pl. ang. nærmere Bestemmelse af Flyttetiden udenfor Khavn. Lykke Spil. 2813. 19 Febr. Pl. ang. nogle Bestemmelser i Henseende til 1813 Uars Classe Lotterie. Løsagtighed. 1812. 12 Jun. Pl., for Dmk og Nge, at Leiermaalsbøders Aftingelse og Inddrivelse for Fremtiden skal være ophævet. Maal . 1812. Maal og Vægt samt Vragning. 25 Mart. Pl. om Forhøielse i Kornmaalernes Betaling. Ligel. 4 Nov. 29 Jun. pl. om forhøielse i Betalingen for Favnemaal. pl. om Forb af Betal. for Favnsættere og Læsere. Pl. om Korndrageres Betaling. Ligel. 10 Dec.; 1814. 7 Jan. 1817 25 Jul. 1813. 29 Jun. 3º Jan. - 2 Febr. 2 Febr. pt. om Favnfætteres og Læsseres Betaling. Liget. 1814. 7 Jan. 1815. 15 Sept. pt. om Kornmaaleres Betaling. Liget. 19 Jul. ; 1814. 7 Jan. 1817. 10 Febr. 1814. 1815. 1816. 2 Febr. 2 Febr. 21 Apr. 17 Maj. 21 Jun, 7 Jan. 7 Jan. 24 Jun. 21 Jul, 4 Aug. 25 Jun. 24 Jul. 21 Aug. pl. om Steenmaaleres Betaling. Ligel. 1814. 7 Jan. Pl. om Betaling for Brug af Favnemaal. l., for Dmk og Mge, hvorved Sportlerne for Skibsmaaling fastsættes. Pl. om Maaling af Kridt og Kalk. 1 om Bragermærker paa Sild og Tiære. Pl. om Betaling for Favnemaalseiere. 1. om Betaling for Kalf og Kridtmaaling. Pl. om Vippe og Beierpenge, samt Ankeres Provning. pl., for Dmk, ang. Betalingen for Maaling af Salt, Kul, kalk og Kride, m. v. Pl. ang. Maalings, Dragnings og Beiere penge i N. W. (†) Bekg. om Sand-Baades c. Ahming. Pl. om Taxt for Steenmaalerne i khavn. 1. om Taxt for Favnsættere og Læsfere. (1809 Taxt 5 Maj; 1810 pl. 2 febr.; 181r pl. 31 maj, 17 Jun. og 25 Zov. anmærs kes, som ugieldende). Medicinal Væsenet. 1812. 21 Apr, Fr. ang. Straf for Medicinal Taxtens Overs 27 Apr. II Aug. 18 Aug. trædelse, m. v. pl. om Foranstaltninger til Druknedes og Skindedes Redning. 1, for Nge, ang. nogle yderligere Besteme melser i Fr. 21 Apr 1812, om Straf for Medicinal Taxtens Overtrædelse. Pl., for dige, ang. Tillæg i Honorarium for lægerne i Norge, og pielpe Vaccinateurerne, paa Baccis nations Reiser. 1813. 14 Maj. Pl., for Dmk og Nge, ang. Bestemmelsen i Rbp. af den for Lægerne ved Frr. 20 Dec. 1619 08 4 Dec. 1672 fastsatte Lart.

• r a

1813. . 1813. - I Jul. Pl., for Dmk og Nge, ang. Ansættelsen i Rbp. af den ved Pl. 14 Sept. 1798 for Drut nedes Redning bestemte Præmie. 9 Dec. 1., for Dmk og Nge, ang at Vaccinateurerne udenfor Lægestanden maae, lige med Lægers ne, tilstaaes frie Befordring, og et Honora rium for hver af dem vaccineret Person. 1814. 23 Mart. (†) Instr. f. Stadsphysicus i Khavn (XVII I 1815. D. P. 3). 25 Mart. 1. ang. hvorledes den for Giordemødrene ved Reglem. 21 Nov. 1810. ro § bestemte Bes taling skal udredes i Rigsbankpenge. 28 Mart. Pl. om de tilkommende Garveriers Forlægs ning udenfor Voldene. 29 Mart, l. ang. hvad der stal iagttages ved Salg af havarerede Spise. og Drikkevarer. 30 Mart. l., hvorved Forbubet, imod at Chirurger forlade Landet, ophæves. 2 Maj. 15 Jun. 15 Jun. 27 Sept. pl. om et Slagtehuus og to Fiskebløderier. l. ang Foranstaltninger til Druknedes og kindedes Redning. (†) Instr. f. det medicinsk chirurgiske Sunds heds Collegium i Khavn (XVII D. P. 11). 1 at de Bestemmelser, som ere foreftrevne for Udsalg af Gifter, ogsaa stal anvendes paa Rævefager. 4 Oct. 1., for Khavn og sammes Forstæder, ang. de Forholdsregler, som nu og i Fremtiden bør iagttages til Betryggelse med hensyn til Hunde (See Sæe). 1817. 14 Oct. 1. ang. det Indskud i den alm. Enkekasse, som skal giøres af Landphysici og Districts Chirurger. (1800 Pl. 1 Jul. og 1808 Pl. 21 Mart. an mærkes, som ugieldende). Myntvæsenet. 1812. 6 Apr. 1813. 17 Oct. l. ang. nye Kobberskillemynt. pr. ang. mye Kobber Tolvstillinger for Danmark og Morge. 5 Jan. Fr. om Forandring i Pengevæsenet for Dans mark og Norge, samt Slesvig og Holsteen. A.) Is . A.) Almindelige Bestemmelser for Kongerigerne og Hertugdommene. B.) For Danmark og Norge. C.) For Hertugd. Slesvig og Holsteen. 1813. 23 Jan. 1. at 28 Apr. 5 Maj. 9 Jul. 30 Jul. 19 Oct. Rdirsstykkerne maae i de Kgl. Kasser modtages for Rbolr. Pl. om Skillemynt for Dmt og Nge, samt Slesvig og polsteen. († 1., for Dmk og Nge, ang. nærmere Re stemmelse af Fr. 5 Jan. 1813 i Henseende til de Capitaler og Kiøbesummer, som førend d. Aug. 1813 skal betales i Species eller El. Holsteens Courant. Pl., for Dmk og Nge, ang. noiere Bestem melse af den 43 §i Fr. 5 Jan. 1813 m. v. Kgl. Aab. Brev ang. Bank og Pengevæsenet i Dmk og Nge. Fr. ang. de, ved Jaienindførelsen af Sølvs mynt som lovmessigt Betalingsmiddel i Eles vig og Holsteen, nødvendige Bestemmelser i Henseende til Pengevæsenet og de samme ved kommende Forpligtelser. 16 Nov. Fr., for Dmk og Nge, ang. hvorledes Pensioner, eller andre aarlige Præstationer, som det paaligger Private at udrede, skal gaae over fra dansk Courant til Rigsbankpenge. 1814. 10 Jun. Pl., hvorved Udførsel af Mynter og ædle Me taller tillades, samt Pl. 28 Oct. 1811 op hæves. 29 Jun. 22 Aug. 13 Sept. 1815. 20 Mart. - 1816. 15 Apr. 20 Dec. 1817. 15 Jul. . om Sølv Rigsbankdaleres Udgivelse. Pl. aug. Forholdet mellem Rigsbankpenge og Pengevæsenet paa de danske vestindiske Der. pl., hvorved Eenstillingerne af 1771, Tolvs ftillingerne af 1811, samt Tostillingerne af 1809, 1810, 1811 og 1812, indkaldes. Fr., for Island, ang. Forandring i Penge væsenet. l. ang. Pengevæsenets Forandring paa Fær Berne. pl. om nye udmyntede Sølvpenge for de danske vestindiske Her. Pl. at at Indsmeltning f. Private i Khavn af Guld og Solv skal henlægges til Mynten. X F 3 (1675 . 2814. 1816. Opgelt. (1675 Sr. 8 Mart.; 1687 Fr. 26 Febr. og 30 Apr.; 1726 Fr. 15 Jul. og 31 Jul.; 1737 Sr. 23 Tov.; 1757 Sr. 6 Oct.; 1761 pl. 28 Febr.; 1776 Pl. 13 Jun.; 1788 pl. 19 Mart. 1794 Pl. 3 Dec.; 1795 Pl. 15 Jul.; 1796 Pl. 27 Apr. og 27 Maj; 1801 pl. 4 febr.; 1807 pl. 25 Sept. og 1808 pl. 24 Dec. anmærkes, som ugieldende). (1737 Fr. 23170v. anmærkes, som ugieldende). Pardons Patenter. 8 Mart. Mappels og Pardons Pat. for dem, som ere unba vigte fra det i Holsteen organiserede bevægelige Ars mee Corps fra i pr. 1812 til 14 Jan. 1814. 7 Aug. (†) Pardons Pat. f. de fra Lauenborg til de øvrige Kgl. danske Stater, og fra disse til Lauenborg, undvigte eller deserterede Militair pligtige. Penge-Sedler. 1814. 8 Jan. Pl. ang. temporaire rentebærende Creditsedler, under Navn af Committeesedler. 1816. 1812. Pest, Foranstaltninger formedelst samme. 8 Maj. pl. ang. en forandret Organisation af Direc tionen for Quarantaine Anstalterne. (1804 Pl. 19 Oct. anmærkes, som ugieldende). Politiets Betiente og Behandling i Almindel. 6 Jan. Befg. om Bagtere i Christiansborg Slotsbygninger.

17 Aug. Politie Anordn. og Broe-Taxt for Landingsbroen ved Bedbek. 9 Dec. 1813. 23 Mart. 11 I 1. om Billetters Afhentelse til Skuespillene. Pl. at Sager om Rettighed til at bygge og holde Fiskerbaade paa Færøerne skal behandles som Politiesager. 29 Mart. pl. at Sager for ulovligt Kroehold herefter stal behandles ved Politieretten, m. v. Pl. om Vægterstattens Svarelse i Rigsbankpenge. l., for Khavn, ang. Forandring i Planen I Jul. 1799 for Khavns Fattigvæsen (ang. sets Politie). 2 Apr. 7 Sept. 1813. . 1813. 10 Oct. - 6 Nov. 1814. Bekg. at Generalmarschen en Mat vil blive flaaet i - afayn. Bekg. at russiske, preussiske og mettenborgfte unders faatter at melde sig paa Politiekammeret. 4 Mart. Pt. ang. masterede og forklædte Perfoner af det mos faifte Ret. Samfund, som omløbe paa Saberne og besøge hinanden i Husene. 18 Apr. 13 Jun. 1815. 21 Jul. 1816. 13 Sept. 4 Oct. 27 Dec. 17 Jan. Bekg. ang. Politic Directeuren. (†) Politie Anordn. og Havnetaxt for Have nen ved Humlebek. Pl., for Dmk, ang. Pasgebyhrerne udenfor Sbaon. Pl. ang. Gade-lordener af Drenge, m. v. 1., for Khavn og sammes Forsæder, ang. de Forholdsregler, som nu og i Fremtiden bør iagttages til Betryggelse med hensyn til Hunde. pl. ang. Oprettelse af 6 Assistents. Poster ved Politiedirecteur Embedet i Khavn. Fr. ang. Forpligtelse for Militaire til at møde for de civile Domstole i Justits og Polities fager, samt for Civile til at møde i Justitsfager, henhørende under See: eller Land Mis litair Etatens Jurisdiction, m. v. 6 Febr. 1., for Khavn, ang. Anmeldelse for vedkom mende Politie Assistent af de i enhver Gaard eller Huus sig opholdende Personer. 12 Febr. 14 Maj. 2 Dec. 1817. 15 Jan. 27 Jan. 28 Febr. Pl. at enhver, naar Politiets Hielp behøves, kan henvende sig til Districtets Politieassistent, samt underretning om disses Boepæle. Pl. ang. Anmeldelse for vedkommende Politie assistent, naar Tyende forandre Tieneste. Befg. ang. Entree-Billetter til Skuespillene. Fr. ang. fatalia appellationis i Politie- og ans dre Extrarets-Sager, m. v. Pl. om Fritagelse for Politietegns Løsning f. Lænkehunde udenfor Khavns Porte. 1. at der indtil videre stal organiseres et eget Kystpolitie for Kysten af Sielland fra Kiøge til Indløbet af Ikkefiorden. 4 Mart, l. om Leiligheds-Arbeide eller Siouerie. 27 Mart. Bekg. om et Kystpolitie i Khavns nordre Di strict. 9 Apr. Befg. om et Kystpolitie i Khavns fondre District.

• 4

1817. . 1817. 26 Apr. 11 1 1816. 1812. - - I Jun. 36 Jun. 4 Jul. 25 Jul. 7 Oct. 22 Oct. Pl. ang. Organisation af et eget Kystpolitie for en Deel af Præstee Amt. (†) Pl. ang. Kystpolitiet. Pl. at de Bud, som indeholdes i Pl. 28 Febr. 1817, skal anvendes paa Baldbye, Frederiks, berg, Gientofte og Lyngbye, med de nærmest tilgrændsende Steder paa Khavns Amt. Pl, for Dmk, indeholdende nærmere Bestem meiser ang. uberettiget Næringsdrift. Pl. ang. Opførelse af Skuespil i Khavn, m. v. 1. at Illumination itte bør finde Sted ved Reformations Jubelfesten. 1. ang. Fabrikdirectionens Ophævelse og en Fabrikdirecteurs Bestikkelse, samt Henlæggel sen af den Fabrikdirectionen hidtil tilkommende Jurisdiction under vedkommende Politieretter. (1803 Pl. 17 Dec. og 1810 pl. iz ov. an mærkes, som ugieldende). Post-Kassen. 9 Febr. Befg. ang. Finantsbestyrelsen for Fremtiden &c. (hvorved en almindelig Pensionskasse. Di rection er udnævnt). Post Væsenet. 17 Mart. (†) Pl. (for Dmk) om Contoirgebohrer ved pakkes postexpeditionen. 21 Mart. Pl. (for Nge) om Forhøielse i de ved pt. 8 Dec. 1810 bestemte Gontoirgebybrer ved Posterpeditionen. Pl. ang. Gebyhrers Erlæggelse ved Brevpos sten i Dmk og Nge. 23 Maj. 6 Jun. Pl, hvorved Posterpediteurerne og Postaabnerne i Nge tilstaaes Gebyhrer ved Postexpe ditionen. 6 Iun. Pl. ang. en forandret Beregning af Underveisportoen i Norge. 14 Jul. 18 Jul. 18 Aug. Pl. at Fr. 27 Jan. 1804. 36 § ogfaa skal være ans vendelig paa Feltposteftafetterne. Pl., hvorved Straffebestemmelser fastsættes for de ved Telegrafvæsenet ansatte Betiente. Pl. ang. en ugentlig Postgang imellem Lades stedet Fahrsund og Postaabnerstedet Refsvold, beliggende paa Routen imellem Christianfand og Stavanger, samt en Postexpeditions Op rettelse i Fahrsund. 1812. . 1812. 19 Sept. Pl. ang. Oprettelsen af et Hoved og Rege ningsførende Postcontoir i Cappeln. 1813. 1 1814- - 1815. 1817. 17 Oct. 24 Oct. 12 Dec. 2 Jan. 15 Maj. 21 Sept. 24 Sept. (†) Pl., for Nge, ang. en temporair Forbrielle i Portoen for Breve, som sendes fra og til Nge giene nem Sverrig. Pt., for Omk, ang det samme. (†) Tayt, hvorefter Brevene til udlandet skal betales. Pl. at samtlige Postbønder imellem tvende Post, aabnerier eller Postcontoirer i Nge, hvor en betydelig Forsinkelse i Postens Befordring er steet, uden at de Skyldige kan opdages, skal een for alle og alle for eeu udrede den derfor bestemte Muict imod indbyrdes Regres til de Skyldige, som de maatte opdage. Pl. ang. bvad der skal iagttages ved Pengeforsendels ser med den norske Brevpost. 1. aug. Oprettelsen af et Hoved og Regn. skabsførende Postcontoir i Wyck paa Hen Fehr. Pl., hvorved Forbudet i Pl. 19 Oct. 1811 mod danske Banksedlers Forsendelse til Stes derne i Hertugdømmene, sydligere end Has dersleb og Tøndern, ovhæves. 28 Sept. 1., for Dmk og Nge, ang. ftierpet Straf for dem, der bestiale de Kgl. Poster. 18 Oct. pt., for Dmk, ang Ansættelse i Rigsbankpenge af Gotgiørelsen for Fettpost: stafetternes Ildebrændsel og lys. varteer, 30 Oct. 1. ang. den udenrigske Portoes Erlæggelse i rede Sølv eller i Sedler beregnet til Sølv, samt our Betalingen i Sølv af de med Po sterne forfendende fremmede Tidender og periodiske Tidsskrifter, ved Postcontoirerne i Dmk 03 Nge. 8 Mart. 5 Jul. P. ang. en nye Organisation af Feltpostindretnin gen. Pl., hvorved Pl. 6 Jun. 1807, ang. Straf for de Reisende, som uindskrevne lade sig befordre med Pakkeposterne, m. v, udvides til de Reisende, der lade sig optage af Postillioner, som fremføre Brevposterne. 30 Sept. 1. ang. Besorgelsen af de mellem Khavn og Bornholm forsensende Breve. 6 Febr. Udtog af Regl. 1 Nov. 1781 og Pl. 21 Apr. 1784 ang. Brev-Befordringen mellem de dan. X 5 fe . ffe Stater i Europa og de danske Øer i Best indien. 1817. 26 Apr. Pl. at Postvæsenet fritages for Ansvar for de med Pakkeposten Reisendes Gods, medens det bringes til og fra Posten, m. v. - 27 Dec. ang. Ophævelse af den v. Pl. 26 Sept. 1808 og 13 Sept. 1809 paabudne Frankotvang. 22 Jan. (1735 Convent.- 2 Febr.; 1767 Taxt 2 7ov.; 1788 PI. 25 Febr.; 1794 Pl. 11 Aug.; 1798 pl. 9 Zov.; 1799 Bekg. 26 Oct.; 1802 pl. 1 Jun.; 1807 Sr. 9 Sept. og Bekg. 4 Dec.; 1808 Pl. 26 Sept.; 1809 PI. 11 Jul. og 13 Sept. 1810 Pl. 15 maj. 19 Maj og begge pl. 6 17ov.; 1811 PI. 16 Febr.; 8 Jun.; 15 Jun. 18 Jun. (f. 7ge); 18 Jun. (f. Dmk); 22 Jun.; 19 Oct. og 4 Dec. anmars kes, som ugieldende). Privilegerede Personer. 1812. 28 Jan. 1815. 11 Aug. 1812. - 15 Febr. Aab. Brev, ang. Den fremtidige Bestemmelse af Dannebrogsmændenes Hæderstegn. Fr, for Dunk, ang. nærmere Bestemmelser i Lovgivningen om Forstrandsretten. Reisende, samt frie Skyds og Konge-Reiser. 2dn. og Taxt for Færgefarten fra Bogense til Klatringe (). Adn og Taxt for Færgefarten over Hvalpsund. l. ang. Betaling for Reisendes og Posters Befordring i Dmk, samt at Vognmændene i Khavn skal afhente de Reisende, naar flere følge med samme Vogn, m. v. 15 Febr. 10 Mart. 21 Mart. Adn. og Taxt for Færgefarten fra Ristinge paa Langeland. 1 Apr. 23 Apr. Pl. ang. Passers Foreviisning for de ved Færgeftes derne høistcommanderende Søe og Landofficerer. Pl., for Nge, ang. Straffebestemmelser for Skydsskaffere, der vise sig forsømmelige ved Tilsigelse af Friestyds. 1812. (*) I enhver af de Taxter og Anordninger, som angaae Færgefteders ne, er det befalet, at samme at være opslaget eller hen'agt past et beqvemt Sted til Vedkommendes Eftersyn og Underretning. . 1812. 23 Maj. Pl., som tildeels forandrer og nærmere be stemmer den 32 og 33 i Fr. 27 Jan. 1804. Midlertidig Tapi for Færgefarten ved Agersund. Pl. ang. Forbud mod Perfoners, Gods og Varers Befordring ved private Baadførere, imellem Lolland, de hosliggende Der og Hertugdømmene. 1 | 1 11 1815. 11 T 23 Maj. 20 Jun. 20 Jun. Udn. og Taxt for en offentlig Færgefart imellem Noda bye paa Bolland og Femern. 23 Jun. Adn. for Færgefarten over Sallingsund og Bildsund. 14 Jul. 14 Jul. 25 Jul. 28 Jul. 3 Aug. 15 Aug. 18 Aug. 18 Aug. 24 Oct. Pl. at Fr. 27 Jan. 1804. 36 § ogfaa skal være an vendelig paa Feltpostestafetter. Adn. og Taxt for Færgefarten over Weile Fiord. Pl. om Reisendes Anmeldelse af Skippere og Wertshunsholdere. Pl., for Dmk og Nge, ang. de Bestemmelser, som Bal iagttages i Henseende til Fremmedes Reise igiens nem og Ophold i de danske Stater, saalange Kris gen varer. Pt. ang. fremmede Reisende, der have opholdt sig i Khavn i 2 Maaneder. Adn og Taxt for Færgefarten imellem Bo gense og Klafringe. Aon. for Færgestederne Vordingborg og Gaabense.

Taxt for Færgefarten imellem Vordingborg og Gaas benke. Adn. og Taxt for Færgefarten imellem Fanse og Strandbye. 8 Dec. 1., for Mge, at den Aktorer og Dommere i Justitssager tilstaaede Friskyds stal forandres til Pengeskyds. 19 Dec. 22 Dec. 9 Jan. 26 Jan. Zart for Beidens Færgested i Fyen. Taxt for Færgefarten imellem Corføer og Nyborg. Taxt for Færgefarten over Grønfund. 1., for Nge, ang. Betaling til Underoffice. rerne, som tilsige Friskyds paa Dragon Qvar tererne. 31 Jan. 1. ang. den Betaling, der fra I Febr. 1813 ftal erlægges i Rigsbankpenge for Reisendes, Posters og Stafetters Landbefordring, m. v i Dmk. 9 Febr. Taxt for Færgefarten imellem Rodbye og Femern. 26 Mart. pl. ang Indretningen af et offentligt Befor bringsvæsen paa Bornholm. 1813. 1813. ||| - 1 I 111111 1 I 1 111 . 9 Apr. Pl., for Dmk, ang. Ansættelsen i Rigsbankpenge af Vognmandskarlenes Drikkepenge ved Fribefordringer. 9 Apr. 17 Apr. 20 Apr. 1 Maj. 3 Jun. 4 Jun. 8 Jun. 8 Jun. 12 Jun. Zart for Færgefarten imellem Fanse og Strandbye. Tort for Færgefarten imellem Jægerspriis og Frides rikslund. 1., for Mge, ang. Skydsbetalingen i Rbpenge. Fapt for Færgefarten over Virklund. Pl. ang. Repartition af Gotgiørelse for Kiørfeler, der i Aaret 1810 cre requirerede til militair Tiene fe i Dmt, Bornholm undtagen. Taxt for Færgefarten imellem Aarhuus og Kallundborg. Taxt for Færgefarten fra Khavns Toldbod og imellem Nyehavn og Christianshavn, samt for Dragerne ved Khavns Toldbod. (+) Bart for Færgefarten imellem Gorføer og Nyeborg.

Aen. og Taxt for Færgefarten imellem Læssøe og Sæbye. 12 Jun. (†) Tayt for Færgefarten imellem Bogense og Kiafringe. 12 Jun. 12 Jun. 15 Jun. 15 Jun. 15 Jun. (+) art for Affens Færgested. (1) Taxt for Færgefarten over Aggersund. (†) Taxt for Færgefarten over Beile Fiord. (†) Taxt for Færgelauget i Helsingøer. (+) Taxt for Færgefarten imellem Middelfart og Snogbei, samt imellem Fridericia og Strib. 15 Jun, (†) Taxt for Færgefarten imellem Bordings borg eg Gaabense. 15 Jun. (†) art for Færgefarten imellem Jægerspris og Frederikssund. 19 Jun. 19 Jun. 19 Jun. 19 Jun. 19 Jun. - 19 Jun. | || 22 Jun, 22 Jun. (f) art for Færgefarten imellem Colland og Langeland.

(+) art for Færgefarten imellem Rudkiøbing og Bemmenæs, m. v (†) Taxt for Færgefarten fra Ristinge. (†) Tort for Bøitens Færgeted. (†) Taxt for Færgefarten imellem Evend. borg og Vindebye. (†) Taxt for Færgefarten over Sallingsund og Bildsund (†) Eart for Færgefarten imellem Nyekiøbing og Sundbye. (†) Taxt for Færgefarten over Granfund. 22 Jun. (†) Taxt for Færgefarten over Guldborgsund. 1813. . 673 1813. 26 Jun. (†) Taxt for Færgefarten imellem Ballum og 2814. - 1815. 26 Jun. 26 Jun. 26 Jun. 26 Jun. 31 Jul. 31 Jul, 3 Aug. 9 Oct. Romee. (+) Taxt for Færgefarten over Hvalpsund. (†) Taxt for Færgefarten over Virksund. (†) Taxt for Færgefarten imellem Logstoer og Grunden udenfor Legsiserholu (†) Eart f.Overfarten overMeoldensFærgested. (†) Taxt for Færgefarten imellem Hanse og Strandbye. (†) Taxt for Færgefarten over Hadsund (†) Befg. ang. Betaling i S. B. for Reisens des :c. Befordring, samt ved Færgestederne. 1. om Khavns Vognmandslaugs Forplig telse til at afgive Befordring til Steder, som ligge havn 2 Mile nær eller nærmere, m. v. 4 Dec. (†) Taxt for Færgefarten imellem Aalborg og Nørre Sundbye. 12 Jan. 5 Apr. 19 Apr. 31 Maj. 31 Maj. 31 Maj. Pl. at ingen Fremmed maae forlade Khavn uden Pas. (†) Eart for Færgefarten imellem Sielland og Møen. pl., som ophæver Pl. 20 Jun. 1812, ved hvil. fen det blev private Baadførere forbudet, at befatte sig med Personers og Godses Befor dring mellem Lolland og Hertugdommene, m. v. on. for Færgefarten over det store Belt imellem Korsoer og Nyborg. Aon. og Taxt for Dragerne ved Færgeftederne Korsoer og Nyborg. (†) Taxt for Tilfigeffes og friverpenge til Opsynsmændene ved Færgevæsenet i Korsoer og Nyeborg. 5 Jul. Pl., hvorved Pl. 6 Jun. 1807, ang. Straf for de Reisende, som uindskrevne lade sig bes fordre med Pakkeposterne, m. v., udvides til de Reisende, der lade sig optage af Postillioner, som fremføre Brevposerne. 31 Maj. 31 Maj. (†) Adn. for Færgefarten mellem Aarhuus og Callundborg, samt til og fra Samsoe. (†) Adn. og Taxt for Dragerne i Callundborg og Aarhuus. 31 Maj. (†) Taxt for Tilsigelses og Skriverpenge til Opsynsmændene i Callundborg og Aarhuus. 31 Maj. (†) Taxt for Færgevæsenet paa Samsoe. 1815. . - 21 Jul. 1815. 27 Jun. (†) Taxt for Færgefarten over Ottesund. Pl., for Dmk, ang. Pasgebyhrerne udenfor baon. -19 Aug. 1 1 1 1 11 1816. 11 2817. 22 Aug. 30 Sept. 17 Oct. 12 Nov. 25 Nov. 16 Dec. 23 Dec. (†) Taxt for Færgefarten imellem Lolland og Langeland. 1. ang. den Betaling, der skal erlægges for Reisendes, Posters og Stafetters Befordring fra Kolding og Ribe til hvilketsomhelst Sted i Hert. Slesvig. Pl om Befordrings Afgivelse fra Hirschholm. l. ang. Indskrænkning i den Færgemændene i Dmk givne Tilladelse at afgiore, om Harvan det er feilbart eller ikke. (†) Taxt for Færgefarten imellem Korsøer og Nyborg.

1. ang. Tilsigelsespengenes Forhøielse ved Befordringsvæsenet i Khavn. 1. om Anmeldelse af Fremmedes og Reisendes Ankomst og Afgang i Khavn. pl. at de Heste, der bruges til Vognmands Bes fordring, og derunder befindes at have Flyves fuller, eller den Uvane at være løbste, stal fors anfialtes mærkede. 29 Dec. pl. om Ophævelse af Fr. 22 Sept. 1808 03 30 Apr. 1809, ang. de Kierseler, som under Krigen reqvireredes til militair Tieneste i Dmk, Bornholm undtagen, m. v. 8 Jun. 13 Aug. 19 Dct. 14 Dec. 14 Dec. 4 Jan. 4 Jan. 4 Jan. 15 Febr. (†) Taxt for Færgelauget i Helsingøer. (+) Taxt for Færgefarten imellem Rorsøer og Nyborg.

Pl. ang. Repartition af Gotgiereise for Kiørfeler, der i Aarene 1811 og 1812 ere requirerede til milis tair Tieneste i Dmk, Bornholm undtagen. (†) Taxt for Færgefarten over Hvalpsund. (†) Pl.ang. nærmere Fortolkning og Udvidelse af det Transportforvalterne forundte udelukkende Privilegium paa Befordringen mellem Khavns Toldbod og de paa Reden eller i Renden lig gende Skibe, samt Batterierne. (+) Zart for Assens Færgefted. (†) Taxt for Færgefarten mellem Middelfart og Snoghøi samt Fridericia og Strib. (+) Taxt for Beidens Færgefted i Fyen. Pl. om Vognmandstaxtens Forhøielse til 1 Oct. 1817+ 4817. . 1817. - - 111 22 Mart. (†) Taxt for Færgefarten fra Khavns Toldbod eg mellem Nyehavn og Christianshavn, samt for Dras gerne ved Khavns Toldbod. 12 Jul. 12 Jul. 25 Oct. 22 Nov. 27 Dec. 27 Dec. 27 Dec. (†) Taxt for Færgefarten mellem Corsøer og Nyeborg. (†) Taxt for Færgelauget i Helsingøer. (†) Taxt for Færgefarten mellem Rudkiøbing og Vemmenæs. (†) Tayt for Færgefarten fra Spotsbierg til Taars. (†) Sayt for Boidens Færgested. (†) art for Assens Færgested. (†) Taxt for Færgefarten mellem Middelfart og Enoghoi faint mellem Fridericia og Strib. (1794 Pl. 11 Aug.; 1809 Bekg. 29 Apr.; Fr. 30 Apr. og pl. 11 Jul.; 1810 Taxt 18 Sept.; 1811 Taxt 18 Jan.; 8 Febr.; 26 Febr.; 29 Mart. og 9 Apr.; pl. 19 Apr.; Taxt 22 Apr.; 26 Apr. (f. Middelfart); 26 Apr. (f. Rudkigbing); 11 Jun. og 20 Jul.; Pl. 10 Aug; Taxt 23 Aug. (f. Bois den; 23 Aug. (f. Fridericia) og 10 Sept.; Adn. og Taxt 20 Sept.; Taxt 29 Oct. (f. Vilsund); 29 Oct. (f. Sallingsund) og 16 170v., samt pl. 24 Dec. anmærkes, som ugieldende). Rentekammeret &c. 1812. 23 Jul. Fr. ang. Forhøielse i de Skriverpenge, som ved Fr. 27 Aug. 800 ere paabudne at erlæge ges af de Skatydende til Amtsforvalterne i Dmk for Kgl. Skatters og andre Afgifters Afskrivning. $813. 5 Jan. 1. ang. Qvitteringers Meddelelse for Korns varer og Fourage, som leveres efter Udskriv ning i Dmk. 28 Aug. 1., for Dmk og Nge, om hvorledes Beløbet af Selvværdie skal beregnes og erlægges, fors saavidt angaaer directe Skatters og Afgifters Oppebersel til den Kgl. Kasse. 5 Oct. 1. ang. de Amtsforvalterne i Dmk for Stats ters og andre Afgifters Afskrivning tillagte Skriverpenges Erlæggelse i Rbp. N. W. 1813. . 1813- 1816, 14 Oct. Kgl. Bekg. ang. Auctions Afholdelse over nogle Avantiteter Kornvarers cartige Overladelse af de Kgl. Magasiner i Dmt i et viit Tidsrum. 9 Febr. Befg. ang Finantsbestyrelsen for Fremtiden, samt det Besiind. Guin. R. og Gen. Told. kammers og Gen. L. Dec. og Commerce Collegiets Forening til eet Collegium, m. v. (1784 Pl. 18 Jun.; 1788 Pl. 6 Jun. og 1792 Pl. 17 Aug. anmærkes, som ugieldende). A. Dens Personer og Behandling. Retten: 1812. 15 Apr. - 1813. - - 28 Apr. Pl. ang. Straf for be apere eller Karer: Rhedere, Tom fortange eller modtage Penge af de Opbragte, fer at frafalde Opbringelses: Sagere Appel eller Fore følgning. pl. ang. Summa appellabilis for Heiefteret, samt Forhøielle i Henseende til Beder for unedig Trætte ved bemeldte Ret. 8 Sept. r., for Nge, ang. en nærmere Bestemmelse af Grændsen imellem de civile og militaire Jurisdictioner for det Norske nationale Mili taire. 19 Sept. Pl., for Nge, ang. Bsigdesaugs. Bevillingers Tinglæsning. 8 Dec. 1., for Nge, at den Actorer og Dommere i Justitssager tilstaaede Friskyds stal forandres til Pengeskyds. 20 Mart. Pl. ang. hvilken Ret det tilkommer i Opbrin gelses Sager at paakiende Sporgsmaale om Krænkelse af Territorialhsihedens Grændse. 29 Jun. Pl., for Bornholm, ang. Landstingets Ops 9 Nov. hævelse. Pl. ang. yderligere Bestemmelser for Prifefagers Inds stevning til Overatmiralitetsretten. 1814. 30 Apr. pl. ang. bestemt Tægtedags Angivelse i Appellations Stævninger fra Bornholm, i civile Sager. 1816. 20 Maj. 17 Jan. Pl. ang. Værneting for Officerers Hustruer, Enker, Born og Tienestefolk Fr. ang. Forpligtelse for Militaire til at msde for de civile Domstole i Justits. og Politie Sager, samt for Civile til at mode i Justits Sager, henhørende under See eller Land-Militair Etatens Jurisdiction, m. v. 1816. . 1816. 25 Jan. Pl. at Lovbudene ang. fatalia appellationis for Fremtiden skal være uanvendelige paa Jus fiits Sager. 25 Jan. 18 Maj. 25 Maj. Pl. at Soeforklaringer, naar de optages t Khavn, altid skal beediges for Stadens Seeret. pl. om Laugtingets Ophævelse paa Færøerne. l. ang. Paakiendelse af Amts-Tiendecommiss fionernes Regninger, m. v. 27 Nov. Fr., for Island, ang. hvorledes med Stifter efter Personer af geistlig Stand, sanit med geistlige Sagers Paadømmelse i første Inte stants, bør forholdes 1817. 15 Jan. - CS 1812. [ ] 1813. 22 Apr. Fr. ang. fatalia appellationis i Politie, og andre Extrarets Sager, m. v. 1. ang. Udslettelse af de til de yngre Prioris tetshavere udstedte Pante Obligationer, naar Pantet ved Realisation ei er fundet tilstrækkes ligt til deres Fyldestgiorelse. 13 Maj. pl. ang. en Udvidelse i den lille Gieldscoms missions Birkekreds. (1749 Fr. 7 Mart.; 1771 PI. 6 Dec.; 1797 pl. 12 Oct. 1803 Pl. 17 Dec.; 1810 Regl. 28 Mart. og Tillæg 27 Aug. samt 1811 pl. 27 Febr. og 1 Maj anmærkes, som ugiels dende). B. Dens Gebyr og Betientes Indkomster. 11 Mart. 7 Apr. 28 Apr. 28 Apr. 30 Jun. 30 Jun. 8 Sept. 23 Mart. XVII Deel. Sportel Regt. for Lands Over samt Hof- og Stadss Retten i Khavn. Fr. om Forhøielle i de ved Sportel Reglementerne for begge Riger fastsatte Retsgebyrer. Pl. om Diatpenges Forhøielle for Rettens Betiente, Fogder og Procuratorer i begge Rigerne. Pl. om Gebyhrernes Forheicife ved Hoiefteret. pt. om Ferboielse i Betalingen for Tilfigelsesmændene ved Forligelfes Commissionerne i begge Migerne, m. v. Fr. om Forbedring i Vilkaar for Embedsmænd, der ere entledigede med Pension fra de med Sportler lønnede Embeder, og for disses Enter, somt om en Afgift af Auctions Directeur Tienesten paa de Stes der, hvor dette Embede er forbeholdt Embedsmænd, der ere entlebigede fra andre Embeder. Sportels Regl. for Notarius publicus i havn. Pl. ang. det Metsgebyhr, som fat erlægges for Notering Pantebøgerne af de til openge omskrevs ne Documenter. V y 1813. . 1813. 1814. 1815. - 23 Apr. 1., for Dmk og Nge, ang. Hvad Betaling der tilkommer en constitueret Embedsmand, fra den Tid en virkelig er udnævnt i Embedet, indtil denne har tiltraadt samme. 22 Mart. Almindeligt Sportel Reglem. for Retspleien og de dermed forbundne Forretninger i Dmk. 11 Jul. 21 Jul. 24 Nov. I Afd.) Ang. Gebyrerne ved den egentlige Retsbes handling. 1 Kap.) Om Rettens Pleie i første Instants. A.) Den Betaling, som etlægges til Dommeren. 1:12 §. B.) Til Skriveren. 1318 §. C.) Nogle Tilfælde, i hvilke Forboielfe eller Sedfattelse af Gebyhrerne finder Sted. 19 33 §. 2 Kap. Rettens Pleie i anden Instants. 34-40 §. 3 Kap.) Høieste Ret. 41:44 §. II.) Om de Gebyhrer, som for Foged Forretnin ger blive at eriægge. 45-65 §. III.) Om Betalingen for de Forretninger, hvilke henbere til styrelsen af Pantebøger og Tinglæsninger. 64 85 §. IV.) Betal. for de Forretninger, som henhøre til Stiftevafenet. 86: 98 §. V.) Betal. f. de Forretn., som henbere til uce tionsvæsenet. 99: 126 §. VI.) Betat. f.. Mænds udnævnelse, samt f. negle andre Forretninger, som ikke i de foregaaende Afdelinger ere nævnte. 127:131 §. VII.) Betal. for Notarialforretninger. 132 145 §. VIII.) Betal. f. de Mænd, som bruges ved tinglige Forretninger. 146: 153 §. IX.) Almindelige Regler til Jagttagelse ved det foregaaende. 154 166 §. Pl. ang. Betalingen for Brandtaxations For retninger i Kiebstederne i Dmk. Pl., for Dmk, ang. Pasgebyrerne udenfor fhan. 1. ang. Forhøielse af 20 Procent paa de Sportler og Gebyhrer, som hæves ved Over- og Underretterne paa de vestindiske Øer, liges som og af Notarii Embederne sammesteds. 1816. 4 Jul. Pl. ang. at de i Bankfundationens 11 § nævn te Heftelser og formelige Panteobligationer maae tinglyses uden Gebyhrs Erlæggelse, m. v. 1817. 26 Jun. Pl. ang. Gebyhrs Eriæggelse ved Klagers Indlevering til Khavns Forligelsescommission og for Eagers Afgiørelse ved samme. (1684 . 1812. 1812. (1684 Regl. 22 Mart.; 1690 Regl. 4 Mart.; 1692 Fr. 19 Jan. 1733 Aon. 30 Oct.; 1800 Sr. 19 Dec.; 1802 Pl. 14 Dec.; 1803 Pl. 19 Apr. og Fr. 21 Oct.; 1805 Fr. 25 Jan.; 1810 Regl. 6 Apr. og pl. 18 Aug. anmærkes, som ugjeldende). Skatter og Paabud: B. Ertras og Rangstat. 6 Maj. Fr., hvorved i Dmk en Jloftedskat paabydes, og den ved Fr. 23 Sept. 1762 anordnede maanedlige Extras stat ophæves. (1767 Pl. 13 Oct.; 1768 Pl. 2 Jan. og 8 Apr.; 1775 pl. 28 mart. og 1786 Pl. 12 Apr. anmærkes, som ugieldende). C. Procent-Skatten i begge Rigerne. (1768 Sr. 14 Maj anmærkes, som ugieldende). D. Havres, Høe og Balm Leverance. 12 Oct. Fr. om en extraordinair Korn og Fourage-Leverance af Ager og Engs Hartkorn i Dmt, for Betaling, til Kgl. Tieneste. Ligel. 1813. 29 Oct. 1813. 5 Jan. 1. ang. Qvitteringers Meddelelse for Korns varer og Fourage, som leveres efter Udskrive ning i Dmk. 1814+ 27 Oct. 1816. 1813. 1812. 51 Dec. pl. ang. Forpligtelse for vedkommende dere til at være ansvarlige indtil 31 Oct. 1815 for de hos dem uopkrævede Korn og Fourage Qvantiteter af udfkrivningen i Dmt efter Fr. 29 Oct. 1813, m. v. Pl. ang. Repartition af Bekostningen paa Fourages Anskaffelse til de i Dmk indquarterede Cavallerie og andre Regimenter og Corpfer fra 26 Oct. 1814 til 26 Oct. 1816. Ligel. 1817. 11 Oct. (fra 26 Oct. 1816:1817). E. Korn Skatten i Dmt. 5 Jan. Pl. ang. Qvitteringers Meddelelse for Korn varer og Fourage, som leveres efter Udskriv ning i Dmk. H. Andre, meest extraordin., Skatter i Dmt. 13 Mart. Fr. ang. en Afgift af fremmede Skibe og Far toier, som af gl. Underfaatter erhverves til Eiendom, samt af indenlandske Skibe og Far toier, som sælges til Fremmede. 1) 2 1812. . 1812. 6 Maj. 1813. i 1814. 6 Maj. pl., hvorved kundgiores Beløbet for War 1812 af den Ferhøielse, som, i Forhold til Kornprifer, er anordnet i den ved Fr. 1 Oct. 1802 paabudne Afgift af Besiddelse, Nytte og Brug af Jorder og Tiender i Omf, m. v. Hr., hvorved i Dmk en Ildstedstat paabydes, og hen ved Fr. 23 Sept. 1762 anordnede maanedlige Extras fat ophæves. 18 Aug. 1. at de Boer, hvis hele beholdne Formne er under 100 Rdlr, skal være fritagne for den ved Fr. 8 Febr. 1810 paabudne Procent-Af gift af Arv. 20 Mart. 27 Mart. Pl. ang. Fragtafgiftens Beregning i bpenge. Pl. ang. de i Fr. 8 Febr. 1810. 4 §, som frie for Indkomstskats Svarelse, bestemte Summers Smsæts ning i bpenge. 9 Jul. Fr., for Dmk, om Fordelingen af den Rigs banken ved Fr. 5 Jan. 1813 tillagte Heftelse i faste Eiendomme, samt om Lettelse i nogle ældre Skatter. 9 Jul. 14 Oct. 14 Oct. 25 Oct. Pl., hvorved kundgiøres Betebet for 1813 af den ved Fr. 1 Oct. 1802 paabudne afgift af Besiddelse, Nytte og Brug af Jorder og Tiender i Dmt, m. v. Liget. 1814. 29 Jun. (f. 1814); 1815. 17 Mai (f. 1815 1816. 13 Mart. (f. 1816); 1817. 14 Mart. (f. 1817). Fr., for Dmt og Nge, ang. en afgift af Varer i Forraad til Salg, Bearbeidning eller for længere Tid end et halvt Mars Forbrug. 1. ang. Afgiften af Stibes Kieb og Salg. Fr., hvorved for cengang en Mobiliestat paabydes i Dmt. 5 Nov. Fr., for Dif og Nge, ang. Skibsfragtafgif tens Erlæggelse i Solv. 7 Maj. 9 Maj. 24 Maj. 11 Ung. pl., for Dmt, ang. nogle nærmere Bestemmelser i Henseende til den ved Fr. 8 Febr. 1810 paabudne Indkomstskat. Pt. ang. temporair Nedsættelse af den anordnede 2fe gift for Stive af 10 Commercetafters Drægtighed og berover, som af de danske underfaatter Elobes af Fremmede, for at sættes under dans Flag. Pl. ang. Repartition paa Dmk, Bornholms Land undtaget, af Betaling for enbeel fra Mørre: Jylland requirerede militaire Fornødenheder. pl. ang. Repartition paa Dmt af Betaling for ens beel Staateqvægs Anskaffelse og endeet Kornvarers Transport til de i Holsteen liggende russiske Prope pers forsyning. 1815. . 1815.

• Apr.

1816. 1817. 1812. Pl. ang. den ved Fr. 8 Febr. 1810 for 8 ar paabudne Indkomstsats Ophævelse i Dmt, for de z tilbagevæs rende ar 1815, 1816 03 18 7 13 Mart. Fr. ang. Ophævelse af den sidstedstat af Steder paa Landet i Dmt, der, i Følge Fr. 6 Maj 1812. 19 08 20 §, svares i Forhold til Stedernes Jord: Tiuag, og beregnes i Korn. 17 Apr. Fr. ang. den i Dmk, ved Fr. 6 Mai 1812, efter Værelsers og Afluffers Cubik Indhold paabudne Ildstedstats Ophævelse, og dens Belebs Sammenlæggelse med den ved Fr. 1 Oct. 1802 paabudne Bygnings Afgift. 25 Apr. pl. ang. deels Redsættelse i, deels Efteraivelse af, Afgiften af Skibe, der af danske Unders faatter kiøbes fra eller fælges til udlandet. 23 Oct. 1. at Skibe under 16 Commerce Læster, naar de blive dansk Eiendom og bruges i Island til Fisterie eller indenlandsk Samfærfel, maae fritages for Afgift efter Fr. 13 Mart. 1812. 19 Febr. Fr, for St. Croix, hvorved paabydes en Stat af de faste Eiendomme, hvis Eiere opholde sig over en bestemt Tid i fremmede Lande. 14 Jun. Pl. ang. en Afgift i 10 Aar af de til Khavn indkommende eller derfra afgaaende Skibe over 5 Commerce Læser. (1791 Fr. 3 Aug. 1792 Sr. 13 Jan.; 1803 Fr. 21 Oct.; 1805 Sr. 25 Jan.; 1808 Fr 8 Apr. (om Afgift af Bartkorn); Jr. 8 Apr. (om Bygnings: Afgift) og Sr. 22 Sept.; 1810 Fr. 8 febr. (om Indkomstskat) og pl. 30 Apr.; samt 1811 Fr. 24 Apr. anmærkes, som ugieldende,. K. Andre, meest ertraordin., Skatter i Nge. 13 Mart. Fr. ang. en Afgift af fremmede Skibe og Har toier, som af Kel. Underfaatter erhverves til Eiendom, samt af indenlandske Skibe og Far toier, som sælges til Fremmede. 6 Maj. Fr. ang. nogle nye Paabudde i Nge. 1.) Om Jidstedskat. II.) Om en videre Forhøielfe i den ved Fr. 1 Oct. 1802 paabudne aarlige Afgift af Jorders og Tienders Besiddelse, Nytte og Brug. III.) Om Recognition af Trælast. 29 3 1813. . 1812. 24 Jun. Pl. ang hvorvidt Indkomstskat bliver i Nge at svare af Indtægter af Skove, Saugbrug, 1813+ 1 11 Kiseseler og Drifter, Fisterie samt Qværnebrug.

18 Aug. Pat de Boer, hvis hele beholdne Formue er under 100 Rdlr, skal være fritagne for den ved Fr. 8 Febr. 1810 paabudne en halv Procent Afgift af Arv. 20 Mart. 27 Mart. 9 Jul 14 Oct. Pl. ang. Fragtafgiftens Beregning i Rbpenge. Pl. ang. de i Fr. 8 Febr. 1810. 4 §, som frie for Indkomstskats Svarelse, bestemte Summers Omsæts ning i Ropenge. Fr., for Norge, om Fordelingen af den Rigss banken, ved Fr. 5 Jan. 1813, tillagte heftelse i faste Eiendomme, samt om Lettelse i nogle ældre katter. Fr., for Dmk og Nge, ang. en afgift af Varer t Forraad til Salg, Bearbeidning eller for længere Bid end eet halvt Aars Forbrug. 14 Oct. 1. ang. Afgiften af Skibes Kiob og Salg. Fr., hvorved for cengang en Mobilieskat paabydes i Nge. 25 Oct. 5 Nov. Fr., for Dmk og Nge, ang. Skibsfragtafgif tens Erlæggelse i Sølv. (1805 Fr. 25 Jan. og 1808 Sr. 8 Apr. (om Afgift af MatriculSkyld) anmærkes, som ugieldende). Skoler og Ungdommens Underviisning. 2812. 15 Maj. 1814. 29 Jul. pl. ang. Seminarifters Anfattelse til Kirkesangere og Stotelærere. Adn. for Almueskolevæsenet i Kiebstederne i Dmk, Khavn undtagen. I fb.) Om Kiebstedskolerne i Almindelighed. 1 Kap.) II Afd.) Om de almindelige Borgerstoler. Om ungdommens Antagelse og Fordeling i Skolers ne, og Ziden til underviisningen. 2.) Om udeblis velse fra Skolen og Børnenes Stolegang. 3.) Om Underviisningen og Stotebørnenes offentlige Overbes relse samt udgang af Skolen. 4.) Om Skoledisci plinen. 5.) Om Skolelærernes Bestikkelse. 6.) Om Stolernes Bygning og Vedligeholdelse, samt Skolelærernes Lønning. 7.) Dm Skolekassens Inds III Afd.) Om tægter, Udgifter og Bestyrelse. Haandgiernings: Skolers Indretning i Kiebstederne. IV Ufo.) Om de borgerlige Realfoler for Drenges børn i Kiebstederne. 1 Kap.) Om Børnenes Untas gelfe . 1814. 29 Jul. 1815. gelfe i Realskolerne, og undervisningstiden. 2.) Om Underviisningen og Stotebornenes effentlige Overhørelse i Realskolerne. Bilage: A.) Instruce tion for ærerne ved Kiebstedernes Borgerskoler. B.) Jaffr. f. Lærerne i Kiebstedernes borgerlige Realskoler. C.) Regler til Jagttagelse for Kiøbstes dernes Stolecommissioner. Adn. for Almueskolevæsenet paa Landet i Dmk. I Kap.) Om Skoledistricter, faste Stoler og Oms gangs Skolehold. II.) Om Ungdommens Antagelse og Fordeling i folerne, og om Ziden til Unders viisningen. III.) Om udeblivelse fra Stolen og Skolebørnenes Kirkegang. IV.) Om Underviisningen, Skolebørnenes offentlige Overborelle, samt ud. gang af Skolen. V.) Om Skoledisciplinen. VI.) Om Tilsynet meb Skolevæsenet. VII) Om Stoles Lærernes Bestikkelfe. VIII.) Om Skolernes Byg, ning og Vedligeholdelse, samt Skolelærernes Vans ning. IX.) Om Skolekaffens Indtægt, udgift og Bestyrelse. Bilage: A.) Instr. for Carerne i 21- mueskolerne paa Landet i Dmt. B.) Regler til Jagttagelse af Segnenes Stole: Commissioner. Underretning for Amisskoledirectionen. 29 Jul. Reglem. for Almues og Borger. Skolevæsenet i Khavn. C.) I Kap.) Om Bestyrelsen af Skolerne i Khavn og Opsynet med samme. II.) Skolegangens Diemeed. III.) Offentlige Skoler: A.) Underviisningens Gang. B.) Haandarbeider og legemsovelfer. C.) Disciplin, Orden og god Stit i Skolerne. IV.) Private Sto Yer. V.) Et farsilt Slags af Stoler. VI.) Fors pligtelse til Skolegang. VII.) Foranstaltninger til almindelig Skolegang og underviisning. VIII.) - rerne, deres Wilkaar, o. f. v. IX.) Confirmationsprøve. X.) Almindelige og specielle Skolefasser, disses Indtægter og udgifter, m. v. XI.) Overfyn over det hele Skolevæfen, aarlig Indberetning om samme, o. f. 5. Regler til Jagttagelse for Skoles commissionerne. 5 Dec. Pl., hvorved den 34 og 35 §i Regl. for Fats tigvæsenet paa Landet i Dmk 5 Jul. 1803 og d. 56 i Anordn. for Skolevæsenet paa Lan det i Dmk 29 Jul. 1814 noiere bestemmes. Pl. ang. Repartition af den Sum, som Doostumme= Institutet i Khavn, foruden dets andre Indtægter, behøver til dets Ubaifter for 1816 og 1817. 1816. 20 Jul. 1817. 11 Apr. pl. ang. devstumme Borns behorige Underviisning.

V9 4 (1721 . (1721 Instr. 28 Mart. (for Skoleholdere); 1806 Regl. 10 Oct. og 1810 pl. 21 Sept. anmærkes, som ugieldende). Skov-Væsenet: A. i Danmark. 1812. 6 Maj. Pl., hvorved Skoveiere opfordres til ikke at foretage Hugst til eget Brug af Egetræer af faadan Bært eller saa store Dimensioner, at de kunde indeholde vigtigt Skibstømmer for de Kgl. Skibbyggerier, forinden de om slig forehavende Hugst have underrettet Admira litets og Commissariats Collegium. 1817. 24 Jun. Pl. ang. en nye Bestemmelse af Betalingen for Skoves Udskiftning i Duk. 1812. - - B. i Norge. 6 Maj. pl., hvorved Skoveiere opfordres til ikke at foretage Hugst til eget Brug af Egetræer af saadan Bart eller faa store Dimensioner, at de kunde indeholde vigtigt Skibstemmer for de gl. Skibbyggerier, for inden de om slig forehavende Hugft have underrettet Admiralitetss og Sammiffariats Collegium. 7 Jul. Pl., hvorved gientages og indstiærpes det ved Fr. 21 Sept. 1750 anordnede Forbud imod Contrac ters Oprettelse med Bender i Rge for længere Tid end eet Aar, om Leverancer af Tømmerlast. 19 Sept. ., for Nge, ang. Beigdesangs Bevillingers Tinglæsning. Stemplet Papiir. 1812. 15 Jun. Fr.,for Dmk og Nge, om stemplet Papiirs Brug - 24 Jun. til Slutsedler paa Kiøbmandsgods og Varer. Pl. ang. hvorledes i Dmk og Nge skal forholdes med templet Papiir til Documenter, Indende paa Spes cies eller flesvig holsteenft Courant. 2 Nov. 1, for Dmk og Nge, hvorved Fr. 15 Jun. 1812 udvides til at gielde ogsaa om stemplet. Papiirs Brug til Slutsedler paa Berler og Stibes Befragtning, samt paa Kgl. og offent. lige Papirer og Effecter. 14 Nov. 1., for Dmk og Nge, ang. stemplet Papiirs Brug til Transporter af Udleverings Sedler og Ware Assignationer. 3815. 25 Jan. Pi. ang. nogle Bestemmelser for Waret 1813 i Hens feende til det stemplede Papiir. 1813. . 1813. - 17 Jul. Pl. ang. at de, ved offentlige Stiftelsers Obli gationers Omskrivning i Rbp., behøvende Af skrifter maae udstedes paa ustemplet Papiir. 31 Jul. 20 Nov. 1814. 14 Febr. - 1816. 1, for Dmk og Nge, ang. det stemplede Pas pir for Aaret 1814 og den følgende Tid. pl., for Dmk og Nge, ang. det stemplede Pa piirs Stigen uden noget bestemt Maximum for famine. pl. ang. hvilken Sort stemplet Papiir der skal bruges til Aftægts: eller Undentags-Contracter. 10 Mart, pl. ang. neiere Bestemmelse af Fr. 5 Jan. 1813, dens 35 § (om Pantegield i faste Eiendomme).

4 Jul. l. at de i Banffundationens 11 § nævnte Heftelser og formelige Pante: Obligationer maae tinglyses uden Gebyhrs Erlæggelse, m. v. 1817. 30 Jul. Pl. ang. nærmere Bestemmelser for Reverser, Anfordringssedler, accepterede Regninger og Anvisninger eller Assignationer, især med Hensyn til det stemplede Papiir. (1809 Pl. 23 Dec. anmærkes, som ugieldende). Suppliquer. 1812. 14 Aug. Pl. om Privilegier til Farverier. Søe-Enrolleringen. 1813. 19 Jan. Pl. ang. Understøttelse for fraværende indrul lerede Sofolks Familier. 1816, 1812. 10 Mart, l., hvorved det forbydes Kgl. Embedsmænd, samt Enhver, som har Forretninger i Anled ning af Udskrivningen til Krigstienesten, at befatte sig med Stillingers Besørgelse til samme. 22 Jan. Pl. om Straf for de Soe Enrollerede, der, uden lovligt Forfald, udeblive fra de aarlige Sessioner. (1811 Pl. 6 Maj anmærkes, som ugieldende). Søefarende. 8 Jan. Pl. om Forhøielse af afgifter ved Navigations= Examen. Vy5 1812. . 1812. 13 Mart. Fr. ang. en Afgift af fremmede Skibe og Far tøier, som af Kgl. Underfaatter erhverves til - - - 1 11 1815. Eiendom, samt af indenlandske Skibe og Fars toier, som sælges til Fremmede. 7 Mart. Fr., hvorved den, ved Fr. 9 Apr. 1810. 14 09 15 paabudne Betaling for Kgl. Soepasse forandres og paabydes i Species. 15 Maj. Pl. ang. Maanedshyres og Reisepenges Beta ling til Mandskabet paa de Skibe, som af Fienden opbringes til fremmede Havne. 16 Maj. 16 Maj. 29 Maj. Pl. ang. Tillæg i lodsernes Etmaalspenge. Pl. ang. Forhøielfe i Prittepengene for Lodfen veb Odense Fiord og Canal. Pl. at Biergerne maae beholde hvad der bier ges udenfor Forstrandene, naar det Biergede befindes at tilhøre Fienden. 17 Jun. l., som bestemmer Taxt for Lodserne i Chri stiansand, naar de afbenyttes til at bringe Skibe eller Fartøier fra det ene Loffested til det andet. 20 Jun. 6 Jul. pl. ang. Forbud imod Perfoners, Bobs og Varers Befordring ved private Baadførere imellem tolland, de hosliggende er og Hertugdommene. Pl. ang. Forhøielse af Betalingen for Skibs. certificaters Udstædelse, m. v. 25 Jul. Pl. om Reisendes Anmeldelse af Skippere og Vertshuusholdere. 17 Aug. Politie Anordn. og Broe Taxt for Landings broen ved Bedbek. 9 Sept. pl. om Eftergivelse af Stibsfragtsafgifter &c. for Stibe, som føre Brænde til Khavn. 26 Oct. 28 Nov. Pl., hvorved den Skipper og Mandskab, ved pl. 8 Febr. og 28 Sept. 1811, tilstaaede Præmie for Ind. førsel af Korn og Fedevarer til Norge fordobbles.. Pl. ang. Forhøielse i den ved Fr. 19 Jun. 1807 bes stemte Betaling for Stibs Bemandings Lifternes Expedition. 39 Dec. pl. ang. Fiskefartøiers Maalebreves Paategs ning ved Toldstederne, at ikkuns det Halve af 10 Procent Afgiften deraf er erlagt. 29 Dec. 29 Dec. 21 Jan. Pl. ang. Forhørelse i de for Kgl. Soepasse erlæggens de Gebyhret. pl. at ethvert Fartøi over 5 Lasters Drægtighed skal forsynes med Kgl. Soepas. Beta. om Forholdet af Species i Zold og Fyraf gifterne mod Rodir S. V. 1825. . 1813. 29 Jan. ! ! 1111 - = pl., hvorved den Skipper og Mandskab for Indførs fet af Kornvarer til Norge tilstaaede Præmie for hoies og ansættes til Ropenge. 30 Jan. Befg. om Betaling i Rbpenge for Loddning, samt for de til Seefarendes Veiledning fatte Prikker eller Mærker. 30 Jan. Befg. om Betaling i Rbpenge for Skibs-Be mandings Lifternes Expedition. 16 Febr. pl. ang. nærmere Bestemmelse af Taxten for Lodserne paa Kyeholm og Besser ved Samsoe. 16 Febr. Pl. ang. hvad Lodserne ved Kallebostrand og Langebroe tilkomme i Betaling for Lodsning, m. v. 16 Febr. l. ang. nærmere Bestemmelse af Helsingsers, Dragees og Khavns Lodsers Hjemreisepenge. 16 Febr. pl. ang. nærmere Bestemmelse af Nyborgs Lodsers Hiemreisepenge. 16 Febr. Pl. ang. nærmere Bestemmelse af den Afgift, som stal erlægges til Khavns Lodser af de Coffardiestibe, hvortil ikke bruges Lods. 16 Febr. pl. ang. nærmere Bestemmelse af Taxten for Lodserne i Christiansand, naar de afbenyttes til at bringe Stibe eller Fartøier fra det ene Lossested til det andet. 16 Febr. 20 Mart. 20 Murt. 14 Apr. 21 Apr. 12 Maj. 1. ang. Hiemreisepenge for Isefiordens Lodser. pi. ang. Fragtafgiftens Beregning i bpenge. Pl. ang. Seepasgebyrernes Beregning i Rbpenges pl., for Dmt og Nge, hvorved Pl. 31 Mart. 1812, forsaavidt indenrigst og mellemrigst foeværts Forfendelse af Colonialvarer derved forbydes, bliver ops hævet. l. for Dunk og Nge, hvorved Sportlerne for Skibsmaaling fastsættes. Pl., hvorved Expeditionsgebyhrerne for Skibs certificater og Kgl. Soepasse bestemmes i Rbpenge. 26 Jun. Pl. ang. Afgift for de i Veidybet, ved Indlo bet til Hals, satte Prikkers Opførelse og Beb ligeholdelse, samt hvorledes Afgiften for de i det egentlige Fiordyb og Udløb holdende Prik- Fer herefter skal erlægges. 29 Jun. 9 Jul. Befg. ang. Stibe, som indbringe Kornvarer til Nge. Pl., for Dmt og Nge, ang. Fornyelsen af Forbudet mod Brugen af det Hamborgste, Bremiske, Bybske og flere Flag. 1813. . 1813. 15 Jul. Pl. at de danske Lodser maae nyde den samme Betaling, for de Skibe de indlodse til hol J I steenske Steder, som er reglementeret for de Holsteenske Lodser. 30 Aug. Pl., hvorefter samtlige danske og norske Lodser ere berettigede til at oppebære de dem reglemens terede Lodsbetalinger i Rbp. S. V. 8 Sept. 14 Sept. 30 Sept. 14 Oct. 26 Oct. 5 Nov. r., for Dmk og Rge, ang. den almindelige Fyrafgifts Erlæggelse i rede Sølv. 1., for Nge, ang. Forandring i Fr. 31 Aug. 1804 (ang. Lister over transporttienlige Far tvier). Pl. ang. Præmie for Indførsel af Korn, Fødevarer og Brændeviin til Nge. 1. ang. Afgiften af Skibes Kiøb og Salg. 1. ang. forandret Formular til de Kgl. Søe. passe og de dertilhørende Skibscertificater. Fr., for Dmk og Nge, ang. Skibsfragtsafgif tens Erlæggelse i Salv. 1814. 25 Mart. Pl. ang. Tilladelse til overalt at fiske efter 1 - blinde Ankere. 19 Apr. Pl., som ophæver Pl. 20 Jun. 1812, ved hvil ken det blev private Baadførere forbudet, at befatte sig med Personers og Godses Befor dring imellem Lolland og Hertugdømmene, 9 Maj. 9 Jun, m. v.. 1. ang. temporair Redfeættelse af den anordnede afs gift for fibe af 10 Commerce Læftere Drægtighed og derover, som af de danske Undersaatter kiøbes af Fremmede, for at fættes under dansk Flag. Pl. aug. Forandring i den ved Lodsanordn. 19 Jun. 1782 bestemte Lodsbetaling for Grøns funds Lodser. 2 Jul. Pl. ang. Priffers eller Mærkers Udsættelse paa Nyeborg Fiord, samt Forhøielse i den regs lementerede Lodstaxt for Ind- og udlodsning til og fra Nyeborg. 21 Jul. Pl. ang. 2de paa Grunden Korsholmen ved Indfeilingen til Hals Fiord opførte Varder eller See Mærker, samt Bestemmelse af den Af gift, som derfor skal erlægges. - 2 Aug. Pl., som igientager Pt. 22 Upr. 1811, ang. Fedeva. ters Kiøb af Stippere. 1815 A . 1815. 1 Apr. l. at Forpligtelsen, til at erhverve Kgl. Svez passe til Farten i de europæiske Farvande og Middelhavet, skal ophøre. 17 Jul. pl. om Ophævelse af den i pl. 16 Jun. 1810 indes holdte Befaling, ang. Seepasse for Skibe til Farten paa Færøerne og Grønland. 11 Aug. Fr., for Dmk, ang nærmere Bestemmelser i Lovgivningen om Forstrandsretten. 31 Aug. 30 Sept. 1816. 25 Jan. 1817. pl. ang. Fødevarers Kiob af Slippere. l. ang. Besørgelsen af de mellem Khavn og Bornholm forsendende Breve. Pl. at Seeforklaringer, naar de optages t Khavn, altid skal beediges for Stadens Søeret. 25 Apr. Fr. ang. nærmere Bestemmelse ved Oppebers fel af Lastepenge for Skibe, hvorved Reiser hiin Side Cap finis terræ tilbagelægges. 25 Apr. pl. ang. deels Nedsættelse i, deels Eftergivelse af, Afgiften af Skibe, der af danske Unders faatter fiobes fra eller sælges til udlandet. (†) Befg. ang Skagens Fyrtaarn. I Maj. 8 Jun. 21 Jun. 25 Jun. 23 Oct. 22 Nov. 27 Dec. 4 Febr. (t) Taxt for Færgelauget i Helsingøer. l., for Dmk, ang. Seepasgebyhrerne for Reiser udenfor Europa. (f) Befg. om Sandbaades :c. Ahming. Pl. at Skibe under 16 Commerce-Laster, naar de blive dansk Eiendom, og bruges i Island til Fisterie eller indenlandsk Samfærfel, mane fritages for Afgift efter Fr. 13 Mart. 1812. (†) Bekg. ang. Betalingen for Broernes Aabning i Khavn ved Skibes Giennemgang. pl. om de Forholdsregler, der blive at iagttas ge ved Ankeres Opfistning. l. ang. Anmeldelse for Khavns Toldvæsen om Skibe hiemmehorende i Khavn og dets Tolddistrict. 12 Mart. Pl. ang. en Præmies Bevilgelse i 5 Aar for Stibes Udrustning fra Havne i Daif og Hers tugdommene til Robbe og Hvalfiskfangst i Strat Davis og ved Spitsbergen. 19 Mart. Fr. ang. hvorledes med Logbøger og Skibs Journaler for Fremtiden ber forholdes. 12 Maj. (+) Pl. om Betaling til Bodferne i helsingser, Gils 3 Jun. leleie og Hornbet. Liget. i havn. (+) Pt. cm Betaling til godserne paa Isefiorden. Ligel. i Naskov, Nyeborg og Svendborg. 1817. . 1817. - | | - 4 Jun. (†) Pl. at alle Kgl. Underfaatter tilhørende Skibe, som befeile Farvandet paa hin Side af Dover og Calais eller af Ørkenserne, stal indtil videre være forsynede med Algierske Seepasse. 10 Jun. (†) Befg. ang. Skives Ind: og Udhaling af Nyehavn. 14 Jun. 14 Jun. 24 Jun. 12 Jul. 6 Sept. 6 Sept. 23 Sept. 27 Sept. 21 Oct. Pl. ang. en Afgift i 10 Aar af de til Khavn indkommende eller derfra afgaaende Skibe over 5 Commerce Læster. (†) Bekg. om Bolværfspenge af Pramme. (+) pl. om Lodfernes Betaling i Hais. (†) Taxt for Færgelauget i Helsingøer. Kab. Br. for Lodskelfabet i Helsingøer, samt Gilles leie og Hornbeks Lodser. Kab. Br. for Khavns Lodferie. Kab. Br. for godserne paa Ilefiorden. (†) Bekg. om Ureenligheds Bortførelse fra Skibene i Khavn. (t) pt. om Lodfernes Betaling i Helsingøer, Gilles teie og Hornbek. Ligel, for 31 andre fodferier i Dmk. 24 Dec. 1. aug. Forhoielse i Skibsmæglernes Courtage. (1770 Pl. 8 Jun.; 1783 Pl. 16 Apr.; 1806 pl. 31 Jan. 1807 Sr. 24 Dec.; 1808 Pl. 6 Jan.; Bekg. 30 maj; pl. 7 Jun.; 1 Aug. og 17 Dec.; 1809 Pl. 18 Jan.; 24 Febr.; 6 Apr.; 25 Aug. og 4 Sept.; 1810 Pl. 16 Maj; 17 Maj (om Siemreise:Penge); 7 Jun.; 16 Jun.; 25 Jun.; 9 Jul. og 8 Sept.; 1811 Pl. 5 Mart.; 27 Jul.; 9 Aug.; 13 Sept.; 7 Oct.; 28 Oct. og begge Pl. 8 170v. an mærkes, som ugieldende). Soe Militair Etaten og Holmen. 1812. 30 Jun. Fr., for Dmk og Nge, ang. hvorvidt det maae være tilladt, at affiobe de i Soe: eller Land Militair Ties neste staaende Mandskaber deres Undeel i Priser. 1813. 10 Mart. Adn. indeholdende nærmere Bestemmelser ang. Byttes Deling i Søe-Etaten. - 1816. 9 Nov. 17 Jan, pt. ang. yderligere Bestemmelser for Prisesagers Inds stevning til Overadmiraliteteretten. Fr. ang. Forpligtelse for Militaire til at møde for de civile Domstole i Justits. og Polities Sager, samt for Civile til at møde i Justits Sager, henhørende under Søe eller Land-Mis fitair Statens Jurisdiction, m. v. (1809 . (1809 Anhang 17 Jan.; 1811 pl. 27 Febr. og i maj anmærkes, som ugieldende). Tienestefolk og Løsgiængere. 1812. 31 Jul. Pl., for Dmk og Nge, ang. hvorvidt noge# maae holde Jægere eller give Tienestetyende Liberier, m. v. 1813. 9 Apr. 1816. 14 Maj. 1817. 4 Mart, 1812. I - Pl., for Nge, ang. Forandring i Fr. 9 Aug. 1754 (om Losgiængerie). pl. ang. Anmeldelse for vedkommende Polities assistent, naar Tyende forandre Tieneste. pl. om Tienestetyendes Skudsmaale, m. v. 4 Mart. Pl. om Leiligheds Arbeide eller Siouerie. 9 Oct. pr. om Stiftetiden for Tienestetyende i Aaret 1817. Toldvæsenet: A. J Almindelighed. 11 Mart. Pl. ang. Courfen af danse Courant mod Species & Zolds og Fyrafgifterne for 2det vartal 1812., Ligel. 22 Jun. (for 3die Qvartal); 12 Sept. (for 4de vars tal og 7 Dec. (for ifte Qvartal 1813). 51 Mart. pl., hvorved indenrigst og mellemrigs Forfenderse af Manufactur og Fabrikvarer af engels Oprins delse samt de i Fr. 27 Oct. 1810 nævnte Colonials varer tilføes forbydes. 7 Apr. Fr. ang. nærmere Bestemmelse for Indførsels, Tolden af visse Bareforter, samt for Told. sportlerne i Almindelighed. 30 Apr. 23 Maj. 10 Jun. Pl., hvorved Indklarering af fremmede Warer, Korn og Fødevarer undtagne, indtil videre ved Toldstederne i Omt standfes. Fr., for Dmk og Nge, ang. Stiærpede Forholdsregler mod forbuden Handel. pl., for Dmt, ang. Forhøielle i Afgiften af adskillis ge i Fr. 27 Oct. 1810 tariferede Varer, som veb Condemnation eller Confistation indkomme. 27 Jun. pl., for Omk, om Afgift af Korn, som til Brændeviin anvendes, samt Indførselsconsumtion af indens landske Brændevine. 2 Sept. 9 Sept. 23 Oct. 28 Nov. Fr., for Dmk og Nge, ang. Toldstempling af glatte Gilleteier og Silkebaand. Pl. om Eftergivelse af Stibefragts Ufgifter &c. for Stibe, som fere Brænde til Khavn. pl., hvorved Varecontrol. Commissionerne i Dmk og Nge bemyndiges til Brugen af et Kgl. Tegn under deres Forretninger. pl. ang. Diætpengene for Toldbetiente. 12 Dec. 1. at Repræsentativer paa slesvig holsteense Courant kan erlægges for Toldafgifter i Dmk vg Nge. 1812. . 1812. 29 Dec. Pl. ang. Fiskefartøjers Maalebreves Paaters ning ved Coldstederne, at ikkuns det Halve af 10 Procent- Afgiften deraf er erlagt. 1813. I 1814. - 21 Jan. 21 Apr. 8 Sept. 5 Nov. 19 Nov. 10 Mart. 2 Apr. 20 Maj. 16 Jun. 17.Sun. 19 Sept. Bekg. om Forholdet af Species i Told og Fyrafs gifterne mod Rödir S. V. Pl., for Duif og Nge, hvorved Sportlerne for Skibsmaaling fastsættes. Fr., for Dmk og Rge, ang. Toldafgifternes Erlæggelse i Sølv. pl. ang. nærmere Bestemmelse for den under 14 Oct. 1813 paabudne Afgift paa visse Bareforter. Pl. at de af den gl. Finantstaffe Direction udstædte tremaanedlige Auviisninger modtages i tiqvibation ved Afgiften efter Fr. 14 Oct. 1815. Fr. ang. Transithandelen i Dmk. Fr. ang. Tolden i Dmk. I Afd.) Om hvilke Varer, der maae ind- og udføs res. II.) Om Former og Forholdsregler ved Tolds vafenet. III.) Om Greditoplag. IV.) Om Afgifterne. (†) Bekg. om Stuvers Stempling. Hr., hvorved Afgiften for Brændeviinsbrænden samt for Consumtionen af indenlandsk Brændeviin bestemmes. Pt. ang. Losningsatteft for udfibede Korns og Fede varer. pt. ang. Ophævelse af Pt. 17 Jun. 1814 om losninga attests Zilveiebringelse for udstibebe Korn og Fede varer. 1815. 23 Febr. 1. indeholdende Tillæg og nærmere Besiems melser ved Told og Consumtions Fr. 1 Febr. 1797. 12 Jun. Pl. om Accisens Forhøielse i Khavn. 28 Jul. 1816. 27 Jan. - 1817. 9 Febr. Pl., hvorved den nærværende Indskrænkning i Tid for Creditoplag hæves, og visse Manuface turvarer udelukkes fra Oplaget. Pl. indeholdende Tillæg og nærmere Bestems melser ved Told: og Conf. Fr. Febr. 1797. Befg. ang. Finantsbestyrelsen for Fremtiden, samt det Bestind. Guin. R. og Gen. Coldkam mers og Gen. L. Dec. og Commerce-Collegiets Forening til eet Collegium, m. v. 25 Apr. Fr. ang. nærmere Bestemmelse ved Oppebor fel af Lastepenge for Skibe, hvormed Reiser hiin Side Cap finis terræ tilbagelægges. 4 Febr. 1. ang. Anmeldelse for Khavns Toldvæsen om Stibe hiemmehorende i Khavn og dets Colddi ẞtrict. 1817. . 1817. 28 Febr. pl. ang. Tillæg og nærmere Bestemmelser til Told og Conf. Fr. 1 Febr. 1797. 4812, 1 1813. 111 I I (1808 Pl. 6 Jan. og 15 Jul.; 1809 Pl. IE Dec.; 1810 Fr. 17 Febr.; Pl. 28 Apr. og Fr. 27 Oct.; 1811 Fr. 19 Apr.; Pl. 17 Sept. og 10 Dec. anmærkes, som ugieldende). B. J Særdeleshed. 14 Febr. 17 Mart. 31 Mart. pl. ang. undtagelser fra Indførselsforbudet i Fr. 14 Oct. 1808. Pl., hvorved udførsel af bagt Brød fra Khavn forbydes. Pl., hvorved udenrigst og mellemrigst Forsendelse af Manufactur eg Fabrikvarer af engelsk Oprindelse fumt de i Fr. 27 Oct. 1810 nævnte Colonialvarer tilføes forbydes. 7 Apr. Fr. ang. nærmere Bestemmelse for Indforfelstolden af visse Varesorter, samt for Toldsport. lerne i Almindelighed. 10 Jun. 18 Jun. Pl., for Dmk, ang. Forhøielfe i Afgiften af adskillige i Fr. 27 Oct. 1810 tariferede Varer, som ved Cons demnation eller Consistation indkomme. pl., for Dmt og sige, hvorved Toldafgifterne af eensfarvet Steentoi forhøies. 17 Jul.! pl., hvorved Forbudet ang. bagt Brøds udførsel fra Khavn indskrænkes til det Brød, som bages efter Providerings Commissionens Foranstaltning med dens Mærke. 13 Mart. 5 Apr. 14 Apr. 17 Apr. 15 Jun. 22 Jun. 26 Jul. 1 Sept. 25 Sept. 29 Sept. 30 Sept. XVII Deel. Pl. om Indførselstolden af marmoreret Papiir. 1 Pl., for Dmk og Nge, hvorved det tillades at indføre Bomuld, Riis, Rum, Mahognie og urafpet eller umalet Farvetræe, samt Tolden for visse af disse Varesorter bestemmes. pl., for Dmk og Nge, hvorved Pl. 31 Mart. 1812, forsaavidt indenrigst og mellemrigst facverts Forsens delse af Colonialvarer derved forbybes, bliver ophævet. pl., for Dmt, om Indførfelsafgiften af Steenkut. Bekg. ang. Indforfet af forbudne Varer. Pl., hvorved Præmie for visse Levnetsmidlers Indførs fel til Nge ansættes til Rbpenge. Pl., hvorved udførsel af Hefte til fremmede Steder forbydes. Pl. ang. en Natural: Afgift af Kornvarer, der fra Dmt udstibes til bertugdommene. Pl. ang. Fedevarers udførsel fra Fyen og Jylland til Hertugdommene. Pl. ang. nærmere Bestemmelse i Henseende til Proves nyet af priisdemte Ladninger og Skibe. pl. ang. Præmie for Indførsel af Korn, Febevarer og Brændeviin til Nge. 31 1815+ . 1813. 5 Nov. 1814. 1815. 1816. 1817. 1812. 5 Nov. 10 Jun. 12 Jun. 5 Aug. 1 Mart. 19 Jul. 16 Jun. 27 Dec. Pl., for Dmt og Nge, ang. procentoiis Afgift for Varer, som inden Aprits Udgang 1814 indføres. pl. ang. nærmere Bestemmelse for den under 14 Oct. 1813 paabudne afgift paa visse Varesorter. l., hvorved Udførsel af Mynter og ædle Mes taller tillades, samt Pl. 28 Oct. 1811 ophæves. l. om Accisens Forhøielse i Khavn. l., hvorved Indførelsen af brændte Caffefur. rogater i Dmk forbydes. pr., for Dmk. ang. Indførselstelben for Silkebaand, Fløiel og brocherte Silfeteier. Pl om Udførsel af indenlandsk støbte Lys. 1 ang. Ophævelse af Natura! Ydelsen og Judfarsels Consumtionens Forheielse af Bræn de og Torv, som landværts indføres til pi. ang. Forhøielfe i Gotgiørelsen efter Fr. 8 Maj 1807 ved udførselen af indenlands raffinerede Sukkere. (1687 St. 30 Apr.; 1757 Fr. 6 Oct.; 1808 Fr. 14 Oct.; 1809 Pl. 3 Mart.; 1810 Pl. 14 Mart. 21 Apr. og 9 Maj, samt Sr. 27 Oct.; 181 Pl. 8 febr. og 30 Sebr.; Sr. 19 Apr. og pl. 28 Sept. anmærkes, som ugiels dende). Tractater &c. 1 Sept. Fr. ang. Afdragsrettens Ophævelse med Kons geriget Benphalen. 1813. 23 Febr. Fr. ang. Afdragsrettens Ophævelse med Hamborg og Lybek, samt alle øvrige i det franske Rige incorporerede Lande. - 1814. 23 Febr. Fr. at der ei skal svares 6te og rode Penge af Arvecapitaler og andre rede Midler, som her fra Rigerne udføres til de Keiserlige franske Stater. 14 Jan. 14 Jan. 18 Jan. 5 Febr. 8 Febr. 22 Febr. (†) Fredstractat imellem Danmark og Sverrig. (†) Fredstr. imellem Dmk og Storbrittanien. (†) Kab. Br. ang. Norges Ufstaaelse til Sverrig. (+) Bekg. til de Embedsmænd i Nge, som ikke der ere indfødte og ei vil vedblive under den nye Regiering, at overlevere til deres Eftermænd alt Embedere ne vedkommende. (†) Fredstractat imellem Dmk og Rusland. (+) Betg. til Embedsmændene i Norge, ufortovet at aflevere alt, hvad hver især er anbetroet, være sig Fæstninger, faste pladser &c. 1814+ . 695 1814. 1 Apr. l. at de norske Embedsmænd, som ønske at vende tilbage til Dmk, kan vente at behol de deres fulde Lenning i Bartpenge. - 18 Apr. 11 Maj. 28 Maj. 20 Jun. (†) ab. Brev, hvorved forbydes de af Kongen for ordnede Embedsmænd i Norge at modtage eller bes holde noget Embede i bemeldte Rige, under dets nærværende Stilling, m. v. Vl., hvorved Handel og Samqvem meb Nge forbydes.. 1. ang. yderligere Forbud mod Handel og Samquem meb Nge. pt., hvorved de til Nge udgangne Kgl. Befalinger 18 Jan., 29 Mart. og 18 Apr. 1814, gientages. 14 Aug. (†) Traité de paix entre le Danmarc et l'Elpagne 3: Freds Tractat imellem Dmk og Spanien (XVII Deel p. 535). 19 Sept. Pl., hvorved Forbud mod Handel og Samqvem med uge ophæves. 29 Sept. 1815. 4 Jun. 1812. 1813. Tyverie. 6 Jan. 1 Apr. 28 Sept. Deie. 1812. 20 Jul. 25 Sept. t 1813. 18 Febr. Beka. at hvad i Pt. 20 Jun. 1814 c. et bestemt mob norske Embedsmænd &c., skal være ophævet. (†) Traité d'Echange entre les Rois de Dmarc et de Pruffe 5: Magestifte Tractat imellem Dmk og Preussen. (1735 Convention. 22 Jan. 2 Febr. 218 1783 fr. 2 Sept.; 1794 Convention 27 Mart. og 1798 Pl. 9 Tov. anmærkes, som ugieldende). Befg. om Vægtere i Christiansborg Slots- Bygninger. Befg. ang. det ved Ildebranden i Christiansand borteblevne og biergede Gods. Pl., for Dmk og Nge, ang. tiærpet Straf for dem, der bestiele de Kgl. Poster. pt. ang. Repartition af Befoftningerne paa de nye, Hevedlandeveie, samt Broers og Steenslufers Antag i Omt, m. v. f. 1811. Eigel. 1813. 31 Dec. (f. 1812); 1815. 31 Mart. (f. 1813); 1816. 17 Apr. (f. 1814); 1817. 14 Maj (f. 1815 og 1816). Pl., for Nge, ang. Forhoielse i de for Fors femmelser ved Beiarbeide fastsatte Mulcter. ang. de ved Bommene paa de nye Landes veie i Dmk anordnede Passagepenges Erlægs gelse i Rbpenge. 312 1815. . 1815. - 1 Aug. Pl. ang. nogle nærmere Bestemmelser i Hen feende til Parcellisters og Huusmænds For pligtelse til Deeltagelse i Beiarbeidet i Dmk. 13 Sept. Pl. ang. Gade Uordener af Drenge, m. v. 14 Sept. Pl. om. Kioren og Riden i Khavn og paa dens Grund. 1816. 9 Febr. Pl., for Khavn, ang. utilladelig Kiørsel og Pidske Smelden. - - 1817. 1812. 1 1 1813. 13 Mart. Fr. ang. Forhoielse i Passagepengene ved Bom mene paa de nye Landeveie i Dmk. 1 Jul. Pl. ang. Uordener paa Veiene paa Khavns Grunt udens for portene. II Jun. Pl. at Fr. af 13 Dec. 1793, om Veivæsenet, stal udvides til Bornholm. (1798 Pl. 9 Zov. aumærkes, som ugieldende). Vertshuse og Kroehold, samt Brændeviinebrænden.

13 Jun. pl. ang. indiærpet Tilsyn med, at ingen utilladt Brændeviinsbrænden foregaaer paa Landet i Dmk. 26 Jun. l. ang. de Vilkaar, under hvilke Tilladelse til at nedsætte sig, som Brændevinsbrænder, herefter kan bevilges. 27 Jun. Pl., fer Dmt, om fgift af Korn, som til Brændeviin anvendes, samt Judferfetsconsumtion af inden landse Brændevine. 25 Jul. Pl. om Reisendes Anmeldelse af Skippere og Bertshuusholdere. 1 Mart. Taxt for Svineslagtere, Spatbøkere, Melkehandlere, Vertshuusholdere og Dltappere. 29 Mart. pl. at Sager for ulovligt Kroehold herefter skal behandles ved Politieretten, m. v. 21 Npr. 1815. 1817. 25 Jul. 17 Mart. pl. om Taxt for Brændeviin. Pl. ang. Ophævelse af Forbudet imod Brændeviings brænden af Rug og Havre i Dmk. Pl. ang. et Tillæg til de i Pl. 26 Jun. 1812 indeholdte Bestemmelser om de Vilkaar, under hvilke Tilladelse til at nedsætte sig, som Bræn deviinsbrænder, kan bevilges. 24 Nov. Pl. om Straf f. Brændevinsbrændere udenfor Lauget, som overtræde Consumtions Fr. (1807 Pl. 29 maj og 4 Dec. anmærkes, som ngieldende). Vest. . - Vestindien og Guinea. 3 Maj. 1814. 26 Apr. pl. ang. Creditorers Indkaldelse i uformuende Stervboer paa de danske vestindiske Eilande. Pl., hvorved de Provisioner, der ere stipuleres de i endeel Gieldsbreve, udstædte af Plantere paa de danske vestindiske Øer til deres Credi torer i Holland, erklæres lovmæssige. Pl. ang. Forholdet imellem Rigsbankpenge og Pengevæsenet paa de danske vestindiske Øer. 22 Aug. 24 Nov. 1. ang. hvorledes de modererede Renter bør erlægges for omskrevne Gieldsbreve, udstædte i Bestindien, og lydende paa dansk Courant. 1815. 17 Nov. Pl., hvorved Handelen paa St. Thomas og St. Jan. frigives for fremmede europæiske 1816. 1817. - - Skibe. 24 Nov. 1. ang. Forhøielse af 20 procent paa de Sportler og Gebyrer, som hæves ved Overs og Under Retterne paa de vestindiske Øer, liges som og af Notarii Embederne sammesteds. Pl. ont nye udmyntede Sølvpenge for de dans ske vestindiske Øer. 20 Dec. 6 Febr. 19 Udtog af Regl. 1 Nov. 1781 og Pl. 21 Apr. 1784 ang. Brevbefordringen mellem de danske Stater i Europa og de danske Øer i Vestindien. Febr. Fr., for St. Croix, hvorved paabydes en Skat af de faste Eiendomme, hvis Eiere opholde sig over en bestemt Tid i fremmede Lande. 13 Sept. Pl., for St. Thomas, hvorved al Indladning til Udførsel af Krigsfornødenheder eller Baa ben indtil videre forbydes. 29 Nov. Pl., for St. Thomas, hvorved al Tilførsel af Baaben og Krigsfornødenheder fra fremmede Steder indtil videre forbydes. Eryffeil XV Dect. p. 839. Cin. 12. 1807 læs: 1817. XVI Deel. p. 108. Lin. 13 09 14. Citationen: "cfr. Pl. 30 Jan. 1815" udsættes. p. 212. fin. 4. 28 Jnn. læs: 28 Jun. -218 p. 409 stopte zin. eriaggro. Fol. læs: erlægges. Gen. Com miffar. Coll. Fol. P. 481. in. 14. 61 Dec. læs: 16 Dec. XVII Deel. p. 320, Sin. 27. 13 Mart. læs: 13 Maj. Lin. 37. l. 30 Apr. læs: Bekg. 30 Apr. Alphab. Register sdie udg. p. 106. Lin. 15. 6 Npr. læs: 8 Apr. p. a86, Lin. 15. (*) ubstattes.