Spring til indhold

Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVI Deel (1812–1813)

Tilføj links
Fra Wikisource, det frie bibliotek

Hofbogtrykker Christensen Kiøbenhavn


Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVI Deel (1812–1813).pdf Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVI Deel (1812–1813).pdf/4 Titelside-526

Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1955. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1931.


Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger 09 Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne, tilligemed et nøiagtigt Udtog af de endnu gieldende, for saavidt samme i Almindelighed angaae Undersaatterne i Danmark og Norge, forsynet med et alphabetisk Register Deb Assessor Jacob Henric Schou, Kæmmereer ved Øresunds Toldkammer. XVI Deel. a Som indeholder K. Frederik VI Frr. for 1812 og 1813. Kiøbenhavn, 1814. Trykt, paa Forfatterens Bekostning, hos Hofbogtrykker Christensen." Side:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVI Deel (1812–1813).pdf/5 Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Brevc, samt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne, tilligemed et nøiagtigt Ud to g af de endnu gieldende, for saavidt samme i Almindelighed angaae Undersaatterne i Danmark og Norge. Forsynet med et Alphabetisk Register veb Assessor Jacob Henric Schou, Ræmmereer ved Øresunds Toldkammer. XVI Deels 1ste Stykke. Som indeholder K. Frederik VI Frr. for 1812. Kiøbenhavn, 1813. Trykt, paa Forfatterens Bekostning, hoe pofbogtrykker Christensen. Side:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVI Deel (1812–1813).pdf/7 Frederik VI Forordninger for 1812. Bekiendtg. fra Politiemesteren i Khavn, at da der i den seenere Tid er hyppigen forovet Tyverie i Chris stiansborg Slots:Bygninger, hvorved i Særdeleshed Kobberplader og nedhængende Kobberrør ere bortftiaalne, hvilket har foranlediget, at Stedet er hver at stærkt be sat med Vægtere, forsynede med skarptladte Gevæ rer, og som tillige ere paalagte, vet at ringe hver Tis me med den paa Pladsen værende Arbeids. Klokke, at tilkiendegive, at de ere aarvaagne paa deres Poster; saa blis ver denne Foranstaltning herved offentligen bekiendtgiort, saavel med Hensyn til at afværge, at ingen, ved at overs stige Plankeværkerne, eller ved at indliste sig paa Byagestedet, skulle udsætte sig for Fare, som og, at ingen af de omkring Boende, ved mueligen at høre Klokkens Lyd om Natten, skulle sættes i Frygt. Og da det er magtpaaliggende, at see disse Tyverier opdagede, saa loves herved en Douceur af 100 Rdlr, og Navnet fortiet, til den, som til Bygnings Commissær Dajon eller Politiemeste ren beviisligen maatte kunne angive, hvo der har begaaet samme eller til hvem Kosterne ere afhændede. p. 458. 20 2 Raad: 6 Jan. 8 Jan. 28 Jan. Pl. om Betal. f. Navig. Eramen. Raadstue-Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat. 31 Dec. 1811) at Kongen har bevilget: at de ved Khavns Skipperlangs Art. 25 Jan. 1707. 6 § og Rescr. 21 Oct. 1707 fastsatte Udgifter af 8 Rdlr for dem, som underkaste sig avigations Epamen, maae forhøies til i alt 20 Rdlr D. E.; hvoraf Navigations Directeu ren erholder 5 Rotr; Navigationsskolen 5 Rdlr; Olders manden for bemeldte Laug 5 Rdlr; Skriveren 1 Rdlr I ME 8 St., og de Fattige det øvrige, samt at denne Forheielse maae vedvare indtil eet Aar efter Freden. P. 416. Kgl. aabent Brev ang. Den fremtidige Bestemmelse af Dannebrogsmændenes Hæderstegn. Cancell. p. 3. Gr. Det var stedse Kongens landsfaderlige Ønske, at kunne, ved Beviser paa Hans Kgl. Hyldest og Naade, opmuntre og belønne Enhver blandt Hans Undersaatter, om hvem det blev Ham bekiendt, at han, efter sin Stils ling, havde udmærket sig ved Fortienester af Fædrelandet. Derfor fatte Han Dannebrogens Orden i nærmere Forbindelse med det ypperste Ridder:Samfund i Hans Stater; Derfor udvidede Han den saaledes, at den, gien nem flere Grader, kunde give Adgang til forøget Sæber ved stigende Nidkiærhed for at fremme hvad der er gavnligt og stort; Derfor stiftede Han et nyt Pant imellem Sig og Dem blandt Landets trofaste Senner, som, ved ridderlig Tænkemaade og følgerige Handlinger, endog under mindre gunstige Omstændigheder havde beviist sig værdige til, at fremstaae fem Dannebrogens Mænd i Hans Æbles Kreds. I lige Hensigt kundgier Han her sin Bes flutning om følgende: Det Dannebrogens Sølvkors, hvilket Kongen bestemte til, ved siden af begge Hans Ordener, at være et udvortes Tegn paa erfiendt Borgerværd, skal herefter ei være Nab. Br. om Dannebrog. Hederstegn. være Medlemmerne af Ordenernes Kapitul samt Danne: 28 Jan. brogsmændene alene forbeholden; Men Kongen vil, lige som Han finder en Fyldestgiørelse i Selv at bære dette Hæderstegn, end videre, saavel nu som i Fremtiden, der med udmærke dem blandt Ridderne af Dannebrogen, som, ved uafbrudt Iver for Kongens Tieneste og Fædrelandets Held, have bestræbt sig for end ydermere at fore ge de Fortienester, for hvilke noget af Ordenens Hæders- og tegn blev dem tildeelt. Kongen vil derfor have de Bestem melser herom, der indeholdes i Aabne:Brev 28 Jun. 1808 og i Adn. for Dannebrogsmændene 28 Jan. 1809, udvidede og nærmere forklarebe derhen: At naar det maatte behage Kongen at benaade nogen Storkors, Comman deur eller Ridder af Dannebrogen med Dannebrogs, mændenes Hæderstegn, da skal dette af ham altid bæ res tilligemed Ordenen, og tiene ham til et nyt udmær kende Tegn paa Kongens Naade og Velbehag. Og skal hver Ridder af de benævnte zde Klasser, der saaledes med Sølvkorset benaades, som Dannebrogsmand navnlis gen opføres paa Dannebrogsmændenes Liste. Taxt paa Orekiød for Febr. 1812 (Resol. 24 Jan.) 29 Jan. udstædt af Khavns Magistrat. P. 417. Cancellie Pl. for Danmark og Norge (Resol. 4 Febr. 31 Jan.) At det i pl. 25 Sept. 1807 indeholdte For bud mod Bruds Udsalg skal være indskrænket ders hen, at det skal være Isenkræmmerne og andre forhen dertil Berettigede tilladt at udsælge Rrud, dog ikke i større Partier, end eet Pund ad Gangen; hvorhos det tillige bliver at paafee, at bemeldte Hanblende noie holde sig Laugsartiklerne og Anordningerne efterrettelige i Henseende til det forraad af Brud, hvormed be ere be rettigede til at være forsynede. p. 4. Gen. Toldkammer Pt. (Resol. 28 Dec. 1811), hvor: 14 Febr. ved adskillige Varer, naar de fra fremmed venskabeligt 213 Sted 14 Febr. Sted indføres, undtages fra Indforselsforbudet i Fr. 14 Oct. 1808. (See Fr. 23 Maj 1812. 1 § No. 4 og 3 §). p. 5.

15 Febr. Adn. og Taxt for Færgefarten fra Bogense i Fyen til Klakringe i Norreinland. Efter Kgl. Befaling ud færdiget af Gen. Postdirectionen. (See Adn. og Taxt 15 Aug. 1812). p. 6.

15 Febr. Adn. og Taxt for Færgefarten over Hvalpsund i Norreiylland. Efter Kgl. Befaling udfærdiget af Gen. Postdirectionen. p. 9.

3.) Den privilegerade Færgemand skal være ene berettiget til for Betaling at besørge færgefarten over Limfiorden imellem Salling Zerred i Viborg Amt og Gislum Herred i Aalborg Amt. Den, der befindes at gjøre ham Judgreb i denne Rettighed, skal første Gang bøde dobbelte Færgepenge til Færgemanden, og derhos er lægge til Generalpostdirectionens Fattigkasse en Mulet af 2 til 4 Rdlr efter Sagens Omstændigheder, samt, hvis han oftere forseer sig paa samme Maade, erlægge hver Gang er Mulct, der udgier det dobbelte af den forhen erlagte, og i ethvert Tilfælde holde Færgemanden skadestes for al deraf flydende Bekostning, om denne nedes til at søge ham ved Retten.

26 Febr. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 18 Febr.) om Bygninger i Khavns Forstæder. p. 417.

Da det er bemærket, at Udstillige, som attraae at opføre Bygninger uden for Kiøbenhavn, ikke iagttage de Forskrifter, som ere anordnebe med hensyn til Stadens Forsvarsvæsen, saa befales hermed, at Magistraten ved en Raadstueplacat paa nye indstierper Kongens i den Henseende givne Anordninger og Bud med Tilføiende: at de, der i Fremtiden driste sig til at lade opføre Bygninger inden for den bestemte Afstand fra Fæstningspær: Pl. om Bygn. udenfor Khavn. værkerne, vil blive tiltalte, ikke alene til igien at nedrive 26 Febr, det ulovligen opførte, men endog til at vorde anseete som modtvillige Overtrædere af de Kgl. Anordninger, samt at den Haandværksmester, som har ladet sig bruge til Arbeidets Udførelse, og hvis Pligt det burde være i Særdeleshed noie at kiende Anordningerne om Bygningsvæsenet, stal ansees med en saadan Mulet til Fattigvæsenet, som staner i Forhold til hvad Bygningens Nedrivelse og nye Opførelse efter de befalede Regler vilde koste. I at bekiendtgiøre denne Befaling til alle Vedkommendes Efterretning, bringer Magistraten tillige i Erindring, at Anordningerne, om Bygningers Opførelse paa Khavns Broer eller For stæderne, 11 Maj 1808 og 11 Maj 1810 befale: at Gaarde eller Huse ikke der maae opføres hoiere, end Kielderen af 3 Fods Heide og 1 Etage over Jorden, og at ingen slige Bygninger maae være af Grundmuur, men en ten af Bindingsværk, af Tømmer (Loftebygning) af fam menkeiede Planker, rørede og gibsede paa begge Sider, samt enkelte isolerede Brædestuursbygninger, ligesom og, at ingen Bygning maae opføres, forinden Demolerings-Commissionen har giennemseet og bifaldet Tegningerne dertil. Taxt paa Orekiød f. Mart. 1812 (Resol. 28 29 Febr. Febr.) udstædt af Khavns Magistrat. p. 419. Raadstue-Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 29 Febr. 18 Febr.) At, da Kongen har taget i Betragtning, hvormegen Vanskelighed der er forbunden med at forskaffe Huus til dem, som ved Michaelis Flyttetid bertil ere trængende, da Vinteren forestaaer; Saa skal flyttedagen ved Mi chaelis Tider aldeles indgaae, saalange Krigen varer. End videre skal Paaske Flyttetid 1812 udsættes til Tirsdagen d. 26 Maj; ligesom og Paaske Flyttetid, saalænge samme bliver den eneste aarlige Sardag, Herefter skal ansættes i Slutningen af hvert Aars Maj Maaned paa een af Magistraten bestemmende Dag. 21 4 (Noies Pl. om Flyttetiden. 29 Febr. (Meiere bestemt v. Pl. 22 Maj og 15 Mart. 1813. cfr. Pl. 31 Jul. 1812). p. 419. 10 Mart, 10 Mart. II Mart. Pl. At Kongen har forandret d. 8 § i Pl. 2 Maj 1811, ang. Coursens Bestemmelse paa Kiøbenhavns Bors, saaledes at Species Coursen for Fremtiden bestemmes her i Khn efter Sølv-Speciens virkelige Værdie i Hamborg med Fradrag af 1 Procent. Gen, L. Oec. og Commerce- Coll. p. 14. Gen. Postdirections Pl. (Resol. 9 Mart.) ang. den Betaling, der skal erlægges for Reisendes og Posters Befordring i Danmark (for det første indtil 1 Jul. 1812. See Pl. 31 Jan. 1813; hvorhos Kon gen endvidere har bestemt, at Vognmændene i Bigbenhavn skal være pligtige til, naar en Reisende, der har bestilt Befordring, tager flere Reisende med i samme Vogn, at afhente disse eller deres Gods i deres forftiellige Boepæle, imod derfor at gotgieres Betaling af de Medreisende for hver Tuur i Overeensstemmelse med den for Kiersel med Gadevogne fastsatte Taxt. Ved Resol. 24 Febr. 1812 har Kongen bifaldet, at de ved pl. 7 febr. 1811 bestemte Tilsigelsespenge maae indtil eet Aar efter Rrigens Opher forhøies til 16 SF. for hvert Par Heste, som tilsiges til Reisendes og Posters Befordring, saavelsom for en enkelt pest, som tilsiges til uden Forening med andre at bruges til Stafet eller For fpand. (Forandret v. Pl. 31 Jan. 1813. 3 §). p. 15. Gen. Toldkammer Pl. (Resol. 11 Mart) At det indtil udgangen af Junii Maaned 1812 at fremdeles have sit forblivende ved de i pl. 23 Jul. 1811 fastfatte Bestemmelser i Henseende til Coursen af dans Courant imod Species i Told og Fyrafgifterne, saavelsom ved pl. 17 Sept. 1811. p. 16. SporSportel-Regl. f. 2. D. Retten i Khavn. 18 12. 7 Sportel Regl. f. den Kgl. Lands-Over: 11 Mart. Ret samt Hofs og Stads:Ret i Khavn (*) (forhøiet ved Fr. 7 Apr. 1812). Cancell. p. 35. Fr. ang. en Afgift af fremmede Skibe 13 Mart. og Sartoier, som af Kgl. Undersaatter erhverves til Eiendom, samt af indenlandske Skibe og Fartøier, Comsom sælges til fremmede. Gen. L. Oec. og merce- Coll. p. 17. Gr. Kongen har fundet for got, at give den under 20 Apr. 1796 anordnede Afgift af indførte fremmede Skibe en med Tiderne passende forandret Indretning og Udvidelse, til hvilken Ende følgende hermed befales: 1.) Af fremmede Skibe og Fartpier, som indfø res i Kongens Riger og Lande eller ved hans Underfaatter erhverves, for efter lovlig Adkomst at bruges i Farten lige med indenlandske, skal fra denne Frs Bekiendtgiørelse, og indtil derom anderledes tilsiges, cengang for alle til den Kgl. Kasse erlægges en Afgift af ti procent af den i Kiebecontracten, Skisdet, eller Adkomstbrevet, som Betaling for samme stipulerede Kiøbesum, samt desforuden een Fierdedeel af Afgiftens fulde Beløb til Indtægt for Skatkammerfonden. 2). Naar et fremmed Skib eller Fartøi ved Arv, Ombytning, eller hvilkensomhelst anden Overdragelse er blevet Kongens Undersaatters Eiendom, da skal samme, naar det for første Gang sættes i Fart under det danske Flag, efter Øvrighedens eller vedkommende Consuls Foranstaltning taxeres ved dertil udmeldte kyndige Mænd, hvorefter af den Værdie, hvortil det ved denne Forretning er blevet ansat, skal svares den i 1 § befalede Afgift. 3.) Af Skibe og Fartøier, fem ifølge Priisdommelse ved de af Kongen anordnede 2 5 Priz (*) Heraf har jeg ei meddeelt noget udtog, faasom et nyt almindeligt Reglement om Retssportlernes Betas ling, i Følge Fr. 5 Jan. 1815. 18 §, fnart fan ventes. IO Fr. om Afgift af Skibe. 3-5 §. 13 Mart. Priseretter bortsælges ved offentlig Auction, hvad enten samme tiobes for fremmed eller indenlandsk Regs ning, samt ligeledes af de Kongens Undersaatter tilherende Stibe og Fartøier, som sælges til Fremmede, skal herefter ligeledes erlægges en Ufgift af 10 Procent af den i Auctionsfiødet eller Forsælgnings Contracten benævn te Kiøbesum, samt desforuden een Fierdedeel af Afgiftens fulde Beløb til Skatkammerfonden. 4.) Bemeldte Afgift betales af Rigberen i Stedets eller nærmeste Toldkasse, naar Salget er skeet i en indenrigs Havn; dog stal, forsaavidt angaaer indenlandske Skibe eller Fartøier, der sælges til Fremmede, Sælgeren i alle Tilfælde staae til Ansvar for Afgiftens Erlæggelse. For danske Ski be, som sælges i fremmede havne, betales Afgiften til den Kgl. Consul eller Vice Consul paa Stedet, som oversender Beløbet til Gen. L.- Dec. og Commerce-Collegi um. Den forfalder til Betaling af tilkiøbte frems mede Skibe og Fartøier, naar disse, som danske Redes res lovlige Eiendom, forsynes med det i Fr. 9 17ov. 1803 befalede Maalebrev og paabrændes Market: Dansk Eien dom; og af indenlandske Skibe eller Factoier, som sælges til Fremmede, naar bemeldte Mærke efter Øvrighedens eller vedkommende Consuls Foranstaltning igien bliver uds hugget og Maalebrevet leveret tilbage; til hvilken Ende alle Vedkommende paa det noieste skal holde sig bemeldte Frs Forskrifter efterrettelige. Af priisdomte Skibe eller Fartøier, som sælges ved offentlig Auction, bor Afgiften af Kiøberen betales i Stedets Toldkasse inden fer Uger efter Tilslaget, til hvilken Ende de Kgl. Embedsmænd, som afholde Auctioner over priisdemte Skibe, ufortovet have at underrette vedkommende Told Officiantere, naar og til hvem Skibe og Fartøier ved deres Middel ere bort solgte, paa det disse kunne vaage over Afgiftens behørige Erlæggelse. 5.) Paa det Afgiften ved Toldstederne behø Fr. om Afgift af Stibe. 5-8 §. II behorigen kan beregnes, skal Kiøberen, saavel som Sæl, 13 Mart. geren, naar denne efter 4 § staaer til Ansvar, være forpligtet, for samme at fremlægge det over Kiebslutningen udstædte Kiøbebrev eller Adkomstbeviis, hvormed, faafremt Kiøbesummen deri ei maatte være benævnt, tillige bør følge den i 2 § benævnte Taxationsforretning. 6.) Naar Skibe, der ere nye bygte noget Steds i de Kgl. Riger og Lande, kiobes af Fremmede, førend de have været satte under dansk Flag, skal de være fritagne for den herved befalede Afgift. Ligeledes bortfalder Afgiften, naar Skibe, som beviisligen ere bygte paa indenlandske Værfter, efter at have været bortsolgte til Brug under fremmede Flage, igien af nogen Kgl. Undersaat erhverves til Eiendom. Derimod sal bemeldte Afgift uden Undtagelse tilsvares af alle priis. domte Skibe, og af alle danske Skibe, som sælges til Fremmede, i hvor ofte den end af samme forhen maatte være erlagt. Af Fiskerqvaser eller Brøndskibe, som føre levende Fisk, samt af alle Fartpier som bruges til Sild eller anden Fistefangst, hvad enten Fiskene fores levende eller saltede til Landet, erlægges ved Judgaa ende ikkun halv Afgift, eller 5 Procent af Værdien; hvorimod, naar deslige Ekibe og Fartøier, efter at være afhændede til Fremmede, udføres af Landet, den fulde Afgift bliver at tilsvare med 10 Procent af Forfælgningssummen. (Noiere bestemt v. Pl. 29 Dec. 1812). 7.) Skulde Nogen befindes ved urigtig eller pro forma Kiøbebreves og Adkomsters Fremlæggelse at have be fveget den paabudne Afgift, da skal han, foruden Afgiften af den fulde Kiobesum, erlægge en Mulet af Afgiftens dobbelte Beløb, samt være Tiltale undergiven efter Loven som Falsiner. 8.) Ved denne Fr. ophæves den ved Sr. 20 Apr. 1796 befalede Afgift af 10 Rdlr pr. Commercelæst af indførte fremmede Skibes Drægtighed, tilli Fr. om Afgift af Skibe. 8 §. 13 Mart. tilligemed dens ved Frr. 21 Oct. 1803 og 6 Jun. 1806 paabudne Forhøielfer, samt Pl. 13 Dec. 1810 om Afa gift af Skibe, som i Følge Priisdemmelse sælges ved of fentlig Auction. 17 Mart. Kgl. Pl., som indeholder Begunstigelfer for dem, der inden Uogangen af Mart. 1813 have paa de afbrændte eller de Tomter i Khavn opført Byg ninger, indrettede for Familier af Middelstanden. Cancell. p. 21. 17 Mart. Gr. For at opmuntre til Opførelsen af Bygnin ger paa de i havn nu for Tiden værende afbrændte eller ode Tomiter, og derved skaffe Huusrum for Sa milier af Middelklassen til en billig Leie, vil Kongen have fastsat følgende Begunstigelser for dem, som inden Udgangen af Aaret 1813 maatte have opført saas danne Bygninger: 1.) Bygningerne skal, i 3 Alar fra deres Fuldførelse af, fritages for alle andre reelle Skatter og Afgifter,. være sig til Kongens eller Byens Kasse, end dem, som nu fvares af Tomterne. 2.) Efter de første 3 aldeles skattefrie Wars Udløb skal Bygningerne endvidere i andre 3 Aar fritages for Ovadratskat og for den Ildsted, fat, som Kongen nærmere vil paabyde. (See Fr. 6 Maj 1812. 7 §). 3.) Naar Bygningerne ere fuldførte, Sal Beløbet af de til saadanne Bygningers Opførelse anvendte Bygnings Materialier taxeres af en Commiss sion, da Kongen derefter for disse Materialier vil tilstaae en passende Told-Gotgiørelse. Gen. Toldkammer Pl. Ut Kongen under Dags Dato har under Confiscations-Straf forbudet udførsel af bagt Brød igiennem Khavns Porte, med Undtas gelse af haardt Skibsbrød, og faameget blødt Brød, som til de paa Rheden liggende Skibes Forsyning paa nogle Dage er fornødent. (See Pl. 17 Jul. 1812). p. 22. (†) Gen. Pl.om Contor-Gebyhr. v. Pakkepost. (†) Gen. Postdirections. Pl. (for Danmark. Resol. 17 Mart. 9 Mart.) som fastsætter en Forhøielse i de i Pakke. posttaxt 23 Febr. 1788 anordnede og ved Pl. 24 170v. 1810 nærmere bestemte Contorgebyhrer ved Pakkepost Expeditionen (*). Khavn 4to. Raadstue. Pl. (Rescr. t. Khns Magistrat 10 Mart.) 18 Mart. At den for Hyrekudskene i Khavn under 27 Mart. 1811 udfærdigede Taxt maae, indtil videre, forhoies med det Halve. (See Pl. 13 Jun. 1812). p. 420. Raadstue Pl. (Rescr. til Kons Magistrat 10 Mart.) 18 Mart. ang. Taxt for Stadsmusikanten i havn. f. 1812. (See Pl. 23 Dec. 1812). p. 421. Cancellie Pl. ang. Bortforpagtning af 19 Mart. Præstegaards Jorder. p. 22. Kongen har befalet: Ut det for Fremtiden skal være Præsterne forbudet, at bortforpagte deres Præstegaards Jorder, endogsaa paa deres Embedstid, uden paa Vil kaar: At Dyrkningsmaaden eller Sædskiftet noie bestemmes i Contracten, alt efter Jordens Beskaffens heb og Egnens Stik; At det ligeledes bestemmes i Con tracten, enten at det indavlede foder skal fortæres i Præ ftegaarden, for at den deraf faldende Giedskning kan komme Præstegaardens egne Jorder til gode, eller og hver mange Læs Gisdskning, der aarlig skal udføres paa de bortforpagtede Jorder; Ut enhver saadan Contract, for at være gyldig, skal forsynes med vedkommende Amtmande og Provstes skriftlige Paategning og Approbation, og tinglæses ved Retten; og bør saadan Tinglæsning ikke finde Sted, naar Contracten ikke er forsynet med bemeldte Appro- (*) Denne placat er bortfaldet ved det samtlige Postcontorer i Danmark tilsendte Regulativ for de Postcone torerne tilkommende Contorrettigheder, Bærepens ge og Litfenbroderpenge (beregnede i Rigebankpenge) af 28 Jan. 1813. Pl. om Præstegaards Jorder. 19 Mart. Approbation. Samt: at en Præstegaards Jorder ikke maae bortforpagtes paa længere Tid end Præstens Embedstid, uden i de enkelte Tilfælde, hvor det maatte befindes, at Præstegaardens Avling er af saa stor Vidtlof. tighed, at Præsten ikke kan overkomme selv at bestride samme, eller at de Jorder, som han attraaer at bortfors pagte, ere Præstegaarden saa langt fraliggende, at de ikke med Fordeel kan bruges under samme, hvilket i ethvers Tilfælde forud skal undersøges af Amtmanden og Prove sten. Og skal ved slige Contracter, foruden hvad der allerede er befalet med Hensyn til Contracter paa Embeds tid i Henseende til Dyrkningsmaaden, end videre iagtta ges: At et vist Antal Aar for Contractens Vedvaren hed bestemmes, dog ikke over 9 Mar; At den aarlige Afgift er passende efter Jordernes Mængde og Beskaffenhed; At Afgiften bestemmes til Korn, at betales en ten efter ethvert Aars Capitelstaxt eller efter Middelprisen af flere Aars Capitelstaxter, samt at Contracters ne i ethvert enkelt Tilfælde approberes af det Danske Cancellie og tinglases, og maae saadan Tinglæsning ikke finde Sted, naar ikke Contracten er forsynet med Amtmandens og Provstens Paategning om, at samme er approberet af Cancelliet. 21 Mart. R. Kammer-Pl. (Resol. 17 Mart.) At de af Kongen beskikkede Landinspecteurer og Landmaa lere i Danmark og Torge, der herefter indlade sig i 2gteskab, skal være pligtige til, lige med andre Kgl. Ems bedsmænd, at giøre Indskud i den almindelige Enkekasse til Pension for deres Enker, og at dette Indskud for bemeldte Landinspecteurer og Landmaalere, saavidt de ikke af Kongens Kasse nyde større Gage, skal beregnes saa ledes, som om de Førstnævnte havde en aarlig Embedsindtægt af 800 Rdir, og de Sidstnævnte 500 Rdlr; dog at de Landinspecteurer og Landmaalere, som staae i mili: Pl. om Landinspecturer &c. militaire eller anden Kgl. Tieneste, ikke forpligtes at giore 21 Mart. storre Indskud, end det, de, i Følge denne deres Embedsstilling, allerede ere pligtige at betale. p. 24. Gen. Postdirections-Pl. (f. 27orge; Resol. 9 Mart.), 21 Mart. som fastsætter en forhøielse i de ved Pl. af 8 Dec. 1810 nærmere bestemte Contorgebyrer ved Posterpe. ditionen. (cfr. Pl. 6 Jun. 1812) (*). p. 25. Taxt for de Tilsigelses, og Skriverpenge, som 21 Mart. at erlægges ved Helsinggers Færgelang. Efter Kgl. Befaling udfærdiget af Gen. Postdirectionen (**). p. 28. Anordn. og Taxt for Færgefarten fra Ri: 21 Mart. stinge paa Langeland. Efter Kgl. Befaling udfærdiget af Gen. Postdire tionen. p. 30. 2.) Færgemanden skal være ene berettiget til for Betaling at overføre Reisende og deres Tei, Gods og Varer, og hvilketsomhelst der maatte forlanges overført fra Ristinge og den sydlige Deel af Langeland til Steder paa rse og til Strynge, samt flere af de omliggende Smaager. Den, der befindes at giøre Judgreb i denne Rettighed, skal første Gang bøde dobbelte Færgepenge til Færgemanden, og derhos erlægge til Gene ralpostdirectionens Fattigkasse en Mulet af 2 til 4 Rdlr efter Sagens Omstændigheder, samt, hvis han oftere forfeet sig paa samme Maade, erlægge hver Gang en Mulct, der udgiør det dobbelte af den forben erlagte, og i ethvert Tilfælde holde Færgemanden skadesløs for al deraf flydende Bekostning, om denne nodes at søge ham ved Retten. Raad- (*) Denne Pl. er ophævet ved det samtlige Postcontorer i Morge tilsendte Regulativ for de Postkontorerne tilkommende Contorrettigheder, Bærepenge og Litsen broderpenge (beregnede i Rigsbankpenge) af 28 Jan. 1813. (**) Denne Taxt er bortfaldet i Følge Gen. Postdirectio nens Br. 30 Jan. 1813. Pl. om Kornmaglerne i Khavn. 25 Mart. Raadstue Pl. (Rescr. t. Khavns Magistrat 17 Mart.) At den ved Sr. 5. Maj 1683 fastsatte Betaling for Kornmaalerne i havn maae, saalænge Krigen vas cer, forhøies til 3 Skilling pr Tende saavel i Staden som i Havnene. (See Pl. 4 Nov. 1812). p. 421. 27 Mart. 27 Mart. 29 Mart. 31 Mart, Fr. for Danmark og Norge, hvorved den ved Fr. 9 Apr. 1810, 14 og 15 §, paabudne Betaling for de Kgl. Ssepasse forandres og pacbydes i Species. (See Pl. 29 Dec. 1812 og 20 Mart. 1813). P. 33. Bekiendtg. fra Politiemesteren i Khavn, at fra den 28 Mart. 1812, Middag kl. 12, ophører alt Udsalg af Rugbrød efter Taxten hos Khavns Laugsbagere, hvorimod Udsalget af dette Brød, efter Providerings- Commissionens Foranstaltning, til samme Tid aabnes hos de her i Placaten anførte Fribagere, m. v. (See Pl. 29 Mart. 1812). P. 459. Raadstue Pl. (Resol. 29 Mart.) at Laugsbagerne i Khavn og paa dens Grund uden for Portene, fra nu af og for det første indtil Aprils Udgang 1812, mane udsælge groft Rugbrød af deres egen indkiøbte Rug, uden deci at være Taxten undergivne; hvorimod der fra Providerings:Commissionens Udsalgsteder skal vedblives med Udsalg af groft Rugbrød. (See Pl. 4 Maj 1812). p. 422. Pl. At Manufactur- og Fabrik-Varer af engelsk Oprindelse samt de i Fr. 27 Oct. 1810 navngivne Colonialvarer maae herefter ikke forfendes speværts fra et indenrigst eller mellemright Sted til et andet, men hvert Skib eller Fartøi, som paa indenrigsk eller mellemrigs Fart befindes at medføre saa danne Varer, skal underkastes Seqvefter, og foruden Vas rernes Confiscation skal Vedkommende bøde Værdien i Tulet, samt for gientagen Forbrydelse af denne Art lide corporlig Straf efter Sagens Beskaffenhed og Dema Pl. om Manuf. og Colonialvarer. Dommerens Kiendelse. (Ophævet, i Hens. til Colonialva: 31 Mart, rer, v. Pl. 14 Apr. 1813). Gen. Toldkammer. p. 34. Cancellie Pl. (Resol. 27 Mart.) At den Riendelse, 31 Mart. som efter Fr. 20 Jun 1788. 26 § skal erlægges til Landmilicefondet, naar en Værnepligtig stiller en Mand i sit Sted, skal forboies fra nu af til Et Hundrede Rigsdaler. (See Pl. 9 Mart. 1813). p. 63. 1 and, Cancellie Pat. ang. de i Landet boesatte eller med 31 Mart, Leidebreve forsynede Joders Tienestetpende af Fiønnet, for Slesvig og Holsteen. p. 64. Taxt paa Orekio f. Apr. 1812 (Resol. 30 Mart.) 31 Mart. udstædt af Khavns Magistrat. p. 423. Kgl. Bekiendtg. ang. det under Ildebran: 1 Apr. den i Christiansand borteblerne og biergede Gods. Cancell. p. 65. I Anledning af den det Kgl. Værft i Christiane sand d. 9 Mart. 1812 overgangne Ildebrand, vil Kongen, for at betrygge det under samme borteblevne og biergede Gods fra Tyvehaand, have fastsat følgende Bestemmelser: 1.) De, som maatte have noget af det fra fornævnte Ildebrand biergede Gods i deres Værge, uden at samme af Vedkommende et dem betroet til Bevas ring, stal uopholdeligen, og i det sildigste inden 4 Dage fra denne Befalings Kundgierelfe, enten skriftligen eller mundtligen anmelde det for Stedets Politiemester, og neiagtigen forklare, hvilke faadanne Ting ere, som de have i Giemme. 2.) Dersom nogen efterlader at meddele Politiemesteren fornævnte Efterretning, og saaledes læg.. ger Delgemaal paa det fremmede Gods, da skal han an fees som Tyv derfor, og straffes i Overeensstemmelse med Lovgivningerne i Henseende til dem, der besticle skibbrudne Folk. 3.) Ligesom det, i Følge Fr. 21 Mart. 1705, er tillatt Skibbrudne, uden Hinder, at lade inqvirere efter det dem frakomne Gods, hvor de bave Mis: XVI Deel. tonfe Bekg. om Tyverie i Chsand. 3-4 §. 1 Apr. tanke om, at det kunde findes; faa skal og politiemes I Apr. 4 Apr. steren være authoriseret til, at bevirke saadan Jnqvisition paa ethvert Sted, hvor der er Rimelighed for, at noget af det under ovennævnte Ildsvaade bortkomne Gods maatte kunne forefindes. 4.) Endeligen skal denne Anordning, der indeholder de Bub og Foranstaltninger, som Kongen har anfeet fornødne at foreskrive, uopholdelig offentligen bekiendtgiøres, til alle Vedkommendes Efterretning og Efterlevelse. Cancellie Pl., at Kongen har befalet: at naar Reisende passere Færgestederne i Hans Riger og Lande, skal deres Passe ikke alene paategnes af de ved disse Færgefteder høistcommanderende Soe: og Land: Officerer, men enhver slig Reisende skal personlig fremstille sig for bemeldte Officerer, for at disse kan eras minere dem, og overbevise sig om, at de virkeligen ere de Personer, paa hvilke Passene lyde. De, som undtages herfra, ere alene Reiserlige, Kongelige og Syrstelige Personer, befuldmægtigede Ministre, og Generaler i Kongens Tieneste. p. 66. Cancellie-Pl. for Khavn (Resol. 2 Apr.) at ligesom Kongen, ved Resol. 1 Oct., bekg. ved Pl. 4 Oct. 1811, har bestemt: at de til Tømmerhandel Berettigede maae, saalænge Krigen varer, oplægge al Slags Tommerlast til Forhandling paa de indenfor Khns Volde værende Skibsværfter og Handelspladse, i 6 Uger fra Ud. losningens Datum af; Saaledes har han endvidere bes stemt at den i pl. 4 Oct. 1811 fastsatte Termin af 6 Uger al, i Henseende til det Tømmer, der ankom mer og oplægges i Vintertiden fra 1 Oct. til 30 Apr., anregnes fra i Maj; hvorimod det skal have sit Forblivende ved de i bemeldte Placat indeholdte Be= Semmelser, forsaavidt angaaer den Trælast, der oplægges til Pl. om Trælasts Henlæg. i Khavn. til Forhandling i Sommertiden, at tegne fra hvert 4 Apr. Nars 1 Maj til 30 Sept. p. 67. Pl., ang. nye Kobberskillemynt for Dans 6 Apr. mark og Norge. Finants-Coll, p. 68. See Fr. om Pengevæsenet 5 Jan. 1813. 13 §. Gr. Formedelst Robberets stigende Priis har Hensigten med den for Kongerigerne udprægede Skilles mynt fun for en fort Tid været opnaaet. Ikke ubetyde lige Summer ere blevne udmyntede, men kort efter at de vare ubverlede fra Banken eller de Kgl. Kasser, forsvandt de af Omlebet. Den besluttede Inddragelse af de fra Banken udgivne Sedler paa 12 og 8 St., hvis Forfærdi gelse er forbunden med betydelig Bekostning, har derfor ikke endnu kunnet finde Sted. Kongen har ifølge deraf besluttet, at lade udpræge i Kobber adskillige Slags Skil lemynt af mindre Vægt end den forrige, i hvilken Unled, ning følgende befales: 1.) Der skal herefter være i Omleb fire Slags Robberskillempnt, nemlig lydende pan 6, 4, 3 og I Skilling danse Courant. 2.) De tre førstnævnte Slags ere concave og randede; paa Aversen er præget Kongens Brystbillede og paa Reversen det danske Vaaben med Krone over, og nedentil Marstallet; ved Siden er den Værdie, hvorfor de skal være i Omleb, angivet med 6 S. eller S. eller 3 S.; Dmskriften, som er fordeelt paa begge Sider, er: Fridericus VI Dei gratia Daniæ, Norvegie, Van. Goth. Rex. 3.) Penstilline gerne ere paa Uversen forfunede med Kongens Navnetræk og paa Reversen er præget I Skilling Dansk, samt Warstallet. 4.) Disse fire Sorter Skillempnt feal i alle Gourantbetalinger i Danmark og Norge gaae og giels de, og af Underfaatterne antages for det, hvorpaa de lpde, dog uden at nogen skal være forpligtet til at modtage dem i Betaling, i sterre Sum end sen Rigsdaler ad Gau 22 Pl. om Kobbermynt. 4-6 §. 6 Apr. Gangen, da de, som Skillemynt, ikke ere bestemte til at anvendes som Betalingsmiddel i de større Omsætnin ger. 5.) Alle Robbermynter uden Undtagelse, som før denne Befalings Kundgiørelse ere udprægede paa nogen af de Kgl. Mynter til Brug i Kongerigerne, sættes aldeles ud af Omløb. De bør til den Ende, hvad Kiøbenhavn angaaer, i det seeneste inden Maj Maaneds Udgang 1812 omveples i Courant-Banken; i de danske Provindser bor de inden Julii Udgang, og i torge inden October Maaneds Ubgang 1812 være afleverede til de Kgl. Kasser, som strax indløse dem, og hvorfra de uopholdeligen indsendes til Courant Banken i Khavn. Hvad der ikke saaledes inden de befalede Tider er afleveret, et Confiscation underkastet, Halvdelen til Fordeel for Angiveren og Halvdelen til Stedets Fattigvæsen. 6.) Sve, som befindes enten mod Opgeld at Fiøbe eller fælge af det paa de Kgl. Mynter udprægede Robber, eller at indsmelte samme, vil vorde an. skeet med en Pengemulct af Summens 4 til 8 dobbelte Bærdie efter Omstændighederne, og i Tilfælde af Forbrys delsens Gientagelse med Fængsel eller Forbedringshuus-Ar beide fra 2 Maaneder til 1 War. I alle Tilfælde confisteres den Sum, hvormed flig ulovlig Omgang har fundet Sted, eller dens Beløb til Fordeel for Ungiveren. 7 Apr. pl. ang. Recognition af Told:Afgifter, som tilbagegives, samt om Sportlernes Forheielse ved Told. væsenet i Hertugdommene. p. 70. 7 Apr. Cancellie Pl., at Kongen, paa Cancelliets Forestil ling, har bifaldet: At Taxten for alle Bevillinger og andre Expeditioner, Bestallinger undtagne, som udfær. biges igiennem de Kgl. Collegier, skal forhøies med 100 Procent, og at denne saaledes fordobblede Summa derpaa skal reduceres til Told Species, efter den nu fastsatte Cours af 600 Ndir bans Courant for 100 Told: Spe. Pl. om Collegial - Gebyhrer. Species. Saaledes vil f. Er. en Expedition, der før har 7 Apr. kostet 200 Rdlr dansk Courant, herefter blive at betale med 66 Told Species; en Bevilling, der fer har kostet 14 Rdir dansk Courant, med 43 Told-Species, o. s. v. Disse Told Species erlægges med danske Courant: Sedler, efter den Cours, som følges ved Toldafgifternes Erlæggelse, og bekiendtgiores igiennem Gen. Toldkammeret. Og vil denne saaledes i Told Species fastsatte Taxt gielde, saalænge den for Toldens Ydelse bestemte Cours ikke er under 400 procent; dog tager Skatkammerfondet ingen Deel i benne forhøiede Indtægt, men dette Fond erholder herefter af enhver Erpedition det samme Beløb som hidtil, hvorimod Resten tilflyder den Kgl. Kasse. (*) P. 71. Fr. ang. nærmere Bestemmelse for Ind- 7 Apr. førselstolden af visse Varesorter, samt for Toldsportlerne i Almindelighed. Gen. Toldkammer. p. 73. Efter Omstændighederne finder Kongen fornødent at anordne følgende: 1.) Indførselstolden for de i nedenstaaende Tarif benævnte Varer skal fra denne Fre Bekiendtgiørelse i Danmark og Norge erlægges efter den deri fastsatte Størrelse, hvori er indbefattet de ved Frr. 21 Oct. 1803, 6 Jun. 1806, 11 170v. 1809 og 17 febr. 1810 paabudne Forhsielser og Afgifter til Skat kammerfondet. Blaar af her. af Hamp 1 Skpb. Dreiel eller Bord.Dækketei alle Slags og af alle Mønstre, ubleget, naar 1 Alen i Quadrat veier. under 2 Lod 2 til 3 Lod Rb. 48 St. Toldsp. 2-16- 1 pb. 1 88 1 40 93.3 Dreiel, (*) Men ved Resol. 6 Febr. 1813 (befg. de Kgl. Collegier fra Cancelliet) er det befalet: at Taxten for Collegial- Gebyhrerne fal, saaledes som samme var førend d. 11 Sept. 1807, herefter beregnes i Nigsbankdaler Sølve Bardie, og erlægges Daler for Daler. Fr. om Indfers. Told af visse Varer it. 1 §. 7 Apr. Dreiel, s - 4 5 - 7 8 10 10 god og derover bleget, naar ten i Quadrat veieunder 2 Lod. 1 Pd. 2 til 3 Sob 3 $ Rd. 72 St. Toldsp. - 54 36 28 20 16 12 64 1!!!!! 32 22 8. <-101 10 Lob og derover Jamp, uheglet beglet 18 15 + 1 Skpd. 3 - Hør, uheglet - heglet - - . 48 Syber af stort væg og hefte torre i Danmark 1 2pb. i Norge = - faltebe i Danmark: - i Norge - $ • Sumle overKiel til Danmark,1Sfpd. 10 ellers - Lærreds eller linnet Garn ubleget eller bleget. 1 Pd. under Strengs Fiinhed ubleget - 24 - 18 12 9 = 11 - 40 = - 33- 1 Pd. 3 - 5 - under 3 Strenges Fiinhed af 3 Strenges Fiinhed og berover bleget 1 Pd. under 3 Strenges Fiinhed of 3 Strenge og derover = tounbet eller Braad. 1 Pd. of Streng - 11 - 91 7 - 2 3 - 4 Strenge og derover een Streng holder 5160 21. 1 Pd. Lærred, ubleget af go Traade og derover i Qua draten af Tomme, Traadene talte baade paa langs og paa teers fra 90 til 80 raade incl. 80 7º • 70 60 1111 60 26 1!11 Lærs 111111 !!!!!!!!!!!!! Fr. om Indfers Told af visse Varer. sc. 1§. Lærred, fra 60 til 50 Traade incl. 5 36 56 - 26 26-19 19 og derunder Lærreder, blegede, tærnede, stribede, figurerte, naar Striberne og Figurerne ere indvævede, om end nogle af Striberne ere af uid eller Bomuld; Lærreder af een Farve: Lar reds Tørklæder, om end noget i Randen er indvævet 1 pd. af go Traade og derover fra go til go incl. = Rd. 20 Sk. Toldsp. 7 Apr. $ F -

- 80 70 60 - 70 60 50 - 5º 56 36 26 26 19 19 og berunber Lærreder, trykkebe, trykkede Lærredss tørklæder &c. . Pd. af go Traade og berover 1 fra 90 til 80 incl. 80 70 60 - - 70 60 50 = 50 og derunder Angivelse paa Sarreber steer efter Stykkers Antal onsorter. TraadenesAntal iQuas drat af Tomme paa langs og paa tvers sammenlægges. Salt, spans, franft, portugisisk og fra Middelhavet 1 d. iDmt i Norge Tyneborgs i Danmark. . i Norge engelfe Steenfalt, 14 75 - 68 - 48 - 32 22 18 16 72 48 36 29 32

- 16 - 48 38 64 1000 Pb,. = - 12 111111 - !!!!!!!!! 111111 Seildug, samt det faakaldte flamste ginned Stk. af 50 til 53 I 64 Stt. 1 5 Klen Ravndug Calg 2 Skpd. Tiare Tran

At.

1 Id. 984 2.) Sport Fr.om Indfers.-Told af visse Varer. c. 2 7 Apr. 7 Apr. 2 §. 2.) Sportlerne til Told: og Consumtionsvæsenet i Danmark og Norge blive fra denne Frs Befiendtgisrelse at erlægge med 50 pr. Cent mere, end hidtil er anordnet. Fr. om Forhøielse i de ved Sportel-Reg lementerne for begge Riger fastsatte Rets-Gebyhrer. Cancell. p. 77. See Fr. om Pengevæsenet 5 Jan. 1813. 18 §. Gr. Ligesom Kongen har fundet Sig bevæget at tils staae dem blandt Hans civile Embedsmænd, der ere lennede med fast Gage, et med Tiderne passende Til læg til deres Lønninger, saaledes har han og været bes tænkt paa at give de øvrige af disse, hvem Sportler ere anviiste, en faadan Forøgelse deri, at deres Kaar maatte fvare mod hines. For at opnane dette Diemed, og tillige at have de fornødne Hielpekilder til Bestridelsen af de overordentlige udgifter, som udfordres til at forbedre de fast gageerte Embedsmænds Vilkaar, fastsættes følgende: 1.) De, ved Sportel Reglem. for Dmk 19 Dec. 1800, for ge 11 Jun. 1788, og for Lands-Oversamt of: og Stads:Retten i Khavn 11 Mart. 1812, bestemte Sportler og Gebyhrer skal, fra den Tid denne Fr. er bleven kundgiort, paa ethvert Sted forhøies, for saavidt Stifter og Auctioner betreffer, med 87 Procent, og i øvrigt med 350 procent. 2.) Gebyhrerne ansættes, efter det oprindelige Beløb tile ligemed Forhøielfen deraf, i Toldspecies, efter en Cours af 600 Procent, indtil Kongen anderledes bestemmer. Dog undtages herfra de Tilfælde, i hvilke Sportler beregnes i procenter og Promiller, hver de fremdeles, som hidtil, blive at erlægge i Danse Courant. Af de i 1 § paabudne Forhøielser, af 87 Procent, og 350 Procent, oppebære de vedkommende Embedsmænd, som lennes med Sportler, 25 procent af de første og 200 procent af de sidste, til dem selv; og for det øv. 3.) rige, Fr. om forh. Nets: Gebyhrer. 3-7 §. rige, som beregnes deels den Kgl. Kasse, deels Skat, 7 Apr. kammer og deels Justits-Fondet til Indtægt (efter de denne Fr. hosfeiebe Tabellers (*) Uhvisende), aflægge de paa den Maade, som hidtil har været befalet, Regns fab. 4.) Ved de Netter, hvor Sportlerne og Gebyhrerne have været den gl. Baffe eller Skat: Kammerfondet beregnede til Indtægt, skal i Fremtiden det samme finde Sted med Hensyn til de her paabudne Forhøielser, og Regnskab derfor aflægges paa sædvanlig 5.) Istedenfor de i Sportel-Reglementerne Maade. paabudne Gebyhrer af og dommes Salg, samt af Procent ved faste Eien og Procent ved Vare- Auctioner, naar det Solgte løber op til en vis Sum erlægges for Fremtiden ikke mindre end Procent ved Procent af 6.) Politie Sager, Salget af det første Slags Eiendomme, og sidstnævnte Varers Beløb. og Sager angaaende ulovligt Kroehold, saavelsom i private Sager, naar disse augane en Gield, hvis o vedstoel er under fulde 25 Rdlr, eller hvor en Ting omtvistes, hvis Værdie med Vished kan ansættes til en mindre Sum, erlægges kuns det halve af de i Sportel Reglementerne fastsatte Gebyhrer i Dansk Courant; i Sas ger fra 25 til 100 Rdlr, de fulde Gebyhrer i Danff Cou rant; og naar Sagerne angaae mere, end 1oo Rdlrs Beleb, det hele, efter Tabellernes Uhvisende, i Told-Spes 7) Den i Sportel: Reglem. II Mart. 1812. 12 og 20 § fastsatte Betaling pr. Ark, for Doms og Tingsvidne Acters Beskrivelse, erlægges ikkuns nwd det halve foruden den her befalede Forhøielse, naar Sa gen, hvori Ucterne forlanges beskrevne, angaaer en Sum 235 cies. of (*) Disse zde Tabeller: imo for Lands: Over: samt Hofs og Stads Retten i Khavn, 2do for Overs og Under-Ret terne i Dmt og 3tio for Overe og Under Retterne i Nors ge, ere trykte i havn 1812. 4to. Fr. om forh. Rets-Gebyhrer. 7 §. 7 Apr. af mindre end 500 Rdlr Dans Courant, eller en Værdie, der ikke er større end denne. 9 Apr. 9 Apr. 10 Apr. Pl., at den det danske asiatiske Compagnie, under 21 Mart. 1792, forundte Octroi paa tyve War fra 12 Apr. 1792, hvilken Octroi d. 12 Apr. 1812 er udløben, skal forlænges saaledes, at Compagniet stal vedblive at nyde alle de det i bemeldte Octroi tilsagte Fris heder og Rettigheder, ei blot saalænge nærværende Krig varer, men og i et Tidsrum af trende 2lar efter den derpaa følgende Fred; dog skal Compagniet, i Henseende til dets Handel, i alle Henseender være underkastet de nu gieldende Ind: og Udførselsforbud, saalænge samme ikke ophæves eller tilbagekaldes, ligesom Kongen og forbeholder Sig efter Tidsomstændighederne nærmere at bestemme Told:Afgifterne for de af Compagniet indførende Varer. Gen. L. Oec. og Commerce Coll. p. 80. Cancellie. Pat. ang. Gebyhrerne for Erpeditionerne fra det Slesvig-Holstenske Cancellie. p. 81. (†) Kgl. Aabent Brev ang. et Universitets Anlæg og Indretning i Torge. Khavn. Fol. Gr. Ved Befal. 2 Sept. 1811 (*), som i sin Tid er bragt til offentlig Kundskab, har Kongen bestemt, at i Norge skulde oprettes et fuldstændigt Universitet, faae ledes, at ved samme ikke blot skulde foredrages academiske Videnskaber for de egentlig Studerende, som have til Hensigt at danne sig til lærde og til videnskabelige Embeds. mænd, men ogsaa gives hensigtsvarende Undervisning i almeennyttige Kundskaber for dem, hvis nærmeste Fors maal er, at vinde practist Duelighed for det borgerlige Liv. Ved samme Befaling bar Han slicenket visse Samlinger af Bøger og Naturalier til dette Universitet, og foreløbigen (*) See Collegial Tibenden f. 1811 No. 56 p. 573. Dertil Aab. Br. om Universit. i Nge. 1-5 S. dertil anvist Indtægter og Indtægtskilder, foлuden de fris 10 Apr. villige Bidrag, som ere indkomne eller maatte indkomme. For at fee denne Befaling fat i Udførelse, og for at forkorte de Omhandlinger, som dertil maatte forberede, har Han dernæst overdraget til en af Ham nedsat Commission, at overlægge, og til Ham at indgive Sorslag om de tienligst eragtende Hovedbestemmelser for bemeldte Universitets Anlæg og Indretning, med hensyn saavel paa Stedets Balg til Universitet, og dets dermed i Forbindelse staaende oeconomiske Judretninger, som og paa dets egentlige acade miffe eller indre Organisation. Efterat have modtaget Be tænkninger og Forslage fra denne Commission, og efterat have noie overveiet en faa vigtig Sag fra alle Sider, har Kongen angaaende de første Hovedbestemmelser, som ansees nødvendige, besluttet, og befaler derom følgende: 1.) Universitetet i Norge sal oprettes i Christiania, naar de dertil fornødne og beqvemme Bygningspladser der ere erholdte. 2.) Det foreløbigen bestemte Antal af faste Universitetslærere skal udvides til 25 Professorer, foruden 2 Lectorer. 3.) Universitetslærerne fordeles til 8 Hovedvidenskabsfag, nemlig det theologiske, det furidiske, det medicinske, det philosophiste, det mathematis fle, det naturvidenskabelige, det philologisk historiske og det statsoeconomiske. 4.) Universitetslærernes Lønnin ger, ligesom og det, der udfordres til de øvrige væsentlige og staaende Udgifter ved Universitetet, stal, faasnart Tider og Omstændigheder det tillade, ansættes i Korn eller Korns værdie efter Eapitelstaxt; men saalænge indtil dette kan Fee, blive Embedslønningerne foreløbigen ansatte i Danse Courant mes de Tillæg i Species, som for andre Kgl. i Danff Courant lønnede Embedsmænd ere bestemte. Til at indrette og opretholde Universitetet har Kongen i de Hielpekilder, som i Befal. 2 Sept. 1811 ere nævnte, fundet, og derfra tillagt Universitetet saadanne Indtæg 5.) ter, Aab. Br. om Universit. i Nge. 5-8 §. ves. Yo Apr. ter, som Han til Diemedet har anseet tilstrækkelige, uden at derved det Fornødne og Hensigtsvarende skal savnes for andre offentlige Indretninger, som ved disse Hielpekilder underholdes; og forsaavidt bemeldte Hielpekilder ikke i Res gyndelsen kan strax afgive alt det for Universitetet Fornodne til dets aarlige Udgifter, har han bestemt, at det ders til Manglende kan forestpdes af Hans Kasse, saavidt behø 6.) Planer til Bygninger for Universi tetet vil Kongen ved duelige og betroede Mænd, som dertil udsees, lade affatte, og til at drage Omsorg for Byg ningsarbeidets udførelse har han under Dags Dato uds nævnt en Bygningscommission i Christiania, som firar træs der i Virksomhed efter de den derom tillagie Befalinger. 7.) Medens Bygningsarbeidet, og de dermed forbundne oeconomiste Indretninger, under bemeldte Commissions Opfyn, og locale Bestyrelse gaae frem, og medens de vi benskabelige Samlinger af Bøger, Naturalier o. dest. foranstaltes tilsendte, modtagne og opbevarede, vil Kongen efterbaanden udnævne de Mænd, som han udseer til Lærerposterne ved Universitetet, saaledes, at de til en bestemt Tid sættes i Virksomhed. 8.) For den vis denskabelige Organisation ere trende Perioder antagne: I den første periode ansættes 6 à 7 Universitetslærere. De udnævnes faa betimeligen, at de kan tiltræbe deres Embeder i det seeneste inden Maj Maaned 1813, paa det at Gramen Artium for de unge Studerende, som i het Har dimitteres fra de lærde Skoler, kan holdes i Slutningen af Junii Maaned, og disse Studerende i det første academiske Uar, som begynder med August Maaned 1813. here Forelæsninger over de forberedende Videnskaber. I den anden periode, som begynder med det andet acas demiske Aar i 1814, skal tilkomme i det mindste endnu 4 Professorer, alle faa betimeligen udnævnte, at de kan være ankomne til Christiania i det seeneste i Maj Maas ned Aab. Br. om Universit. i Nge. 8-10 §. ned bemeldte Aar, paa det at de Studerende, som have 10 Apr. underkastet sig Eramen Philosophicum, kan efter Sluts ningen af det første academiske Aar nu gaae ovet til at be Den tredie Periode indgynde deres Hovedstudier. træder med 1 Aug. 1815, naar de øvrige Universitetslæs rere ere udnævnte og ankomne til Universitetet, og fra den Tid af maae det saaledes fuldstændige Universitet føre Navn af Universitas Regia Fredericiana. Skulde imod Forventning, formedelst uovervindelige Hindringer, nogen af de foranførte Perioder, især den tredie, ikke kun ne indtræde til fornævnte Tid, da skal den dog paaskyndes fan meget, som efter Omstændighederne er mueligt. 9.) Ungaaende Universitetslærernes Stilling og forhold til hinanden, den academiske Borgerrets Erhvervelse, forelæsninger, Studier, Eramina, Understøttelse for trængende Studerende og den academiske Disciplin, m. m., vil Kongen i sin Tid, naar Universitetet sættes i Virksomhed, lade det Fornødne bekiendtgiøre efter de Grundsætninger, som han desongaaende allerede har bi< faldt og antaget; imidlertid bestemmes herved, at ogsaa Embedseramina stal holdes i Christiania, som i Kiøbenhavn, efter den Orden, som for samme nærmere vil blive foreskrevet, saa at det skal stane enhver Studerende frit for, at underkaste sig faadan Eramen, i hvilket af Rigerne han finder det sig beleiligst. 10.) Universite tet i Norge skal i alle Maader have samme Friheder og Rettigheder, som Universitetet i Khavn. Ved saaledes at beslutte om Hovedbestemmelserne, har Kongen tillige befalet Directionen for Universitetet og de lærde Skoler, under hvilken ogsaa Universitetet i Norge er hen lagt, at see Planen for samme saavel i det hele, som i dens enkelte Dele, neiagtigen iværksat, ligesom han og pan det kraftigste har paalagt bemeldte Direction, at fremskyn. de Iværksættelsen og udførelsen med musligste Unstræn. gelse, Aab. Br. om Universit. i Nge. 10 §. 10 Apr. gelfe, paa det Han desto for mane kunne nyde den Tilfreds: 15 Apr. 21 Apr. stillelse, at fee Frugterne af et Værk, som han med lands. faderlig Deeltagelse og Kongelig Omhue har grundlagt, og onster fuldført, til Gavn for Hans Undersaatter i Almins belighed, og dem i Norge i Særdeleshed. Pl., at Kongen (for at forebygge de Misbrug, som ved Opbringelsessagers Appel mueligen kunne indsnige sig, at nemlig vedkommende Caper eller Caperreeder, naar opbragte Skibe friekiendes, vilde søge, ved Trudfel af Appel, at aftvinge Skibenes Førere betydelige Summer) har fastsat: at enhver Caper eller Caperreeder, som overbeviises om at have fordret eller modtaget Penge af den Opbragte, for at frafalde Appellen eller Sagens Forfølgning, skal bommes til at erlægge i Mulet 5 à 10 Procent af det opbragte Skibs og Ladnings Værdie, efter Omstændighederne, samt desforuden ligesaa meget, som den Pengefum de have forlangt eller modtaget; hvilke Mulcter blive at beregne Kongens Kasse til Indtægt. Cancell. p. 83. Fr. for Dmk og Nge, ang. Straf for Medicinal Taxtens Overtrædelse, m. v. Cancell. p. 84. Yderligere bestemt, i Hens. til Norge, ved Pl. It Aug. 1812. Gr. For at hemme Overtrædelser af den Taxt, Kons gen igiennem Sundheds Collegium foranstalter fat paa Mes dicinal-Varer, har han bestemt følgende: 1.) Den Apotheker, som befindes at overtræde enten den nu fatte Interims Medicinal-Taxt, eller den Medicinal Taxt, som herefter sættes, stal straffes før ste Gang med en Mulet af 100 Rdir, anden Gang af 200 Rdlr, og tredie Gang have sit Privilegium, som Apos theker, forbrudt. Derhos skal enhver Dom, hvorved en Apotheker kiendes spldig i Taxtens Overtrædelse, af Pos litiet offentligen bekiendtgiøres i Aviserne. 2.) Naar Fr. om Medicinal-Taxten. 2-7 §. Naar en Apotheker er tilfunden den Straf, som er fast: 21 Apr. fat for at have tredie Gang overtraadt Taxten, stat Sundheds Collegium, forsaavidt Khavn angaaer, og Mas gistraten og Physicus i Forening i de øvrige Kiebsteder, strax ansætte en Provisor, som, for Apothekerens Regning, har, i Overeensstemmelse med Anordningerne, at admis nistrere Apotheket, indtil en ny Apotheker kan begynde sit Udsalg. 3.) Overtræder den saaledes ansæte tende Provisor Medicinal: Taxten, skal han første Gang straffes med en Mulet af 50 Rdlr, og anden Gang anfees uværdig til at forestaae noget Apothek, enten som Apotheker eller Provisor. 4.) Dersom en Apotheker: Svend, uden Apothekerens Forevidende, giør sig styldig i Taxtens Overtrædelse, skal han straffes første Gang med en Mulet af 25 Rdlr, anden Gang af 50 Rdlr, og tredie Gang ansees uværdig til at fungere i noget Apothek. 5.) Til den Ende skal den Øvrighed, som har foranstal tet Sogsmaalet anlagt, uopholdeligen indberette tilSundheds: Collegium, naar en Apotheker-Svend er anseet meb Straf for tredie Gang at have overtraadt Taxten. Apothekerne og deres Medhielpere indstiæerpes herved, tydeligen at skrive Apothekets Tavn, Medicamenternes Priis, saavelsom dens Tavn, af hvem dette er udleveret, paa de Recepter, som de expedere, under 10 Roirs Mulct for hver Gang noget deraf forsømmes. 7.) Saa indiærpes det og herveb samtlige Læger, noie at paasee, at Apothekerne holde sig Taxten efterrettelige, samt at angive for Politiet enhver Overtrædelse af fam me, hvorom de maatte komme til Kundskab; og paalægges dem til den Ende at anskaffe sig den befalede Taxt. 6.) Anordn. betreffende Kiobenhavns Udgif 21 Apr. ters Ligning paa Grund og Tæring. Cancell. p. 86. Gr. Som det er befunden nødvendigt at forandre de Regler, hvorefter Byeskatterne i Khavn lignes paa Grund 09 Adn. om Khavns Udgift. Ligning. 1-5 §. 21 Apr. og Næring, faa har Kongen henvendt Sin Opmærksomhed paa, hvorledes de Afgifter, som Stabens Tarv udkræver, kunne blive fordeelte efter en simplere og mere ligelig Maalestok, end hidtil. Hvorfor følgende befales: 1.) Der skal indrettes en nye Grundstats Mas tricul for Khavn til sikkrere Beiledning ved Fordelingen af alle de Bidrag, som af Grundene bør udredes. 2.) De Regler, hvorefter denne Matricul skal fastsættes, ere: a.) at de afgifter, som paalignes Grundene, fremdes les som hidtil ber beregnes efter Portioner i Overeens stemmelse med den i Aaret 1756 udfærdigede Matricul; b.) at de nuværende Uligheder skal jævnes ved at lempe Afgiften efter Grundens større Afbenyttelse derved; at Bygningerne enten i Høide eller Vidde ere forøgede, og. saaledes at drage disses nuværende Værdie ind under nye Portioner, bestemte efter Bygningernes faste Assurances Sum, saaledes: at der tages 2 Procent af hver Bygnings Affurance-Sum, hvoraf dannes nye Portioner à 100 Rdlr pr. Portion, hvilke lægges til hine ældre Portioner; disse Portioners samlede Belob skal da udgiøre enhver Grunds nye Matriculs Taxt. 3.) Hvert 5te Aar har Stas dens Magistrat fra Brandaffurance Contoiret at indhente Efterretning, om der er foregaaet nogen Forandring i Henseende til Assurance.Summerne; hvorefter da Pors tionerne, i Overeensstemmelse dermed vil blive at forøge eller formindske. 4.) Tæringsskatten skal beref ter være et fra Grundstatten aldeles afsondret Panlæg, og ene anvendes til at supplere Stadens Kasses manglende Indtægter. 5.) Til den Ende skal Magistraten i hvert Aars Zovember Maaned indgive Beregning over, hvormeget der til dette Diemeeds Opnaaelse behøves paalignet Næringsbrugerne for det næste Uar. Ved dens ne Beregning skal det forudsættes, at Stadens Kasses les bende Udgifter i paafølgende Aar blive ligesaa store, sem i det Adn. om Khns Udgift. Ligning. 5-11 §. i det foregaaende; og at altsaa Stadens Kasse for ethvert 21 Apr. følgende Har skal have i Indtægt af Næringen det samme, som i foregaaende, tilligemed Beløbet af den Underballance, som mueligen kan have fundet Sted i det foregaas ende Nar. 6.) Ansættelse til Skat af næring seal herefter see tvende Gange aarligen, nemlig inden Junii og December Maaneds Udgang. 7.) Ansættels sen skal fee ved en Commission, bestaaende af tvende af Kiøbenhavns Magistrats Lemmer og Olbermanden for Rodemesterne, for samtlige Stadens Qvarterer, og 2de af Stadens 32 Mænd, som af Magistraten udnævnes, for hvert varteer. Og skal derhos ethvert varteers Robemestere gane Commissionen tilhaande med de Oplyss ninger, som maatte fordres. 8.) Denne Commiss sion skal ikkun bestemme, hvormange portioner den ene næringsdrivende Borger bør svare i Forhold til den anden; og har samme derved at rette sig efter den Classis fication af borgerlige Næringsveie, hvilken Kongen igiena nem Magistraten vil lade den tilstille. 9.) Naar Ansættelsen er skeet og Skattens Beleb pr. Portion derefter udregnet, sal enhver for sit Vedkommende, 14 Dage forend der skrides til Indkrævningen, gives Underret ning om det Beløb af Næringsskat, han, i Følge Ansæts telsen, har at tilsvare. 10.) Fattiggrundskatten, som har været opkrævet med 9000 Ndir aarlig skal bers efter aldeles bortfalde; derimod skal de 7500 Rdlr, hvilke Khavns Fattigvæsen af denne Stats Beløb hidtil har udbetalt til Fødsels: og Pleie-Stiftelsen, samt til Tugt: Rasp: og Forbedringshuset, herefter udbetales til bemeldte Stiftelser af Kamuerkassen; og de øvrige 1500 Rdlr, som Fattigvæsenet selv har oppebaaret af Fattiggrundskattens totale Belob, sal inddrages under en almindelig Ligning af Fattigvæsenets Udgifter. II.) Fra 1 Jan. 1813 stal, foruden Borgervæbningss XVI Deel. Fate Adn. om Khns Udgift. Signing. 11:12. 21 Apr. fratten, følgende Skatters totale Beleb lignes paa Grundtaxten, nemlig: Indqvarteringsskat, Reno: vationsskat, Lygteskat og Vægterskat. 21 Apr. 12.) For Maret 1812 stal af tæringen i Khavn udredes den Summa 44000 Rdlr Dansk Courant. Anordn. ang. Kiobenhavns Vandvæsen. Cancell. p. 89. Gr. Da Kongen har fundet fornødent anderledes at erdne Vandvæsenet i Khavn, paa det at dette for samtlige Indvaanere hoistvigtige Unlæg fan opnane mueligste Suldkommenhed; saa kundgieres herved, hvorledes denne Indretning herefter bliver at bestyre, og ved hvilke Bis drag den bør vedligeholdes og fremmes: 1.) Bestyrelsen af hvad der hører til Khavns For syning med Band, er henlagt til den under 1270v. 1805 anordnede Commission for Vandvæsenet. Denne paaligger bet desaarsag at foranstalte og fee udført alt, hvad der findes nødvendigt, saavel til Udenværkernes, som til Vandledningernes Vedligeholdelse og bedre Indretning. 2.) De hidtil bestaaende Vandcompagnier ophæves herved; dog stal Khavn og Christianshavn, i Henseende til Bandvæsenet, herefter inddeles i ligesaa mange og fam me Districter, som der har været Bandcompagnier, og disse beholde de samme Navne, som Compagnierne have haft. 3.) Samtlige forommeldte Compagniers Vandinspecteurer afgaae paa de Vilkaar, som ved Rescr. af Dags Dato til Commissionen for Bandvæsenet er bestemt. Derimod skal der af bemelete Commission for det forste beskikkes 2de og, om fornødent bliver, flere Opsynsmænd over Vandvæsenet med Prædicat af Inspecteurer ved samme, og med saadan'aarlig Gage af Vandvæsenets Fond, sem ved fernævnte Rescr. er fastsat. Disse Bands væsens Inspecteurer at have Tilsyn med og drage Oma sorg for, at det Bandmesterne paalagte eller herefter paas log Adn. om Khns Vandvæsen. 3-8 §. læggende Arbeide forsvarligen udføres. De skal med Nid. 21 Apr. fiærhed stræbe at forebygge Uorden, samt vaage over, at der ikke giøres ulovligt og for Bandvæsenet skadeligt Brug af Vandet og Renderne saavel i som udenfor Staden, og i alle Dele af deres Embedsførelse rette sig efter den Ine strup dem af Commissionen for Bandvæsenet meddeles. 4.) Ligeledes skal Commissionen for Bandvæsenet fremde les, som hidtil, beskikke og instruere de fornødne Vandmestere, med saadanne Vilkaar, hvorunder de forhen have været antagne, eller som berefter af Commissionen findes passende. 5.) Denne Forandring i Vandvæsenets Bestyrelse stal foregaae og trede i kraft til I Oct. 1812; til hvilken Tid de bidtil ved Compagnierne ansatte Bandinspecteurer have at aflevere alle i deres Værgeberoende Protocoller, Kaarter og Documenter, Vandvæse net vedkommende, saavelsom Beholdningen af Penge og Redskaber efter opgiort Regnskab. 6.) Den Afgift til Vandvæsenets Vedligeholdelse og Forbedring, som hidtil har været svaret af Vand-portionerne, flat fra Oct. 1812. aldeles ophøre. Som Følge beraf, vil Kongen fra samme Tid frietage de Huus- og Gaardeiere, hvem Bandportion ner fra Kongens Compagnier ere tilstiedede, for at erlægge den Afgift af deres Portioner, sem i Skiederne er bestemt. 7.) Derimod vil Kongen til Udgifternes Bestridelse paa Bandvæsenet herved paabyde en almindelig Skat for Vand til Huusholdningsbrug, og desforuden en særs deles Skat for Band til æringsbrug, hvilke. begge tage deres Begyndelse fra 1 Oct. 1812. 8.) Skate ten for Band til Buusholdningsbrug skal udredes saa vel af Eier som Leier, efter de Grundsætninger, som eve fastsatte i Fr. 1 Oct. 1802, forsaavidt Bygnings. Afgiften af Bygninger i Khavn angaaer. Og har Vands Commissionen aarlig at indgive Forslag om, hvormes get der i Forhold til de foste Lenninger, de sædvanlige 2 Aure Adn. om Khns Bandvæsen. 8-10 §. 21 Apr. aarlige Reparationer, samt Kenter og Asdrag paa de Capitaler, der maatte laanes, for at iværksætte betydelige Hoved Reparationer, i det høieste burde lignes pr. Alen; hvorved deg iagttages, at der for Springvand til Huusholdningsbrug betales 3de Gange faameget, som for Pompevand; men for Springvands Spildevand ikkun erlægges enkelt Betaling; faa og at Eier og Leier af de Huse og Gaarde, hvori hverken Springvand eller Pompevand er indlagt, ikkun betale en tredie Deel imod dem, i hvis Gaarde er indlagt Pompevand, saafremt der i Gaden er en offentlig Post, men i modsat Fald aldeles intet. Naar Kongen da har bestemt, hvormeget der bør paalignes (*) pr. Alen, skal saadant aarligen bekiendtgigres, og enhver der fra Commissionen for Vandvæsenet tilstilles en 27ote over, hvormeget han har at erlægge og til hvad Tid. 9.) De, sem til deres æringsdrift bruge meget Band, skal, foruden den i 8 § omhandlede almin delige Skat for Band til Huusholdningsbrug, tillige betale en særdeles Afgift af Vand til Næringsbrug, faafom: Bryggere aarlig Brændeviinsbrændere Garvere Feldtberebere Kattuntrykkere Farvere Stivelsefabrikorer 20 Rdlr. 20 15 IO IO JO IC Og skal Commissionen for Bandvæsenet, i Tilfælde at der skulle være eller herefter indføres andre, end de anførte Haandteringer, til hvis Drift behoves mere Band, end til almindelig Huusholdningsbrug, være bemyndiget til at bestemme den aarlige Afgift for disse, i forhold til den mindre eller større Mængde af Band, som til saadan Næs ringsdrift maatte forbruges. 10.) De, som paa den Tib, (*) Saml. af Frr. staaer, ved en Trykfeil, paaligges. (cfr). 21 Apr. Adn. om Khns Vandvæsen. 10-12 §. Tib, da Vandvæsenets Participanteres Stemmer, angaaende en Forandring i Vandvæsenets Bestyrelse, bleve famlede og oplæfte i havns Raadstue, vare Interessentere enten i Kongens eller de øvrige Vandcompagnier, al, for deres Personer, og saalænge de selv fors blive i Besiddelse af deres Vandportioner, ikke svare den Skat, der paabydes af Band, enten til Huusholdnings. brug eller Næringsbrug; hvorimod de alene have at svare aarligen til Bandvæsenets Fond saameget, som de, efter et Middeltal af 10 Aar fra 1796 til 1806 inclufive, aar ligen have bidraget til Indenværkernes Vedligeholdelse og Forbedring; og skal disse Participantere derhos, istedenfor de tilfældige Indtægter, som Compagnierne hidtil have haft ved Indskud af nye indtrædende Participantere, til lægges en saadan aarlig Gotgiørelse, som, efter et rundt Tal af de forannevnte 10 Aar, kan staae i Forhold til det, som de af disse Indtægter hvert War have oppebaatet. Dog skal denne særdeles Bestemmelse for Participantere i de forrige Vandkompagnier ikke frietage Leierne i disse Participanteres use eller Gaarde for den i det foregaaende bestemte Afgift, hvad enten denne finder Sted ef ter 8 §, som Skat af Vand til Huusholdningsbrug, eller efter 9 §, som Skat af Band til Næringsbrug, forsaavidt de maatte drive en Næringsvei, af hvilken saadan Afgift bor svares. 11.) At Skat og Afgift til Wandvæse net skal erlægges i 2de Terminer, nemlig til 1 Apr, og sil 1 Oct., og inddrives, i Tilfælde at Betaling udebli ber, paa samme Maade, som for resterende Skatter og Ufgifter i Khavn er bestemt. 12.) For øvrigt bliver i Henseende til Bandvæsenet i Khavn at forholde efter det under Dags Dato udstædte Reglement. Reglem. for Spring- og Pompevandets 21 Apr. Afbenyttelse i havn. Cancell. p. 93. €3 Sr. Regl. f. Khns Spring-og Pompe-Vd. 1-4 §. 21 Apr. Gr. Ligesom Kongen under Dags Dato ved almin delig Befaling har kundgiort, hvorledes Bandvæsenet i Khavn herefter bliver at ordne og bestyre, saa finder Han det og nødvendigt, ved et bestemt Reglement, at foreskrive enhver Grundeier sammesteds de særdeles Pligter, der paaligge ham ved Afbenyttelsen af det Spring- eller Pompevand, som er bleven hans Eiendom tilbeelt. Hvorfor følgende befales: 1.) Enhver Gaard eller Huuseier, som attraaes Vand indlagt i sin Gaard, har at henvende sig til Commissionen for Bandvæsenet, som ene kan bevilge, at en Arm fra en Hoved eller anden Rende indledes til bet Sted, hvor Opftanderen suffes. Omkostningerne paa en saadan Arms Anlæg og Vedligeholdelse udredes herefter, ligesom forhen, af den som har Nytten og Brugen af samme. 2.). Den, der saaledes faaer Band indlagt til en Gaard, et Huus eller en Grund, skal for Pompes vand betale til Bandvæsenets Fond en Riendelse af 10 Rdlr, dersom Bandet med Commissionens Samtykke overs labes ham af nogen anden, til hvis Grund det tilforn har været ledet; men dersom en nye Birende mane indlægges fra Hovedrenden, skal han til samme Fond betale en Kiendelse af 30 Rdlr. For Springvand, som indlægges, betales i første Tilfælde en Kiendelse af 20 Rdlr, og i sidste Tilfælde af 60 Rdlr. 3.) Naar nogen, efter Overeenskomst med sin Naboe eller Andre, vil lede en Arm til sin Grund fra en allerede tilstaaet Arm, da have Vedkommende ligeledes desangaaende at henvende sig til Commissionen, der maae bevilge saadant, naar Parterne derom ere enige, men ikke tvinge nogen Huus- eller Gaardeier til at lade andre benytte sig af en af ham selv anlagt Rende. Omkostningerne, Vedligeholdelsen og Kiendelsen udredes i øvrigt paa samme Maade, som i I og 2 § er meldet. 4.) De Ganto, Huus- eller Grund: Regl. f. Khns Spring- og Pompe Bd. 4-7 §. 5.) Grundeiere, som allerede have Birende eller Arme fra 21 Apr. Hovedrenderne til deres Grunde, bør fremdeles, som tis forn, holde dem vedlige paa deres egen Bekostning. Ingen made lade Vandrender lægge eller eftersee og forbedre, ei heller udføre noget andet Arbeide, Vandvær. Ferne vedkommende, uden ved de beskikkede Vandmeste re. Befindes nogen at handle herimod, beder han ferfte Gang 10 Rdlr til Vandvæsenets Kasse, hvilken Mulct, i Overtrædelses Tilfælde, hver Gang fortebles. Saa stal Han og betale den vedkommende Vandmester, for at uns 6.) dersøge, og, om behøves, at omgiore Arbeidet. Maar der bemærkes Skade eller Læk paa nogen Vand. rende, skal Vedkommende strax anmelde saadant for Commissionen, som ufortovet bør lade Skaden ved Bandmesteren undersøge og istandsætte. Befindes Brøstfældigheder paa Hovedrender, betales Istandsættelsen af Vand væsenets Fond, men derimod af Grundeieren, om den fin des paa Birender. Trænge baade Hoved og Birende til Forbedring, betaler Grundeieren alene den Deel af Be kostningerne, som Birendens Istandsættelse har medtaget. 7.) Da det saavel for Sundhedens Skyld, som i Ildebrands Tilfælde, er hoist vigtigt, at der er Band til enhvers Grund; saa maae ingen, der allerede har Band indlagt til sit Sted, uden Commissionens Samtykke, overlade Vandet til andre. I det Tilfælde at nogen, enten til Gabers Udvidelse eller af andre Aarsager, afstaaer endeel af sin Grund, og Resten ikke bebygges, men henlægges til en anden Grund, hvortil der allerede er Band, saa at kun een Arm eller Birende kan bruges, maae den saaledes ubru gelig blevne rm eller Birende strax optages eller aftappes fra Hovedrenden, og Habningen paa denne behørigen lukkes; dog skal faadant foranstaltes ene for Bandvæsenets Regning uden udgift fer forrige Eier. Det samme gial der og, naar 2 eller flere mindre Grunde, hvilke hver ere €4 for: Negi. f. Khns Spring og Pompe Vd. 7-10 §. 21 Apr. forsynede med Band, lægges sammen, og der paa disse opbygges een Gaard eller eet Huus i de fleres Sted. 8.) Enhver, som har Pompevand paa fin Grund, ber bruge det saaledes, at hverken Beboerne eller Vandvæses net i Almindelighed kan derved tilfeies Skade. Desaar fag maae Ingen lede nogen Arm fra sin Birende, enten til Kielberen eller til noget andet Sted i huset eller Grunden, ei heller underbore Opstanderen eller paa nogen Maade giøre andet Anlæg til Brug af Bandet, end det, som er tilstaaet og ved de dertil berettigede ubført. Stulde nogen forsee sig herimod, beder han første Gang 25 Rdlr, anden Gang 50 Rdlr, og saaledes hver Gang dobbelt. Halvdelen af disse Mulcter tilfalder Ungiveren, og den anden halve Deel Bandvæsenets Fond. 9.) I Henseende til Springvandet skal der træffes saa dapne Indretninger, at der ikke spildes saameget Vand, som hidtil, til nytte, hvorved i Særdeleshed om Vintes ren endog forvoldes Skade. Naar nogen attraaer at lede Springvands Spildevand til fin Grund, og er derom kommet overeens med den, til hvis Grund Springs vandet er indlagt, skal faadant anmeldes for Commissienen. Anlægget og Vedligeholdelsen af Tilledningsrenden udredes af Vedkommende saaledes, som de selv derom fores 10.) Udløbspiberne paa Springvands Opstanderne skal alle have den bestemte Widde, og, i Henseende til Heiden, sættes paa det Sted af Opstande ren, som Bandinspecteuren og Vandmesteren bestemme. Som Følge heraf, mane ingen have enten flere Piber eller Piber af sterre Vidde paa deres Opstandere, end approbe= Skulde imidlertid nogen, for at erholde mére Band, suske en større Pibe paa sin Spstander, end den bestemte, og Vand. Commissionen finder Anledning til at bevilge saadant, da skal derfor af bemeldte Commission fastsættes en aarlig Afgift, i Forhold til den Størrelse, nes. ret er. foni Regl.f.KhnsSpring- og Pompe Vd. 10:15§. som bevilges for Piben. Befindes negen at have, uden 21 Apr. Commissionens Tilladelse, enten flere eller stórre Piber, end der for den sædvanlige aarlige Betaling er tils staaet, eller anden Aabning paa Opstanderen, eller at have nedflyttet Piben under det bestemte Sted, eller ledet nogen Arm til Kielderen eller andet Sted, eller overhovedet giort noget Anlæg til Brug af Springvan det uden for det, der er bekiendt og udført af vedkommende Inspecteurer og Vandmestere, da her den Skyldige første Gang betale en Mulct af 50 Rdir, anden Gang 100 Med Mulctens Rdlr, og saaledes hver Gang dobbelt. Deling forholdes saaledes, som i 8 § er meldet angaaende Pompevandet. 11.) For Vands Afbenyttelse saavel til Huusholdningsbrug, som til Næringsdrift, stal erlægges saadan Skat og Afgift til Vandvæsenets Fond, som ved Anordning af Dags Dato er paabudet. 12.) Alle de i dette Reglement fastsatte Indtægter for Bands væsenets Fond skal betales til Commissionens Kasserer, som besørger samme indfordrede. 13.) Der som de heri bestemte mulcter ikke efter Paafordring i Mindelighed erlægges, inddrives de hos Vedkommende, ligesom andre ved Retterne idømte Mulcter. 14.) Af de Indtægter, Vandvæsenets Fond ved dette Regles ment saint ved Anordning af Dags Dato er tillagt, beforger Commissionen for Vandvæsenet de Arbeider uda førte, som henhøre til Vandværkernes saavelsom Hoveds rendernes Anlæg og Vedligeholdelse, tilligemed alt hvad der vedkommer Vandvæsenet, eller dermed staaer i Forbindelse, saasom Udgifterne til Commisfionens Contoir og til Vandvæsenets Betientes Lønninger, m. v. 15.) Opstaner der Tvistighed imellem Huuseiere angaaende Vandskades Erstatning eller Bandrenders Istandsættelse, eller og om hvad der i nogen Henseende vedkommer Eiens doms Ret eller Penges Udbetaling i Anledning af Bands 5 rena Regl.f.KhnsSpring- og Pompe-Bd. 15-16§. 21 Apr. render, da har Commissionen at henviise saadanne Stri 23 Apr. 25 Apr. 27 Apr. digheder til Afgiørelse for vedkommende Domstoel. 16.) Ved dette Reglement ophæves de hidtil gieldende Fundas tioner saavel for Springvandet som Pompevandet i Khavn. Cancellie-Pl. for Norge (Nefol. 22 Apr.) at ligesom det, ved Fr. 20 Aug. 1784. III 2fd. 9 §, er bestemt at den Skydsbonde, der aldeles forfem mer en hos ham tilsagt Frieskyds: Tour, skal betale 1 Rdlr for hver gest, som udebliver, og desuden Skyd sen til den, som samme i den Forsemmendes Sted for Be taling forretter, saaledes har Kongen resolveret: at denne i foranførte § indeholdte Bestemmelse skal udvides til at gielde, som almindeligt Lovbub, ogfaa i det Tilfælde, hvor en Skydsstaffer, ved sin Uefterrettelighed eller Seendrægtighed, forvolder, at den af Vedkommende hos ham forlangte Frieskyds ikke fremkommer til be. timelig Tid, saa at den Frieskyds Berettigede derved nodes til at benytte sig af Leieskyds. p. 98. Pat. ang. en Afgift af Auctionspenge, for Sles vig og Holsteen. p. 99. Raadstue Pl. om Foranstaltninger til Druknedes og Skindsdes Redning. p. 423. Efter Begiering af Directionen for Selskabet til Druknedes og andre Skindedes Redning, bekiendta gieres herved: 1.) At Kongen, ved Pl. 14 Sept. 1798, har udlovet en Præmie af 10 Rdir til hver den, som med Magistratens Attest gotgior, at have optaget en frindod Druknet saa betids, at han siden ved Konstens Hielp er bleven bragt til Live, og at Enhver, som saa lebes er erettiget til at giore Fordring paa denne Kgl. Præmie, melder sig med de fornødne Beviser hos Magis Straten. 2.) At Selskabet for Druknedes og andre Skindodes Redning ved passende Præmier vil op muntre Pl. om Skindedes Redning. 2-3 §. muntre Enhver, der ved konstmæssig Behandling, 27 Apr. efter Selskabets trykte Anviisning, redder en sindsd Druknet, naar Directionen derom erholder en paalidelig og omstændelig Beretning. 3.) At Selskabet har til offentlig Brug hensat Aasser med de nødvendigste Redningsredskaber og Oplivningsmidler pan følgende Steder, hvor tillige Skildter ere opstaaede: a. Kiøbenhavn. 1) He Hr. Amtschirurg Ranfft i Nyehavn No. 2. Artilleriets Sygehuus ved Langebroe. 2) 3) I Slotsholms Vagt. 4) I Toldbod.Vagten. b. Paa Christianshavn. 5) Hos Amtschirurg Dorbritz's Enke, lille Torve gaden No. 112. c. J Citadellet. 6) I Citadellets Hovedvagt. d. I Frederiksberg. 7) Hos Hr. Slotsforvalter Voigt. e. I Forstæderne. 8) Paa det militaire gymnastiske Institut paa Østerbroe. 9) Paa Blangaard. 10) Paa St. Hans Hospital. 11) Hos Amtschirurg Metscher, Westerbroe No. 20. Til Veiledning for dem, der have rakt den Druknede en hielpsom Haand, tilfeier Selskabet følgende Regler for hans første Behandling: a) Naar en Druknet er optaget af Bandet, lesnes strap hans Klæder, især om Halsen, Bryktet og Underlivet, og renses hans Næse og Mund fra den Ureenlighed deri maatte findes; derefter lægges han paa Maven, helst over et Bolværk, en Tønde eller deslige med lidt skraaes nedhængende Hoved, eller en stærk Mand favner ham bagfra omkring Livet; lader Overfreppen hænge forover og trykker saa Underlivets Indvold opad imod Brystet, at det Vand, som maatte fylde Mas ven og Luftreret, kan flyde ud. b) han henbringes derpaa, i Fald han ikke strap faaer sin Bevisthed, til et af , Pl. om Skindedes Redning. 3 §. 27 Apr. af de Steder, hver Redningskasser findes henfatte til offentlig Brug, eller til et af ospitalerne, hvor disse ere nærmere. Transporten skeer saaledes: at Legemet hviler næsten lige ubstrakt og at Hovedet understøttes, faa at det ikke hænger ned, og at Ansigtet vender til en af Siderne. 28 Apr. 28 Apr. 28 Apr. 28 Apr. Cancellie Pl., at Kongen, paa Cancelliets Forestilling, har resolveret: At de ved pl. 21 Mart. 1800 fastsatte Dietpenge for Rettens Betiente, Fogder og Procuratorer i Danmark og Norge, fal, indtil eet Aar efter Freden, være forhsiede til det dobbelte, eller 2 Rdir daglig. p. 100. Cancellie Pl. at de Bestemmelser, som indeholdes i pl. af 26 Oct. 1811 ang. Bespiisning penge, skat være gieldende indtil 1 Oct. 1812 (See Pl. 2 Oct. 1812). p. IOI.. Cancellie Pl. (Resol. 18 Apr.) at Summa appellabilis for oieste Rer sal herefter være 200 Rdlr Danse Courant, og 23oderne for unødig Trætte forhsies indtil 400 Rdlr Dansk Courant inclusive. (Bortfaldet ved Fr. om Pengevæsenets Forandring 5 Jan. 1813. 43 §). p. 102. Cancellie Pl. (Resol. 18 Apr.) at Gebyh rerne ved Hoiefte Ret, det stemplede Papiir undtaget, skal herefter beregnes og ansættes i Toldspecies, saaledes: a) Incaminations Penge for hver Part 3 Note Toldfpecies eller 20 Rdlr Dansk Courant. b) En Stevnings: Expedition 4 Rdir Toldspecies eller 25 Retr Danse Courant. c) En Doms Act til 10 Ark inclusive 6 Rdlr Toldspecies eller 40 Rdlr Dansk Courant, og siden Rdlr Toldspecies eller 4 Nolr Dansk Courant for hvert Ark den udgier mere, end bemeldte 10 Ark; dog saaledes, at der i disse Summer afkortes 12 Procent: Afgiften til Statkammerfondet, hvorfor særskildt Regnskab aflægges af Pl. om Gebyhrer v. H. Ret. af vedkommende Regnskabsfører. Derhos tillades, at Bes 28 Apr. talingen for Anticipations.Bevillinger maae forblive den samme, som den var, førend den seneste paabudne Fors hoielse for Collegial. Expeditioner. (See Fr. om Pengev. For andring 5 Jan. 1813. 18 §). p. 103. Taxt p. Orekisd f. Maj 1812 (Resol, 25 Apr.) 29 Apr. udstædt af Khavns Magistrat. p. 425. Gen. Toldkammer-Pl. (Rescr. til Gen. Told: 30 Apr. kammeret 30 Apr.) at Indclarering af fremmede Varer, hvad enten de ere antomne eller maatte ankomme foeværts eller landværts, skal indtil videre være aldes les standset ved samtlige Toldsteder i Danmark. Her fra skal alene være undtaget Kornvarer og Sedevas rer, hvis Indclarering som hidtil mase vedblive. (*) P. 104. Raadstue. Pl. (Resol. 29 Apr.) at for attereno: 1 Maj. vationens Udførsel maae, fra i maj og indtil Jul. Udgang 1812, betales for hvert Læs som udføres fra havn 4 Rdir, og fra Chavn 3 Rdlr 3 Mf. (See Pl. 21 Sept. 1812). p. 426. Raadstue-Pl. (Rescr. t. Khavns Magistrat 1 Majs 25 Apr.) at Broelægningsskatten for Khavn skal, fra 1812 Aars Begyndelse af og indtil videre, forhoies til 60 Skilling aarlig af hver Qvadrat: Favn Steenbroe. p. 427. Raadstue: Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 25 Apr.) 1 Maj. ang. hvad Bagerne i havn maae lade sig betale i Bar gerpenge (See Pl. 2 Febr. 1813). P. 428. Raadstue-Pl. (Brev til Khavns Magistrat fra Com: 3 Mas missionen for Siellands, Lollands og flere Ders Provides ring (*) I Følge Resol. 16 ov. 1812 maae tilladelige raas og uforarbeidede Producter indelareres uden videre; hvorimod forarbeidede Manufacturvarer, om samme endog ere tilladelige, ikke maae indelateres, uden under visse Betingelser. Pl. om Prisen paa Rugbrød. 3 Maj. ring 3 Maj) at Kongen (for at forekomme Opfieb og at 4 Maj. 6 Majo dre Misbruge) har fundet det hoist fornødent, at fætte Prisen i Khavn i nærmere Lighed med den uden for Etaben, og derfor ved Resol. 2 Maj 1812 befalet: 2t d. 4 Maj og derefter skal Prisen for Rugbrød, som udsælges ved de af Providerings Commissionen befiendt giorte Udsalgsteber, være bestemt til 7 Mark for et Brod, Tom veier 7 Pund, og 3 Mark 8 Skil. for et halvt af saadanne Brød (*). p. 428. Raadstue-Pl. (Resol 1 Maj) at Laugsba gerne i Khavn og paa dens Grund uden for Portene maae, af deres egen indkiebte Rug, bage og udsælge groft Rugbrød, uden at være Taxt undergiven, saalænge den af Commissionen for Siellands, Lollands og flere Ders Providering foranstaltede forbagning og udsalg af Rugbrød vedvarer. p. 429. Pl., hvorved kundgiores Beløbet for 1812 af den Forhøielse, som, i Forhold til Kornpriser, er anordnet i den ved Fr. 1 Oct. 1802 paabudne Afgift af Besiddelse, Lytte og Brug af Jorder og Tiender i Danmark, med mere. p. 105. Gr. Ved deels at ophæve og deets at forandre og indfkrænke visse tilforn anordnede Paabudde, er det ved Fr. 6 Jun. 1811 derimod bestemt, at en Forhøielse efter et Qvantum af 280000 Tor Rug og 280000 Tor Byg, i Forhold til Landepriser, skal for Eftertiden hvert Aar paabydes i den ved Fr. 1 Oct. 1802 anordnede aarlige Afgift af Besiddelse, Nytte og Brug af Jorder og Tiender i Danmark. Kongen vil derfor herved have kundgjort denne Forhøielses Beløb for 1812, hvortil han dog, i Betragtning af sidste Hosts mindre gode udfald, ikke vil, efter hvad i Fr. 6 Jun. (*) Ved Resol. 27 Jun., 1812 er prisen paa et 7 Punds Bred bestemt til 1 dir 2 Mark, Pl. om Afgift af Jord c. i Dmk. 1-5 §. 6 Jun. 1811 ellers tillige er fastsat, foie, hvad Jords og 6 Maj. Tiende. Afgiftens oprindelige Beløb og de øvrige, paa Jords eiendomme hæftende, staaende Skatter, beregnede til Korns varer, i Forhold til Landepriserne udgjøre mindre i dette, end de udgiorde i afvigte Aar. Derhos vil han anorbne det forhold, hvori Jordbrugere og Eiere med hinan den bør tage Deel i bemeldte Forhøielses Udredelse for dette Aar med Hensyn til den Byrde, enhver af dem tilforn har paaligget ved udredelsen af de ved Fr. 6 Jun. 1811 deels ophævede og deels forandrede og indskrænkede Paas budde. Og endelig vil han nu tillige bestemme den Betaling, som tilstaaes Yderne for den ved Fr. 14 Oct. 1811 i Dmk udskrevne ertraordinaire Korn: og Sourage- Leverance. Thi befales yerved følgende for Danmark: 1.) For 1812 skal den ved Fr. 1 Oct. 1802 pag budne Jord Afgift være forhoiet med 21 Gange, og den ved samme Fr. paabudne Tiende:Afgift med 13 Gange saa meget, som dens oprindelige Beløb, saa at altsaa det oprindelige Beløb af Jord Afgiften for samme Tid erlægges i alt 22 og af Tiende Afgiften i alt 14 Gange. 2.) Naar Hovedgaards: eller bermed ved Fr. 1 Oct. 1802 i ligeKlasse sat Jord for nærværende Tid er bortforpagtet paa eet Aar eller længere Tid, ber, faafremt Forpagtnings- Contracten ikke medfører anden Bestemmelse, forpagteren saaledes tage Deel i Forheielsens Udredelse, at af de 21 Gange, hvormed Jerafgiftens oprindelige Beløb er forhøiet, falde de 8 Gange ham alene til Last, og at han for de Øvrige 13 Ganges Forhoielse svarer i alt 78 Skil. pr. Tons de Land, da Eieren derimod udreder Resten af Forhøielsen. 3.) 4 og 6.) Ere af samme Indhold, som 3, 4 og 6 § af Pt. 6 Jun. 1811. 5.) Tiendeafgiften undtages fra Forhøielsen i det Tilfælde, at Tienden er afhandlet for bestandigen til Yderne imod en fast og uforanderlig aarlig Pengebetaling. En lige Fritagelse for Tiende Afgiftens Fors 1. cm Afgift af Jord &c. i Dmk. 5-8 §. 6 Maf. Forhøielse tilstaaes ogsaa de Præster eller anbre Embets mænd, der ere beneficerede med Tiender og før Begyndels fen af Aaret 1808 have imod en fast og uforanderlig aarlig Pengebetaling for deres Embedstid bortaccorderet samme til berne. Og skal denne Fritagelse tillige være gieldende i Henseende til Forhøielsen i Tiende. Afgiften for den sidste palve Deel af forrige Aar, faa at de Præster eller andre Embedsmænd, der ere i nysnævnte Tilfælde og fer samme Tid have efter Pl. 6 Jun. 1811 erlagt Forheielse i Tiende: Afgiften, skal erholde denne saaledes erlagte Ferhøielse gotgiort i de Skatter, de have at svare for indeværende War. 7.) Bornholm bevilges saadan Modera tion, at Jord og Tiende Afgiften skal der paa Landet for 1812 ikkun være forhøiet med 7 Gange faa meget, som Afgiftens oprindelige Belob samme steds udgiør, saa at dette for samme Tid erlægges paa Bornholm i alt ikkun 8 Gana ge. Og forholdes for Resten i Henseende til Forhøielses= Afgiften der paa Landet efter de i 3, 4, 5 og 6 § fasts fatte Bestemmelser. 8.) For de Kornvarer, som, i Følge Fr. 14 Oct. 1811, leveres, tilstaaes Yderne 22 Rdlr 72 Skil. pr. de Hvede, 17 Rdir 80 Sk. pr. Tde Rug, 12 Rdlr 32 St. pr. Tde Byg og 7 Rdir 56 St. pr. Tde Havre, der, forsaavidt Rugen og Bygget angaaer, ere de samme Priser, hvorefter Forhøielsen i Jords og Tiende= Afgiften for 1812 er beregnet, ligesom Priserne paa Hveden og Havren ere ansatte efter et Middeltal af Districter nes forfiellige Landepriser, der er udregnet i samme For hold, som hine Priser paa de tvende andre Kernforter. Derhos bestemmes for hoe og Salmen, der, i følge Fr. 14 Oct. 1811, leveres, følgende Betaling, nemlig for hvert Læs Hoe af 32 Lisp. Vægt i Siellands Stift 13 Rdlr. 32 St. og i de øvrige Stifter 11 Rdlr 76 St., og for hvert Læs Halm af 24 Lisp. Vægt i Siellands Stift 8 Rdlr og i de øvrige Stifter 6 Rdlr. Betalingen bliver, efter Pl. om Afgift af Jord c. i Dmk. 8 §. efter Frs 2 §, at gotgiore Yderne ved Liquidation i Stats 6 Maj. terne for Og vil Kongen derhos lade bortfalde den for Aarene fra 26 Oct. 1806 til 26 Oct. 1812 tils bagestaaende Repartition, som ellers, paa Grund af Fr. 28 Jul. 1784. 3 §, kunde være at foretage paa det cons tribuable Ager eg Engs Hartkorn til Erstatning af en Deel af Bekostningen paa den for disse Aar anskaffede Fourage til den militaire Tieneste. R. Kammer-Pl., hvorved Skoveiere opfors 6 Maj. dres til ikke at foretage Zugft til eget Brug af Egetræer af saaban Vert eller faa store Dimensioner, at de kunne indeholde vigtigt Skibstommer for det Kgl. Skib. byggerie, forinden de om flig forehavende Hugst have underrettet Admiralitets, og Commiss. Collegium. p. 109. Ved Pl. 30 Oct. 1807 er det forbudet i Danmark og Norge, uden Admiralitets- og Commiss. Collegii foregaaende Indvilgelse, at sælge enten tildannet Egetemmer, der til Skibbyggerie kan være anvendeligt, eller i Almindes lighed noget til Skibstommer tienligt Egetræe, hvad enten samme staaer paa Roden, eller er skovet. Men, liges som dog derhos Stiftamt: og Amtmændene, i Tilfæl de, at nogen til uundværligt Brug vil bygge eller rea parere et Skib eller en Baad, eller til Vand: og Broes Bygninger eller Reparationer paa Huusbygninger nødven digen behøver et eller andet til Skibsbrug tienligt Stykke Egetemmer, ere bemyndigede dertil at tillade saadanne Stykker Egetømmers Salg, efterat de forud ved tilfors ladelig Undersøgning have forvisset sig om Kiøbernes Trang til Tømmeret i ommeldte Henseende; saaledes er endeg ved bemeldte Placat ingen Indskrænkning eller Tvang paas lagt i Henseende til Egetommers eller Egetræers Anvens delse til eget Brug, uagtet blandt det Egetømmer eller de Egetræer, som Skoveleve til eget Brug anvende, kunne XVI Deel. D være Pl. om Hugst af Egetræer. 6 Maj. være Stykker af Vigtighed for den Kgl. Soes Etat. Det er nemlig forudsat, at Skoveiere i denne Henseende ville vide at forene Statens Fordeel med deres egen, og derved opmuntres til de for Staten nødvendige Egetræers Opelskning, og det paatvivles ikke, at de jo, efter at være blevne giorte derpaa opmærksomme, ville, ved at anvende Egetræer til eget Brug, dog vise den Beredvillighed for den Kgl. Soetienestes Fremme, at de ikke til denne Anvendelse foretage Hugst af Egetræer af saadan Vert, at de kunne indeholde Tommer til forstævne, Agterstævne og Retknæer, eller af saa store Dimensioner, at de kunne indeholde andet vigtigt Skibstømmer for det Kgl. Skibbyggerie, forinden de om flig forehavende Hugst have underrettet Admiralitets- og Commiss. Colle gium. Til denne Beredvillighed har Rentekamme ret derfor herved villet opfordre alle Skoveiere. Den Agl. Spetieneste vil ikke alene derved gives Leilighed til at erholde endeel for Skibbyggeriet uundværligt Tom mer, som den ellers maatte savne. Men Skoveierne selv kunne desuden ogsaa derved undgaae det Tab, som de ville lide, naar Træer, der indeholde vigtigt Skibstommer, formedelst Ukyndighed anvendes til et Brug, hvortil andre Træer af mindre Værd kunde anvendes, og de derved miste den gode Betaling, som de ellers for hine, til vigtigt Skibstømmer tienlige, Træer kunne have erholdt. 6 Maj. Fr., hvorved i Danmark en Ildstedskat paabydes, og den ved Fr. 23 Sept. 1762 anordnede maanedlige Extrafkat ophæves. R. Kammer. p. 111. Gr. Kongen har fundet nødvendigt at paabyde en Ildstedskat i Danmark, ligesom Han ved en anden Fr. af Dags Dato har anordnet nogle nye Paabudde i Norge. Og har Han derhos taget under Overveielse, hvorledes deri mod den ved Fr. 23 Sept. 1762 anordnede maanedlige Ex: Fr. om Ildstedskat i Dmk. I Afd. 1-3 §. Eptraftat i Danmark kunde være at ophæve. Thi be- 6 Maj. fales for Danmark følgende: I.) I.) Om Ildstedskat af Kiøbstederne. Denne Stat skal i Kiebstederne svares af Ildsteder, være. sig i Bærelser, Kiøkkener, Bryggerier, Bagerier, Rafinaderier, Syberier, Smedier og deslige, af hvad Navn nævnes fan, efter de Værelsers eller Aflukkers cubiste Indhold, som de ere bestemte til af opvarme, eller hvori de findes. 2.) For hvert Ildsted, der er anbragt i et Værelse eller Aflukke, hvis Indhold er 60 Cubika Allen, betales i Khavn 32 Skilling Species, men i de øvrige Kiebsteder 24 Sk. Species aarligen. Indeholder Værelset eller Aflukket over 60 Cubik:2len, da betales for hver 5 Cubik-Alen derover 1 Sf. Species mere aarligen, saa at altsaa, naar det udgier 65 Eubik Alen, betas les i Khavn i alt 33 og i de øvrige Kiebsteder 25 Sk. Species; naar det udgier 70 Eubik-Allen, i Khavn 34 og i de øvrige Kiøbsteder 26 Sk. Species, og faa fremdeles. Er derimod Værelsets eller slukkets Indhold under 60 Cubik Alen, da svares af Ildstedet i samme ingen Skat. I de enkelte Tilfælde, hvor flere Ildsteder maatte være anbragte i eet Værelse eller Aflukke, fordeles Værelsets eller Aflukkets cubiste Indhold i lige Forhold paa de flere Ildsteder, hvorefter Skatten for hvert Ildsted beregnes. 3.) Skatten erlægges i Dansk Courant, i Stedet for Species, i samme forhold, som Kongen efterhaanden, til Regel for Told og Fyr-Afgifternes Oppebørsel, lader bekiendtgiøre ved Placater fra Gen. Toldkammeret, bog saaledes, at det Forhold, som fra bemeldte Kammer bes kiendtgiores til Regel for hvert Aars første Qvartal, tages, i Henseende til Ildstedskatten, til Følge for hele det lobende Nar. (See Fr. om Pengev. 5 Jan. 1813. 18 §). Og bliver saaledes, i Følge den, ved Pl. 17 Dec. 1811, bekiendtgiorte Bestemmelse, Forholdet for indeværende Aar D 2 600 Fr. om Ildstedskat i Duk. I Afd. 3-7 §. 6 Maj. 600 Procent eller 6 Ndir Dansk Courant for 1 Ndir Species. 4.) Skatten beregnes fra 1 Jan. 1812. De Værelser eller Aflukker, hvori ved dette Aars Begyne delse have været Ildsteder, der siden den Tid ere borttagne, medtages derfor ogfaa ved Skattens Beregning, hvorimod alle de Værelser eller Aflukker, hvori ingen Ildsteder enten nu ere eller ved dette Aars Begyndelse have været, forbi gaaes. 5.) Saaledes, som Skatten af alle Ildsteder i en Bygning nu ved dens Beregning bliver ansat i Spee cies, forbliver den, som en paa Bygningen hæftende Afgift, der ikke forandres, hvad enten Ildsteder siden borttages af Værelser eller Aslukker, hvori saadanne ved Skattens Beregning fandtes, eller og Ildsteder indrettes i Værelser eller Aflukker, som hidtil ikke dermed have væ ret forsynede. Afgang finder derfor alene Sted i denne Skat, naar Bygninger nedbrydes, eller hele Etager eller Tilbygninger borttages, hvori findes Værelser eller 2fluks ker, der ere medtagne ved Skattens Beregning; og Tilgang derimod, naar nye Bygninger eller nye Etager og Tilbygninger opføres. Maar i øvrigt en nye Bygning er under Arbeide, men en Deel af samme deg saaledes er fuldført, at den afbenyttes, bør Skattens Beregning ikke udsættes, indtil den hele Bygning er færdig, men Skatten foreløbigen beregnes og svares for Ildstederne i den afbenyttede Deel af Bygningen, og derimod siden, naar Bygningen ganske er fuldført, i det hele ansættes. 6.) Skatten indfordres hos Bygningernes Eiere. Men, dersom en Eier har bortleiet effer paa anden Maade til andre overladt Brugen af Værelser eller flukker, for hvis Ildsteder Skatten betales, da har han Adkomst til for Stats ten deraf at fordre Erstatning hos Brugeren, og har. derfor samme Ret, som Huuseiere for resterende Huusleie. 7.) Fra Ansættelse til Skatten undtages de Kongen til horende offentlige Bygninger, uden forsaavidt disse be= boes Fr. om Ildstedskat i Dmk. I Afd. 7-11 §. boes af Embedsmænd, Betiente eller andre, som deri have 6 Maj. Vanning, som Deel af Embeds-Indkomst, hvilke da svare Skat af Jlbstederne i de Værelser og andre Leiligheder, som dem ere overladte til Brug. Saa betales ei heller Skat for Ildsteder i Leiligheder, der alene bruges af Al misselemmer. Og, i Overeensstemmelse med Pl. 17 Mart. 1812, flat de nye Bygninger, indrettede for Fas milier af Middelklaffen, som inden udgangen af Aaret 1813 blive opførte paa de i Khavn nu for Tiden værende afbrændte eller ede Tomter, være fritagne for Ildstedskat i alt i 6 Aar fra deres Fuldførelse af. 8.) De Gaard eller Huusbeboere, som i fulde 3 Vintermaanes der af eet Aar have haft Indqvartering af Officerer, bevilges en Gotgiørelse af hele Uarets Skat for de Ildste ber, som, i følge Indqvarterings-Reglementet, ere blevne anviste saadanne indquarterede Officerer efter deres Char ger. Denne Gotgiorelse kan Vedkommende vente sig udbetalt paa samme Maade, som andre Indqvarterings: Om kostninger, der udredes af Kongens Kasse. 9.) Skat ten betales aarligen i samme Terminer, som den ved Fr. 1 Oct. 1802 paabudne Bygnings-Ufgift, nemlig den halve Deel til hver I Apr., og den anden halve Deel til hver 1 Oct., og oppebæres af Magistraterne eller, hvor ingen ere, Byefogderne, som derfor aflægge Regnskab. 10.) Den Ansættelse og Beregning af Skatten, som behoves for at erholde de fornødne Oppeborsels Registere til Regel for Indfordringen, besørges af Magistraterne. eller, hvor ingen ere, af Byefogderne. 11.) Til den Eude have saavel Magistraten i Khavn, som Magistraterne eller Byefogderne i de øvrige Kiebsteder, uopholdeligen, faasnart denne Fr. er dem tilhændekommen, at udmelde et tilstræffeligt Antal duelige og paalidelige Mænd, der skal maale den største Længde, Brede og Heide af de Værelser eller Asukker, hvori Ildsteder nu 33 Fr. om Ildstedskat i Dmk. I Afd. 11-12 §. 6 Maj. ere eller ved dette Uars Begyndelse have været. Denne Maaling skal i hver Bygning foretages af 2 Mænd. I de sterre Stæder bør derfor for hver 2 af de udmeldte Mænd bestemmes et passende, ei alt for vidtløftigt, Dis strict, hvori de skal foretage Maalingen. Ved Forretnin gen ber desuden en Rodemester være tilstede, og, hvor dertil ikke haves det fornødne Antal Rodemestere, eller hvor ingen Rodgmestere ere, maae Magistraterne eller Byefogderne conftituere gode Mænd, som i Rodemesternes Sted kan overvære denne Forretning. Til Lettelse ved samme skal Opmaalerne af Magistraterne eller Byefogderne blive leveret et tilstrækkeligt Antal, med det herved hæftede Schema Litr. A ligeindende, Blanketter, hvorpaa de i de dertil indrettede Rubriker have under deres og Rodemesterens Haand og Segl at indføre de i hvert Væs relse eller Aflukke optagne største Høide, Længde: og Bre de Maal. Og komme ved disse alene hele og balve Alen i Betragtning, faa at hvad, der er over 17 Tommer, regs nes for en fuld Alen, og hvad, der er over 5 Tommer, regnes for Alen, hvorimod alle Broker i Maalet, som ikkun ere 5 Tommer eller derunder, aldeles bortkastes. 12.) I hver Bygning paaligger det Eieren, uden at Brus gerne deri tør være ham hinderlige, at paavise Rodeme steren og Opmaalerne samtlige Værelser og Aflukker, for at de kan erfare, om de ere forsynede med Ildsteder, og desaarfag bør opmaales, eller ikke. Og bør han desuden i samme Henseende paa Toce og Love saaledes, som han agter at til og forsvare, for dem opgive, om noget af de Værelser eller Aflukker, hvori de ikke finde Ildstes der, dermed har været forsynet ved 1812 Uars Begyndelse, da Rodemesteren og Opmaalerne have paa Forretnine gen udtrykkeligen at attestere, at i Bygningen ikke ere flere, end de opmaalte og i Forretningen anførte, Værels fer eller flukker, som enten ere forsynede med Ildsteder eller Fr. om Ildstedskat i Dmk. I Afd. 12:13 §. eller efter Eierens Opgivende dermed den r Jan. 6 Maj. have været forsynede. 13.) Bil ellers en Eier, for ganske eller for en Deel at undgaae Opmaaling, lade Værelserne eller Leilighederne, enten i sin hele Bygning eller i nogen Etage af samme, anslaae overhovedet til en Høide af 6 Alen, saa maae de Qvadrat-Opmaalinger, som allerede haves for den ved Fr. 1 Oct. 1802 pads budne Bygnings Afgifts Ydelse, uden videre tillige tages til Følge ved Ildstedskattens Ansættelse for Bygningen eller Etagen paa den Maade, at Værelsernes og Leilighedernes cubiste Indhold antages at være 6 Gange deres Qvadrats maal, og at hver paagieldende Etages hele, cubiste Indhold, paa denne Madde udregnet, fordeles paa Jidsteder nes Antal i samme, for at udfinde, hvad der af disse sal fvares i Skat. Er han derimod ikke villig til at lade Ildstedfatten saaledes ansætte efter en antagen Heide af 6 Alen, men ønsker deg i øvrigt at benytte den til Bygnings Afgiftens Ansættelse skete Qvadrat Opmaaling, da mane og dette være ham tilladt saaledes, at blot Hoiden af de paagieldende Værelser og Leiligheder maales, og at da efter det største Heidemaal, som findes i hver paas gieldende særskilt Etage, dennes Qvadratmaal udregnes til Cubik. Indhold, hvorefter Skatten paa Ildstederne ansæt tes, som ovenanført. Dersom derfor en Eier ønsker Ildstedskatten for sin Bygning eller for nogen Etage af samme anfat paa een af disse tvende Maader, istedenfor at lade foretage speciel Opmaaling af de paagieldende Værelsers eller Aflukkers baade Længde, Brede og Høide, haver han, naar Dpmaalerne tilligemed Rodemesteren indfinde sig hos bam, for at foretage denne Opmaaling, at anmelde sans dant for dem, da de derom i Forretningen giøre behørig Forklaring, og i det første Tilfælde ingen Opmaaling i den paagieldende Bygning eller Etage foretage, men blot an føre Ildstedernes Antal for samme, samt i det sidste Tile 24. fælde Fr. om Ildstedskat i Dmk. I Afd. 13-15 §. 6 Maj. fælde alene deri maale de paagieldende Værelsers eller Aflukkers Høide, og anføre denne for hvert Værelse eller Afs lufte. Lægger en Zier paa nogen Mande Rodemeste ren og Opmaalerne Hindring i Veien for deres Forrets nings Fremme, mane han taale, at Skatten, endsfiont han ikke derom har yttret Dnske, ansættes paa den i denne § forstanforte Maade. 14.) For Opmaalings-forretningen i hver Bygning nyde Rodemesteren og Ope maalerne i havn 4 Rdlr til lige Deling. I de øvrige Kiebsteder nyde de derimod for en saadan Forretning til lige Deling 1 Rdir, naar Bygningen er forfikkret i Brandkassen for mindre, end 2000 Rdlr; 2 Ndir, naar den er forfiffret for 2000 indtil 4000 Rdlr, og 4 Rott, naar den er forsikret for 4000 Mblr eller derover. Dog nedsættes Betalingen til Deel, hvor i en heel Bygning, paa Grund af Bestemmelserne i 13 §, ikkun Ildstederne optælles, men til Deel, hvor i en Bygning, paa Grund af samme Bestemmelser, steer for en Deel, men dog ikke fuld Ops maaling. Den hele Bekosining udredes af Bygningens Gier. 15.) Esterhaanden, som Opmaalings-For retningerne blive færdige, afleveres de til Magistras terne eller Byefogderne, som beforge i de dertil indret tede Rubriker tilfort Cubik.Indholdet (dette beregnet efter de optagne storste Længde, Heides og Brede Maat) og Skattebel bet, med hvis Beregning Opmaalerne deris mod ikke have at befatte sig. Og derefter forfatte Magis Straterne eller Byefogderne under deres Hænder og Segl, hver for vedkommende Kiobsted, et samlet Oppebørsels. Register for Skatten af samme, hvis Form bor indrettes efter det forommeldte, herved hæftede, Schema Litr. A, og hvori Skattens Beløb saavel for hver enkelt Bygning, som tilflost for Kiebsteden i det hele, behørigen maae være opsummeret. Dog bør i Khavn forfattes et særstilt Oppeborsels Register for hvert af Stadens Qvarterer. Til noiere Fr. om Ildstedskat i Dmk. I Afd. 15-17 §. noiere Oplysning og lettelse ved Cubik Indholdets eg 6 Maj. Skatte Belobets Beregning er endvidere denne Fr. veds hæftet: Imo.) under Litr. B en Tabel, der indeholder de fleste Dimensioner, som Værelser eller slukker kan formodes at have, med vedtrykt Anførsel af det deraf udkommende Gubik-Indhold; 2do.) Lite. C en Tabel, som viser Skattens Progression i havn i forhold til Cubik-Indholdet; eg 3tio.) Litr. D en lignende Tabel for de øvrige Kiøbsteder. Det hele Ansætnings.Arbeide ber i øvrigt Magistraterne eller Byefogderne sørge for at udføres med mueligste Skyndsomhed og saaledes, at det i det seneste er tilendebragt inden 3 Maaneders Forløb fra denne Frs Bekiendtgiørelse. 16.) Saasnart Oppebørsels: Registerne ere forfattede, indsendes de tilligemed tilhørende Opmaalings Forretninger til Renzekammeret, som foranstalter bem giennemganete eg, naar intet derved findes at erindre, approberer dem til Regel for Skattens Judfordring. Men, forinden denne Approbation modtages, bør dog Magistraterne eller Byefogderne efter de forfattede Oppeborsels Registere, hvoraf de til den Ende maae forinden Indsendelsen forsyne sig med rigtige Gienparter, foreløbigen opkræve den for faldne eller imidlertid forfaldende Deel af Skatten, uns der Forbeholdenhed af behorig Gotgiørelse for eller vis dere Indfordring af hvad, der saaledes foreløbigen maatte vorde erlagt enten mere eller mindre, end Skattens ved Revision fundne rigtige Beløb. 17.) For Resten bor, naar i Fremtiden nye Bygninger opføres, og fam me ere fuldførte eller for en Deel tages i Brug, eller naar gamle Bygninger forsynes med nye Etager eller Til bygninger, Eieren derom giøre behørig Anmeldelse for vedkommende Magistrat eller Byefoged, for at denne ders efter kan besørge den i saa Henseende fornodne Opmaaling og Skatte Unsætning. D5 II.) Fr. om Ildstedskat i Dmk. II Afd. 18-20 §. 6 Maj. II.) Om Ildstedstat af Steder paa Landet. 18.) Af de Bygninger paa Landet, hvoraf, i Følge Sr. 1 Oct. 1802. 36 §, fvares Bygnings Afgift, faa som: Lyssteder for Rigbsted.Beboere, Bygninger, der ere indrettede for Fabriker, Kroehold, Mellebrug og anden fra Jordbrug, Fiskerie og de paa Landet tillabte Haand værker forskiellig Næring, samt Bygninger i de til Riob fted Næring berettigede, men dog ei til egentlige Kiebsteder henregnede, mindre Stæder, skal svares samme Ildstedflat, som af Bygningerne i de mindre Kiobsteder, og ders ved følges samme Bestemmelser, som for denne Stat under 1 Afdeling ere fastsatte, dog med følgende Forandrin ger: 1mo.) at Amtsforvalterne oppebære og aflægge Regnskab for Skatten; edo.) at vedkommende Brand, directeurer, hver for sit District, foretage de paagieldende Værelsers og Aflukkers Opmaaling; tilføre Opmaalings- Forretningerne Eubik: Indholdet og Skatte-Beiobet, samt forfatte Oppebørsels: Registerne, hvoraf de, saasnart de have indsendt samme til Rentekammeret, tillige tilstille veda kommende Amtsforvaltere rigtige Gienparter til Skattens foreløbige Indfordring; 3tio.) at Branddirecteurerne til Forretningerne nyde frie Befordring af Amtet, men at vedkommende Amtmand for Resten bestemmer, hvad hver Branddirecteur efter Billighed kan tilkomme i Betas ling for Opmaalingen, og derefter forholdsmæssigen reparterer denne Betaling til udredelse af de afgiftspligtige Bygningers Eiere; eg 4to.) at Anmeldelserne om nye Bygninger, nye Etager og Tilbygninger fee ligeles des til Branddirecteuverne, soin besørge den i den Anleds ning fornødne Opmaaling og Skatte. Unsætning, og derefter underrette vedkommende Amtsforvalter om samme. 19.) Af andre Bygninger eller Steder paa Landet stal derimod Ildstedstatten svares i Forhold til deres Jord. Tillæg, og beregnes i Korn. 20.) Saaledes blis Fr. om Ildstedskat i Dmk. II Afd.20-21§. bliver at svare aarligen fra 1 Jan. : Imo.) af o. 6 Maj. vedgaarde (hvorunder ogsaa henregnes Parcelsteder paa Hovedgaards Jorder, naar disse Steders Tilliggende ikke indeholder under 100 Tor Land) 6 Skiepper Rug og 6 Skpr Byg for de første 100 Tender Land af deres Tilliggende, og Sfp. Rug og Sfp. Byg mere for hver 10 Tor Land, som deres Tilliggende indeholder over 100 indtil 1000 Idr. Land; 2do.) af Præstegaarde; af Parcelsteder paa Hovedgaardsjorder, hvis Tilliggende er under 100 Tor Land, samt af andre mindre Steder paa Jorder, der i Henseende til den ved Fr. 1 Oct. 1802 paabudne Afgift ere fatte i Klaffe meb Hovedgaardsjord, 1 Sfp. Rug og 1 Sfp. Byg for de første 20 Tor Land af deres Tilliggende, og Skp. Rug og Skp. Byg for Hver 10 Tor Land derover. Forsaavidt deres Tilliggende i det hele er mindre, end 20 Ter Land, svares som for fulde 20 Tender Lard; 3tio.) af huse og Gaarde med Tilliggende af Bondejord, faasom: af et Sted, hvortil liggerunder 1 Tde Hartf., Sfp. Rug og Skp. Byg fra til 2 = 2 = 3 I I

  • 3 = 4

4 6 2 2 = 6 = 8 2 2 3 3 3 3 810 over 10 Jordløse Huse, der bestaae af mindre, end 6 Sag, ere frie for Skatten. Beslane de derimod af 6 Sag, eller derover, ansees de lige med Steder, hvortil ligger under 1 Tde Hartkorn. 21.) Kornet skal af Yderne ikke leveres in natura, men betales med penge til de samme Priser, hvorefter Kongen aarligen ved Placater be stemmer Beløbet af den ved Fr. 6 Jun. 1811 anordnede Forhøielse i den ved Fr. 1 Oct. 1802 paabudne Afgift af Fr. om Ildstedskat i Dmk. II Afd. 21:24 §. 6 Maj. af Jorders og Tienders Besiddelse, Nytte og Brug. Og bliver det saaledes, i Følge Pl. af Dags Dato, for at betale med 17 Rble 80 St. pr. The Rug og 12 Rdlr 32 Sk. pr. Tde Byg. 22.) Naar bemeldte saaledes i Forhold til Jord: Tillægget bestemte Ildstedskat nu er ansat, forbliver den som en paa Grunden hæftende nförs anderlig Afgift. I dens Belob skeer altsaa ikke nogen Afgang eller Tilgang, fordi Steder enten nedlægges, fam menlægges eller udparcelleres. Men i sidste Tilfælde bør den Glbstedskat, hvorfor den Eiendom, der udparcelleres, er anfat, tillige af vedkommende Landinspecteur forholds mæssigen fordeles paa Parcellerne, og Fordelingen indfø res i den Hartkorne Beregning, som, i Overeensstemmelse med Sr. 25 Jun. 1810, forfattes over disse. 23.) Denne Skat betales aarligen i de samme Terminer, som MatriculSkatten, med Deel qvartaliter. Den oppebæres af Amtsforvalterne, som derfor aflægge Regnskab, og den indfordres hos de fattepligtige Steders Eiere, som derimod, forsaavidt Stederne ere bortforpags tebe, og ikke anderledes ved Forpagtnings- Contracterne er bestemt, have Ret til hos forpagterne at fordre sig den halve Deel af Skatten, og, forsaavidt Stederne ere Fæs festeder, hos Sæfterne at forbre sig den hele Skat got giort, hvorhos Eierne, i Tilfæfte af mislig Betaling, have lige Ret til sammes Inddrivelse, som Sr. 30 Jan. 1793 12 § tillægger Jordegobseiere til tefterende Skatters Indbrivelse hos deres Fæstebønder. 24.) De fornobné Oppeborsels Registere for Slatten have Amtsforvalterne uopholdeligen at forfatte. Til den Ende skal en- Hver Eier af samlet, Gods være pligtig til ufortovet at indgive til vedkommende Amtstue en, af bant paa Troe og Love under Haant og Segl forfattet, Sortegnelse over elle Gaarbe og Hufe paa hans Geds, med hesfeiet For klaring om hvert Steds Tilliggende, og, forsaavidt Husene ere Fr. em Ildstedskat i Dmk.II Afd. 24-27 §. ere jordløse, da tillige om de Fags Antal, hvoraf hvert 6 Maj. bestaaer; og med lige Forklaring bør ligeledes Sognes præsten og Medhielperne i ethvert Sogn, under deres Hender og Segl, uden Ophold meddele Amtstuen en Fortegnelse over Gaardene og Zusene paa Strøegod. fet i Sognet. For Resten benytte Amtsforvalterne, til Oppeborsels Registernes Forfattelse, de ved Amtstuerne værende matrikuler og Oppeborsels. Registerne for Jord Afgiften efter Sr. 1 Oct. 1802. De, i Fald de desuden skulde behøve en eller anden Oplysning, bliver en hver Vedkommende pligtig til, paa deres Ferlangende, ufortøvet at meddele dem samme. 25.) Naar Amtsa forvalterne have fuldført Oppeborsels: Registernes For fattelse, indsende de dem med tilhørende Bilage til Rentekammeret, som, naar intet derved efter foretas gen Revision findes at erindre, appreberer dem til Regel for Skattens Indfordring. Men, forinden Approbationen modtages, opkræve de den forfaldne eller imidlertid forfals dende Deel af Skatten paa lige Maade, som i 16 § er fo reskrevet i Henseende til Ildstedskattens foreløbige Opfrævs ning af Kiebstederne. 26.) J Mangel af Betas ling til forfaldstiderne inddrives Ildstedskatten saavel i Kiobstederne, foin paa Landet, paa den ved Fr. 30 Jan. 1793 foreskrevne Maade, ligesom andre Kgl. Slatter. Hvis nogen befindes ved Svig eller anden mislig Omgang at have unddraget sig enten heelt eller for en Deel fra dens Erlæggelse, da bor han betale i-Mulet til veds kommende Fattigkasse 10 Gange saameget, som Beløbet for eet Aar af den Skat, han saaledes har unddraget sig fra at erlægge, og desuden betales Skatten saavel for den forbigangne, som for den følgende Tid, efter rigtig Ansæts ning. 27.) Ildstedskatten skal ogsaa svares baade i Kiebstederne og paa Lanbet paa Bornholm. Men den erlægges sammesteds ikkun med det halve Beløb af hvad forhen er anordnet. III.) Fr. om Ildstedsat i Dmk. III Afd. 28 §. 6 Maj. 6 Maj. III.) Om Ertrafkattens Ophævelse. 28.) Den ved Fr. 23 Sept. 1762 anordnede maanedlige Er trafkat ophæves herved i Danmark fra 1 Maj 1812. Men derimod skal Rangfkat fremdeles svares efter Fr. 17 Jan. 1764 og senere derom skete Anordninger og Ber stemmelser (*). Ved Slutningen af denne Fr. er anfort det i 15 § ommeldte Schema Litr. A, samt Tabellerne Litr. B, C. og D. Fr. ang. nogle nye Paabudde i Norge. R. Kammer. p. 147. Gr. Kongen har fundet nødvendigt at anordne negle nye Paabudde i Norge, ligesom han ved en anden Fr. af Dags Dato har paabudet en almindelig Ildstedskat i Danmark. Thi befales for Norge, som følger: 1.) Om Ildst dskat. 1.) I Riebstederne i Norge skal svares en Skat af Ildsteder, være sig i Værelser, Kiokkener, Bryggerier, Bagerier, Rafinaderier, Syberier, Smedier og deslige, af hvad Navn nævnes kan, efter de Værelsers eller Uflukkers cubiske Indhold, som de ere bestemte til at opvarme, eller hvori de findes. 2.) For hvert Ildsted, der i Kiobstederne (Bergstaden Kongsberg berunder indbegreben) er anbragt i et Vre relse eller Aflukke, hvis Judhold er 60 Cubik: 2len, bes tales 24 Still. Species aarligen. Indeholder Værelset eller Aflukket over 60 Cubik Alen, da betales for hver 5 Cubik Alen derover 1 Skill. Species mere aarligen, saa at altsaa, naar det udgier 65 Cubik-Ulen, betales i alt 25 St. Species; naar det udgier 70 Cubif: Alen, 26 St. Species, og faa fremdeles. Er derimod Værelsets eller 2f- (*) I Følge Rescr. til Finants Collegiet 3 Mart. 1812 skal alle Enter, uden undtagelse, for det første og inds til videre, være aldeles fritague for at svare Rangkat, fra Jan. 1812 af at regne. Fr. om Paabudde i Nge. I Afd. 2-5 §. Aflukkets Indhold under 60 Cubik, Alen, da svares af 6 Maj. Ildstedet i samme ingen Elat. I de enkelte Tilfælde, hvor flere Ildsteder maatte være anbragte i eet Værelse eller Aflukke, fordeles Værelsets eller aflukkets cubiste Indhold i lige Forhold paa de flere Ildsteder, hvorefter Skatten for hvert Ildsted beregnes. 3.) Skatten erlægges i dansk Courant, i Stedet for Species, i sam me forhold, som Kongen efterhaanden til Regel for Told og Fyr: Afgifternes Oppeberfel lader bekiendtgiøre ved Placater fra Gen. Toldkammeret, dog saaledes, at det Forhold, som fra bemeldte Kammer bekiendtgiøres til Regel for hvert Aars første Qvartal, tages i Henseende til Ildstedstatten til Følge for hele det løbende Uar (See Fr. om Pengevæs. 5 Jan. 1813. 18 §). Og bliver faa ledes, i Følge den ved Pl. 17 Dec. 1811 befiendtgiorte Bestemmelse, Forholdet for indeværende War 600 Procent eller 6 Rdlr dansk Courant for 1 Rdlr Species. 4.) Skatten beregnes fra Jan. 1812. De Værelser eller Aflukker, hvori ved dette Aars Begyndelse have været Ildsteder, der siden den Tid ere borttagne, medtages der for ogsaa ved Skattens Beregning, hvorimod alle de Væ relser eller Aflukker, hvori ingen Ildsteder enten nu ere eller ved dette Nars Begyndelse have været, forbigaars. 5.) Saaledes, som Skatten af alle Ildsteder i en Bygning nu ved dens Beregning bliver ansat i Species, forbliver den, som en paa Bygningen hæftende Af gift, der ikke forandres, hvad enten Ildsteder siden bort tages af Værelser eller Aflukker, hvori saadanne ved Skat tens Beregning fandtes, eller og Ildsteder indrettes i Væ relser eller Aslukker, som hidtil ikke dermed have været fors synede. Afgang finder derfor alene Sted i denne Skat, naar Bygninger nedbrydes, eller hele Etager eller Tilbyg ninger borttages, hvori findes Værelser eller Aflukker, der ere medtagne ved Skattens Beregning; og Tilgang der imod, Fr. om Paabudde i Nge. I Afd. 5-9 §. 6 Maj. imod, naar nye Bygninger eller nye Etager og Tilbygnin ger opføres. Naar i øvrigt en nye Bygning er under Arbeide, men en Deel af samme dog saaledes er fuldført, at den afbenyttes, bor Skattens Beregning ikke udsæt tes, indtil den hele Bygning er færdig, men Skatten fores løbigen beregnes og svares for Ildstederne i den afbenyttede Deel af Bygningen, og derimod fiden, naar Bygningen ganske er fuldført, i det hele ansættes. 6.) Skats ten indfordres hos Bygningernes Eiere. Men, dersom en Eier har bortleiet eller pga anden Maade til an dre overladt Brugen af Værelser eller Aflukker, for buis Ildsteder Skatten betales, da har han Adkomst til for Skatten deraf at fordre Erstatning hos Brugeren, og har derfor samme Ret, som Huuseiere for resterende Huusleie. 7.) Fra Ansættelse til Skatten undtas ges de Kongen tilhørende offentlige Bygninger, uden forsaavidt disse beboes af Embedsincend, Betiente eller an dre, som deri have Vaaning, som Deel af Embeds: Indkomst, hvilke da svare Skat af Jibstederne i de Værelser og andre Leiligheder, som dem ere overladte til Brug. Saa betales ei heller Skat for Ildsteder i Leiligheder, der alene bruges af Almisselemmer. Og paa Bergstaden Kongsberg stal de Arbeidere, Pensionister og Enker, der henhøre til Bergalmuen, være fritagne for at svare Ildstedskat. 8.) De Gaard eller Huusbeboere, som i fulde 3 Vintermaaneder af et Uar have haft Ind qvartering af Officerer, bevilges en Gotgiorelse af hele Aarets Skat for de Ildsteder, som, i Følge Indqvartes rings Reglementet, ere blevne anviste faadanne indqvartes rede Officerer efter deres Charger. Denne Gotgiørelse kan Vedkommende vente sig udbetalt paa samme Maade, som andre Indqvarterings Omkostninger, der udredes af Kongens Kasse. 9.) Skatten betales aarligen i fams me Terminer, som den ved Fr. 1 Oct. 1802 paabudne Byg Fr. om Paabudde i Nge I Afb, 9:12 §. Bygnings.Afgift, nemlig den halve Deel til hver 1 pr. 6 Maj. og den anden halve Deel til hver 1 Oct., eg oppebæres af Magistraterne eller, hvor ingen ere, Bpefogderne, som derfor aflægge Regnskab. 10.) Den Ansættelse og Beregning af Skatten, som behoves for at erholde de fornødne Oppebørsels Registere til Regel for Indfordrin gen, besørges af Magiffraterne, eller, hvor ingen ere, of Byefogderne. 11.) Til den Ende have Magi- Straterne eller 3yefogderne uopholdeligen, saasnart dens ne Fr. er dem tilhændekommen, at ndmelde et tilstrækkes ligt Antal duelige og paalidelige Mænd, der skal maas le den største Længde, Brede og Høide af de Bærelser eller Aflukker, hvori Ildsteder nu ere eller ved dette Wars Bes gyndelse have været. Denne Maaling seal i hver Bygning foretages af 2 Mand. I de større Steder bør der for for hver 2 of de udmeldte Mænd bestemmes et passende, ei alt for vidtløftigt, District, hvori de skal foretage Maalingen. Ved Forretningen bør besuben en Rodemes ster være tilstede, og hvor dertil ikke haves det fornødne Antal Rodemestere, eller, hvor ingen Rodemestere ere, maae Magistraterne eller Byefogderne constituere gope Mænd, som i Rodemesternes Sted kan overvære denne Forretning. Til Lettelse ved samme skal Opmaalerne af Magistraterne eller Byefogderne blive leveret et tilstrækkeligt Antal, med det herved hæftede Schema Litr. A. ligelydende, Blan Eetter, hvorpaa de i de dertil indrettede Rubriker have una der deres og Rodemesterens Haand og Segl at indføre de i hvert Værelse eller Aflukke optagne storste Hoides, Længs de. og Brede: Maat. Og komme ved disse alene hele og halve Alen i Betragtning, saa at hvad, der er over 17 Tommer, regnes for en fuld Alen, og hvad, der er over 5 Tommer, regnes for Aten, hvorimod alle Broker i Maas let, som ikkun ere 5 Tommer eller derunder, aldeles bortkas stes. 12.) I hver Bygning paaligger det Eieren, uden XVI Deel. at Fr. om Paabudde i Nge I Afd. 12-13 §. 6 Maj. at Brugerne beri tør være ham hinderlige, at paavife Res demesteren og Opmaalerne samtlige Værelser og aflukker, for at de kan erfare, om de ere forsynede med Ildsteder og desaarsag bør opmaales, eller ikke. Dg ber han desu den i samme Henseende paa Troe og Love saaledes, som han agter at til og forsvare, for dem opgive, om noget af de Værelser eller Aflukker, hvori de ikke finde Ildsteder, dermed har været forsynet ved 1812 Wars Begyndelse, da Kodemesteren og Opmaalerne have paa Forretningen udtryk. teligen at attestere, at i Bygningen ikke ere flere, end de opmaalte og i Forretningen anferte Værelser eller Aflukker, som enten ere forsynede med Ildsteder eller, efter Eierens Opgivende, dermed den 1 Jan. 1812 have været forsyne. de. 13.) Vil ellers en Eier, for ganske eller for en Deel at undgaae Opmaaling, lade Værelserne eller Leilighederne, enten i sin hele Bygning eller i nogen Etage af samme, anslate overhovedet til en hoide as 6 Alen, saa maae de vadrat-Opmaalinger, som allerede haves for den ved Fr. 1 Oct. 1802 paabudne Bygnings: Afgifts Ydelse, uden videre tillige tages til Følge ved Ildstedskattens Ansættelse for Bygningen eller Etagen paa den Maade, at Værelsernes og Leilighedernes cubiske Indhold antages at være 6 Gange deres Qvabratmaal, og at hver paagieldens de Etages hele cutiske Indhold, paa denne Maade udregnet, fordeles paa Ildstedernes Untal i samme, for at ud=" finde, hvad der af disse skal svares i Skat. Er han derimod ikke villig til at lade Ildstedstatten saaledes ansætte efter en antagen Heide af 6 Allen, men ønsker dog i ovs rigt at benytte den til Bygnings. Afgiftens Ansættelse stete Lvadrat Opmaaling, da maae og dette være ham tilladt saaledes, at blot Heiden af de paagieldende Værelser og Leiligbeder maales, og at da efter det største Heidemaal, som findes i hver paagieldende særskilt Etage, bennes Dvas bratmaal udregnes til Cubik. Indhold, hvorefter Skatten paa Fr. om Paabudde i Nge I Afd. 13:15 §. paa Ildstederne ansættes, som ovenanført. Dersom ders 6 Maj. for en Eier ønsker Ildstedstatten for sin Bygning eller for nogen Etage af samme ansat paa een af disse tvende Maader, istedenfor at labe foretage speciel Opmaaling af de paagieldende Værelsers eller Aflukkers baade Længde, Brede og Heide, haver han, naar Opmaalerne tilligemed Rodes mesteren indfinde sig hos ham for at foretage denne Opntaling, at anmelde saadant for dem, da de derom i Fors retningen giøre behørig Forklaring og i det første Tilfælde ingen Opmaaling i den paagieldende Vygning eller Etage foretage, men blot anføre Ildstebernes Untal for samme, samt i det sidste Tilfælde alene deri maale de paagieldende Værelsers eller Aflukkers Høide og anføre denne for hvert Værelse eller Aflukke. Lægger en Eier paa nogen Maade Rodemesteren og Opmaalerne Hindring i Veien for deres Forretnings Fremme, maae han taale, at Skatten, endstient han ikke derom har yttret Ønske, ansættes paa den i denne § førstanførte Maade. 14.) Stiftamtmanden bestemmer, hvad Rodemesteren og Opmaalerne efter Billighed kan tilkomme i Betaling for deres forretning, og reparterer derefter forholdsmæssigen denne Betaling til Uds redelse af de afgiftspligtige Bygningers Eiere. Efterhaanden, som Opmaalings-forretningerne blive færdige, afleveres de til Magistraterne eller Byefog derne, som besørge i de dertil indrettede Rubriker tilført Cubik. Indholdet (dette beregnet efter de optagne største Længde, Heide og BredesMaal) og Skattebeløbet, med hvis Beregning Opmaalerne derimod ikke have at befatte sig. Og derefter forfatte Magistraterne eller Byefogderne under deres Hænder og Segl, hver for vedkommende Kiebs sted, et samlet Oppebørsels.Register for Skatten af samme, hvis Form bør indrettes efter det forommeldte, herved hæftede, Schema Litr. A, og hvori Skattens Beløb saavel for hver enkelt Bygning, som tilsidst for Kiøb- 2 15.) ste. Fr. om Paabudde i Nge I Afd. 15-18 §. Maj. steden i det hele, behorigen mane være opsummeret. Til noiere Oplysning og Lettelse ved Eubik-Indholdets eg Skat tebelebets Beregning er end videre denne Fr. vedhæftet imo) under Litr. B en Tabel, der indeholder de fleste Dimensioner, som Værelser eller Alter kan formodes at have, med vedtrykt Anførsel af det deraf udkommen de Cubikmaal; og

2do) under Litr. C en Tabel, som viser Skattens Progression i Forhold til Cubik Indholdet. Det hele Ansætnings: Arbeide bør i øvrigt Magistraterne eller Byefogderne sørge for, at udføres med mueligste Skyndsomhed og saaledes, at det i det seneste er tilendebragt inden 3 Maaneders Forløb fra denne Frs Bekiendtgiørelse.

16.) Saasnart Oppeborsels:Regifterne ere forfattede, indsendes de tilligemed tilhørende Opmaalings Forretninger til Rentekammeret, som foranstalter dem giennemganede og, naar intet derved findes at erindre, approberer dem til Regel for Skattens Inds fordring. Men, forinden denne Upprobation modtages, bør dog Magistraterne eller Brefogderne efter de forfattes de Oppeborsels Registere, hvoraf de til den Ende maae fors inden Indsendelsen forsyne sig med rigtige Gienparter, foreløbigen opkræve den forfaldne eller imidlertid forfale dende Deel af Skatten under forbeholdenhed af behes rig Gotgiorelse for eller videre Indfordring af hvad, der saas ledes foreløbigen maatte vorde erlagt enten mere eller min dre, end Skattens ved Revisionen fundne rigtige Belob.

17.) For Resten bør, naar i Fremtiden nye Bygninger opføres, og samme ere fuldførte eller fer en Deel tages i Brug, eller naar gamle Bygninger forsynes med nye Etager eller Tilbygninger, Eieren derom giøre behørig Anmeldelse for vedkommende Magistrat eller Byefoged, for at denne derefter kan beserge den i saa Henseende fornødne Opmaaling og Statte Unsætning.

18.) I Henseen de til Ildstedskats Svarelse skal Ladestederne og Udlig gert Fr. om Paabudde i Nge I. 18 § II. 20 §. gerstederne ansees sige med Kiebsteder, eg altsaa for 6 Maj. Statten af samme ogsaa følges de ovenfor anordnede Bestemmelser, dog med følgende Forandringer: Imo.) at Fogderne oppebære og aflægge Regnskab for Skatten; 2do.) at ligeledes Fogderne udmelde de fornødne kyndige Mænd til at foretage de paayieldende Værelsers og Afluffers Opmaaling; 3tio) at vedkommende Leensmand, istedenfor i Kiebstederne Nodemesteren, overværer Forret ningen, og at hans og Opmaalernes Betaling bestemmes af Amtmanden; 4to.) at Fogderne tilføre Opmaalings- Forretningerne Eubik Indholdet og Skattebeløbet, samt forfatte Oppeborsels-Registerne; og 5to.) at Ammeldeiserne om nye Bygninger, nye Etager og Tilbyg singer see ligeledes til Fogderne, sonr besørge den i den Antebning fornødne Opmaaling og Skatte. Unsætning. Derimod finder Jlbslebskat for Resten ikke Sted paa Landet i Norge. Og er Finmarkens Fogderie i det Hele undtaget fra dette Paabud. 19.) I Mangel af Betaling til forfaldstiderne inddrives Ildstedskats ten paa lige Maade, som andre Kgl. Skatter. Hvis no gen befindes ved Svig eller anden mislig Omgang at have unddraget sig enten heelt eller for en Deel fra dens Erlæggelse, da bør han betale i Mulet til vedkommende Fattigkasse 10 Gange saa meget, forn Beløbet for ect Nav af den Skat, han saaledes har unddraget sig fra at erlæg ge; og desuden betales Skatten saavel for den forbigangne, som for den følgende Tid, efter rigtig ansætning. II.) Om en videre Forhøielse i den ved Fr. I Oct. 1802 paabudne aarlige Afgift af Jorders og Tienders Besiddelse, Lytte og Brug. 20.) Foruden de 4 Gange, hvormed den ved Sr. 1 Oct. 1802 paabudne aarlige Afgift af Besiddelse, Nytte og Brug af Jorder og Tiender i Norge, Finmarkens Fogderie undtaget, ved Jr. 6 Jun. 1811 er forheiet, skal denne Af- E3 gift Fr. on Paabudde i Nge II Afd. 20-21 §. 6 Maj. gift end videre fra 1 Jan. være forhøiet med 3 Gange saa meget, som dens oprindelige Beløb, saa at dette beregnes i alt 8 Gange Dg bliver dette saaledes 8 Gange beregnede Belob at reducere til Species efter den nærværende, for Toldspecies gieldende, Cours af 600 Procent eller 6 Rdlr for 1 Rdlr Species, hvorefter for hver 1 Ndir Danse Courant af Afgiftens oprindelige Bes løb udkommer tilsammen for alle 8 Gange 13 Rdlr Speeies. Men disse Species erlægges for hvert løbende Nar i Dansk Courant, ligesom i 3 §, i Henseende til Ildsteds flatten, er bestemt, efter den Cours, der i samme Aars første Qvartal følges ved Told og Fyr Afgifterne og fra General Toldkammeret bekiendtgiores. 21.) I Henseende til den nu saaledes samlede Forhøielse i fornævute Jord og Tiende. Afgift fastsættes Følgende i Lighed med hvad der ved Fr. 6 Jun. 1811 er bestemt i Henseende til den derved paabudne Deel af samme: Imo.) at, naar Jord er overdragen i Arvefæste imod aarlig Afgift, som enten ganske eller tildeels ydes i Natural Producter eller Tienester, eller er overladt i simpel Bygsel, eller naar Sæs begaardsjord, Præstegaardsjord, eller andet saadant Jord brug er bortforpagtet paa Aaremaal, skal den Andeel, som Eieren bør, foruden i den oprindelige Afgifts, tage i den samlede Forheielses Udredelse, være bestemt til 4 Skil. af hver Rdlr af den Afgift, som Brugeren af Jorden til Ham svarer, hvilken Afgift, forsaavidt den bestaaer i Natural Productet eller Tienester, anflaaes til Penge paa den ved Fr. 1 Oct. 1802 i saa Henseende foreskrevne Mande; 2do.) at, naar Jord er overdragen i Arvefæste imod aarlig Afgift, som er bestemt til en fast og uforanderlig Pengebetaling, sal Afgiftseieren være frietagen for at udrede, og Befidderen saaledes ikke være berettiget til af ham at fordre gotgiort nogen Deel af Forheielsen; 3tio.) at Tiende: Afgiften skal være undtagen fra Forhøielsen og Fr. om Paabudde i Nge II Afd. 21-23 §. og erlægges paa samme Maade, som hidtil, i det Tilfæl: 6 Maj. de, at Tienden, hvad enten den bestaaer i Korn, Smaa: eller Fiske Tiende, er afhandlet for bestandigen til derne imod en fast og uforanderlig aarlig pengebetaling; og 4to.) at, naar Fisketienden ydes in natura, og er bortforpagtet til anden Mand, som ikke er der, skal den Andeel, som den Tiendeberettigede ba bor tage med Forpagteren i den samlede Forhøielses Udredelse, være bestemt til 4 Skil. af hver Rdlr af Tiendens Be leb, beregnet til Penge paa den ved Fr. 1 Oct. 1802 foreskrevne Maade. 22.) En lige Fritagelse for Tiende Afgiftens Forhøielse, som den i 21 § under To. 3 anførte, vil Kongen ogsaa tilstaae de Præster eller an dre Embedsmænd, der ere beneficerede med Tiender og for Begyndelsen af Aaret 1808 have, imod en fast og uforanderlig aarlig pengebetaling, for deres Embedstid, bortaccorderet samme til derne. Og skal denne Fri tagelse tillige være gieldende i Henseende til Forhøietsen i Tiende Afgiften for den sidste halve Deel af 1811, faa at de Præster eller andre Embedsmænd, der ere i nysnævnte Tilfælde og for samme Tid have efter Fr. 6 Jun. 1811 erlagt Forboielse i Tiende-Afgiften, skal erholde denne saaledes erlagte Forhøie fe gotgiort i de Skatter, de have at svare for indeværende Aar. 23.) Da Kongen har bragt i Erfaring, at iblandt de Jordbrug i Norge, Fins markens Fogderie undtaget, der ved den veb Fr. 1 Oct. 1802 paabudne Jordafgifts Ansætning ere ansanede ikkun at være af 150 Rdlrs Værdie eller derunder, og derfor, i Følge nysnævnte Frs 3 §, ere fritagne for Afgiften, ere endeel, deels ved Sammenlægning med andre og deels fors medelst andre Omstændigheder, blevne af den Beskaffenhed, at de nu kan taale at paalægges en forholdsmæssig Afgift til Kongens Kasse, faa vil han, at iblandt bemeldte saales bes hidtil afgiftsfrie Jordbrug skal for Fremtiden ikkun de 4 være Fr. om Paabudde inge II. 23 §-III. 24 §. 6 Maj. være frie for Jordafgift, hvorpaa ikke kan fedes mere, end 2 Roer, men at de orrige, derimod stal ansættes til Afgift. De til Judkomstskattens Regulering veb Fr. 8 Febr. 1810 anordnede Fogderie: Commissioner have derfor ved deces næste Forretning at paaftionne, hvilke blandt de i deres Commissions - Districter værende deslige Jordbrug ere af faa ringe Beskaffenhed, at derpaa ikke kan fedes mere, end 2 Røer, og hvilke derimod ere af større Barbie, samt derefter at ansætte disse sidste til en oprin delig Jordafgift, i Forhold til Jordafgiften af de afgiftspligtige Jordbrug i Districtet, enten under eller over den ellers ved Sr. r Oct. 1802 bestemte mindste Afgift. De herover optagne Forretninger afleveres til vedkommende Amts mand, som tilligemed de ovrige Medlemmer af den til Inds Tomstskattens Regulering anordnede Amts: Commission giennemgaaer samme og med Betænkning indsender Fors retningerne til Rentekammeret, der, naar intet derved findes at erindre, medbeler dem Approbation, hvorefter den ansatte Afgift med den paabudne 7 Ganges Forhøielse bliver at svare fra 1 Jan. 1812 paa den ovenfor anordnes de Maade. Skulde ellers nogen af de hidtil afgiftsplig tige Jordbrug være blevne af den Beskaffenhed, at der paa ikke kan fedes mere, end 2 ger, hvilket bemeldte Commissioner ved nysnævnte Forretninger tillige have at oplyfe, da vil Kongen have Jordafgiften efter Sr. 1 Oct. 1802 med den hele deri paabudne Forboielse af disse smaa Brug eftergiven fra dette Wars Begyndelse. 111.) Om Recognition af Trelaft. 24.) Af al Trælast uben undtagelse, der udføres fra Torge, hvad enten sandant skeer til mellemrigffe og indenrig se eller til fremmede Steder, skal erlægges en Recognition of 80 Stil. Toldspecies pr. Trælastleft. Og stal med denne Recognitions Indfordring og Oppebersel forhol Des Fr. om Paabudde i Nge III Afd. 24 §. 7143 des paa sammie Maade, som med den ved fr. 1 Oct. 1802. 6 Maj. 8 § paabudne Afgift af Trælast. Ved Slutningen af denne Fr. er anført det i 15 § ommeldte Schema Litr. A, samt Tabeller ne Str. B og C. Cancellie-Pat. ang. Indskrænkning af Forbuddet 12 Maj. mod Handel med Krudt 25 Sept. 1807, for Slesvig og golfteen. p. 158. Cancellie-Pl. (Resol. 9 Maj) ang Semina 15 Maj. risters Ansættelse til Kirkesangere og Skolelærere. P. 159. Gr. Da det er Kongens Villie: at Almue Skolerne, efter Muelighed, skal forsynes med Lærere, der ved de Kgl. Seminarier ere dannede og øvede til ungdommens Underviisning; faa har han befalet følgende: 1.) Naar et Kirkesanger og Skolelærer.Embe de vorder ledigt, ber den, som dertil er kaldsberettis get, ucpholdeligen anmelde Vacancen for de i Stiftet væs rende Kgl. Seminariers Forstandere, og meddeele disse en nøiagtig Beretning om Embedets Beskaffenhed og Indretning. 2.) Ethvert Seminarii Sorstander har stvar paa saadan Anmeldelse skriftligen at unders rette Vedkommende om alle derfra dimitterede Semina rifter, som for Tiden ere tienstledige, samt om de Vids nesbyrd, der bleve disse tilkiendte ved deres Udgang fra Lære. Unstalten. 3.) Blandt de saaledes opgivne paaligger det den Raldsberettigede at udvælge een til at ansættes i bet fedige Embede; og kan Undtagelse hers fra alene finde Sted til Fordeel for en andetsteds beskikket Skolelærer, sanftemt denne er seminaristise oplært, og om sit Forhold som Skolelærer har erhvervet sig fordeelagtigt Vidnesbyrd fra fine Foresatte. Cancellie Pl. (Resol. 14 Maj) at den ved Pl. 30 15 Maj. Maj 1811 paabudne Forhøielse i Qvarteerpengene 99. stal Pl. em Qvarteerpenge. 15 Maj. skal være gieldende i Sommermaanederne af Aar P. 160. 15 Maj. 35 Maj. 16 Maj. 16 Maj. Cancellie-Pl., for Danmark og Norge, ang. 117aanedshyres og Reisepenges Betaling til mand. skabet paa de Skibe, som af Sienden opbringes til frems mede Havne. p. 161. fnor for Fremtiden: Kongen har fastsat følgende Bestemmelser til Rettes 1.) Naar et Skib opbringes, eg hele Mandskabet, eller en Deel deraf, forbliver paa Skibet, da er Rederen pligtig at betale til det saaledes tilbageblivende Mandskab, i Tilfælde at Skibet igien fris gives, den fulde Maanedshyre, indtil Reisen er endt; og, i Tilfælde at Stibet condemneres, ligeledes den fulde Maanedshyre, indtil den Dag Condemnationen skeer. 2.) I sidste Tilfælde er Reberen desuden pligtig at gotgiøre Skibsfolkene Omkostningerne paa deres Hiemreise, med mindre de blot have været hyrede for en Reise til en fremmed Havn, og ikke tillige for Siemreisen. 3.) Ovenstaaende Grundsætninger skal dog ikkun da komme i Betragtning,naar Contracterne imellem Rederen og Stitsmandskabet ikke indeholde andre Bestemmelser herom; hvorimod, i Tilfælde at saadanne Bestemmelser ere skeete, disse skal tages til Følge. Raadstue. Pl. (Rescr. til Khavns Magistr. 12 Maj) hvorved Taxt for Gadekiørselen 6 Jan. 1810 forhois es (See Pl. 28 Oct. 1812). P. 430. Admiralitets- og Commiss. Coll. Pl. (Resol. 13 Maj). At Lotferne i Danmark og Norge gives 2 ki Tillæg i de Etmaalspenge de nyde, naar de ligge over 24 Tis mer paa et Stib; saa at de i alt have 1 Rigsdaler 32 Stil. for hvert Etmaal. (See Bekg. 30 Jan. 1813). P. 162. Ubmiralitets- og Commiss. Coll. Pl. (Resol. 13 Maj). At Lotsen ved Odense Fiord og Canal mane, saalange Kris Pl. om Priffepenge f. Odense Lots. Krigen varer, oppebære det dobbelte, nemlig 4 Skil. 16 Maj. danse pr. Last, i prikkepenge af ethvert Skib og for Læ. stedrægtighed mærket Fartøi, som passerer Fiorden. pl. 30 Jan. 1813). p. 163. (See Pat. om stemplet Papiirs Brug ved hypotheka: 16 Maj. rifé Veplers Transport, for Slesvig og Golfteen. p. 163. Cancellie.Pat. ang. Tilladelse for Strandfogderne 16 Maj. at byde paa Auctioner over ftrandet Gods, for Sless vig og Golfteen. p. 165. Pat. ang. Straf for de Rapere og Raperredere, 22 Maj. som imod Betaling afstaae fra Appellationen i Ops bringelses-Sager, for Slesvig og Golfteen. p. 166. Naadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistr. 22 Maj. 19 Maj) ang, nærmere Bestemmelser i Anledning af den forandrede Slyttetid. p. 431. Cfr. Pl. 15 Mart. 1813- Gr. Saasom adskillige Spørgsmaale ere opkastede i Anledning af Rescr. 15 Febr. (bekg. v. Pl. 29 febr.) 1812, ang. Paaste Flyttetids udsættelse til Slutningen af Maj Maaned, og Michaelis Flyttetids aldeles Ophævelse indtil videre, har Kongen, for, at afværge de mange Nets tergangs-Sager, som ellers mueligen kunde reise sig, ans ordnet og fastsat følgende: 1.) Den ved fornævnte Rescr. 15 febr. 1812 bes falede udsættelse af Flyttedagen, fra 21 pr. til 26 Maj, skal ikke medføre nogen forandring i Leien, saa at altsaa den Leier, som frafløtter Værelserne d. 26 Maj, iks kun bor betale Leie for et halvt Nar. 2.) De Rons tracter, hvilke, imedens Rescr. 15 febr. 1812 er i Kraft, indgaaes mellem Eiere og bosatte Familier, der ere Inds vaaners af Khavn, om Leie af Værelser i Uge: eller Maanedsviis, ere ugyldige. 3.) Alle de Leies Rontracter, som have været indgaaede paa visse Aar, faas Pl. om Flyttedagen . i Khavn 3-6 §. 22 Maj. saaledes, at de udløbe enten til Michaelis eller til samme Tid i et af de følgende Aar, skal, imedens Rescr. 15 Febr. 1812 ferbliver i Kraft, udvides til at gielde indtil det Aars Maj Maaned, der kommer næst efter den i Kontracten bestemte Saredag. 4.) Opsigelser til at feaflette leiede Værelser til Michaelis, nu da Res fer. har hævet Michaelis Flyttetid, at være uden Virkning, uthfeet at Opsigelsen maatte være forkynbt, førend Rescrip tets Bud blev kundgiort. 5.) Naar en Leietager, som, førend Rescriptet blev kundgiort, har leiet Værelser for et halvt Aar fra Paaske til Michaelis 1812, ikke betaler den til Michaelis forfaldne Leie, skal Lieven saavel for den allerede forfaldne Leie, som for Leien i det følgende halve War, i hvilket Leietageren er berettiget til at beboe Værelserne, have stiltiende Panteret i guusge raadet, for faavidt dette ikke allerede maatte være pants sat, ferend det blev indflyttet. 6.) Samme ftiltiende Panteret skal ogsaa tilkomme Ubleieren, naar en Leietager, som, forend Rescriptet blev fundgiort, har leiet Berelfer for et hatvt ar til Michaelis 1812, og derhos stillet Caution for den accorderede Leiesum, ikke kan stille Caution for den øvrige Tid indtil paafte Slyttedag 1813, i hvilken han er berettiget til at have Værelserne i Brug. 23 Maj. Gen. Post-Directions-Pl., som tildeels forandrer og nærmere bestemmer den 32 og 33 i Fr. 27 Jan. 1804. p. 167. Kongen har paa Gen. Postdirectionens Forestilling fastsat, at Bestemmelserne i den 32 og 33 § i Fr. 27 Jan. 1804 skulle forandres derhen: At det skal være Pligt for Vognmændene og de Befordringspligtige i Dan mark at afgive Befordring til saadanne Steder, der ligge i en Afstand af indtil Miil fra næste Station, og hvortil den nærmeste almindelige Bei enten lober igien- nem Pl. om Vognmænd i Dmk. nem Stationen eller udenom samme; og at de skal være, 23 Maj. pligtige baade paa Hen og Tilbagereisen at lade Opsynss manden paa den Station, som de passere igiennem, antegne paa Timesedlen den Tid, paa hvilken de have meldt sig hos ham, eller, naar Beien gaaer udenom Stas tionen, lade Timesedlen pantegne af en bosat Mand paa Ankomststedet; hvorimod det skal være Vognmanden eller den Befordringspligtige tilladt at søge Returfragt fra den Station, hvortil Befordringen ellers skulde have været afgivet, og den Reisende, som paa fornævnte Maade befordres igiennem eller forbi en Station, være forbunden til foruden den almindelige Fragt at erlægge Returfragt fra Bestemmelsesstedet til den sidst ommeldte Station. Og at det i Almindelighed tillades saav. Vognmænd som Befordringspligtige at søge Returfragt paa Ankomst. stedet, faasnart den halve af den ved Sr. 27 Jan. 1804. 33 § bestemte viletid er forløben; at det skal være Puigt for de frivillige eller egentlige Læringsvognmænd, naar te ankomme til en Station med Vognbefordring, at hvile i ovenmeldte indskrænkede Tid, og derefter at bes fordre i Retur de Reisende, som ved denne Tids Forløb have bestilt Befordring til strax at møde; dog med den Undtagelse for Stationerne Korsør og yeborg, at Opsynsmændene ved Befordringsvæsenet paa disse Steder bemyndiges til at fritage de dertil ankommende Vognmænd fra at bie den foran bestemte Tid, naar de med Vished fan forudsee, at i den Tid ingen Reisende kunne ventes at komme over Beltet; samt at det i Almindelighed stal være Pligt for den Reisende, at tage imod den efter Opsynsmændenes Protocoller for Tur staaende Befordring, af samme Slags, som han har bestilt, hvad enten denne hører hiemme paa Afgangsstedet, eller skal gane tilbage i Retur til den Reisendes Bestemmelsessted. Gen. . om Gebyhrer v. Brevposten 1-5 §. 23 Maj Gen. Postdirections-Pl. (Resol. 9 Maj) ang. Gebyhrers Erlæggelse, ved Brevposten. i Danmark eg Norge (*). p. 168. Cfr. Pl. 6 Jun. 1812. Pan Gen. Postdirectionens Forestilling har Kongen resolveret: 1.) At Afsenderne af private Breve i Danmark og Norge skat, naar der med disse ikke følge Pen. ge eller Pakker, og Postpengene for samme til Bestemmelsesstedet overstige 3 Lß., ved Postcontorerne erlægge 12. for hvert Brev i Erpeditions-Gebyhr, hvad enten disse Breve afgaae i Franko eller Porto. 2.) At Modtagerne af det samme Stags Breve, naar den derpaa hvilende Por to eller Franko overstiger 3 Lß., ligeledes skal betale i ud. leverings:Gebyhr ved Postcontorerne I Lß., dog ikkun for saavidt de af Ejerne eller deres Bud paa Postconto, terne afhentes, da dette Gebyhr skal bortfalde, naar de ellers anordnede Berepenge for samme erlægges. 3-) At Expeditions Gebyhret ikke skal oppebæres ved Posts contorerne i Danmark af de Breve, for hvilke de hæve Mellemporto, eller af de Breve, som blot omkarteres, ei heller ved Postcontorerne i Norge af de Breve, som de modtage fra Postaabnerne. 4.) At saavel Erpeditions: som Udleverings-Gebyhret skal være det samme for de dobbelte som for de enkelte Breve, men aldeles ikke finde Sted for Breve i gl. Tieneste; og ende Lig: 5.) At de saaledes anordnede Gebyhrer ved Brevposten, der i Danmark begynde med den 1 Jun. 1812 og i 17orge, faasnart denne Placat paa ethvert Sted er kundgiort, skal vedvare indtil eet Aar efter Freden. Mids (*) Web Gen. Postdir. Circulaire til Postcontorerne i DmE 28 Jan. og i Norge 30 Jan. 1813 er denne placat fors andret derhen: at saavel Expeditions: som Ildleverings- Gebyhret først tager sin Begyndelse, naar Porteen beløs ber 9 Rigebankset. og da oppebæres meb z Rigebankset. Taxt for Aggersund. Midlertidig Taxt for Færgefarten veb Aggersund 23 Maj. i Nørre Jylland. Efter Kgl. Befaling udfærdiget af Ge neral Post Directionen (*). p. 169. Fr., for Danmark og Norge, ang. Flærpe- 23 Maj. de forholdsregler mod forbuden Handel. Toldkammer, p. 171. Gen. See Fr., om Silfetsiers Stempling, a Sept. og P., em Bare Control Commiss. Tegn, 23 Oct. 1812 (**) cfr. Pl. 20 Jun. 1812. Gr. Da ulovlig Handel med Varer, som ikke mane indføres eller udføres, føger nu flere og andre Veie, samt anvender andre Midler end til forn, saa finder Kongen fornøtent, at fastsætte nærmere Bestemmelser for Ba reførsel til Lands og Vands, og anordne en noiere Cons trol end hidtil med de i Landet værende Forraad of for. budne Varer og den Handel, dermed føres, samt derhos feie Foranstaltninger, hvorved de nuværende Befiddere af faabanne, Varer kan sikkres i Besiddelsen, saavidt denne kan ansees at være lovlig. Da desuden forbuden Handel alene kan være en Følge af lav Vindesyge og Ringe egt for Borgerpligt, og er hoist skadelig for det Almindelige og for den lovlige Handel, ber den med Stranghed anfees; hvorfore det findes passende at sfiærpe Straffene for Forbrydelser mod de udgangne Handelsforbudde, og at befale faadan Fremgang i Retsbehandlingen af de Sager, der i denne Anledning maatte reise sig, at deres Undersøgelse og Pandømmelse faameget mueligt fan fremmes. Til Enhvers desto neiere Underretning samles herved under eet de Forbudde mod Indførsel og Udførsel, Som herefter indtil videre skal være gieldende. 1.) Fra (*) Bortfaldet ved Sen. Postdirect. Br. 30 Jan. 1813. (**) Samt Cancellie.Br. 4 Jun. 1812. (Collegial Tibend, f. 1812 No. 27 P. 429). 23 Maj. Fr. om forbuden Handel. 1 §. T 1.) Fra fremmed Sted maae til Danmark og Lorge ikke indføres: 1mo.) Vater af fiendtlig Oprindelse; undtas gen: Raae eller i det grove tilberedte Naturproducter, naar de indkomme ved Condemnation eller Confiscation. 2do.) Alle ikke europæiske producter; undtagen: Kornvarer, Meel og Fedevarer, samt de, som indkomme ved Condemnation eller Confiscation. 3tio.) Liqveu. rer; Frugter nedlagte i Sukker eller Brændeviin; saa kaldede Confecturer; Castanier, Apelsiner, Viindruer, bler, Parer; Pomade; lugtende Vande; brændte Værter, der bruges sem Baffe; og alt raspet Farvetræe. 4to.) Manufactur, Sabrik: og Haandværks Varer; undtagen: a.) Silfe raae, fpunden og zvunden; glatte Silfetoier; glatte Silkebaand og Silkes Strømper. b.) Lærreder, Dreiler, Haardug og Vordug, samt Bendler, Traad, Traadstrømper og Dynevaar af Hor. c.) Kammeelgarn. d.) De grovere polerede og upelerede Jerns eller saa kaldede Jsenkramvarer; Blikplader af Mesfing og Jern, fortinnede eller ufortinnede; Messingtraad, Metaistrænge, Syenaale, Knappenaale, Uhrnogler af Mesfing eller Jern, Vægtskaale af Messing, Kaffemeller uden Træekaffe, Kradsbørster, Karter, Hegler, Dele, til Uhre. e.) Papiir, Lak, Mynstre of Popiirstapeter, Landkort, Seekort, Pergament, Dienstierme af Pergament, almin delige Tobaksonaser af Papiir, Træe eller Blik. f.) Eenss farvet Steentoj, samt Leerkar til Apothekerbrug og mineralske Vande. g.) Speilglas, Speilfolie og uflebne Glas varer. h.) Farve og Malervarer, Okker undtagen; Tege nekridt, Blyantspenne; Pensler med blede Haar til Mal ning. i.) Regnetavler, Hrædfe og Stibestene, Liim, Tarmstrænge, Spaan til Haandværksbrug, Træeafter, Matter, Korkepropper, utildannede Meerstumspibehoves der, Skedevand. Jorge skal endvidere fra Indfør fels Fr. om forbuden Handel. 1-2 §. felsferbuddet være undtaget: Alle Sorter Vaaben og ulds 23 Maj. ne Manufacturvarer; hvorfore uldne Manufacturvarer fra Norge ligesaalidet som fra fremmed Sted mane indgaae 2.) Til fremmed Sted mane fra til Danmark. Danmark og Torge ikke udføres: Kornvarer og Bælgfrugter alle Slags samt Kartofler, saavelsom de Fødemidler deraf tilberebes; altfan Meel, Gryn, Bred," Malt, D, Diedike og Kornbrændevin. Frseforter og det, som af Free tilberedes, saafem: Linolie og Reeslie. 2f Fedevarer: Tafg, Smor, Ost, faltet og roget tied eller Flest. Alle Slags faltede, regede og tørrede fiskevarer. Salt, Humle, Cobak i Blade. Alt Slags Tommer g Træe, samt Staver, Tøndebaand, Brænde og Eges bark. Af Tetaller: Rujern og Jern i Stænger og Plader, Garkobber, Tin og Blye. If Sarvemateria: lier: Krap, Vaid og Smak. Apothekervarernes Simplicia efter Pharmacopoen, undtagen Spanskgrønt. Af race Materialice til Forarbeidning og Forcedling: Hor, Hamp, Uld, Huder og Skind, saavel rane som garvede og beredte, Svovl, Salpeter, Uske og foeværts Udførsel af raae Silke. Af grove Fabrikvarer: Lys alle Slays Sæbe, Olie, Tran, Tiere, Beeg, Krudt, Siim, Stivelse, Muurs og Tagsteen, Kalk, Neeb og Tougværk, Selldug og andre til Stibes Ubrustning henhørende Materialier, grov Tobak, Som, Spiger, Flaffer, Apotheker og Vinduesglas, Hors gan. Vine alle Slags og Vinedike. Hefte. Joke: europæiske producter samt raffinerede Sukkere og Si rup. Stillemynt over 1 Rd. Guld og Sølv fra Sielland og hosliggende Der. Herfra undtages: i Danmark: Vandværts Udførsel af Hefte. Ilders, Ods der: og Krimmelskind. i Norge: Summer; faltebe, rø gebe og tørrede fiskevarer. Af Træevarer: alt Slags Toms mer, der ikke er tienligt til Skibsbygnings Tommer elles Master; Planker, Bord, Pibestaver og Rafter af andre, XVI Deel. Trives 70 Fr. om forbuden Handel. 2-5 §. 23 Maj. Træeforter end Eeg; Tøndebaand. Af Farve-Materialier: Blagfarve, fabriqveret Farvemoos. Af Metaller: umyn tet Robber, forarbeidet eller uforarbeidet; støbt eller smedet Jern, som ikke er dannet til Vaaben. Tran, raae Silke. 3.) Alle forhen udgangne forbudde, mod Indførsel fra fremmed Sted eller udførsel til fremmed Sted fra Danmark og Norge, blive, som indbefattede i I og 2 §, herved ophævede. 4.) I Riobstederne og de privilegerede Handelspladse bliver uopholdelig at oprette for hvert Sted en Commission, som skal hen. here under Gen. Toldkammeret, og som det skal paaligge at føre speciel Control med de paa Stedet værende til Handel bestemte Forraad af Varesorter, som ikke mane indføres, samt forsyne alle derunder indbefattede Manus factur Ulenvater, Schooler, Tørklæder, Kniplinger, Tyller, Bomuldsstrømper og Huer, samt Teier indrettede til Klæder, saavel af indenlandsk, som fremmed Oprindelse, med Stempling, bestaaende enten i paatrykt Stempel, Plom be eller Segl; hvilken Stempling skal foretages i det mind, ste i 2 af Commissionens Medlemmers Overværelse. Fra Stemplingen skal alene være undtagen indenlandske saakaldte hiemmegiorte Teier eller Frembringelser af Huuss flid, samt alleslags Stuver under 10 Alen og tillige under 100 Rdlrs Værdie, naar saadant Gods ikke er i Handlendes Værge. Foruden det almindelige Tilsyn Control- Commissione ne skal føre i Kiebstederne og de tilgrændsens de Landdistricter, skal de tillige have et særdeles nøingtigt Opsyn med alle Varelagere; offentlige Udsalgssteder og Boutiqver; med Mands, og Dame Skræddere samt dem, der forfærdige Pynt og Modevarer; med alle Auctioner, og med enhver, der ved Bekiendtgioreller i Blade og Aviser eller paa anden Maade offentligen falbyder Varer, eller Arbeide forfærdiget af nye Varer. 5.) Enhver, som i Kiobsteder eller lovlige Handelspladser har i sit Vær Fr. om forbuden Handel. 5-7 §. Værge Varer, som ikke maae indføres, eller lignende 23 Maj. Manufactur og Fabrikvarer af indenlandsk Frembringelse, i Forraad større end til huusbrug for 6 Maaneder kan ftiennes at være beftemt, saavelsom Stuver, der ere af 10 Alens Længde eller af 100 Rdlrs Værdie og decover, skal neiagtig opgive berørte Varers Oplagssted, Beskaffenhed og Mængde efter Stykketal, Maal eller Vægt, hvil ten Angivelse under Eierens eller Besidderens Haand, feenest inden 8 Dage efter vedkommende Commissions Ops fordring desangaaende, skal til Commissionen indleveres dobbelt som Prima og Secunda; Prima faaer Ungiverent tilbage med Commissionens Paategning og Stempel, for dermed at gotgiere fin lovlige Anmeldelse; Secunda forbliver hos Commissionen, som forsyner Varerne med den i 4 $ befalede Stempling. 6.) Naar Varer, som ellers ikke maae indføres, indkomme ved Condemna tion, Confiscation eller paa speciel Tilladelse efter denne Frs Bekiendtgiørelse, skal den, som er Kieber, Eier eller Commissionair for saadanne Varer, førend de fra Toldvæsenet udleveres til frie Raadighed, derom giøre fi skriftlige Anmeldelse med Toldvæsenets Paategning oni dens Overeensstemmelse med Varerne. Denne Anmel delse indgives dobbelt som Prima og Secunda til den, pas Indclaceringsstedet med slige Varet controllerende Com. mission. Prima erholder Angiveren tilbage med Com missionens Paategning og Stempel. Secunda forbliver hos Commissionen, som derpaa forsyner de blandt Vac rerne værende Manufactur-Alenvaret, Schavler, Torklæ der, Kniplinger, Tyller, Bomuldsstrømper og Huer, samt Teier indrettede til klæder, med behorig Stempling i Overeensstemmelse med 4 §. 7.) Ved hvert fiers dingaars Slutning skal ligeledes herefter afgives til vedkommende Commission en Angivelse, hvori anføres: a.) Den næstforhen angisne Beholdning. b.) Hvormeget 2 beraf Fr. om förbuden Handel. 7-10 §. 23 Maj. deraf i Qvartalets Lob er affat. c.) Om nyt Ferraad af nogen af de forbudne Varesorter eller lignende Manufac tur og Fabrikvarer af indenlandsk Oprindelse er tilkoms met, hvilket da mane specificeres, og tillige gotgiores Adkomsten til samme som lovlig Handelsvare. Ogsaa denne Angivelse indleveres dobbelt; Prima faaer Angiveren tilbage med Commissionen Paategning og Stempel, som et love ligt Beviis, der skal forblive hos Varerne, men Secunda beholder Commissionen. 8.) Af Varer, som efter I § ikke maae indføres, mane aldeles intet forraad, saa stort at det kan sfionnes bestemt til Forhandling eller Udsalg, findes udenfor Kiøbstederne og de til Handel berettigede Pladser. Det høieste Ferraad af forbudne Vas ter, Haandværksvarer undtagen, der paa Landet kan være tilladeligt, er et Forraad til Huusbrug for en Tid af 6 Maaneder, hvilket i en samlet Værdie ikke maae udgiøre hos en Godseier over 1000 Rblr, hos en Præst eller anden Embedsmane, en Forvalter, Moller, Kroemand eller anden udenfor Bondestanden over 500 Rbir, hos en Gaards and over 100 Rote, og hos en Huusmand over 25 Rdlr. Herfra undtages alene race Materialier til Fabrikkernes Drift, som forefindes paa vedkommende Fabrik; indenlandfe Manufacturers og Fabrikkers Forarbeidninger, som ere beherigen legaliserede, og, saavidt det efter denne Anordnings Bydende udfordres, forsynede med Stempel: Frembringels fer af Huusflid; samt de Varer, som ere under lovlig Trans port, og ledsagede med de dertil fornødne Beviisligheder efter denne Frs 18 og 36 §§. 9.) De efter 1 § til Indførsel forbudne Varer, som nogen for Tiden maatte paa Landet have i sit Værge i større, end det efter 8 § tilladelige, Sorraad, skal inden 14 Dage i det seneste fra denne Frs Bekiendtgiørelse være indførte til en Kiobfled eller privilegeret Handelsplads. - 10.) Alle For raad af de i 1 § til Indførsel forbudne Varer, som af Bes sid, Fr. om forbuden Handel. 10-13 §. fidderne fuldkomment fan. Tegaliseres efter de hidtil giel: 23 Maj. bende Toldanordninger, blive frie for Afgift; hvori mod der af de angivende Forraad af bemeldte Varer, hvis Besiddelse ikke saaledes paa det fuldkomneste kan legaliseres, sal erlægges 20 Procent af Værdien, naar Varerne ved Frs Bekiendtgiørelse findes paa Landet; 15 Procent, naar de findes paa saadanne Steder, hvor der blot ere ansatte Consumtionsbetiente, men ikke tillige Toldbetiente; og 10 Procent, naar de findes i de Stæder, hvor baade Told- og Consumtionsbetiente ere ansatte. Fra en Provinds til anden mane imidlertid de forbudne Bareforter ikke forsenbes medens den i 9 bestemte Frist af 14 Dage. II.) Naar nogen Landboer herefter forskaffer sig fra en Kiebsted eller lovlig Handelsplads af de i 1 § betydede Vaver, eller lignende indenlandske Manufactur og Fabrikvas rer, i saa stort Sorraad af hver Sort, at samme enten i Alenmaal udgier 10 Alen og derover, eller i Vægt 10 Pd og derover, eller i Bærdie 100 Noir og derover, skal han, for at kunne bevise sin lovlige Adkomst til disse Varer, være forsynet med det beviis, som i 38 § er befalet; tillige maae Manufactur- Atenvarer, nye Schavler, Torklæder, Kniplinger, Tyller, Bomuldsstrømper og Huer, samt Toier indrettede til Kleeder, af den Beskaffenhed at de efter 4 § skulle stemples, behørigen være forsynede med dette Marfe. 12.) Naar de Beviisligheder, der efter II § skal paa Landet være hos Bareforraad, som af een eller anden Sort udgiøre enten i Alenmaal 10 Ulen og derover, eller i Vægt 10 Pd og derover, eller i Værdie 100 Rdlr og derover, ere 6 Maaneder gamle, tabe de deres Gyl dighed. 13.) Alle indenlandske Manufacturer og Sabrikker skal herefter forsyne deres Forarbeidelser med et eget af Commerce-Collegio authoriseret Mærke, hvilket, naar det ikke allerede haves, snarest maae forstaffes; og ingen Manufactur. Alenvarer, Schavler, Torklæder, Knip. 3 lin Fr. om forbuden Handel. 13-15 §. 23 Maj. linger, Tyller, Bomuldsstrømper og Huer, eller Tøier inds rettede til Klæder, som efter 4 § skal stemples, mane ud. gace som Handelsvare fra en Fabrik, for det af ved. kommende Commission i den Bye eller det District, hvor Fabrikken er beliggende, er forsynet med Stempling. Saafremt nogen fabrikant med sit Fabrikmærke forsyner fremmede Manufactur og Fabrikvarer, straffes han derfore som en Falkner, og den eller de, som dertil have formanet ham, straffes med de falskeligen mær kede Varers Confiscation samt Mulet af sammes dobbelte Værdie; ligeledes skal Cattuntrykkere, som herefter trykke Tøier, der ei med behørigt Stempel og Beviis fra vedkommende Commission ere forsynede, straffes med at bøde de trykte Varers debbelte Værdie, samt Eieren foruden Varernes Confiscation paalægges en Mulet af disses Værdie. At Eiere af Manufacturer og Sabrikker ere pligtige til at giøre de befalede Angivelser, forsaavidt de ere beliggende i Kiebstederne, efter 5, 6 og 7 §§, er en Selvfølge; og for de paa Landet beliggende Manufacturer og Fabrikker forholdes i samme Henseende som i Kiobstederne. 14.) Enhver, som har i sin Værge stemplede Varer, bor paa det nøiagtigste sørge for Stemplingens Bevaring, da han ellers maae tilregne sig selv Følgerne i paakommende Tilfælde. 15.) a.) Naar og hvor der i Kiebstederne og be privilegerebe Handelspladse, efterat den i 5 § bestemte Angivelses- Termin er ferleben og Vareforraadene beherigen af vedkommende Commission stemplede, findes Varer af de Sorter, som skal angives, enten i hele Lagere uden at Oplagsstedet er angivet, eller paa de angivne Oplag i større Mængde eller af anden Beskaffenhed, end de for Com missionen anmeldte Varer, og uden Beviislighed for at de hidrøre fra et andet lovligt Oplag, samt om Varerne ere ustemplede, naar de henhøre til Sorter, som skal stemples, Da Fr. om forbuden Handel. 15-16 §. sa forfalde samme til Confiscation og Eieren paalægges en 23 Maj. Mulct af Varernes Værdie. b.) Kan Eieren ikke opgives eller er ikke boesat i Landet, betragtes Besids deren som Eier. c.) Naar Besidderen eller forva reren i de Tilfælde, hvor Eieren vides, har været vidende om Varernes Beskaffenhed, bøder han som Medvider det halve af Varernes Værdie. d.) Kan Eie ren af saadanne confiscable Varer bevise at have kiøbt dem i Landet af nogen, som der opholder sig, da ifalder Sælgeren eller den, som beviisligen kan opdages at have været første Besidder af Varerne i Landet efter denne Frs Bekiendtgiørelse, en Mulct liig den fulde Værdie; hvorimod i saa Tilfælde de senere Besiddere og den sidste Eier blive blot sem Medvidere at straffe, med at bøde hver for sig det halve af Varernes Værdie. e.) De i saas dan ulovlig Handel deeltagende indestaae for Betaling af de Mulcter, den, som de have handlet med eller som de have haft Varerne i Bevaring fo, fan ifalde efter dens ne §; i Mangel af Betaling blive Mulcterne af den Skyl dige at afsone efter Fr. 6 Dec. 1743. 16.) Maar der paa Landet forefindes Varer, som efter 1 § ikke maae indføres, i større mængde end i det efter 8 § Enhver efter sin Stand og Vilkaar tilladte Forhold, samt faadanne Forraad af forbudne Varer eller lignende inden: Landske Manufactur- og Fabrikvarer, at de af hver Sort udgiore enten i Alenmaal 10 Alen og derover, eller i Vægt 10 Pd og derover, eller i Værdie 100 Rd. og derover, uden at være forsynede med legaliserende Beviser, eller ikke behørigen stemplede Manufactur.Alenvarer, Schavs ler, Tørklæder, Kniplinger, Tyller, Bomuldsstrømper og . Huer, samt Teier indrettede til Klæder, blive samme at behandle som uangivne Varer i Kiobstederne efter denne Frs 15 §. Fra denne Bestemmelse undtages alene de paa Landet værende Fabrikkers egne Forarbeidelser, som $4 par Fr. om forbuden Handel. 16-18 §. 23 Maj. paa Fabrikken forefindes og efter 13 § føre dens authorises rede Marke. 17.) a.) De med forbudne Varer controllerende Commissioner skal hver i sit District være berettigede og pligtige til at foretage uusinquisition efter forbudne Varer, naar og hvor de dertil maatte have Anledning, hvilken Inqvisition paa Landet maae ster i Forbindelse med Politiet, eller under paatrængende Om stændigheder uden sammes Medvirkning; men i flige Titfælde fral Inquifitionen foretages i det mindste af 2, af Commissionens Medlemmer og 2 tiltague Vidner. Commissionerne fat i alle Inquisitions-Tilfælde være berettiges. de til at requirere Bistand saavel af den militaire Magt, som af politiet; ligeledes skal de have Myndig hed til at indkalde og affordre Enhver de Oplysninger, de maatte finde fornødne. b.) Tolobetienterne i Forees ning med Politiet skal være berettigede til samme Inqvisi tion baade i Kiebstederne og paa Landet. c.) Ligeledes maae der saaledes overalt kunne inquireres af den etter dem, som Kongen isærdeleshed dertil bemyndiger. 18.) Alle Varer, uden tidtagelse, som indføres enten seeværts eller landverts i Kongens Riger eller derigiens nem forsendes, skal ved første Toldsted strap, og førend videre Forsendetse made foretages, angives efter Emballas gernes Beskaffenhed, Størrelse og Mærke, samt de indeholdne Varers Beskaffenhed og Mængde i Stykketal, Maal og Vægts tillige skal Angivelsen indeholde, om Varerne fremsendes til Gorblivelse i Landet eller som Transitgods, og i sidste Tilfælde ber nøiagtig opgives, om det er fremmed Transitgods; hvorunder forstaaes, hvad der for fremmed Negning indføres fra fremmed Sted, for igiennen Lantet igien at udføres til andet fremmed Sted; eller om det er eget Transitgods; hvorunder forstaaes, hvad der af et indenlands Handelshuus for egen Negning er ordineret fra fremmed Sted, for derefter igien at udfs- res Fr. om forbuden Handel. 18:21 §. res til fremmed Sted. Hvad der ikke strap anmeldes som 23 Maj. Transitgods, bliver ikke at betragte som saadant. Foru den saadan Angivelse for Toldvæsenet, sal en lignende med Forfenderens Underskrift indleveres in duplo til ben paa Stedet med forbudne Varer controllerende Com mission, hvor Secunda forbliver, men, efter forneden Undersøgelse og Emballagernes Plembering m. v. fra Tolds væsenets Side, fager Angiveren Prima tilbage under Commissionens Underferift og Stempel, med paategnet For skrift om den Vei, hvorpaa Transporten, naar den ikke skeer med Pakkeposten, maae fortsættes til Bestemmelsess stedet, samt den Tid, inden hvilken Transporten skal være endt. Dette originale Document maae siden bestandig følge med Varerne som Sikkerhedsbeviis igiennem Landet sil det Sted, hvorfra Udførselen skal fee, eller til Be stemmelsesstedet i Landet, indtil de, der ere fuldkommen berigtigede. 19.) I Overeensstemmelse med Angis velsen udfærdiges den sædvanlige Toldpasseerseddel, hvori Sikkerhedsbeviset tillige berores; iovrigt forholdes med Tolopasseerseblen i alle Henseender, som hidtil. Naar Varer med saadant Sikkerhedsbevis og Toldpasseers seddel fra Grændsetoldsteder i Hertugdommene an tomme til Rigerne for videre at forfendes, bliver Sikkerhedsbeviset ligeledes at paategne og stemple af Commissios nen paa det første Toldsted i Rigerne,, som tillige foreskri ver Veien og Tiden for Transporten giennem Riget. 21.) Sikkerhedsbeviset skal forevises ved hvert Tolds fted, hvorigiennem Varerne transporteres; tillige skal Risrekarlen, eller den, under hvis Værge Varerne befordres, være pligtig at forevise det, naar og hvor ellers forlanges af Øvrigheden, Control-Commissionerne, Toldbetiente eller militaire Poster, hvilke, om der maatte være grundet Miss tanke mod Rigtigheden, have at foranstalte Godsets spes cielle Undersøgelse ved det første Toldsted, hvortil Varerne $5 20.) paa Fr. om forbuden Handel. 21-23 §. 23 Maj. paa den fastsatte Transport, Route ankomme. Naar det af vedkommende Auctoriteter maatte forlanges, skal Rig rekarlen opgive Forsenderen, af hvilken han har modtaget Varerne, og foregiven Uvidenhed herom kan ikke antages som nogen befriende Undskyldning. 22.) Med alt Transitgods, som indkommer fra Soefiden, Hvad enten det er fremmed eller eget Transitgods, skal fremdeles alle de Forholdsregler iagttages og anvendes, som nu for Tiden ere befalede i bet Diemed at forvisse sig om, at Colonialvarer eller engelske Manufactur: og Sabrikvarer ei transitere igiennem Landet. Forsaas vidt i øvrigt saadant fra Søesiden indkommet Transitgods maatte bestaae i Varer, hvis Indførsel her i Landet er forbuden efter denne Frs 1 §, blive samme strax, og saalænge de henligge paa Transitoplag eller igiennem Lans det transporteres, at tage under Toldvæsenets Opsyn, samt vedkommende Commissioners Control. 23.) Fremmed Transitgods, som indkommer over Landgrændfen i Holsteen, fan, naar Ungivelsen efter 18 § er fleet, ved første Grændsetoldsted forlanges plomberet, og saaledes plomberet igien udføres, under følgende nærmere Bestemmelser: a.) Plomberingen skal gientages, naar Varerne føres over Eideren; naar de indgaae i Jyl land eller Syen, og 3die Gang, naar de indgaae i Sialland, og skal ved hver af disse forskiellige Plomberinger Emballagernes Forsvarlighed neie eftersees. b.) De saas ledes plomberede Varer maae i Danmark alene udføres fra Toldstedet ved Helsingør, hvor Toldopsynet tillige med den controllerende Commission have at forvisse sig om, at Plomberne ved Udførselen ere ubeskadigede, samt at tilsee, at Udførselen virkelig iværksættes til fremmed Sted. c.) Fremmed Transitgods, der føres under Plom bering, ansees ihenseende til Transporten igiennem Landet og Controllen dermed i alle Tilfælde som Varer, hvis Ind Fr. om forbuden Handel. 23:26 §. Indførsel her i Landet er forbuden. Fremmed Transit: 23 Maj. gods, der angives at indeholde Varer, hvis Indførfel her i Landet er forbuden, skal uden Undtagelse, hvad enten det forlanges eller ikke, naar Angivelsen ved Grænds fetoldstedet er berigtiget, plomberes og behandles efter fores gaaende. 24.) Hvad der ved Grændsetoldstedet angives, som eget Transitgods, skal først paa Stedet noie efterfees og berigtiges efter Angivelsen, og faafremt deriblandt findes Varer, hvis Indførsel her i Landet er forbuden, da forsynes samme med Plombe, i Overeens stemmelse med hvad under 23 § er fastsat, og føres saaledes under den med forbudne Varer anordnede Control ens ten til Kiel eller Kiøbenhavn. I Khavn modtages det af den anordnede controllerende Commission i et særs stilt Pakhuus, der sættes under Commissionens Bestys relse, og som i Danmark indtil videre skal være det enes ste Sted, hvor faadant eget Transitgods, bestaaende af Varer, hvis Indførsel her i Landet er forbuden, maae opa lægges. 25.) Med Transitgodset i fornævnte Pakhuus skal Commissionen i Khavn føre det strængeste Tilsyn, og Godset deri skal tillige controlleres af Toldopsynet i Khavn. Naar noget af forbemeldte Gods skal udføres til fremmed Sted, da skeer Udleveringen deraf fra Commissionens Pakhuus under Commissionens Segl eller Plombe til Khavns Toldbod, hvorfra Godset videre under den Control, som for forbubne Varers Transport er bestemt, føres til Helsingør, fra hvilket Toldsted Trans sit udførselen af saadanne Varer indtil videre aleene maae iværksættes, saaledes som under 23 § b. er anført. 26.) Naar Varer fra fremmed Sted indføres enter seeværts eller landværts til et Sted i Rigerne, for uden videre Jnoclarering at forsendes til andet Sted i Riget, skal samme ligesom eget Transitgobs ved første Toldsted noie eftersees og berigtiges efter den i 18§ befale De , Fr. om forbuden Handel. 26-31 §. 23 Maj. de Angivelse; ligeledes mane Varernes Overeenstemmelse med det fra Indførselsstedet medfølgende Sikkerhedsbevis noie undersøges paa Bestemmelsesstedet. 27.) fulle nogle af de Varer, som et Sikkerhedsbeviis lyder paa, aflosses underveis ved et Toldsted, har den med forbudne Varer fanumesteds controllerende Commission, ef ter vedbørlig Undersøgelse, at afskrive det afladdede Qvantum i det originale Sikkerhedsbeviis. Alle Varer, hvad enten de forsendes med pakkeposten eller paa anden Maade frem sendes, ere underkastede Eftersyn, naar og hvor Kongen dertil maatte lade give nærmere Befaling. 28.) Naar Urigtighed underveis befindes, maar den øvrige Trans port ikke derfore unødvendig opholdes, men det urigtig befundne holdes tilbage; og da det originale Sikkerhedsbeviis bor ledsage de øvrige Varer, skal der af samme tages en notarial Afskrift til Netsbehandlingen af det anholdte, 29.)- Commissionen paa det Sted, hvor den hele i Siks kerhedsbeviset anførte Transport endes, sender Beviset med Paategning tilbage til den første Commission i Riget, som har foreskrevet Transportveien, hvorfra det, saafremt Sikkerhedsbeviset i Hertugdommene er udstedt, tilstilles den Auctoritet, der først har paategnet det. 30.) Maar Sikkerhedsbeviset ikke saaledes paategnet efter en passende Tids Forløb er kommet tilbage til Commiss stonen, som har udstædt det, skal derom giores Indberets ning til Gen. Toldkammeret, som anstiller fornøden Underføgelse. 31.) Findes ved Varernes Undersøgelse, enten efter at Angivelsen paa Grændsen er giort, eller naar og hvor den ellers foretages, at Angivelsen i Sikkerhedsbeviset er urigtig, forfalde de uangivne eller urigtigen angivne Varer under alle Omstændigheder til Confiscation, og naar de ere af de til Indførsel forbudne Varer, skal Eie ten tillige bøde Værdien i Mulct; derhos stal Forsenderen i sidste Tilfælde, naar han ikke er Eier, men dog har været vis Fr. om forbuden Handel. 31-34 §. vidende om Varernes sande Beskaffenhed, bede det halve 23 Maj. af Bærdien. Naar Eieren ikke kan bevilsligen opgives, eller er boesat udenfor de Kgl. Stater, skal Mulcten udredes af Forfenderen, der i faa Tilfælde betragtes som Eier. 32.) Ere saadanne forbudne Varer svigagtigen stiulte un der en for tilladelige Varer sædvanlig Emballage, og hvorunder de ellers ikke forekomme i Handelen, skal Mules terne efter 31 § fordobbles. 33.) Lyder Sikkerhedsbeviset for Transitgods paa Varesorter, som ikke mane indføres til Forblivelse i Landet, og denne Angivelse, ef= at Transporten er begyndt, befindes uovereensstemmens de med Varerne, skal de Varer, hvorpaa Sikkerhedsbes viset lyder, og som ikke forefindes, ansees som indsnegue i Landet, og Eieren bote deres Værdie dobbelt; ligeledes stal Forsenderen, naar han ikke er Eier, bøde det halve af Værdien, hvorfra han alene kan fuitages, naar han har været uvidende om Varernes sande Beskaffenhed; -men fare Eieren ikke bestemt opgives, eller er boesat udenfor de Kgl. Stater, betragtes Forsenderen som Gier. De med Sita kerhedsbeviset uovereensstemmende Varer forfalde desuden, som saadanne, efter 31 § til Confiscation. 34.) Fore faavidt landværts Forsendelse igiennem Rigerne af Varer fra fremmed Sted, enten til Forblivelse i Landet eller for at føres derigiennem til andet fremmed Sted, samt af Varer fra Transitoplag, maae foretages med egne eller leiede Vogne; bør Transporten free paa den Vei, og inden den Tid, som af vedkommende med forbudne Varer controllerende Commission foreskrives i det medfølgende Sikkerhedsbevis. Findes derfore saadan Transport paa Afoeie, stal Riprekarlen være ifalden en vilkaarlig Straf efter Omstændighederne; men kan han gotgiore, at være dertil beordret af forsenderen efter at Transportrouten é Sikkerhedsbeviset var bestemt, forfalde Varerne til Confi fcation, og naar deriblandt maatte være af de til Indførsel fore Fr. om forbuden Handel. 34-36 §. 23 Maj. forbudne Varer, skal Forsenderen desuden bøde disses Vær 35.) Naar Varer af de Slags, hvis die i Mulct. Indførsel i øvrigt er forbuden, indgaae ved Condemnation eller Confiscation til Derne Siælland, Lolland, Falster og Moen, maae de alene oplægges i Kiøbenhavn, Helfinger, Kallundborg, Korsør, Vordingborg, Nakskov, Nyekiøbing paa Falster eller Stege; men ikke i nogen af de andre Kiøbsteder paa bemeldte Der. 36.) Den indenlandske Forsendelse af Varer, som staae under Commissionernes Tilsyn, maae, naar Qvantiteten er større af en Varesort end i Alenmaal 10 Alen og derover, eller i Vægt 10 Pd og derover, eller i Værdie 100 Rdlr og derover, ikke see uden vedbørlig Control. I denne Henseende har ben, som til Huusbrug eller Detailhandel agter at forsyne sig fra en Kiøbs sted med de i 1 § förbudne Varesorter, eller lignende Mas nufactur og Fabrikvarer af indenlandse Frembringelse, i faaban Mængde, at det af en enkelt Sort kan udgiøre mere end 10 len, 10 Pd eller 100 Rdlrs Værdie, at henven de sig til den med forbudne Water controllerende Com mission, hvorunder han henhører, med en skriftlig Anmeldelse om Varernes Qvantitet og Bestemmelsen for samme enten til Huusbrug eller Detailhandel; denne paategnes af Commissionen, forsaavidt samme finder Qvantites ten rimelig til Bestemmelsen. Dette Document har Afsenderen at paategne, hvormeget der forsendes, og derpaa erholde den pad Afsendelsesstedet værende Commissions Paategning; hvorefter det tiener som et Sikkerhedsbe viis, der tilligemed den sædvanlige Toldpasseerseddel skal følge med Varerne til Bestemmelsesstedet. Gives der Blandt, de Varer, som forsendes, Stuver af Manufactur Alenvarer af den Beskaffenhed, at de i Følge 4 § skal stemples, mane Afsenderen forevise Commissionen bet Stemplede Stykke, for at erholde den Deel stemplet, som ftal Fr. om forbuden Handel. 36-40 §. Tal afficeres. 37.) Saavel ved udførselen fra Afs 23 Maj. sendelsesstedet, som ved Indførselen til Bestemmelsesstedet, har Toldopsynet strængt at paasee, om Varerne stemme med den Qvantitet, som er angivet til Forsendelse, og om de behørigen ere stemplede, og dernæst paategne Sikkerhedsbeviset, som afbenyttet enten for Udførsel eller Inda førsel. 38.) a.) Modtageren af Varerne, enten. de forblive paa Landet eller indføres i en anden Kiebsted eller Handelsplads, skal inden en af vedkommende Commission bestemt Tid efter Modtagelsen aflevere Sikkerhedsbeviset til den Commission, hvorunder han henhører; tillige afgiver han en Anmeldelse om at være i Besidde:se af de deri anførte Varer. Ligeledes indsendes de stemples de Manufactur:Alenvarer, naar de i en Kiebsted eller Handelsplads forblive, til at modtage Commissionens Stempel uden Hensyn til det Stempel, de medføre fra andre Steder. b.) Det afbenyttede Sikkerhedsbeviis bliver af Commissionen at paategne om Varernes Ankomst til Bestemmelsesstedet, og derpaa som Rückattest at sende med første Post til Commissionen, som har uds stædt det. c.) Mangel af denne Rückattest mane foranledige Undersøgelse fra vedkommende Commission, og naar ikke tilbørlig Rigtighed kan gives for Varerne, blive de ar ansee som udførte af Landet, og Afsenderen i saa Tilfælde at tiltale efter Anordningerne. d.) Anmeldelsen om at være kommen i Besiddelse af de forsendte Varer bliver af vedkommende Commission paategnet og ftemplet, og tils bagegivet Anmelderen, for derved at bevise sin lovlige Bes siddelse indtil videre Anmeldelse skal skee i Kiebstederne ef- 7 §. 39.) Partier af de i 1 § indbefattede Varer, som ere under 10 Alen, 10 Pund eller 100 Rdlrs Værs die, mane som hidtil forsendes alene med Toldpasseerseddel. 40.) 14 Dage efter denne Frs Bekiendtgiørelse maae ingen af de i 1 § forbudne Varer forefindes under Trans- port Fr. om forbuden Handel. 40-41 §. 23 Maj. port paa Landet eller igiennem Stæderne i Kongens Riger, uden at medføre enten det i 11 § eller 18 § befalede Bes viis, for at de lovligen fremføres, naar Partiet af nogen Sort er i Alenmaal 10 Alen og derover, i Vægt 10 Pd og derover, eller af 100 Rd. Værdie og derover; men alle saadanne Varepartier uden behørigt Beviis skal ansees som indsnegne, og behandles efter 41 §. 41.) a.) Naar nogen befindes at indsnige eller lade indsnige Varer, som ikke maae indføres, forfalde Varerne til Confiscation, og Hovedmanden for Indsnigelsen skal desuden for første Gang beganet Forbrydelse af denne Art erlæg ge Værdien i Mulct, hvilken i Mangel af Betaling bliver at afsone efter Fr. 6 Dec. 1743. For gientagen enter forsøgt eller udført og opdaget Indsmugling seal Straffent for Hovedmanden uden Persons Anseelse, og uden Efters givelse mod Pengemulet, foruden fornævnte Confiscation og Mulet fiærpes 2den Gang med Fængsel. paa 3 Uger til 6 Maaneder efter Sagens Beskaffenhed og Dommerens Kiendelse; zdie Gang med forholdsviis dobbelt Fængsels straf og Borgerskabs Fortabelse for den, som er Borger; men for hyppigere forbrydelse af denne Beskaffenhed træder Forbedringshuus- eller Tugthuusstraf 3 til 12 Maaneder istedenfor almindeligt Fængsel. b.) Samme Straß fe, og med samme Grader i Skiæerpelse for gientagen Fors brydelse, al den være undergiven, som udfniger eller lader udsnige Varer, der ikke maae udføres. c.) medhiels pere ved Indsmugling eller Udsmugling af forbudne Varer bøde hver for sig iste Gang, de træffes i saadan Forbry delse, det halve af Varernes Værdie; 2den og 3die Gang, foruden berørte Mulet, ftiærpes Straffen mes Fængsel pas 14 Dage til 3 Maaneder, efter Sagens Beskaffenhed og Rettens Kiendelse; men for hyppigere Forbrydelse med Arbeide i Forbedringshuus eller Tugthuud 1 til 6 Maaneder. Hvo, som i Kiebsted eller paa Landet oftere antræffes, at have Fr. om forbuden Handel. 41-44 §. have utilladelige Varer efter 15 og 16 §§i Værge eller 23 Maj. Forvaring, ansees som Medhielper ved Indsmugling, og straffes med samme stiærpede traf for Gientagelsen. 42.) a.) Naar det forsøges ved urigtig Angivelse til Toldclavering at indføre eller udføre Varer, som ikke maae indføres eller udføres, forfalde de til Confiscation, og den, som giør saadan urigtig Angivelse, straffes desuden efter 41 § ab, som Hovedmand i Snighandel, og med samme Skicrpelser i Straffen for gientagne Forbrydelser. b.) Men friules Varer, som ikke maae indføres eller udføres, under en fer tilladelige Varer sædvanlig Emballage, og angives til Toldclarering ved Indførsel eller Udførsel for den Varesort, som ellers forekommer i faas dan Emballage, f. Er. naar Kaffe forsendes i Tiæretønder og angives for Tiære, da skal saadant groft Bedragerie strafs fes, foruden med Varernes Confiscation og Værdien i Mulet, første Gang med Fængsel paa 1 til 3 Maaneder, og for gientagen Forbrydelse, foruden Confiscation og Mutet, med Arbeide i Forbedringshuus eller Tugthuus 3 til 12 Maas neder. c.) Medvidere i urigtig Angivelse af forbudne Varer straffes som Medhielpere i Snighandel efter 41 § c. Men er Bedrageriet af den Beskaffenhed, som formeldt, at forbudne Varer stiules under tilladeliges sædvanlige Ems ballage, og som saadanne angives, bliver, foruden Mules ten, Straffen at forøge første Gang med Fængsel af 2 til 3 Uger; 2den Gang og fremdeles med 1 til 6 Maanederd Arbeide i Forbedringshuus eller Tugthuus. 43.) Hvo, som benytter fals Stempel eller Toldsegl, frass fes som Falstner, og de, der i saadant Falskuerie ere ed videre, med Tugthuusstraf fra 2 til 3 Mar. 44-) Befindes Told og Consumtionsvæsenets Lacs eller Segl at være forsætlig brudt, stal den, i hvis Værge eller Varetægt Laasen eller Seglet har været anbetroet, ikke blot bøde 200 Rdir efter 104 § i Told-Fr. 1 febr. 1797, XVI Deel.. men Fr. om forbuden Handel. 44.50 §. 23 Maj, men ogfan tiltales ved Retten, til at lide Fængsel eller Fors bedringshuus- og Tugthuusstraf efter Omstændighederne. 45.) Befindes i saadant Tilfælde forbudne Varer at være bortsnegne, forholdes dermed efter denne Frs 41 §. 46.) Befindes Emballagerne paa sseværts udførte Varer indenfor 1 Miils Afstand fra Kongens Rigers Kyster at være aabnede eller forandrede, ansees det som tilsigs tet Indsmugling, og de i Emballagerne værende Varer forfalde til Confiscation, naar deres Indførsel ellers er util Tadelig; men for tilladelige Varer bødes den halve Vær. die. 47.) Varer, hvis Indførsel eller Udførsel efter 1 og 2 §§ er forbuden, bør ikke forefindes under speværts Transport uden antageligt Beviis fra Afsendelsesstedet; men naar saadanne Varer, uben samme, fores findes i Baade indenfor Miil fra Kysten, ansees de som bestemte til Snighandel og forfalde til Confiscation. 48.) Den eller de, der bevirke Confiscation efter denne 2nordning, skal derfor nyde saadan Andeel, som ved de ældre Toldanordninger er fastsat. 49.) Giver nogen Tolds eller Consumtionsbetient ved Efterladenhed Leilighed til Smuglerie, sal han første Gang straffes med Fængsel, 2den Gang med Fængsel paa Vand og Brød, og 3bie Gang tabe sin Tieneste. Men findes han paa nogen Maade, at have været Medvidere eller deeltaget i Emuga Teriet, skal han for saadan Forbrydelse miste sin Tieneste, og desuden lide en efter Sagens Beskaffenhed passende Tugthuusstraf i 3 til 12 Maaneder. 50.) alle Toldovertrædelsestilfælde skal strax optages Forhør; i Kiøbenhavn af den Øvrighedsperson dertil ansættes, og i andre Stæder af Stedets Demmer i Forbindelse med en Embedsmand, som dertil af General Toldkammeret udnævnes. Naar Undersøgelsesforhøret er sluttet, har Contras venienten, eller den Forhøret er imod, inden 24 Timer at erklære, om han ønsker Sagen afgiort ved Gen. Told- Fam Fr. om forbuden Handel. 50 §. Kammerets Kiendelse eller ved Retten. 3 første Til: 23 Maj. fælde sendes Forhøret, efter at det er blevet oplæst for ham, med hans Paategning til Kamret. I sidste Tilfælde gives ham Forhøret beskreven, og har han da inden 4 Dage at henvende sig til vedkommende Overret, efter hvils ken Tid Sagen foretages og paademmes, enten den Paagiels dende møder, lader møde eller ikke. Cancellie-Pat. ang. de til Reisendes Transport 25 Maj. bestemte Pladser paa Holsteens Elb-Ryst. p. 193. Pl., som indeholder nogle nærmere Bestem: 26 Maj. melser, vedkommende Haandværkslaugene i Rigben. havn. Cancell. p. 194. 2.) 1.) Opsigelsestiden for Svende ved Tømmerlauget, samt ved Muur: og Steenhugger Lauget, hvorunder Gibserne ogsaa indbefattes, skal forandres ders hen, at ingen Opsigelse fra Mesternes eller Svendenes Si de mane skee med kortere Varsel end fulde 8 Uger. Den Svend, som, førend den saaledes fastsatte Opfigelsestid er udløben, forlader sin Mesters Arbeide, skal hensættes i Fængsel paa Vand og Brød i 7 Dage; og den Mester, der, uden saadan lovlig Opsigelse, bortjager en Svend af sin Tieneste, eller antager en Svend i sin Tieneste, der uden saadan Opsigelse har forladt sin forrige Mefter, skal belægges med Mulct fra 10 Rdlr til 50 Rdlr ef ter Omstændighederne. 3.) Ingen Tømmersvend eller Muursvend maae herefter vinde Borgerskab som Frimester i disse Professioner, ei heller nogen, som indgaaer under Borgervæbningen, eller som Værkgesel under Brandcorpset, i Almindelighed udøve Srimefter:Rettighed, fors end han har beviist sin Duelighed, ved at forfærdige et Mesterstykke. 4.) Dette Mesterstykke skal bestaae i følgende Arbeide: a.) for en Frimester i Tommer:Professionen: at lægge et høvlet og sammenpleiet Gulv, ifte under 7 til & Alens Længde og Bredde, med en Fries omfringi

© 2 Pl. om Khns Haandværkslauge. 4-7 §. 26 Maj. fring; at forfærdige en høvlet og sammenpleiet Port, som til en Vognremiffe, samt en Stakitport; b. for en Fris mester i Muur-Professionen: at afpudse en indvendig eller udvendig Muur med Lodhierner; at lægge et Gibsdække med trukken Gesins eg efterpudset i Hiørnerne; at udmure Tavler i en Bindingsværks Væg og pubse den ene Side, samt at mure en Nische til en Kakkelovn; c.) for en Steenhugger: at giøre Tegning til en Trappe eller andet Urbeide, hvori Steensnit Kunsten viises, samt en Model til Kuppelen af en Nische efter opgiven Størrelse; hvilken Tegning og Model bedømmes af Kunst Ucadewiet. Arbeidet skal forfærdiges enten hos Svendens egere Mester eller hos en anden Laugsmester, uden nogen Bekostning for Svenden. 5.) Frimesterne i Tommerprofessionen og Muurprofessionen made ikke forene sig om at overtage andet Arbeide, end det Fr. 21 Mart. 1800 tillader, med mindre en Mand, der enten som Architect har vundet Malers, Billedh. og Bygnings. Academiets store Guldmedaille, eller er meddeelt Kgl. Bestalling eller Bevilling som Bygmester, forestaner Arbeidet. 6.) Enhver Tømmermester og Muura mester i Kiøbenhavn skal være pligtig at antage og oplære 1 Dreng, naar han holder indtil 10 Svens de; 2 Drenge, naar han holder indtil 15 Svende; 3 Drenge, naar han holder indtil 20 Svende: og 4 Drenz ge, naar han holder indtil 25 Svende, og derover; alt under Mulet af 200 Nblr aarlig til Politiekaffen for hver Dreng, som maatte mangle i dette Antal; og skal han blot i det Tilfælde være fritaget for denne Forpligtelse, naar han gotgier, at han selv har segt. Lærebrenge, samt med Begicering derom henvendt sig til Stadens Magistrat, uden at kunne erbolde nogen. 7.) Den Temmermester eller Muurmester, hvis Læredrengs Svendestykke, efter Læreaarenes Forløb, bliver forkastet, sal erlægge Pl. om Khns Haandværkslauge. 7-8§. en Mulet fra 100 Rdlr til 200 Rdlr til Politiekaffen, samt 26 Maj. desuden være pligtig, efter eet Aars Forløb, atter at frem stille Drengen til at forfærdige Svendestykke, da der skal forholdes paa lige Maade; og saaledes fremdeles hvert Aar, indtil Drengen kan forfærdige antageligt Svendestykke. 8.) Svendestykket, saavel i de ovennævnte, som i de øvrige aandværkslauge, fal, indtil videre, bedøm mes af en Commission, bestaaende af en Magistratspers fon, som tillige er lovkyndig, en af Maler, Billedhugger og Bygnings Academiets Medlemmer, og Oldermanden i den Profession, hvis Svendestykke skal bedømmes. Cancellie Pl. (Resol. 26 Maj) at Kongen 29 Maj. har tilladt alle og enhver, ene at beholde, hvad de maatte bierge udenfor Forstrandenes Grændser, for faavidt det Biergede ei befindes at tilhøre andre end Fienden; deg at der i svrigt med Godsets Overant vordelse til Øvrigheden, dets Oplysning og Realisation forholdes paa den Maade, som Loven og Strandings Anordningerne foreskrive; samt at de Biergende under deres Ophold i Farvandene melde sig hos vedkommende Militaire, for af dem at modtage de fornødne Anvisninger, som de have at rette sig efter. p. 197. Taxt p. Orekiød for Jun. 1812 (Resol. 29 Maj); 30 Maj. udstædt af Khavns Magistrat. p. 432. Raadstue-Pl. (Rescr. t. Khavns Magistr. 26 Maj) at Kongen (paa Grund af de formedelst Tids.Omstændig Heberne forøgede betydelige Bekostninger paa Renovationens Bortførsel fra Khavns Gader, Torve og andre offentlige Pladse) har fastsat: 1mo.) At Renovationsstatten for Julii Qvartal 1812 skal forhóies saaledes, at den, foruden dens Beløb efter Rescr. 17 Sept. (bekg. v. pl. 25 Sept.) 1811, endvidere opkræves med et Ef terskud af dette sidste Qvartals Belob fem Gange; og ado.) Ut Renovationsskatten for Uaret fra 1 Oct. 18:2 3 til 1 Jun. Pl. om Renovationsskat. 1 Jun. til ultimo Sept. 1813 skal forboies med det tredob belte af hvad Skatten veb Rescr. 22 Mart. 1805 09 14 Maj 1808 er fastsat til. p. 433. 2 Jun. 3 Jun. 5 Jun. Cancellie-Pl., for Danmark og Norge (Resol. 1 Jun.), at Kongen (for faameget mueligt at fremme Udlaan af Korn in natura, der kunde være gavnlig under nærværende høie Kornpriser og Omstændigheder, da Adskillige have betydelige Forraad, og Endeel derimod mangle til eget fornødent Behov) har tilladt, at Enhver, der fra nu af og indtil Augusts Udgang 1812 udlaaner Born paa den Maas de, at det efter Soften skal tilbagebetales in natura, maae have Tilladelse til ved saadant Udlaan at betinge sig, foruden Tilbagebetalingen in natura, en forbeel eller Rente ligeledes in natura af til 2 Skiepper pr. Tønde, uden derfor at ansees som den, der har taget ulov lig Rente; naar ikkun ingen Betaling, Gotgiørelse eller Rente i Penge, ved Siden af fornævnte Renter in natura, paa nogen Maade betinges. p. 198. Pl. ang. Forhsielse af Pakhuusleien for de Vas ver, som i Pakhusene i Holtenau, Rendsborg og Tonning oplægges. p. 199. Cancellie-Pl., at Cancelliet fra Finants-Collegium er blevet underrettet om, at Kongen, i Anledning af adskillige Misbrug ved Assignationers Udstædelse paa Fo lium i Banqven, har resolveret: 2t enhver Assignation, 3 Dage efter dens Udstædelse, skal forsynes med en Product af Courant: Banqvens Contra Bogholder, som skal annotere hver saadan produceret Assignations Beløb i Journalen, eller ante lineam i Bøgerne ; eg at de Assignationer, der, 3 Dage efter deres Udstædelse, ikke ere forsynede med hiin Product, skal her efter have tabt al juridisk Virkning. (See Fr. om Pengev. 5 Jan. 1813, 9 §). p. 199. Gen. Pl. om Posterp. Gebyhr i Nge. 1-3 §. Gen. Post Directions-Pl. (Resel. 9 Maj), hvorved Posterpediteurerne og Postaabnerne i orge tilftanes Gebyhret ved Posterpeditionen. p. 200. Gr. Ligesom der, ved pl. 23 Maj 1812, er fore undt Postcontoirerne i Dmk og Nge visse Contoirgebyrer ved Brevpostexpeditionen, saaledes har Kongen (med Hen fyn til det forøgede Arbeide, som den ved pl. af Dags Dato bekiendtgiorte forandrede Beregning af Underveispor toen foranlediger Posterpediteurerne og Postaabnerne i Lorge) tillige resolveret følgende: - 1.) Der skal tilstaaes bemeldte Postexpediteurer og Postaabnere 1 Lß. (der af Afsenderen erlægges) for hvert privat Brev - men ei for Agl. Tienestebreve som indleveres til Forsendelse med Posten, naar Portoen deraf overstiger 3 Lß. (*). 2.) Dem skal, uben Hensyn til Portoen, tilstaaes 1 Ls. (der erlægges af Modtageren) for hvert privat Brev -men ei fer Kgl. Tienestebreve som de udlevere; og 3.) De Con toirgebyhrer, som ved Pl. 21 Mart. 1812 ere tillagte Postcontoirerne, maae ligeledes tilstaaes Posterpediteurerne og Postaabnerne. Disse Bestemmelser træde i Kraft, saasnart denne Placat paa ethvert Sted er bekiendtgiort, og vedvare for det første indtil eet Aar efter Freden. 6Jun, Gen. Post Directions Pl. ang. en foran- 6 Jun dret Beregning af Underveisportoen i Norge (**). p. 201. G4 Paa (*) Web Circulaire 30 Jan. 1815, til samtlige Postexpedis teurer og Postaabnere i Norge, er dette forandret saales des, at Gebyhret for afgaaende Breve tager sin Bes gyndelse, naar Portoen overstiger 6 Rigsbankfl., og da oppebæres, ligesom for de ankomne Breve uden Indskrænkning, med Rigsbankskl. (**) I Følge Gen. Postdir Circulaire 30 Jan. 1815, til samtlige Postexpediteurer og Postaatnere i Norge, bliver (faasnart Fr., om Pengevæsenet, s Jan. 1815 paa ets Hvert Sted trader i Kraft) den ved Pl. 6 Jun. 1812 i Pl. om Underveisporto i Nge. 6 Jun. Paa General Post Directionens Forestilling, ang. nærmere Bestemmelser for Portoen af de Breve, hvilke med Posten forsendes til Steder, som ere beliggende mel, lem og udenfor Postcontoirerne i Lorge, har Kongen d. 9 Maj 1812 resolveret: "At paa de Postrouter, hvor slige Underveisbreve udgiøre det ringere Antal, og ikke medføre nogen forøget udgift for Postkassen, skal nedenstaaende Negler fastsættes i Henseende til Por teens Bestemmelse, nemlig: a.) at der for et enkelt Brev betales indtil 4 Mile 2 Lß. fra 4 til 8 Mile 8 12 20

  1. 12

28 20 = 28 = 36

  • 36

48 3 5 7 8

  • 48 = 60

J Postronterne derimod i fondre Sundmørs District, i Indherredet og 27ummedalen, Zordlandeile og Sinmarken, hvor flige Breve udgiøre den største Deel af Posten, og saaledes foranledige de til Pestens Befor dring medgaaende Udgifter, hvilke hidtil ikke have kunnet bestrides med Indtægten af den for faadanne Breve hævede Porto, al de samme Regler følges, som ere bestemte i den ved Pl. 15 Jun 1811 bekiendtgiorte nye norske Brevposttort, nemlig: b.) at der af et enkelt Brev for de første 4 Mile, betales 3 L., og for hver tilkommende 4 Mile indtil en Distance af 24 Mile 1 L., og derefter med Tillæg af 1 Ls for hver tilkommende 8 Mile." I Oversensstemmelse hermed, ere hosfølgende Tabeller (*) ude ara Subsfel. bestemte underveisporto at beregne i dobbelt faa mange stilling Rigebantpenge, som, saalänge samme itto tan eriægges i denne Myndtfort, oppebæres i Danse Courant med det Serdobbelte. (*) Disse 13 Tabeller, som ere udeladte i Samlingen af Frr., ere vedhæftede den særskilt udkomne Placat. 6 Jun. Pl. om Underveisporto i Nge. arbeidede, hvilke viise Portoen for et enkelt Brev mellem vedkommende Postcontoiver og de samme underliggende authoriserede Posterpeditions- og Postaabnersteber, samt mel lem disse indbyrdes, saasom under No. I i Posttouren mell. Christiania, Kongsvinger og Tronhiem. Christiania og Bergen. 2 3 fra væstad til Christiania og Moss. den Westerlandske Posttour indt. Arendahl. mel. Arendahl og Christiansand. 6 Posttouren met. Stavanger og Christiansand. 7 8 9 10 Bergen og Stavanger. Bergen, Borgenfund og Molde. Tronhiem, Christiansund og Molde. i den søndre Sundmers Posttour. 11 Posttouren mel. Tronhiem og Nordlands Postcontoir. det Nordlandske Postcontoir og Alten. Alten og Wardeehuus. 12 13 - Som en Følge heraf, blive de ældre Bestemmel ser angaaende Underveisportoen i de forskiellige Posttourer, der indeholdes i Fr. 13 Dec. 1743, 15 Dec. 1758, 8 Dec. 1786, 21 Apr. 1777, 17 Maj 1796, 10 270v. 1804 og 30 Mart. 1805, herved ophævede; ligesom Pl. 15 Jun. 1811 ang. en nye Brevposttaxt for Norge. ogsaa ophæves, for saavidt at den bestemmer Portoen til noget Fogderie, Præstegiæld eller Postaabnerie, da Portoen for Fremtiden ikkun bør beregnes efter bemeld. te Taxt til sidste Postcontoir, og dertil lægges den her be stemte Underveisporto, f. Er. Portoen af et enkelt Brev fra Kiøbenhavn til Wardeehuus beregnes først efter bemeldte Placat til Nordlands Postcontoir med 30 Lß., derfra til Alten, hvorfra det videre udcarteres, med 14 Lß., og der fra til Wardeehuus med 11 25., tilsammen 55 26.; 08 blive de hidtil gieldende Bestemmelser om, hvorvidt Breve ne fan frankeres eller afgaae i Porto directe til eller fra Underveisstederne, fremdeles gieldende. Jøvrigt blive de ved pl. 15 Jun. 1811 fastsatte Bestemmelser for Tapatios 5 Bel Pl. om Underveisporto i Nge. 6 Jun. 9 Jun. 10 Jun. nen i Forhold tit Brevenes Vægt, Form og Indhold, m. v., ogfaa fremdeles gieldende for Underveisbrevene, og træder denne Placat i Kraft d. 1 Jul. 1812, eller faasnart bers efter samme paa ethvert Sted vorder kundgiort. Fr., for Danmark og Norge, ang. hvorledes der skal forholdes ved Salg af faste Eiendomme. Caneell. p. 204. Gr. For at forebygge den Misbrug, at faste Eia endomme sælges fra Haand til Haand ved Slutsedler uden lovformelig Kiobecontract paa stemplet Papiir, har Kongen befalet følgende: 1.) Enhver Kiøbecontract eller andet skriftligt Document, hvorved faste Eiendomme overdrages fro and til Mand, og til hvis Fuldbyrdelse Lovgivningen udfordrer Skiedes udfærdigelse, fat, for at have Rets Kraft, ikke alene være skrevet paa det anordnede stemplet Papiir, men ogsaa læses til Tinge, inden de for Stios ders Tinglæsning lovbestemte Tider. 2.) Enhver faaban Riebecontract eller Document skal fuldbyrdes ved Skiode. 3.) Dersom Contrahenterne, efs ter fælles Overeenskomst, attraae at hæve Contracten, skal de derom afslutte en formelig foreening, frevet paa stemplet Papiir af 1ste Klaffe efter Storrelsen af Gienstandens Bærdie, hvilken Foreening ligeledes skal læs ses til Tinge. 9 Gen. Toldkammer-Pl. for Danmark (Rescr. til Gen. Toldkammeret 25 Maj) ang. Forhøielse i Afgiften af adftillige i Fr. 27 Oct. 1810 tariferede Varer, som ved Condemnation eller Confiscation indkomme. p. 205. Da den i Sr. 27 Oct. 1810 under 3 § paabudne Tarifafgift ikke staaer i lige Forhold med de siden den Tid ftegne Barepriser, faa vil Kongen med Hensyn dertil og i Betragtning af øvrige Omstændigheder have paabuden en egen Pl. om Tillægsafgift af visse Varer. , egen Tillægsafgift, som ved Siden af Tarifafgiften skal 10 Jun. erlægges i Toldspecies af følgende Varer, forsaavidt disse herefter enten ved Condemnation eller Confiscation indføres til Danmark, nemlig: for raae Sukker 4 B. Telbspecies pr. Pd. = hvide dækkede Sukkere 8 §. = raffinerede Sukkere 10 §. = Thee af al Slags IO = Caffe 10 §. Indigo > Cochenille 16 B. 32 §. hvid Peber 12 5. =fort Peber 4 B. = Cassia lignea 10 B. = ægte Caneel 16 §.

Nelliker

20 B. Muscatnødder IO f. 32 B. Muscatblomme For at opmuntre Toldvæsenets Betiente og an dre Vedkommende til at vise Aarvaagenhed og Paapassenhed, vil Kongen herved have bestemt, at i alle Confi scationstilfælde skal eller 25 procent ikke alene af denne Tillægsafgift, men ogsaa af den ved foranciter rede Fr. paabudne Tarifafgift, tilfalde den eller dem, der bevirke Confiscationen, tilligemed den ved Anordningerne bestemte Andeel af de confifterede Varers Værdie. Pat., hvorved Gotgiørelsen bestemmes for de i Fel 11 Jun. ge Fr. 11 Oct. 1810 i Slesvig og Holsteen overors dentligen leverede Korn, og Fourage Qvantiteter. P. 206. R. Kammer-Pl. (Resol. 9 Jun.) ang. Græsning 12 Jun. til endecl militaire Heste i Sielland imod Betaling i Aaret 1812 (af samme Indhold, som Pl. 28 Jun. 1810). P. 207. Cancellie Pl. for Danmark og Norge (Res 12 Jun. fol. 1 Jun.) at Kongen (med særdeles Henfyn til, at det pans Pl. om Eciermaalsbøder. 12 Jun. paaligger Slegfredbørns Forældre at bidrage til disse Borns Opfostring og underhold) har bestemt: At Leiermaalsboders Aftingelse og Inddrivelse skal for Fremtiden være aldeles ophævet (*). I at kundgiore dette til alle Vedkommendes Efterretning, fulde Cancelliet derhos, efter Kongens Befaling, paa nye indstiærpe Jagttagelsen af den Pligt, der, faavet efter Naturens Bud, som Kongens Lov, paaligger Forældre i Henses ende til Slegfredbørn. p. 209. 12 Jun. 13 Jun. Jun. Raadstue. Pl. (Resol. 30 Maj, bekg. Khns Magistr. ved Brev fra Directionen for Universiteterne, og de lærde Skoler 9 Jun.) om forhøielse i Taxten for Liigbæ revpengene. (See Pl. 17 Maj 1813 cft. Pl. 30 Jan. 1813). P. 434. R. Kammer Pl. (Resol. 4 Jun.) at Kongen (med Hensyn til de høie Kernpriser, som sidste Hosts maadelige Usfald har foranlediget) har, for end mere at forekomme bet fornødne Brødkorns utilladelige Foredelse, befalet: at Amtmændene i Danmark skal ved Herredsfogberne og Birkedommerne, samt ved Sognefogderne, eller hvilke an dre, de dertil maatte finde stikkede, lade neie baade vaage over og efter Omstændighederne inqvirere om, at ingen utilladt Brændeviinsbrænden imod F. 2 Aug. 1786 foregaaer paa Landet, ligesom alle Vedkommende, hvilke nysnævnte Anordnings Overholdelse er paalágt som Pligt, al paasee sammes Efterlevelse med fordoblet Jver og ved alle i Anordningen foreskrevne og til Hensige tens Befordring tienlige foranstaltninger. p. 209. Raadstue Pl. (Rescr. til Khns Magistr. 9 Jun.) at Kongen (formedelst Havrens og Foderets hoie Priser, samt med hensyn til, hvorvidt Afbenyttelse af Hyrevogne bør antages at være nødvendig) vil have Taxten for pre- Fud: (*) fr. Canc. 2. 8 Aug. 1812 (i Collegial Tidend. f. 1812 No. 35 p. 524). Pl. om Hyrekudskenes Taxt. , kudskene i Khavn indtil Oct. Udgang ophæ: 13 Jun. vet; undtagen i de Tilfælde, hvor Syge eller Persos ner, som formedelst Legemsbræk eller anden Skade med dem kunde sættes i Klaffe, eller og Børn til Barnedaab i Kirkerne, skulde befordres, i hvilke Tilfælde Taxten for enhver Tour i forbemeldte Tib skal fastsættes til det tredobbelte af hvad der i Taxt 27 Mart, 1811 er be ftemt. (See Pi. 12 Oct. 1812). p. 435. Fr.,for Danmark og Norge, om stemplet Pa- 15 Jun. piirs Brug til Slutsedler paa Kiøbmandsgods og Varer. R. Kammer. p. 210. See Pl. 2 Nov. 1812 cfr. Pl. 25 Jan. 1813. Gr. For at afskaffe Misbrug, der gane i Svang, vil Kongen herved have anordnet for Danmark og Norge, som følger: 1.) Slutsedler, som af mæglere udstædes paa Kiøbmandsgods og Varer, skal paa uftemplet Papiir ik, Fun gielde i 24 Timer efter deres Udskædelse. Og bør desaarsag, forsaavidt deslige Slutsedler herefter udskædes paa ustemplet Papiir, deri udtrykkeligen anføres, at samme ikkun gielde i 24 Timer. 2.) Efter bemeld, te Tidsrums Forløb bør de, naar de fremdeles skal være gielbende, ombyttes med andre, paa stemplet Papiir skrevne, Slutsedler. 3.) Det stemplede Papiir, som da til disse Slutsedler bør bruges, bestemmes til des ved Fr. 25 Maj 1804 anordnede 2den Klasses Papiir, dog saaledes, at der bruges No. 2 til 6 §. til hver Slutseddel, som indeholder indtil No. 3 til 12 s. til hver Slutseddel, som inde- 300 Rd. incl. holder mere, end 300 Rd. indtil 400 Rd. • No. 4 til 27 B. 400 Rd. No. 5 til 54 B. 500 Rd. 500 Rd. 1000 Rd. . No. 6 til 1 Ro. 12 ß. 1000 Rd. 2000 Rd. M No. 7 til 2 d. 24. 2000 Rd. = 4000 Rd. No. 8 til 3 Ro. 36. 4000 Rd, 6000 Rd. s No. 9 IIO Fr. om St. Pap. t. Slutsedler. 3-5 §. 15 Jun. No. 9 til 4 N§. 48 B. No 10 til 5 d. 60 §. . No. 11 til 6 No. 13 til 9 Rb. d. 72 B.. 6000 Rd. 8000 Rd. 10000 Md. 3 8000 Rd. 10000 Rd. = 15000 Rd. 15000 Rd. 20000 Rd. No. 15 til 11 Rd.24 f. 20000 Rd. 25000 Rd. No. 16 til 14 d. 6 ß. 25000 Rd. = 30000 Rd. No. 17 til 19 9b. 66 §. 30000 Rd. 40000 Rd. No. 18 til 25 d. 30 f. 40000 Rd. 50000 Rd. No. 19 til 30 d. 90 §. 50000 Rd. 60000 Rd. 70000 Rd. = 80000 Rd. $ 90000 Rb. 100000 Rd. No. 20 til 36Rd. 54 s. 60000 Rd. No. 21 til 42 Rd. 18 ß. 79000 Rd. No. 22 til 47 Rd.78 §. 80000 Rd. No. 23 til 53 Rd:42 3. 90000 Rd. No. 24 til 59 Rd. 6 §. 100000 Rd. No. 25 til 64Rd. 66ß. 110000 Rd. No. 26 til 70 Rd.30 ß. 120000 Rd, No. 27 til 75 Rd. 90 f. 130000 Rd. No. 28 til 81 Rd.54 B. 140000 Rd. No. 29 til 87 Rd. 18 §. 150000 Rd. No. 30 til 92d.78 §. 160000 Rd. No. 31 til 98Rd.42 §. 170000 Rd. No.32 til 1046.6 §. 180000 Rd. No.33 til 109Rd.663. 190000 Rd. No. 34 tii 115 Rd. 200000 Rd., i = 110000 Rd. 120000 Rd. 3 130000 Rd. = 140000 Rd. F 150000 Rd. $ . 160000 Rd. S = 170000 Rd. 180000 Rd. 190000 Rd. 200000 Rd. = F = = hvor høi Summen end maatte være. For hvert Nummer beregnes derhos tillige den ved Fr. 9 Dec. 1809 paabudne Forhøielse af 50 Procent. Og bør dette Papiir bruges saavel til de Slutsedler, der udfærdiges til Sælgere, som til dem, der udfærdiges til Rigs bere. 4.) Naar de Slutsedler transporteres, hvortil, i Følge denne Fr., skal bruges stemplet Papiir, bør Transporten, i Overeensstemmelse med Fr. 25 Maj 1804. 5 §, særskilt skrives paa stemplet Papiir af samme Nummer, som det, der for Slutsedlen selv er anordnet. 5.) Forseelse imod denne Anordning om stemplet Papiirs Brug til ovennævnte Sort Slutsedler ansees med den Straf, som ved 27 § i Fr. 25 Maj 1804 er anordnet for Forseelser i Henseende til stemplet Papiirs Brug i Almindelighed. Dog bør derhos vedkommende Mægler, som kan og bør fore= Fr. om St. Pap. t. Slutsedler. 5-6 §. III forekomme Forseelsen, foruden at være ansvarlig for de an: 15 Jun. ordnede Stempelgebyhrers Betaling, første Gang, han handler herimod bøde efter Sagens Beskaffenhed fra 10 til 50 Rdlr til Rentekammerets Fattigbeffe; anden Gang fra 50 til 100 Rdlr, og tredie Gang have sin Mægler: Bevilling forbrudt. 6.) I Henseende til de Slutsedler af meerbemeldte Sort, der før denne Frs Bekiendtgiørelse ere udstedte, tilstaaes Vedkommende en Tid af 4 Dage til i samme enten at erhverve dem omskrevne paa behørigt stemplet Papiir, eller at faae dem efter deres Indhold realiseres de, hvorimod de, ifald saadant ikke inden den Tids Forløb er fleet, ansees efter 5 §. Pl., hvorved Fr. 8 Jan. 1810 om Tien- 17 Jun. devæsenet i Danmark nærmere bestemmes. Cancell. p. 214. Gr. Kongen har, efter derom giort Forestilling, fundet Sig bevæget til ved følgende Tillæg og Forklaringer nærmere at bestemme. Fr. 8 Jan. 1810, angaaende Tis endevæsenet i Danmark: 1.) Fr. 8 Jan. 1810 dens 2 § Litr. A, ang. Tiens defrihed for Hedejorder, som herefter indtages til særskilt Dyrkning, kan ingenlunde forstaaes om saadan Hedejord, der hører under et allerede tilværende Agerbrug, af hvis Eier det for dennes egen Regning drives; men ikkun om saadanne Lodder, som bestaae af forhen udyrket Hes dejord alene, hvilken for sig bebygges, for saaledes at overdrages til en Familie, der ikke er i Besiddelse af nogen ane den dyrket Jord, enten formedelst Stiode, Fræstebrev, eller lovlig Leie: Contract. 2.) Det i bemeldte Frs 7 § for Smaaeredsels: Tienden fastsatte Vederlag i Penge forandres derhen: at der, istedenfor de ved samme bestem te 3 St., skal svares aarligen Skieppe Byg af hver Tønde Hartkorn, beregnet for hver enkelt Tiende, at erlægge ikke in natura, men i Penge efter hvert Wars Ras pis Pl. om Tiendevæsenet i Dmk. 2-6 §. 17 Jun. pitels Taxt. 3.) Naar en Tiendeyder, som fors meener at have længere Vei, end I Miil, til at frems føre Tienden, vil nyde got af Frs 16 §, da paaligger det ham at melde sig hos Tiendetageren, og at beviife Veiens Længde, faa betimelig, at Tiendetageren, faafremt han ikke med beren forenes, fan begiære Tiendens Bestem melse, inden den ved Frs 28 § foreskrevne Tid. Og ind til saadan Bestemmelse, efter lovlig Omgang, erholdes, er Tiendeyderen pligtig at fremkiere Tienden til det sædvane lige Aflæsningssted. 4.) I Tilfælde at den Gaard, eller særskilte Eiendom, hvorfra Tienden efter ovennævnte 16 §phs Bestemmelser bør hiemføres, har sine Jorder deelte i fleere fra hinanden afsondrede Marker, eller Jordlodder, af hvilke nogle ligge indenfor og nogle udenfor 1 Miils Omkreds fra Aflæsningsstedet, bør Udgang til at fordre Tiendeydelsen ophævet mod bestandig Afgift, ligesaavel staae Tiendenderen som Tiendetageren naben. 5.) Hvor offentlige Stiftelser eller Fonds, samt gl. Embedsmænd, som ere beneficerede med Korns Tiender, ikke paa Grund af Omstændighederne kan op. pebære disse Tiender in natura, og det tillige er oplyst,. at de, efter forudprøvet Foreening med Yderne og ef ter afholdt Auction, ikke have kunnet erholde et passen. de Vederlag for disse Tiender, vil Kongen have Cancelliet bemyndiget til, ved Bevilling ad mandatum, at for unde Vedkommende Rettighed til ved de anordnede Tiendes Commissioner at fordre disse Tiender forandrede fra natus ral Ydelse til bestandig Afgift, i Overeensstemmelse med de Regler, som i denne Henseende foreskrives i Fr. 8 Jan. 1810, dog at i disse Tilfælde den i bemeldte Frs 28de § No. 2 Litr. E fastsatte Forhøielse af to Deel af Tiendens Beløb bortfalder. 6.) Det skal være de anordnede Tiende-Commissioner tilladt at maatte fastsætte det for Tienden givende Vederlag saaledes, at Tiendeyderne made Pi. om Tiendevæsenet i Dmk. 6-7 §. made have Valget om de efter Pl. 18 Maj 1798 vil yde 17 Jan. det bestemte Tiende Korn, uden at samme beregnes til Penge, eller de i Overeensstemmelse med Indbydelsen 18 Mart. 1796 vil betale det Tiende-Korn med Penge, enten efter middeltallet af de 10 sidste Aars Rapis tels Taxter, eller og, efter hvert Aars Rapitels: Taxt; hvilket ligeledes bør følges i Henseende til Afgiften af Kongetiender, som ere beneficerede til offentlige. Stiftelser eller til Kgl. Embedsmænd. 7.) De Tiende Commissarierne ved Gr. 8 Jan. 1810. 28 § No. 4 tilstanede Dietpenge skal indtil videre forhøjes til 6 Rdlr daglig for hver. Admiralitets- og Commis. Coll. Pl. (Resol. 17 Jun. 20 Maj), om Taxt for Lodserne i Christiansand, naar de afbenyttes til at bringe Skibe eller Fartøier fra det enes Lossested til det andet. p. 216. Forandret v. Pl. 16 Febr. 1813. Kongen har bestemt: at Lodserne i Christiansand, som afbenyttes til at bringe Skibe eller Fartøier fra det ene Losfested til det andet, skal nyde følgende Betaling: Fra Vestre Side af Byen for et Skib eller Fartøi, som fan varpes igiennem Graven op Elven, fra 6 til 8 Fod dybgaaende, betales for saadanne Fartøiers Forhaling til Broen 3 Rdlr. 48 St. Ovenfor Broen til Gyldenloves Gade 4 Ndir. Til Øvre Færgested eller derfra 4 Rdlr. 48 St. For større tomme Skibe, som ikke ere over 8 Fobs dybganende, men formedelst deres Længde mane bureres udenom Odderøe op Elven til Broen. 5 Rotr. 3 Ovenfor Broen til Gyldenløves Gade 5 Rdlr. 48 St. Til Øvre Færgefted eller derfra, 6 Rdlr. 3 Fra Østre Side af Byen, nemlig fra den gamle Tolds bod Odderøe, Hullet eller Baglast Havnen, for at Skib eller Fartøi fra 6 til 8 Fod dybganende, op Elven til Broen, best tales i Lods og Forhalingspence 2 Rdlr. 48 St, " Ovenfor Broen til Gyldenloves Gade 3 Rdlr. Og til Øvre Færgefted eller derfra. 3 Rolt. 48 St. XVI Deel. Sp Foo II4 17 Jun. 18 Jun. 20 Jun. Pl. om Taxt f. Chsands Lotser. For under 6 Fod dybgaaende, betales fra fornævnte Steder op Elven og til ethvert af de anførte Steder det Halve i Lods og Forhalingspenge. For Skibe eller Fartøier fra 6 til 8 Fod dybgaaende og derunder, betales i Lods: og Forhalingspenge: fra Østre Side af Byen, liggende imellem Byens Fæstning og gamle Toldbod, igiennem Graven til Vest Siden, hvad Sted 1 Rdlr. 48 St. Fra Østre Baglast Havn eller fra Qvarantaines Havnen igiennem Graven 2 Rdlr. 48 Sf. Det er For et Stib af 8 Fods dybgaaende, som formedelst dets Længde ikke kan gaae igiennem Graven, men mane udenom Odderøen til Best-Siden, betales 4 Rdlr. = St. For Skibe over 8 Fod dybgaaende, som maae bureres eller varpes udenom Oddersen, fra østre Havn til den vestre Havn, betales herforuden for hver Fod = 48 Sf. For at lodse eller forhale i Østre eller Vestre Havn noget Stib, som har Ladning inde, fra hvor det ligger til Unkers til et andet Sted i samme Havn, betales: For et Fartøi af 25 Commercelæsters Drægtigs hed 5 = For et til 50 Commercelæster For et ditto til 80 Læster For et til 100 Læster. = 1 Rdlr. 48 St. $ 2 Rdlr. St. 2 Rdlr. 48 St. 3 3 Rdlr. Sk. For et derover og hvor stert det end er 3 Rdlr. 48 St. Men er et baglaktet eller tomt, da betales Delen mindre af hvad i forestaaende er bestemt. Skulde Forhalingen volde Lodsens Ophold paa Stibet eller Fartøiet længere end 24 Timer, da betales ham Etmaalspenge efter Anordningerne. Gen. Toldkammer Pl., for Kongerigerne Danmark og Norge (Resol. 16 Jun.), at Indførselstold. afgifterne af eensfarvet Steentoi ansættes til 3 Rdlr Toldspecies pr. 100 pund. p. 218. Gen. Postdirections Pl. (Resol. 11 Mart.) At det ved Anordning af Dags Dato, ang. en offentlig Færgefart imellem Rodby paa Laaland og Semern, er forbudet enhver privat Baadfører, at befatte sig med at befordre personer eller Gods og Varer af hvilketsomhelst Navn enten fra Rødby eller noget andet Sted Pl. om Transport fra Lolland t. Hert. Sted paa Den Laaland eller de hosliggende Ger til 20 Jun. noget Sted i Hertugdommene, eller fra Hertugdøm mene til Rødby eller andre Steder paa Laaland eller fornævnte Ger, under Straf, naar Varer overfores, af deres Konfiscation samt en Mulet liig Beløbet af Varers nes Værdie, og under samme Straf for Personers Overførsel, som er bestemt for dem, der overføre paslose Perso ner. p. 219. Anordn. og Taxt for en offentlig Færgefart 20 Jun. imellem Rodbye paa Lolland og Femern. Efter Kgl. Befaling udfærdiget af Gen. Post Directionen. (Forandret ved Taxt 9 Febr. 1813). p. 220. Raadstue Pl. (Resol. 18 Jun.) at ingen, for det før 20 Jun. fte indtil 17ov. Udgang 1812, made giste nogen Or dination af fremmede Manufacturvarer, da de ikke fan vente nogen Indklavering for samme, uagtet deres Indførsel ikke er forbuden; hvorimod saadanne tilladte fremmede Manufacturvarer imidlertid maae indgaae paa Transit. (See Pl. 30 Apr. 1812 og den der anførte Res fol. 16 Nov. 1812). p. 436. Gen. Toldkammer Pl. (Resol. 22 Jun.) at det ind: 22 Jun. til udgangen af September 1812 skal frembeles have sit Forblivende ved de i pl. 23 Jul. 1812 fastsatte Bestemmelser ihenseende til Coursen af danse Courant imod Species i Tolds og Syrafgifterne, saavelsom ved Pl. 17 Sept. 1811. p. 224. Pat. ang. Udskrivningen af de, ifølge Pat. 29 Jan. 22 Jun. 1800, af fanatlige Marfilande i Slesvig og golfteen til den almindelige Digekasse fremdeles ydende Bidrag. P. 225. pt. ang. Udskrivningen af Gotgistelsespenge for 22 Jun. de i Aaret 1809 præsterede Militairkiørfeler i Sles. vig og golfteen. p. 226. S Ana Adn. f. Sallings. og Vildsund. 23 Jun. 24 Jun. 24 Jun, Anordn. for Færgefarten over Sallingfund og Vildfund i Norrejylland. Efter Kgl. Befaling udfordiget af Gen. Post Directionen. p. 228. 7.) De af Morslands Beboere, som ifølge Fær gestedernes Privilegium yde disses Eier aarlig Sundkorn til deres Vedligeholdelse, skal være berettigede til fri Overfart for dem selv og deres Familie, indbefattet de i fast Tieneste hos dem staaende Tyende, og for de heste og Vogs ne, Qvæg og Gods, som de selv eller deres fornævnte Trende føre med sig og ere dem selv tilhørende, hvad enten de fare til eller fra Den. 10.) Færgemændene ved Sallingsund og Vildsund skal være ene berettigede til for Betaling at overføre Reisende med deres Toi, Hefte og Vogne, alle Stags Kreature, samt Gods og Varer, imels lem Den Mors, Thyland eg Sallingherred paa en Mills Strækning paa begge Sider af Landingsstederne; deg stal Postvæsenet have Ret til i fornødent Fald at indgane Forening med Hvilkensomhelst bet finder for godt om Posternes Overførsel. 11.) Den, der befindes at giore Indgreb i fornævnte Færgemændene tillagte Færgerettighed, skal første Gang bode dobbelte Færgepenge til den Fornærmede og derhos erlægge til Gen. Postdirektionens Fattigkasse en Mulet af 2 til 4 Rdlr, efter Sagens Omstændigheder, samt, hvis han oftere forseer sig paa samme Maade, erlægge hver Gang en Mulet, som skal ubgiøre det dobbelte af det, der første Gang er bleven erlagt. Jevrigt bør den, der saaledes forseer sig, holbe Færgemanden for at deraf flydende Bekostning skadesløs, om denne skulde nodes til at søge ham ved Retten. Pl., hvorved Udførsel af Rapsed fra Slesvig og Holsteen til fremmed Sted forbydes. p. 234. R. Kammer Pl. (Resol. 22 Jun.) ang. hvorvidt Indkomstskat bliver i Lorge at svare af Indtægs ter Pl, om Indkomstskat i Mge. 1-2 §. ter af Skove, Saugbrug, Kiorseler og Drifter, Si: 24 Jun. ferie, samt Qværnebrng. p. 235. Kongen har bestemt: 1.) at under de Ind. tægter af Jords Brug i Norge, hvoraf Indkomstskat ved Fr. 6 Jun. 1611 er ophævet, tillige skal henrege nes: a) den fordeel, en Jordbruger kan have af de Skovproducter, der uden Forædling fremdrives af Skove, som henhøre til den Jordeiendom, han beboer; da derimod en Jordbruger, ifald han eier andre Skove, bliver pligtig at svare bemeldte Skat af de Indkomster, som derved tilveiebringes, ligesom han i Almin. delighed bor svare Indkomstskat af Indtægter, som erhol des ved Skovproducters Forædling ved Udslibnings-Sau ge eller paa anden Maade; b) de Indtægter, som en Jordbruger forstaffer sig ved Leie Risrseler eller Drifs ter, hvortil de fornødne Heste underholdes ved hans Jordbrug; og c) Indtægter af fiskerie, være sig i ferske Bande eller paa Havet, naar det hører til et Jordbrug, som en herlighed, og er indbegrebet under dettes Mas triculkyld; dog at herfra undtages Larefiskerie, af hvis Indtægter, ligesom i øvrigt af Indtægterne af de Fiserier, som drives ved udredninger fra Fiskevæhre eller paa Fiskebanker, Indkomstskat bliver at svare. 2.) at Indkomstskat skal svares af de rede Indtægter af Bøigdesauge samt af Oværnebrug i Norge, forsaa vidt disse anvendes ikke blot til egen, men og til Boig. dens Fornødenhed. R. Kammer. Pl. (Resol. 20 Jun.) ang. hvorledes i 24 Jun. Danmark og Norge skal forholdes med stemplet Papiir til Documenter, lydende paa Species eller Slesvig-hol, steenst Courant. (See Fr. om Pengev. Forandring 5 Jan. 1813. 19 §. cfr. Pl. 25 Jan. 1813). p. 236. 1.) Naar i Danmark og Norge herefter udstædes Documenter, lydende paa Species, være sig Skiøder, Kiebes 3 Pl. om St. Pap. t. Doc. p. Species :c. 1-2§. 24 Jun. Kiebe: Contracter, Gieldsbeviser eller andre Documenter, 24 Sun. 26 Jun. af hvad Navn nævnes kan, hvortil stemplet Papiirs Brug er anordnet, skal dertil vel bruges stemplet Papir af de ved Fr. 25 Maj 1804 anordnede Klaffer og Nummere efter Documenternes paalydende Indholds Belob i Species, uden at beregne dette til dansk Courant, men Betalingen for det stemplede Papiir skal da ogsaa erlægges i Species, og den Papiret paatrykte Taxt desaarfag lyde paa Species; i hvilken Henseende Vedkommende, der ha ve slige Documenter at udstæde, have i ethvert Tilfælde om det fornødne Papiir at henvende sig til Stempletpa piirsforvalteren i Kiøbenhavn eller i Christiania, som detefter requirerer dets Stempting, og, efterat denne er skeet, og han har modtaget Papiret, udleverer samme til Vedkommende imod behørig Betaling. 2.) Documen ter, som i Danmark og Norge udstædes, lydende paa fless vig holsteens Courant, skal, i Henseende til det stemplede Papiirs Brug, være at ansee lige med de paa Species lydende Documenter, saaledes at 125 Rdlr slesvig- Holsteens Courant beregnes lige med 100 Rdlr Species. Raadstue Pl. (Rescr. t. Khus Magistrat 16 Jun.) ang. Taxt for Mollerlauget i havn indtil Udgangen af 1812. (See Pl. 12 Apr. 1813 cfr. Pl. 23 Nov. 1812 og 2 Febr. 1813). P. 437. Cancellie Pl. (Resol. 9 Jun.) at da det er befundet, at Brændeviinsbrændingen paa de fleste Steder i begge Rigerne ikke drives med tilbørlig Kundskab om Kornforternes og Frugternes Behandling til dette Dies med, og om de fordeelagtigste Giæringsmidlers Anvendelse, saa har Kongen befalet: At Ingen herefter maae tillades at nedsætte sig som Brændeviinsbrænder i Kiøs benhavn eller andetsteds i Rigerne, forinden han, enten ved det Kgl. Brænderie i Sølvgaden i Khavn, eller ved noget andet vel indrettet Brænderie er bleven under- viist Pl. om Brændevinsbrændere. viift i den rigtige Methode, og for Bestyreren af oven: 26 Jun. nævnte Kgl. Brænderie har beviist sin Duelighed. p. 238. Pl., for Danmark, om Afgift af Korn, 27 Jun. som til Brændeviin anvendes (*), samt Indførselsconsumtion af indenlandske Brændevine. Gen. Toldkammer. p. 239. Forandret ved Pl. 8 Maj 1813. Gr. Da Pengeafgift af Kornvarer, som til Bræns deviin forbruges, er især uforholdsmæssig ringe paa Tider, da stigende Kornpriser burde indskrænke Kornets Anvendelse til Brændevrin, saa finder Kongen fornødent, at Fermalingsafgiften af Kornvarer til Brændeviin og Brændingsafgiften, som af Brænderierne i Danmark nu svares i Penge, sal 8 Dage efter denne Placats Bekiendt gierelse og indtil videre ansættes og erlægges i Korn; hvor for følgende befales: 1.) Formalingsafgiften for Kernvarer til Bræn deviin skal herefter ydes i Kiøbenhavn med 1 Skieppe pr. Tønde, i de andre danske Stæder med Skieppe pr. Tønde af den Kornfort, som formales, dog at Bng erlægges for Malt. 2.) For hvert Tøndemaal af Brændings. redskaberne bliver Brændingsafgiften at erlægge Kiøbenhavn med 1 Ottingkar Hvede, i de andre danse Stæder med Ottingkar Hvede, uden Hensyn til hvoraf ber brændes. Afgiften made erlægges i vede, Rug eller Byg af forsvarlig Godhed, uden Hensyn til hvoraf der brændes, i saadant Forhold, som nærmere af orig heden paa ethvert Sted efter Omstændighederne fastsættes; og bliver 1 Tende Hvede at beregne til og yde med 14 kpd brutte, I Tønde Rug med 13 pd brutto, og 1 Tønde Byg med 11 Lpd brutto. Afgiftskornet bliver at afle; 54 Dere (*) fr. Cancellie. Br. 13 Oct. 1812 (Collegial Tidend. for 1812. No. 44. p. 692). 27 Jun. vere i Riobenhavn paa det Sted, som af Commissionen for Sjællands og fl. Ders Providering nærmere bekiendtgiores, og i de andre Stæder, hvor Consumtions-Kontoiret anviser. Bed Kornets Aflevering erholdes et Beviis, hvormied Formalings- og Brændingssedlerne indløses i den hidtil befalede Orden. 3) Ang. Indførsels:Consumtionen af indenrigske Brændevine &c. see Pl. 8 Taj 1813. 1 §, hvorved den er nedfat. 4.) Ang. Consumtions:Giengivelse, see Pl. 8 Maj 1813. 3 §. For Brændevin under 4 Grader gives ingen Gotgiorelse.

27 Jun. Pl. for Slesvig og golfteen, ang. en Recogni tion ved udsørsel af Kornbrændeviin. p. 242.

27 Jun. Taxt par Lammes og Oxekiød for Jul. 1812 (Resol. 26 Jun. Udstædt af Khns Magistrat. p. 437.

29 Jun. Raadstue Pl. (Rescr. til Khns Magistrat 23 Jun.) At enhver, som afbenytter Savnemaalene, hvad enten disse tilhøre Biermanns Enke eller Havnefogderne, stal, indtil videre, erlægge til Vedkommende for Brugen af samme i det hele 5 Skill. for hver Favn, som sæta tes i Maalene. (See Pt. 2 Febr. 1813). P. 438.

29 Jan. Raadstue. Pl. (Rescr. til Khns Magistrat 23 Jun.) At den for samtlige Savnsættere og Læffere i Khavn fitfatte Betaling mane, for eet Aar, forhoies saale. 8: at Faunsætterne erholde 16 Still. for hver Favn de otte i Maalene, og Læfferne 8 Stil. for hver Favn de Toe pan Vognene. (See Pt. 2 Febr. 1813). p. 439.

30 Jun. l. om Forheielse i Betaling for Tilsigelsess mændene ved Forligelses: Commissionerne i begge Rigerne, Cancell, p. 243.

See Fr. om Pengev, Forandring.5 Jan. 1813. 43 §.

Kongen har bifaldet: at for Tilfigelser til Forligelses Commissionerne i begge Riger herefter bør erlægges føl gende Betaling: 1.) For Indkaldelse til Forligels fes. Commissionerne i Kiøbenhavn og i de øvrige Kiøb. steder Pl. om Tilsigelsesmænd v. Forl. Comm. 18.12. fteder i Rigerne skal til enhver af Tilsigelsesmændene 30 Jun. erlægges 6 St. for hver Person, som tilfiges; og dersom Indvarslingen til Khavns Forligelses. Commission forkyndes for Personer, der boe paa Stadens Grund, men uden for dens Porte, betales paa lige Maade 12 St. 2.) Paa Landet i Danmark skal for saadanne Indkaldelser betales til enhver af Tilsigelsesmændene for hver Person, som tilsiges, 12 St., og i Torge paa lige Maade 24 St. Saa bør og Tilsigelsesmændene i sidstnævnte Rige, naar de have længere Vei end en halv miil til det Sted, hvor Indvarslingen skal forkyndes, tillige gotgieres Betas ling for Skydsen efter Anordningernes Bydende. Pl. ang. hvorledes der skal forholdes i Hen: 30 Jun. seende til de Reserver, som af Landmilicesessionerne ere meddeelte Udygtighedspasse. Cancell. p. 244. Gr. Da en Deel Reserver, som ere meddeelte Ubyg tighedspasse, og derved udganede af Nummer for den egentlige Krigstieneste, ere i Stand til at tiene for Løn, og altsaa mage formodes, at kunne deeltage i Forsvarsplig. ten, saa befales følgende: 1.) Alle Overbefalingsmænd ved Bystmilicen stal anstille den neieste Undersögelse i deres Districter, om hvormange af Landalmuens Mænd, der findes, som med 17ytte kunde bruges til Rystmilice. Tienesten, uden dertil at være anvendte. 2.) Intet Udygtiga hedepas og ingen udslettelse af Lægdsrullen formes delst havende Legemsfeil skal befrie Vedkommende for Kystmilice Tienesten. 3.) Overbefalingsmændene ved Kystmilicen skal forfatte Lister over samtlige de Folk, som ansees dygtige til Tienesten ved Rystmilicen, hvilke Lifter indsendes til Amtmanden, for at denne kan bedømme, om iblant de paa samme anførte Folk maatte findes saadanne endnu i Lægdsrullen anførte Reserver, som ere værnepligtige, enten for den staaende Hær eller de 5 aneca Pl. om Reserver m. Udygtighedspasse. 3-4 §. 30 Jun. anecterede Batailloner, saa at ingen af disse anvendes til Kystmilicen. 4.) Amtmanden og vedkommende Overbefalingsmand skal bestemme og foranstalte, hvilke af de paa Listerne anførte folk strap bor anvendes til den Rystmilice. Tieneste, hvortil de findes duelige. 30 Jun. Fr. om Forbedring i Vilkaar for Embedsmænd, der ere entledigede med Pension fra de med Sportler lønnede Embeder, og for disses Enker, samt om en Afgift af Auctions. Directeur Tienesten paa de Steder, hvor dette Embede er forbeholdt Embedsmænd, der ere entledigede fra andre Embeder. Cancell. p. 246. Gr. Ligesom Kongen har fundet Sig bevæget til at tilftane de Embedsmænd, som lønnes med Sportler, en passende Forhoietse i deres Embeds. Indtægter, saaledes vil Han endvidere, deels i Henseende til Pensioner, som hvile paa disses Embeder, deels og, i Betragtning af den forogede Indtægt, Auctionsforvaltningen for Tiden afgiver, have fastsat følgende: 1.) Alle Embedsmænd paa Landet og i Kiebstederne i Danmark og Norge, hvis Embeds Indkomster bestaae i Rets Gebyhrer og Sportler, skal i Fremtiden, saa fremt der maatte hvile Pension paa Embedet, enten til des res Formænd i Embedet eller disses Enter, foruden Penfionen endvidere erlægge 75 Procent eller Dele mere i Dansk Courant, end hvad der hidtil har været svaret disse i Pension. 2.) Auctions Directeurerne paa Landet og i Kiebstederne i begge Riger, hoor Auctions:Directeurs Tienesten har været forbundet med et andet Embe. de, være sig Birkedommer, Byfoged, Herredsfoged eller andet lignende, skal til de Embedsmænd, der beklæde for nævnte Embeder, erlægge den halve Deel af de 25 Procent, hvormed Auctions. Salariet er forøget, imod selv at oppebære den anden halve Deel af Forøgelsen. Fr. Pl. om Prisparters Kieb og Salg. Fr. for Danmark og Norge, at Kongen (for 30 Jun, at hæve al Tvivl om, hvorvidt Kiøb og Salg af Priis parter, som tilkomme dem, der staae i Land, elier Spe militair Tienesten, kan agtes tilladt) herved har fastsat: at ingen maae afkiøbe de i Kgl. Soe: eller Landmilis tair Tieneste ansatte Mandskaber den disse af Kongens Kasse udbetalende Andeel af saadanne Priser, som ere tagne af Kgl. Krigsfartøier, Fæstninger eller Batterier, med mindre vedkommende Chef dertil. har meddeelt skriftligt Samtykke; under Straf af at tabe det Tilkiebtes Værd, som tilfalder Angiveren, og desforuden at erlægge til Fat tigvæsenet paa det Sted, hvor Kiøbet er indganet, en Mulct ligesaa stor, som den Sum, hvormed det Kiøbte er betalt. Cancell. p. 247. Gen. L. Dec. og Commerce-Coll. Pl. (Resol. 6 Jul. 3 Jul.), at Kongen paa Grund af Tidsomstændighederne har befalet at den ved Resol. 8Apr. 1810 fastsatte Bei taling for Skibscertificaters udstedelse med dertil hø rende Attest om Skipperedens behorige Aflæggelse skal i Danmark og Norge forhøies til det tredobbelte, samt at det for Soepassenes Expedition bevilgede Gebyhr af 64 Skill. for hvert Pas ligeledes skal forhøies til det tredobbelte; og endelig, at et Gebybr af lige Beløb herefter make indfordres og oppebæres ved den Commerce= Collegium underlagte Soepaserpedition for Kiøben. havn, Sialland, Lolland, Falster og Moen; dog saaledes, at det ved sidstnævnte Erpedition oppebærende Be. teb, tilligemed Soepasincraderne, beregnes den Kgl. Kasse til Indtægt. (Forandret ved Pl. 12 Maj 1813). P. 248. R. Kammer Pl. (Nesol. 3 Jul.), hvorved 7 Jul. gientages og indskiærpes det ved Fr. 21 Sept. 1750 anordnede Forbud imod Contracters Oprettelse med Bønder i Norge for længere Tid, end eet Aar, om Leverance af Tømmerlast. p. 249. Gr. Pl. ang. Contract om Tommerlast. 7 Jul. I a Gr. Ved Sr. 21 Sept. 1750 er for Norge- iblandt andet bestemt: "at, endskiont det ikke skal være nogen for. meent at contrahere med Bonden om, hvad Tommerlast han kan have at afsætte, naar begge Parter derved finde Deres Regning, maae dog ingen Contract om Leverance, enten af Saugtenimer eller af anden Tommerlast, oprettes med nogen Bonde længere, end for eet War, under 200 Rotrs Mulct for hver Contract, som maatte befindes at være pan længere Tid eller videre Leverance, end i eet Aar præsteres, hvilken Mulet af den eller dem, som dérom med Bonden have contraheret, betales, Halvdelen til Angiveren og den anden halve Deet til Christianice Veisenhuus." Endstient Fr. ang. Skovene, Saugene og Trælast. Tienden i Norge, 22 Apr. 1795, forsaavidt Skovenes Brug er Gienstand for samme, ikkun, og med visse i Henseende til enkelte Districter bestemte Undtagelser, fritager Skovei erne for de Indskrænkninger, som til den Tid fandt Sted i Henseende til Dimensionerne og Beskaffenheden af den Trælast, som hugges i Stovene, saavelsom i Henseende til Lastens Udførsel af Landet, og denne Fr. altsaa ingenlun de har ophævet hiint, i Hensigt til Skovenes Vedligehol delse vigtige, Forbud i Sr. 21 Sept. 1750, er det dog bragt i Erfaring, at Adskillige have staaet i en modsat Meening, og at derfor i den senere Tid paa flere Steder i Norge ere blevne oprettede Contracter om Skov: Forpagt ninger tvertimod dette Forbud. For at forekomme i den følgende Tid saadan urigtig Fremgangsmaade og sammes ødelæggende Følger for det norske Skovvæsen, bekiendtgiores herved følgende: Ovenanførte, ved Sr. 21 Sept. 1750 anordnede, Forbud imod Contracters Oprettelse med onder for længere Tid, end eet Aar, om Leverancer af Tømmer- Last er endnu gieldende, og kan de, som for Eftertiden maatte oprette deslige efter samme lovstridige Con trace Pl. ang. Contract om Tommerlast. tracter eller betiene sig af de hidtil oprettede, desaar, 7 Jul. fag vente at blive anseete med den anordnede Straf; hvorimod Straffen, for Forbudets Overtrædelse i den for bigangne Tid, ikke skal fordres. Og har Kongen tillis ge resolveret: at Leensmændene skal, hver i sit District, under Fogdens Opsyn paasee, at ingen Overtrædelse af oftmeldte Forbud finder Sted, og, naar saadan dog skulde begaaes, da igiennem Fogden derom giøre Angivelse til Aintmanden, som derefter foranstalter det Fornødne. Cancellie-Pl., at Kongen har tilkiendegivet 14 Jul. Cancelliet, at den 36 §i Fr. 27 Jan. 1804, ang. Befor dringsvæsenet, ogsaa skal være anvendelig paa feltpost. estafetter, saaledes at disse, mod en billig Betaling, for hvilken Feltpostamtet er authoriseret til at indestaae Vedkommende, skal være berettigede, naar de underveis koms me til Skade, at fordre og erholde al den Zielp hos de ved Feltpost:Routerne nærmest boende folk, som deres Oms stændigheder for Dieblikket kunne udkræve. p. 251. Anordn. og Taxt for Færgefarten over Veile Fiord. Efter Kgl. Befaling udfærdiget af Gen. Post- Directionen. p. 252. 2.) De af de privilegerede Eiere bestikkede Særs gemænd og den privilegerede Færgemand ved Trelle skal være ene berettigede til for Betaling at føre Reisende og deres Toi over Veile Fiord. Den, der maatte be findes at giøre Indgreb i denne Rettighed, ved at overs sætte Reisende fra hvilketsomhelst Sted ved Veile Fiord, stal 1ste Gang erlægge dobbelte Færgepenge til den forurettede Færgemand, og derhos bøde til Stedets Fattigkasse 2 til 4 Rdlr efter Sagens Omstændigheder, samt, hvis han oftete forseer sig paa samme Maade, erlægge hver Gang en Mulct, der udgiør det dobbelte af den forhen erlagte, og i ethvert Tilfælde holde Færgemanden skadesløs for al deraf flydende Bekostning, om denne nodes at søge ham ved Retten. Gen. 14 Jul, Pl. om Breds Udf. fra Khn. 17 Jul. 17 Jul. 17 Jul. 18 Jul.. 18 Jul. 18 Jul. Gen. Toldkammer-Pl. (Resol. 13 Jul.), at det under 17 Mart. (*) 1812 befalede Forbud mod Ud. førsel af bagt Brod fra Khavn skal være forandret derhen, at groft Brød af Rug eller Blandings-Korn, son med Provideringe Commissionens Mærke er forsynet, maae ikke udføres giennem Stadens Porte, under Straf af Confiscation og 4 Rdlrs Mulct for hvert Brod, der forsøges udført; hvorimod fornævnte Forbud angaaende bagt Brøds Udførsel fra Khavn iøvrigt feat være ophævet. p. 256. Cancellie Pat., hvorved Indførsel og Salg af frems med Faßbinderarbeide i Altona forbydes. p. 257. Politie-Pl., hvorved Pl. 17 Tov. 1783, om løse Hunde, bringes i Erindring; da man nu, ved at fange og derefter paa et afsides Sted at dræbe disse Dyr, so ger at unddrage Khavns Inbvaanere det ubehagelige Syn, at see dem dræbte paa Stedet. p. 460. Cancellie. Pat., ang. den Gotgiørelse, som tilstaaes Huusværterne for Indqvartering af Mandskab, der henhører til Søe.Etaten, f. Slesvig og Golfteen. p. 257. Cancellie Pat., ang. Oprettelse af endnu et Vacci nations Institut, for Slesvig og golfteen. p. 258. Gen. Post-Directions-Pl. (Resol. 22 Maj), at Kongen (paa Gen. Posttrrectionens Forestilling om, at der ved det dens Overbestyrelse underlagte Telegrafvæsen ikke hidtil har været fastsat Straffe Bestemmelser til Anvendelse i Tilfælde, hvor de ved samme ansatte Betiens te maatte forsee sig i Tienesten,) hat ved at bemyns dige Directionet til i foranførte Tilfælde at ansee fornævnte Telegraf-Betiente af alle Klaffer, i Forhold til deres For séelsers Størrelse og Beskaffenhed, med vilkaarlige Strafs fe, nemlig Overbestyrerne og Bestyrerne med temporair

(*) 3 Samlingen af Frr. staaer, ved en Trykfeil: 13 Mart, (cfr.). Pl. om Telegrafbetiente. rair Suspension fra beres Forretninger eller med passende 18 Jul. Pengemulcter, Repetiteurerne med Arrest eller Pengebe der, og Observateurerne og Signalisterne med nogle Dages Urrest paa Band og Brød eller passende Pengeboder tillige bestemt, at naar Directionen maatte finde en saa dan Betients begangne forseelse grovere, end at den med vilkaarlig Straf kunde affones, skulde Sagen henvi ses til Afgiørelse ved den Politieret, under hvilken den Paagieldende henhører, og til hvem det ved bemeldte Reso lution er overdraget at behandle og paakiende deslige Sager. P. 259. R. Kammer. Pl., (Resol. 15 Jul.) ang. Reparti: 20 Jul. tionen af de af den Kgl. Kasse til Arbeide paa de nye govedlandeveie, samt til Broers og Steenslusers Unlæg i Dmk, m. v., forskudsviis udbetalte Bekostninger for 1811. (Disse udgiøre 34,178 Rdlr 35 Skt. Til at erstat te samme, bliver, i Overeensstemmelse med Fr. 13 Dec. 1793, 66 §, og pl. 30 17ov. 1804, det med Jul. og Oct. Avartalers Skatter udredende Bidrag til det egent lige Vei-Urbeide 72 Skt. og til Broers og Steenslufers nye Anlæg 6 Skl. pr. Ede for det, efter de i Vei: Frs 30 og 31 § foreskrevne Regler, høiest ansatte Hartkorn; for det andet i Forhold dertil). p. 260. Fr., at, saasom Kongen har fundet nødven: 23 Jul. digt og billigt, at Amtsforvalterne i Danmark tilstaa es en med Tiderne passende Forhøielse i de dem ved Fr. 27 Aug. 1800 bevilgede Skriverpenge; faa stal i Skri. verpenge for Kgl. Skatters og andre Afgifters Affkrivning i Danmark, istedenfor hvad hidtil i saa Henseende efter Fv. 27 Aug. 1800 er erlagt, fra I Jul. 1812 og indtil videre, i alt erlægges til vedkommende Amtsforvalter af enhver Eier af et complet Jordegods 20 Ndlr aartis gen eller 5 Rdlr qvartaliter; af Eieren af et ucomplet Jordegods 10 Rdlr aarligen eller 2 Rdlr 48 Stil. qvars taliter; Fr. om Amtsforvalt. Skriverp.- 23 Jul. taliter; af Præster, enkelte Bøndergaardes, 11761- lers og udstykkede Jordlodders Eiere, samt andre Jordbrugere, naar disse eie over een Tønde Hartkorn, 1 Rdlr aarligen eller 24 Skil. qvattaliter, og af Selveis ere, der ikkun have een Tønde Hartkorn eller,derunder, 16 Stil. aarligen eller 4 Skil. qvartaliter; hvorimod Huuss mand, som intet Hartkorn eie, aldeles fritages, ligesom hidtil, for Skriverpenges Erlæggelse. p. 264. 25 Jul. 25 Jul, Cancellie Pl., for Khn (Resol. 23 Jul.), at der ved Salget af Cataloger, som trykkes i Anledning af Auctioner i Khavn over Kiøbmandsgods, Guld, Sølv, Meubler og Effecter, Bøger, m. v., skal erlægges, til Fordeel for offentlige Stiftelser, en Afgift af 8 Skl. af hvert Eremplar, naar Cataloget er over 2 Ark, og af 4 Skl., naar samme er 2 Ark og derunder. Afgifs ten, hvorfor den, der ved Auctionen er Incassator, blis ver ansvarlig, skal strax efter Auctionens Slutning inds Teveres til Lands-Over: samt Hofs og Stads Retten. Med Afgiften skal tillige følge en 2ttest fra den vedkoms mende Bogtrykker, der viser Antallet af de Cataloger, som til Auctionen ere blevne trykte, saa og de Cataloger, der ikke maatte være bortsolgte. (Neiere bestemt ved Pl. 30 Jan. 1813). p. 266. Politie-Pl. (Rescr. til Politiemesteren i Khn 21 Jul.) ang. Reisendes Anmeldelse af Skippere og Vertshuusholdere. p. 461. 1.) Enhver til Kiøbenhavn ankommende Skips per skal være pligtig til, førend de medhavende Reisendes Afgang fra Borde, at lade sig underrette om, Hvor disse agte at logere, og derefter ufortovet anmelde faadant i Toldbodvagten, samt paa Contoiret for Reisende, ifald de Reisende ei veb Trekroners Battes rie have kunnet opgive, hvor de agte at indlogere sig, alt ander Mulct, som for forsomt Anmeldelse af Reisende. 2.) re. Pl. ang. Reisende. 2-4. §. 2.) Under samme Straf skal de Sfippere, som komme ind 25 Jul. igiennem Ralieboe Lob, afgive Forklaring til Officeren paa Christianshavns Boms Vagt, om de medhavende Passagerer, deres fulde 27avn og Titel, hvorfra de komme og med hvad Pas, samt hvor de vil loges 3.) Ligeledes og under Mulet maae Skipperne ikke tillade de medhavende Passagerer at gaae andet Sted i Land, end enten ved Toldbodvagten eller Christianshavns Boms Vagt. 4.) De i havn værende Vertshuusholdere skal daglig giøre Anmel delse til hovedvagten, om Reisende til dem ere ans komne eller ikke, under Mulct, som for forsømt Anmeldelse af Reisende. Cancellie Pl. (Resol. 27 Jul.) at det er 28 Jul. enhver, der ikke er Handelsberettiget, forbudet at kiøbe eller ved Mæglere lade kiobe Banco eller Verler paa fremmed Mynt eller Penge, under Confiscations Straf af den fiobte Sum. I det Tilfælde en eller an den Jkke Handelsberettiget maatte være i den uforudseelige Nødvendighed, at maatte remittere penge udens lands, kan en faadan indkomme med allerunderdanigst Ansøgning, for at erholde den fornødne Tilladelse til at Kiøbe Banco. p. 267. Cancellie-Pl. for Danmark og Norge (Resol. 28 Jul, 20 Jul.), hvorved fastsættes Bestemmelser, sem skal iagtta ges i Henseende til fremmedes Reise igiennem og Ophold i de danske Stater, saalange Krigen varer. p. 268. Kongen har tilkien begivet Cancelliet, at saalænge Krigen varer, skal følgende Bestemmelser iagttages, i Hen seende til Fremmedes Reise igiennem og Ophold i de danske Stater: . 1.) Enhver fremmed Reisende, som ankommer til neget Sted i Kongens Riger og kande, skat til Stedets Politie:Øvrighed aflevere sit Pas og XVI Deel. be Pl. ang. Fremmedes Reise :c. 1-4 §. 28 Jul. de Documenter, hvilke, foruden Passet, maatte være nødvendige, for at getgiore Individualiteten af hans Person; bvornæst han under et Politie-Forhør skal afgive sin Forklaring, om han vil opholde sig nogen Tid paa Stedet, eller om han agter at fortsætte sin Reise videre igiennem de danske Stater, og i saa Fald hvorhen? 2.) I første Tilfælde skal Politie:Øvrigheden, uden Bes taling, meddele ham et Tegn eller skriftligt Beviis, lydende paa at gielde alene for det Sted, hvor det er uds stadt, og hvorpaa i øvrigt anføres hans Navn, Stand og Fødselssted, samt en Fortegnelse paa de Documenter, hvil ke, ham vedkommende, ere i Politiets Bevaring. Det skal derhos betydes ham, at han stedje maae bære dette Tegn eller Beviis hos sig til Foreviisning, naar paafordres, samt at han skal tilbagelevere samme, naar han vil reise. 3.) Erklærer derimod ben Reisende under Forhøret, at han strax vil fortsætte Reisen til noget Sted i de danske Stater, da bar Politie Øvrigheden at meddele ham det til Reisen fornødne Pas, hvori tillige anføres, hvilke de Documenter ere, som Politiet har taget under Bevaring, samt naar, og af hvem, det af ham medbragte Pas er uds stedt. Disse Documenter skal Politic Svrigheden derhos, uden mindste Ophold, sende til Politiet paa det Sted, hvortil den Fremmede har begiert Pas; og skal det ders hos betydes den Reisende, at han ved Ankomsten har at melde sig hos Stedets Politiemester, som med Opbevaringen af de modtagne Papirer, Tegns Meddelelse med videre har at handle paa den foran befalede Maade. 4.) Vil den Reisende ikke opholde sig nogetsteds i de danske Stater, men blot reise igiennem samme, meddeles ham Pas til Grændsestedet, til hvis Politiemester stat sendes hans fremmede Pas m. v., og hos hvem ban janer fine Documenter udleverede tilligemed et nyt Pas, paa hvilket han kan fortsætte Reisen udenfor de danske Stas Pl. ang. Fremmedes Reise c. 4-8 §. Stater. 5.) Fra den i 3 og 4 § befalede Frem: 28 Jul. gangsmaade kan alene skee Undtagelse, naar den fremme. Se agter blot at begive sig til et el. andet Sted i Ris get, og er findet at reise tilbage; thi i faa Tilfælde kant det overlades til ham selv at bestemme, om de deponerede Documenter skal sendes directe til hans Bestemmelsessted, eller fremdeles forblive in depofito hos Pasudstæderen, som da har at anmærke saadant i Passet. 6.) Ins gen Tilreisende, der er født Engellænder, maae tilstædes Ophold i eller Reise igiennem de danske Stater, ungs tet han kan gotgiore, at han er boesat i en venskabelig eller neutral Stat, med mindre han beviser, at han har væ ret Borger i en saadan Stat i de sidste 3 Aar. 7.) 17ordamerikanere, som agte at opholde sig i eller reise igiennem de danske Stater, skal, foruden de Beviisligheder, hvormed enhver Reisende bør være forsynet, tillige medbringe et Certificat fra den her accrediterede nordames ricanske Minister, eller fra en af de forenede nordameri canske Staters her accrediterede Consuler, hvori bevidnes, at den Reisende er født i Nordamerica og boesat sammesteds, eller og at han, saafremt han ikke er født der, har erhvervet nordamericans Borgerret. Er han derimod en Engellænder of Fodsel, tilstedes ham blot, under det i 6§ ommeldte Vilkaar, Tilladelse til Ophold i og Reise igiennem Landet. 8) Ankommer en Reisende enten til Lands eller til Bands til noget Sted i de danske Stater, og udgiver sig for at være Nordamericaner, uden at med bringe et saadant Certificat, som i 7 § er omtalt, skal Politie vrigheden ikke alene saaledes, som i 1 § er fo reskrevet, tage hans Pas og de øvrige Documenter, hvor med han vil gotgiøre Individualiteten af sin Person, i Bes varing; men det skal derhos betydes ham, at han ikke maae forlade det Sted, hvortil han er antonunet, fotenb Han har tilveiebragt det ovennævnte Certificat. Til den Ente 2 Pl. ang. Fremmedes Reise :c. 8-13 §. 28 Jul. Ende skal de Documenter, hvormed han troer at kunne les gitimere sig som Nordamericaner, strax under Politiets Seigl sendes til den her accrediterede nordamericanske Mis nister eller til den af bemeldte Stats her accrediterede Consuler, til hvem den Reisende desangaaende vil henvende sig. 9.) Saasnart Ministeren eller Consulen har tilstillet Politie vrigheden det fornødne Certificat, bliver den Reisende i alle Maader at betragte som Undersaatter af andre venskabelige eller neutrale Stater. 10.) Dersom den Reisende, der udgiver sig for Lordamericaner, ikke har, eller kan tilveiebringe, Cers tificatet; ligesom og, dersom han vel har nordamericans Borgerret, men er en Engellænder af fødsel, og ikke Fan beviisliggiore, at han har været nordamericansk Borger i fulde 3 Alar, da føres han directe ud af Landet over Grændsen. 11.) Udgiver en Reisende sig for at være nordamericansk Borger, og det befindes, at han er engelsk Undersaat, straffes han med Tugthuus:Arbeide i 1 Uar. Paa lige Maade ansees den Reisende, som overbevises om, at have produceret et falst Certificat eller andre falske, Reisen vedkommende, Do cumenter. I øvrigt er det en Selvfølge, at den Doms te, efter udstanden Straf, bør behandles efter Pl. 19 Apr. 1805, faafremt han ikke er Engellænder af Fødsel; men maar dette er Tilfældet, bør han behandles som Krigsfange. 12.) Befindes det derimod, at en saadan Per son har foretaget nogen Handling, der vækker grundet Formodning om, at han reiser i fiendtligt Øiemeed, eller for at spionere, da afleveres han strax til den nærmieste militaire Befalingsmand, for at behandles efter de militaire Love. 13.) Naar fremmede Kiøbmænd ankomme i de danske Stater, og længere eller kortere vil opholde sig der, maae de være forfenete med Addressebres ve til et dansk eller norsk Handelshuus, og dette maae in- destane Pl. ang. Fremmedes Reise &c. 13-14 §. destane for, at saadanne Reisende intet utilladeligt foretage 28 Jul. sig. Hvis de ikke kan fremvise slige Addressebreve, har Politie vrigheden at fastsætte en vis bestemt Tid, inden hvilken de skal forskaffe samme. Kan de ikke, inden den foreskrevne Tids Forløb, tilveiebringe Address.breve, eller og det danske etter norske sandelshaus, som de maatte paaberaabe sig, ikke vil indestaae for dem, skal de igien afreise. 14.) Fra de saaledes befalede For skrifter, i Henseende til fremmede Reisende, undtages fyr ftelige Personer, Gesandte, Legations.Secretairer og Courerer fra fremmede Magter, naar de behørigen legitimere sig, som saadanne. Cancellie-Pl. for Danmark og Norge (Rescr. 31 Jul. til Cancelliet 29 Jul.) ang. hvorvidt nogen maae holde Jægere eller give Tienestetyende Liberier, m. v. P. 272. 1.) Ingen, uden de, som dertil efter Loven og Fr. 18 Apr. 1732 ere berettigede, maae holde Jægere eller give deres Tienere Jægerliberier, ei heller tillade dem at bære enten Hirschfænger eller andet Sidegevær. 2.) De, som ere berettigede til at holde Jægere, maae deg ei give disse vast i Hirschfængeren eller Sides geværet, eller Siedre i hatten, hverken i opstaaende Bust eller indlagte inden i hatten, af hvilken Farve end saadanne Fiebre maatte være, ei heller nogensomhelst Besætning af Guld eller Sølv, hverken i slanet Arbeide, Treffer eller Broderie, paa Klæder eller Hat; et Skildt paa Hirschfænger beltet og Krudthorn: Bandeleret alene undtaget. 3.) Ingen mane give sine Tie. nere, Kudske, Rideknægte eller andre Domestikker nogen anden Besætning paa Klæder, Rapper, hatte &c., end Uldsnorer, saa at al Besætning af Guld, Sølv, Silke eller deslige, paa hvad Maade samme end maatte anbringes, er aldeles forbuden. 4.) Ingen mane I 3 give Pl. om Jægere og Liberier. 4-7 §. 31 Jul, give sine Tienere, Kudske, Rideknægte eller andre Domes stikker Fiedre i hatten, hverken i opstaaende Busk eller indlagte inden i hatten, af hvilken Farve end Fiedrene ere, ei heller maae paa noget Liberie anbringes spidse Opflage eller noget, der ligner de Distinctioner, som for militaire Uniformer ere befalede, ei heller Epaus letter af noget Slags. 5.) Ligesom det er enhver forbudet, uden særskilt Kgl. Tillabelse, at give fine Do mestikker Liberiekioler af høirod, kraprød eller carmosinisd Farve, saa er det og enhver forbudet at give Liberiekioler af mørkeblaae Sarve. 6.) Det er skab eller den Huusbonde, som giver sine Domestikker eller Tienestetyende Liberie eller Klæder stridende mod denne Anordning, straffes første Gang med Mulet af 200 Rdlr, som ved hver Gientagelse fordobles, og hvoraf det halve tilfalver Angiveren, det halve Stedets Politiekaffe. Den Domestik eller det Tienestetyende, som bærer Liberie eller Klæder, stridende mod denne Anordning, straffes første Gang med 8 Dages Fængsel paa Vand og Brod, anden Gang dobbelt saa længe, og tredie Gang med For bedringshuus Straf i 3 Maaneder, uden at Herskabets. eller Huusbondens Willie eller Befaling i saa Maade kan geraade dem til Undskyldning. 7.) De, som nu for Tiden have Liberier, stridende mod denne Anordning, skal derom inden 8 Dage giore Anmeldelse for Politiet, med Opgivende af Liberiets Beskaffenhed og Dos mestikkernes Antal, og skal politiet, efter saadan steet Anmeldelse, meddele dem Tilladelsesbeviser paa, at Lis beriet, i den Tilstand det nu er, mane bruges indtil I Maj 1813, men efter den Tid maae aldeles intet anords ningsstridigt Liberie taales under ovenanførte Straf, som ogsaa imidlertid anvendes paa dem, der forsømme den befalede Anmeldelse til Politiet. CanPl. om Uniformer. 1-5 §. Cancellie-Pl. for Danmark og Norge (Rescr. 31 Jul. til Cancelliet 29 Jul.) ang. Stads, og Galla Unifor mers samt civile Epauletters Afskaffelse. p. 274. Gr. Da Statens Tarv, under de nuværende Tids. omstændigheder, fordrer den mueligste Indskrænkning i Henseende til Forbruget af fremmede Varer, saa har Kongen fastsat følgende, i Lighed med hvad der, angaaende de militaire Uniformer, er befalet: 2.) 1.) Fra 1 270v. 1812 af al Brugen af Epauletter paa alle de Uniformer, som ere befalede eller tilladte for civile Embedsmænd, saasom Stiftamtmænd, Amitmænd, Politiemestere, Byefogeder, Consuler, Branddirecteurer m. v., aldeles og uden Undtagelse ophøre. Brugen af Epauletter til ovennævnte Uniformer, forsaavidt samme hidtil har været reglementeret, er fra nu af og indtil 1 Tov. blot tilladt, saa at det i benævnte Tidsrum staaer i Vedkommendes eget Valg, om og hvorvidt de ville bære Epauletter eller ei. 3.) De fors skilte Stads: eller Galla: Uniformer, som hidtil have været befalede eller tilladte for visse civile Embedsmænd, saasom Deputerede i Collegierne, Assessorer i Høiesteret, m. fl., skulle fra 1 Jan. 1813 af være afskaffede og forandrede derhen, at den for samme Embedsmænd reglementerede daglige Uniformkiole sal anlægges og bæres, istedet for den hidtil værende Stadsuniformkiole, hvorimod Underklæder og øvrigt af Stadsuniformen vedbeholdes. 4.) Efter 1 Jan. 1813 maae ingen af fornævnte Embedsmænd møde ved 5offet eller andre høitidelige Forsamlinger i den hidtil brugelige Stadsuniformkiole; men det skal dog være dem uformeent, efter den Tid at opbruge de nuhavende Stadsuniformfioler til dagligt Brug og udenfor Goitideligheder. 5.) Brugen af Stadsuniformkiolen ved Spoitideligheder, fra nu af og indtil 1812 Aars Udgang, er blot til: 74 ladt, Pl. om Uniformer. 5-7 §. 31 Jul. ladt, saa at, enhver Vedkommende efter eget Valg strap 31 Jul. 1 Aug. 3 Aug. II Aug. kan i dens Sted anlægge og bære den daglige Uniformkiole, eg i denne møde ved Hoffet og alle heitidelige Forsams linger. 6) Kgl. Gesandte og Legations: Secre tairer, som ved fremmede Hoffer ere ansatte, saa vg Consuler paa fremmede Steder, skal alene vedblive frems deles, sem hibtil, at bære den for dem reglementerede Gallas uniform, de Sidstnævnte deg uden Epauletter. 7.) Ved almindelig civil Paaklædning, være sig i Galla eller ikke, maae ingen, hvo det end er, bære Sie, dre i hatten, hverken i opstaaende Busk eller indlagte inden i hatten, af hvilken Farve end saadanne Fiedre maatte være. Ei heller mane nogen bære Huer, befatte med Sølv eller Guld. Den, som overtræder dette Forbud, straffes med en Mulet af 200 Rdlr. Raadstue: Pl. at Magistraten, i Følge Pl. 29 Febr. 1812, har fastsat Paaske Flyttetid til d. 25 Maj 1813. P. 440. Taxt paa Lamme: og Orekigd f. Aug. 1812 (Res fol. 31 Jul), udstadt af Khns Magistrat. p. 440. Politie Pl. at, i Følge Rescr. til Politiemes steren i Khavn 28 Jul. 1812, skal enhver fremmed Reis sende, der har opholdt sigi Khavn i 2 Maaneder, og ønsker at forblive her længere, dertil søge Tillas delse igiennem det Danske Cancellie. Svorfore en hver sig i Khavn opheldende Fremmed, der er i ovennævnte Tilfælde, haver strax, og i det seeneste inden otte Dage fra Dato, at indgive en motiveret Ansøgning om et forlænget Ophold her, hvilken Ansøgning, som overleveres til Politiemesteren for videre at indsendes til Cancelliet, derefter kan ventes bevilget paa en bestemt Tid, i Forhold til Supplikantene Wrindes Beskaffenhed. p. 462. Cancellie: Pl. for Norge (Resol. 29 Jul.) at Kongen vil have d. 2 § i Sr. 21 Apr. 1812, ang. Straf Pl. f. Nge om Medicin. Taxten. Straf for Medicinal: Taxtens Overtrædelse, givet det 11 Aug. Tillæg, at Sundheds. Collegiet i Torge ffal, i det i bemeldte § omhandlede Tilfælde, forsaavidt Christiania angaaer, ansætte Provisorer til, for Apothekerens Reg ning, i Overeensstemmelse med Anordningerne, at admis nistrere Apotheket, indtil en nye Apotheker kan begynde sit Udsalg. Ligeledes skal de Anmeldelser, som, i Følge 5 § af ovennævnte Sr., af Øvrigheden bør skee til Sundheds- Collegiet i Khavn, naar en Apothekersvend zdie Gang er anfeet for Overtrædelse af Medicinal Taxten, forsaavidt- Norge angaaer, indsendes til Sundheds.Collegiet i bemeldte Rige. p. 276. Bekiendtgiørelse fra Directionen f. Universi 13 Aug. teterne og de lærde Skoler (Rescr. til samme 19 Jul.) ang. almindelig forpligtelse for de Studerende ved Khavns Universitet at indtræde i Kongens Livcorps. p. 277+ 2.) 1.) Alle Studerende ved Rigbenhavns Univers sitet al, naar ikke Legems Svaghed forbyder dem det, være pligtige at indtræde i Kongens, Livcorps, saas snart de have taget Examen Artium, og forblive der, indtil de have taget Embedsexamen eller forlade Unis versitetet. Det paalægges Universitetets Foresatte, som Pligt, at paasee denne Befalings Opfyldelse. Tiden til Corpsets Vaabenøvelser bestemmes saales des: at de begynde i de første Dage af Julii Maaned og ere endte forinden samme Maaneds Udgang, og skal Corps fet til Øvelse i alt fun samles otte Gange aarlig. paalægges Professorerne at tage Hensyn hertil ved Bestems melsen af de offentlige Læretimer i denne Maaned af as ret. 3.) Saalænge Krigen varer, maae ingen Ansøg ning om Embeds Erholdelse indgives af nogen Candidat eller Studerende ved Khavns Universitet, med mins dre den ledsages med Paategning af Chefen for Rons gens Livcorps, hvori angives, hvorlænge Ansøgeren har 75 stanet Det Bekg. om Kongens Livcorps. 3 §. 13 Aug. staaet i Kongens Livcorps, eller Aarsagen, hvorfor han ikke har været ansat i samme. 14 Aug. 14 Aug. 15 Aug. Raadstue Pl. (Rescr. til Khns Magistrat 11 Aug.) at Kongen (i Anledning af Broelægnings Com missionens Forestilling) har fastsat: at alle Lygtepæle, som af Huus: eller Gaardeiere ere anbragte uden for deres Huse eller Gaarde i Khavn, skal, faafremt de paa samme anbragte Lygter ikke tændes paa den Tid af Aaret, Gadernes almindelige Oplysning skeer, uden Op. hold borttages i de Gader, hvor Omlægning af Steenbroen foretages, og i de andre Gader inden eet Mars Forløb. p. 441. Raadstue Pl. (Resol. 15 Jul.) at Privile gier til Farveriers Drift, som en Green af Fabrik-Industrien, herefter skal udfærdiges igiennem Gen. &. Oec. og Commerce Collegium i Foreening med Bevillinger til Trykkeriers Anlæg. Hvorhos Magistraten tils lige bekiendtgier, at Ansøgninger om Bevillinger til Farveriers Anlæg vil, som en Følge heraf, for Frem tiden blive at indsende til Oec. og Commerce: Collegi um. p. 442. Anordning og Taxt for Færgefarten imellem Bogense i Fyen og Alakringe i Norrejylland. Efter Kgl. Befaling udfærdiget af Gen. Postdirectionen. p. 278. 2.) Den privilegerede Færgemand i Bogense og Eieren af Færgestedet ved Sandberg Bugt i Blakringe under Beile Amt i Norrejylland skal være ene berettigede til for Betaling at overføre Reisende og deres Toi samt Gods og Varer af hvilketsomhelst Slags imellem Bogense og lakringe, ligesom ogsaa Fær gemanden i Bogense til for en Taxt, som af Øvrighes den bestemmes og offentliggiores, at besørge Udstibning og Indslibning af Varer fra og til de paa Byens Reed lig= Adn. og Taxt f. Bogense og Klakr. 2-3 §. liggende Fartøier, naar disses Forere eller Eiere ei ved egne 15 Aug. Fartøier kan eller vil bestride samme. 3.) Den, der befindes at giore Indgreb i fornævntes Færge Rettigheder, ved enten for Betaling at fare imellem Bogense og Klaktinge eller andre Puncter, som ligge en Miil nær eller nærmere disse Færgesteder, skal første Gang bøde dobbelte Færgepenge til den forurettede Færgemand, og derhos erlægge til Stedets Fattigkasse en Mulet af 2 til 4 Rdte efter Sagens Omstændigheder, samt, hvis han oftere forseer sig paa samme Maade, erlægge hver Gang en Mulct, der udgiør det dobbelte af den forhen erlagte, og i ethvert Tilfælde holde Færgemanden stadesløs for al ders af flydende Bekostning, om denne nedes til at søge ham ved Retten. Politie Anordn. og Broe-Taxt for Lan- 17 Aug. dingsbroen ved Vedbek (*). Gen. Toldkammer, p. 290. Gr. Til at fremme Orden og forekomme Beskadi gelse ved Vedbeks Laddested og Broe, bar Kongen anordnet følgende didhen sigtende Bestemmelser; Tillige har Han, med Hensyn til Anlæggets Vedligeholdelse og til de Omkostninger, som samme vil fordre, hermed bevilget, at til dette Diemed, som sigter til Handelens Fremme, maae indtil videre oppebæres ved Vedbets Toldsted visse Afgifter, saaledes som de i Taxten findes bestemte, hvilke til Toldforvalteren sammesteds uden videre Betaling enten af de Handlende, Skippere eller andre ere at erlægge. 1.) Fartøier og Baade losse eller ladde i uafbrudt Orden, som de lægge til Broen, og det Fartøi, som ikke inden 4 Timer efter dets Ankomst begynder og vedbliver at afbenytte Slabestedet, viger for det senere antomne, naar dette er færdigt til at losse eller ladde, og forlanger det. (*) 3 Samt. af Frr. er denne Pol. 2dn., ved en Tiykfeil, dateret d. 18 Aug. (cfr.). Pol. Adn. og Broe-Taxt f. Vedbek. 1-5 §. 17 Aug. det. Vil Skipperen eller Baadføreren ikke frivilligen lægge fra Slæbestedet, bøder han til Sognets Fattige hver Gang 2 Rd., og Oldermanden i Byen, ifalb ingen Kgl. mis litair Bagt er tilstede, er pligtig til at tvinge den Uvillige, om han endda vedbliver sin Uvillighed, til at efterkomme bemeldte fin Pligt. 2.) Paa samune Maade be- 4.) Ingen mane handles den, som ved Overlast eller voldsom Kastning be stadiger Broen, foruden at han erstatter Staden. Saa er og enhver under lige Bede til Sognets Fattige pligtig til strap at efterkomme de Advarseler til Broens Skaansel, som Toldforvalteren eller den tilstedeværende Toldbetient ere paalagte at give, om end ingen Skade endnu er skeet. 3.) Ved Ind, eller udkastning af Torv, Giødning eller Sand, m. fl. saadanne Varer, agtes noie paa, at intet deraf spildes i Vandet; til hvilken Ende saadanne Sager ikke maae losses eller laddes under en Mulct af 1 Rd., uden at en Presenning lægges mellem Fartøiet og Broen. understaae sig at udkaste Ballast i Seen ved Broen, eller borttage Steen og Gruus af Broen til Ballast; for saadan ulovlig Handel fastsættes herved for første Gang en Straf af 20 Rd. og Skadens Erstatning; anden Gang 50 Rd. og Erstatning; tredie Gang 2 Maaneder i Forbedringshuset. Mulcten deles mellem Sognets Fattige og den, der opdager og beviser Brøden. For tredie gien. tagen Overtrædelse udbetales Opdageren 50 Rd.. 5.) Boderne indfordres ved Toldklareringen og afleveres aarlig til Sognets Fattig Commission mod Qvittering, som under behørig Forklaring fremlægges ved Toldregnskabet. (En Taxt for Landings.Bropengenes Erlæg gelse er i Anordn. selv anført). De Baadførere, der ikke selv have Presenning til Brug ved Inds eller Udskibs ning, saaledes som i 3 § er befalet, kan erholde en Sandan til Laan ved Toldstedet, imod derfor hver Gang at erlæg ge Pol. Adn. og Broe-Taxt f. Bedbek. 5 §. . ~ ge 24 B, som med Bropengene beregnes til Indtægt. 17 Aug. Lossen eller Ladden maae ikke finde Sted uden ved Broen, undtagen af fersk Fisk ved Fiskerleierne, af Tommer og. Bræder fra Rungsted og Nivaae, af Ting, som til eller fra Fabrikerne ved Strandmøllen, Skodsborg og andre Steder føres, samt ellers efter speciel Tilladelse. Afgiften er i disse Tilfælde det Halve af de Bropenge, denne Taxt fastsætter, og indkasseres ved Toldsedlens Udfærdigelse. Toldbetienten ved Toldstedet attesterer uden Betaling Angivelsen over det, der losses eller laddes. Anordn. for Færgeftederne Vordingborg 18 Aug. i Sielland og Gaabense paa Falster. Efter Kgl. Befaling udfærdiget af Gen. Postdirectionen. p. 285. 6.) De af Færgestedernes Eiere ansatte Færgemænd skal være ene berettigede til for Betaling at beforge Overfarten imellem Sielland og falfter. Dog skal det være Postvæsenet forbeholden at indgaae Forening med hvilkensomhelst det finder for godt om Posternes Overførsel. Den, der befindes at giore Indgreb i fornævnte Færgesteders Eieres Færgerettighed, skal første Gang bode dobbelte Færgevenge til den Fornærmede, og derhos erlægge til Stedets Fattigkaffe en Mulet af 2 til 4 Rdlr efter Sagens Omstændigheder, samt, hvis han oftere forfeet sig paa samme Maade, ertegge hver Gang en Mulkt, som skal udgiøre det dobbelte af den, der første Gang er bleven erlagt. Jøvrigt bør den, der saaledes forseer sig, holde den Fornærmede skadesløs for al deraf flydende Oms kostning, om denne skulde nedes til at søge ham ved Retten. Taxt for Færgefarten imellem Vordingborg og 18 Aug. Gaabense (indtil eet ar efter Krigens Ophor). Efter Kgl. Befaling udfærdiget af Gen. Postoirectionen (*). p. 280. Gen. (*) Denne Taxt er bortfaldet v. Gen. Postdirectionens Br. 30 Jan. 1813. Pl. omPost. m. Fahrsund og Refsvold. 1-4§. 18 Aug. Gen. Postdirections-Pl., hvorved bestemmes en ugentlig Postgang mellem Ladestedet Fahrsund eg Postaabnerstedet Refsvold, beliggende paa Routen mellem Christiansand og Stavanger, samt en Postexpeditions Oprettelse i Fahrsund. p. 284. Kongen har paa Gen. Postdirectionens Forestilling ved Resol. 30 Jul. 1812 biefaldet: "a) at der mellem Ladestedet Fahrsund og Postaabnerstedet Refsvold i Lyngdahl paa Routen mellem Christiansand og Stavanger maae oprettes en ugentlig Postgang; b) at der for denne Biepost i Fahrsund maae oprettes en Posterpedition; og c) at Portoen for de mellem Fahrsund og de tilgrændsende Kiebsteder Christiansand og Stavanger fors sendende Breve maae fastsættes efter de Grundsætninger, som ere fastsatte i den ved Pl. 15 Jun. 1811 befiendt giorte nye Brevposttaxt for den norske Post." I Følge heraf og i Overeensstemmelse med den Gen. Postdirectio nen givne Autorisation bliver herved end videre bestemt: 1.) Posten skal afgaae fra Refsvold til Fahrsund, saasnart stposten er ankommen til forstbemeldte Sted, og medbringe saavel den østre som den allerede forhen indløbne vestre Post. 2.) Derimod stal Posten afgaae fra Fahrsund og medbringe saavel de ost som vestefter bestemte Breve hver Loverdags Efterm. Kl. 2, og hvortil Indleveringen skal skee fra Kl. 8 til 12 samme Dags For middag. 3.) Brevene til Fahrsund over de tilgrændsende Postcontoirer Christiansand og Stavanger blis ve fremdeles efter Postens Gang at addreffere til et af disse Steder, hvor de omcarteres, og kan ikke betales lans gere, end derhen; ligesom de Breve fra Fahrsund, som skal gaae over et af disse Postcontoirer, i det mindste maae betales til samme. 4.) Portoen (*) bliver efter for: (*) See, ang. Portoen, Circul. 30 Jan. 1813, anført ved pt. om underveisportoen 6 Jun. 1812. Pl. om Post. m. Fahrsund og Refsvold. 4§. foranførte Grundsætninger imellem Fahrsund og de til: 18 Aug. grændsende Postcontoirer, samt de derimellem liggende Postaabnerier, saaledes: fra og til Christiansand 5 LB. P " Stavanger 7 Helleland 6 = fra og til Fedde 4 25. = Refsvold 3 = M Mandahl 4 = = Hougland 5 = Cancellie-Pl. f. Norge (Resol. 11 Aug.), at 18 Aug. samtlige Læger i Norge og deres hielpe Vaccinateu rer maae, istedenfor de dem ved Fr. 3 Apr. 1810. 4 § tillagte 24 St., tilstaaes et Honorarium af 36 SE., for hvert Subject de vaccinere og meddele Attest til; og at de Læger, der for deres respective Over Øvrigheder gotgiøs re, at deres Vaccinations: Reiser ere forbundne med yalmindelig Besværlighed, at Localiteten hindrer i at faae mange Subjecter samlede paa eet Sted, for at vaccineres, og at de saaledes, at anvendt Flid uagtet, have brugt baabe længere Tid og som Følge heraf haft flere Udgifter, end andre Læger, paa deres Vaccinations- Reiser, mane tilstaaes et Honorarium af 48 St. for hvert Subject de vaccinere og meddele Attest til. p. 296. Cancellie Pl. (Resol. 14 Aug.) ang. Ud: 18 Aug. skrivning af Tambourer og Halvmaaneblæsere til de annecs terede Batailloner. p. 297. 1.) Det til Tambourer og halvmaaneblæsere ved de annecterede Batailloner behøvende Mandskab maae (saaledes som ved Resol. 10 Oct. 1808 er bestemt for 1809) vedvarende udskrives med det 20de Aar, iblant de Reserver, hvilke med denne Alder endnu ere under 6r Tommer; og meddeles Indrollerings: Beviis paa 8 2.) For ethvert annecteret Jæger: Coms pagnie bør stedse være udskreven en Reserve: Halvmaaneblæser, og for ethvert Musqveteer. Compagnie en Reserve: Tambour, der kan træde i Nummer, naar de Aar. delig 1. om Tambourer v. annect. Bat. 2-5 §. 18 Aug. delig fgang, Gaffation eller Udløsning maatte finde Sted. 3.) De af disse Reserve.Halvmaaneblæsere eller Tambourer, hvilke med det 24de Aars Lægdsrulle: Alder endnu ikke ere satte i virkeligt Nummer, bør til den Tid anvendes til Soldater ved den staaende Hær, forsaavidt de ere over 61 Tommer; og, forsaavidt de ere under dette Maal, til de annecterede Batailloner; hvorimod strax ans dre Reserve Halvmaaneblæsere og Tambourer udskrives i deres Sted. 4.) Disse Spillemænd skat, i de förs ste 8 Aar de tiene ved de annecterede Batailloner, be= Handles lige med de for den staaende Hær udskrevne Krigss folf, og følgelig ikke udløses eller befries for virkelig Ties neste formedelst forandret huuslig Stilling; enske de dere imod efter 8 Aars Cieneste fremdeles at tiene som Spils Temænd, skal sligt være dem uformeent; og i saa Fald kommer dem tilgode det de annecterede Soldater forundte Beneficium med Henhold til forandrede huuslige Stillins ger, saaledes at de ved den paafølgende Sesfion udløses, for efter beviist Stilling at indtræde i Nummer, og bes Handles med de annecterede Seldater, imod at andre Spils Iemænd indsættes i deres Sted. 5.) Naar den for et Jæger-Compagnie ansatte Reserve:Halvmaaneblæser imellem Sessionerne er sat i virkeligt Tummer, og Compagniet scenere endnu maatte behøve en halvs maaneblæser for tilfældig Afgang, i Medfør af Unords ningerne, da bør dertil anvendes en af de for vedkommen de Bataillon udskrevne Reserve: Tambourer efter Sessio news Foranstaltning, z8 Aug. R. Kammer Pl. f. Dmk og Nge med unders liggende Lande (Resol. 12 Aug.) at de Boer, hvis hele beholdne formue er under 100 Rdlr, skal være frie tagne for den ved Fr. 8 Febr. 1810 i Danmark og 27orge med underliggende Lande paabudne Procent. Afgift af Arv. p. 299. Taxt Kiedtaxt. Sart paa Lamme og Operiod f. Sept. 1812 31 Aug. (Resol. 29 Aug.), udslædt af Khns Magistrat. P. 443. Fr., at ligesom Kongens Formand i Negies 1 Sept. ringen have bevilget Undtagelser fra danske og norske Lovs 5te Bogs 2det Cap., i Henseende til den Kongen, eller dem, som Han dertil maatte benaade, tilkommende Afdrageret til Urvemidler og andre Capitaler, som af de dans ste Stater udføres, naar giensidig Eftergivelse haver Sted; faa finder Kongen Sig, ved Kongen af Westphalens Dea <ret 18 Mart. 1809, bevæget til at befale: at der af Arvecapitaler eller andre rede midler, som udfores af de Kgl. Riger til Kongeriget Westphalen, berefter ingen 6te eller rode Penge skal fordres. Denne Fr. angaaer bog ikke de almindelige Afgifter af Arv, som enten ere paabudne eller herefter paabpdes. Cancell. P. 300. Pl., hvorved den 21 § i St. 28 Maj 1762 og den I Sept. 9 § i Sr. 7 17ov. 1781, Passeersedler ang., vort-r indskiærpet, og Betalingen for disse Passeersedlers Ud. stædelse nærmere fastsat (for hertugdommene). p. 301. Fr., for Danmark og Norge, ang. Told 2 Sept. ftempling af glatte Silketgier og Silkebaand. Gen. Toldkammer, p. 303. Gr. Ved Fr. 23 Maj 1812, ang. skærpede Fore holdsregler mod forbuden Handel, ete glatte Silfetøier og Silkebaand undtagne fra det i samme Fr. for Danmark og Norge paabudne almindelige Indførsels Forbud mob fremmede Manufactur Varer; for at disse Varers rigtige Fortoldning desto sikkrere maae kunne bevises, finder Kongen fornødent, at alle glatte Silfeteier og Silkes baand, som enten nu ere i Hans Riger eller herefter inda fores, forsynes med et Toldstempel; til hvilken Hensigt Følgende befales: XVI Deel, K 1.) - Fr. om Silfeteiers &c. Stempling. 1-8 §. 2 Sept. 1.) Enhver uden Undtagelse, som er i Besiddelse af glatte Silketøier eller Silkebaand, hvad enten af indenlandsk eller fremmed Fabrication, fat, inden 14 Dage efter denne Frs Bekiendtgiorelse, indsende. samme til Stempling hos vedkommende Zolokammer; og skal here fra ifkun være frietague Stuver, naar de ikke ere Handlendes Eiendom eller i deres Besiddelse. 2.)-Naar glatte Sittetoier eller Silkebaand herefter fortoldes til Forblivelse i Landet, skal de, for de fra Toldvæsenet ud- Iveres, forsynes med et Toldstempel. 3.) Jn denlandske glatte Silketoier og Silkebaand skal ikke alene være forsynede med vedkommende Fabriks Marke, men ogfaa, fer de fra Fabrikken udgaae som Handelsvare, meb nærmeste Toldsteds Stempel. 4.) Enhver, som har saadanne stemplede Varer i sit Værge, maae forge for Stemplingene Bevaring eller tilregne sig selv Fols gerne i paakommende Tilfælde. 5.) Naar og hvori Kongens Riger efter de nærværende Forraads Stempling forefindes glatte Silfeteier eller glatte Silkebaand uden behørigt Toldstempel, forfalde somme til Confiscation, og undtages herfra alene de paa Fabrikker værende og med sammes Mærker forsynede egne forarbeidelser. 6.) Dersom nogen med indenlandsk Sabrikmærke forsyner fremmede glatte Silketgier eller Silkebaand, straffes han som Salskner, og de falskeligen mars fede Varer forfalde til Confiscation. 7.) Vares Control Commissionerne, Toldvæsenets Betiente og Andre, som det enten er paalagt, eller herefter maatte blive paalagt at ingvirere efter forbudne og ulegaliserede Varer, skal tillige noie undersøge om ußtemplede og tolds forsvegne glatte Silfetoier og Silkebaand, hvilke blive at anholde og Indberetning derom at giøre til General Tolds kammeret. 8.) Den eller de, der medvirke til Opdagelse og Anholdelse af slige ustemplede Silketsier, erhoks Fr. om Silfeteiers &c. Stempling. 8 §. 181 2. erholder derfor samme Arbeel i den forefaldende Confisca 2 Sept. tion, som ved de oldie Telbanordninger er fastfat. Cancellie-Pat. ang at Candidates, fem foge em. 7 Sept. beder, skulle gotgiere deres Ryndighed i det danske Sprog, for Slesvig og Golfieen. p. 306.

Berganordning for Norge. R. Kammer. 7 Sept. p. 306.

Gr. Da Unordningerne, ang. Bergvæsenet i Norge, trænge til noiere og efter Tiderne hensigtsmæssigere Bestemmelser, saa bliver herved følgende anordnet:

I Cap.) Om Skierpning. 1.) Kongens Almindinger og i Udmarker skal det være alle og enhver tilladt at flierpe ester alle Metaller, med hvad Navn nævnes fan, saavelsom efter Steenfalt. 2.) Til at stierpe i Ziemmarkerne og paa indhegnede Steder behaves en af Bergmesteren meddeelt Skierpes Seddel, hvori Stedet eller Egnen made være saa neie, fem mueligt, bestemt, ligesom og den, der paa saadanne Steder vil stierpe, bor stille antagelig Caution for Stades Erstatning. Denne Skietpe:Sebbel gielder i Aar eg Dag fra udfærdigelsen og taber derefter sin Gyldighed, naar ikke forinden erholdes en fornyet Skierpe Seddel.

3.) Pan Ager og Eng bor Skierpningen foretages paa en Tib, da Markfrugterne og Hoefletten ingen Skabe derved tage.

4.) Alfare Veie, indhegnede Frugt- eller andre nyttige Hauger, saavelsom en Duikreds af 50 Alen omkring Vaanings- og andre Huse, der udfordres til Huusholdning, flat ganske forstaanes for Elierpning.

5.) Den, som forhindrer nogen i hans lovlige Skierp ning, bor bøde efter Omstændighederne fra 4 til 40 Rd. Teldspecies til Bergbygningskassen, og, om det skeer oftere, dobbelt. Dog bør den, som har faaet Tilladelse til at sierpe paa Hiemmarter, først, forinden han begynder Are beidet, melde sig hos Eiermanden. Den her befalede og $2 an Berganordn. f. Nge. I E. 5§-II C. 9§. 7 Sept. antre til bemeldte Bergbygningskasse faldende Muls ter besørges af Districtets Bergmester paa lovlig Maabe inddrevne, og afleveres derefter med Anmeldelse om Sas gens Beskaffenhed til Overberg untet, for at Rigtighed derfor kan anføres i Bergkasse Regnskaber pan en særskilt Folio. Og blive for Resten saavel i det her omhandlede Til fælde, som i de øvrige Tilfælde, hvor i denne Anordning paabydes Erlæggelse af Toldspecies, disse at betale i vans Courant efter den Cours, som følges ved Told: og For: Afgifternes Oppeborsel og efterhaanden ved Placater fra Gen. Toldkammeret bekiendtgieres. 6.) Opda ges intet ved Skierpningen, bor Stierperen, under Straf af 8 Rdlr Toldspecies til fornævnte Bergbygningskasse, tilkaste det opgravede Hul i Udmarken, naar Skade kunde forvoldes ved samme for Mennesker eller Kreature. I Hiemmarken bør Hullet under alle Omstændigheder til kastes. Og stal i begge Tilfælde Eieren efter uvillige Mænds Skien erstattes al ved Skierpningen foraarsaget Skabe. 7.) Skeer derimod nogen Opdagelse, som ikke strap bliver belagt, maae Skierpet blive aabent. Men Rækværk bør sættes derom af den, som har stierpet, fan fremt Mennesker eller Kreature kunne derved komme til Skade. 8.) Skierper nogen paa saadanne Steder i Siemmarken, hvor ingen Bergmands: Anledning gives til at søge de i 1 § benævnte Fossilier, bør han, foruden at erstatte Skaden, erlægge en Mulct fra I til 16 Ndlr Toldspecies til Bergbygningskassen. II.) Om Findernes Rettigheder. 9.) Den, som herefter finder en Malmanviisning paa en anden Mands Grund, bliver lige berettiget med Grunds eieren til at deeltage i Driften, naar Anvisningen fina des i Hiemmarken, men har Ret til at deeltage for fo Dele imod Grundeieren, naar Anvisningen findes i Udmarken. Findes den derimod i Alminding, som er Kon gen Berganordn. f. Nge. II 9 § III C. 12 §. ben alene. gen tilhørende, at Finderen have, Ret til at brive Gru 7 Sept. 10.) Finderen vil Kongen desuden til lægge en Belønning af 8 til 40 Rdlr Toldspecies, ber, naar den fundne Malmanviisning er blottet i 20 Favnes Længde eg da efter Unseende findes driveværdig, skal bestemmes efter Anvisningens Mægtighed, 2Edelhed og an dre Omstændigheder, som give Anledning til at ansee den blottede Anvisning for at være mere eller mindre betydes lig, hvorom Overbergamtet skal foranstaite Undersøgelse ved Bergmesteren i Districtet og derefter giere Indberets ning til Rentekammeret, som da bestemmer Velenningen og foranstalter Pengenes Anvisning af Kongens Kasse. 11.) Naar Finderen vil nyde got af de af ham opda gede Anvisninger, skal han til Bergmesteren uben Ophold anmelde samme, Tiden, naar han har fundet dem, samt Eiendommen og Stedet, hvor de ere funtne, ag tillige sende Bergmesteren en Prove Stuffe. Og skal Bergmesteren da give feriftligt Bevis til Finderen, at ban har giott Anmeldelsen. I det Tilfælde, at Bergmestes ren skulde boe faa langt fra Stedet eller Finderen, at denne ikke uden stor Besværlighed sirar kan melde sig hos ham, da tillades det ham at giere benævnte Anmel delse for nærmeste Foged, som for samme bør give ham et Beviis, hvori Stedet og Eiendommen, hvor Anvisnin gerne ere fundne, bør være tydeligen bestemte og Tiden be nævnt, da Unmeldelsen Fede. Naar Finderen har erholdt et fandant Beviis, bør ban, hvilket Fogden ogsaa i Bevifet udtrykkeligen seat anføre, inden 6 Maaneders Forlob fra Bevisets Dato giøre Anmeldelse om det Fundne for Bergmesteren i Districtet, faafremt han vil nyde got af de en Finder tilstaaede Nettigheder. III) Om Grundeiernes Rettigheder og plig ter. 12.) Grundeieren skal, om endrg Gangen i Dybet skulde stryge ind under en ham ei tilhørende K3 Grund, Berganordn. f. Nge. III C. 12-15 §. 7 Sept. Grund, bave Ret til at deeltage i Driften af de paa hans Grund af anden Mand herefter fundne Anviisnina ger for Deel, naar de findes i Hiemmarken, og for yo Deel, naar pe findes i Udmarten, men have Met til det Hele, naar han selv er Finder. 13) Ligeledes stat Grundeieren, hvis han ikke paa formførte Maade vil deeltage i en Grube, som herefter paa hans Grund opdas ges, eller hvis han, efter at have deeltaget i dens Drift, frasiger sig sin Andeel, have Ret til I Procent af bvad, der, som teen Gevinst, utbringes af Gruben, hvil Fen Ret ikke maae sælges fra Grunden, men skal tils komme, dens Eier, endog om Gruben, efter at være fals den i det frie, eller, efter at være nedlagt, atter optages. Og ber de, som drive Gruben, gotgiere Grundeieren de ham saaledes tilkommende Procenter med Penge efter den Priis, soni af Bergmesteren sættes paa Malmen, i Fors hold til den Fordeel, som deraf kam giores efter Fradrag of paaganende Omkostninger. Skulde Vedkommende ikke være fornøiede med Bergmesterens Riendelse, bor Rentekammeret i dette, som i alle lignende Tilfælde, efter nærmere Undersøgelse afgiøre Sagen. 14.) Saa fremt Grundeieren ikke strax efter Grubeus Muchung of Finderen eller af den, til hvem Finderen har overdras get fin Ret, erklærer, at han vil bygge den i 12 § bes nævnte Andeel i Geuben, da skal ban eller den, som i hans umyndige Aar eller hans Fraværelse bestyrer Eiendommen, vidnesfast derom tilsporges, og paaligger det da Eieren eller V. tyreren af Eiendommen, inden 3 Maanes ders Forløb fra Tilsporgelsens Dato, at afgive fin bestem te Erklæring desangaaende og, inden 1 Manneds Forteb Derefter, at ericegge sin Andeel af det første fornødne Til skud, da Gieren, i Mangel deraf, skal have tabt denne Rettigheb, og blot kunne nyde den i 13 § ommeldte I Procent af Grubens rene Gevinst. 15.) Grund eieren 3 Berganordn. f. Nge. III C. 158 IVE. 19§. eieren skal være pligtig til at overlade den fornødne 7 Sept. Plads til Bergbald, til Bygninger over Dagen, til Mas finers Indretning samt Damfæste og Strømfald, til Weeds Opsætning og til Kierevei og Gangstie, ligesom ogs saa det til Kunsts, Puk, Bask og Hytteværkers Drift nodvendige Vand (forsaavidt dette haves og Vandfaldet ikke er anvendt til nogen betydelig Industriegreen, faasom: Saugbrug, o. f. v.), imod for det, som han overlader, at nyde enten Værdien med Tillæg af en Femtedeel af fam me, eller og en aarlig Grundleie, hvilken Gotgiørelse og Grundleie af Retten med lovligen udnævnte uviuige Mænd skal bestemmes, da Grundeieren skal have Ret at vælge enten Gotgiørelsen een Gang for alle eller den aarlige Grundleie. 16.) Ligeledes er Grundeieren pligtig til at tilbyde Grube Eieren Veed og Tommer til Grubens Drift, forincen det til andre afhændes. Men, hvis de ei fan forenes om Betalinger, bliver det Grundeieren ufoc meent at fælge det til hvem han- finder for got. IV. Om Muthunger. 17.) Alle Metaller, meb boab Navn nævnes fan, samt Steenfalt, ere Gien stand for Muthung. 18.) Myhr og Spe.Mal me, saavelsom alle Fossilier, hvoraf ikke Metaller kan vindes, tilkomme Grundeieren, eller i de Kongen tilbø rende Almindinger Finderen, som, naar han har anmeldt for nærmeste Kgl. Bergbetient i Districtet, at han vil begynde Driften, for hvilken Anmeldelse ham bor meddeles Beviis, uden videre Tilladelse kan benytte dem ved Salg - eller paa andre Maader; dog skal Driften see regelmæssi gen under de Kgl. Bergbetientes Tilsyn. 19.) Hen staae de i 18 § ommeldte Malme og andre Fossiliev't Udmarker ubenyttede, skal det staae enbvet frit at an melde for Bergmesteren at ville vinde dem. Naar slig Anmeldelse er fleet, skal Bergmesteren derom strax undere rette Grundeieren, og, naar denne da derefter ikke i Aar $4 ey Berganordn. f. Nge. IV EC. 19-23 §. 7 Sept. rg Dag erklærer sig villig til selv at anlægge bergmæssig Drift pas det Opdagede, enten for egen Regning eller i Participantsfab med andre, skal han nyde billig Erstatning for Tabet paa sin Eiendom, og det Opdagede i saa Fald af Bergmesteren tilmuthes den, som har erklæret, at ville benytte det. Kan de ikke forenes em Erstatningen, bes fremmes, samme af Retten med uvillige Mænd. 20.) Enhver, enten han eier et Værk, eller ikke, kan erholde Muthung paa Malmanviisninger. 21.) Naar Finderen, eller ben, til hvem han har overdraget sin Ret, vit muthe en Anviisning, da bor skriftlig Begiering derom skee hos Bergmesteren inden 3 Maanevers Forløb, efter at den fundne Anviisning er anmeldt for denne, og Prøvesteen ham leveret. Berginefteren skal paaskrive "Fos revist" paa Begieringen om Muthung og derpaa udskæde Muthungsbrev, der bor indeholde Mutherens og Finderens Navn, samt Dagen og Timen, da Muthungen fede; tillige bør den muthede Anvisnings Strygende, samt hvad den inbehelder, deri anføres, saavelsom paa hvis Grund den er funden, og Provestenen beskrives, samt Mus therea paalægges inden 2 Maaneders Forløb fra Mus thungsbrevets Dato at lade samme læse fra Kirkebakken i Sognet, hvor Anviisningen findes, og derfor at lade sig meddele Beviis af Leensmanden, samt at indsende det til Bergmesteren, ligesom ogsaa inden 6 Maaneders Forløb fra Muthungsbrevets Dato at begynde med Arbeidet, alt under Straf for Mutheren at have tabt sin Ret. 22.) Ethvert Muthungsbrev ber frives paa stemplet Pas piir af 2ben Klaffes No. 4 og af Bergmesteren indføres ordlydende i Muthungsprotokollen, og betales ham for hvert Muthungsbrev 1 Rdlr Toldspecies foruden det ftemplede Papiirs Beløb. 23.) forladte og i det frie faldne Gruber bør ogsaa muthes af dem, som vil optage samme, og derefter sættes i Drift juden 3 Maand ders Berganordn. f. Nge. IV. 23§-VE. 28 §. ders Forløb, faafremt ikke Arbeideres Unaffelse og Ma: 7 Sept. skiners Indretning, med videre, udfordre en længere Frift, der i saadant Tilfælde kan bevilges af Bergmesteren paa tvende Aar, men ikke oftere maae fornyes uden Rentekama merets Tilladelse. 24.) Vil nogen giøre Forsøg med at tilgodegiḍre eller udskeide Slagge eller Berghalde ved indstillede hytter og Gruber, bør han berem melde sig hos Bergmesteren; dog bor Grundeieren nyde Erstatning for den Plads, som nødvendigen til arbeidets Drift behoves. 25.) Den Greverne, ved privil. 25 Maj 1671. 15 S, forundte Ret til at bygge og sig til Nytte giore Metalanviisninger og Salt, som i Grevskas bets District kunne lade sig tilsyne, forbeholdes dem frem deles. Men, fulde Grevskabets Residder ikke for egen Regning ville bearbeide dem inden War og Dags Forløb, efterat en anden tilbyder sig at optage dem, da maae det ikke nægtes andre at muthe dem hos Greven eller hvem af ham dertil beskikkes. Skulde, imod Formodning, Muthung nægtes, er Mentekammeret bemyndiget til, paa For langende, at, meddele samme. V.) Om Grubers Udmaaling. 26.) En: Hver Grube, som allerede ved denne Anordnings Be- Fiendtgiørelse er muthet, men som endnu ikke er tils deelt nogen lomaaling, skal Grube Eieren, under Straf af, at Feldtet omkring samme falder i det frie, inden War og Dags Forløb fra denne Anordnings Bekiendtgiørelse forlange udmaalt. 27.) Begiering om Udmaaling af et efter denne Anordnings Bekiendtgiørelse mus thet Feldt maae ikke udsættes over Aar og Dag fra Muthungsbrevets Date. I manglende Fald taber Eie ren fin Ret, som ældre Muther, naar en yngre i Feldtet iagttager det, som er befalet om Udmaaling, og ved samme erholder noget af det ellers den ældre tilkommenbe Feldt. 28.) Udmaalingen skal i begge Tilfælde forlanges hos $5 Berganordn. f. Sige. V. 28-31 §. 7 Sept. Hos Bergmesteren, og, efterat Grubens eller Feldtets Beskaffenhed noie er underseat, forrettes af ham eller paa hans Vegne af Geschworneren, samt indføres i en dertil indrettet, af Overberghauptmanden auctoriseret, Pro tocol, som forbliver i Bevaring hos Bergmesteren, der skat indberette hver Udmaaling under sin Haand til: Overbergamtet, hvor alle deslige Indberetninger samlebe indbindes. 29.) Paa en Jern-Malmanviisning fla! Gruben eller Feldtet gives en Udmaaling af 150 Favne efter Anvisningens Strygende og 33 Favn pea Hver Side af samme i Vierung. Men paa enhver anden Malmanviioning gives itfun en omaaling af 100 Favne efter dens Strygende og 3 Favn i Vierung. Og skal den, som forlanger Udmaaling, anvise Punktet, fra hvilket maalingen sal begynde. 30.) for udmaalingen betaler den, fem forlanger samme, I Mole Toldspecies til Bergmesteren eller Gesdiyorneren. Desus ben betaler han Bergmesterens eller Gef svornerens Befor. dring til, og fra Stedet, saavelsom Rott Talofpecies i Diætpenge til Bergmesteren eller Rdlr Told species til Geschworneren for hver Dag, der for Forretningens Skyld anvendes paa Reisen frem og tilbage, samt een Dags lige Diætpenge for Forretningen selv, og ei mere, om denne end skulde medtage flere, end een Dag. 31.) I Henseende til forladte Gruber, som igien optages, gielder den forhen frete Uomaoling, faafremt intet af det samme tillagte Feldt efter Grubens Nedlæggelse er bles vet tilmaalt nogen nærliggende Grube, og den, som igien optager Gruben, ikke inden Uar og Dags Forløb erklæ rer, at han ønsker en forandret Udmaaling. Og skat Bergmesteren være pligtig til at meddele Optageren, imod Betaling, Afskrift af den forhen passerede Udmaalings- Forretning. VI.) Berganordn. f. Nge. VIC. 32:38 §. VI.) Om Grubedrift og Stoller. 32.) 7 Sept. Saavel med de, Værkerne paa nærværende Tib underlagte, Gruber, som med dem, hvilke herefter maatte opdages, skal fra nu af de Kgl. Bergbetiente have Tilsyn. 33.) Det paaligger Bergmesteren og Geschworneren i Districtet ved tienlige Raad og nyttig Anvisning at veilede vedkommende Eiere eller dem, som forestane Grus bedriften, til Grubernes hensigtsmæssige Behandling. 34. Hvor Bergmesteren eller Geschworneten sienner, at et begyndt Arbeide kan have sdelæggende følger for Gruben selv eller andre paagrændsende, bor samme paa hans Forbud stear indstilles. Opstaner Tvistighed om et saadant Arbeides Skadelighed, seal Sagen ufortovet phakiendes af Overbergamtet. 35.) Over enhver Grube, der herefter opdages, og, forsaavidt Rentekamme rer sfionner det uden for stor Bytte for vedkommende Eiere at kunne fee, ogiaa over de Værkerne for nærværende Tid underlagte Gruber, skal haves saavel Grund, som Pros fil og Durchschnits Rids, der skal completteres aarlig, eftersom man avancerer med Driften, og haves i Bevaring ved Gruberne. 36.) Ved enhver Grube skal være en Protocol, hvori Stigeren anfører alt mærkværdigt, Gruben vedkommende, og hvoraf han meddeler Bergme steren en Extract ved hvert Wars Udgang efter et givet Scheun, for af ham at indsendes til Overbergamtet. 37.) Grube Eiere ere først berettigede til at anlægge Stoller ved deres Gruber. Men, erklærer en Grube Eier eller et Geværkskab ikke at ville drive en af Bergmes fteren nyttig eragtet Stol, da har enhver Net til at be gynde Stoldriften og nyde de dermed forbundne Rettighe der. Dog'mane Bergmesteren ikke give Tilladelse til at inddrive en Stol, som ikke i det mindste indbringer 10 Favne storre Dyb i Gruben, end en forhen inddreven Stol. 38.) Drives Stollen i umuthet feldt, og der= Berganordn.f. Nge. VIE. 38 § VII. 42 §. 7 Sept. ved skeer nogen Opdagelse, da tilkommer Stolneren den i det foregaaende bestemte Ubmaaling paa de Anvisninger, han muther. 39.) Stolneven tilkommer hele Fin der: og halve Grundeier-Metten til de Maimanviisninger, som ved Stoldriften opdages paa en andens Grund, da Eieren derimob tilkommer den anden halve Deel af Grundeier Retten. Men Stolneren nyder denne Ret heel, for saavidt den opdagede Anvisning findes i en Kongen tilhørende Alminding eller paa hans egen Grund. 40.) Naar en bergmæssigen dreven Stol er bleven durchschlägig i nogen Grube, da tilkommer Stolneren Gotgios relse for alle de Besparelser, som ved Stoldriften beviistis gen komme Gruben tilgode. 41.) De til Værkerne VII.) Om Srifter. allerede muthede Gruber og Skierper mane, uden at derpaa tages Friftbevilling, henligge ubearbeidede i 6 Maaneder fra denne Anordnings Bekiendtgiørelse, naar inden de første 3 Maaneders Forløb Fortegnelse over dem med Opgivende af Tiden, hvorpaa Muthungsbrevene ere udstædte, indsendes til Overbergamtet. Dg, vil Eieren efe ter bemeldte 6 Maaneders Forløb ikke sætte en saadan ved denne Anordnings Bekiendtgiorelse allerede muthet Grube eller et saadant allerede muthet Skierp i Drift, da maae efter hans Forlangende Bergmesteren i Districtet, dersom denne intet finder derimod at erindre, derpaa meddele Frist i ar og Dag, og faa ofte, som dertil haves grundet Ans ledning, fornye Fristen. Skulde Bergmesteren ansee et Værk ved denne Anordnings Bekiendtgiorelse at være i Besiddelse af flere Gruber eller Sierper, end til dets vedvarende Drift udfordres, og disse holdes under Frist, er han pligtig at indberette faabant til Rentekammeret, som ba, efter nærmere Undersøgning, bestemmer, om Frist maae bevilges paa det opgivne Antal Gruber og Skierper, eller ifte. 42.) Paa en Grube eller et Skierp, som efter Berganordn. f. Nge.VII C. 42-44 S. efter denne Anordnings Befiendtgiorelfe er muthet, 7 Sept.. kan Bergmesteren paa Vedkommendes Begiering bevilge Frist i Aar og Dag eller kortere Tid, naar een eller flere af følgende Aarsager udfordre det, nemlig: a) Stels Inddrivning; b) Maßeiners nedvendige Anlæe; c) Dammes og Graves Indretning; d) beviislig Mangel paa de fornødne Materialier; e) beviislig Mangel paa Arbeidere; f) at Gruben, formedelst Basdrægtighed eller andre Aara fager, maae drives med forceret Arbeide og derefter hvile, for at spare Omkostninger; g) Mangel paa Afsætning af den vundne Malm, naar denne tilforn offentligen er bes kiendtgiort til Salg for billig Priis og er oplagt paa et til Afhentelse bequemt Sted; h) Eierens Dødsfald; og i) Proces, angaaende Gruben eller Skierpet; saavidt denne hindrer sammes Drift. Og maae end videre Fristen of Bergmesteren fornyes faa ofte, som een eller flere af disse Aarsager giore saadant nedvendigt. 43.) Et før denne Anordnings Bekiendtgiørelse allerede muthet Sierp fan i de 3 første Vintre efter Arbeidets Begyndelse ligge ubearbeidet uden nogen Fristbevilling. gefaa kan ogsaa Eieren af et efter denne Anordnings Bekiendtgiørelse muthet Skierp, naar det er saa lidet afa synket, at Arbeidet deri om Vinteren falder besværligt, nden Frisbevilling lade det henligge ubearbeidet i de ferste 3 Vintre efter dets Muthung. 44.) Begiering om Frist eller Frists fornyelse feat, hvad enten Grus ben eller Skierpet, hvorpaa samme attraaes, er før eller efter denne Anordnings Bekiendtgierelse muthet, indgives til Bergmesteren 6 Uger, forend Grubens eller Skierpets Drift agtes indstillet eller den forrige Frist udløber. Fins der Bergmesteren, at Fristen eller Fornyelsen bor nægtes, skal han til Grubens eller Skierpets Eier afgive et sérifts ligt Svar, hvori Grundene for Nægtelsen bør opgives. Troer Eieren sig da fornærmet, staaer det ham frit for Lia Perganordn. f. Mge. VII C. 44-48 §. 7 Sept. ved na mere Ansøgning, der inden 14 Dages Forløb fra den Tio, han har erholdt Afslaget, ber indgives, og hvore med Bergmesterens ham meedeelte originate Svar ber følge, at henvende sig til Rentekammeret, som da afgier Sagen. Og, indtil Resolution derfra indieber, kan Grus ben eller Skierpet ligesaa lidet i dette, som i andre Tilfæl de, imedens der er Sporgsmaal, om en Grube eller et Sfierp maae komme under Frist, eller en derpaa bevilget Frist fornyes, framuthes Eieren. 45.) For en Frift bevilling, hvortil bør bruges stemplet Papiir af 2den Klasses No. 4, betales Bergmesteren 1 Ndir Toldspecies foruden det stemplede Paviirs Belob. Og ber en saadan Bevilling, inden 2 Manneders Forløb fra dens Udstæ delse, læses fra Kirkebakken i det Sogn, hvor Gruben eller Skierpet ligger, faafremt Eieren deraf vil nyde got.. 46.) Det paaligger Bergmesteren og Geschworneren faa meget mueligt at have Tilsyn med, at intet af faste Inventarier, som til en Grubes eller et Skierps frem. deles Drift ere nødvendige, af Eieren under Fristen borts føres. 47.) Saasnart Frist paa en Grube eller et Skierp er udløben, uden at være fornyet, og der heller ikke, i Overeensstemmelse med 44 S, om sammes For nyelse er Ventilation, maae Gruben eller Skierpet strap tages under Belag, faafremt samme ikke skal falde i det frie, og Bygningerne samt Inventarium ikke skal forbry des til Fordeel for den nye Muther, om nogen inden 2 Aars Forløb optager Gruben eller Stierpet. Men efter den Tids Forløb sælges Bygninger og Inventarium til Fordeel for Bergbygningskassen, med mindre Eieren, i Overeensstemmelse med hvad i VIII Capitel et bestemt, era Elærer, at han er findet at forlade Gruben eller Stierpet. 48.) Naar Frift er bevilget eller fornyet, bor Bergmesteren indberette saadant til Overbergamtet. Desuden skal Bergmesteren over de Frister, som bevilges eller fornyes, holde Berganordn. f.Nge.VII C. 48§ VIII C. 50§. holde en nøiagtig Protokol, hvoraf til Mentekammeret ved 7 Sept. hvert Wars Sturning indsendes igiennem Overbergamtet Gienpart, forsaavidt det da forløbne Uar angaaer. anføres i denne Protokol tillige Grundene til Bevillingers nes Meddelelse, samt hvilke af de forben under Frift tiggende Gruber og Skierper ere igien tagne i Belæg, og hvilke af Mangel paa Bearbeidning, efter Fristernes Utob, ere faldne i det fric. 49.) Bilen Stolner formedelst vigtige Hindringer opsætte Driften af fin Stol i nos gen Tid, da skal han melde det for Bergmesteren 6 Uger forus, og, naar Bergmesteren har meddeelt Frist paa en bestemt Tid, skal Geschverneren udi Stotorten in hugge en Stuffe tæt ved Strammen. Tiden, inden hvilken Ars beidet igien fra Driftens Indstilling skal begyndes, skal af Bergmesteren ei kunne bestemmes til længere, end Aar og Dag. Skulde nogen formene at behove længere Frist, maae han derom henvende sig til Rentekammeret, som er bemyndiget til, efter Omstændighedernes Beskaffenhed, at bevilge eller afslaae en faadan længere Ftist. Dog maae denne ikke bevilges længere, end paa 2 Aar fra Driftens Indstillings Dato. Og stal Stollen, naar den henligger ufuldført uden Frist, ansees som fafden i det frie, hvorved de foreliggende Grubers Eiere skal blive nærmest berettiges de til at optage Stollen, faafremt de inden 4 Ugers Fors leb efter Stollens Indstilling erklære sig villige dertil. I øvrigt forholdes med Frist paa Stoller i Lighed med hvab i dette Capitel om Frist paa Gruber og Skierper er bes steint. VIII.) Om Grubers og Stollers Indstilling. 50.) Vil en Grube Eier forlade en Grube, eller en Stolner vil forlade sin Stol, da paaligger det enhver af bem, under Mulet af 16 Roir Toldspecies til Bergboge ningskassen, samt under Inventariets og Redskabers Fors sabelse, at giore Anmeldelse derom til Bergmesteren tvende Maa Berganordn. f. Nge. VIII C. 50-53 §. ten. 7 Sept. Maaneder forud, samt til samme Tid at lade det bekiendt giove fra Kirkebakken i det Sega, hvor der Gruben eller Stollen benborer, til Efterretning for andre, som efter saadan Tibs Forløb kunne have lyst til at optage Drife 51.) Dersom ingen da melder sig til at dris ve Gruben eller Stollen, paaligger det Bergmesteren og Geschworneren, forinden den indstilles, at befare den, og derover at forfatte en udførlig Beskrivelse, hvori Aarsagen til Indstillingen anføres, hvilken Beskrivelse indføres i en Derti indrettet Protokol, saavel som i Bergmesterens Indberetning til Overbergamitet, hvormed tillige bor følge Copies Kort over Gruben eller Stollen, hvortil Originalen forbliver i Bergmesterens Arkiv. 52.) Ved Befa ringen bør den fratrædende Eier ikke besværes med nogen Omkostning, da Bergmesterne og Geschvornerne bør uden 23etaling foretage saadanne Befaringer. Og, hvis Befaringen forsømmes, da skal den fratrædende Eier derfor ei heller staae til noget Ansvar, naar han alene kan gotgiere, at Indstillingen for Vedkommende i rette Tid er bekiendtgiort. 53.) Vil nogen bygge en saadan Grube eller Stol, som Eieren, i Overeensstemmelse med denne Anordning, har erklæret at ville indstille, da Kal han have Ret til, om han ferlanger det, at erholde de til Gruben eller Stollen henhørende Materialier og Ins ventarium imod Betaling efter Taration til den fratrædens de Eier, som har anmeldt Grubens eller Stollens Inds ftilling, og at beholde Arbeiderne indtil næste Fardag. Web Taxationen sal alene tages Hensyn til, hvor høit Materialierne og Inventarium kunde være blevne udbragte, om Grubens eller Stollens Drift ikke var bleven forts fat. Skulde ingen inden War eg Dags Forløb efter Grus bens eller Stollens Indstilling melde sig til dens Optagels se, da maae den ansees som udriveværdig, og Grubes Ejeren eller Stolneren benytte Bygninger, Maskiner, Mas Its Berganordn. f.Nge.VIII C. 53 S-XC.58 §. terialier og Inventarium paa hvilken Maade, han finder 7 Sept. det fordeelagtigst IX.) Om Anlæg af Hytter, Marsovne og Hammere. 54.) Enhver maae, faafremt han ikke, efter dertil erholden Tilladelse, selv vil tilgodegiøre sine vundne Malme, sælge dem til hvilket indenrigst Sted, han vil. Men uden Tilladelse af Overbergamtet mane ingen anlægge Hytteværk, Marsovne eller Hammes re, hvilke Anlæg i øvrigt særfeilt kan finde Sted saaledes, som er bestemt om Muthung paa Malmanviisninger. 55.) Ved Tilladelsen til saadanne Anlæg maae baves Sensyn til, at ikke noget forben anlagt Hytteværk eller nogen forhen anlagt Marsovn eller Hammer derved fornærmes, og at Boigden og nærliggende Riobsteder ikke ders ved betages de nadvendige Skoveffecter og Brændsel til Indvaanernes Brug eller til de allerede værende Fabrikers, Fiskeriers og andre Haandteringers Drift. ves. X.) Hvorved nogle til at forekomme et Jerns Tilvirkning sigtende Bestemmelser forestria 56.) Alt Stangjern og Støbegods, som findes ved et Værk, skal være forsynet med Værkets Mærs Fe eller Stempel. Og bør efter 3 Maaneders Forløb fra denne Anordnings Befiendtgiørelse alt uftentplet Stangjevn og Støbegods ved et Værk være Confiscation underkastet, da halvdelen af sammes Værdie tilfalder Angiveren og den anden Halvdeel Værkets Fattigkasse. Bru ger nogen andet, end det for ethvert Værk især antags ne eller fastsatte Mærke eller Stempel, straffes han som for False. 57.) Alt Stangjern bør være tilvirket af got og forsvarligt Ruejern, som i Hærden er wel arbeidet og efter Tolk jævnt og vel udrækket. 58.) Efter eet Aars Forløb fra denne Anordnings Bekiendtgiøs relse mane ingen, som ikke allerede er Marsmester efter Hammersmedmester, dertil antages, innar han ikke med XYI Deel. te Berganordn. f. Nge. XC. 58 §-XIE. 64 §. 7 Sept. Atteft fra een af de Kgl. Bergmestere gotgier, at han har den dertil fornødne Kundskab og Duelighed. 59.) Smedene ved Værkerne bør være befriede for alt videre Ansvar og Tiltale, naar Værkseierne eller deres Forvaltere have modtaget de tilvirkede Producter, om endog samme siden efter blive vragede eller maatte befindes at være utiens lige. 62.) Enhver, enten han XI.) Om Interessentskaber i Gruber, ytter og Hammere. 60.) Hvor Interessentskab eller Geværkskab indganes, ber samme bestaae af 120 Lod. der eller Ruper, der kan deles imellem Interessenterne, ligesom disse blive enige om, og de finde sig i Stand til at forlægge. 61.) Rettighed, som Interessent, erholdes ved at labe sit Navn inden 2 Maaneders Forløb, efterat Convention eller Contract om Kurernes Afhændelse eller Inddeling er sluttet og tinglæst, indskrive i Bergprotokollen, og ved et af Bergmesteren udstedt Certificat for at bevise Indskrivningen. er Indlænding eller udlænding, kan eie Rurer; dog mane ingen Bergmester eller Gefchvorner eie nogen Kur, og ingen, som er antagen til at bestyre noget ved et Værk, mare, uagtet han eier Anpart i samme Værks Gruber, Hytter, Marsovne eller Hammere, have Stem me som Interessent i de Sager, som paa nogen Mande betræffe hans Perfon eller Handlinger, Værkets Bestyrelse vedkommende. I øvrigt bør det ved Conventionen bestema mes, hvorledes der skal forholdes med Stemmerettigheden. 63.) Saavel Tilskudet, som udbyttet, reparteres ef ter Kurernes Antal og bestemmes ved de fleste Stemmer paa den Maade, som Conventionen fastsætter, samt com municeres ved Forvalteren de fraværende Interessentere els ler deres Commissionairer saa betimeligen, som mueligt. 64.) Betales Tilskudet af en tilstedeværende Interessent ikke inden Aars Forløb, efterat Repartitionen cr Berganord. f. Nge. XIE. 64 §-XII E. 67§. er fleet, og af en fraværende Intereffent ikke inden Aars Forløb, efterat Communicationen til ham eller hans Commissionair et skeet, ber Forvalteren melde dette saavel til vedkommende Bergmester, som til de nærværende Ins. teressentere, og den forsømmelige Intereffent bliver da ans ført til Restance. 65.) En til Restance anført Rup tan Bergmesteren uden videre Forespørgsel sælge ved Auction til Restancens Betaling, og bør de øvrige Ins teressentere have Forkiebsvet til samme. Dog mane en Kup ikke bortsælges, naar Gieren betaler til Ferfaldstiden noget af det bestemte Tilskud, og det øvrige inden 6 Ugers Forløb derefter. XII.) Om Forlag. 66.) Web Forlag fors staaes en Forstrækning enten i Penge eller i Varer eller i begge Dele tillige, som gives en Grubes eller Bergverkss eier eller Interessent forud til Metallers, Malmes eller Fossiliers Frembringelse og Forædling. Varer, med hvilke Forlag gieres, maae ikke være af andet Slags, end ødvendighede Varer, saasom: Korn, Smer, Flest, Ost, Salt, o. f. v. Crediteres derimod Overdaadig heds Varer, soafom: Silke, Kaffe, Brændevin, o. f. 1., da kan Forlæggeren for sammes Beleb, i Tilfælde af Tvis fstighed, ikke tilkomme Forlagsret, men maae fege sin Bes taling, som anden Gield.. 67.) Maar nogen paatas ger sig paa Forlag at creditere en Grube: eller Værkseier eller Interessent i Gruber eller Værker, bør en ftriftlig Contract, hvortil kan bruges stemplet Papir af 2den Klasses No. 4 uden Hensyn til dens paalydende Suns Størrelse, imellem dem oprettes, og i samme de Vilkaar anføres, som paa begge sider ere blevne betingede, saa som: Tiden, i hvilken Contracten skal vedvare; Summent, som Forlæggeren i Varer eller gangbar Mynt skal forskyde; Ziden og Stedet, naar og hver Varerne eller Pengene skal leveres og modtages; til hvilket Slags af Tilvirkning samt £ a til 7 Sept. Berganordn. f. Nge. XII C. 67-71 §. 7 Sept. til hvor stort Qvantum Forlaget skeer; til hvilken Priis de tilvirkede Producter, i Tilfælde af at Forlæggeren skal medtage samme, bør ham beregnes; til hvilken Tid og paa hvilket Sted Producterne bør leveres; hvilken af Contrahenterne der skal bære Transport-Omkostningerne; og hvor stor Fordeel Forlæggeren tilstaaes. I ovrigt maae Contracten ei alene af begge Contrahenterne, men ogsaa af tvende Bitterligheds. Vidner, underskrives. 68.) Den saaledes oprettede Contract bør derefter læses ved Forlagtagerens Verneting første eller andet Ting, efterat den er indganen; og paa det at en Forlægger, inden han begynder med at giore Forstrækning, kan være betryg get for, at ikke Forlagtageren, til hans Skade, har ind gadet Forlag med flere, paaligger det vedkommende Rets tens Betient ved Pantegning om Tinglysningen, uden vi bere Betaling, tillige at attestere, om Forlagtageren med negen anden i Forveien har sluttet Contract om Forlag, eller ikke. 69.) Naar Forlags Contracten paa ovenanførte Maade er indgaaet og tinglyft, nyder Forlæggeren Forlagsrettighed, som bestaaer deri, at han fremfor alle Creditorer, naar den Kongen tilkommende Afgift er fradraget, nyder sin Betaling og Fyldestgiørelse i Produc terne, til hvis Frembringelse og Forædling Forlaget er giort, saavidt disse kan tilstrække, hvilke for de giorte Fors strækninger skal være Pant. Opnager Forlæggeren ikke deri sin fulde Betaling, har han Ret til at foge det Manga lende betalt efter Contracten, som efter en anden lovlig Gieldsforskrivning. Har Forlæggeren desuden ladet sig give Pant i andet Forlagtagerens Gods, eller forsynet sig med Caution, da forholdes dermed efter Loven. 70.) Indganer Forlagtageren Contract om forlag med sle: ´re, da nyder den ældre Forlægger, naar Contracten er i rette Tid tinglyst, Forret for de giorte Forstrækninger frems for de yngre. 71.) Opfylder forlæggeren ikke fin Berganordn. f. Nge. XII C. 71-75 §. fin Contract i alt og til rette Tid, da ber han erstatte 7 Sept. Forlagtageren det derudover lidte Tab og intet nyde af den betingedé Fordeel, som derimod tilfalder Værkets Fattigfaffe. Saavet i dette Tilfælde, som ellers, naar negen Tvistighed opstaaer imellem Forlæggeren og Forlagtageren i Anledning af Contracten, behandles Sagen paa lovlig Maade ved de ordinaire Retter. 72.) Forlægge ren bar til fin Sikkerhed og Betryggelse være berettiget til at indfinde sig enten selv eller ved Fuldmægtig ved Gruber, Værker og Værksteder, saa ofte han finder det fornødent, for at erfare, hvorvidt Forlagtageren fremmer Tilvirkningen af de Producter, hvorpaa han har erholdet Forstrækning. 73.) Skulde Forlagtageren enten til andet, end det bestemte Brug, anvende det erholdte Forlag, eller imod Contractens Tilhold til nogen an den, end den rette Forlægger, afhænde de tilvirkede Producter, da beder han første Gang fra 8 til 16 Rdlr Told fpecies til Værkets Fattigkasse og, om det skeer oftere, dob. belt. 74.) Forlæggeren bør føre rigtig Regning med Forlagtageren og give ham Contrabog, hvori de bekomne Varer og de giorte Afbetalinger med Producter nøiagtigen maae være anførte i Overeensstemmelse med de Vilkaar, hvorunder Contracten, efter hvad som er bestemt i 67 §, er indgaaet. Mellemregning efter Contrabogen bør tvende Gange om Aaret opgiores, og, forinden saadan Opgiorelse er foregaaet, maae ingen Forlags Fors dring for Retten antages. Forsømmer Forlægges ren at give Forlagtageren Contrabog eller i rette Tid at opgiore Regning, bøder han derfor fra 1 til 8 Rdlr Toldspecies til Værkets Fattigkasse. Omkostningerne ved Mellemregningens Opgiørelse betale Forlægger og Forlagtager, hver for den halve Deel. 75.) Naar Forlags- Contracten er oprettet paa visse Aar, kan den forins den disses Udleb ikke ophæves, uden med fælleds Samtyk 23 fe, Berganordn. f. Nge. XIIE. 75§.XIIIC. 78§. 7 Sept. fe, med mindre den af een af Contrahenterne mieligen ops fyldes, og desaarfag af den anden Contrahent paafanes ophævet. 76.) Bliver en Forlagtager efter Cons tractens Ophævelse noget skyldig til Forlæggeren, har denne Ret til, naar han til Lettelse for Forlagtageren ei strax vil kræve sin fulde Betaling under eet i Overeens stemmelse med 69 §, da at nyde aarligen Deel af de Producter, som falde paa Forlagtagerens Lod i det Værk, i Henseende til hvilket Contracten var indganet, da Producterne skal leveres ham paa det Afleveringssted, som fors hen i Contracten maatte være bestemt, indtil hans hele For dring med Renter af 4 Procent er bleven betalt. Inds gaaer Forlagtageren, efter hiih Contracts Ophævelse, Cons tract om Forlag med nogen anden, da erholder denne sidste, i Tilfælde af og saalænge den forrige Forlægger efter den ham her tillagte Rettighed nyder Deel af de tilvits kede Producter, ikkun Forlags-Rettighed i Henseende til de øvrige Dele. 77.) Ingen af de Kgl. Bergbetiente maae paatage sig at være forlægger for nogen Værkseier eller Participant, under Straf af 30 til 50 Rdlr Toldspecies til Værkets Fattigkasse, og Contracten desuden at være ugyldig. 78.) Alle, XIII.) Om Circumference. under et Værks Circumference lagte, Bøndergaarde og deres Opsiddere seat, efter Fr. 9 Jan. 1736 og Pl. 20 Jun. 1743, være pligtige til at levere de Rul, som til Værkets Drift behoves, saaledes, som deres Skove det taale og dem derefter kan vorbe paalagt, imod billig Priis. Og, som Benderne saaledes for hvad, de i Overs eensstemmelse hermed levere, bør nyde billig Betaling, Jaa skal denne enten være den hidtil sædvanlige, eller ogfan have Værkernes Eiere eller Participantere sig derom med dem at forene; dog, hvis befindes, at Bonden, enten for medelst Modtvillighed eller af anden utilborlig Aarsag, der= for Berganordn. f. Nge. XIII C. 78-83 §. for paastod en alt for hoi Priis, maae Overbergamtet tils 7 Sept.. ligemed vedkommende Amtmand og Foged, paa Vedkomi mendes Ansøgning, i Overeensstemmelse med Fr. 27 Dec. 1752, regulere og fastsætte Prisen efter Billighed, samt i Henseende til Veienes Længde og Besværlighed. 79.) Skulde de under Værkerne henlagte Bønder modrvilligen forsømme Rulleverancen, saa have Eierne eller Participanterne saadant for Overbergamtet at anmelde, hvor dem da den Frihed skal gives og derved af Amtmændene og vedkommende Betiente vorde haandhævet, at de fra de modtvilligen Forsømmendes Skove det ansatte eller reqvirerede Avantum Kul, uden ringeste Betaling til Skoveierne, til deres Hytteværker kan lade henføre. 80.) Deg maae til Bulbrænding ingen Bielker, Maste, Saug- og deslige stærkt Tommer, ei heller de i god Tilvært staaende unge Fyr eller Grantræer, og meget mindre de fuldvorne stærke eller i Tilvært staaende unge Egetræer, hug ges. Men dertil skal alene bruges gamle og til andet Brug uduelige Træer eller Vindfælder og hule Træer, hvoraf ingen Undermaals-Saugbord kan skiæres, samt allehaande Grene, undtagen af Egetræer. 81.) I de Bergværks Circumferencer, hvor Smaalasthugst hidtil er forbudet, vedbliver efter Sr. 22 Apr. 1795 Forbudet mod denne Hugst indtil videre, til Fordeel for vedkommens de Bergværkseiere. 82.) Af Kongens egne og Præstebolenes Skove kan Værkseierne vente, efter nærmere desangaaende indgivne Ansøgninger, til Værkernes Fornødenhed, at forundes Tommer og Sætteveed efs ter Skovenes Beskaffenhed og andre Omstændigheder for en passende Betaling eller, faafremt Værkerne efter deres Forfatning dertil ere særdeles trængende, uden Betaling. 83.) Af den til en Smeltehytte, Marsovn eller Ham mer udviste Circumference har Circumferencehaveren Sorkiøberet paa Tommer til Værkets Brug, imob £ 4 ders Berganordn. f.ge.XIIIC. 83§-XIVE. 87§. 7 Sept, derfor at give summe Priis, som andre. 84.) Skovs effecterne for prompte betales, og skal de, som have leveret Kul og andre Skoveffecter til et Værk, være prios riterede i Værket og Værkseierens Boe for et Aars Leverance reftefter Panthavere; hvorimod Værks eieren paa lige Waabe bør være prioriteret hos dem, som, i nledning af Stoveffecternes Kiorsel, faae i Forbindelse med Værket, for de dem i Victualier eller Penge giorte Forstrækninger, forsaavidt samme ikke overstige Værdien af det, af enhver Leverant for eet Uar paatagne eller ham paalagte, Quantum. Men for hvad, som maatte overstige Værdien heraf, concurrerer Værkseieren med andre Creditorer efter Loven. 85) Det tilla des ogsaa til et Værks eget Brug at oprette en Saug eg forsyne sig med det fornødne Saugtommer af Eirs cumference Skovene imod Værdiens fulde Betaling; dog at uden særdeles Kgl. Bevilling aldeles intet sliceres til Forhandling af Bord eller Stolper, men blot til Værkets eget Brug. Skulde herimod handles, taber Eieren for sin Person denne Frihed, og Saugen bør strax nedlægges. XIV.) Om Afgifter til Kongens Kasse af Robber, Blye og Jernværker. 86.) Suavel af ethvert herefter til Robbers eller Blyes Production anlagt Hytteværk, som af de nu allerede anlagte Robber: og Blyeværker, svares, indtil anderledes fastsat vorder, den hidtil anordnede Tiende. 87.) Af hver Marsovn, der enten allerede er eller herefter bliver an lagt, erlægges af det udbragte Ruejern 5 Procent, og for hver 100 Pund udbragt Stedegods 7 Pund Ruejern, som enten af Værkets Eier paa nærmeste Udslibningssted pdes in natura støbt som Ballastjern eller betales indtil videre med 3 Rotr Toldspecies pr. Skippund. End vide re sat af hver Stangjernshammer, hvad enten samme allerede er eller herefter bliver anlagt, fvares af det udræk- Rede Berganordn. f. Nge. XIV C. 87-89 §. L kede Stangjern eller fiint Smeddejern, saasom: Boltejern, 7 Sept. Boerjern, og saa videre, en Afgift af 1 Procent, der ens ten ydes i Stangjern af forsvarlig Godhed og frit for Nues Ender, eller betales indtil videre med 10 Rdlr Toldspecies pr. Skippund. 88.) Dog skal af de Jernværker, der allerede nu ere anlagte, i de første 5 2lar efter dens ne Anordnings Bekiendtgiørelse ikkun ybes Dele af de i 87 § bestemte nye Afgifter saavel af Ruejernet, som af Støbegodset, Stangjernet og fint meddejern, men da tillige betales Dele af den hidtil erlagte Tiende: Afgift, og i de næste 5 Aar ydes Dele af de nye Afgifter, men da tillige betales Deel af Tiende Ufgiften, hvorimod de fulde nye Afgifter efter disse 10 Aars Forløb skal svares, og Tiende Afgiften da aldeles ophøre. En Eier af et Jernvaærk, som herefter anlægges, kan derimod, naar derom ansøges, vente, efter Omstændighederne, at bevils ges Frihed for Ufgifterne eller Tedsættelse deri i nogle Aar, efterat Smeltningen er begyndt, eller naar Værket ellers dertil kunde findes trængende. 89.) Til Af. gifternes Bestemmelse opgives Cvantiteten af det uds bragte Ruejern og Støbegods samt udrækkede Stangjevn og fine Smeddejern ved en skriftlig Anmeldelse qvartaliter til Bergmesteren (eller, om Kongen i Tiden fulde finde for got at udnævne en Overmarsmester, da til denne) af Hytteskriveren, eller dem, som forestane Smeltningen eller Marsovns-Driften og Stangjerns. Smed ningen, under Forpligtelse at beedige Rigtigheden, om fors langes. Og bor samme desuden attesteres af Værkets Eier eller Forvalter, som derhos tillige forklarer, om Afs gifterne ydes in natura ved nærmeste Udslibningssted, eller efter de fastsatte Priser betales med Penge. Befindes Attesten urigtig, da skal af det forlidet Opgivne, foruden Afgiften selv, erlægges dens dobbelte Belob i Straf. Vit Eieren betale Afgifterne med Penge, da 25 gior Berganordr. f.Nge.XIVE. 89§-XVIC. 96§. 7 Sept. gier Bergmesteren (eller Overmarsmesteren) under sin Haand Anmeldelse til Zahlkaffereren eller vedkommende Stiftamtsskriver om Beløbet, for af ham at indfordres og beregnes Kongens Kasse til Indtægt, og af sin Anmels delse indsender Bergmesteren tillige en, med Zahlkassererens eller Stiftamtsskriverens Tilstaaelse for Modtagelsen paategnet, Gienpart til Rentekammeret. Naar Eieren derimod vil yde Afgifterne in natura, giør Bergmesteren strax Indberetning derom til Kentekammeret, for at derfra den i saa Henseende fornødne Foranstaltning kan blive føiet. 90.) Foruden de her bestemte Afgifter skal af de Bergværker, som ere eller herefter blive anlagte nordenfields, fremdeles svares den hidtil panbudne Accise. XV.) Om Maal og Vægt ved Bergværker. 91.) En Savn, hvormed Beed ved Bergværkerne maales, ber holde 3. Alen i Høide og Brede. 92.) En Malmtønde skal være 1 Alen i Kubik-Indhold. 93.) Et Rulmaal skal være 1 Alen heit, bredt og langt indvendigen; 4 faadanne fulde Maal udgiøre en Læst Kul, som er 12 Tender, og Maalet for en Læst Kul skal holde indvendigen 7 Fob i Længde, 3 Fod i Brede og 2 Fod i Dybde. 94.) Foranførte Maal bør ved Gruber og Værker enten anskaffes justerede i vedkommende Kiøbsted eller justeres af Stedets Foged. 95) I øvrigt fore holdes med Maal og Vægt i daglig Handel ved Bergværs Kerne, ligesom overalt i de Kgl. Riger og Lande, efter de derom udgangne Anordninger. XVI.) Om Bergværks: Arbeideres Rettigheder og pligter. 96.) Værkerues Eiere kan vente Fritagelse fra militair Tieneste for et saadant Untal faste Betiente og Arbeidere, som efter hvert Værks Storrelse og Drift kan ansees forredent. Derimod skal vær fernes Eiere sørge for, at Arbeidernes Børn flittigen holBerganordn. f. Nge. XVI C. 96-99 §. holdes til Skolen, da intet Barn, som, naar det confire 7 Sept. meres, ikke ved Præstens og Skoleholderens Attest kan bevise, foruden at være vel oplært i Christendom men, tillige at kunne regne og skrive, skal nybe got af bemeldte Fritagelse. Grubes og Værkseiere skal være for .bundne til, saasnart nogen, paa Grund af ovenmeldte Til fagn for militaire Tieneste fritagen, Arbeider forlader Værkets Arbeide og ikke kan gotgiere at være fæftet eller antagen inogen anden Grubes eller Værkseiers faste Tienefte og derfor fremdeles at være fritagen for militaire Tieneste, uopholdeligen at anmelde en saadan for vedkommens de Session, for at han i militairt Nummer kan vorde indført. 97.) Det paaligger Værkeeierne til de betingede Tider at betale Arbeidere og Riørselsbønder de accorderede Lønninger, om hvilke med Arbeiderne bør indgaaes skriftlige Contracter. 98.) Enhver Værkseier bør forstaffe de faste Arbeidere ved Gru ber, Værker, Hytter og Hammere, de fornødne Korn varer, som maae være friske, gode og sunde, for gangbar Priis. Derimod skal det være Værkseiere tilladt, heref, ter, som tilforn, at indkiøbe og sig tilhandle i nærmes fle Soehavne og Steder alle Sorter Victualier, om de vil have Oplag deraf til Værkernes Fornødenhed, dog imod Told og anden Rettigheds Erlæggelse, forsaavidt de ikke ved specielle Bevillinger derfra ere fritagne. Dem af Værfernes Arbeidere og Riørselsbønder, som maatte finde sig bedre tiente med at forsyne sig selv fra Kiebsteden med de Varer, som de behøve, maae Værkseierne, under Straf at bøde 20 Rdlr Toldspecies til nærmeste Kiobsteds Fattigkasse, hvilken Mulet fordobles, saa ofte Forseelsen gientages, ikke paatvinge samme fra deres Oplag. bør Arbeiderne søge at træffe saadan Tid til Indkiøbet, at Werksarbeidet derved ikke forsømmes. 99.) Ved eta hvert Værk skal være en giennembragen og af Bergmefte- Dog ren Berganordn. f. Nge. XVI C. 99-101 §. 7. Sept. ren i Districtet auctoriseret Afregningsbog, hvori ber indføres hvad enhver Arbeider og Kiorfeisbonde erholder forstrakt saavel i Penge, som i Varer; saa bør og Arbei derne og Kiorselsbønderne forsynes met en, under Vær fets Segl igiennemdragen, Contrabog, hvori alle Varer eg Penge paa den ene Side under den Dag, paa hvilken de ere forstrakte, ber specificeres, og den maaneblige For tieneste paa den anden Side anføres, saa at enhver kan erface, hvad enten han er fyldig eller har noget tilgode. Forkommes Contrabogen, bliver den auctoriserede Afregningsbog at ansee som fuldt Beviis i Tvistigheds Tile fælde. Forsømmer Værkets Betient at meddele Bebe kommende Contrabog, eller befindes at føre urigtig Regning, at han bode første Gang 4 Rdlr Told species til Værkets Fattigkasse, anden Gang dobbelt og have sin Tieneste forbrudt. Med Arbeidere bor Regning, naar de forlange det, opgiøres inden den da næstfølgende Maaneds Slutning, og i øvrigt bør med dem, saavelsom med Kierfelsbønderne, dog i det mindste een Gang om Aaret giores Afregning. Forfønimer Værkseieren dette, bøs der han til Værkets Fattigkasse en Fierdedeel af det Beløb, som Arbeiderne eller Kierselsbenderne, efter opgiort Mels lemregning, enten faae tilgode eller blive ham skyldige.. Skulde enten en Værksarbeider eller Kiørselsbonde have noget at udsætte paa Regningen, maae han strax og inden eet Wars Forløb paa anordnet Maade paaanke samme, eller efter saadan Tid have tabt al videre Ret dertil. 100.) Enhver Værkseier bor, saalænge hans Værk holdes i Drift, sørge for sine fattige Arbeideres Underholdning og pleie, naar de enten formedelst Sygdom, Alder eller andre Omstændigheder ikke kan fortiene deres Ophold ved Arbeide i Værkets Tieneste. 101.) Kommer nogen Arbeider til Skade i Tienesten ved Gruber, Marsovne, Hyttes og Hammer: Værksteder, bor en Berganord. f. Nge. XVI C. 101-103. §. en saadan nyde 2 Maaneders fuld Løn og frie Cuur. 7 Sept. Kan Skaden ikke læges i 2 Maaneder, gives ham end vis dere i 4 Maaneder halv Løn, og, hvis han da ikke er fuldkoms men helbredet, bør han nyde i maanedlig eller aarlig Pension Part af den Løn og Fortieneste han maanedligen eller aarligen har haft ved Værket, samt desuden Hielp af Fattigkassen, om samme dertil har Formue. 102.) Naar Arbeidet ved et Værk kommer til at standse formedelst Mangel enten paa Materialier eller paa Vand til Maskiners Drift, eller af andre Warsager, og Værkseieren har andet passende Arbeide at bruge Arbeiderne til, da ere de ligesaavel berettigede, som pligtige, til at forrette samme for den paa ethvert Sted almindeligen antagne Dagløn. Har derimod Værkseieren intet Slags Arbeide at anvise dem, bør han betale dem halv Len maanedligen til Unders holdning indtil Fardag efter lovlig Opsigelse. 103.) Naar nogen af de ved Gruber, Værker og Værksteder anfatte faste Arbeidere og Testere ikke have Lyft loens gere at vedblive i deres Arbeide og Tieneste, eller og Grube: eller Værkseieren ikke længere vil beholde dem, gives paa enten af Siderne 3 Maaneders Opsia gelse førend den forordnede Skiftetid, da Grube, eller Værkseieren eller sammes Fuldmægtig uden Ophold ber opgjore Regning med Arbeideren og meddele ham behørigt Was og Skudsmaal, paa i samme tydeligen anføre, om og hvormeget han er bleven skyldig. Dog mane en Arbeider, uagtet fra hans Side er skect lovlig Opsigelse, naar han er i Gield til Huusbonden, ikke imod dennes Villie forlade Tienesten, med mindre han enten forinden betaler Gielden, eller, forsaaviot denne ikke overstiger 3 Maane ders Løn, gaaer i fast Tieneste hos en anden Gruve: eller Værkseier, hvilken da skal være forpligtet, naar han har antaget en saadan Arbeider, paa Skudsmaalet at vedtage til den forrige Huusbonde med Deel maanedlig at be- tale Bergonordn. f.Nge.XVI.103 § XVII. 106§. 7 Sept. tale Arbeiderens i samme anførte Gield, hvorimod han til Gieldens Afbetaling bliver berettiget at korte bemeldte Deel af Arbeiderens maanedlige Løn. Forholder nos gen Værkseier en Arbeider, hos hvilken han intet har at fordre, eller som paa ovenmeldte Maade kan skaffe sin Gield afbetalt, efter lovlig Opsigelse at flytte bort, eller under noget Paastub nægter hamı Studsmaal, bor han, foruden at erstatte Arbeideren Tabet ved Afsavn af Forties neste, bode fra 1 til 4 Rdlr Told fpecies til Værkets Hats tigkasse. 104.) Enhver Arbeider ved Gruber eller Værksteder er pligtig til med Treskab og Flid at forrette det Arbeide, hvortil han maatte blive ansat, udi den for enhver bestemte Arbeidstid, og i øvrigt at vise saavel Værkets Eier eller sammes Forvalter, som de tilforordnede Embedsmænd, den tilbørlige Agtelse og Lydighed. XVII.) Om Jorseelser og forbrydelser, som af Bergværks Arbeidere begaaes, og hvorledes de straffes. 105.) Viser nogen Værks Arbeider sig ulydig imod Værkseieren eller Forvalteren i hans Sted, enten ved modtvilligen at efterlade, hvad ham befas Ies, eller ved at yttre Gienstridighed og Opsætsighed, bor han hensættes i Arrest hos Leensmanden fra 4 til 8 Dage efter Forseelsens Beskaffenhed. Begaaer han slig Forses else anden Gang, eller og han begaaer den første Gang aunder Arbeide med Flere, borigen Traffes med Arrest fra 8 til 14 Dage, og er Værkseieren i disse tvende sidste Til fælde tillige berettiget til uden Opsigelse at bortvise ham of Værkets Tieneste. 106.) Skulde nogen forføre andre Arbeidere ved Værket til at tage Deel i lige ulydighed og Opsætsighed, bør han hensættes i Arrest fra 14 indtil 28 Dage, og Værkseieren være berettiget til uden Opsigelse at bortvise ham af Værkets Tieneste. End afstedkommer han derved en almindelig Opsætsighed imels lem Urbeiderne, eller og en saadan Uorden, at Arbei det Berganordn. f. Nge. XVII C. 106-111 §. det ved Værket derudover standser, bør han ikke alene erstatte Værke eieren det derved foraarfagede Tab, men og desuden tilfindes at arbeide i Forbedringshuset fra 2 Maas neder til 2 Nar i Forhold til Forseelsens Grad og Eagens Omstændigheder. 107.) Forganer nogen af Værks Arbeiderne sig saavidt, at han skulde fordrifte sig til per sonligen at angribe Værkseieren eller Forvalteren under deres Forretninger, Værket vedkommende, bør han tilfindes at arbeide i Forbedringshuset fra 6 Maaneder til 6 Uar efter Forbrydelsens Beskaffenhed. Skeer saadant Angreb under lige Omstændigheder paa nogen anden af de ham ved Værket Foresatte, bør han hensættes i Arrest fra 14 til 28 Dage, og Værkseieren være berettiget til uden Opsigelse at bortvise ham af Værkets Tieneste. 108.) Treer nogen Arbeider sig fornærmet eller fornrettet, enten i Henseende til det ham anviste Arbeide, eller i andre Maader, da ber han, uden at vise sig gienstridig eller opsætsig, forrette Arbeidet efter bedste Evne og, uden offentligen at yttre Misfornøielfe, i Sommelighed henvende sig til Værkseieren eller til Forvalteren, foredrage ham sit Unliggende, og forlange, hvad ret og billigt fan være. Skulde han paa denne Maade ikke erholde d.t, som han formener at være ret og billigt, forholdes med Sagen efter 135 §. 109.) Kommer nogen Arbeider bestienket paa sit Arbeide, eller drikker sig drukken under Arbeidet, bør han hensættes i Arrest i 4 Dage. 110.) Befindes nogen Opsætter eller syts tedreng at sove under sit Arbeide, eller i andre Maader derved at vise fio skisdeslos, bor han hensættes i Arrest i 4 til 8 Dage efter Omstændighederne, og skeer Skade Derudover, bør han desuden erstatte samme. III.) Uforsigtig Omgang med Ild og Lys i fortømrebe Schacter, Gruber, Hytter, Værksteder, Kulhuse eller slige Steder, hvor Skade derved letteligen kan foraarfages, ber straf= 7 Sept. Bergadn.f.Sige. XVII. 111§. XVIII. 116 §. 7 Sept. straffes med Arrest i 8 til 14 Dage efter Sagens Beskafs fenheb, og tilfindes den Skyldige derhos at erstatte Stas den, om nogen ved saadan hans Forseelse er foraarfaget. 112.) Undlader Hammersmeden at møde til den fastfatte Tid i Hammeren, naar det tilkommer ham at arbris de, bør han have forbrudt 2 Dages Løn til Værkets Fats tigkasse. Samme Straf er han underkastet, hvis har formedelst friedesløs Omgang fordærver Hammer: Redskabet eller forøder Rul, og bør han desuden er statte Skaden, 113.) Skulde nogen af Værks-Ar. beiderne forsætligen, enten af Ondskab eller Kandhed, beskadige de til Værkets Drift henhørende Indretnin ger, facfom: Marsovne, Opfordringsmaskiner, eller des flige, saavelsom de Værket tilhørende Redskaber, eller foretage noget til Hinder eller Skade for Smeltning eller ana dre Arbeider ved Værket, bør han, hvis den derved for aarfagede Skabe ikke overstiger 2 Rdlr Toldfpecies Værdie, hensættes i Arrest fra 8 til 14 Dage. Men, overstiger Staden 2 Rdlr Toldspecies Værdie, bør han tilfindes at arbeide 4 til 6 Maaneder i Forbedringshuset, efter Sas gens Beskaffenhed. I begge Tilfælde erstatter den Skyls dige Skaden. 114.) Forlader nogen Værks:Ar. beider uden Værkseierens Minde sin Tieneste i Utide eller uden lovlig Opsigelse, eller og uden, i Overeens stemmelse med 103 §, at have giort Rigtighed for hvad, han maatte være Værkseieren skyldig, da bør han ei alene erstatte denne det derved foraarsagede Tab, men og besus den til Værkets Fattigkasse bøde, efter Omstændighederne og Sagens Beskaffenhed, fra I Maaneds til I Aars Lens Beløb. XVIII.) Om Bergværks, Jurisdictionerne. 115.) For Eftertiden vil Kongen have Bergamtsretterne fonden og nordenfields ophævede, hvorimod Overs bergamtsretten paa Kongsberg vedbliver. 116.) Overa Berganordn. f. Nge. XVIII C. 116-120 §. Overbergamtsretten bestaaer af Overbergamtets Tils 7 Sept. forordnede. Overberghauptmanden er Præsident i Rets ten, i hvilken Egenskab ham paalægges de samme Pligs ter, som, i Følge Sr. 11 Aug. 1797. 6 §, paaligge Præs fidenterne i Stifternes Overretter i Norge. Overbergamts forvalteren forretter Justitiarii Embede i Retten, i hvilken Henseende han har at iagttage, hvad nyenævnte Frs 10 § paalægger Justitiarier ved Stiftsoverretterne. Overbergs amtsskriveren forretter i og udenfor Retten Skriver Ems bebet. 117.) Overbergamtsretten holdes hver Mante dag Formiddag. 118.) Stævninger til Overbergs amtsretten udstædes i Rettens Navn under Overbergams tets Segl og Overbergamtsskriverens Underskrift. Rettens Acter og Domme underskrives af samtlige Rettens Tila forordnede og udstædes under Overbergamtets Segt. Dens Protokoller auctoriseres af Overberghauptmanden og fors synes med Overbergamtets Segl. 119.) Ved Overs bergamtsvetten skal alle Bergvæsens:Sager, som ans gade: - a.) Kongsbergs Grube, Hyttes og Forstvæsen, b.) Kongens Kobold eller Blaafarveværk paa Modum, c.) Kongens Saltværk paa Valee, saavelsom d.) hvilke andre Værker, der ere eller herefter blive Kongen tilhø rende i Norge, og e.) Værker, som der i Riget eies af Private, være sig Enebrugere eller Geværkskaber, hvad en ten disse Værker ligge søndenfields eller nordenfields i første Instants behandles og paakiendes, forsaavidt Sagerne efter deres Natur ved Rettergang bør orddeles. Ved Bergvæsens: Sager forstaaes de Sager, til hvis Behandling og Paakiendelse udfordres Bergmands: Kunde skaber. 120.) Dog bør i disse Sager Forhører og Tingsvidner, hvor saadanne behøves, erhverves ved de ordinaire Retter. Det samme gielder og i Henseende til Syns og Taxations Forretninger. Dog, dersom til nogen Besigtelse eller Grandskning udfordres Bergs XVI Deel.. M Pyne Berganordn. f. Nge. XVIII E. 120-126 §. 7 Sept. Fyndighed, bor den afholdes ved kyndige af Overbergamtet dertil udnævnte Mænd. Og, forsaavidt saadanne staae i Kgl. Tieneste, skal deres Forretning, udstædt under deres Embedseed, agtes lovgyldig uden videre Ushiemling. 121.) Arrester og forbud i Sager, som henhøre under Overbergamtsretten, bør skee ved Stedets Foged, men forfølges til Stadfæstelse og Dom for be meldte Ret. 122.) Alle Tinglysninger, som an gaae Bergværker, bor skee ved den ordinaire Ret, hvorunder Bergværkerne ere beliggende. Men enhver sandan Tinglysning, hvad enten samme angaaer søndenfieldske eller nordenfieldske Bergværker, bør desuden derefter uopholdeligen bekiendtgiøres ved Overbergamtsretten, og vedkommende Document af denne Ret forsynes med Paategning om Vekiendtgiørelsen. 123.) Varselstiden ved Overbergamtsretten skal være den samme, som ved Underretterne i Norge. 124.) Overbergamtsrettens Domme skal, i Tilfælde af Appel, indstævnes umiddelbar for Høiesteret, saavidt Sagerne, i Overeensstemmelse med Anordningerne, kan for samme Ret komme under Prakiendelse. 125.) Fatalia appellationis Stal for Overbergamtsrettens Domme være de samme, som for Stiftsoverretternes i Norge. 126.) Saa stal og Rettens Gebyhr og Skriverfalarium være be samme ved Overbergamtsretten, som nu ved nysnævnte Stifts overretter finde Sted efter Fr. 7 Apr. 1812. Dog mane i Sager af mindre, end 10 Rdlr dans Courant Værdie, ei fordres høiere Gebybr og Skriverfalarium, end som til forn ved Bergamtsretten søndenfields er blevet betalt, dog med Tillæg af den ved Fr. 7 Apr. 1812 anordnede Fors høielse; og for, i Overeensstemmelse med 122 §, at bes kiendtgiøre en Tinglysning og berom at forsyne vedkoms mende Document med Paategning, maae, i hvor høi end Documentets paslydende Sum maatte være, si fordres mere, Berganordn. f. Nge. XVUI C. 126-132 §. mere, end 2 Rdlr, dog ligeledes med Forhøielse efter nps. 7 Sept. meldte Fr. I Henseende til Sportlernes Deling ved Overbergamtsretten imellem Overbergamtsforvalteren og Overbergamtsskriveren forholdes saaledes, som i den Overbergamtsforvalteren givne Instruction er fastsat, dog at Kongens Kasse deraf beregnes Undeel paa den ved Fr. 7 Apr. 1812 bestemte Maade. 127.) Rettergangs Sager, der vedkomme Kongsberg Grube, Hytte- og Forstvæsen og ei ere Bergvæsens Sager, skal i første Instants behandles og paakiendes ved Kongsbergs Byeting, ligesom for Resten alle og enhver, som opholde sig paa Bergstaben Kongsberg, fal, saavel i civile, som i criminelle Sager, svare for Kongsbergs Byeting, som des res Værneting. Ved denne Ret bør ogsaa alle Tinglys ninger skee, der angaae faste Eiendomme under Bergsta. dens Jurisdiction. 128.) Da Kongen har betroet Overberghauptmanden de Embedsforretninger i Bergstaden Kongsberg, som ellers i de norske Kiobsteder tilkomme Stiftamtmanden, saa har han i den Egenskab veb sin Paaskrift og ved Overbergamtets Segl at auctori sere alle Protocoller ved Byetinget. Han beskikker ogsaa ved denne Ret Actorer og Defensorer i Justitssager, samt Forsvar for dem, som med beneficium paupertatis eller proceffus gratuiti ere benaadede. 129.) Veb Kongsbergs Byeting skal Varselstiden være den sam me, som for Byetingene i de norske Kiebsteder er anord- 130.) I Tilfælde af Appel indstevnes Kongs bergs Byetings Domme for Aggershuus Stiftsoverret, saavidt Sagerne, i Overeensstemmelse med Fr. 11 Aug. 1797, fan for samme komme under Paakiendelse. 131.) Fatalia appellationis ftal for Kongsbergs Byetings Domme være de samme, som ellers for Byetingenes Domme i de norske Kiøbsteder. 132.) Ligeledes stal ogsaa Rettens Gebyhr og Skrivetsalarium ved net. 2 Kongs Berganordn. f. Mge. XVIII C. 132-137 §. 7 Sept. Kongsbergs Byeting være de samme, som ellers nu ved Bretingene i Kiøbstederne i Norge finde Sted efter Fr. 7 Apr. 1812. 133.) Alle Skifter under Bergs staden Kongsbergs Jurisdiction forrettes af Byefogden; men ellers ved Bergværkerne, forsaavidt dem ikke er tillagt nogen særskilt Skiftejurisdiction, af gedkommende Sorenskriver. 134.) Auctionerne under Konges bergs Jurisdiction forrettes i fin Tid, naar Auctionsfors valter Embedet bliver ledigt, af Byefogden. I øvrigt forrettes Auctioner ved Bergværkerne, forsaavidt dens ikke er tillagt nogen særskilt Auctionsforvaltning, af veds kommende Sorenskriver. 135.) Blager of en Bergværkseier eller af Værks-Arbeidere, betreffende Forseelser i Tienesten af de sidste eller Fornærmelser af den første, andrages for Politieretten, hvor de uden Ophold undersøges, behandles og paakiendes. 136.) I ovzigt skal Værkseieren, naar nogen Arbeider giør sig skyldig i ulydighed eller viser sig vrangvillig og for sommelig i sit Arbeide, være bemyndiget til at lade den Paagieldende personligen hæfte ved Leensmanden og hos denne hensætte i Arrest, indtil Sagen er paakiendt. For følger Værkseieren ikke Sagen, men begiærer den Hæftede løsladt efter 3 Dages Forløb, da skat Sagen fra Hans Side derved betragtes som frafalden og de 3 Dages Arrest ansees som passende Straf for den begangne Fors seelse. Dog skal den Arbeider, der saaledes har været hæftet, have Ret til at føre Anke berover ved Politieretten og have Adgang til en billig Erstatning, dersom det befindes, at han er bleven straffet uden Brøde. Men, dersom han ikke inden 8 Dages Forløb klager derover, skal hans Stiltienhed ansees som Erklæring om, at han erfiender sig at have fortient den udholdte Urrest, og Eas gen dermed være afgiort. 137.) Naar enten en, i Overeensstemmelse med 135 S. ved Politieretten paas

  1. iendt Berganordn. f. Nge. XVIII E. 137-139 §.

Fiendt Sags oprindelige Værdie er ikke mindre, end 10 7 Sept. Rdlr, eller og idømte Boder udgiøre i det mindste dens ne Sum, maae Dommen indankes for vedkommende Stiftsoverret til yderligere Paakiendelse, og derfra til Høiesteret, om den didhen, i Overeensstemmelse med Ans erdningerne, er appellabel. 138.) Kongens Robold: eller Blaafarveværk paa Modum, saavelsom Hans Saltværk paa Valge, beholde fremdeles de, samme tile lagte, Jurisdictioner i de civile og Politic: Sager, der ei ere Bergvæsens.Sager, saaledes, at Kassereren ved hiint og Bogholderen ved det sidstnævnte Værk ere Dommere og Skrivere i første Justants, forsaavidt disse Værkers Grunde strække sig, og ellers i alle Sager, som angaae Værkernes Betiente og Arbeidere i Henseende til dekes Embeds eller Tienestes Pligter, men ei til Bergvæ sens Sager kan henregnes. Fra disse Underretter steer Appel til Uggershuus Stiftsoverret. Fornævnte Em bedsmænd forrette ogsaa Skifterne, som falde paa behelbte Kgl. Værkers Grunde. Dog, dersom Fordring Haves fra Blaafarveværkets Side i noget Boe, som Værs kets Kasserer behandler som Skifteforvalter, eller fra Saltværkets Side i noget Boe, hvori dette Værks Bogholder forretter Skiftet, da skal en fandan Fordring, førend der fer maae giores Udlæg af Boet, paakiendes af den nær meste Sorenskriver, som uden videre Formalitet har at indtræde i Skifteretten og bedømme faravel Fordringens Gyldighed i sig selv, som dens Fortrins-Ret, hvilken Kiena delse indføres i Stifteprotokollen. For denne Forretning nyder Sorenskriveren af Værket frie Befordring til og fra Stedet, samt Salarium og Diætpenge i Overeens stemmelse med St. 7 Apr. 1812. 139.) Retter. gangs-Sager, der vedkomme andre Værker, som ere effer herefter blive Kongen tilhørende, saavelsom Netters gangs Sager, der angaae de Værker, det eies af Priva M3 te, Berganordn. f. Nge. XVIII E. 139 140§. 7 Sept. te, behandles derimod, naar de ei ere Bergvæsens. Eager, og Værkerne ellers ei have særskilt Jurisdiction, ved de ordinaire Retter. 140.) I øvrigt skal ved samtlige 8 Sept. i dette Capitel omhandlede Jurisdictioner Lovgivnin gerne om Rettens vedbørlige Pleie i alle Dele, hvor samme ere anvendelige, paa det neieste efterleves og overholdes. - Fr., for Danmark, ang. hvorledes der skal forholdes med løsgaaende Hingster. Cancell. p. 346. Gr. For end ydermere at betrygge Landbeerne mod den Skade, som af uudsaarne Hefte foraarfages, har Kon gen fundet det passende nærmere at bestemme D. L. 5 B. 12 Kap., og, i Overeensstemmelse med d Grundsætnin ger, hvorpaa samme er bygget, at befale følgende: 1.) Enhver skal være berettiget til at paagribe los gaaende Hingster, Alaphingster, Hingstkloder eller Hingstplage, saavel paa sin egen Lod, som paa fælleds Græsgang, hvormed han har Opfyn, eller hvori han er Todtagen, være sig som Lodseier, Faster, Forpagter eller Gräsgangsleier m. y og ligeledes paa vret. 2.)! Eieren af den efter I § optagne Hingst skal, forste Gang den paagribes, betale i mulct Værdien af 4 Ton der Havre, efter sidste Kapitels-Taxt, hvilken Mulet, hver Gang den løsgaaende Hingst siden optages, forøges med andre 4 Tønder, Havre, sem ligeledes betales, efter sidste Kapitels Taxt. Heraf erholder Paagriberen 24 St. i Optagelses: Penge, hvorhos Eieren bliver pligtig at ers statte ham den mueligen foraarfagede Skade, saavelsom de paa Optagelsen medgaaede Omkostninger, efter oven og Anordningerne. Resten af Mulcten indbetales ufortevet i Sognets Fattigkasse, 3.) Desuden skal. den optagne Zingst, tredie Gang den paagribes, met kes med Spidsens 2ffiærelse af venstre Dre, og ferde Gang med Afskiærelse af et Stykke af høire Dre. 4.) Kan Fr. om lesg. Hingster i Dmk. 4-8 §. Kan Hingsten gildes, og Eieren vil lade den stiære, 8 Sept. imedens den endnu er i Paagriberens Værge, da bort falder den i 2 § bestemte Mulct, og Eieren bliver va ikkun pligtig til at erstatte den af Hingsten foraarfagede Stade, samt at betale Paagriberen 24 St. i Optagelses- Penge, Skiærelønnen, saavelsom de øvrige ved Optagelsen og Gildningen foraarfagede Omkostninger. Skulde den. gildede Hingst dse, mebens den er i Pangriberens Værge, da bliver det Eierens Tab. 5.) Dm Eieren til den optagne Hingst ikke vides, skal den, som optog samme, inden 24 Timer anmelde Optagelsen for Stedets Sognefoged, som derpaa ved de i Sr. 29 Oct. 1794.17 § ommeldte Synsmænd lader Hingsten taxere, og paafølgende Sondag bekiendtgior ved Kirkestævne, i alle ei over Miil freliggende Sogne, "hvad Hingst der er paagreben; hvorpaa den, saafrenit Eieren ikke forinden indfinder sig, næste Onsdag bortsælges ved offentlig Auction mod contant Betaling. 6.) Bil Eieren ikke strap indløse den optagne Hingst, naar dens Optagelse er ham bekiendtgiort, eller nægter han at betale Omkostningerne ved Hingstens Gildning, m. v., da berettes saadant til Sognefogs den, som bortsælger samme ved offentlig Auction imod contant Betaling, efterat han, i Overeensstemmelse med foregaaende 5 §, til Kirkestævne har ladet saadant bekiendtgiere. 7.) I begge disse i 5 og 6 § nævnte Tilfælde erholder Sognefogden 1 Rdlr for sin Umage, og desu den 8 St. af hver Rdlr af Auctions Beløbet. Af Resten udredes de øvrige ved Optagelsen foraarsagede Omkostninger, saavelsom Stades Erstatning til Paagriberen; og det overblevne indbetales i Sognets Fattigkasse, af hvil ken Eieren, saafremt han inden Uar og Dag melder sig, kan erholde denne Sum udbetalt efter Afdrag af den i 2§ befalede Mulet, hvorimod den i andet Fald uddeles blant Sognets Fattige. 8.) Fra denne nerdnings Kund, gio: M4 Fr. om løsg. Hingster i Dmk. 8 §. 8 Sept. giørelse, bortfalde de i Fr. 8 Maj 1795. 14, 15, 16 og 17 § indeholdte Bestemmelser. 8 Sept. 8 Sept. Sportel-Reglement, hvorefter de Forret ninger, der udføres af Notarius publicus i Kiøben havn, herefter skal betales (*). Cancel!. p. 348. Fr., for Norge, ang. en nærmere Bestemmelse af Grændsen imellem de civile og militaire Jus risdictioner for det Norske nationale Militaire. Cancell. p. 35I. Gr. Da den ved Fr. 7 Mart. 1749, om Justitiens Administration ved Land Militien i Norge, fastsatte Grændse imellem de civile og militaire Jurisdictioner deels ei mere kan ansees tilstrækkeligen bestemt, deels ikke allevegne er passende med Retspleiens eller med Nas tionals Armeens nuværende Forfatning; faa ophæves be. melbte Sr. og alle dermed i Forbindelse staaende Rescrips ter, hvorimod følgende befales: 1.) Alle Officerer og de med dem i Klasse stnaende Mellemstabs: Betiente, Underofficerer, Underftabs. Betiente, Spillemænd og Gemene, med Inde Begreb af Reservedragoner og Landeværnsmænd ved de nationale Tropper i Norge, skal i alle militaire Sager, ligesom hidtil, dømmes af Krigsretten. 2.) I alle Misgietningsfager, som ere Gienstand for Jus fitiens Paatale, skal de i 1 § benævnte Personer selv altid søges og dømnres ved Krigsretten; hvorimod deres Hustruer, Born og Tienestefolk uden Undtagelse skal i disse og alle de i de følgende §§ benævnte Eager tiltales ved den civile Ret, og skal det i øvrigt være vedkommens de civile Rettens Betientes Pligt, ei alene strax at forhøre alle i Districterne paagrebne militaire Forbrydes re, men og siden at meddele alle de Oplysninger, (*) Sce Unmarku. ved Sportel: Megk 11 Mart. 1812, som Fr. om Nat. Mifit. Jurisd. i Nge. 2-7§. rere. som vedkommende militaire Jurisdictioner maatte requi: 8 Sept. 3.) Alle fornærmelser i Ord eller Skrifter, begaaede af nationale Militaire, skal den Fore nærmede selv paatale først ved Stedets almindelige Forli gelses: Commission, naar saadant i Overeenstemmelse med Fr. 27 Sept. 1799. 10 og 11 § er tilladt. I an det fald, eller naar Forlig ei kan træffes, skal Sagen altid indklages for Krigsretten. 4.) Ligeledes skal alle fornærmelser i Gierninger, som beganes af na tionale Militaire, Officerer eller Underordnede, af ben Fornærmede selv paatales ved den militaire Ret, naar Forlig i Overeensstemmelse med Fr. 20 Jan. 1797. 14 § ei ved den almindelige Forligelses: Commission har været at opnane.. 5.) I Gieldssager, Eiendomss trætter og alle andre borgerlige forhandlinger skal ei alene Officerer og Gemene, men og Underofficerer, for Fremtiden søges ved den civile Ret, dog at i Henseende til Officerer Fr. 24 Febr. 1734 noie iagttages. 6.) I Policiesager skal de nationale Officerer og Unders ordnede uvægerligen svare for den civile Ret, af hvem Stedets Politie administreres. 7.) For Vidness 305 byrd at aflægge ved civil Ret, mane ingen Officeer eller Underordnet undslaae sig; dog saaledes at 17orske Lovs 1-13-4 kommer de Personer, som deri benævs nes, tilgode. Raadstue Pl. (Resol. 15 Aug.), at Kongen 9 Sept. har tilladt, at de Skibe, som fra fremmed venskabe ligt Sted indføre Brænde til Rigbenhavn, naar bette bestuver mere end det halve af Fartøiernes Le stedrægtighed, maae nyde Eftergivelse af Skibsfragtes afgifterne, samt, saavel ved Indgaaende, som naar de udgaae ballastede, Eftergivelse af Differencen mellem fremmede og indenlandske Lastepenge, hvilke Eftergivel ser saaledes skal vedvare indtil videre. p. 444. M 5 Caus Pl. out forb. Varer p. Markeder. 1-2 §. 12 Sept. Cancellie Pl., for Danmark og Norge, at der paa intet offentligt Marked maae falholdes Varer, hvis Indførsel veb Sr. 23 Maj 1812 er forbudet, m. v. p. 353. Kongen har befalet: 1.) At der paa intet offentligt Marked mane, under Confiscations Straf, falholdes nogen Varesort, som ved Fr. 23 Maj 1812. 1 § er forbudt at indføres i Kongens Riger og Lande; og det uben Hensyn til, em Indclareringen af saadanne Varer, førend bemeldte Fr. udkom, maatte kunne bevises eller ikke. 2.) At af de Varer, hvis Indførsel efter bemeldte Ss 4de Afd. Litr. a til i inclusive er tils Tadelig, maar desuagtet følgende Artikler ikke falhols des paa offentlige Marked, nemlig: Metalstrenge, Tege nekribt, de finere Malervarer, Leerkar til Apothekerbrug og til mineralske Bande, Speilfelie, Mynstre af Papiics tapeter, Pergament, Skedevand, Speilglas, Messingtraad, Træfter og Vægtskaale af Mesfing. Ved dens ne Pl. er pl. 20 Sept. 1811, ang. Varers Falholdelse paa Markeder, ophævet. 12 Sept. Gen. Toldkammer Pl. (Resol. 12 Sept.) at ben hibe til beftemte Told Cours af 600 procent end videre skal gielde for 4de vavtal 1812, m. v. p. 354- 14 Sept. 14 Sept. Pl. for Slesvig og Holsteen, hvorved speværts Udførsel af indenlandsk Lins og Roeolie samt Olieka ger tillades. p. 355. Raadstue Pl. (Rescr. til Khns Magistrat 8 Sept.), at Lygteskatten for Khavn Bal, for 1813, opkræves med 45000 Rdlr, ligesom i Uar 1812. p. 444. 15 Sept. Pl. ang. Oprettelsen af en Vognmandsrulle i Burg paa Fehmern. p. 356. 15 Sept. Pat. ang. de danske Robber-Toftillingers midler tidige Omløb i Hertugdommene, som Stillempnt. (See Fr. 5 Jan. 1813. 13 §.). p. 358. Pl. Pl. om Selvs c. Udførsel. Pl., hvorved udførselen af alt forarbeidet Sølv 18 Sept. og Solv i Barrer, samt alle mindre indenlandske saavel Sølv som Robber.Myndter, fra Hertugdoms mene aldeles forbydes. p. 359. R.Kammer-Pl., for Norge (Resol. 12 Sept.), 19 Sept. at pl. 17 Mart. 1779 (hvorefter Saug:Bevillinger i Torge skal, forinden Eierne deraf maae benytte sig. læses til Tinge den første Rets:Dag, efterat de ere Vedkommende tilhændekomne) skal ikke alene gielde, ligesom hidtil, i Henseende til Bevillinger paa Sauge, hvorpaa tiæres til udskibning, men ogsaa i Henseende til de Boigdesaugs: Bevillinger, som nogen herefter meddeles; samt at de Beigdesaugs-Bevillinger, som i den forbigangne Tid, siden Kongens Tiltrædelse til Res gieringen, allerede ere udstædte, skal inden 1 Jul. 1813, saavidt ikke allerede maatte være steet, tinglases, og i andet Fald ansees som ulovlige og have tabt deres Kraft; hvorimod de Boigdesaugs Bevillinger, som, før Kongens Tiltrædelse til Regieringen, ere udstædte ag hidtil ikke maatte være tingleste, ei skal fordres læste til Tinge, førend de af Kongen ere confirmerede, men, naar saadant er skeet, da, tilligenied Confirmationer ne, bør tingleses den første Rets. Dag, efterat disse ere Vedkommende tilhændekomne. p. 360. Gen. Postdirections Pl. ang. Oprettelsen 19 Sept. af et Hoveds og Regningsførende Postcontoir i Cap. peln. p. 361. Istedenfor at Posterpediteuren i Cappeln hidtil har oppebaaret en vis Porto af alle imellem Cappeln og Ste sig forsendte Breve og Pakkepostsager, imod for egen Regning at besørge Postens Befordring imellem Cappeln og Slesvig, har Kongen, paa Gen. Postdirectionens Foreftit ling, ved Resol. 4 Jul. 1812 bifaldet: at i Cappeln oprettes for Postkassens Regning et Hoved og Regnings: Pl. om Postcontor i Cappeln. 19 Sept. førende Postcontoir saavel for Brev som Pakkepos ften, saaledes at de hidtil paa dette Sted erlagte 2 £ß i Postpenge imellem Slesvig og Cappeln fremdeles sal bes tales, og i Henseende til Pakkepostsager skal 4 Mile, som udgiør Afstanden mellem Cappeln og Slesvig, til foies den Veilængde, som Afsendelsesstederne have fra Slesvig, og Pakkepostfagerue taxeres efter det derved ude komne Miletal. Ifølge denne Bestemmelse skal posten imellem Slesvig og Cappeln befordres den ene Gang ugentlig ridende, blot med Brevpostfager, og den ans den Gang om ugen Eisrende for at medtage tillige Pens gebreve, Pakker og deslige Sager, samt Reisenbe (*). Efter denne Pl., sem træder i Kraft den 1 Oct. 1812, uds ganer Cappeln af den i Brevposttaxt 28 Mart. 1801 3die §270. 3 indeholdte Fortegnelse over de Steder, hvor til Breve med Posten ikke ligefrem kan betales, hvorimod samme nu henhører til de i bemeldte Brevposttaxt rfte § 270. 2 benævnte Steder, imellem hvilke Breve befordres for Postkassens Regning, og vorder, foruden denne Taxt, Pl. 20 Jun, 1809 og 4 Dec. 1811 balle øvrige Dele udvis det til Cappeln, ligesom Pakkeposttaxt 23 febr. 1788 tilligemed de øvrige for Pakkeposten gieldende Anordninger og Bestemmelser blive fra 1 Oct. 1812 af at anvende paa Cappeln (**). Raads (*) 3 Overeensstemmelse med denne Forandring er i Plas caten fely fastfat Miletallet og Taxten for et entelt Brev mellem Cappeln og Stederne i Dmk og ers rugdommene, hvoraf ber blot auferes, at mellem Khn g Cappelu er 52 mile og Portoen af et enkelt Brev anfat til 11 25, hvilken Porto, bed Gen. Postdir. Circulaire 28 Jan. 1813, er forandret til ai Rigsbank, TEL. (**) Veb Gen. Postdirectionens Bekiendtgiørelse 1 Febr. 1815 (indrykket i Abereffecontoirets Efterretn. f. 1815 No. 26) er det, i Anledning af Fr. om Pengevæsenet 5 Jan. 1813, efter Kgl. Bemyndigelse anordnet: at Por: toel 1. on Matterenovation. Roadstue Pl. (Rescr. til hnd Wagistrat 15 Sept.) 21 Sept. at der indtil Oct. Udgang 1812 maae for Tattereno, vationens Udførsel vedblive at betales 4 Rdlr for Læsset fra Khavn eg 3 Roir 3 M fra Chavn. p. 445. Cancellie Pl. for Norge (Resol. 15 Sept.) 25 Sept. at det i Henseende til udlæg in natura for Skifte Sas larium i de Stervboer, hvor ingen Auction finder Eted, stal have sit Berblivende ved Bestemmelserne i fr 19 toen for de med de Kgl. Poster forfendende Bren og Pakkepostfager vil fra Febr. Maaneds Begyndelse 1813 i Danmark og Hertugdommene, samt i Norge fra den Tid Betalingen i Rigsbankpenge ifølge ovennævnte Fr. paa ethvert Sted tager sin Begyndelse, indtil videre blie ve at erlægge i Rigsbankpenge Wavneværdie med det samme, som førend 11 Sept 1807 var fastsat i D.E., dog med Tillæg af 50 pr. E., og i øvrigt for Norge med Anvendelse af Grundfætningerne i Brevposttaxters ne for Danmark og bertugdømmene af 28 mart. 1801. 3 Overeensstemmelse hermed træde de i sidstbenævnte Brevposttaxt fastsatte Bestemmelser igien i Kraft, faas vel i Henseende til Portoen for Brevene, som at disse Fremtiden kan betales lige til Bestemmelsesstederne, med undtagelse af Bipostcontoirerne, ligefem og ifølge heraf ethvert Brev, saavel med som uden Couvert els ler Omstag, naar det i øvrigt ikke veier over et Lod, eller indslutter flere Breve eller Bitage, for Fremtiden ikkuns bliver at betale, som et enkelt Brev; med mins dre der maatte være skrevet noget i Couvertet, i hvilket Tilfælde et saadant Brev bliver, som hidtil, at betale for halvandet Brev; ligeledes træder og Pakkeposttaxt 23 Febr. 1788, forsaavidt de forskiellige Carter for Fors fendelsen med patteposterne angaaer, igien i Kraft, med Tillæg af de Forbøielfer, som have fundet Sted førs end in Sept. 1807, hvis nominale Beløb i D. C., lis gefem ped Brevposttaxten, ansættes i Rigobankpenge Savneværdie med 50 pr. E. Tillæg. Efter foranførte Grundbestemmelser vil de specielle Taxter for Brevs og Pakkeposten vorde udarbeidede, ligesom de Kgl. Postcons toirer ogfaa ere blevne tilstillede særstilte Regulativer for de samme tilkommende Contoitrettigheder, Bæres penge m. m.; hvorved anmærkes, at ærepenge for lofe Breve, som ankomme med Brevposten, oppebæres paa de Steder, hver samme førend den 11 Sept. 1807 har været fastsat til 2 et. D. G., med 2 Rigsbankstil. ling, og, hvor de have været ansatte til i St./D. 6., med Rigsbankstilling. Pl. om Udlæg for Skifte-Salar. 25 Sept. 19 Aug. 1735. 19 §; dog at det paasees, at den Taxt, sem sættes paa Godset, er lovlig eg svarer til Tingenes Værdic, samt at Sorenskriverne indstierpes, ved ethvert Skiftes Foretagelse, at bekiendtgiøre vedkommende Ars vinger fornævnte Anordnings Bydende. p. 364. 25 Sept. 30 Sept. 2 Oct. I Det. 13 Oct, Cancellie-Pl. for Norge (Resol. 15 Sept.) at Kongen vil have de for forsømmelser ved Veiarbeide i Torge fastsatte Mulcter af 32 St. daglig for en Arbeider og 48 St. for en Rodemester forhoiede til det Serdobbelte. (See Fr. om Pengev. 5 Jan. 1813. 43 §). Hvorhos han tillige vil, at enhver, der forsom mer at forrette Veiarbeide med en geft, skal tilpligtes at erlægge den Betaling, som til Anskaffelsen af en anden hest i der Udeblevnes Sted medgaaer. p. 365. Taxt paa Lamme og Orekiød f. Oct. 1812 (Resol. 28 Sept.). Udstædt af Khns Magistrat. p. 446. Cancellie: Pl. (Resol. 2 Oct.) at de Bestemmelser, som indeholdes i pl. 28 Apr. 1812 ang. Bespiioningspenge, skal være gieldende indtil 1 maj 1813. (See Pl. 4 Febr. 1813). p. 366. Fr. om en extraordinaire Korn og Fourage. Leverance af alt Ager og Engs Hartkorn i Danmark (Degneboligers undtagen) for Betaling (deels til Kgl. Tieneste i Dmk, deels til Norges Providering, hvor Ho ften paa de fleste Steder i Uar ikkun har haft et maadeligt Udfald). p. 367. Raadstue-Pl. at ligesom Kongen ved Rescr. 9 Jun. (bekg. v. pl. 13 Jun.) 1812 har tilladt, at Taxten for prekudskene i Khavn maae være hævet indtil Oct. Udgang 1812, undtagen i de Tilfælde, hvor Syge eller Personer, som formedelst Legemsbræk eller anden Skabe med dem kunde sættes i Klaffe, eller og Børn til Barnedaab i Kirkerne skulde befordres, i hvil fe Tilfælde Taxten for enhver Teur i forbemeldte Tib fEul Pl. om Hyrekudskes Taft. skulde fastsættes til det tredobbelte af hvad der i Taxt 12 Oct. 27 Mart. 1811 er bestemt; saaledes har Han and videre tilladt, at bemeldte Taxt for Hyrekudskene fremdeles fra October Maaneds Udgang 1812 og indtil vi dere mane være hævet; dog under de i Rescr. 9 Jun. 1812 fastsatte Bestemmelser. p. 447. Fr. for Slesvig og Holsteen, ang. en overordent 14 Oct.,- tig Leverance af Rug, Byg, Havre, Hoe og Salm. P. 372. Pl., at Kongen, foruden den Kobberskil 17 Oct. tempnt, som ved pl. 6 Apr. 1812 er bestemt at skulle gaae og gielde i Kongerigerne, har besluttet, at der, for mere at fremme den befalede Inddragelse af de fra Banken udstedte 12 og 8 Skillingssebler, endvidere skal sættes Tolvstillinger af Robber i Omløb. Disse Kobber Tolvstillinger ere aldeles af samme præg, som de i pl. 6 Apr. 1812 beskrevne 6, 4 og 3 Stillinger, med Und tagelse af, at de ere større, og at Værdien ved Siden af det Kgl. Vaaben er anført med 12 SF., ligesom alle de Bestemmelser, benævnte Placat indeholder i Henseende til den deri ommeldte Skillemynt, ogsaa ere gieldende om disse Tolvskillinger. (Gielde nu 2 Rigsbankskl. i Følge Fr., om Pengevæs., 5 Jan. 1813. 13 §). Finants-Coll. P. 374 (†) Gen. Post-Directions Pl. f. Norge (Resol. 13 17 Oct. Oct.) at Kongen (med Hensyn til de forøgede Befordrings- Omkostninger med den norske Brevpost saavel mellem Kis. benhavn og Helsingøer, som, formedelst Coursen paa de svenske Penge, giennem Sverrig) har, paa Generalpostdis. rectionens Forestilling, resolveret: "At Portoen for hvert enkelt Brev, som forsendes med Posten til og fra 17orge giennem Sverrig, mane, for at dække de paa denne Route forøgede Befordrings Omkostninger, for heies Pl. for Nge om Brevporto. 17 Oct. høies med 6 L. (*)." End videre har Kongen authoriseret Gen. Postdirectionen til at forbøie eller nedsætte foranforte Tillæg i Forhold til, hvorvidt Coursen paa de svenske Pene ge maatte stige eller falde. Khavn 4to. 19 Oct. 20 Oct. 23 Oct. 23 Oct. Raadstue Pl. (Rescr. til Khus Magistr. 13 Oct.) at ingen Huus, eller Gaardeier i Khavn maae lade Steenbroen i sin Gaard eller Port omlægge, saalænge ny Omlægning af den Gade, hvori Byg ningen er beliggende, finder Sted. p. 447. Cancellie-Pat., indeholdende nogle Forskrifter om Uds skrivningen til Landmilitairtieneste, for Slesvig og Holsteen. p. 375- Cancellie Pl. for Norge (Resol. 21 Oct.) at Kongen (for at fremme Korntilførselen til Torge, og fæette de norske Handlende istand til, for dette Diemed, at benytte deres Kredit) vil, som en særdeles Undtagelse fra Fr. 6 17ov. 1810, have tilladt, at der indtil videre maae trækkes Verler i Dansk Courant paa Danmark paa 2 à 3 Maaneders Sigt; dog skal enhver saadan Verel paategnes af en af de i Norge anordnede Provis deringscommissioner: at dens paalydende Summa er Commissionen bekiendt at være bestemt til Indkiøb af Kornvarer til Norges Forsyning. (cfr. Pl. 22 Mart. 1813). P. 377.. Pl., at Kongen har bemyndiget de anordnes be Varecontrol-Commissioner til Brugen af et Tegn med det Kgl. Navnchiffre og Omskrift "Kongelig Vares cons (*) Denne Forhøielfe er ophævet ved Gen. Postdir. Circus laire, til samtlige Postcontorer i Norge, 6 Mart. 18135 Taa at Portoen (i Overeenstemmelse hermed samt mea Circul. 30 Jan. 1813) nu betales saaledes, som den er bestemt i den Midlertidige Taxt, anført i Unmark ningen til pl, 24 Oct. 1812 Pl. om Varecontrol-Com. Tegn. control", veb foreviisning af hvilket der skal vises 23 Oct. dem al den Agtelse og lydighed, der skyldes dem som Øvrighed i de Forretninger, de efter Kongens Befalinger udføre. Skulde Nogen herimod forsee sig, og forbris fte sig til fornærmelser eller Vold mod Medlemmer af Warecontrol-Commissionerne under deres Pligters Udførelse eller i Anledning deraf, da bliver saadan "Forbrydelse at ansee og straffe som Forbrydelse mod Øvrigheden. Gen. Told-Kammer. p. 378. Gen. Postdirections. Pl. f. Danmark. (Resol. 12 24 Oct. Oct.) ang. en temporair Forhøielse (*) i Portoen for Breve fra og til Norge giennem Sverrig. (Uf samme Indhold, som Pl. f. Nge 17 Oct. 1812). p. 379. Anordn. og Taxt for Færgefarten imellem 24 Oct. Sans og Strandby under Ribe Amt. Efter Kgl. Bes faling udfærdiget af Gen. Postdirectionen. p. 382. 5.) Færgemanden paa Sans skal være ene berets tiget til at befordre Reisende med deres Toi, Heste og Vogne, alle Slags Kreature, samt Gods og Varer, saa. vel (*) Denne Forbeielse er bortfaldet ved en Midlertidig Care, beregnet i Rigsbankpenge, som ved Gen. Postdir. Cira culaire 13 Mart. 1815 er tilstillet samtlige Postconto rer i Danmark; ifølge hvilken fat betales for et enkelt Brev: mellem Kiøbenhavns og Arendahls Postcont. zo bl. Kongsvingers Postc. 27Nbfkt. Kragerocs Laurvigs Bergens 39 27 Bergenfunde 48 24 Bragnes 24 Moldes 48 Brevige 24 Mose 21 Christianias 24 Nordlands . 51 Christiansands. 53 Scheens 27 Christiansunds. 45 Stapangers 36 Fredrikshalds. 15 Kronhiems 39 Fredrikstads 21 Tønsbergs 24 24 Kongsbergs 27 Holmestrands. Fra Helsingsers til ethvert af de Torske Postcontoret be tales 3 Rigsbankset, mindre, end fra Kiøbenhavn. XVI Deel. 2 sterriissers.. 27 Adn. og Taxt f. Fans og Strandby. 5-6 §. 24 Oct. velsom Breve, imellem 17ordby Sogn paa Fans og Fastlandet, at regne i en Strækning af 1 Miil paa begge Sider af Strandby; dog skal det være enhver tilladt med egne Baade of Folk at befordre sig selv, sin Familie og sit eget Gods, og til med hvilkensomhelst leiet Baad at sverføre det Brændsel, han selv behøver. 26 Oct. 28 Oct. 29 Oct. 6.) Den, der befindes at giore Indgreb i fornævnte Færgemanden tillagte Færgerettighed, skal første Gang bøde dobbelte Færgepenge til den Fornærmede, og derhos erlægge til Stedets Fattigkasse en Mulet af 2 til 4 Rdir efter Sagens Omstændigheder, samt, hvis han oftere forseer sig paa sam me Maade, erlægge hver Gang en Mulkt, som skal uds giøre det dobbelte af den, der første Gang er bleven er, lagt. Jøvrigt ber han holde Færgemanden for at deraf flydende Bekostning skadeslos, om denne skulde nodes til at søge ham ved Retten. Gen. Toldkammer Pl. (Resol. 23 Oct.) at der Skipper og Mandskab ved Pl. 8 febr. 1811 tilstaaede Belønning maae forhøies til det dobbelte for de Ladninger, som inden ultimo Junii 1813 indføres til Norge. (See Pl. 29 Jan. 1813). p. 387. Raadstue Pl. (efter den ved Rescr. 13 Oct. Magis straten givne Bemyndigelse) ang. Taxt indtil videre for Gadekiørselen i Khavn. (See Taxt 7 Dec. 1812). P. 448. Pl. for Danmark, at Kongen har befalet: at den i Fr. 9 Maj 1806. 13 § fastsatte Gotgiørelse af 5 Rdlr maanedlig til Huusverterne for ethvert Værelse, som de i den til et Vinter Cantonnement bes ftemte Tid virkelig levere de hos dem indqvarterede Offi cerer eller andre i bemeldte Fr. og i Pl. 14 Oct. 1809 nævnte Charger, hvilke i Cantonnementet tilkomme et eller flere Værelser, skal, fra 1 Oct. 1812 af, forhøies til 12 Rdlr maanedlig for Huusverterne i Danmark, Hers Pl. om Qvartcerp. Forh. i Dif. Hertugdommene undtagen; hvorimod Gotgiereffen i Soms 29 Oct. mer Cantonnementstiden skal forblive ved det forbemeldte Fr. har fastsat. (See, ang. Nge, Pl. 5 Jan. 1813). P. 388. Pl. for Danmark og Morge, at ligesom det 2 Nov. ved Fr. 15 Jun. 1812 for Danmark og Norge er anordnet, at Slutsedler, som af Mæglere udstades paa Kiøb, mandsgods og Varer, skal paa ustemplet Papiir ikkun gielde i 24 Timer efter deres udskædelse, men bør efter bemeldte Lidsrums Forløb, naar de fremdeles skal være gieldende, ombyttes mod andre, paa dertil ved samme Fr. bestemt Sort stemplet Papiir cevne, Slutsedler; saaledes vil Kongen herved have fornævnte Sr. 15 Jun. 1812 udvidet til i alle dens Bestemmelser at gielde ogsaa on stemplet Papiirs Brug til Slutsed. ler, som af Mæglere udstædes paa Verler og Skibes Befragtning, samt paa Kgl. og offentlige Papirer og Effecter, faafom: Actier, Obligationer, Fonds, og faa videre, af hvad Navn nævnes fan. Dog tilstaaes i Henseende til de Slutsebler af denne Sort, der før den ne placats Bekiendtgiørelse ere ubstædte, Webkoms mende en Tid af 8 Dage til i samme enten at erhverve dem omskrevne paa behørigt stemplet Papiir, eller at faae dem efter deres Indhold realiserede. R. Kammer. p. 389. Raadstue Pl. (Rescr. til Khus Magistr. 27 Oct.) 4 Nov. at den ved Pl. 25 Mart. 1812 fastsatte Betaling for Kornmaalingen maae, saalænge Krigen varer, forhoies til 5 Stil. pr. Zonde, som maates i Khavn og bens Havne. See Taxt 2 Febr. 1813). P. 450. Pl. ang. Udskrivningen af Magasinkorn, hoe og 13 Nov. Balm i Slesvig og Holsteen for 1813, tilligemed Be stemmelse af Priserne, hvormed de Magasinkorn og Fou rage: Ovantiteter fra Aaret 1812, som, in natura ei ere blevne requirerede, skal betales. p. 390. M2 R. Pl. om Transport af Udl. Sedler. 14 Nov. 19 Nov. 23 Nov. R. Kammer-Pl. f. Dmk og Nge (Rescr. til R. Kammeret 7 Nov.) ang. stemplet Papiirs Brug til Transporter af udleverings: Sedler og Vares Assignationer. p. 392. Gr. Da det er bragt i Erfaring, at ved Kieb og Salg af Varer hyppigen bruges Udleverings: Sedler eller Bare Assignationer paa ustemplet Papiir, som ved Transs port overdrages eller sælges fra Mand til Mand, hvorved de Kgl. Stempletpapiirs Intrader betydeligen tabe, saa har Kongen for Fremtiden fastsat følgende til Efterlevelse i Danmark og Norge: Udleverings-Seddel og Assignation paa solgte Varer maae vel af Sælgeren udstades paa ustemplet Papiir til den første Kiøber, hvilken i Udleverings Seddelen eller Assignationen udtrykkeligen bor navngives; men derimod skat saavel denne, som de øvrige Rigbere af saadanne Varer, naar de igien bortsælge disse ved Transport af Udleverings Seddel eller Assignation, være pligtige til at frive enhver saadan Transs port paa vedbørligt stemplet Papiir af samme Slags, som ved Fr. 15 Jun. og Pl. 2 17ov. 1812 et anordnet for Slutsedler. Og er, for at forvisses om, at de Kgl. Stempletpapiirs: Intrader ikke i denne Henseende tas be, tillige befalet, at enhver Transport af Udleveringss Seddel eller Bare: Assignation skal forsynes med Paateg ning af en auctoriseret Mægler om, hvormeget. Vær dien af de paagieldende Varer beløber efter Varepriserne paa den Tid, Transporten steer. Cancellie: Pat. ang. Sorlengelse af det forestaaende Rieler Omslags Betalingstermin, for Slesvig og Holsteen. p. 394. Raadstue: Pl. (Rescr. til Khns Magistr. 17 Nov.) at Tollerlauget i havn mane indtil 1 Maj 1813 lade sig betale, for at formale 1 Tde Rug til groft 11Teel, Pl. om Malelennen. Meel, 1 Rblr, samt i Risrelón 3 Mk for Tden. (See 23 Nov. Pl. 2 Febr. 1813). P. 450. Gen. Toldkammer Pl. (Resol. 25 Nov.) at Diets 28 Nov. pengene for Toldvæsenets Betiente for Fremtiden maae beregnes til Toldspecies, for Overbetienterne til 4 Me Toldfpecies, og for Underbetienterne til 3 Mk Toldspecies daglig (*). p. 395. Admiralitets og Commiss. Coll. Pl. (Resol. 25 Nov.) 28 Nov. at den i Fr. 19 Jun. 1807. 3 og 4 § bestemte Bets ling for Skibs, Bemandings: Lifternes Expedition skal i Danmark og Torge forhøies til det Tredob belte. (Bortfaldev. Bekg. 30 Jan. 1813). P. 395. Taxt paa Orekiod f. Dec. 1812 (Resol. 28 Nov.); udstædt af Khns Magistrat. p. 451. Cancellie-Pl. for Dmk og Nge (Rescr. til Cancelliet 30 Nov.) at da Bortsælgelsen ved offentlig Auction af Kornvarer, Kied, Smer, Fleff og andre faas danne Varer, hvis Forhandling egentligen burde free paa Areltorvene, medfører en skadelig Opdriven i Priserne; saa skal det, indtil videre, være forbudet, ved ofs fentlige Auctioner at bortsælge Kornvarer, Riod, Emor, Flest og andre egentlige Torvevarer. (Noiere bestemt ved Pl. 21 Jan. 1813). P. 396. Cancellie-Pl. for Khavn (Resol. 1 Dec.) at det øe og Halm, som føres til Apeltorv, skal falbydes og sælges efter Vægt; at Torv, der føres til Aret: № 3 (*) I Følge Gen. Toldkammerets Circul. til samtlige oldsteder 28 Jan. 1813. 13-§ sal be efter 11 Sept. 1807 givne Bestemmelser for Betienternes Diætpenge bortfalde, og disse blive at beregne efter Told Ses 59 § med 4 Mark Rigsbankpenge S. v. Hvilket bed Circul. til samtlige Toldsteder 10 Apr. 1813 er neiere bestemt saaledes: at Toldvæsenets Overberientes Diatpenge ere 1 Rdir Rigsbankpenge S. V. og Underbetienternes 4 Mk Rigsbankpenge S. B. 1 Dec. 2 Dec. 4 Dec. Pl. om Hees c. Salg p. Areltorv. 4 Dec. Æreltorv, skal falbydes og udsælges Sneseviis eller efter 5 Dec. 5 Dec. Tal; samt at den Sælger, der handler herimod, skal have forbrudt det Hee, den Halm eller de Terv, som paa anden Maade falbydes og sælges, saa at Halvdelen af sammes Værdie tilfalder Angiveren og Halvdelen Politiekassen. p. 397. Cancellie Pl. for Dmk og Nge (Resol 24 Nov.) at ligesom det ved pl. 28 Sept. 1767 for Khavn er fastsat: "at Hittegods skal bevares paa politickarnmeret, og der annoteres, hvor og af hvem det er fundet, samt derfra publiceres baade i Avisen og ved en streven Placat; at Eieren, naar han intfinder sig og fra Polities kammeret bliver udleveret det Fundne, skal betale en liben Douceur i Findeløn efter Værdien, Omstændigbederne og Politiemesterens Sigende, foruden hvad Bekiendtgiøs relsen har kostet at indføre i Avisen; samt endeligen at det Fundne, naar ingen Eier deraf indfinder sig inden Aar og Dag, skal borisælges for Politickaffens Regning, og Finderen i faa Fald gives Deel deraf i Findelen;" Saaledes har Kongen fastsat, at Bestemmelserne i Pl. 28 Sept. 1767, der allerede forhen (v. pl. 8 Jun. 1811) ere udvidede til de øvrige Kiøbstæder, ogsaa skal udvides til at gielde paa Landet i begge Riger, dog saaledes, at Oplysningen skal free fra Prædikestolen og ved opslagne Bekiendtgiørelser. p. 398. Cancellie Pl. for Khavn, at Kongen har forordnet en Commission for Rigbenhavn, til hvilken alle lager, der føres over den Betaling, en Haanda værker eller en saadan Detailhandler, der ikke er Taxt underkastet, fordrer for Arbeide eller Varer, indtil videre skal indgives, og som skal være bemyndiget til at forekalde Parterne, foreholde dem, hvorvidt den anseer Fordringen for at være overdreven og fege at formaae dem til i Mindelighed at nedsætte samme til en saadan Sum, som P. om en Commission ang. Haandv. c. som Commissionen stionner at være billig. Maar en faa: 5 Dec. dan mindelig. Afgiørelse forgiæves har været forsøgt, fender Commissionen Klagen til Politiemesteren, lebsa.. get med en Skrivelse, hvori til Veiledning for Dommeren anføres, i hvilke Poster Fordringen eragtes for overdre ven, og til hvilken Sum Commissionen holder for at den burde nedsættes. Til Medlemmer af denne Commiss fion har Kongen udnævnt Etraad og forhenværende Landsdommer Prof. Juris Zissen, Kobberstikker Clemens, Ridder af Dannebrogen, Smeddemester C. 17. Rosbierg og Grofferer J. Harboe, begge Medlemmer af Khavns 32 Mænds Naad. (See Pl. 7 Dec. 1812). P. 399. Politie Pl., hvorved de om Forprang og utilladeligt 5 Dec. Opkiøb af Korn og Sedevarer gieldende Anordninger indskiærpes alle Vedkommende. p. 463. Gen. Toldkammer Pl. (Resol. 7 Dec.) at Kongen 7 Dec. har fastsat Coursen for Told Species for 1ste vartal 1813 til 1000 Procent. (See Bkg, 21 Jan. 1813). p. 400. Raadstue Pl. (efter den ved Rescr. 13 Oct. 1812 7 Dec. Magistraten givne Bemyndigelse) ang. Taxt indtil videre for Gadekiørselen i havn. (See Taxt 2 Febr. 1813). P. 452. Raadstue- Pl., at Kongen, i Følge Pl. 5 7 Dec. Dec. 1812, har forordnet en Commission for Khavn, bestaaende af Etatsr. og Professor Zissen, Professor og Ridder Clemens, Emedemester C. 17. Rosbierg og Grofferer J. Harboe, begge Medlemmer af Khayns 32 Mænds Raad, til hvilke alle Klager, der føres over den Betaling, en Haandværker eller en saadan, Detailhand. fer, der ikke er Taxt underkastet, fordrer for Arbeide eller Varer, indtil videre skulde indgives, m. v. Denne Commission er, efter hvad Cancelliet har underrettet Magistraten om, tillige tillagt Befaling at giore Forslag 4 til Pl. om Commiss. ang. Haandværk. c. 7 Dec. til det Maximum af Betaling, som kunde være at tils staae en Haandværkssvend for det Arbeide, han udfø rer eller forfærdiger for sin Mester, og ligeledes til det Marimum af Fordeel, som Haandværksmestere og Des. tailhandlere kan tilkomme for præsterende Arbeide eller udfælgende Varer, dog med undtagelse af Tommmer: og Muurlaugene (See Pl. 6 Apr. 1813). Ved at fundgiøre dette til alle Vedkommendes Efterretning, blive de øvrige Haandværkslanges Interessentere, saavelsom Kunstnerne, Haandværkere, der ikke henhøre under Laug, og Detailhandlerne i Khavn, herved, i Følge Cancellie:Br. til Magistraten 5 Dec. 1812, paalagte, uvægerligen at meddele forannævnte Commission alle de Oplysninger, som den af dem maatte forlange. p. 453. 8 Dec. 9 Dec. 9 Dec. Cancellie-Pl. (Resol. 1 Dec.) f. Norge, at den Dommere og Aktorer i Justitssager tilstanede Friffyds in natura skal forandres til pengeskyds, samt Betalingen herfor udredes enten ved Ligning paa Amtet eller ved at afholdes af den Tiltaltes Boe, naar denne har Formue dertil. p. 400. Cancellie Pl. (Rescr. til Cancelliet 8 Dec.) at Un. derofficerer, Hoboifter, Spillemænd og Gemene af ben iste Armeedivision, samt det vrige i Kiøben. havn og Citadellet Friderichshavn liggende Militaire, tilligemed Tropperne i Helsingser og Corsoer, ffal, fra 12 Dec. 1812 indtil 1 Mart. 1813, gives 12 Sk. dags ligt Tillæg i de hidtil tilstanede befpiisningspenge. (See Pl. 4 Febr. 1813; 1 §). P. 401. Politie-Pl., at uagtet det ved Pl. 2 Sept. 1809 er forbudet at handle med Entree-Billetter til Stuce spillet, indfinde sig dog bagligen Perfener ved Komoediehufet for at fiebe Billetter til videre Afhændelse for en heiere Priis, uden at det altid er muligt at opdage saadant, ferdi de, som hente Billetterne, paaffyde, at de blot ere Sen Pl. om Comoedie-Billetter. Sendebud fra andre, hvis Rigtighed ikke uden en vidtlef 9 Dec. tig Undersøgelse kan oplyses. Hvorfore (for at lette Undersøgelsen og Opdagelsen af denne utilladelige Handel, der desuden forleder mange til en lastværdig Lediggang) herved bekiendtgiores: at enhver, som herefter ved et Sendebud vil labe afhente Entree Billetter til Skues spillene, skal være pligtig til at medgive sit Bud en, under fin Haand og Segl med vedføiet Datum og Boepal, streven Seddel, hvori anføres Sendebudets Navn og de Billetter, som maatte enffes; De, som ikke medbrin ge et saadant Beviis for Rigtigheden af deres ærinde, vil blive behandlede, som de, der utilladeligen handle med Billetter. p. 464. Gen. Toldkammer-Pl. (Rescr. til Gen. Told: 12 Dec. kammeret 12 Dec.) at de paa slesvig: holsteenst Cons rant lydende Repræsentativer indtil videre skal mods tages ved Toldafgifternes Erlæggelse i Danmark og 17orge, saaledes: at Repræsentativer paa 2 Rdlr slesvig. holsteenst Courant modtages for 12 Rdlr danse Courant. (cfr. Fr. 5 Jan. 1813. 10 og 12 §). p. 402. (†) Taxt, hvorefter Brevene til udlan 12 Dec. det skal betales (*). Bekiendtgiort af Gen. Postdirectio nen. Khavn 4to. Taxt for Bøidens Færgested i Fyen. Efter Kgl. 19 Dec. Befaling udfærdiget af Gen. Postdirectionen (**). p. 402. Taxt for Færgefarten imellem Corser og 17y. 22 Dec. borg. Efter Kgl. Befaling udfærdiget af Gen. Postdirectionen (***). p. 404. N5 Fr. (*) Herudi ere nogle Forandringer anordnede ved Gen. Postdir. Circul, 6 Mart. 1815+ (**) Bertfäldet ved Gen. Postdirections: Br. 30 Jan. 1813. (***) Bortfaldet ved Gen. Postdirections Br. 30 Jan. 2813. Fr. om Fribatailloner i Nge. 1-3 §. 23 Dec. Fr. ang. Fri Batailloners Organisation i den norske Armees første Divisions District (*). Cancell. P. 408. Cfr. Fr. 24 Febr. 1813. Gr. Da Kongen har besluttet, faavidt mueligt at jevne og ligeligen fordele Byrden imellem Hans værnepligtige norske Undersaatter saaledes, at ikke en stor Deel vaas Benkere Mandskaber i visse Districter enten skal gaae alde= Les frie, eller først komme til at tiene, naar de ere i den Alder, at de som Huusfædre billigen kunde ønske at have udtient, imedens andre Districter, især under og efter et Feldttog, neppe formaae at recruttere de indtræffende Bas cancer; og det dog findes betænkeligt at forandre eller ganske ophæve den gamle Lægdsinddeling; Saa bliver herved følgende anordnet: 1.) Ved alle nationale Cavallerie, Infanterie, Iceger, Starpskytter og Skielober Compagnier, som have et. større Untal af vaabenført Mandskab, end til ethvert Compagnies egen Recruttering udfordres, sal af dette overflødige Mandskab et forholdsmæssigt Antal udtages og eves i Vaaben, for, naar Landets Forsvar kræver det, at famles i visse Corps, under Navn af Sri-Batailloner, deels at erstatte Afgangen ved den og deels at forstærke, staaende Armee. 2.) Disse Sri Batailloner, hvis Antal fastsættes til 13, hver paa 750 Mand, foruden Over og Under Officerer, skal alle oprettes i Armeens 1ste Divisions. District og sammendrages, naar Omstændighederne udkræve det, saaledes som Compagnie: Dis Stricterne, hvorfra de udskrives, nærmest og beqvemmest stode til hverandre, uanseet, til hvilke Regimenter i den staaende Armee Compagnierne henhøre. 3.) Indtil Folkemængdens Forandring maatte giøre en anden Inddeling

(*) 3 Samt. af Frr. er denne Fr., ved en Trykfeil, dateret 22 Dec. (cfr.). Fr. om Fribatailloner i Nge. 3-7 § ling nødvendig, skal Bataillonernes Forurering og Com: 23 Dec. pagniernes Bidrag til samme bestemmes efter en af Kons gen approberet Repartition, der vil blive Sessions: Des putationerne, enhver for sit Vedkommende, tilstillet. 4.) Fri Bataillonsmandskabet skal for første Gang udtages, og strap tages i Eed, ved extraordinære Mands abstegninger af det ved sidste Session som Interims: Reserver antegnede Mandskab, forsaavidt dette tilstrækket, da de øvrige Nummiere, om flere behoves, sal staae vacante, indtil Completteringssession igien holdes; men ved næste Completteringssession udtages og eedfastes det fulde Antal af det unge Mandskab, næst efter at Compagniets Vacancer ere befatte, hvorefter endvidere alt endnu tilovers værende vaabenført Mandskab over 16 Aar antegnes til Interimsreserver; og skal det da for Fremtiden, baade ved og imellem Sessionerne, heldes saaledes, at Compagniet completteres af Fri-Bataillonsmand. skabet, og dette igien af Interims. Reserverne. 5.) Som Regel for denne Overgang fra Fri.Bataillonerne til Compagniet, fastsættes herved, at enhver i Fri Bataillonen staaende Karl, som har fyldt 26 Aars Alder, ei mere skal overgaae til Soldat, men förblive staaende ved Bataillonen, indtil han har fyldt 36 Aars Alder, og da aldeles udgaae, uden at indsættes til Landvern. I øvrigt bliver ved Enrolleringen at iagttage Resol. 29 Jul. 1812. 6.) Det nu og i Fremtiden udtagende Fri Bataillons Mandskab skal læres Recrut-Exercities ved det Compagnie, af hvis District femme er udskrevet, pan lige Maade, som de nationale Soldater hidtil have været dannede, samt oves hvert Aar nogle Gange tropviis deri, men aldrig sammendrages med Compagniet eller inds byrdes i større Partier, end som høre til eet Kirkesogn. 7.) Fri: Bataillons-Mandskabet vil af Kongen blive forfpnet med Gevær og Lædertói, hvilke Sager almindeligen Stal Fr. om Fribatallløner i Nge. 7-10 §. 23 Dec. skal forvares i det Lægd eller Qvarteer, hvorunder den Udskrevne er født, men kan og med Compagnie Chefens Tilladelse forflyttes til det, hvor han opholder sig. Ved Compagnie Vifitationen eftersees disse tilligemed Compage niets Sager. 8.) Fri Bataillons Mandskaberne skal ingen Mundering bruge, saalænge de opholde dem i Districterne. Naar de derimod opbydes til at samles i Batailloner, skal de selv medbringe hver 1 Par Stoe, 1 Par Strømper og 2 Skiorter, som alt maae være got og stærkt, om just ikke nyt; og erholde de derfor af Kons gens Kasse en Gotgiorelse i Penge, som hver Gang be fremmes efter Tids.Omstændighederne. Derimod vil Kons gen lade de forsamlede Batailloner forsyne in natura med en Munderingskiole, et Par Burer, et Par Støvlet ter og en Kasket eller Hue, samt med en Seildugs-Tornos ster og en Brødpose. En Vest eller Brystdug, og et Halstørklæde eller Bind maae det være Folkene tilladt at bære saaledes, som enhver selv vil, og disse Stykker anskaffe de dem selv uden Gotgiørelse. Maar Mand Skabet engang har modtaget ovenmeldte Munderingsstykker, og igien gaaer tilbage til Districterne, medtages Sα- gerne og forvares derefter ligesom i Henseende til Gevær og Lædertoi er foreskrevet. 9.) Fri Bataillons- Mandskaberne skal, saalænge de ere i Districterne, i alle Tilfælde vedblive at henhøre under den civile Jurisdic tion, og først træde ind under den militære, naar de sammendrages i Batailloner. Dog skal det være Compagniechefen uformeent, naar de under Vaaben-Dvelferne vise Efterladenhed eller Modvillighed, at belæg ge dem med saadan Correctionsstraf, som Lovene tillade at anvende paa Soldaten. 10.) Ved de Cavalleries Compagnier, som skal stille Contingent til Fri: Batail- Tonerne, skal de hidtilværende 20 eedsvorne Reserver bortfalde, eller sammensmeltes med Fri Bataillone Mands tion. Fr. om Fribatailloner i Nge. 10-13 §. Mandskabet, og ophøre altsaa ligeledes at stane under mi- 23 Dec. litær Jurisdiction. 11.) Naar Fri-Bataillons: Mands sabet afmarscherer til Bataillonernes Formering, skal det indtræde under Krigslovene, samt aldeles og ene stane under Befaling af de respective Bataillons Coms mandeurer, der og bestemme dets Fordeling til de Divisios ner, hvori Bataillonen skal inddeles; men, saasnart Bas taillonerne igien opløses, skal Mandskaberne gaae til, bage til det National Compagnie, hvorfra de ere afgivne, og da, som tilforn, indtræde under den civile Jurisdics 12.) Ved hvert gevorbent og nationalt Ina fanterie, Jæger, Skarpskytter: eller Stielober.Compagnie i Armeens 1ste Division skal extraordinært ansættes 2 Uns der:Officerer, der gives den for Fri Bataillonerne bes stemte Uniform, og afgives til disse, naar de sammenbra ges. 13.) Alt Øvrigt i Henseende til Bataillos nernes specielle Organisation, Stederne, hvor Mandska berne til hver Bataillon skal samles, Stederne, hvor de derefter skulle henmarschere, samt hvor og hvorledes de skal bruges, Under-fficerernes Fordeling eg Officerernes An sættelse, m. v., overdrages aldeles den commanderende General i den norske Armees iste Divisions District at anordne og udføre. Raadstue-Pl. (Cancelfie-Br. til Khus Mas 23 Dee. gistrat 19 Dec.) at Kongen har tilladt Indvaanerne i Khavn og dens forstæder at maatte begrave deres Dede om Son: og Helligdagene til kl. 9 om Morgenen og fra kl. 12 til 2 om Middagen, hvorimod saadant forbydes paa enhver anden Tid af disse dage. P. 454. Raadstue. Pl. (efter den Khns Magistrat, v. Rescr. 23 Dec 10 Mart. 1812, givne Bemyndigelse) ang. Taxt for Stadsmusikanten i Khavn f. 1813. (See Pl. 30 Jan. 1813). Pp. 455. PI. Pl. om Skibsafgifter af fr. Fartøier. 26 Dec. Pt. ang. Skibsafgifter for fremmede Fartøier, fre Steder ved Elben, Beser og Ems. p. 411. 29 Dec. 29 Dec. 29 Dec. Gen. L. Dec. og Commerce-Coll. Pl. (Resol. 22 Dec.) at Kongen, til nærmere Forklaring af den 6 § of Fr. 13 Mart. 1812, har befalet: at Taalebreve paa fifterfartgierne skal ved det Toldsted, hvor den ved Fr. 13 Mart. 1812 paabudne Afgift af 10 Procent af Kiøbesummen oppebæres, paategnes, at Afgiften ikkun er erlagt med 5 Procent; og at den anden halve Deel af Afgiften bliver, i Tilfælde at Fartpiet bruges i anden fart, at oppebære ved det Told, sted, hvorfra det udclareres med Ledning. p. 412. Gen. 2. Dec. og Commerce Coll. Pl. for Dmt og Norge (Resol. 26 Dec.) at ligesom det ved Fr. 27 Mart. 1812 er befalet, at Betalingen for de Kgl. Soepasse seuls de beregnes i Species, og erlegges i dans Courant, a 600 Procent, med 6 Rdlr dansk Courant for 1 Rdir Spes cies, saa er det nu befalet: At det ved bemeldte Fr. fastfatte Gebyhr af 16 St. Sp., og 4 St. Sp. til State kammerfonden, for de i Danmark og orge udfærdi gende Kgl. Soepasse, stal fra 1 Jan. 1813 betales efter det for Toldspecies nu beftemte Coursforhold af 1000 procent med respective 1 Tdlr 64 Sk. 03 40 SP. dansk Courant for hver Commertslæst af Skibenes Drægtighed. (See Pl. 20 Matt. 1813). p. 413. Gen. L. Dec. og Commerce-Coll. Pl. (Resol. 22 Dec.) at Kongen, til nærmere Fortolkning af d. 1 § i Fr. 9 Apr. 1810 om en forandret Indretning af Sves pasvæsenet, har befalet: at den i 1 § af bemeldte Fr. ins beholdte Forskrift maae udvides derhen, at det Herefter fat paaligge Eieren af ethvert Sartói over 5 Commertslasters Drægtighed at erhverve Kgl. Spepas for samme, hvad enten det er aldeles aabent eller forsynet med lest eller halvt Dæl. p. 414. Pat. Pat. om Afdragsret m. de Franske St. Pat. ang. Afdragsrettens Ophævelse i Henseen: 30 Dec. de til de Keiserlig franske Stater, for Slesvig og ol fteen (cfr. Fr. 23 Febr. 1813). p. 415. Taxt paa Orekiød f. Jan. 1813 (Resol. 26 Dec.); 30 Dec. ubstædt af Khns Magistrat. p. 456. Raadstue Pl. (Resol. 15 Dec., bekg. Khns Magistrat 30 Dec. v. Cancellie Br. 22 Dec.) ang. Betalingen for de til Kiørselen med Liigvognene i Khavn udfordrende Heste. (See Pl. 2 Febr. og 22 Mart. 1813). P. 457. De betydeligste Forandringer og Tillæg, som formedelst Frr. f. 1812 maae anmærkes i Udtoget af de forhen udkomne Anordninger. Saavel her, som i Henseende til det alphabetiske Register, ville Lesers ne behage at erindre det samme, som i XI Deels 2det Stykke pag. 382 03 587 er anmærket. 1682. 4 Nov. (†) Temmermænds Langs. Urt.: See Pl. 26 917aj 1812. 1683. 23 Jun. Berg-Ordonnance: Forandret og nøiere be stemt ved Berg Adn. 7 Sept. 1812. Interims Privil.: forandrede og nøiere bes stemte ved Berg-Adn. 7 Sept. 1812. 1687. 1707. 1725. 1730. 1735. - 25 Aug. 25 Jan. Stipper Laugs Urt., deres 6 § og Rescr. 21 Oct.: See pl. om Betaling for Tavigations:Eras men 8 Jan. 1812. 17 Maj. Pl. om Solv. Sturfers Opdagelse: Forandret og noiere bestemt ved Berg:Adn. 7 Sept. 1812. 8 Sept. Fr. om fr. Jerns Indførsel &c.: See Berg.Adn. 7 Sept. 1812. X Cap. 19 Aug. Fr. om Justitien c. i Nge, dens 19 §: See, ang. Udlæg af Stiftesal. in natura, pl. 25 Sept. 1812. 19 Det. Adn. om Grubers Optagning: See Berg Adn. 7 Sept, 1812. IV Cap. 1736. 1736. 9 Jan. Fr. om Jernværkerne: Forandret og nøiere bes stemt ved Berg Aon. 7 Sept. 1812. Laugsart. for Muurmesterne &c. i Khn: 27siere bestemte ved pl. 26 Maj 1812. 1742. 31 Aug. 1743. 20 Jun. 1749. Pl. om Ertsgange og Circumf. Skove: Leiere bestemt og forandret v. Berg-Adn. 7 Sept. 1812. 9 og 83 §. 7 Mart. Fr. om Justitiens Adm. v. Landmilitsen i Nge: Ophævet v. Fr. 8 Sept. 1812. 1750. 21 Sept. Fr. ang. Contracter om Temmer: Gientaget og indstiærpet ved pl. 7 Jul. 1812. 1752. 27 Dec. Fr. om Bergværkerne: Tisiere bestemt og forandret ved Berg-Adn. 7 Sept. 1812. 15, 78 og 83 §. 1761. 18 Mart. Pl. om Opfieb af Victualier: See pl., om Ops Hiob paa Skibene, 22 Apr. 1811. cfr. Pl. 5 Dec. 1812. 3767. 2 Nov. (†) Tara for udenrigs Breve: See Taxt 12 Dec. 1812. 1774. 30 Mart. Pl. om Præference f. Pligtsarbeide: Forandret og nøiere bestemt v. Berg Avn. 7 Sept. 1812. 84 §. 1777+ my 21 Apr. Pl. om den nordlandske og finmarkske Post: Tara ten er forandret v. Pl. 6 Jun. 1812. 20 Aug. 3779. 17 Mart. 1781. 31 Maj. 1782. 26 Jan. 1783. 27 Sept. Fr. om Khavns Brolægning: See Pl. om Steens broes Omlægning i Gaarde og Porte 19 Oct. 1812. cfr. pl. om Lygtepæle 14 Aug. 1812. Pl. om Saugbevillinger: See, ang. Boigdesaus ge, pl. 19 Sept. 1812. Fr. ang. p. E. Paabud i Nge: Skal ophæs ves fra 1 Jul. 1817 i følge Fr. 6 Jun.. 1811 (*). pl. om Mærker paa norske Jerngryder: Visiere bestemt v. Bergaon. 7 Sept. 1812. 56 §. Inter. Pl. dm Bergværker i Romsdals Amtpiere bestemt v. Bergadn. 7 Sept. 1812. IX Cap. 29 Dec. Abn. om æble Metallers Frigivelse: Cfr. Bergs adn. 7 Sept. 1812. 17 §. 1784. (*) 3 mit ubtogs XV Deel p. 839 staaer, ved en rykfeil, 1807 iste benker 1817. 1784. 20 Aug. Fr. om Friskyds i Nge: See, ang. dens for andring til Pengeskyds i Justits.Sager, pl. 8 Dec. 1812. Sammes III Afb. 9 §: See Pl. om forsøm. melige Skydsskaffere 23 Apr. 1812. 1786. 2 Aug. Fr. om Boiinsbrænden i Dmt: Cfr. pl. 13 Jun. 1812. See, ang. disse Sagers Afgiørelse ved Politieretten, pl. 29 mart. 1813. 1788. 23 Febr. (†) Pakkepost: Taxt: See den ved pl., ang. Cappeln, 19 Sept. 1812 anforte Bekg. I Febr. 1813. - 1795. - 1797. 1799. II Jun. Sportelregl. f. Nge: See Sr., om Sorheielse, 7 Apr. 1812. 20 Jun. Fr. om Stavnsbaandet, dens 26 : Sorandret ved pl. 9 Mart. 1813. cfr. pl. 31 Mart. 1812. 8 Maj. Fr. om Stodhengste i Dmk: Forandret ved Fr. 8 Sept. 1812. 29 Jun. Pl. om Liigbærernes Betaling: See Pi., om forhøiet Taxt, 12 Jun. 1812 samt 30 Jan. og 17 Maj 1813. 10 Jul. Fr. om Forlig. Commissionerne: Cfr., ang. Til sigelsesmændenes Betaling, pl. 30 Jun. 1812. 20 Jan, Fr. om Forligelses: Indretn. p. Landet i Nge: See, ang. Tilsigelsesmændenes Betaling og Skyds, pl. 30 Jun. 1812. I Jul. Pt. om Flottetiderne i Khavn: Forandret, saalænge Krigen varer, ved Pl. 29 Febr. 1812. 1800. 21 Mart. Pl. om Dietpenge i Delinqv. og Justitssager: Forhoiede ved pl. 28 Apr. 1812. - 1802. 1803+ 21 Mart. Fr. om Haandværkslaugene i Khavn: 17øiere bes stemt ved Pl. 26 Maj 1812. 1 Jul. Pl. om Redningsanstalter for Druknede: See Pl. 27 Apr. 1812. 27 Aug. Fr. om Amtsforvalteres Skriverpenge: Forhøies de ved Fr. 23 Jul. 1812. 19 Dec. Sportelregl. f. Dmk: See Sr., om Sorhsielse, 10 Dec. 21 Oct. XVI Deel. 7 Apr. 1812. pl. om Tilsigelsers Betaling til Forlig. Commiss. i Khavn: Cfr. pl. 30 Jun. 1812. Fr. om Told- og Conf. Afgifter, dens I §: For hoielsen af Afgift af fr. Stibe er ophævet ved Fr. 13 Mart. 1812. 8 §. 1804. 1804. 27 Jan. Fr. om Befordringsvæsenet: Tsiere bestemt og forandret i Hens, til 32 og 33 § ved pl. 23 Maj 1812. - 1805. - 1806. Sammes 36 §: See, ang. Seldtpostestafetter, Pl. 14 Jul. 1812. 25 Maj. Stemplet: Papiirs Fr.: See Sr., om Slutfed, ler, 15 Jun. 1812 og Pl., om Transporter af udleveringssedler &c., 14 170v. 1812. 10 Nov. Pl. om Posten i Indherredet &c.: Taxten er for andret ved Pl. 6 Jun. 1812. 25 Jan. Fr. om forhoielse paa Sportler &c. til Justitsfonden See Fr. om Sportlers Forhoielse 7 Apr. 1812 (*). 30 Mart. pl. om Sundmeers Post: Taxten er forandret v. Pl. 6 Jun. 1812. 9 Maj. Fr. om overord. Indqvartering, dens 13 S: See pl., om forhøielse i Qvarteerpenge, 29 Oct. 1812 og 5 Jan. 1813. 1807. 23 Jan. - 1808. - 1 1 19 Jun. 25 Sept. 30 Oct. 14 Maj. 28 Jun. 5 Jul. Fr. om Straf f. unødig Trette ved Heiesteret: Cfr. pl., om forhøielse, 28 Apr. 1812. Fr. om Skipperes Documenter: See, ang. Bei mandingslisters Betaling, pl. 28 170v. 1812 og 30 Jan. 1813. Pl. om Anmeldelse af Krudt c.: 6iere bestemt v. Pl. 4 Febr. 1812. Pl. om Egetræes Salg: See Pl. 6 Maj 1812. Regl. f. Kongens Liv-Corps: See Bekiendtg. 13 Aug. 1812. Aab. Brev om Dannebrog-Ord.: See aab. Br. 28 Jan. 1812. Fr. om strandede fiendtlige Skibe zc.: Cfr. pl., om bierget fiendtligt Gods udenfor Forferandene, 29 Maj 1812. 26 Sept. Pl. ang. hvorvidt Fragten af Pakkepostfager kan betales: See den ved pl. 19 Sept. 1812 ans førte Bekg. 1 Febr. 1813. 22 Dec. Fr. om Mæglerne: See, ang. Slutsedler, Fr. 15 Jun. 1812. 1809. 2 Sept. pl. om Comedie - Billetter: 27siere bestemt v. Pl. 9 Dec. 1812. 1809. (*) Og Canc. Br. (5 Sept.) 1812 (i Colleg. Zid. 1812, No. 41. pag. 654). 1809. 13 Sept. Pl. om Indskrænkning i at erlægge Porto lige til Bestemmelsesstedet, samt om Courfen zc.: See 1810. 11 1 - 1 1 1811. T den v. Pl. 19 Sept. 1812 anførte Bekg. I Febr. 1813. 23 Dec. Pl. om Collegial Gebyhrer: See Pl. 7 Apr. 1812 og der anførte Resol. 6 Febr. 1813. 6 Jan, Gadekiørselstaxt: See Pl., om forhoiet Taxt, 15 Maj, 28 Oct. og 7 Dec. 181 samt 2 Gebr. og 23 Jun. 1813. 8 Jan, Fr. om Tiendevæsenet: Tiere bestemt v. pl. 17 Jun. 1812. 8 Febr. Fr. om Afgift af Eiendomme c.: See pl., on Afgiftsfrihed for smaa Boer, 18 Aug. 1812. 28 Mart. Regl. f. Kaperfarten: Cfr. pl. 15 Apr. 1812. 3 Apr. r. om Vaccinationen, dens 4 §: See Pi., om Tillæg i Honorarium, 18 Aug. 1812. 9 Apr. Fr. om Soepasvæsenet: See Pl., ang. Sartóier over 5 Laster, 29 Dec. 1812, Pi., om Spes pasgebyrer, 20 Mart. 1813 og pl., om Cer. tificaters Betaling c., 12 Maj 1813. cfr. pl. 27 Mart., 6 Jul. og 29 Dec. 1812. 28 Apr. Pl. om Toldbetientes Dicetpenge: See Pl. 28 Lov. 1812 og der anførte Circ. 28 Jan. og 10 Apr. 1813. II Maj. Pl. om Grundes Ryddeliggiørelse udenfor Khavn: See Pl. 26 Febr. 1812. 19 Maj. Pl. ang. Forheielse i Pakkeposttaxten: See den v. Pl. 19 Sept. 1812 anf. Bekg. I jebr. 1813. 20 Sept. pl. om Teldstedet Alexandria: See Adn. og Bros fapt 17 Aug. 1812. 27 Oct. Fr. om Afgift af Colonialvarer: Deels forhøier i gens. til nogle Varer, deels forandret, ved pl. 10 Jun. 1812 og 5 Apr. 1813. cft. pl. 31 Mart. 1812. 6 Nov. Fr. om Verler: See, ang. Vepler for Korn til Torge, pl. 23 Oct. 1812. 18 Jan. Taxt for Aggersund: See Taxt 23 Maj 1812. 8 Febr. Pl. om Præmie for Levnetsmidkers Indførsel til Nge: See Pl. 26 Oct. 1812 og 29 Jan. 1813. 16 Febr. Pl. om Forbeielse i Pakkeposttaxten c.: See dent v. pl. 19 Sept. 1812 anførte Bekg. 1 Febr. 1813. 2 1811, 1811. - -- - 1 11 11 1 - 29 Mart. Taxt for Vordingborg og Gaabense: See Adn. og Taxt 18 Aug. 1812. 17 Apr. 22 Apr. 9 Maj. 31 Maj. 6 Jun. Pl. om Malelennen: See Pl. 24 Jun. 1812, 2 Febr., 12 Apr. og 28 Jnn. 1813+ Taxt for Corseer og Nyborg: See Cart 22 Dec. 1812. Pl. om Reisendes Passe: Tsiere bestemt ved pl. 28 Jul. 1812. Pl. om Favnesættere og Læffere: See Pl. 29 Jun. 1812 og 2 febr. 1813. Fr. om Afgifter i Nge: See Pl., om Indkomsts stat af Indtægt af Stove &c., 24 Jun. 1812. cfr. Fr. f. ge 6 Maj 1812. 22 §. 15 Jun. Pl. om den norske Brevtaxt: See den ved pr. 19 Sept. 1812 anførte Bekg. I Febr. 1813- cfr. pl. 17 Oct. 1812. 18 Jun. Pl. om Forheielse i Bærepenge f. Bre7 See den ve med norske Post: 18 Jun. 22 Jun. Pl. om samme i Dmk: (v. pl. 19 Sept. Pl. om Brevposttaxt til og fra Norge: 1812 an førte Bekg. 1 febr. 1813. 23 Jul. Fr. om Toldafgifter i Species, dens Tarif: See, ang. Steentoi, pl. 18 Jun. 1812. 23 Aug. 10 Sept. 29 Oct. 29 Oct. I Nov. Taxt for Beiden: See Taxt 19 Dec. 1812. Taxt for Helsingøets Færgelaug: Cfr., ang. Til sigelses: og Skriverpenge, Taxt 21 Mart. 1812. 20 Sept. Pl. om Varer, som paa Markeder ei maae falhol des: Ophævet ved Pl. 12 Sept. 1812. Taxt for Bildsund: See Adn. 23 Jun. 1812. Taxt for Sallingfund: See Adn. 23 Jun. 1812. Pl. om fremmede Reisende: See Pl. 3 Aug. 1812. Pl. om Brevtaxten f. Dmk og Hertugd.: See den ved pl. 19 Sept. 1812 anførte Bekg. 1 Febr. 1813. 4 Dec. AlphaAlphabetisk Register over Frr. f. 1812. Academier: B. Lærde. 1812. 10 Apr. (†) Aab. Br. ang. et Universitets Anlæg og Indretning i Norge. - 13 Aug. Bekiendtg. ang. almindelig Forpligtelse for de Studerende ved Khavns Universitet at indtræde i Kongens Livcorps. Arv og Skifte. 1812. 18 Aug. Pl. at de Boer, hvis hele beholdne Formue er under 100 Rdlr, skal være fritagne for den ved Fr. 8 Febr. 1810 paabudne en halv Procent Afgift af Arv. I Sept. Fr. ang. Afdragsrettens Ophævelse med Kon geriget Westphalen. 25 Sept. 1, for Norge, ang. Udlæg af Skifte-Salarium in natura, Asiatiske Handel og Etablissementer. 1812. 9 Apr. pl. ang. Forlængelse af det asiatiske Compag nies Octroi 21 Mart. 1792 indtil 3 Aars Forløb efter Freden. Auctioner. 1812. 30 Jun Fr. om Forbedring i Vilkaar for Embedsmænd, der ere entledigede med Pension fra de med Sportler lønnede Embeder, og for disses Enker; samt om en Afgift af Auctions-Direc 3 teur: 1812. 25 Jut. 2 Dec. teur Tienesten paa de Steder, hvor dette Em bede er forbeholdt Embedsmænd, der ere entledigede fra andre Embeder. Pl., for Khavn, ang. Afgift af visse Slags Cataloger. Pl., f. Dmk og Nge, ang. Forbud mod, ved offentlig Auction at bortsælge Kornvarer, Kiød, Smør, Flest og andre egentlige Torve varer. Banken og Bankosedler. 1812. 5 Jun. Pl. ang. Forholdsregler ved de Anvisninger, der udstædes af dem, der have Folium i Ban fen. 12 Dec. pl. at Repræfentativer paa slesvig holsteense Courant fan erlægges for Toldafgifter i Danmark og Norge. Begravelse og Sørgedragt. 1812. 12 Jun. Pl. om Forhøielse af Liigbærerpengene. 23 Dec. 30 Dec. 1. om Tilladelse at begrave Dede om Son- og Helligdage. Pl. om Betaling for de til Liigvogne brugende heste. Bergværker. 1812: 7 Sept. Berganordn. for Norge. II.) Om Findernes I Cap.) Om Stierpning. Rettigheder. 1II.) Om Grundeiernes Rettigbeder og pligter. IV.) Om Muthunger. V.) Om Grubers Ubmaaling. VI.) Om Grubedrift og Stoller. vii.) Om Frister. VIII.) Om Grubers og Stollers Ind ftilling. IX.) Om Anlæg af Hytter, Marsovne og Hammere. X.) Hvorved nogle til at forekomme get Jerns Tilvirkning sigtende Bestemmelser foreskrives. XI.) Om Interessentskaber i Gruber, Hyts ter og hammere. XII.) Om Forlag. XIII.) Om Circumference. XIV.) Om Afgifter til Kongens Staffe af Robber, Blye og Jernvarfer. XV.) Om Mdal og Vægt ved Bergværker. XVI.) Om Bergsarts. Arbeideres Rettigheder pligter. XVII.) Om Forfeelfer eg Forbrydelser, som af Bergværks Arbeidere begaaes, og hvorledes de straffes. XVIII.) Om Bergoarts Jurisdictionerne. (1735 Rdn. 19 Der. anmærkes, som ugiels dende). Brand: 1812. 

1812.

Brandforanstaltninger. 215 I Apr. Befg. ang. det ved Ildebranden i Christiansand borteblevne og biergede Gods. 21 Apr. Adn. om Khavns Bandvæsen. 21 Apr. Reglem. for Spring og Pompevandets Afbe nyttelse i Khavn. 14 Sept. pl. om Lygteskatten 1812. Cancelliet. 7 Apr. Pl. om Forhøielse i de nu beftemte Collegial Ges byhrer. (1809 Pl. 23 Dec. anmærkes, som ugieldende). Consumtion og de dermed forbundne Afgifter. 1812. 27 Jun. Pl., for Dmit, om Afgift af Korn, som til Brændevin anvendes, samt Indførselscon sumtion af indenlandske Brændevine. Enkes og andre Pensionskasser. 1812. 21 Mart. 1. at Kandinspecteurer og Landmaalere i Dmk og Nae skal giore Indskud i den alm. Enke kasse til pension for deres Enker. 1812. 1812. 1812: 1812. Fabrikker &c. 20 Jun. pl. ang. Forbud mod Ordination af fremmede Manufacturvarer.

14 Aug. Pl. om Privilegier til Farverier. Fattige og Hospitaler. 25 Jul. Pl., for Khavn, ang. Afgift af visse Slags Cataloger. Fremmede. 28 Jul. Pl, for Dmk og Nge, ang. de Bestemmelser, som skal iagttages i Henseende til Freuimedes Reise igiennem og Ophold i de danske Stater, saalænge Krigen varer. 3 Aug. Pl. ang. fremmede Reisende, der have opholdt sig i Khavn i 2 Maaneder. Fæe og andre tamme Creature. 17 Jul. Pl. om lose Hunde. 8 Sept. Fr., for Dmk, áng. hvorledes der skal forhol des med losgaaende Hingster. 24 Geist: Geistligheden: B. Deres Boliger &c. 1812. 19 Mart. Pl. ang. Bortforpagtning af Præstegaards; Jorder. 17 Jun. Pl., hvorved Fr. 8 Jan. 1810, om Tiendevæ senet i Dmk, nærmere bestemmes. Gield. 1812. 2 Jun. 1812. - - 5 Jun. Bandel. Pl. ang. Udlaan af Korn til Aug. Udgang 1812. Pl. ang. Forholdsregler ved de Anvisninger, der udsædes af dem, der have Folium i Ban fen. 4 Febr. l. ang. nærmere Bestemmelser i Henseende til Salg af Krudt. 10 Mart. pl. ang. Forandring af den 8 §i Pl. 2 Maj 1811 om Coursens Bestemmelse paa Khavns Bers. 4 Apr. l. ang. hvorvidt Trælast maae henlægges paa aabne Pladse indenfor Khavns Volde. 23 Maj. gr., for Dmk og Nge, ang. stiærpede For holdsregler mod forbuden Handel. 15 Jun. 20 Jun. Fr., for Dmk og Rge, om stemplet Papiirs Brug til Slutsedler paa Kiebmandsgods og Varer. pl. ang. Forbud mob Ordination af fremmede Manufacturvarer.

28 Jul. l. ang. hvorvidt det maae være tilladt at fiebe Banco eller Verler paa fremmed Mynt. 12 Sept. Pl., for Dmk og Nge, at der paa intet offents ligt Marfed maae falholdes Varer, hvis Juds førsel ved Fr. 23 Maj 1812 er forbudet, m. v. 23 Oct. Pl., for Nge, hvorved det, for at fremme Korntilførselen til Norge, tillades de norske Handlende, indtil videre at træffe Wexler i danse Courant paa Danmark paa 2 a 3 Maaneders Sigt. 26 Oct. Pt., hvorved den Skipper og Mandskab, ved pt. 8. Febr. og 28 Sept. 1811, tiltaaede Prainie for Indferfet af Korn og Fedevarer til Norge fordobbles. 2 Nov. 1, for Dmk og Mge, hvorved Fr. 15 Jun. 1812 udvides til at gielde ogsaa om stemplet Papiirs Brug til Slutsedler paa Verler og Stibes Befragtning, samt paa Kgl. og offent lige Papirer og Effecter. 1812. 1 I - 

1812.

217 14 Nov. Pl., for Dmk og Nge, ang. stemplet Papiirs Brug til Transporter af Udleverings- Sedler og Bare Assignationer. 2 Dec. 1., for Dmk og Nge, ang. Forbud mod, ved offentlig Auction at bortfælge Kornvarer, Kisd, Smor, Flest og andre egentlige Torvevarer. 4 Dec. pl., for Khavn, ang. Maaden, hvorpaa Høe, Halm og Torv ftal falholdes og sælges paa Areltorv. 5 Dec. pl., for Khavn, ang. Nedsættelse af en Com mission, for at undersøge Klager over den Betaling, Haandværkere og Detailhandlere fordre, m. v. 5 Dec. 7 Dec. Pl., hvorved Anordn. om Forprang og Opfiob af Korn og Fedevarer indstiærpes. pl. ang. Nedsættelse af en Commission ang. Klager over Haandværkeres og Detailhandle res Betaling. (1811 Pl.20Sept. anmærkes, som ugieldende). Havnevæsenet. 1812. 17 Aug. Politie Anordn. og Broe-Cart for Landings, broen ved Bedbek. Hellig, Fest og Bededage. 1812. 23 Dec. pl. om Tilladelse at begrave Døde om Son og Helligdage. 1812. Hittegods. 29 Maj. Pl. at Biergerne maae beholde, hvad der biesges udenfor Forstrandene, naar det Biergede befindes at tilhøre Fienden. 5 Dec. l., for Dmk og Mge, ang. Omgangsmaaden med Hittegods, som findes paa Landet. Jagten: A. i Danmark. 1812. 31 Jul. Pl. ang. hvorvidt nogen maae holde Jægere eller give Tienestetyende Liberier, m. v. 1812. B. i Norge. 31 Jul. Pl. ang. hvorvidt nogen maae holde Jægere eller give Tienestetyende Liberier, m. v. 05 Ind. Indqvarteringen. 1812. 15 Maj. Pt. at den ved Resol. 28 Maj 1811 paabudne Fors heieffe i Qvarteerpengene skal være gieldende i Soms mermaaneberne af 1812. - 29 Oct. Pl., for Dmk, ang. Forhøielse i Qvarteerpenge. Kiøb og Salg. 30 Jun. 1812. 9 Jun. Fry for Dmk og Nge, ang. hvorledes der skal forholdes ved Salg af faste Eiendomme. Fr, for Dmk og Rge, ang. hvorvidt det maae være tilladt at affiobe de i Soe- eller Land- Militair Tieneste staaende Mandskaber deres Andeel i Priser. - 1812. 1812. [![1] 1 28 Jul. 1. ang. Hvorvidt det maae være tabt at fiobe Banco eller Verler paa fremmed Mynt. 4 Dec. 1., for Khavn, ang. Maaden, hvorpaa Hee, Halm og Torv skal falbydes og sælges paa Areltorv. Kiøbenhavns A. Magistrat og Borgere &c. 18 Mart. Pl. om Bart for Stadsmusikanten. Ligel. 23 Dec, 21 Apr. Adn. ang. Khavns Udgifters Ligning paa Grund og Næring. B. Gader, Pladse, Broer, Huse &c. 26 Febr. Pl. om Bygninger i Khavns Forstæder. 17 Mart. 1. om Begunstigelser for dem, der inden Uds gangen af 1813 have paa de afbrændte eller øbe Tomter i Khavn ovfort Bygninger, ind rettede for Familier af Middelstanden. 4 Apr. 1. ang. hvorvidt Træelast maae henlægges paa aabne Pladse indenfor Khavns Volde. Pl. om Forhøielse af Broelægningsskatten. 1. om Forhøietse af Renovationsskatten. 1 Maj. 1 Jun. 14 Aug. 14 Sept. Pl. om Lygtepæle i Khavn. Pl. om Logtestatten 1812. 19 Oct. Pl. om Omlægning af Steenbroe i Gaarde eller Porte. C. Porte og Fæstningsværker &c. 1812. 26 Febr. Pl. om Bygninger i Khavns Forstæder. Blædes 1812. - 1812. - h 1. 

1812. 219

Klædedragt. 31 Jul. Pl., for Dmk og Nge, aug. hvorvidt nogen maae holde Jægere eller give Tienesietyende Liberier, m. m. 31 Jui. Pl., for Dmk og Nge, ang. Stads og Galla- Uniformers samt civile Epauletters Afskaf felse. Krig. 15 Apr. l. ang. Straf for de Kapere eller Kaper- Rhedere, som forlange eller modtage Penge af de Opbragte, for at frafalde Opbringelses fagers. Appel eller Forfølgning. 15 Maj. l. ang. Maanedshyres og Reisevenges Betaling til Mandskabet paa de Skibe, som af Fienden opbringes til fremmede Havne. 30 Jun. Fr., for Dmk og Nge, ang. hoorvidt det maae være tilladt at affisbe de i Soe: eller Landmilitair Tienesten staaende Mandskaber deres Andeel i Priser. Land Militair:Etaten. 28 Apr. 13 Jun. pl. at de Bestemmelser, som indeholdes i Pl. 26 Oct. 1811, ang. Befpiisningspenge, at være gieldende til 1 Oct. 1812 Ligel. 2 Oct. (til 1 Maj 1813). Pl. ang. Græsning til endeel militaire este i Siels land imod Betaling. 30 Jun. Fr., for Dmk og Nge, ang. hvorvidt det maae være tilladt at affisbe de i Sees eller Land- Militair Tieneste staaende Mandskaber deres Andeel i Priser. 14 Jul. 13 Aug. Pl. at Fr. 27 Jan. 1804. 36 § ogsaa skal væ re anvendelig paa Feltpoßestafetter.. Bekiendtg. ang. almindelig Forpligtelse for de Studerende ved Khavns Universitet at indtræ de i Kongens Livcorps. 18 Aug. 1. ang. Udskrivning af Tambourer og Halv maaneblæsere til de anneeterede Batailloner. Pl. ang. Forbeielse i Bespisningevenge for adftillf ge Militaire. 9 Dec. 23 Dec. Fr. aug. Fri-Batailloners Organisation i den norste Armees forste Divisions District. Lands - Land Militsen: A. samt Mandskabet paa God. ferne i Danmark. 1812. 31 Mart. Pl. at den, bed Fr. 20 Jun. 1788. 26 §, bestemte Kiendelse til Sandmilitsfondet forhoics til 100 Rblr. 30 Jun. 1. ang. hvorledes der skal forholdes i Herseende til de Reserver, som af Landmilitsses fionerne ere meddeelte Udygtighedspasse. 18 Aug. lang. Udskrivning af Tambourer og halvmaaneblæsere til de annecterede Batailloner. B. samt Land Rytteriet &c. i Norge. 1812, 8 Sept Fr., for Nge, ang. en nærmere Bestemmelse af Grændsen imellem de civile og militaire Jurisdictioner for det norske nationale Mili taire. 23 Dec. Fr. ang. Fri-Batailloners Organisation i den norste Armees ferste Divisions District. (1749 Sr. 7 Mart. anmærkes, som ugieldende). Landvæsenet: B. i Norge. 1812. 7 Jul. Pl., hvorved gientages og indstiærpes det, ved Fr. 21 Sept. 1750, anordnede Forbud imod Contracters Oprettelse med Bender i Norge for længere Tid, end eet Aar, om Leverancer af Tømmerlast. 2812. - - 1812. - Laug: A. i Almindelighed. 18 Mart. Pl. om Taxt for Stadsmuficanten. (See Khavn). 26 Maj. 1. ang. nærmere Bestemmelser, vedkommen de Haandværkslaugene i Khavn. 5 Dec. Pl., for Khavn, ang. Redsættelse af en Commission, for at undersøge Klager over den Betaling, Haandværkere og Detailhandlere fordre, m. v. 7 Dec. 1. om Redsættelse af en Commission ang. Klager over Haandværkeres og Detailhandleres Betaling. B. i Særdeleshed. No. 1. Bagere. 27 Mart. Befiendtg. om 11bfalg af Brød efter Provideringss Commissionens Foranstaltning. 29 Mart. z Maj. pl. at Laugsbagerne maae udsælge groft Rugbrab uben Taxt. Pl. om Bagerpenges Betaling. 1812. 1812. 3 Maj. pl. om prisen paa Providerings Commissionens Mugbrød. 4 Maj. pl. at Laugsbagerne maae bage og udsælge groft Rugbrød uden Taxt. No. 15. Færgemænd. 1812, 21 Mart. Taxt for Zilsigelses- og Skriverpenge web Helsingsers Færgelaug. No. 34. Møllere. 1812, 24 Jun. 23 Nov. pt. ang. Taxt for Mollerlauget. pl. ang. Betaling for Rugs Formaling til groft Meel. (1811 Pl. 17 Apr. cumærkes, som ugieldende). No. 46. Skippere. 1812. 8 Jan. Pl. om Forhsielse af Udgifter ved Navigations> Eramen. 1812. 1812. 1812. - No. 49. Slagtere. 29 Jan. Taxt p. Kiod for følgende Maaned. Ligel. 29 Febr. 31 Mart.; 29 Apr.; 30 Maj; 27 Jun. 1 Aug.; 51 Aug. 30 Sept.; 1 Dec. og 30 Dec. No. 62. Vognmænd. 10 Mart. pl. ang. den Betaling, der skal erlægges for Reisendes og Posters Befordring i Dmk, m. v. 18 Mart. pt. om Forhvielse af Hyrekudßenes Taxt. pl. om Betaling for Natterenovationen. 21 Sept. 1 Maj, 15 Maj. 13 Jun. Ligelpl. om Forhøielse i Taxten for Gadekiørselen. Ligel 28 Oct. og 7 Dec. pl. om byrekudskenes Fritagelse for Taxt. 12 Oct. Pl. om Forlængelse af Taxtfriehed for Hyre kudske. Leie og især Huus-Eiere og Leiere. 29 Febr. Pl. om Ophævelse af Michaelis Flyttebag i Khavn, saalænge Krigen varer, m. v. 22 Maj. pl. om nærmere Bestemmelser i Anledning af den forandrede Flyttetid. 31 Jul. pt. om fastsættelse af Paaste Flyttebag 1813. Løs: Løsagtighed. 1812. 12 Jun. Pl., for Dunk og Nge, at Leiermaaksbøders Aftingelse og Inddrivelse for Fremtiden skal være ophævet. 1812. 1812. 1812. - 1812. - 1812+ Maal og Vægt samt Vragning. 25 Mart. pl. om Forheielse i Kernmaalernes Betaling. 29 Jun. Pl. om Forhøielse i Betalingen for Favnemaal. 29-Jun. Pl. sm Forhøielse af Betalingen for Favnsættere og Bæfere. 4 Nov. pl. om Korhøielfe af Betaling for Kornmaalingen. (1811 Pl. 31 Maj anmærkes, som ugieldende). Medicinalvæsenet. 21 Apr. Fr. ang. Straf for Medicinal-Taxtens Overtrædelse, m. v. 27 Apr. l. om Foranstaltninger til Druknedes og Skindedes Redning. II Aug. Pl., for Nge, ang. nogle yderligere Bestem melser i Fr. 21 Apr. 1812, om Straf for Me dicinal Taxtens Overtrædelse. 18 Aug. Pl., for Nge, ang. Tillæg i Honorarium for Lægerne i Norge og Hielpe-Vaccinateurerne, paa Vaccinations-Reiser. (1800 Pl. 1 Jul. anmærkes, som ugieldende). Myndtvæseitet. 6 Apr. l. ang. nye Kobberskillemynt. 17 Oct. Pl. ang. nye Kobber-Tolvstillinger for Dan mark og Norge. Politiens Beriente &c. 6 Jan. Bekg. om Bægtere i Christiansborg Slots Bygninger. 17 Aug. Politie-Anordn. og Broe Taxt for Landingsbroen ved Bedbek. 9 Dec. pl. om Billetters Afhentelse til Skuespillene. Postvæsenet. 17 Mart. (†) Ppt. (f. Dmt) om Gontorgebyhrer ved Pakkepost- 21 Mart. 23 Maj. expeditionen. Pl. (f. Nge) om Forhøielse i de ved Pl-8 Dec. 1810 bestemte Contorgebyhrer ved Posterpeditionen. Pl. ang. Gebyhrers Erlæggelse ved Brevpos sten i Dmk og Nge. 1812. - - 1812. 6 Jun. l., hvorved Postexpediteurerne og Postaábz nerne i Norge tilstaaes Gebyhrer ved Posterpeditionen. 6 Jun. 14 Jul. 18 Jul. . ang. en forandret Beregning af Underveisportoen i Norge. Pl. at Fr. 27 Jan. 1804. 36 § ogsaa skal være anvendelig paa Feltpostestafetter. l., hvorved Straffebestemmelser fastsættes for de ved Telegrafvæsenet ansatte Betiente, 18 Aug. 1. ang. en ugentlig Postgang mellem Ladestedet Fahrsund og Postaabnerstedet Ressvold, beliggende paa Souten mellem Christiansand og Stavanger, samt en Postexpeditions. Op. rettelse i Fahrsund. 19 Sept. Pl. ang. Oprettelsen af et Hoved og Regningsfarende Postcontor i Cappeln. 17 Oct. 24 Oct. 12 Dec. (†) Pt, for Nge, ang. en temporair Ferheielse i pors toen for Breve, sem sendes fra og til Norge giens nem Sverrig. Pl., for Dmt, ang. det samme. (†) Taxt, hvorefter Brevene til Udlandet skal betales. (1767 Tapa 2 17ov.; 1808 Pl. 26 Sept.; 1809 Pl. 13 Sept.; 1810 pl. 19 Maj. samt 1811 Pl. 16 febr.; 15 Jun.; 18 Jun. f. Tige; 18 Jun. f. Dmk; 22 Jun. og 4 Dec. anmærkes, som ugieldende). Privilegerede Personer. 1812. 28 Jan. Aab. Brev, ang. den fremtidige Bestemmelse af Dannebrogsmændenes Hæderstegn. 1812. - Reisende, samt frie Skyds og Kongereiser. 15 Febr. Adn. og art for Færgefarten fra Bogense til Klaks tinge. 15 Febr. Adn. og Taxt for Færgefarten over Hvalpsund.

10 Mart. l. ang. den Betaling, der skal erlægges for Reisendes og Posters Befordring i mk, m. v. 21 Mart. Adn. og Taxt for Færgefarten fra Ristinge paa Langeland. 1812. 1812. I Ape. Pl. ang. Passers Forevisning for de ved Fær gestederne høistcommanderende Søe- og Land- - - - I L - - officerer. 23 Apr. Pl., for Nge, ang. Strafbestemmelse for Skydsskaffere, der vise sig forsømmelige ved Tilsigelse af Frieskyds. 23 Maj. 20 Jun. 23 Maj. Pl., som tildeels forandrer og nærmere be stemmer den 32 og 33 § i Fr. 27 Jan. 1804. Midlertidig Taxt for Færgefarten ved Aggersund. Pl. ang. Forbud imod Personers, Gods og Varers Befordring ved private Baadferere, imellem Lolland, de hosliggende Der og Hers tugdømmene. 20 Jun. Adn. og Taxt for en offentlig Færgefart imel lem Rodbye paa Lolland og Femern. 23 Jun. 14 Jul 14 Jul. 25 Jul. 28 Jul. 3 Aug. Adn. for Færgefarten over Sallingsund og Wildsund. Pl. at Fr. 27 Jan. 1804. 36 § ogsaa skal være anvendelig paa Feltpostestafetter. Adn. og Taxt for Færgefarten over Beile Fiord. l. om Reisendes Anmeldelse af Skippere og Vertshuusholdere. Pl., for Dmk og Nge, ang. de Bestemmelser, som stal iagttages i Henseende til Fremmedes Reise igiennem og Ophold i de danske Stater, saalænge Krigen varer. 1. ang. fremmede Reisende, der have opholdt sig i Khavn i 2 Maaneder. 15 Aug. Adn. og Taxt for Færgefarten imellem Bogense. og Klafringe. 18 Aug. Adn. for Færgestederne Bordingborg og Gaa- 18 Aug. 24 Oct, 8 Dec. 19 Dec. 22 Dec. bense. Taxt for Færgefarten imellem Vordingborg og Gaa bense. Adn. og Taxt for Færgefarten imellem Fanse og Strandby. I., for Nge, at den Aktorer og Dommere i Justitssager tilstaaede Friskyds skal forandres til Pengeskyds. Taxt for Beibens Færgefted i Fyen. Taxt for Færgefarten imellem Gorsser og Nyborg. (1811 Taxt 18 Jan.; 29 Mart.; 22 Apr.; 23 Aug.; 29 Oct. f. Vildsund og 29 Oct. f. Sallingsund snmærkes, som ugieldende). Ren Rentekammeret &c. 1812. 23 Jul, Fr. ang. Forhoielse i de Skriverpenge, som ved Fr. 27 Aug. 1800 ere paabudne at erlæg ges af de Skatydende til Amtsforvalterne i Dmk for Kgl. Skatters og andre Afgifters Afskrivning. Retten: A. Dens Personer og Behandling. 1812. 15 Apr. pl. ang. Straf for de Kapere eller Kaper-Rhe dere, som forlange eller modtage Penge af de Opbragte, for at frafalde Opbringelsessagers Appel eller Forfølgning. - - 28 Apr. Pi. ang. Summa appellabilis for Høiefteret, samt Forhoietse i Henseende tit Beder for unødig Trætte ved bemeldte Ret. 8 Sept. r., for Nae, ang. en nærmere Bestemmelse af Grændsen imellem de civile og militaire Jurisdictioner for det Norske nationale Militaire. Pl., for Norge, ang. Boigdesaugs Bevillin gers Ting.æsning. 19 Sept. 8 Dec. B. Dens 1., for Nge, at den Aktorer og Dommere i Justitssager tilstaaede Fristyds stal forandres til Pengeskyds. (1749 Sr. 7 art. anmærkes, som ugieldende). Gebyhr og Ber. Indkomster. 1812. 11 Mart. Sportel Regl. for Lands Ov. samt Hof: og Stads Retten i Khavn. - - 7 Apr. Fr. om Forhoielse i de ved Sportel - Reglementerne for begge Riger fastsatte Retsgebph rer. 28 Apr. 1. om Dietpenges Forheielse for Rettenss Betiente, Fogder og Prokuratorer i begge Ris gerne. 28 Apr. 30 Jun. 1. om Gebyhrernes Forhøielse ved Høiesteret. 1. om Forhøielse i Betaling for Tilfigelsesmændene ved Forligelses. Commissionerne i begge Rigerne, m. v. 30 Jun. Fr. om Forbedring i Vilkaar for Embedsmænd, der ere entledigede med Pension fra de med Sportler lønnede Embeder, og for disses En fer, samt om en Afgift af Auctions Directeur Tienesten paa de Steder, hvor dette Embede $15 er er forbeholdt Embedsmænd, der ere entledige de fra andre Embeder. 1812. 8 Sept. Sportel-Real. for Notarius publicus i havn. (1805 Fr. 25 Jan. anmærkes, som ugieldende). 1812. Skatter og Paabud: B. Ertras og Rangstat. 6 Maj. Fr., hvorved i Danmark en Ildstedskat paabydes, og den ved Fr. 23 Sept. 1762 anordnede maanedlige Extrafat ophæves. D. Havre, Høe og Halm-Lev. i Dmk. 1812. 12 Oct. Fr. om en extraordinaire Korn og Fourage-Leverance af Ager og Enge Hartkeen i Danmark, for Betaling, tit Kgl. Tieneste. H. Andre, meest extraord., Skatter i Dmt. 1812. 13 Mart. Fr. ang. en Afgift af fremmede Skibe og Far toier, som af Kgl. Undersaatter erhverves til Eiendom, samt af indenlandske Skibe og Far toier, som sælges til Fremmede. 1812. 6 Maj. Pl., hvorved Eundgiores Belobet for War 1812 af den Forhetetle, som, i Forbole til Kornprifer, er anords net i den ved Fr. 1 Oct. 1802 paabudne Afgift af Besiddelse, Nytte og Brug af Jorder og Tiender i Danmark, m. m. 6 Maj. Fr., hvorved i Danmark en Jibstedskat paabydes, og den ved Fr. 23 Sept. 1762 anordnede maanedlige Extrastat ophæves. I.) Om Ildstedat af Kiebstederne. II.) Om Jibs ftedstat af Steder paa Lander. III.) Om Extras atteus Ophævelse. 18 Asg. Pl. at de Boer, hvis hele beholdne Formue er under 100 Rdlr, skal være fritagne for den ved Fr. 8 Febr. 1810 paabudne en halv Procent Afgift af Arv. (1805 Sr. 25 Jan, anmærkes, som ugieldende). K. Andre, meest extraord., Skatter i Nge. 13 Mart. Fr. ang en Afgift af fremmede Skibe og Far toier, som af Kgl. Underfaatter erhverves til Eiendom, samt af indenlandske Skibe og Far toier, som sælges til Fremmede. 6 Maj. Fr. ang. nogle nye Paabudde i Norge. 1.) Om Ildstedstat. II.) Om en videre Forheietse i den ved Fr. 1 Oct. 1802 paabudne aartige Afgift af Jorders og Tienders Besiddelse, Nytte og Brug. III.) Om Recognition of Trælast. 1812. 1812. 1812. 24 Jun. Pl. ang. hvorvidt Indkomstskat bliver i Norge at svare af Indtægter af Skove, Saugbrug, Kierseler og Drifter, Fisterie samt Qværnes brug. 18 Aug. 1. at de Boer, hvis hele beholdne Formue er under 100 Rdlr, skal være fritagne for den ved Fr. 8 Febr. 1810 paabudne en halv Procent Afgift af Arv. (1805 Fr. 25 Jan. anmærkes, som ugieldende), Skoler og Ungdommens Undervisning. 15 Maj. Pl. ang. Seminaristers Ansættelse til Kirkesangere og Skolelærere. Skovvæsenet: A. i Danmark. 1812. 6 Maj. l., hvorved Skoveiere opfordres til ikke at foretage Hugst til eget Brug af Egetræer af saadan Vert eller saa store Dimensioner, at de kunne indeholde vigtigt Skibstammer for Det Kgl. Ekibbyggerie, forinden de om slig forehavende Hugst have underrettet Admirali tets- og Commiss. Collegium. 1812. - B. i Norge. 6 Maj. Pl., hvorved Skoveiere opfordres til ikke at foretage Hugst til eget Brug af Egetræer af saadan Vert eller saa store Dimensioner, cre de kunne indeholde vigtigt Skibstømmer for det Kgl. Skibbyggerie, forinden de om slig forehavende Hugst have underrettet Admirali tets og Commiss. Collegium. 7 Jul. Pl., hvorved gientages og indstiærpes det ved Fr. 21 Sept. 1750 anordnede Forbud imod Contracters Oprettelse med Bønder i Norge for længere Tid, end eet Aar, om Leverancer af Tommerlast. 19 Sept. l., for Nge, ang. Boigdesaugs-Bevillingers Tinglæsning. Stemplet Papiir. 1812. 15 Jun. Fr., for Dmk og Mae, om stemplet Papiirs Brug til Slutsedler paa Kiebmandsgods og Varer. P2 1812. 1812. 24 Jun. - 1812. pl. ang. hvorledes i Dmk og Nge stal forholdes meb stemplet Papiir til Documenter, lydende paa Spes cies eller slesvig-Holsteenst Courant. Nov. Pl., for Dmk og Nge, hvorved Fr. 15 Jun. 1812 udvides til at gielde ogsaa om stemplet Papiirs Brug til Slutsedler paa Verler og Stibes Befragtning, samt paa Kgl. og offent lige Papirer og Effecter. 14 Nov. Pl., for Dmt og Nge, ang. stemplet Papiirs Brug til Transporter af Udleverings-Sedler og Bare Assignationer. (1809 Pl. 23 Dec. anmærkes, som ugieldende). Suppliqver. 14 Aug. Pl. om Privilegier fil Farverier. Søefarende. 1812. 8 Jan. Pl. om Forhøielse af Udgifter ved Navigationss - - 1 - I 1 Examen. 13 Mart. Fr. ang. en Afgift af fremmede Skibe og Far teier, som af Kgl. Underfaatter erhverves til Eiendom, samt af indenlandske Skibe og Fartøier, som sælges til Fremmede. 27 Mart. Fr., hvorved den, veb Fr. 9 Apr. 1810. 14 og 15 §, paabubne Betaling for Kgl. Secpasse forandres og paabydes i Species. 15 Maj, lang. Maanedshyres og Reisepenges Be taling til Mandskabet paa de Skibe, som af Fienden opbringes sil fremmede Havne. 16 Maj. 16 Maj. Pl. ang. Tillæg i fodfernes Etmaalepenge. Pl. ang. Forbeielse i Prikkepengene for todfen ved Odense Fiord og Canal. 29 Maj. pl. at Biergerne maae beholde, hvad der bierges udenfor Forstrandene, naar det Biergede befindes at tilhøre Fienden. 17 Jun. 1, som bestemmer Taxt for lodserne i Chris fiansand, naar de afbenyttes til at bringe Skibe eller Fartøier fra det ene Lossested til det andet. 20 Jun. l. ang. Forbud imod Personers, Gods og Varers Befordring ved private Baadførere imellem Lolland, de hosliggende Der og Her tugdommene. 6 Jul. Pl. ang. Forhøielse af Betalingen for Skibscertificaters Hostædelse, m. v. 1812. 3812. 25 Jul. Pl. om Reisendes Anmeldelse af Skippere og Værtshuusholdere. - - - - - 17 Aug. 9 Sept. 26 Oct. 28 Nov. Politie Adn. og Broe-Taxt for Landingsbroen ved Bedbek. Pl. om Eftergivelse af Skibsfragtsafgifter sc. for Skibe, som fere Brænde til Khavn. Pl., hvorved den Skipper og Mandskab, ved Pl. 8 Febr. og 28 Sept. 1811, tilstaaede Præmie for Indførsel af Korn og Fedevarer til Norge forbobbles. Pl. ang. Forhøielse i den ved Fr. 19 Jun. 1807 bes ftemte Betaling for Skibs-Bemandings Lifternes Ers pedition. 29 Dec. pl. ang. Fiskerfartøiers Maalebreves Paateg ning ved Toldstederne, at ikkuns det halve af 10 Procent-Afgiften deraf er erlagt. 29 Dec. Pl. ang. Forhøielse i de for gl. Soepasse erlaggenbe Gebyhrer. 29 Dec. Pl. at ethvert Fartsi over 5 Læsters Drægtig hed skal forsynes med Kgl. Seepas. Søe Militair Etaten og Holmen. 1812. 30 Jun. Fr., for Dmk og Nge, ang. hvorvidt det maae være tilladt, at affisbe de i Soe: eller Landmilitair Tieneste staaende Mandskaber deres Andeel i Priser. Tienestefolk og Løsgiangere. 1812. 31 Jul. Pl., for Dmk og Nge, ang. hvorvidt nogen maae holde Jægere eller give Tienestetyende Liberier, m. v. Toldvæsenet: A. i Almindelighed. 1812. 11 Mart. pl. ang. Coursen af danse Courant mob Species i Told og Fyrafgifterne for 2det Qvartal 1812. Ligel. - -- - 22 Jun. (f. 3die Qvartal); 12 Sept. (f. 4de var tal) og 7 Dec. (f. ifte Avartal 1813). 31 Mart. Pl., hvorved indenrigst og mellemrigst For sendelse af Manufactur, og Fabrikvarer af en gelsk Oprindelse samt de i Fr. 27 Oct. 1810 nævnte Colonialvarer tilsees forbydes. 7 Apr. Fr. ang. nærmere Bestemmelse for Indførselstolden af visse Varesorter, samt for Toldsportlerne i Almindelighed. 30 Apr. Pl, hvorved Indclarering af fremmede Varer, Korn og Fødevarer undtegne, indtil videre ved Toldstederne i Dmk standses. 1812. 1812. 23 Maj. Fr., for Dmk og Nge, ang. skiærpede Forholdsregler mod forbuden Handel. - 1812. I 1 10 Jun. pl., for Dmk, ang. Forhøielse i Afgiften af adskillige i Fr. 27 Oct. 1810 tariferede Varer, som ved Condemnation eller Confiskation indkomme.

27 Jun. Pl., for Dmk, om Afgift af Korn, som til Brændeviin anvendes, samt Indførselsconsum tion af indenlandske Brændevine 2 Sept. Fr., for Dmk og Nge, ang. Toldstempling af glatte Silketsier og Silkebaand. 9 Sept. 23 Oct. 28 Nov. Pl. om Eftergivelse af Skibsfragtsafgifter :c. for Skibe, som fore Brænde til Khavn. Pl., hvorved Varecontrol Commissionerne i Dmk og Nge bemyndiges til Brugen af et Kgl. Tegn under deres Forretninger... pl. ang. Diætpengene for Toldbetiente. 12 Dec. 1. at Repræsentativer paa slesvig holsteenst Courant fan erlægges for Toldafgifter i Dmk og Nge. 29 Dec. 1. ang. Fiskerfartøiers Maalebreves Paateg ning ved Toldstederne, at ikkuns det halve af 10 Procent Afgiften deraf er erlagt. (1810 Pl. 28 Apr. anmærkes, som ugieldende). B. i Særdeleshed. 14 Febr. pl. ang. Undtagelser fra Indførselsforbudet i Fr. 14 Oct. 1808. 17 Mart. Pl., hvorved udførsel af bagt Bred fra Khavn fers Bydes. 31 Mart. Pl., hvorved indenrigsk og mellemrigst Forsendelse af Manufactur og Fabrikvarer af en gelsk Oprindelse samt de i Fr. 27 Oct. 1810 nævnte Colonialvarer titsses forbydes. 7 Apr. Fr. ang. nærmere Bestemmelse for Indførselstolden af visse Bareforter, samt for Teldsport lerne i Almindelighed. 10 Jun. Pl., for Duik, ang. Forhøielse i Afgiften af adskillige i Fr. 27 Oct. 1810 tariferede Varer, som ved Condemnation efter Confiskation ind komme. 18 Jun. Pl., for Dmk og Nge, hvorved Toldafgifterne af eensfarvet Steentoi forhoies. 1812. 1812. 17 Jul. Pl., hvorved Forbudet ang. bagt Brøds Ud. forsel fra Khavn indskrænkes til det Brød, sour bages efter Providerings-Commissionens For anstaltning med dens Mærke. tractater &c. 1812. 1 Sept. Fr. ang. Aforagsrettens Ophævelse med Kon geriget Westphalen. Tyverie. 1812. 6 Jan. Befg. om Vægtere i Christiansborg Slots: - 1812. - 1812. -- - 1 Bygninger. I Apr. Befg. ang. det ved Ildebranden i Christiansand borteblevne og biergede Gods. Veie. 20 Jul. pl. ang. Repartitionen af Bekostningerne paa Hoveds landeveiene samt Broer og Steenslufer i Dmk, m. v. f. 1811. 25 Sept. 1., for Nge, ang. Forhøielse i de for Fors semmelser ved Beiarbeide fastsatte Mulcter. Vertshuse og Krochold. 13 Jun. Pl. ang. indstiærpet Titfyn med, at ingen utilladt Brændeviinsbranden foregaaer paa Bandet i Dmt. 26 Jun. Pl. ang. de Vilkaar, under hvilke Tilladelse til at nedsætte sig, som Brændevinsbrænder, herefter kan bevilges. 27 Jun. l., for Duik, om Afgift af Korn, som til Bræn deviin anvendes, samt Indførselsconsumtion af indenlandske Brændevine. 25 Jul. Pl. om Reisendes Anmeldelse af Skippere og Vertshuusholdere. Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Brevc, samt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne, tilligemed et nøiagtigt Ud to g af de endnu gieldende, for saavidt samme i Almin delighed angaae Undersaatterne i Danmark og Norge. Forsynet med et Alphabetisk Register ved Assessor Jacob Henric Schou, Kæmmereer ved Øresunds Toldkammer. XVI Deels 2det Stykke. Som indeholder K. Frederik VI Frr. for 1813. Kiøbenhavn, 1814. Trykt, paa Forfatterens Bekostning, hos Hosbogtrykker Christensen. Frederik VI Forordninger for 1813. 1813. 2 Jan. Gen. Postdirections Pl. (Resol. 17 Dec. 1812) at samtlige Postbønder mellem 2de Postaabnerier eller Postcontoiver i Norge, hvor en betydelig Forsinkelse i Postens Befordring er skeet, uden at den Skyldige kan opdages, skal, een for alle og alle for een, udrede den derfor bestemte mulct, imod indbyrdes Regres til den eller de Skyldige, som de maatte opdage. Pp. 3.

Gr. Efter Fr. 4 Aug. 1758 skal Posterne i Norge frembringes i got Føre i 1 Time, og i flet Fere i 2 Timer pr. Miil; men da dette som oftest ikke steer, og det sjelden eller aldrig ved de anstillede Undersøgelser og op, tagne Forhører har været muligt at opdage den eller dem, som have foraarfaget de begaaede Forsinkelser, fordi Post. personalet, som ene er i Stand til at controllere hinanden i Henseende til prompte Befordring, fortie hinandens Forsømmelse, saa har Kongen, paa Generalpostdirectionens Forestilling, bestemt følgende:

Naar nogen betydelig forsinkelse befindes efter Timesedlerne ved Postens Befordring i Norge, da stal 2 samts Pl. om Postens Forsink. i Nge. 2 Jan. Samtlige Postbønder imellem de 2de tilgrændsende Postaabnerier eller postcontoirer, hvorimellem Forfinkelsen er steet, naar vedkommende Postmester eller Postaabner ikke har kunnet attestere paa Timesedlen, at Ho vervindelige hindringer have været Aarsag til For sinkelsen, og saadant heller ikke ved den af disse strax ders efter anstillede Undersøgelse har kunnet opdages, udrede den ved bemeldte Frs I Art. 3 § bestemte Mulct med det dobbelte, nemlig første Gang 4, og anden Gang & Rdlr, til lige Deling imellem Gen. Postdirectionens og Sognets Fattigkasser, hvilken Mulct ftrap filpligtes dem af vedkommende Amt, og i Mangel af mindelig Betaling inddrives ved Udpantning bos een eller flere af dem, mod indbyrdes Regres til den eller de Skyldige, som de maatte opdage (See Fr. om Pengev. 5 Jan. 1813. 43 §). 5 Jan. 5 Jan. Pl. at alle de Drengebørn, som fra Opfostrings: og pleie Stiftelsen fra spæd af udsættes paa Landet, skal indføres i Lægdsrullerne blandt det øvrige værnepligtige Mandskab og behandles lige med dette, naar de ikke, forinden de have fyldt det slette Aar, beviisligen leveres tilbage til deres Forældre eller Forsørgere; dog forbeholdes Pleieforældrene, naar Pleiebørnene forblive hos dem, Rettighed til at fremstille en saadan modtagen Pleiesen i egen Sons Sted, hvilken sidste ba ber gives Frihedspas af Sessionen. Cancell. p. 4. Cancellie Pl. (Rescr. til Cancelliet 3 Jan.) at den ved Pl. 29 Oct. 1812 befiendtgiorte Forboielse i Gotgiørelsen, der tilstaaes Huusværterne i Danmark for ethvert Værelse, som i den til et Vinter: Cantonnes ment bestemte Tid virkeligen leveres de hos dem indquarterede Officerer, eller andre i Sr. 9 Maj 1806 og pl. 14 Oct. 1809 nævnte Charger, stal, fra i Jan. 1813 af og saalænge bemeldte Forhøielse i Qvarteerpenge fin= Pl. om Qvarteerpenge f. Nge. finder Sted i Danmark, ogsaa være gieldende for Norge. (See Fr. 5 Jan. 1813. 43 §). P. 5. 5 Jan. R. Kammer Pl. at, naar Kornvarer eller 5 Jan. Sourage, efter Udskrivning i Danmark, afleveres, i Følge vedkommende Amtsforvalteres Paafordring, til andre, end disse selv, bor modtagerne, uden Hensyn til, hvormeget der til bestemt Tib bliver leveret af det Quantum, som er requireret, meddele derne Qvitte ring strax ved Modtagelsen for det, der afleveres, og de Qvitteringer, som saaledes meddeles, derpaa af derne, i det seneste inden 8 Dages Forløb, efterat de have modtaget samme, indleveres til vedkommende Amtstue til Rigtigheds Opgiorelse med denne for Leverancen. p. 6. Fr. om Forandring i Pengevæsenet for 5 Jan, Danmark og Torge samt Slesvig og Holsteen. Cancell. p. 7. Deels forandret, deels noiere bestemt, ved Pl., om Frs 43 §, 9 Jul.; aab. Br., om Bank og Pengevæs., 30 Jul.; Pl., om Forpligt. i Kornvæærdie, 3 Aug.; Pl., om Frs 33 §, 10 Aug; Pl., om Selv. Værdie i Hens. til Skatter zc., 28 Aug.; Fr., om Frs 30 § og om Eautioner, 14 Sept.; Fr., om Solvmynts Igienindf. i Hertugd., 19 Oct.; Fr., om Privates Pensioner &c., 16 Nov.; Pl., om Torter, 28 Dec. og Pl., om lovbestemte Størrelser i Rbpenge, 28 Dec. 1813; samt Pl., om Khavns Overformynderie, 8 Mart.; Pl., ang. Frs 35 § m. v., 10 Mart. og Pl., ang. Freden, som terminus a qvo, 26 Apr. 1814. Efr. Fr., om lovlig paatalte &c. Fordringer, 9 Mart.; Pl., om de før 1 Aug. 1813 forfaldne Capitalbetalinger i Spec. 1c., 5 Maj; Pl., om Renter, 2 Jun.; Pl., om Umyndiges Midler, 30 Jun. og Pl., ang. Island, 17 Maj 1813. Gr. Da Statens hidtilværende Pengevæsen er rp stet i sit Inderste, saa har Kongen besluttet at bringe 3 Or: Fr. om Forandr. i Pengevæs. 1-3 §. 5 Jan. Orden og fasthed deri tilveie, ved at sætte det paa en varig og urokkelig Grundvold. Han har derved tillige fundet det nødvendigt, at ophæve Forffiellen paa Pens ge og Betalingsmidler imellem Kongerigerne og ertugdømmerne; en Forskie!, som paa en for begge skadelig Maade adskiller dem, og berøver dem den Bistand, de ellers vilde og kunde yde hinanden. For at udføre denne Beslutning, har Han oprettet en Rigsbank, og tillagt den saadanne Midler og Forrettigheder, der kan betrygge Pengevæsenets ny Forfatning. Folkets Tillid til Kon gen, at intet er Ham saa vigtigt, som Omsorgen for dets Vel, og at de Midler, Han vælger, ere Frugter ne af lang Erfaring og moden Overveielse, vil skienke denne ny Plan Held. Ulmeenvellets sikkre Vedligehols delse kræver Opofrelser fra de Enkelte. De Besværs ligheder, som en Forandring, der er faa pludselig og alts omfattende som denne, fører med sig, maae kun betragtes som Bidrag til Fædrenelandets Tarv. Thi befas les følgende: 2.) Almindelige Bestemmelser for Kongeri gerne og Hertugdømmerne. 1.) Jstedenfor alle hidtil i Kongerigerne og Hertugdommerne i Omiob værende Cou rant: og Species Banksedler, Laane: Institut Sedler, Skatkammerbeviser, Assignationer og Assignationsbeviser, samt nu gieldende Myntsorter, skal berefter itkun een Pengefort finde Sted. 2.) Den ved Fundation af Dags Dato oprettede Rigsbank, hvis Forvaltning skal være albeles adskilt fra Statens Finantsers, træder, med de den underordnede Indretninger, i de nuværende 23ankers og Laane: Indretningers Sted; og det bliver dens Bestyreres hellige Pligt, at vaage over, at de under deres Tilsyn udstedte Rigsbanksedlers Credit ikke fvækkes, og at der aldrig udfærdiges en større, end den nu bestemte Sum. 3.) Som fikker Grundvold for Fr. om Forandr. i Pengevæs. 3-7 §. for disse Rigsbanksedler skal alle faste Eiendomme i 5 Jan. Staten hæfte til Banken for det Belob, som maae udgives. 4.) Med Bankens forvaltning skal føres Overtilsyn og Control af mænd, der vælges paa den Maade, som Bankfundationen foreskriver. Regnskab for Bankens Bestyrelse skal aarligen bekiendtgiøres ved Trykken. 5.) Myntfoden for Statens nye Penge bestemmes saaledes: at 18 Rigsbankdaler udpræges af I Mark füint Solv, Counse Vægt. En Rigsbankbaler inddeles i 6 Mark eller 96 Stilling. 6.) Rigss bankseblerne tillægges en Solvværdie, hvorefter de skal modtages i alle offentlige Betalinger, og i de private, som enten ved denne Fr. ere bestemte i Selvværdie, eller her efter betinges saaledes. Denne Sølvværdie retter sig ef ter den Cours, som af Banken bestemmes og offentliggiores 2 Gange aarligen, den 1 Febr. og 1 Aug. Alle andre Betalinger fee efter Seblernes paalydende Beløb eller 17avneværdie. De nærmere Bestemmelser om denne bankbestemte Agio eller Opgeld indeholder Bankfun dationen (See Fund. 5 Jan. 1813. 19 og 20 §). 7.) Den Sikkerhed, som Rigsbanksedlerne skal erholde i Statens faste Eiendomme, bestaaer deri, at Kongen tillægger Rigsbanken, med første Prioritets Panteret fremfor enhver anden Fordring og Hæftelse, endog af Kgl. Skatter, 6 Procent i rede Solv af hver Eiendoms Vær die, for hvis Bestemmelse Skatte Taxationerne af 1802 og Assurance: Summerne i det Hele lægges til Grund; og at Banken af disse fra dens Side uopsigeligen prioriterede Summer, saalænge indtil samme af Vedkom mende indbetales i rebe Sølv, nyder en aarlig Rente af 6 Procent i Rigsbankdaler Sølvværdie, til at ordne og befæste Pengevæsenet paa den Maade, Bankfundationen noiere forklarer. Denne Rente indkræves af de Kgl. Oppebørselsbetiente og indsendes af dem directe til 24 Ban Fr. om Forandr. i Pengevæs. 7-9 §. 5 Jan. Banten. De udførlige forskrifter om Fordelingen af denne Hæftelse, samt om den Lettelse i adskillige æl dre Skatter, hvilken Kongen har fundet nødvendig, for at denne Rente ei skulde blive trykkende, skal vorde meddeelte i en særskilt Sr. (See begge Frr. 9 Jul. 1813). 8.) Det Beløb af Sedler, som Banken maae sætte i Omløb, og som den under intet Paaskud maae forøge, er 46 Millioner Rigsbankdaler Lavneværdie, hvoraf 27 Millioner Rigsbankbaler ere bestemte til den nuværens de Seddelmaffes Inddragelse, og den øvrige Deel deels til Ublaan og deels som Reserve fond til overordentlige udgifter for Finantserne. Til denne Reservefond skal endvis bere hentægges en Sum i Obligationer af 10 Millioner Rigsbankdaler Solvværdie, som Banken forrenter, og som Finantserne, naar Statens Fornødenheder det udkræve, fan afbenytte. 9.) Den herværende Courantbank, den flesvigholsteenfte Speciesbank, Depositokassen med de derunder henberende norske Laane-Indretnin ger, og Laane-Institutet for Gertugdømmerne vil, faafnart Rigsbanken er sat i Birksomhed, ophøre. Ans gaaende den dansk norske Speciesbank vil Kongen labe det Fornødne afhandle med Interessenterne (*). 10.) (*) Web Rescr. til Species: Bankens Mepræfentantere 23 Febr. 1813 tilbeb Kongen, at han i den forudfætning, at en burtig og fitter Realisation maatte være Bankens Intercefentsats nfte) vilde paatage Sig Bankens Gield ved at indiefe bets Actier med Sgt. 4 Procent rentebærende Obligationer i Rigsbankpenge, 2 Rigsbankbaler for Species, imed, at til hans Finants taffe coerleveres Species Bankens tilhørende Activer, Fordringer og Eiendomme, af boad 9avn nævnes kan, og dersom Jnteresfentsabet fulde ønske det, vilde Han itte være utilboielig til at lade de Activer, som overdras ges til Finantsfaffen, tiene til speciel og fubfidiair Sifterheb for de Obligationer, hvormed Actierne indfries, og eftersom berpaa inofom Summer af nogen Betydens heb, kunde de anvendes til Obligationernes Inddragelse, cils Fr. om Forandr. i Pengevas. zo §. - 10.) De nu i Omløb værende Banksedler og andre 5 Jan. Pengerepræsentativer indløses paa følgende Maade: Alle Danske Courantsedler, enten Banksedler, Skate kammerbeviser eller norske Assignationsbeviser, indløses efter en Cours af 1200 Rofr D. C. for 100 Rdke Bans co, saa at for hver 6 Note D. E. fanes en Rigsbankda ler. Slesvigholfreenfte Speciesbanksedler indløses efter deres paalydende Speciesværdie, halvt med Solv og halvt med uopsigelige Obligationer paa Rodal. S. V. til Paribeløb, 2 Rbbal. for I Species; hvilke Obligationer skal give i aarlig Rente 6 Procent eller 6 Rigsbankskil ling for hver Rodal. Saaledes indløses hver Seddel paa 80 Spec. med 40 Spec. i Setv, og en Obligation paa 80 Rbdal., der giver i aarlig Rente 5 Rodal. S. V.; hver Seddel paa 20 Species med 10 Species i Selv, samt Obligation for 20 Rbdal., der giver aarlig 1 Rbdl., og hver Seddel paa 8 Spec. med 4 Spec. i Selv og en Obligation paa 8 Rbdal., der giver i aarlig Rente Rbdal. Slesvigholsteenske Laane: Instituts Sed= Ter paa 4 Spec. indløses hver med 8 Rbdal. i Sedler. Slesvigholfteenste Skatkammerbeviser paa 20 Rdlr, som strax sættes ud af Omløb, indløses hver med en 4 Procent Rente bærende uopfigelig Obligation paa 20 Abdal., hvorpaa Banken i de første 2 Aar er forpligtet til at tilstaae Udlaan i det mindste for det halve Belob, hvorfor den foreløbigen lader udstede Anvisninger, hvilke, faasnart som muligt, indløses med Rigsbankpenge. Bes viserne paa 2 Rdlr indfries hver med 2 Rbdal. i Sedler. Assignationerne for gertugdømmerne ef- 5 ter enten ved Trækning eller Indkiøb. Efterat denne Sag, med Repræfentanternes Betænkning, i Generalforfamlingen e. 15 Mai 1813 var foredraget, blev dette Tilbud af Interessenterne ved de fleste Stemmer antaget. Fr. om Forandr. i Pengevæs. 10-13 §. 5 Jan. ter Pat. 19 Dec. 1810 paa 25, 50, 75 og 100 Rdlr indløses med 5 Procent Rente bærende Obligationer, efter det Forhold af 160 Rbdal. for 100 Rdie S. H. E.; saaledes gives for en Assignation paa 100 Rdlr en Obligas tion paa 160 Rboal., der bærer aarligen 8 Rbbal. S. V. i Rente. 11.) Alle Betalinger, i daglig gans del og Vandel fece, som hidtil, i Danmark med D. C., og i Hertugdømmerne med S. H. E., indtil den 1 febr. 1813, og i Norge med D. E., hvad Aggershuus og Christiansands Stifter anguaer indtil den 15 samme Maaned, i Bergens og Tronhiems Stifter indtil den 1 Mart. 1813, med Undtagelse af Lordlandenes og Finmarkens Uniter, for hvilke Terminen bestemmes til den 15 Mart.; men fra bemeldte Dage af skal Betaling og Beregning med Rigsbankpenge tage sin Begyndelse. 12.) Indtil Rigsbanken kan faae udfærdiget den fornodne Sum til de ældre Sedlers Indverling, skal alle paa D. C. lydende Sedler i Kongerigerne uvæ gerligen modtages som Rigsbankpenge efter det for Indløsningen bestemte Forhold (Efr. Fr. 31 Jul. 1813). Ligeledes sal i Hertugdømmerne, indtil fuldkommen Indfrielse kan finde Sted, Speciesbankens Tynt og Sedler, og al anden hidtil gangbar Sølvmynt, samt Laaneinstitutsedler, gaae og gielde: 1 Species for 2 Rbbal., og Skatkammerbeviserne paa 2 Rdlr for 2 Rbdal. De Summer, som fra de Kgl. Finantser endnu sættes i Omlob af nogle af hine Repræsentativer, ere indbegrebne i den Maffe, som er beregnet at skulle indløses af Rigsbanken med den dertil bestemte Sum. 13) Som Stillemynt skal for det første, indtil en tilstrækkelig Sum af den nye er udpræget, hvorom nærmere Bekiendtgiørelse vil udkomme, af den nu værende Robbermynt gaae og gielde, de danske 12 s. og de slesvigs holsteenste Sechslinge, hver for 2 Rigsbankstilling, be for Dans Fr. om Forandr. i Pengevas. 13:15 §. Danmark udprægede, men indkaldte og nu i Hertugdem 5 Jan. merne gangbare, 2 ß. for 1 Rbskill., og de danske 3 ß. for Röstill. (See. Pl. 28 Apr. 1813). 14.) Eierne af alle de af Kongen eller Hans Forfædre paa Thronen, eller efter Kgl. Autorisation eller med Kgl. Garantie uds stedte Obligationer, Annuiteter, og Fonds i dansk Cour., hvorunder indbefattes de af Depositokassen og Creditkassen for Guuseiere i havn udstedte Obligationer, skal være berettigede til, i Overeensstemmelse med Obligationernes Indhold, at forlange Hovedstol og Mente udbetalt med 1 Rbdal. for hver 6 Rdlr D. C.; men naar Renterne, i Overeensstemmelse med det i følgende § Foreskrevne, eengang ere hævede, bortfalder denne Rettighed, og alle fornævnte Forskrivelser blive for Frems tiden uopfigelige fra Creditorernes Side, 15.) Disse Statsforskrivelser, hvortil ogsaa høre de ved Bancolaanet af 25 Sept. 1811 udstedte Præmie Obs ligationer, gaae da over til at vorde Obligationer i Rigsbankpenge, Daler for Daler, og forrentes i Solvværdie for det første efter en Cours af 400 Rdlr D. E. mod 100 Rdlr Banco, saaledes: For hvert Hun drede Rbdal. svares aarligen 2 Rbdal. fra den første Betalingstermin i Aaret 1813 af at regne, og indtil samme Termin i det andet Aar efter Freden. I det 3die, 4de, 5te og 6te Aar efter Freden forøges denne Nen te med procent hvert Mar; og svares fra sidstnævnte 6te Aar af og fremdeles aarligen fulde 4 Procent eller 4 Rbdal. for hvert 100 Rbdal. S. V. af Obligationens nu paalydende Sum. For de Forskrivelser, hvoraf hidtil er svaret mere, end 4 Procent aarlig Rente, bestemmes Forrentningen medens Krigen og indtil det andet är efter Freden forholdsviis saaledes, at de Forskrivelser, der lyde paa 4 Procent aarlig Nente, i fornævnte Tidsrum blive forrentede med 2 Rbdal., og de, der lyde paa 5 Pro. Fr. om Forandr. i Pengevæs. 15-18 §. 5 Jan. 5 Procent, med 2 Rbdal. af hvert 100 Rbbal., hvil ken Forrentning vorer med deel mere i det 3die Aar efter Freden, og faa fremdeles i det 4de, 5te eg 6te Aar, indtil de fulde oprindelige 4 eller 5 Procent i Rbpenge, Das ler for Daler. 16) Den paa Species tydende Statsgield, hvorunder, ligesom i 14 § er fastsat, hens hører hvad der efter Kgl. Bemyndigelse eller med Kgl. Garantie er udstedt, gaaer over til uopsigelig Gield i Rbpenge Solvværdie med 2 Rbdal. for 1 Species, og svares de i Forskrivelserne bestemte Renter ligeledes med 2 Rodal. for hver Species. Dog undtages herfra de for Laanet af 24 Dec. 1808 ubftedte Obligationer, der skal indfries i de oprindeligen bestemte Forfaldsterminer med 2 Rbdal. S. V. for hver Species af deres paalydende Sum. Renterne deraf betales med en halv Rbdal, aarlig af hver 80 Species eller 100 Rdlr Courant. 17.) For de under 3 Aug. 1810 og 25 Sept. 1811 i Kiobenhavn og Altona optagne Laan i Banco vil Kongen nære mere bestemme Betalingsterminerne. Renterne af disse Laan erlægges i Banco, som udbetales i Rbdaler efter Dags Coursen til hver Forfaldstermin. de Skatter og egentlige Afgifter til Kongens Kasse og til offentlige Kasser under Kgl. Garantie, hvilke ere paabubne og bestemte i D. E., og først forfalde til Betaling fra Begyndelsen af Aaret 1813, sal erlægges i Röpenge, Daler for Daler. De i Kongerigerne i Species paalagte og fra samme Tid forfaldende Skatter skal erlægges med 2 Rbdaler for hver Species; undtas gen de ved Fr. 6 Maj 1812 bestemte Paabudde for Norge, hvilke erlægges med 1 Rbdal. for hver Species (See Frr. 9 Jul. 1813 f. Dmk 11 § og f. Nge 12 §). Om Retssportlernes Erlæggelsesmaade i Kongerigera ne vil med det første udkomme nærmere Bestemmelser; imidlertid erlægges de med i Rbdal. for 1 Species (See 18.) Alle Sport. Fr. om Forandr. i Pengevas. 18-20 §. Sport. Regl. 22 Mart. 1814). I Hertugdømmerne 5 Jan. erlægges de i S. H. E. paabudne og fra 1 Oct. 1812 af forfaldne Kgl. Skatter og Afgifter med 1 Tres femtedeel Rbdal. for 1 Rdlr S. H. E., eller med 2 Rodal. for 1 Species. I Betaling for resterende, in den 1 Oct. 1812 forfaldne, Statter skal dog de ubaf Omled satte Skatkammerbeviser paa 20 Rdlr mod tages for 12 Mdlr S. H. E. 19.) Alle private Contracter og forhandlinger om Penge skal (naar de ikke, som f. Er. Verler, lyde paa Banco eller frent med Mynt) uden Undtagelse indganes og afsluttes alene i Rbpenge, som den eneste indenlandske pengefort, der herefter for Domstolene i Kongens Riger og Hertugdømmer kan indtales til Betaling, da for Fremtiden ingen Paastand om nogen Pengebetaling i no gen hidtil gieldende indenlandsk Penges eller Myntfort kan for bemeldte Domstole eller nogen offentlig Auctoritet tas ges i Betragtning, eller noget efter samme iværksættes. 20.) Det skal stane enhver frit for, at contrahere og af, slutte Pengehandeler, saavel i Rigsbankpenge Sølv. værdie, som i Rigsbankpenge Zavneværdie; men i alle Forskrivelser, som medføre Panteret i faste Eiens domme, skal det udtrykkeligen benævnes, om Betas lingen er bestemt i Rbpenge S. W. eller N. W., da Documentet, hvis det lyder paa Penge, ellers ikke mane antages til Læsning i Kongerigerne, eller i hertugs dommerne give Panteret i nogen fast Eiendom. alle andre Tilfælde antages, naar Nedaler: Værdier ikke er nævnet, den Værdie at ligge til Grund, som Des bitor, eller den, der har paataget sig Pengeforpligtelsen, angiver. Dog bliver Debitor, fiendt Gielden oprinde ligviis kun skulde betales i Navneværdie, pligtig at tilsvare ten Sølvværdie, som Belebet havde paa den Tid, Creditor, paa lovlig Maabe, segte sin Betaling (See I Fr. Fr. om Forande. i Pengeves. 20:24 §. 5 Jan. Fr. 9 Mart. ). 21.) Den almindelige Rentefod ved alle Forskrivelser, som lyde paa Solvværdie, og herefter udstedes, er 4 Procent. Hvor Forpligtelsen derimod tyder paa Zavneværdie, er Creditor berettiget til at betinge sig 5 Procent (See, ang. Berel-Oblig., Pl. 27 Apr. 1813). 22.) Det forhold, hvorefter Gas ger, Lønninger, Pensioner, bestemte Diæter, m. 111., baade i dansk eg slesv. Holst. Cour. skal udbetales, har Kongen i et til Finants Collegium under Dags Das tum udstedt Reskript fastsat (See Pl. 5 Jan. 1813). B.) For Kongerigerne Danmark og Torge. 23.) I alle paa dansk Courant lydende private Forskrivelser, være sig med eller uden Pant, af hvad Slags de end maatte være, de undtagne, som omhandles i 31 §, omskrives Rigsdal. til Rigsbankbal. Solv-Værdie efter Forskrivelsens Alder, saaledes, at Gield efter Forskrivelser, ældre end 11 Sept. 1807, gaaer over til at blive Gield i Rbpenge, Daler for Daler; Gield efter Forskrivelser, som ere yngre end 10 Sept. 1807, men dog ældre end 11 Dec. 1807, forandres til 95 Rbdal. for hvert 100 Rdlr D. E., og faa fremdeles efter den hosfølgende Tabel 2, indtil de Forskrivelser, som ere yngre end 10 Dec. 1812, i hvilke Summerne om skrives til 20 Rbdal. for hvert 100 Rolt D. E. Hvor en Debitor ved en nye Forskrivelse har indfriet sin ældre, skal Gieldens Alder bestemmes efter den Tid, da den først blev stiftet, og, hvor en Sum efterhaanden er contraheret, efter de enkelte Posters forstieilige Alder. 24.) Den i forrige § nævnte Omskrivning bor skee ved en Paategning paa Gieldsbrevet af Creditor og Debitor; dog, dersom denne Sidste hertil skulde findes uvillig, eller ogsaa være faa langt fraværende, at Gieldsbrevet ikke uden Vanskelighed til ham kan oversendes, kan Creditors Pantegning være tilstrækkelig, hvorom han 5 Jan. Fr. om Forandr. i Pengevas. 24-26 §. han dog i saa Fald ber underrette Debitor, og derom ents ten forsyne sig med hans Tilstaaelse, som kan skrives paa ustemplet Papiir, eller vidnesfast lade ham forkynde Paategningens Indhold i en af Notarius publicus verificeret Affkrift. Skulde nogen Creditor forsømme den her be falede Paategning, kan han ved Retterne ikke vente no: gen Dom for sin Fordring, men den af ham anlagte Sag vil vorde afviist. Alle tinglæste Panteforskrivelser ber, naar de, som ovenmeldt, ere paategnede, forevises i Retten og Paategningens Indhold i Pantebogen indfores (See Sport. Regl. 22 Mart. 1814. 79 § cfr. Pl. 23 Mart. og 17 Jul. 1813). 25.) Den vebheftede Tabel 3 viser, hvorledes Renterne af de i Rigs bankpenge omskrevne Capitaler skal svares. De Fordrins ger nemlig, som grunde sig i ovenanførte Stags Gields breve fra og efter 11 Jun. 1812, forrentes med fulde 4 Procent i Selvværdie af det omskrevne Beløb. De derimod, som grunde sig i saadanne Gieldsbreve af et aldre Datum end 11 Jun. 1812, forrentes, med Hensyn til Forpligtelsens Wide, efter Tabellens udvisende, saaledes, at de Debitorer, hvis Gield omskrives til mere end 25 Rigsbankbaler mod 100 Rdlr D. C., nyde en Lettelse i Renterne, som uforandret vedvarer indtil det ander Aar efter freden, hvorefter Renterne i det 3die, 4de og 5te Aar efter Freden efterhaanden vore, indtil de fra det siette 2ar af gaae over til de fulde 4 Procent. F. Er. en Gield fra 11 Sept. 1810 omskrives til 45 Rigsbankdaler S. V.; deraf svares, indtil det andet Aar efter Freden, 21 Procent eller 1 Rbdal. 253 s.; i det tredie Aar 3 Procent eller 1 Rbdal. 38 B.; i det fierde Aar 31 Procent eller 1 Nbbal. 51 §.; i det femte Mar 31 Procent eller 1 Rbdal. 64 B., og i det fiette Aar fulde 4 Procent eller 1 Rbdal. 76% B. 26.) Den Creditor, som vil nyde godt af de i 23 og 25 § inde Fr. om Forandr. i Pengesas. 26-30 §. 5 Jan. indeholdte Bestemmelser, kan ikke, førend det ander Aar efter Freden er udløbet, opsige sin Capital, og skal da modtage som fuld Betaling det 25 dobbelte Beløb, af den aarlige Rente, som, i Følge Omskrivs ningsforholdet i Tabellen, tilkommer ham i det Nar, hvori Udbetalingen, efter den fra hans Side stere Opsigelse, fins der Sted. 27.) For opsagte eller til Betaling forfalone, men endnu ikke betalte, Capitaler gielder samme udsættelse. 28.) De Creditorer, som ders imod strap forlange deres Capitaler udbetalte, kan giere deres Ret gieldende efter Forskrivelsens Indhold, men have ba ikke Krav paa større Betaling, end efter det for Courantsedlerne fastsatte Indløsningsforhold, saaledes: at de for 100 Rdlr D. C. erholde 163 Rbdal. 27. V., eller Forskrivelsens Sum i Courantsedler, for saavidt disse endnu maatte være i Omlob. Dette Gredis tors Valg, saavelsom den ham derefter, som ovenmeldt, tilkommende Sum, ber, udtrykkeligen nævnes i den Paategning, som, i Følge foregaaende 24 §, afgives paa Forskrivelsen, og i dette Tilfælde bør see inden Aar efter Frs Publication. Forsømmer Creditor dette, eller omskrives Capitalen til Rigsbankdal. efter de veb 23 og 24 § foreskrevne Regler, da har det med en fandan Capital sit Forblivende efter 26 §. Den Debitorerne ved 26 § forundte udsættelse med Betalingen af de skyldige Capitalet ophorer, naar De bitor ikke i eet Aar har betalt de forfaldne Renter, og naar det ved Gieldsbrevet givne Pant saaledes fors ringes, at det, efter fondige og uvillige Mænds Skion, ei længer er Sikkerhed for Gielden. Naar Pantet kommer i en andens Eie, maae Creditor lade sig nøie med samme Sikkerhed og Vilkaar, som hos den forrige Eier (See Pl. 10 Mart. 1814). grapharist Debitor dser, 29.) 30.) Naar en chiroopbyder sit Gods eller fals Fr. om Forandr. i Pengevæf. 30-33 §. fallerer, og naar der ved en Gieldsforsetivelse, enten med 5 Jan. eller uden Pant, tillige er givet Caution, og Cautionis sten enten doer, opbyder eller fallerer, er Greditor berettiget til, naar saadan reel Sikkerhed ikke kan stilles, som er foreskreven for Umyndiges Midler, at erholde enten Gieldens Belob i Navneværdie, eller Nenternes 25 dobbelte Belob i Solvværdie. Debitor staaer det til alle Tider frit for, saaledes som det i Forskrivelsen maatte være bestemt, at udbetale eller opsige Capitalen, der da af ham bliver at tilsvare i Rbdal. S. V. efter Dmskrivningsforholdet i Tabellen (Forandret ved Fr. 14 Sept. 1813). 31.) For Gield efter 2inviisnin ger, Anfordringssedler, for Regningsgield og Boggield, tilstaaes Debitor et Tidsrum af 4 uger, efter: at Creditor, i Følge denne Fr., har forlangt hans Erklæring, i hvilke ham indrømmes Met til, uden vides re Hensyn paa Kravets Wide, at afgiore Gielden med Betaling i D. E. eller i Rboat, efter Indlesningsforhol det af x for 6. Al saadan Gield; som ikke inden be. meldte Frist afgiøres, bliver at omskrive til Rodal. efter de samme Forskrifter, som gielde for de i 23 § ent talte Gieldsbreve, og regnes saadan Gields Wlde fra den Tid, da den beviisligen er krævet. 32.) Naar i Forskrivelserne ere bestemte visse Betalingstider, elts ten for det hele eller for en Deel, og Creditor ikke efter 28 § forlanger Gielden betalt, fan blive disse Forfaldstider at beregne fra det udløbne andet 2ar efter Freden. 33.) Kiøbe: Contracter, som veb Sus Bekiendtgisrelse endnu maatte være uopfyldte, f, om end Eis endommen maatte være tiltrandt, paa Nieberens Forlan gende, gaae tilbage, faaftemt Sælgeren ikke seer sig i Stand til at forstaffe de paa Eiendommen hæftende ældre Prioritetsforskrivelser omstrevne til at gielde fra et Das tum, som ikke er ældre end Afslutningen om Kiøbet. XVI Deel. R Kan Fr. om Forandr. i Pengevas. 33-37 §. 5 Jan. Kan derimod Sælgeren forstaffe en saadan Omskriv. ning af de tilligemed Eiendommen overbragne Prioritetshæftelser, faa bliver Kiebet uforandret. Skal, ved facbant Kiebs Ophævelse, er allerede betalt Deel af Kiøbesummen tilbagebetales, fan blive i den Henseende at anvende de samme Grundsætninger, fem for andre Bes talinger ere fastsatte. (Noiere bestemt ved Pt.. 10 Aug. 1813). 34.) Den Debitor, som indfrier en i hans faste Eiendom prioriteret Gieldsfordring, skal være berettiget til, i denne Eiendom at give femme Prioritets Panteret til en ny Creditor for en Sum i Rodal, som er lig med den, som, i Følge Omskrivningss forholdet i Tabellen, tilkom den udløste Creditor, dog una der samme Betingelser i Henseende til Forrentning vg Til bagebetaling, som for denne vilde have været gyldige, nane i øvrigt inger yngre Panthaver er forbeholden Ret til at oprykke i den ubleste ældre Panthavers Sted, 35.) Den i faste Eiendomme intestaaende Pantegield, fem af forrige Eier har været contraheret, men hvilken den nuværende Eier, ved det af ham modtagne Skiøde, har indgaaet at tilsvare, bør, naar Creditor) har sam tykket i Debitors Forandring, betragtes som et nyt Laen fra Skisdets Datum, og følgeligen, uden Hens syn til Forskrivningens ibe, omskrives til Rodal., alene effer den for Skiedets Datum gieldende Regel. (See Pt. 10 Mart. 1814). 36.) For alle paa Species eller fesv. Holst. Courant udstedte private Forskrivelser gielde de samme Bestemmelser, som i det Følgende for Hertugdommerne ere fastsatte. (See Fr. 19 Oct. 1813.7 62 0. f. §§). 37.) I Henseende til Sæfteafgifter, Sorpagtningsafgifter, Tiendeafgifter eller an dre aarlige Pengeafgifter, som maatte være betingede i 3. E. af Jordeiendomme, ba blisse de, forsaavidt de forfalde til Betaling i den første halvdeel af Aaret 1813, 5 Jan. Fr. om Forande. i Pengevef. 37-39 §. 1813, at tilsvare med 1 Nbdal. S. V. for over 4 Rdlr D. 6. Efter d. 1 Jul. 1813 tilsvares de derimod i Nopenge efter Omskrivningsforhole et i Tabellen 2, hvor ved Contractens Aider tages til Rettesnor. (See Fr. 16 Nov. 1813. 18 o. f. §6). 38.) Det stal dog være Afgiftsyderen tilladt, om han heller skulde ønske det, at face Afgiften bestemt til at erlægges i Bornværdie paa følgende Maade: Pengeafgiftens Beieb beregnes halvt til Rug, halvt til Byg, efter Giennemsnitspriis af de Capitelstaxter, som for Provindsen eller Egnen have været satte i de tre Aar, der nærmest have foregaaet Contractens Afslutningstid.. "Dette vantum Rug eg Byg betales derefter aartigen i bpenge, ligeledes efter Giennemsnitss prisen af Provindsens eller Egnens Capitelstaxter i de nærs meste 3 Aar førend Betalingsterminen. Ved denne Bes regning anfees i de hidtil satte Capitelstaxtspriser 5 Rdlr D. C. lige med 1 Rbdal. Vælger Afgiftsyderen denne Betalingsmaade, skal han derom inden 1 Jul. 1813. eengang for alle erklære sig. I øvrigt blive Contéacs terne selv, saavel i Henseende til Spfigelse, som i andre Maader, uforandrede efter deres Indhold og de hidtil gieldende Anordninger. Alt Foregaaende anvendes ligele des paa Arvefæster, samt paa Leiecontracter om Rigbtedjord. 39.) Den ved Leiecontracter om Huusværelser, eller om Brugen af anden urør lig Eiendom end Jord, betingede Leie bliver, forfanvidt den forfalder til Betaling indtil første Fardag efter den lovbestemte Opsigelsestid fra denne Frs Bekiendtgios relse af, at tilsvare med i Rbdal. for hver 4 Noir D. E., naar Leiecontracten er ældre end 11 Jun. 1812, men 2 er den fra 11 Jun. 1812 eller yngre, beregnes 1 Rbdl. for 5 Rdir D. C. (cfr. Pl. Febr. 1813). Leie, som, i Følge Contract paa flere 2ar, forfalder senere end 1 Jul. 1813, tilsvares ester Omskrivningsforholdet i Tas R 2 bel r. om Forandr. i Pengepas. 39-44 §. 5 Jan. bellen med Henson til Contractens Wide. I øvrigt blive alle Lelecontracter, saavel i Spenseende til pfigelfesti den, som i andre Maader, uforandrede efter deres Indhold og hidtil giefdenbe Anordninger. 40.) Løn, som forfalder til Betaling i første halvdeel af Aaret 3813, betales med 1 Rbdal. for hver 4 Ndir D. E. Skulde den være betinget som staaende for længere Tid, da bliver den efter den 1 Jul. 1813 at tilsvare efter Omskrivningsforholdet i Tabellen Lit. 2, med Henfyn til Contractens Alder. 41.) Paa Landskyld eg Tredie Nars Tage blive at anvende samme Bestemmelser, som ovenfor ere fastfatte for Fæste gg Leie af Jord. 42.) Enhver Dom, eller anden offentlig Retshandling, hvorved nogen paalægges en Pengebetaling, affattes og beregnes i Rigsbánkpenge, hvorved de foran bestemte Grundsætninger følges, forsaavidt Betalingen hidrører fra en Forpligtelse, der oprindeligen er paas dragen eller indgaaet i den hidtil gieldende danske Cou rant. 43.) Hvor i Loven og Anordningerne Boder eller andre Størrelser, saasom Appellationsfummer, Grændsebestemmelser för visse Gaver, Underhold nings. og Varetægtspenge, fastsættes til en vis Pen gefum, bor samme Sum nu forstaaes i Rboat, dog at de Forhsielser, som efter Krigens udbrud ere foreskrevne i nogle af disse tilfælde, derved bortfalde, og at denne ny Anordning ikke giør Forandring i Henseende til de inden dens Bekiendtgiorelse allerede forfaldne Summer of fornævnte Slags, eller, hvad Appellationssummerne iler anganer, kan anvendes pia de lovligen indstævnte Ea ger (Notere bestemt v. Pl. 9 Jul. og 28 Dec. 1813). E.) For Hertugdommerne Slesvig og Hole steen. (See Fr. 19 Oct. 1813). 44.) Alle lov. bestemte Summer, saavelsom Fordringer paa slesv. holst. Couv. eller Species, for Capitaler, Renter, Pens Fr. om Forandr. i Pengevas. 44-47 §. anvendes. Penge-Præstationer, af hvad Navn nævnes fan, gade over til 5 Jam at vorbe Fordringer i Rbpenge, 2 Rbdal. S. V. for hver I Species. Paa Gield eller Forpligtelser, contraherte i negen anden pengefort eller Værdie, end S. H. E. eller Species, skal de her foreskrevne Bestemmelser ikke 45.) I alle de Tilfælde, som her ikke udtrykkeligen undtages, skal de i 12 § nævnte Beta. Tingsmidler antages som god Betaling. Alle efter denne Frs Bekiendtgiørelse eller fra d. 1 Jan. 1813 af forfaldende Rentebetalinger eller fordringer, Kas pitalbetalinger enten heelt eller for en Deel undtagne, derfor uvægerligen antages i Röpenge efter den 12. §. Da denne Bestemmelse tillige gielder for Omslaget 1813, saa skal dog alle førend denne Frs Bekiendtgiorelse- fors falone fordringer i enhver Henseende afgieres efter de forhen gieldende Anordninger. 46.) Hvad her bestemmes at 47.) om skyldige Capitaler, gjelder uden Undtagelse om enhver Slags Gieldsforskrivelser. Dog Pal paa de Steder, hvor streng Vepelvet gielder, samme forblive i fuld Kraft. Men Betalingen af alle efter denne Frs Be kiendtgiorelse forfaldne, paa Species eller S. . C. lydende, Verler steer med Repenge efter 12 §. Bed alle Capitalbetalinger uden Undtagelse, der skal free i Omslaget 1813 i S. . C. Elingende mynt, eller Species, er Creditor ikke forpligtet til at modtage andet, end saadan Mynt. Ligeledes kan den, der har betinget sig en Capital i Solv, ikke forpligtes at modtage noget andet Betalingsmiddel. Paastaaer Creditor ders imod Betalingen til bestemt Tid, saa er han ikke bea rettiget til at fordre uden Röpenge efter 12 §, og skal ends og være forpligtet at modtage de Anviisninger, som for Laan paa deponerte Skatkammerbeviser paa 20 Roir S. H. E. udstedes i Følge 10 §. Det samme gielber, naar en til næste Omslag lovet Capital paastaaes nu til № 3 veie Fr. om Forandr. i Pengevæs. 47:50 §. 5 Jan. veiebragt. 48.) Kun i Tilfælde af, at der, ved et efter Junii Maaned 1812 fluttet Rigb, er i Oms flaget 1813 betinget en vis Sum i rede mynt, stat Forpligtelsen for foavidt blive i Kraft, at naar Kiøbeten ei kan eller vil betale den betingede Sum i Sølv, gaaer Kiebet, par Scelgerens Forlangende, tilbage, og hvad der muetigen af Rioberen er erlagt, at Sælgeren ufortovet tilbagebetale paa den i 12 § fereskrevne Maade. Men efterkommer Rigberen Vilkaarene i dette Omslag, faa er Sælgeren for Fremtiden underkastet de i det Fol. gende foreskrevne Indskrænkninger. 49.) vor en anden Betalingstermin end Omslaget finder Sted, skal det, som i 47 og 48 § er bestemt, anvendes paa den første Termin efter Frs Bekiendtgiorelse. 50.) Da hele Statens Formue i faste Eiendomme, saavel forfans vidt den er Eiernes som Panthavernes, ber forholds mæssigen bidrage til at grundfæste den af Kongen oprettede Rigsbank, men det var umuligt strax i rede Værdie at oppebare et faa betydeligt Bidrag af alle i Eiendommene prioriterede Capitaler, og da det ikke bestod med Bankens Sikkerhed at have slige directe Fordringer til Capitalis ster, saa skal disses hele Bidegg og Gield til Banken besorges erlagt af Eieren, og denne ene være ansvars lig til Banken for det hele. Enhver, som har Paut i en fast Eiendom, skal derfor til sin Debitor for eens gang betale 6 procent af den i Eiendommen staaende Sum, enten strax eller ved Capitalens Opsigelse og Udbes taling, i hvilket fiofte Tilfælde han, indtil bemeldte 6 Pros cents Erlæggelse, svarer til Debitor lige faamange pros cent aarligen af Renten, som ban faner af Capitalen. F. Er. af en Capital pan 10000 Rblr, som forrentes med 4 Procent, betaler Creditor aarligen 16 Rbbat.; forrentes den med 5 Procent, betaler han 25 Rbdal. o. f. fr. Til Sikkerhed for de ovrige eller yngre Creditorer bestemmes, at Fr. om Forandr. i Pengevas. 50-54 §. at Erlæggelsen af de 6 procent ikke lovgylbigen kan be- 5 Jan. vises, med mindre be ere afskrevne paa Fordringen. I alle Gields og Pante Protocoler skat Skriveren ex officio anføre den Rente, som hver Creditor har at yde Banken, og iagttage, at de 6 Procent, naar de engang ere erlagte, ikke atter protocolleres. Dm lige Protocollers almindelige Indførelse vil Kongen nærmere anordne det Fornodne. 51.) Af udenlandske Creditorer, som have udlaant deres Capitaler pan faste Eiendomme i Her tugdømmerne, kan dette Bidrag, enten for cengang eller arlig, ikke kræves. Hvorved dog bliver at iagttage, Hvad herefter desangaaende bestemmes. 52.) Vil Debitor betale sin Gield, bor han tilsvare hele Beis bet i Rbdal. Selvværdie. Men skulde Creditor, han være indenlandsk eller Fremmed, forlange Betaling inden det udløbne fierde Aar efter Freden, saa erholder han Belobet kun i Navneværdie, og skal desuden indtil Udgangen af Aaret 1813 modtage de i 47 § nævnte Anviisninger paa den deri bestemte Maade, og er end yder mere, faafremt han er hypothecarise Creditor, underkastet et 6 Procents Afdrag af sin Capital; dog skal de Betalinger, som i Omslaget 1813 af vedkommende Debitor paa Creditors Forlangende etlægges i Zavneværdie, i Følge en i lovlig Tid førend denne Fr. fleet Opsigelse, undta ges fra bemeldte 6 Procents Afbrag. (Forandret v. Fr. 19 Oct. 1813. 65 §). 53.) Sire Aar efter Fres den kan enhver Creditor, naar han iagttager den veb Contracten fastsatte Opsigelsestid, opsige si Capital til Udbetaling i Rodal. S. V. mod Afkortning af 6 Procents Bidraget til Banken, hvis han er af Kongens Underfaats ter; men er han fremmed, er han fritaget derfor. Til Lettelse for den Debitor, som er i sidste Tilfælde, vil, veb Reguleringen af Bankens Fordring, bisse 6 Precent vorde ham gotgiorte. 54) Til den Ende stal enhver De. R 4 bi: > From Forandt. i Pengevaf. 54-58 §. 5 Jan. bitor, 8 Dage efter denne Frs Bekiendtgiørelse, for firs vrighed bevieligen opgive alle fine udenlandske Cres ditoret. Dersom dette Opgivende enten ikke skeer til bestemt Tid, eller skeer urigtigen, taber Debitor, meb mindre han kan bevise, ei at have væcet in culpa, fin Ret til at erholde Gotgiorelse af Banten, og er desuden, naar Foregivendet har været falfet, Tiltale underkastet efter Lov og Anordninger. Som udenlandsk Creditor kan alene den ansees, fem hverken har Eiendom eller Opholdssted i Kongerigerne eller Hertugdommerne, og ferend denne Frs Befiendtgiorelse har eiet en, af Kongens Underfaatter paa hans Navn udstedt eller vedgadet, Forskrivelse. Enhver Overdragelse eller Cession til en Fremmed har, uden saaledes at være vedgaaet, ikke den ovenineldte Virkning, om den endog var ældre, end denne Fr. 55-) Web al chirographarist Gield finder det i 52. § Fastfatte forsaavidt Sted, at Creditor indtil 4 Aar efter Freden ikkefan forlange Betaling uden i Navneværdie, men dog ikke er underkastet noget Bidrag til Banken efter 50 §. 56.) Web Sideicommis. Capitaler gielde alle feranferte Bes fremmelser, forfaavidt de derpaa ere anvendelige, til hvil ken Ende det om Bidraget af Renterne Foreskrevne strap vil være at iagttage. 57.) Alle terminsviis bestemte Betalinger og Capitalafdrag begynde paa den i Documenterne bestemte Maade, ferst naar det 4de Aar efter Freden er udlebet. Dog kan Creditor, paa bri-52 08 53 § indeholdte Vilkaar, forlange Betaling til den bestemte Forfaldstid. 58.) Udenfor Capis talbetalinger, hvortil dog Tilbageleveringen af De pofita, og deslige, ikke horer, sal alle andre Betalinger, af hvad Navn nævnes fan, erlægges til den bes femte Ti. Den Debitorerne veb 52 5 tilstaaede Udfettelse bortfalder, ligesom for Kongerigerne er bestemt (29 §), nar Debitorerne ikke i.eet Mar have betalt de for: Fr. om Forandr. i Pergevas. 58-62 §. forfaldne Renter, og naar Sikkerheden beviistigen for: 5 Jan. ringes. I disse Tilfælde kan Creditor forlange Betaling i Solvværdie, dog uden at kunne unddrage sig for 6 Pros cent Aforagers Erlæggelse. Forandring af Debitor kan ikke berettige til Dpfigelse. (See Pt. 10 Mart. 1814). 59. Naar en chirographarist Debitor doer, opbyder sit Gods eller fallerer, og naar der ved en Gieldsfors skrivelse, enten med eller uden Pant, tillige er givet Caus tion, og Cautionisten enten doer, opbyder eller fals Ierer, er Greditor berettiget til, naar saadan reel Sik: Ferhed ikke kan stilles, som er foreskreven for Umyndi ges Midler, at erholde Gieldens fulde Belob i Sølvvær die. 60.) Alle, Debitorerne ved denne Fr. tillagte, Rettigheder kan paa ingen Maade derved indskrænkes, enten at Betalingen udtrykkeligen er betinget i Mynt eller rede Sølv, eller ved nogen anden Elausul, Stipulation eller Renunciation, hvilket altsammen, forsaavidt det maats te stride mod de heri fastsatte Bestemmelser, skal ansees som ugiort og ugyldigt. Hvorimod alle indgangne Fors skrivelser og Forpligtelser, som ikke ved denne Fr. ere modis ficerede, forblive aldeles uforandrede. 61.) I Hen seende til de Contracter og Forskrivelser, som affattes efter denne Frs Bekiendtgiørelse, gielde ingen andre Indskrænkninger, end de i 19, 20 og 21 § angivne. 62.) Enhver Dom eller anden offentlig Retshand- Ting, hvorved nogen paalægges en Pengebetaling, affattes og betegnes i Rbpenge, hvorved de foran bestemte Grundsætninger følges, forsaavidt Betalingen hibrerer fra en Forpligtelse, der oprindeligen er paadraget eller ind gaaet i den hidtil gieldende slesv. holst. Courant. R5 A. Fr. om forandr. i Pengevas. Tab. A. 73 5 Jan. 2. Tabel over felbige Capitalers Omskrivning fra Dan Garant til Rigsbankpenge. Et Hundrede Rigsdaler Danse Courant efter en Forfrivelse m. m., ældre end 11 Septbr. 1807, omskrives til yngre end 10 Septbr. 1807 og ældre end 12 Decbr. 1807 omftrives til 10 Decbr. 1807 10 Mart. 11808 10 Junii 1808 11 Mart. 1808 11 Junii 1808 11 Sept. 1808 100 Rodal. 95 90 85 10 Septbr. 1808 11 Decbr. 1808 10 Decbr. 1898 11 Mart 1809 7° 10 Mart. 1809 12 Junit 2809 65 10 Junii 1809 11 Sept. 1809 Go 10 Septbr. 1809 11 Decbr. 1809 55 10 Decbr. 10 Mart. 1809 11 Mart 18:0 1810 11 Junii 1810 50 10 Junfi 1810 11 Sept. 1810 10 Septbr. 1810 10 Decbr. 10 Mart. 10 Junii 1811 11 Decbr. 1810 1810 11 Mart. 1811 40 1811 11 Junii 1811 11 Sept. 1811 10 Septbr. 1811 11 Decor. 1812 10 Decbr. 1811 11 Mart. 1812 10 Mart. 1812 11 Junii 1812 10 Junii 2812 11 Sept. 1812 10 Septbr. 1812 11 Decor. 182 og yngre end 10 December 1812 omskrives til BARGOSACEARU 50 35 35 30 50 3º 25 25 20 Fr. om Forandr. i Pengevas. Tab. B. Capitalend Beleb. naar Creditor for langer Betalingen. 8 49617 Menternes venge at ers! lægge. bliver den moderes rede Rentefod For oprindellae 100. Ndir D.E. pmferev ne iNbdal. S.13. til Capitalens Beløb, naar Creditor, fors drer Betalingen. arlige Beleb i Rigsbaut 235. Tabel over Renternes Moderation, m. m., for en Capital af roo Rofe D. C. Indtil 2 War efter Freden. I det tredie Aar efter Freden. I det fierde War efter Freden. I det femte War efter Freden. bliver den modere rede Rentefod For oprindeline roo Rdlr DE. omkrevs net Nbdal. V til Capitalens Beleb, naar Creditor for drer Betalingen. 850 850 Menternet tægge. bliver den modere rede Rentefod For oprindelige ico Ndir D. C. omffrev ne i Nbdal. S. til Excenternes 850 Rbdir. Pros bd. 1 t.. S. B. cent... S. v. S. V 100 2 95 22 2,03 1 90 2,07 100 bliver den modere. rede Montefod For oprindelige 100 Rdlr .C. vmffreus nei Abdal. S.B.20 +421 88 2828 L to to to aaaaaa 18886 5.5115 2 colo 993665 We 307 85 505 451 5444 totoo & 2 of wherethn 20 19 050 12 12 1300 620252025

2 Efter det femte Uar erlægges fulde Renter, og fuld Capitalbetaling, naar Opsigelse finder Sted. 56334433 668 a olem thor 6699∞∞∞ 99 27 RE 1 75 2,22 70 2,28 85 2,12 80. 2,17 1 64°'s 955 σ+ 157 55 60 2,44 GG + 1539 44 +3345 05050 445822 Fun 050 5322 94 259. 5 Jan. Fund. f. Rigsbanken. 1-2 §. Fundation for Rigsbanken. Cancell. p. 28. Forandret ved aab. Br. 30 Jul. 1813 Gr. Tit fifter Grundveld for det ved Sr. af Dags Dato forandrede Pengevæsen opretter Kongen en Bank for Sine Kongeriger og Hertugbemmer, som feal føre Navn af Rigsbank. Samme forundes de Rettigheder, Frihe der og Benaadninger, som nærværende Fundation og det Reglement, Kongen endvidere agter at meddele den, ins deholder: 1.) Rougen lover og forsikrer for Sig og Sine Ef terfølgere i Regieringen, at der aldrig og under ingen Omstændigheder fra Statens Side stal sættes i Omløb noget ikke rentebærende, paa hændehaveren. Iy dende, Repræsentativ, og at i Særdeleshed aldrig skal tillægges nogen Obligation eller andet Papiir den Rettighed, at maatte gaae som tvunget Betalingsmiddel, hverken imellem Mand og Mand eller ved de Kgl. Kasser. Ligeledes lover Han, ingensinde at ville privis Tegere nogen anden Bank eller noget offentligt Justis tut, under hvad Navn det maatte være, til at udgive Papiir med deslige Rettigheder; men Rigsbanken seal stedse, saalænge den har Sedler i Dmløb, være det eeneste dertil berettigede Institut, under de Betin< gelser, og ved at efterleve de Forskrifter, som denne Fundation indeholder. 2.) Rigsbankens oprindelige Fond er en Fordring af Sep Procent, i rede Sølv, af alle faste, urørlige Eiendommes Værdie i Kongens Riger og Hertugdømmer. Saalænge denne Fordring ikke er betalt, har Banken for samme første Prioritets Pantes ret fremfor al nu eller herefter derpaa hæftende Gield, endog fremfor Kgl. Skatter og afgifter. Denne Hæftelse kan ikke opsiged fra Bankens Side, men til alle Tider afbetales i det hele eller tildeels af Debitor par den Maade, som i denne Fundation nærmere bestemmes, og Fund. f. Rigsbanken. 2-7 §. og imidlertid forrentes den, fra 1 Jan. 1813 af og saalænge den er indestadende hos Debitor, med Sex og en halv procent i Rigsbankbaler Selvværdie aarligen, dev erlægges i tvende Terminer, hver Gang med Tre og en quart Procent. 3.) Paa den i forrige § anførte Fond maae Banken sætte i Omløb Sedler til et Beløb af Sex og Syrgetyve Millioner, hvoraf de 27 Mic lioner firar ubgives, for at indfrie de i foranforte Fra 10 § nævnte Banksedler og Penge Nepræfentativer, men de øvrige 19 Millioner bestemmes til Reservefond for de Kyl. Finantser og til Udiaan. Under Embeds og Æres Fortabelse at Barkens forenede Bestyrelse være ans svarlig for, at der ikke under neget tænkeligt Paaffub sættes en større, end den her bestenite, Cum i Omløb. 4.) De Sedler, som saaledes af Rigsbanken udstedes, sal gaae og gielbe i Kongens Riger og Hertugdømmer, fonz eeneste repræsentative Betalingsmiddel, saavel imela lem Mand og Mand, som ved Kongens og alle øvrige offentlige Kasser, dog efter de Forskrifter, i Henseende til Solv og Navne Værdie, som i fr. af Dags Dato, am Pengevæsenets Forandring, dens 6 §, ere anordnede. 5.) Af de i 3die § nævnte Titten Millioner Rigs bankdole: forbeholdes til de Kgl. Finantser Semten Mil- Tioner, som en hielp til overordentlige udgifter, og som efterhaanden, i større eller mindre Summer, sal afs gives dertil efter Kongens nærmere Befalinger. De ovris ge Fire Millioner skal anvendes til en Laane Fond. 6.) Til Reservefond for finantserne skal endvidere Henlægges en Sum af Ti Millioner Rigsbankdalev Sølvværdie i uopsigelige Obligationer, som Banken har at udstede, samt til hvis Forrentelse og forag den af fine Indtægter aarligen skal afgive 600,000 Rigsbankdaler Selvværdie. 7.) Rigsbanken skal endvidere med. 350,000 Rigsbankdaler Solvværdie aarligen udrede Sov: 5 Jan. Fund. f. Nigsbanken. 7-11 §. 8.) I de første 5 Aar, samt naar 5 Jan. Sorreutningen af de Obligationer, som den har at udstede til Indfrielsen af den halve Deel af de Slesvigs Holsteense Species Banksedler, de paa 20 Rdlr Slesvigs Holsteens Courant lydende Skatkammer. Representativer og de i Følge Pat. 19 Dec. 1810 udstedte Assignationer, ifølge Fr. af Dags Dato, om Pengevæsenets For andring, 10 §. og saalænge Staten er indviklet i Krig, skal Banken aar ligen anvende een Million af fine Indtægter i Overeens stemmelse med 9 §. Hvad dens aarlige Indtægter, efter Fradrag af de i 6 og 7 § bestemte Udgifter, oversti ge bemeldte Million, afgives til Finantserne; men naar de 5 Aar ere udløbne, eller Fred atter gienvindes, hiemfalder ogsaa dette Overskud til Banken. 9.) Tre Sierdedele af Bankens Indtægter henlægges i inddragne Rigsbanksedler til Tilintetgiørelse, naar og saalænge Sedlernes Cours staaer under Pari. Naar Sedlernes Cours derimod er Pari, Kal Banken for ovenan førte Beløb af Indtægterne anskaffe Solo, som henlægges til dens Fond, for i paakommende Tilfælde at kunne bruges til at forbedre Sedlernes Cours, naar denne stule de fravige Pari. Den øvrige Fierdedeel af Bankens Indtægter giores frugtbringende i Følge 14 §. 10.) Naar Banken engang i sin Tid opnaaer, at dens rede Sølvfond staaer i lige forhold med Massen af dens circulerende Sedler, og følgelig ikke mere behøver Indtægterne af fine da endnu udestaaende Fordringer, skat ben anvende sin hele saaledes overskydende Formue til Statsgieldens Afbetaling. Nenterne af de Obligas tioner, som paa denne Maade indløses, sal i ro ar efter Indfrielsen vedvarende tilsvares af Finantserne, for, i Foreening med Bankens fremdeles overskydende Indtæg ter,, at anvendes til Statsgieldens des hastigere Afbetaling. 11.) Hæftelserne til Banken skal tingly- ses, Fund. f. Rigsbanken. 11-15 §. fes, og skal til den Ende paa de Steder i Hertugdoms 5 Jan. merne, hvor endnu ikke haves Pantebøger, sammes Inde førelse muligst paaskyndes. Desuden. stat Banken være berettiget til, i ethvert Tilfælde, hvor den maatte finde det ønskeligt eller tilraadeligt, at fordre udstedelse af en formelig Pante:Obligation; ligesom ogsaa paa den anden Side hver Eiendomsbesidder skal være befoiet til at forlange, at Banken for dens paa hans Eiendom hvilende Hæftelse skal modtage formelig Pante: Obligation, meb særdeles Hensyn til, at, naar Eiendomsbesidderen indfrier Hæftelsen, bør Banken ikke blot qvittere, men, naar han fordrer det, fermeligen cedexe Obligationen, saaledes at han selv, eller hvem han lovligen transporterer den til, bliver i Besiddelse af den, med samme reelle Nettigheder, hvormed Banken, førend Indfrielsen, eiede den. - 12.) Renterne af Bankens Fordringer fan erlægges i Rigsbanksedler efter Sølvværdie, men hvo, som vil afbe tale sin hele Gield eller en Deel deraf til Banken, stal· erlægge Betalingen i rede Sølvvaluta, eg skal Banken være forbunden til uvægerligen at modtage ethvert, endog kun partielt, Afdrag. som i de rette almindelige Betalingsterminer, efter Fierðingaars Opsigelse, tilbydes i rede Selvvaluta, naar Beløbet af et saadant partielt Afdrag ikke er ringere end 100 Rigsbankdaler Sølvværdie. 13.) Banken er berettiget til at afhænde sine fordrin ger til andre, imob Betaling i Sølv, hvilket Selv i saa Fald henlægges til Bankens Realisationsfond og anvendes ´i Overeensstemmelse med 9 §. De saaledes i Bankens Sted trædende private Creditorer skal dog hæve deres Renter og Afdrag alene i Bankens Kasse. Bankens Laanefond made anvendes til Udlaan paa haandfaaet Pant, saavelsom directe paa faste Eiendomme, og til Discontering af Verler og Verel. Obligationer. 35.) Banken maae have Silial: Indretninger i de vigs 14.) tige Fund. f. Rigsbanken. 15-19 §. 5 Jan. tigste Steder i Kongerigerne og Hertugbommerne, til Kvits ken Ende Bankens Bestyrelse skal være bemyndiget til, at udkaste og til Kgl. Approbation forelægge de fornavne. nærmere Forslag. 16.) Banken skal modtage Seds let, fem i samme maatte indsættes paa Folium, bver paa kan til eg fraftrives efterhaanden, som den, der bar indsat berpaa, anviser til sig selv eller andre. 17) Banken skal ikke alene have Tilladelse til at imodtage Midler eller Penge in Depositum; men den skal end- og, da Courantbankens Virksomhed ophører, og naar i sin Tid den danske og norfe Speciesbank er ophørt, da ales ne være det rette offentlige autoriserede Sted dertit. 18.) Xigsbanken tan optage Capitaler efter Navnes eller Sølv Værdie, eller til hvad Cours den kan overeens komme med dem, af hvem der laanes, og maae tilstaae Renter for samme indtil 5 Procent om Uaret. Skulde Rigsbanksedlernes Cours imod Formodning nogensins de vorde noteret til 400 procent eller mere, da skal Banken endvidere ikke alene være berettiget, men endog forpligtet til, ped rentebærende Obligationer at inds Lose en Deel af fine i Omfob værende Sedler. I hvil fet forhold Indløsningen stat see og hvilken Rente af Obligationerne betales, detom skat Bankens Bestyrels se, naat Tilfældet skulde indtræffe, efter foregaaende Over læg med Finants. Collegium, indkomme med Forestilling til Kongens nærmere Bestemmelse. De Sedler, som Banken saaledes ved Lbligationer maatte indfrie, feat alene benlægges til Tilintetgierelfe, eller anvendes til at tilbagekiebe Bankens Obligationer under et fordeelagtigere Coursforhold. 19.) Banken at til hvert Mars 1 Febr. og 1 Aug., og for første Gang d. 1 Aug. 1813, bestemme og bekiendtgjøre den Cours af Rigsbanksed= Terne mod virkeligt Solv, hvoreftet i Løbet af det, efter hver af bemeldte Dage, følgende Spalvaar alle i Nigs- banta Fund. f. Rigsbanken. 19:22 §. bankdaler Selvværdie anordnede eller betingede Betalinger 5 Jan. og Præstationer skal erlægges, og af enhver uvægerligen mod. tages i Rigsbanksedler. Denne Rigsbankcours stat bes stemmes efter Giennemsnit af de i det næstforlobne Salv aar paa Bersen noterede Courser af Rigsbanksedlerne mod Banco, hvoraf 27 Mark ubgiør een Mark fiint Sølv. 20.) Bank Coursen skal stedse sættes paa Summer, som gaae op med 25; mindre Forskiellighed mane ikke komme i Betragtning, og Giennemsnit af Børs: Courfen mane give det Resultat, at den er i det mindste 371 Rigsbankdaler slettere end den sidst bestemte Bank Cours, ferend denne kan sættes 25 Nigsbankdaler flettere. Pari imellem Rigsbankdaleren og Banco er efter Myntfos den 200. Først naar Bors Coursens Giennemsnit i et Halvaar er 237, maae Bank-Coursen sættes til 225, og naar hiin længere hen skulde gaae til 262, bliver denne 250, 0. s. v. Bliver Bors-Coursens Giennemsnit igien bedre, f. Ex. under 262, faa gaaer Bank-Coursen tils bage til 225, eg naar Børs-Coursen er ganet under 237, gaaer Bank Coursen til Pari. 21.) Dersom det i 18 § berørte Tilfælde skulde indtræffe, at den bankbes stemte Cours af Rigsbanksedlerne blev noteret til 400 procent eller derover, da vil Kongen til Rigsban kens Beste paabyde en Afgift af forarbeidet Solv paa den Maade, som af Kongen da neiere vil vorde bestemt. 22.) Rigsbanken skal bestyres af en Over Directeur, som beskikkes og afskediges alene af Kongen og Hans Ef terfølgere i Regieringen, fire Directeurer, trende Administrateurer samt to Med. Administrateurer, og disses Bestyrelse stal controlleres af trende General Con trolleurer, een for hvert af Kongerigerne og een for bege ge Hertugbommerne. Over Directeuren, Directeurerne og Administrateurerne udgiøre Bankens Bestyrelse. Alle disse, tilligemed de tre General Controlleurer, kaldes XVI Deel. S Ban: Fund. f. Rigsbanken. 22:28 §. 5 Jan. Bankens forenede Bestyrelse. 23.) Kongen vil forunde Bankens Over-Directeur Embedsrang med No. II i første Klaffe efter Rangf. 12 Aug. 1808, Dis recteurerne Rang med No. 9 i 3die Klaffe efter Fr. 14 Oct. 1746, og Administrateurerne med No. 3 i 4de Klasse efter sidstbemeldte Fr. 24.) Kongen har udnævnt de første Directeurer og Administrateurer; men ved Besættelsen af de siden vakant blivende Poster skal der forholdes paa den Mande, som herefter findes bestemt. 25.) De første 4 Directeurer skal vedblive deres Pos ster i de første 4 Aar. Efter disses Serløb afgaaer aarligen een ved Lodkastning i de næstpaafølgende 3 Aar, men efter den Tid hvert Aar den, som har tient fulde 4 Aer. 26.) Besættelsen af en vakant Dis recteur Post skeer ved Valg af Bankens forenede Be styreise saaledes: de tvende yngste eller sidstudnævnte Administrateuret have hver een Stemme, de 3 Directeurer, som forblive i deres Poster, hver een Stemme, og hver af de 3 General Controlleurer een Stemme. Ved Fleer heden af disse 8 Stemmer udnævnes trende, som bringes i Forslag til den vakante Post; af disse trende, blandt hvilke den afgaaende Directeur ogsaa kan være, beskikker Kongen eller hans Efterfølgere i Regieringen den, Han finder for got. Skulde de 8 Stemmer være deelte, giør Dverdirecteurens Stemme Udslag i Valget. 27.) De trende første Administrateurer fulle vedblive i 6 Aar, men efter den Tid afgaaer een hvert andet Aar paa samme Maade, som i Henseende til Directeurerne er fastfat. 28.) Til Besættelsen af den afgaaende Administrateurs Plads vælges paa samine Maate, som til en Directeur Poikkun med den Forandring, at, istedet for ved Directeurvalget de tvende yngste Adminis strateurer have Stemme, skal ved Administrateurvalget ifkun den ældste af de tvende Administrateurer, som vi skal 5 Jan. Fund. f. Rigsbanken. 28-33 §. udtræde, stemme tilligemed de 4 Directeurer og trende Ges neral Controlleurer. 29.) Valget af Medadmis, nistrateurer og Bankens Betiente fal, saavel første Gang, som derefter i Fremtiden, skee paa den Maade, at hver af de 4 Directeurer med de 2 ældste Administrateus rer have hver sin Stemme. Fleetheden af disse 6 Stemmer udgiør Valget. Skulde Stemmerne være lige beelte, da giør Overdirecteurens Stemme Udslag. 30.) De 3 General Controlleurer skal saavel første Gang, som derefter fremdeles, udnævnes ved Valg, hver af 5 Valge Committerède, som Kongen til Valgets Foretagelse vil til lægge Sin Befaling og Bemyndigelse; saaledes at en særskilt Balg.Committé beskikkes for hvert af Kongerigerne, og en for begge Hertugdømmerne, saavel nu første Gang, for Herefter hver Gang Valget efter 31 § skal fornyes. Den, der ved Fleerheden af en saadan Valg Committees 5 Medlemmer udvælges til Generalcontrolleur, bliver uden vide re af Kongen stadfæstet og beskikket, naar han har Indfødsret, og i øvrigt besidder de Egenskaber, som Lovgiv ningen i Almindelighed fordrer hos dem, der skal kunne anbetroes offentlige Bestillinger. Ingen af de Valga Committerede selv kan vælges til General Controlleur. 31.) De 3 General Controlleurer, som første Gang vælges, vedblive i de første 3 Aar derefter uden nyt Valg; i det 4de Aar vælges paa nye General Controls leuren for Danmark, i det 5te den for Norge og i det 6re Aar den for Hertugdømmerne, og saaledes foretages frem deles i den følgende Tid hvert Uar et nyt Valg. 32.) Rigsbankens Overdirecteur, Directeurer og Admi. nistrateurer maae, saalænge de beklæde disse Poster, ikke tillige forestaae noget andet Kgl. eller offentligt Embede, hvormed Gage eller Løn er forbunden. 33.) Kongen vil meddele Bankens Bestyrelse et Reglement, som skal indeholde de Bestemmelser i Henseende til Forret nin Fund. f. Rigsbanken. 33-34 §. 5 Jan. ningernes Fordeling imellem Directeurerne og Administras 5. Jan. teurerne, samt Betienternes Pligter, m. v., som for det første ansees, nødvendige. Inden i Aar efter Bankens Nabning skal Directionen forfatte og indfende til Kgl. Up, probation Udkast til et fuldstændigt Reglement og tils lige til en Instruction for Administrateurerne og Betienterne. Naar Reglementet og Instructionen ders efter af Kongen ere sanctionerede, sal de tiene til Rettes fner for alle Vedkommende. 34.) Efter ethvert Bankaars Slutning skat den foreenede Bank-Besty, relse i heitidelig Deputation til Kongen personligen overlevere Regnskab over Rigsbankens Status med tilfoiet Forklaring. Dette Regnskab med Forklaringen skal derefter ved Trykken bringes til offentlig Kundskab, og vil Kongen meddele Bank Bestyrelsen Decharge for aflagt Regnskab, naar derved intet findes at erindre. (†) Finantscoll. Pl. (Rescr. t. Finantscoll. 5 Jan.) ang. den fremtidige Udbetaling af Gager, Pen, sioner c. (i Rigsbankpenge Sølvværdie). 4to. Gr. Da Kongen ved Fr. af Dago Dato, ang. Fors andring i Pengevæsenet, iblant andet tillige har fastsat saabanne Bestemmelser, hvorved Usikkerheden og Ustadigs heden af Pengenes Værdie i alle faste Betalinger for Frems tiden kan ophøre, i det at slige Betalinger blive erlagte i Solv Værdie, og Han vil give Sine Embedsmænd Trvas hed for, herefter at oppebære det dem Tillagte i virkelig Værdie; San har han herved villet tilkiendegive Finants. Collegium følgende Hans Beslutning: Alle af de Kgl. Kasser bevilgede Gager og Løn. ninger, samt alle for Livstid bevilgede Pensioner i Dansk Courant, skal beregnes og for Fremtiden udbetales i Rigsbankdaler Sølvværdie, Daler for Daler, hvori mod alle personlige og temporaire Tillæg i Gager eller Pensioner, som siden 11 Sept. 1807 maatte være be, 5 Jan. Pl. om Gager, Pensioner ze. bevilgede, ikkun efter det forhold af i Rigsbankdaler S. V. for 5 Rdlr D. C. bliver at beregne og udbetale. Samme Regel bliver ogsaa at anvende paa Diæter og andre Tillæg af lige Beskaffenhed saaledes: at den Deel af Dieeterne og andre lignende Tillæg, der har været bestemt og reglementeret førend 11 Sept. 1807, berefter udbetales i Rbdir S. V., Daler for Daler; den Deel af samme derimod, som maatte være bevilget tillagt senere end 11 Sept. 1807, beregnes ikkun iaed 1 Abdlr S. V. for 5 Rdlr dansk Courant, hvorved tillige skal iagttages, at hvad der som forøgelse er tilstaaet efter 11 Sept. 1807, i intet Tilfælde mane, ved saaledes ar beregnes til Rigsbankbaler, overstige det før 11 Sept. 1807 bestemte Nominals Beleb med mere end Dele. Lønninger og Pensioner, som hidtil have vætet bestemte og af de Kgl. Kasser udbetalte i slesvig. Holsteens Courant, skal herefter ansættes og udbetales med 13 Rbdir S. V. for hver I Noir S. H. C., sans længe de oppebæres af selv samme personer, som nu ere i Besiddelse deraf. Raadstue Pl. om Taxten for Zatterenovation 6 Jan. (See Pl. 6 Sept. 1813). p. 488. Raadfiue Pl. (Canc. Br. t. Khavns Magi: 8 Jan. strat 2 Jan.) at den ved Pl. 29 Oct. 1760 for Graverne ved Assistents Kirkegaarden udenfor Khavns Lørreport fastsatte Graverløn maae indtil videre for. hoies med en halv Gang saa meget, som den nu be leber (See Pl. 9 Jul. og 28 Dec. 1813); samt at Bes talingen for at brænde Tummere paa Egepælene ved Gravene mane forhøies til 8 Skill., hvilken sidste Ferhøis else bliver at udrede, ligesom de forhen erlagte 4 Skill., af Vedkommende tilligemed det, som betales for Jorden (See Pl. 7 Jan. 1814). p. 488. 3 Eart 9 Jan. 15 Jan. 19 Jan. Taxt f. Grønsund. Taxt for Færgefarten over Grønsund imellem Meen og Falster (See Taxt 22 Jun. 1813). P. 37. Cancellie Pl. for Khavn (Rescr. til Gancelliet 13 Jan.) at Gaard, og Guus Eierne i Riobenhavn, lis gefom overalt i Kongerigerne, kan erholde Assurance i de ved Ft. 5 Jan. 1813 anordnede Rigsbankpenge, efter samme Værdieforhold, hvortil Bygningerne ansættes til ben paabuone Afgift til Rigsbanken, og at Eierne strap kan erholde deres Eiendomme deri forsikkrede saaledes: at den oprindelige, uden hensyn til de fiden Krigen stegne Priser, tegnede Assurancesum i Dansk Courant forsges med tre. Semtedele eller 60 Precent, og derefter ans sættes i Rigsbankpenge Sølv. Værdie, samt at Præ mien, som en Fetge heraf, paa samme Maade bliver at erlægge (*). (See Pl. f. Khn 28 Sept. 1813). p. 40. Cancellie - Pl. (Resol. 12 Jan.) at Kongen vil have fastsat som almindelig Bestemmelse, at der til enroullerede Søefolks trængende Familiers Understøttelse i Mandens eller Familiefaderens Fraværelse stal giennem Enroulleringen paa det Sted, hvorfra han fater eller bliver afmynstret, tilbageholdes saa meget, som han kan undvære af hans maanedlige Hyre eller Lønning; hvilket Bidrag, i Tilfælde Familien skulde høre hiemme andetsteds end der, hvor dens Forsørger afmynstres, bliver at tilstille Enroulleringen paa det Sted, hvor Familien opholder sig; naar derimod Syren eller Lønningen ikkun er tilstrækkelig til Mandens eller Familiefaderens egen Underhold, skal det være vedkommende Øvrigheds Pligt at drage Omsorg for, (*) Dette er og tilladt Gaard: og Sunseierne i begge Rigerne ved Bekiendtgiørelse fra Gen. 2. Dec. og Gome merce Coll. 15 Jan. 1813, trykt Kon 4to (See de tre Pl. 13 Mart., begge Pl. 13 Jun. og P1. f. Christiania 28 Sept. 1813). Pl. om Underst. f. Indrull. Famil. for, at saadanne Familier efter Omstændighederne er 19 Jan. holde nogen Understøttelse af Fattigvæsenet paa Ste det. p. 40. Raadstue-Pl. (Rescr. t. Khavns Magistrat 18 Jan.) 19 Jan. at Detailhandlerne i havn skal indsende til Magifiraten Priiscouranter over deres Varer, samt om en i den Henseende af Magistratens Middel udnævnende Committee. (See Pl. 5 Nov. 1813). P. 489. Bekiendtg. (fra Gen. Toldkammeret) at (som en Fol 21 Jan. ge af den ved Fr. 5 Jan. 1813 befalede Forandring i Pengevæsenet) den ved Pl. 7 Dec. 1812 fastsatte Cours af dansk Courant mod Species ophorer, og de til Species ansatte Told: og Sprafgifter attfaa blive paa ethvert Sted, naar den befalede Forandring i Pengevæses net efter 11 §i fernævnte Fr. der skal begynde, efter fam me rs 18 § at erlægge med 2 Rigsbankdaler S. v. for hver Specie. (See begge Frr., om Erlæggelsen i Solv, 8 Sept. 1813). p. 41. Cancellie. Pl. f. Danmark og Norge (Resol. 16 Jan.) 21 Jan. at Kongen vil have Pl. 2 Dec. 1812 fortolket derhen, at hollandske samt andre Sorter Ofte, norske og island. fte fiskevarer og Salt ikke skal henregnes blant de Varer, hvis Salg ved offentlig Auction er forbudet; hvorimod Rødlog, Peberrod, Kartofler, Haugefrugter, 2Eg, og af Brændsel, Torv, samt alle de Slags Fødeva rer, der sædvanlig føres til Khavn, for at udsælges paa Torvene eller fra Clibene i Havnene i smaae Partier til Huusholdningsbrug, saavelsom Skibsprovisioner af Kornvarer, Kiod, Flest og andre Fødevarer, skal ansees indbe-- fattede under Forbuddet. Hvad de Kornvarer angaaer, der forefindes i Fallit: og Stervboer, eller i opbragte og priisdomte Skibe, da maae disse ei heller bertsæl ges ved offentlig Auction, hvorimod Øvrighederne bør underrette Vedkommende om de gieldende Torvepriser, til 4 hvilPl. om Auction sv. Torvevarer. 31 Jan. hvilke saadanne Kornvarer derefter blive at bortsælge. 21: dre Torvevarer, som forefindes i Sterv og Fallitboer, eller i priisdømte Skibe, kan derimod bed offentlig Auction bortsælges. (Ophævet v. Pl. 4 Mart. 1814). p. 42. 21 Jan. Cancellie-Pl. (Rescr. til Cancelliet 15 Jan.) ang. hvilke Landreserver, der skal udskrives til Styk, kudske. p. 43. 23 Jan. 23 Jan. Kongen har befalet: 1) At Udskrivningen til Batterier og Trainkudske Tienesten bestemmes for Fremtiden fra Vedkommendes fyldte 26 Aars Lægdrulle Alder og ned ad til den yngre Alber. 2) At be Landreserver, som ikke holde 60 Tommer fellandse Maal, og som formedelst deres liden Vært ikke kan uds skrives enten til Tienesten ved de annecterede Batailloner eller Linietropperne, mane, naar de have fyldt det 24 Aar efter Lægdsrullen, gives Vedtegning: anvendes til Stykkubske. Og 3) at Vedkommende, hver Gang Stykkudske befales udskrevne, skal opgive, til hvilken Slags Tieneste de udskrivende Stykkude skal bruges, enten til Batterie Tienesten eller som Trainkudske. Finantscoll. Pl. (Resol. 18 Jan.) at de, ifølge Pl. 24 Dec. 1808, udgivne Rigsdalerftykker, der ere udmyntede til 19 Rdie danse Courant af Marken fiin, mane, i Betragtning af at deres Gehalt af viger saa ubetydeligen fra den ved Fr. 5 Jan. 1813 fastsatte Myntfod af 18 Rigsbankbaler af Marken fiin, modtages i alle Kgl. Kasser for Rigsbankdaler Solvværdie. p. 44. Cancellie-Pl. f. Danmark og Norge (Resol. 7 Jan.) ang. noiere Bestemmelse i Henseende til Udstæs delsen af visse Slags Gieldsbreve. p. 45. Kongen har resolveret: 1) Ut ethvert Gieldsbeviis, som tyder paa at betales paa Anfordring, eller hvori Pl. om visse Slags Gieldsbreve. 1-2 §. hvori ingen vis Betalingstid er fastfat, hvad enten det 23 Jan. gives Navn af Revers, Afregnings: Beviis, accepteret Regning eller deflige, skal ansees som en Anfordrings. seddel, og at der følgelig i enhver saadan Forskrivning, naur den ikke skal betragtes som Anfordringsseddel, mane bestemmes en vis Betalingstid; samt 2) 2t den iSr. 26 Sept. 1811. 5§ fastsatte Straf af Capitalens Confiscation skal være anvendelig ligesaavel paa indenbyes. som paa udenbyes Anviisninger eller Assignationer, naar de ere forsynede med Accept og ikke strevie 'paa stemplet Papiir. R. Kammer Pl. ang. negle Bestemmelser for Aaret 25 Jan. 1813 i Henseende til det stemplede Papiir f. Dmk og Nge (i Anledning af den under 5 Jan. 1813 anordnede Forandring i Pengevæsenet). p. 46. See Pl. 31 Jul. og 20 Nov. 1813. 11.) De Gieldsbreve, Skigder, Contracter el- Ter andre Documenter, som herefter udstædes, lyden. de paa Rigsbankpenge, og hvortil stemplet Papiir efter deres Indhold, i Følge Anordningerne, bør bruges, stal skrives par det ved Fr. 25 Maj 1804 anordnede stemplede Papiir saaledes, at den Sum i Rigsbankpenge, Documentet lyder paa, regnes lige med en serdobbelt Sum i dansk Courant. Saaledes ffal, for Erempel, til et Document, der lyder paa 100 Rigsbankbaler, bruges samme Papiir, som hidtil til et Document paa 600 Noir danse Courant; altsaa No. 7 af første Klaffe, naar det efter sin Natur henberer til samme Klaffe; No. 6 af anden Klasse, naar det dertil henhører; og No. 5 af sidste meldte Klaffe, naar, det er en af de i Fr. 15 Jun. og pl. 2 17ov. 1812 nævnte, for længere Tid, end 24 Tis mer, gieldende Slutsedler eller og en af de i Pl. 142700. 1812 ommeldte Transporter af Udleverings. Sedler og Vare -Usfignationer. 2.) Dog skal første Klaffes Pa 5 piir Pl. om stempl. Pap. f. 2-3 §. 25 Jan. piir vedblive at stige efter Documenternes Indhold, ind til dette overstiger 500000 Rigsbankdaler, ligesom hid til 500000 Roir dans Courant; anden Klasses Papiir, indtil Documenternes Indhold overstiger 100000 Rigs, bankdaler, ligesom hidtil 100000 Röle dansk Courant, og Papiret for ovenmeldte Slutsedler og Transporter, indtil deres Indhold overstiger 200000 Rigsbankdaler, ligesom hidtil 200000 Rdir danske Courant. Maar derfor et Document udstedes paa saa stor en Sunn i Rigsbank penge, at sammes ferdobbelte Beløb udgigi mere, end det hidtil i Henseende til Papirets Stigen bestemte Marimum i danse Courant, sal dertil bruges stemplet Papir fil 6 Gange faa hoi Taxt, som hidtil til et lige Document af samme Indhold i dansk Courant. Saaledes stat, far Erempel, til et Document, hvortil udfordres iste Klaffes Papiir, naar det tyder pan mere, end 500000 Rigsbankbaler, bruges stemplet Papir til en Taxt af 10200 Rbir dansk Courant med Tillæg af den ved v. 9 Dec. 1809 paabudne Forhøielse af 50 Procent. Dg, forsaavidt til et Document stemplet. Papiir af den saaledes heiere, end den hidtil i dansk Courant anordnede Taxt, ikke i vedkom mende Stempletpapiirsforhandling kan erholdes ved Sammenlægning af flere Stykker stemplet Papiir til lavere Taxt, paa den ved Fr. 25 Maj 1864. 21 § bestemte Maade, maae det være Vedkommende tilladt at udstæde Documentet paa ustemplet Papiir, imod uden Ophold at indsende det til Rentekammeret til Stempling, hvilken da foranstaltes imod enkelt. Betaling. 3.) Naar efter 1 Aug. 1813, da Rigsbank, Coursen for første Gang sættes, Documenter udstædes, Ipdende paa Rigsbankpenge Sølvværdie, bør tillige, i Documenterne selv eller ved Pantegning paa samme giores forklaring om, hvormeget de paalydende Summer paa den Tid udgiore i Zavneværdie, eftersom det er denne, der bliver at Pl. om stempl. Pap. f. 3:59. , at tage til Regel for det stemplebe Papiirs Taxt paa ben i 25 Jan. I og 2 § ommeldte Maade. 4.) Documenter, som ikke lyde paa Penge eller penges Værd, men hvortil stemplet Papiirs Brug dog er anordnet, eller for hvilke et vist Nummer af det stemplede Papiir, uden Hensyn tit deres Indhold, er bestemt, bør skrives paa stemplet Pa piir til 6 Gange saa hoi Taxt i dansk Courant, som hidtil. I de Tilfælde, hvor denne serdobbelte Taxt ikke netop er lige med Taxtens enkelte Beløb for noget Summer i nogen af det stemplede Papiirs Klasser, maae til et saadant Document bruges det Nummer i Klas ferne, hvis Taxt vel er ringere, men dog kommer hiin ferdobbelte Taxt nærmest. Saaledes bliver, for Erempel, tit en Fuldmagt, i Stedet for No. 4 af anden Klasse, at d bruge No. 4 af forste Klaffe, men til Stevninger til Byeting og andre Underretter, i Stedet for No. 2 af anden Klaffe, No. 4 af farane Klaffe, o. f. v. Dog har Kongen, i Henseende til Ansøgninger til ham og Memorialer til de Kgl. Collegier om Benaadninger og Dispenfationer fra Anordningerne, hvortil, i Følge Fr. 25 Maj 1804, 13 §, hidtil skulde bruges anden Klaffes No. 4, og altsaa nu, efter forestaaende Bestemmelse, samme Nummer i forste Klasse, bevilget saadan Moderation, at de maae ffrives paa anden Klasses No. 5. 5.) 23etalingen for det stemplede Papiir etlægges i Rigsbankpenge Zavneværdie efter det Forhold 1 Rigsbankdaler imod 6 Rdlr dansk Courant af Papirets paalybende Taxt med Tillæg af den ved Fr. 9 Dec. 1809 paabudne Forhøielse. Cancellie: Pl. f. Norge (Resol. 20 Jan.) 26 Jan. at Underofficererne, der i Følge Fr. 20 Aug. 1784, III 2fd. 10 §, tilsige frifydsen paa Dragon-Ovars tererne, maae tilstaaes de samme Tilsigelsespenge, som ellers for Friskyds er eller bliver anordnet; samt at be= meld Pl. om Underoff, f. tiff. Friskyds. 26 jan. meldte Underofficerer paa de Steber, hvor Infanterie 29 Jan. 29 Jan. 30 Jan. og Dragon Qvartererne ligge blandede mellem hinans den i et og samme District, mane af den almindelige Friskydsskaffer afleveres Beløbet af Zilfigelsespengene for saamange Heste, fem af dem tilsiges til teslige blandede Transporter. p. 49. Gen. Toldkammer Pl. (Resol. 27 Jan.), hvorned den Skipper og Mandskab for Indførsel af Kornvarer til Torge tilstaaede Præmie forhøies og ansættes til Rigsbankpenge (Ophævet ved pl. 30 Sept. 1813. cfr. Pl. 22 Jun. 1813). p. 50. Taxt paa Opekigd f. Febr. 1813 (Resol. 22 Jan.); udstædt af Khavns Magistrat. p. 491. Bekiendtg. (fra Admiralitets- og Commiss Coll.) om Betaling i Rigsbankpenge for Lodsning, samt for de til de Ssefarendes Beiledning fatte Prikker eller Mærker. p. 51. See Pl., om Betaling i S. V., 30 Aug. 1813. cfr. Pl., om Taxter, 28 Dec. 1813. Med Kongens Authorisation bekiendtgiøres herved til alle Vedkommendes Efterretning: at poa ethvert Sted bliver, naar den ved Fr. 5 Jan. 1813 befalede Forane dring i Pengevæsenet efter sammes 11 § der skal begynde, Betaling for Lodsning, samt for de til de Soefarendes Veiledning fatte Prikker eller Mærker, at erlægge i Rigss bankpenge: a) I Danmark og Norge med Daler mod Daler og Skilling for Stilling, efter Nominal-Beløbet af den Taxt eller Bestemmelse, som har været girldende førend 11 Sept. 1807; hvorimod de senere bestemte Fors Høielser bortfalde. b) I Hertugdømmerne med 1 Rigsbankdaler for 1 Rdlr Slesvig. Holsteens Courant, lie geledes efter Nominal-Beløbet af den Taxt eller Bestem melse, som har været gieldende förend 11 Sept. 1807. Hvad derimod angaaer de Steder, hvor Lodserier eller Hicer: Bekg. om Betal. f. Eodsning. Mærker ere oprettede siden 11 Sept. 1807, ba vit 30 Jan. herom nærmere udkomme den fornødne Bestemmelse. Is midlertid erlægges Betalingen der i Rigsbankpenge i Føls ge det almindelige Indlesningsforhold af I mod 6. Bekiendtg. (fra Admiralitets- og Commiss. 30 Jan. Coll., i Følge Kongens Authorisation) at paa ethvert Sted bliver, naar den ved Fr. 5 Jan. 1813 befalede Forans bring i Pengevæsenet efter sammes 11 § der skal begynde, Betalingen for Skibs:Bemandings. Listernes Er pedition at erlägge i Rigsbankpenge: a) J Danmark og Torge med Daler miod Daler og Stilling for Skil ling, efter Nominal:Belebet af den i Fr. 19 Jun. 1807 3 og 4 § ferestrevne Capt, hvorimod den, ved pl. 28 170v. 1812, paabudne Forheielse bortfalder (See Pl., ang. S. V., 28 Dec. 1813). b) I Hertugdom. mene med 13 Rigsbankdaler for 1 Rdlr Slesvig-Holsteenst Courant, ligeledes efter Nominal Beløbet af ovennævnte ved Sr. 19 Jun. 1807 bestemte Taxt (*). p. 52. Cancellie Pl. f. Khavn (Nesol. 26 Jan.) at 30 Jan. den ved Pl. 25 Jul. 1812 paabudne Afgift af Catas loger sal erlægges af alle de Cataloger, der ere tryk. te og ikke ved Auctionens Begyndelse blive aflepe. rede til actionarius; hvilken Embedsmand, naar Auctionen er tilende, har at aflevere de modtagne Erems plarer til Landsover: samt Hof- og Stads Retten, med mindre noget Exemplar paa Uuctionsstedet forlanges, hvils ket da kan udleveres imod Erlæggelse af den anordnede Af gift; samt, at den Incassator, der ikke inden 8 Dage efter Auctionens Slutning har indbetalt Afgiften, skal af Landsover samt Hof- og Stads- Retten foranstaltes fag. søgt () I Samlingen af Frr. findes vel Zitelen af denne pla cat, men Placeren selv et, ved en Trykfeil, reent udes ladt, og i dens Sted neftforegaaende pl., om Betas ling for Lodaning, atter aferpft. 30 Jan. søgt til betale det dobbelte af hvad fgiften egentlig beleber sig til. p. 53. 30 Jan. Raadstue Pl. (Resol. 32 Jan.) ang. Taxt for Stadsmusicanten i Ahavn f. 1813. (See Pl. 7 Jan. 1814). P. 492. 30 Jau. Raadstues Pl. (Resol. 22 Jan.) ang. Korndragers nes Betaling (See Pl. 10 Det. 1813). p. 492. 31 Jan, Gen. Postdirections Pl. ang. den Betaling, der fra 1 Febr. 1813 skal erlægges i Rigsbankpenge for Reisendes, Posters eg Stafetters Landbefordring, m. v., i Danmark. p. 54. See, aug. Betaling i S. V., Bekg. 3 Aug. 1813. J Overeensstemmelse med Resol. 30 Jan. 1813 og de forøvrigt antagne Grundsætninger kundgiøres here ved følgende Bestemmelser for den Betaling, der fra d. I Febr. 1813 skal erlægges for Reisendes, Posters og Sta fetters Landbefordring med videre i Danmark:

Rigsbankpenge. Navneværdie. 1) 3 fragt af Hefte as Vogne skal betales for hver Miil:

for ethvert Par Forspandshefte saavelsom for en stemplet Postvogn med 2 beste i bele Danmark for en mindre postvogn med 2 Hefte overalt for en enkelt seft til Stafet eller Forspand ligeledes Denne Betaling erlægges for Turbes fordring, hvorimod for Returbefors dring ikkun skal betales Dele af! samme. Naar Kareter, Chaifer og deslige Vogne eller Kalester af de Befordrende leve res, betales desforuden:

for en Karet eller Vogn meb heelt Fordæk for en Chaise eller deslige Vogn med halvt eller intet Fordæk eg for en Kalee 2) Saavel med patteposten som med Reisende udenfor samme maae ittun tages 800. Dir Mt. jer. I 1 8 5 3 $ 4 2 Pund Pl. om Betal. f. Reisendes Befordring. Pund paa de stemplebe Pofvogne, og 700) Pund paa de mindre Vogne, for den bestemte Fragt. Betaling for Overvægt af indril 100 Pund med de førstnævnte Vog ne erlægges for hver Mii! med 3) For ethvert Par Hefte, der bestilles, hoad enten de bruges for Postvogne eller til Forspand for de Reisendes Vogne, saavelsom for en enkelt heft til Stafet eller Forspand, betales 1 Tilfigelsespenge til vedkommende Postmester eller Opsynsmand Naar Tilfigelfen fat beførges enten af Opsynsmænd ved Landstationer til Befors dringepligtige, der ei boe paa Stedet selv, men ere samme fraliggende, eller af Opa) synsmænd i Kiobfieter til Befordringss pligtige, som maatte boe udenfor samme, og ei som faadanne here under Kiebstes] dernes Jurisdiction, skal dobbelte Tilfigel fespenge i Rigsbanko erlægges." Drikkepenge erlægges af den Reisende til hver Riorekart uden hensyn til Hestenes 2ntal for hver Miil med De samme Drittepenge tilkomme en Kiss retaxt, som befordrer Pakkeposten eller en! Stafet; desforuden skal enhver Reisende, som følger med potteposten, erlægge til Kiorekarlen for den hele Station 5) De i Fr. 27 Jan. 1804. 22 § bestemte Opholdspenge beregnes med Miile Fragt for hver halve Time i hvilken den Befor drende efter den emmeldte § er pligtig til mod Gotgiørelse at opholde sig efter Bed tommende. 6) For Stafetters Erpedition tilkommer: naar den fulde Fragt for Stafettens For sendelse til sin Bestemmelse udgier en Sum af 20 Rigsbant:Dalere og derun der, saavel den affendende, som modta gende Postmester naar Fragten udgior mere end 20 indtil 55 Rigsbank Dalere indbegreben, den affendende Postmester og den modtagende naar Fragten beløber mere end 35 Rigs bank Dalere, den affendende Postmester. og den modtagende Rigsbaukvenge. Navneværdie. Dir Mk. Sf. " 2 1 12 6 8 12 2 Gn 31 Jan. Pl. om Betal. f. Reisendes Befordring. 31 Jan. 2 Febr. 2 Febr. 2 Febr. 2 Febr. 2 Febr. 2 Febr. 2 Febr. Enbper af de postmestere eller Opfynss mænd, som paa de mellemliggende Steder modtager og affærdiger Stafetterne, tilla des at beregne sig . foruden de Opfpusmændene titkommende Tilfigelfespenge; hvis Stafetten medbrin ger Breve, som ere bestemte til de mellema liggende Steder, og altsaa sulle adskilles og besørges til deres Giere sammesteds, maae Postmesteren for faadan Expedition) endvidere beregne sig 2) I repenge for et eller flere med en Stafet ankomne Breve til en og samme Perfon mane oppebæres i Kiøbenhavn, naar bet ombringes om Dagen om Natten i Obense, arbuus, Kalborg, Ribe og Bi borg om Dagen om Natten paa alle andre Steder om Dagen Tom Ratten igebankpenge. Navneværdie. Di Mr. Sc 8 = 8 B 12 $ 6

8 4 6 Raadstue Pl. (Resol. 22 Jan.) ang. Bornmaaler. nes Taxt (See Pl. 19 Jul. 1813). P. 493- Raadstue Pl. (Resol. 22 Jan.) ang. Liigvognss Hestes Betaling (See Pl. 7 Jan. 1814). P. 494. Raadstue Pl. (Resol. 22 Jan.) ang. Bagepenges Betaling (See Pl. 19 Jul. 1813). p. 495- Raadstue Pl. (Resol. 22 Jan.) ang. Taxt for Gar dekiørselen (See Pl. 7 Jan. 1814), p. 496. Raadstue Pl. (Resol. 22 Jan.) om Skorsteenskeier. nes Betaling (See Pl. 11 Oct. 1813). p. 498. Raadstue Pl. (Refel, 22 Jan.) om Taxt for M761. Terlauget (See Pl. 13 Aug. 1813. p. 498. Raadstue Pl. (Resol. 22) Jay,) at den under 29 Jun. 1812 udfærdigede Taxt for javnsætterne og Lefferne er forandret derben, at de første, for hver Savn Brænde, de sætte i Maalene, maae, indtil videre, labe sig betale 3 Skil. Rigebankpenge eller 18 St. 3. E., Pl. om Favnfættere 2. D. C., og de Stofie, for hver Favn Brænde de læsse 2 Febr. paa Vognene, 1 Stil. Rbp. eller 9 Et. D. C. p. 499. Raadstue. Pl. (Resol. 22 Jan.) at den uns 2 Febr. der 17 Jun. 1811 udfærdigede Taxt for Steenmaas lerne i Khavn er forandret derhen, at de for hver Cus bik:Favn Steen mace, indtil videre, lade sig betale 18 Stil. Rigsbankpenge eller 1 Rolt 12 Stil. D. C.; For hver halv Cubik, Javn Steen 9 Stil. Refp. eller 3 Mt. 6 St. D. E.; Og for hvert enkelt Læs Steen, sem af dem maales, 3 Sf. Rbfp. eller I ME 2 Skilling D. 6. p. 501. Raadstue Pl. (Resol. 22 Jan.) at den un- 2 Febr der 29 Jun. 1812 udfærdigede Taxt for Brugen af Savnemaalene er forandret derhen, at der for bver Savn, som sættes i Maalene, skal til de vedkommende Eiere betales 1 Skil. Rigsbankpenge, eller 6 Stil. D. E. p. 501. Cancellie Pl. (Resol. 23 Jan.) ang. Be 4 Febr. stemmelser for varteers og Bespisnings- Penges Erlæggelse. P. 57. 1.) De i Kiøbenhavns, Citadellet Frederiks havns, Helsingøers, Cronborgs, Corsers og Zyes borgs Garnisoner, samt i den iste Armée. Division tilstaaede forhøiede Bespisnings. Tillægge stal ops høre fra Jan. 1813, og Bespiisnings: Pengene fra saadan Tid udbetales efter Sr. 9 Maj 1806, altsaa med respective 6 St. og 4 Sk. baglig. Rigsbankpenge (See Pl. 14 Oct. 1813 cfr. Pl. 18 Maj 1813).. De paa Fredsfod reglementeerte Qvarteerpenge skal beregnes og udbetales med Rigsbankbaler Solvværdie, Das ler for Daler; men i Henseende til den forhøielse i Qvarteerpengene, som siden Krigens Udbrud i Aaret 1807 er tilstaaet Officererne af Riebenhavns og Citadellet Frederikshavns Garnisoner, stal indtil indeværende XVI Deel. I 2.) Wars Pl.om Qvarteer: og Besp. Penge. 2 §. sTok 4 Febr. Mars Udgang følges den Grundsætning, som indeholdes i den 39 § af Fr. 5 Jan. 1813 om Forandringen i Pengevæsenet, angaaende Leie af Huusværelser, hvorom Cons tracten er alète end 11 Jun. 1812, at nemlig udbetalin gen seal see med i Rigsbankster Navneværdie for hver 4 Rdir danse Coucant. 5 Febr. 8 Febr. 9 Febr. 10 Febr. 15 Febr. Raadstue Pl. (Resol. 3 Febr., bekg. Khavns Magis strat ved Cancellie Br. 4 Febr.) at den ved Rescr. 18 Jan. (bekg. p. Pl. 19 Jan.) 1813 befalede Commit. tee skal lade forfatte til Publicums Efterretning en Bes Fiendtgiørelse eller Vare: Liste, hvori ved hver enkelt At tikel anføres ved Navn og Boppel de forstellige Details handlere, som til den tingeste Udsalgspriis falholde enhver Bare Artikel (See Pl. I Mart. og 5 Nov. 1813). p. 502. Cancellie-Pat. ang. en forandring i Pat. 9 Mart. 1804.7 §, f. Slesvig og Holsteen. P 58. Taxt for Færgefarten imellem Rødbye og Se mern; i Følge Kgl. Bemyndigelse, kundgiort af Gen. Postdirectionen. (See Pl. 19 Apr. 1814). P. 59. Fr. ang. Panteprotocollers almindelige indførelse i Slesvig og holsteen. p 61. Cancellie.pl., f. Dmk og Nge, at Kongen (faasom muligen længere Tid vit hengaae, forinden de af Rigs> banken udgivende Sedler kan blive udfærdigede) har bis faldet: at Rigsbanken udgiver Anviisninger, der stal Iyde deels paa 100 Rigsbankdaler og deels paa større Summer, som ere delelige med 50 Rbdir, samt efter 12 Maaneders Fortob indløses med Rigsbankpenge. Deslige Anviisninger, hvilke, i Følge Kgl. Befaling, i en Tid af 12 Maaneder al gane og gielde imellem Mand og Mand som god Betaling efter deres Indhold, vil blive udstædte paa 100, 250 og 500 Rbdit, indrettede efter 21e= Pl. om Rigsbanksanvisninger. nedenstaaende Formular (*), og forsynede med een af 15 Febr. Bankens Directeurers eller Administrateurers og tvende andre Underskrifter, samt med Rigets Vaaben som Stempel (See Fr. 31 Jul. 1813). p. 64. Admiralitets- og Commiss. Coll. Pl. (Resol. 16 Febr. 14 Febr.) ang. nærmere Bestemmelse af Taxten for Lod, ferne paa Ryeholm og Besser ved Samsøe. p. 66. See Pl., em Betaling i S. V., 30 Aug. 1813.1 Den i Interims Lods: Reglem. 27 Apr. 1809 for Lodserne paa Kyeholm og Besser ved Samsøe bestemte Taxt forandres herved derhen: For at indlodse til Ryeholms havn, betales I ME i Rigsbankpenge af hver Fob Skibet er dybganende, hvilke Lodspenge Stibforeren, naar Lobsen gaaer Skibet imøde for at modtage det frie udenfor den nærmeste Grund af Indløbet, er pligtig at betale, hvad enten han betiener sig af Lodsen, eller ifte forlange Naar der til et Stib forlanges Lods fra Ankerpladsen indenfor Ryeholm op til Samspe Havn, betales 1 Rbdler 2 ME for et Skib eller Fartøi, som er 12 Læster drægtigt eller derunder, men for Skibe eller Fartøier over denne Drægtighed, betales 2 Rbdir, uanseet deres Dybgaaende

Naar et Stib forlanges udlodset fra Samsøe, betales ligesaameget for Ubseilingen need til Kyeholm, som for Opfeilingen. (*) No. I 2 Be: Eet Hundrede To Hundrede og halvtredsindstyve} Stempel Rbdaler Fem Hundrede 100 500 Efter tolv Maaneders Forløb indlefer Rigsbanken paa Xnforbring benne Anviisning med 250 Rigsbankdaler, og validerer den imidlertid som Nigsbankpenge efter Fun dationen af 5te Januar dens 4de §. Rigsbanken den 6te Februar 1815. N. N, N. N. N. N. Not. N. N. Pl. om Lodserne p. Kneholm c. 16 Febr. 16 Febr. Bestilles Lods til et Skib inden det er seilfære digt, betales Lobsen for det Ophoib, ham derved foraarfas ges, 4 Mt daglig, foruden Lodspengene. Admiralitets- og Commiss. Coll. Pl. (Resol. 14 Febr.) ang. hvad Lodserne ved Kalleboostrand og Langebroe tilkommer i Betaling for Lodsning, m. v. p. 67. See Pl., om Betaling i E. V., 30 Aug. 1813. 1.) Den i Jnterims Lods.Reglem. for Kallebodstrands Lodser, 19 Maj 1808. 3 §, indeholdte Taxt forans dres herved saaledes: For at lodse et Stib udenfor de i 2 § af benævns te Reglement befalede mærker eller Prikker, og derfra indlodse det til Ankerpladsen udenfor Stran begaardens Kalkbrænderie, eller et Styffe indenfor, faasom til lige ud for Flaskekroen, betales Lodsen 2. Si Rigebankpenge for hver Fob at Skibet er dyba ganende. Modtager Lodsen derimod Stibet indens for bemeldte Mærker eller Priffer, betales ham, for dets Indlodsning, ikkun det Halve eller 1 ME for Hver Fod Skibet er dybganende. For at lodse et Skib eller Fartøi fra Ankerplade sen, enten udenfor Kalkbrænderiet eller udenfor la fefroen, op til Wreen, betales, uden Forstial af Dybgaaenhed, 5 Mt 8 Stil. i Rigsbankpenge; og for at lodse det længere op til Langebroe, hvis bets Dybgaaende tillader det, I Rbdle 2 Mk; men dersom der ikke har været brugt Lods til at bringe samme Skib eller Fartøi ind til den förste Ankerplads, betales dobbelte Lodepenge; altsaa i første Tilfælde 1 Rbdir 5 Mk, og i sidste Tilfælde 2 Rbdir 4 ME. For Udlodsning fra Ankerpladfen udenfor Flaffe. Froen eller Strandegaards Kalkbrænderie, frit til Spes paa Bugten, betales 1 Mk 8 St. for hver Föd Skibet eller Fartøiet er dybganende. For Lodaning fra Wreen til Ankerpladsen ud for Ralkbrænderiet, betales 5 Mt 8 St. i Rigs bankpence, naar Udlodsningen gaaer videre; men i modsat Fatb r Roble 5 M. Af ethvert Stib eller Fartsi, som er brændt for Lastedrægtighed, fal, naar der ikke bruges, eller veb ST Pl.om Lodser v. Kallebodstrand. 1-2 §. ved Signal kaldes Lods til det, betales til de 'i à § 16 Febr. bestemte Markers eller Prikkers Vedligeholdelse, og for den Veiledning derved gives, 4 Stil. pr. Læst for Indgaaende og ligesaameget for Udgaaende; dog undtages herfra Kiøbenhavns Pramlaugs. Fartøier, af alle fladbygte Sartsier, faafom: Smakkee eg alle dem, som fare med Sværd, samt Galeaser og deslige, hvis Brede Udenbords overgaaer Deel af Længden pita Stevnen, skat 'erlægges Deet mere i Lodspenge, end Taxten bestemmer: bog undtages hetfra det Stays Fartøier, som ere tiendre under Navn af Lordbaade, for hvilke derimod, indtil videre, kun betales som for Starpbyggede. 3) Forestaaenoe art giælder for de 6 Sommermaaneder, nemlig fra 1 Apr. til 30 Sept, inclus lipe; men fra Oct. til 31 Mart., skal betales een Siettebeel mere i Lobspenge. Prikkepengene ere derimod eens hele Aaret igien 20nem. Jóvrigt forbliver Tillægget af 22.Jun. 3181F til fornævnte Reglement, i Kraft, saaledes at hvad deri er bestemt at stulle erlægges i dansk Courant, bliver herefter at betale med en lige Sum i Rigsbankpenge. 2.) De Langebroe Lodser under 21 Sept. 1809 tillagle Prikkepenge forandres herved derhen: do At der af ethvert for Læstedrægtighed brændt Stib eller Fartøi, som, uden Lods, passerer nogen af be ved bemeldte Lobser, til de Soefarendes Veileds ning, fatte Prikker eller mærker, skal til disse Lob. fer betale 4 Skil. i Rigsbankpenge pr. Læst for Uds gaaende, og ligesaameget for Indganende. dr Admiralitets og Commiss. Coll. Pl. (Resol. 16 Febr. 14 Febr.) at de Helsingsers, Dragoes of Kiøben havns Lodser ved pl. 17 maj 1810 tillagte siem reisepenge forandres til Rbdir efter enhver af dem fuldendt Lodsning, fra Helsingøer til Kiøbenhavn eller Dragee, eller og fra et af de to sidstnævnte Steder til Helsingser. (See Pl. om S. V. 30 Aug. 1813). p. 69. Admiralitets- og Commiss. Coll. Pl. (Resol. 16 Febr. -14 Febr.) at de 27yborg Lodser ved Pl. 7 Jun. 23 1810 Pl. om Nyborgs Lodfer. 16 Febr. 1810 (*) tillagte Siemreisepenge forandres til 13 Stilling i Rigsbankpenge pr. miil fra et Sted i de danske Provindser, og 16 Stilling pr. Siit fra et Sted i Slesvig og elsteen. (See Pl. om S. V. 30 Aug. 1813). p 69. 16 Febr. 16 Febr. Admiralitets og Commiss. Coll. Pl. (Resol. 14 Febr.) at de 2 Stilling, som siden Uaret 1807 ere bevilgede Kiøbenhavns Lodfet af alle Coffardieftibe, fora ere ovet 4 Lefter drægtige og uagane fra Khavn uden Lods, sal beregnes til 2 Stilling Rigsbank. penge pr. Commercelaft, og saaledes vedblive (Sie Pl. om S. B. 30 2ug. 1813). p. 70. Admiralitets- og Commiss. Coll. Pl. (Resol.. 14 Febr.) at den ved Pl. 17 Jun. 1812 beflemite Text for Lodserne i Christiansand, naar de bruges til at bringe Stibe eller Fartøier fra det ene Loffested til bet andet, forandle det andet, forandtes til Deel i Rigsbankpenge, af hvad der i bemeldte Placat er bestemt at skulle betales i danff, Courant, saaledes, at noge der F, Er. for betaltes 4 Moir dansk Courant, betales derimod nu 1 Rigsbankbater. (See Pl. om S. V. 30 ug 1813). p. 71. 16 Febr. Admiralitets- og Commiss. Coll. Pl. (Resol. 10 3 14 Febr.) at de Jifefiordens, Lodser ved Restr. 25 Mart. 1809 tillagte 1 Rdlr 32 Sk. danse Courant i Siemreisepenge, efter fuldendt Vodsning, forandres til 1 Rigsbankdaler. (See Pom S.. 30 Aug. 1813). P. 71. 16 Febr. Fr., f. Dnik og Nge, at Kongen, i Henseende til de ved städende Taxter fastfatte Betalinger, som ikke allerede ere forandrede eller bestemte, efterat Fr. 5 Jan. 1813, em Forandring Pengevæsenet, er udkom nien, herved vil have fastsat: Ut deftige staaende Taxter, odia ind (*) 3 Samt. af rr. staaer, ved en Trykfeit: 17 Jun. 1810. Fr. om staaende Taxter. indtil hver enkelt nærmere bestemmes, for det forße 16 Febr blive uforandrede, saa at de erlægges i Rigsbanke penge med en Siettedeel af det i Dant Courant bes

  1. emte Beløb. (Ophævet v. Pl. om Eapter 28 Dec. 18:3).

p. 72. Pl. at de ved Fr. 15 Febr. 1786 paabudne 18 Febr. paffagpenge via Pomizeng que he mye Lanbevele Danmark stal fra 1 Mai 1813 erlægges i Rigsbank. penge, Skilling for Stilling. R. Kammer. p. 73. R. Kammer Pl. ang. nogle Bestemmelser i Hense: 19 Febr. ende til 1813 2lars Klaffe Lotterie (at Indskuddene saavelsom Gevinsterne i de 4 sidste Blaffer beregnes i Rigsbankpenge saaledes, at der betales i Rbdlr isteden, for a Noir D. E.). P. 7% go Cancellie-PL f. Danmark (Resol. 15 Febr.) 23 Febr. f, ligesom bet, ved pl. 19 170p, 1803, er befalet: at sandvigte Slaver, som befindes fyldige i nye Forbrydelser, fal, naar de paagribes, indsættes til Arbeide, i Rasphu. fet under fifter Bevogtning; saaledes har Kongen udvis bet dette Lovbud derben, at Resphuusfanger, der ere blevne fiænkede Sriheden, skal, naar de efter Frisindelson giore sig skyldige i nye forbrydelser, igien inddommes til Arbeide i Rasphuset, istedenfor i Slaves riet: P. 75 Fr. at ligesom Kongens Formænd i Regie: 23 Febr. tingen have bevilget Undtagelser fra D. 2. 5 Bogs 2 Rap., i Henseende til den Kongen eller dem, som San Bertil maatte benaade, tilkommende Afdragsret til Arves midler og andre Kapitaler, som af de danske Stater udsø res, saa finder Han Sig bevæget til at befale: at der af Arvecapitaler og andre rede midler, som udføres af Hans Riger til Stæderne Hamborg og Lübek, samt alle øvrige i det franske Rige incorporerede Lande, herefter ingen 6te eller 1ode Penge skal fordres. Denne 24 Hr. Fr. om Afdrager. Oph. m. Hamborg re. 23 Febr. 23 Febr. Fr. angaaer dog ikke de almindelige Afgifter af Nev, som enten ere paabuone eller herefter paabybes. Cancell. p. 76. Pat. ang. Udskrivningen af Godtgierelsespenge for de i 1810 præsterede Militairkiorseler i Slesvig og golfteen. p. 77. 23 Febr. Fr., at da der i de Keiserlig Franffe Stater aldeles ingen Afdragspenge oppebæres af Urve Capitaler 24 Febr. og andre rede Midler, som derfra udføres til de Stater, hvot Decimations: Retten er ophævet; saa har Kongen fundet Sig bevæget til at befale at der af ArvesCapitas ler og andre rede midler, som udføres af Hans Riger og lande til de Reiserlig franske Stater, herefter ingen Siettes og Tiende-Penge stal fordres, hvad enten saadant Afdrag hidtil er bleven erlagt til den Kgl. Kasse, eller til Andre, som dertil agtedes berettigede. Dog anganer denne Befaling ikke de almindelige Afgifter af Arv, som enten ere paabubne, eller herefter paabydes. (Cfr. Fr. 23 Febr. 1813). Cancell. p. 186. Fr ang. Reservers Udtagelse til, i paakommende Tilfælde, at forstærke Divisionerne og Compags nierne i den norske Armees adet Divisions.District. Cancel, p. 79. Gr. Efterat Fr. 23 Dec. 1812, ang. Fri-Bataillos ners Organisation i den norske Armees 1ste Divisions.Dia strict, var emaneret, har Kongen ladet undersøge, hvorvidt en lige Indretning kunde treffes i bemeldte Armees 2det Divisions District. Men da det befindes, at Fri-Batails Ioners Oprettelse er af flere Grunde uanvendelig i sidst nævnte District, faa bliver, forsaavidt dette angaaer, hers ved anorbnet følgende: 1.) De Mandskaber, som ellers skulde udgiøre Fri-Batailloner i den norske Urmees 2det Divisions Di. strict, skat inoftrives og tages i Eed under Navn af vita kelige Reserver, samt ererceres i Districtevne, og deres Ans Fr. om Reserver i Nge. 1-4 §. Dette skal liges 24 Febr. Antal skal rette sig efter Folkemengden. ledes gielde for de 2 Trondhiemste nationale Artille rie Compagnier, hvis virkelige Reserver dog altid bes ftemmes til at forstærke og complettere disse Compagnier. 2.) Til virkelige Reserver udtages alle, som have fyldt deres 18de Aar, og til Interims. Reserver alle, som bave fyldt deres 16de Alar. 3.) De virkeli ge Reserver stat i dette Divisions District forstærke Divisionerne og Compagnierne, efter den i Districtet. commanderende Generals nærmere Bestemmelse i paafemmende Tilfælde. 4.) Ved ethvert Artilleries, Jnts fanteries, Skarpskytter:, Jæger og Skielsber Compagnie stat extraordinairt ansættes 2de Underoffis cerer. I Øvrigt blive I, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10 og 11 § i fornævnte Fr. 23 Dec. 1812 i Overeensstemmelse med Ovenstaaende at anvende og tiene til Rettefnoor for de virkelige eedfæstede Reserver, hvis Antal ikke lader sig for Dieblikket bestemme. Pat. ang. Rigsbankpengenes uvægerlige Mod: 26 Febr. tagelse, f. Slesvig og Holsteen. p. 80. Taxt paa Orekiod f. Mart. 1813 (Resol. 26 Febr.); 27 Febr. udstedt af Khavns Magistrat. p. 503. Raadstue Pl. (Resol, 26 Febr.), hvorved det, under 1 Mart, Straf af Laugsrettigheds, Privilegii, Bevillings eller Borgerskabs Fortabelse, forbydes Detailhandlere &c., egens magtig at forhøie de af bem opgivne Udsalgspriser (See Pl. 5 Nov. 1313). p. 504. Raadstue Pl. (Resol. 27 Febr., bekg. Khavns Mae 1 Mart gistrat ved Cancelliebr. 27 Febr.) at Magistraten, i Forening med Politiemesteren, indtil videre er bemyndiget til, strap at sætte saadan Taxt for Udsalg en detail af flest, Smør, Erter, g, Byggryn, elk, Øl og Brændeviin, som disse Authoriteter, efter Om stændighederne, finde passende; hvilke Taxter ikkun stal 25 fast Pl. om Taxt p. Flest, Smør, tc. I Mart. fastsættes at gielde indtil videre, dog at ingen saadan Taxt imane forandres forend 4 uger efterat den sidst er sat; eg vil saaledes Kundgiørelsen af Varelisten for det første og indtil videre kunne udsættes; og skal den Sælger, der overtræder Taxten, isle Gang bode 100 Rbbir, 2den Gang 500 Mbble, og 3die Gang have fin Borgerret forbrudt (See Pt. 20 Maj, 6 Ju, og 27 Sept. 1813). P. 506. 1 Mart. art for Svinslagtere, Spekhokere, Welke. handlere, Vertshuusholdere og Oltappere; udstadt, i Følge Resol. 27 Febr., f Khavns Magistrat (Ophævet ved Pl. 20 Mai, 6 Jul. og 27 Sept. 1813). P. 595. Mart. Cancellie- Pl. f. Morge (Resol. 23 Febr.) at Kongen vil (i Lighed med hvad. Rescr. 26 Aug. 1735 indes sholder for Danmark) have fastfat, som almindelig Bestem melse for orge, at Auctioner over afdøde fattiglem mers Efterladenskaber for Fremtiden skal afholdes af veda acide Commende Fattigcommissioner, uden at nogen Omikost ning eller Salarium fradrages Auctionsbeløbet; til hvilken Ende Fattigcommissionerne mane anskaffe sig Auctions: Protokoller, der af Øvrigheden forsynes med behørig Auamthorisationssp. 82. Mart. Cancellie-Pl. (Refot: 5 Mart.) at den Kiendelse, dersi vereenstemmelse med Sr. 20 Jun. 1788. 26 §, sal erlægges til Landmilice fondet, naar eit Værnepligtig stiller en mand i sit Sted, herefter fastsættes saaledes, at der skal erlægges 50 Rigsbankda Ter S. V. af bem, bet stille for sig ved den staaende Hær, og 25 Rigsbankdaler i Peraf dem, der stille for sig ved annecteret Bataillow p. 83. 9 Mart. Fr., feDmk og Nge, ang. de Peifge-Fordringer i dansk Courant, hvilke fovend Bekiendtgjø relsen af Sr. 5 Jan. 1813 ere enten lopligen paatal te, Fr.om paatalte Pengefordr. i DC. 1-2 §. te, eller ved Dom eller forliig afgiorte. Cancel, 9 Mart. P. 84 " Gr. Da det er fundet nødvendigt, at fastsætte Bez stemmelser i Henseende til de Pengefordringer i Dans Courant, hvilke, forend Bekiendtgiorelsen af Sr. 5 Jan. 1813. ang. Forandring i Pengevæsenet, enten ere lovlis gen paatalte, uden at være ved Dom eller Forliig afgiorte, eller ere paa een af disse Maader blevne afgiorte, uden dog ved, Betaling at være opfyldte, faa hydes i den Hen seende bermed, som følger 1.) Naar en Creditor, forinden Bekiendtgjørel fen af Sr. 5 Jan. 1813, har været nødsaget til, ved Klage til Forligelses Commissionen eller paa anden lovlig Maade, at paatale en fordring i Danse Courant, skal han (uden Henson til, om Gielden er af det Slags, der on handles i Frs 23 §, eller blet kan indbefattes under 31 §) være berettiget til at nedlægge Paastand om 25etaling i Rigsbankpenge, i Fouhold til det Bærd, som Fordringen, i Medhold af den ved bemeldte Fr. fulgte Omskrivnings.Tabel, hayde paa den Tid, dens Paas tale i lovlig form blev iværksat; og skal denne Credis tors Ret ikke være bunden til de Judkrænkninger i Henseende til forrentning og Betalingstidens Ud fættelse, som i Almindelighed finder Sted ved Betalinger efter fornævnte Tabel; Men, naar Creditor derimod, i Følge in Fordrings Beskaffenhed, i Qvereensstemmelse med Srs 23 § er berettiget til at paastane Betaling i forhold til et tidligere Datum, eg han deraf vil bec nytte sig, ev han pligtig til at underkaste sig hine Ind rænkninger.mol 2.) De ovennævnte Regler skal ogsaa være anvendelige paa de Fordringer, som ere an meldte paa Skifter, forend Sr. 5 Jan. 1813 blev be= Skifter, førend Fiendtgiort; dog skal Creditor i faa Tilfælde være beretti get til at paaslane Betaling efter Srs 30 §. faafremt hans Fr. om paatalte Pengefordr. i D. C. 2-4 §. 9 Mart. Hans Fordring er af det der omhandlede Slags. 10 Mart, 3.) Hvor der søges Erstatning for en til o et Skade, som ved lovligt Skien eller paa anden forbindende Maade er bestemt til en vis Størrelse i Danst Courant, bliver, ifles det for Sogsmantets Anteg, den Tid, da saadan Bestemmelse steede, at lægge til Grund for Reduction nen til Rigsbankpenge; med mindre nogen af Patterne seb et nyt Skion kunde oplyse, at forholdet, med Hens 4.) n til Gienstandens særegne Beskaffenhed, derfra er afs veget; thi i dette Tilfælde bliver saadant Skion Regten. Saaledes bør, til Erempel, Inventarii Stykker, som i Forpagtnings- Contracter eller Fæstebreve ete ansatte til noget vist i Danse Courant, antages at være af den Vars bie i Rigsbankpenge, som, efter Documentets Datum, soarer til Omskrivnings-Tabellen, faafcemt ingen af Park terne gottgiør, at Priserne paa Ting af det omhandlebe Elags have forandret sig i et andet Forhold. Den Creditor, der, inden oftmeldte Frs Rundgiorel fe, har erhvervet Forliig eller Dom, hvad enten det er eiz endelig Dom, eller den Tilfælde af Paaanke vorder stade fæstet, bør ei alene nyde den Ret, som ovenfor er tilstaaet de Fordringer, hvilke, forinden Frs Bekiendtgiøs relse, vate paa lovlig Maade paatalte, men endog, faas fremt Fordringen er af det Slags, som nævnes i Srs 23 §. være fritaget for at give Debitor den udsættelse med Betaling, som ellers er forundt de Debitorer, hvis Gield, i Medfør af bemeldte §, gaaer over til Rigsbankpenge. Dog stal de Decisioner, som ere afgivne údi Dobs, Dybuds. eller Fallitbeer, ei hiemle Grebitor Ret til en fordeelags tigere Betalingsmaade, end den, som-bestemmes i 30 § af Fr. 5 Jan. 1813, samt i denne forordning. Pl., hvorved det forbydes Kgl. Embeds mænd, samt Enhver, som har Forretninger i Anled ning af udskrivningen til Kgl. Krigstieneste, at bez pl. om Stillinger t. Krigstien. befatte fly med Stillingers Besørgelse til samme. 10 Mart. Cancel. p. 86. Gr. Da Kongen med Mishag har erfaret, hvorledes adskillig Uerben i Udskrivningen til Krigstienesten har inds neget sig derved, at de, til hvem Forretninger, samme veb- Tommende, betroes, undertiden have blandet sig i aldeles private Underbandlinger angaaende Stillinger i Andres Sted; Saa bliver, til at forebygge saadant, følgende bea falet: Kongen vil herveb paa det alvorligste have forbudet enhver af Hans civile, geistlige og militaire Embeds. mænd, samt Enhver, som nogen offentlig forretning Anledning af udskrivningsvæsenet er overdraget, face velsom hines eller disses Fuldmægtige, at paatage sig el ler afgive sig med at leie ogen til at indtræde i en Ans dens Forpligtelser ved Land, eller Sperkrigstienesten: da Underhandlinger af dette Slags maae aates upassende for dem, og det alene er Sessionerne, af hvem be, imela lem den Tienstpligtige og den Stillende, indgaaede Vils kaar skal stadfestes. Forseer Nogen sig berimod, da maae han vente sig Tabet af Kongens Hyldest og Naade; ligesom han og vil vorde anseet med Embeds, eller Bestil lings Forliis, eller anden Straf efter Omstændighederne. Anordn., indeholdende nærmere Bestemmels 10 Mart fer ang. Byttes Deling i Spe.Etaten. Admiralitets og Commiss. Colleg. p. 92. dis Gr. Da Erfaring har vist, at Anhang 17 Jan. 1809 til Soe Kr. Art. Brevet, formedelst uforudseelige Tilfælde, ikke aldeles har svaret til det tilsigtede Diemeed, og da det er Kongens Enfte og Villie, at Fædrenelandets Forsvarere ligefaa bestemt skal kunne erholde Kundskab om, Hvad der tilkommer dem i Belønning, som og snarest mues ligt komme i Besiddelse af samme; San befales føls gende: 1.) Adn. om Byttes Del. i See-Et. 1-10§ 7 TO Matt. 1.) Som lovlig Gienstand for Bytte paa Ssen al ansees: a.) Alle fiendtlige Krigs. og Handelss tibe, som af Kongens Flande, Escadre eller Krigsstibe, eller af andre Hans armérède Fartøier erobres eller opbrina ges. b.) Alle andre fremmede ationers ufrie Coffardieskibe, der, i Overeensstemmelse med de for Kaperfarten nu gieldende eller herefter udkommende Bes stemmelser, efter lovlig Omgang erklæres for gode Priser.. c.) De Kongens egne eller Hans Alliere des Undersaatter tilhørende Sibe, som, efterat væ te tagne af Fienden, gienerobres fra denne. For saas dan Neprise tilkommer Recapteuren Deel af det gienerobrede Skib og Ladnings Værdie, hvad enten samme tages tilbage før eller efter 24 Timers Forløb, og de z Dele tilbagegives Eierem. d.) Steer derimod Gienerobring af saadanne Skibe, der, saavel i Forhold til Kongen, som Fienden, ere neutrale, da bliver Recapteuren at tillægge en billig Belønning for sin hafte Fare og Meie, efter Rettens Efionne. I det tilfælde derimod, at Kongens Spemagt, ved at giøre Landegang, giør Bytte paa Landjorden, da skal, i Hen. feende til Spørgsmaalet om, hvad der som lovligt Bytte Stal ansees, forholdes efter de for Land:Etaten foreskrevne Regler. 7.) Naar in Skibs Chef, som fører nos get Kgl. Krigsskib, det være sig Orlogskib, Fregat eller andet armeret Fartøi, erobrer noget fiendtligt Krigskib, da seal han efter Omstændighederne opbringe det, enten til Flaget, til Kiøbenhavn, eller til en af de Havne, hvor det best kan være i Sikkerhed. Paa samme Maade skal han. og forholde sig med de fiendtlige eller ufrie Koffardieskibe, Tom han erobrer eller anholder. 10.) Den, som opbringer et fiendtligt eller ufrit Boffardieskib, skal i alle Tilfælde forholde sig efter de om Priis, og Commiss farere udstædte Anordninger; og skal saadanne Skibe, paa Adn. om Byttes Del.iSee Et. 10:43 §. paa de Steder, hver de indbringes, overleveres til de af 10 Mart, Admiralitets- og Commiss. Collegio anordnede Prise-Com? missairer, hvilke, efterat de ere priisdomte, beforge dem samt deres Ladninger ved offentlig Auction bortsolgte, den Derfor udbragte Capital inddreven og i Collegio indbetalt, alt efter deres Forholdsbrev. 12.) De foran forefrevne Regler blive ogsaa i Almindelighed at følge i Henseende til Brigskibe, som erobres, og Roffardieskibe, som anholdes af Ssefæstninger og Ssebatterier, hvor ved alene skal forstaaes saabanne, hvis Besætning lønnes af og henhører under Soe. Etäten; saaledes: a.) At Skibs Chefens Pligter iagttages af Chefen for den Fests, ning eller det Batterie, der gior Prisen, eller erobrer Krigss Stibet. b.) Dersom det erebrede Krigsskib ikke kan henbringes til Holmen, eller et kongeligt Værft, da afholdes den befalede Inventerings. og Tarationsforretning ved en efter den en Chef Commanderendes Foranstaltning udnævnt Commission, bestaaende af de fornødne soekyndige og sag= Fyndige, Mestere, 24.) Naar Stivers Inventer ring og Tarering er fleet af den i 125 ommeldte Com mission, da nyde de dertil udnævnte Mand for deres Forretning den ved de almindelige Lovgivninger for Syns- og Tarationsmænd bestemte Betaling. 43.) Hvor der deles efter Hoveder, der iagttages, at er nogen af dem, som ifølge denne Anordning til Bytte ere berettigede, i Actionen bleven qvæstet, da nyder han Deel mere; er Han bleven lemlæstet, da nyder han Gang mere; men er nogen dræbt, da nyder hans Enke eller Arvinger dob belt saameget, som hans Portioner sig beløbe. Denne Adn, er vedføiet et Register over Materierne og et Schema til Bytteberegninger. Fr., indeholdende nærmere Bestemmelser 10 Mart, ang. Bytte og Byttes Deling ved Land Militairs Etaten. Gen. Commissariats-Colleg. p. 139. Gr. Fr.om Bytte v. 2. Mil. Et. T Afd. 1-3 §. 10 Mart. Gr. Da Erfaring har vist, at Sr. 13 Apr. 1810, ang. Bytte og Byttes Deling ved Landmilitær: Etaten, formedelst o. f. v. ligesom Gr. til Abn. af Dags Dató for See Etaten. I. Afd.) Hvad der som Bytte kan ansees, og Hvem samme tilfalder. 1.) Urørlige Eien domme, som ved de Kgl. Baaben fratages Fienden, hvad enten samme ere offentlige, det er faadanne, som tilhøs re den fiendtlige Stats Regiering, eller private, der tils høre dem af dems Underfaatter, som ved ulovlige Handlins. ger efter Krigsbrug fan onfees at have forbrudt samme, ere Gienstand for Erobring og Kongen alene forbeholdne. 2.) Hvorvidt Brandskat og Reqvisitioner skal finde Sted, beroer paa den en Chef commanderende Generals Bestemmelse, grundet paa Omstændighederne, Krigs Urtika Terne og almindelig vedtagen Krigsbrug; men hvad paa. benne Maade indkommer, tilfalder alek: Kongens Kasse og hentegnes ikke til Krigsbytte. 3.) Derimod anfees som Bytte i egentlig forstand paa Landjorden fol. gende: a.) Alle rørlige offentlige Eiendomme, af hvad Navn nævnes fan, som fra Fienden erobres. b.) De fiendtlige Undersaatters private rørlige Eiendomme, naar Eierne, efterat den Kgl. Armee er indrykket i Kiens dens Land, enten med væbnet Haand sætte sig til Mod. værge, uden at benhøre til noget organiseret Corps, eller aldeles forlade eller bortflytte samme, eller begane ans dre saadanne Handlinger, at den paa Stedet hoistcoms manderende General efter fine Instructioner og almindes lig Krigsbrug finder sig befoiet til, euten at tillade Pleis bring, eller at tage beres Eiendomme, som Bytte for Urs meen. c.) Det Kongens egne eller Allieredes Uns dersaatter tilhørende Gods, som tilbageerobres fra Fienden og ikke, inden det er blevet priisdomt, verder reklameret. Skeer Reklamation forinden, da skal det Eiers Fr. om Bytte v. 2. Mil. Et. I. 3 § II. 14 §. Eierne tilbageleveres, imod at disse til Belenning for Nes 10 Mart, capturen udbetale Groterne Deel af de gienerobrede Tings Værdie, saaledes som samme ved uvillige Mænd sat vorder. For saavidt derimod Kongens Landmagt maats te giøre noget Bytte paa Spen, da skal den væstion, om hvad der som lovligt Bytte skal aufces, afgiores efter de almindelige, for Soe Etaten foreskrevne, Regler. 11.) Almindelige Regler for at bringe det tagne Bytte i Sikkerhed samt faae det realiseret. 9.) Den sistcommanderende, som giorde Byttet, anordner de forsigtigheds Regler, som ere nødvendige for at sikkre det tagne Bytte, og en Chef Commanderende, om han er saa nær, bestikker tillige en Commission, som, foruden et Medlem af Bureauet for Armeens Dekonomie, skal bestaae af en Stabsofficeer og en Auditer, hvilken Commission skal forfatte Specification over Byttet og lade samme vurdere ved ce udnævnte Tyndige Mænd. I Mangel af ovennævnte Personer kan Jurisdictions-Chefen i Stabs Officerens Sted beordre en Officeer af ringere Charge og i Auditørens Sted en Officeer. 12.) Den Commission, som efter 9 § er nebfat til at forfatte Inventarium over Byttet, skal tillige paakiende de Rekla mationer, som fra Kongens egne eller Allieredes Underfaatters Side maatte finde Sted i Overeensstemmelse med 3 § litr. c. Ligefaa paakiender den og, hvorvidt det Erobrede, efter Lovene og den af en Chef Commanderende givne Instruction, bør tilfalde Erobrerne som Bytte. Denne Commissions Riendelser paaankes inden 5 Das ge, efterat de ere Vedkommende lovligen bekiendtgiorte, for den en Chef commanderende General, hvis Resolution endelig afgier Sagen. falde over Botte, som i Felten er giort af den Kgl.-Landmagt, da tilkommer det Auditorerne ved de Corps, der have giort Byttet, i Forening at holde dem, imod at tage Sa XVI Deel. 21 14.) Naar Auctioner fores Ins L Fr. om Bytte v. L. Mil. Et. II. 14 §-III. 39 §. 10 Mart. farium efter Loven. 26.) I Henseende til Krigsstibe, som erobres, eller Roffardieskibe, som tages ved en Fæstning, et Batterie eller paa Søen, ved hvilkensomhelst til Armeen hørende Troppe. Afdeling, eller med bevæbnet militær bemandet Fartøi, skal der, baade hvad Skibenes Ins ventering, Taration m. v. samt Priisdømmelse angaaer, i alt forholdes efter de Regler, som for See Etaten ere fos reskrevne, dog saaledes at: a.) Skibschefens pligter iagttages af Batteriechefen, eller Chefen for det Troppe= Corps, eller for det Detachement, der giør Prisen eller erobrer Krigsskibet. b.) Kan et erobret Krigsskib ikke henbringes til Holmen, eller et Kgl. Værft, da afs holdes den befalede Inventerings- og Tarations-Forretning ved en efter den en Chef Commanderendes Foranstalts ning udnævnt Commission, bestaaende af de fornødne søe kyndige og fagkyndige Mestere i Overværelse af en Sees og en Land Officeer. c.) Realisationen af de tagne Roffardieskibe besørges af de dertil ved Gen. Commissa riats Colleg. bestikkede Priis: Commissærer, til hvilke derfor faadanne Skibe snarest mueligt overleveres, og som da besorge dem samt deres Ladninger ved offentlig Auction bortsolgte, den derfor udbragte Capital inddreven og i bes. meldte Collegii eller en Kgl. Kasse indbetalt, alt efter den dem meddeelte Instrux. III,) vo der er berettiget til Andeel i Byt tet, samt hvorledes samme bør deles. 39.) 2f de Summer, som indkomme for Bytte, erlægges forlods foruden de paa Bevogtningen, Priisdømmelsen og Realisationen medgaaende Omkostninger: a.) Til Krigss hospitals Kassen I Procent. som efter 9 § forfatter Specification over og vurderer det i Felten tagne Bytte, I Procent. c.) Til den Com mission, som efter 26 § Litr. b inventerer og taperer et erobret Krigsstib, 1 Procent; hvilken deles saaledes, at de b.) Til den Commission, fra Fr. om Bytte v. 2. Mil. Et. III. 39-58 §. 18 13. fra Søe og Land: Etatens Side tilstedeværende Officerer 10 Mart. dele den ene halve Procent, og de foekyndige samt fagkyn dige Mestere den anden halve Procent imellem sig. 53.) Bliver Nogen, ved at erobre Bytte, som forsvares af bevæbnet Magt, qvæftet eller faaret, da nyder han Deel mere; er han blevet lemlæstet, da Gang, men er han blevet dræbt, da nyder hans Enke eller Arvinger dobbelt saameget, som ellers tilkom ham. 57.) Har et (paa ysterne værende) Detaschement eller Batterie intet til samme hørende Fartøi, og det altsaa, naar det ved fine Skud tvinger et Skib til at strpge, behøver private Fartøier til dets Bemægtigelse, faa kan de ders til engagere hvem de vil og kan faae for en accorderet Betaling. Kan ingen private Fartøier erholdes, stal Rysts milicen assistere, imod at faa stor en Deel af samme, som assisterer, betragtes som henhørende til Detachemens tets eller Batteriets Mandskab og tager lige Led ved sams me i Delingen. 58.) Naar et Batterie, et af de Kgl. Krigsskibe eller armerede Fartøier, eller og en privat Kaper maatte begiære hielp fra de i Land værende Tropper, for at besætte en Prise og sikkre den for fiendtligt Overfald, da skal den Commando, som til saadan Vagthold afgives, derfor nyde: en Soldat I Rbdir og en Underofficeer 2 Rbdlr for hver 24 Timer, de ere ombord i Stibet, og skal de nyde Betaling for det fulde Tidsrum, om end deres Hielp i kortere Tid kunde ansees fornaden. Bliver et saadant Skib, forend det er bragt i Havn, angrebet af fienden og forsvaret, ens ten alene af de ombord værende Militære eller ved andre af den Kgl. Landmagt, eller ved et Batteries Kanoner, da skal det Detaschement, den Fæstning eller det Batterie, hvortil de, der bidroge til at redde Prisen fra Fienden, henbere, tillægges enten eller Deel af Prisens Beløb, efter den større eller den mindre Magt, der har 11 2 maat. Fr. om Bytte v. 2.Mil. Et. III 58 §. 10 Mart. maattet anvendes for at frelse Stibet, og eftersom Cap 13 Mart. 13 Mart. 13 Mart. teurerne mere eller mindre selv have forsvaret samme, eller endog have skeet sig nedsagede til at forlade det. J Tilfælde af Tvist bliver det ved Rettens Dom at afgiore, hoop stor Andeel de Militære bør have af Prisens Beløb. Denne Fr. er vedføiet: et Material. Register og et Schema til Bytteberegninger. Pl. ang. Omskrivning af Brandforsikkringssum merne for Bygninger i Slesvig og Golfteen fra St. Holst. Courant til Rigsbankpenge Selvværdie (*). p. 87. Gen. Toldkammer Pl. (Resol. 13 Mart.) at ber for Indførsel af tyrkisk eller marmoreret Papir stal ers lægges pr. Lispund 1 Rdlr 40 St. Rigsbankpenge (**). (See Fr., om Tolds Erl. i Sølv, 8 Sept. 1813. II. Lit. a). p. 88. Gen. 2. Dec. og Commerce: Coll. Pl. (Resol. 9 Mart.) ang. Assurancernes Ansættelse og Erstats ningernes Udbetaling i Rigsbankpenge, for Bygnine gerne paa Landet i Danmark. p. 89. See Pl. f. Landet 15 Jun. 1813. Kongen har i Henseende til Assurancernes Ansættelse i Rigsbankpenge (i Overeensstemmelse med pl. 15 Jan. 1813) for Landbygningerne befalet; "1.) Xt Bygnings:Assurancernes Ansættelse til Rigsbank penge Sølv. Værdie interimistisk skal skee ved at omsætte alle til 11 Sept. 1807 tegnede Assurancer i Danse Courant, Daler for Daler, med et Tillæg af 60 Procent; og de senere tegnede Assurancer efter Om skrivningsforholdet i følge Fr., om Pengevæseneis Forandring, 5 Jan. 1813, ligeledes med Tillæg af tre Sem (*) Samt. af Frr. er denne Pl., veb en Trykfeil, dateret 10 Mart. (**) 3 Samt. af Frr. er denne pt., ves en Trykfeil, dateret 10 Mart. (cfr.). Pl. om Br. Assur. p. Landet i Dmk. 1-3 §. Femtedele af den omskrevne Sum, saaledes, at det for: 13 Mart. beholdes saavel, Eierne, som Assurancen, naar nogen rant. af dem skulde troe sig brøftholden ved denne Ansættels fe, at forlange lovlig Omtaration; ligesom og, at Erstatningerne for Brandskader siden i Jan. 1813 efter ovenanførte Forhold skal beregnes og udbetales i Rigsbankpenge Sølv. Værdie. 2.) At til bemeldte Brandskaders Erstatning skal fee nye Uoskrivning i Rigsbankpenge S. V. efter de nye Assurancer i disse Penge for et halvt ar fra 1 Jan. til 30 Jun. 1813. med Gotgiørelse, for enhver Eier, af hvad han allerede dertil i Følge Pl. af 12 Maj 1807 har erlagt i Danse Cou 3.) At til Assurancernes rigtigere og mere Hige Bestemmelse i Fremtiden skal foretages Omtapas tion over de Bygninger, som ere forsikkrede efter Taras tioner siden 11 Sept. 1807, saavelsom over ældre tares rede Bygninger, hvis Eiere, formedelst Bygningernes Forandring siden Tarationen, maatte forlange Omtapas tion, og at Bygningerne ved denne Omtaxation seal an sættes til deres rette Værdie i Dansk Courant efter de gieldende Priser paa Bygningsmaterialier og Arbeidsløn førs end 11 Sept. 1807, samt derefter med 60 Procents Tillæg ansættes i Rigsbankpenge Selv-Værdie." Hvilken Resolution, tilligemed hosfoiede derefter forfattede Tabel over Assurancernes Ansættelse i Rigsbankpenge, herved til alle Vedkommendes Efterretning bekiendtgiøres. Tabel over Assurancernes Ansættelse i Rigs.. bankpenge: Efter Tarationer forend October Qvartal 1807 anfættes hvert 100 Rblr D. G. til Efter Taxationer i October Spartal samme 160 Rbblr. Nar 1808 Januarii vartal 152 144 April 136 Julii 128 October 120 U 3- 1809 Pl. om Br. Assur. p. Landet i Dmk. 13 Mart. 1809 Januarii avartal April Julii October 1810 Januarii April Julii October 1811 Januarii April 112 Rbblr. 104 96 88 So 80 13 Mart. Julii October 2812 Januarii April Julii October efter October Qvartal 1812 56 48 48 48 40 40 32 Herved bliver dog at iagttage, at de omskrevne Sun. mer udføres saaledes, at de, sammenlagte for alle Gaars dens eller Stedets Bygninger, i Følge 2 § i Brandfors fikkrings:Adn. 29 febr. 1792, fan udgiore fulde 1000, hele 100 eller 10 Rigsbankdaler, saa at under 5 Rbdle bortfalder, og 5 Rbdir og derover ansættes for 10 Rbdir; ligesom og, at de Steder, som efter Eiernes Forlangende hidtil have været forfikkrede under Earations Summen, efter bemeldte § ansættes i Rigsbankpenge efter Tarationen, og derefter udføres til Assurance efter Eiernes Fors langende. Gen. 2. Dec. og Commerce-Coll. Pl. (Resol. 9 Mart.) ang. Assurancernes Ansættelse og Erstat ningernes Udbetaling i Rigsbankpenge, for Gaarde og Huse i Riobstederne i Danmark. p. 184. See Pl. f. Kiøbstederne 15 Jun. 1813. Kongen har i Henseende til Assurancernes Ansættelse i Rigsbankpenge (i Overeensstemmelse med pl. 15 Jan. 1813) for Rigbstederne i Danmark, Bigbenhavn undtagen, befalet: "1.) At Bygnings. Assu rancernes Ansættelse til Rigsbankpenge Sølv:Værdie interimiftife skal skee ved at omsætte alle tegnede Assutan = Pl. om Br. Assur. i Kiebst. i Dmk. 1-3 §. rancer i Dansk Courant efter Omskrivningsforholdet, iføl: 13 Mart. ge Fr., om Pengevæsenets Forandring, 5 Jan. med Tillæg af tre Femtedele af den omskrevne Sum, faas ledes, at det forbeholdes saavel Eierne, som Assuran cen, naar nogen af dem skulde troe sig brøstholden ved denne Ansættelse, at ferlange lovlig Omtaration; lis gesom og at Erstatningerne for Brandskeder siden 1 Jan. 1813 efter ovenanførte Forhold skal beregnes og udbetales i Nigebankpenge Solv - Bærdie. 2.) At til bemeldte Brandskaders Erstatning skal fee ny udskrivning i Rigsbankpenge Solv-Værdie efter de nye Asfurancer i disse Penge for et halvt ar fra 1 Jan. til 30 Jun. 1813, med Gotgiereise for enhver Eier af hvad han allerede dertil, ifølge Pl. 12 Maj 1807, har erlagt i Danse Courant. 3.) At til Assurancernes rigtigere og mere lige Bestemmelse i Fremtiden skal foretages Omtaration, og at Bygningerne ved denne Onitoration seal ansættes til deres rette Værdie i Danse Courant, efter de giældende Prifer paa Bygningsmaterialier og Urbeidsløn forend 11 Sept. 1807, samt derefter med 60 Procents Tillæg ansættes i Rigsbankpenge Solv-Bærdie." Hvilken Resolution, tilligemed hosfoiede derefter forfattede Tabel over Assurancernes Ansættelse i Rigsbankpenge, herved til alle Vedkommendes Efterretning bekienotgiøres. Tabel over Assurancernes Ansættelse i Rigs. bankpenge: Efter Tarationer i Januarii Qvartal 1811 ahsættes hvert 100 Rdlr D. E. til April Qvartal f. 2. 64 Rbdir. 56 56 Julii October 48 1812 Januarii 48 April 48 Julii 40 October efter October Qvartal 1812 40 32 11 4 Her= Pl. om Br. Assur. i Kiøbst. i Dmk. 13 Mart. Herved bliver dog at iagttage, at de omskrevne Sums 13 Mart. mer udføres saaledes, at de, sammenlagte for alle Gaars dens eller Stedets Bygninger, ifølge 2 § i Brandforsikfrings Anorba. 29 Febr. 1792, kan udgiøre fulde 1000, hele 100 eller 10 Rbblr, saa at under 5 Rbble bortfalder, og 5 Rbdlr og derover ansættes for 10 Rbdir. Gen. L. Dec. og Commerce-Coll. Pl. (Resol. 9 Mart.) ang. Assurancerses Ansættelse og Erstatningernes udbetaling i Rigsbankpenge, for Bygnin gerne i Norge. p. 136. See. Pl. 10 Jul. 1813. Kongen har i Henseende til Affurancernes Ansættelse i Rigsbankpenge (i Overeensstemmelse med pl. 15 Jan. 1813) for Rigbstederne og Landet i Norge (Chris ftiania undtagen, forsaavidt Bygningerne der ere assures rede i Byens egen Brandkasse. See Pl. 28 Sept. 1813) befalet: "1.) At Bygnings. Affurancernes Ans sættelse til Rigsbankpenge Sølv. Værdie interimistise skal skee ved at omsætte alle til II Sept. 1807 teguede Assurancer i Dans Courant, Daler for Daler, med et Tillæg af 60 Procent, og de senere tegnede Affurans cer efter Omskrivningsforholdet, ifølge Sr., om Pens gevæsenets Forandring, 5 Jan. 1813, ligeledes med Tile læg af tre femtedele af den omskrevne Sum, saaledes, at det forbeholdes saavel Eierne, som Assurancen, naar nogen af dem fulde troe sig brøstholden ved denne Ansættelse, at forlange lovlig Omtaration; ligesom og at Erstatningerne for Brandskader siden 1 Jan. 1813 efter ovenanførte Forhold skal beregnes og udbetales i Rigsbankpenge Sølv Værdie. 2.) At Brandska derne fra 1 Jul. til 31 Dec. 1812 ftal reparteres for sig selv paa de gamle Affurance. Sumner i Danse Cou rant, men Brandskaderne fra 1 Jan, til 30 Jun. 1813 berimob repartetes i Rigsbankpenge Selv. Bærdie paa Assuran: Pl. om Br. Assur. i Nge. 2-3 §. 3.) At til Affus 13 Mart, furances Summerne i disse Penge. vancernes rigtigere og mere lige Bestemmelse i Fremtiden feat foretages Omtaxation over de Bygninger, som ere forsikrede efter Tarationer siden 11 Sept. 1807, og at Bygningerne ved denne Omtaxation at ansættes til beres rette Værdie i Dans Courant, efter de giældende Priser paa Bygningsmaterialier og Arbeidsløn førend 11 Sept. 1807, samt derefter med 60 Procents Tillæg an sættes i Rigsbankpenge Sølv Værdie." Hvilken Resolu tion, tilligemed hosføiede derefter forfattede Tabel over Assurancernes Ansættelse i Rigsbankpenge, til alle Vedkommendes Efterretning herved bekiendtgiøres. Tabel over Assurancernes Ansættelse i Rigsbankpenge. (Er ligesom Tabellen ved Pl., for Bygn. paa Landet i Dmk, 13 Mart. 1813). Herved bliver deg at iagttage, at de omskrevne Sum mer udføres saaledes, at de, sammenlagte for alle Gaars dens eller Stedets Bygninger, ifølge 4 § i Brandforsik Frings Anordn. 18 Aug. 1767, kan udgiøre fulbe 1000, hele 100 eller 10 Rodle, saa at under 5 Nödle bortfalder, og 5 Rbdle og derover ansættes for 10 Rbdir; ligesom og at de Steder paa Landet, som efter Eierens Forlangende hidindtil have været forsikkrede under Tapas tions Summen, ansættes i Rigsbankpenge efter Taxationen, og derefter udføres til Assurance efter Eierens For Langende. Cancellie-Pl., f. Khavn, at Kongen (i An- 15 Mart. ledning af en indkommen Forespørgsel fra Underfogden i Khavn, ang. Opsigelsestiden for Huuseiere og Leiere) har tilkiendegivet Cancelliet: at naar det i Leiecontracter er fastsat, at det Leiede skal fratrædes efter lovlig Opsi, gelse eller efter et fierdingaars Opsigcise, bor Opsigelsen, i Overeensstemmelse med Pl. 14 Jan. 1761, fee inden 27ytaar, uanseet at Paaske Flyttetid, ifølge Pl. 115 29 Pl. om Opsigelsestid f. Leiere. 15 Mart. 29 febr. 1812, er for det indeværende ar fastsat til 18 Mart. 20 Mart. 20 Mart, 20 Mart. 22 Mart. den 26 Maj; men at bet iøvrigt er en Selvfølge, at de Leiere, som ere blevne opfagte efter Nytaar, og have enten vedtaget at flytte, eller indgaact nye Contrac ter med Eierne om fremdeles Brug af det Leiebe, seal holde sig de indgaaede Forpligtelser efterrettelige. (Efr. 1. 30 Apr. 1814). p. 187. Pat. ang. den interimistiske Ansættelse af nogle adelige Godser i Slesvig og Holsteen til Plougs tal. p. 235. Cancellie Pl. (Resol. 6 Mart.) at det Spørgsmaal, om og hvorvidt Kongens Territorials hoiheds Grændse ved nogensomhelst Opbringelse er krænket, skal for Fremtiden henhøre til Paakiendelse under den ordinaire Domstoel eller Søretten paa det Sted, hvor det opbragte Skib henføres. p. 188. Gen. 2. Dec. og Commerce Coll. Pl. (Resol. 16 Mart.) at Afgiften af Skibsfragter skal beregnes i Rigsbankpenge, Daler for Daler, saaledes som der ved Fr. 10 170v. 1803 er fastsat i danse Courant, med Tillæg af den under 6 Jun. 1806 paabudne Forhøielse af en Fierdedeel. (See Fr., om dens Erlæggelse i Sølv, 5 Nov. 1813). p. 188. Gen. 2. Dec. og Commerce-Coll. Pl. (Resol. 16 Mart.) at for de herefter udfærdigende Kgl. Spepasse skal, istedenfor de hidtil erlagte Gebyrer, betales 3 Rigsbankmark for hver Commercelæst af Stibenes Drægtighed. (See Pl., ang. S. B., 28 Dec. 1813). p. 189. Cancellie Pl., f. Dmk og Nge, ang. hvorledes Verler, lydende paa Rigsbankpenge, maae trækkes. p. 190. Kongen har, paa Finants Collegii derom giørte Fores stilling, resolveret: At ingen indenlandske eller uden- lands rer; Pl. om Verler i Köpenge. 1-3 §. 1 landske Vepler, lydende paa Sølv- eller Tavne:Vær, 22 Mart. die, mane trækkes eller honoreres uden a vifta, under den ved Fr. 26 Sept. 1811 fastsatte Straf; dog at der fra dette Forbud undtages: 1.) De Berler, hvil ke norske Handlende, i Overeensstemmelse med pl. 23 Oct. 1812, trække paa Danmark for at erholde Kornva 2.) De Vepler, som for de Kgl. Undersaate ters egen Regning trasferes fra ethvert Sted i Konge. rigerne, og fra de Steder i Hertugdommene, der ikke ligge sydligere end Hadersleben og Tøndern; hvilke det skal være tilladt, ligesom hidindtil, at traffere og ac ceptere paa 8 Dages Sigt; 3.) Alle saavel inden landske som udenlandske Verler, naar de lyde paa rede Solv, hvilke kan træffes paa lang eller tort Sigt; og skal i saadant Tilfælde Betalingen skee enten med Sølv- Rigsbankdalere, eller med Sølv-Barrer, beregnede til 18 Rigsbantwater pr. Marken fiin. Fr. (f. Hertugdommene), hvorved Pl. 9 Aug. 22 Mart. 1810, ang. Bestemmelsen af en Tololinie, ophæves. p. 191. Cancellie: Pat., indeholdende nogle Bestemmelser ang. 22 Mart. mindreaarige forbryderes fængslige Anholdelse, f. Slesvig og Holsteen. p. 192. Raadstue Pl. om Taxt for Liigvognshefte (See 22 Mart. Pl. 7 Jan. 1814). P. 508. Cancellie Pl. (Resol. 13 Mart.) at Sager 23 Mart. om Rettighed til at bygge og holde fiskerbaade paa Færøerne skal af hvert Steds Sysselmand som Politiesager paakiendes, samt at Sysselmændenes Kiendelser, om Parterne ei derved skulde acquiescere, indankes for det constituerede Amtmandskab paa Færøerne, og der paakiendes uden videre Appel. p. 194. Cancellie Pl. (Resol. 13 Mart.) at Soren: 23 Mart. riveren paa Færgerne er tillagt Befaling, at holde over: Pl. om Adnes Public. paa Færse. 23 Mart. overordentlige Ting i Syslerne til Publikation af de Kgl. Anordninger, faasnart de ere antomne der til 23 Mart. 25 Mart. 26 Mart, Landet; naar han derimod formedelst andre Embedsforret singer eller andet lovligt forfald derfra forhindres, seal han være bemyndiget til at befuldmægtige Syfselmændene, enhver i sit Syffel, paa det sædvanlige Tingsted i zde Vitterlighedsvidners Overværelse, at publicere Anordningerne, samt derover forfatte et skriftligt, saavel af Syffelmændene som Bibnerne underskrevet og forseglet, Document, der snarest mueligt bliver at tilsende Sorens skriveren, for i Archivet, som et Bilag ved Justitsprotos collen, at opbevares. p. 194. Cancellie Pl. (Resol. 16 Mart.) at der, for den ved Sr. 5 Jan. 1813. 24 § bestemte Indførelse i Pantes bøgerne af de paa tinglaæste Documenter skeete Paateg ninger, skal erlægges i Retsgebyhr 8 St. Rigsbank, penge for de første 1000 Rigsbankbaler, 16 Sk. Rigsbankp. for Capitaler fra 1000 til 5000 Rigebankdaler inclusive, og 24 St. Rigsbankp. for dem, der overs stige denne Sum. (See Sportel Regl. 22 Mart. 1814. 79 §). P. 195. Cancellie Pl. (Resol. 21 Mart.) at Lands soldaternes Tienestetid (i Dmk) skal regnes fra den Dag, paa hvilken Recrutterne ere beordrede at møde ved Regimentet eller Corpset, og ophøre med den Dag efter det 8de Tienesteaar, naar de ved sidste Sess sion nye udskrevne Recrutter ere dresserede og ansatte til Tienesten. p. 196. Gen. Postdirections Pl. (Resol 7 Jan.) ang. Bestemmelser for Indretningen af et offentligt Bea fordringsvæsen paa Landet Bornholm. p. 197. 1.) Vedkommende Øvrigheder paa Bornholm stal stedse drage fornøden Omsorg for, at Reisende kan erholde Befordring fra Kiebstederne Rønne, Zero, Sva Pl. om Befordringsvæs. p. Bholm. 1-4 §. telfe. Svaneke, Hasle og Aakirkeby, Byerne Allinge og 26 Mart. Sandvig samt Fiskerleiet Gudhiem. Saafremt fris villige Samfund til dette Diemeed ikke kan vorde ordnede, skal enhver, som paa disse Steder driver borger lig læring eller haver Jordbrug og dertil holder Beste, være pligtig at deeltage i de Neisendes Befordring;- dog stal Embedsmænd, som have mindre end 10 Ton der Land Jord i Brug, om de end til sammes Dyrkning holde Heste, saavelsom uformuende Borgere, som om Sommeren labe deres Heste gane paa Udmarkerne, og de, der have saa smaa og slette Heste, at disse ikke ansees bes fordringsdygtige, være aldeles fri for bemeldte Forplig= 2.) Ethvert Steds By: eller Herredsfoged. forfatter, efter Overlæg med dets eligerede Borgere eller Formænd, en fortegnelse over de Indvaanere, som bør deeltage i at befordre Reisende. Denne Fortegnelse stal indsendes til Amtmandens Billigelse, og, naar den der med er forsynet, tiene til ufravigelig Regel for dem, som skal tilsige til og afgive Befordring. De Judvaanere, som have fire eller flere heste, stal ansættes til at forrette dobbelt saamange Befordringer, som de, der have et mindre Untal. 3.) Naar Amtmanden maatte finde, at Beboerne af de fornævnte Steder: Hasle, Aakirkeby, Als linge, Sandvig og Gudhiem, ikke vel kunne alene bestris de de forefaldende Befordringer fra Stedet, skal det fors neone Untal af de nærmest boende Bender efter Amtmandens Bestemmelse udvælges til i lige Omgang med Stedets egne Befordringspligtige at bidrage til Bestridels fen af de Neifendes Befordring. 4.) Foranførte Befordringspligtige skal befordre Reisende og deres Toi til ethvert af de i 1 § benævnte Steder, saavelsom til Steder udenfor samme, der ei ligge i længere Afstand end 4 Mile; dog al: Imo.) enhver, som selv holder Beste, være aldeles uberettiget til at erholde Befor= bring Pl. om Befordringsvæs. p. Bholm. 4-6 §. 26 Mart. bring fra sit Ziemsted til hvilketsomhelst Sted paa Den; og 2do.) enhver anden Indvaaner, som ikke selv holder Heste, dog Læger og Giordemødre i deres Ralds. reiser undtagne, være uberettiget til at erholde Befor dring fra sit Ziemsted til nogetsomhelst Sted, der ligger nærmere end 2 Mile; endvidere skal 3tio.) den, som tilsiges til at befordre Reisende imellem Hasle og Ters, ligesom ogsaa den Reisende selv have Rettighed til at forlange Omskifte i Aakirkeby, som i dette, men i intet andet, Tilfælde maae betragtes som Skiftested for de Reis sende. Ingen Reisende skal forøvrigt være forpligtet til at afbenytte det paa Bornholm inbrettede offentlige Befordringsvæsen, men det staaer enhver frit for at betinge sig Befordring, hos hvem han finder for got. 5.) Tilsigelserne skal besørges af Stedets Politiebetient eller den Mand, som Øvrigheden dertil maatte udnævne, hvorfore enhver, som ønsker at erholde Befordring af det offentlige Befordringsvæsen, og dertil anseer sig berettiget, haver til denne Mand at henvende sig. For enhver Tilsigelse af en Vogn og 2 Heste maae denne Tilsigelsess mand oppebære af den Reisende 6 Sk. Rigsbankpenge; hvorimod Amtmanden, naar han finder det fornødent paa de i 3 § benævnte Steder at udtage Bender til Deeltagende i Befordringens Beftridelse, tillige bor bestemme, om og hvormeget høiere Tilfigelsespenge for disse enkelte Bea fordringer med Billighed kunde tillægges Tilfigelsesmanden. Denne Betient skal den sidste Dag i enhver Maaned forfatte og tilstille Stedets Politiemester til Oplysning i indtræffende Tilfælde en fortegnelse over dem, som i Maanedens Lob have afgivet Befordringer, samt i samme anføre, naar og til hvilket Sted disse ere afgivne. 6.) Hvis den, som efter den antagne Orden i Omgangen staaer nærmest til at afgive Befordring, har sine Beste i Brug ved Stovning, Løngkiersel og deslige, tils figes Pl. om Befordringsvas. p. Bholm. 6-8 §. figes strax den anden for Turen staaende, og hiin bør da 26 Mart. afgive Befordring næste Gang; men om Foraar og Efteraar bor enhver, uden at noget saadant Paaskud til Fritas gelse sal gielde, afgive Befordring, naar han efter Orde nen tilsiges. Saasnart den nærmeste i Omgangen er tils sagt til at befordre, bor Tilflgelsesmanden erindre f termanden om, at han staaer for Tuten til næste Gang at afgive Befordring. Tilfigelserne skal forøvrigt besørges i 2de Omgange saalebes, at de Befordringspligtige tilsiges efter den ene til Befordringer paa 2 Mile og derunder, og efter den anden til Befordringer, som ere længere end 2 Mile; hvilket Øvrigheden bør indrette paa den Maade, at ingen af Indvaanerne paa eengang eller strax efter hin anden bliver tilsagt til at afgive Beferdring i begge Omgange.

7.) De Befordrende skal levere faa for, svarlige geste og Vogne, at der over samme efter Ste dets Leilighed ingen Anke med Foie kan føres. Vognene skal være forsynede med gode og beqvemme Hængesæder, og meae ei til Sæder bruges udstoppede Sække eller deslige. En saadan Vogn skal tunne paatage 2 Personet med Gods af 100 Punds Vægt; eller i alt 400 Pund; enhver Person over 15 Aar regnes med sine Reiseklæder til 150 Pund, og en Person under 15 Aar til 75 Pund, men et Barn under 3 Nar tages ei i nogen Betragtning. Kan Vognen rumme mere end 400 Pund, betales for 100 Punds Overvægt 12 St. Rigsbanko Milen over den bestemte Fragt. 8.) Naar Befordring forlanges til faasnart muligt at møde, skal den afgives i det ses neste inden Time efter Tilsigelsens Modtagelse; ellers ber enhver Reisende, saavidt muligt, bestille Befordringen 2 eller 3 Timer før den berammede Afgangstid. For hver halve Times Ophold, der foraarsages den Reisende, boder den Befordrende 48 St. Rigsbankpenge Selvvær die; udebliver han aldeles eller i mere end 2 Timer saas Pl. om Befordringsvæs. p. Bholm. 8-11 §. 26 Mart. saaledes, at en anden mane tilfiges i hans Sted, bøder ban fra 4 til 8 Nigsbankdalere Selvværdie, og skal allige vel være pligtig at afgive den næste forefaldende Befors dring. 9.) Betalingen for hver miil erlægges for en Vogn med 2de Heste eller et Par Heste alene med 4 Mk 8 St. Rigebanko om Sommeren, og r Rigsbank baler om Vinteren, samt Drikkepenge til Kiorekarlen med 6 Röst. Milen. Sommertiden regnes fra den første Junii til den sidste Dag i Oktober Manned, og til Winteren den øvrige Deel af Aaret. Veilængden imellens de forstiellige Steder beregnes efter denne Tabel: Renne 4 Nero I 5 Hasle 4 I 4 Svaneke 2 2 3 2 Aakirkeby 3 6 2 $5 4 Sandvig ell. Winge 3 3 SE 2 2 3 Gudhiem For Befordring til Steder paa Landet betales, i For hold til Veiens Længde, efter Øvrighedens Afgiørelse; uagtet den hele Vei maatte være under I Miil, beregnes dog 1 Mils Fragt. 10.) Vil den Reisende gane tilbage med den samme Befordring, og dette erklæres ved Bestillingen, betales der for Tilbagereisen den halve Deel af den ovenbestemte Fragt; den Befordrende er i. Dette Tilfælde pligtig uden særstilt Gotgiorelse at bie i saa lang Tid, som er medganet til Henreisen, hvorimod han ogsaa kan forlange sannne Tids Hvile for sine Heste. I andre Tilfælde betales for en Wogn, som alligevel skal vende tilbage til den Reisendes Bestemmelsessted, Dele af den almindelige Fragt. 11.) Alle de Tvistigheder, som maatte opkomme imellem Reisende og de Befordringspligtige, imellem disse og Tilsigelsesmanden, eller denne og be Pl. om Befordringsvæs. p.Bholm. 11-12 §. be Reisende, i Anledning af fornævnte Befordringsvæsen, 26 Mart. skal afgiøres ved Politiretten, og de derved forefaldende Bøder tilflyde Stedets Fattigkasse. 12.) Ligesom de Befordringspligtige skal i forekommende Tilfælde nyde Opholdspenge efter Bestemmelserne i den 22 § af Fr. 27 Jatt. 1804, og for Afbestilling tillægges Gotgiørelse efter denne Frs 23 §, saaledes skal ogsaa denne Fr. saa velsom de øvrige om Landbefordringsvæsenet i Dan mark ubkomne og herefter udkommende Anordninger, fersaavidt de kan tiene til nærmere Forklaring eller Be. stemmelse af de i denne Plakat givne Forskrifter, være anvendelige paa Landet Bornholm. N. Kammer Pl., f. Dmk og Nge (Resol. 10 Mart.), 27 Matt. at ligesom den ved Frr. 8 Febr. 1810 i Dmt og Nge for 8 Mar paabudne Indkomstskat skal, i Følge bemeldte Frr., for 1813 fvares efter de Indtægter, som Boerne have haft i 1812, saaledes er det ogsaa en Selvfølge, at disse Indtægter, som oppebaarne, ferend den under 5 Jan. 1813 anordnede Forandring i Pengevæsenet fandt Sted, maae angives i dansk Courant, og de i Frr. 8 Febr. 1810. 4 §. som frie for Indkomstskats Svarelse, bestemte Summer ikkun med deres Beløb i dansk Courant frabrages Indtæg terne, da Skatten derefter beregnes i danse Courant og reduceres til Rigsbankpenge efter det Forhold 1 Rigsböle imod 6 Noir dans Courant. For de følgende Aar bør derimod Indtægterne angives i Rigsbankpenge, og Indkomstskatten derefter i Rigsbankpenge beregnes med de anordnebe 4 og paa Bornholm 2 Procent af Beløbet, efe terat i dette ere fradragne de ommeldte i Frr. 8 Febr. 1810. 4 §, som frie for Indkomstskats Svarelse, bestemte Summer. Men disse Summer, nemlig respective 300 Ndir, 200 Rdlr, 100 Rdlr og 50 Rdlr, har Kongen bevilget at maatte for de følgende Aar omsættes og afdras XVI Deel ges Pl. om Indkomstskats Sv. i Rbpenge. 27 Mart. ges i Rigsbankpenge, Daler for Daler. (See Pl. 7. Maj 1814). p. 203. 39 Mart. 39 Mart. Cancellie Pl. at Kongen, paa Cancelliets Forestilling, har resolveret: Ut de Forbrydere, der i Torre Jylland inddommes til Tugthuusstraf for Livstid, skal, med Undtagelse af dem, der tillige brændemærkes, hensættes i Viborgs, istedet for i Kios benhavns, Tugthuus (*). p. 204. Cancellie Pl. at Kongen, paa Cancelliets Forestilling, har resolveret: At alle Sager i Anledning af ulovligt Kroehold, efter Fr. 2 Aug. 1786, herefter skal afgiøres ved Politieretterne; og, at det i disse Sager made tillades Procuratorer at møde, faa ofte Omstændighederne giøre Actors Bestikkelse nedvendig; samt, at Sogsmaal for faadanne Overtrædelser mane bortfalde, naar Vedkommende erkiende deres Brøde og erklære sig villige til at erlægge den Mulct, Amtman den i Overeensstemmelse med Anordningerne derfor dictes Denne Declaration tilligemed Amtets Resolu tion bliver at indføre i Retsprotocollen, til hvilken der bliver at tage Hensyn, som til en Dom, naar den Skyldige tiltales og dømmes for saadan gientagen Fors feelse (**). P. 205. tet. Pat. (*) Følge Cancellie Br. 31 Dec. 1815, til Lands: Over samt Hofs og Stadss Retten, har Kongen, som en interimiftist Foranstaltning, under 21 Dec. befaler: At alle Forbrydere af 20 Aars Alder og derunder, som fra Langeland og Sven hendemmes til Arbeide i tyborg Fæstning, sal afgives til lige faa.lang Tids Arbeide i Odense Tugthuus; samt at alle Forbrydere af samme Alder, der fra Norre: Jylland hendemmes til Khavus Fæstning, stal hensættes i Viborg Tugtbuus i saa lang. Tid, som den over dem affagte Dom tilholder, (**) Da . Ov. samt of og Stads: Retten har anseet bet tvivlsomt, om den i Fr. z Aug, 1786. 11 § foreskrevne Be Pat. om Oph. af Embargo p. Elbkysten c. Pat. ang. Ophævelsen af det almindelige Embar. 29 Mart. go paa Skibe og Fartøier langs med Elbkysten og Vest Fyften af Slesvig og Golfteen. p. 206. Cancellie-Pl. (Resol. 26 Mart.) at d. 8 § i Sr. 15 Febr. 1808 (ang. at Gaardmænd og Huusmænd, som med egne heste og Plov drive deres Jord, fortrinligen skal være fritagne for Ansættelse til Tienesten ved de annecterede Batailloner) for Fremtiden ei bør anvendes paa det Mandskab, som, uden at have tient ved den staaende sær, eller ved samme at have stillet for sig, udskrives til Tieneste ved de annecterede Batailloner, førend det har opnaaet 28 Aar efter Lægdsrullen; Dog at derfra undtages de, hvilke, i Følge fores viifte lovlige Documenter, allerede ere overførte i Rescr veclassen, eller efter begge forældres Død herefter komme i Besiddelse af Fodegaarden; samt: at de, som stille for sig ved den staaende Heer, maae, i Henseende til Ansættelsen ved annecteret Bataillon, nyde lige Rets tighed med det Mandskab, som efter udeient Tid afgaaer fra samme. p. 207. Taxt paa Orekiød f. Apr. 1813 (Resol. 31 Mart.); udstædt af Khavns Magistrat. p. 509. Raadstue Pl. (Rescr. t. Khavns Magistrat 26 Mart.) at Vægterstatten, fra 1 Febr. 1813 at regne og frems deles, skal indkræves med samme Sum i Rigsbank: 2 pen: 30 Mart. 1 Apr. 2 Apr. Bestemmelse, at Sager angaaende ulovligt Kroehold ei fulde appelleres, men i paakommende Tilfælde foredras ges Cancelliet til endelig Resolution, nu ved pl. 29 Mart. 1813 er saaledes forandret, at saadanne Sager. uden færdeles Bemyndigelse kan antages til Paatien delse af Overdomstolene i politiefager; og, angaaende denne (Sienstand, forlangt Cancelliets Resolution; Saa har Cancellier i Br. til t. Ov. f. Hofs og St. Retten 20 Nov. 1813 bestemt: at det made anfers overeens stemmende med Pl. 29 Mart. 1813, at deslige Sager i alle Mander behandles, som Politicsager., 2 Apr. 2 Apr. 5 Apr. Pl. om Vægterpenge. penge, som, førend Krigen, blev erlagt i dansk Cous rant (*). p. 510. Politie Pl. (Cancellie. Br. t. Khavns Politiemester 2 Apr) at de Gaard: og Huus Eiere, som efter pl. 17 Jun. 1811 ere pligtige at indrykke deres Trapper eller Kielderhalse, stal, forinden Arbeidet foretages, anmel de saadant for Stadsbygmesteren, paa det at Indrykningen kan see efter hans Unviisning. (See P. 28 Apr. 1813). P. 562. Pl., f. Dmk og Nge, at Bomuld, Niis, Rum, Mahagoni, Sernambuk, Campesche, samt alt uraspet eller umalet Sarvetræ herefter og indtil vi dere ikke skal være underkastede de Bestemmelser, hvorved samme hidtil ere blevne behandlede, som forbudne Ind førsels.Artikler, samt at de saavel sværts som land. værts mane forsendes indenrigs og mellemrigs under de for tilladelige Varer gielbende Bestemmelser (See Fr. 14 Apr. 1813). Ligeledes skal Tariffen 27 Oct. 1810, forsaavidt den angaaer ovennævnte Varesorter, være ophævet; og blive de herefter i Kongens Niger at fors tolde saaledes: Bomuld roo Pd. Fod. Mabagoni Indførselstold. | Transittold. 3 Rbdir 12 Sk. = 70 St. Rb. 2 St.. Fernambut 100 Pund I 54 St. = St. 40 St. = Campeschetræe 100 Pund

[redigér]

30 St. 6 f.. (See Fr., om Tolds Erl. i Sølv, 8 Sept. 1813. II. Lit. a). Gen. Toldkammer. p. 208. Pl. (*) Følge de Anmærkninger, som under 18 Apr. 1814 af havne Magistrat ere medbeelte paa Blanket Qvitter ringerne for Suusleien, blive vægtervengene tianede efter Fr. 21 Apr. 1812, fra 1 Jan. 1813, paa Grunds taxten saaledes. at denne Stat beregnes efter Portioner i Overeensstemmelse med den i Aaret 1756 udfærdigede Matricul, med Tillæg af 2 p. E. af boer Bygnings Ass furancefum, hvoraf dannes nye portioner à 100 Rdlr pr. portion. Pl. om Detailhandl. Priiscour. Pt. fra Committeen ang. Detailhandleres og Hake: 5 Apr. res Priiscouranter (Resol. 1 Apr., bekg. samme v. Cancellie -Br. 3 Apr.) at det maae beroe med Bekiendtgiss relsen af de fra Detailhandlerne indleverede Priiscou ranter, der ere erkiendte billige, hvorimod Extracter af samme skal henlægges til Eftersyn hos Rodemesterne samt i Raadstuens Secretariat; hvorhos det er Comits missionen, som er nedsat for at giøre Forslag til det Maximum af Fordeel, der kunde tilkomme Haandværkere og Detailhandlere, og til hvem Klager over den Betaling, disse fordre, skal indgives, overdraget, ligeledes herefter at bedømme de Begieringer, som fra de Detailhandlere, der ikke ere Taxt undergivne, maatte indkomme om For: Høielse i deres Udsalgspriser (See Pl. 5 Nov. 1813 og 5 pr. 1814). p. 511. Raat stue Pl. ang. Forandring i Taxten for Svis 5 Apr. neslagtere og melkehandlere (See Pl. 6 Jul. og 27 Sept. 1813). p. 513. Pl., f. Dmk, ang. Betaling for Tom: 6 Apr. mer og Muur beide, m. v. Cancell, p. 210. Neiere bestemt ved Pl. 7 Sept. 1813. Gr. Ligesom Kongen har forordnet en Commission, for at undersøge og bedømme den Betaling, Detailhandlere og Haandværkere, med Undtagelse af Temmer og Muurlauget, fordre for udsælgende Varer eller præsteret Arbeide; saa har han ogsaa fundet nødvendigt, indtil vis dere, at fastsætte følgende Bestemmelser, i Henseende til Betaling for Temmer. og Muurarbeide i Danmark: 1) En Tømmersvend eller Muursvend, som ars beider for Dagløn, skal kunne tilstaaes i Sommermaanes derne 4 Mk 8 St. Rigsbankpenge, og i Vintermaaneberne 3 M 12 St. Rbpenge. 2.) Forsaavidt Riobenhayn angaaer, skal Svendene mod saaban Daglen være pligtige at arbeide paa hvilketsomhelst Sted indenfor De 3 mars Pl. om Temmer- og Muurarb. 2-8 §. 6 Apr. marcations Linien; men naar Mesteren anviser Svens den Arbeide udenfor denne Linie, bør denne nyde et Tillæg fra 8 St. til 1 ME Mbp. daglig, i Forhold til den fortere eller længere Afstand fra Linien. 3.) Soms mermaanederne regnes fra 1 pr. til udgangen af Sept., og Vintermaanederne fra 1 Oct. til udgangen af Marts. 4.) I Sommermaanederne regnes Arbeidstiden fra kl. 5 til 11 om Formidd., og fra kl. I til 7 om Efterm. I Vintermaanederne: fra den Tid det dages, indtil det mørks nes, dog med een Times Melleinfrist fra kl. 12 til I om Middagen. 5.) Den ovennævnte Bestemmelse om Dagløn gielder ikke for de Svende, hvilke af Mesterne ansættes som Polerere eller formænd for betydelige Urbeider. Med saadanne Polerere maae det være Mesterne tilladt at forenes om en høiere Betaling; dog er det en Selvfølge, at en Svend itkun kan tilstaaes en faaban boiere Betaling saalænge, indtil det Arbeide, han forestaaer som Polerer, er fuldført. 6.) Den Svend, der kommer for sildig paa Arbeide, hvad enten det er Morgen eller Middag, afkortes Deel af Daglønnen. Frokost og Midaften om Sommeren ber holbes paa Arbeidsstedet, og dertil made ikke medgaae mere end Tis me. For Vintermaanederne tilskades Svendene ingen Tid til Frokost og Midaften. 7.) For Accord-Arbeide ved Temmer, og Muurlauget have saavel Mestere som Svendene at rette sig efter den Taxt, som er vedhæftet denne placat. 8.) At Extra.Betaling, det være sig Timepenge, Dipenge, Rospenge, eller hvilkensomhelst anden Benævnelse den kan gives, feal for Fremtiden være aldeles afskaffet, og det forbydes ftrængeligen saavel Meftere som Bygherrer, at give en Svend enten større Dags len eller høiere Betaling for Accord: Arbeide, end den, der herved er fastsat eller herefter fastsættes, ei heller noget an det Slags Tillæg, det være sig i Naturalier eller paa nos Pl. om Temmer og Muurarb. 8-12 §. nogen anden optænkelig Maade. Den Mester eller 6 Apr. Bygherre, som handler herimod, skal straffes med Mulct fra 20 til 100 Redle, efter hans Formue og Fors feelsens Beskaffenhed. Halvdelen af Mulcten tilfalder Angiveren, om denne endog er den Svend, der har oppebaaret Tillægget. 9.) Ingen Svend, hvad enten han arbeider i Accord eller for Daglen, mane i Urbeidstimerne forlade Arbeidsstedet, med mindre han dertil har Bygherrens Minde. Skeer det desuagtet, da afkortes ham for hver Gang Deel af Daglønnen; bliver han borte over Time, afkortes ham den halve Dagion; og forlader han aldeles Arbeidet, straffes han, efter foregaaende Klage til Politiet, med Fængsel paa Vand og Brød i 48 Timer. 10.) Dersom en Svend af Mesteren tilbydes Accord. Arbeide, men forlanger at arbeide for Dagløn, da skal han være pligtig at udføre saameget Arbeide, som, efter Taxten for Accord. Arbeide, svarer til Daglønnen. Forretter han mindre, afkortes i Daglønnen hvad der mangler i Arbeidet; og udfører han mere, da bør ham gives Betaling for det øvrige, efter samme Forhold. Saa bør og enhver Svend, der arbeider for Dagløn, uden Indvending, foretage det Arbeide, som Mesteren anviser ham, om endog det, hvorpaa der maatte være begyndt, ikke er fuldført. 11.) Tommersvende og Muursvende, hvad enten de arbeide i Accord eller for Dagløn, skal være pligtige at medtage Lære drenge; dog maae der ikke ansættes mere end een Dreng hos tre Svende, med mindre disse og Mesteren anderledes kan forenes. Saa skal og en Dreng, der saaledes ansæts tes hos Svendene, have været, i det mindste i et halvt Aar, i Lære. 12.) En Læredrengs Betaling ansættes til Deel mod den, som tilstaaes en Svend, og saaledes til 1 Mt 8 St. Nbp., anar Svendelønnen er 4. X 4 Me Pl. om Tommer og Muurarb. 12:16 §. 6 Apr. Mt 8 G. Rhp. daglig, hvorimod Drengen, naar han bruges ved Accord Arbeide, tilstaaes Deel af det en Svend fors 13.) Naar en Tommersvend eller Muursvend af Mesteren gives Affeedsseddel, skal deri udtrykkeligen anføres, hvorlænge Svenden har været i Arbeide hos ham, hvad Betaling ham har været tilstaaet, samt om Opsigelsen er skeet fra Mesterens eller Svendens Side. 14.) Mester: Ionnen ved Zemmer eller Muurlauget ansættes til Deel mod en Svends Sommer Daglen eller til I Me 2 Sf. Rep., undtagen i de Zilfælde, at Mesteren har et faa betydeligt offentligt eller andet Arbeide, at han derved holder 10 eller flere Svende, saa og hvor Arbeidet besky, res ved en Bygmester, da Mesterlønnen i saa Fald bliver tiener mere end 4 Mk 8 St. Rbp. Deel mod en Svends Sommerdaglen eller 12 St. Rbp. Naar en Svend ved Accord. Arbeide fortiener mere, end Hvad der er bestemt som Sommer: Daglen, er Mesteren berettiget til, foruden den ovennævnte ham tilkommende Mesterion, i Forhold til det mere, Svenden fortiener, at beregne sig Deel sona Mesterløn. 15.) Enhver Commermester eller Muurmester, som har udlært en Dreng, skal være pligtig til at beholde ham i Arbeide som Svend i eet Ular, fra den Tid at regne, at han er bleven udlært, eg ligeledes skal Svenden være pligtig i berørte ar at arbeide hos den Mester, hos hvem han har staaet i Lære. 16.) Alle Tvistigheder imel. tem Mestere og Svende, som reise sig af ovennævnte Bestemmelser, henhøre til Afgiørelse ved Politieretten, hvis Pligt det er inden 24 Timer, efterat en saadan Sag er indklaget, at foretage og uopholdelig at paakiende samme. Taxt, Pl. om Temmer og Miturarb. Taxt, hvorefter Tommer og Muurarbeide, som ges 6 Apr. i Accord, kan betales Svendene. A. Tommerarbeide. 1) For en Av. Alen af bøvlet og pleiet 2) = 3) 4) 5) 9) 10) 11) 12) 13) 555 14) Rbd. Rom 10 6. => Guld i Feifer. dito Gulv uden Frifer dito Jordgulo med Underloge, disse at afrette og lægge dito strøget Jord. gulv med underlag = høvlede og ploiede store Loftsautve. = = rue pleier Gulv dito dito Indskuds- Ieft 1 dito ordinært dito = Forskaling under Bielkerne imellem Bielterne med paanaglede Lifter

paa en Side høvlet og pløiet Stillerum rue pløiet Skille rum = = 91 $ 10 # 9 = 7" 5 2 = $ = 3 8 dito ftrøget dito $ dito paanaglet dito = 15) En vet udarbeidet Hovedtrappe med lige Vanger, udkeblede Haandgres be, Sproffegetender 2 à 3 køb i hver Stage, fra 1 til 2 Alens Bredde med tilhørende Forskaling og Repofer, pr. Trin 16) En Rioftentrappe fra itit - lens Brede med 2 à 3 Lob pr. Etage eller Bindeltrin med Gelender, Reposer, Forskaling, alt i complet Stand, pr. Trin 17) Et stort halvrundt Eag Vindue med udkehlede Gefimfer, Beklædning eller tægtning med Opsætning uden Adverting 18) Et lidet halvrundt dito uden Flun = $ 10 = $ = 3 = = gà x536mÐa 4 à 6 Rbm 3 R66. fer med Gesims og Beklædning 12 à 13 Rbmk. 39) Et almindeligt Fabrik: Vindue uden Gefims og Beklædning, blot meb Stormbret og lige opløbende Spær eller Binkeltag til lægtning

  • 5

9 à 10 Romt B. Muurs Pl. om Temmer og Muurarb. 6 Apr. B. Muurarbeide... 2) 1) For en Rs. Alen Bindingsværk at udmure med en Steen, Porte, Bin duer og Dorre fras regnet Grundmuur 1 Steen Rbd. Rbmk 4 Roff. = = 8 dito dito • $ $ 10 $ dito 2 dito = $ 12 $ dito dito = = 14 = dito 3 dito 3 16 = 7) En Skorsteens Kappe indtil 6 Alen bred, 3 Ulen dyb 8) En løbende Alen Storsteens Rør at mure, indvendig at berappe og aftoste Men hvor flere ligge sammen til Gavle, som maales for sig, da for hver enkelt Side. 9) En løbende Alen simpelt Gesims til Gaarden at mure eg pudfe. = 10) En løbende Alen Hoved Gesims paa simple Bygninger at mure og pudfe 11) Et Tag:Bindue at mure og pudle paa begge Sider, Fabrik. Vinduer med lige Spar paa Vinkeltage paa gebrofne Tage og halvrunde Tag. Vinduer 12) For 1000 Taglleen at indbugge, forsielle og understryge . men med flere Valme og Slot: render 13) For en Av. Alen rue Vægge at be $ = = 1 à 2 Rbd. > = 24 = 6 = 16 à 24 13 Rbmt= 3 à 6Mbmk = $ 2 à 3 Momta 2 à 3 Romf 5 Rbd. = $ 6 Rbd. 14)

rappe og aftofte = Façade at affure glat = = 15) A $ dito at affure med brændte Langfuger =" $ 3 = 4: 16) = Veft eller Brakestillerum at røre = =

1

17) $ 18) = 19) = 20) Façade at puble glat med ivbrabt Gibsloft at røre, ud tofte og pubfe glat s grundmuret æg at pudfe glat efter led = Bindingsværke Sto!. perne at røre og alt pudfe glat ef ter Lod F 4 3 = 5 = 3= = 3 3 21) Pl. om Temmer- og Muurarb. 6 Apr. Rbd. Rbmk 7 R6s. 21) For en av. Alen simpelt Gibeloft 22) 7 " 23) 34) F 25) 26) = med Gesime af faa Geleder bito med større Ge sims, men udenFriis og Architrav bito med Friis og Architrav at udspække og 3Gan> ge hvidte i nye Bygninger, for Vægge for Lofter Façade at afborste, afvaske, reparere, hvidte og anstryge med Kalkfarve paa Hange Stillage Naar den skal af. pensles med Fuger = Att under Forud fatning, at Svens dene selv giøre sig Stillage og selv bes tofte dem Hvidtekos fte. Sagabe at afpudle med faarne Fuger efter Kryds Fors band 3 9 = 3 = 10à 16 s = 1 3 $ 1 $ $ 2 = 3 = = 16# Cancellie Pl. f. Dmk (Resol. 5 Apr.) at 9 Apr. de ved Pl. 24 Jan. 1809 bestemte Drikkepenge af 4 St. dansk Courant til Postkarlene for Fribefordrin ger af Kiøbstederne herefter skal være fastsatte til 4 Rigsbankskilling pr. Miil, dog at disse Drikkepenge, fremdeles som hidtil, blive at udrede af vedkommende Kiessteders Kiæmnerkaffe. p. 217. Cancellie Pl. f. Nge (Resol. 25 Mart.) ang. 9 Apr. Fotandring i Fr. 9 Aug. 1754. P. 217. Kongen har fastsat følgende Forandringer i Fr. 9 Aug. 1754. 1 §, ang. Straffen for Losgiængerie: 1.) At Enhver, der ikke beviisligen har en fast 27. ringsvei, og som arbeidsfør maae ansees pligtig til at tage fast Tieneste, stal, naar han eller hun unddrager sig Pl. om Vesgiængerie i Nge. 1-3 §. 9 Apr. sig fra at tage saadan fast Tieneste, ved Dom tilfindes 9 Apr. 9 Apr. 9 Apr. 12 Apr. at hensættes fra en til to Maaneder i Sognets Arresthaus, eller, hvor det ikke haves, i nærmeste Kiebsteds Arbeidss anstalt eller Fængsel, dog adskilt fra andre sammesteds ara resterede Forbrydere. 2) At den Skyldige ved Dommen skal tilpligtes at udrede alle paa hans eller hendes Varetægt og Forpleining medgaaende Omkostnins ger, og disse, da de forud kan beregnes, bestemt i Dommen angives. 3.) At det skal paaligge Øvrighes den, hvem Dommens Fuldbyrdelse tilkommer, paa det strengeste at vaage over disse Omkostningers Inddri velse, enten hos den Skyldige; eller, naar denne intet har at betale med, hos hans eller hendes Forældre, Vær ge eller nærmeste Frænde, saafremt de ikke beviistigen has ve anvendt alle Midler til at bringe den Skyldige i fast Tieneste, eg, naar disse vare frugtesløse, da anmeldt det for Øvrigheden; eller endelig, hvor Forældre, Værge eller Frænde ikke haves, hos Præstens Medhielpere i Sognet, i Tilfælde at Forsømmelse fra deres Side har fundet Sted. Cancellie Pat. (for Hertugdommene), indeholdende nærmere Bestemmelse i Sr. 5 Jan. 1813 i Henseende til de Capitaler og Riobesummer, som førend d. 1 2.ug. 1813 skal betales i Species eller Slesvig-gol fteenst Courant (See Pl. 5 Maj 1813). p. 219. Taxt for Færgefarten imellem fange og Strandbye under Nibe Amt (See Taxt 31 Jul. 1813). p. 220. Raadstue Pl. (Cancellie. Br. til Khavns Magistrat 6 Upr.) at Borgervæbningsskatten for ifte Qvartal 1813 maae opkræves med faameget, som forhen er svaret for et halvt Uar. p. 514. Raadstue Pt. (Rescr. til Khavns Magistrat 6 Upr.) om Møllerlaugets Taxt (See Pl. 13 Aug. 1813). P. 514. Pl., Pl. om Colonialvarers Forsendelse. Pl., f. Dmk og Nae, at Pl. 31 Mart. 1812 ffal, forsaavidt derved forbydes indenrigst og mellemrigst speværts Forsendelse af Colonialvarer, være ophæ vet; hvorimod denne Forsendelse stal alene være undergis ven de Bestemmelser for Vareforsendelser, som indeholdes i fr. 23 Maj 1812, ang skærpede Forholdsregler mod forbuden Handel (See Fr. 2 Apr. 1814). p. 222. 14 Apr. Gen. Toldkammer Pl. f. Dmt (Resol. 16 Apr.) at 17 Apr. der af Steenkul, som indføres til Danmark, tal ers lægges en Afgift af 2 Me Rigsbankpenge pr. Tønde, foruden de almindelige Teldafgifter, uden Hensyn til, fra hvilket Sted udenfor Danmark og Hertugdommene Steenkullene maatte komme (Ophævet ved Fr. 2 Apr. og Resol. 6 Jun. 1814). p. 223. Taxt for Færgefarten imellem Jægerspriis og 17 Apr. Frederikssund (See Taxt 15 Jun. 1813). p. 224. Cancellie Pt., f. Dmk og Nye, at da Kongen har befalet: at Indbetalinger til den Kgl. Kasse af Capitaler mod Obligationer i Almindelighed skal opho re, saa er, Følge heraf, den Forpligtelse hævet, at indskyde en Deel af Prisers Realisations: Sum i bes meldte Kasse. Fra denne Bestemmelse er alene undtaget Prisepenge, begge Militair. Etaterne vedkommen de, hvilke, forsaavidt de ere udbragte af priser, der vir. keligen have været realiserede, forend Fr. 5 Jan. 1813 udkom, for den hittil bestemte Andeel endnu kan indsæt tes i den Kgl. Kasse, og derfor meddeles Obligationer i Rigsbankpenge Solvværdie efter Omskrivnings Forholdet, saaledes nemlig at disse Prisepenge fra den Tid, da de efter Realiseringen af Priserne ere afleverede enten til Soes Etateus Fonds eller anten Kongl. Kasse, og der beroe til Uddeling, betragtes som Gieldefordringer paa den Kgl. Kasse, og forrentes efter den Fr. 5 Jan. 1813 vedføiede Rentetaket; dog kan de Bytteberettigede, der hellere ønske 20 Apr. Pl. om Prisepenges Modtag. i d. Kgl. Kasse. 20 Apr. onske det fulde Beløb af deres Prisepenge contant ud. betalt, erholde samme, uden at være bundne til et mods tage Obligationer for nogen Dee! deraf. p. 227. 20 Apr. Cancellie-Pl. f. Nge (Resol. 5 Apr.) ang. Skydsbetalingen i Rigsbankpenge. p. 228. Kongen har befalet, at Betalingen for Skybsen i Norge herefter skal erlægges i Rigsbankpenge paa følgende Maade: For Befordringen til Lands: a) for hver heft pr. Miil b) for hver heft, der frembrager den Reisenbes Bagage over 1 Skpd. Vagt, som stisnues at være Transportgods. c) for hver svensk Kierre eller Bredslade, naar den ikkun befpændes med een heft, og derbos afbenyttes af tvende Personer, halvanden Skydś og i Leie af Stydsbøndernes Reisered Faber: d) for en beelvegn (firehiulet Vogn) pr. Miil e) for en halvvogn pr. Miil f) for en læde g) for en Ridesadel samt: h) Styds Safferne i Tilfigelsespenge for hver Heft, som tilsiges For Befordringen til Søes: pr, Mand og Miil og i Leie af Baaden, pr. Mitt for en fircaaret for en feraaret for en otteaaret 24 St. Rbp. 30 St. = 36 St. = 6 t. 1/2 3 St. 3 St. 3 St. = 2 St.. 12 St. 2 St. 5 St. 4 St. St. 20 Apr. samt i Tilfigelfeepenge til Skydeskasseren for hver Miil, der af ham tilfiges Dg bliver derhos Friskydsen eller den militære Transportstyds over hele Norge for Fremtiden, liges som forhen ved pl. 10 Aug. 1811 et bestemt, i alle Tilfælde at betale med af, hvad Pengeskydsen her ovenfor er bestemt til. Cancellie Pl. f. Dmk eg Nge (Resol. 13 Apr.) at Kongen har, paa Cancelliets Forestilling, resolveret: at Bestemmelserne i Rescr. 28 Jun. 1799 09 9 Jan. Pl. om Flytte og Opsig. Tid i Kiebt. Jan. 1761 for Khavn (bekg. v. Pl. 1 Jul. 1799 og 14 20 Apr. Jan. 1761) skal være fastsat som gieldende for de andre Riobsteder i begge Rigerne, saaledes: at Flyttetiden for Leiere af Huusværelser i disse Kiebsteder herefter bliver 3die Tirsdag i Apr. og Oct. Maaneder; deg at Flyts ningen i det Tilfælde, at 3die Tirsdag i April Maaned skulde være Dagen efter 2den Paaskedag, udsættes indtil den følgende Torsdag; Og: at Opsigelsestiden for Gaard og Huuseiere saavelsom Leiere stedse skal være, for Paaste Flyttetid inden ytaar, og for Michaelis Flyttetid inden St. Hansdag (See, ang. Fladstrand, Pl. 31 Aug. 1813). p. 229. Cancellie Pl., f. Omk og Nge, at uagtet 20 Apr. Kongen hat befalet: at Indbetalinger til den Kgl. Kasse af Capitaler mod Obligationer i Almindelighed skal ophere; faa har han dog tilladt, at Umyndiges og egentlige milde Stiftelsers Midler fremdeles mane modtages i bemeldte Kasse, naar de beløbe sig til 20 Rbdir, og de ikke have kunnet anbringes andensteds mod rescripts mæssig Sikkerhed, eg Rigsbanken ikke heller har villet modtage dem. De Kgl. Obligationer, der da meddeles for saadanne Indbetalinger, skal uostædes i Rigsbankpenge Navneværdie, være opsigelige, og fra Summernes Indbetaling bære 4 Procent Rente i Navneværdie. Som Følge heraf, ophører den forpligtelse strap at ind, skyde i den Kgl. Kasse de Umyndiges Midler, der ikke have kunnet udsættes mod rescriptmæssig Sikkerhed; hvorimod flige Midler nu først kan tilbydes Rigsbanken. p. 230. Gen. Toldkammer Pl. f. Dnik og Nge (Ne: 20 Apr. fot. 17 Apr.) at Sportlerne for Skibsmaaling herefter stal erlægges med 9 Sk. Sølvværdie Rigsbankpenge for nye Maaling og med 5 Sk. Selvværdie Rigsbankpenge for Ommaaling pr. Læft. p. 231. Pl. Pl. om Extrapoststat. i Kiel. 21 Apr. 21 Apr. 23 Apr. 23 Apr. 27 Apr. 27 Apr. 28 Apr. Pl. ang. Oprettelsen af en Ertrapoststation iRiel. p. 232. Raadstue Pl. ang. Capt for Brændeviln (See Pl. 6 Jul. 1813. cft. Pl. 30 Jun. 1813). p. 515. Cancellie Pl. f. Dmk og Nge (Nefol. 20 Febr.) at Kongen vil, som almindelig Regel, have be stemt, at naar Nogen, som Constitueret, bestyrer et Embede fra den Tid, at en virkelig Embedsmand der til er udnævnt, og indtil denne tiltræder Embedet, skat han, hvor ingen mindelig Forening derom imellem dem kan træffes, være berettiget til, imidlertid at nyde den halve Deel, saavel af Embedets faste Gage, som af samtlige dets uvisse Indkomster; saaledes, at efterat alle Udgifter ved Embedets Bestyrelse i samme Tid ere fradragne dets Indkomster, bet overskydende Beløb da veles lige mellem dem begge. p. 234. Raadstue: Pl. ang. Taxt for Smor (See Pl. 20 Maj 1813). P. 516. Cancellie Pl. f. Dmk og Nge (Resol. 30 Mart.) at Kongen, paa Finants Collegii Forestilling, har resolveret: at der af Verelobligationer kan stipuleres 5 Procent Rente i Sølvværdie og 6 Procent Rente i Zavneværdie. p. 239. Cancellie Pl. f. Dmk (Resol. 20 Apr.) at Kongen has resolveret: imo.) at be i Fr. 8 Maj 1795 udsatte Premier berefter skal udbetales, den førs ste Premie med 100 Nedir Selvværdie, og den anden med 40 Rbdir Selvværdie; 2do.) at den veb Pl. 15 Apr. 1796 og Resol. 21 Sebr. 1806 udlovede Belønning for flutteriedygtige Solshopper skal udbetales med 2 Rbdle Selvværdie. p. 239. Pl. om Skillemyne for Danmark og Nors ge samt Slesvig og Holsteen. Finants-Coll. p. 240. Gr. PA om Skillempnt. 1-6 §. Gr. Da enbeel af den Skillempnt, som Kongen har 28 Apr. besluttet at skulle bruges efter Forandringen i Pengevæsenet, nu er udpræget; faa bliver desangaaende følgende fastsat: .1.) Skillemynten bestaaer i Een killinger af Robs ber, 96 Stykker paa 1 und Collusk Vægt. 2.) De ere concave og randede, paa Aversen er præget Kons gens Brystbillede med Omskrift: Fridericus VI dei gratia rex, paa Reversen staaer: 1 Rigsbankstilling og Aarstal. 3.) I alle Betalinger i Kongens Riger og Hertugdommer skal de uvægerligen gaae og giælde for det, hvorpaa de lyde i Zavneværdie; bog uden at No. gen skal være forpligtet til at modtage mere deraf ad Gans gen end 95 Skilling. Herfra giælder dog for Hertuga dommene den Undtagelse, at saalænge Rigsbanksedlers ne paa I Rdlr endnu ikke ere fatte i Omleb, er Ens hver forpligtet til at modtage, ligesom hidindtil, indtil Rigsbankdalet (See Fr. 19 Oct. 1813. 3 ºg 4 §). 4.) Denne Indskrænkning i Henseende til Summernes Størrelse ved Modtagelse af Kobberskilles mynt giælder ingenlunde for de Kgl. Kasser eller ved offentlige Oppeborseler da i disse ogsaa større Suma meu al modtages i Kobberskillemynt. 5.) Svo, 2 som befindes enten mod Opgeld at Kiøbe eller sælge disse Eenstillinger, eller at indsmelte dem, vil vorde ans skeet med en Pengemulct af Summens 4 til 8 dobbelte Værdie efter Omstændighederne, og i Tilfælde af Forbry delsens Gientagelse med Fængfel eller Forbedringshuuss Urbeide fra 2 Maaneder til I Aar. I alle Tilfælde cons fisteres den Sum, hvormed slig ulovlig Omgang har fun det Sted, eller dens Belab, Halvdelen til Fordeel for An giveren, og Halvdelen til Stedets Fattigvæsen. 6.) Den aldre Robberskillemynt maae indtil videre endnu blive i Omlob, nemlig: Eenstillingerne af 1771, de Slesvig-holsteense Sechslinge og de danske Tolvskillin XVI Deel. ger Pl. om Skillemynt. 6 §. 28 Apr. ger af 1812 for 28 Apr. 30 Apr. 1 Maj. 4 Maj. 5 Maj. Nöst. Stykket; Tostillingerne af 1809, 1810, 1811 og 1812 for 1 Rest.; Trestillin gerne for Roset.; og Eenstillingerne for Rofft. Og giælder for denne ældre Skillempnt de ovenfor i 3, 4 og 5 SS foreskrevne Bestemmelser. Naadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 20 Apr.), hvorved det indskiæerpes samtlige Gaard: og Huuseiere i Khavn: at de ikke maae lade foretage nos getsomhelst udvendigt Arbeide ved deres Gaarde og Huse, uden i forveien at anmelde faadant for Stadss bygmesteren; hvorhos de tillige for ham skal opgive, under hvilke Mesterés Anvisning Urbeidet agtes iværks fat. p. 517. Raadstue: Pl. (Cancellie-Br. til Khavns Magistrat 13 Apr.) at Renovationsskatten mane for det indes værende Qvartal, foluden det efter pl. 22 Mart. 1805 til Betaling forfaldne Januarii Qvartal af Maret 1813, indkræves med faameget, som bemeldte Renovas tionsskat hidtil for Aar har beløbet i D. E. p. 518. Taxt for Færgefarten over Virksund (See Taxt 26 Jun, 1813). P. 242. Taxt paa Orekid f. Maj 1813 (Resol. 3 Maj); ubstædt af Khavns Magistrat. p. 518. (†) Cancellie-Pl. f. Dmk og Nge (Resol. 7 Apr.) ang, nærmere Bestemmelse af Fr. 5 Jan. 1813, i penseende til de Capitaler og Rigbesummer, som. forend den 1 Aug. 1813 skal betales i Species eller Slesvigholsteens Courant. Khavn 4to. See Fr. 19 Oct. 1813. Kongen har afgivet følgende Resolution, ber, ved Pat. fra det Slesvigholsteenste Cancellie 9 Apr. 1813, er bekiendtgiort for Hertugdommene: 1.) De i Fr. 5 Jan. 1813, om Forandring i Pengevæsenet, indeholds te Forskrifter, ang. saadanne Kapitalbetalinger i Species eller Pl. om Capitalbetal. i Species. 1-3 §. aller Slesvigholsteenske Courant, som forfalde i en af de 5 Maj. fædvanlige Betalingsterminer, skal ogsaa anvendes paa de Rapitalbetalinger, som forfalde i en, imellem Con trahenterne alene vedtaget, og førend d. 1 Aug. 1813 indtreffende Betalingstermin, hvilket skal gielde, saas vel om Udbetaling af Kapitaler, der udlaanes, som om Tilbagebetaling af allerede fyldige Kapitaler. 2.) Ligeledes stal Frs Forskrifter, i Henseende til de Betalin ger, som forfalde i de sædvanlige Terminer, anvendes paa Bestemmelsen i 48 §, i Henseende til de, efter Junii Maaned 1812, oprettede Kiøbecontracter, om faste Eiendomme, ved hvilke Betalingen, forend den 1 Aug. 1813, er betinget i klingende Mynt. 3) Ovennævnte Frs Bestemmelser i Henseende til de Kapitalbetas linger, som forfalde i den første, estet Frs Bekiendtgiøs relse, indtreffende sædvanlige Termin, skal ligeledes ans vendes i Henseende til de, ester Frs Bekiendtgiørelse, opsagte Rapitaler, saaledes, at de af Skyldneren op fagte og, førend den 1 Aug. 1813, forfaldne Kapitaler skal, naar Skyldneren vil betale samme, erlægges i den betingede Myntfort, efter Forskrivelsernes Indhold, dog at det staaer Skyldneren frit for at tilbagekalde den steete Opsigelse, naar han inden 4 uger, efter denne Resolutions Bekiendtgiørelse, anmelder saadant. Hvilken Resolution, ifølge senere Kgl. Befaling, herved, med Hens fyn til de Forpligtelser i Species eller Elesvigboisteense Courant, som i Kongerigerne maatte finde Sted, bes kiendtgiores til alle Vedkommendes Efterretning og Efters levelse. Cancellie Pat. ang. de i Sr. 30 Mart. 1798 til 6 Maj. Opmuntring for Beste-Arlen udsatte Præmiers Uda betaling i Rigsbankpenge, f. Slesvig og Holsteen. p. 244. Gen. Toldkammer Pl. f. Dmt og Nge (Resol. 8 Maj. 8 Maj) ang. Zedsættelse i Indførselsconsumtios V 2 nen Pl. om Consumt. af Brviin. 8 Maj. nen af indenlandske Brændevine (Bertfaldet ved Fr. 16 Jun. 1814). P. 245. 12 Maj. 13 Maj. 13 Maj. Gen. L. Dec. og Commerce-Coll. Pl. (Resol. 8 Maj), hvorved Expeditionsgebyrerne for Skibscers tificater og Kgl. Soepasse bestemmes i Rigsbankpenge. P. 248. 1.) Den ved Resol. 8 Apr. 1810 fastsatte Betas ling for Skibocertifichters udstedelse, med dettil høs sende Attest om Skipperedens Aflæggelse, skal for Dans mark og Norge overgaae i Rigsbankpenge Sølvvær die, Daler for Daler, saaledes: at Gebyrerne for disse Certificaters udstedetse herefter erlægges med 1 Rbdir Sølvs værdie for Slibe paa 50 Commertslæfter og derunder, og med 1 Rbdir Sølvværdie for Skibe af større end 50 Commertslasters Drægtighed, faafremt bemeldte Dokus menter udstedes af en Magistrat, eller af et af flere Pera foner bestaaende Autoritet, men nied en Trediedee! mindre, naar samme udfærdiges af en enkelt Øvrighedsperson. Som en Følge af, at Navneværdie beregnes lige med Selvværs die, indtil d. 1 Aug. 1813, betales dette Gebyr, indtil ba, med lige Beløb i Navneværdie; men efter den Tid erlægges det i Forhold til Sølvværdie efter Bankcoursen, 2.) Det som da nærmere skal blive bekiendtgiort. for Soepassenes udleverelse befalede Expeditionsge, byr skal ligeledes erlægges i Rigsbankpenge Solvværdie, Daler for Daler, nemlig med 64 Sk. Rbp. Selvværdie for hvert Pas. Cancellie Pat. ang. de i dansk Courant eller danske Bancosedler indgangne Forpligtelsers Opfyldelse, for Slesvig og Holsteen. p. 249. Raadstue Pl. (Resol. 11 Maj) at Bompengene ved Khavns Porte skal vedblive at oppebæres, som hids til, i dansk Courant indtil 1 Aug. 1813, da en nye Cons Pl. om Portpenge i havn. Contract ang. Forpagtningen af Bemintraderne skal afslut: 13 Maj. tes (See Pl. 31 Aug. 1813). P. 519. Raadstue-Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 13 Maj. 26 Apr.), hvorved det paalægges samtlige Gaard: og Huuseiere i Khavn, at meddele deres Leiere saadanne trykte Qvitteringer for Leien samt for de gl. og Byens Skatter, som de, hvortil Blanqvetter, efter det af Magistraten for indeværende Uar authoriserede Fors mular, ere at faae til Kiebs bos Bogtrykker Sebastian Popp, der for et Tidsrum af 5 Uar er forundt udeluk kende Privilegium til at udsælge disse Blanqvetter, imob den bestemte Betaling af 1 Skil. Rigsbp. for hver Blanquet, da Leierne ikkun mod deslige Qvitteringer ere pligtige at udbetale Leien og Skatterne. Hvorledes disse Blanqvetter herefter aarligen skal være indrettede, vil, ef ter bemeldte Rescript, af Magistraten i sin Tid verde bes ftemt og Betalingen derfor fastsat, hvorom Bekiendtgisrelse da vil see (See Pl. 22 Sept. 1813). p. 520. Cancellie-Pl. f. Dmk og Nge (Resol. 3 Maj) 14 Maj. at den i Sr. 20 Dec. 1619 og 4 Dec. 1672 for Læger fastsatte Taxt skal vedblive, og overgaae til Rigs. bankpenge Sølvværdie, saaledes at der for hver Rigsort, som i sidstnævnte Fr. er fastsat, beregnes 40 Sk. Rigsbankpenge Solvværdie; hvilken Taxt kmidlertid ikkun bliver at tage til Følge i de Tilfælde, hvor Betaling for Lægers Tilsyn skal bestemmes ved Rettens, Middel, som f, Er. i Opbudsboer, Stervboer eller deslige; hvorimod det i øvrigt skal være Lægerne al deles uformeent, ligesom hidtil brugeligt, at modtage ubes ftemte Honorarier for deres Tilsyn hos Syge, naar samme af egen Drift eller efter frivillig Overeenkomst ydes dem. p. 250. Gen. Postdirections. Pl. ang. hvad der skal iagt: 15 Maj. tages ved og i Anledning af Pengeforsendelser med 3 ben Pl. om Pengefors. med den norske Brevpost. 15 Maj. den norske Brevpost (See Fredstractat 14 Jan. 1814. 25 §). p. 251. 17 Maj. 17 Maj. 17 Raj. 18 Maj. Cancellie-Pl. f. Island (Resol. 13 Maj) at der paa Jalad maae standses med Betalinger i dansk Courant efter Eieldsforskrivninger, saaledes at Creditorer ei skal være forpligtede til, af deres Debitorer at modtage Betalinger efter samme, indtil en nærs mere Anordning i denne Henseende udkommer; dog skal det i hvert fald være Creditorerne uformeent at giøre deres Ret gieldende efter Forskrivelsernes Indhold, naar de ikke forlange anden Betaling, end den paalydende Sum i dansk Courant. p. 255. Raadstue-Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 11 Maj) at Kridt og Balk, som indføres til Forhand ling i Khayn, sal maales paa Stadens Veierbod, naar Kiøber og Sælger, eller een af dem, maatte forlange saadant, hvorimod det i øvrigt, ligesom hidtil, skal viere uformeent at fælge og modtage Kribt efter Vægt. Og er det tilladt, at Maalerne maae oppebære 2 Rbfkl. for hver Tønde Ralk og 1 Rbil. for hver Tønde Kridt at maale, samt befalet, at der for Brugen af Tønder. ne skal erlægges Rbstl. til Stadens Kasse for hver Zonde, som maales. p. 520. Raadstue Pl. (Resol. 5 Maj, bekg. Khavns Magi ftrat ved Directionens for Universiteterne &c. Br. 8 Maj) ang. Taxten for Liigbæring (See Pl. 7 Jan. 1814). P. 521. Cancellie. Pl. (Resol. 7 Maj) at de 6 Se. Bespiis, ningspenge, hvoraf de 2 Sk. med Aprils Udgang 1813 ful de ophøre, fremdeles maae vebblive i 1813 Aars Sommermaaneder, for samtlige Unterofficerer, Spillemænd og Gemene, saavel i Khavn, Helsingøer og Eronbergs Garnisoner, som og overalt i Sielland og paa Gerne. p. 256. Pl. om Seepasgeb. i Hertugd. Pl. ang. Soepasgebyrernes Beregning i Rigs. 19 Maj. bankpenge (f. Hertugdommene). p. 257. Pl. ang. Fragtafgiftens Beregning i Rigsbank 19 Maj. penge (f. Hertugbommene). p. 258. Cancellie-Pl. f. Khavn (Resel. 19 Maj) at 20 Maj. Taxten paa Smør i Khavn indtil videre skal være op hævet; Samt at intet Smor maae forbruges i Sabesyderierne, med mindre Set først er blevet politiet forevist, og af samme erklæret for uspiseligt; ligesom og de Vedkommende for Politiemesteren bør giore Rede for Aarsagen til Smørrets fordærvelse. Overtrædelse af dette Bud straffes med Muist fra 20 til 50 Rodir for hver Fierbing Smør, p. 258. Raadstue: Pl. (Cancellie: Br. til Khavns Magistrat 21 Maj. 20 Maj) om Vandskattens Opkrævning i eet Aar fra 1 Oct. 1812 af at tegne. p. 523. Raadstue-Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 24 Maj. 18 Maj) at Betalingen for Afholdelsen af Taxations Forretningerne over faste Eiendomme er fastsat saaledes, at enhver til disse Forretninger udmeldt Mester erholder, naar Tarations Summen er under 1000 Rbblr S. V. fra 1000 til 2000 Rbdir S. V. fra 2000 til 5000 Rbdir S. V. fulde 5000 til 10000 Rbdir S. V. 10000 Rbdir S. V. og hvor hoi den maatte være I Rbdlr Mk S. V. I 2 - S. V. 2 S. V. 4- -S. V. 5 6. 25. til hvilken Betaling der altid bliver at erlægge 1 Rbdir. Solvværdie, for hver Mester, naar Forretningerne foreta ges udenfor Portene. p. 523. Taxt paa Orekiød f. Jun. 1813 (Resol. 27 Maf): 28 Maj. adstædt af Khavns Magistrat. p. 524. Gen. 2. Dec. og Commerce-Coll. Pl. (Resol. 1 Jun. 28 Maj) at den ved Resol. 31 Oct., befg. veb pl. 2 270v., 1811 fastsatte Betaling for Tarationsforret: 4 nin. Pl. om Brandtarat. Betal. f. Landet. 1 Jun. ninger under den almindelige Brandforfikkring for Landbygningerne i Danmark herefter skal erlægges i Rigsbankpenge Solvværdie, Dater for Daler. p. 259. 2 Jun. 3.Jun. 4 Jun Cancellie Pl. (Resol. 1 Jun.) at alle Renter, som, i Følge Forskrivningernes Indhold, ere forfald. ne eller forfalde til udbetaling efter de i 11 § af Sr. 5 Jan. 1813 beftemte Terminer, sal eelægges og betales efter den bemeldte Fr. tilføiede Tabel Litr. B, beregnede fra den næst foregaaende 11 Dec. 1812 eller sea nere speciel stipulerede Renteforfalds-Termin; bers imod skal alle Rentebetalinger, som ere forfaldne førend de i 11 § bestemte Terminer, behandles efter fornævnte Ses 31 § (*). p. 260. R. Kammer Pl. (Resol. 31 Maj) at af alt, saavel privilegeret, som uprivilegeret, Ager og Engs samt Stove og Molleskolos Hartkorn i Danmark, familige Sognes fogders og Bornholms Lands Hartkorn undtaget, bliver, tii Gotgiorelse for de Riørseler, som sammeftebe i Ua ret 1810 ere requirerede til militaire Tieneste, i Overeensstemmelse med Frr. 22 Sept. 1808 og 30 Apr. 1809, med Julii Qvartais Statter 1813 at udrede 20 Stil. Rbpenge pr. Tbe Ager og Eng, og 10 Stil. Rbpenge pr Ede Skov eg Mellesfyld. Og kan derefter Vedkommens de, som have forrettet bemeldte Kiorseler, vente sig den dem for samme tilkommende Gotgiørelse udbetalt i Følge den Foranstaltning, som fra R. Kammeret i saa Henseens de skal blive feiet. p. 261. Taxt for Færgefarten imellem Aarhuus og Rallundborg; i Følge Kgl. Bemyndigelse kundgiort af Gen. Pestdirectionen. p. 262. Cans Samlingen af Frr. er denne Pl., ved en Trykfeil, bateret: 2 Jun. 1812. Pat. om Jurisdictionen over Kanalen. Cancellie-Pat. ang. Jurisdictionen i Henseende til 5 Jun. bet, der forefalder paa den Slesvigholsteenste Ranals Strøm. p. 264 Raadstue Pl. (Cancellie Br. til Khavns Magistrat 5 Jun. 4 Jun.) om Staldrums Overladelse til de i næste uge indkommende Cavallerieheste. p. 525 Taxt for Færgefarten fra Khavns Told: 8 Jun bod, og imellem yehavn og Christianshavn, samt for Dragerne ved Khavns Toldbod; i Følge Kyl. Bemyndigelse kundgiort af Gen. Postdirectionen. p. 265. 4 §.) Den, der gior Indgreb i de Transportfors valteren tillagte Rettigheder, at befordre Personer og Gods, bøder dobbelte Færge eller Dragerpenge til ham, og Mulct af 2 til 4 Rbdlr Solvværdie til Stapens Fat tigkasse. (†) Taxt for Færgefarten mellem Korseer 8 Jun. og yborg; i Følge Kgl. Bemyndigelse kundgiort af Gen. Postdirectionen. Pat. Raadstue Pl. at næstkommende Paaskeflyttetid er II Jun. fastsat til Tirsdagen d. 24 Maj 1814. p. 526. Adn. og Taxt for Færgefarten imellem 12 Jun. Lasse og Sæbye i Norrejylland; i Følge Kgl. Bemyn Digelse kundgiort af Gen. Postdirectionen, p. 268. 2 §.) Den, der befindes at giøre Indgreb i den Færgemanden tillagte Færgerettighed, ved at fare for Bes taling imellem Læsee og Sæbye eller noget Punct paa Kys stens som ligger denne Kiobsed 1 Miil nær eller nærmere, faafremt Færgefattei maatte være tilstede, og den forefale dende Befordring ved samme kan bestrides, skat erlægge dobbelte Færgepenge til den Forurettebe, og derhos bøde til Stedets Fattigkasse en Mulet af 2 tik 4 Rbdir S. B, efter Sagens Omstændigheder. 95 (†) Taxt Færgetaxt f. Bogense og Klakringe. 12 Jun. I2 Jan. 12 Jun. 15 Jun. (†) Taxt for Færgefarten mellem Bogense i Fyen og Klatringe Færgested i N. Jylland. I Følge Kgl. Bemyndigelse kundgiort af Gen. Postdirectio nen; og mane ingen giere Indgreb i Færgerettigheden under Mulet af 2 til 4 Rbble S. V., efter Sagens Onts stændigheder, til Stedets Fattigkasse, foruden Erstatning til den forurettede Færgemand af dobbelte Færgepenge. Pat. (†) Taxt for Assens Færgested; i Følge Kgl. Bemyndigelse kundgiort af Gen. Postdirectionen. Pat. (†) Taxt for Færgefarten over Aggersund i N. Jylland; i Følge Kgl. Bemynbigelse kundgiort af Gen. Postdirectionen. Pat. Bekiendtg fra Gen. Toldkammeret, at, faas som flere Unsøgninger og Anholdelsestilfælde vise, at Mans ge staae i den urigtige Formening, at Indførsel af fors budne Varer til eget Brug skulde mindre stride mod de Kgl. Anordninger, end Indførsel til Forhandling; Saa har Kongen befalet Kamret at giere Enhver opmærksom paa: at Forbudenes Hensigt, at indskrænke Brugen af fremmede Fabrikater for at ophielpe den indenlandske Ins dustrie, aldeles vilde forfeiles, saafremt det blev Nogen færskilt tilladt til eget Brug at indføre be forbudne Varer og derved paa den skadeligste Maade at virke mod den endnu kun svage Lyst til at hielpe sig med indenlandske Frembringelser, som hver velfindet og tænksom Statsborger burde giøre sig til ufravigelig Pligt; Enhver bør der for vide at afholde sig fra Bestillinger af forbudne Varer, da Indførselstilladelse under Paaskud, at Varerne ere til eget Brug, ligesaalidet (*) kan forventes, som til offentlig Handel. p. 271. Gen. () 3 Gamt. af Frr. staaer, ved en Trykfeil, ligeledes (cfr.). Pl. om Brandconting. f.Dniks.Kiebst. 1-4§. Gen. 4. Dec. og Commerce-Coll. Pl. (Nefol. 15 Jun 12 Jun.) ang. den aarlige Brandcontingents forudbetaling i Rigsbankpenge under den almindelige Brande forsikring for Riobstederne i Dmk. p. 272. Gr. Med Hensyn til Forandringen i Pengevæ fentet, og den Cours for Rigsbankpenge Sölvvær die, som Rigsbanken har at bestemme hvert Aars 1 Febr. og 1 Aug., har Kongen, i Henseende til den under den almindelige Brandforsikkring for Kiebstederne i Danmark ved pl. 12 Maj 1807 bestemte aarlige Contingents Er læggelse forud, og den ved Pl. 13 Mart. 1813 bestemte Erstatning i Rigsbankpenge for Brandskaderne siden 1 Jan. 1813, befalet følgende: 1.) Brandskaderne fra i Jan. til 31 Jul. 1813 stat erstattes i Rigsbankpenge Navneværdie, og saaledes udredes af den forsikkrede Sum ved, Jul..Maaneds Udgang i det mindste med 10 Rbsk. af hvert forfiffret 100 Rbdir; da Overskudet deraf, og af de forben efter pl. 12 Maj 1807 dertil erlagte 10 Sk. dans Courant af 100 Rdlr, ligesom hidtil, kommer til Afgang under næste Repartition. 2.) Af bemeldte ved Jul. Maaneds Udgang forsikkrede Summa skal tillige forub erlægges 10 Rbst. af hvert 100 Rbdle til Brandskaber og Udgifter fra 1 Aug. 1813 til 31 Jan. 1814, efter den af Rigsban. ken den 1 Aug. fastsættende Cours for Solvværdie, og disse Brandskaders Erstatning efter denne Gours beregnes og udbetales. 3.) Af den forsikrede Sum den 3r Jan. 1814 skal ligeledes forud erlægges 10 Rift. af 100 Redir til Brandskader og Udgifter fra 1 Febr. til 31 Jul. 1814, efter den Cours for Solvværdie som af Rigsban Sen bestemmes den f Febr., og disse Brandskaders Erstats ning efter denne Cours beregnes og udbetales. 4.) Der skal saaledes for Fremtiden aarligen forholdes, og stal det, som derefter hvert Halvaar falder at erlægge, paa eens Pl. om Brandconting. f. Dmks Kiebst. 4 §. 15 Jun. cengang ubrebes; samt, naar iøvrigt Udgifterne i noget af 15 Jun, de bemeldte Halbaar skulde udfordre mere, end det, som saaledes forud beregnes og erlægges, da skal, bet Manglens de, ligesom forhen, udredes efter Repartition paa samme Maade, som hidindtil. (†) Gen. L. Dec. og Commerce-Coll. Pl. (Res fol. 12 Jun.) ang. den aarlige Brandcontingents Forudbetaling i Rigsbankpenge under den almindeli ge Brandforsikkring for Landbygningerne i mk. Khavn 4to. Gr. Med Hensyn til Forandringen i Pengenæsenet, og den Cours fer Rigsbankpenge Selvværdie, som Rigs banken har at bestemme hvert Wars 1 Febr. og 1 Aug., har Kongen, i Henseende til den under den almindelige Brandforsikring for Landbygningerne i Danmark ved Pl. 12 Maj 1807 bestemte aarlige Contingents Erlæggelse forud, og den ved Pl. 13 Mart. 1813 bestemte Erstate ning i Rigsbankpenge, for Brandskaderne siden 1 Jan. 1813, befalet følgende: 1.) Brandskaderne fra I Jan. til 31 Jul. 1813 skal erstattes i Rigsbankpenge Navneværdie, og saaledes udredes af den forsikkrede Sum ved Julii Udgang i det mindste med 5 Rigsbanksfilling af hvert forsikkret 100 Rbdlr; da Overskudet deraf, og af de forhen efter Pl. 12 Maj 1807 dertil erlagte 5 St. danse Courant af 100 Rdlr, ligesom hidtil, kommer til Afgang under næste Res partition. 2.) Af bemeldte ved Jul. Udgang försik Frede Summa skal tillige forud erlægges 5. Rbfkl. af hvert 100 Rbblr til Brandskader og Udgifter fra 1 Aug. 1813 til 31 Jan. 1814, efter den af Rigsbanken den I Aug. fastsættende Cours for Selvværdie, og disse Brandskaders Erstatning efter denne Cours beregnes og udbeta 3.) Uf den forsikrede Sum d. 31 Jan. 1814 stal ligeledes forud erlägges 5 Roset. af 100 Rbblr til Tes. Branda Pl. omBrandconting. f. Landet i Duk. 3-4§. Brandskader og Udgifter fra r Sebr. til 31 Jul. 1814 15 Jun. efter den Cours for Selvværdie, som af Rigsbanken bes stemmes den 1 Febr., og disse Brandskaders Erstatning ef ter denne Ceurs beregnes og udbetales. 4.) Saas ledes stat for fremtiden aarligen forheldes, og naar i øvrigt Udgifterne i noget af benævnte Halvaar fulde uds fordre mere end det, som saaledes forud beregnes og erlæge ges, da skal det Manglende udredes efter Repartition paa samme Maade, som hidindtil. (†) Taxt for Færgefarten over Veile 15 Jun. Fiord; i Følge Kgt. Bemyndigelse kundgiort af Gen. Postdirectionen; Og maae ingen giere Indgreb i Fære gerettigheden under Mulct af 2 til 4 bdle S. W, efter Sagens Omstændigheder, til Stedets Fattigfaffe, Foruden Erstatning til den forurettede Færgemand af dobbelte Fære gepenge. Pat. (1) Taxt for Færgelauget i Helsingser; 15 Jun, i Følge Kgl. Bemyndigelse kundgiort af Gen. Postdirection nen. Fol. (†) Taxt for Færgefarten mellem Mid- 15 Jun. delfart og Snoghøi, samt imellem Fridericia og Strib; i Følge Kgl. Vemyndigelse kundgiert af Gen. Postdirectionen. Pat. (†) Taxt for Færgefarten mellem Vor- 15 Jun. dingborg i Sielland og Gaabense paa Falster. I Følge Sgt. Bemyndigelse kundgiort af Gen. Postdirection nen; og made ingen giore Indgreb i Færgerettigheden under Mulct af 2 til 4 Rbdir S. V., efter Sagens Omftændigheder, til Stedets Fattigkasse, foruden Erstatning til den forurettede Færgemand af dobbelte Færgepenge. Pat. (†) Taxt for Færgefarten mellem Jægers: 15 Jun, priis og Friderikssund. I Følge Kgl. Bemyndigelse tundgiort af Gen. Postdirectionen; og mane ingen giøre Ind: Fargetaxt f. Jægerspriis. 15 Jun. Indgreb i Færgerettigheden under Mutet af 2 fil 4 bble 19 Jun. 19 Jun. 19 Jun. 19 Jun. 19 Jun. S. B., efter Engens Omstændigheder, til Stedets Fats tigkasse, foruden Erstatning til den forurettede Færgemand af dobbelte Færgepenge. Pat. Pat. ang. Extraskattens Betuling i Rigsbankpenge for Slesvig og Holsteen. p. 273. (†) Taxt for Færgeferten mellem Lolland eg Langeland; i Følge Kgl. Bemyndigelse kundgiort of Gen. Postdirectionen. Pat. (†) Taxt for Færgefarten mellem: 1.) Rudkiøbing paa Langeland og Vemmenæs paa Thors feng; II.) fra Rudkiobing til Svendborg og fre Xudkiobing samt Vemmenæs til Erroeskiobing; III) fra Rudkiobing eller Vemmenes til Marstal paa Wrrse; og IV.) fra Rudkiøbing til Strynge. I Fels ge Kyl. Bemyndigelse fundgiort af Gen, Postdirectionen; og maae ingen giore Indgreb i Færgerettigheden under Mutet af 2 til 4 Rbdte S. V., efter Sagens Omstæns digheder, til Stedets Fattigkasse, foruden Erstatning til den forurettede Færgemand af dobbelte Færgepenge. Pat. (†) Taxt for Færgefarten fra Ristinge paa Langeland (til 2rrge samt de andre Øer saavelsom til Spen). I Følge Kgl. Bemyndigelse kundgiort of Gen. Postdirectionen; og maae ingen giøre Indgreb i Færgerettigheden under Mutct af 2 til 4 Röblr S. V., efter Sagens Omstændigheder, til Stedets Fattigkasse, foruden Erstatning til den forurettede Færgemand af dobbelte Færgepenge. Pat. (†) Taxt f. Beidens Færgested i Fyen. (til Syenshav paa Uts). I Følge Kgl. Bemyndigelse kund. giort af Gen. Postdirectionen; og maae ingen giere Inde greb i Færgerettigheden under Mulet af 2 til 4 Rbdir S. V., efter Sagens Omstændigheder, til Stedets Fats tig Færgetaxt f. Beiden. tigkasse, foruden Erstatning til den forurettede Færgemand 19 Jun. af dobbelte Færgepenge. Fol. (†) Taxt for Færgefarten mellem Svend 19 Jun. borg i Fyen og Vindebye paa Thorseng. I Følge Kgl. Bemyndigelse kundgiort af Gen. Postdirectionen; og maae ingen giøre Indgreb i Færgerettigheden under Mutet af 2 til 4 Rodle S. V., efter Sagens Omstændigheder, til Stedets Fattigkasse, foruden Erstatning til den forurettede Færgemand af dobbelte Færgepenge. Pat. (†) Taxt for Færgefarten over Sallingsund 19 Jun. og Vildsund i N. Jylland. I Følge Kgl. Bemyndigelse kundgiort af Gen. Postdirectionen; og maae ingen giøre Indgreb i Færgerettigheden under Mulct af 2 til 4 Rbble S. V., efter Sagens Omstændigheder, til Stedets Fats tigkasse, foruden Erstatning til den forurettede Færgemand af dobbelte Færgepenge. Pat. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 21 Jun. 15 Jun.) at de, ved Fr. 5 Maj 1683. III Afd. 6 §, bea falede mærker i Henseende til Vragningen af Sild og Tiære, for saavidt Kiøbenhavn angaaer, ere forandrede derhen, at der ved Sildevragninger blot bruges Mærkerne 0,Q, C, CC, og ved Tiærevragninger Mærkerne O, Q W; huorhos Varernes forhold til disse Mærker er fastsat saaledes, at A.) i Henseende til Sildevragningen: agtes for godt Kiebmandsgods, fuur eller lagetor, Deel tingere, halvt faameget værd som Ci CC, en Fierdepart af, es B.) Pl. om Silds og Tieres Vragning. 21 Jun. B.) i Henseende til Ticerevragningen: 22 Jun. 22 Jun. 22 Jun. Ø₁ den fine Tiere, agtes for fuldt Kiøbmandsgods, ben seiere, Deel ringere, enkelt tyk, Deel ringere end W, 0₁ dobbelt tyk, halvt saameget værb sons O, og hvad Mærket ben vandblandede og fordagtige Tiere angaaer, da maae Kieber og Sælger derom forenes efter ovennævnte Anordn. 5 Maj 1683. p. 526. Gen, Toldkammer. Pl. (Resol. 17 Jun) at den ved pl. 8 febr. 1811 udlovebe Præmie af i Roir danse Courant for hver Tende Korn, som indføres til Lors ge, herefter skal beregnes og udbetales med 40 Refill. pr. Tønde Riod, Flesk, Smør og alle Sorter Korn, og med 20 Roskill. pr. Tende Bartofler. (Ophævet v. Pl. 30 Sept. 1813). p. 274. (†) Taxt for Færgefarten mellem Nyekiøs bing pan Falster og Sundbye i Lolland. I Følge Kgl. Bemandigelse kundgiort af Gen. Postdirectionen; og mane ingen giøre Indgreb i Færgerettigheden under Mulet af til 4 Nbdle S. V., efter Sagen Omstændigheder, til Stedets Fattigkasse, foruden Erstatning til den forurettede Færgemand af dobbelte Færgepenge. Pat. (†) Taxt for Færgefarten over Gronsund mellem Moen og Falster. I Følge Kgl. Bemyndigelse kundgiort af Gen. Postbirectionen; og mane ingen giøre Indgreb i Færgerettigheden under Mulct af 2 til 4 Rbele S. V., efter Sagens Omstændigheder, til Stedets Fats tigkasse, foruden Erstatning til den forurettede Færgemand af dobbelte Færgepenge. Pat. (†) Tort Forgetaxt f. Guldborgsund. 7 (†) Taxt for Færgefarten over Guldborg: 22 Jun. sund mellem Lolland og galster. I Følge Kgl. Bemyn digelse Zundgiort af Gen. Postdirectionen; og made ingen giore Indgreb i Færgerettigheden under Mulet af 2 til 4 Redie S. V., efter Sagens Omstændigheder, til Ste dets Fattigkasse, foruden Erstatning til den forurettede Færgemand af dobbelte Færgepenge. Fol. Raadstue: Pl. om Taxt for Tatterenovationen 23 Jun. (See Pl. 6 Sept. 1813). P. 527. Raadstue. Pl. ang. Taxt for Gadekiørselen (See 23 Jun. Pl. 7 Jan. 1814). P. 528. Raadstue. Pt. aug. Taxt for Svineslagterne (See 23 Jun. Pl. 27 Sept. 1813). p. 530. Cancellie: Pl. f. Khavn og dens Forstæder 25 Jun. (Resol. 24 Jun.) at Kongen har fastsat følgende Foran dring i pl. 6 Mart. 1789, at den Tid, i hvilken Hunde i Kiøbenhavn og Forstæderne, efter bemeldte Plas cat, mane optages, bliver fra 4 til 7 om morgenen; samt at de unde, der optages, kan for vedkommende Eiere erholdes tilbage, naar disse melde dem inden 24 Timer og erlægge en Mulet af 2 Rbdir første Gang, 4 Rbole anden Gang, og fremdeles 2 Rbele mere for hver Gang en dem tilhørende Hund optages. p. 275. Admiralitets- og Commiss. Coll. Pl. (Resol. 26 Jun. 16 Jun.) at 1mo.) Lodsoldermanden i Hals, Lieuts nant og Dannebrogsmand Duus, mane tillades, for de af bam, paa egen Bekostning, i det saakaldte Veidyb, ved Indløbet til als, fatte Prikkers Opførelse og Vedligeholdelse, at oppebære To Stil. Rbkp. pr. Loft af ethvert, bemelbte Veidyb ind og udpasserende, Farivi; og benne Afgift, efter hans Ded, tilfalde Lodses riet, som da har at vedligeholde disse Mærker. 2do.) Ufs giften for de i det egentlige Fiorddyb og Udløb ved Hals holdende Prikker herefter maae etlægges med To XVI Deel. Stil. 3 Pl. om Lobseriet ved Hals. 26 Jun. Efil. Rbkp. pr. Læst af ethvert for Læstedrægtighed mær ket Fartøi, der passerer Fiorden (See Pl., om S. B., 30 Aug. 1813). p. 276. 96 Jun. (†) Reglement for Pas-Gebyrer og andre Ome toßninger, som ifølge Sgt. Refet. 21 Jun., 1813 ete at erlægge til varantaine Væsenet i Danmark, Nor se, samt Stedvig og Delfteen. Ubfarbiget af Directionen for Quarantaine Feranstaltningerne. Pat.

1.) Ethvert Skib, indenlandsk eller fremmed, som, fra hiin Site Cap Finis terræ, eller fra fremmede Stedet paa denne side bemeldte Cap indtil Indlebet i Gattegattet, antommer til nogen dansk, norse eller bolsteens Havn, eller passerer Drefunder, Belterne eller den holsteenke Kanal, og ved Undersøgning af vedkommende Avarans taine Commission befindes saaledes umistænkeligt, at det kan tillades ubehindret Samquem, Losning og Labning, sal derom og dertil af vedkommende Quarantaine: Commission gives et Pas, for hvilket pas der, som Gebyr, sal erlægges til Quarantaine Kassen paa Stee det, efter Antallet af fibets Besætning og Passagerer: a.) naar tibet kommer fra bim Side Cap Finis terræ, for hver perfon, Stibsføreren derunder ind befattet, 2 Rbdir S. V. 5 b.) naar det kommer fra Søiden af Cap Finis terræ indtil hoiden af Stagen, ligeledes for hver Perfon 1 Rbdir S. V. Belobet af det hele Gebyr skal tegnes paa Passet selv, og videre end dette maae intet, af hvad Nava nævnes tam, fra barantainevesenets Side kræves eller tages. 2.) Naar et Pas engang er betalt, gielder det, for samme Reise, overalt i de Kgl. Miger og kande, uden at noget Slags nyt Gebyr for Paategning eller i anden Maade bliver at erlægge. 3.) Gebyrerne oppebæres ved ethvert Steds Quarantaine Commission og beregnes i Rigsbankpenge S. V. 4.) Intet Stib, som er pligtigt at tage faadant Pas, uds Flareres fra vedkommende Foldkammer, førend Sunds beds Passer er Loft og kan forevises. 5.) Aue Stibe fra Østersøen til Nordsøen, og alle fibe, som komme fra nogen havn i Gattegattet inden for Sta gen, ligesom og alle Stibe i Farten imellem Sanmart eg Norge indbyrdes, samt mellem Rigerne og bertug dommerne, ere paa disse Reiser fritagne for at udgift til Quarantaine væfenet. 6.) Fra forbemeldte Gebyr ere ogfaa de Stibe fritagne, som lægges i Observations Quarantaine; derimod betales af ethvert faadant Skib: a.) for det første Sundheds Besøg, d. e. den første undersøgning, som efter Sr. 8 Febr. 1805. 10 § fos retas Regl. f. Quarantainegebyrer. 6-8 §. retages, til Lægen, eller hvem som ellers, efter 26 Jun. Quarantaine Commissionens Foranstaltning, underger Stibet, 5 Rbdir S. V b.) For den eller de Baade, som i Quarantainetiden, efter Slipperens Fortangende, gaae fra eller til Skibet, den Baadleie, som, efter fov eller Billighed, eller Sædvane der paa Stedet, betales; hvilken vedkommende Quarantaine Gommission sal betinge eller bestemme. c.) Til Opfqusmanden, som fattes embord paa Skibet, fra den Dag han træber ombord indtil den Dag han forlader Skibet, begge inclusive, daglig Rbdir S. V., foruden hans Soft emberb. d.) vad som under Quarantainen anvendes til Røgelse efter Regning. e.) For Quarantaine Passets udfærdigelfe, til den, som besørger Expeditionen, 2 Rodir S. V. 7.) Naar et Stib holder Losuings Quarantaine i Chris stiansand, betales sammesteds det, som ved Reglement for Skibe i Lesnings Quarantaine er eller vorder bes ftemt. 8.) De Passe, som ere udstadte efter fuldendt Losnings eller Observations Quarantaine, gielde siden, hvor Stibet i de Kgl. Riger og tande ankommer; men de Skibe, som pau Grund af Srs 17 § fritages for Quas rantaine, tage Pas og betale Gebyr efter dette Reglements iste §. Taxt for Færgefarten mellem Ballum 26 Jun, og Romige under Ribe. Amt. Pat (†) Taxt for Færgefarten over Hvalpsund 26 Jun. i N. Jylland. I Følge Kgl. Bemyndigelse fundgiort af Gen. Postdirectionen; og maae ingen giere Indgreb i Færgerettigheden under Mulet af 2 til 4 Rbele S. V., efter Sagens Omstændigheder, til Stedets Fattigkasse, for uden Erstatning til den forurettede Færgemand af dobbelte Færgepenge. Pat. (+) Taxt for Færgefarten over Virksund i 26 Jun, M. Jylland. I Følge Kgl. Bemyndigelse kundgiort af Gen. Pestdirectionen; og mane ingen giøre Indgreb i Færgerettigheden under Mulkt af 2 til 4 Rbdir S. 2., efter Sagens Omstændigheder, til Stedets Fattigkasse, foraden Erstatning til den forurettede Færgemand af dobbelte Færgepenge. Pat. 32 (†) Taxt 26 Jun. 26 Jun. 28 Jun. 29 Jun. Fargetaxt f. Legstøer. (†) Taxt for Færgefärten mellem Loaftoer Bye i N. Jylland og Grunden udenfor Legstgers holm i Liimfiorden. I Følge Kgl. Bemyndigelse kunde giort af Gen. Pofidirectionen; og maae ingen givie Ind. greb i Færgerettigheden under Mulet af 2 til 4 Mbolr S. V., efter Sagens Omstændigheder, til Stedets Fats tigkasse, foruden Erstatning til den forarettede Færgemand af dobbelte Færgepenge. Fol (†) Taxt for Overfarten ved Meoldens Færgested i Ribe Amt. I Følge Kgl. Bemyndigelse kundgiort af Gen. Postdirectionen. Pat. Naadstue Pt. (Rescr. til Khavns Magistrat 22 Jun.) ang. Taxt for Mollerlauget (See Pl. 13 Aug. 1813). P. 530. Cancellie Pl. f. Nge (Resol. 19 Jun.) at bet værnepligtige Mandskab i Norge, der, i Følge Resol. 29 Jul. 1812, fant vente at blive fritaget for den militære Tieneste, enten paa Grund af Egteskab eller Gaardbrug, skal giøres til Pligt, derom at frems lægge 2ttest, i første Tilfælde fra Stedets Præst, og i sidste fra vedkommende Soged, hvilke Attester bor skrives paa ustemplet Papiir og meddeles uden Betaling; derbos vil Kongen have 27 § Litr. c i Reglem., ang. Soe: Indroulleringen for Norge, 3 Jun. 1803 udvidet til, ogfan at være Regel for Landmilitæc Etaten, og, som en Følge heraf, have bestemt, at værnepligtige Mandskaber i Norge, der ere yngre end 28 Aar, ikkun da kan vente Afsked fra den militære Tieneste paa Grund af Gaarde brug, naar de veb Arv eller Borel have faaet Gaard efter deres forældre formedelst disses indtrufne Dødsfald, hvorimod Overdragelsen, naar samme er skeet ned Salg eller Afstaaelfe, imedens Forældrene ere i Live, ikke vil komme i Betragtning til Fritagelse. p. 277. Cans Pl. om Oph. af Bornholms Landsting. Cancellie-Pl. f: Bornholm (Resol. 14 Jun.) 29 Jun. at Landstinget paa Bornholm skal være ophævet, i hvilken Anledning befales: at alle Justitssager fra Bornholm skal indstevnes umiddelbart til siesteret fra de første Instantser der paa Landet, ved Varselspaategninger efter Sr. 7 Jun. 1760; samt at de private Sager samme steds, i Tilfælde af Appel, skal indankes for Lands Over, samt Hof: og Stadsretten ved Steve ninger, der paategnes af Amtmanden, og med hvilke der i øvrigt forholdes paa samme Maade, som i Henseende til Høiesterets Stevninger ved pl. 30 Sept. 1808 er fast. fat. (Nærmere bestemt ved Pt. 30 Apr. 1814). p. 278. Bekiendtg. fra Cancelliet, i Følge Kgl. Befaling, at 29 Jun. Skibe og fartpier, som til Norge have indbragt eller herefter maatte indbringe Kornvarer, indtil af des res Drægtighed, maae, under alle Omstændigheder og politiske Forhold, ubehindret og uden Beslag afseile til hvilkensomhelst fremmed Havn, uanseet hvilket Flag samme fare under og hvilken Nations Borgere saadant Skib eller Fartøi tilhører. (cfr. Pl. 9 Jul. 1813. See Pl. 4 Mart. 1814). p. 279. Taxt paa Lamme: og Orekisd f. Jul. 1813 (Res 30 Junt. fol. 29 Jun.); udstedt af Khavns Magistrat. p. 531. Raadstue Pl. (Cancellie. Brev t. Khavns Magistrat (*) 30 Jun 22 Jun.) at da der til Cancelliet er indløbet Forespørgsel, om Umyndiges Midler maae udlaanes i Navne: Værdie, efterdi det formeentlig i 11 Jun. Termin 1813 vil has ve Vanskeligheder at faae nogen til at contrabere et Laan i Solve Vcerdie; eller hvorledes med disse Midler skulde fors holdes, faafremt Ustaan i Mavne Værdie ei maatte finde Sted; Saa har Cancelliet tilmeldt Khavns Magistrat til Efterretning og mueligst hurtig Bekiendtgiørelse for Red= 3 3 some (*) Er og afgaaet til samtlige Overøvrigheder i Dmt og Nge. l. om Umyndiges Midlers Udlaan. 30 Jun. kommende, at Umyndiges Midler ikke bør anbringes ved Udlaan i Tavne:Værdie, saafremt det er mueligt 30 Jun. I Jul. 6 Jul. at anbringe dem paa en fordeelagtigere Maade. Dersom altsaa ingen, for nærværende Tid, vil modtage slige Pena ge som Valuta for Rigsbankpenge Solv Værdie, efter des res ved Fr. 5 Jan. 1813 bestemte Værdie, saa ber Ud laanet skee saaledes, at Debitor forpligter sig til, for den bekomme Sum, at betale saameget i Rigsbankpenge Selv: Bærdie, som denne, efter den Geurs Banken sætter bent 1 Aug. 1813, vil udgøre i Sølv Værdie (*). p. 532. Politie Pl. at Brændeviinsbrænderne (efter Laugs:Art. 27 Oct. 1741. 7 §) stedse stal have dansk Kornbrændeviin af den befalede Styrke. p. 563. Cancellie Pl. f. Dmk og Nge (Resolt 21 Jun.) at Præmien for dem, der redde skindgode druk. nede Mennesker, skal for Fremtiden være bestemt til 16 Rbdlr Sølvværdie, naar de ikke foretrække at erholde den for slig Daad bestemte Medaille; hvorimod de, der allerede have giort sig fortiente til Præmie, maae overlas des Balget imellem 5 danske Ducater og ovennævnte Me daille. p. 280. Raadstue Pl. at (i Følge den ved Resol. 3 Jul. givne Bemyndigelse) de under I Mart., 5 og 21 Apr. 1813 fatte Taxter paa gronfaltet og teget flest, Erter, 28g, (*) IFølge Cancellie Br., til Stiftamt: og Amtmændene i Dmk, 11 Jun. 1814 har Kongeu, d. 3 Jun. resolve ret: at Umyndiges og offentlige Stiftelfers Midler for Fremtiden bør udlaanes i Rbpenge . V.; men at alle Obligationer, som udstædes for faadanne Midler, claufuleres i det mindste paa eet Nars Opsigelse fra Debitors Side og i det høieste paa eer Aars Opsigelse fra Creditors Side, samt at det derbos maae paalægges slige Midlers Bestyrere, i Henseende til de allerede i bpenge giorte slaan, at convenere med. Debitorerne om ved Paasegning paa vedkommende Gields breve at tilføie den omhandlede Clauful. (Collegial Ti bende f. 1814 No. 25. p. 398). Pl. om Taxtens Oph. p. Fleff c. 2g, Byggryn, elk, Øl og Brændeviin ere indtil 6 Jul. videre ophævede. p. 533. Cancellies Pl. f. Dmk og Nge (Refot. 3 Jul.) at, 9 Jul efterat Kongen, med særdeles Hensyn paa at lette Tilferfelen til Norge, havde, for kort Tid, ophævet det forhen erifterende Forbud imod Brugen af det Hamborgske, Bremiske, Lybske og flere Flag, vil Han, i Betragtning af Omstændighederne, atter have fornævnte Forbud sat i Rraft; dog at derved ikke skeer nogen Forandring eller Undtagelse i den Sikkerhed, som ved Pl. 29 Jun. 1813 er tilsagt de Skibe, som tilføre Norge Kornvarer inb til af deres Drægtighed. (See Pl. 4 Mart. 1814. Efr. Circul. 8 Mart. 1814, anført v. Pt. 30 Sept. 1813). P. 281. Cancellie-Pl. f. Dmk og Nge (Resol. 7 Jul.). 9 Jul. ang. noiere Bestemmelse af den 43 §i Fr. 5 Jan. 1813, m. v. p. 282. Kongen har, paa Cancelliets Forestilling, resolveret: 1.) At Fr. 5 Jan. 1813. 43 § skal saaledes forstaaes, at endeg de Pengestørrelser i danse Courant, som ved Anordninger, udkomne efter Krigens Udbrud, ere fastsatte, i Almindelighed gaac over til Rigsbankpenge Selvværdie, Daler for Daler og filling for Stilling. Deg undtages herfra de Tilfælde, hvor de senere An ordninger have forhoiet en forhen lovbestemt Størrelse, da der, i saa Fald, forholdes efter den sidste Deel af bemeldte §. Saa undtages og de, efter bemeldte Tibspunct, udgivne Anordninger, der udtrykkelig erklære den i samme fastsatte Pengestørrelse i dansk Courant for en temporair Bestemmelse. I saadanne Tilfælde bliver den bestemte Summ, indtil nærmere Forskrift derom erhverves, at heregs ne efter den St. 5 Jan. 1813 vedhæftebe Tabel. Litr. A. Men, hvis en Anordning fra bemeldte Tidspunct har fastfat, saavel en vedvarende Bestemmelse, som en 34 mid: Pl. ang. Fr. 5 Jan. 43 §, m. v., 1-4 §. 9 Jul. midlertidig forboielse, al den, ved ben almindelige 9 Jul. Regel, falfatte Sum gaae over til Rigsbankpenge Sølvs værdie, Daler for Daler og Skilling for Skilling, men Forboielsen bortfalde. I øvrigt er det en Selvfølge, at alle foranførte Regler ere uanvendelige, hvor en særskilt allerbøieste Forskrift, paa anden Maade, hat anoronet en Tovbestemt Størrelses Overgang fra danse Courant til Lans dets nye Penge. 2.) At i Særdeleshed de i Rege lementet om Retsgebybrene i prisesager, 6 2pr. 1810, fastsatte Sportler i dans Courant skal udredes. med ligesaa meget i Rigsbankpenge Sølvværdie. 3.) At Tiendecommissarierne skal nyde de dem, ved Fr. 8 Jan. 1810. 28 § No. 4, tillagte Diætpenge i Rigsbankpenge Sølvværdie, Daler for Daler, men at derimod den, ved Pl. 17 Jun. 1812, fastsatte forhøielse af disse Diætpenge skal bortfalde, samt at denne Regel seal ansees gieldende for alle, efter Bekiendtgiørelsen af Fr. 5 Jan. 1813, af Tiendecommissarierne udførte forretninger; 4.) At den, ved Pl. 25 Jul. 1812, paa visse Aucs tions Cataloger lagte Afgift skal fastsættes til det halve i Rigsbankpenge Selvværdie, af hvad den er bestemt til i danse Courant. Fr., f. Danmark, om Fordelingen af den Rigsbanken ved Fr. 5 Jan. 1813 tillagte geftelse i faste Eiendomme, samt om Lettelse i nogle ældre Stats ter. R. Kammer, p. 283. Gr. Ligesom Kongen ved Sr. 5 Jan. 1813 har tillagt den ved Fundation af samme Dato oprettede Rigsbank, med første Prioritets Panteret fremfor enhver anden Fordring og Hæftelse, endog af Kgl. Skatter, 6 Procent i rebe Selv af faste Eiendommes Værdie i Hans Kongeriger og Hertugdomme, og derhos bestemt, at Banta fen af de i Følge heraf prioriterede Summer, hvilke fra dens Side ere uopsigelige, stal saa længe, indtil samme af Beda Fr. f. Dmk om Heftelse t. Nbanken. 1-3 §. Vedkommende indbetales i rede Solv, hyde en aarlig Rens- 9 Jul. te of 6 Procent i Rbble Selvværdie, til at ordne og bes fæste Pengevæsenet paa den Maade, Bankfundationen noiere forklarer, saaledes har Han ogsaa i bemeldte Frs 7 § tilkiendegivet, at ville nærmere meddele Forskrifter om Fordelingen af denne Hæftelse, samt om den Lettelse i adskillige ældre Skatter, hvilken Han har fundet nødvendig, for at fornævnte Rente ei skal blive trykkende. 1.) De Eiendomme, i hvilke Rigsbanken er med første Prioritets Panteret tillagt ovenmeldte Heftelse af 6 Procent i rede Solv af deres Værdie, ere de samme, af hvis Besiddelse, Nytte og Brug ved Fr. 1 Oct. 1802 et paabuten Afgift, altsad: Jorder, Tiender og Bygninger. 2.) Jordernes Værdie bestemmes efter de Tarationer, som derover i sin Tid ete optagne til Afgiftens Ansætning efter Sr. 1 Oct. 1802, faa at enhver Jordeiendom an sættes til den samme Værdie, hvortil den da er taxeret, saaledes, at hver Rdlr dansk Courant af Tarationens Beløb beregnes til 1 Rigsbankdaler. Hvor Bondes jord ved Ansætning til Afgift efter Fr. 1 Oct. 1802 ikke er vurderet til en netto Summa pr. Tønde Hartkorn, men blot, i Overeensstemmelse med bemeldte Frs 14 §, anflanet til en Værdie fra en mindre til en større Sum pr. Zde Hk., faasom: fra 150 til 200 Rdlr, fra 200 til 250 Rdlr, o. f. v., ansees Middeltallet imellem en saa dan mindre og større Sum for Værdien, saa at, for Erem pel, for den Jord, som er ansat til en Værdie af 150 fil 200 Rdir pr. The H., anstaaes Værdien pr. Ide Hk. til 175 Rdlr d. E., og saa fremdeles, hvorefter denne Værs die beregnes til Rigebankdaler paa ovenmeldte Maade. 3) Tiendernes Værdie vil Kongen saaledes have bes ftemt, at Konge: eg Præste. Tienderne anflaaes hver til 40 bolt for buer Tde tiendeydende Hartkern; men Ries ke-Tienden, i Betragtning af den dermed følgende Fors 35 pligs Fr. f. Dmk om Heftelse t. Mbanken. 3-4 §. 9 Jul. pligtelse til Kirkernes Vedligeholdelse, ikkun til 32 Rodle for hver Tde tiendeydende Hartkern. Deg fan, hvor Tiens den er overladt derne for bestandigen og Vedkommendes Indtægt deraf, alle Udgifter fradragne, ikke kan anfees at udgiøre saa meget, som 34 Sieppe Byg for Kirketienden og 4 Stiepper Byg for hver af de svende andre Tiender aarligen pr. Tde tiendeydende Hartkorn, Værdien ventes forholdsmæssigen nedsat, naar derom ins den 1 Oct. 1813 til Rentekammeret indgives Ansøgning, ledsaget med behørig Oplysning om og Beviis for Tiendes Indtægtens mindre Beløb. 4.) Den forommeldte Heftelse til Rigsbanken hviler, i Overeensstemmelse med I §, ikke paa andre Bygninger i Kiøbstederne, end dem, der enten i det hele eller for en Deel ere afeiftspligs tige efter Fr. 1 Oct. 1802. De Bygninger sammesteds, der i det Hele ere afgiftsfrie efter nysnevnte Fr., ere alts saa undtagne fra Heftelfen. Paa Landet hviler Heftels fen ikke paa andre Bygninger, end de Luftsteder for Kiebe sted Beboere, de Tracteursteder, de for Fabrikker og Mellebrug indrettede Bygninger og de Bygninger i de tit Kiebsted Næring berettigede, men tog ei til egentlige Kiøbe steder henregnede, mindre Steder, hvoraf enten i det hele eller for en Deel fvares Afgift efter meerbemeldte Fr. Dess uden undtages fra Heftelsen, saavel i nysmeldte Steder, som i Kiebstederne, de offentlige Bygninger, som, fordi de beboes af Embedsmænd, Betiente eller andre, der i sams me have Baaning, som Deel af Embeds: Indkomst, ere Værs afgiftspligtige efter bemeldte Fr. 1 Oct. 1802. dien af de Bygninger saavel i Kiøbenhavn og de mindre Kiebsteder, sem paa Landet, hvorpaa Hæftelsen hviler, bestemmes efter de Summer, hvorfor de i Brandkassen ere forfirebe, nemlig i de mindre Riobsteder og paa Landet saaledes, som Forfikkrings Summerne efter r post i placaterne 13 Mart. 1813 ere eller vorde faste fatte Fr. f. Dmk om Heftelse t. Rbanken. 4-6 §. 9 Jul. satte i Rigsbankpenge, og i Kiøbenhavn saaledes, som ved Placat fra Cancelliet nærmere vil blive bekiendtgiort. (See Pl. 28 Sept. 1813). Seftelsespligtige 25ygninger, der ikke ere forsikkrede i Brandkassen, boe beri inden 1 Oct. 1813 forfiffres, eller og Eierne være pligtige tit strax at udbetale Heftelsen til Rigsbanken, i hvilket Tilfælde Bygningernes Værdie bestemmes ved Taras tion paa den i d. 3 Post af Placaterne 13 art. 1813 foreskrevne Maabe. Hvor for nærværende Tid Bygnin ger ere afbrændte, der efter deres Beskaffenhed vilbe væs re bleven paalagt heftelse til Rigsbanken, bor de Bygnins ger, som paa Tomterne igien opføres, beheftes til bemelba te Bank. Saasnart de nye Bygninger ere fuldførte, bør vedkommende Øvrighed desaarsag derom giore Anmeldelse tit Bankens Bestyrelse. Imidlertid anføres de ede Tom ter, slient uden Heftelse, i de Registere, som over Bans kens Fordringer forfattes. Naar en Bygning, der er bea heftet til Banken, herefter afbrænder, beholder Bans ken for Heftelsen Sitterhed i Assurance Summen, og fager i den Bygning, som i sammes Sted igien opføres, lige Heftelse, som den havde i den afbrændte Bygning. 5.) Heftelsen til Rigsbanken i faste Eiendommes Værdie finder ogsaa Sted paa Bornholm, men skal der være nedsat til det halve eller til 3 Procent i rede Solv af Værdien, hvorimod denne saaledes nedsatte Heftelse forrentes med fulde 6 Procent i Rbdir Selvværdie aarligen. 6.) Naar een eller flere Dele herefter afhændes fra en Eiendom, der under eet samlet er ansat for Heftelse til Nigsbanken, bør vedkommende Oppeberfelsbetient derom giøre Indbe retning til Bankens Bestyrelse, saasnart han desangaaens de, til Skatters særskilte Opkrævning af den eller de afs hændede Dele, har faaet Underretning. Ved en saadan Afhændelse følger med enhver Deel af Eiendommen fan stor en Deel af Heftelsen, som den i Forhold til dens Værs Fr. f. Dmk om Heftelse t. Nbanken. 6-7 §. 9 Jul. Werdie tilkommer, uden at det skal være Sælger og kig ber tilladt sig derom anderledes at forene, med mindre en Deel af Heftelsen allerede er afbetalt, thi i dette sidste Tilfælde staner det Contrabenterne frit for efter Gotbefins dende at fordele den øvrige Deel af Speftelsen, naar ikkun ingen Deel af Eiendommen paalægges en større Deel of Heftelsen, end 6 Procent af en slig Deels Værdie. D fulde i øvrigt fra en Jordeiendom vorde ashændede saadanne Dele, der vel ikke for sig selv ete ansatte til Afgift efter Sr. 1 Oct. 1802, men dog ved Ansætningen ere tagne i Betragtning til at ferboie Eiendommens Vardie, faasom: Overbreve og Mofer under Hovedgaardejerder, c. s. v., da forholdes i Henseende til Bankens Eikkerhed efter de samme Negler, som i Henseende til Kgl. Skatter ere fastsatte eller herefter nærmere maatte vorde beftemie. 7.) Renten af Heftelsen i Jorderne og Tienderne ers lægges med hvert April og hvert October Qvartals State ter, og af Heftelsen i Landbygningerne bver 1 Apr. og 1 Oct, hver Gang med det Halve, til Amisforvalterne, men af Hefielsen i Bygningerne i Riebstederne ligele des hver 1 Apr. og 1 Oct., hver Gang med det balve, til Magistraterne eller, hvor ingen ere, Byefogderne For Beløbet. der indsendes directe til Rigebanken, aflægges færskilt Regnskab til samme. Sorrentelfen begynder fra 1 Jan. 1813, hvorhos det bog er en Selvfølge, at af den Heftelse, som Rigsbanken, i Overeensstemmelse med 4 §, erholter i Bygninger, der opføres istedenfor faas danne, som for nærværende Tid ere afbrændte, beregnes Renten ei for fra den Tid, da de ere fuldførte. I Mans gel af Betaling til Forfaldstiderne, inddrives Renten paa. lige Maade, som Kgl. Statter. Ere Jorder eller Tiensder beneficerede nogen offentlig Stiftelse, Embetsmand eller anden, da ansees den Beneficerede, i Henseende til Heftelsen til Rigsbanken, sem Eier, og tilsvarer altsaa deraf Fr. f. Dmk om Heftelse t. Rbanken. 7-10 §. deraf Renten. 8.) I øvrigt forholbes, i Henseende til Heftelsen til Rigsbanken, efter Forskrifterne i Sr. 5 Jan. 1813 eg Bank fundationen af samme Dato. 9.) Den ved Fr. 8 Apr. 1808 paabudne nye Bygnings.Afgift af Kiebstederne og visse Bygninger paa Landet og den veb den 3 § i Sr. 4 Sept. 1809 paabudne videre Bygnings: Afgist af de mindre Kiøbsteder og bemeldte Landbygnins ger skal herved fra 1 Jan. 1813 og indtil videre være ophævede. 10.) Ligesom det ved St. 6 Jun. 1811 er bestemt, at en forhøielse i den ved Fr. 1 Oct. 1802 anordnede aarlige Afgift af Besiddelse, Nytte og Brug af Jorder og Tiender her i Niget skal hvert War efter et Quantum af 280000 Ter Rug og 280000 Tor Bys paabydes i Penge, udregnede efter Middeltallet af de giel dende Landepriser paa det da næstforegaaende Wars Afgrøde, og at desuden, forsaavidt den oprindelige Jord og Ti ende Afgift efter sidstnævnte Fr., samt de øvrige staaende Skatter, sem heftede paa Jordeiendomme, i noget Aar i Forhold til Landepriserne udgiøre mindre, naar de beregnes til Kornvarer, end i Aaret 1811, Forfiellen da paa en forholdsmæssig Maade skal tillægges Forboielfes Afgiftens Belob, saaledes vil Kongen herved have disse Bestemmels ser nærmere fastsatte dechen: Imo.) At den oprinde lige Jord og Tiende-Afgift efter Fr. 1 Oct. 1802 seal, fra 1813 Wars Begyndelse at regne, ikke for sig selv bes regnes og erlægges, men derimod det Beløb, 26000 Tor Rug og 26000 Tor Byg, som samme har udgiort i Aaret 1811, naar den i Forhold til Landepriserne beregnes til Korns varer, tillægges de forommeldte for Fotheielsen bestemte 280000 Tor Rug og 280000 Tor Byg, og da hvert Aar ved en Placat udskrives, hvormeget efter det samlede Belab, 306000 Ter Rug eg 306000 Tor Byg, bereguet til Penge efter Middeltallet af de gieldende Landepriser paa bet da næstforegaaende Wars Afgrøde, bliver i det hele at 9 Jul. Fr. f. Dmk om Heftelse t. Nbanken. 10 §. 9 Jul. erlægge i Jord og Tiende Ufgift efter fornævnte Fr. 1 Oct. 1802; og 2do.) At de øvrige staaende Skatter, som i Aaret 1811 heftede paa Jordeiendomme, nemlig : a) de veb Fr. 29 Lov. 1746 paabudne Matrikul, skatter, der bestaae i den egentligen fan kaldte Matris kutskat, Rytterholdspengene og Dre og Fleskeskatten; b) den ved Fr. 24 Dec. 1760 paabudne Land Consunitions:, Families og folkefkat; c) den ved Sr. 17 Jun. 1773 paabudne procentstat af det contribuable Hartkorns Bærdie; d) de Ufgifter, som, i følge Resol. 8 Aug. 1777 og pl. 13 Maj 1785 og 6 Jun. 1788, fvares til Munderingskammerleie; e) den ved Fr. 3 Aug. 1791 paabudne Afgift af Hartkornet til Erstatning af den Landsoldaterne, ved Sr. 20 Jun. 1788. 37 §, tilsagte aatlige Gotgiørelse; f.) den ved Sr. 8 Apr. 1808 for 14 Aar paabudne Afgift til Erstatning af overordentlige Indqvarterings, og andre i Anledning af overordentlige Troppeforsamlinger medgaaende Omkostninger; og g) de ved fr. 6 Jun. 1811. 2 § nærmere bestemte Kornftätspenge; stal, fra 1813 Aars Begyndelse at regne, ophøre at svares paa den Maade, hvorpaa de hidtil under forbemeldte forstiellige Benævnelser have været ydede; men derimod det Bes løb, 112000 Tor Rug og 112000 Ter Byg, som disse Skatter have udgiort i Aaret 1811, naar de i forhold til Landepriserne beregnes til Kornvarer, saaledes udredes, at i Forhold til den større eller mindre Deel, som beraf har paaligget de forskiellige Slags Hartkorn, svares aarligen fra 1 Jan. 1813 under Navn af gamle Hart, Forns Skatter, faasom: A.) af privilegeret Harts Forn: a) af hver The Hkorn Ager og Eng: 2 Fek. Rug og 2 Fdk. Byg; b) af hver The Hkorn Skov- og Molleskyld: 1 Fdk. Rug og 1, Fdf. Brg. B.) af uprivi legeret eller contribuerende Hartkorn: a) af over Ide Fr. f. Dmk om Heftelse t. Nbanken. 10 §. Tde Hk. Uger og Eng: 2 Sfp. 2 Fdk. Rug og 2 Skp. 2 Fok. Byg; b) af hver Toe Hk. Skov- og Molleskyld: 1 Stp. 2 Fok. Rug og 1 Skp. 2 Fok. Byg; c) af hver Tde Hk. Konge Tiende: 14 Fok. Rug og 14 Fdk. Byg; d) af hver Tde Hk. Kirke: Tiende: 1 Fdk. Rug og 1 Fok. Byg; hvilket Korn dog al af Yderne ikke le veres in natura, men betales quartaliter, Deel hver Gang, med Penge til de samme Priser, hvorefter Kongen aarligen bestemmer Belebet af Jord og Tiende: Afgiften efter Fr. 1 Oct. 1802, og som ved de aarlige Placater desangaaende blive bekiendtgiorte. Dog skal, med Hensyn deels til hidtil bevilgede Eftergivelser og Moderationer, og deels til hidtil gieldende særdeles Bestemmelser, de game le Hartkorns Skatter for Hirschholms Gods, samt for Amager og Bornholm, være saaledes fastsatte, nemlig: 1mo) for Hirschholms Gods, istedenfor den hid til svarede Matrikul og Kornskat; Consumtions, Famis lie og Folkeskat, forsaavidt deraf har været erlagt; Procentskat af Hartkornets Værdie; Munderingskammerpenge; de ovennævnte Afgifter for Gotgiørelse til Landsoldaterne og overordentlige Inbqvarterings-Omkostninger; samt Kornatspenge; A.) af privilegeret Hartkorn: a) af hver The Hk. Ager og Eng: 1 Fdk. Rug og 1 Fok. Byg; b) af hver The Ht. Skovskyld: Fok. Rug og I Fok. Byg; B.) af uprivilegeret eller contribuerende Hartkorn: a) af hver Tde Hk. Ager og Eng: 2 Skp. 2 Fok. Rug og 2 Stp. 3 Fdf. Byg; b) af hver Ide Hk. Skov og Mølleskyld: 1 Sfp. 2 Fof. Rug og 1 Skp. 21 Fot. Byg; 2do) for Amager, istedenfor den, i Følge Resol. 10 Maj 1717, svarede Rosholderskat; samt istedenfor Tiende Matrikulskatten; Consumtions, Families og Folkeskatten forsaavidt deraf har været erlagt; Procentfatters af Hartkornets Værdie; Afgiften til Erstatning for overors bentlige Indqvarterings Omkostninger; og Kornskatepens gene; 1 9. Jul. Fr. f. Dmk om Heftelset. Rbanken. 10-11 §. 9 Jul. gene; , A.) af privilegeret Hartkorn: af hver Ide Hl. Ager og Eng: 1 Fdk. Rug og 1 Jdk. Brg; B.) of nprivilegeret eller contribuerende Hartkorn: a) af hver Tde Hk. Ager og Eng: 3 Sfp. Fol. Rug og 3 Sfp. Fok. Byg; b) af hver Tde Hk. Kongetiende: 1 Fok. Rug og 1 Fdk. Bpg; c) af hver Tde Hk. Kirketiende: I Fok. Rug og 1 Fbf. Byg; 3tio.) fer Bornholm, istedenfor den hidtil svarede Matrikulskat; Procentskat af Hartkornets Værdie; og Afgift til Erstatning for overs ordentlige Indqvarterings Omkostninger; af hver Toe Hkr 1 Fdk. Rug og 1 Fok. Byg. Derhos bevilges, at en hver Jord og Tiende Eier her i Riget maae i det, som af hans Jorder og Tiender, i Følge foranforte Bestems melser, svares i Jord og Tiende-Afgift efter Fr. 1 Oct. 1802 og i gamle Hartkorns-Skatter, aarligen gotgiores eller 5 Mark pr. Rbdir af det Beløb, som han ers lægger i Rente af den paa hans Jorder og Tiender hvis lende heftelse til Rigsbanken eller, naar han, paa den i Bank Fundationen bestemte Maade, afbetaler Heftelsen, da eller 5 Mark pr. Mbblr af det Beløb, som Renten vilbe have udgiort, dersom denne Afbetaling ikke var steet; i hvilken Gotgiørelse i øvrigt, hvor nogen ved Horpagtning, Fæste eller paa anden Maade har overladt Brugen af sine Jorder og Tiender til anden Mand, som deraf udreder Skatter, benne ikke er berettiget til at tage nogen Deel, da samme efter sin Natur alene bor komme Eieren tils gode. 11.) De Bestemmelser i 18 §i Sr. 5 Jan. 1813, hvorefter alle de Skatter og egentlige Afgifter til Longens Kasse, som ere paabudne og bestemte i dansk Cous rant og først forfalde til Betaling fra Begyndelsen af Waret 1813, al erlægges i Rigsbankpenge, Daler for Daler, og hvorefter de her i Riget i Species panlagte og fra sam me Tid forfaldende Slatter skal erlægges med 2 Rbdir for hver Species, er det en Selvfølge, ikke at kunne være an= Fr. f. Dmk om Heftelse t. Nbanken. 11 §. anvendelige paa de Skatter og Afgifter til Kongens 9 Jul. Kasse, der ere paabudne og bestemte efter Korn, og hvis Betaling retter sig efter dettes Priser. For Resten vil Kongen firar efter d. 1 Aug. 1813 lade bekiendtgiøre de bestemte Forskrifter, hvorefter Belobet af Silvværdie, forsaavidt angaaer Skatters og Afgifters Oppebørsel til den Kgl. Kasse, skal beregnes og erlægges (See Pl. 28 Aug. 1813). Fr., f. Norge, om Fordelingen af den 9 Jul. Rigsbanken ved Fr. 5 Jan. 1813 tillagte heftelse i faste Eiendomme, samt om Lettelse i nogle ældre Skatter. R. Kammer. p. 313. Gr. Ere ligesom de i næstforegaaende Fr. f. Dmk. 1.) De Eiendomme, i hvilke Rigsbanken er med første Prioritets Panteret tillagt ovenmeldte Heftelse af 6 Procent i rede Selv af deres Værdie, ere Jorder, Tiene der, Bygninger, Skove med hensyn til deres Anvendelse til Bielke og Smaalast hugft til Salg, Saugbruge, hvors paa flieres til Udskibning, og Bergværker. (2.) Jordernes Værdie bestemmes efter de Tarationer, som berover ere optagne tit Afgifts Ansætning efter Fr. 1 Oct. 1802, faa at enhver Jordeiendom ansættes til den samme Værdie, hvortil den ved denne Ansætning er taxeret, faas ledes at hver Rdlr dansk Courant af Taxationens Bes lob beregnes til 13 Rigsbankdaler. Hvor et Jordbrug ved Ansætning til Afgift efter Sr. 1 Oct. 1802 ikke er vurderet til en netto Sum, men blot, i Overs anflanet til en Bærs eensstemmelse med bemeldte Frs 3 §, die fra en mindre til en større Sum, faafom: fra 150 til 200 Rolt, fra 200 til 250 Noir, o. f. v., anfees Midbeltallet imellem en saadan mindre og større Sum for Værs dien, saa at for Erempel for det Jordbrug, som er ansat til en Værdie af 150 til 200 Noir, anstaaes Værdien til 175 Rdlr. dansk Courant, og fag fremdeles, hvorefter XVI Deel. 2 a benzs Fr. f. Nge om Heftelse t. Rbanken. 2-4 §. 9 Jul. denne Værdie beregnes til Rigsbankbaler paa ovenmeldte Maade. Ethvert Jordbrug, der samlet er i vedkommende Oppebørselsregister anfat tit Afgift efter Sr. 1 Oct. 1802, intorages ogsaa samlet under Heftelsen til Rigsbanken. Stude imidlertid et faadant Jordbrug siden dets Ansæt ning & bemeldte Afgift være blevet deelt imellem forstiele lige Eiere, og disse onste Heftelsen fordeelt paa enhver Part, kaz de vente saabant tilstaaet, naar de derom strap giøre Aureldelse til Rentekammeret. De nuværende smace Jordbrug, hvorpaa ikke kan fødes mere, end 2 Boer, og som derfor, i Følge Fr. 6 Maj 1812. 23 §, ere frie for fgift efter Fr. 1 Oct. 1802, undtages fra Heftelse til Rigsbanken. 3.) Tiendernes Værdie bestem mes i forhold til den Tiende: Afgift, som, i Følge Sr. 31 Jul. 1801, er fastsat og efter de, ved Fr. 5 Jan. 1813, foreskrevne Regler fra 1 Jul, 1813 aarligen svares ril Tiendes Eierne, saa at for hver 5 Rbdir ar Afgiftens Beleb ansaaes for Konger og Præstetienden en Capis tal af 100, men for Kirketienden, i Betragtning af den dermed følgende Forpligtelse til Kirkernes Vedligeholdelse, ikkun af 80 Nbdir. Hvor Afgiften er bestemt til Korn, Hvad enten samme pdes in natura eller med Penge efter foranderlig Priis, anslanes dette til Rigsbankpenge, efter Giennemsnitspriis af de Capitelstaxter, som for Districtet have været fatte i de 5 Aar, 1796 til 1800 inclufive, fans ledes, at hver Noir dans Courant of Giennemsnitsprisens Beløb beregnes til 13 Rbdir. I, de enkelte Tilfælde, at Tiende ydes med Sisk og Smør in natura, fan paa Indberetning desangaaende til Rentekammeret derigiennem ventes nærmere bestemt, hvorledes samme da bliver at bes regne til Penge. 4.) Heftelsen til Rigsbanken hvis ler i Almindelighed ikke paa andre Bygninger, end dem, der enten i tet hele eller for en Deel ere afgifts. pligtige efter Sr. 1 Oct. 1802, altsaa ikkun paa Bygnin ger Fr. f. Nge om Heftelse t. Nbanken. 4 §. ger i Riobstederne, samt i Lade og Udliggersteder, 9 Jul. ne. Dog stat, i Henseende til denne Heftelse, Bergstaben Kongsberg regnes lige med Kiebsteder, endskiont i fams me ei svares nogen Bygnings Afgift efter nysnævnte Fr. Men Bygninger paa Landet, samt de Bygninger i Kiøbe stederne og i Lades og Udliggerstederne, der i det hele ere afgiftsfrie efter meerbemeldte Fr., samt de Bygninger, der i Bergstaden Kongsberg ere af lige Beskaffenhed med disse, ere derimod undtagne fra Heftelsen. Desuden undtages derfra tillige de offentlige Bygninger, som, fordi de beboe af Embedsmænd, Betiente eller andre, der i samme have Baaning, som Deel af Embeds Indkomst, ere (eller i Bergstaden Kongsberg, hvis Afgiften der svaredes, vilde være blevne) afgiftspligtige efter Fr. 1 Oct. 1802. Værs dien af de Bygninger, hvorpaa Heftelsen hviler, bestem mes efter de Summer, hvorfor de i Brandkassen ere fors sikkrede, nemlig saaledes, som Forfittings Summerne efter 1 post i pl. 13 Mart. 1813 ere eller borde fasts fatte i Rigsbankpenge, og, forsaavidt de i Christiania i Byens egen Brandkasse forsikkrede Bygninger angaaer, sage ledes, som ved Placat fra Cancelliet nærmere vil blive bes fiendtgiort (See Pl. 28 Sept. 1813). Seftelsesplig tige Bygninger, der ikke ere forsikkrede i Brands kassen, bør deri inden 1 Oct. 1813 forfiffres, eller og Eierne være pligtige til strap at udbetale Heftelsen til Rigsbanken, i hvilket Tilfælde Bygningernes Værdie bes stenumes ved Taxation paa den i 3 Post af Pl. 13 Mart. 1813 foreftrevue Maade. Hvor for nærværende Tid Bygs ninger ere afbrændte, der efter deres Beskaffenhed vilde være bleven paalagt Heftelse til Rigsbanken, ber de Bygs ninger, som paa Tomterne igien opføres, beheftes til bes meldte Bank. Saasnart de nye Bygninger ere fuldførte, bør vedkommende Øvrighed desaarfag derom giøre Anmels delse til Bankens Bestyrelse. Imidlertid anføres de øde 2 a 2 Tome Fr. f. Nge om Heftelse t. Rbanken. 4-7 §. 9 Jul. Tomter, skiont uden Heftelse, i de Registere, som over Bankens Forbringer forfatted. Naar en Bygning, der er beheftet fil Banken, herefter afbrænder, beholder Banken for Heftelsen Sikkerhed i Assurance-Summen, og faner i den Bygning, som i sammes Sted igien opføres, Lige Heftelse, som den havde i den afbrændte Bygning. 5.) Skovenes Værdie med Hensyn til deres Anvendelse til Bielke og Smaalast Hugst til Salg, saavelsom Saug brugenes Værdie, ansættes efter de Grundsætninger og Regler, som Kongen, paa Rentekammerets Forestilling, nærmere vil bestemme. 6.) Om ethvert Bergværks Værdie have, efter Rentekammerets nærmere Foranstalt ning, Districtets Bergmester og Geschverner, i Forening med vedkommende Foged og Serenskriver samt en dertil udnævnt forstkyndig Mand, at afgive Sfion, som, tillis gemed vedkommende Amtmands Betænkning, af bemeldte Kammer forelægges Kongen til nærmere Resolution. 7.) Maar een eller flere Dele herefter afhændes fra en Liendom, der under eet samlet er ansat for Heftelse til Rigsbanken, bør vedkommende Oppeberfelsbetient derom giore Indberetning til Bankens Bestyrelse, faasnart han desangaaente, til Statters særskilte Opkrævning af den eller de afhændede Dele, har faaet Underretning. Ved en saadan Afhændelse følger med enhver Deel of Eiendom men saa stor en Deel af Heftelsen, som den i Forhold til dens Værdie tilkommer, uden at det skal være Sælger og Kiøber tilladt sig derom anderledes at forene, med mindre en Deel af Heftelsen allerede er afbetalt, thi i dette sidste Tilfælde stazer det Contrahenterne frit for efter Gotbefins dende at fordele den øvrige Deel af Seftelsen, naar ikkun ingen Deel af Eiendommen paalægges en fierre Deel af Heftelsen, end 6 Procent af en lig Deels Værdie. Sful. de i øvrigt fra en Jordeiendom vorde afhændede saadanne Dele, der vel ikke for sig selv ere ansatte til Afgift efter Fr. Fr. f. Nge om Heftelse t. Stbanken. 7-9 §. Fr. 1 Oct. 1802, men dog ved Unsætningen ere tagne 9 Jul. i Betragtning til at forhoie Eiendommens Værdie, faas som: værne og Mollebrug, Boigdesauge, o. f. v., da forholdes i Henseende til Bankens Sikkerhed efter de sams me Regler, fem i Henseende til, Kgl. Skatter ere fastsatte eller herefter nærmere maatte vorde bestemte. 8.) Renten af Heftelsen i Jorderne, Tienderne, Skovene, Saugbrugene og Bergværkerne erlegges to Gange om Naret ved Skattetingene og af Bygningerne i Lade, og Udliggerstederne hver 1 Apr. og 1 Oct., hver Gang med det halve, til Fogderne, men af Heftelsen i Bygningerne i Kiøbstederne ligeledes hver 1 Avr. og 1 Oct, hver Gang med det halve, til Magistraterne eller, hvor ingen ere, Byefogderne. For Belobet, der indsendes directe til Rigsbanken, aflægges særskilt Regnskab til sam me. Forrentelsen begynder fra 1 Jan. 1813, hvor hos det dog er en Selvfølge, at af den Heftelse, som Rigsbanken, i Overeensstemmelse med 4 §, erholder i Bygninger, der opføres istedenfor saadanne, som for nærs værende Tid ere afbrændte, beregnes Menten ei for fra den Tid, da de ere fuldførte, ligesom i øvrigt i de første 5 War, nemlig: 1813 til 1817 inclusive, ingen Rente fat svares af Heftelsen i Bygningerne i Bergstaden Bongs. berg. I Mangel af Betaling til Forfaldstiderne inddris ves Renten paa lige Maade, som Kgl. Skatter. Ere Jorder eller Tiender beneficerede nogen offentlig Stife telse, Embedsmand eller anden, da ansees den Beneficerede, i Henseende til Heftelsen til Rigsbanken, som Eier, og tilsvarer altsaa deraf Renten. Men enhver Eier, hvad enten han er privat Mand, eller han, som Beneficiarius, betragtes, som Eier, har Ret til, hvor Jord er bortbyg flet paa Leilændingens Livstid, at lade sig af denne gotgiore Dele af den Wentes Beløb, som af Heftelfen i Jorden svares til Rigebanken, hvorimod han ikke er beret 2 a 3 9.) tiget Ft. f. Nge om Heftelse t. Sbanken. 9-13 §. 9 Jul. tiget til nogen faadan Gotgiørelse, naar Jorden ikkun er Fortbygflet paa Uaremaal. Har een Bygselraadighed over en Jord og en anden er berettiget til Landskylden af samme, da tilsvarer den første Renten, men er igien berettiget til af den sidste at labe sig Deel af Renten gotgiere, og har desuden Rettighed til, naar Jorden er bortbygslet paa Livstid, at fordre Gotgiørelse efter forans førte Bestemmelser hos Leilændigen. Hvor Skove hens høre under beneficeret Gods, undtages de fra den Hefs telse, som ellers, i Overeensstemmelse med 1 og 5 §§. paalægges Skovene. I øvrigt er det en Selvfølge, at Renten af denne Seftelse i Privates Skove alene tilsvares af Eieren, uden at denne skal være berettiget til derfor at lade sig gotgiøre noget af Leilaændingerne paa det Gods, Hvorunder Skovene henhøre. 10.) Heftelse til Rigs= Banken finder ikke Sted i negen Eiendom i Finmarkens Fogberie. 11.) I øvrigt forholdes, i Henseende til Heftelsen til Rigsbanken, efter Ferskrifterne i Sr. 5 Jan. 1813 eg Bankfundationen af samme Dato.. 12.) Ligesom ved 18 § i Sr. 5 Jan. 1813 er fastsat, at alle de Skatter og egentlige Afgifter til Kongens Kasse, som ere paabudne og bestemte i danse Courant og først forfalde til Betaling fra Begyndelsen af Aaret 1813, skal erlægges i Rigsbankpenge, Daler for Daler, og at de i Kongerigerne i Species paalagte og fra samme Tid forfaldende Skatter stal erlægges meb 2 Rodir for hver Species, undtagen de ved Fr. 6 Maj 1812 bestemte Paabudde for Norge, hvilke erlegges med 1 Rbdtr for hver Species, saaledes vil Kongen for Resten strap efter den 1 Aug. 1813 lade bekiendtgiøre de bestemte Forskrifter, hvorefter Beløbet af Sølvværdie, forsaavidt angaaer Skatters og Afgifters Oppebørsel til den Kgl. Kasse, skal beregnes og erlægges. (See Pl. 28 Aug. 1813). 13.) Den ved Fr. 22 Dec. 1761 paabudne Consumtions: og folkestat for Lan Fr. f. Nge om Heftelse t..Nbanken. 13 §. Landet i Norge skal herved fra 1 Jan. og indtil videre 9 Jul. være ophævet. Ligesaa ophæves ogsaa fra samme Tid og indtil videre den ved Fr. 6 Jun. 1811. 3 § paabuene nye Bygnings Afgift af Kiebstederne, samt Lades eg Udliggerstederne i bemeldte Rige. Pl, hvorved kundgiores Belebet for 2lavet 1813 9 Jul. af den ved Fr. 1 Oct. 1802 paabudne Afgift af Befiddelse, Nytte og Brug af Jorder og Tiender i Dmk, m. v. p. 293. Gr. I vereensstemmelse med fr. af Dags Dato, 10 § vil Kongen herved have kundgiort, hvormeget for indevæ rende Aar efter det bestemte Born Ovantum af 306000 Tor Rug og 306000 Tor Byg, beregnet til Penge efter Middeltallet af Landepriserne paa afvigte Aars Afgrøde, i. det hele bliver at erlægge i Ufgift efter Fr. 1 Oct. 1802 af Besiddelse, Nytte og Brug af Jorder og Tiender k Danmark. Derhos vil han anordne det Forheld, hvori Jordbrugere og Eiere med hinanden bør tage Deel i denne Afgifts Ubredelse for dette Aar. Og endeligen vil Han nu tillige bestemme den Betaling, som han tilstaaer Yderne for den ved Fr. 12 Oct. 1812 af Ager og Engs Hartkorn i Danmark udskrevne extraordinaire Korn og Sourage-Leverance. Thi befales herved følgende fot Danmark: 1.) For 1813 skal den ved Fr. 1 Oct. 1802 paabudne Jord Afgift erlægges med i alt 10% Gange, og den ved samme Fr. páabudne Tiende Afgift med i alt 7 Gange saa meget, som dens oprindelige Beløb, dette beregnet til Rigsbankpenge Navneværdie, Daler for Das ler. 2.) Naar Hovedgaards eller dermed ved fr. 1 Oct. 1802 i lige Klasse fat Jord for nærværen de Tid er bortforpagtet paa eet Aar eller længere Tid, bor, saafremt Forpagtnings. Contracten ikke medfører anden Bestemmelse, Forpagteren saaledes tage Deel i Jords 2 a 4 P. om Afgift af Jorder 20 Dmk. 2:5 §. 9 Jul. Jord: Afgiftens Ubrebelse, at af de 10 Gange, hvormed dens oprindelige Beløb, paa ovenmeldte Maade beregnet, skal etlægges, falde de 3 Gange ham alene til Last, og at han for de øvrige 7 Gange svarer i alt 42 Rigsbankskit. Navneværdie pr. Ede Land, da Eieren derimod udreder Resten af Afgiften. 3.) Naar Jord, hvad enten samme cr Hovedgaards- eller Bonde- eller anden dermed i Klasse fat Jord, er overdragen til Eiendom eller i Ars vefæste imod aarlig Afgift, som enten ganske eller tils deels ydes i Rörn eller andre Natural Producter eller Tienester, tager Afgiftseieren, og, naar Jord er overdra gen i simpelt Fæste, Eieren ikkun Deel i Jord: Afgiftens Udredelse med det samme Beløb i det hele, dette beregnet til Rigsbankpenge Navneværdie, Daler for Daler, hvors med han forhen var pligtig at deeltage i Afgiftens oprindelige Betøb og i de deri ved Frr. 21 Oct. 1803, 6 Jun. 1806, 8 Apr. 1808 og 4 Sept. 1809 paabudne, men frt 1 Jul. 1811 ophævede, Forhoietsers Udredelse, hvoris mod Brugerne udrede det øvrige. 4.) Er Jord overdragen til Eiendom eller i Arvefæste imod aarlig 2lfgift, sem er bestemt til en fast og uforafiderlig Pengebetaling, da skat Afgiftseieren være fritagen for at udrede, og Befidderen saaledes ikke være berettiget til af ham at fordre gotgiort videre Deel af den herved paabudne Jord-Afgift, end det Beleb, samme beregnet til Rigsbank> penge Navneværdie, Daler for Dater, som han hidtil var pligtig at udrede af den oprindelige Jord: Ufgift. 5) I det tilfælde, at Tienden er afhandlet for bestan. digen til Roerne imeb en fast og uforanderlig aarlig Pengebetaling, bliver Tiende Afgiftens oprindelige Beleb, dette beregnes til Rigsbankpenge Mavneværbie, Das ter for Daler, ikkun at erlægge een Gang. En tige Mos deration i Tiende-Ufgiften tilstaaes ogsaa de Præster eller andre Embedsmænd, der ere beneficerede med Tiender Pl. om Afgift af Jorder c. i Dmk. 5-8 §. og for Begyndelsen af Maret 1808 have imod en fast og iforanderlig aarlig Pengebetaling for deres Embedstid bortaccorderet samme til derne. 6.) I øvrigt blis ver, i Henseende saavel til Jord, som til Tiende Afgiften, at forholde efter Sr. 1 Oct. 1802, forsaavidt ikke herved anderledes er anordnet. 7.) Bornholm bevilges saadan Moderation, at Jord, og Tiende: Afgiften skal der paa Landet for indeværende Aar ikkun erlægges med i alt 4 Gange faa meget, som Afgiftens oprindelige Belob, dette beregnet til Rigsbankpenge Navneværdie, Daler for Dater, sammesteds udgiør. Og forholdes for Resten, i Henseende til Afgiften der paa Landet, efter de i 3, 4, 5 og 6 §§ fastsatte Bestemmelser. 8.) For de Born varer, som, i Følge Fr. 12 Oct. 1812, ere eller blive leverede, tilstaaes derne 9 Rbdir 72 Set. Navneværbie pr. de Hvede, 9 Rbblr 24 Ekt. Navneværdie pr. de Rug, 5 Rbble 40 Skl. Navneværdie pr. Tde Byg, og 3 Rbdir 48 St. Navnssæærdie pr. The Havre, der, forfaavidt Rugen eg Byget angaaer, ere de samme Priser, hvorefter Jord og Tiende Afgiften for 1813 er beregnet, Ligesom Priserne paa Hveden og Havren ere ansatte efter et Middeltal af Districternes forskiellige Landepriser, der ex udregnet i samme Forhold, som hine Priser paa de tvende andre Kornforter. Derhos bestemmes for det øe og den Halm, der, i Følge bemeldte Fr., er eller bliver leverat, følgende Betaling, nemlig: for hvert Læs Hee af 32 Lispunds Vægt i Siellands Stift 5 Rbdir Navneværdie og i de øvrige Stifter 4 Nbdlr Navneværdie, og for hvert Læs Halm of 24 Lispunds Vægt i Siellands Stift 3 Rbble Navneværdie og i de øvrige Stifter 2 Rbdir 48 Set. Navneværdie. Denne Betaling saavel for Kornvarerne, som for Host og Halmen, bliver, i Overeensstemmelse med 2 §i npenævnte Fr., at gotgiore Yderne veb Liquidation i be Kgl. Skatter for 1813. Og vil Kongen derhos lade 2 a 5 ben 9 Jul. Pl. om Afgift af Jorder :c. i Dmk. 8-9 §. 9 Jul. den Repartition bortfalde, som ellers, paa Grund af Sr. 28 Jul. 1784. 3 §, kunde være at foretage par det contribuable Ager og Engs Hk. til Erstatning af en Deel af Bekostningen paa den fra 26 Oct. 1812 til 26 Oct. 1813 anskaffede Sourage til den militaire Tieneste. 9.) Io Jul. Efter forbemeldte Priser paa Rugen og Byget bliver den Ildstedskat af Steder paa Landet, som er bestemt til Korn, saavelsom de gamle Hartkorns:Skatter, i Overs eensstemmelse med Fr. 6 Maj 1812. 21 § og af Dags Dato 10 §, af derne at betale for inbeværende Uar. Gen. L. Dec. og Commerce-Coll. Pl. (Resol. 6 Jul.) ang. Forudbetaling af en bestemt aarlig Cons tingent til Brandskader i 17orge, og de siden 1 Jan. 1813 indtrufne Brandskaders Erstatning i Rbpenge. P. 297. Gr. Da Erstatningen for Brandskader under den al mindelige Brandforsikkring for Norge ved den i Resol. 21 Jun. 1786 befalede aarlige Repartition ikke altid har kundet tilveiebringes til den i 10 § af Brandforfikkr. Anordn. 18 Aug. 1767 bestemte Tid, uden jevnlige Forskud af den Kgl. Kasse; fordi den aarlige Repartition til Brandskaders Erstatning ikke finder Sted, førend ved Aarets Ende; saa har Kongen, i Overeensstemmelse med det, som for Danmark er anordnet ved pl. 12 Maj 1807, og med Hensyn til de siden 1 Jan. 1813 indtrufne Brandskaders Erstatning i Rigsbankpenge, resolveret følgende: 1.) Til Brandskader og udgifter under den almindelige Brandforsikkring i Norge skal herefter aarligen beregnes og præenumerando erlægges 30 Rbst. af hvert forsikret 100 Rbdir, saaledes: at det Halve, eller 15 Rösk. af den hele forsikkrede Sum, veb Jan. Maaneds Udgang erlægges efter den Cours for Selvværdie, som Rigsbanken bestemmer d. 1 Febr., og det andet halve liges 10 Jul. Pl. om Brandcontingent i Nge. 1-2 §. ligeledes erlægges med 15 Risk. af den ved Jul. Maa neds Udgang forfikerede Sum efter den Cours, som bestem mes den 1 Aug.; og skal iøvrigt, naar Udgifterne i noget af bemeldte Halvaar skulle udfordre mere, end det, som saaledes forud beregnes og erlægges, det Mangs lende da udredes efter Repartition paa samme Maade, sons bidindtil. 2.) Brandskaderne fra 1 Jan. til 31 Jul. 1813 skal udredes af den ved Jul. Udgang forsikre de Sum med 15 Roff. af hvert 100 Nedir, og Overskue det, hvis fandant skulde finde Sted, beregnes til Afgang under næste Repartition. 9. Kammer Pl. (Rescr. t. N. Kammeret 11 Jul.) 14 Jul. ang. Græsning til endeel militaire geste i Sielland imob Betaling (Af samme Indhold, som Pt. 28 Jun. 1810). p. 298. Admiralitets- og Commiss. Coll. Pl. (Resol. 15 Jul, 14 Jul.) at de danske Lodser maae, for de Skibe de indlodse til helsteenske Steder, nyde den samme Betaling, som er reglementeret for de holsteenske Lodfer. p. 300. Cancellie-Pl. (Resol. 9 Jul.) at de ved Om- 17 Jul Erivning af offentlige Stiftelsers Obligationer i Rigsbankpenge, i Følge 24 §i Fr. 5 Jan. 1813, behoven de Asskrifter maaz udstedes paa ustemplet Papiir, dog at de verificeres af Directeurerne for de offentlige Stiftelser. p. 300. Raadstue-Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 19 Jul. 6 Jul.) at Bornmaalerne i Khavn maae tilstaaes 1 Rigsbankskil. Sølvværdie for hver Tønde Born, som af dem maales i Khavn eller dens Havne. p. 534. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 6 Jul.) 19 Juf. at Bagermesterne i Khavn og paa dens Grund uden for Portene maae af Fribagerne og andre Stadens samt dens Pl. om Bagepenge. 19 Jul. dens Forsteders Inbvaanere lade sig betale 6 Skil. Rbp. 20 Jul. 26 Jul. 26 Jul. 3 Jul. 30 Jul. Sølvværdie for hver 24 Pd udbagt Brød, og for at ælte og tilberede Deien 1 Skil. Rbp. S. V., imob at Bagermesterne tillægge hvad der til Brødenes Opslags ning af Meet og Smor behoves (See Pl. 8 Jul. 1814). P. 534. Cancellie-Pl. (Rescr. til Cancelliet 18 Jul.) at samtlige Trainkudske i Danmark, saavelsom Ruds stene ved det danske ridende Artillerie. Compagnie, skal tiene i 4 Uar længere, end de tilforn have tient, altfan i alt i 12 Aar, imod at de feietages for Tieneste ved de annecterede Batailloner. p. 301. Gen. Toldkammer. Pl. (Rescr. til Gen. Toldkammes ret 24 Jul.) at al Udførsel af heste til fremmede Steder, saavel fra Kongerigerne som Hertugdommene, indtil videre skal være forbuden. Overtrædelse af dette Forbud behandles og straffes saaledes, som for Overs. trædelse af Ubførselsforbud ved Fr. 23 Maj 1812, ang, skærpede Forholdsregler mod forbuden Handel, er bestemt (See Fr. 2 Apr. 1814. 2 09 21 §). p. 302. Raadstue-Pl. (Cancel. Reset. 24 Jul.) ang. Skors steensfeiernes Betaling (See Pl. 11 Oct. 1813). P. 535. Pat. ang. Betaling for de oprindelig i Slesvighol steens Courant indgaaede eller lovbestemte Betalinger, f. Stesvig og Holsteen. p. 303. Kgl.. aabent Brev ang. Bank og Pengevæsenet i Dmk.eg Nge. Cancell. p. 303. Gr. At give Pengevæsenet i de Kgl. Riger og Lande mere Eenhed, Orden og Fasthed; at tilsikkre den offentlis ge og private Formue stadigere Værd; ere Hovedformaales ne for Sr. 5 Jan. 1813 og for den Fundats af samme Dato, ved hvilken Kongen har stiftet Rigsbanken. Da Han ingensinde taber disse vigtige Formaal af Sigte, for hvis Opnaaelse imidlertid senere indtrufne, den Gang uforud Aab. Br. om Bank- og Pengevæs. 1-3 §. 6 ad feelige, Omstændigheder have lagt nye Hindringer i 30 Jul. Veien, saa har han været betænkt paa, hvorledes der til samme kunde fremvirkes ved flere og kraftigere Midler. Til den Ende har han taget følgende Beslutninger og Bestemmelser:

1.) Rigsbanken skal gaae over til at blive privat, under et national Interessentskab, og sættes under dettes Forvaltning og Bestyrelse. Til at indtræde sem Interessentere skal alle de have Adgang, hvis heftelser til Banken beløbe sig til 100 Rbdlr og derover, saa og de, som, naar de skylde mindre, vil tillægge indtil 100 Rbble; endvidere de, som ved flere mindre Summer vil forene sig til en saadan Sum; og endelig de, som, uden at skylde, frivilligen vil indskyde indtil 100 Nbdir eller derover. 2.) Belobet af de 6 p. Ct, som for Rigsbanken ere heftede med iste Prioritets Ret i alle faste Eiendomme, og som forrentes til Banken med 6 p. Et aarlig, vedbli ver at være Bankens Grandfond, men saaledes, at det, fem enhver deraf skylder eller har betalt i Forhold til sin faste Eiendoms Værd, skal være og blive ham tilhørende, som hans Indskud i Banken, af hvilket Indskud han i Tiden kan vente sig udbytte, naar Utbytte ved siden af de Forpligtelser, som Banken paaligge, kan giøres muelig, eg dette Udbytte da først mindre, siden fremgaaende større indtik 4 p. Et, kan opnanes. Videre Indskud, end bes meldte 6 p. Et, af faste Eiendommes Værd eller hvad ellers frivilligen tilskydes, skal ikke kunne palægges nogen i den Egenskab af Bank Intereffent. 3.) Rigsbanken, saaledes overgivet til Statens Grundeiere, som Hoved. Interessentere, og grundfæftet paa Statens faste Eiendomme, skal dele sig i 3de Hoved. Afdelinger: den danske i Kiøbenhavn, den norske i Christiania, den Slesvig: hol freenste i Kiel. De stal staae hinanden fuldkommen veb Siden; enhver, paa Stedet hvor de ere, have sine spe= Gielle Aab. Br. om Banks og Pengevæs. 3:6 §. 30 Jul. cielle Bestyrere, som paa eget ansvar forvalte de enhver Bank Afdeling anbetroede Midler, og forestaae de daglige Forretninger efter lige Regler; og for dem alle skal være eenz Overbestpreise, som skal bave almindeligt verson over det Hele. Saavel de specielle Bestprere, som Overbestyrerne, skal, i den Orden, som nærmere bestemmes, vælges af Ins teressenterne, faasnart som det er opgiort, for boormeget enhver interesserer og Uctierne derefter ere udstædte. Jε midlertid vedbliver Nigsbankens nuværende Bestyrelse at forestane og udføre de dén paalagte Forretninger, og dens Medlemmer aftrede siden efterhaanden, da de af Intes reffenterne valgte Bestyrere indtræde i deres Sted. 4.) Rede Solomynt, som hvilken ogsaa kan ansees og an tages Banksedler, der altid paa Anfordring kan verles med rede Sølvmynt, fat være Grundbetalingsmiddel, og, saasnart det er mueligt, blive eneste lovbestemte Bes talingsmibbel, i samtlige Kongens Niger og Lande. Rigse banken skal igiennem alle dens 3 Afdelinger medvirke til at bette Diemeeb kan fremmes, og til den Ende søge at anskaffe og modtage Solv og Mynt, hvorpaa kan udsædes og hvormed paa Anfordring kan verles de Sedler, som den paa Solv har udstædt. 5.) I Hertugdommene, hvor Sølvmynt er i Omlob, og hvorfra gientagne On sfer ere yttrede om at det der imaatte blive eneste lovbestem te Betalingsmiddel, skal dette være tilstaaet og ved nærmes te Anordning ufortovet vorde bestemt (See Fr. 19 Oct. 1813). 6.) I Rigerne, hvor samme Diemeed tilsigtes, men ikke lige haftigen kan opnaaes, skal imidlers tid, efter Sr. 5 Jan. 1813, alle hittil i Omløb værende Gourantsedler indløses med de i bemeldte Fr. nævnte Rigsbanksedler, his Bærd hviler paa Bankens Fond i de faste Eiendomme; men disse Rigsbanksedler, ligesom de Courantsedler, i bois Sted de indtræde, skal i Tiden inds drages efterhaanden med rede Selv, eller med Sedler, sons vera Mab. Br. om Bank- og Pengevæs. 6:9 §. verles med rede Selv paa Unfordring. 7.) Indtil 30 Jul, den Tid kommer, at rede Solvmynt og Banksedler, som paa Anfordring kan verles med rede Solv, blive eneste Betalingsmiddel i Rigerne, som i Hertugdommene, veds blive alle de i Rigerne til Omløb autoriserede Beta. lingsmidler at gane og gielbe i alle Betalinger som Rigss bankpenge, deels efter Selv. Værdie og deels efter Navnee Værdie, ifølge de i Fr. 5 Jan. 1813 fastsatte Bestemmelser. 8.) Den Cours, som Rigsbanken sætter for Rigerne til de tvende bestemte Tider om Uaret, er egentlig Regel for de Betalinger, som Fr. 5 Jan. 1813 har bestemt i Solv. Værdie; men ligesom det efter bes meldte. Fr. staaer enhver frit for ogsaa at contrahere oy afslutte Pengehandeler i Almindeligheb efter Tavnevær die, saa henføres denne sidstnævnte Betalingsmaade især til den daglige Handel og Wandel, hvor sælges og kiebes imod contant Betaling, samt i saadanne Betalinger, som Betinges dagviis, ugcviis og mannedsviis. Sedlernes Selv Værdie er forandring underkastet efter Coursen, men deres Navneværdie staaer altid uforandret, saaledes som bestemt veb Sr. 5 Jan. 1813, at nemlig en Rigsbankfeddel ganer og gielder i Navneværdie efter Summen, hvors paa den lyber, og danske og norske Courantsedler alle Slags, for 6 Rdlr Gourant mod een Rigsbankdaler. 9.) Hvorledes de i Rigerne circulerende pengesedler og de i Hertugdommene endnu i Omlob værende Skatkammers beviser og Laane Justituts Sedler kan blive mods tagne i Afbetalinger paa den i faste Eiendomme hefs tende Gield til Banken, dette er fra Rigsbanken i Bes kiendtgiørelse af Dags Dato (*) bragt til hver Mands Kund () Veb samme (trykt i Fol.) hat Rigsbanken bekiendtgfort i Henlees de til Danmark og Torge, at den, i Afdrag paa de samme ved Fundationen tillagte heftelser, mods tages Aab. Br. om Bank og Pengevæs. 9 §. 30 Jul. Runbftab. De noiete eg udførligere Bestemmelser stati Octroy og Reglement for Rigsbanken og dens 3 Afdelinger, samt i andre derhen hørende Anordninger nærmere og faafantt mueligt vorbe funtgiorte. 31 Jul. Fr., f. Dmk og Nge, ang. Udstædelsen af Rigsbanksedler, lydende paa I, 5, 10, 50 og 100 Rbdir. Cancel. p. 307. Gr. Ligesom Kongen har bemyndiget Rigsbanken i Shavn til, paa de Fonds, som ere Samme anviste, at ubftabe almindelig sigtbenbe Pengefehter, for en bestemt Sum; faa bar an endvidere, paa det at disse Nigeant fibe tager i Betaling pari med rede Solv, deels dens egne udgivne Auviioninger og de Banksedler, som den i Tiden fundationsmæssig udgiver, decis samtlige de dans ste og norske Penge: Sedler, som af Banken stat inds leses med Rigsbankpenge beregnede efter Indiessningss forholdet, alt efter den Solvværdie, som den 1 Aug. 1813 bliver fat; dog saaledes, at ved enhver Judbetas ling Deel erlægges i rede Solv (indenlands Spes ciesmynt undtaget) eller Guld; at Erklæring, om hvad enhver vil afdrage, giores for Danmark inden 15 Sept. tit Bankdirectionen i Khavn, for one inten 15 Dec. 1813 tit Bankens Befuldmægtigede i Cbristia nia, Bankdirecteur, Kammerherre. Stortors af Dannes brog, Rosenkrantz. og iøbmand Thrane, eller hvem disse i de forfiellige rifter maatte committure; at faadanne Judbetalinger feenet Fee, fer Dmkinden 1 Jan. 1814, paa den Waade som ved Bankens (Sircus laire af 8de f. M. er bestemt, i Norge inden i Febr. 1814, saaledes som af de bemeldte Befuldmægtigebe nærmere vil vorde fundgiort; samt endelig at Brløbet itte er mindre end 100 Rbdir, naar bet ikke indeholder Debitors hele Heftelse. I Henseende til dem som alte rede efter Bankens Judbydelse 8 Febr. 1815 bave giott Indbetalinger i rede Selo, bestemmes, at de, naar berom fremsættes Begiering tit Bestyrelsen, inden den til Erklæring om Indbetaling ovenfor fastsatte Tors min og paa de ligeledes nævnte Steber, fan over de Dele deraf, med at betale sammes Beløb i Sedler paa.. ovennævnte Maade, disponere, enten ved at overlabe Banken samme til Eaans, eller ved derfor at modtage Actiebreve, eller ved til andre, som ville giere Indbeta ling, at transportere samme. Fr. om Rigsbanksedler. 1-4 §. - sedler med Sikkerhed kunne modtages og udgives saavel i 31 Jul mindre som i større Betalinger, bifaldet og anordnet føl gende: 1.) De Sedler, som af Rigsbanken udstedes, ftal lyde paa 1, 5, 10, 50 og 100 Rigsbankdaler; og være af følgende Indhold: "Paa Valuta, som Banken eier, er denne Rigsbankseddel udstedt for - Rigsbankdaler i Overeensstemmelse med Sundationen. Rigsbanken i Kiobenhavn," 2.) Samtlige disse Sedler trykkes paa hvidt Papiir, hvori faadanne mærker ere anbragte, at dets Bestemmelse, nemlig alene at afbenyttes til Rigsbanksedler, tydeligen deraf kan kiendes. I det Papiir, som bruges til Een Rigsdalerssedlerne, fees Kongens Navnetræk med Kros ne, hvorom en Bladekrands; og neden under med latine cursiv Bogstaver: "Een Rbdlr." I Sem Rigsdalerssedlerne er Kongens Navnetræk med Krone over paa tven de Steder anbragt i Papiret; nemlig bande paa hoire og paa venstre Side. J Ti Rigsdalerssedlerne findes Kongens Navnetræk med Krone over, omgivet af en Krands, ligeledes paa tvende Steder; og derhos: "10 Rbdlr." Sedlerne paa Halvtredsindstyve, og paa et Hundrede Rigsbankdaler, viser Papirets Bandmærke: Midten Kongens Navnetræk med Krone; paa den eene Side af samme de 3 Leoparder i det danske Vaaben, paa den anden den norske Love med Hellebarde, og neden under det holsteenske Nelleblad. Indskriften, som staaer i Linie med sidstnævnte Vaaben, er, efter Seddelens Fors Fiellighed, enten: "50 Rbdlr." eller: "100 Rbdir." 3.) Øverst paa Sedlerne anføres deres paalydende Summa med Bogstaver; og ved den venstre Side heraf, paa 1, 5, 10 og 100 Rbdiresedlerne, tillige Nummeret. Paa 50 Rbdirssedlerne er Nummeret derimod anbragt i Randen under Tepten. 4.) I Randen af 1, 5- XVI Deel. 26 eg Fr. om Nigsbanksedler. 4-8 §. 31 Jul. og 50 Rbdlessedlerne er, med Ornamenterne, deels pan 31 Jul. Siderne, beels foroven, paatrykt Ordet: "Rigsbanken." Paa 10 og 100 Rbditssedlerne derimod ere kun Initials Bogstaverne: "R. B." anbragte i Levværket til venstre Haand. 5) Paa hver af disse Eedler præges to Stempler; det eene, som anbringes til boire Haand oven over Texten, indeholder Rigernes og Hertugdommes nes Baaben, ophævet, og Ordet: "Rigsbanken" tillige med Krandsen derom, indtrykt. Det andet Stempel ans bringes i det venstre underste Hiørne af Eepdeleny og in beholder Bogstaverne: R og B flyngede i hinanden. 6.) De større Sedler fra 5 Rbdir opad forfynes, med 3 Un derskrifter, foruden Noteringen, Registreringen og Gone tranoteringen. Seblerne pan, 1 Rbblr have derimod ikfun to Underskrifter, men ere tillige noterede.. 7.) Disse Rigsbanksedler skal være gangbare i alle saavel offentlis ge som private Betalinger, i begge Kongerigerne, og uvæ gerligen modtages som Rigsbankpenge N. V. efter deres paalydende Sum, og som Rigsbankpenge S. V., i Fors hold til den bankbestemte Cours, som, til enhver tid, finder Sted. 8.) Skulde nogen understane sig at eftergiøre forommeldte af Rigsbanken udstædte Sedler, da skal han straffes, som for false Myntning, og have fot brudt Wre, Liv og Gods. R. Kammer Pl. f. Dmk og Nge (Resol. 23 Jul.) ang. det stemplede Papiir for Aaret 1814 og den følgende Tid. p. 310. See Pl., om St. Pap. Stigen, 20 Nov. 1813. Gr. Ligesom ved pl. 25 Jan. 1813 ere befiendts giorte de Bestemmelser, som, i Anledning af den under 5 Jan. 1813 anordnede Forandring i Pengevæsenet, ere fastfatte at skulle følges i Waret 1813 i Henseende til det stemplede Papiir, saaledes har Kongen, i Henseende til bet Pl. om stempl. Papiir. 1-2 §. det stemplede Papiir for Aar 1814 og den følgende 31 Jul. Tid, for begge Rigerne befalet følgende: For 1.) Tarifen for det ved Sr. 25 Maj 1804 anorbe nede stemplebe Papiir, saavelsom for det stemplete Papiic, der er anordnet for de i Fr. 15 Jun. og pl. 2 2700. 1812 nævnte, for længere Tid, end 24 Timer, gieldende Slutseclec eg for de i Pl. 14 Tov. 1812 ommeldte Transporter af Uoleverings-Sedler og Vare Assignationer, omsættes i Rigsbankpenge Tavneværdie, Daler for Daler, saavel i Henseende til Papirets Tort, som i Hens seende til de paagielbende Documenters Indhold. hvert Nummer beregnes derhos tillige i Rigsbankpenge den ved Fr. 9 Dec. 1809 indtil videre paabudne Forhøielse af 50 Procent, i hvilken Henseende Papiret, ligesom hidtil, forsynes med Tillægs Stempel. 2.) Naar Dotus menter ubstædes, lydende paa Rigsbankpenge Sølvværdie, bør tillige i Dokumenterne selv eller ved Paatega ning paa samme giores forklaring om, hvormeget de paas Ipbende Summer paa den Tid efter den da gieldende, af Rigsbanken bestemte, Cours udgiøre i Navneværdie, efters som det er Navneværdien, der, i Følge 1 §, bliver at tage til Regel for det stemplede Papiirs Taxt. Men, naar Dokumenterne maatte lyde paa Rigsbankpenge Solve mynt, bor bertit bruges stemplet Papiir af de anordnede Klaffer og Nummere efter Dokumenternes saaledes paaly. dende Indholds Beløb, og Betalingen for det stemplebe Papiir erlægges i rede Solv, enten Rigsbankmynt eller Species, hvorved 1 Species regnes liig 2 Rbdir, da den Papiret paatrykte Taxt i saa Falb skal lyde paa Rigsbank penge Selvmont, i hvilken Henseende Vedkommende, der have slige Dokumenter at udstæde, have i ethvert Tilfælde om det fornødne Papiir at henvende sig til Stempletpas picsforvaltningen i Khavn eller i Christiania, hvorfra dets Stempling derefter reqvireres, og Papiret, efterat denne 862 ep Pl. om stempl. Papiir. 2-3 §. 31 Jul. 31 Jul. 31 Jul. 21 Jul, er skeet, til Vedkommende imod behørig Beteling udleve res. 3.) Ligesom ved stemplet Papiirs Brug til Dokumenter, der lyde paa Penge eller Penges Værd, føls ges Tarifen, omsat i Rigsbankpenge efter forestaaende Bestemmelser, saaledes er det en Selvfølge, at Doku menter, der ikke Iyde paa Penge eller Penges Værd, men hvortil stemplet Papiirs Brug dog er anordnet, eller for hvilke et vist Nummer af det stemplede Papiir, uden Hensyn til deres Indhold, er bestemt, bør skrives paa ftemplet Papiir nied Taxt i Rigsbankpenge af samme Klaffe og Nummer, som for flige Dokumenter senest før 1813 Aars Begyndelse har været anordnet. Dg, som altsaa til Ansøgninger til Kongen samt til Memorias ler til de Kgl. Collegier om Benaadninger og Dispensa tioner fra Anordningerne skal bruges 2den Klasses No. 4. faa har Kongen dog berhos, i Lighed med hvad ved Fr, 3 Apr. 1771. 1 § er bestemt, fremdeles tilladt, at de Un søgende, som ere uformuende til at betale det stempiede Papiir, maae skrive deres Ansøgninger og Memorialer paa ustemplet Papiir, naar ikkun den Ansøgendes Uformuens hed, ved Paategning paa Ansøgningen eller Memoria len selv, beherigen bevidnes af vedkommende Øvrighed eller Præst. Taxt paa Lamme og Orekisd f. Aug. 1813 (Re fol. 30 Jul.); udstedt af Khavns Magistrat. p. 536. (†) Taxt for Færgefarten mellem Fance og Strandbye under Ribe Amt. I Følge Kgl. Bemyn digelse kundgiort af Gen. Postdirectionen; og maae ingen giore Judgreb i Færgerettigheden under Mulct af 2 til 4 Rbdir S. V., efter Sagens Omstændigheder, til Stes dets Fattigkasse, foruden Erstatning til den forurettede Færgemand af dobbelte Færgepenge. Pat. (†) Taxt for Færgefarten over Hadsund i N. Jylland. I Følge Kgl. Bemyndigelse kundgiort af Gen. Færgetaxt for Hadsund. Gen. Postdirectionen; og made ingen giøre Indgreb i 31 Jul. Færgerettigheden under Mulet af 2 til 4 Rbblr S. V., ef ter Sagens Omstændigheder, til Stedets Fattigkasse, fors uden Erstatning til den forurettede Færgemand af dobbelte Færgepenge. Pat. (†) Bekiendtg. fra Rigsbanken (i Overeensstemmelse 1 Aug. med Fundat. 5 Jan. 1813. 19 og 20 §§) at Rigsbanksedlernes Cours mod virkeligt Sølv, hvorefter i Løbet af det forestanende Halvaar fra 1 Aug. 1813 indtil. 1 Gebr. 1814 alle i Rigsbankdaler Selvværdie an ordnede eller betingede Betalinger og Præstationer skal erlægges, er 375; saaledes at for 200 Rodle Selvværdie betales 375 Rbble Navneværdie, og for 1 Rbdir S. V. 1 Rbdir 84 Skil. Rbp. N. V. (See Pl. 1 Febr. 1814). Pat. Raadstue-Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 27 Jul.) 2 Aug. at Brolægningsskatten for 1813 mane indkræves med 20 Rigsbankstil. for hver Qvadrat Favn Steenbroe, eller i alt med 29791 Roble 3 Mk 8 St. p. 537. Pl., f. Dmt og Nge, ang. hvorledes For: 3 Aug pligtelser, som ere bestemte i Kornværdie, i Forhold til Capitulstaxterne, skal tilsvares i Rigsbankpen. ge. Cancel. p. 319. 1.) De, førend Aaret 1808, fatte Capitulstars ter skal, forsaavidt de have Indflydelse paa Bestemmelsen af Tiendegotgiørelse eller andre Afgifter, beregnes, som om de vare satte til en lige Sum i Rigsbankpenge Selvvær die. 2.) Derimod skal de Capitulstaxter, som ere fatte i Marene 1808, 1809, 1810, 1811 og 1812, re duceres fra dansk Courant til Rigsbankpenge Sølvværdie, efter det Forhold, som den Fr. 5 Jan. 1813 vedfoiede Tabel Litr. A. antager mellem disse Pengesorter i det. Qvartal, hveri Capituls Kiobets Bestemmelse fleede. 3.) Den i Aar 1813 fatte Kapituls Taxt skal, forsaavidt Bb3 den Pl.om Forpligtelseri Kornværdie. 3-6 §. 3 Aug. den er fat i danse Courant, derfra reduceres til Rigsbank, penge Sølvværdie efter Indløsningsforholdet 6 til 1. 4.) Capituls Taxterne, som for Fremtiden sættes i Rigsbankpenge Tavneværdie, stal, med Hensyn til deres Indflydelse paa de ovenbenævnte Afgifter, reduceres til Rigsbankpenge Sølvværdie, efter den Cours, som Rigse banken fætter det Uars 1ste Febr., hvori Capituls Tape tens Bestemmelse foregaaer. 5.) De foran, under 1 til 3, fastsatte Regler skal være uanvendelige paa de i den første halve Deel af Aar 1813 forfaldne, efter et Middeltal af flere Uars Kapituls: Taxter bestemte, Tiendeafgifter; hvorimod disse Afgifter skal beregnes efter de forskiellige Capituls-Taxters Nominalbelob i dans Cous rant, og derefter betales med 1 Rbdir Solvværdie for hver Pole dansk Courant. Capitaler ere reducerede til Korn, der skal betales efter Capituls Taxten, bliver ovenanførte Beregningsmaade ogsaa i Et og Alt at anvende paa saadanne Capita ler med sammes Renter. I øvrigt kan de Lettelser, Fr. 5 Jan. 1813 tilstaner de Debitorer, hvis Fordringer res buceres efter Omskrivnings Tabellen, aldeles ikke anven des i saadanne Tilfælde, hvorimod den i saa Henseende indgaaede Foreening vit, forsaavidt den i øvrigt er overeens. stemmende med Lov og Anordninger, i alle Dele blive at opfylde efter de i samme indeholdte Vilkaar i Forbindelse med ovenanførte Forskrifter (*). 3 Aug. 6.) I de Tilfælde, hvor (†) Gen. Postdirectionens Bekiendtg. ang. Betalingen i S. v. for Reisendes &c. Befordring, samt ved Færgestederne. Fol. Da Rigsbanken den 1 Aug. 1813 har bestemt den Ecurs af Rigsbanksedler mod virkeligt Selv, hvorefter i Løbet (*) 3 Samlingen af Frr, er denne 6 §, ved en Trykfeil, an ført som 7 § (cfr.). Befg. om Betal. i S. V. f. Reisende &c. Løbet af det forestaaende Halvaar, fra 1 Aug. til 3 Aug. I febr. 1814, alle i Rigsbankbaler Solvværdie anord nede eller betingede Præstationer og Betalinger skal erlægges, til 375, faa fundgior Generalpestdirektionen herved. at samtlige i Pl. 31 Jan. 1813, om Reisendes, Posters og Stafetters Befordring til Lande i Danmark, og i de for Færgeftederne sammesteds i den senere Tid udfærdigede Taxter fastsatte Betalinger, lydende paa Rigs- Bankpenge Navneværdie, fal, i Overeensstemmelse meb Resol. 30 Jan. 1813, som vil, at Grundlaget for alls forbemeldte Taxter stal ansees at være Rigsbankpenge Solvværdie, indtil videre hæves med 1 Dl: 84 ß Rigss bankpenge for enhver i Taxterne fastsat Rigsbank. daler eller med Tillæg; hvilket, i Kraft af Resol. 27 Maj 1813, ogsaa bliver at anvende paa de Taxter, der ere fastsatte i Rigsbankpenge Navneværdie for Dragere ved Færgestederne, for Bropenge, der hæves ved Færges broer, og for deslige i Forbindelse med Færgevæsenet i Danmark staaende Afgifter og Betalinger. Paa Grund af Foranførte bliver Betalingerne for Landbefordrin gen i Danmark indtil videre at hæve saaledes: 1.) For ethvert Par Forspandsheste eller Befordring med en stemplet Postvogn og 2 Heste for hver Miil 2 Rbble 2 Mt St. For en mindre dito F For en enkelt Hest til Stafet eller Herspand = I - 5- 4- I - 314- $ 5-10- 4 2 For en Karet eller Vogn med heelt For æk desforuden For en Chaise For en Kalesche 2.) For Overvægt af indtil 100 Pund med de stemplede Vogne for Mi- * [en = 3.) I Tilsigelsespenge istedet for 6 Drifkepenge for hner Mil 4.) En Reif de med Pakkeposten for den hele Station = 264 4- 6 II 15 6Bekg. om Betal. i S. V. f. Reisende &c. 3 Aug, og i samme Forhold for Stafetters Erpedition og Stafet breves Ombringelse, alt i Rigsbankpenge Navneværdie. I Henseende til Betalingen ved Færgestederne i Danmark fastsættes, at naar Tillægget af Deel giver. Brok under Rbß, regnes for samme intet, mest naar Broken bliver over Rbß, oppebæres 1 Rbsk. Til nærmere Veiledning anføres, at naar den giældende. Taxt bestemmer Betalingen til 1 Rbs, bliver nu at beregs, ne og oppebære 2 Rbß. til 1 Rbs. 2 3 3 = = P 7 14 I ME 1 Daler 9 II IO 14 I Daler 5' 4 6 Aug. 6 Aug. 6 Aug. 7 Aug. alt i Rigsbankpenge Navneværdie. Det er forøvrigt en Selvfølge, at de for enkelte Færgesteder bestemte særdeles forboielser, forsaavidt som de give et mindre Tillæg end Deel, aldeles bortfalde.

Raadstue: Pl. ang. Taxt for Svineslagterne (See Pl. 27 Sept. 1813). P. 537: Raadstue Pl. ang. Betaling for LZatterenovatie. nen (See Pl. 6 Sept. 1813). p. 538. Raadstue Pl. ang. Mollerlaugets Taxt (See Pl. 13 Aug. 1813). P. 539. R. Kammer: Pt. (Resol. 6 Aug.) at af alt saavel privilegeret, som uprivilegeret, Hartkorn i Danmark, Bornholm undtagen, fat, til Erstatning for de af den Kgl. Kasse fra 1 Maj 1811 til udgangen af Jun. 1813 forskudsviis udbetalte, med Rystmilicens Indretning sammesteds forbundne, udgifter, med Julii Qvartals Slatter 1813 udredes 1 Rigsbankfil. Havneværdie pr. Zde Pl. om Kystmilits-Udgifter. 7 Aug. Tde Uger og Eng og Restil M. B. pr. Tde Skov- og Mellesfyld. p. 321. R. Kammers Pl. (Refel, 6 Aug.) at de, efter Sr. 20 Jun. 1788, til Landsoldaterne i Danmark for Aarene 1819, 1811 og 1812 af den Kgl. Kasse forskudsviis udbetalte Marschpenge blive, med Jul., Qvartals Skat ter 1813, at udrede med 1 Rbftit. N. V. af hver Ide Hkorn Ager og Eng, og Roffit. N. V. af hver Toe Hk. Skov og Molle skyld. P 322. 7 Aug. Pl.., f. Dmk og Nge, ang. noiere Be 10 Aug. stemmelse af den 33 § i Fr. 5 Jan. 1813. Cancel. P. 323. Gr. I Anledning af adskillige Spørgsmaale, som ere opstanede med Hensyn til Fr. 5 Jan. 1813. 33 § har Kongen fastsat følgende, som authentisk fortolk ning over bemeldte Lovsted: 1.) Naar der paa en fast Eiendom, som, ved en endnu uopfyldt Kiøbecontract, er solgt, hefter Gield, som de Vedkommende ei vil lade omskrive efter Cons tractens Datum, er Kiøberen ikke berettiget til at fordre andet, end at Kiobet, paa den i Frs 33te § foreffrevne Maade, gaaer tilbage, hvoraf flyder, at Kiøberen, faafremt han ei vil hæve Contracten, er pligtig til at overtage sig Pantegielden, uden at kunne paastane sammes Belob liquideret i Kiøbesummen anderledes, end i Forhold til begges Nominalstørrelse i dansk Courant, saa at han ei kan kræve Gotgiørelse for det, Heftelserne, efter deres Omskrivningsforhold, maatte udgiøre mete, end de, efter det til Contractens Datum svarende Omskrivningsforhold, vilde beløbe sig til. Dette gielder, hvad enten Heftelserne i Contracten ere benevnte og af Kioberen overtagne, eller Ikke. 2.) Hvor, ved Kiøbets Ophævelse, en allerede betalt Deel af Kiøbesummen skal tilbagebetales, bør denne Tilbagebetaling, hvis Kieberen onster det, 865 stee, Pl. om tilbagegaaende Kieb. 2-5 §. 10. Aug. fee, efter de i Fr. 5 Jan. 23, 25 og 26 §§ indes holote Regler, og Sælgeren er i dette Tilfælde pligtig at give Kioberen Panteret i Eiendommen, næst efter be alles rede paa samme hvilende Heftelser. 3.) Hvis en Eiendom, uden at være tilskisvet, paa nye er solgt een eller flere Gange, i hvilket Tilfælde naturligviis alene den af Sælgerne, til hvilken Eiendommen gaaer tils bage, kan give Pant i samme, bliver det Pligt for dennes Medcontrahent, at transportere den Pantesikkerhed, der, i Overeensstemmelse med denne Anordnings 2 §, gives ham, paa den, der igien har affiobt ham Eiendommen, for faavidt ben af bam oppebaarne Sum betreffer, som nu, efter Om ftrivningsforholdet, bliver at tilbagebetale. Denne har da paa lige Maade at forholde sig i Henseende til den Tilbagebetaling, ban igien maatte have at giøre til fin Eftermand, og saa fremdeles. 4.) Anganende den Tilbagebes taling, der ved et Riobs Ophævelse skal finde Sted, og den dermed forbundne Sikkerhed, behoves ingen anden Forskrivning, end en Paategning paa det lovgyldige Document, hvorved Kiøbet er sluttet, med hvilken Paas tegning der i alt forholdes efter Frs 24 § og den, ved Pl. 23 Mart. 1813 kundgiorte, Resol. af 16de næstforhen. Hvor derimod intet faadant Document har været oprets tet, ber Forskrivningen udstedes paa stemplet Papiir of Ifte Claffe, efter Suminens Størrelse, og for sammes Læsning og Protocollation erlægges de, ved de almindelige Sportel Love, paabudne Gebyrer. 5.) Hvis Rig beren, istedenfor at paastaae Capitalen omskreven, under de i Frs 25 og 26 § fastsatte Indskrænkninger, vil, enten for den hele udbetalte Sum, eller en Deel deraf, benytte sig af Frs 28 S, stal dette, facfremt ca forfans vidt han ikke har en Eftermand, som han, i Følge det oven, i 3 §, fremsatte Bud, er pligtig at overdrage fin, med reel Sikkerhed forbundne, Fordring, state ham frit for, Pl. om tilbagegaaende Kieb. 5-8 §. - for, i 4 Uaer, efterat Parterne, i Medhold af de herefter 10 Aug bestemte Regler, have faaet det afgiort, om Handelen stal blive ved Magt eller ikke. Dog er Sælgeren ikke pligtig til nogen udbetaling, førend-efter 3 Maaneders Varsel. 6.) Sælgeren bør i alle Tilfælde svare Rente af den Sum, han har at tilbag betale, fra den Day, da han modtog Afdraget paa Riobesummen, dog med den heref ter, i 10 §, omhandlede Undtagelse. Denne Rente blie ver, faafremt Gielden omskrives, at bestemme efter den Sr. 5 Jan. 1813 vedfoiede Tabel Litr. B. og ben, ved Pl. 2 Jun. 1813, kundgiorte Resol. af 1ste s. M., men i modsat Fald udredes den med 4 Procent. 7.) De vedkommende Sælgere og Rigbere, som endnu ike maatte have meddeelt hinanden deres giensidige Er: Flæringer om Kiebets Bedblivelse eller Ophævelse, i Overeensstemmelse med Srs 33 §, skal, naar de ikke ans derledes deram ere foreenede, være pligtige til at afgive disse Erklæringer inden 6 uger efter denne Placats Befiendtgiørelse ved den Ret, hvorunder Eiendommen er bes liggende; dog saaledes, at Rioberen kan udsætte sin Erklas ring indtil 3 Uger, efterat Sælgerens er ham meddeelt. 8.) Saafremt nogen af Parterne tilbageholder sin Er. Flæring over den ham saaledes bevilgede Tid, bliver Kieber ved Magt, og Pantegielden gaaer, efter Frs 29 §, over pan Kiøberen, som bliver berettiget til at liqvidere den i Riobesummen. Ved denne Liquidation Sal, saas fremt det er Selgeren, som har forsømt betimelig at afgive fin Erklæring, Kiøbesummen og Pantegielden bereg nes efter det, de hver for sig, efter deres forskiellige Alder, udgiøre i Rigsbankpenge, dog at Kiøberen igien, saalænge den, ved Frs 25 §, bevilgede Rentemoderation finder Sted, til de Tider, hvortil Renter af Prioriteterne erlægges, bor gotgiere Sælgeren saameget, som Forrentningen er mindre af Prioritetsgieleen, end den vilde været of en lige Pl. om tilbagegaaende Kiøb. 8-11 §. 10 Aug. lige Sum, omstreven efter Kiøbecontractens Datum. Naar derimod Forsømmelsert ligger hos Kiøberen, bør der, ved Liquidationen, forholdes efter det, under 1 §. bestemte. 9.) Naar Kiøbet ophæves, og Kiøberen altsaa maae fras træde den Eiendom han allerede, i følge Contracten, maatte have taget i Besiddelse, skal saadan Fratrædelse see, til den, paa ethvert Sted, lovbestemte eller vedtagne næste flyttetid, hvis det er Huus eller Gaard; til næste 1ste Maj, hvis det er Jordeiendom i Danmark, og til næs ste Lovens Fardag, hvis det er Jordeiendomme i Norge. Dog mane Kieberen, i alle Tilfælde, tre Maaneder i Forseien være advaret om Kiebslutningens Ophævelse. Rigs beren staaer det frit for, til hvad Tid han vil, at fras træde Eiendommen, imod at han derem forst advarer Sæls geren. 10.) Kiøberen fan beholde de af Eiens dommen i hans Besiddelsestid oppebaarne Frugter, imod at han af den Deel af Kiebesummen, som han ikke maatte have betalt, tilsvarer Sælgeren (on end dette ikke i Cons tracten maatte være bestemt) 4 Procent Rente fra den Dag af at regne, da han tiltraadte Eiendommen, og til han igien fratræder den, samt imod at Sælgeren for fams me Tid befries for at svare Rente af den Deel af Kiobefummen, som af han er oppebaaret. Ligeledes udreder Kioberen, i dette Tilfælde, selv de, for hans Besiddelsess tid, af Eiendommen gaaende Skatter og Udgifter. Dog skal Kioberen, hvis Indtægten af Eiendommen har været fast og bestemt (f. Er. Afgiften af en bortfor pagtet Jorb eller et bortleist Huus), være berettiget til, istedenfor at svare Rente af Kiebesummen, at tilbagegive de saaledes oppebaarne, i Forhold til Tiden, da han oppebar dem, til Rigsbankpenge reducerede Indtægter efter de nødvendige udgifters Fradrag. I dette Tilfælde nyder ban ogsaa Renter af den udbetalte Deel af Kiøbesummen, samt Gotgiørelse efter Omskrivaingsforholdet for de Ren II.) ter, Pl. om tilbagegaaende Kieb. 11-14 §. ter, han, i Følge Contracten, maatte have erlagt af den 10 Aug. Øvrige Kiebefum. 12.) Kiøberen er pligtig til at tilbagelevere Eiendommen i ligesaa god Stand, som han har modtaget samme, og, hvis den beviisligen er forringet, at erstatte Skaden efter uvillige og fagkyndige Mands Stion. Derimod er han og berettiget til, saas fremt der paa Eiendommen ere anvendte saadanne Forbe dringer, der ikke kan hentegnes til sædvanlig Istandsæt telse, som hans eget Brug har giort nødvendig, faa og om han paa samme har opfert nye Bygninger, derfor paa lige Maade at nyde Erstatning. 13.) Den ved Contracten bestemte Kiøbesum, som endnu ikke er ud betalt af Kioberen, bor, hvis Kiøbet bliver ved Magt, af ham tilsvares efter de ved Frs 23 til 30 §§ samt 32 § fastsatte Forskrifter. Dog skal Sælgeren, faafremt ban vælger at lade den hele Kiebesum eller en Deel deraf henstane i Eiendommen, være berettiget til af Kioberen, ved Skiodets Udstædelse, at forbre sig meddeelt Forskrivning fer denne Sum, med Panteret i Eiendommen, næstester de forud betingede Prioriteter. 14.) Saafremt dere imoh Selgeren vælger at lade sig Rigbesummen eller en Deel deraf udbetale i dansk Courant eller Rigsbankpenge efter Indløsningsforholdet, i Overeensstemmelse med Forskrivningens Indbold, haver han, inden 4 uger. efter at det er bleven afgiort, at Handelen feat blive ved Magt, derom at erklære sig paa den Maade Frs 28 § hiemler. Cancellie Pl. (Resol. 2 Aug.) at den ved 11 Aug. Fr. 14 Sept. 1774 og Rescr. 16 Jul. 1777 bestemte Gotgiørelse for de Cavalleries eller Artillerie este, der komme til Skade i Tienesten, sal, for Fremtiden, udredes i Rigsbankpenge Sølvværdie, Daler for Daler; samt, at Erstatningen for de inden 1813 Aars Begyndelse creperede eller cafferede geste maae gives i Rigs: Pl. om Erstatning f. Heste. 11 Aug. Rigsbankpenge, saaledes at den paa Hestene ved Afleverins gen til vedkommende Regiment eller Corps paa anordned Maade fatte Vurdering reduceres efter den Fr. 5 Jan. 1813 vedheftede Tabel Litr. A. til Rigsbankpenge, for saavidt Summen ikke overstiger det ved ovenanførte Fr. og Rescr. fastsatte Marimum 66 Rdlr. p. 328. 11 Aug. 13 Aug. Cancellie-Pl. at Kongen har befalet: At de til Tieneste ved Liniebataillonerne udskrevne Værnes pligtige, som, uden at tiltræde Tienesten, have befriet ffg for samme, ved at stille en anden til Tieneste i deres Sted, skal være pligtige at betale til den, der sagsebes tiener i deres Sted, for hvert Aar denne, efterat være overgaaet til annecteret Bataillon, ved Bataillonens befalede Sammenkaldelse giør længere end 28 Dages virkelig Tieneste, Halvdelen af den Gotgiørelse, som ved den mellem dem indganede Contract om Tienes stens Overtagelse er bestemt for et Aars Tieneste ved, Linietropperne; med mindre Contracten bestemmer anderledes herom, og samme er indgaaet førend den. 29 Mart. 1806. Er derimod Contracten angaaende Tienestens Overtagelse indgaaet feenere end 29 Mart. 1806, og der i samme inter indeholdes om Gotgiørel sen for ben forrige Landeværns.Tieneste, eller den i sammes Sted nuværende Tieneste ved de annecterede Batailloner, saa har den, der tiener i Stedet for en ans den, ingen Paastand i saa Henseende at giøre imod den, for hvem han tiener. p. 329. Raadstue Pl. (Cancellie: Br. til Khavns Magistrat 10 Aug.), hvorved, for Tollerlaugets Interessentere i Khavn og paa dens Grund udenfor Portene, fra nu af og indtil i Febr. 1814, er fat følgende Taxt: for at male og figte en Tende Rug, Byg eller Hvede, I Rbdir 2 M 14 s.; for at male Kornvarer til grost Meel eller frane, Pl. om Mellertaxten. frane, pr. de 3 M 12 ß, samt i Kioreløn pr. Ede 15 13 Aug. $., alt i Rigsbankp. N. V. p 539. Cancellie Pl. at Kongen, med Hensyn til nærværens 16 Aug. de Conjuncturer, har befalet: at alt Qvæg, som ikke paa den i Pl. 27 Taj og 21 Jun. 1808 anførte Maas de saaledes bevogtes, at det i paakommende Tilfælde bes tids kan bortføres, snarest mueligt skal bringes til faste landet, eller drives bort fra Strandkanterne læn gere ind i Landet. Dette vil, som Følge heraf, blive Tilfælde med de paa Saltholmen eller lignende Ste. der nuværende Creaturer. (Ophævet ved Pl. 24 Febr. og 4 Mart. 1814). p. 330. Raadstue Pl. (Cancellie Br. til Khavns Magistrat 20 Aug 14 Aug.) at Renovationestatten endvidere foreløbigen for 1813 maae indkræves med en lige Sum, som den, der. web Pl. 30 Apr. 1813 blev tilladt. p. 540. Pl., f. Dmk og Nge, ang. Raperfarten. p. 331. 27 Aug. Ophævet ved Pt. 4 Mart. 1814. Da Kongen efter Omstændighederne har besluttet, at Raperfarten igien stat sættes i Virksomhed, saa fat Reglem. for Kaperfarten og Prisernes Behandling 28 Mart. 1810 og Tillægget til samme 27 Aug. 1810, tilligemed de øvrige, angaaende denne Gienstand, senere udgivne Anordninger fremdeles være gieldende, dog under følgende nærmere Jagttagelser: 200 1.) De, i bemeldte Reglem. og in Specie under 3, 6, 8, 11 og 34 §§ givne Bestemmelset, angaaende storbrittaniske Skibe og-Havne, m. v., skal være an vendelige paa alle fiendtlige Skibe og Havne, m. v. 2.) De af Statholderen i 17orge, i Følge Kgl. Bemyndigelse, udstedte Raperbreve skal være san gyldi ge, som de, der udstædes igiennem Admiralitets: og Com miffariats Collegium. 3.) Den i Reglem. 4 § fastfatte Cautionssum bestemmes, med Hensyn til den i 617 Pl. om Kaperfarten. 3-6 §. 27 Aug. Statens Pengevæsen foregaaede Forandring, fra 500 Rbdir til 8000 Rbble Sølvværdie, og bliver at beregne, isteden. 27 Aug. 28 Aug. for 100 Rdlr dansk Courant, med 50 Rbble Selvværdie for hver Mand af Kaperfartøiets Besætning. 4.) Hvad der i Reglem. 7 § er bestemt, i Henseende til at Kaperie ei mane drives under de svenske Ryster ved Øresund, bortfalder. 5.) Mod Skib, som rets teligen farer under dansk Flag, og beviisligen er dansk Eiendom, fan ingen prisesag reises; men naar en Kaperforer under særdeles Omstændigheder maatte finde sig befoiet til at anholde et saadant dans Seib eller Sartoi for ulovlig Handel og Omgang, da skal Sag mod samme alene kunne reises ved de sædvanlige Doms stole, hvor Kaperføreren i saa Fald bliver at betragte som Ungiver. Ligesaalidet maae nogen Prisesag reises mod Skib eller Fartøi, som med tilbørlig Teldclarering farer fra et mellemrigsk eller indenrigst Sted til et andet. 6.) Det indstiærpes og gientages herved udtrykkeligen, at de Instructioner og Befalinger, som Kongen igiennem Admiralitets, og Commiss. Collegium lader Kaperførerne meddele, blive, i Følge Reglem. 2 §, i alle Tilfælde at anfee, som de speciellere Lovbud for Raperfarten, hvis Efterlevelse og Jagttagelse paaligger saavel. Kaperførerne som Kaperrederne, i alt hvad der angaaer, ikke alene Skibes Anholdelse, men og deres Friegivelse, saavel i Almindelighed, som i de enkelte Tilfælde, hvor Kongen maatte finde for got at afgiere Sagen ved Sin Resolution. (†) Instrux for samtlige Raperførere (See Pl. 4 Mart. 1814). 4to. R. Kammer Pl. f. Dmk og Nge (Resol. 16 og 28 Aug.) ang. hvorledes Belobet af Sølvs værdie skal beregnes og erlægges, forsaavidt angaaer di: Pl. om S. V. Beregn. i Henf. t. Skattere. directe Skatters eg Afgifters Oppeberfel til den Agl. 8 Aug. Kasse (*). p. 333- Liges (*) Neiere beftemt ved følgende R. Rammer: Circulaire til Stiftamt og Amtmændene i Danmark 18 Sept. 1815: Kongen har ved Resol. 16 og 28 Aug. 1813- foruden at bestemme, at den af Finante Collegio befiendts giorte Tabel (over bvad der ved alle Ind- og udbetalins ger i Solvværdie ved de Kat. Kasser bliver, fra i Aug. 1813 til 31 Jan. 1814, at erlægge i Navneværdie efter den for dette halvaar bestemte Bankcours paa Rbpenge af 375 med 200) skal bruges som Rettefner for alle Oppeberseler, saavelsom alle udbetalinger af den Kgl. Kasse i Rop. S. 2., eg tillige at fastsætte hvad ved Pl. 28 Aug. 1813 offentligen befiendtgiores, nemlig at de directe Skatter og afgifter til ben Kgl. Kasse, som af Amtsforvalterne og Fogderne paa Landet og af Magis ftraterne og Byefogderne i Kiebstederne oppebæres, sal fra nu af og indtil udgangen af Mart. 1814 oppebæ res eg beregnes efter bemeldte Solvværdie Cours, samt at for Fremtiden den Bankcours, som sættes den 1 Febr., skal tages til Sølge for benævnte directe Skatter og fa gifter i Halvaaret fra 1 2pr. indtil go Sept.; den Bankcours derimod, som sættes den 1 Aug., i halvaoret fra 1 Oct. til 31 Mart., endvidere befalet, at i Ope peberfels Regnskaberne bliver bver Indtægtspost at ans føre inden Linien med Beløbet i Rbp. S. B. og dernæst i Novneværdie at anfatte efter bemeldte Tabel, og uds føres i Regnskabs Rubrikerne; hvorbos Kongen forøvs rigt har bestemt, at Statte Meftaucer blive at beregne efter den Sølvværdie-Gours, som var gieldende ved sams mes rette Forfalds: Tid. Dette anmodes Stiftamt og Amtmændene at ville titkiendegive Amtsforvalterne og vedkommende Magistratspersoner i deres Amt til Jagttagel se; samt derhos at giøre dem opmærksomme paa, at til de i anforte Resolution ommeldte directe Skatter og Afgifter maae i dette Silfælde blive at henregne: Kroeholds Afgifter, Jagtforpagtnings fgifter, Grubs beværks: Afgifter, Contingent til Provincial: Lægers og Chirurgers Conninger, Afgiften til de beflikkede nye Di stricts. Chirurgers Lønningers Ubredelse, Extrapaabud af Embeds Indkomster, Nangstat, Afgiften efter Sr. 1 Oct. 1862 af Bygninger paa Landet og i Kiebstederne, Ild. stedstatten, forfaavidt den svares efter Cubicmaal, Bis draget til Lærlingers Underholdning ved Beterinairstoten, Indgvarteringshielpestat af Kiebstederne, og flere lige nende Slatter og afgifter; hvorimod Justitskasse: Inds XVI Deel. € c tregs Pl. om S. B. Beregn. i Hens. t. Skatter c. 28 Aug. 2igefom fra Sinante Collegio, i elge Kgl. Befas Ling, er bekiendtgioet en Tabel over hvad, der ved alle tægter, de saakaldte uvisse Indkomster, den ved Fr. 13 Jan. 1792 paabudne procent afgift af Sterv og Fallitboer, den ved Fr. 12 Sept. 1792 paabudne 4 Pros cent Afgift af Arvemidler, den ved Fr. 8 Febr. 1810 paabudne procent. Afgift, med videre, af Arv og ved Eiendommes Overdragelse, med flere afgifter og State ter af samme Slags, blive i dette Zilfælde anfeete som indirecte Skatter og Afgifter, hvilke i Regnskaberne tages til Indtægt med det Beløb, hvormed samme retteligen efter Anordningerne indbetales. Tillige bedes fors nævnte Oppebørfelsbeticnte tilkiendegivet, at alle Be holdninger, uapproberede udgifter og Reftancer, som has ve været førte til udgift i deres Regnskaber for Naret 1812, vil, efter Bencevnelsen af sammes Beleb i danske Gourant, indenfor Linien blive at reducere med 6 til Rbpenge N. B. og saaledes at overføre i Indtægts-Rus briken i Regnskaberne for 1815, hvori ingen Indtægts- eller udgifts Post i danse Gourant kan finde Sted; og blive de anordnede Extracter naturligviis overeensftemmende hermed at indrette. Endvidere anmodes Stifte amts og Amtmændene at ville bekiendtgiere: A.) For Amtsforvalterne i Særdeleshed: 1.) Xt ligesom det forstaaes af sig selv, at det. som foran er bestemt om directe katter og afgifter, ikke vedkoms mer Jord og Tiense Afgiften efter Se. 1 Oct. 1802, som for 1813 er, ved Pl. 9 Jul. 1813. 1 §, bestemt at skulle paa den deri ommeldte Maade beregnes og erlæg ges i Rbp. N. V., eller de øvrige saakaldte gamle Harte forns Skatter, eller Ildstedskatten af Steder paa Lan det, som er bestemt til Korn, hvilke samtlige Skatters Betalingsmaade er fastsat ved nysnævnte Placats 9 §, i Overeensstemmelse med Fr. 9 Jul. 1813. 10 §, 09 Fr. 6 Maj 1812. 21 §, saaledes blive de efter placaterne 7 Aug. 1813 paabudne Bidrag til Erstatning for den Kgl. Kasse af de deraf for en vis Tid forstudie Marschs penge og Kyftmilice udgifter, saavelsom alle andre Paa. budde, der berefter maatte udtrykkeligen befales i N. V., fun at oppebære og beregne med det Beløb Abp. N. V., som Placaterne eller Anordningerne ommelde. 2.) Ut da Jagtforpagtnings: Afgifter svares ifølge Contracs ter, faa tan disse Afgifters Beløb i danse Courant ifte saaledes, som Kroeboids Afgifter, Grubbeværks Afgifter &c., overgaae til bp. S. W., Daler for Daler, men blive, efter Bestemmelsen i Sr. 5 Jan. 1813. 37 §, at tilsvare for den første halvdeel af ar 1815 med i Rbdir for hver 4 Rdir d. G., og for den følgende Tid i Rbp. S. V. Pl. om S. V. Beregn. i Hens. t. Skatter :c. alle Inde og udbetalinger Solvværdie ved de Ral, 28 Aug, Kasser skal fra 1 Aug. til 31 Jan. 1814 ers Eco Lag S. V. efter Omskrivningsforholdet i den Fr. vedføiede Zabel A, hvorved Sontractens Alder tages til Mettes fnpr. 3.) Ut af de i Statens Penge og Finants- Basen indførte Forandringer flyder, at der for Fremtis den ingen særskilt Beregning eller Anferfet i Regnskas berne skal gjøres over de til Skatkammerfondet henlagte Indtægter, men disse blive herefter under eet at beregne med de Skatter, hvoraf de vare en Deel. 4.) 2t da det ved Fr. 9 Jul. 1815. 10 § er bevilget, at enhver Jord og Tiende Eier i Danmart maae i det, som af hans Jorder og Tiender spares i Jord og Tiende Afgift efter Fr. Oct. 1802 og i gamle Harttorns Skatter, aarligen gotgieres eller 5 Mk pr Rbdle af det Bes løb, som han erlægger i Rente af den paa hans Jorder og Tiender hvilende heftelse til Rigsbanken, eller, naar han afbetaler Heftelsen, da eller 5 mt pr. Rbdir af det Beløb, som Renten vilde have udgiort, dersom denne 2fbetaling ikke var skeet; faa bliver ved hvert ars Regnskab at fremlægge en fummarise Forklaring om faas vel Heftelfernes Beløb for Amtstue: Districtet til Riges banken, som den Deel deraf, der, efter Forestaaende, bliver at gotgiere i anforte Skatter, hvilken Gotgiørelse da under behørig Forflaring fan inden Linien i Regnskas berne fradrages det samlede Beløb af foranførte Stats ter, forinden samme udføres i Indtægts Rubriken. Om alt Øvrigt, som angaaer Heftelsen til Rigsbanken eller den aarlige Rente af denne heftelfe, mane Amtsforvals terne i forekommende Tilfælde henvende sig til Rigsban tens Bestyrelse, hvortil ogfaa, i Overeensstemmelse med Fr. 9 Jul. 1813. 7 §, bliver at indsende de aarlige Regnskaber, som for disse Renter aflægges. 5.) 2t forsaavidt nogen Skatteyder maatte allerede for den forløbne Tid af ar 1813 have erlagt mere i Skatter og afgifter, end ham efter de seenest udkomne Anordnin ger og dette Sirculaire kunde tilfalde at betale, da blis ver det en Selvfølge, at bet formeget Betalte bliver Vedkommende igien at tilbagebetale eller gotgiøre ved Liquidation i de Skatter, som for den følgende Tid skal erlægges; og 6.) At Renten af de i forhen værende Kgl. Godser indestaaende halve Kiobefummer bliver at beregne og erlægge i Rbp. S. B., i Overeensstemmelse med den Fr. 5 Jan. 1813 vedheftede Tabel B, da i evrigt benne Rente paa de Steder, hvor samme ikkun er=' lægges i een Termin om Karet, nemlig Junii Termin, bliver for det fulde afvigte War, til Jun. Termin sidstle ben, at erlægge med 2 pro Gent i Rbp. S. V. For faas vidt Pl. om. S. V. Beregn. i Hens. t. Skatter &c. 28 Aug. Legges i Tavneværdie, efter den for dette galv aar bestemte Bankcoure paa Rigobankpenge af 375 vidt ellers en eller anden af dem, der have nogen af bee meldte, Kongen tilhørende, halve Riobesummer indes staaende i deres Eiendomme, maatte attraae at udbetale faadanne Capitaler, da maae de, som forhen i lige Tils fælde, derom giøre Indberetning til Mentekammeret, hvorefter nærmere vit vorde resolveret, om, og da til hvilken Tid, Vedkommende i Overeensstemmelse med 30 § i nysnævnte Fr. kan tillades at afbetale Capitalen i Rbp. S. V. efter Omskrivningsferholdet. B. For Magistrater og Beefogder tillige: Xt ligesom den ved Fr. 1 Oct. 1802. 32 08 56 § paabudne. Bygnings-Afgift bliver, fra 1 Jan. 1815. af at regne, at svare i Rbp. S. B., Stilling for Stilling, saaledes blis ver og denne Afgift, fra samme Tid af, at beregne efter Assurance Taxations Summerne, omkrevne i Rbp. S. V. paa den ved Placaterne 13 Mart. 1813 befalede Maas de; og kan deraf følge, hvilket herved anmærtes til Jagttagelse, at negle af de Bygninger, som tilforn vare ved Forsikkring i Brandkassen taxerede for ikke mere, ens 200 Rdlr d. C., og derfor have været fritague for vas drat Skattens Svarelse i Overeensstemmelse med Fre 32 §, vil, ved Omskrivningen efter berørte Placaters Indhold, komme til at staae for en heiere Assurances Tarations Sum, end 200 Mbblr, og altsaa for Frems tiden, fra 1 Jan 1813 af at regne, blive afgiftsplig tige. Endeligen undlader Kammeret ifte (i Anledning af dertil indløbne Forespørgseler, ang. hvorledes der, med Hensyn til Pengevæsenets Forandring, sal forholdes i adskillige Tilfælde, med Erlæggelsen af den ved Fr. 8 Febr. 1810, af faste Eiendommes Værdie, ved disses Overdragelse til nye Eier paabudne Procent: Afgift) at melde, at bemeldte Afgift, efter sin Natur. ikkun ber svares med Procent af Kiøbesummens Beløb, saaledes som dette findes navnt i Skiederne, hvad enten disse ere udstædte for eller efter 1815 Wars Begyndelse, attfar 48 5 d. C. eller 8 s. bp. af en Riebesum paa 160 Mdir d. G., 1 Ndlr d. C. eller 16 s. bp. af en Riebes fum paa 200 Rdie d. C., o. f. v., men 48 8. Rbp. af en Riebefum paa 100 Rbdir, 1 Rbdir af en Riobelum poa 200 Rbdir, og faa fremdeles; ligesom det i øvrigt er en Selvfølge, at dersom Kiøbesummen eftet Stiedets Uds vifende har været betinget op. N. V., maae Afgif ten foares i 9. W., men at, dersom den har været bes tinaet i Rbp. S. V., maae den svares i S. V. efter den Cours, sem af Banken er sat for det halve Aar, hvori 21fPl. om S. V. Beregn. i Hens. t. Skatter rc. 375 mod 200 (*), saaledes har Kongen endvidere bez 28 Aug. stemt at de directe Skatter og Afgifter til den gl. Kasse, som af Amtsforvalterne og Fogderne paa Landet og af Magistraterne og Byefogderne i Kiobstederne i Dan mark og Norge oppebæres, stal, fva nu af og indtil Udgangen af Mart. 1814, oppebæres og beregnes efter bemeldte nu af Rigsbanken bestemte Solvværdie Cours; samt at for Fremtiden den Bankcours, som sættes den 1 Sebr., skal tages til Følge for benævnte dis recte Skatter og Afgifter i Halvaaret fra I Apr. indtil den paafølgende 30 Sept.; den Bankcours derimod, som sættes den 1 Aug., i Halsaaret fra I Oct. til paafølgende 31 Mart.; men at Restancer af disse Skatter vg Afgifter bliver at beregne efter den Sølvværdie Cours, som var gieldende ved sammes rette Sorfaldstid. Hvil ket herved til alle Vedkommendes Efterretning kundgieres, da det i øvrigt, i Overeensstemmelse med Fr. for Dan marf 9 Jul. 1813. 11 §, er en Selvfølge, at ovenan E3 førte Afgiften erlægges. Den ved nysnævnte Frs 6 § befalede Afgift ble pr. Zde Hartkorn, naar samme overdrages til nye fastere eller Arvefæstere, bliver at svare med 2 Nodir Solvværdie efter den Bankcout, som er fat for den Tid Afgif.en erlægges. Bed at anmode Stift og Amimændene at ville bekiendtgiøre dette, ei atene for Amtsforvalterne og Rettensbetiente, men og for Alle i Almindelighed, som det kunde vedkomme, bedes tillige Rettensbetiente paalagt, de Fortegnelser, som de i Overeensstemmelse med Rammer Circul. 4. Apr. 1812 forfatte og afgive over Stieber. Gavebrese, Magefifter breve og deslige Documenter, faa og over tinglaste Fæste= og Arvefaste Breve, at afsætte en ny Rubrik, og deri indføre den betalte Afgifts Belob i Mbp. N. V. efter den Bankcours paa S. Værdien, som fandt Sted paa den Tid, Amtstuen meddeelte sin vittering for Afgiftens Erlagaelle. 2f forommeldte Finants Collegii Tabel, saavelsom af dette Circulaire, følger indsluttet nogle Eremplarer til behagelig afbetiening og uddeling til Oppeberfelsbetienterne med flere Vedkommende i deres 20mt. (*) Denne Tabel er uden Datum trykt i 4te.. Pl. om S. V. Beregn. i Hens. t. Skatter &c. 28 Aug. førte Bestemmelser ikke angaae de Skatter og Af. gifter til den gl. Kasse, som der i Riget ere paabudne 30 Aug. 31 Aug. 31 Aug. og bestemte efter Korn, og hvis Betaling retter sig efter dettes Priser. Admiralitets- og Commiss. Coll. Pl., hvorved, med Kgl. Approbation, bekiendtgiores: at samtlige Lodser i Danmark og Norge skal være berettigede til at oppebære de dem reglementerede Lodsbetalinger, Etmaals: og mærkepenge, i Rigsbankpenge Sølvs værdie, efter den bestemte og herefter fremdeles bestem mende Cours. (cfr. Pl., om Taxter, 28 Dec. 1813). P. 35. Cancellie-Pl. (Resol. 24 Aug.) at Kongen, paa Cancelliets Forestilling, har bestemt: at Pl. 20 Apr. 1813, ang Flyttetiden og Opsigelsestiden for Huus. leiere i Riobstederne udenfor Khavn, herefter ogsaa stal være gieldende for Fladstrand. p. 335. Pl. ang. Straffebestemmelser for For brydelser, som foreves i Tugt, Rasp: og forbedringshuset i Khavn, m. v. Cancel. p. 336. Gr. Med Hensyn til god Ordens Opretholdelse i Tugt, Rasp eg Forbedringshuset i Khavn, samt for tillisge at sikre de ved denne Stiftelse ansatte Embedsmænd og Betiente mod Fornærmelser af udgaaede Fanger, har Kongen fundet for got at foreftrive følgende Bud: 1.) Directeuren for Tugt, Rasps og Forbedringshuset skal være bemyndiget til selv at bestemme Straf for ringere forseelser, som Fanger maatte begaaae i Straffeanstalten. Saadan Revselse mane bestaae i Strafs fearbeidets forholdsmæssige Skierpelse for en Tid af indtil 8 Uger, i Kat eller Tamp for Mandfolk, og Riis for Fruentimmer, indtil 27 Slag, i Krumslutning i et særs stilt Astukke, fra 4 til 24 Timer, eller og i censomt Fængs fel Pl. om Forbrydelser i Tugth. c. 1-5 §. sel indtil 15 Dage, hvilket sidste, efter Omstændighederne, 31 Aug. fan være foreenet med at sidde paa Vand og Brod, eller være uden dette Tillæg i Straffen, men, i første Tilfælde, bør den Skyldige dog ikke lide mere end 5 Dages Straf ad Gangen med ligesaa lang Mellemfrist.- 2.) Dents ne Strafferettighed kan Directeuren udøve, saavel uden som efter foregaaende forhør, alt efter Sagens Bes skaffenhed. Finder Directeuren fornødent, at der optages Forhør, skal saadant, uden Ophold, iværksættes af en særskilt Embedsmand, som Kongen dertil udnævner. Den Protocol, som bruges til deslige Forhører, skal authoris seres af Lands Over samt Hof- og Stadsretten i Khavn. 3.) Saasnart Forhøret er sluttet og Directeuren meddeelt, maae han, i Tilfælde at den beganede Brode er saa grov, at den ei kan afgiøres med de, i 1 §, fornævnte Revselser, henvende sig til Justitiarius i Lands.Over: samt Hofs og Stadsretten, som strax har at udnævne tvende af denne Rets Tilforordnede til uopholdeligen at sammen træde med den efter 2 § beskikkede Embedsmand, der tillige sal forrette Skriver: Embedet, for i Stiftelsen nærmere at undersøge og. paakiende Forbrydelsen; og have de derved i et og alt at iagttage de Former, som ere foreskrevne for offentlige Politie sager. Ved Forhørernes Optagelse er Stiftelsens Directeur berettiget at være tilstede. 4.) Den saaledes nedsatte Rets Domme maae, naar de ikke gaae ud paa en sterre Straf end Kat, Tamp eller Riis i 2 Dage, 27 Sing hver Dag, eller eensomt Fængsel ind. til 6 Maaneder, strax sættes i Execution, med mindre Directeuren, formedelst særdeles Omstændigheder, finder Anledning til at ønske Dommen enten indanket for Hoiesteret til Skierpelse, eller Kongen forelagt til Straffens Formildelse, da han i saa Fald haver at indsende Acterne til Cancelliet, der foranstalter det, efter Sagens Beafs fenhed, fornødne. 5.) Naar Dommen derimod har EC 4 til l. om Forbrydelser i Tugth. c. 5-9 §. 31 Aug. tilfundet den Paagieldende en større Straf end nogen af de, i 4 §, anførte, set det slaae ham frit fer at forlange samme indstevnet for Heiefteret; ligesom og Directeuren, naar han dertil i Sagens særdeles Omstændigheder finder Anledning, kan giøre Indstilling til Cancelliet om, at Sagen paa Justitiens Vegnesmage indankes. Domme, som angaae Livsstraf, eller ere afsagte efter Fr. 18 Dec. 1767, skal altid indstævnes for Høiesteret. Hvor Ind. ftævning til Hoiesteret finder Sted, forholdes dermed efe ter Fr. 7 Jun. 1760, og den befalede Pantegning pas Dommen giøres af Directeuren. 6.) Naar en Fange skal straffes, enten paa Livet eller med en legemlig Rev. felse, bør Executionen altid skee i Straffe-Anstalten i Fangernes Paasyn. 7.) For saadanne Forseelser, som stride imod den Orden, der i Straffe Anstalten bør finde Sted, uden i Medhold af de almindelige Love at uds giøre nogen Forbrydelse, maae der ikke paalægges haardere Straffe, end de, i 4 § benævnte, af hvilke de større Graber, i saadanne Tilfælde, ei bor anvendes uden for igiens tagne Forseelser. 8.) Naar Fangerne giøre sig skyl dige i Voldsgierninger imod hinanden indbyrdes, eller i andre forseelser, hvorfor de almindelige Love, paabybe 23øder, skal de, forsaavidt de Bøder, som efter disse Love erlægges, ei vil overstige 100 Rbdlr Sølvværdie, istes det herfor, ansees med en forholdsmæssig Grad af de, i 4 §, benævnte Straffe; men naar Forseelsen, efter de als mindelige Love, kunde paadrage høiere Beder, maae Dertil føies Forlængelse af den Straffetid, hvori Fangen er inddømt, een Dag for hver Mark Muleten overstiger bemeldte Sum, eller, hvis det er en Livsfange, Skierpelse i Straffearbeidet paa en forholdsmæssig Tid. Naar en Fange udover fornærmelser imod dem, som i Stiftelsen have at befale, bør slige Fornærmelser als tid ansees at være udøvede, i Anledning af de, den For 9.) nær: Pl. om Forbrydelser i Tugth. c. 9-14 §. nærmede paaliggende, Forretninger, og strængeligen straffes 31 Aug. efter Unalogien af de Love, som hiemle offentlige Betiente en fortrinlig Sikkerhed under Utøvelsen af deres Kald. 10.) Naat en Fange gior sig fyldig i saadanne Voldsom: Heder med sme Foresatte, at de, enten med Henson til Redskabet, hvormed de ere forøvede, eller, formedelst andre dermed forbundne Omstændigheder, kan ansees at medføre Livsfare for den Fornærmede, bør den Style dige, endskønt hiins Dod ikke virkelig foraarfages, eller bestemt har været tilsigtet, dog have sit Liv forbrudt. 11.) Ligeledes stal Livsstraf finde Sted, naar flere San ger have sammenrottet sig, for at udeve eller tilveies bringe et voldeligt Angreb paa deres Forefatte, og det ungs tet den virkelige Udevelse af den aftalte Vold forebygges. 12.) Simpel Desertion ansees ned en forholdsmæssig Grad af de udi 4 § omhandlede Legems Revselser. Sammenrotte flere sig for at undvige, maae dertil føies Fors længelse i Straffetiden fra 6 Maaneder til 2 Aar, eller, hvor faadant er uanvendeligt, passende Skierpelse i Straffes Arbeidet, saaledes, at det ved Straffens Bestemmelse, fors uden andre Omstændigheder, bør komme i Betragtning, om Forbrydelsen er bleven fuldbyrdet eller hindret. Maar Sanger, som have forbrudt Friheden for Livstid, giore sig fyldige i misgierninger, som, efter de almin delige Love, straffes med offentlige Arbeide, bør de un der 4 § benævnte Straffe trade isteden derfor, og hvor de, efter Forbrydelsens Grad, findes utilstrækkelige, kan dertil foies Straffe: Urbeidets forholdsmæssige Skierpelse. 14.) Udoves Fornærmelser imod nogen af Stiftelsens Embedsmænd eller Betiente af personer, som ere udgaaede af Straffeanstalten, skal det formodes, at sligt Overfald er skeet for at hævne sig paa Betienterne, med Hensyn pan den af disse efter deres Stilling udøvede Myns dighed, og den Skyldige fal, paa Grund deraf, ansees efter Ec5 13.) Pl. om Forbrydelser i Eugth. c. 14-16 §. 31 Aug. efter de under 9 til 11 §§ fastsatte Straffebud, med mins dre hiin Formodning ved Sagens Omstændigheder giendris

  • 31 Aug.

1 Sept. ves. 15.) Stiftelsens Embedsmænd og Betiens te stat, endog i de Tilfælde, der omhandles i 9, 10, II og 14 §§, ansees som albeles lovfaste Vidner, forfans vidt ellers ingen særdeles Grund mastte tale imod deres eedelige Forklarings Troeværdighed. Hvor der blot er Spørgsmaal om de, i 4 §, benævnte Straffe, stal en saadan Betients eenlige Vidnesbyrd være nok for at fælde den Paagieldende, naar det tillige understøttes af Sagens Omstændigheder. Det paaligger i øvrigt saavel Betienternes Forefatte som vedkommende Retspersoner neie at vaage over, at Betienterne ikke misbruge den Tillid, der saaledes vises deres Vidnesbyrd. 16.) Med særdes les Hensyn til at betrygge Stiftelsens Embedsmænd og Betiente imod de i 14 § omhandlede Fornærmelser, ere de bemyndigede til at bære en Uniform, bestaaende af bruun Kiole med gren Krave og Opslag med Distinction af Sølvtredser af forskiellig Brede, graae Beenklæder og trekantet Hat. Raadstue Pl. at Bompengene ved Kiøbenhavns 4 Porte, nemlig. Vester, Norre:, Østers og Amager: Porte, fra I Sept. 1813 skal erlägges i Rigsbankpenge Havneværdie, Skilling for Skilling. P 541. Gen. Toldkammer Pl. (Resol. 28 Aug.) at der i de Tilfælde, hvor Kornvarer maae udskibes fra Dans mark til Hertugdommene, stal erlægges en Latural- Afgift i havn liig 1, og paa de andre Steder lig , af den Kornfort, som udføres; dog at Byg erlægges istedenfor Malt. Denne Afgift bliver, forinden udforfelen, at aflevere paa det Sted, som af Toldvæsenet anvis ses (See Fr. 2 Apr. 1814). p. 341. pl. Pl. om Kanal-Passage-Gebyrer. Pl. ang. de Gebyrer, der skal erlægges ved Tolds I Sept. federne i Holtenau og Tonning af de Ranalen passerende Slibe. p. 341. Taxt paa Lanime- og Grekiod f. Sept. 1813 (Res fol. 31 Aug.); udstædt af Khavns Magistrot. p. 541. 1 Sept. Raadstue Pl. ang. Taxt for Gadekiørselen (See 3 Sept. Pl. 7 Jan. 1814). P. 542. Cancellie Pat. ang. Sritagelse fra udskriv. ning til Landmilitair:Tieneste, for tredsindstyveaarige Gaardmænds, saaog Gaardmænds Enkers eeneste arbeidsføre Sønner, f. Slesvig og Holsteen. p. 342. Kgl. Bekiendtg. ang. Besiddere af faste Eiendoms me i Dmk og Nge, som opholde sig i udlandet. (Ophævet ved Pt. 21 Jul. 1814). p. 343- 1.) Samtlige Besiddere af faste Eiendomme i Kongens Riger og Lande, som nu opholde sig i udlan det, skal være pligtige til, enten at indfinde sig i Kongens Riger og Lande inden 1 Jan. 1814, eller og, inden samme Tids Frist, til vedkommende Øvrigheder at indsende fyldeftgiørende Forklaringer over Aarsagen til deres forlænges de Ophold i udlandet. 2.) De, som forsømme dette, og, uden Kgl. Tilladelse, forblive længere i Udlan det, skal, fra bemeldte Tidspunct af, for deres faste Eiendomme tilsvare det Dobbelte af alle directe Skatter og Afgifter af samme, som nu ere paabudne eller herefter panbydes. 3.) Foranferte Bestemmelser skal ogsaa i Fremtiden være almindelig gieldende for alle faste Eien doms Besiddere, som i længere Tid end 3 Maaneder af Karet uafbrudt opholde sig i fremmed Land. Fra disse Bestemmelser blive dog at undtage Kgl. Ges sandtere, Agentere og Legationssecretairer ved frem mede Hoffer, Consuler og Andre, som i Kgl. Tienes fres Unliggender, eller i Følge Kgl. Befaling, opholde sig udenlands. 5.) Dersom Nogen, der besidder faste Eiens 4.) 4 Sept. 4 Sept. Befg. om udenlandsvar. Eiendomsbefid. 5 §. 4 Sept. Eiendomme i Kongens Niger og Lande,. ved udbrydende 6 Sept. 6 Sept. 6 Sept. 7 Sept. Fiendtligheder maatte staae i en fiendtlig Magts Brigstieneste, og ikke str. tager Afskeed fra denne, skal samts lige Indkomster af saadanne hans Eiendomme seqveftreres. Det samme skal og gielte, naar nogen fast Eiendoms Besidder fører Vaaben imod Kongen eller Hans Bundse forvandte. Raadstue Pl. at Interessenterne i det lidet Vognmandslaug, som udføre Latterenovation, er for Udforselen af denne Renovation, indtil videre, tilstaaet følgende Betaling, nemlig for hvert Læs, som udføres fra Khavn, 2 Rbolr 12 ß, og for hvert Lees, som udføres fra Christianshavn, 2 Rbblr N. V. p. 54+ Raadstue Pl. ang. Taxt for Svineslagterne (Ophævet ved Pl. 27 Sept. 1813). p. 544. (†) Bekiendtg. fra Administrationen for Havne og Opmuddrings-Væsenet i Khavn, at samme, i Følge Resol. 1 Maj og 25 Tov. 1812, har d. 1 Febr. 1813 overtaget samtlige de Forretninger, som for paalaae Hapne: Rommissionen og Opmuddrings Inspections-Kommissionen; altsaa ville Alle og Enhver i Sager, ovennævnte Havne, og Opmud drings. Væsen vedkommende, henvende sig til Abministrationen, i hvis Sekretariat paa Postgaarden i Khavn de til Administrationen stilede Breve og Documenter af Can cellieraad Hvidberg modtages. Pat. Cancellie-Pl. (Resol. 1 Sept.) at det skal være e boerne nær Ryfterne forbudet at kaste Raketter eller afbrænde Fyrværkerier, saalænge Krigen varer, med mindre speciel Kgl. Tilladelse i Forveien dertil haves. Overtrædelse af dette Lovbud straffes første Gang med en Mulet af 100 Rbble Solvværdie, anden Gang med en dobbelt saa stor Mulct, og tredie Gang med Arbeide i For Pl. om Raketter c. nær Kysterne. Forbedringshuset fra 2 til 6 Maaneder. (Ophævet v. Pl. 7 Sept. 24 Febr. og 4 Mart. 1814). P. 345- Cancellie-Pl. f. Dmk (Resol. 31 Aug.) ang. 7 Sept. Betalingen for Tommer og Muurarbeide. p. 345. 1.) De i PI. 6 Apr. 1813 fastsatte Dagbetalin ger for Temmer og Muurarbeide maae udredes i Solvs værdie, i forhold til den for enhver Tid af Rigsbanken bestemte Cours. 2.) Den i bemeldte Placat fastfatte Betaling for Accordarbeide maae forhoies med 50 Procent i Navneværdie, og derefter, i Forhold til den nu gieldente Bankcours, ansættes i Solvværdie. Da 3.) Magistraten i Khavn, og udenfor samme vedkommen de Amtmand, skal, i Dvereensstemmelse hermed, strap bekiendtgiore Taxten for Betalinger for Temmer og Muurarbeide i Navneværdie, og derefter, hver Gang Bank coursen paa nye sættes, udgive en lige Bekiendtgiørelse. Fr., f. Dmk og Nge, ang. hvad i Henseende til 7 Sept. Svenske, som opholde sig her i Rigerne, samt de Skibe og Varer, der ere svensk Eiendom, bor iagttages (Saa som Kongen har ekklæret den svenske Regiering Krig. Efr. Fr. 26 Oct. 1813. Ophævet ved Pl. 4 Mart. 1814). P. 346. Cancellie Pl. f. Khavn (Resol. 3 Sept.) at "7 Sept. Kongen har resolveret: smo.) at den ved Planen for Khavns Fattigvæsen 1 Jul. 1799. 152 § anordnede Pos Iitieret sal ophæves, og at samme stal inddrages un der den almindelige politieret, samt at Betleres Opbringelse, som en Følge heraf, udelukkende skal overdrages Politiet; 2do.) at den 157 §i bemeldte Plan forandres derhen, at Revselsen af de deri omhandlede moralske Feil herefter overdrages til fattigvæsenets Politie. commission, hvoraf Stadens Politiemester bestandig skal være medlem. p. 351. Fr., 8 Sept. 8 Sept. Fr. om Fyrafgift i Sølv. Fr., f. Dmk og Nge, at den almindelige Sprafgift, saaledes sem den uu beregnes efter Ser. 24 170v. 1802, 2 Apr. 1810, 23 Jul. 1811 og 5 Jan. 1813, skal istedenfor hidtil i Rigsbankpenge Selvværdie herefter erlægges i Rigsbankpenge rede Sølv eller samme Sølvoaluta, som for Tolden bestemmes. For fremmede Fartpier, som til Norge indføre Bornva rer eller Fedevarer indtil af deres Drægtighed, nedsæts tes Fyrafgiften indtil videre til at være lige med den for Farten mellem Danmark og Norge. Gen. Toldkammer. P. 352. Fr., f. Dmk og Nge, ang. Toldafgifternes Erlæggelse i Sølv. Gen. Taldkammer p. 353- Forandret i nogle Poster ved Fr. 2 Apr. 1814. cfr. Fr. om Transithandel 10 Mart. 1814. Gr. Da Kongen finder fornødent under nærværende On tændigheder at tillægge Sine Financer en sikker Indtægt i rede Sølv, og han vil, at dette skal udføres paa den for Underfaatterne mindst bebyrdende Maade, hvilket lettest og billigst kan fee fornemmeligen ved de Afgifter, som hidrøre fra Handelsforbindelse med Fremmede, saa befales følgende: I.) Følgende Afgifter skal i Danmark og Norge erlægges i rede Sølv eller Solvvaluta efter vedføiede Tabel: a) Indførselstolden for alle fremmede til Indførsel almindeligen tilladelige Varer. b) Udførselstolden for alle til Udførsel til fremmeb Sted eller Hertugdommene tilladelige Varer. c) Mellemrigstolden for Varer fra Hertugdommene, forsaavidt den ikke er inddraget under Indfør fels. Consumtionen. d) Den Afgift, som efter 68 §i Told-Fr. skal under visse Omstændigheder svares, for at maatte tage Vas ter paa Creditoplag. e) Den Fr. om Toldafgift i Sølv. Den under 1 Oct. 1802 paabudne Ertraafgift af 8 Sept. Varer, som soeværts indføres eller udføres, med de deraf flydende Forhøielser, forsaavidt denne Afgift ikke er ophævet ved Sr. 23 Jul. 1811. f) Transittolden, saaledes som denne Afgift nu for Tiden er bestemt i Rigsbankpenge. g) Transit:Oplæggelsesafgiften efter 62 og 365 $$ i Told-Fr. h) Lastepenge efter den Beregningsmaade, som nu for Tiden finder Sted. 11.) For efter Omstændighederne at lette disse Afgifter faameget uueligt, vil Kongen: a) 2t alle senere end Tarifen I febr. 1797 paa Indførselstolden, Udforfelstolden og paa den her under 1. Litr. c. anforte Mellemrigsteld paabudne almindelige forhøielser, nemlig Tillægsafgiften efter Fr. 21 Oct. 1803 og 6 Jun. 1806 samt Forboielses: Afgiften efter Fr. 11 Tov. 1809 og 17 febr. 1810 stal bortfalde; ligeledes skal den paa adskillige rane Materialier eg Fornodenhedss Bas ter under 7 Apr. 1812 fastsatte høiere Told ned. sættes til det, den ved Tarif 1 febr. 1797 var besterat til. Tariferne I Sebr. 1797 for Indførselstolden og Udførselstolden med senere Forandringer og spe cielle Tæg i pl. 30 Dec. 1797, 31 Dec. 1798, 27 Jav. 1800, 17 Jan. 1801, 31 Mart. 1802, 22 Dec. 1803, 30 Jan. og 24 Dec. 1805, 17 Maj 1810 og 5 Apr. 1813, blive saaledes den Reget, hvorefter Judførselstolden samt den dertil svas rende Mellenirigstold og udførselstolden skal beregnes med et Tillæg af 60 procent, saaledes at for hver 1 Note D. C. bliver at beregne og erlægge 12 Rbdir i rede Selv eller Selvvaluta efter Tabellen. Fra denne almindelige Regel undtages: Bestemmelsen af udførselstolden for heste og Ovæg efter Ilden Afd. Litr. d. i Sr. 23 Jul. 1811 at fremdeles vebblive, saaledes at 2 Rbolr i Solv erlægges for hver Specie. Colo. $ Sept. Fr. om Toldafgift i Sølv. Colonialvarer, som ved Fr. 27 Oct. 1810, 19 Apr. 1811 09 Pl. 10 Jun. 1812 ere tariffes rede, skal, forsaavidt de ikke ere nevnte i Pl. 5 Apr. 1813, naar de indkomme som condemneret og confis steret Gods, fortoltes efter Kongens nærmere Be flemmelse i de forekommende Tilfælde. Til ydermere Lettelse som, Opmuntring for Pros ductionen, maae Udførselstolden for Garkobber indtil videre beregnes uden Tillæg af 60 Procent med 1 Mbolr i Solv for hver Notr i D. E. Endvidere maae Indførselstolden paa Borna varer og Fedevarer i Norge erlægges efter den nærværende Beregning med Repræsentativer efter Rigsbankens Cours. Tolden af eensfarvet Steentoi efter pl. 18 Jun. 1812 nedsættes til 4 Rodle 16 St. i Salv pr. 100 Pd. Tolden af tyrkisk eller marmores ret Papiir efter pl. 13 Mart. 1813 nedsættes til 88 Rbskt. Selv pr. pd. b) Den Afgift, som efter 62 eg 365 § i Told. Fr. spares for Oplæggelsen af Transitgods, maae fremdeles og indtil videre være nedsat til det Halve. e) Lastepenge for Farten mellem Danmark og Norge samt Norge og Hertugdømmene nedsættes til at være lige med Lastepengene for anden indentigs eller mel lemrigs Fart. Til samme Afgift nedsættes Lastepenge for frems mebe Stibe, som til Norge indføre Kornvarer eller Fedevarer indtil af deres Drægtighed. I øvrigt har denne Anordning ingen foran, dring i de gieldende Indførsels, eller udførselsfor. bud til Følge. Tabel, som viser hvilke Betalingsmidler, der ved Teldstederne i Danmark og Norge maae antages som rede Selv eller Solvvaluta. Guldmynter. Hollandske eller danske Speciesducater à a Species for 4 Nodir i Sole. Danske Fr. om Toldafgift i Sølv. 3 Rbblr 20 Rbsk. 8 Sept. Danske Courantbucater Preussiske Frederichsd'or Sachsiste Auguftd'er= Hannoverse Georgsd'or Spanske Doubløner paa 2 Escudos) Franse 40 Franks Ster 20 Dito $ Schild Louisd'or Engelse Guineer 14 $ 48 84 18 48 i Sølv. 32 Rb. 64 Nordamerikanske Brne, hele Sølvmynter. Danske og svenske Species, à 1 Specie for 2 Rbdir Specie Stk. Dito Dito Dito % 5 Styv. og 2 Stro. Slesv. Holst. Cou rant, 60 Styv. til i Spec. eller 15 Still., 10 Stt. og 8 Stt. Stt. Danse Courant, 120 Sfl. for 8 S., enkelte $ Rigsorter, 5 Stfr à 1 Specie Rigsorter, enkelte Martstykker, 1 Stk. Spanfe Piastre, 1 Stk. 2 2 =

= 32 1 Sølv Skillemynt, hvoraf ikke tages mere end i Rbdlr 4. SEL. ad Gangen. 2 Dito 1 Dito eller 4 Rose. i Sølv. 2 Verler paa rede Valuta, trukne paa Indenlandske eller - Fremmede, kan under visse Omstændigheder og under vedbørs lig Sikkerhed modtages, som Betaling. Taxt paa Lammes og Orekisd indtil videre (Res II Sept. fol 9 Sept.); ubstædt af Khavns Magistrat (See Pl. 27 Sept. 1813). P. 545. (†) Tayt, hvorefter Gebyrerne af Erpe: 12 Sept. ditionerne ved General: Commissariats Collegium fra 1 Jan. 1813 af sal erlægges. Fol. XVI Deel. 28 Raug. Taxt f. Gebyrer v. Gen. Com. Coll. 32 Sept. Rangforordningens Claffe. ifte og aden Claffe. Morfe Erpebis trend. Gebyrer. Zit Landcadets Belobet. Corp. Rbr.S.B. Rbr... br.e. br.S.B. En Gen. Heltmarsdals Bestalling 268 100 368 - Reltmarschals 268 ICO 368 - Generals 268 100 368 Gen. Pieutenants 268 100 368 Gen. Majors 268 IGO 368 zdie Classe. - Obersts 214) 48 214, 48 Gen. Abiatants 214, 48 214. 48 - Gen. Qporteermest. 214, 48 214, 48 sitf. Gen. Waditenrs) 214, 48 80 294, 48 - Gen. Krigscommiss fairs 214, 48 294, 48 4de Claffe. Oberststieutenants 186, 48 186, 48 Gen. Adi Lieutenants. 186, 48 186, 48 Gen. varteermest. Lieutenants 186, 48 186, 48 titul. Gen. Auditeurs 136, 48 186. 48 ste Classe. Majors 758 154 Over Adjutants 154 154 Over:Qvarteermest. 154 15+ 6te Claffe Ritinet, eller Capit. 128 Divifion6dqurants 128 118 - Div. Dverteermesters 123 128 - Overs Krioscommiss 128 128 Over: Auditeurs 128 virkelig Keriasraads 128 128 1:3 7de Classe. titul. Krigsraads 100 10@ 8de ou de Elaffe. Krige Commisfairs 77 77 - Krias: Assessord 77 77 Sekretairs 77 For civile Betientes. Embedsbestallinger erl racesnasr Gagen er fra 51bd. 1.100Mbd. incl.. idi 208- 301 - 401- 301 - 601- 260 300 404 500 600 700 101- 800 801- 900 901- 1000 - 10, 48 21, 48 31 48 42, 48 53 63, 48 74 48 84, 48 96 106 Paritiones Patent for en - Gouverneur for Kommandanten 1 Kobenhavn, paa Cronbora, i Rends. bora Glücksad, Fres derikssteen og res deriksstad 44 22, 48 111111111 1 IQ, 43 21 48 31 48 42, 48 53 63, 48 74, 48 84 48 96 106 44 22, 48 Paris Taxt f. Gebyrer v. Gen. Com. Coll. Erpedis Norste 12 Sept, lanteavets Beløbet. Baritions Datent for andre Kommandanter for en Rearm, Chi- Gebyrer. Zanrnet. Cord. Abr... Nor.S.B. br... Nor. S.B. 14 48 14 43 80 for Chefen for Gett. dintantßaben 14, 48 80 for Ebefen for Sen. 14, 48 80 Averteermesterstabey 1 1 1 14, 48 94, 48 8+ +5 94, 48 Facultas teftandi Et Testament panar det tilikaaed for medererede Ges byrer, da cbrides som for en Bevels lina nork Teftament. 128 51,48 11 11 128 51 48 14, 48 51, 48 2 14, 48 53. 48 Ei Bevilling 14, 48 +48 art Beviting 14, 48 2 16, 48 Et nor Setament med modererede Geborer, ligesom for en norsk Bevilling 14 43 15, 48 Venia ætatis 1+ 48 14 48 nouk dito 14. 43 16, 48 Eftermaals Concession 14, 48 14, 48 nor dito 14. 48 16, 48 Eu Afited 6 6 Develche Et Reisepad - Hoero:Batent Stifte:Commiforium

6 6 6 G 6 G 6 6 Raat fue Pt. (Cancellie Br. til Khavne Magiftcat 13 pt. 11 Sept.) at Beholdning af Salt, Talg og Bræn deviin sal anmeldes inden 3 Gauge 24, Timer for Khavns Magistrat (See Pl. 1 Oct. 1813 og 22 Apr. 1814). P. 546. Cancellie-Pl. f. Nge (Resol. 1 Sept.) at 14 Sept. Bestemmelsen i Sr. 31 Aug. 1804. 8 skal forandres derhen: At det panlægges Lodeoldermændene, enborri sit Lodsoldermandskab, for Eftertiden at holde de ved bes meldte r. befalede Lifter over transporttienlige Sav toier, og ved Aarets Udløb indsende samme til Overlods sen, der atter har at afgive Rapport til den commanderens de General; at det ligeledes panlægges Toldkamrene at give Lobseldermændene de ferlangende Oplysninger om Sars Pl. om Liste over Fartøier i Nge. 14 Sept. Sartoiernes Drægtighed, og giores vedkommende Eie. 14 Sept. re til Pligt, under Muict at opgive til disse Embedsmænd ethvert fartøis Rigb eller Salg, for at noteres i de holdende Registere; at det endvidere panlægges fogderne og Lehnsmændene at henvende sig til Lodsoldermændene med de Efterretninger i ovenmeldte Henseende, som de tilforn have afgivet til Toldstederne; samt, at der for de nødvendige Reiser, som i disse Anliggender foretages, maae gotgieres Vedkommende sædvanlige Dietpenge og Tattehold, hvilke Udgifter derefter blive at ligne paa Stifternes (*) Almue i Overeensstemmelse med Cancel liets Circulair Skrivelse 17 Jun. 1806. Fr., f. Dmk og Nge, ang. en Forandring í Sr. 5 Jan. 1813. 30 §, tilligemed en nærmere Be stemmelse af, hvorledes der skal forholdes i Henseende til Cautioner for de i dansk Courant indgaaede, og til Rigs bankpenge reducerede, Gieldsforpligtelser. Cancel. p. 361. Gr. Med Hensyn til nærværende Tids Omstændig heder, har Kongen fundet fornødent at fastsætte nogle nærs mere Bestemmelser, for at sikkre de Creditorer, hvis Fordringer i Følge Fr. 5 Jan. 1813 ere overgaaede fra danse Courant til Rigsbankpenge Selvværdie, den fulde Værd af den dem, efter Fr., tilkommende Capital. Ligeledes har Han besluttet, ved Lov, at afgiore, hvorledes der skal forholdes i Henseende til Cautioner for slige i dans Courant indgaarde, og ved bemeldte Fr. til Rigsbankpenge reducerede, Gieldsforpligtelser. Med Hensyn hertil befas les følgende: 1.) I den Tid, hvori Creditor, i Følge Fr. 5 Jan. 1813. 26 §, er uberettiget til at opsige fin fulde fra dansk Courant til Rigsbankpenge Solvværdie overs (*) Samlingen af Frr. staaer, ved en Trykfeil: Stifs telsernes (cfr.). Fr. om Forandr. i Fr. 5 Jan. c. 1-6 §. overganede Eapital, skal han, for Fremtiden, ei heller være 14 Sept. pligtig at modtage samme, naar Debitor saaledes, som Frs 30 sidste Membrum tilsteder, finder for godt at betale, med mindre Betalingen maatte tilbydes ham i rede Sølv. 2.) Lige med Betaling i rede Sølv skal dog, indtil videre, antages Rigsbanksedler efter Das gens Cours, hvorved forstaaes den sidste paa Kiøben havns Bors noterede Cours, som paa Betalingsstedet er bekiendt. 3.) I Tilfælde af at Debitor allerede, i Medhold af Fr. 5 Jan. 1813. 30 §, har opsagt Cas pitalen, her samme af Creditor til bestemt Tid antages, faafremt han ikke inden 6 Uger fra benne Anordnings Kunds giorelse, og tillige inden 6 Uger førend Betalingstiden, tilkiendegiver, at han, i Medhold af denne Sr., ci for Tis den vil antage Betalingen i Rigsbankpenge Selvværdie. Naar Debitor, efter at have modtaget denne Creditors Ers Elæring, vælger at betale fin Gield paa den Maade, som ovenfor i 1 og 2 §§ er foreskrevet, ber han inden 14 Dage derefter tilkiendegive Creditor saadant. 4.) Naar, i Fremtiden, en Debitor, ved de i 1 og 2 §§ nævnte Bes talingsmidler, vil afgiere en fra dansk Courant til Rigs. bankpenge Colvverdie reduceret Gield, der, efter Fors skrivningens Indhold, forfalder uden Opsigelse, bør han deg forud give fin Creditor 6 Ugers Varsel. 5.) I ethvert Tilfælde, hvor Creditor, efter det foranførte, ei er pligtig til at modtage Betalingen, kan Bestyrerne af offentlige Stiftelser eller Umyndiges Midler ei hels ler dertil være berettigede, med mindre de først have ers hvervet Samtykke af vedkommende Collegium. 6.) I de Tilfælde, hvori ben Debitor forundte udsættelse med Betalingen efter Fr. 5 Jan. 1813. 29 § er fors brudt, staaer det til Crediter, om han vil indtale (*) D03 Ca- (*) 3 Samlingen af Frr. staaer, ved en Trykfeil: indbes tale (cfr.). Ft. om Forandr. i Fr. 5 Jan. c. 6-10§. 14 Sept Capitalen i Rigsbankpenge Selvværdie, eller ei. 7.) Naar en Debitor, hvis i banfe Courant contraherede Geld er overgaaet til Rigsbankpenge Solvværdie, doer, opbyder sit Gods eller fallerer, ber Greditor istedenfor, efter Sr. 5 Jan. 1813. 30 §, ikkun at nyde Gieldens fulde Beløb i Nigsbankpenge Navneværdie ellet Rentens 25 dobbelte Beløb i Selvværdie, være berettiget til at ers holde den hele omskrevne Gield i Rigsbankpenge Sølvs værdie. Dog bor der i de Tilfælde, hvor Lettelse i forrentningen finder Sted, ved Gieldens Betaling, naar denne falder medens Krigen endnu vedvarer, afkortes til Fordeel for Debitor et Belob, ligt Mentemoderationen, sammenlagt for fulde 6 Krigsaar. Falder deruned Gieldens Udbetaling, efterat Rrigen er enet, bliver der, istedet herfor, ikkun at afforte det sammenlagte Beløb af den Rentemoderation, som for de tilbagestanente Aar efter Freben tilkommer Debitor i Følge den Fr. 5 Jan. 1813 vedføiede Tabel Litr. B. I øvrigt vedbliver den Ret, Frs 30 § har indrømmet Boet til, istedet for Betaling, at skaffe Creditor faadan reel Sikkerhed, som Lovene foreferive, naar Umyndiges Midler skal udlaanes. 8.) Foranførte Bestemmelser (7 §) ere ogsaa anvendelige i de Tilfælde, hvor Debitor allerede er dod, eller har giort Opbud eller Fallit, for faavidt Fordringen ikke allerede, ved Betalings Erlæggelse eller lovligt Udlægs Iværksættel se, er afgiort. 9.) Naar der for Capitalen er givet Pant i faste Eiendomme, og ei tillige stillet Caue tion, bør der fremdeles forholdes efter oftnævnte rs 29 §, forsaavidt der, ved Pantets Salg, er nogen, der vil overtage Prioritetsgielden. Raar eller forsaavidt der ikke findes nogen, som vil kiøbe den pantsatte Eiendom un der saadanne Vilkaar, bliver denne Frs 7 § ogsaa at an vende paa Pantegielden. 10.) Paa samme Maade, som en Fordring, efter de her i 7 § foreskrevne Regler, ftal Fr. omForandr. i Fr. 5 Jan. c.10-13§. skal afgiores, naar Debitor deer, opbyder eller fallerer, 14 Sept. bor den, selv endog hvis der tillige maatte være givet Pant i faste Eiendomnre, berigtiges i Tilfælde af Cautionistens Dod, Opbud elles Sallissement; bog skal Debitor, naar saadan Begivenhed indtræffer, have 3 Maaneders Darsel, inden Creditor kan fordre den ham tilkommende Fyldestgiørelse. 11.) Enhver Cautionist, hvad enten han tillige er Sefvskyldner eller ikke, feat være berettiget til, inden 6 Uger fra denne ts Kundgiørelse, at opfordre Debitor til, uden Hensyn til den i Fr. 5 Jan. 1813 bevilgebe udsættelse, paa den ovenfor i 7 § bestemte Maade at afgiore Gielden til nestkommende 11 Dec. Tera min, eller til den i Forskrivningen bestemte Tid, saafremt denne indtræffer fildigere; og Creditor skal da, naar Caus tionisten inden 6 Uger underretter ham om, at han har iværksat slig Opfordring, være pligtig til at modtage Cas pitalen med det foran bestemte Ufprag, med mindre han vil frafalde sin Tiltale mod Cautiovisten (See, ang. Spec. og St. H. Ct., Fr. 19 Oct. 1813. 65 §). Detsem Des bitor fan skaffe saadan Sikkerhed, som i 7 § sidste Membrum omhandles, bortfalder hans Pligt til at bes tale efter Opfordringen, og Creditor skal da være pligtig til at antage denne Sikkerhed i Cautionistens Sted. Det Document, der indeholder foranførte Opfordring, kan i Almindelighed frives paa ustemplet Papiir; men hvor Opsigelse, efter Contractens eller Forskrivningens Indhold, er fornøden for, at Cautionisten kan giore Ende paa sit Ansvar, bør det til Opsigelse befalede stemplede Papiir bruges; Ligesom det og følger af sig selv, at Opsia gelsen ei maae skee med kortere Varsel, end betinget er. 12.) Naar Debitor iFPe efterkommer faaban Opfordring, er Cautionisten berettiget til, i Medfor af D. L 1-23 21-15, at sagsøge ham til Gieldens Afgiorelse paa den i 7 § bestemte Maade. 13.) Det følger 254 i. Øv= Fr.om Forandr. i Fr. 5 Jan. c. 13 14 Sept. i øvrigt af Grundsætningerne i Sv. 5 Jan. at Cautionisten, naar hans Caution er yngre end selve den Forpligtelse, hvorfor han har borget, ikkun kan være ansvarlig for saa stor en Sum i Rigsbankpenge, som der, efter Omskrivningstabellen, svarer til Fordringens Bærd paa den Zib, han tiltraadde Hovedmandens Fors pligtelse, ligesom og de ovenfor i 11 09 12 §§ foreftrevne Regler, i dette og ethvert andet Tilfælde, hvor Cautioniftens Forpligtelse angaaer en mindre Sum end Hoveddebitors, blive uanvendelige paa det Mere, denne sidstes Forskrivelse indeholder, i hvilken Henseende det i et og alt har sit Forblivende ved Fr. 5 Jan. 1813 med de nærs mere Bestemmelser, som indeholdes i de ovenfor 1-9 §§ fastsatte Bud. 15 Sept. 17 Sept. 21 Sept. Raadstue Pl. (Kgl. Befaling 12 Sept., bekg. Khavns Magistrat ved Cancellie Br. 13 Sept.) ang. Fiskeriet paa Rysterne, samt at ingen, uden de Militaire eg Kystmilicen, mane opholde sig paa hoiderne i en halv Miils Afstand fra Kysten, hvor Signalering med Fienden kunde finde Sted (Ophævet ved Pl. 24 Febr. og 4 Mart. 1814). p. 547- Raadstue Pl. om Betalingen i 17. V., for Tom, mer: og Muurarbeide, indtil 1 febr. 1814, i Følge pl. 7 Sept. 1813. p. 548. Gen. Postdirections-Pl. ang. Oprettelsen af et Hoved og regnskabsforende postcontoir i Wyck paa Den Fehr (*). P. 358. Paa Generalpostdirectionens Forestilling bar Kongen ved Resol. 15 Maj 1813 bifatbet, at der (istedenfor at Brev: og Pakkepostfager til og fra Derne Fehr og Amrum hibtil ere blevne befordrede til og fra Husum ved et eget Bud, (*) Samt. af Frr. er denne Pt, ved en Trykfeil, dateret 14 Sept. (cfr.). Pl. om Postcont. i Wyck. Bud, imod at Postmesteren i Wyck har oppebaaret visse 21 Sept. Postpenge for flige Brev: vg Pakkepestsagers Befordring mellem dette Sted og Hufum) maae oprettes i Wyck et Hoved og regnskabsførende Postcontor faavef for Brev som Pakkeposten. i hvis Følge den hidtil mela lem Den Fohr og Husum værende Befordring ophører, og for Fremtiden henlægges til Bredstedt, samt Postpengene derfra til Wyck fastsættes i Overeensstemmelse med Grunds fætningerne i Brevposttaxt 4 Dec. 1811 med hensyn til afstanden mellem disse tvende Steder (*). Efter den ne Placat, som træder i Kraft d. 1 Oct. 1813, udgaaer Wyck af den i Brevposttat 28 Mart. 1801. 3 § No. 3 indeholdte Fortegnelse over de Steder, hvortil Bres ve meb Posten ikke ligefrem fan betales, hvorimod samme nu henhører til de i 1 § 9o. 2 benævnte Steder, imellem Hvilke Breve befordres for Postkassens Regning, og vorder, foruden denne Tort, Pl. 4 Dec. 1811 i alle øvrige Dele udvidet til Wyck, ligesom Pakkeposttaxt 23 Febr. 1788 tilligemed de øvrige for Pakkeposten gieldende Anordninger og Bestemmelser blive fra 1 Oct. af at anvende paa Wyck. vits Raadstue Pl. at Khavns Magistrat har, for det nu, 22 Sept. fiden sidste Paaste Flettetid, snart forløbne halve Aar, da Huusleie og Skatter sædvanligen betales, i Følge Pl. 13 Maj 1813, bestemt, hvorledes Blanqvetterne til teringerne for uusleien og Skatterne, efter de, siden ovennævnte Tid, foregaaede Forandringer, for bemeldte halve Aar skal være indrettede. Disse Blanqvetter faces 205 til: (Overeenstemmelse med denne Forandring er (da Afs standen mellem Bredstedt og Wyck er 5 mile) i placaten selv fastsat Miletallet og Taxten for et enkelt Brev imellem Weck og Stæderne i Dmk og Hertugs dommene, hvoraf het blot anføres, at mellem Wyc og Bhavu er 53 Mil og Portoen 35 Rbskl. Pl. om Huusleie-Qvitterings-Blank. 22 Sept. tiltiobs hos Bogtrykker S. Popp, og blive, med Hensyn 24 Sept. 24 Sept. til Papirets nu værende hoie Pris og Trykkerton, at bes tale med 4 SF. Rbp. 17. V. for hver Blanquet (Ses P. 18 Maj 1814). P. 552. Gen. Postdirections-Pl. (Rescr. til Gen Postdirectionen 16 Sept.) at det ved Pl. 19 Oct. 1811 funds giorte eg hidtil bestaaende Forbud mod danske Bank sedlers Forsendelse til Steder i Hertugdommene, sydli gere end Hadersleben og Tøndern, seal for Fremti den og indtil videre være ophævet, dog saaledes, at faas dan Forsendelse, under de hidtil gielbende Straffebeftemmelser, ikke maae see paa anden Maade, end med Pakkeposten; hvorhos det tillige er fastsat, at alle Pengebreve uden Undtagelse, som forfentes fra Steder i Danmark til Steder i Hertugdommene, skal herefter afgaae ufrankerede, og Perteen deraf først erlægges paa Bestemmelsesstedet i Hertugdemmene i den der gieldende Mynt. Hvad de fra Hertugdommene til Steder i Danmark forsendende Penge i danske Banksedler angaaer, da vedbliver den desangaaende fastsatte Bestemmelse, hvorefter de skal frankeres til Grendsestedet i Danmark, men ogsaa Fan paa Afgangsstedet betales directe til Bes stemmelsesstedet i Danmart. p. 366. Fr., f. Dmk, ang. losgaaende Vedere. R. Kammer. p. 369. Gr. Da de ved pl. 31 Oct. 1800 anordnede Be. stemmelser, ang. losgaaende Vadere, ere befundne ei læns gere at være tilstrækkelige til at afværge den Hindbring, som ved slige Vadere lægges i Veien for Faare Avlens Forbedring, saa blive herved bemeldte Bestemmelser op. hævede og derimod for Danmark befalet følgende: 1.) Enhver skal være berettiget til at paagribe Losgaaende Vædere, hvad enten de ere gamle Vædere eller Fr. om løsgaaende Vadere. 1:5 §. eller Væderlam, saavel paa sin egen Lod, som paa falleds 24 Sept. Græsgang, hvormed han har Opson, eller hvori han er todtagen, være sig som Lodseier, Faster, Forpagter eller Græsgangsleier, og saa videre, og ligeledes paa Evret. 2.) Naar en Bader efter 1 § optages, sal dens Eier første Gang betale i Mulck Værdien af 1 Tønde Havre efter den da sidst fatte Capitelstaxt, hvilken Mulct hver Gang, samme Væder, siden optages, foroges med 1 Ide Havre, som ligeledes betales efter den da sidst satte Capis telstaxt. Heraf erholder Paagriberen 4 Rbskit. Navnes værdie i Optagelses- Penge, hvorbes Eieren bliver pligtig at erstatte ham den paa Hegn og Sæd mueligen foraars sagede Skade, saavelsom de paa Optagelsen medgaaede Omkostninger, efter Loven og Anordningerne. Resten af Muleten indbetales ufortovet i Sognets Fattigkasse. 3.) Desuden skal den optagne Vader første Gang, ben paagribes, mærkes med et Stykkes Afftierelse af venstre Dre, og hver Gang, den siden paagribes, med en Split i det afstumpede Dre. 4.) Vil Fieren lade Vædea ren gilde, imedens den endnu er i Paagriberens Værge, bortfalder den i 2 § bestemte Mulet, og Eieren bliver da ikkun pligtig til at erstatte ben af Vaderen paa Hegn og Sæd foraarsagede Ckade, samt at betale Pangriberen 4 Restit. Navneværdie i Optagelses: Penge, Skierelønnen, saavelsom de øvrige ved Optagelsen og Gildningen foranledigebe Omkostninger. Skulde den gildede Væder dee, imedens den er i Pangriberens Værge, da bliver det Eierens Tab. 5.) Detsem Eieren til den optagne Væ der ikke vides, stal den, som optog samme, inden 24 Timers Forløb anmelde Optagelsen fer Stedets Sognefoged, som derpaa lader ved de i Fr. 29 Oct. 1794. 17 § ommeldte Synsmænd tapere Væderen og paafølgende Senbag ved Kirkestævne befiendtgiere i alle, ei over Miil fraliggende, Sogne, hvilken Væder, der er pangreben, hvor= paa Fr. om lesgaaende Vædere. 5-7 §. 24 Sept. paa det, saafremt Eieren ikke forinden næste Onsdag inds finder sig, bortsælges ved offentlig Auction imod contant 25 Sept. 25 Sept. Betaling. 6.) Vil Eieren ikke strax indløse den optagne Væder, naar dens Optagelse er ham bekiendtgiort, eller nægter han at betale Omkostningerne ved Vædes rens Gildning, med videre, da berettes saadant til Sognes fogden, som bortsælger den ved offentlig Auction imod cons tant Betaling, efterat han, i Overeensstemmelse med 5 §. ved Kirkestævne har ladet saadant bekiendtgiore. 7.) I begge disse i 5 og 6 §§ nævnte Tilfælde erholder Soga nefogden 1 Rbdlr Tavneværdie for fin Umage cg dess uden 8 Nbfffit. af hver Rbdir af Auctions. Beløbet. Af Resten udredes de øvrige ved Optagelsen medgaari Omkostninger og den paa Hegn og Sæd foraarsagede Skades Erstatning til Pangriberen, saavelsom den i 2 § befalede Mulct. Det derefter Overblevne deponeres i Sognets Fattigkasse, af hvilken Eieren, saafremt ban inden War og Dogs Forløb melber sig, tan erholde samme udbetalt, hvorimod det i andet Fald uddeles blandt Sognets Fattige. Gen. Toldkammer. Pl. (Resol. 24 Sept. igiennem Cancelliet) at af følgende Fedevarer, nemlig Smør, Oft, Flesk, røget og faltet Rigd, der udføres fra Jylland eller Spen til gertugdommene, skal erlægges en Recognition af 10 procent i rede Sølv; hvoris mod Forbudet mod disse Varers Udførsel fra Siælland, Lolland, Falster og Moen, fremdeles forbliver i Kraft (See Fr. 2 Apr. 1814) (*). p. 367. Cancellie-Pl. ang. hvorledes Kongens Liv jæger Corps herefter organiseres. p. 367. Kongen har ved Rescript tilkiendegivet Cancelliet: At Hans Livjæger Corps i Khavn skal gives en nye FQHC (*) 3 Samlingen af Frr. er denne Pl., ved en Trykfeil, dateret: 24 Sept. (cfr.). Pl. om Livjægercorpset. 1-5 §. Indretning, og dets hidtil værende Organisation 25 Sept. med 1 Oct. 1813 ophøre. I Følge deraf kundgiores herved: 480 Mand, og hvis Hovedbestemmelse fremdeles bliver at bidrage til Khavns Forsvar, seat, som hidtil, være pligtigt at følge Armeen, naar denne samles mod Landets fiender; men i øvrigt, uden for den Tid det saaledes staaer under Vaaben, være frietaget for al mi litair Tieneste, og alene være pligtigt at møde til de antlige Krige Øvelser om For og Efteraaret, for stedse, som det bør, at kunne vedblive at være et fuldkommen dan net Corps. 2.) At Corpset herefter sal bestaae. deels af Frievillige, der have fyldt det 18de War, deels af dem, blandt det Khavnske borgerlige Infanteries og Artilleries unge Mandskab, der ikke endnu ere anfatte ved Borgervæbningen, som af den borgerlige Indrols Lerings Commission vorde udvalgte til at indlemmes i Corpset. 1.) At dette Corps, hvis Styrke bør være 3.) De Frievillige have inden 14 Dage efter denne Placats Bekiendtgiørelse at melde sig hos Corp. fets Chef. Dem, som bør udskrives, vil den borgerlige Indroll rings Commission lade tilkiendegive det fornødne. 4.) Corpset munderer sig selv, med den allerede foreffcevne Uniform; dog gives enhver af sammes Lemmer Adgang til, fra det militaire Uldmanufactur, til nærmere be stemmende Terminer, at erholde det behøvende Mundes ringsklæde, imod Betaling af hvad det koster Kongens Kasse, og forsaavidt saadant Qvantum fan leveres. Det forsynes derimod fra Arsenalet med Armatur, Patrons tasker og Krudthorn. 5.) Corpsets Medlemmer, Staben og hvad dertil henregnes undtagne, erholde i Almindelighed ingen Lønning, forinden de til virkelig Krigstieneste beordres. Dog er det Kongens Villie, at de Officerer, saavelsom det Mandskab af Corpset, der fins tes villige til at deeltage i Garnisons.Tienesten i Khavn, Pl. om tvjægercorpset. 5-6 §. 25 Sept. Khavn, skal, saalænge de deri vedblive, ligesom hidtil gageres og nyde militair Traktement, om de ouske det. 6.) I øvrigt ville samtlige Corpsets Medlemmer have at rette sig efter det under 31 Jan. 1806 for samme uda givne Reglement, med dertil hørende Tillæg 21 17ov. 1806. I at kundgiøre dette, anfeer Cancelliet det tils Tige for Pligt, at opfordre Enhver, som maatte finde sig stikket til, paa de i Forestaaende opgivne Vilkaar at ties ne Kongen og Fædrenelandet, til at indtræde i et Jæ gers Corps, som ei alene bar vundet, men stedse vedlige=- holdt, den Hæder, det fra sin Oprindelse i Aaret 1801 havde tilsigtet. 25 Sept. Cancellie: Pl. (Resol. 24 Sept.) at den ved pl. 22 art. 1793 givne Tilladelse til overait i Sielland at opkiøbe Ralve, Saar og Lam, fkal, indtil videre, væ re ophævet; hvorimod det, under Straf efter Anordnin gerne om Lands og Forprang, skal være forbudet enhver, de alene undtagne, der enten i Khavn eller øvrige Kiøbste der i Sielland have vundet Borgerskab, som Slagtere, eller og dertil igiennem Cancelliet ere forspnebe med særde les Bevilling, at opfivbe fornævnte Creaturer paa Landet i Sielland. Hvilket casaa skal gielde i Henseende til Opfiob af Stude og Sviin (Ophævet v. Pl. 4 Jan. 1814). P. 372. 27 Sept. Cancellie: Pl. f. Dmk (Resol. 16 Sept.) at alle Afvigelser og Undtagelser fra Fr. 20 Jan. 1788, fem i Fredens Tid ere tilstaaede, skal hæves under Arigen. p. 373- See Pl. 4 Mart. 1814. 1.) Alle Afvigelser eller Undtagelser fra Sr. 20 Jun. 1788 med Hensyn til Opfyldelsen af den Vedkom, mende paaliggende Værnepligt, som i Fredens Tib ere tilstaaede, skal hæves, saalænge Krigen varer og saalænge Recrutteringsmassen af Mandskabet i den til Udskrivnin gen Pl. om Undtag. fra Barnepligten. 1-2 §. gen efter Anordningerne bestemt Ulder ikke er tilstræffelig 27 Sept. til at recruitere Armeen; dog at derfra undtages de Reserver, der allerede ere anvendte til Seminarister, Ves terinair Skolens Elever, eller i det Kgl. Stutteries Tieneste, hvilke skal være de sidste, som udskrives, saalcens ge Krigen varer, og bor Lofte om Antagelse i bemeldte Instituter aldeles ikke komme i Betragtning, samt at lige Undtageifer under lige Vilkaar skal finde Sted for de Res ferver, der allerede ere ansatte ved Fabriker og Manufac turer, naar det tilstrækkelig bevises, at disses Drift ellers aldeles vide standses. tagelse i foranførte Bestemmelser kan aldeles ikke ventes at ville komme i Betragtning. 2.) Ansögninger om Und. Raadstue Pl. at Taxten paa ferft Flest er, indtil 27 Sept. videre, hævet. p. 553. Raadstue Pl. (Resol. 24 Sept.) ang. Taxt paa 27 Sept. Risd f. Oct. 1813, samt at Taxten paa Kied skal være hevet i tilstundende 27ov. Maaned (See Pl. 16 Dec. 1813). P. 553. Pl., f. Khavn, ang. de i dansk Courant 28 Sept. for Bygninger i Brandkassen tegnede Assurancers Omsætning til Rigsbankpenge. Cancel. p. 374. 1.) 21ssurancesummen for alle de Huse og Gaarde, som ere forsikkrede i Overeensstemmelse med Tapas tioner, iværksatte forend d. 11 Sept. 1807, skat (fas fremt Assurancen ikke, paa Grund af nye Taxation, senere er bleven forheiet) gace over fra dansk Courant til Rigsbankpenge Selvværdie med et Tillæg af 60 Procent. Dog forbeholdes det saavel Eierne, som Assurance Besty telfen, at forlange Omtapering, hvis nogen skulde troe sig brøstholden ved denne Ansættelse; men sondan Begice ring bør skee, inden 2 Maaneder fra denne Anordnings Kundaiørelse. 2.) De Huse og Gaarde, som eve forsikkrede i Medhold af Vurderinger, som ere yngre end 1818. Pl., f. Khavn, om Assurancer. 2-6 §. 28 Sept. end 10 Sept. 1807, eller hvis forhen tegnede Affurance, paa Grund af nye Taxation, efter bemeldte Tid er forhøiet, skal samtlige, uden Undtagelse, strap omaffureres. 3.) Bed forommeldte Omvurderinger (1 og 2 §) skal den, i Aaret 1795, approberede Tas bel følges, saaledes at 60 Procent tillægges Summerne, og det hele Beleb da ansees at være Rigsbankpenge Selvs værdic. 4.) Den uus eller Gaardeier, som vil benytte sig af den ham, i 1 §, hiemlede Net til at for: Lange lønlig Omtapering, bør udrede de fulde med Fors retningen forbundne Bekostninger; men, hvor Ontares ringen enten i Følge 2 § er nødvendig eller forlanges fra Brandforsikringens Side, skal de Mænd, hvis Pligt det er at foretage eller overvære Omvurderingen, ikkun nyde halv Betaling, imod hvad der ellers er bestemt for saadan Forretning. 5) Alle Assurancesum 28 Sept. mer, saaledes som de vare d. 31 Dec. 1812, skat, uden Hensyn til Taxationens Elde, interimistisk gaae over til Rigsbankpenge Sølvværdie med Tillæg af 60 Procent; og, da denne Omsætning skal ansees at være trandt i Kraft med 1 Jan. 1813, saa bliver og Premien, samt Afgift til Contoiret, i Overeensstemmelse hermed at beregne og erlægge for de, fra den Tid, forløbne Betalingsterminer, og fremdeles indtil der, veb anden lovlig Tara tion, skeer Forandring i disse Assurancer. følger i øvrigt af sig selv, at den temporaire Forhøielse af Assurancen, som hiemles i den, ved Pl. 27 Apr. 1811, bekiendtgierte Resolution, nu aldeles bortfalder. 6.) Det Pl., f. Christiania, ang. Assurancens Ansættelse og Erstatningers Udbetaling i Rigsbankpenge for de Bygninger i Christiania, som ikke ere indlem mede under den almindelige Brandforsikkring for Norges Kiebsteden. Cancel. p. 376. 1.) Ass Pl. f. Cftiania om Assurancer. 1-4 §. 1.) Asfarancens Bestemmelse i Rigsbankpenge 28 Sept. Selvværdie kalt interimistist stee, ved at omfatte alle paa Vurderinger, der ere ældre end 11 Sept. 1807, grundede Assurancer i dansk Courant, Daler for Qoter, med et Tillæg af 60 Procent, og de i Medhold af senere Taxationer tegnede Assurancer, efter det ved Sr. 5 Jan. 1813 og den samme tilføiede Tabel Litr. B bestemte Omskrivningsforhold, ligeledes med Tillæg af Deel af den omskrevne Sum. Imidlertid forbeholdes det saavel Eierne, som Assurance Bestyrelsen, naar nogen af dem skulde troe sig brøstholden ved denne Ansættelse, at forlange lovlig Omtapering; dog at denne Begiering Fleer inden 2 Maaneder fra denne Anordnings Kundgios relse. Da foranførte Omsætning seal anfees at være trandt i Kraft med 1 Jan. 1813, faa stal og Erstatnins gerne for de efter denne Tidspunkt forefaldne Brandskader (hvis saadanne have fundet Sted) i Overeensstemmelse-der med beregnes og udbetales i Rigsbankpenge Selvværdie. 2.) Til Assurancens rigtigere og mere lige Bestemmelse for Fremtiden, stal strap foretages Omtaration af de Bygninger, som ere forsikkrede efter Tarationer, iværksatte efter 10 Sept. 1807. 3.) Ved forommelbte Om tarationer (1 og 2 §§) ansættes Bygningerne til de res rette Værdie i dansk Courant, efter de gieldende Priser paa Bygnings Materialier og Arbeidstønnen førend II Sept. 1807, hvorefter Summen med 60 Procent Tillæg ganer over til Rigsbankpenge Solvværdie. 4.) Den Huus, eller Gaardeier, som vil benytte sig af den ham i hiemlede Ret til at forlange lovlig Omtaration, kor udrede de fulde med Forretningen forbundne Omkosts ninger; men, bvoc Omtareringen enten ifølge 2 § er not vendig eller forlanges fra Brandforsikringens Sis de, skal de Mænd, hvis Pligt det er at foretage eller overs: XVI Deel Ex være Pl. f. Cstiania om Assurancer. 4 §. 28 Sept. være Omvurderingen, ikkun nyde halv Betaling, imod hvad der ellers er bestemt for faadan Forretning. 28 Sept. 28 Sept. 39 Sept. Cancellie Pl. f. Dmk og Nge (Resol. 25 Sept.) at Kongen vil have den ved Fr. 20 Febr. 1789. 4§ fastsatte Straf for qvalificeret Tyverie eptende. ret til dem, som forsætligen borttage noget af hvad som forsendes med Posterne i de Kgl. Riger, være sig Penge eller andet, imedens samme er under Postvæse nets Ansoat. p. 377. Cancellie Pl. f. Dmk og Nge (Resol. 25 Sept.) at de Underholdning penge, som en Gieldsfange, efter Loven og Anordningerne, nyder af Creditor, skal forhsies til 14 Rigebankdaler Sølvværdie om Ugen. p. 378. Cancellie Pl. (Rescr. til Cancelliet 24 Sept.) ang. nærmere Bestemmelser i Henseende til Provenuet af priisdømte Ladninger og Skibe. p. 379. See Pl. 4 Mart. 1814. cfr. Pl. 19 Oct. 1813. Kongen har foreskrevet følgende Bestemmelser i Hens seende til Provenuet af priisdomte Ledninger og Sribe: 1.) For faavidt disse Ladninger maatte bestaae af Korn, Sedevarer, Salt, Salpeter, Svovl, Blye, Olie, Tran, Sæbe, Aske, potaste, Steenkul, Allun, Jern, Tiare, Beeg, Robber, Tommer, Pibeftaver, Veed, Muursteen, ReIE, Hör, Hamp, Hørfrøe, Hampefrøe, Svinebørster, Uld, Humle og race europæiske producter i Almindelighed, sal, naar de givne Befalinger ere iagttag ne i Henseende til at tilbyde for Kgl. Tieneste, hund dertil maatte behøves imod Betaling, Auctionsprovenuet af den Deel af saadanne Ladninger, som bliver offentlig at borts fælge, tilfalde Opbringerne, uden at noget deraf indbeta les til forrentning i Kongens Kasse, imod at de anordnede Fold Pl. om priisdemte Ladninger &c. 1-2 §. Toldafgifter af Varerne erlægges; hvorhos det tillige er 29 Sept. fastsat, at ved Priis Auctioner over Varer, af fornævnte Slags, forsaavidt disse afholdes i Kongens Niger, mane Opbudet indtil videre see alene i Rigsbankrepræsentativer og ikke i Mynt eller rede Sølv, deg at det i Auctionscon ditionerne maae bestemmes, om Toldafgifterne, som betas les i rebe Soto, fat tilsvares af Kiøberne eller Sælgerne. 2.) Forsaavidt derimod Priis Ladningerne bestaae, enten i Manufactur og Fabrik Varer, eller i Sukker, Raf fe, Thee, og øvrige ikke europeiske producter, samt i saadanne Varer, hvis Indførsel er forbuden, eller og i Tobak, Vine og Brændevine, skal der af Auctionsprovenuet, naar Bortsælgelse skeer i Hertugdommene, erlægges til Kongens Kasse 30 Procent i rebe Solv, istedenfor de ellers anordnede Told: og Tarifafgifs ter, og de øvrige 70 Procent tilfalde Opbringerne. Skeer Bortsælgelsen derimod i Kongerigerne, da forholdes saas ledes: Det forhaanden værende Partie af enhver af de bes nævnte Bareforter deles efter sin Beskaffenhed i tvende lige Dele, af hvilke vedkommende Toldembedsmænd uds vælge den ene, der først bliver at bortfælge ved offentlig Auction, imod Betaling i rebe Solv eller Solv: Baluta. Af denne for den eene Halvdeel af Varerne i rede Solv indkommende Auctionssum tilfalde de Dele, Kongens Kasse, istedenfor de ellers anordnede Told og Tarifafgifter af bele Barepartiet, og de øvrige 3 Dele indbetales til de Kgl. Finantser, som derimod have at udbetale Beløbet i Rigsbankrepræsentativer efter Dagens Cours, dog med en Rabat af 20 Procent. Herved bliver at iagttage, at vedkommende Betientes Sportler og Salarier skal afholdes af disse og altsaa ikke beregnes i rede Selv, men i Rigsbankrepræfentativer, efter samme Coursforhold, som disse af Finaniserne udbetales. Den anden halvdeel af Varepartierne bortsælges derefter ved offentlig Auction i Ee 2 Rigs 1. om prüsdemte Ladninger. 2-5 29 Sept. Rigsbankrepræfentativer, uden al Teldafgift, og Nettos Provenuet heraf, saavelsom af den efter det foregaaende fra Finantserne udbetalte Sum i Rigsbaufrepræsentativer, tilfalder da Opbringeren, uden at nogen videre Deel deraf indbetales til Forrentning i Kongens Kasse.

3.) Fra ovenanførte Bestemmelser skal dog Undtagelse finde Sted, i Henseende til grove uldne Klædevarer, Kaffe, Tobak og Brændeviin, som bortsælges i Norge, saales des at det hele forhaanden værende Partie af disse Vares forter skal opraabes og bortsælges alene i Rigsbankrepræssentativer, og af Provenuet beregnes Kongens Kasse 25. Procent, istedenfor de ellers anordnede Tolds og Tarifafa gifter, men de øvrige 75 Procent tilfalde Opbringerne.

4.) De priisdómte Skibe og disses Inventarium maae bortsælges og behandles, som de ander No. 1 nævnte Varer, mod at de anordnede Afgifter erlægges.

5) Disse Bestemmelser skal anvendes saavel paa Priser, der ere condemnerede til Fordeel for Militaire, som for private Raperudrustninger, og bliver i ferste Tilfælde den Deel, der skal tilfalde Opbringerne, at behandle efter de gieldende Bytte-Love.

29 Sept. Raadstue Pt. om Staldrum til gusarregimens tet, som, formedelst Efteraars Maneuvrerne, sal inds quarteres i Khavn c. p. 554.

30 Sept. Pl. ang. Præmie for Indførsel af Korn, Fødevarer og Brændeviin til Norge, hvorved andre for Indførsel af Levnetsmidler til Norge tilstaaede Præmier ophere (*). P. 381. Raads

(*) I Følge Gen. Toldkammer Girculairer 8 Mart. 1814 (til Stiftamt og Amtmændene, samt til Toldstes derne i Dmt) ere cele ved Kamrets Girculairer eller paa anden Maade hidtil givne Befalinger og Bestem melser, med hensyn til Norges Providering eller bab dermed paa nogen Maade maatte staae i Forbindelse, fra nu af og herefter ophævede. Pl. om Opgivelse af Salt c. Raadstue. Pl. (Cancellie Br. til Khavns Magistrat 1 Oct. 30 Sept.) at de, som efter Pl. 13 Sept. 1813 have indgivet Anmeldelse ang. Beholdning af Salt, Talg og Brændeviin, slal maanedlig anmelde, hvormeget de deraf have følgen. v. (Ophævet ved Pl. 22 Apr. 1814). P. 555. R. Kammer Pl. (Resol. 30 Sept.) at Skri 5 Oct. verpengene til Amtsforvalterne i Danmark for Skatters og andre Afgifters Ufskrivning for 1813 og fremdeles indtil videre skal af de Statydende udbetales i Rigsbankpenge Lavneværdie, Daler for Daler, med det Beløb, hvormed de ved Fr. 23 Jul. 1812 ere paa budne at erlægges. p. 382. Gen. Postdirections Pl., hvorved (i Over: 9 Oct. eensstemmelse med Resol. 2 Oct.) ophæves den ved pl. 15 Maj 1810 gierte Indrænkning i Khavns Vognmandslangs forpligtelse til at afgive Befordring til Steder, der ere Khavn 2 Mile nær eller nærmere, sans velsom den Bønder og andre udenbyesboende ved Pl. 28 Jul. 1810 givne Tilladelse til paa enhver Tid af Waret at udleie Heste og Vogne til fornævnte Befordrin ger; saaledes at de Bestemmelser, som desangaaende ere fastsatte i Sr. 27 Jan. 1804. 11 Rap., træde i deres fulde Kraft, dog med den Forandring, at der, naar Befordring af bemeldte Beskaffenhed afgives til Private, skal indtil videre erlæages Betaling baade for Tuur og Retuur, hvad enten denne afbenyttes eller ikke. p. 383. Bekiendtg, fra Khavns Politiemester, at General 10 Oct. marschen en at vil blive slanet (som kundgiores, paa det Indvaanerne ei derved skal foruroliges). p. 564. Raadstue Pl. (Cancellie-Br. til Khavns Ma: 11 Oct. giftrat 9 Oct.) at ligesom Storsteensfeierne i Rbavn og paa dens Grund uden for Portene, i Følge Pl. 26 Jul. 1813, Ee 3 Pl. om Skorsteensfeiernes Betal. II Oct. ere berettigede til at erholde den Betaling i Nigs. bankpenge, som ved Brand Adn. 1 170v. 1805 og ala dre Anordninger for Storstenes Reengiørelse er bestemt, nemlig, 10 St. for hver Etage og lige faameget for et gebrokkent Tag, saaledes skal denne Betaling herefter er!æg. ges med 10 Skil. Rbp. Solvværdie for hver Etage, og lige saameget for et gebrokkent Tag. p. 555- 14 Oct. 14 Oct. 14 Oct. Cancellie Pl. at Kongen har resolveret: at de ved Fr. 9 Maj 1806. 17 § bestemte Bespiisningss penge, som den indquarterede Underofficeer, Spil Iemand eller Gemeen selv betaler, kun fat erlægges i Havneværdie, uden at nogen Gotgiørelse af Sølvværdie finder Sted. p. 384. Fr., f. Dmk og Nge, ang. en Afgift (af 8 Procent for een Gang) af Varer i Forraad til Salg, Bears beidning eller for længere tid, end cet halvt Aars Forbrug (Saasom Kongens nærværende Indtægter ikke ere tilstræk kelige til at afholde de overordentlige Udgifter, som Con juncturerne eg især Forsvarsvæsenet i dette Aar have foraarfaget. cfr. Pl. 5 og 19 Nov. 1813). p. 385. over nogle Kgl. Bekiendtg. ang. Auctions Holdelse (i Khavn) vantiteter Kornvarers aarlige Overlas delse af de gl. Magasiner i Dmk i et vist Tidsrum (Deels for at foroge Dieblikkets Hielpemidler til de Udgifters Bestridelse, som Conjuncturerne og især Forsvarsvæ fenet foraarfage Kongens Kasse, og deels for tillige at give de Underfäatter, som have Evne til deri strap at indbetale en vis Capital, Leilighed til derimod for flere Ular at fittre sig en Indiægt af fast Værdie. Der opraabes, imod Bes taling een Gang for alle i Rigsbankpenge N. V., indtil i alt 8000 Tor Rug, 12000 Tor Byg og 4000 Tdr Havre at overlades aarligen. Opraabet heraf Beer først for 10, dernæst for 20, eg endelig for 40 Aar efter hinanden. Hver Kornfort opraabes for sig og hvert Bud gielber for et aar Bekg. om Auction over Kornvarer. aarligt Qvantum af i det mindste 5 Tdr og i det heieste 14 Oct. 100 Tor af den opraabte Kornfort (*). p. 391. Gen. L. Dec. og Commerce Coll. Pl. (Resol. 14 Oct. 9 Oct) at den Afgift af fremmede Skibe, som af danske Undersaatter erhverves til Eiendom; af indenlandske Skibe, som sælges til Fremmede; og af de i Danmark priisdømte Skibe, hvad enten de fiebes for fremmed eller indenlandsk Regning; saaledes som den er bestemt ved Fr. 13 Mart. 1812, sal erlægges i den Mynt eller det Pengerepræsentativ, som for Skibets Kieb eller Salg, i Säiodet eller Riobecontracten, er stipuleret. (cfr. Pl. 9 Maj 1314). p. 393. I Cancellie Pl. f. Dmk (Resol. 16 Oct.) at den i Aaret 1810 bestemte Gotgiørelse for Feldtpost:Esta fetternes varteer, Ildebrændsel og Lys af 1 Rdlr for Sommer og 3 Roir for Vintermaanederne mane overs gane til Rigsbankpenge Sølvværdie, Daler for Da ler, og saaledes beregnes fra Jan. 1813 (**). P. 394+ Ee 4 Cane 18 Oct. (*) I Addresse Cent. Efterretninger f. 6 Nov. 1813 No. 261 har M. Kammeret bekiendtgiort, at de ved Auctionen d. 3 Nov. 1815 paa 6000 Tdr Begs Overladelse i 10 Aar giorte Bud, som aldeles uantagelige, ikke kan approve res, samt at den til d. 17 Nov. berammede Auction over flere Partier Kornvarer ikke bliver afholden. (**) Efter Parolbefaling 27 Jun. 1814 (meddeelt Gen. Postdirectionen) stal Feltpostlinierne i Holsteen vedbli. ve indtil nærmere Ordre; derimod skal alle øvrige Felts postlinter i Danmark og Slesvig indgaae d. Jul. 1814, og alle Breve, som før krigen, fendes med de ore dinaire Poster. I Fotze heraf skal alle Breve, som be høve hastig Befordring og ere forfynede med 2 eller 3 Segt, affendes af postmesteren i Rendsborg med ordi naire Postestafetter til Khavn; ligeledes affende alle øve rige Autoriteter andensteds alle preffante Breve, som ei Pan opheldes til den ordinaire Postes Afgang, med Postestafetter, og stige Breve forsynes med 2 eller 3 Segt, alt eftersom deres Befordring har mere eller mindre Hast. Herved maae af Vedkommende noie iagttages, at Pl. om Auction ov. priisd. Sadninger. 1-3 §. 19 Det. 19 Oct. Cancellie: Pl. f. Dmk og Nge (Rescr. tit Cancelliet 18 Oct.) ang. Auctioners Berammelse for priisdemte Ladninger, hvor disse skulle bortsælges mod rede Selv. P. 395. See Pl. 4 Mart. 1814. 1.) Auctionerne over den Deel af priisdømte Ladninger, som, i Følge pl. 29 Sept. 1813, skal ops raabes og bortfølges i rede Splv, maae ifte berammes med kortere Frist Stederne i Danmark udenfor Khavn, end at Auctionens Afholdelse kan blive bekiendtgiort paa Khavns Bors, og Riobere derfra have fornøden Tid til at indfinde sig paa Auctionsstedet. 2.) Ovennævnte Auctioner i de Steder i Norge, som ei ere Stiftshovedsteder, maae ikke berammes med kortere Frist, end at. Auctionen kan vorde bekiendt i nærmeste Stiftshovedstad, samt Kiøbere derfra have forneden Tid til at indfinde sig paa Auctionsstedet. Og 3.) Disse Bestemmelser (fra hvilke alene maae slee Undtagelse i de Tilfælde, hvor Varer, som ere hastig Bedærvelse underkastede, seal bortfælges) skal tillige være gieldende for de Auctioner, som paa Militair, Etaternes Vegne afholdes af de sædvanlige eller af dertil antagne ertraordinaire Auctio marit. Fr. aug. de, ved Igienindførelsen af Solvmynt som lovmæssigt Betalingsmiddel i Slesvig og Holsteen, noövendige Bestemmelser i Henseende til Pengevæsenet og de samme vedkommende forpligtel. fer. Cancel. p. 423. Gr. J Patent 30 Jul. 1813, ang. Bank- og Pena gevesenet i Kongerigerne og Hertugdommene, ere de For strif at intet Brev, Kgl. Tienestefager betreffende, afsendes pr. Estafette, uden der, hvor Afsenderen anfeer faadant ligefaa nødvendigt, som nyttigt, for Kongens Tienestes Fremme. Fr. om Sølvmynt i Hertugd. 1-3 §. skrifter, der ved Igienindførelsen af rede Selv som lov: 19 Oct. mæssigt Betalingsmiddel i Hertugdommene blive nødven dige, forbeholdne for en nærmere Anordning. Angaaende de hertil henhørende Bestemmelser saavel i Henseende til Pengevæsenet i Hertugdommene for Fremtiden, som med Hensyn til Opfyldelsen af de sammesteds allerede gieldende Forpligtelser til Pengepræstationer; saa og til de af Un dersaatterne i Kongerigerne indgaaede Forpligtelser i Sledvig Holsteens Courant elfer Species, har Kongen nu be fluttet, ligesom ogfaa herved befalet følgende: 1.) Det lovinæssige Betalingsmiddel i Hertugs dommene Slesvig og Holsteen seal, foruden Kobbers Skillemont efter de Bestemmelser, der indeholdes i 3 § være rede Sølvmpnt. Følgelig er Ingen forpligtet, at modtage i Betaling de hidtil i Duleb værende Bankosedler eller andre Repræsentativer, undtagen i de Tilfælde, som herefter i denne Fr. findes anforte. Iblant de Sedler, som herefter udstedes af Banken, vil de, som paa Forlans gende omverles mod rede Solv, blive at antage i de Kyl. Kasser som rede Solv. Dog skal Jugen være pligtig, imed fin Billie, at modtage samme i Betalinger mellem Mand og Mand. 2.) Den i Fr. 5 Jan. 1813. 58 fasts fatte pntfod bliver herefter uforandret i Hertugbommes ne, saaledes at 18 Rbdte udpræges af 1 Mark fiint Solv, Colln Vægt, og at 1 Rbdir indeholder 6 Romak eller 96 Reß. Speciesmynten vedbliver ligeledes, saalænge den er i Dmtob, at gielde tilligemed Rigsbankdalerne og de mindre Mynter, som i Dvereensstemmelse med det Foran førte vil vorbe udprægede, saaledes at 1 Species gaaer for 2 Rbdir, eller i Rdlr Slesv. Holst. Courant for 13 Rbdit og de mindre Wynter beregnes efter sammie Forhold. 3.) Foruden den Solv-Skillemynt, som, ved Fr. 29 febr. 1788 og Pat. 8 febr. 1801, er sat i Omløb i Hertugdommene, stel indtil videre ingen anden Robbers E5 stilles Fr. om Sølvmynt i Hertugd. 3-7. 19 Oct. illement gielde sammesteds, end de i Aaret 1771 udpræ gede nesrestillinger, de Slesvig Holsteenste Sechslinge og de Toloskillinger, som i Aaret 1812 bleve fatte i Omløb i Danmark, hvilke alle sal gaae og gielde for 2 Röß Stykket. 4.) Ingen er forpligtet at mods. tage paa eengang i Betaling af forommeldte Stilles mynt mere, end 2 Romk eller 32 Reß. I Henseende til den Summa, indtil hvilken benne Stillemynt bliver at modtage i de Kgl. Kasser samt i de Skatter og Afgifter, som til disse skal erlægges, skal det fornødne nærmere vot de foranstaltet. 5.) De øvrige 4 Sorter Rob ber:Skillemynt, som hidtil have gietot i Hertugdomme ne, fættes strax ud af Omleb, og afleveres til de Kgl. Kasser, hvor de indløses med de Repræfentativer, hvilke ifølge Fr. 5 Jan. 1813 circulere i Hertugdommene som Rigsbankpenge, efter den begge tillagte lovbestemte Boers die saaledes at der, f. Er., for 240 Rigsbankfilling i Stile lemont gives 2 Rbdir i Repræsentativer. 6.) Alle Contracter og Overeenskomster, som begrunde For pligtelser til Pengepræstationer, faa og alle Documen ter og Papirer, som angaae Pengepræstationer, seal, for saavidt de oprettes mellem Indvaanere i gertug dommene, fra nu af lyde paa Rigsbankpenge. Hypo=\ thefariske Forpligtelser til Pengepræstationer, som herefter indgaaes mellem Indvaanere i Hertugdommene, stal ikke tunne indføres i Skyld og Panteprotocollerne, med mindre de lyde paa Rigsbankpenge. Ligeledes al Domstolene i deres Demme og Kiendelser, angaaende Opfpldelsen af saadanne Forpligtelser, som, ifølge det Ovenstaaende, skal sluttes i Rigsbankpenge, ikkun tilkiende Betalingen i denne Pengesort. Dog forblive alle nuves rende i Overeensstemmelse med tidligere Love gyldig indgangne forpligtelser til Pengepræstationer i Bans ko eller fremmede myntforter i fuld Kraft. 7.) I alle Fr. om Selomynt i Hertugd. 7:11 §. alle Tilfælde, hvor der herefter loves eller tilkiendes en Præstation i Rigsbankpenge, uden nogen nærmere 25estemmelse i Henseende til Pengeforten, skal derved forstaaes Rigsbankpenge rede Solv (2 §). Imidlertid kan Akkorder om Pengepræstationer i Rigsbankpenge Sølvværdie eller Lavneværdie fremdeles gyldig afsluttes imellem Indvaanerne i Hertugdommene, og Domsto lene bør i Overeenstemmelse hermed afgive de Kiendelser, som angaae de derpaa udtrykkelig lydende Overeenstem fter. 8.) Kiøbmandsverler kan ogsaa berefter lyde paa enhver indenlandsk eller fremmed Pengefort. Ligeledes er det en Selvfølge, at Overeenskomster, hvorved andre Præstationer end penge, f. Er. Kornvarer, til fittres, ikke alene gyldigen kunne indgaaes, men endog kunne gives Panteret og indføres i Skyld: og Panteproto follerne. 9.) Alle for Bekiendtgiørelsen af 3r. 5 Jan. 1813 ved Lov bestemte Summer i Slesvig- Helsteens Courant eller Species, som, ifølge bemeldte Frs 44 §, ere gaaede over til Rigsbankpenge Selvværdie, forblive uforandrede i Henseende til deres nuværende Nos minalbeløb, men gaae nu igien over til rede Sølv. 10.) Hvor Omsætningen af saadanne Summer fra Slesv. Holft. Courant eller Species til Rigsbankpenge vilde give Brok i Rigsbankstillinger, bliver Broken under ikke at regne, og hvad der er større Brek, regnes som 1 Rosi Selv. 11) J de Tilfælde, hvor lov bestemte Summer i Slesv. Hdskr. Courant eller Spe eies ere blevne forhsiede efter Bekiendtgiørelsen af Sr. 5 Jan. 1813, falder for Fremtiden Forheielsen bort. Men dersom Summer, for hvis Størrelser der, førend Fr. 5 Jan. 1813 udkom, ingen Lovbestemmelse ga ves, ere, efter bemeldte Frs Publikation, blevne i Overeensstemmelse med Anordningerne bestemme til Rigsbankpenge Sølvværdie, da skal saadanne Sume mer 19 Oct. r. om Sølvmynt i Hertugd. 11-15 §. 19 Oct. mer nu fra nyt ansættes i rede Selv, saaledes som Oms stændighederne fordre. 12.) Naar, efter Befienbts giørelsen af Fr. 5 Jan. 1813, en Tings Værdie, ved lovmæssig Taxation, er ansat eg bestemt i Rigsbankpents ge, saa gaaer Summen over til rede Solv, Daler for Das ler og Stilling for Skilling, faafremt ikke nogen af de i Sagen Interesserede ved en nye Taration, eller, bvor faas dant ikke meer er anvendeligt, paa anden Maade kan bes vise, at der ved den forrige Taration har været lagt et andet Ferhold for Rigsbankpengene til Grund. Joorigt en det en Selvfølge, at denne Forskrift ifte længere er anvendes lig, naar der, ifølge Taxationen, skulde udbetales en Pens gesum, og Betalingen allerede er paafulgt, forinden Bes kiendtgiørelsen af denne Fr. 13.) De oprindelig i Species eller Slesv. Holst. Courant ved Lov be, ftemte Præstationer, altsaa og de i samme Pengefort fastsatte Skatter og Afgister til de Kgl. Kasser, som ere forfaldne efter den 1 Aug. 1813, eller hvis Betalingstermin endnu ikke er indtrusfen, skal udredes i rede Sølv. Men hvor Præstationer bestemmes efter Procent eller efter et andet forhold til en vis Summa, hvorefter de skal beregnes, saasom ved Auctionsgebyhrer, udredes disse i samme Pengefort, hvori Hovedsummen er bestemt; følgelig i Rigsbankpenge Solvværdie, eller Navnes værdie, dersom Hovedsummen bestaaer beri, hvilket Pal finde Sted endog om Betalingsterminen forst indtreffer efter d. 1 Aug. 18:3. 14.) De oprindelig i Sless vig Holsteens Courant effer Species ved Lov bestemte Præstationer (13 §), som ere forfaldne førend d. c Aug. 1813, men endnu ifte ere betalte, skal udredes i Rigsbankpenge Selvværdie. 15.) Alfe retsyplbige Privatforpligtelser til pengepræstationer, som grun de sig pas Contracter, eensidige Villieserklæringer eller Handlinger, skal opfyldes med Betaling i den Pen gefort, Fr. om Selvmynt i Hertugd. 15-21 §. 1818. gefort, hvori Forpligtelfen oprindeligen er bestemt, hvorved 19 Oct. iøvrigt de nærmere Forskrifter, som indeholdes i det Føls gende, blive at iagttage. 16.) I Henseende til alle før d. 1 Jan. 1813 forfaldne Pengefordringer, som og i Henseende til de Forpligtelser, der ere indganes de i Banco eller fremmede pntforter uden Hen syn til deres forfaldstid, forbliver det ganske ved de Lovbestemmelser, som gieldte paa den Tid, da Forpligtels ferne indgikkes. Endvidere finder Cancellie Patent 33 Maj 1813 fuld Anvendelse paa private Forpligtelser i danse Courant. 17.) Forpligtelser, som ere indgaaes de i Slesvig: Holsteenfte Skatkammerbeviser, stat opfyldes ved Betaling i Rigsbankpenge Navneværdie Das ler for Daler, 18.) Som Rigsbankpenge Tavs neværdie kan de ifølge Fr. 5 Jan. 1813 i Hertugdom mene circulerende Bankosedler og andre Repræsentas tiver gives i Betaling efter den bem i Fr. tillagte Navnes værdie, og de af Rigsbanken i Overeensstemmelse med Sammes Fundation ubstædte Bankosedler, samt Riges bankens ifølge Cancellie Patent 6 Febr. 1813 i Oms lob fatte Anviisninger, efter den Værdie, hvorpaa de Inde. 19.) Forpligtelser, som lybe paa Slesvig- Holsteenste Laaneinstitut.Sedler, kan ligeledes gyldigen opfyldes ved Betaling i disse Sedler, eller i Rigsbanks penge N. V., 1 Rigsbankdaler beregnet for 1 Rote. Slesvig-Holsteens Courant. 20.) For de i Sles vig Holsteenste Speciessedler eller Altonaer Ban

  1. osedler indgangne Forpligtelser skal den betingede Sum

ma betales i disse Sedler, eller og den halve Deel af den fyldige Summa i Selv og den anden halve Deel i de efter Sr. 5 Jan. 1813. 10 § udstedte 64 Procent rentebærende Obligationer. 21.) Forpligtelser, som lyde paa de ifølge Patent 19 Dec. 1810 udstedte Assigna tfoner, kan gyldigen opfyldes ved Betaling i disse Assig nas Fr. om Sølvmynt i Hertugd. 21-25 §. 19 Oct. nationer eller i de efter foranferte 10 § i Fr. 5 Jatt. derfor udstedte 5 Procent Rente bærende Obligatiener. 22.) De efter Bekiendtgisrelsen af Sr. 5 Jan. 1813 indgangne Forpligtelser i Rigsbankpenge 27. V. fan og fremdeles gyldigen (17 §) opfyldes veb Betaling i Rigsbanfpenge N. B., ligesom og Betalingen for de Præstationer, nogen maatte have paataget sig i Rigsbankpenge S. V., skal skee i Banksedler eller ans dre Repræsentativer efter den dem af Rigsbanken tillagte Cours imod virkeligt Sølv. 23.) Naar den, som er forpligtet til at udrede en Summa i Rigsbanksedler, ikke betaler til den bestemte Tid, og Rigsbankseds lernes virkelige Værdie i Forhold til rede Selv imidlertid er sunken, faa er Grebitor berettiget til at forlange, at den forsømmelige Debitor skal gotgiøre ham Forsiellen imellem Rigsbanksedlernes Værdie ved Forfaldstiden, og den, som de have paa den Tid Betalingen skeer. Beløbet af denne Gotgiørelse skal, naar derom opstaaer Tvist, bes stemmes ved Domstolene. 24.) Naar der i Her tugdommene, førend Patent 30 Jul. 1813 udkom, er lovet Udlaan af en Kapital i Rigsbankpenge S. V. eller N. V., men den virkelige Udbetaling af den som Laan betingede Summa endnu ikke er paafulgt, saa blive nu, da rede Sølv skal være det eeneste loumæssige Betalingss middel, de af saadan Contract flydende Forpligtelser bers ved aldeles ophævebe. 25.) Contracter, hvorved Brugen af Ting, Arbeider eller andre Præstationer paa bestemt eller ubestemt Tid, f. E. paa Livstid, ere los vede, imod aarlig eller i andre Terminer fastsat Betaling i Rigsbankpenge S. V. eller N. V., blive paa dens For langende, fra hvis Side Tingen, Arbeidet eller Præstatio nen er udlovet, at ophæve, dersom ikke den anden Contrahent er villig til at udrede Betalingen i Sølv. Dog er han ikke pligtig at erlægge den hele i Rigsbankpenge betins gebe Fr. om Selvmynt i Hertugd. 25-29 §. gede Summa i Selv, men, hvis Contracten lyder paa S. 19 Oct. B., kan han afkorte 20 Procent. Dog skal denne Afkortning ikke finde Sted, naar den Sum, som maae tages for en vedvarende Præstation, forinden Bekiendtgiørelsen af Fr. 5 Jan. 1813, enten ved Lov eller en anden for den Præsterende forbindende Norm er eengang for alle bestemt i Slesvig-Holsteens Courant eller Species, og naar, i Overeensstemmelse dermed, Contracten om en saadan Præ. station efter Bekiendtgiørelsen af Fr. 5 Jan. 1813 er fluts tet i Rigsbankpenge Solvværdie. 26.) I Henseende til de paa Tavneværdie lydende Contracter skal den Summa, som den i Rigsbankpenge betingede Summa bes leb sig til i rede Sølv paa den Tid da Contracten blev inda gaaet, erlægges i Solv. I Tilfælde af Tvist om den das veerenbe virkelige Værdie af Rigsbanksedlerne imod Solv, stal samme afgiores ved Domstolene. 27.) Dersom den, der, ifølge 25, 26 §, fan forlange en saadan Contract ophævet, vil giore Brug af denne Rettighed, stat han afgive sin Erklæring derom inden 6 Uger fra denne Fre Bekiendtgiørelse, hvorefter den anden Contrahent inden andre 6 Uger skal afgive sin Erklæring, om han samtykker i Contractens Ophævelse, eller om han vil betale i Sølv. 28.) Dog kan den, som forlanger Contractens Op. hævelse, ikke fordre, at den virkelig sal gaae tilbage forinden 3 Maaneders Forløb, efterat han deroni har afgis vet sin Erklæring. Tilbageleveringen af Jordeiendomme, der ere overdragne til Brug, kan ei heller fordres uden til 1ste Maj, eller til den Termin, som ellers paa Stedet maatte være brugelig for Jords Aflevering. geledes skal Bygninger, Huse og Værelser ikke rommes uden til den sædvanlige Flyttetid. I Henseende til Contracter med Tienestefolk, som nyde Kost og Løn, stal Ophævelsen paa lige Maade først finde Sted til den sædvanlige Stiftetid for Tienestefolk. 29.). For den Tid, LiFt. om Selvmynt i Hertugd. 29-32 §. 19 Oct. Tid, i hvilken Contracter af foranførte Slags (25 §) ifølge det ovenstaaende (28 §) vedvare, bliver Betalin gen at erlægge i den betingede Pengefort, altsaa i Rigsbankpenge S. B. etter N. V. I Tilfælde, at en større Summa end den, som ifølge heraf skulde udredes, alles rede forud er betalt i Rigsbankpenge, at den Værdie, som samme havde imod Selv paa den Tid, Udbetalingen fandt Sted (hvilket, om fornødent giøres, mane bestema mes ved Rettergang), strax ved Contractens Ophævelse tilbagebetales. 30.) Naar faadan Ophævelse af Contracter iPke kan.finde Sted, enten formebeist Kgl. Tieneste, saasom ved Contracter om Stilling til Militairs tienesten, naar den, som stilles, allerede er antaget ved Sessionen, eller formedelst en tredie Mands retlige Ine tereffe, sha bliver Contracten i Kraft, og Betalingen for de lovede Præstationer bliver efter 35 og 26 §§ at reducere til Sølv, og, efter faadan Reduction, at betale i Sølv. 31.) Hver en Forpligtelse til en vedvarende Penge præstation er grundet i Lovene, men sammes Størs relse i enkelte dertil henhørende Tilfælde er efter Bekiendts giørelsen af Sr. 5 Jan. 1813 enten af Domstolene eller af en anden dertil competent Authoritet bestemt i Rigsbankpenge, f. Ex. den en Fader paalagte aarlige Sum til sit uægte Barns Underholdning, der skal paa den Berettis gedes Forlangende den Summa, som for Fremtiden skal udredes i Sølv, paa ny bestemmes af vedkommende Autheritet efter de forekommende Omstændigheder. Indtil dette skeer, vebbliver Præstationen at ubrebes i Rigsbanks penge. 32.) I Henseende til Legater og Fideicommiser af Rigsbankpenge, som indeholdes i et efter Bekiendtgiørelsen af Fr. 5 Jan. 1813 oprettet Testament, Codicil eller anden vensidig sidste Villies Er. Eldering, gielbe følgende Forskrifter: Dersom Testator endnu levede paa den Tid, Bekiendtgiorelsen af Patent 30 Fr. om Selvmynt i Hertugd. 32-34§. 20 Jul. fede, og han ikke nærmere har erklæret sig 19 Oct. over den Pengefort, hvori den testamenterebe Sum stat udredes, enoskiont ban var i Stand dertil, faa bliver der ved den i Rigsbankpenge Solvværdie ansatte Summa at forstaae rede Solv, hvorimod den Summa, som er testas menteret i Rigsbankpenge N. B., ikkun kan forlanges i Navneværdie. Men dersom Testator allerede førend Bekiendtgiørelsen af forommeldte Patent ved Doden var afgaaet, eller han ved dets Bekiendtgiørelse og indtil fin Ded har været i en saadan Tilstand, at han ikke har kuns net erklære sig angaaende den Pengesort, hvori den testa menterede Sum skal udredes, da skal saavel de i Rigsbankpenge S. V. som de i N. W. testamenterebe Summer ud. redes i den Pengefort, hvori de ere bestemte. 33.) Alle Privatforpligtelser til Pengepræstationer (15 §) i Slesvig Holsteens Courant eller Species, som ere cla dre end Bekendtgørelsen af Sr. 5 Jan. 1813 og som efter den anførte Frs Forskrifter ere ganede over i Rigsbankpenge S. V., men ikke endnu ere opfyldte ved Betaling, blive nu Forpligtelser i Rigsbankpenge, rede Selv, og den, som er berettiget at fordre Betalingen, er ikke forbunden at modtage samme i nogen anden Pengefort. Dersom Erebitor endog, ifølge Forskrifterne i Sr. 5 Jan. 1813, var forpligtet at modtage sin forinden Be-. kiendtgierelsen af Patent 30 Jul. 1813 forfaldne Kors dring i Rigsbanksedler, skal han dog, faaftemt Debitor er udebleven med Betaling, nu ikke være pligtig at modtage andet end rede Sølv i Betaling. 34.) Denne Be stemmelse (33 §) finder i Særdeleshed fuldkommen Un vendelse i Henseende til alle Rapitalfordringer, der oprindelig ere bestemte i Slesvig-Holsteenst Cou rant eller Species, hvad enten de reise sig af Laan, Kieb af faste Eiendomme, eller hvilkensomhelst anden Anleds ning. Ligeledes skal foranførte Bestemmelse gielde for de XVI Deel. i fas f Fr. om Selvmynt i Hertugd. 34:37 19 Oct. i faste Eiendomme radicerede Kapitaler, som veb Eiendommens seenere end Bekiendtgiorelsen af Fr. 5 Jan. 1813 skeete Salg ere gaaede over paa den ny Rieber. 35.) Naar saadanne Rapitaler forfalde til en i Contrac ten bestemt Betalingstermin, og Desitor vil betale, faa kan dette ikkun skee i rede Sølv, ligesom og Debitor, naar han har opsagt eller i Fremtiden opfiger Kapitalen, er pligtig at betale i rede Selv. Men dersom Opsigelse fra Debitors Side allerede er fleet, forinden denne Frs Bekiendtgiørelse, da kan han endnu 4 uger efter dens Bekiendtgørelse gienkalde Opsigelsen, hvilket Tilfælde 36.) Ders denne ansees, som om den ikke var steet. som en Creditor paastaaer Betaling af en Kapitalfors dring, forinden Forløbet af 4 Aar efter Freden, det være sig enten ved Opsigelse eller og til den i Contracten allerede bestemte Forfaldstid, saa skal han modtage denne i Rigsbankpenge N. V., og det forbliver i saa Henseende aldeles ved de Forskrifter, som derom indeholdes i Fr. 5 Jan. 1813. Naar en Fordring er forfalden til en i Contracten bestemt Termin, og Creditor vil paastaae Betaling i Rigsbanksedler til den bestemte Tid, da maae han erklære saadant 8 Uger for Forfaldstiden. Ders som Forfaldstiben indtræffer tidligere end 8 Uger efter dens ne Frs Befiendtgiorelse, da bor der dog gives Debitor en Frist af 8 Uger til at betale i Rigsbanksedler, naar Gredis tor forlanger faadan Betaling. 37.) Terminsviis bestemte Betalinger og Rapitalafdrag begynde, i Overeensstemmelse med Fr. 5 Jan. 1813. 57 §, forst at lebe med Tilendebringelsen af det 4de Aar efter Freden, fanfremt Creditor vil oppebære samme i Sølv. Men, dersom Creditor forlanger Betaling til de bestemte Termis ner, da bør han modtage Rigsbankpenge N. V. Ikke blot i Henseende til hele Fordringen, men ogsaa med Hens syn til hver enkelt Termin, er det Creditor overladt at vælge, Fr. om Solemynt i Hertugd. 37:40 §. vælge, paa hvilken af de ovenanførte Maader han vil have 19 Oct. Fyldestgierelse, dog bor han erklære fandant 4 Uger forin. den hver af de bestemte Forfaldsterminer. 38.) Den Creditor, som allerede nu har opsagt en i Slesvigs Holst. Courant eller Species contraheret Rapitalgield, kan tage Opfigelfen tilbage, hvilket han dog ber erklære inden 4 uger efter denne Frs Bekienetgiørelse. Dersont den af Gceditor opfagte Rapital har været forfalden, forinden Patent 30 Jul. 1813 blev bekiendtgiort, mens Debitor desuagtet hverken har betalt eller tilbudt Betaling paa behorig Maabe (33 §), faa behover Creditor ikke at modtage Betaling i anden Pengefort end rede Solv; men han kan i dette Tilfælde kun forlange Betaling efter Fors løbet af 4 ar efter Freden. 39.) Det samme finder Sted, naar Debitor har opsagt en Rapital, hvis Forfaldstid indtraf forinden Bekiendtgiørelsen af Patent 30 Jul. 1813, men han derefter er udebleven med Betas lingen; ligeledes naar Debitor er udebleven med Betas lingen af en Kapital, der endog uden Opsigelse var forfalden forinden ovennævnte Tidspunkt. 40.) Naar Creditor, efter denne Frs Bekendtgiorelse, pfiger en Kapital, eller allerede har opfagt den, og i saa Fald fordrer Betaling til Forfaldstiden, i hvilket Tilfælde han altsaa bsr modtage Rigsbankpenge Tavneværdie, saa skal, dersom Debitor ikke indfinder sig med Beta. lingen til den fastsatte Termin, og Rigsbanksede lernes Værdie mod virkeligt Solv i den Zid, som forløs ber til Betalingen virkeligen skeer, er forringet, Debitor være forpligtet, at gotgiore Creditor den Summa, som Forstiellen mellem Nigsbanksedlernes Vcerdie ved Forfaldstiden og deres Værdie ved Betalingstiden udgior. Det samme gielder, naar en Rapital, som, uden Opsigels se, er forfalden til en vis Termin, ikke af Debitor er bleven betalt, uagtet Creditor har forlangt Betaling. Ders f 2 som r. om Solvmynti Hertugd. 40-43 §. 19 Oct. som der skulde opstaae Tvistigheder om Rigsbanksedlernes Værdie imod Solv paa en eller anden Tid, da skal dette Forhold bestemmes ved Domstolene. 41.) I det Tilfælde, hvor Creditor, ifølge 58 og 59 §§ af Sr. 5 Jan. 1813, kan forlange en Kapitals Betaling i Rigsbankpenge S. V. forinden Forlebet af 4 Mar efter Freden, er han fra nu af befoiet at fordre en saadan Ka pital udbetalt i rede Solv. Forandring af Debitors Person tan i Almindelighed ikke berettige til Opsigelse af Fordringer, som ere radicerede i faste Eiendomme. Er imidlertid Debitors Boe kommet under Concurs, da ere de blandt de hypothecariske Creditorer, som ei have opfagt, ikke forpligtede til fremdeles at lade deres Kapital staae i de fil dem pantsatte faste Eiendomme, men de kan nopholdeligen fordre Betaling i Sølv. 42.) Derimod ere de Creditorer, som nu allerede have opsagt deres. Rapitaler, eller fremdeles opsige dem forinden det 4de Aars Forløb efter Freden, og paastaae Betaling til Forfaldstiden, kun berettigede at fordre Betaling i Rigsbankpenge N. V. af Boets Maffe, naar Debitors Boe kommer under Concurs. Dersom Rigsbanksedlers nes Værdie imod Selv er sunken fra Forfaldstiden og indtil den virkelige Betaling indtræffer, saa bor Beløbet af denne Forskiel gotgieres Creditor, forsaavidt han faaer Udlæg for fin Fordring. I Tilfælde at Concurfen allerede nu er indtruffen eller indtræffer imedens Creditorerne endnu ere berettigede til at tage deres Opsigelse tilbage (38 §), saa skal de have samme Rettigheder, som de Creditorer, fra hvis Side ingen Opsigelse har fundet Sted. 43.) I Tilfælde, at der er indgaaet Laue tion for en oprindelig i Slesvig-Holsteens Courant eller Species contraheret Gield, kan Cautionisten, endog førend 4 Aars Forløb efter Freden, paa den ellers lovbestemte Maade, befrie sig fra fin Forpligtelse som Eautionist, naas Gaus Fr. om Sowmynt i Hertugd. 43:46 §. Cautionen, ifølge Forpligtelsens Indhold, er forløben, 19 Oct eller kan opsiges; ligelebes naar der indtræffe saadanne Omstændigheder, som, efter Lovene, give Cautionisten Ret til at kræve Betaling af Hovedskyldneren eller at tvinge Creditor til at inddrive Kapitalen. 44.) I dette Tils fælde er Hoveddebitor forpligtet at betale Gielden i rede Sølv, dersom han ikke kan tilveiebringe en saadan reel Sikkerhed, som udfordres for. Umyndiges Midler. Imids lertid tilftanes der ham til Opfyldelse af denne Forpligtelse en Termin af 3 Maaneder, efter at Cautionisten bar forlangt Befrielse fra Cautionen. En lignende Termin bevilges ham i Tilfælde, at Cautionstiden allerede er udløben, eller dersom den Omstændighed, som berettiger til Fritagelse fra Cautionsforpligtelsen, virkelig allerede nu er indtruffen. 45.) Laan af Capitaler i Slesvig Holsteens Courant eller Species, som ere aftalte forinden Bekiendtgiovelsen af Sr. 5 Jan. 1813, men ikke endnu ere udbetalte, bor see tik den ved Fr. bestemte Tid i rebe Solv. I Mangel heraf staaer det den, some har villet optage Kapitalen, frit for, at lade en -saadan Contract gane aldeles tilbage. Uolaaneren maae erklære 8 Uger forinden den til Udbetaling bestemte Tid, og, ders som denite skulde være nærmere forhaanden, da strax efter denne Frs Bekiendtgiorelse, om han vil udlaane Kapitalen i Sølv. 46.) Dersom der efter Bekiendtgiørel sen af Sr. 5 Jan. 1813 er afsluttet noget Riob om Grundeiendomme, hvori Fordringer i Slesvig-Hols fleense Courant eller Species vare hypothecerede, der af Kioberen ere overtagne som Gield i Rigsbankpenge S. V., men nu gaae over til rede Solv (34 §), da staner det Kiss beren frit for at forlange Kiobets Ophævelse. Dog skal han erklære det 4 uger efter denne Frs Bekiendtgiss relse; i modsat fald forbliver Handelen i Kraft, og alle dens Betingelser bor opfyldes i Overeensstemmelse med Cons 13 Fr.om Sølvmynt i Hertugs. 46-50 §. 19 Oct. Contractens Indhold og denne Frs Forskrifter. 47.) Naar Kiøbet, paa Kieberes forlangende, ophæs ves, er Sælgeren forpligtet at tilbagebetale det allerede paa Kiøbet udbetalte, senest inden 3 Maaneder efter denne Frs Bekiendtgiørelse. Dersom Betalingen er skeet i Rigsbanksedler, saa bør den Summa udbetales, sem Rigsbanksedlerne paa den Zid, Betalingen skeete, udgjorde efter deres Berdie imod rede Solo (29 §). Men dersom det, der pan Kiebet er udbetalt, bar bestaaet i fremmede Myntforter, da bør det tilbagebetales i den modtagne Pengefort, eller med sammes fulde Værdie i Rigsbankpenge rede Solv. 48.) Uf den Deel af Kiøbesummen, som skal tilbagebetas les, bor Sælgeren fra den Dag af, at Betalingen er skeet, indtil den Dag da han tilbagebetaler, svare fire Procent Renter aarlig, i samme Pengefort som den; hvori Tilbas gebetalingen skal stee. Den Kiøber, som allerede er i Besiddelse af den tilkiøbte Eiendom, kan ikke tilbagefors dre den paa Kiobet udbetalte Sum forinden Eiendommens Fratrædelse. 49) Har Kiøberen, som forlanger Contractens Ophævelse, allerede faaet Eiendommen i Besiddelse, da ber han tilbagelevere Sælgeren den til neste paa Stedet sædvanlige Flyttetid, dersom det er en Bygning, og dersom det er en Jordeiendom, da til 1ste Maj, eller til den første paa det Sted, hvor Eiendommen er beliggende, sædvanlige Termin for faadanne Eiendoms mes Overleverelse. Dog staaer det Kioderen frit for at tilbagelevere Eiendommen tidligere og til enhver Tid, naar han kun underretter Sælgeren derom 4 Uger i Forveien. 50.) Bioberen stal, sem Erstatning for Zytten og Brugen af Eiendommen, til Sælgeren erlægge fire Pros cent Renter aarlig af den i Contracten bestemte Sum for den Tid, han har været i Besiddelse af Eiendommen, hvil ke Renter skal erlægges i den samme Pengefort som Ho vedsummen; deg skal de Renter, som Sælgeren, efter. 48 §. Fr. om Selvaynt i Hertugd. 50-54 §. 48 §. skal erlægge af den udbetalte Deel af Kiebesummen, 19 Oct. liquideres. 51.) Kiøberen er pligtig, uden nogen Ret til Erstatning hos Sælgeren, at tilsvare alle Stats ter og Afgifter, som for hans Besiddelsestid falde paa Eiendommen. Eiendommen bør han aflevere i ligefaa Skulde god Stand som den, hvori han modtog den. Eiendommen beviistigen være bleven forringet, imebens Kiøberen havde samme i Besiddelse, da er han forpligtet at erstatte Skaden efter en paa lovlig Maade foretagen Burs dering. Har Kioberen derimod foretaget lige forbedrins ger ved Eiendommen, som ikke kan henregnes til den sædvanlige eg med hensyn paa egen Afbenyttelse nødvendige Vedligeholdelse, men virkelig ere nødvendige Forbedringer for Eiendommen, da grigiores ham af Sælgeren de herved foraarfagebe Dimkostninger, efter en paa behørig Maade foranstaltet Taxation. 52.) De for Kapitalfordrin ger i Slesvig-Holsteense Courant eller Species lovligen bee tingede, efter Bekiendtgiorelsen af Patent 30 Jul. 1813 forfaldne Renter, eller Livrenter af slige Kapitaler, bør udredes i rede Solv. Ligeledes bor de förend be meldte Patents Bekiendtgiørelse allerede forfaldne Renter, med hvis Betaling Debitor er udebleven, betales i Selv. Det samme finder ogsaa Sted med Renter, der, formedelst mistig Betaling, eller af andre Warsager, fat, ifølge Lovenes Forskrifter, ydes, uden nogen foregaaende Overeenskomst. 53.) Ogsaa ere Erebitorerne berets tigede til at fordre Renter, fire Procent aarlig i Sølv, af de Rapitalfordringer, som oprindeligen ere contrahe rede i Slesvig Holsteense Courant eller Species, og for hvilke ingen Renter ere lovede, men som, ifølge Fr. 5 Jan. 1813, og de i det Foregaaende indeholdte For ftrifter, forblive staaende hos Debiter efter den i Cone tracten bestemte Forfaldstid. Disse Renter erlægges halv. aarsviis saalænge indtil Kapitalen udbetales. f4 54.) Alave r. om Selvmynt i Hertugd. 54-56 §. 19 Oct. Marlige eller til andre Terminer bestemte Betalin ger, som oprindeligen ere betingede i Slesvig Holsteens Courant eller Species, for Brugen af Ting, for Ars beide eller andre Præstationer, skal udredes i Sølv til de bestemte Terminer, hvilket ogsaa skal gielde om de för Bekiendtgiørelsen af Patent 30 Jul. 1813 forfaldne Betalinger af dette Slags, med hvilke Debitor er ude bleven. Dersom i øvrigt ved faadanne Contracter en i Slesvig-Holsteenske Courant indgaaet og til Rigsbankpenge overgaaet Betaling er i denne Pengesort, efter Bekiendts giørelsen af Fr. 5 Jan. 1813, forhøiet, da falder dens ne Forhøielse bort, faafremt ikke den, der har Fordringen, fulle bestemme sig til, fremdeles at oppeblere i Rigsbank. sedler den ved den seenere paafulgte Forhøielse forøgede Summa, hvilket han da bør erklære inden 4 Uger efter denne Frs Bekiendtgiørelse. 55.) I Henseende til Regningsgield, som vel er ældre end Fr. 5 Jan. 1813, men dog ikke har været forfalden til Betaling forinden d. 1 Jan. 1813, ber, naar Regningen er ind givet forinden Befiendtgiarelsen af Patent 30 Jul, 1813, og Betalingen i Rigsbanksedler, i Overeensstemmelse med Fr. 5 Jan. 1813, er tilbuden, men ikke antaget, Debis tor ifkun være pligtig at betale i Rigsbankpenge N. V., hvilket ligeledes finder Sted, naar Debitor har før Bes fiendtgierelsen af Patent 30 Jul. 1813 forlangt Reg ning, men denne ikke af Creditor er leveret. 56.) Er derimod Regningen hverken bleven forlangt eller indgivet for Bekiendtgiorelsen af foranførte Patent, og Fordringen altsaa ikke endnu er forfalden, eller er Debis tor udebleven med Betaling for ben allerede indgivne Regning, faa gaaer Regningens Beløb over til en Kapis talgield, hvilken Creditor, hvis han forlanger Betaling i. rebe Sølv, ikke kan opfige førend Udløbet af det 4de ar efter Freden. Indtil Betalingen seer, skal der svares cars lig 7 Fr. om Selvmynt i Hertigd. 56-60 §. lig Rente fire Procent i Sole, som erlægges i halvaarlige 19 Oct, Terminer (53 ). 57.) Det staaer i øvrigt Credi tor frit fer, enten at fordre hele Regningsbeløbet udbetalt i Rigabankpenge S. V., eller at fordre en Deel deraf betalt paa denne Maade, og lade det øvrige gane over til Kapitalfordring i Solv. Dersom han vil, at Regningens hele Beløb eller en Deel deraf seal gaae over til Kapitalforbring, bør han erklære dette inden 4 Ugers Forløb efter denne Forordnings Bekiendtgiørelse. I faa Fald skal der for den Deel af Gielden, som ikke beta les, udstædes en Gieldsforskrivning paa Stempletpas piic af 2den Klasse, og de derved foraarsagende Omkostninger al erlægges af Debitor. 58.) Hvo, som har været nødsaget til, førend denne Frs Bekiendtgiøs relse, ved Domstolene at föge Opfyldelsen af en oprin - deligen i Slesvig-Holsteens Courant eller i Species inds ganet Gieldsforpligtelse, der ved Fr. 5 Jan. 1813 er ganet over til Rigsbankpenge S. V., er berettiget at ferdre Betaling i rede Solv, saafremt saadan Betaling kunde tilkomme ham ifølge de ovenstaaende Bestemmelser, hvilket skal gielde, hvad enten Sagen allerede er endeligen afgiort veb Dom og denne har erholdt Retskraft, eller ikke, naar kun virkelig Betaling ei har fundet Sted. Dersom Fordringen henhører til de Slags, som, ifølge S. 5 Jan. 1813 og denne Frs Forskrifter, skulle, naar Betaling i Sølv forlanges, blive staaende indtil 4 Aar efter Freden, saa er Creditor, i de her omtalte Tilfælde, ligeledes underkastet denne Indskrænkning, dog skal han være berettiget til, isteden herfor, strap at fordre Betaling i Rigsbanksedler, og det saaledes, at han erhol der den i 23 03 40 §§ bestemte Gotgierelse for hvad Rigs banksedlernes Bærd i Mellemtiden mellem Forfaldsdagen og den virkelige Betaling maatte være blevne ringere mod rede Solv. 60.) Denne Frs Forskrifter angaaende 8f5 59.) den Fr. om Sølvmynti Hertugd. 60-64 §. 19 Oct. den Gotgiørelse, som den med Betaling udeblivende Debis tor bør udrede for det, som Rigsbanksedlerne maatte ved Betalingstiden være ringere imod virkeligt Solv, end devare det ved Forfaldstiden, bør anvendes paa de allerede enhængiggiorte eller ved Dom afgiorte Sager, naar Betaling endnu ikke har fundet Sted. 61.) De i 58-60 §§ indeholdte Forskrifter skal ogsaa anvendes paa de endnu under Behandling værende Sterv og fallitboer, forsaavidt ikke Udbetaling, ifølge foregaaende Ublods ning, virkelig er fleet, og altsaa baade før og efter at Pris oritetstrætterne ere afgiorte og Repartitionen affattet. 62) De Regler, som i denne Fr. ere foreskrevne for Hertugdommene, angaaende den, for Publicationen af Sr. 5 Jan. 1813, i Species eller Slesvig-Holsteense Courant contraherede Gield, skal og finde Anvendelse i Kongerigerne, faafcemt Creditor, førend 1 Jan. 1813, hørte hiemme i gertugdommene eller Udlan det. Dog bør den i den sidste Deel af nærværende Un ordnings 41 § fremsatte Bestemmelse for det Tilfælde, at et i en fast Eiendom bestaaende Pant, formedelst Concurs i Debitors Boe, sælges, med hensyn til Pantevæsenets Forfatning i Kongerigerne, ei der være gieldende; men det vil i saa Henseende have sit Forblivende ved Fr. 5 Jan. 1813 under de nærmere Bestemmelser, der indeholdes i St. 14 Sept. 1813. 9 og 10 §§. Ligeledes bor, ved Anvendelsen af de oven i 43 og 44 §§ fastsatte Bud, i Kongerigerne, Lovens 1-23 N 21-15 iagttages. 63.) Ulle paa faste Eiendomme, som ere beliggende i Hertugdommene, beftende Forpligtelser i Species eller Slesvig Holsteens Courant bør opfyldes efter de fores staaende for Hertugdommene givne Regler, om end Debis. tors-gentlige Hiem maatte være i Kongerigerne. 64.) Udenfor de i det Foregaaende (62 og 63 §§) anførte Tilfælde, bør det, i Henseende til Forpligtelser i Spe cies 19 Oct. Fr. om Selvmynt i Hertugd. 64-66 §. cies eller Slesvig Holsteenst Courant, som nogen Kongerigerne hiemmehorende Undersaat maatte have paddraget sig, have sit Forblivende ved Fr. 5 Jan. 1813. 36 §i Forbindelse med de Bud, som indeholdes i sammes 3die Afsnit, uden Hensyn paa de Forandringer, der for Hertugdommene ere giorte i denne Deçi af bemeldte Ana ordning. 65.) Dog al ben nylig nævnte Fro 52 § være saaledes forandret, at Debitor ikke, forend Udløbet af det 4de Nar efter Freden, kan paatvinge sin Creditor négen Betaling i Rigsbanksedler. Saa bor og den Frist, som fastsættes i ovenmeldte Sr. 14 Sept. 1813, ligeledes, hvad Gield i Species og Slesvig-Holsteens Courant angaaer, finde Sted, naar den Debitor forundte Hens stand, i Overeensstemmelse med Sr. 5 Jan. 1813. 59 § der iøvrigt, imellem Undersaatterne i Kongerigerne indbyes des, bliver ved Magt, formedelst Eutionistens Dov, Opbud elter Fallissement, ophører. Fremdeles skal de i Sr. 14 Sept. 11 og 12 § givne Bud og være anvendelige, naar Gielden er contraheret i Species eller Slesvig Holsteens. Courant, deg at naturligviis den der hiemlas de Afkortning bortfalder, hvorimod den fulde Kapital i Selvværdie bor erlægges; ligesom Debitor heller ikke, i forommeldte Tilfælde, skal være pligtig til, efter den Opa fordring, som Cautionisten, i Medhold af bemeldte Unorbning, fremsætter, at afgiøre Gielben førend efter 3 Maaneders Forløb fra den Tid, Opfordringen stedte. 66.) For at bestemme, om Debitor ftal ansees at høre hiemme i Kongerigerne eller ikke, sees der alene paa det Sted, hvor han den 1 Aug. sidstleden havde sit Hiems sted, uden at dettes senere Forandring vil have nogen Indflydelse i saa Henseende. Fr. ang. Opgiorelse af Nordlandenes 20 Oct. Indbyggeres Gield til Kiøbmændene i Bergen, samt den nordlandske Handels Frigivelse. Cancel. p. 396. Sr, Fr. om Nordlandenes Gield. 1-4 §. 20 Oct. Gr. Da Kongen har taget under Overveielse, hvors ledes den monopoliste Handelsforbindelse, som efter den hidtil gieldende Lovgivning finder Sted mellem Indvaa nerne Nordlandene og Bergens Kiobsteds Handlende i Norge, forsaavidt hine ere gieldbundne til disse, lægger Hindring i Veien for den Nordlandske Handels Frihed, og er af skadelig Indflydelse paa dette Lands Opkomst, saa finder Han Sig bevæget til, med særdeles Hensyn til disse Undersantters Tarv, at anordne en Undersøgelse og Opgios relse af Nordlændingernes Gield, saaledes at de derefter, uden Tvang, kan afsætte deres Fißevarer og Producter, hvor de selv maatte anfee bet tienligst. Tit Opnaaelsen af dette Diemeed befales herved følgende: ordlandes 1.) Fogderne og Sorenskriverne i ne overdrages det, i Foreening, for deres respective Embeds Districter, at undersøge, berigtige og paakiende enhver Gield, som nogen af de Nordlandske Undersantter har paadraget sig hes Kiøbmændene eller de Handlende i Kiebsteden Bergen. 2.) Disse Gieldssager fores tages til Tinge, naar de ovrige Retshandlinger ere tila endebragte, og efterat alle Vedkommende, sanvel Gredis som Debitorer, ved et almindeligt Proclama i de offents lige Blade, i Forveien have været indvarslebe til, enten selv eller ved Fuldmægtig at møbe. 3.) Proces aas den ved Behandlingen af disse Gields Fordringer skal være den samme, som for Politie.Sager i Almindelighed er ans ordnet. Kravet underfoges, Mægling prøves, og, hvis ingen mindelig Foreening er at træffe, paakiendes agen uden andet Ophold, end de fornødne Oplysningers Til veiebringelse uomgiaængeligen maatte kræve. 4.) Det skal være Pligt for fogderne og Sorenskriverne at veilede Debitorerne meb Raad om den meest passende Maade, paa hvilken Gielden efterhaanden kan vorde afdra get, og intet Vilkaar eller nogen Foreening i denne Hen seende Fr. om Nordlandenes Gield. 4-8 §. feende flat af Skyldnerne med Gyldighed kunne indgaaes, 20 Oct. forinden de af fornævnte Embedsmænd ere oplyste om des res Forpligtelse, og have modtaget disses Veiledning til Gieldens Opgiørelse. 5.) Intet Regningskrav 6.) skal under Behandlingen af disse Gieldssager antages for lovligt, med mindre det befindes at være overeensstemmens de med 27. Lovs 5-13-49, 50 og 51. Naar Forliig opnanes, at dette strap stadfæstes af Foged og Sorenskriver, og, efterat det er indført i den til disse Sager bestemte Protocol, meddeles deraf under fornævnte Embedsmænds Haand og Segl lidskrift in duplo, hvoraf Creditor erholder det ene Eremplar, og det andet forbliver i Debitors Værge. 7.) Befindes Fordringen at være ulovlig eller forældet, kiendes den agyldig, hvilket ogsaa, i Medfer af det i følge 2 § udslæs dende Proclama, skal være Tilfældet, naar Creditos ikke, enten selv eller ved Fuldmægtig, møder efter samme. Befindes den derimod rigtig og lovlig, men Eres ditor uvillig til at modtage det af Debitor giorte Tilbud,. skal det panlægges Debitor at afbetale Gielden i saadanne taalelige Terminer, som Foged og Sorenskriver maatte finde passende. Saafremt nogen Debitor efter det als mindelige Proclama ikke møder til den ved samme fastfatte Tid, skal han derved have tabt sin Net til at face Gielden opgiort paa den her foreskrevne Maade, og det være Creditor forbeholdet at fagsøge ham derfor lovligen ved Retten. 8.) Appel finder Sted i disse, som i alle andre Sager af lige Beskaffenhed, forsaavidt de efter Gienstandens Størrelse dertil ere qvalificerede. Naar Cres ditor iværksætter saadan Appel, skal Debitor ved Overrets ten erholde en Sagfører befalet, der, uden Bekostning for Debitor, skal udføre Sagen paa hans Vegne, ligesom han og skal være frie for, under Sagen at bruge stemplet Pas pjir, eller erlægge Rettens Gebyhr; hvorimod der i alle disse r. om Nordlandenes Gield. 8-11 §. 20 Oct. disse Henseender bliver at forholde som i andre beneficerede Sager. Skulde Appel til hoiefteret finde Sted, fors beholder Kongen Sig, giennem Cancelliet, eftet Omstæn dighederne at forunde Debitor beneficium paupertatis. 9.) For Tilendebringelsen af enhver saadan Gieldssag, ene ten ved Dom eller Forliig, skal Soged og Sorenskriver nyde i Salarium 4 Mark Nop. Solvværdie til lige Des ling, hvoraf hver af Parterne udreder det halve, med mins dre Sagens Beskaffenhed skulde give Anledning til at paas lægge den ene Part hele Bekostningen. Til Brug ved disse Sager sal, paa Amtets Bekostning, anskaffes en egen Protocol, som authoriseres, af Amtmanden. Sorens skriveren fører denne Protocol i Retten og meddeler Be slutningen i enhver Sag paa ustemplet Papiir beskre ren, mod derfor at nyde i Betaling af vedkommende Part 2 Mark Rbp. Selvværdie. Den samme Betaling tillægges og Sorenskriveren, for at meddele Udskrift af Forliget, i Overeensstemmelse med 6 §, og hvilket ligeledes udstæbes paa ustemplet Papiir. Omkostningerne paa den i 2 § befalede Indkaldelse i de offentlige Blade ubredes af Amtet. 10.) Fra denne Srs Publi cation, og indtil Udløbet af det udstædte Proclama, fat det ikke være tilladt at opgiøre nogen gammel Gieldsfordring mellem Indvaanerne i Nordlandene og de Handlende i Bergen; heller intet Sogomaal for Gield tilstædes mod nogen af fornævnte Debitorer, ei heller siden, forinden Foged og Sorenskriver i Foreening have undersøgt og efter Omstændighederne paakiendt Sas gen. Endvidere skal ingen Pantsættelse eller Salg af urørligt Gods i denne Mellemtid kunne geraade Debitor. til Skade. Sager, som om disse Gieldsposter allerede maatte foæve for vedkommende Underretter, skal ders fra henvises til Foretagelse af Foged og Sorenskriver i Foreening. 11.) Det Baand, som ved Sr. 7 Aug. 1697. Fr. om Nordlandenes Gield. 11-12 §. 1697. 2 § har været paalagt Indvaanerne i Nordlandene, 20 Oct. at de ikke maatte føre deres Varer andetsteds ben, end til Kiebstederne Bergen og Trondhiem, og som, forfaas vidt Bergen angaaer, ved denne Byes Privilegier er fficers pet derben, at Nordlænderne alene maae handle med de Kiøbmænd samméfteds, til hvilke de ere gieldbundne, men hvilket senere ved Sr. 12 Sept. 1753. II Cap. 3 § er nærmere blevet bestemt ikkun at være anvendeligt med Hens syn til den Gield, som reiser sig of enhver til Nodvendig hed given Forstrækning - en Spnspunct, Fogderne og Sorenskiverne iøvrigt ved deres forommeldte Mellemhands ling eller Paakiendelse af Nordlændingernes Gield noie have at iagttage - skal, i hvordan end Sagen falder ud til Creditors eller Debitors Fordeel, være hævet fra det Dieblik af, at Sagen er sluttet af Fogden og Sorenskrives Fra disse Embedsmænd skal der til den Ende, under alle Omstændigheder, meddeles Debitor et Beviis for, at han ikke længere er, som før, afhængig af sin Gree ditor. 12.) Sagens Appel ophæver eller standser ikke den, Virkning, som efter foranførte følger af Gieldens Opgiørelse ved Foged og Sorenskriver i Foreening. ren. Pl. ang. Brandhielp of Kirkerne i Dmk til 22 Oct. Vor Frue Kirke i Khavn. p. 400. Gr. Ligesom Kongen har tilladt, at der, til Beste for den afbrændte Vor Frue Kirke i Khavn, maatte ved Collect indsamles, hvad Underfaatterne frivilligen vil yde til samme, faa findes det end videre nødvendigt, at der ved flere Midler virkes til Gienopbyggelse af denne Hoveds Kirke. Overeensstenumeise derfor med hvad iLoven er fastsat om, at den ene Kirke skal i Ulykkes Tilfælde koms me den anden til Hielp, samt med hensyn til, at fors nævnte Vor Frue Kirkes delæggelse hidrører fra et fiendt ligt Overfald paa Khavn, og altsaa ikke fra et blot los calt Ulykkes Tilfælde, men fra et, der angaaer hele Lans det; Pl. om Brandhielp til Frue Kirke. 1-3 §. 22 Oct. det; og endelig i Betragtning af, at en almindelig Brandhielp ligeledes blev paabuden 1728, da flere af Kickerne 22 Oct. i Khavn bleve ødelagte ved den Staden i det Nar- overs gangne ldebrand, bliver, til foranførte Diemerd, følgens de befalet: 1.) Enhver Kirke i Danmark sal eengang for alle erlægge til Vor Frue Kirke i Khavn en Stieppe Byg af hver Tønde Kirketiende pdende Sartkorn; hvilken Skieppe Byg det overlades til Vedkommende at betale enten strap efter det indeværende Nars Capitelstaxt, eller i fire paa hinanden følgende Aar med et Fierbingkar aarlig, som be. tales efter Capitelstaxten for det Aar, hvort ethvert Fiera dingkar betales; dog mane Betalingen for det ydende Byg ikke i noget Tilfælde overstige To Mark Rbp. S. V. pr. Stieppe eller 8 St. Rep. S. V. pr. Fierdingkar, og skal denne Betaling eller den ovennævnte Fierdedeel deraf erlægges og modtages inden. Decembers Udgang, saavel i dette, som i de følgende War. 2.) Bemeldte Afgift maae, forsaavidt den ydes af Kirke: Niere, der have bortaccorderet deres Kirke Tiende for Betaling i Penge, ikke overstige z Deel af hvad de saaledes efter Accord oppebære aarligen i de 4 War 1813, 1814, 1815 og 1816. 3.) Stiftamtmændene og Biskopperne i Danmark skal hver i deres Stift indsamle bemeldte Afgift af Kirkerne, og indsende samme til den af Kongen nedsatte Commission i Khavn ang. Vor Frue Kirkes Giens opbyggelse. Raadstue Pl. (Parolbefaling 13 Oct., bekg. Khavns Magistrat ved Cancellie Br. 16 Oct.) ang. hvorledes Fis ferne paa den nordlige og østlige Ryst af Sielland kan fortsætte deres Læringsvei, vg dog hindres fra at drive Samqvem med Fienden (Ophævet ved Pl. 24 Febr. og 4 Mart. 1814). p. 556. Sr., Fr. om Mobilieskat f. Dmk. Fr., hvorved for een Gang en Mobiliefkat paas 25 Oct. bydes i Dmk, formedelst Statens overordentlige Udgifter i dette Uar. Istedenfor at snares af at vorlig formues Værdie, erlægges den, hvor Ildstedskatten finder Sted efter Cubikrum, med 10 Gange faa meget, soin Ild, stedskatten, saa at for hver Toldspecies (denne, eften Sr. 5 Jan. 1813. 18 §, beregnet til 2 Rbdir Sev.), som Ildstedskatten for 1813 udgier, fpares 20 Nbblr S. V. i Mobilieskat. Dog made for enhver Vaaning, som særs sfilt bebees og bruges af en Familie, hvad enten den ude giør en heel Bygning eller ikkun en Deel deraf, ved Mobilieskattens Beregning afdrages 2 Rbdlr S. V. af Jib. stedsattens Beløb, forinden deite de ommeldte 10 Gange fordobbles. Hvor Ildstedstatten er bestemt til Korn, fvares Mobilieskatten med 5 Gange faa stort et Borne qvantum, som Ildstedstatten, der betales efter de ved pl. 9 Jul. 1813. 8 § kundiorte Prifer. Dog undta ges herfra alle Huusmænd, som have jordløse huse, samt de mindre Jorddyrkere, til hvis Vaaninger ligger mindre Jord, end 1 Tde Hartkorn. Og bliver Mobilieskatten at betale, Halvdelen inden 4 Uger fra Frs Bekiendtgørelse, Resten i den første Uge af Jan. 1814. P. 401. Fr., hvorved for een Gang en Tobilieskat paas 25 Oct. bydes i 17ge, formedelst Statens overordentlige udgifter i dette Aar; og er det Beløb, sem heraf indkommer i Norge, bestemt at forblive i de Norske Kasser og anvises til samme Riges Fornødenheder. Istedenfor at svares af al rørlig formues Værdie, erlægges denne Mobilieskat i Kiøbstederne (Kongsberg derunder indbegreben) og i Lade og Udliggerstederne med 10 Gange faameget, som Ildstedskatten, saa at for hver Toldspecies (denne efter Sr. 5 Jan. 1813. 18 § beregnet til i Nedir S. V.), som Jidstedskatten for 1813 udgier, svares 10 Nbdir S. V. XVI Deel. i Mop 9 25 Oct. i Mobilieskat. Fr. om Mobilieskat f. Nge. Doa maae for enhver Vaaning, som særskilt beboes og bruges af en Familie, hvad enten den adgiør en heel Bygning eller ikkun en Deel deraf, ved Mos bilie skattens Beregning aforages 1 Abolr S. V. af Ilds. stedskattens Beløb, forinden dette de ommeldte 10 Gange fordobbles. Paa Landet bliver Mobilieskatten at svare amed 2 Gange Beløbet af den ved Fr. 1 Oct. 1802 paas budne Jord og Tiende:Afgift saaledes, som benne Af gift, alle Forbeielser indbegrebne, erlægges efte Fr. 6 Maj 1812 faa at for hver Toldspecies (samme, efter Sr. 5 Jan. 1813, beregnet til 1 Rbble S. 2.), som Afgiftens hele Beløb for 1813 ubgiør, foares 2 Nbdir S. V. i Mobilies feat. De samme Undtagelser, som ere bevilgebe fra Forhøielserné i hiin Afgift efter Sr. 1 Oct. 1802, finde ogfaa Sted fra Mobilieskatten. Og bliver denne Skat at betale i Kiøb., Lade og Ubliggerstederne, Halvdelen inden 4 uger efter denne Frs Bekiendtgørelse, Resten i den første Uge af Jan. 1814; men paa Landet Halvdelen til det nærmeste, og den anden Halvdeel til det derpaa følgende Skatteting. p. 405. 25 Det. Fr., f. Dmt og Nge, at ligesom Kongen ved Fr. 7 26 Dct. 26 Oct. Sept. 1813 har befalet, hvad der skal iagttages i Hens feende til Svenske, der opholde sig i Danmark og Norge, saaledes vil han endvidere herved have fastsat, at de t ovennævnte Fr. med Hensyn til Svenske givne Forskrif ter ogfaa skat anvendes pas de russiste, preussiske og mechlenborgske Undersaatter, som opholde sig i be meldte Riger. (Ophævet ved Pl. 4 Mart. 1814). P. 408. Pat. ang. Udskrivningen af de, i Følge Pat. 29 Jan. 1800, af samtlige Marslande i Slesvig og Hol fteen til den almindelige Digekasse fremdeles pdende Bidrag. p. 409. Pl., f. Dmk og Nge, at Kongen, meb Henson til Gield til Hans Kasse for confifteret fiendtlig Eien. Dom Pl. om confiff. fiendtl. Eiendom. dom, har fastsat: at de, som indesidde med confifteres 26 Oct. de fiendtlige Capitaler, hvorfor ingen forskrivning er udstadt, skat, hvis de ikke inden 4 Uger, efter denne Anordnings Bekiendtgiørelse, præstere Indbetalingen, siden være uberettigede til at erlægge samme paa der veb Resol. 21 Mart. (befg. v. pl. 1 Apr.) 1808, sammenholdt med Fr. 5 Jan. 1813. 31 §, fastsatte Maade, hvorimod de vil blive pligtige at tilsvare Capis talens Beløb i L. Sterling eller rede Solo. p. 417. Gen. L. Dec. og Commerce Coll. Pl. (Resol 26 Oct. 9 Oct.) ang. et forandret Formular til de Kgl. Spe passe og de dertil hørende Skibscertificater. p. 413. I Anledning af den med Sverrig udbrudte Krig har Kongen bestemt nogle Forandringer i Formulavet til bet, ved Sv. 9 Apr. 1810 angaaende en forandret Indretning i Seepasvæsenet, anordnede Soepas og tilhørende Skibscertificat. I Følge deraf vil det i bea meldte Fr. under 2 § omtalte Ssepas blive saaledes lydende:

"Wi Frederik den Siette, af Buds Naabe Konge til Dan mark og Norge, de Wenders og Gothers, Hertug til Stes vig, Holsteen, Stormarn, Ditmarsten og Oldenburg; Giore vitterligt; t af Vor allerunderdanigst have begiært sig medbeelt Vort Kongelis ge Sopas for det oa Medredere, samtlige Bore Underfaatter, tilhørende Skib ... faldet, fort af Stipper. Vor Undersaat, drægtigt Commertslæfter, nu beliggende efter Maalebrev. i . . Havn, som nu agte, at lave afgaae tit Havn, med en Ladning, bestaaende, med udeluks Eelse af at fiendtlig Eiendom, af

og fra bee

meldte Havn fremdeles videre, efter dertil fins dende Leilighed og Omstændighedernes Stedfer, til andre tilladte Steder. Og da Vi-allernaadigst have fundet s bevæget til at indvilge faadan. allerunderdanigst giorte Anfegning, saa er herved Bor respective, broderlige, tienftvillige og naabigfte Anmodning og Begiær til alle. med Os bundsforvandte og venskabelige Magter, Potentas ter og Regieringer, deres Befalingsmænd, Admiraler, Skibschefer, Krydsere og andre hvilkesombetst Kommandes rende i Søen, eller paa Syfter, Strømme, Meder og i 02 Have 1. om Formular t. Seepasse &c. 26 Oct. Havnene, at de, imod dette Bort.aabne Breve Forevits ning, ubchindret lade passere og repafere oveumeldte Skips per ., førende Stibet ... samt forunde ham, at nyde godt af de, Bore Undersaatter paa ets hvert Sted især, tilkommende Rettigheder og Privilegier, Ligesom Bi og hermed allernaabigft byde og befale Bore egne civile og militære Doriaheder, som det maatte fores tomme, at være ham i alle Maader behielpelig, hvor faas bant af bam i forekommende Tilfælde maatte begiæres; Forbydende alle Bore Befalingsmænd, Stib chefer og sommanderende Officerer, saavelsom de ned Bore Kaperbreve forfonete Kaperførere, at anholde eller opbringe bemeldte Stib, saalange det med dette Vort Sopas lovligen er fors synet, eller paa anden Maade herudi hinder at giøre. Under Bor Hyldest og Naade." den "Givet i Vor Kongelige Residentsstad Kiøbenhavn 181 "Under Vort Seigl. (L. S.) R. "After Hans Kongelige taleßate allerheisste Befaling. "Sopas "for Stibet "Skipper Og det i samme Sr. under 3-5 omtalte Pibocers tificat vil blive at affatte saaledes: "giere vitterligt, at den have indfundet sig • Aar 181 for os og at Borger i denne under.. og til hans 29 Oct. bosiddende Kongelige Majestæt, vor allernaadigste Konge og Herre, aflagte Trosabeeed have erklæret at Stibet drægtigt Commertslæfter, er hiemmehørende denne Havn, samt at benævnte Stib ene og alene tilhører Hans Majestats vor allernaadigste Konges Un derfaat; ligesom og at det nu er bestemt at afgaae herfra fil eg videre til andre tilladte Steber, med en Ladning, bestaaende, med udelukkelse af at fiendtlig Eiens dom, af de Varer, som findes indførte i Connoissementers ne og det af vedkommende Toldofficiantere udstedte Glares ringsbeviis." "Dets til Bekræftelse have vi ladet udfærdige nærvæ rende Certificat under ..aaud og ... Seigl "Givet i . (L. S.) Fr. om en extraordinair Korn, og Sourage: Leverance af alt Ager og Engs Hartkorn i Dmk (Degr ne Fr. om extr. Korn c. Leverance. neboligers undtagen) for Betaling, deels til Kgl. Ties 29 Oct. neste i Dmk, deels, til Hielp til Norges Providering. 'P. 415. Gen. Postdirections P. at Kongen, paa 30 Ocir Gen. Postdirectionens Forestilling, har ved Resol. 18 Oct. bifaldet, at den Porto, som de Kgl. Grændsepostkon torer i Altona og Stokkelsdorf udlægge til vedkom mende Postkontorer i Hamborg og label for Breves og Pakkers Befordring til Steder i udlandet, skal af de Korresponderende, efter det Valg, som bisse for ethvert Tilfælde selv maatte giøre, erlægges paa Postkontorerne i Danmark og Norge enten i Sølv in natura eller i Sedler beregnet til Sølv efter en maanedlig Giennem snitscours. Ligeledes har Kongen ved Resol. 22 Oct. bifaldet, at den Betaling, som Grændsepostkontoiret i Altona skal udrede til vedkommende Leverandeurer af de med Posterne til de Kgl. Postkontorer i Dmk og Nge forsendende, og i det tydske og andre fremmede Sprog udkommende, Tidender og Tidsskrifter, skal, saavelsom den Gotgiørelse, der tilkommer bemeldte Grændse pofitontor for Bestillingen af disse Blade, fra Jan. 1814 (*) oppebæres hos Abonnenterne i Sølvmyndt, hvorimod den Postkassen fer Forsendelsen tils kommende modererede Porto, saavelsom den Postkontorerne i Dmk og Nge tilkommende Gotgiørelse for Distributionen og Indkaffationen, maae evlægges af Abona nenterne i Rigsbankpenge Selvværdie. J Overeensstems melse med Foranforte vil offentligen fra Gen. Posteirecs tionen blive bekiendtgiort, saavel den Cours, hvoref=. ter den udenrigske Porto enhver Maaned skal erlægges, som den Betaling, der qvartaliter af Abonnenterne sal tilsvares for ovennævnte Tidender og Tidsskrifter. p. 430. Fr., 9 3 (*) Samt. of Frr. staaer, ved en Trykfcit, 1813. Fr.-om Skibsfragtafgift i Sølv. 5 Nov. 5 Nov. 5 Nov. 5 Nov. 6 Nov. Fr., f. Dmk og Nge, at ligesom det ved Sr. 8 Sept. 1813 er befalet, at, Toldafgifterne i Dan mark og Norge skat erlægges i Solv, faa fat ogsaa Af giften af Sibsfragter 1 saaledes som den efter Fr. Io 17ov. 1802 er beregnet i dans Courant, med Tillæg af den under 6 Jun. 1806 paabudne Forhoielse med en Fierdedeel, va bois samlede Beleb veb Resol. 16 Mart. (befg. v. pl. 2017att.) 1813 er bestemt i Rigsbankpens ge Solvværdie Herefter i Kongerigerne erlægges med samme Belob i Rigsbankdalere rede Selv, eller Solvvaluta, efter den Tabel, som er vedføiet bemeldte Fr. 8 Sept. 1813. Gen. L. Oec. og Commerce-Coll. P 443. Pl., f. Dmk og Nge, ang. procentviis Afgift for Varer, som inden Apr. Maaneds Udgang 1814 ind. føres (Paa det de herefter i nogen Zib intkommende Varer ikke skulle kunne falbydes under de nu i Rigerne i Fors raad værende Barebeholdningets Priser, hvoraf, efter Fr. 14 Oct. 1813, betales en Afgift af 8 Procent). p. 444. Pl. ang. nærmere Bestemmelse for den under 14 Oct. 1813 paabudne Afgift paa visse Varesorter (Paa det Afgiften ligelig kan fordeles og virkeligen etlægges med 8 Procent af Varernes sande Værdie). p. 446. Raadstue Pl. (Resol. 22 Oct., bekg. Khavns Magistrat ved Cancellie. Br. 30 Oct.) at Detailhandlerne i Khavn ere fritagne for, i Overeensstemmelse med pl. 5 Apr. 1813, at begiere Tilladelse til deres Udsalgs. prisers forhøielse hos den for Bedømmelsen af Details handlernes Fordringer anordnede Conimission. p. 558. Cancellie Pl., f. Nge, at da Kongen af det beneficerede Gods i Aggershuus, Christians sands og Trondhiems Stifter, har befalet Gaardes Udnævnelse til Embedsboeliger fer Amtmændene, Sorenskriverne og Fogderne i bemeldte trende Stifter, og Pl. om benef. Gaarde i Nge. 6 Nov. og de hertil tienlige Gaarde nu ere udseete, saa er i den Anledning befalet: At Bestemmelsen i pl. 4 Apr. 1800, hvorefter ethvert Berelbrev, som udstedes af de geistlige Beneficiarier, skulde indtil videre indeholde den Clauful, "at Leilændingen, ifald den ham tilborlede Gaard maatte blive udnævnt til Embebsboelig, falde være pligtig til at fravige samme, imod at erholde hans udlagte Borel Penge tilbage," nu, faavidt den ikke allerede er hævet ved Rescr. 19 Maj 1809, skal være ophævet, forsaavidt ovennavne tre Stifter betreffer; deg saaledes, at denne Bes stemmelse entzu vedbliver i det Tilfælde, at vedkoms mende Embedsmænd, i Overeensstemmetse med den dem ved Rescr. 19 Maj 1809 givne Tilladelse, ikke asbes nytte deres Embedsgaarde, da i saa Fald Gaardene ei udtages førend Embederne blive ledige, men staae Efters mændene aabne, og imidlertid bortberles af Beneficiarierne med den ved foranførte Placat fastsatte Clauful. p. 447. Cancellie-Pl., f. Nge, at ligesom det ved 6 Nov. Sr. 31 Jul. 1743 i Almindelighed er forbudet Soren Skriverne og Fogderne i Norge, uden foregaaende Kgl. Tilladelse, at kiøbe eller tilvende sig noget Jordegods, Skovparter eller andre Herligheder i deres Embeds: Districter, saaledes har Kongen endvidere befalet: at de civile Embedsmænd, Amtmænd, Fogder og Sorenskrivere i Norge, som erholbe Embeds: Gaarde af det beneficerede Gods, ikke maae eie eller bruge noget Landbrug inden 2 Miles Afstand fra bemeldte Gaars de, ikke heller bortbople deres Jorder til ogen, der inden samme District er i Besiddelse af en Land- Eiendom. p. 448. Bekiendtg., fra Khavns Politismester, at russiske, 6 Nov. preussiske og meklenborgske Undersaatter skal, inden næstkommende ro Zov., anmelde sig paa politiekam meret (See Pl. 4 Mart. 1814), p. 564. 694 (†) Hav P1. om Betal. f. Broernes Aabn. 8 Nov, 9 Nov. (4) Havne og Opmuddrings-Administrations- Pl. (Resol. 23 Oct.) at Betalingen for Broernes Rabning i Kiøbenhavn ved Stibes Giennemgang for Fremtiden skal erlægges saaledes: For Knippelsbroe af hver Mast 3 ME Rbp. S. V., og for golmensbroe, Zoibroe og Langebroe, af hvert Fartøi, uden Hensyn til Størrelse eller Mastetal, 4 Me Rbp.,S. V. Khavn. Pat. Pl. ang. yderligere Bestemmelser for prisesagers Indstevning til Overadmivalitetsretten. p. 449. See Pl. 4 Mart. 1814. 1.) Saasnart Dom er afsagt ved Priseretten over et opbragt Slib, foranstalter denne Ret strax en Af frift of Dommen tilsendt den Dommer, der har afs heldt Undersøgelsesforhøret. 2.) Denne Doms mer bor, faasnart han har faaet fornævnte Afskrift, ucpholdeligen indkalde samtlige Sagens Parter for sig, for dem oplæse den afsagte Dom, eg betyde dem, at ens hver af dem, som vil paaanke Demmen til Underkiendelse, bør derom inden 8te Dage afgive sin Erklæring til Demmeren. 3.) Fremkommer ingen saaban Erklæring om Dommens Paaankning inden den fores skrevne Tid, da ansees alle Parter at have acquiefceret ved Dommen. Dommeren meddeler Vedkommende derem den fornødne Attest, og ligesom der ved denne hiemtes Cap, tor Ret til at disponere over det condemnerede Skib og Labning, faa giver den og paa den anden Side Skippe ren Net til at erholde fine Skibspapirer udleverede, hvis Skibet ved Priserettens Dom er bleven frickiendt, og han facer, imod at fyldestgiøre, hvad der ved denne Dom er ham paalagt, frie Naadighed over Skibet, da Anholdelser ansees dermed aldeles ophævet. 4.) Hvis derimod Nogen af Sagens Parter, inden de foreskrevne 8te Dage, melder sig, for at ville tilkiendegive fin Appel paa Dom men, da stal Dommeren berom modtage hans Erklæring til Pl. om Prisefagers Indstevning. 4-9 §. til protocollen, forsynet med hans Haands Underskrift; 9 Nov. og Dommeren skal da tillige tilkiendegive ham, at han nu, inden 8 uger fra den Dag han afgav fin Erklæring, maae pave udtaget og for alle Webkommende lovlig fors

  • yndt sin Appellationsstævning, som han derefter for

Dommeren feat forevise. I Særdeleshed maae det betps des ham, at hvis han ikke til den foreskrevne Tid fremkoms mer og foreviser fin Stævning i lovlig forkyndt Stand, ansees hans Erklæring om Appel foni frafalden, og bet tillades ham ei videre at pananke Dommen. 5.)' Dersom det er Captor, der afgiver Erklæring om at ville paaanke en ved Priseretten affogt Frifindelsesdom, bor han tillige inden forommeldte 8te Dage gotgiere, at han har stillet den, veb Tillægget til Raperreglem. 27 Aug. 1810, foreskrevne Caution, med hvilken der i alle Maader forholdes efter bemelbte Unordnings Bydende, fun med den Forandring, som flyder deraf, at samme, som foranfert, skal være stillet, inden de til Appellens Erklæ 6.) Forsommer nos ring nu bevilgede Ste Dage. gen at fremkomme med sin Appelstavning inden den foreskrevne Tid, forholder Dommeren sig efter 3 § ved derom paa Begiering at meddele Vedkommende Uttest. 7.) Fremkommer Appellauteri derimod i rette Tid med fin lovligen udtagne og forkyndte Stævning, da medbes ler Dommeren ham, ved Paategning paa Stævningen, lovligt 23eviis om sammes Foreviisning. Appellanter bør da tillige overlevere Dommeren en 17otarial Gien part af Stævningen med alle dens Forkyndelsespaatega ninger, hvis Modtagelse Dommeren ligeledes ved Paas tegning paa Originalstævningen bør attestere. Den modtagne Notarial Gienpart af Stævningen tilsender Dommeren Priseretten, som da oversender samme, tilligemed Sagens Documenter, til Overadmira 9.) Justitiarius i Overadmira: Iitetsretten. 95 8.) lis Pl. om Prisesagers Indstevning. 9-13 §. 9 Nov. Iitetsretten modtager derefter alle deslige Copiestævnine ger, og holder bercvet en neiagtig Protocol. Maar han da finder, at det lovbefalede Varsel er udløbet, beram mer han Sagerne til foretagelse i Overadmiralis tetsretten ved en Pantegning paa Stavningen. 10.) Denne Berammelse bekiendtgisres paa den Maade, at et Charte over de Sager, sem hver Dag skal incamine res i Overadmiralitetsretten, oplanes indenfor sammes Forsamlingsstue Ste Dage ferend Sagen skal falde i Rette, og forbliver i den Tid saaledes bestandig opslaaet, for at den kan komme til alle Vedkommendes Kundskab. II.) Hvis Sagførere have meldt sig hos Admiralitets fecretairen for nogen af Parterne, bliver Berammelsen ligele des for dem lovligen at forkynde ved Overadmiralitetse rettens Budde Ste Dage førend Sagen skal falde i Rette. 12.) Pan den Dag, til hvilken Sagerne ere berammede at falde i Nette, foretages de i den Ora den, hvori de ere opslaaede, vg Appellanten bor til den Tid incaminere og deducere sin Sag til Doms, uden at kunne ved Retten vente nogen udsættelse dermed. Formes yer nogen at have lovlig Aarsag til at begiære udsæt telse i den sleete Berammelse, bor han derom forin en indkomme med. Ansøgning til Retten, som da er bemyns diget til, efter Sagens Beskaffenhed, at tilstaae en pass sende Anstand. 13.) forsommer Citanten at møde i Retten til den Tib, Sugen er berammet, da stilles Sagen i Beroe, og berammes paa nyt til ottende Dag derefter, hvilken Berammelse paa nye paa anordnet Maade skal bekiendtgieres; moder da Citanten, ber han, forinden der tillades ham, at gane i Rette med Sa gen, foruden det anordnede Netsgebyhr, betale 40 Rbdlr Sølvværdie til Speqvestbufet. Moder han ikke efter denne gientagne Berammelse, da bliver Sagen ved Overadmiralitetsretten hævet, uden at det tillades Citans zen Pl. om Prisesagers Indstevning. 13-14 §. ten videre at paaanke den ergangne Dom. 14.) Det staaer Indstævnte frit for, til den første Tægtedag, Sagen er berammet til, veb Contrastævning at ceffe Sagen i Rette og derefter at erholde Dom, uden at vis dere udsættelse i saa Tilfælde finder Sted. 9 Nov. Cancellie Pat. ang. Udskrivning af Stykkudike, 10 Nov. f. Slesvig og Holsteen. p. 453- Raadstue Pl. (Cancellie: Br. til Khavns 12 Nov. Magistrat 9 Nov.) at Bogholderen ved Latterenovations Contoret i Khavn, 3. 6. Arfast, er bevilget, at maae, istedenfor den i pl. 2 Jun. 1779 bestemte Be taling, indtil videre oppebære 4 Rbstil. 17. V. i Skris verpenge for hvert gæs Natterenovation, der udføres fra Khavn og Christianshavn. p. 559. Fr., f. Dmk og Nge, ang. hvorledes Pent: 16 Nov. fioner eller andre aarlige Præstationer, som det paa=" ligger Private at udrede, skal gaae over fra danse Cous rant til Rigsbankpenge, m. v. Cancel, p. 456. See Pl. 24 Nov. 1813. Gr. Kongen har taget under Overveielse, hvorledes Pensioner og andre aarlige Pengepræstationer, som det paatigger Private at udrede, og hvorom Sr. 5 Jan. 1813 ei indeholder udtrykkelige Bestemmelser, paa den billigste og med Grundsætningerne i bemeldte Anordning meest overeensstemmende Maade, kunne gaae over fra dansk Courant til Lanbets nuværende Penge; ligesom Han og. har fundet Anledning til at give en nærmere Bestemmelse af hiin Unordnings 37 §. Thi befales følgende: 1.) Enhver Pension, som, i Følge Kgl. Bestem. melse, er lagt paa et Embede, skal, naar den er fasts fat til en vis Sum i danse Courant, uden Hensyn til Tiden, da den er bleven reguleret, svares i Nigsbankpenge Selvværdie, Daler for Daler, dog under de nærmere Bes stemmelser, som i det følgende vil blive foreskrevne. 2.) Spvor Fr. om Privates Pensioner c. 2-4 §. 16. Nov. Hvor der siden 10 Sept. 1807 maatte være bestemt en Forhsielse i den oprindelige Pension, bortfalder denne Forhøietse aldeles. Som en Følge heraf, skal vedkome mende Retiensbetiente, fra den Tid de norede de dem paalagte Pensioner efter i §, være fritagne for det i Fr. 30 Jun. 1812. 1 § foreskrevne Tillæg af 75 Procent. Ligeledes bor 75 Procent udgane af de Rettensbetiente paalagte Pensioner, som efter nysnævnte Datum ere regu lerede. I øvrigt bor Pensionen, som skal svares af et Embede, i intet Tilfælde, formedelst Overgangen fra danse Courant til Rigsbankpenge Solvværdie, overskride Halvdelen af Embedets Indkomster; og den Em bedsmand, sem kan gotgiore, at den bam paalagie Pens sion udgiør mere, end Halvdelen af Embedets Juskomster, Seal kunne vente sommes Beløb neofat, naar ban desangaaende henvender sig med Ansøgning til vedkommende Collegium. 3.) For den Tid, hvori Rettensbes tiente alene eppebære Sportler efter Sr. 7 Apr. 1812, i Forbindelse med Fr. 5 Jan. 1813. 18§, nema lig indtil det nye Sportelreglement, som skal udgives, træder i Kraft, bør de ikke af de deres Embeder paalagte Pensioner udrede mere, end den Sum i dans Courant, som de umiddelbar for Pengevæsenets Forandring havde at udrede, eller Belebet heraf i Rigsbankpenge, efter Inds løsningsforholdet. 4) Pensioner i danse Courant, som af nogen dertil berettiget offentlig myndighed, uden speciel Kgl. Resolution, ere paalagte noget Ems bede (f. Er. de Pensioner til Præste Enter, som ere lignede paa den i D. L. 2-13-10 N. 7 for frenne Maade), gane ligeledes over til Rigsbankpenge Selvværdie, Daler for Daler, uden at Tiden, hvorpia samme blev fastsat, tages i Betragtning; dog sal det, fer saavidt Pensionerne maatte være bestemte efter udgangen af Aaret 1808, staae den, der har udredet samme, frit for, at lade det af ved= Fr. om Privates Pensioner c. 4-10 §. vedkommende Authoritet undersøge, om Pensionens Stør: 16 Nov. relse er bestemt med hensyn til Pengerepræfentativernes, ved Coursen aftagne, Bardie, da den i faa Fald bor neds sættes til den Sum i Rigsbankpenge Solvværdie, hvortil den, efter de for Pensionens Bestemmelse gieldende Rege ler, maatte have været fastsat i danse Courant, naar hiint Hensyn ikke bavde fundet Sted. 5.) De foranførte Regler (1-4 §§) ere og anvendelige paa det Bidrag til en Embedsmands Lønning, som af et andet Embede al udredes. 6.) Lønninger, som udredes af Stadskaffer, Communer eller andre offentlige Stif telser, ber, for faavidt de ere fastsatte i dansk Gourant førend 11 Sept. 1807, betales i Rigsbankpenge Selv. værdie, Daler for Daler, uden hensyn til, naar den nærs værende Betient er antaget. Derimod sal alle efter 10 Sept. 1807 bevilgede Tillæg til lige Lønninger bortskal de, med mindre særdeles Omstændigheder skulde fordre, at noget af dette Tillæg bør tilstaaes i Rigsbankpenge, hvil ket den til Lønningens Fastsættelse berettigede Authoritet haver at bebomme. 7.) vor Poster af det i 6 § omhandlede Slags maatte være oprettede efter 10 Sept. 1807, bliver den derfor bestemte Lønning at udres de i Migsbankpenge Selvværdie efter Omskrivningsforhol det for den Tid, Conningen blev bestemt; dog saaledes, at den forholdsmæssigen forhøies, naar vedkommende Authos riteter finde, at den ved en faadan Reduction vilde blive attilstrækkelig. 8.) Lige Grundsætninger (6 og 7 §§) stat eg være anvendelige paa de Pensioner, som udredes af Stadskaffer, Communer og Stiftelser. 9.) Que foranførte Pensioner, Afgifter og Venninger blive fra 1 Jan. 1813 at udrede med den Sum, hvortil de ved de ovenstaaende §§eere bestemte, eller, efter de der givne Forffrifter, maatte vorde bestemte. 10.) Underhold, ningspenge, som det ved Øvrighedens Resolution er pans Fr. om Privates Pensioner &c. 10-12 §. 16 Nov. paalagt uægte Børns fædre, eller Egtemænd, der have forladt deres hustruer, eller ere separerede fra disse, at udrede, skal vel i Almindelighed gane over til Rigsbankpenge Selvværdie, efter det Omskribningsforhold, som svarer til den Tid, de bleve bestemte; men det skal dog derhos staae Øvrigheden frit for, paa ben Vedkom mendes Begiæring, at forhøie de efter 10 Sept. 1807 fastsatte Underholdningspenge, naar og forsaavidt det skion nes, at de ikke ere bestemte i Forhold til Pengenes Cours værdie; dog følger det af sig selv, at de i intet Tilfælde maae overstige den Sum i Rigsbankpenge Solvværdi, hvortil de vare fastsatte i dansk Courant. II.) Hvor Bidragets Størrelse er fastsat ved Parternes Overs eenskomst, bor Omsætningen i Rigsbankpenge altid stee efter det i Fr. 5 Jan. 1813. 23 § og tilhørende Tabel Litr. A bestemte Forhold, hvad enten saa hiin Overeens komst er mæglet af Øvrigheden eller Forligelses. Commissio nen, eller tilveiebragt uden disses Mellemhandling; dog at en saadan Overeenskomst, der blot kan forpligte den Pers son, som deri har indtadt sig, ikke kan betage det Offentlige fin Ret til at fordre et større Bidrag til Barnets Opfostring og Opdragelse, naar samme, formedelst Moderens Dod, eller af andre Aarsager, falder det offentlige til Byrde. 12.) De aarlige Pengeydelser, som, i Følge testamentariste Dispositioner, ere paalagte no gen i dansk Courant, sal i Almindelighed gane over til Rigsbankpenge Solvværdie, i Forhold til den Tid Testator døde, eller blev sat ud af Stand til at forandre sin Diss position. I de Tilfælde, hvor Testator, efter Be

  1. iendtgiørelsen af St. 5 Jan. 1813, har haft Leiligheò

til nærmere at bestemme sin sidste Villie, uden at han deraf har benyttet sig, stal Formobningen være for, at han kun har villet have fine i dans Courant bestemte Les gater udredede i denne Pengesort eller i Rigsbankpenge ef= ter Fr. om Privates Pensioner c. 12-16 §. ter Indløsningsforholdet. 13.) Ved Reductionen 16 Nov. af Legater, som aarlig skal udbetales, fra dansk Cou rant til Rigsbanfpenge Solvværdie, vil, naar denne skeer efter et heiere Omskrivningsfeibold end 25 Procent, en Moderation finde Sted i Analogie af den Rentenedsættelse Sv. 5 Jan. 1813. 25 § vg den dertil svarende Tabel Litr. B bevilget; dog stal hiin Moderation kun være hals faa stor, som den i Henseende til Renter bevilgede. Naar f. Er. Rettigheden er ældre end 11 Sept. 1807, erlægges indtil 2 Aar efter Freden, i det 3die Aar efter Freden 12, i det 4de 7, i det 5te 1e i det 6te Legatets fulde Belob i Rigsbankpenge Selvværdie. 14.) Hvor den, som Legatet paaligger, ei har haft frie Dispos sition over den Capital, mod hvis Erhvervelse. hon har overtaget sig Legatet, sal ban, hvis Capitalen ved Debi tors Forandring er formindset, fun tilspate samme i det Forhold, hvori Capitalen fer ham er bleven conferveret. 15.) Hvor ben, som har at udrede Legatet, aldeles ike er at betragte som Eier af den Capital, Byrden er paa- Jagt, men fun (til Erempel i Egenskab af Fideicommissarius) opp bærer sammes Indtægt, skal han ei være pligtig at udrede mere end en saa stor aliqvot Deel af den Rente, han nu efter Sr. 5 Jan. 1813 nyber, sora han forhen fulde have svaret af den oprindelige Rente. Han vil saas, lebes, til Erempel, naar og saalænge Capitalen ikkun gis ver balv Rente, ei kunne tilpligtes at ubrebe mere, end den baive Afgift. Hver Legater ere lagte paa en vis Taffe, uden at der gives nogen bestemt Person, som den Pligt at tilsvare Legaterne kan siges at paaligge, maae Les goterne naturligviis taale den Nedsættelse, som er en Følge af den Indtægts Formindskelfe, hvoraf samme skat afholdes. 16.) Contractmæssige Livrenter og alle andre aarlige penge ydelser, hvorom ingen særskilt Regel gielder, bør, under den i 13 § fastsatte nærmere Be. Fr. om Privates Pensioner c. 16:19 §. 16 Nov. Bestemmelse, efter Omskrivningsforholdet gaae over fra Dansk Courant til Rigsbankpenge Sølvværdie. 17.) De i 12:16 § omhandlede Betalinger blive fra II Dec. 1812 at udrede efter de der givne Forskrifter. 18.) Hvor de Afgifter, sem Leilendinger i Norge, Fæstes bønder i Danmark, eller uusfæsterne i begge Riger, have paataget dem, ei ere større end de, der førend II Sept. 1807 bleve svarede af de samme Steder, bortfalder Reductionen efter Omskrivningsforholdet, uagtet den nu værende Fæster senere er tiltraadt; men-Tige Afgiften bor, forsaavidt de ere forfaldne efter 30 Jun. 1813, udredes i Rigsbankpenge Selvværdie, Daler for Daler og Efilling for Skilling. Dog bor Fæfteren, hvis han har givet mere i Indfæstning, end hans Formand, nyde Lis. quidation for dette mere efter Omskrivningsforholdet for den Tid han erlagde Judfæstningen, forinden der kan afs fordres ham større Afgift, end ben, der svarer til Omskrivs ningsforholdet for den Tid han fæstede. Hvor derimod Afgifterne ved Fæsters Forandring ere forhsiede, ber denne Forhøielse aldeles bortfalde, sanfreint Eieren eller den, der træder i Eierens Sted, ikke vil lade det hele Bes løb af den lovligen forheiede Afgift reducere i Forhold til den Tid, da Foreeningen med Fæsteren blev indgaaet. Ved denne Tid bliver ikke Fæstebrevets eller Bygfelfeddelens Datum ubetinget at forstaae; men, naar det kan oplyses, at Parternes Overeenskomst tidligere var bragt til Fuldkommenhed, bliver dette tidligere Datum al lægge til Grund. 19.) Hvor der ved Anvendelsen af de i forrige foreskrevne Regler maatte opstane nogen Vanskelighed, paa Grund af, at den nærværende Fæster har faaet et større eller mindre Tillæg af Jord, end hans Fors mand havde, bør det, pan ben i Lovgivningen om Sords Fratagelse fra Festesteder foreskrevne Maade, afgiores, t hvilket Forhold det Frhtagne eller Tillagte staaer til det Øvri Fr. om Privates Pensioner c. 19-23 §. øvrige, og, efter dette Forhold, vil det være at bedømme, 16 Nov. hvorvidt den gamle Indfæstning samt Afgifterne mane ansees forhoiede. 20.) De paa Arvefæstesteder hvilende uforanderlige Pengeafgifter tilsvares, forsaa vidt de ere forfaldne effer 30 Jun. 1813, i Rigsbanks penge Selvværdie i Forhold til den Tid, da Arvefæstet først bliver stiftet, uden Hensyn til, naar den senere Besidder har erhvervet sig slig Eiendom, og det hvad enten han har fanet et nyt Arvefæstebrev eller ikke. Ved de i den første Halvdeel af Aaret 1813 forfaldne Arvefæste: Afgifter forholdes der efter Fr. 5 Jan. 1813. 37 §. 21.) Det samme (20 §) gielder og om den i D. L. 5-10-5 omhandlede Jordfyld, samt enhver anden i en Eiendom radiceret uforanderlig Penge:Afgift, som gaaer over paa enhver Eiendommens Besidder. 22.) Hvad der 23.) af de i denne Anordning nærmere bestemte Præstationer er forfalden førend 1 Aug. sidstleden, ber kun tilsvas res i Rigsbankpenge Navneværdie, med mindre den Paagieldende forsømmer at erlægge, hvad han haver at udrede, i mere end 4 Uger efter at Betalingen, i Overeensstems melse med denne Anordning, er ham affordret. Det Valg, som Fr. 5 Jan. 1813. 38 § tilstaaer Afgiftsyderen, skal for de Tilfælde, som, ved nærværende Anordning, ete nærmere bestemte, være ham indrømmet til 1 Maj 1814. Samme Valg skal tilkomme Lands byepræster, i Henseende til de dem paaliggende Pensio ner, saa og derne af de Afgifter, som ovenfor ere omhandlede i 21 §, for saavidt det er af en Jordeiens dom, at Afgiften svares. Indtil den Paagieldende erklæ rer sig for denne Ydelsesmaade, affordres Ufgiften ham i Penge efter de ovenfor bestemte Regler. Gen. Toldkammer Pl (Resol. 17 Nov. igiennem Fi 19 Nov. mantscollegium) at de af Finants-Kasse Directionen udstædte tremaanedlige Anviisninger, forsaavidt de XVI Deel. 52 b Bre Pl. om de tremaanedl. Anvisninger. 19 Nov. ere 4 Uger gamle, mane modtages i Liquidation ved Afgiften efter Fr. 14 Oct. for indtil en Tredie deel af Afgiftens fulde Belob, imod at de øvrige to Tres diedele contant betales (*). p. 455+ 20 Nov. R. Kammer Pl. f. Dmk og Nge (Resol. 15 Nov.) ang. bet stemplede Papiirs Stigen uden noget bestemt Maximum for samme. p. 464. Kongen har, sem Tillæg til de ved Pl. 31 Jul. 1813 bekiendtgiorte Bestemmelser, ang. det stemplede Pas pir for 1814 og den følgende Tib, fastsat for Danmark og Norge: at den i Rigsbankpenge Navneværdie, Daler for Daler, omfatte Tarif for det ved Fr. 25 Maj г804 anordnede stemplede Papiir stal stige i første Blasse med 28 Rbdlr Tavneværdie for hver 10,000 Rbdlr Navneværdie, som Documenternes Indhold overstiger 500,000 Ribir Navneværdie, og i 2den Klasse meb 10 Rbdlr 17. V. for hver 10,000 Rbdle N. V., som Dos cumenternes Indhold overstiger 100,000 Nbdir N. V., samt Tarifen for det stemple de Papiir, der er anordnet for de i Fr. 15 Jun. og Pl. 2 Lov. 1812 nævnte, for længere Tib, end 24 Timer, gieldende, Slutsedler, og fot, de i Pl. 14 Tov. 1812 ommeldte Transporter af Udleverings-Sedler og Vare:Assignationer, med 5 Rbblr N. V. for hver 10,000 Rbdir N. V., som bemeldte Slutsedlers og Transporters Indhold overstiger 200,000 Rbble N. V., alt med Tillæg af den ved Fr. 9 Dec. 1809 indtil videre paabudne Forhsielse af 50 procent; da Vedkommende i øvrigt, naar slige Documenter skal adstædes, hvis Indhold overstiger i første Klaffe 500,000, i anden Klasse 100,000, og, naar de henhøre til meerbemeldte Slutsedler og Transporter, 200,000 Rbdle (*) Samlingen af rr. er denne Pl., ved en Trykfeil, das tetet 16 ov. (cfr.). Pl. om stempt. Papiirs Stigen. Rbdir N. V., have, ligesom fleer i Henseende til Docu: 20 Nov. menter, der lyde paa Rigsbankpenge Selvmynt, i ethvert Tilfælde om det fornødne Papiir at henvende sig til Stempletpapiirsforvaltningen i Kiobenhavn eller i Christiania, hvorfra dets Stempling, der maae see uden Nummer, derefter reqvireres, og Papiret, efterat Stemplingen ev Skeet, til Vedkommende imod behorig Betaling udleveres. Og har Kongen derhos tillige resolveret: at ovenanførte Bestemmelser, hvorefter altsaa for Fremtiden intet Maris mum finder Sted for det stemplede Papiirs Stigen, ogsaa skal gielde for den tilbageværende Deel af Aar 1813, endskiont de ved pl. 25 Jan. 1813 fundgiorte Bestem melser for Resten blive gieldende i Henseende til det stemplede Papiir i Kongerigerne for Uar 1813. Fr. ang. nærmere Bestemmelser med Hensyn til 23 Nov. Verler, lydende paa Hamborger Banco. p. 465. Gr. J Betragtning af de nærværende overordents lige Conjuncturer, og i Anledning af en fra Grofferers Societetet i Khavn desangaaende indkommen Forestil ling, har Kongen fundet fornødent at bestemme, hvorles des der skal forholdes med de paa Hamborger Banco lys dende Berler, som med Protest maatte komme tilbage paa Kiøbenhavn. Thi befales følgende: 1.) Enhver, han være Trassant eller Endossent, paa hvem Verler, lydende paa Hamborger Banco, fem ere trukne førend Efterretningen om den Hams borger Banks Sequestration var bleven bekiendt paa Khavns Bors, ere retournerede eller maatte res tournere med Protest, skal, fra den Tid af at Creditor for ham anmelder den protesterede Werel, have en Frist af 8te Dage, for deri at foreenes med Berelihændehaveren om, hvorledes denne kan være at tilfredsstille. Naar mindelig Foreening herom ikke finder Sted, kan Bepeldebitor, i Tilfælde af, at han stiller antagelig Sif 5½ 2 2.) Fr. om Verler p. Hamb. Banco. 23 Nov. Sikkerhed for den Sum Verlen tyder paa, igiennem Cancelliet erholde Bevilling, som dette Collegium skal være bemyndiget til ad mandatum at meddele, hvorved Verelgieldens Inddrivelse suspenderes i 6 Maaneder fra den Dag af, da Verlen med Protest blev ham foreviist, imod at han udsteder en Forskrivelse, hvori den stillede Sikkerhed benævnes, hvilken Forskrivelse det, uagtet den kan lyde paa 6 Maaneder, skal være tilladt at udstæde paa det for Berelobligationer bestemte stemplede Papiir. 3.) Til at bedømme den Sikkerhed, der af saadanne Vereldebitorer tilbydes, anordnes en Committee, der skal bes stane af een Deputeret i Cancelliet, een Deputeret i Finants Collegiumi, eet Medlem af Gen. L. Dec. og Commerce Collegium, og tvende Grofferere, der af Grofferers Societetet vælges til denne Forretning. 4.) Som Sikkerhed kan antages Varer, Prioritetsforskrivelser og offentlige Papirer i et saadant Forhold, som af Commits teen ansees betryggende for Berelihændehaveren. De Ba rer, som bruges til Sikkerved, skal, naar de af Creditor tages under Laas og Lukke, ansees som haandfaaet Pant, hvoraf følger, at den Forskrivning, som udstædes, ei behøver Tinglysning. 5.) Committeens Attest, at den anbudne Sikkerhed ansees tilstrækkelig, bør vedlæg, ges Unsögningen om den, i 2 §, ommeldte Bevilling, hvilken Attest fan meddeles paa ustemplet Papir. Efter 6 Maaneders forløb kan den protesterede Vereis Belob, med Renter, Procento for hver Maaned. fra den Dag af, da den er forfalden til Betaling, ind drives efter (Verelret; dog at der tilkommer Debitor samme Løbedage, som efter Verelbreve.. 6.) 7.) Bez taling af Capital og Renter bør skee enten i Hama borger Banco eller i rede Sølv, hver Mark fiin Coinst Wægt beregnet til 27 Mark 12 St. Banco. Pat Pat. om en milit. Regul. Commiss. Pat., hvorved en militair Regulerings. Com 24 Nov. mission anordnes, f. Slesvig og helfteen. p. 467. Cancellie. Pl. f. Dmk og Nge (Resol. 20 Nov.) 24 Nov. at alle Afgifter, der ved Ryl. Resolutioner ere paas Tagte enkelte Embeder, til hvilkensomhelst offentlig Indretning eller Fond, bør behandles efter de Regler, som i Sr. 16 270v. 1813 ere foreskrevne for Pensioner, som udredes af Embedsmænd. p. 470. Raadstue-Pl. (Resol. 24 Nov., bekg. Khavns Ma: 29 Nov. giftrat ved Cancellie Br. 26 Nov.) at Slagtetiden for 1813 maae vedvare til 15 Dec., hvorefter altsaa ingen Taxt paa Kisd til den Tid vil vorde fat (See Pl. 16 Dec. 1813). P. 559. Politie Pl. ang. Opkiob paa Torvene. 30 Nov. P. 565. Gr. Uagtet alt Opfiob paa Torvene til videre For Handling, under Warernes Konfisation og 2 Rdlr i Mulct, ved Fr. 28 Jul. 1684 og senere Anordninger, er aldeles forbuden førend Kl. 10 Formiddag, paa det at Khavns Indvaanere til den Tid udelukkende kan have Leilighed til at giøre de Indkiob, som de til deres Huusholdningsbrug maatte behøve, indfinde dog Spekhokere og andre Hand- Tende sig jævnligen, førend ovenmeldte Klokkeslæt, pas Stadens Torve, og der, ved hemmelige Aftaler og Kiøbe flutninger, vide at tilvende dem Varer til videre Udsalg, ligesom de ogsaa, aldeles uberettiget, opkiobe slagtede Gias og andre Fierbyr til videre Forhandling, hvorved disse Vas rer, til Fornærmelse for Khavns øvrige Indvaanere, forbyres.

Herved indskiærpes alle Vedkommende de om utils Tabeligt Opkieb paa Torvene gieldende Anordninger, med det Tillæg: at den Spekhoker, som maatte antræf fes førend ovenmeldte Klokkeslæt paa Torvene ved 5243 de 4 Pl. om Opfieb p. Torvene. 30 Nov. de der med Fedevarer holdende Vogne og andre tide. salgssteder, vil blive anseet med ovennævnte Mulet, 2 Rbdir Selvværdie, uagtet han ikke overbevises om at have giort nogen Handel. Med samme Mulct og Varerues Konfiskation vil enhver Spekhoker og Kieldermand lis geledes blive anseet, som, uden dertil at være berettiget, befindes at handle med slagtede Gices, og vil denne Handel blive antaget som bevist derved, at disse Varer findes hængende i Rielderdørene eller henlagte i Vina duerne, uagtet Vedkommende ikke kan overbevises om at nogen virkelig Handel er foregaaet. Af Mulcten tilfalder Angiveren det halve. 1 Dec. 2 Dec. 4 Dec. 4 Dec. 8 Dec. Raadstue-Pl. (Resol. 24 Nov., bekg. Khavns Magis strat ved Cancellie-Br. 27 Nov.) at Sprøiteskatten for 1813 maae opkræves med 18000 Rbdlr S. V., der blis ver at fordele paa Bygningernes Assurance (den tempo, raire, veb pl. 27 Apr. 1811 hiemlebe, undtagen), saaledes som samme stod den 10 Dec. 1812. p. 560. Cancellies Pat. ang. Gebyrerne for Expeditioners ite fra det Slesvigholsteenfte Cancellie, for Slesvig og Holsteen. p. 470. Pat., f. Slesvig og Holsteen, ang. Betalingen af de til 1 Aug. 1813 i Restance forblevne Kgl. Skatter og Afgifter. p. 473- (†) Taxt for Færgefarten over Lümfiorden mellem Aalborg og tørresundbye; i følge Kgl. Bemyndigelse kundgiort of Gen. Postdirectionen. Pat. Fr., f. Nge, ang. nogle nærmere Bestems melser i Frr. 18 Dec. 1764 og 14 2pr. 1769, betref fende Jordeiendommes Deling i Torge. Cancel. P. 474. Gr. For at forekomme de Misbrug, som kunne finde Sted ved Afhændelse af enkelte Stykker af Jordeiendom. me Fr. om Jordeiend. Deling i Nge. 1-4 §. me i Norge, og ved Aasæders Deling af Forældre mellem 8 Dec. deres Børn, samt, for at forebygge muelige Misforstaaels fer af de, angaaende Jordeiendommes Deling i dette Ri ge, under 18 Dec. 1764 09 14 Apr. 1769 udgangne Anordninger, vil Kongen have tilføiet bemeldte Levbud følgende nærmere Bestemmelser: 1.) Naar en Gaard i Norge, enten ved nogens somhelst Afhændelse i Almindeligbed, eller ved en Faders Difpofition med hensyn til bans Born i Særdeleshed, deles i to eller flere parter, sai samtlige afsondrede Dele af Eiendommen, saalcenge den i Ser. 18 Dec. 1764 og 14 Apr. 1769 befalede Skyldsætningsforretning ei er afholdt, solidarist hæfte for den hele Eiendome Afgif ster og Byrder; dog imod indbyrdes Regres, forsaavidt den ene Parts Besidder, saafremt Eiendommens Deling er bevirket ved Salg, maatte komme til at udrede mere, 2.) end der ved Kiobecontracten paalagdes hans Part. Naar nogen Part afsondres fra en hidtil uskyldsat Eiendom, skal den hele Eiendoms Grændse og Skyld først ved en særskilt Forretning bestemmes, og berpaa den afsondrede Parts. 3.) vor en Opsidder paa et. uskyldsat Stykke af en Gaard ved Doden afgaaer, feat bet paaligge vedkommende Skifteforvalter som Pligt, forins den faadan Gaardspart afhændes, at førge for, at den paa lovlig Maade bliver skyldfat. 4.) Hvis det ved en Skyldsætningsforretning befindes, at en separeret Part af en Jerdeiendom ved Skiobe: eller Delingsdocument er bleven paalagt en större effer mindre atri culskyld, end den burde have i Forhold til den øvrige Deel af Gaarden, bliver dette ved den foretagende Forret ning at berigtige paa den Maade, at enhver af de afsone drede Gaardens Parter facer saamegen Skyld, som denne i Forhold til de øvrige ber tilkomme; dog saaledes, at, heis Eiendommens Deling grunder sig paa Salg, Sp h 4 den Fr. om Jordeiend. Deling i Nge. 4-5 §. 8 Dec. den of Gentrahenterne eller hans Eftermand, der liber ved saadan Forandring i den Skyld, hvorom Parterne veb Riobets Afflutning vare forenede, ber tilkomme Regres hos den, der vinder ved Forandringen. 5.) Den 9 Dec. Pasus i Sr. 14 Apr. 1769: "men Delingen i sig selv forrettes og fuloferes af Sorenskriveren med fire dertil uds nævnte upartiske Laugrettesmænd," vil Kongen have fors Elaret derben, at denne Forskrift ei alene er gieldende, naar en Sader ved Testamente, bestemmér, hvorledes Hovedbollet efter hans Dod skal deles mellem hans Bern, men og naar faadant skeer af ham i hans levende Live. Cancellie Pl. f. Dmk og Nge (Resol. 1 Dec.) at Kongen har resolveret: "at de provede og authoris serede Vaccinateurer udenfor Lægestanden, naar de gotgiere i alle Maader at holde sig de angaaende Vaccinas tionen ergangne Befalinger efterrettelige, maae nyde det samme Honorarium for hver af dem vaccineret Person, fem ved d. 4 §i Sr. 3 Apr 1810 et tilstaaet Lægerne, hvilket Honorarium bliver at udrede paa saimme Maade som for tægerne; samt, at ovennævnte Vaccinateurer liges som Lægerne made nyde frie Befordring paa deres Reis fer i Vaccinationens Forretninger?" Hoechos Cancelliet tiltøier, at, som en Følge af den ved Pl. 9 Jul. 1813 befiendtgierte Resolution, vil forbemeldte Honorarium nu blive at etlægge i Rigsbankpenge Søleværdie, Stil ling for Stilling. p. 476. 9 Dec. Cancellie Plot Kongen har resolveret: at 11 Dec. Teuntin 1813 maae forlænges een maaned, saaledes- at den 18 Jan. 1814 anfees fera den fiofte Dag, der, i Hoige D. L. 5-14-3, fan benregnes til god Betalingstid; og at de Skyldnere, som til den Tid udbetale Capis talerne, ogfaa ber erlægge de imidlertid paalebne Renter for een aaneb. p. 477. Raad 34 Pl. om Korndragernes Betaling. Raadstue-Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 10 Dee. 28 Sept.) at den Korndragerne i havn ved Pl. 30 Jan. 1813 tilstaaede Betaling for byer Tønde Korn, de bære, mane forboies til 1 RbFfk. Spivværdie pr. Tønde. p. 561. 8t Cancellie-Pl. (Rescr. til Cancelliet 14 Dec.) at Kons 16 Det. gen (paa Grund af en fra Gouverneuren over Barnholm og Christiansøe derom indgiven Rapport) har bifaldet Gouvernementets Foranstaltning, at Sisterleiet Arnager paa bemeldte Bornholm indtil videre, i Henseende til Prisers Opbringelse og Salg, samt alt Rapers farten i Almindelighed vedkommende, skal ansees som Riebsted (See Pl. 4 Mart. 1814). p. 478. Raadftite Pl. (Resol. 15 Dec., bekg. Khavns Mas 61 Det. iftrat ved Cancellie Br. 16 Dec.) at Kongen vil have Risdtaxten fremdeles hævet, indtil videre, og vil, som en Følge heraf, Slagtetiden eller den Rettighed for Frislagtere og andre, at flagte og falholde Kied, ligeledes scere forlænget ligesaalænge Taxten er hævet (See Pl. 7 Jan. 1814). p. 561. 7901 Khavns Brandforfiffrings Directions-Pl. 23 Dec. (Resol. 15 Dec., bekg. samme veb Finantscoll. Br. 20 Dec.) at samtlige Annuitetsbeviser, som under Kgl. Garantie af Brandforsikkringskassen ere ubstædte, skal nu strax udtrækkes paa eengang; dog saaledes, at de paalpbende Summer ikke contant udbetales til den ved Udtrækningen bestemmende, Forfaldstid, men at der for Beløbet meddeles uopsigelige Kgl. Obligationer til 4 procent aarlig Rente, men som i øvrigt ere samme Bestemmelser underkastede, som de, der allerede ere i Circulation, eg oprindeligen lyde paa 4 Procent Rente. Derhos vil Kongen have bestemt, at det aarlige Tilskud af Procent, som paaligger Brandkassens Interessens $55 tere Pl. om Brandkassens Annuiteter. 23 Dec. tere at foare, til Afbetaling paa dens Annuitetsgield, skal tilflyde det synkende fond, for at anvendes til, paa fordeelagtigste Maade at indliebe af hine Annuiteter eller andre Statsgields Papirer. p. 478. 28 Dec. 3 28 Dec. Cancellie Pl. f. Dmk og Nge (Resol. 20 Dec.) ang. Taxters fastsættelse i Rigsbanko. p. 479. Kongen har, paa Cancelliete Forestilling, resolveret: at de ved Pl. 9 Jul. 1813. 1 § funbgiorte Bestemmel fer, ang. de i Dans Courant tovbestemte Penge størrelsers Erlæggelse i Rigsbankpenge Solvværdie, ogfan skal være gieldende for alle staaende taxtmessige Betalinger i Almindelighed, baade i Danmark og Norge; og vil Kongen, som en Følge heraf, have Fr. 16 Febr. 1813 ophævet, samt alle staaende Taxter, som efter den foregaaede forandring i Pengevæsenet specielt ere fat. te i Rigsbankpenge Tavneværdie, reducerede til Solvværdie efter den nu gieldende Bankcours; Derhos bifaldes, at de saaledes til Sølvværdie regulerede Taxter mane af Magistraterne i Byerne og polities gvrighederne paa Landet for deres respective Embeds Districter udregnes i Tavneværdie efter den til enhver Tib gieldende Bankcours, ved hvilken Beregning den legale Tabel, som for sammes Beregning er eller heref ter maatte blive bekiendtgiort, lægges til Grund, samt at Taxterne, saaledes udsatte i Navneværdie efter den giels dende af Rigsbanken fatte Cours, maae under fornævnte Øvrigheders Tavn opslaaes paa vedkommende Sted, Hvor Betalingen erlægges; eg bliver politiet at indstiærs pe, at overholde, at disse nøie følges. Cancellie Pl. f. Dmk og Nge (Resol. 21 Dec.) at Kongen i Henseende til alle lovbestemte Størs relser i Rigsbankpenge i Almindelighed, der skal være gieldende til vedvarende Regel, og som ikke udtry Fe Pl. om lovbestemte Størrelser i Rbpenge. Feligen ere fastsatte i Tavneværdie, har (paa Cans 28 Dec. celliets Forestilling) anordnet, at de skal forstaaes og beregnes i Rigsbankpenge Sølvværdic. p. 483. Pl., hvorved Banktegn for 12 Rigs 28 Dec. bankstil. og 6 Rbstil, authoriseres til at gaae og gielde i Kongerigerne. Cancel. p. 481. Gr. Med hensyn til de Uleiligheder, som ere fors bundne med de mindre Pengesedler, hvilke i de seneste Tta der have været fatte i Omlob i Rigerne, og da Udprægs ning af egentlig Stillemynt, saalænge en fast Gours ei fan tilveiebringes, er forbunden med betydeligt Tab og dess uden ikke svarer til Hensigten, har Kongen authoriseret Rigsbanken til at udstæde et Slags Banktegn i Kobber, der, indtil videre, seal gane og gielde som Betalingsmiddel i Kongerigerne. I det Diemeed befales følgende: 1.) De Rigsbanktegn, som af Rigsbanken udstæs des, lyde paa 6 og 12 Rigsbankstilling; de ere conca ve eg randede, og indeholde paa Aversen Rigernes og Hertugdommenes Vaaben, og paa Reversen de Ord: Rigsbanktegn for 12 (6) Skilling og Aarstallet 1813. 2.) Disse Rigsbanktegn skal være gangba re i alle, saavel offentlige som private, Betalinger i begge Kongeriger, og uvægerligen modtages som Rigsbankpenge Navneværdie efter deres paalydende Sum, og som Rigsbankpenge Sølvværdie, i Forhold til den bankbestemte Cours, som til enhver Tid finder Sted. 3.) Skulde nogen understane sig at eftergiore forommeldte af Rigsbanken udstædte Tegn, da skal han straffes som for false Myntning og have forbrudt re, Liv og Gods. 4.) Hvo som befindes, mod Opgield, enten at Eisbe eller sælge disse Rigsbanktegn, vil vorde anfeet med en Pengemulct af Summens 4 til 8 dobbelte Værdie efter Omstændighederne, og i Tilfælde af Forbrys belfens Gientagelse med Fængsel eller Forbedringshuusars beide Pl. om Banktegu p. 12 og 6 Rbffil. 28 Dec. beide fra 2 Maaneder til I War. I alle Tilfælde confi fqveres den Sum, hvormed slig ulovlig Omgang har fun 29 Dec. 31 Dec. det Sted, Halvdelen til Fordeel for Angiveren og Halvde len til Stedets Fattigvæsen. (†) Havne og Opmuddrings-Administrations Pr. (Kanal, Havne- og Fyr Directionens Br. til samme 24 Dec.) at Bolværks: Pengene af Havne Væsenets Bolværker ved begge Sider af Børsen og gl. Strand fra I Jan. 1814 stal svares saaledes: Om Sommeren: af hver Skibslast 6 Rigsbskill. S. B. af en Pram og af en Baad 3 4 = 2 samt om Vinteren det dobbelte (See Befg. 29 Apr. 1814). Khavn. Pat. N. Kammer Pl. (Resol. 26 Dec.) ang. Repartition af de af den Kgl. Kasse til Arbeide paa de nye Hovedlandeveie, samt til Broers og Steenslufers Anlæg i Dmk m. v., forskudsviis udbetalte Bekostninger for 1812 (Disse uds giore 36980 Rdlr 31 Sk. d. E. eiler 6163 Rbolt 37 St. M. V. Til at erstatte sanime, samt desuden til en Fond, som Kongen har befalet for deraf i Fremtiden at afholde Forskudde til Omkostningerne paa Vei og Broe-Arbeidet, bliver, i Overeensstemmelse med Fr. 13 Dec. 1793.66 §, og pl. 30 7ov. 1804, det med Jan. Qvartals Skatter udredende Bidrag til det egentlige Vei Arbeide 12 Rigs bankset., til Broers og Steenslusers nye Anlæg 1 Rösel. og til ovenmeldte Fond 36 Rbsl., alt N. V., pr. Tønde for det, efter de i Vei-Frs 30 og 31 § foreskrevne Regler, hoiest ansatte Hartkorn; for det øvrige i Forhold dertil). P. 484+ De De betydeligste Forandringer og Tillæg, som formedelst Frr. f. 1813 maae anmærkes i Udtoget af de forhen udkomne Anordninger. aavel ber, som i Senfcende til det alphabetiske Reaister, ville Safera ne bebage at erindre det samme, som i XI Deels 2det Stykke pag. 382 og 387 er anmærket. 1672. 1675. 1682. - 1683. 4 Dec. (†) St., om medicis &c., dens 10 §: See Pl., ang. Lægernes Taxt, 14 Maj 1813. 8 Mart. Fr. om fremmed Mynt: See Fr. 5 Jan. 1813- 13§. 4 Nov. (†) Muurmesternes Laugsart.: See Pl. 6 Apr. 1813. 4 Nov. (†) Temmermænds Laugsart.: 1813. See Pl. 6 Apr. fb. 6 §: Forans 5 Maj. Non. om Maatere zc., dens III dret v. pl. f. Rhn 21 Jun. 1813. Fr. om Torvene i Khn: See Pl. 30 17ov. 1813- 1687. 26 Febr. Fr. om Ducatons c.: See Sr. 5 Jan. 1813- 1684. 28 Jul. 1697. 13 §. 30 Apr. r. om fremmed smaae Mynt: See Fr. 5 Jan. 1813. 13 §. 7 Aug. Fr., oai Kræmmere i Nordlandene, dens 2 §: Forandret ved Fr. 20 Oct. 1813. 11 §. Fr. om 12 og 2 Stis Nedsættelse: See Fr. 5 Jan. 1813. 13 §. 1726. 15 Jul. - 31 Jul, 1736. 29 Oct. - 1737+ - 1743. 5 Nov. Fr. om 16 Sets Nedsættelse: See Fr. 5 Jan. 1813. 13 §. (†) Octroi f. Banken: See Sr. 5 Jan. 1813- 9 8. (†) Banco Reglem. og Convention: See Fr. 5 Jan. 1813. 9 §. 8 Mart. Fr. ang. Banken i Khn: See Fr. 5 Jan. 1813 9 §. 23 Nov. 31 Jul. Fr. ang. Agio paa Kroner: See Fr. 5 Jan. 1813- 13 §. Fr. om dem, som ei maae tilhandle sig Bønder gods i Nge: See Pl. 6 17ov. 1813. 1746. 29 Nov. Fr. om Matricul. Skat c.: Ophævet (paa de her bestemte Terminer nær) ved Fr. 9 Jul. 1813. 10 § Litr. a. 1753+ 1753. 12 Sept. r., om Fiskerierne nordenf., dens II E. 3 §: See Sr. 20 Oct. 1813. 11 S. - 1754+ 1757. Io Dec. (†) Confirm. p. Brand: Ass. Kassen i Estiania: See Pl. 28 Sept. 1813. 9 Aug. Fr., om Bondestandens Tieneste i Nge, dens 1 §: Foraneret ved Pl. 9 Apr. 1813. 6 Oct. Fr. om Mynts Udforfet, og Bantsedlers Modta gelse: See Rigsbank Fund. 5 Jan. 1813. 49 og Sr. 31 Jul. 1813. 7 §. 1758. 4 Aug. Fr. om Postvæsenet i Nge, dens I Art. 3 §: See Pl. 2 Jan. 1813. 1760. 29 Oct. pl. em Kirkegaarde uden Norre-Port: See, ang. Graverlønnen, pl. 8 Jan. 1813. - 24 Dec. Fr. om Landconsumtionen i Dmk: See Sr., f. Dmk, 9 Jul. 1813. 10 No. 2. Litr. b. 1761. 14 Jan. Pl. om Opsigelsestiden f. Leiere i Khavn: See pl. 15 Mart. 1813. cft. Pl. f. Dmk og ge 20 Apr. 1813. - 28 Febr. Pl. om Prisen paa fremmede Guldmynter: See Sr. 5 Jan. 1813. 8 og 13 S. cfr. Tabellen ved fr., om Tolds Erlæggelse i Sølv, 8 Sept. 1813. 18 Mart. Pl. om Optieb paa Torvene: See Pl. 30 170v. 1813. 22 Dec. Fr. om Consumtionen &c. p. Landet i Nge: See Fr. f. 17ge 9 Jul. 1813. 13 S. 1764. 8 Dec. Fr. om Landeiendomme i Nge: 27piere bestemt ved Fr. 8 Dec. 1813. 1767. 13 Febr. Fr. om Rente af udsatte Penge: Forandret v. Sr. 5 Jan. 1813. 21 § og, ang. Vereloblis gationer, pl. 27 Apr. 1813. - 18 Aug. Brandforsikrings-Udn. f. Nge: See Pl. 13 Mart. og 10 Jul. 1813. 1768. 14 Maj. Fr. om p. E. Afgiften: Denne Afgift er op 1769. 14 Apr. 1770. 7 Dec. hævet ved Sr. 4 Sept. 1809. 4 og Sr. 9 Jul. 1813. 10 No. 2 Litr. c. Fr. om Selveiergaardes Deling i Nge: 27piere bestemt ved Sr. & Dec. 1813. 2on. om Opfostrings Stiftelsen: See, ang. Drengenes Indførelse i Lægdsrullerne, pl. 5 Jan. 1813. 1773. 17 Jun. Ft. om p. E. Afgiften: Sorandret ved Sr., om p. C. Afgiftens Oph. af det contri buable 1774 - - 

487

buable ks Værdie, 9 Jul. 1813. 10 No. 2 Litr. c. 15 Upr. Pl. 'om Banqven: See Sr. 5 Jan. 1813. 9 §. Rigsb. Sund. 5 Jan. 1813 og Aab. Br. 30 Jul. 1813. 3 §. 31 Aug. Fr. ang. Umyndiges Midler: Sorandret ved pl. 20 Apr. 1813. cfr. Sr. f. Dmt 6 Maj 1812. 28 §. 14 Sept. Fr., om Landmilitien i Dmk, dens 31 §: See Pl. om heste, som komme til Skade, 11 Aug. 1813. 1776. 13 Jun. pl. om de Kongsbergske 2 Skl.: See Fr. 5 Jan. 1813. 13 §. 1779. 2 Jun. Pl. om Priveters Udførsel Litr. A. dens 2 §: Forandret ved pl. 12 Tov. 1813. 20 Aug. Fr. om Friskyds i Nge, dens III Afd. 10 §: See pl., om Underofficerernes Betaling, 26 Jan. 1784. 1785. 1813. 13 Maj. pl. om Landmilitsen, dens 5 §: Forandret ved Sr. f. Dmk 9 Jul. 1813. 10 § No. 2 Litr. d. Fr. om Bompenge p. Landeveiene: See, ang. Erlæggelsen i Rigsbankpenge, Fl. 18 Sebr. 1813. 1786. 15 Febr. 1788. 19 Mart. Pl. ang. Slesvigholfteens Species- og Skillemynt: See Fr. 5 Jan. 1813. 12 og 13 S. - - 1789. 1791. - - - 6 Jun. P. om de paabudne 48 Skil. til Munderingskam re: See Sr. f. Dmk 9 Jul. 1813. 10 S No. 2 Litr. d. 20 Jun. Fr. om Stavnsbaandet: See, ang. Værnepligt i Krigstid, pl. 27 Sept. 1813. 20 Febr. Fr. om Straf f. Tyve ec. See, ang. Posterne, PT. 28 Sept. 1813. 6 Mart. Pl. om lose Hunde i Khavn: Sorandret ved pl. 25 Jun. 1813. 16 Febr. Aabet Brev om Speciesbanken: See Sr. 5 Jan. 1813. 9 §. 16 Febr. Octroi f. Speciesbanken: See Fr. 5 Jan. 1813. 9 §. 24 Jun. Fr. om Speciesbanken: See Fr. 5 Jan. 1813. 9 §. 3 Aug. Fr. om Afgift til Landsoldaternes Gotgiørelse: See Sr. f. Dmk 9 Jul. 1813. 10 § No. 2 Litr, e. 1792. 1792. 1 -W 29 Febr. Brandforsikrings:Abn. f. Dmks Kiøbsteder: See pl. 13 Mart. og 15 Jun. 1813. 29 Febr. Brandfors. Adn. f. Landet i Dnik: See Pl. 13 27art. og 15 Jun. 1813. 9 Mart. Pl. om Ferholdsregler ved Umyndiges Midters Indsættelse i Kongens Kasse: See Pl. 20 Apr. 1813. 5 Dec. Fr. om Fourage-Leverance: See Pl., ang. Avit teringer, 5 Jan. 1813. 1793- 22 Mart. 1794+ 22 Oct. L 3 Dec. 1795. - 8 Maj. 15 Jul. 17 Jul. pl. om Creaturers Opkieb paa Landet: Cfr. pl. 25 Sept. 1813 og 4 Jan. 1814. (†) Convention f. Speciesbanken: See Sr. 5 Jan. 1813. 9 §. Pl. om Species Mynten: See Fr. 5 Jan. 1813. 13 § cfr. 8 §. r. om Stodhengste: See pl. 27 Apr. 1813. Pl. om smade Specie Sorters Uompntning: See Fr. 5 Jan. 1813. 13 §. 2on. om Khavns Brandforsikring: See Pl. 15 Jan. og 28 Sept. 1813. 31 Aug. Pl. om Brandforsikrings Annuitetsbeviser: See pl. 23 Dec. 1813. 15 Sept. Tabel over Brandf. Annuiteternes Udtrækning: See Pl. 23 Dec. 1813. 1796. 27 Apr. - 1797. - Pl. om Species-Stykkers Udmyntning: See Fr. 5 Jan. 1813. 13 S. 27 Maj. Pl. om Species-Ripdalere: See Sr. 5 Jan. 1813. 13 §. 1 Febr. Told Fr.: Forandret og nøiere bestemt ved Fr., om Tolds Erlæggelse i Sølv, 8 Sept. 1813. Sammes 389 §: forandret ved pl., om Sports ler f. Skibsmaaling, 21 Apr. 1813. 24 Jun. Pl. om Renter af Umyndiges Midler i Kongens Kasse: See Pl. 20 2pr. 1813. 1798. 14 Sept. 1799. - 9 Oct. I Jul. Pl. om Druknedes Redning: See Pl. 1 Jul. 1813. Pl. om 4 Rdlr Species: Sedler: See Fr. 5 Jan. 1813. 12 §. Plan f. Khavns Fattigvæsen: Forandret, i zens. til 152 og 157 §, ved pl. 7 Sept. 1813. 13 Nov. Pl. om Depofitokassens Oprettelse: See Fr. 5 Jan. 1813. 9 §. 1800 1800. 4 Apr. Pl. om Beneficiariers Borelbreve: See Pl. 6 Nov. 1813. 31 Oct. Pl. om løse Vædere: Ophævet ved Fr. 24 Sept. 1803. 1801. 4 Febr. Pl. om nye 2 Skt.: See Sr. 5 Jan. 1813+ 13 §. 1802. 11 Jun. Fr. om Landeværnet samt Landmilicens Tienestetid, dens §: See Pl. 25 mart. 1813. 1 Oct. From Afgift af Eiendomme i Dmk: See, i Hens. til dens I og II Afd., ang. Jorder og Tiender, Sr. f. mk 9 Jul. 1813. 10 §. 1 Oct. St. om Extra Afgiften af Varer: Forandret ved Sr. 23 Jul. 1811. I fo. og Sr., om Tolds Erlæggelse i Sølv, 8 Sept. 1813. I. Litr. e. 1813. 21 Oct. Fr. om Tillæg til Told. og Cons. Afgifterne: De ved, denne Fr. saavelsom ved Frr. 6 Jun. 1806 og 11 17ov. 1809 paabudne Forhøielser ere, saavidt Toldafgifter og Lastepenge angaaer, inddragne i den til Jr. 23 Jul. 1811 hørende Tarif (som dog i gens. til Toldafgifterne er forandret ved Fr. 8 Sept. 1813. II, Litr. a), faavidt Kiøbsted:Consums tionen i Khavn angaaer, inddragne i den ved Fr. 23 Oct. 1811 givne Tarif, og, face. vidt Land Consumtionen angaaer, bortfald. ne ved dennes Ophævelse i sølge Fr. 9 Jul. 1813, f. Dmk 10 § No. 2 Litr. b, og f. ge 13 §. 19 Nov. 1. om undvigte Slaver, samt om dem, den doma mes til Tugthuussiraf paa Livstid: Forandret ved Pl. 29 Mart. 1813. cfr. pl. 23 Febr. 1813. 1804. 27 Jan. - - 1805. 25 Maj. Fr. om Befordringsvæsenet: See, ang. Beta lingen, P. 31 Jan. 1813. Stemplet. Pap. Fr.: 17oiere.bestemt ved Dl., om St. Pap. f. 1814 o. f. Aar, 31 Jul. 1813 og pl., om St. Pap. Stigen, 200v. 1813. (fr. pl. 25 Jan. 1813. 31 Aug. Fr. om Skyds og Indqvartering i Nge, dens 8 §: forandret ved pl. 14 Sept. 1813. 8 Febr. Quarantaine Fr.: See Regl. f. Pasgebyrer c. 26 Jun. 1813. XVI Deel. I i 1 1806. 1806. 31 Jan. Regl. f. Kgens Livfegercorps: See PL, om fors andring i sammes Organisation, 25 Sept. - 9 Maj. 6 Jun. 1813. Fr. ang. overordentlig Indovartering, dens 17 §: See pl. 14 Oct. 1813. Fr. om Forboieise i Afgiften af Skibsfragter: See, ang. Erlæggelsen i Sølv, sr. 5 17ov. 1813- cfr. pl. 20 Mart. 1813. 6 Jun. Fr. om Told og Cons. Afgifternes Forheielse: For andret saaledes, som ved Fr. 21 Oct. 1803 er anmærket. 5 Nov. Ertract af Port: Penge: Adn.: See Pl., om Betal. i Rbp., 31 Aug. 1813. 1807. 12 Maj, Pt. om Brandcontingent f. Dmts Kiebsteder: See Pi. f. Riobft. 15 Jun. 1813. - I T - 12 Maj. Pl. om d. samme f. Duits Landbygn.: See pl. f. Randet 15 Jun. 1813. 7 Aug. Fr. om Gieldsarrestanters Underholdn. Penge: Underh. Pengene ere forhøiede ved Pl. 28 Sept. 1813. 25 Sept. Pl. om nye 4 Skt. See Sr. 5 Jan. 1813. 13 §. 1808. 15 Febr. Fr. ang. Landeværnets Ophævelse &c., dens 8 § Litr. a: 17oiere bestemt ved pl. 30 Mart. 1813. - I - 1 Apr. Pl. om Debitorer til brittiske Undersantter: See 8 Apr. 8 Apr. 8 Apr. pl. 26 Oct. 1813. Fr. om Afgift af Hartkorn. i Dmk: See Fr. f. Dmk 9 Jul. 1813. 10 No. 2 Litr. f. Fr. om Afgift af Matriculffyld i Nge: Ophævet ved Fr. f. 27ge 6 Jun. 1811. Fr. om en nye Bygnings Afgift i Dmt: Ophæ vet ved fr. f. Dmk 9 Jul. 1813. 9 §. 27 Maj. Pl. om Creaturer ved Strandkanten: Cfr. pl. 16 Aug. 1813. Oph. ved pl. 24 Sebr. og 4 Mart. 1814. 21 Jun. Pl. om Creaturer ved Strandkanten: Cfr. pl. 16 Aug. 1813. Oph. ved pl. 24 Febr. 1814. 19 Dec. Pl. om Spreiteskattens Forbeielse: See Pl. 1 Dec. 1813. 24 Dec. Pl. om nye Eensfl.: See Sr. 5 Jan. 1813.1 13 §. 24 Dec. pl. om Noirs Stykker: See pl. 23 Jan. 1813. 18091809. 17 Jan. (†) Unhang t. Soe Kr. Art. Br. om Bytte: See 2on. 10 art. 1813. - - - - 1810. - - - 21 Mart. Pl. om Skifteforvaltningen i Khn, dens 6§: See Fr. 5 Jan. 1813. 9 § og Rigsbank. Fund. 5 Jan. 1813. 17 og 18 §. 27 Apr. Lots Regl. f. Kyeholm c.: Sorandret, i ens til Taxten, ved pl. 16 Febr. 1813. 29 Apr. Færgetaxt m. Lolland og Langeland: See Taxt 19 Jun. 1813. 23 Maj. Pi. om Beers Midlers Indlev. i Depositokassen: See Fr. 5 Jan. 1813.9 § og Rigsbank Fund. 5 Jan. 1813. 17 og 18 §. 4 Sept. r. om nye Ufgifter f. Omk, dens 3 §: Ophæ vet v. Fr. f. Dmk 9 Jul. 1813. 9 §. 11 Nov. Fr. om Toldafg. Forbeielse i Dmk: forandret saaledes, som ved Fr. 21 Oct. 1803 er an mærket. 2 Febr. Pl. om Forhøielse i Bragertaxten: Bortfaldet. ved Fr. 5 Jan. 1813. 43 § 9g Pl. 28 Dec. 1813 (*). 8 Febr. Fr. om Indkomstskat i Dmk: See PI, ang. Rbp., 27 art. 1813. Sorandret ved Fl. 7 Maj 1814. 8 Febr. Fr. em samme i Nge: See Pl., ang. Rbp., 27 Mart. 1813. 17 Febr. Fr. om Toldafgifter i Nge: See Sr. 8 Sept. 1813. II. a. 28 Mart. Regi. f. Kaperfarten: 27piere bestemt ved Pl. 27 Aug. og 9 17ov. 1813. See, ang. priisdonte Ladninger, pl. 29 Sept. 1813 og Pi., ang. Arnager, 16 Dec. 1813. Sat nd af Kraft ved Pl. 4 Mart. 1814. 30 Mart. Pl. om Præmier f. Stodheste: See Pl. 27 Apr. 1813. 3 Apr. Fr, om Baccinationen, dens 4 §: See Pl., om Vaccinateurer, 9 Dec. 1813. 6 Apr. Regl. f. Retsgebyrer i Prisefager: See Pl. 9 Jul. 1813. 2 § og PL. 4 Matt. 1814. 9 Apr. Jr. em Seepasvæsenet: sorandret, i hens. til Soepasses ac. Formular, ved pl. 26 Oct. 1813. Jiz (*) Eft. Cancell. Br. 10 Jul. 1813. 1810. 1810. 13 Apr. Fr. om Bytte og Byttes Deling ved Landmilit. Etaten: See Sr. 10 Mart. 1813. - 1 11 I 1811. - 15 Maj. Pl. om Vognmandstaxten &c.: See Pl. 31 Jan. og 9 Oct. 1813. 17 Maj. 17 Maj. 17 Maj. Pl. om Hiemreise Penge f. Helsingsers &c. Lotser: 176iere bestemt ved pl. 16 Febr. 1813. Pl. om Afgift t. Khavns Lotfer: See Pl. 16 Sebr. 1813. Pl. em d. nye hviins-Prover: Sorandret, i Henseende til Tolden, ved Fr. 8 Sept. 1813. II. a. 2 Jun. Taxt f. Gebyrerne v. Gen. Commiss. Coll. See Taxt 12 Sept. 1813. 7 Jun. Pl. om Hiemreisepenge f. Nyborgs Lotser: See PI. 16 Febr. 1813. 9 Jul. Pl. om Forheielse f. Callundborgs Losser: See 23ekg. 30 Jan. 1813. 28 Jul. Pl. om Befordring ved Udenbyesboende: See Pl. 9 Oct. 1813. +18 Sept. Taxt f. Jægerspriis: See Taxt 15 Jun. 1813. 13 Oct. Pl. om Tillæg t. Stabsconducteuren f. Maalebreve: See Fr. 5 Jan. 1813. 43 § (*) 27 Oct. 3 Nov. Fr. om Afgift af Colonial-Varer: See Fr. 8 Sept. 1813. II. Litr. a. Pl. cm Prisepenges Indsæet. i d. Kgt. Kasse: See Pl. 20 pr. 1813. 8 Febr. Pl. om Levnetsmidlers Indf. t. Nge: See Pl. 30 Sept. 1813. cfr. Pl. 22 Jun. 1813. 8 Febr. (†) Taxt f. Sundbye: See Taxt 22 Jun. 1813. 26 Febr. Taxt f. Meolden: See Taxt 26 Jun. 1813 26 Febr. 2on. og Taxt f. Guldborg: Forandret ved Taxt 22 Jun. 1813. 1 Apr. dn. og Taxt f. Befordringen mell. Khavns Toldbod og Reeden: Forandret ved Taxt 8 Jun. J813. 1 Apr. 9 Apr. dn. og Taxt f. Befordr. m. Nyhavn og Chavn: Forandret ved Taxt 8 Jun. 1813. Taxt f. Uffens: See Taxt 12 Jun. 1813. 19 Apr. Kr. em Afgift af Tobak: See Sr., om Colds Erlæg. i Sølv, 8 Sept. 1813. ÍI. Litr. a. 1811. (*) Og Collegial:Tidenden f. 1813. No. 16. p. 251. cft. Pl. 28 Dec. 1813. 1811. 19 Apr. Pl. om Pengeskydsens Forhoielse i Nge: See Pl. 20 Apr. 1813. 26 Apr. Taxt f. Middelfart og Snogbei: See Cart 15 Jun. 1813. 26 Apr. Taxt f. Rudkiobing og Vemmenes: See Taxt 19 Jun. 1813. 27 Apr. Pl. om Forh. i Khavns Brandaffurance: Bortfals det ved pl. f. havn 28 Sept. 1813. 6 §. 24 Maj. Adn. og Taxt f. Dragerne v. Khavns Toldbod: forandret ved Taxt 8 Jun. 1813. Fr. om ferheiet Afgift af Jorder &c. i Dmk: Dens 1 og 2§ er deels noiere bestemt, deels forandret, ved Fr. f. Dmk 9 Jul. 18:3. 10 §. 6 Jun. Fr. om Afgifter i Nge, dens 3 §: Ophævet ved Sr. f. 17ge 9 Jul. 1813. 43 §. 6 Jun. II Jun. 17 Jun. 17 Jun. -20 Jul. 23 Jul. - 1 - - - - Taxt mel. Ballum og Romse: See Taxt 26 Jun. 1813. Pl. om Kielderhalse og Trapper: Cfr. Pl. 2 Apr. 1813. Pl. om Steenmaalerne: See Pl. 2 febr. 1813. Taxt f. Hadsund: See Lart 31 Jul. 1813. Fr. om prafgift i Species: See Sr. 5 Jan. 1813. 18 § og Fr., om Syrajg. Erlag. i Solv, 8 Sept. 1813... 23 Jul. Fr. om Toldafg. i Species: Sorandret ved Fr., om Toldens Erlæg. i Solv, 8 Sept. 1813 (ved hvilken og den Fr. 23 Jul. 1811 vedfriede Tarif er bortfaldet, undtagen for saavidt Lastepengene angaaer). 27 Jul. 9 Aug. Pl. om Forhoielse i Lotsbetalingen: See Bekg. 30 Jan. 1813. Pl. om det hannoverse &c. Flag: Cfr. Pl. 9 Jul. 1813. See Pl. 4 Mart. 1814. 10 Aug. Pl. om milit. Transportstyds: See Pl. 20 Apr. 1813. 14 Aug. Pl. om Betaling f. Tarationsforretninger: Betas lingen er forandret ved pl. 24 Maj 1813. 23 Aug. Taxt mel. Fridericia og Strib: See Taxt 15 Jun. 1813. 10 Sept. Taxt f. Helsingoers Færgelaug: See Taxt 15 Jun 1813. 13 Sept. Pl. om d. oldenborgske zc. Flag: Cfr. Pl. 9 Jul. 1813. See Pl. 4 Mart. 1814. 313 1811. 1811. 17 Sept. Pl. ang. Coursen for fgifter af Creditoplage. Varer: See Fr., om Toldens Erlæg. i Solv, 8 Sept. 1813. - 1 1 - - 1812. - - 20 Sept. Non. og Taxt m. Sæbye og læsee: See Adn. og Taxt 12 Jun. 1813. 26 Sept. Fr. oni giotage: See Pl., om visse Gieldss breves Udstædelse, 23 Jan. 1813 og, om Verler paa Rigsbankpenge, 22 Mart. 1813. 28 Sept. Pl. ang. Pl. 8 Febr. 1811 om Levnetsmidlers Indf. t. Nge: Ophævet ved pl. 30 Sept. 1813. Pl. om Forhoielse f. Khavns og Helsingeers Lotfer: See Bekg. 30 Jan. og Pl. 16 Jebr. 1813. 19 Oct. Pl. ang. Courantsedlers Forsendelse: Forandret ved PL 24 Sept. 1813. 7 ct. 2 Nov. 16 Nov. 22 Nov. 25 Nov. 6 Dec. 11 Dec. Pl. om Betaling f. Brandtarationer: See Pl. I Jun. 1813. Taxt m. Svendborg og Vindebye: See Taxt 19 Jun. 1813. n. og Taxt f. Logstoer Færgefart: Forandret ved Taxt 26 Jun. 1813. Pl. om Forhøielse for Korndragerne: See Pl. 10 Dec. 1813. Pl. om Fetheielse i Malepenge v. Maltmellerne (*). Pl. om Stadsgvarpeinens Betaling: Bortfaldet ved Fr. 5 Jan. 1813. 43 § (**). 17 Dec. 2on, og Taxt f. Virksund: Forandret ved Taxt 26 Jul. 1813 24 Dec. 8 Jan. Pl. om Postkartenes Drikkepenge: See Pl. 9 Apr. 1813. Pl. om udgifters Forhøielse ved Navigat. Eramen: See Fr. 5 Jan. 1813. 45 §, pl. 9 Jul. 1813. 1 § og 28 Dec. 1813. 15 Febr. on. og Taxt f. Hvalpsund: Forandret v. Taxt 26 Jun. 1813- 13 Mart. Fr. om Afgift af Stibes Kiøb og Salg: Toiere bestemt og forandret v. pl. 14 Oct. 1813 03. 9 Taj 1814. 1812. (*) Web Resol. 15 Mai 1813 er Malepengene ved den Kgl. Maltmølle bestemte til five femtedele af bvad der sed Taxt fer de private Meller er eller bliver bestemt for at frage en Toube Hvede. (**) Ds Cancell. Br. 13 Mart, 1813. 1812 21 Mart. Adn. og Taxt f. Ristinge: forandret ved Taxt 19 Jun. 1813. 7 Apr. Fr. om Indførselstold af visse Varer: Sorandret veo Fr. 8 Sept. 1813. II. a. 6 Maj. 23 Maj. 10 Jun. 15 Jun. 17 Jun. Fr. om Paabudde i Nge: See, ang. Species, Sr. 5 Jan. 1813. 18 § og Sv. f. 7ge Jul. 1813. 12 § Taxt f. Aggersund: See Taxt 12 Jun. 1813. Pl. om Tillægsafgift af visse Varer: See Fr. 8 Sept. 1813. II. Litr. a. 137 9: 30 Fr. om ftempl. Pap. til Slutsedler: See Pl., om d. stempl. Pav. Stigen, 20 17ov. 1813. Pl. om Tiendevæsenet, dens 7 §: Forandret ved pl. 9 Jul. 1813. 3 §. 18 Jun. P. om Told af Steentei; See Sr., om Tolds Erlæg. i Solv, 8 Sept. 1813. II. a. 23 Jun. 30 Jun. 14 Jul. 23 Jul 25 Jul. Abn. ang. Sallingsund zc.: See Taxt 19 Jun. 1813. Fr. om Embedsmænd, som ere entledigede med Pension: See Fr. 16 17ov. 1813. 2 og 5§ samt Svortel Regl. 22 17art. 1814. on. og Taxt ang. Beile Fiord: Forandret ved Taxt 15 Jun. 1813. Fr. om Amtsforvalteres Skriverpenge: See, ang. Betal. i Rbkpenge, pl. 5 Oct. 1813. Pl. om Afgift af Cataloger: See Pl. 9 Jul. 1813. 4 §. 15 Aug. 2on. og Taxt f. Bogense: Forandret ved Taxt 12 Jun. 1813. 18 Aug. Taxt f. Vordingborg og Gaabense: See Taxt 15 Jun. 1813. 18 Aug. 24, Oct. 29 Oct. pl. om Honorarium f. Vaccinateurer: See Pl. 9 Dec. 1813. Abn. og Taxt f. Fanse: Forandret ved Taxt 31 Jul. 1813. Pl. om Forhoielse i Qvarteerpenge: See Fr. 5 Jan. 1813. 43 §. a Dec. Pl. om Forbud at fælge Kornvarer &c. v. Auction: 17siere bestemt ved Pl. 21 Jan. 1813, men ophævet ved pl. 4 mart. 1814. 12 Dec. 19 Dec. 22 Dec. (†) Taxt f. Breve t. Udlandet: See Pl. 30 Oct. 1813. Taxt f. Boiden: See Taxt 19 Jun. 1813. Taxt f. Eerfoer og Nyborg: See Taxt 8 Jun. 1813. 314 Alpha49.6 Alphabetisk Register over Frr. f. 1813. Arv og Skifte. 1813. 23 Febr. Fr. ang. Afdragsrettens Ophævelse med Hamborg og Lybek samt alle øvrige i det franske Rige incorporerede Lande. 1813. - 23 Febr. r. at der ei stal svares 6te og rode Penge af Arvecapitaler og andre rede Midler, som her fra Rigerne udføres til de Keiserlig franste Stater. 30 Apr. 1., f. Dmk og Rge, ang. Hvorvidt Capitaler, som tilhøre Uunyadige eller milde Stiftelser, kan ventes modtagne i den gl. Kasse. 60 Jun.. pl. om udlaan af umyndiges Midler. (1809 Pl. 23 Maj anmærkes, som ugieldende). Auctioner. 21 Jan. pl., hvorved Pl. 2 Dec. 1812, at Torvevarer ei maae sælges ved offentlig Auction, nærmere forklares. 30 Jan. 1., f. Khavu, ang. nærmere Bestemmelser af 1. 25 Jul. 1812, betr. Afgift af visse Slags Cataloger. 2 Mart. Pl., for Norge, at Auctioner over afoode Fattiglemmers Efterladenskaber for Fremtiden maae afholdes af vedkommende Fattigcommis fioner. 1813. 1813. 1813. 14 Oct. 19 Oct. Banken 5 Jan. 5 Jan. 5 Jan. 15 Febr. 16 Febr. Segl. Befg. ang. Auctions12fholdelse over nogle van titeter Kornvarers aartige Overladelse af de Kgl. Magasiner i Dmt i et vist Tidsrum. 9., for Dmt og Nge, ang. Auctioners Berammelfe for priisdemte Ladninger, hvor disse skal bortsælges mod rede Selv. (1812 Sr. 30 Jun. og Pl. 2 Dec. anmærkes, som, ugieldende). og Bankosedler. Fr. om Forandring i Pengevæsenet for Dans mark og Norge, samt Slesvig og Holsteen. 2.) Xlmindelige Bestemmelser for Kongerigerne og Hertugdommene. B.) For Danmark og Norge. (6.) For Hertugd. Slesvig og Holsteen. Fundation for Rigsbanken. (†) Pl. ang. den fremtidige Udbetaling af Gager, Pensioner :c. (i Rbp. S. 2.). pl. ang. Ibstædelse af Anviieninger fra Rigsbanken. Fr. ang. hvorledes de ved staaende Sarter fanfatte Betalinger indtil videre skal erlægges (i Rigebankp.). 9 Jul. ., for Dmk og Nge, ang. noiere Bestem melse af den 43 §i Fr. 5 Jan. 1813, m. v. 9 Jul. Fr., for Dmk, om Fordelingen af den Rigsbanken ved Fr. 5 Jan. 1813 tillagte heftelse i faste Eiendomme, samt om Lettelse i nogle ældre Skatter. 9 Jul. 30 Jul. Fr., for Nge, 'ang. det samme. Kgl. aabent Brev ang. Bank og Pengevæses. net i Dmk og Nge. 31 Jul. Fr., for Dmk og Nge, ang. Udstædelsen af Rigsbanksedler, lydende paa 1, 5, 10, 500g 100 Rigsbankdaler. 1 Aug. (+) Bekiendtg. fra Rigebanken ang. Rigsbankfedternes Gours mod virkeligt Selv fra 1 Aug. 1813 til 1 Febr. 1814. 24 Sept. Pl., hvorved Forbudet i Pl. 19 Oct. 1811 mod danske Banksedlers Forsendelse til Stederne i Hertugdommene, sydligere end Hadersleb og Tøndern, ophæves. Ji 5 1813. - [ ] 428 1813. - - - - 19 Oct. Fr. ang. de, ved Igienindførelsen af Selvs mynt som lovmæssigt Betalingsmiddel i Sles. vig og Holfieen, nødvendige Bestemmelser i Henseende til Pengevæsenet, og de samme ved kommende Forpligtelser. 16 Nov. Fr., for Dmk og Nge, ang. hvorledes Pensioner eller andre aarlige Præstationer, som det paaligger Private at udrede, stal gaae over fra dansk Conrant til Rop. 24 Nov. 1, for Dmk og Nge, ang. Udredelsen af de enkelte Embeder paalagte Afgifter til offentli ge Indretninger eller Fonds. 28 Dec. 1., for Duif og Nge, ang. Taxters Fafsæt telse i Rigsbanko. 28 Dec. Pl., for Dmk og Nge, ang. hvorvidt lovbes stemte Størrelser i Rbpenge skal beregues i Solvværdie. 28 Dec. 1., hvorved Banktegn for 12 Rbskilling og 6 Rbst. authoriseres til at gane og gielde i Kongerigerne.

(1736 Octr. 29 Oct. og Reglem. 5 270v.; 1737 Fr. 8 Mart.; 1757 Fr. 6 Oct.; 1774 pl. 15 Apr. 1788 Pl. 19 Mart.; 1791 Rab. 23r. 16 Febr., Octr. 16 Febr. og Fr. 24 Jun.; 1794 Convent. 22 Oct. 1798 Pl. 9 Oct. og 1799 Pl. 13 Zov. anmærkes, som igieldende). Begravelse og Sørgedragt. 1813. 8 Jan. Pl. om Graverløn paa Assistentskirkegaarden. 2 Febr. Pt. om Liigvognsheftes Betaling; ligel. 22-Mart. 1813. - 17 Maj. Pl. em Taxt for eiigbærerne, Brandforanstaltninger &c. 15 Jan. Hebr. Pl., for Khavn, ang. hvorledes Assurance paa Byg ninger kan erholdes i Rigsbankpenge. Pl. om Storsteensfeiernes Taxt; ligel. 26 Jul. 1813. 1813. 13 Mart. Pl. ang. Assurancernes. Ansættelse og Erstat ningernes Udbetaling i Nbp. for Bygningerne paa Landet i Dmt. - - 11 13 Mart. I. ang. det samme for Gaarde og Huse i Kiøb stederne i Dmk. 13 Mart. Pl. ang. det samme for Bygningerne i Nge. 21 Maj. Pl. em Bandstatten i Khavn. I Jun. l. ang. Betaling for Taxationsforretninger under den almindelige Brandforsikkring for Landbygningerne i Dmk i Rbp., Deler for Daler. 15 Jun. l. ang. den aarlige Brandcontingents Fors udbetaling i Rbp. under den almindelige Braud forfiffring for Kiebstederne i Duik. 15 Jun. (†) Pl. ang. det samme for Landbygningerne i Dmt. 10 Jul. Pl. ang. Forudbetaling af en bestemt aarlig Contingent til Brandstader i Norge, og de siden 1, Jan. 1813 indtrufne Brandskaders Ers statning i Rbp. 7 Sept. Pl., hvorved det forbydes Beboerne nær Syfterne at taste Raketter eller afbrænde Fyrværkerier. 28 Sept. Pl., for Khavn, ang. de i dansk Courant tegnede Assurancers Omsætning til Rbpenge. 28 Sept. Pl., for Christiania, ang. Assurancens Ansæt telse og Erstatningers Udbetaling i Rbpenge for de Bygninger i Christiania, som ikke ere indlemmede under den almindelige Brandfor fiffring for Norges Kiøbsteder. 11 Oct. pl. om Storsteensfeieres Betaling i Rby S.V. pl. ang. Brandhielp af Kirkerne i Dmt til Vor Frue Kirke i Khavn. 22 Oct, 1 Dec. pt. om Spreiteatten f. 1813. 23 Dec. Pl, ang. hvorledes der skal forholdes i Hen seende til Khavns Brandforsikkrings Annui tetsgield. (1795 Pl. 31 Aug. og Tabel 15 Sept.; 1807 pl. 12 maj (f. Bigbstederne) og 12 Maj (f. Lan Landet); 1808 pl. 19 Dec. og 1811 pl. 27 Apr. anmærkes, som ugieldende). Bøger og Almanakker samt Bogtrykkere. 1813. 30 Oct. Pl. ang. den udenrigske, Portoes Erlæggelse i rede Sølv eller i Eedler beregnet til Sølv, samt om Betalingen i Sølv af de med os fterne forfendende fremmede Tidender og pe riodiske Tidsskrifter, ved Postcontoirerne i Dik og Nge. 1815. Consumtion og de dermed forbundne Afgifter. 8 Maj. P., for Dmk og Nge, ang. Redsættelse i Judførsels. Consumtienen af indenlandske Brændevine. (1760 Sr. 24 Dec.; 1761 Sr. 22 Dec. og 1811 pi. 6 Dec. anmærkes, som ugieldende). Delinquenter og Delinqvent-Sager. 1813. 23 Febr. Pl., for Dmk, at Rasphuusfanger, der ere stiænkede Friheden, stat, naar de giøre sig styldige i nye Forbrydelser, igien inddømmes til Arbeide i Rafphuset. 29 Mart. . at de Forbrydere, der fra Norre Jylland paa Livstid domines til Tugthausstraf, heref ter skal indsættes i Viborgs, istedet for i Khavns Tugthuus. 31 Aug. 1. ang. Straffebestemmelser for Forbrydelser, som foroves i Tugt, Rasp og Forbedringshus set i Khavn, m. v. -Sabrikker, Manufacturer og deslige Anlæg. 1813. 20 Maj. Pl., f. Khavn, ang. Ophævelsen af Taxten paa Smør, m. v. ang. Sabesyderierne. 813. Fattige og ospitaler. 5 Jan. Pl. at de fra Opfostrings: og Pleie-Stiftelsen paa Landet udsatte Drengebørn skal indføres i Lægdsrullerne. 1813. 1813. 19 Jan. Pl. ang. Understøttelse for fraværende indrul lerede Seefolks Familier. - - 2 Mart. 1., for Nge, at Auctioner over afdøde Fattiglemmers Efterladenskaber for Fremtiden mane afholdes af vedkommende Fattigcommis sioner. 20 Apr. 1., for Dmk og Nge, ang. hvorvidt Capitaler, som tilhøre Umyndige eller milde Stiftels ser, kan ventes modtagne i den Kgl. Kasse. 7 Sept. 1, for Khavn, ang. Forandring i Planen I Jul. 1799 for Khavns Fattigvæsen (ang. dets Politie). Fiskerie: A. i Danmark. 2813. 15 Sept. 22 Oct. €813. Pl. om Fiskeriet paa Kysterne, m. v. pl. om Fisteriet paa den nordlige og vftlige Kyst af Sielland. Fremmede. 4 Sept. Kgl. Bekg. ang. Besiddere af faste Eiendomme i Dmt og Nge, som opholde sig i udlandet. Sæe og andre tamme Creature. 1813. 27 Apr. Pl., for Dmk, ang. hvorledes Belønningerne for Stodhengste og fintteriedygtige Felhopper skulle udbetales i Rbp. - - 25 Jun. l., for Khavn og dens Forstæder, ang. en noiere Bestemmelse af Pl. 6 Mart. 1789 om lose Hundes Jhielslagning. 11 Aug. Pl. ang. Erstatning for Cavallerie- eller Artils leriehesie, der komme til Skade i Tienesten. 16 Aug. pt. ang. nærmere Bestemmelser om, hvorvidt Greac ture maae græffe nær Strandkanten. 24 Sept. Fr., for Dmk, ang. lose ende Bædere. 25 Sept. Pl., som bestemmer, hvorvidt Stude, Kalve, Jaar, Lam og Sotin maae optiøbes i Sielland. (1800 Pl. 31 Oct.; 1808 pl. 27 maj og 21 Jun. samt 1810 pl. 30 Mart. anmærkes, som ugieldende). Særde. Færge. 1813. 23 Mart. Pl. at Eager om Rettighed til at bygge og Holde Fiskerbaade paa Færserne skal behandles som Politiefager. - 23 Mart. Pl. ang. Frrs Publikation paa Færserne. Geistligheden og især Præsterne: B. Deres Bor liger, Gods og Indkomster. 1813. 23 Apr. pl., for Dmt og Nge, ang. hvad Betaling der tilkommer en constitueret Embedsmand, - 1813+ - fra den Tid en virkelig er udnævnt i Embedet, indtil denne har tiltraadt faune. 3 Aug. 1., for Dmk og Mge, ang. hvorledes For pligtelser, som ere bestemte i Kornværdie, i Forhold til Capituls-Taxterne, skal tilsvares i Rbp. 6 Nov. 1., for Mge, hvorved Pl. 4 Apr. 1800 vm geistlige Beneficiariers Barelbreve ophæves, forsaavidt Aggershuus, Christiansands og Tronohiems Stifter angaaer. Gield. 5 Jan. Fr. om Forandring i Pengevæsenet for Dan mark og Norge, samt Slesvig og Holsteen. 2.) Almindelige Bestemmelser for Kongerigerne og Hertugdemmerne. B.) for Dmt og Nge. 6.) for Hert. Slesvig og Holfteen. 23 Jan. Pl., for Dmk og Nge, ang, noiere Bestem melser i Henseende til Udstædelsen af visse Slags Gieldsbreve. 9 Mart. Fr., for Dmk og Nge, ang. de Pengefordtin. gev i Dansk Courant, hvilke førend Befiendt. giørelsen af Fr. 5 Jan. 1813 ere enten-lov ligen paatalte, eller ved Dom, eller Forliig afgiorte.

22 Mart. Pl., for Dmk og Nge, ang. hvorledes Bexler, lydende paa Rigsbankpenge, maae træf kes. 181. 1813 20 Apr. pl., for Dmk og Nge, ang. at Prisepenge ikke mabtages i den Kgl. Kasse. 20 Apr. 1., for Dmk og Nge, ang. hvorvidt Capitaler, som tilhøre Umyndige eller milde Stif telfer, kan ventes modtagne i den Kgl. Kasse. 23 Apr. pl., for Dmk og Nge, ang. Hvad Betaling der tilkommer en constitueret Embedsmand, fra den Tid en virkelig er udnævnt i Embedet, og indtil denne har tiltraadt samme. 27 Apr. pl., for Dmt og Nge, ang. hvad Rente der fan stipuleres i Berelobligationer. 5 Maj. (†) Pi, for Dmk og Nge, ang. nærmere Bestem melse af Fr. 5 Jan. 1813 i Henseende til de Capitaler og Kiøbesummer, som forend d. r Aug. 1813 skal betales i Species eller S1. Holsteens Courant. 17 Maj. Pl., for Island, ang. Standsning med Bes talinger i dansk Courant efter Gieldsforskrivs ninger. 2 Jun. Pl. ang. hvorledes de før Fr. 5 Jan. 1813 paalobne eller forfaldne Renter af Capitaler, der ere omskrevne til Rbp., skal beregnes. 30 Jun. 9 Jul. 9 Jul. 17 Jul. Pl. em Idlaan af Umyndiges Midler. Fr., for Dmk, om Fordelingen af den Rigsbanken ved Fr. 5 Jan. 1813 tillagte Heftelse i faste Eiendomme, faint om Lettelse i nogle ældre Skatter. Fr., for Norge, ang. det samme. 1, ang. a de, ved offentlige Stiftelsers Obligationers Omskrivning i Rbp., behoven de Afskrifter maae udsædes paa ustemplet Pas piir. 30 Jul Kgl. aabent Brev ang. Bank: og Pengevæsenet i Dmk cg Nge. 3 Aug. Pl., for Dmk og Nge, ang hvorledes For pligtelser, som ere bestemte i Kornværdie, i Forhold til Capituls Taxterne, skal tilsvares i Rbp. 1813 1813. 28 Aug. Pl., for Dmk og Nge, om hvorledes Belobet af Selvværdie skal beregnes og erlægges, for - 1 saavidt angaaer directe Skatters og Afgifters Oppebørsel til den Kgl. Kasse. 14 Sept. Fr., for Dmk og Nge, aug. en Forandring i Fr. 5 Jan. 1813. 30 §, tilligemed en nærmere Bestemmelse af, hvorledes der ftal fora holdes i Henseende til Cautioner for de i dans Courant indgaaede og til Nigsbankpenge reducerede Gieldsforpligtelser. 28 Sept. 1., for Dmk og Nge, ang. Underholdnings penge for Gieldsfanger. 19 Oct. Fr. aug. de, ved Igienindførelsen af Solvmynt som lovmæssigt Betalingsmiddel i Sles. vig og Holsteen, nadvendige Bestemmelser i Henseende til Pengevæsenet og de samme ved kommende Forpligtelser. 20 Oct. Fr. ang. Opgiorelse af Nordlandenes Indbyg geres Gield tit Kiøbmændene i Bergen, samt den Nordlandste handels Frigivelse. 26 Oct. Pt, for Dmt og Nge, ang. Betalingen af Gield til den Sgt. Kasse for confifteret fiendtlig Eiendom. 16 Nov. Fr., for Dmk og Nge, ang. hvorledes Pen sioner eller andre aarlige Præstationer, som det paaligger Private at udrede, stal gaae over fra dansk Courant til Rbp. 19 Nov. 23 Nov. pt. at de af den Sgt. Finantstaffe-Direction udstedte tremaanedlige Anviisninger modtages i Liquidation ved Afgiften efter Fr. 14 Oct. 1813. Fr. ang. nærmere Bestemmelser med Hensyn til Ber ler, lydende paa Hamborger Banco. 24 Nov. Pl., for Dmk og Nge, ang. Udredelsen af de enkelte Embeder paalagte Afgifter til offentli ge Indretninger eller Fonds. 9 Dec. Pl. at 11 Dec, Termin 1813 maae forlænges paa een Maaned. 23 Dec. 1. ang. hvorledes der skal forholdes i Hen seende tilkhavns Brandforsikkrings Annuitetsgield.

(1736 (1736 Octr. 29 Oct. og Reglem. 5 17ov.; 1737. Sr. 8 Mart.; 1757 Sr. 6 Oct.; 1795 pl. 31 Aug. og Tabel 15 Sept.; 1797 Pl. 24 Jun. 1799 Pl. 13 170v.; 1809 pl. 23 Maj og 1810 Pl. 3 27ov. aumærkes, som ugieldende).

Handel. 19 Jan, 21 Jan. 5. Febr.

pl. om en Committee ang. Detailhandleres &c. Priis- Couranter." pl., hvorved Pl. 2 Dec, 1812, at Torvevarer ei maae sælges ved offentlig Auction, nærmere fortlas res. Pl om Bekiendtgiørelse af Detailhandlernes laveste Priiscouranter. Mart. Pl. om Forbud mod Forhøielse af opgivne udsalgsprifer.

1 Mart. Pl. at Taxt skal sættes for Flest, Smør, Erter, 0. f. v. 1 Mart. Taxt for Svineslagtere, Spekhokere, Melkehandlere, Vertshuusholdere og Witappere. 6 Apr. 5 Apr. 21 Apr. 23 Apr. 20 Maj. 22 Jun. 6 Jul. pl. ang. Detailhandleres og Hokeres Priiscouranter, m. v. Pl. om Svineslagteres og Melkehandleres Taxt. pl. om. Taxt for Brændeviin. Pl. om Taxt for Smør. I, for Khavn, ang. Ophævelsen af Taxten paa Smør, m. m. ang. Sabesyderierne. pl. hvorved Præmie for visse Levnetsmidlers Ind førsel til Rorge ansættes til Abp. Pl. om Ophævelse af Taxten paa Fle, Erter. Eg, Byggryn, Metk, 1 og Brændeviin. 25 Sept. pl. ang. hvorvidt Stude, Kalve, Faar, Lam og Sviin maae optiebes i Sielland. 20 Oct. Fr. ang. Opgiørelse af Nordlandenes Indbyg geres Gield i Bergen, samt den Nordlandste Handels Frigivelse. 5 Nov. 25 Nov. XVI Deel. ppt. at Detailhandlere ere frietagne for at begiere Tilladelse til deres udfalgeprifers Forhøielse. Fr. ang. nærmere Bestemmelser med hensyn til Vexler, lydende paa Hamberger Banco. Kf 1813. 1813. 30 Nov. pl. ang. Opfisb paa Torvene. (1811 pl. 8 febr. og 28 Sept. samt 1812 pl. 2 Dec. anmærkes, som ugieldende). Havnevæsenet. 813. 6 Sept. (†) Sefg. at Adminiftrationen for Havner og Opmuddringsvæsenet i Khavn har overtaget samtlige de Forretninger, som før paalaae Havi ne Gommissionen og Opmuddrings Inspec tions-Commissionen. - 8 Nov. (†) 1. ang. Betalingen for Broernes Aabning i Khavn ved Skibenes Giennemgang. 29 Dec. (†) Pl. ang. hvorledes Bolværkspengene af Havnevesenets Bolværker ved begge Sider af Børsen og gl. Strand, fta 1 Jan. 1814 af, skal svares. Indqvarteringen. 1815+ 5 Jan. - 1 111 pl., hvorved pl. 29 Oct. 1812, ang. Qvarterrpenge, udvides til Nge. 4 Febr. Pl. om Qvarteer: og Bespisnings-Penges Er læggelse. 5 Jun. 29 Sept. Pl. om Staldrum til Cavalleriehefte. Pl. om Staldrum til Husarregimentet. 14 Oct. Pl., for Dmk og Nge, ang. hvorledes de ved Fr. 9 Maj 1806. 17 § bestemte Bespisningspenge skal erlægges i Rbp. Island. (1812 Pl. 29 Oct. anmærkes, som ugiela dende). 1813. 17 Maj. Pl., for Island, ang. Standsning med Be talinger i dansk Courant efter Gieldsforskriv ninger. 813. Kirkernes Tilsyn &c. 22 Oct. Pl. ang. Brandhielp af Kirkerne i Dmk til Bor Frue Kirke i Khavn. Kiøb - - 1813. Kiøb og Salg. 5 Maj. (†) P1, for Dmk og Nge, ang. nævntere Be stemmelse af Fr. 5 Jan. 1813 i Henseende tif de Capitaler og Kiøbesummer, som førend den 1 Aug. 1813 stal betales i Species eller SI. Holsteenst Courant. 10 Aug. Pl., for Dmk og Nge, ang. noiere Bestem melse af Fr. 5 Jan. 1813. 33 § (om tilbagegaaende Kiob). 30 Nov. 1. ang. Opfiob paa Torvene. Kiøbenhavns A. Magistrat og Borgere :c. 1813. 50 Jan. 9 Apr. 1813. - 1813. 13 Sept. 1 Oct. Pl. om Stade musikantens Taxt. pl. om Borgervæbningsskatten i Khavn. pl. at Beholdning af Salt, Talg og Brændeviin fat anmeldes for Khavns Magistrat. pl. om maanedlig Unmeldelse ang. Salt, Talg og Brændeviin. B. Gader, Pladse, Broer, Huse &c. 2 Apr. pl. at Gaard og Huuseiere, som stal indrykke de res Trapper eller Kielderhalse, skal melde det for Stadsbygmesteren. 28 Apr. l. at udvendigt Arbeide paa Huse og Gaarde stal anmeldes for Stadsbygmesteren. 50 pr. 2. Aug. pl. om Renovationeskatten; ligel. 20 Aug. pl. om Broelægningsstatten. 8 Nov. (†) 1. om Betalingen for Broers Aabning i Khavn ved Skibenes Giennemgang. 12 Nov. 1. om Matterenovations Bogholderens Betaling.

(1810 Pl. 3 Oct. anmærkes, som ugiel dende). C. Porte og Fæstningsværker &c. 15 Maj. pl. em Portpengenes Oppeberfel i dans Courant. 31 Aug. Pl. om Portpenges Erlæggelse i Rbpenge. Rf 2 Zions Kongen og det Kongelige Huus. 1813. 20 Mart. Pl. ang. hvilken Ret det tilkommer i Opbrin gelses-Sager at paakiende Spørgsmaale om Krænkelse af Territorialhoihedens Grændse. 1815+ 11 1 1 1 Brig; Foranstaltninger formedelst samme. 20 Apr. 9 Jul. 27 Aug. 27 Aug. 4 Sept. 7 Sept. PL., for Dmt og ge, ang, at Prisepenge ikke meds tages i den Kgl. Kasse. PI., for Dmk og Nge, ang. Fornyelsen af Forbudet mod Brugen af det Hamborgske, Bremiske, työske og flere Flag. Pl., for Dmk og Nge, ang. Kaperfarten. (†) Instrux for Kaperførerne. gl. Befg. ang. Besiddere af faste Eiendomme i Dmt og Nge, som opholde sig i udlandet. Pt., hvorved det forbydes Beboerne nær Kyften at taste Raketter eller afbrænde Fyrværkerier. 7 Sept. Fr., for Dmk og Nge, ang. hvad i Henseende til Svenske, som opholde sig her i Rigerne, samt de Stibe og Varer, der ere svense Eiendom, bør iagte tages. 15 Sept. 27 Sept. Pl. om Fiskeriet paa Kysterne, m. v. Pl., for Dmk, at alle 2fvigelser og undtagelser fra Fr. 20 Jun. 1788 (ang. Barnepligten), fem i Fre dens Tid ere tilstaaede, skal hæves under Krigen. 29 Sept. Pl. ang. nærmere Bestemmelser i Henseende til Pry=" venuet af priisbemte Ladninger og Stibe. 19 Oct. 22 Oct. 26 Oct. 26 Oct. Pl., for Dmt og Nge, ang. Auctioners Berammelse. for priisdømte Ladninger, hvor disse stal bortsælges med rede Sølv. Pt. om Fisteriet paa den nordlige og østlige Kyft af Sielland. 17 Fr., for Dmk og Nge, at de Bestemmelser, som ere givne, ang. Svenste, som opholde sig i Kongerigerne, ogfaa skal gielde om russiske, preussiske og mechtens borgske Undersaatter. pl., for Dmt og Nge, ang. Betalingen af Gielb til den Kgl. Kasse for confifteret fiendtlig Eiene dom. 6 Nov. Bekg. at russie, preussiske og medhlenborgste unders faatter skal melde sig paa politiekammeret. 9 Nov. Pl. ang. yderligere Bestemmelser for Prisesagers Inds stevning til Overadmiralitetsretten, 1813. 1815 16 Dec. 1813. - - 1 1 1 - - J J Pt. at Fiskerleiet Urnager paa Bornholm, i Hene feende til Prifers Opbringelse og Salg, indtil videre skal anfees som Kiøbsted. (1808 pl. 27 ai; 1810 Reglem, 28 Mart., Pl. 6 Apr. og 3 17ov. anmærkes, som ugiel. dende). Land Militair Eraten. 4 Febr. 1. om Qvarteer, og Bespisningspenges Erlæggelse.

10 Mart. l., hvorved det forbydes Kgl. Embedsmænd samt Enhver, som har Forretninger i Anled ning af Udskrivningen til Krigstienesten, at befatte sig med Stillingers Besørgelse til samme. 10 Mart. Fr., indeholdende nærmere Bestemmelser ang. Bytte og Byttes Deling ved Land Militair Etaten. 18 Maj. 14 Jul. I Ufd.) Hvad der som Bytte kan anfees, og hvem samme tilfalder. II.) Almindelige Regler for at bringe det tagne Bytte i Sikkerhed, samt faae bet realiferet. III.) ve der er berettiget til Andeel i Byttet, samt hvorledes samme ber deles. pt. ang. Bespiisningspenge for adskillige Militaire. Pl. ang. Græsning til endeel militaire Hefte i Siels land imod Betaling. 20 Jul. 1. at samtlige Trainkudske i Dmk, samt Kudstene ved det danske ridende Artillerie Compag nie, stal tiene i 12 Aar. II Aug. Pl. ang. Erstatning for Cavallerie eller Ar tillerie-Heste, der komme til Skade i Tienes sten. II Aug. 1. ang. den Gotgiørelse, som de, der have stillet for sig til Krigstienesien, bør give de Stillede, naar disse, efter at have udtient ved Liniebataillonerne, giore Tieneste ved de annecterede Batailloner. 12 Sept. (†) Taxt, hvorefter Gebyrerne af Expeditionerne ved Gen. Commissariats. Collegium fra 1 Jan. 1813 af skal erlægges. Rf3 1813. 1813. 1813. 25 Sept. Pl. ang. hvorledes Kongens Livjæger: Corps Herefter organiseres. - 10 Oct. Belg, at Generalmarschen en Nat vil blive flaact t Ataun. 14 Oct. Pl., for Dmk og Nge, ang. hvorledes de ved Fr. 9 Maj-1806. 17 § bestemte Bespisningspenge skal erlægges i Rbp. - 18 Oct. 3813. - - - - 1 pl., for Dmk, ang. Unfættelfe i bpenge af Got giøreisen for Feltpost: Estafetternes brændsel og Lys. varteer, Ilde= (1788 Pl. 6 Jun.; 1810 Sr. 13 Apr. og Taxt 2 Jun. anmærkes, som ugieldende. Land Militsen: A. samt Mandskabet paa Godserne i Danmark. 5 Jan. Pl. at de fra Opfostrings og Pleie-Stiftelsen paa Landet udsatte Drengebørn skal indføres i Lægdsrullerne. 21 Jan. 1. ang. hvilke Landreserver der skal udskrives til Stykkudste. 9 Mart. Pl. om den Kiendelse, der skal erlægges til Landmilice Fondet af dem, der stille for sig. 10 Mart. Pl., hvorved det forbydes Kgl. Embedsmænd samt Enhver, som har Forretninger i An ledning af udskrivningen til Krigstienesten, at befatte sig med Stillingers Besørgelse til samme. 25 Mart. l. ang hvorledes Landfeldaternes Tienestetid bor beregnes. 30 Mart. l. ang. en Forandring i Fr. 15 Febr. 1808. 8§ (om Ansætning ved de annecterede Batails løner). 20 Jul, 7 Aug. Pl. at samtlige Trainkudske i Dmk, samt Kudskene ved det ridende Artillerie- Compagnie, skal tiene i 12 Aar. Pl. ang. Repartition af de af den Kgl. Kasse fra 1 Maj 1811 til Junii udgang 1813 forstudsviis uds betalte udgifter til Ryftmilicens Indretning i Dmt, Bornholm undtaget. 3813. 7815. - 

1813.

7 Aug. 511 pl. ang. Repartition af de af den Kgl. Staffe til Landsoldaterne i Danmark for arene 1810, 1811 og 1812 forskudsviis udbetalte Marsepenge. 11. Aug. l. aug. Erstatning for Cavallerie eller Artillerie Heste, der komme til Skade i Tienesten.

11 Aug. Pl. ang. den Gotgisrelse, som de, der have stillet for sig til Krigstienesten, bor give de Stillede, naar disse, efter at have udtient ves Liniebataillonerne, giore Tieneste ved de ane necterede Batailloner. 27 Sept. Pl., for Dmt, at alle fvigelser og indtagelser fra Fr. 20 Jun. 1788 (ang. Værnepligten),. som i Fre bens Tid ere tilstaaede, skal hæves under Krigen. (1788 Pl. 6 Jun. og 1791 Fr. 3 Aug. ane martes, som ugieldende). B. samt Land Rytteriet og Dragonerne i Norge. 813. 26 Jan. Pl., for Nge, ang. Betaling til Underofficererne, som tilsige Friskyds paa Dragon-Qvar - 813. tererne. 24 Febr. Fr. ang. Reservers Udtagelse til i paakoms mende Tilfælde at forstærke Divisionerne og Compagnierne i den norske Armees 2det Divisions District. 29 Jun. Pl., for Nge, ang. de Legitimationer, som bør fremlægges af det værnepligtige Mands skab, der attraaer Fritagelse for Udskrivning til militair Tieneste, m. v. Landvæsenet &c.: B. i Norge. 6 Nov. 1., for Nge, hvorved Pl. 4 Apr. 1800 (om geistlige Beneficiariers Barelbreve) ophæves, forsaavidt Aggershuus, Christiansands og Trondhiems Stifter angaaer. 6 Nov. 1., for Nge, hvorved det forbydes de civile Embedsmænd, der ere tillagte Embedsgaarde, at eie eller bruge Landbrug inden 2 Miles Af stand fra samme, m. v. Rf4 1813. 1813. 8 Dec. Fr., for Nge, ang. nogle nærmere Bestem melser i Fr. 18 Dec. 1764 og 14 Apr. 1769, betreffende Jordeiendommes Deling i Norge. Laug og Haandværker: B. i Særdeleshed. No. 1. Bagere. 1815. 2 Febr. pt. om Bagerpenge; liget. 19 Jul. 1813- No. 8. Brændeviinsbrændere. 50 Jun. gf. at Brændeviinsbrændere ftedse stal have dans Kornbrændeviin af den befalede Styrke. No. 19. Guldfinede. (1811 pl. 11 Dec. anmærkes, som ugiels dende). No. 33. Muurmestere. 1813. 6 Apr. Pl, for Dmk, ang. Betaling for Tommer og Muurarbeide, m.v. - 2813. 1813. - 24 Maj. Pl. om Betaling for Tarationsforretninger. 7 Sept. Pl, for Dmk, ang. Betaling for Tommer og Muurarbeide. 17 Sept. pl. om Betaling for Temmers og Muurarbeide i R. V. No. 34. Mollere. 2 Febr. pl. om Mollerlaugets Taxt; ligel. 12 pr.; 28 Jun.; 6 ug. og 13 Aug. No. 46. Skippere. (1812. pl. 8 Jan. anmærkes, som ugiel dende). No. 49. Slagtere. 29 Jan. 1 Matt. Taxt paa Kied for følgende Maaned; ligel. 27 Febr.; 1 pr. 4 Maj; 28 Maj; 50 Jun; 31 Jul.; 1 Sept. og 11 Sept. Zart for Svineslagtere, Spathetere, Melkehandlere, Bertshuusholdere og tappere. 1815 - IS13. 

1813. 13

5 pr. 23 Jun. 27 Sept. 27 Sept. 29 Nov. 16 Dec. pl. om Svineslagtéres og Melkehandleres Taxt. pl. om Svineslagteres Taxts ligel. 6 Aug. og 6 Sept. pt. om Ophævelse af Taxt paa ferst Flest. Pl. ang. Taxt paa Kied f. Oct. 1813, m. v. pl. om Forlængelse af Slagtetiden pl. om Kiebtaxtens Ophævelse og Slagtetibens For længelse. No. 58. Temmermestere. 6 Apr. l., for Dmk, ang. Betaling for Tommer og Muurarbeide, m. v. 24 Maj. Pl. om Betaling for Tarationsforretninger. 7 Sept. Pl., for Dmk, alg. Betalingen for Tommers og Muurarbeide. 17 Sept. Pl. om Betaling for Tommer og Muurarbeide & N. V. No. 62. Vognmænd. 1813. 6 Jan. 1 Pl. om Taxt for Natterenovation; ligel. 23 Jun. og 6 Aug. 31 Jan. 1. ang. den Betaling, der fre 1 Febr. 1813 stal erlægges i Rbp. for Reisendes, Posters og Stafetters Landbefordring, m. v., i Dmk. 2 Febr. pl. om Gadekiorfels Taxt; ligel. 25 Jun. og 3 Sept. 9 Apr. 1., for Dmk, ang. Ansættelsen i Rigsbank. penge af Vognmandskarlenes Drikkepenge ved Fribefordringer. 6 Sept. 1. om Betaling for Natterenovations Udforsel.

9 Oct. Pl. om Khavns Vognmandslaugs Forplig telse til at afgive Befordring til Steder, som ligge Khavn 2 Mile nær eller nærmere, m. v. (1810 Pl. 15 maj og 28 Jul. samt 1811 Pl. 24 Dec. anmærkes, som ugieldende). Kf 5 Leie Leie og især Huus Eiere og Leiere. 1813. 15 Mart. Pl., for Khavn, hvorved Pl. 14 Jan. 1761, ang. Opsigelsestiden for Huuseiere og Leiere, nærmere fortolkes. - 20 Apr. l., for Dmk og Nge, ang. Flyttetiden og Opfigelsestiden for Huusleiere i Kiøbstederne ndenfor Khavn. 13 Maj. Pl. om trykte Huusleie-Qvitteringer. Pl. em Paaffe Flyttetid 1814. 11 Jun. 31 Aug. l. ang. Udvidelse af Pl. 20 Apr. 1813, on Flyttes og Opsigelsestiden, til Fladfrand. 22 Sept. Pl. om Blanquetter til Huusleie Qvitteringer. Lykke Spil. 4815. 19 Febr. pl. ang. nogle Bestemmelser i Henseende til 1815 Ware Claffe Lotterie. Maal og Vægt samt Vragning. 815. 5e Jan. 1 2 Febr. pl. om Korndrageres Betaling. Pl. om Kornmaaleres Betaling. 2 Febr. Pl. om Favnsætteres og Læsseres Betaling. 2 Febr. pl. om Steenmaaleres Betaling.. 2 Febr. Pl. om Betaling for Brug af Favnemaal. 21 Apr. Pl., for Dmk og Nge, hvorved Sportlerne for Skibsmaaling fastsættes. 17 Maj. Pl. om Maaling af Kridt og Kalk. 21 Jun. Pl. om Bragermærker paa Sild og Tiære. 19 Jul. Pl. om Kornmaalernes Betaling. 10 Dec. pl. om Korndragernes Betaling. (1810 Pl. 2 febr.; 1811 Pl. 17 Jun, og 25 Zov, anmærkes, som ugieldende). Medicinalvæsenet. 813. 14 Maj. Pl., for Dmk og Mge, ang. Beftemmelsen i Rbp. af den for Lægerne ved Fr. 20 Dec. 1619 og 4 Dec. 1672 fastsatte Taxt. 1813. 813. - 2818. 

1813. 515

I Jul. Pl., for Dmk og Nge, aug. Ansættelsen i Rbp. af den ved Pl. 14 Sept. 1798 for Druknedes Redning bestemte Præmie. 9 Dec. Pl., for Dik og Nge, ang. at Vaccinateu rerne udenfor Lægeftander maae, lige med Lægerne, tilstaaes frie Befordring, og et Hos norarium for hver af dem vaccineret Per. fon. (1812 Pl. 18 Aug. anmarfes, som ugiel dende). Myndtvæsenet. 5 Jan. Fr. om Forandring i Pengevæsenet for Dmk og Nge, samt Slesvig og Holsteen. 2.) Almindelige Bestemmelser for Kongerigerne og Hertugdommene. B.) For Danmark og Norge. G.) For Hertugd. Slesvig og Holsteen. 2 23 Jan. 1. at 1 - - A Rdlrsstykkerne maae i de Kgl. Kasser modtages for Rbdfr. 28 Apr. 1. om Skillemynt f. Duk og Nge, samt Slesvig og Holsteen. 5 Maj. (†) P., for Dmk og Nge, ang. nærmere Bee stemmelse af Fr. 5 Jan. 1813 i Henseende til de Capitaler og Kiøbesummer, som førend d. 1 Aug. 1813 skal betales i Species eller St. Holsteenst Courant. 9 Jul. 30 Jul. Pl., for Dmk og Nge, ang. noiere Bestem melse af d. 43 § i Fr. 5 Jan. 1813, m. v. Kgl. aabent Brev ang. Bank og Pengevæse net i Duk og Nge. 19 Oct. Fr. ang. de, ved Jgienindførelsen af Solvmynt som lovmæssigt Betalingsmiddel i Sless vig og Holsteen, nødvendige Bestemmelser i Henseende til Pengevæsenet og de samme veds kommende Forpligtelser. 16 Nov. Fr., for Dmk og Nge, ang. hvorledes Pen fioner eller andre aarlige Præstationer, som Det paaligger Private at udrede, stal gaae over fra danst Courant til Nby. (1675 Opgelt. (1675 Sr. 8 Mart. 1687 Sr. 26 Febr. og 30 Apr.; 1726 fr. 15 Jul. og 31 Jul.; 1737 Fr. 23 Zov.; 1757 Sr. 6 Oct.; 1761 pi. 28 Sebr.; 1776 Pl. 13 Jun.; 1788 Pl. 19 art.; 1794 pl. 3 Dec.; 1795 pl. 15 Jul.; 1796 pl. 27 Apr. og 27 Maj; 1801 pl. 4 Apr.; 1807 Pl. 25 Sept. og 1808 Pl. 24 Dec. anmærkes, som ugieldende). (1737 St. 23 Tov. anmærkes, som ugiel dende). Politiens Beriente &c. 1813. 23 Mart. Pl. at Sager om Rettighed til at bygge og holde Fiskerbaade paa Færserne skal behandles som Politiesager. 1813. - 29 Mart. Pl. at Sager for ulovligt Kroehold herefter stal behandles ved Politieretten, m. v. z Upr. 7 Sept. 10 Oct. 6 900. Pl. om Vægterstattens Svarelse i Rigsbankp. 1., for Khavn, ang. Forandring i Planek I Jul. 1799 for Khavns Fattigvæsen (ang. dets Politie). Bekg. at Generalmarschen en Nat vil blive slaaet t Ebaba. Belg. at russise, preussiske og mettenbergste unders faatter stal melde sig paa Politiekammeret. Postvæsenet. 2 Jan. 1. at samtlige Postbønder mellem tvende Postaabnerier eller Postcontoirer i Norge, hvor en betydelig Forsinkelse i Postens Befordring er fleet, uden at de Skyldige kan opdages, skal een for alle og alle for een udrede den derfor bestemte Mulct mod indbyrdes Regres til de Skyldige, som de maatte opdage. 15 Maj. 21 Sept. Pl. ang. hvad der skal iagttages ved Pengeforsendels ser med den norske Brevpost. Pl. ang. Oprettelsen af et Hoved og Regnskabsførende Postkontoir i Wyck paa Den Fohr. 1813. - .1813 - - - - 

1813. 517

24 Sept. Pl., hvorved Forbudet i Pl. 19 Oct. 1811 mod danske Banksedlers Forsendelse til Ste derne i Hertugdommene, sydligere end Hadersleb og Tøndern, ophæves. 28 Sept. Pl., for Dmk og Nge, ang. ftierpet Straf for dem, der bestiale de Kgl. Pofier. 18 Oct. pl., for Dmt, ang. 2nfættelse i Rigsbankpenge af Gotgiorelsen for Feltpost Estafetternes debrændsel og Lys. varteer, 31- 30 Oct. 1. ang. den udenrigste Portoes Erlæggelse i rede Sølv eller i Sedler beregnet til Solv; samt om Betalingen i Selv af de med Posters ne forsendende fremmede Tidender og perio diske Tidsskrifter, ved Postkontoirerne i Dmk og Nge. (1810 Pl. 15 Maj anmærkes, som ugiels dende). Reisende, samt frie Skyds og Kongereiser. 9 Jan. 26 Jan. Taxt for Færgefarten over Grønfund. 1., for Nge, ang. Betaling til Underoffices rerne, som tilsige Friskyds paa Dragon Qvar tererne. 31 Jan. 1. ang. den Betaling, der fra 1 Febr. 1813 stal erlægges i Rbp. for Reisendes, Posters og Stafetters Land Befordring, m. v., i Dmk. 9 Febr. 26 Mart. Taxt for Færgefarten imellem Redbye og Femern. Pl. ang. Indretningen af et offentligt Before dringsvæsen paa Bornholm. 9 Apr. 1., for Dmk, ang. Ansættelsen i Rigsbank. penge af Vognmandskarlenes Drikkepenge ved Fribefordringer. 9 Apr. 17 Apr. 20 Apr. 1 Maj. Taxt for Færgefarten imellem Fans og Strandby. Taxt for Færgefarten imellem Jægerspriis og Frede rikssund. Pl, for Nge, ang. Skydsbetalingen i Rbp. Taxt for Færgefarten over Birksund. 1813 1813 3 Jun. - - - - - - I I - J pt. ang. Repartition af Gotgierelle for Riørfeler, der i Maret 1810 ere reqvirerede til militair Tiene ste i Dmt, Bornholm undtaget. 4 Jun. Saxt for Færgefarten imellem Aarhuus og Kallundborg. 8 Jun. Taxt for Færgefarten fra Khavns Toldbod og imellem Nyehavn og Christianshavn, samt for Dragerne ved Khavns Toldbod. 8 Jun. (†) Taxt for Færgefarten mellem Corseer og Nyeborg. 12 Jun. Adn. og Taxt for Færgefarten imellem Læssee og Sæby. 12 Jun. (†) Taxt for Færgefarten mellem Bogense og Klakringe. 12 Jun. 12 Jun. 15 Jun. 15 Jun. 15 Jun. (†) Taxt for Affens Færgested. (†) Taxt for Færgefarten over Aggersund. (†) Taxt for Færgefarten over Beile Fiord. (†) Taxt for Færgelauget i Helsingeer. (†) Text for Færgefarten mellem Middelfart og Snoghøj, samt mellem Fridericia og Strib. 15 Jun. (†) Taxt for Færgefarten mellem Vordingborg og Gaabense. 15 Jun. (†) Taxt for Færgefarten mellem Jægerspriis og Friderichsfund. 19 Jun. (†) Taxt for Færgefarten mellem Lolland og Langeland. 19 Jun. (†) Taxt for Færgefarten mellem Rudkiøbing og Bemmenes, m. v. 1. I [|| 19 Jun. 19 Jun. (†) Taxt for Færgefarten fra Ristinge. (†) Eart for Boidens Færgested. 19 Jun. (†) Taxt for Færgefarten mellem Svendborg og Vindebye. 19 Jun. (†) Taxt for Færgefarten over Sallingsund og Bildsund. 22 Jun. (†) Taxt for Færgefarten mellem Nyekiøbing og Sundbye. 183. 3813. 22 Jun. (†) Taxt for Færgefarten over Gronfund. (†) Taxt for Færgefarten over Guldborgsund. - I - 111 1 I - - - 1813. 22 Jun. 26 Jun. 26 Jun, 26 Jun. 26 Jun. (†) Taxt for Færgefarten mellem Ballum og Romse. (†) Taxt for Færgefarten over Hvalpsund. (†) Taxt for Færgefarten over Birksund. (†) Taxt for Færgefarten mellem Løgstøer og Grunden udenfor Løgstøerholm. 26 Jun. (†) Taxt for Overfarten ved Meoldens Færs gested. 31 Jul. (†) Zart for Færgefarten mellem Fance og Strandbye. 31 Jul. 3 Aug. (†) Taxt for Færgefarten over Hadsund. (†) Befiendtg. ang. Betaling i S. V. for Reisendes :c. Befordring samt ved Færgeste derne. 9 Oct. Pl. om Khavns Vognmandslaugs Forplig telse til at afgive Befordring tif Steder, som ligge Khavn 2. Mile nær eller nærmere, 111. D. 4 Dec. (†) Taxt for Færgefarten mellem Aalborg og Nørre Sundbye. (1809 Bekg. 29 Apr.; 1810 Taxt 18 Sept.; 1811 Taxt 8 febr.; 26 Febr. og 9 Apr.; pl. 19 Apr.; Taxt 26 Apr. (f. Middelfart) og 26 Apr. (f. Rudkiøbing); 11 Jun. og 20 Jul.; Pl. 10 Aug.; Taxt 23 Aug. (f. Fris dericia) og 10 Sept.; Adn. og Taxt 20 Sept. Taxt 16 17ov. og pl. 24 Dec. ans mærkes, som ugieldende,.. Rentekammeret &c. 5 Jan. Pl. ang. Qvitteringers Meddelelse for Korn varer og Fourage, som leveres efter Udskriv ning i Dmk. 28 Aug. Pl., for Dmk og Nge, om hvorledes Beløbet af Selvværdie skal beregnes og erlægges, for- saavidt 1813. saavidt angaaer directe Efatters og Afgifters Oppeborsel til den Kgl. Kasse. 5 Oct. Pl. ang. de Amtsforvalterne i Dmk for Skat ters og andre Afgifters Aftrivning tillagte Ekriverpenges Erlæggelse i bp. M. W. - 14 Oct. Kgl. Betg. ang Auctions Afholdelse over nogle vans titeter Kornvarers aartige Overladelse af de Kgl. Ma gasiner i Omt i et vist Kidsrum. (1788 Pl. 6. Jun. anmærkes, som ugieldende).

Retten: A. Dens Personer og Behandling. 1813. 20 Mart. Pl. ang. Hvilken Net det tilkommer i Opbrin gelses Sager at paafiende Spørgsmaale om Krænkelse af Territorialhoihedens Grændse. 29 Jun. Pl., for Bornholm, ang. Landstingets Ophæ velse. - - 1813. - 1813. 9 Nov. pl. ang. yderligere Bestemmelser for prisesagers Indstevning til Overadmiralitetsretten. (1810 Reglem. 28 Mart. anmærkes, som ngieldende). B. Dens Gebyhr og Bet. Indkomster. 23 Mart. Pl. ang. det Retsgebyhr, som skal erlægges for Res tering i Pantebøgerne af de til bp. omstrevne Dos cumenter. 23 Apr. l., for Dnik og Nge, ang. hvad Betaling der tilkommer en constitueret Embedsmand, fra den Tid en virkelig er udnævnt i Embedet, og indtil denne har tiltraadt samme. (1810 pl. 6 Apr. og 1812 Fr. 30 Jun. anmærkes, som ugieldende). Skatter og Paabud: C. Procento-Skatten. (1768 Fr. 14 Maj anmærkes, som ugiels dende). D. Havres, Hoes og Balm Lev. i Dmk til Armeen. 5 Jan. Pl. ang. Qvitteringers Meddelelse for Kornvarer og Fourage, som leveres efter Udskriv ning i Dmk. 1813. 1813. 25 Oct. Fr. om en extraordinaire Korn og FouragesLeverance af Ager og Engs partkorn i Dmt, for Betaling, til Kgl. Tieneste. E. Korn Skatten i Dmt. 1813. 5 Jan. 1813. - 7 2813. - ang. Qvitteringers Meddelelse for Korn varer og Fourage, som leveres efter Udskrivning i Dmt. H. Andre, meest ertraord., Skatter i Dmk. 20 Mart. Pl. ang. Fragtafgiftens Beregning i Mbp. 27 Mart. Pl. ang. de i Fr. 8 Febr. 1810. 4 §, som frie for Indkomstskats Svarelse, bestemte Summers Omsæts ning i Rbp. 9 Jul. Fr., for Dmk, om Fordelingen af den Rigs banken ved Fr. 5 Jan. 1813 tillagte Heftelse i faste Eiendomme, samt om Lettelse i nogle ældre Skatter. 9 Jul. 14 Oct. 14 Oct. 25 Oct. pl., hvorved kundgiores Belebet for 1813 af den ved Fr. 1 Oct. 180z paabudne afgift af Bejiddelse, Nyts te og Brug af Jorder og Tiender i Dmt, m. v. Fr., for Dmk og Nge, ang. en Afgift af Varer i Fors raad til Salg, Bearbeidning eller for længere Tid end eet halvt Wars Forbrug Pl. ang. Afgiften af Stibes Kieb og Salg. Fr., hvorved for cengang en Mobilieskat paabydes i Dmt. 5 Nov. Fr., for Dmk og Nge, ang. Skibsfragtafgif tens Erlæggelse i Sølv. (1791 Sr. 3 Aug.; 1808 Sr. 8 Apr. (om Ass gift af Hartkorn) og 8 2pr. (om 25ygnings. Afgift) ainmærkes, som ugieldende). K. Andre, meest extraord., Skatter i Nge. 20 Mart. 27 Mart. 9 Jul. XVI Deel. Pt ang. Fragtafgiftens Beregning i Rbp. pl. ang. de i Fr. 8 Febr. 1810, 4 §. som frie for Indkomststats Evarelse, bestemte Summers Omsæts ning i Rbp. Fr., for Nge, om Fordelingen af den Rigs banken ved Fr. 5 Jan., 1813 tillagte Heftelse i faste Eiendomme, samt om Lettelse i nogle ældre Skatter. 21 1815 2813. 14 Oct. Fr., for Dmk og Nge, ang. en afgift af Varer i For raad til Salg, Bearbeidning eller for længere Tid end eet halvt Kars Forbrug. 14 Oct. 1. ang. Afgiften af Skibes Kiøb og Salg. 25 Oct. Fr., hvorved for eengang en Mobilieskat paabydes i Nge. 5 Nov. Fr., for Dmk og Nge, ang. Skibsfragtafgiftens Erlæggelse i Sølv. (1808 Fr. 8 Apr., om Afgift af Matricul Skyld, anmærkes, som ugieldende). Stemplet Papiir. 1813. 25 Jan. - - - Pt. ang. nogle Bestemmelser for Karet 1813 i Hens seende til det stemplede Papiir. 17 Jul. 1. ang. at de ved offentlige Stiftelsers Oblis gationers Omskrivning i Rbp. behøvende Afstrifter made udstedes paa ustemplet Papiir. 31 Jul. ., for Dmk og Nge, ang. det stemplede Pas piir for Aaret 1814 og den følgende Tid. 20 Nov. 1., for Dmk og Nge, ang. det stemplede Papiirs Stigen uden noget bestemt Maximum for samme. SsesEnroulleringen. 1813. 19 Jan. pl. ang. Understøttelse for fraværende enroul lerede Familier. - 30 Mart. Pl., hvorved det forbydes Kgl. Embedsmænd samt Enhver, som har Forretninger i Anled ning af Udskrivningen til Krigstienesten, at befatte sig med Stillingers Besørgelse til samme. Søefarende. 1813. 21 Jan. 29 Jan. Bekg. om Forholdet af Species i Told og Fyrafgifs terne mob Rodir S. V. Pl., hvorved den tipper og Mandskab for Indførsel af Kornvarer til Nge tilstaaede Præmie forhøies og ansættes til Rbp. 30 Jan. Befg. om Betaling i Rbp. for Lodsning, samt for de til de Seefarendes Veiledning fatte Prikker eller Mærker. 1813. 1813. 30 Jan. Befg. om Betaling i Rbp. for Skibs Beman dings-Listernes Expedition. - - - - - - - 16 Febr. l. ang. nærmere Bestemmelse af Taxten for Looferne paa Kyeholm og Besser ved Samsee.

16 Febr. l. ang. hvad Lodserne ved Kallebodstrand og. Langebroe tilkomme i Betaling for Lodsning, m. v. 16 Febr. 1. ang. nærmere Bestemmelse af Helsings vers, Dragoes og Khavns Loofers Hiemreise penge. 16 Febr. Pl. ang. nærmere Bestemmelse af Nyborg Lods sers Hiemreisepenge. 16 Febr. Pl. ang. nærmere Bestemmelse af den Afgift, som skal erlægges til Khavns Looser af de Coffardieskibe, hvortil ikke bruges Lods. 16 Febr. l. ang. nærmere Bestemmelse af Taxten for Lodserne i Christiansand, naar de afbenyttes til at bringe Skibe eller Fartøier fra det ene Lossested til det andet. 16 Febr. 1. ang. Hiemreisepenge for Ifefiordens Lod 14 Apr fer. 20 Wart. Pl. ang. Fragtafgiftens Beregning i Rbp. 20 Mart. 1. ang. Svepasgebyrernes Beregning i Rbp. Pl., for Dmif og Nge, hvorved Pl. 51 Mart. 1812, forsaavidt, indenrigst og mellemeisse secværts For fendelse af Colonialvarer derved forbydes, bliver ophævet.

21 Apr. Pl., for Dmk og Nge, hvorved Sportlerne for Skibsmaaling fastsættes. 12 Maj. Pl., hvorved Expeditionsgebyrerne for Skibs certificater og gl. Soepasse bestemmes i Rbp. 26 Jun. Pl. ang. Afgift for de i Beidybet, ved Jubls bet til Hals, fatte Prikkers Opførelse og Vedligeholdelse; samt hvorledes Afgiften for de i det egentlige Fiordyb og Udløb holdende Prik fer herefter skal erlægges. 29 Jun. Belg. ang. Stibe, som indbringe Kornvarer til Norge. £1 2 18:3. 1813. 1 - I 1 1813. - 1813. 1815. 9 Jul. pt., for Dmt og Nge, ang. Fornyelsen af Forbubet mod Brugen af det Hamborgske, Bremiste, Lybske og flere Flag. 15 Jul. . at de danske Lodser maae nyde den samme Betaling, for de fibe de inblodse til Holsteenste Steder, som er reglementeret for de holsteenske Loofer. 30 Aug. l., hvorefter samtlige danske og norske lodfer ere berettigede til at oppebære de dem reg lementerede Lodsbetalinger i Kbp. S. W.. 8 Sept. Fr., for Dmk og Nge, ang. den almindelige Hyrafgifts Erlæggelse i rede Solv. 14 Sept. 1., for Nge, ang. Forandring i Fr. 31 Aug. 1804 (ang, Lifter over transporttienlige Far trier). 30 Sept. 14 Oct. 26 Oct. Pl. ang. Præmie for Jubforfet af Korn, Fødevarer og Brændeviin til Nge. 1. ang. Afgiften af Skibes Kiøb og Salg. 1. ang. forandret Formular til de Kgl. Sve passe og de dertil hørende Skibscertificater. 5 Nov. Fr., for Dmk og Nge, ang. Skibsfragtafgif tens Erlæggelse i Sølv. (1810 pl. 17 maj (om Siemreise Peng): 7 Jun. og 9 Jul.; 1811 Pl. 27 Jul; 9 Aug.; 13 Spt. og 7 Oct. samt 1812 Pl. 8 Jan. anmærkes, som ugieldende). Søe Militair-Etaten og Solmen. 10 Mart. Abn., indeholdende nærmere Bestemmelser ang. Byttes Deling i Soe-Etaten. 9 Nov. pt ang. yderligere Beftemmetfer for Prifefagers Jadftevning til Overadmiralitetsretten. Tienestefolk og Losgiængere. 9 Apr. 1 for Nge, ang. Forandring i Fr. 9 Aug. 1754 (om Losgiængerie). Toldvæsenet: A. i Almindelighed. 21 Jan. Belg om Forholdet af Species i Told og Fyrafgifs terne mod Nodir S. V. 1812. 1813. 21 Apr. Pl., for Dmk og Nge, hvorved Sportlerne for Skibsmaaling fastsættes. 1813. - 8 Sept. Fr., for Dmt og Nge, ang. Toldafgifternes Erlæggelse i Sølv. 5 Nov. 19 Nov. Pl. ang. nærmere Bestemmelse for den under 14 Oct. 1813 paabudne Afgift paa visse Bareforter. Pl at de af den Kgl. Finantsfaffe Direction udstædte tremaanedlige Anvisninger modtages i Liquidation ved Afgiften efter Fr. 14. Oct. 1813. (1810 Pl. 17 Sebr. og 27 Oct.; 1811 pl. 19 Apr. og 17 Sept. samt 1812 Pl. 10 Jun. ans mærkes, som ugieldende). B. i Særdeleshed. 15 Mart. Pl. om Indførselstolden af marmoreret Papiir. 5 Apr. 14 Apr. 17 Apr. 15 Jun. 22. Jun. 26 Jul. 1 Sept. 25 Sept. 29 Sept. 30 Sept. 5 Nov. 5 Nov. l., for Dmk og Mge, hvorved det tillades at indføre Bomuld, Riis, Rum, Mahognie og uraspet eller umalet Farvetræe, samit Tol. den for visse af disse Bareforter bestemmes. PI, for Dm og Nge, hvorved Pl. 31 Mart. 1812, forsaavidt indenrigs og mellemrig foeværts Fors. sendelse af Colonialvarer derved forbydes, bliver op hævet. pl., for Dmk, om Judførselsafgiften af Steentul. Befg. ang. Indførsel af forbudne Varer. Pl., hvorved Præmie for visse Sevnetsmidlers Ind førfel til Nge ansættes til Rbp. Pl., hvorved udførsel af hefte til fremmede Steder. forbydes. pl. ang. en Natural: Afgift af Kornvarer der fra Danmark udstives til Hertugdemmene. Pl. ang. Fedevarers udførsel fra Fyhn og Jylland til Hertugdommene. pl. ang nærmere Bestemmelse i Henseende til Provenuet af priisdomte Ladninger og Stibe. P1. ang. Præmie for Indførsel af Korn, Fødevarer og Brændeviin til Norge. Pl., for Dmt os Nge, ang procentviis afgift for Varer, som inden Aprits udgang 1814 indføres. Pl. ang. nærmere Bestemmelse for den under 14 Oct. 1813 paabudne afgift paa visse Bareforter. 213 (1687 se6 (1687 Fr. 30 Apr.; 1757 Sr. 6 Oct.; 1810 pl. 27 Oct. 1811 Pl. 8 febr., 19 Apr. og 28 Sept.; 1812 'Pl. 10 Jun. og 18 Jun. anmærkes, som ugieldende Tractater &c. 1813. 23 Febr. Fr. ang. Afdragsrettens Ophævelse med Hamborg og Lybek, samt alle øvrige i det franske Rige incorporerede Lande. 23 Febr. Fr. at der ei skal svares 6te og rode Penge af Arve Capitaler og andre rede Midler, som her fra Rigerne udføres til de Keiserlig frans ste Stater. Tyverie. 1813+ 28 Sept. Veie. 1813. 18 Febr. 1813 1 - 31 Dec. I, for Dmk og Nge, ang. Stierpet Straf for dem, der bestiale de Kgl. Poster. Pl. ang. de ved Bommene paa de nye Landeveie i Dmk anordnede Passagepenges Erlæggelse i Rbp. Pl. ang. Repartition af de af den Kgl. Kasse til Urs beide paa de nye Hovedlandeveie, samt til Breers og Steenslufers Unlæg i Dmk, forskudsviis udbetalte Bekostninger for 1812, m. v. Vertshuse og Kroehold &c. 1 Mart. Taxt for Svineslagtere, Spakhotere, Melkehandlere, Vertshuusholdere og Soltappere. 29 Mart. 1. at Sager for ulovligt Kroehold herefter stal behandles ved Politie-Retten, m. v. 21 Apr. Pl. om Zapt for Brændeviin.


Hentet fra "https://da.wikisource.org/w/index.php?title=Chronologisk_Register_over_de_Kongelige_Forordninger_og_Aabne_Breve,_samt_andre_trykte_Anordninger_som_fra_Aar_1670_af_ere_udkomne,_..._XVI_Deel_(1812–1813)&oldid=171052"