Spring til indhold

Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XV Deel (1808–1811)

Tilføj links
Fra Wikisource, det frie bibliotek

Hofbogtrykker Christensen Kiøbenhavn


Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XV Deel (1808–1811).pdf Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XV Deel (1808–1811).pdf/4 Titelside-703

Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1955. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1931.


Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger 03 Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne, tilligemed et nøiagtigt udtog af de endnu gieldende, for saavidt samme i Almindelighed angaae Undersaatterne i Danmark og Norge, forsynet med et alphabetisk Register ved Assesser Jacob Henric Schou, Kæmmereer ved Øresunds Toldkammer. XV Deel. --- Som indeholder K. Frederik VI Frr. fra 1808 til 1811. Siebenbaon, I8I2 Trykt, paa Forfatterens Bekostning, hos Hofbogtrykker Christensen. Side:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XV Deel (1808–1811).pdf/5 Chronologisk Stegister over de KongeligeForordninger 09 Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne, tilligemed et nolagtigt U d to g af de endnu gieldende, for saavidt samme i Almindelighed angaae Undersaatterne i Danmark og Norge. Forsynet med et Alphabetisk Register veb Assessor Jacob Henric Schou, Kæmmereer ved Øresunds Toldkammer. XV Deels Iste Stykke. Som indeholder K. Frederik VI Frr. for 1808. Kiøbenhavn, 1809. Trykt, paa Forfatterens Bekostning, hos Hofboetrpfler Christensen. Side:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XV Deel (1808–1811).pdf/7 Frederik VI Forordninger for 1808. 1808. Circular-Verf. weg. d. Absterbens A. Chr. VII. 14 Mart. P. 189. Fr. om Ringen med Klokkerne overalt i Dan- 16 Mart. mark og Norge for Salig og heil. Thukommelse Kong Christian VII; samt om forbud paa Spil og Leeg i Kirkerne og udenfor. p. 3. Fr. at de af bois. R. Chr. VII beskikkede eller stad: 16 Mart. fæftede Embedsmænd seal, indtil videre, vedblive des res Embedsforretninger (Paa det i disses sædvanlige Gang ingen Standsning skal finde Sted (*). (See Pat. 13 Apr. 1808). p. 4- p. 5 Anordn. ang. Sorgedragten for R. Chr. VII (**). 18 Mart. Pat., wodurch alle Communication mit Schwes 18 Mart. den verboten wird. p. 190. Cancellie-Pl. (Resol. 18 Mart.) at det, saa 21 Mart, længe nærværende Omstændigheder vedvare, seal være 22 (*) Denne Fr. er og udkommen paa Ends. (**) Denne Anordn. er og udkommen paa Sydk. for: Pl. ang. Chirurger. 21 Mart. forbudet alle Chirurger at forlade Landet, og at samtlige Øvrigheder skal iagttage saadant ved Reisepassers Udstædelse. (cfr. pl. 3 Jun. 1808). p. 6. 28 Mart. Raadstue Pl. (Resol. 29 Dec. 1807, bee fiendtgiort Khavns Magistrat ved Cancellie-Br. 15 Febr.) om nogle Gaders udvidelse. p. 241. 1.) Graabrødrestræde paa den nordre Side skal udvides til 12 Alen. 2.) Klosterstræde, fra Graas brødrestræde til Skindergaden, paa den østre Side skal udvides til 14 Alen. 3.) Skindergaden, fra Klæ deboderne til lille Fiolftræde, paa den nordre Side skal udvides til 16 Alen. 4.) Skindergaden, fra Klosterstræde til Keisergaben, paa den søndre Side skal udvides til 16 Alen. 5.) Lille Fiolstræde, fra Kannikestræde til Skidenstræde, paa den vestlige Side indtil Pa stor Fallesens Bygning skal udvides til 14 Alen. 6.) Store Fiolstræde, fra Skidenstræde ttl Rosengaarden, paa den østre Side skal udvides til 14 Alen. 7.) Store Fiolstræde, fra Rosengaarden til Skibentorvet, ligeledes paa den østre Side skal udvides til 14 Alen. Rosengaarden paa den nordre Side skal udvides til 14 Allen, og, paa den søndre Side af samme Gade, skal af de 2de Grunde, No. 112 og 113, afffiæres en Kile paa 4 Aten ved Hiørnet af Pederhvitfeltsstræde. 9.) Pederhvitfeltsstræde paa den vestre Side skal udvides til 14 10.) Store Kannikestræde, fra Borcks Col legium til lille Fiolstræde, skal paa nordre Side indrykkes en Kile af 1 Alens Brede. Alen. 8.) 11.) Lille Kannikestræde paa den østre Side skal udvides 14 Alen. 12.) Larsleistræde paa den nordre Side skal udvides til 12 Alen. 13.) Lille Kiøbmagergade, mod Enden ved Kultorvet, skal udvides til 16 Alen; og 14.) Pus ftervig paa den sendre Side skal udvides til 14 Alen. End 28 Mart. End videre har Kongen bifaldet, at 3de nye' Gader maae anlægges, nemlig: een fra den lukte Ende af Pustervig ud til Aabenraae, een fra Kultorvet til bemeldte nye Gade, og een fra Pustervig ud til Landemærket.

31 Mart. Kgl. Bekiendtg. ang. visse overordentlige Politie foranstaltninger i Khavn og dens forstæder (*). Cancel. p.7.

Gr. Omstændighederne kan mueligen kræve, at et Antal fremmede Tropper i nogen Tid forlægges til Kiøbenhavn og dens Omegn. Enhver af Stadens og Forstædernes Indvaanere opfordres derfor herved til at modtage disse Fremmede med Belvillighed, drage billig Omsorg for deres Tarv, og afholde sig fra alt hvad der kan give Anledning til Misforstaaelse og Uorbener; og da det er fundet nødvendigt for denne Tid at anordne et strængere og mere udvidet politie: Opsyn, fan bes fales i saadan Henseende følgende:

1.) Anordningerne mod Omloben, Sammenstimling og anden Uorden paa Gaderne, skal paa det alvorligste overholdes.

2.) Alle Vertshuse, Skiænkestuer og Billardstuer skal være lukkede fra den Tid Tappenstreg eller Taxto er slagen, indtil Reveillen gaaer, og ingen Giæster opholde sig der om natten.

3.) Paa dertil beqvemme Steder, i Staden og dens Oms egn, holdes Politie Vagter, som besættes med fornø dent Mandskab af de borgerlig militaire Corpfer. Vagt: Mandskabet bærer til Udmærkelse et brandgult Skicrf fra høire Skulder til venstre Side, og en Hatte: Kokarde af samme Farve.

4.) Stederne, hvor disse Vagter holdes, giæres kiendelige, ved der ophængte Tavler, med Ind-

(*) Denne Bekiendtg. er og udkommen paa Fransk. Khavn 8vo. Befg. om overord. Politie-Foranst. 4-10 §. 31 Mart. Indskrift: politie Vagt, og neden under: "Corps de garde de Police." 5.) Politiet og Vagtmands sabet har paa det neiagtigste at haandthæve Orden og Roelighed, og uden Persons Anseelse anholde enhver, som forfeer sig derimod. De fal, for at vaage over Gabe Freden, flittigen patrouillere; eg, naar det begice res, styre til Rette ved de i husene forefaldende Uorbe: Bemærker Patrouillen paa fin Bei negen ualmins delig farm i noget Huus, da bor den, som anfører Pas trouillen, undersøge hvad dertil er Qarfag, og om Pa trouillens Hielp er fornøden. ner. 6.) Moosietter no gen sig denne offentlige Magts Befalinger til Ordens og Noeligheds Vedligeholdelse, eller fordrifter han sig til at lægge gaand paa nogen af Politie Opsynets Perfonale, naar dette udover sine Forretninger, da straffes han med haardt Fængsel, anden corporlig Straf eller offentligt Ura beide, eller endog paa Livet, efter Sagens Beskaffenhed. 7.) Til at paakiende Sager af dette Slags, er for Khavn og dens Forstæder anordnet en overordentlig polities Ret, bestaaende af en af Politie-Rettens og en af Lande- Over samt Hof- og Stads:Rettens Assessorer i Kiøbenhavn, og 3de Officerer, nemlig: een af Soe-Etaten, een af Land- Etaten, og een af det Kiøbenhavnske borgerlige Militaire. 8.) De fremmede Militaire, som ved en foreløbende Undersøgelse spionnes at have giort Brud paa den of fentlige Roelighed og Orden, udleveres, med en summarise Beretning om det Forefaldne, til deres respective Chefer, for, efter disses Foranstaltning, ved deres eg ne militaire Retter at bemmes og straffes. 9.) Alle andre, civile eller militaire, som opholde sig i Khavn eller dens Forstæder, blive for flige Forbrydelser at tiltale og dømme ved den i 7 § nævnte overordentlige Polities Ret. 10.) Denne Ret har at paakiende deslige Sager, som dertil henvises, efter Lovene, Politie Anord- nine Bekg. om overord. Politie-Foraust. 10 §. ningerne, og, for faavidt Militaire angaaer, efter Krigss 31 Mart. Artiklerne. Dens Domme ere ingen Appel undergivs ne, men bor, saafremt den Skyldige ikke tilkiendes en Straf, der overstiger 6 Ugers offentligt Arbeide, eller derimod svarende militair Straf, uopholdeligen tilstilles vedkommende civile eller militaire Øvrighed til Erecution. I andet Fald bor Dommen strap indsendes til det Danske Cancellie, for, af samme, for faavidt de Civile angaaer, eller fra General - Uuditoriatet, for de Militaire, at fores lægges Kongen til Stadfæstelse eller Forandring. Cancellie-Pl. (Resol. 30 Mart.) at alle de 1 Apr. 336der, som nogen idømmes for Overtræbelse af Ovas rantaine Fr. 8 Sebr. 1805, skal tilfalde varan tainevæsenet, hvad enten Boderne i Fr. udtrykkelig ere bestemte, eller som arbitraire af Dommerne fastsættes. P. 10. Raadstue Pt. (Resol. 21 Mart., bekiendtgiort Khavns Magistrat samt Stiftamt og Amtmændene i Danmark og Norge ved Cancellie.Br. 26 Mart.) at den Gield, som vedkommende Debitorer, i Medsor af Fr. 9 Sept. 1807, have opgivet at fylde til Storbrittanniske Underfaat ter, maae, i Tilfælde Debitorerne finde sig for nærvæ rende Tid besværede ved at deponere dens Beløb i ben Kgl. Kasse, blive indestaaende hos disse, imod faadan Caution eller reel Sikkerhed, som Øvrigheden i et hvert Tilfælde maatte ansee fuldkommen betryggende, dog at Debitorerne deraf svare 4 pro Cent aarlig Rente til For saavidt bemeldte Kasse, indtil Beløbet er indbetalt. faadan Gield er contraheret at betales i L. Sterling, skal hver L. Sterling af Øvrigheden beregnes til 6 Rdlr 1 Skill., faafremt Debitorerne og Creditorerne ikke have truffet beviislig Foreening om anden Betalingsmaade. P. 242. 20 4 Raabs I Apr. Pl. om Angiv. af Kulforraad. 4 Apr. 6 Apr. Raadstue Pt. at faafom Commissionen for Khavns Forsyning med Brændsel har d. 2 2pr. tilffrevet Khaens Magistrat saaledes: "Da det er nedvendigt for denne Commission, at være underrettet om Stertelsen af de Ovantiteter Steenkul og andre Slags Rul, som for Tiden findes i Khavn, saa anmodes Magistraten, at ville, fnarest mueligt, lade herem indhente de fornødne Efterretninger. Og maatte Webkommende paalægges, at giøre Angivelserne om deres Kul Beholdninger paa Tro og Love, saaledes fem de, efter nærmere fotanstaltende Uns dersøgelser, vil tilsvare, samt betydes: at de i Tilfælde, det maatte befindes, at de have opgivet mindre Qvantites ter, end de virkeligen have, mane vente, derfor alvorligen at blive anseete." Saa anmodes Khavns og dens For fræders samtlige Indvaanere, at angive, bund Fora raad enhver af dem har af alle Slags Rul, hvert Slags for sig. Angivelserne maae indrettes saaledes, som Commissionens Skrivelse tilboider, og til Magistraten være indsendte inden denne uges Udgang. p. 243. Pl. at Kongen under nærværende Omstændigheder finder det nødvendigt, indtil videre, aldeles at forbyde al søværts Udførsel af Ralves og Lammeskind fra Danmark og gertugdommene til fremmede Ste der (*). (See Ft. 14 Oct. 1808). p. 10. 8 Apr. Cancellie Pl. (Resol. 7 Apr.) at de ved Sr. 9 Maj 1806 foreskrevne Bestemmelser, i Hens feende til den overordentlige Indqvartering af Landtrop perne, ogsaa skal være gieldende, i Henseende til over ordentlig Indqvartering af de til den Kgl. Spetie nefte beordrede folk, for faavidt de paa disse kunne ans vendes; samt, at Omkostningerne paa faaban overora gid dentlig (*) Denne Pl. er og udkommen paa Lydf. Pl. om Kgl. Seefolks Indqvart. bentlig Indqvartering af de Kgl. Seefolk skal udredes 8 Apr. paa samme Maade, som er eller maatte vorde befalet, i Henseende til Landtroppernes Indqvartering. p. II. Pl. at udførselen af at Slags Saareulo fra 8 Apr. Danmark og Hertug ommene søværts til fremmede Steber fra nu af indtil videre skal være aldeles forbu den (*). (cfr. Pl. 19 Apr. 1808. See Fr. 14 Oct. 1808). P. 12. Pl., hvorved al udførsel af Krap, Cochenille 8 Apr. og Indigo til fremmede Steder aldeles forbydes (**). (See Fr. 14 Oct. 1808). p. 13. Fr. ang. Oprettelsen af en Skatkammer. 8 Apr Afdragsfond. Cancel. p. 14. Gr. Da Kongen formedelst et ligefaa uventet som uretmæssigt fiendtligt Angreb, der har forstyrret Hans Staters Roe, og berøvet dem Fredens velgiørende Følger, er bleven indviklet i en Krig, som ved en bydende Nada vendighed opfordrer enhver af Hans Undersaatter til de mueligste Anstrængelser; saa har han taget under Overveielse, ved hvilke Midler disse Anstrængelser kunde gisres mindst følelige, og hvorledes de Foranstaltninger, som ere nødvendige til Finantsernes Betryggelse til at afvende tilkommende trykkende Byrder, og til at lindre det Tab, som maatte flybe af Fiendens Ødelæggelser, eller af Stands. ningen af Midlerne til Erhverv, eller ogfaa af Miseredit, best kunde sættes i Forbindelse med dem, som Krigens Fortsættelse fordrer. Til at opnaae disse Hensigter, har Kongen, efter den Ham af Finants-Collegio i denne Ans ledning giorte Forestilling, anseet det meest passende at anordne følgende: 25 (*) Denne Pl. er og udkommen paa Tybs. (**) Denne Pl. er og udkommen paa Tydsk. 1.) Uns Fr. om Skatkam. Afdragsfonden. 1-4 §. 8 Apr. 1.) Under Benævnelse af Skatkammerets Afdragsfond oprettes en Fond, som giver den allerede ved Sr. 21 Oct. 1803 oprettede Skatkammerfond ikke alene forøgede Midler til Bestridelsen af de Udgifter, som overordentlige Bevæbninger kunne fordre, endog i Fredstider; men ogsaa sætter den i Stand til virksom at kunne bidras ge til Krigens Bekostninger, og til de ved denne foranles digede Foranstaltninger. 2.) Til denne Skatfam merets Afbragsfond bestemmes følgende Indtægter: Imo) De ved Fr. 21 Oct. 1803 til Skatkammerfonden Henlagte Indtægter; 2do) De Forhøielser af adskillige Afgifter, som ved Frr. 6 Jun. 1806 ere paabudne indtil videre; 3tio) Følgende Ufgifter, som nærmere bestemmes ved de igiennem Rentekammeret under Dags Dato uds givne Anordninger, nemlig: a.) Forheielsen for 14 Nar af det Tillæg i Skatten af 1802 paa Eiendom og Be siddelse af Jord og Tiender, hvilket ved Fr. 21 Oct. 1803 er paabudet og henlagt til Skatkammerfonden; b.) En Afgift, som for 8 Aar træder istedet for de efter Fr. 9 Maj 1806 paalignede varteergotgierelfer; c) En otteaariy Afgift af Bygninger. 3.) Alle disse Indtægter skal tilflybe Statkammerets Afdragsfond. Men i Tilfælde at disse, efter at deraf er udredet det, som i Følge Fr. 21 Oct. 1803 skal bidrages til de aarlige Douceu rer til de Nationale, skulde i Giennemsnit aarligen udgiøre mere, end deres nu anslagne ringeste, Statkammera Afdragsfonden tilsikkrede, aarlige Beløb, da tilfalder dette Overskud den almindelige Statskasse, som Gotgiørelse for de betydelige udgifter, den allerede har baaret, og som ere af den Beskaffenhed, at de efter Statkammerfondens oprindelige Bestemmelse fulde erstattes af samme. Slatkammerets Afdragsfond træder strap i Kraft, og dens Indtægter beregnes den tilgode fra I Jan. 1808, fra hvilken Tidspunct jogsaa de nye Afgifter tage deres 4.) BeFr. om Skatkam. Afdragsfonden. 4-9 §. II. Begyndelse. 5.) Belebet af de til Statkammerets 8 Apr. Afdragsfond henlagte Indtægter kan anvises for flere Aar, til Indløsning af de Repræsentativer, og til For ventelsen af, og afbetalingen paa, de Gieldsbeviser og Forskrivelser, som efter nærmere Kgl. Tilladelse paa disse Indtægter udstædis. De Summer, som til denne Bestemmelse anvises, og som mane være fuldkommen tils strækkelige dertil, maae hverken forend eller efter at de ere indkomne, anvendes til noget andet, end ovenmeldte 6.) De Res Brug, hvilket det end maatte være. præsentativer, som udstædes paa Skatkammer-Afdrags fondens Indtægter, og ved disse sol indlefes, feal inds drages i en forud bestemt Række af War med en vis Sum aarlig. 7) Finants Collegium har at giøre Kongen Forestilling, angaaende de udgifter, der udfordres til Arigens Forelse, eller som paa anden Maade derved fors anlebiges; ligesom ogsaa om de Tilskudde, som Finantser ne maatte behove under Krigens Fortsættelse; og, efter at have erholdt Kgl. Approbation paa disse Udgifters Afholdelse af Skatkammerets Afdragsfond, da at forlange an viist de dertil fornødne til Afdragsfonden allerede indkoms ne Indtægter, saavelsom den anticipeerte Disposition over sammes endnu forventende Indkomster, for saavidt nemlig denne Disposition maatte udfordres til at indlose Rea præsentativer, eller til at forrente og betale Gieldsbeviser eg Forskrivelser, som skulle anvendes til ovenmeldte overs ordentlige udgifters Bestridelse. 8.) Indretnin gen og Formen af de Repræsentativer, samt af de Gieldsbeviser og forskrivelser, som udstedes paa Stats tammer-2fdragsfondens Indtægter, ligesom og alt hvad som udfordres til deres Betryggelse, skal igiennem Finants. Collegium nærmere bekiendtgieres. 9.) De Skats kammerfondsbeviser, som ved Pat. 9 Jan. 1807 ere fatte i Omløb i Hertugdommene, skal nu hvile paa Skatfam Fr. om Skatkam. Afdragsfonden. 9- §. 8 Apr. kammer Afdragsfondens Indtægter, og betragtes som et Repræfentativ, hvorved, i Overeensstemmelse med den i 8 Apr. 8 Apr. 5 § indeholdte Forskrift, allerede forud er disponeret over nogle af Fondens Indtægter, med hvilke de skal inddrages.

10.) Slatkammerets Afdragsfond stal i Almindelighed bestyres efter de Grundsætninger, og paa den Maade, fem i Sr. 21 Oct. 1803 er foreskrevet, angaaende Skatkammerfonden. Den skal altsaa, ligesom denne, være aldeles adskilt fra den almindelige Stats kasse og have sin egen Bestyrelse og sit særstilte Regns Skabsvæsen. Bestyrelsen fores, under Overopsyn af Courant Bankens og den synkende Fonde Over Direction, af den nu udnævnte Skatkammer Administration, ved hvilken de fornødne Bøger over Skatkammer-Ufdragsfendens Indtægter føres. 11.) Det paaligger Over Directionen for Courant-Banken og den synkende Sond, at vaage over de foreskrevne Reglers neiagtigste Overholdelse, og at paasee, at ingen af de nævnte Repræ sentativer, samt Gieldsbeviser og Forskrivelser, udstædes, for hvilke den ikke har anvist de til Indløsningen tilstrækkelige Summer af Skatkammer-Afdragsfondens Indtægter. De specielle Forskrifter for denne Controll, med hvad videre der vedkommer Afdragsfondens Bestyrelse, vil Kongen, ved et Rescript, nærmere tilkiendegive bes meldte Over Direction. 12.) Saafnart Skatkam mer Afdragsfonden har opfyldt sin Bestemmelse, træder Fr. 21 Oct. 1803 om Skatkammerfonden igien uforandret i Kraft. 191. Samme Fr. paa Tyoft f. Slesvig og Holsteen. p. Fr., hvorved en aarlig Afgift til Skat- Kammer Afdragsfonden for 14 Aar paabydes af alt, faavet privilegeret, som uprivilegeret, Ager- og Engs samt Skov Fr. om Afgift af Hartkorn i Dmk. Skov og Molleskylds Hartkorn i Danmark. R. 8 Apr. Kammer. p. 21. Gr. Kongen har fundet Sig foranlediget til at ana ordne, at de overordentlige Indqvarterings og andre, i Anledning af overordentlige Troppeforsamlinger, meds gaaende Omkostninger, der efter Fr. 9 Maj 1806. 46 § skulde reparteres paa Hans Riger og Lande, skal i 8 Har fra 1808 Wars Begyndelse, i Stedet derfor, afholdes af den ved en anden Fr. af Dags Dato oprettet Skata kammer Afdragsfond, og en bestemt Afgift derimod til Indtægt for denne Fond udredes af Hans Riger og Lande i en vis Tid, som, for at Afgiftens aarlige Belob til Lettelse for Yderne kan saa meget mueligt nedsættes, er fastsat til 14 Aar. Af alt, saavel privilegeret, som uprivilegeret, Agers og Engs, samt Skov og Melleskylds Hartkorn i Dans mark, af hvad Navn nævnes kan, sal i 14 paa hins anden følgende Aar, fra 1 Jan. 1808 at-regne, svas res aarligen 48 Skilling pr. Tønde Ager og Eng og 24 Skill. pr. Tønde Skov og Molleskyld, dog at Afgiften af 23ornholm ikkun udredes med det halve Be løb. Og bliver denne saaledes paabudne Afgift at era lægge i de samme Terminer, som Matrikulskatten, meb Deel qvartaliter. De i den forbigangne Tid indtil 1807 Aars Udgang medgaaede extraordinaire Inbqvarterings Omkostninger, med videre, blive derimod, forsaavidt de ikke ved de allerede eete Repartitioner ere erstattede Kons gens Kasse, paa sædvanlig Maade reparterede paa Hans Riger og Lande, og om denne Repartition det Fornodne fra Rentekammeret ved Placater nærmere bekiendtgiort. Fr., hvorved en aarlig Afgift til Skats Kammer-Afdragsfonden for 14 Aar paabydes af al, saavel privilegeret, som uprivilegeret, Matrikulskyld i 270re 8 Apr. r. om Afgift af Matrikulskyld i Nge. 8 Apr. 17orge, Finmarkens Fogderie undtaget. R. Kam- 8 Apr. mer. p. 22. 7 Gr. ete ligesom til næstforegaaende Fr. f. Dmk. Af al, saavel privilegeret, som uprivilegeret, trikulskyld, af hvad Navn nævnes fan, i Norge, Sin markens Fogderie undtaget, sal i 14 paa hinanden følgende Aar, fra I Jan. 1808 at regne, fvares aare ligen Rigsdaler 12 Skilling pr. Skippund Tunge, 72 Skill. pr. Lob Smør, 72 Still. pr. Svand Korn og 36 Skill. pr. Vog fisk. De øvrige Skyld, Species blive ved Afgiftens Beregning paa sædvanlig Maade at reducere til een af de her nævnte. Og seal denne saaledes paabudne Afgift erlægges i de samme Terminer og paa de samme Skattetinge, som de øvrige Kgl. Slatter. De i den forbigangne Tid indtil 1807 Nars Udgang medgaaede extraordinaire Indqvarterings- Omkostuinger, med videre, blive derimod, for saavidt de ikke ved de allerede steete Repartitioner ere erstattede Kone gens Kasse, paa sædvanlig Maade reparterede paa Hans Riger og Lande, og om denne Repartition det Fornødne fra Rentekammeret ved Placater nærmere bekiendtgiort. Fr., hvorved for 14 Aar paabydes videre Forhøielse i den ved Fr. 1 Oct. 1802 paabubne aarli ge Afgift af Besiddelse, Nytte og Brug af Jorder og Tiender i Danmark. R. Kammer. p 28. Gr. Da den Kgl. Kasses hidtil værende Indtæg ter ei ere tilstrækkelige til de overordentlige udgifters Bestridelse, som nærværende Rrig foranlediger, saa seer Kongen Sig nødsaget til at paabyde i Hans Riger og Lande visse nye Afgifter, der, tilligemed endeel allerede paabudne, henlægges til Indtægt for den ved en anden Sr. af Dags Dato til bemeldte Udgifters Afholdelse oprettet Skatkammer Afdragsfond. I denne Henseende befales iblandt andet Følgende: For Fr. om Afgift af Jorder og Tiender i Dm. Foruden de to Fierdedeele, hvormed den ved Sr. 8 Apr. 1 Oct. 1802 paabudne aarlige Afgift af Besiddelse, Nytte og Brug, af Jorder og Tiender i Danmark ved Frr. 21 Oct. 1803 og 6 Jun. 1806 er forheiet, skal denne Afgift i 14 paa hinanden følgende Aar fra 1 Jan. 1808 være forhøiet med endnu tre Ottendedeele af dens oprindelige Beløb, dog med følgende neiere Be ftemmelser: 1.) at Tiende-Afgiften skal fra denne sidste Forhøielse, ligesom ved Fr. 6 Jun. 1806, i Henseen de til den derved paabudne Forhoielse, er fastsat, være undtagen i det Tilfælde, at Tienden er afhandlet for bes standigen til yderne imod en fast og uforanderlig aarlig Pengebetaling; og 2.) at, forsaavidt Paabudet af Arvefestejord anganer, skal Afgiftseieren, ligeledes i Overs eensstemmelse med hvad ved fornævnte Fr. 6 Jun. 1806 er fastsat, naar den aarlige Arvefæste Afgift af slig Jord er bestemt til en fast og uforanderlig Pengebetaling, være fritagen for at udrede, og Arvefæsteren saaledes ikke være berettiget til af ham at forbre gotgiert, nogen Deel af den herved anordnede Forhøielse i bemeldte Paabud. Fr., hvorved for 14 Aar paabydes videre 8 Apr. Forhøielse i den ved Fr. 1 Oct. 1802 paabudne aarlige Afgift af Besiddelse, Nytte og Brug af Jorder og Tiender i Norge, Finmarkens Fogderie undtaget. R. Kammer. p 24. Gr. ere ligesom de til næstforegaaende Fr. f. Dmk. Foruden de to Ottendedeele, hvormed den ved Fr. 1 Oct. 1802 paabudne aarlige Afgift af Besiddelse, Nytte og Brug, af Jorder og Tiender i Norge, Sin markens Fogderie undtaget, ved Frr. 21 Oct. 1803 og 6 Jun. 1806 er forhøiet, skal denne Afgift i 14 paa hinanden følgende Aar fra Jan. 1808 være forheiet med endnu een Ottendedeel af dens oprindelige Bes Ft. om Afgift af Jorder og Tiender i Nge. 8 Apr. 23eløb, dog med følgende notere Bestemmelser: 1.) at Tiende Afgiften skal fra denne sidste Forhøielse, liges som ved Fr. 6 Jun. 1806, i Henseende til den derved paabudne Forhøielse, er fastsat, være undtagen i det Tils fælde, at Tienden, hvad enten den bestaaer i Korn, Emaae eller Fiske Tiende, er afhandlet for bestandigen til Yderne imod en fast og uforanderlig aarlig Pengebes taling; og 2) at, forsaavidt Paabudet af Arvefæstejord angaaer, skal Afgiftseieren, ligeledes i Overeensstemmelse med hvad ved fornævnte Fr. 6 Jun. 1806 er fastsat, naar den aarlige Arvefæste Afgift af flig Jord er bestemt til en fast og uforanderlig Pengebetaling, være fritagens for at udrede, og Arvefæsteren saaledes ikke være berettis get til af ham at fordre gotgiort, nogen Deel af den herved anordnede Forhøielse i bemeldte Paabud. 8 Apr. Fr., hvorved for 8 Aar paabydes en nye Bygnings-Afgift i Danmark. R. Kammer. p. 26. Gr. De overordentlige udgifter, som nærværende Krig foranlediger, nedfage Kongen til i Hans Niger og Lande at paabyde visse nye Afgifter, der, tilligemed ens deel allerede paabudne, henlægges til Indtægt for den ved en anden Fr. af Dags Dato til bemeldte Udgifters Bestridelse oprettet Skatkammer-Afdragsfond. Dera iblandt vil han have anordnet en nye Afgift af Bygnin ger. Thi bliver i saa Henseende for Danmark følgende befalet: 1.) Af de Bygninger, saavel i Kiøbstæderne, som paa Landet, hvoraf i det hele eller for en Deel Bygnings Afgift efter fr. 1 Oct. 1802 erlægges, seal desuden fra 1 Jan. 1808 i 8 paa hinanden følgende Aar fvares 20 Stilling aarligen for hvert 100 Rdlr af deres hele Værdie. Dog skal fra denne Afgift, foruden de Bygninger, hvoraf efter Sr. 1 Oct. 1802 i det hele ingen Fr. om Bygningsafgift i Dmk. 1-5 §. ingen Bygnings Afgift erlægges, tillige være undtagne 8 Apr. de offentlige Bygninger, som, fordi de beboes af Embedsmænd, Betiente eller andre, der i samme have Vaas ning, som Deel af Embeds: Indkomst, ere afgiftspligtige efter nysnævnte Fr. Og skal paa Bornholm Afgiften ikkun erlægges med det halve Beløb. 2.) Bygnins gernes Værdie i Kiobenhavn, saavelsom i de mindre Kiøbstæder, bestemmes efter de Summer, hvortil de ere taperede ved Forfikkring i Brandkassen. Det samme gielder og i Henseende til Bygningerne paa Landet, forsaas vidt de i Brandkassen ere forsikkrebe. Men, naar dette ikke er Tilfældet, bestemmes Landbygningernes Værdie efter de Summer, hvortil de i saa Fald ved Ansættelse til Afgift efter Fr. 1 Oct. 1802 ere blevne taxerede. 3.) Af npe afgiftspligtige Bygninger, som inden de 8 Mars Forløb, i hvilke Afgiften svares, blive opførte, stal Afgiften erlægges fra den Tid, da deres Opførelse er fuldendt, og indtil bemeldte 8 Wars Udløb. 4.) Den fulde Afgift udredes af Bygningernes Eiere, hvad enten de selv bruge Bygningerne, eller have bortleiet eller paa anden Maade overladt Nytten og Brugen af samme til andre. 5.) For Resten forholdes i Henseende til Betalings: Terminerne, samt Indfordrin gen og Oppeborselen af denne Ufgift, efter hvad i lige Henseende er bestemt i Sr. 1 Oct. 1802 for den derved paabudne Bygnings- Afgift. Fr., hvorved for 8 Aar paabydes en nye 8 Apr. Bygnings Argift i 17orge, Sinmarkens Fogderie undtaget. R. Kammer. p. 29. Gr. De overordentlige udgifter o. f. v. (ligesom Gr. til næstforegaaende Fr. f. Dmt). Thi Silver i faa Hen. feende for Norge. Sinmarkens Sogderie undtaget, følgende befalet: XV Deel. Fr. om Bygningsafgift i Nge. 1-5 §. 8 Apr. 8 Apr. 1.) Af de Bygninger i Kiøbstæderne, samt Lade og udliggerstæderne, hvoraf i det hele eller for en Deel Bygnings Afgift efter Sr. 1 Oct. 1802 erlæga ges, skal desuden fra 1 Jan. 1808 i 8 paa hinanden følgende Aar svares 10 Skilling aarligen for hvert 100 Rdlr af deres hele Værdie. Dog sat fra denne Afgift, foruden de Bygninger, hvoraf efter sr. 1 Oct. 1802 det Hele ingen Bygnings Afgift erlægges, tillige være undtagne de offentlige Bygninger, som, fordi de beboes af Embedsmænd, Betiente eller andre, der i samme have Baaning, som Deel af Embeds - Indkomst, ere af giftspligtige efter nysnævnte Fr. 2.) Bygningernes Værdie bestemmes efter de Summer, hvortil de ere taxerede ved Forsikkring i Brandkassen, eller, forsaa vibt de sammesteds ei ere forsikkrede, da efter de Summer, hvortil de i saa Fald ved Ansættelse til Afgift efter Fr. I Oct. 1802 ere blevne taperede. 3.) Af nye afgiftspligtige Bygninger, som inden de 8 Aars Forleb, i hvilke Afgiften svares, blive opførte, sal Afgifter erlægges fra den Tid, da deres Opførelse er fuldendt, og indtil bemeldte 8 Mars udløb. 4.) Den fulde Afgift udredes af Bygningernes Eiere, hvad enten de selv bruge Bygningerne, eller have bortleiet eller paa ans den Maade overladt Nytten og Brugen af samme til an dre. 5.) For Resten forholdes i Henseende til Betalings -Terminerne, samt Indfordringen og Oppebørselen af denne Afgift, efter hvad i lige Henseende er bestemt i Sr. 1 Oct. 1802 for den derved paabudne Byg nings- Afgift. Fr., s. Dmk og Nge, ang. Udstædelsen af Repræsentativer og Gieldsbeviser paa Skatkam mer Afdragsfondens Indtægter (*). Finants-Colleg. P. 3г. (*) Denne Fr. er og udfemmen paa Tydsk. Gr. Fr. om Repræfent. p. Skatk. Afdrf. 1-2 §. Gr. Saasom det ved fr. af Dags Dato er befa 8 Apr. let, at en Fond skal oprettes, under Navn af Skatkam merets Afdragsfond, til at bestride Omkostningerne ved nærværende Krig og de ved samme foranledigede overordentlige udgifter, og efterat Kongen ved denne Fr. tillige har foreskrevet de Grundsætninger, hvorefter Skats kammer Afdragsfonden skal bestyres, og de almindelige Betingelser, hvorunder Repræsentativer og Gieldsforskri velser mane udstedes paa de til denne Fond henlagte bes tydelige Indtægter; saa har Kongen herved endnu nærs mere villet fastsætte, hvorledes dette skal bringes i Uda evelse, til hvilken Ende Følgende forordnes: 1.) De til Skatkammerets Afdragsfond bestemte Indtægter blive efter deres sandsynlig laveste aarlige Beløb saaledes ansatte: fra Begyndelsen af 1808 inds til udgangen af 1815, i 8 Aar, aarlig 1,544,000 Rdlr. Fra 1 Jan. 1816 til udgangen af 1821, i 6 War, aarlig 1,396,000 Rdlr. Paa det at Indfrielsen af de Repræsentativer, og Forrentelsen og Afbetalingen af de Gieldsbeviser og Forskrivelser, der paa Skatkammers Afdragsfondens Indtægter mane udstedes, under alle Omstændigheder kan være betrygget, og slee til den bes stemte Tid, skat disse saaledes beregnede Judtægter være og blive Skatkammer. Afdragsfonden tilsikkrede, og Skulde samme, imod Formodning, ikke udgiere den Sum, hvortil de ere auslaaede, da vil Kongen foranstalte, at de blive completteerte ved andre Indtægter, forsaavidt dette maatte giøres fornødent. 2.) Skulde Skats Kammerets Afdragsfond, ved de i 1 § nævnte Inds tægter, ikke blive i Stand til fuldkommen at opfylde Hensigten af dens Oprettelse, da forbliver den, efterat det for Vedvarelsen af sammes Indtægter fastsatte Tidsrum er udrunden, fremdeles, indtil den ganske har naaet sit Maal, i Besiddelse af Skatkammerfondens nærværens 8 2 be, Fr. om Repræfent. p. Skatk. Afdrf. 2-5 §. 8 Apr. de, i Fr. 21 Oct. 1803 bestemte, Indkomster, og de ved Frr. 6 Jun. 1806 i adskillige Afgifter paabudne Forhsielser, indtil fandant aarligt Beleb, som Kongen i et Rescript til Courant Bankens og den synkende Fonds Over Direction bestemmer og tilsikkrer Afdragsfonden, og kan i dette Tilfælde disponeres over disse prolongeerte Ind tægter i alle Henseender paa samme Mande, som over de i 1 § nævnte. 3.) Saasnart Kongens Bifald der til ved Finants-Collegio er udvirket, opgiver det den Sum for Courant Bankens og den synkende Fonds Over Direction, som, i et forud bestemt Antal af Aar, af Skatkammer Afdragsfondens Indtægter bestemmes og aarligen skal anvises til at indløse de Repræsentativer, som paa disse Indtægter udstædes. Dog maae Summen af samtlige, paa een Tid udfærdigede, og i Omløb fatte, Repræsentativer aldrig være større, end at de i Løbet af 14 War, ved de til deres Indfrielse anviste Indtægter, igien aldeles fan inddrages. Disse Bestemmelser gielde og om de Gieldsbeviser og Forskrivelser, som, efter den af Kongen dertil givne Tilladelse, kan vorde udstedte paa Skatkammer Afdragsfondens Indtægter. 4.) De Repræsentativer, som skal inddrages ved Skatkammer- Afdragsfondens Indtægter, kan udstædes saavel paa dansk Courant, som paa Species eller Slesvig Hol steenst Courant. Over: Directionen for Courant-Banken og den synkende Fond anviser de Indtægter, som ere bestemte til at indfrie de paa danse Courant udstedte Res præfentativer, i dansk Courant til Deposito Kassen i Kiøbenhavn, og de Indtægter, hvorved Repræsentativerne paa Slesvig Holsteense Courant skal indløses, i denne Pengefort til det Slesvig-Holsteenste Laane: Instie tuts Administration i Altona. 5.) For at bes fordre Omsætningen af de Repræsentativer, som udstædes paa Statkammer: 2fdragsfondens Indtægter, sal de stedse paa Fr. om Repræsentat. p. Skatk. Afdrf. 5-8 §. paa Forlangende af hændehaveren kunne omverfes i den 8 Apr. Pengesort, hvorpaa de lyde, nemlig, forsaavidt de ere ubstædte paa danse Courant, ved Deposito - Kassen i Khavn, og de paa Species eller Slesvig-Holsteens Cou rant ved den Slesvig-Holsteenfte govedkasse i Rendsborg. 6.) De i Følge denne Fr. udfærdigede Repræfentativer kan i Kongerigerne og Hertugdømmene være gangbare som Betalingsmiddel i den Pengesort, hvorpaa de lyde, og i de Kgl. Kasser gane ud og ind, nemlig de paa dansk Courant lydende, i Kongerigerne, og de paa Species eller Slesvig-Holsteenst Courant, i Hertugdommene, ligesom de og som rede Betaling uvæ gerligen ftal modtages iblant de Afgifter, som Undersants terne have at erlægge til Kongens egne og andre offent lige Kasser. 7.) Repræsentativerne paa danske Cou rant skal udskædes deels paa 20 Rigsdaler, deels pan 2 Rdlr danse Courant; og Repræfentativerne paa Species eller Slesvig Holsteens Courant, deels paa 20 Xdir, beets paa 2 Rdir Slesvig Holsteens Courant. 8.) De skal udfærdiges saaledes, at deres Authenticitet tilstrækkeligen sikkres. Deres Form og Beskaffenhed bringes til offentlig Kundskab ved Bekiendtgisrelse fra Finants -Collegio (*). B3 Bee ( Under 20 Aug. 1808 bar Finants Collegium be Pienorgiore følgende: Efter Kyl Befaling blive, uns der Navn af Skatkammerbeviser, et Slags Repræsen tativer paa dan Courant nu udsædte paa den ved Fr. 8 Nor. 1808 indrettede Skatkammer Afdragsfonds Indtægter. I Medier af Jr. af samme Datum, ang. Ud stædelsen af Repræsentativer eg Gieldsbeviser paa bes meldte Fonds Indtægter, lyde disse Skatkammerbeviser. paa 2 Rdlr og paa 20 Rdlr dank Courant. Efter 85 i sidstnævnte Fr. befiendtgior Finants Collegiet herved disse Repræsentativers Form, som er følgende: Begge Slags Beviser trykkes paa blaat Papiir, af samme Stors Befg. om Khns Garnis. Regiment. 8 Apr. Befiendtgierelse (fra Cancelliet) ang. e Garnisons Regiments Oprettelse, for Rhaen eg tens Soestater. p. 18. Kongen har under 7 pr. tilfiendegivet Gancelliet: At Han finder det fornedent, under nærværende Eenjunc turer, Størrelse og Sort, som det til Courant Bantens Sid Ter, med den Forandring, at i papiret til Statfam merbeviserne staaer Kongens Wavnetræk med Krone over. Beviserne paa 2 Rdir ere saa lydende: "Imod dette Beviis udbetales Jhændehaveren paa Forlangen de To Rigsdaler dank Courant af Depofitokassen i Siebenhavn; og validerer samme, indtil det efter Fors ordningen af 8 April 1808 vorder indløst, for god Be taling i alle Songelige Oppeborseler i ovenmeldte Ven gefort. Bærdien modtaget i Anvisninger paa Stat kammer Afdragsfondens Judtægter. Udstedt i Selge Allerhøjeste Autorisation. Siebenhavn Til denne Hert er for det meste brugt Typerne til Courant-Ban Fens Lenrigsdalers Sadler. Værdien er sat med Bog ftaver i Texten, men i Overskriften: "2 Rdlr. D. C." i fort Grund, og paa boire Side staaer i en vertical Linie: Statkammerbeviis paa To Rigsdaler." Under denne Linie staaer Bevisets No. Paa venstre Side er anbragt et ovalt lovværk. Tyverigedalers Beviserne ere faa lydende: "Imed dette Bevis udbetales Jhans dehaveren paa Forlangende Tyve Rigsdaler danse Courant af Depofitokassen i Siebenhavn; og valide rer samme, indtil det efter Forordningen af 8 April 1808 vorder indløst, for god Betaling i alle Kongelige Oppeborseler i ovenmeldte Pengefort. Værdien mods raget i Anvisninger paa Statkammer Afdragsfondens Andtægter. Udstedt i Følge allerheieste Autorisation. Kobenhavn." Denne Text faites med Typerne til Courant Banfens Tirigsdalersseoler, paa nogle en telte Ord nær. Værdien er i Zerten fat med Bogs ftaver, i Overfkriften "20 Rdlr. D. E.", og paa hoire Side paa Tværs i sert Grund: "XX Rigsdalce." Bes visets Wo. er anbragt paa venstre Side under Lovvær ket. Beviserne paa 20 Rdir underskrives af 4, og de paa 2 Rdlr af 3 dertil authoriserede Personer. Begge Slags Beviser ere forfynede med et dobbelt Stempel, nemlig paa den ene Side det Kgl. Navnetræt, og paa den anden Statens Vaaben. (Collegial- Eidenden f. 1808. 90. 35 p. 577). Denne Bekiendtg. er og trykt (i Kiel) under 25 Jun. 1808. Bekg. om Khns Garnis. Regiment. turer, at samle et nyt Infanterie-Regiment, af 1800 8 Apr. Mand, hvis Bestemmelse skal være, at giore Garnisons- Tieneste i Kiøbenhavn, samt at bidrage til Stadens og dens Forstæders Værn, saalænge denne Keig vedvarer. Det skal kaldes Kiøbenhavns Infanterie-Regiment, og inddeles i 12 Compagnier, som formere 3de Bataillos ner. Det er Kongens Duske, at dette Regiment, som skal bestaae af Khavns og dens Forstæders Indvaanere, om mueligt kunde vorde samlet alene af frivillige; Og de ufvigelige Prover Han til alle Tiber, og fornemmelig i denne Tidspunct, har modtaget paa Hans clffte Folks Hengivenhed, berettiger Ham til at vente, at enhver, der kan, med Glæde vil gribe til Vaaben for Ham og Sædres landets Wre. Enhver sig her opholdende tienstbygtig Mand, som ikke ved anden Bestemmelse er faldet til Kons gens og Statens Tieneste, især de, som henhøre under Borgervæbningens 2den Afdeling og Brandcorpsets Overs complette, opbydes derfor til at melde sig for den i dette Diemeed anordnede Session. Denne bestaaer af følgende Embedsmænd: Etatsraad og Cancellie. Deput. Monrad; Oberste Greve v. d. Schulenburg, som skal commandere dette nye Regiment, og Stadshauptmand Hallander; samt af Auditeuren ved det borgerlige Infanterie, som fører Protocollen og Nullen. nens Forretninger skal være: a.) at antegne de sig anmeldende Frivillige; b) at undersøge og bedømme deres Tienstdygtighed; c.) at tage dem, som findes tienstbygtige, i Eed, og udbetale dem den herefter ommeldte Dou ceur; fra hvilken Tid de forpleies og snarest mueligt ar meres og munderes, som et af de øvrige Infanterie - Res gimenter; og d.) i Tilfælde, at det fulde Antal ei ved Frivillige skulde være at erholde, da at udskrive dem, som endnu maatte behøves, efter de Regler, hvilke Kongen har overdraget Cancelliet at bestemme. Til de frivillige 234 Sessio= 21: Bekg. om Khns Garnis. Regiment. 8 Apr. Anmeldelser fastsættes en Termin of 4 Dage, hvilken af Sessionen nærmere bekiendtgieres, og haver samme da tillige at ordne alt for Udskrivningen, faafremt den maatte blive forneden, i hvilket Falb denne foretages i de paafølgende 4 Dage, saa at alt inden 8 Dage kan tilendes bringes. Til hver af dem, som frivilligen anmelde sig inden 24 Timers Forløb, fra den fastsatte Termins Be gyndelse, udbetales 10 Rdlr Douceur; til hver af dem, som melde sig i de næste 24 Timer, 5 Rdlr; og til hver af de seenere Anmeldte 2 a 3 Rdir, naar de ere befundne tienftdygtige, og have aflagt Eeden; hvorimod, i det Tils fælde at det maatte blive fornødent at fride til Udskriv ning, det saaledes udskrevne Mandskab ingen Douceur ers holder. Det tienstbygtige unge Mandskab, som udskris ves, bør være i den 2lder fra 20 til 36 War. Naar Regimentet i forommeldte 8 Dage et complet, skal det den 9de Dag organiseres og inddeles, og den 10de Dag myns stres. Tienestetiden for Regimentets Mandskab bes stemmes til: saalænge denne Krig varer. Kongen har været betænkt paa, strax at forsyne dette Regiment med duelige Officerer, Underofficerer og Spillemænd, faa at det snart bør ventes saaledes drefferet, at bet kar regnes blandt Armeens velordnede Regimenter. Hver Bataillon erholder en Commandeur og en Major, og hvert Compagnie skal bestaae af en Compagnie Chef eller Commandeur, en Premier og en Second Lieutenant, ere Sergeant, en Foureer, en Vaabenmester, 6 Corporaler, 2 Spillemænd og 150 Mand. Til hver af disse Batails Toner udleveres I Grenadeer-Fane fra Arsenalet. I Tils fælde at Nogen af dette Regiment bliver blesseret, eller paa anden Maade utienstdygtig, i Kgl. Tieneste, da er han berettiget til samme Forsørgelse, som er lovet og tilfagt Andre af Kongens Armee. Tiden og Stedet til Sessionens forsamlinger skal fra samme blive bes Fiendtgiort. Ben Befg. ang. Khns Garnis. Regiment. Bekiendtg. (fra Sessionen for Oprettelsen af det 9 Apr. thavnske Infanterie-Regiment) at denne Session hole des i Trakteur Raus Gaard paa Kongens Nytorv, og begynder førstk. Mandag Morgen (b. 11 Apr.) Kl. 9; samt, at den Ifte Termin for de Frivillige, der nyde 10 Ndir, fastsættes fra Sessionens Begyndelse til Tirss dag Middag kl. 12. Den 2den Termin for dem, som myde 5 Rdlr, fra Tirsdag Middag til Onsdag Midd. Kl. 12. Den 3die Termin for dem, som nyde 3 Rdlr, fra Onsdag Middag til Torsdag Midd. Kl. 12. Og den 4de Termin for dem, som nyde 2 Rdlr, fra Torsdag Middag til Fredag Midd. Kl. 12; fra hvilken Tid den frivillige Indrullering ophører, og, ifald det fastsatte Uns tal ei er tilveiebragt, den befalede udskrivning tager fin Begyndelse. P. 34. Kanzelei Pat. betr. einige nähere Bestimmungen II Apr. b. 10 § d. Von. 15 febr. 1808. p. 196. Patent ang. Bestallingers og Benaadnings: 13 Upr. Breves Indsendelse til Kgl. Confirmation. p. 35. Gr. Som det er Kongens Villie, at haandthæve enhver af Hans Underfaatter i de ham tilkommende Ret tigheder, og at lønne Fortienester med Hader; faa finder Han det eg passende, at de af Hans Hr. Fader givne, eller af ham stadfæstebe, Bestallings og Benaadningss Breve nu indstilles til Sig, som Danmarks og Norges Eenevolds- Konge, for at vorde bekræftede. Enhver, som under heisalig Kong C.VIIdes Regies ring er forundt nogen Bestalling, noget Privilegium, eller nogen anden Benaadning, og ligeledes de, som fra Ham ere blevne meddeelte Stadfæstelse paa noget fores gaaende Bestallings eller Benaadnings- Brev, skal, saa- 3 5 fremt, Pat. om Bestallingers tc. Indsendelse. 13 Apr. fremt de ville vente at nyde Got af samme, derom hens 13 Apr. vende sig med Ansøgning til Kongen, igiennem det Colle gium, under hvilket det meddeelte Brev er bleven udsær diget, eller hvortil fanime, efter nuværende Indretninger, nærmest kan ansees at henhøre. Med Unsøgningen has ver enhver tillige at lade følge en rigtig Gienpart, un der sin Haand, af det Brev, hvorpaa Confirmationen anføges, eller neiagtig Oplysning om sammes Datum og Indhold, saafremt Originalen skulde være forkommet. Tiden, inden hvilken saadanne Ansøgninger bør være indgivne til vedkommende Collegier, er bestemt for dem, som boe i Danmark, til 1 Aug. 1808, og for dem, som Boe i Norge, til 1 Jan. 1809. I øvrigt bliver pl 27 Dec. 1803 herved stadfæstet med den Bestemmelse: At paa de af høisalig Kongen meddeelte Bestallinger og Benaadnings Breve, som ikke til forommeldte tvende Terminer, af 1 Aug. 1808 og 1 Jan. 1809, ere ind= Løfte, ingen Confirmation kan ventes. R. Kammer Pl. (Resol. 10 Apr.) at Skovejerne i Danmark skal for Aar 1808, faasnart skee Tan, giøre de i Følge Pl. 30 Oct. 1807 fornødne Anmeldelser til Admiralitets- og Commiss. Collegium, an gaaende de egetræer, de maatte have isinde at sove og afhænde i næstforestanende Vinter, og at Admiralitets- og Commiss. Collegium, inden 6 Maaneders Forløb efterat saadan Anmeldelse er steet, beferger Undersøgelsen af Træerne og giver Stoveierne Besteed paa, hvorvidt de paaviiste Træer blive at forbeholde til Kgl Soetienestes Brug; men at Anmeldelserne i næstkommende og efterfølgende Aar skal fra Skoveierne til Admirali tetsog Commiss. Collegium indsendes førend Martii Maaneds udgang, hvorefter samme Collegium da foranstalter Træernes Eftersyn, og meddeler Skovs eierne Pl. ang. Eegetræers Afhændelse. eierne den fornødne Besteed forinden October Maas 13 Apr. neds Udgang hvert Uar (*). p. 37. Cancellie-Pl. (Resol. 22 Mart.) at Kongen 16 Apr. hav ophævet General Vei Commissionen, og befas let, at dens Forretninger herefter skal henlægges under Rentekammeret. p. 38. Cancellie-Pl. (Resol. 8 Apr.) at den nøiere 16 Apr. Bestemmelse i D. L. 3-13-14, som indeholdes i pl. 22 febr. 1779, skal være gieldende saavel for de Hoveriefrie, som for de hoveriegiørende Bønder. P. 39. Ligesom det ved 3-13-14 er bestemt: at ingen Bonde af sin Huusbonde maae tvinges til at føre sin Landgilde længere Vei, end som Stiftet, hvori han boer, er langt; og denne Bestemmelse ved Pl. 22 Febr. 1779 er forandret derhen, at ingen hoveriegiørende Bonde i Danmark maae af sin Huusbonde paalægges at henføre fin Landgilde længere bort, end i det hoieste 4 Mile, undtagen i det Tilfælde, naar en Hovedgaard i Sielland ligger mere end 4, men ei over 8 Mile fra Kiøbenhavn, i hvilket Tilfælde Hoveriebonden er pligtig at kiøre sin Landgilde til Kiøbenhavn; saaledes har Kongen resolveret: At den noiere Bestemmelse af danske Lovs 3-13-14, som indeholdes i pl. 22 Febr. 1779, herefter skal være gieldende, saavel for de hoveriefrie, som for de ho veriegiørende Gæstebønder. Pl., at ligesom den søværts Udførsel af Faare: 19 Apr. uld til fremmede Steder ved pl. 8 Apr. 1808 er forbus den, saa forbydes og herved fra nu af og indtil videre

(*) En Pl., det samme ang., er og udkommen paa Eydik. 3808. Pl. om Udførsel af Faareuld. 19 Upr. dere al landverts udførsel af Saareuld fra Dan mark og gertugdommene til fremmede Steder (*). (See Fr. 14 Oct. 1808). p. 40. 22 Apr. 23 Apr. 26 Apr. Circ. Verf. weg. d. zu haltenden Extrasessionen (f. Schleswig). p. 197. Pat. betr. die Einsendung der Bestellungen, Privilegien, Lehn-Briefe, Donationen und anderer Kgl. Begnadigungen. p. 199. Kgl. Befaling ang. fire Jæger-Corpsers Oprettelse i Danmark. Cancel. p. 41. Kongen har fundet det nødvendigt, til Landets Fors fvar, at samle 4 Corpser af øvede Jægere eller Skyt ter, i Provindserne Sielland, Laaland, Syen og Jvl land, hvilke Corpsers Bestemmelse fordrer, at de snarest mueligt vorde fuldtallige. Han opbyder derfor herved alle Skytter eller Jægere hos jagtberettigede Godsciere i Danmark, til at antage Tieneste ved det nærmeste af fornævnte Jaeger Corpfer, i den faste Overbevisning, at deres nu værende Huusbonder villigen bidrage til Sta tens Gavn, ved for en Tid at afstaae de Rettigheder, de ved Foreening have erhvervet sig over disse deres Tienere. Fra denne Opbydelse undtages alle Skov og forstbes tiente, og ligeledes de Skytter eller Jægere, hvis egents lige Forretning er, at have et saadant Tilsyn med Godsernes Stove, at de ikke, uden Huusbondens Stade, kan forandre deres Bestemmelse. Derimod er det Kongens Billie, at alle andre Jægere og Skytter, saavel paa Hans egne, som paa Underfaatternes Godser i Dan mark, skal holde sig bereede til, strap efter modtagen Dr dre, at møde ved det Jæger Corps, hvortil de efter Godsets Beliggenhed henhøre; og, at Huusbonden, saas fnart () Denne Pl. er og udkommen p. Tydske. Bef. om 4 Jægercorpsers Oprett. fnart han om saadan Ordre er underrettet, medgiver sin 26 Apr. Jæger eller Skytte den Hest og Equipage, hvortil denne er berettiget; og paafeer, at han er forsynet med en god Kugleboffe og Kugleform, samt Krud med Tilbehør. De Jægere til Hest eller Fots, som i Følge heraf indkomme fra Godserne, skal forblive i det Corps, hvorved de ansættes, saalænge de til Landets Forsvar behøves; men, naar Omstændighederne det tillade, skal de være de første, som hiempermitteres. Er den ved Godset antagne Jæger eller Skytte andetsteds værnepligtig, da tillades ei alene, at han, saalænge han staaer ved Jægercorpset, fritages for anden Udskrivning, men det bevilges derhos, at den Tid, hvilken han ved Corpset tilbringer, maae, naar han siden skulde vorde udskreven, beregnes ham til Afdrag i de Aar, i hvilke han ellers maatte være pligtig at tiene ved Linietropperne. Det øvrige Mandskab, som udfordres til disse Jæger Corpfer, for at give samme der Styrke, Kongen finder fornøden, vil han lade anhverve i Landet. De, som paa denne Maade indgaae under noget af forommeldte Corpfer, skal, faafremt de ere udskrivningspligtige, siden gotgieres den Tid i deres Tieneste Uar, i hvilken de stane ved Corpset. Skulde en eller anden, som henhører til nogen af de i Følge Fr. 15 Febr. 1808 oprettede nye Batailloner, hellere enfle at tiene under et af de her omhandlede Jæger Corpfer, kan saabant ventes under lige Vilkaar bevilget, saalænge Corpfet behøver Folk, naar han derom melder sig hos Corpsets Chef, og beviisliggier, at han har Færdighed i at bruge Skydeges vær. Cancellie Pl. (Resol. 22 Apr.) at den ved 27 Apr. Raper Reglem. 14 Sept. 1807 anordnede Overs Admiralitets Ret, som hidtil har haft sit Sæde i Staden og Fæstningen Rendsborg, for Fremtiden skal holdes i Staden Slesvig. p. 43. Pl., 27 Apr. 27 Apr. 28 Apr. 2 Maj. Pl. om Boiinsbrænden af Rug. Pl., at ligesom det ved Pl. 29 Maj 1807 i Danmark og Norge anordnede Forbud imod Brændes viinsbrænden af nogen anden Kornsort, end Hvede med den fornødne Tilsætning af Malt, er ved seenere PI. 4 Dec. 1807 indskrænket til de tvende Kornforter Rug og Havre, saaledes vil Kongen nu, med hensyn til Oma stændighederne, herved, forsaavidt Rugen angaaer, have dette Forbud ophævet i Torre Jylland og Fyens Stift (*). R. Kammer, p. 44. Naadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 22 Apr.) at det maae være Alle og Enhver tilladt, uden Hinder fra Prams og Steenfører Laugets Side, at indføre til Vands til Khavn, saavel Muur: og Skiel Sand, som hvid Gulv Sand, samt udsælge det til Enhver, som maatte behøve det, saalænge indtil bemeldte Laug selv skeer sig i Stand til at forsyne Stas den tilstrækkeligen med disse Artikler; dog at der ved Sans dets Indførsel eg Losning iagttages den Forsigtighed, som hiint Laug i den 25 § af dets Artikler 17 Sept. 1784 er foreskrevet. p. 244. Verf. betr. das Verhalten der Beamten in Ansehung der in hiesigen Landen befindlichen fremden Truppen, f. Schleswig u. Holstein. p. 200. Cancellie Pl. (Resol. 28 Apr.) At, i Betragtning af de nuværende hoie Priser i Sielland og paa Smane= Derne, skal Huusverterne i Sielland, Lolland, skal fter og Moen, for det de udrede efter Fr. 9 Maj 1806 15 og 17 §, i denne Sommer tilftanes den samme Gotgiørelse, som bemeldte Frs 18 § fastsætter i den til et Vinter Cantonnement bestemte Tid, nemlig: 6 SF, daglig for enhver hos dem Indqvarteret, som hører til Understaben, istedenfor 4 St. daglig. p. 45. Von. C) En Pl., det samme ang., er og udkommen paa Tyds, Von. weg. ein. Küstenmilik, Bon. weg. Errichtung einer Küstenmilig, f. 4 Maj. Schleswig u. Holstein. p. 201. Pl., at det under 28 Dec. 1807 givne forbud 7 Maj. mod udførsel til April Maaneds udgang 1808 af alle Kornforter og Levnetsmidler, samt Sukker, Vine, Viinedike, Druebrændevine, vestindist Rom, Talg, Tran, Linolie, Bomolie, Hampolie, Roes olie, Sirup og Risengryn, fremdeles og indtil videre og uden Undtagelse skal vedblive. Altsaa skal dette fors bud, ligesom alle de øvrige Anordninger, der forbya de Udførselen af Varer indtil en ubestemt Tib, vedblive aldeles i Kraft, indtil anderledes derom befales. (See Fr. 14 Oct. 1808). p. 46. Cancellie Pl. at saavel de i Khavn i Garnison væ: 10 Maj, tende Linietropper, som og de borgerlige Corps, vil til forskiellige Tider blive samlede ved Larmtrommen; hvilket, efter Kgl. Befaling, kundgiores, paa det at denne Krigsøvelse ikke skal foranledige Uroe eller Rygter. p. 47. Cancellie Pl. at Kongen har tilkiendegivet 11 Ma), Cancelliet: at Eiere af Grunde paa Kiøbenhavns Broer og paa Blegdammene, som herefter enske at bygge, ikke maae tillades at opføre Gaarde eller Huse hoiere, end Rieldere af 3 fods Høide og 1 Etage over Jorden, og at ingen slige Bygninger maae være af Grundmuur, men enten af Bindingsværk, af Tommer (Loftebygning) af sammenføiede Planker, rerede og gibsede paa begge Sider, samt enkelte isolerede Brædes ffursbygninger; ligesom og at der i Sæstningens Defens fions-Linie ikke maae begyndes paa nogen Bygning eller plantning, forinden dertil fra Gouvernementet eller Magistraten er indhentet Tilladelse. (See Pl. Aug. 1808). p. 47. PI., 11 Maj. 13 Maj. 14 Maj. Pl. weg. Ausfuhr v. Korn c. Pl., wodurch die unterm 28 Dec. 1807 erlaffenen Ausfuhr Verbote von Korn, Lebensmitteln, m. m., f. Schleswig u. Holstein verlängert und näher bestimmt wers den. p. 208. Admiralitets og Commis. Coll. Pl. at da to svenske Rapere have taget Station imellem Stas gen og Torge, hvor de oppasse og opbringe de Coffaroies fibe, som fra Jylland sendes med Provisioner til Norge; faa har Kongen befalet, at Præmier skulde udsettes, for at opmuntre til at opbringe disse Rapere samt andre fiendtlige armerede Skibe eller Sartsier, og til der Ende bemyndiget Admiralitets- og Commiss. Coll. til herved at udsætte en præmie af eet Tusinde Rigsdaler dans Courant for enhver af bemeldte 2de svenske Raveres Opbringelse; samt, indtil videre, for Opbringelsen af noget andet fiendtligt armeret Skib eller fartøi, hvad enten det er en Kaper eller det i anden Henseende er udrustet, naar det kun er forsynet med Armatur og uds sendt i fiendtlig Hensigt, en Belønning af 20 Rdlr d. E. for hver mand af Besætningen paa et saadant Stib eller Fartøi; dog at, naar dets Besætning udgier flere end 50 Mand, betales i det hele for dets Opbringelse ikkun 1000 Rdlr. p. 48. P. 49. Reglem. f. Kongens Liv-Corps. Cancel. Gr. Da Fædrelandets Tarv har opfordret Vibenskas bernes fredelige Dyrkere, til at famle sig om Kongen og træde under Vaaben til Residentsstadens Forsvar; faa vil Kongen, til et Beviis paa Sin Omhu for dette, Ham hengivne, frivillige Corpses Heæder, og til et Minde ons de Pligter, dets Medlemmer have overtaget, herved stads feste følgende Reglement for samme; I. Cap. Regl. f. Kongens Liv Corps. &c. 1-8§. Cap. Om Corpsets Bestemmelse og Organifas 14 Maj, tion 1.) Kongens Liv Corps bestaaer af de i Kiøbenhavn sig opholdende academiske Borgere, som ere immatrikulerede ved et af de danske Universiteter. Dets Bestemmelse er, at bidrage til Hovedstaden Khavns Fors svar ved militair Tieneste. 2.) Foruden Chefen, som af Kongen Selv umiddelbar udnævnes, bestaaer Corpset af en Oberstleutenant eller Næstcommanderende, en Major, Adjutanter hos Chefen efter Fornødenhed, to Bataillons- Nojutanter, en Overlæge, fire Underlæger, en Regiments* Qvarteermester, en Auditeur, og otte Compagnier. Et Compagnie bestaaer af Capitainen, Premierlieutenanten, Secondlieutenanten, en Commandeer: Sergeant, en Fous reet, ofte Underofficerer, og Mandskabet. 3.) Ligesom Chefen, beskikkes den Testkommanderende og majoren af Kongen Selv, uden Hensyn tit, om de have staaet i Corpset eller ikke. 4.) Til de andre Officeers Pladser skeer i Vacances Tilfælde Forfrems meisen saaledes: at Officererne, Chefen undtagen, fore flaae til en Capitains eller Premierlieutenants Plads tre af Corpsets Medlemmer af den Classe, der følger næst efter den, hvori Piadsen er vacant; men at Officererne og Underofficererne til en Secondlieutenants Plads fores sane fire af Underofficeers: Elaffen, hvorefter Chefen brin ger en af de Balgte i Ferflag til Kgl. Approbation. Over Lægen, Regiments Qvarteermesteren og Auditeuren vælges blant Corpfets Medlemmer af Chefen, og indstilles af Ham til Kgl. Approbation. 6.) Overlægen og Auditeuren skal have Embeds: Eramen med bedste Caracteer. 7.) Underlagen anta 5.) ges med Chefens Samtrife af Overlægen. 8.) Com mandeer Sergeanten og Nonreren valges blant Com pagniets Underofficerer af dets verstbefalende, og med XV Deel diado amp. Regl. f. Kongens Liv Corpe. &c. 8-14 § 14 Maj. Approbation af Corpsets Chef. 9.) Til en vacan Underofficeers Plads foreslaae Compagniets Underoffi cerer og Mandskab ved Valg fer, hvilke af Compagnie Chefen fremstilles for Corpfets Chef, som deraf udnævner een. 10.) I Almindelighed bør ingen foreslaaes til Underofficeer, uden be, som have taget den philo fophiste og philologiske Eramen. Særdeles Und tagelse herfra kan fee for faadanne, hvis academiske eller borgerlige Stilling giver dem videnskabelig Rang med for ommeldte Candidater; og bør Compagnie Chefen, ved at forestille Corpsets Chef de af Compagniet foreslaaede fer Personer, giore Chefen opmærksom paa de Grunde, som fortrinligen efter hans Formeening kunde anbefale hiin eller denne, som meest stikket til at være Underofficeer. II.) Naar en vacant Over eller Under- Officeers Plads skal besættes, bekiendtgiøres ved Be faling fra Corpsets Chef, i det mindste tre Dage forud, at Valg til Forslag af Personer kan flee. Auditeuren fø rer ved samme Protocollen, og Stemme Fleerheden beregnes efter Personernes og ikke efter Claffernes Antal. Naar mere end een, være sig Officeers eller Under: Offis ceers Plads, er vacant, bør i det mindste saa mange foflaaes efter den 4 og 9 §, at de Foreslagnes Antal udgiør det dobbelte af de vacante Pladser. 12.) Da det er at formode, at enhver, der som academisk Borger opholder sig i Khavn, indtræder i Corpset, naar ikke phyfife Mangler giøre ham det umueligt, antages herefter ingen, der ikke er immatriculeret Student, til Corpfets Medlem. 13.) De Officerer af. Corpset, der ingen anden Rang have, tangere med Officererne af Khavns borgerlige Infanterie, og som disse benaades Eas pitainerne med Armeens Feldttegn. Overlægen, Regi ments varteermesteren og Auditeuren rangere efter samme Forhold. 14.). Enhver rangerer i Corp- fet Regl. f. Kongens Liv-Corps. I. 14 §-II. 21 §. fet efter sin Claffe, og i Classen efter sin Anciennetet. 14 Maj. 15.) Corpfet forsynes fra Arsenalet med Armatur, Pas trontasker og Ammunition. 16.) Der tilftanes Corpset to Tambourer og en Piber for hvert Compagnie. De antages af Corpsets Chef, og nyde, medens de tiene ved Corpset, de Friheder, som ved Reglem. 13 Jul. 1804. 19 § ete forundte Tambourerne og Piberne ved 17.) Naar nos Kiobenhavns borgerlige Artillerie. gen af Corpsets Medlemmer begraves med militaire Honneurs of Corpset, ere Vedkommende fritagne for at be tale Liigbærere, imod at Kirkens Betiente intet fragaaer af deres Rettigheder. 18.) Det tillades Corpset at have et eget Seigl, efter en af Kongen approberet Tegning.

19.) JAL II.) Om Corpsets Pligter. mindelighed har ethvert Corpsets Medlem, i den Tieneste der paaligger ham, de pligter at iagttage, hvilke Tienestens Natur i Overeensstemmelse med de militaire Leve medfører. 20.) Enhver, som tiltræder Corpset, bør i Overværelse af Majoren, en Subalterns Officeer, og Uuditeuren, aflægge Troeskabs Eeden, som følger: "Jeg lover og fværger, at jeg vil være Vor "allernaadigste Arve Konge og Herre, Frederik den Siette, "tro og lydig, og at jeg ufortrøden og trofast skal efter- "komme min Pligt, som Medlem af Hans Majestæt Kons "gens Liv-Corps, at værne for Staden Kiøbenhavn: Saa "fandt hielpe mig Gud og hans hellige Ord !" 21.) Naar Rigbenhavn trues med fiendtligt Angreb, eller naar dens Sikkerhed det fordrer, bor Corpfet tage en til dets Styrke forholdsmæssig Deel i Garnisonens Tieneste paa Volden, i Staden, eller hvorfomhelst Chefen efter Kongens foregaaende Befaling, eller i Hans Fra værelse efter Befaling af Khavns Gouvernement, maatte bes Regl. f. Kongens Liv-Corps. II C. 21-30 14 Maj. bestemme. Hvoraf følger, at Corpfet i et almindeligt ut fald ved overordentlige Tilfælde ogfaa bør deeltage. 22. Det paaligger endvidere Corpset, at holde Vaabenovel ser overeensstemmende med dets Diemeeb; Chefen bestem mer Tiden hertil, faavidt mueligt, efter Wedlemmernes Stilling. 23.) Corpset skal have en Ererceer Skole, i hvilken de Tiltrædende skal dannes. Den fo restaaes af en Stabs Officeer med fornødne Officerer og Underofficerer. 24.) I Skolen bor, foruden den til Corpsets Bestemmelse passende Erercitie, hvorhen Stive: Skydning hører, ogsaa læres at giøre Patroner, samt at kiende og kunne adskille og sammensætte Gevæ vets enkelte Dele. 25) Ethvert Corpsets Med Tem er i Corpsets Tieneste-Sager pligtigt noie at efters komme fin Foresattes Befaling, og ligeledes strængt at iagttage Subordinationen i Tienesten; skulde nogen troe sig forurettet, bør han dog adlyde, men kan siden lovligen indtale sin Ret. 26.) Enhver er pligtig at mode i Tienesten til den Tid, som er befalet, med mindre han enten har gyldig Forhindring eller vedkommende Forefats tes Tilladelse. 27.) Sygdom og andre gyldige Forfald fal, naar det er mueligt, meldes før den til Mo det bestemte Tid. 28.) Bortreise, der kan have Udeblivelse fra bestemte Tieneste Forretninger til Følge, bør forud anmeldes. 29.) Med Anmeldelser om. Sygdom, forretninger og 23ortreise, samt om disse Forfalds Ophor, forholdes i øvrigt efter de sædvanlige militaire Anordninger og det, som af Corpsets Chef nær. mere maatte bestemmes. Naar Corpfet forretter baglig Tieneste, kan ingen af samme forlade Byen, uden i For veien at have meldt det og dertil erholdt Tilladelse. 30.) Til Fritagelse for Vaaben Øvelser og andre Tiene fte Forretninger, enten for enkelt Gang eller for læn gere Tid, kan Tilladelse gives, naar den Ansøgendes acas demiske Regl. f. Kgens Liv-Corps. II. 30 §-III. 36 §. 31.) 14 Maj. demiske eller borgerlige Stilling gier det fornødent. Denne Tilladelse begiere Officererne i ethvert Tilfæl de af Corpsets Chef; det samme gielder om Tilladelse for negen af Underofficererne eller mandskabet paa læn gere Tid end fire uger, men Tilladelse paa fortere Tid erholde de af Compagnie: Chefen. 32.) Naar Corpfet er pligtigt at tage Deel i Khavns Forsvar, følger bet af Pligtens Natur: at alene Sygdom og en ikke tils regnelig Umuelighed ere gyldige udeblivelses: Aarsager; at ingen anden, end Corpsets Chef, kan meddele Tilladelse til Bortreise eller anden Frihed fra Tienesten; og at faadan Tilladelse ligesaalidet kan seges som gives uden retfærdiggiørende Aarsag. 33.) Enhver er pligtig at bære den reglementerede Uniform i Ties nesten, og maae han ei heller tillade sig nogen Forandring ved samme udenfor Tienesten. Enhver holder ligeledes fin Armatur i forsvarlig Stand; efterlader han dette, og Armaturen saaledes forsætligen bedærves, da bør han bes tale den derved foraarsagede Skade. I Uformuenheds Tilfælde straffes han med Arrest efter Chefens nærmere Bestemmelse. 34) Compagnie Chefen skal have noie Opsyn med, at intet af den Armatur, der hører til hans Compagnie, bedærves; hvad af saadan Armatur beskadiges i Tienesten, istandsættes efter Compagnie Chefens Attest ved den Boffemager af Staden eller Garnisos nen, som af Corpsets Chef dertil er antagen. 35.) De fornødne Protocoller, Journaler og Lifter er en hver Vedkommende pligtig at holde med Orden og Noiag tighed efter de befalede Schemata. Compagnie Cheferne ere ansvarlige for, at alt dette fleer ved deres Compagnier. 3-0 III.) Om Overtrædelser og Straffe. 36.) Corpsets Medlemmer ere alene i Tienestesager dets Jurisdiction undergivne. Denne udøves enten af Corp= € 3 Regl. f. Kongens Liv-Corps. III C. 36-43 ret. 14 Maj. Corpsets Chef, eller ved en af ham anordnet og i Ove eensstemmelse med de militaire Love administreret Krigs 37.) Naar Corpset gier Tieneste mod Sier den, straffes Overtrædelser i Tienesten efter de militair Love, for saavidt og saaledes som disse i Overeensstem melse meb Corpsets Natur ere anvendelige; istedet for bo gerlige Straffe, anvendes Arrest Straffe; og Sagern blive, naar de efter Krigslovene henhøre under Krigsret ten, at paadomme ved Corpsets Ret. 38.) Naa Corpset ikke giør Tieneste mod Fienden, straffes Over trædelserne efter de i dette Reglement fastsatte Bestem melser. 39.) Mindre Overtrædelser af Tiene fte Pligterne, saasom Udeblivelse fra Møde, Mangel a vedbørlig Omhu for Urmaturen, straffes, dersom de be gaaes af nogen af Underofficererne eller Mandskabet, med en forholdsmæssig Mulct fra 2 Mark til 2 Rdlr indtil de ved Gientagelse qvalificere sig til Arrest, alt efter Chefens Kiendelse. Men begaaer nogen Officeer flige Overtrædelser, ansees han enten med Frettesættelse af Che fen, eller med Arrest efter Chefens Kiendelse. Mindre Subordinations Overtrædelser straffes ef ter Chefens Kiendelse med Arrest, i Forhold til Overtræ delsens Beskaffenhed og Grad. 41.) Betydelige Overtrædelser ftraffes og grove Subordinations 40.) efter Krigsrets Dom, enten med Arrest eller med Udeluk kelse af Corpset. Er den til Udelukkelse Demte af Offis ceer: Claffen, bliver Domeacten at indstille med Generals Auditeurens Betænkning til Kgl. Resolution. 42.) Skulde nogen i Tienesten forsee sig saaledes, at den Øverst Commanderende maatte finde det fornødent at lade ham arrestere, da er den Øverst Commanderen de hertil berettiget, men pligtig, faafnart mueligt, at indberette Sagen til Chefen. 43.) Den, som enten i bette eller noget andet Tilfælde i Tienesten anseer sig for: Regl. f. Kongens Liv: Corps. III. 43-51 §. forurettet af fin foresatte, er berettiget at indgive 14 Maj. Klage til Corpsets Chef, som efter Sagens Beskaffenhed enten selv paakiender den, eller lader den paakiende ved en Krigsret. 44.) Alle ulcter tilfalde Corpsets Kasse, erlægges til Compagnie Ehefen, og indleveres af ham til Kassen. Erlægges Mulcten ei inden den fastsatte Tids Uolob, lider den Skyldige Arrest, istedet for Mulct, efter Chefens nærmere Bestemmelse. 45.) Den, som tre Gange er mulcteret for samme Overtrædelse, ftraffes med Urreft, naar han i samme Aar den gientas ger. 46.) Corpsets Chef kan tilkiende Arrest 47.) Straffen for fra to Timer til otte Dage. den gientagne Overtrædelse bliver, for saavidt de foranførte Bestemmelser ei medføre en haardere Straf, af samme Slags, som den der blev anvendt for samme næsts foregaaende Overtrædelse, men større i Grad; dog inden de foran bestemte Grændser, saaledes, at det afvigte Wars 48.) Dersom Straffe ei vedkomme det følgende. nogen ved jevnlige Overtrædelser ansees uskikket til at være Corpsets Medlem, advares han af Corpsets Chef at søge Affleed; følger han ikke Advarslen, anordnes af Chefen en krigeret, og finder denne ham uskikket til at forblive i Corpset, straffes han med udelukkelse der af. 49.) Enhver, som sættes under Tiltale for vanærende Handlinger, skal suspenderes fra Corpsets Tieneste, eg, naar han ved endelig Dom er, befunden skyla dig til borgerlig Straf, udelukkes aldeles af Corpset. 50.) I ethvert Tilfælde, naar Chefen har tilkiendt Arrest, som regulair Straf, fan den Dømte erholde Sagen paakiendt ved Krigsret, naar han derom indgiver Begiering. 51.) De Medlemmer af Corpset, hvis Stilling i Staten giør, at de opholde sig udi Khavn iongere, end den til den academiske Lobebanes Fuldendelse i Almindelighed udfordrede Tid, kan, naar de det begiere, € 4 fri Regi. f. Kongens Liv-Corps. III. 51-52 §. 14 Maj. fritages fra Tieneste i Cerpfet, naar de i samme have tient i fep 2ar, og tillades dem end videre at bære ben for Corpset og deres Classe i samme reglementerede Uni form. 52.) Slid, Duelighed og Tieneste vep 16 Maj. 31 Maj. i Corpsets Tieneste vil af Kongen vorde tagen i fortrinlig Betragtning ved Ansøgning om Befordring til Embe der, naar berom erholdes Chefens Vidnesbyrd, og lige Dueligheds Grader finde Sted hos de Ansogende, samt øvrige Omstændigheder det tillade. Raadstue: Pl., at saasom det (for at Commissio nen, der er nedsat i Anledning af de afbrændte Gaders Regulering, fan iværksætte den befalede Airegning med vedkommende Grundeiere om den dem tilkommende Erstatning for de til Gadernes udvidelse afgivende Grundstykker) er nødvendigt, at Taxationsforret ninger foretages over de Sundamenter og Vandrender, som formedelst Gabernes Udvidelse skal forrykes; Saa ville Eierne af de Grunde, hvor faadan Forrykkelse finder Sted, snarest mueligt til Magistraten indkomme med Bea gieringer om at faae de til Forretningerne fornødne Mes stere udmeldte, og forinden drage Omsorg for, at Grundene opryddes saaledes, at Fundamenterne nois agtigen kan opmaales og beregnes. (cfr. Pl. 8 Jun. 1808). P. 245. Cancellie-Pl., at Kongen har tilkiendegivet Cancelliet: At det skal være forbudet alle dem, som boe ved Strandkanten, at have Lys tændt om Aftenen eller om Natten i de Værelser, som ere saaledes beliggende til Spesiden, at Lysningen derfra kan sees paa de fiendtlige Stibe; med mindre Vinduerne i dess lige Gaarde og Huse ere forsynede med Vindueskoder, eller bedækkes fan tæt, at Skin of Eps ei ubenfor kan bes mærkes. Hvo herimod forseer sig, straffes 1ste Gang med Pl. ang. Lysning ved Strandkanterne. med Mulet fra 10 Rdlr til 50 Rbir; 2den Gang fra 50 21 Maj. til 100 Roir, og 3die Gang-med Arbeide i Forbedringsbuus, fra 2 til 6 Maaneder. Og skal alle vedkommens de civile Øvrigheder noie holde over denne Befalings Op fyldelse (*. p. 58. Raadstue-Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 23 Maj. 14 Maj) at Eierne af de veb 23ombardementet af brændte Steder i havn stal af disse svare Vægters penge, samt Lygte og Renovationsskat, saaledes som ved Rescr. 19 Jun. 1801, 24 Jun. 1803 09 22 Mart. 1805 (bekiendtgiorte ved pl. 22 Jun. 1801, 29 Jun. 1803 09 27 Mart. 1805) er bestemt for Huse og Gaarde of Etage, nemlig 5 Stilling i Vægterpenge, 2 Skil. i Lygtefkat og 5 Stil. i Renovationskat quartas liter for hver Alen af Grundens Strækning til Gaden, indtil bemeldte Eiere igien faae Bygninger opførte pan disse Grunde samt at det Manglende af forannævnte Skatter imitertid skal paalignes den uafbrændte Deel af Staden. (cfr. Pl. 19 Dec. 1808). P. 246. turer -P., som indeholder Forbud mod at Crea: 27 Maj. græffe paa Strandkanterne eller paa udgaaende Odder (**). Cancel. p. 59. Noiere bestemt ved Pl. 21 Jun. 1808. Gr. Da Adskillige lade deres Creaturer græffe paa Strandfanterne og paa udgaaende Odder, som af Strandvagterne ei kan dækkes mod Fienden, hvilken, ved at anmasse sig flige Creaturer, faaer Midler i Hænde til at forlænge sit Ophold ved de Kgl. Kyster; faa befales hermed so gende: € 5 (*) Denne 1. er og udkommen paa Tydfe. (*) Denne Pl. er og udkommen paa Lydk. Pas Pl. om Creaturer ved Strandkanten. 27 Maj. 27 Maj. Paa be Græsgange, der ligge langs med og vende imod Strandkanten, og ikke ere beliggende over en halv Sierdingvei fra Strandbredden, maae aldeles ikke græsse Creaturer fra Solens Tedgang til dens Opgang; og fra den Tid Solen staaer op og indtil den gaaer ned, skal de, hvis Ereaturer græsse paa flige Marker, sørge for, at de tilstrækkeligen bevogtes. Antræffes Creaturer inden denne Distance paa andre Tider eller uden Bevogtning, fan de anholdes af alle og enhver, og i faa Tilfælde skal Eiermanden af det optagne Creatur, forinden det tilbageleveres ham, efter foregaaende Resolution af Over: Øvrigheden, erlægge Halvdelen af de anholdte Creaturers Værdie til Amtets Fattigkasse. Og er det paalagt samtlige Patrouiller og Strandvagter, at de skal vaage over, at denne Befaling noie efterkommes. Pl. ang. Anmeldelser om de naturlige Roppers og andre smittende Sygdommes udbrud. Cancel. p. 60. Gr. Uagtet Vaccinationen, eller Indpodningen af Roe Ropper, allerede i flere Uar er bleven erfiendt som et sikkert Forebyggelses Middel imod de naturlige Kopper, og af denne Aarfag kraftigen er fremmet i de Kgl. Stater; fan har Kongen dog med Bekymring erfaret, at adskillige ei alene have forsømt at benytte dette velgierende Middel til deres egen og deres Berns Frelse, men endog tilsidesat de Pligter, de skylde det Almindelige, ved at fordølge de naturlige Roppers Udbrud i deres Familier, og derved at bringe andre i Fare. Han har desaarsag fundet Sig bevæget til, at anordne Tvangsmidler imod dem, som forglemme, hvad de i saadan Henseende ere sig og andre skyldige, og herved nærmere at bestemme Sr. 17 Apr. 1782 for Danmark, som under 5 Sept. Pl. ang. Kopper c. 1-5 §. 5 Sept. 1794 tillige er udstrakt til Norge, paa det at 27 Maj. dens vigtige Diemeed end sikkrere kan vo de opnanet, og smittende Sygdommes Udbredelse i begge Rigerne vorde forekommet. Til den Ende befales hermed følgende: 1.) Enhver Huusfader eller Huusmoder skal, faafnart Tegn til Børnekopper vise sig i deres Huse, ufortovet giøre Anmeldelse derom, paa Landet for Stedets Præst eller den ansatte Districts-Chirurg, i Kiøbstæderne fer en af de practiserende Læger, og i Khavn for den nærmeste Districts-Læge, faafremt de selv ingen Huuslæge have; under Straf fra 8 Dages Fængsel paa Vand og Brød, indtil 3 Maaneders Arbeide i Forbedringshuus, efter Forseelsens Beskaffenhed og Domstolenes Sfion. 2.) Aile Læger og præster, som af Huusfædrene eller Huusmødrene underrettes om Koppesygdommens Udbrud, skal strap give Stedets Øvrighed saadant tilkiende, og ved dennes Medvirkning treffe de nødvendige Foranstalt ninger til be Syges Helbredelse og til at forebygge Smitten; hvorhos det Forefaldne af dem bor indberettes til den angaaende Vaccinationen nedsatte Commission i Khavn. 3.) Alle og enhver i de huse, hvor de naturlige Ropper yttre sig, skal være pligtige strap at lade sig vacci nere, saafremt det ei med Bished kan vibes, at be tif forn have haft enten de naturlige eller inoculerede Kopper, eller Koe Kopperne. 4.) De forsigtigheds-Regler, som ved Sr. 17 Apr. 1782 ere foreskrevne i Hens seende til andre epidemiske Sygdomme, skal ogsaa være udvibede til Koppesygdommen; ligesom og hvad under 13 Sebr. 1808 igiennem det Danske Cancellie er bekiendt giort for Kiøbenhavn, angaaende Forholdet ved denne Sygdoms Udbrud sammesteds, forbliver i Kraft; og endelig: 5.) De, som forsømme at anmelde Udbruddet af de i Sr. 17 Apr. 1782 omtalte smittende Sygdomme, stal underkastes samme Straf, som oven- for Pl. ang. Kopper &c. 5 §. 27 Maj. for er bestemt for dem, der ikke anmelde de naturlige Koppers Udbrud. 30 Maj. I Jun. (†) Befiendtg. fra Cancelliet, at i Følge Kgl. Befaling (28 Taj) made ingen Lyftfarter til Soes under nuværende Omstændigheder tilstædes, men at vedkommende Commanderende paa Soe Batterier, Krigsfartøier, eller Strandvagter, er tillagt Befaling, at tilbagevise alle dem, som vil foretage saadanne Lystfors ter, og i Tilfælde at de Vedkommende ei lyde den Advars fet, som gives bem, da er det paalagt bemeldte Commandes rende, at opbringe og arrestere dem, som maatte befindes i de Fartøier, som vil foretage faadanne Lystfarter. 4to. Reglem. for Khavns Borgervæbning. Cancel. p. 62. Gr. Da Kongen har ordnet Khavns borgerlig milis taire Indretning saaledes, at enhver Deel af samme fan gives en passende Styrke, og dannes til at naae sit fores fatte Maal; faa kundgiores herved de Regler, hvorefter det kiøbenhavnske borgerlige Infanterie og Artille rie sig i Fremtiden haver at rette. Derfore ophæves alt, hvad angaaende begge disse Corpser hidtil var foreskrevet, for saavidt det ei i dette Reglement findes indført; hvorimod de Anordninger og Bestemmelser, der ere givne for Kongens Livjæger-Corps, som ei hertil henhørende, vedblive i deres fulde Kraft. 1.) Det borgerlige Infanterie og Artillerie i Khavn sal herefter foreenes, under Stadshauptmandens Commando som Chef, og kaldes Rigbenhavns Borgers væbning. 2.) Disse forenede Borger-Corpsers fæl. les Øiemeed skal være: deels, at imodstaae fiendtlig Overlast, naar Staden eller dens Forstæder angribes fra Land eller Soesiden, samt at giøre udfald af Fæstnins gen, Regl. f. Khns Borgervæbning. 1-5 §. gen, naar Gouverneuren eller Commandanten finder faa- I Jun. dant fornødent; deels og, at bidrage til Sikkerheds og Ordens Vedligeholdelse i samme. 3.) Det borgers lige Infanterie skal deles i 3 Batailloner, og bestaae af: 3 Bataillons Commandeurer, I Exerceer Inspecteur, I Regiments Adjutant, 2 Chefs Adjutanter, I Regis ments Feldtskiær, 1 Auditeur, 3 Bataillons Adjutanter, I Musik Inspecteur, 3 Commandofkrivere, 3 chirurgiske Assistenter, 9 Ererceermestere, 1 Regiments Tambour, 12 Hautboister og 12 Faneposter; samt: af 12 Capitais net, 12 Premier Lieutenanter, 24 Second Lieutenanter, 24 Fændrikker, 12 Commandeer Sergeanter, 120 Serge anter, 120 Corporaler, 2000 Infanterister, 24 Tambou rer, og 12 Pibere, som, uden Hensyn til Stadens Qvarterer, inddeles i 12 Compagnier, hvoraf 4 udgiøre en Bataillon. 4.) Det borgerlige Artillerie stal liges kedes deles i 3 Batailloner, af hvilke den ene dannes og øves til Feldt Artillerie Tieneste. Det skal bestaae af: 3 Bataillons Commandeurer, 1 Ererceer-Inspecteur, 2 Chefs Adjutanter, 1 Regiments: Feldtskiær, r Auditeur, 3 Bataillons Adjutanter, I Musik: Inspecteur, 3 Com mandoßkrivere, 3 chirurgiske Assistenter, 9 Ererceermestes te, 1 Regiments Tambour og 12 Hautboister; samt: af 12 Capitainer, 12 Premier Lieutenanter, 48 Second Lieu tenanter, 24 Fyhrværkere, 12 Commandeer: Sergeanter, 240 Bombarderere, 204 Over-Constablèr, 1796 Artillerifter, 24 Tambourer og 12 Pibere, som inddeles i 12 Com pagnier, hvoraf 4 udgiøre en Bataillon. 5.) Enhver Borger, og enhver anden Stadens Indvaaner af borgerlig Stand, som ikke formedelst Alder, Evaghed, eller Legems Bræf, findes uskikket til at bære Vaaben, ei hetler ved sin Stilling, som Embedsmand, eller anden Bestemmelse til Kongens eller Stadens Tieneste, afholdes fra at indgaae under Borgervæbningen, skal, saafrenit han Regl. f. Khns Borgervæbning. 5-9 §. I Jun. han ei staaer ved Kongens Livjæger Corps, være pligtig at tiltræde et af fornævnte Corpfer, i Overeensstemmelse med dette Reglements Forskrifter; til hvilken Ende han og, faasnart han har fyldt det 18de Aar, skal antegnes i Borgervæbningens Ruller. 6.) Undtagelse herfra bør alene finde Sted i Henseende til dem, som ena ten i Almindelighed ere tilstaaede Frihed for Stadens pers fonelle Tynger, eller ved færdeles Bevilling have erholdt Fritagelse for at indgane under Borgervæbningen, imod en Kiendelse til samme. Af dem, som i Fremtiden vorde fritagne, erlægges saadan Riendelse enten ved et aarligt 23idrag fra 4 til 40 Rdlr, eller med en Sum fra 50 til 500 Rdlr paa cengang, hvilket det Danske Cancellie haver at bestemne. og 2den Afdeling, som fandt Sted ved det khavnske bors gerlige Infanterie, da bemeldte Corpfes Styrke var ube stemt, sal herefter bortfalde, og enhver tienstdygtig Mand, som henhører til Borgervæbningen, være forbun ben til, saafremt han ikke er eller vorder ansat ved Brand: Corpset, at indgaae i fast Lummer under et af Borger: Corpserne, naar han dertil opfordres. Dog bør de Ledigblevne Nummere ved Compagnierne besættes med egentlige Borgere og med Frivillige, saalænge disses Antal er tilstrækkeligt, og kun det Mandskab, som end videre maatte behoves, udtages blant de øvrige Indskrev ne. 7.) Den Forstiel imellem iste 8.) Paa det at Borger Corpferne stedse kan være fuldtallige, skal der ved ethvert Compagnie ansættes 40 Overcomplette, som oves i Vaaben, men i øvrigt fritages for Corpfets Tieneste, indtil de indtræde i fast Nummer. 9.) Ingen mane ved noget af disse Corpser ansættes, eller i samme forblive, som er dómit til nogen i den offentlige Mening vanærende Straf. Over og Underofficererne skal derhos være Borgere eller andre vel opdragne Mænd, som besidde Agtelse i de= res Regl. f. Khns Borgervæbning. 9-14 §. res Virkekreds. 10.) Tienestetiden ved ethvert af 1 Jun. Corpserne bestemmes i Almindelighed til 25 War, fra den Tid Infanteristen eller Artilleriften er indtraadt i fast Nummer. Før denne Tids Forløb er han ikke berettiget til at forlange Afskeed, uden beviislig gyldig Aarsag, faas som Alderdom, Svaghed, Befordring i Kgl. Tieneste, eller Bortreise fra Staden med Hensigt til at nedsætte sig andetsteds. Kommer den Bortreiste tilbage, for igien at forblive her, skal han, om Stadshauptmanden det forlan ger, atter træbe ind i det Corps, under hvilket han tilforn henhørte. II.) Til at paasee den fornødne Orden ved Mandskabets Indskrivning og Udslettelse i Borgervæb ningens Ruller, samt dets Fordeling til vedkommende Corpfer, er en borgerlig Indrullerings-Commission anordnet. Denne skal fremdeles bestaae af en af de Des puterede i det Danske Cancellie, Stadshauptmanden og Brandmajoren. Dens Protocoller, Lifter og Correspondence føres af Auditeuren ved det borgerlige Infanterie. 12.) Paa det de Mandtaller, som ere denne Commis fion fornødne, kan gives den mueligste Neiagtighed, stal enhver Gaard eller Huus Eier i Staden og dens Forstæ der, eller den, som i hans Sted har Tilsyn med Gaarden eller Huset, være pligtig at meddele fuldstændig Oplysning om alle de Personer af Mandkiennet, der opholde sig i samme. 13.) Saadan Oplysning skal, i Almindelighed, affordres Huusværterne 2 Gange om Aaret, efter et fra Stadshauptmandskabet dertil udgivet trykt Schema. Af dette Schema have Compagnie-Cheferne for det borgerlige Infanterie at lade hver Huusvært i deres District tilstille et Eremplar, med Advarsel om: at Schemaet inden 4 Dage bør pantegnes de Oplysnin ger, som efter samme forbres, og saaledes tilbageleveres den Compagnie. Chef, fra hvem det er imodtaget. 14.) Samtlige til den bestemte Tid indkomne Lifter, eller nds Regl. f. Khns Borgervæbning. 14-17 §. 1 Jun, udfyldte Schemata, have Compagnie Cheferne uop holdelig at tilsende Indrullerings-Commissionen med deres Bemærkninger, saafremt de finde noget ved Pantegnin gerne at erindre, og med Rapport over de Huusværter, som endnu stade tilbage med de dem, affordrede Lister. 15.) Indrullerings. Commissionen paaligger det, at lade den almindelige Mandtals Rulle ordne og be rigtige, efter disse fra Compagnierne indkomne Lister. Den skal til den Ende være bemyndiget til, at indkalde og forhøre enhver Huusvært, af hvem enten aldeles ingen eller utilstrækkelig Oplysning er bleven givet paa bet omsendte Schema, og at dictere saavel de Forsommelige, som dem, der maatte befindes at have fordulgt Sandhes den, en efter Omstændighederne passende Mulct, fra 2 Me indtil 10 Rdir. Disse Mulcter, som strat ber era lægges, og i Mangel af Betaling inddrives ved Udpants ning af Underfogden, skal hiemfalde Commissionens Kase se, for deraf, saavidt de kan tilstrække, at bestride Udgif> ten til dens Protocoller og Skrivmaterialier. 16.) Denne Commission overdrages det tillige at bestemme, ved hvilket Corps, enten Infanteriet, Artilleriet, eller Brand Corpset, de under Borgervæbningen henhetente Personer bør ansættes. Og har den ved saadan Bes stemmelse, saavidt mueligt, at lempe sig efter be Vedkoms mendes eget Dnske, naar dette kan bestaae med Corp fernes Tarv, og intet af disse derved lider Afgang i den Styrke, samme bør have. Især bør saadant finde Sted, i Henseende til dem, som frivilligen have meldt sig til at indgaae under Borgervæbningen, endstiøndt de ikie vare pligtige at antage Tieneste ved samme. 17.) Til Indrulletings Commissionen skal og alle Ansøgninger, om Sritagelser for at ansættes ved Borgervæbningen, indgives, hvilke den bemondiges til at bevilge eller afs Jane, i Overeensstemmelse med dette Reglement; ment cre Regl. f. Khns Borgervæbning, 17-20 §. ere Omstændighederne saadanne, at det Ansøgte ei efter Reglementet kan afgieres, eller fulde Meningerne i Com missionen være deelte, da har den i dette, som i ethvert tvivlsomt Tilfælde, at indsende sin Betænkning derover til bet Danske Cancellie. 18.) Enhver, som indtræ der i fast Tummer ved det borgerlige Infanterie eller Artillerie, skal aflægge Kongen, som sin Arve Konge og Enevolds Herre, følgende Troskabs Led: "Jeg lo- "ver og foærger, at være Hans Majestæt, min allernaa "digste Arve Konge og Herre, Kongen af Danmark og "Norge &c. c. og Urve Successorer i Regieringen, lydig og "tro, med Redelighed og Iver at efterkomme de Befalin "ger Allerheitsamme enten allerede har givet, eller i Frem "tiden allernaadigst maatte finde for got at give den kio- "benhavnske Borgervæbning betreffende; samt, især i "Krigstid, at forsvare min Post, som det en ærefiær og "tapper Dannemand og Krigsmand egner og anstaner, og "ikke forlade den, uden mine Forefattes Befaling; faa "fandt hielpe mig Gud og hans hellige Ord!" Over og Underofficererne aflægge denne Eed skriftlig, men de ovs rige mundtlig. Infanteristerne sværge til Fahnen, eg Artilleristerne til Kanonen. 19.) Da Subordis nation er Grundvolden for enhver Militair Indretning, og intet uden den hensigtsmæssig kan udrettes, skal det være enhver af begge Corpsets Lemmer alvorligen paalagt, i alt hvad Tienesten angaaer, uden Modsigelse eller Indvending, at efterkomme hvad hans Foresatte befale ham, samt at vise disse skyldig Agtelse. Troer han end, at en faadan Befaling er urigtig eller kunde være bedre, eller finder han sig derved fornærmet, skal han ligefuldt strap og uden Indvending udføre den paa den Befalendes Anfvar; men kan siden indgive sin Klage. Derimod paa lægges det de Befalende, ikke at misbruge den dem bes 20.) Paa det at begge Corpsev troede Myndighed. XV Deel. 2 fart I Jun. Regl. f. Khns Borgervæbning. 20-23 §. manden. I Jun. Ean faae den nødvendige færdighed i at bruge Vac ben, skal enhver, som ansættes ved det ene eller det an det af disse, enten som fast and eller som Overcom plet, strax henvises i Corpsets Eperceer Skole, of vedblive Øvelserne paa de dertil bestemte Dage og Tider saalænge indtil han har den Færdighed, at han kan træd sammen med de øvrige, og derom har erholdt Attest fre Ererceer Inspecteuren. Desuden skal begge Corpse hvert Aar øves san ofte og saaledes, som Stadshauptman den finder det fornedent, samt aarlig ved en General Mynstring vise, hvad Fremgang de i det Forbigangne have giort. 21.) Artilleristernes Øvelser fore tages fremdeles, som hidtil, paa Laboratorio; dog maae, i Henseende til Tiden, forud gieres Aftale imellem den Høistcommanderende af Artillerie Corpset og Stadshaupt 22.) Det skal være Bataillons: Com mandeuren tilladt at fritage dem, som ved Flid og Agtpaagivenhed have erhvervet sig de fornødne Færdighe der og Kundskaber, for faamange Eperceerdage, han finder passende, saalænge de vedblive at give Prever paa, at besidde den Grad af Duelighed, de bør have; dog ber over saadanne Fritagelser til Stadshauptmanden indsendes Rapport. 23.) Ingen, som er ansat i fast Nume mer ved det borgerlige Infanterie eller Artillerie, mane reise fra Byen i længere Tid end 2 Dage, uden derom at giøre Anmeldelse. Bataillons. Commandeurerne, Ererceer Inspecteuren, Chefs Adjutanterne, Regiments: Abjutanten, Regiments Feldtfficererne, Auditeurerne, Mus sik Inspecteurerne, og Fahne Posterne, skal giøre Anmeldelsen til Stabshauptmanden; Capitainerne, Bataillons Adjutanterne, Commandofkriverne, de chirurgiske Assistenter, Ererceermesterne, Regiments Tambourerne og Hautboisterne, for Bataillons Commandeuren; Lieutenanterne, Fændrikkerne, Underofficererne, Infanteri Sterne Regl. f. Khns Borgervæbning. 23-25 §. sterne og Artilleristerne, Tambourerne og Piberne, for de res Compagnie Chefer. De gagerede Personer skal have Permission af den Officeer, for hvilken Anmeldelsen sleer, førend de kan tiltræde deres Reise, som dog uden gyldige Aarsager ei maae nægtes dem. Efter fuldendt Reise har den Tilbagekomne strap at præsentere sig for den Officeer, der er giort Anmeldelse til om Reisen. 24.) Saavel i Krigs som Fredstider staaer Kiøbenhavns Borgervæbning, ligesom ethvert andet i Kiøbenhavn gars nisonerende Regiment, under den commanderende Ges neral i Sielland; ligeledes skal Kiobenhavns borgerlige Infanterie stane under Inspecteuren over Infantes riet i Sielland, og det borgerlige Artillerie paa samme Maade staae under Chefen eller den høistcommanderende Officeer for Artillerie Corpset, der har at iagttage og holde over det, som er Inspecteurerne panlagt. I alt, hvad der henhører til Sessions- og Regnskabsvæsenet, staaer denne Borgervæbning under det Danske Cancellie. 25.) Naar Khavn enten virkelig angribes, eller trues med et fiendtligt Anfald fra Sve eller Landsiden, træde begge Corpfer ind under Gouverneurens eller Com mandantens Overcommando, som giver Stadshauptmanden de fornødne Ordres, hvilke denne igien har at meddele de ham Subordinerede; og at enhver af begge Corpsers Medlemmer da stedse, og naar ferlanges, være færdig til Stadens Forsvar, og med Neiagtighed, Mod, Iver og Hurtighed efterkomme de Ordres, som ham af Vedkommende gives; dog at der ikke fordres anden Tieneste af nogen, end til Fæstningens, de til denne henhos rende Værkers, samt Forstædernes Forsvar, og Ordens Haandthævelse i samme, saavelsom til Fæstningsgravenes Jisning om Vinteren, for saavidt dette efter de ældre An ordninger falder i Borgerskabets Lod, som og til fornødent Arbeide i Teihuset, Laboratoriet og Krudtmagasiner= 2 It. I Jun. Regl. f. Khns Borgervæbning. 25-29 §. Jun. ne. 26.) Krigstid skal begge Corpserne derho være Krigslovene underkastede; dog saaledes, at, isteder for de i disse Love dicterede egentlig militaire Straffe, an vendes borgerlige, der kan ansees at være af lige Virkning Herfra undtages de Tilfælde, hvor Forbrydelsen maatte qvalificere sig til Livsstraf eller Fæstningsarbeide; thi da skal Krigslovenes Straffe anvendes uden Forandring. 27.) Ved opstaaende Ildsvaade bør det fornødne Mand skab af begge Corpser mode, for at vedligeholde Orden, og bidrage til Redning af de Brandlidendes Gods, paa den Maade, som i Sr. I ov. 1805 em Brandvæsenet i Khavn er foreskrevet. Den Gotgiørelse, som i flige Tila fælde efter bemeldte Fr. kunde finde Sted for Redningsa Corpset, skal herefter bortfalde. 28.) De borgerlige Fordele, som ere tilstaaede de nu værende Artilleri fter, skal fremdeles komme disse tilgode. Men da Kongen vil, at Medlemmerne af begge Corpser skal nyde lige Opmuntringer, og da Billigheden fordrer, at de, som, uden at være Borgere, overtage Pligter ved Borgervæks ningen, ogsaa bør tilstaaes saadanne Rettigheder, som kan give dem passende Vederlag for hine Pligters Opfyl delse; fan forfikkres for Fremtiden dem af begge Corpser, der ikke ere Borgere, saavel Infanteristerne som Ars tilleristerne, de Friheder og Rettigheder, som i det Følgens de nævnes: 29.) Enhver Haandværker eller Pro fessionist, som er indtraadt i fast Zummer ved noget af disse Corpser, skal være berettiget til, lige med andre Frimestere, at ernære sig med egne hænder, af den Profession han har lært, uden derpaa at tage Borgerskab, og uden at svare Skat af sin Næring. Naar han i a 2ar har tient ved Corpset, skal det være ham uformeent at antage til Medhielp og Oplærelse en Dreng, i Hen feende til hvilken han i øvrigt har at forholde sig efter Fr. 21 Mart, 1800, 20 §. Og dersom han efter andre 2 Aars Regl. f. Khns Borgervæbning. 29-32 §. Aars Forlob ikke skulde see sig i Stand til at indtræde i Lauget som Mester, fan han paa Ansøgning vente end vis dere at forundes Ret til at holde en Svend; dog at han tillige, i Overcensstemmelse med nysnævnte Frs 19 §, era hverver Borgerbrev, imod at betale det palve af det en Laugsmesters Borgerbrev koster. 30.) De øvrige, som staae i fast Zummer ved noget af begge Corpser ne, og som ikke ere af Haandværksstanden, skal have Frihed til at drive den borgerlige Saving, hvorpaa de nedsætte sig, uden at tage Borgerskab; dog at de, naar de ansættes ved Corpfet, tillige erlægge til Stadens Kasse det Halve af hvad et Borgerbrev i samme Næringsvei koster, og siden aarlig svare den Afgift til Staden, som dem i Følge deres borgerlige Næring billigen fan paas lægges. 31.) Haandværkerne ved begge Corpserne skal være berettigede til, hver at udsætte et Skildt paa fin Boepel, hvilket bør være indrettet overeensstemmende med den dertil approberede Tegning. Hvad Arbeide de have forfærdiget til Salg, maae de uformeent opsætte i deres Vinduer, Dore, eller hvor de ellers dertil bedst have Leilighed. Vil de reise til markederne i Landet, for at sælge deres Arbeide, skal dem dertil Pas af Magistras ten meddeles, naar de forevise den vedkommende Com pagnie: Chefs Samtykke til Reisen. 32.) Dersom nogen af forommeldte Haandværkere, ved Øvelserne eller i Tienesten, skulde vorde saaledes beskadiget, at han derved blev sat udaf Stand til at arbeide og ernære sig, da vil Kongen end videre have tilladt, at han mane holde 2 Svende, eller 2 Drenge, eller en Svend og en Dreng; ligesom og enhver Infanterist eller Artillerist, der paa saadan Maade kommer til Stade, ei alene seal for sig og fin Familie befries for at svare Extra Skat, og for den Afgift, han for sin Person ellers maatte være paalagt til Stadens Kasse, men tillige have fertrinlig Adgang til D 3 videre I Jun Regl. f. Khns Borgervæbning. 32-36 §. 1 Jun. videre Understøttelse. 33) Santboifterne, Tam bourerne og Piberne ved begge Corpfer, samt Janepo fterne ved Jufanteriet, nyde samme Rettigheder, som In fanteristerne og Artilleristerne, og, naar de have en Nee ringsvei uden for Haandværkestanden, fritages be desuder saavel for at erlægge Kienbelse til Stadens Kasse, fem fo at betale aarlig Afgift til samme. 34.) Naar no gen formedelst Ulderdom, udleven Tienestetid, eller efter 8 Uars Tieneste formedelst Svaghed, eller anden faadan Aarsag, afskediges, beholder han fremdeles de Reitig heder, hvoraf han var i Besiddelse, da han udtraadte of Corpset. Ligeledes skal og samtlige Infanteristers og Ar tilleristers saavelsom de i 33 § nævnte Personets Enter, efter deres Mænds Dod, beholde de Rettigheder, som vare disse forundte. 35.) Med de hos alle forommeldte Professionister, eller deres Enker, arbeidende Svende, forholdes i alle Maader efter Fr. 21 Mart. 1800. Sven dene skal betale de fædvanlige Zidepenge til Laugene af de Professioner de have lært, og derimod være berettigede til, i Sygdomstilfælde, at mybe lige Understøttelse af Sp ge Kassen med de andre Svende af samme Laug. 36.) Den Over og Underofficererne ved Artillerie Corpset, i Reglem. 13 Jul. 1804. 18 §. forundte Fritagelse for at forrette Byens Bestillinger, sal de nuværende fremdeles beholde; og bor herefter ingen af dette Corp ses, eller af det borgerlige Infanteries, Over og Unders officerer, eller tienstgiørende Borgere, imod deres Villie bebyrdes med slige Bestillinger, saalænge dertil kan haves andre, som enten ikke henhøre under Bors gervæbningen, eller formedelst ubetydelige Legemssvaghe der, eller andre Aarfager, ere fritagne for borgerlig Milis tair Tieneste; ligesom ikke heller de, der stane ved forommeldte Corpfer, uden Chefens vidende og Tilladelse, maae paatage sig saadanne Byens Forretninger og Bes ftil= Regl. f. Khns Borgervæbning. 36-39 §. stillinger. Til den Ende skal Magistraten, fra den bor gerlige Indrulleringscommission, meddeles Liste over de fritagne Borgere, som maae formodes at være duelige til slige borgerlige Ombud. 37.) Til at unhvilket herefter derstøtte Borgervæbningens Sond, bliver fælles for begge disse borgerlig militaire Corpfer, fal, som hidtil, den ved pl. 11 Febr. 1803 paabudne aarlige Afgift af 12000 Rblr udredes af Stadens Grunde, og erlægges paa den i bemeldte Piarat befalede Maade; hvorhos Kongen og fremdeles vil komme bemeldte Fond til Hielp, ved at tilseyde af Sin Kasse, hvad der over denne Sum behøves til de aarlige reglementerede Lønnin ger ved begge Corpser. Den Beholdning, som nu haves i Corpfernes adskilte Kasser, skal, fra 1 Jul. 1808, over tages i det fælles Fond, og alt, hvad der herefter maatte indkomme, enten. for de i Følge 6 § bevilgede Fritagelser, eller ved Mulcter, eller ved de herefter omhandlede, af Corpsernes Medlemmer vedtagne, Pengebidrag til overordentlige Udgifter, ligeledes komme bemeldte Fond tilgode. 38) For dette Fonds Regning anskaffes, Tid efter anden, de endnu fornødne Geværer til Brug for det bor gerlige Infanterie. Af Fondet udredes ligeledes de Ga getillæg, som, i Følge Kgl. Resolution, bevilges noget af Corpsernes Medlemmer. Deraf bestrides end videre de Gotgiørelser, som paa Grund af Pl. 11 Maj 1804, i visse Tilfælde, bør tilstanes; og endelig, enhver saadan ureglementeret udgift, som befindes nødvendig til at frem me enten et af Corpfernes, eller begges, sande Gavn. 39.) Ligesom det hidtil ved det borgerlige Artillerie har været vedtaget og af Kongen er bleven stadfæstet, at en hver ved sin Indtrædelse eller sit Avancement i Corpset har erlagt en Gave til sammes Fond, og at Over: og Underofficererne derhos aarligen have bidraget noget til ertra ordinaire Udgifters Bestridelse, saasom: til Forelæsnin- 4 ger, I Jun. Regl. f. Khns Borgervæbning. 39-40 §. I Jun. ger, Gratificationer, Forskud, o. a. m., faa vil Kongen og ansee det med Belbehag, at enhver ved begge Corps ferne, som dertil har vne, paa lige Maade virker til det fælles Diemeed. Og paa det at et passende Forhold i denne Henseende kan finde Sted, bifaldes herved: at føls gende overordentlige Bidrag erlægges, til Borgervæbningens Fond, ved Indtrædelse i et af Corpserne, eller ved 2vancement, nemlig: Af en Bataillons - Commandeur - en Major - en Capitain en Premier Lieutenant en Second Lieutenant - en Hendrik . en Fyrværker eller Commandeer - Sergeant en Sergeant, Bombarderer eller Corporal - en Infanterist, Artillerist, Hautboist, Tambour eller Piber 20 Ndir 18- 16 72 IO 8 5 4 2- og tillige: at enhver Overofficeer aarligen bidrager til dette Fond 6 Ndir, og enhver Underofficeer 4 Rdlr, af Hvilke aarlige Bidrag det Halve erlægges den 31 Mart. og det andet Halve den 30 Sept. Disse Bidrage bave Com pagnie Cheferne, hver i sit Compagnie, at imodtage og tilstille Bataillons - Commandeurerne, som indsende det Imodtagne, tilligemed hvad de selv contribuere, til Fon det. Derimod finder ingen Betaling Sted for Forelæss ninger, ei heller noget andet Slags Extra Udgifter. 40.) For Borgervæbningens Fond vil Kongen have en Kasse Commission anordnet, som skal bestaae af den Bataillons Commandeur, som er den ældste i begge Corps fer, og af de 2de næst ham eldste Bataillons: Comman deurer, en af hvert Corps, samt af Regiments Qvarteers mesteren, hvilken sidste tillige fører Commissionens Pro tocol. Denne Commission har at forfamle sig i Stadss Hauptmandens varteer (hvor Kassen giemmes), saa ofte fornedent giøres, og i det mindste en Gang hvert vartal; Regl. f. Khns Borgervæbning. 40-41 §. nyttelfe, angaaer. tal; og retter sig i øvrigt efter hvad desangaaende er be: I Jun. falet ved Resol. 16 Mart. 1804. I det Regnskab, som aarligen for dette Fond aflægges, bliver ethvert Corpo fes Indtægt og udgift at anføre for sig, saavidt dets egne Bidrage og færskilte Indtagts Kilder, samt disses Bes Det saaledes affattede Regnskab giens nemgaaes af Stadshauptmanden og indsendes til det Danske Cancellie. 41.) Ligeledes skal der for begge Corpser nedsættes en fælles Munderings Commission, som skal bestaae af bvem Stadshauptmanden dertil uds $ævner. Den forsamler sig hos den Officeer, som er førs ste Medlem af samme; Regiments Qvarteermesteren fø rer Protocollen. Denne Commission paalægges det at vaage for, at Munderinger, Geværer, og øvrige Armaturs og Lædertoi Sorter, hvad enten Udgiften dertil bør afholdes af Fondet, eller af Vedkommende selv, stedse kaw erholdes, saadanne som de bør være. Commissionen bar desaarfag, efter Fondets Leilighed, at foranstalte et Qvana tum Klæde m. v. aarligen indkiebt og anvendt til Beste for dem af Corpfernes Medlemmer, som det maatte falde meest vanskeligt til bestemt Tid selv at anskaffe sig den befalede Uniform. Den bør og træffe en saadan Indrets ning ved begge Corpserne, at nogle af de ved disse staaens de Mestere, eller Frimestere, kan paatage sig at forarbeide de fornødne Uniforms - Stykker til fan billige Priser, at de, son begiere det, kan derved kommes til Hielp. Den har at giore Stabshauptmanden Forslag om Maaden, paa Hvilken dette Diemeed best kan ventes opnaaet; ligesom og for ham at andrage, naar Omstændighederne giøre det nødvendigt at give Forskud til de Arbeidende, effer Credit til dem, som ikke strax formace at betale det Modtagne. Den slutter,paa Stadshauptmandens nærmere Approbation, Accord om Leverancer af de forskiellige Urmaturforter, som maatte behøves; den vaager over, at den leverede Armas 5 tue Regl. f. Khus Borgervæbning. 41-44 §. I Jun. tur er forsvarlig efter de approberede Prover; den beforger de til Hautboisterne, Faneposterne og Spillemændene fornødne Munderinger og Instrumenter anskaffede; atte sterer alle herover indkomme Regninger, forinden de af Chefen kan ventes anviste til udbetaling; og retter sig i øvrigt efter hans Ordres. Alt hvad i begge Corpser af Armatur, Instrumenter eller Munderings-Sorter maatte anfortroes de i denne § benævnte Personer, eller til dem for Corpfernes Regning anskaffes imod successiv Afbetaling, maae ikke sælges eller pantsættes, uden Bataillons Commandeurens Samtykke, da det i andet Fald kan kræves tilbage fra Vedkommende. 42.) Munderings og Kasse Commissionen forsamler sig, saa ofte som det giores fornødent. De have Dagen forud at anmelde deres Forsamlinger for Stadshauptmans den. 43. Der skal herefter aarligen i Vinter Maanederne holdes Forelesninger af en sagkyndig Lærer i Hvert af Corpserne, saavel over Artillerie-Bidenskaben, som over Infanterie og Garnisons Tienesten. I Henseende til de Lærebøger, som ved disse Forelæsninger blive at lægge til Grund, vil Kongen meddele Stabshauptmanden nærmere Befaling. 44.) I Forbindelse hermed skal der, Tid efter anden, holdes theoretist Examen i de Videnskaber, som ved Forelæsningerne læres. Ved denne Eramen præsiderer Stadshauptmanden, og Bataillons- Commandeurerne af det vedkommende Corps tage Sade som Assessorer. Den beskikkede Lærer eraminerer, efter de af Stadshauptmanden paa Stedet opgivne Spergs maale, og det vedkommende Corpses Auditeur fører Pros tocollen. De forskiellige Grader af Duelighed, som ved denne Eramen lægges for Dagen, udmærkes med trende Cas racterer, nemlig: Godt, temmelig Godt, Maadelig. Stadshauptmanden og Assessorerne ere stemmeberettigede, og, i Tilfælde at Stemmerne ere lige, gier Stadshauptman = Regi. f. Khns Borgervæbning. 44-48 §. For manden udslaget. 45.) End videre skal der, til de Tider Stadshauptmanden finder beqvemmest, paa Erers ceer Pladsen anstilles praktisk Eramen, hvorved Underofficererne kan gives Leilighed til at bevise, at de forfaae Exercicen og Commando, m. v. Ved denne Eramen forholdes i øvrigt saaledes, som forhen er befalet i 44 § ved den theoretiske. 46.) De ved begge forommeldte Epamina tilkiendte Characterer publiceres i Corpset. Ingen Underofficeer kan stædes til den theos retiske Eramen, uden at have taget den praktiske. dem, der skal beklæde Officeers: Poster, ere begge disse Examina nødvendige. 47.) Efter et halvt Aars Ferieb fra dette Reglements Dato maae ingen Artilleries Underofficeer, og efter et far fra samme Tid ingen Infanterie Unterofficeer, foreslaaes til Overofficeer, med mindre de have taget forommeldte Eramina. Vorder nos gen imidlertid anfat, og han ikke inden den bestemte Tids Forløb erhverver sig tem, kan han ikke længere rykke frem paa Anciennetetstiften, førend han opfylder denne Pligt. 48.) Officererne ved begge Corpfer bliver herved i Almins delighed forundt Rang næst efter Officerer i lige Grad ved Linie Tropperne, saaledes: at f. Er. en Second Lieus tenant af Borgervæbningen vel rangerer med en Seconds Lieutenant af Linie Trepperne, men ansees stedfe for ben yngste, saalænge han staaer i denne Klaffe; paa lige Maade stane alle øvrige Klaffer i Forhold til Linie Troppernes Of ficerer. I Følge heraf bliver Borgervæbningens Offices rers Rang herefter den samme, sona den der var meddeelt Lfficererne ved det forrige Landværn. Det skal derhos være de Officerer af Kiobenhavns Borgervæbning, som have taget eller herefter tage den befalede Officeers. Epamen, tilladt at anlægge og bære Armeens Feldttegn; dog kan dette Hæderstegn ei forundes nogen Lieutenant eller Fændrik, som ikke har taget Eramen. Stadshauptman:

I Jun. Regl. f. Khns Borgervæbning. 48-50§. I Jun. manden rangerer med Oberster af Infanteriet. Batails løns Commandeurerne ere Majorer. Den Capitain i Hver Bataillon, som efter den nu lagte Plan forretter Mas jors Tieneste, sorundes ligeledes Majors Characteer, dog saaledes, at disse, uden hensyn til Ancienneteten, stedse rangere under Bataillons. Commandeurerne. Regiments Chirurgerne, Regimentsqvarte ermesteren og Auditeuren tillægges den Nang, som er forbunden med disse Charger ved Linietropperne, dog paa samme Maade, som det i det Foregaaende er foreskrevet for Officererne. 49.) Wed Heitideligheder og i andre Tilfælde, hvor begge Corp fer, eller enkelte Afdelinger af disse, blive forsamlede, og ingen væsentlig Forhindring er i Beien, gives Infanteriet, som det ældste, stedse Plads paa hoire Flsi. I Henseende til den indbyrdes Rang imellem Over og Underofficererne ved begge Corpser, da stal samme be stemmes efter den Anciennetet, enhver har i sit Corps. 50.) Stadshauptmanden skal vaage over, at Kongens angaaende Borgervæbningen givne eller herefter givende Befalinger neiagtigen efterleves. Han skal af yderste Evne bidrage til, at begge Corpserne bringes til den mues ligste Grad af Fuldkommenhed, og ligesom han paa den ene Side skal tilholde enhver at efterkomme fine Pligter, seal han paa den anden sørge for, at ingen krænkes i de ham ved dette Reglement forundte Rettigheder. I alt, hvad der angaaer Tienesten eller Commando, haver han, faclange Kongen ingen commanderende General i Sielland har udnævnt, at henvende sig til Kongen; ligeledes haver han ogsaa nu at tilstille Ham alle Forestillinger til Afgang saavelsom Forslage til Avancements, i Overofficeers Klaffen, men er en commanderende General uds nævnt, indsendes disse igiennem ham. De i Naade af fledigede Overofficerer, saavelsom dem, der til Officerer ansattes cüler avancere til en heiere Klaffe, haver han for Kons Negl. f. Khns Borgervæbning. 50 §. Kongen at forestille. Saa bor og disse præsenteres for I Jun den commanderende General i Sielland, samt for Gous verneuren og Commandanten over Kiobenhavn, og ligeles des for Inspecteurerne over Infanteriet og Artilleriet, om de ere tilstede; ellers anmeldes Forandringen skriftlig. Det paaligger Stadshauptmanden at være Medlem af den borgerlige Indrullerings. Commission, at have Corpsernes Kasser og Faner hos sig, og at paasee, at de befalede Kasses og Munderingscommissioner til rette Tid holdes. Cont Medlem af Indrullerings Commissionen meddeler han ogsaa denne ved hvert Wars Udgang en summarisk Extract over de under hans Commando staaende Corpsers Styrke, hvoraf Commissionen igien tilsender det Danske Cancellie en Gienpart, tilligemed en for Brandcorpset, efter de fra Brandmynstrings. Sessionen indsendte Lister. Den 1fle i hver Maaned indgiver han til Kongen en udførlig Rapport over, hvad i den afvigte Maaned i begge Corpfer er passeret, indrettet saaledes, som de Stadshauptmanden og Commandeuren for det borgerlige Artillerie under 14 Dec. 1804 og 19 Dec. 1807 meddeelte Befalinger fes reskrive. Alt øvrigt, uden for disse Puncter, sendes til vedkommende Collegier, hvilke nærmere have at forelægge Kongen saadant til Resolution. Avancement fra et Corps i et andet bør ikke finde Sted, men vei fra en Bataillon til en anden i samme Corps. De ledigblivende Underofficeersposter maae Stadshauptmanden besætte, og antager Han selv Commandofkrivere, chirurgiske Assistenter, Epers ceermestere, Hautboister, Tambourer, Pibere og Fanepos ster. Til Stabs- Officerer og Compagnie Chefer haver han at bringe i Forslag de af Corpsets Officerer, som ved fortrinlig Duelighed og god Conduite dertil have giort sig fortiente, uden at Ancienneteten kommer i Betragtning. I Lieutenantsklasserne skeer al Forfremmelse efter Anciens meteten, Underofficeersklasserne feat Uncienneteten liges febc@ Regl. f. Khns Borgervæbning. 50-51 §. Jun. ledes vel være Baffs for Avancementet, dog bliver derhos at agte, at naar der skal skee Forfremmelse fra en Klasse i en anden, eller fra Fyrværker og Commandeer-Sergeantss Elafferne til Secondlieutenanter og Fændrikker, og der i den Klasse, hvorfra der skal avanceres, findes Personer, som ved den befalede theoretiske og practise Eramen have erholdt den beste Characteer, og i øvrigt ved Activitet og god Conduite i Tienesten have udmærket sig, da mane disse, uden Hensyn til Ancienneteten, gives Fortrinet. 51.) Bataillons Commandeurerne skal bestyre deres Batailloner i Overeensstemmelse med dette Reglement. De skal, ved Commandofttiveren, lade holde en Journal over de til dem indløbende Breve og Ordres, og en Copie Bog for de Skrivelser og Rapporter, der fra dem udfær diges, som indrettes efter det af Kongen approberede Schema, samt rigtige Lifter over Bataillonens Mandskab; og endelig en Inventarii Protocol over Bataillonens Eien dom, og de Ting den er betroet. De indlevere personfig hver Maaned, paa den Dag og Time Stabshaupts manden fastsætter, Rapport til ham over hvad i Batails Ionen er passeret; men Officerernes og Underofficerernes dødelige Afgang eller udeblivelse fra Tienesten uden Per mission, og de førstes Bortreise med Permission, samt andet, som er af den Natur, at Stadshauptmanden strap om samme bør underrettes, have de ufortøvet til ham at melde. Rapporter, Lister, m. v., indrettes i den form, Stadshauptmanden foreskriver. Alle til Bataillons: Com mandeurerne indløbne Ordres eller Breve, som skal bes kiendtgiores i Compagnierne, sendes fra dem til Capitaimerne. Naar Vacance blant Over eller Underofficererne indtræffer, have Bataillons Commandeurerne, ved at melde saadant for Stadshauptmanden, tillige at indbe rette, om der, foruden den, som efter sin Anciennetet staaer nærmest for Touren til den ledige Plads, gives 110s Regi. f. Khns Borgervæbning. 51-53 §. nogen yngre, der ved udmærket Fortieneste kunde have 1 Jun. giort sig værdig til samme, og hvori den Yngres Forties neste i Sammenligning med den Wldres bestaaer. Ba taillons Commandeurerne fordele, efter beste Skionnende, i Compagnierne de Folk, som dem fra Indrullerings-Commissionen tilsendes, ligesom de og afskedige de Infanteri ster og Artillerister, som ere berettigede til at meddeles Afskeed. Giver Stadshauptmanden en Befaling, som ef ter Bataillons Commandeurens Mening kunde være an derledes, kan han, naar Tiden uden Skade for Tienesten tillader det, førend Executionen, med Beskedenhed give ham sine Tanker derom tilkiende, men bliver Stadshauptmanden ligefuldt ved sin Mening, skal han bringe Befac lingen i udøvelse. J Ult, hvad Tienesten og Commandofager angaaer, have Bataillons Commandeurerne at henvende sig til Stabshauptmanden, som derpaa meddeler dem nærmere Resolution; men i alt, hvad der angaaer borgerlige Rettigheder og Friheder, Infanteristernes og Artilleristernes Gield for bekomne Munderings og Armaturforter, m. v., kan de selv correspondere og afgiere det Fornødne. I Tilfælde af Stadshauptmandens Afgang haver den ældste Bataillons Commandeur ufortovet derom at indsende Rapport directe til Stongen, og ligeles des at rapportere til den høistkommanderende General i Sielland. 52.) Eperceer: Inspecteurernes For retninger dependere af Omstændighederne, hvorfor de i Henseende til Tiden og Maaden, naar og hvorledes Øvels ferne skal foretages, maae holde sig Stabshauptmandens Ordres efterrettelige. 53.) Regiments-Adjutan ten ved det borgerlige Infanterie paaligge de samme Plige ter, som ved Infanterie Reglementets 3die Deel Pag. 60 fastsættes, forsaavidt disse maatte være anven delige ved dette Corps; ligesom han i øvrigt holder sig Stadshauptmandens Befalinger efterrettelige. 54-) Chefs. Negl. f. Khns Borgervæbning. 54-55 §. x Jun. Chefs Adjutanterne ere, saavelsom Regiments - Adjus tanten, authoriserede Overbringere af Stadshauptmandens mundtlige Befalinger. De skal troes paa deres Ord, og de Ordres, de i Stabshauptmandens Navn bringe, skal strap efterkommes, ligesaafuldt som de af Stadshaupts manden selv vare givne. De holde Stadshauptmandens General Lifter i behørig Orden, efter de fra Batailloneta ne indkomne Rapporter, og besørge i øvrigt de med Adjutants Embedet forbundne Forretninger, efter de Ors dres dem af Stadshauptmanden gives. 55.) Regiments Chirurgerne skal have erhvervet sig den For Regiments: Chirurger befalede Eramen ved det chirur giske Academie. De skal betiene enhver, som i Tienesten kommer til Skade, med Forbinding og videre chirurgie Behandling, hvorfor de og ved Svelserne, eller i Tilfælde af fiendtligt Angreb, mane være tilstede for strap at kunne assistere. Naar nogen, pan Grund af Legems Svaghed, søger om Affreed, Fritagelse fra Tienesten, c. s v., da skal den vedkommende Chirurg undersøge hans Tilstand, og gratis meddele ham sin Attest, om han endog fra andre authoriserede Læger kunde have Attefter at fremvise. Lis geledes bor og Regiments Chirurgerne, hver i sit Corps, aiden Betaling give de mindre Formuende i Corpset, faas velsom disses Koner og Born, den chirurgiske og medicinske Spielp, de maatte behøve og forlange. Er nogen Infans terists eller Artillerists Forfatning saaledes, at han ikke selv kan udrede Bekostningen til de fornødne Medica menter, eller kræver hans Sygdom, at ham mane gives Pleie hiemme eller andetsteds, da har Regiments Chiruvs gen at melde saadant til Stadshauptmanden, paa det at Derfor kan drages Omsorg. Enhver af Regiments - Chirurgerne tilstaaes 3 lønnede Assistenter, som skal gane ham til Haande i hans Forretninger ved Corpfet. Naar en Assistentpost vorder ledig, har Regiments Chirurger at bringe 2de Subjecter i Forslag, med hvilke den kunde be, Regi. f. Khns Borgervæbning. 55-01 §. besættes, og for hvis Duelighed han ter indeffane, af 1 Jun. hvilke Stadshauptmanden vælger een til den vacante Post. 56.) Auditeurerne administrere Krigsretten paa tovbes falet Maade. De fungere begge som Sekretairer hos Stadshauptmandskabet, samt den ene tillige som Regis mentsqvarteermefter for begge Corpser, desaarsag han bør stille Caution for hvad ham anbetroes, og den anden som bestandig Sekretair den borgerlige Inbrullerings- Coms misfion. De lade ved hvert Nytaar trykke Lister over Over og Underofficererne med Anvisning til disses Bopæle, hvilke Lister sælges hos en Boghandler for sædvanlig Bogladepriis. 57.) Bataillons - Adjutanterne ere authoriserede Overbringere af Stats Officerernes mundtlige Befalinger. De skal troes paa deres Ord, og de Ordres, de i Stabs Officerernes Navn bringe, stal strap efterkommes ligesaa fuldt, som de af bemeldte Stabs: Officerer selv vare givne. De besorge i øvrigt de med Adjutants: Embedet forbundne Forretninger efter de Ordres, dem af Stabs. Officererne gives. 58.) Musik-Jnspecteurerne have almindelig Opsigt over det musicerende Personale og dets Instrumenter, og rette dem i alt, hvad Tienesten angaaer, efter Stadshauptmandens Ordres. 59.) Commandoßkriverne skal holde alle de Bøger og Lister, som det er Bataillons Commandeuren befalet at have, og i øvrigt beforge alt det Skriverie, som disse Embeder fordre. De skal staae til Ansoar for, at bemeldte Bøger og Lister stedse ere i den Stand, at de, i det Dieblik en Bataillons: Commandeur afgaaer, kan i behørig Orden afleveres til hans Eftermand. 60.) De chirurgiske Assistenter skal være Regiments - Feldtskic ten subordinerede, og gaae ham tilhaande i hans Embedss forretninger, i Overeensstemmelse med de Ordres, han gi 61.) Regiments Tambourerne stat have Tilsyn med Hautboisterne, Tambourerne og Piberne ver dem. XV Deel. E 500 Regt. f. Khns Borgervæbning. 61- §. I Jun, ved Bataillonerne. De skal paafee, at enhver af disse op /fylder fine Pligter, og have deres Uniform og Instrumen ter i behorig Orden, og naar de i denne Henseende opdag nogen Mangel eller Mistighed, skal de derom giøre An meldelse til vedkommende Musik-Inspecteur. Naar deres Corps er samlet, anføre de Musiken paa behørig Maade 62.) Hautboisterne stal musicere i Tienesten, naat saadant dem af deres Foresatte befales. 63.) Ca pitainerne skal vaage over, at alting i deres Compag nier er i behørig Orden. De skal holde ligebanne Bøger for deres Compagnier, som de der ere anordnede for Ba taillonerne; de udføre uden Ophold de Ordres, som dem af deres Foresatte gives. De indlevere personlig hver Maaned, paa den Dag og Time Bataillons Commandeu ren fastsætter, Rapport til ham over hvad i Compagniet er passeret; men Officerernes og Undersfficerernes dødelige Afgang, Sygdom, eller udeblivelse fra Tienesten uden Permission, og de førstes Bortreise med Permission, samt andre Ting, som ere af den Natur, at Stabs Officererne ikke om samme bør være uvidende, anmelde de strap. Bøger, Rapporter, Lifter, m. v., indrettes alt i den Form Stadshauptmanden foreskriver. 64.) Lieutenan terne skal være Capitainerne behielpelige i forommeldte deres Pligters Opfyldelse, og behørigen udføre de Ordres, som dem af deres Foresatte gives. Naar de opdage nogen Mangel eller Mistighed i Compagniet, have de ufortovat saadant for Compagnie Chefen at anmelde. 65.) Fændrikkerne ved Infanteriet og Syrværkerne ved Artilleriet have samme Pligter, som Lieutenanterne. 66.) Commandeersergeanterne ere authoriserede Overbringere af Capitainernes mundtlige Befalinger i Compag nierne. De skal trees paa deres Ord, og de Befalinger, de i Capitainernes Navn forkynde, skal ligesaafuldt efterkommes, som de af Capitainerne selv vare givne. De gade Regl. f. Khus Borgervæbning. 66-69 §. ) gaae Capitainerne tilhaande med Commando - Rusterne og I Jun. Listernes Holdelse, og udføre i øvrigt de med Comman deersergeants Embedet forbundne Forretninger. Underofficererne i Almindelighed skal ikke alene forstaae med Færdighed at bruge Vaaben, og at commandere, men de skal og have faamegen theoretisk Indsigt i Krigskonsten, som Hensigten af det Corps, de staae i, fordrer, og tage de i 44 og 45 § befalede Eramina, om de vil vente at forfremmes. Det paaligger dem at udføre deres Forefattes Ordre med Neiagtighed og Hurtighed. Sergeanterne og Corporalerne af Infanteriet og Bombardererne af Artilleriet skal, i det ringeste eengang ugentlig, vifitere hos de dem underordnede Infanterister og Artillerister, og hver Loverdag afgive Rapport til deres Compagnie Chefer, hvori meldes, om alt har været i behørig Orden, eller, i modsat Fald, hvad Mislighed de have forefundet. Forsømmer en Sergeant, Bombarderer eller Corporal faas dant, og noget af Corpsernes Eiendom derover forkommer, skal han for samme stane til Ansvar. Naar en Sergeant, Bombarderer eller Corporal afskediges, eller avancerer ind i en høiere Klaffe, seal han formelig aflevere sit Bombardeerskab eller Corporalskab til sin Eftermand, vise ham, hvor hver er at finde, og tage hans Qvittering for, hvors ledes han har fundet samme. 2f denne Qvittering leves ter han en verificeret Afskrift til Compagnie = Chefent. 68.) Som almindelig Negel fastsættes: at naar en Over- eller Underofficeer afgaaer, eller formedelst Sygdom og Bortreise forhindres i at udfore de ham paaliggende Tienestepligter, stal haus nærmeste Estermand i Bataillonen eller Compagniet, faasnart han derom vorder underrettet, pantage sig hans Forretninger, indtil den ledige Post kan vorde besat, eller Vedkommende igien overtage sig samme. 69.) Det paalægges Infanteristerne og Artilleristerne, at vise Lydighed og Ugtelse imod de: 52 Degl. f. Khns Borgervæbning. 69-70 §. 1 Jun. res foresatte, samt at være agtpaagivende og lærvillige, paa det at de desto snarere, som deres Pligt er, kan fors skaffe sig fornøden Færdighed i Vaabens Brug, og Artils leristerne tillige, i at forfærdige Ammunition, Faffiner, Standfekurve, Fletteværk, og andre flige Laboratorii Arbeider, alt i den Grad af Fuldkommenhed, som Stadshauptmanden agter at være nødvendig. De skal møde paa Eperceerpladsen, eller hvor deres Forefatte befale, til den bestemte Tid, altid reenlige og anstændig klædte; lis geledes skal de, naar General Marsch slanes, eller Kloka Fen flemter for Huusild, eller Allarmtrommen røres, strap forsøie sig til den dem i Forveien anviste Post, enten det fan er der, hvor den Fane, til hvilken de henhøre, er plantet, eller andetsteds, hvor de da have at udføre og forrette det deres Foresatte maatte befale dem; samt ikke forlade Stedet, førend de dertil af den Høistcommanderende fane Tilladelse. Deres Armatur og Lædertei, hvad enten saa dant er deres eget, eller det er dem anbetroet, skal de stedse holde pudset i hensigtsmæssig Stand, og fremvise det til den visiterende Underofficeer. Faneposterne skal efter Omgang holde Fanevagt hos Stadshauptmanden, samt hos ham giøre Tieneste som Ordonnantser. Tambou rerne skal være pligtige at slaae Trommen, og Piberne at pibe, ved Exerceringer, Ud og Indmarscher, samt elters, hvor deres Foresatte befale, sanvelfom og at gaae de Wrinder, i hvilke Stabs Officererne, deres Compagnies Chefer eller Adjutanter, maatte finde fornødent at sende dein. Hos Stadshauptmanden forrette de Ordonnants Tieneste, naar han saadant befaler, og hos Bataillons- Commandeuren daglig efter Omgang.70.) Over- og Underofficererne i begge Corpfer skal bære Uniformer overeensstemmende med de af Kongen approberede Tegninger, samt borgerlige Distinctions Epauletter. Hatte fiædrene skal være hvide; Infanteriets med en rød Top. Over Regl. f. Khns Borgervæbning. 70-72 §. Over Officererne bære i Tienesten Skiæærf, og have 2de Epauletter; men Underofficererne fun een paa den heire Skulder. Duskernes Untal og Epauletterne selv blive for Over Officererne efter den af Kongen under 28 Maj 1808 approberede Tegning. En Fyrværker ved Artilleriet og en Commandeerfergeant ved Infanteriet bære 3 Duske i beres Epaulet, en Commandeersergeant ved Artilleriet og en Sergeant ved Infanteriet 2, en Bombarderer ved Artilleriet og en Corporal ved Infanteriet een. Med Di ftinctionerne paa Epauletterne for Stabs Officererne forholdes ligesom i Armeen, og bære de tillige Sporer. Regimentsfeldtskiærerne og Auditeurerne bære de for disse Embedsmænd ved Armeen reglementerede Uniformer, dog at Riolen bliver af carmosinredt Klæde. De chirurgiske Ushiftenter bære Uniform liig den for Compagnie. Chirurgerne ved Armeen reglementeerte. Infanteristernes, Artilleristernes og Faneposternes Uniform skal være liig Officerer nes, dog at Kioten er af kraprodt Klæde. Over-Constab Terne skal bære en Treffe: Epaulet paa den ene Skulder; men de øvrige Artillerister ingen. 71.) De i Naa de afskedigede Officerer, som have Tilladelse at bære vedkommende Corpfers Uniform, skal bære den liig de Tienstgierende, dog uden Rabatter. Denne Bestemmelse skal ogsaa gielde for de Officerer, som forhen ere afgaarde med saadan Tilladelse, og for hvilke ingen særdeles Undta gelse i denne Henseende er fleet. I Henseende til Epauletterne, da skal de Officerer af Borgervæbningen, som herefter afgaae i Naade, nyde samme Ret, fem Parol: Befalingen 28 2pr. 1808 tillægger de i Naade fra Linietropperne afskedigede Officerer. 72.) Alle de Jnfanterister og Artillerister, som staae i fast Nummer ved Borgervæbningen, skal være pligtige, naar de mode i Tienefte forretninger, at bære den for dem reglementeres de Uniform. De nuværende, som ikke allerede ere forsy 3 nede I Jun. Regl. f. Khns Borgervæbning. 72-76 §. I Jun. nede med de fer dem befalede Munderinas, Armatur: og Læderteis Stykker, skal anskaffe sig samme inden den Ter min, Stadshauptmanden fastsætter, og i Overtrædelses Tilfælde være Straf underkastede. J Henseende til dem, som herefter ansættes ved det eene eller andet af Corpferne, førend de kan vinde Borgerskab, da har Stadshauptmanden, med Hensyn til enhvers Vilkaar, og den Spielp des efter 41 § fan vente sig fra Munderings Commissionen, at bestemme disse en vis Tid, inden hvilken Uniform og Armatur m. v., ligeledes under passende Straf, bar være anskaffet. Endelig skal og ingen, som hører under Bor gervæbningen, steedes til at aflægge Borger: Eed, meb mindre han fremstiller sig for Magistraten i reglementeret Uniform. 73.) De Officerer, Embedsmænd, og andre, som ved begge Corpfer bør lønnes, vil Kongen have tilfagt saadanne Gager, som det af Ham under Dags Dato bifaldte Gage Reglement indeholder; hvorhos dog bliver at agte, at hvad mere nogen af det nuværende løn nede Personale forhen har været tilstaaet, beholder han fremdeles, saalænge han forbliver i Tienesten. 74.) I Tilfælde at nogen, som ei var født i de Kgl. Riger og Lande, er traadt ind i et af Corpserne, og han formedelst fin Anciennetet og sit gode Forhold fan bringes i Forslag til at vorde Over Officeer, da bør der om hans 27aturas lisation giores Forestilling, og vil Kongen i saa Fald have Sig forbeholdet derpaa nærmere at resolvere. 75.) Ingen, som er ansat i fast Nummer ved Kiøbenhavns Borgervæbning, maae til anden Militair Tieneste hverves eller antages, hverken i Soe: eller Land. Etaten, uden Stadshauptmandens Forevidende og Samtykke, i hvilket Tilfælde han da først afskediges fra det vedkom mende Corps. 76.) Infanteriet forsynes af vedkom mende Foresatte med Gevæhrer af eens Calibre, og med øvrige Armatur og Lædertøis Sorter af eens Modell. Regl. f. Khns Borgervæbning. 76-79 §. dell. Gevæhrerne anskaffes for det i 37 § omhandlede I Jun. Fonds Reaning, og den øvrige Armatur paa hver Borgers egen Bekostning, for en bestemt og offentlig bekiendtgiort Til de Priis; alt efter de dertil approberede Prover. Overcomplette saavelsom til dem, der ikke ere Borgere, vil Kongen lade udlevere de fornødne Gevæhrer og Armatur m. v. af Arsenalet, forsaavidt de ikke dermed kan forsynes af Corpset. 77.) De til Artillerie: Corpsets Øvelser fornødne Ranoner, Haubiger og Morsere med Karrer og øvrige Tilbehør, maae fra Arsenalet udleveres til Brug, naar disse Ting hvergang Dagen i For veien af Stadshauptmanden eller Bataillons: Comman deuren skriftligen vorde reqvirerede; men naar de ikke af Corpset bruges, forblive de under Laas og Lukke i Arsenalet, hvortil Arsenal Betienterne have Nøglerne. Igien nem General Commissariats Collegium vil Kongen lade Corpset tilkiendegive, hvormeget Krudt og Kugler samme aarligen kan vente til Øvelserne. Den behøvende Armatur og Lædertoi til Haand: og Kanon-Exercicen for Artilleristerne maae udlaanes fra Arsenalet imod den Høistcommanderendes Beviis og imod at Corpset selv vedligeholder samme, samt indestaaer for, at det ikke kommer til Skade; hvorved dog ikke skal forstaaes, hvad det ved Slid i Tidens Længde maatte lide; og naar noget af bemeldte Armatur og Lædertoi formedelst lang Brug ikke kan svare til sin Hensigt, maae andet i dets Sted, mod det gamles Tilbagegivelse, igien fra Arsenalet udleveres. 78.) Den for Artilleristerne ved Corpsets Stiftelse opreta tede og ved Reglem. 13 Jul. 1804 bekræftede Syges og Liigkasse, som ikke kan bestaae med dette Corpses forandrede Indretning, vorder herved ophævet, dog under den Betingelse, at de nuværende Interessentere udbetales hvad de i samme have indskudt. 79.) Officererne af alle Klasser maae, ifald deres Arvinger onske det, be= 4 gra Regi. f. Khns Borgervæbning. 79-81 §. I Jun. graves med militaire Honneurs af det Corps, hvori de have tient, og med de Ceremonier, som for Officererne i Armeen af lige Rang er fastsat. Naar en Infanterist eller Artillerist, hans hustrue eller Barn, veb Doden afgaaer, mane de bortbæres ved Borgerlig Militaire af samme Corps, som dertil efter Omgang tilfiges; og bør med Infanteristens eller Artilleristens eget Liig tvende af hans Compagnie Officerer og 6 Underofficerer medfølge, men med hans hustruss Liig alene 4 Underofficerer, og med hans Berns ingen, undtagen den, som er befalet at have Inspection; med mindre de kan dertil godvilligen formanes. 80.) Det af Stadshauptmanden hidtil brugte Embedsfeigl afskaffes, hvorimod et nyt for ham er bleven bestemt. Ogfaa berettiges Bataillons. Comman deurerne til, i Embedsanliggender, at føre et Seigl, overs eensstemmende med den approberede Tegning. 81.) Til at paakiende alle i Fredstider begaaede Forseelser, Ties nesien vedkommende, nebsættes en i Overeensstemmelse med Krigs Artiklerne organiseret Krigsret. Net dommer i Analogie med Krigslovene, dog saales des, at de deri benævnte Straffe forandres: til Pengemulcter, med hensyn til den Paagieldendes Formue; Frettesættelse af Rettens Præfes; Huusarvest, Straffe- Arrest i længere eller kortere Tid efter Sagens Beskaffen- Heb; Nedsætteise paa Anciennetets-Liften, dog ikke nedenfor den Klaffe, den Paagieldende staaer i; Fæstningsare rest, Tab af Borgerret eller de ved dette Reglement forundte Friheder, begge enten aldeles eller i bestemt Tid; og endelig Embedsforbrydelse. Skulde nogen begaae fac grove Forbrydelser, at de efter Metfærdigheds Grundfætninger ikke kan afsones med foranførte Straffe, som f. Ep. ved at trække Værge imod fin Forefatte, lægge Haand paa ham, begegne ham med Skieldsord eller andre fornærmes lige Udladelser; eller skulde han foretage sig grove ordener Denne un= Regl. f. Khns Borgervæbning. 81-84 §. - under Gevæhr og for samlet Parade, da haver Stads: 1 Jun. hauptmanden paa lovlig Maade at lade Sagen ved Fors hor og Krigsret undersøge og paadømme stricte efter Krigs lovene, hvorefter Sagen indsendes til General Auditorias tet, for derfra at refereres Kongen til Resolutions Meda delelse paa Dommen. Er den Paagieldende ikke fornoiet med Rettens Dom, og denne lyder paa Mulet over 100 Rotr, Arrest over 8 Dage, Nedsættelse paa Anciennetets Listen, Fæstnings: Arrest, Tab af Rettigheder, eller Em bedsforbrydelse, maae Sagen, ifald han forlanger det, forsynet med General Auditeurens Betænkning, fores lægges Kongen til Resolution; men lyder Dommen paa mindre end 100 dir eller Straffe Arrest under 8 Dage, forbliver det ved samme. Domme, som an gane Overofficerers Charges Forliis, skal altid remitteres. Forkommer nogen den betroede Armatur, Uniform eller Instrumenter, stal han, foruden at erstatte Skaden, første Gang straffes med en tilstrækkelig Mulct, anden Gang med at hensættes paa Vand og Brød i Dage, og hvis han ikke tilveiebringer det Forkomne, da i dobbelt saa lang Tid. Ved oftere gientagen Forseelse belægges han med høiere Straf. Det afvigte Aars Mulcter for Forsommelighed vedkomme ikke det paafølgende, hvorimod Straffen for den i samme ar gientagne Forsommelighed stedse forhøies. 82.) Det borgerlige Infanteries Arrest er Hovedvagten, og Artilleriets Tsihuusvagten eller Hovedvagten. 83.) Vil den Paagieldende ikke godvillig indstille sig for Retten, naar han paa levlig Maade er indkaldet, lader Stadshauptmanden ham enten afhente ved en Commando, eller arrestere, indtil et nyt Forhør kan vorde fat, for hvilket han da henføres under Vagt. 84.) For ellers saavidt mueligt at forekomme Proces og Bidtløftighed i mindre betydelige Sa get, maae det være Stabshauptmanden tilladt at €5 mulc Regl. f. Khns Borgervæbning. 84-85 §. I Jun. mulciere indtil 10 Rdlr, eller at beffemme Arrest 3 Jun. indtil 48 Timer. Naar nogen under Tienesten skulde befindes at være faa beffienket, at han foraarsagede Gorp fet Stim, eller at begaae saadanne Uordener, at den paa Stedet Høistcommanderende finder fornødent, til Or dens Holdelse, strap at lade ham arrestere, da har han Ret dertil, dog ber han derom faasnart mueligt aflægge omstændelig Rapport til vedkommende Foresatte. Troer den Paagieldende sig fornærmet enten ved den af Stabss hauptmanden dicterede Mulct, eller ved den paalagte Ars rest, made det staae ham frit for at begiære Krigsretsdom, hvilket han i saa Fald strap haver at erklære; men hvis Retten finder hans Andragende ugrundet, bør ham for abefoiet Klage paalægges en arbitrair Mulet efter Omstændighederne. 85.) De idømte oder betales i det seneste 8 Dage efter at Mulcten er dicteret, eller Dommen publiceret. Sorsommes det, lader Stadshauptmanden foretage Udpantning ved Underfogden, imod at denne selv nyder det derfor ved Sportelreglemens tet fastsatte Salarium. Paa lige Maade inddrives alle andre ved dette Reglement fastsatte pengebetalinger, m. v., naar de ikke til rette Tid erlægges; og forholdes ved Inddrivningen paa samme Maade, som ved Rescr. 13 Aug. 1764 (*) er bestemt i Henseende til Inddrivels fen af de til Stadens almindelige Fattigkasse erlæggende Pengebidrag. Raadstue: Pl. at Kongen ved Resol. 30 2pr. 1808 har befalet, at alle Chirurger, saavel examinerede som ueraminerede, for saavidt de ikke beklæde noget Embede eller staae i nogen offentlig Tieneste, skal sættes under Requisition, for, efter det Kgl. chirurgiske Academies nærmere Valg og Skiennende, at ansættes til at forrette (*) Skal uden Tvivl være Pl. 15 Aug. 1764. Ties Pl. om Chirurger. Tieneste ved den Kgl. Land- eller Ssemagt, hvor faa 3 Jun. dant maatte fornødent giøres. I følge heraf, og da det er mueligt, at flere Chirurger ere her tilstede, end dem Olbermanden for Barbeeramtet har kunder erholde Kundfab om, hvorover en Fortegnelse er indkommen og tilsendt det chirurgiske Academie, paalægges det herved alle sig i Khavn og paa dens Grund udenfor Portene opholdende Chirurger, der ikke beklæde noget Embede eller staae i nogen offentlig Tieneste, at melde sig inden 8 Dage fra denne Placats Bekiendtgiorelse hos Hr. Prof. Winslov, som Academiets Decanus for indeværende Aar. p. 246. Cancellie Pl. ang. Forsigtighedsregler, 7 Jun. som feal iagttages i Henseende til Baade ved Strand- Fanterne, m. v. (*). p. 91. Kongen har resolveret: 1.) at samtlige Amtmænd, ved Underøvrighederne, skal lade forfatte en Optegnelse saavel over alle Baade, der ligge ved Strandkanten i deres Districter, som over Baadenes Eiere; 2.) at samtlige Baadseiere skal, efter den vedkommende Amtmands nærmere Bestemmelse, stille en passende Caution ei alene for, at de selv ikke vil misbruge deres Baade til forbuden Communication med Landets Fiender, men endog for, at de vil anvende al Forsigtighed til at forebygge, at ikke an dre skal afbenytte Baadene i saa Henseende; 3.) at alle Baade, naar de ere trukne paa Land, skal lægges saales des, at de saameget som mueligt ere under militaire eller Kystmilice Posters Tilsyn og 4) at det skal være forbudet at fiske om tatten, med mindre dertil haves Øvrighedens Tilladelse.. Slesvig Holsteenste Cancellie-Pat. ang. de Unders Officerer, som ved de annecterede Batailloner og Com: 7 Jun (*) Denne Pl. er og udkommen paa Tyds. Pat. om overcompl. Underofficerer. 7 Jun. Compagnier (i Hertugdommene) skal ansættes blant de Overcomplette. (Paa Tydsk og Danse *). p. 92. 8 Jun. 9 Jun. Raadstue Pl. at ligesom det ved pl. 7 Oct. 1807 er bekiendtgiort, hvad Betaling der skulde erlægges for Syns og Taxations Forretninger over de Bygninger, der ved Bombardementet ere blevne beskadigede, saaledes bliver og herved bekiendtgiort: at det, efter Overeenskommende med de Mestere, der udnævnes til at syne og tapere de ved Bombardementet afbrændte Byg ningers Sundamenter, Vandrender og Bronde, er bestemt, at enhver af disse Mestere, for enhver saadan Forretning, skal betales 2 Rdlr. p. 247. Cancellie-Pl. at alle spiselige Creaturer feat (i Følge Kgl. Befaling) bortføres fra de Smad- Øer, som ei ere befatte af Militaire. p. 93. Gr. Det erfares daglig, at Sienden bortrover Qvæg, Sviin, Faar og andre Creaturer paa de Smaas er, som ei ere befatte af Kongens eller den med Ham allierede Armees Tropper. Dette bør, faavidt mueligt, forebygges, da det ei alene kan blive til betydeligt Tab for Undersaatterne, der beboe slige Smaa. Der, men endog til Fordeel for Sienderne, hvilke paa denne Maas de erholde, hvad de ellers vilde mangle, i det som benyt tes til Livs-Ophold. Desaarsag befales herved følgende: Alt (*) Under 3 Dec. 1807 bar Kronprindsen (deels til Gavn for den Deel af hertugdommenes Indvaanere, blant hvilke det danske Sprog alt er brugeligt, deels i det Diemeed, at udbrede Kundskaben om dette Sprog mere i Hertugdommene) befaler Rentekammeret, Gen. Tolds tammeret, Finants Coll. og Gen. 2. Dec. og Commer ce Collegium (hvilket og forhen var paalagt det Sles. via Holsteenfte Cancellie): At alle udkommende Fors ordninger, Patenter og Placater for Hertugdommene skal affattes saavel i det danske, som i det tydske Sprog, og trykkes i 2de Colonner, den ene dansk, den anden. tydik. Pl. ang. Creaturer p. Smaa-Der. Alt det væg, Saar, Sviin, eller andre spises 9 Jun. lige Creaturer, som befindes paa alle Smaa-Øer, der ei ere befatte med Tropper af Kongens Egne, eller den med Ham allierede Armee, fal, for faavidt som disse Creaturer ei bruges til absolut Underholdning for Beboerne af disse Der, foranstaltes bortførte til de nærmeste Steder, som ere besatte med Kongens eller Hans Allieredes Tropper, og altsaa kan være under Beskyttelse for fiendtligt Ran; eg saafremt der for disse Creaturers Underholdning og Opsyn der, hvor de henføres, skulde betales noget, saa vil Kongen hellere lade denne udgift efter lovlig Taxation falde Hans Kasse til Last, end taale, at Undersaatterne udsættes for Plyndringer og Tab. Cancellie-Pl. (Resol. 10 Jun.) at al Sand: 16 Jun. gravning paa Badest.derne ved Kiøbenhavns Tom merpladse og ved Citadellet Friderichshavn, hvor der, efter Magistratens Foranstaltning, nedsættes pæle eller Mærker, skat, for at forebygge ulykkelige Tilfælde, for Eftertiden være forbuden, under Mulct af 10 Ndir til Stadens Fattigvæsen for den, der overtræder Forbudet første Gang, anden Gang dobbelt Mulct, og tredie Gang corporlig Straf efter Domstolens Stion. (See Pl. 27 Jul. 1808). p. 94. Cancellie-Pl. at Kongen, i Henseende til det 21 Jun. i pl. 27 Maj 1808, indeholdte Sorbud mod Creatu rers Græsning paa Strandkanter eller paa udgaaende Odder, har under 19 Jun. tilkiendegivet Cancelliet: At fra dette Forbud bliver at undtage de Ryster eller Jorda tunger, som ved Batterier eller udsatte militaire Vags ter ere saaledes dækkede, at ingen fiendtlig Overrump ling kan finde Sted, og at der i Tilfælde af fiendtlig Lands gang bliver Tid nok til at drive Creaturerne tilbage; samt at de Steder, som Amtmændene ansee for hoist 116d= l. ang. Creaturer ved Strandkanten. 21 Jun. nødvendige for Beboere, der ingen andre Græsgange 21 Jun, 22 Jun. have, kan afbenyttes, naar det blot paasees, at de Creaturer, som græffe, bevogtes af folk, som strap fan drive dem dybere ind i Landet, naar Fienden maatte giøre Mine til Landgang (*). P. 95. Cancellie Pl. at Skifteforvaltningen i Præstge Amt, forsaavidt saadant ikke allerede er skeet, stal, i Følge Kgl. Befaling, af den fratrædende Amtmand afgives til vedkommende Rettens-Betiente. p. 96. Pl. at enhver Landboer maae til Arel- Torvene i Kiøbenhavn, saavelsom i de øvrige Rigb stæder, indføre baade fersk og faltet Sleft og Ridd af alt Slags (eftekigd for det første alene undtaget), uld og der bortsælge samme saavel i store som smace Para tier. (Paa det Indvaanerne i havn og de øvrige Kiøbstæder i Danmark under de nu værende Omstæn digheder ikke skal lide Mangel paa Kiod). Cancel. p. 96. Cancellie Pl. at Kongen har, til nærmere Forklaring af den 95 § i Veifr. 13 Dec. 1793, resolveret: At Anmeldelser, som giøres af Vei: Etatens Of ficianter om forseelser imod Veianordningen, ikke stal ansees som Angivelser, men som en Opfyldelse af deres Embedspligter. p. 97. 24 Jun, 28, Jun. Kgl. aavent Brev ang. Dannebrog-Ordenens Udvidelse (**). Cancel. p. 110. See Adu. f. Dannebrogsmændene 28 Jan. 1809. Gr. Da Kongens Fædres Scepter, midt under en byrdefuld Krig, lagdes i Hans Haand, følte Han Sig styrket ved Tillid til Forsynet, ved Tanken om den ret (*) Denne Pl. er og udkommen paa Tydsk. (**) Dette aabue Brev er og udkommet paa Tydsk. fær Aab. Br. om Dannebrog-Ord. færdige Sag Han havde at forsvare, og ved at skue hen 28 Jun. over det Folk Han var kaldet til at bestyre. Han mindedes, hvad dette Folk stedse var, og hvad Han Selv kiendte bet at være: troe mod Gud og Konge, sindigt og vindskibeligt i Fred, kiæft i Farer, redebont til at opoffre alt for Fædrelandets Vel; og Han faae med landsfaderlig Glæde, at de kommende Dage ikke mindre end Fortiden, under Krigens Tummel som under Fredens roelige Syfler, maatte blive rige paa hæderlig Dand, paa udmærkede Handlinger, og det danske Monarkies Undersaatter fremdeles lyse blant Europas Elægter ved urokkelig Kiærlighed til Konge og Fodeland. Han har nærmere skeet dette stadfestet ved mange usvigelige Beviser. Det blev derfor et af Hans inderligste Ønsker, fra den Tid Han tiltraade Rea gieringen, at stifte et Pant paa indbyrdes Hengivenhed mellem Sig og dette Hans Folk, til et Vidnesbyrd for Alle, om hvor boit Han agter, og hvor meget Han attraaer at belønne, fande Fortienester i enhver Klasse af Statens Borgere. Overbevist om, at den Netskafne, næst Religionens og Moralens Tilskyndelser, anseer Eren som den reneste og ædleste Driveficer til det Gobe, og at han, næst en tilfredsstillende Selvbevidsthed om at have gavnet, finder værdigst Løn i sin Fyrstes og sine Medborgeres Ags telse, fandt Kongen, at hans landsfaderlige Diemeed sikkrest kunde opnanes, ved et udvortes Tegn paa erkiendt Borgerværd. Han har dertil valgt det Dannebrogens Kors, der fra Valdemar den Seierriges Tider hædredes i Hans Flag og Banner, og prydede Dannerkongernes trofaste Mænd, som et ridderligt Ordens: Tegn. I det Han derfor giver den af Hans Farfaders Oldefader fornyede Dannebrog Orden en storre Udvidelse, vil han, overeensstemmende med hans Hensigt, end mere forhøie Ordenens Glands, ved at udmærke enhver dermed, som i sin Stilling og Birkefreds maatte fiendes værdig til ud- mara Aab. Br. om Dannebrog-Ord. 28 Jun. mærket Hader. De særdeles Pligter, som paaligge denne Ordens Medlemmer, foreskrives disse i Ordenens Status ter; Kongens Billie, i Henseende til dennes nuværende Sudretning i Almindelighed, kundgiores herved samtlige Undersaatter: Adgang til Dannebrogens gaderstegn aabs nes for enhver af Kongens Undersaatter, uden Hensyn til Stand og Alder. Den erhverves ved udmærkede fora tienester og handlinger; saasom ved fortrinlige Bevis ser paa Tapperhed, Indsigt og Mandighed hos Krigeren, paa Troeskab, Indsigt og Nidkicerhed hos Embedsmans den; ved Opoffrelser for Konge, Fædreland og Medbor gere; hældig med Austrængelse forbunden og for Staten gavnlig udførelse af vanskelige Foretagender; Nationen hædrende Fremskridt i Videnskaber og Kunster; sindrige Opdagelser, hvorved nye Velstandskilder aabnes for Stas ten; samt almeennyttige, nye og heldige Anlæg i Landets Agerbrug, Industrie og Handel Denne Drdens Anliggender skal, tilligemed Elefant, Ordenens, bestyres ved en Forsamling af Riddere, under Navn af Ordenens Rapi tul, i hvilket Kongen, som Ordens Herre, Selv ved heitidelige Leiligheder præsiderer. Dannebrog Ordenen inddeles i Fire Rlasser, hvis Medlemmer alle, dog med forskiellige Benævnelser, Præs rogativer og Decorationer, ere Riddere af Dannebrogen. Enhver Ridder skal have giennemganet Ordenens lavere Klaffer, forend han kan optræde i de høiere. Dog fors beholdes Ordens Herren, for særdeles udmærkede Handlinger, med de høiere Klaffers Decoration at benaade end- og dem, som ikke have giennemgaaet Ordenens lavere Klaffer. Ridderne af Dannebrog Ordenens 1ste Klasse kals des Stor Commandeurer, og ere Medlemmer af Kapitulet. Dem gives Prædicatet: Excellence, Rang næst efter Nab. Br. om Dannebrog-Ord. efter Feltmarskalker og General Admiral Lieutenanter, 28 Jun. samt militaire Honneurs ligemed General Lieutenanter. Naar Kongen finder for got at meddele denne Grad af Dannebrog Ordenen til en Prints af det Kgl. Huus, ela ler til en Ridder af Elefanten, som enten forhen er bes naadet med Dannebrog Ordenens andre Grader, eller ikke endnu har været indlemmet i bemeldte Orden, faa stat dette dem forlenede Ordenstegn ansees som et særdeles Beviis paa Hans Kgl. Naade og Udmærkelse. Stor-Commandeurernes Decoration er følgende: De bære Dans nebrog Korset, besat med Brillanter, i et hvidt vatret Silkebaand med rede Kanter, om Halsen; samt Dannes brog Stiernen paa venstre Bryst. Ridderne af 2den Klasse kaldes Storkors. Ders til henhøre alle de, som nu ere benaadede med Dannebrogs Ordenen. Deres Nang er øverst i Rangforordningens anden Klasse. Dem gives militaire Honneurs ligemed General Majorer. Storkorfenes Decoration er følgen de: De bære Dannebrog - Korset i det nu brugelige hvide Ridderbaand, fra hoire Skulder til venstre Side, tilliges med Stiernen paa venstre Bryst. Ere de Riddere af Elefanten eller Geistlige, da bæres dette Baand, med tilhø rende Kors, em Halsen. Ridderne af 3die Klasse kaldes Ordens Comman deurer. De erholde militaire Honneurs ligemed Stabs- Officerer. Ordens: Commandeurerne bære Dannebrog Rorset i et hvidt vatret Silkebaand, med røde Kanter, om Halsen, samt et broderet Dannebrog Kors, uden Straas ler, paa Kiolens venstre Bryst. De, som henhøre til Ordenens 4de Klasse, kaldes Riddere af Dannebrogen, og erholde militaire Honneurs ligemed subalterne Officerer. Ridderne bære Dannebrog-Rorset i et smalt hvidt vatret Silkebaand med rede Kanter paa venstre Side i et af Kiolens Knaphuller. XV Deel $ Rid= Aab. Br. om Dannebrog-Ord. 28 Jun. Ridderne af Dannebrog Ordenens 3die og 4de Klaffe til lægges ikke nogen særskilt Nang som Riddere; men Eat, som af Kongen udmærkede Mænd, allevegne udenfor deres Tienesteforhold ansees og behandles, som de første blant deres Ligemænd. Enhver, som benaabes med en heiere Grad af Ordenen, aflægger Decorationen for den laveres Grad. Derimod seal de Riddere af Dannebrogen, som benaades med Elefant Ordenen, fremdeles vedblive at bære Decorationen for den Klaffe af Dannebrog Ordenen, af hvilken de vare Medlemmer. Foruden disse 4re Klasser af Riddere, vil Kongen end videre, med Dannebrog Rorset i Solv, benaade hver den, Han skiønner saadan Udmærkelse værdig. Dette Hæderstegn bæres i et smalt hvidt vatret Silkebaand, med røde kanter, paa venstre Side i et af Kiclens Knap huller. De, som dermed benaades, kaldes Dannebrogsmænd, honoreres af enkelt Skildvagt med skuldret Gevcer, og skal, som af Kongen udmærkede Mænd, allevegne uden for deres Tieneste Forhold ansees og behandles, som de første blant deres Ligemænd. De have Adgang til alle Ordenens heitidelige Moder. For i øvrigt at sætte alle Ordenens Klasser og dens Afdelinger i en indbyrdes hædrende Forbindelse, vil Kons gen, som Ordens Herre, afverlende bære ethvert af de for Ordenens Klaffer bestemte forskiellige restegn, saavelsom Dannebrogsmcendenes Solvkors; og befales tillige, at alle Medlemmer af Ordens Kapitulet, foruden de dem i øvrigt tillagte Decorationer, bestandig skal bære Dannebrogsmændenes Hæderstegn. Den 28 Junii hvert War skal, som Dannerkongens Valdemar den Andens Fødselsdag, og som den Dag, paa hvilken dette aabne Brev er udfærdiget, være fastsat til fælles oitidsdag for Elefant og Dannebrog Ordenen. Ravitulet skal paa den Dag holdes i Frederiksborgs Slotskirke, hvor alle Aab. Br. om Dannebrog-Ord. alle dets Medlemmer, samt de tilstedeværende Riddere 28 Jun. og Dannebrogsmænd, bør møde; Ridderne af Elefanten, saavelsom Storcommandeurerne og Storforsene af Dannee brogen, i den for dem ved Statuterne bestemte Hoitidse dragt. Den regierende Konges Fødselsdag er Ordens dag for Ridderne af begge Ordener. Ved denne Høis tio mede Elefant: Ordenens Riddere, samt Dannebrogs Ordenens tvende første Klasser, i deres Heitidsdragt i Kas pitulet paa Rosenborg Slot; og de øvrige Klaffers Riddere, samt Dannebrogsmændene, anvises der ligeledes behørig Plads. Den 15de April, som Dannebrog Or denens anden Kgl. Velgiorers, K. Christian V. Føde felsdag, er Dannebrog - Riddernes særskilte Ordensdag, og møde Ridderne, saavelsom Dannebrogsmændene, saaledes som forhen er meldt, paa Rosenborg Slot. Ras pitulet holder vaagent Die med alle Ordens Medlems mers forhold, og indberetter til Kongen, om nogen skulde feile mod sin Ordens Pligt. Det er bemyndiget til at forlige Tvistigheder, som imellem Ordenens Riddere indbyrdes kunde opstane. Det modtager ved dets Kantsler eller Vice: Kantsler ethvert Andragende, som vedkoma mer Ordenen. Naar nogen Dannebrogsmand eller Ridder skulde ved Domstolene vorde tiltalt eller sag. givet for fandan Handling, som kunde medføre legemlig Straf, eller rens og den offentlige Agtelses fortabelse, skal det være Domstolenes Pligt, ufortøvet derom at giøre Indberetning til Cancelliet (*), paa det sam me kan foranledige Ordens Kapitulets Forestilling til Kgl. Resolution, em den Tiltalte eller Saugivne indtil videre skal forbydes at bære sit Ordenstegn. Saa maae ei heller nogen Dom, der medfører legemlig eller vanærende Straf, ereqveres paa et Medlem af Ordenen, forinden Ordenstegnet, i Følge en af Kapitulet fattet og af Kons gen sanctioneret Beslutning, er ham aldeles frataget. F2 Fr., (*) I Samt. af Frr. staaer ved en Tryffeil: Vores Sless vig Holsteenste Cancellie. Sr. om strandede fiendtl. Skibe c. 1-2 §. 5 Jul. Fr., f. Dmk og Nge, ang. hvorledes ber forholdes ved fiendtlige Skibes Indstranding, fam med Biergningen af de Skibe, som forlades eller landfettes, for at undgaae fiendtlig Overmagt. Cancel, P. 98. Gr. Da Landets Love, om Biergning af hvad der paa Seen forulykkes, nærmest have til hensigt, at ftelse dette for dets hidtil værende Eiermand; men denne Grundsætning ei kan blive at anvende, naar Skib eller Gods bemægtiges efter Krigens Ret, eller som forladt Eiendom hiemfalder Staten; saa er det fundet nødvens digt at bestemme, hvorledes der i Feidetid bør forholdes, saavel med fiendtligt Skib og Gods, der kommer paa Grund eller driver ind ved Danmarks eller Norges Kyster, som med de Skibe og Ladninger, hvilke, for at undgaae fiendtlig Overmagt, landsættes eller overlades til deres egen Stiæbne. Og da Biergning af Stib og Gods i flige Tilfælde ikke paa sædvanlig Maade kan foranstaltes og fremskyndes, vil Kongen tillige foreskrive de særdeles Regler, efter hvilke denne, medens Krigen varer, bør ordnes. Med Hensyn dertil, befales følgende: 1.) Naar Skib eller Sartsi, som stiennes at være Fienden tilhørende, inddriver eller kommer paa Grund ved Landets kyster; og ligeledes, naar noget Skib eller Fartøi landsættes eller forlades for at undgaae Fiendens videre Forfølgning; da skal det være Pligt for enhver Kystbeboer, der har Baad hiemme, at anvende fin yderste Flid paa, i Forening med andre, at unddrage det saaledes inddrevne eller landsatte Skib og Gods fra fiendtlig Magt; hvorimod en forholdsmæssig Andeel af det Biergebes Værdie skal tilfalde ham som Belønning. 2.) Paa det at den fornødne Orden herved kan vorde iagta taget, skal Øvrighederne, som, efter hvad i Pl. 7 Jun. 3808 er befalet, mane være vidende om det Antal Baade 09 Fr. om strandede fiendtl. Skibe :c. 2-7 §. og Fartøier, der findes ved Strandkanten i deres Distric: 5 Jul. ter, og hvem samme ere tilhørende, træffe en fandan Overeenskommelse med disses Eiere, at Baabene, og det Mandskab, som dertil sædvanligen bruges, eller ved Biergning af Skib og Gods end videre maatte behøves, kan inddeles i bestemte Roder, og hver af disse Roder bestikkes en kyndig og agtet Mand til Anfører eller For mand. 3.) En faadan Formand have samtlige Baad Eiere i Roden, efter Øvrighedens Opfordring, imels lem sig at vælge. Den Valgtes Navn og Boepel kund- 4.) giores dernæst saavel i Roden, som i dens Omegn. Formanden har Ret til at udtage sig en medhielp iblant de nærmest boende i samme Rode, som kan modtage Bea feed i hans Fraværelse, og paa hans Ansvar foranstalte, hvad der maatte agtes uopholdeligen fornødent. 5.) Enhver, som bliver noget Skib eller Sartoi vaer, om Hvilket det mane formodes, at det enten er fiendtligt eller forfølges af Sienden, eller er bestræbt i tiod, ber strap underrette Rodens Formand om saadant, paa det at denne kan være betænkt paa, hvad der efter Omstændig hederne af Roden kunde blive at foretage, og om det skulde ansees fornødent at samle flere Roder, eller at kalde væbnet Magt til Hielp, hvortil da strax bør feies Anstatt. 6.) Sættes Skibet paa Grund og forlades af dets Folk, eller driver det saaledes ind til Landet, at det mane fiennes at være tilforn overladt sin egen Skiæbne, da har Formanden strap at drage Omsorg for, at alle de Baade, hvortil Mandskab haves, snarest mueligt sættes ud for at indbringe fra Stibet, hvad der af samme kan være at bierge, og, om Fienden skulde være i Nærheden, at bestræbe sig for, at intet af Skib eller Gods skal falde i dennes Magt. 7.) Har Skibet Mandskab oma bord, og det erfares, at samme er Kongens eller Hans Allieredes Undersaatter tilhørende, da bør det uden 3 Op= Fr. om strandede fiendtl. Skibe &c. 7-12 §. 5 Jul. Ophold gives al muelig Hielp; og ber Mandskabet par Skibet under Biergningen aldeles rette sig efter, hvat Biergernes Formand anordner. 8.) Erfares det, at det bemandede Skib er fiendtligt, da ber saadant, on det ei efter 5 § allerede er fleet, strax meldes den nærmes Militair Commanderende, og Mandskabet, naar Skibe et saa nær, at Raab fra Landet eller fra de udsendte Baa de kan høres, alvorligen betydes, at det har at overgiv Skibet og komme ubevæbnet i Land, saafremt det ikke vili udsætte sig for at behandles efter Krigens sirengeste Ret 9.) Naar Biergningen skeer, bør Formanden især lab sig det være magtpaaliggende, at tage Skibets Papire og Bøger, om nogle findes, i Bevaring, eg i øvrigt a efterspore, hvad der om dets Navn, Hiemsted, Bestem melse og hafte Skiæbne kan erfares. 10.) Finde der paa Skibet nogen Syg eller Saaret, da paaligge det Formanden at drage Omsorg for, at denne bringes Land og bevogtes, indtil hans Forfatning nærmere e bleven undersøgt, og han i Overeensstemmelse dermed kan behandles. Paa lige Maade har han og at forholde sig om nogen af Skibets Besætning af anden Aarsag ftul de være bleven tilbage, efterat dette i øvrigt var af Mandskabet forladt. 11.) Tillige har han at vaage over, at alt ved Biergningen foretages med Orden; at de vigtigste Ting, saavidt Omstændighederne tillade det bierges først; at det, som bør behandles med Varsomhed, ikke beskadiges; og at Baadene og Fartøierne ikke opholdes eller besværes med saadant Stykgods, som, uden at for dærves, kunde kastes over Bord, for af Seen at bringes til Land, eller siden at vorde opfisket. 12.) Staner Stibet selv til at redde, uden at udsættes for at falde i Fiendens Bold, da har Formanden at ordne, hvad der til dette Diemeed kan skee, og at sørge for, at Stib og over blevne Ladning bringes til sikker Havn eller under militair Bea Fr.-om strandede fiendtl. Skibe c. 12-16 §. Beskyttelse. Give derimod Omstændighederne intet ri: 5 Jul. meligt gaab om, at Stibet kan reddes fra fiendtlig Magt, da bor Formanden holde alt i Beredskab til at sætte Jlb paa samme, og foranstalte, at dette skeer, saafnart Fienden nærmer sig med overlegen og uundvigelig Magt. 13.) Af hvad der bringes i Land, eller fra Seen bierges, maae aldeles inter bortføres, førend Stedets Derighed det tillader, men alt forblive under stræng Bevogtning, og hvad der ei bor henligge aabent, bringes under Tag. Hvorved, saavelsom i Henseende til hvad der i øvrigt er fornodent til Ordens Vedligeholdelse, Fr. 21 Mart. 1705 og de flere om Strandinger givne 14.) Befalinger paa det noieste blive at efterleve Formanden har desaarsag, efterat have truffet de For anstaltninger, som i det første Dieblik ansees nødvendige, at melde det Forefaldne til Stedets civile Øvrighed. Denne paaligger det strap at indfinde sig, for at indhente neiagtig Forklaring om det Passerede, at antegne de Baads Eieres og øvrige Kystbeboeres Navne, som have deeltaget i Biergningen, at affatte en lovlig Registering over det biergede Gods, at drage Omsorg for dettes videre Bevaring under fornødent Tilsyn og Vagthold, at paasee, at de Foranstaltninger mod smitsom Syge, der ere befalede ved Fr. 8 Febr. 1805, iagttages, fanfremt dertil skulde være Unledning, og derefter uopholdeligen at indberette alt til Amtmanden. 15.) Amtmanden har, faasnart Beretningen til ham er indkommen, ufortovet igiennem Provindsens offentlige Tidender at fundgiore, hvad der er forefaldet, eg derhos at drage Omsorg for, at det Biergede snarest mueligt ved offentlig Auction fan vorde bortsolgt, og Biergerne deraf nyde, hvad dem bør tillægges. 16.) Af den Sum, hvortil det saaledes biergede Skib eller Gods, al Omkostning forst afdraget, udbringes, bor de, som efter Formandens Opfer 4 dring Fr. om strandede fiendtl. Stibe te. 16-19 § 5 Jul. bring have medvirket til Biergningen, tillægges det galve, dersom det Biergede var Fienden tilhørende, eller ders som Skibet, hvem det endog tilhørte, befandtes for Bierga ningen at være af Mandskabet forladt; og den anden halve Deel være Kongens Kasse hiemfalden. Erkiendes Skibet derimod for at være enten Kongens egne eller erz venskabelig Magts Undersaatter tilhørende, og det Mandskab, som behøvedes til at føre det, er forbleven ombord, da tilfalder Biergerne en Trediedeel af det Biergebes rene Værdie; men de øvrige To Trediedele udbetales Eierne af Skibet eller Ladningen, i Forhold til disses Anpart i hvad der af begge Dele er bierget. Dog paalægges det Eierne inden 6 Uger, efter at den i 15 § ommeldte Bekiendtgiørelse i de offentlige Tidender er fleet, at anmelde sig for Over Øvrigheden i det District, hvor Biergningen er foregaaet, med fornødent Beviis for faas dan deres Eiendoms: Ret. 17.) Den Andeel af det Biergedes Værdie, som efter 16 § tilfalder Biergerne, bør stiftes i lige Lodder efter Personernes Tal; dog saaledes, at hver Baad tillægges een Lod for Baadens Eier, og at Rodens Formand (eller, dersom flere Roder have været kaldede til Hielp, da hver af disses Formænd) nyder en dobbelt Lod for fin Person. 18.) Bereg ningen herover affattes af Amtmanden, og den en hver tilkommende Lod udbetales efter hans Foranstalt ning, i alt Mandskabets Overvær, og efterat Beregningen har været dette forelæst. 19.) forfølges et Stib af Sienden, og dets Mandskab forlader det, efterat have fat det paa Grund, ba, dersom nogen paa Kysten værende eller stvar tililende militair Commando befætter og forsvarer Skibet, hvilket ikke mindre end dets Ladning under flige Omstændigheder ellers var tabt for Eierne, bor halvdelen af Skibs og Ladnings Værdie komme de Militaire, som bortdreve Fienden, - tila Fr. om strandede fiendtl. Skibe ze. 19 §. tilgode, og deles imellem dem paa den Maade, som ved Krigsbytte finder Sted; men den anden halve Deel være Eierne forbeholden. 5 Jul. Bekiendtg. (fra Cancelliet) ang. et Sapeur 8 Jul. Corpses Oprettelse i Sielland. p. 103. Kongen har tilkiendegivet Cancelliet: at Nedvendige and opheden fordrer, at et Sapeur Corps af 800 rettes i Sielland, til at bruges ved forstandsningers og Batteriers Anlæg m. v. for Armeen, samt til hvad andet Arbeide Statens Fornødenheder, under nuværende Cons juncturer, maatte kræve. Da Pligten, at bidrage til Fædrelandets Værn, er fælles for Alle, og Udskrivningen til den staaende Hær med de til samme annecterede Bas tailloner alene er fleet blant Land: Almuen; saa vil det nu fornødne Mandskab til Sapeur Corpset blive at udfege blant Riobstedbeboerne i Sielland, Moen, Laas land og Falster. Men da Kongen ikke bærer Tvivl om, at der, selv paa Landet, vil findes mange arbeidsfø re, fra egentlig Krigstieneste hidtil fritagne, Mænd; og da det er Hans Dnske, at det oprettende Sapeur Corps, saameget som mueligt, kunde vorde samlet of Frivillige; saa opfordrer Han enhver, der troer sig skikket for bette Corps, til at anmelde sig inden 8 Dage, efterat Hans Villie om Corpsets Oprettelse er bekiendtgiort paa det Sted, hvor han opholder sig. Anmeldelsen, uden for Kiøbenhavn og Helsingøer, bør i Riobstæderne skee for Byefogden og paa Landet for Sognepræsten. Disse Embedsmænd have at autegne deres Navne, som anmelde sig, samt deres Alder, Vilkaar, Næringsvei, og Legemsbeskaffenhed, med Hensyn til, om de ere arbeidsduelige. Ansee de fornævnte Embedsmænd den Anmeldte, som brugbar for Corpfet, da meddele de ham et Beviis under deres Haand, at han frivillig har meldt sig, og udbe $5 tale Bek. ang. Sapeurcorpset. 8 Jul. tale ham de for Landsoldaten bestemte Marschpenge, med Betydning: at han uopholdeligen har at begive sig til Riebenhavn, og der at fremstille sig for den borgerlige Indrullerings Commission, som tildeler ham den bestem te Douceur, og anviser ham sit Qvarteer. Otte Dage efter denne Befalings Kundgiorelse skal der, i enhver af Siellands Kiøbstæder (Riobenhavn og Helsingøer undtags ne) saavelsom i Kiøbstæderne paa Moen, Laaland og Falster, nedsættes en Commission, bestaaende af Byefog den og 2de af Byens celdste og meest agtede Borgere, hvilke af Over Øvrigheden udnævnes. Denne Commiss fion har at foretage udskrivningen til Sapeur Corpfet, blant alt det Mandskab fra 20 til 50 Aars Alder, der opholder sig under Byens Jurisdiction, og som ikke tilforn var udseet til Kgl. Tieneste. Ved udskrivnin gen forholdes saaledes: først udtages Dagleiere, dernæst de Tienestekarle, Vertshuusholdere, Sitappere og andre, som uden Næringsbrugenes Standsning fan undværes; dog bør de, som ere gifte, betegnes for sig selv i Listerne, for at vorde frigivne i det Tilfælde, at Corpset uben dem kan vorbe completteret. Udskrivningen bør uafbrudt gaae frem, og Lifterne uopholdeligen indsendes til bet Danske Cancellie. Det paalægges Amtmændene at have et strængt Tilsyn med udskrivningen, og enten selv, eller ved en dertil beskikket paalidelig Mand, at overs være Commissionernes Forhandlinger. I Riobenhavn foretages udskrivningen af den borgerlige Indrullerings- Commission, tilligemed Commandeuren for det oprettende Corps. Til denne Commission have de Frivillige i Stas den og dens Forstæder at melde sig. Fra Helsingøer fleer ingen Udskrivning til Sapeur- Corpset, men de Fris villige der paa Stedet, som ønske at indgaae under bemeldte Corps, have at henvende sig til den der værende borgerlige Indrullerings Commission, paa det at denne fan Bek. ang. Sapeurcorpset. kan sienne, og meddele dem Beviis om, at de ikke ere tienstpligtige ved Byens Borgervæbning. Vilkaarene for dem, som ved Sapeur. Corpset ansættes, blive disse: Mandskabet tiener ved Corpset, saalænge nuværende Krig vedvarer. Enhver Mand erholder, ved Antagelsen i Kiøbenhavn, 5 Rdir i Douceur, og Tractement bereg nes ham, fra den Dag han antages, ligemed en Soldat ved Infanterie Regimenterne. Maar Mandskabet com manderes til Arbeide, nyder det desuden et for Arbeidet bestemt Tillæg. Corpset behover ingen Vaaben Øvelser, uden forsaavidt enhver i samme bør forstaae at bruge fin Sabel til Forsvar; det skal derimod oves i det Arbeide, hvortil Sapeurer bruges. Corpsets Mundering vil nærmere blive bestemt. 8 Jul. Vdn. betr. das Verhalten mit gestrandeten feind 8 Jul. lichen Schiffen, und mit der Bergung derjenigen Schiffe, welche, um der Uebermacht des Feindes zu entgehen, verlassen oder auf den Strand gesetzt werden, f. Schleswig u. Holstein. p. 209. Pat. betr. die Einführung der See-Enrollirung in den Städten des H. Holstein. p. 216. 8 Jul. Naadstue-Pl. (Resol. 7 Jul., bekiendtgiort 11 Jul, Khavns Magistrat ved Cancellie: Br. 9 Jul.) at Kongen har bifaldet den satte Kiedtaxt saaledes: at der, indtil videre, betales for Pundet af det beste Drefied 20 Skl.; af det ringere Drekiob 18 Skl.; af det beste Lammekiød 18 Skl.; og af det ringere Lammekiød 16 Skl. (forans dret ved de siden satte Taxter); samt fastsat Straffen for Taxtens Overtrædelse af Slagterne til en Mulct af 10 Rigsdaler for første Gang, anden Gang dobbelt, og tredie Gang Borgerrettighedens Fortabelse. p. 248. PL. Pl. om Sede tc. i Commissioner. 1-5 §. 15 Jul Pl. ang. Sæde og Underskrift i Com misfioner. Cancel, p. 106. Gr. Ligesom det ved Pl. 14 Jun. 1771 er bes fremt, hvorledes Lemmerne i dømmende Commissioner skal tage Sade, saaledes bliver end videre herved foreskrevet følgende nærmere Bestemmelse, i Henseende til Sæde og Underskrift i Commissioner i Almindelighed: 1.) I alle Commissioner, uden undtagelse, skal Medlemmerne, naar de engang have taget Sæde og Underskrift i bestenit Orden, fremdeles vedbeholde sam me, uden at nogen indbyrdes Omflytning skal finde Sted, i Anledning af den høiere Rang, som maatte forundes et eller flere Medlemmer, medens Commissionen vedvarer. e.) Naar et vist Medlem i en temporair Commission engang i Følge fin Rang har taget Forsædet, da beholder han det stedse uden Hensyn til de øvrige Medcommiss fariers Rang. 3.) Naar en Commission anordnes, uden at derved gives nogen Bestemmelse i Henseende til Medlemmernes Sæde og Underskrift, ordnes samme efter deres dahavende indbyrdes Rang. Naar et nyt medlem tilforordnes en allerede bestaaende 11 Commission, flat faabant Medlem, faafremt Commiss 4.) fionen er blot temporair, tage Sæde og Underskrift efter sin Rang; er Commissionen derimod vedvarende, tager det nye tiltrædende Medlem Sæde og Underskrift ef ter alle de ældre Medlemmer, uden gensyn paa Rans gen., 5.) I de vedvarende Commissioner, hvori visse af de Kgl. Embedsmænd paa Embedsvegne have Sæde, skal disse altid beholde Sade og Underskrift i den Orden, som det oprindelige Commissorium har fastfat, med Hensyn til det Embede de beklæde, og uden at deres personlige Rang derved kommer i Betragtning. Raads Pl. om Toldpasseersedler. Raadstue-Pl. (Gen. Toldkammer Br. til 15 Jul. Khavns Magistrat 12 Jul.), hvorved, til Underretning for Grofferer Societetet og de øvrige Handlende, bekiendt giores: at det under nærværende Omstændigheder er funs det fornødent og befalet, at alle Varer, som fra Khavn landværts udføres, og som skat føres ud af Sielland over Belterne eller Gerne, saavel til indenlandske som fremmede Steder, indtil videre skal i Forveien angives for Havne Contoiret og Toldboden, og derpaa erhverves Toldpasseerseddel, ligesom det er befalet for Varer fra Kredit: og Transit: Oplagene. p. 249. Bekiendtg. (fra Commissionen for det nye opret 16 Jul. tende Sapeur-Corps) at udskrivningen til dette Corps foretages i Khavn af den borgerlige Indrullerings- Commission, tilligemed Commandeuren for bemeldte Corps; men, da det er Kongens Ønske, at Corpset, fans meget som mueligt, bliver samlet af Frivillige, saa underrettes Khavns Indvaanere herved om, at Commissionen til fornævnte Diemeeds Opnaaelse holdes i Tracteur Raus Gaard paa Kongens Nytorv, og tager fin Begyndelse førstk. Tired. Efterm. (d. 19 Jul.) Kl. 4, samt holdes derefter paa samme Sted hver Tirsd., Torsd. og Loverd. Efterm. fra Kl. 4 til kl. 7. p. 108. Regulativ f. die sämmtlichen Landschulen der 18 Jul. Probstei Hadersleben. p. 218. R. Kammer Pl. (Resol. 23 Jul.) ang. Repartitio: 26 Jul nen af de af den Kgl. Kasse til Landsoldaterne samt til Tambourerne ved de forrige Landeværns: Regimen ter i Danmark f. 1807 forskudsviis udbetalte Marscha penge (Som med Jul. Qvartals Skatter 1808 udredes med 2 Stil. af hver Tde Hartk. Ager og Eng, og 1 St. af hver Tde Hk. Skov- og Melleskyld). p. 109. Rand: 27 Jul I Aug. 1 Aug. Pl. om Mærker paa Badesteder. Raadstue Pl. at ligesom det ved pl. 16 Jun. 1808 er bekiendtgiort, at al Sandgravning paa Bades stederne ved Khavns Tommerpladse og ved Citadellet Frederichshavn, hvor der, efter Magistratens Foranstalt ning, nedsættes Pæle eller Mærker, skal for Eftertiden være forbuden; saaledes bekiendtgieres herved, at disse pæle eller Mærker nu ere foranstaltede nedsatte paa forannævnte udfeete, beqvemme og sikkre Badesteder. p. 249. Raadstue-Pl. (Resol. 26 Jul., bekiendtgiort Khavns Magistrat ved Cancellie-Br. 28 Jul.) at Kongen har, i Henseende til de uden for Khavns Porte nedrevne eller afbrændte Bygninger, resolveret: "At paa de nedrevne og afbrændte Tomter, inden for Demarcas tions Linien, kan ikke tilstedes Opførelsen af Grunde muur eller Bindingsværk. Derimod tillades Eierne af benævnte Tomter, til deres forskiellige Næringsbrug at maae opføre interimistiske Bygninger eller Skure gandste af Bræder med Vinduer og Dørre samt Tag enten af Tegl, Bræder eller Strane, efter eget Gotbefine dende." Ved at bekiendtgiøre denne Resolution til alle Vedkommendes Efterretning, bliver, efter Cancellie-Bres vets øvrige Indhold, tilfeiet: at det vil være en Selva følge, at de Vedkommende, enten til den i Resol. 20 Maj 1808 (*) bestemte Tid, eller naar forlanges, ere pligtige til, uden Gotgiørelse, at nedrive Bygnin gerne og ryddeliggiore Grundene. p. 250. Raadstue-Pl. (Resol. 24 Jul., bekiendtgiort Khavns Magistrat samt Stiftamt og Amtmændene i Dmk ved Cancellie Br. 30 Jul.) at ethvert Skib, som til: (*) Denue Resol. er indrykket i Colleg. Tidend. f. 1808. 970. 23. P. 353. Pl. om Skibes Legitimat. v. Kystbat. I Aug, tilhører eller føres af Kgl. Undersaatter, er pligtigt at legitimere sig ved de af de Kgl. Rystbatterier, de passere; og hvo, som forsommer denne Pligt, og ved Stud fra Batterierne bliver tvungen til at opfylde denne Befaling, skal være pligtig at betale Værdien af de Skud, som ere giorte for deres Skyld, og hvilken Sum strax erlægges til vedkommende Batterier, som indsende Pengene til det Kgl. Artilleriecorps. p. 251. Cancellie Pl. at Sager ang. Dispensa- 2 Aug. tioner fra de for Khavn foreskrevne Bygningsregler skal for Fremtiden henhore under Cancelliet m. v. p. 115. Bed Resol. 26 Aug. 1795 var det befalet: at alle Ansøgninger, om Tilladelse at afvige fra de for Khavn foreskrevne Bygnings Regler, fulde tilstilles Bygningss Commissionen til Afgiørelse. Paa Cancelliets nærmere Forestilling har Kongen resolveret: At Resol. 26 Aug. 1795 skat være forandret detben, at Afgiørelsen af alle Ansogninger om Dispensationer fra Bygnings- Reglerne for Kiøbenhavn skal for Gremtiden henhøre under det Danske Cancellie. Tillige har Kongen, med Hensyn til de Afvigelser fra Bygnings - Reglerne, som egentligst angaae Brandvæsenet, befalet: At naar Sas gerne af dette Slags ere af mindre Vigtighed, bemyndiges Brand Commissionen til at afgiøre samme. Bekiendtg. (fra Cancelliet) at Kongen har 2 Aug. under 30 Jul. tilkiendegivet Cancelliet følgende Befaling: "For at give det militaire Forsvarsvæsen paa Bornholm en større Grad af fuldkommenhed, og i hvert Tilfælde at sikre samme den piebliklige Bistand af alle civile Authoriteter, som ofte er meget afgiørende nødvendig, finder Kongen fornødent at befale: at den paa Bornholm beskikkede militaire Gouverneur, faa= Bef. om Gouvern. p. Bornholm. 2 Aug. saalænge Krigsurvelighederne vedvare, skal være bemyns diget til, som første og høieste Embedsmand paa Landet, tillige at foreskrive og befale interimistiske Soranstalts ninger i alle civile Anliggender af det Slags, fons staae i nogen forbindelse med Forsvarsvæsenet, faaa som Politie og Veivesenet, Indqvarteringer og Tas tural-Udskrivninger, m. v., og skal samtlige Kgl. cis vile Embedsmænd paa Bornholm, uden Undtagelse, være forpligtede at efterkommie og opfylde de Reqvis fitioner og Befalinger, som Gouverneuren maatte uda færdige i ovennævnte med flere civile Anliggender, dog at Retspleien og alt, hvad der angaaer de blot judicielle Forretninger, derfra aldeles undtages, da sammes Bes styrelse fremdeles, som hidtil, eene skal paaligge de dertil Bestikkede Embedsmænd." (See Bekiendtg. 13 Dec. 1808). P. 116. 4 Aug. Pl. ang. Hielp, som i Danmark ber gives til de i Krigstieneste commanderede Huusmænds Jorders Drift, forsaavidt samme ikke af deres hiemmeværens de Hustruer og Børn kan bestrides. R. Kammer. p. 117. Gr. Endskiont det ikke paatvivles, at jo det blant Landalmuen til Kgl. Krigstieneste commanderede Mands skabs hiemmeværende Hustruer og Born, saavidt de, ens hver efter sine træfter og fin Forfatning, formaae, flitti gen deeltage i alt Markarbeide, imedens deres Mænd og Fædre ere nødvendige til Fædrelandets Forsvar, har Kons gen dog (ligesom allerede ved Fr. 31 Jan. 1806 er foreskrevet, hvorledes de Bøndergaarde i Danmark, hvis Drift giøres vanskelig ved Huusbondens Indkaldelse i overordentlige Tilfælde til Regimenterne, ber kommes til Hielp af de øvrige Gaarde i Byen eller Sognet) fundet nødvendigt ogsaa at anordne Hielp i lignende Til pl. om udcommand. Huusmands Jorder. Tilfælde til Hundlodders Drift; hvorfore følgende bes 4 Aug. fales: De til Kgl. Krigstieneste commanderede Huuss mænd i Danmark skal, til deres Jorders Drift, fora saavidt samme ikke af deres hiemmeværende Hustruer og Born kan bestrides, gives hielp af de hiemmeværende Gaardmænd og Huusmænd paa samme Maade, som ved Fr. 31 Jan. 1806 er fastsat i Henseende til Gaardloddernes Drift. Og seal et remplar af denne Placat leveres saavel til hver Sognefoged, som og til Oldermanden i hver Landsbye, ligesom den og skal oplæses fra Prædikestolene i alle Kirker paa Landet, hvilket sidste skal gientages, saa ofte Sr. 31 Jan. 1806, i Overeensstemmelse med dens 8 §, oplæses fra Prædikestolene. R. Kammer-Pl. (Resol. 6 Aug.) ang. Repartitionen 9 Aug. af Bekostningerne paa de til det sædvanlige Forbrug i Kgl. Tieneste f. 1808 fornødne Kornvarers Unstafs felse. (Er ligesom Pl. 23 Maj 1804, undtagen at i dette Aar skal udredes 1 Rdlr 20 Skit. af hver Tønde Ager og Engs, og 58 St. af hver Tde Skov og Mølle- Fylds, contribuerende korn). p. 118. Kanzelei. Pat., betr. das Verhalten der Hebam 9 Hug, men in ungewöhnlichen Geburtsfällen und wenn die Gee bährende unter der Geburt sterben sollte, s. die ehemalis gen großfürstl. Districte des H. Holstein. p. 232. Kgl. Bekiendtg. ang. en Forandring i 12 Aug. Rangforordningen (*). Cancel. p. 119. Gr. Ved at overskue Rangfølgen imellem Embedsmænd og characteriserede Personer i de Kgl. Stater, fas ledes som denne til forskiellige Tider er bleven ordnet, har () Denne Bekiendtg. er og udkommen paa Lyd. XV Deel. Kon Bek. ang. Rang-Fr. 12 Aug. Kongen fundet den mindre passende, saavel til Embedsmænds og Rangs Personers nuværende indbyrdes For hold, som til vor Tidsalders Aand. Han er derfor betænkt paa en nye og til sit Øiemeed svarende almindelig Anordning om Rang og Titler, desaar fag Han har befalet nogle af Hans Embedsmænd at sammentræde i en Commission, for dertil at affatte udkast, efter de dem meddeelte Forskrifter. Men da Rangfølgen imellem dem, til hvilke Han har betroet, eller herefter betreer, de hoieste Embeder og Værdigheder i Staten og ved Hoffet, maae bestemmes efter særskilte Regler; faa vil Han, efter at have forudskikket de Hoved: Grundsætninger, paa hvilke Anordningen om Rangen vil blive bygget, herved kundgiøre den Orden, i hvilken de af Hans Mænd, som henhøre til de tvende første Klasser i samme, herefter bør at følge hinanden. Det er Kongens Villie, at Rang for Fremtiden, i Almindelighed, skal forbindes med Embederne, og tillægges samme i et rigtigt Forhold til disses Vigtighed og Betydenhed. I Henseende til Titler, da blive disse at inddele i Embeds: Titler og Rang- Titler. Embeds Titlerne forundes alene de i virkelig Tieneste staaende Embedsmænd, hvorved dog disse, efter Omstændighederne, kan tillægges en høiere Rang, end den, som er forbunden med Embedet. Rang Titler forundes Embedsmænd, som i Naade entlediges fra deres Embeder (hvorved de nedlægge Embeds Titelen), og ligeledes andre af Statens fortiente Mænd. Af Rang Titlen henlægges en til hver af Rang Frs Klaffer. De Embedsmænd, som ansættes under et Tummer i Rang Fr., tage Rang imellem hinanden efter deres Unciennetet. Ved Befordring eller Sorflyttelse fra Embeder, der henhøre under et Collegium eller Departement, til saadanne, som høre under et andet, forandres Embeds - Titelen, da den, saavidt mueligt, bør be= Bek. ang. Nang-Fr. betegne den Art af Forretninger, som ere Embedsmanden 12 Aug. betroede. Alle de, der betiene, eller have betient, noget af de i de 3 første Klaffer specificerede Kgl. Embeder, skal for sig, deres Hustruer, og ægte Børn i første Leed, være og holdes lige med Udelen, og nyde alle Adelen tillagte Privilegier, Ære, Værdighed og Prærogativer. Rangfølgen i de 2de første Klasser er bestemt saaledes som følger: I klasse. No. 1.) Storkantsler. neral Feldt Marskal, og General Admiral. Storskatmester. 4.) Geheime Statsminister. Statholderen i Norge og den i Hertugdommene. Riddere af Elefanten. ral Admiral Lieutenant. 7.) Feldt: Marstal. 2.) Ges 3.) 5.) 6.) Gene= 8.) Stor Commandeurer af Dannebrogen. Hs Mstæt Kongens Over Kammers 9.) General Feldt. Toimester. Vice-Stat Generaler. herre. holderen i Norge og den i Hertugdømmene. Admiraler. 10.) General Lieutenanter. Vice: Ad. miraler. Ministerne for det udenlandske Departement, og de Kgl. Collegier. Hendes Majestæt den regierende Dronnings Over Kammerherre. Over Hofmarskal. Kantsleren for de Kongelige Ordeners Kapitul. II.) Præsidenterne for de Kongelige Collegier. Over-Kammerjunker hos H. Mstet Kongen. 12.) Overfiænk, Overstaldmester. Overjægermester. Overceremoniemes 13.) Overhofmester hos D. Mstater Dron Den regierende Dronnings Overstaldmester (*). Klaffens Rang: Titel er: Geheime-Conferentsraad. fter. ningerne. 2 Samt (*) Bed Resol. 29 Sept. 1808 er Greverne af Dannes old og deres ægte mandlige Descendenter forundt Rang med No. 13 i 1ste Klasse af den nye Rangfor ordning. Bek. ang. Nang-Fr. 12 Aug. Samtlige til denne Klasse henhørende Personer nyde Præs dikatet af Epcellence. 15 Aug. II Klasse. No. 1.) Storfors af Dannebrogen. 2.) Grever, som have Lehnsgrevskaber i Kongens Riger og Lande, hvilke rangere imellem sig efter deres Grevfkabers Erection. 3.) . M. Kongens Hofmarskal. 4.) Hofmestere og Marstaller ved det Kgl. Huus, som rangere imellem sig efter deres høie Herskabers Orden, Lehns: Grevernes ældste Sonner, naar de ere Kammers herver. 5.) General Majorer. Contra Udmira ter. Stifts Befalingsmænd. Directeurer ved de Kgl. Collegier og Departementer. De første Deputerede, naar de tillige udnævnes til Collegii: Chefer. Justitiarius i Høiesteret. Kantsterne i Overretterne i Hertugdømmene. Over Præsidenterne i Kiøbenhavn og Altona. Curator for Universitetet i Kiel. Kammerherrer. 6.) Sp. 7.) Hds M. den regies M. Kongens Staldmester. rende Dronnings Staldmester. Hofjægermester. Eeres moniemester. 8.) De Kgl. Gesandter ved fremmede 9.) Alle Embeds: Titler af Raad, hvor- 10.) Rector ved Hoffer. til er føiet Ordet: Geheime. Khavns Universitet. gershuus Stifter. berghauptmand. - Biskopperne over Siellands og Ag 11.) Confessionarius. Over Klassens Rang Titel er: Gea heime Etatsraad. Alle de, som beklæde Embeder i anden Klasse, eller anvises Rang med samme, ere lige bes rettigede til de prærogativer, som forhen vare forundte de 16 første Zummere af anden Klasse. Cancellie Pl. (Kgl. Befal. 14 Aug.) at da mueli gen en og anden af Mandskabet af de i Sielland værende spanske Batailloner, ved disses Afvæbning, kan være undveget og skiult her i Landet, saa skal enhver, som antreffer en saadan undvegen Spanier, anholde og overbrin ge ham til nærmeste Øvrighed, for berfra videre at afe Pl. om undvegne Spanier. IOI. afgives til et af Plabs Commandantskaberne i Holbeck, 15 Aug. Wingsted og Roeskilde, eller til nærmeste hoist commanderende Officerer, hvorhen og enhver er pligtig at aflevere de Sager, som de spanske Tropper maatte have efter ladt i deres Qvarterer. Befindes nogen at handle mod denne gl. Befaling, da straffes han paa re og Gods. p. 123. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 17 Aug. 12 Aug.) om de Steder, hvor Røer holdes i Khavn. P. 252+ 1.) Alle de Steder i Khavn, hvor Roer holdes, skal af Politiet eftersees, og alle de, som ikke ere forfynede med nogenlunde beqvemme Stalde for Køerne, eller som mangle god Indretning til Ureenlighedens Bortførelse, sal inden et halvt Aar afholde sig fra at holde Keer. 2.) Alle de Steder, som til det ovennævnte Diemeed maatte findes beqvemme, skal ligeledes eftersees, om de ere forsynede med de befalede Kasser, men i modsat fald skal de Vedkommende tilholdes, inden et halvt War at indrette saadanne, eller forbydes at holde Koer. Dg 3) Den ved pl. 2 Jun. 1779 for Koeskarns Udskylling fastsatte mulct skal forhøies til 10 Rdlr for første Gang, 20 Rdlr anden Gang, og saa fremdeles dobbelt for hver Gientagelse. Admiralitets og Commiss. Coll. Pl. (Resol. 27 Aug. 17 Aug.), hvorved Overlotsen i Siellands District, Commandeur p. de Lovenørn, tillades at straffe Lots serne, ved de ham underlagte Lotserier, med Fængsel. P. 124. Kongen vil, at Overlotfen al tillægges den Myn dighed, at, naar Pengeboder ei virke paa Lotferne, han tor, forinden Sagens Natur qvalificerer sig til Ret ten, afstraffe en Lots med Fængsel fra 1 til 14 Dage. $ 3 Kan Pat. weg. d. Küstenmilih. 31 Aug. 2 Sept. 7 Sept. 7 Sept. Kanzelei Pat betr. die Befugniß der bei der Kir stenmilig in Kriegszeiten angefeßten Oberbefehlsha ber in Dienstvergehungen Strafen aufzulegen, f. Schleswig u Holstein. p. 233. feat, pas de calige ere Cancellie-Pl. (Resol. 25 Aug.) at Amtsprovsternes Embedskreds stedse skal rette sig efter de samme Grændser, som i det ere bestemte for Amterne; saaledes skal, paa de Steder, hvor Amtsprov fter ere eller herefter vorde beskikkebe, ethvert Sogn i bet Geistlige stedse here under samme Amt, som det er un derlagt i det Verdslige, og, naar combinerede Segne ligge under forskiellige Amter, skal hvert af dem til den Ende have sin særskilte Fattigcommission, uagtet de have fælleds Præst. p. 124 Bekiendtg. (fra Cancelliet) at Kongen har under 6 Sept. 1808 udnævnt Soe Capitain C. A. Rothe til Vice Gouverneur over Bornholm og Christiansse, saaledes at han skal være den virkelige Gouverneur behielpelig i sine Embeds - Forretninger, naar denne forlanger det, samt, i Fald den virkelige Gouverneur blev saa syg, at han ei selv kunde forrette sit Embede, overtage Commandoen over Bornholm og Christiansøe meb samme Authoritet, som den virkelige Gouverneur. (See Bekg. 13 Dec. 1808). p. 125. Raadstue Pl. at ligesom det ved Magistratens Bekiendtgiørelse 26 Aug. 1808 er tilkiendegivet dem af Khavns og Forstædernes Beboere, som endnu ikke have forlangt taxeret den Skade, deres faste Eiendomme, i Anledning af det fiendtlige Overfald 1807, have lidt ved Kugler og Bomber, uden at være afbrændte, at de inden 14 Dage maatte indkomme med Begieringer til Magistra ten, om disse Forretningers Foretagelse, saafremt de ville vente at komme i Betragtning til Gotgiørelse for den lidte Sta: Pl. om Brandskades Anmeldelse. Stabe, saaledes blive, i Følge Cancellie-Br. til Khavns 7 Sept. Magistrat 6 Sept., grundet paa Resol. 1 Sept. herved med en peremtorisk Frist alle ved det fiendtlige Overfald Brandlidte og Skadelidte indkaldede til, ins den Sept. Maaneds Udgang, at indkomme med de fornødne Tarations Forretninger over den lidte Skade, faafremt de vil vente at deeltage i den derfor forven tende Erstatning. p. 253. R. Kammer. Pl. ang. Udskrivningen af de, i Følge Pat. 29 Jan. 1800, af samtlige Marslande i Hertugdømmene til den almindelige Digekaffe fremdeles ydende Bidrag (paa Tydsk og Dans). p. 126. 13 Sept. 20353 Raadstue: Pl. (Resol. 14 Sept., bekiendtgiort Khavns 16 Sept. Magistrat ved Cancellie Br. 15 Sept.) om Capten paa Ope: og Lammekiod i Khavn. (See Pl. 29 Sept. 1808). P. 253. Cancellie Pl. . (Resol. 16 16 Sept.) at Byen 17 Sept. Fladstrand skal, i Henseende til Rapersager og Opbringelse, betragtes lige med Kiøbstæder i de Kgl. Niger. p. 128. to Liste (bekiendtgiort af Khavns Magistrat), 21 Sept. over dem, som, i Følge Kongens og Cancelliets Resolutioner, pasfere frit igiennem Khavns Stads Porte, uden at erlægge Passagepenge. p. 254 1.) Alle det Kgl. Huses Vogne, som tiøres af Kud fle i det Kgl. Huses Livree, samt de herværende Fyrstelige Herskabers Vogne. 2.)Kgl. og Fyrstelige Personer med Følge til Hest, saa og deres Livree-Betiente til hest. 3.) Aite Generaler og deree Adjutantere, samt aller Offis) cerer af General: Staben tilligemed deres Ordonantser og Rideknægte. 4.) Det Kgl. Skydeselskabs og Dan-; ste Broderskabs Medlemmer paa Fuglefydningsdagene, naar disse Selskabets Lemmer fiøre i Procession med Fug- $ 4 leton= Lifte p. d., f. frit passere Khavns Porte. 21 Sept. lefongen. 5.) De Vogne, som tiere meo Capellets Personale, naar disse forrette Tieneste ved Hoffet, og derom medbringe Bevis fra Over Hofmarschallen, samt paa Antallet af Vognene, som hver Gang bruges. Courerer og Stafetter. ya mendes Attest derom ere forsynede. 6.) 7.) Kiørende og ridende Poster. 8.) Vogne, som indbringe Vildt, Fiske, Frugt og Brænde til Kongehusets Hof- Etater, samt Havre, Hoe og Halm til Kongehusets Stald Etater, til Garderne og andre Regimenter eller Corps i Khavn, naar de derom medbringe Atteft fra Afsenderen eller vedkommen be Amts: eller Skov - Betiente. 9.) Vogne i Fades bords, Konge eller Fri-Reiser, naar de med Vedkom 10.) Officerer i Vagt: Tieneste og Rundering, samt ved Erettering og Maneuvrering, naar de ere forsynede med Skærf. II.) De Rideknægte eller Orbonantser, som følge beres Herrer, maar disse Sidste ere tilstaaede fri Passage. 12.) Liig vogne til og fra Kirkegaardene udenfor Stadens Porte, samt de Vogne, som medfølge. 13.) Vogne, som have Beviis fra Stadens Kiemnere eller fra Stadens Brand og Band Commissioners Contoirchefer eller Kas ferer, at de fiøre i Stadens render, hvilket Beviis af gives i vedkommende Port. 14.) Vogne med Brandredskaber, samt Karrer, Sprøiter, Stuffer og deslige; faa og Flyttegods i Ildebrands Tilfælde. 15.) Fuld mægtige og Betiente hos Stadsbygmesteren, Stabsconducteuren, Amtmanden og Amtsforvalteren, Birkedom meren og Birkeskriveren, samt Politiemesteren paa Khavns Amt, ligeledes Piqveurer og Haandværksfolk ved Bein Etaten, naar de ere forsynede med Beviis fra deres Fo resatte, at de kiore i Embedsforretninger. 16.) Polia tiets Betiente, saavel her i Khavn, som paa Landet, naar de enten bære Politie Uniform, eller forevise Tegn fra Politiemesteren, som gotgiar hvem de ere. 17.) Ars tilles Liste p. d., s. frit passere Khavns Porte. tillerie Corpsets Officerer og Betiente ved Øvelser pan 21 Sept. Amager og i Forretninger ved de derværende Krudtmaga finer, imod forevisende Tegn fra Corpsets Chef eller Hoist commanderende. 18.) Alle militaire Transport:. Armatur og Krudt Logne, Lavetter og deslige, tillige med de Heste, som til disses Transport passere Portene. 19.) De behøvende Hefte til Holmens faste Mandskabs Ligvogn ved dens Brug, samt til de i Khavn afdøde Almiffelemmers Liigs Bortførelse, naar Kudsken foreviser et Tegn, i første Tilfælde fra Holmens Kirkeværger, og i sidste Tilfælde fra Fattigvæsens Directionen, at Hestene enten have været brugte eller skal bruges til Liigkiørsel. 20.) Sandagere, samt Dag og Natte: Renovations Vogne. I øvrigt passere de frit igiennem Portene, som derom fra Magistraten ere forsynede med Tegn, hvorved dog, i Følge Pl. 18 mart. 1807, er at iagttage, at denne Passagefrihed ikkun er personel for Tegnets Eiere. Hvad de ledige Vogne angaaer, som ere brugte eller skat bruges af de til fri Passage Berettigede, da er det ved bemeldte Placat fastsat: a.) 2t, naar ben ledige Vogn, som skal passere Porten, er en Zyrevogn, Kudsken da bør være forsynet med et skriftligt Beviis fra Tegnets Eier, at Vognen enten er benyttet eller skal benyttes af ham, hvilket Beviis ikkun gielder for den eene Gang, det er givet, og skal afleveres i Bomhuset, samt at Hyrevogne, der ei medbringe saadant Beviis, ingenlunde tilstædes fri Passage, om de end forevise Passagetegnet. b.) At det derimod, naar det er vedkommende Embedsmænds egen Eqvipage, som passerer Bemmen, enten for at hente ham eller efterat den har affat ham, ansees tilstrækkeligt, at hans Tiener eller Kudsk foreviser Tegnet, da den ledige Vogn i saa Tilfælde tilstædes fri Passage uden at Skriftligt Bevis behøves; og c.) Ut fra disse under a og b benævnte Regler undtages de ved det danske Hof accre bileet: $ 5 Lifte p. d., s. frit passere Khavns Porte. 21 Sept. diteerte fremmede Gesandters Eqvivager og Vogne, hvilke under alle Omstændigheder tilstæves fri Paffage, naar Tegnet forevises. 22 Sept. Fr. ang. en almindelig Repartition paa alt Ager og Engs samt Skov og Mellesfylds Hart- Forn i Danmark, Bornholms Land undtaget, til Gotgiørelse for de Risrseler, som sammestecs siden I Zov. 1807 ere og fremdeles under nærværende Krig blive requirerede til militair Tieneste. R. Kammer. P. 128. Gr. Kongen har taget under Overveielfe, hvorledes Byrden af Kierfeler til militair Tieneste kunde for de Kiøbstæder og Landdistricter i Danmark, hvor Trepper cantonnere, eller hvorigiennem Veien til Gantonnementsste. derne falder, lettes ved passende Pengegotgierelse, og denne derimod fordeles til udredelse af hele Riget. I saa Henseende anordnes derfor herved følgende: 1.) De Riorseler til militair Tieneste, som i Danmark, Bornholms Land undtaget, siden 1 1700. 1807 ere requirerede, og som fremdeles under nærværen de Krig maatte requireres, hvorunder tillige forstaaes de, som ere eller blive reqvirerede til Kornvarers og andre Levnetsmidlers Transport til Providering for det Sted eller den Provinds, hvor Tropper ere forsamlede, skal gotgieres Vedkommende i Kiøbstæderne med fuld Vognmandstaxt, og paa Landet med det halve af hvad der for Befordring med de mindre Postvogne er bestemt i Vognmandstaxt; hvorimod Vedkommende paa Landet blive pligtige paa en Vogn med 2 Hefte at føre 40 til 50 Lispund efter Vognenes og Veiens Beskaffenhed i enhver Egn, ligesom for Vægten af et Læs med Rigbsted: Befordring Bestemmelserne i Sr. 27 Jan. 1804 bør føl ges. 2) Denne Gotgiørelse bliver at udrede ved Res Fr. om Gotgiørelse f. Kierfeler. 2 §. Repartition paa alt saavel privilegeret, som uprivile: 22 Sept, geret, Ager og Engs samt Skov og Molleskylds Harts korn, af hvad Navn nævnes kan, i Danmark, Bornholms Land undtaget, og Repartitionen efterhaanden af Rentekammeret at foranstalte efter Amtstuernes og Magistraternes eller Byefogdernes Kiorselslister, der attesteres af vedkommende Stiftamtmænd eller Amtmand, og hvis Overeensstemmelse med de requirerede Befordringer desuden af Feldtcommissariatet bekræftes. Og skal en faas dan Repartition hver Gang, den foretages, ved Placat fra Rentekammeret bekiendtgiores til Efterretning saavel for Yderne, som for de Vedkommende, der efter samme kan vente sig den tilsagte Gotgierelse for de udredede Kiørs feler udbetalt. Gen. Postamts Pl. at, i Følge Kgl. Reso- 24 Sept. lution, maae de Handlende, saalænge Krigen vedva rer, lade deres Vater frembringe fra Station til anden, uden dertil at afbenyite Vognmandsbefordring, imod at tage de i Fr. 27 Jan. 1804. 7 § bestemte Passeersedler; hvorhos Vognmandslaugene ligeledes i samme Tid fritages for at befordre Handelsvarer eller Fragt gods, som ei følger med de ordinaire Poster. p. 130. (Og Fr. om en extraordinair Korn og Fourage Le: 24 Sept. verance af Ager og Enge Hartkorn i Dmk (Degneboli gers undtaget), for Betaling, til Kgl. Tieneste. vil Kongen, i Betragtning af denne Udskrivning, ikke lave den ordinaire Fourage efter Sr. 28 Jul. 1784 udskrive for det Aar fra 26 Oct. 1808 til 26 Oct. 1809, ligesom og den ved Fr. 5 Dec. 1792 paabudne Oplagss Sourage herved for dette Aar losgives). p. 131. Fr., f. Slesvig og Holsteen, ang. en overor: 24 Sept. dentlig Leverance af Hvede, Rug, Havre, samt Hoe og Halm (paa Tydse og Dansk). p. 135. To imag F Kans Pat. weg. Befreiung v. Militairdienst. 24 Sept. Kanzelci: Pat. betr. eine Bestimmung der Grösse derjenigen Landbesitzungen, welche eine verordnungsmä ßige Befreiung vom Landmilitairdienst bewirkt, f. Schleswig u. Holstein. p. 234. 26 Sept. 26 Sept. 27 Sept. Gen. Postamts Pl. (Resol. 23 Sept.) at Fragten af det, som med Pakkeposten befordres fra Hamborg, Lübek og Stederne i Hertugdømmene til Danmark, skal paa Afgangsstedet erlægges i det mindste indtil Hadersleb, og at Fragten af det, som med bemeldte Post befordres fra Stederne i Danmark til Hamborg, Lübek eller Hertugdommene, ei paa 2lfgangsstedet maae erlægges for længere Deel af Veien, end til Hadersleb, saa at det øvrige betales af Modtageren paa Ankomststedet. Hvorved saaledes den i Pakkeposttaxten 23 Febr. 1788 under almindelige Anmærkninger No. 6 indeholdte Bestemmelse ophæves. p. 137. Verfüg. zur Sicherheit gegen die Ausbreitung der hin und wieder verspürten Ruhrkrankheit (f. Schles wig). p. 235. Cancellie Pl. (Resol. 19 Sept.) ang. For bud mod udførsel og Handel med visse Lægemidler, m. v. p. 138. See Fr. 14 Oct. 1808. Den i Khavn anordnede Medicinal-Providerings. Commission skal være authoriseret til at oprette almindelige Medicinal Vare Depots, hvorfra samtlige Apotheker i Danmark skal forsynes; et nemlig for Sielland, Lolland, Falster og omliggende Øer, bestaaende af samtlige de 41 Lægemidler, som findes anførte paa den herbos foiede Fortegnelse, og som af Commissionen ere opgivne for at sættes i Reqvifition; og et paa hiin Side Beltet for den øvrige Deel af Danmark, bestaaende alene af de 23 førstnævnte Lægemidler, hvilke af Com PI. ang. Udførsel af Lægemidler 2. Commissionen ere betegnede som indiske sg uerholdelige 27 Sept. fra Fastlandet. Til den Ende vil Kongen, hvab bemeldte 23 Lægemidler angaaer, ikke alene have det bestaaende almindelige udførsels Forbud paa ny indffieerpet, men endog have al videre privat Handel og Omsætning af disse Lægemidler paa det alvorligste forbudt i Danmark, med Undtagelse alene af de Overdragelser, som skee til Mes dicinal Providerings- Commissionen, samt af Udsalget fra de privilegerede Apotheker, efter authoriserede Lægers For skrifter. (See Pl. 17 Jan. 1809). Fremdeles har Kongen befalet, at det skal være pligt for enhver i Dans mark, under Straf af Varernes Confiscation, om noget fordølges, at indsende til medicinal Providerings: Commissionen neiagtige skriftlige Angivelser under Feds Tilbud af ethvert Forraad de maatte besidde eller have i Oplag af bemeldte 23 Lægemidler, hvilke derefter udelukkende skal forblive til Commissionens Disposition, og af denne overtages til de almindelige Depots for den Priis, som var almindelig Markedspriis paa den Tid, da Udførselen af Medicamina fra Kongens Riger og Lande til fremmede Steder blev forbudt, med et Tillæg til samme af 10 Procento; og skal Commissionen være authoris seret til for det saaledes beregnede Beløb af de modtagne Lægemidler at udstæde Anviisninger paa 3 Maaneder, som til Forfaldstiden af den Kgl. Kasse skal indfries. Hvad Sielland, Lolland og omliggende Øer i Særs deleshed angaaer, da har Kongen, i Betragtning af at Communicationen mellem disse og Fastlandet er udsat for mange Vanskeligheder og for at afstiæres ved Fienden, fastsat, at ovenanførte Bestemmelser skal paa bemeldte Der være gieldende, i Henseende til samtlige de 41 Læs gemidler, som findes anførte pan den af Commissioner fremlagte Fortegnelse. Læge Pl. ang. Udførsel af Lægemidler &c. 27 Sept. Lægemidler. A. Indiske. B. Europæiske. 1. Gummi ammoniacum. 24. Ammonium carbo- 2. Aloe. 3. Asa foetida. 4. Balsamum Copaiva. Peruvianum. 5. 6. Oleum Cajeputi. 7. Camphora. 8. Cataputia major, og Slien deraf, Oleum ricini.

nicum. 25. Antimonium. 26. Arsenicum. 27. Cantharides. 28. Radix liquiritiæ og succus. 29. Manna. 30. Magnesia alba, 9. Cortex peruvianus vul- 32. Soda. garis. 10. - - regius. II. ruber. 12. Euphorbium. 13. Radix Jalappæ. 31. Mercurius. 33. Radix Sqvillæ. 34. Folia sennæ. 35. Sal anglicanum. 36. seidlicense. 37. 27 Sept. 29 Sept. 30 Sept. 14. Ipecacuanha. 15. Moscus. 16 Gummi Myrrhæ. 17. Opium, 18. Radix Rhei, 19. 20. - 21. Senega. Serpentariæ virginianæ.

Chinæ. 22. Semina Sabbadilla. 23. Cortex Cascarilla. beri. mirabile Glau- 38. Castoreum. 39. Baryta sulphurica. 40 Radix Hellebori albi.

41. Oleum Asphalti. Bekanntmachung betr. d. Unordnungen, welche durch Fahrlässigkeit und Widerwillen einiger Feldpost. Estaffetten entstanden (f. Schleswig). p. 237. Raadstue Pl. (Cancellie Br. til Khavns Magistrat 29 Sept.) on Bigdtaxten for October. (See Pl. 9 Nov. 1808). p. 257. Pl., f. Bornholm, ang. Stevningers Udtagelse til Høiesteret under Rrigen. Cancel, p. 141. Gr. Pl. om H. Nets Stevn. f. Bornh. 1-3 §. III. Gr. Da den ved Krigen hindrede Communi: 30 Sept. cation imellem Bornholm og Kiøbenhavn giør det vanskeligt for vedkommende Parter, som vil indanke pris vate Sager for Høiefteret, at erholde Stevninger til den ne Ret udtagne i den lovbestemte Tid, saa er det fundet for got for Bornholm at anordne Følgende i Henseende til Høiefterets Stevningers Udtagelse i saadanne Eager under Krigen: 1.) Naar nogen Part finder sig befeiet til at indanke fin Sag for Høiesteret, maae han, dersom Indstævnins gen ei taaler Ophold, levere til Amtmanden 2de lige= Iydende Concept: Stevninger i saadan Form, som de, der indsendes til Høiesterets Justits: Contoir, naar Stevninger derfra udfærdiges. 2.) Det ene Exemplar af disse Concept Stevninger skal Amtmanden tilstille Justitiarius i Høiesteret, paa det at Sagen kan vorde anført paa Heiesterets - Orden. 3.) Det andet Ep emplar skal gives Appellanten tilbage med saadan Paategning: "Kraft af allerhoieste Placat af 30te Septem ber 1808 skal denne Concept Stevning, i Henseende til Forkyndelsen, ansees ligesaa gyldig, som om den i fuldkommen Form var bleven ubstædt; dog skal den, forinden den fremlægges i Høiesteret, gives behorig Authorisation under det Kongelige Seigl." Pl., hvorved den i Kongsberg anordnede 30 Sept. Inquisitions Commission tilligemed Frr. 27 Jan. 1736 og 22 Jul. 1766 ophæves. Cancel. p. 142. Gr. Da Kongen, med Hensyn til Sølvværkets Nedlæggelse i Kongsberg, har fundet det upassende, at den, ved Fr. 27 Jan. 1736, befalede Inqvisitions-Commission over Solvtyverier sammesteds fremdeles skulle vedblive; saa bliver herved fastsat følgende: Den i Bergstaden Kongsberg anordnede Juqvis sitions Commission skal være ophævet, tilligemed Sr. Pl. om Kongsberg Jnqvis. Commiss gu Sept. Sr. 27 Jan. 1736 og den i Forbindelse med samme staaens de Fr. 22 Jul. 1766; og skal, i Følge heraf, alle Sae ger, Sølvtyverier betreffende, for Fremtiden behandles ved de ordinaire Retter, samt de Skyldige straffes efter Sr. 20 Febr. 1789. 8 Oct. II Oct. 14 Oct. 14 Oct, Pat. betr. die Eintheilung der H. Schleswig u. Holstein in 3 Land Kriegs: Commissariats Dis ftricte. p. 238. Circular Verfüg., f. sämtliche Obrigkeiten und Bes hörden im H. Schleswig, weg. d. Steckbriefe. p. 240. Cancellie Pl. (Resol. 13 Oct.) at alle Udstædere af Reisepasser i ethvert Pas sal anføre og nøiagtig betegne de paagieldende personers Høide, Udseende m. v., for saavidt disse ere af andkionnet og over 15 Aars Alder, hvorhos saadanne Personer tillige Skal egenhændigen tegne deres Zavne paa Passet i Udstædernes Paasyn. (Paa det der kan haves Wished om, at Enhver, som afbenytter et Pas, ogsaa virkelig er den Person, til hvem samme er blevet meddeelt, og Opsynet med Reisende derved betrygges). p. 143. Fr., hvorved bestemmes, hvilke Varer una der nærværende Conjuncturer ei mane udføres fra, og hvilke ei maae indføres til, Danmark (*). Gen. Toldkammer. p. 144. Gr. Da de Grundsætninger for Vare- Handelen, som i rolige Tider have været antagne og hidtil fulgte, ei kan bestaae med nærværende Conjuncturer; saa har Kongen taget under Overveielse, hvilke Varer nu maatte forbydes enten Udførsel eller Indførsel, i hvilke Henseena der følgende herved befales: 1.) Til (*) En Fr., det samme ang., er og udkommen paa Tydkk. Fr. om Varers Ud og Indførsel. 1-2 §. 1.) Til fremmed Sted mane fra Danmark ikke 14 Oct. udføres følgende Varer, hvad enten de allerede ere inba forte eller herefter indføres, eller de i Danmark ere frembragte og forarbeidede, eller herefter der forarbeides og frembringes, nemlig: Kornvarer og Bælgfrugter, alle Slags, samt Bartofler saavelsom de Sødemidler beraf tilberedes, altsaa: Meel, Gryn, Brød, Malt, DI, Dledike og Kornbrændeviin. Frøsorter og det, som af Frø tilberedes, altsaa: Linolie og Rapsaatolie. Af Fedevarer: Talg, Smer, Oft, faltet og røget kied og Fleft. Alle Slags faltede, røgede og tørrede fiskevarer. Salt, Gumle, Tobak i Blade og Steen- Ful Alt Slags Tommer og Træ, samt Staver, Tøndebaand, Brænde og Egebark. Af raae Materialier til Forarbeidning og Forædling: Her, Hamp, Uld, Huder og Stind saavel rane som garvede og beredte, Svovl, Salpeter og Aske. Af Metaller: Rujern og Jern i Stanger og i Plader, Garkobber, Tin og Bly. Af Farvematerialier: Krap, Vaid, Smak, Cochenille, Indigo og urafpet Farvetræ. Apotheker Varernes Simplicia efter Pharmacopæen. Af grove Fabrikvarer: Lys alle Elags, Sæbe, Olie, Tran, Tiære, Beeg, Krud, Liim, Stivelse, Muur- og Tagsteen, Kalk, Reeb og Tougværk, Seildug og andre til Stibes Udrufts ning fornødne Materialier, grov Tobak, Som og Spie ger, Flasker, Apotheker og Vindues: Glas. Vine alle Slags og Viinedike. Sukker, Top og Cans dis Sukre undtagne, og Sirup. Riis, undtagen efter speciel Tilladelse. Samtlige siden Toldfr. I Febr. 1797 udgangne specielle udførsels: Forbud, som i denne Fr. indbegrebne, ophæves herved. 2.) Fra fremmed Sted maae til Danmark ikke indfø res: Imo.) Manufaktur-, Fabrik og Haandværkss varer, af hvad Navn nævnes kan, hvorfra alene unde XV Deel, 18: Fr. om Varers Ud og Indførsel. 2-3 §. 14 Oct. tages: a.) Glatte Silfeteier, forte eller hvide, glatte Silkebaand af alle Farver, forte eller hvide Silkestrømper, Silke og Bomuld raa, spunden og tvunden. b.) Bom uldstøier, som ikke ere Ulenvarer. c.) De grovere pole rede og upolerede Jern, eller faa kaldede Isenkramvarer. d.) Lærreder, Dreiler og Haardug. e.) Papiir, Lak, Dele til Uhre, Bordug og Matter. f.) Tobak. Farves og Malevarer. h.) Glatte aabne Teier til at brodere paa, efter speciel Tilladelse, til Huusflid. i.) Guld og Sølvtraad, Lahn og Pailletter. k.) Eensfarvet Steen tei. 2do.) Af fine Varer til Fortæring og for brug: Liqueurer, Frugter nedlagte i Sukker eller i Brændevin, saa kaldede Confecturer, Castanier, Mus skat, Pomader og lugtende Bande. 3.) Den in den og mellemrigste Handel med samtlige forbemeldte Varer gaaer derimod uafbrudt frem; dog at fra Siel land, Lolland, Falster og Moen ei udføres Korn, Jedevarer eller andre Fødemidler. Ved den indre Omførsel bliver i øvrigt foruden Toldfrs Bestemmelser herefter at iagttage: 1mo.) Ut Toldbetienterne paa Varernes Afsendelses Sted ufortovet underrette Be tienterne paa Bestemmelses Stedet om Afsendelsen til Lands eller Udslibningen til Søes, paa det at disse ved Varernes eller Skibets Udeblivelse kan faranstalte fornoden Undersøgning. 2do.) At ingen Varer, som føres enten landværts eller fra andre Toldsteder i Dans mark og Hertugdommene søværts, maae indgaae til de Danske Steder som frigiorte, med mindre de ledsages med Toldseddel, som bestemt opgiver Nummeret i Toldbogen, under hvilket, og Dagen, paa hvilken, de ere fors toldede, at denne Fortoldning ikke er ældre end eet ár, og at paa Toldsedlen tillige vedfeies Toldopsynets Attest for, at Varerne ffionnes at være af de samme, som under det opgivne Nummer ere blevne fortoldede. Fra denne Be Fr. om Varers Ud- og Indførsel. 3-4 §. Bestemmelse undtages: a.) Fremmede og frigiorte Ba= 14 Oct. rer fra Kiøbenhavn til andre Steder i Riget, med hvilke Bater ferbolbes som hidtil, og b.) Brugt Flyttegods, ffient fremmed. 4.) Enhver, som befindes at udføre eller at lade udføre, at indføre eller at lade indføre, de herovenfor i I og § nævnte Varer, forbryder ei alene Varerne eller deres Værdie, men desuden en lige Sum med Værdien, hvilken Sum tilfalder Anholderen. I Mangel af Muleternes Betaling forholdes med deres Aftiening efter Fr. 6 Dec. 1743- Pl. ang. en udskrivning af 4 Rdie 48 St. af 15 Oct. hver Ploug til Erstatning for de i Slesvig og golfteen fra 1 Oct. 1805 indtil sidste Dec. 1806 præsterede Riørfeler for de Tropper, som der have cantonneret (paa Tydsk og Dansk). p. 148. Zart af Gen. Postamtet i Følge 25 Oct. Resol. 22 Oct.) for Færgeftederne ved Windebye og Svendborg paa 3 Aar fra i ov. 1808 at regne. p. 149. 1.) Uf Thorsinge og Svendborg Byes. Indvaanere pr. en Person 2.) Af alle andre Fremmede pr. en Person 2 Stil. 4 3.) Af en Kuffert, Kasse eller Pakke under 30 Pd. 2 4.) Af en Tende Korn over 30 Pd. 4- 2 5.) Af et Sviin, Faar eller Lam og 2de Gies 2 6.) af et Les Torn 7.) Afet Læs Brænde 7 8 8 NB. Jubrages mere end eet Læs, da forei hvert fun 4 B 8.) 2f enhver Reisende, som, uden at opholde sig, vil overføres 9.) For at overføre en Hest eller Koe for Thorfinge Bønder og Svendborgs Indvaaneve 8 - 10) For at overføre en Hest eller Koe for Frem mede 11.) For en ridende Bonde fremt og tilbage 12.) Færge-Taxt f. Windebye re. 35 Oct, 12.) For en Bonde eller Færreds. Vogn frem og til a bage

13.) For en Kareth, Chaise, stor Pakvogn, eller 32 Sfil. 64 deslige 14.) Af Kappe, Pudehynde eller Reisetoi, som følge med den Reisende, erlægges intet.

15.) Alle, som med Kgl. Fribefordrings Passer ere forspe nede eller reise i Kgl. Tieneste, nyde uden Opheld fri Transport. 16.) Thorsings Eier og Domestiqver overføres frit. 17.) Overfarten maae see uden Ophold for de Reisende, i det mindste engang hver Time, uden Hensyn til Paffagerernes Antal, og forinden, naar 4 til 6 Pers foner forlange at overføres. 18.) Om Vinteren betales efter Billighed og med Henson til de Vanskeligheder, som møde Overfarten formedelst Beirliget og Jisgang. 19.) Uf alle Fremmede og ubekiendte Folk reqvireres Pass fer før Overfarten. 20) Ingen fremmede Baade maae overføre eller lande 10 el pan uberettigede Steder. I Nov. 21.) Ved enhver af Færgebroerne skal anbringes en fort Tavle, hvorpaa denne Taxt med hvide Bogstaver tydelig skal males til Efterretning for dem, som passere Færgestedet. Gen. Postamts Pl., som bestemmer en nye Posttaxt for Breve til og fra Rudkigbing paa Langeland. p. 151. Kongen har paa Generalpostamtets Forestilling, i Unledning af indtruffen Vacance af Postmester Embedet i Rudkiøbing, ved Resol. 22 Oct. 1808 bestemt: at, isteden for at Brevpostens Befordring 2de Gange ugents lig imellem Rudkiobing og Svendborg hidtil er bleven beserget af Postmesteren i Rudkøbing, imod at oppebære en ham tilstanet Porto for de fra og til Rudkiøbing afgaaende og ankommende Breve, skal fra d. 1 Jan. 1809 Breve forfendes lige til og fra Rudkiobing for Postkassens Regning, som derfor tilflyder Portoen, saint at Brevportoen for dette Sted skal fastsættes, i Forhold til Mis Pl. om Posttaxt f. Rudkiøbing. Miletallet, efter de Grundsætninger, som indeholdes i Brevposttaxten 28 art. 1801. Da der imellem Nudkiobing og Svendborg er 3 Mile, faa flyder deraf fotgende Miletal og Taxt for et enkelt Brev imellem Rudkiøbing og Aalborg Dite| FR. 53 7 Riebenhavn Mile] - 126 4 21 4 24 4 I Nov. Aarhuus 3716 Rioge Altona 1497 Kolding. Upenrade 24 4 Storfor

Arensborg 50 7 Lemvig Affens 16 3 Lübek 12 3 51 148 Bogense 15 3 Lütjenborg 43% Bramsted 44 6 Lunden 38 Bredsted 335 Lyngby 27/1 Burg Christiansfeld 507 Maribo 22 4 Melderff Eckernførde 366 Maktou 30 15 Elmshorn Eutin Fladstrand Flensborg Frederiksborg (Hille rød) Frederiksstadt Frederiksværk 3 467 Nestved 4517 Neumünster = 65 8 Neustadt 285 Nordborg Nordtorf 3 27 4 Nyborg 376 Myfiobing paa Fall 36% 39 6 8 2 ster 3315 Frederits 27 4 Nysted = 35% 5 Glückstadt 45 6 dense II 3 Hadersleb 20 4 Oldenborg 9 46 7 Sals 47 7 Hamborg = Heide Heiligenhafen Helsingør Hierring Hirschholm Hobroe Holstebroe Horsens Sufum beboe Kellinghusen Kiel D 567 Oldeslohe 507 Pinneberg 406 Ploen 48 7 Præsto 30 5 Preh 60 7 Randers 48 436 27 4 41 42 4666 29 5 Rendsborg 37 355 Roeskilbe = 43 3 39% 467 Ribe 50 7 Ringtiebing 132 5 Ringsted 6 Redby 44 6 Sarkigbing 6 Sæby 26 44 18 122 4 463++ 38 35 167 8 Sege: Pl. om Posttaxt f. Rudkiobing. 1 Nov. Mile £6. Segeberg Skagen Miles. 45 6 Svendborg 3 2 70 8 Tøndern Slagelse 34 5 14 3 onning 39 6 Slesvig 335 lgborg 46 Sore 16 3 Barde Sonderborg : 332 5 Vejle Stege Stubbeliobing 9 Nov. 2 Dec. 7 Dec. 13 Dec. 325 Viborg 33 5 Vordingborg 34 5 28 5 4817 29 5 Ved denne Taxt udgaaer Rudkiøbing af den i Brevposttaxt 28 Mart. 1801 dens 3die 27o. 3 indes holdte Fortegnelse over de Steder, hvortil Brevene ikke lis gefrem kan betales, men samme henhører derimod nu til de i Brevposttaxtens 1ste § To. 2 anførte Steder; ligesom og bemeldte Brevposttaxt i alle dens øvrige Punks ter bliver herved udvidet til Rudtiobing. Raadstue Pt. (Resol. 2 Nov., bekiendtgiort Khavns Magistrat ved Cancellies Br. 8 Mov.) at Rigdtaxten, saalænge den faa faldte Slagtertid varer, maae hæves. P. 258. Raadstue Pl. (Cancellie: Br. til Khavns Magistrat 1 Dec.) om Rigdtaxten for December. (See Pl. 30. Dec. 1808). p. 258. Pl. ang. Udskrivningen af Magasinkorn, de og Zalm i Slesvig og golfteen f. 1809, tilligemed Bestemmelse af priserne, hvormed de Magasinkorn og Fourage Qvantiteter for Karet 1808, som in natura ei ere blevne requirerede, skal betales (paa Tydsk og Dansk). P. 153. (†) Befiendtg. (fra Cancelliet) at da Gouverneuren over Bornholm og Christiansee, Commandeur Rofoed, ved Deden er afgaact, faa har Kongen, under 8 Dec. 1808, udnævnt Vice: Gouverneuren sammesteds, Capitain af Soe Etaten, Carl Adolph Rothe, til at være virkelig Gouverneur over Bornholm eg Fæst- nin Bek. om Gouvern. p. Bornholm. ningen Christiansse, saalenge Krigen varer, med sam, 13 Dec. me Myndighed, Rettigheder og Forpligtelser, som den afbode Gouverneur. Pat. Pat., hvorved Kongen opfordrer sine 14 Dec. Underfaatter til Tarvelighed, og til Opmærksomhed paa indenlandske Fabrik og Ronst Varer. Cancel. P. 155. Det er en vigtig Gienstand for Kongens landsfaderlige Ombu, at indenlandsk Konst Slid stedse kan finde Opmuntring til større og større Sremskridt i Hans Stater; og det er Hans Hiertes Dnske, at Tarvelighed overalt blant Hans Undersaatter maatte hædres, som et Middel til at fremme sand Welstand og til at befæste huuslig Lykke, Nationens Kiærlighed til Kongen, og dens Felelse af egen Kraft og Bærd, berettiger Ham til at vente, at ingen Dannemand eller Danneqvinde vil und lade, at medvirke til Hans Ønskes Opfyldelse og det elfere Fædrelands Held. I Tillid dertil er det at Han, som Konge og Landsfader, opfordrer samtlige Underfaatter of begge Kion til den Sparsomhed i Almindelighed og i Klædedragt i Særdeleshed, som nu værende Krigs- Tid giør nødvendig; og til den Opmærksomhed pas indenlandske Fabrik og Ronst: Varer, som ikke alene nu kunde virke til Fordeel for Statens Penge Cours og til at give den indenlandske Flid Fortieneste og Afsætning, men ogsaa lægge Grunden til det samme Gode, naar Fre den paa ny velsigner Hans Niger og Lande. Cancellie Pl., f. Dmk og Nge, at det (i 17 Dec. Følge Kgl. Befaling) skal være forbudet om Aftenen eller atten at have tændte Lys i Rahytten paa Coffardie Skibe, med mindre Vinduerne ere forsynede med Skodder, eller paa anden Maade bedækkede, saa at Lyset ei kan sees, hverken naar de feile i Soen, eller naar $24 de Pl. om tys paa Sribe. 17 Dec. de ligge for Anker paa Steder, hvor de kan angribes af Fienden. Hva herimod forseer sig, straffes forste Gang med Mulct fra 10 til 50 Ndir, anden Gang fra 50 til 100 Rdlr, og tredie Gang med Urbeide i Forbes dringshuset fra to til fer Maaneder. Dg skal alle veda kommende civile Øvrigheder neie holde over denne Bee falings Opfyldelse. p. 156. 19 Dece 19 Dec. 19 Dec. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 13 Dec.), hvorved bekiendtgistes: Imo.) At Renovationsstatten, saaledes som den ved Rescr. 23 Mart. 1805 og 15 Jan. 1808 (befiendtgiorte ved pl. 27 Mart. 1805 og 25 Jan. 1808) er forhøiet, fremdeles skal vedvare indtil I Oct. 1809, samt at der fra 1 Oct. 1808 indtil I Oct. 1809 end videre dertil mane lægges en Sorhøielse

  • f Deel mere, end hvad der af enhver Gaard eg eta

Hvert Huus nu betales; og 2do.) at bemeldte forhoiel se af Deel blot skal paalignes enhver Gaard og ethvert Huus i det hele, imod at Eierne berettiges til, forholdsviis at dele denne Forhøielse paa deres Leiere, i Overeensstemmelse med de Regler, hvorefter Skatten skal udredes. p. 259. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 13 Dec.) at Sprøitestatten fra Begyndelsen af 2aret 1809 skal forhøies indtil 22000 Rdlr, saa at der for hver 50 Rol: af Bygningernes Assurance-Summa erlægges 4 Stil. aarlig i Spreiteskat. p. 260. Naadstue Pt. (Rescr. til Khavns Magistrat 13 Dec.) at Intereffenterne i Møllerlauget i Khavn er tilstaaet an saadan Forhøielse i Malelønnen, at de i 2aret 1809 maae lade sig betale: 1.) For at male og figte I Tde Hvede, 3 ME 6 Sil.; 2.) For at male og sigte I Tde Rug, 3 Me 2 Stl.; 3.) For at male 1 Zoe Rug til grovt Meel, I ME 6 Sil.; og 4.) For at male I Ide Pl. om Malelennen. Tde Hvede til Strane, 1 Mk 7 St., foruden den sæd: 19 Dec. vanlige Kioreion 4 Skl. pr. Tende. p. 261. Naadstue: Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 13 Dec.) 19 Dec. at Interessenterne i det lidet Vognmandslaug, som udføre atterenovationen, mane indtil 1809 Qars Udgang tilstaaes en forhøielse af Deel i den ved Pl. 2 Jun. 1779. 4 § bestemte Taxt, saaledes, at et Læs Renovation fra Kiøbenhavn betales med 70 Still., og fra Christianshavn med 50 Still. p. 261. Anordn. om Børsens Holdelse i Khavit. 22 Doc. Gen. L. Oec. og Commerce-Coll, p. 157. Gr. Da den under 18 Jun. 1693 (*) udgangne Bors Ordonnance for Khavn efter Tidernes Forana bring ei længere i alle Dele er anvendelig, san vil Kongen, næst at ophæve og igienkelde bemeldte Ordonnan ce, herved forordne eg fastsætte de Regler og Forskrifter, som ved Borsens Holdelse i Khavn herefter skal iagttages. 1.) Børstiden skal være fra Middagen Kl. 12 tik 2 om Eftermiddag. I denne Tid mane ingen bringe Pakker eller Gods igiennem Bers falen, hvor Kiøbmande ne holde deres Forsamling, ci heller maae Roligheden forstyrres ved Bettere eller andre uvedkommende Personer. 3.) Til at fere Opsigt med Borsforretningernes ordent lige Gang og Politiet inden for Borssalen, vil Kongen bestikke en Børs Commissaire, som efter den ham igiennem Gen. 2. Dec. og Commerce Collegium tillægs gende Instruction stal vange over, at intet paq Børsen i Borstiden kan foregaae, som er stridende imod Anordnin gerne, samt især have Titsyn med Bors Auctionerne, eg paafee, at ingen Uberettigede tilstædes Adgang til Dreitas gelse i Borsens Forhandlinger. 3.) Til den Ende $ 5 skal (*) I Saml. af Sur. Taaee, red en Tryffeil, 30 Jun. 1692. Adn. om Bersen i Khavn. 3-5 §. 22 Dec. skal Alt, hvad som af Berscommissairen til gob Ordens Wedligeholdelse bliver befalet og foranstaltet, woegerligen af alle Tilstedeværende adlydes og efterkommes. Skulbe negen vise sig opfietsig herimod, ber han udvises fra Berfen, og paa Bors: Commissairens nærmere Andras gende tiltales for Politieretten. 4.) Børstieneren Tal hver Søgnedag i Børstiden være tilstede paa Børsen, for der at udføre Bors Commissairens Befalinger, og være de sig der indfindende Handlende, Mæglere og Skippere til Tieneste. Han er forpligtet til, at opslaae paa Borstavlen uden Betaling alt, hvad ham fra de Kgl. Collegier, Magistraten og Politiemesteren bliver tilstillet til Bekiendtgiørelse. Ligeledes bør han opslane Efterretninger og Bekiendtgiørelser, Handelssager, Skibsfart og Børsforhandlinger angaaende, som ham af Kiebmænd, Mæglere, Skippere eller andre Vedkommende til den Hens figt blive overleverede; imod at lade sig betale 2 Skilling for hver Seddel, som saaledes efter Begiering af ham blia ver opslaaet. For alt, hvad som ved Borsauctioner fælges ved Hammerslag, indkræver han, naar det Bortsolgtes Beløb er under 500 Rdlr, I Rdlr; er det derover og indtil 3000 Rble, 3 Rdlr; og hvis Beløbet er over 3000 Rdly, 5 Rdlr. Af alle Kiøbmandsauctioner, som holdes udenfor Borssalen, erlægges en Kiendelse af 6 Rdlr for hver Auction, uden Hensyn til det Bortfølgs tes Beløb. Disse Indtægter afleverer han til Bors: Com misfairen, som derfor aflægger Regnskab til Gen. L. Dec. og Commerce Collegium. De Auctioner, som holdes for Kyl. eller Stadens Regning, ere befriede for denne Afgift. 5.) Beb offentlig Auction paa Børsen maae ikke bortsælges andet, end Kiebmandsgods eller Handelsvarer, Skive med tilhørende Inventarier, Skibs parter, Actier, Berler og andre Handelspapirer, samt Gieldsfordringer. Dog undtages herfra hvad andet for Kgl. Adn. om Børsen i Khavn. 5-9 §. Kgl. eller Stadens Regning maatte liciteres eller falhol: 22 Dec. 6.) Børstieneren maae ikke des til Forsælgelse. af Skippere eller Kiebmand modtage Gods eller Varer til Bortsælgelse; men naar nogen derom til ham maatte henvende sig, skal han henvise dem til Mæglerne. 7.) Naar Skippere eller Færgemænd agte at bort feile, og vil have det forud bekiendtgiort paa Bersen, skal det staae dem frit for, derom at henvende sig enten til Mæglerne eller Vorstieneren, og maae ingen af disse heri staae den anden i Veien. 8.) Skulde negen Uorden indlobe, medens Borstiden varer, eller Rlama merie med Ord, eller Gierning opstane iblant de Tilstedeværende, da bor faadant enten af Groffererselskabets Widste, eller af den Mægler, der efter Mægleranordningens 20 § har det daglige Tilsyn paa Borfen, ufertovet anmeta des for Bors Commissaicen, som, efter Omstændigheder. ne, enten i Mindelighed bilægger Tvistigheden, eller hen viser Parterne til Politieretten til Sagens lovlige Paakiendelse. De efter stiftet Forlig eller Politierettens Dom fals dende Bøder oppebæres af Borstieneren, og anvendes til Borssalens Fornødenheder. 9.) Hvad som Grosferernes Formand og Ældste herefter maatte anfee tienligt til Kiøbmandsstandens Larv og Børsens beqvemmere Indretning, skal de andrage for Magistraten, som med sin Betænkning indsender Forslaget til Gen. L. Dec. og Commerce Collegium, hvorigiennem det skal blive Kongen foredraget til allerhøieste Bestem. melse. Pl. ang. Delingen af saadanne Priser, 22 Dec, som tages i Besiddelse, medens de Kgl. Krigsfartøier eller Batterier ere engagerede med den fiendtlige Con voi Bedækning, m. v. Admiralitets- og Commiss. Coll. p. 160. Gr. 22 Dec, 22 Dec. Pl. om Delingen af Priser. Gr. Da det er anfeet nedvendigt, at en Bestemmels fe gives, om hvorledes der skal forholdes med Delingen af faadanne Priser, som private Rapere tage i Besiddelse, me bens de Kgl. Krigsfartøier eller Batterier holde en fiende lig Convoi Bedækning engageret, og derved giøre det mueligt for Kaperne, at bemestre sig de convoierede Skibe, paa bet at, saavel de private Rapere kan opmun tres til en nyttig Medvirkning, som Besætningerne paa de i Actionen engagerede Krigsfartgier eller Battes rier være sikkrede for, at Kaperne ikke skal alene høste Fordelene af deres Anstrængelser; faa bliver herom føl gende befalet: De priser, som af private Rapere tages i Bes siddelse, medens de Kai. Krigsfartpier eller Batterier cre engagerede med den fiendtlige convoierende Magt, skal de'es i to lige Dele, imellem Krigsfartøiernes samt Batteriernes Besætninger og den opbringende Kaper; hvorimod de Priser, som under saadan Action maatte være jagne paa Grund af Krigsfartpierne eller Batte rierne, eller ved disses Magt umiddelbar bragte til at overgire sig, skal ganske tilfalde Krigsfartpiernes eller Batteriernes Besætninger. Pl., hvorved Fr. om Commercien f. Dmk og Nge (4 Aug. 1742) i visse Dele nærmere bes stemmes og indstierpes. Gen. L. Oec. og Commerce -Coll. p. 1ár. Gr. Da der i den senere Tid, især formedelst frem mede Commissionairers og andre uberettigede Personers Deeltagelse i Handelsaffairer, er opkommet Uordener, som baade i Ulmindelighed, og i Særdeleshed under nuværende Conjuncturer, fade den lovlige Handel, ved at virke til unaturlig Forhøielse i Priserne, saavel paa Fornødenheds, som andre Varer; faa bliver, for at saade Pl. ang. Commerce-Fr. 1-3 §. zande Bod paa disse Misbruge eg hævde lovlig ordnet 22 Dec. Kiebmandskab imod Handel i Smug og uberettiget Indgreb i Næringerne, feigende herved anordnet: 1.) De, som attraae at handle en gros, eller at drive nogen Slags Negoce med Stibe og Stibeparter, Varer, Verler og Handelseffecter, uden derpaa at tage Borgerskab, eller lade sig indskrive som Gros-hand- Tere, skal derom giøre Anmeldelse til det Steds Magis ftrat eller Øvrighed, hvor de ere boesatte, og erhverve Attest til Hiemmel for saadan deres Næringsbrug; hvor efter de skal ansættes til Næringsskat, lige med andre Handelsberettigede. De, som for nærværende Tid befatte sig med Negoce, uden at have vundet Borgerskab, eller for Gros-Handlere at være indskrevne, skal giøre denne Anmeldelse, og erhverve Attest inden tre Maane der fra denne Anordnings offentlige Bekiendtgiorelse, una der Straf at ansees og behandles, som Uberettigede. Dog undtages herfra de fra indenlandske eller udenrigs Steder ankommende Skippere, som fremdeles made udsælge des res medbragte tilladelige Varer i den Tid, og efter den i Commerce Sr. 4 Aug. 1742. 8 § Orden, son foreskrevet. 2.) De Freminede, som efter be meldte Frs 14 § vil drive Handel i de Kgl. Stater, feat være pligtige at tage fast Bopæl et Steds i Kongens Riger og Lande, og sege Bevilling paa deres Næring. Com missionairer, indenlandske saavelsom fremmede, reisende Handelsbetiente, og alle andre Personer, som befatte fis med nogen Slags Handel eller Negoce, uden dertil pan anordnet Maade at være berettigede, straffes med de Varers eller Effecters Confiscation, med hvilke de handle, og, naar de ere fremmede, forvises Landet. 3.) Ingen maae blande sig i anden Handel eller Læring, end dem efter deres Borgerskab eller Bevilling kan tils komme; hvo, som forseer sig herimod, straffes med Cons fiscas Pl. ang. Commerce-Fr. 3-5 §. 23 Dec, fiscation af de Varer, med hvilke han er befundet at drive ahiemlet Handel, og dommes desforuden i Mulct efter Commerce Frs 13 §. 4.) Det paaligger samtlige Magistrater og Øvrigheder i Kiøbstæderne at holde nøiagtige Fortegnelser over alle Personer, som paa an ordnet Maade til Negoce eller Handel en gros ere berets tigede, hvilken Fortegnelse stedse skat være opslaaet paa Raadstuen, saavelsom paa Børsen eller Kiøbmændenes Samlingsplads, hvor saadan Indretning finder Sted. 5.) I øvrigt indstierves herved paa ny bemeldte Fr. 4 2lug. 1742 til alle Vedkommendes Efterlevelse, for faas vidt ikke ved denne Placat og ved de nú gieldende Toldforordninger anderledes er anordnet. 22 Dec. Fr. for Mæglerne i havn. Gen. L. Oec. og Commerce-Coll. p. 163. Gr. Da de under 26 Jan. 1684 for Tæglerne i Khavn udgiune Artikler, tilligemed de ved seenere Anordninger og Rescripter fastsatte nærmere Bestemmelser, efter Tidernes forandrede Tarv ei længere svare til deres Hensigt; faa har Kongen, i det Han herved alde Les ophæver og igienkalder saavel fornævnte Mæglernes Artikler, som og alle øvrige om mæglervæsenet i Khavn fra Tid til anden udgangne Lovgivninger, funs det for got til Mæglerstandens bedre Indretning i Khavn herved at forordne følgende: 1.) Mæglerne antages og bestikkes af Magi- Straten i havn, som meddeler dem Bevilling. Dog bor saadan Bevilling ei træde i Kraft, førend derpaa igiena zem Gen. L. Oec. og Commerce Collegium ér erhvervet Kgl. Confirmation, som Kongen, efter Eget Gotbefindende, forbeholder Sig at meddele. Den saales des antagne og confirmerede Mægler bør af Magistraten tages i ed efter den Sormular, som denne Anordning eF Fr. f. Mæglerne i Khavn. 1-4 §. er vedhæftet. Enhver, som til Mægler bestikkes, skat 22 Dec til Stabens Kasse erlægge en Riendelse af 20 Rdlr, samt besforuden for Confirmations. Bestallingen betale det anordnede Gebyr. 2.) Det skal fremdeles, som hidtil, være Magistraten tilladt, at antage og beskikke face mange Mæglere, som efter forekommende Omstændig heder eragtes fornedent; dog maae ingen forundes Bevils ling, førend derom er indhentet Großererselskabets 25etænkning, hvilken, tilligemed den udstædte Bevilling, bor af Magistraten indsendes til Gen. L. Dec. og Com merce Collegium. Om Bevillinger for Skibsmæglere skal bemeldte Collegium vedlægge General Toldkam merets Betænkning, naar samme indstilles til Rgi. Con firmations Meddelelse. Over samtlige authoriserede Mæg lere haver Magistraten at lade forfatte en Lifte, som ins deholder deres Navne, Ferretninger og Bopæle; hvilken Liste stal opslaces paa Børsen, og fornyes saa ofte no: gen Forandring i Mæglernes Personale indtræffer. 3.) Til Mægler maae ingen beskikkes, uden Personer af et got Rygte, og som ei ere fundne i Loldsviig eller anden mistig Handling. Til Mæglere bør fremfor andre væls ges saadanne Subjekter, som ved Uhcto, uden deres Bro de, have tilsat deres Formue i Handelen og ere udganede af Kiøbmandsstanden, ligesom og de, der have tient paa Handels Contoirer eller hos Mæglere. 4.) Forend nogen som Mægler antages og beskikkes, bør han gotgies re, at han besidder de fornødne Rundskaber, saavel om Handelen i Almindelighed, som i Særdeleshed om dit Slags Forretninger, han som Mægler agter at udøve. Han skal til den Ende lade sig epaminete af Grofferers nes Formand eller een af de 2Eldste med tiltagne Tre af Grofferer. Selskabets Medlemmer, som dertil udmeldes af Magistraten. Efter aflagt Prøve meddeles den Eras minerede Bevtis om Duelighed, hvilket Beviis dog ikke Fr. f. Mæglerne i Khavn. 4-7 §. 32 Dec. ikke giver Ret, men ikkun Adgang, til at bestikkes til Magler, naar enten Vacance indtreffer og det efter Overs Læg imellem Magistraten og Grofferer Selskabet befindes, at den igien bør besættes, eller flere Mæglere efter Oms stændighederne skulde behøves. 5.) De Mæglere, som herefter antages eg bestikkes, seal inddeles i 4 Klasz fer, og være enten Vares, Vepels, Skibs eller Asfurance Mæglere; dog maae det være enhver tilladt, at lade sig examinere, og, efter befunden Duelighed, at søge Bevilling til at giøre Tieneste i flere Klaffer; bog saaledes, at ingen maae gives Bevilling som vare- og Skibsmægler tillige. I øvrigt maae ingen Mægler udove anden Forretning, end hvortil han, efter ben ham meddeelte Bevilling, er bemyndiget; i modsat fald strafs fes han som Uberettiget efter 8 §. Alene i det Tilfælde, naat Skib og Ladning har lidt avarie, og Varerne desaarfag skal sælges for Affurandeurernes Regning, i den Stand de befindes, skal det være Skibsmæglerne tilladt, at paatage sig Vare - Mæglernes Forretninger ved Varers nes Bortsælgelse. 6.) Enhver Mægler, saavel nus værende som efterkommende, bør have en giennembragen og af Magistraten authoriseret Protocol, som bør forsynes med det for Kiøbmandsbøger i Kiøbstæderne befas lede stemplede Papiir. I denne Protocol stal enhver Mægler med Dag og Datum indføre alle fine Affairer, for derefter i pankommende Tilfælde at give Udskrift af fin Slutseddel; findes ikke denne indført i den authoriserede Protocol, da staaer Mægleren til Ansvar for alt Tab og Skade, som deraf kan flybe. 7.) Ingen Mægler maae tillade sig at aabenbare, hvad ham af en eller anden Part vorder befalet at holde hemmeligt, langt mindre forsætligen i Slutseddelen forandre, eller afvige fra, den imellem Parterne indgangne Accordt; ei heller made nogen Mægler, for at forhøie eller nedsætte Ba Fr. f. Mæglerne i Khavn. 7-8 §. Varernes Priis, vidende, betiene sig af false Efterret: 22 Dec, ninger, eller paatage sig nogen Commission, som stat adføres ved Sviig. Er det ham bekiendt, at der er indleben ugunstige Tidender om uheld, der er tilstødt noget Skib, eller deri indladet Gods, hvorpaa af ham skal besorges Assurance, da bor han ei derpaa lade tegne Police, uden i forveien troligen og uden Forbeholdenhed at have meddeelt Assurandeurerne den ham om saadant Uheld tilkomme Efterretning. Befindes nogen Mægter at have handlet imod negen af disse Forskrifter, skal han som den der har overtraadt sin Eed og Pligt, have fir Mæglerbevilling forbrudt. 8.) Det skal være Mæglerne aldeles forbudet ved deres folk eller andre zil Mæglerforretningerne uberettigede at afgiore nogen Candelsaffaire. Alene i Sygdoms Tilfælde eller andet lovligt Forfald staner det den beskikkede Mægler frit for, at anfege Magistraten om Constitution for en anden at udføre hans Forretninger. Skulde nogen uberettiget befindes at befatte sig med Mæglerforretninger, da strass fes han for første Gang med en Mulkt af 20 Rdlr, ans den Gang med 40 Noir, es fan fremdeles, ved hver igiens tagen Forseelse, med det dobbelte. Med lige Straf ans fees saavel Mæglere som handlende, der befindes at have betient sig af uberettigede til Mæglerforretnin gers Udførelse; og skal desuden alt, som er sluttet ved disse, agtes for intet, og ei drage til Følge for nogen af Parterne. Dog mane det fremdeles være Slibsmæglerne tilladt at lade Stibes og Varers Indklarering paa eget Unsvar beforge ved deres 2ettente, naar disse til den Ende ere forsynede med vedkommende Principalere ftrifta lige Fuldmagt, hvilken Fuldmagt bør forevises for Mas gistraten, og med sammes Paategning indsendes til Ges neral Toldkammeret, som derpaa efter Omstændighe derne meddeler den Paagieldende Constitution til Told. XV Deel. I Beda Fr. f. Maglerne i Khavn. 8-11 §. 22 Dec. bodforretningers Ubevelfe, imob at denne forpligter sig til at iagttage, hvab bemeldte Kammer derved finder fornodent at foreskrive. Naar nogen, uden at være forsynet med saadan Constitution, befatter sig med Toldbodforretninger i Mæglers Navn, da skal baade han og den, der har brugt ham, ansees og straffes med samme Mulkt, som forhen om Uberettigede er fastsat. 9.) Da bet er Kongens Billie, at Handel og Kiøbmandskab alene mane drives af dem, som efter Anordningerne dertil ere beretti gede, saa vil han herved have samtlige Mæglere paa det alvorligste paalagt, ei at betiene and.e end saadanne Personer, som enten have taget Borgerskab pan Handel, eller paa anden anordnet Maade dertil ere berettigede. Befindes nogen Mægler herimod at handle, ansees han 1ste Gang med en Mulkt af 50 Rdlr, 2den Gang m:b 100 Rdlr, og skal han 3die Gang have sin Bevilling forbrudt. 10.) Naar Kiøb og Salg eller Skibes Befragtning efter endelig Aftale er sluttet, bør Mægleren strap, eller i det seeneste fire Timer derefter, egenhæn digen underskrive og udstæde Slutseddelen, ligesom han og ber stane til Ansvar for, at de kiobte Varer ere over eensstemmende med de foreviiste Prover; og, om Varerne uden forudtagen Prove kiobes, at de svare til den Qvalitet, han til den Kiøbende haver opgivet. Befindes nogen Mægler at have forseet sig i nogen af disse Poster, bør han dømmes til at give fuld Erstatning for alt Tab og Skabe, som Parterne eller een iblant dem beviisligen derved kan være tilføiet. Hvad Kiøb eller Accord saaledes ved ham er afsluttet, bør han ei tilbagekalde imod Parternes Billie, ei heller derom til Uvedkommende give Underretning, til Skade for de contraherende Parter; forseer han sig herimod, bør han staae den Tabende til Ansvar for Følgerne. 11.) Enhver Mægler, som bortsælger Varer ved offentlig Auction, stal, ved For handFr. f. Maglerne i Khavn. 11-15§. handlings Regningens Indlevering til sin Committent, 22 Dec. tillige være pligtig til, om forlanges, at forevise Auctions- Contoirets Regning for Auctions Salarium. Forhandlings Regningen bør affattes saaledes, at, em Aucs tions Salarium for det Hele er lige, da anføres Auctio nens Velob paa Forhandlings-Regningen under een Summa; er det ulige, efter de bortsolgte Varers forskiellige Slags, anføres Auctionens Beløb for hvert Partie Varer især, og derefter beregnes, hvad Mæglerens Committent for sin Andeel kan tilkomme at svare i Auctions - Salarium. 12.) Det er Mæglerne aldeles forbudet, at befatte sig med Dispachens Udstædelse eller andre til de af Kongen beskikkede Dispacheurers Bestilling henhørende Forretninger. 13.) Jngen Mægler made drive Handel eller befatte sig med noget Kiøbmandskab, Spedition, Skibsrederie, Verelnegoce eller andre til Riobmandsstanden henhørende Forretninger for egen Regning, samt hverken directe eller indirecte deri med nogen anden deeltage, under sin Bevillings Fortabelfe. Som en Følge heraf, skal enhver Mægler, som fieber, være sig paa Auction eller under Haanden, strax efter fuldendt Auction eller sluttet Kiøb, paa Sælgerens For langende, opgive den rette Kiøbers Tavn. Ran han det ikke, gaaer Kiøbet tilbage og agtes for intet, og Mægleren bor 1ste Gang ansees med en Mulkt af 20 Rdlr, som i ethvert Overtrædelses Tilfælde fordobbles. Befin des det derimod, at han har opgivet et false Zavn, og Kiøbet er fleet for hans egen Regning, bør han have sit Embede forbrudt. 14.) Ingen Mægler maae blan de sig i nogen Handelsaffaire, hvorpaa han ingen Com mission har, men først, ved at overlobe Kiøber og Sæl. ger, søger at tiltrygle sig den; befindes nogen herimod at handle, straffes han med en Mulkt af 20 Rdlr, som i gientagen Overtrædelsestilfælde fordobbles. I 2 15.) Eliont Sr. f. Maglerne i Khavn. 15-17 §. 22 Dec. Stient det herefter alene skal tilkomme de beskikkede Mega lere og deres Befuldmægtigede, som dertil, efter den 8 § Indhold, ere conftituerede, at besørge Skibes og Varers Ind og Udklarering og Skibsfragternes Indkass sation, naar ikke de Handlende selv eller ved deres Sol, som virkelig staae i deres Tieneste, vil besorge det, samt, paa Forlangende, at paatage sig disse Forretninger for ankommende Skippere, indenlandske saavelsom uden landske; saa bliver deg herved Skibsmæglere og deres Bes tiente alvorligen forbudet at fare de ankommende Skips pere i møde, eller paa en eller anden Maade at bemega tige sig deres Papirer, uden dertil af Skibets Eier eller Befragter, og, i disses Fraværelse af Skibsføreren, at være bemyndigede. Hvo, som handler herimod, strafs fes med 20 Rdlrs Boder, som dog efter befundne Omstæna digheder kan forhøies eller forandres efter Politierettens Kiendelse. 16.) Det bliver Skibsmæglernes fæt deles Pligt, paa Forlangende, at gaae de Handlende og Soefarende til gaande i Alt, som angaaer Skibenes og Ladningernes Klarering, og især at veilede Skip perne og deres Solf, at rette sig efter handels: og Havnepolitie Anordningerne. Saa bor og enhver Skibsmægler være ansvarlig for, at det Sib, hvis Er pedition er ham betroet, bliver forsynet med alle efter Anordningerne behøvende Papirer, ligesom det og paaligger ham at bistaae enhver, uden Undtagelse, som har Gods i Pakhusene, og forlanger hans Hielp ved Toldklareringen, imod saadan Courtages Nydelse, som i 18 § er fastfat. 17.) Naar Skibsmæglerne overs drages de Slipperes Papirer, som forlange deres Bistand ved deres Affairer, saa ber de indestaae Toldvæsenet for den endelige Klavering, hvor denne beroer paa Ski benes uolosning. De bør desaarsag ei giere Afreg ning med Slipperne eller Rederiet, eller slippe de ihænde haven Fr. f. Maglerne i Khavn. 17-18 §. havende Skibsdocumenter, forinden alt, hvad der hæfter 22 Dec, paa Skib og Gods, er blevet klareret; i mobfat Tilfælde stane de Toldvæsenet til 2nsvar for alt Tab og Skade, som af deres Efterladenhed i den Henseende kan slyde. 18.) Mæglerlønnen, eller den saa kaldede Courtage, som Mæglerne ber nyde for deres Forretninger, bestem mes og fastsættes herved, som følger: For de Varer, en Mægler Kiøber eller sælger, nyder han Courtage efter Kiøbe eller Forsælgnings. Summen, nemlig: Naar Varernes Beløb er indtil 1000 Rdlr inclusive, Procent. Fra 1000 til 2000 Rdlr, Procent. Fra 2000 til 4000 Rdlr, Procent. Men naar Beløbet overstiger 4000 Rolt, da ikkun i det hele Procent. Af denne Provision betaler Kieber og Sælger hver det Halve, naar Kiøb og Salg skeet underhaanden; men naar Varerne ved offentlig Auction afhændes, betaler Sælgeren det Hele, med mindre det i Auctions Conditionerne ulte anderledes være bestemt; dog er Mægleren ikke pligtig til for denne Courtage at paatage sig tillige Pengenes Ind. kassation for det Bortsolgte og det dermed forbundne Ansvar; men naar samme ham overdrages, bliver hans Provision for denne Forretning at bestemme ved særskilt Accord med Sælgeren. For Verlers Forhandling ny der Mægleren 1 Promille af hver af Parterne. For Aes tiers Salg betales Procent, naar Kiøbesummen ikke sverstiger 10000 Rble; men af det, som overstiger denne Summa, ilkun Procent, hvoraf Kieberne og Sælger ne, naar Actierne fiebes og sælges underhaanden, bes tale hver det Halve; men naar de ved Auction ashæn des, betaler Kiøberen den hele Provision, med mindre det i Auctions Conditionerne maatte være anderledes bestemt. For Salg af offentlige Fonds og andre rentebærende Effekter, nyder Mægleren 1 Promille af hver af Pars terne, uden Hensyn til Kiøbesummens Beløb. I 3 For 210Fr. f. Mæglerne i Khavn. 18 §. 32 Dec. Assurance gotgiores Affurance - Mægleren i Courtage Procent af den forsikrede Capital, naar Præmien er un der 4 Procent; og 3 Promille af Capitalen, naar Præ mien er fra 4 Procent og derover; desuden betales ham af de Assurerede 1 Rdlr for hver Police, naar Capitalen er fra 1000 Rdlr og derover; men ikkun 48 Sfilling naar Capitalen er fra 500 indtil 1000 Ndir. Policer for forsikkrede Summer under 500 Ndir udleveres uden Betaling. Imod forestaaende Courtages Nydelse ere As furance Mæglerne pligtige til, selv at betale det til Poli cerne, for de ved dem for private Assurandeurer besørgede Assurancer, i Sr. 25 Maj 1804 befalede stemplede Pa piir, samt at indestaae bemeldte Affurandeurer for Affurante: Præmiens rigtige Betaling. For Skibes Salg, naar Kiøbesummen er under 10,000 Rdlr, nyder Mægs Leren i Betaling Procent; men af det, som overstiger denne Summa, ikkun Procent, som betales af Riebe ten alene. For Stibes Befragtning betales Magleren 16 Sk. pr. Commerce Left, naar Skibet fragtes til Steder eller Handelspladser, som ere beliggende paa hiin Side Cap finis terræ; er Skibet bestemt til noget Sted paa denne Side af bemeldte Cap, kan Betalingen efter Overeenskommelse være ringere, men bør aldrig overstige 16 St. pr. Commerce. Læst. For et Skib med Ladning at ud og indklarere, uden Forskiel til og fra hvad Sted, betales i første Fald 12 St., og i ana det Fald 8 Sk., pr. Commerce: Læst af Slibets Drægtigs bed. For baglastede Skibe ved ud og Indgaaende at klarere, betales i første Fald 6 St., og i andet Fald 4 St., pr. Commerce Læst af Stibets Læstedrægtigs hed. For Varers Toldklarering nyder Mægleren 2 Procent af Toldens Beløb, naar Tolden udgier 50 Rdir og derover, men for mindre Klareringer 3 ME. For Oplags: Varers Klarering, naar dertil bruges Mage Fr. f. Maglerne i Khavn. 18-20 §. Mægler, nyder denne Betaling efter Overeenskommelse 22 Dec. mellem ham og Oplagshaveren. For Indkaffation af Skibsfragter nyder Mægleren Procent af sammes Beløb, hvorimod han bor indestaae for og tilsvare Vedkommende samme. For Besørgelse af Zavarieaffai rer, hvortil ei henregnes Socskaders Beregning og Havas riers Opgiorelse, hvormed Mægleren efter 12 § ei ber befatte sig, men alene Skibets Indkiorering, Soeforkla ringens Besørgelse, Dokumenternes Samling og andet deslige, skal Mægleren tilstaaes, naar samtlige Havaries omkostninger beløbe sig indtil 2000 Rdlr: 3 Procent. Indtil 5000 Rdlr: 1 Procent. Og derover: 1 Procent. 19.) Ligesom hidtil, saa skal og herefter ugentlige Li fter over ind og udgaaende Skibe forfattes af den Mægler, som hidtil har besørget samme. Af disse Lister indleveres hver mandag Formiddag, inden kl. 12, fire ligelydende Gienparter, een til Gen. L. Dec. og Commerce Collegium, een til Magistraten, een til Po litiemesteren, og cen til Eftersyn paa Borsen. For disse Lifters Besørgelse sal bemeldte Mægler frembeles, som hidtil, nyde 100 Rdlr aarlig af Stadens Kasse, men ved hans Afgang blive disse at forfatte og til forbemeldte Stes der til anførte Tid at indlevere af Toldskriverne, imod at dem derfor ligefaa gotgiores af Stadens Kasse aarlig 100 Rdlr. 20.) Ligesom det herefter skal være en fælleds Pligt for samtlige Stadens Mæglere, eengang hver uge, efter nærmere Overeenskommelse med Stadens Handlende, at beforge en neiagtig Priis: Courant ubgivet, i hvilken, foruden de i Handelen gangbare Varers Priser, ber anføres Coursen paa Verler og Spes ciesmynt, samt Disconto og Actiers Priis, tilliges med Assurancepræmierne, saaledes som disse fra Tid til anden blive bestemte, saa skal det rg paaligge Formanden og de Midfie for Grofferer Societetet i 74 For Jr. f. Maglerne i Khavn. 20-23 §. 22 Dec. Forening med den anordnede Bors Commissaire at føre det fornødne Tilsyn med, at disse Priis Couranter mues ligft rigtig og neiagtig blive affattede, og at deraf, hver Gang de udkomme, et Eremplar bliver indleveret til Gen. 2. Sec. og Commerce Collegium. 21.) Mag Terne flat vepelviis, een af dem hver uge, efter For mandens Tilfigelse, være tilstede paa Borsen alle Cognedage fra kl. 12 til 2 em Eftermiddagen, for under den af Kongen bestikkede Bors Commissaires Tilsyn at vaage over, at saavel denne Fr., som og 23srsanordningen, noie efterleves. Hvad ulovligt imod disse eller andre Kgl. Handelsanordninger, der maatte foregaae og komme til den Opsyn havende Maglers Kundskab, har han strap at anmelde for Bers: Commissairen til dennes videre Foranstaltning. 22.) Mæglerne skal herefter have en formand med trende Bifiddere, hvilke stal være en Beretmægler, en Varemægler, og en Slibemaægler, hvilke, tilligemed Formanden, vælges af samtlige Mæglere ved fleste Stemmer. De Valgte vedblive i tvende War, efter hvis Forløb nyt Valg igien foretages. Hver Gang Balg er skeet, meldes det Grofferer-Societetet og Magistraten, hvilken sidste derom har at giore Indbe retning til Gen. L. Dec. og Commerce Collegium. For manden kalker Bifidderne at samies med ham, saa ofte fornødent giores, ligesom han og indbyder samtlige Mag. Iere til en Samling, naar saadant ved Magistraten bliver ham paalagt, eller han selv finder det nødvendigt. manden skal have en Protocol, hvori Alt, som i Sams lingen bliver foretaget, sal indføres, ligesom han og i en færskilt Copiebog skal lade indføre alt hvad som udfærdi ges, og som af ham, tilligemed Bisidderne, sal blive un derskrevet. Saavel Protocollen som Copiebogen authoris feres af Magistraten, og forsynes med Stadens Segl. 23.) Saasnart en mægler haver opgivet sit Boe til Fors Ret Fr. f. Meglerne i Khavn. 23-24 §. Rettens Behandling, bør han aldeles afholde sig fra alle 22 Dec, Meglerforretninger, og til den Ende bør den ham forund te Bevilling fratages ham, og forblive under Skifterettens Bevaring, indtil Boet er sluttet, og ham igien til frie Raadighed ertraderet. Befindes han at have giort sig Fyldig i svigagtigt Sallissement, indsendes Bevillingen til Magißraten, for at vorbe cafferet. San bor og ethvert Tilfælde af Mægleres Fallissement befiendtgiores ved Opflag paa Borsen, paa det deraf kan erfares, at den skal terede indtil videre er uberettiget til at befatte sig med Mægleraffairer. Befindes han desuagtet deri at have deeltaget, straffes han i Liighed med andre überettigede efter 8 §. 24) Alle Sager, som vedkomme Mægs Ternes Forretninger, eller angaae Overtrædelsen af det, som i denne Anordning til Mæglernes og andre Wedkommendes Efterlevelse er fastsat, skal indklages og paakiendes ved Politieretten. De Boder, som i flige Sager nogen vorder idømt, skal tilfalde Kiøbenhavns al mindelige Fattigvæsen. Formular til den Eed, som de beskikkede Stads Mæglere skal aflægge for Magistraten. "Jeg sværger til Gud, at jeg vil være min allernaadigste Arve Konge og Herre, Hans Majestet Kong Frederik den Siette, og Atterheitsammes Arvefuccefforer udi Regieringen huld og troe, Magistraten her udi Staden, som min foresatte Øvrighed, herig og lydig. Som beskikket Mægler vil jeg troeligen og redeligen udføre de mig overs dragne Forretninger, og i alle Dele holde mig den for Mæglerne i Kiobenhavn under 22de December 1808 uds givne Anordning, samt Bersordonnancen af samme Das tum, efterrettelig. Endelig lover og forfikkrer jeg, at jeg, saalænge jeg udi Mæglerstanden forbliver, ei vil befatte mig med Handel eller dertil hørende Forretninger, eller beri deeltage med andre, samt ei heller indlade mig i ans 75 De Fr. f. Mæglerne i Khavn. 22 Dec. den Bestilling, end den mig allernaadigst forundte Bevils ling hiemler mig Adgang til, ligesom jeg og i Alt vil fans ledes forholde mig, som det en ærefiær og troe Mægler egner og anstaaer. Saa sandt hielpe mig Gud og hans hellige Ord." 23 Dec. 23 Dec. 24 Dec. 24 Dec. Cancellie Pl. (Resol. 20 Dec.) at intet herefter udstædende Gæstebrev paa Eiendomme, der maatte tilhøre Fattigvæsenet i Sognedistricterne paa Landet (i Danmark), skal være gieldende, med mindre det er forsynet med Amts Fattigdirectionens Approbation. p. 175. Pat., indeholdende Bestemmelser om, fra hvilket District den, der er fattig, skal forsørges, f. Slesvig og Holsteen (paa Danse og Tydse. p. 176. Pl. at da Kongen (for at afhielpe den ved de nærværende Omstændigheder foranledigede Mangel paa Skillemynt i Kongerigerne) har besluttet, at lade en forholdsmæssig Sum udmynte i Eenstillinger, hvilke udpræges af 2 Lod 4 Green lodigt Selv til 19 Rdlr Cou rant Marken sin; saa befales herved, at disse nye Eens fillinger, hvis præg er paa den ene Side Kongens Navn i Træk med Krone over, og paa den anden Side den Indskrivt: 1 Skilling dansk, skal i alle Courantbetalinger i Danmark og 17orge gaae og gielde og af Undersaatterne antages for deres paalydende Værdie. Finants -Coll. p. 182. Fr. ang. Rigsdalers - Stykkers Udmyntning for Dmk og 17ge af det Sølv, som ved frivillige Bidrag til Speværnets Gienoprettelse indkommet. Finants-Coll. p. 183. Kongen har i Henseende til Anvendelsen af det Solv, som fra fædrenelandssindede Underfaatter i frivillis ge Bidrag til nye Krigsfartøiers Bygning er indkommet, 09 Fr. om Rdlrs Stykker. 1-4 §. og herefter maatte indkomme, vedtaget følgende Bestem: 24 Dec. melser: 1.) Alt det Sølv, som under nærværende Omstændigheder ydes som frivilligt Bidrag til Fædres nelandets Tarv, skal indsmeltes, og deraf udpræges et Numerair, gangbart for Deel af en Rigsdaler dansk Courant, udmyntet af 6 ledigt Gehalt, til 19 Rdir dans Courant Marken siin. 2.) Paa dette Numerairs Forside præges Kongens Navnetræk med Oma Skrift: "Gangbar for Rigsdaler dans Courant", og paa Bagsiden en Eegelovskrands, hvori den Indskrift: "Frivilligt Offer til Fædrenelandet." 3.) Fore nævnte Numerair skal udelukkende have Omløb i Kongerigerne Danmark og Torge, og bliver der modtaget i alle Kgl. Kasser og Oppeberseler lige med 16 Skilling dans Courant, ligesom der og for samme altid paa Forlangende ved Deposito Kassen i Kiøbenhavn kan erholdes danse Courant Bank Sedler, efter samme Forhold. Ders imod skal dette Numerair ikke have Omløb i Sertugt om mene og medtages der ikke heller i de Kgl. Kasser. 4.) Hvo, som maatte befindes at efterpræge bemeldte Nu merair, eller at bringe det efterprægede i Omløb, stal være den Straf undergiven, som ved Lovgivningen er bes stemt for falske myntuere. Anordn. em Jisningen for Khavns 24 Dec. Fæstningsværker. Cancel. p. 185. See Pl. 24 Febr. 1809. Gr. Kongen har anseet det fornødent, nærmere at bestemme, hvorledes der med Jisningen omkring Khavns Fæstnings- Værker der forholdes. I hvilken Henseende følgende befales: 1.) Jisningen omkring Trekroners Batterie feat iværksættes af Besætningen paa bemeldte Batterie. 2.) Opiisningen af Havnen fra Citadellet langs Toldbo den Adn. om Jisning v. Khavn. 2-5 §. 24 Dec. den og 17yholm til vinti Lünette, samt af Strans den mellem de 2de Riøkkenkurve, paa begge Stræks ninger indtil aabent Vand af 6 Fobs Dybde, seal beftris des af Mavinen, der er forsynet med de til Jisning paa Stranden fornødne Redskaber, og besidder den fornødne velse og Færdighed til dette Arbeide. 3.) Foruden ovennævnte 2de Strækninger blive endnu tilbage at opfife 23 omtrent lige store Dele af Sefenings Gravene, nemlig fra den ene Bolværks Pynt til den anden, hvortil 200 Mand kan udfordres ved hver Polygons Opiis. ning, naar den skal fuldføres paa en Vinterdag eller i et Tidsrum af 8 Timer. Paa disse 23 Steder skal Indvaanerne i Khavn, i Overeensstemmelse med de ældre Anordninger om denne Gienstand, være forpligtede til at holde Stadsgravene aabne, naar dette findes fornødent, dog skal Garnisonen i Khavn heri være saa meget bes hielpelig, som Tienesten tillader det, og Borgerskabet anvises en Polygon mindre til at opiife, for hver 200 Mand Garnisonen kan afgive til Assistence. 4.) Forde Lingen paa samtlige Huse og Gaarde i Staden og dens Forstæder, af det til foranførte Jisning fornødne Mandfab af Indvaanerne, skal bestemmes af Stadshaupts manden, som den, der af de aarligen indkommende Mandtaller best kan vide, hvilke Gaarde og Huse der kan afgive cen og hvilke der kan afgive 2de arbeidsdygtige Mænd til foranførte Arbeide. 5.) Naar Opiisning af den i S§ anferte Strækning enten ganske eller for en Deel anfees nødvendig, og af Kongen befales iværksat af Borgers Sabet, skal enhver Gaard eller Huuseier være forpligtet til, paa Stabshauptmandens Forlangende, at levere I eller 2 arbeidsdygtige Mænd, hvilke inden 2 Timer efter Tilfigelsen skal møde paa det bestemte Sted; og skal enhver Svend, Dreng, Tiener, Rudsk eller Gaardss Earl, som af sin Mester eller Huusbonde til dette Arbei de Adn. om Jisning v. Khavn. 5-8 §. - 7 be forlanges, naar han i øvrigt dertil er arbeidsdygtig og 24 Dec. forsynet med de dertil udfordrende Redskaber, være pligtig til strax at efterkomme denne Ordre. 6.) Fra den Tid, Mandskabet er mødt til Arbeidet, og indtil det ders fra igien er frigivet, skal det staae under de borgerlige militaire Straffe Love; efter disse have og de com manderende Borger Officerer og Opsynsmænd ved Arbeis det i Overtrædelses Tilfælde at forholde sig, samt derom at underrette Mandskabet, naar dette møder ved Arbeidet. 7.) Vedkommende Gaard- eller Huus: Eiere sal staae til Ansvar for enhver Mand, som ubebliver fra Arbeis det, eller som dertil befindes udygtig; og skal de saavel derfor, som for Efterladenhed i at forsyne den Mand, der fendes til Jisning, med de fornødne Redskaber, være undergivne tilstrækkelige Penge: Mulkter, hvilke det, si Ange logie af Reglementet for Khavns Borgervæbning 1 Jun. 1808. 84 §, overlades Stadshauptmanden efter Omstæns dighederne at bestemme, indtil 10 Rdlr for hver Gang. 8.) Enhver Mand, som moder til dette Arbeide, bør være forsynet med en dertil brugelig Øre og Brandhage; dog at den Gaard eller det Huus, som afgiver 2 Wand, itfe behøver at medgive mere end I Brandhage, hvorimod ena Hver Mand bør til Jisningen medgives en Dre. Disse Redskaber stal haves ved enhver Gaard eller Huus, og til den Ende af vedkommende Gaard eller Huus - Ciec strax anskaffes, hvor de ikke allerede haves; og da disse Foranstaltninger figte til fælleds Sikkerhed, skal Leierne, efter en billig Fordeling, være pligtige at deeltage med Eierne i Omkostningerne til Anskaffelsen og Vedligeholdels sen af foranførte Redskaber; derimod sal de øvrige til Jisningen behøvende Redskaber, sansom Sissauge m. m., anskaffes for offentlig Regning og opbevares hos de 12 Compagnie Chefer ved det borgerlige militaire Infanterie. Bestyrelsen af Arbeidet, og det mødende Mandskabs Fore Adn. om Jisning v. Khavn. 8 §. 24 Dec. Fordeling derved under et tilstrækkeligt Antal Officerer og Opsynsmænd, vil Kongen have overdraget Stabshaupts manden, efterat de Liniers Retning, hvilke skal opiises, forud af en Ingenieur Officeer ere afsatte. 27 Dec. Pl., hvorved Gotgiørelsen bestemmes for de i Følge Frr. 19 Sept. 1806 og 22 Aug. 1807 Slesvig og Holsteen overordentligen leverede Korn- og fou rage vantiteter (paa Tydsk og Dansk). p. 188. 28 Dec, (†) Bekiendtg. (fra Finants Collegium) ang. et Kgl. Laan. 4to. Gr. Da det er Kongens Villie, at endog under en byrdefuld Krig, som i enhver af Statens Dele fordrer saa store og mangehaande Anstrængelser, dog tillige enhver Forholdsregel, som kan tiene til at ophielpe og opretholde de danske Courantbanksedlers Værdie, stal anvendes, og han i dette Diemeed allerede har været bes tænkt paa Midler, hvorved den til disse Banksedlers Inddragelse bestemte aarlige Fond vil blive forøget; saa har Han i samme Hensigt end videre besluttet, at enhver, som er i Besiddelse af en tilstrækkelig Summe i hine Banks sedler, skal tilbydes et Middel til at forvandle disse til den Sølvværdie, hvorpaa de i danse Courant- Mynt lys de, og hvortil de i alle Kgl. Kasser modtages, ved at ers holde denne Værdie i Obligationer, som efterhaanden i bestemte Terminer udbetales i Species Mynt. Finants. Collegium er derfor ved Resol. 24 denne Maaned bes myndiget til at aabne et Laan under følgende Vilkaar: 1.) Indskuddene til dette Laan skee i danske Courantbanksedler, hvori Renterne ogsaa betales, men Capitalerne tilbagebetales i Species. #2.) 2f de indskudte Summer svares Deeltagerne 3 Procent aars lig Rente, som udbetales i een Termin. 3.) Ene hver Deeltager erholder for den Summe, han har ind. frudt, Bekg. om et Kgl. Laan. 3-12 §. ffubt, 24 Obligationer, hvoraf hver lyder paa 28 Dec. Deel af Indskuddet. 4.) Disse Obligationer lyde paa Species, beregnet til den indskudte Summe, efter Pari 100 Rdlr Species til 125 Rdlr Courant. 5.) Af disse 24 Obligationer forfalder i de næste 24 Aar een aarligen til Udbetaling, og det saaledes, at i hver Obligation bestemmes, i hvilket War dens paalydende Sums me skal tilbagebetales i Species. 6.) Den mindste Summe, som kan indskydes, er 1200 Rdlr danse Courant. Alle større Indskudde maae være saaledes, at de partielle Obligationers paa Species lydende Summe er deelelig med 10. Saaledes komme de enkelte Obligatioaer ved et Indskud af 1500 Rdlr dansk Courant, at lyde paa 50 Rdlr Species; for 1800 Rdlr d E. paa 60 Rdlr Species, eg fan fremdeles. 7.) Obligationerne das teres d. 1 Mart. 1809. Fra denne Dag begynde Mens terne, der, saavelsom Capital: Afdragene, anvises til Udbetaling hvert Wars 1 Marts. 8.) Baade Renter og Capital udbetales paa Creditors Forlangende enten i Kiøbenhavn, eller i Christiania, eller i Altona. 9.) Der finder ved dette Laan ingen Subscription Sted, men enhver, som vil deeltage, maa strap betale Indskuddet. 10.) Denne Indbetaling skeer her i Kiøbenhavn til Courantbanken; i Odense og Aalborg til Amtsforvalterne; i Christiania til Zahlkassen; i Bergen og Trondhiem til Stiftamtskriverne; i Riel til den Slesvig Holsteenske Hovedkasse, og i Altona til det Kgl. Bankcomptoir. 11.) Indbetalin gen for Danmark og Hertugdommene seer i Januar og Februar Maaneder 1809; ifald den af Kongen be stemte Summe ikke forinden skulde være optagen. 17orge staaer Indbetalingen aaben 2 Maaneder efterat denne Befiendtgiørelse er, paa ethvert af de 3de nævnte Steder, offentligen kundgiort. 12.) For de indbetalte I Suma Betg. om et Kgl. Laan. 12-15 §. 28 Dec. Summer udstæbes i Kiobenhavn af Courantbankens Reas 30 Dec. 30 Dec. indbetalt der Nigsdaler dans lisations Commission, i Altona af Bankcomptoirets Dis rection, og paa de andre Steder af vedkommende Kasseres re eller Oppeborselsbetiente, hvor Indskuddet er fleet, er Interims Qvittering, lydende paa Navn eller Jhans dehaver, efter enhvers Forlangende, saaledes: "At N. N. (Thændehaveren heraf) har hertil Suimme = Rdlr, siger Courant, som Judskud til det, efter Hans Majestæts allerhøieste Resolution af 24 Decbr. 1808 aabnede, og af bet Kongel. Finants-Collegio under 28 samme Maaned bekiendtgiorte Laan; og at der, imod dette Bevises Tilbas gelevering, skal vorde dets Eier udleveret 24 Obligatios ner, hver paa Ndlr Species, det bliver herved tila ftanet." 13.) Det skal blive bekiendtgiort, naar Obligationerne, der, ligesom Qvitteringerne, fat tyde paa Navn eller hændehaver og, det snareste mueligt, vorde udfærdigede, kan erholdes.14.) For de Sum mer, som indleveres i Januar Maaned, gotgiores veb Obligationernes Udlevering een Procent i dansk Cous rant, og for dem, som indbetales i februar, Pros cent; for Norge finder Gotgiørelsen Sted efter samme Forhold. 15.) Obligationerne underskrives af Courantbankens Realisations Commission, og forsynes med Rentecoupons for faa mange Aar, hine tyde paa. Raadstue Pl. (Cancellie-Br. til Khavns Magistrat 29 Dec.) em Taxten paa Orekisd for Jan. Maane 1809. p. 262. Raadstue Pl. (Resol. 28 Dec., bekiendtgiort Kies benhavns Magistrat ved Cancellie Br. 29 Dec.) at Tara ten paa Hestekiod for Jan. og Sebr. Maaneder 1809 er bestemt saaledes: for Pundet af det bedste Slags: 5 Skl., og af det ringere eller Forkiødet: 4 Skl. p. 263. Raad: Pl. om Træfuls Maaling. Raadstue-Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 30 Dec. 20 Dec.) at Trækul herefter skal maales med de paa Khavns Veierbod indrettede Steenkulstønder, der omtrent inbehelde 10 Stiepper. p. 264. De betydeligste Forandringer og Tillæg, som formes delft K. F. VI Fer. f. 1808 maae anmærkes i Udtos get af de forhen udkomne Forordninger. Saavel her, som i Henseende til det alphabetiske Register, ville læserne behage at erindre det samme, som i XI Deels adet Stk. pag. 382 00 387 er anmærket. 1684. 26 Jan. (+) Mæglernes Art.: Ophævede ved Fr. 23 Dec. 1808. 1692. 18 Jun. Børs Ordon. i Khavn: Ophævet ved Børs: Anordn. 22 Dec. 1808. 1593. 1 Dec. (+) Dannebrog Ridder Ordens Statuter: See Nab. Br. 28 Jun. 1808. 1698. 10 Jan. r., cm Vægt og Maal, dens IV C. 10 og TI §: See Pl., ang. Trakuls Maaling, 30 Dec. 1808. 1705. 21 Mart. Fr. om strandede Slibe: See Sr., om fiendtlis ge Skibe &c., 5 Jul. 1808. 1736. 27 Jan. Fr. om Inquifitions: Commiss. i Kongsberg: Ops hævet ved Pl. 30 Sevt. 1808. 1742. 4 Aug. Fr. om Commercien: 17piere bestemt ved pl. 22 Dec. 1808. Sammes 21 $: See Sr., om Mæglerne, 22 Dec. 1808. XV Deel. K 1744. 1744. 18 Apr. Fr., om Havnevæsenet, dens 11 §: See Fr., om Mæglerne, 22 Dec. 1808. 1746. 14 Oct. Mang - Fr.: Forandret ved Bekiendtg. 12 Aug. 1808. 1752. 8 Jan. († Sse Krigs-Urt. Br.: See, ang. Roeslotillen, Sr. 20 Jan. 1808. VII. 1757. 12 febr. (†) Instr. f. Ober- og Under Officerer ved Borger- Comp. i Khavn: See Regl. f. havns Borgers væbning 1 Jun. 1808. 1766. 22 Jul. Pl. om Sølvtyveriers Opdagelse: Ophævet ved Pl. 30 Sept. 1808. 1771. 14 Jun. Pl. om Commissorier: See Pl., om Commiss. Sæde, 15 Jul. 1808. - 11 Nov. Pl. ang. hvad til Bors: Commissairen skal betales: See Bors Anordn. 22 Dec. 1808. 4 §. 1779. 22 Febr. Pl. ang. hvor lang Vei Hoverie: Bønder skal henføre Landgilde: udstrakt til hoveriefrie Sæstebønder ved pl. 16 Avr. 1808. - 2 Jun. Pl. om Priveter &c., Litr. B om Koemøg: 17siere bestemt ved pl. 17 Aug. 1808. 1782. 17 Apr. Fr. ang. smitsomme Sygdomme: See Pl., ang. Ropper, 27 Maj 1808. - 1783. 23 Sept. Pl. ang. Slagtere i Khavn: See, ang. forhøiet Mulct for Taxtens Overtrædelse, pl. 11 Jul. 1808. 20 Jan. Fr. ang. Overdaadigheds Indskrænkning: See Pat., om Tarvelighed &c., 14 Dec. 1808. 1784. 17 Sept. Pram og Steenfører: Laugs-Art.: See Pl. 27 Apr. 1808. 1788. 23 Febr. (†) Agende Post Taxt: Forandret, i gens. til III Art. almindelige Anmærkn. No. 6 (p. 370), ved pl., ang. hvorvidt fragten erlæg ges paa Afgangsstedet, 26 Sept. 1808. 1793. 1793. 13 Dec. Fr. om Veivesenet i Dmk: See pl., om Gen. Veicommissionens Orhævelse, 16 Apr. 1808. 1794. Sammes 95 §: 27piere bestemt ved Pl. 24 Jun. 1808. 5 Sept. Fr. om vakfalvere: See Pl., ang. Ropper, 27 Maj 1808. 1797. 1 Febr. Told Fr.: See Pl., ang. Toldpasseersedler for landværts udførende Varer, 15 Jul. 1808. 1800. 21 Mart. Fr., om Haandværks Laugene i Khavn, dens II Cap. See Regl. for Khavns Borgervæbning I Jun. 1808. 28:35 S. 1801. 28 Mart. Brevposttaxt for Danmark: forandrede ved pl. ang. Rude Fiobing I Lov. 28 Mart. Pl. f. Nge ang. Brevpostaxten 1808. 1802. 10 Sept. Pl. om Khavns borgerl. Artilleriecorps: See Regl. f. Khavns Borgervæbning I Jun. 1808. I Oct. Fr. om Afgift af Eiendomme i Dmk: See Sr., ang. Forhøielse i Bygnings: Afgiften, 8 Apr. 1808. - 1 Oct. Fr. ang. det Samme i Nge: See Sr., ang. Fors høielse i Bygnings: Afgiften, 8 Apr. 1808. 1803, 11 Febr. Pl. ang. Khavns borgerlig militaire Indretning: forandret ved Regl. f. Khavns Borgervæbs ning 1 Jun. 1808. - - Sammes 22 og 23 §: See Regl. I Jun. 1808. 37 S. 29 Jun. Pl. om Lygte og Sprøiteskatten: See Pl., ang. Sprgitestattens Forhøielse, 19 Dec. 1808. 21 Oct. Fr. om Skatkammerfonden: See Sr., om Skate kammer Afdragsfonden, 8 Apr. 1808. 1804. 27 Jan, Fr., om Befordringsvæsenet, dens 7 §: See Pl., om Handelsvarers Befordring, 24 Sept. 1808. 2 1804. 1804. II Maj. Pl. om Bergervæbningsfonds: Cfr. Regl. f. Khavns Borgervæbning 1 Jun. 1808. 38 §. 13 Jul. Regt. f. Khavns borgert. Artilleriecorps: See Reg!. f. Khavns Borgervæbning 1 Jun. 1808. 1805, 8 Febr. Qvarantaine Fr.: See, ang. Boderne, Pl. I Apr. 1808. 610 -II Mart. Pl. om Fæstningsgravenes Opiisning: See, ang. Khavn, Anordn. 24 Dec. 1808. 27 Mart. Pl. om Renovationsskatten: Forlænget med Sorhoielse til 1 Oct. 1809 ved pl. 19 Dec. 1808. I Nov. Brand Fr., f. Khavn, dens 112 §: Forandret ved Regl. f. Khavns Borgervæbning 1 Jun. 1808. 27. 1806. 31 Jan. Fr. om Hielp til Bøndergaardes Drift &c.: See pl. ang. Huusmænds Jorder, 4 Aug. 1808. 9 Maj. Fr. om overord. Indqvartering: See Pl., om Kgl. Spefolk, 8 Apr. 1808. Cfr. pl. 2 Maj 1808. - - Sammes 46 §: forandret ved begge Frr. f. Dmk og ige (om Afgift af Hartkorn og Matricutskyld) 8 Ave. 1808. 6 Jun. Fr. om Forheielse i Afgiften af Jorder og Tiender i Dmt: Sorhøiet i 14 Aar ved Sr. f. Dmk 8 21pr. 1808. 6 Jun. Fr. ang. det Samme i Nge: Forholet i 14 Nav ved fr. f. 7ge 8 Apr. 1808. 5 Dec. Fr. om Amtsprovster: See pl. 2 Sept. 1808. 1807. 18 Mart. Pl. ang. Paffage-Frihed ved Khavns Portbomme: See Liste over de frit Passerende 21 Sept. - 4081 1808. 20 Jul. Pl. om Uberettigedes Handel: See pl. 22 Dec. 1808. 14 Sept. Kaper Regt. See pl., ang. Stadstrand, 17 Sept. 1808 og pl., ang. Prifers Deling, 23 Dec. 1808. 1807. 1807. 23 Oct. Fr. om Egetræes &c. Udforfel: See Fr. 14 Oct. - - - - 1808. 29 Oct. Pl. om Bygninger i Khavns Forstæder: See Pl. 11 Maj og 1 Aug. 1808. 30 Oct. Pl. om Levnetsmidlers Udførsel: 20 Nov. (†) Fr. om Egebarks Udførsel: See Fr. 14 Oct.. 1808. 28 Dec. Pl. om Levnetsmidlers Udforfel:bol Dec. (†) Be 31 Dec. (†) Bekiendtg. ang. Gouverneuren p. Bornholm: See Bekiendtg. 2 Aug. og 7 Sept. 1808. 1808. 15 Jan. (†) Pl. om Huders og Læders Udførsel: See Fr. - - 14 Oct. 1808. 13 Febr. Bekiendtg. ang. Bernekopper: See Pl. 27 Maj 1808. 19 Febr. (†) Fr. om Udførsel af Hamp &c. See Fr. 14 1 Mart. Pl. om udførsel af Risengryn: 4 Mart. Pl. om udførsel af Droguerier: Oct. 1808 QQ 27 8081 studeer of spec R 3 A 1: Alphabetisk Register over 3. VI Frr. for 1808. Academier: B. Lærde; neml. Khavns Universitet og ridderlige Academier. 1808. 14 Maj. Reglem. for Kongens Livcorps. I Cap.) Om Corpsets Bestemmelse og Organisas tion. II.) Om Corpsets Pligter. trædelser og Straffe. III.) Om Over. Arv og Skifte. 1808. 21 Jun. l. ang. Skifteforvaltningens Overdragelse i Præstøe Amt. Auctioner. (1771 pl. 11 17ov. anmærkes, som ugiel dende). Banqven og Bancosedler. 1808. 8 Apr. Fr., f. Dmk og Nge, ang. Udstædelsen af Res præsentativer og Gieldsbeviser paa Skatkam mer Afdragsfondens Indtægter. Bergs IFI Bergværker. 1808. 30 Sept. l., hvorved den i Kongsberg anordnede Ins quisitionscommission tilligemed Frr. 27 Jan. 1736 og 22 Jul. 1766 ophæves. (1736 Sr. 27 Jan. og 1766 Pl. 22 Jul. an martes, som ugieldende,. Brandforanstaltninger; neml. Brand- og Vandvæsenet, Brand Assurancer, samt Anordnin ger mod skiødesløs Omgang med Ild og Lys. 1808. 7 Sept. Pl. at de ved det fiendtlige Overfald Brands og Skadelidte al inden Septembers Udgang 1808 indkomme med Tarationsforretninger. 1 1808. 19 Dec. l. out Spreiteskattens Forhøielse. Cancelliet. 2 Aug. l. at Sager ang. Difpenfationer fra de for Khavn foreskrevne Bygningsregler flai for Fremtiden henhøre under Cancelliet, m. v. Deserteurer. 1808. 15 Aug. Pl. ana. at anbolde og til nærmeste Øvrighed at af Ievere enkelte at Mandskabet af de spanke Batailloner, som fra disse maatte være undveegne, m. v. Fabrikker, Manufacturer og deslige Anlæg. 1808. 14 Dec. Pl., hvorved Kongen opfordrer fine Undersaatter til Tarvelighed, og til Opmærksomhed paa indenlandske Fabrik og Kunst Varer. Fattige og Hospitaler. 1808. 23 Dec. Pl. at Fæstebreve paa Eiendomme, tilhørende Fattigvæsenet i Sognedistricterne paa Landet i Danmark, Herefter skal forsynes med Amiskattigdirectionens Approbation. Sæe og andre tamme Creaturer. 1808. 27 Maj. pl. om. Forbud mod at Creaturer græffe paa Strandkanterne eller paa udgaaende Odder. K4 1808. 9 Jun. l. at alle spiselige Creaturer skal bortføres fra de Smaae Her, som ei ere befatte af Militaire. 21 Jun. l. ang. nærmere Bestemmelser i Henseende til det ved Pl. 27 Maj 1808 giorte Forbud mod Creaturers Græsning paa Strandkanten eller udgaaende Odder. 17 Aug. 1. om de Steder, hvor Koer holdes i Khavn, 11. v.

  • Geistligheden og især Præsterne.

A. Deres Vocation og Embede. 1808. 2 Sept. ogr 1, at Amtsprovsternes Embedskreds stedse stal rette sig efter de samme Grændser, som i det Berdslige ere bestemte for Amterue, m. v. 1808. - Gield. 1 Apr. Pl. om Debitorer til engele Underiaatter. 8 Apr. Fr. f. Dmk og Nge ang. Udstædelsen af Repræ sentativer og Gieldsbeviser paa Skatkammer Afdragsfondens Indtægter. 28 Dec. (†) Befiendtg. ang. et Kgl. Laan. Handel. 1808, 22 Jun. - 1. at Landboerne maae til retorvene i Khavn og de øvrige Kiøbsteder indføre og falholde alt Slags ferst og faltet Flest og Kied. 27 Sept. . ang. Forbud med Udførsel og Handel med visse Lægemidler, m. v. 22 Dec. Adn. om Borsens Holdelse i Khavn. 22 Dec. Pl., hvorved Fr. om Commercien for Dmk og Nge 4 Aug. 1742 i visse Defe nærmere bestem mes og indffierpes. 22 Dec. Fr. for Mæglerne i Khavn. (1684 Mægl. Art. 26 Jan.; 1692 Børs-Ord. 18 Jun. 1771 Pl. 11 Zov.; samt 1807 pl., on om Præmie foe Levnetomidler sc., 30 Oct. og 28 Dec. anmærkes, som ugieldende). Indqvarteringen. 8 Apr. l., hvorved de Bestemmelser, som indeholdes i Fr. 9 Maj 1806 ang. Forholdet med Ind qvarteringen, i Tilfælde af overordentlige Trop peforsamliger, udvides til Indqvarteringen af Kgl. Soefolk. 2 Maj. 1. at Huusværterne i Sielland, Lolland, Saffter eg Meen, for det de udrede ester Fr. 9 Way 1806. 15 03 17 5, fat i denne Sominer tillægges 6 St. dag lig istedenfor de bestemte 4 St. Kiøbenhavn. A. Dens Magistrat og Borgere samt Byens tilliggende Eiendomme. 1808. 4 Apr. P. om Angivelse af Sulforraad i Sbavu. Stegt. for Khavns Borgervæbning. I Jun. (1757 Juftr. 12 Febr.; 1802 Pl. 10 Sept. og 1804 Negl. 13 Jul. anmærkes, som ngiels dende). B. Dens Gader, Pladse, use og Bygnin ger, samt Renovation og Brolægning. 1808. 28 Mart, Pl. om nogle Gaders Udvidelse c. - - - 11 Maj. 1. ang. hvorledes Bygninger paa Khavns Broer for Eftertiden maae opføres, m. v. 16 Maj. Pl. em Taracionsforretninger ever de Sundamenter og Bandrender, som formedelst Gadernes U videlse stal forrykkes. 23 Maj. Pl. om Vægterpenge samt Lygte og Renova tionsskat af afbrændte Steder. 8 Jun. Pl. om Betaling for Earationsforretninger over de afbrændte Bygningers Fundamenter &c. K5 1808. I Aug. 1. om Forbud mod Opførelse af Grundmuur eller Bindingsværk paa de neorevne og af brændte Toniter uden Bortene, m. v. Pl. at Sager angaaende Dispensationer fra de for Khavn foreskrevne Bygningsregler stal for Fremtiden henhore under Cancelliet, m. v. Bl. om Renovationskattens Forhotelse indtil Oct. - 2 Aug. Bladed 19 Dec. 1809 (1807 Pl. 29 Oct. anmærkes, som ugiel dende). C. Dens Porte og Fæstningsværker, samt Ports og Passage - Penge. 1808. 11 Maj. Pl. ang. hvorledes Bygninger paa Khavns Broer for Eftertiden made opfores, m. v. - - 1 I Aug. Pl. om Forbud mod Opførelse af Grundmuur eller Bindingsværk paa de nedrevne og af brændte Tomter aden Portene, m. v. 21 Sept. Liste over dem, som, i Følge Kongens og Cancelliets Resolutioner, passere frit igiennem Khavns Stads Porte, uden at erlægge Paffagepenge.

24 Dec. Adn. om Jisningen for Khavns Fæstningsvær fer. (1807 Pl. 29 Oct. anmærkes, som ugieldende).

Klædedragt. 1808. 14 Dec. Pat., hvorved Kongen opfordrer fine Under: 1808. faatter til Tarvelighed, og til Opmærksomhed paa indenlandske Fabrik og Kunst- Varer. Kongen og det Kgl. Huus. 16 Mart. Fr. om Ringen med Klofferne i Dmk og Nge for . C. VII; samt om Forbud paa Spil og Leeg i Kirs ferne og udenfor. 1808. 16 Mart. Fr. at de af St. C. VII beskikkede eller stadfæstede Em bedsmænd skal indtil videre vedblive deres Embedsforretninger.

- 18 Mart. Adn. ang. Sorgedragten for K. C. VII. - 13 Apr. Pat. ang. Bestallingers og Benaadningsbreves Ind sendelse til Sigl. Confirmation. Brig; Foranstaltninger formedelst samme. 1808. 31 Mart. Kgl. Bekiendtg. ang. visse overordentlige Poli tie Foranstaltninger i Khavn og dens Forstæ - - - 1 Apr. 10 Maj. der. Pl. om Debitorer til brittiske Undersaatter. 1, hvorved Khavns Indvaanere underrettes om, at saavel de i Garmionen værende Linietropper, som de borgerlige Corpfer, vil til forskiellige Tider blive fams lede ved farmtrommen. 12 Maj. Pl., hvorved Præmier udsættes for 2 svenske Kaperes samt andre fiendtlige armerede Skibes eller Fartøiers Opbringelse. 21 Maj. pl., f. Dmt og Nge, at ingen Lysning, som kunde sees paa fiendtlige Skibe, maae benyttes 120 om Aftenen eller Natten i de Huse, som ere be also liggende ved Strandkanten. 27 Maj. Pl. om Forbud mod at Creaturer græffe paa Strandkanterne eller paa udgaaende Odder. 7 Jun. Pl. ang. Forsigtighedsregler, som skal iagttages i Henseende til Baade ved Strandkanterne, 1. v. 5 Jul. Fr., f. Dmk og Nge, ang. hvorledes bør forholdes ved fiendtlige Stibes Indstranding, samt med Biergningen af de Stibe, som forlades eller landsættes for at undgaae fiendtlig Overmagt. 2 Aug. Bekiendtg. at den militaire Gouverneur paa Bornholm er bemyndiget til at foreskrive inte rimisiste Foranstaltninger i de civile Anliggen der, som staae i Forbindelse med Forsvarsvæ senet. 1808. 155 1808. 15 Aug. 1. ang. at anholde og til nærmeste vrighed at af levere enkeite af Wandskabet af de spanske Batailles - ner, sem fra disse maatte være undvegne, m. v. 7 Sept. Befiendte. at Capitam C. A. Rothe er udnævnt til Vice Gouverneur over Bornholm eg Cbriftiansee. 7 Sept. 1. at de ved det fiendtlige Overfald Brand og Glas delidte skal inden Septembers 1egang 1808 indkom me med Zarationsforretninger. 17 Sept. Pl. ang. Prisers Indbringelse til Fladstrand. 22 Sept. Fr. ang. en almindelig Repartition paa alt Ager og Engs samt Skov og Molleskylds Hartkorn i Dmk, Bornholm undtaget, til Gotgiovelse for de Kierseler, som sammefieds siden Nov. 1807 ere og fremdeles under nærværen de Krig blive requirerede til militair Tieneste. -30 Sept. 1., for Bornholm, ang. Stevningers Udtasigelse til Høiesteret under Krigen. - 13 Dec. (†) Bekiendtg. at Capitain C. A. Rothe er udsot nævnt til Gouverneur over Bornholm og Chri 9stiansoe. - 22 Dec. 1. ang. Delingen af saadanne Priser, som tamoges i Besiddelse, medens Kgl. Krigsfartvier el Adler Batterier ere engagerede med den fiendtlige Convoi Bedækning, m. v. 24 (1807 Pl, om Præmie for Levnetsmidler :c., And of 30 Oct. og 28 Dec. anmærkes, som ugiels dende). Land Militair Etaten. 1808. 8 Apr. Befiendta. ang. et Garnisons Regiments Oprettelse for Khavn og dens Forstæder. -9 Apr. Bekiendtg. fra Sessionen for Oprettelsen af det fbavn pila songue Infanterie Regiment, m. v. 26 Apr. Kgl. Befaling ang. 4 Jagercorpsers Oprettelse i Danmark. 0 in 14 Maj. Reglem. for Kongens Livcorps. I Cap.) Om Corpsets Bestemmelse og Organisa tion. II.) O Corpsets Pligter. III.) Om Overs trædelser og S. Kasse. 1808. I Jun. Regl. for Khavns Borgervæbning. 8 Jul. Bekiendtg. ang. et Sapeur Corpses Oprettelse i Sielland. - 16 Jul. 1 Aug. Bekiendtg. ang. Sapeur - Corpset. l. om Skibenes Legitimation ved Kystbatte rierne. (1757 Instr. 12 Febr. og 1804 Regl. 13 Jul. anmartes, som ugieldende). Land Militien. A. Samt Mandskabet paa Godserne i Dmk. 2808. 26 Jul. Pl. ang. Repartitionen af de af den Kal Kasse tit Landsoldaterne samt til Tambourerne ved de forrige Landværnsregimenter i Dint f. 1807 for studsvis udbetalte Marschpenge. Landvæsenet, Proprietairer og Bønder A. i Danmark. 1808. 16 Apr. Pl. at den noiere Bestemmelse i d. L. 3-13- - 14, som indeholdes i Pl. 22 Febr. 1779, stal være gieldende saavel for de hoveriefrie, som for de hoveriegisrende, Bønder. 22 Jun. 1. at Landboerne maae til Arestorvene i Khavn og de ovrige Kiebstæder indføre og skal holde alt Slags ferst og saltet Flest og Kiod. 4 Aug. l. ang. Hielp, som i Duk bor gives til de i Krigstieneste commanderede Huusmænds Jor ders Drift, forsaavidt samme ikke af deres hiemmeværende Hustruer og Born kan bestris Des. 23 Dec. Pl. at Fæstebreve paa Eiendomme, tilhørende Fattigvæsenet i Sogned stricterae van Landet i Omt, herefter skal forsynes med Amts-Fattigs Directionens Approbation. Lang Laug og Haandværker B. i Særdeleshed. No. 34. Møllere. 19 Dec. Pl. om Malelønnens Forboielse i Aaret 1809. No. 39. Prammænd. 1808. 27 Apr. 1. at enhver maae, uden Hinder fra Pram og Steenfører Lauget, til Bands indføre til Khavn Muur og Skiel samt hvid Gulv, Sand. No. 49. Slagtere. 1808. 22 Jun. Pl. at Landboerne maae til Areltorvene i Khavn og de øvrige Kiebsteder indføre og falholde alt Slags ferst og saltet Flest og Kiod. 1 II Jul. Pl. om Kisdtaxten samt Straffen for dens Overtrædelse. 16 Sept. l. om Taxt paa Kied; ligel. l. 29 Sept. (f. Oct.); Pl. Dec. (f. Dec.) og Pl. 30 Dec. (f Jan.) 9 Nov. Pl. om Ophævelsen af Kiedtaxten for Slagtertiden. 30 Dec. Vl. om Taxt paa Heftekiod for Jan. og Febr. No. 61. Vognmænd. 1808. 24 Sept. 1. at Handelsvarer og Fragtgods, saalænge nærværende Krig vedvarer, maae frembringes ved Befordring udenfor Vognmandslaugene, - m. v. 19 Dec. Pl. om Forhøielse i Taxten for det lidet Vognmands laug til 1869 Aars Udgang. Maal og Vægt samt Vragning. 1808. 30 Dec. pl. om Træfuls Udmaaling paa Steenkulstønder. Medicinalvæsenet. 1808. 21 Mart. Pl., hvorved det forbydes Chirurger at forlade Landet. - 1 - - 27 Maj. Pl. ang. Anmeldelser om de naturlige Koppers og andre smittende Sygdommes Udbrud. 3 Jun. l. ang. Chirurger at anmelde sig hos Prof. Winse lov. 16 Jun. Pl. om Forbud mod at grave Sand indenfor de Mærkepæle, som nedsættes i Badestederne ved Soapn. 27 Jul. Vl. at de ved Pt. 16 Jun. 1808 befalede Væle eller Mærker ere nedsatte ved Badestederne. 27 Sept. 1. ang. Forbud mod Udførsel og Handel med visse Lægemidler, m. v. Myndtvæsenet. 1808. 24 Dec. 1. ang. nye udmyntede Eenstillingers Omløb i Dmk og Nge. 24 Dec. Fr. ang. Rdir Stykkers Udmyntning for Dmk og Nge af det Sølv, som ved frivillige Bidrag til Soeværnets Gienoprettelse indkom mer. Pest; Foranstaltninger formedelst samme. 1808. 1 Apr. Pl. at alle Bøder, som nogen idommes for Overtrædelse af Qvarantaine Adn. 8 Febr. 1805, skal tilfalde Qvarantaine Væsenet. Politiets Betiente og Behandling i Alminde lighed. 1808. 31 Mart. Sigl. Bekiendtg. ang. visse overordentlige Politie Foranstaltninger i Khavn og dens Fors stæder. 1808. 23 Maj. Pl. om Vægtervenge samt Lygte og Renove tionsskat af afbrændte Steder. 14 Dec. Sat., hvorved Kongen opfordrer fine Under saatter til Tarvelighed, og til Opmærksomhed paa indenlandste Fabrik og Kunst Varer. Postvæsenet. 1808. 26 Sept. 1. ang. hvorvidt Fragten af det, som med Bakkeposten afsendes fra Hamborg, Lybek og Hertugdommene til Danmark, eller afgaaer der til fra Stederne i Dmk, bør eller fan erlægges paa Afgangsstedet. I Nov. pl. ang. en nye Posttaxt for Breve til og fra Rudkiøbing paa Langeland. Privilegerede Personer. 1808. 28 Jun. Kgl. aabent Brev ang. Dannebrog Ordenens Udvidelse. 15 Jul. l. ang. Sæde og Underskrift i Commissioner. 12 Aug. Kgl. Bekiendtg. ang. en Forandring i Rang Fr. Reisende samt Friskyds og Kongereiser. 1808. 14 Oct. pl. at Ubstædere af Reisepasser stal i ethvert af disse anføre den Reisendes Høide og Udseende, - 1. v. 25 Oct. Taxt for Færgestederne ved Windebye og Svends borg paa 3 Aar fra 1 Nov. 1808 at regue. Rentekammeret, samt Kgl. Regnskabsbetiente og Skatternes Oppebørsel i Almindeligs hed. 1808. 8 Apr. r. ang. Oprettelsen af en Skatkammer - Af dragsfond. 1808. 16 Apr. 1. ang. Gen. Veicommissionens Ophævelse og dens Forretningers Henlæggelse under Kentekammeret.

Retten. A. Dens Personer og Behandling. 1808. 27 Apr. 1. at Overadmiralitetsretten i Rendsborg for Fremtiden skal holdes i Slesvig. 15 Jul. pl. ang. Sæde og Underskrift i Commissioner. 30 Sept. Pl. for Bornholm ang. Stevningers Udtagelse til Høiesteret under krigen. 30 Sept. l., hvorved den i Kongsberg anordnede Inquifitionscommission tilligemed Frr. 27 Jan. 1736 vg 22 Jul. 1766 ophæves. (1736 Fr. 27 Jan. anmærkes, som ugiel, dende). Skatter og Paabud. F D. Havres, Hoes og Balm Leverance i Dmk til Armeen. 1808. 24 Sept. r. om en ertraordinair Korn og Fourage Leveran ce af Ager og Engs Hartkorn i Dmk, for Betaling, til Kgl. Tieneste. 1808. CO E. Kornskatten i Dm. 9 Aug. ang. Repartitionen af Befoftningerne paa de til det sædvanlige Forbrug i Kgl. Tieneste f. 1808 fors nodne Kornvarers Anskaffelse. 24 Sept. Fr om en ertraordinair Korn og Fourage - Leverans ce af Ager og Engs Hartkorn i Dint, for Betaling, til Kgl. Tieneste. XV Deel. H H. Andre, meest extraordinaire, Skatter t Danmark. 1808. 8 Apr. Fr. ang. Oprettelsen af en Skatkammer-Af dragsfond. - 1808. 8 Apr. r., hvorved en aarlig Afgift til Skatkammer Afdragsfonden for 14 Aar paabydes af alt saavel privilegeret, som uprivilegeret, Ager og Engs samt Skov og Molleskylds Hartkorn i Dmk. 8 Apr. Fr., hvorved for 14 Aar paabydes videre Fors heielse i den ved Fr. 1 Oct. 1802 paabudne aarlige Afgift af Besiddelse, Nytte og Brug af Jorder og Tiender i Dmk. 8 Apr. Fr., hvorved for 8 Aar paabydes en nye Byg ningsafgift i Dmk. 22 Sept. Fr. ang. en almindelig Repartition paa alt Ager og Engs samt Skov og Mølleskylds Hartkorn i Dmk, Bornholm undtaget, til Gotgiorelse for de Kiørseler, som sammesteds siden 1 Nov. 1807 ere og fremdeles under nærværen de Krig blive requirerede til militair Tieneste. K. Andre, meest extraordinaire, Skatter i 17orge. 8 Apr. Fr. ang. Oprettelsen af en Skatkammer-Af dragsfond. 8 Apr. Fr., hvorved en aarlig Afgift til Skatkammer Afdragsfonden for 14 Aar paabydes af al saavel privilegeret, som uprivilegeret, Matriculskyld i Norge, Finmarkens Fogderie undtaget 8 Apr. Fr., hvorved for 14 Aar paabydes videre For heielse i den ved Fr. 1 Oct. 1802 paabudne aar lige Afgift af Besiddelse, Nytte og Brug af Jor's Jorder og Tiender i Norge, Finmarkens Fog derie undtaget. 1808. 8 Apr. Fr., hvorved for 8 Mar paabydes en nye Bygnings Afgift i Norge, Finmarkens Hogderie undtaget. Skovvæsenet A. i Danmark. 1808. 13 Apr. Pl. ang. Bestemmelse af Tiden, inden hvilken Skoveiere i Dmk stal for Admiralitets- og Commiss. Collegium anmelde, hvilke Eegetræer de vil afhænde, og disse Træer derefter skal for anstaltes undersøgte. Søefarende. 1808. 30 Maj. (†) Befiendtg. at ingen Lystfarter til Søes un der nærværende Omstændigheder tilstædes. - - 7 Jun. Pl. ang. Forsigtighedsregler, som skal iagttages i Henseende til Baade ved Strandkanterne, m. v. 5 Jul. Fr., f. Dmk og Nge, ang. hvorledes bør for holdes ved fiendtlige Skibes Indstranding, samt med Biergningen af de Skibe, som for lades eller landsættes for at undgaae fiendtlig Overmagt. 1 Aug. 1. om Skibenes Legitimation ved Kystbatte rierne. 27 Aug. Pl., hvorved Overlodsen i Siellands District tillades at firaffe Lodserne, ved de ham under lagte Lodferier, med Fængsel. 17 Dec. l., f. Dmk og Rge, at der ikke maae haves 2 tændte 1 - tændte Lys i Kahytten paa Koffardieskibe, uden at Binduerne ere forsynede med Sfoder, m. v. See Militair Staten og Holmen. 8 Apr. l., hvorved de Bestemmelser, som indeholdes i Fr. 9 Maj 1806, ang. Forholdet med Indqvarteringen, i Tilfælde af overordentlige Troppeforsamlinger, udvides til Indqvarteringen af Kgl. Søefolk. 13 Apr. pl. ang. Bestemmelse af Tiden, inden hvilken Skoveiere i Dmk skal for Admiralitets- og Commiss Collegium anmelde, hvilke Gegetræer de vil afhænde, og disse Træer derefter stal foranstaltes undersøgte. 27 Apr. Pl. at Overadmiralitetsretten i Rendsborg for Fremtiden skal holdes i Slesvig. Toldvæsenet A. i Almindelighed. 1808. 15 Jul. Pl. om Toldpasseersedler for Varer, der land. værts udføres. 16

  • mas

(1807 pl. 28 Dec. anmærkes, som ugiel dende). 1808. B. i Særdeleshed, neml. Tolden af ind: og udgaaende Varer m. v. til Tarifen hen hørende, samt Forbud eller Tilladelse paa visse Varer at ind eller udføre. 6 Apr. pl., hvorved al socværts udførsel af Kalve og Lamme Sfind 8 Apr. - 8 Apr. Sfind fra Danmark og Hertugdommene til fremmede Steder indtil videre forbydes. Pl., hvorved soeværts Udførsel af Faareuld fra Omk og Hertugdommene til fremmede Steder forbydes. VI., hvorved udførsel af Krap, Cochenille og Indigo til fremmede S.ever forbydes. 19 Apr. Pl., bvorved landværts Udforsel af Saareuld fra Dik og Hertugdommene forbydes. 7 Maj. Pl., bvorved udførselsforbudet 28 Dec. 1807 med Korn og andre Levnetsmidler, m. v., indtil videre forlæn ges. 27 Sept. Pl. ang. Forbud mod Udførsel og Handel med visse Lægemidler, m. v. 14 Oct. Fr. ang. hvilke Varer under nærværende Conjuncturer ei mane udføres fra, og hvilke ei mane indføres til, Danmark. (1807 r. 23 Oct.; Pl. 30 Oct.; Fr. 20 1700. og pl. 28 Dec.; samt 1808 Pl. 15 Jan.; Sr. 19 Sebr.; Pl. I mart. og 4 Mart. anmars kes, som ugieldende). Tyverie.. 1808. 30 Sept. Pl., hvorved den i Kongsberg anordnede In- Veie. quisitionscommission tilligemed Frr. 27 Jan. 1736 og 22 Jul. 1766 ophæves. (1736 Fr. 27 Jan. og 1766 pl. 22 Jul; an mærkes, som ugieidende). 1808. 16 Apr. pl. ang. Gen. Bei Commissionens Ophævelse og dens Forretningers Henlæggelse under Ren tekammeret. 24 Jun. Pl. at Anmeldelser, som giøres af Bei Etatens Officianter om Forseelse imod Beianordningen, ei skal ansees som Angivelser. £ 3 Perts: Vertshuse og Krochold samt Brændeviinsbrænden.

1808. 27 Apr. Pl., hvorved Forbudet mod Brændevinsbræn den af Rug ophæves for Morre Jylland og Spens Stift.

Chronologisk Register

over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne, tilligemed et nøjagtigt Ud to g af de endnu gieldende, for saavidt samme i Almindelighed angaae Undersaatterne i Danmark og Norge. Forsynet med et Alphabetisk Register ved Assessor Jacob Henric Schou, Kæmmereer ved Øresunds Toldkammer. XV Deels 2det Stykke. Som indeholder K. Frederik VI Frr. for 1809. Kiøbenhavn, 1810. Krykt, paa Forfatterene Bekostning, hos Hofbogtrykker Christensen. Frederik VI Forordninger for 1809. 1809. Pl., at af den zvede, som ved Fr. 24 Sept. 1808 er 3 Jan. udskrevet i Slesvig og Holsteen, ikkun den halve Deel skal leveres i Hvede, og istedenfor den anden halve Deel holdes et lige vantum Rug i Beredskab fil Aflevering. P. 3. Raadstue Pl. (Gen. Toldkammer: Br. til Khavns 8 Jan. Magistrat 3 Jan.) at Ralk, Muur og Tagsteen, Tommer, Planker, Bræder og andre til Huuss bygning anvendelige Træsorter, saavelsom Vinduess glas, Spiger og Søm, samt valsede og slagne Jerns plader, maae i Aaret 1809 indføres til Khavn mod Tarifens Told, med fritagelse for den halve Fors høielse, forsaavidt ovennævnte Varer tilføres i fremmes be, venskabelige og neutrale Skibe, som ere uprivilegeres de. p. 293. Raadstue Pl. (Resol. 11 Jan., bekiendtgiort Khavns 13 Jan. Magistrat ved Cancellie: Br. 12 Jan.) om Gotgiørelse for dem, hvis Bygninger i Khavn og uden Portene ere afbrændte, nedrevne eller beskadigede ved Bom bet eller Skud, m. v. p. 294- M 2 Kons 13 Jan. Kongen har (paa Commissionen, der var nedsat til at undersøge Størrelsen af den Skade, som det fiendtlige Overfald 1807 foranledigede, eller som ved samme blev tilfeiet paa Bygningerne i Khavn, dens Forstæder, faa velsom paa Landet i Sielland, m. v., dens Forestilling og Cancelliets Indstilling) destemt Følgende:

1.) Saa vel de total Brandlidte i Khavn, som de, hvis Eienbomme udenfor Khavns Porte ere afbrændte, eller nedrevne efter General-Commandoens Ordre, gives Era statning efter Commissionens Forslag, saaledes, at de erholde den forfikkrede Sum med Afkortning:

a.) af 10 pro Cent af Affurance Summens Beløb,

b.) af bet Beløb, hvortil Rudera ere taxerede, og dernæst

c.) af andre 10 pro Cent i den udbetalende Erstatnings - Sum; hvorimod dem tillægges Renter 4 pro Gent af den tilbas geblevne Erstatnings: Sums Beløb fra 11 Mart. 1808 af, og indtil Betaling skeer.

2.) De, der have lidt partiel Skade ved Brand i Khavn, saavelsom de baade i og udenfor Staden, hvis Bygninger have taget Skade ved Bomber eller Skud, skal selv bære al der Skade, som betober 2 pro Cent eller derunder af Bygningernes Bardie eller fulde Assurance Sumi; hvorimod den Skade, som overstiger bemeldte 2 pro Cent, bliver for det Overskydende at erstatte med Afkortning af to pro Cent,

3.) De, som efter den fastsatte peremto tiske Frists Forløb have indsendt Beregninger og Tarationer, blive efter de engang givne Bestemmelser at an see som præcluderede.

4.) De, som efter Commisfionens Opgivende have indsendt Tarationer over Skade paa Bygninger, som ei have været assurerede, tilstaaes 40 pro Cent af den Erstatnings-Beløb, som de efter det ovenanførte ville have erholdt, saafremt Bygningerne havde været affurerede.

5.) I Henseende til Frue Kirke, da skal den forsikkrede Summa 50000 Rdlr Pl. om Gotg. f. Bygninger. 5-7 §. , Rblr udbetales samme, blot med Uffortning a.) af pro 13 Jan. quota Parten af Taxations:Værdien af de levnede Rudera, b.) 10 pro Gent af den udbetalende Erstatnings- Sum, faa at ingen Rabat beregnes i Forhold til Vurderings Summen. Frue Kirke erholder saaledes omtrent 38954 Rdir, hvoraf Renterne blive at beregne samme fra 11 Mart. 1808, ligesom for de øvrige total Skadelidte. 6.) For Petri Kirke bliver ben partiale Skadeserstatning at beregne saaledes, at pro quota Andelen af Stas den, i Forhold til den forsikkrede Sum, altsaa, i Følge Commissionens Beregning, 9539 Rdlr 66 St. udbeta les alene med en Rabat af 10 pro Cent eller 954 Rdlr. 7.) Denne Resolution tilkiendegives Brandforsikkrings- Kassen, med Tilfoiende: at Kongen (for at forebygge Processer, hvorved Brandforsikkrings Kassen mueligen kunde vorde tilpligtet, at betale Erstatninger, som overgik dens og dens Interessenteres Evner, samt af landsfaderlig Omhue for Indvaanerne af Khavn) har stiænket 2 Mil lioner Rdlr, som skal anvendes til Erstatning for de Skadelidte, i Overeensstemmelse med foranførte Regler; hvorimod Han blot vil have Brandforfikkrings-Kassen pans lagt, at tilveiebringe den mindre betydelige Deel af be. meldte Erstatning, som overstiger de saaledes frienkede a Millioner. I hvilken Henseende Directeurerne for Brandforsikrings -Kassen have nærmere at afhandle det Fornødne med Finants Collegium, som til Efterretning meddeles Indholden af nærværende Resolution. Hvornæst Brandforsikrings: Kassens Bestyrere efter de af Kongen fasts fatte Bestemmelser have at beregne den Erstatning, som tilkommer hver Enkelt. Og blive disse Regler, hvorefter Erstatningen tilkiendes og beregnes, at kundgiøre saavel til Beroligelse for de Skadelidte, som til Betryggelse for deres Creditorer. 3 Canl. om Lægemidlers Udlevering c. 1-5 §. 17 Jan. Cancellie Pl. (Resol. 11 Jan.), som inde bolber Forskrifter ang. Lægemidlers udlevering fra Apothekerne, m. v. p. 4. Cfr. Pl. 28 Febr. 1809. 1.) Ale authoriserede Læger (Medici og Chirurs ger), fem practisere i Danmark og Norge, forsaavidt de ikke ere Embedsmænd, skal af det Kgl. Sundhedss Collegium i Kiøbenhavn opfordres til, at documentere beres lovlige Licentiam, og at angive deres Opholdssteder; og skal den samme Pligt paaligge de subalterne militære Chirurger, der have erholdt Dispensation, for at tage den befalede Eramen. 2.) Det skal paaligge alle authoriserede Læger, som en ufravigelig Res get, at sætte deres avn og Caracteer under enhver Recept, som af dem udstedes; fan skal og de Ama nuenses, der practifere under en authoriseret Læges Opfyn, tillige under deres Navn paa Recepten anføre, hos hvem de ere Amanuenses. 3.) Der skal forfattes en trykt al babetist Sortegnelse over alle authoriserede Læger og disses Amanuenses, og denne al aarligen completteres med de nye eraminerede Candidater fra Læreanstalterne. 4.) Denne fortegnelse skal tilstilles ets hvert Apothek i havn, og stedse der forefindes; og udenfor Kiøbenhavn skal den tilsendes Stifts: og Land Physici, som igien have at underrette samtlige Apothekere i deres District, om Antallet og Navnene paa de authoriserede Læger, som i Districtet eller i nærheden af samme opholde sig, og ere berettigede til at foreskrive Lægemidler til de Snge. 5.) Det skal være forbu det Apothekerne i Khavn at udsælge Medicin efter andre Recepter, end saadanne, der ere udstedte af dem, hvis Navne findes paa Fortegnelsen; ei heller mane Apothekerne udenfor Kiøbenhavn udfælge Medicin, uden efter Recepter, der ere udstædte af dem, hvis Navne ere blev- ne Pl. om Lagemidlers Udlevering c. 5-8 §. ne opgivne af de vedkommende Stifts og Land Physici. 17 Jan. 6.) Den Apotheker eller anden Vedkommende, som overtræder disse Befalinger, skal idommes en passende Mulct, efter Sagens Omstændigheder. 7.) Den Forteg nelse over authoriserede Læger, som bør forefindes paa ets hvert Apothek i Khavn, skal være forsynet med et Tillæg, paa hvilket de der practiserende Læger have at tegne des res avne og Caracteer i alphabetisk Orden. 8.) Det skal paaligge alle Amanuenses hos practiserende Læger at tage Examen efter 2 eller i det høieste 3 Aars Forløb fra den Tid de ere antagne som Amanuenses. Cancellie: Pat. ang. Straf for dem, som befordre 17 Jan. Landmilicepligtiges Undvigelse, for Slesvig og Holsteen. p. 5. (†) Anhang til See-Krigs-Art. Brevet 17 Jan. (8 Jan. 1752) ang. Byttes uddeling (hvorved den LXXX Titul, saasom de i samme indeholdte Bestemmelser hverken ere tilstrækkelige eller passende efter Søe og Landkrigsmagtens nu værende Indretning, ophæves). Admiralitets- og Commiss. Coll. Khavn 4to. 2 §.) Den, som opbringer et fiendtligt eller an den Puisfances ufrie Coffardie Skib, skal i alle Tilfælde forholde sig efter de Kgl. om Priis og Commisfarere udstedte Anordninger; og skal samme overleveres paa de Steder, hvor de priisdømmes, til de af Admiralitets- og Commiss. Collegio anordnede Prise Commissairer, hvil se, efterat det er priisdomt, besørge det auctioneret, den derfor udbragte Kapital inddreven og i Collegio indbetalt, alt efter deres Forholdsbrev. Raadstue Pl. (Resol. 14 Jan., bekiendt 18 Jan. giort Khavns Magistrat ved Gen. Teldkammer - Br. 17 Jan.) at alle neutrale og venskabelige Skibe, som fra venskabelige Havne i Østerseen maatte bringe Byg ningsmaterialier til Khavn, fritages for al Em bargo. p. 296. M 4 Can Pl. om Postkarles Drikkepenge. 24 Jan. 24 Jan. 28 Jan. Cancellie Pl. (Resol. 20 Jan.) at naar Vognmændene afgive Befordring for Kiebstædernes frie Reiser, maae Postkarlene tillægges 4 Skil. Drikkes penge pr. Miil af Kiøbstædernes Kæmnerkaffer. p. 6. Gen. L. Dec. og Commerce. Coll. Pl., at ligesom Kongen ved Sr. 22 Dec. 1808 har tilkiendegivet sin Vils lie, at lovlig Handel bør haandhæves imod Handel i Smug og uberettiget Indgreb i Næringerne, saaledes har han i lige hensigt befalet, at fr. 13 febr. 1775 (bborved al Omloben med Handels og Galanteries varer samt Haandværksvarer i Kiøbstæderne og paa Landet, i Danmark, forbydes) paa nyt skal indstiærpes. p. 7. Anordning for Dannebrogsmændene. Cancel. p. 8. Gr. Kongen har givet den i Ser Aarhundrede navn. fundige Dannebrogens Orden en mere udstrakt Bestemmelse, og formeeret Ordenens Hæderstegn, paa det at disse Vidnesbyrd om erkiendt Trofasthed og Borgerværd kunde vorde flere af Landets meeft fortiente Mænd til Deel. Thi, vel er det Pligt for Enhver, at hellige Staten sin Kraft og fine Idrætter; dog er det en ffien og Opmuntring værdig Bestræbelse, at kappes med fine Medborgere i udøvelsen af denne Pligt: og Lands faderens Tilfredshed er den Len, den Retskafne attraaer, naar han, med Tanken henvendt til Fædrelandet, virker mere end andre for Samtid og Efterslægt, eller, opflams met af ædelt og freidigt Mob, hæver sig over fine Lige, ved fieldne og gavnrige Handlinger. Det er Kongens Billie, at en saadan Tænke og handlemaade, som ba ner Bei til Ridderværdighed, for den, hvis Stilling frembød Leilighed til i det Større at arbeide for almeent Held, al aabne Abgang til Dannebrogsmændenes Sam fund, for Enhver, der, veb klog og redelig Stræben for Brøs Aon. f. Dannebrogsmænd. 1-4§. Brødres Vel og ved ædel Daab, i en engere Krebs hat 28 Jan. gavnet Fædrelandet. For disse Dannebrogsmænd har Kongen bestemt den hæder og de fordele, som ved denne Anordning end videre forsikkres dem: 1.) Dannebrogsmændenes Hæderstegn er et Kore af Sølv, for even prydet med det Kgl. Chiffre og aaben Krone, og i hvert af dets fire inderste Hierner med en mindre Krone af lige Skikkelse. Det viser, paa Forsiden, Ordenens Valgsprog: "Gud og Kongen" og i Midten K. Christian Vtes Navn. Korsets bageste Side erindrer, ved et kronet W, og ved Marstallene 1219 og 1671, om Tiden, naar Dannebrogs Ordenen blev oprettet af dens Stifter Kong Waldemar den Seierrige, og naar den af K. C. V blev fornyet; ligesom det Uarstal 1808, der findes øverst paa denne Side, drager Ordenens Udvidelse, i Kongens første Regierings. Uar, til Minde. Dette Hæ derstegn skal Dannebrogsmændene, saavel naar de indfinde sig i Kgl. Tieneste som andetsteds, bære aabenlyst paa venstre Side af Brystet, nedhængende fra et af Kiolens øverste Knaphuller i et hvidt Silkebaand med røde Kanter. 2.) Enhver af de Kgl. Underfaatter, der, efter sin Stand og Stilling, har udmærket sig ved For tienester af det almindelige, erholder derved Adgang til bette Hæderstegn, naar det Forhold, eller de Hands linger, som dertil maatte giøre ham værdig, neiagtigen er blevet Kongen, af vedkommende Øvrighed eller Fore fatte, giennem de Kgl. Collegier, eller høie Embedsmænd, indberettet. 3.) Naar nogen er bleven udnævnt til Dannebrogsmand, og Underretning derom meddeelt Ordens Rapitulet, da paaligger det Samme, at indføre hans Navn, Fortienester og Opholdssted i Kapitulets Register, og at tilstille ham en trykt Gienpart af denne Anordning; hvorhos hans udnævnelfe offentligen fra Kar pitulet bør kundgiøres. 4.) Er den udnævnte Dans M5 11es Adn. f. Dannebrogsmænd. 4-7 §. 28 Jan. nebrogsmand tilstede der, hvor Kongen Selv ophol ber Sig, da modtager han Selv Korset af Kongens egen Haand. Er han fraværende, da bliver Hæderstege net og det Eremplar af Anordningen, som er ham bes stemt, tilsendt hans bsiefte Foresatte der paa Stedet, for af denne at vorde ham heitideligen overleveret, efter Or dens Kapitulets nærmere Foranstaltning. 5.) Ens hver, som hædres med Dannebrogens Solv. Kors, har Adgang til de 2de Ridder Ordeners fælles høitidelige Moder. Han bor af enkelt Skildvagt hono reres med skuldret Gevær; og skal han, som en af Kon gen udmærket Mand, allevegne udenfor hans Tiene steforhold ansees og behandles som den første blandt fine Ligemænd. 6.) Til Beviis om det værd, Kongen tillægger Dannebrogsmændenes Hæderstegn, har Han dermed benaadet Medlemmerne af Ordens Kapitulet. Saa skal og den, Kongen engang har tildeelt dette Hæderstegn, beholde og bære samme, saalænge han ei bertil giør sig uværdig; saaledes, at om Kongen maatte finde Sig foranlediget til at benaade en Dannebrogsmand med nogen af Sine Ridder Ordener, skal han ikke de stomindre vedblive at bære Dannebrogsmændenes Hæderstegar.

7.) Da Kongen saaledes har givet dette Hæ derstegn en fortrinlig Udmærkelse, forventer Han og, at Dannebrogsmændene, veb urokkelig Trofkab mob Konge og Fædreland, og ved en i alle Dele hæderlig Vandel, stedse vil stræbe at vedligeholde og forøge den Ugtelse, de have erhvervet. Men skulde nogen Dannebrogsmand fornægte den resfølelse, som det var Kongens Hensigt at oplive, saaledes at han ved Domsto lene vorder tiltalt eller saggiven fer en Handling, der kunde medføre legemlig Straf, eller rens og den offentlige Agtelses Fortabelse, da er det Domstole nes Pligt, ufortøvet derom at giere Indberetning til vedtom Adn. f. Dannebrogsmænd. 7-9 §. kommende Collegium, paa det at samme kan foranlebige aa Jan. Ordens Kapitulets Forestilling til Kgl. Resolution: om den Tiltalte eller Saggivne indtil videre skal forbydes at bære sit Hæderstegn. Saa maae ei heller nogen Dom, der medfører legemlig, eller vanerende, Straf, fuldbyrdes paa en Dannebrogsmand, forinden Hæderstegnet, i Følge en af Kapitulet fattet og af Kongen sanctioneret Beslutning, er ham frataget; hvilket dernæst uopholdeligen bør indsendes til Kapitulet. 8.) For, saavidt mueligt, at raade Bod paa uformuende Dannebrogs mænds trykkende Kaar, har Kongen under Kapitulets Forvaltning henlagt et fond, af hvis aarlige Indtægter Han vil tildele dem iblandt Dannebrogsmændene, som Han efter Omstændighederne maatte finde særdeles vær dige eller trængende dertil, en aarlig Underholdnings- Hielp, hvis Størrelse, og Forøgelse Tid efter anden, Han i hvert enkelt Tilfælde vil bestemme, med Hensyn paa en hvers særskilte Fortieneste, Kaar og Alder; hvorved for nemmeligen vil komme i Betragtning den længere eller kortere Tib han har staaet i Kgl. Tieneste, eller været benaadet med Dannebrogsmændenes Hæderstegn. Og stat denne Underholdnings hielp i intet Tilfælde kunne sælges, pantsættes, eller belægges med Arrest, ei heller deri kunne gives udlæg; paa det at den desvissere maae komme dem til Gode, hvem Kongen tildeler samme. 9.) Naar en Dannebrogsmand ved Døden afgaaer, er det Pligt for alle der paa Stedet værende Dannebrogsmænd, at følge ham til Graven; og bor det Hæderstegn, ham var forundt at bære, lægges over hans Liigkiste paa en sortovertrukken Pude. Det aftages, naar han neda sænkes i Jorden, og indsendes af vedkommende Foresatte til Ordens: Kapitulet. Fremdeles skal en Sum, liig den Underholdnings Hielp, der efter 8 S var den afdøde Dannebrogsmand aarligen tillagt, udbetales hans Boe, for Adn. f. Dannebrogsmænd. 9-10§. 28 Jan. for eet Aar fra Dedebagen at regne; samt Derigheben paa Stedet bære Omsorg for, at Bekostningen til hans tarvelige, men hædrende, Jordefærd deraf udredes. 10.) Endelig haver Ordens Rapitulet, til hvert Wars 28 Junit, at indberette Kongen be forventende gobe Følger af Hans om Dannebrogsmændene givne Befalin ger, samt hvad videre dermed maatte staae i nogen For bindelse. 30 Jan. Raadstue Pl. (Resol. 28 Jan.) om Taxt paa Orekiød for Febr. Maaneb. p. 297. 1 Febr. Cancellie - Pl. (Resol. 24 Jan.), for Danmark og 17orge, ang. Udvidelse af de Bestemmelser, som indeholdes i pl. f. Khavn 9 Mart. 1796, betref fende Buller eller Vaager i Jsen. p. 13. Ligesom det veb Politie-pl. 9 mart. 1796 er befalet for Khavn: "at enhver, være sig fiftere eller ans bre, som af Nødvendighed hugge Vaag eller hul i Jsen, stat, under Straf af 14 Dages Fængsel paa Vand og Brød, være pligtig til, forinden han forlader Arbeidet, at forsyne Stedet meb en Stang af 2 eller 3 Ulens Heide over Isen, som forsvarligen maae være fastgiort i samme, og paa Toppen bebunden med et paa en lang Afstand fiendeligt Rnippe halm; og dersom Vaagent eller Hullet er over een Alen lang, da at udmærke Stedet med en ligefaaban Stang for hver af Enderne, samt, naar saadant er fleet, uopholdeligen at anmelde bet for Politiemefteren." Saaledes har Kongen ved Resol. 24 Jan. 1809 befalet: at de ovennævnte for Kiøbenhavn fastsatte Bestemmelser skal være ertenderede til at gielde som almindelig Regel i ethvert Tilfælde, hvor Baag eller Huli Isen hugges enten af Fiskere eller ef ter anden privat Foranstaltning. Can Pl. om opbragt Mandskabs Underh. Cancellie Pl. (Resol. 27 Jan.), ang. hvo der skal 3 Febr. underholde Mandskabet paa de Skibe, som opbrin ges, under Anholdelsen. (See Kapet. Regt. 28 Mart, 1810. 33 §). P. 14. Raadstue Pl. at, saasom Kongen har fornyet den 11 Febr. ved Pl. 3 Jun. 1808 befiendtgiorte Befaling, faa paas lægges det herved alle i Khavn og paa dens Grund uden for Portene sig opholdende Chirurger, saavel eramine rede som ueraminerede, samt alle ved det chirurgiske Acas demie Studerende, uden Undtagelse, saavidt de ikke staae i Kgl. militair Tieneste, at melde sig inden 2 Dage fra Dato hos Hr. Prof. Schumacher, som Academiets Des canus for indeværende War. p. 298. Cancellie: Pat., indeholdende Forbud mod Han: 16 Febr. del med den uægte eller ostindiske Angustura Bark, f. Slesvig og holsteen. p. 15. Cancellie-Pl. (Resol. 22 Febr.) at alle ven 24 Febr. stabelige og neutrale Skibe, som fra venskabelige Hav ne i sterseen bringe Brænde til Khavn, er forundt samme Fritagelse for Embargo, sem er tilsagt dem, der hidføre Bygningsmaterialier. p. 16. Cancellie Pl. at ligesom det ved den 8 § 24 Febr, i fr. 24 Dec. 1808 et befalet: at Leierne, efter en bil lig Fordeling, stal deeltage med Eierne i Omkostningerne till Anskaffelsen og Vedligeholdelsen af de Redskaber, sons bruges veb Jisningen for Kiøbenhavns Fæstningsværker; saaledes har Kongen end videre bestemt: at Leierne ogs faaffkal deeltage med Eierne i de øvrige paa denne Jisning medgaaende Omkostninger, og at disse imel lem dem skal fordeles paa samme Maade, som er fasts fat ved Sr. 1 Oct. 1802, hvorved paabydes en aarlig Afgift af Besiddelse, Nytte, og, Brug af faste Eiendomme. p. 17. (†) An Anh. t. Kr. A. Br. om Sve-Kr. Proc. 1 § I 24 Febr. (†) Anhang til Krigs-Art. Brevet for Landtienesten ved Søe Etaten (29 Jul. 1756). betreffende Søe Krigs Procureurens Salarium i Sager over opbragte Stibe. Admiralitets- og Com

  • miff. Coll. Khavn 4to.

Gr. Eftersom det Salarium, som Spe-Krigs Procureuren, paa Grund af 4 § i hans Instruction 20 Jan. 1792, ved Retterne tillægges udi de Sage over opbragte Skibe, som han, i Følge den 305 §i Krige Artike sbrevet for Land-Tienesten ved Spe Etaten, er pligtig at udføre for Opbringerne, underti den er saa ringe, at han, naar de Udgifter, han i An ledning af Eagen har haft, ere fradragne, libet eller in dtet beholder tilovers; og det derhos kan indtræffe, at han har Vanskelighed ved at erholde det, som ved Dom er ham tillagt, i Særdeleshed af fagfældte Skippere a hvilke, naar Stib og Ladning ere priisdemte, ofte intet videre her i Landet eie eller besidde, hvortil han for fine Fordring kunde holde sig; faa har Kongen fundet for Got, hvad som i See Krigs Procureurens Instrux og Krigs Artikelsbrevet herom er anordnet, saaledes +noiere at bestemme og forandre, at baade See:Krigs Procureuren kan være forsikkret om en passende Belønning for fin Umage i deslige Opbringelses: Sager, og Ud gifterne dertil bestrides af den Part, som efter hver Sags Beskaffenhed og Billighed er nærmest til at bære dem. A. Om Salariets Bestemmelse. 1.) Sve Krigs-Procureurens Salarium bestemmes i enhver Sag ved Rettens Dom; og tages derved hensyn til: a.) Sagens Vidtløftighed. b.) Soe Krigs-Procureurens un der Sagens Udførelse udviste Flid og Hurtighed. c.) Dm Sagen er tvivlsom. d.) Den Sagfældtes Formues Forfatning. e.) Regninger for Udlæg i Anledning af Sagførelsen, ifald saadanne er fremlagte for Sagen optages til Dom. B. Anh. t. Kr. A. Er. om See-Kr. Proc. 2-6§. B. Om den Sagfældte, ekler Salariets de 24 Febr. redelse. 2.) Frigives Skib og Ladning, men dog saaledes, at Re'lamanten skal udrede Bevogts nings og andre af Opbringelsen flydende udgifter, da bør han særskilt ved Dommen tilpligtes at betale Sala rium til Søe.Krigs-Procureuren. 3.) Bliver Stib og Ladning aldeles frifunden, og Processens Oms kostninger Reclamanten tilkiendte, da tilpligtes Op bringeren desuden, som sagfældet, tillige at betale Salas rium tit See Krigs Procureuren. 4.) Frigives Stib og Ladning, men uden at Reclamanten tillægges Omkostninger, bør Opbringeren ligeledes betale See Krigs Procureurens Salarium. 5.) Priis dommes Skibet, men Ladningen frigives, eller, om det skulde blive Tilfældet at Ladningen condemne redes, ftient Stibet blev givet fri; bør Reclamanten betale See Krigs Procureurens Salarium. Dog und tages herfra, om enten Skib eller Ladning i første Ins stants har været condemneret, og denne Dom af Ops bringerne alene paaankes ved Over: Admiralitets Retten, men bliver aldeles stadfæstet; thi da ansees han som fagfældet, og betaler See-Krigs-Procureurens Salatium for Over-Admiralitets-Retten. 6.) Priisdommes baade Skib og Ladning, da tilpligtes Reclamant ten at betale Processens Omkostninger til Opbringeren; men denne (paa Prisens Vegne) særskilt at betale en lige Sum i Salarium til Søe-Krigs-Procureuren. Dog undtages herfra, om baade Skib og Ladning, uden nogen aabenbare Uretviished eller Bildfarelse af Prise Retten eller Svig fra Reclamantens Side, er frigivet i første Instants; men desuagtet begge Dele, formedelst Sagens tvivlsomme Beskaffenhed, condemneres ved Over Admiralitets: Retten; thi i dette Fald bør Opbringeren selv udrede Salarium til See: Krigs: Procus reus r8o9. Unb. f. ft, 24, 25t. om See:St. Droc. 69Ş. 24 Febr. seuren, uden at erholde Processens Omkostninger af Skipperen. C. Om Salariets Inddrivelse. 7.) Naar Dommen tilpligter Reclamanten at betale See Krigs Procureurens Salarium, indfordres dette, og, om fornødent, besorges Dommen derfor ereqveret af Sse Krigs Procureuren, uden udgift for Opbringeren. 8.) Naar Opbringeren er dømt til at betale See Krigs Procureurens Salarium, bør denne ufortevet tage en verificeret Affecift af Dom. Slutningen, som af ved kommende Rettens Skriver meddeles ham uden Betaling, og paa slet Papiir; og forholdes da saaledes: a.) Maar Skib og Ladning ere frigione, og Opbringeren dømt efter 3 eller 4 S, henvender See-Krigs-Procureus ren sig med denne Udskrift af Dommen til Admirali tets og Commissariats Collegium, som foranstalter hans Tilgodehavende af Opbringerne betalt. b.) Naar Stib og Ladning ere priisdomte, og Opbringe ren dømt i Følge 6 §, da skal, imod Udskriftens Fore viisning, Admiralitets og Commissariats Collegium, Commandanterne, Øvrighederne, Skibs- Chefer, Told Betienterne, eller Priiscommissairerne paasee og forans stalte, at Prisen og Labningen ikke bortføres, eller, om de ere realiserede, Pengene ikke udbetales, førend Soe Krigs Procureuren for sin Fordring er skadesløs fyldestgiort. c.) Er Opbringeren tilfunden at udrede Sve Krigs Procureurens Salarium for Over Admiralitets Retten, efter Undtagelsen ved 5 §; da forholder Sees Krigs Procureuren sig i Henseende til den priisdemte Deel, hvad enten dette er Skib eller Ladning, ligefem under Litr. b. er sagt. 9.) For at besørge Dom me exeqverede, hvorved Reclamanten er tilfunden at betale Processens Omkostninger til Opbringeren, bestemmes See-Krigs-Procureurens Salarium af Fegden, og 2ính. t. St. 2. St, om Sec Str, Ozor. 9$, , 18o9 og ubrebes hos den Sagfældte; men, em See Krigs. 24 Febr. Procureuren ikke der erholder fuldkommen Betaling, ud redes det Manglende, efter Admiralitets og Commiss Collegii foregaaende Approbation, af Opbringeren selv. Raadstue Pl. (Resol. 25 Febr.) em Taxt paa 27 Febr. Orekiod f. Mart. Maaned. p. 298. Cancellie Pl., hvorved bestemmes, hvilke 28 Febr. af be i Requisition satte Lægemidler det maae tillades Apothekerne at udsælge uden Recepter. p. 18. Ligesom Kongen ved Resol. 19 Sept. (bekg. ved Pl. 27 Sept.) 1808 har forbudet al Udsalg fra Apothe Kerne af de i Requisition fatte Lægemidler, undtagen efter authoriserede Lægers Forskrifter; saaledes har Han under 24 Febr. d. A. tilføiet følgende Indskrænkninger i bette Forbud: at det kan tillades Apothekerne ved bet saakaldte Haandkiob, eller uden Recepter, indtil for 24 Sk. af Gangen, at udfælge følgende Sortes af de i Requisition satte 41 Lægemidler, nemlig: 1. Campher. 2. Campher-Olie, 3. Linimentum volatile camphoratum. 4. Spiritus Vini camphoratus,

5. Liquor nervinus. 6. Ballamus faponaceus,

7. Pulvis temperans camphoratus. 8. Pulvis Rhabarbari, 14, Magnefia. 15. Sal anglicanum. 16. Folia Senne. 17. Infufum Sennæ com pofitum. 18. Semen Sabadillæ. 19. Succus Liquiritiæ. 20. Gelatina Liquiritiæ, 21. Pulvis dentifricius, 22. Emplaftrum Diachyløn compofitum, faponatum. 23. 9. Pulvis Infantum. 24. 30. Tinctura Rhei aquo. 25. fa. 26. 11. Syrupus Rhabarbari. 12. Afa Foetida. 13. Manna og Syrupus Se Manna. XY Deel. M de Meliloto, de Minio, veficatorium, 27. Oxymel squilliticum,

28. Tinctura Benzoeg sompofita, 29 Pl. om visse Lægemidlers Udsalg. 28 Febr. 29. Unguentum Ceruffae camphoratum. 30. nutritum. 2 Mart. 3 Mart. 4 Mart, 9 Mart. 31. Unguentum ophthalmicum rubrum. 32. Elixir pectorale. Cancellie-Pl. (Resol. 28 Febr.) at iobenhavns offentlige Rafer, som staae under Magistras tens Bestyrelse, for Fremtiden er tillagt samme Pre ference for Fordringer hos deres Regnskabsbetiente og disses Cautionister, som Kongens Kasse nyder hos Hans Regnskabsførere og Oppebørselsbetiente. p. 19. = Raadstue Pl. (Resol. 20 Febr.) at Blye, Bøffestene, Ranoner af Jern og Metal, Krudt, Lunter, Sabelklinger og Skydegevarer made, saas længe Krigen vedvarer, indgaae mod det halve af den i Tarifen (1 Febr.) 1797 bestemte Indførsels. Told. P. 299. Pl. ang. Forhøielse af de Afgifter, som ved udfør fel af Heste til fremmed Sted svares i Slesvig og Hól steen. p. 20. Politie: Pl., hvorved (i Overeensstemmelse med Re fol. 25 Mart. betreffende nogle Forholds.Regler figten de til at forebygge og standse Udbredelse af den veneriffe Smitte) alle under Khavns Jurisdiction sig opholdende Fruentimmer, som ere beladte med veneriske Tilfælde, opfordres at melde sig enten hos Politiemesteren eller paa Politiekammeret i Khavn inden forten Dage fra Da tum. De, som inden forbemeldte Tidspunkt melde sig fan vente at erholde frie Cuur og pleie og at deres Navne ikke for nogen Uvedkommende vorde opgivne, og de skal, om end deres Forhold har været af den Beskaf fenhed, at de, i Overeensstemmelse med Politie - Unordningerne, kunde underkastes Tiltale for Losagtighed og Le diggang, dog for faadan Tiltale og deraf flydende Straf aldeles være befriede; hvorimod de, som, uagtet denne Op Pl. om veneriske Fruentimmer. Opfordring, ikke melde sig inden den foreskrevne Tidss 9 Mart. punkt, og derefter ved Undersøgelse fra Politiets Side overbevises om, at være beladte med veneriske Tilfælde, som de have fordulgt, maae vente at vorde underkastede Tiltale og Straf efter Politie-Lovenes strængeste Bys bende. p. 320.30 Cancellie Pl., som indeholder nærmere Be 21 Mart. stemmelser angaaende Skifteforvaltningen i Rigbens havn. p. 21. Kongen har, forsaavidt angaaer Stifteforvaltningen 1.) at i i Kiøbenhavn, fastsat følgende Bestemmelserde Stervboer, hvor alle eller nogen af Arvingerne, eller bes res Mandatarier, ere tilstede, stal Incassator vælges af dem; men i modsat fald af Skifteforvalterne, der dog i saa Fald have at tilføre denne Omstændighed i Protocollen. Og at, naar Arvingerne ikke maatte være enige, eller nogle af dem fraværende, da bor Pluralitetens eller de Tilstedeværendes Valg følges; men i saa Fald skat den Valgte stille Skifteforvalterne Sikkerhed for Oppeber. felerne; 2.) at de anmeldte Creditorer skal i Fallit samt Arvs og Gields Fragaaelses Boer have den samme Ret, som ovenfor er tilstaaet Arvingerne i Stervboer; 3.) at Curatores ikke maae antages, uden i Boer af nogen Vidtløftighed, og endda ikke, uden at Arvingerne i Stervboer, og Creditorerne i Fallit samt Arvs og Gields Fragaaelses Boer, have forud til Protocollen afgivet deres Mening berom. Fremdeles: at der i Skifte: Designatios nerne, som indsendes til Cancelliet, skal giores Forklas ring, om der i Boet er beskikket Curator, og da paa hvil fe Grunde; og endelig: at Cancelliet skal være bemyndiget til at paastienne de anførte Grundes Vægt, og, hvis de ikke erkiendes antagelige, da have Magt til, ved Resolu tion at fritage Boet for at udrede Salarium til den anfatte Eurator. Men at Skifteforvalterne derimod, naar 2 ber Pl. om Skifteforvaltn. i Khn. 3-6 21 Mart. der ellers i Boerne forefaldt saadanne Forretninger, for Arvingerne eller Creditorerne enten ikke kunde eller ikke vilde paatage sig, maae være berettigede til at lade flige Forretninger udføre af andre mod Betaling; 4.) at 2uc tions Beløbet af alt Lósore, og andet end Huse, Gaarde og Grunde, skal af Incassator være afleveret til Skifteforvalterne inden 8 uger efterat Auctionen er af holdt, med mindre en længere Termin, end de sædvan lige 6 Uger, ved Conditionerne er fastsat; samt at Auc tions Beløbet af faste Eiendomme stedse skal afleveres s directe til Skifteforvalterne, uden at passere Incassators a Hænder; og endelig: at Incassatores i Henseende til Incaffationen af andre Boernes Activer skal tilholdes a maanedlig at aflægge Rigtighed for det, der maatte være indkommet, og derhos giøre Forklaring om Narfagen til Hen standen med det øvrige; 5.) at Boer ikke, formedelst udestaaende Gields Inddrivelse, maae udsættes over: 6 Maaneder efter Proclamatis Udløb, med mindre der i Boerne ikke befindes det, hvormed Omkostningerne funde betales, og de prioriterede Greditorer tilfredsstilles, eller og at samtlige Arvinger og Creditorer, paa Skifteforvalte rens Tilspørgende, udtrykkeligen erklære, at de ønske disse Fordringer, eller nogle deraf, indtalte ved Skifteforval ternes Foranstaltning, eg Boerne derefter udsatte; men at i modsat fald Fordringerne skal udlægges in natura, faafremt Arvingerne, eller, i Concurs - Boer, Creditorer ne, ikke hellere ønske dem bortsolgte ved offentlig Auction; 6.) at Skifteforvalterne, ikke alene i de Boer, hvor Proclama udstedes med Aar og Dags Varsel, men ogfaa i dem, hvor Proclama udstedes med kortere Frist, staty giøres ansvarlige for, at de ikke indesidde med nogen Pengefum over 3 Maaneder; men at Boernes Mid ler, det snareste skee kan, skal afleveres til Deposito Kassen, hvor de blive at forrente med 3 Procent, og hvo Pl. om Skifteforvaltn. i Khn. 6 §. hvorfra de kan erholdes tilbage efter 3 Maaneders Opsi: 21 Mart. gelfe. (Neiere bestemt ved Pl. 23 Maj ). Pat. betr. d. Leichen-Behandlung der an Blat: 24 Mart. tern Gestorbenen (f. Schleswig). p. 268. Taxt (udstædt af Khavns Magistrat) paa Brød af 27 Mart. Blandingskorn f. Apr. Maaned. p. 300. Raadstue: Pl. at da Bagerlaugets Intereffentere, 27 Mart. saavelsom Fri og Brødbagerne i Khavn, ikke have funs met erholde det til Brødbagning fornødne Qvantum Rug, er det, for at Stadens Indvaanere kan vorde fors fynede med Brød, anseet nødvendigt, at Bagning deraf, indtil videre, skeer af Blandingskorn, hvilket Cancel liet ved Skrivelse til Khavns Magistrat 21 Mart., paa nærmere Kgl. Upprobation, har bifaldet, samt at Bagningen seer i følgende forhold, nemlig: Deel Hves de, Rug og Deel Byg. Veb herhos at underrette alle Vedkommende derom, tilføies: at Taxten paa dette Slags Brod under Dags Dato fra Raadstuen er udfær biget, og træder i Kraft 1 Apr. 1809, da Bagningen af Blandingskornet begynder, og vedvarer for det første indtil April Maaneds Udgang. I øvrigt, om no gen af enten Laugsbagerne eller Fribagerne fulde ville bage Brød af Rug alene, er saadant dem uformeent, men i saa Fald skal de, i Henseende til dette Slags Brød, neiagtigen holde dem den paa Blandingskornet fatte Taxt efterrettelige. Og stal Bagerne mærke Brødet af Blandingskorn med Bogstaverne BB, og Bredet af Rug alene med R B, hvilket Mærke skal sættes midt paa Brodene foruden deres sædvanlige Mærker. p. 302. Pl. ang. en Forandring ved Politieme 4 Apr. fter Embedet i Rigbenhavn. Cancel. p. 23. Gr. Da Mængden og Forskielligheden af de Forretninger, som Tid efter anden ere henlagte under Politiet i Khavn, giøre en Deling i Bestyrelsen af disse N3 nøbe Pl. om Politiemester-Emb. i Khn. 1-5 §. 4 Apr. nødvendig; fan har Kongen fundet det passende, efter Muelighed at adskille Øvrigheds foranstaltningerne i denne Henseende, fra dem, der vedkomme den egent lige Rets Pleie, og i Almindelighed at henlægge de førs fte til Politiemesteren i Khavn, og de sidste til Justi tiarius i Politie Retten samme steds. Dg paa det alle Vedkommende kan verde underrettede om den Virkekrebs, der saaledes er anviist enhver af disse Embedsmænd, kund giøres derom følgende: 1.) Politiemesteren i Khavn ffal, som Øvrig hedsmand, vaage for, at 2Erbarhed og gode Sæder ag tes, at Drden og Roelighed haandthæves, og at de Love, der have Stadens Tarv og Indvaanernes Sikkerhed og Beqvemmelighed til Gienstand, noie efterleves; i hvilke Henseender han har at treffe alle de Foranstaltninger, som ere betroede Politiets udførende myndighed. 2.) Han skal have Sæde i alle de Directioner, Commis fioner og Sessioner, hvori Politiemesteren, enten ved almindelige Unordninger eller færdeles Befalinger, er bes stikket og udnævnt til Medlem. 3.) Alle Anmel delser om og klager over Forseelser imod Politiclovene skal indgives til ham. 4.) I de Tilfælde, hvor Forliig efter Lovene kan finde Sted, skal han søge, om mueligt, at forlige Parterne, og ved sin Resolution stad fæste det indgangne Forliig; men hvor saadant ikke Fan free, og forseelsen imod Politielovene er beviift og ringe, bemondiges han til, ved Riendelse, hvorfra in gen Appel kan see, strap at dictere den Skyldige, efter Omstændighederne, enten en Mulet indtil 10 Rdlr, eller Arrest indtil 8 Dage, eller Fængsel paa Vand og Brod indtil 4 Dage. 5.) Naar Politiemesteren derimob Finder, at de anmeldte eller paaklagebe Sager, eller de afi ham opdagede Forbrydelser, enten ere af den Beskaffenhed, at de fortiene nærmere Undersøgelse, eller af den Vig Pl. om Politiemester-Emb. i Khn. 5-10 §. 1899. Vigtighed, at forseelserne ikke kan afsones med de oven: 4 Apr. nævnte Corrections - Straffe, har han skriftligen at henvise Sagen til politie Retten, hvis Pligt det da blis vet, paa eget ansvar og lovforsvarlig Maade, at sørge for ben videre Behandling og Tilendebringelse af de henvüfte Sager, efter disses Beskaffenhed og Omstændighebernes Krav. 6.) Politiemesteren er bemyndiget til at belægge med Arrest enhver, hvis Person han maatte eragte fornødent at forsikkre sig; og denne hans Embedshandling skal ikke paakiendes af politie: Retten, uagtet Sagen, som foranledigede Arresten, siden maatte være bleven henvist til sammes Behandling; men naar nogen ved Arresten maatte ansee sig fornærmet, haver han med sin Besværing derover at henvende sig til Cancelliet, som, efter Sagens befundne Omstændigheder, enten henviser den til Paakiendelse for Hoieste - Ret, eller andrager den for Kongen selv til Resolution. 7.) For de Sager, som preliminariter behandles, eller efter 4 § endeligen afgioves, af Politiemesteren, bør han holde en egen Protocol. 8.) Justitiarius i Khavns Politie-Ret skal, i de Sager, som af Politiemesteren blive henviste til Politie Rettens Afgiørelse, evertage alle de Forretninger, hvilke i Følge Fr. 5 Jul. 1793 have paaligget Politiemesteren som Rettens Justitiarius; samt bestyre og udføre alt det, som hører til denne Domstoels indvortes Politie. 9.) Ligeledes skal han være be myndiget til, under disse Sagers Behandling, efter Oms stændighederne, at decretere Arrest, samt at lade foretage Visitationer og afhente Personer til Mode for Retten. 10.) Justitiarius skal, i Forening med Rettens ovrige Tilforordnede, overtage Censuren af og Opsynet med trykte Skrifter, Kobberstykker og Træsnit, saaledes som samme, i Følge Fr. 27 Sept. 1799, hidtil har paaligget Politiemesteren, hvem Kongen i den № 4 Pl. om Politiemester-Emb. i Khn. 10-11§. 4 Apr. i denne Henseende har fritaget for de ham ved benne Fr. 4 Apr anbetroede Forretninger. Dog skal Politiemesteren frems deles føre det ved Frs 25 § befalede Opsyn med Haandskrifter, som falboldes eller paa anden Maabe uddeles, samt med Skandskrifter; ligesom han og skal mede virke til i Almindelighed at paasee, at ingen Overtræs belse af Frs Bydende finder Sted. 11.) Politiee Retten skal have fin egen Correspondence: og Erklæ rings Protocol for alt hvad der vedkommer Retspleien ved samme, og som er Politiemester Embedet uvedkom mende. Reglement, hvorefter samtlige til Vei corpset i Danmark Henhørende sig stulle forholde. Cancel. p. 26 1.) Veicorpset i Danmark, ber bestaaer af Overs Belmesteren, som Chef, Weimestere, Conducteurer og Unis Form bærende Piqveurer, skal ei alene noie efterkomme de om Velvæsenet i bemeldte Rige gieldende Anordnins ger og Befalinger, men tillige, som et militairt Corps, i alle Tieneste Forretninger, og i alt hvad der vedkommer militaire Foresattes og Undergivnes indbyrdes Forhold, aldeles rette sig efter de militaire Love. 2.) Corps fet staaer ünder Kentekammerets Overbestyrelse; men i Krigstid, haat Troppernes Marscher maatte giøre Færdeles Foranstaltninger i Henseende til Veie og Broer nødvendige, staaer enhver Afdeling af Beicorpset tillige under den i Províndsen commanderende General og Ges neral Qvarteermesteren. 3.) Over Veimes steren, som Chef for dette Corps, skal herefter kaldes og være Oberst af Veicorpset; den første Veimester, Oberst: Lieutenant af bemeldte Corps; den anden Veimester, Majors og de øvrige Veimestere, Capitainer; de virs kelige Conducteurer, Premier-Lieutenanter; og Sur Numerair Conducteurerne, Second Lieutenanter. Regl. f. Beicorpfet i Duf. 4-8 §. 4.) Corpsets Standqvarteet skal stedse være i Kieben. 4 Apr. havn, og ingen Officeer eller Under-Officeer af Veicorpset maae forlade Khavn, uden at have Chefens Tilladelse dertil ligesom de ei heller maae, naar de ere anviiste Poster i Provindserne, forlade disse, uden Chefens Tillas Belfe. 5.) Intet Subject maae i Fremtiden fores flaaes til Officeer i Veicorpfet, med mindre han har taget Officeer Examen ved et af de Kgl. militaire Academier eller Instituter. Desuden bør han siden tage Examen ved Veicorpset i de Videnskaber, han sem Vei-Officeer fortrinlig bør vide; og forinden han har taget denne Eras men, kan han ei avancere til Premier Lieutenant eller videre i Corpset. 6.) Veicorpsets Officerer have, efs ter deres Charger, lige Rang med Armeens Officerer, og bære samme Distinctions Epauletter. Men forsaavidt Avancementet og Ancienneteten angaaer, da rette begge sig efter de Vedkommendes Stilling i Veicorpset, uden Hensyn til Armeens Avancement. 7.) I alle Sager, der angaae Overtrædelse af Subordination, eller af de Pligter, der paaligge Beicorpsets Over og Under Officerer som Foresatte og Undergivne, bør disse, som Militaire, fvare for Krigsretten. Befindes derimod Rogen Over eller Under Officeer af Beicorpset at have forvandsket de ham af den Kgl. Kasse betroede penge, eller at have forovet nogen anden Forbrydelse mod Landets almindelige Love, da skal han derfor tiltales og dømmes under vedkommende civile Jurisdiction. 8.) Enhver Vei Officiant, der ikke til den i Instruxen, eller ved en anden af hans Foresatte given speciel Drdre, foreskrevne Tid, indleverer sine Rapporter, Regnftaber, Karter og Lister, med videre, uden at have indberettet Aarsagen, og af Rentekammeret erholdt Dilas tion, skal bøde: For 1ste Maaneds længere udeblivelse 2 Note; for 2den 4 Rdir; for 3die 8 Rdlr. M5 Hvilke Mule Regl. f. Beicorpset i Dmk. 8-13 §. 4 Apr. Mulcter efterhaanden, som de ved hver Maaneds Ubgang forfalde, strax og ueftergivelig indeholdes af den Skyldis ges Gage. 9.) udebliver nogen Beibetients maas nedlige Regnskab, Rapport, General: Beregning, med videre, længere end 3 Maan der over den fastsatte Tid, uden at han dertil har søgt, og efter Omstændig hederne af Rentekammeret erholdt Dilation, da stal han, foruden foranførte Pengestraf, strax af bemeldte Colles gium suspenderes, saavel fra Embedet, som fra Gagen, og forestilles Kongen til Afgang fra Veicorpfet. 10.) Foskeer nogen sig i den Grad, at Chefen skulde finde det fornødent strap at lade ham arrestere, da har han Ret dertil; dog bør han derom, faasnart mueligt, giore Ind beretning til Rentekammeret, sem bestemmer, om Arres sten kan hæves, eller den bør fortsættes og Action anlæg ges. 11.) Det staaer den, som efter sin militaire Forefattes Befaling panlægges Corrections Arrest for mindre betydelige Subordinations- eller Respects = Overs træbelfer, frit for, naar han troer sig forurettet, at bes giere Krigsretsbom. Men, dersom den paalagte Arrest findes hiemlet, og den over samme forte Anke befindes at være ugrundet, bør Klageren for fin ubeføiede Klage idemmes en høiere Straf. 12.) Naar Forhør og Krigsret over nogen til Beicorpset henhørende, i Følge 7 §, bør anordnes, har Corpsets Chef at henvende sig med Requisition desangaaende til den, med hensyn til den Pangieldendes Opholdssted, nærmeste Garnisons Jurisdiction. Vedkommende Gouverneur, Commandant, eller høistcommanderende Officeer, har efter saadan Reqvisition at anordne det videre fornødne, og, ifald den Paagieldende er arresteret, at foranstalte ham overtaget i militair Arrest, samt ligeledes, naar Sagen er paakiendt, at lade den idømte Straf ereqvere. 13.) En Vei Officiant, som enten af Rentekammeret, i Følge 8 §, for Regl. f. Veicorpset i Dmk. 13 §. for forsømmelse i Embedssager er bleven mulcteret i eet 4 Apr. Aar mere end een Gang, eller som i eet Aar har tils sammenlagt siddet 24 Timer i Arrest, bor i 2 Aar ikke foreflaaes til nogen Slags Avancement. Cancellie Pl. (Resol. 4 Apr.) at det skal 6 Apr. være alle fremmede venskabelige Magters faave sem Hansestædernes Handelsskibe uformeent, uden nogen videre speciel Tilladelse fra Kongen, at afseile fra Bornholm og Christiansse, saavel til andre inden rigste, som og til fremmede venskabelige Steder. P. 30. Fr., f. Norge, ang. hvorledes med Skif 7 Apr. ter efter Personer af geistlig Stand, samt med geist lige Sagers Paadømmelse i første Instants, bør forholdes. Caneel. p. 30. Gr. Da Kongen finder det gavnligt, at den for Danmark udgivue Sr. 5 Dec. 1806, for faavidt den ans gaaer Provsternes Skifte Jurisdiction og Overformynde rie, samt Rettens Pleie i geistlige Sager, udstrækkes til begge Rigerne, saa kundgiores herved de af bemelds te Anordnings Forskrifter, som i Norge bør tages til Følge: 1.) Den Skifte Jurisdiction, og de af samme flydende Pligter i Henseende til Umyndige, der hidtil har været tillagt Provsterne i Norge, stal, efterhaanden fem nuværende Provster afgaae, overtages af de paa cthvert Sted af Kongen beflikkede civile Øvrigheder og Rettens Betiente, og de Midler, som høre under geistligt Overformynderie, derefter snarest mueligt afleveres til Vedkommende. 2) Ligeledes skal og fornævnte civile Embedsmænd være pligtige til, naar nogen af de nuværende Provster faadant forlanger, at modtage den Skifte Jurisdiction, med tilhørende Overformynde tie, som har været Provsten anbetroet; deg at alt afle: veres Fr. om Geistliges Skifter i Nge. 2-6 §. 7 Apr. veres i vedbørlig Orben, og at de Boer, som strap kan fluttes, først bringes til Endskab. 3.) Naar noget II Apr. 12 Apr. Boe, i Følge 1 og 2 §, afleveres, bør vedkommende geistlige Skifteforvalter, eller bennes Stervboe, være bes rettiget til derfra at erholde Gotgiørelse, for de Forret Minger, som allerede i samme ere udferte. 4.) Rets= Sager, der ikke angaae geistlige Embedsmænds plig, ter eller forhold i Embedsførelse, skal ikke ansees som geistlige Sager, men uden Undtagelse, hvad enten de Vedkommende stævnes som Parter eller Vidner, bes handles og paakiendes ved de almindelige Domstole. Naar Provste Ret anordnes til geistlige Sagers Paas Fiendelse i første Instants, ber den civile Underdommer og Skriver paa det Sted, hvor Retten holdes, tiltræde samme som Medlemmer. Underdommeren og Provsten skal tage Sæde i Retten efter deres Rang. 6.) Ligeledes bør og civile Actores bestikkes i de Sager, som ved slige Retter forhandles. 5.) Pl. at ligesom det ved Fr. 27 Jan. 1804 I § er fastsat, at de af Kiøbstædernes Indvaanere, som enten til at drive de af Byens Jorder, som de have i Brug, eller til anden Næring holde Hefte og Vogn, skal i de i benævnte § anførte Tilfælde udrede den forefaldende Befordring; saaledes har Kongen, efter Generalpostdis rectionens berom giorte Forslag, samt Cancelltets derpaa grundede Forestilling, end videre bestemt, at de Rigbe stedindvaanere udenfor Rigbenhavn, som have 6 Tønder Land eller derover af Byens Jorder i Brug, skal være pligtige at tage Deel i at udrede den forefal dende Befordring, uanseet de ingen geste holde; i hvilket Tilfælde de for egen Regning have at besørge samme forrettet veb andre. Cancel. p. 32. Cancellie-Pl. (Resol. 8 Apr.), som indehol der Bestemmelser og Forskrifter, vedkommende Byg ningsvæsenet i Riobenhavn. p. 33. Noie Pl. om Bygningsvas. Khavn. 1-6 §. Neiere bestemt veb Pl. 10 Jul. 1.) Enhver Tegning til Bygninger, som opfs. res i Kiøbenhavn eller paa dens Grund, skal i Fremtis Den, efter at være af Stadsbygmesteren giennemgaaet, approberes af Overbygnings- Directeuren. 2.) Ins gen Bygnings Façade, som vender ud til Gaden i Riebenhavn, maae males, med mindre faadant i For veien er anmeldt for Stadsbygmesteren, til hvem derhos maae overleveres en Tegning til Upprobation, i det Tilfælde at Bygningen agtes malet med flere Couleurer; men faafremt den blot attraaes malet med een Couleur, der ligner Sandsteen, Muursteen eller Kalkfarve uden Afsætninger, ba blot en Prøve af Couleuren; og skal der i første Fald for Tegningens Upprobation erlægges den nedenfor bestemte Afgift til det Kgl. Maler, Billedhug- st til det Kgl. get og Bygnings- Ucademie, men intet videre. Stødt Glas maae aldeles ikke bruges ved Bygningers Afpudsning. 4.) Derfom nogen begynder med, ene 3.) samme er approberet, eller at male nogen Façade til Gaden, førend Stadsbygmesterens Tilladelse ders til haves, skal saavel Eieren af Bygningen eller Grun ben, som de Haandværksmestere, hvilke dertil have ladet sig bruge, erlægge til Stadens Fattigvæsens Hovedkasse en Mulet fra 5 til 50 Rble efter Omstændighederne og de Vedkommendes Formue. 5.) Alle didhenho rende Sager skal, i Overeensstemmelse med pl. 9 Sept. 1795, behandles ved Politie-Retten. 6.) Stadsbygmesteren haver, for Bedømmelsen af de ovennævnte Tegninger, at opvebære, og til det Kgl. Maler, Bil ledhugger og Bygnings: Academies Kasse at indbetale, som følger: For en Gaard af 20 Alens Brede og derover For en mindre, Gaard 10 Rdlr 12 Apr, For 195 Pl. om Bygningsvæs. i Khavn. 6-7 §. 12 Apr. For et Huus af 18 Alens Brede 14 Apr. For et mindre Huus For at bedømme en Façade, der skal males med Ornamenter 5 Rdlr 3 2- 7) Stadsbygmesteren skal for bans Forretning t med Besigtelser og Tegningers Eftersyn, indtil videre, være berettiget til at oppebære følgende Betaling: For at giennemgaae Tegningen til en nye Bygning af 18 Alens Længde med Sidehuus &c. For en mindre Bygning $ For Besigtigelsen af enhver heel Bygning, hvad enten samme af nye er opført eller derved er fleet en Hovedforandring For Besigtigelsen af enkelte Forandringer ved alle rede opførte og indrettede Bygninger, faa som Omlægning af udvendige Trapper, nye Indgange, Opsættelse af Kieldersture &c. 3 Rol 2 Kgl. Bekiendtgiørelse, at Kongen med særdeles Mishag har erfaret, at nogle af Undersaatterne paa Færøerne, i afvigte Uar, have tilladt sig at yttre util fredshed med Øvrighedens veloverlagte Foranstaltnin ger til Korn og Fødevarernes ligeligste fordeeling, at Enkelte endog have søgt at tiltrodse sig Rettighe der, som ikke kunde bestaae med deres Medborgeres Tarv og at dette deres Forhold har fremkaldet urolige Samlin ger blant Almuen. Endskiendt Kongen er forvisset om at enhver tænkende Mand tilfulde indfeer det Strafvær dige i saadan Udfærd, og at selv de, som deeltoge i hines Uordener, senere have følt Fortrydelse derover; saa op fordres Han dog, ved det som er foregaaet, til paa det al vorligste at formane samtlige Færsers Beboere til Ly dighed mod Lovene og mod deres Foresattes Befalinger, og til strængeligen at advare de mindre Oplyste om at afholde sig fra alt, hvad der mueligen kunde udarte til Sammenftimling og Tumult. Skulde nogen des nagtet vove at foranledige, eller deeltage i lige Uor dener, Bekg. om Uordener p. Færøerne. dener, eller vise genraadighed og uvillie til at ef: 14 Apr. terkomme fine Forefattes Befalinger, eller endog giøre Forsøg paa at hindre de Kgl. Embedsmænd i udførelsen af deres Pligter, ba maae han vente sig at vorde behandlet uden Staan el, som en Forstyrrer af Borgersamfundets Fred og Sikkerhed. p. 41. Gen. Postdirections-Pl., som bestemmer en 15 Apr. nye Postgang imellem Roeskilde og Kallundborg, og fastsætter en nye Posttaxt for Breve til og fra Holbek og Rallundborg. p. 36. Kongen har, paa Generalpostdirectionens Forestil ling, ved Resol. Mart. 1809 bestemt, at der fra den 1 Mai 1809 skal med de 2de Brevposter, som nu for privat Regning besørges imellem Slagelse og Kals lundborg samt Roeskilde og Holbek af Postmesterne i Kallundborg og Holbek, imod at be oppebære en bestemt Pore to af ethvert Brev, giøres faaban Forandring: at Brevposten imellem Rallundborg og Slagelse aldeles ophører, og at Posten imellem Roeskilde og holbek, og derfra videre til Kallundborg, befordres for Postkassens Regning 2de Gange ugentlig, den ene Bang ridende, og den anden Gang Fiørende, for at kunne medtage Reisende og Pakkepostgods. Brevposten skal afgaae fra Kalundborg hver Tirsdag Midd. Kl. 12, altfaa første Gang den 2 Mai, og fra Holbek Tirsdag Ufs ten Kl. 7, saa at de begge kan indtræffe i Roeskilde Natten til Onsdag Kl. 12. Pakkeposten skal afgaae fra Kallundborg Fredag Aften Kl. 9 til Holbek, og fra dette Sted Loverdag Morgen Kl. 6, for at indtræffe i Roeskilde Loverdag Formidd. Kl. 11. Ifølge denne Fore andring vil Portoen for Breve fra og til Holbet og Kal lundborg tilflyde Postkassen, og bliver at oppebære efter den herved fastsatte Taxt (hvilken findes i pl. 20 Jun. 1809 Tabel A under Solbek og Rallundborg). Ved benne Pl. om Post m. Roest. og Kallundb. 15 Apr. denne Taxt udgaae Rallundborg og Bolbek af den Brevvost: Taxt 28 Mart. 180г. 3 § No. 3 indeholdte Fortegnelse, men samme henhøre derimod nu til de i be meldte Taxtes 1 § No. 2 anførte Steder, hvortil Breves ligefrem kan betales. Jøvrigt udvides denne Brevpost Taxt i alle dens øvrige Punkter til Kiøbstæderne Hoibet og Kallundborg. De Breve, som ere bestemte til Ty Figbing i Sielland, skal derefter udtages i Holbek hvorfra de afgaae, som hidtil, med en privat Post. Pat ker og andet til Pakkeposten henhørende Gods, som affer des til og fra Kallundborg og Holbek, skal betales efter de i Pakkepost-Taxt 23 Febr. 1788 givne Bestemmel ser med den senere fastsatte temporere Forhøielse, og i Forhold til det hosfoiede Miletal, som er udregnet med Hensyn til, at der imellem Kallundborg og Holbet er 6 Mile og imellem Holbek og Roeskilde 4 Mile. Miletal imellem Rals Dole lunds bek, borg. Kass, Holbek. funds borg. og Mile Mile og Mile Mile Halborg 67/ 61 Blykstadt 65 59 Aarhuus 51//3 45 Hadersleb 40% 34% Altona 70 64 Hamborg 70% 64% Apenrade 45 39 Heide 62 56 Arensborg 70% 644 Heiligenhafen 68% 62 Affens 33 27 Helsingør 20 14 Bramstedt 64% 58 Hirschholm 17 II Bredstedt 54 48 piorring 74 68 Burg 71 65 Hobro 60% 54% Christiansfeld 38% 32 Holbek 6 F Ekernforde 57 51 Horsens 4438 Elmshorn 67 61 Husum 58 52 Eutin 66 / 60 behoe 6357 Flensborg 49 1/2 43 Kallundborg 6 Frederiksborg Kellinghusen 65 59 (Hillerød) 20 14 Kiel 60 54 Friderichstadt 59% 53 Riebenhavn 14 8 Frederits 39% 334 Riege 17 II Mi Pl. om Post m. Roesk. og Kallundb. Miletal imellem Kals Sols lunds bek. 15 Apr. Kats Ools lunds bek. borg. bore. O og Mile Mile og Mile Mile Kolding 36% 30 Præstøe 23 17 Korsør 20 14 Prez 62 56 Lybek 69 63 Randers 57 51 Lytjenborg 64 58 Rendsborg Lunden 60 54 Ribe Lyngby 15 9 Ringsted 14 57 51 46% 40% 8 Maribo 33 27 Roestilde 10 4 Meldorf 64 58 Redby 34% 28% Middelfart 34 28 Surkiobing 3125 Nakskov 37 31 Segeberg 6559 Nestved 17 II Skanderborg 48 42 Neumünster 62 56 Slagelse 18 12 Neustadt 68 62 Slesvig 54 48 Nordtorf 60 54 Sorge 16 IO Nyborg 24 18 Sønderborg 54 48 Nykiobing paa Stubbekiobing 29 23 Falster 29% 23 Svendborg 29 23 Nysted 31 25 Tøndern 5549 Odense 28 22 Tenning 61 55 Oldenborg 67 61 Ulborg 66 | 60 Oldeslohe 67 61 Veile 40 34 Pinneberg 69% 63 Viborg 63 57 Pleen 164 58 Vordingborg |25 | 19% Raadstue Pl. (Cancellie: Br. til Khavns Magistrat 19 Upr. 18 Apr.), hvorved bekiendtgiøres: at Admiralitets- og Commiss. Collegium har tilmeldet Cancelliet, at samme, med Kgl. Tilladelse, har foranstaltet, at de Coffardie- Stibe eller Fartøier, som herefter skat gaae fra Ripbenhavn til Helsingøer, eller vice verfa, blive indtil videre convoierede, hvorimod ikke noget saadant Skib- eller Fartøi maae afgaae fra det ene til det andet af disse Steder, uden under Convoi. De Skippere, som vil have Convoi herfra til Helsingøer, melde sig derom til Chefen for Roeflotillen her paa Rehden, Kherre Come mand. Krieger, og de, som vil have Convoi fra Hel= XV Deel. ° fins Pl. om Skibes Convoiering. 19 Apr. singser til Kiøbenhavn, melde sig til Chefen for Roeflos tillen ved Helsingøer, Premier Lieut. W. Moller (*). P. 19 Apr. 303. Raadstue Pl. (Cancellie Br. til Khavns Magistrat 10 Dec. 1808) om en forandring i Vægts loddernes Indretning (**). P. 304. 1.) Alle Vægtlodder fra 4 Po og derunder, saavelsom alle Solvvægtslodder, skal for Eftertiden være af fuld Metal alene. 2.) Derimod skal de større Vægtlodder over 4 Pd herefter alene stedes af reneste og fineste Jern. 3.) Ingen Vægtlodder af blandede Metaller eller af anden Beskaffenhed og Indretning, end foranførte Slags, mane herefter udsælges fra Jus steerkammeret. 4.) Det kan vel være de Handlende tilladt at bruge deres nu havende Vægtlodder, saalænge de ikke befindes at være urigtige, men disse skal, i Tilfælde af Undervægt, af Politiet kasseres, og ingen f retning af dem, enten paa Justeerkammeret, eller andet fteds, finde Sted. Denne nye Indretning træder i Kraft 1 Maj 1809, og kan Vægtlobber, overeensstemmens de dermed, fra den Tid erheldes paa Justeerkammeret, ligesom og Lobberne til Skippunds-Bismere herefter blive af fuld Metal. Raad (*) Denne Foranstaltning ophørte, da Roeflotillen lagde ind. (**) Adreffe Cont. Efterretn. f. 1810 No. 57 er fra Justeerkammeret under 9 Mart. 1810 befiendtgiort: At Cancelliet (formedelft en Standsning i Udsalget ved Jufteerkammeret af de, i Følge Cancellie: Br. 10 Dec. 1808, indrettede og paa Raadvads Fabrifer ftobte Jernvægtlodder) har samtoft i en anden af Magifiraten foranstaltet interimistise Indretning af Jernlodderne, hvoraf udsalget begynder d. 12 Mart. 1810; og hvis Priis i denne Befiendtgierelse tillige er anfort. Pl. om Garverier i havn. Raadstue Pl. (Cancellie Br. til Khavns 21 Apr Magistrat 15 pr.) at intet nyt Garverie i Khavn maae anlægges, forinden Cancelliets Samtykke dertil er inbhentet. p. 305. Cancellie Pl. (Resol. 17 Apr.) at Gouverneus 22 2pp. ren over Bornholm og Christiansse skal, naar Communicationen imellem disse Der og Kiøbenhavn er Hindret, være bemyndiget og pligtig til, paa Dverade. miralitetsrettens Vegne, at udstæde Stævninger til samme Ret, i de Sager, som ved de paa bemeldte Der anordnede Priisretter cre behandlede. (See Kapers Regt. 28 Mart, 1810. 28 §). P. 42. Cancellie Pl. (Resol. 20 Apr.) at Pl. 2 Maj 1808, 25 Apr, hvorefter Huusverterne i Sielland, Lolland, skal fter og Moen, i Sommeren i bemeldte War tilstedes 6 Sk. daglig for enhver hos dem indqvarteret Underofficeer, Spillemand og Gemeen, saavelsom alle, der Henregnes til Understaben, isteden for 4 Sk. daglig, maae udviides til Sommeren 1809. (Udstrakt til Nors ge v. Pl. 30 Jun. 1809). p. 43. Pl. at saasom Havne-Kassens Indtægter 25 Apr. i Khavn ere befundne utilstrækkelige til deraf at udrede de Omkostninger, som aarlig udfordres til Broers Istandsættelse, samt de øvrige Havne: Udgifters Bestridelse, og en Forøgelse i dens Indtægter desaarfag er nødvendig, faa meget mere som det paaligger samme Kasse tillige at afholde de Omkostninger, som medgaae til Kalleboe-Strands Opmuddring; saa befales herved: at den ved pl. 6 Oct. 1733 fastsatte Afgift til Kiøbenhavns Havne: Kasse, som fører Navn af forhalings eller Pælepenge, skal forhøies saaledes, at ethvert Skib, som er drægtigt 50 Commerce:Læster eller derunder, for Fremtiden skal betale 6 St. per Commerce:Left, og ethvert Skib, som er dræge tigt over 50 Commerce Lester, 10 St. per Commerce Læst. Cancell. p. 44+ 2 Wir 25 Apr. 27 Apr. Pl. om uægte China, Pl. om Forbud mod Handel med China nova eller uægte China. Cancel. p. 45. Gr. Da der i Handelen har indsneget sig et Slage Bark, der sælges som god eller ægte China, og som alles rede i nogle Aar har været bekiendt udenlands under Navn af China nova, men som efter anstillede nøiagtige Forsøg er befunden aldeles uvirksom og under visse Omstændigheder endog skadelig; faa bliver, for at forebygge Salget af saadan uægte China, følgende fastsat: At China - Forraad sal af kyndige efterfees og forteres, og den, som ikke findes at være af den i Pharmacopea danica antagne ægte China-23ark, skal forfynes med vedkommende Polities Seigl, og mærkes: "China nova;" hvorhos al indenlandsk handel med bemeldte China nova eller uægte China skal være forbuden, og Overtrædelsen af dette Forbud straffes. 1ste Gang med Mulct af 20 Rdlr for hvert Pund of faas dan China, 2den Gang med dobbelt Mulct, og 3die Gang med Arbeide i Forbedringshuset fra 1 til 4 War. Interims-Lods- Reglement for Lodserne paa Ryeholm og Besser ved Samsøe (udstedt af Admiralitets - og Commiss. Coll.). p. 46. 1.) For at betiene de Soefarende, som vil søge Ryeholm eller Samsoe Havne, er der, indtil videre, anfat en Lods:Formand med 2de faste Lodfer paa Ryeholm for de Skibe, der komme Nord fra og Øster om Værøe søge Kyeholm eller Samsøe Havn; een Lods med en Reserve er ligeledes ansat paa den nordlige Huk af Besser Landrev, for at gaae de Skibe imøde, som komme fra den østlige Side, og indlodse samme til bemeldte Havne. 2.) Taxten for ovenmeldte Lodser bestemmes saaledes: For at indlodse til Ryeholms Havn, betales 24 Skil. af hver Fod Skibet er dybgaaende, hvilke Lodspenge Skibsførerne ere pligtige at betale, hvad enten de betie Lodsregl. f. Kyeholm &c. 2-4 §. Grund af Indløbet. betiene sig af Lods eller ikke, naar Lodsen gaaer Skibet 27 Apr. imede, for at modtage det frie uden for den nærmeste Ligeledes ere Skibsførerne pligtige at betale disse Lodser 16 Skil. for hver Fod af Skibets Dybgaaenhed for udlodsningen fra Ryeholms Havn frie af Grundene og Steene Vesten for Kyeholm, og for Lindholms Grunde paa den østlige Side, hvilke Lobspenge sal erlægges, forinden Skibet mane affeile. Naar der til et Skib forlanges Lods fra Anker pladsen inden for Ryeholm op til Samsøe Havn, betales 2 Rdlr for Skibe eller Fartøier, som ere 12 Leefter drægtige eller derunder; men for Skibe over denne Drægtighed betales 3 Rdlr, uanseet deres Dybgaaende. seni Dersom et Skib forlanges udlodset fra Samsoe Havn, da maae en Lods fra Kyeholm hentes eller bestilles til den Tid Skibet er færdigt til Affeiling, og betales den samme Taxt for Udfeilingen ned til Kyeholm, som for Opfeilingen; til Stibet maae ikke bestilles Lods, forinden det er seilfærdigt; opholdes Lodfen unødvendig, da betales ham foruden Lodspengene 1 Rdlr daglig. De Skibsførende ere ikke pligtige til at bruge eller betale Lods imellem Ryeholm og Samese havn; men naar de behøve det, skal de betiene sig af Kyeholm eller Beffer Lodse. Naar der til et Stib skulde forlanges Lods fra Kyeholm til Aarhuus, Callundborg eller Thunde, og Omstændighederne tillade Lodsen at gaae, da betales ham 48 Stil. af hver Fod Skibet er dybgaaende. Langere end til disse Stæder skal Samsøe Lodser ikke loose. 3.) Lodserne og deres Formand skal have Indseende med, at der ikke fra Skibene udkastes Baglast paa noget Sted, enten ved Kyeholm eller Samsøe Havne, saalebes at det derved kan beskadige Havnen, og Lods: Fors manden skal være pligtig at anvife Stedet, hvor Baglasten made udkastes. Overbevises nogen Skibsfører, at der fra hans Stib er udkastet Baglast paa noget utilladeligt Sted, da boder han 10 Rdlr for hver Gang, det halve til Ungiverne og det andet halve til Samsøe Fattige. 4.) Naar Lodsen til eller under Lodsningen og sammes vedkommende Tieneste forbliver over 24 Timer cm- 23 bord, Lodsregl. f. Kyeholm c. 4 §. 27 Apr. bord, nyder han, foruden Lodshyren, i Etmaalspenge en halv Noir om Dagen, i Overeensstemmelse med det uns der 27 Oct. 1800 udstædte Interims Reglem. for Fladstrand og de dermed forenede Lodserier, hvilket Reg lement ogsaa i øvrigt bliver at følge, hvad saavel Lodfers ses, som andre Vedkommendes Pligter og Rettigheder angaaer, faavidt som her ved dette Sted er anvendeligt, samt den deri befalede lovlige Omgangsmaade, ifald Trætte fulde opkomme imellem Skipperne og Lodserne, Lodsningen og hvad deraf dependerer vedkommende, naar Commandanten paa Kyeholm ikke har kundet tilveiebringe mindelig Forening imellem parterne. 29 Apr. Bekiendtgiørelse fra Gen. Postdirectionen) ang. Taxtens Forhøielse for Reisendes og Godses Overs førelse mellem Lolland og Langeland. p. 48. Da Udgifterne ved Transportfartøiernes Un skaffelse og Vedligeholdelse, under nærværende Omstæns digheder, ere betydeligen tiftagne, har Generalpostdirec tionen fundet det nødvendigt, at forhoie den hidtil bes ftemte Taxt for Reisendes og Godses Overførelse imellem Lolland og Langeland, og fastsætter derfor herved, ind sil videre, følgende Taxt, saavel for Overfarten fra Spodsbierg, eller Steengade paa Langeland, som fra Taats, eller hvilket andet Sted, Transporten maatte fee imellem Langeland og Lolland: 1.) For en Person med almindeligt Reisegods 4 Rdlr 2.) For en Person af den simplere Klaffe, som ei har mere med sig, end han tager paa sin Ryg, saasom Haandværkssvende, Matroser og deslige 3.) Forarmede Personer, saasom Skippere og Matroser, som bevise at have forliist Skib og Gods, og de, der med dem kan sættes i Klaffe B = Reisende, som medbringe mere end almindeligt Reisegods, betale, efter Forening med Opsynet, mere end Svenstaaende. 2 I Færge-Taxt m. Loll. og Langel. 1899. 4.) Ingen Jisbaad afsendes, uden Fragten i det rin- 29 Apr. geste er 5.) Naar det er mueligt at bekomme Færgen, afsendes den dog ei, uden Fragten i det ringefte er 6.) Naar Færgen kan afgaae, betales for en Hest eller Ko og for andre Ting i Forhold hertil. 7.) Naar den mellemste Postskalup kan erholdes, afsendes den dog ei, uden Fragten i det ringeste er 8.) I samme Tilfælde afgaaer den største Poststatup ikke, uden Fragten i det ringefte er 6 Rdlr 12 16 - Fr. ang. nogle nærmere Bestemmelser 30 Apr. Henseende til de Riorseler i Danmark, Bornholms Land undtaget, som herefter under nuværende Krig blive reqvirerede til militair Tieneste. R. Kammer. P. 49. Gr. Da det er Kongens hoieste Ønske, at lette Byrden for Hans Undersaatter ved enhver Leilighed, hvor mueligt er, og Han har erfaret, at den Mængde Kierseler, som for Tiden maae afgives, kan lettes, naar det noie paasees, at de, som afgive Kierfelerne, ei blive opholdte paa de Steder, hvor de skal enten aflevere eller modtage Varer til eller fra Magasiner, og en rigtigere Orden iagttages saavel ved Tilsigelserne, som i andre Maader, faa befales herved følgende: 1.) For de Riorseler til militair Tieneste, som i Danmark, Bornholm undtaget, herefter under nærvæ tende Krig maatte requireres, hvorunder tillige forstaaes de, som blive reqvirerede til Kornvarers og andre Levnets midlers Transport fra et Magasin eller Oplagssted til det andet til Providering for det Sted eller den Provinds, hvor Tropper ere forsamlede, skal gotgiores Vedkommen. de paa Landet, istedenfor den i Sr. 22 Sept. 1808 bestemte Betaling, herefter tre Sierdedele af hvad ber 4 for Fr. om Kiorseler t. mil. Tieneste. 1-5 §. 30 Apr. for Befordring med de mindre Postvogne er bestemt i Vognmandstaxten for enhver Provinds. 2.) Naar de til Kgl. Tieneste udskrevne Kornvarer eller Fourageforter vorde enten af Yderne selv, forsaavidt disse Korns varer eller Fourageforter leveres af det contribuable Hart forn, eller, forsaavidt de ydes af det øvrige Hartkorn, af Andre i Kongereiser transporterede til Aflevering i et Magasin eller Oplagssted, efter vedkommende Amtsforvalters Requisition, en længere Vei, end 4 Mile, da nyde de for den længere Transport den i 1 § bestemte Gotgiørelse. 3.) Endskiont Vedkommende paa Lanbet, som afgive fornævnte militaire Kierseler, fremdeles blive pligtige til, paa en Vogn med 2 Hefte at føre i Almindelighed 40 til 50 Lispunds Vægt, faa fastsættes dog end videre herved, at, forsaavidt Kiorselen skeer med Kornvarer, skal til et Læs regnes af Hvede 3 Tender, af Rug 3 til 4 Tor, af Byg 4 til 5 Tor, og af Havre 5 til 6 Tor, alt efter Vognenes og Veiens Bestaffenhed samt Amtmandens nærmere Bestemmelse for hver Egn og hver Narets Tid især. 4.) Ligesom Vedkommende ikke maae paalægges noget Læs af større, end ben i 3 § benævnte Vægt, saa bliver ved Transport af Varer i Souftager, til Erempel: Meel, saltet Kied, haardt Brød, Brændeviin, Riis, Krudt, samt Kasser med Geværer, Munderingssorter, eller deslige, at iagttas ge og fra den militaire Auctoritets Side ved Passernes Udstædelse at benkee til, at ei flere saadanne Varer, end faa mange, som, uden at tage Stade, kan fremføres paa een Vogn, paalæffes samme, om endog et saadant Læs fulde blive af mindre, end anførte Vægt. 5.) Af Sourage skal til et Læs ikkun tages, faasom: af Hee 40 Lispund, og af Halm 30 Lispund; og skal herefter begge Sorter af derne leveres og til Kgl. Tieneste modtages i sammenbundne Knipper eller Bundter, hvert af 15 Punds Fr. om Kiørfeler t. mil. Tieneste. 5-10 §. Punds Vægt. 6.) I det Tilfælde, at Mandskab 30 Apr. transporteres, stal fire Mand med den Bagage, de bære paa sig, foruden Kudfken, kiores paa een Vogn. Medfører Mandskabet los Bagage, skal for hvert 100 Pund, samme veier, tages een Mand mindre paa Vognen. 7.) Web de Transporter, som skee ved Forspandsheste, stal iagttages, at Byrden for hvert Par Hefte ikke overstiger 40 til i det høieste 50 Lispund. 8.) Naar Nogen, som er tilsagt at afgive Kierfel med flere Vogne paa een Gang, moder paa det bestemte Sted med større, end almindelige, Vogne, og forlanger dermed at bestride Kiorselen, skal dem, da det er Kongens Hensigt, at alle Kiorseler ikkun efter Nødvendighed og paa sparsomste Maade benyttes, af Vedkommende gives dobbelt eller tredobbelt Læs, efter Vognenes Størrelse, og skal for dem afskrives og dem gotgiøres det Antal almindelige Kiorseler, som ved deres færre, men større, Vogne er bes ftribt. 9.) Den fornødne Kierfel, ved de i almin delige Tilfælde forefaldende Magasinflytninger, stat forrettes af Beboerne i Zærheden af de Steder, hvorfra og hvortil Magasinerne flyttes, samt af Beien imellem begge Steder i forholdsmæssig Brede. Hvis disse Beboere derved skulde komme til at kigre noget oftere, og naar i overordentlige Tilfælde de et Magasin længere fraliggende Beboere maatte ved Magasinets Flytning nødvendigen medtages til den derved forefaldende Kiørsel, skal vedkommende Auctoriteter, saavidt mueligt, gotgiøre fornævnte Kiorfels: Ydere saadan Byrde ved Fritagelse for een eller flere andre Reiser, som ellers kunde tilfalde dem at forrette. 10.) Alle vedkommende Auctoriteter skal sørge for, at de Transporter, som forud kan bestemmes og udføres, skee paa den for Landmanden, i Hen feende til Ploiningen og Kornhøsten, beleiligste Tid, og maae ikke, uden i indtræffende overordentlige og allerstove

25 Ft. om Kierseler t. mil. Tieneste. 10-14 §. 30 Apr. største Nødvendigheds-Tilfælde, requirere Kiorseler af Landet i den travle Pleie eller Kornhøst Tidesto11.) For at ferekomme unødvendigt Ophold for dem, der til Transport afgive Vogne, skal Vedkommende, som re qvirere samme og foranstalte deres Paalæsning, først med den eller dem, der igien skal foranstalte Aflæsningen, afhandle det fornødne om Tiden, paa hvilken Afsendelsens kan skee, og derefter i Requisitionen, som betimeligen skal udstædes, nøiagtigen bestemme, naar Vognenes skal møde til Paalæsning.12.) Ingen Vogn maae opholdes ved Paalæsningen længere, end 6 Timer, eller ved Aflæsningen længere, end 8 Timer efter Ankomsten til de bestemte Steder, og Aflæsningen: ber af vedkommende Modtagere foranstaltes, saalænge nos gen paalaffet Vogn er tilbage, uafbrudt fra om morgenen ved Solens Opgang til om aftenen ved sammes Zede gang, uden længere, end een ZTimes Ophold, til Midbagshvile. 13.) Naar fra nogen Sognefoged eller Andre beviislig Klage over, at reqvirerebe Vogne til Transporter ere af vedkommende Afsender eller Modtager; ved Paa eller Aflæsningen, opholdte over den i 12 § bestemte Tib, indkommer til bet Collegium eller den Dvs righed, hvorunder den Anklagede forterer, at han for hver Gang, han er befunden skyldig i saadan Forseelse, erlægge til den eller dem, som have litt det paaklagede Ophold, en Mulct af 10 til 50 Rigsbaler, efter nærmere Bestemmelse og Foranstaltning af vedkommende Cols legium eller Øvrigheb. som er tilsagt at afgive Stiersel, og, uden bevist lovligt Forfald, ikke maatte møde til den i Reqvifitionen bes ftemte Tib, erlægge en Mulct af I Rigsbaler for hver af de første 6 Timer, han længere udebliver. Hvis Riørs felen er uopsættelig, maae en anden Vogn leies. Hvad derfor gives, skal udredes af Mulcten, saavidt samme er 14.) Derimod stal den, tila Fr. om Kierseler t. mil. Tieneste. 14-16§. tilstrækkelig, og det øvrige af Leien skal, ligesom Mules 30 Apr. ten, af Amtmanden foranstaltes inddrevet hos den Skyl dige. Naar i den udeblevne Vogns Sted ingen anden Vogn er leiet, eller i andet Fald Leien for en saadan Vogn ikke maatte udgiøre faameget, som Mulcten, skal Mulcs ten, eller den Deel deraf, som overskyder Leien, tilfalde vedkommende Sogns Fattige. Dg, ligesom den Skyldige ikke skal have noget Slags Gotgiørelse for den Befordring, der maatte leies for hans Regning, saaledes skal han desuden være pligtig til, at afgive den udeblev ne vogn en anden Dag, naar og til hvad Sted og Brug den reqvireres. 15.) Hvis nogen maatte oftere, uden bevist lovligt Forfald, udeblive een eller flere Timer med den tilsagte Befordring, straffes han paa den i 14 § bestemte Maade. Men, udebliver han ans den Gang, uden saadant Forfald, i fulde 6 Timer, da skal ham derfor af Amtmanden paalægges en Mulet til Sognets Fattige af 10 til 50 Rolt efter Sagens Beskafs fenhed og den Skyldiges Omstændigheder. 16.) Den, som reiser med pas paa fri Befordring for sin Person, maae ikke forlange Vognens Unkomst, førend til den Tid, han strap kan benytte den. Derfor skal in gen fri Befordring være pligtig til at vente paa noget Sted efter den Reisende længere, end 8 Timer om Vine teren og 6 Timer om Sommeren, med mindre Overfarten til Søes fra en til anden Provinds forhaler den Reisendes Fremkomst, i hvilken Henseende Vedkommende, som tils fige Befordringen, skat ved Tilsigelsen rette sig efter Giss ninger, tagne af Vindens større eller mindre Foielighed for den Reisende. Den Reisende maae ikke, uden høies ste Nodvendighed, bestille Befordringen forud i en anden Provinds, hvortil hans Reise falder til Søes, førend han selv dertil er ankommen og med Vished kan bestemme Tiden, naar han kan indtræffe paa de andre Stif Fr. om Kiørseler t. mil. Tieneste. 16-18 §. 30 Apr. Stiftesteder. Udebliver han fra noget Skiftested længe re, end 8 Timer om Vinteren og 6 Timer om Sommeren over den bestemte Tib, og den tilsagte Befordring igien ers bortfisrt, da skal vel vedkommende Amtsforvalter, eller, hvor ingen Amtsforvalter er, Sognefogden paa hans Veg ne, forskaffe han en anden Vogn, og derfor betale den som afgiver Vognen, fuld Vognmandstaxt, men dennes Betaling skal den Reisende strax gotgiore. æg ter han dette, skal Amtsforvalteren til vedkommendes Collegium indsende Regning over Beløbet, paa det at Erstatningens Inddrivelse kan foranstaltes, med mindre den Reisende tilstrækkeligen oplyser, at hans Udeblivelses fra Skiftestedet er foraarsaget uden hans egen Skyld. I sidste Tilfælde maae derimod Udgiften paa den leiebe Bes fordring reparteres blandt de øvrige Omkostninger paa Kierseler til militair Tieneste. Dog gielde de i denne § anførte Bestemmelser ikke for Giennemmarscher regis ments eller bataillonsviis, i hvilke, saavelsom i anbre uomgiængeligen nødvendige Tilfælde, det udtrykkeligen bor nævnes i Passerne, at Befordringen skal være pligtig at oppebie Vedkommendes Unkomst paa ethvert Sted, hvad enten samme steer tidlig eller fildig. d 17.) Ins gen Befordring til militair Tieneste maae reqvireres af Landet, uden efter Passer, udstædte af General-Commissariats Collegium, Feldtcommissariaterne, Generalqvar teermesteren, eller den i hans Fraværelse høistcommanderende Officeer for Generalquarteermesterstaben. Pas derfra i enkelte Tilfælde ikke kan oppebies, maae Kierfelen alene requireres af en General, Regiments: eller Corps Chef, der da i hvert saadant Tilfælde skal uden Ophold derom underrette vedkommende Feldtcommissariat. 18.) Regiments: og Corps Cheferne skal være ans fvarlige for, at alle Requisitioner om Kierseler indehol de en detailleret Efterretning om Brugen af den for langte Naat Fr. om Kiørfeler t. mil. Tieneste. 18-20 §. langte Befordring. af de til Feldtcommissariaterne indkommende maanedlige Lifter over de afgivne Kierfeler af Amterne, opdages, at fri Befordring, det være sig efter Pas enten fra Ges neral Commissariats Collegium, Feldtcommissariaterne, Generalqvarteermesteren, eller den i hans Fraværelse hoists sommanderende Officeer for Generalqvarte ermesterstaben, eller fra nogen Regiments eller Corps Chef, er reqvireret i noget andet, end de Tilfælde, hvori faadan Requisition er tilladt, skal Vedkommende derfor drages til Ansvar og desuden gotgiøre de urigtigen reqvirerede 2gter. 20.) Omgangen i Henseende til alle fri Kierselers Afgivelse skal herefter inddeles og skee sogne. viis og ikke, som hidtil, godsviis. Derfor skal Kiørfelerne efter Vedkommendes Requifition til Amtsforvals terne og deres Ordre igien til Sognefogderne, eller og, hvor ingen Amtftue er i Nærheden, efter Requisition dis recte til Sognefogderne, af disse, med Sognets største Lodseiers Hielp og Tilsyn, tilsiges efter rigtig Omgang og efter en Sognefogderne af Amtmanden meddeelt Liste over samtlige Kiørepligtige i Sognet, saavel Hoved= Sæde og Præstegaarde, som Bøndergaarbe, og de Kier seler, enhver især i hver Omgang bør forrette. Og sal Amtsforvalterne, eller, i disses Sted, Sognefogderne, altid forsyne de Passer, hvorefter Kierselerne ere requirerede, enten ved Amtstuen eller umiddelbar hos Sognefogberne, med Paategning om, hvilke Kierseler derefter afgives, og Vedkommende, som modtage Kierselerne, skal derfor meddele Amtsforvalterne eller Sognefogderne sær filte Qvitteringer. Over de Frireiser, som af hvert Sogn forrettes, skal afgives maanedlige Lister, som Amtmanden attesterer, og derefter, tilligemed nysnævnte Qvitteringer, tilstiller Amtsforvalterne, for af disse at indsendes til Feldtcommissariatet, paa det at Gotgierele 19.) Maar, ved Revisionen 30 Apr. fen Fr. om Kierfeler t. mil. Tieneste. 20-21 §. 30 Apr. fen for Reiserne derefter fan foranstaltes. Desuden ber hver Sognefoged, med Sognets største Lodseiers Hielp. og Tilsyn, over disse samtlige Reiser holde en Protokol, hvilken, behørigen underskreven af Sognefogden og atte=" steret af største Lodseier, skal strax efter hvert Aars Uds gang indsendes til Amtmanden, som igiennemseer samme og foranstalter de Feil, i Henseende til Fribefordringsvæ senet, han derved maatte opdage, rettede, eller efter Ome stændighederne paatalte. Ved betydelige Kierseler og Transporter, og ellers, naar det efter Fornødenhed paas fordres af vedkommende Auctoriteter, skal Sognefoga derne personligen medfølge til hest, for at holde Orden paa Veien og Skiftestederne, samt for at forebyg ge, at deres Sognemænd ikke, ved ulovligt Ophold eller paa anden Maade, fornærmes; ligesom de og, saafremt faabant ei af dem maatte kunne forebygges, sal siden indgive beviislig Klage derover til Amtmanden. I Be=.. tragtning af den Byrde, som det her Foreskrevne vil medføre for Sognefogderne, skal de, ligesom de allerede ere fritagne for at forrette andre Konge og Frireiser, ogs faa, uagtet den Bestemmelse, som indeholdes i Fr. 9 Mai 1806. 7 §, herefter, under nærværende Krig, være fritagne for at afgive anden fri Riørsel, end den, som behøves til de af deres contribuable Hartkorn udskrevne eller herefter udskrivende Kornvarers og Fourageforters Transport til Afleveringsstedet; og ligeledes skal deres Hartkorn være fritaget for at medtages under den ved Sr. 22 Sept. 1808 befalede Repartition til de militaire Kierselers Gotgiørelse med Penge. 21.) Naar undtages det, som i 20 § er fastsat, forsaavidt samme er passende paa alle fri Kiorseler og Befordringer i Alminde lighed, angaae de Bestemmelser, som indeholdes i denne Anordning, alene de til militair Tieneste afgivende Kiørseler og Befordringer, og ere ikkun gieldende un- der Fr. om Kierseler t. mil. Tieneste. 21-22 §. , der nærværende Rrig. 22.) Iovrigt blive alle 30 Apr. ældre Foranstaltninger og Bestemmelser i Henseende til Bonge og Frireiser i Almindelighed, og i Særs deleshed de faa kaldede Amtsreiser, som skee efter Amtmændenes Foranstaltninger, samt de fei Befordringer, som efter Rentekammerets Pas afgives til dem, der reise i Unledning af Beiarbeidet, den nye Matrikulering, eller i andre Forretninger, forsaavidt de ikke herved ere ophævede eller forandrede, fremdeles gieldende. (†) Taxt (bekiendtgiort af Khavns Magi 5 Maj. ftrat), hvorefter justeret vægt og Maal udsælges og Justeringen betales ved Justeerkammeret i Khavn (*). Pat. Cancellie Pat., indeholdende Bestemmelse af de 8 Maj. Betalinger, som tilfalde Dommerne paa de adelige Godser, for at forelæse, forklare og attestere de imellem Godseierne og Godsbeboerne oprettede Contracter, f. Slesvig og Holsteen. P. 57. Cancellie Pl. ang. hvad der bør iagttages 23 Maj. i Henseende til de midler, som af Stifteforvalterne i Khavn indleveres til Forrentelse i Depositokassen. P. 59. Gr. Ligesom det ved pl. 21 Mart. 1809 blant andet er bestemt at de, som forvalte Skifter i Kiøben havn, skal giøres ansvarlige for, at de ikke indesidde med no (*) Følge Bekiendtgiørelse fra Justeerkammeret 30 Jan. 1810 (indrykket i Adresse Cont. Efterretn. f. 1810 No. 26) er denne Taxt, i Henseende til adfeil lige Sorter Bægt og Maal, forboier. Og da den er jævnligen Forandringer underfaffet, alt lige om Bris ferne paa Materialier og Arbeidsløn forandres, hae jeg, for at foare Rummet, ikke meddeelt noget udtog deraf; især da den ikkun tas interessere faa es sere. Pl. om Boers Midl. Indlev. i Dep. Kassen. 23 Maj. nogen Pengefum over 3 Maaneder; men at Boernes Midler, det snareste skee kan, skal afleveres til Forren telse i Deposito Kassen; saaledes er det end videre fundet nødvendigt, at der i Henseende til slige Midlers Imob tagelse og Forrentelse i bemeldte Kasse forholdes paa fol gende Maade: 24 Maj. 1.) Indleveringen af Boernes Beholdning freer altid i runde Summer ikke under 100 Rdlr, og Obligationerne, lydende paa vedkommende Skiftefors valteres Navne, udstædes ligeledes i runde Summer fra 100 Rdlr til hvor høie de blive forlangte, dog at de stedses gaae op med roo. 2.) Den 11te hver Maaned bestemmes til den Dag, hvorfra Renterne begynde, saaledes at af de Capitaler, der indleveres fra den 11tes til den 26de i en Maaned, beregnes Renter fra den rite samme Maaned, hvorimod der af de Capitaler, som inds tomme imellem den 26de og den 11te i den følgendes Maaned, ikke svares Renter, førend fra sidstnævnte Dag. 3.) De Capitaler, som saaledes indsættes i Depofito- Kassen, kan alene opsiges til at udbetales i en af de 4. Terminer, som Kassen hidtil har antaget for dens Laan,. nemlig 11te Mart., 11te Jun., 11te Sept. eller 11te Dec.; dog giøres det ikke fornødent, at Stifterne hen staae, indtil Udbetalingen skeer, da Deposito Kassens Ob ligationer kan udlægges de Vedkommende, som rede Penge. 4.) De Regler i Henseende til Interims-vite teringers Modtagelse for de afleverende Capitaler, og andre formaliteter, som følges ved Deposito Kassens øvrige Laan, skal ogsaa iagttages i Henseende til de Midler, Skifteforvalterne indsætte i Kassen. R. Kammer-Pl. (Resol. 20 Maj) ang. Reparti tion af hvad der (i Følge Frr. 9 Mai 1806 og 8 Apr. 1808) tilfalder Danmark at udrede af den Deel af be fra I Jan. 1805 til 31 Dec. 1807 medgaaede extras ordis Pl. om ertr. Indqv. Omkosin. ordinaire Indqvarterings: Omkostninger, med vi: 24 Maj. dere, som ikke ved de allerede skeete Repartitioner er ers stattet den Kgl. Kasse. (Som erlægges med Jul og Oct. Qvartals Skatter 1809 af alt, saavel privilegeret som aprivilegeret, Ager og Engs samt Skov og Moleskylds Hartkorn, af hvad Navn nævnes fan, med 64 Sfil. pr. Tende Uger og Eng, og 32 Sk. pr. de Skov- og Møllefyld, dog at af Bornholm ikkun udredes det halve). P. 60. Cancellie Pat. ang. Fritagelse fra Udskrivning til 25 Maj. Tieneste ved de ældre Batailloner for de Landmilitair: Reserver, som ved deres forældres Dod have erholdt en Bondegaard, f. Slesvig og Golfteen. p. 61. Cancellie: Pl. (Kgl. Befal. 31 Mai) at saasom en 31 Maf. væbnet Bande, for hvilken en vis Schill er Formand, har, efter forskiellig ovet Udaad i nogle af Työske lands nordlige Egne, ogsaa formastet sig til, ved Strals sund at anfalde og overmande en Officeer og medhavende Commando af Artillerie Corpset, som tilfældigviis i Kgl. Tienestes Unliggende befandt sig der; og da forbes meldte Bande sandsynligvis vil søge, fra Rygen af, til Sees at undløbe den retfærdige Straf, som overalt pan Fastlandet venter samme; saa befales samtlige Kgl. Kryd sere og armerede Skibe, der med Kaperbrev ere forsys nede, at opbringe til nøiere Undersøgelse ethvert Skib, som de i Søen maatte mode, og paa hvilket de forefinde enten Mandskab, Armatur, Ammunition, Pros vision eller andre Sager, henhørende til forbemeldte Schillske Bande. Ligeledes at det være samtlige ved kommende Øvrigheders og Embedsmænds Pligt, i Henseende til ethvert Skib, som til noget Sted i de Kgl. Riger og Hertugdomme ankommer fra Østersøen, noie at undersøge, om samme skulde indehave Mandskab eller Sager, den Schillske Bande tilhørende, i hvilket Til- XV Deel. V fælbe Pl. om Schills Bande. 31 Maj. fælde saadant Skib bliver at lægge under Embargo, indtil Sgt. Resolution, paa derom indsendende Beretning, tan erholdes. p. 62. 31 Maj. 3 Jun. Raadstue. Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 23 Maj) at Renovationsstatten, saaledes som ved Rescr. 22 Mart. 1805 samt 15 Jan, og 13 Dec. 1808 er paabuben, og som ved Pl. 19 Dec. 1808 er bekiendtgiort, maae fremdeles vedblive indtil I Oct. 1810. p. 305. Fr. ang. Kalds og Birkerettigheder. Cancel, p. 63. Gr. Skient Valget af de Mænd, til hvilke det bes troed at være Folkets Lærere og Dommere, fun tilkommer Regenten, er Ralds og Birke-Rettighed, fra de æl dre Tider, jævnligen her i Rigerne bleven tilstedet Pria vate. Kongen vil ei tilbagefordre disse Rettigheder fra de Godseiere, i hvis Verge de ere komne; men Om. hu for Statens og Embedsmændenes Tarv paalægger Ham, nærmere at bestemme Rettighedernes udøvels se, og at standse videre Erhverv deraf. I Overs eensstemmelse dermed, kundgiøres her Kongens Befaling, om hvorledes de, som ere i Besiddelse af Kalds- eller Birke Ret, sig have at forholde; paa det at det almin delige Vel kan fremmes, og at de Embedsmænd, hvis Raar ere nedsatte, kunne giengives hvad dem ved Landets Lov var tiltænkt. 1.) Ralds og Birke Ret kan, fra den Dag denne Anordning er kundgiort, ikke ventes tilstaaet ved noget Benaadnings- Brev, eller i fremtiden erhverves af nogen Kirke Eier eller Godsbefidder. 2.) De Rete tigheder af dette Slags, som hidtil have været forbundne med visse Embeder, eller med Stiftelsers Bestyrelse, forbeholder Kongen Sig herefter Selv alene at udøve. 3.) Grever og Friherrer, samt Ade- Ten, beholde, for dem og deres ægte Afkom, de KaldsFr. om Kalds- og Birkerettighed. 3-9 §. 4.) 3 Jun. og Birke Rettigheder, hvoraf de nu ere i Besiddelse. De, som beklæde, eller tilforn have beklædet, noget Em bede i Rang Frs 3de første Klasser, saavelsom disse Kgl. Embedsmænds Hustruer og ægte Børn i første Led, tilstaaes fremdeles udøvelse af de Kalds og Bir te: Rettigheder, dem nu ere forundte. 5.) De, som for nærværende ere lige med Adelen privilegerede, beholde, for deres Personer, de Rettigheder dem nu i denne Henseende tilkomme. 6.) Enhver, uden Undtagelse, som i følge heraf kan tilstaaes Udgang til at udsve Kalds og Birke: Net, bør, ved herefter indtræffende Vacance i Embederne, bringe trende Personer, som besidde de fornødne Egenskaber, i forslag, af hvilke 3de Kongen vil udnævne og bestikke den, Han finder værdigst til at beklæde det ledige Embede. 7.) Skul de den, hvem udøvelse af Kalds: eller Birke Rettighed saaledes tilkommer, mangle Kundskab om et saa tilstrækkeligt Antal duelige Concurrenter til det ledige Embede, at han deraf, til den i Loven bestemte Tid, kuns de bringe 3de i Forslag, da har han strax derom at giøre Indberetning til Cancelliet, som foranstalter Embedet, paa fædvanlig Maade, opslaaet som vacant; da Vedkom mendes Forslagsret, under saadanne Omstændigheder, for den Gang bortfalder. 8.) Hvad udøvelsen af Birs Fe Rettighed i Særdeleshed angaaer, da paalægges det vedkommende Godsbesidder, i sit Forslag til det vacante Embedes Besættelse, tillige at getgiere: at den, som dere til udnævnes, kan finde anstændigt udkomme ved at overtage dette Embede, enten særskilt, eller i Forening med andre passende civile Embeder, hvilke Han allerede be klæder. Til den Ende bør det neiagtigen oplyses: at den Foreslagne, i Tilfælde at det vacante Embede ham be troes, med Sikkerhed kan giøre Regning paa i det mindste 500 Rdlr aarlig Embeds Indkomst i det hele. P 2 9.) Meb Fr. om Kalds og Birkerettighed. 9-10 §. 3 Jun. 3 Jun. Med Hensyn dertil skal det være 23irke Eierne tilladt, ved forefaldende Vacance, saavel at forene Dommer- og Skriver: Embederne i eet og samme Birk, som og, at bringe andre nærboende, af Kongen umiddelbart bes Fikkede eller stadfæstede, civile Embedsmænd i For flag til at overtage det ledige Embede tilligemed deres eget. Derimod kan ingen, som staaer i privat Tienes ste hos Besidderen af Godset, ventes beskikket til offentlig Embedsmand samme steds; ligesom det og skal være dem, der udnævnes til Dommere og Skrivere i Birkerne, aldeles forbudet, at indgaae saadant Tieneste forhold med nogen Godseier i deres Embeds District. 10.) Ved flere Embeders Forening bør det paasees, at det under een Embedsmand samlede District ikke udstrækkes videre, end til 4 mile tversigiennem fra enhver af dets Grændser; samt, at denne Embedsmand, paa det nærmeste, boer i midten af Districtet; hvorfra alene kan ventes Undtagelse, naar nogen af Kongens egne Ju stite betiente, med hvis Embede Rettens: Pleie i Birket passende kan forenes, vorder foreslaaet og af Kongen befrikket til Dommer eller Skriver sammesteds. Raadstue Pl. (Cancellie Br. 1 Jun. til Khavns Magistrat samt Over Øvrighederne i Dmk og Nge), hvorved bekiendtgiores: at Kongen har tilkiendegivet Cancelliet, at Den Anholt, i Følge Rapport fra General - Major v. Telleqvist, er af de Engelske den 17 Maj 1809 opfordret, og næste dag, efter en Fægtning mellem Dens Besætning og de Engelske, indtaget og befat af Engellænderne. Hvilket Kongen har befalet, at saavel Hans Krigsfartøier, som og alle danske Kapere og Handelsskibe, der enten opholde sig i danske Havne eller passere de danske Kyster, uopholdeligen skulle underrettes om, paa det at enhver derefter kan tage Forholdsregler, og vogte sig for at anløbe bemeldte De. p. 306. RaadPl. om fremmede Personer, &c. Raadstue - Pl. (Cancellie Br. 1 Jun. til 3 Jun, Khavns Magistrat samt Over Svrighederne i Dmt og Nge), hvorved bekiendtgieres: at Kongen har under 31 Maj udstedt følgende Parolbefaling: "Da det er indmeldt, at en Baad har for nogen Tid siden ved Nattetider sat 4 Mand i Land paa Østkysten af Hertugdømmet Slesvig til en Tid og paa et Sted, hvor intet Militair var i Nærheden, ligesom at man i samme Egn har bemærket, at en velklædt Person har optaget Egnen langs kysten, uden at man endnu har kunnet opdage, hvem disse mistænkelige Personer ere; saa bringes den forhen givne Befaling i Erindring: at have et vaaget Øie med alle fremmede ubekiendte Personer, og stedse giøre det Militaire eller de civile Øvrigheder opmærksomme paa samme, hvilke da ere pligtige, at anstille de strængeste og noieste Undersøgelser, ba de skal staae til Ansvar for enhver Forsømmelse, som ved slig Leilighed maatte finde Sted. Skulde det Mili. taire eller de civile Øvrigheder være for langt fra værende, saa haver enhver af Undersaatterne Tilladelse til selv at anholde lige ukiendte og mistænkelige Pers soner, og, hvis de ei kan legitimere sig med lovlige Passer, da arrestere dem og aflevere dem til nærme ste Øvrighed eller Vagt. (Efr. Pl. 6 Dec. 1809). p. 307. Fr., f. Danmark, ang. Udstædelsen af Sedler 6 Jun. paa tolv Skilling dans Courant, for en Tid af tolv Maaneder. (Efr. Fr. om 8 Stil. Sedler 28 Aug. 18-9. Forlænget ved Pl. 26 Apr. 1810). p. 66. Gr. Da Trangen til Skillemynt saavel i Kiøbenhavn, som i Provindserne Jylland, Sielland og Spen, meget tiltager, og den ikke kan afhielpes ved de Udmyntninger, som uafbrudt finde Sted paa Kongsberg og i Altona, samt da den forehavende nye Indretning 3 of Fr. om Tolvskill. Sedler. 1-5 §. 6 Jun. af Myntmaskinen i Khavn for Tiden hindrer dens Brug, saa har Kongen, for at raade Bod paa de Ulei ligheder, denne Mangel medfører, bifaldt, at der for en fort Tid sættes i Omløb Sedler lydende paa en mins dre Sum, end een Rigsdaler. Thi befales fels gende: 9 Jun. 1.) Courant Banken bemyndiges til at udstæbe Sedler paa tolv Skilling dan Courant. 2.) De stal liig anden Kgl. Courant Mynt modtages for god Betaling i Kongens Egne og alle andre offentlige Kasser, og uvægerligen gaae mellem Mand og Mand, da de i Banken kan ombyttes mod større Sedler. 3.) De skal ikke blive i Omløb længere, end i alt 12 Maaneder fra denne Frs Dato, og deraf i de første 11 Maas neder modtages i alle Betalinger; men i den sidste Maaned alene af de Kgl. Kasser og af Courant-Banken, for af sidstnævnte at indverles. 4.) De aftrykkes paa Papiir af samme Slags, som bruges til Eenrigsdalerssedlerne, lyde paa Tolv Skilling hver Seddel, og forsynes med et Stempel, som indeholder Kongens Navnetræk.

xt. 5.) Den † Fr. 24 Maj 1775 fastsatte Straf paa re, Liv og Gods for hvem der eftergior el- Ler forfalsker Banksebler, er i alle Dele anvendelig paa disse nye Sedler. Cancellie Pl. (Resol. 26 Maj), hvorved Domhuuspengene for Landsoverretterne i Dan mark neiere bestemmes, og den Afgift, som under dette Navn hidtil er bleven erlagt ved Underretterne i Fyen og Langeland, ophæves. p. 68. Gr. Da det Bidrag til Domhusenes Vedligeholdelse, som, under Navn af Domhuuspenge, tilforn blev erlagt ved Landstingene i Danmark, og nu, i Følge Fr. 25 Jan. 1805, bør tilfalde Landsoverretterne sammes steds, ikke overalt er lige; fan har Kongen befalet følgende:

Doma Pl. om Domhuuspenge. Domthuuspengene, som fremdeles bør erlægges i 9 Jun. de private Sager, der indstævnes for Landsoverretterne i Danmark, skal, for enhver faaban Sag, fastsættes til I Rdlr. Denne Afgift til Domhusets Vedligeholdelse bør udredes af den Part, der demmes til at betale Proceffens Omkostninger, og, i Tilfælde af disse hæves, da af begge parter, saaledes at hver erlægger det Hal- Be.. Og stal de Domhuuspenge, som hidtil have fun det Sted ved Underretterne i Syen og Langeland, for Fremtiden aldeles bortfalde. Pat., indeholdende en Udvidelse af den Collegium 10 Jun. Seniorum i Bremen under 13 Dec. 1763 meddeelte Declaration og Concession, ang. Biergningen af strandede Bremer Weser og Søetønder, f. Sles vig og Holsteen. p. 69. Gen. Postdirections Pl. (Resol. 10 Jun.), 16 Jun. hvorved Forbudet imod Penges forsendelse med Brevposterne igientages, og den for Overtrædelsen forhen fastsatte Straf ftiærpes. p. 72. See begge Pl. 20 Jun. 1809. 4 §. Gr. Endfkient saavel pl. 31 Dec. 1773, som den 5 §i Brevposttaxt 28 Mart. 1801, befaler: at Penge ikke maae forsendes med Brevposterne fra de Steder, hvor Pakkepostkontorer ere oprettede, saa har dog Erfaring viist, at den for Overtrædelsen heraf i bemeldte Brevposttaxt fastsatte Mulkt af een Procent af Belebet eller Vær dien af det Forsendte ikke har kunnet fremvirke det tilfig tede Diemed. Kongen har desaarfag, paa Generalpostdirectionens Forestilling, bifaldet følgende: Naar Banksedler, Penge, Rostbarheder og Obligationer, som lyde paa Jhændehaveren, verde forsendte med Brevposten fra de Steder, hvor Pak Repostkontorer ere oprettede, skal Beløbet eller Værdien af det Forfendte konfifteres og tilfalde Angiveren. P4 Raads 19 Jun. 20 Jun. Pl. om Gadevognstaxten. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 9 Jun.) at Kongen har bifaldet, at den i Taxt 7 Sept. 1767 fastsatte Betaling for Vognmands: Riørselen i Rigs benhavn maae forhøics til det dobbelte, og at den i bemeldte Taxt bestemte Betaling for hvert Qvarteer, i hvilket en Vogn opholdes over den fastsatte Tid, ligeledes anane forheies til det dobbelte eller 8 Skil., samt at den ne Forhøielse maae vedvare indtil 1809 Aars Udgang, hvorhos det tillige er bestemt, at de pengemulcter, som for Taxtens Overtrædelse ere fastsatte, ligeledes forhøies til det dobbelte. Og er Taxten, i Overeensstemmelse hermed, under Dags Dato udfærdiget og opslaaet paa de sædvanlige Steder. (Cfr. Pl. 31 Jul. 1809). p. 308. Gen. Postdirections Pl. ang. en forandret Brev Posttaxt til og fra Norge, saalænge den norske Post sendes over Jylland. p. 73. See Pl., ang. Forandret ved Pt. 17 Mart. 1810. hvor langt Porto kan erlægges, 13 Sept. 1809. - 1.) Ang. Portoen til og fra Norge, er af samme Indhold, som næstfølgende Pl. for Dmk 20 Jun. 1809. 3 §, og er ophævet ved Pl. 17 Mart. 1810.2.) Ang. den danske Brevtaxt, er ligesom pl. for Dmk 20 Jun. 1809. 1 §. 3.) Ethvert Brev, som er forsynet med Couvert eller Omslag, skal ansees og betales som halvandet Brev, for saavidt det ei veier over Lod, og ikke indslutter flere Breve, i hvilke Tilfælde derimod, om det indbefatter Indlæg, bliver at betale efter den i Pl. (for Norge) 28 Mart. 1801. 2 § No. 2 fastsatte Bestems melse, og, om deri befindes flere Breve, efter samme § No. 3. 4.) I øvrigt blive de i pl. 28 Mart. 1801 i Hensyn til den Danske Brev Posttaxtes Unven delse i Norge, fastsatte Bestemmelser fremdeles gieldende, med den Forandring i sammes 5 §, efter Resol. 10 Jun. (befg. ved pl. 16 Jun.) 1809, at naar Bancosedler, Yen Pl. om d. norske Brevtaxt. Penge, Kostbarheder og Obligationer, som lyde paa Jhen: 20 Jun, dehaveren, vorde anordningsstridigen forsendte med Breva posten i Danmark og Hertugdømmene fra de Steder, hvor Pakkepost-Contoirer ere oprettede, skal Beløbet eller Vær dien af det Forsendte confiskeres og tilfalde Angiveren. Foranførte Bestemmelser træde i Kraft, for saavidt Breve forsendes fra Danmark og Hertugdommene til Nors ge, fra 1 Jul. 1809, og, for faavidt Breve forsendes fra Norge til Danmark og Hertugdømmene, fra den Tid af, at denne Placat paa ethvert Sted i Norge er vorden kundgiort.

Denne Pl. ere 2de Tabeller vedfeiede: Lit. A. Taxt for et enkelt Brev mellem Viborg og Stee derne i Norge; der er ligesom Tabel Lit. B. i næst følgende Placat. Og Tabel, Lit. B: Taxt for et enkelt Brev mellem Viborg og Stederne i Dans mark og Hertugdommene; der er ligesom næstfølgende Placats Tabel Lit. A. under Viborg. Gen. Postdirections Pl. (Resol. 3 Jun.), 20 Jun. hvorved Brevpofitaxt 28 mart. 1801 for Danmark og Hertugd. Slesvig og Holsteen udvides og nærmere bestemmes. p. 78. See Pl., ang. hvor langt Porto kan erlægges, 13 Sept. 1809, og Pl., ang. Ebeltoft (og Grenaae, 19 Dec. 1809. 1.) Portoens Tilvært fremgaaer uafbrudt, og uden nogen Undtagelse for den længere Distance over 54 Mile, i den fastsatte Progression af I Lß for hver 9 Mile længere end de 9 første Mile, hvoraf svares 2 £§. gende: I Følge heraf bliver Brevtaxten i Fremtiden føls 5 inds Pl. om Brevtaxt f. Dmk c. 1-4 §. indtil fulde 9 Mile 20 Jun. 2 Ls. over 9 inotil 18 Mile 0 3 = 18 27 4 27 36 4 5 $ 36 = 45

3 6 = 45 s 54 7 = 54 63 28 $ 63 72 = 9 $ 72 81 IO 0 81 go II 90 99 12 0 Herefter er den fuldstændige Tabel Litr. A. beregnet. 2.) Ethvert Brev, som er forsynet med Couvert eller Omslag, skal ansees og betales sem halvandet Brev, for saavidt det ei veier over Lob, og ikke indslutter flere Breve, i hvilke Tilfælde derimod, om det indbefatter Ind læg, bliver at betale efter den i Brevtaxten 28 Mart. 1801. 2 § No. 2 fastsatte Bestemmelse, og, om beri be findes flere Breve, efter samme § No. 3. 3.) Portoen for et enkelt Brev til Torge fra Danmark og fra Hertugdømmene, og til disse fra Norge, skat, faa Længe torske post gaaer over Jylland, erlægges fans ledes: fra alle Danske, Slesvigste og Holsteenske Steder indtil Viborg, eller omvendt fra Viborg til hine, efter ben herinden fastsatte Danske Brestaxt; mellem Viborg og Christiansand med 3 Ls, og mellem Christiansand og Stederne i Norge efter den for dette Rige gieldende Taxt, Hvilket nærmere er beregnet i den hostrykte Tabel Lit. B.. (See Pl. 17 Mart. 1810). 4.) I øvrigt blive bes i Brevtaxt 28 Mart. 1801 fastsatte Bestemmelser frem deles gieldende med den Forandring i sammes 5 §, der ved Pl. 16 Jun. 1809 er bleven kundgiort, at, naa Banksedler, Penge, Rostbarheder, og Obligation mer, som lyde paa Jhandehaveren, vorde anordnings stridigen forsendte med Brevposten fra de Steder, hvor Pakkepost Contoirer ere oprettede, stal Beløbet eller Voer Pl. om Brevtaxt f. Dmk. c. 4 §. Værdien af det Forsendte konfiskeres og tilfalde Ungives 20 Jun, ren. Foranførte Bestemmelser træde i Kraft fra den I Jul. 1809. Tabel Litr. A., hvori Portoen imellem Ste derne i Danmark og hertugdommene er beregnet. Taxt for et enkelt Brev imellem Aalborg og Elmshorn Eutin Fladstrand 3 Flensborg = 6 Aarhuus . 3 Horsens 25.4 Plen Altona Husum 7 Preez £5. 8 3 8 Apenrade 6 Ibehoe. 3 8 Præstee 9 Urensborg 8 Kallundborg (*) 9 Randers 3 Affens 6 Bogense 7 Kiel Bramstedt 8 Bredstedt : Burg Christiansfeld 5 Eckernforde Kolding $ Korsor Lemvig Lunden Lübeck Lyngbye Lütfenborg 79578x Kiøge " 868 9 Kellinghusen (*)8 Kiøbenhavn Rendsborg 7 Ribe Ringkiøbing 5244896 6 5 Ringsted 8 Roestilbe 8 Rudkiøbing Rødbye 7 10 Sarkiøbing 10 7 Frederiksborg (Hillerød) 9 Mariboe IO Frederiksværk 9 Meldorf $ Friderichstadt 7 Fridericia Glückstadt = 8 Hadersleb Hals Hamborg Nakskou IO M Heide Heiligenhaven 8 Helsingør = Hirschholm Hjørring = Hebroe Holbek Holstebroe 5852876992294 Nestved Neumünster Neustadt 88888 a Nordborg 7 Nerdtorf 7 Tendern Nyborg 7 Tonning Segeberg 8 Skagen F Slagelse 0 9 Slesvig Sorve Stege Stubbekiøbing 9 Svendborg Sæbye Sønderborg D 7 7 7 37 7742230 Nykiobing paa Falster Nysted IO 90 Ulzborg 3 8 Varde 6 Odense 6 Weile 4 Oldenborg 8 Viborg 3 Oldeslohe 8 Vordingborg 9 Pinneberg 8 Kai: (*) Samt. af Frr. staaer, ved en Trykfeit: Rallundborg 6 og Bellinghusen 9 Lß. (cfr.) Pl. om Brevtaxt f. Dmk &c. Tab. A. imellem Aarhuus og 20 Jun, Walborg 25. 3 Horsens L. 2 Pløn £§. 6 Altona = 7 Husum = 5 Preez 6 Apenrade = 4 Izehoe 6 Præstøe 7 Arensborg 7 Kallundborg 8 Randers 0 2 Assens 4 Kellinghusen 6 Rendsberg 5 Bogense = 5 Kiel = 6 Bramstedt 6. Kiøbenhavn Bredstedt 5 Kiøge 929 Ribe 4 Ringkiebing 4 Ringsted 6 Burg 7 Kolding 3 Roeskilde 6 Christiansfeld 3 Korsør 5 Rudkiøbing 6 Eckernforde 5 Lemvig 4 Rødbye 8 Elmshorn Eutin = Fladstrand $ 5 Flensborg = Frederiksborg 6654 Lunden 5 Sarkiøbing 8 Lübeck 7 Segeberg 6 Lyngbye 7 Skagen = 5 Lütjenborg 6 Slagelse = 6. (Hillerød) 7 Mariboe $ Frederiksværk 7 Meldorf 3 6 98 Friderichstadt 5 Makskou = Fridericia 3 Nestved Glückstadt 6 Neumünster Hadersleb 3 Neustadt Hals 4 Nordborg = 966956 7 Slesvig Sorve S Stege Stubbekiøbing 8 Svendborg Sæbye = 0 Hamborg s 7 Nordtorf s 6 Heide 6 Nyborg = 5 Sønderborg Tøndern Tonning = 568855556 Heiligenhaven 7 Nykiobing paa Helsingør = 7 Falster 8 Ulzborg Hirschholm 7 Nysted 8 Barde Hiørring = 4 Odense 4 Beile Hobroe = Holbek 2 Oldenborg 6 Viborg = 8 Oldeslohe 6 Holstebroe 4 Pinneberg 7 Aalborg L. 6 Aarhuus 4 Burg 5 Altona 3 5 Christiansfeld 2 imellem Assens og Bredstedt 26.3 Vordingborg Flensborg LB. 3 Frederiksborg (Hillerød) 5 65337 Upenrade = 2 Arensborg Bogense Bramstedt Eckernførde 4 Frederiksværk 5 5 Elmshorn 5 $ 25 Eutin Fridericia Friderichstadt 4 = 5 3 Fladstrand 7 Glückstadt 5 Ha= Pl. om Brevtaxt f. Dmk zc. Tab. A. Holbek Holstebroe Horsens 3 Husum = 4 Ibehoe 4 Nysted Kallundborg 5 Odense Kellinghusen 5 Oldenborg Kiel 4 Oldeslohe imellem Assens og 30 Jun. Hadersleb Lß. 2 Lyngbye £§. 5 Ringkiøbing F 5 Hals Hamborg E 5 65 Lütjenborg 5 Ringsted 4 Mariboe 6 Roeskilde = 4 Heide 4 Meldorf Heiligenhaven 5 Helsingør Hirschholm Hiørring Hobroe $ 15556 4 Rudkiøbing Nakskou 6 Rødbye 3 6 Nestved 4 Sarkiøbing 6 Neumünster 4 Segeberg 3 5 Neustadt = 5 Skagen 7 565 Nordborg = 4 Slagelse 2 3 Nordtorf Nyborg Nykiøbing paa Falster = 3 4

  1. 2

Slesvig Sorve ° 3 3 Stege Stubbekiobing 5 Svendborg Sæbye Sønderborg 56 2 5 = 5 Kiøbenhavn 4 Pinneberg 5 Tendern Kiøge = 4 Plen 5 Tenning $ Kolding 2 Preez 4 Ulzborg Korsør = 3 Præstøe 5 Warde 553234453 Lemvig 5 Randers 4 Veile 3 Lunden = Lübeck = 45 Rendsborg 4 Viborg Ribe 3 Vordingborg 5 Halborg Aarhuus Altona Apenrade L§. 7 = Arensborg Uffens Bramstedt Bredstedt Burg 7563626 imellem Bogense og Fladstrand Lß. 8 Flensborg 4 Helsingør Ls. 5 Hierring (*) 7 Frederiksborg (Hillerød) 4 Christiansfeld 3 Eckernførde Elmshorn Eutin 463566 Frederiksværk 5 Friderichstadt 5 Fridericia Glückstadt Hadersleb $ Hals Hamborg Heide 3 Kallundborg 5 Kellinghusen Heiligenhaven 6 Kiel (*) Saml. af Frr. staaer, ved en Tenkfeil: Siørring 5 og Sirschholm 7 £6. (cfr.) +554630656 Hirschholm (*) 5 Hobroe Holbek 6 6 Holstebroe Horsers Hufum 6 4 = 5 Ibehoe 5 KiePl. om Brevtaxt f. Dmk zc. Tab. A. imellem Bogense og 20 Jun, Kiøbenhavn Ls. 4 Nykiobing paa Sarkiebing £8.5 Kiøge 4 Kolding Korsør 50 Lemvig Kunden Lübeck Lyngbye C Lütjenborg Mariboe Meldorf Nakskou = Nestved = Neumünster 4336 5659656 45 Falster LB. 5 Segeberg 2 6 Nysted 5 Skagen = 8 Odense 2 Slagelse 3 Oldenborg 6 Slesvig 3 4. Oldeslohe Pinneberg Plen Preez 696 = 5 Præstee 4 Randers M 5 Sorve # Stege = 52 Stubbekiobing 5 Svendborg Sæbye Sønderborg 3 2 Rendsborg 5 Tendern Ribe Tønning = Ringkiebing 6 Ulzborg $ Neustadt 6 O Ringsted = 3 Warde 4 Nordborg F 5 Roeskilde 4 Weile Nordtorf Nyborg 5 Rudkiøbing 3 Viborg $ 2 Robbye

  1. 6

Vordingborg 5 Kalborg 28. 3 imellem Fladstrand og Hadersleb Lß. 6 Karhuus = 5 Hals = Korsør Lemvig 3 £5. 88 3 Altona TO Hamborg 10 Lunden M 98 Upenrade E 7 Heide = 9 Lübeck $ IC Arensborg IO Heiligenhaven 10 Lyngbye B 10 Affens 7 Helsingør IO Lütjenborg Bogense 8 Hirschholm 10 Marieboe IN Bramstedt 9 Hiørring 2 Meldorf # Bredstedt 8 Hobroe 4 Nakskou 2 125 Burg IO Holbek 3 Christiansfeld 6 Holstebroe Eckernforde 8 Horsens = Elmshorn 9 Susum 0658 10 Nestved Neumünster Neustadt IO Eutin 9 Ibehoe $ 9 Flensborg Kallundborg 10 7 Nordborg Nordtorf Nyborg = Frederiksborg (Hillerød) 10 Kellinghusen 9 Npfiebing paa Frederiksværk 10 Kiel = 9 Falster I Friderichstadt 8 Kiøbenhavn 10 Nysted I Fridericia Glückstadt = 6 Kiøge 9 Odense 3 9 Kolding = 6 Oldenborg Oldeslohe £5.9 Rudkiøbing L§. 9 Pinneberg IO Rødbye II Plen 9 Sarkiøbing II Preez 9 Segeberg = 9 Præstse = IO Skagen 2 Randers = 4. Slagelse Rendsborg 8 Slesvig = Pl. om Brevfart f. Dmk c. Tab. A. 229. 1809. imellem Fladstrand og Sæbne 28. 2 Sønderborg 8 8 Tonning = 9 = 60 66 co 9 ? 20 Jun. Tendern 9 Mizborg Barde 8 Veile Ribe 7 Ringkiøbing Ringsted = Roeskilde 6690 Sorse J 9 Viborg 5 Stege II Wordingborg 10 Ualborg £§. 9 Hierring L. 9 Aarhuus = 7 Hobroe Stubbekiebing 11 Svendborg 8 imellem Frederiksborg og Nyborg 28. 4 Nykiøbing paa 8 Altona 3 8 Holbek 4 Falster 6 Holstebroe 8 Nysted 4 8 Horsens 6 Odense. 4 Oldenborg 8 Apenrade Arensborg Affens Bogense Bramstedt Bredstedt Burg = 5 7 84848 578800 10 Christiansfeld 5 Eckernførde Elmshorn = Eutin Fladstrand Flensborg Frederiksværk 2 Friderichstadt Fridericia Glückstadt Hadersleb Hals Hamborg Heide = = $ F 3 Husum Thehoe Kallundborg Kellinghusen Kiel 3 Kiøbenhavn Kiøge Kolding Korsør Lemvig 6 Lunden Lübeck 6 J 7 Lyngbye Lütjenborg Mariboe Meldorf Nakskou 9 85487826 Nestved 3 Oldeslohe 8 3 7858223530002852532827 Pinneberg 8 Plen & Preez 7 Præstøe 3 Randers 8 Rendsborg Ribe 7 6 2 1 2 4 Ringlisbing 8 Ringsted Noeskilde Rudkiebing Rødbre Sarkiebing Segeberg Stagen = 5 4 8 II Slagelse 3 Neumünster Slesvig 7 Heiligenhaven 8 Helsingør Neustadt Sorve 3 Nordborg Stege Hirschholm a Nordtorf Stubbekiøbing 4 Svend Pl. om Brevtaxt f. Dmk c. Tab. A. imellem Frederiksborg og 20 Jun. Svendborg LB. 4 Sæbye Sønderborg Tøndern Tonning Lß. 7 Veile = JO Ulzborg 8 Viborg £§. 6 8 7 Varde = 7 Vordingborg 4 7 imellem Frederiksværk og Aalborg 28. 9 Horsens L§. 7 Pløn 26. 8 Aarhuus $ 7 Husum B 7 Preet 3 8 Altona 9 Ibehoe 8 Apenrade Arensborg Assens Bogense = Bramstedt Bredstedt Burg Korsør Christiansfeld 6 Lemvig Eckernforde Lunden Elmshorn Eutin 3 IO 955879678800 6 Kellinghusen Kiel Kiøbenhavn Kiøge Kolding Kallundborg = Fladstrand Flensborg Frederiksborg (Hillerød) Friderichstadt 7 Fridericia Glückstadt Hadersleb Hals = Hamborg Heide Helsingør Hirschholm = 2968599882208 Heiligenhaven 8 $ Meldorf Nakskou Nestved 5 Neumünster Lübeck Lyngbye Lütjenborg Mariboe 5882 363979285 Neustadt Nordborg = Nordtorf Tøndern Nyborg 4 Tenning = 8 Nykiøbing paa Ulzborg 3 8 Falster 5 Nysted $ 5 Warde Hiørring 10 Odense 4 Veile = 6 Holbek 4 Oldenborg 8 Viborg 5 9 Hobroe = Oldeslohe 8 Vordingborg 4 Holstebroe 9 Pinneberg 9 " II = 3 Slesvig = 7 838878 Sorge = 3 5 Stege 4 Stubbekøbing 4 Svendborg Sæbye = Sonderborg C 4 II 7 7 Præstøe Randers Rendsborg Ribe Ringkiøbing Ringsted Roeskilde Rudkiøbing Rodbye Sarkiøbing Segeberg Skagen Slagelse 3 4 8 7 6 8 3 3 = 2 5 5 5 8 Hal: Pl. om Brevtaxt f. Dmk c. Tab. A. 36 Halborg L6. 5 Aarhuus F Altona Upenrade Arensborg $ 3 $ 1634540245503 imellem Fridericia og Holstebroe Lß. 5 Horsens = 3 Husum Ibehoe Kallundborg Kellinghusen 5 = 9 Kiel Kiøbenhavn Affens Bogense Bramstedt Bredstedt Burg S Christiansfeld 2 Eckernforde Kiøge Kolding Korsør Lemvig M = = Elmshorn Lunden = Eutin A Lübeck = Fladstrand Lyngbye Lütjenberg Flensborg : 3 Frederiksborg Mariboe (Hillerød) 6 Meldorf = Frederiksværk 6 Nakskou Friderichstadt Glückstadt Hadersleb Sals 4 6645256 55896 3 Nesived Neumünster Neustadt 5558 20 Jun. Pinneberg L. 5 Pløn 4 Preet Præstøe Randers 6 4 Rendsborg Ribe 3 Ringkiebing Ringsted Roeskilde 565 465246450 525255544 + Rubkiøbing Rodbye = 4 7 Sarkiøbing 7 Segeberg 5 Skagen " 7. 7 Slagelse Slesvig " + 4 Sorve = 5 7 Stege c 6 Stubbekøbing 6 Svendborg 4 F 5. Sabve 7 Hamborg Nordborg Nordtorf Sønderborg 4 $ Tøndern 4 Heide = Nyborg 4 Tonning F 4 Heiligenhaven 5 Helsingør 3 Hirschholm Npkiøbing paa Falster Nysted 7 $ 7 Hiørring Odense Hobroe 4 Holbek " 7 22255 3 Ulzborg Barde Beile F = 54256 Aalborg Ls. Aarhuus Altona $ Apentade Arensborg Assens = = = 2 24964678 Oldenborg Oldeslohe imellem hals og Bredstedt Lß. 7 Burg Christiansfeldt 5 Eckernforde Elmshorn Eutin Viborg Vordingborg Frederiksborg 9 (Hillerød) L. 9 Frederiksværk 9 Friderichstadt Fridericia 2838 7 Bogense Bramstedt Fladstrand Flensborg 7 XV Deel. Glückstadt 7 $ 5 8 Hadersleb 6 Hamborg s 9 Heis Pl. om Brevtaxt f. Dmk c. Tab. A. 20 Jun, imellem hals og Heide £f. 8. Heiligenhaven 9 Helsingør 9 Hirschholm 9 Mariboe Lß.10 Ringsted L§. 5 Meldorf 8 Roeskilde. = 9 Makskou = II Rudkiøbing 8 Hiørring 3 Nestved Neumünster 5 8 Rødbye IO 8 Sarkiebing IO Hobroe Holbek Holstebroe Horsens Husum Izehoe $ 7 Kallundborg Kellinghusen Kiel Kiøbenhavn Kiøge Kolding = Korsør Lemvig = = Lunden Lübeck = Lyngbye Lütjenborg s 305478 88886 20 2000 96.5 Neustadt S 9 Segeberg 8 Nordborg 7 Skagen = 4 Nordtorf 8 Slagelse

8 Nyborg = 7 Slesvig

7 Nyfiøbing paa Sorve 8 8. Falster IO Nysted Odense 10 Stege = IO = 7 Stubbekiøbing10 Oldenborg 9 Svendborg 7 9 Dideslohe 9 Sæbye = 3 Pinneberg 9 Sønderborg .7 5 Plen 8 Tøndern = 7 7 Preez 8 Zenning = 8 5 Præstøe = 9 Ulzborg = 8 8 Randers. = 3 Warde 6 9 Rendsborg 7 Beile 3 5 Ribe

Ringkiøbing 8 Frederiksborg 8 imellem Helsingør og (Hillerød) Lß. 2 Viborg (*) Vordingborg(*) 9 6 4 Aalborg £8.9 Aarhuus Aitona Apenrade Arensborg = Assens 705 Bogense Bramstedt Bredstedt Burg Christiansfeld 6 Eckernførde Elmshorn Eutin = Fladstrand = Flensborg 6 07969558706286 Horfens Lß. 7 Frederiksværk 2 Friderichstadt 7 Husum 7 Jschoe Fridericia Glückstadt Hadersleb Hals Hamborg Heide = 6 $ Heiligenhaven 8 Hirschholm Hiørring Hobroe 858668208 9 = 9 Kallundborg Kellinghusen Kiel Kiøbenhavn Kiøge Kolding 3 F 6 Korsør Lemvig = Lunden Lübeck 7 Holbek 4 Lyngbye 88858000 2000 32492 Holstebroe 9 Lütjenborg 8 Mas (*) Saint. af Frr. staaer, ved en Tryffeil: Viborg 5 og Vordingborg 6 s. (cfr.) Pl. om Brevtaxt f. Dmk c. Tab. A. 18 09. imellem Helsingør og 20 Jun. Mariboe 25. 4 Meldorf = 8 Pinneberg Lß. 9 Slagelse 25. 3 Pløn 8 Slesvig $ ? Nakskou " 5 Prees F 8 Sorse 3 3 8 3 8 = 7 4 = 4 Nestved Neumünster Neustadt Nordborg $ 8 Nordtorf Nyborg E 4 Nykiøbing paa Falster Nysted Ribe (*) 6 Ringkiebing Ringsted Roeskilde Rudkiebing 3 Sæbye Præstøe 3 Stege = Randers $ 8 Stubbekiebing Rendsborg 7 Svendborg 4 II Rødbye .5 Odense Oldeslohe Oldenborg 8 08 4 Sarkiøbing 83255t Sønderborg 7 Tendern = 7 Tanning Ulzborg M 8 8 Varde 4 Veile Segeberg 8 Viborg Skagen = II Vordingborg Aalborg Aarhuus = Altona # Apenrade F Arensborg Assens Bogense Bramstedt Bredstedt Burg = Christiansfeld 5 Ibehoe 9796955879578896 imellem Hirschholm og £6.9 Hamborg LB. 9 Heide 8 Mariboe L. 4 Meldorf $ 8 Heiligenhaven 8 Nakskou # Helsingør 2 Nestved = Hierring IO Neumünster 8 Hobroe Holbek = 8 Neustadt

  1. 4

Holstebroe Horsens Husum 3 Eckernforde Kallundborg Elmshorn Kellinghusen Eutin F Kiel Kiøbenhavn Kioge Fladstrand Flensborg Frederiksborg (Hillerød) Frederiksværk 2 Kolding Korsør Friderichstadt 7 Lemvig Fridericia Glückstadt Hadersleb Hals = 2226859 Lunden Lübeck Løngbye Lütjenborg 22 9 3966 (*)3 Saml. af Str. flader, ved en Trykfeil: Ribe 3 eß. (cfr.)

  • 977858222

Nordborg Nordtorf Nyborg = 0 to 0 0774 5 3 Nykiobing paa Falster = Nysted Odense Oldenberg Oldeslobe Pinneberg Pløn Preet Præstøe Randers $ 8 8 8

  1. 8

8 3 3 8 Rendsborg Ribe 770 Ringkiobing 7 8 F 2 8 8 Ringsted # 3 Roese Pl. om Brevtaxt f. Dmk &c. Tab. A. imellem Hirschholm og 20 Jun, Noeskilde Rudkiebing B. 2 Slesvig L. 7 5 Soree = Zenbern ?”. T Tenning 3 = 7 Rødbye = Stege 4 4 Ulzborg = Sarkiøbing 4 Stubbekøbing 4 Warde 7 Segeberg # 18 Svendborg 4 Veile Skagen II Sæbre 10 Slagelse 3 Sønderborg 7 imellem Hiørring og Wiborg Vordingborg 9884188 6 3 Aalborg LF. 2 Aarhuus Altona Apenrade Arensborg Assens 2496 46 Holstebroe L. 5 Horsens Husum Ibehoe 5588 Pinneberg L. 9 Plen 8 Preez 8 8 Præstee 3 9 Kallundborg 9 Randers Kellinghusen 9 Rendsborg Bogense = Bramstedt 9 Bredstedt Burg Christiansfeld 6 Eckernforde Elmshorn Eutin Fladstrand Flensborg 8942669927 Kiel 8 Ribe Kiøbenhavn. 9 Ringkiobing 93876 Kioge 9 Ringsted = 8 Kolding = 5 Roeskilde = 9 Korfer 8 Lemvig = 6 Lunden = 8 Lübeck 9 Lyngbye = 10 Lütjenborg 9 Rudkiøbing Rødbye Sarkiøbing Segeberg 9 Skagen Slagelse 8 V II 10 = = 3 8 Frederiksborg Mariboe II Slesvig = 2 (Hillerød) 9 Meldorf 8 Sorøe 8 Frederiksværk 10 Nakkou c II Stege IO Friderichstadt 8 Fridericia 6 Nestved Neumünster Glückstadt F 9 Neustadt Hadersleb F 6 Nordborg C Hals 3 Nordtorf 98988 Stubbekiebing10 Svendborg Sæbye Sønderborg Hamborg 9 Nyborg 7 Tøndern Tonning = 7 8 8 Heide # 8 Nykiobing paa Heiligenhaven 9 Falster IO Ulzborg Helsingør IO Nysted = IO Barde Hirschholm IO Odense 7 Weile M Hobroe 3 Oldenborg 9 Viborg F Holbek IO Oldeslohe 9 Vordingborg 10 Wat 92549 7 Pl. om Brevtaxt f. Dmk &c. Tab. A. imellem Hobroe og 20 Jun. Walborg Aarhuus £f. 2 Holstebroe LB. 3 Pinneberg Ls. 8 2 Horsens Altona Apenrade Arensborg Assens = = 8 Husum 5 Izehoe 8 Kallundborg 5 Kellinghusen 7 Bogense 6 Kiel Bramstedt Bredstedt = Burg Christiansfeld 4 Eckernforde Elmshorn Eutin Fladstrand Flensborg 768464445 Kiøbenhavn Kiøge Kolding Korsør Lemvig Lunden Lübeck Frederiksborg (Hillerød) 8 Lyngbye = Lütjenborg Mariboe Meldorf 5 = Frederiksværk 8 Friderichstadt 6 Nakskou Nestved =

Fridericia : Neumünster Glückstadt Hadersleb Hals 3 3 Hamborg Heide = Helsingør Hirschholm Heiligenhaven 8 = Hiørring Holbek +7438888830 Neustadt 2 Nordborg 6 Nordtorf Nyborg = 6 Tonning = 7 Nykiøbing paa Falster 9 Ulzborg Nysted 9 Varde Odense 5 Veile Oldenborg 7 Viborg 3 9 Oldeslohe 7 Vordingborg 25438 5 367227874646887940248626 Plen = 7 Preek= 7 Præstøe = 8 9 Randers 2 Rendsborg 6 Ribe F 5 Ringkiøbing 4 Ringsted Z Roeskilde 7 Rudkiobing 7 Rødbye Sarkiebing Segeberg Skagen 9 9 = 7% 4 Slagelse 7 Slesvig 6 Sorse 7 Stege 9 Stubbekiøbing 9 Svendborg 6 Sæbye = 4 Sonderborg Tøndern imellem Holbek og (efter Pl. 15 Apr. 1809) Aalberg Lß. 9 Aarhuus = Altona = 9 Apenrade Arensborg Assens Bogense = Bramstedt 2 0847a66a Bredstedt Lß. 8 Frederiksborg Burg = 9 (Hillerød) L. 4 Christiansfeld 7 Frederiksværk 4 Eckernførde 8 Friderichstadt 8 9 Elmshorn 9 Fridericia 7 Eutin 9 Glückstadt 9 Fladstrand 10 Hadersleb 6 9 Flensborg 7 Hals IO 22.3 Hams Pl. om Brestaxt f. Dmk &c. Tab. A. 20 Jun. imellem golbek og (efter Pl. 15 Apr. ) Hamborg £5.9 Mariboe Lß. 6 Ringsted 25.4 Heide 9 Meldorf 9 Roeskilde 2 Heiligenhaven 9 Natskou 6 Rudkiebing 6 Helsingør 4 Nestved 4 Rødbye 6 Hirschholm 4 Neumünster 9 Sarkiøbing 6 Siørring IO Neustadt 9 Segeberg 9 Hobroe Holstebroe a Nordborg 9 $ 8 9 Nordtorf Horsens $ 8 Nyborg $ 95 Skagen Slagelse Slesvig II 3 4 8 Susum 0 8 Nykieding paa Stehoe

  • 9

Falster 6 Sorve $ Kallundborg 2 Nysted 6 Stege 6 Kellinghusen 9 Odense * 5 Stubbeliebing 6 Riel 9 Oldenborg 9 Svendborg 6 Riebenhavn 4 Oldeslohe 9 Sæbye 3 II Riege 4 Pinneberg 9 Sønderborg 8 Rolding 7 Pløn 9 Tøndern = 8 Korser 1005 Prees 9 Tonning = 9 Lemvig F 9 Præstøe 5 Ulzborg Lunden 9 Randers 3 9 Barde 8 Pubeck = 9 Rendsborg 8 Veile 7 Lyngbye 4 Ribe 7 Viborg = 9 Lütjenborg 9 Ringkiebing 9 Wordingborg 5 Aalborg 25. 4 Frederiksborg Horsens minimellem Holstebroe og £6.4 Aarhuus 4 (Hillerød) s. 8 Husum = 7 Altona 8 Frederiksværk 9 Thehoe = 7 Apenrade 5 Friderichstadt 7 Kallundborg 9 Arensborg 8 Fridericia 5 Kellinghusen 8 2ffens 5 Glückstadt 8 Kiel 7 Bogense Bramstedt 7 Bredstedt 0 " 6 Hadersleb 5 Kiøbenhavn 8 Spals = 5 Kiøge = 18 Hamborg 8 Kolding 5 Burg = 8 Heide Christiansfeld 5 Heiligenhaven 8 Eckernforde 7 Helsingør Elmshorn 8 Hirschbolm Eutin 8 Hierring = 76995 Korsør Z Lemvig 2 Lunden 2 7 Fladstrand 6 Hobroe 3 Lübeck Lyngbye Lütjenberg 1 8 $ 8 7 Flensborg 6 Holbek $ 9 Mariboe $ 9 Mels Pl. om Brevtaxt f. Dmk c. Tab. A. imellem Holstebroe og 20 Jun. Meldorf L. 7 Pien £6.7 Slagelse £f. 7 Nakskou 10 Preez 7 Slesvig 6 Nestved 8 Præstve 8 Sorse S 7 Neumünster 7 Randers 3 Stege 9 Neustadt 8 Rendsborg 7 Nordborg 7 Ribe 4 Stubbekisting 9 Svendborg Nordtorf 7 Ringfiobing 2 Sabre Nyborg 6 Ringsted 7 Mykiebing paa Sønderborg Tendern 6 6 Falster 9 Roeskilde 8 Tenning 7 Nysted 9 Rudkiebing 7 Ulzborg = 8 Odense Rødbye 10 Barde 3 Oldenborg 8 Sarkiobing 9 Veile 5 Oldeslohe 3 8 Segeberg 8 Viborg 2 Pinneberg 8 Slagen 6 Vordingborg End videre er Taxten for et enkelt Brev imellem Holstebroe og Skive 2 L§. imellem Horsens og Aalborg 25. 4 Haderslev Lß. 3 Lunden LB. 5 Aarhuus 2 Hals 4 Altona 6 Hamborg 3 6 Apenrade 3 Heide Arensborg 6 Assens Bogense 34246 356610+ Bramstedt Bredstedt. Burg = = 5 4 Christiansfelb 3 Eckernforde Elmshorn Eutin = Fladskrand Flensborg Heiligenhaven 6 Helsingør Hirsholm Spiorring Hobroe Holbek Holstebroe Husum Ibehoe Kallundborg Kellinghusen Kiel 7 Mariboe Meldorf Nakskou Nestved Neumünster Neustadt Nordborg Nordtorf Nyborg # Mykiebing paa Falster Nysted Ebense = 4 7 Frederiksværk 7 Kioge 4 Frederiksborg (Hillerød) 6 Friderichstadt 5 Kolding Fridericia

  1. 3

Korfer Glückstadt 7 4 Kiobenhavn 6 Lemvig 162 16 Lldenborg 6 Lideslohe 6 Pinneberg 6 5 Vløn 5 Preez 5 2. 4 Præst= 51224000+15206 5 Lübeck Lyngbye Lütjenborg F 7 7 3 8 3665565655+ 7 8 20 Jun. Pl. om Brestaxt f. Dmk tc. Tab. A. imellem Horsens og Præstee 25. 6 Catfishing CB-7 Randers

Rendsborg Ribe Ringkiøbing Ringsted = Roeskilde Rudkiebing Rødbye 5535560 Segeberg = 6 Sæbye Sønderborg £§. 5 4 Skagen 6 Tende n = 4 Slagelfe 5 Tonning = 5 Slesvig 3 4 Ulzborg = 6 Sorge 5 Barde 4 Stege $ 7₁ Weile 2 Stubbekøbing 7 Viborg Vordingborg $ 3 7 8 Svendborg 5 intellem Rallundborg og (efter Pl. 15 Apr. 1809) Aalborg 25. 9 Marhuus Altona

Apenrade # 9896 = Kellinghusen Kiøbenhavn 9929 Nyborg 23. 4 Nykiøbing spaa Falster Nysted Odense 9 Oldenborg Oldestohe Pinneberg Plen = = 665999885876 Sirf holm £ß. 5 Hiørring Hobroe Arensborg Holbek $ Holstebroe 9 Affens Horsens 7 Bogense (*) Husfum 7 Bramstedt Ibeboe

Bredstedt Burg = Kiel = Prees P Kiøge

Præstøe $ Randers Elmshorn Kolding = 6 Rendsborg Eutin $ Korsør 4 Ribe Fladstrand Lemvig = 9 Ringkiøbing 8 Flensborg Lunden F 8 Ringsted F 4 Frederiksborg Roeskilde 4 (Hillerød) 5 Lübeck Rudkiøbing Frederiksværk 5 Lyngbye Rødbye 955899620807 Christiansfeld 6 Eckernforde 888B45 Friderichstadt 8 Lütjenborg Fridericia 6 Mariboe Glückstadt 8 Meldorf $ Hadersleb 6 Makskou Hals 9 Nestved Hamborg 9 Neumünster Heide 8 Neustadt $ Heiligenhaven 9 Nordborg Helsingør 5 Nordtorf • (*) Samt af Frr, staaer, ved en Trykfeil: Bogense 4 Lß. 85866648978 Sarkiobing Segeberg Skagen Slagelse Slesvig F 8 IO = 3 Soree Stege 4 6 Stubbekiøbing 6 Svendborg 5 Sæbye (čir.) Sæbye 26. 10 Tonning L. 8 Pl. om Brevtaxt f. Dmk &c. Tab. A. imellem Rallundborg og (efter Pl. 15 Upr. 1809) Veile 20 Jun, £§. 6 Sonderborg Z Ulzborg 3 8 Viborg Tøndern 7 Varde 7 Vordingborg 5 imellem Kiøbenhavn og Aalborg Aarhuus 25. 9 Holbek L§. 4 Pinneberg 2ß. 8 = 7 Holstebroe Altona 8 Horsens = Apenrade 5 Husum = Arensborg 8 Jbehoe Assens 4 Bogense = 4 Kallundborg Kellinghusen Bramstedt 8 Riel Bredstedt 6 Riege 3 Burg Christiansfeld 5 86788000 Kolding $ 862750 725387828 Pløn 8 Preek 7 3 " 7 8 2 4 Eckernforde Elmshorn Eutin = Fladstrand Flensborg Frederiksborg 10 Korsør Lemvig = Lunden Lübeck

Lyngbye Lütjenborg Mariboe = 4 (Hillerød) 2 Meldorf = Frederiksværk 2 Nakskou Friderichstadt 7 Fridericia Glückstadt Hadersleb Hals Hamborg = 6 Helsingør Hirschholm Hierring 3 22988 548 7822 Nestved Neumünster Neustadt Nordborg 3 = +14378 173 Præstøe = Randers Rendsborg Ribe Ringkiebing Ringsted Roeskilde Rudkiøbing Rødbye Sarkiebing = 3 2 4 4 8 Segeberg = Skagen = 10 Stagelse Slesvig Sorve M Stege 2 3 3 6 3 s 3 Stubbekiobing 3 Svendborg Sæbye = Sonderborg 4 10 0 Heide $ = 9 Nordtorf Tøndern 7 Nyborg 3 Tenning 7 Nykiebing paa Heiligenhaven 8 Falster Nysted 3 Ulzborg 8 4 Varde = 6 Odense M 4 Weile 6 3 9 Hobroe x6 Oldenborg 8 Viborg 8 8 Oldeslohe 8 Vordingborg 3 imellem Rigge og Halborg 28. 8 Apenrade L. 5 Bogense 25. 4 Aarhuus = 6 Arensborg- 8 Bramstedt 7 Altona 8 Affens = 24 Bredstedt = 6 5 Burg Pl. om Brestaxt f. Dmk it. Tab. A. imellem Rigge og 20 Jun. Burg £§. 8 $ Christiansfeld 5 Eckernførde Elmshorn Eutin Fladstrand Flensborg 5 562295 Kiel = Sigbenhaon 2B. 7 Randers L. 7 2 Rendsborg 66 Kolding 5 Korfer 2 Ribe not50 Ringkiebing 7 7 Lemvig 8 Ringsted 23 Lunden 6 Roeskilde 20 Lübeck 8 Rudkiøbing 4+ Frederiksborg (Hillerød) 3 Løngbye 2 Robbye = 38 Frederiksværk 3 Lütjenborg 7 Sarkiøbing 38 Friderichstadt 6 Mariboe 3 Segebery Fridericia 5 Meldorf 7 Skagen 100 Glückstadt 7 Makskou 4 Slagelse Hadersleb Hals Hamborg Heide 4884 Nestved 2 Slesvig 60 Neumünster Neustadt 7 Corse = 7 Stege Heiligenhaven 7 Nordborg Nordtorf = 3 6 7 Helsingør = 3 Nyborg 3 Stubberiebing 38 Svendborg Sæbye = Sirschholm 2 Nykiobing paa Hiørring 9 Falster 3 Sønderborg 63 Hobroe 7 Nysted 3 Tøndern

66 Holbek = 4 Odense 3 Tonning = Holstebroe = 8 Oldenborg 7 Ulzborg Horsens Husum Ibehoe 6 Oldeslohe 7 Varde 1776 6 Pinneberg 8 Beile Kallundborg Kellinghusen 7 747 Plen = 7 Viborg 88 Preez 7 Bordingborg 25 Præstøe 2 Aalborg Aarhuus 25. 5

Altona Apenrade Arensborg

63526003. 4 Glückstadt 5 25 5 Affens Bogense Bramstedt = Hamborg 5 Heide 4 Heiligenhaven 5 Bredstedt Burg 3 Frederiksværk 6 6 Hirschholm Friderichstadt 4 6 Hist +5563 imellem Rolding og Christianof. 2%. 2 Eckernforde Elmshorn Eutin B 3 Fladstrand Flensborg Frederiksborg (Hillerød) 5 Fridericia L. 25 Helfinger Hadersleb Hals Pl. om Brestaxt f. Dmk zc. Tab. A. imellem Kolding og 20 Jun Hierring 5. 5 Nestved £§. 5 Roeskilde Lß. 5 Hobroe 4 Neumünster 4 Rubkiøbing 4 Holbek 7 Neustadt = 5 Rødbye Holstebroe 5 Nordborg 4 Sarkiøbing Horsens 2 Nordtorf. 4 Segeberg 5 Husum 4 Nyborg = 3 Skagen 7 Jbehoe 4 Nykiobing paa Slagelse 4 Kallundborg 6 Falster 6 Slesvig 3 Kellinghusen 5 Nysted S 6 Sorse Kiel 0 4 Odense 3 Stege 6 Kiøbenhavn Kioge 55 Oldenborg 5 5 Korsør Oldeslobe Pinneberg Lemvig = 5 Pløn 555 Stubbekiøbing 6 Svendborg Sæbye 0 5 Sønderborg 3 Lunden = 4 Preek $ 4 Tendern Lübeck 5 Præstøe 3 5 Tonning Lyngbye 6 Randers 4 Ulzborg -= Lütjenborg 5 Rendsborg 4 Varde Mariboe 3 7 Ribe 3 Veile Meldorf 4 Ringkiøbing 5 Viborg Nakstou 7 Ringsted 4 Vordingborg 3246 imellem Korsør og Malborg 28.7 Aarhuus = Altona 2 Fladstrand Flensborg 4 Frederiksborg Susum 15447336 574584 Apenrade Arensborg Affens Bogense Bramstedt Bredstedt Burg = = = Frederiksv. L. 3 Friderichstadt 5 Fridericia Glückstadt Hadersleb Sals Hamborg Heide = F 7 Kiøge Kolding Lemvig 6 Lunden Heiligenhaven 6 Helsingor Hirschholm Hiorring 6 Hobroe Christiansfeld 4 Eckernførde Elmshorn Eutin 6 Holbek Holstebroe Horsens (Hillerød) 3 Ibehoe = 5555aa883 7 Lübeck = 7 +25236 +65266

6 Nordborg 5 Nords 46 3226 Kallundborg Lß.4 Kellinghusen Kiel 6 6 Kiøbenhavn 3 2 4 4 6 = Meldorf Makskou = Lyngbye Lütjenborg Mariboe = = Nestved Neumünster Neustadt = Pl. om Brevtaxt f. Dmk &c. Tab. A. imellem Korsør og 20 Jun Nordtorf Lß. 6 Rendsborg Ls. 5 Sorse £f. 2 Nyborg 2 Ribe 3 4 Stege Nykiobing paa Stubbekiøbing 4 Falster Nysted Odense Oldenborg Oldeslohe Pinneberg +4266 Ringkiebing 6 Svendborg Ringsted 2 Roeskilde = Sæbye = 3 Sønderborg splen Preek Præstøe Randers = 58636 Rudkiøbing Rødbye Sarkiebing Segeberg Skagen 3 Tøndern = 4 Tonning 4 Ulzborg = 6 Barde $ 9 Beile Slagelse = 2 = Slesvig = 5 imellem Lemvig og Seiligent. 26. 8 = Aalborg . 5 Aarhuus S Altona 8 Helsingør 4 Hirschholm S Apenrade 0 5 Hiørring = Hobroe 3 $ 5888820000 6000 Holbek Holstebroe Horsens = 6 = 996 49252790 7885 Arensborg 8 Affens Bogense 6 Bramstedt 8 Bredstedt Burg 3 Christiansfeld 5 Eckernforde Elmshorn Eutin Flabftrand Flensborg Frederiksborg 7 Husum Ibehoe Kallundborg Kellinghusen Kiel 8 $ 7 Kiøbenhavn Kioge Kolding Lunden (Hillerød) 8. Korsør Frederiksværk 9 Friderichstadt 7 Fridericia 8246 00 10 20 00 D W 18980708 Lübeck Lyngbye Glückstadt 8 Hadersleb Hals Hamborg Heide 5 5 Lütjenborg Mariboe Meldorf IO 8 Nakskou IO 7 Nestved = 7 Viborg Vordingborg Neumünster Lß. Neustadt Nordborg Nordtorf Nyborg Nykiobing paa Falster Nysted Odense Oldenborg Oldeslohe Pinneberg Plen Preek Præstøe Randers Rendsborg Ribe Ringkiebing Ringsted Roeskilde Rudkiøbing Rødbye Sarkiebing Segeberg Skagent > St Pl. om Brevtaxt f. Dmk c. Tab. A. imellem Lemvig og 20 Jun. Slagelse L. 7 Svendborg Lß.7 Ulzborg £§. 8 Slesvig 6 Sæbye = 6 Barde 3 Sorve 7 Sønderborg 6 Veile 5 Stege = 9 Stubbekiøbing 9 Tendern Tenning = $ Z Viborg 3 7 Vordingborg 9 imellem Lyngbye og Aalborg 26.9 Holbek 25.4 Pinneberg Ls. 8 Warhuns 2 7 Holstedree 8 Plen 8 Altona 8 Horsens 3. 6 Prees 8 Apenrade = 6 Husum = 7 Arensborg 8 Ibehoe B 8 Præstøe = 3 Randers $ 8 Affens 5 Bogense = 5 Bramstedt 8 Kallundborg Kellinghusen Kiel = 589 Rendsborg 7 Ribe 6 7 Ringfiøbing 8 Bredstedt 7 Kiøbenhavn 2 Ringsted 3 Burg 8 Kiøge = Christiansfeld 5 Kolding Eckernforde 7 Korsør F Elmshorn Eutin Fladstrand 10 Flensborg 808 6 Frederiksborg (Hillerød) Hadersleb Hats Hamborg Heide 2 2296850878 229α 8 Lemvig 3 Lunden Lübeck Lütjenborg Mariboe Meldorf Frederiksværk 2 Nakskov Nestved Friderichstadt 7 Fridericia Glückstadt Neumünster Neustadt Nordborg = 26397∞ ∞ ∞ +378 Roeskilde 2 8 IE 8 Slagelse = 3 4 Slesvig $ 7 8 Sorve d 3 4 Stege F 3 $ 4. Rudkiøbing (*) 5 Rødbye Sarkiøbing Segeberg Skagen 4 8 8 £ß. (cfr.) Heiligenhaven 8 Helsingør Hirschholm Hiørring 10 Hobroe M 8 Wals () I Saml. af grr. flager, ved en Tenkfeil: Rudkiøbing 4 IO Nordtorf 27 7 7 Nyborg 4 Tenning 7 Nykiebing paa Falster 4 Ulzborg 8 Nysted 4 Warde 7 Odense = 4 Veile 6 Oldenborg Oldeslohe 8 Biberg 8 8 Vordingborg 3 Stubbekiøbing 4 Svendborg Sæbye Sonderborg Tendern = Pl. om Brevtaxt f. Dmk &c. Tab. A. 20 Jun, imellem Mariboe og Nalborg L. TO Holbek £§. 6 Pinneberg LB 9 Aarhuus 8 Holstebroe 9 Plen $ 9 Altona 9 Horsens 7 Prees 9 Upenrade 7 Husum = 8 Præstøe C 3 Arensborg 9 Ibehoe F 9 Affens 6 Kallundborg 6 Randers Rendsborg 9 8 Bogense = 6 Kellinghusen 19 Ribe 7 Bramstedt 9 Kiel 8 Ringkiøbing 9 Bredstedt 8 Kiøbenhavn 4 Ringsted 4 Burg = 9 Kioge 3 Roeskilde Christiansfeld 6 Kolding = 7 Rudkiøbing Eckernforde 8 Korsør 4 Rødbye 2 Elmshorn 9 Lemvig 3 IO Sarkiøbing 2 Eutin 9 Lunden 8 Segeberg (*) 9 Fladstrand II Lübeck 9 Stagen 3 12 Flensborg 7 Lyngbye s 4 Slagelse = 4 Frederiksborg Lütjenborg 9 Slesvig 8 (Hillerød) 5 Meldorf 9 Sorse 4 Frederiksværk 5 Makskou 3 Stege 3 Friderichstadt 8 Nestved 4 Stubbekøbing 2 Fridericia 7 Neumünster 9 Svendborg 5 Glückstadt 9 Neustadt 9 Sæbye II Hadersleb 6 Nordborg 8 Sønderborg 8 Hals = IO Nordtorf 8 Tendern 8 Hamborg 9 Nyborg. s 5 Tonning = 8 Heide 8 Nykiebing paa Heiligenhaven 9 Falster 2 Ulzborg

Helsingør 4 Nysted 2 Varde 8 Hirschholm 4 Odense 5 Veile Hiørring II Oldenborg 9 Viborg Hobroe 0 9 Oldeslohe 9 Vordingborg 96 6622 imellem Zakskou og Aalborg Lß. 10 Bredstedt Lß. 8 Frederiksborg Aarhuus 9 Burg F IO (Hillerød) L. 5 Altona = LO Christiansfeld 7 Frederiksværk 5 Apenrade 7 Eckernforde 8 Friderichstadt 8 Arensborg 10 Elmshorn 9 Fridericia 7 Assens 6 Eutin 3 9 Glückstadt 9 Bogense = 6 Fladftrand 12 Hadersleb 7 Bramstedt 9 Flensborg 8 Hals II Hams I Saml. af Str. staaer, ved en Trykfeil: Segeberg 5 ß. (efs.) Pl. om Brevtaxt f. Dmk zc. Tab. A. imellem 17akskou og 20 Jun, Hamborg Ls. 10 Lütjenborg §. 9 Ringsted (*) £8.4 Heide 9 Maribee 2 Roeskilde 4 Heiligenhavn 10 Meldorf 9 Rudkiøbing 6. Helsingør = 5 Nestved " 4 Hirschholm 5 Neumünster 9 Rødbye Sarkiøbing 2 2 Hiørring 1I Neustadt 10 Segeberg $ 9 Hobroe = IO Nordborg 8 Skagen $ 12 Holbek = 6 Nordtorf 9 Slagelse 4 Holstebroe IO Nyborg 5 Slesvig 3 8 Horsens 8 Nykiobing paa Husum = 8 Falster 2 Sorve Thehoe 9 Nysted = 3 Stege 4 3 Kallundborg 6 Odense 6 Kellinghusen 9 Oldenborg IO Kiel 9 Oldeslohe 10 Stubbekiøbing Svendborg Sæbye g 12 Kiøbenhavn 4 Pinneberg 10 Sønderborg 8 Kiøge 4 Plen = 9 Tendern 8 Kolding

  1. 7

Preet 3 9 Tonning = 9 Korsør 5 Præstøe = 3 Lemvig • IO Randers F 9 Ulzborg Barde B 9 8 Lunden $ 9 Rendsborg 8 Weile = Lübeck = IO Ribe 7 Viborg Lyngbye

4 Ringkiebing 9 Vordingborg imellem estved og 203 Halborg 2. 8 Aarhuus # Altona Upenrade Friderichstadt 6 Frederiksborg Holstebroe L. 8 (Hillerød) L. 3 Horsens 6 Frederiksværk 3 Husum 2 6 Ibehoe 7

Arensborg Affens Bogense B Bramstedt Bredstedt Burg Christiansfeld 5 Eckernforde Elmshorn Eutin Fladstrand 9 Flensborg 8685844468662715 Fridericia Glückstadt Hadersleb Hals Hamborg Heide F 544887 Kallundborg 4 Kellinghusen 7 Kiel 7 Kiøbenhavn 3 Kioge Kolding 2 = 5 Heiligenhaven 7 Korsør Helsingør 3 Lemvig 2 8 Hirschholm 3 Lunden. B 6 Hiørring 9 Lübeck 8 Hobroe 7 Løngbpe 3 Holbek 4 Lütjenborg 7 () Saml. af Sre. staaer, ved en Eryffeil: Ringsted 3 8. (cfr.) Pl. om Brevtaxt f. Dmk c. Zab. A. - 20 Jun. imellem Testved og Mariboe Lß. 4 Pløn Meldorf 25.7 Slesvig 2§. 6 7 Preet 7 Sorøe 2 Nakskou 4 Præstøe = 3 Stege 3 Neumünster 7 Randers 7 Stubbekiø: Neustadt 7 Rendsborg 6 Nordborg 6 Ribe = 5 bing (*) Svendborg 3 3 Nordtorf 7 Ringkiøbing 7 Sæbye = IO Nyborg 3 Ringsted = 2 Sønderborg 6 Nykiobing paa Roeskilde 2 Tendern 6 Falster 4 Rudkiøbing 4 Tonning 7 Nysted = 4 Rødbye 4 Ulzborg ' 7 Odense (*) 3 Sarkiøbing 4 Barde = 6 Oldenborg 7 Segeberg 7 Weile = 5 Dideslobe 7 Skagen F 10 Viborg = 8 Pinneberg 8 Slagelse 2 imellem Cyborg og Aalborg £ß. 7 Hamborg LB. 6 Bordingborg 3 Lütjenborg LB. 6 Aarhuus 5 Heide Altona = 6 Heiligenhaven 6 Upenrade 3 Helsingør Arensborg 6 Hirschholm Affens = 2 Bogense > 2 Hierring Hobroe = Bramstedt 6 Holbek 5 Burg Eckernførde Elmshorn +63566 Bredstedt 4 Christiansfeld 3 Husum = Holstebroe Horsens F Thehoe = 56447050455 Mariboe 5 Meldorf 5 Natskou = Nestved 5 F 3 Neumünster Neustadt 55 Nordborg Nordtorf Nykiøbing paa Falster 4 Nysted 5 Kallundborg 4 Odense 25 Eutin S 6 Kellinghusen 6 Oldenborg 6 Fladstrand 8 Kiel = 5 Dideslohe Flensborg 4 Kiøbenhavn 3 Pinneberg 6 Frederiksborg plen 6 (Hillerød) 4 Kioge 3 Preek 5 Frederiksværk 4 Kolding 3 Præstøe Friderichstadt 5 Korsør Fridericia 4 Lemvig Glückstadt 6 Lunden Hadersleb 3 Lübeck Hals 7 Lyngbye Randers Rendsborg Ribe = Ringkiøbing Ringsted (Samt. af Fer. staaer, ved en Trykfeil: Odense 8 og Stubbekiøbing 4 Lß. (cfr.) 2 6 $ 59 = 6 4 6 = 3 Roes imellem Eckernforde Flensborg Sarkiøbing Segeberg Skagen Slagelse 556 = 8 B 2 Halborg 25. 9 Aarhuus S Altona Apenrade Arensborg Assens Bogense = Bramstedt Bredstedt Burg = 6898655879669917 Christiansfeld 6 Elmshorn Eutin = Fladstrand Ibehoe Kallundborg Kellinghusen Kiel 3 Kiøbenhavn Kiøge

Pl. om Brevtaxt f. Dmk zc. Tab. A. Roeskilde Lß. 3 Rudkiøbing 2 Rødbye 0 247. 1809. yborg og 20 Jun. Slesvig £ß. 4 Tendern L. 5 Sorve 2 Tonning = Stege 4 Ulzborg Stubbekiøbing 4 Varde Svendborg 2 Veile = Sæbye Sønderborg 4 imellem Holbek $ 8 Viborg " Vordingborg 5564464 ykiøbing og £§. 6 Pinneberg LB. 9 Holstebroe Horsens = 7 Hufum Kolding Korsør 4 Lemvig 9 Lunden = II Lübeck 7 Lyngbye Lütjenborg = 98886 98336 Plen 8 Preez $ 8 Præstøe Randers Rendsborg Ribe S 2 8 8 6 Ringkiøbing Ringsted Roeskilde 8 3 4 864 Rudkiebing Rødbye Sarkiøbing Segeberg 5 = 2 2 9 9 Skagen. II 4 Slagelse 4 Frederiksborg (Hillerød) Frederiksværk 5 Mariboe = Friderichstadt 8 Meldorf = Fridericia Gückstadt Hadersleb Hals Hamborg Heide = +5879609824 409 Heiligenhaven 9 Helsingør Hirschholm Hiørring IO Hobroes XV Deel. Nakskou Nestved Neumünster Neustadt Nordborg Nordtorf Nyborg = Nysted Odense Oldenborg Oldeslohe R = B Beile 9 5 Viborg Vordingborg $ = 8282480000004259a Slesvig Sorge Stege = Stubbekiøbing & Svendborg Sæbye Sønderborg Tendern Tonning Ulzborg Varde

II 3 9 23225122822222 Kal= Altona Upenrade Arensborg Uffens Bogense 5 Bramstedt Bredstedt Burg Christiansfeld 6 Eckernforde Elmshorn Eutin D Fladstrand Flensborg Frederiksborg (Hillerød) 4 II 0896965989689217 1809. 248 Pl. om Brestaxt f. Dmk c. Tab. A. 20 Jun. Aalborg Lß. 10 Aarhuus " imellem Cysted og Holbek Lp. 6 Holstebroe = Pinneberg Ls. 7 3 Ibehoe • 19 Kallundborg 6 - Rendsborg Ribe 98896 Plen Preek = Præstøe Randers 3 Horsens Husum = Kellinghusen 9 Kiel 8 Ringkiøbing Kiøbenhavn 4 Ringsted Kiøge = 3 Roeskilde Kolbing 6 Rudkiøbing Korsør 4 Rødbye = Lemvig = 9 Sarkiebing Lunden 8 Segeberg Lübeck Lyngbye Lütjenborg = 9 Skagen 12 22862879345202 4 Slagelse 4 9 Slesvig F 7 Frederiksværk 5 Friderichstadt 8 Fridericia Glückstadt Hadersleb Hals Hamborg Heibe Heiligenhaven 9 Helsingør Hirschholm Hierring IO Hobroe +58496gasa4499 Mariboe 2 Sorve 4 Meldorf 8 Stege = 3 Nakskou 3 Nestved 4 Stubbekiebing 2 Svendborg (*) 5 Neumünster 8 Sæbye M II Neustadt 9 Sønderborg 8 Nordborg. Nordtorf Nyborg 8 Tøndern E 8 8 Tonning = 8 = 5 Ulzborg $ 9 Nykiobing paa Falster 2 Varde = Odense = 5 Veile = Oldenborg 9 Viborg = Oldeslohe 9 Vordingborg 8628 imellem Odense og Aalborg Lß. 6 Bredstedt Lß. 4 Frederiksborg Aarhuus Altona Apenrade a Arensborg Affens Bogense = F Bramstedt +6 36 225 4 Burg = 6 (Hillerød) L. Christiansfeld 3 Frederiksværk 4 Eckernførde 4 Friderichstadt 4 Elmshorn 5 Fridericia 3 Eutin 5 Glückstadt 5 Fladstrand Flensborg 7 Hadersleb 2 3 Hals 2 Ham I Samt. af Frr. faaer, ved en Trykfeil: Svendborg 8 eß. (cfr.) Pl. om Brevtaxt f. Dmk &c. Tab. A. , imellem Odense og Hamborg 5. 6 Lütjenborg L§. 5 Ringsted L. 3 Mariboe Heide Heiligenhaven 6. Meldorf Helsingør Nakskou Roeskilde Rudkiøbing Rødbye S 5 Sarkiebing 0366680340 5 20 Jun, Hirschholm Hiørring Hobroe Holbek Holstebroe Horsens Husum Jbehoe = Kallundborg Kellinghusen Kiel = Kiøbenhavn = Kiøge Kolding Korsør = Lemvig Lunden = 56447550 +4555 Nestved Neumünster Neustadt Nordborg Nordtorf Nyborg Nykiebing paa Falster S 5556.356 452 Nysted Oldenborg 5 Oldeslohe 4 Pinneberg 6 3 Pløn $ = 3 Preek Præstøe 555555545435 Segeberg 5 Stagen 1.8 Slagelse Slesvig Sorge " Stege Stubbekiøbing 5 Svendborg Sæbne 3 Sønderborg Tøndern Tenning Ulzborg Varde = = 55280+455436+ 20 6 Randers F 5 Rendsborg Beile Lübeck Lyngbye 6 Ribe Viborg 4 Ringkiøbing Vordingborg imellem Præstøe og Kalborg L§. 9 Frederiksborg Holstebroe Ls. '8 Aarhuus Altona Apenrade Arensborg Assens Bogense Bramstedt Bredstedt Burg Christiansfeld 5 Eckernforbe Elmshorn Eutin Fladstrand Flensborg 786854828578806 (Hillerød) LB. 3 Horsens 6 Frederiksværk 4 Husum = 7 Friderichstadt 7 Thehoe 8 Fridericia 6 Kallundborg 5 Glückstadt 8 Kellinghafen 8 Hadersleb 5 Hals Kiel = 7 9 Kiøbenhavn 3 Hamborg 8 Kiøge 2 Heide 7 Kolding > 5 Heiligenhaven 8 Korsør = 3 Helsingør 3 Lemvig F 8 Hirschholm 3 Lunden M 7 Hierring 9 Lübeck 8 Hobroe 6 Holbek U R 2

  1. 8

Lyngbye 3 10 5 Lütjenborg 8 Mas Pl. om Brevtaxt f. Dmk &c. Tab. A. 20 Jun. imellem Præstøe og Mariboe L. 3 Pinneberg £f. 8 Slagelse Lß. 3 Meldorf 7 Pløn 8 Slesvig 3 Nakskou Nestved Neumünster 7 Neustadt Nordborg Nordtorf 1328NN Preek 7 Randers Rendsborg Ribe 7 Ringfiøbing Ringsted Nyborg 4 Roeskilde 882880 0 0 Soree Stege 7 6 Stubbekiebing 2 Svendborg 4 Sæbye : IO 37322 2 Sønderborg 7 3 Tendern 7 Nykiobing paa Tenning 7 Falster Nysted Odense Oldenborg Oldeslohe 22000s Rudkiøbing 4 Ulzborg $ 8 Rødbye F 3 Barde $ 4 Sarkiøbing 2 Veile 6 8 Segeberg 8 Skagen 3 II Viborg Vordingborg F 8 2 imellem Randers og Aalborg £§. 3 Hamborg £5.7 Lütjenborg Ls. 7 Aarhuus 2 Heide 3 6 Mariboe Altona Apenrade Arensborg Assens Bogense Bramstedt = = Bredstedt Burg Christiansfeld 4 Eckernforde Elmshorn Eutin Fladstrand Flensborg 74445967 +64445 Heiligenhaven 7 Meldorf Helsingør 8 Nakskou Hirschholm 8 Nestved Hierring. 3 Hobroe 2 Holbek Holstebroe Horsens 3 Husum 6 Neustadt Nordborg 9 Nordtorf 3 Nyborg Nykiebing paa Neumünster 6 " 296966 7995 6 Ibeboe 7 Falster Kallundborg 8 Nysted 7 Kellinghusen 7 Odense Kiel = 6 5 Kiøbenhavn 7 Frederiksberg Oldenborg Oldeslohe Pinneberg (Hillerød) 8 Frederiksværk 8 Kiøge Kolding Friderichstadt 6. Korser 942 Fridericia 4 Lemvig Glückstadt 7 Lunden Hadersleb 4 Lübeck 9 Spals 3 Lyngbye +628 4 3 Plen Preez Præstve Rendsborg Ribe 7 7 82547220 9 6 = 8 6 5 7 Ringkiøbing 4 80 Ringsted 7 Roes Arensborg Assens Bogense = Bramstedt Bredstedt Burg = 6453534546245523 Christiansfeld e Eckernforde Kallundborg Kellinghusen Kiel Kiøbenhavn Kiøge Kolding Korsør = Lübek Lyngby Lütjenborg Mariboe Holstebroe Horsens Husum 2 Ibehoe = 3 Reeskilde L. 7 Pl. om Brestaxt f. Dmk zc. Tab. A. 251. 1809. imellem Randers og Slesvig . 5 20 Jun. Tøndern 25. 6 Ruckiebing $ 1699756 Sorse

6 Tonning 6 Stege Rødbye = Sarkiøbing Segeberg Skagen Slagelse Stubbekiobing 8 Barde Svendborg 6 Veile Sæbse Sønderborg 6 imellem Ribe og Walborg 25. 6 Holbek £6. 7 Aarhuus Altona Apenrade Bordingborg 8 Oldeslohe L. 5 Pinneberg Plen $ 8 Ulzborg = 7 B 5 3 4 Viborg 2 55556435547 S 5 4 Fridericia Glückstadt Hadersleb Sats Hamborg Heiligenhaven 5 Helsingor Hirschholm 6 Hiørring 6 7 Nestved Neumünster Neustadt Nordborg Nordtorf Nyborg = Nysted Odense Oldenborg = R 3 5 Beile Biberg Vordingborg 6 Kate Elmshorn Eutin Lemvig Lunden 7 5 Fladstrand 7 Skagen 8 Flensborg = Slagelse Frederiksborg (Hillerød) 6. Frederiksværk 6 Meldorf Friderichstadt S Seide 6643526545 7 Slesvig Sorge 4 = 4 = 4 Stege 6 4 Nakskov 7 Stubbekiebing 6 Svendborg 4 Sæbye 7 Sonderborg 4 Tøndern 4 Tonning 4 Ulzborg 5 Nykiebing paa Falster Hobroe 925 9229 6 Varde = 2 3 5 1+0+10 10 7 1000++45652N+44 4 3 4 Prees = Præstøe = 6 Randers 5 Rendsborg Ringkiøbing 6 Ringsted Roeskilde 3 Rudkiøbing Rødby = Sarkiebing Segeberg = Bredstedt Burg

Christiansfeld 4 Eckernforde Elmshorn 7 Eutin Fladstrand Flensborg 54457 50 20% +62465 6 7 Kiel 6 8 Kiøge 7 Frederiksborg (Hillerød) 8 Frederiksværk 8 Friderichstadt 6 Fridericia Glückstadt Hadersleb 28658745768886 1809. 252 Pl. om Brevtaxt f. Dmk &c. Tab. A. imellem Ringkiøbing og 20 Jun. Aalborg Aarhuus 26.5 Wtona Avenrade Arensborg Affens Bogense Bramstedt 3 " Holbek £8.9 Holstebroe Horsens Hufum Izehbe Kallundborg Kellinghusen Oldeslohe Lß. 7 Pinneberg Pløn Preek 7 7 7 Præstøe Randers Rendsborg Ribe Ringsted Roeskilde Rudkiøbing Rødbye = = 7 = 1448 46 3226 992268888869999 3 Stubbekiøbing 8 Svendborg Sæbye Senderborg 6 Tøndern Kiøbenhavn Kolding a 25678768256 Korsør Lemvig Lunden 26 Sarkiøbing . Lübeck 7 Lyngbye 8 Segeberg Skagen = Slagelse 7 7 = Lütjenborg 7 Slesvig 3 Mariboe 9 Sorge Meldorf 7 Stege Nakskou 9 Nestved Neumünster Neustadt Nordborg Nordtorf 722 7 7 Hals Hamborg 6 Tonning Heide 2 Nyborg " 6 Ulzborg 7 Heiligenhaven 7 Nykiebing paa Helsingør Falster 8 Warde " Hirschholm Nysted $ 9 Veile Hiørring 6 Odense B 5 Viborg = Hobroe 4 Oldenborg 7 Vordingborg COLD 300 3 5 8 imellem Ringsted og Walborg £§. 8 Bredstedt Ls. 6 Frederiksborg Aarhuus 6 Burg 7 (Hillerød) Lß.2 Altona 7 Christiansfeld 4 Frederiksværk 3 Apenrade Eckernforde 5 6 Friderichstadt 6 Arensborg Elmshorn 7 7 Fridericia 5 Affens 4 Eutin 7 Glückstadt 7 Bogense 3 Fladstrand 9 Hadersleb 4 Bramstedt 7 Flensborg 5 Hals 8 Hams Pl. om Brevtaxt f. Dmk c. Tab. A. imellem Ringsted og 20 Jun. Hamborg Ls. 7 Cutjenborg AB. 7 Ringkiobing LF.7 Heide 6 Mariboe 4 Roeskilde 2 Heiligenhaven 7 Meldorf 6 Rudkiebing 3 Helsingør 3 Nakskou Hirschholm 3 Nestved Hiorring 8 Neumünster Hobroe Holbek Holstebroe Horsens Husum 74456 Neustadt Nordborg Nordtorf Nyborg 4264623 Rodbye Sarkiebing 4 3 Segeberg 7 7 Stagen 10 Slagelse Slesvig 2 6 3 Sorse 2 6 Nykiebing paa Ibehoe = 7 Falster 3 Kallundborg 4 Nysted Kellinghusen Kiel Kiøbenhavn Riege Kolding Korsor Lemvig = Lunden 2 Lübeck Lyngbye = 1622424673 Odense Oldenborg Oldeslohe Pinneberg Pløn Preet 7 7 $ Præstøe $ Randers Rendsborg Ribe 22246NNO 2005 Stege U 3 3 Stubbekiebing 3 Svendborg 333 7 Sæbye = Sønderborg 7 Tendern Tonning 9666 Ulzborg

7 Varde = 7 Weile = 5 6 5 Viborg Vordingborg $ 7 26523 imellem Roeskilde og Aalborg Aarhuus Altona Upenrade £5. 8 869 F Frederiksborg (Hillerød) Lß. 2 Frederiksværk 2 Husum 5 Friderichstadt 6 Arensborg 8 Fridericia Affens Bogense Bramstedt Bredstedt Burg Christiansfeld 5 Eckernforde Elmshorn Eutin Fladstrand Flensborg +4168567405 Glückstadt Hadersleb Hals Hamborg Heide J Heiligenhaven 8 Helsingør Hirschholm Hiørring 9 Hobroe = Holbek $ 226574284822972 Holstebroe L.8 Horsens = 988 6 6 JBehoe 7 Kallundborg 4 Kellinghusen 7 Kiel 7 Kiøbenhavn 2 Riege 2 Kolding & Korsør 3 Lemvig 8 Lunden Lübeck Lyngbye 788 2 Lütjenborg 7 R 4 Mas Pl. om Brevtaxt f. Dmk &c. Tab. A. imellem Roeskilde og 20 Jun. Mariboe 23. 4 Pinneberg LB. 8 Slesvig Lß. 6 Meldorf 7 Plen 7 Sorge Makskou 4 Prees 7 Stege Nestved Neumünster Neustadt Nordborg Nordtorf Nyborg Nykiøbing paa Falster 4 Nysted $ 4 Odense # 3 Didenborg Oldeslohe 327 Ringkiøbing Ringsted Rudkøbing Rødbye Sarkiøbing Segeberg Skagen +278673 Præstøe 3 Randers 7 Rendsborg Ribe 57244+ Stubbekiøbing 4 Evendborg Sæbye Sønderborg Tendern JO Tonning 7 Ulzborg 1 Varde 4 Veile 7 Viborg IO Vordingborg Slagelse 2 2444066220583 7 Aalborg 25. 7 Aarhuus Altona Upenrade Arensborg Affens Bogense Bramstedt Bredstedt Burg Christiansfeld 4 Husum Eckernførde Elmshorn Eutin Fladstrand Kiel Flensborg Kiøbenhavn Frederiksborg (Hillerød) Frederiksværk 5 Friderichstadt Fridericia Glückstadt Hadersleb Sals 4564648 4. Riege = Kolding Korsør Lemvig Lunden Lübeck Lyngbye 4644733657464495 Heide Helsingør Hirschholm Hiørring Hobroe Holbek Holstebroe Horsens Thehoe Kallundborg Kellinghusen 165558262556366+ 4 imellem Rudkiøbing og Hamborg LB. 7 Lütjenborg £5. 6 Mariboe Heiligenhaven 7 Meldorf Nakkou Nestved 7 7 Nyborg 4434675 5 Nykiøbing paa Falster Nysted Odense Oldenborg 7 Oldeslohe Pinneberg Pløn Preek Præstee Randers Rendsborg Ribe Ringkiebing Ring- 6999460002 55322466466 7 Neumünster Neustadt Nordborg Nordtorf Pl. om Brevtaxt f. Dmk :c. Tab. A. imellem Rudkiøbing og 20 Jun, Ringsted Lß. 3 Slesvig £§. 5 Tøndern 25. 5 Roeskilde 4 Sorge 3 Tenning Rødbye 6 Stege 5 Uzborg 7 Sarkiøbing 5 Stubbekøbing 5 Varde Segeberg 6 Svendborg 2 Beile Skagen 9 Sæbye 9 Viborg 7 Slagelse 3 Sønderborg 5 Vordingborg 45545 imellem Rodbye og Aalborg L. 10 Solitet of Pf. IO Pinneberg 5. 9 Aarhuus 8 Horsens 8 Pløn 9 Altona ° IO Husum 8 Preez = 9 Apenrade $ 7 Arensborg 10 Ibeboe $ 9 Præstve ° 3 Affens Kallundborg Kellinghusen 6 Randers F 9 Bogense Bramstedt 66 Rendsborg Ribe Ringkiebing 8 $ 6 6 Kiel 7 9 Kiøbenhavn 4 9 Bredstedt = 8 Kiøge 3 Ringsted = 4 Burg = IO Kolding = 7 Roeskilde 2 4 Christiansfeld 7 Korsør = 4 Rudkiøbing 6 Eckernforde 8 Lemvig = IO Elmshorn 9 Lunden = 8 Eutin F 9 Lübeck = Fladstrand II Flensborg = 7 Lyngbye Lütjenborg = 649 Frederiksborg (Hillerød) 5 Mariboe Frederiksværk 5 Meldorf Friderichstadt 8 Nakskou Fridericia $ 7 Nestved Glückstadt = 9 Neumünster Hadersleb 6 Neustadt Hals 10 Nordborg Hamborg 10 Nerdtorf Heide 9 Nyberg 3 292468865 8 Tonning 8 5 Ulzborg = 9 Heiligenhaven 9 Helsingør M 5 Nykiøbing pan Falster 2 Warde 8 Hirschholm 4 Nysted 2 Veile " 7 Hjørring II Odense = 5 Viborg 3 IO Hobroe 9 Oldenborg 9 Vordingborg Holbek 2 6 Oldeslohe 9 Sarkiøbing Segeberg Skagen Slagelse Slesvig Sorøe Stege = Stubbekiobing 3 Svendborg Sæbye 43352000000

  1. 12

Sønderborg(*) 8 Tøndern 2 9 = 12 = 4 8 " (*) Saml. af Frr. staaer, ved en Trykfeil: Sønder borg 3 ß. (cfr.) 5 Wals Pl. om Brevtaxt f. Dmk zc. Tab. A. 20 Jun. imellem Sapkiøbing og Aalborg £5. 10 Holstebroe L. 9 Pinneberg 25. 9 Aarhuus 8 Horsens 7 Plen 0 9 Altona Husum 9 8 Preek = 8 Apenrade = 6 Thehoe = 9 Præstee 2 Arensborg Kallundborg 6 Randers 9 Assens 3 6 Bogense = 5 Kiel Bramstedt 9 Kellinghusen Kiøbenhavn = Bredstedt Kiøge Burg 3 9 Kolding = Christiansfeld 6 Korfør J Eckernforde 8 Lemvig = Elmshorn 9 Lunden Eutin 9 Lübeck Fladstrand II Lyngbye Flensborg = Lütjenborg 98436 496 640 Rendsborg Ribe Ringkøbing Ringsted = Roeskilde Rudkiøbing 5 Rodbye 8 = Z 9 3 3 4. 3 = 2 = 8

9 Segeberg 9 Skagen 12 = Slagelse Slesvig 9 2 4 = ? Frederiksborg (Hillerød) 4 Mariboe I 2 Frederiksværk 5 Meldorf 8 Friderichstadt 8 Nakskou 2 Fridericia Glückstadt Hadersleb Hals = = Heide Helsingør 196698 + 7 Nestved 4 Sorge # Stege Stubbekiøbing 2 Svendborg 5 4321 Neumünster 8 Sæbye = II Neustadt 9 Sønderborg 90 Nordborg = 8 Tøndern = 8 Nordtorf Nyborg Nykiøbing paa 4 Falster 4 Nrsted 996 Odense Oldenborg Oldeslohe Hamborg 2 Heiligenhaven 9 Hirschholm = = Hierring IO Hobroe = Holbek Aalborg L. 3 imellem Skagen og Fladstrand L. 2

8 Tønning = 8 = 5 Ulzborg = 9 2 Barbe a 2 Veile s 5 Viborg 9 Vordingborg 8628 9 Aarhuus 3 5 Bramstedt Lß. 10 Bredstedt Altona 3 10 Burg $ IO Apenrade 8 Christiansfeld 7 Arensborg IO Eckernførde 9 Affens Elmshorn IO Bogense 8 Eutin IO Flensborg 9 Frederiksborg (Hillerød) 11 Frederiksværk II Friderichstadt 9 Fridericia 7 & = Glück Glückstadt Ls.10 Hadersleb 7 Lübeck £§. 10 II Hals = 4 Hamborg • IO Heide = 9 Heiligenhaven 10 Helsingør Hirschholm II Hierring = Lyngbye Lütjenborg. Mariboe 11 IO Pl. om Brevtaxt f. Dmk c. Tab. A. 257. 1809. imellem Skagen og 20 Jun, 2 8 7 IO Ribe Ringsted = 12 Ringkiøbing Roeskilde = IO Meldorf Makfkou = I2 9 Rudkiøbing 9 Rødbye = 12 Hobroe == Holbek Holstebroe Horsens = Husum : Thehoe 13416690 Nestved Neumünster Neustadt Nordborg = IO Sarkiøbing 12 9 Segeberg IO = IO Slagelse = 9 3 9 Slesvig $ 9 II Nordtorf Nyborg 9 Sorve $ 9 8 Stege

II Nykiebing paa Falfter II Mysted 12 StubbekiebingII Svendborg 9 Kallundborg 1O Odense 3 8 Sæbye 2 Kellinghusen 10 Oldenborg 10 Sønderborg 9 Kiel 9 Oldeslohe 10 Tøndern = 9 Kiøbenhavn 10 Pinneberg 10 Tenning 9 Kioge = IO Pløn = IO Kolding Korsør 7 Preez = 9 Ulzborg Barde 10 8 9 Præstøe $ II Veile 6 Lemvig Lunden = = 7 9 Randers = 5 Rendsborg Viborg 5 9 Vordingborg II imellem Slagelse og £5. 7 Eutin £5. 6 = Fladstrand 3 Flensborg 095 Heiligenh. L. 7 Helsingør 3 Aalborg Aarhuus Altona Apenrade Arensborg Affens Bogense Bramstedt Bredstedt Burg = 7644733657457 Christiansfeld 4 Eckernførde Elmshorn Frederiksborg Hirschholm Hierring (Hillerød) 3 Hobroe Frederiksværk 3 Holbek Friderichstadt 6 Fridericia $ +648 Glückstadt Hadersleb Hals 3 8 Hamborg Heide 7 G 76 Holstebroe Horsens 0 38747550 = = 6 Husum Ibehoe Kallundborg Kellinghusen Kiel 360 KisPl. om Brevtaxt f. Difc. Tab. A. 20 Jun. imellem Slagelse og Kiøbenhavn Lß. 3 Kiøge = 2 Nykiøbing paa Sarkiøbing LB. 4 Falster L. 4 Segeberg 6 Kolding C 4 Nysted = 4 Skagen = Korsør 10 2 Odense 3 Slesvig = 5 Lemvig

  1. 7

Lübeck Lunden 3 Lyngbye = Lütjenborg 26236 Oldenborg 7 Sorve 2 7 Dideslohe Pinneberg 7 Stege 4 7 Plen 6 Stubbekiøbing 4 Svendborg 3 Preek = 6 Sæbye

  1. 9

Mariboe Meldorf Makskou Nestved Neumünster Neustadt = Nordborg Nordtorf = Nyborg = = = = = = +64262562 Præstøe 3 Sønderborg 5 4 Randers Rendsborg Ribe 6 Tøndern 5 Tonning = 4 Ulzborg 7 Ringkiebing Ringsted Roeskilde 6 Barde F 2 Veile = = Rudkiobing 3 2 Viborg = Vordingborg 5665473 Rødbye 4 imellem Sorge og Aalborg £§. 7 Glückstadt £5.7 Aarhuus F 6 Hadersleb Altona = Apenrade = 4 7 Hals Hamborg Arensborg 7 Heide Affens = 3 Heiligenhaven 7 Bogense = 3 Helsingør Burg Bramstedt Bredstedt = = Christiansfeld 4 Holbek 6 Eckernførde 5446 7 Hirschhorn Hiørring Hobroe = = Holstebroe Elmshorn Eutin = Fladstrand Flensborg 7625 7 Horsens Husum = 9 $ 4 Frederiksborg 7 (Hillerød) 3 Kiel M Frederiksværk 3 Kiøbenhavn Friderichstadt 6 Kiøge P Fridericia 5 Kolding Shehoe Kallundborg Kellinghusen 48 96 7338744566 7 Korsør Lemvig Lunden Lübeck £§. 2 · = Lyngbye = Lütjenborg Marieboe Meldorf Nakskou Nestved Neumünster Neustadt = 3 7 Nordborg +2632+ = 4 Nordtorf Nyborg Nykiebing paa Falster Nysted Odense Oldenborg 3 4 = 3 7 D 226430 46 4262662 Pl. om Brevtaxt f. Dmk &c. Tab. A. imellem Sorge og Stoestone PB. 7 Suoftgbing 25. 3 20 Jun. Pinneberg 7 Rødbye S 4 Sæbye Sonderborg L§. 9 Pløn = 6 Sarkiobing 4 Tøndern $ Preek = 6 Segeberg = 7 Tonning Præstøe = 3 Skagen = 9 Ulzborg Randers 6 Slagelse 2Barbe = Rendsborg 6 Slesvig = 5 Ribe 4 Stege 3 Veile 3 Viborg = Ringkiobing 6 Stubbekiøbing 3 Vordingborg 3 955675572 Ringsted Roeskilde = 2 Svendborg 3 2 imellem Stege og Aalborg 28. 9 Hirschholm LB. 4 Aarhuus = 8 Hiørring 10 Altona 3.29 Hobroe 19 Nordtorf L. 8 Nyborg Mykiobing paa 4 Apenrade = 6 Holbek = 6 Falster 2 Arensborg 9 Holstebroe 9 Nysted 3 Affens $ 5 Horsens 9 7 Odense S 5 Bogense 5 Husum = 7 Oldenborg 9 Bramstedt 8 Ibehoe 8 Oldeslohe 9 Bredstedt 7 Kallundborg 6 Pinneberg 9 Burg = 9 Kellinghusen 8 Plen 8 Christiansfeld 6 Kiel = 8 Preez = 8 Eckernførde 7 Kiøbenhavn 3 Elmshorn = 9 Kiøge 3 Præstøe $ Randers 2 8 Eutin 3 9 Kolbing S 6 Rendsborg 8 Fladstrand II Korsør = 4 Ribe = 6 Flensborg 7 Lemvig = 9 Ringkiøbing 8 Frederiksborg (Hillerød) 4 Lunden Frederiksværk 4 Lübeck = = 6 Lyngbye F 8 Hamborg = 9 Heide Heiligenhaven 9 Neustadt Helsingør 4 Nordborg Friderichstadt 8 Fridericia Lütjenborg Glückstadt 8 Hadersleb 6 Hals = IO Mariboe 3 Meldorf = Nakskou 5 Nestved = 3 Neumünster 893638338 900 Ringsted = 3 Roeskilde 4 Rudkiøbing 5 8 Rødbye Sarkiebing Segeberg Skagen Slagelse = 4 Slesvig Sorve = 7 3 = Stubbekiebing 2 3 3 8 $ II Svend Pl. om Brevtaxt f. Dmk c. Tab. A. 20 Jun. imellem Stege og Svendborg Ls. 5 Tonning Ls. 8 Veile Sæbye = II Ulzborg " 9 Viborg £§. 7 P 9 Sønderborg 7 Varde Tøndern = 7 Vordingborg 2 imellem Stubbekiøbing og Holstebroe £5.9 Pinneberg 25. 9 7 Aalborg £§. 9 Aarhuus 8 Ultona Apenrade Arensborg Assens Bogense

5

Bramstedt 96 95 % Horsens Husum 7 Pløn 8 sehoe Kallundborg 6 Kellinghusen Kiel 1888 00 7 Prees Præstøe Randers 8 2 8 Rendsborg 8 8 8 Kiøbenhavn Bredstedt 7 Kioge Burg Christiansfeld 6 Eckernførde Elmshorn Eutin Fladstrand B II Flensborg Frederiksborg 9669917 Kolding

Korsør 8 Lemvig = Lunden Lübeck = = 336 498948 C Ribe Ringkiøbing Ringsted 8 3 3 Roeskilde Rudkiøbing Rødbye 4 5 3 Sarkiobing Segeberg = Skagen 2 8 I.I Slagelse 4 Lyngbye Lütjenborg Mariboe 2 (Hillerød) 4 Frederiksværk 4 Meldorf Friderichstadt 8 Nakskou Fridericia Glückstadt Hadersleb = 6 Nestved Neumünster 6 Neustadt 88888 Hals M IO Hamborg Nordborg 9 Nordtorf Nyborg 8 3 Heiligenhaven 9 Slesvig = 2 8 Sorge 32527789 3 Stege 32 3 3 Svendborg 8 Sæbye : II 9 Sonderborg 8 Tøndern A 8 Tonning = 4 Ulzborg s = Nykiøbing paa Falster Heide Helsingør

  1. 4

Hirschholm 4 Nysted Hiørring 10 Odense Hobroe 9 Oldenborg Holbek s 6 Oidedlohe = 2250 9 9 = 7622 Varde Veile Viborg Vordingborg 9 HalPl. om Brevtaxt f. Dmk &c. Tab. A. imellem Svendborg og 20 Jun. Malborg Aarhuus £§. 7 5 Holbek Holstebroe 2§. 6 Oldeslohe Lß.6 7 Pinneberg 2 Altona 7 Horsens 5 Pløn 6 Apenrade 4 Husum Arensborg Thehoe Affens 3 Kallundborg Bogense 3 Kellinghusen Bramstedt 6 Kiel Bredstedt 5 Kiøbenhavn Burg = Christiansfeld 4 Eckernforde Elmshorn Eutin Fladstrand Flensborg Frederiksborg 7456684 Kiøge P Kolding Korsør Lemvig Lunden (Hillerød) 4 Lübeck Lyngbye Lütjenborg Mariboe S Frederiksværk 4 Meldorf Friderichstadt 5 Nakskow Fridericia 4 Nestved +6 Glückstadt 6 Neumünster Hadersleb 3 Neustadt Hals 7 Nordborg Tøndern Hamborg 7 Nordtorf Tonning Heide 6 Nyborg Ulzborg Heiligenhaven 6 Nykiøbing paa Helfinger 4 Hirschholm Hierring Hobroe +86 4 5526 Barde Veile 4474 5 56599434275746406306562 Preez 6 Præstøe 4 Randers 6 Rendsborg 5' Ribe 4 Ringkiøbing 6 Ringsted 3 Roeskilde 4 Rudkiøbing Rødbye Sarkiøbing Segeberg Skagen Slagelse 2 = Slesvig Sorse Stege Sæbye Stubbekiøbing 5 Sønderborg 55693535595566 Aalborg Aarhuus Altona Upenrade Arensborg Affens Bogense Bramstedt 28.3 3507078 9 Falster Nysted Odense Oldenborg imellem Sæbye og Bredstedt L. 8 Burg IO Viborg Vordingborg Frederiksborg (Hillerød)ßß.10 Frederiksværk II Friderichstadt 9 Christiansfeld 6 Eckernforde 9 Elmshorn IO Fridericia 7 Eutin 1b Glückstadt 9 Fladstrand 2 Hadersleb 2 Flensborg 8 Hals 3 Sams Pl. om Brevtaxt f. Dmk c. Tab. A. 20 Jun. imellem Sæbye og Hamborg LB. 10 Cutjenborg AB. 9 Ringkiebing Lß.6 Heide .9 Mariboe II Ringsted 9 Heiligenhaven IO Meldorf 9 Roeskilte 10 Helsingør II Nakskou 12 Rudkiøbing 9 Hirschholm Nestved IO 10 Rødbye 12 Hiorring 2 Neumünster 9 Sarkiobing II Hobroe 4 Neustadt IO Segeberg 9 Holbek II Nordborg 9 Skagen 2 Holstebroe 6 Nordtorf 9 Slagelse 9 Horsens 5 Nyborg 8 Slesvig 8 Husum 8 Nykiobing paa Izehoe 9 Falster II Sorøe Kallundborg IO Nysted II Stege II Kellinghusen Odeitse 9 8 Stubbekøbing11 Kiel 9 Oldenborg 10 Svendborg 9 Siebenbaun IO Oldeslohe 10 Sønderborg 8 Kiøge 10 Pinneberg 10 Tøndern 8 Kolding 6 Pløn 9 Tonning 9 Korsør 9 Preet 9 Ulzborg IO Lemvig 6 Præstøe 10 Varde 8 Lunden 9 Randers 4 Beile 6 Lübeck 10 Rendsborg 9 Viborg 5 Lyngbye 10 Ribe 7 Vordingborg II imellem Varde og Aalborg L. 6 Aarhuus 5 Altona Elmshorn Eutin S Fladstrand Flensborg 46346 56356674 Apenrade Arensborg Assens Bogense Bramstedt Bredstedt Burg = Frederiksborg (Hillerød) Lß. 7 6 Frederiksværk 7 Friderichstadt 5 Fridericia Glückstadt 6 Christiansfeld 3 Eckernførde Hadersleb '3 Sals Hamborg Heide Kellingbusen Kiel Kiøbenhavn Kiøge Holstebroe Lß. 3 1454039650244580 Horsens Susum Ibehoe Kallundborg Kolding Heiligenhaven 6 Helsingør Hirschholm Horring Korsør 5 7 Lemvig 7 Lunden 7 Lübeck Hobroe Holbek Lyngbye Lütjenborg Mas 345646566353522 Pl. om Brestaxt f. Dmk c. Tab. A. imellem Varde og 20 Jun. Mariboe L. 8 Pinneberg Lß. 6 Slagelse 2. 5 Meldorf 5 Pløn Nakskou 8 Prees Nestved Neumünster Neustadt 0656 Nordborg 5 Nordtorf 5 Ringkiøbing Nyborg 4 Ringsted Nykiebing paa Roeskilde Falster 7 Rudkiøbing Nysted 8 Rødbye Odense 4 Sarkiebing Oldenborg 6 Segeberg Oldeslohe 6 Skagen 5255238658888 6 Slesvig Sorøe Præstoe Randers Rendsborg Ribe 7 Stege Stubbekiebing 7 Svendborg Sæbye Sønderborg Tøndern Tonning Ulzborg Veile Viborg Vordingborg 7 15776 0001006447 5 = Aalborg LB. 4 Aarhuus Altona 3 Apenrade Arensborg Affens = Bogense Bramstedt Bredstedt Burg w imellem Veile og Samborg Heide = 15. 6 Mariboe Ls. 7 Meldorf $ Heiligenhaven 5 Nakskou 6 Helsingør Hirschholm Hiørring +36 30 3454624556 Christiansfeld 2 Eckernførde Elmshorn Eutin Fladstrand Flensborg Frederiksborg = 559960 Hobroe = 4 Holbek = 7 Holstebroe 5 Horsens " 2 Husum JBehee Kallundborg Kellinghusen Kiel Kiøbenhavn $3 Kiøge (Hillerød) 6 Frederiksværk 6 Frideriastadt 4 Fridericia Glückstadt Hadersleb Hals = XV Deel. = 0642525 Kolding Korsør = Lemvig = Lunden Lübeck = Lyngbye = Lütjenborg 19 4 5655652454665 = Nestved Neumünster Neustadt $ Nordborg Nordtorf 75255145 7 Nyborg = 4 Nykobing paa Falster Nysted Odense S Oldenborg 5 Oldeslobe Pinneberg Pløn Preez Præstøe 293556 656 , 6 Randers = 3 Rendsborg Ribe 4 3 Ringkiøbing 5 Ringsted = 5 RoesPl. om Brevtaxt f. Dmk c. Tab. A. 20 Jun. imellem Veile eg Roeskilde L. 5 Rudkiøbing Rødbye $ 7 Sarkiøbing Segeberg Skagen Slagelse 5522564 Slesvig Lß. 4 Tendern L. 4 Sorce = 5 Tenning = 5 Stege = 7 Ulzborg = 5 Stubbekiøbing 7 Varde J 4 Svendborg 4 Viborg 4 Sæbye 6 Vordingborg 6 Sønderborg 4 imellem Viborg og Kalborg Lß. 3 Holbek L§. 9 Aarhuus Altona = 8 Horsens = Holstebroe 9236 Apenrade Arensborg Affens Bogense Bramstedt 3 Bredstedt Burg 3 Christiansfeld 4 = Eckernforde Elmshorn Eutin Fladstrand Flensborg Frederiksborg 6 Korfor = 03056 268 000 000 Oldeslohe L§. 8 Pinneberg Plen 8 Husum 2 Preek 8 behoe 7 Kallundborg 9 Kellinghusen 7 7 Kiel 7 Ribe Riobenbaun Kiøge Kolding 8 13 8 Lemvig 8 Lunden = 5 Lübeck = 6 Lyngbye = Lütjenborg (Hillerød) 8 Mariboe $ Frederiksværk 9 Meldorf = Friderichstadt 7 Nakskou Fridericia 5 Nestved = Glückstadt 7 Neumünster Hadersleb 5 Hals = Neustadt 4 Nordborg to Hamborg 8 Heide Heiligenhaven 8 Helfinger Hirschholm 7898 Nordtorf Nyborg Nykiobing paa Falster Nysted = S Tenning F = Hierring 4 Hobroe 3 Odense Oldenborg = 9968 Ulzborg # 8 Varde F 4 Veile Vordingborg = 4 8 Kat 084737882970878276 Præstve Randers Rendsborg Ringkiebing Ringsted Roeskilde 6 Rudkiebing Rødbye Sarkiobing Segeberg = E Skagen Slagelse = Slesvig Sorge Stege $ Stubbekiøbing 9 Svendborg Sæbye Sønderborg Tendern 778275348400252679995567 Pl. om Brevtaxt f. Dmk c. Tab. A. 18 09. imellem Vordingborg og £5. 5 Oldeslohe £5. 8 20 Jun. Rendsborg Ribe = Ringkiebing Ringsted Aalborg Aarhuus £§. 9 Holbek 7 Holstebroe. 9 Altona Apenrade Arensborg Assens = Bogense Bramstedt Bredstedt Burg Christiansfeld 6 Eckernførde = $ 1969558 Pinneberg 8 Horsens Susum 3 = 766 Ibehoe Kallundborg Kellinghusen Kiel Kiøbenhavn 3 Kioge Kolding 7 Korsør Elmshorn 8 Lemvig Eutin 8 Lunden 7 Fladstrand IO Flensborg 6 Lübeck Lyngbye > Lütjenborg 3 8 Mariboe

=1 = 228587326 3268 Pløn $ 8 Preek $ 8 Præstøe 2 Randers $ 8 7 6 8 3 3 5 3 2 Frederiksborg (Hillerød) +446850 Frederiksværk 4 Friderichstadt 7 Fridericia Glückstadt Hadersleb Hals = = Meldorf Nakskou = Nestved. Neumünster Neustadt Nordborg $ 8 0 2 0 338877 Roeskilde Rudkiøbing Rødbye Sarkiøbing Segeberg = 8 Skagen II Slagelse M 3 Slesvig Sorge = 7 3 Stege = 2 Stubbekiøbing 2 Svendborg Sæbye Sønderborg Tøndern 4 II 9 7 Hamborg F 9 Nordtorf Heide 8 Nyborg 4 Tenning 7 3 7 Heiligenhaven 8 Nykiebing paa Ulzborg 8 Helsingør 4 Falster 2 Barde Hirschholm 3 Nysted 2 Beile Hiørring ○ 10 Hobroe Odense = 4 Viborg = 8 Oldenborg = 8 Tabel Litr. B, hvori Portoen imellem Viborg og Stederne i Norge er beregnet. Taxt for et enkelt Brev fra Viborg til Arendal Bergen Bragnæs Brevig Borgensund £ß. 24. Hvorunder Bipostturen i Sendmørs Fogderie Herse Præstegield 27 Ulvstens £§. 6 14 7 7 2 26 Bol Pl. om Brevtaxt f. Dmk &c. Tab. B. 20 Jun. Voldens £§. 28 Lofodens og Vester- Christiania 8 aalens L§. 26 Christianfand 3 Saltens 23 Christiansund 19 Senjens og Troms: Frederikshald II sens 26 Frederiksstad II Steen 7 Holmestrand 9 Stavanger 7 Kongsberg 9 Trondhiem 14 Kongsvinger II Kragerøe Laurvig Molde Moss 8 19 10 18 Nordlands Postdistrikt Hvorunder Nerdlands Postkontor 18 Serdalens 16 Strindens 16 Værdalens 16 Finmarkens Fogderie 30 Tønsberg 7 Helgelands 20 Østerrisør (*) 6 hvorunder Postturen 7 derimellem og Nordlands Postkontor, faafom: Indersens Fogderie 17 Nummedalens Samme Porto spares fra de nævnte Steder i Norge, til Viborg Pl., f. Tige, ang. Stevningers Udtagelse til 21 Jun. Zoiefteret under Krigen. (Saasom den ved Krigen hindrede Communication med Norge giør det vanskeligt for de Parter i bemeldte Rige, som vil indanke private Sager for Høiesteret, at erholde Stevninger til denne Ret udtagne i den tovbestemte Tid. Ophævet ved Pl. 23 Febr. 1810). P. 132. 1.) Naar nogen Part finder sig beføiet til at indanke den i en privat Sag affagte Dom for Høiesteret, maae han, dersom Indstævningen ei taaler Ophold, levere til vedkommende Stiftamtmand 2de ligelydende Concept Stævninger, i saadan Form, som de, der inds sendes til Høiesterets Justits Contoir, naar Stævninger derfra udfærdiges. 2.) Det ene Exemplar af disse Concept Stævninger skal Stiftamtmanden til stille Justitiarius i Høiesteret, paa det at Sagen kan vorde anført paa Høiesterets - Orden. 3.) Det andet Erem (*) I Saml. af Frr. staaer, ved en Troffeil: Østerrisser 9 28. Pl. om H. Rets Stevn. i Nge. 3 §. Exemplar flat gives Appellanten tilbage med saadan 21 Jun. Paategning: " Kraft af allerhoieste Placat af 21de Junii 1809 skal denne Concept: Stævning, i Henseende til Forkyndelsen, ansees ligesaa gyldig, som om den i fuldkommen Form var bleven udstædt; dog at den, forinden den fremlægges i Høiesteret, gives behørig Authorisation under det Kongelige Seigl." Fr. ang. en overordentlig Inddragelse 23 Jun. af en betydelig Summe danske Courant-Bank-Sedler. Finants-Coll. p. 133. Cfr. Fr. 4 Sept. 1809. Gr. Det er Kongens alvorlige Ønske og stadige Hensigt, selv under de betydelige Anstrængelser, som udfordres til den Krig, Han fører til Sine Landes Forsvar, at anvende alle Midler til at fremskynde Inddragelsen af danske Courant: Bank: Sedler, og at grunde Værs dien af dem, der blive i Omløb, paa en nye til Cou rant: Banken overdragen frugtbringende Capital For mue i Species og Courant. I saadant Diemed har Han besluttet følgende: 1.) Foruden den allerede bestemte Inddragelse af de ved Courant Banken i Khavn udstædte Bank: Sedler med en vis Summe aarlig, hvilken fremdeles ved de der til henlagte Indtægters og Activers Anvendelse uforandret redbliver, al en betydelig Summe strap, eller inden fort Tid, ved andre og nye hielpekilder søges inddragen.

2.) For at give Courantbanken de fornødne Midler i Hænde til denne tilsigtede overordentlige Ind dragelse af Banksedler, har Kongen paalagt og bemyndiget Finants Collegium til at udstæde og til samme at overdrage rentebærende Effecter til et Beløb af 8,000,000 Rdlr Species, og 2,500,000 Rdlr Courant under Kgl. Garantie, som Over Bank Directionen skal see afs fatte efterhaanden paa den fordeelagtigste Maade. 3.) © 3 Til Fr. om Cour. Banksedlers Inddrag. 3-4§. 23 Jun. Til disse Effecters Sorrentelse, og forag paa Cas pitalen, faavidt dette finder Sted, har Kongen føiet den Foranstaltning, at en nye og sikker Stats Indtægt tilveiebringes, som ene er bestemt til dette Diemed, og derfor strax, ligesom den indkommer, umiddelbar og med dens fulde Beløb oppebæres af Courant Banken, for, ef ter de den givne Forskrifter, alene til denne Hensigt at anvendes. 4.) Af den ovennævnte Capital stal funderes Effecter for det første til et Beleb af 8,000,000 Rdlr, deels i Species, deels i Courant, af følgende Befaffenhed:

A. Rentebærende Obligationer, hvis Capital ef terhaanden i et vist Antal af Aar afbeta les: Imo.) for en Capital af 540,000 Rdlr Species, som bære 4 Procent Rente, oy Capitalen tilbages betales i 18 paa hinanden følgende Aar med Saavel Rente, fors en lige Summe hvert Aar. Capitalen til Forfaldstiden, udbetales i Riobenhavn, begge i Species. 2do.) for en Capital af 500,000 Rblr Species, som ligeledes forrentes med 4 af Hundrede aarlig, og Capitalen afbetales i 18 paa hinanden følgende Aar, med en hvert Aar i Forhold til den besparede Rente vorende Summe. Saavel Rente som Capital udbetales i Species i Kiøbenhavn, og, hvilke Obligationer skal tilbagebetales, bestemmes ved en aarlig Trækning af et vist Untal af Obligationers nes Nummere. 3tio.) for en Capital af = 500,000 Rdlr Species, som ligeledes bære en aarlig Rente af 4 Procent, og i 18 Aar, efter Trækning, afbetales med en aartig stigende Summe. Saavel Rente som Capital udbetales i Altona i Species. B. Bestandige transportable Bankfonds, som deri ere af samme Beftaffenhed, som de allerede ope rettede bestandige transpertable Statsfonds, at Cas pitalen ikke afbetales, men alene ved Trans port kan overdrages fra Eier til Eier; men tillige ere confignable, det er: at de kan bestemmes til visse Fr. om Cour. Banksedlers Inddrag. 4§. visse personlige eller reelle Friheders og Rettighe- 23 Jun, ders Erhvervelse, i Overeensstemmelse med den under Dags Dato berom udgangne særskilte Anordning. Disse seal bestaae i: Imo.) en Summe af 2,500,000 Rdlr dansk Courant, som bære 4 Procent aarlig Rente i dansk Cou rant, der udbetales i Kiobenhavn til hvert Xars 1ste Julii, hvilken Rente dog efter 15 Aars Forløb fors vandles til 4 Procent i Species; dog forbe=" holder Kongen Sig, ogsaa førend benne Tidspunct, om Han finder det for got, at foretage denne For andring. 2do.) en Summe af = 3,140,000 Rdlr Species, hvoraf svares aarlig 3 Procent Rente i Species der ligeledes udbetales i Kiøbenhavn den iste Julii hvert War. Disse Bankfonds skal dog fra den Tid af, da Renten af de førstnævnte forandres til 4 Procent i Species, ligeledes bære 4 Procent aarlig i Species. Af den ovennævnte til Banken henlagte Indtægt skal faameget, som 2 Procent af disse 2de Summer i Bankfonds udgiere, henlægges, og med Rente, og Rentes Rente opsamles, indtil derved en Capital er accumuleret, hvoraf Renten for disse Bontfonds tan udredes. 3tio.) en Summe af 3 820,000 Rdlr Species, som bære 4 Procent aarlig Rente i Species, hvis Udbetaling seer i Altona. Ligesom disse Bankfonds efterhaanden overdrages eller afhændes, skal Deel af det Beløb, som derfor indkommer, strax mod tilstrækkelig Sikkerhed giores frugtbringende, og Renter med Rentes Renter deraf opsamles, og ligeledes giores frugtbringende, indtil der haves en oplagt Fond af fikkre Activer, at Forrentelsen af disse Bankfonds deraf bestandigen kan udredes. De noiere Bestemmelser i Henseende til Ind retningen af forbenævnte Effecter, Rente Terminers ne, Maaden af deres Overdragelse m. v. stal af Fis nants Collegio ved offentlig Bekiendtgiørelse bringes til almindelig Kundskab. 54 For Fr. om Cour. Banksedlers Inddrag. 4-5§. 23 Jun. For den övrige Deel af den i 2 § (*) ommeldte Capital, nemlig 2,500,000 Rdlr Species, fan endnu i Tiden, efter Kongens nærmere Beftemmelfe, udstædes Effecter af fame eller forandret Beskaffenhed, hvilke dog hvile paa samme Sikkerhed, nemlig den i 3 § benævnte nye Indtægt. 5.) Samtlige foramorte Effecter overdrages strax med deres hele Beløb til Courant: Banken, som dens fuldkomne Eiendom, for igien efterhaanden paa den Maade, som efter Tid og Omstændigheder findes fordeelagtigst, at afhænde dem. Alt, hvad der ved denne Afs hændelse indkommer, indflyder altsaa i Bankens Kasse, og anvendes til det bestemte Dienied. De paa denne Maade indkommende Courant Bank. Sedler blive nemlig en ten tilintetgiorte, og saaledes for bestandigen uddragne af Omlobet, saa at ved denne Tilintetgiørelse Totalsums men af de i Omløb værende Courant: Bank: Sedler for mindskes over den allerede bestemte aarlige Inddragelsesfumme; eller de anvendes som en Banken tilhørende Capital, der giøres frugtbringende ved udlaan paa sikkre Panter, gode Activers Erhvervelse, eller Indkiøb af Effecter; dog skal alt, hvad som ved denne Anvendelsesmaade for Banken erhverves, ligeledes udelukkende være bestemt til Courant Bank Sedlers Inddragelse, eller til at forøge Bankens Formue, som hefter for deres Realisas tion. De i Species eller anden Valuta ved hine Effec ters Afhændelse i Banken indkommende Penge skal ligeles des udelukkende anvendes paa samme Maade. Saalænge det hele Beløb af ovennævnte Effecter ikke er affat, ops pebærer Courants Banken dog lige fuldt, som Creditor for den uaffatte Deel, den til dennes Forrentelse og anden Betaling bestemte aatlige Indtægt, som ligeledes alene til Courant Bank Sedlers Inddragelse paa foranførte Maa- (*) I Saml. af Frr. faaer, ved en Trykfeil: 1 §. de Fr. om Cour. Banksedlers Inddrag. 5-9§. de bliver anvendt. 6.) Forsaavidt et eller andet 23 Jun. Slags af de ovenmeldte Effecter maatte findes mere, et andet mindre, anvendeligt, kan det være tilladt, at den for eet Slags bestemte Summe indskrænkes, og derimod en saa meget høiere Summe udstædes i et andet Slags Effecter, dog saaledes, at Forrentelsen, i Forening med de øvrige Effecters Forrentelse og Afdrag, kan bestris des af de dertil henlagte Indtægters aarlige Beløb. 7.) Endskiondt den Indtægt, som til Courant: Banken vorder henlagt, er af et sikkert og tilstrækkeligt Beleb til at fors rente samtlige derpaa funderte Effecter og Fonds, og der for de ovennævnte Bankfonds paa den i 4 § ommeldte Maade skal samles en saadan oplagt Fond af sikkre Activer, at efter en Tid af omtrent 24 Aar Renterne af samtlige Bankfonds deraf bestandigen kan udredes, saa vil Kongen dog end ydermere garantere og forsikkre Gourantbanken de til samtlige herpaa bestemte Betalinger for nedne Indtægters fulde aarlige Beløb, saaledes, at om nogen Tid den fulde Summe ikke skulde indkomme, eller ikke i rette Tid indkomme, det Manglende sal erstattes af de Kgl. Finantser, og alle Statens Indtægter altsaa hefte og tiene til Sikkerhed for de ovennævnte Effecters og Fonds rigtige Forrentelse og Afbetaling, saavidt Afdrag finder Sted. 8.) Eierne af ovennævnte Forskrivels ser og Fonds skal nyde de dem tilkommende Renter, saa vel i Krigs som i Fredstider, fuldt udbetalte uden nogen Slags Afkortning, Ophold, Beslag eller udsættelse, under hvilket Paastud det end maatte være; ligesom og Renternes Anvisning og Udbetaling, Omskrivelsen i Transport Bøgerne, og Bevisernes Udstædelse steer uden nogen Udgift eller Omkostning for Eierne. Fremmede kan med samme Rettigheder, som Kgl. Undersaatter, deeltage i disse Fonds, eg vente Kongens og Lovenes Beskyttelse lige med disse. 9.) Det er alle offentlige og private ©5 In= Fr. om Cour. Banksedlers Juddrag. 9 §. 23 Jun. Instituter, Overformyndere, Skifte og Opbubs Commissarier, og andre, som have offentlige eller private Penge at udsætte, tilladt at giøre disse frugtbringende ligesaavel i de ovennævnte Bankfonds, som imod andre Kgl. Forskrivelser, forsaavidt ikke andre Anordninger eller for faadanne Administratorer gieldende særdeles Forskrifter deri maatte være til Hinder. 23 Jun. Fr. ang. consignable Bankfonds. Cancel. p. 138. Gr. Jblant de Foranstaltninger til en overordentlig Inddragelse af Courant Banksedler, hvorom Kongen unber Dags Dato, igiennem Finants Collegium, har til Fiendegivet Sin Villie, er ogsaa Oprettelsen af saadanne Bankfonds, som, af den der erhverver samme, kan consigneres eller fæftes til Opnaaelse af et vist Diemed. Om disses Bestemmelser, og om de Rettigheder og Fors dele, som ved Consignationen kan ventes opnaaede, findes bet nødvendigt herved at kundgiøre følgende: 1.) De consignable Bankfonds, som forrentes efter Beftemmelserne tildeels i Species, tildeele i Danse Courant, og hvis Rente Udbetaling skeer deels i Kiøbenhavn, deels i Altona, ere under alle Omstændigheder uopfigelige, saavel fra Regieringens som fra Bankfonds. Eierens Side; de kan derimod, forsaavidt de ikke af Eiers ne configneres, ved Transport i de dertil indrettede Bøger overbrages fra Eier til Eier, ligesom de i Narene 1801 og 1806 oprettede Statsfonds. 2.) Da disse Bankfonds, saalænge de ei consigneres, ere delelige paa samme Maade, som transportable Statsfonds, saa staaer det til Eieren af en større Bankfond, at consignere blot en Deel deraf. 3.) Bankfondene kan tillige configneres tit forskielligt Øiemed; og deres Confignation giver Haab on, at saadanne Rettigheder, Friheder og Fors bele, som i det følgende nævnes, efter Ansøgning kan worde Fr. om consign. Bankfonds. 3-7 §. - vorde bevilgede Consignanten, og i visse Tilfælde tillige 23 Jun. hans Familie. 4.) Consignationen, som bestaaer deri, at Eieren af en Bankfond, med hensyn til eet af disse Diemmed, kan erklære den intransportabel for bestans dig eller for en Tid, steer paa den Maade: at Besidderen af en Bankfond nedlægger sit Original Beviis hos en af de forskiellige Authoriteter (*) i de Kgl. Riger og Her tugdomme, som af Bankens og den synkende Fonds Overdirection bemyndiges til at modtage samme; hvorhos han opgiver det bestemte Diemed, til hvilket han consignerer. Duplicatbeviset beholder han derimod til Renternes Ops pebærelse, hvilke uafkortede tilfalde ham. For den skeete Consignation meddeles ham Tilstaaelse af vedkommende Authoritet. 5.) Forundes det Ansøgte, da veds bliver Confignationen efter dens Bestemmelse; bevilges det ei, da ophæves den, og den consignerede Bankfond bliver, som før, transportabel for Eieren. Derimod kan ingen configneret Bankfond overdrages enten til Pant eller Eiendom, saalænge Consignationen varer. 6.) De Diemed, til hvilke den omhandlede Consignation kan skee, ere følgende: A, Erhvervelse af Indfødsret; B, Fritagelse for borgerlige personelle Zynger; C, D, E, Opnaaelse af adelige, friherrelige, eller grevelige Rettigheder; F, Gotgiørelse for Skatter eller directe Paalag; og G, Berettigelse som Grosferer eller Mægler.

A. Erhvervelse af Indføds: Ret. 7.) Liz gesom der, i flere Tilfælde, ved Landets Love er aabnet Adgang for Udlændinge til at deelagtiggieres i Indfødtes Rettigheder, naar de her fæste Boepæl, og bevise, at en bestemt Formue tilhører dem; saa kan eg den Fremmede, der (*) Ece Cancellie: Br. 20 Febr. 1810 (anført i Colle. gial Tidenden f. 1810 c. 8. p. 121).. Fr. om consign. Bankfonds. 7-10§. 23 Jun. der nedsætter sig i de Kgl. Stater, og gotgiør at have consigneret en saadan Capital i Bankfonds, at de aars lige Renter deraf belebe til 250 Rdlr Species (eller er derimod svarende Rente i Dansk Courant, efter det Forhold, at 4 Rdlr Dansk Courant regnes lige med 34 Rdlr Species), forvente, at ham i Betragtning af sandan Confignation, der gielder for hans Levetid, efter derom Seete Ansøgning, meddeles Naturalisations - Patent. B. Fritagelse for borgerlige personelle Tynger. 8.) Ønsker den, som agter at vinde, eller allerede har vundet Borgerskab i nogen Kiebsted, at fritages for de, civile eller militaire, personelle Tynger, hvilke han ellers, efter sin Stilling som Borger, var pligtig at overtage; da kan saadan Fritagelse, paa hans Ansøgning derom, ventes bevilget, naar han beviser, ligeledes for sin Levetid, at have consigneret et Bankfonds Beløb, som bærer 500 Rdlr Species (eller i Danse Courant en lige Sum, efter det i 7 § bestemte Forhold) aarlig Rente. 9.) C. Opnaaelse af adelige Rettigheder. Beviser Nogen at have, for sin Levetid, consigneret faameget i Bankfonds, at Renten deraf udgier 1000 Rdlr Species aarlig (eller i Dansk Courant en efter det ovennævnte Forhold dertil svarende Summe), da kan han ans fege, og af Kongens Naade, og faavidt Han dertil finder ham værdig, forvente, at ham og hans ægte Børn i første Leb skal vorde meddeelt personelle Rettigheder og Prærogativer lige med Adelen. 10.) Er han derhos Eier af et saadant Jordegods, paa hvilket adelige Rettigheder kan udøves, de kan Godset, paa Grund af den skeete Consignation, i hans og Borns Leve: og Besiddelses Tid ventes tillagt de Friheder og Rettighes der, som efter den gieldende Lovgivning kan forundes Sæ begaardenes privilegerede Eiere; dog med undtagelse af en= Fr. om confign. Bankfonds. 10-13 §. enhver Skattefrihed. De Friheder, som i øvrigt saaledes 23 Jun. tilstaaes Godset, ophøre, naar dette kommer i Undres, end de ved Consignationen berettigedes, Værge. D. E.) Opnaaelse af friherrelig Titel og Rets tigheder, eller af grevelig værdighed. II.) Attraaer Nogen, at nyde Titel og Rettigheder som Friherre, og at lige Titel og Rettigheder, efter hans Døb, stedse arveligen maae tilfalde een Person, i en bestemt Linie, af hans ægte Afkom; da kan han, faafremt Kongen i øvrigt finder ham fortient dertil, giøre sig Haab om at bevilges det Ansøgte, naar han beviisligen for bestandig har consigneret en saadan Capital i Bankfonds, som bærer en aarlig Rente - Indtægt af 2800 Rdlr Species (eller en lige Sum i Dansk Courant efter foranførte Bes stemmelser), og derhos forpligter sig til, at stifte et Lehn for sig og fine ægte Descendenter, enten af den confignerede Capitals Renter alene, eller tillige af Jordegods, efs ter Kongens nærmere Bestemmelse. 12.) Er det hans Ønske, at stifte Lehnet tillige i Jordegods, og at dette sal tilstanes friherrelige Rettigheder, samt Benævnelse af Baronie, uagtet det udgiør mindre end fulde 1000 Tor Hartkorn; saa vil Kongen tillade, at de confignerede Bankfonds maae træde i det manglende Hartkorns Sted. Og maae da Beregningen over dette Vederlag affattes saa Ledes, at bestandigen consignerede Bankfonds, som bære 280 Rdlr Species (eller en efter 7 § forholdsmæssig Sum i Dans Courant) aarlig Rente, kan lignes med 100 Tor Hartkorn i Danmark; med 44% Skippund Tunge, 66 Løb Smør, 66% Spand, eller 200 Vog Sist, i Norge og med 8 Plouge i Hertugdommene. 13.) Under lignende Vilkaar kan og den, der attraaer at ophøies i Grevestanden, og at nyde de med samme fors bundne Rettigheder, saavel for sin egen Person, som og for en bestemt Række af Arvinger blant hans ægte Affom, giøre Fr. om consign. Banffonds. 13-17 §. 23 Jun, giere sig Haab om af Kongens Naade at beklædes med faas dan Værdighed, for faavidt Han til samme maatte finde ham fortient, naar han ved derom at indgive Begiering gotgior, at have for bestandig configneret et saadant Beløb i Bankfonds, som bærer en aarlig Rente af 7000 Rdlr Species, eller faameget i Danse Courant, som, efs ter det foregaaende, dermed kan lignes. Dg bør han derhos forpligte sig til, efter Kongens Besteinmelse, at stifte et Lehn for sig og sine ægte Descendenter, enten af den consignerede Capitals Renter alene, eller tillige af Jordegods. 14.) Attraaer den, som findes værdig til forommeldte Ophoielse, at et eller flere af hans Børn, foruden den som erhverver greveligt Navn, maatte fore undes Barons Titel, da har han for hver af disse, og paa dens Levetid, at consignere et særskilt Bankfonds Beløb, der bærer i det mindste 500 Rdlr Species, eller en derimod svarende Sum i Danse Courant, i aartig Ren te; og derefter ved Ansøgning at foredrage denne sin Bea giering til Kgl. Resolution. 15.) Udgiør det Jor degods, der (efter 13 §) ønskes underlagt Lehrtet, mindre end fulde 2500 Tor Hartkern, faa kan det ventes be vilget, at confignerede Bankfonds, efter de forhen (12 §) givne Regler, maat træde i det manglende Hartkorns Sted, og at det oprettende Lehn vorder tillagt Grevstabs Navn og Friheder. 16.) Naar hvad der saaledes bestemmes til et friherreligt eller greveligt Lehn, af Stifteren er tilbudet, eg af Kongen, som Lehnsherre, modta get, da bliver i Henseende til Nytten og Brugen beraf, ag ligelebes i Henseende til Arvegangsmanden og den til Successionen nærmeste Arvings fortrinlige Rettigheder, at forholde efter Lehns Anordningerne, og efter de Viltaar, som i det meddelende Patent og Erectionsbrev foreskrives. 17.) Blant disse vilkaar blive følgende almindelige: at grevelig eller friherrelig avn og Fr. om consign. Bankfonds. 17:21 §. og Værdighed ikkun tilkommer den virkelige Lehnste 23 Jun. sidder, hvorimod hans Børn og ægte Afkom, saalænge indtil Lehnet tilfalder dem, alene nyde adelige Rettighe der; at en bestemt Riendelse til Lehnsherren erlægges af enhver, som tiltræder Lehnet; at den afdøde Befidders Enke sikkres anstændigt udkomme; at den tiltrædende Lehnsbesidders Medarvinger, for saavidt den dem ellers tilfaldne Formue ei maatte være tilstrækkelig, forførges af Lehnets Indkomster, i Overeensstemmelse med hvad i Rescr.. 13 Dec. 1754 er foreftrevet; og endeligen, for faavidt Lehnet bestaaer af Jordegods, at Rettighederne berpan bestemmnes efter den gieldende Lovgivning, at ingen Skattefrihed bevilges at følge Godset, og at Lehnsbe fidderne af Jordegods, hvis manglende Hartkorn er fuldstændiggiort ved consignerede Bankfonds, ei kan udøve Amtmands Forretningerne paa saadant deres Gods. 18.) Naar samtlige de Personer, for hvilke Lehnets Bes siddelse, Revenuer eller Renter saaledes bestemtes, ere uddøde, er Lehnet Kongen, som Lehnsherre, hiemfalbet. F.) Gotgiørelse for Skatter, eller directe Paalæg. 19.) Enhver, som har directe Skatter til nogen af de Kgl. Kasser at erlægge, og tillige er Eier af Bankfonds, kan for hele Beisbet, eller for en Deel af disse Skatter, consignere en saadan Capital i Bankfonds, hvis Rente er liig den af ham til faadan Consignation bes stemte Sum i Skatter; og erholder han da paa bemeldte Capital i Bankfends, foruden den Rente disse bære, endnu i Gotgiørelse eller Tillægs: Rente en Halv af Hundrede i den samme Pengesort, hvori Skatten betales, en ten Species eller Courant. 20.) Denne Consigna tion fan alene finde Sted for directe Kgl. Skatter eller Paalæg, hvorimod Told og Consumtions Afgifter og andre faadanne indirecte Paalog ei kan være Gienstande for saadan Consignation. 21.) Denne Config- nation Fr. om consign. Banffonds. 21-24 §. 23 Jun. nation er ikkun temporair, og kan ophæves efter Bankfonds Eierens Forgotbefindende. Dog antages Consig nationen ikke for fortere Tid end 1 Aar, og Opsigelsen deraf mane free i det mindste 2 Maaneder før Renteters minen. 22.) For Skatter, som erlægges i Kongerigerne, bør faadanne Bankfonds configneres, hvis Nens ter betales i Kiøbenhavn. For Skatter, som crlægges i Hertugdommene, kan alene saadanne Bankfonds consig neres, hvis Rente - Udbetaling seer i Altona. Consigneres Bankfonds, som bære Species: Renter, til Gotgiørelse paa Skatter, som erlægges i Dansk Cous rant, da beregnes disse efter pari, eller 100 Noir Spea cies mod 125 Rdlr Dansk Courant. 23.) G.) Berettigelse som Grosferer eller Mægler (*). 24.) Endeligen, da samtlige de Foranstaltninger, som ere trufne til Courant Banksedlers overordentlige Inddra gelse, mane have den gavnligste Indflydelse paa Handes Ten, saa befales: a.) At ingen herefter maae meddeles Borgerskab eller Bevilling som Grofferer, med mindre han, foruden at opfylde øvrige anordnede Bestemmelser, tillige for vedkommende Øvrighed beviser, at have consigneret et Bankfonds. Beløb, der bærer 32 Species Rote aarlig Rente, saafremt det er i Kiøbenhavn, eller (*) Anledning af Forespørgsel: "On de Personer, der i Kiebstederne begiere at vinde Borgerskab, som Kiebe mænd, ogfaa, da de for det meste tillige handle en detail, fulle anfees, som saadanne Versoner, hvilke Fr. 23 Jun. 1809 befaler at Fulle gotgiore, at have con figneret et Bankfonds Beløb, som bærer 16 Rdir aarlig Rente, forinden dem meddeles Borgerskab," bar Cancelliet (efter foregaaende Brevverling med Finants- Collegio) under 20 febr. 1810 tilskrevet samtlige Over- Øvrigheder i begge Riger: At naar disse Kiebmand tillige drive Handel en Gros, kan de ikke være fritagne for at giere det Indskud, som forommeldte Fr. paabyder (Collegial Eidenden f. 1810 No. 8. p. 119). Fr. om confign. Banffonds. 24-27 §. : eller Altona; 24 Species: Rdlr aarlig Rente, naar det 23 Jun. er i Helsingser, Flensborg, Trondhiem, Bergens eller en Handelsstad af lige Størrelse; og 16 Spes cies Rdlr aarlig Rente, i de mindre Handelsstæder. b.) Pan samme Maade skal og enhver, der attraaer Bes villing som mægler, være sig Vare, Skibs: eller Verels Mægler, forinden Bevillingen meddeles, bevise, at han til dette Diemeed har consigneret et Bankfonds Beløb, der bærer 24 Species Rdlr aarlig Rente, naar det er i Khavn, eller Altona; og 16 Species.Rdlr aarlig Rente, naar det er i nogen af de andre Handelsstæder. 25.) Denne Confignation er uophævelig, saalænge Consige nanten benytter det derved erhvervede Borgerbrev eller Bevilling; den hæves derimod strap, saasnart det med vedkommende Øvrigheds Uttest gotgieres, at han ei læn gere benytter Borgerbrevet eller Bevillingen. 26.) Skulde Nogen, som i fornævnte 2de Tilfælde er pligtig til at confignete, paaskyde, at Bankfonds ei for ham vare at erholde, da skal Over Directionen for Banken og den synkende Fond foranstalte den fornødne Consignas tion for ham, imod at han i Species indbetaler og deponerer 27 Gang Belobet af den aarlige Rente, som ovens for er bestemt. 27.) For at give samtlige confignable Bankfonds den heieste Grad af Sikkerhed, samt fundere dem paa faadan Maade, som Hensigten udfordrer, vil Kongen have fastsat: at Renterne deraf, saavel i freds som Krigstid, uden Ophold og udsættelse, under hvad Paas sfud det end maatte være, skal fuldt udbetales, paa samme Maade, som veb pl. 13 Jun. 1806 er bestemt for de transportable Statsfonds. Dg er end videre Bankens og den synkende Sonds Over Direction paalagt, og gjort ansvarlig for, paa det neie fte at vaage over, at de Summer, som ere bestemte at skulle opsams XV Deel. les Fr. om consign. Bankfonds 27 §. 23 Jun. les til en Fond, hvoraf disse Bankfonds Forrentelse efter en vis Tids Forløb for Fremtiden bestandig kan bestrides, giøres frugtbringende mod anordnet betryggende Siks kerhed; og skal Renter og Renters Renter deraf igien gies res frugtbringende og accumuleres, indtil der haves et faas dant oplagt Fond af sikkre Activa, at Forrentningen af samtlige udgivne consignable Bankfonds deraf bestandigen kan udredes. I den Tid, som dertil vil medgaae, skal den hele aarlige Forrentnings Sum anvises Vankens og den synkende Fonds Over Direction, af Finants: Kassens redeste Indtægter; ligesom den Kgl. Kasse, end- og efter Accumulations: Aarenes Forløb, skal vedvarende garantere Kenternes Udbetaling. 23 Jun. 23 Jun. Samme Fr. paa Tydsk. p. 269. (†) Bekiendtgiørelse (fra Finants: Colle gium) ang. be, i Følge Fr. 23 Jun. 1809, udfstædende Obligationer og Bankfonds. 4to. Gr. Da Kongen ved Sr. af Dags Dato, og de, i Overeensstemmelse dermed, Courant: Bankens og den synkende Fonds Over Direction meddeelte Befalinger, Har til bemeldte Banke henlagt og overdraget et vist Beløb af sittre Stats Indtægter, for derpaa at grunde Fonds og Forskrivelser for en Summe af 8,000,000 Rigsdaler Species og 2,500,000 Rigsdaler dansk Courant, som blive Bankens Eiendom, og af den, i Overeensstemmelse med de derom fastsatte Forskrifter, kan overlabes til andre mod Betaling, som indflyder i Bankens Kasse, saa har Finants Collegium, efter Kgl. Befaling, herved til atmindelig Efterretning skullet bekiendtgiøre Indretningen af disse Fonds og forskrivelser, og de i den Henseende gieldende Bestemmelser: A.) De ved ovennævnte Fr. bestemte rentebarende Obligationer 1.) for en Capital af 540,000 Rdlr Species udstades af Finants- Collegie paa 1000, 500 og 100 Bekg. om Kgl. Oblig. og Banks. Rdlr Species, med tilhørende Rente: Coupons for 18 23 Jun, Aar, imod hvis Aflevering Renten kan oppebæres, uden at Obligationerne behøve at indsendes. De lyde paa Thandehaveren, men kan paa Fore langende transporteres paa Navn, hvilken Transe port skeer hos Skatkammer-Administrationen i Khavn. 2.) for en Capital af 500,000 Rdlr Species, blive af samme Indretning, som de under No. 1 ans førte, undtagen at de ikke lpte paa nogen bestemt Betalings Termin, da Tilbagebetalingen bestemmes ved en aarlig Trækning af et vist Untal af Obliga tionernes Nummere. Denne Træfning foretages i Kiøbenhavn, efter nærmere Bekiendtgierelse angaaende Tiden og Stedet, naar og hvor den skat skee. Hvert 1000 Rdir erholder eet Nummer, ends ffiendt derfor ogsaa kan udstedes enten 2 Obligationer, hver paa 500 Roir, eller 10, hver paa 100 Rdlr, hvilke i saa Fald adskilles ved tilføiede Bogstaver. = Renterne, saavelsom de til Betaling forfaldne Capitaler, af begge forbenævnte Slags Obligationer betales den I Sept. hvert ar ved Skatkammers Kassereren i Khavn, for første Gang den 1 Sept. 1810. 3.) for en Capital af 500.000 Rdlr Species, blive af samme Form og Indretning, som de sidste nævnte, men Renterne og de forfaldne Capitaler ude betales hvert Aars 1 Sept. af det Kgl. Bankcomptoir i Altona, hvor ogsaa Trækningen af Obligationss Nummerne skeer, angaaende hvis aarlige Untal, samt Tiden og Stedet, naar og hvor Trækningen foretages, skeer nærmere Bekiendtgiørelse. B.) De ved ovennævnte Fr. funderte transpor table og consignable Bankfonds bære for det førs ste efter denne Frs Bestemmelse forstiellig Rente af.3 Slags. Der skal derfor over hvert Slags af disse Fonds føres særskilte authoriserte Transportbøger af eedsvors ne Bogholdere, hvori enhver Eier antegnes for fin Andeel i disse Fonds, og for be antegnede Summer erholder dobbelte Beviser efter den foreskrevne Form. Enhver kan ved Transport i Bøgerne overdrage de ham tilhørende Summer, saavidt disse ikke ere consigneres de, til andre benævnte Perfoner, saavel under cet, som i mindre Dele, dog ei i ringere Summer end 10 Rdlr. $2 For 23 JLN. Bekg. om Kgl. Oblig. og Banks. For de Bankfonds, hvis Rente i Khavn ubetas les, oprettes et unt Transport-Comptoir sammesteds, og ligeledes et i Altona for de Bankfonds, hvoraf Renten der udbetales, Renten udbetales af de ved Transport: Comptoi rerne ansatte Betiente den 1 Jul. hvert Uar, og blive af denne Aarsag, og for at kunne forfatte Renteberegningerne, Transport Bøgerne sluttede fra 1 Jun. til 15 Jul., i hvilken Tid ingen Transport kan skee. Forsaavidt Bankfonds vorde confignerte til Remiss fion i Skatter, made vedkommende Oppebørsels Bes tientes Qvittering for Skatterne forevises i Transport Comptoiret, paa det at den i Gotgiørelse derfor bestemte Tillægs Rente derfra kan anvises. I Henseende til Deeltagelsen i forommeldte Banks fonds og Obligationer ere følgende Regler bestemte : De, som vil forstaffe sig Undeel i nogen af disse Fonds, erholde i Khavn af Courant Bankens Realisas sions Commission, og i Altona og andre Steder af de Authoriteter eller Embedsmænd, som dertil af Over: Banks Directionen efter derom fra samme skeet Bekiendtgiørelse ere bemyndigede, efterat have erlagt den overeenskomne Betaling, et Beviis, hvorefter de i Comptoirerne for de confignable Bankfonds, faasnart Transportbøgerne fams mesteds ere aabnede, blive antegnede for den i Beviset anforte Summe i Species eller Courant, og erholde de ans ordnede Transport Beviser. Paa lige, Maade forholdes med de ovennævnte Obligationer, da de, som vil forskaffe sig af disse, liges lebes efter Betalingens Erlæggelse erholde Beviser, imod hvis Aflevering siden de dem tilkommende Obligationer efter nærmere Bekiendtgiørelse blive udleverte, i Khavn af den Kgl. Skatkammer Administration, og paa de an dre Steder af dem, Over: Bank Directionen dertil har bemyndiget. De saaledes for en andeel i benævnte Bankfonds eller Obligationer udstedte Beviser hiemle Vedkommende fuldkommen Eiendoms Ret til de deri benævnte Fonds eller Obligationer; dog kan ingen Rente af disse, eller Capital efter Obligationerne, oppebæres, ferend disse Interims, Beviser ere afleverte, og de beri benævnte Summer, forsaavidt de ere Bankfonds, ere antegnede i Trans Befg. om Kgl. Oblig. og Banks. Transportbøgerne, eller, forsaavidt de lybe paa Obligatio 23 Jun, ner, disse af Eierne ere modtagne. Cancellie Pl. (Resol. 16 Jun) at Ladepladsen 24 Jun. Løkken under Hiørring Amt maae, under nærværende Brig, i Henseende til Prisers Opbringelse og Salg, samt alle Rapersager i Almindelighed, betragtes, som en Riobsted. (See Kaper Regl. 28 Mart. 1810. 19, 21 og 30 §). p. 147. Cancellie Pat. ang. Drikkepenge til Postkarlene 28 Jun. ved frie Befordringer, f. Slesvig og golfteen. p. 148. Cancellie: Pl. (Resol. 16 Jun.) at ligesom Kongen 30 Jun. beb Resol. 20 21pr. (bekg. v. pl. 25 Apr.) 1809 hat tilstaaet guusværterne i Sielland &c., istedenfor 4 SF., 6 St. daglig, for enhver hos dem i Sommeren 1809 indqvarteret Underofficeer &c., saaledes har Hau befalet: at forbemeldte Resol. 20 Apr. 1809 ogfaa skal være gieldende for torge. p. 149. Pl. at ligesom Kongen under 8 Mart, 1809 5 Jul. har forbudet udførsel af de æble Metaller, myntede eller umyntede, i Almindelighed og af dansk Skillemynt over Beløbet af 1 Rdlr i Særdeleshed fra Sielland og omliggende Der, samt af samme Skillemynt fra Fyen og Jylland; saa beftemmes herved end videre, at hvo, som befindes at overtræde dette Forbud paa nogen Maade. ved Udførsel til Lands eller til Bands, skal derfor have ben fulde Værdie af det, som saaledes udføres, forbrudt til Fordeel for Spdageren eller Anhelderen. Gen. Toldkammer. p. 150. Pat., enthaltend eine nähere Vorschrift in Rück 8 Jul. ficht der Beförderung von Briefen mit zwei ober drei Siegeln durch die Feldpost (f. Holstein). p. 279. Raadstue Pl. (Cancellie Br. til Khavns 10 Jul. Magistrat 4 Jul.) at Stadsbygmester Malling mane 3 give Pl. om Approb. paa Bygningsforandr. 1-2§. 10 Jul. give Approbation skriftlig for Bygningsforandrin ger, m. v. p. 309. Stadsbygmester Malling har for Cancelliet gjort følgende forslag og forespørgseler: 1.) Efter Sr. af 1805, pl. 4 Jul. 1795. 12 § og (*) 12 Apr. 1809, stal enheer Forandring, der steer ved Bygninger i Khavn, anmeldes til Etadsbygmesteren, som enten har at indstille den til Approbation, eller selv at approbere den; men da ofte Misbrug herved er fleet, eftersom enten ins gen Anmeldelse er fleet, eller først efter udførelsen, saa forestanes, at skriftlig Tilladelse af Stadsbygmesteren tal gives til de mindre Forandringer, for hvilke ikke den i pl. 12 Apr. 1809 foreskrevne Approbation for hele Bygninger udfordres; at Politiet, som efter Fr. 1805 har Tilsyn med enkelte Bygningssager, udvider sit Tilsyn til enhver Forandring, som foretages til Gaden, og Brands Inquifitionen befatter sig med Gaard og Bygning indvendig, forsaavidt Brandvæsenet vedkommer, saaledes, at den riftlige Tilladelse eller Attest fordres fremviift; has ves ben ike, da standses Arbeidet, hvilket skal anmeldes for Stadsbygmesteren, sem da undersøger Sagen og derom giør Indberetning, ligesom cfaa, at Mulet skal ben tales, fordi Arbeidet er skeet uanmeldt, og, faafremt det tillige er anordningsstridende, paalægges Vedkommende at forandre det. 2.) Da pl. 12 Apr. 1809 beftemmer, at ingen Bygnings Façade, som vender ud til Gaden i Khavn, mane males, med mindre saadant i Forveien er anmeldt for Stadsbygmesteren, til hvem derhos maae overleveres en Tegning til Approbation, saa fremt Bygningen agtes malet med flere Couleurer, men, berfom det blot skal fee meb een, da en Prove af samme, m. v., saa foreslaaes: At enhver Tegning til Bygninger, som opføres i Kiøbenhavn eller paa dens Grund, maatte i Frems () 3Saml. af Frr. staaer, ved en Tryffeil: Forordnins gen 12 pr. 1809. Pl. om Approb. paa Bygningsforandr. 2-38. 3.) i fremtiden, efter at være af Stadsbpgmesteren gien: 10 Jul. nenigaaet, approberes af Overbygnings: Directeuren. Om Leer maae ansees som et saadant Bygnings- Materiale, ber kan give tilstrækkelig Styrke for de deraf op førte Bygninger. I Anledning heraf meldes til Efterretning og Bekiendtgiørelse for Vedkommende: Ad imum.) = At ligesom enhver Ferandring, der skeer ved Bygninger i Khavn, skal efter de foranførte Frr. anmeldes for Stadsbygmesteren, for enten at indstilles til Approbation, eller af ham at approberes, saa bor han og i de Tilfælde, hvor han anseer sig berettiget at give faadan Approbation, meddele samme skriftlig til Sikkerhed for de Byggende. I øvrigt følger det af sig selv, at Politiet er pligtig at paas anke enhver Forandring til Gaben, der strider imod Bngnings Anordningerne, og Brand Inquisitionen enhver imod Brandanordningerne stridende Indretning, hvad en ten samme er til Gaden, til Gaarden, eller inde i Hufet. Ad 2dum.) At Overbygnings-Directeurens Approbation ikke udfordres paa Tegninger til nye Byg ninger, som opføres ti! Gaarden, eller til Forandringer ved de gamle, hvad enten disse see til Gaden eller Gears den, men Stadsbygmesterens skriftlige Bifald kan være tilstrækkeligt. Skulde denne imidlertid have nogen Tvivl i Henseende til Upprobationen, saa har han at henvende sig til Overbygnings. Directeuren, for af ham at erholde Veiledning. Ad 3tium.) Brug af Leer ved Bygningers Opførelse ansees i Almindelighed ikke at burde forbydes, hvor Bygningerne ved sammes Brug fan er holde tilbørlig Styrke og Fasthed; men i modfat Tilfælde maae Leers Anvendelse antages at være utilladelig. Det maae derfor overlades til Stadsbygmesteren at paaftionne, om de Bygninger, til hvilke Leer bruges, kan erholde en saadan Fasthed, at det Offentlige derved kan være bettygs get, da han, i modfat Fald, er berettiget og pligtig til at forbyde Leerets Anvendelse. 24 Gen. 189. Pl. om Paketfart mel. Dmk og Nge. 1-4§. II Jul. Gen. Postdirections - Pl. ang. Paketfarten mellem Danmark og Torge (*). p. 151. I følge Resol. 3 Mart. 1809 fastsættes herved følgende deraf flydende Puncter, som Regler for Pas Eetfarten mellem Danmark og Norge: 1.) Ep peditionsstederne ved denne Paketfart ere for nærvæ rende: Thisted i Danmark, Frederiksværn og Christiansand i Norge. Afvigelse fra denne Bestemmelse skal alene finde Sted, naar medende Omstændigheder skul be giøre det nødvendigt, for en kortere eller længere Tid," at forlægge Expeditionen for denne Paketfart til noget ans det Sted, paa en, eller begge kyster. 2.) Med benne Leilighed kan Breve, Pakker og Gods forsendes, og Reisende overføres. 3.) Breve modtages paa alle Postcontoirer i Danmark og Norge, samt ved Postaabnerstederne i sidstnævnte Rige; dog modtages ins gen Breve med Bankosedler eller Penge til Forsendelse mellem Danmark og Norge, saalænge Krigen vedvarer. 4.) Pakker og Gods, som forsendes til Norge, kan afleveres paa samtlige Postcontoirer i Danmark og gera tugdømmene, fra hvilke Pakkepost afgaaer, for at bes fordres til Aarhuus, hvorfra Afsenderen besørger det til bet Afgangssted, som ham fra Posterpeditionsstedet er opgivet. Da for nærværende ingen pakkepost er indrettet i Norge, faa kan i dette Rige ikkun Gods eller Pakker til 1 Punds Vægt i Almindelighed forsendes med Posten, imod Porto efter Brev Posttaxten. Større Pakker og sværere Gods besørger Afsenderen henbragt til bet Afgangssted, som Expeditionscontoiret nævner ham, og afleveret til den der ansatte Posterpediteur, Opsynsmand,

(*) Under 21 Dec. 1809 blev fra Gen. Postdirectionen feiet den Foranstaltning, at denne Paketfart indtil videre blev indstillet. Pl. om Paketfart mel. Dmk og Nge. 4-78. mand, eller Poststipper. Paa samme Maade bør det an II Jul. komne Sendingsgods af Modtagerne i Norge beforges afhentet fra Ankomststedet, og ligeledes i Jylland fra Unkomststedet til Aarhuus, hvor det til videre Befordring med Pakkeposten kan indleveres paa Postcontoiret, for saavidt det i Bægt og Volumen er overeensstemmende med den almindelige Forskrift for Pakkeposten. Paa det Bed kommende kan erholde fornøden Underretning om Unkom sten, bør der med de forsendende Sager følge et, Adress sebrev, hvori fsenderen tilkiendegiver Modtageren at Iade dem afhente fra det Sted, som af Posterpediteuren bliver tegnet paa Brevet ved Unkomsten. 5.) Refsende, som vil overføres til Norge, kan dertil lade bent indskrive paa alle Postcontoirer i Danmark og Hertugdømmene, fra hvilke der afgaaer Pakkepost, og følge med samme ligeledes indtil Aarhuus, hvorfra de selv besørge den videre Befordring til Afgangsstedet, som opgives dem fra Expeditionscontoiret. 6.) Reisende fra Torge til Danmark, eller Hertugdommene, labe sig for Overfarten indskrive ved Posterpeditionscontoirerne i Frederiks værn, eller Christiansand, 7.) Taxten ved denne Paketfart er følgende: I. For Passagerer, A. Med Dæksfartgier: a.) For en Person med Reisegods indtil 50 Punds Vægt 10 Rdlr; saadan Reisende har Adgang i Kahytten. b.) For en Person uden Reisegods, som ei erholder Adgang i Kahytten, 5 Rdlr. c.) Perfonæ miferabiles, faasom Skippere og Matroser, som med Øvrigheds: Pas bevise, at de have forlift Skib og Gods, og analogico hiemdragende udløste Krigsfanger &c., betale kun 2 Rdlr 3 Mt for Overfarten. B. Med aabne Baade. a.) En Person med Reisegods b.) En Person uden Reisegods c.) Perfonæ miferabiles 5 = 5 Rdlr 3- I- 3 ME. Pas Pl. om Paketfart mel. Dmk og Nge. 7-8§. II Jul. 20 Jul. 24. Jul. 31 Jul, Passagerer skal stedse erlægge Fragten ved Indskriv ningen, forinden de tiltræde Reisen. Derimod har Ufsenderen, vaar han indleverer Pakkegods paa Postcontoiret, det frie Valg, hvad enten han vil betale den hele Fragt, eller en Deel af samme, eller om han vil afsende det heelt eller tildeels for Modtagerens Regning; men det udleveres da ei, forend hele Fragten er erlagt. II. For Pakkegods. a.) For Gods, som henhører til Livets Nødvendigheder, erlægges Fragt efter Vægt og Volumen, i Forhold til Tende Rug, som er bestemt til 1 Rdlr. b.) For andet sædvanligt Kiebmandsgods, og det, som egentlig henhører til forfinet Livs Nydelse, faasom: Sukker, Thee, Caffe, Viin, Spiritus af alle Slags &c., betales efter Værdien med 2 Procent. c.) f egentlige og kostbarere Kramvarer 4 Procent af den angivende Værdie; og d.) af forarbeidet Guld og Sølv 5 Procent af Værdien. Postvæsenet indestaaer ikke for Faren af Seestade, fiendtlig Opbringelse, eller for udkastet Gods i Forfølgels festilfælde. 8.) De almindelige postanordnin ger, som forbyde Reisende at medtage Breve og Pakker, gielde ogsaa for Paketfarten mellem Danmark og Norge, under de fastsatte Straffe. Raadstue Pl. (Resol. 17 Jul.) om Taxt for Lam mekiød til Aug. Udgang 1809. p. 311. Gen. Toldkammer: Pl. at venskabelige og neutras le Cationers Skibe maae (i Følge Kgl. Befaling) udklareres med de efter de Kgl. Anordninger tilladte Vas rer, uden herefter at stille nogen Caution, saa at pl. 5 Jan. 1808 herved ophæves. p. 154. Politie Pl. (Cancellie-Br. til Khavns Politiemester 15 Jul.), hvorved det (til Lettelse i Overholdel sen af den fastsatte Taxt for Kiørselen med Vognmandslaugets Gadevogne, og paa det enhver Vedkommende strax kan komme til Kundskab om hvad han for en forlangt Kiersel har at betale) paalægges samtlige Biøre- svende Pl. om Gadevognes Kiøresvende. svende paa bemeldte Laug, bestandig at have hos 31 Jul. sig et Eremplar af Taxten, til Soreviisning for enhver, som maatte forlange deres Kiørsel, alt under en Mulct af 2 Rdlr til Politiekassen for hver Gang de heri maatte befindes forsømmelige. p. 321. Fr., hvorved Raperfarten (formedelst Omstæn- 2 Aug. dighederne) indtil videre indskrænkes. (See Kaper-Regl. 28 Mart. 1810). p. 155. 1.) Intet privat armeret Skib eller Fartói, som med Kaperbrev efter Regl. 14 Sept. 1807 er forfpnet, maae udløbe fra noget Sted i de Kgl. Niger og Lande fra denne Befalings Kundgiørelse af og indtil an derledes derom befales. 2.) Samtlige civile Øv righedspersoner og Embedsmænd, farvetsom de Cont manderende af Spe og Land Militair Staten, skal paa det noieste vaage over denne Befalings Efterlewelse. Skulde Føreren af et eller andet armeret Raperftib, som maatte ligge paa et mindre sikkert Sted, onfe at begive sig til en sikkrere havn i de Kgl. Riger og Lande, da kan det af vedkommende civile Øvrighedspersoner, eller militaire Høistcommanderende, tillades, imod at en saadan Kaperfører forpligtes til, umiddelbar at søge ben opgivne Havn, uden Ophold og uden underveis at foretage Krydstogt. 3.) De Raperskibe, som paa nærværende Tid ere ude paa Krydstogt i Søen, stal vedkommende Rederier søge snarest mueligt at tilbagekalbe; og naar de ikke inden 4 Uger fra Bekiendtgiørelsen heraf beviisligen ere oplagte i en Havn i de Kgl. Riger og Lande, saa skal Rederierne være pligtige for Øvrigheden at gotgiere, pan hvilken Mande de have stræbt at efterkomme den befalede Tilbagekaldelse, den Øvrighe den da paa Embedssegne skal søge videre iværksat. 4.) De Kaperførere, som attraae at udløbe fra de vestlige Havne af Holsteen, saa og fra Tonningen, Husum og Fr. om Kaperfartens Indsfrænfn. 4-5 §. 2 Aug. og Frederiksstad, for at fryble under og omkring Hel goland, skal det fremdeles være uformeent, at udgaae paa faadant Krydstogt, imod at de til vrigheden paa det Sted, hvorfra de ublebe, ubstæde Forpligtelse om, at ville indskrænke Kaperiet til Farvandet om Helgoland, ikke nordligere end Høiden af Tonningen. Naar Kaperfes rerne fra andre Steder i Danmark enffe, igiennem den Slesvig-Holsteenste Kanal eller ad Bestkysten af Jylland, med deres førende Saperseibe at søge fornævnte Holsteens ffe og Slesvigfte Havne, for derfra at gane pan Krydstogt under Helgoland, saa tillades dette dem under Ferpligtelse directe at begive sig did, saaledes som under 2 § er befalet. 5.) Enhver Udstædelse af nye Rapers breve sættes i Beroe indtil Kongens nærmere Befaling. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 14 Jul.) at Bagerne i Khavn mane af Indvaanerne, indtil Udgangen af Aaret 1810, lade sig betale 8 Skill. i Bagepenge for hver Skieppe meel, naar Vedkommen de selv deine Brødet, og 9 St. for hver Skieppe, naar Deien af Bagerne æltes og tilberedes, samt at de af Fribagerne erlæggende Bagepenge maae, hvab 7 og 13 Skillingsbrødene angaae, blive som de hidtil ved pl. 19 Aug. 1776 ere bestemte, og Bagepengene i Forhold der til bestemmes til i Sf. for et 16 Skillingsbrød og 2 St. for et 24 Skillingsbrød. p. 312. 2 Aug. 2 Aug. Raadstue-Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 25 Jul.) at Panthaverne i de ved Bombardementet 1807 ødelagte Guuspanter stal, naar disse ere assurerede, og det tillades Debitor at hæve Assurance: Summen, for ved Hielp af samme at opføre en nye Bygning, nyde samme Panteret i den nye Bygning, som de havde i den gamle, uden nye Obligations Udstædelse, naar Prioritets Summen ikke forandres; hvorimod Panthaverne i de ødelagte Bygninger, der ikke have væ= ret Pl. om Panthav. i de 1807 ødelagte Bngu. ret assurerede, eller i hvis Assurance: Sum de paa 2 Aug. Grund af Pante Obligationens udtrykkelige Indhold ingen Panteret have havt, ikke gives Ret til mere, end til Rudera paa Grunden og til Grunden selv, i Fald denne har været pantsat, følgelig ei have Panteret i den nye Bygning, som Grundens Eier paa samme lader opføre, med mindre en nye Pante: Obligation hiemler dem samme; hvorhos er bevilget, at Eierne af de paa de afbrændte eller ødelagte Panter allerede eristerende Pante= Forskrivninger mane lade disse forsyne med Paategninger af Debitorerne, hvori korteligen anføres Panternes nu værende Beskaffenhed, og enten Assurance- eller Prioritets- Vurderingerne, eller efter Omstændighederne begge Delene, samt hvad videre Panternes Forskiellighed kunde give Anledning til, Maalebrevene indbegrebne, saa og at bisse Paategninger mane læses i Retten og protocolleres i Pantebøgerne, uden at derfor betales mere end 2 Mark Dansk indtil Belebet af 1000 Rdlr inclusive, og 3 Mark, naar det er høiere. p. 312. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 2 Aug, 25 Jul.) at den ved Fr. 5 Maj 1683 bestemte Betaling for Kornmaaling i Rhaon maae, saalænge Reigen vedvarer, forhoies til 1 Skil. pr. Toe, naar Skibene ligge ved Bolværkerne. p. 314. Cancellie Pl. (Resol. 26 Jul.), hvorved 8 Aug. (for at bevirke en endelig Afgiørelse i Henseende til de engelske og svenske, med danske Undersaatters 2ca cepter forsynede, Vepler, som enten allerede ere indbe talte eller herefter blive indbetalte til Yerel Committeen i Altona) befales at samtlige formodentlig neutrale Thændehavere af flige Verler skal, saafremt de agte at giøre deres Rettigheder gieldende, melde sig med deres Paastand og Beviisligheder for bemeldte Committee, saafremt Beplen allerede er betalt, inden eet Mar fra Pl. om engelske og svenske Verler. 8 Aug. fra denne Placats Dato; men ifald den herefter bliver $ Aug. 9 Aug. 12 Aug. 14 Aug, 22 Aug. 25 Aug. indbetalt, da inden 3. Maaneder fra Forfaldsdagen; hvorimod Berlens Beløb, dersom dette ikke steer, stat være den Kgl. Kasse hiemfalden. (See Bekg., ang. Fres den m. Sverrig, 23 Dec. 1809). p. 156. R. Kammer Pl. (Resol. 5 Aug.) ang. Repartitios nen af Bekostningerne paa de til det fe vanlige Forbrug i Kgl. Tieneste f. 1809 fornødne gornvarers An- Staffelse. (Er ligesom Pl. 23 Maj 1804, undtagen at i dette Uar skal udredes 1 Rdlr 22 St. af hver Ede Ager og Engs, og 59 St. af hver Tde Skov og Mellefkylds contribuerende Hartkorn). p. 157. Fr. ang. Transitoplaget i Slesvig og Holsteen. p. 158. Cancellie Pat. ang. Auctionsgebyr for opbragte Skibe og Skibsladninger, f. Slesvig og Holsteen. P. 162. Raadstue Pl. (Resol. 5 Jun., bekiendtgiort Khavns Magistrat ved Gen. Toldkammer-Br. 7 Aug.) at Malepengene ved de Kgl. Maltmøller i Khavn forhoies fra 6 til 16 Stil. pr. Tønde eller til 2 St. pr. Skieppe, hvorimod Drikkepenge til møllekudskene for Fremtiden aldeles skal bortfalde, og det derhos noie paafees, at disse Kudske hverken fordre eller modtage Drikkes penge eller Douceurer. p. 314. Cancellie Pat. ang. Lægemidlers Ublevering fra Apothekerne &c., f. Slesvig og Golfteen. p. 163. Pl. at ligesom det ved Pl. 8 Jun. 1770 og 16 Apr. 1783 er tilladt Undersaatterne i Helsingør, og hele Veien derfra opad indtil Dragøerne inclusive, frit at fiske efter de paa Helsingørs Reed og Farvandet derfra opad til Kiøbenhavn forefundne blinde Ankere, og at samme, uden Paatale, maae tilhøre Finderne, saaledes blive (efter Cancelliets herom giorte Forestilling) Bestem mel Pl. om blinde Ankere p. Lekkens Reed. melserne i foranferte Placater herved udvidede til de paa 25 Aug. 2økkens Reed under Hiørring Amt opfiskende blinde Ankere, saaledes, at enhver af de Kgl. Undersaatter maae paa bemeldte Lokkens Reed frit fiske efter blinde Ankere, dem alene undtagne, ved hvilke findes Bøjer flydende paa Wandet, samt derefter beholde saadanne opfiskede Unkere, uden Tiltale, hvor Eierne end maatte være. Dog skal de først tilbyde Spe Etaten samme, ifalb de til Kgl. Tieneste skulle behøve at indkiøbes. Cancel. p. 165. Cancellie-Pl. (Resol. 20 Aug.) ang. nogle 26 Aug. Landmilicevæsenet vedkommende Bestemmelser. p. 166. 1.) H. H. Pr. Frederik Ferdinands Dragon Res giment skal herefter rekrutteres paa samme Maade og ef ter de samme Regler, som de andre Cavallerie: Regimena ter, dog behøve de dertil udskrivende Rekrutter ikkun at have den for Husarer bestemte Hoide. 2.) Paa det at Cheferne for de annecterede Batailloner og de dem anderordnede Compagnier neiagtigen kan være underrets tede om hvilke de Folk ere, som de ere berettigede til at indkalde til Tieneste, saa boør: a.) Land og Spe Frigs Commissairerne, strap efter at den nu fores staaende Landmilice: Session, hvorved Indrulleringsvæse net for de annecterede Batailloner underlægges dem, er tilendebragt, ufortovet forfatte Stamruller for ethvert annecteret Compagnie, efter den herhos under Litr. A. vedheftede Formular; og bliver derved at iagttage, at Sognene nævnes i ben samme Orden, hvori de findes ans førte i Tabellen over Districts Inddelingerne, samt at der kun anføres 4 til 6 Mand paa hver Folio Side, paa det at disse Stamruller kan afbenyttes i flere Uar; Mandska bets Navne antegnes i disse Stamruller efter Lægdsrullerne, hvori bet samtlige Mandskab bør være indført. b.) Disse Stamruller affattes in Duple, hvoraf den ene er for Pl. om Landmilicevæsenet, 2-3 §. 26 Aug, for Land og Søekrigs. Commissairen, og den aus den for Compagnie Chefen, hvilken Sidste deraf strap bør tage en verificeret Gienpart, som han sender til Bas taillons Commandeuren, paa det at denne efter samts lige Compagnie Stamruller kan lade forfatte en Bataillons Stamrulle, som indsendes til Regimen tets Chef. c.) Ved enhver Session bør forfattes nye Commando Ruller over den tienstgiørende Etaffe og be dertil henhørende Overcomplette, og bør samtlige Ses fions Deputerede være ansvarlige for, at disse Ruller, overeensstemmende med Anordningerne, vorde indrettede efter de Vedkommendes virkelige huustige Stilling, i Følge Lægdsrullen og Stamrullen; Commando-Rullerne fora fattes efter vedføiede Formular Litr. B. 28 Aug. 3.) Naar de nye til de ældre Batailloner udskrevne Rekrutter ere dresserede, skal de ved Sessionen, som udtiente ved den staaende Heer, til Afgang designerede folk, for saas vidt de ere udskrevne til at giøre Tieneste ved de annecterede Batailloner, bringes under Commando til Bataillonerne, hvor da et lige Antal af de ved Sessionen til Afgang som tienstgiørende noterede Folk uopholdelig hiemsendes, for at indgaae i Reserve: Claffen. pl. ang. Præmie for Mandskabet paa Stibe, som fore Levnetsmidler, m. m., til 27orge. (See Pl. 24 Apr. 1810). p. 168. Ligesom for Indførsel af Levnetsmidler med faas vel fremmede som indenlandske Skibe til Norge hidtil er udsat følgende Præmier, nemlig: for hver Tønde Smør, Fleft, faltet eller røget Kied 5 for hver Tønde Hvede, Rug, Et- , ter eller Salt = for hver Tønde Byg eller Malt 5 0 = Kartofler eller Havre 2 Röle I- 72 St. 48 Gryn dobbelt faameget, og Meet ligefaameget, som for den Korn art, hvoraf det er malet, hvilke ormular. "I gnie St 8 3die annecterede 2 til Pl. 26 Aug. 1809. p. 294. Er dannet til fra rne Artile Ca In- Anmærkning i Henseende til e gang ved Dedse Flytning, fald, lefuls Sogne udgang af Rullen terift. vallefante Erand. Smed. riff.rift. pe Tien efter at have op naaet 45 Harós Ale Der, m. 1. NO 27 Ja t 9 0 2 . Ja Ja 4 Ja 3 Ja 8 Ja ja I L Ja Ja 4 Ja D Ja 15 Ja 12 Ja Ja. + · Ja Til Pl. 26 Aug. p. 294. Formula r. Litr. B. Compagnie-Commando-Rulle for Aaret 1809 Over den virkelig tienstgiorende Classe ved 2det Compagnie af Hans Majestæt Class Kongens Regiments 3die annecterede Bataillon. Løbes Mandens Fødes sens Am t. Lægd. No. Cal Navn. sted. Mandens huuslige Stil Anmærkninger. lina. 2 Pl. om Prem. f. Levnetsm. Tilf. t. Nge. hvilke Præmier indtil April Maaneds udgang 1810 28 ng udbetales Afladerne eller Eierne; saa udsættes endvidere herved, foruden bemeldte Præmier, indtil samme To for Skipper og øvrige Mandskab af enhver Nation, som fører Levnetsmidler til Norge, en Belønning af 2 Rdlr 48 St. pr. Commercelæst af slige Skibes Drægtigs hed, naar Losningen steer i Aggershuus Stift, og af 2 Rd pr. Commercelæft, naar den steer andensteds i Norge. Denne Præmie, som ved Unkomsten til Norge strax udbetales af Kongens Kasse paa des Sted eller i den Havn, hvor Ladningen loffes, deles mellem Skibets Mandskab, saaledes at hver Mand af Besætningen faaer I Deel og Skipperen 2 Dele, naar ingen Styrmand, fore uden Skipperen, er ombord; men naar tillige er Styrs mand, da saaledes, at hver Mand af Mandskabet fader 1 Deel, Styrmanden 1 Deel og Stipperen 2 Dele, Saavel denne Præmie for Skipper og Mandskab, som de øvrige Præmier for Afladerne eller Eierne, udbetales i alle Tilfælde i dansk Gourant. Fr., f. Dmk, ang. Udstædelsen af Sedler paa otte 28 Aug. Skilling dans Courant (indtil 1 Oct. 1810. Forlæn get ved Pl. 26 Apr. 1810). p. 170. Gr. Da den Sum, som Kongen (fer at afhielpe Mangelen paa Skillempnt, saavel i Khavn, som i Jyla land, Sielland og Fyen) har tilladt, at maatte udgives i Sedler, lydende paa tolv Skilling dans Courant, og som i Overeensstemmelse med fr. 6 Jun. 1809 er fat i Omløb, ikke er befunden tilstrækkelig til Diemedets Opnaaelse; saa har Span bifaldt, at der for en kort Tid tillige mane fæættes et andet Slags Smaasedler i Omløb, hvilke til ydermere Lettelse i Handel og Bandel skal lyde paa en endnu mindre Sum. Thi befales følgende: 1.) Courantbanken bemyndiges til at udstæde Sebe ler paa Otte Stilling dansk Courant. XV Deel. 2.) De af Fr. om Otteskil. Sedler. 2:4 §. 28 Aug. aftrykkes paa samme Papiir og gives samme Størrelse, 31 Aug. 2 Sept. 2 Sept. som Tolvkillings. Sedlerne, og forsynes til desbedre Adstillelse fra disse for oven med en Vignet med sort Grund, hvori deres Værdie angives, og ferneden med et 3.) Stempel, som det paa Tolvskillings: Seblerne. De skal ikke forblive længere i Omløb end til 1 Oct. 4.) evrigt gielde alle de Bestemmelser, som i Fr. 6 Jun. 1809, ang. Zoloftill. Seblerne, ere fastsatte, ogfaa om disse Otteskillings. Sedler. 1810. Raadstue Pl. (Resol. 28 Aug.) om Taxt paa Ores og Lammekiod, f. Sept. Maaned. p. 315. Cancellie-Pl. (Resol. 31 Aug.) ang. i hvilke Tilfælde Auctions Salarium for Rigbmandsgods bør nedsættes. p. 171. Gr. Da der, fornemmelig ved Anledning af priisdomte Labningers Salg, er opstaaet Tvivl om, hvorvidt den Nedsættelse i det sædvanlige Auctions: Salarium for Varer, som veb Fr. 19 Dec. 1693 og ved de senere Sportel Reglementer er bevilget i Henseende til Kiobs mandsgods, ber finde Sted i ethvert Tilfælde, hvor Handelsvarer bortsælges i større Partier, og saaledes hvad en ten Auctionen over disse er frivillig eller ikke, og hvad en ten den afholdes efter den Handlendes egen, eller efter andres Begiering; saa har Kongen bestemt følgende: Den Bedsættelse i Auctions Salarier for Kiøbmandsgods, som ved Fr. 19 Dec. 1693 og Sportel Reglementerne for Danmark og Norge er be vilget, bør ikkun finde Sted i de Tilfælde, hvor faas dant Gods, af en til Handel ellers berettiget Eier, sælges ved frivillig Auction. Politie Pl. om Billetters Indkøb til Skuespillene, m. b. p. 321. Gr. Pl. om Comedie Billetter. 1-2 §. Gr. Da den Trængsel og uordentlige Sammens 2 Sept, stimmel af Mennesker, der, i Anledning af yndede Stykker, i Almindelighed finder Sted uden for Skues svilhuse, saavel om Formiddagen til Billetters Ind Fiob, som om aftenen til Indladelsen i huset, ikke alene er uanstændig, men endog som oftest farlig for Mennes fers Liv og Helbred, det ligeledes mane ansees stridende imod god Orden, at endeel Personer af den ringere 21. mue næsten udelukkende optisbe alle Billetterne før ders efter til hoiere Priser at afhænde dem paa offentlig Gadetil enhver, der ønsker at besøge Skuespillet, hvorved en af Publikums celeste Fornoielser fordypres til Fordeel for Les diggiængere af den laveste Klasses; faa bliver herved, til Efterretning eg Jagttagelse for alle Vedkommende, følgende bekiendtgiort: 1.) Det vil herefter ikke blive taalt, at nogen uden Orden samm ntrænger sig uden for Indgangen til Comoediehuset, enten for at være den første til at Kiøbe Billetter, eller til at indlades til Skuespillet, men enhver skal være forbunden til, i den Orden de ankomme til Stedet, at tage Plads efter hinanden i Rader fræ Høire til venstre, fire and i hver Rad. Den eller de, som imod Formodning ikke vil iagttage dette, men ens ten søger at trænge sig frem til en nærmere Plads, end den ham, efter sin Ankomst til Stedet, bag efter de alles rede Ankomne, kan tilkomme eller, ved at trykke sig ind paa fine Site: eller Formænd, i nogen Maade forurolis ger disse i de af dem i en rigtig Orden indtagne Pladse, vil strap blive anholdt, nægtet Adgang til Indladelse der Dag og desuden blive anseet med Mulkter eller korporlig Straf, i Forbeld til den paa den befalede Orden brugte Bold og udviste Overhørighed. 2.) Den Plads, som een Gang er indtaget, maae ikke overlades" til nos gen anden, eller igien indtages af den, der har forladt 1 2 fams Pl. om Comedie - Billetter. 2-3 §. 2 Sept. fimme, men forbliver aaben og ubefat. 4 Sept. 3.) Følge Cancellie-Br. til Politiemesteren i Khavn 1 Sept. 1809, forbydes det aldeles at overlade Entree: Bil letter til Skuespillet til andre til en høiere Priis, end derpaa er sat; Enhver altsaa, som antræffes beri at giøre sig skyldig eller under Navn af Douceur eller Gave at imodtage mere, end Billetten virkelig koster, vil blive anfeet med en Mulkt fra 5 til 10 Rdlr til lige Deling imellem Angiveren og Politie- Kassen, og desuden være pligtig til at tilbagebetale hvad han for Billetten har imodtaget. Ligesom der fra Politiets Side skal blive anvendt alt mueligt til Overholdelsen heraf, saaledes ana modes herved det ordenelskende Publikum, at være Politiet behielpelig i Opdagelsen af Forseelser imod denne Anordning. Cancellie-Pl. (Kgl. Befal. 3 Sept.) at saasom Skippere og Baadførere, naar de fra Kysterne advares om fiendtlige Stibes Nærmelse, ikke altid holde sig de Forskrifter og Signaler efterrettelige, som i dette Dies med gives dem, og derved ofte geraade i Fiendens Bold; faa har Kongen befalet: Ut naar Sartsier under dansk Flag pasfere Kysterne, og Skibsførerne fra vedkommende der Commanderende, enten ved udsendte Joller, eller ved Signal med Flag, eller ved et skarpt Skud fra Batterierne, underrettes om, at de have at holde nærmere ind under Batteriet eller Kysten, eller, faafremt dette ei er mueligt, da at ankre; da bør saadan Befas ling, der sigter til deres eget Vel, af dem uopholdeligen efterkommes. Forfeer Ekipperen eller Baadføreren sig herimod, det være sig af Skiodesløshed eller Modvillighed, da ere de Commanderende paa Fæstningerne, Kysta atterierne, og Krigs-Skibene, berettigede til, uden videre Ansvar, at lade Fartøiet skyde i Sænk; hvorhos Eierne, eller Rederne blive pligtige at betale de skars pe Pl. om Skippere :c. pe Skud, som dertil anvendes; eg træber denne Befa: 4 Sept. Ting i Kraft fra d. 20 Sept. 1809. p. 172. Fr. ang. Ovarterocentskattens Ophævelse og 4 Sept en Capital, Grund og Bygningsafgifts Udskriv ning i Slesvig og golfteen. p. 173. Fr., hvorved i Danmark visse nye Af: 4 Sept, gifter paabydes og Procentskatten af Capitaler, som ere udlaante i Huse og andre faste Eiendomme, ophæ ves. R. Kammer. p. 176. Gr. Ligesom Kongen under 23 Jun. 1809 har anordnet Oprettelsen af visse Sonds til en overordentlig Inddragelse af Courant: Banksedler, saaledes fin der Han det ogsaa nedvendigt at paabyde visse Afgifter, hvorved disse Fonds skal forrentes. Og er derhos (med Hensyn til de tiltagende Wanskeligheder og Uleiligheder, som den paabudne procentstat af Capitaler, der ere udlaante i Huse og andre faste Eiendomme, ved dens Udredelse og Oppebørsel medfører) tillige taget under Overveielse, hvorledes denne Skat kunde være at ophæve. Thi befales i saa Henseende, for Danmark, følgende: 1.) Foruden de Tillæg, hvormed den ved Fr. 1 Oct. 1802 paabudne aarlige Afgift af Besiddelse, Tytte og Brug af Jorder og Tiender i Danmark ved Frr. 21 Oct. 1803, 6 Jun. 1806 og 8 Apr. 1808 er forhøiet, skal denne Afgift end videre fra 1 Jul. 1809 være forhøiet med tre Fierdedele af dens oprindelige Beløb, dog i Henseende til denne sidste Forhøielse med samme Undtagelser og nøiere Bestemmelser, som for de ved Frr. 6. Jun. 1806 og 8 Apr. 1808 paabudne Forhøielser ere fastsatte, nemlig: a.) at Tiende Afgiften skal være undtagen fra Forhøielsen i det Tilfælde, at Tienden er afhandlet for bestandigen til Yderne imod en fast og uforanderlig aarlig Pengebetaling; og b.) at, forsaavidt Paabudet af Arvefæstejord angaaer, skal f 11 3 gifts= Fr. om nye Afgifter f. Dmk. 1-4 §. 4 Sept, giftseieren, naar den aarlige Arvefæsteafgift af flig Jorb ev bestemt til en fast og uforanderlig Pengebetaling, være fritagen for at uprede, og Urvefæsteren saaledes ikke være Berettiget til af ham at fordre gotgiott, nogen Deel af Fors hoielfen. 2.) Den ved Sr. 1 Oct. 1802 paabudne 2ygningsafgift skal i Kiøbenhavn fra I Jul. 1809 erlægges med tre sierdedele mere aarlig, end ved bes meldte Fr er fastsat. 3.) I de øvrige Kiøbstæ der, saavelsom paa Landet i Danmark, skal af de Bygninger, hvoraf ved t. 8 pr. 1808 en ny Bygningsafgift er paabuden, fra 1 Jul. 1809 end videre fvares en antlig Afgift af 12 Skilling for hvert hundrede Rdlrs Værdie, hvortil de ved Forfikkring i Brandkassen eller ellers, i Følge Fr. 1 Oct. 1802, ere taxerede. Og bliver i Henseende til denne Afgifts Udredelse, Betalingsterminerne, samt dens Indfordring og Oppeborsel, meb videre, at forholde, efter hvad i fige Henseende er bestemt i Fr. 8 Apr. 1808 for den derved paabudne Bygningsafgift; ligesom i øvrigt afgiften paa Bornholm ikkun stal erlægges med det halve Beløb. 4.) Den ved Sre. 14 Maj 1768 0 17 Jun. 1773 i Danmark, Bornholm undtagen, udskrevne en Fierdedeel og ved sidstmeldte Fr. og Sr. 24 Sept. 1770 i Bornholm uds ftrevne en Ottendedeei procentikat af Capitaler, der ere udlaante i huse og andre faste Eiendomme, skal herved fra Junii Termin 1809 være ophævet. Derimod skal af alle Capitaler, som den 31 Jul. 1809 udestode imod Pant i faste Eiendomme, af hvad Navn nævnes fan, erlægges af Creditor til 11 Dec. 1809 een Gang for alle 2 procent, men paa Bornholm I Procent, enten i Contanter eller i 4 procent rentebærende Kgl. eller andre offentlige Obligationer eller Fonds. Dog undtages fra denne Afgift: a.) be Eap taler, som fremmede have her i Riget ublaant imeb Pant i faste Eiendomme; b.) be Fr. om nye Afgifter f. Dik. 4 §. 4 Sept. se Capitaler, der ere ublaante efter Forskrivninger, hvori ere fastsatte bestandige Renter eller Livrenter uden Capitals Tilbagebetaling; og endeligen c.) Capitaler, der tilhøre saadanne offentlige Stiftelser, som hidtil, i Følge specielle Bevillinger, for procentseat have været forskaanede. Bemeldte Afgift oppebæres i Riebstæderne af Magistraten eller, hvor ingen er beskikket, af Byefogden, og paa Landet af Amtsforvalterne, som derfor aflægge tilbørlig Regnskab og Rigtighed til Rentekams meret. Og skal vedkommende Rettens Betiente, til Regel for Afgiftens Opkrævning, uopholdeligen og i det seneste inden 1 27ov. 1809 uben Betaling tilstille for des tes Districter enhver Magistrat eller Byefoged for Kiøbstæderne og enhver Amtsforvalter for Landet en med Pans tebøgerne overeensstemmende rigtig fortegnelse over alle de Capitaler, som d. 31 Jul. 1809 hæftede og ere ude laante paa faste Eiendomme. (Noiere bestemt ved Pl. 9 Dec. 1809). Raadstue-Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 4 Sept. 25 Aug.) at den ved Pl. 31 Jul. 1754 bestemte Be taling for de Tømmer og Muurmestere, som fore tage Tarations-forretninger i Khavn paa faste Eiendomme, maae forhøies til 3 Rdlr for hver af de taxerende Mestere, naar Eiendommens Værdie overstiger 5000 Rdlr og i hvor hoi Summen end maatte være; af Hvilke 3 Rdlr den halve Deel, ligesom forhen, skal tilfalde de vedkommende Laugskasser; hvorimod det, i Henseende til Eiendomme, der ere af ringere Værdie,. end forannævnte, forbliver ved det, som hidtil har været fastsat. p. 316. Pl., hvorved Udførsel af vede fra Slesvig og 5 Sept. Holsteen tillades indtil videre. p. 179. Raadstue Pl. (Cancellie Br. til Khavns 11 Sept. Magistrat 5 Sept.) at da der er fleet Indberetning om, 11 4 At 2809. Pl. om Frimuurmestere. II Sept. at Srimuurmesterne i havn ofte befatte sig meb at 12 Sept. 12 Sept. 13 Sept. entreprenere hele Bygninger eller Hovedforandrin ger ved allerede opførte Bygninger, der aldeles er stris dende imod ben Ret, disse Mestere er givet til Arbeide ved St. 21 Mart. 1800. 30 §; fan bringes Vedkom mende herved i Erindring: at de Slags Urbeider, som Frimesterne i Muurprofessionen, efter bemelbte Fr., ere berettigede til, blot bestaae i Bygningers ud: og indvendige Afpudsning; Vægges og Lofters Udspækning og Hvidtning; Tages Reparation; Steengulves Lægning; Qvadratur-Urbeides Forfærdigelse, samt Tavl i Bindingsværks Stillerumme at indmure. Og da det tillige er bragt i Erfaring, at Srimesterne, ved at laane en Laugsmesters Zavn og derunder opføre Bygninger, eludere Frs Bestemmelser; faa bliver ligeledes herved de Byggende paalagt, naar Anmeldelse for Stadsbyg mesteren om det foretagende Arbeide skeer, at angive, hvilke Haandværkere de til Udførelsen have i Sinde at bruge, for at han kan undersøge, om disse have Rettig hed til at paatage sig Urbeidet, eller ikke. p. 317. Fr. om en extraordinair Born: og Sourage- Leverance af alt Ager og Engs Hartkorn i Dmk (Deg neboligers undtagen), for Betaling, til Kgl. Tieneste. P. 179. Fr., f. Slesvig og holsteen, ang. en overordent lig Leverance af Rug, Havre, 6e og Salm. p. 183. Gen. Postdirections Pl. (Resol. 2 Sept.), hvorved den frihed indskrænkes, som har været tile ftanet Brevaffendere, at erlægge Portoen lige fra Afs gangs til Bestemmelsesstedet; og hvorved det Forhold efter Coursen fastsættes, hvori den udenrigske Porto, beregnet til dans Courant, skal betales paa Postcontorers ne i Danmark og Norge. p. 185. Kon: Pl. om Brevportoes Erlæggelse. Kongen har, paa Generalpostdirektionens Forestil: 13 Sept. ling, bifaldet: at Portoen for Breve fra Hamborg, Lybek og fra Stæderne i Hertugdommene til Danmark og Norge skal paa Afgangsstedet erlægges i det mindste indtil Hadersleb; og at Portoen for Breve fra Danmark og Torge til Hamborg, Lybek eller Hers tugdommene ei paa Afgangsstedet mane erlægges for længere Deel af Veien end til Hadersleb; faa at det Øvrige af den fra Afsendelses til Bestemmelsesstedet fastfatte Porto, i Overeensstemmelse med Brevposttaxt 28 Mart. 1801. 3 §, betales af Modtageren paa Unkomststedet. Naar altsaa Ufsenderen af et enkelt Brev fra Kiøbenhavn til Hamborg, hvorimellem Portoen nu er 8 Ls., har betalt den fra Kiøbenhavn til Hadersleb anordnede Porto med 5 L., bliver af Modtageren i Hamborg ikkun den øvrige Deel af Portoen mellem forbenævnte tvende Hovedsteder at betale med 3 s., men ikke den ellers mellem Hadersleb og Hamborg fastsatte Porto af 5 L.; dog saaledes, at denne hele Porto til Mellemstedet altid erlægges ved Afsendelsen, og ben mindre ved Modtagelsen af Brevene. Endvidere har Kongen bifaldet, at den forskuds-Porto, som det Kgl. Postkontor i Ham borg udlægger til vedkommende Postkontorer sammes steds for Breves og Pakkers Befordring med andre Sta ters Poster, saavelsom den dertil kommende Porto mellem Hamborg og Hadersleb for de udenrigs fra ankommende eller didhen afgaaende Breve og Pakker, stal af de Corresponderende betales paa Postkontorerne i Dans mark og Norge efter saadant Forhold, at for 2 Ls. For skudsporto, samt for den Porto mellem Hamborg og Ha dersleb, becules i dansk Courant for 3 4 = 5 = 6 U5 = ° 8 = 10 13 = 15 5 28. for Pl. om Brevportoes Erlæggelse. 13 Sept. for 7 $ 18 26. = 8 20 23

  • 3 Sept.

19 Sept. = 9

IO

[redigér]

25 eg saa fremdeles i samme Forhold. Endelig har Kon. gent authoriseret Generalpostdirektionen til, naar Coursen paa Slesvig-Holsteenst Courant i flere Maaneder efter hinanden enten falder 50 procent under, eller sti ger 50 Procent over det i forestaaende Beregning til Grund lagte Forhold af 250 Rdlr dansk Courant mob 100 Rdlr Slesvig Holsteens Courant, da ved offent- Lig Kundgiørelse at nedsætte eller forhøie denne fors holdsmæssige Beregning; saaledes, at naar ovenmeldte Cours falder 50 Procent, nedsættes den forbenævnte Porto med Deel; ifald Coursen derimod maatte stige 50 Procent, forhøies samme i lige Forhold. Foranførte Bestemmelser træde i Rraft fra den Tid af, at de paa ethvert Postkontor ere kundgiorte og der offentlig opslage ne. Den saaledes efter Cours Forholdet beregnede Pors to tegnes paa Breve, som derefter skal betales, meb rødt lek til sikkrere Adskillelse fra de med sort Blek krevne Nummere. Politie Pl. (Cancellie Br. til Khavns Politiemes ster samt Over Øvrighederne i Nge og Amtmanden paa Bornholm 12 Sept.) at Island, efter en til Kongen fra General v. Krogh indkommen Rapport, et erobret og besat af Englænderne; hvilket herved bekiendtgiø res, paa det at enhver Vedkommende derefter kan tage de nødvendige Forholds Regler, og vogte sig for at anløbe bemeldte Land. p. 323. Bekiendtgiørelse, til Efterretning for Øvrigheders nei H. Slesvig, af Instructionen for den norske Providerings: Administration i Jylland, udfærdiget i Følge Resol. 2 Aug. 1809. p. 280. Pl. Pl. om Afgifter v. Hornqvægs Udf. Pl. ang. Forhøielse af de Afgifter, som ved 20 Sept. Udførselen af Hornqvæg til fremmed Sted fvares i Slesvig og Golfteen. p. 187. Cancellie: Pat. ang. Bestemmelser ved udskrivnin 3 Och gen til Landmilitair Tieneste, f. Slesvig og 501. fteen. p. 188. Cancellie Pl. (Resol. 17 Jun.) ang. de 3 Ock, Pensioner, som af den almindelige Enkekasse stal udbetales i Slesvig-Holsteenst Courant. p. 191. Gr. Directionen for den almindelige Enke: Kasse har underrettet Cancelliet om, at Kongen paa Finants-Collegii Forestilling, ang. en nærmere Bestemmelse i Henseende til Udbetalingen af de Pensioner, som den almindelige Ente Kasse har at bestride i Hertugdommene i Slesvig- Holsteenst Courant imod Gotgiørelse i Dansk Courant, har resolveret følgende: 1.) Enhver, som enten nyder Gage i Slesvig-Hol steens Courant eller i gertugdommene er boesat, stat indbetale i Kongens Kasse det til Enke Kassen bestemte Indskud i Slesvig-Holsteense Courant. 2.) De En ker, som nu for Tiden erholde deres Pension udbetalt i Slesvig-Holsteens Courant af Kongens Kasse, skal fremdeles paa denne Maade nyde Pensionen udbetalt i bemeldte Courant, faa og de Enker, hvis mænd ved deres dødelige Afgang maatte være i Besiddelse af Gage i Slesvig-Hols steenst Courant, eller og boesatte i Hertugdommene; hvorimod de Enker, som fra andre Provindser maatte henflytte til Hertugdommene, ikke kan vente denne Begunftigelse.

Cancellie-Pl. (Resol. 23 Sept.) ang. Udførsel af og handel med Radix chinæ, aloe og arfenicum p. 192. Gr. Medicinal. Providerings Commissionen Har indberettet, at der af Radix chinæ, Aloe eg Arfenicum forefindes her i Landet et større Forraad, end der i flere 3 Oct, Pl. om Udf. af radix chinæ &e. 3 Oct, i flere Var vil kunne behøves til medicins Brug. Paa 8 Oct. 10 Oct. Grund heraf har Kongen fastsat følgende nærmere Be stemmelser i Henseende til de Bud, som indeholdes i pl. 27 Sept. 1808 angaaende Forbud mod Udførsel og Handel med vife Lægemidler: Det mane være de handlende tilladt at udføre faamegen Radix chinæ og Aloe, som medicinal Provis derings Commissionen, efterat have modtaget det fornødne vantum i sit Varedepot, formener, at begge Kongeriger kan undvære i 4 til 5 Aar; bog at al privat handel og Omsætning af disse 2de Lægemidler, efter pl. 27 Sept. 1808, fremdeles stat være forbu den; samt at det mane være de Handlende uindskrænket tilladt, at udføre Arfenicum, naar Commissionen har forsynet sig med det fornødne af hvid Arsenik for tven de Aar. Pl. betr. die herabsetzung des Einfuhrzolles von rohen getrockneten Cichorienwurzeln (f. Schleswig). p. 284. Taxt (udstædt af Gen. Postdirectionen), som ved Resol. 23 Sept. indtil videre er fastsat for Varers, private Estafetters og Courerers Transport over det lille Belt fra Assens til Aardesund. p. 193. 1.) Naar Vægten er 1500 Pund eller derunder for en Smakke om Sommeren 2 Rblr 64 Sk., om Vine teren 3 Rolt 48 St. 2.) Naar Vægten er 1500 Pund indtil fulde 2000 Pund den almindelige Færgefragt for de første 1500 Pund og Sk. af hvert Pund derover. 3.) Naar Vægten er 2000 Pund indtil 5000 Pund som foranfert Fragt af de første 2000 Pund og St. af hvert Pund derover. 4.) Naar Vægten er 5000 Pund indtil 10000 Pund som foranfert Fragt af de første 5000 Pund og F St. af hvert Pund derover. 5.) Paa en Vægt af 1500 Pund gotgieres Transports forvalteren intet for de overskydende 25 Pund, paa 2000 Taxt f. Transp. ov. lille Belt. 2000 Pund intet for 50 Pund, paa 5000 Pund 10 Oct. intet for 100 Pund, og paa 10000 Pund intet for overskydende 200 Pund. I Tilfælde af Uenighed mellem Varernes Uffender og Transportforvalteren, om Færgefartøierne Kunde indtage og overføre større Vægt end 10000 Pund, maae Byfogden ved 2de dertil udnævnte Skippere eller andre sagkyndige Mænd afgiøre Trætten, og bestemine den forholdsmæssige Taxt for Overvægten. 6.) For en privat Estafette om Sommeren 3 Rdlr, om Vinteren 4 Rdlr. 7.) For Courerers Overførsel det samme som for private Estafetter. Fr. om Afgifterne af raae Sukkere i Slesvig 10 Oct. og Holsteen. p. 194. Pl. om en Afgift af Transitgode i Slesvig og 10 Oct. Bolsteen. p. 195. Cancellie Pl., hvorved kundgiores adskillige 14 Oct. nærmere Bestemmelser i sr. 9 Maj 1806 og de i Forbindelse dermed staaende Anordninger. p. 196. Kongen har, under 30 Sept. 1809, fastsat fol gande nærmere Bestemmelser i Fr. 9 maj 1806, ang. hvorledes der skal forholdes med Indqvarteringen &c. i Tilfælde af overordentlige Troppeforsamlinger: I.) Til de i Frs 11 § Litr. c. anførte Personer, som hver stal anvises 2 Værelser, bliver at tilspie: "Over: Mas gasin-Bestyrere." 2.) Bemeldte II § Litr. d. forandres derhen: "at Regiments Feldtftiærere skal anvises hver 2 Værelser; ligeledes Bataillons: og Underchirurger, naar de ere detascherede med enkelte Batailloner, og altsaa fungere som Regiments Feldtsticerere; samt, at i lige Maade Under: Magasinbetiente made anvises hver 1 Værelse, og Auditeurerne beqvens Leilighed til Archivet. 3.) 21, 22 09 23 § forandres derhen: at de efter det trykte Schema Litr. a. befas lede, attesterede Lister m. v., over Indqvarteringen, i Frem 1. om Indqvart. i Dmk. 3-7 §. 14 Oct. Fremtiden skal bortfalde; og at derimod Øvrighen paa ethvert Sted maanedligen skal forsyne sig med en, af den Soistcommanderende Militaire af ethvert Regi ment eller Corps i Særdeleshed, forfattet og attesteret Fortegnelse over Styrken af Mandskabet, med Angivelse af den Tid, det paa Stedet har været indqvarteret; hvilke Fortegnelser frar tilstilles Over Øvrigheden, som uopholdeligen, efter derpaa tegnet Qvittering af vedkom mende Regimenter eller Corpfer, oppebærer de Gotgiørels fespenge, som tilkomme de med Indqvartering Belagte; samt: at denne Regel herefter ogsaa skal gielde for Giens nemmarscher; og at, forsaavidt Gotgiørelsespengene fors medelst Opholdets Korthed ei strap tunne erlægges, saas dant dog maae free, forinden Maanedens Udgang. 4.) I 27 § efter Ordene: "Indretninger for Vagtstuerne" tilfsies: "saasom: Borde, Bænke eller Bridsker, Gee værfourschetter og Skilderbuse." 5.) Ved 33 § i Slutningen tilføies: "hvortil dog den fornødne Ildes brændsel besørges leveret af Øvrigheden, imod at erholde Udlægget erstattet". 6.) 40 § forandres derhen: at alle de i denne § benævnte attesterede Fortegnelser og Regninger herefter skal indsendes til det Kgl. Feldtcoms missariat, istedenfor til General Qvarteermesterskaben (de over Bekostninger paa Broer og Veie alene undtags ne, hvilke tilsendes Gen. Qvarteermesterstaben til Paategning, og tilstilles dernæst Feldtcommissariatet til Uobe taling). 7.) 41 og 42 § forandres derhen: at de i 40 § ommeldte Fortegnelser og Regninger m. v. blive herefter alle reviderede af Seldtcommisariatet, og deres Beløb, efter befunden Rigtighed, af samme an viift verovrigheden for de Communer og Kiøbstæder, eller de Regimenter og Corpser, som efter samme tilkomme Gots giørelse eller Erstatning. End: Pl. om Indqvart. i Dmk. Endvidere har Kongen ved Resol. 30 Sept. 1809 14 Oct. fastfat følgende nærmere Bestemmelser, i Henseende til de Bud ang. Indqvarteringen af de til Seetienesten beors drede Folk, som indeholdes i pl. 8 Apr. 1808 og Res fol. 21 febr. 1809: At de attesterede Lifter eller Regninger over Gotgiørelsespengene for den overordentlige Indqvartering af de til Søetieneste beordrede Folk, og af Seeofficerer, der ere commanderede til Tieneste paa Eanonbaade eller lignende Fartøier, og ved Batterier, hvor de intet Logis kan have, samt for de Vagtstuer, Sygestuer og Sygesenge, som anvises til Brug for deslige Søefolk, i Overeensstemmelse med Fr. 9 Maj 1806, stat af Overøvrighederne indsendes til Admiralitets- og Commiss. Collegium, der besørger samme reviderede og lader deres Beløb anvise efter befunden Rigtighed. Og: at i saadant Tilfælde, at intet for Tienesten beqvemt Huusrum kan erholdes til Qvartcer for Seeofficererne og Mandskabet, skal Øvrigheden, efter Overlæg med den Høistcommanderende Søeofficeer, staffe passeligt Skib dertil, mod en billig Fragt af 3 Rdlr maanedlig pr. Com mercelæst, ved hvilket Skib Eieren bør holde en Mand, som kan have Tilsyn dermed. Endelig har Kongen under 2 Oct. 1809 fastsat: Imo.) at de militaire Smedde og Boffemagere made, forsaavidt den Kgl. Tieneste udkræver det, tilstaaes Adgang til Privatsmeddenes Værksteder og Blæsebælge paa de Steder, hvor de ere indquarterede; men at de ikke maae giere Brug af disses Værktøi, uden naar saadant maatte være uomgiængeligt fornødent; 2do.) at de ingenlunde maae benytte dem af Privatsmeddenes Ild; men at det skal paaligge vedkommende Regiment eller Corps, at anskaffe de Kul, deres Smed eller Bessemas ger behever, imod at han selv betaler dem; 3tio.) at de Privatsmedde, hvis Værksted med, Blæsebælg saaledes overs Pi. om Indqvart. i Dmk. 14 Oct. overlades de militaire Smedde til Brug, tilkomme derfor indtil 16 Sk. daglig i Gotgiørelse, i Forhold til det ftørre eller mindre Uffaon af deres Værksteder; dog kan denne Gotgierelse ventes neget forhøjet, i Tilfælde at et frængt Brug af Baabnene m. v. for en kort Tid usædvanligen forøger Smeddearbeidet, og giør Brugen af Værkstedet hyppigere og mere vedholdende; 4to.) at Reg ning over den Gotgiørelse, der saaledes kan tilkomme Privatsmeddene, forsynet med Regimentets samt vedkoms mende civile Øvrigheds Paategning om Rigtigheden og Billigheden, ved hver Maaneds Udgang skal indsendes til Feldtcommissariatet, som foranstalter berørte Gotgiørelse udbetalt af den Kgl. Kasse paa samme Maade, som andre Udgifter, der ved de overordentlige Troppeforsamlinger foraarsages. I Nov. 5 Nov. Bekiendtgiørelse (fra Cancelliet) at det har været Rengen meget behageligt at fee de Glædes Yttrin ger, hvormed Khavns Indvaanere have lagt for Dagen deres Deeltagelse i Hos M. Dronningens lykkelige Ans komst. Kongen har bragt i Erfaring, at man endog vilde fortsætte Illuminationen i flere aftener; Men da Omstændighederne saameget fordyre og vanskeliggiøre Un- Staffelsen af Lys og Lysningsmaterialier, saa ønsker Kongen ikke Jlluminationen fortsat i flere aftener efter hinanden, findende Sig fuldkomnere tilfredsstillet ved den almindeligen yttrede gode Villie. p. 199. Cancellie Pl. (Kgl. Befal. 5 Nov.) at da Kons gen af en indløben officiel Skrivelse har erfaret, at det fra svensk Side er befalet, at alle fiendtligheder mod Danmark, og Opbringelser af danske Skibe, skal op høre fra og med d. 12 Zov. 1809, og at, om nogen Prise efter den IIte giøres af fvenske Skibe eller Bans de, skal den ansees for ulovlig og strax frigives; faa vil Kongen giengielde dette fredelige Sindelag, og befaler ders Pl. ang. Sverrig. derfor, at fra og med den 12 Nov., og indtil anderledes be. 5 Nov. fales, skal alle fiendtligheder mod Sverrig og Opbrins gelser af svenske Skibe fra dansk Side ophøre, og at, om nogen svensk Prise efter den 11 Nov. om Cats ten RI. 12 giøres af danske Skibe eller Baade, da skal den ansees for ulovlig og strap frigives. p. 200. Cancellie Pl. (Kgl. Befal. 7 Nov.) ang. svenske 7 Nov. Handelsskibes og Wrers Modtagelse i danske og norske Havne, m. v. (See Pt. 26 Nov. 1809). p. 201. Ligesom Kongen (d. 5 Nov. 1809) har befalet, at al Opbringelse af svenske Stibe fat ophøre fra d. 12 170v. 1809 af, og indtil videre; faa bliver og herved tilladt, at ethvert svensk Handeleskib, fra bemeldte Dato af, og indtil anderledes derom befales, mane, uden videre speciel Tilladelse, ubehindret indgaae til hvilken somhelst Rigbsted i Kongens Niger og Hertugdømmer, samt der indclarere med Ladning, sem maae bestane af følgende Artikler: 1mo.) Alle østerspiste Producter og Varer samt Producter og Varer fra andre venskabe lige og neutrale Lande, hvis Indforfel ikke er ferbudet ved Anoran. 14 Oct. 1808. 2do.) Salt af ethvert Slags; samt af svenske Producter: Ziare, Beeg, Allun, Potaske, Sild, Tran, Jern, Jernplader og Som af alle Dimensioner, Kobber og Kobberplader, Mollestene, "Brænde, Bræder, Tommer af alle Slags, Muursteen, Teglsteen, Kalk og alt hvad til Bygningsmaterialier henherer, faaog Vinduesglas, Sæbe og Papiir. Saa stal det og være samtlige til Handel berettigede Kgl. Unders faatter tilladt, saavel i Sverrig, som og af svenske Uns bersaatter her, at tilforhandle sig forbenævnte Artikler og Bareforter. Endeligen vil Kongen have de svenske Hans belstibe, som ifølge heraf indløbe til Kiøbstæderne i Hans Riger og Hertugdømmer, tilsagt Sin Kgl. Beskyttelse, XV Deel. faas Pl. om svenske Skibe c. 7 Nov. saaledes at de med deres Besætning i hvert Tilfælde ubehindret og frit igien skal kunne affeile. 7 Nov. Pl. ang. Nyeords Lodsers utilladelige Bortførelse med de Stibe, som de lodse, samt et Sare tois Vedligeholdelse til hielp ved Lodsning giennem Ulfshale: Løbet. Admiralitets- og Commiss. Coll. P. 202. Gr. Det er Kongen forestillet: 1.) hvorledes Lodferne ved Nyeord undertiden, naar de ønske at reise til Khavn eller andet Sted hen, forlade, uden Tilladelse, Lodseriet med de forbiseilende Skibe, og siden undskylde sig med, at de af disse have været bortførte, fordi Skipperne vil have en Mand mere ombord, eller de ei vil ligge opbrasede i saa lang Tid, som behøves, for at Lobs Jol- Len kan aftage Lodsen, efter fuldendt Lodsning; i Særdelesheb naar mange Skibe udgaae paa eengang, faa at ikke en Lods: Jolle kan følge med hvert; samt: 2.) at Mye ords Lods: Selskab har anskaffet sig og vedligeholder et Fartsi, hvori kan losses af de Ekibe, som stal passere Ulfshale Lebet, men ei kan med heel Ladning gaae derigiennem, hvilket er befundet til Nytte for de Seefarende; men da ingen Taxt er foreskrevet for Brugen deraf, opstaae Tvistigheder mellem Skipperne og Lobferne om Bes talingen. Til bedre Ordens Overholdelse udi foranforte Henseender, befales derfor følgende: A.) Ang. Lodsernes Bortførelse fra Tyeord. 1.) Den Lods, som attraaer paa en Fort Tid at reise fra Lodseriet, skal dertil have en skriftlig Tilladelse af Oldermanden, som dog bor paasee, at dette seer paa saadan Tid, at det ei er til Hinder i Lods: Tienesten. Naar en Lods frivillig, og uden Vedkommendes Tilladelse, lader sig bortføre fra Lodseriet, skal han miste den ham, efter Anordn. 28 Sebr. 1780. 14 §, tilkom. mende ndeel af Lods: Fortienesten i den Tid, han er 2.) ftas Pl. om Nyeords Lodser. 2-9 §. fraværende, samt for hver Gang, han saaledes befindes 7 Nov. fyldig, bode 4 Rdlr, og desforuden være anden Straf undergiven, ifald han er at ansee som Undvigt eller Reme sen derom. 20 Rdlr. ningsmand. 3.) Bortføres nogen Lods imod sin Villie, og uden at det er uundgaaelig 27odvendighed at beholde ham ombord, ba ber Skipperen for hver Mand, han saaledes bortfører, bøde 10 Rdlr, foruden det, som han efter Lods Anordningerne og i Erstatning til Lodsen er pligtig at tilsvare. 4.) Naar en Lobs er bortført, ber Oldermanden uopholdelig underrette Overlod: Fortier han det, bør han hver Gang bede 5.) Saasnart Overlodsen bliver vis dende om en Skippers eller Lodses Overtrædelse af det hers ved befalede, bør han drage Omsorg for at der foranstal tes Forhør giæfteretsviis optaget, paa bet. Sted, hvor de Skyldige antræffes. Mod Skipperen afgiores derefter Sagen ved Dom; mod Lodsen veb Admiralitets- og Com miff. Collegii Resolution eller Rettens Kiendelse. 6.) De Bøder, som Lodserne og Oldermanden etlægge, deles efter Anordn. 28 Febr. 1780. 18 §; men de Bø der, Skipperne idømmes, skal tilfalde de Fattige paa det Sted, Dommen efter 5 § fældes; og bør Dommeren derfor paasee, at Bestyrerne af Fattigvæsenet blive unders rettede om, naar deslige Domme ere afsagte, for at disse kan betimeligen blive ereqverede. 7.) Disse Sas ger behandles ved hvert Steds Spe=Ret, og, om Appel finder Sted, steer det til Over: Admiralitetss Retten. B.) Om et hielpe Sartoi ved Lodsning giens nem Ulfshale:Løbet. 8.) Nyeorbs Lods. Selskab skal være pligtigt at holde et Fartøi, hvori uolosning Ean see, for at lette Skibe, som ei med den hele Ladning kan gaae igiennem Ulfshale: Løbet. 9.) Dette Far tei skal kunne indtage 5 til 6 Javne Brænde, eller X 2 60 Pl. om Nycords Lodser. 9-11 J. 7 Nov. 60 til 70 Tønder Korn, og feile over Grunden i Løs. bet, meb Skibet, for at give dette de udloffede Varer 7 Nov. igien. 10.) For hver Gang dette Fartøi saales des afbenyttes, betaler Skipperen 4 Rdlr, om det end II.) ikke har været fornodent at fuldlade det. Lods Selskabet bemander dette Fartøi med to Mand; men Skibets Mandskab skal være behielpeligt ved ud og Tilbage Losning. Fr. ang. de lærde Skoler i Danmark og Norge. Cancel. p. 206. Gr. Efterat de Hovedforandringer, som ere fundne nødvendige eller gavnlige for det lærde Skolevæsen i Danmark og Norge, ere efterhaanden fra Tid til anden ved særskilte Anordninger og Foranstaltninger indførte, nu i enkelte, nu i flere Stoler og efterat Grunden derved er lagt til den Forbedring i bemeldte Skolevæsen, som Tidernes Gang og Statens Tarv fordre, har Kongen, for at befæste og fremme et faa vigtigt Værk, og for end mere at ordne det til sit Diemed, fundet for get, af de mange særskilte ældre og nyere Anordninger at lade inddrage i en Hovedforordning alle de almindelige Regler og Forskrifter, som fremdeles skal være gieldende, og dertil at foie de flere eller noiere Bestemmelser, som Han har anseet tienlige. Han ophæver altsaa herved Sr. IT Mai 1775, ligesom og alle andre hidtil givne Anordninger og særskilte Reglementer for det lærde SEO- levæsen i Hans Riger, forsaavidt de ikke i denne Fr. udtrykkeligen nævnes, og befaler derimod, at fra nu af feat følgende Grundsætninger og Regler for de lærde Skoler være til Efterretning og Jagttagelse. I. Rap.) Om Skolerne og deres Bestem melse. 1.) Det er og skal fremdeles være alle de lærde Skolers fælleds Hovedbestemmelse, at forstaffe be Unge, som søge dem, en saadan Uddannelse af deres Ans Fr. om de lærde Stoler. I C. 1-4 §. 180.9. Anlæg og Evner, og et saadant Forraad af Forkundska: 7 Nov. ber, at de, tilberligen forberedte, fan ved Universites tet fortsætte og fuldende deres academiske Studier. Men ba, efter Skolernes nuværende Indretning, Leilighed gi ves til, at de af Statens Ungdom, som, fiendt ikke beftemte til Universitetsstudier, dog mere eller mindre behove videnskabelig Uddannelse for deres tilkommende borgerlige Stilling og Forretninger, kan der, uden Afbreef for Skolernes Hovedbestemmelse, tage Deel i de Grene of Undervisningen, som til dette Diemed ere gavn lige, faa tillades, at ogsaa deslige Unge tilstædes Udgang til de lærde Skoler, dog med de Indskrænkninger og nær mere Bestemmelser, som i det Følgende fastsættes. 2.) De lærde Skoler seal, efter Omfanget af den Underviis, ning, som deri gives, være enten: a.) fuldstæn dige lærde Skoler, i hvilke Ungdommen uddannes til umiddelbar derfra at gaae over til Universitetsstudier, eller b.) Middelstoler, i hvilke Ungdommen kan begynde og fortsætte de til Universitetet forberedende Skoleftudier, men hvorfra de ikke umiddelbar kan gade over til Universitetet, eftersom disse Skoler favne de høiere Klaffer, i hvilke den til academiske Studier neemest forberedende Underviisning gives. 3. Om en Skole stat være fuldstændig Skole eller Middelskole, vil beroe paa locale og andre Omstændigheder, efter hvilke Kongen vil bestemme, om eg naar en fuldstændig Skele ber forandres til Middelskole, eller en Middelskole til fuldstændig Skole. For nærvæ rende Tid ere de lærde Stoler i Vordingborg, Rons ne, Takskov og Kongsberg Middelskoler; alle de øvrige fuldstændige Skoler. 4.) I de fuldstændige Skoler gives Undervisning i det danske, det latinske, det græske, det hebraiske, det franske og det tydske Sprog, i Religion og Moral, Geographie, Historie, Arithme tif, Elementargeometrie, Calligraphie. Middelskolerne 3 Fr. om de lærde Skoler. I. 4 §- II. 6 §. 7 Nov. undervises i det danske, det latinske og græske Sprog, i Religion, Moral, Geographie, Historie, Arithmetik, og Calligraphie, samt, naar og hvor det findes giørligt, ogfan i det tyske og franske Sprog. Endeligen gives saa del i de fuldstændige Skoler, som i Middelskolerne, naar og hvor det kan see, Undervisning i Naturkundskaber, Anthropologie, det engelske Sprog, Tegning, Vocalmus fif og Gymnaftif. 5.) Iblandt Gienstandene for Undervisningen skal et grundigt og dannende Studium af de gamle Sprog og Klassikere stedse beholde den fortrinlige Plads, som deres Vigtighed for de lærde Skolers Diemed hiemler dem, og naar en Discipels Modenheb for en høiere Klaffe eller for Universitetet bedømmes og afgistes, sal hans Fremgang i disse Sprogkundskaber alsid komme i fortrinlig Betragtning; dog mane ifke deraf tages Unledning til, at noget af de øvrige Lærefag, som for Skoleundervisningen er bestemt, sættes tilside. II.) Om Bestyrelsen og Opsynet over Skoferne.

6.) Bestyrelsen af samtlige lærde Sko fer, Herlufsholms Stole alene undtagen, saavelsom Overtilsynet med samtlige Privatinstituter, i hvilke Eleverne forberedes til academist Studering, har Kongen betroet til den ved Anordn. 19 Jul. 1805 oprettede Dis rection for Universitetet og de lærde Skoler. Den ne Direction haver, i Overeensstemmelse med dens Instrux 13 Sept. 1805, at vaage over, at Kongens Billie og Diemeb med Skolerne paa muligfte Maade frem- Den vedbliver derfor at foreslaae Ham, hvad den til den Ende anseer tienligt og virksomt, og modtager ders om Hans Befalinger. Den ordner endvidere ved specielle Reglementer, Instruxer, Undervisningsplaner o. f. v. Alt, hvad til bemeldte Kgl. Befalingers Udførelse og til Skoleforretningernes Gang kan være gavnligt og hensigts fvarende, og gier Ham aarligen Rede for Skolernes Tilmes.

stand Fr. om de lærde Skoler. II C. 6-10 §. stand og Fremgang. 7-) Under Directionens almin 7 Nov. delige Bestyrelse skal det særdeles vertilsyn med Skolerne i ethvert Stift føres af et Sole Ephorat, hvis ordentlige Medlemmer ere Stiftamtmanden og Biskoppen, paa Embedsvegne. Dersom Kongen skulde finde for godt at tilforordne dem nogen, eller ved de Skoler, der ligge affides fra Stiftsøvrighedens sædvanlige Opholdssted, at overdrage Ephoratet til andre, da vil han derom til fin Tid nærmere bestemme. 8.) Skolernes Ephorer paa ethvert Sted skal have Indseende med, at hvad som af Kongen er befalet eller af Directionen foreskrevet i Henseende til Orden og Disciplin, overholdes; at alle locale Hindringer for Skolernes Velfærd, saavidt skee kan, ryds des af Veien; at Skoleungdommens Forførere, naar faas danne opdages, blive saggivne til afstraffelse efter Loven; at den til Diemedets Fremme fornødne gode Forstaaelse mellem Lærerne vedligeholdes; at de, naar de troligen og pligtmæssigen varetage deres Embede, beskyttes mod alle Krænkelser og. Fornærmelser, som derfra maatte hidrore; at Skolernes Bygninger, Læseværelser, Bogfamlinger, videnskabelige Upparater og øvrige Inventarier holdes i tilberlig Stand; at intet Indgreb seer i nogen af de Nets tigheder, som Skolerne ere tillagte. 9.) Det skal staae Ephorerne frit for, naar og saa ofte de finde for godt, samlede eller særskilte, anmeldte eller uanmeldte, at indfinde sig i Skolerne, for i Almindelighed at erfare, hvilken Orben der holdes, samt at eftersee Bibliothes kerne, de videnskabelige Apparater m. v. 10.) Alt hvad de i forbemeldte Henseender maatte finde at bemærke til ordener og Misbruge at afhielpe, eller bedre Orden at fremme, have de med mundtlige eller skriftlige Paa mindelser og Erindringer at betyde vedkommende Skolers første Lærere; og fulde disse Paamindelser og Erinbringer ikke verbe optagne meb den Agtelse, som skyldes 4 For Fr. om de lærde Skoler. II C. 10-15 §. 7 Nov. Foresatte, eller ikke blive tagne til Følge, da kave de bers om at indberette til Directionen. II.) Lærernes Undervisning i Henseende til Materie og Form, Foregelsen og Formindskelsen af Læregienstandene, disses Fordes ling mellem Lærerne, Lectionsordenens Indretning, Vals get af Stolebøger, Disciples Antagelse, Opflytning og Dimission, Gratist og Stipendiepladsers Besættelse stal bedømmes og bestemmes af Oirectionen, som derom fører umiddelbar Brevverling med Skolernes første Lærere, els ler med Stoleraadet, hvor dette finder Sted. 12.) Naar Negen, være fiq Læret eller Unden, har noget forslag át giere, eller nogen Bemærkning at yttte, sonr han troer at kunne fremme en Skoles Tarv, eller deri afhielpe nogen Mangel, kan han henvende sig dermed en ten til Ephorerne eller umiddelbar til Directionen. I første Tilfælde indsende Ephererne det med deres Bes tænkning til Directionen; i sidste Tilfælde indhenter Dia rectionen de Oplysninger, som den eragter fornødne. 13.) Dersom Lærerne føre lage imed hinanden, eller Forældre eller Værger mod Lærere, eller disse mob hine, da fat saadanne Klager først afgives til Ephorerne, som bør søge at foreene og forlige Vedkommende; men prøves dette forgieves, indsendes Sagen til Directionen med Ephorernes Betænkning. 14.) Veb alle Skole: pho rater skal holdes særskilte protocoller for de Sager, som angaae de lærde Skoler. Ligeledes skal ved enhver Stole føres særskilte Protocoller over alle Skolens Brev. verlinger med Directionen, Ephorerne og Andre, meb hvem Brevverling kan forefalde. Skolens første cerer fører de fibstommeldte Protocoller, eller besørger dem førte, og staaer, under Ephorernes Spfyn, til Ansvar for, at saavel de, som Documenterne, hvilke dertil høre, altid ere i Orden. 15.) Rigbenhavns Cathedral Pole vedbliver, som hidtil, at staae under Directionen, uden Fr. om de lærde Skoler. II. 15 § III. 21 §. uden særskilt phovat, saalænge, indtil Kongen finder 7 Nov. fornodent deri at giere Forandring. hold til hinanden. III.) Om Lærerne, deres Stilling og for 16.) Samtlige faste re rere ved de lærde Skoler vil Kongen igiennem Direction nen udnævne, og til dem give Bestallinger, som til andre Kgl. Embedsmænd. 17.) Rectorerne og Convectorerne ved de fuldstændige lærde Skoler, og Overlærerne ved Middelskolerne, indsættes i deres Leter Embede af Stiftets Biskop ved en offentlig Tale; de øvrige faste Lærere indsættes paa samme Maade i de fuldstændige Skoler af Rectorerne, i Middelskolerne af Overlærerne. 18.) I enhver af de lærde Skoler er Skolens første Lever, altsaa i de fuldstændige lærde, Skoter Rectoren, i enhver af Middelskolerne Overlæreren, de andre Læreres nærmeste foresatte, og som saadan at han af disse agtes og af øvrige Vedkommende ansees og understøttes i udøvelsen af de har tillagte Rettighe der og Pligter. Ham paaligger det nærmeste og daglige Opsyn med Undervisning, Orden og Sædelighed, og.han staaer ogsaa især derfor til Ansvar, naar Forsemmelser og Uordener maatte indsnige sig, og ved hans Uopmærksomhed have skadelige Følger. 19.) Præ dicatet: Overlærer, som hidtil er tillagt Lærere i nogle af de fuldstændige Skoler, eller i Fremtiden maatte tillægges nogen anden Lærer, som dertil giør sig fortient, medfører aldeles ingen Forandring i deres underordnede Forhold til Skolens Rector. 20.) Hvergang en Con rector af Kongen bestikkes, skal Directionen ved den ham meddelende Instrux nærmere bestemme det Forhold, hvori han skal staae til Skolens Rector. .21.) I de Skoler, hvor virkelige Overlærere ere ansatte, som tilligemed Rector udgiore et Skoleraad, beholde disse Overlærere de samme Rettigheder, Pligter og Forretninger, € 5 som Fr. om de lærde Stoler. III C. 21:24 §. 7 Nov. Som hidindtil. Hvorvidt Adjuncter i disse Skoler skulle deeltage i visse koleraadets Meder, vil nærmere ved Instruxen vorde bestemt. 22.) I de Skoler, hvor intet Skoleraad er, stal Skolens samtlige faste Lærere, til visse Tider træde sammen, for at overlægge om Sko lens Unliggender, og meddele hinanden deres Bemærkninger og Tanker om, hvad Enhver formener at kunne tiene til Undervisningens og Disciplinens Tarv. I den Instrux, som Directionen har at udstæde til Lærerne, skal Gienstandene for disse Forhandlinger nærmere angives, saavelsom Maaden, hvorledes deres Orden og Gang bør ftyres af den første Lærer, der i disse Møder har For fædet. Saadanne Forsamlinger holdes ordentligviis eengang i Begyndelsen af hver Maaned, og ellers naar den første Lærer finder det fornødent, altid udenfor de fædvanlige Undervisningstimer. Resultatet af Forhand Lingerne indføres i en dertil indrettet Protocol, som Adjuncterne hvert Halvaar skiftes til at føre, hvis det ikke udtrykkeligen skulde være een af dem overdraget. 23.) Ingen af Skolens faste Lærere stal det være tilladt at indlade sig i forbindelse med nogen anden offentlig Skole, eller med noget Institut, som Directeur, Ins specteur eller Lærer, eller at paatage sig nogen anden hans Embede uvedkommende Bestilling eller Tieneste, uden dertil at have ansøgt og erholdt Directionens Sam tykke. 24.) Naar Directionen aarligen til Kongen indberetter om Skolernes Tilstand, skal den i sin Indberetning nævne de Skoler, der, efter Sammenlig ning af alle Data, befindes i fortrinlig Grad at svare til deres Bestemmelse, og de Lærere, som den er tilstræks Feligen forvisset om at udmærke sig ved nibkiæer og heldig Opfyldelse af deres Embedspligter, ved ualmindelige Læs regaver eller fortrinlig Lærdom. Saadanne Lærere vil Kongen med Velbehag ansee, og ved givne Leiligheder tage Fr. om de lærde Skoler. III. 24 §- IV. 30 §. tage dem i fortrinlig Betragtning til Forbedring i 7 Nov. deres Vilkaar, videre Befordring og anden passende Belønning. 25.) Naar Candidater i Theologien, som til Embeds: Examen have erholdet den første Cha racter, beskikkes til Lærere ved de offentlige lærde Skoler, da skal saadan Ansættelse, i Henseende til deres fremtidige Befordring, agtes og regnes lige med Ansættelse i geistligt Embede af den Beskaffenhed, som Universi tetsfund. 7 Maj 1788. IV Cap. 13 S giver dem Udgang til at søge. 26.) Søger en Lærer Befordring til andet Embede, da skal han indsende sin Ansøg ning til Directionen, som foredrager Kongen samme, saafremt Embedet, der søges, henhører til Universitets- og Skolefaget; men ellers sender den med sit Bidnesbyrd til andet vedkommende Collegium. IV.) Om Underviisningen, Læretiden, Lec- 27.) Undervisningen tionsordenen m. v. ethvert Sprog og enhver Videnskab skal have fine egne Specialklasser, i hvilke den begyndes, fortsættes og fuldendes. Directionen for Universitetet og de lærde Skoler bestemmer saavel Antallet af de ferskiellige Lærefags Spea cialklasser, som den Orden, i hvilken disse skal gaae frem ved Siden af hinanden. 28.) De forskiellige Læs refag skal fordeles imellem samtlige enhver Skoles faste Lærere, efter deres Kundskaber, Duelighed og Læregaver.

Directionen anviser enhver af dem sit Lærefag, fine Klaffer og Læretimer, dem han efter Embedspligt er for bunden at paatage sig. 29.) For Undervisningen i enkelte Sag, som ikke kan bestrides af Skolens faste Lærere, antager Directionen Hielpelæreve for Timebetaling, hvilken Betaling gives dem af Skolekaffen ved hver Maanebs Ubgang, imod en af Skolens første Lærer udstædt Attest om de Timer, i hvilke de have underviist, og for hvilke dem altsaa tilkommer Betaling. 30.) St Fr. om de lærde Skoler. IV C. 30-34 §. 7 Nov. Tilfælde at ellers paa noget Sted, hvor en lærd Skole er anlagt, findes nogen af fortrinlige Sprog- eller andre Kundskaber bekiende land, som, endßtiondt han, formedelst Embeds- eller anden Stilling, ellers ikke afgiver sig med Ungdoms Undervisning, dog maatte have Tid og lyst til at overtage Læretimer i en saadan Ekole, vit Kongen, efter Forestilling fra Directionen, bestemme det Honorarium, som ham derfor bør tillægges. 31.) Alle de, som give Undervisning timeviis, uden at være faste Lærere, antages kun under den gienfioige Betingelse, at peres Tieneste kan ophøre efter Sierdingaars Opsigelse. 32.) Wed ethvert nyt Skoleaars Begyn delse skal Directionen paa ny giennemgane, og, efter Omstændighederne, forandre den for enhver fuldstændig og for enhver Middel: Skole udstædte Lectionstabel, som angiver, hvorledes de daglige Undervisningstimer stal være inddeelte, og hvorledes de enkelte Lectioner skal følge paa hinanden. Til den Ende skal enhver Skoles første Lærer, efter Overlæg med sine Medlærere, i det seneste 8 uger førend det nye Skoleaar begynder, indsende til Directionen til Bedømmelse deres motiverede Forslag til faabanne Forandringer i Lectionstabellen, som de hver i fin Stole anfee passende for Undervisningens Tavv. 33.) Fra den Lectionstabel, som Directionen har udfærdiget, maae aldeles ingen afvigelse finde Sted, med mindre uforudfeete Omstændigheder seulbe indtræffe, som giøre samme for en Tid uundgaaelig. Naar i Skoleaarets Løb skulde indtræffe Forandringer i Lærerpers sonalet, maae de Modificationer, som derved foranledi ges i Lectionstabellen, af Directionen authoriseres. 34.) Der skal dagligen i enhver Skole gives 7 Læretimer, 4 om Formiddagen, 3 cm Eftermiddagen; dog kan en Formindskelse i dette Untal finde Sted for de tvende nederste Klasser. Den daglige Skoletids Begyndelse retter sig Fr. om de lærde Stoler.IV C. 34-38 §. , sig efter Warstiden og efter locale Omstændigheder. Un 7 Nov. dervisningen skal ordentligviis gives i Skolens Læsevæ relser. 35.) Antallet af de ugentlige Læretimer i hver Specialklasse fan, naar det findes nødvendigt at anvende flere Timer paa et enkelt Undervisningsfag, forøges for dette, og derimod formindskes for et andet, naar enten samme er af forholdsmæssig mindre Vigtighed, eller naar Disciplene deri have giort færdeles mærkelige Fremskridt. 36.) Sorøgelse eller Sormindstelse af de ugentlige Læretimer for hvert Lærefag, ligesom og Formindskelse af de daglige Læretimer for enkelte Klasa ser, bestemmes af Directionen, som ogsaa fastsætter, hvors længe ethvert Eursus i enhver Specialklasse skal vare, og naar samme skal være tilendebragt, for igien at begynde fra først af. 37.) At besørge fine Læretimer med 27oiagtighed, og til rette Tid at begynde og ende sams me, er alle Lærernes fælles Pligt. Enhver Skoles forste Lærer har omhyggeligen at paasee, at denne Pligt punctligen efterkommes, og han maae aldeles ikke taale, at de i den approberede Lectionstabel for enhver Lærer fastsatte Læretimer nogensinde, uden hans Forevidende og Samtykke, udsættes, eller overdrages til en anden Meds lærer, eller ombyttes. 38.) Naar nogen af Læs rerne, ved uundgaaeligt forfald, hindres fra at møde i rette Tid paa Skolen, paaligger det ham, saa betids som mueligt, at melde saadant til den første Lærer, som da foier Anstalt til, at Disciplene i den eller de ledige Timer enten af de andre Lærere undervises i deres Fag. eller dog syffelsættes pan en nyttig Maade, og under en Lærers Opsyn. I et saadant Tilfælde maae ingen af de faste Lærere, under hvilkensomhelst Forevending, unddrage sig fra den aldeles gienffdige Pligt, at træde i sin Medlærers Sted, og paatage sig de overordentlige Læretimer, som af den første Lærer anvises ham. Men paa den an: ben Fr. om de larde Skoler. IV C. 38-42 §. 7 Nov. ben Sibe er det den første Lærers Pligt, at fordele denne fælles Byrde med billigt Hensyn paa de enkelte Læreres ors dentlige Skoletimer, og da i Lærernes næste Forsamling bestemt at anmelde det indtrufne Tilfælde, samt at labe indføre i Protocollen de Foranstaltninger, som derved ere foranledigede. 39.) Har nogen Lærer vigtige Wars fager til Reise udenfor Serietiden, da ber han dertil søge Tilladelse hos Ephorerne. Men varer Reisen læne gere end 8 Dage, maae Tilladelse søges hos Directio men. I begge Tilfælde bør Ansøgningen være pantegnet af Skolens første Lærer om, hvorledes hans Læretimer i Hans Fraværelse besørges. 40.) Maar en Lærer, hindret af Sygdom, for en længere Tid ikke selv kan besørge sit Embede, eller naar en Vacance indtræffer, da maae, uden Directionens Vidende og Tilladelse, ikke antages nogen Interimslærer. Men i saadant Tilfæl de skal samtlige Lærere hver for sig rette sig efter den Fore anstaltning, som af Skolens første Lærer, eller, naar han ved Døden skulde være afgaaet, af Ephorerne forelø bigen træffes, og som siden, efter Vedkommendes uopholdelige Indberetning, af Directionen anordnes, eller af samme umiddelbar bestemmes. 41.) Seafremt Læ rere, der modtage Timebetaling, i mødende Tilfælde kan og vil paatage sig vicarierende Tieneste, hvortil de iøvrigt ikke ere forpligtede, saa erholde de Betaling ogsaa fer de flere Timer, i hvilke de, sont vicarierende, undervife. Vil nogen derimod ved sin Antagelse forpligte sig til at vicariere lige med de faste Lærere, da erholder han fuld Maanedsbetaling, i Forhold til det ham anviiste Timetal, uden Afkortning for Timer i Fritiden og i love ligt Forfalds Tilfælde. 42.) Enhver Skoles førfte Lærer ftal aarligen 12 Uger før Skoleaarets Begyn delse indberette til Directionen, hvilke Skrifter i de gamle og nyere Sprog han, saavelsom hans Medlærere, i bet Fr. om de lærde Stoler. IV C. 42-45 §. 1 det tilkommende Skoleaars Løb agter at forklare, samt 7 Nov. hvilke Lære og Læseboger de ønske at beholde ved Undervisningen, eller at sætte i Stedet for de hidtil brugte. De Skolebøger, som eengang ere indførte efter foregaaende Approbation, maae hverken lægges tilside eller ombyttes med andre, uden Directionens Samtykke. 43.) Ved hvert Qvartals Ende skal enhver af de andre Lærere til Skolens første Lærer indlevere en Skriftlig Beretning om, hvilke Pensa han i enhver Spe cialklasse har giennemganet hver Maaned i Qvartalets Løb, og hvorledes de af ham ere behandlede. Af disse Berets ninger, hvortil Skolens første Lærer feier sin egen, stal han til Directionen indsende Afskrifter, som af vedkom mende Lærere ere undertegnede, og ledsage samme med de Bemærkninger, hvortil han finder sig foranlediget. Originalerne giemmes i Skolearchivet. 44.), Ved hvert Qvartals Begyndelse skal den første Lærer i en Forfamling af alle Lærerne forelægge en plan for hver Ho vedklasse i Skolen, i hvilken Plan det nøie bestemmes, paa hvilke Maanebens eller Ugens Dage, af hvilke Lærere, og med hvilke Arbeider og Øvelser Disciplenes Flid hiemme skal bestiaeftiges. Naar denne Plan er overveiet og aftalt med vedkominende Lærere, indføres den i Delibe rationsprotocollen, og tiener til Regel for dette Fierdingaar. Den første Lærer paaseer, at samme følges. 45.) Lovlige Skoleferier ere følgende: Imo) Julefe rierne, fra 24 Dec. til 6 Januar. Med 7 Januar be gynder Undervisningen igien, eller, naar denne Dag indfalder paa en Loverdag eller Søndag, da den næste Mandag. 2do.) Paaskeferierne, fra Onsdagen i Dime melugen til 3die Paaskedag inclusive. 3tio.) Pintses ferierne, fra Dagen før Festen til 3die Pintsedag inclu sive. 4to.) Sommerferierne, i alt 14 Dage, i Slutningen af Julii og Begyndelsen af August Maaned. 5to.) Fr. om de lærde Skoler. IV. 45 §-V. 48 §. 7 Nov. 5to.) Følgende Smaaferier: Eftermiddagen for den al mindelige Bedebag; Fastelavnsmandag; Sanct-Hansdag; de enkelte Markedsdage; men naar Markedet holdes i flere Dage, ikkun den første Markedsdag; een Dag før og een Dag efter den offentlige Eramen. Endeligen kan ogsaa den første Lærer een Gang om Maaneden bestemme en halv Dag til en overordentlig Ferie, dog saaledes, atder afverles i Valget af Dagene. Enhver anden Tilstaaelse af Ferier og Fritimer, naar den ikke er en Følge af overordentlige Tilfælde, er ulovlig, og paadrager Ansvar for Vedkommende. 46.) Det nye Skoleaar tager sin Begyndelse efter den afholdte offentlige Eramen, i be nor ske Skoler den 1 Sept, i de danske Skoler den 1 Oct. hvert Aar. V.) Om Disciplinen og Lærernes pligter i Henseende til samme. 47.) Ikke Flid alene, men ogsaa den udvortes Orden, den Sædelighed og den Velanstændighed, som ere uundværlige i enhver offent lia Undervisningsanstalt, om den skal bestane med held, skal i samtlige lærde Stoler være Hovedgienstande for den ombyggeligste Opmærksomhed og Omsorg. Alle deres Lerere ere forpligtede til, eenigen og flogeligen derover at vaage og dertil at medvirke, og Skolernes Foresatte bør agte paa, at enhver for dette Diemed skadelig Mangel af Opsyn betimeligen hæves, og at Uarsagerne dertil ryddes af Veien. 48.) Directionen haver i alle den betroede Skoler at indføre passende Skolelove, som i trykte Exemplarer uddeles. Enhver Discipel modtager ved Indtrædelse i Skolen et Eremplar, og paamindes da i Fors famling af Lærere og Disciple om, punctligen at adlyde det, som er foreskrevet. Disse Love opslaaes endvidere i ethvert af Skolens Læseværelser, og forelæses i ethvert nyt Halvaars første Skoletime i samtlige Læreres og Disciples Nærværelse, ved hvilken Leilighed de Formaninger og Ad- varsler Fr. om de lærde Skoler. V C. 48-53 §. varsler anbringes, hvortil det forløbne Havaars Erfarins 7 Nov. ger give Unledning. 49.) Alle Lærere, saavel de faste, som de mod Timebetaling antagne, ere forpligtede til, alvorligen og med Værdighed at vaage over Sko lelovenes Efterlevelse, og, naar nogen Discipel forseer sig imod disse, ere de bemyndigede til, paa Stedet at vise ham tilrette, hvad enten Difciplen høver til deres Specie alklaffer, eller ikke. 50.) Enhver Lærer holder for de Specialklasser, som ere ham betroede, en Dagbog, hvori han under den daglige Undervisning paa Stedet antegner, hvad han finder værdt at bemærke i Henseende til hver enkelt Discipels Opmærksomhed, Fiid og Opførsel i Undervisningstimen, samt hvad andet mærkeligt der maatte forefalde. Denne Dagbog bliver i Lærernes maas nedlige Forsamlinger at fremlægge, og desuden at meds dele Skolens første Lærer, faa ofte han forlanger det. 51.) Enhver Discipel gives sin Characterbog, i hvilken hver Lærer, i det mindste een Gang em Maaneden, indtegner efter sin Dagbog sit Vidnesbyrd om denne Discipel, til Foreviisning og Underretning for Disciplenes Forældre og Værger, som hver Gang ber paategne, at Characters Bogen er dem forevist. 52.) Foruden Dagbogen fører hver Lærer et Cenfurregister over alle Disciplene i hans Specialklaffer, i hvilket Register han hvert Halvaar indfører Resultatet af sine Jagttagelser og Erfaringer om enhver Discipels Naturgaver, hans Flid i Skolen og hiemme, hans Fremgang og Opførsel. Disse Censurres gistere blive til Directionen at indsende, naar de berfra maatte forlanges. 53.) Grændserne for enkelt Lærers Bemyndigelse til at paalægge Disciplene Straf, og Fremgangsmaaden i Almindelighed i flige Disciplinstilfælde, bestemmes af Directionen i den Instrux, den has ver at udfærdige til Lærerne ved de lærde Skoler. Al les gemlig Straf, som kunde paadrage en Discipel Skas XV Deel. 23 De Fr. om de lærde Skoler. V C. 53-56 §. 7 Nov. de for hans helbred, forbydes under strængt Ansvar. 54.) Naar ogsaa de strængere Straffe ere forsøgte uden Virkning, eller naar en Discipel formedelst Usædelighed og for Meddisciple farligt Erempel fortiener at forvises Skor len, da skal Skolens første Lærer give hans Forældre eller Værger Anledning til at tage ham ud af Skolen. Bil de det ikke, da anmelder han Sagen for Skolens Ephorat, som bemyndiger til Disciplens Bortvisning. Dersom Meeningerne derom ere forskiellige, ber Indberetning uops holdelig free til Directionens Ufgiørelse. 55.) Di sciplene skal i Skolen være under bestandigt Opsyn. Enhver Lærer uden Undtagelse er forbunden til at tage Deel i dette Opsyn, og Skolens første Lærer har at vaage ever, at ingen, han være Conrector, Overlærer, Adjunct eller Hielpelærer, unddrager sig fra denne Forpligtelse, eller ligegyldig forsommer samme. De Lærere, som give Undervisning i Formiddagens eller Eftermiddagens første Time, skal indfinde sig faa betids, og fordele Opsynet saaledes imellem sig, at Disciplene, medens de forsamle sig i eller udenfor Skolen, ikke ere uden Opsyn. Imellem anden og tredie saavel For som Eftermiddagstine gives en fort Mellemtid til forfriskning og Bevægelse i fri Luft, ifald det Locale og Karstiden tillaber det, men aldrig uden Opsyn af en af Lærerne, hvilke heri mane afa verle med hinanden. Skulde imidlertid Skolens første Lærer finde det tilraadeligt, at de ældre Disciple i denne Forfriskning ikke deeltage paa samme Tid, som de yngre Disciple, da tilstaaes den hine imellem tredie og fierde Formiddagstime. Naar Disciplene ved Læretimernes Om -verling indtage deres Pladser i en anden Specialklasse, da maae de tilstedeværende Lærere alvorligen forebygge al uanstændig Trængen og larmende Omleten, og i den sidste For: og Eftermiddagstime mane de stedse være de sidste, der forlade Klassen og Skolen. 56.) For Sangs Fr. om de lærde Skoler. V. 56 §. VI. 58 §. Sangopvartning i og udenfor Kirkerne, som forhen 7 Nov, har været paalagt de lærde Skolers Lærere og Disciple, ere de fritagne; men Disciplene skal bivaane den offentlige Gudstieneste, under afverlende Tilsyn af Lærerne, foss saavidt Disciplene ikke paa Stedet have Forældre eller Værs get, hvis Pligt det er selv at sørge derfor. VI) Om Disciples Antagelse, Betingelserne ved samme, Skolepenge m. v. 57.) for ena hver af de lærde Skoler skal Directionen fastsætte det høies ste Antal af Disciple, som kan søge samme. Ligeledes bestemmer Directionen, hvor mange Disciple i det høieste paa een Tib maae deeltage i Undervisningen i enhver af de enkelte Specialklaffer; og naar disse, især Elementar Elasserne, skulde være opfyldte med Disciple af alt for fors ftiellig Fremgang, da skal denne Mangel afhielpes ved at affondre nogle af dem i en særskilt Afdeling. 58.) I Almindelighed er enhver Discipel, naar og saalänge han er bestemt til Studeringer, forbunden til at besøge alle de Læretimer, som ere fastsatte for den latinske, Hor vedklasse, til hvilken han hører. Efter udtrykkeligt Fors Langende af Forældre eller Værger, fan dog Undtagelse fra denne Regel finde Sted: Imo.) for de første Be gyndere i deres første Skoleaar, dog kun i saadanne Lareklaffer, i hvilke deres Fraværelse ikke siden vil have nos gen skadelig Mangel paa Forkundskaber til Følge; 2do.) i Religionsundervisningstimerne for de Disciple, der henhøre til et andet Samfund, end de tvende pros testantiske; 3tio) i de hebraiske Læretimer for dem, som ikke ere bestemte til det theologiske Studium; 4to.) i Læretimerne for Tegning og Vocalmusik; og ellers 5to.) i de Dele af Undervisningen, i hvilke en Discipel, efter vedkommende Læreres Dom og Skolens første Læs rers Overtydning, allerede har opnaaet den Grad af Øvelse og Færdighed, som Klaffen, han hører til, ellers Y 2 Pub Fr. om de lærde Skoler. VI C. 58-61 §. 7 Nov. fulde forskaffe ham. Naar en Discipel, med Undtagelse af de her nævnte Tilfælde, ikke besøger alle de Timer, som ere fastsatte for de Specialklaffer, der gane paralelle med den latinske hovedklaffe, til hvilken han hører, da bor Skolen i sin Tid ikke befatte sig med hans Dimission til Universitetet. 59.) Dersom Skolens første Lærer af egen Erfaring og Meblæreres provede Domine om en Discipels Anlæg og Evner har tilstrækkelig Grund til at stienne, at en til Studeringer bestemt Discipel ikke dertil er oplagt, er det hans Pligt at underrette Dia sciplens Forældre eller Værger berom, og at giøre dem opmærksomme paa, hvor nødvendigt det er, at de itide vælge en anden Bestemmelse, der svarer til hans Evner. Vel kan det tillades en saadan Discipel derefter at tage Deel i Undervisningen lige med Jkkestuderende, men Skolebeneficier kan han da ikke nyde. 60.) De Jkkestus derende, hvilke efter I § kan søge de lærde Skoler, tils stædes Adgang til den Undervisning, der gives begge de nederste Klaffer, enten i alle Lærefag, eller faa mange, som deres Foreldre eller Værger maatte enste. Fremde les kan de tage Deel i den Undervisning, der gives de øverste klasser i de nyere Sprog og om videnskabelige Gienstande. Imidlertid maae den Undervisning, i hvil ken ogsaa Ikkestuderende tage Deel, hverken i Materie eller Form afvige fra den de lærde Skoler foreskrevne Læs replan, og ligesaalidet maae den engang bestemte Orden og Følge i Klasser og Lectioner for deres Skyld forandres. Ei heller mane de Jkkestuderendes Antal i nogen Specials klaffe, uden Directionens Tilladelse, udgiere mere, end en tredie Deel af de paa samme Tib i Klaffen værende Disciple, og i intet Tilfælde mere, end en tredie Deel af 61.) det for Klaffens Disciple fastsatte Marimum. Samtlige Disciple uden Undtagelse skal i enhver Skole -indtegnes i en almindelig Protocol. I neiagtig Overs eens Fr. om de lærde Stoler. VI C. 61:63 §. eensstemmelse med denne Protocol affattes alle Vidness 7 Nov. byrd, som meddeles Disciplenes eg aarligen indsendes til Directionen schematiske Udtoge af denne Protocol, i den Ferm, som Directionen bestemmer. 62.) Ilmindelighed antages nye Disciple ikkun ved et not Skoleaars Begyndelse. J Skoleaarets Leb, selv ved Begyndelsen af det andet Halvaar, maae ingen Optagelse af nye Disciple finde Sted, med mindre der skulde være sterdeles Omstændigheder, som giorde det vigtigt for es ungt Menneske, strax, sfiendt ikke i rette Tid, at kunne blive antaget; men selv da maae hans Kundskaber og Fremgang være af den Beskaffenhed, at den Zib, der i Stolen paa ham bliver at anvende, ikke bliver nogen For finkeise for be øvrige Klassens Disciple. Den devom tagne Beslutning og Anledningen dertil indføres i ben Protocol, som holdes i Lærerforsamlingerne. 63.) Som væ fentlige Betingelser ved nye Disciples Optagelse faßt sættes følgende: no.) at de ved deres Jubtrædelse i Skelen have fyldt der tiende Aar, eller dog kun i det høieste feile nogle faa Maaneder i denne Alder, hvilket ved Indskrivningen maae bevises med Debeattest, der giemmes som Bilag til Skoleprotocollen; 2do) at de kan læse dansk og latinsk Skrift med Færdighed, og at de i Regning ere bekiendte med de fire Species; 3tio.) at de hverken ere forviiste fra en af de lærde Skoler, ei heller have forladt den paa nogen lovstri dig Maade, hvorom Skolens første Lærer bor staffe sig den fornodne Bished; 4to.) at deres Sæder ere ufor særvede og deres Adfærd sommelig; 5to.) at deres Alder ikke staaer i alt for stort Misforhold til den Alder, der maae ansees som den meest passende; for den Klaffe, til Hvilken de, efter deres medbragte Kundskaber, kunne hent here. Over 18 Aars Alder maae ingen Discipel, end itke i Skolernes øverste Klaffer, antages, med mindre spa 3 cig! 1899. Fr. ont de lærde Skoler. VI C. 63-66 §. 7 Nov. ciel Tilladelse tertil erholdes. 64.) Naar nogen anmeldes til Optagelse, sal Unmeldelsen see skriftlig til Skolens første Lærer, fire Maaneder i Forveien, for at fornemme, om i Skolen kan blive Plads. I denne Unmeldelse maae bestemt angives den Anmeldtes Fødsels aat eg Tebested, hans Forældres Navn og Stand, den Undervisning, han hidtil har nydt, og hans Fremgang i samme. Anmeldelsen fremlægges da i sin Tid af den første Lærer i Lærernes Forsamling, og i deres Nærværelse prøver han den anmeldte Discipels Sundskaber, og lader samme prøve af de andre Lærere i deres Fag. Efter Uds faldet af denne Prove, saavelsom med hensyn paa de i 63 § fastsatte Betingelser, bestemmer Skolens første Lærer, om den Prøvede kan antages, og, faafremt han antages, i hvilken Klaffe han skal have sin plats. 66.) 65.) Naar Disciplene indføres i den almindelige Skoleprotocol, ers lægges for hver 5 Rdlr i Indskrivningspenge, som beregnes Skotekassen til Indtægt. Fra denne Udgift ere alene de Disciple befriede, som fra en Middelskole gaae over til en af de fuldstændige lærde Skoler, for der at fortsætte og fuldende deres begyndte Skolestudier. Skolepengene for hver Discipel, faavet i de fuldstæn dige Stoler som i Middelskolerne, bestemmes til 20 Rdlr aarligen. Kun i Kiøbenhavns Cathedralskole blive de hers efter, som før, 30 Rdlr aarligen for hver. I Tilfælde, at flere Brødre paa samme Tid besøge Skolen, betales for den anden kun 15 Rdlr, i Kiøbenhavn 20 Roir; for ben treble kun 10 Rdir; for flere, end tre, Intet. Disse her bestemte Skolepenge, hvori ingen Nedsættelse finder Sted, betales for alle Disciple uden undtagelse, enten de besøge alle eller fun enkelte Læretimer, naar og saalænge dem ikke er tilstaaet fri Stolegang. De erlægges i fire Qvartaler, De indfræves forud i en Fierdedeel i hvert Qvartal. Qvartalernes Begyndelse, og naar be engang ere hævede, beta Fr. om de lærde Skoler. VI. 66 §. VII. 72 §. 67.) For at er 7 Nov. Varme og andre betales be i intet Tilfælde tilbage. statte Stolekaffen Udgifterne til Lys, Skolens mindre Fornødenheder, enhver Discipel uden forskiel 3 Rdlr. tingent betales forud ved Begyndelsen af første og tredie Avartal. 68.) Naar nogen Skole maatte med de erlægger desuden Ogsaa dette Con- Øvrige Klasser forbinde en Handelsklasse eller anden lignende Indretning til Bedste for Ikkestuderende, fors hoies for dem, som denne Foranstaltning kommer tilgode, Skolepengene faa meget, som fornødent giøres, for at erstatte Skolen de Omkostninger, som dermed ere forbundne. 69.) Foruden det her Bestemte, er Intet for Skoleuns dervisningen at betale, hverken til Skolens Lærere eller Betiente, og forbydes samtlige Lærere, under Straf af Embedsfortabelse, at modtage nogen Betaling ele ler Douceur af Skolens Disciple, være sig middelbart eller umiddelbart. 70.) Naar betalende Disciple ere udmeldte af Skolen, eker i nogen Tid have været borte, uden at angive gyldige Aarsager for deres udebli velse, kan de vel antages igien, naar der søges om Tillas delse dertil for dem, og derimod ellers Intet er til Hinder. Men i forste Tilfælde ere be at ansee som nye Dis sciple, og maae derfor paa ny prøves, og igien betale Indskrivningspenge; i sidste Tilfælde have de, førend de igien antages, feist at erlægge, hvad der af deres Skoles contingent muligen endnu kunde restere. 71.) Alle Le- VII.) Om Skolebeneficier. gater og andre Gaver, som af private Yelgistere hidtil ere givne eller herefter maatte gives, til at understøtte duelige og trængende, eller til at opmuntre haabe fulde og flittige Disciple, flat urokkeligen anvendes til disse Diemeeb. 72.) Skolebeneficierne skal være tven de Slags. Det forste indskrænker sig til Fritagelse for at erlægge Skolepenge, hvortil dog ikke regnes det 4 167 Fr. om de lærde Skoler. VII C. 72-76 §. 7 Nov. i 67 § beftemte Bidrag til Unskaffelsen af Lys, Varme 0. f. v., hvilket Bidrag ogsaa enhver, der nyder Skolebes neffeier, sal erlegge. Det andet Slags bestaaer i Pengeftipendier, hvilke de Disciple, der allerede have fri Skolegang, endnu desuden kan nyde til videre Understøts telse. 73.) Det høieste Antal af Disciple, som gives fri Undervisning, stal i Cathedralskolen i Khavn være 40, i hver af de andre Cathedralskoler 30, i de øv rige fuldstændige foler 20, i Middelskolerne 12. 74.) Pengestipendier skal have 3 Grader: 20, 35 og 50 Roir aarlig. Det heieste Antal af saadanne Stipen dier skal være: i Kiobenhavns Cathedralskole to af første Grad, hver til 20 Rdir; 10 af anden Grab til 35 Ndir, og 10 af tredie Grad til 50 Rdlr. I de andre Cathedralskoler: 7 Stipendier af bver Grad; i de øvrige fulbs stændige lærde Skoler 6 Stipendier af den laveste, og 4 af hver af de tvende høiere Grader. I Middelskolerne, Hvor den høieste Grad, 50 Rdlr, ikke finder Sted, 3, hver paa 35 Rdlr, og 6, hver paa 20 Rdlr. .75.) Til at udrede forbemeldte Stipendier skal ved enhver Skole oprettes et Stipendiefond. Til Grundvold for dette Fond skal henlægges alle Privatlegater, som ere givne, eller herefter gives til duelige, flittige og trængende Disciples Understøttelse og Opmuntring. Men hvor disse Legater ikke ere tilstrækkelige, skal Tilskudde, indtil Beløbet af de Stipendiesummer, som for enhver Skole ere bestemte, efa terhaanden som fornødent giores og som Omstændighederne det tillade, udredes fra andre Hielpekilder, som Sko ferne enten allerede maatte være i Besiddelse af, eller for dem kunde udfindes. 76.) Disciple, for hvilke Skolebeneficier søges, kan ikkun under følgende Betingel ser dertil komme i Betragtning: imo.) at de ere beftemte til, efter fuldendte Stoleaar og lovformelig Dimis fion, at studere ved Universitetet; 2do.) at det fat: Fr. om de lærde Stoler. VII C. 76-79 §. fattes dem hverken paa Anlæg eller Lyst til Studerin: 7 Nov. ger; 3tio.) at de ved sædelig Opførsel og ved Flid giøre sig fortiente til Understøttelse; 4to.) at deres Trang til Skolebeneficier er bekræftet med antagelige Attester.. 77) Ingen Discipel mace bringes i Forslag til Skolebeneficier, førend han har været et Aar i Skolen. Fra denne Regel finde dog Undtagelser Sted: 1mo.) for Di fciple fra Jaland og Færøerne, hvilke, naar de til Skolerne i Kongens Riger forfendes, skal der vedblive i Besiddelsen af de dem ved ældre Anordninger meddeelte Privilegier; 2do.) for dem, som overgaae fra Middelsolerne til nogen af de fuldstændige Skoler, og som i Middelskolerne allerede have haft fri Undervisning el Ter Stipendier, hvilke Beneficier de da beholde i de Skoler, hveri de indtræde. Er det bestemte Antal af Gratistpladse besat, da antages de, som overordentlige Gratister, og skulde intet Stipendium være ledigt, da udredes Be løbet af deres hidtil havte Stipendium af den Middelskole, som de forlade, indtil et af den fuldstændige Stos les egne Stipendier kan dem forundes; 3tio.) for de Gratister og Stipendiater, som af gyldige Warsager og med gebe Widnesbyrd gaae over fra en af de fuldstændige lærde Skoler til en anden.. I øvrigt bemyndiges Directionen til at bevilge en med Omstændighederne passende forkortelse i det bestemte Prøveaar, eller til at tilstaae foreløbig Understøttelse, naar der haves Wished om, at en Discipel er fortrinligen værdig og træn gende til tidligere Hielp. 78.) Det første Bene ficium, som paa indgiven Ansøgning tildeles en Discipel under ovenanførte Betingelser, er fri Underviisning. Om nogen derefter end videre skal nyde Stipendium, eller gaae frem fra sammes ringere til høiere Grader, dette skal beroe paa, om og hvorvidt han udmærker sig ved Talent, Flid, Fremgang og sædelig Opførsel. 79.) 95 &e= Fr. om de lærde Skoler. VII C. 79-82 §. 7 Nov. Ledige Gratist og Stipendiepladse, til hvilke ingen beberig competent Discipel melder sig, blive indtil videre ubesatte. Alle Besparelser af Stipendier, som derved eller ved indtræffende Vacancer i Skoleaarets Løb foranlediges, skal alene komme Skolens Stipendiefond tilgode, og anvendes til at forege dets frugtbringende Kas pital, indtil denne er istand til at udrede de i 74 § bes stemte Stipendiefummer; men naar dette er Tilfældet, da anvendes det Overskydende, efter Directionens fores gaaende Bestemmelse, til overordentlig Understøttelse for Skolens udmærkede Disciple i deres Skole og Universis tetsaar. 80.) Naar en Stipendiats Fornedenheder, hvortil regnes Anskaffelsen af de uundværlige Skolebøger, tillade det, bliver fun en Deel af det ham bevilgebe Stis pendium anvist til Udbetaling; det Øvrige oplægges for ham. 81.) Af Stipendiatens Oplag betales ham ved hans Dimission til Universitetet en Trediedeel. Dent anden Trediedeel anvises ham af Directionen til Udbes taling ved Enden af hans første academiske Halvaar, og den sidste Trediedeel ligeledes efter det andet Halvaars Forløb, efterat det ved indsendte Attester fra vebkommens de Professorer, og ved de Prøver, han har været under- Eastet, er bevist, at han hensigtsmæssigen har anvendt fin Tid i begge Halvaar, og ført et anstændigt Levnet. 82.) Sorslaget til Skolebeneficiernes Fordeling ef ter ovenmeldte deres Slags og Gradationer, samt til Bes ftemmelsen af den Deel, der kan udbetales, og den, der Ean oplægges for hver enkelt Stipendiat i ethvert tilkom mende Skoleaar, skal i Cathedralskolerne i Kiøbenhavn, Christiania og Odense, som hidtil, affattes af Rector og Skoleraad, i de øvrige lærde Skoler. af enhver Skoles første Lærer, i den Form, som Directionen foreskriver, og, tilligemed Beretningen om den offentlige Eramen og det i 61 § befalede Udtog af den almindelige Skoleprotocol, tils fens Fr. om de lærde Stoler. VII C. 82-85§. . sendes Directionen til Bedømmelse og Approbation. 7 Nov. Denne Upprobation gielder kun for det nye Skoleaar indtil næste offentlige Eramen, da nyt Forslag indstilles. 83.) Naar en Discivel, som noget Skolebeneficium er tillagt, viser sig dertil uværdig, eller ikke svarer til den Mening, som har været fattet om ham, eller skeer sin Trang ved lykkelige Begivenheder hævet, da nedsættes eller ophører det eller de tilstaaede Beneficier for en bes stemt Tid eller for bestandig. 84.) Dersom en Stis pendiat gaaer over fra een Skole i en anden, for at fortsætte sine Studier, skal det Oplag, han i den første Skole har haft, komme ham tilgode; men forlader han ellers Skolen inden den ordentlige Dimissionstid, eller haus Bestemmelse til academiske Studeringer forans dres, da falder det for ham samlede Oplag tilbage til Stipendiefondet; og end videre har Skolekassen Ret til at fordre de oppebaarne Stipendier tilbagebetalte. Undta gelse i disse Tilfælde mane dog Directionen være bemyn diget til, efter Omstændighederne, at bevilge, især for de Disciple, som, i Overeensstemmelse med 59 §. efter vedtommende Læreres Rand forandre deres Bestemmelse. 85.) Alle de Disciple, som allerede vare i enhver af de lærde Skoler forend femmes Reform, skal frem deles nyde fri Undervisning, saalænge de tre første i 76 § anførte Betingelser ere forhaanden. Og forsaavidt de ere Stipendiater, beholde de, under samtlige bemeldte §s Betingelser, de Stipendier, som efter den af Stiftets Biskop sidst udfærdigede Approbation ere dem tillagte. Attesterne for deres Trang til offentlig Understøttelse have de at tilstille Skolens første Lærer, førend det første Stipen dieforslag efter denne Frs Datum indsendes. udebliver faadant Beviis, da anfees Vedkommende for at have fras fagt sig Stipendiet for Fremtiden, hvorimod en saadan Dis feipel beholder det for ham samlede Oplag, hvilket i fin Did Fr. om de lærde Skgl. VII. 85§-VIII. 89 §. 7 Nov. Zid udbetales efter de foreskrevne almindelige Regler. 86.) I Henseende til Skolepenges Betaling for de Difciple, som ere antagne i Ckolerne efter deres Reformi, ffal, ifølge det, som dem ved deres Untagelse er bekiendtgiort, forholdes efter Bestemmelserne i denne Fr. De af dem, som tilstaaes Gratiftpladse, ere ordentlige Gra tifter, hvis Antal kan stige indtil det høieste, som for Hver Skole er bestemt, de i 85 § ommeldte overordentlige Gratister uberegnede. 87) Dersom den samlede Sum af Stipendier, som ere tilstaaede Disciple indtil denne Frs Datum, i nogen Skole overgader, eller er lige med den høieste Sum, som for Skolen i 74 § er bestemt, kan intet nyt Stipendium der tilstaaes, ferend den Sum, som nu udbetales, er nedbragt under den, der er bestemt. VIII.) Om Skoleprøverne og Dimissionen til Universitetet. 88.) Ved Slutningen af første og tredie Qvartal i ethvert Skolenar prøver Skolens første Lærer Disciplenes Fremgang i enhver Specials klasse, eller lader den i sin Nærværelse prove af de øvrige vedkommende Lærere, for at være istand til at bedømme Undervisningens Fremgang, og derefter at affatte de Be mærkninger, som, ifølge 44 §, stal ledsage Lærernes Judberetninger. Ved Slutningen af andet Qvartal foretages en skriftlig Prøve i alle de Specialklaffer, i hvilke en saadan kan ansees passende; men i de Specialklaffer, i hvilke det vilde være for tidligt at fordre feriftlige udarbeidelser, eller i hvilke en ciftlig Prove ikke kunde ansees tilstrækkelig til, med nogenlunde Sikkerhed at bedømme Disciplenes Fremskridt, prøves disse enten blot mundtli gen eller mundtligen og skriftligen tillige. Directionen bestemmer Fremgangsmaaden ved denne Eramen, som ikke maae vare længere end een Uge. 89.) I de sidste 14 Dage af bet fierde Qvartal holdes en offent lig Fr. om de lærde Skoler. VIII C. 89-92§. lig Examen, til hvilken Adgangen staaer aaben for Di 7 Nov... sciplenes Forældre, Værger og Belgiørere, saavelsom for alle Belyndere af videnskabelig Undervisning. Ved de Skoler, hvor det hidtil har været brugeligt, indbydes til denne Examen ved et trykt program, hvilken Indbydel sesmaade Directionen sørger for, efterhaanden at blive giort almindelig. 90.) Skole Ephorerne paa see, at denne Eramen holdes til bestemt Tid, med pass sende Heitidelighed og i Overeenstemmelse med hvad i den Henseende er foreskrevet. Skolens første Lærer til stiller dem en Liste, som angiver Ordenen, i hvilken Specialklasserne fat følge efter hinanden paa de bestemte Eramensdage, og Tiden, som skal anvendes til at prøve en hver af Klasserne især. 91.) Faste Censorer ved benne Eramen ere, foruden Specialklassens Lærer, som altid selv examinerer, Skolens første, og i det mindste een af de øvrige faste Lærere. Naar Skolens første Lærer examinerer, og ingen af de overordentlige Censorer kan være tilstede, da ere tvende af de øvrige faste Lærere Medcensorer. Overordentlige Censorer ere: a.) Medlemmerne af Directionen, naar de kan være tilstede. b.) Stole Ephorerne, naar andre Forretninger dem det tile lade. c.) Andre Stedets eller Omegnens agtbare Videnstabsmænd, som af Skolens første Lærer foreslanes Ephorerne, og af dem indbydes til at være tilstede, eg, efter deres Leilighed, at deeltage i Censuren. De faste Censorer bør altid være tilstede; udeblivelsen af de overordent lige Censorer mane ikke standse Examinationens eengang bestemte Orden. 92.) Forend Proven i en Special klasse begynder, fremlægges af den Lærer, der skal eraminere, en skriftlig Anmeldelse af det, som i det sidste Skoleaar er læst. Derefter vælger den første Lærer, men, naar han selv examinerer, en af de overordentlige Eensorer, de Themata og Opgaver, som nu til Prove skat giena Fr. om de lærde Skoler. VIII C. 92-94 §. Nov. giennemgaaes eller besvares. Disciplene fremkaldes, den ene efter den anden, i selvvalgt Orden, og enhver Discipel proves saalænge, indtil Censorerne kan bedømme hans Fremgang. Efter fuldendt Prøve med hver Discipel tege ner hver Censer for sig en af følgende Characterer, som han formener at kunne tilkomme den Provede: Udmær Het godt, Meget godt, Godt, Temmelig godt, Maadeligt, Slet. Naar hele Klassen er eramineret, sammenligne Eensorerne deres Lister, og naar de ere blevne enige om, hvilken af forbemeldte Characterer enhver kan gives, indføres samme i en Censurliste, som af alle Censorerne underskrives. 93.) Uf be tvende øverste Specialklasser i det latinske Sprog, de tvende øvers ste i det danse, og den øverste Klasse i de fremmede les vende Sprog udarbeides end videre under neie Opfpit Stiileprøver, til hvilke Themata opgives af Skolens første Lærer. Disse skriftlige Prøver, med hvilke enhver Discipel til Eftersyn lader følge hans Stiilebøger for det forløbne Skoleaar, bedømmes af de samme Censorer, som vare tilstede ved de mundtlige Prover i bemeldte Klaffer. De latinske og danske gives egne Characterer, uden Hensyn paa de mundtlige Provers Udfald; de øvrige bedømmes i Forbindelse med den mundtlige Eramens udfald i vedkom mende Klaffer, og for begge, saavel den mundtlige som den skriftlige Eramen, gives en fælles Character. Slutningen af den offentlige Examen censureres Disciples nes Skrift og Tegneprover, samt Prøverne paa Fremgangen i Vocalmusik cg Gymnastik, hvor disse Undervisninger finde Sted. 94.) Resultaterne af Bed de fælles Censurlister indføres i en Generaltabel, hvil ken, tilligemed en Indberetning om Examens Judretning og Gang, samt de Gensorer, der hvergang have været tilstede, indsendes til Directionen, i det seneste 14 Dage efter Examen, tilligemed de udarbeidede Stiileprøver i De Fr. om de lærde Stoler. VIII C. 94-97. de tvende øverste latinske og den øverste danske Sprog: 7 Nov. klasse. End videre skal de enhver Discipel i ethvert Lære fag tilkendte Characterer ikke alene indføres i hans Chas racterbog, for at komme hans Forældre og Værger til Kundskab, men ogsaa inddrages i en Liste, som for en Tid af een Maaned efter Eramen opslaaes i Skolens Væ- Telfer. 95.) Efter udfaldet af de Qvartalsprøver og Eramina, fem i 88 og 89 § ere nævnte, og med Hens syn til enhver Discipels Flid og Fremgang, bestemmes hans høiere og lavere plads i Specialklasserne for det følgende Fierdingaar, i hvis Løb det bag staaer veds kommende Klaffes Lærer frit for, med Skolens første Læs ters Samtykke, at giore Forandring i Henseende til enkelte Difciple, naar det findes tienligt at anvende som Straf Medsættelse for en Tid fra den Plads, som Disciplen, ifølge den foregaaende Qvartelsprøve, bar fortient. Saa kan og en Discipel ved fuldendt Qvartalsprøve, men da kun efter Beslutning i Lærerforsamlingen, nedflyttes i en las vere Klasse, naar han formedelst Uflid og mærkelig Fors ringelse fortiener saadan Nedflyttelse. 96.) Ops flyttelse fra en lavere til en hoiere Specialklasse finder ordentligviis kun Sted ved den offentlige Eramens Slutning. Ingen Opflytning i hoiere Klaffe kan skee uden efter Overlæg mellem samtlige faste Lærere, til hvem alene Dommen om Modenheden til Spflytning aldeles skal være overladt, uden at Nogen, hvad Forhold han end flaaer i til Skolen eller til enkelte Disciple, deri maae blande sig. Denne Opflytning finder Sted, naar en Dis scipel i Fundamentalkundskaber og især i de gamle Sprog har opnaaet den Fasthed, og derhos overhovedet den For standscultur, som den lavere Klasse bør forstaffe ham, for at kunne giøre sikker Fremgang i den høiere. Naar det i Skolerne sal afgieres, om en Discipel er moden til at dimitteres til Universitetet, afgiver enhver 97.) 2x= Fr. om de lærde Skoler. VIII C. 97-100 §. 7 Nov. Lærer, saavidt hans Lærefag angaaer, sit skriftlige Votum til Rectoren. Erklærer denne sig for Dimissionen, da finder den Sted; dog, saafremt nogen Lærers Votum har afveget fra denne Mening, har den dissenterende Læs ter Ret til, for at sikkre sig for Ansvar, at forlange, at hans afvigende Votum indføres i Dimissionsberetningen. Er Rectors Stemme imod Dimissionen, udsættes den, om endog alle de øvrige Læreres Stemmer vare for den. 98.) Ret til at dimittere tilkommer: a.) Rector og Skoleraad i de Skoler, hvor Skoleraad er, og Rectos ren i de øvrige fuldstændige Skoler, for de Disciple, for derfra, efter fuldendt Skolecursus, til Universitetet uds gaae. b.) Sorstanderne for de nuværende Privatins stituter, i hvilke Undervisningen udstrækker sig over sams me Lærefag og ligesaavidt, som i de fuldstændige lærde Skoler, og som hidtil have dimitteret. c.) Magistri Artium, som ved Khavns Universitet have erholdt Graden. Alle andre, være sig Institutforstandere eller Privatlerere, skal, førend de kan udøve bemeldte Rettighed, søge 99.) og erholde Tilladelse dertil fra Directionen. Om Rettigheden herefter kan meddeles et Institut, al beroe paa, om det findes saaledes indrettet og med Lærere forsynet, at der kan haves grundet Formodning om, at det kunde bringe Dimittender til fornøden Moden hed. 100.) Alle Privatlærere, der attrane bes meldte Rettighed, have at anmelde i deres Ansøgninger, som maae være bilagte med Originalattester, hvorledes deres academiske Studier have været indrettede, og siden paa egen Haand fortfatte; og har Nogen forhen dimitteret, mane tillige forklares, hvem han har dimitteret, og naar. rectionen indhenter dernæst videre Unterretning og Betænkning fra Universitetet, hvorefter Tilladelsen kan gives eller nægtes. Skulde Ansøgerens Kundskaber i Skoleun dervisningens Hovedfag være Academiets Lærere ubekiende Die Fr. om de lærde Skoler. VIII C. 100-103§. te, eller ikke tilstrækkeligen bevises, og den ansøgte Zilla 7 Nov. delse paa Grund heraf nægtes, da skal det tilstædes Unsøgeren, naar han forlanger det, at aflægge upe Prover paa sin Duelighed, i den Orden, som Directionen nærmere bestemmer. 101.) Naar Mænd af bekiendte Indsigter i Skoleundervisningens Hovedfag onse at dis mittere til Universitetet deres egne Sønner eller Myndlinger, som de enten selv have underviist, eller over hvis Undervisning og Forberedelse til Universitetet de have ført noie og vedvarende Opsyn, da skal Tilladelse dem dertil, uden videre Undersøgelse, af Directionen meddeles.

102.) Ingen fast Lærer ved nogen af de offentlige Skoler bør det tilstaaes at dimittere pri pat. Ogfag for en Rector strækker Rettigheden at dis mittere sig ikkun til de Disciple, som, efter fuldendt Skolecursus, forlade den ham anbetroede Skole. 103.) Enhver, som er bleven forbereder til Universitetet, enten i et Institut, eller af en Privatlærer, der ikke er berettiget til at dimittere, bør, forinden han anmels des til Eramen Artium, underkaste sig et foreløbigt Tentamen i en af de fuldstændige lærde Skoler. Dette Rentamen foretages udenfor de sædvanlige Skoletimter af de Lærere, til hvis Underviisningsfag de Sprog og Vis denskaber henhøre, i hvilke Dimittenden, ifølge Fr. 22 Mart. 1805, skal aflægge Prøve ved Eramen Artium. Han prøves da deels mundtligen, deels skriftligen, i samtlige disse Sprog og Videnskaber. Efter dette Tentamens Udfald bestemmes af Eraminatorerne paa samme Maade, som for Skolernes egne Disciple er fastsat, om den Provede kan afgane til Universitetet eller ikke. I første Tile fælde udstedes af Rector en Attest om, at Dimittenden er funden antagelig til academisk Undervisning, hvils ken Attest hoslægges Anmeldelsen til Examen Urtium, hvorefter den paa saadan Mande Anmeldte antages ved XV Deel.. 3 Unis Fr. om de lærde Skoler. VIII-€. 103-1069. 7 Nov. Universitetet som Privatist. I det andet Tilfælde derimod tilkiendegiver Rector skriftligen, at ben begierte Ats test ikke kan udstædes, samt Grunden, hvorfor det ikke kan see. Skulde det ved ramen Artium befindes, at en Dimittend, der med saadan Attest har været fors synet, var saa umoden, at han ikke kunde stædes til den mundtlige Prøve, da paaligger saavel Rectoren, der har udstedt Attesten, som de øvrige Eraminatorer, det samme Ansvar, som for lovstridig Dimission er fastsat. 104.) Enhver, som dimitterer, sal saaledes staae til Ansvar, at, naar nogen af dem, han dimitterer til Gramen Artium, faaer faa flet Character, at han made afvises fra mundtlig Eramen, skal den Dimitterende før fte Gang erlægge en Mulkt til Skolens Bibliothek of 20 Rdlr, anden Gang debbelt saa meget, og tredie Gang Have sit Embede, hvis han er offentlig Skolelærer, men sin Dimissionsret, saafremt han er Forstander for et Privatins stitut eller Privatlærer, forbrudt. 105.) Et endnu mere stiærpet Ansvar skal paaligge de Privatlærere, der dimittere saadanne Elever, som, efter en Tidlang at have besøgt en offentlig lærd Skole, have forladt den, enten fordi de ere blevne kiendte uskikkede tit Studeringer, eller fordi de ikke have villet oppebie den til en lovmæssig Dimissien fra Skolen fornødne Modenhed. Thi dersom en saadan Dimittend erholder for nogen af de Friftlige Prøver ved Eramen Artium en Character, der adelukker ham fra at stædes til mundtlig Preve, da skal den, der ved at dimittere ham har været ham behielpelig til at unddrage sig fra de Love, Kongen har givet for at fremme Skolevæsenet, have fin Dimissionsret forbrudt. 106.) Enhver, som dimitteres til Universitetet, maae der fremvise et Testimonium, udstedt paa Latin af ben di mitterende Lærer, og skrevet paa behørig Stempletpapiir hvori Dimittenden meddeles det ham tilkommende Bidne Byrd om Flid, Fremgang og Sædelighed, og, hvis han he Fr. om de lærde Skoler. VIII C. 106§-IXE. og hvor meget. Har gaaet i offentlig Skole, anføres, om han der har 7 Nov. havt Stipendier, og da hvilke, samt om deraf er oplagt, Endvidere bør enhver Dimittend til Unis versitetet medbringe de Böger, hvori han i det sidste Skoleaar har indført sine Oversættelser og andre rifts Ilge udarbeidelser i de ældre og nyere Sprog, faas danne, som de have været fremlagte for vedkommende Læs tere, og med disses originale Rettelser, hvilke Bøger en hver Dimittend afleverer ved Universitetet tilligemed hans Testimonium. 107.) Ogsaa for enhver, som forlader en offentlig Skole, hvad enten han har besøgt den som Studerende eller Jkkestuderende, uben derfra at gane til Universitetet, stal af Skolens første Lærer udstædes et Testimonium paa Dansk, hvori forklares, hvor Iænge han har nydt Undervisning i Skolen, hvori han er undervlist, hvilken Fremgang han har giort, og hvor ledes han har opført sig. Uden saadant Testimonium maae ingen, som har søgt en offentlig lærd Skole, gives Adgang til en anden, eller af noget Privatinstitut eller nogen Privatlærer antages til Undervisning, for siden at dimitteres. 108.) For ethvert Testimonium, som fra en Skole udstedes, være sig ved Dimissienen til Universitetet eller ikke, betaler den, som modtager det, 10 Rele til Skolekaffen, med mindre han har oppebaaret noget Skolebeneficium, i hvilket Fald det meddeles ham gratis. Naar nogen dimitteres privat, betaler han til nærmeste fuldstændige lærde Skoles Kasse 10 Rdlr; men stædes en Privatist til foreløbigt Tentamen i en offentlig Skole, og dimitteres siden, da betales for begge Dele 20 Rdlr. Beviis for, at faadan Betaling er ers lagt, skal Privatisten vedlægge sit Testimonium, forinden han stædes til Eramen Artium. IX.) Om Skolernes Eiendomme, Sonde, Indtægter og Udgifter og Regnskabsføringen over 3 2 sams Fr. om de farde Skoler. IX C. 109-112 §. 7 Nov. samme. 109.) Ligesom alle de private Legater, om hvilke i 71 § er bestemt, saaledes skal ogsaa alle andre de lærde Skolers og deriblant Odense Communitets nuvæ rende eller tilkommende faste og løse Eiendomme, Ra pitaler, Legater, Indtægter og Indtægtskilder være og blive bem urokkeligen forfikkrede, og alle Fundatser, Gavebreve, Anordninger og Adkomster, som hiemle 110.) -dem samme, stedse staae i fuldeste Kraft. Enhver Skole skal beholde fine Eiendomme, Kapitaler, Legater og øvrige Indtægtskilder udeelte, og dens Indtægter af samme anvendes først og fornemmelig til dens egne Fornødenheder, efter de Reglementer, som Direc tionen affatter; men hvad som derefter ved Skolerne hver fer sig og ved Odense Communitet bliver aarligen tilovers, fal, forsaavidt det ikke ved Fundatser eller ans bre Anordninger er bestemt til Oplag eller vorende Kapiz tal, inddrages under det oprettede almindelige Skolefond, om hvilket Directionen under 22 Maj 1807 er tillagt speciel Befaling. 111.) Af det almindelige Skolefond, hvilket aldrig mane anvendes til andet Brug, end til det lærde Skolevæsens Fornødenheder og Forbedring, adredes først Udgifterne til saadanne Fornødenheber, som maatte være fælles for samtlige Skoler, og ikke kan regs lementeres for nogen eller nogle især, dernæst de Tilskudde, som udfordres for de mindre formuende Skos ler, der ikke selv have Indtægter i Forhold til deres Ubgifter, og endeligen grundlægges derved saadanne Fonds, som til Skolevæsenets Tarv i enkelte Grene kan være fornodne eller gavnlige. Bestyrelsen over Fondet fører Di rectionen efter de Regler, som Kongen derfor har fore= Trevet." 112.) Overtilsynet med Skolernes Pengevæsen staaer under Skole Ephoratet paa ethvert Sted, fem til alle Tider maae være underrettet om den eller de det vedkommende Skolers oeconomiske Forfatning, og Fr. om de lærde Skoler. IX C. 112-115 §. og uben hvis Samtykke ingen Kapital mane opsiges eller 7 Nov. udsættes. 113.) Det specielle Tilsyn og den specielle Sorvaltning vedbliver under de ved foregaaende Anords ninger udnævnte Skoleforstandere, hvilke paa ethvert Sted ere: Stedets Magistrat, dets første Sognepræst.. os Skolens første Lærer. 114.) Ingen af de faste Lærere ved nogen Skole skal det være paalagt, som Embedspligt, at føre Skolens Regnskab; men samtlige forstandere vælge af deres Middel, eller ogfaa udenfor samme, en paalidelig og vederheftig mand, som oppebærer Skolens Indtægter, ubtæller dens Udgifter, og fører behørigt Regnskab over samme, imod derfor at nyde aarligen 2 Procent af de løbende Indtægter, han oppebærer, indtil 5000 Rdlr, og I Procent af det, som disse aarlige Indtægter beløbe sig høiere end denne Sum. Blandt løbende Indtægter kan ikke regnes saadanne Kapitas ler, som indbetales for at omsættes. 115.) Almindelighed have Forstanderne under Ephorernes Tilsyn at vaage over Skolernes Kapitaler og Eiendomme, deres Indtægter og Udgifter, saaledes at Kapitalerne altid ere og blive sikkert udsatte paa Nente, de øvrige Eiendomme i god Orden vedligeholdes, Indtægterne efter Muelighed foreges, og udgifterne ikke overgaae det Bestemte eller Nødvendige. Isærdeleshed paaligger det bem at være noie underrettede om Skolernes Indtægter og Indtæyts= Kilder; at holde i den dertil ved hver Skole indrettede Bog alle Skolens Fundationer, Gavebreve og Legater 'nøiagtigen indførte; at administrere, ved Hielp af Regnskabsføreren, Skolernes Jordegods og Tiender; at instruere Regnskabsføreren om de Pligter, han har at iagttage; at paasee, at han nøiagtigen opfylder dem; at lade sig af ham stille saadan Caution, som de til deres Betryggelse og i Forhold til de Oppeberseler, han paa eengang kan have i Kasse, ansee tilstrækkelig; at meddele ham de til hans 3 3 Regn= Fr. om de lærde Stoler. IXC. 115-119§. 7 Nov. Regnskabs Bilæggelse fornadne Indtægts- og Udgifts: Or bres; at paafee, at hans Regnskabs- Ertracter, Regns stab og Antegnelsers Besvarelse i rette Tid indsendes. Dersom negen Skole ved dens Forstanderes Sorsømmels fe nogensinde lider Tab, staae de derfor een for alle og alle for een til Unsvar. 116.) Regnskabsføreren skal med Flid og Troskab intkræve folers Indtægter til de Tider, naar de forfalde; rigtigen og betimeligen uds betale de Udgifter, til hvilke Forstanderne give Ordres og Enviisninger; ever Indtægter og udgifter føre et ordent ligt og nøiastigt Regnslob, og til rette Tid indfende fine Regnskabs Extracter, Regnskaberne selv og Anteanelfers nes Besvarelse. For Oppeborsel of Regnskabsfering staaer han til Ansvar paa samme Maade, som andre of 117.) fentlige Oppeborsets, Regnskabsbetiente. ,09 Paa det at Regnskabsføreren kan være underrettet om, Hvad han har at oppebære, stal bara af Skolens Forstan dere være medbeelt en neingtig fortegnelse over alle de Indtægter, som Skolen aarligen tilkomme, med Underretning om, til hvilken Tid enhver Indtægt forfalder. Sil Udgifterne meddele de ham enten staaende Orbres, efter de af Directionen tilstillede Reglementer, eller og sær filte for andre tilfældige udgifter. Uden Udgifts-Ordres, fam vedlægges Regnskabet, maae ban Intet udbetale. 118.) Ethvert Skoleregnskab skal have trende Afdelingerden ene for Skolen i Almindelighed, den anden for Bibliotheket og de videnskabelige Upparater, den tres die for Stipendierne og disses Fonds og Oplagssummer. Til enhver af disse Afdelinger henføres de Indtægter og Udgifter, som dertil here. Forsaavidt Oplagssummerne ikke ved Skolerne selv ubtælles, men forbeholdes Disciple, indtil de studere ved Universitetet, sal de fra Skolerne efterhaanden indsendes til det almindelige Skolefond, fra hvilket de i sin Tid anvises til Vedkommende, 119.) Web Fr. om de lærde Stoler. IXC. 119-123 §. Ved hver Maaneds, Qvartals og Aars Udgang skal 7 Nov. Regnskabsfereren til Forstanderne afgive Extract af Regnskabet over de i Maanedens, Qvartalets og Aarets Lob forefaldne Indtægter og Udgifter. Maaneds Extrac terne beholde Forstanderne for sig til Underretning. 2f Qvartals Extracterne og General Eptracten, hvilke afs gives i trende Afferister, beholde Forstanderne een, og sende den anden til Directionen, den tredie til Skoles Ephorerne. 120.) Ved ingen Maaneds og intet Qvartals eller Nars Afslutning maae Regnskabsforeren beholde større Sum end 2 a 300 Rdlr i Kasse. Alt Hvad som Extracterne vise at være derover, skal Forstan derne da uden Henstand af Regnskabsføreren modtage, og siden deraf igien til ham udtælle, hvad han efterhaanden til lobende udgifter behover. 121.) Til at ginas me de Skolens Penge, som saaledes og ellers komme i Skoleforstandernes Værge, skal, som bidtil har været ancrdnet, paa ethvert Steds Raadstue være hensat en jernbunden Kasse med trende dirkefrie Laase, til hvilke trende af Forstanderne, nemlig en af Magistraten, Sognepræsten og den første Lærer skal have hver sin Nogle. Saa ofte Kassen aabnes, seal de alle tre være tils ftede. Er nogen hindret ved Sygdom eller andet lova ligt Forfald fra at mode, kan han afgive sin Nøgle til de øvrige Forstandere, af hvilke i det mindste tvende skal være tilstede ved Kassens Aabning. 122.) Endvi bere skal Kassen bevare de Obligationer og andre Do cumenter af Vigtighed, som vedkomme Skolens Pengevæsen, ligesom og en af Ephorerne authoriseret, giennembraget og forfeglet Protocol, i hvilken Forstanderne under deres Hænder indtegne, hver Gang de møde, og hvilke Summer, Skolen tilhørende, der nedlægges eller udtages. 123.) Naar de bestemte aars lige Stipendier uddeles, skal det skee i en Forsamling 34 af 2 Fr. om de lærde Skoler. IX C. 123-126§. 7 Nov. af Forstanderne til Disciplenes Forældre eller Berger, eller Hvem disse dertil give Fuldmagt, som derfor qvittere paa en fortegnelse, der til den Ende maae være affattet. Dette Document afgives til Regnskabsføreren, for at tiene til Bilag ved Regnskabet. 124.) Zil Underretning for Revisionen om Skolens frugtbringende Kapitaler og om Sikkerheden, som for samme haves, skal Forstan derne aarligen afgive til Regnskabsføreren en fortegnelse over disse hver især, samt over de Panter eller andre Sif kerheder, hvori de ere udestaaende, hvilken Fortegnelse vedlægges Regnskabet. Forsaavidt Kapitalerne i Huuss panter ere udsatte, sal i det mindste hvert tiende Aar en lovlig Syneforretning af Sagkyndige over Panterne holdes, hvilken Synsforretning vedlæages Regnskabet. 125.) Med Skolernes Bygninger og Værelser, hvilke paa alle, ligesom allerede paa de fleste Steder er fleet, tal gives passende Udvidelser og Forbedringer, have Forstanderne Tilsyn, at de tilberligen vedligeholdes paa Kir ternes Bekostning, hvor Vedligeholdelsen, ifølge Lovens 2-22-71 (*), for Kirkerne er Pligt; for Skolekaffens Regning, hvor Kirkerne ved speciel Anordning ere fris tagne. I sidste Tilfælde stal Forstanderne være bemyn digede til, uden Forespørgsel at foranstalte Reparationer indtil 50 Rdlrs Belob. For dem fra 50 Rdlr til 100 Rdlr indhentes Ephorernes Samtykke; for dem af 100 Rdlr og derover giøres Forestilling af Ephorerne til Directionen. 126.) Med Skolernes Bogsamlin ger, for hvis henfigtssvarende Forøgelse fremdeles af Dis rectionen skal drages Omsorg, har enhver Stoles første Lærer Tilsyn, og staaer derfor til Ansvar. Alle de Bos ger, fem allerede haves eller herefter fisbes eller gives, skal findes indførte i en dertil indrettet Protocol. Over dem, (*) Norske L. 2-21-63. Fr. om de lærde Skoler. IX C. 126-131 §. - dem, som kiøbes, og Prisen, til hvilken de kiobes, lægs 7 Nov ges aarligen en af Skolens første Lærer attesteret Fortega nelse ved Skoleregnskabet. Naar den første Lærer ved Des den afgaaer eller fratræder, skal af Skolens Forstandere noie eftersees, om alle Bøger, saaledes som de i Catalo get findes indførte, virkeligen ere tilstede. Mangler no gen, skal den afgangne Lærers Boe eller den Fratrædende tilsvare samme. Derefter skeer formelig Overleverelse til enhver første Lærer. 127.) Naar Skolernes øvrige Inventarier, ligesom og deres Bogsamlinger, eengang fuldstændigen ere optagne, og Fortegnelser derover indsendte, da forfatte Skolernes første Lærere, hver for sin Skole, aarlig fortegnelse over Afgang og Tilgang, hvilken afgives til Regnskabsføreren, for at følge hans Regnflab.

128.) Ethvert Aars Regnskab skal være forfattet og til Skoleforstanderne afgivet i det seeneste 3 Uger efter Aarets Forløb. Hvad som i Aarets Lob er forfaldet til Indtægt, men ikke indkommet, føres til Restance. Forstanderne tegne paa Regnskabet, om de derved have noget at bemærke eller ikke, og indsende det ders paa ufertevet til Directionen, under hvilken det revideres og decideres. Af de reviderede og deciderede Regnskaber tilstilles Ephorerne Affkrifter fra Directionen. 129.) For Regnskaber, Ertracter, og hvad videre dertil hen hører, bestemmer Directionen de Schemata, hvorefter de indrettes og føres. 130.) Cathedralsko lerne i Kiøbenhavn, Christiania og Odense, samt ved Communitetet i Odense, forbliver det ved de Indretninger i Henseende til Regnskabsvæsenet, som der ere indførte, saalænge Kongen ikke deri gier Forandring. 131.) Hvert Aar haver Directionen til Kongen at indgive Generalberetning og derhos summarist Regnstab over det hele lærde Skolevæsen og sammes oecono miske Tilstand. 35 Verf., Berf. w. d. Rechtspflege re. 7 Nov. 9 Nov. II Nov. 2. Nov. 18 Nov. Werf., wodurch der unterm 20 Jul. 1802 erlaffene gemeine Bescheid, zur Erhaltung guter Ordnung im Geschäftsgange und Besileunigung der Rechtspflege bey den Schleswigschen Ober: Dicafterien, erneuert und auf sämmtliche Untergerichte :c. erweitert wird. p. 285. Cancellie: Vat. ang. Tiden til den theologifte og juridiske Examens holdelse, f. Slesvig. p. 246. Fr. ang. Forhoielse af Toldafgifterne i Danmark. Gen. Toldkammer. p. 247. Gr. Da en forøgelse af Statens Indtægter maae under nærværende Omstændigheder anfees hoist fors neden, saa vil Kongen til den Ende herved indtil videre have paabudet følgende Forheielse i Toldintraderne: Indeg udførselstolden, Transittolden og Oplæggelsesafgiften efter Coldfr. I Febr. 1797, de vestindiske og ostindiske Afgifter efter Frr. 3 Mai og 16 Jun. 1797 og 8 Mai 1807 samt Erttaafgiften af ind og udgaaende Varer efter Sr. 1 Oct. 1802 fal, naar og hvor disse Afgifter fra denne Srs Bekiendt giørelse forfalde til Betaling i Danmark, etlægges med 50 Procent mere, end i bemeldte Frr. er bestemt. Saavel hvor hidtil af forbemeldte oprindelige Afgifter er efter Fr. 6 Jun. 1806 betalt Tillægsafgift, som og af alle ved nærværende Fr. forhøiede Afgifter, erlægges 25 Procent til Skatkammerfonden. Pl., wodurch die Ausfuhr des Habers aus der Herzogthümern bis zum 31 Mart. 1810 erlaubt wird. P. 287. R. Kammer Pl. (Resol. 15 Nov.) at de Friheder, som ved Sv. 5 Sept. 1787 og Anordn. 17 Jul. 1789 og 20 Jun. 1794, samt ved de af Rente Kammeret ved pl. 13 febr. 1789 og 30 Maj 1799 bekiendtgiorte Resol. 11 febr. 1789 og 29 Maj 1799, i Une Pi. om e, finmarkske Handel. i Anledning af Handelens Frigivelse, have været Sinmar: 18 Nov. Fen forundte paa 20 Aar, der nu ere udløbne, for det første og indtil videre maae vedblive, som hidtil. p. 248. (†) Havne Commissione Pl., at da Pram- 18 Nov. og Steenfører Lauget efter Forpagtnings- Contract er overdraget Oppeborselen af den ved Sr. 15 Dec. 1724 pacbudne Afgift af hvid Stroe: eller Gulofand, som indføres til Khavn; faa have alle og enhver (med Undtagelse af Porcellains Fabrikken, som til dens Fors nødenhed derfor er fritaget) til bemeldte Laug, uvægerligen og forinden Losningen tillades, at erlægge den bes stemte Ufgift med 3 Mark af hver liden Baad med hvid Gulvsand indtil 2 Lefts Dragtighed, og i Rdlr af hver større Baad; desforuden Mark for hvert stort Vognmandslæs og 4 Stil. fer et mindre Las, som til Lands indføres. Pat. Eirc. Verf. weg. tabellarischer Tachrichten über 21 Nov. die in einem jeden der hier benannten Districte im Sp. Schleswig vorhandenen Fabriken 2. p. 288. Cancellie. Pl. (*) (Kgl. Befal. 26 Nov.), hvorved be= 26 Nov. fiendtgieres at faasom i en her ankommen officiel Skrivelse er anmeldt, at Kongen af Sverrig har tilladt, at alle danfte og norske Handelsskibe maae frit og ubehindret ind og udpassere i svenske Havne, samt der losse og lade; saa har Kongen tilladt, at de Hans Unders faatter tilhørende Handelsskibe maae i bemeldte Diemed anløbe de svenske Havne, (See Bekiendtg. 23 Dec. 1809). P. 249. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 21 29 Nov. Nov.) at Pl. 12 Aug. 1782, hvorefter ikkun de, som hapa (*) Ved en Tryffeil er denne Pl. i Sail, af Err. bateret d. 37 Nov. Pl. om, Tilladelse at sauge Brænde. 29 Nov. havde erheldt Bevilling, maatte befatte sig med at sauge og hugge Brænde i Khavn, skal være ophævet, saaledes, at det herefter skal være Enhver uformeent at fauge og hugge Brænde i Khavn. p. 318. 30 Nov. 6 Dec. ? Dec. Verf., enthaltend einige nähere Bestimmungen des 2 § d. Von. 4 Maj 1808 weg. Errichtung der Ru ften Miliz (f. Schleswig). p. 292. Raadstue Pl. (Kgl. Befal. 3 Dec., bekiendtgiort Khavns Magistrat og Over Øvrighederne i Dmk ved Can cellie Br. 5 Dec.) at Kongen (foranlediget ved de mange Reisende, der passere Hans Stater, hvoriblandt muligen engelske Undersaatter, eller i engelsk Sold staaende Perfoner, under et eller andet Foregivende kunde søge at indsnige sig i Landet) har ved Parolbefaling giort Erindring om at iagttage Parolbefaling 31 Maj (bekg. ved Pl. 3 Jun.) 1809, denne Gienstand betreffende; og ligesom der saaledes paa nye er paalagt samtlige militaire Com mandeurer Jagttagelsen af sidstmeldte Parolbefaling, saaledes skal og denne, Cancelliet i sin Tid communicerede, Befaling indstiæerpes vedkommende civile Øvrigheder. P. 318. Gen. Postdirections Pl. (Resol. 4 Dec.) ang. Forhøielse i Vognmandstaxten i Dmk f. 1810, og om en høiere Leie af Vognmændenes Ralescher. P. 250. I Betragtning af de høie Piiser, hvortil Hestefo der og alle Materialier til Vognmændenes Brug og deres Redskabers Vedligeholdelse, under de nærværende Omstændigheder, ere stegne i de danske Provindser, har Kongen, paa Generalpostdirektionens Forestilling, resolveret: at Taxten for Befordring med de anordnede holsteens fe Vogne og med forsvands hefte maae forhøies til I Rblr pr. Miil for hvert Par Heste, og med de mindre Postvogne samt Estafetter til 5 Mf. pr. Miil; hvilPl. om Vognmandstaxten. hvilken Forhøielse saaledes maae vedvare til udgangen af 7 Dee. Waret 1810. Endvidere bifaldes: at Fragten for Retours Befordring herefter maae erlægges med af det, som betales for Tour, samt at Leien af Ralescher for Frem tiden mane forhøies til 20 St. pr.. Miil, imod at disse indrettes saaledes, sem Generalpostdirektionen til de Reisendes Beqvemmelighed foreskriver bet. Denne Taxt gielder fra 1 Jan. til 31 Dec. 1810, hvorimod dens forhøiede Leie af Ralescher ikke begynder, førend Kalescherne af Vognmændene ere indrettede efter Genes ralpostdirektionens Forskrift, hvorom Publikum skal vorbe nærmere underrettet ved Bekiendtgiørelse i de offentlige Tibender. Pl. ang. en neiere Bestemmelse af d. 3 8 Dec. §i Fr. om Brandvæsenet paa Landet i Dmk 29 febr. 1792. Gen. L. Oec. og Commerce-Coll. p. 251. Endffient ved Fr. 29 febr. 1792. 3 § er foreskre vet: at naar en ny Gaard eller et nyt Huus bygges i Byerne, maae samme ikke indbygges i Naboernes, eller stede sammen dermed, men imellem Gaardene eller Hus sene sal altid efter Muelighed være fornødent Mellemrum; saa er det dog befundet, at Bygninger desuagtet opføres hverandre saa nær, at den tilsigtede Tryghed ikke opnaaes, aden at Vedkommende derfor kunde drages til Ansvar, som Overtrædere af bemeldte Forskrift. Kongen har noiere bestemt den 3 §i Fr. om Brandv. paa Landet i Dmk 29 Sebr. 1792 saales des, at det deri ommeldte mellemrum skal være 50 Alen; og derved tillige fasifat, at Erstatning fra Brandforsikringen ikke herefter til nogen mane udbetales, uden under Vilkaar, at opfylde denne Forskrift; og dersom dette ikke kan skee, uden at et eller flere af de afbrændte Steder maae udflyttes, tillades, at til enhver. Gaardbruger, der, efter opkommen Ildebrand, til større Gif Pl. om Num melf. Bygninger p. Landet. 8 Dec, Sikkerhed for de i Byen tilbageblivende Gaarde, udflytter af Byen, af Kongens Kasse udbetales en Bygningshielp 9 Dec, 9 Dec. af 100 Rdlr. Stulde ikke nogen godvilligen til Uda flytning være at formaae, have Amtmændene og Landvæsens Commissarierne at bestemme, hvo det skal udflytte, og, i Tilfælde at Vedkommende ikke hermed ere tilfreds, feat Sagen, ligesom de Sager, der angaae Udskiftninger og deraf flydende Udflytninger, indankes til Rentekamme tet, og der endeligen decideres. N. Kammer Pl. (Resol. 8 Dec.) at Kongen har, i Henseende til den ved Sr. 4 Sept. 1809 paabudne Procent- Afgift af udestaaende, Capitaler i faste Eiendomme i Dmt, resolveret: Imo.) at det mane være Rentekammeret tilladt i fornødne Tilfælde at lade bes meldte Procent Afgift indtræve hos Debitorerne, imod at disse erholde Rettighed til at afkorte Creditorerne Afgiftens Belob i de først forfaldende Renter; i hvil ten Henseende ingen Obligation for nogen afgiftspligtig Capital maae udslettes af Pantebogen, imedens benne Afgift opkræves, med mindre Debitor fremlægger Attest frá vedkommende Oppebørselsbetient fot, at Afgiften af Capitalen behørigen er betalt. 2do.) Fornævnte Af= Jylland udsættes til gifts Opkrævning maae i torre Viborg Snapstings: Termin 1810. p. 253. Fr. ang. Forhøielse indtil videre i det ftemplede Papiirs Taxt i Dmk og Nge. R. Kammer. P. 254. Gr. Da det under nærværende Omstændigheder er hoist nødvendigt, at Statens Indtægter forøges, saa vil- Kongen iblandt andet have i det anordnede stemplede Papiirs Zapt paabuden en Forhøielse, der skal tilflyde Skatkam mer Afdrags Fonden. Hvorfor herved følgende befales: Alt stemplet Papiir i Danmark og Norge skal fra Begyndelsen af Aaret 1810 og indtil videre betales med 50 Fr. om stempl. Papiirs Forheielse. 50 procent mere, end ved Fr. 25 Maj 1804 et be: 9 Dec. stemt og den Papiret paatrykte Taxt lyder paa. Sy bliver det stemplede Papiir til 27 Stilling, for at undgaae Brok, at betale med fulde 41 Skilling. (†) Freds Traktat imellem Hs. M. Kont: 10 Des. gen af Danmark og Torge og H. M. Kongen af Sverrig (med en separat Artikel ang. giensidig udlevering af Deserteurer og forbrydere), sluttet i Jonkoping d. 10 Dec. 1809. [Udenl. Departement]. Khavn 4to. Gr. H. M. Kongen af Danmark og Norge og H. M. Kongen af Sverrig, besielede af en giensidig Attraae efter at giøre Ende paa Rrigens Ulykker og igien at oprette Enighed og god forstaaelse imellem Dem, samt got aboeforhold imellem Deres respective Stas ter, have til den Ende udnævnt og bemyndiget Befulds mægtigede, nemlig: Kongen af Danmark Hr. Ziels Ro senkrang, Kammerherre og Storfors af Dannebrog Or denen, og Kongen af Sverrig Hr. Carl Gustav af Adlerberg, Kammerherre, Commandeur af Nordstiern= Ordenen, samt Ridder af Sværdordenen; hvilke, efter behorigen at have meddeelt hinanden og udverlet deres Fuldmagter, som fandtes at være i god og behorig Form, have fastsat, afsluttet og undertegnet følgende Artikler af en Fredstractat: 1 Art.) Der skal være fast og bestandig Fred, oprigtigt Venskab og got taboestab imellem Kongen af Danmark og Kongen af Sverrig, Deres Arvinger og Efterfølgere, Deres Stater, Lande og Undersaatter; i Følge heraf skal en evig Glemfel hvile over alt det, som er forefaldet imellem de høie contraherende Magter i Anledning af nuværende Krig; de tvende høie Magter, Des res Arvinger og Efterfølgere vil for Fremtiden vedligeholde en god Harmonie og en fuldkommen Enighed og god For staaels , Fredstractat m. Sverrig. 1-5 Art. 10 Dec. staaelse. 2.) Ved nærværende Artikel vorder det fastfat, at den Vaabenstilstand, som allerede bestaaer imellem de heie Magter paa alle Steder saavel til Lands som til Bands, i Kraft af Overeenskomster, som ere tidtigere end Datum af denne Tractat, skal forandres til en bestandig Ophørelse af alle fiendtligheder. 3.) Brigsfangerne skal giensidigen frigives, uden nogenslags Undtagelse og uden Hensyn til Tallets Forstiel lighed. De skal tilbagegives i Masse i den kortest mues lige Tid, paa et eller flere passende Steder af de respective Grændser, og al den Foielighed, som det gode Naboefabs Gienoprettelse farer med sig, skal vises dem af det Lands Regiering, hvor de have været i Fangenskab, hvil- Ken Regiering og skal bære Omkostningerne af deres Transport til bet Sted, hvor Udverlingen skal stee. Begge Regieringerne giøre sig ansvarlige for Betalin gen af den Gield, som de Krigsfangne maatte have giort paa de Steder, som vare dem anviste til Ophold. Regningerne desangaaende skal gienfidigen vorde opgiorte inden en Tid af to Maaneder efter Undertegnelsen af nærværende Fredstractat og blive betalte faa snart see fan. 4.) Det Beslag, som er lagt paa Gods og Eiendom, tilhørende de tvende Souverainers respective Underfaatter, ligesom og den Embargo, som er lagt paa deres Skibe i begge Landes forstiellige Havne, da Krigen blev erklæret, skal vorbe hævet, faasnart De respective nærværende Tractat er bleven ratificeret.. Underfaatters Fordringer, hvis Omhandling for Dom stolene er bleven afbrudt formedelst Krigen, skal fra selv- 5.) samme Dieblik af igien have deres frie Gang. De ældre imellem Deres Forgiængere sluttede Fredss tractater, navnligen: Rigbenhavns: Tractaten 27 Maj 1660 og Tractaten, undertegnet i Stokholm d.-3 Jun. og i Frederiksborg d. 3 Jul. 1720, gienoprettes ved Fredstractat m. Sverrig. 5-6 Art. bed nærværende Tractat og sættes paa nye i Kraft eftet 10 Dec. deres hele Indhold og Betingelser, for saavidt disse itte stane i Modsigelse med det, som i nærværende Tractats Artikler er fastsat. 6.) De hoie contraberende Mage ter ere enige om, igien at oprette Posternes Gang i begge Landene, igiennem begge Souverainers respective Stater, paa samme Fod, paa hvilken den var indrettet Aaret 1807 i Begyndelsen af August, ifølge ældre Tractater og Overeenskomster, og navnligen ifølge den 15 Art. af Fredstractaten 1720, den dertilhørende for- Flarende Act, og Overeenskomsterne af 1735 08 1751. Heraf følger, at i kraft af fornævnte 15 Art. af Fredstractaten af 1720 flat begge respective Regieringer holde Post Commissarier, nemlig den danske Regies ring Sin Commissair i Helsingborg og den fvenste Sin i Helsingser, hvilke Commissarier ei kan udøve nogen Embedsforretning som deres Regierings Postmestere, eller med andre Ord, ei kan uddele Breve, kommende fra des res respective Land, i den Stad, hvor Commissairen er ansat, eller modtage Breve til deres eget respective Land fra Stadens eller Landets Indvaaneres egne Henber, men ikkun ved den paa Stedet værende Postmesters Mellems komst, som har at modtage og at quittere for Antallet af Brevene, især for dem, som indeholde Penge og vigtige Documenter. For at forekomme Misbrug, stal Postsækken eller Postsækkene, som begge Regieringer for Fremtiden lade befordre, saaledes som ferend den overomtalte Tid i Aaret 1807, ved Pestillioner paa egen Bekostning, refpecs tive igiennem begge Souverainers Stater, tvende Gange om ugen, blive plomberede eller forsynede med Hænges Iaafe, nemlig de svenske Postsække af den danske Com misfair i Helsingborg, og de danske af den svenske Coms misfair i Helsingøer. Plomberingen eller Hængelaasen paa de svenske Postsække skal aftages af en dansk Toldbes XV Deel. 2 a tiens Fredstractat m. Sverrig. 6 Art. 10 Dec. tient eller anden dertil af Kongen af Danmark bemyndiget Person i det Dieblik, den svenske Postillion passerer-Grænds fen for at komme til Hamborg. Lignende Sikkerheds- Foranstaltning skal tages i Henseende til de svenße Poste fatte, som afgaae fra Hamborg til Sverrig, for at disse Postsække ikke skal blive aabnede, saalænge de ere paa dansk Grund. Ligeledes skal og Plomberingen eller Hængelaas sen, hvormed den svenste Commisfair i Helsingøer har for. spnet de danske Postsække, som gaae igiennem Sverrig til Norge, blive aftaget, faasnart Postillionen kommer over Grændsen, der adskiller begge Nigerne, af en dertil af Det staaer den Kongen af Sverrig bemyndiget Betient. svenske Regiering frit for, at tage lignende Sikkerheds Foranstaltninger i Henseende til de norske Postsækkes Til bagebefordring igiennem Sverrig til Danmark, for at forvisse sig om, at disse Postsælle forblive lukkede, medens de befordres paa svensk Grund. Det fastsættes ved nærvæ rende Artikel, at det skal være Postcommissairerne, som ere ansatte i de tvende Grændsesteder, Helsingøer og Helsingborg, paalagt, at eftersee Postsækkenes Til. stand, saavel dem, de modtage, som dem, de afsende, for at kunne bevidne, at ved deres Befordring igiennem de respective Stater ingen Misbrug eller Uregelmæssighed er bleven beganet, eller for at bevidne Uordenen, ifald en saadan havde funden Sted. Det er ligeledes fastfat, at det ftab henhøre til de i begge ovennævnte Steder respec tive ansatte Commissairers Embedsforretninger, at foranstalte det Fornødne i Henseende til Befordrings: Om kostningerne af de respective Postsække igiennem Kongen af Danmarks Stater og igiennem Sverrig, samt at begge Regieringers respective Postdirectioner eller Administratio ner indestaae hinanden giensidigen for Regelmæssigheden af den Betaling, som skyldes de Personer, der paatage sig paa de forskiellige Steder eller forstiellige Stationer Be fote Fredstractat m. Sverrig. 6-7 Art. fordringen eller Expeditionen af de fremmede Postsække, to Des, Den danske Regierings Postgang til dansk Lapland eller Sinmarken skal igien indrettes paa den Fod, paz hvilken den blev fastfat i Aaret 1798, med den foran dring i Postrouten, som da blev bestemt, at istedenfor at adskille Postsættene saaledes som det forhen fleede pag svensk Grund, hvorfra den ene Postsæk gik til Tromsen (Tromsøe) og den anden til Wardsehuus, skal for Frems tiden begge Postsækkene blive sammen, indtil de afleveres i Tromsen til den danske Regierings Betient. Begge de heie contraherende Magter ere blevne enige om, at der fornyede Indretning af Posternes Befordring respective igiennem den ene og den andens Stater kan begynde med den 1 Jan. 1810. Yagtet den i nærværende Artikel fastsatte Regel for Postsækkenes Befordring igiennem begge Souverainernes respective Stater er overeenstemmende med begge Staters Trang til at see Samfærselsveiene for deres Correspondence igien aabnede, og med Souveraines nes Attraae efter at lade deres Undersantter deeltage i dens ne Fordeel, saa forbeholde begge de boie contraherende Pars ter sig dog nærmere at blive enige om de Modification ner, hvilke De i denne Henseende maatte ansee som nøds vendige for begge Staters giensidige Tarv, og den Overs eenskomst, som desangaaende maatte vorde tagen, seal ansees som en særskilt Artikel, der udgiør en Deel af nærs værende Tractat, og saaledes som om dens Bestemmelser heri Ord til andet havde været indførte. Men saalænge Som begge Regieringerne ikke ere blevne enige om Forans dringer i den ved nærværende. Artikel antagne Maade, skaf dens Bestemmelser tiene til Regel for de Betiente, som respective ere ansatte til at erpedere Postsækkene og til at vange over den herved fastsatte Orden, 7.) De heie contraherende Parter forpligte sig giensidigen til nærs mere og faasnart skee kan, at komme overeens om et Regs. Iement 21 2 Fredstractat m. Sverrig. 7-8 Art. 10 Dec. Iement for begge Nationers Handels og Spefarts Forhold, til deres respective Undersaatters almindelige og giensidige Gavn, i hvilket, foruden andre Bestemmelser, den frie Transport af Skibsbygnings og andet Tommer, hugget i Tryffel Skoven i 17orge, paa Klara Elv, som gaaer ind i Sverrig, skal fastsættes paa en billig Maade, til giensidig Fordeel for Eierne i Norge og de svenske Undersaatter, som vil deeltage i denne Transport, hvorved Tømmeret igien indføres i Norge. Ovenmeldte Reglement skal ansees som en særskilt Artikel, der udgiør en Deel af nærværende Tractat, og saaledes som om dens Bestemmelser heri Ord til andet havde været indførte. Imidlertid skal Handelsforholdene imellem begge Nationer, efter nærværende Tractats Undertegnelse, igien oprettes paa samme Fod, paa hvilken de vare førend sidste Brud. 8.) Begge de boie contraherende Par ters respective Undersaatter skal have fri Raadighed over deres faste Eiendomme, og til deres Monarks Land kunne udføre Beløbet af disses Salg, ligesom og det rørlige Gods, som de maatte have erhvervet sig i den anden Souverains Stater, enten ved Gave, Efterladenskab eller Arv, ifølge et Testament eller ab inteskato, eller og ved Frugten af deres Arbeide, eller paa nogen anden Maade, og der skal i Henseende til denne Gienstand tilstaaes dem de samme Rettigheder og Foieligheder, som nydes af egne og fødte Underfaatter i den Stat, hvor de ere komne i Bes siddelse af saadanne Effecter. Begge Regieringerne frafige sig giensidigen, og efter fælles Overeenskomst, enhver af Dem til Fordeel for den andens Underfaatter, udøvelsen af den Deel af Afdragsrettigheden, som respective tilkommer dem, og denne Ufgift skal altsaa for Fremtiden være eg bestandig forblive afffaffet i begge Landene og den Hele udtrækning af begge Souverainernes nuværende og tilkommende Gebeet, forsaavidt som de respective Regies rin Fredstractat m. Sverrig. 8-10 Art. ringer hæve samme eller lade den hæve. Men den Deel 10 Dec. af Afdragsrettigheden, som i visse ved Lovene bestemte Tilfælde tilkommer Stæder, Communer eller andre private Øvrigheder, skal forblive dem som forhen forbeholden, eg de skal vedblive at udøve den, efter de indførte Vedtægter og efter de Anordninger, som ere i Kraft i begge Stater. Tillige er man udtrykkelig bleven enig om, at nærværende Artikels Bestemmelser ikke skal have Lovskraft uden forsaavidt de Efterladenskaber angaaer, som tilfalde nogen efter denne Tractats Undertegnels sesdag. 9.) Da got Naboeskabs pligter paalægge de høie contraherende Parter den giensidigen gavnlige Forbindtlighed, at bidrage, faavidt det staaer til Dem, til at overholde begge Landes criminelle Love, saa ere de blevne enige om en særskilt Artikel, der skal vorde anseet som om den Ord til andet var indført i nærværende Tractat, og hvorved den giensidige Udlevering af Forbrydere og Deserteurer Pal vorde fastsat eg bestemt. Nærværende Tractat tal fra begge Sider vorbe ratificeret, eg Ratificationerne, udfærdigede i god og behørig Form, vorde udverlede i Jonkoping inden 14 Dage, at regne fra den Dag, Tractaten er bleven undertegnet, eller endog før, om skee kan. 10.) Separat Artikel. Da begge høie contraherende Parter i 9 Art. af Fredstractaten have forpligtet sig til, ved en Separat Artikel at bestemme de Grundsæt ninger, som skal følges i Henseende til den giensidige Udlevering af Deserteurer og Sorbrydere, som, ef ter at have krænket den ene af disse Staters Rolighed, offentlige Sikkerhed eller Credit, unddrage sig for Lovenes Strænghed, ved at flygte til den andens Gebeet, er man bleven enig om, at lade saadanne Forbrydere paagribe og respective lade dem udlevere til deres retmæssige Regiering, saasnart Reqvifitionen desangaaende er bleven giort, 2 a 3 for Fredstractat m. Sverrig. Sep. Art. 1-3 §. to Det. for at de kan blive demte og straffede efter det Lands Los de, hvor Forbrydelserne ere beganede; og paa det at ingen vivl eller Tvistighed maatte opstane angaaende de Forbry delsers Natur, som bemyndiger den ene af begge de høie Magter til at reclamere, og som forpligter-den anden til at udlevéré, de undvegne Forbrydere og Deserteurer, saa ere følgende Puncter fastsatte: 1 §.) Denne Udlevering skal finde Sted i Henseende til alle de Personer, som beskyldes for crimen læsæ Majestatis ellet Landsforræ berie, Mordere, Rovere, Mordbrændete, Falsenére, Tyve, fvigagtige Falentere, falske Wiener og Deserteurer. 2.) I Henseende til falske pntnere er man bleven enig om, at den, som efter at have giort sig skyldig i den Forbrydelse, at eftergiøre den ene af disse Regteringers Mynt, enten virkelig eller repræsentativ, findes at være i den andens Statet, stal, hvilket endog Stedet maatte være, hvor Forbrydelsen er bleven beganet, udleveres til ben af disse Regieringer, hvis Mynt, eller Papirer der gielde som Mynt, han maatte have eftergiort; det eneste Tilfælde undtagen, hvor bet reclamerede Individ maatte befindes at være. Undersaat af den Regtering, til hvilken Reqvifitionen skeer, i hvilket Tilfælde han bor vorde demt af hans egen Souverain og straffes efter hans Lands Love. 3.) Enhver Person, som begiver sig fra det ene Land til det andet, uden at være forsynet med et anordningsmæssigt pas fra det Steds Svrighed, hvorfra han kommet, eller som ikke paa en authentist Maade kan giøre Rede for Bevæggrunden til sin Ans tomst, fat blive anholdt og fastfat saalænge, indtil tilftrækkelige Oplysninger i Henseende til ham kan blive indhentede. Dog stal Virkningen af denne Bestemmelse ikke udstrækkes til de rolige og umistænkelige Beboere af de respective Grændser, da begge Regieringers Hensigt ingenlunde er, at underkaste den Handel eller Samfærfel, som Fredstractat m. Sverrig. Sep. Art. 3-8 §. som finder Sted imellem disse, negen Evang eller Afbry: 10 Dec. belse. 4.) I de Tilfælde, hvor, i kraft af de forca gaaende Artikler, Personer, som enten ere Forbrydere eller mistænkte derfor, blive paagrebne, skal Øvrigheden paa det Sted, hvor Unholdelsen er giort, førge for den Sangnes Underholdning; men naar Udleveringen paafølger, stal Omkostningerne for den udleverede Persons Underholdning og Transport erstattes af den Regiering els ler Øvrighed, som modtager ham. 5.) Under Be nævnelsen af Deserteur forstaaes ethvert Individ, som, tienende i den ene Souverains Armee eller Flaade, gaaer over paa den andens Grund for at unddrage sig fra fin Tienestes Pligter. 6.) Alle de Love og Anordninger, som angaae Paagribelsen og Anholdelsen af det ene Lands Deserteurer, skal ligeledes tiene til Regel for det andets Deserteurer. Følgelig skal disse paagribes overalt, hvor de forefindes, og blive udleverede med alt det, som de have taget med sig. De civile eller militaire Em bedsmænd der, hvor Anholdelsen har fundet Sted, skal berem i den kortest muelige Tid underrette Øvrigheden eller den militaire Commandant i det nærmeste Sted i det Land, hvorfra Deserteuren kommer, og dertil føie de Efterretninger, de have kunnet forstaffe sig, enten ved den Anholdtes Forklaring eller paa andre Maader., 7.) For at lette Udførelsen af Bestemmelserne angaaende den ne Artikels Gienstand, er det fastsat, at begge Hofferne nærmere vil blive enige om at indrette en directe Cor respondence imellem Deres respective Staters civile og militaire Øvrigheder, paa det at det ikke maatte være nødvendigt, for at udvirke en Forbryders eller Deserteurs Paagribelse eller Udlevering, først at skride til ministeriel Requisition, hvilken, med Hensyn til begge Landes geographiske Beliggenhed, ofte vilde foraarfage en stor Tidsspilde. 8.) Da de Grundsætninger, sem ere frems fatte 21 a 4 Fredstractat m. Sverrig. Sep. Art. 8-9 §. Jo Dec. fatte i de foregaaende §§, kan ved Tiden og Omstændig hederne være at underkaste nogle Modificationer, saa seal Bestemmelserne angaaende Forbryderes og Deserteurers Udlevering ikke forblive i Kraft længere end i et Tidss rum af 15 Aar, og maar dette Tidsrum er forløbet, fil begge Regieringerne atter blive enige, enten at fors Lenge Biakningen af de nu antagne Bestemmelser, eller at modificere dem. 9.) Eftersom denne separate Artikel er at ansee som udgiørende en Deel af den i Dag afsluttede Fred tractat, eg som om den deri var indført Ord til andet, faa skal den, i det Tidsrum, som er bestemt for dens Vedvarelse, have samme Kraft og Styrke som Tractaten; ben skal fra begge Sider vorde ratificeret, og dens Ratificationer være indbegrebne under selve Tracs tatens. II Dee. Pl. ang. Fiærpede Forholdsregler mod engelske Varer. Gen. Toldkammer. p. 255. For at forebygge, at engelsk Eiendom og Varer af engels Oprindelse kan pr. Transito fnige sig igiennem Kongens Riger, bliver herefter alt Gods, som til nos get Sted i disse Riger ankommer, det være sig til Bands eller til Lands, med Pakkeposterne eller med anden Leilighed, strap ved Ankomsten til Bestemmels sesstedet, at ansee som lagt under Toldvæsenets Bes flag, forsaavidt Eierne eller deres Befuldmægtigede ikke tilligemed Godset bringe saa tilstrækkelige Beviser for dets Zeutralitet, at det umiddelbar kan overgaae ens ten til Transit eller Creditoplag eller til Toldklarering. Alt øvrigt Gods bliver liggende under dette befalede Beslag afsondret fra alt andet Gods i særskilt Pakhuus under Toldvæsenets Laas, saalænge indtil Webkems mende gotgjøre dets Neutralitet; hvorefter det da, naar Beviis for Neutraliteten fra beberigt Sted fremlægges for Toldvæsenet, kan efter Eierens eller hans Befuldmægtiges des Pl. om engelske Varer. des Forlangende overgaae enten til Transit eller Credits II Dec. eping eller til Fortoldning. Teutralitets: Beviserne maae være tilveiebragte i det feneste, inden 6 Maaneder efter Godsets Ankomst. I Mangel deraf ansees det under Beslag liggende Gods uden videre som engelsk Eiens dom og Kongens Kasse hiemfalden. Imedens og for den Tid, Godset ligger under det her feran befalede Beslag, betales deraf alene en Pakhuusleie liig den ved Fr. I febr. 1797. 62 og 365 §§ samt Sr. 11 27ov. 1809 befas lebe Oplæggelsesafgift. Alle ovenanførte Bestemmelser finde ogsaa Anvendelse paa det Gods, som nu ligger paa Transitoplaget, forsaavidt Neutralitets : Beviser derfor enten ikke allerede ere tilveiebragte, eller ikke in. den 6 Maaneder fra denne Plakats Bekiendtgiørelse tils veiebringes. pl. ang. Udskrivningen af Magasinkorn, se 16 Dec. og alm i Slesvig og Holsteen, f. 1810, samt Bestemmelse af Priserne, hvormed de Magasinkorn, og Fourage Avantiteter fra 1809, som in natura ei ere blevne regvirerede, skal betales. p. 257. Raadstue Pl., hvorved (i Anledning af 18 Dec, Broelægnings Commissionens Skrivelse 12 Dec.) Eiers ne af Grundene i den ved Bombardementet 1807 af brændte Deel af Khavn anmodes, at de, forinden de bebygge disse Grunde, melde sig hos Broelægnings- Inspecteuren Capitain Tronier, for, med hensyn til Vandets Sald i Gaderne, at yorde anviste, til hvilken Hoide de kan sætte deres Sokkelstene under Bygnins gerne til Gaden, og for at de derefter kan give hver sit Gaardsrum det fornødne fald mod Gaden. p. 319. Gen. Postdirections Pl., som fastsætter en 19 Dec nye Posttaxt for Breve til og fra Kiebstederne Ebeltoft g Grenaa. p. 258. 26 @ 5 Kon Pl. om Posttaxt m. Ebelt. og Grenaa. 19 Dec. Kongen har paa Generalpostdirektionens Forestil ling ved Resol. 15 Dec. 1809 beftemt: at den Breva post, hvis Befordring hidtil er bleven besørget af Posts mesterne i Ebeltoft og Grenaa, forhen imellem disse Steder og Aarhuus, og i den seneste Tid imellem (ame me og Randers, stal fra I Jan. 1810 befordres for Postkassens Regning, og at den Mellemporto, som fornævnte Postmestere have oppebaaret for Postens Before bring, skal tilflyde Postkassen. I Overeensstemmelse hermed fastsættes Taxten for et enkelt Brev til og fra disse Steder, saaledes: imellem Ebeltoft og Grenaa indbyrdes imellem disse Steder og S 2 £5. Aalborg £5.5 Aarhuus Altona 3 9 Helsingør Lß. 10 Neustadt 28. 9 3 = Eutin = Fladskrand Flensborg Apenrade Arensborg Assens Bogense Bramstedt Bredstedt Burg Christiansfeld 6 Eckernforde Elmshorn Riel Kiøbenhavn Kioge Kolding 266 Hirschholm 10 Nordborg 8 Hiørring 5 Nordtorf 8 96696 966aa6 Hobro Holbek 4 Syborg 7 II Nykisking paa Holstedre 5 Falster 10 7 Horsens 5 Nysted . II Husum = 8 Odense " 7 8 Jbehoe = 9 Oldenborg 9 Kallundborg 10 Oldeslohe 9 Kellinghusen 9 Pinneberg 9 8 8 Pløn 9 7 Korsør Frederiksborg 10 Lemvig Frederiksværk 10 Lunden Friderichstadt 8 Lübeck = Frederits 6 Glückstadt Hadersleb Hals 5 Hamborg Heide = 18 Heiligenhafen 9 965988 Lyngby Lütjenborg Maribo Meldorf Nakskov Nestved Neumünster II II 996668DDDHAK Preez 8 Præstee 10 Randers 2 Rendsborg Ribe 8 Ringkiøbing Ringsted 6 9 10 Roeskilde 9 Rudkiøbing 8 Rødby S II Sarkiobing II Segeberg 9 Skagen 7 Slagelse 8 Sles Pl. om Posttaxt m. Ebeltoft og Grenaa. Slesvig fß. 7 Svendborg Ls. 8 Ulzborg £5.9 19 Dec. Corse P 8 Sæby 6 Barde 7 Stege IO Sønderborg 8 Veile 5 Stubbekiøs Tøndern 8 Viborg = 4 bing IO Tonningen 8 Vordingborg 10 Ved denne Taxt udgaaer Ebeltoft og Ginaa af den i Brevposttaxt 28 Mart. 1801. 3 § 270. 3 indeholdte Fortegnelse, og de henhøre derimod nu til de i bemeldte Taxtes t $ 27o. 2 anførte Steder, hvortil og hvorfra Breve ligefrem med Posterne kan betales; ligesom og sidstnævnte Taxt i alle dens øvrige Punkter tilli gemed Pl. 20 Jun. 1809 vorder udvidet til Ebeltoft og Grenaa. Kgl. Bekiendtgiøretse, at da Kongen, under Guds 23 Det.. Bistand, har affluttet Fred med Kongen af Sverrig, hvorved Venskab og god Forstaaelse med dette Naborige atter er tilveiebragt; faa ophæves herved alle, paa Grund af fiendtlighedernes udbrud med bemeldte Rige, i de Kgl. Statet givne Anordninger, samt alle i den Henseende føiebe Foranstaltninger mod svenske Undersaatter og deres Eiendom. Og skal der, i Anledning af denne tykkelige Begivenhed, overalt i de Kgl. Riger og Lande, nemlig i havn paa anden Juledag d. 26 Dec. og i Kiøbstæderne samt paa Landet første Sondag efter benne Befalings Rundgiørelse, ved Høis messe-Gudstienesten i Kirkerne affonges heitidelig Lovs sang, og offentligen fra Prædikestolene frembæres Tak til Fredens almægtige Giver. p. 261. Cancellie Pl., at ligesom Kongen, ved Fr. 23 Dec. 9 Dec. 1809, har befalet: at alt stemplet Papiir fra Aaret 1810 skal betales med 50 Procent mere, end hidtil; saaledes har Han, med hensyn til at Gebyhrerne for de igiennem de Kgl. Collegier udfærdigende Expedis tioner beregnes 'efter det stemplede Papiir, som til samme forhen er bleven brugt, endvidere resolveret: at den Deel Pl. om Collegial-Gebyhrer. 23 Dec. af disse Gebyhrer, sem udgier det stemplede Papiirs oprindelige Beløb, ogsaa skal forhøies med 50 Procent. Denue Forhøielse træder i Kraft den 1 Jan. 1810. p. 262.

  1. 3 Dec

27 Dec. 28 Dec. Pat. daß diejenigen Landsoldaten, welche bey dem stehenden Heere ausgedient haben, als Stellvertreter für andere bey den Linien-Bataillonen des stes henden Heeres angenommen werden dürfen, in so fern fie nicht älter als 32 Jahr sind (f. Schleswig). p. 293. Pl., at umyndige Lehnsbesiddere ei fan være Overdommere i politie. Sager. 263. Cancel. p. Gr. Da det efter Landets Love ei kan tilkomme Qvinder eller Mindreaarige at beklæde Dommer Embede faa findes det og upassende, at nogen til dette vigtige Embede henhørende Forretning udøves af Grevfkas bers eller Baroniers umyndige Besiddere, eller i disses Navn. Hvorfor følgende herved fastsættes: Politie Sager, der 1 første Instants ere paas kiendte ved et Grevstabs eller Baronies Birketing, fal, naar Lehnsbesidderen enten er et Sruentimmer, eller en Mandsperson, som ei har opnaaet den fulds myndige Alder, i anden Instants, saafremt de dertil indaukes, paakiendes af den af de Kgl. Amtmænd, i hvis Amt Lehnet eller Birket er beliggende. Cancellie Pl. (Kgl. Befal. 25 Dec.) ang. Grundes Afgivelse til Canal: Anlæg. p. 264. 1.) Det i Fr. 31 Jul. 1801, ang. Grundes Afstaaelse til offentligt Brug, indeholdte Princip, samt de deri anførte ældre Bestemmelser, skal anvendes paa det af Amtraanden over Præstøe Amt, Grev Dannefield Samsøe, forehavende Canal: Anlæg fra Tesbye Broe indtil Søen ved Testved; og Gotgiøs relsen for de Grunde, som dertil afstaaes enten for bes stans Pl. on Canal Anlæg. S standig eller for en Tid, skal beregnes i Følge det af Nentes 28 Dec. kammeret bekiendtgiorte Regulativ over de Jorders Tap ation, som afgives til Landeveies Anlæg. 2.) Dette skal tillige gielde i ethvert Tilfælde, hvor en Cas nals Anlæg, paa Forestilling fra den Kgl. Canal-Direc tion, bifaldes og tillades. Cancellies Pl. at Kongen, efter de nuværende for 29 Dec. andrebe Omstændigheder, har fundet det meest passende, at de tvende Over Admiralitets Retter, hvilke hids til, i Følge Raper: Reglem. 14 Sept. 1807 samt pl. 12 Dec. 1807 og 27 Apr. 1808, have haft deres Sæde i Christiania og Slesvig, aldeles indgage; saaledes at alle Prisesager for Fremtiden i sidste Instants be handles og udføres for Over Admiralitets: Retten i Kiøbenhavn, med Undtagelse af de Sager, hvilke allerede maatte være anhængiggiorte for bemeldte Overadmi ralitets Retter i Christiania og Slesvig. (See Kapers Regl. 28 Mart. 1810. 28 §). p. 265. Cancellie-Pat. ang. Forhøielse af Gebyhrerne for 30 Det. Expeditionerne fra det Slesvigholsteenste Cancellie. P. 266. De De betydeligste Forandringer og Tillæg, som formedelst Frr. for 1809 maae anmærkes i Udtoget af de forhen udkomne Anordninger. Saavel her, som i Henseende til det alphabetiske Register, ville Læs ferne behage at erindre det samme, som i XI Deels 2det Stf, pag, 382 09 387 er ammærket. 1671. 25 Maj. Greverni's Privilegier:? See, ang. Politiesager, - Pl. 27 Dec. 1809, og Sr.. 25 Maj. Friherrernes Privilegier:(ang. consign. Banks,, 23 Jun, 1809. 11:18 S. 1684. 29 Apr. Taxt for Færgelebene: Forandret ved Taxt mel lem Affens og Aarsesund 10 Oct, 1809. 1693. 19 Dec. Fr., on Auctioner, dens 146: 176iere bestemt ved Pl., om Salarium af Kiøbmandsgods, 2 Sept, 1809, 1698, 10 Jan. Fr., om Bægt og Maal, dens II E. 16 §: See, ang. Vægtlodder i Khavn, Pl. 19 Apr. 1809. 15 Dec. Fr. om Afgift af Gulvsand; See Pl. 18 2700, 1724, 1809. 1731. 26 Nov. Fr. om Pro forma Verler samt Reverser: Forane dret og nøiere bestemt ved Stempl. Pap. Sr. 25 Maj 1804 3 7 cfr. Sr. 9 Dec. 1809. 6 Oct. Pl. om Palepenge: Forhøiede ved Pl. 25 Apr. 3733, 1735. 1809, 22 Jan, Convent. med Sverrig ang, Posterne: See Freds 2 Febr, tractat 10 Dec. 1809. 1752, 8 Jan, (†) See.Kr. Art. Br., dets LXXX Zit. om Byts tes Uddeling: Ophævet ved Anhang 17 Jan. 1809. 1754 31 Jul. Pl. om Vurderinger over Huse &c. i Khavn: See, ang. Mesternes Betaling, pl. 4 Sept. 1809, 3756. 29 Jul. (†) Krigs Urt. Brev for Landtienesten v. Sge.Etaten; ten: Zoiere bestenit og forandret ved Anhang, om Spe-Krigs-procureurens Salarium, 24 Febr. 1809. 1762. 29 Jan. Pl. om Norre-Jyllands Landstings Domhuuspenge: See Pl. 9 Jun. 1809. 1763. 25 Febr. Pl. om Siellands Landstings Dombuuspenge: See Pl. 9 Jun. 1809. 1767. 14 Sept. Tert for Khavns Vognmænd: See Pl. 31 Jul. 1809. 1773. 17 Jun. Fr. om p. c. Afgiften zc.: Sorandret ved Fr., om procentstattens Ophævelse af Capitaler, 4 Sept. 1809. 4 §. 31 Dec. Pl. at Bancosedler &c. ei maae sendes med Ridepos sten: See Pl. 16 Jun. 1809 og 20 Jun. 1809. 4 §. 1775. 13 Febr. Fr. ang. Omleben med Varer: Cfr. pl. 24 Jan. - 1809. 11 Maj. Fr. om de latinske Skoler: Ophævet ved Sr. 7 170v. 1809. 30 Aug. Enkekasse Fundats: Cfr. pl. 3 Oct. 1809. 1776. 15 Jan. Indfødsretten, dens 4 §: See Sr., om Banks fonds, 23 Jun. 1809. 7 §. 1777. 13 Aug. Sportel: Regl. f. Hof og Stadsretten, dets 67 §: 276iere bestemt ved pl. 2 Sept. 1809. 1780. 28 Febr. b. f. Nyeords Letserie: See, ang. Lotsers Bortførelse og Sielpe: Fartpiet, Fl. 7 1700. 1809, 1782. 12 Aug. (†) Pl. om Favneficerere i Khavn: Ophævet ved 1788. pl. 29 70v. 1809. 11 Jun, Spertel Regl. f. Norge, dets I Ufb. 36 §: 27pies. re bestemt ved pl. 2 Sept. 1809. 1789. 17 Jul. Udn. om Kiøbstæderne i Finmarken: See Pl.,ang. Frihed. Vedblivelse, 18 70v. 1809. 1790, 37 1790. 33 Apr. Pl. om Skifte efter Organister: See Fr., om Skifter efter Geistlige i Dmt, 5 Dec. 1806, og, i Norge, 7 Apr. 1809. 2792. 29 Febr. Brand-Fr. f. Landet i Dmk, dens 3 §: 27piere bestemt ved pl. 8 Dec. 1809. 7793. 5 Jul. Fr. om Politie Indretn. i Khavn: Serandret ved pl., om forandring ved Politiemester. Ems bedet, 4 Apr. 1809. - 13 Dec. Bei Fr.: Cfr. Regl. for Veis Corpset 4 Apr. 1809. 1794+ 20 Jun. Udn. om Tromssens Kiøbsteds Friheder: See Pl., ang. Frihed. Vedblivelse, 18 27ov. 1809. 1795. 4 Jul. Pl. om Bygningers Opførelse i Khavn: See Pl. 12 Apr. og 10 Jul. 1809. 1797. 1 Febr. Told Fr.: See Sr., om forhøielse i Told. afgifterne, 11 170v. 1809. - 3 Maj. Fr. om Afgift af vestind. Varer: See Fr., om Sorhoielse i Told Afgifterne, II Zov. 1809. 16 Jun. Fr. om den ostindiske Handel: See Fr., om Sora hoielse i Toldafgifterne, II 27ov. 1809. 1799. 30 Maj. Pl. ang. b. finmarkske Handel: See Pl., ang. Frihed. Vedblivelse, 18 270v. 1809. 1800. 1 - 21 Mart. Fr., om Haandværks Laugene i Khavn, dens 30 §: See pl. 11 Sept. 1809. 17 Oct. Pl. ang. Kalds og Birke: Ret: See St. 3 Jun. 1809. 5 Nov. pl. om blandet Brød: See Pl. 27 Mart. 1809. 19 Dec. Sportel Fr. f. Dmk, dens 186 §: Zgiere bes stemt ved pl. 2 Sept. 1809. 1801. 19 Fan. Fr. om Landeværnet: See Sr. om Landeværs nets Ophævelse 15 febr. 1808 (*). 1801. (*) og Cancellie: Br. til Landmilice Sessionerne i Dmk 10 Oct. 1809 Canfert i Colles. Tid. f. 1809 M. 55 p. 643). 1801. 28 Mart. Brev: Taxt f. Dmt: forandret ved pl. f. Dme og Brevtaxt 20 Jun. 1809. Sammes 5 §: Skiærpet ved Pl. 16 Jun. 1809. 28 Mart. Pl., f. Nge, ang. Brevtaxten: See PI. f. Tige 20 Jun. 1809 og 17 Mart. 1810. Sammes 5 §: Skiarpet ved pl. 16 Jun. 1809. 31 Jul. Pl. om Grundes Ufstaaelse til offentlig: Brug: See, ang. Canaler, pl. 28 Dec. 1809. 28 Aug. Fr. om nøiere Bestemmelser ved Landeværnet: See Sr. om Landeværnets Ophævelse 15 febr. 1808 (*). 2 Oct. Regl. f. Cathed. Skolen i Khavn: See Sr. 7 Zov. 1809.

1802. 6 Mart. Pl. om Skifter efter Klokkere &c.: See Sr., om Geistliges Skifter, 7 Apr. 1809. 13 Apr. Pl. om Postcont. i Hisrring c.: Sorandret ved Pl. og Brevtaxt 20 Jun. 1809. - 12 Jun. Pl. om nogle nye Brev: Poster: forandret ved Pl. og Breptaxt 20 Jun. 1809. 1 Oct. Fr. om Afgift af Eiendomme i Dmt: Sorhøiet, i Henseende til Afgift af Jorder, Tiender og Bygninger, ved Fr. 4 Sept. 1809. 1 Oct. Fr. om Afgifter af Varer: See Fr., om Sors hoielse i Told Afgifterne, 11 70v. 1809. 21 Oct. Fr. om Skatkammer Fondet; See Sr., om for hoielse i Told-Afgifterne, 11 Cov. 1809.

1803. 21 Nov. Pl, om Posten mellem Svendborg og Faaborg: forandret ved pl. og Brevtaxt 20 Jun. 1809. 1804. 27 Jan Fr., om Befordringsvæsenet, dens 1 §: piere bestemt ved pl. 11 Apr. 1809. Sammes 13: See Pl., om forhøiet Taxt pas Ralescher, 7 Dec, 1809. - 73: Cfr. pl. 24 Jan. 1809. 1804. (*) og Cancellie Br. til Landmilice Sessionerne i Dmt 10 Oct. 1809 (anfert i Golleg. Eid. f. 1809. 70. 55. p. 643). XV Deel. 58 b 1804. 25 Maj. Stempt. Papiirs Fr.: Sorhoiet ved Sr. 9 Dec. 1809. 1805. 25 Jan. Fr. om Landsoverretterne i Dmk, dens 17 §: Noie re bestemt ved pl., om Domhuuspengene, 1806. - Jun. 1809. 22 Mart. Pl. om Skolevæsenet: See Sr. 7 170v. 1809. 16 Apr. Pl. om Landeværns: Tambourerne: See Fr. om Landeværnets Ophævelse 15 febr. 1808 (*). 31 Jan. Taxt f. just. Vægt og Maal: See Text 5 Maj 1809. 9 Maj. Fr. om overord. Indqvartering: 176iere bestemt ved pl. 14 Oct. 1809. Sammes 7 §: See, ang. Sognefogder, Sr. 30 21pr. 1809. 20 §. 5 Dec. Fr. om Skifter efter Geistlige i Dmk: See, ang. Norge, Fr. 7 Avr. 1809. 12 Dec. Pl. om de lærde Skolers Pengevæsen: See Fr. ? Gr 17ov. 1809. - 12 Dec. 1807. 8 Maj. - Fr. om Middelskolerne: See Sr. 7 Zov. 1809. Fr. om Sukkerhandelen &c.: See Fr. om forhøielse i Told Afgifterne 11 1700. 1809. 14 Sept. Kaper- Regt.: See Pl. 3 Febr., 22 Apr., 24 Jun. og 2 Aug. 1809. Ophævet ved Raper. Regl. 28 Mart. 1810. .0031 16 Oct. Pl. om engelske Berler: See Pl. 8 Aug. 1809. 12 Dec. Pl. om Over Admiralitets Retten i Christiania: Ophævet ved pl. 29 Dec. 1809. 24 Dec. Fr. om Skibe fra England c.: Skiærpet ved pl. II Dec. 1809. 1808. 5 Jan. Pl. ang. Losningsbeviser: Ophævet ved pl. 24 Jul. 1809. 1808 (*) og Cancellie Br. til Sandmilice Gesfionerne i Dint 10 ct. 1809 (anført i Colleg. Tid. f. 1809 No. 55. p. 643). 1808. 4 Mart, Fr. om svenske Personer og Eiendomme: Ophæ vet ved Bekg. 23 Dec. 1809. - - -- - - 14 Mart. Pl. ang. Krigen med Sverrig: Ophævet ved Bekg, 23 Dec. 1809. 8 Apr. Fr. om Afgift af Jorder og Tiender i Dmk: Sor hoiet ved fr, 4 Sept. 1809. 1 §. 8 Apr. Fr. om Bygningsafgift i Dmt: Sorhoiet ved Fr. 4 Sept. 1809. 3 §. 27 Apr. Pl. om Overadmir. Retten i Slesvig: Ophævet ved pl. 29 Dec. 1809. 12 Maj. pl. om 2 svenske Kapere, m. p.: Ophævet, saavidt Sverrig angaaer, ved Bekg, 23 Dec, 1809. 7 Sept. Pl. em Brandskades Anmeldelse: See Pl. 13 Jan. 1809, 22 Sept. Fr. om Gotgiørelse for Kierfeler: Sorandret ved Sr. 30 Apr, 1809, 27 Sept. Pl. om Forbud mod Udførsel af og Handel med visse Lægemidler: 17piere bestemt ved pl. 28 Sebr. og 3 Oct. 1809. I Nov, pl. om Post: Taxt f. Rudfiebing: Sorandret ved Pl. og Brevtaxt 20 Jun. 1809. ALLS 5 b 2 21: Alphabetisk Register over Frr. for 1809. Academier: B. Lærde, neml. Khavns Universitet oc. (1775 Sr. 11 Maj (om Skolerne) anmærkes, som ugieldende).

      • Arv og Skifte.

1809. - - 1809. 21 Mart. 1. om nærmere Bestemmelser ang. Stifte forvaltningen i Khavn. 7 Apr. Fr., f. Norge, ang. hvorledes med Skifter efter Personer af geistlig Stand, samt med geistlige Sagers Paadømmelse i første Instants, bør forholdes. 23 Maj. Pl. ang. hvad der bør iagttages i Henseende til de Midler, som af Stifteforvalterne i Khavn indleveres til Forrentelse i Depositokassen. (1790 pl. 23 Apr. og 1802 Pl. 6 Mars ans mærkes, som ugieldende). Auctioner. 2 Sept. Pl. ang. i hvilke Tilfælde Auctions Salarium for Kiøbmandsgods bør nedsættes. Ban Banken og Bankosedler. 3809. 6 Juu. Fr. f. Omf, ang. Udstædelsen af Sedler paa 12 Stil. dank Courant for en Eid af 12 Maaneder. - 2809. 23 Jun. Fr. ang. en overordentlig Inddragelse af en be tydelig Summe danske Courant-Bank, Sedler- 23 Jun. Fr. ang. consignable Bankfonds (hvorved kan erhverves Indføds Ret; Fritagelse for borger. lige personelle Tynger; adelige, friherlige eller grevelige Rettigheder; Gotgierelse for Skatter; og Berettigelse som Grosserer eller Mægler). 23 Jun. (†) Bekiendtg. (fra Finantscollegium) ang. de i Følge Fr. 23 Jun. 1809 udsædende Obligas tioner og Bankfonds. 28. Aug. Fr., f. Dmk, ang. Udstædelsen af Sedler paa 8 Skil. (til Oct. 1810). (1773 Pl. 31 Dec. anmærkes, som ugiel dende). Brandforanstaltninger; nemlig Brand- og Vand Væsenet, Brand Assurancer samt Anordninger mod skiødesløs Omgang med Ild og Lys. 13 Jan. Pt. om Getgiorelse for dem, hvis Bygninger i Khavn eg udenfor Portene ere afbrændte, nedrevne eller be kadigede ved Bomber eller Skud. 8 Dec. 1. ang. en noiere Bestemmelse af d. 3 § i Fr om Brandvæsenet paa Landet i Dmk 29 Febr 1792. Cancellier. 1809. 21 Apr. 1. om Forbud mod nye Garveriers Anleg uden Cancelliets Samtykke. - 23 Dec. 1. ang. Forhøielse i Collegial Gebyrerne. 36 3 De 1809. Delinqventer og Delinqventsager. 1809. 10 Dec. (†) Freds Tractat mellem Dmk og Sverrig, samt separat Art. om Udlevering af Deserteu rer og Forbrydere. Deserteurer. 1809. 10 Dec. (†) Freds Tractat mellem Dmk eg Sverrig, samt separat Art. om Uolevering af Deserteus rer og Forbrydere. 1809. Enke og andre Pensions: Kasser. 3 Oct. Pl. ang. de Pensioner, som af den alm. Enke kasse stal udbetales i Slesvig Holsteenst Cou rant. Sinmarken. 1809, 18 Nov. Pl. ang. de Finmarken, i Anledning af Han delens Frigivelse, paa 20 Aar forundte Frihe ders Bedblivelse indtil videre. Fremmede. 1809. 3 Jun. l. om at have et vanget Die med fremmede og ubefiendte personer, m. v. - 23 Jun. Fr. ang. consignable Banffonds (hvorved kan erhverves Indføds - Ret, m. v.). 1809. 6 Dec. Pl. om Indskærpning af pt. cm fremmede Reisende. Særse. 14 Apr. Kgl. Befiendtg. ang. de ordener, Underfatterne paa Færserne i Rog bave tillabt sig i Anledning af v righedens Foranstaltninger til Korns og Fodevarernes ligeligste Fordeling. Geistligheden og især Præsterne. A. Deres Vocation og Embede. 1809 Apr. t, f. Nge, ang. hvorledes med Stifter efter PerPerfoner af geistlig Stand, samt med geistlige Sagers Paadommelse i første Instants, ber forholdes. 1809. 3 Jun. Fr. ang. Kalds og Birke Rettigheder. 1809. B. Deres Boeliger, Gods og Indkomster. 7 Apr. Fr., f. Nge, ang. hvorledes med Skifter efter Bersoner af geistlig Stand, samt med geistlige Sagers Paadømmelse i første Instants, bar forholdes. Gield. (1790 pl. 23 Apr. og 1802 Pl. 6 Mart. anmærkes, som ugieldende). 1809. 2 Mart. Pl., hvorved de af Khavns offentlige Kasser, som staae under dens Magistrats Bestyrelse, tillægges Præference for Fordringer hos deres Regnskabsbetiente og disses Cautionister. - - 1809+ - 23 Maj. Pl. ang. hvad der bør iagttages i Henseende til de Midler, som af Skifte Forvalterne i Khavn indleveres eil Forrentelse i Depositokassen. 23 Jun. Fr. ang. en overordentlig Inddragelse af en bes tydelig Sum danske Courant Bank: Sedler. 23 Jun. Fr. ang. consignable Bankfonds. 23 Jun. (†) Befiendtg. (fra Finantscollegium) ang. de i Følge Fr. 23 Jun. 1809 udskædende Obliga tioner og Bankfonds. 2 Aug. pl. em Panthavere i de ved Bombardementet ødelagte Huuspanter. Handel. 24 Jan. l., hvorved Fr. 13 Febr. 1775, som forbyder al Omlsben med Handelsvarer paa Lanbet Dint, indftiærpes.

25 Apr. Pl. pm Forbud mod Handel med china nova eller uægte china. 23 Jun. Fr. ang. consignable Bankfonds (hvorved kan erhverves Indfødset, m. v., og Berettis gelse som Grofferer eller Mægler). Bb. 4 1809. 1809. 8 Aug. l., hvorved indkaldes de formodentlig neutrale Jhændehavere af engelske og svenske, med danste Undersaatters Accepter forsynede, og til Berel Committeen i Altona indbetalte eller indbetalende Bexler. - 28 Aug. Pl. ang. Præmie for Mandfabet paa Stibe, sem fore fevnetsmidler m. m. til Norge indtil Udgangen af Apr. 1810. 2 Sept. Pl. ang. i hvilke Tilfælde Auctions Salarium for Kiebmandsgods bør nedsættes. 3 Oct. Pl. ang. Udførsel af og Handel med radix chinæ, aloe og arfenicum. Havne: Væsenet. 1809. 5 Apr. Pl. om Forhøielse i den ved Pl. 6 Oct. 1733 fastsatte Afgift til Khavns Havne-Kasse, under Navn af Forhalings eller Pælepenge. 18 Nov. (†) Pl. om Afgift af Gulvsand. Sittegods. 1809. 25 Aug. Pl., hvorved det tillades at opfiske blinde Anfere paa Løkkens Reed under Hiørring Amt. 1809. Indqvartering. 25 Apr. Pl. at Huusværterne i Sielland, Volland, Falster og Meen, skal i Sommeren 1809 tilstaaes 6 Skil. dags lig, istedenfor de bestemte 4 Sf., for enhver hos dem indqvarteret Under Officeer, Spillemand og Gemeen. 24 Mai. Pl. aug. Repartition af hvad som Duit skal udrede af den Deel af de fra Jan. 1805 til 31 Dec. 1807 medgaaede ertraordinaire Indqvarterings Omkostnins ger, m. b som ikke ved de allerede frete Repartitio ner er erstattet den Kgl. Kasse. so Jun. l., f. Nge, at Huusværterne fkal tilstaaes 6 Skil. baglig for cnbver i Sommeren 1809 hos dem indqvars teret Under Oficeer, Spillemand eller Gemeen. 14 Oct. 1. ang. adskillige nærmere Bestemmelser i Fr. 9 Maj 1806, ang. Indqvarteringen, og de i For bindelse dermed staaende Anordninger. Kiøb Kiøb og Salg. 1809. 2 Sept. Pl. om Billetters Indkiøb til Skuespillene 1809. - 1809. - m. v. Kiøbenhavn. A. Dens Magistrat og Borgere samt Byens tilliggende Eiendomme. 2 Mart. Pl., hvorved de af Khavns offentlige Kasser, som staae under dens Magistrats Bestyrelse, tillægges Præference for Fordringer hos deres Regnskabsbetiente og disses Cautionister. 23 Jun. Fr. ang. consignable Banffonds (hvorved kan erhverves Indføds Ret; Fritagelse f. borgerl. personelle Tynger, m. v.). 29 Nov. Pl. om Tilladelse for enhver at fauge og hugge Brænde. (1782 Pl. 12 Aug. anmærkes, som ugiels dende). B. Dens Gader, Pladse, use og Bygnin ger, samt Renovation og Brolægning. 13 Jan. Pl. om Gotgisrelse for dem, hvis Bngninger i havn og udenfor Pertene ere afbrændte, nedrevne eller beskadigede ved Bember eller Skud. 12 Apr. Pl. om Bestemmelser ang. Bygningsvæsenet i Soapn. 31 Maj. Pl. om Renovationsskattens Bedblivelse ftl 1 Oct. 1810. 10 Jul. Pl. at Stadsbygmester Making maae give Ap probation skriftlig for Bygningsforandringer m. v. 11 Sept. Pl. om hvorvidt Frimuurmesterne ere beretti gede til Muurarbeide. 18 Dec. 1. at Eierne af afbrændte Grunde skal, forin den de bebygge dem, melde sig hos Broelæg. nings Inspecteuren. 365 1809. C. Dens Porte og fæstningsværker samt Port og Passage: Penge. ? 24 Febr. pl. at Omkostningerne paa Jisningen for Khavns Fæstningsværker stal fordeles imellem Eierne og Leierne. J Kiøbstæderne, deres Magistrat og Borgerstab samt tilhørende Jorder. 1809. 11 Apr. Pl. at de Kiebstedin saanere udenfor Khavn, som have 6 Edor Land eller derover af Byens - GOP Jorder i Brug, skal tage Deel i at udrede Be fordring. 23 Jun. Fr. ang. consignable Bankfonds (hvorved kan erhverves Indfods Ret; Fritagelse f. borgerl. personelle Tynger, m. v.). 28 Dec. l. ang. Grundes Afgivelse til Canal-Anlæg. Kongen og det kongl. Huus. 1809. 1 Nov. Bekiendtg. ang. Juminationen i havnt. 1809. - - 11 f Krig; Foranstaltninger formedelst samme. 3 Febr. l., som beftemmer, hvo der skal underholde Mandfabet paa de Stibe, som opbringes, under Anhols delsen. 19 Apr. l. om Convoiering af Stibe mellem Khavn og Hel. fingser. 30 Apr. r. ang. nogle nærmere Bestemmelser i 'Hen. feende til de Kierfeler i Danmark, Bornholms Land undtaget, som herefter under nuværende Krig blive reqvirerede til militair Tieneste. 31 Maj. Pl. ang. en væbnet Bande, for hvilken en vis Schill er Formand. 3 Jun. 3 Jun. l. em Anholts Besættelse af de Engelske. Pl. om at have et vaaget Die med fremmede ubekiendte Personer, m. v. 1809. 1809. 24 Jun. Pl. ang. Prisers Indbringelse til Ladepladsen Lokken i Hiorring Amt. - - - - 2 Aug. 8 Aug. Fr., hvorved Kaperfarten indtil videre indskrænkes.. l., hvorved indkaldes de formodentlig neutra le hændehavere af engelske og svenske, med danste Ündersaatters Accepter forsynede, og til Berel Committeen i Altona indbetalte eller indbetalende Verlor. 4 Sept. 1. ang. Skippere og Baadførere, naar de fra Kysterne advares om fiendtlige Skibes Nær. melse. 13 Sept. Vl. ang. at Island er erobret og besat af Engel Tænderne. 5 Nov. Vl. at alle Fiendtligheder mod Sverrig og Opbrins gelser af svenske fibe sal ophore, m. v. 7 Nov. Pl. ang. svenske Handelsskibes og Varers Modtagelse i danske og norske javne, m. v. 26 Nov. Pl. at alle danske og norske Handelskibe made frit og ubehindret ind og udpassere i svenske Havne. 11 Dec. l. ang. skiærpede Forholdsregler mod engel ste Varer. 23 Dec. Kgl. Befiendtg. ang. Freden med Sverrig. (1801 r. 19 Jan.; 1807 Regl. 14 Sept. og pl. 12 Dec.; 1808 Sr. 4 Mart. og fl. 14 Mart. anmærkes, som ugieldende). Land Militair Etaten. 1809. 4 Apr. Regl. f. Veicorpset i Danmark. 30 Apr. Fr. ang. nogle nærmere Bestemmelser i Henseens de til de kiørfeler i Dmk, Bornholms Land undtaget, som herefter under nuværende Krig blive reqvirerede til militair Tieneste. Land Militien A. samt Mandskabet paa Godserne i Dmk. 1809. 26 Aug. Pl. ang. nogle kandmilicevæsenet vedkommente de Bestemmelser. (1802 (1801 Sr. 19 Jan. og 28 Aug. samt 1805 Pl. 16 Apr. anmærkes, som ugieldende). Landvæsenet, Proprietairer og Sønder A. i Danmark. 1809. 28 Dec. Pl. ang. Grundes Afgivelse til Canal. Anlæg. B. i Norge. 1809. 28 Dec. 1. ang. Grundes Afgivelse til Canal Anlæg. $809. 1809. - Laug og Haandværker A. i Almindelighed. 29 Nov. VI. om Tilladelse for enhver at fauge og hugge Brænde. (1782 Pl. 12 Aug. anmærkes, som ugieldende). B. i Særdeleshed. No. 1. Bagere. 27 Mart. Taxt paa Brod af Blandingskorn. 27 Mart. Pl. om Brod af Blandingskorn. 2 Aug. Pl. om Taxt for Bagepenge til udgangen af 1810. No. 16. Garvere. 1809. 21 Apr. Pl. om Forbud mod nye Garveriers Anlæg uden Cancelliets Samtykke. No. 33. Muurmestere. 1809. 4 Sept. Pl. om Forhoielse af Muur og Temmermefte res Betaling for Tarations Forretninger i 1809. 1809. 11 Sept. Pl. om hvorvidt Frimuurmesterne ere beretti gede til Muurarbeide. No. 34. Møllere. 1809. 14 Aug. Pl. om Forhøielse af Malepenge ved Male møllerne. 1809. 1809. No. 49. Slagtere. 30 Jan. Pl. om Taxt paa Orefied f. Febr.; ligeledes 27 Febr. (f. Mart.); og 20 Jul. (for Lammefied til Aug. Ud. gang) samt 31 Aug. (paa Ore og Lammekisd f. Sept.). No. 57. Tømmermestere. 4 Sept. 1. om Forhøielse af Muur og Temmermes steres Betaling for Taxations. Forretninger i Jiavn. Ro. 61. Vognmænd. 1809. 24 Jan. Pl. om de Drikkepenge, som tilkomme Postkars lene, naar de forrette Fribefordringer. - 19 Jun. Pl. om Forheielse af Vognmandstaxten til udgan gen af 1809. 31 Jul. Pl. at Gadevognenes Kioresvende skal bestandig have hos sig et Eremplar af Taxten. 7 Dec. pl. ang. Forhsielse i Vognmandstaxten i Dmk f. 1810, og om en hoiere Leie af Vognmandes nes Calefcher. Leie og især Huuseiere og Leiere. 1809. 24 Febr. Pl. at Omkostningerne paa Jisningen for Khavns Festningsværker skal fordeles imellemr Eierne og Leierne. Maal 1809. Maal og Vægt samt Vragning. 1809. 19 Apr. Pl. om en Forandring i Bægtloddernes Ind retning. - - 5 Maj. (†) Taxt, hvorefter justeret Bægt og Maal udsælges og Justeringen betales ved Justeerkame meret i Khavn. 2 Aug. Pl. om Forhøielse af Betaling for Fornmaaling, saalænge Krigen varer. (1806 Taxt 31 Jan. anmærkes, som úgielandydende).

Medicinal Væsenet. 1809. 17 Jan. Pl., som indeholder Forskrifter ang. Lægemid lers Udlevering fra Apothekerne, m. v. 1 Febr. Pl., f. Dmk og Nge, ang. Udvidelse af de Bestemmelser, som indeholdes i Pl. f. Khavn 9 Mart. 1796, betreffende Huller eller Baager i Isen. -11 Febr. pl. at alle Chirurger, som ere fatte under Reqvisttion, skal melde sig inden 2 Dage hos Prof. Schus macher. - 1809. 28 Febr. l. ang. hvilke af de i Requisition fatte Lægemidler Apothekerne maae udsætge uden Recep ter. 9 Mart. Vl, at de med venerik Smitte befængte Fruentimmer skal melde sig inden 14 Dage, m. v. 25 Apr. Pl. om Forbud mod Handel med china nova eller uægte china," Myntvæsenet. 5 Jul. Pl., hvorved Straf for Udførsel af de æble Metaller samt Skillemynt bestemmes. Ope Opløb og Tumult. 1809. 14 Apr. Kgl. Bekiendtg. ang. de ordener, Undersaatterne paa Færøerne i 808 have tilladt sig i Anledning af Ovrighedens Foranstaltning til Korus og Fødevarernes ligeligste Fordeling. 1809. 1809. - 1 1 Politiets Betiente og Behandling i Almin delighed. 1 Febr. l., f. Dmk og Nge, ang. Udvidelse, af de Bestemmelser, som indeholdes i pl. f. Khavn 9 Mart. 1796, betreffende Huller eller Vaager i Jsen. 4 Apr. pl. ang. en Forandring ved Politiemester Em bedet i Khavn. 2 Sept. pl. om Billetters Indkiob til Skuespillene, 11. v. 27 Dec 1. at umyndige Lehnsbesiddere ei kan være Overdommere i Politiesager. Postvæsenet. 15 Apr. Pl., som bestemmer en nye Postgang tmellens Roeskilde og Kallundborg, eg fastsætter en nye Posttaxt for Breve til og fra Holbek og Kals lundborg. 16 Jun. Pl., hvorved Forbudet imod Penges Forsen Selfe med Brevposterne igientages, og den for Overtrædelsen forhen fastsatte Straf stiærpes. 20 Jun. Pl. ang. en forandret Brev Posttaxt til og fra Norge, saalænge den norske Post sendes over Jylland. 20 Jun. Pl., hvorved Brev Posttaxt 28 Mart. 1801 for Danmark og H. Slesvig og Holsteen udvides og nærmere bestemmes. 11 Jul, pl. ang. Paketfarten mellem Danmark og Norge. 13 Sept. Pl., hvorved den Frihed indskrænkes, som har væs været tilstaaet Brevafsendere, at erlægge Por toen lige fra Afgangs til Bestemmelsesstedet; og hvorved det Forhold efter Coursen fastsæt tes, hvori den udenrigste Porto, beregnet til dansk Courant, stal betales paa Postcontorerne i Dmk og Nge. 1809. 19 Dec. pl. ang. en nye Posttaxt for Breve til og fra Ebeltoft og Grenaa. - (1773 Pl. 31 Dec. anmærkes, som ugiel dende). Privilegerede Personer. 1809. 28 Jan. Anordn. for Dannebrogsmændene. 3 Jun. Fr. ang. Kalds og Birkerettigheder. 23 Jun. Fr. ang. consignable Bankfonds (hvorved kan erhverves Indføds Ret; Fritagelse f. borgerl. personelle Chnger; adelige, friherlige eller gre velige Rettigheder; Gotgiørelse f. Skatter; og Berettigelse som Grofferer eller Mægler). 27 Dec. pl. at umyndige Lehnsbesiddere ei kan være Overdommere i Politie - Sager. - 1809. Reisende samt Fristyds og Kongereiser. 11 Apr. 1. ang. at de Kiebstedindvaanere udenfor Khavn, som have 6 Tdr Land eller derover af Byens Jorder i Brug, skal tage Deel i at uds rede Befordring. 29 Apr. Bekiendtg. ang. Taxten for Reisendes og Godses Overførsel mellem Lolland og Langeland. 30 Apr. Fr. ang. nogle nærmere Bestemmelser i Hens seende til de Kierseler i Danmark, Bornholms Land undtaget, som herefter under nuværende Krig blive requirerede til militair Tieneste. II Jul. pl. ang. Paketfarten mellem Danmark og Morge. 1809. 1809. 10 Oct, Eart, indtil videre, for Varers, private Esta fetters og Courerers Transport over det lille Belt fra Assens til Aarsesund, Rentekammeret, samt Kgl. Regnskabsbetiente og Skatters Oppebørsel i Almindelighed. 1809. 23 Jun. Fr. ang. consignable Bankfonds (hvorved fan erhverves Indfødsret c. samt Gotgiørelse for @fatter m. v.). 1809. - - 1 Retten. A. Dens Personer og Behandling. 7 Apr. Fr., f. Mge, ang. hvorledes med Skifter efter Bersoner af geistlig Stand, samt med geistlige Sagers Paadømmelse i første Instants, bor forholdes. 22 Apr. Pl. ang. Stevningers udtagelse til Overabmiralitetso getten i de ved Briisretterne paa Bornholm og Chris stiansse behandlede Sager. 3 Jun. Fr. ang. Kalds og Birkerettigheder. 21 Jun. Pl., f. Nge, ang. Stevningers Idtagelse til Heieffer ret under krigen. 9 Dec. Pl. ang. nogle nærmere Bestemmelser i Hens seende til Opkrævningen af den ved Fr. 4 Sept. 1809 een Gang for alle paabudne Procent. Af gift af Capitaler i faste Eiendomme i Dans mark. 27 Dec. pl. at umyndige Lehnsbesiddere ei kan være Overdommere i Politie. Eager. 29 Des. XV Deel. Pl. ang. Ophævelsen af Overadmiralitetsretterne i Norge og i Slesvig. (1807 Regl. 14 Sevt. og pl. 12 Dec fams 1808 Pl. 27 Apr. anmærkes, som ugieldende). 892 

1809.

B. Dens Gebyr og Betientes Indkomster. 1809. 24 Febr. (†) Anhang til krigs Art. Brevet f. Land, tienesten ved Ese-Etäten ang. See Krigs-Procureurens Salarium i Eager over opbragte Skibe. 1809. 1809. 1809. 9 Jun. l., hvorved Dombuuspengene for Landsovers retterne i Danmark neiere bestemmes, og den Afgift, som under dette Navn hidtil er bleven erlagt ved Underretterne i Fyn og Langeland, ophæves. (1762 Pl. 29 Jan. og 1763 Pl. 25 Febr. ana mærkes, som ugieldende). Statter og Paabud. C. Procento Skatten i begge Riger. 4 Sept. Fr., hvorved i Dmk visse nye Afgifter paaby des og Procentstatten af Capitaler, som ere udlaante i Huse og andre faste Eiendomme, ophæves.

9 Dec. 1. ang. nogle nærmere Bestemmelser i Hen seende til Opkrævningen af den ved Fr. 4 Sept. 1809 een Gang for alle paabudne Procent-Af gift af Capitaler i faste Eiendomme i Dmt. 3 D. Havres, Høe og Balm Leverance i Dmk til Armeen. 12 Sept. Fr. om en ertraordinair Korn og Jourage-Leveran ce af Ager og Engs Hartkorn i Dmt, for Betaling, til Kgl. Tienese. E. Korn: Skatten i Dmk. 8 Aug. Pl. ang. Repartitionen af Befoftningerne paa de til det sædvanlige Forbrug i Kgl. Tieneste f. 1809 for nedne Kornvarers Anskaffelse. 1809. 1809. 12 Sept. Fr. om en extraordinair Korn ea Fourage Beves rance at Ager og Engs Hartkoru i Dmt, for Betaling, til Kgl. Tieneste. 1809. 3809. 1809. - H. Andre, meest extraordinaire, Skatter i Dmt. 4 Sept. Fr., hvorved i Dmk visse nye Afgifter paabydes og Procentskatten af Capitaler, som ere udlaante i Huse og andre faste Eiendomme, ophæves.

Skoler og Ungdommens Undervisning. II.) 7 Nov. Fr. ang. de færde Skoler i Dmk og Nge. I Cap.) Om Skolerne og deres Bestemmelse. Om Bestyrelsen og Opsynet over Skolerne. III.) Om Lærerne, deres Stilling og Forhold til hinanden. IV.) Oun inderviisningen, Læretiden, Lectionsordenen, m. v. V.) Om Disciplinen og Lærernes Pligter i Henseende til fanime. VI.) Om Disciples Ans tagelse, Betingelserne ved samme, Skolepenge m. v. VII.) Om Skolebeneficier. VIII.) Om Stelepro verne og Dimissionen til Universitetet. IX.) Om Skolernes Eiendomme, Sonds, Indtægter og udgifter og Regnskabsføringen over samme. (1775 Sr. 11 Maj; 1801 Regl. 2 Oct.; 1802 Pl. 6 Mart.; 1805 PI. 22 Mart.; 1806 Pl. 12 Dec. og fr. 12 Dec. anmærkes, som ugiels dende). Stemplet Papiir. 9 Dec. Fr. ang. Forhoielse indtils idere i det stemplede Papiirs Taxt i Dmk og Nge. 23 Dec. pl. ang. Forhøielse i Collegial. Gesprerne. Søefarende. 1809. 18 Jan. Pl. om Fritagelse for Embargo for Skibe, der bringe Bygningsmaterialier til Khavn. Cca 1809. 1809. 1809. 3. Febr. Vt, som bestemmer, boo der tal underholde Mand fabet paa de Skibe, som opbringes, under Anholdet f fen. 24 Febr. Pl. om Fritagelse for Embargo for Skibe, som fra venskabelige Havne i Østersøen bringe Brænde til Khavn. 24 Febr. (†) Anhang til Krigs-Art. Brevet for Landtienes ften veb Sse Etaten ang. See Krigs-Procu reurens Salarium i Sager over opbragte Skibe. 6 Apr. l., hvorved det tillades ve..kabelige og neutrale Skibe at afseile fra Bornholm og Chris stiansøe. 19 Apr. VI. om Convoiering af Skibe mellem Khavn og Hels fingeer. 27 Apr. Interims Lods, Regl. for Lodserne paa Kyeholm og Besser ved Samsøe, 25 Aug. Pl., hvorved det tillades at opfiske blinde An fere paa Løffens Reed under Hisrring Amt. 28 Aug. Pl. ang. Præmie for Mandabet paa Skibe, som fore Levnersmidler m. v. til Norge, indtil udgangen af Apr 1810. 4 Sept. Plang. Skippere og Baadferere, naar de fra Kysterne advares em fiendtlige Stibes Nar melse. 7 Nov. 1. ang. Nycords Lodfers utilladelige Bortfes relse med de Skibe, som de lodse, samt et Fars tois Vedligeholdelse til Hielp ved Lodsning giens nem Ulfshale - Løbet. 26 1. at alle danske og norske Handelskibe maae frit og ubehindret ind og udpasseret venske Havne. Soe Militair Etaten og Holmen. 1809, 17 Jan. (†) Anhang til Sse Krigs Art. Brevet ang. Byttes Uddeling. 1809. 1809. 24 Febr. (†) Anhang til Krigs Art. Brevet f. Landtie nesten ved Soe Etaten ang. Soe. Krigs, Procureurens Salarium i Sager over opbragte Stibe. 1809. - 1809. - 22 Apr. Pl. ang. Stevningers Udtagelse til Overadmiralitets. retten i de ved Priisretterne paa Bornholm og Chris stiansoe behandlede Sager. o 1935 29 Dec. Pl. ana. Opbævelsen af Overadmiralitetsretterne i Norge og Slesvig. (1808 Pl. 27 Apr. anmærkes, som ugiels endende). Toldvæsenet A. i Almindelighed. 24 Jul. Tl., hvorved Pl. 5 Jan. 1808 om 2osningsbeviser ophæves. 11 Nov. ang. Forhøielse af Toldafgifterne i Dans mark. II Dec. pl. ang. skiærpede Forholdsregler mod engelske Varer. (1808 pl. 5 Jan. anmærkes, som ugiel dende). B. i Særdeleshed, neml. Tolden af ind- og ud gaaende Varer m. v. til Tarifen henhørens de, samt Forbud eller Tilladelse paa viss Varer at ind eller udføre." 8 Jan. Vl. om Indførsel af Kalf, Muur og Tagftene m. m. i Maret 1809. 3 Mart. Pl. at Blye, Boffeftene, Kanoner af Jern og Metal, Krudt, Lunter, Sabelklinger og Skydegeværer maae indgage mod den halve Inde førsels, Told. Cc3 1809. 1809. 1809. 1809. 

1809.

5 Jul. Pl., hvorved Straf for Udførsel af de ædle Metaller samt Skillemynt bestemmes. 3 Oct. pl. ang. Udførsel af og Handel med radix china, aloe og arfenicum, Tractater og de i Anledning deraf føiede Foranstaltninger.

10 Dec. (†) Fredstractat mellem Dmk og Sverrig, samt separat Art. om Udlevering af Deserteue rer og Forbrydere. Peie. 4 Apr. Reglem. for Bei Corpset i Danmark. Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne, tilligemed et neiagtigt Ud to g af de endnu gieldende, for saavidt samme i Almin, delighed angaae Undersaatterne i Danmark og Norge. Forsynet med et Alphabetisk Register ved Assessor Jacob Henrie Schou, Kæmmereer ved Øresunds Toldkammer. XV Deels 3die Stykke. Som indeholder K. Frederik VI Frr. for 1810. Siebenbaon, I8II, Trykt, paa Forfatterens Bekostning, hos Hofbegtrykker Christensen. Frederik VI Forordninger for 1810.

1810. Raadstue-Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 27 Dec. 5 Jan. 1809) at Interessenterne i det lidet Vognmandslaug i Khavn, som udføre Zatterenovationen, er tilstaaet en saadan Forhøielse i den ved Pl. 2 Jun. 1779 fastfatte Taxt, at de i Aaret 1810 mane lade sig betale I Ndir for hvert Læs, som ubføres fra Khavn, og 5 Mark for Læsset fra Christianshavn (*). p. 454. Raadstue: Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 27 Dec. 5 Jan. 1809) at da Lygteskatskaffen ikke formedelst de høie Priser paa Tran, m. v., er i Stand til at bestride fine Udgifter med de Indtægter, den ved Rescr. 24 Jun. (bekg. v. Pl. 29 Jun. 1803 ere anviste, saa har Kongen tilladt: at den ved Rescr. 24 Jun. 1803 fastsatte Lygtestat, til Beløb 15000 Rdlr aarlig, mane fra I Jan. 1810 til 1 Jan. 1811 forhoies saaledes, at samme i den Tid opkræves og erlægges med det dobbelte af det, som ved Rescr. 24 Jun. 1803 er bestemt. (Forlænget ved Pl. 27 Aug. 1810). p. 454. D02 (†) Kiers (*) I Følge Raadstue: Pl. 28 Dec. 1810 er Torten fer Aaret 1811 forboiet til Rdlr Me for Læffet fra Khavn, og Rdie fra Chrißianshavn. Kierfels-Taxt for Vogumænd i Khn. 6 Jan. (†) Kiorfels Taxt og Bestemmelse, hvorefter Vognmændene og øvrige Indvaanere saavel i Khavn, som paa dens Grund uden for Portene, sig have at rette indtil videre (Udfærdiget af Khavns Magistrat). Pat. Et Læs maae i det høieste være af 6 Skpos Vægt og kan bestane af følgende: 400 faa kaldte Kirkesteen og skaanske Steen. 400 store Ipbfte Steen. 600 danske eller holsteenske Muurste eller 800 halve dito. 900 hollandske Muursteen eller 1200 Baterklinker. 500 Zagfteen eller Ryksteen. I Læst Kalk. 1 pommerst Bielte eller 4 Spær eller 4 Palholter. 4 Cartshavns 18 Ulinger eller 6 dito 16 Alinger eller 8 dito 14 Alinger. 7 Gullands 20 eller 18 Alens Bielker. 7 dobbelte Gullandske 20 Alinger, eller 8 enkelte 20 Alinger eller 10 16 Alinger. 8 norste 18 Atinger, eller 10 16 Alinger eller 12 12 Alinger. 3 Tylter norske 10 Alinger eller 4 Tylter 7 Alens Kul tringer. 6 Tytter norske 4 Alens Bræder eller 5 Tylter Gul landske 6 Alens dito, eller 4 Tylter Carlshavns 8 tens dito. 8 Tylter Steenteater à 7 2len eller 125 Stranicegter. 6 Skpd Jern, Staal, Robber, Blye, Tin eller Blik plader. 12 Tdr Hvede eller Rug, eller 15 Tör Byg eller 20 Tor Malt eller Havre. 12 Sække eller 12 Tor Hvedemeel. 6 Skpd Flest eller Ost. 8 Tor Smor, Gryn eller Erter. 12 Satte Perlegryn. 6 à 8 Sække Bark. 4 Orehoveder eller 2 Viber Viin, Brændeviin eller Olie og andre Sorter af Foustagier i Forhold dertil. 6 hele Baller eller 6 Efpd les Humle i Sække og Pofer, om faameget kan rummes. 7 Tor Sild, Torsk, Kied eller faltet Gods. 6 Tdr Kiersels-Taxt for Vognmænd i Khn. 6 Tdr Tiære, Beeg, Talg, Allun eller grøn Sæbe. 5 Tor Tran, Meb, Kornbrændeviin eller Eddike. 5 Tor Balkjord. 6 Sfpd tør Fisk, Vor eller Tongværk. I heelt eller 2 halve Fade Potaste. 6 Tor lyneberger, 7 Tor norsk, eller 9 Tor left Salt. 6 Skpd Hor, Hamp eller Blaar, om saameget kan rummes. 15 Tor Her og Hampefree samt Rapfaat i Sække, eller 10 Tor i Fouftagier. 90 Fliser eller 80 ordinaire Gullandske Slibestene. 2 Fade Sukker, 5 Ldr Sirup. 1 heel, 2 halve eller 4 qvart Bother Korender. 3 hele eller 4 halve Fade Svedsker eller 4 Fade Nifentgryn.

20 store eller 25 fmaa Kister Citroner, Pommerandser eller Appelsiner. 6 store Kister Thee eller smaa Kifter i Forhold dertil. 6 Baller Weber eller 9 Tor Steenkul eller 8 Tor Sand. 2 Kurve hollandse eller 3 Fade engelske Tobaksblade. 60 Ruller Seildug, eller 800 Bastmaatter. Pak, Styk eller Flyttegods, samt Bau, Engestiæer, Stind, Staver, Tendebaand og Baaubstager, faameget Vognen kan paatage, dog at Vægten deraf ikke overgaaer 6 Stippund; og i Henseende til den Tid, der medgaaer til Flyttegods og simaa tor Fisk eller saakaldte Titlinger at paa og aflæeffe, betales derfor Deel mere, end i denne Zart er bestemt; Brænde, som er af 1 Atens Længde og derunder, regnes I Favn for et Lees; det, som er over 1 Alen til 1 Alen, regnes 2 Favne for 3 Læs, eller I Havn 1 Læs, og det, sem er derover indtil 2 Alen, for dobbelt, eiler 1 Favn for 2 Læs. Og da Gaderne, og i Særdeleshed Broerne, libe stor Stade ved Kiersel med alt for tunge Læs, som dog ofte alene steer af Kiorekarlene for at faae Drikkepenge, faa forbydes ikke alene Vognmændene og Riorekarlene at pantage mere til et Læs, end foran er specificeret, men endog Eierne af Godset at tillade eller begiære mere paa en Vogn at lasses, og det under Straf fra 2 til re bir efter Om stændighederne for den, som derimod befindes at handle. Ligeledes have og alle Andre, som bruge deres egne e fte og Vogne, at holde sig dette efterretteligt, og ikke Fiere med tungere Læs, under lige Mulct. 2 63 6 Jan. Kiersels-Taxt for Vognmænd i Khn. 6 Jan. Efter den (i Taxten selv) hostrykte Tegning er det egentlige Biobenhavn inddeelt i 6 Riørsels-Districter, og Christianshavn bestaaer af det 7de. Grændserne for ethvert District ere de Gader og Torve, som Tegnin gen indeholder, og Betalingen, som Vognmændene til kommer, er følgende: 1) For en Tour, fort eller lang, i ethvert af disse 7 Districter, 40 fill.; naar derimod en Tour alene fors langes i samme Gade eller derfra til alle umiddelbar paastodende Gader og Torve, da ikkun 24 Skill., uben Hensyn til den ommeldte Indeling. 2) For er: Tour, fra et af bemeldte Districter til de famine natpaastodende Districter, 60 Skill.; hvorved dog anmærkes, at de Gnder eller Pladse, som udgiøre Grændse Linierne, ikke anfees overkierte, ferinden Kierfe len gader ind i det næste Districts Gaber, men henregnes altid til det District, overfra Kiørselen skeer, og altsaa Funs betales med den under No. 1 fastsatte Taxt, nemlig 40 Skill. 3) For en Tour fra og til de hverandre modsatte yderste Districter 80 Skill. 4) For en Tour, der gaaer over Knippelsbroe, saavel fra som til Christianshavn, betales 8 Still. mere for ethvert Lees, saa at den længste Tour fra Kiebenz havn til Christianshavn, og omvendt, betales med 88. Still., og den korteste med 68 Skill., hvilken Forhøielse af 8 Skill. dog ikke finder Sted for den Kiersel, som steer fra Strandgaden paa Christianshavn til Borsen eller Derfra tilbage, men en faadan Tour betales med hvad i 2den Post er fastsat, nemlig 60 Skill. og 5 For Kiorset, som forlanges uden for Sta den, forbeies den her fastsatte Betaling med 24 Still., naar Touren gaaer ud paa de nye Tommerpladse, ad Ves fterport til Friderichsberg Allee og ad Norre- og Østerporte til Blegdanimene, samt end videre med 24 Skill., naar Touren forlanges forbi Indgangen til Friderichsberg- Allee saa langt Stadens Giund gaaer paa den Side, og ind paa Blegdammene uden for Nørre og Østers porte. Hvilken Vognmand, som befindes at fordre eller mods tage mere i Betaling, end Taxten tillader, bøder derfor adi Mulct. foruden at tilbagebetale det formeget Bekoma ne, fra 2 til 10 Rdir efter Omstændighederne. Og det feal Kiersels-Taxt for Vognmænd i Khn. al ubetinget være Kiórekarlene paalagt, saalænge de 6 Jan. holde paa de sædvanlige Pladse, at tage imod Fragt af den, som forlanger dem, uden at de skal kunne paaskyde, at de allerede ere fragtede af en anden. Ingen af Kiøre: Earlene maae understane sig at paastaae Drikkepenge af nagen, efterdi saadant staaer i Leierens fri Billie, om han vil give noget eller ikke. Naar nogen paa Vognmænde nes Laugshuus, i det seneste Aftenen forud, lader bestille Gadevogne til Brænde eller anden Kiersel, skal Oldermanden være pligtig at forstaffe samme til den bes giærte Tid under 2 Ndirs Straf for hver Boan. Vognmændene skal selv stage til Ansvar for Kiørekarlenes Troeffab, at intet forkommes eller spoleres af hvis dem betroes at fiore, samt paafee, at Rigrekarlene selv kióre, og ikke dertil bruge andre, under Mulet af 2 Ndir for hver Gang. Derimod maae ingen opholde negen med at faae Læs paa Vognen over et Qvarteer, fra den Tid at regne, at Vognen er kommen til det Sted, hvor Læs al paatages, indtil der begyndes at paalæsses, men for hvert varteer, Vognen længere opholdes, betales 8 Skill., foruden hvis Taxten fastsætter, og skal Kieres Earlene være pligtige at opholde sig efter den Leiendes Bes giæring. Til nærmere Oplysning for Publicum tilføies herved de Gader, Torve eller Pladse, der høre til ethvert af de ommeldte 7 Riorsels-Districter, nemlig: 1ste District, som begrændses af Frederichsborggaden, Kultorvet, lille og store Kiøbmagergade, Amagertorv, Vimmelskaftet, Nyegaden over Gammeltorv, Friderichsberggaden, langs om Volden fra Vesters til Nørreport, indeholder, foruden disse, følgende: Nørregaden. Skis denstræbet. Store og lille Kannikestræde. Store og lille Fiolstræde. Rosengaarden. Pederhvidtfeldtstrædet. Klæ deboderne. Dyrkiebgaten. Skindergaden. Klosterstræ det. Graabrødrestrædet. Graabrødretorv. Keisergaden. Trompetergangen. Lovstrædet. Tugthuusporten. og store Helliggeiststræde. Kokkegaden. Skouboegaden. Vestergaden. Studiestrædet. St. Pederstrædet. debakken. Store og lille Larsbiørnstræde. strædet. Larsleiftrædet. Skitentorvet. Lille Sme Teglgaard- 2det District, som begrændses af Frederichsborggas den, Kultorvet, lille og store Kiøbmagergade, Østergade, Kongens Nyetorv, Gothersgaben, Bolden fra Gothers: 04 gaden Kierfels Taxt for Vognmænd i Khn. 6 Jan. gaden til Friderichsborggaden, indebolder, foruden disse, følgende: Kronprindsensgade. Lille og store Regnegade. Myntergaben. Klareboderne. Landemærket. Slippen. Springgaden. Vognmagergaden. Gammelmyndt. Chris stenbernicovstrædet. Anthoniestrædet. Silkegaden. Pis Leftræbet. Sværtegaden. Grønnegaden. Didrichbade fiærsgang. Pedermadsensgang, Pistolstrædet. Nye Adelgade. Prommandensgang. Bag om Hovedvagten. Lille og store Brondstræde. Rosenborggaden. Zornebus segaden. Aabenraae. St. Giertrudstrædet. Den nye Gade fra Landemærket til Aab nrane og ligeledes ud til Kultorvet. Pustervig. 3die District, for begrændses af Gothersgaden, Store Kongensgade, nve Østergade, Østerveld fra Østers port til Gothersgaden, indebolder, foruden disse, følgende: Kronprindseffensgade. Avelgaden. Borgergaden. Helsingøersgaden. Dronningens Tvergade fra Kropprindfeffensgade til store Kongensgade. Prindsensgaden. Selv gaden. Migensgaden. Stokhuusgaden. Steenkulgas den Klærkegaden. Hiortelængden. Rosengaden. Hoppenslængden. Kokkegaden. Kaninlængden. Balsomgaben. Bryggerlængden. Biørnegaden. Ulvegaden. Salviegaden. Løvegaden. Eenhiørnegaden. Pindsvinegaden. Krusemyntgaden. Rævegaden. Kattegaden. Merianss gaden. Kameelgaben. Nyegaden. Timiansgaden. Ha regaben. Tigergaden. Tullipangaden. Elephantgaden. Leopardelængden. Hiertensfrydelængden. Elsdyrsgaden. Delphingaden. Krocodilgadam. Svanegaden. Gaasegaden.

4de District, som begrændses af forved Borfen, Slotspladsen, Heibroplabs, Amagertorv, Vimmelskaftet, Nyeyaden, Nyetoro, Friderichsberggaden, Halmtorvet og Wolden til Langebroe, indeholder, foruden disse, følgende: Bag om Bersen. Bag ved Børsen. Friderichsholmsca nal. Gaben fra Slotspladsen langs med Toibufet og Staldgaarden til Prindsensbroe. Gaden fra Staldme ftergaarden til det gamle Bryagerhuus. Gaden om Slottet fra Heibroe til Stormbroen. Bryghuusgaden. Nye Kongensgade eller Prindsensgade. Vigantsgaden. Storms gaben. Bandkunsten. Lengangstræbet. Gaasegaden. Farvegaden. Lavendelstrædet. Heftemøllestrædet. tefundet. Michelbryggersgaden. Slutteriegaden. Naadhuusstrædet. Nye Broegaden. Stranden eller Fisketors vet. Kat: vet. Kiersels Taxt for Vognmænd i Khn. Snarregaden. Magstrædet. Compagnieftrædet. 6 Jan. Læderstrædet. Naboelos. Hydskenstrædet. Badstueftræ det. Broelæggerstrædet. Knabroeftrædet. 5te District, som begrændses af Nyehavns Vester fide, Kongens Nytorv, Østergaden, Høibroplads, Slotspladsen og forved Børsen, indeholder, foruden disse, foigende: Lille Kongensgade. Viingaardstrædet. Integas den. Halmstrædet. St. Jorgensgade. Store Kirkes stræde. Bed Kirkegaarden. Lille Kirkestræde. For tunstrædet. Ulkegaden. Smedensgang. Nellikestrædet. Dybensgaden. Admiralgaden. Squaldergaarden. Hum mergaden. Boldhuusgaden. Laregaden. Reverentsgas Holmensrevier. Sterrestrædet. Gammelstrand. den. 6te District, som begrændses af Nyehavns Byens fide, Kongens Nyetorv, store Kongensgade og Toldbodveien, indeholder, foruden disse, følgende: Norgesgaden. Lille og store Strandstræde. Toldbodgaden. Qvæstbuus gaden. St. Annægaden. St. Anneplads. Academies gaden. Blancogaden. Friderichsgaden. Friderichsplads. Dronningenstvergade fra Norgesgade til store Kongensga de. Amaliegaden. Toldboden. 7de District bestaaer af alle de til Christianshavns Qvarteer henhørende Gader og Stræder. Af denne Taxt skal stedse findes et Eremplar opsla get paa en Tavle ved Bersen, Gammelstrand, Nyehavns Kanal, Toldboden, Tommerpladsene, Sandkisterne og Brændemagasinet, ligesom og enhver Risrekarl deraf skal have et Exemplar hos sig, og være pligtig paa For langende at forevise samme til den, der betiener sig af hans Kierfel, under Mulct af 2 Rdlr. Af alle de i denne Taxt fastsatte Mulcter, tilfalder Politiekassen i ethvert Tilfælde den ene Halvdeel, og Angi veren den anden Halvdeel. Fr. om Tiendevæsenet i Danmark. 8 Jan. Cancel. p. 3. Gr. Da Tiendevæsenet i Danmark i mange Dele trænger til Forandring og nærmere Bestemmelse, faafremt en bedre Agerdyrkning ikke derved skal vorde hindret; faa har det længe været en Gienstand for Kongens Ønsker, at see de Pligter og Rettigheder, som ber finde Sted imel- 365 lem Fr. om Tiendeves. i Dmk. I Afd. 1 §. 8 Jan. lem dem der yde og dem der modtage Tiende, saaledes lempede mod hinanden, at de kunne bestaae saavel med En- Feltes som med Statens Tarv. Som Kongen derfor har søgt end videre at fremme de mindelige Foreeninger, om Tiende Afgift i Korn eller Penge, til hvilke Landsfas beren allerede 12 Uar før Hans Regierings Tiltrædelse Havde opfordret fine Undersaatter; faa bar Han og neie provet de Grundsætninger, paa hvilke Lovgivningerne om Tiendes Ydelse i Kiærven fr de ældre Tider bleve bygges be, og overveiet de Forslag, som ere giorte af sagkyndige Mænd, til disse Lovgivningers Forbedring. Og, efter at den Tidspunct er kommen, da denne vigtige Sag maae ansees tilstrækkeligen forberedet, kundgiøres herved Kon gens. Billie om, hvorledes der med Tiendevæsenet i Dans mark herefter skal forholdes. I Afd.) Om Pligten at yde Tiende eller give Vederlag for Tienden. 1.) Tiende skal ydes, eller Vederlag for Tienden gives, af de i L. 2-23-1 uds trykkelig benævnte Sadearter, naar de dyrkes i tiende pligtig Jord. Derimod skal ikke ydes Tiende, eller Vederlag for Tienden kunne fordres, for andre, end disse i Loven benævnte Sædearter. Der maae altsaa ikke Eræves Tiende eller Vederlag for Tiende, enten af Bonner, Her, Hamp og deslige Sædearter, eller af Roer, Kartofler, ei heller af Humle, Tobak og andre Handelsplanter. Hele ler ikke skal kræves Tiende eller Vederlag for Tienden af den Jord, som anvendes til Haugeverters Dyrkning, til Skovs Opelning eller til Græsning, ei heller af den Sæd, som, førend den er moden, afslaaes eller afbenyttes til Sommerfoering for Kreaturer eller til andet Brug. Dog Seal Rettigheden at oppebære Tiende eller Vederlag for. Tienden af de i Loven ubenævnte Sædearter fremdeles vedblive paa de Steder, hvor samtlige eller i det mindste tvende Tiendetagere endnu ved denne Anordnings Bes kiendts Fr. om Tiendevas. i Dmk. I Afd. 1-5 §. kiendtgiørelse ere i lovlig Besiddelse af saadan Tiende 8 Jan. eller Gotgiørelse derfor; men der, hvor alene Præsten oppebærer faadan Tiende (hvilket paa negle Steder skal være Filfældet), ophører denne Tiendetagelse med den nuværende Besidders Embedstid. 2.) For al Tiendeydelse stal end videre være aldeles fritagne: A.) De med Lyng begroede geder, som allerede ved udtrykkelig Anordning ere fritagne for at foare Tiende, saa og de hidtil udyrkede og herefter særskilt (det er: uden Sammen hæng med nogen anden dyrket Jordlod) til Dyrkning ind tagende Hedejorder, af hvilke indtil nu ikke har været svaret Tiende. B.) De med Steen belagte, og af den Anesag hidtil udyrkede, men herefter til Dyrkning optas gende Jordstrækninger, naar de indhegnes med anordningsmæssigt Steengierde. C.) Jordstrækninger, som til Dyrkning indtages fra havet. D.) Serste Soer, som udtørres. 3.) De hidtil ikke til Dyrkning an vendte Moser og Ricer, som udterres og indtages til Dyrkning, skal være undtagne fra at svare Tiende, i et Tidsrum af 20 Aar, fra det Uar (indberegnet) da saadan Jord første Gang bærer Sæd. 4.) Da L. 2-23 -13 stal paa nogle Steder være urigtigen forklaret saaledes, at Huusmænd, Inderster og ugifte Mandfolk, som ikke tiende til Kirken, fulde til hvert af de 4Qvarta ler betale en halv Mark dansk, saa fastsættes herved, at fornævnte Perfoner ikke skal være pligtige at yde til Kire ken mere, end 2 Stilling qvartaliter, som udgier aare lig 8 Still, eller en hats Mark danse i alt. 5.) I Henseende til Præsternes Rettighed, at ferdre enten Hosedag eller Tiende af Huusmænd, skal følgende, ved Pl. 20 Mart. 1801, fastsatte Regler gielde: A.) Liges som £. 2-12-5 ikkun hiemler Præsterne Ret til at freeve Hastdag af de Huusmænd, som ei have Kornsæd, hvoraf naturligviis flyder, at de Huusmænd, hvis Huse tillæg Fr. om Tiendevæs. i Dmk. I Afd. 5-6 §. 8 Jan, tillægges Jordlodder, som anvendes til Agerdyrkning, ikke ere pligtige at giere Hestarbeide, men blot at yde Tiende; fan bør dog Præsten have Valget, hvad enten han vil benytte sig af ostdagen, eller han vil tage Tiende af en saadan Huusmand, efterdi det kunde være mueligt, at dennes Kornsæd var saa ringe og hans Jordled saa ubesydelig, at Tienden deraf blev af mindre Værdie, end en Dags Heftarbeide; men, naar Præsten engang har be fremt sit Balg i denne. He,eende, skal dette gielde som bestandig Regel, saalænge der ikke skeer nogen Foran bring med Hufets Tillæg af Jord. B.) De Huusmænd eller Huusqvinder, som beboe jordløse huse, og altsaa ere pligtige at giore Hostdag, sal, efter betimelig Ads varsel af Præsten, strax erklære sig, om de vil forrette Arbeidet in natura, eller i dets Sted betale Penge, Hvilke herved fastsættes til 24 Stilling for en Mand og 16 Stil. for en Qvinde. Dersom da nogen, som har erklæ ret at ville giore Arbeide, ikke møder den bestemte Dog efter Tilsigelse, bør den saaledes udeblivende betale til Præsten, som Skadesløsholdelse, dobbelt saameget, som ellers skulde have været erlagt i Penge, nemlig en Mand 48 Sfil. og en Qvinde 32 Skill., med mindre den Paagieldende kan bevise sit lovlige Forfald, da, i saa Fald, Præsten ikkun tilkommer den førstbenævnte almindelige Gotgiørelse for Hostdagen. C.) I Tilfælde af Klage, formedelst Nægtelse af den - Rettighed, som, i Følge Lo vens og denne Anordnings nærmere Bestemmelse, seal ndes Præsterne, bør Sagen afgiøres ved Politierettens Dom. 6.) De Bestemmelser, som ved Fr. 7 Apr. 1740 ere foreffrevne i Henseende til Qvægtiendens Bes taling med Penge, skal fremdeles vedblive, endog paa de Steder, hvor Korntiendens Forandring til bestemt Afgift ikke finder Sted, enten ved Foreening eller ved Kiendelse, og hvor altsaa Korntienden indtil videre ydes i Kiærven. Der Fr. om Tiendevæs i Dmt. I. 6§ II. 89. Der skal saaledes, i Overeensstemmelse med forbemeldte 8 Jan. Fr., betales for ethvert Sol, som paa en tiendepligtig Jordlod tillægges, 10 Stil., for en Aalo 8 Shil, for et Lam eller Rid, i Siælland 5 Sfil., i Fyen, Falster, Lolland, Langeland og Møen 4 Skil., i Jylland 3 Stil., for et Biestade overalt 8 Stil. Og skal den saaledes bestemte Gotgiørelse for vægtienden svares i det Sogn, Hvor Kreaturet er tillagt, uden Hensyn til, om det siden er ført andensteds hen, eller afhændet. Da det ofte, naar Tillægget af Fol, Kalve og Lam er af Tiendetageren an tegnet, hænder sig, at samme, enten af Sygdom eller ved andet Uheld, bortdoe, forend de til Winterfoering indtages, saa skal de ansatte vægtiendepenge ikke betales for videre Tillæg, end for de Sol og Ralve, som ere i Live, naar de til Vinterfoering indtages af Marken, og for de Lam, som enten ere i Live ved St. Hansdags Tider, eller da ere saa vorne, at de fra Faarene afvænnes, faa og for de Biestader, som ere i fuldkommen Stand og ved Magt, saa at de ved Efteraarstiden optages eller tillægges; men for de Fel, Kalve og Lam, som inders forbemeldte Tider bortdde og ikke komme Eieren til Nytte, skal ingen Tiendepenge erlægges, ei heller skal Tiendeyderen herfor tilsvare noget af hvad hans Formand i faa Maade kan som Reftants have paadraget. 7.) Tiende af Giæs, ons, Ender og Grise skal herefter als deles ikke oppebæres in natura; derimod skal af Tiendes yderen, som Vederlag for saadan Tiende, hvor samme hidtil har fundet Sted, betales i alt 3 Skil. af hve Tønde Hartkorn. 8) II.) Om Oppebørselen af Korntienden. Da Tiendeyderen ikke bør opholdes i Sosten, formedelst Mangel af Tællere, ei heller udfættes for Tibsspilde, ved at søge disse paa forskiellige Steder, fan bør ikke alene enhver, som oppebærer Tiende, være pligtig at forstaffe sig de Fr. om Ziendevæf. i Dmt. II Afd. 8-10 §. 8 Jan, de fornødne Tællere; men de, som ere berettigede til Lienden i et Sogn, hvad enten det er to, eller een for hver af de 3 Tiender, skal være pligtige at foreenes om et for derne beqvemt Sted omtrent midt i Sognet, hvor deres Tællere skal opholde sig fra Høstens Begyndelse, indtil den er tilendebragt. Dette Sted bestemmes ved Lodkastning, faafremt vedkommende Tiendetagere ikke derom tan blive eenige, hvorefter det betimeligen bekiendtgiores ved Kirkestævne. Dog skal det være Tiendetagerne tils labt indbyrdes at fordele Sognet imellem sig saaledes, at de tælle alle 3 Tiender for en vis Deel af Yberne; og naar da Tiendeyderne, førend Høstens Begyndelse, unders rettes ved Kirkestævne om, hvilken af Tiendetagerne det er, som hos dem skal efter Overcenskommelse besorge Tals lingen, ere de pligtige, naar de forlange at faae talt, at melde sig paa dennes Boepal, dog at samme ikke er fra bem længere bortliggende, end den Vei, de ellers fre pligs tige at henføre Tienden. 9.) Tiendeyderen maae ikke kalde Tælleren, forinden Kornet er tienligt til at indføres i Huus. Denne Kornets Tienlighed skal bes vises derved, at han, samme Dag, naar det er talt, selv indfiører Korn fra den Ager eller kod, for hvilken han har begiert Telling. Handler Tiendeyderen forsætlig herimod, bør han erstatte Tiendetageren den Skade han herved liber. 10.) Naar Tiendeyderen, som begierer at faae sit Korn talt, har med saadan Begiering melot sig, enten paa det bestemte Sted midt i Sognet, eller paa den eene af Tiendetagernes Boepel, i Zilfælde at den i 8 § ommeldte Overeenskommelse har fundet Sted, ere Tellerne pligti ge at indfinde sig inden Forløb af to Timer, fra den Tid Anmeldelsen er skeet; dog bør denne skee sam me Dag, som Tiendeyderen vil have Tællingen foretaget. Udeblive Tællerne længere, end her er bestemt, da er Tiendeyderen berettiget at afsætte Tienden paa Marken, i Overs Fr. om Tiendeves. i Dmk. II Afd. 10-16§. Overværelse af to Vidner, som kan tages blandt hans 8 Jan. Høstfolk, og, naar saabant er skeet, er det ham tilladt at indkiøre sit eget Korn. 11.) Tiendetageren bør tælle for hver enkelt Tiendeyder saa mange Gange for hver forskiellig Kornart, som Tiendeyderen forlanger og agter fornødent efter Kornets forskiellige Art og Moden hed. 12.) Det skal være Tiendeyderen aldeles for budet at hiemkiøre sit Korn af Marken, forinden han har paa den foreskrevne Maade forlangt Tælling og oppe biet den for Tællingens Begyndelse fastsatte Tid. Handa ler han herimod, og Tiendetageren troer sig forurettet, fat denne, paa det at Wished om hvad Skade ham er tilføiet kan erholdes, være berettiget til, paa derens Bes kostning, at lade hans Korn kaste, i Overeensstemmelse med . 2-23-7, og bør i saa Fald Tiendeyderen ved Politierettens Dom tilpligtes at erlægge til Tiendetageren faa meget, som han ellers srulde have ydet i Tiende, samt desforuden tilfindes at bede, til Districtets Fattigvæsen, Værdien heraf, efter Taration ved dertil af Retten ud meldte Meend. 13.) Hverken Tiendetageren eller beren skal have Ret til at paaftade Tienden taget eller ydet paa noget særskilt Sted i marken, hvilket alene bør skee, naar de indbyrdes foreenes derom. Kan de ikke foreenes om at tage Tienden paa eet Sted, da er Tiendes tageren berettiget til at begynde Tællingen, fra hvil Fen Zeeg han selv finder for godt blandt det Korn, som tal tælles, hvorefter han skal vedblive at tage Negen, som ben falder efter rigtig Tælling. 14.) Ærter og Vikker, som ikke sædvanligen bindes i Nege, skal af Tiendeyderen, efter ethvert Steds Skik, bringes saaledes sammen, at de af Tiendetageren kan maales med Stok eller Reeb. 15.) Af det Korn som paa geren rives sammen, efter at Negene ere bundne, bør gives Tiende, ligesom af Negene selv, 16.) Tiendeyderen er Fr. om Tiendevæs. i Dmk. II Afb. 16-17 §. 8 Jan. er pligtig at fremkiøre Tienden een Miil eller 12000 Alen fra den Mark, hvori Tienden er taget, hen til det Sted, som Tiendetageren anviser. Opkommer Tvist om Stedet, fra hvilket denne Miil skal regnes, da staaer det Tiendetageren frit for at bestemme, fra hvilket Sted i Marken, hvor Tienden er taget, han vil have Milen maalt, og skal Tiendetageren, saafremt der findes eet Sted i Tiendeyderens Mark, hvilket ikke er længere borte, end een Miil fra det Sted, som anvises til Tiendens Uflæsa ning, være berettiget til at faae Tienden hiemkiort fra den hele Mark, om der end i samme Mark ere andre Steder, som ere længere borte, end een Miil fra det til Tiendens Aflæsning bestemte Sted. Denne Bestemmelse i Henfcende til Længden af Veien, som deren er pligtig at fremfiore Tienden, gielber ligeledes om de endnu ikke af Fælledskab udskiftede Byers Marker. I øvrigt fastsættes i Henseende til Maalingen af Veien, efter foranførte Regel, at Maalingen skal begyndes par det Sted i Mars ken, hvilket Tiendetageren, som foranført, har anvist, hvorefter den fortsættes ad forteste Vei hen til Kiereveien, og derefter forfølges hen ad den Kierevei, som Tiendetageren anviser. Paa de Steder, hvor Tiendeyderen hidtil har fremført Tienden længere Vei, end een Miil fra Stedet, hvor Tienden er taget, bør Tiendetageren, naar Tiendeyderen herefter ikke vil fremføre Tienden længere, end det, i Følge forestaaende Bestemmelse, paaligger ham, være berettiget til at erholde Tienden forandret til bestemt bestandig Afgift, efter de Regler, som i det følgende af denne Anordning fastsættes. 17.) Tiendeyderen er pligtig at Fiore fra Marken med Tienden strap efter at Tellingen hos ham er fleet, at fremkiøre sit eget Korn af samme eller det Sted, Taællingen er skeet. og førend han begynder Slags fra den Mark Indfalder ustadigt Veirligt under Tellingen, eller forinden Tienden er Tæeffet Fr. om Tiendevas. i Dmk. II Afd. 17:19 §. Iceffet paa Vognen, da bor deren opsætte dens Bortfior: 8 Jan. fel, indtil det bliver faadant Hostveit, at han begynder at hiemkiore sit eget Korn. Men, dersem der, efter at Tienden er læsset, indfalder Regnveit, da maae han desuagtet vedblive at fremføre den til Tiendetageren. Ders som Tiendetageren, naar Tienden bringes ham, ikke finder den tienlig til at indsættes i guus, da stal Tiens deyveren, saafremt det inden Aflæsningen forlanges, være pligtig at benføre eg aflæffe Tienden paa det Sted, Tiens detageren anviser; dog at dette sidste Sted ikke er længere berte, end 500 Alen fra det Sted, hvor Tiendenberen ellers er pligtig at aflæffe Tienden. Derimod stal Tiendes yderen ikke i dette Tilfælde være pligtig igien at henføre den saaledes aflæssede Tiende til Tiendetagerens Huus, men dette bliver Tiendetagerens egen Sag. 18.) Dera som Tiendeyderen ikke, forend efter Solens Wedgang, kommer med Tienden til Stedet, hvor den skal leveres, da er Tiendetageren ikke pligtig den Dag at modtage Tienden. Derimod sal Tiendeyderen i saa Tilfælte være forpligtet at lade den Vogn, hvorpaa Tienden er kiert, blive staaende hos Tiendetageren paa det Sted, som denne ans viser, hvorefter Tiendenderen den følgende Dag skal bes ferge Tienden aflæeffet. 19.) Tiendeyderen bør paa det Sted, hvor Tienden af ham henføres, afstikke den fra sin Vogn i Huus eller Gaard, der hvor Tienbetageren anviser. Men dersom han opholdes længere, end en halv Time fra den Tid han har meldt sig hos Tiendetageren eller hans Befuldmægtigede, som ankommet med Tienden, og ham ikke inben denne halve Times For leb gives den fornødne Spielp. til at modtage Tienden fra Vognen, da er han berettiget til at aflæffe den i Gaarden paa det Sted, som Tiendetageren dertil anviser. Tiendetageren ikke anvise faabant, da mane Yderen aflæsse Tienden paa et bequemt og passende Sted i Gaarden. XV Deel. Ee Vit 20.) Fr. om Tiendevas. i Dmk. II Afd. 20-22 §. 8 Jan. 20.) I det særdeles Tilfælde, at Tiendeyderne boe pac en Ge, fra hvilken Tienden ikke kan føres til Tiendetageren, uden med Baade, ere Yderne ikke pligtige at bringe Tiens den over Wandet, hvorimod det alene skal paaligge dem at fremføre Tienden til et Sted ved Dens Strandkant, son Tiendetageren anviser. Dersom Tiendetageren ikke finder sig tient med paa denne Maade at oppebære Tienden, er han berettiget til at erholde den bestemt til bestandig Afe gift, efter de Regler, som i det følgende af denne Anords ning fastsættes. 21.) Tiendeyderen er ikke pligtig at fremkiøre hver af de trende Tiender af hver Kornert til flere forskiellige Steder, men hver af de tren de Tiender af hver Kornart ber kun fordres henbragt til eet Sted. Paa de Steder, hvor Tiendeyderen hidtil har fremført en af de trende Tiender af hver Kornart til flere forskiellige Steder, der skal Tiendetageren, naar Tienbee yderen eet Aar forud anmelder for ham, at han ikke læn gere vil paa denne Maade fremføre Tienden, være beretti get til at erholde Tienden forandret til. bestemt bestandig Afgift, efter de Regler, som i det følgende af denne Unordning fastsættes. 22.) Dersom Tiendetageren forsmener sig at være af Tiendeyderen besoeeget ved Tiens dens Ydelse, saasom ved urigtig Angivelse til Telling, ved bedragelig Omgang med Tiendens Siemkiorfel, eller paa andre Mander, da maae saadant, ligesom enhver anden Forurettelse ved Tiendens Ydelse og Oppebørsel, paaklages for en politieret, og Sagen ved faadan Ret behandles efter de Regler, som Sr. 25 Mart. 1791 foreskriver. Derimed skal den i. 2-23-7 tilladte Kastning af Tiene deyderens Korn være aldeles forbuden, undtagen i det Tilfælde, som er omhandlet i denne Frs 12 §. Befindes Tiendenderen skyldig i Tiendesvig, da skal Tiendetageren ikke alene være berettiget til at beholde den allerede oppes baarne Tiende, men Tiendeyderen skal desuden ved Polis tiep Fr. om Tiendevas. i Dmk. II. 22 §.III. 24 §. tierettens Dom tilpligtes at erlægge, til lige Deling mels, 8 Jan. lem Tiendetageren og Districtets Fattigvæsen, dobbelt faameget, som den bespeegne Tiendetager enten med Tiens debøger, eller paa aubre Maader, beviser, at den høieste Liende af den Kornart, ved hvilken Tiendesvigen er bes ganet, har, for det Uar, beløbet sig til for en Gaard af lige Hartkorn i samme Sogn. Denne saaledes beregnede Tiendes Værdie boe af Tiendeyberen erlægges i Penge, efter Taration af dertil ved Retten udnævnte Mænd. I øvrigt skal det være Tiendetageren paalagt, naar han vil anlægge Sogsmaal for Tiendesvig, at indlevere Klas ge herom til Politieretten, i det seneste fire uger efter at den paaklagede Tiendesvig skal være beganet. Eftertas der Tiendetageren at anlægge Søgsmaalet inden bemeldte Tids Forløb, da skal han have tabt fin Net til at paatale Sagen. III.) Om Rovintiendens Forandring fradelse i Riærven til bestemt bestandig Afgift, med videre. 23.) Enhver Tiendeyder, som ikke allerede har indgaaet lovlig Foreening med Tiendetageren om en bestemt bestan dig Afgift for Tienden, skal være berettiget til, naar han attraaer det, at erholde sin Korntiende for Fren tiden bestemt til en bestandig aarlig Afgift, i Overa censstemmelse med de Regler, som i det følgende af denne Anordning fastsættes. Derimod skal den Ret, at fordre Tiendens Bestemmelse til bestandig Afgift, ikke tilkomme Tiendetageren eller Tiendeeieren, undtagen i de Tilfælde, som ved denne Anordnings 16, 20 og 21 § ere benævnte. 24.) Den Ret, at kunne erholde Tienden bestemt til en bestandig aarlig Afgift, skal tilkom me Tiendenderen, hvad enten han er Selveier, eller bant blot som fæster er i Besiddelse af den Jord, hvoraf Tienden ydes, ligesom ogsaa denne Rettighed skal tilkomme Fæsteren, hvad enten Zienden oppebæres af den Jorddrot Ee 2 selv, Fr. om Tiendevæs. i Dmt. III Afd. 24-26 §. 8 Jan. selv, som eier den fæstede Jord, eller den oppebæres af en anden. Dog stal Sæsterens Jorddrot stedse, forinden Tiendens Bestemmelse til bestandig Afgift steer, af Tiende: Commissionen foranstaltes indkaldt faa betimeligen, at han kan møde eller lade mode ved Forretningen. Fors sommes dette, da følger det af sig selv, at den skeete Bestemmelse af Tienden ikke skal være forbindende for Forddrotten. I øvrigt skal de Paaanknings-Midier, som i det følgende af denne Anordning foreskrives, i Henseende til den foretagende Bestemmelse af Tiendeafgiften, være forbeholdne Jorddrotten. 25.) Dersom en Jord. drot, som ikke selv eier Tienden af den ham tilhøren de og i Fæsterens Besiddelse værende Jorblod, attrader at faae Tienden for saadan hans eiende Jordlod bestemt til bestandig Afgift, da er han berettiget til at erholde saadan Bestemmelse paa den Maade, som i det følgende af denne Anordning fastsættes. Dog skal fæsteren ikke være pligtig at erlægge den saaledes bestemte Afgift, med mins dre han selv er villig dertil; hvorimod Jorddrotten, saalænge Fosteren ikke findes villig til at erlægge den bestemte Afgift for Tienden, skal være berettiget til selv hos ham at oppebære Tienden i Kiærven paa den Maade, som ved denne Anordning er foreskrevet i Henseende til Oppeberfes len, imod at Jorddrotten da selv svarer Afgiften til Tiens detageren. Men naar Fæsteren, eller en efterfølgende Fæ ster, begierer at erlægge den bestemte Tiendeafgift, isteden for at yde Tienden i Kiærven, da skal Jorddrotten være pligtig at overlade ham Tienden, imod den fastsatte Afgifts Erlæggelse. 26.) De Arvefæstere, som i Følge deres Adkomstbreve have Ret til at sælge og pantsætte den arvefæstede Eiendom, og altsaa, forsaas vidt denne Ret angaaer, ere at ansee som andre virkelige Selveiere, ere berettigede til at erhelde Tienden af deres Jordlodder bestemt til bestandig Afgift, uden at den ved denne Fr. om Tiendevæs. i Dmk. III Afd. 26-28 §. denne Unordnings 24 § befalede Indkaldelse er foregaaet. 8 Jan, Derimod stal, i Henseende til de Arvefæstere, som ikke i Følge deres Adkomstbreve have Net til at sælge og pantsætte den arvefæstede Eiendom, naar de attrade at erholde deres Tiende bestemt til bestandig Afgift, iagttages de ved denne Anordnings 24 § foreskrevne Regler. 27.) I Tilfælde at Tienden paa den Tid, den forlanges bestemt til bestandig Afgift, er under forpagtning, fat, i Henseende til den, der har Tienden i Forpagtning, gielde de samme Regler, som ved denne Anordning ere fos reskrevne for Tiendens Eier, og Forpagteren skal være ubes rettiget til at fordre af Eieren nogen Slags Erstatning for Affavnet af Tiendens Oppebørsel i Kiærven, hvorimod Forpagteren al hæve Afgiften og i Henseende til denne Afgifts Oppeberfel, hvad enten Bestemmelsen skeer ved Foreening efter Tiende-Commissionens Mægling, eller veb dens Kiendelse, have de samme Rettigheder, sem ellers tilkomme Tiendens Eier. 28.) Naar Tiendetageren og Tiendeyderen ikke kan imellem sig selv indbyrdes træffe mindelig foreening om Korntiendens Forandring fra Ydelse i Kiæerven til bestemt bestandig Afgift, i Overeensstemmelse med Indbydelsen 18 Mart. 1796 og Pl. 18 Maj 1798, hvis Forskrifter i saa Henseende frem deles skal vedblive som gieldende, da skal, naar Vedkom mende begiere det, foretages en Forretning, ved hvilken Tienden taxeres og uforanderligen bestemmes til en bestandig Afgift i Korn eller Penge, og denne saaledes be stemmende Afgift maae eller skal ingenfinde i Fremtiden, end ikke ved Foreening mellem Parterne, kunne forhøies over den skeete Bestemmelse, ei heller igien kunne forandres til Tiendeydelse i Kiærven. De forskrifter, som i Henseende til disse Forretninger skal gielde, ere følgende: amo.) Til at taxere Korntienben og bestemme den bestan dige aarlige Afgift for samme, vil Kongen, efter nærmere € 3 Fo= Fr. om Tiendeves. i Dmk. III Afd. 28 §. 8 Jan. Forestilling derom fra Rentekammeret, beskikke Commis sioner i de forskiellige Districter af Riget, under Navn of Tiende:Commissioner. Disse Commissioner skal i Utmindelighed bestikkes for hvert Amt; men dersom Amtets Størrelse og Forretningernes Mængde udfordrer det, bestikkes flere Commissioner i samme Amt. Tiende-Commissionernes Protocoller authoriseres af hvert Steds Amtmand, og skal, naar de ere fuldskrevne, eller naar Forretningerne for Districtet ere tilendebragte, indleveres til vedkommende Amisarchiv, for der at bevares. Redkommende, som attrane at fane Tienden bestemt til bestan dig Afgift, indlevere Begiering herom til det Medlem af Districtets Tiende: Commission, som har Forsædet i Commissionen. Naar Commissionen har berammet Das gen, paa hvilken Forretningen til Tiendens Taration og Bestemmelse skal foretages, foranstalter Commissionens Formand faadant lovligen bekiendtgiort for de vebkommende Parter. Denne Bekiendtgisrelse sal, forsaavidt Tiens detageren angaaer, see ved Skrivelse paa samme Man de, som det skeer ved Landvæsens Commissionernes Forret ninger. Henseende til Tiendeyderen skal Tilfigelse til Mode ved Forretningen leveres Sognefogden, som strap besørger samme ved Kirkestevne offentligen bekiendtgiort. Tiende Commissionerne fal, efter at have indfundet sig .paa det Sted, hvor Tienden ydes, begynde deres forretning med at mægle mindelig foreening imellem Parterne i Henseende til den bestandige Afgifts Bestem melse efter de Regler, som Indbydelsen 18 Mart. 1796 og pl. 18 Maj 1798 foreffrive; og skal Parterne. desaarfag være pligtige, i Overeensstemmelse med hvað der ved Anordningerne om Forligelsesvæsenet er befalet, at mede personligen for Tiende-Commissionen, eller i Tilfæl de, at de ved lovligt Forfald hindres fra personligen at fremstille sig, da at lade mode paa deres Vegne en Befuld- mægs Fr. on: Tiendevas. i Dmk. III Afd. 28 §. mægtiget, forsynet med skriftlig og uindskrænket Fuldmagt. 8 Jan. Dersom een eller nogle af Parterne, efter at de paa foreskrevne Maade ere underrettede om Forretningens Hols delse, hverken mode personligen, eller, i Tilfælde af Forfald, sende en Befuldmægtiget, da foretages dess magtet Forretningen paa den ved Zilfigelsen fastsatte Tid, sanfremt een eller nogle af Parterne mode; og Afgiftens Bestemmelse steer i Følge de herefter foreskrivende Regler, Hvilket ligeledes sal gielde i Tilfælde, at nogen af Parters ne ikke vil, i Følge Opfordring fra Commissionen, be stemt opgive sin Paastand eller Tilbud. Men ude blive begge eller alle parter efter skeete Tilsigelse, da bliver Forretningen at ansee som ophævet, i hvilket Tilfælde dog Commissarierne skal være berettigede til at for. dre Dicetpenge og Reise Omkostningerne erstattede af den, der har begiert Forretningen. I Tilfælde at Foreening om Tiendeafgiften ved Commissionens Mægling tilveie. bringes imellem Parterne, indføres dens Puncter og Bestemmelser i Commissionens Protocol, og underskrives af Parterne eller deres Befuldmægtigede, samt bekræftes af Commisfionens Medlemmer ved disses Underskrift i Pros tocollen, hvorefter den bliver til uforanderlig Regel for Parterne. Dersom mindelig Foreening om Tiendeafgiften ikke kan tilveiebringes ved Commissionens Mcgling, da opfordrer Commissionen Parterne til fra begge Sider at fremsætte deres Paastande og Tilbudde, hvilke strax tilføres Protocollen, hvorefter Forretningen fremmes ved Grandskning og Taration, efter de Regler, som i det følgende nærmere foreskrives. I Tilfælde at Commissa rierne ere af forstiellige Meeninger, i Henseende til den endelige Bestemmelse af Tiendeafgiften, gielder Plus ralitetens Meening; og dersom det skulde hende sig, at der vare tre ulige Meeninger, da gielder den Meening, for hvilken Formanden i Commissionen bestemmer sig. Den € 4 ved Fr. om Tiendeves. i Dmk. III Afd. 28 §. 8 Jan. ved Commissionens Riendelse fastsættende Bestem melse for Tiendeafgiften i Fremtiden skal tilføres Protocollen, hvorefter den bliver til uforanderlig Regel for Par terne, med mindre den paaankes paa den Maade, som i det følgende ommeldes. Saavidt mueligt, skal et heelt Kirkesogn eller flere Gaarde indbefattes under eet i samme Forretning. Enhver Vedkommende skal, paa Fors langende, meddeles drift af den sluttede Foreening eller affagte Kienbelse under samtlige Commissariers Han det, mob Betaling artviis, efter de Bestemmelser, som Sr. 23 Apr. 1781 indeholder. I øvrigt vil Kongen fritage disse Tienbe-Commissioners Forretninger for Brus gen af fremplet Papir, saaledes, at alle dertil henhörende Requisitioner, Documenter og. Acter mane udfærdiges paa ustemplet Papiir. 2do.) Commissionerne skal veb den af dem foretagende Taration af Korntienden og Bestem melse af den bestandige aarlige Thendeafgift følge denne Hoved:Regel: at den aarlige afgift, hvilken bestemmes som Veberlag eller Gotgiørelse for Tienden, udgier dens virkelige Berdie, beregnet til Kern eller Penge efter be Forskrifter, som Indbydelsen 8 art. 1796 og Pl. 18 Maj 1798 indeholde. I at anvende denne Hoved- Grundsætning ved Tiendens Taxation og Afgiftens afte sættelse, sal Tiende-Commissionerne end videre rette sig efter følgende specielle Regler: A.) Det undersøges, hvormegét Korn den tiendeydende Jord, naar den an vendes saaledes, som i Egnen anfees at være sædvanlig god Dyrkningsmaade, kan formodes i et middelmaadigen. got Aar at tilveiebringe, Forhold til B.) Jordens Beskaffenhed og Godhed saaledes, som ben er paa den Tid, da Tiendenfgiftens Bestemmelse skeer. C.) Kornets Værdie ansættes efter Middeltallet af de sidst forlobne 10 Aars Rapitelstaxter, men galmens Værdie enten efter de i Egnen gangbate Priser, eller, i Tilfælde at Fr. om Tiendevæs i Dmk. III Afd. 28 §. at faadan Priis ei kan bestemmes, da efter Halmens Benottelse og den Fordeel, som deraf fan giores. D.) De Omkostninger, som Tiendetageren hidtil, medens han oppebar Tienden i Kirven, har haft ved Tiendens Ope peborsel og Tiendefornets Udtærftning, komme til 2ife drag ved Beregningen til afgifternes Bestemmelse. E.) Da den bestemmende aarlige Tiendeafgift bliver, som for anført, uforanderlig, og ingensinde i Fremtiden, end ikke ved Foreening mellem Tiendetageren og Tiendeyderen, fan forhøies over det, som Bestemmelsen indeholder, ei hellet forandres til Tiendeydelse i Kiærven, saa skat, naar Tiendens Bardie efter forestaaende Regler er taxeret, dernæst beregnes en tiende Deel af den saaledes ansatte Tapa tions Beløb. Denne en tiende Deel tillægges Tar tions Beløbet, og det derefter udkommende fastsættes ved Commissionens Kiendelse, som den bestandige aarlige Af gift for Tienden paa een af følgende Maader: F.) En ten, i Overeenstemmelse med Indbyd. 18 Mart. 1796, ved igien, efter Middeltallet af de sidst forløbne 10 Wars Kapitelstaxter, at reducere den, i Foige forestaaende Regter, udkomne Pengefuin til Korn af de Slags, som meest dyrkes i Egnen. Dette Qvantum Korn anflaaes derefter igien til Penge, ligeledes efter Middeltallet af de sidste 10 Wars Kapitelstaxter, og al siden bestandig hvert 5te War paa nye beregnes efter Middeltallet af de sidst forløbne To Wars Kapitelstaxter; Eller, i Overeensstemmelse med pl. 18 Maj 1798, til et vist vantum Sorn in natura, efter Middeltallet af de sidstforløbne 10 Kars Kapitelstars ter, uden at dette Kern igien beregnes til Penge. I Henseende til disse tvende Maader, at bestemme Afgiften, har Tiendeyderen Valget, og Commissionen bør altsaa herem fordre hans Erklæring, forinden Bestemmelsen freer. Svad Kongetienden angaaer, da skal det, ved dens For andring til bestandig Afgift, være tilladt at anfootte Ufgif: € 5 fea 8 Jan Fr. om Tiendevas. i Dmk. III Afd. 28 §. 8 Jan. ten for samme til Penge, uden at disse reduceres til Korn paa foranførte Maabe. Men, dersom Tiendepderen fore langer det, seal, i Henseende til Kongetienden, forholdes. efter de foran bestemte Regler. 3tio.) Begieringer om Tiendens Bestemmelse skal indleveres til Tiende- Commissionerne inden hvert Mars Mortensdag. Commissionen er derefter pligtig at tilendebringe Forretningen inden det følgende Aars St. Hansdag. Men paa det at Tiendetageren kan have den fornødne Tid til at træffe de Foranstaltninger, som for bam blive nødvendige, formedelst Afsavnet af Tiendens Ydelse i Ricerven, sal, faafremt Tiendetageren paastaaer det, den ved Commissionens Kiendelse bestemte Afgifts Erlæggelse ikke fee i det samme Nar, som Kiendelsen er afsagt, men den udsættes til det næstfølgende Aar, efter at Kiendelsen er afsagt, og Tiendeyderen ber imidlertid vedblive, som hidtil, at yde Tienden i Kiærven, eller efter Accord. Af samme Uarfag skal, i det Tilfælde, at det Hartkorn, for hvilket Tiendenderne i eet Aar forlange Tienden bestemt til bestandig Afgift, ubgior mere end Deel af Sognets tiendeydende Hartkorn, Tiendetageren ikke være pligtig at labe paa een Gang Kiendelsen gaae i Opfyldelse for hele Sognets Hartkorn, hvorimod han blot skal være pligtig i det Uar, i hvilket Afgiften, efter foranførte Bestemmelse, første Gang skal erlægges, at lade den gaae i Opfyldelse for Deel af Sognets tiendeydende Hartkorn, hvilken Deel han selv vælger, hvorefter aarlig i de følgende Uar Deel af Sognets Hartkorn skal fritages for Tiendeydelse i Kiærven, imod den bestemte Afgifts Erlæggelse. 4to) De til Tiendens Bestemmelse udnævnte Commissarier fat, foruden at erholde Gotgiørelse for hafte virkelige udgifter ved Tilsigelser, Brevporto, Reise Omkostninger efter hvert Steds Vognmandstaxt frem og tilbage fra Stedet, hvor Forretningen fleer, o. f. v., end= Fr. om Tiendeves. i Dmk. III Afd. 28 §. endvidere tilstaaes hver 3 Rdlr for hver Dag Forret: 8 Jan. ningen varer. Disse Betalinger til Commissarierne ud: Lægges, indtil videre, af den eller dem, som have reqvi reret Forretningen, hvorimod Reqvirenten forbeholdes Regres til de øvrige Parter efter følgende Regler: A.) I Tilfælde at mindelig foveening ved Commissa viernes Mægling tilveiebringes, indbefattes beti tillige, om mueligt, den Post om Ubredelsen af Omkostningerne. Men dersom Parterne ei herom kunne forcenes, da betas les Omkostningerne af den eller dem, som have requireret Forretningen. B.) I Tilfælde at Foreening et opnaces, men derimod Afgiftens Bestemmelse steer ved Commissionens Kiendelse, da, saafremt begge Parter enten have mødt personligen i Commissionen, eller formedelft Forfald ladet mede ved Befuldmægtigede, skal Omkostningerne betales af den Part, hvis Paastand eller Tilbud ved Commissionens Kiendelse ikke tages til Solge. Ere flere. Tiendetagere og flere Tiendeydere pangieldende i Sagen, da skal Tiendetagerne, dersom det er dem, som i Overeensstemmelse med foranforte Regel bør udrede Omkostningerne, deeltage udi samme i lige Dele. Er det derimod Tiendeyderne, som i Følge ovenanførte Regel skal udrede Omkostningerne, da fordeles Omkostningerne paa dem i Forhold til deres Hartkorn. C.) Dersom ingen af Parternes Paaftand og Tilbud tages til følge ved Commissionens Kiendelse, da, saas fremt de begge have medt personligen i Commissienen, eller, i Tilfælde af Forfald, have ladet mode ved en Bes fuldmægtiget, skal Tiendetageren og Tiendeyderen hver for sig udrede det halve af Omkostningerne. Ere flere Tiens detagere og flere Tiendeydere deeltagende i Sagen, da forbeles Omkostningerne paa dem saaledes, at Tiendetagerne adrede Halvparten af Omkostningerne i lige Dele, og Tiendeyderne den anden halve Part i Forhold til deres Hart. r. om Tiendevas. i Dmk. III Afd. 28 §. 8 Jan. Hartfern. D.) Dersom een af Parterne, efter at være paa den befalede Maade underrettet om Forretningens Hol delse, udebliver, og hverken møder personligen, eller, i Tilfælde af Forfald, lader møde ved en Befuldmægtiget, da skal (i Lighed med hvad der ved Anordningerne om Forligelsesvæsenet er befalet) en saadan Part tilpligtes at udrede de paa Forretningen medgaaende Omkostninger, eg det uden Hensyn til, om Vederpartens Paastand eller Tilbud er ved Kiendelsen bifaldet eller forkastet. Ere der flere paagieldende Parter, da skal saa mange af dem, som udeblive, og hverken møde eller lade mode, tilpligtes at udrede Omkostningerne efter det Forhold, som foran i benne § under Litr. B og C er foreskrevet, i Henseende til Tiendetagere og Tiendeydere. Dersom nogen ikke, efter Commissionens Opfordring, vil bestemt opgive sin Paastand og Tilbud, da skal en saadan Part, forfans vidt Omkostningernes Upredelse angaaer, ansees, som om han var udeblevet fra Commissionen, og altsaa, i Følge foregaaende Regel, tilpligtes at betale Omkostningerne. E.) Commissionerne skal ved de af dem affigende Riens delser tillige bestemme, hvorledes Omkostningernes Ubredelse, efter foranførte Regler, skal fee af Parterne.. 5to.) Dersom nogen af Parterne finder sig utilfreds med Tiende: Commissionens Riendelse, og vil paaenke samme, da ber saadant skee ved Klage til en overordnet Tiende-Commission, som af Kongen skal til den Ende vorde beskikket og skal holdes i Kiøbenhavn. Den overordnede Commissions Riendelser skal være endelige og afgiørende, og meddeles Parterne til ufravigelig Regel, faa at ingen videre Paaanke eller Klage i Hen feende til samme skal kunne finde Sted. Commissionens Protocoller, naar de ere fuldskrevne, eller Commissios nens Forretninger ere tilendebragte, indleveres til det Danske Cancellie, for at bevares i dets Archiv. Den Part, Fr. om Tiendeves. i Dmk. III Afd. 28-29. - Part, som vil paaanke den underordnede Tiende:Com: 8 Jan. missions Forretning og Riendelse, skal indlevere fin Klage til den overordnede Tiende: Commission inden 8 Uger, fra den Tid han har erholdet den underordnede Tiende-Commissions Forhandling beskrevet; dog bør han, inden 14 Dage efter at han er bleven underrettet om Kiendelsens Affigelse i Tiende Commissionen, forlange Udskrift af det passerede, saafremt han agter at paganke Commissionens Behandling og Afgiørelse. J Tilfælde at den overordnede Tiende-Commission skulde finde fornø dent at søge nærmere Oplysning om den Sag, som er indanket til dens Afgiørelse, skal enhver af de Kgl. Embedsmænd, saavelsom andre Vedkommende, være pligtige uopholdeligen at meddele de Efterretninger, som Commissionen maatte ceffe. 29.) Da der ved Tienden, naar den oppebæres i Kierven, ingen Hensyn haves til, om der hæfter enten Kgl. Skatter, eller andre Prioriteter, paa Grunden, men Tiendetagerne, ved denne Oppebørselsmaade, have haft det fuldkomneste jus in re, faa er det ogsaa billigt, at de herefter, naar der bestandige Tiendeafgift, enten ved Foreening eller ved Commissionens Kiendelse, er bestemt, beholde den samme Sikkerhed for Afgiften; derimod bør forældede Restans cer af Tiendeafgifter ikke geraade den, der har Sikkerhed i Grunden, til Fornærmelse, efterdi saadanne Restancer ikke have kunnet finde Sted, da Tienden blev hævet paa Ageren. I Henseende til Vedkommendes Sikkerhed for denne Afgift fastsættes derfor herved følgende: a) Der som den ved Foreening eller ved Commissionens Kiendelse bestemte Afgift ikke erlægges i rette Tid, stal Tien detageren være berettiget til, uden foregaaende Rettergang og Dom, at erholde den inddrevet ved Erecution paa des rens Bekostning. b) Tiendeafgiften bør aarligen erlægges inden December Maanebs Udgang. c) Tiende= tas Fr. om Tiendevæf. i Dmk. III Afd. 29-30 §. 8 Jan. tageren skal have fortrinsret i Tiendeyderens Boe for det sidstforløbne Wars Afgift fremfor alle andre Credi torer, endog Panthavere og Kgl. Skatter, eller andre offentlige Paabudde. Dog bor saadan Fortrinsret ikke vebvare længere, end til næstfølgende St. Hansdag. Lider Tiendetageren Fordringen henstaae i længere Tio, da skal han ansees som simpel Erebitor, og kan ei giøre fin Fordring gieldende, uden ved Lov og Dom. d) Hvor. Liendeafgiften er bestemt til Born in natura, bor dog Tiendetageren, dersom han nødsages til at inddrive Tien deafgiften ved Execution, være berettiget til at fordre Ufs giften erlagt i Penge saaledes, at det for Ufgiften bestemte Quantum Korn beregnes til Penge efter Taration af ders til ved Retten udnævnte Mænd. e) I det Tidsrum, i hvilket Tiendetageren, som foranført, har Fortrinsret i Tiendeyderens Boe for den bestemte Tiendeafgift, bør Jorddrotterne være ansvarlige for Afgiftens rigtige Betaling af deres Sæstebønder paa samme Maade, som de nu indestane for de Kgl. Skatter. Tiendetagere, som pan eet eller flere Aar indgaae Foreening med derne em en bestemt Afgifts Svarelse, isteden for Tiendens Oppebersel i Kiarven, maae, imedens saadan Foreening bestaaer, nyde samme Fortrinsret for den stipulerede Af gift, som i denne § er bestemt for Tiendetagere, der afs flutte bestandige Tiendeforceninger; dog at saadan Forces ning læses til Tinge og af vedkommende Godseier fams tykkes. 30.) Fra den Grundregel, at den ved For eening eller Commissionernes Kiendelse bestemte Tiendeafs gift ikke i den følgende Tid skal kunne forandres, bør dog Undtagelse finbe Sted i det Tilfælde, at den tiendeydende Jord enten formedelst Oversvømmelse, Sandflugt, Krigsuroeligheder, eller paa andre Maader blev saaledes forringet, at Afgang eller Formindskelse af de gl. Skatter derfor blev af Kongen bevilget; thi da bør ogfaa Fr. om Tiendevæs. i Dmk. III Afd. 30-33§. ogsaa tilstaaes en forholdsmæssig Afgang i Tienden. Men naar Jorden igien saaledes er forbedret, at Afgangen i de Kgl. Skatter enten tildeels eller ganske ophører, bør ogsaa den nedsatte Tiendeafgift igien forhøies i samme Forhold. 31.) Paa de Steder, hvor Degnen hidtil har oppebaaret, under Navn af Degnetrave, en tredie Deel imod Præs stens Ziende, skal, i Tilfælde at Præstens Tiende, paa den ved denne Anordning foreskrevne Maade, bestemmes til bestandig Afgift i Korn eller Penge, Degnen for Efter tiden ikke nyde, som Gotgiørelse for Degnetraven, mere end en tredie Deel, i Forhold til det, som Præsten oppea bærer for Tienden, hvorimod Degnetravens ydelse in natura skal bortfalde. Men paa de Steder, hvor Degnen hidtil ikke har oppebaaret Degnetraven in natura, bør det forblive ved det, som hidtil har fundet Sted. 32.) Ligesom Kongen, ved de fra Embedsmændene inds komne Beretninger, hat med Velbehag erfaret, at der største Deel af Tiendetagere i Rigets forstiellige Dele have været villige til at afstaae Tienden af de Skoleholdernes eller Kirkesangernes Embeder tillagte tiendepligtige Jorder, faa befales og herved, at disse Jorder, som ere tillagte Skoleholdernes eller Kirkesangernes Embeder, skal være fritagne for al Slags Tiendeydelse fra denne Anordnings Bekiendtgiørelse. 33.) I Henseende til mindelige Foreeninger mellem vedkommende Parter om Tiendenfa giftens Bestemmelse, hvad enten disse Foreeninger see ved Tiende Commissionens Mægling eller uden samme, seat Indbyd. 18 Mart. 1796 og Pl. 18 Maj 1798 albeles forblive i Kraft, saavel i Henseende til Foreeninger imellem private Tiendetagere og Tiendeydere, som i Hens seende til Foreeninger om Beneficiáriers og offentlige Stifa telsers Tiender, og skal saavel de ved Tiende-Commissios nerne, som de, uden disse Commissioners Mægting, slute tede Foreeninger, angaaende Tiender, som tilkomme Præs ster, 8 Jan, Fr. om Tiendevas. iDmt. III Afd. 33-35 §. 8 Jan. fter, andre Beneficiarier og offentlige Stiftelser, af Com • missionerne indsendes til det Danske Cancellie, for derfra at meddeles Approbation. I øvrigt vil Kongen, at faadanne Foreeninger om bestandig Tiendeafgifts Era læggelse, for faaviot Præstens, andre Beneficiariers og offentlige Stiftelsers Tiender angaaer, mate for Eftertiden indgaaes, og paa den ved Indbydels. 18 Mart. 1796 foreskrevne Maade stadfæstes, uden at den ved denne Anordnings 28 § 170. 2 Litr. E ommeldte Forhøielse af Deel af Tiendens Værdie skal beregnes eller tillægges Afgiften. 34.) Dersom vedkommende Parter begiere den af Tiende: Commissionen mæglede Foreening eller den affagte Kiendetse tinglyst, da skal for saadan Ting- Iysning erlægges til Rettens Betiente det samme Ge byhr, som ved Indbydels. 18 Mart. 1796 er bestemt for de der emmeldte Tiende - Foreeninger, nemlig: naar Foreeningen eller Kiendelsen angaaer et heelt Sogns Hart- Forns Brugere, betales til Retten I Rdlr, naar Foreenin gen eller Kiendelsen angaaer den halve Deel af Sognets Hartkorns Brugere, betales til Retten for Tinglysningen 48 Skill., og naar den angaaer færre Personer, eller alene een Tiendetager og een Tiendeyder, da 24 Skill. I øvrigt seal i Henseende til de af Tiende-Commissionerne foretagende Forretninger, hvad enten Tiendeafgiftens Bestemmelse skeer ved Foreening, eller ved Kiendelse, den ved Indbydelsen befalede Vedtagelse for Amtmanden bortfalde, ligesom det ogsaa skal være overladt til Parterne selv, om de vil lade Forretningen tinglyse eller ikke. Alle de hidtil om Tiendens Oppeborsel udgangne Love og Anordninger, samt specielle Restripter, skal, forsaas vidt de ikke ved denne Anordning udtrykkelig ere fatte i Kraft, være ophævede, hvorimod for Eftertiden denne Unordning alene fal-være Regelen for Tiendetagernes og Tienbeydernes indbyrdes Rettigheder og Pligter. 35.) CanPl. om Bygningers Heide. Cancellie Pl. (Resol. 10 Jan.) at Grund: 11 Jan. eierne i de Gader i Kiøbenhavn, der ere under 18 Alens Brede, mane, Sr. 4 Jul. 1795. 2 § uagtet, opføre Bygninger af 21 Alens goide, naar derved ikkun iagttages, at alle Trapperne i flige Bygninger indrettes til 1 Alens Brede imellem Rækværket og Væggen, samt at Dorene blive i det mindste 1 Alen brede og Forstuerne saa rummelige, som muligt. p. 27. Pl. ang. Tilladelse til Born-Udførsel fra Slesvig 12 Jan. og Holsteen. p. 27. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 5 Jan.) 12 Jan. at Interessenterne i Mollerlauget i Khavn er tilstaaet en faadan Forhøielse i Malelønnen, at de fra 2 Jan. indtil 31 Dec. 1810 mane lade sig betale: 1) For at male og figte 1 Tønde Hvede 3 Mark 10 Stilling. 2) For at male og sigte 1 Tde Nug 3 Mt 8 St. 3) For at male 1 Tbe Hvede eller Rug til groft Meet I Mt. 10 St., og 4) For at male 1 Ede Hvede til Strate I ME 14 St., samt i Kierelen 6 Sk. for hver Tønde. (See Pl. 15 Oct. 1810). P. 455- Eire. Verf. weg. der auf den Poststationsörtern 16 Jan, zu gebenden Passier-Zetteln, f. Schlestoig. p. 348. R. Kammer-Pl. (Resol. 16 Jan.) ang. Nepartitio: 19 Jan sen af de af den Kgl. Kasse til Urbeide paa de nye Hoved= Tandeveies samt Broers og Steenslufers Anlæg i Dmk, m. v., forskudsviis udbetalte Bekostninger for a rene 1807 og 1808. (Disse udgiøre tilsammen 103,122 Note 3, hvorunder tillige ere indbegrebne de endnu merstattede 7,298 Rdlr 71 ß af de i pl. 30 top, 1804 nævnte, til Broers og Steenslufers Anlæg i den fores gaaende Tib medgaaede, 29,194 Rdlr 93 . Til, faas vidt mueligt, at erstatte bemeldte 103,122 Rolt 3, bliver, i Overeensstemmelse med Fr. 13 Dec. 1793. 66 § og pl. 30 Zov. 1804, det med Jan. og Ave. XV Deel, Avar Pl. om Bekofin. p. Vei-Arbeidet ie. 19 Jan. Qvartalers Skatter udredende Bidrag til det egentlige Wei-Urbeide 72 ß, og til Broers og Steenslusers nye Uns 20 Jan. 31 Jan. 2 Febr. 8 Febr. læg 36 s. pr. Tde for det, efter de i Vei-Frs 30 og 31 § foreskrevne Regler, hoiest ansatte Hartkorn; for det andet i Forhold dertil). p. 28. Pl. ang. Udskrivning af 4 Rble 48 af hver Ploug til Erstatning for de i Slesvig og Holsteen 1807 præs sterede Riørfeler for de Tropper, som der have cantonneret. p. 32. Taxt paa Opekigd for Febr. 1810 (Resol. 27 Jan.) udstædt af Khavns Magistrat. p. 456. Raadstue-Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 23 Jan.) at den ved Fr. 5 Maj 1683 for Vrageren ved Vragerbroen i Khavn fastsatte Taxt maae forhøies med 8 Skill. for hver Læst, soin vrages paa Vragerbroen, og 12 St. for hver Leeft, som vrages paa andre Steder i Byen; samt at den for Bødkeren og Arbeidss Karlene ved bemeldte Bragerbroe fastsatte Taxt ligeledes maae forhoies med 12 St. pr. Last for den Første og 6 St. for de Sidste, og endeligen, at det maae være Bødkeren tilladt, selv at modtage hvad Betaling han tilkommer for hans Arbeide ved Braguingen. p. 456. Fr., hvorved i Danmark paabydes en almindelig Indkomstskat for 8 Aar. R. Kammer. p. 34. Neiere bestemt ved Pl. 30 Apr. 1810 (*). Gr. (*) Samt ved R. Kammer Circulaire 19 Maj 1810 til Stifts og Amtmændene i Danmark, i Følge hvilket Kons gen, paa Rentekammerets Forestilling, bar under 28 Apr. (i Henseende til den, ved Fr. 8 Febr. 1810, paa budne Indkomikat) resolveret, blandt andet, følgende: 1) At den Stattendende, ved Angivelsen af Indkomst til Skattens Svarelse, ikke maar deri fradrage hvad han har anvendt paa saadanne nye Anlæg og væsent lige Hovedforbedringer ved sin Eiendom, som ere af deu Beskaffenhed, at den derpaa anvendte udgift kan fattes i Ligning med en Udgift anvendt til nye Eien doms Fr. om Indkomstskat i Dmk. Gr. Kongen bar, fermebelt nærværende Tibe Em 8 Febr. stændigheder, fundet uundgaaeligen nødvendigt, til en nye f2 Ind doms Kieb, eller betragtes som en Capital Omfe ning; 2.) At Capital Formindskelse ikke fait hiemle den Skattendende videre Ret til Afdrag i-Indfomitatten, end at, forsaavidt ban i samme Aar maatte have haft baade Gevink og Lab af Capital, maae det være ham uformeent at liqvidere Tabet i Gevins ften, forinden han beregner denne til virkelig Capital Foregelse; 3) At der vel af Børn, som opholde sig uden for Forældrenes Huus, eller, forsaavidt de ere amyndige, paa deres Vegne, skal fee særskilt Angivelse om deres Indfekt, men at de, naar de ikke selv ere Huusfædre eller Huusmodre, ere frie for deraf at svare Skatten, forsaavidt Indkomsten beffaaer i hvad de faae af Forældrene, hvilke disse derimod ikke ere berettigede til at afdrage i den Sum, hvoraf de skal spare Ind femskat; 4) At for nærværende Tid og indtil Regimenterne igien tomme paa Fredsfod, at ethvert Res giment eller Gorps af Landmilitaire Staten være bemandiget til at modtage alle under samme forterende Offis cerers, Berientes og andre Militaires Angivelser om, hvad enhver især bar at erlægge i Jadlomint, og derefter til de bestemte Terminer foranialte Beløbet deraf erlagt til den Regimentets eller Corpfets Stab nærmest værende Kgl. Kasse eller Oppeberfelsbetient, Ligesom ogsaa tilsende Regulerings Commissionerne paa de Steder, hvor fornævnte Skatteydende ellers i Fredstid havde deres fædvanlige Opholdssted, Liste over hvad Der for enhver af dem, efter deres Angivelser, er betalt i Stats 5.) t Fremmede, som her i Riget hverken besidde faste Eiendomme, eller drive nogen Næring, skal være ganske frie for Erlæggelsen af Skatten; eg saadane ne Fremmede, sem ber i Riget enten besidde faste Eiendomme, eller drive nogen Næring, men dog tillige maae betragtes som Borgere af en fremmed Grat, skal ikkun være pligtige at svare Skatten for den Deel af deres Indkomster, som de nude af deres faßte Eiendomme her i Landet, eller af den Næring, de her drive; 6.) At afdøde Embedsmænds Børn, som nyde Pension, ifte fan tilgaaes den Atgiftsfrihed for 200 Note af des res Pension, som ved Frs 4 5 1.itr. d er tilfanet entie digede Embedsmænd eller Embedsmænds Enter. Bed at communicere disse Bestemmelser til Efterretning og Didere fornøden Forankaltning, bliver i ovrigt, i Ane ledning af forskiellige indkomne Forespørgseler, følgende tilmeldt ligeledes til Efterretning og videre Foranstalt ning: a.) il at bestemane den netto Provenu, hvoraf Slate 8 Febr, Fr. om Indfomfiskat i Duf. F nbtegt for Skatkammer Afdrags Jonden, iblandt andet at paabyde en almindelig Indkomstskat for 8 Aar. Thi befales for Danmark, sem følger: 1.) Af Skatten skal beregnes, er den Skatteydende berettiget til, af sin hele Indkom at fradrage alle de udgifter, som maae anvendes, for at Indkomsten kon bringes tilveie, og saaledes være et Middel til Indkomitens Erhvervelse, eer en nødvendig Betingelse, uden hvilkenz denne ikke kan haves. Saaledes er, for Erempel, Ems bedsmanden berettiget til at fradrage de nodvendige Udgifter, saasom: Contoirhold, Reise Omkostninger, og saa videre, hans Embeds Bestyrelse medfører; Lands manden fine Avlings Udgifter; Haandværkeren fine Udgifter paa Svendes og Drenges Holdelse og Mate rialiers Indkiob; og fremdeles paa lige Maade flere. Ligeledes er enhver berettiget til at fradrage fine Statter; b.) Lønninger til de Betience, som Wedkom mende holde til Hielp ved Erhvervelsen af deres Indtomit, fan, i Overeenstemmelse med det, som under Litr. a er anfort, afdrages i ndkomstens bele Belov, forinden Skatten deraf beregnes, men derimod fan ingen Afgang i Indkomsten passere for Lønninger til faadanne Betiente, som holdes til den Skatteydendes eller hans Families personlige Zienene; c) Enbvcr fat fvare Skatten af fin bele Indtægt paa det Sted, hvor han, paa den Lid Commissionen holdes, har Boepæl, og det hvad enten denne Indtægt haves i selve Com missions Districtet eller fra andet Sted, og de, som til Erempel opholde sig i Riebenhavn eller en anden Kiobe fæd endeel af Naret, og den øvrige Eid af samme paa deres Gedser eller andetsteds, skal ansees at have fast Boevæl og betale Skatten der, hvor de ellers betale deres personlige Statter; d) Naar Huusfayre, til Erempel Soefolk, cre fraværende paa den Tid Com missionen holdes, og deres egen Angivelse desaarsag ei maatte kunne erholdes, maae Konernes Angivelser, paa Mændenes Vegne, modtages; e) for at ei de, som reise fra en Riobstad, et Hereed eller Amt, inden Commissionen der er begyndt, og begive sig til et andet Sted, hvor Commissions-Arbeidet allerede er-begyndt, fulle undgaae at ansættes i Slat for det Aar, bvori Flytningen foregaaee, anfees det nødvendigt, at Commissionen for det Sted, hvorfra Wedkommende reiser, anmelder for Commissionen for det Sted, boor til ban begiver sig, at ban ci paa første Sted er ansat til Skattens Svarelfe; f) Ligesom Embedsmænd,kom af Kongen ere beskikkede, og hvis Len ikke udbetales af den Kgl. Kasse, ifølge Pl. 30 Apr. 1810, er tilstaaet Tige Fr. om Indkomstskat i Dmk 1 §. 1.) af al Indkomst, vare sig af Capitaler, Jord: 8 Febr. siendomme, Huse og Gaarde, geistlige, civile og militaire 8f3 Lens lige med dem, som af den Kgl. Kasse lønnes, Afgiftsfrihed for de ferie 300 Rdlr af hvad dem andetsteds fra i rede Penge er tillagt som aartig fast Embedsion; faa kan derimod ikke Told- oa Consumtionsbeticnte eller andre Embedsmænd tilkomme saadan Skattefrihed for det, de oppebære i procenter eller de i Stedet for Embeds Indkomst bevilgede Svortler, da samme ifte er fast Embedsløn; g) Speciel Angivelse bor ikkun for eres i saadanne enkelte Silfælde, i hvilke Commissionen maatte have Tvivl om Angivelsens Rigtighed, for at derefter kan giores Bemærkning i Protokollen, men i øvrigt bor alene medtages Angivelser, som ere fummas riske og ganske overeenstemmende med det for samme ved Fr. bekiendtgiorte Sema; h) Herreds-Commiss fonernes Medlemmer mane nede fri Befordring paa Deres Reiser i Anledning af Commissions Forretninger ne, ligesom det og tillades dem, til Forretningernes Fremme, at bruge Sognebud, boor Poßgang ci tan afe benyttes. Continuation heraf er desuden, i Anledning af indkomne Foresporefefer, ved Rente Rammer Cirens laire 19 Jun. 1810 til Stift og Amtmændene i Dante mark befiendtgiort følgende: 1.) Bønder, Fabrikane ser og Andre ere berettigede til, som Productions Oms kostninger, fra deres Indtægt at afdrage Udgiften paa Inderholdningen af deres hos dem i Tienestefelts Sted arbeidende egne Børn; 2.) Forfaavidt nogen af fin Bolig har enten Indtægt eller Besparelse af udgift, bliver sammes Belob at medtage under Indkomstens Beregning; 3.) Ingen er berettiget til at fradrage flue Indkomster, fin Suusleies Belob, undtagen forfaavidt noget deraf kan regnes til de udgifter, som maae anvendes, for at Indkomsten kan bringes tilveie, i Overeenstemmelse med ovenmeldte Circulaires Litr. a;. 4.) Fra Enker fan modtages Angivelser, noen at sam me ere forsynede med Lauværges Underskrift; s.) Da embandlede Skat ikke er nogen Afgift af Capitaler eller Senter i Særdeleshed, men skal fvares af al Indkomit i Almindelighed; faa fan Renten af faadanne i den Kgl. Kasse indestaaende Capitaler, i Henseende til hvilke det er bestemt, at disse og sammes Renter ikke med nogen Afgift skal belægges, ligesaalidet, som nogen anden ellers afgiftsfrie Indtægt, være fra Jud- Tomfatten (undtagen; 6.) Offentlige Stiftelser blive i Henseende til omhandlede Stat ikke betragtede som Peifence, eller anfcete gattepligtige, teoried cnduer, r. om Indkomstskat i Dmk. 1-4 §. 8 Febr. Lønninger, Pensioner og al Slags Brugs- og Næringsdrift, af hvad Navn nævnes fan, stal i 8 paa hinanden følgende Aar, fra I Jan. 1810 at regne, fvares 4 Procent aarligen. Dog bliver Statten paa Bornholm ikkun at etlægge med det halve Beløb eller aarligen 2 Pro- 2.) Enhver, uden Hensyn paa Stand, Kion, cent. eller Alder, er underkastet denne Skat. 3.) Den beregnes af enhvers rene aarlige Indkomst, hvor under forstaaes al netto Provenie, saavel i rede Penge, som i Naturalpræstationer, Emolumenter og Producter, endog dem, den Skatteydende anvender til egen eller Fa milies Underholdning. Naturalpræstationer, Emolumen ter og Producter anflanes til Pengeværdie efter de gangbare Priser paa hvert Sted. 4) Dog made: a) for enhver, der lever paa Landet, eller i saabanne Ste: der, som af en saadan Stiftelse har Indkomil i Penge eller Penges Værd, er vliatia til deras at fpare Skatten; 7.) Enhver Fatrepligtig Boefdoende, Logerende og Tie nende paa Landet og i Riebkederne, der ei som Em bedsmand eller Denfionist nyder sterre Skattefriched, tilkommer Skattefrihed for respective so eller 100 Rdlr af deres Indkomier, men det forfaacs at sig fetu at en Huusfader ikke fan være berettiget til at giore faadant Afdrag i sin egen Indkomst for hvert. Medlem af bans Families 8.) De Embedsmænd, som nyde Skattefriebed for 300 Rdlr af deres faste Embeds Indkomst, eller det mindre Beløb, samme maatte udgiere, fan ifte tillige nyde den andre Skatteydende tilkkaaede Skattefriched for so eller 100 Rdlr; 9.) Embedsmænds Enker tilkomuner iffan Afgiftsfrie hed for den Deel af deres Indkomst. indtil 200 Rdlr, som de nyde i Vension af den Kgl. eller nogen anden Kasse; 10.) Den gangbare Priis paa Kornvarer maae være den, hvori samme sod paa Stedet, det Aar den Skattendende fik dem; 11.) Herredsfogderne, som efter Instructionerne skal fore Herredsprotocollers ne, bør ogfaa strax indrette disse; 12.) En af Riob stæd Commissionernes Medlemmer maae indrette og fore disse Commissioners Protocoller; 13.) De Mili taire ved den Kgl. Soe.Etar bor, ligesom de civile Embedsmænd og Andre, anmelde for Commissionen for de Steder, hvor de opholde sig, til de bestemte Ti der, deres skattepligtige Summer. Fr. om Indkomstskat i Dmk. 4-5 S. der, hvor ingen directe Afgift af Consumtionsvarer 8 Febr. oppebæres, de ferste 50 Rdlr af den aarlige rene Indkomst være afgiftsfrie; b) enhver, som boer i Kiøbsted, hvor Afgift af Consumtionsvarer svares, nyde Afgiftsfrihed for de første 100 Rdlr af den aarlige rene Indkomst; c) samtlige Kgl. Embedsmænd tilstaaes Afgiftsfrihed i det hele for de første 300 Rdlr af den aarlige Gage eller Løn, som i rede Penge udbetales dem af Kongens Kasse, hvoris mod de, saafremt Embeds-Indkomsterne ei bestaae i saadan rede Løn, nyde ikkun Afgiftsfrihed, i Overeensstemmelse med de under Lit. a og b fastsatte Bestemmelser, for 50 Rblr, naar de leve paa Landet eller i saadanne Steder, hvor ingen directe Afgift af Consumtionsvarer oppebæres, eller for 100 Rdlr, naar de boe i Kiebstæd, hvor Afgift af Consumtionsvarer svares; og d) entledigede Embedsmænd nyde Afgiftsfrihed i det hele for de første 200 Note af den Pension eller de Vartpenge, som dem allere naadigst ere tillagte, og Enker efter Kgl. Embeds:" mænd for de første 200 Rdlr af den Enkepension, de nyde. 5.) Til Skattens Beregning angiver en hver aarligen, efter den denne Fr. Hestrykte Formu lar, paa Troe og Love og saaledes, sem han, om og naar forlanges, drifter sig til med Eed at bekræfte, det fulde Beløb af den rene Indkomst, han har haft i det sidst tile bagelagte Aar, da Skatten stedse bliver for det løbende War at tilsvare af det Beløb, som deren i det foregaaende Aar har haft i Indkomst, hvorunder ogsaa henregnes alt, hvad der i det sidst forløbne Aar er erhvervet som Capi talforøgelse eller Gevinst, forsaavidt samme ikke hidrører fra Arv eller faste Eiendommes Salg. Altsaa angives i 1810 den i Aaret 1809 hafte Indkomst; ret 1811, 1810 Aars Indkomst; og faa fremdeles. Pas Ummyndiges Vegne fee Angivelserne af deres Værger, og Mindrecariges Angivelser underskrives tillige af de 374 Aas res Fr. om Indkomstskat i Dmk. 5-6 §. 8 Febr. res Curatorer. 6.) Kiøbenhavn skal Ertra fatte-Commissionen, og i enhver af de andre Bioba stæder her i Riget en Commission, bestaaende af Mas gistraten (hvor ingen Magistrat er, Brefogden) og de af Byens Mænd, som aarligen, i Følge Resol. 14 Jun 1765, udnævnes til at beraadslaae om Extraskatten, aar ligen forfatte de fornødne Mandtals og Skatte Protokol ter, modtage de befalede Ungivelser og derefter beregne Indkomstskatten, alt efter de af Kongen approberebe Ins ftructioner, som dem fra Rentekammeret vorbe givne. Commissionerne foretage deres Forverning i dette Aar, faasnart disse Instructioner ere dem tilhændekomne, og i de følgende War hver Januárii Maaned. I Kiøbstæders se, Riobenhann undiagen, ingtræde Amtmændene, enhver for sit Amis Kiebstæder, i Commissionerne, faafnart Mandtals og Skatte Protocollerne ere forfattede, og førend videre med Forretningerne fortfares; dog forbehol des det Amtmændene paa ethvert Stab, hvor de ikke selv fan mode, at conftituere en anden Embedsmand paa des res Begne. For disse Commissioner, enhver paa sit Sted, al alle og enhver i Riobenhavn og ovrige Kiøbstæder Boende eller sig der Opholdende, uden Forfiel af Stanb eller Jurisdiction, være pligtige ifte alene at indkomme, efter Indkaldelse, med de Oplysninger og Efterretnin ger, som til Mandtals og Skatte-Protokollernes Forfats ning og ellers maatte behøves og forlanges, men ogsaa, naar og til hvab Tib de indkaldes, at møde, for at afgive deres Ungivelser og forklaringer ftriftligen eller mundtligen efter den denne Fr. Hostryfte Formular; dog, i tilfælde at nogen er hindret fra at møde personli gen, da kan hans Angivelse indsendes til Commissionen; men den bør i saa Fald være ikke alene af ham egenhæn digen underskreven og med hans Segl forsynet, men og tesuden, i Tilfælde at Commissionen ikke fiender hans Uns Fr. om Judkomstsati Dmt. 6-7 §. Underskrift og Segt, sammes Rigtighed af en den befiendt 8 Febr Mand ved Paategning bevidnes. 7) Samme For reeninger, som forbemeldte Commissioner saaledes foretage og udføre i Kiøbstæderne, stal paa Landet, formedelst sammes vidtløftigere Strækninger, være fordeelte imellema visse Herreds og Amts-Commissioner saaledes: I et Hvert Herred, efter Herrebernes Inddeling under den geistlige Jurisdiction, Birkerne indbefattede under Herreberne, hvori de ligge, fat Herredsprovsten eller, hvor ingers Herredsprovst er, een af Herredets Præster, som Amtman den dertil udnævner, or Herredsfogden, i dette Aar, faaa snart de fra Rentekammeret have modtaget den af Kongen approberede Instruction, og fiben aarligen i beer Januarii Maaned, efter at have affattet beherige Mandtals Prototoller i Overeensstemmelse med be Mandtaller og ellers fornødne Oplysninger, som fra ethvert Sogns Præst tan haves og af bam, ligesom og af enhver anden i Herredet, paa Forlangende bør gives, efterhaanden begive sig hen tit ethvert Sogn, for der at træde sammen med bemeldte Sognets Præst og hans Medhielpere, i Forening med hvilke de da af alle i Sognet Boefatte eller sig der Ophols dende i og uden for Bondestanden modtage de befalede Un givelser. Disse Angivelser fee paa samme Maade munds ligen eller skriftligen, som i 6 § for Kiøbstæderne er anord net, og numereres eller anføres, faavidt de flee friftligen, ved enhvers Navn i Mandtals Protokollen med Herredss Commissionens Vedtegning om, hvorvidt den anseer Ana givelsen rigtig eller ikke, hvornæst bemeldte Commission sig ikke videre med de skriftlige angivelser haver at befatte. Men derimod anfører og beregner samme Sommission Statten af den Indkomst, hvorom Angivelsen seer mundle ligen, og flutter dernæst sin Forretning. Naar deste foa ledes fogneviis er fert, indsender Herreds Commissionen fin Mandtals Protocol med vedlagte skriftlige Angivelser $15 til Fr. om Indkomstskat i Dmt. 7-10 §. .8 Febr. til Herredets Amtmand. Amtmanden træder da sammen i en Amts-Commission med Amtsforvalteren og de 2de Amtets Proprietairer, som, i Følge Fr. 17 Jan. 1764. § §, ere udnævnte til Ertraftats-Commissarier. Denne Commission foretager Mandtals-Protokollerne for samtlige Amtets Herreber; indhenter de videre Oplysninger, som den maatte ansee fornødne; bedømmer Protokollernes Rig tighed og beregner Skatten af den Indkomst, som skriftligen er angiven. 8.) Dersom negen, efter at være indkaldet for Commissionerne, enhver paa sit Sted, ikke indkommer med sin Angivelse til rette Tib, skal Kiobstæds Commissionerne for Kiøbstæderne og Amts. Commiss fionerne for Landet være bemyndigede til at panlægge den, der udebliver, en Mulet til Kiøbstædens eller Amtets Fattigkasse af I til 4 Rolt efter Omstændighederne for hver Dag, hvilken Mulet af vedkommende Commission, uden Lovmaal, ved Rettens Betiente strap inddrives, og Naar i noget dermed fortfares, indtil Angivelse skeer. Tilfælde maatte være Anledning til at fordre Angivelsens Rigtighed beediget, da aflægges Eeden, efter Rentekama merets nærmere Decision, i Kiøbstæderne for Magistraten og paa Landet for Amtmanden og eet af de øvrige Med 9.) Vil nogen lemmer af Amts Commissionen. paa Landet Boende hellere angive fin Indkomst for Amts-Commissionen, end for Herreds Commissionen, skal det staae ham frit for at afgive Angivelsen ferfeglet til Herreds Commissionen, som indsender den saaledes forfeglet til Amts. Commissionen. 10.) Naar Kiobfræds Commissionerne og Amts.Commissionerne have sluts tet enhver sin Protokol, indsendes Protokollen tilligemed en udførlig Extract af samme til Rentekammeret, som dernæst udstæder Ordre til Skattens Oppeborsel for det løbende Aar. Skatten betales aarligen i tvende Terminer, nemlig: Halvdelen til hvert Aars sidste Junii og Den Fr. om Indkomstskat i Dmk. ro §. den anden Halvdeel til den panfølgende sidste December. 8 Febr. Det, enhver har at yde, erlægges i den Kiøbstæd eller det Amit, hvor hans Stat er beregnet, i Kiøbenhavn til Ertraffatte Commissionen, i Kiebstederne til Magistraten, som siden afleverer Beløbet til Amtstuekaffen, og paa Lans det til vedkommende Kgl. Oppebørselsbetiente. Flytter nogen fra Amtet eller Kiøbstæden, hvor Skatten for ham er beregnet, da betaler han sin hele Skat for det løbende Aar, før han flytter, eller stiller for det manglende antagelig Borgen til den eller dem, som Skatten indkræve. Naar nogen i Kiøbenhavn flytter fra et Qvarteer af Byen i et andet, for han har erlagt Skatten for det løbende Aar, anmelder han saadant for Extraskatte-Commissionen.

Formular til Indkomsts Angivelse. Jeg underskrevne N. N. angiver herved, i Følge Forordningen af 8de Februarii 1810, at min rene Indkomst i det sidstforløbne War M har udgiort = , hvoraf jeg, paa Grund af Forordningens 4de = §., anseer mig berettiget til at fradrage = At denne min Angivelse er i alle Maader fandfærdig, og at intet af min rene Indkomst i forbemeldte Nar = = = med mit Bidende er udeladt eller forbigaaet, være sig enten af Naturalpræstationer, Emolumenter og Producter, beregnede til fand Pengeværd, eller af rede Revenuer, saavel staaende, som tilfældige, eller af saadan erhvervet Gevinst og Capitalforøgelse, der ei hibreret fra Arv eller faste Eiendommes Salg, det forsikrer jeg herved paa Wre og Samvittighed saaledes, som jeg drifter mig til og herved tilbyder, om og naar forlanges, med Lovens Eed at bekræfte. Fr., hvorved i Norge paabydes en almin: 8 Febr. belig Indkomstskat for 8 Mar. R. Kammer. p. 40. NoiFt. om Indkomstskat i Nge. 1-4 §. 8 Febr. Noiere bestemt ved Pl. 30 Apr. (*). Gr. Kongen har, formedelst nærværende Tibs Oms stændigheder, fundet uundgageligen nødvendigt, til en nye Indtægt for Skatkammer-Asdrags-Fonden, iblandt andet at paabyde en almindelig Indkomststat for 8 Aar. Thi befales for Norge, som følger: 1.) Af al Judkomst, være sig of Capitaler, Jords eiendomme, Huse og Gaarde, geistlige, civile og militaire Lønninger, Pensioner og al Slags Brugs- og Næringss. Drift, af hvad Navn nævnes fan, seal i 8 paa hinan den følgende Aar, fra 1 Jul. 1810 at regne, svares 4 Procent aarligen. 2.) Enhver uden Hensyn paa Stand, Kion eller Alder er underkastet denne Skat. 3.) Den beregnes af enhvers rene aarlige Indkomst, hvorunder forstaaes al netto Provenue, saavel i rede Penge, som i Naturalpræstationer, Emolumenter og Produc ter, endog dem, den Skatteydende anvender til egen eller Families Underholdning. Naturalpræstationer, Emolus menter og Producter anflaaes til Pengeværdie efter de gangbare Priser paa hvert Sted. 4.) Dog maae: a) for enhver, der lever paa Landet, eller i saadanne Steder, hvor ingen directe Afgift af Consumtionsvarer eppebæres, de første 50 Rdlr af den aarlige rene Indkomst være afgiftsfrie; b.) enhver, som boer i Kiøbsted, Hvor Afgift af Consumtionsvarer svares, nyde Afgiftsfrihed for de første 100 Rdlr af den aarlige rene Indkomst; c.) samtlige Kgl. Embedsmænd tilstaaes Afgiftsfriehed i det hele for de første 300 Ndir af den aattige Gage eller Zon, som i rede Penge udbetales dem af Kongens Kasse, hvors (*) Samt ved R. Kammer Circulaire 30 Jun. 1810 til Stifts og Amtmændene i Norge, som (dog i en anden Orden og med nogle ubetydelige i det Locale grundede gorandringer) indeholder de samme Poster, som begge Circul. 19 Mai og 19 Jun. 1810, der ere anførte i Noten til næstforegaaende Sr. f. Dmt. Fr. om Indkomstskat i Nge. 4-6 §. hvorimod de, faafremt Embeds Indkomsterne ei bestaae 8 Febr. i saadan rede Løn, nyde ikkun Afgiftsfriehed, i Overeense stemmelse med de under Litr. a og b fastsatte Bestemmels fer, for 50 Rdlr, naar de leve paa Landet eller i saadanne Steder, hvor ingen directe Afgift af Consumtionsvarer oppebæres, eller for 100 Rdlr, naar de boe i Kiebsted, hvor Afgift af Consumtionsvarer fvares; og d.) entledigede Embedsmænd nyde Afgiftsfriehed i det hele for de første 200 Rdlr af den Pension eller de Bartpenge, som dem ellernaadigst ere tillagte, og Enker efter Kgl. Embeds. mænd for de første 200 dir af den Enkepension, de nyde. 5.) Til Skattens Beregning angiver en hver aarligen, efter den denne Fr. hostrykte Formular, paa Troe og Love og saaledes, som han, em og naar fors langes, drifter sig til med Eed at bekræfte, det fulde Bes leb af den rene Indkomst, han har haft i det sidst tilba gelagte Aar, da Skatten stedse bliver for det lebende War at tilsvare af det Belob, sem deren i det foregaaene de Aar har haft i Indkomst, hvorunder ogsaa henregnes alt, hvad der i det sidst forløbne Aar er erhvervet, som Capitalforøgelse eller Gevinst, forsaavidt samme ikke hibs rører fra Arv eller faste Eiendommes Salg. Altsaa angia ves i 1810 den i Aaret 1809 hafte Indkomst, i Aaret 1811, 1810 Mars Indkomst, og faa fremdeles. Paa Umyndiges Vegne flee Angivelserne af deres Værger, og Mindreaariges Angivelser underskrives tillige af deres Curatorer. 6.) I enhver Riobsted stal en Com mission, bestaaende af Magistraten (hvor ingen Magis strat er, Byefogden) og 2de Byens eligerede Mænd, som Stiftamtmanden udnævner, aarligen forfatte de fornødne Mandtals: eg Skatte-Protokoller, modtage de befalede Angivelser og derefter beregne Indkomstskatten, alt efter de af Kongen approberede Instructioner, som Sem fra Rens tekammeret vorde givne. Commissionerne foretage deres Fors Fr. om Indkomstskat i Nge. 6-7 §. 8 Febr. Forretning i dette Aar, faasnart disse Instructioner ere dem tilhændekomne, og i de følgende Aar hver Januarii Maaned. Saasnart Mandtals- og Skattes Protokollerne ere forfattebe, og forend videre med Forretningerne fortfas res, indtræde Stiftamtmændene, enhver for sit Stifts Kiebstæder, i bemeldte Commissioner; dog forbeholdes det Stiftamtmændene paa ethvert Sted, hvor de ikke selv kan mode, at constituere en anden Embedsmand paa deres Begne. For disse Commissioner, enhver paa sit Sted, sal alle og enhver i Kiebstæderne Boende eller sig der Opholdende, uden Forstiel af Stand eller Jurisdiction, være pligtige ikke alene at indkomme, ester Indkaldelse, med de Oplysninger og Efterretninger, som til Mandtals og Skatte-Protokollernes Forfatning og ellers maatte behøves og forlanges, men ogsaa, naar og til hvad Tid. de indkaldes, at møde, for at afgive deres Angivelser og Sorklaringer Eriftligen eller mundtligen efter ben denne Hr. Hostrykte Formular; dog, i Tilfælde at nogen er hindret fra at mobe perfonligen, da kan hans Ungivelse indsendes til Commissionen, men den ber i saa Fald være ikke alene af ham egenhændigen underskreven og med hans Segt forsynet, men og desuden, i, Tilfælde at Commisfionen ikke kiender hans Underskrift og Segl, sammes Nigtighed af en den bekiendt Mand veb Paategning bevidnes. 7.) Samme Forretninger, som forbemeldte Commissioner saaledes foretage og udføre i Kiøbstæderne, skal paa Landet, formedelst sammes vidtløftigere Strækninger, være fordeelte imellem visse Sogderie- og Amts-Commissioner saaledes: I ethvert Fogderie sal fogden og Sorenskriveren i dette Aar, faasnart de fra Rentekammeret have modtaget den af Kongen approberede Instruction, og siden aarligen i hver Januarii Maaned, efter at have affattet behørige Mandtals Protokoller i Overeensstemmelse med de Mandtaller og ellers fornødne Oplysninger, som fra Præsten i et= Fr. om Indkomstskati Nge. 7-8 §. ethvert Præstegield kan haves, og af ham, ligesom og af 8 Febr enhver anden i Fogderiet, paa Forlangende bør gives, efter haanden begive sig hen til ethvert Præstegield, for der at træde sammen med Stedets Præst og hans medhielpere, i Forening med hvilke de da af alle i Præstegielbet Boesatte eller sig der Opholdende i og uden for Bondestanden modtage de befalede Angivelser. Disse Angivelser fee paa samme Maa be mundtligen eller riftligen, som i 6§ for Kiøbstæderne er anordnet, og numereres eller anføres, saavidt de skee Fristligen, ved enhvers Navn i Mandtals Protokollen med Fogderie Commissionens Vedtegning om, hvorvidt den arr seer Angivelsen rigtig eller ikke, hvornæst bemeldte Coms mission sig ikke videre med de skriftlige Angivelser haver at befatte. Men derimod anfører og beregner samme Com mission Skatten af den Indkomst, hvorom Angivelsen skeer mundtligen, og slutter dernæst sin Forretning. Naar dette saaledes for hvert Præstegield er skeet, indsendes Fegderiets Mandtals: Protokol med vedlagte skriftlige Angivel fer til Amtmanden, som da træder sammen i en Amtse Commission med 2de paalidelige Mænd af Amtet, hvilke Rentekammeret efter hans Forslag nærmere udnævner. Denne Commission foretager Mandtals-Protokollerne for samtlige Amtets Fogderier; indhenter de videre Oplysninger, som den maatte anfee fornødne; bedømmer Protokollernes Rigtighed, og beregner Skatten af den Indkomst, som skriftligen er angiven. 8.) Dersom nogen, efter at være indkaldet for Commissionerne, enhver paa sit Sted, ikke indkommer med sin Angivelse til rette Tid, seal Kiøbstæds Commissionerne for Kiøbstæderne og Amts- Commissionerne for Landet være bemyndigede til at paalægge den, der udebliver, en Mulet til Stedets Fattigkasse af 1 til 4 Rdlr efter Omstændighederne for hver Dag, hvilken Mulet af vedkommende Commission, uden Lovmaal, ved Rettens Betiente strap inddrives, og dermed fortfares, indtil S. om Judkomstskat i Nge. 8-10 §. 8 Febr. indtil Angivelse skeer. Naar i noget Tilfælde maatte være $ Febr. Anledning til at fordre Angivelsens Rigtighed beediget, da aflægges Eeden, efter Rentekammerets nærmere Des cision, i Kiøbstæderne for Magistraten og paa Landet pas Tingene. 9.) Bil nogen paa Landet Beende hel Tere angive fin Indkomst for Amts:Commissionen, end for Fogderie. Commissionen, skal det staae ham frit for at afgive Angivelsen forseglet til bemeldte Fogderies Commission, som indsender den saaledes forfeglet til Amts Commissionen. 10.) Naar Kiebstæds: Commissio nerne og Amts. Commissionerne have sluttet enhver sin Protokol, indsendes Protokollen tilligemed en udførlig Extract af samme til Rentekammeret, som dernæst udftæder Ordre til Skattens Oppeborsel for det løbende War. Skatten forfalder aarligen i tvende Terminer, nema lig: Halvdelen til hver fibfte Junii og Halvdelen til hver sidste December. Og er Skatten saaledes for det første Haivaar forfalden til 31 Dec. 1810. Dog vil Kongen, til Beqvemmelighed for Oppeberfelen, tillade, at Skattens Opkrævning paa Landet maae udsættes til næste Skattes ting efter hver Forfalds-Termin. Det, enhver har at yde, erlægges i den Kiebstæd eller det Fogderie, hvor hans Slat er beregnet, i Kiøbstæderne til Magistraten, som Fiden afleverer Beløbet til Kongens Kasse, og paa Lanbet. til Fogderne. Flytter nogen fra Fogderiet eller Kiebstæ den, hvor Skatten for ham er beregnet, da betaler han fin hele Skat for det løbende Nar, før han flytter, eller stiller for det manglende antagelig Borgen til den eller dem, som Skatten indkræve. Sormularen til Indkomsts Angivelse er ligesom den, der er anført ved næstforegaaende Fr. for Danmark. Fr., hvorved i Danmark og Norge med underliggende Lande indtil videre paabydes en Afgift af faste Eiendommes Værdie, hver Gang disse overdrages. til Fr. om Afgift af Eiendomme. 1-2 §. til nye ier, og af al øvrig Eiendoms Værdie, hver 8 Febr. Gang samme ganer i 2rv, samt af Sæfte, Bygsel- og Arvefæstesteder, saa ofte disse af nye Fæster, Leilending eller Arvefæster tiltrædes. R Kammer. p. 46. Noiere bestemt, i Henseende til Bærdiens Bestent melse af faste Eiendomme, ved Pl. 5 Maj 1810. Gr. Kongen har, formedelst nærværende Tibs Oms stændigheder, fundet uundgaaeligen nødvendigt, til en nye Indtægt for Skatkammer-Afdrags-Fonden, iblandt andet at paabyde en Afgift af faste Eiendommes Værdie, Hver Gang disse overdrages til nye Eier, og af al øvrig Eiendoms Værdie, hver Gang samme gaaer i Arv, samt af Fæste, Byafel og Arvefæstesteder saa ofte disse af nye Fæster, Leilænding eller Arvefæster tiltræbes. Thi bliver for Danmark og 17orge med underliggende Lande ind. til videre anordnet følgende: 1.) Uf alle faste saavel Riobsted:, som Land: Eiendommes Værdie skal svares en Afgift af Procent, hver Gang de ved Kiøb og Salg, ved Arv efter Loven eller testamentariske Dispositioner, ved Gavebrev, eller paa hvilkensomhelst anden lovlig Mande overdrages til nye Eier. 2.) Henseende til Værdiens Be stemmelse, hvoraf denne Procent: Afgift skal beregnes, forholdes paa følgende Maabe: a.) Bed Bigb og Salg af faste Eiendomme at Afgiften erlægges af Kies besummens Beløb, og, naar istedenfor Kiebesum enten ganske eller for en Deel er betinget en aarlig Afgift i Pens ge eller Natural. Præstationer, da udregnes Kiøbesummen paa den Maade, at en Capital af 100 Rdlr anflaces for Hver 4 Rdir af Afgiften, hvilken, forsaavidt den bestaner i Natural Præstationer, beregnes til Penge efter gangbare Priser, og at til den saaledes anslagne Capital lægges hvad bestemt Kiøbesum, der tillige maatte være betinget (See pl. 5 Maj 1810). b.) Bed Magestifte af faste Eiens XV Deel. domme Fr. om Afgift af Eiendomme. 2 §. 8 Febr. domme fal, naar een af de mageskiftende Parter tillige betaler nogen Pengefum eller paatager sig aarlig Afgift, I Procent erlægges af denne Vengefum eller af den Capi tal, hvortil bemeldte Afgift paa den i Litr. a bestemte: Maade kan anflaacs. Men, mageskiftes Eiendommene lige imod hverandre uden nogen Pengefums Erlæggelse eller Afgifts Paahæftelse fra nogen af Siderne, da svares ingen Procent- Afgift. c.) Ved faste Eiendommes Bortskienkelse i levende Live erlægges Afgiften af den Værdie, hvortil Eiendommene, i Følge Stempletpapiirs Sr. 25 Maj 1804. 14 §, i Gavebrevene eller ved Paas tegning paa samme anflaaes. d.) Naar faste Eiendoms me tilfalde nogen ved Arv, enten i Følge Loven eller efter testamentariffe Dispositioner, da bestemmes sammes Vær die efter de lovlige Vurderings.Forretninger, som lægges til Grund ved Stifte og Deling, hvor denne ved ordenta lige eller overordentlige Skifteforvaltere foretages. Men, dele myndige og tilstedeværende Arvinger sig selv imellem, eller nogen tiltræder Arv uden Skifte, da angive Arveta gerne de faste Eiendommes fulde Værdie paa Tree og Love - og efter bedste Stiennende saaledes, som de drifte sig til deres Angivelses Rigtighed med Lovens Eed at bekræfte, naar forlanges. Og bliver da Procent Afgiften af den ved disse Angivelser eller veb hine Vurderings Forretninger beffemte Berdie, efter Afdrag af den paa Eiendommene hæftende Gield, at erlægge. e.) Ved nye Besidders Tiltrædelse til Lehns, Stam eller andre Fideicom mis Godser skal ligeledes den nye Besidder efter beste Stiennende og saaledes, at han derpaa, naar forlanges, kan aflægge Eed, angive Godsets Værdie til den Sum, som det kan agtes at være værdt efter de Fordele og Byro der, som derpaa hæfte for bestandigen eller for en Tid, eller, hvilket er det samme, til den Sum, for hvilken han i den Forfatning, det er, med Fordele og Byrder, vilde fælge Fr. om Afgift af Eiendomme. 2-5 §. fælge det, hvis Afhændelsen var ham tilladt. Og af denne 8 Fehr, angivne Værdie skal Ufgiften beregnes. Er den nye Besidder umyndig, da skeer Ungivelsen af hans Værge; er han mindreaarig, da af ham og Curator. 3.) Af al øvrig Eiendoms Værdie, være sig Capitalformue, Stibe, Effecter, Lesore og deflige, som ei til fast Eien dóm kan henregnes, skal, hver Gang samme, enten i Følge Loven, eller efter testamentariße Dispositioner, gaaer i Arv, ligeledes svares en Afgift af Procent. Og stal for faadan Ufgift alene være fritagne de i faste Eiendom me i Danmark prioriterede Capitaler, af hvilke den ved Sr. 4 Sept. 1809 for cen Gang paabudne Afgift behørigen er erlagt, faafremt disse Copitafer komme til at gaae i Arv i Lebet af de første 4 2ar fra 31 Jul. 1809 at regne. 4.) Ved denne i 3 § bestemte Afgifts Beregning bliver følgende at iagttage: a.) Afgiften erlægges ikkun af Arvens beholdne Beløb, efter Fras drag af hvad Gielb og Byrder, som derpaa maatte hæfte Og er det en Selvfølge, at den Hovedlod, som efterle vende Egtefælle eier, ei inddrages under Afgiften. b.) Bærdien af ffecter og Losore, med videre, som ikke bestaaer i rede Penge eller ubestaaende afgiftepligtige Copia taler, bestemmes, i Lighed med hvad i 2 5 Litr. d er fasta fat, efter de lovlige Vurderings: eller Auctions Forretnin ger, som lægges til Grund ved Skifte og Deling, hvor samme under ordentlige eller overordentlige Skifteforval tere foretages. c.) Dele derimod myndige og tilstedes værende Arvinger sig selv imellem, eller nogen tiltræder Arv uden Skifte, da skal Urvetagerne efter bedste Stions. mende og saaledes, at de derpaa, naar forlanges, kan af- Lægge Eed, ligesom i § Litr. d, angaaende de faste Eiens dommes Barbie, er befalet, tillige angive den øvrige bes holdne Arvs fulde Værdie. 5.) Af Urv, der tilfalder saadanne Arvinger, som deraf have at etlægge den ved 3 2 Fr. Ft. om Afgift af Eiendomme. 5-6.§. 8 Febr. S. 12 Sept. 1792 paabudne Afgift af 4 Procent, blis ver desuden den herved anordnede Procent: Afgift at bes regne. 6.) Hver Gang Fæstegaarde og Arvefa stegaarde i Danmark (forsaavidt disse sidstes Overdras gelse til nye Arvefæster ikke skeer til Eiendom ved tinglæste Skieder) tiltrædes af nye sæstere eller Arvefæstere, skal disse af det saavel Ager og Engs, som Skov og Motleskylds Hartkorn, som fandan Fæstegaard eller Arvefæstes gaard er fyldsat for, hvad enten samme er privilegeret eller uprivilegeret, fvate I Rdlr pi. Tønde. Og skal lige Afgift fvares af Huuslodder her i Riget, hver Gang disse tiltrædes af nye Fæster eller Arvefæster, naar deres Tilliggende af Jord udgier 4 Skiepper Hartkorn eller Derever. Migeledes fal, hver Gang Bygselsteder og Arvefæstesteder i Norge tiltrædes af nye Leilandin ger eller Arvefæstere, disse erlægge af sammes Matrikula skyld, hvad enten denne er privilegeret eller uprivilegeret, 2 Rdlr 24 St. pr. Skippund Tunge, I Rolt 48 St. pr. Rob Smer, 1 Rdlr 48 St. pr. Spand Korn og 72 St. pr. Vog Fist. Dog skal de Steder, hvis Matrikulskyld er under 5 Lispund Tunge, I Pund Smør, 1 Øre Born, eller 2 Pund Sift, være fritagne for denne Ufa gift. Ved Afgiftens Beregning blive for Resten de øvrige Skyld Species paa sædvanlig Maade at reducere til een af de her nævnte. Og, ligesom ved N. L. 3-14-25 alles rede er befalet, at Bygfelsedler skal læses paa næste Ting efter deres Udstæbelse, saaledes vil Kongen herved (saavel for at den fornødne Rigtighed med forbenldte Afgift kam holdes, som og da det desuden i flere Henseender ansees nyttigt) have befalet, at ogsaa Sæstebreve og Arvefæs stebreve i Danmark skulle læses paa næste Ting, efterat de ere udstedte, saafremt de skal kunne være Fæs Sterne eller Arvefæsterne til Nytte (See, ang. Betalingen herfor, Pl. f. Dmk 18 Aug. 1810); hvorhos det paas lægges Fr. om Afgift af Eiendomme. 6-8 §. Tægges Amtmændene i begge Riger, ved det i Stemplet: 8 Febr. papiirs Fr. 25 Maj 1804. 28 § befalede Eftersyn af Sæfteprotokoller, at paafee, at de Fæstebreve, Bygfelsedler og Arvefæstebreve, som herefter vorde udskædte, behørigen ere tingleste, i hvilken Henseende den Paateg ning, hvormed disse Documenter af Retten forsynes om Zinglæsningen, tillige bør indføres i Fæfteprotocollerne. 7.) Afgifterne af faste Eiendommes Værdie ved Kieb og Salg, Gave og Magestifte, samt af Fæste:, Bygsels og Arvefæstesteder erlægges, forinden Skidderne, Ga vebrevene, Magestiftebrevene, gæstebrevene, Byg felfeddelerne og Arvefæstebrevene tinglases. Og maae derfor intet saadant Document af Rettens - Betiente antages til Tinglæsning, med mindre for dem med veds Bommende Oppebørselsbetients Qvittering gotgiores, at Afgiften behørigen er erlagt. 8.) Afgiften af saavel faste, som andre Eiendommes Værdie, naar disse gaae i Urv, forfalder ved Arveladerens Død, og era Lægges forinden Skiftets Slutning, hvor Skifte foretages, da nemlig de ordentlige Skifteforvaltere ved de Stifter, som de foretage, og de overordentlige Skifteforvaltere, saasom: Commissarier, testamentariske Erecutorer, Camfrænder og deslige, ved de Stifter, som af dem bas handles, blive ansvarlige for, at Afgiften betimeligen vors ber erlagt; ligesom og Arvinger, som selv dele sig imellem, beforge selv Afgiftens rigtige Eclæggelse för Delingens Slutning, og hæfte imidlertid, een for alle og alle for een, for, samme. Tiltræder myndig eg tilstedeværende Arving selv Arven uden Skifte, da har han at erlægge Afgiften inden Aar og Dag efter Dødsfaldet, eller, hvis Proclama udstædes, da i det seneste efter 3 Maaneders Forløb fra den Tid, da samme er udløbet. Dg, ligesom alle Dødsfald, i Følge Fr. 12 Sept. 1792, skal af de Afdødes efterladte tilstedeværende Arvinger, eller af hvem, G § 3 som Fr. om Afgift af Eiendomme. 8-10 §. 8 Febr. som i Hufet er, hvor de Afdødes Gods og Midler findes, under 100 Rdies Etraf, strap anmeldes for ethvert Steds ordentlige Skifteforvalter, som antegner alle deslige Anmeldelser i fin Stifteprotokol, saa skal og til ham af de overordentlige Skifteforvaltere, hvor disse ere, og af Arvingerne selv, hvor disse dele sig selv imela lem eller tiltræde Urv uden Skifte, til den bestemte Er læggelsestid indberettes Afgiftens Belsb, samt hvor og naar den er erlagt, hvilket han da, i Overeensstem melse med denne Indberetning, antegner fummariff i sist Stifteprotokgl. 9.) Ubeblives med de i denne Anordning paabudne Afgifters Betaling, da erlægges de dobbelt. Og, dersom det nogensinde befindes, at nos gen ved Dolgsmaal seger at unddrage sig fra Afgifternes Erlæggelse, da betales deres Beløb tredobbelt. 10.) Afgifterne indbetales i Kiøbenhavn til Zahlkaffen, i de øvrige Kiøbstæder og paa Landet i Danmark til Amtss forvalterne, i Riobstæderne i Norge til Magistraterne og paa Landet sammesteds til Fogderne, samt i Island og færgerne til Landfogderne. Og, forsaavidt angaaev Afgifterne af faste Eiendommes Værdie ved Kieb og Salg, Gave og Magestifte, samt af Fæste, Bygsel- og Arvefeestesteder, saavelsom af Arv, hvor overordentlige Stifteforvaltere behandle Skifte, eller hvor Arvingerne dele sig selv imellem eller tiltræde Arv uden Skifte, skeer Indbetalingen efterhaanden, som disse Afgifter, i Følge 7 og 8 §, bør erlægges, da under den eller de Ind. betalendes Haand trende ligelydende Anmeldelser, om Afgifts Summen og hvoraf den svares, blive at affatte; af hvilke Anmeldelser den eene med Oppeborselsbetientens Prima Qvittering, dersom Afgiften svares af Arv, indfendes strax til Rentekammeret, mren, dersom den svares i een af de andre nævnte Henseender, afleveres til Rettens Betient ved vedkommende Documents Tinglasning; den anden Fr. om Afgift af Eiendomme. 10-11 §. anben med paategnet Secunda Qvittering forbliver hos 8 Febr. den eller de Indbetalende; og den tredie beholdes ved Oppeborsels -Regnskabet. De Afgifts Summer derimod, som falde af Arv, hvor ordentlige Stifteforvaltere bes handle Skifte, have disse at aflevere under eet hvert hal ve Aar, nemlig til hvert Wars 14 Januarii og 14 Ju lli. Og bør de veb Afleveringen under deres Haand fora fatte trende ligelydende Fortegnelser over de Summer, som Betales, og de Boer, for hvilke de betales, med videre. 2f disse Sortegnelser forbliver den eene ved Oppebørselss Regnskabet; den anden med Oppebørsels Betientens Se cunda Qvittering beholder den eller de Afleverende; og den tredie med paategnet Prima: Qvittering tilstilles strap vedkommende Øvrighed, som med sin Attestation ved hver Januarii Maaneds Udgang indsender de saaledes medtaga ne Fortegnelser til Rentekammeret, og i øvrigt ved Stifteprotokollernes aarlige Revision noie paafeer, at Afgiftens Aflevering stedse skeer til de anordnede Terminer. Kiøbenhavn indsendes disse med Prima Qvittering forsy nede Fortegnelser ved hver Januarii Maaneds Udgang fra Lands Over: samt Hof og Stadsretten directe til Rentes kammeret. 11.) De ordentlige Stifteforvaltere bør i de Fortegnelser, som de efter 10 § forfatte over de af dem oppebaarne Afgifts Summer, tillige anføre, Hvad for dem af overordentlige Stifteforvaltere eller of Arvingerne selv, hvor disse dele sig selv imellem eller tiltræbe Urv uden Skifte, i Overeensstemmelse med 8 §, er blevet anmeldt. Saa ber og i Fortegnelserne opgives samtlige for dem i det forløbne Halvaar anmeldte Dodsfald, samt hvorvidt de af de Afdødes Boer, for hvilke ingen Afgift endnu indbetales, behandles af dem, som ordentlige Skifteforvaltere, eller hvorledes i andet Fald dermed forholdes. Og blive disse Fortegnelser at slutte med forklaring om, at ingen flere, end de af dem anførte

G9 4 I Fr. om Afgift af Eiendomme, 11-12 §. 8 Febr. forte og omforklarede, Afgifts-Summer i Halvaarets Lab have været at beregne for deres Districter. Naar det Tile fælde paa noget Sted indtræffer, at ingen Afgift er falden at erlægge, da skal den ordentlige Stifteforvalter derom til de i 10 § bestemte Tider afgive Forklaring saavel til vedkommende Øvrighed til videre Indsendelse ved Ja nuarii Maaneds Udgang til Rentekammeret, som og til Oppebørselsbetienten, der lader Forklaringen følge ved sit Regnskab. 12.) Endeligen bor enhver Rettens: Betient for fin Jurisdiction veb hvert Mars Udgang tilstille vedkommende Øvrighed en fortegnelse over a.) de Skieber, Gavebreve, Magestiftebreve eller andre deslige om faste Eiendommes Overdragelse til nye Eier uds stædte Documenter, og b.) de Fæstebreve, Bygselseddeler og Arvefæstebreve, som i samme Aar ere tinglaste, i hvile Ken Fortegnelse tillige udtrykkeligen ber anføres den Værs die, som efter de i 2 § fastsatte Bestemmelser kommer i Betragtning til Afgiftens Beregning af de til nye Eier ved de under Litr, a nævnte Documenter overbragne Eien domme, samt det Hartkorn og den Matrikulskyld, hvorfor de bortfæstede eller bortbygslede Steder ere ansatte; ligesom og med denne Fortegnelse bør følge alle de til Rettens- Betient, i Følge 10 §, afleverede Qvitteringer for Afs gifterne af bemeldte Eiendomme og Fæfte: eller Bygfelsamt Arvefæstesteder. Hvor ingen af forbemeldte Slags Documenter ere tinglaste, gior Rettens Betient derom ved Narets Udgang Forklaring til Øvrigheden, Fra denne indsendes samtlige forannævnte Fortegnelser og Fors klaringer tilligemed vitteringerne til Rentekammeret, paa det at samme kan paasee det fornødne i Henseende til Rigtigheds Aflæggelse for Afgifterne. Forsaavidt Lands Over samt Hof, og Stadsretten i Khavn vedkommer, da blive disse Fortegnelser directe fra denne Ret at indsende til Rentekammeret ved hvert Wars Udgang. Fr. Fr. om Indkomstskat i Hertugd. Fr. ang. Udskrivningen af en Indkomstskat for 8 Febr. Slesvig og Holsteen. (See Fr. 19 Dec. ). P. 54. Fr. ang. en Afgift af Procent af faste Eien: 8 Febr. dommes Værdie, hver Gang samme overdrages til nye Eiere, som ogsaa af al óvrig Eiendoms Værdie, hver Gang samme overdrages til andre enten ved Arvefølge eller ved testamentariske Dispositioner, for Slesvig og Hol fteen. (See Fr. 19 Dec. 1810). p. 59. Pl., som nøiere bestemmer Straffen for de 9 Febr. Forsømmelige blandt Haandværksstokkens Mandskab. Admiralitets- og Commiss. Coll. p. 65. Gr. Til en fast Bestemmelse af de Straffe: Graber, som, foruden de anordnede Absent Bøder, bør foregaae med den forsømmelige Haandværker i Kgl. Tieneste paa Holmene, førend Forbedringshuus Straffen, i Følge Pl. 23 Sept. 1796, bliver anvendelig, har Kongen fastsat følgende Regler: 2.) 1.) Over Eqvipagemesteren skal fremdeles være bemyndiget til, efter Omstændighederne, arbitrær at firaffe dem blandt Haandværksstokkens Mandskab, som ikke findes lærvillige og flittige, samt dem, som forsømme Arbeidet eller Tienesten, uden at det naaer til den Grad, for hvilket i nedenstaaende §§ er bestemt Straf. Men naar nogen Haandværker, uden lovligt Forfald, udebliver eller bortgaaer fra Holmens Urbeide 2 Dage i een Uges Tid, 3 Dage i to uger, eller 5 Dage i een Maaneds Tid, eller 6 Dage i to Maaneder; skal Over Equipacemesteren være pligtig til at lade ham straffe: 1ste Gang med at indsættes i eenlig Arrest paa Vand og Brød i 24 Timer; 2den Gang med 27 Slag for Paler af Tampe, og desuden Nedsættelse til næste Classe, hvor samme formedelst Forbryderens iværende Elaffe kan være anvendelig; og 3die Gang ligeledes med 50 Slag af Tame pe paa een Dag, samt desuden at nedsættes i næste Claffe, 695 ifald Pl. om Haandværksftok. Mandskab. 2-5 §. 9 Febr. ifald den Skyldige ikke allerede er i den nederste. 3.) Naar en Haandværker bliver straffet efter 2 §, bør Straffen samt Dagen, pan hvilken den er ereqveret, nøiagtig antegnes i en dertil indrettet Protokol, hvilken Over Equipagemesteren til Efterretning i Fremtiden hols der. 4.) Om Nogen, som 3 Gange er straffet efter 2 §, atter giør sig Eyldig i lige Forsømmelse, da mane han ikke revses eller belægges med arbitrær Straf, men skal anklages for Retten, i Følge Pl. 23 Sept. 1796. 6) Naar saadan Blage indgives for Retten, skal det tillige anmeldes: a.) Naar og hvodes Delinqventen har været straffet efter 2 §. b.) Hvorles des hans Forhold i Kongens Tieneste i øvrigt har været. c.) Om han er en særdeles duelig Arbeider, eller der er andre Grunde, sem formodes at kunne tale til Formildelse hans Straf, naar Dommen forelægges Admiralitets- og Commiss. Collegium. 12 Febr. 13 Febr. 14 Febr. Cancellie-Pat. ang. Douceurpenge for Stykkuda stene, f. Slesvig og Holsteen. p. 67. Cancellie Pat. ang. den Gotgiørelse, som tilkom mer dem, der istedenfor andre have antaget Krigstieneste, naar de, efterat have udtient ved Linie Bataillonerne istedenfor en anden, giore Tieneste ved de annecte rede Batailloner, f. Slesvig og Holsteen. p. 68. Politie-Pl. ang. Udløbsrender fra Husene, og at intet maae hensættes paa Fortogene. p. 481. Gr. Da Trottoirerne eller Fortogene næsten overalt i Khavns Gader, tvertimod god Orden og de derom giels dende Anordninger, til Hinder for Passagen, findes be- Temrede og opfyldte med allehaande Ting, som der henseetzes til Salg; Ligesom og næsten alle Udløbsrender fra Hufene ere ubedækkede, hvorved Paffagen for Gaaende bliver farlig og usikker, faa indflieærpes herved alle Vedkommende pl. 3 Apr. 1769 og 4 Maj 1772 ligesom og i Følge deraf Pl. om Fortogene. 1-4 §. , deraf og i Overeensstemmelse med Cancellie-Skr. 7 Dec. 14 Febr. 1782 følgende, til Efterretning og Jagttagelse, bekiendtgiores: 1.) Fra 1 Apr. 2810 bliver bet ikke taalt, at nos get, af hvab Navn nævnes kan, hensættes påa fortos gene, men alle Marschandisere, Jernkræmmere og de, som handle med Melk, Brod, Frugt og Kiokkenurter, samt alle andre, som hidtil have henfat Varer til Salg paa Fortogene, skal være forbundne til, enten at forstaffe sig Plads til Samme inde i Husene, i Porte og Kielderhalse inden for Hufenes Linie, eller og paa Begicering lade sig anvise Udsalgssteder paa de offentlige Torve eller andre dertil uden Hinder for Passagen beqvemme Pladse; De, som ikke holde sig dette efterretteligt, vil blive anseete meb Mulkt fra 1 til 10 Rdlr efter Sagens Omstændigheder. 2.) Enhver Udløbsrende fra Husene til Gadens Rendes stene skal ligeledes inden ovenmeldte Tid forsvarligen være bedækket lige med Fortogets Overflade, overalt noie tils passet, i Særdelesheb imellem de tilhugne brede Steene; De, som heri tage Forsømmelse, mane, efter pl. 4 Maj 1772, taale at saadant steer paa deres Regning og desa uden med Mulkt at blive anseete. 3.) Jngen mane 4.) bære eller hvile med Dragter paa Fortogene. Enhver skal paa Fortogene være pligtig at vige af Veien for de Medende, som have Rendestenen paa deres høire Haand. Polities Pl. (Cancellie-Br. til Khavns Politiemester 15 Febr. 30 Jan.) at da det er befundet, at Tønder, Ahmer, Fierbinger, Ankere og andre større eller mindre Foustager af Bødkerne forfærdiges, sælges og af Vedkommende i Handel og Bandel afbenyttes, uden paa befalet Maade at blive justerede, saa bliver Fr. 10 Jan. 1698. II Cap. 6 § samt Pl. 19 Mart. 1777 herved alle Vedkommende paa nye til neiagtig Efterlevelse indstiærpet. p. 482. Pat., Pat., betr. d. Schuld- u. Pfand-Protoc. 16 Febr. 17 Febr. Pat., die Autorisation zur Einführung der Schuld: und Pfand-Protocolle für die Guts-Unterge hörigen betreffend (f. Schleswig). p. 349. Fr. ang. nærmere Bestemmelser ved Toldafgifternes Erlæggelse i Norge. Gen. Toldkammer. p. 69. Gr. De betydelige Omkostninger, som under nærvæs rende Omstændigheder falde Kongens Kasse til Last, forbre, at en Forhøielse, i Toldafgifterne for Norge, indtil videre, maae finde Sted, ligesom saadant for Danmark ved Fr. 11 27ov. 1809 er paabudet. Thi befales følgende:

1.) Uf Indførselstolden, Transittolden og Op- Læggelses Afgiften efter Told-Fr. 1 Febr. 1797 og feenere Anordninger desangaaende, de vestindiske og ostindiske Afgifter efter Frr. 3 maj og 16 Jun. 1797, samt 8 Maj 1807, naar klarering derefter tillades, samt Extraafgiften af ind- og udgaaende Baver efter 3r. I Oct. 1802, skat, naar og hvor disse Ufgifter fra denne Frs Bekiendtgiørelse forfalde til Betaling, erlægges 50 Procent meer, end i bemeldte Frr. er bestemt: dog vil Kongen, af færdeles Hensyn til Almuens Forsyning og Næs ringsdrift, for denne Forhøielse have undtaget: a) alle Stags Kornvarer, Malt, Bælgfrugter, Kartofler, Meel, Gryn, b) Salt, c) Kornbrændeviin, d) Fedevarer, e) ordinair Ektaatobak, f) de i Told: Fr. 1 Febr. 1797 Pag. 222-223 (*) under 2 og 3 benævnede mindre fine og groveste uldne Tøier, g) Hør, h) Hamp og i) Flotholt, af hvilke saaledes kun erlægges de hidtil paabudne Afgifter. 2.) En lige forhøielse af 50 Procent skal svares af alle Varer, som fra Torge udføres, og i Told fr. 1 Febr. 1797 til udførselstold ere () See 361 $ pag, 162 og 163 i mit Udtog af Frr. Fr. om Toldafgifter i Nge. 2 §. ere ansatte. Af Trælast derimod sal de ved Sr. 22 17 Febr, Apr. 1795, Told-Fr. 1 Febr. 1797 og Fr. (om Afgift af Eiendomme i Nge) 1 Oct. 1802. 8 § bestemte Ufa gifter betales i Species, eller i Mangel af Species med 250 Roir dansk Courant for 100 Rdlr Species. Lis gesaa skal Tolden af Robber efter Sv. 4 Dec. 1793 og Told St. I febr. 1797 erlægges i Species, eller i Mangel deraf i dans Courant i saadant Forhold mod Species, som i Henseende til Trælast Afgiften her findes anført. Saave! hvor hidtil af forbemeldte oprindelige Afgifter er efter Fr. 6 Jun. 1806 betalt Tillægsafgift, som og af alle ved nærværende Fr. forhøiede Afgifter, eva lægges 25 procent til Skatkammer Afdragsfondet, til hvilket Kongen og vil have henlagt de nu paabudne Fors boielser i Toldafgifterne. Cancellie Pl. (Resol. 17 Febr.) at da en sikker og 23 Febr. stadig Communication med Norge efter Freden med Svers rig nu er aabnet, skal Pl. for Norge 21 Jun. 1809, ang. Stævningers Udtagelse til Høiesteret under Rrigen, være ophævet, saaledes at der for Fremtiden med slige Stævningers Udtagelse forholdes, som tilforn. p. 71. Raadstue Pl. at Kongen under 13 Febr. har til 23 Febr. ladt: at Bygningsmaterialier, som i Aaret 1810 indføres til Khavn, mane fritages for den ved Told. Fr. 1 febr. 1797 49 § paabudne Forhøielsestold. P. 457+ Tast paa Brod af Blandingskorn f. Mart. 26 Febr.. 1810 (udstedt af Khavns Magistrat). p. 458. Raadstue: Pl. ang Bekiendtgiørelse om Brødtape 26 Febr. ten. p. 460. Pat. ang. Colonial-Varers Udførsel fra Altona. 28 Febr. P. 72. Taxt paa Orekisd f. Mart. 1810 (Resol. 27 Febr.). 28 Febr. Udstædt af Khavns Magistrat, p. 460. Pl. om Assignationsbeviser i Nge. 9 Mart, Pl., f. Norge, ang. Assignationsbevi fernes Inddragelse. Finants-Coll. p. 73. Gr. Sr. 18 Sept. 1807, ang. Indførelsen af et midlertidigt Pengerepræsentativ for Norge, under Navn af Assignationsbeviser, hvilke den ved Krigs Uroelighederne standsede Samfærfel med Danmark giorde nødvendige, har Kongen tilkiendegivet Sin Villie, saafnart Omstændighe derne maatte tilvaade det, at sørge for disse Bevisers Inddragelse ved lige Valuta i dans Courant. Den med Sverrig fluttede Fred har givet Ham Anledning til at tage benne Sag under Overveielse, og Han har fundet det Hensigtsmæssigt, at realisere disse Representativer ved de samme Midler, som anvendes til at grunde og efterhaans den indkalde de her i Danmark, i Overeenstemmelse med Sr. 8 Apr. 1808, paa Skatkammer-Afdrags Fonden uds stedte Beviser, lydende deels paa 20, deels paa 2 Rdlr. Denne Fond, hvis Bestemmelse er, at bestride de Udgifter, som overordentlige Bevæbninger og andre af Usred flydende Foranstaltninger kunde fordre, har Kongen nylis gen skeet Sig nedsaget til, at skaffe forøgede Indtægtskil der. Forsaavidt nogle af disse tilflyde samme fra Norge, Har Han besluttet, dermed fortrinligen at fremme Assig nationsbevisernes Inddragelse, eg fastsætter derfor herved følgende: Hele Belobet af den ved Fr. 8 Febr. 1810 paas budne Indkomstskat i Norge, faaralsom det, der indkoms mer baade af den ved Fr. 17 Febr. 1810 under nærværende Omstændigheder paalagte Forøgelse i Toldafgifterne i Norge, som ogsaa hvad der af den ved Fr. 9 Dec. 1809 befalede Forheielse i det stemplede Papiirs Taxt oppebæres i bemeldte Rige, skal anvendes til at drage fornævnte Assignationsbeviser ud af Omløbet; en Foranstalt ning, der tillige vil tiene til at forøge Courantbanksedlers nes og Statkammerbevisernes Credit. Courantbankens • Pl. om Assignationsbeviser i Nge. og den synkende Fonds Overdirection, under hvis 9 Mart, Overopsyn Skattammer Afdrags Fonden bestyres, skal i denne Henseende aarligen forelægge Kongen en Berets ning, om hvormeget hine Skatter have udgiort i Nor ge, for at den indkomne Sum kan af bemeldte Fond blive anviist i Assignationsbeviser, hvilke dernæst, under Tilspr og Ansvar af en dertil udnævnt .Autoritet, blive i Chris ftiania offentligen at opbrænde. Pl. ang. Forhsielse af de ved den 8 § i 12 Mart Octroien for det almindelige Brand Assurance:Com pagnie paa Varer og Effecter bestemte Præmier. Gen. L. Oec. og Commerce-Coll. p. 74. Da Directionen for det almindelige Brand-Assurance- Compagnie paa Varer og Effecter, i Overeensstemmelse med d. 8 §i Octroi 4 Apr. 1798, har anføgt om Fors hoielse i de ved bemeldte- bevilgede Pra mier; Saa har Kongen, paa Grund af de Oplysninger og Beregninger, som af Gen. L. Dec. og Commerce-Collegium ere Ham forelagte, tilladt dette Compagnie, fra 1 Apr. 1810 af, at beregne sig følgende Præmier: 1ste Classe:. For Assurance i een Risico indtil 5000 Rdlr Procent fra 5000 Rdir til 10000 Rdlr fra 10000 Rdlr til 15000 Rdlr 2den Classe: indtil 5000 Rdlr = fra 5000 Rdlr til 10000 Rdlr fra 10000 Rdlr til 15000 Rdlr 3die Classe: indtil 5000 Rdlr - fra 5000 Rdir til 10000 Rdlr fra 10000 Rdir til 15000 Rdlr 1 Procent I Procent I I Øvrigt har det uforandret sit Forblivende ved Oc troien, Naade Pl. om Colonialvarers Uds. 14 Mart, 15 Mart. 17 Mart. Raadstue-Pl. (Rescr. til Gen. Toldkammeret 5 Mart. *) at Altona og den bele spolige holsteenste Grændse er spærret for Colonialvarers ud ørsel, hvori speciel Kgl. Tilladelse til udforfet af Coloniálvater til fremmed venskabeligt Sted ingen Undtagelse eller Fors andring giør (cfr. Fr. 20 Oct. 1810). p. 461. Bekiendtg. (fra Politiemesteren i Khavn) at da der i Vægter Compagniet i havn fortiden er endeel Vas cancer, faa indbydes herved alle de, som dertil tree dem duelige og ikkede, samt have Lyst til at indtræde i Com pagniet, snarest muligt at melde dem paa politiekam meret hver Dag fra kl. 12 til 2 Efterm., for at antages med den Lønning og de Rettigheder, som Vægterne i Khavn ere tilstaaede, og som i Særdeleshed ere: Imo.) I Rdlr 3 Mk ugentlig og nye Mundering. Friches for dem, som have lært en Profession, at drive Samme, saalænge de ere i Tienesten, saavidt de med egne Hænder kan afstedkomme, uden Tiltale af Laugene. 3tio.) Adgang til Pension, naar de, formedelft Alders dom eller i Tienesten paakommende Evaghed, ikke længere Ean forrette samme. p. 483. 2do.) Gen. Postdirections Pl. (for Danmark, Resol. 12 Mart.) at Portoen for Breve imellem Dan mark og Torge skal beregnes efter de norske Posters me hidstillede Gang giennem Sverrig, samt om en fors Høielse i den Porto, som for Krigen var bestemt for Breve til og fra Norge. p. 76. Kongen har, paa Gen. Postdirectionens Forestilling, befalet: At Portoen for Breve mellem Danmark og Norge stal fra 1 Apr. 1810 betegnes, som før Krigen, over Rigbenhavn og gelsingper, og at Portoen imels Tem (*) Befiendtgiort Khavns Magistrat og samtlige Toldftes der i Dmk og Nge sed Gen. Tolok. Circul. 10 Mart. 1810, Pl. om Brevporto m. Dmk og Nge. Tem disse Steder og Stederne i Norge flat, fra samme Tid 17 Mart. af, forhøies med 4 2ß for et enkelt Brev. J Overeensstems melse hermed bliver Capten for et enkelt Brev jaaledes: imellem Kiøbenhavn, Helsingør og Arendal 25 14 Bergen = 16 Bragnæs F 12 Brevig 14 Borgenfund 26 Nordlands Postkontor 20 hvorunder Finmarkens Fogderiz 32 Helgelands dito = 22 Lofodens og Vesterna hvorunder Biposterne i Sendmers Fogderie: lens dito

28 Saltens dito 25 Hero Præstegield 29 Senjens og Troms Ulvstens dito = 28 Øens dito 28 Boldens dito 13 30 Skeen Christiania 10 Stavanger 16 Christiansand $ 15 Aron Siem 8408 14 16 Christiansund $ 21 hvorunder Postturen der Fredrikshald $ 9 Fredrikstad 9 Holmestrand 14 imellem eg Nerdlands Postkontor, faafom: Indersens Fogderie 19 Kongsberg Kongsvinger 13 Numunedalens dito 20 P 13 Stocbalens dito 18 Kragerø 14 Strindens dito 18 Laurvig Molde = 13 Vardalens dito 18 21 Tensberg 13 Mos

9 Østerviisor 14 Som en Følge heraf vorder den 3§ af Pl. (f. Dmk) 20 Jun. 1809 tilligemed den samme vebfoiede Tabel Litr. B aldeles ophævet, hvorimod benævnte Placats øvrige Bestemmelser fremdeles blive i Rraft. (†) Gen. Postdirections Pl. (Resol. 12 17 Mart. Mart.) det samme angaaende (f. Norge). Khavn 4to. Er af samme Indhold, som næstforegaaende Pl. for Dmk, undtagen at Slutningen af Pt. for Norge er saaledes: Som en Følge heraf, vorder § af Pl. (for Norge) 20 Jun. 1809, ang. en forandret Brev- Posttaxt til og fra Norge, saalænge den Norske Post sendes over Jylland, fra samme Tid af ophævet, hvorimod benævnte Placats 2, 3 og 4 § fremdeles blive i Rraft. 55 XV Deel, Casts 17 Mart. 19 Mart, Pat. ang. milit. Syge. Cancellie Pat. ang. militaire Syges Beforgelse ved civile Læger, f. Slesvig og Holsteen. p. 77. Gen. Postdirections-Pl. (Resol. 7 Febr.) ang. en nye Posttaxt for Breve til og fra Wandsbek. P. 78. Kongen har, paa Gen. Postdirectionens Forestilling, bifaldet, at Postkontoret i Wandsbek, som ved Resol. 29 Apr. 1807 blev ophævet, igien mane hidstilles fra 1 Apr. 1810. Desaarsag fastsættes herved, i Overeensstemmelse med Grundsætningerne i pl. 20 Jun. 1809. hvorved Brevposttaxt 28 Mart. 1801 for Danmark og Hertugdommene nærmere bestemmes, følgende Taxt for et enkelt Brev imellems Wandsbek og Aalborg L. 9 Hamborg L§. 2 Nakskou Ls. IO 3 Nestved 2 Heiligenhafen 3 Neumünster Aarhuus 7 Heide 8 Altona = 2 Upenrade 4 Helsingør

9. Neustadt

3 Arensborg 2 2 Hirsholm 9 Nordborg 5 Affens 5 Hierring = 9 Nordtorf 3 Bogense 6 Hobro 8 Nyborg 6 Bramstedt 2 Holbek 10 Bredstedt = 4 Holstebro A 8 Nykiobing paa Falster F 9 Burg Ebeltoft F Christiansfeld 4 Horsens 5 Husum = 4 9. Thehoe 6 Nysted 9 Odense A 6 2 Oldenborg 3 Eckernforde = 3 Kallundborg 9 Oldeslohe A 2 Elmshorn 2 Kellinghusen 2 Pinneberg 2 Eutin 3 Kiel 3 Plen 3 Fladstrand= 10 Kiøbenhavn 8 Præstø = 8 Flensborg . 4 Kivge 8 Pres 3 Frederiksværk Frederiksbora (Hillerød) 8 Korsor Friderichsstadt 4 Lemvig 9. Lübek Kolding 5 Randers = 7 7 Rendsborg = 3 8 Ringkiobing 8 2 Ringsted 7 Frederits 6 Lütjenborg

3 Ribe 6 Glückstadt : 2 Lunden 3 Roskilde 8 Grenaa 9 Lyngby 8 Rødby 10 Hadersleb 5 Maribo 10 Rudkiobing. 27 Hals 9 Meldorf

3 Sartiøbing 9 Sles: Pl. om Taxt f. Breve t. Wandsbek. Slesvig LB. 3 Segeberg = 2 Skagen Slagelse Sonderborg = 4 Sorø = Stege 25. 9 Ulgborg Stubbekiøbing 9 Barde 7 Beile 10 Viborg = 10 Svendborg 7 Seby Tøndern 7 Tonning = 4 5 Vordingborg ~ 25. 2 19 Mart, 6 6 = 8 9 R. Kammer - Pl. (Resol. 20 Mart.) ang. 24 Mart. nogle noiere Bestemmelser i Henseende til Skatte-Op- Frævningen paa Landet paa Bornholm og Udpantningen for Skattereftancer samme steds. p..81. 1.) Skatterne paa Landet paa Bornholm skal vel fremdeles indkræves af Lægdsmændene, hvilke ved hver Forfaldstermin ber mode 4 Søndage efter hinanden ved Kirken før og efter Prædiken, for at modtage Stats terne, og i øvrigt med mueligste Nidkierhed søge at faae dem i rette Tid indfordrede, men de Bender eller Udbyggere, som desuagtet ise betimeligen erlægge Skatterne til Lægdsmændene, bør betale samme paa Umistuen. 2.) I de Tilfælde, hvor Udpantning for resterende Skatter sammesteds er fornoden, hvilken da af Sandemændene i behørig Tid bør foretages, maae Skyldnerne, naar de vik indløse Pantet, forend det ved Uuction vorder solgt, ie, efter Fr. 30 Jan. 1793. 11 S, levere deres resterende Stattefummer til Sandemændene, men bor, førend Pantet maae dem udleveres, med Ovittering fra Amtstuen bevise, at Restancen er der erlagt. Declaration weg. der zwischen Seiner Kgl. 24 Mart, Dänischen Majestät und Sr. Herzogt. Durchl. zu Meklenburg-Schwerin verabredeten gegenseitigen Auslieferung der Deserteure und ausgetretenen Militairpflichtigen. o: Declaration ang. den imellem Hs. M. Kongen af Dmk og Hs. D. Hertugen af Mek- Senborg Schwerin aftalte giensidige Udlevering af 512 De: Decl. weg. Auslief. d. Deserteure &c. 1-4 §. 24 Mart, Deserteurer og undvegne Militairpligtige (*). Udenl. Departement. p. 350. Kongen har med Hert. af Meklenborg-Schwerin truf fet en naboevenskabelig Aftale ang. gienfidig Udlevering af Deserteurer og undvegne Militairpligtige, og er kommet 1.) Alle ei alene i overeens om følgende Punkter: virkelig Militairtieneste staaende Underofficerer, Spil lemcend og Gemene, naar de desertere fra deres Regis menter eller Corpfer, men ogsaa alle til det militairplig tige Mandskab henhørende Reserver, som undvige af de Kgl. Stater, for at unddrage sig denne Tienestes pligt, skal, hvad enten de fer Undvigelsen vare udskrevne til Tienesten, eller ei, naar de træffes i Lande eller Ste der under Meklenb. Schwerinsk Herredømme, strax efter desangaaende paafulgt Reqvifition eller Anmeldelse der anholdes og udleveres; og paa samme Maade skal alle af de Mekl. Schwerinske Lande og Districter undvegne Deserteurer, Conftriberte eller Militair Reserver, naar de træffes inden for de Kgl. Stater, anholdes og uds 2.) Udleveringen skal fee paa det dertil beqvemmest liggende Grændsested, efter nærmere aftale hver Gang mellem vedkommende militaire eller civile Embedsmænd og mod Erstatning af de paa de Udleveredes Anholdelse, Transport og Forpleining anvendte billige Omkostninger. 3.) De af Deserteurerne meda tagne Munderingsstykker, Armatur eller geste, som ved deres Anholdelse forefindes hos dem, skal, uden nogen 4.) Betaling eller Erstatning derfor, tillige udleveres. Denne aftalte Udlevering sal allerede iværksættes i Henseende til alle siden d. 30 270v. 1807 fra de Danske til de Mekt. Schwerinske eller fra disse til hine undvegne De serteurer eller militaire Reserver, som efter nærmere Ans leveres. mæla (*) Bekiendtgiort ved Canc. Circulaire til alle Over-Dys righeder i Norge 30 pr. eg i Dmt 5 Jun. 1810. Deel. weg. Auslief. d. Deserteure te. 4-6 §. mældelse og Reqvifition maatte være at træffe, og denne 24 Mart. hele Overeenskomst par dem finde dens fulde Anvendelse. 5.) De vedkommende militaire og civile Embedsmænd paa begge Sider skal alvorligen tilholdes, at de efter Mues lighed have at bestræbe sig for, at opdage og efterspore de af de respective Lande undvegne Deserteurer eller Militair pligtige, og at de efter paafulgt Reqvifition have at tage de virksomste Forholdsregler til deres Paagribelse. 6.) Denne Overeenskomst ang. Deserteurers og undvegne Militairpligtiges Udlevering skal bestaae i Kraft i 10 Aar fra 1 Jan. 1810 at regne, og vil efter saadan Tids Fore leb, naar begge Parter deri ere enige, blive at fornye. Reglem. for Kaperfarten og Prisernes 28 Mart. Behandling. Cancel. p. 82. Neiere bestemt ved Tillæg 27 Aug. 1810. cfr. Pl. 3 Nov., 13 og 20 Dec. 1810 (*). Gr. Da Kongen finder det hensigtssvarende, at Kaperfarten fra Hans Riger og Lande, som til en Tid har været standset, gives nye Virksomhed under nærmere Bestemmelser; faa kundgiores herved de Regler, hvorefter saavel i denne Henseende, som med Prisefagernes Behandling og Afgiørelse, skal forholdes. Dg ophæves saaledes det under 14 Sept. 1807 udgivne Reglement for Kas perfarten og Prisernes lovlige Paadømmelse. 1.) Ingen i Kongens Riger og Lande mane fare paa Commis, eller udøve Kaperie, med mindre han dertil er forsynet med lovmæssigt Raperbrev. Saatan Tilladelse til Kaperie ubstædes herefter af Admiralitets: og Commiss fariats-Collegio, og under bemeldte Collegii Segl. Den b3 med= (*) See Cancellie.Br. 14 Apr. og 11 Dec. 1810 (Collegial Eidend. for 1810 No. 16 pag. 254 og No. 50 P. 794) samt Cancell. Br. 23 Mart. 1811 (Colleg. Tid. f. 1811 No. 14 p. 209) cfe. Parolbefaling 23 Febr. 1810 (Colleg. Tid. f. 1810 0.11 p. 169). Regl f. Kaperfarten &c. 1-4 §. 28 Mart, meddeles alene dem, som ved Fodsel eller Antagelse have erhvervet dansk Borgerret, og bevilges kun, under de herefter ommeldte Wilkaar, for Skibe eller Fartøier, som føre Skyt, eller hvis Mandskab i det mindste behørigen er forsynet med Vaaben. 2.) Ethvert Skib eller Fartøi, som udgaaer paa Kapertogt, skal fores af en søes kyndig Mand, der har Patent sem Skipper eller Styrmand; og denne bør, inden Kaperbrevet ham betroes, ved skriftlig Eed forbinde sig til paa det noieste at holde sig dette Reglement, saavelsom de ham giennem Admiralitetss og Commiss. Collegio meddelende Instructioner, efterrettelig. = 3.) Kaperbrevene skal være saaledes lydende: "Efter "Hans Kongelige Majestats allernaadigste Befaling, "giores vitterligt for Alle og Enhver, som dette maatte "forekomme, at N, N., eiende (Skibet eller Fartviet) "N. N. drægtigt = Commerce-Lester, har, i "Følge Kongelig allernaadigst Reglement af 28de Marts "1810, erholdt Tilladelse til at udruste bemeldte sit "(Skib eller Fartøi), ført af N. N. mod Statens Fien "ber, med (Kanoner, eller anden Væbning) i den Hens "sigt: dermed at opbringe, og, naar fornødent gieres, "edelægge Skibe og Fartøier tilhørende den Storbritta "niße-Krone eller dens Underfaatter; samt at anholde "og til lovlig Undersøgelse at indbringe de Skibe, som "ere mistenkte for at tilhøre denne fiendtlige Magt, "eller at staae i negen mod Neutraliteten stridende Fors "bindelse med somme" "Rederiet har giort Rigtighed for den befalede Caus "tion, ligesom og Skibsfereren, ved sin aflaade Eed, "har forpligtet sig til at rette sig efter ovennævnte allers "naadigste Reglement, og øvrige. Kaperfarten vedkom "mende Befalinger, samt Seekrigsartikelsbrevet, for "saavidt ham vedkommer." "Kiøbenhwn, i det Kongelige Admiralitets- og Com 1810." "miffariats Collegio, den = (Underskrift og Seigl). 4.) Seg æringer om Raperbreve indgives til De righeden paa det Sted, fra hvilket Stibet eller Fartøiet, som Regl. f. Kaperfarten c. 4-7 §. som til Repertogt bestemmes, skal udløbe. Den, fem er: 28 Mart. holder Kaperbrev, bør til Sikkerhed for Erstatning af den Skade, som ved dets mislige Benyttelse kunde afstedkem mes, stille vriabeden Borgen for en vis Sum fra 1000 Rdlr til 15000 Noir, og har vrigheden, ved Bestemmel sen of denne Sum, at tage Hensyn til Besætningen paa det Fartøi, som udrustes, saaledes, at der i det ringefte Borges for en Sum af 1000 Rdlr, men at der i øvrigt bes regnes 100 Rdlr for hver Mand Besætningen bestaaer af. End videre hæfte saavel Rederne, som Kaperforeren, de første med Kaperfartøiet og den sidste med Person og Gods, for hvad Skade der tilfoies den Opbragte. 5.) De Kapere, som ere meddeelte lovligt Kaperbrev, beretti ges til at føre dans Splitslag og Giøs med Kgl. Chiffre i Midten, og i øvrigt indrettet efter de Forskrifter, som i Sr. 11 Jul. 1748 indeholdes. 6.) Kaperen er pligtig, efter Muelighed, at tage og til Priisdommelse at opbringe alle ham forekommende Skibe eller Fartøier, som ere den Storbrittanniske Krone eller Storbrittanniske Undersaatter aabenbar tilhørende. Saa maae ban og indbringe til lovlig Undersøgelse ethvert andet Skib eller Fartøi, hvis Neutralitet ikke i Overeensstemmelse med 10 § af dette Reglement er behorigen legitimeret, eller mod hvilket der iøvrigt haves grundet Mistanke, af nogen af de i 12 § nævnte Aarsager. Endvidere bemyndiges Kas peren, at indbringe til Straffetolds Evlæggelse de Stibe, som have passeret Øresund eller Beltet, uden be hørigt Clarerings Beviis; hvilken Straffetold, der er det dobbelte af den anordnede Strømtold, tilfalder ham. 7.) Ingen Kaper mane, under sit Kaperbrevs Fortabelse, og anden Straf efter Omstændighederne, anholde noget Stib, eller paa nogen Maade giøre Brug af det ham meddeelte Kaperbrev, paa venskabelige eller neutrale Mage ters Territorium, som i. 2(mindelighed antages at stræffe $94 Regi. f. Kaperfarten &c. 7-10 §. 28 Mart. ftræffe sig een Seemiil fra Landet. I Henseende til Øresund bliver at iagttage, at Raperier ikke drives under de svenske Batterier, eller saa nær den svenske kyst, at Kaperfartøierne derfra kunne beskydes. 8.) Da Kon gen erfiender, som en ufravigelig Grundsætning, at frit Skib giør frie Ladning; faa forbydes paa det alvora ligste de med Kaperbreve forsynede Krydsere, at opbringe noget Skib, tilhørende neutrale eller i venskabelig Forbindelse med Kongen staaende Magter, hvem Ladningen end maatte tilhøre, naar de til Skibet og Expeditionen hørende Papirer befindes at være i vedbøriig Orden, og Skibet ikke er labet med Krigscontrabande, bestemt til de under Storbrit annis Herredømme værende Riger og Lande, ei heller i øvrigt, efter 6 §, Opbringelse underkas stet. 9.) Ligesom frit Stib gior frie Labning, faa drager og Skibets Ufriehed Ladningens Ufriehed efter sig. 10.) De Papirer, som (efter 8 §) ber findes i behørig Orben paa Ekbet, ere følgende: a.) Soepasset, udstædt af det Lands Regiering, hvoraf Skibseieren er Underfaat, eller, efter samme Regierings Befaling, af en dertil autoriseret Øvrighedsperson. I dette Documents Sted kan dog egfaa antages ethvert ans det lovligt Document, hvorved Skipperen af den Regies ring, hvis virkelige Undersaat han er, umiddelbar eller mids delbar er autoriseret til, paa den nærværende Reise, at føre det neutrale Flag han bruger. b.) Skibets Bill- eller Bygnings.Brev, og, faafremt den, der har ladet bygge Skibet, har afhændet det til en anden, da tillige Riobebrevet eller Skigdet, med mindre samme inbes holdes i eet Document. Skulde Skibet forhen være op bragt, som Prise, og, som saadan, condemneret, da giels ber Condemnations-Acten, istedenfor Billbrevet, samt Tigeledes for Kiøbebrevet; dog ikkun, naar den over Skia bet afholdte Auctionsforretning, eller andet Overdragelsess BeRegl. f. Kaperfarten c. 10-11 §. Beviis, er tilføiet Condemnations Acten. For Skibe, 28 Mart, som, efter at være formelig condemnerede i en fremmed Stat og sammesteds kiøbte af Neutrale, derfra afgaae ballastede til deres Hiem, bor Condemnations-Ucten med til feiet Auctionsforretning, eller andet Overdragelses-Beviis, antages istedenfor samtlige ellers befalede Papirer, Skibse Journalen undtagen. c.) Et Maalebrev, hvilket skal være udstedt af den til Skibes Maaling der, hvor Skibet angives at have emme, beskikkede Embedsmand, og Stemme med Passet, eller med det Decument, som træber i dettes Sted. d.) Eqvipagerulle eller folkeliste, vedbørligen attestetet af vedkommende Embedsmænd; samt behorig Rigtighed for alle paa Skibet sig befindende Vera soner, der ikke i forommeldte Document ere indførte. Equipagerullen bør fremdeles gotgiore, at hverken Eapis tain eller Styrmand, eller nogen paa Skibet ansat Cargas. deur, Factor eller Commis, eller mere end Deel af Bes sætningen i det hele, ere Storbrittanniske Underfaatter. e.) Told og Clarerings-Seddel, som bør vise, hvor Ladningen er indtaget, og hvorhen den er bestemt. f.) Certepartie og Connoffement over Ladningen, eller, hvis intet Gertepartie har været oprettet, da blot Conness sement, hvoraf bør kunne sees, hvorhen den er bestemt. Og endelig: g.) Skibs-Journal for den hele paa det producerte Pas giorte Reise; med Undtagelse for saadanne Stibe, som blot fare fra en ofterfois Havn til anden. 11.) Som gode priser sat ansees: a.) Alle Skibe, ber aabenbar tilhøre den Storbrittanniste Krone eller Storbrittanniske Undersaatter, i hvilken Verdensdeel disse end maatte boe. b.) De Stibe, som bruges til Smug. handel paa eller fra Storbrittannien, eller de i fams mes Besiddelse værende Lande, ved, formedelst simulerede Ud eller Indclareringer, at feile til de nævnte Lande fra saadanne Steder, hver ingen Udclareting til samme tilstæ $255 des. Regl. f. Kaperfarten &c. 11-12 §. 28 Mart. des, eller fra disse Lande til et Sted, hvor ingen Ind. clarering derfra tillades. c.) De, som enten heelt eller tildeels ere ladede med Krigscontrabande, der befin des at være bestemt til Storbrittanniste Havne; eller og have ombord Officerer eller Brigsfolk, som ere antagne, eller skal antages, i Fiendens Tieneste; faa og de Skibe og Fartøier, der maatte nærme sig en Esqvadre, som bloquerer en dansk Stad, Havn eller Provinds, for at drive Handel med Fienden, eller, for at bringe denne Proviant eller Mundprovisioner. d.) De, som med væbnet Haand og Magt sætte sig til modværge mod Kaperens Anholdelse. Ligeledes og de Skibe, hvilke, uags" tet deres Flag er at ansee som neutralt, saavel i Henseena de til Storbrittannien, som til de med samme krigførende Magter, dog i Nord. eller Østersøen have afbenyttet engelsk Convoi. e.) Det danske, norske, eller andet med Hensyn til Storbrittannien fiendtlige Skib, som, efterat være taget af Fienden, gienerobres fra denne. For saadan Reprise tilkommer Recapteuren Deel af det gienerobrede Stibs og Ladnings Værdie, hvad enten sam me tages tilbage før, eller efter, 24 Timers Forløb, og de Dele tilbagegives Eieren. Steer derimod Reprise eller Gienerobring af faadanne Skibe, der saavel i Forhold til Kongen, som til Fienden, ere neutrale, da bliver Rea capteuren at tillægge en billig Belønning for sin hafte 12.) Som Fare og Moie, efter Rettens Efion. mistænkte fan anholdes, og til Undersøgelse indbringes: a.) De Stibe, der ei ere forsynede med de i 10 § nævnte Documenter. b.) De, som have dobbelte, eller og c.) De Slibe, fra efter Rimelighed falske papirer. hvilke Papirer erfares at være overbordkastede, eller paa anden Maade tilintetgiorte; fornemmelig om faas dant er skeet, efterat Koperen var kommen dem i Sigte. d.) De, hvis Forere have vægret sig ved at opfylde Kaa perens Regl. f. Kaperfarten c. 12:16 §. perens Anmodning om saadanne Giemmesteders Aab: 28 Mart, ning, hvori Krigscontrabande, eller papirer vebkommens de Skibet og dets Expedition, formodes at være friulte. Samtlige her benævnte Skibe behandles efter II §, saa fremt den mod dem værende Mistanke ikke hæves ved ans tagelige Beviis for deres Neutralitet og tilladte Bestems melfe. 13.) For Brigocontrabande, som i II § omtales, skal ansees: Kanoner, Morterere, alle Slage Vaaben, Pistoler, Bomber, Granater, Kugler, Geværer, Fyrstene, Lunter, Krudt, Salpeter, Svovl, Kyratser, Pikker, Kaarder, Gehæng, Patrontasker, Sadler og Bida sler; dog Alt med undtagelse af en saadan Qvantitet, som kunde behøves til Skibets eller dets Mandskabs Fore fvar. 14.) Naar Raperen møder noget Skib, som fører venskabeligt eller neutralt Slag, skal han praie Stipperen, for at lade denne komme til sig ombord med hans Skibspapirer. Er alt i behorig Orden, skal har strax lade Skibet ubehindret fortsætte sin Reise, uden at affordre Skibsføreren noget, af hvad Navn nævnes fan. Finder han derimod grundet Anledning til Mistanke om ulovligt Forhold, da staaer det ham frit for at gade om bord paa Skibet, for nærmere at undersøge Omstændighe derne. 15.) Ved denne Visitation maae han ikke understane sig at aabne eller bryde Skabe, Aflukker, Kis ster, Skrine, Tønder, Foustager, eller andet, hvori neget af Ladningen kan være forvaret, ei heller egenmægtigen giennemsøge, hvad deraf ligger lest i Stibet. Men, naar han bærer Tvivl om, at Krigscontrabande eller fordægtige Papirer nogetsteds maatte være feiult, skal han lade Stip peren med sine Folk selv aabne de Giemmer, om hvilke der haves Mistanke, og igien tillukke samme. Den Rasper, som forfeer sig mod ovenstaaende, skal erstatte Skaden, have sit Raperbrev forbrudt, og desuden efter Omstændighederne ansees med anden Straf. 16.) Op: Negl. f. Kaperfarten c. 16:20 §. 28 Mart. Opbringer Kaperen, noget Skib, da maae han, under lige Ansvar og Straf, som i 15 §, hverken toffe, fælge, forbytte, eller paa anden Maade afhænde eller forkomme noget af Ladningen; men han ber, i Foreening med Skipperen, og Skriveren, eller Styrmanden paa det epbragte Skib, saavidt mueligt, forfeigle eller laafe hele Ladningen, og føre Skibet med Ladningen uaabnet (forsaavidt dens Conservation ei maatte fordre det modsatte) til et af de Steder, som neden fer bestemmes. 17.) Dog skal det ei være ham formeent i Lodstilfælde at tage Vica tualier eller Ammunition af bet opbragte Skib, imod at han giver Skipperen en skriftlig Fortegnelse derover under fin Haand. Bliver det opbragte Skib ham fiden efter til- Eiendt som Prise, beregnes det saaledes borttagne i hans Bytte, men fradømmes Prisen ham, skal han være pligtig, skadesles at erstatte det, han har taget fra Skibet. 18.) Alle Skibets Papirer, Passe, Breve og Journaler, skal Raperen, efterat have giennemseet dem, i Skipperens og to af Mandskabets Overværelse, forfeigle med sit eget Seigt, hvortil Skipperen tillige feier fit; der efter beholder Kaperen dem i sit Værge, indtil de i ubrudt Stand kan overleveres til den vedkommende Øvrighed paa det Sted, hvortil Skibet indbringes. 19.) Kaperen stal seile ud fra en under Kongens Herredømme værende Havn; de Priser, som han tager, maae han indføre til Hvilket dansk, norsk, slesvigsk eller holsteens Toldsted han finder meest beleiligt, eller til det nærmeste Sted, hvor han kan vente militair Beskyttelse, men ikke, under Kapers brevets og Cautionens Fortabelse, til andre eller fremmede Steder, med mindre Storm, Uveir, Mangel paa Provis sioner, eller fiendtlig Forfølgelse tvinger ham dertil; og, naar saadant er Tilfældet, skal han, uden at bryde Lasten, være pligtig, faasnart Vinden feier sig, at begive sig til et Toldsted i de Kgl. Riger og Lande. 20.) Dog, der som Negl. f. Kaperfarten c. 20:23 §. som Ledningen bestaaer af let bedærvelige Varer, 28 Mart. eller Skibet, formedelst Havarie, ikke kan fortsætte sin Reise, skai det være ham tilladt paa det Sted, hvor han indkommer, at henvende sig, om det er i Kongens Riges og Lande, til Stedets Øvrighed, og, om det er i fremmes de Lande, til den nærmeste danske Consul, sem da have at foranstalte, hvad der til Skibets og Labningens Beste findes meest passende. 21.) Saasnart Kaperen aus kommet med nogen Prise til en Havn i Kongens Riger og Lande, skal han strap anmelde sig hos Stedets Doms mer. Denne bør uopholdeligen, og i det seneste inden 24 Timers Forløb, begynde og med mueligste Hurtighed fuldføre forhør saavel over Kaperen med dennes Mand skab, som over den opbragte Skipper med hans Skibskole og Passagerer; noie eraminere og confrontere dem om Stis bets Fart efter Journalen og andre Omstændigheder, one de i 10 § benævnte Documenters Rigtighed, Passagerernes Passe, Condition, Reise og rende, ligesom og om Stes det, hvor Skibet er bleven anholdt, om Kaperens Forhold baade før, under og efter Opbringelsen, og Andet deslige, som kan ansees fornødent til Sagens Oplysning. 22.) Under dette forhors Optagelse bør Dommeren i det Hele paasee begge Parters Tarv paa det omhyggeligste, og, inden Forhøret sluttes, opfordre saavel Kaperen, som især den Opbragte, til at erklære, om de ønske nogen yderliges re Oplysning, eller have videre at erindre, og derefter modtage begges giensidige Paastand. Den største Nidkiærs hed i denne Henseende indstiærpes vedkommende Dommes re, faa meget mere som Kongen, med Hensyn paa den (i Særdeleshed for de Opbragte, som kunde vente Friefins belfe) saa vigtige Hurtighed i Retspleien, ikkun ved Overadmiralitetsretten tilstæder Parterne at lade møde ved Procuratorer. 23.) Over Skib og Lade ning forfatter Dommeren med to eedsoorne og bosatte Mand Regl. f. Kaperfarten c. 23-26 §- 28 Mart. Mænd et rigtigt Inventarium; hvorved mærkes, at Inventariet over Ladningen bør optages efter de samme be treffende Papirer, og ingen Loening finde Sted, med mine dre Kaperen udtrykkelig forlanger saadant, eller Dommeren. maatte have grundet Formodning om Misligheder, som ved Udlosning kunde opdages, eller og Omstændighederne maatte giøre denne Foranstaltning nødvendig for Ladnins gens Conservation. 24.) Naar dette er fleet, og Sagen af vedkommende Dommer er bragt i den Stand, at den er moden til Paakiendelse ved Prise-Retten, For Retsforhandlingen uopholdeligen af Skriveren gives beskreven, og af Dommeren pr. Estafette til bemeldte Ret indsendes, tilligemed Inventariet og alle øvrige Do cumenter, efterat det af Dommeren er Parterne tilkiendes givet at Sagen snarest mueligt vorder foretaget til Paakiendelse ved Priferetten, og at ingen videre Indvarsling til denne Domstoel finder Sted. 25.) Til at demme i Prise Sager i forste Instants, har Kongen anordnet: Een Priseret for Sietland, Lolland, Falster, Moen, og øvrige dertil hørende Der, Samsøe undtaget; den holdes i Kiøbenhavn; Een for Merre-Jylland, samt Fyens Stift og Samsøe, der sættes i Aarhuus; Een for Slesvig og Holsteen, der holdes i Flensborg; For hvert af Norges Stifter een, som holdes i Stiftets Ho vedstad; For Bornholm og Christiansoe een Priseret, som tager Sæde i Rønne. Enhver af disse Retter sal bestaae af en Juftitiarius, og to Assessorer, blandt Hvilke en Officeer af See Etaten. Skriveriet ved Retten beforges af en dertil udnævnt Secretair. 26.) Finder Priseretten videre Oplysning nødvendig i nogen til samme indkommen Sag, bør den ved Kiendelse paalægge Dommeren, som har optaget Forheret, at tila veiebringe saadan manglende Oplysning. Er Sagen ders imod i den Stand, at den kan endelig paakiendes, affi- ges Regl. f. Kaperfarten c. 26-29 §. 28.) Bil nogen af Para L ges Dom i samme inden 10 Dage, efterat den af Rets 28 Mart ten er modtaget, med mindre særdeles Omstændigheder deri fulle have giort Hinder, hvilket da paa Doms: Acten ans føres. 27.) Ved Dommens Affatning skal alle Oma stændigheder paa det neieste tages i Betragtning, men dog maae ingen andre Breve eller Beviisligheder tages un der Paakiendelse end de, som fandtes paa Skibet ved dets Opbringelse; da det alene skal tilkomme Overadmiralitetsa Retten at paaffionne, hvorvidt det kunde tillades nogen af Parterne der at fremkomme med nye Oplysninger eller Beviisligheder. Conclusionen af Priserettens Dom beferges af Secretairen strap indrykket i en af Provind. fens offentlige Tidender; og Dons Acten meddeles Parterne paa disses Forlangende uopholdeligen bestreven, til videre Foranstaltning. terne appellere den ergangne Priserets. Dom, stal har erklære faadant inden 24 Timer efter Dommens lovlige Forkyndelse fra Vederpartens Side, og derefter inden 8 Uger udtage Stevning til Overadmiralitets-Retten, som holdes i Kiøbenhavn; samt give Dommeren og fin Bederpart lovligt Kald og Barsel efter Sr. 30 Apr. 1806, angaaende Over Admiralitets - Rettens Instruction. I Siælland begieres Appellations-Stevningen paa Overs Admiralitets Rettens Contoir. Udenfor Sielland ere Over Øvrighederne, og paa Bornholm og Christiansse Gouverneuren sammesteds, bemyndigede til at udstede faadanne Stævninger paa Over Admiralitets: Rettens Vegne. Naar Sagen af bemeldte Ret er paakiendt, tilstades ingen videre Appel. 29.) Opbringer Ba peren et Skib, uden nogen ved denne Anordning hiemlet Aarsag, bør han ei alene bære alle Sagens Omkost ninger, men og erstatte den Opbragte al den Skade, som ved Opbringelsen er denne forvoldet. Findes Opbringels fen derimod hiemlet, da bliver Kaperen angerlos, uagtet Stiz Regl. f. Kaperfarten c. 29-33 §. 30.) 28 Mart, Skibet, paa Grund af Omstændighederne, friefiendes; og bør i dette Tilfælde Skibet udrede de af Sagen og Op- Bringelsen flydende Omkostninger. 2ppellerer nogen af Parterne uden grundet Aarsag den ergangne Priferetss Dom, da maae han vente sig, efter Bederpartens Paas stand, at vorde idømt Erstatning for det Tab, han derved har tilføiet denne, foruden Proceffens Omkostning. Maar noget opbragt Skib bliver tilbømt Opbringeren, som god Prise, maae han ikke efter eget Gotbefindende disponere over Skib og Ladning, men samme skal ved of fentlig Auction bortsælges, i Almindelighed paa det Sted, hvor det er opbragt; af Auctions - Beløbet skal da, foruden det sædvanlige Salarium, etlægges een Procent til Sseqvasthuset i Kiøbenhavn, hvilken Procent Dommeren bør indkræve, og tilstille Directionen for bes meldte Stiftelse imod Avittering. toierne ere frie for Toldafgifter; de behove ingen Toldclarering ved Udgaaende, og have blot, naar de inds komme, at melde sig ved Toldopsynet, for at dette behørigen fan forvisse sig om, at de ikke indføre Varer. Af de Ladninger, som opbringes og prisdømmes, ber derimod alle Told og oeconomiste Afgifter svares, som af ans dre Varer. 32.) Retsgebyrerne i prisesager ere ved et særskildt Sportel-Reglement bestemte, ligesom og er fastsat, hvad der for Raperbreves udfærdigelse skal erlænges. (See Reglem. 6 Apr. 1810). 31.) Raperfar 33.) Enhver Opbringer af fiendtligt eller mistænkt Skib skal besorge Mandskabets Underholdning og forflegs ning, fra Opbringelsen indtil Priserettens Dom er falden, saaledes, at de dertil medgaaende Omkostninger udredes af Stibets Værdie, naar Prifesagen er paadsmt. Paa samme Maade, og under lige Vitkaar, skal det opbragte Stibes mandskabs Underholdning og Forflegning beforges af Ope bringeren, imedens Sagen staaer for Over: Admiralitetss Rete Regi. f. Kaperfarten c. 33-36 §. Retten, saafremt Priserettens Dom fra Opbringerens Side 28 Mart. er indanket for bemeldte Overret. Derimod skal Opbrin geren, naar han ved Priseretten har vundet, og Sagen fra den Opbragtes Sibe inbankes for Over-Admiralitets Nets ten, ikke være pligtig til at forflege Skibsmandskabet, med mindre den opbragte Skipper stiller tilstrækkelig Caution for de Omkostninger, som dertil maatte medgaae. 34.) Det Mandskab, som findes paa et opbragt og priisdømt Skib, haver Stedets Øvrighed at modtage og aflevere, for saavidt de Opbragte ere Storbrittanniske Unders saatter, til den nærmeste Fæstning, hvor de blive at bea tragte som Krigsfanger; og, forfaavidt de ere Underfaats ter af venskabelige eller nentrale Magter, til disses Consuler. 35.) Det forbydes samtlige Kgl. Ovrigheder, og andre Embedsmænd, til hvem det betroes at vaage, for denne Anordnings Overholdelse, eller at medvirke til Prise-Sagers woelige Behandling og Afgiørelse, at deeltage i noget Reperfartøis Udrustning; saa maae ei heller nogen Auctionsforvalter lade sig tilslace noget priisbømt Skib eller Gods, der ved ham foranstal tes bertsolgt. 36.) As dette Reglement for Kapers farten bør et Exemplar stedse forefindes paa ethvert Raperskib. Cancellie-Pl. at Kongen har befalet: At de 30 Mart.] i følge Fr. 8 Maj 1795 udfatte Præmier for de beste Stodheste skal, med Henfyn til den nærværende høie He stepris, indtil videre forhøies saaletes: at Hingstepræ mien i Danmark af roo Rdlr dansk Courant forøges til 150 Rdlr dans Courant, den af 20 Rdir d. Cour. til 50 Rdlr dansk Courant, og den af 10 Ndir b. Cour. til 20 Rdlr dansk Courant. p. 95- Cancellie-Pat. ang. Vognmændenes Betaling for 31 Mart, Kiersel mellem Heiligenhaven, Lütjenborg og Oldenborg, f. Slesvig eg Holsteen. p 96. XV Deel, Ji Be 31 Mart. 2 Apr. 2 Apr. 3 Apr. 3 Apr. Bfg. om Tait f. Orekied. Bekiendtg. (fra Khavns Magistrat) om Taxt for Opekigd indtil videre. (See Taxt 11 Apr. 1810). P. 461. Cancellie-Pat. ang. Maanedshyres og Reisepenges Betaling til Mandskabet paa de Skibe, som af fienden opbringes til fremmede Havne, for Slesvig og Helsteen P. 97. Fr. at den under 24 Nov. 1802 paabudne almindelige Sprafgift af Skibsfarten stal i ethvert Tilfælde, 'naar og hvor den efter denne Frs Bekiendtgios relse forfalder til Betaling, erlægges med 50 Procent meer, end i bemeldte Fr. er fastsat. I øvrigt har det sit Forblivende ved sammes Bestemmelser. (Saasom Kongen, paa Grund af Syrvæsenets og de med samme t Forbindelse staaende Indretningers Udvidelse, har fundet Sig foranlediget til at paabyde en Forhøielse af denne Afgift). Gen. Toldkammer. p. 98. Cancellie Pl. (Resol. 23 Mart.) at al Ome reisen i Liorge, for at opkiøbe Myndter og Sølv, skal forbydes, og at saadant forbudet Opkiøb af omreis sende Personer skal straffes med Confiscation af det Ops kiebte til den gl. Kasse, og Erlæggelsen af dets dobbelte Værdie i Boder, hvoraf Halvdelen tilfalder Angiveren og Halvdelen Stedets Fattigvæsen. p. 99. Fr., f. Danmark og Norge, ang. Vacci nationen. Cancel. p. 100. Gr. Da Vaccinationen eller Indpodningen af Kore Fopper tilstrækkeligen er bleven prøvet i de Kgl. Stater, og ved de meest paalidelige Erfaringer bevist at være et sik Kert Værnemiddel imod den, under Navn af Børnee Fopper, befiendte farlige Sygdom; saa tilfiger Ombu for Undersaatternes Helbred og Liv, at Brugen af bette velgiørende Middel nu, ved almindelig Lov, vorder paas buden og hævdet. Hvorfor følgende befales: 1.) Den Fr. om Vaccinationen. 1-4 §. 1.) Den i Kiøbenhavn nedsatte Commission an= 3 Apr. gaaende Vaccinationen stal, som en herefter stedse ved. varende Commission, fere Over-Opsynet med Koes toppe-Indpooningen i Danmark og Norge; og umiddelbar under samme paaligger Opsynet med denne Indretning Stiftss og Land-Physici. 2.) Det specielle Til syn med Vaccinationen i ethvert enkelt District paas ligger Stedets Læge og i Kiøbenhavn Stadsphysicus. Til Districts.Lægen, eller i Kiøbenhavn Stadsphysicus, stat alle andre, som befatte sig med Vaccinationen, giøre bes horig Anmeldelse om Koppeindpodningen og de derved mødende Tilfælde; hvorefter denne Embedsmand ved hvert Wars Udgang har at indsende samtlige Fortegnelser og Be retninger angaaende Vaccinationen til den vedkommende Stifts eller Landphysicus, fra hvem de siden tilstilles Vaccinationscommissionen. 3.) San skal eg Polis tiet paa ethvert Sted trængeligen vaage over, at Unorde ningerne angaaende Vaccinationens Udbredelse og Børnes toppernes Forebyggelse blive efterlevede, og Lægernes Fors skrifter i saa Henseende neiagtigen opfyldte, samt Overtrædelser herimod haftigen afstraffede. 4.) Ligesom der i Khavn er oprettet et Vaccinations: Institut, hvor enhver uden Betaling kan blive indpodet Koefopper, saaledes vil Kongen og, for at dette Forebyggelsesmiddel kan komme alle Underfaatterne til Nytte, herved have bes falet, at samtlige Districts: og Provincial Medici og Chirurger skal, efter en af vedkommende Amtmænd i Foreening med Stifts- eller Landphysicus affattet Inddees ling, aarligen omreise i deres Districter, for Byeviis at vaccinere dem, som dertil frivilligen melde sig. Disse Reiser indrettes saaledes, at den vaccinerende Læge kom mer tilbage paa hvert Sted til den Dag, han kan bedøm me Vaccinens Wgthed. Lægerne skal nyde fri Befors dring paa disse Reiser, samt, istedenfor Dietpenge, et Ji 2 50: Fr. om Vaccinationen. 4-8 §. 3 Apr. Honorarium af 24 f for hver af dem vaccineret Perfon, hvilke Udgifter lignes paa Amtet. Hvor de beskikkede Phyfici, Læger og Chirurger, formedelst Districternes Videløftighed, ifte fan overkomme saadan Omreisen, maae Zielpe Vaccinateurer fra Vaccinationscommissionen forlanges og afgives. 5.) For at de beskikkede Mes bici og Chirurger altid kan have og vedligeholde frisk Indpednings-Materie, skal dem paa Forlangende ans vises nogle Subjecter til at vaccinere blandt de Børn i des res Embedskreds, som nyde offentlig Opdragelse, Underviisning eller Understøttelse, samt befindes at være sunde og ikke at have haft de naturlige Kopper. 6.) Samts lige Medici og Chirurger, saavelsom de uden for Lægestanden, der arbeide for Vaccinationens Fremme, og hvis Bestræbelser Kongen med Velbehag vil ansee, stal, til. Beviis for den af dem fuldbyrdede Vaccinations Paalides lighed, meddele enhver, der hældigen har giennemgaaet samme, en Attest af saadant Indhold, som hostrykte Schema udviser, og hvortil autoriserede Blanqvetter flat vorde Øvrighederne tilsendte for at uddeles til Wedkom mende; dog maae slige Attester ikke medgives andre, end dem, hvis Vacciner ere imellem 7de og 9de Dag efter Indpodningen efterseete og befundne at være genuine og ægte. Zavnene paa dem, hvis Vacciner befindes ægte, skal indføres i dertil authoriserede Boger, hvilke Overa øvrighederne paa Forlangende skal meddele Læger og ans dre, som befatte sig med Vaccinationen. 7.) fors standere og Bestyrere for samtlige Underviisnings- Instituter og alle faadanne Skoler, som ei henhøre til de ringeste Almue:Skoler, skal være ansvarlige for, at ingen, som et beviisligen er vaccineret, eller har haft de naturlige Kopper, optages som Lærling til Opdragelse eller Undervisning i bemeldte Instituter eller Skoler. Lige Forpligtelse paaligger alle Oldermand og Laugs. 8.) 1310 Fr. om Vaccinationen 8-13 §. mestere, i Henseende til Lærebrenges Antagelse ved Lau- 3 Apr, gene; saa og Directeurer og Bestyrere af offentlige Stiftelser, i Henseende til de Personer, der indtages som Lemmer i samme, eller derfra nyde understøttelse. 9.) Enhver, som udskrives til Kgl. Krigstieneste til Lands eller Vands, bor, naar han ei tilveiebringer Bes viis om at være vaccineret, ved at fremlægge den anordnebe Attest, eller fremviser umiskiendelige Tegn paa at have haft de naturlige Kopper, underkaftes Baccinationen strap ved hans Ankomst til Tienesten. 10.) Naar Confirmander melde sig, som ikke ere vaccinerede elleu have haft de naturlige Kopper, bør Præsterne formane dem til, enten strax eller faasnart mueligt at benytte det for deres Liv og Sundhed vigtige Forebyggelsesmiddel mod Koppesygdommen, som Vaccinationen tilbyder. Saa maac og fra I Jan. 1811 af ingen Præst foretage nogen Copulation eller gtevielfe, med mindre de Cepulés rende, saavel Brudgom som Brud, beviisliggiore, at de ere vaccinerede, eller have baft de naturlige Kopper. 11.) Naar de naturlige eller Børnekopper udbryde nogetsteds paa Landet i de Kgl. Riger, bør samtlige Beboere af den eller de Byer, hver Smitten har vist sig, der ikke beviisligen have haft enten disse Kopper eller Koes Popperne, uden Undtagelse strax underkastes Baccination 12.) For samtlige Rigbsteder derimod ind- Frænkes benne Befaling derhen, at alle og enhver i de Huse, hvor de naturlige Kopper yttre sig, skal være pligs tige strap at lade sig vaccinere, medmindre de have haft de naturlige eller Roekopperne. 13.) Saa skal ogs saa de Zuse eller Gaarde i Kiøbstederne, i hvilke Koppefygdommen maatte vise sig, strap giøres fiendelige berved, at en trykt eller streven Seddel, som indeholder de Ord: "Her er Børnekopper," paaklistres Gadedørsen eller Porten, eg lige Sedler paahæftes alle Indgan nen. Jiz gene Fr. om Vaccinationen 13-16 §. 3 Apr. gene til den Families Værelser, hos hvilken den Eyge opholder sig; og haver Politiemesteren paa ethvert Sted neie at overholde, at disse Sedler blive staaende urørte, indtil Districtslægen, og i Kiøbenhavn Stadsphyficus, skriftli gen tillader deres Nedtagelse. Et fandant Suus, hvor Repperne have pttret sig, ber i øvrigt, uagtet den Syge enbeg bortføres fra samme, fremdeles ansees som mistænkt for Koppesmitte, og Stedets Læge drage Omsorg for at de nødvendige Rensningsmidler, saasom mineralske Regelfer o. f. v., der afbenyttes, samt jevnligen undersøge, 14.) om Sygdommen der videre skulde udbrede sig. Da de naturlige Kopper undertiden vanskeligen kan kiendes fra andre Hudsygdomme, saa bor ethvert udslet, som bestaaer af fmaa Biegne og som viser sig strap efter en mere eller mindre kiendelig Sygdom, ansees som misten

  1. eligt for at være Kopper, og ber desaarfag anmeldes paa

den i 15 og 16 § befalede Maabe under de deri fastsatte Straffe i Overtrædelses. Tilfælde, naar Sygdommen fiden befindes at være Kopper. 15.) Enhver Huusfader eller Huusmoder seal, faafnart Tegn til Børnefopper vise sig i deres Huse, ufortovet giere Anmeldelse derona, paa Landet for Stedets Præst eller Sognefogs den, om han boer nærmere veb Stedet, hvilke igien skal anmelde det for Districtslægen og Politiemesteren, som strax har at indberette det til Amtmanden; i Kiøbste derne for Byfegden eller Stedets Læge; eg i Ribbenhavn for Politiemesteren eller Stadspbyficus, paa det at de fornødne Foranstaltninger med Sygdommen frap kan vorde foirde. Mangel af en saadan Anmeldelse paadrager den skyldige Huusfader eller Huusmoder Straf fra 8 Dages Fangfel paa Vand og Brøb indtil 3 Maaneders Arbeide i Forbedringshuset efter Forseelsens Beskaffenhed og Domstolenes fion. 16.) Ligeledes skal det og i Kiabstederne være Pligt for enhver Huusvært, eller den, Fr. om Vaccinationen 16-19 §. , den, som i hans Sted har Opsyn i huset, noie at uns 3 Apr. derrette sig om og uopholdeligen for Districtslægen at anmelde denne Sygdoms Udbrud. Befindes han at have efterladt saadan Anmeldelse, uagtet Sygdoms men har været ham bekiendt, straffes han med Mulet fra 10 Rolt til 100 Rdlr efter hans Vilkaar eg Forseelsens Grad. Som Følge heraf berettiges Huusværterne til enhver Undersøgelse, hvorved de kan sættes i Stand til at opfylde den dem paaliggende Pligt. 17.) Saasnart Lægerne, enten paa den i fornævnte §§ befalede Maade, eller og ved egen Erfaring, komme til Rundstab om Roppesygdommens Udbrud, skal de, foruden at indberette det til Amtmanden, uopholdeligen give den vedkommende Stifts eller Landphyficus saas dant tilkiende; ligesom de ogsaa i dette Tilfælde strap bør giøre Indberetning til Commissionen for Vaccinas tionen. 18.) De forsigtighedsregler, som ved Frr. 17 Apr. 1782 for Danmark og 5 Sept. 1794. for Norge ere foreskrevne i Henseende til andre epide miske Sygdomme, skal ogsaa være udvidede til Koppesygdommen, forsaavidt ikke ved denne Anordning ander ledes er bestemt. Disse Forsigtighedsregler ere: at ingen Uvedkommende maae indfinde sig hos de Syge; at Sorgestuer og alle andre Almue Samqvem forbydes; at de Døde begraves inden 48 Zimer efter Deden, med det samme Toi, hvori de ere bortdøde, og i Rister, fem indvendigen ere begede eller tiærebe, samt neogra ves 4 Alen under Jorden; og endeligen: at hverken Liigfølge eller Begravelses Gilder tillades. 19.) Naar der til noget Sted i Rigerne indkomme Skibe, som enten have Roppe-Patienter, eller Klæder, hvoraf disse have giort Brug, inden Borde, bør de henlægges under Quarantaine saalænge, indtil de Syge ere blevne af hentede, og disses Klæder behorigen ere røgede og rensede 314 om= Fr. om Vaccinationen. 19-24 §. 3 Apr. ombord, samt lige Forsigtighed er iagttaget ved det Rum, hvori de Syge have opholdt sig. 20.) Paa det at Koppesygdommen ei ved den hidtil brugte Jnoculation skal kunne vedligeholdes og dens farlige Smitte paa nye udbrede sig, forbydes herved paa det strængeste al videre Indpodning af Smaakopperne eller de saakaldte Børnes kopper. Skulde nogen Læge desuagtet driste sig til at foretage nogen Inoculation, af disse Kopper, da skal det være ham forbudet videre at practisere nogetsteds i Kongens Riger og Lande, og skal han derhos, om han er Embedss mand, have bet ham anbetroede Embebe forbrudt. Liges ledes skal og enhver, der enten paa sin egen Person, eller paa fine Børn eller andre, lader foretage Indpodning af forommeldte Kopper, anfees som Kgl. Befalingers forsæts lige Overtrædere og straffes, om han er Embedsmand, med Afsættelse fra sit Embebe, og i andet fald med Pengeboder eller anden Straf efter Omstændighederne. 21.) Ligesom der for Kiøbenhavn er indrettet et Locale i det almindelige Hospital, hvori Roppe-Patienter ved en ude brydende Epidemie kan henlægges til Kuur og Pleie, saaledes skal det ogfaa i Tiden foranstaltes, at der i de øve rige Kiebsteder,; faavidt mueligt, haves et lige Locale i Beredskab. 22.) Alle Senges og Gangklæder, som tilhøre Koppe-Patienterne og som ikke strax kan lægs ges i Vand for at vaskes, bør følge med Patienten til et hvert saadant Koppe-Hospital, for der at røges og renkes. Ligeledes bør i det Værelse, hvor Koppe Patienten har opholdt sig, foretages den forommeldte Rensning. 23.) Maar spæde Boen, som behøve Moderens Die, inds lægges til Kuur paa et faabant Hospital, tillades det Mos beren, om hun ønsker det, at forblive hos Barnet. 24.) Nagtet det skal gielde som en almindelig Regel, at de, som i Kiobstederne blive angrebne af de naturlige Kopper, stal Henbringes til Affondring i det dertil indrettede Hospital, tila Fr. om Vaccinationen 24-27 §. tillades dog, at de familier, hvis Formue sætter dem 3 Apr. istand til at give Roppe-Patienterne den fornødne pleie, og som kan udrede de med disses Afsondring forbundne Omkostninger, maae beholde Patienterne hiemme og lade dem der udholde den fornødne Qvarantaine, saafremt Stes dets Læge finder deres Boepal beqvem dertil. 25.) I faa Tilfælde skal Stedets Læge foranstalte, at ikke alene de i 13 § omtalte Sedler blive opslaaede paa Huset, men endog at Gadens Tavn og Husets Zummer bliver bekiendtgiort i de offentlige Tidender, som udgi ves i denne eller en anden Kiebsted i Stiftet. Naar ders imod Patienten og dennes smittede Klæder blive henbragte til Hospitalet, sal ingen saadan Anmeldelse i de offentlige Tidender fee. 26.) Naar en i en Riebsted udbrudt Roppesygdom aldeles er ophørt, skal Stedets Læge bekiendtgiøre faadant i de offentlige Tidender, og derhos udlove en Præmie af 10 Rdlr til den, som fremkommer med den første beviislige Ungivelse om nyt udbrud af denne Sygdom. 27.) Alle foregaaende Anordnin ger og forskrifter angaaende Vaccinationen ophæs ves herved. Koefoppe Indpodningss Attest. og boende i den Nar gammel, er af indpodet med fed i mig underskrevne, Aar Koefopper. Ved neiagtigt Eftersyn imellem den 7de og 9de Dag efter Indpodningen har jeg fundet alle de Tegn, som vise dem at være de ægte Koefopper: de vare nemlig $15 hele Fr. om Vaccinationen. 3 Apr. hele og ubeskadigede, opfyldte med en klar Vadske, i Midten nedtrykkede, og omgivne med en rød Zirkel; 6 Apr. har da ordentlig giennemgaast de ægte koekopper, som betrygge fer Børnekopper i Fremtiden; hvilket af herved, paa re og Samvittighed, bevidnes den Aar Reglem., hvorved Retsgebyrerne i Prisesager, og Betalingen for Raperbreves udfærdigelse, bestemmes. Cancel. p. 109. Moiere bestemt ved Pl. 1 Maj 1811 (*). ip I §.) a.) For de Forretninger, som efter Raper: Reglem. 28 Mart. 1810. 21, 22, 23 og 24 § paaligge Undersøgelses-Retterne, nyder Dommer og Skrie ver Betaling efter det Sportel Reglement, som paa ethvert Sted ellers er gieldende for Gießte-Rets-Sager. b.) Til hver af de Mænd, som i Overeensstemmelse med Rapers Regl. 23 § bruges til at besigte Skib og Ladning, ærlægges 2 Rdlr for hver Dags Forretning. Udfordres ber til saadan Besigtelse Mænd af særdeles Sagkyn dighed, da er Dommeren berettiget at tilkiende disse en heiere Betaling, hvilken dog ikke maae overstige 10 Rdir til hver, for hver Dags Forretning. c.) Forretnin ger, som have Skibs og Ladnings Conservation til Hensigt, betales paa samme Maade, sem de under Litr, b omhandlede Besigtigelser. Samtlige i denne & nævnte Betalinger udredes forskudsviis af Opbringeren, hvem det forbeholdes,, ved Sagens Paakiendelse, at faae afgiort, om og hvorvidt ham derfor bør tillægges Erstate ning. 2.) Ved Prise Retterne erlægges: a.) For Sagens Behandling, 40 Rdlr; og desuden 2 Rdlr pr. mille af det paagieldende Skibs og Latnings Værdie; hvilke Gebyrer beregnes Kongens Kasse til Indtægt. Værs dien af Skib og Ladning, hvorom der ved Undersø gelses (*) See Cancellie Br. 5 Mart, 1811 Collegial. Tidend. for 1811. No. 11 p. 172). Regl. om Netsgebyrer i Prisesager &c. 2:5 §. gelses. Retterne bør indhentes fornøden Oplysning, ansæt tes, for saavidt Ladningen betreffer, efter de Papirer, der vebkomme denne; og, for faavidt Skibet angaaer, efter den over samme afholdte Besigtelse. Beregningen over det forommeldte Tillæg affattes saaledes, at hvad der i den ansatte Værdie udgier 500 Rdir og derover, betrag tes som fulde 1000 Rote, men at intet svares af hvad her er under 500 Subte, b.) For Udskrifter og cters Beskrivelse betales af den, som begiærer samme, tit Prise Rettens Secretair en halv Rdlr for hvert Ark. c.) Endvidere bliver Prise-Retten at gotgiore alle Extra- Udgifter, som maatte paalobe ved Documenters Frem sendelse, Dommes Indrykkelse i Aviserne, m. v. Ovens nævnte Betalinger erlægges i Prise-Resten, eller ind. fordres efter denne Rets Begicering af Øvrigheden paa det Sted, hvor Prisen er indbragt. 3.) I Henseende til Over:Admiralitets-Retten bør det, forsaas vidt angaaer Betalingen for Stævningernes Ubstædelse og Forkyndelse samt Secretairens Forretninger, have sit For blivende ved det hidtil reglementerede. Men i øvrigt er lægges ved Stevningens Incamination i Prise-Sager, af Hoved-Appellanten, de samme Gebyrer til Kongens Kasse, fem i 2 § Litr. a for Priseretterne ere anordnede, og in tet videre af enten af parterne; hvorhos det er en Selv følge, at Retten ved dens Dom, efter nedlagt Paastand, bør bestemme, hvorvidt det saaledes af Hoved-Appellanten betalt, ganske eller tildeels, bør bæres af de ovrige Par 4.) For et Raperbrevs Udfærdigelse erlæge ges ved Modtagelsen i Procent af Cautions-Summen til Kongens Kasse, og intet videre. 5.) Af de Beta linger, som ved dette Reglement fastsættes, svares ikke den af andre Gebyrer hidtil paabudne Forhøielses: Af gift. For det, som tilfalder Kongens Kasse, have Ret terne og øvrige Vedkommende at aflægge Ham behørigt ter. Regn= 1810. 6 Apr. tegl. om Netsgebyrer i Prisesager c. 5-6 §. 6 Apr. Regnskab. 9 Apr. 6.) Slutteligen foreskrives det som Res gel: at overalt, hvor der i nærværende Reglement er nævnt visse Rigsdaler, bør derved, i Henseende til Skibe, som ere indbragte til et Sted i Danmark og Norge, fors staaes Rdlr Dans Courant; men naar der handles om faadanne, der ankomme til Hertugdommene, Rdlr Sless vig-Holsteens Courant. Fr. ang. en forandret Indretning af See- Pas Væsenet. Gen. L. Oec. og Commerce - Coll. p. 112. See, ang. islandske Seepasse, Pt. 16 Maj 1810 eg, ang. Farten paa Grenland og Færøerne, Pl. 16 og 25 Jun. 1810. Gr. Da Fr. 4 Maj 1803, om hvorledes de Handlende og Seefarende sig have at forholde, naar Krig finder Sted imellem fremmede Seemagter, saavelsom Sr. 1 Jul. 1803, ang. de latinske og de algierske Soepasses Gornyelse, ei kan finde Anvendelse under nærværende Brig; saa har Kongen, paa det ikke Hans Undersaatter i deres lovlige Handel og Søefart skulle favne den Betryggelse, som Hans Seepas hiemler dem fra de med Ham allierede og venskabelige Magters Side, fundet for got, ved en nye Anordning at fastsætte de Forskrifter og Neg Jer, som herefter feal tiene til Rettesnoer ved Kgl. Eve passes Erhvervelse og Brug. Thi bliver herved aldeles ophævet og igienkaldet saavel Fr. 4 Maj 1803, som og den i Forbindelse dermed under 8 Jun. 1803 udgivne Placat og Sr. 1 Jul. 1803, i hvis Sted følgende befales:

1.) Naar nogen af Kongens handlende Underfaatter vil sætte et ham tilhørende Skib eller Dæksfartpi i fart til indenlandske eller fremmede Steder, saavel i Ostersøen, som udenfor samme i Nord- og Vesterhavet og videre, skal han være forpligtet til, under Jagttagelser af de Forskrif ter, Fr. om See-Pas-Basenet. 1-2 §. ter, som i det Efterfølgende findes beslemte, at erhverve 9 Apr. Kgl. Soepas, samt andre til en lovlig Stibsudredning hens hørende Papirer. Dog frietages Rapere, som med Ras perbrev fra Admiralitets- og Commiss. Collegium ere fors synede, for at erhverve Seepas. De, som med aabne Sartsier eller Baade fare til fremmede Steder eller under fremmede Ryfter, kan ligeledes, paa derom indgivende Begicering, verde forsynede med Kgl. Soepas, naac de behørigen have legitimeret sig til sammes Erholdelse." 2.) Stepassene udfærdiges igiennem Gen. Land-Decos nomie: og Gommerce-Collegium. De skal lyde som følger: "Wi Frederik den Sjette, af Guds Naade Konge til Dannemark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken og Oldenborg; Giore vitterligt: at Intereffenterne i Hans belshuset N. N. (eller Kiøbmand, Grofferer m. v.) af Vor (Residentsstad Kiøbenhavn, Vor Kiøbsted N. N. i N. N.) i Norge, Jylland, c. (Bort Eiland N. N.) allerunderdanigst have (haver) begiært sig meddeelt Bort Kongelige Søepas for det dem ham) og Medrehdere, samtlige Vore Undersaatter, tilhørende Skib N. N. taldet, ført af Skipper N. N., Vor Undersaat, drægtigt efter Maalebrev.... Commercelefter, nu beliggende i N. N. Havn (paa N. N. Rehd) som de nu agte (har nu agter) at lade afgane til N. N. Havn, med en Lads ning, bestaaende, med udelukkelse af al Engels Eierdom og Engelsk Frembringelse, af (Stykgobs, Ballast) og fra bemeldte N. N. Havn fremdeles videre efter ders til findende Leilighed og Omstændighedernes Medfør, til andre Steder, hver Engelsk Havn og Besiddelse unds tagen. Og da Vi allernaadigst have fundet De beves get til at indvilge saadan deres (hans) allerunderdanigst giorte Ansøgning; faa er berved Vor respektive broders lige tjenstvillige og naadigste Anmodning og Beqiæer til alle med Os bundforvandte og venskabelige Magter, Potentater og Regieringer, deres Befalingsmænd, Admiraler, Skibschefer, Krydsere og andre hvilkesombelst Commanderende i Søen, eller paa Kyster, Stromme, Rehder, eg i Havnene, at de imod dette Wort aabne Brevs Foreviisning ubehindret lade passers og repassere r. om See-Pas-Væsenet 2-3 §. 9 Apr. ovenmeldte Skipper N. N. førende Skibet N. N., sanit forunde ham at nyde godt af de Vore Underfaatter paa ethvert Sted især tilkommende Rettigheder og Privile gier, ligesom Vi og hermed allernaadigst byde og befale Vore eque civile og militaire Øvrigheder, som dette maatte forekomme, at være ham i alle Maader behielpelig, hvor fandant af ham i forekommende Tilfælde maatte begiæres; Forbydende alle Vore Befalingsmænd, Skibschefer og commanderende Oficerer, saaveisom de med Bore Kaperbreve forsynede Kaperførere at anholde eller opbringe bemeldte Stib, faa længe det med dette Bort Soepas lovligen er forsynet, eller paa anden Maade herudi Hinder at giøre. Under Vor Hyldest og Naade." Givet i Vor Kongelige Residentsstad Kiøbenhavn, den Under Vort Seigl. (L. S.) Efter Hans Majestats allerhøieste Befaling. Soepas for Stibet N. N. Sfipper N. N. 3.) Kgl. Soepas kan ikke erholdes, forinden Eieren af det Skib eller Fartøi, for hvilket det forlanges, har ers hvervet det fornødne Skibs Certificat, til Beviis for hans lovlige Adkomst til Skibet. Skibs Certificatet meds beles af vedkommende Øvrighed; det skal være affattet som følger: ("Overpræfident Borgermestere og Raad, Borgermestere og Raad, N. N., Kongelig bestikket Byefoged &c. &c.) i (Staden, Kiebsteden) N. N., giøre vitterligt, at ben (Dag, Maaned) ar 181 for os have (haver) indfun det sig N. N. Borger i denne (Stad, Kiebstæd) og boes fiddense (sammesteds, eller i...), og at (de eller ban) under deres (den af bam) til Hans Kongelige Majestæt Vor allernaadigste Konge og Herre, aflagte Troskabss Eed have (haver) erklæret, at Stibet N. N. drægtigt.... Commercelæster, er hiemmehorende i denne (Stads, Kiøbstæds) Havn, samt at benævnte Skib ene og alene tilhører dem (ham) (samtlige) Hans Majestats Bor allernaadigste Konges Undersaatter (Underfaat), ligesom g at det nu er bestenit at afgaae herfra til N. N. og videre 9 Apr. Fr. om See-Pas-Basenet. 3-6 §. videre til andre Steder, hver Engelse Havn og Befiddelse undtagen, med en Ladning bestaaende, med Udelukkelse af al Engelse Eiendom og Engelse Frembringelse, af de Varer, som findes indførte i Connoikkementerne og det af vedkommende Told. Officiantere udstedte Clarerings, beviis. Dets til Bekræftelse have vi ladet udfærdige nærvæs rende Certificat under (Raadstuefkriverens) Haand og Stadens (denne Kiøbstæds) Seigl." Givet i (L. S.) 4.) Skibs Certificatet meddeles alene Kongens Un-. dersaatter, som enten ere fødte og beesiddende i Hans Riger og Lande, eller, inden nuværende Krigs Udbrud med Storbrittannien, have fæstet Boepæl og været i Besiddelse af fuld Borgerrettighed et Steds under Hans Herredømme. 5.) Den, der efter forestaaende § er berettiget til et Skibs- Certificats Erhvervelse, skal, for at erholde samme, indfinde sig ved den Stads Magistrat eller ved det Steds Øvrighed, hvor Skibet henhører, eller hvor de fleste af dets Redere ere boesatte, hvilke enten alle, eller i det mindste Hovedrederen, have der corporligen, eller ved en egenhændig skreven og undertegnet Eed, at beedige, at Sti bet er ham eller dem, samtlige Kgl. Undersantter, tilhø rende. 6.) Naar, paa saadan Rederiets aflagte Eed, Certificatet af vedkommende Øvrighed er udfærdiget i den befalede Form, bliver farame, tilligemed den indkomne Res quisition for Passet, at indsende til Gen. L. Gec. og Commerce Collegium, naar det Skib, for hvilket Pass fet forlanges, udredes fra en Havn i Sielland og Lolland samt paa Falster og Meen, og til vedkommende Amts mand, naar Skibet henhører til en Havn i Danmark uden for disse er, dog med Undtagelse af Bornholm, hvor Passene skal meddeles igiennem Gouverneuren. Norge skal Meddelelsen af Seepasse see igiennem Stiftsbefalingsmanden for hvert Stift; i Hertugdommene, 201 r. om See-Pas-Vasenet. 6-9 §. 9 Apr. Altona undtagen, igiennem Departementet for Statholderskabet paa Gottorf, og i Altona ved Overpræs fidenten sammesteds; og have vedkommende Requirentere til disse Autoriteter at indsende det befalede Skibs. Certi ficat, samt øvrige fornødne Beviisligheder, hvorefter, naar intet imod Passets Meddelelse findes at erindre, samme aden Ophold skal vorde Requirenten tilstillet. 7.) Alene Kongens Underseatter, som enten ere fødte i Hans Riger og Lande, eller inden nærværende Krigs Udbrud med Storbrittannien have fæstet Boepæl et Steds ander Hans Herredømme, tillades at føre et med Kgl. Soepas forsynet Skib eller fartøi. 8.) Des foruden skal enhver Skipper, der attraaer at føre et med Kgl. Seepas forsynet Skib, have vundet Borgerskab et Steds i Kongens Riger og Lande. Han er forpligtet til stedse at have sit Borgerbrev med sig ombord. Til Sikkerhed for, at han intet foretager, som maatte ftride imod denne Anordnings Indhold, skal det paaligge ham, fer hans Afreise fra den Havn, hvor han modtager Passet, at aflægge sin Eed, at der med hans Billie intet skal fores tages, hvorved det ham meddeelte Pas og Certificat maatte sorbe misbrugte. Denne Skipperens Eed skal af Rederen indsendes til vedkommende Departement eller Øvrig hed, med hans Ansøgning om Passets Meddelelse; men naar saadant formedelst Skipperens Fraværelse ikke tam free, sal Rederen anmelde det, og skal Consulen i det Distrikt, hvor Skipperen opholder sig, være ansvarlig for, at Skipperen ved Passets Modtagelse aflægger denne foreskrevne Eed. 9) Til de Skibsdocumenter, som i de med Kgl. Passe forsynede Skibe altid skal forefindes ombord, henhører, foruden det i 3 § ommeldte Skibs.Cer tificat, følgende: Skibets Biel, eller Bygningsa Brev og faafcemt den, der har ladet bygge Stibet, siden har afhændet det til en anden Eier, da ogsaa Riobebre vet Fr. om See-Pas-Vesenet. 9-11 §. vet eller Skiødet. Til Beviisliggiorelse for Redernes 9 Apr. lovlige Adkomst til Kgl. Soepas, skal et af disse Docus menter ved Passets Requisition af Nederen tilligemed Certificatet indsendes til vedkommende Departement eller Øvrigheder, hvorfra Passet ifølge 6 § bliver udleveret. Istedenfor Bielbrev, naar samme ef haves ved Stibet, maae antages til Indlemmelse i Sfitspapirerne, enter den over Skibet ergangne Condemnations: Act, faas fremt det har været fiebt, som Peise, eller og et Recons ftructionsbrev, saafremt det ved en med samme foreta gen Reparation dermed er bleven forsynet, og, ifald ingen af Delene kan tilveiebringes, da en for en offentlig bes flikket Zotarius aflagt, og af bam bestreven, forkla ting over de Omstændigheder, som ere Warfag i, at Biels brevet ei kan følge med Skibets øvrige Papirer. Det Kgl. Soepas, med tilhørende Oversættelse. Maalebrevet. Eqvipagerullen, eller Folkelisten, som bør være vedborligen attesteret af vedkommende Embedsmænd. Certepartierne eller Connoffementerne over Ladnins gen. Told eller Claveringsseddelen fra det Sted, Hvor Ladningen er indtagen; og endelig Øresunds: eller Strømmetolopas, faafremt Skibet har passeret Sundet eller Belterne. 10.) Maalebrevet skal være uds stedet af de til Skibes Maaling i Kongens Niger og Rande bestikkede Embedsmænd. Ifald nogen Kgl. Unders faat Fiøber et Skib i en fremmed Havn, da skal Consulen paa Stedet være bemyndiget til at foranstalte Stibets Maaling, og derover at meddele den Skibførende et Interimsmaalebtev, som fat ansees gridigt, indtil Stibet ankommer til en indenlandsk Havn, hvor det behø rigen skal maales og brændes, og et formeligt Maalebrev udfærdiges, som derefter forbliver ved Slibet. II.) For Skibe, som seile til fremmede Steder udenfor. Øresund og Belterne, gielder det Kgl. Soepas ikkun XV Deel, RE for Fr. om Sve-Pas-Vesenet. 11-12 §. 9 Apr. for een Reise, d. e. fra den Tid, Skibet efter sammes Modtagelse er gaaet ud fra sit Hiemsted, indtil det derhen kommer tilbage, saafremt det ikke imidlertid er ved Salg eller paa anden lovlig Maade kommet i anden Mands Besiddelse, i hvilket Tilfælde den nye Eier ufortovet har at erhverve det fornødne Pas og øvrige Papirer paa sit Navn. 12.) Naar et med Kgl. Seepas forsynet Stib, efter Passets Afbenyttelse til en Reise til frem mede Steder udenfor Øresund og Belterne, indløs ber i en havn i de gl. Riger eller Hertugdømme, hvor det ikke hører hiemme, skal Skipperen, saafremt han derfra agter at udgace med Skibet paa nye fart, mede for Stedets Øvrighed, hvor han er indkommen, fos revise fine Skibspapirer, og aflægge den befalede Ged, at han ikke har misbrugt Passet, samt at Stibet, saavidt han derom er vidende, endnu tilhører det Rederie, paa hvis Navn Passet er udstedet. Efter saadan under Eed aflagt Forklaring, skal Stedets Øvrighed meddele Skipperen en Attest, som Toldstedets Betiente ved Skibets Udklarering skal fordre sig forevist, af følgende Indhold: "Undertegnede Magistrat i Staden (Kiøbstæden) N. N. i Kongeriget Danmark (Norge) bevidner herved, at Skipper N. N, som befandtes under Datum at være forsynet med et Kongeligt Seepas, No. . . . samt et Skibs Certificat fra Magistraten (origheden) iN. N for Stibet N. N. tilhørende N. N. i bemeldte Stad (Kiøbstæd) . . . Læster drægtigt, til en Reise fra N. N. tit N. N. og videre, er paa saadan sin videre fortsatte Reise med bemeldte sit Stib under Datum... indløben i denne Stads (Kiøbstæds) Havn, og at bemeldte Skipper N. N. bar, i det han herfra fortsætter fin Reise, nu bestemt til N. N. og videre, for os fores viist bemeldte sit Seepas med Certificat samt øvrige befalede Skibsdocumenter, at vi samme neiagtigen have undersøgt og rigtig befunden, og at bemeldte Skipper har legitimeret sig til disse Papirers videre Brug, hvors til han derfor herved bemyndiges. Dets til Bekræftelse under Vort Seigl og Raadstue skriverens (Byeskriverens) Underskrivt." Givet. Den Fr. om See-Pas-Vasenet. 12-15 §. Den af Skipperen aflagte edelige forklaring has 9 Apr. ver vedkommende Zvrighed sirap at indsende til Gen.. 2. Oec. og Commerce Collegium, hvorfra den sal tilstilles det Steds Øvrighed, hvor Rederiet eller Hovedrederen er boesiddende, for af dette eller denne at medtage Forsikring om, at Skipperens Angivelse er rigtig. Naar derimod Rederiet i det ovenanforte Tilfælde ønsker at forsyne deres Skib med nyt pas, kan saadant, under Jagttagelse af de i denne Fr. fastsatte Bestemmelser, tile stedes. 13.) For Skibe og Fartøier, sem befeile Østersøen, uden Forskiel om det er til fremmede eller ins denlandske Steder, samt for dem, der fare imellem Kongens Riger og Lande, stal Passet uden Fornyelse være gyldigt for eet Aar, faafremt de i første Tilfælde forblive indenfor Øresund og Belterne, og i andet Tilfælde ei gane paa anden end den her navngivne mellemrigs Fart, dog med den Indskrænkning, at, saafremt Skibet eller Fartøiet afhændes til en nye Lier, denne strax har at erhverve et nyt Pas med tilhørende Papirer, lydende paa sit Navn. Det samme gielder om de Passe, hvormed smaae Fare toier, der seile paa korte Distancer til fremmede Ryster, maatte vorde forsynede. Dog skal i alle ovenanforte Tilfælde enhver nye Udclarering af vedkommende Consu ler eller Vice-Consuler paa fremmede, og af vedkom mende Toldsted paa indenlandske Steder, ved Paateg ning paa selve Passet blive anmærket, hvilken Paateg ning skal meddeles uden Betaling. 14.) Ved Modtagelsen af gl. Soepas skat erlægges To og Tredive Skilling Danse Courant for hver Commercelest af Stie bets Drægtighed, som Passet lyder paa, med Tillæg af 25 Procents Forhøielse, eller 8 Skilling pr. Commerceleft, som beregnes Statkammerafdragsfondet til Indtægt. 15.) Den i 14 § bestemte Betaling bliver ligeledes at ers lægge af de Stibe, hvilke det ifølge 12 § bliver tilladt at Rf 2 feile Fr. om See-Pas-Basenet. 15-18 §. 9 Apr. feile videre med deres havende Passe og Papirer, efter derpaa at have erhvervet et fornyelses Document, for hvis udstedelse Magistraterne og Øvrighederne bemyndiges at lade sig betale det, de ellers for Certificatet fulde ops pebære. 16.) Derimod mane den i Fr. 1 Jul. 1803. 6 § paabudne Forhsielsesafgift af 16 St. af hver Commerceiast, som hidtil er erlagt faa ofte et med Kgl. Pas forsynet Skib indløb i nogen fremmed Have med Ladning og der loffede samme, herefter aldeles borts falde. 17.) Med Hensyn til de Algierske Passes Erhvervelse og Betalingen for samme, skal det i alle Dele have sit Forblivende ved de Bestemmelser, der indeholdes i pl. 14 Apr. 1783. 18.) Skulde nogen enten 11 Apr. 12 Apr. Reder eller Skipper formaste sig i et eller andet at handle imod denne Frs Bydende, da skal han have forbrudt sit Borgerskab og Rettighed til fremdeles at udres de eller føre Skibe, samt desforuden være Tiltale unders givet efter Loven, og efter befundne Omstændigheder strafs fes enten som Meeneder eller som Kgl. Mandaters modt villige Overtræder. Taxt for Orekied f. Apr. 1810 (Resol. 9 Upr.). Udstædt af Khavns Magistrat. p. 462. Politie-Pl. at da Kongen ved Resol. 9 Apr. (bekiendtgiort Khavns Politiemester ved Cancellie Br. 10 Apr.) har bifaldet, at Taxten paa Orefied for Apr. 1810 sættes til 20 Skil. fer Pundet af det beste og 17 Stil. for Pundet af det ringere Kiod; og derhos paalagt Politiemes steren, noie at vaage over, at samtlige Slagtere to eller tre visse Formiddage om ugen virkeligen falholde Orekied til 17 Stil. Pundet, saaledes at hver Kieber, som paa den Tid melder sig, uvægerligen og uden noget Paaskud erholder Kiød til bemeldte Priis; samt at opfordre Khavns fermuende Indvaanere til, ikke selv at understøtte og fremskynde Slagternes egenmægtige Forheielser af Tare tem Pl. om Taxt p. Orefied. ten ved at betale dem over ben fastsatte høieste Taxt, hver: 12 Apr. ken under det Paaskud, at det sælgende Kiod er af Hots teenske Stude, eller af hvad anden Aarsag der end maatte paaskydes; Saa blive samtlige havns Slagtere her ved paalagte, hver Tirsdag, Torsdag og Loverdag Form. fra Rl. 7 til 12 at falholde Orekiso paa des res Udsalgssteder til 17 Skil. Pundet (forandret ved de fiden fastsatte Taxter); ligesom og Khavns formuende Indvaanere opfordres til, ikke selv at understøtte og fremskynde Slagternes egenmægtige forhoielfer af Taxten, under head Paaskud det end maatte være. p. 483. Fr. ang. Bytte og Byttes Deling ved 13 Apr. Land Militair: Etaten. General-Commissariats- Coll. p. 121. See Kgl. Bekg. 24 Apr. 1811. Gr. Kongen har taget i Overveielfe, at det, som indeholdes i Krigs-Artikels:Brevet (9 Mart. 1683) angaaende de Ting, som kan giores til Bytte, samt hvem Bytte tilfalder, og hvorledes det bør deles, ikke er tils ftrækkeligt til at forekomme uvished med Hensyn, saavel til Krigsmændene af Land Etaten indbyrdes, som til Soe og Land-Krigsmagten, forsaavidt disse virke i Foreening til, at Bytte giøres, hvilket i Følge den Maade, hvorpaa Han har anseet det tienligt nu at indrette Landets og Kysternes Forsvar, oftere end tilforn kan finde Sted; og vil derfor, til saadan Uvished i Fremtiden at forekoms me, og samtlige Hans cerekiære og troe Krigere i deres af Hans Forfædie feienkede Rettigheder at bestierme, herom have anordnet og befalet følgende: 1.) Alt det, som ved de Kgl. Vaaben fratages Fienben og er denne tilhørende, ansees som Bytte, undtagen: rmo.) De fiendtlige Underfaatters private rørlige Eiendomme, naar Eierne, efter at den Kgl. Armee er indryk ket i Fiendens Land, forholde sig rolige, og ikke, ved at fore RE 3 Fr. om Bytte v. Landmilit. Etaten. 1-4 §. 13 Apr. forlade eller bortflytte deres Eiendomme, vise Mistillid til Armeen. 2do.) Det Kongens egne, eller Allieredes, Undersautter tilhørende Gods, der ikke har været fulde 24 Timer i Fiendens Vold, naar samme inden Priisdommelsen reclameres. 3tio) Saa skal og, i de af de Kgl. Tropper besatte fiendtlige Stater, Handelen til Lands være uforstyrret, forsaavidt den drives imellem Landsbyer og aabne Stæder ved Levnetsmidlers Indbrin gelse og Salg eller Omtufening med de for Landmanden nødvendige Varer, og forsaavidt ikke Communicationen formedelst Krigs Operationer er spærret. 2.) Hvor vidt Plyndring og Brandskat skal finde Sted, beroer paa den commanderende Generals Bestemmelse, grundet paa Omstændighederne, Krigs: Artiklerne og almindelig vedtagen Krigs Brug. 3.) 2f alt Bytte forbehol der Kongen Sig selv: Imo.) Alle urørlige offent lige Eiendomme, som i Fiendens Land erobres. Brandskat. ter. 2do.) 3tio) Fanger. 4to.) Faner og Standar 5to) Alt Krigs- og Mund-Forraad af hvert Stags, hvor samme end maatte forefindes og paa hvad Maade det end fratages Fienden; dog med følgende Bestemmelser: 4.) Naar Krigs og Mund- Forraad erobres i faste Stæder, fæstninger, Leire og Slotte, da vil kons gen af Sin Kasse lade Erobrerne udbetale Deel af dets tes Værdie. Erobres Krigs. eller Mund Forraad, paa hvilkensomhelst Maade, udenfor saadanne faste Stæ der, Fæstninger, Leire og Slotte, da vil Kongen af Sin Kasse lade Erobrerne udbetale Deel af dets Værdie. Ødelægges det Fienden tilhørende Krigs- og Mund-Forraad, vil Kongen i Belenning herfor tilstaae de Tropper, som ødelægge samme, Halvparten af det, der vilde bleven dem tillagt, om det var erobret, naar dets Værdie siell gen gotgieres. Værdien bestemmes i alle Tilfælde af uvillige Mænd, som udnævnes af den heiftcommandes rende. Fr. om Bytte v. Landmilit. Etaten. 4-10 §. 181o. rende. 5.) Alt det, som efter de foregaaende §§ er Gien: 13 Apr. stand for Bytte, og ikke Kongen forbeheldet, skal tilfalde Soldaten. Dog skal den commanderende General være bemyndiget til, naar Nødvendigheden udfordrer det, at sætte det af Soldaten gierte Bytte i Requisition til Armeen, imod Betaling af dets Værdie efter uvillige Mænds Vurdering. Saa skal og den commanderende General, eller andre Høistcommanderende, være bemyndi gede til at lade de Ting, der ere giorte til Bytte, odelægge, naar de enten ikke kan forsvares, eller medføres, eller Kongens Tieneste af anden Aarsag fordrer deres Til intetgiørelse. Dog vil Kongen, at Erobrerne af disse Ting i saadanne Tilfælde erholde i Erstatning det halve af de ødelagte erobrede Tings beviislige Værdie. 6.) Ine gen kan ansees bemyndiget til at giore Bytte, med mindre han hører til Armeen, eller fra Kongen eller fra den commanderende General har speciel Titadelse. 7.) Enhver til et activt Corps d'Armée hørende militair Person, der efter sin Stilling i Armeen made dele dens Farer, har Adgang til Bytte, hvad enten han paa den Tid, Byttet giores, er syg, eller i Tienesten bortcomman deret. 8.) Under Benævnelsen af Corps d'Armée forstaaes her saadanne Dele af Armeen, som ved Inddelingen er benævnt Division, Uvant eller Urier-Gara de, hver under en Generals Commando, eller under en anden høistcommanderende Officeer, der rapporterer directe til Kongen eller den General, der maatte af Ham være betroet Commando af Armeen, og fra Ham eiler saadan commanderende General directe modtager Ordres. 9.) Enhver Deel af et Corps d'Armée, eller af den hele i samme Provinds staaende Armee, ansees at være i lige Activitet, faasnart samme er sat paa Cantonnements eller Feltfod, eller har Marsch-Ordre. 10.) Enhver Sæstning, Skandse eller fast Batterie, som er uns R 4 Deta Fr. om Bytte v. Landmilit. Etaten. 10-16§. 13 Apr. derlagt Commandeuren af et Corps d'Armée, anfees som en Deel af dette, og forholdes derefter med Deling of Bytte, som giøres af samme. 11.) Enhver, fra Cheferne og Commandanterne, indtil de mindre Befalens de i et Corps d'Armée, anfees for stedse at have Bes faling til at tilføie Fienden al muelig Afbræk og Skade, følgelig til at giøre Priser eller Bytte, faas fremt ikke Krigs - Lovene eller andre panliggende militaire Pligter derved overtrædes eller tilsidesættes. 12.) Heraf følger: at intet Bytte giøres, uden at det er at ansee som giort efter den i Provinosen commanderende Generats Befaling, og at alt Bytte bliver til Deling imellem det etaschement eller Commando, der ved Baabenkraft bar giort Byttet, og hele den i Provindsen staaende Armee, dog efter følgende nærmere Bestems melser, med Hensyn til Byttets større eller mindre Værdie.

13) Udgiør det giorte Byttes Værdie 10000 Rdlr, eller mindre, da bliver det aleene til Deling imellem Derafchementet eller Commandoet, som ved Bags benkraft giorde Byttet. 14.) Udgiør Byitets Værindtil 100000 Rdlr, da die meer end 10000 Rolv bliver det til Deling imellem hele bet Corps d'Armée, hvorunder Detaschementet eller Commandeet henherte, som gior Byttet. Men i dette Tilfælde erholder enhver af de virkelige Byttegiørende tredobbelt Lod imod de andre til samme Corps d'Armée henherende. 15.) Ders som Byttets Værdie, eller Beløb, overstiger 100000 Rdlr, da bliver samme til Deling imellem den i samme Provinds staaende Armee, hvorunder Detasementet eller Commandoet hører, som giør Byttet; men de virkelige Byttegiørende erholde den dem i 14 § hiemlede større Andeel. 16.) Værdien eller Belobet af det Bytte, som giøres af en til et Corps d'Armée henhørende Sæstning, Skandse eller Batterie, hvad enten Skand- sen Fr. om Bytte v. Landmilit. Etaten. 16-17§. sen eller Batteriet er et detascheret Værk eller Post af Fæft: 13 Apr, ningen eller ikke, bestemmes til Deling i Overeensstems melse med hvad der i 13, 14 og 15 § er fastfat, enten imellem Fæstningens, Standsens eller Batteriets Mands skab aleene, der giorde Byttet, eller imellem dette og det Corps d'Armée, hvorunder det i Følge 6 § benhører, eller imellem dette og den i Provindsen staaende Armee. Henhører derimod Festningen ikke under et Corps d'Armée, men fan i Følge Bestemmelserne i 8 § ansees som, og sættes ved siden af samme, tillægges Fæstningen med fine detascherte Batterier og Skandser samme Ret til Byta te, som et Corps d'Armée efter 14 § er tillagt. Det af en saadan Fæstning giorte Bytte deles derfor paa følgende Maade: Overstiger Byttets Værdie, som giøres af et fra en saadan Fæstning detascheret Batterie eller Skand fe, ikke 10000 Rdlr, deles det alene imellem Battes viets eller Standsens Besætning; i medfat Falb deles det med Fæstningen og de øvrige til samme henhørende Skandfer og Batterier, saaledes som med Detaschementer eller Commandoer er bestemt i 14 §. Overstiger Beløbet af det Bytte, som Fæstningen umiddelbar gier, ikke 50000 Rdlr, da deles Byttet aleene imellem Fæstningens Mands fab; i modsat Fald deler Fæstningen med sine underha vende Batterier og Standfer, omendstiønt de ikke have deeltaget i at giøre Britet, efter 14 §. Overstiger Beløs bet af det Bytte, som Fæstningen eller noget fra den des tascheret Batterie eller Skandse gier, den Summa 100000 Rdlr, da deles Byttet imellem Fæstningen og den i samme Provinds staaende Armee, efter 15 §. 17.) Uds giør Byttets Beløb eller Værdie en saa fior Sum, at. samme qualificerer sig til Deling af et Corps d'Armée, eller af en i samme Provinds staaende Armee, efter 14, 15 og 16 §, da tager den øverstcommanderende Ges neral over de forskiellige i Provindferne staaende Corps €5 d'ArFr. om Bytte v. Landmilit. Etaten. 17:21 §. 13 Apr. d'Armée, tilligemed sin General Stab, Deel i Byttet. 18.) Dersom flere Detaschementer, eller Commandoer af et Corps d'Armée, udsendes paa een og samme Expedition, men af forstiellige Beje, enten for at borttage Magasiner, eller ophæve Transporter m. v., og derved giores Bytte af en af disse Commandoer, da er den at ansee som virkelig Byttegiørende. Og dersom een, eller flere, af de udsendte Commandoer kommer i Sigte af Fienden, medens Affairen staaer paa om Byttets Ers obring,, og altsaa kan ansees for at have ved en truende Stilling bevirket Fiendens hastigere Overgivelse, da erhol der enhver til et faabant Commando horende Militair, for sin Person, halv Lod imod de virkelige Byttegiørende. Men med de af bemeldte Commandoer, som ei kom i Sigte af Fienden, medens Affairen stod paa, forholdes i Deling efter 14 og 15 §, med mindre en saadan Com mande, enten paa en bestemt Ordre, eller efter Aftale, Skulde lægge sig i Baghold, tage en stiult Stilling, dække den angribende Commande, eller blev paa Marschen selv angrebet o. f. v.; thi i deslige Tilfælde ansees et saadant Commando i sin Stilling, som lige beeltagende med de virkelige Byttegiørende i Byttets Deling. 19.) Forer Tilfældet et Commando eller et Detaschement af et andet Corps d'Armée til at tage Deel i en Affaire, Hvori Bytte giores, da tager sammes Mandskab lige Deel med de virkelige Byttegiørende. Men kommer et saadant Commando blot i Sigte af Sienden, medens Affairer staaer paa, hvorudi Bytte giores, da forholdes med samme i det giorte Byttes Deling efter 18 §. 20.) Des lingen skeer efter Lodder. Hvert Lod er den Deel, som tilstaaes en Gemeen, og alle Haieres ansættes som et vist Antal af Soldaters eller Gemenes Lodder. Naat en gemeen Soldat erholder eet Led, da faaer: 21.) En Fr. em Bytte v. Landmilit. Etaten. 21-27 §. En Underofficeer En Lieutenant En Capitain En Major En Bataillons Commandeur En Brigade: Chef En Divisions: General 2 Lodder 13 Apx. IO "

20 50 0 60 P 100 = 150 Den Høistcommanderende General 200 22.) Af General Staben tager General Adjutanten og General-Qvarteermesteren Lodder som Brigade-Chefer; General-Udjutant-Lieutenanter og General-Qvarteermester- Lieutenanter, som Bataillons: Commandeurer; Over-Ads jutanter og Over Qvarteermestere, som Majorer; Divis fions Adjutanter, Divisions Qvarteermestere og Generals Vognmesteren, som Capitainer; og Adjoints, som Lieute nanter. 23.) De ved Urmeen ansatte andre Di, visions Adjutanter og Brigade: Adjutanter tage Lodder efter deres havende Charge. 24.) Bed Ca valleriet tage Oberster, Oberst Lieutenanter og Majorer Lodder, som Bataillons Commandeurer, naar de ikke have en hoiere Commando; Eskadrons Chefer og Second-Nita mestere, som Capitainer; de øvrige tage Lodder efter Fors ferifterne i 21 §. 25.) Bed Artilleriet tager Chefen af Corpset, eller den Høistcommanderende af samme, Lod, som Brigade Chef; Brigade Commandeurerng af Corpset tage Lod, som Bataillons. Commandeurerne; Mas jorerne tage Lod, som Majorer; Capitainerne eller Com mandeurerne af et heelt Batterie, som Capitainer; de øv rige Officerer tage Lodder efter deres Grad i Armeen og Forskrifterne i 21 §. 26.) De Chirurger, der ere tilstede ved den Commando, som giør Bytte, tage Lob, nemlig Stabs, Regiments eg Under- Chirurger, som Lieutenanter, og Compagnie Chirurger, som Underoffice- 27.) De Spillemænd, som ere tilstede ved Ben Commando, som giør Bytte, tage Lob, nemlig Regis ter. mentsr. om Bytte v. Tandmilit. Etaten. 27-33§. 13 Apr. mente-Tambourer, Trompetere og Hautboister, som Uns derofficerer; Halvmaaneblæsere, Tambourer og Pibere, som Gemeene. 28.) Dersom en Krigsmand forret ter i en Commande, som gier Bytte, en høiere Tienes fee, end hans egentlige Charge, da tager han Lod efter den Tieneste han forretter. 29.) Bliver no gen, ved at erobre Bytte, som forsvares af bevæbnet Magt, qvæftet eller saaret, da nyder han Deel mere; er han Bleven lemlæftet, da Gang; men er han bleven dræbt, da nyder hans Enke, eller Arvinger, dobbelt saameget, som ellers tilkom. 30.) Ingen maae i de ved Storm indtagne Stæder og Fæstninger, eller efter endt Seltslag, giøre Bytte, førend Fienden har nedlagt fine Baaben eller fuldkommen er flagen paa Flugt, og Ordre til at giøre Bytte er givet. 31.) Alt Bytte, som giøres, enten i erobrede Fæstninger, Stæder, i Feltslage, eller paa anden Maade, fores under fornøden Bedækning til vedkommende Corps d'Armées Commissariats-Væs sen, eller til et andet sikkert Sted. 32.) Naar offentlige Magasiner, eller Forraad af hvert Slags, der efter nærværende Anordning kan ansees som Bytte, opbages, eller ved Vaaben erobres, da sætter Chefen en Bagt til sammes Bevogtning, ubtager Gidfler for Magas finets, eller Forraadets, Conservation, og sender derefter Gibslerne, samt Rapport om Maaden, hvorpaa, og Oms stendighederne, hvorunder, det tages, m. v. derhen hø rende, til fin Commandeur, hvorefter denne foranstalter Magasinet flyttet, og overleveret til vedkommende Corps d'Armées Commissariats Besen. 33.) Naar Byt, tet er giort, skal det meldes til Erobrernes Chef, og seb ham anordnes en Commission, bestaaende af en Stabs Officeer og en Auditeur, til at forfatte Specifica tion over Byttet, og lade samme vurdere ved tiltagne kyn bige Mænd, hvorefter Commissionen paakiender, om det Ere Fr. om Bytte v. Tandmilit. Etaten. 33-37 §. Erobrede efter Lovene og den hoistcommanderende Genes 13 Apr. rals Instructioner (2 §) bør tilfalde Ecobrerne som Bytte. I Mangel af ovennævnte Personer, kan Jurisdictionss Chefen, i Stabs Officerens Sted, beordre en Officeer af en ringere Charge, og, i Auditeurens Sted, en Officeer, 34.) Kan, formedelst Marsch, Fraværelse fra Staben eller anden lovlig Aarsag, en saadan Commission ikke neds sættes, skal deg den, som commanderer det Corps, der gior Bytte, forfatte en, saavidt mueligt nøingtig, Fortega nelse over, hvori Byttet bestaaer, de Omstændigheder, des er taget under, og Aarsagen, hvorfor det enten maatte fors lades eller sælges, uden at oppebie Chefens Befaling, og om det er solgt, bliver den Commanderende ansvarlig for Beløbet. 35.) Naat Byttet er priisdomt, feges det snarest mueligt udbragt til Penge; og skal det paaligge Felt Commissariatet, eller de Betjente, der ved Armeen eller mindre Corps besørge Requisitioner in natura, at see de byttetagne Varer omfatte med de Ting, som til Ura meen reqvireres, samt derpaa efter vedlagt Beregning res fundere Byttets Beløb til Erobrerne. Kan dette formedelst Omstændighederne ikke skee, bortsælges Byttet ved Auc tion. For det Bytte, Kongen i 4 § har forbeholdt Sig selv, vil Han, efter den i 33 § befalede Vurdering, lade Erobrerne udbetale den i bemeldte § tilsagte Andeel. 36.) Forefalde Auctioner over Bytte, tilkommer det Auditeurerne ved de Corps, der have gjort Byttet, i Foreening at holde dem, imod at tage Salarium efter Los 37.) Bytte:Beregningen gjøres ved enkela ven. varteermestes te Batailloner etter Corps af Regiments ren, eller den Officeer, der forestaaer hans Tieneste. Naar Mandskabet af flere Corps tage Deel i Byttet, sammens træde deres Regiments-Qvarteermestere for at gjøre Byttes Beregningen. Tilfalder Byttet den hele Armee, Genes sal Staben indbefattet, da giores Beregningen for den he Fr. om Bytte v. Landmilit. Etaten. 37:45 §. 13 Apr, le Armee i Felt: Commissariatet. 38.) I alle Tils fælde gieres Beregningen efter det hele Madtal af Officerer og Mandskab, som i Overeensstemmelse med 13:19 § fan ansees berettiget til Andeel i det gjorte Bytte, uden Hensyn til, hvormange forskiellige Regimenter eller Corps Mandskabet hører til. 39.) Beregningen forfattes efter en Tabel, indrettet i Overs eensstemmelse med 21 §. 40.) Penge, som indkomme for Bytte, solgt ved Auction m. v., modtages af Regiments Qvarteermesteren. 41.) Naar Regis varteermesteren har erholdt en Beregning fra Felt Commissariatet, eller affattet i Foreening med ans dre Regiments: Qvarteermestere, skal han udtælle Byttes Pengene efter samme, uden at giøre nye Beregning for det Corps, han hører til. 42.) Skulde der ved Bytte Beregningen blive en Brok, som ikke kan udtælles med een heel Skilling til hvert Lod, som tilfalder nogen af de Byttegiørende, da tilfalder Beløbet af et saadant Overskud Krigs: Hospitals: Kassen. ments 43.) Saa fnart Beregningen er giort, og ingen derpaa anker, maae Udtællingen skee. 44.) Fra den Tid, Beregs ningen ved Parolen er bekiendtgiort de vedkommende Bytteberettigede, gives dem 5 Dages Tid til at paaante samme. Skeer ingen Paaanke inden den Tid, tilbagefens des Beregningen, for at Udtællingen derefter kan skee. 45.) Troer nogen sig uretlig udelukket fra Andeel i Byttet, eller fornærmet i Delingen, afgiøres det paa lovlig Maade, enten ved Rettens Kiendelse, eller ved Res solution af den Jurisdictions: Chef, hvorunder Regiments- Qvarteermesteren, der har giort Beregningen, hører; og, om flere Regiments Qvarteermestere have sammentraadt for at giore Beregningen, da ved Resolution af den over deres respective Regimenter eller Corps commanderende General. Indsigelser, giorte imod. Beregninger, der ere fors fats Fr. om Bytte v. Landmilit. Etaten. 45-48 §. fattede af Felt Commissariatet, befvares af dette og decideres 13 Apr. af den commanderende General. 46.) Af de Summer, som indkomme for Bytte, erlægges forlods, foruden det i 36 og 42 § anførte: a.) Til Krigs Hospitals: Kassen, naar Byt tets Beløb overstiger den Summa 500 Rdlr, I Procent. b.) Til den Commission, der efter 33 § forfatter Spee cification over og vurderer det Byttetagne, I Procent; Hvilken 1 Procent deles saaledes: Stabs Officeren efter sin militaire Rang, i Overeensstemmelse med 21 §. Aue biteuren og de tiltagne fyndige Mænd, som Lieutenanter. c.) Til dem, der efter 37 § giore Bytte Beregningen, Procent. d.) Til den vedkommende Regiments vars teermester, der udtæller Pengene, Procent. 47.) Kan, formedelst Marsch, Fraværelse fra Staben, Fiendens hurtige Fremrykken, eller anden Aarsag, de i fores gaaende §§ befalede forholdsregler ikke iagttages, skal det berce paa den paa Stedet Høistcommanderende, hvorvidt han, førend han tilintetgiør det allerede tagne Bytte, vil tillade enhver enkelt Mand af Commandoet at medtage uden Specification, hvad han uden Hinder for Tienesten kan føre med sig; men i ethvert saadant Tile fælde skal den paa Stedet Høistcommanderende i fin Raps port angive, hvori Byttet bestod, Maaden hvorpaa og Omstændighederne hvorunder det toges, samt Aarsagerne, hvorfor de ovenbefalede Forskrifter ikke kunde iagttages. 48.) Ligesom det Bytte, enkelte Soldater giore, skal tilfalde dem udeelt, naar de kan tage det med sig, og des res Chef anseer samme for lovligt og uden Hinder for Tienesten; saa skal, til særdeles Opmuntring, det Sidegevæhr eller Pistoler, og den Hest med Heste Equipage, som fratages Fienden, udeelt tilfalde Erobreren; og tilla des det Erobreren, om han er Ravallerist, selv i Kgl. Tieneste at bruge den fra Fienden tagne tienstdygs tige Hest og Heste. Equipage, imod at han i saa Tilfælde for Fr. om Bytte v. Landmilit. Etaten. 48-51 S 13 Apr., for fin egen Hest erholder halv Remonte Priis. 49.) I Henseende til Reigsskibe, som erobres, eller Roffara dieskibe, som tages ved en Fæstning, et Batterie- eller hvilkensomhelst til et Corps d'Armée henhørende Afdeling af Armeen, forholdes saavel i Henseende til hvad der skal ansees som Prise, som i Henseende til Stibenes Junventering, m. v., og Priisdømmelse, efter Anhanget til Spe-Krigo:Art. Br. (17 Jan. 1809) ang. Byttes Uddeling 1, 2, 3, 4, 5, 13 §. Dog saaledes at: a) Skibs Chefens Pligter iagttages af Batterie Chefen, eller Chefen for det Troppekorps, der gier Prisen, eller erobrer Krigsskibet. b.) Kan Priisskibet ikke hens bringes til Holmen, eller et Rel. Værft, afholdes Ins venterings og Tarations Forretningen af den herovenker i 33 § ommeldte Commission, hvori indtræber, om mues ligt, en Eve Officeer og de fornødne sagkyndige Mestere. I dette Tilfælde tager Commissionen Betaling efter denne Anordnings 46 § Litr. b. c.) Chefen, som ommel des i 33 §, er berettiget til at forbigaae de af Udmiralis tets- og Commiss. Collegium udnævnte Priis:Commissas rier, og kan antage hvem han til Keffardie: Stivenes Realisation maatte ønske. Disse Bestemmelser skal føls ges, hvad enten Prisen er giert ved Land: eller See Fæsts ninger og Batterier, naar disse henhøre under et Corps d'Armée. 50.) Bed Spe Fæstninger og Spes Batterier sal aleene forstaaes saadanne, hvis Besets ning lennes af og benhører under Soe-Etaten. 51.) Naar det efter næstforegaaende § tagne Roffardiestib er priisdemt, fendes Priisdommen til vedkommende Erobres res Chef, som derefter besørger Koffardiestibet med Ladning realiseret, og forholdes derpaa med Bytte Beregningen, dets Deling og de deraf, foruden Bevogtnings- og Pros ces Omkostninger, forlods udlæggende Summer, efter denne Unordning. Naar den over det erobrede Krigsskib ops Fr. om Bytte v. Landmilit. Etaten. 51-53 §. optagne Inventerings og Taxations Forretning 13 Apr. med dens paalydende Summer vorder Chefen fra Admira litets og Commiss. Collegium tilsendt, forholdes der med Bytte Beregningen, bets Deling, og de deraf forlods udlæggende Summer, efter denne Anordning; dog saalea des, at fra Byttets Beløb tillige drages de, de Wedkoma mende, efter det ovennævnte Anhang til Soe-Krigs- Art. Brevet 5 § No. 3 tillagte Fordele, naar Krigsfis bet henbringes til Holmen eller et Kgl. Værft, og Inventerings: og Tarations. Forretningen foretages af den der nævnte Commission. 52.) Have Festninger, Batterier, eller Troppekorps, Roeflotille under eller i Foreening med sig, naar de gjøre Priser, da forholdes med Byttet af de giorte Priser efter ovennævnte Anhang til SpeBrigs: Art. Brevet 27, 28, 29 09 30 §. Giore Fæstninger, eller Batterier, Priser ved hielp af Landtropper, der ikke høre under deres Commando, da ferdeles Prisernes Beleb lige imellem Troppekorpsets og Fæstningens, eller Batteriets, Mandskab, som om de samlede fode under een Commando. 53.) Giores en Prise af en Fæstning, af et Batterie, af noget Kgl. Krigsstib eller armeret Far toi, eller af nogen privat Kaper, og de maatte begiære. Hielp fra de i Land værende Tropper, for at besætte Prisen og fikkre den for Overfald, da erholder det Detas schement, den Festning eller det Batterie, hvorfra en fans dan Commando afgives, Deel af Prisens Beløb. Bli ver Skibet, førend det er bragt i havn, angrebet af Fienden, og forsvaret, enten aleene af de ombordværende Mis litaire, eller ved andre af Kongens Landmagt, da skal det Detaschement, den Festning eller det Batterie, hvorfra de, der bidrage til at redde Prisen fra Fienden, ere udsendte, tillægges, enten, eller af Prisens Beleb, efter den sterre eller mindre Magt, der har maattet anvendes for at frelse Stibet, og eftersom Capteurerne meer eller mindre XV Deel, 21 selv Fr. om Bytte v. Landmilit. Etaten. 53-55 §. 13 Apr. feto have forsvaret Skibet, eller endog have seet sig nodsas gede til at forlade det. Den de Militaire paa Grund af faadan hielp tilfaldende Andeel i Priser deles i øvrigt efter denne Adns 14-30 §. 54.) Naar en Fæstning, et Batterie eller et Troppecorps, som ingen armerede Fartøier har under sig, ved fine Skud tvinger et Skib til at stryge og behöver private Fartøier til dets Be mægtigelse, faa kan de dertil engagere hvem de vil, og kan faae for en akkorderet Betaling. Kan ingen private Far toier erholdes, skal Kystmilicen assistere, imed at faa stor en Deel af Kystmilicen, som assisterer, betragtes som henhørende til Fæstningens, Batteriets eller Troppekorps fets Mandskab, og deler, i Foreening med og ligesom samme, Petispengene. 55.) Naar Bytte tages af Tropper, der fra en Flaade giore Landgang, fors holdes efter følgende Regler: A.) Er Flaaden med dens ombordhavende Tropper og hele dent med samme foretagende Expedition under den øverstbefalende Spes Officeers Commando, da skal der i Henseende til hvad der ansees for Bytte, og de for samme tillæggende Betona ninger, forholdes efter nærværende Anordning; derimod deles det giorte Bytte efter Lovene for Soe Etaten saaledes: a.) Bidrager Flaaden og de ombord paa samme værende Tropper umiddelbar til det i Land gierte Byttes Erobring, da deles Byttet efter Forskrifterne i Anhanget til Soe Krigs Urt. Brevet 22 §, men b.) dersom Byt tet giøres af de i Land sendte Tropper uden Flaadens Medvirkning, da bliver Byttet til Deling imellem dem aleene, der med Vaabenkraft giorde Byttet, om sammes Be leb ikke overstiger 10000 Rdlr, hvilke deles imellem Erobrerne efter denne Anordning. Overstiger det saaledes giorte Bytte 10000 Roir, da bliver det til Deling imel lem alle saavel i Land sem ombord i Flaaden værende Militaire, efter Lovene for See-Etaten; men i saa Til- fælde Fr. om Bytte v. Landmilit. Etaten. 55-56 §. fælde erholder enhver af de virkelig Byttegiørende for deres 13 Apr. Personer tredobbelt imed de øvrige Byttegiørende. B.) Er Flanden derimod blot at ansee, som armerede Transportstibe, saa at dens Chef er under Commando af den øverstbefalende Land Officeer, da skal der, saavel i Henseende til hvad der skal ansees for Bytte, som i Hens seende til sammes Deling, forholdes efter denne Anordning; dog saaledes at: a.) naae Bytte giøres saaledes, at de armerede Transportskibe deeltage i sammes Erobring, deles dette imellem disse og alle ombord eller i Land værende Landtropper, efter denne Anordning. b.) Giores Bytte af de i Land sendte Tropper, uden de ar merede Transportftibes Medvirkning, og Byttets Bee bob er san stort, at samme efter denne dns 15 § kommer til Deling imellem hele den til Expeditionen hørende Land Armee, da erholde de armerede Transportseibe, der endnu ere paa den Station, som de skulle have, for, i Tilfælde af fiendtlig Overmagt, at modtage Landtropperne, ro Deel af Byttets Beløb; hvilken Deel beles mellem Hoveder, efter Lovene for See-Etaten. Til det Bytte, der maatte udgiøre en mindre Summa, end anfert, saavelsom til det Bytte, der gieres efter at Transportskibene have forladt ovenmeldte Station, have de intet krav. 56.) øvrigt skal Enhver i det, som i Henseende til Bytte og Byttes Deling ikke er forandret, rette og forholde sig efter Krigs Artiklerne og almindelig vedtagen Krigsbrug. Raadstue-Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 13 Apr. 10 Apr.) om Forpligtelsen i Ildebrandstilfælde at fremføre Sluffer med Tønder. p. 463- Gr. Brand Commissionen for Khavn har andraget, at den ved Brand Sr. 1 Lov. 1805-47 § befalede Fremfø relse af Karrer med Læggelser hidtil ikke har kunnet skee paa den foreskrevne Maade, hvorimod Bryggerne og Bas gerne frivilligen have Tid efter anden forpligtet sig til i 212 Il Pl. om Bands Fremfer. v. Jidebrand. 1-3 13 Apr. Jidebrandstilfælde at hielpe med Sluffer og Tønder; menz da Commissionen ikke anseer det tilfredsstillende for det Offentlige, at lade Wandfremførselen berce paa frivillige Lofter, saa har den andraget pan, at det maatte blive paas lagt Bryggerne og Bagerne som Pligt, at fremfore: de første hver een Stuffe med Tønde, og de sidste i alt 20 flige Stuffer. Endvidere har Commissionen andraget paa, at den 82 §i Brand-Fr. maae vorde udvidet derhen, at det blev paalagt Brændevinsbrænderlaugets Interessentes re, der for Tiden have i alt 54 Heste og 32 Arbeidsvogne, at deeltage i Fremførelsen af de i berørte § ommeldte Reda saber lige med Vognmændene, og i Forhold til det Untai Heste og Vogne de have. I hvilken Anledning Kongen har fastsat følgende: 1.) Den Forpligtelse til i Ildebrandstilfælde at freme føre Sluffer med Tønder, som i Følge Brand: Fr. x 170v. 1805. 47 § paaligger Slagtere, Mollere og Hyres kudste, skal være udvidet til Bryggere og Bagerlaus gets Interessentere i Khavn, saaledes, at hver Brygger Lader fremføre een Sluffe med Tende, og Bagerne famlede 20 Sluffer; samt at Brændeviinsbrænderlaugets Interessentere af Brandmynstrings: Sessionen skal ansæts tes og i Rullerne antegnes for, lige med Vognmændene, i Forhold til det Antal Hefte og. Vogne de have, at tage Deel i Fremførelsen af de i bemeldte Frs 82 § omhandlede Brandredskaber. 2.) Bryggerne skal udvælge imela Iem sig en Sormand, der for sit Vedkommende, ligesom Bagernes og Brændevinsbrændernes Oldermand for deres respective Lauge, har at holde sig Brand Frs 93 § efterrettelig. 3) Bemeldte Formand samt Bager og Brændevinsbrænderlaugets Oldermand, saavelsom Bryge gerne og de omhandlede Lauges Intereffentere tilligemed deres Folk, samtlige for saavidt dem vedkommer, skal være. underkastede de Forpligtelser og Straffe, samt nyde de Be: Pl. om Bands Fremfør. v. Ildebrand. 3 §. Belønninger, der paaligge og tilkomme de Personer, 13 Apr. med hvilke de, i Følge hvad under No. 1 og 2 er befalet, ved mødende Ildebrandstilfælde blive satte i Klaffe. (†) Anhang til Soc-Krigs-Art. Brevet 13 Apr. (8 Jan. 1752) ang. hvorvidt Priisskibe skal behaneles som Krigsbytte eller confiftabelt Gods, samt Forhspielse i Betalingen for erobrede Krigsstibe. (See Kgl. Bekg. 24 Febr. 1811). Admiralitets- og Cominiff. Coll. (*). Khavn 4to. Verf. betr. die Krankenstuben und Wachen der 17 Apr. tantonnirenden Truppen. (f. Schleswig). p. 353. Pl. at Udforfel af Uld fra Jylland til 21 Apr. Hertugdommene, og fra Hertugdonymene til frem. mede Steder, forbydes; fra hvilket Forbud aleene undtages den jydske ulo, som bevisligen skal forarbeides i Hertugdommenes Sabrikker. Gen. Toldkammer. P. 137. Cancellie-Pl. (Resol. 15 Apr.) at Huusverterne i Siælland, Lolland, Falster, Moen. og Samsøe, stal i dette Aars Sommer tilstaaes 6 Sk. daglig for enhver hos dem indqvarteret Uinderofficeer, Spillemand og Gemeen, saavelsom for alle til Under staben Henhørende Personer, istedenfor de ved Fr. 9 Maj 1806 bestemte 4 St. daglig. p. 138. 21 Apr. Gen. Toldkammer Pl. (Meser. 12 Apr. til den nor: 24 Apr. fe Providerings Commission) at de ved Pl. 28 Aug. 1809 tilfagte Præmier for visse Leonetsmidlers Tilførsel til Norge skal vedblive indtil udgangen af Sept. 1810, med Undtagelse for Salttilførsel, for hvila 21 3 (*) Er indrykket i Collegial Tidend. f. 1810. No. 19 pag. 292. Anhanget om Byttes uddeling 17 Jan. 1809 findes i Colleg. Tidend. f. 1809 0. 18-28. pag. 145, 155, 161, 172, 180, 200 08 213. Pl. om Norges Proviantering. 24 Apr. hvilken ingen Præmie tilstaaes efter sidste April P. 139. 26 Apr. 27 Apr. 28 Apr. 30 Apr. Pl., f. Danmark, at da de samme Omstændigheder, som have bevæget Kongen til, ved Frr. 6 Jun. og 28 Aug. 1809, at tillade, at der saavel i Khavn, som i Provindserne Jylland, Sicelland og Fyen, maatte udgives Sedler, lydende paa Tolv og Otte Skilling dansk Conrant, endnu vedvare, og hindre, at disse Sedler ikke til den foreskrevne Tid kan sættes ud af Omlob; Ena blia ver det (for at forebygge de Besværligheder, som deres Inddragelse under hine Omstændigheders Vedvarelse vilde' medføre) herved tilladt og fastsat, at disse 12 og 8 Skil: Ings Sedler endnu i eet Aar, fra denne placats Dato af at regne, og i øvrigt under de i ovennævnte Frr. fastsatte Bestemmelser, mane blive i Omløb. (Forlænget ved Fr. 21 Dec. 1810. 3 §). P. 140. Pat. betr. die anzuzeigende Todesfälle und einzu fendende Decoration der Ritter vom Dannebroga Orden, wie auch der Dannebrogsmänner (f. Schless wig). P 354- Gen. Toldkammer-Pl. (Resol. 25 Apr.) at de i Told Fr. (1 Febr. 1797) 390 § bestemte Diæta penge for Toldbetienterne (paa Forretninger udenfor Toldstederne) herefter maae forhøies til 1 Note dagligen. p. 141. N. Kammer Pl. (Resol. 21 Mart. og 28 Apr.) ang. nogle nærmere Bestemmelser i penseende til den ved Frr. 8 Febr. 1810 for 8 Aar paabudne alminde lige Indkomstskat i Danmark og Norge. p. 141. 1.) Saabanne Personer, som opholde sig udenlands, men dog trække Indkomster fra Kongens Riger og Lande, hvad enten de nyde disse Indkomster af den Kgl. Kasse eller offentlige Indretninger, eller de under fandant deres Ophold i fremmede Lande drage Re- vender Pl. om Indkomstskatten. 1-6 §. vender af Eiendomme og Besiddelser i de Kgl. Riger og 30 Apr. Lande, mane ikke unddrages fra at betale Indkomststatten; men derimod bør Udlændinger, forsaavidt de maatte have anbragt Capitaler i Kgl. eller offentlige Effecter og Fonds, eller og paa Prioritet i private Eiendomme i de Kgl. Riger og Lande, ikke underkastes nogen Indkomst. stat af de Renter, de for saadanne Capitaler have at oppebære. 2.) Tienestetyender maae være fritagne for, ved Indkomsts Angivelse til Skate Svarelse, at bringe med under Beregning den Rost, de in natura nyde, saavelsom Logis, Lys og Varme, saa at de alene have at angive, hvad de nyde i rebe Løn og Kostpenge; og skal Huusbonderne, af hvilke Skatte: Regulerings Commissionerne ere bemyndigede til at lade sig meddele Tienes stetpendernes Angivelser, blive ansvarlige for den Skat, deres Tyender skal yde. 3.) Dagleiere, Inderster og de, som med dem kan sættes i klasse, made ligeledes være fritagne for at beregne, hvad de i Rost nyde og oppebære in, natura, 4.) Underofficerer, Spil lemænd og Gemene af den Kgl. Spes og Land: Etat fritages for al Angivelse af det, de i Kongens virkelige Krigstieneste nyde, saavel i Lønning, som i unde ringssorter, Roft eller forflegning. 5.) Em bedsmænd, som af Kongen ere beskikkede, men hvis Løn ikke udbetales af den Kgl. Kasse, mane, lige med dem, som af bemeldte Kasse lennes, tilstaaes Afgiftsfrihed for de ferste 300 Rolt af hvad dem andenstedsfra i rede Penge er tillagt, som aarlig fast Embedsløn. 6.) Maar nogen doer, forend han, til Indkomstskats Svarelse for det løbende Uar, har giort Angivelse af sine i det foregaaende Aar hafte Indtægter, har hans Sterv boe ikke at tilsvare nogen Indkomstskat for det løbende Aar; men, dersom han døer, efterat Angivelsen er steet, bliver Indkomstskatten for det da løbende halve £14 Qar Pl. om Indkomstskatten. 6-7 §. 30 Apr. 2ar af Stervboet at tilsvare." I Maj. 7.) Den Tid, hvort Regulerings-Commissionerne i Danmark skal moda tage Angivelser og derefter beregne Indkomstskatten, maae for Karet 1811 og de derefter følgende Aar, for Hvilke denne Skat er paabuden, være bestemt til hver Ses lenarii, i Stedet for Januarii Maaned. Cancellie Pl. (Resol. 20 Mart.), som inde- Holder de Betingelser, under hvilke fremmede Joder og andre Udlændinge kan vente Tilladelse til at vinde Borgerskab i Kiobstederne. p. 143. Kongen har fastsat følgende Bestemmelser, angaaende hvorvidt uindfødte Bekiendere af den jødiske Religion og andre udlændinge kan vente Tilladelse til at boesætte sig her i landet: 1.) Enhver, der bekiender sig til den jødiske Religion, og ikke er født i Danmark, stat, naar han vil vente Tilladelse til at nedfette sig der, som handlende, ikke alene medbringe Beviis om hans moralsk gode Opførsel fra de Steders Øvrigheder, hvor han hidtil har haft Ophold; men endog for Cancelliet gotgiere, at han har consigneret en Capital i Banksonds, der afgiver en aarlig Nente af 64 Rdlr Species, naar han vil handle en gros, og af 32 Rdlr Species, naar han vil være Detailhandler, førend Leide maae meddeles ham. 2.) Derimod kan den fremmede Jode, som gotgier, enten at have lært et gaandværk, eller nogen anden Staten gavnlig gaandtering, eg deraf vil ernære sig, samt om sit gode Forhold har tilveiebragt tilstrækkeligt Beviis, giore sig Saab om at forundes Leide, uden at være underkastet den Forpligtelse at confignere en Capital i Bantfonds. 3.) Denne Religions Bekiendere maae i Fremtiden, naar dem meddeles Leide, fritages for at erlægge noget til vedkommende Steds Politiekaffe, efter Rescr. 17 Aug. 1736 og senere Anordninger; hvorimod de ikke alene skal være pligs Pl. om fremmede Jeber c. 3-4 §. pligtige, ved Ansøgning om Leide, at opgive den af de her I-Maj. i Landet tilladte Næringsveie, hvilken de vil drive, og, naar Leidebrevet erholdes, da paa denne Læringsvei vinde Borgerskab, uden at maatte forandre samme, med mindre dertil erholdtes nye Bevilling; men de skal endog i alle Henseender være underkastede lige pligter med Kongens indfødte Undersaatter; følgelig ogsaa, naar de have den til Confcriptionen bestemte Alder, og de opholde sig paa Steder, hvor denne finder Sted, da deeltage i udskrivningen til Landets Forsvar. 4.) n hver anden, der ikke er Kongens fødte Undersaat, af hvad Nation han end maatte være, og til hvilken Reli gion han end maatte bekiende sig, skal være pligtig til, naar han i Danmark eller Norge vil vinde Borgerskab som Handlende, at consignere en Capital i Bankfonds, der afgiver en aarlig Nente af 64 Rdlr Species, naar Handelen er en gros, og det halve, naar det er Detail: Handel. T Cancellie Pl. (Resol. 24 Apr.) at ligesom i Maj. det ned Fr. 1 27ov. 1805. 36 § er overdraget til Brand- Commissionen i Kiøbenhavn at paakiende adskillige Sager betreffende Forseelser mod Brandvæsenet, saaledes har Kongen endvidere bestemt: at Brand Commissionen skal være bemyndiget til at paakiende samtlige Overtrædelser af Brandanordn. I 17ov. 1805 og de dermed i forbindelse staaende Bygnings: Anordnin ger, for saavidt betreffer Afvigelser fra Bygnings: Neglerne med hensyn til Brand-Sikkerhed, dog at Khavns Politie -Ret fremdeles bliver det forum, hvor Vidneforhøs rer optages i alle Brandvæsenet vedkommende Sager; lis gesom ogsaa de Bøder, der hidtil ere tilkiendte Politiekas fen, fremdeles af Brand: Commissionen skal tilkiendes denne Kasse, hvorimod det i Henseende til de Tilfælde, der omhandles i Brandanordn. 134 08 147 §§, vit 215 have Pl. om Brand-Commissionen i Khn. 1 Mäj, have sit Forblivende ved disse Paragraphers Bydende. P. 145. 5 Maj. Maj. 9 Maj. R. Kammer Pl. (Resol. 28 Apr.), for Danmark og Norge med underliggende Lande, ang. hvors ledes der, naar ved faste Eiendommes Kiøb og Salg, istedenfor Kiøbesum, enten ganske eller for en Deel er betinget carlig Afgift i Penge eller Natural: Præstatio ner paa visse War eller en Persons Livstid, skal forholdes i Henseende til den Værdies eller Kiøbesums Bestemmelse, hvoraf den ved Fr. 8 Febr. 1810 paabudne Procenta Afgift skal svares. p. 146. 2.) 1.) Naar den aarlige Afgift, hvad enten samme bestaaer i Penge, eller i Natural-Prestationer, er betinget paa 25 Aar eller længere Tid, skal den ansees som bes ftandig, og dens Gapital Værbie altsaa beregites paa den ved bemeldte Frs 2 § Litr. a fastsatte Maade. Er Afgiften betinget paa kortere Tid, end 25 Aar, da bliver dens Belab eller, forsaavidt den bestaaer i Naturals Præstationer, disses Værdie at sammenlægge for samtlige de bestemte War, og den derved udkomne Capital at ansee som Kiøbesum eller (hvor anden bestemt Kiøbesum tillige maatte være betinget) som Deel af Kiøbesum. Naar derimod Afgiften er betinget paa en Persons Livstid, da skal dens Capital Værdie beregnes, som om den var betinget paa 5 Aar, 3.) Raadstue-Pl. (Resol. 2 Maj, bekiendtgiort Khavns Magistrat ved Gen. Toldkammer-Br. 5 Maj) at Udførselen af Salt fra Khavn til Provindserne mane være dem, som ved Indførselen af Salt hertil forbeholde sig saadan udførsels Frihed, uformcent. P. 465. Raadstue Pl. (Cancellie- Br. til Khavns Magistrat 1 Maj) om Legater ved testamentariske Dispositioner af den jødiske Menighed. p. 465. Gr. Pl. om Legater v. d. jed. Menighed. 1-3§. Gr. Repræsentantskabet for den jødiske Menighed i Khavn har andraget, at det har bragt i Erfaring, at flere afgangne Medlemmer af det jødiske Samfund ved testas mentariste Dispositioner have stiftet Legater, hvoraf Renterne skulle anvendes til almeennyttigt Brug, uden at Legationens Hovedstoel er afleveret til saabanne Steder, at de Vedkommende, som deraf skulde nyde got, kunne være betryggede for stedse at beholde det Testatorerne have tiltænkt dem; men at flige Rapitaler serimod, eller de Papirer, hvorved de ere giorte frugtbringende, ere fora blevne i private Mænds Værge, eller hos Sorstan derne for visse ved Menigheden værende Selskaber, med Hvilke ei har kundet holdes Control, hvorvidt de opfyldte Testamenterne eller ikke. For at raade Bod paa denne Uorden, har bemeldte Repræsentantskab forestanet adskillige Puncter til Bestemmelse i denne Henseende; i hvilken Anleds ning Cancelliet herved til Efterretning og Bekiendtgiereise for Vedkommende har tilmeldt Khavns Magistrat følgende: 1.) Det skal paatigge dem af Menigheden, der ere i Besiddelse af Penge eller Vengepapirer, hvoraf Renterne, efter testamentarist Disposition, skulde komme Menighes den eller ubestemte Medlemmer af samme tilgode, til Res præsentantskabet at aflevere saadanne Rapitaler og Papirer, med mindre Dispositionerne, fer saavidt de ere af Kongen confirmerede, indeholde andre Bestemmelser. 2.) De skal tillige indsende Gienparter af de Disposi tioner, hvorved Legaterne ere stiftede, hvilke Repræfen tantskabet da haver at besørge indførte i en egen dertil inds rettet Protocol. 3.) Disse under No. 1 og 2 an forte Pligter paaligge herefter Forstanderne for de ved Menigheden værende Selskaber, hvis Hensigt det er at afhielpe Trang i samme; og skat de i disse 3de Poster bestemte Efterretninger være meddeelte inden 4 uger fra denne Resolutions Bekiendtgiereise for Vedkommende, under 9 Maj, Pl. om Legater v. d. jed. Menighed. 3-4 §. 9 Maj. under 5 Rdlrs daglig Mulct. II Maj. II Maj. 4.) De, der enter som ordinaire eller ertraordinaire Skifteforvaltere be Handle Boer efter afgangne Medlemmer af det jødiske Res ligions Samfund, sal, i Analogie af Sr. 1 Jul. 1799 194 §, tilholdes, saasnart der i disse Boer forefindes Diss positioner, hvorved noget enten er tillagt Menigheden i Almindelighed, eller visse ved samme indrettede Selskaber og Stiftelser i Særdeleshed, eller endelig ubestemte Pers soner veb samme, derom strap, under 100 Rdlrs Mulct, at giøre Indberetning til Repræsentantskabet, ved tillige at fremsende Gienpart af Dispositionen. Cancellie Pl. (Resol. 2 Maj) betreffende Grundes Ryddeliggiørelse paa Broerne eller i for stæderne udenfor Khavn. p. 148. See Pl. 6 Jun. 1810. Kongen har fastsat følgende Bestemmelser, med Hens syn til Bygninger paa Broerne eller i Forstæderne udenfor Kiøbenhavn: 1.) Ingen Sygning mane opføres paa Broerne eller i forstæderne, forinden Demole rings Commissionen har giennemfeet og bifaldet Teg ningerne dertil. 2.) Alle Comter af grundmu rede Bygninger, hvad enten de igienstaaende Rudera beboes eller paa anden Maade afbenyttes, eller ikke beboes og afbenyttes, skal inden udgangen af Maj 1811 vyddeliggiores. 3.) I det enkelte Tilfælde, hvor en Undtagelse maatte findes nødvendig, mane Demoles rings Commissionen i Forbindelse med Erstatnings: Commissionen sege underhaanden at treffe Accord med den vedkommende Eier om den Gotgiørelse, han treer at kunne giore Fordring paa." Cancellie Pl. (Resol. 5 Maj), for Danmark og Norge, som indeholder Bestemmelser, betreffende fængslig Anholdelse af saadanne Forbrydere, der ere under den criminelle Lavalder. p. 149. 1.) Det Pl. om Forbryd. under crim. Lavalder. 1-3§. 1.) Det skal paaligge Øvrigheden at serge for, at 11 Maj. Forbrydere under den criminelle Lavalder, naar Sagens Natur fordrer, at de maae holdes i Arrest, blive, faavidt Fængslernes Indretning tillader det, afsondreds fra ældre, grove og fordærvede Forbrydere; at de holdes reenlige, og at der gives dem Leilighed til, under Ops figt, at forstaffe ffy den fornødne Bevægelse. 2.) De Born, hvis forbrydelse ikke er af det farligere Slags, og ei heller qvalificerer dem til haardere Straf, end Riis, skal, naar Undersøgelsen af deres Brøde er tilendebragt, og denne ikke giver Formodning om, at de have begaaet flere eller grovere Forbrydelser, end den, hvorfor be sigtes, udlades af Arresten, og overleveres til deres Forældre, eller dem, hos hvilke de tilforn have haft Op. hold; men naar dette sidste af een eller anden Aarsag ans sees betænkeligt, skal saadanne Børn af Øvrigheden eller Fattigvæsenet hensættes til Pleieforældre, hvilke skal have Tilsyn med dem, indtil Dommens Assigelse eller Epecus tion. 3.) Den under No. 2 anførte Bestemmelse kal ogsaa giælde, naar Børn ere implicerede med andre Personer, hvis Forhold eller Forbrydelse maatte kræve bidtløftigere Undersøgelse, end Børnenes, med mindre Sagen er af den Beskaffenhed, at den kan afgiøres ved ummatie Proces. Gen. Postdirections-Pl. (Resol. 10 Maj) 15 Maj. ang. Forhøielse i Vognmandstaxten indtil Maj Maanebs Udgang 1811, og om 17edsættelse i Vægten ve pakkepostens Befordring, samt at Khavns Vogns mandslaug indtil videre ikke skal afgive Befordring andensteds hen, end til Poststationer og Steder over 2. mile fra yen. p. 150. 1810, Forandret ved Pl. 7 Febr. 1811. cft. Pl. 19 Maj Gr. 3 Pl. om Vognmandstaxten &c. 15 Maj. Gr. I Betragtning af, at Bestefoder og alle de til Vognmandsbrug henhørende Reqvisiter, siden den ved Resol. 4 Dec. (bekg. v. Pl. 7 Dec.) 1809 bevilgede Forhøielse i Vognmandstaxten, endnu betydeligen ere stegne, og med hensyn til, at Vognmændene i Ribe og Rolding, naar de afgive Befordring til de nærmest liggende Stæder i Hertugdømmene, lide ved at Fragten og Drikkepenge ikkun betales i danse Courant; har Kongen, pac General Pestdirectionens Forestilling, resolveret saaledes: Det bifaldes, at Taxten for Befordring med de anordnede holsteenske Vogne og med Forspændsheste mane, fra den Tid denne Resolution paa ethvert Sted vorder kundgiort og indtil Maj Maaneds Udgang 1811, forhøies for Riobenhavn til 1 Rdlr 3 Mk pr. Miil, og for de øvrige Stæder i Danmark, hvorfra Befor dring afgives, til 1 Rdlr 2 ME pr. Miil for hvert Par Heste, samt for de mindre Postvogne og Estafetter til 1 Rdlr 1 Me pr. Miil, og at Fragten for Retour, efter Resol. 4 Dec. 1809, betales med Deel af den saaledes forhøiede Taxt. At der for Befordring fra Ribe og Rolding til noget Sted i Hertugdommene mane betales I Me mere pr. Miil, end for anden Befordring fra disse Kiebstæder, samt at de Reisende, som afbenytte saadan Befordring, stal paalægges at give Postkartene de bestemte Drikkepenge af 8 St. pr. Miil, hvilke efter Fr. 27 Jan. 1804 seal betales paa Ankomststedet, i Slesvig-Holsteens Courant. Ligeledes har Kongen resolveret: At den Vægt, som Vognmændene skal paatage, naar de befordre Pakkeposten med holsteenske Vogne, maae indtil videre nedsættes til 800 Pund, og paa de mindre Vogne til 700 Pund, ligesom med Ertra Post, og at for hver 100 Punds Overvægt maae ligeledes indtil videre gotgieres 12 St. pr. Mil. Endelig har Kongen bevilget: At det, saalænge indtil Kiøbenhavns Vogns mandss Pl. om Vognmandstaxten it. mandalaug igien bliver fuldtalligt, eller erholder fan 15 Maj. mange Intereffentere, at Gen. Postdirectionen sienner, at den fulde Befordring af disse kan præsteres, maae være Directionen tilladt at indskrænke den Befordring, som Vognmændene fra Kiøbenhavn skulde afgive, blot til Poststationer og den længere Vei: Befordring over 2 Mile. (See Pt. 28 Jul. 1810). Fr., for Danmark og Norge, at alle pri 15 Maj. vate Forsørgelses- og Understøttelses-Selskaber stat være underkastede Tilsyn af en Committee. Cancel, P. 152. Neiere bestemt ved Pt. 30 Nov. 1810. Gr. Endskiont Oprettelsen af den under 11 Dec. 1795 confirmerede, og med Kgl. Garantie forsynede, almindelige Forsørgelses-Anstalt, hvorved mange Slags Livrenter og Overlevelses Renter, samt Forventninger (*) paa Pengefummer, som kun eengang udbetales, kan fors fikkres, giør de fleste andre private Selskaber af den Natur overflødige, ere dog siden den Tid mange fremftanes be, hvoraf adskillige aldeles ikke have været byggede paa rigtige Beregninger, men tvertimod været forbundne med Penge-Tab, og skuffede Forhaabninger for Deeltagerne. For i Fremtiden at forebygge dette, befales følgende: 1.) Alle Forsørgelses: og Understøttelses-Sel Faber, af hvad Navn nævnes fan, som ere eller vorde oprettede, faasom: Pensions, Enke og Liig-Kasser, Lade nes, Livrente, Etablerings- og Paaklædnings- Selskaber, eller hvilket andet Diemeed dem maatte tillægges, skal oære underkaftede Tilsyn af en af Kongen dertil beskikket Sommittee. 2.) Dette Tilsyn skal ikke gaae ub paa at forbyde disse Indretningers Iværksættelse effer Webs (*) Samt. af Frr. faaer, ved en Tryffcil: Forrentnins ger (csv.). Fr. om pr. Forførgelses-Selskaber. 2-6 §. 15 Maj. Vedblivelse, men at planerne til eller Lovene for dem stal af bemeldte Committee noie undersøges og prøves. 3.) Naar denne Undersøgelse er skeet, meddeler Com mitteen Planens forfatter eller Selskabets Bestyrere fin Bedømmelse derover. Og for at Almeenheden kan erfare Indretningens Værd, skal denne Dom strax be kiendtgiores af Committeen i de offentlige Tidender; sued mindre det er et begyndende Selskab, hvis Stifter ikke agter at udføre Forslaget, naar Committeens Dom gaaer det imod. Desuden skal Bedømmelsen, hvad enten Indretningen allerede er i Birksomhed, eller først skal bes gyndes, af Bestyrerne besørges indført i ethvert Epem plar af Planen eller Lovene, strap efter Titelblabet. 4.) Enhver Forandring, som giøres ved en saadan Plan eller saadanne Love, efterat de ere prøvede af Com mitteen, sal strap anmeldes for samme, for at dens Dons ogsaa derover kan erholdes, og paa den befalede Maade offentliggiøres. 5.) I Følge foranførte skal, uden Undtagelse, enhver Bestyrer eller Stifter af deslige private Forsørgelses Unstalter, som ved Trykken eller pas anden Maade ere eller vorde offentligen bekiendtgiorte, eller hvori der indbydes til Deeltagelse, indsende til Committeen Planen og Lovene for Indretningen, ledsaget med en neiagtig Forklaring af de Grundsætnins ger, hvorpaa den er bygget, og de Beregninger, som ere lagte til Grund for de Fordele af Livrenter, Pensioner eller andre Forventninger (*), Selskabet lover Deeltagerne. Saa bør det og tillige oplyses, paa hvilken Sikkerhed og mod hvilken Nente Kapitalerne giores frugtbringende, og hvorledes de accummuleres. 6.) Skulde Commits teen finde Meddelelsen af flere eller andre Oplysnin ger nødvendig, ber saadanne, paa dens Forlangende, uvægerligen afgives. PL (*) Samt. af Frr. staaer, ved en Trykfeil: Sorrents ninger (cfr.). Pl. om Islandske Søepasse. Pl. ht ligesom de med Kaperbreve af Ad: 16 Maj. miralitets og Commiss. Collegium forsynede armerede Fartpier ved Fr. 9 Apr. 1810 ere fritagne for at er. hverve Søepas, saa vil Kongen end videre have be Sia be, der, til farten paa Island, ere forsynebe med Islandske Soepasse fra Rentekammeret, i Overeens stemmelse med Sr. 7 Mart. 1787, fritagne for at ers hverve det ved Fr. 9 Apr. 1810 befalede almindelige Soepas. Gen. L. Oec, og Cominerce Coll. p. 154. Admiralitets- og Commiss. Collegii Pl. (Nex 17 Maj. fol. 4 Maj) at Kongen (i Betragtning af Tidernes Rostbarhed, og ben lange Vei, som Heffingoers, Dragées og Rigbenhavns Lodser have at reise til deres giem, naar de have lodset Elibe fra deres Lodss Station til en anden) bar, paa Admiralitetss og Commiss. Collegii Forestilling, resolveret: at de ovennævnte Lodser skal være berettigede til foruden hvad som allerede er dem tilstaaet i Lodshyre og Ætmaalspenge af dem, be have ledfet, at fordre og oppebære I Rdlr i Reisepenge til deres Ziem, efter enhver af dem fulbendet Lobss ning fra Helsingøer til Kiøbenhavn eller Dragee, eller og fra eet af de to sidstnævnte Steder til Helsingøer. p. 155. - Admiralitets- og Commiss. Collegii Pl. (Re: 17 Maj. fol. 5 Maj) at Kongen, paa Admiralitets og Commiss. Collegii Forestilling, har bifaldet: at Kiøbenhavns Lod.. fer indtil videre maae nyde af alle fremmede og indentigfe Coffardieskibe, som ere over 4 Læster drægtige og udgaae fra Khavn uden Lods, en Kiendelse eller Afgift af 2 Skilling pr. Commerce-Left. p. 155. Gen. Toldkammer-Pl. ang. en nye Bræn 17 Maj. deviinsprovers Indførelse ved Told- og Consumtionsvæs fenet i Danmark og Norge. p. 156. XV Deel. m Ron Pl. om en nye Brændevinsprøver. 17 Maj. Kongen har ved Resol. 16 Jan. bemyndiget Kamret til at indføre en nye Brandeviinsprøver ped Told og Consumtionsvæsenet i Danmark og Norge, i hetken Henseende de her vedføiede Tabeller træde iste denker dem, som ere anførte i 361 og 366 §§ i Told-Fr. 1 Gebr. 1797- Tarif for Indførsels og Transittold efter Toldforordningens 361 §. Af Druebrændeviin svares efter Forordningen af 17de Dec. 1794 for Pot Spiritus 12 St., altsaa Da den aff Styrke efter her Spendrup ficos bolometer fearer Ors Trans indeholder boved eller 240 Votter Judførselstold fit: told Grader Spiris Band for Spiri tus tus 8 HP 120 Pott. 15 Rd. St. 8/2 1234 15 = 45: 8 127 15: 90 = 8 % 22 131 16 = 39 = 9 46. 7135 16 = 84 = 9/ 27 138 17 = 33= 48 F. 9 142 17 = 78 = 9% 39 146 18 = 27 = IO 150 18 = 72= 10%

153% 19 # 21 10%// 12 157 19 * 66 - 101 Da den af Styrke efter det Pl. om en nye Brændeviinsprøver. 527. 1810. foarer i Ops Trans 17 Maj. fpendrups indeholder hoved eller fe Alcos 240 Potter Indforselstold fit: told holometer Grader Spiri- Band for Spiri tus tus 21 1614Pott. 20 Rd. 15 St. 10% II 165 20 60 = II 21683 21 = 9 * 11 32172 21

  • 54 =

II 176 22 " 3 = 12 180 22 = 48 = 12 12 12 alt 183 22 93 = 48 6. 1020 3187 23 42 > 191 23 87 13 3 195 24 3 36 = J3 198 24

8[

[redigér]

13/1/2 202 25 = 30 $ 13 206 25 = 75 = 14 7 210 26 24 = Under 8 Grader behandles som 8 gradigt og over 14 Grader som 14 gradigt. Mm 2 2(f Pl. om en nye Brændevinsprøver. 7 17 Maj. Af Kornbrændeviin og Genever. Indførselstold af 1 Pot Transittold Grader i Kiøbenhavn udenfor Siebenbrun 8 5 St. 4 Sf. 8 5 = 5 = 4 = 84 5t 6 4 = 9* 6% 1410 F 4/ 9/ 6 4% = 9% 6 = ·4% = 10 6% = 5 1 St. 10% .6% = TO 7 5 / 102 7%= 5 on fore II 7 = 5 II 7 5%

11 7 > 5% J 112 = 5 = 12 8 6 Under 8 Grader behandles som 8 gradigt og over 12- Grader som 12 gradigt. I Pl. om en nye Brændevinsprøver. Tarif for Indførselsconsumtionen efter Toldferordningens 366 §. Af Kornbrændeviin og Genever fra Hertugdommene. 17 Maj. Af 1 Pot i de andre dan- Grader Kiøbenhavn ske og norske Stæder 8 4. 3 Sf. 8 41 3 8 4 31 8 40 = 33 9 4/ 3 .9 5 3 9 5 = 31 9 5 2 10 51 10%/ 3 3 31 10 50 4 IJ 5%% 4/ P JI 63 435 = 'II! 6/23 41 = II. 6% 432 = I2 6 4/2 Under 8 Grader behandles som 8 gradigt og over 12 Birader sem 12 gradigt. Mm 3 Af Pl. om en nye Brændeviinsprøver. 17 Maj. Af Kornbrændeviin og Genever fra Danmark eller Norge, samt af vestindisk Rum. Af 1 Pot i Grader i de andre dan: Kiøbenhavnske og norske Stæder 8 4. Cf. 2 Sf. 8 4 2

8 4% • 2 8 2 * 9 3 9 31 = 9 3 94 3 IO 5 31 10 31 10%// 5 3 10% 53 31 II 5/1/1 3 II/ 5% 3% II 5% = 3 II 5 = 3 12 6 4 Under 8 Grader behandles som 8 gradigt og over 12 Grader som 12 gradigt. Til Pl. om en nye Brændevinsprøver. Til Efterretning ved Consumtions Giengivelse. Gotgierelse for I Pot af 17 Maj. i Grader i de andre Siebenbaon Stæder 74 37 @t. 27 St. 7 3% * 2 21 7 3 2 6% 24 6/2 3 6 3 - 21 9 onfet 5 3 23 $ I 5 5% 2 .. I 2 = 12 42 IN 4 4 en vo 2

I I For Brændeviin under 4 Grader gives ingen Gote giørelse. Mm 4 Justits: Pl. om en nye Brendeviinsprøver. 17 Maj. Justitsraad 217üllers forbedrede Brændeviinsprøver og Destillateur Spendrups Alcoholometer sammenstillede Daa Müllers Grad 2 34 4. i Grademaal. er paa Spendrups Grad 5 6 6 / 3 = 6% $ 5 7 6 8. 7 8 8 9\ 9 9 IO IO II 10 I2 10 13 II 14 11 J5 11/ 16-17 18 I2 19 <-20 12 21 22 12 23 24 12 2527 13 2830 13 31 34 13/ 35 39 13% 40 Gen. Pl. om Pakkepositaxtens Forhøielse. Gen. Postdirections: Pl., hvorved der faste 19 Maj. fettes en Forhøielse i fragten for Gods, Banksedler og Reisende, som befordres med Pakkeposten i Danmark, samt for Reisende med Postkareten mellem Khavn og Helsingser, fra i Jun. 1810 og indtil videre. p. 164. Forandret ved Pl. 16 Febr. 1811. Gr. Som en Følge af, at Kongen, ved Resol. 10 Maj (bekg. ved Pl. 15 Maj) 1810, har forhøiet Taps ten for al Vognmandsbefordring i Danmark indtil Maj Maaneds Udgang 1811 2., har Han endvidere befalet følgende: Fragten for det Gods, som forsendes med Pakkes posten i Danmark, skal fra T Jun. 1810 og indtil videre forhøies saaledes, at Fragten for bemeldte Gods bliver at erlægge med det dobbelte af hvad der i Pakkeposttaxt 23 Febr. 1788 er fastsat. Fragten for Banksedler, som af Private forfendes med Posterne i Danmark, skal fra samme Tib af og indtil videre forhgies saaledes, at 12 og 8 Skillings Sedler skal betales efter den almindelige Vægt Taxt; Banksedler paa 50 og 100 Rdlr med 50 Procent eller det halve mere end hidtil, og Banksedler paa 20, 10, 5, 2 og 1 Rdlr med det dobbelte af den nu bes stemte Taxt; dog at Fragten for Breve, som kun indeholde fra 1 til 50 Rdir, forbliver uforandret, forsaavidt de ikke bestaae i 12 og 8 Skillings Sedler, paa hvilke Vægt Tar ten skal anvendes, samt at mindre Sedler, naar de blot ere vedlagte større til at fuldstændiggiore den forfendende Sum, taxeres lige med disse. Endeligen skal Fragten for Reisende, som følge med Pakkeposten i Danmark, for orenmeldte Tid forboies til 48 St. pr. Miil, og med Postkareten saaledes, at der skal betales: Mellem havn og Helsingser, indvendig 4 Rdir, udvendig 3 Rdlr; Mellem Khavn og Hirschholm, samt Helsingser og Hirschholm, indvendig 2 Rdlr 3 Mk, udvendig 1 Rdlr M m 5. 4 Me; Pl. om Pakkeposttaxtens Forhøielse. 19 Maj. 4 M; Mellem Khavn og Lyngbye, samt Hirschholm eg Lyngbye, indvendig 1 Rdlr 2 Mk, udvendig 5 Mk; Mellem Gelfingser og Lyngbye, indvendig 3 Rdlr, udvens dig 2 Rbir 1 Mt 8 St. 22 Maj. 25 Maj. 28 Maj. Pl. ang. Forlængelse af Tilladelsen til at udføre Bornvarer fra Hertugdommene. p. 165. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 15 Maj) at intet Skisde paa Huse eller Gaarde, belig gende udenfor havns Vesterport, maae læses i Retten, forinden der er fremlagt Attest fra Rodemesterne og Lygtevæsenets Kasserer om, at den ved Rescr. 20 Mart. 1801 befalede Refusion af de medgaaende Omkostninger til Vesterbroes Belysning er erlagt til Lygtevæsenets Kasse; dog at der for disse Attesters Meddelelse ingen Betaling gives af de Vedkommende. (See Pl. 28 Maj 1810). p. 467. Naadstue-Pl. (Rescr. til Khavus Magistrat 17 Mai) om Seisder paa Bygninger i Khavn og udenfor Portene. p. 468. 1.) Bed ethvert Skigde paa Bygninger i havn, som indleveres til Læsning i Retten, skal det følge en Attest fra Brand commissionens Secretair om, at de ved Brand-Fr. 1 27ov. 1805. 45 befalede 2randredskaber haves ved Stedet, som bortftiodes. 2.) Bed ethvert Skiove paa Bygninger udenfor Khavns Porte, naar det indleveres til Læsning i Retten, skal der tillige følge Attest fra vedkommende Rodemester og Brandcommissionens Kasserer om, at den ved Refte. 22 Oct. (bekg. v: Pl. 29 Oct.) 1802 samt senere Resol. 8 17ov. 1805 og 26 Aug. 1809 befalede Refufion af de Udgifter, som medgase aarligen til Brandvæsenets Ind- Fetning og Vedligeholdelse paa Broerne, er, for saavidt den er reguleret til Indkrævning, bleven erlagt. 3.) Des= Pl. em Sfieder p. Vogn. i Khn. 3 §. Destige Attester, i ethvert af de ommeldte Zilfelbe, fial 28 May af Webkommende medbetes uden Betaling. Taxt, hvorefter Gebyrerne af Expedition 2 Jun. merne ved Generalcommissariats Collegium fea 1 Jan. 1810 af al criagged. Gen Commiss. Coll, p. 178. Rang 3rd Classe Papir. Sportler. Taarupenge Norte 2. Cadet Corpo Deel, ifølge Fr. 21 Oct. 1803. Slackams meronden Belobet e va 2den Claffe. Er Sen. Feltwarfchals Bestalling weltmarschals. Generals !!!!! I - - Geit. Prentenants Gen. Majore 3die Elaffe. Oberftes Gen. Adjutants Sen.varreerwest. virk. Gen. Audit. Gent. Krigscom mifærs 4de Classe. Oberststeutenants Gen. Adj. Pieuten. Gen. Avarterm. Vieutenanto Rod. B. No. No. No. 1se. d. 8.1 100 118 100 135 F 11001138) 80 110 43 3 30 501 418 418 50 50 418 50 4.8 254 48 40 254 48 25+ 48 334 48 334 48 100 138 ICO 138 100 $ 100 F 100 3 30# 30 50 418 IOU 30 100l : 30 24 $ 40 So 110+8 F 241 No 110148 24 3 40 Botic 48 80 24 So 10 45 80 24 40 70 96 $ 20 48 35 221 48 70 96 = 20 48 35 221 +8 $ 70 96 9 70 96 20 48 20 35 221 35 48 221 148 60 72 F 30 184 60 77 30 184 30 184 50 63 48 48 25 153 50 63 48 s 25 153 5 So 23 3 48 25 153 50 14 48 25 155 $ 50 63 25 153 tital. Sen. Audit. ste Claffe. Motors Over Adjutants Ov. Qporteermest. 6te Claffe. Stirme. eller Capt. Divisions: Adjut. Div.parteermest. Ov. Kriodcommiss. Oversuditeurs. 60 77 $ virtel Krigsraads 50 63 48 25 753 20 120 28000 2992 + 2 annan & *** 7de Classe. titut. Krigerands 40 +9 ade on 9de Claffe. - Krigscommifærs Sekretærs For civile Betiented Embeds Bestallins Baar Gagen er fra 30 Krigs Afessors. 30 38148 33 48 30 38 48 8 48 15 92 8 45 15 92 $ 848 15 92 ger erlægges: 51 til 100 Nd. incl. 4 101 200 - 8 5 48 T! 2 2 43 201300 - 12 16 48 12 48 25 48 37 48 30% Taxt f. Gebyrer v. Gen. Commiss Jun. Slatkams mers Fonden Haar Gagen er fra 30 til 40 Nd.incl 401 $ 500 - auto Papir. $ Sportler

              • Taarnpenge

16 21 4 27 20 24 32 48 Deel, ifølge Fr. 21 Oct. 1803 Belober No. No. B. Rd. Rd. Rd. B. D = 3 8 Rd. k. 50 48 6 IO 63 $ $ 12 75 48 48 14 88 48 = 48 16 100 48 II 18 114 12 20 126 500 $ 600 601 # 700 28 701 - 32 801 $ 900 - 36 40 38 901 = 1000 Baritions Datent for en Gouverneur - - - - for Commandanten i Khavn, paa Kron borg. Rendsborg, Glückstad, Fredes richssteen og Fres derichsstad for andreComman Danter for en Regim. Chef - for Chefen forGen. diuraut Stoben for Ebefen forGen. Qoarteermesters Stabett Facultas restandi Et Testament pa naar det tiftangg for modererede Ges borer, da erleece, som for en Devils lina nock Testament En Bevilling En norf Dito Et nor Testament med modererede Ges byrer, aefem for en norf Bevilling Venia ætatis Norsk Dito Giftermaals Concess fion Mor Dito En Afffred En Depeche Et Reisepas - - Hvervi Pezent - Etifte Kommissos rian 13 27 G 50 14 2 48 3 25 48 9 I 48 2 16 48 80 48 96 48 4 9 80 $ 48 2 96 48 4 9: 80 $ 148 2 96 48 50 63 48 20 26 14 48 48 25 10 So 153 48 20 26 I 48 548 2 16 48 10 63 43 I 48 2 16 48

1 48 2 18 48 I 48 2 18 48 5 I 3 16 48 48 2 18 48 I 48 2 16 48 45 2 18 48 5 48 6 1 48 48 6 548 48 6 Raad Pl. om Demarcat. Linien v. Khn. Raadstue Pl. (Cancellie-Br., i Følge Kgl. 6Jun. Befaling, til Khavns Magistrat 2 Jun.) om Demarcati onslinien (*) udenfor Khavns Porte. p. 469. Gr. Da det ofte indtræffer, at mange Beboere uden for Khavns Porte begynde med at bygge, uden dertil at have Tilladelse, eller uden at holde sig de sædvanlige For pligtelser efterrettelige, og stedse undskylde sig med, at være uvidende om, hvor den egentlige Demarcations-Linie gaaer; faa bliver herved til Efterretning for alle Vedkommende følgende bekiendtgiort: Demarcations: Linien udenfor Khavns Porte gaaer fra den Groft, som ligger udenfor det gamle Pests huus, langs denne 1300 Alen herfra i lige Linie til Falkoneeralleen, der hvor Veien beier sig, og derfra langs Jagtveien forbi Vibenshuus i lige Linie ned ad samme vei til Stranden; hvorhos det er fastsat, at Ingen indenfor denne Linie bør bygge uden efter de Bestemmelser, form pl. 11 Mai 1810 byder, og de, som vil bygge i en Afstand indtil 1000 Alen udenfor denne Demarcations: Linie, mane først angive Pladsen og Bygningsmanden for Rommissionen, som er nedsat til Sorstædernes De molering, og forvente Sammes Resolution forinden de begynde paa Bygningen. I øvrigt er det, for endnu ty deligere at underrette Forstædernes Beboere om den forannævnte Demarcations Linie, befalet Kommissionen, at lade paa alle Bugter af Linien opsætte Pæle med Paaskrift: ,,Demarcations:Linie. Admiralitets- og Commiss. Collegii Pl. (Nes 7 Jun. fol. 30 Mai) at Kongen har forundt Cyborgs Lodser, foruden den reglementerede Lodshyre, 24 Skil. Dansk i Reisepenge til deres Hiem, for hver Miil fra det Sted, (*) 3 Gamt. af Fer. staaer, sed en Trykfeil: Renovas tionslinien. Pl. om Reisepenge f. Nyborgs Lodser. 7 Jun. 8 Jun. 13 Jun. Sted, hvortil de lodse, naar Hiemreisen skeer fra en dansk Provinds, og 48 Skil. danske for hver Miil, naar Hiems reisen foretages fra et Sted i Zertugdommene Slesvig eller Holsteen. p. 166. Naadstue-Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 29 Mai) om en Födsels:, Dødsfalds: og Vielses-Protocol for den jødiske Menighed. p. 470. 1.) Bed den jødiske Menighed i havn sal der holdes en Protokol, hvori skal indføres alle indtreffende Fødsler, Dødsfald og Ægtevielser i Menigheden; og skal det til den Ende være Pligt for enhver, under 25 Ndirs Mulet, inden 24 Limers Forløb at anmelde Dødsfald og Wgtevielfer, samt inden 14 Dage Fødsler, for den Person, der fører Protokollen. 2.) Det mane være tilladt dem, der have Anmeldelser at giøre om saadanne Ministerialier, som ere indtrufne før denne Indretning, at lade disse indføre i en ligeledes dertil indrettet Proto=

  1. ol; og maae saadanne Declarationer, naar deres Rigs

tighed desuden, under Eeds Tilbud, attesteres af 2de Personer, der kiende Declaranten, tillægges Troværdighed, indtil deres Urigtighed bliver beviist. 3.) Menighedens juridiske Consulent, Landsoverrets: samt Hof: og Stadss rets-Procurator Delbanco, made antages til at føre be melbte Protocol, imob at nyde i Betaling 1 Rdie for hver Copulation, og 3 Mk for hver Fodsel eller Dødsfald, dog at intet erlægges af dem, der fra Repræsentanterne medbringe Attest om, at de ere uformuende. Naadstue Pl. (Cancellie Br. til Khavns Magistrat 9 Jun.) at ligesom det ved pl. 21 Apr. 1809 er bekiendtgiort: at intet nyt Garverie i Khavn made ans lægges, forinden Cancelliets Samtykke dertil er indhentet, saaledes maae ei heller noget Anlæg af Garverier eller andre Indretninger, der afgive stinkende og for Sundheben skadelige Affald, see paa Khavns Grund uden: for Pl. om Garverier. for Portene, forinden Cancelliets Samtykke ogsaa 13 Jun. dertil er erhvervet. p. 471. Cancellie-Pat. ang. nordamericanste Stibes Af 15 Jun. viisning fra Havnene ved Husum og Tonningen (for at afværge Snighandel med Helgoland). p. 167. Pl. betr. Oprettelsen af en Ertrapoststation i &y: 15 Jun. gumkloster. p. 168. Pl. at Kongen efter Omstændighederne har 16 Jun. fundet fornodent at befale: at for Skibe til Sarten paa Færserne og Grønland skal udstædes Soepasse igiennem Rentekammeret efter samme Bestemmelser, som ved pl. 7 Mart. 1787 og 2 §i pl. 22 Apr. 1807 ere anordnede for de islandske Seepasse. (See Pt. 25 Jun. 1810). R. Kammer. p. 169. R. Kammer Pl. (Resol. 11 Jun.) at til Gotgió: 16 Jun. relse for Riørfeler, som fra 1 27ov. 1807 til 31 Dec. 1808 ere præfferede til militaire Tieneste, bliver, i D- vereensstemmelse med Fr. 22 Sept. 1808, af alt saavel privilegeret, som uprivilegeret Hartkorn, i Danmark, Bornholms Land undtaget, med Julii Qvartals Skatter 1810 at udrede 64 Skil. pr. Tønde Ager og Eng, og 32 Stil. pr. Tønde Skov og Molleskyld. Og kan derefter Vedkommende, som have præsteret bemeldte Kierseler, vente sig den dem for samme tilkommende Gotgiørelse udbetalt i Følge den Foranstaltning, som fra R. Kammeret i saa Henseende skal blive føiet. p. 170. Cancellie-Pl. for Norge (Resol. 10 Jun.) at 22 Jun. Haandværkerne ved den Torske Artilleriebrigade maae, uden Hielp af Svende og Drenge, i deres Fritimer are beide med egne hænder for alle uden forskiel; dog maae de ikke arbeide i Guld og Sólv, ei heller mane de af bem, fo have lært Muurmester-Professionen, opføre nye Skorstene i Kiøbstæderne, eller de, som have lært Bedker= Pros Pl. om den N. Artil. Brig. Haandværkere. 22 Jun. Professionen, forfærdige hele, halve og Sierding-Tons der. p. 171. 22 Jun. (†) Brand-Commissions-Pl. ang. Brand- Corpsets Personale i havn og forstæderne, dets Rettigheder og pligter. Pat. 1.) Den Løn eller Douceur, som de ved Brandcorpset staaende Premier og Second Lieutenanter samt Overbrandmestere ere ansatte til, ved Begyndelsen af Aaret 1810, skal fremdeles udbetales dem for deres Bersoner, uden dog ved deres Avancement til en hoiere Claffe at blive foroget, forinden de have opnaaet Capitains Charge, i hvilket Tilfælde de skal tiltræde den dem i denne Qualitet tilkommende Gage; men derimod skal alle andre, som i fremtiden avancere til Overbrandmestere, Second eller Premier Lieutenanter, aldeles ingen Løn eller Douceur nyde, forinden de indtræde i Capitains Classe. 2.) Det, som Tid efter anden af den nu i alt til Stadens 6 Branddistricters Premier og Second Lieutenanters samt Overbrandmesteres Lønning eller Douceur aarligen udbetalende Sum fan bespares, skal efterhaanden fordeles paa Vice:Brandmajoren, begge Meddirecteurerne og de 12 Districts:Capitainer i Staden saaledes, at haar Kassen befindes at spare aarlig 90 Mir, fal, fra det paas følgende hele eller halve Aars Begyndelse, Vice-Brandmajoren, begge Meddirecteurerne, samt den første af de 6 ældste Capitainer, tildeles hver et aarligt Tillæg af 20 Noir, og den første af de 6 yngste Brandcapitainer 10 Rdir; og naar den aarlige Besparelse atter er forhøiet med en faas dan Sum, at bemeldte 5 Officerer, samt den anden af de ældste og den anden af de yngste Capitainer kan face et lignende Tillæg, sal saadant stee, og dermed fortsettes, hvergang Besparelsen stiger til en passende Sum, der paa ovenmeldte Maade kan deles, alt indtil samtlige berørte Officerer have erholdt saadan Forhøielse, at deres Gager Pl. om Khavns Brandcorps. 2-5 §. 4.) udgier aarlig for Vice-Brandmajoren 600 Ndir, første 22 Jun. Meddirecteur 400 Rdlr, anden Meddirecteur 300 Rdir, enhver af de 6 ældste Districts. Capitainer, 200 Rdlr, og enhver af de 6 yngste Districts Capitainer 100 Rdir. 3.) Det, som Tid efter anden, af den nu i alt til Lens singer eller Douceurer for Lieutenanter og Overbrandmestere paa Khavns Broer eller i 7de Brand: Dis strict aarlig udbetalende Sum, kan bespares, skal efterhaanden fordeles paa sidstnævnte Districts 2 Capitais ner saaledes, at naar Besparelsen er voret til 30 Rdlr aatlig, skal paa lige Maade, som er bestemt for Stabens Brand Officerer, den første Capitain deraf have et aarligt Tillæg af 20 Rdtr, og den sidste af 10 Rdlr; og med dette Tillæg fortsættes, saa ofte Besparelsen forhsies aarlig med 30 Rdlr, alt indtil begge Capitainerne have naaet ben for hver især bestemte Gage, nemlig for den ældste 200 Ndir, og for den yngste 100 Rdir aarlig. Saavel de for nærværende Tid ansatte Overbrandmes stere ved Qvæsthuus, Toihuus:, Gammelholms:.. Tyboders store og Laboratorii-Sprøjten, som de, der for Fremtiden efter disses Afgang ansættes som Overs brandmestere ved bemeldte Spreiter, seal, uanseet hvad ovenfor er bestemt, nyde den for enhver bestemte Douceur, 5.) Brandkorpsets Zedbrydnings- og Reserve-Mands tab, Straalemestere, Assistentere og Brandfrende, forsaavitt disse ikke høre til Landmilitairs eller Søe Etaten, skal (med Undtagelse af den Tieneste, som giøres ved de aarlige Brand Inqvisitioner, hvorfor det dertil brus gende Mandskab betales som sædvanligt) for Fremtiden giore Tieneste ved Brandkorpset, uden at erholde den ved Brand: Fr. 1 170v. 1805. 50, 56, 89 og 90 § bes fremte Betaling, hvorimod disse Claffer, som hidtil, skal have Udgang til de ved 136 og 138 § udsatte Belønnin ger, og i paakommende Tilfælde tillige til den ved 139 XV Deel. Nn tile Pl. om Khavns Brandcorps. 5-7 §. 22 Jun. tilstaaede Omsorg; hvorhos den, der saaledes engang ved Corpset er anfat, ikke derfra skal udtages til nogen borgerlig militair Tieneste, naar han ferst er bleven Assistent eller Straalemester; men være berettiget til med lige Modification og Friheder, som det ved Borgervæbnin gen ansatte Mandskab, at vinde Borgerskab i den Profess fion han har lært. 6.) Istedenfor de 832 Rdlr, som Brandmajoren, i Følge Resol. 18 Oct. 1805, aars ligen har faaet udbetalt af Brandkommissionens Kasse til Værkgesellernes Lønning, samt de 43 Rdlr, som disses Formand have modtaget aarligen, som en aparte Douceur, skal Brandmajoren nu fra Begyndelsen af Uaret 1810 og fremdeles, i Betragtning af at Værkgesellernes Antal ikke kan være mindre end 200 Stkr, udbetales aarlig. 1200 Rdlr, som Løn for Værkgesellerne, uden at disses Formænd, samt øvrige Under- og Reserve. Værkges feller, skal nyde videre Betaling for deres Tieneste saa vel i Ildebrands Tilfælde, som ved Prøver, Mynstringer, Øvelser og alle andre Leiligheder, eller for deres øvrige personlige Arbeide ved Sprøiters og alle andre Sluknings- og Rednings. Redskabers Eftersyn, Behandling og Istands sættelse; dog bliver det en Selvfølge, at beres udlæg for Materialierne til de mindre Reparationer, som ved Spreis ters og Redskabers Brug maatte blive øieblikkelig nødven dige, erstattes dem, efter billige og af rette Vedkommende behørigen attesterede Regninger. 7.) Lønnen for Brandkorpsets egentlige Tambour i Staden skal fra 1810 Aars Begyndelse og fremdeles aarligen være 30 Rdir, Reserve-Tambouren 15 Rdlr, og den aarlige Løn for hver af de 6 Tambourer pas Broerne i 7de Brand District 15 Rdlr, samt for hvert af Brandkorpsets 6 Budde i Staden 36 Rdlr; imod hvilke Lønninger samtlige Tambourer og Brandbudde uden videre Betaling skal ved enhver Leilighed og til alle Tider forrette de dem GER. ved Corpset paaliggende Forretninger, Pl. om Posttaxt f. Ærroeskiebing. Gen. Postdirections: Pl. ang. en nye Post: 23 Jan. taxt for Breve til og fra rroeskiøbing. p. 172. Kongen har, ved en paa Gen. Postdirectionens Fos restilling afgiven Resol. 12 Jun. 1810, bifaldet, at der fra I Jul. 1810 oprettes i rroeskiøbing et Hoveds og regningsførende Postcontor saavel for Brev: som Pakkeposten for Postkassens Regning, og at de hidtil paa dette Sted erlagte Postpenge fremdeles skal betales paa saadan Maade, at Breve imellem Wrroeskiobing og Stederne i Hertugdommene kan, i fuldkommen Overeens stemmelse med Grundsætningerne i Brevposttaxten 28 Taxt. 1801, betales enten lige til deres Bestemmelse, eller til et underveis beliggende Sted, eller lades aldeles ubetalte; hvorimod Breve fra Wrroeskiøbing til Stederne i Danmark skal i det mindste betales til Svendborg, liges som Breve fra Danmark til Errøeskiøbing ikke maae betales længere end til Svendborg. Paa samme Maade seal Fragten for Pakkepostsager udredes. Ifølge denne Forandring fastsættes (siden Posten imellem Erroeskiøs bing og det faste Land skal gaae over Svendborg, og Afstanden imellem Ærroeskiebing og Svendborg er 3 Mile) følgende Miletal og Taxt for et enkelt Brev imellem rroeskiøbing 0g/77 Site PB. Aalborg = 51 Aarhuus Fladstrand Flensborg Frederiksberg 8806 9 35 23 Altona

54 Apenrade 29 Arensborg 54 Assens = 17 Bogense Bramstedt F 48 Vredstedt 38 Burg 3 55 Christiansfeld 22 Ebeltoft F 10 Eckernførde 1796 9558496079 og Elmshorn Eutin Mile L. F 51 50 33 (Hillerød) Friderichsstadt Frederiksværk Fridericia 32 7 43 7 7

23 6 Glückstadt F Grenaa Hadersleben 49* 8 $ IO 24 5 7 Sate

2 = 10 Ham . om Posttaxt f. Ærroeskiebing. 23 Jun. Mite Ls. Mile L. Hamborg Heide 54 9 Nysted 45 1/2 = 46% 8 Odense 12 3 Heiligenhafen 52 9 Oldenborg 511/0 8 Helsingør 32 7 Oldeslohe 3 51 8 Hirschholm = 29 7 Pinneberg 53\ 9 Hierring 581 IO splen 48 8 Hobro 44% 8 Præstø 37 Holbek 26 8 Preez 46 Holstebro = 9 Randers Horsens 28 Susum 42 Igehoe Kallundborg 32 Kellinghusen 49 Kiel 44 Kiøbenhavn 26 Kiøge 31 Kolding 20 Korsør 12 82729IOLOA 7 7 47\ 8 Rendsborg Ringkiobing s Ringsted M 41 41% = F 18 8 Ribe O 30 8 Roskilde M 22 8 Redby 48 7 Rudkiebing 6 Sarkiøbing 45 6 Slesvig 38 5 Segeberg 49 8 Lemvig 9 Skagen B II Lübek 53 9 Skanderborg = 32 8 Lütjenborg 48 8 Slagelse = 14 6 Lunden 44 8 Sønderborg 38 7 Lyngby 27 7 Sorg 16 Maribo 46 8 Stege 42 Meldorf 48 8 Middelfart 18 Stubbekiøbing Svendborg = 43 3 Natskou 50% Nestved 21 Neumünster 46 Neustadt 52 Nordborg Nordtorf

44% 268978 9 Sæby II Tøndern F 39 Tonning F 45 9 Ulgborg Wandsbek Warde 50% 8 54% 9 7 Nyborg 8 3 Veile 24 6 Npkiobing paa Viborg 47 9 Falster " 43 8 Vordingborg 39% 7 Ved denne Taxt udgaaer altsaa Erroeskiøbing. af den i Brevtaxt 28 Mart. 1801. 3 § No. 3 indeholdte Fortegnelse, og hører derimod nu til de i denne Taxts 1 § No. 2 anforte Steder. 3 alle øvrige Dele Nd= Pl. om Posttaxt f. Erreesfiebing. advides bemeldte Taxt og Pl. 20 Jun. 1809 til Erroes: 23 Jun. kiobing. Pl. at ligesom Kongen ved Pl. 16 Maj 25 Jun. 1810 har fritaget de Skibe, som til Farten paa Island igiennem Rentekammeret forsynes med Seepasse, for at erhverve det veb Fr. 9 Apr. 1810 befalede almindelige Soepas; faa vil han end videre have samme Fritagelse advidet til de Stibe, som til Sarten paa Særserne og Grønland ere, i Overeensstemmelse med pl. 16 Jun. 1810, igiennem Rente-Kammeret forsynede med Soepas. Gen. L. Oec. og Commerce-Coll. p. 175. Fr. ang. de Forholdsregler, som bør iagtta 25 Jun, ges ved Jorders Udstykning i Danmark, m. v. R. Kammer. p. 182. Gr. Da Kongen, saavel i Almindelighed, fem tile lige med hensyn til den nye Matrikulering af Jordeien. bomme i Danmark, finder, at de ved Pl. 2 Aug. 1786 og 26 270v. 1800 foreskrevne Forholdsregler for Jorduds stykninger behøve adskillige Tillæg og neiere Bestemmelser, og derhos anseer det tienligt, at alle Forskrifter, angaaende denne Sag, samles i een Anordning, faa blive herved fors nævnte Placater a Aug. 1786 og 26 tov. 1800 for Fremtiden ophævede, og derimod for Danmark følgende anordnet: 1.) Det skal fremdeles herefter være enhver Jordeier i Danmark forbudet fra sin Gaard eller nu under eet for Hartkorn staaenbe Jordlod at afhænde enkelte Styk: Fer, forinden samme ere ansatte til Hartkorn. Og bør altid ved udstykning af en Bondegaard, der er anfat for mere end 2 Tønder Hartkorn, til bestandig Bebligeholdelse med Bygning og Beboer blive en Hovedparcel med i det mindste saa megen Jord, som efter rigtig Tapering kan ansættes til 2 Tønder Hartkern, og ved Ud= Mn z ftyf= Fr. om Jorders Udstykn. i Dm?. 1-3 §. I 25 Jun ftykning af en beboet Jordleb af mindre Størrelse, end 2, men dog over een Tønde Hartkorn, der ikke er en Deel af nogen tilforn udstykket Gaard, en Hovedparcel paa i det mindste 1 Tende Hartkorn tilbage, med mindre alle Parcellerne af en slig Gaard eller Jordlob enten særskilt bebygges eller henlægges til forhen jordløse Huse, eller og Tilladelse haves til sammes Nedlæggelse og Anvendelse paa anden Maade. 2.) Naar derfor en Jordeier attraaer at afhænde enkelte Stykker fra fin Gaard eller under eet for Hartkorn staaende Jordlod, bør han forud anmelde faadant for Amtmanden, som, naar det er oplyst, at intet er til Hinder for Afhændelsen, meddeler dertil forelebig Tilladelse, dog under Forbeholdenhed af nærmere Approbation. 3.) Den Sælgende bliver derefter pligtig, forinden noget Salg fuldbyrdes, i Henseende til Hartkorns Ansættelsen, at lade samtlige fin Gaards eller fine under eet for Hartkorn staaende Jorder, af hvad Navn nævnes kan, opmaale og, under Bestyrelse af en Landinspecteur, paa samme Maade, som ved Fr. 23 Apr. 1781 i Henseende til Jorder, der udskiftes af Fælledskab, er befalet, ordentligen og lovligen taxere ved uvillige Mænd, som dertil af Retten udmeldes og siden inden Retten eedes ligen afhiemle deres Forretning. Dog skal det imo.) i Tilfælde at Jorderne allerede forhen i anden Anledning ere opmaalte og paa nysnævnte Mande taperede, være tilladt at lægge den saaledes allerede foretagne Tarerings Forretning til Grund for Hartkerns. Beregningen, dersom denne Tarerings Forretning ikke er ældre, end 6 War, eller egfaa Kieber og Sælger, endstient den er ældre, ere eenige i at antage den. Dg, som den Jordtarering, der nu fo retages i Danmark til en nye Matrikuls Forfattelse, vil ved Ansættelse af det nye Hartkorn blive fulgt uden Hens syn til de nye Tareringer, som i den Mellemtid, fra Matrikulerings Tareringen er fleet og indtil Matrikus len sluttes, for Udstykningers Skyld maatte vorde fore= tagne, Fr. om Jorders Udstykn. i Dmr. 3-4 §. tagne, saa skal det 2do.) ogsaa være Vedkommende til 25 Jun.. ladt, naar de Jorder, som attraaes udstykkede, allerede ere taxerede til den nye Matrikulering, da at lade det Hartkorn, som efter den nu gieldende Matrikul hviler paa samme, fordele efter denne Tapering, i hvilken Henseende Vedkommende paa Ansøgning kunne vente imod Betaling at blive fra Rentekammeret meddeelt Udskrift af Matrikulerings Tareringen over Jorderne, saaledes at de enten paa et Kort, som de til den Ende indlevere til bemeldte Kammer, erholde Taxerings Grændserne affatte og Taxterne antegnede, eller og at dem af de ved Matrikuleringen brugte originale Korter, forsaavidt de Jorder angaae, der agtes udstykkede, meddeles Eepie eller Extract. 4.) Efterat Tareringen er tilveiebragt, ber den Deel af Jorderne, som afhændes, af Landinspecteuren afsættes saavel paa Bortet, som paa Marken, og ansættes til Hartkorn efter det Forhold, hvori samme staaer til de samtlige Jorder og disses Hartkorn. Og ifald den Deel af Jorderne, som afhændes, agtes solgt i flere Lodder, bør hver Lod for sig afsættes paa Kortet og Marken, og sær Skilt ansættes til Hartkorn. Ingen Parcel, i hvor lider den end er, maae ansættes for mindre end Alb. Hart: 44 Forn, og i Almindelighed maae ved Hartkorns Ansættel sen eller Fordelingen ingen andre Broker finde Sted, end Alb., Alb. og Alb., da, hvor andre Breker derved. ville udkomme, disse vel, for Ordens Skyld, blive at ans føre i Landinspecteurens Hartkorns Beregning med deres virkelige Tal, men derhos tillige ved passende Forstørrelse eller Formindskelse bør reduceres til een af de nævnte zde Broker, dog saaledes, at derved ikke skeer nogen Forandring i det Hartkorns Beløb, hvorfor Jorderne hidtil samlede have staaet, thi, hvor saadan 'Forandring ikke paa anden Maade kan undgaaes, fordi en anden, end een af bemelds te zde Broker, haves under Hartkornets famlede Beløb, Mn 4 made Fr. om Jorders Udstykn. i Dmk. 4-6 §. 25 Jun, maae ved Fordelingen en slig anden Bret forblive i en enkelt af Parcellernes Hartkorn. Bed Udstykning af hovedgaards, Præstegaards: og andre Jorder, af hvilke Afgift efter Sr. 1 Oct. 1802 er beregnet efter Arealet, bør tillige denne Afgift fordeles paa Parcellerne efter samme Forhold, som Hartkornet, og Fordelingen indføres i Hart forns Beregningerne. 5.) Saasnart Hartkorns: Beregningen af Landinspecteuren er forfattet, afleveres den af Vedkommende til Amtmanden, tilligemed a.) en verificeret Udskrift af Taperings: Forretningen, hvorpaa denne Beregning grunder sig, ifald Matrikulea rings Tareringen ifte er lagt til Grund for Beregnin gen; b.) Udstyknings. Kortet, som, hvad enten det er et nyt optaget Sort eller en fra Rentekammeret medbeelt Copie, bør ikke alene vise den hele samlede Jordlod og de derpaa affatte Parceller, men og de vir kelige Længder af alle Linier, tegnede ved enhver Linie ifær; og c) Attest fra Amtstuen om Jordernes samlede Hartkorn, saaledes som det findes i Matrikulen ved Amtstuen eller, i Følge ældre paa lovlig Maade foregaaebe Udstykninger, staner anført i Amtstuens Hovedbog til Skatters Svarelse, hvilken Attest Amtsforvalteren bliver pligtig paa Forlangende uden Betaling at meddele. 6.) De Hartkorns Beregninger, som Amtmændene saaledes modtage, have de qvartaliter at indsende til Rente: kammeret tilligemed de medfulgte Documenter og korter. Og bor de ved Indsendelsen tillige meddele Oplysning, om Jorderne, der agtes udstykkede, ere Parceller af forhen udstykkede Jorder, eller ikke, hvorved i første Fald den Datum ber paaberaabes, under hvilken den foregaaende Tilladelse til diff.s Udstykning er forundt. Forsaavidt Rentekammeret da finder, at intet er til Hinder for, at Ubstykningerne i Overeensstemmelse med de indsendte Harts korns Beregninger og Korter foretages, bemyndiger det Amts Fr. om Jorders Udstyfn. i Dmk. 6-8 §. Amtmanden til endeligen at approbere samme. 7.) 25 Jun. Om denne Bemyndigelse have Amtmændene strax fores Tobigen at under cette Vedkommende. Og kunne ba paa de Jorder, som agtes afhændede, Skidderne udstædes, i hvilke udtrykkeligen bør nævnes det Hartkorn', for Hvilke de Jorber, som sælges, ere blevne ansatte. Ethvert faadant udstedt Skigde bør derefter, forinden det til Zinglæsning fremlægges, forevises Amtmanden, som da, i Overeenstemmelse med den ham af Rentekammeret meddeelte Bemyndigelse, naar fra dennes Dato eet Aar endnu ei er forløbet, og han for Resten intet ved Skiødet finder at erindre, ved Paategning paa samme, meddeler ben endelige Approbation paa Afhændelsen, i hvilken Pantegning bemeldte Bemyndigelse bør paaberaabes, og dens Datum, samt de Vilkaar, hvorunder Udstykningen er tilladt, udtrykkeligen anføres. Er derimod eet Nar fra nysnævnte Dato forlóbet, forinden Skiødet forevises Amtmanden, skal Bemyndigelsen ansees som tilbagekaldet, og den endelige Approbation paa Afhændelsen altsaa ikke meddeles. Og, som de Skidder, der paa deslige udstyks kede Jordlodder maatte udgives uden den her befalede Rigtighed og ei af Amtmanden med paategnet Approba tion ere forsynede, i alle Tilfælde skal ansees som ugyl dige, ogfei af Rettens Betiente til Tinglæsning mane antages, faa al end videre, naar den endelige Approba tion paa Afhændelsen af Amtmanden paa den befalede Maade er meddeelt, men Skipdet ikke fremkommer til Tinglæsning forinden eet Aars Forløb fra den af Rentekammeret til approbationen givne Bemyndigelses Date, denne Approbation være aldeles ophævet og uden al Kraft, og Skisdets Tinglæsning altsaa heller ikke i dette Tilfælde tilstedes." 8.) Ved hvert fierdingaars 21dløb har enhver Rettens: Betient for fin Jurisdiction at meddele Amtmanden en rigtig fortegnelse over de, i Overs M15 Fr. om Jorders Udstykn. i Dmk. 8 §. 25 Jun. i Overeensstemmelse med de her foreskrevne Bestemmelser, udstædte og med paategnet Approbation forsynede Skieder, som i samme Fierdingaar ere blevne tinglæste. Disse Fore tegnelser, hvori tydeligen og bestemt bør anføres a) Tinge læsningernes Data; b) hvilke Parceller, og fra hvilke Ei. endomme disse, veb Skiederne ere blevne afhændede; og c) det Hartkorn, hvorfor Parcellerne ere ansatte, blive af Amtmændene strap at indsende til Rentekammeret meb Henhold til de Bemyndigelser, som de fra samme have modtaget til at approbere Afhændelserne, hvorefter Kame meret tillægger Amtsforvalterne de fornødne Ordrer i Hen feende til Skatternes Oppebørsel af de udstykkede Jorder. Og bør den afhændede Jordlod siden hæfte for og uds rede Skatter og andre Paalæg efter sit Hartkorn, imob at sammes Beleb afgaaer i det fulde Hartkorn for den Eis endom, hvorfra den er bortsolgt. Dog stal, naar ved en Gaarbs Udstykning ikke alle Parcellerne bebygges eller henlægges til forhen jordløse huse, den Hovedpar cel, som da, i Overeensstemmelse med I §, bliver indrets tet, bestandigen bæfte for udredelsen af alle de Gaarden med dens fulde Hartkorn paaliggende Byrder af det Stags, som ikkun med Vanskelighed kan deles i det mindre, faafom: Kongereiser; Veiarbeide; bestemt Tis endeafgift, som svares i Kern; Degnes og Foged Korn; og deflige, faanelsom for Ubredelsen af de geistlige Em. bedsmænds mindre betydelige Indtægter, der pleie at svares efter hele og halve Gaarde, alt imod Regres til de mindre Parceller, i Forhold til deres Hartkorn. Hvor derimed alle Parceller bebygges eller henlægges til forhen jordløse huse, og altsaa ingen Hovedparcel hæfter i def bele for disse Byrder og mindre Ydelser, mane, ved disse sidstes Repartition paa Parcellerne i Ferhold til hvers Harts forn, af Korn ingen mindre Broker antages, end Skieppe, faa at, naar Webkommende tilkommer mmbre, end et Fiere bing Fr. om Jorders Udstykn. i Dmk. 8-11 §. tingkar, leveres et fuldt Fierbingkar. I det Tilfælde, at 25 Jun. en Parcel afhændes til en udenfor Sognet boende Mand, panligger det Eieren at give Fuldmagt til en Mand i Soge net, til hvem Vedkommende kan henvende sig i Henseende til hvad, der af samme skal udredes. 9.) For Resten bør paa de Parceller, til hvis Afhændelse fra Gaarde eller un der eet for Hartkorn staaende Jorolobber Rentekammeret efter de hidtil gieldende Anordninger allerede har med. deelt Approbation, behørige Skiøder og Udkomstbreve udstædes og fremlægges til Tinglæsning ved Retten i det seneste inden eet Aars Forløb fra denne Frs Dato, forsaavidt saadant ikke allerede maatte være fleet, da i modsat Fald Approbationen paa Ufhændelsen skal ansees som ophævet og uden al Kraft, og Rettens: Betiente være forbudet senere at antage Skiederne og Udkomstbre vene paa disse Parceller til Tinglæsning. 10.) I Henseende til Magestifter, som af Jordeiere maatte iværksættes, uden at vedkomme Fælledskabets Ophæ velse, skal de Jorder, som magelægges imod hinanden, i ethvert Tilfælde af en Landinspecteur, efter anordningsmæssig Opmaaling og Tarering, hver for sig sættes i Hart korn, hvorefter den derved skete Forandring indberettes til Rentekammeret og vedkommende Amtstue til fornøden EF- terretning. Og maae intet Magestiftebrev, som ans gaaer fligt et Magelæg, ved nogen Net antages til Tinglæsning, forinden Vedkommende for samme behø rigen have gotgiort at have efterkommet, hvad i denne § er foreskrevet. 11.) Fra den Tid, da Jordtareringen til den nye Matrikuls Forfattelse i noget ger red er fuldført, hvorom den fornødne Underretning ef terhaanden fra Rentekammeret igiennem Amtmændene skal vorde meddeelt, blive Eiere af Sæstegods sammei. steds pligtige, endog naar de, uden Hensyn til Salg eller Magestifte, vil foretage-Udskiftning eller anden Fors andring r. om Jorders Udstykn. i Dm. 11-12 §. 25 Jun. andring i deres fæftegodses Inddeling, da at lade samme paa anordningsmæssig Maade udføre af en bestik ket Landinspecteur eller Landmaaler, og at lade sig af hane forsyne med Korter og Beregninger, som fuldstændiges vise og forklare de skete Forandringer, saa at det fra bes meldte Tid skal være slige Eiere forbudet, endog hvor det ellers, i Overeensstemmelse med Fr. 23 Apr. 1781. 25 §, kunde være tilladt, enten selv eller ved nogen anden, som ikke er beskikket Landinspecteur eller Landmaaler, at udføre Forandringer i deres Fæstegodses Inddeling. Og bor enhver Eier af Fæstegods i de Herreder, hvor Matrie Fulerings Taperingen er fuldført, ved hvert Aars Ubgang indberette til Amtmanden, om nogen Forandring i hans Fæstegodses Inddeling i samme War er foretagen, eller ikke, samt i første Fald med Kort og Beregning oplyse og legitimere Forandringen, hvorefter Amtmanden har at indsende disse Indberetninger med tilhørende Korter og Beregninger til Rentekammeret, hvorfra Korterne og Beregs ningerne, faasnart den fornødne Efterretning deraf er uddragen, igien vil blive Eierne tilbagesendte. Forandringer, som paa Steber, hvor Matrikulerings Tapes ringen allerede er foretagen, maatte siden den Tid, men forinden denne Srs Bekiendtgiørelse, være fete i Fæstegodses Inddeling, habe Vedkommende i øvrigt, saas snart det af Rentekammeret igiennem Amtmanden bliver forlangt, at afgive de fornødne Oplysninger. 12.) Desuden maae fra den Tid, de det i et Herred af Amtmanden er bekiendtgiort, at Matrikulerings-Tare ringen er der fuldført, ikke noget Skjøde eller Ads komstbrev, hvorved Fæstegods samme steds afhændes til Eiendom, eller udgaaer fra samlet Gods, af Nettens-Betiente antages til Tinglæsning, med mindre Vedkommen de ved Amtmandens, paa Sfiedet eller Adkomstbrevet tegnede, Attest gotgiere at have til Rentekammeret indsendt Om de Bo Fr. om Jorders Udstykn. i Dmit. 12-13§. Beviis for, at Fæstegodset har den samme Inddeling, og 25 Jun, hvert særskilt Festested det samme Hartkorn og Jord, som da Matrikulerings - Tareringen skeete, eller, ifald det anderledes er ombeelt, at ved Delingen da er efterkommet, hvad i 11 § er befalet, og det samme Forhold i Hartforms og Jord iagttaget, som fandt Sted, da nysnævnte Taxes ring foretoges. Dg, for at Amtmanden kan være i Stand til at meddele foranførte Attest, vil ham, hver Gang et faabant Beviis, som det ommeldte, er blevet indsendt til Rentekammeret, derom fra samme vorde meddeelt forns den Underretning. 13.) Som det i øvrigt er bragt i Erfaring, at paa adskillige Godser, hvor Sæftesteder ved Udskiftning eller forandret Omdeling have faaet for. øgelse eller formindskelse i det dem tilforn tillagte Bartkorn, fat Fæstebrevene dog endnu lyde paa Stedernes forrige Hartkorn, saa vil Kongen, for at forebygge saavel stabelig Uorden i Almindelighed, som Urigtighed i de Efterretninger i Særdeleshed, der i sin Tid til den nye Matrikuls Afslutning vil blive forlangte em ethvert Steds Hartkorn: at vedkommende Eiere ilke alene, naar herefter paa lovlig Maade skeer nogen Forans dring i Fæstesteders Hartkorn, skal strap derom ved Paas tegning, hvilken tillige i Fæsteprotokollen bør indføres, siere den fornødne Forklaring i Fæstebrevene, men at de endeg skal i det seneste inden eet Aars Forløb fra denne Fre Dato paa lige Maade berigtige de allerede udgivne Fæstebreve, hvori ikke maatte være benævnt det rette Harte Forn, som Stederne nu stane for, Og ber Paategninger ne paa Sæstebreve om de Forandringer, der herefter fee i Stedernes Hartkorn, ligesaavel som nye Fæsten breve efter Sr. 8 Febr. 1810. 6 §, læses paa næste Ting efter deres Udstædelse (See Pl. 18 Aug. 1810); ligesom i øvrigt i ethvert Fæstebrev, som herefter udstæs des, bor, faafremt det til Tinglæsning skal kunne antas ges, r. om Jorders Udstykn. i Dmk. 13-14 §. 14.) 25 Jun. ges, udtrykkeligen være anført, om det derved bortfæstede Sted har det samme Hartkorn og Tilliggende, som efter den forrige Befidders Fæstebrev, eller ikke. Endeligen bør i de Herreder, hvor Matrikulerings. Taperingen af Amtmanden er bekiendtgiort at være fuldført, enhver Rettens-Betient for sin Jurisdiction ved hvert Mars Udgang til videre Indsendelse i Rens tekammeret, fæærskilt fra de ved Fr. 8 Febr. 1810 befas lede Fortegnelser, aflevere til Amtmanden en rigtig Fortegnelse over a.) de Fæstebreve; b.) de paa Fæs stebreve skete Paategninger om Forandringer i Stedernes Hartkorn; c.) de Magefiftebreve paa Jorders Mages læg efter 10 §; og d.) de Skiede. eller Adkomstbreve paa Fæstegods, der er afhændet til Eiendom eller adskilt fra samlet Gods, som i samme ar ere tinglæfte, i hvil ken Fortegnelse tillige udtrykkeligen ber anføres de Steders eller Jorders Hartkorn, hvorpaa disse Documenter lyde, samt hvad Forklaring, der i de under Litr. a nannte Fæ ftebreve er giort om de derved bortfæstese Steders Harts korn og Tilliggende efter de forrige Besidderes Fæftebreve. 26 Jun, Cancellie Pl. (Resol. 26 Maj) ang. hvorvidt Enker, for hvilke der er skeet Indskud i den almindelige Enkekasse, kan vente Pensionerne udbetalte i Slesvig: Holsteens Courant. p. 191. Gr. Cancelliet er ved Directionen for den alminde lige Enkekasse blevet underrettet om at Kongen, paa Fos restilling fra Finantscollegium betreffende de Pengeforter, i hvilke Enker kan vente, sig Pensioner udbetalte af bemeldte Kasse, har resolveret saaledes: Naar Embedsmænd eller Private strap paa eengang til Enkekassen erlægge den fulde Indskudssum i Slesvig Holsteenst Courant, saa bør de ved saadant Indskud have Ret til at betinge Pensionen for deres evens tuelle Enker anvist i Hertugdømmene i Slesvig Hol steenst Pl. om Enke Pensioner. 7 steens Courant, uden Hensyn til, om mændene ved deres 26 Jun, dedelige Afgang maatte opholde sig i Kongerigerne eller Hers tugdommene. Embedsmænd derimod, være sig civile eller militaire, fem bestride Indskuddet, ved at lade sig des courtere af den Gage, de nyde, kan ikke forbinde sig til Indskud i nogen vis Pengefort; men bør lide den bestemte Decourt i den Pengefort, i hvilken de til hver Décourtes ringstermin oppebære Gagen, og om Udbetalingen af den eventuelle Enkepension skal see i Slesvig Holsteens eller Danse Courant, vil da beroe paa, om den Afdøde, formes belst sin Embedsstilling, tilsidst har været bunden til at opholde sig enten i Zertugdommene eller i Kongeris gerne; kuns i første Tilfælde bliver Enken berettiget til at erholde Pensionen anvist i Holsteens Courant, saas længe han vedbliver at opholde sig i Hertugdømmene. Raadstue-Pl. (Cancellie-Br. til Khavns Ma- 27 Jun. giftrat 21 Jun.), hvorved d. 13 § af fr. 7 Maj 1777 forandres saaledes: at de deri ommeldte til Seiestarn henregnede Ting, nemlig: Gruus, Jord, Sarvekiede lers Bundfald og deslige, som Renovations - Kontras Henterne skulde bortføre, naar samme ikke udgierde over Læs, indskrænkes til Tønde fra enhver Gaard eller ethvert Huus i Khavn, saa at hvad der af dette Slags Res novation findes mere hos de vedkommende Huus: eller Gaardeiere, skal disse selv foranstalte bortført. Og træder denne Forandring i Kraft d. 1 Oct. 1810. p. 471. R. Kammer Pl. (Resol. 28 Jun.) ang. Græs: 28 Sun, ning til endeel militaire Hefte i Sielland imod Be taling (*). P. 176. Endeel af de i Sielland cantonnerende Cavalleries Regimenters og andre militaire Hefte skal nu strap og saa lang (*) Saml. af Frr, er denne Pl., ved en Trykfeil, dates ret 25 Jun. Pl. om milit. Hestes Græsning. 1-5 §. 28 Jun. lang Tid for dette Aar, som mueligt, flaaes paa Græs, i hvilken Henseende Kongen har resolveret: 1.) at disse Heste, forsaavidt dertil ikke paa anden Maade har kunnet skaffes Græsning, paalignes Sislland, efter ets hvert Amts saavel privilegerede som uprivilegerede Hart forn, til Græsning imod en Betaling af 6 Rdlr for hver Hest, saaledes at en Tende Hovedgaardstaxt regnes lige imod de af det øvrige Hartkorn; 2.) at 3 Jul. 7 Jul. Fordelingen af Hestene i øvrigt skal, ligesom Indqvara tering, fee af Generalqvarteermesteren i Forbindelse med den civile Øvrighed, dog saaledes, at de Steder, hvor ikke tilstrækkelig, Græsning findes til disse Heste, ens ten paalægges iffum. at modtage et ringere Antal, end dem ellers efter Hartkornet kan tilkomme, eller endog efter Omstændighederne ganske forbigaaes, imod at igien til de Steder, som dertil have tilstrækkelig Græsning, hidsendes et forholdsmæssigen større Antal; 3.) at hestene ikke made græffes paa Enge eller Marker, der ere be stemte til at flaces, ferend den sidste Afgrøde deraf er indhøstet, men skulle derimod græffes der, hvor Eiernes eller Brugernes egne Heste græffes; 4.) at de skal toires eller gaae lose, ligesom i faa Henseende forholdes med Eiernes eller Brugernes egne Hefte; og 5.) at det maae være de Græsningspligtige tilladt at leie Græss ning til hestene, naar denne ligger i Districtet, hvor Escadronen er indqvarteret. Taxt paa Ope og Lammekiøb f. Jul.. 1810. (Resol. 29 Jun.). Udstædt af Khayns Magistrat. p. 472. R. Kammer-Pl. (Resol. 30 Jun.) ang. For- Hoielse i Betalingen for Landinspecteurernes og Lands maa.ernes Forretninger i Danmark. p. 192. 1.) Den Betaling, som det, ved Fr. 23 Apr. 1781. 27 § og den ved pl. 20 Sept. 1806 bekiendta giorte Resol. af 19de næstforhen, er tillade Løndinspec teurer Pl. om Betal. til Landinspecteurer zc. 1-3 §. teurer og Landmaalere at oppebære for Jord- og Skov-Op: 7 Jul. maalinger og Udskiftninger i Danmark, maae herefter inds til videre være forhøiet saaledes, at de mane lade sig bes tale indtil i alt: a) for 2lger og Engs Opmaaling, samt Korter og Beregninger derover, paa jævnt Land, 10 og, naar Uger og Eng har vanskelig Beliggenhed imellem Skove og Buske, 14 Skil. for hver 14000 vadrat-Alen; b) for Ager og Engs Udskiftning efter egen Opmaaling 8 og, efter en andens, 10 Stil, for hver 14000 Quadrat Alen; c.) for Skopes Opmaaling, samt Korter og Beregninger derover, til paafølgende Udstiftning efter Fr. 27 Sept. 1805, som hidtil, fra 10 til 16 Stil. for hver 14000 Qvadrat Allen, men, hvor der tillige skeer speciel Opmaaling af enkelte Skovskifter, som hver Lodseier især maatte have eiet i Fælledskabet, desuden fra 6 til 12 Skil. for hver 14000 Qvadrat: Alen af det saaledes speciel Opmaalte, alt efter Opmaalingens større eller mindre Van felighed, og, i Tilfælde af Tvist, efter Landvæsens Com missionens Eragtning, eller, faafremt Vedkommende ikke dermed ere forneiede, efter Rentekammerets endelige Kiena delse; og d.) for Skoves Udskiftning efter Fr. 27 Sept. 1805, naar den skeer efter egen Opmaaling, 8 08, naar den skeer efter en andens, 12 Sfil. for hver 14000 Qvadrat:len; 2.) I de Tilfælde, hvor Landin specteurer og Landmaalere, efter 27 § af Fr. 23 Apr. 1781 og Resol. 19 Sept. 1806, samt, i Anledning af Nivellerings Forretninger, efter den ved Pl. 1o 170v. 1791 befiendtgiorte Resol, af 2den næstforben, kunne til tomme Diætpenge, maae disse være forhøiede med r Rdlr, faa at de herefter indtil videre skal være bestemte til 3 Rdlr dagligen. 3.) I øvrigt skal det, i Henseende til Betalingen for Overdreves, Spers og Mosers Opmaaling og Overdreves og Hedes Udskiftning, have sit Forblivende ved hvad, der er bestemt i 37§ af Fr. XV Deel. 23 Pl. om Betal. til Landinspecteurer :c. 3 §. 7 Jul. 7 Jul. 9 Jul. 13 Jul, 23 Apr. 1781, og i Henseende til Betalingen for Livel lerings Forretninger ved hvad, Resol. 2 Lov. 1791 har fastsat. Cancellie Pat. ang. Straf for dem, som forfynede med Vaaben transportere Varer til Grændse: Toldstes derne, f. Slesvig og Holsteen. p. 194. Admiralitets- og Commiss. Collegii Pl. (Resol. 6 Jul.) at Kongen har tilstanet Callundborgs Lodfer, indtil videre: a.) En Forhøielse af 8 Stil. dansk pr. Fod, i den udi Interims Reglem. 19 Maj 1800. 11 § fastsatte Lodsbetaling, for Indlodsning og Ud Todsning, samt for Indlodening efter 9 §i bemeldte Reglement; b.) en fierde Part mere i den efter 11 S bestemte Betaling af Færgesmakkerne, ved Ind- og uds c.) Lods-Oldermanden for fin Part gaaende; samt Deel af Lods Indkomsterne, efterat Jolle-Kassens Andeel er fradraget. p. 195. Pl. at da Kongen, formedelst den herskende Mangel paa Skillemynt, har besluttet at lade udmynte en forholdsmæssig Summa i Kobbermynt, hvilken Mynt skal bestaae i To: og Een Stillinger; saa befales, at disse Robber To: og Een-Stillinger-hvis Præg er paa den ene Side Kongens Brystbillede, og paa den anden Side det danske og norske Vaaben med Krone over, samt betegnet med 2 S ( S) og med den paa begge Sider fordeelte Indffrift Fridericus VI Dei gratia Dania Norvegia Vand, Goth. Rex, og som end ydermere ere kiendelige derpaa, at de ere randede med fremstaaende Kant- feat i alle Courant: Betalinger i Danmark og Norge gaae og gielde og af de Kgl. Underfaatter antages for deres paalydende Værdie; dog uben at nogen skal være forplig tet at modtage dem i Betaling i større Sum, end een Rigsdaler ad Gangen, da denne Mynt, som Skille mont, Pl. om nye Kobberffillinger. mynt, efter sin Hensigt ikke kan være bestemt til Betalings: 13 Jul. middel ved de større Omsætninger. Finants-Coll. p. 196. Cancellie: Pl., hvorved den Kgl. Parolbe: 24 Jul. faling 30 Maj 1810, ang, den danske Armees Forpleiningsvæsen, (i Overeensstemmelse med Rescr. til Cancelliet 21 Jul.) endvidere bekiendtgiores. p. 197. Gr. Da Kongen har fundet det meest hensigtsmæss sigt, at alt, hvad der henhører til Armeens Forsyning med Natural Forpleining, samt alle dermed i Forbindelse staaende Grene, bestyres af een mand, da derved endmere fremkommer Hurtighed og Eensformighed i Fore retningernes Gang, der stedse, men især i Krigstider, er af yderste Vigtighed; saa befales herved, at følgende Fore andring seal see: 1.) Natural Forpleiningen for den danske Armee skal henlægges under General Staben, og saavel i Krig som Fred bestyres af General Cvarteermesteren, efter de Instructioner og Bestemmelser, som Kongen i denne Hene seende Selv vil give, og nærmere bekiendtgiore ham. 2.) Til at udføre det Erecutive af de med Natural For pleiningen forbundne Forretninger, samt at udføre alt ove rigt, som General-Qvarteermesteren til den Kgl. Tienestes Fremme maatte fordre, skal ansættes 2de Mænd, som Ordonnateurer. 3.) Til at besørge Expeditionen og Regnskabsvæsenet, samt den deraf flydende Revision, Skal der oprettes et Bureau, som skal fere Navn af: "Bureauet for den danske Armees forpleining," hvilket bestyres af 1 Chef, og desuden ansættes derudi 2 Fuldmægtige, 5 Cancellister, og I eller flere Volontairer, alt eftersom Forretningerne maatte fordre det. 4.) Uns der dette Bureaus Reffort skal henlægges alle de Fors retninger, som i det. efterfølgende vil blive nævnte, og som altsaa ganske adskilles fra General Commissariatets Forretninger, da General Qvarteermesteren alene er den, 02 som P1. om Armeens Forpleiningsvæsen. 4 §. 24 Jul. som skal modtage Kongens Befalinger, ligesom til Ham umiddelbar indgive fine Rapporter, eller i Tilfælde, at Han maatte anbetroe Overcommandoet over Armeen til en af Generalerne, da haver General Svarteermesteren af ham at modtage Befalinger, og til ham at indgive sine Rapporter. Disse Forretninger, som saaledes paalægges General-varteermesteren at bestyre, ere: A.) Den danske Armees forsyning med Brod, Fourage, samt alle øvrige til atural: Forpleiningen henberende Ar tikler; og som en Følge heraf ogfaa al Udskrivning af Korn og Fourage, alle Bestemmelser af Magasiner og Bas gerier samt deres Unlæg, ligesom de deraf flydende Beregs ninger, og Regnskabers Reviffon. B.) General var. teermesteren skal ogsaa udfærdige alle Passer til frie Be fordring, saavel paa Vogne som Forspands Heste, som behoves til Brød, Fourage, samt alle øvrige Naturals Forpleinings-Artiklers Transport fra Sted til andet; men alle disse Kierseler opføres med paa de sædvanlige Li fter over militaire Kierseler, som maanedlig indsendes til Revision ved General. Commissariats: Collegium. C.) Da General Qvatteermesteren skal sørge for Armeens Fors fpning med de fornødne Stykkudske og Trækheste, saa seal Trainstaldene og Reservestaldene staae under hans umiddelbare Opsyn, og derfor haver han ogsaa at bestemme Afleveringen af Cavalleriets og Artilleriets udsætter Heste, samt paa anden Maade at sørge for Remonteringen; liges ledes bliver det hans Sag at dirigere Udleveringen af Kuds ste og Hefte for Train og Reservestalden til Armeens Brug, alt i Overeensstemmelse med de Befalinger Kongen finder for got at tillægge ham. D.) Endelig skal ogsaa, naar Armeen drages sammen for at agere imod Fien den, henhøre under General Qvarteermesteren, Felt:Las zaretternes Etablering, samt de Syges Forplei ning; men saalænge Armeen ei virkelig rykker mod Fien den, Pl. om Armeens Forpleiningsvæsen. 4-6 §. den, forblive Felt-Lazaretterne, som hidtil, under Over Di: 24 Jul. rectionen for Felt-Medicinalvæsenet. 5.) I Tilfælde af, at Armeens Hovedqvarteer forflyttes fra Rigbenhavn, da skal med samme følge Brigskassen, samt en Deputeret af General: Commissariats Collegium, en Kasserer, en Bogholder og to Cancellister af samme Colle gium, hvilket Personale formerer et eget Bureau, under denne Deputeredes Bestyrelse, og som skal være annecteret Generals Staben, eg modtage directe Befalinger fra Kongen, samt indgive fine Rapporter directe til Ham, eller til den efter Hans Befaling en Chef commanderende General. I øvrigt har dette Bureau, naar det oprettes, at holde sig den Befaling efterrettelig, som under 17 Maj 1810 er tilkiendegivet General Commissariats-Collegium. 6.) Alle øvrige forretninger, som hidtil ere bestyrede af General: Commissariats Collegium og det forrige Felt Commissariat, og ei i denne Befaling ere bestemte at skulle afsondres derfra, forblive fremdeles og uforandret under General-Commissariatets Reffort, følgelig ogsaa indtil videre den norske Armees samt Tropperne paa Borns holms Natural Forpleining, og endelig ogsaa samtlige Qvarteer Listers Beregning og den deraf flydende Gotgiøs relse. Den i denne Befaling bestemte Forandring, samt alt hvad deraf flyder, skal tage sin Begyndelse den I Jul. 1810. Pat. ang. Mortification paa Kgl. Obligatio: 27 Jul. ner, Annuiteter, transportable Statsfonds, cons fignable Bankfonds, eg Actier i de octroierede Bans fer samt Handelsselskaber, f. Slesvig og Holsteen. p. 200. Verf. betr. die Zuziehung der Dienstländereien der 27 Jul. Rirchen Bediente zu den aufferordentlichen Lasten und Abgaben (f. Schleswig). p. 354- Gen. Postdirections-Pl. (Resol. 26 Jul.) at 28 Jul. Udenbyesboende maae saalænge, indtil Khavns Vogn= 03 mands: Pl. om Befordr. v. ttdenbyesboende. 28 Jul. mai belang igien vorder fuldtalligt, ubleie deres efte og Vogne til Befordring fra Kiøbenhavn og indtil 2 Mile. p. 202. 28 Jul. 28 Jul. Gr. For at forebygge, at den Khavns Vognmandss laug ved Resol 10 Maj (bekiendtg. ved Pl. 15 Maj) 1810 forundte Fritagelse for indtil videre at afgive Befor dring andensteds hen, end til Poststationer og Steder over 2 Mile fra Khavn, ikke ffulde foraarfage, at der paa visse Tider af Haret vilde blive Mangel paa Befordring til de Steder, som ligge Khavn nærmere end 2 Mile, har Kongen, paa General Postdirectionens Forestilling, resolveret følgende: Det mane, fra nu af og saalænge indtil Khavns Vogna mandslaug igien kan overtage at udrede alle Befordringer, være Bønder og Udenbyesboende tilladt, uden Ind Frænkelse til nogen vis Karets Tid, at udleie este og Vogne til Befordring for Khavns Indvaanere fra Riobenhavn til all Steder, som ikke ligge i større Afstand end 2 Mile fra Khavn. R. Kammer Pl. (Resol. 24 Jul.) at de, efter Fr. 20 Jun. 1788, til Landsoldaterne i Danmark for 1808 eg 1809 af den Kgl. Kasse forskudsviis udbetalte Marschpenge blive, naar Julii Qvartals Skatter 1810 erlægges, at udrede med 4 Skit. af hver Tønde Hartkorn Ager og Eng og 2 Skil. af hver Tde Hk. Skov og Mel: Teffyld. p. 203. R. Kammer Pl. (Resol. 24 Bul) ang. Repartitionen af Bekostningerne paa de til bet sædvanlige Forbrug iKgl. Tieneste f. 1810 fornødne Kornvarers Anskaf felse. (Er ligesom Pl. 23 Maj 1804, undtagen at i dette War skal udredes 1 Rdlr 72 Skit. af hver Tde Uger- og Engs og 84 Stil. af hver The Skov- og Molleskylds cons tribuerende Hartkorn. p. 204. Kanzeleis 70 Pat. betr. d. Convent. m. Schweden. Kanzelei-Pat., wodurch die Convention mit Schwe: 28 Jul. den, wegen gegenseitiger Auslieferung der Verbrecher und Deserteure, bekannt gemacht wird, f. Schleswig u. Holstein. p. 356. (†) Cancellie-Pl., for Danmark og Norge, hvorved 28 Jul. Conventionen med Sverrig (ved Separat: Art. af den under 10 Dec. 1809 fluttede og af Kongen d. 15de neftefter ratificerede Freds: Tractat), ang. giensidig udlevering af forbrydere og Deserteurer, befiendtgis res (*). Khavn 4to. Taxt for Orekiød f. Aug. 1810 (Resol. 27 Jul.). 30 Jul. Udstædt af Khavns Magistrat (**). p. 473. Cancellie Pl. (Resol. 14 Jul.) at Pram: og Steen: 31 Jul. fører Lauget i Kiøbenhavn skal aldeles ophæves ved April Maaneds Udgang 1811; Hvorhos det tillades, at bemeldte Laug fra 1 Oct. 1810 af og indtil 30 2pril 1811, da det ophæves, maae for Sand, Steen og Baglast, samt Pram og Baade: Fart m. v., labe sig betale Halv. parten mere end den ved Taxt 2 Jul. 1787 fastsatte Betaling. (See Pl. 1 Maj 1811). p. 205. Cancellie: Pat, ang, nordamericanske Stibes Af 3 Aug. viisning fra samtlige Havne i H. Holsteen. p. 206. Cancellie Pat. ang. Bestemmelse af Miletallet for 7 Aug. Vognmandskiørflerne imellem Lütjenburg og pløen. P. 206. Pl. ang. Bestemmelse af en Toldlinie i golfteen, 9 Aug. med hensyn paa Udførselen af visse Varer og en desaarsag anordnet Commission. p. 207. Circular Verf. weg. d. frensösischen Raper c. f. II Aug. Schleswig. p. 359. 04 Pl., (*) Denne Separat Art. findes i mit Udtogs XV Deels 2det Stoffe p. 363. (**) I Saml. af Frr. er denne Taxt, ved en Trykfeil, dar - teret 11 Jul. Pl. om Betal. f. Fæstebr. Tinglasu. 18 Aug. 27 Aug. Pl., f. Danmark, om hvad der bør erlægges for den ved Fr. 8 Febr. 1810 befalede Tinglæsning af Arveseste eller Fæstebreve; samt at Tinglæsningen af de ved Fr. 25 Jun. 1810 befalede Paategninger par Sæstebreve stal see uden Betaling. Cancel. p. 211. Gr. Da det i 6 § af Fr. 8 febr. 1810 er bestemt: at Fæstebreve og Arvefæstebreve i Danmark skal, ligesom de norske Begselsedler, læses paa næste Ting efter deres Udstædelse, og det ligeledes ved 13 §i fr. 25 Jun. 1810 er fastsat: at Paategninger paa Fæstebreve, om de Foran dringer, der herefter stee ved Fæsteftedernes Hartkorn, stal til Tinge læses, ligesaavel som de nye Fæstebreve selv; men der i ingen af disse Frr er bestemt, om Nettens: Bes tiente for denne Tinglæsning skulle nyde nogen Betaling, og, i saa Fald, hvor stor denne Betaling skulde være; faa bliver herved følgende anordnet: For Tinglæsningen af et Arvefæstebrev (for faavidt det ikke tillige er at betragte som et Eiendomsfiode), ligesom og for et fæstebrev, skal der, naar en Gaard ved noget af disse Documenter overdrages, betales 32 Sk., og naar blot et Huus overdrages, 16 St.; men derimod skal Tinglysningen af de ved 13 §i Fr. 25 Jun. 1810 befalede Paategninger paa Sæstebreve, om Forandringer i Stedernes Hartkorn, of Rettens Be tiente foretages uden Betaling. Tillæg til Reglem. 28 Mart. 1810 for Baperfarten og Prisernes Behandling. Cancel. p. 212. Gr. For end ydermere at fikkre dem, som af Kaperne opbringes, mob mislig Behandling, samt til at fremskynde Prife: Sagernes vedbørlige Afgiørelse, har Kongen fundet det nødvendigt at tillægge Reglem. for Raperfarten 28 mart: 1810 følgende nærmere Bestemmelser: 1.) Ligesom det ved Raper-Reglem. 21 § er paas lagt de Dommere, til hvem den første Undersögelse i Dy Tillæg t. Kaper-Regl. 1-4 §. Opbringelses-Sager betrees, at de inden 24 Timers For: 27 Aug. lob skal begynde, og med mueligste Hurtighed fuldføre, Forhørerne i Prise-Sager; saa befales dem endvidere herved at drage Omsorg for, at det opbragte Skibs Mandskab og Passagerer kan være afhørte i det seneste inden 6 Dage efter Opbringelsen, og, som følge heraf, efter den Tids Forløb tilstædes fri Communication meb Landet. 2. Finder nogen Undersøgelses-Dommer ved Forho rets Begyndelse, at det ikke uden hielp vil blive ham mueligt, inden bemeldte Tids Forløb at fremme Forhøret saavidt, bør han sieblikkelig giøre Indberetning til OversØvrigheden, som da har strap at constituere een, eller efter Omstændighederne flere, lovkyndige Mænd til Asfistance for Undersøgelses. Dommeren. I Kiøbenhavn gieres saadan Indberetning fra See-Retten directe til det Danske Cancellie. 3.) Naar et opbragt Skib og dets Ladning ved Prise-Rettens Dom frifindes, eg den Opbragte, ved at lade Dommen forkynde for sin Vederpart, erklærer sig tilfreds med samme, bor Opbringes ren, saafremt han vil appellere, inden de i Raperregs Tementet foreskrevne 24 Timer, derom afgive fin Decla ration for Dommeren paa det Sted, hvor Dommen bliver ham forkyndt, hvorefter denne uden Ophold indberetter den passerede Appets Declaration til Prife Retten. 4.) Opbringeren bør, under saadanne Omstændigheder, til yderme re Sikkerhed for den Erstatning og Gotgiorelse, sonr Hans Wederpart af Over Admiralitets-Retten mueligen kuns de vorde tilkiendt, melde sig hos Prise Retten, inden den 6te Dag, Middag kl. 12 at regne, fra Appellens Declara tion, med tilstrækkelig Caution, beregnet til Deel, eller i det mindste Deel, af det anholdte Skibs og Ladnings Værdie, efter Prise Mertens Eragtning i ethvert enkelt Tilfælde. Skulde der opstane nogen Tvivl eller Tvistighed angaaende Cautionens Tilstrækkelighed, 205 afgiøs Tillæg til Kaper Negl. 4-7 §. 27 Aug. afgieres saadant af Prise-Retten ved en inappellabel Kiendelse, som skal afsiges inden 24 Timer, og Cautionen der paa inden andre 24 Timer være stillet. 5.) Naar paa denne Maade Appel er declareret og Caution stil. Let, oversendes Sagens Documenter fra Prise-Retten til Over: Admiralitets-Retten, hvorfra de ikke maae udleveres, inden Sagen ved Dom er afgiort. Er derimod enten Appel ikke declareret, eller Caution ifte stillet, inden de ovennævnte Terminer, ved hvis Beregning Son- og Helligdage undtages, meddeles den Opbragte paa Begic ring en Uttest desangaaende af vedkommende Dommer, hvorefter Prise-Retten udleverer ham hans Skibs-Papirer, imod at han fyldelftgiør hvad ham ved Rettens Dom er paalagt; og Anholdelsen ansees dermed aldeles ophævet. 6.) Ligesom privat Sorliig imellem Opbringeren og den Opbragte ikke tilstædes, fra den Tid Opbringelsen er fuldbyrdet indtil Prise-Rettens Kiendelse eller Dom er afgivet, saaledes skal det ogsaa være forbudet den Opbrin ger, som paa Prises Rettens Frifindelses Dom har erklæret Appel og stillet Caution, derefter, i Følge indgaaet Forliig med den Opbragte, igien at frafalde Appellen. - - 7.) Maar et opbragt Skib ved Prise Rettens Dom er fri Fiendt, med eller uden Omkostninger, og Skipperen ønsker at disponere over Skibet og sammes ligeledes frigivne Ladning den fra Vederpartens Side instis tuerede Appel ungtet da skal saadant være ham tilladt, imod at han stiller fuld Sikkerhed for Skibs og Ladnings Værdie. Til den Ende har han at henvende sig med Begicering desangaaende til Dommeren paa det Sted, hvortil Skibet er indbragt; denne indkalder saavel Skippe ren, som Kaperen eller dennes Befuldmægtigede, og modtager deres Declaration, om de ere enige i at ansee den ander Processen med Hensyn paa Rets-Gebyrernes Beregs ning ansatte Værdie som ngiagtig. Er nogen af Par. terne Tillæg til Kaper-Negl. 7-10 §. terne misfornøiet med samme, paalægger Dommeren 27 Aug.. ham, inden en vis Tid paa egen Bekostning at foranstalte et Oversyn, hverved det da skal have sit Forblivende.. Anseer Raperen den Sikkerhed, som af den Opbragte tilbydes, for utilstrækkelig, ber Documenterne strax indsendes til Prise Retten, som inden 24 Timer har at afe giøre Tretten ved en inappellabel Kiendelse. 8.) Naar Værdien er bestemt, og Cautionen stillet, hæves Anholdelsen, og Skibet tilligemed dets Ladning overlades Skipperen til fri Raadighed; dog har han om han vil asseile, først at henvende sig til Over: Admiralitets- Retten, som bestemmer, hvorvidt de til samme indsendte originale Skibspapirer kan udleveres ham, imod at der af disse efterlades notariale Gienparter. 9.) Naar et opbragt Skib ved Prise Rettens Dom er frikiendt, og Sagen fra Opbringerens Side indankes for Overa Admiralitets Retten, skal en saadan Sag, fremfor alle andre, af bemeldte Ret paakiendes. Ingen Losning af et anholdt Skibs Ladning mace, blot paa Grund af Opbringerens Begiæring, tilstædes, med mindre han stiller tilstrækkelig Sikkerhed for Deel eller i det mindste Deel af Skibs og Ladnings Værdie, efter Undersøgelses-Dommerens Eragtning i ethvert enkelt Tilfælde. 10.) Taxt for Ore: og Lammeligd f. Sept. 1810 (Re 27 Aug." fol. 24 Aug.). Udstædt af Khavns Magistrat. P. 474. Raadstue-Pl. (Rescr. t. Khavns Magistrat 21 Aug.) 27 Aug. at da Commissionen for Engtevæsenet i Khavn har andras get, at Priserne paa Tran ere stegne Deel siden Rescr. 27 Dec. 1809 udkom, fan har Kongen tilladt: at den ved Rescr. 27 Dec. 1809 (bfg. ved Pl. 5Jan. 1810) fastfatte Sorboielse i Lygteskatten mane fremdeles vedvare fra 1 Jan. 1811 til 1 Jan. 1812. I P. 474. Pl. Pl. om Militairkierselers Betaling. 1 Sept. 4 Sept. 4 Sept. 6 Sept. Pl. ang. Udskrivning af Godtgiørelsespenge for de i 1808 præsterede Militairkiorseler i Slesvig og Holsteen. p. 216. Cancellie-Pl., f. Danmark og Norge, at (i Følge Kgl. Befaling) Advocaterne i Zoiesteret saavel som Procuratorerne ved Over og Underretterne i begge Rigerne skal forsynes med Embeds-Bestallinger, og, som Følge heraf, lige med andre Kyl. Embedsmænd, giore Indskud i den almindelige Entekasse til Pens fion for deres eventuelle Enter; somt at dette Indskud, hvilket for Kongens lønnede Embedsmænd beregnes efter beres Gager, skal for Advocater og Procuratorer bestemts mes saaletes, som om de første af disse havde en aarlig Embeds Indtægt af 1500 Rele, og de sidste af 500 Rdlr. p. 217. Cancellie-Pl. (Resol. 26 Aug.) at da det ofte er Tilfældet, at Reisende, efter at have erholdet Passer til de af dem opgivne Bestemmelsessteder, forlade den Vei, for fører derhen, og omreise i Landet, uden at lade sig forsyne med nye Passer, hvorved Orbens Over heldelse gieres vanskelig for de vedkommende Embedsmænd; saa bliver det herved paalagt samtlige Øvrigheder, hvem Opsyn med Pasvæsenet er betroet, noie at vaage over, at ingen Reisende tillabes at vælge anden Vei end den, han bestemt har opgivet at ville følge, eller og som nærmest förer til det Sted, hvorpaa hans medhavende Pas (yder; ligesom og den, ved denne Placat, Dvs righeben indskiærpede Forholdsregel herved bekiendtgiores til alle Vedkommendes Efterretning. p. 218. Cancellie Pl. (Resol. 17 Aug.) at der af de mindre Tienstdygtige, som ellers efter deres borgerlige Stilling henhøre til Khavns borgerlige Artillerie, skal ansættes 10 til 15 Mand ved ethvert af dette Corpses 12 Pl. om Khavns borg. Artillerie. 12 Compagnier; samt at dette, Compagnierne annecte 6 Sept. rede, Mandskab skal bestiæftiges med at forfærdige Ammunition og underordnes enten en ved hvert Compagnie nye ansættende Underofficeer eller og en af de nuvæ tende, hvem intet Mandskab forhen er tildeelt. p. 219. Gen. Postdirections Pl. ang. en nye Poste 7 Sept. taxt for Breve til og fra Faaborg, og ugentlige Pakkeposters Indførelse imellem Odense, Seaborg og Svends borg, samt imellem Svendborg og Rudkiøbing. p. 220. Istedenfor at Postmesteren i Faaborg hidtil har oppebaaret en vis bestemt Porto af alle imellem Faaborg og Svendborg samt Faaborg og Odense forsendte Breve, imov for egen Regning, at besørge Postens Befordring imellem Faaborg og Odense, har Kongen paa Gen. Postdirection nens Forestilling (foranlediget ved den 1809 indtrufne Vas tance af Postmester: Embedet i Faaborg) d. 4 Jul. 1810 befalet: at der fra d. 1 Oct. 1810 skal for Postkaffeno Regning oprettes saavel Brev: som Pakkeposter imels Iem Faaborg og Odense samt Svendborg, og at den hidtil af Postmesteren i Faaborg oppebaarne Brevpórto imellem disse Steder, og Fragten for Pakkepostsagerne og Reisende, beregnet i Forhold til Miletallet efter de gieldende Pakkepostanordninger, skal fra samme Tid indflyde i Postkassen. Ifølge heraf skal Posten imellem Faaborg og Odense, samt imellem Saaborg og Svendborg, be fordres den ene Gang ugentlig ridende blot med Brevs postfager, og den anden Gang i Ugen kiorende, for at medtage tillige Pakker, Pengebreve og deslige Sager samt Reisende. Endvidere har Kongen anordnet, at der fra samme Tib af skal for Postkassens Regning indrettes en Pakkepost imellem Svendborg og Rudkiøbing, fada lebes at Brevposten imellem disse Steder den ene Gang om ugen gives saadan Befordring, at den tillige kan medtage Pakker, Pengebreve og deslige Sager samt Reisende. Pl. om Brevtaxt f. Faaborg :c. 7 Sept. Overeensstemmelse med fornævnte Bestemmelser, og med Hensyn til, at der imellem Faaborg og Odense er 5 Mile, imellem Faaborg og Svendborg 3 Mile, og imellem Svende borg og Rudkiebing 3 Mile, er en Posttaxt for Breve til og fra Faaborg, og Miletallet imellem Faaborg samt Rudkiobing og de Steter i Danmark og Hertugdommene, hvortil der med Pakkeposten kan forsendes Pakkepostgods, bleven fastsat saaledes: til Fra Aalborg Aarhuus = Nud Faaborg fie bina 6.Mile Mile 8 44 51 Fra 1 Rud. Faaborg tis bing til es. Mile Mile Helsingor = 6 632 32 6 28 35 Hirschholm = 6 29 29 Altona = 8 47 544 Diorring = 9 51 58 Apenrade 5 22 29 obro 7 37 44 Ahrensborg 8 47 54 Holbek Assens 310 17 Solstebro = Bogense 4 Horsens = Bramsted 0 7 41 48 Susum = Bredstedt = Burg Christiansfeld Ekernforde 6 31 38 behoe = 848 55 Kalundborg 5 15222 Kellinghusen 6 34 4 Kiel = Ebeltoft = 8

= Kiøbenhavn Eutin Faaborg Fladstrand Flensborg = Frederiksborg (Hillerød) Frederiksværk Frederiksstadt 6 36 43 Frederits = 5 16 23 7 4249 Grenage = 8 = " Makskou Hadersleb= Halb = 6 Elmshorn = Glückstadt = Hamborg Heide 7 44 151 7 43 50 9 = 5 26 33 Lunden 6 32 32 Lyngby = 6 = = $ Lütjenborg Maribo Middelfart = Meldorf 4 17 24 Nestved = = 9 8 4754 3 739 46 Neumünster Neustadt Nordborg = = Heiligenhaven 8,45% 52% Nordtorf 8.4653 6 27 27 7 448 7 46 46 " II 18 7 41 48 8 50 50 5 21 21 7 3946 8 4552 6 = = 7 3744 Kioge Kolding Korsør 6 26 26 81 = 62128 635 42 74047% 7 32 32 7 4249 73744 6 26 26 5 31 31 5 13 20 4 12 12 = Lemvig 2 8 7 37 44 Lübek $ NyFra Faaborg tis bing Pl. om Brevtaxt f. Faaborg &c. Rud- 571. 1810. 7 Sept. Fra Rud. Faaborg fis bing til 98. Mile Mile til es. Mile Mile Nyborg 38 8 Segeberg Nykiobing paa Stagen 7 4249 10: Falster 3 7 43 43 Skanderborg. Nysted 7 45 45 Slagelse 3 25 32 5 14 14 Oldenborg 7 44 51 Slesvig 631 38 Ploen Pres Oldeslohe M Odense Pinneberg 0 7.4451 Sore 5 16 16 25 12 Stege 7 42 42 8 46 53 Stubbefiøbing 7 43 43 7 41 48 Svendborg 2 3 3 7 39 46 Sæby 10 = Præsto Randers 6 37 37 Sønderborg 7 34 41 Tøndern 63138 613239 Rendsborg = 6 34 41 Tenning = Ribe = 5 23 30 Ringkiebing 7 = Ugborg = Wandsbek Ringsted 5 18 18 Barde = Roskilde = 5 22 22 Veile = 738 45 7'43% 50% 8 4754 6 =' = 5 1724 Rudkiobing 3 6 Viborg = 8 40 47 Rodby = 7 48 48 Vordingborg 6 39 39 Sarkiøbing 7 45 45 Eroestiobing 2 6 6 Efter denne Placat udgaaer Faaborg af den i Brevposttaxten 28 mart. 1801. 3 § No. 3 indeholdte Fortegnelse over de Steder, hvortil Breve med Posten ikke Tigefrem kan betales, hvorimod samme nu henhører til de i sammes 1 § No. 2 benævnte Steder, imellem hvilke 25reve befordres for Postkassens Regning. I alle øv rige Dele vorder denne Taxt og Pl. 20 Jun. 1809 uds videt til Faaborg, ligesom Pakkeposttaxten 23 Febr. 1788 tilligemed de øvrige for Pakkeposten gieldende Unordninger blive fra I Oct. 1810 af at anvende paa Faas borg og Rudkiobing. Cancellie-Pl. (Resol. 8 Sept.) at Kongen 8 Sept. (for endvidere mueligst at samvirke til Opnaael en af de forenede Continental-Magters fælles vigtige Formaal: at afficere Fiendens Handel) har fundet Sig foranlediget at befale: at intet Skib under hvilketsomhelst Flag, være sig Pl. om Skibe m. Colonialvarer. 8 Sept. sig neutralt eller venskabeligt, herefter mage tilstades Adgang til Havnene eller Ladestederne i de Kgl. Riger og Lande, naar dets Ladning bestaaer af Coloni alvarer; men ethvert saadant Skib, venskabeligt ever neutralt, hvis Ladning findes at bestaae i Colonialvarer, skal ufortsvet afvises, uden at maatte udloffe den indes havende, i Colonialvarer bestaaende, Ladning, under Straf af sammes Confiscation. p. 223. 12 Sept. 14 Sept. 14 Sept. 14 Sept. 15 Sept. Cancellie Pat. ang. Frigivelse af handelen med indiste Lægemidler, f. Slesvig og Holsteen. p. 224. Pat. ang. nogle Undtagelser fra det almindelige Embargo paa alle Skibe og Fartøier langs med Elb kysten og Vestkysten af Slesvig og Holsteen, forsaavidt den indenlandske Skibsfart angaaer. p. 225. Pl. betr. Oprettelsen af en Ertrapoststation i Ok deslohe. p. 226. Raadstue Pl. (Resol. 12 Sept.) om Forheielse i Taxten paa Lammekigd f. Sept. 1810. P. 475- Bekiendtgiørelse (fra Cancelliet) at Kongen har med Mishag erfaret, at flere Rygter i den seeneste Tid ere fatte i Omløb, fornemmelig i Khavn, hvilke paa den eene Side ere ligefaa blottede for al Grund, som de paa den anden Side bære Præg af ondskabsfuld Opdigtelse i den Hensigt at svække den offentlige Tillid og fors uroelige Hans Undersaatter, især den større Mængde blandt disse, der i første Dieblik mangler Leilighed og Adgang til at forvisse sig om slige Rygters Usandfærdighed. Kongen har derhos paalagt Cancelliet, til Alles Beroeligelse, at Pundgiøre at ethvert Rygte om forestaaende Tildragels ser, som kunde være nedslaaende og foruroligende for Khavns Indvaanere og Kongens øvrige Undersaatter, hvis urokkelige Hengivenhed og ufvigelige Troeskab Han med landsfaderlig Tilfredshed erkiender, er at betragte som aldeles ugrundet Opdigtelse, udruget af Oneskab og oms baaret Bekiendtg. om Rygter. baaret af Brkesteshed. I at efterkomme denne Befaling, 15 Sept. finder Cancelliet sig tillige forbunden til, at erindre samts tige Kgl. Embedsmænd om, at de, i Medfør af Ems beds Eed og Pligt, bør lade sig være magtpanliggende, at opdage, og uben Skye at fremstille til fortient Undgieldelse, de Ildesindede, som ved falske Udspredelser søge at vildlede ben alt for lettroende Mængde. p. 228. Reglem. for Jægerspriis Færgefted (Ap- 18 Sept. proberet af Kongen og udfærdiget af Gen. Postdirectionen). p. 229. 1.) Det specielle Opsyn over dette Færgeists Indretninger med Broer, Brohoveder, Steenbæmninger og Veie, samt Færgefartøier og alt videre didbenborende, underlægges, for Frideriksunds: Siden, Amtsforvalteren over Frederiksborg - Amt, og, for Jægerspriis. Siden, Inspécteuren over det Kgl. Gobs Jægerspriis. Amtmanden, som Overøvrighed for begge Sider af Færgelobet, fører Overinspectionen af det hele, og bestemmer i faadanne Begivenheder den eensformige Behandling, som ikke ved Reglementet maatte være forudfeete. I alle vigtigere Tilfælde giør Amtmanden Indberetning til Generalposts directionen til Resolutions Erhvervelse; og i mindre betydelige Sager, især til hastige Istandsættelser ved Broers ne &c. til større Skades Afværgelfe, foranstalte de specielle Opsynsmænd, efter Amtmandens indhentede Approbation, hver for sin Side, umiddelbar det Fornødne. Begge i Foreening foretage aarlig tvende Gange, nemlig i Ef. teraaret og i Foraaret, et Eftersyn af Færgebroerne og Færgefartøierne, og indberette det Heles befundne Tila stand med Forslag til de mueligen fornødne Reparationer m. m. til Amtmanden, som med egen nærmere Betænks ning fremsender samme til Generalpostdirectionen. 2.) Færgemanden er pligtig at vedligeholde i forsvarligste Stand de ham overdragne Færgefartpier med dertil XV Decl he= , Regl. f. Jægersprisfærgested. 2 §. - ngar 18 Sept. hørende Træl og Redskab efter et opgiorende nøiagtigt Inventarium, og paa egen Bekostning uvægerlig og uden Ophold at lade istandsætte hver Beskadigelse eller Mangel af bemeldte Fartøier og Inventariisager, som Han ved de aarlige Eftersyn maatte ham paavises. efterfeer daglig Broer og Dæmninger, og anmelder umiddelbar for Vedkommende, hvad derved maatte forefale de til haftig Ashielpning og Istandsættelse. I det opforende Vagthus paa Broen forger han for, at afverlende en af Færgefolkene stedse er tilstede, for at iagttage, naar Overfart fua cen af Siderne forlanges; giennemseilende Fartøier udsætte Signal og nærme sig saaledes, at Færgetouget maae flikkes; eller naar nogen vil lade eg losse ved en af Broerne, for saaledes at paasee, at alt nedenfor desangaaende foreskrevne vorder af alle, som det angaaer, efterkommet, Ligeledes lader han afverlende Een af Færgekartene ligge om natten, længere eller kortere, eftersom Harstiden kræver bet, i det faa kals dede Bielidthuus paa Frederiksunds-Siben, for at kunne kaldes af Folk, som fra den Side af ville overføres, til Opholds Afværgelse. J Vintermaanederne fra 1 Oct. til fibste Mart. inclusive underholder Færgemanden bestans dig tændt og klart brændende den i Vagthuset opfatte Lam. pelygte lige fra Aftenens Merke indtil Dagningen, meb mindre særdeles klart Maanestin maatte giere det uforno: bent; hvorimod da ogsaa Lygten af ham tændes om Sommeren ved indtreffende usædvanligt Morte. Over den anordnede Broafgift holder han noinagtigt Regnskab, og indfender maanedlig til Amtmanden og Godsinspecteuren en ligelydende Beregning over sammes Beløb. For disse Plige ters neiagtige Opfyldelse og Overførselens promte og gode Bez forgelse nyder Færgemanden, foruden den ham tillagte d af 60 Rdlr carlig og et Bidrag til Traktougets Vedli geholdelse, de i vedfølgende Taxt, respective for Semmer og Regl. f. Jægerspriisfærgested. 2-5 §. og Vintermaanederne, foreskrevne Overførselspenge. 18 Sept. Taxten vorder opslaget paa begge Sider af Færgeløbet paa passende Steder, og klævet paa et Bræet, som følger med Færgen til Foreviisning for hvem det forlanger. 3.) Saavel til Breernes Bevaring, som og til Stades Afværgelse for Vognene selv, som fiore ned i Færgen over Saldklapperne, der hænge i Arler og Jernkieder, bliver det Færgemanden alvoNig paalagt, under Ansvar for alle muelige Følger, ingensinde at tillade, at nogen Vogn neds kiører ad bemeldte Faldklapper med sværere Læs end 8 Tde Rug, eller lige Vægt af andet Gods, nemlig 5 Skpd. At Overvægt bør først aflæffes inden Nedkiørselen, og enten bæres i Færgen eller overføres i Baad, om hvis Bes taling ba bliver at underhandle i Mindelighed med Færges manden. 4.) Seilsfartgier, som deels fra Fredes rikssunds: deels fra Roskildefiorden vil passere Færgeløbet, forpligtes til i fandan Afstand at mindske Seil og hidse et Flag, at dette sidste, i det mindste et Qvarteer, inden Fartøiet naaer selve Færgeoverfarten, kan sees fra Broen og Færgegaarden, hvorfra svares med Gientegn af et hvidt Klæde opfat paa en tilstrækkelig hoi Stage. Saas snart Færgefolkene have skeet Slagsignalet fra et giennems feilende Skib, er det deres Pligt at stikke faa meget paa Færgetouget, at Fartøiet kan passere uden at beskadige Tous get. Skulde færgen være i Overfart, naar et saabant Fartøi vil passere Lobet, bor Skipperen standse fin Fart og give Færgefolkene Tid til at flikke paa Touget. Sorsommer et giennemseilende Skib disse Forstrife ters Efterlevelse, og beskadiger Færgen eller Touget, da stander Skipperen og Loosen (dersom Lods er oms bord) begge for een og een for begge til Unfvar for den tilfoiede Skade; efterlade derimob Færgefolkene i Tide, efter givet Varsel fra Fartøiet, at fire paa Touget, falder Ansvaret og Skadeserstatningen paa dem. 5.) Ina tet Sartói eller Baad mane loffe eller lade noget, hvad PP 2 det Negl. f. Jægerspriisfærgested. 5-8 §. 18 Sept det end maatte være, ved Færgebroerne, uden at melbe det for Færgemanden, som anviser det befeilige Sted og fores friver Omgangsmaaden, at det kan slee uden Hinder for Er Færgen og Reisende, og uden Skade for Broerne. det, som skal losses eller lades, ei mere end et ordentlige Læs af 5 Stippunds Vægt, betales derfor Broafgift Er som for en Karet med fuld Spænd, nemlig 8 St. derimod det, som skal toffes og lades, af større Betydens hed; saa bør derom skee Anmeldelse for Aintsforvalteren i Frederiksborg, saafremt det vepkommer Frederikssundsfis den, og for Inspecteuren paa Stegerspriis, berfom Losning og Ladning onfes paa den Side. Disse bestemme da nærmere fra hver Side, hvad der til Broernes Sikkerhed bør iagttages, og hvad der i Broafgift sal erlægges, dersom faadan Losning eller Ladning attraaes af Private, da det er en Selvfølge, at intet svares i Kgl. Tienestes Befordring. Foretager negen egenraadigen deslig Losning eller Lads ning uden foregaaet Anmeldelse for Vedkommende og dee res Bestemmelsers Erholdelse, bodes for hver faadan ulova lig Losning eller Ladning 10 Rdlr til Brokassen. Alle Tvistigheder, som maatte opstaae af Overtræs delser af foregaaende 4 og 5 §, eller Skadeserstate ningskiendelser, som af Forsømmelse af Forskrifterne i 4 § maatte foranlediges, henhøre under Frederiksborgs Politieret, som skal være Værneting for alle disse Færgeløbssager. 7.) Den oprettede Brokasse staaer under Amtsforvalterens og Godsinspecteurens fælles Bestyrelse og under Umimandens Overopsigt, saaledes at den halve Indtægt anvendes til Broers og Dæmningers Reparation paa Frederikssundssiden, som i øvrigt udredes af Frederiksborgs og Kronborg Amter, og det andet Halve anvendes paa lige Maade ved Jægerspriiss Side, da det Overstigende udredes af Godsets Kasse. 8.) Alle, fem paa nogen lovlig Maade ere berettigede til fri Overs 6.) fart, Regl. f. Jægerspriisfærgested. 8 §. fart, eller til Moderation i Betalingen, bor desants 18 Sept. gaaende være forsynede med Bevtis fra vedkommende Dvrighed om saadan lovlig Berettigelse, og altid forevise samme for Færgemanden, naar de deraf vil giore Brug. Taxt for Jægersprits Færgested (approbeset af Kongen og udfærdiget af Gen. Postdirectionen). p. 234. Færgepenge.

Bropenge.

I de 6 Sommer-Maaneder fra Did me so m 1 Upr. til ultimo Sept.: For en Karet med heelt Spænd els ler 3 Par Heste, Folk og Foring Af en Dito med 2 Par Heste o. f. v. Af en Dito med 1 Par Heste o. f. v. Af en Ebaise eker Vienervogn, samt Holsteens Vogn med 2 Par Heste, Folk og Føring Af en Dito Phaeton, eller holsteense Vogn med 1 Par Heste o. s. v. 2f en Peft eller Kurvevogn tilherende Personer udenfor Bondestanden

Af en Dito Vogn med 4 Hefte af samme Klaffe 2f en Kane med 2 Heste Af en Dite med 1 Hest Af en Bondevogn af Jægerspriis Gods med sit Torvelæs af Sæd eller Kreaturer, faasom: Kalve, Sviin, Faar, Lam eller Gies Af en Dito med Forspænd og 3 til 4 Personer Af en Bondevogn udenfor Jægerspriis Gods med Bondelæs til et Par Hefte med Kiøresvenden Af en Bendevogn udenfor Jægerspriis Gods med Torvelæs til 2 Par Heste og Kiøresvend Af en ridende Person for sig og Hest For en ledig Hestes Overførelse For Fodgiangere à Persona I 5 D 5 F = 8 6 4 5 3 3 I F I I 8 2 121 I 8 8 12: = 8 = F 6

23 P 3 = For 18 Sept. Taxt f. Jægerspriisfærgested. 1 18 Sept. 20 Sept. For et Faehoveds Overførsel For en Kalv For et Sviin For et Faar eller Lam, som ikke fo res paa Vogn Færgepenge.

Broe penge. Moto e 6 0 8 4. 2 3 3 9 I de 6 Vinter Maaneder: fra 1 Oct. til ultimo Mart. erlægges Deel mere i Færgeton af al Overførsel, som er bestemt for Sommer Maanederne over og indtil 6 B, og for Overførselen, der i Sommer: Maaneberne betales med mindre eno 6 B, fvates om Vinteren is mere, nem lig for 2-3 B, for 3-4 $, for 45 og for 12 §. Denne Forbøielse for Overførselen i Vinter-Maane berne er alene bevilget Færgemanden under det bestemte Vilkaar, at han i bemeldte Tid, nemlig fra I Det. til ultimo Mart., daglig fra Aftenens Merke indtil Dagningen vedligeholder den i Vagthuset anbragte Lygte tændt og klar brændende til Broens vedbørlige Oplysning. Gen. Toldkammer Pl. ang. et nyt Toldsted paa Gaarden Alexandria veb Fiskerleiet Webbek. p. 236. Gr. Til Lettelse for Kystboerne mellem Kiøbenhavn og Helsingør, og for Mellemhandelen mellem den siellandste og skaanske kyst, har Kongen d. 13 Mart. 1810 befac let Oprettelsen af et Toldsted paa Gaarden Alexandria yed Fiskerleiet Vedbek. Da dette Toldsteds Indretning nu er kommen saavidt, at Teldklareringer der kan fra 1 Oct. 1810 medtages, bekiendtgiøres herved følgende til alminde lig underretning: Tolddistrictets Grandfer gaae fra hiin Side Fi Serleiet Skovshoved til denne Side Fiskerleiet Espegier. de. For Ladning og Lesning paa denne Strækning byg ges ved Alexandria en Broe, ved hvilken enhver, som vil ub: eller indføre de nedenfor tilladte Varer, har at anlæg ge og over Fartøiet og Varerne at giøre paa Ulerandria An 20 Sept. Angivelse og Toldklarering efter Anordningerne, som ved andre Toldsteder. Maar Broen er færdig, bliver den det eneste lovlige Landingspunkt paa bemeldte Kyststrækning. Dog kan Fartøier fore Tommer, Bræder og deslige fra Rungsted eller Tivaa samt andre Ting fra eller til Sabrikkerne ved kysten, naar derom forud skeer Anmeldelse ved Toldstedet, saa at ingen Ladning eller Losning, den af færst Fise undtagen, foretages, forinden efter Tilsigelse en Betient kommer tilstede, som over det Angivne udsteder en Passeerseddel, hvormed Varerne efter deres Beskaffenhed og Bestemmelse ledsages. Da den store Handel maae ville søge de større Markeder Kiøbenhavn eller Helsingør, og i Stranddistriktet ikke foregaae betydelige Ud- eller Indførseler, faa blive til Klarering sammesteds ikke andre Fartøier eller Varer at antage end de, som Lanbenes Beliggenhed og Trang til hinandens giensidige Frembringelser naturlig føre derhen. Paa Grund heraf maae til Udklavering i Stranddistrictet ikke antages andre Varer, end Heste og væg, Uld, Huder, fede Varer, dansk Kornbrændevin, Kunst- og Haandværksvarer og andre indenlandske rane eller forædlede Frembringelser, faa og indenlandske Kornvarer og Bælgfrugter, Kartofler og Havesager, grønne og tørre, naar forbemeldte Varer ellers ere tilladte at udføres. Ligeledes kan fra Stranddiftrictet lovligen udføres fremmede og frigiorte Varer, som i Kiøbenhavn eller Helsingør ere kiøbte, og med Told-Passeerseddel derfra forsynede ved Almuens Folk almindelig føres over til Skaane, saasom Her, Hamp, Sukker, Kaffe, Kryderier, Kramvarer og deslige, naar Udførselen ellers er tilladt. Endelig kan ogsaa kiebenbavnske eller helsingørske Credits og Transitoplagsvarer lovligen fra Districtet udføres om Vinteren, naar Veien gaaer over Isen fra Vedbek. Men Indholden maae være opgiven i Toldsedlerne fra Kiøbenhavn eller Helsingør, og Transitgods af PP 4 ube: Pl. om Toldsted p. Alexandria. 20 Sept. ubekiendt Indheld maae ledsages sammesteds fra med fær or Sept. deles Toldpasseerseddel, som forevises Betienterne fra District til District, hvorefter den virkelige Udførsel af Strands toldforvalteren paa Alexandria paasees og attesteres. Til Jadklarering fan i Stranddistrictet antages alle Slags Bygningsmaterialier, sem Landboen lader komme fra Sverrig til eget Brug, ligeledes stort og smaat Qvæg, Fierkræ, Fiske færske, salte og tørre, Uld, Huder og Skind, Korn og fede Varer, Dynevaar, svenske grove Lærreder inetil 60 Traader i af Tomme, Dreiel, naar I Alen veier over 4 Lod, uldne Varer af 2ben og 3die Klasse efter Toldforordningens Tarif, og andre saadanne hiemmes gierte Bater, som svenske Almues folk pleie at fore herover ismaa Partier, naar Indførselen ellers ikke er forbuden. Men naar ikke 17odstilfælde saasom Stranding eller bes Yige indtræffer, mace i Stranddistrictet og ved Toldstedet ikke antages til Fortoldning de i Toldforordningens Tarif betegnede Crediteplagsvarer, ei heller andre til Creditoplag ikke berettigede Varer, uden forsaavidt de af Omegnens Beboere maatte i fmaa Partier og fiendeligen til eget Brug begieres int førte. De saaledes paa Alexandria fortoldede Varer kan alene til Lands føres til Kiøbenhavn, hel singør eller andre Toldsteder, hvor da Toldsedlen hiems Ler deres fri Indførsel. Skulde det imidlertid i Nodstils fælde indtræffe, at Nogen begiærte at loffe ved Alexandria for siden der igien at indlide, da ledsages Varerne fra Alerandria blot med Følgeseddel til Fortoløning paa det Sted, hvorhen de ere bestemte. Forseelser mod Toldræses net ved dette Toldsted behandles efter Anoroningerne liges som ved andre danske Toldsteder. Cancellie-Pl. (Resol. 15 Sept.), som indeholder nærmere Bestemmelse i det provisoriske Regles ment for Almue.Skolevæsenet 10 Oct. 1806, for faavidt angaaer Mulcter for Stolepligtiges udeblivelse fra Pl. om Almue-Skolevæsenet. 1-2 §. fra Kirken, eller fra de offentlige Overhørelser. p. 21 Sept. 238. 1.) De samme Mulcter og Tvangsmidler, som efter Reglem. 10 Oct. 1806. 16 § bør paalægges Foræl dre eller Husbonder, der afholde deres Børn eller Tyende fra at søge Skolen, mane ligeledes anvendes ved Børne nes eller Tyendets Udeblivelse fra Ricken, naar faas dan Udeblivelse, imod Xeglementets Bydende i 18 §, har fundet Sted 2de Sen eller Helligdage efter hinanden. 2.) De forældre eller Husbonder, som uden beviislig gyldig Grund lade deres Børn eller Tyende udeblive fra de Overhørelser, som enten ere befalede i Reglementets 23 §, eller af Biftoppen og Amtsprovsterne anstilles paa disses aarlige Omreiser, skal, efter Skolecommissio nens Sigelse, bebe fra 2 k til 1 Rdlr for hver, som adebliver, ifølge Omstændighederne og de Paagieldendes Formues Tilstand; hvilke Mulcter i Mangel af Betaling affenes efter Fr. 6 Dec. 1743. Raadstue-Pl. (Rescr. 21 Sept., bekiendtgiort Khavns Magistrat ved Gen. L. Dec. og Commerces Coll. Br. 29 Sept.) at Kongen (paa Ansøgning fra Intereffenterne i Khavns Handels-Lauge og Gen. L. Dec. og Commerce Collegii Forestilling) har giort Undtagelse i det i Fr. 4 Aug. 1742 indeholdte Forbud imod at Des tailhandlere handle en Gros, ligesom Han og hermed bevilger og tillader, at Interessenterne i Rigbenhavne Handels.Lauge, som i deres Udsalg ere bundne til en vis Qvantitet af Maal og Vægt, paa derom indgivende Ansøgning, maae af Khavns Magistrat meddeles Bevilling til, uden Indskrænkning, ogfaa en Gros at handle med samme Vare-Artikler, som de ere berettigede til at handle en Detail med, imod at de af denne udvide de Næring fvare forhøiet Tæringsskat. p. 476. PP 5 Can 1 Oct, Pl. om politiske Blades Udgiv. 2 Oct. 3 Oct. 8 Oct. Cancellie-Pl., f. Danmark og Norge, at (i Følge Kgl. Befaling) ingen herefter mase udgive noget Blad, hvori politiske Tyheder eller Efterretninger blive meddeelte, uden dertil af Kongen at være forundt specielt Privilegium; samt, at de nuværende Udgivere af faadanne Blade, saafremt de agte at fortsætte disse, stal henvende sig til vedkommende politiemester, for at et holde underretning, faavet om de Betingelser, under hvilke ovennævnte Privilegium kan ventes tilstaaet, som og om de forholderegler, de indtil videre have at følge. P. 239. Raadstue-Pl.. (Rescr. til Khavns Magistrat 25 Sept.) at Kongen har tilstaaet Stadsconducteuren Gen. Krigscommissair Ravert i Khavn et Tillæg af een Rdlr i Betalingen for Maalebreves Udstædelse for de ubebyggede Grunde, der ved Opbygningen underkas ftes Forandring, samt for de allerede bebyggede Grunde, hvorfra noget bortfælges. p. 477. Raadstue-Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 2 Oct.) om flere Regler ved Bygningers Opførelse. P. 478. Gr. Da det er anseet fornødent, at der ikke alene foreskrives dem, der ville opføre Bygninger i Khavn, nogs le flere Regler i Henseende til de opførende Bygninger, end hidtil skeet er, men at der ogsaa forordnes et strængt Tils fyn fra det Offentliges Side med Jagttagelsen af disse Rege ler; saa har Kongen fastsat følgende: 1.) De, der herefter til at bygge vil bruge Leer, istedenfor Kalk, skal være pligtige til: a.) At opføre alle Ydermure og Gavle en halv Steen tykkere, end de Muurtykkelser, der hidtil ved Pl. 4 Jul. 1795. 7 § ere panbudne. b.) Ut opføre alle udvendige Fundamens ter indtil Overfanten af Sokkelen med Ralk. c.) Jkke at Pl. om Bygningers Opførelse. 1-4 §. 1819. it opføre dermure af halve Steen eller Brokker aler ne, men i det mindste til hver 3die Skifte at tage hele Steen, og at holde ordentligt Forbind. 2.) Til Bygninger mane ikke bruges ringere Bielker, end de, vis Dimension er paa den eene Side 7 Tommer og paa ben anden Side 9 Tommer, hvor Spændingen er 7 Alen og berunder; men detimod, naar Spændingen er over 7 Alen, ba paa den eene Side 7 og paa den anden Side 10 Tomamer, eller paa den eene Kant 8 og paa den anden Kant Tommer. 3-) Paa hver anden Bielk; skal der anbringes et Jernanker, samt Gavlene befæstes mod Bielkerne med lige Ankere. 4.) Saavel den, der lader en Bygning opføre, som den Muur: og Tom mermester, der opfører samme, skal være pligtige til, un- Der Mulet fra 50 Roir til 500 Rdlr, efter Omstændig bederne og de Pangieldendes Vilkaar, ved hvert Bielkes lags Læggelse at anmelde saadant for Stadsbygmefteren, som har at paaftienne, om det Byggede er fors [varligt. 8 Oct. Pl. ang. Hielp, som i Danmark bør gi 9 Oct, bes til det i Søekrigstieneste commanderede Mandabs Jorders Drift og Hovarbeides Forrettelse. R. Kammer. p. 240. Gr. Ligesom ved Sr. 31 Jan. 1806 og PI. 4 Aug. 1808 for Danmark er foreskrevet, hvorledes Hielp ber gi bes til de Bøndergaarde, hvis Drift ved Huusbondens Fraværelse gieres vanskelig, og til det Hovarbeides Forret telse, som kunde blive uoverkommeligt, naar Landsoldaterne i overordentlige Tilfælde indkaldes til Regimenterne, samt hvorledes ogsaa til de i Krigstienesten commanderede Huusmænds Jorders Drift bør gives Hielp, forsaavidt samme ikke af deres hiemmeværende Hustruer og Børn kan bestrides; men disse Anordninger alene angaae det til Lands trigs l. om Hielp t. Jorders Drift. 9 Oct. Erigstienesten, indkaldte Mandskab; saaledes befales ders mod herved følgende: II Oct. 11 Oct. 11 Oct. II Oct. 15 Oct. Oglan de til Kgl. Spekrigstieneste commandere de Gaardmænd og Suusmænd i Danmark skal, til be res Jorders Drift og Hovafbeides Forrettelse, gives hielp paa lige Maabe og under samme Bestemmelser, som veb Sr. 31 Jan. 1806 og pl. 4 2ug. 1808 ere fastsatte i Henseende til det til Landkrigstienesten commanderede Mand stabs Jorders Drift og Hovarbeides Forrettelse. Og stal et remplar af denne placat leveres saavel til hver Sognefoged, som og til Oldermanden i hver Landsbye, lis gesom den og tal oplæses fra Prædikestolene i alle Kirker pan Landet i Soe:Indrullerings. Districterne, hvilket fide fte fat gientages, hvor og faa ofte Mandskab indkaldes til Kgl. Seekrigstieneste. Fr. em en ertraordinair Born og Fourage-Leve rance af alt gera og Engs Hartkorn i Danmark (Degnes beligers undtagen), for Betaling, til Kgl. Tieneste. p. 242. Fr., f. Slesvig og Golfteen, ang. en overordent lig Leverance af Rug, Havre, Søe og Salm. p. 246. Pl. ang. Udskrivningen af Magasinkorn, hoe of Halm, i Slesvig og Golfteen, f. 1811, tilligemed Be ftemmelse af Priserne, hvormed de Majasinkorn og Fou rage Avantiteter fra 1810, som in natura ei ere blevne reqvirerede, skal betales. p. 248. Pl. ang. Forbud imed landværts Indførsel of Colonialvarer i hertugdommene. p. 250. Raadstue: Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 9 Oct.) at det Mollerlaugets Interesentere i havn, ved PL 12 Jan. 18 0, forundre Tillæg i Malelønnen maae være forhøiet, saa at de mane lade sig betale : For at male og sigte en Toe Hvede: 3 Mf 14 St. For at male og figte en Ede Rug:3 Mt 10 Sft. 1.) 2.) 3.) For Pl. om Malelennen. For at male en The Hvede til groft Meel: 1 M 14 Stl. 15 Oct. For at male en Tde Hvede til Strane: 1 ME 15 Sff. Hvorimod Betalingen for Maling af Rug til graft Meel, amt Kiorelønnen, fremdeles skal vedvare som ved fornævnte Placat er fastsat. Og tager den ommeldte Forhøieffe fin Begyndelse fra den 9 Oct. 1810 og vedbliver indtil Idgangen af Aaret 1811. (Forhøiet ved Pl. 17 Apr. 811). p. 479. Cancellie-Pl., f. Danmark og Norge, (Re 19 Oct, of. 9 Oct.) at den Kgl. Soe-Etat, i Henseende til de Drifer, som gieres af Kongens Soe-Krigsmagt, til ommer en almindelig paa hvert Opbringelsessted uds ende Auctions-Jurisdict on, saaledes, at det er Spez Etaten overladt, at overdrage hver enkelt Auctions Boldelse til de Perfoner, som dertil af Admiralitetss 9 Commiss. Collegium ere beskikkede, imod at Auctions: Baleriet beregnes den Kgl. Kasse til Indtægt, og den Derson, som constitueres til Auctionens Holdelse, tils ægges en billig Gotgiørelse for sit Arbeide og Umage. 1.251. Fr. ang. Udførsel af Colonialvarer fra Hertug: 20 Sch lommene. p. 252. Fr. ang. en Afgift af Colonialvarer i Hertug 20 Oct. ommene. p. 254. Pl., hvorved den søverts udførsel af ikkeeuro: 23 Oct. pæiske Producter fra Bertugdommene forbydes. . 256. Cancellie Pat., indeholdende Bestemmelse af det 26 Oct. Mandskabs Alder, som ved Landmilitair Sessioners e for tilkommende Aar skal udtages til Linietrop erne, f. Slesvig eg Holsteen. p. 257. Pl. ang. Udskrivningen af de, i Følge Pat. 29 Jan. 27 Oct, 800, af samtlige Marklande i Hertugbommene til den lmindelige Digekasse fremdeles yoende Bidrag. p. 258. Fr. Fr. om Afgift af Colonialvarer. 1-3 §. 27 Oct. Fr. ang. en Afgift af Colonialvarer i Danmark og Torge. Gen. Toldkammer. p. 260. Gr. Ligesom Kongen under 20 Oct. 1810 har for Hertugdommene paabudet en Afgift af visse Colonialvarer, saaledes anordnes og paabydes herved en lignende Afgift for Danmark og Norge; til hvilken Hensigt følgende bestemmes: 1.) Naar nogen af de Varesorter, som nedenstaas ende Tarif indeholder, nu befindes i Kongens Riger uden at være indclarerede, da skal deraf istedenfor de hidtil befalede Told- og Consumtionsafgifter svares det fulde Be leb af den i samme Tarif anførte Ufgift. Dette samme gielder om de Varer, som herefter ifølge Confiscation eller Condemnation indgaae. 2.) Forsaavidt bemeldte Bareforter for denne Anordnings Bekiendtgiørelse maatte være indclarerede og nu forefindes i Kongens Niger, da skal deraf svares det halve Belob af den i 3 § anførte Afgift. Naar Forraadet af en afgiftspligtig Varesort er faa libet, at den Afgift, som deraf bør svares, ikke fulde kommen beløber til 5 Rdlr, er saadant Forraad frietaget for den i denne § paabudne Afgift. Bomulb Raae Suffer Hvide dækkede og raffinerede Suffere Theebohe, Congo, Campoi Haysan, Peko Finere Theesorter s. Tschpe, Souløng Caffe Indigo Cacao 3 Cochenille Hvid Peber Sort Peber Cassia Lignea Egte Caneel Nelliker 3.) Tariffor 1 Pund 40 St. 30 40 15 • 60 90 40 90 101 202 60 " 40 141 202 • 60 Muscat Fr. om Afgift af Colonialvarer. 3-6 §. Muscat Mahagonietræe Hernambuftræe Campefchetræe Malet Farvetræe > > = for 1 Pund 202 St. 27 Oct.

  1. 5-

12 8 10 4.) Enhver, der har de i foranførte Tarif specifices rebe Varer i sin Værge enten sig selv eller andre tilhøs rende i den Mængde, at deraf bør erlægges Afgift, feat Triftligen anmelde, hvilke og hvormange af de benævnte Varer, han er i Besiddelse af eller har i sin Værge. Denne Anmeldelse, som skal skee paa den Maade, der nærmere f vedkommende vrighed bestemmes, afgives: For Ride benhavn og Helsingør til de paa disse Steber anordnede Sommissioner til at undersøge indførte Varers Neutralitet, nden 2 Gange 24 Timers Forløb efter denne Anordnings Befienbtgiørelse; For de andre Kiøbstæder til Stedets Ovrighed og Toldembedsmænd inden 24 Timer efter Bes iendtgiørelsen; For Landbeboerne til den Øvrighedsperson, som Amtmanden dertil udnævner, inden 3 Gange 4 Timer efter Anordningens Bekiendtgierelse.5.) fgiften skal i hvert District oppebæres af Toldvæsenets Oppeborselsbetiente. 6.) De Varer, som efter deres Beskaffenhed og Mængde skal belægges med Afgiften, men Fe dertil rigtigen ere angivne, forfalde til Confiscation, g Angiveren af saadanne fordulgte Varer erholder det alve Beløb af Varernes Værdie til Belønning. Cancellie. Pl. ang. hvilke af de igiennem Cancelliet 30 Oct. d mandatum udfærdigede Expeditioner, der, forsaavidt aadant ikke allerede maatte være skeet, skal indsendes til gl. Confirmation. p. 263. t Kongen har resolveret: at efternævnte af de i . C. VIIdes Regierings Tib igiennem Cancelliet ad Manlatum, eller efter Hans Majestats Befaling, under et Kgl. Seigl udfærdigede Expeditioner stal, forsaavidt adant ikke allerede er fleet, indsendes for ligeledes ad ManPl. om Confirm. p. Cancel. Erp. ad Mand. 30 Oct. Mandatum at,vorde confirmerebe: A. Bevillinger at drive visse Læringsveie: Landkræmmer: Bevila linger. Bevilling at være Giestgiver i Kiøbstæderne. Bes villing at handle med Galanterie-Varer, Nürnberger-Bas rer m. v. Bevilling at drive Melle ved en Mestersvend. Bevilling for Fruentimmer at ernære sig ved Skræddersyes ning. Bevilling at drive Slagterie paa Broerne udenfor Kiøbenhavn. Bevilling at bage Rugbrød. Bevilling paa Franskbagerie. Bevilling at drive Farverie. Bevilling at brænde Brændeviin. Apotheker Bevillinger. Bevils ling til at drive Kornhandel. Sund-Privilegier eller Bevils linger til at besorge Transporten over Elve og Sunde i Norge. Bevilling til at søge Markeder. Leidebreve for Jøder. B. Bevillinger paa visse Bestillinger: Translateur-Bevillinger. Bevilling at være Strandingss Commissionair. Confirmationer paa Organist Bestalline ger, Klokker. Bestallinger og flere af de mindre Betieninger i Kiøbstæderne. C. Bevillinger, Kirke, Skole: og Tiendevæsenet vedkommende: Bevillinger at indrette Begravelsessteder udenfor Kirkegaarden. Bevillinger til Læsebibliothekers Oprettelse; og Stadfæstelse af Tiendes foreninger. I at bekiendtgiøre denne Kgl. Befaling, tilkiendegis ver Cancelliet berved, at enhver, der siden 14 Jan. 1766 igiennem Cancelliet er bleven tilstaaet nogen af foroms meldte Bevillinger, ber, faafremt Bevillingen herefter stal blive i Kraft, indsende samme, eller og bekræftet Giens part deraf, til vedkommende Over: Øvrighed i Dane mark og Norge inden 2 Maaneder efter at denne Placat er bleven kundgiort. I Tilfælde at faadan Bevilling ffulde være forkommet, paaligger det den, hvem Bevila lingen har været forundt, riftligen at meddele Øvrigheden neiagtig Oplysning om Bevillingens Datum eg Indhold. Og haver Over: Øvrigheden, naar ommeldte Tid er fors Pl. om Confirm. v. Cancel. Erp. ad Mand. forlsben, til Cancelliet at indsende samtlige for dem faa: 30 Oct. ledes anmeldte Bevillinger, eller derom meddeelte Oplyss ninger, med deres Betænkning, om noget i Henseende til enkelte beriblant maatte være at erindre. Cancellie-Pl. ang. hvorledes der skal forhol: I Nov. des med Douceurpenges Udbetaling for de Nummere ved de annecterede Batailloner, som besættes tiere end een Gang i det lebende War (*). p. 284. 1.) De veb de Kongen har befalet følgende: annecterede Batailloner tienende Folk, som afgaae fra virkelig Tieneste, efter at have været i Tienesten over 28 Dage, dog intet heelt Aar, sal nyde de sædvanlige Dou ceurpenge, faafremt deres Afgang har fundet Sted enten formedelst udløbet Tienestetid, eller Udygtighed til Tienesten, eller af anden i Anordningerne grundet Aarsag. 2.) Ligeledes skal de sædvanlige Douceurs penge anvises de Overcomplette, som træde istedet for dem, der efter I § afgaae, faafremt de blive i Tieneften længere end 28 Dage. 3.) Derimod stal disse Douceurpenge ikke udbetales dem, som efter 2insøgning og paa Grund af særdeles personlige Aars fager afgaae fra Tienesten, forend de have tient et heelt Mar; men Douceurpengene tilfalde i dette Tilfælde de Overcomplette, som ansættes i de Afganedes Sted, faafremt de indeholdes til Tieneste i længere Tid, end 28 Dage. Cancellie: Pat. at alt Forraad af raffineret Sukker 2 Nov. iSlesvig og Holsteen stal angives. p. 265. Cancellie-Pl. ang. hvorvidt udlærte Haand: 3 Nov. warkssvende eller Manufacturister, der agte at begive sig ind her i Landet, skal fritages for militair Tie mefte. p. 266. Kons (Saml. af Fer. ere nogle af udtrykkene i denne Dr. forskiellige fra dem, som findes i Pl. saaledes, som den af d. danske Cancellie er udfærdiget. XV Deel. I. om frent. Haandværkssvende c. 3 Nov. 3 Nov. Kongen har befalet, at de udlærte Haandværks svende eller Manufacturister af udenlandsk Fødsel, som maatte have Lyst til at begive sig her ind i Lanc det, for som Svende eller Manufactur og Fabrikarbei dere at tage Tieneste og Arbeide hos de som Borgere her i Landet etablerede Haandværksmestere eller Fabrio Fantere, skal være aldeles fritagne for al tvungen mia. litair Tieneste, saalænge de forblive i Arbeide hos inden landske Mestere eller Fabrikanter i den Egenskab af Svende eller Fabrikarbeidere; samt at ei heller deres Afreise stat forhindres ved nogen tvungen militair Tieneste. Dg at til den Ende fremmede Haandværkssvende eller Manufacs turister og Fabrikarbeidere, som vil nyde got af denne dens tilfagte Fritagelse, skal for Øvrigheden, paa det første danske Sted, hvor de ankomme, melde sig og gotgiore, at de ere fødte i udlandet, hvorom dem af bemeldte va righed meddeles Beviis, der siden af hvert Steds Dorigheb, hvor de tage Arbeid som Svende eller Fabrikarbeidere, forsynes med Paategning; og skal disse Beviser hiemle dem den fornævnte Fritagelse; hvorunder dog ikke forstaaes Fritagelse for den Deeltagelse i Brandvæsenets Ties neste, som efter dettes Indretning paa hvert Sted mantte paaligge Haandværkssvende eller Fabrikarbeidere. Cancellie Pl. (i Følge Kgl. Befaling), f. Danmark og Norge, ang. at en Deel af de Prisers Res alisations. Sum, som tilkiendes Rapere, skal indsættes i den Kgl. Raße (*). p. 267. 1.) Naar en Prise, som er condemneret til Forbeel for nogen med Kgl. Kaperbrev forsynet Krposer, ved Airc tion udbringes til mere end 10000 Rdlr, da skal det Halve af hvad Prisens Realisations Sum overstiger 10000 Rdlr, giores frugtbringende i Kongens Kasse. 2.) Den (*) See Cancellie Br. 30 Nov. 1810 og 8 Jan 1811 (Colleg. Tidend. f. 1890. 8 p. 121 og 122) samt Canc. Br. 16 febr. 1811 (Colleg. Kid 1. 1811 No. 12 p. 183). Pl. om Priisp. Juds. id. Kgl. Kasse. 2:4§. 2.) Den Embedemand, som afholder Auction over 3 Nov. faadan Prise, bør drage Omsorg for, og være ansvars lig til, at den bestemte Halvdeel af forommeldte Summa strap, naar Auctions: Belebet er indbetalt, vor der fremsendt i Danmark til 3ahlkaffen i Kjobenhavn, eller til den danske Zablkasse i Rendsberg; eg i Norge til Bablkassen i Christiania, eller og til Stift-Amtstue-Kassen i Bergen eller i Trondhiem. 3.) For hvad der saaledes til nogen af disse Kasser indsendes vil Kongen giennem Fis nants Collegium lade udstæde Obligationer, lydende paa Opsigelse efter 6 Aars Forløb og paa 4 Procent aarlig Rente. 4.) Det nærmere, angaaende Obligationera nes Indretning, samt Renternes Udbetaling, m. v., Ean fra Finants-Collegium ventes bekiendtgiort. Regulatif f. die Schulen des adelichen Kirchspiels 5 Nov. Crufendorf. p. 36г. Pl., f. Danmark og Norge, ang. Forsen 6 Nov. delse af danske Courant: Banksedler, og andre paa Courant lydende Repræsentativer. Cancel. p. 268. 2.) 1.) Danske Courant. Banksedler, saavelsom de paa Skatkammer Afdragsfonden udstædte Repræfentativer, lydende paa dansk Courant, mane herefter ei paa anden Maabe forfendes fra Kongerigerne til Hertugdommene eller udlandet, end med Pakkeposterne. Saa maae ei heller nogen Reisende fore saadanne Banks sedler eller Repræfentativer med sig til Steder, som ere beliggende sydligere end Hadersleben og Tøndern. 3.) Enhver, som herimod forseer sig, stal have den Sum, han udsender eller fører med sig, forbrudt til Kons gens Kasse og desuden etlægge ligefaameget som tens Bes Leb i Mutct. 4.) Af denne Mulet tilfalder den halve Deel Kongens Kasse, og den anden halve Deel den, som beviisligen angiver eller opdager dette Forbues Overs trædelse. 5.) Deg skal det være Skippere og Søer farende, som til Hertugdommene antomme umiddelbart 292 fco P. om Cour. Sedlers tc. Bortsend. 5-6 §. 6 Nov, fra noget Sted i Kongerigerne, uformeent at medbringe forommelbte Banksedler eller Repræfentativer til det Sted i Hertugdommene, hvor de først lande. 6.) For Rei sende fra Kongerigerne til Hertugdommene skal den Anftalt vorde føiet, at disses medhavende danske Banksedler eller Repræfentativer, paa deres Forlangende, kunne paa Amtstuen i Hadersleb og Tøndern modtages in Deposito. Rigeledes kan de Reisende, ved deres Ankomst til Færgeftederne, nedlægge de medhavende Summer i nærmeste Amtstue eller Ræmmer-Kasse. 6 Nov. (†) Gen. Postdirections-Pl. (for Danmark; Resol. 3 Nov.) at Forsendelse af danske Courant:Bank sedler og Skatkammer-Repræsentativer, lydende paa dansk Courant, med Pakkeposten til fremmed Sted saavel fra Danmark, som fra Hertugdommene, saa og fra Dans mark til Steder i Hertugdømmene sydligere end Hadersleb og Tøndern, samt fra et Sted i Hertugdømmene til andet sydligere end benævnte tvende Steder, herefter alene skal finde Sted med den sidste i hver Maaned afgaaende Pakkepost, og at Anmeldelsen til denne Forsendelse skal skee 3 Dage forend bemeldte Pakkepostes Afgang, samt Portoen da tillige erlægges. - Kongen har derhos fastsat Straffen for dem, som ved urigtigt Opgivende maatte forsøge paa at forsende danske Courant: Banksedler og præsentativer paa anden end den bestemte Postdag rengang maanedligen til foranførte Steder, til Ronfiska tion af den fulde Kapital, samt desuden til en Mulkt af lige Beleb, hvoraf den halve Deel skal tilfalde Unhols deren, med mindre denne er blevet anlediget til Anholdels fen ved en foregaaende grundet Angivelse, i hvilket Fald Anholderen ikkuns tillægges Deel, og Angiveren eller Angiverne, hvis de ere flere, Deel af bemeldte Mulkt; hvorimod den anden halve Deel af Mulkten indtil 100 Rdlr skal beregnes Generalpostdirektionens Fattigkasse, men hvad Pl. om Cour. Sedlers Forsend. m. Posten. hvad den overstiger 100 Rdlr, Kongens Kasse til Indtægt. 6 Nov. Khavn 4to. Gen. Postdirections-Pl. (fer Norge; Re- 6 Nov. fol. 3 Nov.) at Forsendelsen af Danske Courant:Banb sedler og Skatkammer-Repræfentativer, lydende paa Dansk Courant, med Pakkeposten til fremmed Sted saas vel fra Danmark og Norge, som fra Hertugdømmene, fas og fra Danmark og Norge til Steder i Hertugdømmene fydligere end Hadersleb og Tøndern, samt fra et Sted i Hertugdømmene til andet sydligere end benævnte tvende Steder, herefter alene skal finde Sted med den sidste i hver Maaned afgaaende Pakkepost. Dog skal denne Foranstaltning ikke anvendes paa de Breve med Danske Bank evler, som i løbet af indeværende Maaned med Posten fra Torge maatte ankomme og være bestemte til Hertugdommene eller til fremmed Sted. - - Kongen har derhos- o. f. v. (ligesom næstforegaaende Pl. f. Dmk). p. 270. Fr., som indeholder nærmere Bestemmelser 6 Nov. i Henseende til Vognmands-Lauges Indretning og Beds ligeholdelse i Danmark. Cancel. p. 271. Gr. For at lette de Vedkommende den ved Tidernes Forandring vanskeliggiorte Opfyldelse af hvad der om Reisendes Befordring i Danmark hidindtil er fastsat, har Kongen endvidere befalet følgende: 1.) I enhver Kiøbsted, som har Fælles:Jorder, ber ikke allerede paa anden Maade ere anvendte, stal til et frivilligt Vognmandslaug henlægges saa mange Tonper Land, som behøves, hvilke for enhver Rulle maae inbeholde faa megen Jord, at derpaa kan holdes 2 Heste. 2.) Disse Jorder seal ved offentlig Auction opbydes til Bortforpagtning paa 10 til 15 Uar, under Vilkaar, at Vognmandspligt for een Rulle i den tid skal hvile paa 43 en: Fr. om Vognmandslange i Dmk. 2-7 §. 6 Nov. enhver afbeelt Lod af Jorderne, hvorbos disses Brug og Sæbestifte i Forpagtningstiden neiagtigen bestemmes. 3.) Saafremt der for de til en Rulle bestemte Jorder ikke fan erholdes en faadan aarlig Afgift, som Øvrighed n anseer passende, med Henson saavel til der Forpligtelse, hvorunder de skulle overlades, som og til Oms stændighederne og de ovrige Jorders Priis i Byen, bør de giorte Bud ikke antages; ei heller ber de, til hvem Jors derne derefter pra andre Vitkaar overlades, gives noget særskilt Lovte om Fritagelse for at deeltage i Begnmands= Befordringen efter de Regler, som bestemmes for de øvrige af Byens Jordbrugere. 4) Pan de Steder, hvor ingan Sælles Jorder haves, ligeledes og der, hvor enten Ongen eller fun et utilstrækkeligt Antal af Byens Indvaanere findes villig til at indtræde i Kiebstedens Vognmandslaug, eller under passende Bilkaat at over tage de fælles Jorder, hvormed Vognmandspligt bor forbindes, skal Laugen giøres fuldtallige derved, at andre af Byens Indvaanere, som bruge Jorder af en vis Størs zelfe, eller som holde Hefte til deres Næringsbrug, tils pligtes at indtræde i det allerede oprettede eller herefter oprettende faste Vognmandslaug. 5.) Imellem samtlige Jordbrugere indbyrdes bor den Orden følges: at i Vognmandslauget først optages de, som eie eller bruge de større Lodder, og siden, naar Omverling steer, da Eiers ne eller Brugerne af de mindre. 6.) Have Eiere og Leiere lige store Lodder, da ber hine indtræbe i Lauget fremfor disse. 7.) Den her ombandlede For pligtelse paaligger enhver, der bruger 6 Tønder Land, naar han driver borgerlig Tæring, eller 10 Tor Land, faafremt han er Embedsmand eller Boesids dende i Byen, uden at drive borgerlig tæring; og at beneficiarii, naar de dyrke 'To Tor Land, lige med audre Jordbrugere være pligtige at indtræde i Vognmands- Laus Fr. om Vognmandslauge i Dmk. 7-12 §. Enuget; ligeledes og de, der have leiet Jorder af andre, 6 Nov. dog med Undtagelse af de War, som maatte være tilbage af den Forpagtningstid, der ved Contract er fastsat, førend denne Bestemmelse vorder bekiendtgiort. 8.) En hver, der saaledes tilpligtes at indtræde i Vognmandslen get, skal vedblive samme i 4 2ar for hver 6 Tde Land ban bruger, naar han driver Næring i Kiebsteden, og for hver 10 br Land, naar han ikke er næringsdrivende. Og naar en Jordbruger saaledes, i den, forholdsmæssig til Hans Jorders Mængde, bestemte Tib, har været i Laus get, da bør han afloses af den, som efter ham har bet storste Jordbrug, og saa fremdeles, indtil Omgangen be gynder paa nye. 9.) I øvrigt mane det overlades til Leier og Eier af Jorderne at afgiere, om Gotgiøs relse for Indtrædelse i Vognmandslauget kan finde Sted i Overeensstemmelse med de imellem dem indgaaede Contracter.

10.) I de Byer, som aldeles ingen en sen Fælles: eller Eiendoms-Jorder besidde, skal de næ ringsdrivende Indvaanere, som til deres Næringsbrug holde geste, være pligtige at indgaae i Stedets Vognmandslaug, saaledes, at de indtræde først, som holde det største, og siden de, der holde det mindre Antal Heste. Tiden, hvori de bør forblive i Lauget, bestems mes efter Hestenes Untal, saaledes, at de, der holde to Heste, forblive der i 4 War, og de, der holde fire Hefte, i8 War, og faa fremdeles. 11.) Dem, som tilpligs ses at indtræde i Kiøbstædernes Vognmandslaug, eller som forpagte af Byens Jorder med den Forpligtelse, at de i Forpagtningstiden afgive Vognmandsbefordring, vil Kongen have fritagne for at svare 27æringsskat af den Fortieneste, som de deraf have, saalænge de indskrænkes til at beforge Vognmandskierseler efter Omgang. 12.) De, som boe udenfor Byerne, men dog paa Byens Jorger, skal ligeledes være pligtige at indtræde i de her 294 Fr. om Vognmandslange i Dmk. 12-15 §. 6 Nov. omhandlede Vognmandslange, og bør de, hvad enten de 6 Nov. efter Tour indgaae i Lauget, eller forpagte nogen Deel af Byens Jorder, og derved paadrage sig denne Pligt, ikke alene anvise et Sted i Byen, hvor Tilsigelser til deres Kiorseler kan modtages og komme til deres Kundskab, men endog selv, beforge, at Befordringen møder i rette Tid, under Vilkaar i andet Fald at behandles efter Anordningerne paa samme Maabe, som de i Byen boende. 13.) Ligeledes seal Bønder, dog kun i yderste 17ødss fald, og naar de ikke boe over 1500 Skridt fra Byen, efter forud erhvervet Samtykke fra Rentekammeret, tilplig tes at deeltage i Vognmandsbefordringen. 14.) Dent, som efter denne Anordnings Bestemmelser indtræde i Vognmanoslauget, vil Kongen have fritagne for at afs give Befordring til indenbyes folk, Læger og Giors demødre undtagne, i kortere Distance end 2 Mile; ligeledes mane det staae enhver, som behøver Befordring paa en saadan Distance, frit for at benytte sig af Bonde eller anden Befordring, hvor den kan erholdes. 15.) Endelig vil Kongen og, ved indkommende specielle Ansøgninger, tage hensyn paa, at affældige Vogn, mænd eller Vognmænds Enker, eller og Vognmænd, som have flere Ruller, fan, faavidt Omstændighederne tillade det, erholde Barle fritagne for militair Tie neste. Fr., f. Danmark og Norge, ang. hvorledes med Verler paa dansk Courant, og med Betaling af Vepler, som tybe paa Species, indtil videre bør forhol des. Cancel. p. 275. Gr. Da Kongen har overbevist Sig om, at et vidt udstrakt Misbrug af Verel: Credit i dansk Courant utilladeligen er bleven benyttet som et Hielpemiddel til at drive og fortsætte en for Kongerigernes Pengevæsen høist fordærvelig Agiotage; saa har han anordnet følgende: 1.) Det Fr. om Verler. 1-9 §. 1.) Det skal, fra denne Frs Bekiendtgiørelse og inds 6 Nov. til videre, aldeles være Enhver i Kongens Riger forbudet, at trasfere, remittere, præsentere, acceptere, indes. fere, fælge, tiobe, discontere eller udbetale negen Verei paa dansk Courant, som, hvad enten den fyber a dato eller paa Sigt, er stilet at betales efter længere Tids Forløb, end 8te Dage fra Acceptations Dagen at regne. Og seal faadanne Verler derhos med næste Post, efterat de ere udstedte, afsendes til Accepta tion. 2.) Ovenstaaende Bestemmelser ere, at an vende, saavel, naar Verler lydende paa danst Courant vorde udstædte til at betales her i Rigerne, som og, naar de udgives at betales paa fremmede Steder. 3.) Berler paa danse Courant, hvad enten de stiles paa 8 Dage eller kortere Tid, tilstanes ikkun trende Løbedage. 4.) Enhver, som imod denne Anordnings Forskrift trafferer, remitterer, præfenterer, accepterer, indefferer, sælger, kieber, disconterer eller udbetaler nogen Berel, bør etlægge en Mulet, af 10 Procento af Veres lens Beleb, til Kongens Kasse. 5.) Desuden skal den utilladelige Verels paalydende Sum være Kongens Kasse hiemfalden. 6.) Er Verelen accepteret, bli ver Sogsmaalet til Beløbets Confistation at anlægge mod 2cceptanten; i andet fald mod Trassenten. 7.) Kan Verlens Belob ei hos nogen af disse erholdes, ba bor enhver, som ellers efter Verelret var forpligtet, for samme stane til Ansvar. 8.) Den Mægler, som fieber eller sælger nogen utilladelig Verel (r§), skal, for uden at erlægge den i 4 § bestemte Mulet af 10 Procento, tillige have fin Bevilling forbrudt. De Forbudde, som indeholdes i denne Anordning, seal ikke være gieldende for saadanne Verter paa danse Courant, hvis Forfaldstid indtræffer for end d. 15 Dec. 1810, forsaavidt de ere stilede paa Sigt; eller, før end 2.45 9.) b. 15 Fr. om Verler. 9-14 §. 6 Nov. d. 15 Jan. 1811, forsaavidt de ere trufne a dato. 10.) Verler paa Sigt, hvis Forfaldstid indtræffer efter d. 15 Dec. 1810, og Verter a dato, hvis Forfaldstib indträffer efter d. 15 Jan. 1811, fal, faafremt de fins des trukne fra Steder, hvor denne Anordning ei ved deres Ustædelse kunde være bekiendt, anmeldes for Øvrighes ben paa det Sted, hvor Acceptanten boer. Maar Dvs righeden ved sin Paategning har bevidnet den skeete Ane meldelse, bør den saaledes paategnede Veret af Thændehan veren deponeres hos den Verelcommittee, som dertil af in intscollegio bemyndiges; paa det at saadanne Ver ler, imellem Accepten og Forfaldstiden, ei sal benyttes til Pengeomsætning. 11.) forsømmes den (i 10 §) befalete Anmeldelse, eller undlader Jhandehaveren of B.pelen at deponere samme, da straffes han med at bebe til Kongens Kasse 10 Procento af Verlens Beløb. 12.) Depler lydende paa Species, Banko, eller an den Valut end danse Courant, fan ubehindret trass feres, indofferes, præsenteres, accepteres, sælges, kiobes, disconteres og betales efter deres Værd, uagtet de ere udflebte paa længere Zid, end ovenmeldte 8 Dage (16); og bliver, i Henseende til disse, i alle Maader at forholde efter de on. Berler forhen utgivne Anordninger. 13.) Naar en Verel, der lyder paa Species, er forfalden til Betaling i Kongerigerne, da skal det modtages som god og fuld Betaling, naar Acceptanten indfrier den meb dansk Courant, efter bestemt Cours, nemlig: i Ribbenhavn efter den Cours, som af den Danske og Norske Speciesbank var noteret den sidste Dag for Forfaldstiden; og udenfor Kiøbenhavn efter den Gours, som af bemeldte Bank var noteret da den før Forfaldstiden sidst ankomne Post afgik fra Kiøbenhavn. 14.) I Henseende til alle i denne Unordning ikke udtrykkeligen benævnte Punkter, Berler betreffende, bliver at forholde efter hvað som hidtil har fundet Sted, Pl. Pl. om engelske Varer. Pl. ang. de Varer af engelsk Fabrikation, som 10 Nov. indsmugles i Altona, eller over H. Hoffteens Landgrændse, og der anholdes. p. 278. P1. ang. de i Fr. 20 Oct. 1810 benævnte for 10 Nov. fremmed Regning i gertugdommene oplagte Colonialvarer. p. 279. Fr., hvorved udførsel af adskillige Varesorter 13 Nov fta Bertugdommene til Hamborg bliver tilladt. P. 280. Fr. ang. en Afgift af raffinerede Sukkere og 13 Nov, Tobaksblade i Hertugdommene, og Tilladelse til udførsel af samme til Hamborg. p. 282. Politie-Pl. at da Haandværks- og andre 13 News Drenge i Khavn ofte, paa den meest ryggeslose Maade, omstreife paa Gaderne og offentlige Plaose med Skrigen, Steien og Piben, trække med de saakaldte Drager, kaste med Slynger og Stene, fmelde med Pidste, spille meb Bolde, oversprøite Forbigaaende med Vand og ander Ureenlighed, ridse og oversmore Huse og Gaarde med Kris de eller Snaus, ved hvilke ordener Vedkommendes Eiena domme beskadiges, Vinduer og Gadelygter ituslanes, de paa Gaderne holdende este letteligen kan blive lebske, og i det hele god Orden og Gadefred forstyrres; faa. advares herved alvorligen imod denne i Svang gaaende Usik, og derhos indstiærpes saavel de Unge, som deres Forældre, Mestiere, Huusbonder og andre, til hvem Opspa net med ungdommen er betroet, politie: Sr. 22 Oct. 1701. III Cap., Rescr. 5 Jul. 1775 og flere didhga rende Anordninger, i Overeensstemmelse med hvilke de i ovenmeldte Uordener antrufne Drenge ueftergiveligen vil blive straffede med Riis eller fængsel paa Vand og Brød, og deres Forefatte med mulcter, efter de befindende Omstændigheder; Og da Politiets Betiente ikke altio ere eller kan være nærværende for at anholde de Skyl dige, Pl. om orden p. Khns Gader af Drenge. 13 Nov. dige, faa anmodes enhver heri, i pankommende Tilfæl de, at være behielpelig. Da i øvrigt Politiet ofte med Uvillie har erfaret, at Forældre med strafværdig Ligegyl dighed lade deres smaae Born lobe uden Opsigt omfring paa Gaden, hvorved Ulykke saavel af Hefte og Vogne, som og paa andre Maader, ikke fielden foraarsages, san bringes herved ligeledes den 21 § i pl. 3 Dec. 1755 i enhver Vedkommendes Erindring. p. 484. 15 Nov. 16 Nov. 21 Nov. Neglem. for Roeflotillen, fornemmelig med Hensyn til dens militaire Operationer i Forbindelse med Land-Armeen (*). p. 286. 1 Cap.) Almindelige Bestemmelser for Roeflotillen. II.) Dens Bestanddele, Inddeling og Commando. III.) Dens Forbindelse med Landarmeen og Kyst-Defensionen: A.) Roeflotillen eller Dele af samme, bestemte til en særs stilt Expedition. B.) Roeflotillen eller Afdelinger af samme, afgiene til en bestemt Kysts Forsvar. C.) Roeflo tillen eller en Afdeling af samme, afgivet til Transport af et Corps d'Armée, og fat umiddelbar under den coma manderende Generals Befaling. IV.) Om Wres.Skud ved Rocflotillen. Cancellie Pl., f. Norge, (Resol. 10 Nov.) at de i Fr. 5 Maj 1797. 4 og 6 § fastsatte Bestemmel fer skal være udvidede til ogsaa at gielde som almindelig Regel i Henseende til Gotgiørelse for Bønderne i Norge, for den Tid de anvende til at sidde Laugret under Justitsforhører og Ertraretssager. p. 301. Reglem. for Giordemodervæsenets Indretning og Bestyrelse i begge Riger, Kiøbenhavn und tagen. Cancel. p. 302. Gr. Bekiendtgiort af General Stabens Bureau i Følge Varol Befaling 30 7ov. 1810. Regl. f. Giordemodervæsenet. 1-6 §. Gr. For end mere at sikre Opnadelsen af den velgiøs 21 Nov. rende Hensigt, hvori Lovene angaaende Giordemodres Un Dervisning, Antagelse og Forhold ere givne, har Kongen bifaldet følgende Reglement for Giordemodervæsenets Ind. retning og Bestyrelse i begge Rigerne, Kiøbenhavn undtagen:

1.) Enhver Riebsted i Danmark og orge skal, i Henseende til de Anstalter, som bør træffes til Barsel. qvinders Hielp, udgiøre et særskilt Giordemoder: Dis strict, under hvilket og de Landbeboere bør indbefattes, fem ere henlagte til nogen af Kiebstedens Kirker. 2.) Har Kiøbsteden, eller denne tilligemed det Land District, som dertil (efter I §) er henhørende, en saa ringe Solkes mængde, at de med ovennævnte Inddeling forbundne Uds gifter ei af samme kan udredes; eller sfionnes det, at en Gior demoder ikke der vil kunne finde nodtorftig udkomme, da maae vel et større Antal Landbeboere, end de, sem søge Kirke i Byen, forenes med Kiebstedens Giordemoder: Dis strict, dog at dertil forud erhverves Cancelliets Approba. tion. 3.) Paa Landet i Danmark skal være saa mange Giordemoder Districter, at den Giordemoder, som i ethvert af disse ansættes, beqvemmeligen kan varetage fine Forretninger, og at Beboerne uden alt for stor Besværlighed kan kalde hende til Hielp 4.) Der bør besaarsag og, ved Giordemoders Districternes Inddeling, overalt tages Hensyn saavel til Længden og Beskaffenheden af den Wei, der er imellem Familiernes og Gior demoderens Boepele, som tit Folketallet. 5.) I Overeensstemmelse hermed have Amternes Overøvrig heder, enhver for sit Amt, efter Overlæg med Præsteska bet og Districtslægerne, at affatte og indsende forslag til Cancelliet, angaaende den nærmere Juddeling af Gior demoder: Districterne i deres Embedskreds. 6.) Og da det er Kongens Villie, at Giordemodervæsenet paa Lan: Regt. f. Giordemodervæsenet. 6:11 §. 21 Nov. Landet i torge ligeledes kan vorbe given en bedre Inds retning, faa paalægges Amtmændene i bemeldte Rige uopholdeligen at indsende Forslag, saavel til Landets Inds deling i Giordemoder Districter, som til Giordemødres Løn og øvrige faste Indtægter; og have de i denne Henseende, faavidt Stedernes Leilighed og andre Omstændigheder det tillade, at følge de Forskrifter, som indeholdes i dette Nega Yement. 7. Det umiddelbare Opsyn med Gior demodervæsenet paaligger den underordnede Øvrig hed, paa ethvert Sted; ligesom det og skal være de bestik Fede Lægers Pligt, enhver i sit District at anvende den yderste Opmærksomhed paa, om nogen Uorden i denne Henseende fulde finde Sted, og i saa Fald strax anmelde faatant, efter Omstændighederne, enten for Stedets eller Amtets vrighed. 8.) Ligeledes skal Stifts- og Landphyfici, i Følge Embeds Pligt, fore Overopsys over Giordemodervæsenet i alle de Districter, som ligge uns der deres Physicater, samt med mueligste Beredvillighed oplyse og veilede Øvrigheden, naar denne i tvivlsomme Tilfælde henvender sig til dem. 9.) Ethvert Steds Øvrighed skal aarligen til 31 Dec. giore Indberetning til Oversvrigheden om Giordemodervæsenets Tilstand, og derved i Særdeleshed forklare, hvilke Mangler der maatte være bemærkede ved samme; Denne Beretning har Overovrigheden derefter at indsende til Cancelliet, ledsa get med sin Betænkning. 10.) Lignende Beretning bør enhver bestikket Districts Læge, giennem Stifts eller Land Phyficus, til samme Tid indsende til det Kgl. Sundheds: Collegium i Khavn. 11.) Blager over Giordemodre eller fra disse, der vedkomme deres Bestilling, Pligter og Rettigheder, bør indleveres til den vedkommende Øvrighed, som, i Overeensstemmelse med de gieldende Love, enten selv afgier eHer til Afgiorelse ved Domstolene henviser alle de Sager, der angaae Overtræs delse Negl. f. Giordemodervæsenet. 11-18 §. delse af Unordningerne om Giordemodervæsenet. 12.) 21 Nov, enhver Riebsted stal ansættes saa mange Giordes modre, som Stedets Trang gior fornødent, og i det mindste een, med fast kon. 13.) Lønnen for en= Hver Giordemoder, som ansættes i en Kiebsted, bestemmes til 50 Rdlr aarlig i Penge, 2 Favne Brænde, eller et dera til svarende vantum Torv; samt, naar Kiebsteden eier Jorder eller har Græsnings Ret, da Græsningen til en Koe; og desuden frie Bolig, bestaaende af eet eller tvende Værelser med Kiokken. Skulde hun heller attraag Penge. end frie Bolig, da maae hende tilstaaes 8 à 12 Rdir aars lig til Huusleie. 14.) Samtlige (efter 13 §) medgaaende Omkostninger udredes af Kiebstedens Komneikaffe; og hvor et Land District, i Medfør af 1 og 2 §, er forbunden med Kiebsteden, tager hiint tillige for holdsmæssig Undeel deri. 15.) Zonnen for er Districts Giordemoder paa Landet bestemmes til 20 Rdlr aarlig i Penge, 2 Favne Brænde, eller et dertil svas rende Qvantum Torv, et 4 à 5 Fag stort Bondehuus med en dertil hørende liden Hauge, samt Græsning til eer Koe, eller i dets Sted saa megen Jord, som kan afgive faadan Græsning. Skulde, hun heller attrade Huusleie end frit Huus, maae samme bestemmes til 6 Rdlr aarlig. 16.) De (efter 15 §) paa Husets og Brændselets samt Græsningens Anskaffelse medgaaende Omkostninger udredes af ethvert Giordemoder: District; men derimed lige nes samtlige i et Amt ansatte Districts Giordemødres Løn paa Amtets Hartkorn, i Overeensstemmelse med Fr. 5 2pr. 1793 17.) Dog skal det herved iagttages, at de Jordegods:Eiere, som med Belvillie og paa egen Befoftning have giort og vedligeholdt Indretninger for Giordemodervæsenet paa deres Godser, ikke skal paa nye bidrage til disse offentlige Giordemoder Indretnina. 18.) Saa skal og enhver Kiebsted og ethvert ger. Lanb Stegl. f. Giordemodervæsenet. 18-23 §. 21 Nov. Land District forsyne den ansættende Giordemoder med de Redskaber, som anfees fornødne til hendes Bestilling. Disse anskaffes første Gang paa Kiøbstedens eller Distric tets Bekostning, og overleveres Gierdemoderen ved Syn, samt tilbageleveres paa tige Maade. 19.) Ligesom Giordemødrene skal være forpligtede til ufortovet at indfinde sig hos enhver Barselkone, som maatte trænge til deres Hielp, saa paaligger det og enhver, der benytter samme, at yde dem Betaling for deres Forretninger. Denne Betaling fastsættes saaledes, at Giordemoderen, for at betiene en Gaardmands Kone, tilkommer 4 Mark, for en Huusmands Kone 2 Mk, og for en Inderstes 1 Mt. 2f alle andre, der opholde sig paa Landet, saavelsom af Kiebsted Indvaanere, skal hun nyde i Betaling 4 M eller 2 ME, ligesom de, hun betiener, nærmest kan sættes i Klaffe med Gaardmænds eller Huusmænds Koner. 20.) Naar Veiens Længde eller Omstændighederne kræver, at Giordemoderen mane betiene sig af Vogn, da bør de, som begiere hendes Hielp, enten selv lade hende afhente og hiemføre, eller og gotgiøre hende de Omkostninger, hun paa nødvendig Befordring mane anvende. 21.) Li geledes skal Gierdemødrene i Land Districterne, naar de kaldes til at betiene Fattige, eller Huusmænds og Indersters Hustruer, der ikke selv have heste og Pogn, nyde fri Befordring frem og tilbage. Denne Befordring paaligger det Districtets Gaardmænd at afgive efter Omgang, og paa Tilsigelse af Sognefogden eller Oldermans den. 22.) Derimod skal samtlige Giordemødre, som, efter det foregaaende, ere ansatte med fast Løn, uden Betaling betiene alle de Fruentimmer, som med Attest fra rette Vedkommende gotgiore, at de nyde Understøt telse af Fattigvæsenet. 23.) Under disse Vilkaar skal i ethvert Giordemoder District snarest mueligt ansættes en oplært Giordenioder, som bringes i Forslag af Stes Dets Negl. f. Giordemodervæsenet. 23-27 §. dets Dyrighed efter Overlæg med Districtets Læge, og be: 21 Nov. fittes af Over Øvrigheden. 24.) Naar der i et District ophelde sig flere examinerede Giordemodre, og Vac cance indtræffer blandt de Giordemødre, der have Løn, da ber Øvrigheden, ved at besætte den ledige Plads, fors nemmelig tage hensyn til den ulønnede Giordemoder sammesteds, der har udmærket sig ved Flid og Duelighed; uden at den længere eller kortere Tid, i hvilken hun har været Giordemoder, skal komme i Betragtning. 26.) 25.) I Almindelighed maae ingen bestilles til Giordemoder uns der ovennævnte Bitkaar, med mindre hun er forsynet med Testimonium om sin Duelighed fra den Kgl. Giordemoder Commission i Kiøbenhavn, eller, om Kongen finder for got at oprette flere Læreanstalter for Giordemødre, end den i Kiøbenhavn, da fra een af disse; Saa ber hun desuden have fordeelagtigt Vidnesbyrd om Sædelighed fra hendes Siælesørger. Skulde der ved denne Indretnings Iværksættelse ikke findes et tilstrækkeligt Antal af slige ordentlig oplærte Giordemødre, da vil Kongen, paa det at intet Gior bemoder District skal savne Fødselshielpere, have Over Øvrighederne bemyndiget til i flige Tilfælde at give saa banne Fruentimmere Tilladelse til at practifere, som Giors bemetre, der enten ere blevne oplætte af Stifts: og Land Phyficis, og af disse have erholdt Vidnesbyrd om deres Duelighed; eller og, efter Øvrighedens Foranstaltning, f Stifts. eller Land-Physico, i Overværelse af Districts egen eller anden lægekyndig Mand, ere blevne provede og efundne at have den Kundskab og Færdighed, at bet, den at befrygte nogen Fare, kan tillades dem at betiene Barfelqvinder. 27.) Disse af Stifts eller Landpbyicis saaledes oplærte eller prevede Fruentimmere, hvilke F Mangel paa ordentlig eraminerede Giordemødre ansæt es iDistricterne, skal ikke tillægges den for Districts Gior XV Deel. Sr Des Regt. f. Giordemodervæsenet. 27-31 §. 21 Nov, demødre i de foregaaende §§ bestemte Løn eller de øvri ge faste Emolumenter, med mindre be, af Mangel paa duelige Subjecter i selve Districtet, kaldes dertil fra et andet District, og altsaa maae flytte fra deres hiems stavn. Derimod skal de være berettigede til at nyde den i 19, 20 og 21 § bestemte Betaling og fri Befordring, samt, naar de betiene de i 22 § nævnte Fattige, da tillige Betaling af vedkommende Fattigvæsen; ligesom det ogsaa Pal være dem uformeent at vedblive deres Praris, om ends og en ordentlig examineret Giordemoder bliver ansat i Dis striciet, hvilket bør stee, saasnart Omstændighederne tillade bet. 28) De af Stifts: eller Land-Physicis oplærte Giordemødre, der allerede ere ansatte med fast Løn, bor fremdeles beholde samme. 29.) Naar der til et Giordemoder:District ikke kan erholdes nogen ordents lig oplært Giordemoder, da stal Stedets Øvrighed derom giore Indberetning til Over-Øvrigheden, samt bringe vet eller flere Subjecter, helst af Districtets egne Beboere, i forslag til at oplæres i Giordemoder: Widenskaben, for 30.) Det siden at ansættes som Giordemoder i Districtet. Fruentimmer, der bringes i forslag til Oplærelse som Giordemoder, mane ikke være under20 Aar og ikke over 30 Mar gammel; hun bor have Beviis fra hendes Siælesørger ons hendes Sædelighed, og Attest fra en Læge om hendes phys siste Beqvemhed; hvorved tillige maae iagttages, at hun ikke har nogen Legems Bræk eller Mangel, som kunde opvække Stræk eller Affeye hes den Fødende; ogsaa seal, uns der lige Beqvemhed til at bringes i forslag, den nyde Fors trin, som er gift og selv har født Bern; ligesom og den, der kan skrive, bør foretræffes andre, der ikke forene benne 31.) Færdighed med de øvrige udfordrende Egenskaber. Dersom der iblandt de Fruentimmere, som saaledes bringes i Forslag, skulde findes Nogen, der befad alle fornødne Egenskaber, men ikke havde Evne til selv at bekoste sint Op: Regt. f. Giordemodervæsenet. 31-35 §. Oplærelse, da stal Over Øvrigheden, naar den finder 21 Nov. saadant efter Omstændighederne nødvendigt, være bemyne diget til at foranstalte hende paa det Almindeliges Bekosts ning undervist ved Leere Anstalten for Giordemødre, 32.) Omkostningerne paa en saadan kærlings Ophold og Underviisning i Stiftelsen, samt paa hendes Hen og giemreise, afholdes af Kiebstedens Kæmnerkaffe, naar hun er bestemt til at ansættes i en Kiebsted; mer Seal hunt ansættes i et Landdistrict, blive disse Omkostnins ger at udrede af hele Amtets Hartkorn, paa den Maade og under de Vilkaar, som i 15 og 16 § er fastsat i Hens seende til Landdistricts: Giordemødrenes Løn, m. v. 33.) Naar oplærte Giordemødre ere blevne ansatte i Dist Stricterne, eller og andre efter 26 og 27 § have faaet Tils ladelse til der at practisere som Giordemødre, skal ethvert Fruentimmer, der, at være enten epamineret eller prøvet, betiener en Barselkone, og ligelebes enhver Barselkone, der benytter et saadant uautoriseret Fruens timmers Spielp, have forbrudt til den eller de beskikkede Giordemodre, fra 2 Mi til 5 Rdlr efter Sagens Beskafs fenhed; med mindre det beviisliggiores, at en autoriseret Giordemodet ikke har været at erholde. 34.) Deris mod skal det ikke være nogen formeent at betiene sig af en oplært og eramineret Giordemoder, enten fra samme eller andet District, istedenfor den ansatte; dog bør den i Districtet med Løn ansatte Giordemoder i saz Fald nyde Halvdelen af den for en Barselfones Betiening ovenfor fastsatte Betaling. 35.) Naar den i Districtet ansatte Giordemoder ikke er tilstede, ligesom ogsaa i hendes Sygdom, ber nærmeste Districts Giordes moder uvægerligen indfinde sig for at betiene den, til Hvem hendes Hielp forlanges, efterat bun forud har ans meldt saadant for hendes Øvrighed; dog maae Giordemos beren ligesaalidet i dette, som i det i 34 § ommeldte Tils fæl: Ra Regl. f. Giordemodervæsenet. 35-43 §. 21 Nov. fælde, opholde sig over 24 Timer udenfor Districtet. 36.) Bil en Giordemoder i andre end saadanne 27ods. tilfælde forlade sit District, bør hun først ansøge Dvrighedens Tilladelse dertil. 37) Paa det at ingen skal være uvidende om, hvor den beskikkede Giordemoder boer, bør der udenfor bendes Bolig være ophængt et Skildt, og paa Landet bor hendes Boepæl desuden bekiendtgieres ved Kirkestævne i det eller de Sogne, der henhøre til hendes District. 38.) Naar en Giordes moder kaldes til at betiene en Barselkone, bør hun i Almindelighed ved Sindighed og anstændigt Fore hold søge at vinde de Vedkommendes Agtelse og Tillid; I Særdeleshed bør hun noie efterleve de Forskrifter, som indeholdes i den hende meddeelte og af Kongen appro berede Instruktion. 39.) Hvis nogen Giordemos der, mod Formodning, skulde vægte sig ved ufortovet at komme til en Barselkone, skal hun ferste Gang af Stedets Politiemester inden Netten gives en alvorlig Fret tesættelse og Formaning, som bliver at tilføre Protokollen; men anden Gang tiltales hun til fin Bestillings Forbry delse. 40.) Ingen Giordemoder made forordne andre Lægemidler for Barselkoner eller deres Bern, end faabánne, om hvis rigtige Brug hun af hendes Lærere er bleven underrettet, og som i den hende meddeelte Instruc tion ere nævnte; Forseer hun sig herimod, straffes hun som Qvakfalverse efter Anordningerne. 41.) Bes findes nogen Giordemoder enten med Raad eller Daad at have bibraget til, at en frugtsommelig Qvindes Foster kunde vorde fordrevet, da bør hun straffes med Tugts huus Arbeide paa Livstid. 42.) Hvis nogen Gior demoder misbruger den Fortrolighed, sem et ulykkeligt besvangret Fruentimmer viser ved at betroe sig til hende, straffes hun med Bestillings Fortabelse. 43.) I øvrigt bliver hun for Overtrædelse af hendes Plig ter Negl. f. Giordemodervæsenet. 43-44 §. ter at straffe efter Anordningerne, og efter de Bestemmels 27 Nov. ser, som indeholdes i hendes Instruction. 44-) 2f dette Reglement meddeles enhver Giordemoder ved hen des Ansættelse et Exemplar. Gen. Postdirections Pl. (f. Danmark; 24 Nov. Resol. 17 Nov.) ang. en forhøielse i de i Pakkeposttaxt 23 febr. 1788 bestemte Contor Gebyrer ved Pakkepost Expeditionen, og at denne Forhøielse skal vedvare indtil et at, efterat Freden er vendt tilbage (*). P. 312. See Pl. f. Norge 8 Dec. 1810. Kongen har, pan Generalpostdirectionens Foreftilling i Betragtning af, at de i Pakkeposttaxten 23 Febr. 1788 anordnede Gebyrer ved Pattepost expeditionen (som efter deres Hensigt skulle bidrage til at erstatte Postkontorerne de med denne Erpedition forbundne Udgifter til Skrivmaterialier m. m.) ikke længere ere tilstrækkelige til at afholde disse Fornødenheders ved Tidsomstændighederne betydeligen forøgede Priser, bevilget, at de i fornævnte Taxt fastsatte Contor: Gebyrer maae fastsættes, for andres og forhøies saaledes: I Skriver: og Veierpenge for de forfendende Summer eller det angivende Værd af Gods, der ei overe gaaer 500 Rotr, skal der erlægges 3 Ls; naar disse ere over 500 indtil fulde 1000 Rdlr: 5 2. = 1000 2000 3000 2000 3000 4000 = 7 9 II og faa fremdeles med 2 Ls. Tillæg for hvert 1000 Mblr, indtil Skriver og Beiervenge udgiøre i alt. 1 Rdlr, som det Heieste, der maae oppebæres. Rr3 I (*) Overeenstemmelse hermed er af Gen. Postdirectionen udfærdiget Regulativ for disse Sontor Gebyrer for Danmark 24 Nov. vg for Norge & Dec. 1810. Pat. 24 Nov. Pl. om Postcontor Gebyrer. I Gebyr af Bærepenge for Breve med penge og smaa Haandpakker maae erlægges inotil fulde 1000 Noir: 2 Ls. fra 1000 indtil fulde 3000 Rdlr: 3 £5. $ 3 5 4 5 = 10 5 = P 10 $ 15 6 15 25 $ 7 = 25 = = 40 = 8 F =40 60 = 60 9 80 10 F 80 3 90 II = 90000 12 = 5 $ 100000 Hvilken sidstnævme Forhøielse af 12 25. ikke maae overs ftiges. Bærepenge for Pakker, Kasser, Kufferter 0. d. 1. skal erlægges saaledes: fra I til 10 Pund med ° 10 $ 20

20 3 40 40 " 60 0 60 = 80 = 80 100 2 £5. 4 6: 8 3 5 10 12 3 og iøvrigt efter Bestemmelsen i Pakkeposttaxten. I Litsenbrederpenge skal erlægges i Kiobenhavn, Hamborg og Lübek istedenfor bidtil i Flensborg, Kiel, Rendsborg, Slesvig, Odense og Aalborg for og paa de evrige Stationer for 8 2.10 . 6 B. = 8 £§. 4 26. = 5 26. For lose Breve maae overalt oppebæres i Bæres penge for buert Brev 1 Ls., istedenfor hidtil paa negle Steder Lß. Postkontorerne maae bemyndiges til at oppebære af de Reisende med Pakkeposten for deres Godses Veining, naar Vægten overstiger 25 Pund, i Veierpenge 2 §. Enteligen har Kongen fastsat, at det i Hensyn til alle de Forsendelser med Pakkeposten, som angaae Kgl. Tieneste, skal forblive uforandret ved de hidtil gieldenbe Bestemmelser, samt at de ferommeldte Forandringer og Forhøielser skal vedvare indtil et Aar, efterat Freden er vendt tilbage. Vl. Pl. om Afgifter af Transitgods. Pl. ang. Transitafgifterne af det igiennem Riel 29 Nov. birecte fra og til Fremmede gaaende Transitgods. p. 314. Cancellie Pl. (Nesol. 23 Nov.), for Dan 30 Nov. mark og Norge, som indeholder nærmere Bestemmelser i Sr. 15 Maj 1810, de private Sorsorgelses: og Un derstøttelses:Selskaber betreffende. p. 315. Gr. Ligesom det ved Fr. 15 Maj 1810 er befalet: at alle private Forfergelsess og Understøttelses- Selskaber skulle være en i Kiøbenhavn anordnet, Committees Tilsyn undergivne, paa det at deres Indretning kan vorde prøvet og forbedret; saaledes har Kongen endvidere resolveret føls gende: 1.) Ethvert af forommeldte Selskabere Bestyrere, fra hvilke ingen endelige og bestemte Forslage, eller Vedtæg ter, til Selskabets Indretning endnu ere fremsendte tit den nedsatte Committee, skal være pligtige til dermed at indkomme forinden Januarii Udgang 1811, saafremt Selskabet er stiftet i Kiøbenhavn; og ellers inden 8 Uger efter denne Placats Bekiendtgiorelse paa det Sted, hvor Selskabet er oprettet. 2.) De Selskaber of ovennævnte Natur, fra hvilke de befalede endelige Indbe retninger ikke til den saaledes fastsatte Termin ere af. givne, skat efter sammes Forløb aldeles ophøre, og deres Kassebeholdning samt øvrige Eiendomme, efter indbyrdes Overeenskomst imellem deres Medlemmer, skiftes og uds loddes til disse. 3.) Saavel Bestyrerne af de saaledes ophævende Selskaber, som ethvert af sammes Medlemmer, der befindes at være denne Befaling overhørig, skal ansees som de Kgl. Mandaters modtvillige Overtræ Dere. 4.) Enhver Bogtrykker eller Eier af et Bogtrykkerie seal, til den forhen omhandlede Commit tee, uopholdeligen indsende et Exemplar af alt hvad der, saadanne Selskaber vedkommende, hos ham vorder frykt; ea, faaftemt han herimod forseer sig, drages til Ansvar for Rr 4 Stea Pl. om priv. Forsørgelsesselskaber. 4 §. 30 Nov. Stedets Politie-Ret, og der idømmes en efter Omstændig hederne passende Mulkt. I Dec. 8 Dec. II Dec. 13 Dec. Cancellie-Pl., at Kongen, efter Cancelliets Indstilling, har bifaldet: at enhver, som i Norge har uskyldsat Jord i forpagtning eller Bygsel, mase lis ge med Huusmænd paalægges at præsteve aarligen 42: beidsdage til de almindelige Veies Vedligeholdelse. p. 317. Gen. Postdirections-Pl. (f. Norge; Resol. 17 Nov.), hvorved fastsættes en forhsielse i de bestemte Contor:Gebyrer ved Post Expeditionen, og at denne Forhøielse skal vedvare indtil et Aar efterat Sreden er vendt tilbage. (Er af samme Indhold, som Pl. f. Dmk 24 Tov. 1810, undtagen at i Pl. f. Nge er udeladt Bærspenge for Pakker, Litsenbroder: Penge &c., som blet angaaer Pakkepost. Sager). p. 317. Pl. ang. Oprettelsen af en Extrapoststation i Arensborg. p. 319. Pl., hvorefter af Skibe, som i Følge Priisdommelse sælges ved offentlig Auction, skal udres des de for tilkiebte fremmede Skibe i Almindelighed paabudne Afgifter. Gen. L. Oec. og Commerce- Coll, p. 321. Gr. Da Kongen finder det hensigtssvarende, at Afgiften af 10 Mole per Commercele st. som ved Sr. 20 Apr. 1796 er paabudet at erlægges af fremmede Skibe, som af Kgl. Underfaätter fiebes eller indføres, for at bruges i Farten som indenlandske Skibe, tilligemed de ved Anordn. 21 Oct. 1803 eg 6 Jun. 1806 paabudne Forhøielser, herefter ogsaa gives Anvendelse paa Skibe, som ifølge Priisdommelse bortsælges ved offentlig Auction, hvad enten samme fiobes for fremmed eller indenlandsk Regning, saa befales herved følgende: 1.) De Pl. om Afgifter af priisd. Skibe. 1-3 §. 1.) De veb Frr. 20 Apr. 1796, 21 Oct. 1803 13 Dec. og 6 Jun. 1806 befalede Afgifter af fremmed byggede Skibe, som af Kgl. Undersaatter fiebes eller indføres i Kongens Riger og Lande, skal herefter udredes af et hvert Sib, som ifølge Priisdømmelse bortsælges ved offentlig Auction, hvad enten samme fiebes for fremmed eller indenlandsk Regning. 2.) Bemeldte Afgifs ter betales inden 6 uger efter Tilslaget af Kieberen i Stevets Told Kasse; til hvilken Ende de Embedsmænd, som afholde Auctioner over priisdømte Skibe, ufortøvet have at underrette vedkommende Toldofficiantere, maar og til hvem et saadant Skib er blevet bortsolgt, paa det disse kan vaage over Afgifternes behørige Erleggelse. 3) Paa priisdomte Skibe bor ikke meddeles Skiøde, ei heller bør disse tilstædes Udklarering, forend Kiøberen har fremlagt tilstrækkeligt Beviis for, at ovenmeldte Use gifter af ham paa anordnet Maade ere betalte til vedkom mende Toldsted, Cancellie Pl., som indeholder Tillæg til 14 Dec. Reglementerne 5 Jul. 1803 for Fattigvæsenet iDanmark. p. 322. det Kongen har fastsat følgende Bestemmelser, som Tile læg til Reglementerne 5 Jul. 1803 for Fattigvæsenet i Danmark: 1.) Ingen, der ei endnu er træns gende til Understøttelse, mane bortvises fra det Fattige district, hvori han opholder sig, under det Paaskud: at han mueligen i Tiden kunde blive Districtet til Byrde. 2). Den hielp, hvortil en Fattig befindes at trænge, bør meddeles ham paa det Sted, hvor han søger den, om han endog ikke der har opholdt sig i 3 Aar. 3.) Enhver, som behøver offentlig Forsorg og Understøttelse, bor forblive i bet Fattigdistrict, hvor denne gives ham. Dg maae han hverken flytte derfra, endnu mindre nødes til at forlade dette, forinden det, enten ved Brevverling Rr 5 meb Pl. om Fattigvæsenet i Dmk. 3-9 §. 14 Dec. med vedkommende Øvrighed, eller ved Cancelliets Resolus tion er bleven bestemt: paa hvilket andet Sted han i Frem siden bør forsørges. 4.) Er den Fattige syg, naar han skal forlade det Sted, hvor han hidtil blev uns derstøttet, da bor hans Flytning udsættes, indtil den kan foretages uden Skade for hans Helbred. 5.) Det District, som bliver kiendt pligtigt til at forforge den Bortflyttende Fattige, stal ved hans Imodtagelse gotgiere det District, som foreløbigen har forsørget ham, de dertil medgaaede Udgifter; Dog ber disse, Sygdoms Tilfælde sindtagne, ikke beregnes hoiere, end til 48 St. ugentlig, pg. de Klædningsstykker, ham medgives, ikke høiere end til 4 Rdlr i alt. 6.) Forestaaende Bestemmelser i Henseende til Fattige skal eg anvendes paa etlere, der have udstaaet deres Straf, hvilke, indtil videre, stat forsørges af det Fattigdistrict, hvor de ere paagrebne. 7.) Udgifterne forskydes i begge Tilfælde, paa Landet af Amts Fattigkassen, og i Kiøbstæderne af disses Fattige taffer eller af kæmmer-Kasserne. 8.) Naar det er afgiort, hvor den fremmede Fattige, eller Betler, for Eftertiden bør understøttes, bliver han derhen at hiemsende. Hiemsendelsen bør foranstaltes, under, vedbørligt Opsyn. Den bor, om Narets Tid og Leiligheden det til labe, see til Wands; i andet Fald til Lands. De, som hiemsendes til Lands, bor, efter Omstændighederne og de res Sundheds Tilstand, enten gaae, eller befordres meb Begn, ad den nærmeste Bei, fra en Herredsfoged eller Kgl. Birkedommer til en anden, under Tilsyn og Ansvar af den Øvrighed, ioiennem hvis Embeds District de udføres. 9.) Fattiges og Betleres Ziemsendelse til Vands og deres Forsørgelse paa Soe Reisen bør skee pan det Sogns eller Fattigdistricts Bekostning, som er pligtigt at modtage dem. Udgifterne paa Transporten og Forsørgelsen til Lands bæres i ethvert District, hvorigiens Pl. om Fattigvæsenet i Dmk. 9-16§. nem Touren gaaer, af det Amts Fattigkasse, hvortil Di: 14 Dec. strictet benberer. Og bortfalder saaledes de Reisepenge af 4 St. pr. Miil, som hidtil bleve fremmede Betlere til staaede paa Reisen til deres Hiem. 10.) Den Atgang til forsørgelse, der tilkommer Manden, staaer og aaben for hans hustrue eller Enke, saafremt hun ikke foger Sphoid andetsteds. 11.) Lige Rettigheder tilkomme Børnene, indtil de kan forsørge sig selv, ved at modtage Tieneste, eller paa anben Mande; og det hvad enten saadanne Born opholde sig hos deres Forældre eller Hos Undre. Dog skal Børnenes Forsørgelse, som Born, i intet Tilfælde strække sig længere, end til de have fyldt deres 18de Uar. 12.) Untager nogen sig et fattigt Barn, som dets Pleiefader eller Pleiemoder, men bli ver siden uformuende til at forsørge dette, eller efterlader sig det uopdraget og uforsørget, da træder Barnet tilbage i de Rettigheder, der vilde have tilkommet det med Hens syn til dets egne Forældre.. 13.) Uægte Bern følge Moderen, og sal, om de ere trængende, endog efter Moderens Død forsørges paa det Sted, hvor hun er berets tiget til Forsørgelse; I øvrigt bliver med dem at forhold paa lige Maade, som i 11 § er bestemt. Haandværkssvende, Rostgiangere, Tienestetyende en alle andre gunsfæller, der ikke have bestemt Adgang til Forsørgelse af det Fattigdistrict, hvori de opholde sig, anderstøttes, naar de dertil findes trængende, efter 3 §. 15) Bliver et Tienestet yende fugt, da bor Huusbonden strax anmelde faadant for Sognets eller Districtets Fattig- Commission, under Mulet fra 2 til 20 Rdlr til Amtets eller Kiøbstedens Fattigkasse; og det hvad enten han er findet at udrede Omkostningerne paa dets Kuur og Pleie, m v., eller ikke. 16.) Paatager uusbonden sig ikke at sørge for sit Tienestetyendes Helbredelse, bør Fattig-Commissionen, uden Ophold, foie de fornødne n 14.) stalter Pl. om Fattigvæsenet i Dmk. 16-22 §. 14 Dec. stalter dertil. 17.) Angribes et Tienestetyende af smitsom Syge, bør saadant tillige ufortøvet anmel des for Øvrigheden. 18.) I Almindelighed er Huusbonden pligtig at forsørge det syge Tienestetyende saalænge, indtil dette, enten efter Opsigelse, eller af anden lovlig Aarsag, burde forlade sin Zieneste. Dog bor Omkostningerne til den Syges Kuur, til Lægemid= Ter og til den særdeles Pleie, som maatte behoves, udres des af Tienestetyendet selv, eller, om dette ei har Evne der til, da af Stedets Fattig-Kasse. 19.) Den, som i fin Tieneste antager Nogen, der ikke er forsynet med lovligt Pas, har ingen Net til at fordre Gotgiørelse, for hvad han paa dennes Kuur og Pleie m. v. anvender; liges som han og bør erstatte Fattigvæsenet, hvad dette, efter Omstændighederne, seer sig nedsaget til at udlægge. 20.) Syge Tienestetyende bor, naar deres Tienestetid er uoleben, behandles efter de samme, Regler, som Fattige i Almindelighed. Dog er den, i hvis Tieneste Tyendet har staaet, pligtig, mod Gotgiørelse af dette, eller af Fattigvæsenet, at beholde den Syge i sit Huus, indtil denne uden Fare kan bringes til et andet Sted. Hoo som, tvertimod denne Forskrift, egenmægtigen staffer den Syge ud af Huset, ansees efter Lovene, og skal desuden bære alle Omkostninger paa den Syges Pleie og Helbredelse. 21.) I Overeensstemmelse med hvad der, efter den 157 § af den under 1 Jul. 1799 bekiendtgiorte Plan, finder Sted ved Kiøbenhavns Fattigvæfen, bemyndiges samtlige Fattig-Commissioner til, hvor alvor- Lige Formaninger ikke frugte, at bestemme og iværksætte Straffe for faadanne Forseelser, der stride mod den Orden og Sædelighed, som ber iagttages af Fattige, der nyde offentlig Understøttelse. 22.) Det tillades saaledes Commissionerne: for Overhørighed og Trodsighed mod Forefatte; for Drukkenskab, Uforligelighed, eller Modta - Pl. om Fattigvæsenet i Dmk. 22-25 §. Modtvillighed til Arbeide; for flet Opførsel af Forældre 14 Dec. mod Bern, eller af disse mod line; for raae Materialiers iodesløse Behandling under Forarbeidningen; for betroede Varers eller Arbeidsredskabers Forvanskning; samt for ans ben offentlig eller buustig Udyd og Uorden: ikke alene at give den Fattige, der er over Lavalder, offentlig Tilret tesættelse, og at paalægge ham Afbigt; men endog, naar det fornødne Lokale dertil haves, selv at anfee ham med Fængselsstraf, saaledes at den ringeste Grad deraf atene bestaaer i Forbud mod at forlade Straffe Unstalten, den større derimod i egentlig Indspærring paa affondret Sted. 23.) Dog ber enhver Fattig Commission, forinden den Ean være berettiget til at dictere Fængselsstraf, gotgiøre for Cancelliet, at det Sted, som til Tvangs-Anstalt Eal afbenyttes, er dertil frikket og passende. Saa ber og Stedets Politiemester stedse have deeltaget i de Res folutioner, hvorved nogen saadan Straf bestemmes. 24.) Paa Born under 15 Aar anvendes i slige Tilfæl be de Straffe, som ere befalede for Skolerne. 25.) Den, som befindes at have kiøbt, eller ladet sig overdrage af Nogen, der er antaget til Forsorgelse under Fattigvæsenet, det, som af samme er denne givet til Laan eller Eie, og som er forsynet med et saadant kundgivet Tærke, hvoraf kan vides, at det tilhører Fattigvæsenet, skal ikke alene, efter Saggivelse ved Politieretten, være pligs tig, uden mindste Gotgiørelse at tilbagelevere det han saaledes har tilvendt sig, eller erstatte tets Wærd efter den af Fattigvæsenet derpaa satte Taxt, om det er forkommet; men endog desuden erlægge i Mulkt til Stedets Fattig Kasse Halvdelen af det Modtagnes Værdie. Cancellie Pl. ang. hvorledes med visse For: 14 Dec. bryderes Lestadelse og Hiemsendelse fra Straffe Unstalterne bor forholdes. p. 328. Gr. Pl. om Forbryd. Posl. af Straffeanst. 1-3 §. 14 Dec. 18 Dec. 19 Dec. 39 Dec. 39 Dec. Gr. I Forbindelse med hvad der ved Pl. 14 Dec. 1810 er kundgiort, angaaende Fattigvæsenet i Danmark, har Kongen endvidere bestemt følgende til Jagttagelse ved Saadanne Forbryderes Løsladelse og Hiemsendelse, som for Tyverie eller Losgængerie have været idømte offentligt Urbeide: 1.) Ingen af fornævnte Personer mane udlades af Straffe Unstalten, forinden der haves Vished on dezes Hiemstavn, hvorhen de i Almindeligbed bline at forfende. 2.) Hiemsendelsen ber allene undlades i det Tilfælde, naar den Straffede gotgier: at han ana detsteds, hvor man er villig til at modtage ham, kan er hverve sit Udkomme; dog at han sættes under Politiets Tilsyn der, hvor det tillabes ham at opholde sig. Med slige Forbryderes Transport og med Ubredelsen af de Bekostninger, som berpaa anvendes, bør forholdes i Overeensstemmelse nted det, som i pl. 14 Dec. 1810 er foreskrevet, i Henseende til Fattiges og afstraffede Betteres Hiemsendelse. 3.) Pat. betr. die Einrichtung eines Schulds und Pfand protocolls für die Landschaft Süderdithmarschen und den Kronprinzen Roeg. p 365. Pat. ang. de Assignationer, som af det, Slesvig- Holsteenske Laane-Institut skal udstedes paa Indtæg ten af den ved Fr. 19 Dec. 1810 istedenfor en Deel af Indkomstskatten i Hertugdommene anordnede Afgift, og disse Assignationers Anvendelse til visse Gienstande. p. 329- Pat. ang. Udstædelse af rentebærende Assigna tioner fra det Slesvig-gelsteenste Laane-Institut, og deres Untagelse i Capital-Udtællinger, f. Slesvig og Holsteen. p. 333- Fr., f. Slesvig og Holsteen, hvorved den under 8 Febr. 1810 paabudne Indkomstskat ophæves, fors saavidt Indkomsterne hidrøre fra Eiendom og Besiddelse af Jors Fr. om Afgift af Capitaler :c. Jorder og Renter af Capitaler, og derimed anordnes 19 Dec. en Afgift af rentebærende Capitaler og dyrkede Jorders Værdie. p. 337. (†) Cancellie-Pl. ang. en Afgift af I eller 20 Den I Procent af Prisers Beløb, til Fonden for de i Sees Frigen soarede eller qvæftede. Khavn 4to. Kongen har resolveret saaledes: 1.) Af alle Priser, som giøres ved de Kgl. Militaire, skal Procent, og af alle de Priser, som giøres ved authoriseres de Rapere, Procent af Beløbet tilfalde den Fone, som er oprettet for de i Soekrigen saarede eller qvæftede. 2.) Derimod flat de iblant Rapernes Mandskab, som paa et Krydstog saares eller qvæstes, saavelsom det i Striden blevne Kapermandskabs Samilier, være berettiges de til at erholde forsørgelse fra. bemeldte Fond. Den og Procent, som til Fonden skal erlægges (1 §), beregnes af Auctions:Summens beholdne Beløb. 4.) De saaledes indkommende Penge skal tilstilles ders til denne Fonds Bestyrelse anordnede Commission i Rigbenhavn. 3.) Cancellie Pat. ang. det samme f. Hertugdommene. 20 Des P. 342. Fr., f. Danmark og Norge, ang. Udstædel 21 Dec. fen af Sedler, lydende paa Fire og Tyve Skilling dans Courant, og Inddragelsen af Tolv og Ottes Stillings Sedlerne. Finants Coll. p. 343. Gr. Da det et befundet nødvendigt, at der, feruden den Skillemynt, som allerede er og fremdeles uafbrudt vil blive fat i Omløb, dog endnu fer en Tid maae haves Sedler paa mindre Sum end Een Rdlr til Omsætning i Handel mellem Mand og Mand, efterdi Skillemynter ikke i den Mængde eller med den Hurtighed kan blive udmyntet, som udfordres for paa eengang ganske at undvære face Fr. om 24 Skill. Sedler. 1-6 §. 21 Dec. saadanne Sedler, hvilke dog, med hensyn til den Lettelse, som den udgivne fillemynt tilbyder, ikke behøye at lyde paa faa fman Summer, som de i Følge Str. 6 Jun. og 28 Aug. 1809 samt pl. 26 Apr. 1810 udstædte 12 og 8 Skillingssedler, saa bliver hermed følgende befalet: 1.) Courantbanken bemyndiges til at udstæde Sedler paa Fire og Tyve Skilling dansk Caurant. 2.) De blive af samme Størrelse, som 12 og 8 Sfillingsfeb lerne, men aftrykkes paa tyndt hvidt Papiir med Kons gens Navnetræk i Bandmærket, og forsynes foroven paa den hoire Side af Summen med et Stempel, indeholdende det danske Vaaben. 3.) Af Courantbanken udgives fra den Tid af, at disse Sedler sættes i Omlob, ingen flere nye Tolv og Otte: Stillingssedler, og skal de i Oms løb værende, forsaavidt det ikke kan flee med Kobbermynt, efterhaanden indverles med de nu authoriseerte 24 Skil lingssedler. Men forsaavidt det ikke bliver gierligt paa denne Maade ganske at inddrage hine til den foreskrevne Zid, den 26 Apr. 1811, tillades det, at 12 og 8 Stil lingssedlerne derefter i nogen Tid maae blive i Cmløb, i Overeensstemmelse med de i ovennævnte Frr. indeholdte Forskrifter, hvornæst, naar den største Deel af 12 og 8 Skillingssedlerne paa den angivne Maade er inddragen; vit free offentlig Bekiendtgiørelse om de øvriges Ind kaldelse til en bestemt Tid. 4.) Bemeldte nye 24 Skillingssedler skal ikke blive i Omløb længere, end 2 Aar fra denne frs Dato af at regne, og er den sidste Maaned af deres Omløbstid bestemt til deres Inddra gelse, saa at de i denne aleene modtages i Betaling i de Kgl. Kasser og af Courantbanken, for af sidstnævnte at indverles. 5.) Ingen skal være pligtig i private Omsætninger at modtage en større Sum i de nye 24 Stillingssedler, end To Rigsdaler ad Gangen. 6.) Den i Fr. 24 Maj 1775 fastsatte Straf paa Ære, Liv og Fr. om 24 Still. Sedler. 6 §. 7 og Gods for hvem, der eftergiør eller forfalsker Banks 21 Dec. sedler, er i alle Dele anvendelig paa disse nye Setler, Reglem. f. die Schuld: und Pfand-Protocollhal: 22 Dec. ter in der Landschaft Süderdithmarschen und dem Kronprinzen Roeg. p. 379. Cancellie-Pat. ang. Forbud imod engelske fabrik: 29 Dec. og Manufactur-Varers Falholdelse paa Rieler Om flag og markederne, f. Slesvig og Holsteen. p. 346. Cancellie-Pl. at Kongen har befalet: at de 29 Dec. fra fremmede Sogne indkommende Mandsperso. ner, der enten ikke mode, naar de af vedkommende Sognepræst indkaldes i Anledning af Rystmilice:Rol Ternes forfattelse, eller undlade at forstaffe de Ope Iysninger og Beviisligheder om Alder, m. b., sons Præsten i denne Henseende anseer nødvendige, mane af Almtmanden belægges med en Mulct fra 2 Mark til 2 Rigsdaler til Sognets Fattigvesen, hvilken Mulet i Mangel af mindelig Betaling maae indkræves ved udpantning. p. 347. Taxt for Grekiod f. Jan. 1811 (Resol. 28 Dec.). 31 Dese Abstædt af Khavns Magistrat. p. 480. XV Deel. $ De De betydeligste Forandringer og Tillæg, som formedelst Frr. f. 1810 maae anmærkes i Uldtoget af de forhen udkomne Anordninger. Saavel her, som i Henseende til det alphabetiske Register, ville Læfer ne behage at erindre det samme, som i XI Deels 2det Styife pag. 382 0g 387 er anmærket. 1683. 1687. 1688. 1701. 1702. 1708. 9 Mart. (+) Krigs-Art. Brev, dets X Cap.: 17oiere be stemt ved Fr. 13 Apr. 1810. 5 Maj. Anordn. om Maalere zc., dens III Cap. om Vras gere: See Pl., om forhøielse i deres Taxt, 2 Febr. 1810. I Jul. Fr. om Tiende i Lolland c.: See Tiende Kr. 8 Jan. 1810. 17 Apr. Fr. om Tienden i Lolland &c.: forandret ved Tiende Fr. 8 Jan. 1810. 22 Oct. Fr. om Politiets Adm., dens II Post III Cap. 4 §: See Pl. 13 Nov. 1810. 3 Jan. Fr. om Tienderne paa Meen: Tiende Fr. 8 Jan. 1810. forandret ved 9 Aug. Fr. om Tiende-Talningen i Dmk: See Tiendes Fr. 8 Jan. 1810. 8:22 §. 1731. 26 Nov. Fr. om Proforma Berler: See Fr. om Verler 1739. 6 170v. 1810. 20 Mart. Fr. om militaire Haandværkere: See Pl., om d. norske Artillerie-Brigade, 22 Jun. 1810 1740. 7 Apr. Fr. om Qvægtienden i Dmk: See Tiende:Fr. 1742. - 8 Jan. 1810. 6 og 7 §. 4 Aug. Commerce-Fr., dens 13 §: forandret ved pl., om Detailhandlerne, 1 Oct. 1810. 17 Oct. Pl. ang. Stadsconducteuren: See Pl., ang. et ham tilstaaet Tillæg, 3 Oct. 1810. 1748+ 1748. 29 Nov. Privil. f. Frensnede: See Pl. 1 Maj. 1810. 4 § og pl. 3 270v. 1810. 1767. 14 Sept. Taxt for Vognmændene i Khavn: See Taxt 6 Jan. 1810. 1768. 22 Febr. P. om Forandring i Vognmændenes Taxt: See Taxt 6 Jan. 1810. 1769. 1771. 1776. 1777- 3 Apr. Pl. om Trottoirerne: siere bestemt ved pl. 14 febr. 1810. 3 Maj. Pl. em Vognmænd, som tage over Taxten: See Taxt f. Vognmændene 6. Jan. 1810. 5 Jun. Negl. f. Khavn, dets VII Post: Ang. Attest om Refusion til Lygtevæsenet uden vefters port, see Pl. 25 Maj 1810, og, om Branda redskaber c., pl. 28 maj 1810. 12 Jun. Pl. om Koppe-Indpodning: See Sr. om Vacci nationen 3 Apr. 1810. 20 §. 7 Maj. Anordn., om Khavns Renovation, dens 13 §: forandret ved pl. 27 Jun. 1810. 1779. 5 Maj. Pl. om Tiende af Tobak: Ophævet ved Tiende: Fr. 8 Jan. 1810. I §. 1781. 23 Apr. Fr., om Fælledskabets Ophævelse, dens 27 §: See pl., om Betalingens forhøielse, 7 Jul. 1810. 1784. 17 Sept. Laugs. Utt. f. Pram- og Steenfører-Lauget: Laus get er ophævet ved Pl. 31 Jul. 1810. 1786. 1787. 2 Aug. Pl. om Jordstykkers Afhændelse: Ophævet ved Fr. 25 Jun. 1810. 21 Sept. Pl. om Pramlauget: See Pl. 31 Jul. 1810. 2 Jul. Taxt for Pram og Steenfører Lauget: See Pl. 31 Jul. 1810. 1788. 23 Febr. (†) Pakkepost-Taxt: See Pl., om Contor:Gebyrernes Forhøielse, 24 Lov. 1810. 4 Aug. Fr. om Indskud i Enkekassen: See Pl., om Advocater ., 4 Sept. 1810. 58 2 1789. 1789. 2 Febr. Pl. om Vognmænds: Karles Straf: See Taxt 6 Jan. 1810. 1791. 29 Apr. 10 Nov. - 1793+ 1795. - 4 1796. - - 1797. pl. om Giordemodre: See Regl. 21 17ov. 1810. Pl. om Nivellation c.: See, ang. Diætpenge. nes forhøielse, pl. 7 Jul. 1810. 30 Jan. Fr. om Skatters Oppebersel: See Pl., ang, Bornholm, 24 Mart. 1810. 4 Dec. Fr. om Kobbertolden: See Sr., om Toldafgif ter i ge, 17 Febr. 1810. 2 §. 22 Apr. r. om Skovene it. i Norge: See Fr., om Toldafgifter i Zge, 17 febr. 1810. 2 §. 8 Maj. r. om Stodhengste: See pl., om Præmiernes Forhøielse, 30 Mart. 1810. 4 Jul. Pl. em Bygningers Opførelse i Khavn: 276iere bestemt ved pl. 8 Oct. 1810. Sammes 2 §: Sorandret ved pl. 11 Jan. 1810. 5 Mart. Pl. om Vognmændenes Betaling fra Brændema gafinet: See Taxt 6 Jan. 1810. 18 Mart. Indbydelse til Tiendeforeninger: See Tiende-Fr. 8 Jan. 1810. Sammes 8 § Litr. b og c: forandrede ved Tiende Fr. 8 Jan. 1810. 34 §- 20 Apr. pl. om Afgift af fremmede Stibe: See, ang, priisdømte Skibe, pl. 13 Dec. 1810. 5 Jul. Pl. om Tiendens Ydelse: See Tiende: Fr. 8 Jan. 1810. 23 § o. f. 27 Jul. Pl. om Afgiftsfrihed af fremmede Skibe :c.: See Pl. 3 Sebr. 1806. 23 Sept. Pl. om Haandværksstokkens Mandskab: See Ple 9 febr. 1810. I Febr. Told Ft.: See Sr., om Told. Afgifterne i 17orge, 17 febr. 1810 og fr., om Colonials varer, 27 Oct. 1810. Same 1797. - 1798. 

625

Sammes 361 og 366 §: Sorandrede ved Pl., om den nye Brændevinsprøver, 17 Maj 1810. Sammes 390 §: Diætpengene ere forhsiede til 1 Rdlr ved pl. 28 Apr. 1810. 3 Maj. Fr. om Afgift af vestind. Varer: See Fr., om Told:Afgifterne i ige, 17 Sebr. 1810. 1 §. 16 Jun. Fr. om den ostindiske Handel: See. Fr., om Told Afgifterne i ge, 17 Febr. 1810. 1 §. 4 Apr. Octroi f. Brand-Uffurance Comp., dens 8§: Præ mien er forhøiet ved pl. 12 Mart. 1810. 18 Maj. Pl. om Tiendeforeninger for Kirker c.: See Tiene de:Fr. 8 Jan. 1810. 1799. 1 Jul. Plan f. Fattigvæsenet i Khavn, dens 194 S: See pl., ang. Jøderne, 9 Maj 1810. - 1800. 1801. 1802. 25 Oct. Anordn. f. Khavns Lotfer: See begge Pl. 17 Taj 1810. 22 Aug. Pl. om Muur- og Stielfands Indførelse: See pl. 31 Jul. 1810.. 26 Nov. Pl. om Jorders Udstykning: Ophævet ved Fr. 25 Jun. 1810. 19 Dec. Sportel Fr. f. Dmk, bens 209 §: See Tiende: Fr. 8 Jan. 1810. 34 § og pl., om gæstedre. ve, 18 Aug. 1810, 20 Mart. Pl. om Hostdag af Huusmand: See Tiende- Fr. 8 Jan. 1810. 5 §. I Oet. Fr., om Afgift af Eiendomme i Nge, dens 8 §: See Fr., om Toldafgifterne i 17ge, 17 Febr. 1810. 2 §. 1 Oct. r. om Afgifter af Varer: See Sr., om Toldafgifterne i 17ge, 17 Febr. 1810. 1 §. 24 Nov. Fr. om Fyrafgiften: Forhøiet ved Sr. 2 Apr. 1810. 563 1803. 1803. 4 Maj. Ft. em Seefart i Krigstider: Ophævet ved Fr., om Soepasvæsenet, 9 Apr. 1810. - 1 - 1 Jun. Pl. om Soepas formedelst den udbrudte Krig: See Fr., om Spepasvæsenet, 9 Apr. 1810. 8 Jun. Pl. on Bilbreve: Ophævet ved jr., om Spes pasvæsenet, 9 Apr. 1810. I Jul. Fr. om latine ec. Soepasse: Ophævet ved Fr., om Soepasvasenet, 9 Apr. 1810. 5 Jul. Regt. f. Kiebstedernes Fattigvæsen: See Tillæg 14 Dec. 1810. 5 Jul. Regl. f. Fattigvæsenet p. Landet: See Tillæg 14 Dec. 1810. 21 Oct. Fr. om Skattammerfondet: See Sr., om Toldafgifterne i ge, 17 febr. 1810. 2 §. 1804. 27 Jan. Fr. om Befordringsvæsenet: See Pl., om Taxtens forhøielfe m. v., 15 Maj 1810 os pl., ang. hvorvidt udenbyesboende maae b.fordre fra Khavn, 28 Jul. 1810 samt Sr., 6m Vognmandslauge, 6 17ov. 1810. 1805. 1806. 1807. 19 Apr. Pl. om Vaccinationen: Ophævet ved Fr. 3 Apr. 1810. 27 §. 1 Nov. Brand Fr.: See Pl., om Brandcommissionens dømmende myndighed,, 1 maj 1810 og pl., om Brandcorpsets Personale, 22, Jun. 1810. Sammes 47 §: See, ang. Fremførsel af Sluf fer med Tønder, pl. 13 Apr. 1810. 20 Sept. 1. om Betaling for Stoves Opmaaling c.: Sow hoiet ved pl. 7 Jul. 1810. 10 Oct. Regl. for Almue-Skolevæsenet: 176iere bestemt, i gens. til udeblivelse fra Kirken c., ved pl. 21 Sept. 1810. 20 Apr. Taxt f. Helsingeers Lotfer: See Pl., om Reisepenge, 17 Maj 1810. 1807. 1807. 8 Maj. Fr. om Sukkerhandelen: See Fr., om Toldafgifterne i 17ge, 17 Febr. 1810. 1 §. - - - 24 Aug. (†) Pl. om den interimistiske diegieringscommission i Norge (*). 14 Sept. Regl. for Raperfarten: Ophævet ved Regl. 28 art. 1810. 18 Sept. Fr. om Assignationsbeviserne: See Pl. 9 Mart. 1810. 14 Nov. Pl. om Øresunds Toldpas: See Raper: Regl. 28 Mart. 1810. 6 §. 1808. 6, Jan. Pl. om Skibe uden Øresunds Pas: See Regl. - 28 Mart. 1810. 6 §. 20 Jan. Fr. ang. Landmilitair Etaten: See Pl., om Armeens forpleiningevæsen, 24 Jul. 1810. Sammes VII Post ang. Roeflotillen: See Regl. 15 1700. 1810. 10 Febr. Pl. om Afgiftsfrihed for priisdomte Stibe: Ophævet ved Pl. 13 Dec. 1810. 13 Febr. Bekiendtg. om Bornekopper: See Fr., ont acs cinat., 3 Apr. 1810. 15 Febr. Fr. om Landeværnets Ophævelse: See Pl., om Douceurpenge, I 17ov. 1810. 26 Febr. Kystmilice Fr., dens 5 §: See Pl. 29 Dec. 1810. 27 Apr. pl. om Sands Indførsel: See Pl. 31 Jul. 1810 og 1 Maj 1811. 27 Maj. Pl. ang. Kopper &c., dens 1-4 §: See Fr., om Vaccinat., 3 Apr. 1810. 11 § o. f. I Jun. Regt. f. Khavns Borgervæbning: Cfr. pl. 6 Sept. 1810. $ 4 1808. (*) Dense Commission er ophert med Nov. Maaneds Udgana 1810 i Følge Resol. 25 Sept. 1810 (Colleg. Tidenden f. 1310 No 39 P. 609). 1808. 1 Aug. Pl. om Bygninger udenfor Portene: See Pl. II - Maj 1810. 17 Sept. Pl. om Fladftrand: See Regl. 28 Mart. 1810. 19 §. 14 Oct. Fr. om Varers Ud og Indførsel: See pl., one Salt, 9 Maj 1810. 1809. 17 Jan. (t) Anhang t. See Krigs: Art. Br.: See Fr., om Byttes Deling, 13 Apr. 1810. 49 § o. f. 1 T -- samt Anh. t. Spe-Kr. Art. Br. 13 Apr. 1810. 11 Apr. Pl. at Kiobstedindvaan, s. have 6 Tor Land, skal udrede Befordring: See Fr. 6 1700. 1810. 21 Apr. pl. om Garverier: See Pl., ang. Sorstæders ne, 13 Jun. 1810. 20 Jun. Pl om Brevtaxt f. Dmt: See Pl., ang. Vandse bet, 19 Mart., ang. Bergeskiøbing 23 Jun. og, ang. Faaborg og Rudkigbing, 7 Sept. 1810. 31 Jul. Pl. om Gadevognenes Kioresvende: See Taxt 6 Jan. 1810. 3 Oct. Pl. om Enkekassens Pensioner: See Pl. 26 Jun. 1810. 4 Nov. Fr. om Toldafgifternes Forhoielse i Dmk: See, ang. Lorge, Sr. 17 Sebr. 1810. 10 Dec. Fredstractat med Sverrig; Dens separate Art. er bekiendtgiort ved pl. 28 Jul. 1810. Alpha. 1810. Alphabetisk Register over Frr. for 1810. Arv og Stifte. 9 Maj. . om Legater ved teftamentariste Disposis tioner af den jødiske Menighed. Auctioner. 1810, 19 Oct. 1., f. Dmk og Nge, ang. Auctioner over de spriser, som giøres af den Kgl. Soe-Krigsmagt. 13 Dec. 1. at af de Stibe, som i Følge Priisdemmelse sælges ved Auction, skal udredes, de for tilfiabte fremmede Skibe i Almindelighed paa budne Afgifter. 1810. - Banken og Bankosedler. 9 Mart. Pl., for Nge, ang. Assignationsbevisernes Inddragelse. 26 Apr. D., f. Dmt, at de paa 12 og 2 Stil. udskædte Sedler endnu for eet Aar maae blive i Omleb. 6 Nov. 1., f. Dmk og Nge, ang. Forsendelse af dan ste Courant Banksedler og andre paa Courant lydende Repræsentativer. 6 Nov. (†) 1., f. Dmk, hvorved Forsendelsen af danske Courant Banksedler og Statkammer- Repræfentativer, lydende paa dansk Courant, med Pakkeposten til fremmed Sted saave! fra Danmark, som fra Hertugdømmene, saa og fra Danmark til Steder i Hertugdømmene sydligere end Hadersleb og Tøndern, samt fra 565 Sted 1810. 1810. - 1810. 1810. 1810. 1810. 6 Nov. 21 Dec. 12 Mart. Sted til andet i Hertugdømmene sydligere end de benævnte, fastsættes til eengang maanedli gen m. v. pl. aug. det samme for Norge. Fr., f. Duik og Nge, ang. Udstædelsen af Sed ler, lydende paa Fire og Type Stilling dansk Courant, og Inddragelsen af Tolv og Otte Stillings Sedlerne., Brandforanstaltninger, neml. Brand- og Vand væsenet, Brand Assurancer, samt Anordnin ger mod stisdesløs Omgang med Ild og Lys. l. ang. Forhsielse af de ved d. 8 § i Octroien for det alm. Brand Assurance Compagnie paa Varer og Effecter bestemte Præmier. Pl. om Forpligtelse i Ildebrands Tilfælde at fremføre Stuffer med Tønder. 13 Apr. I Maj. f. ang. en Udvidelse af den dømmende Myn dighed, som er tillagt Brandcommissionen i 22 Jun. (†) pl. ang. Khavns Brandcorpses Rettighe der og Pligter. Bøger og Almanakker samt Bogtrykkere. 2 Oct. Cancelliet. 30 Det. 1., f. Dmk og Nge, at der til Udgivelse af Blade, hvori politiske Nyheder eller Efterretnin ger meddeles, bør erhverves Kgl. Privilegium. Pl. ang. beilfe af de igiennem Cancelliet ad mandatom udfærdigede Expeditioner, der, forsaavidt saadant ifte allerede er skeet, skal indsendes til Kgl. Confir mation. Consumtionen og de dermed forbundne Afgifter. 17 Maj. pl. ang. en nye Brændeviinsprovers Indfø relse ved Told- og Consumtionsvæsenet i Dmk og Nge. Delinqventer og Delinqvent-Sager. II Maj. 1, f. Dmk og Nge, indeh. Bestemmelser ang. fængslig Anholdelse af de Forbrydere, der ere under den criminelle Lavalder. 1810. 2810. 1810. 28 Jul. (†) Pl, bvorved Conventionen med Sverrig, ang. giensidig Udlevering af Forbrydere eg Deserteurer, befiendtgiores. 14 Dec. Pl. ang. hvorledes med visse Forbryderes løs. ladelse og Hiemsendelse fra Straffe Anstalterne bør forholdes. Deserteurer. 1810. 24 Mart. Declarat. ang. den mellem Danmark og Meks lenb. Schwerin aftalte giensidige udlevering af Deserteurer og undvegne Militairpligtige. (+) W., hvorved Conventionen med Sverrig, ang. gienfidig levering af Forbrydere og Deserteurer, befienotaiores. - 28 Jul. Enke og andre Pensionskasser. 1810. 15 Maj. 1 1810. 26 Jun. Fr., f. Dmk og Nge, at alle private Forfør gelses, og Unserottelfes Selftaber stal være undertafiese Eilion af en Committee. P., boorviot Enker, for hvilke der er skeet Indskud i den aim. Enkekasse, kan vente Pensio nerne udbetalte i Slesvig-Holsteenst Courant. 4 Sept. 1., f. Duk og Nge, ang. hvad Hoiesterets. Advocater samt Over og Underrets Procura torer bor indskyde i den alm. Enkekasse. 30 Nov. 1., f. Dmk og Nge, ang. nærmere Bestemmelfer i Fr. 15 Maj 1810, de private Forfør gelses- og Understøttelses-Selskaber betreffende. Fabrikker, Manufacturer og dest. Anlæg. 3 Nov. 1. ang. hvorvidt udlærte Haandværksfsende eller Manufacturister, der begive sig ind her i Landet, skal fritages for militair Tieneste. Fattige og Hospitaler. 1810. 14 Dec. 1810. 1., som indeholder Tillæg til Reglementerne 5 Jul. 1803 for Fattigvesenet i Dmk. Fremmede. I Maj. Pl. ang. de Betingelser, under hvilke fremmede Jøder og andre udlændinge fan vente Til ladelse til at vinde Borgerskab i Kiebstederne. 3 Nov. 1. ang, hvorvidt udlærte Haandværkssvende eller Manufacturister, der begive sig ind her i Landet, stal fritages for militair Tieneste. Sæe Sæe og andre tamme Creaturer. 1810. 30 Mart. Pl. aug. Forhoielse indtil videre af de for de bedste Stodheste udfatte Præmier. Særde. 3810. 16 Jun. 25 Jun. (1740 Fr. 7 Apr. anmærkes, som ngieldende). 1. ang. Saepasse for Skibe til Farten paa Færserne og Grønland. l. at Skibe, som fare paa Færeerne og Gran land, ere fritagne for at erhverve det almin delige Soepas efter Fr. 9 Apr. 1810. Geistligheden og især Præsterne. A. Deres Vocation og Embede. 1810. 20 Dec. pl. ang. en Mulct for de fra fremmede Sogne indkommende Mandspersoner, som efter Til sigelse ikke møde for vedkommende Sognepræst, der skal forfatte Af og Tilgangs Lifter for Kystmilicen, m. v. TSIO. B. Deres Boliger, Gods og Indkomster. r. ou Tiendevæsenet i Danmark. 8 Jan. Gield. 1810. 9 Mart. - - 1810. 3 Nov. I Afd. Om Pligten at yde Trende eller aive Wes derlag for Zienden. II.) Om Oppeborselen af Korntienden.. III.) Om Korntiendens Forandring fra delle i kieruen til bestemt bestandig afgift, m. v. (1708 r. 9 Aug.; 1740 St. 7 Apr.; 1779 pi. 5 Maj; 1796 Pl. 5 Jul. og 1801 Pl. 20 Mart. anmærkes, som ugieldende). l., f. Nge, ang. Assignationsbevisernes Ind dragelse. 1, f. Dmk og Nge, at en Deel af de Prifers Realisations Sum, som tilfiendes Kapere, skal indsættes i den Kgl. Kasse. 6 Nov. Fr., f. Dmt og Nge, ang. hvorledes med Berler paa dansk Courant, og med Betaling af Berler, som lyde paa Species, indtil videre bør förholdes. Grønland. 16 Jun. 25 Jun. Pl. ang., Saepasse for fibe til Farten paa Færserne og Grønland. l. at Skibe, som fare paa Færserne og Grønland, ere fritagne for at erhverve det almin delige Søepas efter Fr. 9 Apr. 1810 Hans Handel. L810. 14 Mart. 1. om Altonas og den sydlige Holsteense Grændses Sperring for Udførsel af Colonial- Varer. 24 Apr. 1 Oct. Vl. ang. Præmier for Norges Proviantering. Pl. om Lilladelse for Detailhandlere at handle en Gros. (1803 Sr. 4 Maj anmærkes, som ugieldende). Indqvarteringen. 1810. 21 Apr. Island. 1810. 16 Maj. 1810. 1810. 1 - Jøder. 1 Maj. 9 Maj. 8 Jun. Pl. at Huusværterne i Gielland, Lolland, Faliter, Moen og Samiec, skal for Sommeren 1810 tilstaaes 6 Stil. daglig, iedenfor de belente 4 Gfil., for enhver hos dem indqvarteret Underofficeer ze. Pl., hvorved Skibe, der ere forsynede med is landste Soepasse, fritages for at erhverve det almindelige Seepas efter Fr. 9 Apr. 1810. l. ang. de Betingelser, under hvilke fremme de Joder og andre udlændinge fan vente Tils ladelse til at vinde Borgerskab i Kiøbstederne. pl. om Legater ved testamentariste Dispositio ner af den jødiske Menighed. l. om Fødsels, Dødsfalds og Bielsels-Pros tocol for den jødiske Menighed. Kiøb og Salg. 3 Apr. 5 Maj. 25 Maj. 28 Maj. Pl., hvorved al Omreisen i Norge, for at ops fiobe Myndter og Selv, forbydes. pl. ang. hvorledes der, naar ved faste Eien- Sommes Kiøb og Salg, istedenfor Kiøbesum, er betinget aarlig Afgift paa visse Mar eller en Persons Livstid, skal forholdes i henseende til den Kiøbesums Bestemmelse, hvoraf den ved Fr. 8 Febr. 1810 paabudne Procent Afgift stal svares. Pl. om Skisder paa Huse og Gaarde paa Vesterbroe.

pl. om Skioder paa Bygninger i Khavn. (1786 pl. 2 Aug. anmærkes, som ugieldende). Riss 1810. 1810. - 11 11 - - 1810. 1810. Kiøbenhavn. A. Dens Magistrat og Borgere samt Byens tilliggende Eiendomme. 6 Sept. 1. at der ved hvert Compagnie af Khavns borgerlige Artillerie stal ansættes 10 til 15 Mand til at forfærdige Ammunition. B. Dens Gader, Pladse, use og Bygnin ger famit Renovation og Brolægning. 1. om Forbeielse i Lpatefatten. 5 Jan. II Jan. 14 Febr. 11 Maj. 25 Maj. 28 Maj. 27 Jun. 27 Aug. 3 Oct. 8 Oct. 13 Nov. 1. ang. en Forandring i Kr. 4 Jul. 1795.2§ ang. Bygningers Hoide i Khava. pl. ang. Udløbsrender fra Husene, og at intet maae bensættes paa Fortogene. Pl. betr. Grundes Ryddeliggiorelse paa Broers ne eller i Forstæderne udenfor Shavn. Pl. om Stioder paa Huse og Gaarde paa Ve sterbroe. pl. om Skiader paa Bygninger i Khavn. Pl. om: Indskrænkning i den Qvantitet, Reno vationscontrahenterne have at bortføre. Pl. om Forboielie i Lugteparten 1311. l. om Tillæg for Stadsconducteuren ved Maa lebrevs Udstædelse. Pl. om nye Regler ved Bygningers Opførelse i Khavn. pl. ang. Haandværks og andre Drenge, som omstreife paa Gaderne og offentlige Pladse med Skrigen, Steien og Piben. C. Dens Porte og Sæstningsværter, samt Ports og Passagepenge. 6 Jun. l. om Demarcationslinien udenfor Khavns Worte. Kiøbstederne, deres Magistrat og Borger stab samt tilhørende Jorder. I Maj. Pl. ang. de Betingelser, under hvilke fremmes de Joder og andre udlændinge kan vente Tilla delse til at vinde Borgerskab i Kiebstederne. (1809 Pl. 11 Apr. anmærkes, som ugieldende). Brig; Rrig; Foranstaltninger formedelst samme. 1810. 28 Mart. Reglem. for Kaperfarten og Prisernes Behandling. 1 - - 6 Apr. 27 Aug. Regl. for Retsgebyrerne i Prise Sager, og Betalingen for Kaperbreves udfærdigelse. Tillæg til Reglem. 28 Mart. 1810 for Kaperfarten og Prisernes Behandling. 15 Sept. Befiendtg. ang. Rygtet, som i den seneste Eid ere fatte i Omleb, fornemmelig i Khavn. 3 Nov. 1., f. Dmt og Nge, at en Deel af de Pris fers Realisations Sumu, som tilkiendes Kapere, skal indsættes i den Kgl. Kasse. 20 Dec. (+) pl. ang. ea Afgift af eller Procent af Prisers Beløb til Fonden for de i Søekrigen saarede eller qvæftede. (1803 Sr. 4 Maj og pl. 1 Jun.; 1807 PL 24 Aug.; Regl. 14 Sept. og pl. 14 2700. samt 1808 Pl. 17 Sept. anmærkes, som ugieldende). Land Militair Etaten. 1810. 13 Apr. Fr. ang. Bytte og Byttes Deling ved Landmilitair Etaten. 2 Jun. Taxt, hvorefter Gebyrerne af Expeditionerne veb Generalcommissariats Collegium fra I Jan. 1810 af stal erlægges. 16 Jun. Pl. ang. Repartition af Gotgierelfe for Kiørfeler, der fra 1 Nov. 1807 til 31 Dec. 1808 ere præfiterede til militair Tienene i Dmk, Bornholm und taget. 22 Jun. Pl., f. Nge, at Haandværkerne ved den norske Artillerie-Brigade maae arbeide saavel for Civile som Militaire. 28 Jun. - 24 Jul. 1 l. ang. Græsning til endeel militaire Heste i Sielland imod Betaling. Pl., hvorved den Kgl. Parolbefaling 30 Maj 1810, ang. den danske Armees Forpleinings væsen, bekiendtgiores. 6 Sept. 1. at der ved hvert Compagnie af Khavns borgerlige Artillerie stal ansættes 10 til 15 Mand til at forfærdige Ammunition. 1 Nov. Pl. ang. Douceurpenges Udbetaling for de Nummere ved de annecterepe Batailloner, sone 1810, som besættes tiere end eengang i det løbende Mar. 3 Nov. 1. ang. hvorvidt udlærte Haandværkssvende eller Manufacturister, der begive sig ind her i Landet, skal fritages for militair Tieneste. 15 Nov. Reglem. f. Roeflotillen, fornemmelig med Hensyn til dens militaire Operationer i For bindelse med Land.Armeen. 29 Dec. 1. ang. en Mulct for de fra fremmede Sogs ne indkommende Mandspersoner, som efter Tilsigelse ifke møde for vedkommende Sognes præst, der skal forfatte Af og Tilgangslister for Kystmilicen, m. v. Land Militien. 1810. 28 Jul. - 3810. - - - A. Samt Mandskaber paa Godserne i Dmk. Pl. are. Sievartitionen af de af den Kgl. Kasse til Landsoldaterne i Dmif fer 1808 og 1809 forskudsviis udbetalte Marfchpenge. I Nov. 1. ang. Douceurpenges Udbetaling for de Nummere ved de annecterede Batailloner, som besættes tiere end ecugang i det løbende Aar. 29 Dec. 1. ang. en Mulct for de fra fremmede Sog. ne indkommende Mandspersoner, som efter Tilsigelse ikke møde for vedkommende Sognes præst, der skal forfatte Af og Tilgangslister for Kystmilicen, m. v. Landvæsenet, Proprietairer og Bønder. A. i Dmt. 8 Jan. 25 Jun. 7 Jul. Fr. om Tiendevæsenet i Danmark. I Afd.) Om Pligten at yde Tiende eller give Be derlag for Tienden. II.) Om Oppeborselen af Korntiende. III.) Om Korntiendens Forandring fra Ydelse i Kierven til bestemt bestandig Afgift, 111. D. Fr. ang. de Forholdsregler, som bor iagtta ges ved Jorders Udstykning i Dmt, m. v. Pl. ang. Forhsielse i Betalingen for Landin specteurernes og Landmaalernes Forretninger i Dmk. 18 Aug. 1., f. Dmk, om hvad der ber erlægges for den ved Fr. 8 Febr. 1810 befalede Tinglæs ning af Arvefæste eller Gæstebreve; samt at Sing 1810. 1810. 1810. 1810. 1810. 1810. 1810. 

1810. 637.

Tinglæsningen af de ved Fr. 25 Jun. 1810 befalede Paategninger paa Fæstebreve skal skee üden Betaling. 9 Oct. pl. ang. Hielp, som i Dmk bor gives til det i Svekrigstieneste commanderede Mandskabs Jorders Drift og Hovarbeides Forrettelse. (1708 Fr. 9 Aug.; 1779 Pl. 5 Maj; 1786 pl. 2 Aug.; 1796 Pl. 5 Jul.; 1800 Pl. 26 Tov. og 1801 Pl. 20mart. anmærkes, som ugieldende). B. i 17orge. I Dec. pl., f. Nge, at Forpagtere af uskyldfat Jord bør præstere Beiarbeide lige med Huusmænd. Laug og Haandværker. A. i Almindelighed. 22 Jun. Pl., f. Nge, at Haandværkere ved den norske Artillerie Brigade maae arbeide saavel for Ci vile som Militaire. 3 Nov. pl. ang. hvorvidt udlærte Haandværkssvende eller Manufacturister, der begive sig ind her i Landet, skal fritages for militair Tieneste. B. i Særdeleshed. No: 1. Bagere. 26 Febr. Zart f. Brod af Blandingsforn. 26 Febr. Vi. ang. Befiendtgiørelse om Bredtaxten. No. 16. Garvere. 13 Jun. Pl. om Garveriers Anlæggelse paa Khns Grund. No. 34. Møllere. 12 Jan. Pl. om Forbeielse i Malelønnen f. 18103 ligel. 15 Oct. (f. 1811). No. 31 Jul. 39. Prammænd. W. ang. Orbævelsen af det forenede Tram og Steents fører Laug. (1784 Laugs: Art. 17 Sept.; 1786 pl. 21 Sept.; 1787 Taxt 2 Jul.; 1800 Pl. 22 Aug. og 1808 Pl. 27 Apr. anmærkes, som ugieldende). No. 49. Slagtere. 31 Jan. XV Deel. Taxt p. Oretiod (f. Febr.); ligel. 28 Febr. (f. Mart); 31 Mart. og 11 Apr. (f. Apr.); 3 Jul. (p. Ores og Lammekied f. Jul.); 30 Jul. (p. Dretiod f. Aug.); I t 27 1810. 1810. 27 Aug. og 14 Sept. (p. Ore- og Lammekied f. Sept.); 00 31 Dec. (p. Orefied f. Jan. 1811). 12 Apr. Pl. ang. Taxten paa Orekiød. No. 61. Vognmænd. 6 Jan. Jan. 1. cnt Forhaielie f. Matterenovationen i Aaret 1810.. (†) Kiørsels Taxt og Bestemmelse, hvorefter Vognmændene og øvrige Indvaanere i Khavn og paa dens Grund sig have at rette. 15 Maj. 1. ang. Forhøielse i Vognmandstaxten indtil Maj Udgang 1811, ogom Nedsættelse i Bægs ten ved Pakkepostens Befordring, samt at Khavns Vognmandslaug indtil videre ikke skal afgive Befordring andensteds hen, end til Post stationer og Steder over 2 Mile fra Byen. pl. at Udenbyesboende mane saalænge, indtil Khavns Vognmandslaug igien vorder fuldtalligt, udleie deres Hefte og Vogne til Befor dring fra Khavn og indtil 2 Mile. 28 Jul. 6 Nov. Fr. ang. nærmere Bestemmelser i Henseende til Vognmandslauges Indretning og Bedügeholdelse i Duik. (1767 Taxt 14 Sept. 1768 Pl. 22 Febr.; 1789 Pl. 2 Febr.; og 1809 PI. 31 Jul. anmærkes, som ugieldende). Livrente: Societeter. 1810. 15 Maj. Fr., f. Dmk og Nge, at alle private Forsørgelses - og Understøttelses Selskaber skal være underkastede Tilsyn af en Committee. - 1810. 1810. 30 Nov. 1., f. Dmk og Nge, ang. nærmere Bestemmelser i Fr. 15 Maj 1810, de private Forsergelses - og Understøttelses-Selskaber betreffende. Maal og Vægt samt Dragning. 2 Febr. Pl. om Forhøielse i Bragertaxten. 15 Febr. l., hvorved Fr. 10 Jan. 1698. II Cap. 6.5 og PL 19 Mart. 1777, ang. Soustagers Justering, indiæærpes. Medicinalvæsenet. 3 Apr. 21 Nov. Fr., f. Dmk og Nge, ang. Baccinationen. Reglem. for Giordemodervæsenets Indretning og Bestyrelse i begge Riger, Khavn undtagen. (1776 Pl. 12 Jun.; 1791 Pl. 29 Apr.; 1805 pl. 19 Apr. og 1808 Bekg. 13 Febr. anmar kes, som ugieldende). Myndts Myndtvæsenet. 1810. 3 Apr. Pl., hvorved al Omreisen inge, for at opkiøbe Myndter og Solv, forbydes. - 13 Jul. 1810. Pl. ang. nye udmyntede Kobber. To- og Een Stillingers Omiob i Dmk og Nge. Politiets Betiente og Behandling i Alminde lighed. 15 Mart. 15 Sept. - 13 Nov. Bekiendtg. at der i Bægter-Compagniet i Khavn er endeel Bacancer. Bekiendtg. ang. Rogter, som i den seneste tid ere fatte i Omlov, fornemmelig i Khavu. l. ang. Haandværks: og andre Drenge, som omstreife paa Gaderne og offentlige Pladse med Skrigen, Støien og Piben. Postvæsenet. 2810. 17 Mart. Pl. at Portoen for Breve imellem Dmk og Mge skal beregnes efter de norske Posters nu hidstillede Gang giennem Svervig, samt om en Forhaielse i den for Krigen bestemte Porto for Breve til og fra Norge. 17 Mart. (†) Pl., f. Nge, ang. det samme. 19 Mart. pl. ang. en nye Posttaxt for Breve til og fra Wandsbek. 15 Maj. Pl. ang. Forhøielse i Vognmandstaxten, indtil Maj Udgang 1811, og om Medsættelse i Vægten ved Pakkepostens Befordring, samt at Khavns Vognmandslaug indtil videre ikke skal afgive Befordring andensteds hen, end til Poststationer og Steder over 2 Mile fra Byen. 19 Maj. pl. ang. en Forhsielse i Fragten for Gods, Banfsedler og Reisende, som befordres med Pakkeposten i Dmk, samt for Reisende med Postkareten mellem Khavn og Helsingser, fra i Jun. 1810 og indtil videre. 23 Jun. 7 Sept. pl. ang. en nye Posttaxt for Breve til og fra Ereestisbing. pt. ang. en nye Posttaxt for Breve til og fra Faaborg, og ugentlige Pakkeposter imellem Odense, Faaborg og Svendborg, samt imellem Svendborg og Rudkiøbing. 6 Nov. Pl., f. Dmk og Nge, ang. Forsendelse af danfte Courant Banksedler og andre paa Courant lydende Repræsentativer 2t2 1810. 1810. 6 Nov. (†) Pl. f. Dmk, hvorved Forsendelsen af danske Courant Banfsedler og Skatkammer Repræsentativer, lydende paa dansk Courant, mes Pakkepostea til fremmed Sted saavet fra Danmark, som fra Hertugdommene, faa og fra Duit til Steder i Hertugdommene syd ligere end hadersleb og Tøndern, samt fra Sted til andet i Hertugdommene sydligere end de benævnte, fastsættes til eengang maanedligen, 1810. 6 Nov. 24 Nov. m. v. pl. ang. det samme for Norge. pl., f. Dmt, ang. Forhøielse i de i Pakkepost taxt 23 Febr. 1788 bestemte Contor: Gebyrer ved Pakkepost Expeditionen indtil et Aar efter Freden. 8 Dec. 1., Nge, ang. en Forysieffe i Contorgebyrerne ved Postexpeditionen indtil et Aar efter Freden. Reisende samt frie Skyds og Kongereiser. 4 Sept. 18 Sept. 18 Sept. Pl. at Reisende bør søge deres Besteminelsessted ad den Bei, som deres Passe ommelde. Reglem. for Jægersprus Færgested. art for Jægerspris Færgested. (1809 Pl. 112pr. anmærkes, som ugieldende). Rentekammeret samt Kgl. Regnskabsbetiente og. Skatters Oppebørsel i Almindelighed.. 1810. 24 Mart. Pl. ang. nogle nsiere Bestemmelser i Henseende til Skatte:Opkrævningen paa Lahdet paa Born holm og Udpantningen for Skatterestaucer sammefieds. 1810. Retten. A. Dens Personer og Behandling. 23 Febr. l., hvorved Pl. 21 Jun. 1809 for Norge, and. Stevningers udtagelse til Heiesteret under krigen, &vphæves. 28 Mart. I Maj. Reglem. for Kaperfarten og Prisernes Behand ling. l. ang. en Udvidelse af den dømmende Myndighed, som er tillagt Brandcommissionen i Fonon. 27 Aug. Tillæg til Regl. 28 Mart. 1810 for Kaperfars ten og Prisernes Behandling. 1810. 1810. 1810. 4 Sept. Pl., f. Dmt og Nge, ang. hvad Høiesterets-Advokater samt Over- og Underrets-Procuratorer bør indskyde i den almindelige Enkekasse. 16 Nov. 1., f. Rge, ang. Udvidelse af Fr. 5 Maj 1797- 4 og 6 § (om Laugrets-Mand). -18 Aug. 1810. 1810. (1807 Regl. 14 Sept. anmærkes, som ugiel. dende). B. Dens Gebyr og Betientes Indkomster. 6 Apr. Reglem. for Ketsgebyrerne i Prise Sager, og Betalingen for Kaperbreves Uofærdigelse. Pl., f. Dmt, om hvad der ber erlægges for den ved Fr. 8 Febr. 1810 befalede Tinglæs ning af Arvefæste: eller Fæstebreve; samt at Tinglæsningen af de ved Fr. 25 Jun. 1810 bes falede Paategninger paa Fæstebreve stal stee nden Betaling. Skatter og Paabud. E. Kornskatten i Dmk. 28 Jul. 11. ang. Repartitionen af Befoftningerne paa de til det sædvanlige Forbrug i Kgl. Tienente f. 1810 fornødne Kornvarers Anskaffelse. 11 Oct. Fr. om en extraord. Korn og Fourage Leverance i Dint, for Betaling, til gl. Tieneste. H. Andre, meestertraordinaire, Skatter i Dmk. 8 Febr. Fr., hvorved i Dmk paabydes en almindelig Indkomstskat for 8 Aar. 8 Febr. Fr., hvorved i Dmk og Nge med underliggende Lande indtil videre panbydes en Afgift af faste Eiendommes Bærdie, hver Gang disse over drages til nye Eiere, og af al øvrig Eiendoms Bærdie, hver Gang samme gaaer i Arv, samt af gæste, Bygsel og Arvefæstesteder, saa ofte disse af nye Fæster, Leilanding eller Arvefæster tiltrædes. 30 Apr. 1. ang. nogle nærmere Bestemmelser i Hen seende til den ved Frr. 8 Febr. 1810 for 8 Aar paabudne Indkomststat i Dmk og Nge. 5 Maj. . ang. hvorledes der, naar ved faste Eiena dommes Kieb og Salg, istedenfor Kiøbesum, er betinget aarlig Afgift paa visse Aar eller en Persons Livstid, skal forholdes i Henseende til den Kiøbesums Bestemmelse, hvoraf den ved Fr. 8 Febr. 1810. 1 1810. 1810. 8 Febr. 1810 paabudne Procent-Afgift stal soares. (1808 Pl. 10 febr, anmærkes, som ugieldende). K. Andre, meest extraordinaire, Skatter i Nge. 8 Febr. Fr., hvorved i Norge paabydes en almindelig Indkomstskat for 8 Aar. 8 Febr. Fr., hvorved i Dmk og Nge med underliggende Lande indtil videre paabydes en Afgift af faste Eiendommes Værdie, hver Gang disse over drages til nye Eiere, og af al øvrig Eiendoms Bærdie, hver Gang samme gaaer i Arv, samt af Fæste, Bygsel- og Arvefæstesteder, fan ofte disse af nye Fæster, Leilænding eller Arvefæster tiltrædes. 30 Apr. 1. ang. nogle nærmere Bestemmelser i Hens seende til den ved Frr. 8 Febr. 1810 for 8 Aar paabudne Indkomststat i Duk og Nge. 5 Maj. pl. ang. hvorledes der, naar ved faste Eiendoms mes Kiøb og Salg, istedenfor Kiøbesum, er betin get aarlig Afgift paa visse Nar eller en Persons Livstid, stal forholdes i Henseende til den Kiøbesums Bestemmelse, hvoraf den ved Fr. 8 Febr. 1810 paabudne Procent Afgift stal svares. (1808 Pl. 10 Febr. anmærkes, som ugieldende). Skoler og Ungdommens Undervisning. 21 Sept. 1. ang nærmere Bestemmelse i Reglem. f. Almue Skolevæsenet 10 Oct. 1806, forsaavidt angaaer Mulcter for Skolepligtiges Udeblivelse fra Kirken, eller fra de offentlige Overhørelser. Soe Indrulleringen. 9 Oct. Pl. ang. Hielp, som i Dmk bor gives til det i Seekrigstienesie commanderede Mandskabs Jorders Drift og Hovarbeides Forrettelse. Søefarende. 1810. 2 Apr. Fr. ang. Den under 24 Nov. 1802 paabudne Fyr Afgifts Forhøielse. - - 9 Apr. 16 Maj. r. ang. en forandret Indretning af Soe-Pas- Væsenet. l., hvorved Skibe, der ere forsynede med islandske Soepasse, fritages for at erhverve det almindelige Søepas efter Fr. 9 Apr. 1810. 1810, 1810. 17 Maj. - 1810. 17 Maj. 7 Jun. 16 Jun. 25 Jun. 9 Jul. 8 Sept. Pl. ang. Hiemreise Penge for Helsingøers, Dragoes og Khavns Lotser. Pl. ang. en Afgift til Khavns Lotser af Koffare diestibe, som et bruge Yots. Pl. ang. Hiemreise Venge for Nyborgs Potser. 1. ang. Soepasse for Ekibe til Farten paa Færverne og Grenland. Pl. at Skibe, som fare paa Færøerne og Grønland, ere fritagne for at erhverve det alminde lige sepas efter Fr. 9 Apr. 1810. Pl. ang. en Forheielse i Lotsbetalingen for Kals lundborgs Lotser. Pl. at Skibe, hvis ladning bestaaer af Colo nialvarer, ikke maae tilstedes Adgang til Hav nene eller Ladestederne i Kongerigerne. 13 Dec. pl. at af Skibe, som i Følge Prisdømmelse sælges ved Auction, skal udredes de for tilfiobte fremmede Skibe i Almindelighed paabuone Afgifter. (1796 Pl. 27 Jul.; 1803 Fr. 4 Maj; Pl. 8 Jun. og Fr. 1 Jul.; 1807 Pl. 14 170v. og 1808 Pl. 10 febr. anmærkes, som ugieldende). Soe Militair Etaten og Bolmen. 9 Febr. P., som noiere bestemmer Straffen for de Fors sommelige blant Haandværks-Stokkens Mandskab.

13 Apr. (†) Anhang tif Sse-Kr. Art. Brevet, ang. hvor viot Priisskibe skal behandles som Krigsbytte eller confifcabelt Gods, samt Forhøielse i Bes talingen for erobrede Krigsskibe. 9 Oct. 19 Oct. 15 Nov. Pl. ang. Hielp, som i Dmk bor gives til det i Svekrigstieneste commanderede Mandskabs Jorders Drift og Hovarbeides Forrettelse. 1., f. Dmk og Nge, ang. Auctioner over de Pris ser, som giøres af den Kgl. Soe Krigsmagt. Reglem. f. Roeflotillen, fornemmelig med Hensyn til dens militaire Operationer i Forbins delse med Landarmeen. Toldvæsenet. A. J Almindelighed. 1810. 17 Febr. Fr. ang. nærmere Bestemmelser ved Told-Afgifternes Erlæggelse i Norge. 1810, 1810. 28 Apr. 17 Maj. 20 Sept. 27 Oct. Pl. ang. Dietpengenes Forhøielse for Toldbe tiente paa Forretninger udenfor Toldstederne. pl. ang. en nye Brændevinsprovers Indfø relse ved Told. og Consumtionsvæsenet i Dmt, vg Nge. l. ang. et nyt Toldsted pea Gaarden Alexan dria ved Wedbek. Fr. ang. en Afgift af Colonialvarer i Dmk og Nge. (1807 Pl.14 270v. anmærkes, som ugieldende). B. J Særdeleshed, neml. Tolden af ind- og udgaaende Varer m. v. til Tarifen benhøs rende, samt Forbud eller Tilladelse paa visse Varer at ind eller udføre. 1810. 23 Febr. - - - 1810. 1810. - 14 Mart. 21 Apr. Pl. om Fritagelse for Forbeielfesteld af Bygnings materialier i Aaret 1×10. Pl. om Aftonas og den sydlige holsteenste Grænd fes Spærring for Udførsel af Colonialvarer. pl., hvorved Ulds Udførsel fra Jylland til Hers tugdommene, og fra Hertugdommene til Frem mede, forbydes. 9 Maj. Pl. om Tilladelse af Salts Udførsel fra Khavn. 27 Oct. Fr. ang. en Afgift af Colonialvarer i Dmk vg Nge. Tractater og de i Anledning deraf føiede Fors anstaltninger. 24 Mart. Declaration ang. Den mellem Dmk og Mef lenborg-Schwerin aftalte giensidige Udlevering af Deferteurer og undvegne Militairpligtige. (†) Pl., hvorved Conventionen med Sverrig, ang. gienfidig udlevering af Forbrydere og Deserteurer, bekiendtgiores. 28 Jul. Veie. 19 Jan. Pl. ang. Repartitionen af de af den Kgl. Staffe til Arbeide paa de nye Hovedskandeveies samt Broers og Steenslusers Anlæg i Dmk in. v. forskudsvits udbetalte Bekoftuinger f. 1807 00 18 8. ì Dec. 1., f. Nge, at Forpagtere af uskyldsat Jord bor præstere Vei-Arbeide lige med Huusmænd. Chronologisk Megister over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 of ere udkomne, tilligemed et nøjagtigt Ud to g af de endnu gieldende, for saavidt samme i Almins delighed angaae Undersaatterne i Danmark og Norge. Forsynet med et Alphabetisk Register ved Assessor Jacob Henric Schou, Kæmmereer ved Øresunds Toldkammer. XV Deels 4de Stykke. Som indeholder K. Frederik VI Frr. for 1811. Kiøbenhavn, 1812. Trykt, paa Forfatterens Bekostning, hos Hofbogtrykker Christensen. Frederik VI Forordninger for 1811.

1811. Raadstue-Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 24 Dec. 2 Jan. 1810) at Renovationsstatten, saaledes som den ved Rescr. 22 Mart. 1805, 15 Jan. og 13 Dec. 1803 er paabuden, og ved Pl. 19 Der. 1808 befiendtgiert, maae fremdeles vedblive indtil Udgang Sept. 1811. (See Pl. 25 Sept. 1811). P. 501. Verf. die Bote an den Küsten betreffend (f. Schles. 4 Jan. wig). p. 417. Cancellie-Pl. (Resol. 15 Dec. 1810) ang. 5 Jan. hvorledes skal forholdes med Terter til Kirkemusik, og med Liigvers. p. 3. 1.) Ingen Kirkemusik maae for Fremtiden opfø res, forinden Terterne dertil af vedkommende Sogne præst ere approberede; og 2.) Psalmer ved Jore defærd skal i Almindelighed vælges af de authoriserede Pfalmebeger; dog maae andre i saadan Anledning diga tede Vers ogsaa bruges, naar samme af vedkommende Segnepræst i Forveien ere bedomte og approberede. Cancellie-Pl. (Resol. 22 Dec. 1810) at de 8Jan. Born, der, efter Forældres eller andre Foresattes Begiering, have erholdt frie Underviisning ved Kiøben: U u 2 havne Pl. om Fattigvæs. Børn. 8 Jan, havns Fattigvæsen, og af sammes Direction ere udsatte hos Fabrikantere eller andre, for at lære et eller 8 Jan. 14 Jan. andet Arbeide, skal være forpligtede til at forblive i saadan Lære, indtil de ere confirmerede; medmindre deres Forældre eller Foresatte vil erstatte Fattigvæsenet, hvad Børnenes Undervisning har kostet, og den, hos hvem de have arbeidet, hvad ham efter Directionens Kiendelse kan tilkomme for Undervisning og Materialiers Spilde; samt desuden frasige sig videre frie Undervisning for Børnene. P. 3. Cancellie Pl., f. Khavn, ang. den Net, der tilkommer Løberne og Betienterne ved vervings: Contoiret, at eftersøge vervings:Mandskabet. p.4. 1.) At Løberne og Bes Kongen har befalettienterne ved vervingen skal forsynes med et Tegn, som viser det Kgl. Flag paa en Stang, ved goden af hvil ken der ligge Søekrigs: Attributer; oven over Flaget fees Kongens Chiffre med Krone, og neden under Flagstangen den Paaskrift: vervings Contoir; 2.) at bemeldte Løbere og Betiente, ved foreviioning af dette Tegn, skal være berettigede til at forlange Indledelse i de Huse, hvor vervings:Mandskab er indlogeret; og at Huusverter eller Beboere ikke maae nægte at indlade dem, hvad enten det er ved Nat eller Dag at faabant fordres; samt 3.) at dette Tegn fremdeles skal hiemle Løberne og Betienterne Adgang til, uden Undtagelse, at eftersøge vervings:Mandskabet i ethvert offentligt Huus, ikke alene indtil den Tid om aftenen, da slige Hufe efter Politie Anordningerne maae være aabne, men og efter denne Tid, saalænge Lys i saadanne offentlige Huse er tændt. Verf. die Versiegelung oder plombirung der aus der Fremde eingehenden und weiter bestimmten Ver. schläge betreffend (f. Schleswig). p. 418. Zart, Taxt f. Nord. Aggersunds Farg. Taxt, hvorefter Eieren af Nordre Aager: 18 Jan. funds færgested i Jylland, i Følge Resol. 14 Jan., maae indtil videre lade sig betale, for at færge over Limfiorden ved Aggersund. (Udfærdiget af Gen. Postdirectionen). P. 5. Raadstue Pl. (Cancellie-Br. til Khavns Magistrat 18 Jan. 17 Jan.), hvorved bekiendtgiores Participanterne i Khavns Vandcompagnier, at der ved den forandring, som attrades i Henseende til Bestyrelsen af Vandvæsenet, ikke i mindste Maade er tænkt paa at formindske eller forandre de Vandportioner, hvoraf Participanterne nu ere i lovlig Besiddelse, samt at be fan være sikkre paa i Fremtiden ubeskaaret at beholde det Band, hvortil de have Adkomst. (See Regt. 21 Apt. 1812). p. 502. Cancellie Pl. ang. nogle Bestemmelser ved 22 Jan, Stykheftes Udskrivning. p. 6. Kongen har befalet: 1.) At ved Stykhestes Udskrivning skal en Officeer reqvireres til at overvære det af vedkommende Amtmand foranstaltende Syn over disse Heste, samt at modtage de duelige befundne ag for samme meddele Qvittering. 2.) Raar en est des uagtet ved Ankomsten til dens Bestemmelse casseres af vedkommende Corps, mane Ubrederen, faafremt han ikke vil tage Hesten tilbage, af den Kgl. Kasse udbetales den fastsatte Gotgiørelse, imed at Hesten sælges ved offentlig Auction for benævnte Kasses Regning. 3.) Saas fremt der maatte være grundet Formodning om, at Vedkommende, der vare beordrede til at besigtige og modtage Hestene, ikke derved have iagttaget deres pligt, bør disse tiltales til at erstatte den Kgl. Kasse det, som til Udrederen maatte være udbetalt mere, end ved Hestens of fentlige Bortsælgelse er indkommen, samt de øvrige ders med forbundne Omkostninger. Uu3 RaadPl. om Odder &c. Sfinds Udfers. 23 Jan. 25 Jan. 28 Jan. 29 Jan. Raadstue Pl. (Resol. 8 Jan., befiendtg. Khavns Magistrat samt Toldstederne i Dmk og Statholderen i Nge ved Gen. Toldk. Circ. 19 Jan.) at Jer, Odder: og Krimmelstind maae undtages fra Sorbudet 14 Oct. 1808, og for Fremtiden udføres til fremmede venftabelige og neutrale Steder. (See Fr. 23 Maj 1812. 2 §). p. 503- Pl., hvorved Gotgiørelsen bestemmes for de i Følge Frr. 11 Dec. 1807, 24 Sept. 1808 og 12 Sept. 1809 i Slesvig og Holsteen overordentligen leverede Born: og Jourage Qvantiteter. p. 7. Politie-Pl. (Rescr. til Politiemesteren i Khavn 22 Jan.), hvorved det forbydes samtlige Vertshuusholdere, Billardholdere, Conditore og Restaura teurer i Khavn, at tillade Skole Disciple og Elever af de her værende civile og militaire Instituter Adgang i deres use, eller at sælge noget til disse af deres Boutiqver, med minbre faabanne unge Mennesker ere i Følge meb ældre, som for deres Handlinger kunde være ansvarlige, under Mulkt, efter Forseelsens Beskaffenhed, fra 5 til 20 Rble til lige Deling imellem Angiveren og Politiekaffen. Ligeledes indflieerpes alle Vedkommende L. 5-3-10, angaaende, at ingen maae fiobe med Umyndige, med Tilfeiende, as i Fald nogen Boghandler, Mars schandiser, eller andre, affieber Børn og de her værende Instituters Elever Bøger og andre til deres Underviisning henhørende Ting uden deres Foresattes Vidende og Samtykke, vil de, foruden at blive behandlede efter bemeldte Lovsted, for deres bedragelige Forhold efter Omstændighederne med Mulkt blive anfecte. p. 541. Taxt paa Operiod f. Febr. 1811 (Resol. 25 Jan.), udstadt of Khavns Magistrat. p. 503. 4 Febr. Pat. ang. Hamborgste Elbtønders Biergning, f. Slesvig og Holsteen. p. 9. CanPl. om Cavall. Hestes Remont. Cancellie-Pl. at Kongen har befalet: at faas 5 Febr. fnart et Regiment kommer i fine Standqvarterer, og er der med sin fulde eller ikke fulde Styrke, skal samtlige nationale este remonteres af Districtes; men at der sal remonteres for den Kgl. Kasses Regning, naar Regimentet ei er i sit District. p. II. Gen. Postdirections: Pl. (Resol. 4 Febr.) 7 Febr. at Vognmandstaxten er forhøiet, hvilken Forheielse stal vedvare indtil Oct. Udgang 1811; og skal der til den Tid og i Fremtiden, saalange Krigen vedvarer, 2de Gange aarlig, nemlig i Apr. og Oct., gieres Kongen Forestilling om Taxtens Bestemmelse fra den næstføl gende Maaneds Indtrædelse (See Pl. 25 Oct. 1811. cfr. Pl. 16 Febr. 1811); Samt at de i Sr. 27 Jan. 1804. 57 § bestemte Tilsigelsespenge made indtil 1 Aar efter Freden forhøies fra 6 til 10 St. for hvert Par Heste. til Vognbefordring, og ligefaa for Kourerer og Estafetter, om end dertil ikkun bruges een hest (forhoiet til 16 St. ved Pl. 10 Mart. 1812); hvorimot Opsynsmændene skal holde en Bog, hvori enhver kan til alle Tider paa Dagen enten selv indtegne sig, eller forlange sig af pfpnsmanden indtegnet, til at reise med Extrapost, naar der maatte melde sig Reisende, som til Besparelse vilde deeltage i at reise med samme Befordring til lige Bestemmel ses Sted, hvilken Bog bestandig skal ligge aaben til en hvers Eftersyn hos Opsynsmændene, som tillige deraf skal meddele dem, som ved Budsendelse forlange det, Efterret ning om, hvem og til hvilket sted der maatte have melbt sig Reisende, som ønskede i Forening med andre, at tage Extrapost. Befordring, men i øvrigt overlades det til dem, som saaledes vil reise fælleds, at træffe indbyrdes den videre fornødne Uftale med hinanden. p. II. Pl. at Kongen, for at fremme og opmuntre 8 Febr. Indførselen af Levnetsmidler til Torge, har bestemt en Indførselspræmie af 1 Rdlr for hver Tønde Uu 4 Smør, Pl. om Levnetsm. Indf. t. Nge. 8 Febr. Smør, Flest, faltet eller reget Kisd, Hvede, Rug, Erter, 8 Febr. Mait, Byg og Havre, samt Gryn og Meel af fornævnte Kornforter, som med fremmede eller indenlandske Skibe indføres til noget Sted i Norge fra Steder udenfor samme (cfr. Pl. 13 Mart. 1811). Derhos forundes ogsaa Skipper og landskab paa ethvert Skib, hvormed saaledes indføres Korn og Febevarer til Norge og som dermed er laddet i det mindste til Halvdelen af Drægtigheden, en Belønning af 3 Rblr pr. Commerceleft af Stibets fulde Drægtighed, naar Indførselen seer til et Sted i Tron hiems eller Bergens Stifter, og 2 Rdlr pr. Commerces læst, naar Indførselen skeer til et Sted i Aggershuus eller Christiansands Stifter, hvilken Belønning bliver at dele saaledes, at hver Mand af Besætningen faaer I Deel og Skipperen 2 Dele, naar ingen Styrmand foruden Skipperen er ombord; men naar tillige er Styrmand, da saaledes, at hver Mand af Mandskabet faaer 1 Deel, Styre manden 1 Deel og Slipperen 2 Dele. Eaavel Ind førselspræmien som denne Præmie for Skipper og Mands fab udbetales i alle Tilfælde i dans Courant, og funs for den førsel, som skeer sondenfields efter d. I 117art. og nordenfields efter b. 8 art. 1811; steer Indførselen respective for I eller 8 Mart., faa betales ders for ingen Præmie, med mindre faadanne Stibe beviislis gen medføre denne Plakat fra Udklareringsstedet. De her bestemte Præmier fan erhverves indtil 1 Oct. 1811. For Kartofler, som indføres fra 1 Aug. til 1 Oct. 1811, tilstaaes ligeledes en Indførselspræmie af 48 St. pr. Tønde. (Forlænget indtil videre v. Pl. 28 Sept. 1811). Gen. Toldkammer. p. 13. Regl. for Sundbye Færgested paa Lolland (Efter Kgl. Befaling udfærdiget af Gen. Postdirec tionen). p. 15. 6 §.) Det Negl. for Sundbye Færgest. 6-9§. 6§.) Det skal være enhver anden, end de privilege: 8 Febr. rede Færgemænd, formeent, at befatte sig med nogen Overs ferfel imellem Lolland og Falster; dog maae enhver betiene sig af egne Fartøier til sin egen og sit Godses Befordring; men den, der lader sig finde i at overføre Fremmede for Betaling i andre Tilfælde, end i det følgende næv nes, skal første Gang bøde dobbelte Færgepenge til Færges manden, og derhos erlægge til Generalpostdirektionens Fattigkasse en Mutet af 2 til 4 dir efter Sagens Om stændigheder, samt, hvis han oftere forseer sig paa samme Maade, erlegge hver Gang en Mulkt, som skal udgivre det dobbelte af det, der først er bleven erlagt. Jovrigt bør den, der saaledes forseer sig, holde Færgemanden for at beraf flysende Bekostning skadestos, om denne skulde nodes til at søge bam ved Retterne. Beboerne af Sundbye skal det dog, ligesom hidtil, være tilladt at medtage deres egne Byfolk; men tage de nogen udenfor Byen med sto, straffes de fansom anført er. 7. Godserne fuglfangs og Prierskovs Bønder al ikkun betale halve Færgepenge for sig selv, og hvad de føre med sig. 9.) Brænde og Tømmer ber ei overføres til Falster uden Beviis fra Eieren af den Skov, hvor det er hugget, og dette Bevis stal Færgemanden være pligtig at giemme i et halvt War. Stulbe han forsømme at forlange faas dant Beviis, sal han derfor stande til Rette, som om han selv havde ladet det hugge. (†) Taxt for Sundbye Færgested i Lol 8 Febr. land, som i 3 Aar skal gielde. (Ester Kgl. Befaling udfærdiget af Gen. Postdirectionen). Pat. Politie Pl., hvorved pl. 28 Jan. 1780, ang. util 8 Febr. ladelig stærk Riørsel og Riden paa Khavns Gader, alvorlig indstiærpes; boorhos tillige Herskaber og andre, som selv holde Heste og Vogn, animodes at tilholde deres Rudske ikke heri at giøre sig fyldige. p. 542. U u 5 Circ. II Febr. 16 Febr. Verf. w. d. p. c. Abgaben. Circ. Verf., betr. die Abfassung und Einsendung der halbjährigen Anzeigen die Procent.Abgabe betref fend (f. Schleswig). p. 419. Gen. Postdirections-Pl. ang. en Forhøielse i fragten for Gods og Reisende, som befordres med Pakkeposten i Dmk, samt i Portoen for Breve, der forsendes med den daglige Post og Postkareten mellem Khavn og Helsingør, fra d. 1 Mart. 1811 og indtil videre, m. m. p. 20. Gr. Som en Følge af, at Kongen paa Gen. Postdis rektionens Forestilling har, ved Resol. 4 febr., bekg. v. pl. 7 febr., 1811, forhoiet Taxten for at Vognmandsbefordring i Danmark indtil Det. Udgang 1811, har Han endvidere befalet følgende: Fragten for det Gods, som forfendes med Pakkeposten i Danmark, og som ved Resol. 15 Maj, bekg. v. pl. 19 maj, 1810 er fastsat til det Dobbelte af hvad det i Pakkeposttaxten 23 Febr. 1788 er bestemt, seal fra 1 Mart. 1811, og indtil Kongen anderledes derom bestemmer, endvidere forhøies med 50 Procent eller en halv Gang mere, end der efter forbemeldte Pakkeposttaxt i Fragt skal erlægges, saaledes nemlig at for det Gods, hvoraf der efter Taxten skulde betales 1 Rdlr i Fragt og efter den anførte Resolution 2 Rdir, herefter skal betales 2 Rdlr 48 Sk., og fremdeles i ethvert andet Fald efter lige Forhold. Fragten for Reisende, som følge med Pak: Peposten i Danmark, fat fra ovenmeldte Tid forhøies til 56 St. pr. Miil, med Undtagelse af dem, der reise med den daglige Post og Postkareten mellem Kiøbenhavn og Helsingør, i Henseende til hvilke det forbliver ved de hidtil gieldende Karter (forandret v. Pl. 9 Nov. 1811 7 §); hvorimod Portoen for Breve, som forsendes med fors nævnte Dagpost og Postkareten imellem foranførte tvende Steder, stal forhøies fra 2 til 3 £. for et enkelt Brev. Pl. om Pakkeposttaxtens Forh. Brev (See Pl. 4 Dec. ). Endeligen skal de i Omleb 16 Febr. fatte Banksedler paa 24 Sk., ligesom det ved pl. 19 Maj 1810 er bestemt i Hensyn til 12 og 8 Skillings.Sed ler, naar de med Pakkeposten forsendes, taxeres efter Vægten. Raadstue-Pl. (Resol. 9 Febr., befiendtg. 20 Febr. Khavns Magistrat og Toldstederne i begge Riger ved Gen. Toldk. Circul. 12 Febr.) at raae Cichorie Rodder her.. efter maae indgaae i Danmark og torge imod Skill. pr. Pund i Told. P. 504. Kgl. Bekiendtgierelse, ang. at visse Pro- 24 Febr. center af den Anbeel i Bytte, som er tillagt de Mili taire, forlods stal afsættes, m. v. Cancel. p. 22. Gr. Til Opmuntring for Krigsmagten til Bands og Lands, har Kongen tillagt dem Andeel i det Bytte, som med Hans Vaaben gieres, efter de Regler, som indeholdes i de herom udgangne Anordninger og Befalinger. Erfa ting har imidlertid viist, at det ikke er mueligt ved als mindelige forud bestemte Regler, naar disse paa de meget forskjellige enkelte Tilfælde skulle anvendes, ganske at opnaae en saadan Byttedeling, at den Opmuntring, Kongen derved har tilsigtet, bliver Enhver til Deel i nogenledes rigtigt forhold til de større eller mindre Unstrængelser og den virkelige aktive Deeltagelse i Krigstienesten. For inogen Maade at rande Bod herpaa, befales herved følgende: Hvor herefter giores Bytte eller Priser ved de Kgl. Vaaben og Krigsfolk til Wands og Lands, skal fra det Beløb af saadant Bytte eller Prisegods, font, ifels ge de fastsatte almindelige Regler, bliver at uddele blant Soe: eller Land-Krigerne, afsættes forlods 10 Procent af de første 10000 Note, 20 Procent af de næste 10000 Rdlr, og 30 Procent af Alt, hvad Bærdien maatte overftige 20000 Rdlr, hvilken forlods affatte Sum ikke skal uddeles efter de almindeligviis bestemte Regler, men anven des til, efter de med hver enkelt Erobring eller Opbringet- fessag Befg. om Afsætn. af Bytte. 24 Febr. fesfag forbundne feregne Omstændigheder, enten at fors oge Enkeltes Lodder og Andeel i Prisepengene og Brttets Deling, eller til at seicentes saadanne Militaire, som, uagtet aktiv Deeltagelse i Tienesten, blot ved tilfældige og temporaire Omstændigheder ere udelukkede fra Undeel i Bytte; Alt saaledes, som Kongen ved Resolution i hvert enkelt Tilfælde nærmere finder for got at bestemme. frat herved ikke forstaaes saadanne Priser, hveraf Opbrin gerne ifølge Søekrigsartikelsbrevets Anhang, 13 Apr. 1810, fun erholde visse bestemte Procenter; ligesom heller ikke fiendtlige Brigsskibe eller Sartoier af alle Slags, men blot Koffardieskibe, ere indbefattede under denne Befaling. 26 Febr. Deg Taxt, hvorefter Færgemanden ved Meol dens Færgested i Ribe Amt, i Følge Kgl. Resol. 23 Febr., maae indtil videre lade sig betale for Overfarten (Udfærdis get af Gen. Postdirectionen). p. 23. 26 Febr. 1 27 Febr. I Mart. 4 Mart. Anordn. og Taxt paa 3 Aar for Færgestes det Guldborg paa Salfter. (Efter Kgl. Befaling uds færdiget af Gen. Postdirectionen). B. 24. 3 §.) De, der giore Indgreb i Færgeftedets Rete tighed til Overfarten, stal straffes efter det for Sundbye Færgested udgivne Reglem. 8 febr. 1811. Cancellie-Pl. (Resol. 21 Febr.) for Dmk og Nge, at det i faadanne Opbringelses: Sager, hvor Seekrigsprofureuren moder paa Soefrigsmagtens Begne, mane være den opbragte fremmede Skipper tilladt, at lade mode og tage til Gienmæle, ved en af ham selv udvælgende Consulent; dog at dette Valg først stadfæstes af Stedets Øvrighed. p. 28. Taxt paa Operiod f. Mart. 1811 (Resol. 28 Febr.), udstædt af Khavns Magistrat. p. 505. Pat. die Incorporation des glücksburgischen Allodial Guts Blansgaarde ins Amt Sonderburg betreffend. P. 420. Pl. Pl. om blinde Ankere. Pl. at ligesom det ved Pl. 25 Aug. 1809 5 Mart. (i Overeensstemmelse med det, der i pl. 8 Jun. 1770 og 16 Apr. 1783 er bestemt for Helsingøer &c.) er tilladt de Kgl. Underfaatter pan Lokkens Reed frit at fiske efter blinde Ankere, m. v., saaledes blive, efter Cancelliets derom giorte Forestilling, Bestemmelserne i denne Plakat herved udvidede til de paa Rederne for de 5 Ladeplads. fer paa Hiørring Amts vestlige Kyst: Tranum Strand, 231ökhuus, Lønstrup, Riul og gammel Skagen, opfiskende blinde Ankere, saa at enhver af de Kyl. Uuderfaatter maae paa disse Reder frit fiske efter blinde Wnfere, de alene undtagne, ved hvilke der findes Boier flydende paa Bandet, samt beholde saadanne opfiffede Unkere uden Tiltale af Eierne, hvo disse end maatte være; dog skal de først tilbyde Soe Etaten samme, ifald de til Kgl. Tieneste skulde behove at indtiobes. Cancell. p. 29. Cancellie-Pl. ang. hvorledes der skal forhol: 8 Mart, des med de Soldater, som af Regimenterne anmeldes utienstbygtige. p. 30. 2.) Kongen har befalet: 1.) at saavel de Solda ter, der af Linte-Regimenterne anmeldes utienftdys. tige, som de, der befindes utienftopotige, naar de, efter. at have notient ved den staaende gær, sulle overgaae til de annecterede Batailloner, fal, naar de veb Sessios nens Visitation befindes udygtige til Soldat, medde les Ufffeedspas og dermed udgaae af Lægdsrollen; at de Soldater af de annecterede Batailloner, hvilke tilforn have udtient ved Linietropperne, skulle, naat de af Bataillonerne meldes caffable, og ved Sessionens Visitation befindes udygtige til Soldat, ligeledes meddeles Afskeedspas og udgane af lægtsrollen; hvorimod 3.) de, som af Linie-Regimenterne anmeldes cassable, men endnu ikke have udtient den anordnede Tid, saavels sem de Soldater ved de annecterede Batailloner, der mel Pl. om utienstid. Soldater. 3 §. 8 Mart, meldes caffable, og ikke tilforn have udtient red Li 8 Mart. 8 Mart. nie-Regimenterne, skal, naar de ved Sessionens Vi fitation befindes dygtige til Soldat, betegnes som tienlige til Stykkudske, forsaavidt de dertil ere anven delige, dog at, de udskrives efter deres Alder, og at de af dem, hvilke alene ere brugelige til Rystmilicen, ders om gives Vedtegning i Lægdsrollen. Gen. Toldkammer Pl. (Rescr. til Gen. Toldk. 5 Mart.) at al soeverts Udførsel af geste fra Danmark skal indtil videre være forbuden, under Straf af Confi fcation og en Mulkt, ligestor med det Forbrudtes Værdie, som tilfalder Anholderen. I Mangel af Straffens Betas ling forholdes efter Fr. 6 Dec. 1743. (See Fr. 23 Maj 1812. 3 §). P. 31. Cancellie-Pl. (Resol. 26 Febr.), for Danmark og Norge, ang. Vægtlodders Indretning. p. 32. De Bed Cancellie: Br. 10 Dec. 1808 (bekg. v. pl. 19 Apr. 1809) for Khavn indtil videre fastsatte Bes stemmelser, med Hensyn til Vægtlodders Indretning, nemlig "1.) At alle Vægtlodder fra 4 Pund og derunder, saavelsom alle Sølv:Vægtlodder, skulde være af fuld Metal alene; 2.) at de større Vægtlodder 4.) at det vel maatte være over 4 Pund skulde derimod alene støbes af teneste og finaste Jern; 3.) at ingen Vægtlodder af blandede Metaller eller af anden Beskaffenhed og Indretning, end foranførte Slags, maatte for Eftertiden fra Justeerkam meret yosælges; og de Handlende tilladt at bruge deres da havende Vægtlodder, saalænge de ikke befandtes at være urigtige, men at disse, i Tilfælde af Undervægt, af Politiet skulde cass feres, og at ingen Afretning af dem paa Justeerkam meret eller andensteds maatte finde Sted." Ere nu, efter Cancelliets Forestilling, af Kongen befalede at skulle være. bestandig gieldende ikke alene for Khavn, men ogsaa for de øvrige Kiøbsteder i begge Riger. Raade Pl. om Korns Indf. t. Nge. Raadstue. Pl. (Resol. 2 Mart., befiendtg. Khavns 13 Mart. Magistrat samt Toldstederne i Sielland, Lolland, Falster og Moen vid Gen. Toldk. Br. 9 Mart. at Enhver, som med speciel Kgl. Tilladelse har udført eller herefter udfo rer Korn fra Riobenhavn, Sielland, Loiland, Mgen og Salfter under de bestemte Betingelser og Afgifter, maae, naar Indførselen af det samme Korn til Nors ge beviisliggiores, erholde en Indførselspræmie af 2 Rdlr pr. Tønde istedenfor den ved Pl. 8 Febr. 1811 udlovede 1 Rdlr for hver Tde. (See Rescr. 15 Febr. 1812, anført ved Pl. 2 Oct. 1811). P. 505. (†) Havnecommissions Pl. (Resol. 2 Mart.) 16 Mart. ang. Afgift til Havnekassen af al Slegs til Khavn indførende Sand (*). Khavn Pat. 1.) Den ved fr. 15 Dec. 1724 og Rescr. 4 Jun., 1725 paalagte Afgift til Khavns Havne-Kasse for det hvide Strand Sand, som indføres til Kiøbenhavn, sal, fra maj 1811, udvides til al Slags Sand, hvad enten den kaldes hvid Gulv eller Strøe Sand, eller det er den hvide eller graae Muur. Sand, Skiel Sand eller Baglast Sand; alt saaledes, at Afgiften af den til Søes indførende Sand af alle Slags erlægges fra I Maj 1811 og fremdeles med 24 St. efter Ahming af hver Læst Sand, som Baaden eller Fartøiet indeholder, hver Læst beregnet til 4000 Po, samt af den paa Vogne indførende Sand for et stort Læs i Mk. og et lidet 8 Sk. 2.) Dette Paulæg skal ogsaa gielde for den Baglast: Sand, som saavel Landets egne som fremmede Handels- og Providerings -Skibe hertil maatte bringe, naar Baglasten her skydes, (I Følge Savne Commiss. Pl. 24 Apr. 1811 sal denne afgift, fra i Mai 1811, erlægges til The og Porcell. Handler E. 17ørregaard, til hvem den i 3 Aar er bortforpagtet. (Bed Bortforpagtningen er Por cellains Fabrikken til dens Fornødenhed for denne Afgift fritaget). Pl. om Afgift af Sand. 2-3 §. 16 Mart. stybes, hvad enten det hedder, at Baglasten gives bort, 26 Mart. 27 Mart. 27 Mart, eller ikke. 3.) Ligesom Paalægget saaledes blot skal angaae at den Sand, som indføres til Lands ved Vogne eller til Bands ved Sand-Baade eller andre Skibe og Fars teier, saaledes at den Baglast - Sand, som frembringes ved Opmuddring i Stadens indre Eanaler og Havne, være fritaget for denne Afaift. Verf. betr. die Entwerfung und Einrichtung der zur Ergänzung der Lage-Register, so wie zur Formis rung der Ab- und Zugangs.Listen, erforderlichen Dia stricts Rollen, f. Holstein. p. 421. Cancellie Pat. ang. den Gotgiørelse, som de, der ved Linietropperne tiene for andre, skal nyde for den Tid de tiene over 6 Aar, f. Slesvig eg Holsteen. P. 33. Taxt (udstedt af Khavns Magistrat i Følge Resol. 20 Febr.), hvorefter rrekudstene i havn sig indtil videre have at rette og forholde. P 506. See Pl. 18 Mart. og 13 Jun. 1812. 1.) For en enkelt Tour med Kareth ikhavn 2 Mt. 8 St. For en enkelt Tour fra Khavn til Christianshavn, samt for en enkelt Tour derfra ind i Khavn For hver Time Vognen holder paa sit Bestemmelsessted, betales For en halv Time men er det mindre end en halv Time, bes tales derfor intet. Naar den herommeldte Kierfel skeer efe ter Rl. 12 om atten, betales det dob belte af hvad her er bestemt. 2.) For en enkelt Tour med Kareth, Chaise, Phaeton eller Postvogn til Broerne eller 3 Mt. St. 2 Mt. 8 St. 1 Mt. 4 St. Blegdammene frem og tilbage. 1 Rd. 1 Mf. St. For en Tour, som blot skeer henad til et of disse Steder For hver Time Vognen opholdes påa em faaban Tour, betales ligeledes, som i iste Post er anmeldt 3 Mt. 8 St. 2 Mt. 8 St. Syres Taxt f. Hyrekudskene. prekudskene og deres Rigrekarle al begegne 27 Mart. alle og enhver, som de fiere for, høfligen og stikkeligen, og ikke understaae dem at begiere eller tage høiere 23etaling, end denne Taxt tilholder. De, som befindes herimod at have handlet, bøde derfor hver Gang udi Mulkt til Politiekaffen, foruden at tilbagebetale det formeget befonine, fra r til 8 Rdlr efter Omstændighederne. Lige Mulkt skal den eller de af Hyrekudskene være underkastede, som maatte nægte Riørsel, naar de have Heste. og Vogne tilstede, der ikke beviisligen ere leiede bort til Undre. Kiorekarlene maae ei heller som en Rettighed paastane Drikkepenge af nogen, men det beroer paa enhvers frie Villie, om de vil give Drikkepenge, eller ikke. I øvrigt forbliver det ved Bestemmelsen i Pl. 2 Aug. 1728, for faavidt angaaer, at. Hyrekudskene ikkun maae forrette Kiersel inden 2 miles Distance fra Khavn. Og mane ingen andre, end Hyrekubskenes Karether bruges ved Liig, forsaavidt de Karether angaaer, der kiore de beskikkede Liigbærere, som sætte Liget tog af Liigvognen. Biorekarlene sal bestandigen have et Exemplar af denne Taxt hos sig til Foreviisning for de Kierende, naar faas dant maatte blive forlangt. Handles herimod, betaler den Paagieldende hver Gang 2 Rdlr i Mulkt til Politics kassen. Midlertidig Taxt for Færgestederne Vor: 29 Mart. dingborg i Sielland og Gaabense paa Falster. (Efter Kgl. Befaling udfærdiget af Gen. Postdirectionen). p. 34. Anordn. og Taxt for Befordringen imel 1 Apr. lem Khavns Toldbod og de paa Reeden eller i Renden liggende Fartøier samt Batterierne ved Seesiden (Efter Kgl. Befaling udfærdiget af Gen. Postdirectionen). p. 37. Anordn. og Taxt for Befordringen til 1 Apr. Bands imellem Tyhavn og Christianshavn. (Efter Kgl. Befaling udfærdiget af Gen. Postdirectionen). P. 4T. XV Deel. Raad

  • * Pl. ang. Tomter i Khavns Forst.

3 Apr. 5 Apr.. Raadstue Pl., hvorved vedkommende Grundeiere (i Anledning af Demolerings Rommissionens Br. til Khavns Magistrat 29 Mart. 1811) blive erindrede om Opfyldelsen af den 2 § i Resol. 2 Taj (befg. ved Pl. 11 Maj) 1810, hvorefter alle Tomter af grundmure de Bygninger, hvad enten de igienstaaende Rudera be boes eller paa anden Maade afbenyttes, eller ikke beboes og afbenyttes, skal inden udgangen af Maj 1811 ryddeliggiores. (See Pl. 17 Apr. 1811). P. 508. Fr., som indeholder nærmere Bestemmelser for Odels Indløsningen i Norge. Cancel. p. 42. Gr. Kongen har fundet nødvendigt, at tillægge den gieldende Lovgivning om Odele:Indløsningen og Ei endoms-Rettens Haandhævelse i Norge, følgende nærmere Bestemmelser; faint dertil at foie Sin yderligere Fortolkning over 17. R. 5-3-5 og 10 Urt. 1.) Det har sit forblivende ved den, i Sr. 14 Jan. 1771. 1 § givne, almindelige Regel: at Odels: og Indløsnings Ret til Jord erhverves af den Person eller 2t, som i 10 2ar, eller længere, har som Eier besiddet Jorden. 2.) Derimod skal det Tidsrum, efter hvis Udløb de forrige Odelsberettigede aldeles have tabt deres Paatale, hvilket bemeldte Fr., i 3 §, bestemte til 15 Aar. for Fremtiden være indskrænket til 5 Aar; dog saaledes, at denne Bestemmelse ikke før udgangen af Aaret 1812 skal træde i Kraft mod dem, som nu til saadan Paatale ere berettigede. 3.), Enhver, sem nu er Eier af nogen Jord, der af Hem selv, ved 10 Aars Besiddelse, eller længere, er hævdet til Odel, skal have Ret til at bestemme: om han vil, at faadant Baand skal hæfte derpaa, eller ikke; og dette skal ikke kunne pans tving & Eiendommen imod hans Billie. 4.) Dets som han vil, at Odel skal hæfte derpaa, bør han, hvad enten Godset af ham sælges, eller det arves af hans Livsarvin = Fr. om Odels Indløsning. 4-11 §. arvinger, udtrykkeligen erklære, at bemeldte Indlesi 5 Apr. nings Ret hviler derpaa. At saadan Erklæring af ham ex giort, bor, i det Tilfælde at han fælger Godset, indfø res i Skiodet; men, faafremt Eiendommen gaaer i Arv til hans 2t, bevises ved hans, paa Tinget, eller for lov faste Vidner, tilkiendegivne sidste Billie. 6.) Lige t, 7.) 5.) Arves Jorden, med Odel, af hans Livsarvinger, da skal den af disse, som først kommer i Besiddelse deraf, have samme frihed til at bestemme, i Tilfælde af Salg eiler Arv, om den skal være behæftet med Obel. Ret tilkommer og siden Enhver af Stamfaderens der maatte blive Eier deraf, med Ddels Ret. Overdrages, eller arves, Godset, uden at saadan Loss nings Ret er bleven forbeholden, da skal det være frit, og ikke kunne indtales af nogen Odels Prætendent. 8.) De fornævnte Bestemmelser skal ogsaa gielde for Enhver, som herefter maatte erhverve Odel, formedelst Hævd. 9.) I ethvert Tiffælde af Odels:Rets Paatale, skal Losnings -Summen, hvad Capital end Jorden, efter Ads komst Brevene, maatte være fat eller solgt for, alene fastsættes veb Taxt, paa den Maade, som er foreskreven i M. . 5-3-10; saa at Eieren, der maae fravige Gods set, nyder i Erstatning faameget, som det, af gode Mænd, anfees at være værd, paa den Tid det indløses; Hvilket skal tiene til Regel for Domstolene i enhver Odels:Sag, som enten nu er, eller herefter vorder, indstevnet for Retterne. 10.) Da Kongen, for at betrygge Eie endoms Friheden, vil, at der paa offentligt eller benefi ceret Gods, som herefter afhændes til Private, under ingen Omstændigheder maae erhverves OdelseLosnings: Ret; saa befales: at denne Bestemmelse udtrykkelig stal anføres i de Stigder, som maatte vorde udstædte ved Salg af det benævnte Slags Eiendomme. 11) Det tillades derhos, at enhver nuværende Eier af saadant,

  1. 2

fors Fr. om Odels Indløsning. 11 §. 5 Apr. forhen offentligt eller beneficeret, Gods maae, naar 9 Apr. 10 Apr. 17 Apr. Ingen dertil er odelsberettiget, ved sin til Tinge befiendtgiorte uigienkaldelige Erklæring bestemme: at der paa denne hans frie Eiendom, hvad enten den afhændes eller arves, ingensinde enten af hans Wt, eller af Andre, skal kunne vindes Odels-Hævd. Taxt for Assens Færgested, som skal gielde til eet Uar efter Krigens Ophør. (Efter Kgl. Befaling udo færdiget af Gen. Postdirectionen). p. 44. Fr. ang. de Colonialvarer (i Hertugdommene), som ere angivne til Indførsel i Hamborg, men ikke foriuden 20 Maj 1811 ere udførte derhen. p. 48. Raadstue-Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 3 Apr.) at Interessenterne i Møllerlauget i havn maac, indtil videre, i Maleløn lade sig betale: For r Tende Rug til groft Meet For 1 Tde Hvede til groft Meel I + For 1 Tde Hvede og Rug at sigte 1 Rd. For 1 Tde Hvede at skraae For 1 Toe Byg at sigte og i Kierelen pr. Tønde I Mf. 10 St. 1 Mk. 14 St. . 4 MF. 1 Rd. 12 St. 17 Apr. Hvorhos samtlige Mollere in folidum skal være ans svarlige for, at al Grovmaling, som forlanges, først og fremmest besørges. p. 509. Raadstue Pl. (Cancellie:Br. til Khavns Magistrat 13 Upr.), hvorved (i Continuation af den ved Pl. 3 Apr. 1811 giorte Erindring) til Efterretning for de vedkommende Grundeiere end videre bekiendtgiores: at de, som ikke holde sig pl. 11 Maj 1810 efterrettelig, ved at foranstalte Tomterne i Forstæderne udenfor Khavn af grundmurede Bygninger, hvad enten be igienstaaende Rudera beboes eller paa anden Maade afbenyttes, eller ikke beboes og afbenyttes, ryddeliggiorte, inden udgangen af Maj 1811, vil blive tiltalte som Kongens Mandaters modtvillige Overtrædere. p. 510. Von, Von. w. d. Pässe :c. d. Reisenden. Won. weg. der Passe und Beherbergung der Reis 17 Apr. senden, f. Schleswig u. Holstein. p. 423. Fr., hvorved paabydes Afgift af Tobak i 19 Apr. Danmark og Norge. Gen. Toldkammer. p. 49. See Fr. 23 Jul. 1811. II 2fd. lit. b. Gr. Da Kongen finder Sig foranlediget til at paabyde en Afgift af Tobak, saa befales herved følgende: 1.) Uf de Tobakker, der nu forefindes i Kongeris gerne til Handel eller Fabrikation, og som allerede ere fortoldede, skal erlægges følgende Afgift: a) af fremmede Tobaksblade og Stilfe + • b) af fremmede fabrikerede Tobakker: for 1 Pund 4 6 St. grov Skraaetobak Ji Denmark Norge 8 St. 6 St. = almindelig Røgtobak, Portorico eg finere Skraaetobak 16 St. $ Snustobak 24 St. = Knaster, Sigarer, spans Snustobak og fine Rappeer i Stænger + 64 St. c) af indenrigs fabrikerede Tobakker alle Sorter uden Forffiel . 4 St. 2.) Istedenfor de hidtil befalede Toldafgifter stat ydes af Tobakker, som herefter indkomme i Kongerigerne : a) fra fremmede Steder: af Blade og Stilke $ grov Skraaetobak = finere Skraaetobak = Saustobak almindelig Røgtobak, Portorico og for Pund 12 St. fi Danmark. 16 Sf. + Li Norge 12 St. 32 St. 48 St. 1 Rdlr 32 St. = Knaster, Sigarer, spansk Snustobak og fine Rappeer i Stænger b) fra Hertugdommene det Halve af foregaaende og uden Gotgiørelse for forhen erlagte Afgifter. 3.) Naar de hidtil paabudne Toldafgifter strap erlægges af de Tobakker, som nu forefindes i Kongens Riger, uden at have erlagt samme, sal de betragtes lige.

  • 3

med Fr. om Afgift af Tobak. 3-6 §. 19 Apr. med de allerede fortoldede Tobakker, og deraf bliver da at erlægge den her is § paabudne Afgift. 19 Apr. 4.) Til Ops muntring for den indenrigste Tobaksfabrikation skal, naar og hvor Gotgiorelse ved udførselen af indenrigs fa brikerede Tobakker herefter finder Sted, samme bereg nes med 4 St. for Pundet. 5.) De, som efter 1 og 3 § have at etlægge Afgift, skal derover giere feriftlig Anmeldelse for vedkommende Steders Toldvæsen, hvilken Anmeldelse skal skee i Kiøbenhavn inden 2 Gange 24 Timer og i de andre Steder inden 24 Timer efter den af Toldvæsenet foranstaltede Bekiendtgiørelse. 6.) De nærværende Forraad af Tobak, som ikke efter des res Mængde og Beskaffenhed rigtigen og til rette Tid blive angivne, forfalde til Confiscation. Indsigelse af Tobakker straffes berefter med Confiscation og en Mulet ligemed det Forbrudtes Værdie, hvilken tilfalder Unholdes ten. Mangel af Muletens Betaling forholdes med dens Aftiening efter Sr. 6 Dec. 1743. (Noiere bestemt v. Fr. 23 Maj 1812. 41 § fqq). Cancellie Pl. (Resol. 16 Apr.) at Betalin gen for Pengeftydsen i Torge mane forhøies til I Rote pr. Miil for hver Hest. Denne Styds gives alene Reisende og den Bagage de have med sig, indtil I Skippunds Vægt for hver Perfon; hvorimod der, naar Bagagen er større, for hver Hest, som frembrager den øvrige Bagage, Pakker, eller andet, der tydelig kan skion. nes at være Transport Gods, bor betales 1 Rdlr 24 Sf. pr. Miil; For enhver saa kaldet svensk Bærre og Breedslæde, naar den ikkuns bespændes med een gest, bør der betales som for halvanden Skyds. J Leie af Skyds. bøndernes Reiseredskaber, bør der betales: for en Heelvogn pr. Miil 24 St., for en halvvogn 12 St., og for en Slade ligeledes 12 St., alt med behørigt Seletoi; og bor Skydsskafferne for Fremtiden nyde 6 Sk. pr. Miil i Til Pl. om Bet. f. Pengeskyds. i Tilfigelsespenge; Dog bør samtlige disse Bestemmelser 19 Apr. ikkun gielde indtil eet 2ar efter freden. p. 51. Taxt for Færgefarten imellem Corsoer og Wyborg, indtil eet War efter Reigens Opher Efter Kgl. Befaling udfærdiget af Gen. Postdirectionen). p. 53. 22 2 Apr. Politie Pl. (Rescr. til Politiemester i Khavn 22 Apr. 16 Apr.) at Kongen har forbudet dem af Khavns Ind vaanere, som drive Handel med Fødevarer, at Fiobe saadanne Varer af de hertil ankommende Skippere i de første fire Sognedage af de tre uger, en Skipper i fmade Partier mane udfælge fin Ladning, beregnet fra den Tid af Skipperen er indbalet til det Sted i Havrene, hvorfra han fan falholde disse Varer; alt under Varernes Confiscation og en passende ullt efter Politiemesters Kiendelse, som herved bestemmes til 10 Rdlr til lige Deling imellem Angiveren og Politie: Kassen; hvorimod Udgang til at fiebe saadanne Fødevarer en detail alene stal staae aaben for Khavns øvrige Indvaanere i be meldte fire Søgnedage Og ere Stadens Havnefogder beordrede til, faafnart et Skib med Fødevarer til Salg er ophalet til det Sted, hvorfra Varerne skal falboldes, strax at opslace denne plakat paa Maften i Skibet, med Paategning ved Dag og Datum, naar Lasten til Ub. falg brydes. p. 543. Pat. ang. nogle nærmere Bestemmelser i Henseen 24 Apr. de til den under 8 Sebr. 1810 paabudne Afgift af Procent ved faste Eiendommes Afhændelse, og af Arv (f. Hertugdommene). p. 57. Fr., for Danmark og Norge, ang. den ved 24 Apr Fer. 8 Febr. 1810 paabudne Indkomstskats forlods Udredelse af de priser, som giøres af Rapere. R. Kammer. P. 59. Gr. Da det, i Henseende til Prisepenge, der fors deles imellem mange forffiellige Personer, findes langt

  1. 4

let Fr. om Indkomstskat af Priser. 1-3 §. 24 Apr. lettere, at den, ved Frr. 8 febr. 1810, paabudne Ind. komstskat strap ved Prisernes Realisation indbetales i Kongens Kasse af det hele Netto-Beløb, som udbringes af Hver Prise, førend Prisepengene fordeles imellem de flere Vedkommende, end at disse, esterat Fordelingen er fleet, skulle hver for sig enkelt angive sin Andeel til Indkomsts seats Ydelse; faa bliver (ligesom allerede, i Følge Kgl. Befaling, er feiet Unfalt til denne Stats forlods Indehol delse i de, begge Militaire Etaterne tilfaldende, Prises penge herved i Henseende til dens Udredelse af de Priser, som giores af Rapere, følgende befalet for Danmark og Norge: 1.) Den ved Frr. 8 febr. 1810 paabudne Indkomstskat, 4 Procent, skal forlods afdrages og erlægges af Tetto: Beløbet af de Priser, som opbringes af de med Kgl. Kaperbreve forsynede Kapere og condemneres, samt herefter paa den ved Raperreglem. 28 mart. 1810 befalede Maade, nemlig ved offentlig Auction, realiseres. 2.) Prisernes Tetto:Beløb beregnes saaledes: at af Realisations Summens Beløb af hver enkelt Prise fradrages, til Fordeel for Kaperrederiet, som Gotgiørelse for dets paa Kaper: Udrustningen anvendte Omkostninger, en Sum, liig det dobbelte Beløb af den Sum, som Kaperrederiet, i Forhold til Besætningens Ans tal paa Kaper Fartøiet, har maattet stille Borgen for, i Overeensstemmelse med Kaperreglementets 4 §, hvorefter da det øvrige af Realisations-Summen, med Afdrag af de virkelige og fornødne Realisations Omkostninger, bliver Netto:Beløbet, af hvis hele Masse 4 Procent Indkomst flat skal beregnes og indbetales i Kongens Kasse. Og skal i dette Tilfælde for Bornholms Beboere den disse ellers tilstaaede Moderation i Indkomstskatten ikke finde Sted. 3.) Vedkommende Auctions. Directeur ber drage.Om forg for og være ansvarlig til, at Skatten strap, naar Aucs tions: Fr. om Indkomstskat af Priser. 3-4 §. tions Beløbet for en Prise er indbetalt, vorder afleveret 24 Apr. i Danmark til 3ahlkassen i Kiøbenhavn eller til den dans see Zahlkaffe i Rendsborg, og i Torge til 3ahlfassen i Christiania eller til Stiftamtstuekassen i Bergen eller i Tronhiem; i hvilken Henseende han er berettiget til af Raperrederne eller af den Mægler, Incassator eller Commissionair, som maate have med Prisens Salg at bestille, a.) at lade sig, forinden Auctionen, til Sifkerhed for Skattens Beløb stille Caution paa ustemplet Papiir, og b) at fordre inden 14 Dages Forløb efter den ved Auctions. Conditionerne bestemte Betalings-Termin behørig Legitimation saavel for det Beløb, hvortil Pris fen i det hele og i Særdeleshed i Henseende til Varer, der maatte være solgte efter Maal og Vægt, er udbragt, som ogsaa for hvad, der, i Overeensstemmelse med 2 §, maae i Auctions-Beløbet fradrages, forinden Skatten beregnes; ligesom i øvrigt Raperrederne, Megleren, Incassatoren eller Commisfionairen ber, saasnart Skatten er erlagt, hvorfor vedkommende Kasserer meddeler Qvittering in duplo, aflevere den ene Qvittering til Auctions Directeuren, der strap indsender samme til Rentekammeret. 4.) En flig Prises Beløb, hvoraf Indkomstskat, efter denne Fr., forlods udredes, maae derimod af Kaperrederne og Kapermandskabet, enhver for sin Deel, undtages i deres aarlige Angivelser til Indkomstskats Ydelse, i hvilke de for Resten paa den anordnede Maade bør medtage alle deres andre skattepligtige Indtægter; ligesom det og forstaaes af sig selv, at denne Undtagelse ei kan gielde om de Prisers Beløb, som allerede før denne Frs Befiendtgiørelse maatte være solgte, og ei heller for Rapermandskabet om dets Syre paa noget enten allerede eller herefter foretaget Ra pertog.

  • 5

Taxt 26 Apr. 26 Apr. Taxt f. Middelf. og Snoghoi. Taxt for Færgestederne Middelfart og Snoghoi, som skal gielde til eet Aar efter Krigens Opher (Efter Kgl. Befaling udfærdiget af Gen. Postdirec tionen p. 61. Anordn. for Rudkiøbing Færgested paa Langeland og Vemmenæs Færgefted pan Thorseng (Efter Kgl. Befaling udfærdiget af Gen. Postdirectionen). P. 68. 6 §.) De privilegerede færgemand i Rudkiøbing og Vemmenes skal være ene berettigede til at overføre Reisende fra Rudkiebing og Therseng til 2rge, og imel lem Langeland og Thorseng, fatat fra Rudkiobing til Svendborg og Strynee. Dog skal det være Beboerne paa Langeland uformeent, at lade dem for Betaling overføre af Uvedkommende fra de Steder paa Den, som ligge over en Miit fra Færgeftedet. Ligeledes mane Reisende, som formedelst fiendtlige Krydsere nodsages til at lande paa den nordlige Ryft af Langeland og vil oversættes til Syen, indgaae Forening med andre Baadførere om Overførsel, fra hvilken Punkt de finde beqvemmest. Saa maae og enhver betiene sig af egne Sartoier til fin egen og sit Godses Befordring, og Postvæsenet være berettiget til at indgane Forening, med hvilkensomhelst det finder for godt, om Posternes Overførsel. Den, der befin des at giøre Indgreb i fornævnte Færgemændene tillagte Færge-Rettighed, skal første Gang bode dobbelte Færges penge til den Fornærmede, og derhos erlægge til Generals postdirectionens Fattigkasse en Mulkt af 2 til 4 Rdir efter Sagens Omstændigheder, samt, hvis han oftere forseer sig paa samme Maade, erlægge hver Gang en Mulkt, som skal udgiøre det dobbelte af det, der første Gang er bleven erlagt. Jøvrigt ber den, der saaledes forseer sig, holde Færgemanden for al deraf flydende Bekostning skadesløs, om denne skulde nødes til at fege ham ved Retterne. Tayt Taxt for Nudkiøb. og Vemmenes F. Taxt for Færgefarten imellem Færgesteder 26 Apr. ne Rudkiøbing paa Langeland og Vemmenes paa Thorseng, indtil eet Mar efter Krigens Opher (Efter Kgl. Befaling udfærdiget af Gen. Postdirectionen). p. 65. Cancellie-Pl. ang en temporair Forhei 27 Apr. else i Brand:Assurancen for Bygninger i Khavn. P. 73. Kongen har tilladt, at der, paa Vedkommendes For langende, maae bevilges en temporair Forhørelse af 50 Procent i Brand Assurancen for Bygninger i Khavn, og med Hensyn dertil fastsat følgende Regler: 1.) At saadan Forhøielse skal bestemmes efter det nu for Tareringen gieldende Regulativ for Bygningernes Forsiks frings Sum, deg at den ferhoiede Assurance ikkun hver Gang tilstages for eet Nar. 2.) Ut maximum for den af Khanus Brandforsikrings: Kasse givende fa ste Assurance, der ligesom hidtil bliver 50000 Rblr, i Overeensstemmelse hermed kan forhøies til 75000 Rdlr. 3.) At Afgiften for den forhøiede Uffurance maae være den samme, som hidtil, nemlig Procent, og 2 Sk. af 100 Rdir til Contoirhold; hvorimod de, der lade For fikkringen forhøie, ikkun eengang for alle betale de 2 Melv, sem ere bestemte at erlægges af dem, der lade tegne Assu rance; samt at den aarlige Afgift erlegges paa samme Maade af Forbeielsen, som hidtil. 4.) At denne Forhøielse dog ikke skal have Indflydelse paa Udsættelsen af offentlige og Umyndiges Midler i Prioriteter. Pat. ang. en mere udvidet Anvendelse af de, i Følge Pat. 19 Dec. 1810, af det Slesvig-Holsteenike Laane Institut udstædte Assignationer til Real Skatters og Afgifters Erlæggelse, f. Slesvig og Hol steen. p. 74. 27 Apr. Taxt paa Orekidd f. Maj 1811 (Resol. 27 Apr.), 30 Apr. udstæbt af Khavns Magistrat. P. 510. CanPl. om Proceduren i Prise-Sager. I Maj. I Maj. I Maj. Cancellie-Pl. (Resol. 27 Apr.) at naar den ene Part i en prisesag skeer sig nedsaget til at udtage Contra-Stevning til Stadfæstelse af den passerede Un derrets Dom, fordi Vederparten, som har declareret Aps pel, lader den til rette Tib udtagne Stevning henligge uincamineret, skal Contra-Appellanten være fritaget for at erlægge det ved Reglem. 6 Apr. 1810 anordnede Ges bphr, uanseet at han incaminerer Sagen, men Gebyhret bør erlægges af den Part, som incaminerer sin til Underkiendelse, Tilsidesættelse eller Forandring af den passerede Underrets Dom udtagne Hovedstevning. Derimod skal den Part, som, uden saadan Anledning, vil erhverve Confirmation paa Priserettens Dom, udrede det anord nebe Gebyhr efter Reglem. 6 Apr. 1810; ligesom og den ved Reglementets 3 § foreskrevne Betaling for Stevningen i alle Tilfælde bør udredes af den, der stevner til Confirmation. (Paa det Appellanterne i Prisesager ej skal forhale Sagernes Paakiendelse, ved at efterlade de udtagne Stevningers Incamination). p. 77. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 23 Apr.) ang. hvad Intereffenterne i Bagerlauget i Khavn maae indtil 1811 Aars Udgang lade sig betale i Bagepenge (See Pl. 1 Maj 1812). p. 511. Raadstue-Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 30 Apr.) at Kongen (ved at tage under Overveielse, hvilke Forholdsregler der kunde være passende at fastsætte med Hensyn til dem, der i Fremtiden agte at indføre Sand, Steen og Ballast til Kiøbenhavn) har befalet: at det fræ I Maj 1811 skal være alle og enhver, som paa denne Læringsvei have taget Borgerskab, eller ogsaa ere Speindroullerede, tilladt at indbringe Sand, Steen og Ballast til Khavn, imod derfor at erlægge den Afgift, som ved Placat fra Savnecommissionen (16 Mart. 1811) er fastsat; dog paa Vilkaar, at Sand, Steen Pl. om Sands Indførsel. Steen og Ballast, som indføres hertil, ikke mansaflosses 1 Maj. eller udsælges paa andre Steder, end dem, som Øvrigheden dertil anviser, og at de Vedkommende i alle Tilfælde skal rette sig efter de Anordninger, der ere givne angaaende Prams, Steens og Sandførernes Pligter i Henseende til Khavns Havne og Ranaler, i Særdeleshed Havne-Frr. 15 Apr. 1682 og 18 Apr. 1744, samt pl. 2 Maj 1788 og 18 Maj 1789; hvorhos det er be falet, at de folk, der bruges ved Færge Transporten imellem Nyhavn og Christianshavn, saa og de indenbyes mænd, der i Fremtiden bringe Sand, Steen og Ballast til Khavn, skal iagttage de Pligter i Ildebrandstilfælde, der hidtil have paaligget det nu ophævede Pram- og Steenfører:Laug, paa samme Maade, som saadant har været bemeldte Laug paalagt. p. 512. Pl. ang. hvorledes herefter skal forholdes 2 Maj, med Coursens Bestemmelse paa Ahavns Bors. Gen. L. Oec, og Commerce-Coll. p. 78. Gr. For, saavidt mueligt, at forebygge Urigtige heder i Bestemmelsen af Coursforholdet imellem danse Courant og Hamborger Banco samt Species paa Kiobenhavns Børs, har Kongen fundet det nødvendigt, herved at befale følgende: 1.) Coursens Lotering besorges, som hidtil, af en Committee, bestaaende af Grofferer Societetets Formand og Ældste i Forening med Bors-Commissairen og tvende kyndige og paalidelige Kiøbmænd; dog skal end nu een af det Kgl. Bank-Comptoirs Directeurer tiltræde Committeen. 2.) Committeens bestandige Medlemmer have til Gen. L. Dec. og Commerce-Collegii Aps probation at indsende deres forslag paa de tvende Rigbmænd, som efter I § skal deeltage i deres Forretning. De derefter udnævnte forblive i Fanction i det mindste i fer Maaneder; efter hvilken Tids Forløb de, saafremt de enffe Pl.om Coursens Bestemmelse. 2-7§. 2 Maj. ønske det, derfra skal entlediges, med mindre de, efter veb nyt Valg atter at være foreslaaebe, findes villige til igien at indtræde i Committeen. 3. Verelmæglerne, saavelsom Stads- og andre Mæglere, forsaavidt de efe ter deres havende Bevillinger befatte sig med Vepelaffai rer, skal være forpligtede, hver Borsdag at indlevere til Committeen nøiagtige Fortegnelser over de af dem fiebte eller solgte udenlandske Verler og disses Prfis, for hvilke Fortegnelsers Rigtighed de skal være ansvarlige under deres til Kongen aflagte Eed. De skal ligeledes, under samme Eed og Pligt, troligen og uden Forbeholdenheb aabenbare for Committeen, naar de formene, at have Wished for, eller grundet Formodning om, at een eller anden af deres opgivende Verelforhandlinger, istedenfor at være grundet paa reelle Negocer, alene maatte gaae ud paa, ved fingeerte Summers Kiøb og Salg, at stemme Coursen efter Speculanternes egennyttige Hensigter. 4.) 2F ovenmeldte Fortegnelser har Committeen at uddrage ordent lige Middelcourser, hvorved ikkun tages Hensyn til de reelle Forhandlinger, faavidt disse kan bedemmes. Alle Handlende, sem indfinde sig paa Borfen, skal det stane feit for, at meddele Committeen saadanne Oplysninger, som kunde tiene til Coursens rigtige Bestemmelse. 6.) Paa det ei Courfen, naar ikkun liden Omsætning finder Sted, skal bestemmes ved ubetydelige eller fingeerte Transactioner, skal Committeen i Almindelighed ikke notere nogen Cours, men lade den foregaaende Postbags Cours blive staaende, fan ofte paa en Borsdag ikke i det mindste er fiøbt og solgt for 10000 til 12000 Rdlr Banco. Dog stat Committeen være bemyndiget, naar paa samme Tid fra Hamborg indløber en Cours, som er meget forskiellig fra den herværende, da efter bedste Overbevisning at notere Coursen este: mindre Omsætninger. Den efter disse Grundsætninger noterede Cours indføres 5.) 7.) af Pl. om Coursens Bestemmelse. 7-8 §. of Committeen i den dertil autoriserede Protocol, og op: 2 Maj. flaces paa Courstavlerne.) 8.) Med Hensyn til Speciescoursens Regulering vil Kongen have til Di rectionen for den Dansk Norske Species Banque overladt, at bestemme bemeldte Cours efter et Middelforhold imeis lem den her noterede Banco Cours, mediberegnet Forsliel imellem Banco og Species, og de danske Courautseddelers virkelige Markedspriis imod Species i Hamborg (forandret v. Pl. 10 Mart. 1812); og vil Kongen, til murligste Nøiagtigheds Opnaaelse i Bestemmelsen af dette Forhold, have bemeldte Direction bemyndiget til, ved een af dens Middel at lade mode i Committeen til Banco. Coursens Regu lering, for derfra at indhente og giensidigen til samme at meddele de fornødne Oplysninger. I Øvrigt bekiendtgies res Species: Coursen af Directionen paa den hittil bruges lige Maade. Cancellie Pl. ang. Stillinger ved den staa 2 Maj. ende hær. p. 81. Kongen har befalet: at i Henseende til at stille og lade sig stille, eller at leie andre for sig til at tiene ved Linietropperne, eller de første Batailloner, skal efters følgende Bestemmelser for Fremtiden iagttages: I.) Maar en Mand, som fulde tiene eller allerede tiener ved Linietropperne eller de første Batailloner, ønsker at stille for sig en Soldat af de annecterede Batailloner, da kan saadant ei tillades, uden paa følgende Wilkaar: a.) En Mand, som skulde tiene eller tiener ved Linietropperne eller de første Batailloner, fan af de annecterede Bataillos ner kun stille for sig en saadan Soldat, sem er af det a taillons District, hvorfra han selv er udskreven. Den Mand, som saaledes stiller for sig, skal være pligtig, strap efter Stillingen at indtræde i den Stilledes Sted ved den annecterede Bataillon, hvorfra den Stillede afgaaer, og der tiene sin Tid efter Anordningerne. b.) 2.) Naar Pl. om Stillinger v. d. st. Hær. 2-3 §. 2 Maj. Naar en Mand, som skulde tiene eller tiener ved Linietrop perne, eller de første Batailloner, ønsker at stille en udtient Underofficeer eller Spillemand af Lintetrop perne, eller de første Batailloner, for sig, da kan saadant være tilladt, naar den Stillede besidder de Egenskaber, som Anordningerne fastsætte, og vedkommende Regiment eller Corps attesterer, at det intet har imod Byttet; men den, som i saa Fald stiller, skal, naar Stillingen er bes vilget, være pligtig at indtræde under en annecteret Ba taillon og der tiene sin Tid efter Anordningerne. 3.) Ingen Soldat af Linietropperne eller de første Batailloner maae tillades at lade sig stille eller leie til at tiene for en Anden, forinden han har tient sine fulde 8 Aar og efters at den i hans Sted indsatte Recrut er bleven vadbenovet. Cancellie Pl. (Resol. 13 Apr.) at den ved Fr. 12 Mart. 1790 befalede Bekiendtgiørelse i de Hamborgske Tidender, om indstrandet Gods, for Frem tiden maae bortfalde. p. 82. 4 Maj. 6 Maj. Cancellie-Pl. ang. hvorledes der skal forhol des med Spelimitter, som ere i Koffardiefarten. p. 93. 1.) Saalænge Kongen har befalet følgende: Krigen varer, skal det være enhver Huusfaders Pligt, i hvis Tieneste eller Familie en seefarende Seelimit opholder sig, inden 24 Timers Forløb for vedkommende Lægdsmand at anmelde, naar en saadan Spelimit kommer fra Rofe fardiefarten til Ziemstedet. Lagdsmanden bør lis geledes inden 24 Timers Forløb anmelde Søelimittens Hiemkomst for vedkommende Lægdsforstander, paa det at denne, det snareste mueligt, derom kan giøre behørig Unmeldelse for Land- og Søe:Krigecommissairen, hvilken sidste da uden Henstand, efter Omstændighederne, foranstab ter Seelimitten udskreven til den Kgl. Tieneste. Undlader vedkommende Huusfader eller Lægdsmand at giøre denne anordnede Anmeldelse, da straffes den For- 2.) som. 6 Maj. Pl. om Seelimiter i Coffard. Fart. 2-3 §. femmelige med en Mulet af 10 Rdlr for hver Mand, som fra Farten er hiemkommen, uden strap at være anmeldt; og begaaer Lægdsforstanderen saadan Forsømmelse, da straffes han med en Mulct af 50 Rdlr for enhver uanmeldt hiemkommen Limit, hvilke Mulcter tilfalde Sveqvæsthuset. 3.) Alle de Seelimitter, som beviistig ere i Farten paa den Tid Sessionerne afholdes, bor i Spe: og Lægds. roullen gives Vedtegning: "Er commanderet Limit saasnart han kommer fra Sarten", hvorom Lægdsmanden vidnesfase bor underrette den Hunsfader, til hvis Huusholdning den i Farten værende Seelimit henhører.

Oeffentlicher Befehl, wodurch im Amte Tøndern 7 Maf. der auf d. 12 Maj festgesette Stau-Termin auf 14 Tage verlängert wird. p. 440. Regul. for Fiskeriet paa Elben og paa den vestli: 8 Maf. ge Ryst af Slesvig og Holsteen, samt for Skibsfarten over Vatterne og imellem Gerne paa den vestlige Syst. p 83. Pl., som bestemmer yderligere Straf for 9 Maj. dem, der udsmugle Bornvarer eller andre Levnetsmidler fra 17orge. Cancel. p. 90. See Fr. 23 Maj 1812. Gr. Kongen har Grund til at formode, at Enkelte, drevne af Egennytte, have driftet sig til fra Norge at udfnige Kornvarer og flere Levnetsmidler, imod hvis Borta førsel Adn. 14 Oct. 1808 og Regierings Commissionens pl. 8 Dec. 1808 (*) havde til Hensigt at værne. Det (*) Denne placat (trykt i Christiania 1808. 4to) er af følgende Indhold: Bed Kgl. Resol. 20 Sept. 1808 er den Interimistiske Regierings. Commission f. Nge bemons diget til at undtage fra de i Fr. 14 Oct. 1808 indes holdte Bestemmelier (ang. hvilke Varer ikke maae udfø res fra Dmt og hvilke ikke dertil indføres) hvad Ceme missionen finder passende med Norges Trang og Tarv XV Deel. under Pl. om Korns c. Udsmugling. 9 Maj. Det er aabenbart for Alle, hvad Opofrelser der ere giorte, og hvormange Vanskeligheder der er kæmpet imod, for at Norges Indbyggere ei skulde favne det, som deres Land andensteds fra behover; og enhver god Mands Følelse vil domme den for Ziddingsdaad, som desuagtet glemmer sit Fædrelands Tarv og unddrager sine Brødre Livets førs ste Nødvendigheder. I det Kongen opfordres til at bringe Pl. 30 Oct. 1807, om Handel og Samqvem med Landets Fiender, i Erindring, bevæges Han af landsfaderlig Ombu til, end videre at indstiærpe ovennævnte Forbudde 14 Oct. og 8 Dec. 1808, med den yderligere Bestemmelse: at En- Paa Grund af denne fors under nærværende Conjuncturer. Befaling befiendtgiøres herved, at foranførte Fr. 14 Oct 1808 for Dmt ogfaa for Norge bliver gielden de fra dens Bekiendtgiørelfes Dato paa ethvert Sted i sidstnævnte Rige; dog bliver fra de i bemt. Srs 1 budne Udførselsvarer herved undtagne: 1.) Af Føde. midler: Alle Stage faltede, røgede og tørrede Fiskeva rer, hvilke det fremdeles bliver tilladt fra Bergens og Trondhiems Stifter samt Stavangers Amt at fælge og afsende til venskabelige Staters Borgere, saavelsom levende Hummer fra Christiansands Stift. 2.) Uf Trævarer: a.) Alt Slags Tømmer, der ej er tjenligt til Skibsbygnings Tommer eller Master eller hugget af Eeg. b.) planter og Bord, der ej ere staarne af Eeg. c.) Pibestaver og Rafter, som ej ere dannede af Egetræer. d.) Tendebaand. 3.) af farvemates rialier tillades udførselen af a.) Blaaefarve; b.) fa briferet Farvemos. c.) Tran. 4.) 2f Metaller: a.) umyntet Kobber saavel forarbejdet, fem uforarbej det. b.) Støbt og smedet Jern, der ej er forfærdiget til Baaben; hvilke Sorter Metaller det ligeledes tillades at fælge og udføre til venskabelige Magters Underiaat terra de i bemt. Fr. forbudne Judførselsvarer undtages: 1.) Alle Sorter uldne Manufactur varer, hvilke mod den paabudne Tolds Erlæggelse tillabes at indføre til Norge fra venskabelige Stater, naar den paa Afsendelses: Stedet refiderende Danste Consul giver sin Atteft for, at Varerne tillige ere fabrikerede i en venskabelig Stat. 2.) Alle Sorter Vaaben tillades ogsaa at indføres under samme Forpligtelser og Forsigtigheds Regler, som om uldne Manufacturvas rer ere foreskrevne (See Fr. 23 Maj 1812). Pl. om Korns c. Udsmugling. Enhver, der herefter befindes at have fra Norge ud: 9 Maj. fmuglet eller paa Snigoeie bortskaffet Bornvarer, eller saadanne Sødemidler, hvis Udførsel derfra ikke ved pl. 8 Dec. 1808. I § er tilladt, skal, foruden at behandles som Overtræder af sidstnevnte Placat og af Sr. 14 Oct. 1808, tillige hendommes til Tugthuus-Urbeide for Livstid. Cancellie-Pl., hvorved nogle Bestemmelser 9 Maj. i Sr. 17 Apr. 1811 for Hertugdommene kundgiøres Underfaatterne i Danmark og Norge. p. 91. Gr. Da St. 17 Apr. 1811, for Slesvig og Hole steen, har fastsat adskillige nærmere Bestemmelser, effer hvilke Reisende i denne Deel af Kongens Lande sig have at forholde; saa kundgieres disse Forskrifter herved, i Følge Kgl. Befaling, til Efterretning for Undersaatterne i begge Riger og til Jagttagelse af dem paa deres Reiser giennem bemeldte Hertugdomme: 1.) Alle fremmede Reisende, af hvad Stand de maatte være, fyrstelige Personer, fremmede Gesandter, Legations Secretairer og Courerer alene undtagne, sal, naar de ankomme til Grændserne, legitimere sig ved beha rige Reisepasse; Saa kan og ingen vente at erholde nyt Pas af Svrighederne i Grændsestæderne, med mindre de Beviisligheder, han medbringer, ere giennemfeete og paa tegnede af Kongens General Consul i Hamborg, euer af de Kgl. danske Consuler i Lybek og Bremen. 2.) Enhver Reisende, som passerer en af de 3 Linier, paa Hvilke Imo.) Stæderne Neustadt, Ploen, Oldeslohe, Segeberg, Bramsted, Thehoe, Glückstadt; 2do.) Stæderne Kiel, Rendsborg, Fredericksstadt, Tonningen; og 3tio.) Stæderne Sønderborg, Flensborg og Tendern, ligge, skal lade sit Pas i een af disse Stæder eftersee og pantegne af Politiemesteren, som derfor er berettiget til at oppebære 4 Stil. Slesvig-Holsteenst Courant i Gebyhr. Vy 2 3.) Det Pl. om Reisendes Passe. 3:5 §. 9 Maj. Det er Postmesterne og Contoirerne for Befordrings 21 Maj. væsenet paa det strengeste forbudet at befordre nogen Reisende, hvis Pas ikke findes anordningsmæssigen pans tegnet; hvorimod de strap skal giøre Anmeldelse til vedkommende Politiemester, naar nogen, der ikke er forsynet med lovligt Pas, begierer Befordring, samt henvise de Reis sende til at faae deres Passe undersøgte paa et af de ovennævnte Steder. (Eft. Pl. om Færgemænd 22 Jun. 1811). 4) Timesedlerne, som udstædes fra Postamterne og Cons toirerne for Befordringsvæsenet, skal være saaledes indrets tede, at ikke alene den, der reqvirerer Befordring, mer alle de Personer, der blive befordrede, samtligen nævnes i Timeseddelen; Saa skal det og, naar den, der begierer Befordring, er hiemmehorende i de danske Stater, bes mærkes i Timesedlen, hvor han boer; og, naar han er Fremmed, anføres: "at han kommer udenlands fra." Til den Ende skal enhver, som har Hiemstavn i Rigerne eller Hertugdommene, være pligtig til, paa det første Sted, hvor han forlanger Befordring, at opgive og gotgiore faas dant. Og hvad der, iOvereensstemmelse bermed, anmars kes i den første Timeseddel, indføres ligeledes i de øvrige. 5.) I Henseende til Passets Foreviisning for de mis litaire Commanderende forholdes efter de hidtil gieldens de Forskrifter (See Pl. 1 Apr. 1812). Cancellie-Pl., som bestemmer, hvorvidt udbuede Vinduer, eller saakaldte Karnapper, mane ans bringes i Huse og Gaarde i Khavn. p. 94. Kongen har fastsat følgende Bestemmelser, med Hensyn til udbuede Vinduers eller saakaldte Karnappers Anbringelse i Hufe og Gaarde i Kiøbenhavn: 1.) Cancelliet skal være bemyndiget til, paa derom indgivne Ansøgninger, at bevilge Karnappers Unbringelse i de huse og Gaarde, hvor de ikke anfees at fotaarfage Vanzur, dog saaledes at de ikkun anbringes i Bygningernes Stue Etage; Pl. om Karnapper. 1-6 §. , ge; at de ere i det mindste 3 Alen fra Jorden; og at de: 21 Maj. tes største Udladning bliver 12 Tommer. 2.) For faadan Tilladelse, som blot er personlig, og ophører, naar den, der har erholdt samme, forandrer Boepel, sal erlægges en aarlig Afgift af 12 Rblr for hver Karnappe i en Gaard og af 8 Rdlr for hver Karnappe i et Huus. 3.) De, hvilke, enten igiennem Eancelliet eller Rentekams meret, allerede have erholdt Tilladelse til at anbringe flige Karnapper, under den Clausul, at de skulde unders taste sig de Vilkaar, Kongen nærmere maatte behage at fastsætte, skal erlægge den fulde Afgift fra den Tid, Bevillingen er meddeelt; men de, hvis Bevillinger ikke saaledes ere clausulerede, betale ikkun balv Afgift for den forbis gangne Tid. 4.) Afgift for den fortigangne Tib skal dog ikke svares af dem, der med Tilladelse have anbragt flige Karnapper, sanfremt de bestemme sig til strap at borttage samme. 5.) De, som uden Tilladelse have anbragt Karnapper, fat, naar det tillades dem frems deles at beholde slige Vinduer, strax erlægge den fulde Afgift for den Tib, i hvilken de have afbenyttet samme. Bes stemme de sig derimod til strax at borttage Karnapperne have de Walget imellem at erlægge et halvt Aars Afgift, eller at være underkastede Tiltale efter Bygnings: Anordningerne. 6.) I alle Tilfælde, hver Afgift for den forbigangne Tid sal erlægges af Kamapper, som frem deles blive staaende, skal faadan Afgift dog ikkun beregnes i det boieste for 2 Aar med respective 24 Rotr eg 16 Rdlr. 7) Afgiften, som foreløbigen beregnes den Kgl. Kasse til Indtægt, sal Khavns Magistrat foranstalte indkrævet, mod de sædvanlige 2 Procent for Incaffationen. Cancellie-Pl. (Resol. 18 May) ang. hvorle: 21 Maj. bes den jodiske Religions Bekienbere have at forholde sig i Henseende til Liigs Begravelse. p. 96. 23 1.) Ets Pl. om Jeders Be ravelse. 1-7 §. 21 Maj. 1.) Ethvert Dodsfald iblandt Jeder skal i de Brer, hvor Jøderne have Repræsentantere eller Forstandere, strax anmeldes for disse eller deres Formand, som har uden. Betaling at meddele en Altest om Dødsfaldets Anmel delse. 2.) Paa de Steder, hvor Joderne ingen Mes nighed og følgelig ingen Repræsentantere have, giøres Anmeldelsen for Stedets Politiemester, som uden Betas ting meddeler Attesten. 3.) Liget mane ikke jordes, førend 3 Dage efter at Anmeldelsen er skeet, og ats testen meddeelt; de Tilfælde undtagne, som herefter næv 4.) Dersom den Dobe har haft en smitsom Syge, bor Begravelsen Bee inden den Tid og paa den Maade, som Sr. 17 Apr. 1782 befaler; men i saa Fald bør saadant anmærkes ved Anmeldelsen, og indføres i den Attest, som af Vedkommende meddeles. nes 5.) Har den Dode ikke haft nogen saadan Sygdom, men fors raadnelsen dog kiendeligen pttrer sig, førend 3 Dage efter Dedsfaldet, maae Begravelsen ogsaa skee inden dette Tidse rums Forløb, naar der fremlægges en Attest fra Stadsphysicus om dette Foregivendes Rigtighed. Denne Attest bør meddeles uden Betaling til de uformuende, og mov Betaling af 1 Rdlr til de Formuende. 6.) Dersom Betienterne ved Jodernes Kirkegaarde understaae sig at ublaane Ligvogn eller at tilstede et Liigs Begravelse, uben at de herovenfor givne Forskrifter iagttages, skal de, for fandant deres Forhold, justitialiter tiltales til Bestillings Fortabelse og anden vilkaarlig Straf efter Omstændigheders ne. Slige Betiente al desaarfag, til deres Sikkerhed, bevare de omhandlede Attester, for at de fan tiene til Beviis i Tilfælde af Klage. 7.) Skulde ellers nogen af den jødiske Metigions Befiendere, enten enkelt Mand eller Selskab, forbrifte sig til at lægge hindring i Beien for Opfyldelsen af foranførte Befaling, bør disse paa lige Maade justitialiter tiltales til vedbørlig Strafs Lidelse. Verf. Verf. w. Sterbfälle d. Milit. Pers. , Verf. an welche Behörde die Sterbfälle der Mili: 21 Maj. tår Personen zum Behuf der Erhebung der durch die Von. 8 febr. 1810 angeordneten Halb-Precent-Steuer einzuberichten sind (f. Schleswig). P. 441. Anordn. og Tayt for Dragerne ved 24 Maj. Ahavns Toldbod, indtil eet War efter Arigens Ops hor (Efter Kgl. Befaling udfærdiget af Gen. Pestdirectionen). P. 97- Gen. Postbirections. Pl. (Resol. 18 Maj) at Laugs: 24 Maj. artiklerne for havns Sergelang 29 Apr. 1684 stal være aldeles ophævede. p. 100. R. Kammer-Pl. (Resol. 21 Mai) ang. Meel 24 Maj. maling for den militaire Brødbagning i Danmark. P. 101. For behorigen at fremme den for den militaire Tieneste nødvendige Brøbbagning, har Kongen befalet følgende for Danmark: 1.) Det Born, som skal for males til Meet for at anvendes til Brødbagning for Militair Etaterne, kan, uden at nogen Molleeier, paa Grund af den ham ellers tilkommende Mollerettighed, derimod skat kunne giere Indsigelse, males hos enhver Moller, med hvem frivillig Accord berom kan træffes, og det uden Hensyn til, om Mølleren end ikke i øvrigt skulle være berettiget til Meelmaling, samt uden Forstiel, hvad enten Kornets Formaling foranstaltes umiddelbart af det militaire Forslegningsvæsen eller af Entrepreneurer, som af samme ere antagne, eller og af Bagere, som til den militaire Bredbagning ere satte i Reqvifition. 2.) Samtlige Øvrigheder skal lade sig være magtpaaliggende at understøtte og række Haand til billige Accorders Opnaaelse, angaaende Meelmalingen for den militaire Brødbagning. Og, om end en saadan Accord paa noget Sted fulde vors de sluttet uden deres Medvirkning, bør dog vedkommende Øvrighed derom fra det militaire Forslegningsvæsen 14 betis Pl. om Maling t. Milit. Bredb. 2-3 §. 24 Maj. betimeligen underrettes, da den, i Tilfælde at Accord er indganet med en 27oller, der ellers ikke til Meel maling er berettiget, har firar, til Misbrugs Forebyg gelfe, at bekiendtgiere for de til Meelmaling berettigede Mollere i Omegnen, hvo den Meller er, som har indgaaet Accorden; om Forflegningsvesenet selv umiddelbart, eller hvilken Person paa dets Vegne, foranstalter Malingen; og endeligen, om hvor stort Qvantum Korns Formaling Aca corden er sluttet. 3. Hvor billige Accorder om Kornets Formaling til den militaire Brødbagning ikke ere at opnaae, der skal det militaire Forflegningsvæsen være berettiget til af vedkommende Øvrighed at forlange de fornødne Møller satte i Requisition til Meelmalingens Bes stridelse, og skal Møllerne i saa Tilfælde for Malingen nyde den lovbestemte Betaling, hvilken de dog, forfans vidt den er fastsat til Korn, ikke skulle oppebære in natura, men i Penge efter Capitelstaxten. 25 Maj. 28 Maj. R. Kammer Pl. (Resol. 21 Maj) ang. Reparti tionen af de af den Kgl. Kasse til Arbeide paa de nye Hovedlandeveie, samt til Broers og Steenslufers Anlag i Dmk, m. v., forskudsviis udbetalte Bekostninger f. 1809 og 1810 (Disse udgiere, tilligemed det indtil Udgangen af 1808 uerstattede Beleb, 76, 395 Rdlr 30 Stil. Til at erstatte samme, bliver, i Overeensstemmelse med Fr. 13 Dec. 1793. 66 § og pl. 30 Lov. 1804, det med Apr., Jul. og Oct. Qvartalers Skatter udredende Bidrag til det egentlige Beiarbeide 1 Rdlr 24 Skil., og til Broers og Steenslufers nye Anlæg 9 Stil. pr. Zende for det, efter de i Veisfrs 30 og 31 § foreskrevne Regler, hoiest ansatte Hartkorn; for det andet i Forhold dertil). p. 102. Pat. ang. nogle Undtagelser fra det paa Skibe og Fartøier langs med Elb:Kysten paabudne almindelige Embargo. p. 106. Fr. Fr. om Afgift af Colonialvarer. Fr. ang. en forhøielsesafgift paa Colonialva 28 Maj. rer i Slesvig og Holsteen, p. 110. Fr. ang. et Interessentskabs Oprettelse til Reali: 28 Maj. fation af Colonialvarer i Slesvig og Holfteen. p. 113. Regul. f. die Schule in Sehestedt. p. 442. Cancellie: Pl. (Resol. 28 Maj) at Huusverterne, i Sielland, Lolland, Falster og igen, tilftanes, for Sommermaanederne 1811, 6 St. for enhver indqvar. teret Underofficeer, Spillemand eller Gemeen, saavelsom for alle til Understaben henhørende Personer, istedenfor 4 St. baglig. p. 121. 28 Maj. 30 Maj. Naadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 31 Maj. 21 Maj) at den for Savnsætterne og Læfferne i Rbavn ved Pl. 12 Maj 1766 fastsatte Betaling maae, indtil eet Aar efter Freden, forhsies saaledes: at Favnsæt terne erholde 10 Skilling for hver Kavn de sætte i Maas Lene, og Læfferne 5 Stil. for hver Favn de komme paa Vognene, men at det i øvrigt skal have sit Forblivende ved hvad Pl. 12 Maj 1766 bestemmer i Henseende til af Favnsætterne og Læsserne, naar de modtage Douceur," stal de 3 første Gange betale ligefaa meget i Mulct, og 4de Gang afsættes fra deres Tieneste. p. 513.. Pl. ang. Transport af Landsproducter mellem 1 Jun. Husum, Eidersted, Tøndern og Bredsted. p. 121. Verf. daß Feldpredigern, wenn sie zu Rindtaus 1 Jun. fen, Copulationen oder Leichen Begångnissen ges rufen werden, nicht verstattet sey, freye Beförderung zu reqviriren (f. Schleswig). p. 446. Taxt paa Orekiød f. Jun. 1811 (Resol. 31 Maj), 2 Jun. udflædt af Khavns Magistrat. p. 514. Fr., hvorved visse Paabudde deels ophæ= 6 Jun, ves og deels forandres og indskrænkes, og en i forhold til Bornpriser bestemt forhøielse i den ved Sr. 1 Oct. Vy 5 1802 Fr. om Afgift af Jorder &c. i Dmk. 1 §. 6 Jun. 1802 paabudne Afgift af Besiddelse, Nytte og Brug af Jorder og Tiender derimod anordnes i Danmark. R. Kammer, p. 13г. Gr. Da Statens Tarv og dens, formedelst Tidsómstændighederne uundgaaelige, mange udgifter sætte Kongen i den Nødvendighed at maatte af Undersaatterne fordre nye Bidrag og i faa Henseende fornemmeligen forøge de hidtil paabudne Afgifter af Jorders og Tienders Besiddelse, Nytte og Brug i Danmark; saa har Han taget under Overs veielse, hvorledes denne Forøgelse kunde være at paabybe paa en saadan Maade, at den stedse kan staae i rigtigt Forhold til Landmandens Indtægter og hvad han derefter kan taale at yde. Og er derhos taget Hensyn til, hvors ledes den ved Fr. 8 Febr. 1810 paabudne Indkomstskat, forsaavidt den fvares af Bonde Jordbrugs Indtægter, kunde, i Særdeleshed til Lettelse for Bonde - Ulmuen og i Betragtning af den Vanskelighed, Erfaring har vist, at samme har ved at opgive Indtægterne af sit Jordbrug, passende være at ophæve. Thi anordnes herved følgende for Danmark: 1.) De ved Frr. 21 Oct. 1803, 6 Jun. 1806, 8 Apr. 1808 og 4 Sept. 1809 paabudne Sorhøielser i den ved Fr. 1 Oct. 1802 paabudne aarlige Afgift af Bes siddelse, Nytte og Brug af Jorder og Tiender skal fra I Jul. 1811 være ophævede. Derimod bestemmes et Qvantum af 280000 Tønder Rng og 280000 Tor Byg, hvorefter en Forhøielse i fornævnte Afgift for Eftertiden hvert Aar, ved en placat (ligesom for den sidste halve Deel af 1811 er skeet ved Placat af Dags Dato), vil blive paabuden i Penge, udregnede efter Middeltallet af de gieldende Landepriser paa det da næstforegaaende Aars Afgrøde. Og vil desuden, forsaavidt den oprindelige Jord: og Tiende Afgift efter Sr. 1 Oct. 1802, samt de øvrige staaende Skatter, der hæfte paa Jordeiendom- me Fr. om Afgift af Jorder tc. i Dnik. 1-2 §. me, i noget far i Forhold til Landepriserne udgiøre min 6 Jun, dre, naar de beregnes til Kornvarer, end i indeværende Aar, Forfiellen paa en forholdsmæssig Maade blive tillagt Forboielses Afgiftens Veleb. Men derimod kan derne vente, naar extraordinaire Born:Leverancer herefter udskrives til Kgl. Tieneste, da derfor at gotgiores Betaling efter Landepriserne. 2.) Da i Henseende til Kornskat pengene vil blive fulgt samme Forholds Regel efter 1 §, som i Henseende tit.de øvrige paa Jordelendomme hvilende Skatter, saa vil kongen herved have den ved Jr. 23 Sept. 1803 bestemte, Maade for deres Paabydelse ophævet, eg derimod for indeværende Aar og fremdeles have fastsat Kornskatspengene til 2 Rdlr 56 Skil. af hver Tende Ager og Engs og 1. Rdlr 28 Skil. af hver Ide Skov. og Mellefkylds. contribuerende Hart forn aarligen.. Foruden de ved nysnævnte r. til Erlæggelse med afvigte October Ovartals Skatter paabudne 80 Stil. pr. The Hartkorn Ager og Eng og 40 Skil. pr. Toe Hartkorn Skov og Molleskyld, bliver altsaa for indevæ rende 2ar end videre med næstkommende Julii Qvartals Skatter at udrede 1 Rdlr 72 Skil. af hver Tde Ager og Engs og 84 Skil. af hver Tde Skov: og Molleskylds cons tribuerende Hartkorn; hvorefter Kornskatspengene siden. aarligen for de følgende Aar erlægges, Halvdelen forud med det foregaaende Aars October Qvartals og den anden halve Deel med det paafølgende Julii Ovar tals Skatter, hvilken Erlæggelse altsaa med næstkommende Dctober Qvartal tager sin Begyndelse. Dog vil Kongen, med Hensyn til de hidtil bevilgede Eftergivelser og Medes rationer, have a) fornævnte Kornatspenge for Amager Land og Hirschholms Gods nedsatte saaledes, at de fvares aarligen af sammes contribuerende Hartkorn ikkun med 1 Rdlr 36 Stil. pr. de Uger og Eng og 66 Sfil. pr. de Skov, og Molleskyld, hvilket Beløb for indevæ rende 181 1. Fr. om Afgift af Jorder te. i Dmk. 2-3 §. 6 Jun. rente War erlægges heelt med næstkommende Julii Qvar 6 Jun. tals Skatter, men for de følgende Aar i de ovennævnte Terminer med en halvdeel hver Gang; og b) Bornholm aldeles fritaget for disse Kornsatspenge. 3.) Fremdeles ophæves ogfan herved frh 1811 Aars Begyndelse den ved Fr. 8 Febr. 1810 paabudne Indkomststat, forsaavidt den svares af Indtægter af Bønder jords eller med andre ord saadanne Jorders Brug, hvors af den ved Fr. 1 Oct. 1802 paabudne Afgift svares efter Harikornets Værdie. Brugerne af disse Jorder bør deris mob fremdeles svare Indkomstskatten af deres Indtæg ter af hvad anden Formue eller Lær ng, de, foruden bemeldte Jordbrug, maatte besidde eller drive. Dog bea heve de blandt disse Jordbrugere, som det er Regulerings Commissionerne bekiendt ikke at besidde saadan anden Fors mue eller at drive faadan anden Næring, ikke at indkaldes til at giøre Indtægts. Angivelser for samme. Men beraf maae paa den anden Side de Jordbrugere, som Regules rings Commissionerne finde sig foranledigede til at indkal de, ingenlunde tage Unledning til egenraadigen at udes blive, under Paaskud af ikke at besidde anden Formue el ler at drive anden Næringsvei, end hiint Slags Jordbrug, da enhver ligefuldt er pligtig at møde efter Regulerings. Commissionernes Indkaldelse, for at meddele de Forklarins ger og Oplysninger, som disse maatte eragte fornødne. I øvrigt bliver den Tid, brori Regulerings:Commissio nerne skal modtage Angivelser og derefter beregne Ind komstskatten, for Eftertiden bestemt til hver April istedens for Februarii Maaned. Pl., hvorved fundgiores Beløbet for den sidste halve Deel af Aaret 1811 af den forhøielse, som i Forhold til Kornpriserne er anordnet i den ved Fr. 1 Oct. 1802 paabudne Afgift of Besiddelse, Nytte og Brug af Jorder og Tiender i Omk. p. 128. Gr. 6 Jun. Gr. Ved fra 1 Jul. 1811 at ophæve de ved Frr. 21 Oct. 1803, 6Jan. 1806, 8 Apr. 1808 og 4 Sept. 1809 paabudne Forheielser i den ved Fr. 1 Oct. 1802 paabudne aarlige Afgift af Besiddelse, Nytte og Brug af Jorder og Tiender i Danmark, har Kongen ved en fr. af Dags Date derimod bestemt, at en Forboielse efter et vist Korn vantum i Forhold til Landepriser skal for Efe tertiden hvert Aar blive paabuden i fornævnte Afgift. Kongen vil derfor herved have kundgiort denne Forhøielses Bes løb for den sidste halve Deel af Aar 1811 og derhos anordne det Forhold, bveri Jordbrugere og Eiere med hinanden bør tage Deel i Forhøielfens Udredelse med Hens syn til den Byrde, enhver af dem hidtil har paaligget veb Udredelsen af samtlige ved Fr. af Dags Dato deels ophæ vede og deels forandrede og indskrænkede Paabudde. Thi befales herved følgende for Danmark:

1.) For den sidste halve Deel af Aaret 1811 skal den ved Fr, 1 Oct. 1802 paabudne Jord: Afgift være forhøiet med 11 Gange og Tiende: Afgift med 7 Gange fan meget, som dens oprindelige Beløb for et halvt War, faa at alt aa det oprindelige Belob af Jord. Afgiften for samme Tid erlægges i alt 12 og af Tiende Ufgiften i alt 8 Gange.

2.) Naar Hovedgaards eller ders med ved Jr. 1 Oct. 1802 i lige Klasse fat Jord for nærværende Tid er bortforpagtet paa eet Nar eller længere Tib, bor, faafremt forpagtnings-Contracten ikke medfører anden Bestemmelse. Sorpagteren saaledes tage Deel 1 Forboielsens Udredelse, at af de 11 Gange, hvers med Jord Afgiftens oprindelige Beløb er forhøiet, folde de 4 Gange ham alene til Laft, og at han for de øvrige 7 Ganges Forhoielse svarer i alt for ovenmeldte halve Aar 21 Skil. pr. Tønde Land, da Zieren derimod udreder Resten af Forbøielfen.

3.) Naar Jord, hvad en ten samare er Hovedgaards. eller Bende eller anden ders me Pl. om Afgift af Jorder c. i Dmk. 3-7 §. 6 Jun. med i Klasse sat Jord, er overdragen til Eiendom eller i Arvefæste imod aarlig Afgift, som enten ganske eller tilbeels ydes i Korn eller andre Latural Producter eller Tienester, tager Afgiftseieren, eg, naar Jord er overdragen i simpelt Saste, Eieren, uagtet denne For Høielses større Beløb, dog ikkun Deel i dens Ubredelse med det samme Beløb i det hele, hvormed han hidtil har været pligtig at deeltage i de ved Frr. 21 Oct. 1803, 6 Jun. 1806, 8 Apr. 1808 og 4 Sept. 1809 pansubne og nu fra 1 Jul. 1811 ophævede Forhøielses Afgifter, hvorimod Brugerne udrede det øvrige. 4.) Er Jord over= 6 Jun, dragen til Eiendom eller i Arvefæste imod aarlig Afgift, som er bestemt til en fast og uforanderlig pengebetaling, ba stal Afgiftseieren være fritagen for at udrede, og Besidderen saaledes ikke være berettiget til af ham at forbre getgiort nogen Deel af Forhøielsen. 5.) Tiender Afgiften undtages fra Forhoielsen i det Tilfælde, at Tie enden er afhandlet for bestandigen til yderne imod en fast og uforanderlig aarlig Pengebetaling. 6.) I øvrigt forholdes, i Henseende til forhøtelsen saavel i Jord:, som i Tiende:Afgiften, paa lige Maade, som efter 'Sr. 1 Oct. 1802 i Henseende til den oprindelige, ikke ophæ vede, Afgift selv, forsaavidt ikke herved anderledes er an ordnet. 7.) Bornholm bevilges saadan Moderas tion, at Jords og Tiende Ufgiften skal der paa Landet for den sidste halve Deel af 1811 ikkun være forhøiet med 4 Gange saa meget, som Afgiftens oprindelige Beløb sama mesteds for et halvt Aar udgier, saa at dette for samme Tid erlægges paa Bornholm i alt ikkun 5 Gange. Og forholdes for Resten i Henseende til Forhøielses, Afgiften der paa Landet efter de i 3, 4, 5 og 6 § fastsatte Bestem melser. Fr. ang. visse Afgifters Ophævelse og an dres Paabydelse i Norge. R. Kammer, p. 124- Gr. Fr. om Afgifter c. i Nge., Gr. Ligesom Kongen har bifaldt den i sin Tid af den 6 Jun. dai værende interimistiske Regierings: Commission fore medelst Conjuncturerne foranstaltede udsættelse med Ind fordringen a) af den Forhoielse i den ved Fr. 1 Oct. 1802 paabudne Afgift af Besiddelse, Nytte og Brug af Jorder og Tiender; b) af ben Afgift af al Matrikulskylb; og c) af den nye Bygnings: Afgift, som ved Frr. 8 Apr. 1808 ere paabudne i Norge; saaledes vil han ogsaa have disse tre, ved bemeldte Fer. 8 21pr. 1808 paabudne, Afgifters Beløb for den forbigangne Tib, saavelsom den Deel af de til 31 Dec. 1807 medgaaede extraordinaire Indqvarterings. Omkostninger, med videre, som tilfalder Norge at udrede, men endnu ikke paa samme er reparteret, eftergivet. Dernæst vil han have for Fremtiden forbemeldte tre Afgifter efter Frr. 8 Apr. 1808, saavels. som ogsaa fra 1 Jul. 1811 de ved Frr. 21 Oct. 1803 og 6 Jun. 1806 paabudne Forhøielser i den ved Fr. 1 Oct. 1802 paabudne Afgift af Jorders og Tienders Befibbelse, Nytte og Brug, ophævede. Saa ophæves og fra 1811 Aars Begyndelse-i Særdeleshed til Lettelse for Landalmuen og i Betragtning af den Vanskelighed, Erfaring har viift, at samme har ved at opgive Indtægters ne af sit Jordbrug den ved. Fr. 8 Febr. 1810 paabub ne Indkomstskat, forsaavidt den svares af Indtægter af Jords Brug i Norge. Og endeligen vil Kongen (lige som Procentskatten af Capitaler i Huse og andre faste Eiendomme ved Jr. 4 Sept. 1809 er, imod en Afgift af 2 Procent for een Gang af flige Capitaler, ophævet i Dan mark) herved end videre have bestemt, at den ved Fr. 31 Maj 1781 paabudne Procentskat af Capitaler i Huse og andre faste Eiendomme i Norge sal ophæves fra 1 Jul, 1817, indtil hvilken Tid den bliver at svare, som hidtil. Derimod vil Kongen, med Hensyn til de nødven dige Bidrag, som Statens Tarv udkræver af Undersantter- 318 Fr. om Afgifter c. i Nge. 1 §. 6 Jun. ne til dens, formedelst Zids Omstændighederne fornødne, mange udgifters Afholdelse, ligesom veb en anden Fr. af Dags Dato er anordnet et Paabud i Danmark, herved for Norge anordne følgende: 1.) Den ved Fr. 1 Oct. 1802 paabudne aarlige Af gift af Besiddelse, Notte og Brug af Jorder og Tiens der i Norge, Finmarkens Fogderie undtaget, skal fra z Jul. 1811 og indtil videre være forhøiet med 4 Gange faa meget, som dens oprindelige Beløb, saa at dette alts fan erlægges i alt 5 Gange, dog i Henseende til Fors høielsen under følgende nærmere Bestemmelser: a) at, naar Jord er overdragen i Arvefæste imod aarlig Afgift, som enten ganske eller tüdeels ydes i Zatural- Producter eller Tienester, eller er overladt i simpel Bygsel, eller naar Seedegaardsford, Præstegaardsjord eller andet saadant Jordbrug er bortforpagtet paa Aaremaal, skal den Andeel, som Eieren ber, foruden i den oprin delige Afgifts, tage i Forheielsens Udredelse, være fastsat til 4 Skil. af hver Rdlr af den Afgift, som Brugeren af Jorden til ham svarer, hvilken Afgift, forsaavidt den bestaaer i Natural-Producter eller Tienester, anplaces til Penge paa den ved Fr. 1 Oct. 1802 i faa henseende fos reskrevne Maade; b) at, naar Jord er overdragen i Ar vefceste imod aarlig Afgift, som er befremt til en fast og uforanderlig Pengebetaling, skal Afgiftseieren være fritagen for at udrede, og Besidderen saaledes ikke være berettiget til af ham at fordre gotgiort nogen Deel af Fors heielsen; c) at Tiende Afgiften skal være undtagen fra Forhøielsen i det Tilfælde, at Tienden, hvad enten den bestaaer i Korn, Smaa eller Fiske-Tiende, er afhands let for bestandigen til yderne imod en fast og uforanders lig aarlig Pengebetaling; og d) at, naar Fisketi enden ydes in natura, og er bortforpagtet til anden Mand, som ikke er yder, at den Andeel, som den Tiens Fr. om Afgifter c. i Nge. 1-3 §. Tiendeberettigede da bør tage med Forpagteren i For: 6 Jun. Høielsens Udredelse, være fastsat til 4 Stil. af hver Rdlr. af Tiendens Beløb, beregnet til Penge paa den ved Fr. I Oct. 1802 foreskrevne Maade. 2.) Som Bis drag til Skatkammer:Afdragsfonden, fordi af samme fra Begyndelsen af Aaret 1808 og indtil Udgangen af Haret 1815 afholdes de overordentlige Indqvarterings- og andre, i Anledning af overordentlige Troppesamlinger, medgaaende Omkostninger, der efter Fr. 9 Maj 1806. 46 § havde skullet reparteres paa Kongens Riger, og Lande, stal i 10 Aar fra 1 Jul. 1811 for Norges Andeel aartigen svares af al saavel privilegeret, som uprivie legeret Matrikulskyld, af hvad Navn nævnes kan, i bemeltte Rige, Finmarkens Fogderie undtaget, I Ndir 12 Skil. pr. Skippund Tunge, 72 Stil. pr. 26b Smør, 72 Stil. pr. Spand Korn, og 36. Stil. pr. Vog fist. De ovrige Skyld Species blive ved Afgiftens Beregning paa sædvanlig Maade at reducere til een af de her nævnte. Og skal denne Afgift erlægges i de samme Terminer og paa de samme Skattetinge, som de øvrige Kgl. Skatter. 3.) Af de Bygninger i Kiebstederne, samt i Lades og Udligger: Ste derne, hvoraf i det hele eller for en Deel Bygnings.Af gift efter fr. 1 Oct. 1802 i Norge, erlægges, skal des uden fra 1 Jul. 1811 og indtil videre svares 16 Sell. aarligen for hvert 100 Rdlr af deres hele Værdie. Dog seat fra denne Afgift, foruden de Bygninger, hvoraf efter Fr. 1 Oct. 1802 i det hele ingen Bygnings Afgift ers lægges, tillige være undtagne de offentlige Bygninger, som, fordi de beboes af Embedsmænd, Betiente eller an dre, der i samme have Baaning, som Deel af Embeds- Indkomst, ere afgiftspligtige efter nysnævnte Fr. I ovtigt fastsættes Følgende: a.) at Bygningernes Værdie stal bestemmes efter de Summer, hvortil de ere taperede XV Deel. 3 Ded Fr. om Afgifter c. i Nge. 3-5 §. 6 Jun. ved Forsikring i Brandkassen, eller, forsaavidt de samme. steds ei ere forsikkrede, da efter de Summer, hvortil de i faa Fald ved Ansættelse til fgift efter Fr. 1 Oct. 1802 ere blevne taperede; b.) at af afgiftspligtige Bygninger, som efter 1 Jul. 1811 blive opførte, erlægges Afgifs ten fra den Tid, da deres Opførelse er fuldendt; c.) at den fulde Afgift bor udredes af Bygningernes Eiere, Hvad enten de selv bruge Bygningerne, eller have bortleiet eller paa anden Maade overladt Nytten og Brugen af samme til andre; og d.) at for Resten skal i Henseende til Betalings: Terminerne, samt Indfordringen og Oppeborselen af denne Afgift, forholdes efter hvad i lige Henseende er bestemt i Fr. 1 Oct. 1802 for den derved paabudne Bygnings-Afgift. 4.) Forsaavidt de veb Frr. 8 Apr. 1808 paabudne Afgifter paa enkelte Steder maatte i den forbigangne Tid være blevne erlagte, skal det saaledos erlagte Belob vorde derne gotgiort i de ved denne Fr. paabudne Afgifter. 5.) Da det ikkun er af de Indtægter, der haves af Jords Brug, at Indkomststatten ved denne Fr. er ophævet, saa forstaaes det af sig selv, at Beugerne af Jorder bør derimod fremdeles svare denne Skat af deres Indtægter af hvad anden Sormue eller Zering, de, foruden Jordbrug, maatte besidde eller drive. Dog dehøve blandt Brugerne af Jorder de, som det er Regulerings:Commissionerne bekiendt ikke at besidde saadan anden Formue eller at drive saadan anden Næring, ikke at indkaldes til at giere Indtægts. Angivelser for scm- Men heraf maae paa den anden Side de Jordbru gere, som Regulerings:Commissionerne finde sig foranledigede til at indkalde, ingenlunde tage Anledning til egenraadigen at udeblive, under Paaskud af ikke at besidde anden Formue eller at drive anden Næringsvei, end Jordbrug, da enhver ligefuldt er pligtig at møbe efter Regulerings Commissionernes Indkaldelse, for at meddele de me For Fr. om Afgister c. i Mge. 5 §. Forklaringer og Oplysninger, som disse maatte eragte for 6 Jun, nødne. Og bliver den Tid, hvori Regulerings Commie. fionerne skal modtage Angivelser og derefter beregne Indkomstskatten, for Eftertiden bestemt i Kiebstederne til April Maaned, og paa Landet til de Tider, hvorpaa Vaartingene, eller i de Districter, hvor Vaartingene ere ophæ vebe, da til de Tider, hvorpaa Sommertingene holdes. Extension des im Jahre 1759, weg. Profeqvirung 7Jun. und Justificirung der Appellation erlaffenen gemeinen Bescheides auf den vormals Plönschen, Großfürstlichen und gemeinschaftlichen Antheil von Holstein. p. 447. Cancellie-M. (Resol. 5 Jun.) at ligesom det 8 Jun ved pl. 28 Sept. 1767 for Khavn er fastsat: "at its tegods skal bevares paa Politiekammeret, og der annoteres, hvor og af hvem det er fundet, samt derfra publi ceres baade i Avisen og ved en skreven Placat; at Eieren, naar han indfinder sig, og fra Politiekammeret bliver udleveret det Fundne, sal betale en liden Douceur i Sinde Ion efter Værdien, Omstændighederne og Politiemesterens Sigende, foruden hvad det har kostet at indføre i Avisen; samt endeligen: at det Fundne, naar ingen Eier dcraf indfinder sig inden Aar og Dag, skal bortsælges for Poo litiekassens Regning, og Finderen i faa Fald gives ders af i Findeløn"; Saaledes har Kongen fastsat, at Bestem melserne i pl. 28 Sept. 1767 stal udvides til at gielde for alle øvrige Rigbsteder i begge Riger; dog med den Forandring, at Oplysningen i de Kiebsteder, hver ingen Aviser udgives, stal free ved opslagne Placater, samt med Trommeslag. P. 134. R. Kammer Pl. (Resol. 7 Jun.) ang. Hvor 8 Jun. ledes i Dm indtil videre skal forholdes med Syn over Sourage, som efter Udskrivning leveres til Kgl. Ties nefte. p. 135. 33 2 Ste Pl. om Syn over Fourage. 1:4 §. 8 Jun. Istedenfor den Omgangsmaade, som ved Frr. 28 Jul. 1784 og 5 Dec. 1792 samt senere Anordninger om Fourage Leverancer til Kgl. Tieneste er forestreven i Henseende til Syn over Fouragen, naar Tvistighed om dens Godhed forefalder, skal herefter indtil videre i Dans mark forholdes paa følgende Maade: 1.) Til at foretage Syn over Fourage, som efter Udskrivning les veres til Kgl. Tieneste, har enhver Dommer for fin Jurisdiction, strax efter denne Placats Bekiendtgiereffe, fra Retten at udmelde 6 eller 8 Fyndige og upartiske Mænd i ethvert Sogn, efter sammes Størrelse, hvilke ftrap een Gang for alle tages i ed, at de ville handle retfærdigen og efter deres Samvittighed. 2.) Uf disse Synsmænd bruges ikkun tvende ved enhver forretning. Naar derfor Tvist opkommer om en Fourages Leverances Godhed, har vedkommende Officeer at forlange Eynet i Kiebstederne hos 2yefogden og paa Landet hos Sognefogden, som det paaligger derefter at beordre tven de af Synsmændene at møde paa Aastedet, hvor de da skal være pligtige uopholdeligen at indfinde sig og, i begge Parters Overværelse, under den een Gang aflagte Eed paas ffienne og affige, om Fouragen er af forsvarlig Beskaffens hed eller ikke, saa og derom paa Forlangende give deres skriftlige Attest paa ustemplet Papiir og uden nogen Betaling, da Forretningens videre Beskrivelse ei er nødvens dig til at medføre fuldkomment Bevis imod Vedkommen 3.) De udmeldte Synsmænd vedblive deres Forretning i et halvt Aar, efter hvis Forleb igien et lige Antal for det næste halve Uar udmeldes paa den i I § fores skrevne Maade, og saa fremdeles. 4.) Hver Gang, Synsmænds Udmeldelse er skeet, ber Dommeren derom strap underrette saavel Amtmanden, som de i hans Jurisdictions District indquarterede Regimenter og Corp ser, paa det at disse stedse kan vide hos Vedkommende at de. Tf= Pl. om Syn over Fourage. 4 §. reqvirere tvende af de udmeldte Mænd til Mede paa Levesance Stedet, naar paafordres. Gen. Postdirections-Pl. (Resol. 8 Mai) ang. hville Beviisligheder og Attester der skal medfølge det Gods, som af vedkommende Afsendere udenfor Khavn forsendes med Patteposterne, m. v. (*). p. 122. Kongen har paa Generalpostdirektionens Forestilling, til Forebyggelse af utilladelige Forsendelser med Pakkeposten, fastsat: at det skal være Pligt for vedkommende Affendere udenfor Kiøbenhavn, der med Pakkeposten fors sende Gods under Emballage, at de tit de ved ældre Forskrifter anordnede Attester om, at der i det forsendens de emballerede Gods ikke indeholdes noget anordningsstridigt, hvilke Attester med Godset afgives til Postkontorerne, skal vedfoie en speciel Angivelse om Indhold og Værdien af det Forsendende, tilligemed en nøiagtig For Flaring, om det enten er af egen frembringelse, eller Fiøbt af andre, hvor og af hvem, og, faafcemt det Forsendende bestaaer i indenlandske Fabrikvarer, da til lige at ledsage disse med behørig Fabrik. Attest; samt at Postkontorerne udenfor Khavn skal være pligtige til ikke at modtage noget Gods, der indleveres under Ems. ballage, forinden bemeldte Attester og Beviisligheder ere tilveiebraste. Endvidere har Kongen, ved at foreskrive Maaden, hvorpaa der med det forsendende Godses Aabning og Eftersyn paa postkontorerne fremtidig fat forholdes, tillige fastsat, at Godset al aabnes, efterat Ejerne blot eengang ere tilsagte af vedkommende Postbud red Addreffe-Brevets Aflevering, hvorpaa Medetiden paa Postkontoret skal findes opgivet, samt at Postvæses nets Betiente, naar Anholdelse af nogen Deel af Postgodset ved deres Deeltagelse i Aabningen maatte finde Sted, 33 () Samt. af Fer er denne pt., ved en Trykfeil, dateret d. 6 Jun, (cfr.). 8 Jun. 8 Jun. Pl. om Attefter v. Pakkepostgods. 8 jun. Sted, skal efter Toldfrs (1 febr. 1797) 136 § tillæg ges Andeel i Konfiskationen og Bederne. 8.Jun. 8 Jun. 8 Jun. 8. Jun. 11 Jun. 11 Jun. Cancellie Pl. (Kgl. Befal. 4 Jun.) at ligesom det ved Pl. 4 Sept. 1809 er fastsat, at Stibe, som ikke lystre de dem givne Advarsels. Signaler, skal betale de skarpe Skud, som da seydes efter dem, saaledes har Kongen end videre befalet, at naar disse Skud ere skarpe Geværskud, skal de betales med 8 St. pr. Stykket. (See Pl. 8 Nov. 1811). p. 137. Pat. daffelbe betreffend (f. Holstein). p. 448. Verf. dasselbe betreffend (f. Schleswig). p. 450. Verf. weg. der, der z. Unterstützung der verwun deten Reteger &c. angeordneten Commission, von den Auctionsverwaltern mitzutheilenden Nachricht v. d. Prisen Schiffen &c. (f. Schleswig). p. 449. Midlertidig Taxt (Resol. 3 Jun.) for Overfarten imellem Ballum og Romse under Ribe Amt (Udfærdiget af Gen. Postdirectionen). P. 138. Fr. ang. Angivelse af de i Dmt og Nge nu i Be hold værende forraad af fabrik- og Manufactur-Producter af udenlandsk Forarbeidelse. p. 139. Gr. Da det, saavel for Stats. Deconomien i Almindelighed, som især for Oversigten af det Forhold, hvori - den indenlandske Fabrikflids Frembringelser staae til de i Kongerigerne nuværende Beholdninger af fremmede Mas nufactur og Fabrik Preducter, er magtpaaliggende, at er holde nøiagtig Kundskab om Forraadet af disse Slags Bas ter, faa har Kongen til den Ende herved befalet følgende: 1.) Enhver, der af de Manufactur: og Fabrik: Producter, af fremmed Forarbeidelse, som henhøre under de nedenfor specificerede Sorter, har Oplag eller For raad i sin Værge, som enten udtrykkelig ere bestemte eller, formedelst Oplagets Beskaffenhed og Mængde, qvalificeres de til at gaae over til Handel og Omsætning, sal krist- ligen Fr. om fr. Fabrik- c. Producter. 1-3§. ligen anmelde, hvilke og hvormange af de benævnte Vas 11 Jun, rer, ham selv eller andre tilhørende, han er i Besiddelse af eller har i Forvaring, nemlig: Aquaviter eller Liqueuzer Bomulds Alenvarer, Schavle, Torklæder, Veste, Strømper. Bundtmager-Arbeide. Zoier vævede af Ulde elfer Cameelgarn. Castor eller Væverbaar spunden og fora arbeidet. Cattuner hvide, trykkede og farvede. Chagrin. Chalon. Essenser. Kajance farvet. Filt. Floretvarer. Fiver. Fresec. Gazer. Uægte Galoner og Kniplinger. Gulvdækkener. Slebne Glasvarer. Hanskemager: Arbeide. Hatte. Jern og Staal. Arbeide, poleret og flebet til Drydelse. Musikalske Instrumenter. Klædedragter fpede til Forhandling. Klæde. Knapper af Metal. Knapmager Arbeide. Kniplinger. Linon, broderet og figureret. Lugtende Vande. Messing Urbeide. Multum. Muffeli ner. Papiirs Tapeter. Poppen eller Legetoi. Porcel lain. Nast. Silkevarer alle Stags, undtagen glatte Silkebaand, hvide eller forte alatte Toier, hvide eller forte Strømper, samt Silke, vane, spunden eller tvunden. Sirts fer. Steentoi, fleerfarvet. Tobakspiber. Teimager: Arbeide. Utone Varer. Ubre. Bævede Foier af bløn dede Materialier. 2.) Denne Anmeldelse, som skal fee paa den Maade, der nærmere af vedkommende Authoriteter bestemmes, bør være ledsaget med nøingtig Angivelse af Varernes Værdie og, forsaavidt det er tenvarer, tillige med vedtegnet Alenmaat. Anmeldelsen eer iKiøbenhavn og Helsingøer til de af Kongen paa disse Steder anordnede Commissioner til at undersøge indførte Varers Neutralitet, inden 2 Gange 24 Timer efter denne Anordnings Bekiendtgiørelse; i de andre Kiøbsteder i Kongerigerne, til Stedets Øvrighed og Toldembedsmænd inden 24 Timer efter Bekiendtgiørelsen; og forsaavidt Varerne forefindes hos Landbeboerne, da til den Øvrigheds: Person, som Amtmanden dertil udnævner, inden 3 Gange 24 Timer efter Anordningens Bekiendtgiørelse. 3.) De Vare-Sorter, som efter deres Beskaffenhed og Mæng be bør underkastes den i 1 8 befalede Angivelse, og enten aldeles ikke eller urigtigen ere angivne, forfalde til 384 Cens Fr. om fr. Fabrik- &c. Producter. 3 §. 11 Jun. Confiscation, og Angiveren af saadanne fordulgte Varer erholder det halve Beløb af Varernes Værdie til Beløn- 12 Jun. 15 Jun.. ning. R. Kammer. Pl. (Resol. 7 Jun.) ang. Græsning til enbeel militaire este i Sielland imod Betaling i Maret 1811 (Af samme Indhold, som Pl. 28 Jun 1810). P. 142. Gen. Postdirections-Pl. ang. en nye Brevposttaxt for den norske post. p. 145. Forandret ved Pl. 6 Jun. 1812. Kongen har, paa Gen Postdirectionens Forestilling, resolveret: At Portoen for Breve med den Torske Brevpost skal bestemmes efter følgende Grundsætnin ger: Ut der for de 4 første mile betales 3 Lß, og for hver tilkommende 4 Mile, indtil en Distance af 24 Mile, 1 LB, derefter nred Tillæg af 1 23 for hver tilkom mende 8 Mile; at Portoen fra Kiøbenhavn og gel. fingder til Fredrichshald og omvendt beregnes færskilt; at Portoen fra Fredrichshald til de øvrige Steder i Norge ligeledes beregnes særskilt, og at disse tvende Portoer sammenlagte udgiore Brevportoen mellem Khavn, Helsingøer og Stederne i Norge paa hiin Side Fredrichshald. Efter disse Bestemmelser er Portoen beregnet i hosstaaende Taxt, saavel mellem Kiøbenhavn, Helsingøer og Postcontoirerne i Norge, som og mellem disse sidste indbyr des, hvilken Taxt træder i Kraft fra 1 Jul. 1811, eller faasnart derefter, som denne Placat paa ethvert Sted vorber kundgiort, og vedbliver gieldende til eet Aar efter gienvunden Fred. 1.) Det bemærkes, at Portoen mellem Bogderierne i den Zordlandske og Finmarkste Posttour, bestemt ved Pl. 21 Apr. 1777, samt mellem Fogderierne i Indherreds Posttouren, bestemt ved Pl. 10 Zov. 1804, saavelsom og mellem Præstegieldene i den søndre Sundmørke Biepesttour, bestemt ved Pг. 30 Pl. om d. Norske Brevtaxt. 1-3 §. so Mart. 1805, forbliver indtil videre uforandret; lige: 15 Jun. ledes forbliver Underveisportoen paa de forskiellige Nou ter i Norge indtil videre uforandret efter de hidtil gieldende Bestemmelser. 2.) Som en Følge af forbemeldte Resolution, verder den ved Pl. 17 Mart. 1810 bestemte Taxt for Breve mellem Khavn, Helsingør og Stederne i Norge, saavelsom alle, foregaaende Brevtaxter mellem Postkontoirerne indbyrdes i Norge, fra forbemeldte Tid af ophævede. 3.) I Henseende til Tarationen i Forhold til Brevenes Vægt og Indhold m. v. forbliver det ved den 2 §i pl. 28 mart. 1801 med den nærmere Bestemmelse, som indeholdes i 3 § af Pi. 20 Jun. 1809, faasom: Imo) Enkelt fale des et Brev, uden Couvert, som bestaaer af et eneste, enten fierdedeel, halvt, eller heelt Urk Papiir, men som dog ei er tungere, end at det af Postbetienten skiønnes, ikke at veie over eet Lod; i andet Fald skal det veies, og, naar det befindes at veie over ert Lod, ansees og betales som halvandet Brev. 2do) Dersom et Brev er forsynet med Couvert eller Omslag (dog uden at indeholde flere Bres ve), eller det bestaaer af flere enkelte Blade, eller og in=" deholder Bilager, saasom: Prever, Verler, Regninger, Dvitteringer, Courssedler, Facturer, Connoffementer, Bas refortegnelser, Avertissementer, eller andre Acter og Docus menter, bliver et saadant Brev, naar det af Postbetienters ne stiennes, ikke at veie over Lod, at anfee og betale som halvandet Brev, men i andet Fald veies det, og, naar det veier over indtil 1 Lot, ansees og betales det for 2 Breve; naar det veier over 1 til 2 Lod, for 3 Breve; over 2 indtil 3 Lod, for 4 Breve, og faa fremdes les. 3tio) Dersom der i en Couvert eller i et Brev er flere eller andre, enten forseglede eller uforseglede, Breve indlagte, da skal samme altid veies, og betales saaledes, at for hvert trediebeel Lod og derunder, som dets Vægt 35 bes Pl. omi d. Norske Brevtaxt. 3-4 §. 15 Jun, bestaaer af, beregnes eet Brevs Porto. 4to) Istedenfor den udkommende Ls, naar et Brev, hvor den enkelte Porto er ulige Tal, taxeres til halvandet, bliver en heel £f at beregne. 5to) De i forestaaende No. 1, 2, 3 og 4 indeholdende Bestemmelser gielde og i de Tilfælde, at Brevene selv eller og Bilagerne eller begge Dele enten gau ske eller tildeels maatte være trykte. Saa gielde de ogsaa, naar Breve eller Brevpakker af 9 Lods Vægt og derun der forsendes med Pakkeposten, hvorunder ogsaa den mel: Tem Kiøbenhavn eg Christiania gaaende Expreffe er at fors staae. 4.) I øvrigt blive de ipl. 28 Mart 1801, i Hensyn til den banske Brevposttaxtes Anvendelse i Norge, fastsatte Bestemmelser fremdeles gieldende, med den Fors andring i sammes 5 §, efter Resol. 10 Jun., befiendt giort ved Pl. 20 Jun., 1809, at naar Banksedler, Penge, Rostbarheder og Obligationer, som lyde paa Jhændehaveren, vorde anordningsstridigen forfendte med Brevposten i Danmark og Hertugdommene fra de Stea der, hvor Pakkepost Contoirer ere oprettede, skal Beløbet eller Værdien af det forsendte confifteres og tilfalbe Ungiveren.

Den denne Pl. vedføjede Brevtaxt indeholdes i Ta bellen pag. 703. Pl. om d. Norske Brevtaxt. adale Pontconteit Bergens Voßicontoir 11 Borgenfund 13 17 Bragues Poste. 1415 &Brevig 13 16 4 7 Christiania 11 16 10 8 10 Christianfand 12 6 16 17 15 17 Cbristiansund 14 18 14 17 7 6 awwal 610 17 Frederiksbald 6 5 10 16 3 Frederikstad 15 Jun. Tabel over Brevtaxten for den 27orske post, saaledes som den er bestemt ved Pl. 15 Jun. 18:1. Da denne Placat er ophævet ved pl 6 Jan. 1812, for saavidt den beftemmer Por toen til noget Sogderte, Præstegield eller Postaabnerie, er Brevtaxten for flige Stee der her udeladt. Det til 2de Steder svarende Tal vis fer, hvor mange lybesel. der skal betales for et enkelt vev imellem disse Steder. 25 29 18 18 17 21 28 11 141 Helsingver 14 17 5 4 9 16 5 4 16 Oolmestrand 26 30 19 19 18 22 29 12 15 iz Siobendavt 14 17 3 7 5 10 16 8 7 19 4 201 Kongsberg 14 17 6 2 5 12 16 8 8 19 7 20 7 Kongsvinger 13 19 7 8 18 8 7 19 6 20 810 Krageroe - 3 6 8 17 6 5 17 4 18 69 4 Laurvig 14 18 4 16 17 15 16 4 17 16 28 16 29 16 16 18 17 Molle 11 13 17 5 5 - + 315 31667 1317, 19 17 21 12 18 7 16 Mos 18 29 18 30 18 17 19 13 12 17, Morblands Tofte. 6 18 6 19 7 14 19 6 3 8 8 18 8 33 13 11 14 7 13 13 24 13 25 13 15 11 12 13 13 913 15 13 17 8 14 19. 4 4 916 5 33 18 14 25 14 26 14 13 15 14 8 S 3 17 5 8 19 7'21 2'10 ++ 4 4 18 6 19 cheens Voste. 13 2012 Stavanger - 13 10 15 161 Trondhiems Boẞtc. 6 4 17 3 18 5 12 14 Eeneberge - Bone. 4 6 18 20 5 10 15 7 Osters riiseer. Raads Pl. om Kielderhalse og Trapper. 17 Jun. Raadstue-Pl. (Rescr. til Khayns Magistrat II Jun.) at det veb enhver nye Bygnings Opførelse i Khavn skal iagttages, at Bielderhalfene ei springe for vidt ud paa Fortogene, og at Trapperne ei gaae ub ever'18 Tommer, samt at enhver Gaards og Huuseier, som maatte have Kielderhalse eller Trapper udenfor deres Huse eller Gaarde til Gaden stridende imod disse Forskrifs ter, skal, i de Gader, hvor nye Omlægning finder Sted, uden Ophold, og i de øvrige Gader inden 2 Aars Forløb rette samme i Overeensstemmelse med bemeldte Regler. p. 515. 17 Jun. Raadstue Pt. (Rescr. til Khavns Magistrat 7 Jun.) at Brolægningsskatten for Kiøbenhavn, fta 1811 Aars Begyndelse af og indtil videre, skal forhøies til 30 SFilling aarlig for hver Ovadrat: Savn Ene hvers Andeel af Steenbroen i Gaderne beløber sig til. (See Pl. 1 Maj 1812). P. 516. 17 Jun. 18 Jun. r8 Jun. A Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 7 Jun.) at den for Steenmaalerne i Khavn ved Pl. 2 Jul. 1787 fatte Taxt made forhøies med 50 Procent, saaledes at de indtil videre maae lade sig betale 4 Mt 8 St. for hver cubic Favn; 2 ME 4 Sk. for en halv cubic Favn, og 12 St. for hvert enkelt Læs Steen, som af dem mantes. p. 517. Gen. Postdirections Pl. (Resol. ro Jun.), at der for løse Breves Ombringelse fra Postcontorerne i Stederne i Norge maae, indtil eet Uar efter Freden, oppebæres 4 Skil. for hvert Brev (*). p. 144 (†) Gen. Postdirections-Pl. (Resol. ro Jun.) at der for løse Breves Ombringelse fra Postkontorerne i Stes (*) 3 Samt. af Frr. er denne Pl., ved en Trykfeil. dateret 15 Jun., og i sammes Titel fat i Danmark" ifte denfor i Norge" (cir). Pl. om Barepenge f. Breve i Dmk. i Stederne i Danmark maae, indtil eet War efter Freden, 18 Jun. eppebæres 4 St. for hvert Brev. Khavn 4to. Bekiendtg., fra Khavns Magistrat, om Toro, som paa 19 Jun. Utterelev Mose fan fanes for 6 a Stil. Enesen. p. 517. Cancellie Pl. (Resol. 14 Jun.) at Kongen - med 31 Jun. Hensyn til den, ved Fr. 31 Aug. 1804, bestemte, men efter den nuværende Tid mindre forholdsmæssige Betaling for den militaire Transportstyds. har resolveret: at Betalingen for Frieskydser eller de saakaldte mili. taire Transportstydser mane forhøies til Lands til 48 St. pr. miil for hver geft, og til Wands til 24 St. pr. Miil for hver mand. (See Pl, 10 Aug. 1811). P. 173. Gen. Postdirections-Pl. (f. Dmk), hvorved 22 Jun. bestemmes en nye posttaxt for Breve til og fra Norge. p. 173. Kongen her, ved en paa Generalpofidirectionens Fos restilling afgiven Beslutning af 10 Jun. 1811, bifalbet, at Portoen for Breve til og fra Norge made fra 1 Jul. 1811, eller saasnart derefter, som denne Plas fat paa ethvert Sted er kundgiort, samt indtil eet Aar efterat Freden er gienvunden, fastsettes saaledes, at der for de 4 første Mile betales 3 Ls og for hver tilkommende 4 Mile, in en Distance of 24 Mile, 1 Lß, derefter med Tillæg af i L for hver tilkommende 8 Mile. I'Overs eensstemmelse hermed bliver Taxten for et enkelt Brev imels lem Rigbenhavn samt imellem Helsingoer og Stederne i Norge saaledes (fom, i den Pl. for Nge 15 Jun. 1811 vedføiede Tabel, er anført). Som en Følge heraf ops hæves den ved pl. 17 Mart. 1810 fastsatte Capt for Breve mellem Khavn, Helsingør og Stederne i Norge, hvorimod i Øvrigt Bestemmelserne i Brevtaxt 28 Mart. 1801 og 20 Jun. 1809 i Henseende til Taperingen fremdeles blive i Rraft (See Pl. 4 Dec. 1811. 2 §). Gen. Pl. om Færgemands Ops. m. Reisepasse. 22 Jun. 22 Jun 28 Jun. 28 Jun. Gen. Postdirections-Pl., hvorved det (saas) som Landets nærværende Stilling gier det for Tiden me re end ellers nødvendigt, at ber haves neie Opsyn med Reisendes og Veifarendes Passer) af Generalpostdirectionen indskiærpes samtlige Færgemænd og Bestyrere af Færgeindretninger i Danmark neiagtigen at iagttage, at affordre Reisende, der forlange at føres over Belte og Sunde, deres Passer til Eftersyn, og derefter at uns dersøge, om de ere i anordningsmæssig Orden; i modsat Fald og hvis de finde noget urigtigt i Passerne, eller de have Grund til Mistanke om nogen Mislighed i denne Henseende, bør de nægte Foreviseren at overføres, og strax derom underrette vedkommende Politiemester til dennes videre Foranstaltning efter Anordningerne. p. 177. (†) Interims Lots-Anordn. for Grønfunds Lotser (hvorved Lots-Aløn. 19 Jun. 1782 ophæves. Udstædt af Admiralitets- og Commiss. Colleg.). Svo (*). Taxt paa Lammekiod f. Jul. og Aug. 1811 (Re fol. 26 Jun.), udstedt af Khavns Magistrat. p. 518. Raadstue-Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 18 Jun.) om Gadevægternes Antal og Lønning, m. v. p. 519. Kongen har tilladt: 1.) at Gadetægternes Antal i Khavn maae nedsættes til det halve, saas ledes, at hver Post ikkun betienes af een Person, saalænge. indtil Omstændighederne tillade, at Vægtercompagniet kan face den ved Rescf. 5 Dec. 1800 bestemte Styrke. 2.) At Vægternes Lønning maae, saalænge det formindstede Personale vedbliver, fastsættes saaledes: For enhver af Gadevægterne i Khavn 4 Rdlr ugentlig i de-6 Sommermanneder fra 1 Apr. til 1 Oct., og 4 Rdlr 4 Mk ugentlig

(*) Er og indrykket i Colleg. Sid. for 1811 No. 8 p. 124 og No. 9 p. 251. Pl. om Gadevægterne. 2-4 §. lig i de øvrige Maaneder; For enhver af Vægterne, der 28 Jun. forrette Tattepatroullerne, 4 Rdlr ugentlig; For enhver af Vægterne paa Vesterbroe 3 Ndir 3 ME ugentlig i Som mermaanederne, og 4 Rdlr ugentlig i Vintermaanederne; For hver Taarnvagter 4 Rdlr ugentlig; For enhver af de Vægtere, der have Opvartning hos Overpræsidenten, den første Borgemester og Politiemesteren, 3 Rdlr ugentlig. 3.) At denne forhøiede Lønning maae beregnes fra 1 Maj Dg 1811. Tid, saaledes som den ved Rescr. 19 Jun. (befg. v. Pl. 22 Jun.) 1801 er fastsat, maae, indtil videre, forhøies med Deel. 4.) At Vægterskatten fra samme Taxt paa Oyekiød f. Jul. 1811 (Resol. 1 Jul.), 2 Jul. udstedt af Khavns Magistrat. p. 520. Pl. betr. die Aufhebung des § 42 der großfürst 10 Jul. lichen Policei-Ordnung 29 Jan. 1768. p. 451. Verf. von wem die Auctionen über die zum Besten 13 Jul. der Kgl. Kasse condemnisten Schiffe und Ladungen zu halten find (f. Schleswig). P. 452. Pat. dasselbe betreffend, f. Holstein. p. 453. Verf., wodurch den Schiffern c. untersaget wird, mit ihren Fahrzeugen zc. abzugehen, bevor sie die mitzuführenden Passagiere und Sachen am Zolle angege ben haben. (f. Schleswig). p. 453. 13 Jul. 13 Jul. Verf. betr. die weg. der Collateral u. Procent: 15 Jul. Steuer an das Obergericht auf Gottorff zu erstattende Berichte. p. 454. Cancellie: Pat. ang. Misbrugs Afskaffelse i Hense, 16 Jul. ende til den Rettighed, at lade enkelte Stykker af Jordeiendomme bortsælge ved offentlig Auction, f. Sless vig og Holsteen. p. 178. Cancellie. Pat. ang. at handel med nye stemplede 17 Jul. Spillekort ikke tillades andre end Kortstempel Forvalterens Commissionairer, f. Elesvig og Holsteen. p. 188. Gen. 19 Jul. Pl. om d. lollandske Post. Gen. Postdirections Pl. ang. en Forandring i den lollandske Postes Gang og Indleverings tiden paa Postcontorerne. p. 179. I Følge af en ved Kgl. Resolution approberet Fors andring med den lollandske Brev: og Pakkepostes Gang under nuværende Omstændigheder, bekjendtgjøres herved, at Brev- og Pakkeposten fra Bjøbenhavn til Takskou afgaaer, fra 4 Aug. 1811 og indtil videre, hver Sons dag Morgen Kl. 6, og den særskildte Brevpost ligeledes fra Kjobenhavn til Nakskou den 6 Aug., og indtil videre, Hver Tirsdag Aften Kl. 10. Fra Zakskon afgaaer Brev= og Pakkeposten fra 7 Aug. 1811 og fremdeles hver Ons dag Morgen Kl. 6, og den særskildte Brevpost fra 10 Aug. og fremdeles hver Loverdag Aften Kl. 8. Indleverings. tiden af lose Breve, Pengebreve og Pakkepostfager, samt Anmeldelse af Rejsende, fastsættes saaledes: J Riobenhavn paa det lollandske postkontoir af lose Breve hver Loverdag og Tirsdag fra Kl. 5 Efterm. til 8 Aften; af Pengebreve og Pakkepostgods, samt Anmels delse af Rejsende, hver Loverdag Form. fra kl. 9 til 2 Ef term. (*). Kjøge. For Posten fra Khavn til Nakskou lose Breve Tirsdag Aften fra Kl. 6 til 9, og Søndag Morgen fra Kl. 7 til 10. Pengebreve, Pakkepostgods og Rejsendes Anmeldelse hver Søndag Morgen fra kl. 7 til 9. For Po sten fra Nakskou til Khavn lose Breve Torsdag og Søndag Formiddag fra kl. 9 til 12. Pakkepostsager, Pengebreve og Rejsendes Anmeldelse Torsdag Formiddag fra kl. 8 til 11. I Præsts (*) Bed Gen. Postdirections Bekiendtg. 27 Jun. 1812 (i Addresse-Cont. Efterretn. No. 149) er denne Judleves ringstid fra 1 Jul. 1812 (da det lollandske Postcontoir i Følge Kgl. Resolution skal adfeilles fra det Helsingeer se og udgiøre et eget Postcontoir for sig) forandret der ben, at løse Breve sal indleveres hver Tired. og Løs verd. fra 2 til 7 Efterm., samt Pengebreve og Pakke.. postsager hver Loverd. fra Kl. 11 Form. til 3 Efterm., i hvilket sidstnævnte Tidsrum de Reisende, der vil følge med den lollandske Pakkepost, ligeledes maae anmelde sig. Pl. om d. lollandske Post. I Præstøe. For Posten fra Khavn til Nakskou 19 Jul. løse Breve Tirsdag Aften fra Kt. 6 til 9, og Søndag Efterm. fra Kl. 4 til 6. Pengebreve, Pakkepostgods og Nej fendes Anmeldelse, ligeledes Søndag Eftermiddag fra kl. 4 til 6. For Posten fra Nakstou til Khavn lose Breve Onsdag og Loverdag Aften fra Kt. 6 til 9. Pengebreve, Pakkepostgods og Rejsendes Anmeldelse, ligeledes Onsdag Aften fra Kl. 6 til 9. I Wordingborg. For Posten fra Khavn til Naks sou lose Breve Tirsdag og Sondag Aften fra Kl. 6 til 9. Pengebreve, Pakkepostgods og Rejsendes Anmeldelse, liges ledes Sondag Aften fra Kl. 6 til 9. For Posten fra Naksou til Khavn løse Breve Onsdag og Loverdag Aften fra Kl. 6 til 9. Pengebreve, Pakkepostgods og Rejsendes Anmeldelse, Onsdag fra Kl. 5 Eftermiddag til 8 Aften. Jykjøbing paa Falster. For Posten fra Khavn til Nakskou lose Breve Onsdag Uften fra kl. 7 til 10, og Sons dag Aften fra kl. 7 til 9, samt Mandag Morgen fra Kl. 7 til 9. Pengebreve, Pakkepostgods og Rejsendes Anmel delse, Sondag Uften fra Kl. 6 til 8. For Posten fra Nakskou til Khavn lese Breve Onsdag Form, fra Kl. 9 til 1 Efterm., og Loverdag Aften fra kl. 6 til 9. Penges breve, Pakkepostgods og Rejsendes Anmeldelse, Onsdag Form. fra Kl. 8 til 12. I Sapkjøbing. For Posten fra Khavn til Nakskou lose Breve Onsdag Form. fra kl. 8 til 11, og Mana dag Form. fra kl. 9 til 12. Pengebreve, Pakkepostgods og Rejsendes Anmeldelse, Mandag Form. ligeledes fra kl. 9 til 12. For Posten fra Natskou til Khavn lose Breve Onsdag Morgen fra kl. 7 til 9, og Loverdag Aften fra Kl. 6 til 9. Pengebreve, Pakkepostgods og Anmeldelse af Rejsende, Onsdag Form. ligeledes fra kl. 7 til 9. I Mariboe. For Posten fra Khavn til Nakskou lose Breve Onsdag Form. fra kl. 9 til 12, og Mandag Form. fra Kl. 10 til 1. Pengebreve, Pakkepostgods og Anmeldelse af Rejsen.de ligeledes Mandag Form. fra kl. 10 til 1. For Posten fra Nakskou til Khavn løse Breve Tirsdag Aften fra kl. 7 tit 9 og Onsdag fra kl. 7 til 9, samt Loverdag Aften fra Kl. 6 til 9. Pengebreve, Pakkes postgods og Anmeldelse af Rejsende, Tirsdag Aften fra Kl. 6 til 9. 3 Takskou lose Breve Tirsdag fra Kl. 6 Efterm. til 9 Uften, og Loverdag fra Kl. 4 Efterm. til 7 Aften. XV Deel. 2 a a Pens Pl. om d. lollandske Post. 19 Jul. Pengebreve, Pakkepostgods og Anmeldelse af Nejsende, Tirs dag fra Kl. 5 Efterm. til 8 Aften. 20 Jul. 23 Jul. For Side-Stationerne paa den lollandske Postroute fastsættes Indleveringstiderne af løse Breve, Pengebreve, Pakkepostsager, og Rejsendes Anmeldelse, saaledes: I Stege paa Moen, Tirsdag og Loverdag fra kl. 6 til 9 Efterm. I Stubbekjøbing, Onsdag Efterm. fra kl. I til 4, og Loverdag fra kl. 6 Efterm. til 9 Aften. I lysted: For Pakkepostsager og Breve fra kl. 7 til 9 Tirsdag Aften, og desuden for lose Breve Onsdag Morgen fra Kl. 7 til 9, samt Loverdag Aften fra Kl. 6 til 9. JRodbye: Tirsdag, Efterm. fra Kl. 6 til 9, og Loverdag Efterm. fra Kl. 4 til 7. Taxt for Hadsund Færgested ved Mariager Fiord, indtil eet Aar efter Krigens Opher (Efter Kgl. Befaling udfærdiget af Gen. Postdirectionen). p. 182. Fr., f. Dmk og Nge, hvorved Toldafgifterne under visse Bestemmelser paabydes i Species, Gen. Toldkammer. p. 189. See Pl., om Told af Credit:Oplag, 17 Sept. 1811 og Fr., om Indførselstold af visse Varer &c., 7 Apr. 1812. Gr. I Hensyn til Pengevæsenets og Vareprisernes fra Tid til anden forandrede gjensidige forhold, finder Kongen det fornødent at anordne Toldafgifternes Erlæggelse i Species, til hvilken Hensigt følgende befales: I.) Den under 1 Oct. 1802 paabudne Extra-Af gift af Varer, som søværts indføres til eller udføres fra Danmark og Norge, og alle deraf flydende Forhøielser skat for Fremtiden være ophævet for alle saadanne Varer, som desuden svare Told. For toldfrie Varer skal denne Afgift derimod fremdeles vedblive, og erlægges efter de i det følgende for denne og andre Afgifter fastsatte Bestemmelser. II.) Indførselstolden, Udførfelstolden og Transittolden efter Tarifferne af I febr. 1797 og feenere Anordninger desangaaende, de vestindiske og ostindiske Afgifter efter Frr. 3 Maj og Fr. om Told-Afg. i Species. I-III Afd. og 16 Jun. 1797 samt 8 Mai 1807, Extra-Afgiften 23 Jul. efter Fr. 1 Oct. 1802, forsaavidt den fremdeles vedblis ver, Oplagsafgifterne efter Told Srs 62 og 68 § og Lastepenge af fremmede Fartøier samt indenlandske, der fare fra eller til fremmede Steder, efter Told-Frs 370: 375 §§, skal, tilligemed de dertil ved Frr. 21 Oct. 1803, 6 Jun. 1806, 11 Zov. 1809 og 17 Gebr. 1810 paabudne Forhøielser, herefter erlægges i Species, og bliver derved fastsat: at Afgifterne beregnes efter foranførte Anordninger, og derpaa nedsættes fra 150 Rdlr danst Cou rant til 100 Rdlr Species. Endvidere bestemmes herved følgende Ledsættelser og Forandringer, som Undtas gelse fra den foregaaende almindelige Regel: a) De i Fr. 17 febr. 1810. I Afd. a-i fastsatte undtagelser fra den forhøiede Afgift bortfalde, hvorimod Kongen, uns der den her befalede Beregningsmaade for Afgifternes delse i Species, vil have Indførselstolden nedsat til det Halve for følgende Varer: i begge Kongerigerfor Salt, Humle, Hamp og Talg; i Danmark: for Terfist, Trælast, Kalk, Teglsteen, Beeg, Tjære, Tran og Jern; izNorge: for alle Slags Kornvarer, Malt, Bælgfrugter, Kartofler, Meel, Gryn, Fedevarer, Kornbrændeviin og Flotholt. b) Af de i Fer. 27 Oct. 1810 og 19 Apr. 1811 benævnede Colonialvarer og Tobakker blive Ind forfelsafgifterne at yde efter de i bencevute Frr. fastsatte Bestemmelser. (See Pl. 10 Jun. 1812). c) Det ved Sr. 17 Febr. 1810 for Trælastafgifterne og Robbertolden fastsatte Coursforhold skal herved være ophæ vet. d) Ved udførselen af Seste og Qvæg til frem. med Sted eller til Hertugdommene set herefter istedenfor alle forhen paabudne Afgifter ydes: for I Hest 8 Species; for en Tyr eller Stud 4 Species; for I Koe, vie eller Kalv 23 Species. III.) Alle foranførte Afgifter Sal, saaledes som herved er fastsat, enten erlægges i Spe: 2 a a 2 cies r. om Told Asg. i Species. III Afd. 23 Jul. cies eller i dansk Courant i det forhold imod Species, som Kongen ved Placat igiennem Gen. Zoldtam. meret nærmere bestemmer. Tarif for Indførselstolden og Transittolden efter Fr. 23 Jul. 1811 (See Fr. om Judførselstold af visse Baresorter 7 Apr. 1812 og ang. Varer, forbudne at indføres, Fr. 23 Maj 1812. 1 §). P. 353- Indførselstold. I Transittold. A. Nd. St. Rd.. 6f. Aal, faltet, Spd. Tende eller 14 Danmark 2 56) 61 Norge 1 21 ) røget, 1 Tønde eller 14 Spd. Dmt 2 68) Norge 94 1 94 2bler, see Frugter. Edelstene; indfattede vejes de med Indfatningen, og fortol des som den. 2nder, see Fugle. frie Precent Æfler eet 2 3 = Agurker, saltede

Otting 3 = = fyttede 1 Glas Alabast, see Blokstene. Alehaande (Pimenta eller Umomum) = 1 Pd.. Aloe, (Plantens Saft) 1 d. Alun, Romers 100 Pd. 1 3 13 al anden # 100 Pd. L 85 Ambra 3 1 Unze 683 82 Angler, eller Kroge til Fifte rie Anis Stjernanis Brislinger 1 Pd. = 100 Pd. 1 Pd. 1 Pd. 100 Pd. Ansioser, Anchois, Sardeller, Antimonium, Spiesglands eller Spitglas =

81= F 5 75 95 Apels (*) I Følge Gen. Toldt. Circul. (til samtlige Toldsteder i begge Niger) 24 Aug. 1811 ere disse Tarifer for Ind forfeiss, udførsels, Transit Tolden og Lastepengene (med Indbegreb af de senere, end ved Cold-Fr. 1 Febr. 1797, paabudne nærmere Bestemmelser), saaledes som Fr. 23 Jul. 1811 har bestemt afgifterne, omarbeidede til Bettelse for Regnskabsførerne efter Ansættelsen i Koldspecies, og dem tilsendte. Tarif f. Indførsels- og Transittold. A. Indførselst. Transitt. 23 Jul. RD. St. Rd. Gt. Apelsiner, see Oranger.

  • Apotheker: Varer, sammens

fatte eller tilberedte, som ei ere ber navnligen til Told ansatte Aqvavit eller Liqueurer af Druer 133 Proc. 1 Procent 1 Pot 16 = af Kornbrændeviin 1 Pot Arrak 1 Pot i Khavn udenfor Khavn Arsenik, hvid og guul, 100 Pd. rød eller Rusgeel, 100 Pd. Afia, alle Slags $ 1 Pd. 21ste, alle Slags= 100 Pb. Auripigmentum, see Oper ment. Brandstager 1 = 12 14) 7 $ 24 8 15 4 40 5 1000 15% 42 Baudeler, fee Lærreds: Baand. Balsam, peruviansk, Balsam fra Mecha, Balsam af To: 1 Pd. Yu = Bark Gopaiva Balsam 1 Pd. andre Balsamer 1 Pd. Chinabark 409 6 10 1 Pd. 8 1 Kafkarillebark (Cortex cafcarilla) og andre ei her til Teld navnligen anfatte Bark arter for Apothekerne 100 Pb. forsaavidt de ikke ere nævnte i Fr. 27 Oct. 1810. til Garverier, af Eeg 100 Pd. = Elle, Birk, Fyr, o. a. s. 100 Pb. Beeg, de eller 14 Spd. Danmark ¡Norge Berusteen eller Nav = 1 Pd. Bevergeel = den canadiske eller uægte, ipd. Bever eller Castorhaar, 1 Pd. Bezoar: Steen = 1 Unze

  • Billedhugger eller Billedsniderarbeide

i Træ Bar, af Hoc = 1 Skpd. af Hamp 11 Skpd. = 63% 22 4 3 53) 1 10 6

1 Pd. 3 28 = = 15 = = 20 $ F 25 = 1 procent = 95 = 10 = 80 2 8 2 a a 3 Bere 50 Proc. 23 Jul. Tarif f. Indfersels- og Transittold. B. Indførselst. Transitt. Std. GF. Std. Gf. Berlinerblaat Blaafarve, Blaufel 1 Pd. Smalteblaat, 100 Pd. = 12 = 2 70 17% Blade for Apothekerne, som ei i denne Tarif ere nævnte, see Rosmarin.

1 54 1 75% Blikplader af Jern, 100 Pd. forte eller ufortinnede fortinnede eller hvide

  • Blikkenslager Arbeide, eller

Jernbliktsi, alle Slags, 1 Pd. det hvide det lakeerte eller malebe Blomster teg eller 3oibler 11 20 100 St. 3 64 Blokstene, een Cubikfod, af Marmor og Alabast alle andre Slags = 231y i Klumper i Nuller 3 10 148 5 5 d 5 1 172 20 1 Gkpb. 1 42 = 1 Skpd. 2 Blyhvidt (eller faa kaldet Bleg 46 hvidt) 100 Pd. 23lysukker, Saccharum Saturni

1 Pd. Blyant 100 Pd. Bøger, med dertil hørende Kobberstykker = Bønner Danmark 1 Td. Norge 1 Td.

  • Meel, 1 Td.

eller 10 Epd, Danmark Norge +Børster, Malerkofte, Pensler, og alt Børstenbinderarbeide af Soinehaar = 1 Pd. Bøffestene eller Ildstene 1000 Stf. Boghvedegryn, z Tb. eller 10 £pd. Danmark Norge

  • Meel, 1 Td. eller 10 Epd.

Bog Guld, see Guld. Danmark Norge Bolus, hvid og rød, samt terræ figillate = 1 Pd. 3 40 = 9 46 fele 53 5 $ 9 85) 25% 5 3 8 1 2 95 35) 5 66 26 5 Bom Mid P Tarif f. Indferfelse og Transitold. B. Judferfelst. Nd. SE. RD. Bomuldsgarn, utvundet 1 Vb. Transitt. 23 Jul. er. 10 $ 1 = tvundet, ufarvet Pd. 12 under 40 Strænge af 40 Strange og derover farvet og tvundet i Pd. under 40 Strange af 40 Strange og derover

Een Stræng holder 800 I. Bomulds Manufacturvarer, eller af Bomuld fabrikerte Zeier, alle Slags = 1 Pd.. hvorunder ikke forstaaes Kats tuner, Muffetiner, Bomuldss Strømper og andet Bomuldss strikketoi eller Tricotage, maae tages til Oplag, imod at der ved og for Oplaastagelsen erlægges 10 St. Pd.

  • Bomuldsstrømper fine, hocr

af eet Desin ikke veier over 3½ Pd. = grove, hvoraf eet Dosin veier over 32 Pd.

  • Undre strikkede Bomuldsva:

ret Bovar uraffineret raffineret 20 = 16 = 60 1 Pd. 56 1 pd. 37 = 1 Pd. $ 1 Pd. 1 pd. 3

  • Bouteiller, grønne, uden Fors

fiel, tomme saavellem inde holdende toldbare flydende Varer, fra hvilke de særskilt fortoldes, 100 Stt. under Pot hver 100 Stf. af Indhold fra til Pot hver over Pot hver, af 100 Potters Indhold. Brændeved, een Favn i Danmark i Norge G 46 62 = 2 4 9 4% 62 = 4% 10 52) Ua a 4 Bran Tarif f. Indferfels- og Transittold. 23 Jul. B. Brændeviin af Druer, for hver Pot Spi da den aff @taxte ritus 15 St., altsaa efter det foarer I Or fren indeholder dravske hoved efter 240 Potter Alkobos lometer. Judferfeldt. Trails fitt. Rd. et. GE. Grader Spiritus Band for Spiritus 8 120 Pott. 18 72 123 " 19 32 127 19 88 131 20 483 135 = 21 9 138* 21 65 32 39 142 = 22 25 140 22 81 10. 150 = 23 I 42 23 10 102 21 Il 1537 F 24 157 24 58 10 21 0+ 161 25 18 11 165

25 75 112 168 = 26 35 48 112 17 26 9: 114 12 I 124 12 176 180 183% = 28 27 48 = 28 12 68 12 13. 133 132 14 187 191 = P 29 28 29 84* 195 = 30 45. 198 51 5 202 0 31 61. 206: 132 211 210 $ 32 78 Under 8 Graber behandles som 8 grabigt, og over 14 Gra ber som 14 grabigt.

  • Bræn Tarif f. Indferfels og Transittold.

B.

  • Brændeviin af Korn og Ge

never, 1 Pot af Indforfeldt. Transitt. 23 Jul. Rd. St. R. St. Grader i Riobens barn udenfor Kjobenh. i Norge, 8 $ = 5 = 92 9* 10 10 8 = 10 10 = 11 $ = 117 11 11 12 $ 9% 10 1227229aaaaaa Under 8 Grader behandles som 8 gradigt, og over 12 Grader som 12. gradigt. Brasilien Træ, see Farsetræ.

  • Brød af Hvede,

haardt, Danmark 1 &pd. Norge = 1 Lpd. " Transitt. Indferfeldt. 20. St. Nd. F blødt, Danmark 1 &pd. Norge = 1 Lpb. $ 15. = St. af Rug, Danmark 1 pd. Norge 1 Lpd. Brunrødt, see Malervarer. Brynestene, see Hvadstene. Bukke, see Faar.

  • Buntmager Arbeide,

efter Taxation forsaavidt det ifte omtrent fan fees, af hvor mange eg hvilke Skind ärbeidet bestaaer, i hvilket Fald Tolden beregnes efter Stina dene med Deel Forhøielse. Danmark Ed. Norge 1 Id. Bxg, $

  • Meet, Dmk 1 Td. eller 8 Lpd.

Norge 10 15 Prée. 1 Procent = 70 22 2 a a 5

  • Gryn, Zarif f. Indforsels- og Transittold.

23 Jul, 8. Judforfeldt. Transitt. Nd. Cf. Rd. ef. eller 11 pd. 1 25) 37)' 1 41) 3 42°

  • Gryn, Danmark 1 Tb.

Norge $

  • Bankebyg, eller hele Byggryn

Danmark 1 d. eller 14 Epd. Norge Caffé, brandt, og alle Clage brændte Barter, som dertil Eunne bruges, faasom Cichos rie og destige, forbuden at indføres fra fremmede Stes der til Danmark og Norge. Caliatur, see arvetræ. Cameel-Haar og Cameelgarn, see uld. Campher 1 Pd. af den herfra rade udførte, fem raffineret tilbageføres fra fremmede Steber, erlægges den halve Told. Canarisrø 8 10 100 Pd. 3 58 Canoner, af Jern = 1 kpd. Z 58 25 af Metal Skpd. 37 163 1 28 Capers 100 pd. 1 86 35 Cardemome $ 1 pb. = 20% Carmin 1 Unze 20

Caskarille, see Bark. Castanier 100 Pd. I 45 = Catrine Blommer Castor Haar, see Beverhaar. Cattuner, hvide 2 Pd. over 1 Lpd. 13 80 Traade 62 = fra 80 til 60 Traade = 31/12 under 60 Traade 158 = 83 42 = 1 = 62 F 25% eensfarvede = 1 Pd. over 80 Traade fra 80 til 60 Traade under 60 Traade trykkede og Sirtser 1 Pd. over 80 Traade fra 80 til 60 Traade under 60 Traade Traadene tælles i Qvadraten af en halv Tomme baade paa langs og paa tvers, og begge Tallene sammenlægges. Cement 1 d. 5931 44 Chas Tarif f. Indforsels og Transittold. C. Chagrin, fre etinb. Chalon, see uldne Varer. Charter China Rod. Indforfeldt. Transitt. 23 Jul. No. St. Rd. et, F frie F 1 pd. China Bark, see Bark. Chocolade, allruegne fra, Lider eller Must, 1 Td. i Khayn i de andre Steder Citroner, fee Oranger. Citron Saft 20 Potter Coculi indici (Kokel Kjerner) 1 Pd. 18

2 1 105) 61) 8 19 $ 6: 1 Pd.

Cofti arabici Radix 100 pd. Coins Jord F 2 47 100 Pd. = 1-8 Coloquiner 1 pd. Corender Coriander Confect Sukker, fee Frugter. Corduan, see Stind. Creveller, see Elephanttænder. $ 100 b. 85 100 Pd. 5 Cubeber Da Dadeler 1 Pd. $ 1 Pd. 3 2 10 6% Desmer, see Moftus. Digler, for Pettemagerarbeibe. Drageblod, fee Gummi.

  • Dreier Arbeide

Dreiel eller Bord Dakketei, go Proc. 1 Procent alle Slags og af alle Mønstre, ubleget, naar 1 Alen i va drat veier under 2 Lod, 1 pd. 2 til 3 Lod 34 1 273 10 92 = 49% 0 36 O ° 24 45 5.6 6 = 7 = 7 8 8 10 $ 10 Led og derever : bleget, naar i Alen i Qvadrat veier under 2 Lod, 1 Pd. $ 2 til 3 Lod 34 4 5 5.6 1= 2 = 18 12 10+ 1 51 1 F 14 66 =

10 454 293 = 617 23 Jul. Zarif f. Judførselss og Transittold. D. Indferfeldt. Nd. E. RO. Transitt. er. 6 til 7 Lod 78 2 214 " = 14 = 8 = 10 12 = 10 Lod og derover = 10 Drela 1 Pd. 10 A Duun af Ederfugle = 1 pd. 4 = Dynevaar af andre Fugle, 1 Dyvels Drat (Affa foetida) Everdunn, fee Duun. Edike af Viin og Eider, 1 Op hoved, i Danmart pd. iDanmark 38 ) i Norge 35 1 Pd. 8 1 Pd. 6 ⚫ af DI 4 8)

i Norge i Danmark i Norge $ 5, 35) 1 Tønde 1 49 4 1 9 Ege:Tommer o. f. v, see Tom mer. Elefant Tænder og Greveller 1 d. = = Enebær 1 Td. i Danmark Enebærftager i Norge 100 Eugefjær, see Farveurter. Ærter 1 Tb. i Danmark i Norge 21 16) 6 = 54 4

Ertemeel og Meel af andet Balgfern, som Bennemeel. Tencer, fee Olier. Eier: og Hirsegryn 3 1 Lpd. i Danmark $ 22) i Norge = 9) Faar, jeder, Bufte, tam, Kid, levende, eet i havn udenfor Kjøbenhavn Sajance, see Steentsi. Farvetra, Sapantra, St. Marthastra, heelt, 100 Pd. Sandeltræ, Caliaturtræ, heelt, 100 pb. Brasiliens eller Brisseltræ, Guul eller Geelholt, og de 1 22) = 52 = 18= 48 80= Tarif f. Indførsels og Transittold. F. Indførselst. Transitt. 23 Jul et. Nd. et. øvrige ei her i Zarifen eller Fr. 27 Oct. 1810 nævnte Farvetræer, hele, 100 d.. Sarve-urterne, Engejar. Baib eller Hvede, Bau, og andre ei i Zarifen nævnte Farveur Ter Soor 1 Stpd. Re. 15 HH = 55 6 Danmark 1 d. 1 45= Norge = 1 Td. 8 60% Sennikel Bra 3 100 Pd. Fier til Dyner, Danmark r 70 9 Stpd. 4 34 Norge 3 48 Sigen 100 Pd. 65 7 File, fee uldne Varer.

  • Fist, levende og færske,
  • tor og reget (røget af og

Lar undtagen) 1 Skpd. tor sit i Danmark 1 tpb. saltet i Tønder, samt Roga, alle her i Tarifen ei nævnte Slags, enten Tønderne ere fyldte eller ei, 1 Id. Slagbug, eller hanrbug af ute, 1 p.

  • Flasker i eller til Flaskefedre,

tomme eller indeholdende flydende toldbare Varer,fra hvil ke de særskilt fortoldes, ens hver Pote Indhold, af hvidt Glas af grønt Glas Flaskefoder, uden Flasker = Flest, roget, 1 Skpd. Dmk Norge faltet eller faltsprængt, 1 Skpd. i Dmt Sorge = Fliser, gullandske og andre af Samme Art 100 Stfr. = af Marmer eller Alabast, upeterte, 1 vadrat For Flinter, fee Skydegevarer. Florentiner tak Floret:Varer, see Sitte. Florer, see Kammerbug. 1 Pd. Slotholt 100 Pd. Danmark F Siuer, pante 1 76 861) 9 F 60] 20 = 0 33 5 2 30 Prec. 71) 7515 1 procent 35 4 29 2 31 76 107 25 $ 10% Norge = 1 Pd. 10 Tarif f. Indforsels- og Transittold. 8. 23 Jul. Folie til Speile Indforselst. Rd. 1 Pd. = St. Nd. 7= Freser, see uldne Varer. Sro til udfed, saasom Fro til Træer, Kløverfrø, Lucernes, Esparcettefrø, Græsfrø, og andre Slags Frø, bestemt til Eng og Agerdyrkning, samt alle Slags Havefrø = Fra hvilken Frihed alene undtages de i denne Tarif til Told navnligen anfatte Korn og andre Frø Sorter. Ormfrø, femen Cina og femen cataputiæ majoris v. Ricini, 1 pd. Frs.Urter, brugelige i Apothe ferne, som ikke i denne Eas rif ere nævnte: 1 Pd. Frugter, bler, pærer, Kir febær, og andre saadanne Træfrugter, friste 1 d. = tørre, 1 2pd. i Danmark i Norge = tørre i Suffer, syltede i Si rup eller Brændeviin, samt Confect Suffer = Fugle, levende, tamme, saasom Hens, Kaltuner, Gjæs, Ender &c. cet Par Danmark; Norge pd. andre levende Fugle, saasom Sangfugle zc, Galanga Rob (Galgant Mod) = 1 $ Galæbler Galmæi Transitt. St. frie Procent 59 4 25) 22) 3= F 10 frie 1 procent 100 Pd. 2 44 = = 100 Wd. 5 22 = 3 100 Pd. frie Garn, see hvert Slags, Bemulbs, Sinnet, Uldent, o. f. v. Gazer, see Kammerbug. Genever, see Brændeviin af Korn. Gias, see Fugle. Giortler Arbeide, see Messing. Gibssteen, see Kalksteen. Gits Afstøbninger, see Kob berstykker. Glands: Lærred, see Trille.

  • Glass Tarif f. Judførsels- og Transittold.

G. Judførselst. Transitt. 23 Jul SID. St. Nd. et. Glasvarer, uben gerfjel alle Slags, som ikke er grønne Bouteiller, Flaster, Speils glas, Uhrglas, Vinduesglas,

1 Pd. Glober frie Procent Graasteen eller Kampfteen = frie - Gryder af Jern og Malm, fee Jern, Malm. Guld i Barrer = eet Lod frie = eller gammelt til Omsmelt: ning $ eet Lod frie i Arbeide eet Lod 1 24

  • Guldtrækker Arbeide, alle

Slags, saasom Guld, og Sølvtraad, Lahn, Flitter, Tresser, Galoner, Kniplin ger, Fryndfer = 1 Lob Bog-Guld, ægte een Bog af 24 Blade uægte 100 Pakker

  • Guldkniplinger, uægte i Pd.

Gulvdækkener, see uldne Varer. Gummi Arabicum, Senegal, og andre ei her nævnte Gummi -rter, som kunne opløses i Band, 100 Pd. = 10% $ 72 = 21 38 3 58! = Ummoniacum, Benzoe, Trass gant, Galbanum, 1 Pd. > Gutta, Gummi-Gut og Drageblod

= 78 $ 37 6 = 1 Pd. 11 3 1 Pd.

1 Pd. a D 1 Pd. = Eat, alle Slags og Schellak = Mastir = Myrrha Olibanum (Virak) 2 Pd. Sandarach, Elemy, Ladas num, elasticum, 1 pd. = Schammonium = 1 Pd. Anime, Guajac, og øvrige her i Tarifen itte nævnte Gummis eller Harzarter for Apothekerne, 1 Pd. Gurgemeie Nod (Radix Curcuma)

3. 3 61 10 100 Pd. 1 60% 19 6t Saar Haar, af Mennesker: 1 Pd. Defte B 2 xpt, Tarif f. Indferfeld: og Transittold.- H. 23 Jul, Saar af Varer F Indforfeldt CE RD. 2 ranfitt. Nd. @f. = 1 Pd. 10 = P 1 spb. 3 3 13d.

Kaniner

Qvæg

[redigér]

Haar af Bever eller Castor, see Bever. SaaKong eller fler of Biftes haar til Solde i Pb. af Hestehaar til Sto tebetrat o. a. f. 1 98. Linnet = ulden, fee Flagdug. Saarnaale, fee Raate. = = 25% = 154 b. 15 $ 100 Pd. frie 1 Skpb. 60 1 Stpd. 2 59 3 = 1.25. 15 Halv Metaller, see Metaller. Hagel Halm Samp = • beglet Free 6 1 procent 21 34 54 Handskemager Arbeide, fee Sfind. Harpir hatte, fine, af Bærdie 2 Rd. og derover Stykket, eet Defin grove, Stykket under 2 Rd. Bærdie, eet Dosin 100 d. = 38 4 6 66 3 49 Havre : i Danmark i Id. i Norge 3

  • Meel, Dmk 1 d. 8 pd.

Norge

  • Malt, Danmark 1 d.

Norge F

  • Gryn, Dmt 1 d. 11 Lpd.

Norge F Segler, de fmaae af Mesfina af Jern Par 21) 6) 45 15) 54 10 30 43 = 58 19 1. Par F 31 = de store Fabrik Hegler, 1 Par Heater og Maller 2 30 20 $ 100 Pd. 6 57 52 laffer Giorterak Seste, Ginger, Hopper, Bals Hirsegryn, fee Eier Gryn.

  • Hiulmands og Vognmager:

Arbeide, altsaa alle Stags Vogne = $ Ingen Karet maae taxeres ringere end 400 Rd., men vel heiere efter dens virkelige Bærd, og en Chaise eller Dis een 6 = 31 F 100 Pd. 212 3 148 30 Proc. Procent able Tarif f. Indførsels- og Transittold. H. Judferfeldt. Transitt 23 Jul Rd. Sr. D. St. abte ikke ringere end 250 Md., men vel høiere. Goe frit 1 Procent ons, see Fugle. Hør eller Lin F 1 Skpd. 1 74 = heglet 1 Skpd. 3 = 21 5 1 59 62 1 24 or Frø eller vin: Frø 1 Id. Honning, Danmark 100 Pd. = Norge Kager, see Peberfager. Horn Avæg, stort og fmaat, levende, i Kjøbenhavn eet i Danmark ellers eet i Norge $ Horn af Hjorte, Rensdyr o. f. v. 3 2 10 enba eet 1 87 3 8

5 1 Pd. F 15 $ 100 Stt. 3 30 = 100 Pd. af ren, Butke o.s.fi. 100 pd. Horn til Lyster Hvædstene, Bryneftene, Pro: beerstene

  • Hvalfiskebeen, saarne eller

arbeidede Pd. ligefra Fangsten = Hvalrav (fpermaceti) samt Lys deraf 1 Pd. Svede Danmark Ed. Norge = frie 9 10 554 1 Procent = HP 21 3

  • Meel, Khavn 1 d. 11 kpd.

de andre danske Steder = 2 18 1 77 5 Norge 55 Suder, see Stind. Sumle 1 Skpd. 58% Humle over Kiel tilDmk iSkpd. 63 52 Susblas, (Ichthyocolla) 1b. 22 2 Jalappe.Rod 1 d. 4 . Jern: Ankere $ 1 Skpd. 3 77 25 støbte Jeen Gryder, Jern Kugler Jern Kakkelovne, Jernplader Jern i Stanger, 1 Sfpd., Rue Jern eller Jern lun tjenligt til Omsmeltning, Stpd. Jern Kanoner, see Kanoner. Jern Blikplader, see Blikplader. XV Deel. 2 6 6 1 Skpd. 3 12 20 1 Skpd. 1 84 10 i Ome 67 i Norge 12 59 1. frit 8 Jern Tarif f. Indferfels og Transittold. 23 Jul, J. Jern: Kram eller Jern og Staal i Arbeide, = upoleret, saasom Leer, uldfare, Stjæreknive, Seg It, Spader, Hakker,rer, File, Rafpe, Høvlejern, Borer, Navre, Hamreo.d. 1 Skpd. =

  • poleret, faafomKnive med.

deres Stafte (naar disse ikke ere afSelv eller plets terte) Care, Staalfnappe, Syle, Spænder &c. 1 2pd.

  • flebet i Facetter eller in

crufteret $ 1 pd. Indforfeldt. Transitt. Md. St. Rd. @t. 3 39% = 52 = 62 " 372 = 1 pd. = 16 $ 1 Pd. 4 brun 0 1 Lpd. Ingefær, hvid fyltet Justrumenter, musikalske for størstedelen af Træ : mathematiste, physiske, optiste dirurgifte o des., samt Konstmatiner, forfaavidt de bestaae af een wa terie, som Arbeide deraf; forsaavidt de ere sammenfatte af flere Materier, Tra, Jern, Messing. Glas &c., da Men er disse af ny Opfindelse, fan Zoidfribed, naar dette ope Infes, efter Unføgning ventes. Jord Wbler, fee artofler. Ipecacoanha, amerikansk Brak 15 Pres. Procent 7 proc. 1 Procent rod Ister =

1 Pd. 113 Danmark Ed. 5 Norge 82 = 1 Tdr 853 Kaal, frist alle slags, 1 Stok faltet eller fuur Kaali Dan mark Fierbing $ Norge Balk og Kridftene, samt Gibs fteen = Ralks 12 Tdr. i Danmart

  • Ramme, Elfenbeens og Skild-

15 30.1) 20) 1 Eubik Favn 21 = i Norge 75) 54) 8 padde 1 Pd. $83 7%

  • Rama Tarif f. Indførsels- og Transitteld.

K. =

  • Ramme of Horn $ 1 pd.

Rampsteen eller Graasteen KammeKong, tet, 1 Pd. af 120 Traade og derover i nabra ten af Tromme, talte aa langs og tvers, og derefter sammenlagte mellem 120 og 100 Traade under 100 raade

  • Elar, broderet, Sinon klar,

prikket, udfyet eller broderet, Gazer, Flor af Sille eller af Traad, alle Slags : 1 Pd. flar Kammerdug, Linon, Gas ze, Flor, made tages paa Op. lag, mod for og ved Oplagstagelfen at celægge 25 St. pr. Pd. Rarteboller = 100 Stfr. Karter til uld 1 Dosin Par

  • Bartofler, Potatos, Fordab

ler $ 1 Td i Danmark Kermes Korn ORD. Indførselst. Transitt. 23 Jul. St. Rd. St. 21 ftie $ 3 AO N 2 32 26 $ 19 1 56 10 D 34 10 1 20 40 F Norge 1 8 1 Pd. 8* Riod af pornqvæg, Lam og Faar, ferst, i pd. Khavn andre danske Steder Norge = Biso faltet og faltsprængt, alle Stags, samt Sallun, Khavn, 16 pd. Danmark ellers Norge = raget, £pd. i Danmark, i Norge Rebelgarn, see Touværk. Relkuner, see Fugle. Randestøber:Arbeide, see Tin. Raneel, fee Bart. Rarvekager, fee peberkager. Rirsebær, see Frugter. Klapbolt 2 2 21 10 2 3x 22) 11 1 Stok 261 Klæde, fee uldne Varer.

  • Rieder, syede, efter det Tei,

hvoraf de eré giorte, eller hvoraf beri er meest, med Forhsielle af Deel for Urbeidet.

Klinger til Kaarder og Sabler, 23bbǝ be Tarif f. Indforselss og Transitteld. 23 Jul. K. Indførselst. Transite. Rd. St. Rd. 61. = de fixere polerte eller med ins crufterte, forgyldte eller ans lobne Sirater forsynede, 1 Vd. = de grovere

  • Klipfis

= 1 Skpd. = 25% 1 Pd. = 1 90= 10 6 Klude, see Lumper. Knappe af Been eller Horn, 1 Pd. af Metal, see Messing. = af Silke ogKameelgarn, See Posementmagerarbeide. Knappenaale, see Maale. "Kniplinger af Traad og Silke vævede, 1 Pd. kniplede, 1 Pd. 1 24 2 48 og 19 frie 57% Robber, Garkobber og Kobberment -plader $ 1 Skpd. Plat Kobber, Plader til Bygninger, til Riedler, Kobberbunde, Kobberblik, alt valtfet Kobber, samt Robbertraad og kobbersem, 1 Skpo.

  • Kobbersmed Arbeide, alle

Slage

  • upoleret

= 1 Skpd.

  • poleret, eller anløbet, eller

med Zirater, F 1 Lpd.

  • Bobberstykker, Malerier,

Gibs Afstøbninger og andre faadanne Konstfager Rommen eller starve, 100 Pd. 15 1 0 25 = 1 29 1 89 $ 10 7 Procent 81 = Procent, 63 Rionrøg F 100 Pd. 3 834 26 Kork 100 Pd. = 24% $ Korki Propper = 100 Pd. = 95% 12 Krap 5 100 Pd. 1 69 Krebs: Dine = 1 Pd. = 34 Krølbaar 1 Pd. = Kroge til Fiskerie, see Angler.

  • Krudt

Kridt, rødt Kufferter, see Træarbeide. 100 Pd. 5 142 = 25 100 Pd.

63 Bugellar 1 Pd. Rul af Træ 1. Td. fcie

  • Rurvemager: Arbeide

grove Kurve, 1 upd. 56 = fine Kurve = 1 Pd. 35 "Lat at forsegle met,ale@lage, 1 Pd. 16 Laks 2. Tarif f. Judførsels- og Transittold. Judforfeldt. Transitt. 23 Jul Nd. E. OD. 21. Lakmos

100 Pd. 1 81 = Lakrits Saft 100 Pd. 1 44 = 17 Lam, fee Faar. Laurbær 100 Pd. $ Laurbærblade 100 Pd.

  • Lar, røget

1 Lpd. 714 461 63 = 9 Læder, see kind. Pb. 70 Lærkesvamp (Agaricus) 100 Lærreds, eller linnet Garn, bleget eller ubleget under 1 Strængs Fiin hed 1 b. ubleget, 1 ps. under z Strangeiinhed, 1 Pd. af og over 3 Strænges Fiinhed bleget, 1 Pd. under 3. Strange M af og over 3 Strange tvundet eller Traad, 1 Pd. af 1 Streng 2 Strange = = • 3 Strænge = 4 Strange og derover EenStræng hot. der 5160 Alen. Lærred, ubleget, 1 Pd. af go Traade og derover i vas draten af Tomme, Traadene talte baabe paa langs og paa tvers fra go Eraade til 80 incl. = 80 70 $ 60 = 70 = 60 = 50 2 = 5° 36 = = 36 3 26 $ 19 = ° • 26 19 og berunder Lærreder, blegede, tærnede, stribede, figurerte, naar Stri berne og Figurerne ere inds vævede, om end nogle af Striberne ere af uld eller Bom uld; Lærreder, farvede heel over med een Farve; Lær- = 6 F 11 = 5 5. 82 11 2 45 40 28. 17 13 83 2 6 6 5 reds Tarif f. Indførsels- og Transittold. 23 Jul. 2. Indførselst. Transitt. Rd. St. Rd. el. reds Tørklæder, om end i Randen noget Silke er ind: vævet, 1 Pd. go Traade og derover 50 fra go til 80 incl. 45 S = 80 70 9 60 50 36 26 $ 19 = og derunder Lærreder, trykkede, trykkede Lærreds Tørklæder &c. 1 Pd. go Traade og derover $ = 70> $ F 60 = 20 $ 50 = 36 = 2 26 # = 19 = 15. 126 5 = 75 fra go til 80 incl. 65 80 # =-70 47 70 3 60 = 31 50 47

$ 60 50 og derunder Angivelse paa Lærreder steer efter Stykkernes Untal og Sorter. Traadenes Untal i Dvadraten af Tomme paa langs og paa tvers sammenlægges.

232 19 1 Pd. 10 Lærreds Baand, alle slags, eller Bændeler Lærreds Strømper, see Traadstrømper.

Leer, pibeleer, Porcelainleer, og andre saadanne Beerarter, 1 Td. frie Leertoi, feePottemagerarbeide. Lemoner, faltede, etOrehoved. 1 72 = 14 Lenser, som Erter. Liim, alle Slags 100 Pd. 1 94 15 Lin, see Hør. Linen, fee Kammerbug. Liqveurs fee Xquavit. Lugtende Bande Log, alle Slage = 100 Pd. 37

  1. 1 2pb.

60 1 2pd. 100 Pd. frie Lumper, eller gamle Klude,

  • Lunter

Lys, see Talg, Vor, Hvalrav. Matervarer, Braunrebt, Otter, Umbra, Marienglas, F og Tarif f. Indferfels- og Transittold. 9. Malm-Gryder og andre ei i Tariffen nævnte Matervarer : 100 pr. Malerkoste, fee Berster. Malerier, fee Kobberstykker. Maller, see Hegter. Malt, umalet, 1 Td. Danmark Indførselst. Transitt. 23 Jul. Nd. Sf. No. 8. 47 BI Malme, usmeltede, alle Slags frie 1 Procent 100 Pd. 4 42 21 334 Norge = 11 af Havre, see Havre. Mandler $ 100 d. 2 94 19 Manna 1 Pd. 44 Manna Gryn = 1 Lpd. 50 = Maqueroni, fee Nudler. Marmor, see Blokstene og lifer. Mastir, see Gummi. Matrer til at pakke med 100 Stfr. Meel, fee hvert Slags for sig. faasom vedemeel, Rugmeel o. f. fl. Messing, aarbeidet og gammelt = 1 Skpd. + Traad 100 Pd. Blik, Bekkener, Kiebler anbet Messing og Giørt Ierarbeide, alle slags, hvortil og Knappe af Me. tal, de heelstøbte og de kun belagte, uden Forstiel efter Vægten

  • upoleret
  • poleret

46 15% 3 82 4 33 = 1 Skpd. 23 $ 1 Lpd. 1 43 1 89 -10 1 Pd. = 27 if

  • forgyldt, ferfolvet, plæt:

teret Søm, fee Sem. Meral, sammenfat og uarbei det for Giertlere og Klokkestøbere, forsaavidt det ei til Bold ellers er ansat, samt de i denne Tarif ci nævnte Halv-Metaller Mineralske Vande, s. Sur 4 procent Precent brønds Bande. Minie 100 Pd. = 86 6 Miod : 1 Id. i Kjøbenhavn de øvrige danske Steder 5 20 2 76 12 Norge 2 41 B26 b 4 Mo 181 Tarif f. Indfersels: og Transittolo. 23 Jul. 9. Modeller alle Singe Indførselst. Transitt. RD. et. Nd. et. frie 1 procent een 3 1 37 66% s 41 20 Møllestene 8 Fod og derover i Gjennemsnit = under 8 Fod til 6 Fod: een mindremøllestene eller værn ftene, for hver Fed i Gjens nemfnit

Mønt, fremmed, piastre und tagen Muicus, Desmer Multum, see uidne Varer. Murkler = frie frie = 1 Unze = 434 = 5% 1 Pd. 5% 38) 76) 5} frie Mursteen, 1000 Stfr. i Dmt i Norge Musikalier Musikalske Instrumenter, see Instrumenter. Muffetiner eller Cambridges broderte, 1Pd. over 70 Traade ubroderte over 120 Traade = fra 120 til 70 1 P. begge Slags under 70 Traade Traadene tælles som ved Lærs 6 24 3 12 54 434 21 10 3 90 6 reder og Cattuner. Must, see Cider. Myrrha, see Gummi. Maale. Evenaate, 1000 Stfr. Knappenaale eller haarnaale, 1 Pd. 17aturalier, saasom Jordarter, Steen og Ertsstuffer, Conchylier, Dyr, udstoppede eller i Spiritus, Infecter, Planter, Frugter &c. tørrede eller i Spiritus, til videnstabelige Samlinger Bestemmelsen fees af, at der af findes forskjellige Arter og Faa af hver Sort. Regenaugen, Danmark Ott. Norge frie 6 8 = $ 25 $ 20 Nødder alle Slags, samt Bald. nødder M 1 Tb. 2 54 4× roni = Sudler, Vermicelli, Magva-1 denbergers Ream, fee pop 100 Pb. 2 86= 14 pentei. Tarif f. Indførsels- og Transittold. Batforhift. D. Transitt. 23 Jul. Nd. St. Nd. et. 1 Ed. i Kjobenhavn 2 55 i de andre Steber = 2 15 = Østers, friste F 1 Id. I 20 8 = 10 60s 18 indsyltede, en halv Otting Offer, see Malervarer. Olie, Bomolie arter 100 Pb. Hamps, Lin, Rap og Roes Olie og fede Olier, udtryks te af andre saadanne Frø 100 Pd. Laurbær, Mandel: Olie, Salepat Olie og andre med dem lige kogte og udtrykte Olier, som ei her ere nævnte 1 Pd. Sjortetaks, Teglsteens- og den stinkende Biinsteens Olie 1 Pd. Zerpentinolie, Spitolie, Birte og Genebæroíie, ipd. 1. Unnisolie og andre ei her nævnte ætheriste og destit terte Olier eller Essenker 1 Pd. = Steenolie,petroleumid. Victriololie F Olivers = 2 Orehoved = i Glas Operment (Auripigmentum)

= Opium 1 58 9/ 4 583 1 d. 2 31 5. roo Pd. 1 36 16 1 pb. 64 4 Optiske Instrumenter, see Ins strumenter. Oranger, eller Citroner, pels finer, Pomerantier, friste Lemoner, = i Sukker $ 100 Stfr. 1 Pd. i Skaller, eller Citron og Pomerantsstaller, 100 Pd. = Orleans Ost Skyd. i Danmark Orehovedstaver, see Staver. Opetunger Perer, fee Frugter. Papir, Skrivpapir : 1 £pb. Trykpapir og Prespapir, 1 Lpd. 22 = 58 1 Pd. 3 34 7 53 i Norge = 2 60%) 20 16 £pd. 4 92 = 25 45% = S 2366 5 Det Tarif f. Indforsels og Transittold. 23 Jul p. Indførselst. Transitt. Rd. St. ND. St. Det Skrivpapir, som indferes til Billed. egBogtryk. feriernes Brug i Rigerne, fortoides som Trykpapir. brunt, graat, Garduspapir og Pap Blaat papir, det sædvan lige tit Sufterraffinaderi 1 £pd. erne F 1 2pd. 6 Tyrtist Papir = 1 Riis Baroct,fame forfettogter gyldt paa een Side, 1 Riis paa begge Sider

  • Papire Tapeter eller Betræks

papir, 1 Stk. af 15 Uten Parykmager Arbeide af paar 9 37 1 51 = 2 45% 10% 17 25% = -1 pd. 16 6 Pastel Farver eller Kridt, alle @lagd = 1 25 fre 1 Kasse 44) Peber, fpan = 100 Pd. 2 lang 1 Pd. Peberfager, Henninglager, Karofager, Pebernebber, 1 Upd. 53 Peberrod, see Rødder. Dennefiere, raae eg utilberedte, alle Slage F 1 Pd. tilberedte 1 pd. 9 Pergament Pensler, see Børster. Perler, fee Edelstene. 1 Pd. 45% = 3

  • Perlegryn, 1 d. eller 13 kpd.

Dmk 2 Norge 39) 76) 9 Piastre, spanske Procent Pibestaver, see Staver. Pimpfteen Pistache Kjerner 100 Pd. 30 3%

1 Pd. 6 1 Pistoler, see Skydegevær. Planker, fee Temmer. Plumager eller Strudsfiere 1 Dofin 1 12 8 Polfer, røgede 12pd. Dmk $ 59 2 i Norge = 19 Pokkenbolt $ 100 Pd., F 16 Pomade 1 pd. = 23 Pomerantfer, fee Oranger.

  • Poppen: eller Segetoi, eller

faa Tarif f. Indførsels- og Transittold. P. Indførselst. ORD. St. Rd. Trankte. 23 Jul. Gf. faakalbet Nürnberger fram, 1 Pd. 12 Porcelain 1 Procent fra fremmede europæiske Stes der forbudt at indføres til Danmark og Norge.

  • Possementnragerarbeide, 1

Po. af Silte og Floret, samt Knappe deraf, som Silfetoi det veies tilligemed det, sem det er overspundet, uden afbrag derfor. Uf Kameelgarn, Traad paa lige aahe veiet af uib ligeledes veiet 3 Potaste, see Aste.

  • Potremagerarbeide ellerteer

toi, alle Slags, samt Digler Pozzolana Probeerstene, see Hrabftene. 1 24 17 42 100 Pd. 40 frie 1 Procent Pruneller 1 Pd. $ 17

  • Pudder

100 Pd. Dmt 55 8 Norge 89 Pustere, see Træarbeide. Dvæg, see Hornqvæg. Oværnstene, see Møllestene. Oviksølv $ $ 1 Pd. 243 6 Rapfaat og), Roefrøe 1 Zb. ca. 184Pd. Rast, see uldne Varer. Rav, see Bernsteen. Ravndug, see Seildug. Rebslagerarbeide, see Zougv. Remmesnider Arbeibe, see Sar delmagerarbeide. Rhabarbers Rod S 1 Pd. Risengryn 100 d.

  • Roer, Petersillerødder, Selerierødder,

Skorzonerrødder, Peberrod, robe Beder, og andre tilSpife brugelige Rodder, som ei ellers i Tarifen ere nævnte Rødder,ei her iTarifen nævnte, 1 Id. brugelige i Apothekerne, Pd. 1 40% 28 HP Ross Zarif f. Indforsels- og Transittold. 23 Jul. N. Indførselst. Transitt. Nd. GE. ND. et. Rosmarin og andre ei her nævns te Blade og utter for Apotheferne

Rosiner = 100 Pd. 34 d 100 Pd. 60 Rottekrud, fee Nefenit. King

  • Zeel, 1 d. eller 10 Lpd.

Rum, 1 Orhoved i Kjøbenhavn udenfor Kjøbenhavn 17 1 Td. Omk Norge 33) 11 DmE = 86) 2 Norge 27 22 59 Rusgeel, see Arsenik. Ryslaber, fee Stinb. Sæbe, grøn 1 Id. 3 52 hvid = 100 Pd. 4's 13 1 Pd. 19 1 fin i Kugler, Glas, Pulver Sække nye, som Lærred.

  • Sadelmager: og Nemmefnis

der-Krbeide, ogfaa pefteges schierer med og uden Beslag, naar Beslaget ei er forgyldt, forsølvet eller pletteret, 1 pd. med forgyldt, forsølvet eller pletteret Beslag = 1 Pd. Saffian, see Skind. Safflor (vild Safran, flos carthami) Safran = Saftfarver, ei allerede i Ta rifen nævnte Sagogryn Salmiak F Salpeter = 18 58 15 1 Pd. 1 spd. 643 1 Pd. 15 1 Pd. 12 = 1 Pd. 5 100 Pd. 3 43 Salt, Spans, Franse, Portu gifft, og fra Middelhavet, 1 Td. Omk Norge Soneboraff = 1 d. Dmt. Engelst Steenfalt 20 10 311) Norge 1 Id. $ 24) 40 1000 b. $ Engels Lareersalt, 100 Pd. Sedlißerfalt F 1 Pd. Sandeltræe, Sapantræ, fee Farvetta. Sara Tarif f. Indførsels- og Transittold. S. Indførselst. Transits. 23 Jul. Sardeller, see Unfioser. Nd. Et. Rd. et. Sarsaparilrod 1 Pd. 5 5% = Sassafrastræ = 100 pr.

45 Schellat, see Gummi. Seildug, samt det saa kaldte flamste Einned, 1 Stk. af 50 til 53 Alen 2 = 21 16 Ravndug dito 3 70 9 Senepsfrøe, Danmark 1 Td. $ 65 Norge

45 Senep, malet = 1 Pd. = Sennesblade = 1 Vd. 5 frie 25% z 24 17 Silke og Floret, raa = 1 pd. tvundet alle Slags, farvet og ufarvet 1 Pd. Silkevarer alle Slags, samt alle Slags Floretvarer, ipd. Silke og Floretvarer, for saavidt de ere Alnevarer, og ikke allerede færdige til Brug i den Stand, boori de ind; føres, altsaa ikke Strømper, Banter, Punge, Baand o. d. st., maae tages paa Ope lag, mod at der ved eg, for Oplagatagelfen erlægges 414 St. Pundet. Sitgeel, Schitgelb Sirtser, see Cattun. Skedevand (Aqva fortis)1 Pd. Skibsredskaber, biergede = Skind og Huber, 100 pd. Huder af stort væg og Heste, uberedte, tørre, Danmark = 1 Lpd. Norge 3 = faltede, Danmark 1 Lpd. Norge garvede eller Læder, = I 1 F 5 3. 10 Procent 9 F 5% 5 Kalveskind $ 1 Pd. Omk. $ Norge Koes og Heftelæder, Dmk 1 Pd. $ 17% 1 procent 2 F Saalelæder Norge = 1 Pd. Omk + $ Norge } $ af Bukke, uberedte, samt uberedte Rensdyrskind, Elsdyr, Hjorte, Raa- og Daa 1 Skpd. Dmk dyrskind 2 Norge 2 483 58 66 43 af Zarif f, Indforselse og Transittold. 23 Jul. • S. af Bieber, Danmark 1@tpb. Norge : - af Kalve, Faar, Lam, 1 pd. Dmt Norge for saavidt de ere vaade eller faltede, da det halve.

  • hvidgarvede eller Semsberedte:
  • Hjortes, Elsdyr, Rensdyr,

Raadprs, Daadyr, Bukkes, Kalveskind, og de skind, som tomme disse nærmest, 1 d.

  • Deraf forfærdiget Arbeide faafom

Handster o. d. st. 1 d.

  • Beder, Faar, Lammeskind og

best. hvidt garvede, Dmk 1 Pd. Norges Deraf forfarbiget arbeibe, faa som Handster o. best. 1 Pd. Garduan, sort og blank, 1 pd. Saffian = 1 b. Rystæder eller Juchter, i pd. Læder, forgyldt eller forfølvet, eller med paatrykte Figurer, 1 Qvadrat: Alen 1. Stind Chagrin Andre Skind: = Biørnehud, alle slags, raa cen, Danmark fuldberedt, een, Danmark Indførselst. Transitt. Ord. St. Rd. 3 2 30) 95)* 77 $ 7%) 60% 4 6 25) 75 28 29 F 21 0 582 53 3 81 S Norge =

14 84 Norge 744 Beverskind, uberedt = $ eet fuldberedt P eet 44) mithing / 100 Grævlingeskind, uberedt eet fuldberedt Graaværk eller Stind af Egern, uberedte 100 Str. Dmt eet 475 6 Norge s 35) fatboerebte, 100 Ette. Dmt 79) Norge 66%) 10 Hermelin, Beetat eller Reskat: fuldberedte, find, uberedte 100 Stfr. Haresfind og Kaninskind, ube redte, eet Timmer Omt fuldberebte, eet Timmer Omk 274 12 $ 100 Stfr. 3 60 18 F 44% 10 Norge 59 2 54 16 Norge = 2 Sibe Tarif f. Indserfels: og Transittold. S. Ilderskind, uberedt = 1 Stk. fuldberedt : Genotter eller tamme kattefind, uberedte, eet Timmer Indførselst. Transitt. 23 Jul. SRD. Gr. d. 3 46 Dmk 44) Norge = 34) 23 fuldberedte, eet Timmer mt 2 72) Norge : 10 1 62%) Spanske Kattestind, samt af Bildkatte, uberedte, eet Timmer Dmk 4 72 Norae = 644 fuldberedte, eet Timmer Dmk 16 5 72) Norge 3 Loss, Lure: eller Gaupeskind, 64) uberedt eet 26 = 6 fuldberedt F eet 1 4.2 I 9 Maarstind, uberedt eet = fuldberedt = = cet 18 9 Odderskind, uberedt eet 6 fuldberedt eet 51 Rævestind, uberedt, ect, Dmt 5) Norge 1 1 fuldberedt, eet, Danmark Norge C Sæls eller Salbundeskind, uberedt

'fuldberedt eet ect Stuppeskind, uberedt, eet, Dmt Norge • fuldberedt, eet, Danmark Tiger, Leopard: og Løveskind, uberedt fuldberedt = Ulveskind, uberedt, eet, Dmk Norge fuldberedt, eet, Danmark 6 1 24 Norge = = 22 eet 3 45% 10 eet 1 9 12 $ 3# Norge Bietfraser Jarocustine, uberedt, eet, Dmt Norge = fuldberedt, eet, Danmark 10%) 76%) 663 Norges 4% Bobler, uberedte, eet immer, Dmk 10 20 Norge 8 fuldberedte, eet Timmer, Dmt 35 12) 72 Norge = 35 32) 2421) 2 16 Skind, Zarif f. Indførselss og Transittold. 23 Jul. S. Judførselst. Transitt. Rd. f. No. St. Skind, ei nævnte i Tarifen, henføres til der Stage, som de komme nærmest, og for toldes som disse.

  • Skomagerarbeide, -

af Læder 1 Vd. = Saffian og Tarduan. 1Pd. = Silke eller Teiskoe for Fruentimmer, alle Slags 1 Pd. "Skriveftsberarbeide, rokkerier og Bogstaver, 100 Pd. Skydegevar, alle Slags, veies med eller uden Stæfter, 1 Pd. For saavidt de ere rigt indlag te eller rigt beslagne, betales af den derved forøgede Bardie endnu 15 Procent i Told. Slibestene, Svenske, 100 Stkr. Andre, 56 Stkr. Fods 2 40 61 67 94 18 81

= = 54 10 27 = 2 B 18 = 5 = 9 = 4 = 56 7% 5 5 # 3

6 M 3

7 B 1 = 8 = $ 56 1 = 9 5 1 10 = 75 943 42 Smak eller Sumak 100 Pd. Smergel Smør, 1 d. 14 Lpd. Danmark

  • Snedkerarbeide

Norge. 2 pd. = 5 60 2 68 3 sof Procent procent 1 Led $ = frit $ 1 Lod

10 Soda eller Tang-se, see Uste.. Sølv i Barrer uarbeidet eller gammelt, Lod

  • i nyt Arbeide

Sølvtraad, Lahn, Treffer, see Guld. Solverglød Søm og Spiger af Jern, 1 Skpd. 2 71 = 20 = 2 25 3 28 F 35 1 pd. 6 Tommer og derover fra 6 til 5 Tommer a 3 5= 4 43 = 5 = 2 og derunder samt Pundsom Messingfem meb Messihor 17 veder Tarif f. Indferfelse og Transittold. S. Indførselst. Transitt. 23 Jul, Rd. St. Rd. St. beder og Jernstifter, Bundt eller 4 Vaster,circa 2000Ster. heelt støbte, som Giertlerar beibe

  • Solde, Sigter, eller alt Sol

demagerarbeide = 12: 3 1 Lpd. 1 89 10 $ 15 Proc. Procent

  • Boya

Svensk Grønt F 1 pot 5 $ 1 Pd. 10 høit 9 til 110mm. Spaane til Boagbindere, Sverd fegere, Stoemagere, 1 pd. Speilglas, afetieret, bredt (7 30mm. 2 10 = 3 ( 6 Tomm. 2 12 15 ( 15 16

(8 Tomm. 6 16: 20 ( 20 44 = 21 25 (9 Tomm. 12 (25 72 26 = 30 (10 Tomm. 20 ( 30 1 47 $ 12 (11 Tomm. ° 31 31 35 C (30 2 48 20 ( 12 Tomm. 60 5640 5 (27 2 71 23 (12 Tomm. 41 45 71 6 3 (.26 3 23 27 46 50 (14 Tomm. 1 24 10% 51 55 (30 (14 Tomm. = 5 $ 41 1 95 3

16

56 58 $ (33 (14 Tomm. 3 7 48 62 2 48 20 (33 og derover 9 56 78 2 71. 22 " 83 59 Tommer og( 14 Tomm. høiere (35 og derover For de Glas, hvis Bredder fals de mellem de her bestemte yderste Grændser, beregnes Tolden i Forhold af den for de yderste Bredder bestemte Told.

  • f de folierte og indfattede

Glas beregnes samme Told med en Fjerdedeels Forhøiels fe, og for Ramme eller Indfatning desuden 30 procent. XV Deel. 10 Sper Tarif f. Indførsels- og Transittold. 23 Jul. S. Judførselst. Transitt. Nd. St. Rd. St. Spiecommen Spermaceti, fee Hvalrav. Spiesglands, see Antimonium,

Spillekort, fremmede, forbudne at indføres til Dmk og Nge Staal Staal i Arbeide, see Jernkram. 100 Pd... 1 122 Procent 100 Pd. 68 8 Staaltraad $ 10 Pd. 16 14 Staver, eet 100, eller 120 Stfr. Pibestaver, over 2 Alen lange Omt Norge Drehovedstaver, lange, fra z 54) 24) $ 7% Hilt 3 $ 24) Norge = 14) 4 20/10 1 til 9Qvarteer incl., Dmk=" Tendestaver under 7 Avar teer lange, Danmark Norge = halve Tøndestaver, Danmark Morge med eller uden tilhørende Bundstykker.

  • Steen i Arbeide, eller indfat

tet, veies tilligemed Indfats ningen og fortoldes som den.

  • Steenhuggerarbeide

Steenkul, i Læst eller 18 dr. Dmt Norge

  • Steentoi ellerFajance, 100pd.

kun det af een gavve er det tilladt at indføre i Dmk og Nge. Stiernanis, fee Anis.

  • Stivelse, 100 pd., Danmark
  • Stolemagerarbeibe

Storar Strenge, Tarmstrenge og Tarmsnorer 30 Proc. Procent 30) 20 541) 8 13 2 55%) Norge 8 89 sof Prec. Procent 1 pd. 7 1 Pd. 75 Strenge af Metal, - 1 Pd. 7= veies tilligemed det, de ere omvundne. Strømper, fee Bomuld, Traad, Silkevarer og uldne Varer. Strudsfiere, see Plumager. Sukkade, see Frugter.

  • Sukkere, rage og raffinerte,

samt Sirupper recent for Tarif f. Indferfels: og Transittold. S. Judførselst. Transitt. 23 Jul. Rd. St. Rd. St. forbudne at indføres fra frems mede europæiske Steder i Dmt og Nge.

  • Suurbrønds eller minérale

Bande i Flafter eller Kruk ker, 1 Flaste eller krukke = Svainpe Svedsker = Sviin, lidet eller stort, levende eller slagtet, ferskt, eet i Dmk H = 1 Pd. 100 Pr. 3 10

56 $ 40 Norge 2 $ = 19 ) Vildt Sviin, Danmark 1 25 Norge = 1 10 5/ Svinebørster, eller stive Svi nehaar $ 1 Lpd. = 21 61 Svovel og Svoveldug, 100 Pd. Syenaale, fee laate, $ 373 F 4 Zanteen, glaferte og uglase ferte Calg $ 1000 Sttr. i mf Talglys, Danmark, 1 kpd. Norge Tamarinter $ 78 i Norge - 10 I 60% 1 Stpb. 3 64 41 10 134 = 1 Stpd. 9 844 57 // 1 Pd. 1 Tjære Tangaske, see Aste. Terpentin, almindelig, 100gb. venetians Terpentin, 100pb. = 12 Tdr. i Danmark 41 82 24 3 36 i Norge = 6 36 73 Tin, uarbeidet eller gammelt, 1 Pd. Z arbeide 1 Pd. 6 G Tin i Arbeide eller Tinsteber:

  • Tobaksviber, brutto, med

Indpakning i kurv eller Kasse og Omfvebning, og uden Got giørelse for Brekkage, 1 pd. Tøndebaand, et 100 eller 120 Stk. Staver, fee Staver. Tommer og Træ, naar deraf indføres hele Ladninger, for hver Skibslafts Drægtighed, foruden taftepenge af Stibet, Dmt 77 1 1 1 54 Norge = 3 12

Lab naar det ei indkommer i heel Ccc 2 Tarif f. Indførsels- og Transittold. 23 Jul Z. Indfer elst. Transitt. Rd. St. Rd. Sf. Baoning: Egetømmer, 1 Cus bikfod = 1 Cubikfod Planter og Barkholter af Geg Xlt Gavntømmer eller Gavns deed, som ei her i Særdeles hed er nævnet, faasom se, Kim, Burbom, Eedertræ, Ebenholt c. f. v., 1 Gubikfod

  • Planter, Bord og andet Temmer

af Fyr og Gran, alle Slags

  • Finske Trævarer per Skibslast,

foruden Lastepenge af Stibet

  • Naar de i enkelte partier og

affondrede fra kadningen angives til Fortoldning Træarbeide. Det af Træ og Læder eller Stind sammensatte, saasom Kufferter, Pu ftere zc., som nedkerarbeide. Træarter for Apothekerne, som ei her i Tarifen til Told ere anfatte 100 pd. Træer og Buske, levende til arer per Subitfor Plantning Trææster, alle Slags, uden Forfejel i Henseende til Størrelse og Form Trakul, fee Kul. = 1 Lpb. Toimagerarbeide, see uldne Varer og vævede Toier, Touværk, Kabelgarn og Reeb: flagerarbeide 2 2 3 72 10 recent G 66 frie Procent 38. 2 1 Skpd. 4 76 3:3 Traad, see Lærredsgarn.

  • Traadstrømper, naar Dosinet

veier 3 Pd. og derover, i pd. under 5 Pd. 1 Pd. Tran 1 Tb. i Danmark Norge = 1 83) 71) 19 383 S 10 Trippels Tusch, sort Trille og Glandslærred, 1. Pd. Trykkerier, seeSkriftstøberarb. Us, Bigeaneulb 14 100 Pd. 0 248 = 1 pd. = 10 $ 1 Pd. D 5 Cameethaar = 1 Pb. = Anden Uld 2 2pd+ Uld Tarif f. Indførsels og Transitteld. Indforselst.! 1. Nd. SRD. 1 Pr. 51 $ 4 i ps. 5 = 15 16) Transitt. 23 Jul St. Uldgarn, ufarvet farvet Cameelgarn, ufarvet, i pd. farvet, Pd.

  • Uldne Varer: 1) fine, hoor,

til klæde indtil 2 Noirs Værdie Alnen, alt Casimir og fint halvt klæde, fine Stromper, bet fine Strikketoi, eller andet ei i denne Tas rif særskilt benævnt uldent Gods, og hvoraf Pundet er 3Rdlr værdt og derover, i Pd. 2) minore fine, eller alt Klæ de under 2 Mole Ulen, Frakketeier, Toimagerarbeide, faafom Chalon, Rase, Ta mis, og andet heelt uldent Stof; uldne Baand, strikkede Huer, de grovere Strømper og andet mindre fiint strikket Gods, eller alt uldent Gods, hvoraf Pundet er værdt mel. lem z bir og 1 Ndlr incl., 1 Pd. 3) det groveste uldne Gods, hvoraf Pundet er mindre end 1 Rdlr værdt, saasom Rultum, Filt, Hestedækkener, Gulvdækkener, Freeser, Klæs delister o. s. v. = 1 Pd. Disse uldne Varer, naar de ere fremmede, ere indtil videre forbudue at indføres til Dmt. Ultramarin $ 1 Unze 2 Ubre, Stue og Taffeluhre, samt Traubre

  • Dele til uhre, faasom jes

dre, Hjul, Stiver = =

  • imaae og Lommeuhre, alle

Slags Uhrglas 3 1 Str. Umbra, see Malervarer. Urter for Apothekerne, som ikke i Tarifen særskilt ere nævns te, see Rosmarin. Vævede Teier, hvori findes forskjellige Materialier, for 42 5 20 9 = 13 19 Proc. 1 Procent 7 procent Procent Procent Procent $ CC 3- tol= Tarif f. Indforsets: og Transittold. 23 Jul. 23. toldes efter det Slags, hvors af i Tøiet er meeft. Ere de forskjellige Materialier i Zeiet omtrent lige i Mang de, saasom: det ene Rænding, det andet Islet, fortoldes det af Silke og Bomuld, af Uld og Bomuld, af Linnet ogBomuld sammenfatte, som Bomuldstøi. Maae tages paa Oplag som Bomulds Manufacturvarer mod 10 St. Pundet for eg ved Oplagstagelsen. Det af Silke og Linnet eller Uld og Linnet sammenfatte, ogsaa farvede, som ubleget Lærred over 90 Traade. Ligesaa tages til Oplag mod en Afgift veb Oplagstagelfen af 10 St. pr Pundet. Vaid og Vall, see Farveurter. Valkejord Valnødder, see Nødder. Danille = Didier til Kurvemagerarbeibe, Vikker Indforfelst. Transitt Rd. end. St. 1 Td. frie 1 Unze 51 1 Lpd. C 5 1 d. i Danmark = 1 Tb. i Norge = $ 41). 10) 1 Pd. 1 Orhoved 1 pd. 3 61 12 48 3 0 56 Vildt af Fugle og andet Bildt, Viin Viindruer Vinduesglas, Fensterglas, 1 Kiste, indeholdendei20Tavler KKonglas, 1 Kurv med 15 Stiver, hvoraf i det mindste 12 Skiver skulle være uden Bræk: No. 1. allerbedste Curs 920.2. Tomm.iDiameter 32 10 P 75 35 2 56 16 40 euer Mid 49Tomm.iDiameter 2 26 Delfort 40 1 95 A 15% 13 35 970.3. 49omm.iDiameter eller flettes Ate Sotto Naar Kervene indeholde flere eller færre Stiver, da iforhold dertil. 1 85% $ 1 56 12 104 Ru Tarif f. Indførsels og Transittold. 23. Indforfeldt. Tranftt. St. Rd. 23 Jul Gt. Nuder af KKonglas, Een15Tomm.hei,12Tomm.bred Md. No. 1 No. 2 No. 3 12 = 14 No. 1 A No. 2 = 90. 3. 25 10 No. 1 No. 2 No. 3 112 9 3 No. 1 No. 2 Ro, 3 11 No. 1 c No. 2 = No. 6 11 8 No 1 970: 2 No. 3 = 10 O 7 = No. 1 No.3 6 g No. 1 = Mo. 2 Mo 3 B 8 5 No. 1 Mo. 2 Sto. 3 7 No. 2 $ 9to. 2 sto. 3 30 Taffelglas fra 36 Tommer til Sommer, een Bundt eller Yo fot Lægerglas, een Bundt eller Sfol Det Stykketal, som udgjør een Bundt, findes i pl. 22 Dec. 1803. Jiinsteen præpareret og renket, Grystalli taxtari, Cremor taxtari 100Pd. 41 8 49 100 Pd. = 87 2 85 CCC 4 = 11 18 11: Tarif f. Indførsels- og Transittold. 23 Jul 23. Judførselst. Transitt. Rd. St. Rd. St. Virak. See Gummi. Viol-Ro (Rad. Iridis Flor.) 100 Pd. 1 6, 13 Vitriol, gon 100 Pd. = 19 hos 100 Pd. 3 95 12 blac 1 Pd. 2 Vitriololie, le Olie. Dor, gult 1 Pd. hvidt blege $ 1 Pd. Vorlyo, gute = pd. hvide 1 Pd. 10 Vordug, alle Slags, vabrats Alen 13 Beboar Rob, som Cbimrob. = 100 Vd. 71 1 98. E 17 3inE F 3innober 3vibler, see Blomsterløg. Varer, der ei høre under nos gen af de Foranførte, og hvis Afgifter ei ved færskilte Unordninger ere bestemte = 10 Proc. 1 Procent Tarif for udførselstolden efter Sr. 23 Jul. 1811 (See ang. Varer, som ej mane ubferee, &t. 23. Maj 1812. 2 ): til fremmede til Hertugdems 21. Steder. mene. Ale, Bedie Ord. St. Rd. GE. 100 Pd. 38 Tangase Potaffe Ba $ 100 Pb. 9 100 pd. Paandstager,100 eller6 nefe Bark, alle Slags, fra Danmark fra Norge betales Trælast afgifterne. 1 Beeg, Tønde eller 14 pd. Brændeved fra Omt, i Favn fra Norge betales Trælastafs gifterne. Bernsteen eller Rav1 pd. = 6 = 6 53% 498 5 100 Pd. 25 21

60 Duun D. Tarif f. Udførselstold. Dunn af Ederfugle, 1 Pd. af andre Fugle = 1 Skpd. Edike, Eideredike Sledite Enebær = 749. 1811. til fr. Steder. til Hertnad. 23 Jul. Rd. St. Rd. St. 3 3 22 5 81 3 1 Id. = 1 Id. 15 5 i Ed. Faar, tam, Bebe, But, wird, 1 Stk. Kid, levende Sarventer, ngejar, Bay, Waid eller Hvede : 1 Skpd. = Fisk, levende og ferske, hum: Fier til Dyner 1 Skyd. 2 mer undtagen Hummer 100 Stfr. Sist, tør og røget, alle Stags, 12 12 434 41 55 36 frie frie Lar undtagen Klipfift Lax, reget Sist, faltet i Tønder, fyldte eller ufyldte = Sild " 1 Skyd. $ 1. Skød. = 1 Lpd. 53 11 = = 1 Id. 1 Ed. (= = $ 30 1 øvrige Sorter F 1 Id. Fife, som i høi Søe eller uden fiers i Skibe nedfaltes og udføres V 3 frie Fleft, røget 3 1 Skpd. 1- 12 faltet 1Skpd. = 92 = Sugle og andet Vildt 1 Pd. Glasstaar 100 Pb. Guld og Sølv, værd 100 Ndir. Haar af Mennester 1 Pd. 20 914 41 af Harer af Kaniner af Heste Svinebørster

1 Pd. 1 pd. 1 Lpd. 1 Pd. = = 18 = 21 13 frie 50 223 10 36F 173 20 af væg og andre Haar, 1 d. arpip 100 Pd. Heste, Hingster, Hopper, Val: Tatter og Fot = de pattende Fol Souning = 22 8 25 een 8 8 frie frie 200 Pd. 50 3 23 GCC 5 Horns 23 Jul. 5. Tarif f. Udførselstold. til fr. Steder. til Hertugd St. Rd. Sf. Rd. Hornqvæg, Brne, store eg smaae = 1 Stť. Koer, vier og Kalve, 1 Stk. Horn af Hjorte og Rensdyr, 4 2 64 64 100 d. 26 25 af Bukke, Drne &c. 100 Pd. $ 14 Hør og Hamp 1 Skpd. 1 50 1 302 Suder, see Stinb. Samle 1 Skpd. 3 47 5 18 Jern i Stanger 1 Skpd. 43 32 i Støbegobs 1 Skpd. = Ruejern 1 Skpd. 47-38 27 24 Jster, alle Slags $ 2 Id. $ 50 12 23 50 19 Kalt, brandt, 12st eller ab. Kalksteen og Kridtsteen, 1 Cubikfavn 1 Stok Biod, faltet, alle slags, samt Kallun og Tilberedninger af Kied, saasom Pølse, &c. 16epd. Riod, røget, alle Slags, samt.| røget Pølse $ 1 Lpd. Blapholt Robber og Messing, gammelt, 1 Skpd. Garkobber ligesom hidtil betales Tolden efter Frr. 26 Nov. 1723 og 4 Dec. 1795 af Bjergværts: Participan terne, nemlig ' 1 Ckpd. med Tillæg af 6 St. pr. Skippund for det stemplede Papir, ogfaa af det toldfrie Kobber, hvorimod Kobberet frit udgaaer. Rul af Træ fra Danmark, 1 d. fra Norge betales Trælastaf gifterne. Leer eller andre Jordarter, 1Td. Lumper eller Lærreds Klube = 33 6 3 75% 8 853 27% 4 74 4 74 4 til Papir Mise 1 2pd. = 5 5 10 $ 1 d. 45 2 18 Muur: og Tagstene, uglaffer te, MZUR 1000 Stfr. 183

· 1 d. 262 > 10 Ør Q. Tarif f. Udførselsteld. 181. til fr. Steder. til Hertugd. 23 Jal Nd. Cf. Rd. 1. = Østers, friske = = syltede, et lidet Fad eller palvetting Ost Opetunger = 1 Skpd. Pennefiere, raae og uberedte, 1 Td. $ 15 7 1 Id. 52 = 42 5 = 56 16 pd. $ 689 34 192 Svanefiere, 1 Pd. 1 pd. 12 125 = Crimp, uberebte eller meb ringe Beredning, af Bever, 1 Stf. af Bukke, Rensdyr, Hjorte, Elsdyr, Naa og Daadyr, 1 Skpd. Bukke, Elsdyr, Raa- og Daadyr 1 Skpd. Naar Hornene vedhænge Bukkeftindene, fradrages 16 Pd. for hvert Deger, eller for hvert 1ode Par, imod at af disse Horn igjen beregnes den for dem bestemte udførfels Told. · Af Genotter eller Kattesind, Gjeder Graaværk eller Egernskind, Grævlinge 24 6 10 77 1 Zimmer 87 a Skpd. 8 615 65 100 Str. 767 1 Stf. = 1 28 frie frie 73

  1. 1 Stf.

Hare og Kanin, 1 Zimmer klippede Hermeline, keer eller Restat, Ilder 100 Stfr. Kalve, Faar og Lam, de sidste fmaae og store, med og uden uld

1 Ep. Los, Lure eller Gaupe, 1 Stk. 15 75 $ 6 Maar = M 1 Stf. 10 Odder P 1 Stf. 163 = Ræve

røde 1 Stf. = 12 1 Stk. 8 = Sale eller Sæthunde, 1 Stk. 8 Ulve 23 Jul. Ulve S. Zarif f. Udførselstold. til fr. Steder. til Hertugd. Did. St. Rd. 372 = 38: et. $ 1 Stf. Bielfras eller Jerven, 1 Stk. Skind i Skruefade, store 3 Sander 8 Potter efter Korn: 1 Fad 11 49 8 32 Suder, uberedte af stort Qvæg tenders Maal F og heste, torre faltebe F 12pd. 280 1 Evd. = 15 = N 1 Stf. 50 = 1 4 25 = 87 = 50

12 = $ 6 af Biørne eller Biørnehud Smør, Tande eller 14 pd. Staver, Pioeftaver, eet 100 eller 120 Sift. Orhovedstaver, cet 100 eller 120 Ster Zondeftaver, eet 100 eller 120 Stir. dito halve, eet 100 eller 120 Str. Kolben er lige, enten de tils hørende Bundstykker medfølge eller ikke. Steen, Kampe og Graafteen, 1 Cubikfavn Marmor i Blokke, 1 Cubikfob andre Blokstene, alle Stags, faasom Sandstene, Fedtstene, Schiefer &c. = 1 Cubikfod 100 Stfr. Hvædstene eller Bryneftene, Steenmos til Farverie, 1 kpd. 8 = 4 3 Tin, uarbeidet eller gammelt, Tommer og Trælast fra Danmark Egetemmer Pianker og Barkholter af $ 1 Cubikfod Erg = Beg, Alm, Askes og andet Gavntømmer, heelt og iPlan 1 Cubikfod ter Svim, levende, 1 Stf. Zalg 1 Skpd. 2 77 Lys af Zalg 1 Skpd. 1 33 Tjære 1 Id. F 39% Tienden iberegnet. frie inden Norge. 11 91 20 20 15 15 $ 21 56 1 Pd. 331. 2 3 1 Cubikfod 7 9% fra fra Norge, Tarif f. Udførselsteld. I. af hverSkibs-)Tolden trælaflæst Tienden 5 den ved Fr. i Oct. 1802. 2 § paabudne afgift M Masterne, som hidtil, og efter den Toldfr. 1 Febr. 1797 vedføiede Extract af de ældre Anordninger derom. Forresten forboldes med Trælastens utskibning efter Fr. 22 Apr. 1795. Tøndebaand, 100 eller 6 Snese 753. 1811. til fr. Steder. til Bertugd. 23 Jul @t. Rd. St. Rn. 88 $ = 32 32 10 = 10 12 30 20 Tran 1 Id. 11, raa Kalkuld 1 Spd. 3 25 1 Skpd. 48 Bor, sult 1 £pb. 45 21 hvidt = = 1. Lpd. 23 = 16 De Varer, som ikke høre under de her til udførsels Cold anfatte, ere derfor frie. Lastepenge af Skibe efter Fr. 23 Jul. 1811. A. Sremmede. 2) Indenrigs mellem Kjøbenhavn og noget andet af de ban ste Toldsteder: a) privilegerte, for hver Laft: ved Indgaaende 6 St. = b) uprivilegerte: ved Indgaaende ved Udgaaende ved udgaaende 2) Mellemrige: $ = 10 10 a) imellem Danmark og Hertugdommene: 1) privilegerte, for hver læft: ved Indgaaende, 2) uprivilegerte: ved Inbgaaende bed Udgaaende ved udgaaende = I

= St. 6 = 10 10 b) imellem Danmark og Norge, samt Norge og Hertugs dommene: 1) privilegerte, af hver tæst: ved Indgaaende ved Udgaaende ved Udgaaende 3 8 St. 8 = 3 = 12 = 3

12 > a) uprivilegerte ved Judgaaende B. Frem 23 Jul. 23 Jul. Lastepenge. B. Fremmede og Indenlandske. 1) Udenrigs fra eller til fremmed Sted paa denne Side Cas po finis terræ: a) indenlandske eller privilegerte, af hver Last: ved Inds gaaende

ved udgaaende 18 St. 18 = b) uprivilegerte, af hver Last: ved Indgaaende 25 ved Udgaaende 25 $ $ 2) Udenrigs, paa hiin Side Capo finis terræ, samt til og fra de danske Der og Grundstrækninger udenfor Europa, af alle Skibe uden Forstjet, indenlandske og fremmedeved Indgaaende hver Læst ved Udgaaende hver Læft C. Indenlandske, 40 St. 40 = som feile paa hiin Side Capo finis terræ og efter Fr. 21, Aug. 1747 09 Pl. 21 Jan. 1782 ftal med algierske Soes passe være forsynte, betale end videre for hver Maaned, de over eet Nar ere paa hiin Side bemeldte Cap, af hver Læst s 5 St. $ Fjorten Dage og derover ansees i dette Tilfælde som en heel Maaned. Tiden under 14 Dage tages ikke i Betragte ning. Fr., f. Dmk og Nge, hvorefter den almin delige Syrafgift i visse Tilfælde skal erlægges i Species.

Gen. Toldkammer. p. 192. Gr. Ligesom det under Dags Dato er befalet, at Toldafgifterne herefter skal erlægges i Species, saa skal ogsaa Syrafgiften betales paa samme Maade; thi be fales følgende: Uf alle fremmede Fartøier og indenlandske, som fare fra eller til fremmed Sted, skal den under 24 170v. 1802 og 2 Apr. 1810 paabudne Syrafgift, her efter i Danmark og Norge erlægges i Species, saaledes, at der bliver at beregne 100 Species, hvor hidindtil beregnedes 125 Rdlr danse Courant. Istedenfor Spes cies skal det indtil videre være tilladt at erlægge denne Afs gift i dansk Courant til det Forhold imod Species, som Kongen nærmere ved Placat igiennem Gen. Toldkammes ret bestemmer. pl. Pl. om Cours af Cour. m. Toldspecies. Pl. at da Toldafgifterne og fyrafgiften ef- 23 Jul. ter Frr af Dags Dato skal under visse Bestemmelser er lægges i Species, og Kongen til Beqvemmelighed for Yderne tillige tillader, at de maae i et vist Forhold erlæg ges i dansk Courant istedenfor Species, saa seal dette forhold, fra nu og til Decembers Udgang 1811, være 600 Procent eller 6 Rdlr dans Courant for I Rdlr Species. (See Pl. 17 Dec. 1811). p. 188. Verf. betr. die Recognition f. die in d. H. Schles: 23 Jul. wig auszufertigenden Concessionen zur Hauscopulation. p. 455- Cancellie-Pat. ang. en Eremen for Gærtnere, og 25 Jul. om Lærebreves Udstædelse til disse, f. Slesvig og Solfteen, p. 184. Admiralitets- og Commiss. Coll. Pl, (Resol. 27 Jul. 25 Jul.) at samtlige Lodserier i Danmark og Torge -Kiøbenhavns, Helsingsers, Callundborgs, Gróns funds og Rallebodstrands Lodser undtagne-maae tilstaaes en forhøielse af 50 pro Cento i den hidtil reglementerede Lodsbetaling; dog saaledes, at denne Forhøielse ikkun bliver gieldende indtil videre, for, under forandrede Conjuncturer, efter Omstændighederne enten igien at nedsættes eller aldeles at vorde hævet. (See Pl., om Etmaals Penge, 9 Sept., og, om Khavns og Helsings vers Lods-Taxt, 7 Oct. 1811). p. 193. Taxt paa Orekiød f. Aug. 1811 (Resol. 25 Jul.), 29 Jul. udstædt af Khavns Magistrat. p. 521. Raadstue Pl. (Resol. 16 Jul., bekiendtg. Khavns 29 Jul. Magistrat v. Cancellie Br. 27 Jul.) at Kongen (saasom den Betaling, Bedemændene i Følge Pl. 24 Mai 1792 nyde for Brugen af Liigvognene, nu er utilstrække lig, da Priserne siden 1792 betydeligen ere stegne paa hvað der udfordres til Vedligeholdelsen af Liigvognene m. v., og be Pl. om Bet. f. Liigvogne. 29 Jul. de tillige herefter skal give mere i Hesteteie, end hidtit) har forundt dem i eet Aar følgende Tillæg i gesteleie: For et par Hefte til 20 Rdlrs eller den Fløiels Liigvogn For et par Heste til ro Ndirs Liigvognen 2 8 .3 Rdlr 2 4 ME 4 2 3 Aug. 5 Aug. 6 Aug. 6 Aug. 6 Aug. 9 Aug. 9 Aug. og for et par Heste til Moirs Vognen, som bortfører alle Frijords Liig for 4 Me, tillagt 2 Mk, som udgiør I Rdlr. p. 522. lig for 4 me, tillag Verf. betr. die confifcirte Colonial Waaren u. Tobacks: Blätter (f. Schleswig). p. 456. Schulordnung f. die Stadt Lütjenburg. p. 457. Cancellie Pl. (Resol. 22 Jul.) at Kongen har bemyndiget Landmilice Sessionerne til, at fris tage de Vognmandskarle, som paa Grund af den 15 § i Sr. 6 Lov. 1810 fan ansøges fritagne for Krigsties nesten naar disse ere over 35 Aars Ulder, og saafremt de annecterede Batailloners virkelig tienstgiørende Claffer ligefuldt tan completteres, uden at dertil behee ves at tages Huusmænd, som med egne Heste og Plov drive deres Jord, eller de, gamle Gaardmænd og gaards brugende Enker bevilgede, hielpende Sønner. p. 194. Verf. betr. die Pässe dänischer Unterthanen, welche ins französische Gebiet reisen (f. Holstein). p. 464. Bekanntmachung dasselbe betreffend (f. Schleswig). P 465. Cancellie Pl., f. Dmk og Nge, hvorved, efter Kgl. Befaling, bekiendtgiores: at det hanoverske, Hamborgste, bremiske og lubelske flag ikke længere ere gieldende, siden Hansestæderne ere indlemmede i det franske Rige. (See Pl. 13 Sept. 1811). p. 195. Pat. ang. den Fortrinsret, som under Concurs. behandlinger skal finde Sted i Henseende til de Ting, Der Pat. om Fortrinsret und. Concursbeh. der ere deponerede i en Ret; i Henseende til Fordrin 9 Aug. ger for leveret Sædekorn, og for de til Sadekorns Indkiøb forskudte Penge; samt for Smedde og Giul mager Arbeide; f. Slesvig og Holfteen. p. 195. Pat. ang. at Dommere, hvis Boe tages under 9 Aug. Concursbehandling, skal suspenderes, f. Slesvig og Holsteen. p. 198. Fr. ang. en Justitsfonds Indretning f. Hertugd. 9 Aug. Slesvig og Holsteen. (*). p. 201. Cancellie Pl. (Resol. 28 Jul.) at ligesom 10 Aug. Kongen ved Resol. 14 Jun., bekg. v. Pl. 21 Jun., 1811 har forhoiet Betalingen for Friskydsen eller de sans kaldte militaire Transportstydser til Lands til 48 St. pr. Miil for hver Hest, og til Vands til 24 St. pr. Miil for hver Mand, saaledes har Han end videre fastsat; som al mindelig Regel: at Transportskyösen over hele Torge skal i alle Tilfælde være af hvad Pengeskydsen er bestemt til. p. 203. Gen. Toldkammer Pl. (Rescr. til Gen. Toldk. 10 10 Aug. Aug.) at al søværts Udførsel af race Silke fra Danmark skal være forbuden, under Straf af Confiscation og en Mulet, lige stor med det Forbrudtes Værdie, som tilfalder Anholderen. I Mangel af Straffens Betaling forholdes efter Fr. 6 Dec. 1743. (See Fr. 23 Maj 1812. 3 §). P. 204. Berf. (f. Schleswig) daß die hannoversche, hams 10 Aug. burgische, bremische u. lübeckische Flagge nicht länger als gültig angesehen werden solle. p. 466. Fr. om skiærpede Forholdsregler i Hens 12 Aug. seende til Brændeviinsbrænden og Brændevins Om førsel i orge. Cancel, p. 205. Mærs (*) 3 Samt. af Frr. er, ved en Trykfeil, Titelenstil denne Fr. udeladt (cfr.). XV Deel. 566 Fr. om Brændeviinsbrænden c. i Nge. 1-7 §. .12 Aug. Nærmere bestemt vet Pt. 30 Oct. Gr. Ligesom Kongen med landsfaderlig Ombue har forget og fremdeles sørger for, at Undersaatterne i Norge fan forsynes med de Kornvarer, de behove; saa finder Han og nødvendigt, paa det at disse til Livets Ophold uundværlige Varer ei, udenfor deres egentlige Bestems melse, i Mængde fulle anvendes til det mindre fornob ne Brændeviins Tilvirkning, herved at befale følgende: 1.) Brændeviinsbrænden paa Landet i Norge er og bliver alle og enhver uden Undtagelse forbuden. Saa maae og ingen nye Brændeviinsbrænderier i Kiebstederne sammesteds herefter og indtil videre anlægges. 2.) De Brændeviinsbrænt erier, som førend Aaret 1807 i Norges Rigbsteder have været indrettede, og siden ere holdte i Drift, maae fremdeles vedblive og afbenyttes. Og forholdes dermed efter frr. 1 febr. 1797 og 25 Maj 1804, samt efter hvad i øvrigt derom er eller vorder anordnet. 3) I Henseende til de Brændes viinsværker sammesteds, som, efter Begyndelsen af Alaret 1807, ere anlagte eller paa nye fatte i Drift, overlas des det Vice-Statholderskabet, efter Omstændighederne at bestemme om og hvorvidt de kan tillades at vedblive, eller ikke. 4.) Hvor Brændeviinsbrænderierne nedlægges, ber samtlige dertil hørende Riedler og Redfaber strap af Stedets Øvrighed forsegles. Saavel over de i Gang blivende Værker, som og over dem, der nedlægges, have vedkommende Øvrigheder uopholdeligen til Vice Statholderskabet at indsende Fortegnelser. 6.) Det Forbud, som indeholdes i Sr. & Mart. 1757, mod Omförsel af Brændevin fra Boigd til Boigd eller fra Sted til andet, samt mod Udhøkring deraf paa Landet, vedbliver, og Overtrædelser deraf ansees med de i bemeldte Frs 2 § bestemte Straffe. 5.) 7.) Forseer nogen sig, efter denne Anordnings Kundgiørelse, ved Fr. om Brændevinsbrændene. i Nge. 7-8 §. ved ulovlig Brændeviinsbrænden i Kiebstederne eller 12 Aug. paa Landet, da bor han have Redskaberne og Varerne forbrudt, hvis Bærbie tilfalder Angiveren, eller, om ingen Angivelse er skect, da Stedets Fattig. Kasse, og derhos for første Gang begaact Overtrædelse idommes 4 Ugers Fængfel, eller og Arbeide paa ligesaa løng Tid i nærmeste Fors bedringshuus (eller Tugthuus, hvor hiint ikke haves); men betrædes han oftere i saadan Forbrydelse, da skal han hensættes i Fængsel fra 2 til 6 Maaneder, eller og til Urs beide paa ligesaa lang Tid i en af fornævnte Straffe Un=- stalter. 8.) Forsaavidt Brændeviin enten landværts til Norge indføres, eller fra Kiebfederne til Landet sams mesteds udføres, bor følgende Regler iagttages: A.) Naar Kornbrændeviin landverts indføres til Norge, da skal det ved Ankomsten strap anmeldes for den første Lehnsmand paa Grendsen, som derefter forsynet det med Følgeseddel til nærmeste Toldsted. I denne Følgeseddel bør anføres Fouflagernes Autal og Slags, samt anvises den Bei, disse skal force, med tilfoiet Advarsel mod unodvendigt Ophold paa Beien og mod at passere Afveie. Antræffes Brændevin uden saadan Følgeseddel, eller paa Afveie, eller indlagt nogersteds uden 276dvendighed, da bør det confiskeres, og den Skyldige derhos idømmes Boder af lige Størrelse med det Confiskeredes Værdie. Og paa det at Toldstederne saameget destobedre kan paafee Efterlevelsen heraf, haver Lehnemanden, faasnart mueligt, at give det Toldsted, hvortil Brændevinet er angivet, Underretning om den skeete Anmeldelse. B.) Maar Kornbroendeviin herefter udføres fra Riobsted til Landet, stat samme være forsynet med Toldpass seerseddel, hvilken ei mane udstedes for storie Avantis tet, end 20 Potter. I Passeerseddelen bør saavel Sels gerens, som Kiøberens og Førerens Navne være anførs te, og Stedet, hvortil Brændevinet er bestemt, opgives. 2002 Utte Fr. omBrændevinsbranden &c. iNge. 8-10 §. 14 Aug. 12 Aug. Untreffes Brændeviin nogetsteds paa Landet, og saadan Toldpasseerseddel ei medfølger eller strap forevises, da bliver dermed at forholde efter denne §s Litr. A. Ingen saadan Toldpasseerseddel paa Kornbrændevin gielder længere, end 8 uger fra Udstedelses Dagen. 9.) Paa det at denne Anordning kan desto visfere blive bekiendt og Almuen indskiærpet, skal sammes Indhold strap, sg siden een Gang hvert Aar, kundgiores fra Præs dikestolene paa Landet i Norge. 10.) Der som nogen, hvis Pligt det er at paafee Overholdelsen af hvad i denne Fr. er bestemt, undlader at efterkomme denne sin pligt, da skal han, som en modtvillig Overtræ der af Kgl. Mandater, ansees efter N. L. 1-1-5 og 6. Raadstue-Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 2 Aug.) at Kongen (i Anledning af, at Oldermændene for Tommer og Muurlaugene i Khavn have andraget, at den ved Pl. 31 Jul. 1754 fastsatte Betaling for Haandværksmestere, som besigtige og taxere faste Eiendomme, endog saaledes som den ved Pl. 4 Sept. 1809 er bleven for høiet, ikke staaer i Forhold til det Arbeide og den Tidss spilde, som er forbunden med slige Forretninger, og desaars sag have anholdt om en yderligere Forhøielse i Betalingen. herfor) har bevilget: at Betalingen for de Tømmer- og Muurmestere, som foretage Taxations forret ninger i Khavn over faste Eiendomme, maae forhøies til 4 Rdir for hver af de taperende Mestere, naar Tapas tionssummen er under 5000 Rdlr, og til 6 Rdlr for hver, naar den er 5000 Rdlr og derover; af hvilken Betaling den halve Deel fremdeles, som hidtil, skal tilfals de de vedkommende Laugskasser; dog skal denne Forhøiels se, som i øvrigt ikkun vedvarer indtil Freden, ikke vedkomme de Afhandlinger, der ere skeete eller herefter free angaaende Betaling for Synsforretninger over de 2111= Pl. om Bet. f. Tarationsforretn. under Magistratens Bestyrelse værende Legaters og 14 Aug. Skolers samt Overformynderiets Panter. p. 523. Cancellie-Pat. ang. Handel med Arsenik, f. Sles: 17 Aug. vig og Holsteen. p. 208. Zart (indtil videre) for Boidens Færgested 23 Aug. i Syen (Efter Kgl. Befaling udfærdiget af Gen. Postdis rectionen). p. 210. Taxt for Færgefarten imellem Fredericia 23 Aug. og Strib, indtil eet Nar efter Krigens Ophor (Efter Kgl. Befaling udfærdiget af Gen. Postdirectionen). p. 212. Admiralitets- og Commiss. Coll. Pl. (Resol. 29 Aug. 24 Jul.) ang. Straf for de Slippere, hvis Skibe, formedelst deres Forsommelse, tages af Sienten. p. 215 Gr. Da det igiennem Udmir. og Commiss. Collegium er blevet Kongen forestillet, hvorledes Skippere ofte, ved egen Forsømmelse og Skiodesløshed, ere Aarsag til, at de af dem forte Skibe blive tagne af Fienden, uagtet der ere trufne mange og gode Foranstaltninger til deres Sikkerhed, saa at det maae ansees baade billigt og hensigtsmæssigt, at for saadan Forsømmelse fastsættes en Straf, hvorved Skips perne kunde bevæges til at anvende al muelig Forsigtighed, har Kongen biefaldet følgende: 1.) Enhver Skipper, hvis Skib bliver taget af Fienden, formedelst Overhørighed mod de Kgl. Befalinger, eller i Almindelighed formedelst Mangel af Soemands stab og den efter Omstændighederne tilbørlige Cons duite, bør have sit Skipper Certificats, eller, om han er Sætteskipper, den ham hertil givne Tilladelse, forbrudt, samt overføres i Sve-Rollen som Matros. 2.) Naar et Skib er taget af Fienden, skal det derfor paa det nøieste undersøges, hvorvidt Skipperen er i Brøde eller ikke; samt om der findes Omstændigheder, som tale til hans Undskyldning eller Retfærdiggiørelse, endskiøndt hans Stib, Ddd 3 Pl. om Straf f. tagne Stibe. 2 §. 29 Aug. Stib, efter endog erfarne Soemænds Udsigende, mane anfees at være faldet i Fiendens Hænder, af Mangel paa god Conduite. 31 Aug, 2 Sept. 9 Sept. 10 Sept. Verf. (f. Schleswig) betr. die Attestate in Fällen, wo die Pension aus der Postkasse auf das Alter der Rinder beschränkt ist. p. 467. Taxt paa Ore: og Lantmetido f. Sept. 1811 (Resol. 31 Aug.), udslædt af Khavns Magistrat. p. 524. Admiralitets- og Commiss. Coll. Pl. (Resol. 6 Sept.) at samtlige Lotser i Danmark og 17orge seal, fra nu af og saalænge vigen varer, gives forhøielse itmaals. pengene, saaledes at naar de ligge over 24 Timer paa et Skib, skal dem gives 1 Rdlr for hvert Etmaal. (See Pt. Maj 1812). p. 216. 9 Anordn. for Færgelauget i Helsingver (Efter Kgl. Befal. udfærdiget af Gen. Postdirectionen). P. 217. Paa Generalpostdirectionens Forestilling har Kongen bifaldet nedenstaaende Anordning for Færgelauget i Hels fingert, ved hvilken alle aldre 23estemmelser under hvilketsomhelst Navn, dette Laug angaaende, saavelsom alle giældende Vedtægter skal anfees og være aldeles ophævede.

I Afo.) Om Færgelaugets pligter og Rettig heder. 1.) Helsingoers Færgelaug skal paa Ryseftrækningen fra Skotterup til Hammermollen, begge indbegrebne, være ene berettiget til med Baade og Færger at besørge for Betaling alle Befordringer til Banbs af Personer og Gods, faovet imellem Helsingøer og de i Sundet liggende Fartøier, som og fra Helsingøer til Helsingborg og Malmø, og den svenske kyst imellem disse 2 Steder, samt fra Helsingøer til Kiøbenhavn og den siellandske Kyst imellem disse 2 Steder. Det skal dog være Fiskere og andre udenfor Færgelauget til: labt Adn. f. Helsingeers Fergel. 1-4 §. ladt i Nødstilfælde at føre en Skibsfører paa et til Klas 10 Sept. rering ved Øresunds Toldkammer ankommen Skib, hvor i Sundet det end maatte ligge, i Land til Helsingøer; men i saa Fald skal det alligevel være dem formeent at befordre den ilandbragte Skibsfører tilbage til sit Etib. Det er derhos en Selvfølge, at enhver, Færgelaugets Rettighed úforkrænket, kan betiene sig af sit eget Sartoi til eget Brug, men saadanne Fartøiers Eier mane ingenlunde udleie eller udlaane dem til andre. Helsingoers Lodser ere og berettigede til at føre de ankommende Lodser i Land fra de forbiseilende Skibe, men de mane hverken føre an dre Personer eller Gods med sig. Det forbeholdes desuden Postvæsenet at indgaae Forening, med hvem det finder for got, enten i eller udenfor Lauget, om de Kgl. Posters Overførsel, og skal den eller de af Lauget, som paatage sig denne Befordring, ikke desformedelst lide nogen Afgang i den ham eller dem tilkommende Fortieneste i Lauget. 2.) Ethvert Færgefartel sal i det overste og yderste Biørne af Storseilet have Mærket FF i en sort malet Firkant af 1 Fods Størrelse, hvis Seilet er hvidt, og i en hvidmalet Firkant, hvis Seilet er rodt. Begge Si der af Sorstavnen paa ethvert Færgefartøi skal desuden forsynes med et fort malet Nr. paa hvid Grund. 3.) Den, der giør Indgreb i Færgelaugets Rettigheder, skal første Gang bode 8 Rdlr, anden Gang 16 Rdlr, tre die Gang 24 Rdlr, og saa fremdeles i samme Forhold, samt desuden enhver Gang gotgiere Færgelauget efter Tars ten den oppebaarne Fragt, der tilfalder den i 32 § ommeldte Færgernes Kasse. Kan den Skyldige ikke udrede Boderne, afsoner han dem efter Fr. 6 Dec. 1743. 4.) Det skal være svenske Undersaatter tilladt at afs hente Gods fra Helsingøer med svenske Baade, ligesom og svenske Reisende maae vende tilbage med svenske Baas de, saalænge bisse samme Rettigheder vorde i Sverrig til 2 dd 4. staas Adn. f. Helsingoers Færgel. 4-6 §. 10 Sept. staaede Helsingøers Færgemænd. 5.) Paa Laugets Tilsigelses: Contor ftal Færgefasteierne til al anden, end de toldclarerende Skibsføreres Befordring, bestilles, og Fragten og Tilfigelsespengene forud erlægges til Laugets Inspector eller hans Fuldmægtig; dog kan Betalingen for Godsets Transport til og fra Skibene, naar Godsets Mængde ei bestemt i Forveien kan opgives, og Befragtes ven er en vederheftig og bekiendt Mand, affordres Vedkommende af Inspectoren efter fuldendt Transport. Inspec tøren meddeler den eller de Færgemænd, der skal afgive Be fordringen, en trykt Tilsigelsesseddel, og Befragteren en Gienpart af denne, der tiener ham til Beviis for hans Ret at erholde Befordring. Naar Befordringen er besørget, skal den, der styrer Fartøiet, under Mulct af 2 Rdlr, forlange Befragterens Pantegning paa Tilsia gelsesseddelen, om han er tilfreds med Befordringen eller ikke, og naar han kommer tilbage, skal han under samme Mulet for hver Gang, det forsommes, tilbagelevere denne Seddel paa Tilsigelses-Contoret. 6.) De nærmest for Tuur staaende Færgemænd skal altid have 4 feilfærdige Færgebaade liggende i Havnen, og de til same mes Bemanding fornodne Folk være ved Haanden. Liges ledes skal 2de store færger stedse ligge rede til de Be. fordringer, der maatte forefaide. Naar en af fornævnte Færgebande er tagen i Brug, skal Inspectoren tilsige den nærmeste Færgemand til at indlægge sit Fartøi i Havnen i seilflar Stand, og den Færgemand, som ikke efter fandan Tilsigelse inden 1 Times Forløb efterkommer dette, bør bode 5 Rdlr. De 2de Færger sal efter Inspectorens Paas fordring inden 2 à 4 Timers Forløb efter Omstændighes derne indlægges i havnen i seilklar, Stand, og Vedkoms mende, som i denne Henseende maatte foraarfage Ophold, bede fra 5 til 10 Rdir. Den Færgemand, som bliver tilsagt til Befordring, og ikke er flar Time efter Til figela Adn. f. Helsingvers Færgel. 6-8 §. 181г. figelsen, tor for hver halve Time, den Reisende ophols 10 Sept. des over denne Tid, bøde en Mulet af 2 Roir; skulde derimod den, der har bestilt Befordringen, opholde Færgemanden mere end en halv Time over den Tid, til hvilken Fartøiet er bestilt, bor han erlægge til Færges manden, foruden den bestemte Fragt, 3 Mk for hver halve Times længere Ophold. Hvis Færgemanden modvillig vægrer sig ved at gaae ud, skal han, foruden at mifte sin Tuur i Omgangen, første Gang bode 5 Rbir, anden Gang 10 Rdlr, tredie Gang 15 Rdlr, og for fierde Gang, han forseer sig paa denne Maade, have sin Færge. ret forbrudt. Disse Bestemmelser om Straffe og Erstate ning for Ophold eller Bægring anvendes ikke, naar Sar.. vandet er af Inspecteren paa forestreven Maade erklæret ufeilbart. 7.) Naar et Fartøi afbestilles, tilba gebetales ikke Tilsigelsespengene, men alene erlagte Fragt; den øvrige Ophold med sit Fartøi. Dele af den Doel tilfalder Færgemanden, foruden Opholdspenge efter 6 §, hvis han har lidt noget 8.) Skibsføreres Be fordring i Land og ombord til deres Skibe skal betales efter Taxten, faafremt Skibet ligger fonden for Linien af Kronborg Fæstning over til Helsingborg, og paa den sondre Side norden for Linien fra Skotternp paa den siellandske Kyst tværs over til Glomslov Kirke i Skaane; paa det at denne Linie ikke skal forfeiles, er der opfat en svær Stage med et trekantet hvidmalet Bret, og gaaer sidstnævnte Linie fra dette Mærke til den nordligste Kant af det spöligfte Huus i Skotterup, paa hvilket Huus ligeledes er opfat en fortmalet Stage. Det samme gielder, naar Skibet ligger paa Grunden Disken eller vesten for samme. Ligger Skibet derimod norden eller sønden for den ved bemeldte Grændser bestemte Deel af Sundet eller often for Disken, skal Skibsføreren for deres Jlands sætning og Befordring til deres Skive betale Færgemans 2005 den Adn. f. Helsingsers Færgel. 8-11 §. 10 Sept, den det, som han med ham kan blive eens om, hvilket dog ei mae overstige det dobbelte af Taxten. 9.) Naar en Skipper bringes i Land, skal Færgemanden først ledsage ham op paa Drefunds Toldkammer for at klarere, og dernæst følge ham til Tilsigelses Contoret, hvor han er lægger Fragt for Tuur og Retuur, hvad enten han benyt ter den sidste eller ikke. Skipperen bestemmer da, paa hvilken Tid han igien vil gane ombord, og erholder en Qvittering, der tillige tiener ham til Beviis for, at Han har Net til paa den bestemte Tid at vorde befordret uden videre Betaling. Udebliver Skibsføreren 1 Ti me over den fastsatte Tid, betaler han 3 Me for hvert Qvarteer i Opholdspenge, og udebliver han i 2 Timet, har han tabt fin Ret til Retuur for den erlagte Betaling. Vil Skipperen i et faadant Tilfælde bestille anden Befor dring af Lauget for at komme ombord, betaler han for denne som enhver anden Reisende. Bliver derimod Skibsføreren opholdt over den Tid, han har bestemt til fin Tilbagereise, bør Vedkommende for hvert Qvarteers Op hold bøde en Mulet af 1 Rdlr. 10.) Den Skibsfører, som kommer i Land med sin egen Baad, seal ledsages til Øresunds Toldkammer af Inspectorens tilste deværende Opsynsmand. Ønsker en saadan Skibsfører at befordres ombord igien af Færgelauget, skal han erlægge paa Tilfigelses Contoret den i Taxten for Befor dring frem og tilbage bestemte fulde Fragt, hvorimod Fær gemanden skal være forpligtet for samme Betaling at burere Skibsførerens tomme Baad til dennes Skib, faafremt Veiret tillader det. 11.) Med de almindelige Færgejoller skal Færgemændene udføre og indføre Gods til eller fra Skibe paa Reden, hvor de end maatte ligge, men med de større fartpier fun, naar Skibet ligger indenfor Linien af Kronborg Fæstning over til Helsing. borg, og ei paa større end 7 til 8 Favne Bands Dybde, og Adn. f. Helsingeers Færgel. 11-13 §. J og sonder efter indenfor Linien fra den nordre Pynt of 10 Sept. Snekkesteen Ost- Sydost indtil 4 Favnes Dybde i Vestfanter af Disten. Ligger Fartøiet, hvortil eller hvorfra Gods skal befordres, udenfor den i 8§ fastsatte Grænds se, tillades det Færgemanden at indgaae Forening om Betalingen, der dog ei maae overstige det dobbelte af den fastfatte Taxt. 12.) Naar en Færgemand, hvis Fartsi er fragtet til Godses Befordring, har anmeldt for Webs kommende, at han er ankommen til Bestemmelsessteder, og der fra Toldvæsenet er anvist Loffeplads, bor der sørges for, at Loeningen faasnart mueligt begynder, hvilket i det seneste bør fee 2 Timer effer Ankomsten, og derefter uafbrudt fuldføres. Ankommer Fartøiet til Lossestedet ikkun to Timer eller fortere før Solens tedgang, feat Færgemanden være pligtig at beholde Godset i Fartøi. et, og være ansvarlig for det til næste Dags Morgen Kl. 7 om Sommeren og kl. 9 em Vinteren, efter hvilken Tib Lösningen uopholdeligen bør begynde. Opholdes Færgemanden længere, end saaledes er bestemt, skal der for hver Times Ophold gotgiores ham I Rdir. 13) Maar en Reisende til Helsingborg vil gaae tilbage med samme Baad, og han paa Tilsigelses Contoret har betalt baade for Tuur og Retuur, er Færgemanden, saa fremt Beir og Sogang tillader Banden at opholde sig, pligtig at vente paa dette Sted efter ham 1 6 Timer, og at fore ham tilbage; dog ber han afgane fra Helsingborg for Solens Nedgang ben samme Dag. Dersom den Reisende derimed opholder Færgemanden i Helsingborg, uden derefter at fare med ham tilbage, længere end 2 Timer, for hvilken Tid ingen Erstatning kan fordres, skal Færgemanden for mere end 5 til 6 Timers Ophold allige vet tillægges den hele erlagte Retuurfragt til Erstatning; for mere end 4 til 5 Timers, Dele; for mere end 3 til 4 Timers, den halve Deel; og for mere end 2 til 3 Timers Ope Adn. f. Helsingeees Færgel. 13-15 §. 10 Sept. Ophold, Deel af Netuurfragtens Beløb; det øvrige af denne Frast eller den hele Retuurfragt, hvis Opholdet funs har varet i 2 Timer, tilbagebetales den Reisende af Inspectoren. 14.) Naar et Skib i Lodstilfælde seger Hielp hos Færgelauget, enten for at faae opfisket et fluppet eller kappet Unker, eller i andre Maader, eller og fees at være i Nod, skal Inspectoren sørge for, at Hielp uopholdeligen udsendes af Lauget; Betalingen bestem mes i saa Fald enten ved mindelig Forening eller, i Mans gel deraf, efter de om Biergning og Biergelen gieldende almindelige Love og Anordninger. Til Brug i saadanne Biergnings- og andre Tilfælde bør Lauget saasnart mueligt anskaffe Gier, Touge, Slagpomper og deslige Red faber, og Udgifterne afholdes af Færgernes Kasse, hvorimod Færgelauget forbeholdes fortrinlig Ret til deslige Bierg ninger, naar Lauget vil overtage dem paa samme Vilkaar, som enhver anden. 15.) Saaofte Laugets Inspec tor anseer Farvandet useilbart enten formedelst Storm eller Jsgang, eller noget Laugsmedlem affordrer ham et saadant Skien, skal Inspectoren tage 2de af de ældste Færgemænd til sig, og dersom disse med ham stionne, at Farten af de nævnte Grunde er forbunden med stor Vans skelighed eller Fare, erklæres Farvandet useilbart ved at heise et med et rødmalet Kors i midten forsynet hvidt Flag fra Eibsbroen. Saalænge dette Flag vaier, gielder ingen Taxt, men det skal staae enhver frit for at accordere,, med hvem han vil og fan, enten i eller udenfor Lauget, om Befordring. De Foreninger, som saaledes sluttes, medens Flaget vaier, skal være gieldende, skiont Flaget nedtages, inden Befordringen begynder, med mine dre Færgemanden har forfinket Befragteren. Er et Far toi bestilt paa Contoret, men Reisen ikke beyndt, inden Flaget heises, er Færgemanden ikke pligtig at fare, for Staget nedtages. Befragteren kan i dette Tilfælde en tes Adn. f. Helsingøers Færgel. 15-19 §. en oppebie denne Tid, uden at erlægge Opholdspenge, effer 10 Sept. ordre den fulde betalte Fragt tilbage paa Tilfigelses: Conoret. Men gaaer en Færgemand ud, inden Flaget sættes il, og bliver nødt til at vende, skal den Reisende eller Befragteren dog ikke betale for en saadan Vendereise mere, end hvad allerede er erlagt. 16.) Tvende Gange ugentlig skal der afgaae en Børtjolle til gels singborg, med hvilken kan overføres saavel Neisende og beres Toi, som andet Gods og Varer, naar dette er abs drefferet til en Mand i Helsingborg, der kan modtage det; bog bor Reisende have Fortrinet til at befordres med dette Fartøi, ifald der anmeldes saamange Reisende og saames get Gods, at ikke alt kan følge med, ligesom der og omhyggeligen maae førges for, at de Reisende ikke uleiliges af saadant Gods. Bertfartøiet skal afgaae fra Helsings ser hver Onsdag og Loverd. Form. om Vinteren Kl. II og om Sommeren kl. 12, naar Farvandet er seilbart; men hindrer Veiret Børtjollens Afgang til den bestemte Tid, skal den seile, faasnart Beiret tillader det. 17.) For alle de Befordringer, der forlanges og besørges til den gl. saavel militaire som civile Tienestes Fremme, er Lauget af særdeles Kgl. Naade tilstaaet at maatte oppebære halv Betaling efter den almindelig gieldende Taxt. 19.) Færgemændene bør være ædruelige under deres Fors retninger. De bor vise hoflighed og Velanstændighed mod de Reisende og Befragterne. Naar den Færgemand eller Færgekarl, som vil gaae ud, er bestienket, skal det fors bydes ham at følge med, og han desforuden, hvis det er en Færgemand, bode første Gang 10 Rdlr, anden Gang 20 Rdlr, tredie Gang 30 Rdlr, og fremdeles i samme Forhold, men en Færgekarl kun den halve Mulct. Samme Straf er den Færgemand eller Færgekarl undergiven, som befindes under Reisen at være beskienket, eller viser Grovhed og Uanstændighed mod de Reisende eller Befrags terne Adn. f. Helsingsers Færgel. 19-24 §. 10 Sept. terne, foruden almindelige Beder efter Loven for verbale og reelle Injurier. Den Skade, som den Reisende eller Befragteren maatte lide ved Færgemandens eller hans Folks Forseelse eller Forsømmelse, sal Færgemanden derhos erstatte mod Regres til sine Folk, faafremt Brøden er deres. 20.) Ved de danske Toldsteder, som Færgefartøierne i Laugets Fart maatte anløbe, nyder Lau ger fuldkommen Frihed for alle Toldafgifter og Havnelas stepenge af samme, saavel ved Indgaaende som udgaaende. Jøvrigt skal færgemanden selv afholde alle de udgif ter og Afgifter, hans Fartsi vedkommende, som maatte forefalde paa Turen. 21.) Færgelauget skal paa alle Maader være Øresunds Toldkammer efter Forlan gende behielpelig i at eftersætte og anholde de Slibe, der vil snige fa igiennem Sundet, uden at clarere Tolden. 22.) Dersom enten en Færgemand eller nogen i Laugets Tieneste staaende skulde fordrifte sig til under hvilket som helst Paaskud at affordre eller afpresse Befragterne Penge udenfor det, som i denne Anordning bestemt er, skal han, foruden at tilbagebetale det Oppebaarne, første Gang bøde 5 Rdlr, anden Gang 10 Rdlr, die Gang 15 Rdlr, og fremdeles i samme Forhold. 23.) Færgemændene maae ifølge Restr. 21 Jun. 1765 og se nere udgangne Anordninger ikke, under en Mulet fra 10 til 50 Rblr, udføre nogen Reisende eller anden fra Landet, uden først at have ladet sig forevise vedkommende Øvrighedspas, som skal være paategnet af Helsingeers Politiekammer. I Henseende til Forbud mod Betleres og Losgiengeres Zidbringelse forholdes efter Anordningerne.

24.) Naar nogen Tvistighed maatte opstane imellem en Færgemand eller færgekarl og ent Reisende eller Befragter af et Færgefartøi, skal Færges laugets Inspector eller hans tilstedeværende Opsynsmand bestræbe sig for ved Forliig at afgiere Sagen; kan dette ikke Adn. f. Helsingsers Færgel. 24-28 §. ikke opnaaes, bor Sagen henvises til Politieretten, for vi 10 Sept. bere at behandles paa den Maade, som Lov og Anordnin ger bestemme. II.) Om Laugets Indretning, samt dets Medlemmers forhold til Langets Inspector og til hinan den indbyrdes. 25.) Færgelauget, som nu bestaaer af 80 Medlemmer, skal for Eftertiden nedsættes til et Antal af 60, der ansees tilstrækkeligt til at bestride Laugets Forretnius ger. Indtil denne Nedsættelse er iværksat, skal af hver 2de ledigblivende Laug ikkun det ene besættes, og det andet indgaae. 26.) Færgelaugets Medlemmers nærmeste Øvrighed,. faavidt dets Pligter og Nettigheder, som Færgemænd, angaaer, er den af Kongen beskikkede Inspector, som staaer under Generalpostdirectionens Overopsigt. Han maae ikke selv være Medlem af Lauget. 27.) Skulde en Færgemand tilsidesætte den Agtelse og Lydighed, sont han er Inspectoren skyldig, i hvad han i Tienesten maatte befale ham, straffes han første Gang med en Mulct af 10 Rblr, som anden Gang fordobbles, og befindes han tredie Gang i samme Brode, mister han sin Færgerettighed. Viser derimod nogen af Færgemændenes Folk sig under Færgelaugets Forretninger ulydig eller usømmelig imod Inspectoren eller sin Husbonde, straffes han første Gang enten med 5 Rdirs Bøder eller med 4 Dages Fængs fel paa Vand og Bred, anden Gang enten med ro Rdlr eller med Fængsel paa Vand og Brød i 7 Dage, og tredie Gang enten med 15 Rdlrs Bøder eller med Fængsel paa Band og Brod i 2 Gange 5 Dage, hvorhos den, som saaledes for tredie Gang gientagen Forseelse er straffet, til. lige udelukkes fra videre Tieneste eller Deeltagelse i Lauget. 28.) Blandt de hiemmeværende Færgemænd tilsiger Ins fpectoren daglig, efter Forening med disse, ade, der sont Opsynsmænd sal gaae ham tilhaande i hans Embeds Forvaltning; de sat, naar Inspectoren forlanger det, føre Op: 1871. Adn. f. Helsingeers Fargel. 28-43 §. 10 Sept. Opfpnet paa Broen, og i hans Fraværelse udføre hans Fore 31.) retninger, ligesom de og stal melde ham alt, hvad der Færgelauget vedkommende foregaaer paa Broen. Ethvert Mediem af Lauget skal holde en forsvarlig fær gejolle med Ekbeher, som i det mindste kan føre 6. Dr hoveder eller 3 Piber. 32.) Derimod sal Lauget faasnart mueligt anskaffe og vedligeholde 3 dygtige og fors svarlige store Færger eller saakaldte Mellemjoller, fem skal være alle Medlemmernes fælles Eiendom. 35.) Enhver Færgemand skal i Fredstider holde i det mindste en færgekarl og en halvbefaren eller Dreng i fast Tieneste, men i Krigstider kun en Færgekart. Der skal kun være een Skiftetid om Aaret for de i Laugsmedlem mernes Tieneste staaende Folk, nemlig 17ptaars Aften. Opsigelsen skat see fulde 12 Uger før denne Dag. 38.) Færgemændene skal være aldeles fri for al udskrivning til Kongens Tieneste, saalænge de ere Borgere og Færges mænd i Lauget. Den samme Udskrivningsfrihed tilstaaes og enhver Færgemand for en af hans fargekarle, og Færgemands Enke samt enhver gammel og svag Færgemand for 2de Færgekarte under følgende Betingelser: At ins gen Udskrivningsfrihed for nogen Færgekart finder Sted, med mindre han uafbrudt fra den sidste Faredag før Sessionen har været i en Færgemands eller Færgemands Enkes Tieneste; Og at denne Frihed ophører, saasnart Færgekarlen tager Tieneste udenfor Lauget, hvorfor en saadan, udskrivningsfri Færgekarls Udtrædelse af Tienes sten eller Antagelse i en anden Færgemands Tieneste bør meldes Inspectoren, som bør have noie Indseende med, at fornævnte Frihed ikke misbruges, og stedse bør give veda kommende Indrullerings Chef eller Soe og Lands Frigscommissar Underretning om den Forandring, der foregaaer med de udskrivningsfri Færgekarle. 43.) Færgemændene skal være indskrevne Borgere i Helsing: der, Adn. f. Helsingsers Færgel. 43-59 §. ser, men de maac ikke tage Borgerskab paa eller drive 10 Sept. nogen anden borgerlig læring, end Færgefarten. III.) Om de Laugets Inspector pacliggende særdeles Pligter og forretninger. 48.) Det skal i Almindelighed være Inspectorens pligt at vaage over, at de Bestemmelser, der i denne Anordning og i Færgelaugets Taxt ere eller herefter, i Hensyn til dette Færgelaug i Særdeleshed eller Færgevæsenet i Ulmindelighed, vorde fastsatte, blive overholdte og nøjagtigen efterkomne. Foruden de særdeles Pligter, det i det foregaas ende af denne Anordning ere paalagte ham, skal han ders hos bidrage alt, hvad der staaer i hans Magt, til at frems me færgelaugets Gavn og Vedligeholdelse, og drage tilborlig Omsorg for, at Reisende, Ssefarende og Sande Tende blive uopholdeligen befordrede og ikke foruret tede af kaugets Medlemmer eller de i disses Tieneste staaende Folk. 49.) Inspecteren skal i Nærheden af Broen holde et Tilsigelses: Contor, forsynet med et Stilt til alles Efterretning. Paa dette Contor bor hars eller hans Fuldmægtig tilligemed et Bud altid være tils stede fra Solens Opgang til dens Nedgang. Inspectoren skal sørge for, at der, naar Contoret er lukket, altid i hans sædvanlige Boepet kan erholdes Efterretning om, hvor han eller Fuldmægtigen er at træffe, paa det at Bestillinger til alle Tider fan modtages og besørges. 59.) Disse Bestemmelser saavelsom den under Dags Date udfærdigede Taxt for Færgelauget i Helsingser træde i Kraft fra den 1 Oct. 1811. For at denne Anordning kan komme til alle Vedkommendes Kundskab, der bestans big ade Exemplarer af samme ligge paa ethvert af Giestgiverstederne i Helsingøer, og besforuben zde Trema plarer paa Laugets Tilsigelses-Contor til Guhvers Afbes tiening. XV Deel, Gee Taxt 10 Sept. 13 Sept. 13 Sept. 13 Sept. Taxt f. Helsingeers Færgel. Taxt for Færgelauget i Helsingeer, indtil eet Uar efter Krigens Ophor. (Efter Kgl. Befal. udfærdiget af Gen. Postdirectionen). p. 238. Cancellie. Pl. at ligesom det ved Pl. 9 Aug. 1811 er fundgiort, at det hanoverske, hamborgske, bremiske og lybekske Flag ikke længere ere gieldende, saaledes bliver det, efter Kgl. Befaling, herved endvidere bekiendts giort, at det oldenborgfte, pappenborgske og knips hausener Flag ei heller ere gieldende, siden disse Sta ter ere indlemmede i det franske Rige, og altsaa ei kan føre andet, end Keiserlig fransk Flag. p. 245. Randstue Pl. (Cancellie Br. til Khavns Magistrat samt Over Øvrighederne i Dmk og Nge 7 Sept.) at Kons gen ved Resol. 19 Aug. 1811 bar bemyndiget det Kgl. Departement for de udenlandske Sager at bekiendtgiore det Würtembergske Ministerium: "At den med Samme under 21 Dec. 1804 fluttede Forening om Decimati onens giensidige Ophævelse mellem de Kgl. Danske og den Tid værende Churfyrstelige Würtembergske Stater Seal, fra den 15 Mart. 1809 at regne, anfees fra begge Sider aldeles ophævet." p. 525. Raadstue Pl. (Cancellie Br. til Khavns Magistrat 8 Sept.) at (ligesom det ved Riørsels: Taxt 6 Jan. 1810 er giort Oldermanden for det store Vognmandslaug tit Pligt, at forffaffe de Gadevogne til den bes gierte Tid, der hos ham Aftenen forub bestilles, forsaa vidt disse Vogne, efter det besatte 2ntal af Ruller i Vognmandslauget, maatte være at faae, under Mulet of 2 Rdlr for hver Vogn, som, paa Grund af forsømt Tilsis gelse, udebliver) saaledes har Cancelliet bestemt en lige Mulet af 2 Rdlr for den Vognmand, som ikke la der sin Vogn, efter rigtig Tilfigelse, mode; hvor hos tillige er fastfat, at Oldermanden skal betales 4 Skil. Pl. om Vognmænd i Khavn. Skil. i Tilsigelsespenge for hver Vogn, der, som fore 13 Sept. annævnt, hos ham bestilles. p. 526. Verf. (f. Schleswig) daß künftig keine Gastpre: 14 Sept. digten Statt finden sollen. p. 468. Verf. (f. Schleswig) daß die oldenburgische, pappen 14 Sept. burgische u. kniphaufener Flagge nicht länger als gültig angesehen werden solle. p 468. Cancellie-Pl. (Resol. 10 Sept.) at Tilfigel: 17 Sept. fes: og Drikkepengene for Transportstydsen til Lands i osge maae forhøies til 3 Sk., samt at der for Fremtiden i Tilsigelsespenge for Transport til Vands sammesteds maae betales a St. for hver Roerskarl, som tilsiges. p. 246. Gen. Toldkammer-Pl. (Rescr. til Gen. Toldk. 17 Sept. 16 Sept.) at de ved Fr. og Pl. 23 Jul. 1811 fastsatte Bestemmelser (i Henseende til den Cours af danse Courant mod Species, efter hvilken Toldafgifterne skal beregnes) sal, forsaavidt angaaer de Afgifter, som af Credit: Splagshavere skal tilsvares, være forandrede derhen, at naar Toldrettighederne herefter skal erlægges af Varer paa Creditoplag, da blive samme at beregne i dansk Courant efter den af Speciesbanken seenest noterede Cours med Rabat af 25 pro Cent. (See Pl. 17 Dec. 3811 og 11 Mart. 1812). P. 247. Cancellie-Pl. (Resol. 10 Sept.) at den Gots 17 Sept. giørelse, som ved Fr. 20 Aug. 1784. II Afb. 9 § er tilstaaet Lehnsmændene, for selv at besørge deres Befordring under een Miils Længte til Lands og en halv Miils Længde til Vands, mane, fra nu af og indtil eet Aar efter Freden, forhoies 1 Gang me re, end hvad som i bemeldte Fr. er fastsat. p. 248. Anordn. og Taxt for Færgelauget imel: 20 Sept. lem Sæby og Læspe (Efter Kgl. Befat. udfærdiget af Gen. Postdirectionen). p. 248. Cans Pl. om forb. Varer p. Markeder. 20 Sept. 23 Sept. 24 Sept. 25 Sept. 26 Sept. Cancellie-Pl. (Resol. 17 Sept.) at der paa intet offentligt Marked mane, under Confiscations Straf, falholdes nogen Varesort, som ved Fr. 14 Oct. 1808 er forbudt at indføres i de Kgl. Riger og Lande; og det uden Hensyn til, om Indclareringen af faas danne Varer, førend bemeldte Fr. udkom, maatte kunne bevises, eller ikke. (cfr. Fr. 23 Maj 1812). p. 251. Reglem.f.d.bürgerliche Artilleriecorps in Rendsburg. p. 469. Cancellie-Pl., f. Dmk og Nge, (Resol. 13 Sept.) at ethvert dans Skib, som af Sienden er ta get, men ikke fort til nogen engelse eller anden saadan Havn, som for Tiden er i Fiendens Bold, og altsaa ikke, ved en storbrittannisk Admiralitetsrets: Dom, der er condemneret, men blot underhaanden solgt til nogen fremmed Magts Underseatter, fat, naar et saadant Stib maatte indløbe i en dansk Havn, saavel under Kris gen som efter Freden, tilbageleveres den danske Eier, og, naar det under Krigen anholdes i Soen af danz fe Krydsere, behandles soni Reprise. p. 251. Raadstue-Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 17 Sept.) at Renovationsskatten, saaledes som den ved Rescr. 22 Mart. 1805, 15 Jan. og 13 Dec. 1808 er paabus den, og ved Pl. 19 Dec. 1808 er bekiendtgiort, mane fremdeles vedblive indtil Udgang Sept. 1812. p. 526. Fr., indeholdende yderligere Bestemmelser til at sætte Grændser for Agiotagen. Cancell. p. 252. Gr. Ved ufravendt Opmærksomhed paa den Frem gangsmaade og de Midler, som til Forringelse af de danske Banksedlers Værdie benyttes; for det meste af saadanne Personer, der enten misledes af utidig Engstlighed eller drives of lostværdig Egenfordeel; har Kongen overbeviist Sig om Nødvendigheden af yderligere Bestemmelser til at Fr. om Agiotage. 1:4 §.

  • t fette Grændser for Agiotagens fordærvelige Følger; 26 Sept.

thi befales følgende: 1.) Ligesom det ved Fr. 25 Maj 1804, om det ftemplede Papirs Brug, er i Almindelighed forbudet at udstæde eller modtage paa ustemplet Papir noget Document, som lyder paa Penge eller Penges Værd, saaledes skal det og i Særdeleshed være enhver i Kongens Riger og Lande aldeles forbudet at udstede eller modtage paa ustemplet Papir det Slags Gieldsbeviser, som, under Navn af Anfordringssedler, i den senere Tid er ført i Brug imela lem Handlende og Andre. 2.) Anfordringssedler, eller Gieldsbeviser, hvorved Debitor forpligter sig til paa Creditors Anfordring at betale en spidig værende Sum, ere herefter alene tilladelige under Jagttagelse af følgende Bestemmelser: a.) De skrives paa stemplet Pas pir af eden Kleffe efter Sr. 25 Maj 1804. 3 §. b.) De skal strap ved Udstædelsen dateres, og gielbe ikkuns 4 Maaneder fra Udstædelsens Datum. c.) De skal ly de paa 2Tavn og ikke paa Thændehaver. d.) De maae ei endosseres eller transporteres uden paa særskilt stemplet papir, og maae saadan Transport ei hel ler lyde paa Jhandehaver. 3.) Anviisninger eller Assignationer maae herefter, som hidtil, ifølge Fr. 25 Maj 1804. 8 §, frives paa ustemplet Papir, dog aiene under følgende Indskrænkninger: a.) denbyes Anvisninger eller Assignationer, hvilke for Fremtiden saalidet som indenbyes maae forsynes med Accept, skal Iyde paa at betales strap paa Sigt eller a vista, b.) Anviisninger eller Assignationer paa Udstæderens Han delsfirma eller paa dennes Associé ere ulovlige. Verler Indente paa dansk Courant, som herefter træks Pes paa Kiøbenhavn, enten fra fremmed Sted eller fra noget Sted i Hertugdommene sydligere end hadersleb og Tøndern, eller og fra noget andet inden: landsk Eee 3 4.). Fr. om Agiotage. 4-10 §. 26 Sept. landsk Sted for fremmed Regning, maae alene uds stades a vista eller til at betales ftuar paa Sigt. 5.) Overtrædelser af de forestaaende Forskrifter (2, 3, 4 FS) straffes med Confiscation af den ulovlige Anfordringss feddels, Anvisnings, Assignations eller Verels paalydende Sum, og enhver Deeltager i saadan Obertrædelse straffes desuden med Mulct af 10 Procent, i Analogie med Sr. 6 27ov, 1810. 6.) Jngen i Kongens Riger mane under Confiscationsstraf pantsætte eller til haandfaaet Pant modtage Guld og Sølv i Batrer, Species eller Speciessedler, Mynter, være sig indenlandske eller fremmede, fremmede Banksedler eller Verler, der lyde paa anden Pengefort end dansk Courant. 7.) Panter af ovennævnte Beskaffenhed, som førend denne Ans ordning maatte være fatte og modtagne, og ikke inden 14 Dage fra sammes Bekiendtgiørelse af indfries, stal enten af Panthaveren er Pantsætteren uppboldeligen anmeldes til Førstnævntes Øvrighed, hvilken det da skal vaaligge, at foranstalte Pantet efter lovlig Omgang ved Auction bortsolgt. Forsommes den heri befalede Anmeldelse til vrigheden, da indtræder Confiscationsstraffen. 8.) Derler, lydende paa anden pengefort end dansk Cour rant, maae ikke af nogen i Kongens Riger disconteres i danse Courant, under Confiscationsstraf. Forpligtelser, hvorved contraheres om at levere og modtage Hamborger Banco, grov Corrant, Species eller Speciessedler, fremmede Penge, være sig Con tant eller i Verler, eller Guld og Solv i Barrer, maae af ingen i Kongens Riger indganes eller afsluttes paa anden Maade, end at det Omcontraherede skal leveres og modtages strap eller i det seneste inden 3 Dage; i andet Fald have begge de Contraherende forbrudt til Cons fiscation bet gienfidigen Omcontraheredes fulde Beløb. 10.) forpligtelser stridende mod ovenanførte Bestem 9.) mel Fr. om Agiotage. 10-13 §. melse, som maatte være indgaaede førend denne An, 26 Sept. ordning og sem Contrahenterne ikke kan forenes om at hæve, skal visse være pligtige inden 14 Dage fra Bekiendts giørelsen heraf at anmelde for Øvrigheden, hvilken bet paaligger, med Paategning om den i rette Tid skeete Uns meldelse at forsyne Contracten, samt dernæst at indsende rigtig Gienpart af samme til det danske Cancellie, som der over har at indhente Kongens nærmere Bestemmelse. Forsommes den heri befalede Anmeldelse til Øvrigheden, da blive de fyldige Contrahentere at straffe i Overeensstemmel se med 9 §. i Transactioner stridende med denne Anordning, blive fors uden Mulet af 10 Procent af Transactionens Beløb at straffe med deres Bestillings Fortabelse. 12.) Skife teforvaltere og Skiftecommissavier, som ved Behand lingen af Stervboer og Opbudsboer maatte komme til Kundskab om Transactioner stridende med denne Anordning, paaligger det ufortovet derom at giøre behørig Anmeldelse. I forsømmelses Tilfælde blive de at drage til Ansvar for det Beløb, der ved Confiscation vilde have været Kongens Kasse hiemfalben, samt desuden at ansee med Mulet af 100 Rdlr til 1000 Rdlr efter Sagens Beskaffenhed. 13.) I Alle de Tilfælde, hvor nogen Overtræbelse af denne Anordning ved Angiver opdages, nyder denne Halvdelen af den Kongens Kasse hiemfaldende Confiscationssum.

11.) Mæglere, som maatte deeltage Verf. weg. monatlicher Aufführung der neu hinzu 26 Sept. kommenden dienstpflichtigen Mannschaft der Küstenmilis in den Kirchspiels-Listen (f. Schleswig). p. 481. Cancellie Pl. (Resol. 21 Sept.) at det maac 27 Sept. være Giørtlere og andre, som til deres Haandtering bruge Gloder paa en Jernplade, tilladt at maatte, uanseet det almindelige Forbud i Brand-Fr. 1 Lov. 1805. 5 §, benytte disse Jernplader i Gaarde under aaben Eee 4 Bim Pl. om Gløders Brug. 27 Sept. Himmel paa et frit Sted i behørig Afstand fra Bindingss 27 Sept. 28 Sept. 28 Sept. I Oct. 2 Oct. værks Bygninger, Skure, Plankeværk eller andre Indret ninger af Bræber; dog at der pad Kanten af saadan Pla de anbringes en Jernramme af 3 à 4 Commers Hoide, samt at Pladen seto hviler paa en Jernfod. p. 256. Cancellie Pl. at Kongen (for at forebygge den Unddragelse fra Kystmilice Tienesten, som foranlediges derved, at det tit Kystmilicen henhørende Mandskab, som ankommer i et Segn, ikke af sig selv indfinder sig for, i Overeensstemmelse med Fr. 26 Febr. 1808, at anføres i Sognelifterne, og ikke ofte nok indkaldes for at antegnes) Har befalet: at Sognepræsterne maanedlig fat ind- Falde det til Segnet nye ankomne til Ryfimilice-Tieneften pligtige Mandskab, og derefter ved hver Mcas nede udgang til Amtmanden og vedkommende militair re foresatte for Ryftmilicen indsende Liste over den Tilgang, som Segnet i Maanedens Lob amatte have haft. p. 257. Gen. Toldkammer-Pl. (Resol. 27 Sept.) at pt. 8 febr. 1811 skal indtil videre være gieldende. p. 258. Taxt paa Ope: og Lammekiso f. Oct. 1811 (Reset. 27 Sept.), ubstædt af Khavns Magistrat. p. 527. Verf.daß die in denkirchen-Inventarien bestimm ten aturalien von den zur Leistung derselben Pflichti gen in natura zu leisten sind (f. Schleswig). p. 482. Raadstue Pt. (Rescr. til Gen. Toldkammeret 19 Sept., bekiendtg. Khanns Magistrat og Told: Juspecteurerne i Khavn (*) ved Gen. Koldt. Br. 28 Sept.) om Udskibning

(*) Til de øvrige Tottsteder i Dmk er ligeledes afgaast et Circulaire af 28 Sept. 1811, hvis 1, 2, og 3 § er af samme Judbold, som ovenanførte placats 15 §. (See, i Henf. til 1 §, det ved Pt. 24 Dec. 1811 anforte Circul. 21 Dec. 181+). Dets 4 § anordner: 2t, naar ub Pl. om Kornvarrs Udfors. 1-2 §. I ning og udførsel af Kornvarer fra Khavn (*). p. 2 Oct. 528. Kongen har, i Henseende til Udslibning og udførsel af Kernvarer fra Khavn, fastsat følgende Bestemmelser: 1.) "Forinden Kornvarerne maae udklareres foeværts for privat Regning, sal Affiberen i Toldkassen deponere en udskibningsafgift of 3 Rdlr D. E. pr. Tonbe. (Sep 1. 24 Dec. 1811). 2.) Handlende, som af Toldopsynet ers fiendes vederhaftige, kan imod Verel-Obligation paa 3 Maaneder, som maae udfærdiges paa ustemplet Popic, fritages for at deponere content, og naar den, for hvis Regning Ubffibningen skeer, ikke boer paa eller i nærhe den af udslibningsstedet, skal det være ham tilladt, at for. anstatte Udslibningsafgiftens Belob deponeret i den ham nærmest værende Toldkasse, fra hvilken han da erhelder Depos neringsbeviis, som til Udibningsstedets Toldepsyn afgives, og af samme bliver at antage som Valuta for det depones res Udibning af Kornvarer skeer fra Tolddiftrictet til Steder udenfor Sielland, Lolland, Falfter og Moen, stat, foruden den deponerede udibnings Afgift, end vis dere erlægges contant en færskilt Afgift af Rdir dansk Courant pr. Tønde, hvilken færskilte Afgift firar og uden undtagelse i noget Tilfælde forbliver den Kgl. Kasse til Indtægt. (*) Bed Rescr. til Gen. Sofdkammeret. 15 Febr., bekg. ved Circulaire til Toldstederne i Stelland, Lolland, Falster og Moen 18 Febr. 1812, har Kongen, paa Grund af Omstændighederne, fundet det nødvendigt, at al udseibs ning af Kornvarer fra Sielland, Lolland, Falster og Moen, saavel til indenrigste, som mellemrigfte og frems mede Steder, indtil videre standfes; hvorfore han, med. Henhold til Rescr. 19 Sept. 1814, vil have Gen. Tolds kammeret paalagt, fra nu af og indtil nærmere Befaling, itte at medtele nogen nye eller fornye negen aldre Til ladelse til udslibning af Kornvarer af private fra oven. nævnte Der, atene med undtagelse af saadanne ubitibs ninger, som af Rentekammeret, Commissionen for Nor ges Fersyning eller Militair. Etaterne maatte fortanges. Bed Rescr. 14 Mart 1812 er Kornudforfeten fra Sam søe ligeledes forbudet. See 5 Pl. om Kornvarers Udførs. 2-5 §. 2 Oct. rede Beløb. 4 Oct. 3. Naar Kornvarer, for hvilke der efter fos regaaende er deponeret Udslibningsafgift, inden 4 Maas neder fra Udskibningen beviisligen indføres og udlos fes enten i Norge eller nogen Havn i Danmark, da ers holder Afsliberen det deponerebe Beløb af 3 Rdlr pr. Tons de tilbageleveret og ertraderet tilligemed de paalobne Renter, for faavidt Deponeringen er fleet ved Berel Obligation, man er Udlosningen steet i en pavn i de Kgl. Hertugdøm mer, da tilbagegives ikkun Deel af det deponerede Bes løb, og den øvrige Deel forbliver Kongens Kasse til Indtægt. Kan Udlesningen paa indenrigs Sted ikke, som foranført, beviisliggiores inden 4 Maaneder, da er den hele deponerede Udslibningsafgift forfalden til Kongens Kasse. 4.) For de Kornvarer, som indføres til Torge, tilstaaes end videre Indførsels Præmien i Følge Pl. 8 Febr. 1811, som saaledes, indtil Kongen anderledes derom befaler, skal vedblive at udbetales. Naar Kornvarer udfibes fra Khavn, stal, foruden den des ponerede Udslibningsafgift, end videre erlægges contant en særskilt Afgift af 1 Rdlr D. E. pr. Tønde, hvilken særskilte Afgift strax og uden Undtagelse i noget Tilfælde forbliver Kongens Kasse til Indtægt. 5.) Cancellie-Pl., f. Khavn, (Resol. I Oct.) aug. hvorvidt Trælast og Tiare maae henlægges paa aabne Pladse indenfor Khavns Volde. p. 259. 1.) De til Tommerhandel berettigede maae, faas lange Krigen varer, oplægge al Slags Tommerlast til Forhandling paa de indenfor Khavns Bolde værende Skibsværfter og Handelspladse i 6 Uger fra udless ningens Datum af, under Vilkaar, at alt opstables i 3 til 5 Alens side, og saaledes som ved Brand-Fr. 1 27ov. 1805. 23 § for Brændeveed er fastsat; og stal Vedtommende efter forbemeldte 6 Ugers Forløb holde sig pl. 17 Oct. 1804. 4 § efterrettelig (Noiere bestemt v. Pl. Pl. om hvor Trælast c. maae henlæg. 1:2 §. Pl. 4 Apr. 1812). der aaben Himmel paa saadanne Værfter og Handelss pladse, som ligge afsondrede fra Stadens Bygninger; dog saaledes, at Tenderne henlægges lige ad Jorden, nærmest Soen, og uden at opftables paa hinanden. 2.) Tiere maae henlægges un: 4 Oct, R. Kammer Pl. (Resol. 1 Oct.) at af alt farvel pris 4 Oct. vilegeret, som uprivilegeret, Uger og Engs samt Skov- og Molleskylds Hartkorn i Danmark (samtlige Sognefogders og Bornholms Lands Hartkorn undtaget) bliver, til Gorgiørelse for de Riørfeler, som samme steds i Aaret 1809 ere requirerede til militair Tieneste, i Overeensstemmelse med frr. 22 Sept. 1808 og 30 Apr. 1809, med October Qvartals Skatter 1811 at udrede 88 Skil. pr. Tende Ager og Eng, og 44 Skil. pr. Tønde Skov og Møllefkyld. Og kan derefter Vedkommende, som have præsteret bemeldte Kierseler, vente sig den dem. for samme tilkommende Gotgiørelse udbetalt i Følge den Foranstaltning, som fra R. Kammeret i faa Henseende stal blive foiet., p. 260. R. Kammer Pl. (Resol. 18 Sept.) at af alt saavel privilegeret, som uprivilegeret, Ager og Engs samt Skov- og Melleskylds Hartkorn i Danmark, Bornholm und tagen, fal, til Erstatning for de af den Kgl. Kasse til Udgangen af Apr. 1811 forstubsviis udbetalte, med Rysta milicens Indretning samme steds forbundne, Udgifter, meb October Cvartals Slatter 1811 udredes 8 Skil. pr. Tende Ager og Eng, og 4 Skil. pr. Tende Skov: og Molleskyld. p. 261. 4 Oct. Gen. Toldkammer Pl. (Resol. 5 Oct.) at Kongen 5 Det. vil have glatte Silketpier uden Indskrænkning i Henseende til Farven undtagne fra Indførselsforbuddet i Fr. 14 Oct. 1808 (See Fr. 23 Maj 1812.1§ No. 4. a). p. 262. Cancellie Pat., indeh. Bestemmelse af det Mandskabs Alder, som ved Landmilitair Sessionerne for 1812 7 Oct. Pat. om d. udt. Mandskabs Alder. 7 Oct. 7 Oct. 13 Oct. 14 Oct. 14 Oct. 14 Oct. 18 Oct, 1812 skal udtages til Linie-Tropperne, f. Slesvig og Holsteen. p. 262. Admiralitets- og Commiss. Coll. Pl. (Resol. 6 Oct.) at saalænge Brigen varer, mane Taxterne for Rigbenhavns og heffingoers Lotser, saavelsom og ben i Følge Pl. 17 maj 1810 anordnede Afgift til Khavns Lotser af de Skibe, som udgaae fra Khavn, uden Lots, forhøies til det Dobbelte i alle Dele; samt at, der til Khavns Lots: Bogholder Contoir seal, for Lots Sedlers Udstædelse og Expedition paa Lots.Contoiret, erlægges Betaling efter hvad, i lige Tilfælde, et anordnet ved Helfingeers Lotferie. p. 263. Bekanntmachung betr, die Reisenden nach Rußland. P. 483. Fr. om en extraord. Born: oy Fourage:Leverance af alt Ager og Engs Hartkorn i Dmk (Degneboligers und tagen), for Betaling, til Kgl. Tieneste. p. 264. Pl. ang. Udskrivningen af Magasinkorn, de og Halm i Slesvig og Holsteen f. 1812, tilligemed Vestemmelse af priserne, hvormed de Magasinkorn- og Fourages Avantiteter fra 1811, som in natura ei ere requirerede, Skal betales. p. 269. Fr., f. Slesvig og Holsteen, ang. en overordentlig Leverance af Rug, Havre, Høe og Salm. p. 270. Fr. ang. de Vilkaar, under hvilke Kiebfredsjorder i Dmk og Nge kan afhændes. Cancel. p. 272. Gr. Kongen har fundet for got, at hæve de Indskrænks ninger ved Kiobstedsjorders Salg, som hidtil havde Sted, og derimod, om disse Jorders fri Afhændelse til fordeelagtigere Brug, at bestemme følgende: 1.) Hvor Rigbfcedens Jorder, ere udskiftede til Grundene, eller Byggepladsene, i fanime, al det være Enhver, som nogen saadan Lod tilhører, uformeent at afhænde denne særskilt fra Grunden, til hvilken den var henS Fr. om Kiebsted Jord. Afhænd. 1-7 §. henlagt, under de Vilkaar, som i denne Anordning fores 18 Oct. fcives. 2.) Rigberen af en saadan, fra nogen Kiebstedsgrund afhændet, Jord skal være berettiget til at bebygge samme, at boesætte sig derpaa, eg der at drive borgerlig Næring som Haandværker; derimod mane han ingenlunde der bruge Handel, ei heller brænde Brændeviin enten til eget Forbrug eller til Salg, samt ikke brygge Gl uden til sit Huses Fornødenhed. 3.) Det staaer saavel udenbyes som indenbyes Mand frit for, at iobe flige Jorder. Dog bør Enhver, som ders paa erhverver Eiendom, lige med andre Byens Indvaas nere deeltage i alle de reelle og personelle Tynger, som disse paalægges, forsaavidt han ikke ved Privilegier maatte være befriet for de sidste. 4.) Ten første Riober af saadan Jord, der sælges adskilt fra den Grund, hvortil den var udskiftet og henlagt, skal til Rigbftedens Rams nerkasse, af hver Tønde Land geometris Maal, erlægge en aarlig Afgift af 2 Skiepper Byg, som betales i Pen ge, beregnet efter hvert Wars Capitels-Taxt. 5.) Ved hver Forandring af Eier forhoies denne aarlige Afgift med 2 Skiepper Byg, indtil den har naaet een Tende Byg pr. Tende Land; hvorefter ingen yderligere Forhøielse i samme bør finde Sted. 6.) Ligeledes skal ved hver Sorandring af Eier erlægges en Recogs. nition af 1 Rdlr pr. Tønde Land, til Byens Kamners faffe. Saa bør og ved Salg af flige Jorder, ligesom ved Salg af andre faste Eiendomme, evlægges til Kongens Kasse hvad nu er eller herefter vorder paabudet. 7.) I Henseende til de Kiøbstedsjorder, hvilke nu ei ere udstiftede til Grundene, men derimod overdragne en eller ans den Indvaaner, med den Forpligtelse, at de ei kan afhentes til Andre, end Byens Borgere eller Indvaanere, vil Kongen tillade: at,slige Jorder herefter, ikke mindre end de forhen omhandlede, mane sælges til udenbyss Mand, til at Fr. om Kiebsted Jord. Afhænd. 7:9 §. 18 Oct. at bebygges og beboes, under ovennævnte Betingelser. Og stal, ved Salg af saadan Jord, saavel den aarlige Afgift, som Recognitionen ved Forandring af Eier, ikkun fættes til det halve, imod hvad der, paa Grund af forestaas ende, bor svares til Kemnerkaffen af de Jorder, der nu hæfte til Grundene. 8.) Med lige Frihed, samt mod saaban Afgift og Recognition, som i 7 § er bestemt, fan og de til Riebstedgrunde henlagte Jorder, hveraf der allerede svares farffilt aaclig Afgift til Kirker, Skoler og andre offentlige Stiftelser, feparat fra Gruns dene afhændes; dog at hvad som nu deraf svares til flige offentlige Indretninger, fremdeles vedbliver uforandret. 9.) Hvergang en Familie boesætter sig paa nogen, i Følge af denne Anordning afhændet, Kiebstedsjord, bør saadant strap af Øvrigheden indberettes til General. Coldkammeret, paa det at hvad der fra Toldvæsenets Side i den Anledning maatte findes nødvendigt, kan vorde ingto taget. 18 Oct. Fr., f. Dmk og Nge, som indeholder nær mere Bestemmelser i Henseende til Egtefolks Adskillelse. Cancel. p. 275. Gr. Da det er vigtigt for Borgersamfundets, som for hver enkelt Families Vet, at det Baand, der sammenknyte ter Egtefolk, ikke ubesindigen losues; og da Religionens Bud, ikke mindre end Statens Love, bør kaldes dem til Minde, som, uden tvingende Aarsager, ønske den Forening hævet, der stiftedes for Livstid; faa finder Kongen Sig bevæget til herved at opfordre Sine geistlige Embedsmænd, at de, iOvereensstemmelse med 2-9-8, for ene deres Bestræbelser med de verdslige Øvrigheders og de af Kongen anordnede Forligelses Commissioners, til det arefulde Diemeed: at forebygge og hemme saadanne Miss forstaaelser imellem Husbond og Hustrue, der kunde frems falde Fr. om Egtefolfs Adfill. 1-5 §. falde Tvedragt, og varig Attrace tit at stilles fra hveran 18 Oct. Kongen befaler derbos følgende: bre. 1.) Den, som begiærer Tilladelse at leve separes ret, i Henseende til Bord og Seng, fra fin Egtefælle, skal med sin Ansøgning til Svrigheden lade følge Attest fra fin Sielesorger, hvori denne bevidner: at Ansøge rens Beslutning har været ham saa betimeligen bekiendt, at han har haft vedbørlig Leilighed til i saa Henseende at efterkomme, hvad der, i Følge D. og 17. Lovs 2-9-8, samt nærværende Anordning, paaligger Præsterne. 2.) Lige Attest skal vedlægges ten Ansøgning, som en Egtefælle, der lever separeret i Henseende til Bord og Seng, indgiver om Egteskabets aldeles Ophævelse. 3.) Ansøgninger, som ikke ere forsynede med saadan Attest, skal Durighederne uden videre henlægge, som Andragender, paa hvilke der intet er at agte. 4.) Opholde Egtes folkene sig paa forskiellige Steder, da der Dorigheden drage Omsorg for, at den fraværende Egtefælles Sielesørger bliver underrettet om den ansøgte Adskillelse fra Bord og Seng eller Ophævelse af Egteskabet, og levnet fornøden Tid til ogsaa fra sin Side at opfylde Lovens og benne Ans ordnings Bydende. 5.) Den ved Anordningerne befalede Mægling til Sorliig, som ber proves af Øvrigheden, forinden den enten titstæder Egtefolk at leve separerede i Henseende til Bord og Seng, eller med Anbe faling indsender feparerede Egtefolts Ansøgning om Egtes sabets aldeles Sphævelse, vedbliver i øvrigt fremdeles, som hidtil. Gen. Postdirections-Pl. (Kgl.Befal. 150ct.) 19 Oct. at Kongen bar, i henhold til Sr. 6 170v. 1810, fundet det efter nuværende Omstændigheder fornødent, aldeles at standse og forbyde al Afsendelse af danske Courant: Banksedler og Skatkammer: Repræsentativer, lydens de paa danske Courant, saavel til fremmed Sted, som til Pl. om danske Courautsedlers Forsend. 19 Oct. til Steder i Hertugdommene fydligere end Tøndern og Hadersleb, saaledes at den efter Pl. 6 27ov. 1810 hidtil tilladte maanedlige Forsendelse af bemeldte Banks sedler og Repræsentativer med Pakkeposten ogsaa fra nu af og indtil videre skal aldeles ophøre. I Følge heraf, og ligesom Sr. 6 17ov. 1810 ikke giør Undtagelse i Henseens de til noget fremmet Sted, maae ei heller fra nu af og inds til videre danske. Courant-Banksedler eller Repræsentativer, der maatte være bestemte til Steder i Sverrig, modta ges til Forsendelse med Posten, der afgaaer fra Khavn og Helsingøer. P. 277. 19 Oct. 21 Oct. 23 Oct, Circular-Verf., eine Erläuterung der Vorschrift d. 2 § der Paß Von. 17 Apr. 1811 enthaltend (f. Schless wig). p. 484. Pat. at de med Litr. A betegnede og til Rieler-Om flag 1812 forfaldende 5 Procent Rente bærende Asfignationer al modtages, som rede Betaling, ved alle Skatters og Afgifters Erlæggelse til den Kgl. Kasse, f. Slesvig og Holsteen. p. 278. Fr., hvorved Kiebsted-Consumtions-Af gifterne nærmere bestemmes. Gen, Toldkammer. P. 333. Forandret ved Pl. om Brændevins Afgift &c. 27 Jun. 1812. Gr. Da Kongen finder Sig foranlediget til at for andre og tildeels forhoie Kiebsteds Consumtions. Afgifterne, faa befales følgende: I.) Consumtionsafgifterne ved Indførsel af in denlandske Varer til Rigbenhavn stal erlægges efter følgende Tarif, som tillige indeholder de Afgifter, der ef ter Frr. 21 Oct. 1803 og 6 Jun, 1806 tilflyde Statkam merfondet; hvorved altsaa Tarifen for Indførsels Consums tion af indenlandske Varer i Fr. I febr. 1797, for faas vidt den angaaer Kiøbenhavn, skal være ophævet. Nal, Fr. om Kiebsted Consumtion. Aal, fee Fife. Aarfugle cler Uhrbøns 2bler, fee Frugt. een Rd. 789. 1811. et. 23 Oct. 12 Ender, tamme og vilde, levende eller slagtede, Agerbøns Agurker, friske og grønne -faltete og syltede Ansiofer, see Fisk. Aquavit Arrak, see Brandeviin. Aske, af Ved - af Tang Asparges Baandstager og Tøndebaand 1 Par 22 1 Par 24 1 Stieppe = 10 1 Otting = 20 1 Glag 5 1 Pot 7 1 Skieppe 6 1 Skieppe $ 3 1 Pd. 120 Stfr. 16

  1. 600

8 Bark, een East eller 18 Tender, søværts - eet Læs, landværts Bergefi, see Fisk. 23ieværk eller Voy og honning, saaledes Tom de samlede udtages af Liestaderne, 1 kpd. Biørnehund, see Skind. Blomme, fee Frugt. Bonner i Bælgen, friske - 16 1 Tønde 16 32 afbælgede, faltede eller fyltebe. 1 Tønde Bokling eller Bretling, see Fift. Boghvedegryn, fee Gryn. Brændeved, lanbværts, søværis 1 Læs $ 12 1 Favn $ 36 Brændeviin (See Pl. 27 Jun. 1812, hoorved fgiften deraf er forhøiet). Brød af Hvede og Blandkorn, hvori er over = berte 1 Lpd. 3 16 af Rug og Blandkorn, naar Hvide itte udgier over deri, haardt sigtet. 1 &pd. blødt samfænget Brokfugle Bukke, Beder Byggryn og Bankebyg, see Gren. Cichorie, vaat 1 Lpd. 3 1 Par een 3 24 2 2pd. $ Deadyr Duer Duun af Ederfugle, reen eller ureen. 1 Pd. - al anden Slage XV Deel. &ff eet 1 1 Par 8 33 1 Lpd. 16 Edis Fr. om Kiebsted-Consumtion. 23 Oct. OLD. Ⓒt. Erite Ea 1 Tønde 1 Snees 1 2 Eier eller Sirsegryn, see Gryn. Enebær Erter, afbælgebe - 1 Stieppe 4 1 Tønde 24 eller grønne i Bælgene). Faar, Lam, Bebe, Buk, Gied eller Rid, levende eller slagtet Salan Fede (Kiokken:) Fier til Dyner Sist, torret: Kal Klipfist. eet 24 een 32 1 Tende 80 1 Lpd. 16 1 kpd. 8 1 @kpb. 2 Stokfist og at anden ei navnligen til Gonsumtion anfat tørret Fisk . reget: Kal, Makrel og Geder, . Lar Sild, Bokling eller Bretling al anden her til Gonsumtion ikke navngi ven røget Fist 1 Stat. F 1 Lpd. F 24 1 fpd. 72 1 Td. 64 1 £pd. = 16 - faltet eller syltet: Ansiofer, 1 Dunk eller 1 8 Hierding $ 8 . Otting Otting = 64 24 1 Prd. 8 1 kpd. 72- 36 12 = 20 - Negenoie og Lampretter 3 Dfters og Pate Mustinger Nal, Helleflyndre, tor i Stykker saaren, Lap, saltet og heel, ikke i Stykker staaren, Nav og Nækling, 1 Bog eller 2 Lod. 1Ⓒtke. Steer 1 Otting Sild, Torst, Gabliau, Kuller og anden ei navaligen til Consumtion anfat faltet Fife fers: sters at anden ferse Fist Fiskerogn 1 Tende eller 14 pd. $ Fle, grønfattet, fer eller sprengt, - røget = 28 1 Tønde 72 frie 1. Tønde = 16 fob. 1 Side 2 6 1 Lpt. Side s 9 en Skinke eller Fleskebørste. Svinehoved, Mrg og Fødder, som Kied. Frugter, friffe: 26ter, pærer, vader, Mispter, Blommer, Stikkelsbær, Tyttebær eller Kresbar, Blaabar, Bøller og Hyben, Haffelnødder 5 5 6 1 Stieppe 1 Skieppe Bal St. 23 Oct. 16 Fr. om Kiebsted Consumtion. Valnødder. Ribs, Solbær, Berberis, Hinbær, Multebær, Brombær Kirsebær, Nd. 1 Skieppe 5 1 Lpd. 1 Ottg. eller i Lpd. 1 Pd. = een $ eet Jordbær, Morbær, Biindruer, Aprikoser, Pferen Meløner, Ananas Græskar Hyldebær, Slagen, Hestekastanier og andre her ikke benævnede friske Frugter Frugter, tørrede: 2bler, Parer, Avæver, Mispler, Hyben frie 12pd. Kirsebær, Blaabær, Blommer eller Svedfter

nedlagte: Multebær Tyttebær 53 582 10 1 2pd. 16 1 Fierding 24 1 fiecting 20 Gaas, vild eller tam, levende eller slagtet, faltet røget cen 33 1 Lpd. 24 1 kpd+ 48 Benever, see Brændeviin. Benotter eller tamme Ratteskind og Graa: Briis, indtil 4 Spd. vært, fee Skind. over 4 pd., see Sviin. Gryn, Manna Hirse, eg Eiergryn een = 12pd. 24 1 Lpd. # 1 Tende eller 14 pd. 1 1 Tønde eller 14 pd. $ 78 p. = 60 = 60 29088 12 24 60 Boghvede og Rullegryn, 1 Td. eller 10 Lpd. Perlegryn, Bankebeg Byggryn, Havregryn, Haar af befte af væs - 1 Tønde eller 11 1 Tende eller 11 2pd. Balm, utærftet, med Havre, Erter eller Viks 2 2pd. 1 Tønde 2 1 Læs $ 1 Læs 1 Tønde een 16 550505 16 8 16 8 16 fer al anden Halm Hampefrøe Varer og Kaniner Bare og Raninskind, see Skind. Bagelnodder, fee Frugt. Havre 1 Tønde Bavregryn, fee Gryn. Bermelinskind, see Skind. Hiort, Sind, Daadyr, Raadyr eller stort Vildt Siorretak • een z Pd. ffa , Fr. om Kiebsted Consumtion. 23 Oct, Søe Sons, kalkunfte olmindelige Kyllinger Soricoe Honning Horn af Orer, hele Hornspidser 1910. er. 1 Las 12 een $ 24 1 Par 8 1 Par 1 Tønde 1 Tønde 6 16 2 1 kpd. 4 1 Lpd. Suder af alle slags stort Qvæg og heste, raae og uberedte, een 3 10 tørre 18pd. E 8 - vaade eller faltede 1 Lpd. 3 - garvede, eller Læder 1 Lpd. 2 32 andre Huder, lee Skind. Sumle 2 Lpd. $ 12 Terper 1 Par 12 Jiderskind, fee find. Ister, alle slags 1 Tønde 24 Kaal, gren 1 Læs a 6 hvid og rød 1 Stet

12 - Blomkaal 1 Stot = 30 - faitet eller Suurtaat, 1 Bierding = 12 Ralf Rani 2 til 4 pd. Realrabi, Bartofler eller Jordabier, 126. Ranin og Rattesfind, see Stind. Balv, spæd, under 2 2pd. under Aar, men over 4 Lvd. Ridige Frø Rise, fert, sprængt eller fattet, samt Rals - Lun, Dretunger, Svinehoveder, Ryg og Rødder

reget, terret effer spaget. 1 Tønde anfees som 16 pd. Kirsebær, see Frugt. Klie Rger eller Ovier = 6 1 Tønde 4 een $ 16 18 = 48 1 Tønde 16 Kommen Roste Kramsfugle Krior Rul af Træe, - - af Torv, Lader, fee puter. 1 Tønde 1 Læs eller 6 Idr. 1 Læs eller 6 Zdr. 1 kpd. 9 1 Lpd. = 12 1 Tønde 12 een 3 F 100 Pd. = 20 1 Skieppe 20 Stir. 20 Stfr. 5 5 20 4 = 24 8 Lau Fr. om Kiebsted-Consumtion. Lam, see Faar. gar, fee Fiste. Linfer 69 Stb. 793. 1811. St. 23 Oct. 1 Tde. = 1 Gfpe eller 16 Reeb = í pd. 1 £pd. =

  • 400*

24 8 10 64 Los, Lureskind, see Skind. ys af Talg - af Box og Vorstabler Maartinb, fre eFind. Male, malet, maae ei indføres. anna, fee Gryn Meel af Hvede, 1 Ide., famfanget 13 pd. 10 Pd.] figtet 11 Upd. 54 fiint 9 2pb. af Rug, 1 Tde., famfanget. 12 pd. 10 Pd. sigtet 10 Lpd. 40 fiint 8 £pb. - af Byg, 1 Tde., famfanget fiint af Havre, af Boghvede. 10 £pd. 10 Pd) 8 Lpd. 1 Ade., 8 pd. 1 Ide., 10 Lpd. = ) 40 20 20 40 af Erter, Bønner og andet Bælgkorn 10kpd. Det fraacde eller grottede maae ei indfores, uden dermed følger behørig Seddel. TelE, 1 Tde. eller 136 Potter mindre Avantitater i Forhold. Misd, 8 1 Ede, eller 136 Potter 4 2 Tbe. 2 1000 = Tultebær, fee Frugt. Must eller Cider Muursteen af brændt Leer Nenenangen, fee gift. Osbertind, fee tinb.. L Olie Dliefager. tere, see Fift. @t 1 Tde. 100 Pd. 1 100 Po. 64 20 Ore eller at Stags Hornqvæg, over Aar gl. retunger, som Kied. Csehovedstaver Parer, see Frugt. 1 2pd. 3. 120 Stfr. 40 Penne 100 Stfr, 1 ffs PerFr. om Kiobsted-Consumtion. 23 Oct. 19D. Pergament. St. Perience, fee Gron. 1 Deger 24 Pibestaver 120 Stir. Poise, see Kiød. Pudder 40 Potremagerarbeide 1 Las # 1 Læst 1 Pd. $ 48 I 48 Raadvr 1 @tt. 2 Ræveskind, see Stind. Rare. Ræng og Rogit, fee Fife. Roefrø, apsaar 1 Tønde Redder, f. Er. Persille, Sillerie og Gulerod der, røde og hvide Beder, hvide og bokfeldse Roer, Reddiker og andre dyrkede, ikke færftitdt i Zarifen benævnede Rødder og Roer Rom, fee Branteviin. 8 16 2 T'de. Rypper 2 Par 12 Sabe, grøn 1 Ide. 64 hvid 100 Pd. 64 Senepsfrø, heelt 1 Ide. 48 malet 1 Pb. 1 Sild, see Fift. Skildpadde 1 £pd. 48 Skind: Biørnehud een 1 Genotter eller Stind af Huuskatte, i Graaeværk barefind Timmer eller 40 Stfr. 1 Timmer 1 Timmer 40 20 80 Hermetin, Leekatte, Roskattefind, 1 Timmer

80 Ilderskind 1 Zimmer 80 Kaninstind 1 Timmer 80 Katteskind, vilde 1 Timmer 6 24 Los Luxs eller Gaupeskind eet 40 Maarskind 1 Zimmer 3 32 Odderskind eet F 16 Rævestind eet 6 Ulvestind eet Vielfras eller Jervensskind uberedte, af Hiorte, Daadyr, Rensdyr af Elsdyr 40 eet 8 Kaadyr, eet = 8 eet af Kalve, Bukke og Gieder . af Faar eg Lam efter Vægt: nberedre og tørrede, af pierte, Rensdyr, Elsdyr, Raas og Daa byr og Giedebukke 1 Deger 1 Deger 16 30 5 1 kpd. 3 Skind Fr. om Kiebsted-Consumtion. Skind af Gieter af Kalve, Saar og Sam gid. St. 23 Oct. 1 £pd. $ 6 1 2pd. = 5 af vaade eller saltede betales efter Bægten bet halve. af Salbunde, uberedte 1 Deger 10 beredte 1 Skind beredte, hvidt og semsberedt + 1 fpd. Kalvestind, garvede 1 £pd. 5 45 26. Smør, 1 Tbe. eller 14 pd. 1 64 1 Amagertop Snepper 9 Stiveise 2 1 Par = 12 1 Pd. = Støer, see Fife. Svedffer, see Frugt. Sviin, levende eller ferse flagtet eet 18 Hoved, Ryg og Fødder, see Kiød. - vildt Svinebørster . 1 Stře. 2 1 2pd. = 4 Tagsteen 1000 Stir. 48 Talg, 1 Tde. eller 14 pd. 1 32 Tiære Tinrer og Røi Tømmer, landværts, 1 Ide. 64 een 1 Læs af Geg Læs af andet Træe = Det til Skibsbyggerie undtaget. Halvtønder, Fierdinger &c. i Forhold. Tønder, tomme Tøndebaand Tøndestaver Torv af Mofemoer 12 Stfr. 120 Stfr. 120 Stfr. 24 48 24 50 4 20 1 Læs = + af udgarvet Bark Tran Turnips Tyttebær, fee Frugt. Uhrhøns, Aarfugle 1115 frie 1 Tde. 32 1 Ide. 6 een = 12 1Ppd. 4 vegine, fée Stine. Valnødder, fee Frugt. Vielfras eller Jervensskind, see Stind. Vikker Vor, hvidt og guult Vorlys og Vorstabler, see Lys. 1 Ide. 12 . 1 Skpd. 6 64 Maar denne Tarif er traadt i Kraft, erholdes den Got giørelse af Consumtionsafgiften, der efter 77 § Fr. 1 Febr. 1797 er tilstaaet, kun naar den beløber i det mindste tit 2 Rd. 314 II.) Fr. om Kiebsted Consumtion. 23-Oct, II.) Indførsels:Consumtionen af indenlandsk Brændeviin og Edike i andre danske og norske consums tionspligtige Steder skal erlægges efter følgende Tarif, der ligeledes indeholder Afgiften til Statkammerfondet: 2qvavit 1910. et. 1 Vot = 5 Brandeviin (See pl. 27 Jun. 1812, som forbøier Afgiften deraf). Edike 1 Tønde I øvrigt flat Tarifen af 1 Febr. 1797 vebblive ufor andret, og Indforsets Consumtionen ydes derefter som hidtil. III.) Afgiften af Korn, sem formales til Brød, Stivelse, l og Kreaturers Fode, samt af Korn og ans det, som til Brændeviinsbrænden anvendes, og Bræns dingsafgiften skal erlægges efter følgende Tarif, hvori til: Lige er indbefattet det, der tilflyder Skatkammerfondet. (See, ang. Formalings: Afgiften for Kornvarer til Bræns deviin, Pl. 27 Jun. 1812). andre I be Borffe Hvede og Blandkorn, hvori er vede. til Meel og Stis velfe, 1 Tende eller 14 2pd, brutto, Gakken iberegnet Rug til, Meet, Stivelse og Kreaturfode, 1 Tde eller 13 pd, brutto Byg til Meel og Stivelse 13de eller 11 2pd, brutto. - til Bryn og Kreatur, føde Havre til Meet, Stivelse, Kreaturfede og Gryn, 1 Tende eller 9 pd, brutto Erter, Bonner, Vikker og onbet Bælgkorn tit Meet, Stivelse og Kreaturføde, 1 de eller 14 Epd, brutto Boghvede til Weel og Sti velfe, Tde eller 10 brutto til Gryn J Riebens hawn danske Steder Stedes RD. St. Rd. et. Rd. ef. 1 40 I 40 68 56 = 36 20 $ 36 = 56 $ 18. $ 27 27 $ 13 18 = 18 9 36 56 $ 18 18 18 F 18 27 = <27 3 20 Mait Fr. om Kiebsted-Consumtion. Malt til Øl, 1 Tde eller 9 pd, brutto - til Edike - af Havre ellerBlandingskorn, Tde eller 9 Epb. Hvede til Brændeviin, 1 Ide eller 14 pd, brutto Rug, Byg, Malt, Savre og andre Kornvarer, til Brændeviin, 1 Ide Klie og andet Kornaffald, til Brændeviin, 1 Tde 1 Tende Sukkervand, holdende 156 Potter, til Bræns deviin 1 Halle Sukkerfum paa 102 Potter, til Brændeviin 100 Pd Sirup til Brændeviin 1 Balle eller 102 Potter Mal last eller Opstikning, til Brændeviin 200 pd raat Sukker, til Brændeviin Brændingsafgiften, pr Ide andre I Kiebens Danske I de norffe 23 Oct. hava. Steder Steder MD. St. Rd. St. Rd. et. 1 24 90 = 40 2 24 1 24 60 = 3 22 1 44 1 14 1 14 = = 1 24 $ 9° = 90 47 70 70 $ 18 17 17 = 18; 17, 17/ $ 47 45% = 43 2 53 2 18 2 18 2 2 33 18 2 18 $ 16 = 16

Denne Fr. fal, faavidt ethvert Sted angaaer, træde i Kraft i Kiøbenhavn een Maaned fra Dato, og i de andre danske og norske Steder een Maaned efter Be kiendtgiørelsen. Gen. Postdirections:Pl. (Resol. 23 Oct.) ang. den 25 D. Betaling, der skal erlægges til Vognmandslaugene i Dmk for Befordring fra 1 Zov. 1811 til Apr. Udgang 1812 (forhøiet ved Pl. 10 Mart. 1812); samt at Frag ten for Retuurbefordring erlægges, som hidtil, med Dele af den for Tuur giældende Betaling, og den Vægt, som Vognmændene skal paalæsse deres Vogne, naar de befordre Pakkeposten, bliver fremdeles og indtil videre 800 Pund paa de store holsteenskee Vogue og 700 Pund pan de mindre Postvogne, ligesom for Extrabefordring, hvorhos Betalingen for Overvægt af indtil 100 Pund med de store helsteenske Vogne, saavel naar Pakkeposten som naar Ertrareisende befordres, erlægges med 16. S. for hver $ ff 5 Miil. Pl. om Vognmandstaxten. 25 Oct. Miit. J Drikkepenge erlægges 16 St. for Milen til Kierekarlene ved Khavns Vognmandslaug, naar de befor dre Tuur, og 12 S. Milen til de øvrige Stationers Kiss rekatte og til Khavns, naar de befordre Retuur; hvorimod de Reisende, som erholde Befordring fia Rolding eller Ribe til hvilket sombetst Sted i Hertugdommene, skal som hidtil betale Drikkepenge til Kierekattene med 8 Sk. Milen Slesvig-Holsteens Courant. For en Baleske bes tales til Khavns Vognmænd, naar de befordre fra Khavn, 3 117 8 SF. Miten i Leie, og til Vognmændene paa andre Steder, hvor Kalester Holdes, samt til Khavns Vogn mænd, naar de befordre Netuur, 3 me i Leie for hver Miit. For Brugen af en Bareet eller anden Yogn med heelt fordæk, hvor disse holdes, erlægges 1 Rdir Milen, og for Brugen af en Chaise eller anden Vogn med halvt eller intet fordæk, 4 TF 8 St. Milen. p. 279. 25 Oct. 26 Oct. 28 Oct. Cancellie-Pat. ang. Sortrin, som ved Embeders Besættelse tilstaaes dem, som have Ryndighed i det dans fe Sprog, f. Slesvig og Holsteen. p. 281. Cancellie Pl. (Kgl. Befal. 26 Oct.) at fra 1 17ov. 1811, indtil 30 Apr. 1812, begge inclusive, sal Be spiisningspengene for samtlige Underofficerer, Spillemænd og Gemene af Riobenhavns og Litadellets Garnisoner, forhoies indtil 12 ß. pr. Mand daglig; og Bespisningspengene for familige Underofficerer, Epilles mænd og Gemene, som henhøre til Cronborgs, Helsingders, Corspers og 17yeborgs Garnisoner, forhøies indtil 16 ß. pr. Mand daglig. p. 282. Gen. Toldkammer-Pl. (Resol. 26 Det.) at de Bestemmelser, som indeholdes i 5 § af Pl. 6 27ov. 1810, angaaende Forsendelse af danske Bancosedler og andre paa Courant lydende Repræsentativer, skal yderligere være fastsatte derhen: at Skippere og Soefarende, som til gertngdommene ankomme umiddelbart fra Pl. om Courant-Sedlers Udførsel. fra noget Sted i Kongerigerne, under Confiscations 28 Oct. Straf strax ved deres Ankomst for Toldopsynet skal opgive den Sum i dansk Courant, som de medbringe fra førstnævnte Sted; samt tillige være pligtige til paa 21fgangs Stedet i Kongerigerne at forsyne sig med Toldopsynets Beviis for, at den medhavende Sum i dansk Courant eene hidrører fra Overskuddet af den dertil indbragte og bortsolgte Ladning. p. 283. Pat. ang. Afstaaelse af Jord eller Grund til of 28 Oct. fentligt Brug, f. Slesvig og Holsteen. p. 284. Politie Pl., hvorved Fr. 26 27ov. 1709, om for: 38.Oct. bud at holde Sviin i Khavn, bringes i Erindring. p. 544. Tert for Færgefarten over Vildfund i 29 Oct. Torre Jylland, som skal gielde indtil videre for den nu værende Fæster af Færgestedet (Efter Kgl. Befaling udfær diget af Gen. Postbirectionen). p. 286. (†) Cancellie-Pl. ang. en Examen for Gart: 29 Oct. nere, samt hvorledes Lærebreve til disse ber udstædes. Khavn 4to. Kongen har resolveret følgende: 1.) Enhver i begge Rigerne, der attraaer herefter at vorde agtet, som udlært Gartner, erd mere om han vil vente at blive an fat i nogen Kgl. Hauge, skal underkaste sig en offentlig Eramen i sit Fag. 2.) Denne Examen afholdes i en af de Kgl. Hauger i eller ved Kiøbenhavn, af en dertil udnævnt Commission, bestaaende af 3de Kgl. Gartnere, eg i Overværelse af Professor i Botaniken. som ønske at stædes til den foreskrevne Prove, have derom Friftligen at melde sig hos Commissionen, og mød deres Anmeldelse at fremsende Attest om deres Forhold, fra den er dem, hos hvem de have lært Haugekonsten. Og ber sandant fee inden Begyndelsen af arts eller September Maaned, paa det at Cramen, for dem, sone 3.) De, have Pl. om Gartneres Eramen. 3-8 §. 29 Oct. have indgivet Begiæring derom, kan vorde holdet i Begyn delsen af næste April eller October Maaned. 4.) Tiden og Steder til den berammede Eramen bliver i Aviserne at kundgiøre, med tilføiet Anmodning til samtlige Gartnere i Khavn og Omegnen, at de, saafremt Leilighed gives, ville indfinde sig derved. 5.) Examinander, som ere oplærte af en Privat-Gartner, fan, naar de ønske det, erholde Tilladelse til, forinden Gramer at øve sig i en Kgl. Hauge. 6.) De Gienstande, hvor over der skal eramineres, ere de for en Gartner deels uundværlige, deels nyttige Kundskaber, med særdeles Hen fyn til, om den, der stal examineres, fornemmeligen bestemmer sig for en eller anden vis Deel af Haugekonsten. 7.) Som uundværlige Kun saber ansees: a) Kundskab om de forskiellige Jordarter, deres Behandling og Forbedring ved de tienligste Midler; b) om en Rikken hauges rette Dyrkning, saaledes at Huusholdningen Waret igiennem kan forsynes med de Haugefager, den behøver; samt om den bedste Maade at bevare de forskiellige Hauges værter Vinteren over: c om de almindelige Frugttræers og især Espaliertræers Besticeritg, og om de vigtigste Frugts hrter; d) om de sædvanlige og meest yndede Gaugeblomfters Dyrkning; e) on Miftbetes Anlæg og Behand ling, facvet med hensyn til Kiokkenurter i Almindelighed, som til Meløner i Særdeleshed; f) til at forstaae en fores Ingt Tegning til et Hauge Anlæg, og efter denne at udfø te samme. 8.) Til de mindre nødvendige, men dog nyttige, Kundskaber horer: a) at forstaae en Frugt og Plante-Skoles Anlæg, for deri at opelske saavel de Træer og Bustaxter, der bruges til Ziir i Lysthauger, som i Særs deleshed Frugttræer; at vide Midlerne til de sidstes Forædling, samt at kiende de Frugtaxter, som kan frembringes i Landets Klima; b) at fiende de forfiellige i dette Klima vorende Træer og Bustaxter, som anvendes til Unlæg af Pl. om Gartneres Eramen. 8-9 §. af Lysthauger i chinesisk: engelsk Smag; deres Vært; 29 Oct. til hvilken Heide de naae; Jordbunden og Stederne, hvor de best trives, samt de Blomster og Blade, som ere dem egne: alt for at afbenytte disse Verter paa de for dem pass sende Steder, til Haugernes Forstionnelses c) at forstaae Frugtværternes Behandling, f. Er. Ferskeners, Biins druers og Jordbærs Dyrkning; samt at fiende Blomster, og deriblant saadanne, som best komme frem i Drivhuse; d) at kiende Behandlingen af alle de fieldnere Blomster, som kan anvendes til 3iir i en Blomsterhauge, for at være iStand til paa enhver Karstid at forsyne Haugen med Bloms ster, saavidt Klimatet tillader; e) at forstaae, hvorledes med et Orangerie bør omganes, for at give Træerne den Pleie, som er fornøden til at holde dem sunde og frugtbare; saa og hvad der hører til Dyrkningen af Ananas; f) at kunne lægge en Hauge i engelsk: chinesisk Smag, det være sig i en gammel Hauge, eller paa frie Mark; at kunne udkaste den Plan dertil, som efter Stedets Beskaffenhed er den meest passende, og angive, hvorledes en saadan Plan eller Tegning paa det hensigtsmæssigste og med mindst Bea kostning kan udføres; g) Bekiendtskab med Hauge-Bygningskonsten, og i Særdeleshed 1mo) Kundskab om de forskiellige Arter af Drivkasser, deres Bygningsmaade og Indretning for enhver Frugtaxt; Angivelse af Dimensioners ne, og fornemmelig af Profilet, ved ethvert Slags Drivs taffer, samt Tegning derover; Kundskab om, hvorledes Orangeriehuse, Geværthuse og Drivkasser for Blomster bør indrettes; 2do) Kundskab til at vælge de Steder i et Konstanlæg, som beqvemmest kunne forsiennes, f. Ex. ved Bantpartier, Grotter, Lysthuse, Klipper, Straahytter, Templer, Ruiner o. d. L., samt til at forfatte Tegning hers over; h) Botanisk Hauge:Cultur, for saavidt en Eleve i den botaniske Hauge har valgt dette til sit Hovedfag. 9.) Efter anstillet Preve gives Caracterer, hvortil alene bri Pl. om Gartneres Eramen. 9-14 §. racteer. 29 Oct, bruges de 3 Benævnelser, meget got, got, og temme lig got, alt i forhold til de Kundskaber, den Eramineres de har lagt for Dagen; derhos skal det udtrykkeligen anmær fes, om han er funden særdeles fyndig i nogen vis Deel af Gartner Konsten. Befindes det, at den Eraminerebe ikke har de Kundskaber, der i 7 § ere anførte som aldeles uundværlige, da afvises han, uden at meddeles nogen Eas 10.) Angaaente den holdte Examens Giens stande og udfald meddeler Commissionen den Graminerede sin Attest, og, om han ensker det, ogsaa et Lærebrev. 11.) Bed Gartneres Ansættelse og forfremmelse vil Kongen tage særdeles Hensyn til deres ved Eramen beviiste Duelighed. 12.) Kgl. og Fyrstelige Gartnere, saa og de Gartnere i Kongens Niger, der nu ere berettigede til at udstæde Gartner.Lærebreve, stal saadant og fremdes les være tilladt; dog at det i hvert Lærebrev udtrykkeligen anføres, at den, som har erholdt samme, skal underkaste sig den anordnede Eramen, forinden Lærebrevet, kan træs de i Kraft. 13.) Saadant Lærebrev ber derefter fos revises Examens.Commissionen, og den afholdte Eras mens Udfald af denne paategnes samme. 14.) &æ rebreve, som efter denne Placats Bekiendtgiørelse udskædes af andre Gartnere, end de i 12 § ommeldte, eller anordningsmæssigen eraminerebe, skal være ugyldige. 29 Oct. 29 ct. 30 Oct. (†) Taxt for Færgefarten over Sallingsund i Torre-Jylland (som skal gielde indtil videre for den nuværende Fæster af Færgestedet. Efter Kgl. Befaling udfærdiget af Gen. Postdirectionen). Pat. Circulars Verf. betr. die Verhältnisse der Gerste und des Buchwaigens zum Mühlenzwang (f. Schleswig). P. 485. Pl. at Kongen (i Forbindelse med de Bestemmelser, som indeholdes i Fr. 12 Aug. 1811, om stiæerpede Forholdsregler i Henseende til Brændeviinsbrænden og Pl. om Brændeviinsbrænden i Nge. cog Brændeviins Omførsel i Norge) end videre har be: 30 Oct. falet: At de førend Aaret 1807 i Norges Kiebsteder indrettede og siden den Tid iDrift holdte Brændevinsbrænderier, som, efter ovennævnte Frs 2 §, fremdeles mane bedblive og afbenyttes, fra nu af og indtil videre ikke amane anvende nogen anden Kornfort til Brændevin, send vede, under Fortabelse af Brænderiets Rettighed For bestandig, samt Straf efter bemeldte Frs 7 §. Og Higesom Kongen overdrager Vice-Statholderskabet i Nors ge, at treffe alle de Foranstaltninger, det maatte eragte mødvendige og tienlige til at paasee, at dette Forbud ikke overtrædes; saaledes stal og samme være bentyndiget til, faasnart Tids-Omstændighederne giore en Forandring heri tilraadelig, da atter at tillade forbemeldte Brændevlins. brænderier Anvendelsen af andre Kornsorter, end Hvede. O Cancell. P. 288. Cancellie-Pl. f. Dmk (Resol. 26 Oct.) at de 31 Oct. fra den militaire Tieneste, i 4 uger eller kortere Tid, permitterede Gaardmænd eller gnusmænd skal, saas længe denne deres Permission vedvarer, aldeles fritages for Deeltagelse i Hovarbeide, eftersom Permissionen til staaes dem i den Hensigt, at de skal besørge deres eget almindelige Jordbrug; hvorimod de Gaardmænd eller Huusmænd, som permitteres paa længere tid end 4 uger, Skal være pligtige til, i Permissionstiden, tillige at forret te det overie, som ellers paaligger dem. P. 290. Raadstue Pl. (Gen. Toldkammer: Br. til Khavns 1 Nov. Magistrat 29 Oct.) at fansom det efter adskillige i den feenere Tid indkomne Indberetninger kan befrygtes, at der forsøges paa at udsnige Colonialvarer over Provind. fernes Steder til Hertugdommene, og det ved Kgl. Befaling 28 Apr. 1811, er forbudet, at fere Colonials varer fra Rigerne til Hertugdommene, har Gen. Toldkam meret ved Circulaire 7 Oct. 1811 paalagt Toldopsy: net 1 Nov. I Nov. Pl. om Colonialvarers Udf. net i begge Rigerne, neiz at agte paa, at ingen Colos nialvarer, af hvad Navn nævnes fan, indskibes, endog naar de ere bestemte til Steder i Rigerne, med mindre vedkommende Afladeres Angivelse over de til Henførsel til et andet Sted i Rigerne bestemte Varer er, efter Coldfrs (r Febr. 1797) 233 §. bleven forevist og af. Toldkasses reren paategnet; da de Colonialvarer, som af Opsynet opdages uden saadan Angivelse at ombordbringes, eller anderledes at være blevne indskibede, forfalde til Confiscas tion (See Pl. 31 Mart. 1812). p. 530. Politie Pl. ang. de Reisendes Contoir, hvor alle ankommende Reisende skal anmeldes, samt Reisepasse udstædes, m. v. P. 545. Nøjere bestemt ved Pl. 25 Jal. 1812. Gr. I Følge Rescr. til Politiemesteren i Khavn 30 Aug. 1811 (*) er et særeget Contoir oprettet ved Politie kammeret i Khavn, under Navn af: De Reisendes Cons toir, hvor alle ankommende Reisende skal anmeldes, samt Reisepasse udstædes. Men da denne Indretning i Særdeleshed har til Hensigt, at erholde en, saavidt mues ligt, neiagtig Control med fremmede Reisende, som ankomme til og opholde sig i Khavn, saa blive de, om ankommende fremmede Reisendes Anmeldelse for Po litiet, gieldende Anordninger herved alle Vedkommende paa det alvorligste indskiærpede, og i Overeensstemmelse hermed befalet følgende: 1.) Enhver Tracteur, Giestgiver eller Herber geer, saavelsom enhver anden Indvaaner i Khavn og paa dens Grund, være sig Eier eller Leier, sal uopholdes lig, og under Mulet fra 4 til 20 Ndir, paa ovenmeldte Contoir skriftlig under deres Haand anmelde uden Unds tagelse enhver paa deres Beepæl ankommende Reisende, faas (*) Dette Rescr. er indrykket i Collegial: Tidend. f. 1811 No. 36 p. 569+ I Nov. Pl. om de Reisendes Contoir c. 1-6 §. saaledes at de, som ankomme efter kl. 9 Formiddag, ans meldes inden Kl. 6 Efterm., og de, som ankomme efter Kl. 6 Efterm., anmeldes kl. 9 næste Dags Morgen, med Forklaring, som den Reisende firar ved Ankomsten skal affordres, om hans Navn, Stand og rinde, fanit hvorfra han hertil er ankommen, til Vands eller til Lands, igiennem hvilken Port, og hvorfænge ban formener her at forblive, hvorbos tillige skal følge den Reisendes medhavens de Pas til Eftersyn og Pantegning. 2.) Under lige Mulct skal det paa Contoiret skriftlig og under Haand ans meldes, naar den Reisende forlader sit Logie, og hvors hen han enten her i Khavn henflytter eller aldeles bortreiser. 3.) Paa det at der ved Contoiret strax fan haves filter Efterretning om alle her i Khavn for Tiden sig opholdende Reisende, tilholdes ligeledes alle ved tommende Verter, uden Ophold, paa ovenmeldte Maade at giøre Unmeldelse om de Reisende, som allerede ere her. 4.) Som Reisende ansees enhver af begge Kien, som andensteds fra, enten indenlands eller udenlands, her til Khavn ankomme, og saalænge de her forblive, uden, enten som næringsdrivende Borger, som Studerende, som Tienende, som Embedsmand, som Pensionist eller som den, der lever af egne Midler, her beviistig at have taget fast og stadig Boes pal. 5.) Til Beskridelse af de, i Anledning af ovens meldte Contoirs Oprettelse, forøgede Udgifter, er det befas let: at et Pas, der lyder paa en Reise til fremmede Lande, betales med 1 Rdlr for hver Person, og et Pas, der lyder pan Reise i de danske Stater, med 4 MTF for hver Person. 6.) Da det neiagtige Tilsyn, som det er Politiet paalagt at have med alle fremmede Reisende og deres Forhold her, saa aldeles beroer paa ovenmeldte Anmeldelsers Paalidelighed, faa vil alle muelige Undersøgel fer blive anvendte for at opdage enhver tilregnelig Fors G19 XV Deel. soms Pl. om de Reisendes Contoir c. 6§ I Nov. sømmelse i denne Henseende, til ufeilbarlig Straf efter Omstændighederne. 1 Nov. Politie Pl. (Rescr. til Politiemefter i Khavn 30 Aug.) ang. fremmede Reisende, som komme i Logie i Khavn. P. 547- 1.) Alle, saavel fra Rigets Provindser, som uden lands fra, her til Khavn ankommende Reisende skal være forpligtede til, strax efter Ankomsten i deres Logie, for Verten at anmelde deres Navn, Stand og rinde, hvorfra, til Bands eller til Lands, og igennem hvilken Port de i Staden ere ankomne, hvorlænge de formene her at forblive og hvorhen de derefter agte dem, ligesom og, enten at af levere deres medhavende Reisepasse, eller, ved eget Bud, at afsende samme til de Reisendes Contoir, til Eftersyn og Paategning. 2.) Skulde det ansees fornodent, at imodtage nærmere Forklaring af en Reisende om Hen figten af hans Neife og Ophold her, med videre, skal han, efter Tilsigelse fra Contoiret, være pligtig til personlig at fremstille sig paa samme, og der meddele de Oplysninger, som maatte anfees fornødne, under Mult fra 4 til 20 Rdlr i Fald han ikke, formedelst Sygdom eller andet lovligt Fors fald, derfra er forhindret, og desuden taale, at han med Magt fremstilles til Examination. 3.) I den Tid, nogen Fremmed her, som Reisende, forbliver, skal han være pligtig til, hver Gang han maatte forandre Logie, under lige Straf, stear at anmelde paa de Reisendes Contoir, hvorhen han er flottet. 4.) Denne Anordning, som i det danske, tydske, franske og engelske Sprog er affattet, skal stedse, og under 2 Rdlrs Mulct, findes opslaaet paa alle Vertshuse og Giæstgiversteder, saavet i som udenfor Khavn, i ethvert Værelse, som anvises Reisende til Logie, paa det at samme strap og sif. kert kan komme til Vedkommendes Kundskab. Gen 2 Nov. Gen. £. Dec. og Commerce-Coll. PL. (Resol. 31 Oct.) at Betalingen for Taxationsforretninger rander den almindelige Brandforsikring for Landbygningerne iDanmark, foruden frie Befordring, som Thibindtil, herefter og indtil videre uden Forskiel mane værefor ethvert Sted, som taperes under 500 Rdir, til Branddirecteuren 3 Mk, og til hver af Tarationsmændene 2 Mt; fra 500 til 1200 Rote: til Branddirecteuren Rdlr, og til hver Taxationsmand 4 Me; fra 1200 til 5000 Rdlr: til Branddirecteuren 1 Rdlr 3 ME, og til hver Tarationss mand I Molt; fra 5000 til 10000 Note: til Branddirec teuten 3 Rölr, og til hver Taxationsmand 2 Ndir; og for 10000 Reir og derover: til Brand:irecteuren 6 Rdir, og til hver Taxationsmand 4 Rdlr; dog saaledes: at med dens ne Betaling, i Tilfælde at de taperede Bygninger forlanges forsikkrede under Taxationen, og ved Omvurdering i Anteb zning af betydelig forringelse, forholdes efter den 7 § Litr. IB 3 og 8 Post i Sr. 26 Mart. 1800. p. 291.

2 Nov. Cancellie Pl. (Resol. 17 Oct.) at samtlige Sognefogder herefter er tilstaaet 1 Rolt dagligen, for at overvære Synsforretninger om Fastebønder: Gaarde og disses Ashændelse, istedenfor de dem ved Fr. 8 Jun. 1787 tillagte 3 Mk daglig. p. 292. Berf. die errichtete Canal, Hafen und Leucht. 5 Nov. fener Direction in Kopenhagen betreffend. p. 486.

8 Nov. Cancellie-Pl. ang. Betalingen for de Skud, der løsnes, efter Skippere, som ikke lysere de dem givne Signaler. p. 292.

Kongen har resolveret: At Betalingen for de Skud, der losnes efter Skippede, fem ikke lyftre de dem givne Signaler, at forboies saaledes: et 36pundig Earpt Kuglestud betales med 20 No. 64 Sf. -24pundig dito 14 = 32 IO 18pundig dito 80 12pundig dito 8 2 99 2 et Pl. om Bet. f. skarpe Skud. 8 Nov. et 8pundig dito 6 Rd. St 6pundig dite 4 3 16 = 4pundig dito 3 S 8 3pundig dito 2 $ 32 * Ipundig dito I 2 = $ 36puntig loft Stud II = 64 • 24pundig dito 8

  • 32 *

18pundig dito 0 $ 32, 12pundig dito 4

32 = Spundig dito 3 3 48, 6pundig dico 2

24. = 4pundig dito. 3pundig dito I 2 80 = I 2 38" =

60 $ 2 16 $ 8 Nov. 8 Nov. Jpundig dito statpt Geværskud Cancellie. Pl. Resol. 2 Nov.) at den Laug rettesmændene ved Sr. 5 Maj 1797. 4 § tillagte Bes taling af 24 Sk. daglig. saalænge de bivaane Maanedstingene, mane, fra nu af og indtil eet Alar efter Sve den, forhøies til 48 St. daglig; hvilken forheicbe Udgift bliver at fordele paa 2mitet blandt de ovrige uvisse Omkostninger, som paaligge det Offentlige at uds rede. (*). p. 297+ Raadstue Pl. (Canal, Havne og Fyr-Di rectionens Br. til Khavns Magistrat, Stifts og Amtman dene i begge Riger samt de Kgl. Collegier 2 Nov) at Kongen ved Reset, til Canal Directionen har resolveret: at en Direction oprettes til Bestyrelse af a) samtlige Canaler i begge Rigerne og Hertugdommene; b) Syr væsenet i Almindelighed; c) Ringevæsenet i Norge; d) havnene i begge Rigerne og Herugdommene; samt e) in fpecie avne og Opmudrings: Væsenet i Khavn; hvilken Direction skal bestane af Geh. Statss minister Gr. Schimmelmann, Geh. Statsminister S Moltke, (*) 3 Samt. af Frr. er denne Pl., ved en Tryfeil, dateret 9 Nov. (cfr.). Pl. om Canal-Directionen. Moltke, Contra-Nom. Lovensen, Khr. Harbou, Et. 8 Nov. Rd. Rosenstand Gote, Gen. Kr. Commiss. C. S. Grove, Amtm. S. Thaarup og Just. Nd. Schmidt Phifelbeck. p. 531.. Gen. Pofidirections Pl. ang. en nye indrets 9 Nov. tet Postkarethe Gang imellem Khavn og Helsingøer [fom ifte Gang skat afgane fra Khavn d. rode og fra Hels ingoer b. 11 Nov. 1811), istedenfor de imellem bemeldte Steder hidtil daglig gadende, men nu ophørte, Pesikareher. (*). Pp. 294. Circular. Verf. betr. d. Pässe der die Elbe befah. 9 Nov. tenden Fracht Schiffe. p. 487. Verf. betr. die wechselseitige Amtsfähigkeit der in 9 Nov. sen Herzogthümern und bey der Kopenhagener Unis persität geprüften Candidaten der Theologie. p.488. Cire. Verf. einige abgeänderte Vorschriften in 12 Nov. Ansehung der Lage:Register enthaltend (f. Schleswig). 2. 489. Raadstue Pl. (Resol. 13 Nov., bekiendtg. Khavns 15 Nov. Magistrat ved Cancellie Br. 15 Nov.) at Interessenterne i det livet Vognmandelaug, som tillige udføre Tatterenovationen, maae, fra bemeldte Resolutions Datum og indtil udgangen af Aaret 1812, lade sig. betale for hvert fas, der udføres fra Kiøbenhavn, 2 Rdlr ME, og for hvert Læs, der udføres fra Christianshavn, ofr. p. 532. Raadstue Pl. (N.fol. 8 Nov.) at den nye 15 Nov. Sade fra Kultorvet til Aabenraae maae fore Navn af Baufers Gade. p. 532. G993 An (*) Beb Gen. Postdirectionens Brev 16 Maj 1812 er det bekiendtgiort det Helsingeerste postcontoir, at denne Postkareths Gang fulde ved Maanedens Udgang ophore, indtil videre. Adn. f. Færg. m. Svendb. og Vindeb. 4-5 §. 16 Nov. 16 Nov. 19 Nov. Anordn. for Færgefarten imellem Svend borg i Fyen og Vindebye pan Thorseng (Efter Kgl. Befaling udfærdiget af Gen. Pofidirectionen). p. 301. 4 §.) De af den privilegerede Eier af Færgeftederne Svendborg og Vindebye ansatte Færgemænd skal være ene berettigede til at besorge Overfarten imellem Syen og Thorseng. Dog maae Enhver betiene sig afeg ne Fartøier til sin egen og sit Godses Befordring, og Postvæsenet være berettiget til at indgaae Forening, med hvil kensomhelst det finder for godt, om Posternes Overførsel. 5.) Den, der befindes at giøre Indgreb i fornævnte Færgemændene tillagte Færgerettigheder, skal for første Gang bøde debbelte Færgepenge til den Fornærmede, og derbos erlægge til Generalpostdirectionens Fattigkasse en Mulet af 2 til 4 Noir efter Sagens Omstændigheder, samt, hvis han oftere forseer sig paa samme Maade, erlægge hver Gang en Mulet, som udgiør det dobbelte af den forhen erlagte. Jøvrigt bør den, der saaledes forseer sig, holde Færgemanden skadesløs for al deraf flydende Bekostning, om denne skulde nodes til at søge ham ved Retten. Taxt f. Færgefarten imellem Færgestederne Svendborg i ven og Vindebye paa Thorseng indtil eet Aar efter Krigens Opher (Efter Kgl. Befal, udfærdis get af Gen. Postdirectionen.. p. 298. Cancellie Pl., f. Dmk og Nge, som indes holder Tillæg til Jr. 3 Apr. 1810 om Vaccination nen. p. 305. Kongen har bifaldet følgende Tillæg til Sr. 3 Apr. 1810 om Vaccinationen: 1.) De, som uden at være egentlige Lager herefter vil paatage sig at vaccis nere, skal dertil, efter gotgiort Duelighed, erhverve Aus thorisation, i Danmark af Vaccinations. Commissio nen i Khavn, og i Norge af det derværende Sundheds: Collegium. 2.) Saadan Authorisation bør strap, 09 Pl. om Vaccinationen. 2-7 §. Dog uden videre Dueligheds. Prove, meddeles alle dem 19 Nov. udenfor Lægestanden, som i be foregaaende Aar med Held og Birksomhed have udøvet Vaccinationen og efterkommet de om samme givne Befalinger, til et Beviis om, at disse deres Bestræbelser ei ere upaaffionnebe. 3.) Enhver Læge og enhver authoriseret Vacchmateur bor, snarest mueligt, af Øvrigheden forsynes med en saadan Protocol, som i ovennævnte Fr3 6 § omtales. Disse Protocoller indrettes paa en og samme Maabe, efter det Schema, som er denne Placat vedhæftet. 4.) De Læger, hvem det specielle Tilsyn med Vacci nationen, i Følge Sr. 3 Apr. 1810. 2 §, paaligger, has ve i de dem meddeelte Protocoller sogneviis at antegne alle dem, som i deres District blive vaccinerede; og det hvad enten Vaccinationen er foretaget af dem selv eller af andre. 5.) Enhver anden Læge og Vaccinateur har ligeledes, efter det foreskrevne Schema, i den ham meddeelte Protocol, fogneviis at antegne alle dem, som af ham vaccineres, eg ved hvert Aars Slutning at tilsende vedkommende Districts Læge Protocollen eller en bekræftet Gienpart deraf, paa det at Districtets Læge, i Overeensstemmelse med hvad i det foregaaende er befalet, kan i fin Protocol overføre samtlige i Districtet vaccinerede. 6.) De Vac cinations-Attester, hvilke, i Følge Fr. 3 Apr. 1810, meddeles de Vaccinerede, skal forevises den vedkommende Sognepræst, fem ved Pantegning har at bevidne, at de ere ham foreviste. Navnene paa dem, hvis Vaccinations -Attester forevises, skat Sognepræsten indføre i Rire Eebogen, eller i en særskilt Protocol, som aarligen ber eftersees og attesteres af Amtsprovsten, eller, hvor ins gen Amtsprovst er bestikket, af Stedets Provst Antal: Eet paa dem, som i hvert Sogn af Præsterne saaledes ere indtegnede, bor, ved hvert Aars Slutning, af Provsterne tilmeldes Stedets civile Over-Øvrighed. G994 7.) Lige Pl. om Vaccinationen. 7-11 §. 19 Nov. Ligeledes skal og de under 4 § her omhandlede Districts: Læger, ved Aarets Udgang, indsende deres Protocoller til fornævnte Over Øvrigheds Eftersyn; og ber denne, veb i Protocollen at bevidne, at saadant et skeet, tillige ans mærke, om hvad som deri er anført befindes at stemme med Præsternes Opgivende. 8.) Naar den, som har foretaget Vaccinationen, og den, som er bleven vaccineret, hindres fra at komme sammen imellem den 7de og 9de Dag efter Jnopodningen, saa at ingen Vaccinations Attest, som sædvanligt, kan udskædes, da sal deu Vaccinerede inden bemeldte Tids Forløb fremstille sig for Præsten, eller en anden paatidelig Mand, for af ham at modtage et Interims Beviis om, hvorvidt Vacci nen efter Stiennende er ægte, og om den har haft de fædvanlige Kiendetegn, der nævnes i de anordnede Baccis nations. Altefter. Saadant Interims Beviis har Baccis nateuren, naar det af ham erkiendes at være tilstrækkelig oplysende, at omverle mod en formelig Attest. 9.) Naar Nogen, som er bleven vaccineret førend Fr. 3 Apr. 1810 uskom, skulde mangle Vaccinations: Ata test, da har han at henvende sig til en authoriseret Læge, som efter Omstændighederne, og Beskaffenheden af det Ur, Baccinen har efterladt sig, bør bestemme og bevidne, om de ægte Vacciner sandsynligen have været giennemgaaede; eller i modsat fald paa nye foretage Baccinationen. Efter den 1 Jul. 1812 maae ingen antages til Confira mation, som ei beviisligen har pæret vaccineret, eller og har haft de naturlige Kopper. Til den Ende skal Dis stricts Lægerne, nogle Gange om Aaret, møde hver i sit Districts Almue Skoler, for, efter aftale med Præsten og Skolelærerne, at vaccinere enhver af Stole Ungdommen, som ikke befindes at være forhen vaccineret eller at have haft de naturlige Kopper. II) Naar Vaccinationen er foretaget uden Betaling og paa offentlig Bes 10.) Fost: Pl. om Vaccinationen. 11-12 §. Foftning, panligger det den Vaccinerede, efter foregaa= 19 Nov. ende Tilsigelse, at fremstille sig for Lægen, paa det at Koppernes Wgthed kan vorde bedømt; og maae hverken de Vaccinerede eller deres Paarerende, i saa Tilfælde, vægre sig ved, at der tages Koppe: Indpodnings Materie af deres Vacciner. 12.) Det skal være Pligt, for alle bem, der befatte sig med Baccinationen, efter bedste Evne, at conservere Vaccine materie, til Brug i Fremtiden. Schema til en Vaccinations: Protocol; indes holdende 11 Rubriquer, neml.: No. Navn. (Kion) Mand. Dvinde. Alder. Fødested. Forældre. Sundheds Tilstand. Om Attest er udstedt eller meddeelt. Attestens Datum. Anmærkninger. Fr. ang. bestandige Tarationsmænds Udnæv: 20 Nov. nelse f. Slesvig og Helsteen. p. 310. Anordn. og Taxt for Færgefarten imellem 22 Nov. Logstøer Bye i Torrejylland og Grunden udenfor Logstoerholm i Limfiorden (Efter Kgl. Befal. udsærs diget af Gen. Postdirectionen). p. 314. 5 §.) Ingen maae giore Indgreb i fornævnte Færs gemanden i Løgstøer tillagte Færgerettighed; hvo def gier, bøde til Stedets Fattigkasse 2 til 4 Ndir efter Sa gens Omstændigheder, og desforuden gotgiøre Færgemans den den oppebaarne Fragt. Dog mace Enhver betiene sig af egne Fartøier til eget Brug. Eire. Verf. (f. Schleswig) betr. die Ziederlas: 23 Nov. fung Kaiserlich Französischer Unterthanen in d. Herzogthümern. p. 490. Raadstue-Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 25 Nov. 19 Nov.) at den Roundragerne i Khavn ved Rescr. 25 Jul. (befg. v. pl. 2 Aug.) 1809 tillagte Betaling af 1 Stil. pr. Tende i Dragerpenge mane forbøies til 3 Skil. pr. Tende, og denne Forhøielse vedvare til eet Har efter Freden. p. 533. G995 Rands Pl. om Skorsteensfeieres Bet. 29 Nov. 30, Nov. 30, Nov. 30 Nov. 30 Nov. 4 Dec. I Raadstue-Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 19 Nov.) at den ved Fr. 1 Zov. 1805. 34 § fastsatre Betaling for Skorstenes Reengiørelse maae forhoies til 13 Stil. for hver Etage, og ligefaameget for et gebrokkent Tag, samt at denne Forhøietse maae vedvare til udgan gen af Aar 1812, p. 534. Cancellie-Pat., indeh. Bestemmelse af visse ene tilladte Landings: og Affeilingssteder paa Slesvigs og Holsteens Vestkyst. p. 317. Circ. Verf. betr. den französischen Baperführer Jean Weide, führend das Schiff l'etoile du Nord. P. 491. Circ. Verf. zur Erläuterung des § 9 der Paß-Vdn. 17 Apr. 1811 (f. Schleswig). p. 492. Zart paa Opeisd f. Dec. 1811 (Nesol. 29 Nov.), udstædt af Khavns Magistrat. P. 534. Gen. Postdirections-Pl. ang. en nye Brevposttaxt f. Danmark samt Slesvig og Holsteen. P. 319. Kongen har, paa Generalpostdirectionens Forestilling, ved Resol. 11 2700. 1811 bifaldet, at Porteen for Bres venes Befordring i Danmark og Hertugdommene vel frems deles ligesom efter Taxt 28 Mart. 1801 og 20 Jun. 1809 skal beregnes efter Stedernes forholdsmæssige Fras liggenhed til hinanden, men istedenfor at der nu beregnes for de første 9 Mile 2 Lß og for hver 9 Mile mere tillægges 1 Lß, skal derimod, fra den Tid denne Placat træder i Kraft, beregnes 2 Lß for den Bei, som er under 6 Mile, og siden for hver 6 Mile tillægges 1 23. Ifølge Foranforte bliver Portoen i Forhold til Stebers nes indbyrdes Fraliggenhed fra hinanden at beregne faa=" ledes: 1.) unt2 £6. Pl. om Brestaxt f. Dmk c. 1-2 §. under 6 Mile fulde 6 til 12 Mile . 3 = fulde 48 til 54 Mile. 10 ff. 4 Dec. 54 = 60 II * 12 18 4 = 60: 66 12 18 = 24 5 ³ 66 72 13 24 30 6 = 72 = 78 14 = 3036 7 = 7884 15 36 = 42 8 = 84 = 90 16 # 42 = 48 9096 17 = Efter denne Bestemmelse er ben herhos, staaende Taxt udarbeidet. 2.) I Henseende til Tapatios nen i Forhold til Brevenes Vægt og Indhold, m. v., forbliver det ved 2 §i pl. 28 Mart. 1801, med den nærmere Bestemmelse, som indeholdes i 2 § of pl. 20 Jun. 1809, saasom: Imo) Enkelt faldes et Brev uben Couvert, som bestaaer af et eneste enten, fierdedeel, balut, eller heelt Art Papir, men som dog ei er fungere, end at det af Postbetienterne stiennes ikke at veie over eet Lob i andet Falb skal det veies, og, naar det befindes at veie over eet Lod, anfees og betales som balvandet Brev. 2do) Dersom et Brev er forsynet med Couvert eller Omslag (dog uden at indeholde flere Breve) eller det bestaaer af flere enkelte Blade, eber og indeholder Bilage, faas som: Prover, Verter, Regninger, Qvitteringer, Cours. sedler, Facturer, Connossementer, Barefortegnelser, Avertiskementer, eller andre Acter og Documenter, bliver et saadant Brev, naar det af Postbetienterne Fiennes ikke at vcie over Lob, at ansee og betale som halvandet Brev, men i andet Fald veies det, og, naar det veier over zinda til 1 Lod, ansees og betales det for 2de Breve; naar det veier over 1 til 2 Lod, for 3de Breve; over 2 til 3 Lod, for 4 Breve, og faa fremdeles. 3tio) Dersom der, i en Couvert eller i et Brev ere flere eller andre enten forsega lede eller uforseglede Breve indlagte, da kai samme altid veies, og betales saaledes, at for hvert tredicdecl Lod og derunder, som dets Vægt bestaaer af, beregnes et Brevs Porto. Pl. om Brestart f. Dmk c. 2-3 §. 4 Dec. Porto. 4to) Istedenfor den udkommende Lß, naar et Brev, hvor den enkelte Porto er ulige Tal, tares res til halvandet, bliver en heel L at beregne. 5to) De i No. 1, 2, 3 og 4 indeholdende Bestemmelser gielde og i de Tilfælde, at Brevene selv eller og Bilagene eller begge Dele, enten ganske eller tildeels, ere trykte.. Saa gielde de ogsaa, naar Breve eller Brevpakker af 9 Lods Vægt og derunder forsendes med Pakkeposten. 3.) Endvidere har Kongen bestemt, at Portoen fra Grænd epostcontorerne i Altona og Stockelsdorff samt alle Steder i Hertugdommene, som efter Pl. 13 Sept. 1809 hidtil er bleven erlagt af Affenderne indtil Haderslev, skal for Fremtiden af disse erlægges i det minds fte indtil Assens, eller, forsaavidt Brevene ere bestemte til Jylland enten til Bolding eller Ribe, som de zde første Grændsesteder i Danmark; hvorimod Portoen fra Danmark og Norge til ovenmeldte Steder, naar Affens derne ikke ville lade Brevet afgaae aldeles betalt lige til Bestemmelsesstedet, eller og betale samme til et nærmere Sted, fremdeles som hidtil, ifølge ovenmeldte Placat, bliver at erlægge indtil Hadersleb, som det første Grænds sested i Hertugdommene, og at det øvrige af den fra 2fsendelses - til Bestemmelsesstedet i Forbold til Veilængden fastsatte Porto, i Overeensstemmelse med restart 28 Mart. 1801. 3 § betales af Modtageren paa Ankomst stedet. Foranforte Bestemmelser træde i Kraft fra I Jan. 1812. Taxt (*) for et enkelt Brev: imela (*) Denne Taxt, som er vedfoiet den færstilt udgiene Plas cat, er udeladt i Samlingen af Ser. Portoen til alle Steder i Sertngdommene har jeg fun anført ved Khavn Bed de øvrige danske Stea der ere blot de Steder anforte, til hvilke jeg formodete, der kunde være meest Brevverling. Overelt tan man, ved at eftersee i den havnske Taxi Forstiellen mellem Pors Brevtaxt f. Dak &c. Worhuns 21tona Affens Bogense imellem Halborg og 25. 4 Horsens 12 Kallundborg 8 Riel 9 Kiøbenhavn 4 Dec. 20.5 ingfiebing. t. 7 . 13 Ringsted . 11 10 Roeskiide + 12 + 12 Nudkiebing 10 . Ebeltoft 4 5 Riege 11 aaberg + 9 Kolding 6 • • abftranb • 4 Korfør 10 Rødbye articling Skagen 14 + 14 4 teas org • 8 Lemvig + 7 Slagelse • 10 Frederiksberg 12 Lyngbye Frederiksværk. 13 Mariboe 12 Slesvig 9 . • 14 Sorse 11 Frederits 7. Nakskou Grenaae 4 Nestved Hadersleb + 7 Nyborg Hals 2 Helsingøer 15 Stege 13 + 11 Stubbekøbing. 13 9 Svendborg 10 • .. Nykiobing 13 Nysted Hirschholm 13 Diense 13 Sæbye • 4 14 Sønderborg 9 + 9 Barde 8 Hierring Hobroe Helbek . Holstebroe 6 Ribe . 3 3 Præstøe Randers 4 12 Beile 6 .. 3 Viborg 4 12 Rendsborg. .. 10 Wordingborg .8 Ærroeskiøbing 10 imellem Aarhus og 2. 5 Kolding . 13 201tona 9.9 als 25.4 2ffens 5 Helsingør . 10 Korsør 7 Bogense 7 Hirschbolm Ebeltoft (*) 2 Hierring Faaborg 7 Hobroe + 10 Lemvig 5 Lyngbye 3 Mariboe 6 10 IL Fladstrand 6 Helbek + 10 Nakskou 12 Flensborg 6 Holstebro + 5 Nestved 9 Frederiksborg 10 Horsens + 2 Ryborg 7 Frederiksværk . 10 Kallundborg + 11 Nykøbing 12 . 4 Kiel F 8 Nysted 11 + 2 Kiøbenhavn . 10 Odense 6 . 4 Riege + 9 Præstøe 10 Rans Frederits Grenaae (*) Bubrrölib Portoen til Haversleb og de andre Steder, omtrent be regne Portoen til ethvert af de her udeladte. Saaledes f. Ex., naar man vil vide Portcen meffem Aalborg og JBehoe, viser den Khavnske Brevtaxt, der til Jy hoe betales 4 s. mere, end til Hadersleb; disse. 4 5. tagte til Portoen mellem Aalborg og Fadersieb, som er 7 28.. udgier 13., som er det, der betales i Porto mellent Aalborg og Beboe. Undertiden kan der dog blive en Soustiel af en 2ß formedelft et Overskud over de 6 Mile, hvorefter Taxten, i Følge placateng i §, er beregnet. Naar man vil vide portoen mellem zde danske Steder (Khavn undtagen, hvor hele Taxten er anført), eploges det, fem staaer forst efter Niphabeti Deden. (*) Efter Pl. 19 Dec. 1809. 4 Dec. Randers Rendsborg Brevtaxt f. Dmk &c. imellem Aarhus og 2. 2 Sarkiøbing. 2.11. Sæbye . . 25.6 Ringtiebing 6 Slesvig Ribe Ningsted Koeskilde 7 Stagen . 5 Slagelse + 8 Sorve + . 9 Stege 7 Sonderborg 8 Barde 7. Veile 8 Viborg 11 Wordingborg 3 5 to Nubieding Redbye. Altona Bogense . 8 Stubbekøbing. 11 Wrrocstiebing. 8 + 12 Evendborg 7 imellem Assens og 25.7 Kiel... 28.5 Roeskilde. £0.5 3 Grenade Hadersleb Spald Selfinger Hirdetm Spiering 2 • 8 + 7. Nysted . 7. Odense Kiøbenhavn + Ebeltoft 8 Kiøge + 6 Rudkieving 5 Modbye . 4 + 8 Faaborg 3 Kolding Klaftrand 10 Korler Flensborg Frederiksborg 4 Lemvig 6 Lyngbye Frederiksværk ⋅ Frederits 7 Mariboe 3 Natskou 7 Nestved Nyborg Stykiobing 3 Saptiobing + Slagen ? Slagelse 6 Slesvig • 3 8 Stege 5 Stubbekøbing. 7 Svendborg 7 Sæbye 8 Senberberg 2 Barbe 4 10 . 8 11 8 Sorge 4 7 9 Praftee 6 Beile Hobroe + 7 Sanders Holbek 4 6 Rendsborg Foistebroe + 7 Ribe Borleng Kalundborg Ringfiebing 7 Ringsted imellem Bogense ca 3 + 5 5 · 6. Viborg 5 Vordingborg Wrroeskiebing. 4 . 4 4 7 Altona 28. 9 Kiel . L. 7 Ringsted Ebeltoft . 9 Riobenhavn 6 Roeslilbe . £5.5 5 Faaborg . 3 Kioge 5 Rudtiobing • 4 Fladstrand 11 Kolding 4 Nodbye 8 Flensborg + 5. Korfør 4. Sarkiebing 7 Fredericsborg 6 Bemvig . 8 Skagen 12 Frederiksværk . 7 Lyngbye 6 Slagelse . 4 Frederits 5 Mariboe . 8. Slesvig 6 Grenade Hadersleb Hals Helsingør . Hirschholm Giorring Hobroe Holber . Holstebroe Horsens 9 Natson. 4 Nestved 10 Nyborg 7 Nytisbing 6 Nysted 10 Odense 8 Præstoc 6 Nanders 8 Rendsborg 6 Ribe. 7 Sæbye 2 Conderberg 6 Varde 7 Beile 7 Viborg 10 6 . 6 + 5 8 5 Vordingborg 6 . • Kallundborg . 7 Ringliebing 7 + Wrroeskiobing. 4 . 8 Gorge 5 Stege 7 & Stubbefiebing 7 7 Eventborg 4 imels Brevtaxt f. Dmk c. imellem Ebeltoft og 2Itona 23. 1x Kiøbenhavn. 25.12 ... Faaborg Fladstrand Findberg + 9, Rigge . + 11 6 10 7 · 7 Kolding 9 Rorier Frederiksborg. 12 Lemvig Frederiksværk 15 Lyngbye Frederits Grenade . . 7 Mariboe 2 Nakskou + . Roeskilde. 25. 12 Rudtiobiag Robbye. Saptisbing Clagen 10 . + 14 14 • 8 10 14 Slesvig + . 9 . + 15 Sorge 11 11 Stege 15 13 Slagelse 4 Dec. Bartleb + 7 Stefved Hals 6 Styborg Helsingør 13 Suflebing . Hirschholm 13 Nysted Hiørring 6 Odense Hobroe 4 Præstee + Holbek 12 Manders Holstebroe . 6 Rendsborg 9 Stubbekøbing. 13 14 Svendborg 14 Sæbye. 9 Sonderborg 13 Barde 3 Beite 10 Viborg 10 4 7 9 8 6 4 + 13 Frederits Grenade + 8 Bordingborg Horsens + 5 Ribe Kallundborg Kiel 15 Ringkiobing 10 Ringsted + 7 11 Altona 95. 9 Kiøge. labftrand 11 Kolding 5 Korfor Flensborg imellem Saaborg og Frederiksborg. 6 Lemvig Frederiksværk 7 Lyngbye . + 5 Mariboe 9 Satskou 2rroeskiøbing. 10 2. Rudiebing 2.5 5. Nodbye 4 Sartiebing Stagen. 8 Sorse . 8 Z 12 f 8 6 Slagelse 8 Slesvig 4 Hadersleb ⋅ + Nestved . ⋅ 5 Stege 7 Hals . Selsinger Sirschbolm Hiørring + Hobroe Holbek Holstebroe Horsens . Rendsborg 6 Ribe Kallundborg 7 Ringfiebing • 6 Manders 8 10 Nyborg 2 Nykøbing 6 Syfted 11 Odense 8 Præstee . 5 Stubbetiebing. 7 7 Evenberg 2 7 Sæbye 12 • 2 Sønderborg 6 + 6 Barde 6 • 8 Brite 5 3 Viborg 9 7 Bordingborg . 6 Wrreestiebing 3 Kiel . 7 Ringsted 5 Kiøbenhavn 6 Noeskilde . 5 imellem Sladftrand og Altona 85. 14 Helsingør Flensborg Frederiksborg 10 Hirschholm . . 14 Hiørring Frederiksværk. 15 Hobroe Frederits Grenage Hadersleb Hals £8.15 Kiel 15 Riobenhavn 8. 13 . 14 13 8 2 . Kiøge 5 Kelding + 9 Holbek + 14 Korfor 12 6 . Holstebroe 8 Lemvig 9 9 Horsens . 7 Eyngbye 14 4 Kallundborg 4 15 Mariboe 16 Naks 4 Dec. Brevtaxt f. Duif tc. imellem Stabftrand ca 0.17 Ringfiebing £8.9 Stege 13 Ringsted 2-1 Roeskilde 15 Rudkiøbing. 16 Rodbye Nakskou Nestved Ryborg Rytieving . • Nysted Odense 11 . • Præstve Randers 5 rabborg . 13 Slesvig- Ribe 10 Sorse Altona • Sarkiøbing 14 Stages lagelfe • . 8.15 rubbeliebing. 15 . 15 14 Svendborg 12 16 16 • 3 Veile . 13 Sæbye Sønderborg Barde 2 → 11 10 + 8 6 12 Viborg 11 Vordingborg . 15 15 Wrroeskiøbing. 12 imellem Frederiksborg og 25. 12 Korsør 8 Lemvig 2 Lyngbye 8 Mariboe £5.4 Sarkiebing. £5.6 11 Stagen 3 Slagelse 6 Slesvig .. 16 4 9 5 Flensborg Frederiksværk. Frederits Grenade 12 Staffkou 7 Sorge Hadersleb 7 Nestved Hals 13 Nyborg Helsingør. Hirschbolm Hiørring Dobroe Holbek 2 Notiating 4 Stege 5 Stubbekøbing 6 Svendborg 5 6 . 6 . 3 Nysted 6 Sæbye 15 + Holstebroe . 14 Odense 11 Præstee 5 Randers Rendsborg Ribe 11 9 Kalundborg 4 Ringkioving + 10 Ringsted Horsens Kiel • Kiøbenhavn . 3 Norskilde. Kiøge 4. Rudkieving Kelding + 8 Robbye 5 Senderborg . 9 5 Barve 9 11 Beile 12 . 10 Viborg 3 Vordingborg. 5 • 10 rroeskieting. 6 3 Endvidere imellemt . 2 6 + 6 imellem Frederiksværk og Breberifsberg e Fredensborg 2lß. Altona . £ß. 12 Korfer . . 23. 5 Rødbye • 9 Lemvig 9. Lyngbye 25.7 12 Sarkiebing 6 . Flensborg Frederits Grenade 12 + . Mariboe babeceleb 4 7 Natskou 7 Slesvig Hals 13 Nestved 4 16 belinger. 3 Nyborg Hirschbolm Hierring Hobroe + Holbek 3 Rykiebing 14 Nysted 12 Odense 4 Præstee 12 Manders 3. Stagen 7 Slagelse 4 Scree 5 Stege • 4 10 4 6 6 Stabbekiebing. 6 6. Svendborg 6 Sæbye 5 Sonderborg 11 Barde . . 9. Rendsborg 5 Ribe 10 • Veile 8 Viborg 11 Ringkiøbing . Holstebroe Kallundborg. Kiøbenhavn 3 Ringsted Horsens Kiel 4 Kiøge . + 4 Storstilde . 3 Kolding 8 Rudfisting + 7 6 15 10 + 9 9 12 5 11 Bordingborg 4 Wersestisbing imels Altona sterg Grenaae Brevtaxt f. Dmk c. 821 1811. 4 Dec. imeßem Sreberite eg 23. 8 Korfor 4 Lemvig . . 6 Lyngbye 3 Mariboe 7 Nafskou 25. 6 Rudkiobing. 25. 6 7 Rødbye .8 Sarliebing 10 Skagen 10 Slagelse Hadersleb Sals Helsingør 9 Restved + 7 Sleevig Birchheim 4 8. Nyborg 5 Sorse lorring 9 Stege 9 Hobroe elbek Holstebroe 8 Refleding 6 Systed 8 Odense 7 Preitee 3. Sanders 9 Rendsberg 6 Ribe Stubbekiøbing 4 Svendborg 8 Sæbye 5 Sonderborg 6 Varde 4 Beile Horsens Hallundberg Kiel Riebenhavn . Siege + 7 Stingsted + • olding 2 Froeskilde + 22 7 Bereingborg 8 Kingfiøbing 6 Viborg 10 9 + 10 6 5 9. 9 6 . 9 8 2ltona Flensborg Hadersleb Hals Helsingør Hirschholm imellem Grenace og Errecatiobing.6 Qß. 11 Lemvig . 25. 6 Rodbye 12 Sarkiebing 14 Skagen . 8 Lyngbye 7 Mariboe + 5 Nattou • 14 Clagelse 12 + Restved + 11 . A 12 Nyborg 6 Nyliøbing + 9 Sorge . 13 Stege Slesvig • . L. 14 13 7 10 + 9 10 13 Hiocring Hebroe 5 Nosted + Holbet 12 Odense Hotebroe + 5 Præstee Horsens 5 Randers Stel Riege Kallundborg. Kiøbenhavn 15 Rendsberg 10 Ribe 12 Ringkiobing 11 Ringsted 10 Scolding 6 Moeskilde • 11 Korfor 9 Rudlieving 13 Stubbekøbing. 13 8 Svendborg 9° 12 Sæbye 7 3 Sønderborg 9 9 Barde 8 8 Veile 5 6 Viborg 4 Vordingborg Erroeskiøbing io 12 201tona Flensborg Hadersleb + 9 Kiøge + 10 imellem Hals og 28. 15 Kiøbenhavn L. 13 Odense + 12 Præstoc • + 7 Randers £5: 9 15 4 Helsingser Hirschholm + 15 Korfor 10 Rendsborg 10 15 Lemvig 7 Stibe 9 . Kallundborg 14. Ryfiebing Sierring bobroe Holbet Holstebroe + 6 Nesived Horsens . 6. Nyborg Kiel 11 Nysted XV Deel. Sh h 3 Lyngbye • 13 Mingkiobing + Z 3 Mariboe 15 Nafskou 15 Ringsted 11 . 15 Noeskilde 12 12 Rudriebing 11 + 10 Rødbye 14 Battrobing 14 Skagen . 15 . 14 . 5 Sta4 Dec. Clagelle Slesvig 10 Sæbye Sorge 11 Brevart f. Dm 1c. imellem af og £ß. 12 Svendborg. s. 10 Viborg. 85. 5 Bordingborg 13 . 4 Sonderborg 10 Arroesliøbing. 11 . Siege 14 Varde Stubbekiebing 14 +14 Bette 9 6 imellem Helsingør og Altona . 2. 12 Lyngbye . LB. 2 Rødbye 25.6 Beborg 9 Marivoe 6 @ettebing 6 Haderslev 7. Naiskou 7 Skagen 16 • Hirschholm 2 Nestved 4 lagrife . 4 piercing + 14. Nyborg 5 Slesvig 10 Hobroe 12 Nyfiøbing 5 Gorve 4 spotbre 4 Nvited 6 Stege 5 Holstebroe + 12 Odense Horsens Stallundberg Kiel Stiebenjava Kiøge 9 Præstee 5 Randers • · 11 Rendsborg ⋅ 3 Stibe 3 Kingfisbing 8 Ringsted Kolding Korfør . 5 Roeskilde Lemvig 12 Rudkiøbing 11 Cathe 10 Sønderborg + 8 Varde. 11 Veile . 6 15 10 . 9 9 12 4 Viborg 3 Bordingborg Erroestiobing 7 . 7 imellem Sirschholm oa 5 L5, 12 Mariboe. £ß. 5 Sarkiøbing. 25 5 • 6 Stubbekøbing 5 4 Svendborg 2ltona + Flensborg Hadersleb Hiørring 9 Nakskou 7 Nestved 14 Nyborg Hobroe . 12 Nykobing 5 Slesvig 5 Coree Holbek + 3 Nysted 5 Stege 6 Skagen 16 4 Slagelse . • 4 9 4 5 Holstebroe 12 Odense + 6 Stubb kiebing. 5 Horsens 9 Præstee + 4 Svendborg. 6 Kiel . 10 . Kinge + Kallundborg 4 Randers Rendsborg Niobenhavn 2 Ribe 5 Ringkøbing Il Sæbye 8 Warde 15 10 Sonderborg 9 9 10 Veile . 9 Kolding + Ringsted 3 Viborg 12 Korsør 4 Roeskilde + + 5 Vordingborg 4. Lemvig 12 Rudkiøbing Løngbue Altona Flensborg Hadersleb 10 8 Bobroe . 2 Rødbye 6 Wrroeskiebing. 6 6 imellem giorring eg £ß. 13 Kallundborg L. 14 Lyngbye Lß. 14 Riel Kiøbenhavn 4 Siege 11 Mariboe + 13 13 Nestved Holbek 13 Kolding Soitebroe 7 Korfor Dorfens + 6 Lemvig 15 -16 13 . 8 Nyborg 10 11 Nykieving 15 8 Syste 15 Oden Nakskou. Odense Præstee. Randers Brevtaxt f. Dm tc. + 2. 10 + 14 Rendborg Ribe Ringtiebing + imellem Sirring og 823. 1811. Caine + 15 Sønderborg 25. 3 10 4 Dec 3 Barde 11 Weile + 10 Viborg 9 7 5 14 Shabbye, TB, 15 Sarfiobing 4 Stagen 11 Slagelse 9 Slesvig 8 Sorge Stege + Ringsted Roesfilde Rudtiobing + • 12 12 Vordingborg 14 Ærreeskiøbing. 12 15 Stubbekøbing. 15 12 Svendborg 11 imellem obroe eg Itona 23. Natskou 2. 14 • Carkiobing. 25. 13 lensborg 7 Nestved 10 Skagen 5 Oadersleb 6 Nyborg 8 Slagelse 9 olbek • Oolstebroe persens ticl . 9 Nanders Ciobenhavn 11 . Liøge tetoing 10 torfor . emvig yngbye Nariboe . 11 . 11 Ryliebing 5 Nysted 4 Odense Callundborg 12 Præstøe 12 Slesvig 8 13 Gorse • 9 7 Stege 11 2 12 + Stubbekiobing. 12 vendborg Rendsborg Nibe . + 5 Wingfiabing. 9 Ringsted 2 6 Roskilde Rudtiobing. 13 Rødbye iltona 28. 12 lensborg adersleb + . • + 7 Senderborg 6 Barde 10 . Veile . 10 Viborg 9 Vordingborg 15 Ærrøeskiøbing. 9 imellem Holbek og Nestved 8 Nyborg ⚫ 7 Nykøbing 11 Nysted . £6.3 Skagen 5 Slagelse 5 Slesvig 6 Sorge 28. 15 4 9 3 + 5 5 Stege 4 Stubbekiøbing. 5 Svendborg 9 Sæbye. . 9 5 8 Z 5 3 12 bolftebroe Dorfens . 9 Odense . Callundborg 5 Prastøe tiel 10 Randers JO . tiobenhavn 3 Rendsborg • 10 Sæbye + 5 15 Cioge 5 Ribe • 8 Sonderborg • 9 Colding 7 Ringlisting. 10 Barbe • orfor 4 Ringsted • 3 Veile . 9 8 emvig 11 Noeskilde + yngbye 3 Hudkiobing 4 Mariboe 6 Rødbye taksou 7 Bartiebing, • tona eneberg + 2 Viborg 6 Wordingborg. 5 6 Wrrecskiøbing. 6 6 imellem Holstebroe og £f. 12 Kiel L. 9 Lemvig 7 Kiøbenhavn 11 adersleb + 6 Riege orfens. 6 Kolding + . alundborg 12 Korsør 2. 3 11 Lyngbye 11 10 Mariboe 13 ⋅ 6 Nakskou 13 9 Nestved 10 5 h h 2 Ny1.811. 4 Dec. Moberg Rykiebing Brevtaxt f. Dmk c. imellem Holstebroe og £f. 8 Rudkiøbing. Lß. 9 Sonderborg. £ß. & . 12 Nysted + 15 Rødbye Sofiebing 13 Barde + 13 Beite Odense • • + 7 Stagen + 9 Viborg Præstøe Randers Rendsborg. Ribe + 11 Slagelse 4 Slesvig 9. Sorge 9 Vordingborg 4 6 3 12 8 Wrroestiøbing. 9 9 + 5 Stege + Ringfiebing 5 Etuberfiebing. 12 12 Endvidere imellem Holstebroe og Stive 2 23. Ringsted 10 Guenbberg + 9 Roeskilde 10 Sæbye 8 Altona 25. 8 Nyborg imellem gorfens og £ 6 Skagen £5. 8 Blensborg. 5. Ryfiøbing . 10 Slagelse Hadersleb 4 Stysted 10 Slesvig Kalundborg. 10 Odense 5 Corse Kiel 7 Praftee 9 Stege 7 10 Kiøbenhavn 9 Ranbers Kiøge 8 Rendsborg Kolding Korfor Lemvig 3 Ribe 7 Bingeb 5 Sæbye 6 Ringfiobing . 5 Stubbekiøbing. 10 6 Svendborg 7 Sønderborg 7 Barde 6 Lyngbye Mariboe . Nafskou. 9 Rocstilde 10 4 11 Rudkiøbing 8 Beile + 7 Viborg Robbye... + 11 Vordingborg 2 4 9 Nestved 4 8 Sartiebing 10 Arroeskiøbing - 7 imellem Rallundborg og 2. 13 Riebing. f. 6 20ĭtona lensberg Hadersleb • Kiel Kiøbenhavn .9 Nysted 8. Obense 11 Præstøe 4 Randers 7 lagrife. Slesvig 25.5 10 6 Sorge 4 + 5 + . 11 Siege sorbing 4 Rendsborg 8 Stibe 11 . Stege Stubbekiabing Svendborg 6 6 · 6 + 9 Sæbye 16 Korsør 5 Ringkiebing · 11 Sønderborg 10 ⋅ Lemvig 12 Ringsted ⋅ 4 Barde 10 ' Lyngbye 4 Moeskilde Mariboe 7 Rudfiebing. + Maksteu Nestved Myborg + 6 Stagen Kalerg £§. 12 28fens Karhuus 10 Begenke • . Aitona 4 12 Bramsted • 11 8 Rødbye 4 Sartiøbing . 9 12 7 Vordingborg 6 7 Wrroeskiøbing. 7 16 imellem Kiøbenhavn og ff. 6 Christiansfeldtß.7 Ekkernforde 3 Veile 7 Viborg 6 Ebeltoft 12 . 9 Apenrade . + Bredsted . . 9 Gimshorn 11 • Arensborg • 12 Burg • 12 Eutin . 11 Faa Brevtaxt f. Dmk &c. imellem Bigbenhavn og Faaborg. 25.6 Korser £5. 4 Ringsted. Fladstrand Flensborg . 14 Lemvig . 8 Lunden Frederiksborg 5 Lütjenborg Frederiksværk Frederikstadt Frederits Glückstadt 3. Lyngbye Mariboe. +10 8 Meldorf 11 Nakskou 825. 1811. 4 Dec. 26.3 + 11 Roeskilde 10 Rudkiebing . 11 • Rødbye 2 Sarkiebing 5 Segeberg Stagen 6 Slagelse 5 Slesvig 10 2 6 5 5 11 . 15 + 4 9 3 4 Grenaae Hadersleb + + als Heide 12 Nestved 7. Neumünster 13 Neustadt 10 Heiligenhaven. 11 Helsingor Birselm Hierring Hobroe Holbek • • Nordborg Nerdtorf 3 Nyborg 2 Nyliebing 13 Nysted Odense . 10 Sorve Stege . 1 t 9 Stoffelsdorf 11 Stubbekiøbing. 4 10 5 Svendborg 4 Sabve 5 +15 5 Sonderberg 9 11 4 5 ondern 9 . 5 Didenborg 11 Sønningen 10 Holstebroe + 11 Oldestobe 11 Uisberg 11 orfend 9 Pinneberg 11 Bandsbek 12 Sulum 9 Piven 11 Barde + 9 Jeboe 1. 11 + Preen 10 Beile Kallundborg . 4. Præstee ⋅ 3 Viborg . Sie! Kellinghufen 11 Randers 10 Rendsborg 10 10 Vordingborg 8 11 4 Wrroeskiøbing. 6 Kioge 2 Kolding • Ribe 7 Ringkobing 8 . 10 . imellem Rigge og Altonas. 11 Systed £5.4 lensborg Hadersleb Stiel . 7 Odense 6 Præstøe Kolding Scorfor + mvig Lyngbye • 9 Randers 7 Rendsborg 5 Nibe 10 Ringkioving 3 Ringsted 10 Stege 9 Stubbekiøbing +4 7 Svendborg 9 Sæbye Slagelse 4 £ß. 3 4 Slesvig 8 5 Soree 3 5 14 2 Sonderborg . 8 Mariboe 4 Roskilde 5 Barde 8 Rakskou 5 bliebing + 5. Beile 2 Nestved 3 Redbye + 4 Viborg 11 Nyborg Mykiobing 4 Sartisbing 4 Stagen 4 Vordingborg + 5 14 Ærreeskiøbing. 5 imellem Rolding og Xltona + 25. 7 Lyngbye 4 Mariboe. Nakskou. 9 Odense + 2. 8 Myfted + 25.9 Stensborg Hadersleb 10 Præstee 8 Kiel 5 Resired . 7 Randers 5 Korfor 5 Nyborg 4 Rendsborg 5 Lemvig ⚫ 7 Nytisbing 9 Nike 3 55 55 Ring. Brevtaxt f. Dmk c. 4 Dec. Ringsted 6 Slesvig. imellem Rolding og Ringfiobing. 2.5 Slagelle Ep. 5 Sonderborg. 25.4 4 . 4 Barde Rocskilde 7 Corve . 6 Veile Rudiebing . 6 Stege Rødbye Sarkiøbing + Skagen + 9 Sæbye Altona £8. 9 Præstee Flensborg Hadersleb Kiel 8 Ribe Lemvig 9 Ringliebing " Lyngbye 4 Ringsted Mariboe Roeskilde Rakstou Rubriobing Restved 3 Rødbye 9 Stubbekøbing 9 Svendborg. · + . 8 Viborg 2 • 6 9 Vordingborg. 8 5 Wrroeskiøbing. 6 . 9 imellem Rorfor og 6 Randers 4 Rendsborg . 5. 4 . 8 . Sorse. . 25. 2 Stege Stubbekiebing 5 Svendborg 5 Sønderborg . 3 Barde. + 4 Beile 6 Viborg 5 5 5 12 • . 7 6 6 9 8 Sæbye Nyborg 2 Eartipbing Nykiobing . 5 Skagen 5 Vordingborg 4 13 Wrrecskrobing 4 Nysted 5 Slagelse . + 2 Odense 3 Slesvig 7 2ltona 25. 11 Flensberg. imellem Lemvig og Præstøe. £. 11 Slesvig 7 Randers 5 Sorve • " 6 Rendsberg • 9 Stege Hadersleb Kiel Syngbye Mariboe 9 Ribe 11 Ringkiebing 13 Ringsted Nakskou . 14 Roeskilde Nestved Nyborg 10 Mabtiebing, 8 Rødbye 12 Carliøbing 13 Skagen Netlabing Nysted Odense " . 8 Slagelse . 26.8 10 12 5 Stubbekøbing. 12. 3 Svendborg 10 Sæbye.. 11 + Sonderborg 9 Barde + 13 • 9 g 8 . 4 8 4 12 Veile 15 Viborg Vordingborg vreesfiebing. 9 + 10 9 imellem Lyngbye og Ls. 12 Randers. 28. 11 8 Rendsborg 26ltona.. Flensborg Hadersleb Kiel . 7 Ribe Mariboe . 5 Ringsted Matteu Nestved 10 Ringkiebing Sorøe 10 • Stege . £5.5 5 8 Stubbekøbing. 5 Svendborg 10 ⋅ 3 Sæbye 15 2 . Sønderborg 9 6 " Barde ... 9 · 6 Beile 8 5 Viborg 12 15 Vordingborg. 4 Erroeskiabing. 6 4 Nyborg Sykiobing Nysted Obense 6 Moeskilde 4 Mudkiøbing 5 Robbye 5 Sarkiebing 5 Skagen 5 Slagelfe Præstøe 4 Slesvig . 9 imels Aitona Flensborg Hadersleb Stiel Nestved Nyborg Rotiating Scysted 3 Sarkiobing Odense 8 Stagen Præstøe 4 Slagelse Brevtaxt f. Dmk e. imettem Tariboe og Altona £ß. 15 Rentsborg. Eß. 11 Stege 10 Ribe . 9 Stubbefiebing Svendborg 8 Mingfiobing. 12 12 Ringsted 2 Roeskilde 5 Rudfieving 6 Rodbye Flensborg Hadersleb Kiel Statftou Reflect Moberg Stykiøbing · Rolled Odense Præstve 3 Slesvig Manders . 12 Sorve 2 Sarkiøbing 2 Skagen 7 Slagelse • + 5 Sæbye 5 Sønderborg 8 Barde 2 Beile Viborg 17 Vordingborg 5 Weroeskiebing. 8 11 5 imellem Takskou, og 25. 14 Rendsborg. £ß. 12 Coree 11 Mize . 10 Stege Svendborg 28. 6 4 9 Ringkøbing 12 Stubbekøbing. 4 12 Rinasted 6 Roskilde 7 Rudkiøbing 5 Rødbye • 5 6 Sæbye 8 Sønderborg S 17 11 11 + + 10 14 . 4' 827. 1811. + Dec. 95.5 5 7 16 + 11 10 10 13 . 3 2 Warde 2 Beile + 17 Viborg Randers 15 Slesvig 2ltona p. 11 Ribe Flensborg Hadersleb + 7 Singkiøbing . 6 Ringsted 2 + 4 6 Bordingborg 11 Ærroeskiøbing. 8 imellem estved ég £3.7 Stege 9 Stubbekiøbing. 5 Svendborg £5.4 5 Kiel + 9 Roeskilde + 5 Sæbye 14 Nyborg • 4 Rudkiebing 5 Sonderborg 8 Notisbing 5 Rødbye 5 Warde 8 Stysted Odense 5 Sapkiobing 4 Stagen • 5 Beite 7 Præstøe 4 Slagelse + Randers 10 Rendsborg . • 8 2 Altona Slesvig 9 Corse 24 Viborg 3 Vordingborg. 2 imellem Zyborg og Wrroeskiøbing + 5 2. 9 Ringtiebing.. 7 Stubbeliebing tß.G 10 Flensborg Hadersleb 5 Ringsted 4 Roeskilde 3 Svendborg 4 Sæbye Kiel Mykiøbing Nysted Odense Præstve Nanders Mendsborg Ribe · 7 Rudkiøbing 6 Redbye 6 Sarkiøbing 2 Skagen 5 Slagelle 7 Slesvig 7 Sorge 2 12 • 3 Sønderborg 6 + + 7 Barde 6 6 Beile + • 5 Stege 25 5 4 12 Viborg . 3 Vordingborg 5 6 Wrrecskiøbing. 3 imel 4 Dec. Brevtaxt f. Dmk it. imellem Tykiøbing pea Salfter og 25. 13 Ringkiebing 5. 12 Stege 9 Ringsted 8 Soeskilde 11 Rustiebing 2 Nodbye Aitona Flensborg Hadersleb Kiel Nysted Odense Præstve Randers 12 Rendsborg 11 • Ribe 9 Sorve 6 Sartiøbing 3 Stagen Slagelse Strevig . • 28.3 4 Stubbekøbing. 2 5 Svendborg 7 Sæbye 7 16 . 2 Sønderborg 10 2 Barge 16 Beile . . 10 . 9 15 2 Altona Flensborg Hadersleb Kiel Odense Præstøe Randers 12 Slagte Rendsborg Kibe 11 • Sistia + 5 Viborg 10 Bordingborg. 4 Erroestiobing. Z imellem Lysted cg 25. 15 Ringsted 29. 4 Stubbefiabing 25.5 10 Roeskilde + 8 Rudtieving . 12 Robbye 7 Sartiøbing 3 Stagen 6 Cocabborg 7 Sæbye 5 Sonderborg. . 2 Barde + 17 Beile • 5 Vivorg . 7 10 . II • 10 10 13 . 5 9 Corse Ringkivbing Altona . Blensborg Hadersleb 12 • Stege • " 3 10 Bordingborg 5 Wrrockisting. 7 mellem Odense eg Kiel Præstee Randers Rendsborg Ribe 3 Rødbye 6 Sarkiebing 5 Stagen 25.8 Roesde. 8. 5 Svendborg. £5.5 4 Kubkiobing 5 Sabye 11 7 Sønderborg 5 . 7 Barbe 5 IL Weile 4 7. Slagelse 6 Slesvig 4 Scree • 6 3 Viborg 5 Borving borg 4 Wrrecstiebing. 3 8 6 Kingiebing 6 Stege Ringsted 4 Stubbekiobing 6 imellem Praege eg 25. 12 Roeskilde 2. 4 Stubbekøbing £5.3 Altona Flensborg + . 8 Rudkiebing . 6 Svendborg Hadersleb 7 Rødbye . 4 Sæbye Sciet Randers 10 Surkiobing I1 Stagen . 3 Soberbora 15 Barde Sensborg Ribe Ringsted 5 Stege Miogtiebing. IO Sorve 3 Broeskiebing. 6 imellem Randers og Altona 25. 10 Kiel . . 23. 9 Ringkiobing. £ß. 5 10 Slagelse + 4 Beile 8 Slesvig 9 Viborg 3 Bordingborg 6 . 15 9 9 8 12 2 Flensborg Hadersleb 7 Rendsborg 5. Ribe 8 Ringsted . ⋅ 9 .6 Rocskilde 10 Ruds Brevtaxt f. Dmk . imellem Randers eg Rudkiobing Ep. 9 Soree.. ks. 9 + 4 Dec, Barde £5. 6 Rødbye + 13 Stege 12 Sarkiøbing 12 Stubbekiobing. 1a Veile Viborg 4 + 3 Stagen Stageife . 6 Svendborg 8 Bordingborn . II • Slesvig + 8 Sæbye. 6 rroestiobing + 9 8 Sønderborg 8 · imellem Ribe og 6 Slagelse 5 Slesvig • + + Sæbye 9. Sonderborg Il Barde 6 Beile 201tona 25. 7 Rødbye + Ls. 10 Flensborg 4 astiabing Hadersleb 3 Skagen Kiel Rendsbora Ringkiebing 4 Sorce + Ringsted 6 Stege Roeskilde Babtisbing £ß. 10 2 5 Wiborg 6 Vordingborg 4 7 8 9 Weroeskiobing. 6 7 Stubbekøbing. 9 6 Svendborg 5 imellem Ringkiøbing og 25. 10 Rødbye £5. 12 Svendborg 6 Garfiebing 5 Stagen Sønderborg 2ltona Flensborg Hadersleb Kiel + 12 Sæbye + 10 + Rendsborg Ringsted Roeskilde + 8 Slagete 8 Slesvig 8 Barde • 7 Beile + 9 Scree 8 Viborg 9 Stege Il Bordingborg + 5.8 9 7 3 6 + II Rubkiøbing 8 Stubbekisting. 11 Wrreesfiobing. S + imellem Ringsted og 5. 10 Sartisbing. £5.4 Gabye 2ltona Flensborg 7 Skagen Haversleb 5 Slagelse Kiel 9 Slesvig Rendsborg 8 Sorse Noeskilde 2 Stege Rudkieving 5 Stubbekiebing Rødbye 14 2 Barde £5.15 Sonderborg 8 7 8 Veile 7 IO 5 5 Evendborg 2 Viborg Vordingborg 4. Wrroeskiobing. 5 . 4 imellem Reeskilde og Altona 25. 11 Skagen 25. 14 Genderborg. s. 8 + 3 Barde 8 Veile 8 Flensborg Hadersleb • + 7 Slagelse 6 Slesvig Stiel Rendsborg Rudkiøbing Rødbye 9 Sorve 9 Stege 5 Bibarg 5 Vordingborg 11 + 4 5 Stubbeliebing. 5 rroestiebing. 5 . 6 Svendborg Sartibing 5 Sæbye . 5 14 5 5 5 5 imel 4 Dec. Breytaxt f. Dik :c. imellem Rudkiøbing og Altona Ls. 10 Skagen Flensborg .. 6 Clagelle Hadersleb Kiel + 5 Slesvig + 8 Corve £5, 13 Sæbye £5, 13 4 Sonderborg 7 7 Varde 7 4 Veile 6 Rendsborg • 8 Stege Rødbye Sarkiøbing • 8 Stubbekiøbing 7- Svendborg 7 Viborg 10 7 Bordingborg. 6 2 Wreveskiøbing. 3 imellem Rodbye eg 21tona Flensborg £5. 14 Slagelse Bs. 6 10 Slesvig Sonderborg 25. 11 11 + Barde 11 Haderslib 9 Corse. 5 Beile 10 Kiel Mendeborg Sarfiebing 2 Svendborg Skagen 17 Sæbye • 7 17 12 Stege 12 Stubbekøbing .3 Vordingborg S imellem Sarkiebing og 4 Viborg 14 rectiebing. 8 Altona 25. 13 Slesvig Flensborg 10 Scree Ls. 10 Warde + 28. 10 5 Beile 10 Hadersleb 8 Stege Kiel 12 + Rendsberg 11 Svendborg . Skagen Slagelse . 17 Sæbye. 5 Wiborg Stubbekleding. 5 Vordingborg 7 Wrroestisbing. 7. 16 13 · 3 • 5 Sonderborg 11 • imellem Slagen eg Altona 25. 15 Slesvig Sf. 12 Sonderborg Ls. 12 Flensborg 11 Sorge 15 Varde 11 Hadersleb Kiel. + MenViborg. Slagelse Altona Flensborg 6 + Stege Hatersleb 10 Stege 13 Stubbekøbing 16 Viborg 4 13 Svendborg 15 Vordingborg 16 13 Sæbye .. 3 Ærroeskiøbing 13 imellem Slagelse eg 25. 10 Sorve Stubbekiøbing. 5 Viborg 16 Beile 9 + 7 Kiel 8 Svendborg 1.2 Sathe 5 Veile £8. Z 6 9 + 3 Vordingborg 4 Rendsborg Slesvig 8 . Sæbye + . Altona Flensborg . Hadersleb Riel Rendsborg Slesvig . t . 8 Sønderborg + 7 7 13 Wrreeskiøbing. 4 7 Sønderborg 7 imellem Sorge og £ß. 10 Stege 6 Stubbekiobing 5 Svendborg 8. Sæbye 7 Barde Veile . . £§.6 4 Bidorg 4 Vordingborg 13 2rroeskioving. 4 Lß 4 10 4 imel Brevtaxt f. Dmk c. imellem Siege eg Altona 2. 15 Slesvig 23. 10 . Flensborg Hadersleb Kiel Rendsborg. 11 Varde 9 Stubbekiøbing. 3 Beile. 8 Svendborg 11 Sæbye + 6 Viborg 831. 1811. Dec . £5.10 9 15 . 2 16 Vordingborg Sønderborg 10 Wrroeskiøbing. 7 . imellem Stubbekigbing og Altona 25, 13 Slesvig £5.10 Flensborg Hadersleb Kiel Rendsborg + 9 Veile Svendborg + 7 Viborg 11 11 Barde . 10 £5.9 13 2 8 Sæbye 16 Vordingborg Sonderborg 10 Ærroeskiøbing. 7 . imellem Svendborg og L. 7 Viborg 12 Vordingborg £5. 9 6 +2 7. Wrreestisbing Altona . £5. 9 Slesvig Flensborg . 6 Sæbye Hadersleb Kiel 4 Sønderborg 8 Barde Rendsborg 7. Beile 6 . 6 imellem Sæbye eg Altona 25. 14. Rendsborg. Cs. 12 Beile L§. 8 Flensborg Haderslev 11 . + Slesvig Sønderborg + • 12 Viborg 7 + 12 Vordingberg. 15 Kiel 15 Varde 11 Wrroestiøbing 13 imellem Varde eg Altona 23. 8 Rendsborg £§. 6 Viborg £5.5 Flensborg 5 Slesvig Hadersleb Kiel .. 7 Weile. 6 Vordingborg . 9 3 Sønderborg 6 Wrrøeskiøbing. 7 + 5 imellem Veile og £5. 8 Rendsborg. Ep. 6. Vordingborg. 25 9. Altona Flensborg Hadersleb Kiel • 4 Slesvig . 3 Sønderborg . 6 Viborg treestiebing, 6 5 5 5 imellem Viborg og Ultona £ß. 12 Kiel. s. 10 Sønderborg.. 9 + Flensborg Hadersleb 8 Rendsborg 6 Slesvig + 12. 9 Vordingborg 9 Wroeskiøbing. 10 imellem Vordingborg og Altona 2ß. 12 Kiel . . £§. 11. Sonderborg 25. 10 10 Flensborg Hadersleb + 9 Rendsborg . 7 Slesvig 10 . croestiøbing. 6 Pl., Pl. om Brændevinsbrænden af Nug. 4 Dec, 6 Dec. 9 Dec. 10 Dec. 10 Dec. II Dec. Pt., hvorved den Tilladelse til at brænde Bræn deviin as Rug (fom, i Følge Pl. 27 Apr. 1808, har fundet Sted i Torre-Jylland og Spens Stift) ophæ ves, saa at sammesteds, i Lighed med hvad for den øvris ge Deel af Danmark er anordnet, sal herefter indtil vi dere være forbudet ei alene, som hidtil i Følge Pl. 29 Maj og 4 Dec. 1807, Brændeviinsbrænden af Havre, men ogsaa af Rug, hvad enten samme er malet, eller umalet, under den ved Pl. 29 Maj 1807 fastsatte Straf saavel for dem, der befindes herimod at handle, som for de Mollere, der betrædes at grøtte eller fraae fornævnte Kornforter til Brændevinsbrænden. p. 322. = Raadstue Pl. (Resol. 22 Nov., bekiendtg. Khavns Magistrat ved Gen. Toldk. Br. 3 Dcc) at Ma lepengene ved de Kgl. Maltmøller i Khavn maae fors hoies til 32 Sfil. pr. Tende eller 4 St. for Stieppen; hvilken Forbøielse træder i Rraft d. 9 Dec. 1811. p. 535. Naadstue-Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 29 Nov.) at Lygteskatten for Khavn mane for Aaret 1812 opkræ ves med 45000 Rdlr. p. 536. Gen. Toldkammer-Pl. (Resol. 10 Dec.) at den i Told Fr. 1 Febr. 1797. 259 § meddeelte Tillas delse til at indladde i indenrigst Skib, som gaaer fra et indenrigs Toidfted til et andet, indenrigste Vas ver indtil Deel af- Skibets Drægtighed, uden at anfores i Toldsedlen, skal indtil videre være ophævet. p. 323. pt. ang. Oprettelsen af en Extrapoststation i Bellinghusen. P. 324. Naadstue-Pl. (Resol. 27 Nov.) at Kongen har tilstaaet Stadsguardein Fabritius i havn en faadan Betaling for Proberingen af Guld og Sølv, at han erholder for hvert Stykke Sølv, som er under 10 Lod, 12 Skil.; for hvert Stykke, som er over 10 Lob, 40 Pl. om Stadsguardeinens Bet. 40 Skil; 4 Mark for en fimpel Guld-Prove, og 1 Rblr, 11 Dec. naar Guldet er sammensmeltet og sammenleddet af flere Stykker. p. 537. Circ. Verf. (f. Schleswig) betr. einige dem franz. 14 Dee. Gen. Polizey Commisfair in Hamburg, bey dem Schloß Brande in Caffel, gestohlene Rostbarkeiten. P. 493. Taxt for Bagerlauget; udstedt af Khavns Magi: 16 Dec. ftrat (See Pl. 30 Dec. 1811). P. 537. Anordn. og Taxt (indtil eet Aar efter Fri 17 Dec. gens Opher) for Færgefarten over Virksund i Torres jylland (Efter Kyl. Befal, udfærdiget af Gen. Postdirecs tionen). P. 326. 3.) Den privilegerede Færgemand skal være ene berettiget til for Betaling at besorge Færgefarten over Limfiorden imellem Rinds: og Finds Gerreder i Viborg Amt. Den, der befindes at giøre ham Judgreb i denne Rettighed, skal første Gang bobe dobbelte Færgepens ge til Færgemanden, og derhos erlegge til Generalpostdi rectionens Fattigkasse en Mulet af 2 til 4 Rdir efter Sas gens Omstændigheder, samt, hvis han oftere forfeer sig paa samme Maade, erlægge hver Gang en Mulet, der udgive det dobbelte af den forhen erlagte, og i ethvert Tilfælde holde Færgemanden skadesløs for al deraf flydende Bekostning, om denne nodes til at søge ham ved Retten. Gen. Toldkammer. Pl. (Rescr. til Gen. Toldk. 17 17 Dec. Dec.) at det indtil udgangen af Mart. 1812 skal have sit Forblivende ved de ipl. 23 Jul. 1811 fastsatte Bestemmelser ihenseende til Coursen af danse Courant mob Species i Tolds og Syrafgifterne, saavelsom ved Pl. 17 Sept. 1811. (See Pl. 11 Mart. 1812). P. 331. Verf. die Protocollations. Gebybren bey dem 23 Dec. Schuld: u. Pfand-Protocoll für die adelichen Güter in d, H. Schleswig betreffend. p. 495. CanPl. om Postkarles Dr. Penge. 24 Dec. 24 Dec. 24 Dec. 24 Dec. 28 Dec. Cancellie-Pl. (Resol. 17Dec.) at Kongen (paa Cancelliets Forestilling om Forbeielse i de Drikkepenge, hvilke ved Resol. 20 Jan., bety. v. pl. 24 Jan., 1809 ere tilstaaede Postkarlene, naar de forrette Fribefordringer) har resolveret: At de Postkarlene, ved Resol. 20 Jan. 1809, af Kiobstedernes Kemnerkasse tilstanede Drikkes penge for Gris-Reiser, af 4 St. pr. Miil, fat være forhøiede til det dobbelte; hvilken Forbeielse skal vedvare indtil eet Alar efter Freden. p. 332. Raadstue Pl. Rescr. til Gen. Toldkammeret 17. Dec.

  • ) at den ved Rescr. 19 Sept., bekiendtgiort v. Pl. 2

Oct., 1811 fastsatte Udskibningsafgift af 3 Rdir pr. Tande af Kornvarer, sem uidclareres seeværts fra Danmark, for vede forhøies og bestemmes til 5 Rdlr pr. Tende; hvorimod det i Henseende til de øvrige Kornforter forbli ver ved den forhen fastsatte Udibningsafgift. (See Rescr. 15 Febr. 1812, anført v. Pl. 2 Oct. 1811). P. 539. Werf. betr. die Pensions Gesuche solcher Personen, welche unversorgte Kinder haben (f. Schleswig). p 496. Circul. Verf daß Feldpostwesen betreffend. p. 497. (†) Havne-Commissions-Pl. ang. Broe- og Passage Penge ved Langebroe. Khavn. Pat. Ligesom Havne Commissionen ved pl. 28 Sept. 1811 har bekiendtgiort Resol. 4 Sept. 1811, hvorved bestemmes: at følgende Broe- og Passage-Penge ved Lans gebroe fra 1 Jan. 1812 skal svares til Khavns Havne Kasse, nemlig : Uf en Vogn med svært læs =

en Kareth, Chaise eller Kurvevogn

[redigér]

= " 12 Still 8 en tohiulet Vogn = F = = 4 3 en ledig Arbeidsvogn en Rivende 3 4 S = = C F 4 dog (*) Dette Rescript er bekiendtg. samtlige Toldsteder i Dmt ved Gen. Tolot. Circu!, 21 Dec, 1811. Pl. om Passagepenge ved Langebroe. dog at de i gl. Tieneste passerende Militaire ere fri: 28 Dec. tagne, ligesom og, at Broes og Passage Penge ikke svares, naar og saaleenge Knippelsbroe ei kan passeres; Saa 1 ledes bekiendtgiores herved ydermere, at Kongen, under 20 17ov. 1811 har bestemt, at der fra 1 Jan. 1812 i Broes eller Passage-Penge over Langebroe skal endvidere svares: Af en belaffet Slæde en ledig Dito en Kane med 2 Heste =

[redigér]

= = = 3 F en Dito med 1 Hest = = = 12 Still. = 4 8 = 4 Endelig bekiendtgiores herved, at Oppeborselen heraf er I bortforpagtet paa 3 War, fra 1 Jan. 1812 at regne, til I den i Bomhuset ved Langebroe boende L. F. Riertinge, til hvem Broc eller Passage-Pengene, saalebes som bemeld te Resolutioner bestemme, blive at erlægge i fornævnte 3 Aar, hvorhos bemærkes: at ved en Vogn med svært Læs forstaaes enhver belæsset Arbeidsvogn, og at Hestenes Antal for en forspændt Vogn ingen Forandring giór i Hens seende til Betalingen af Broe: eller Passage-Penge. Raadstue-Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 24 Dec.) 30 Dec. om Taxt paa groft Rugbrød (See Pl. 29 Mart. og 4 Maj 1812). P. 540. Nachr. betr. das Kyl. Taubstummen-Institut zu 31 Dec. Schleswig. p. 498. De. De betydeligste Forandringer og Tillæg, som formedelst Frr. f. 1811 c. maae anmerkes i Udtoget af de forhen udkomne Anordninger. Web bet at Samlingen af Frr for 1811 ikke blev færdig fra Pressen førend hen i Junii raaned d. A., og der saaledes, ferend jeg kunde face mit udtog af Srr f. 181 færdigt, var i de første aaneder af Aaret 1812 udkom met endeel Anordninger, hvorved nogle aldre vare forandrede; bar jeg her tillige anfort disse Forandringer, ifær dem, hvorved nogen af de aldre Anordninger er ophævet eller bortfaldet. Det vil derved desto bes dre indsees, hvorfor disse i den sidste udgave af mit alphabetiske Res gister ere udmærkebe, som ugieleende. Saavel her, som i Henseende til det alpbabetiske Register, ville gæs ferne behage at erindre det samme, som i XI Deels 2det Stykke Pag. 382 09 387 er anmærfet 1630. 13 Oct. (†) Fund. f. Univers. Comp. Springvand: Ophævet v. Regl. 21 Apr. 1812. 1673. 10 Apr. (+) Fund. f. Rosengaards Comp. Springvand. Oph. v. Regl. 21 Apr. 1812. 1680. 20 Nov. Fund. f. Pompevandet: Oph.v. Regl. 21 Apr. 1812- 1682. 14 Aug. (+) Fund. f. Sfter. Comp. Springvand: Oph. v. Regl. 21 Apr. 1812. 1683. 27 Febr. Fr., om Khavns Gader og Bygning, dens 7 §: See pl., om Barnapper, 21 Maj 1811. 5 Maj. Fr. om Maalere &c., Dens 1 Cap. om Kornmaalere 6 §: See Pl. f. Khavn 25 Tov. 1811 0g 25 Mart. 1812. 1684. 29 pr. (†) Færgemænds Laugs-26rt. i Khavn: Ophævede ved pl. 24 Maj 1811. 1684. 1684. 29 Apr. Fr. om Færgeløbene: Forandret v. Taxt f. Affens, f. Nyborg og f. Middelfart 9, 22 og 26 Apr. 1811. 1685. 12 Maj. (†) Færgemænds Laugs Art. i Helsingser: Ophæ vede ved Anordn. 10 Sept. 1811. - 7 Nov. (†) Guldsmed Laugs. Art. See, ang. Guardeinens Betaling, pl. 11 Dec. 1811. 1690. 28 Aug. (†) Fund. f. Fontainens Springvand: Ophævet v. Regl. 21 Apr. 1812. 11699. 21 Jul. Pat. ang. Kingos Psalme Bog (*). 1724. 19 Aug. Adn. om Aftingning for Leiermaal: See Pl. 12 Jun. 1812. - 15 Dec. Fr. om Afgift af Sand i Khavn: See Pl. 16 Mart. 1811. 11725. 11 Aug. Fr. om Leiermaals Boder c: See pl. 12 Jun. 1812. 1734. 24 Apr. Forbud paa Kiorfel paa Kongeveiene: Kan ansees bortfaldet, da der nu neppe gives saadanne Kongeveie, hvor denne Anordning er anvendelig. See Vej-Fr. 13 Dec. 1793. 11737. 19 Jul. Fr. om Auctionssalarium af Forpagtninger: See Sportel: Regl. 11 Jun. 1788. 35 §, Sr. 19 Dec. 1800. 184 § og Sportel Regl. 11 Mart. 1812. 74 0g 76 §. 1741, 14 Aug. Fr. om Kiobsted Jorder i Dmk: Forandret ved Sr., om Riobsted Jorders Afhændelse, 18 Oct. 1811. 1743 15 Mart. Pl. om Spring og Pompevand: See Regl. 21 - Apr. 1812. 13 Dec. Fr. om den norske Brevtaxt: See Pl. 15. Jun. 1811 og 6 Jun. 1812. 1749. (*) See Rescr. 13 Maj. 1778 og 19 Febr. 1783 samt Canc. Br. % Vov 1800. XV Deel. Iii 1749. 10 Sept. Pl. ang. Taxt paa Brandlygter: Denne Taxt an gif nok ikkun de Lygter, som den Tid, i solge Brand Adn. 9 Maj 1749, bleve anskaffe de, og er, saavidt vides, ei siden fulgt. 1753. 7 Nov. Pl. om Stabsmæglere i Khavn: Ophævet ved Fr. 22 Dec. 1808. 1756. 30 Jul. Fr. og Regt. f. Seefarende i Krigstid: See Fr. 4 Maj, 1803 og 9 Apr. 1810, samt pl. 6 Jul. 1812. 1757. 8 Mart, Fr. om hviinsdrik i Norge: See Fr. 12 Aug. 1811. 1758. 2 Oct, pl. om Sigte-Mellere i Khavn, dens 4 §: See Pl., om Malelønnens Sorhsielse, 17 Apr. 1811. - 15 Dec. Pl. om Romsdals-Posten: See Pl. 15 Jun. 1811 og 6 Jun. 1812.. 1762. 23 Sept. Fr. om Extra Paabud f. Dmk: See Fr. 6 Maj - 1812. 30 Dec. Pl. om udeblivelse med Mandtaller c. til Extra-Skate ten: See Jr. 6 Maj 1812. 1764. 17 Jan. Fr. om Ertra-Skatten f. Dmk, samt Rang Skatten: Extrabatten er ophævet v. Sr. 6 Maj 1812. 1766. 12 Maj. Pl. om Favnsættere og Leffere: Forandret og nşi ere bestemt ved pl. 31 Maj 1811. 1767. 12 Maj. Nærmere Udn. om Ertrastatten i Khn: See Fr. 6 - Maj 1812. 14 Sept. Tort for Hyrefubftene: See Taxt 27 Mart. 1811. 28 Sept. 1. om Hittegods i Khavn: Udvidet til alle Rigbfteder ved pl. 8 Jun. 1811. 1769. 5 Jan. Fr. at p. E. Afgiften i Dmt skal ei komme Debis. tor til Last: See Sv. 4 Sept. 1809. 4 §. 1771. 14 Jan. Jr. om Odelsretten: Sorandret og nøiere bestemt ved Fr. 5 Apr. 1811. 18 Nov. Pl. om fremmede Reisendes Anmeldelse i Khavnpiere bestemt ved pl. 1 270v. 1811. 1773+ 1773. 20 Dec. Pl. om Afskrivning p. Pante Oblig. v. Hof- og Stadsretten: See Sr. 4 Sept. 1809 og Spor: tel:Regl. 11 Mart. 1812. 61 §. 1776. 19 Aug. Pl. om Bagernes Brød: Udsalgning: See Pl. om Bagepenge 1 Maj 1812. 1777. 13 Aug. Sportel-Regl. for Hof: og Stadsretten: See Spors tel: Regl. II Mart. 1812. 20 Aug. Fr. ang. Khavns Brolægning: See, ang. Bros lægningsskatten, pl. 17 Jun. 1811 og 1 Maj 1812. 11781. 31 Maj. Fr. om p. E. Paabud i Norge: Skal ophæves fra 1 Jul. 1807 i følge Fr. 6 Jun. 1811. - 5 Jul. (†) Octroi f. det østersoiske og guineiske Handels-Comp: Uolobet d. 1 Maj 1811. - 28 Nov. Pl. om Auctioneffioders Betaling i Dmt: See Spor tel:gr. 19 Dec. 1800. 185 §. 11782. 15 Febr. Pl. om Posten m. Christiania og Bergen: See Pl. - 6 Jul. 1805. 19 Jun. 2on. for Lotferiet i Grensund: Ophævet ved In: terims:Lots:dn. 22 Jun. 1811. 1784. 28 Jul. Fr. om Havre og Hoes c. Leverance: Forandret, i gens. til Synet over Souragen, ved pl. 8 Jun. 1811. 20 Aug. Fr. om Friskyds i Nge, dens-II Afd. 9 §: See Pl., om forhoielse i Lehnsmændenes Gotgiørelse, 17 Sept. 1811. 1785. 20 Maj. Pl. om d. Vesterlehnske Posttuur: See Pl. 26 Jan. og 6 Jul. 1805. 1786. 8 Dec. Pl. om Posten m. Stavanger, Bergen og Molde: Sorandret, i gens. til Taxten, v. Pl. 15 Jun. 1811 og 6 Jun. 1812. 1787. 8 Jun. Fr. om Jorddrotter og Fæstebønder, dens 9 § litr. c: forandret, i zens. til Sognefogdernes Beta: Jii2 ling 240 ling for Synsforretninger, ved pl. 2 270v.. 1811. 1787. 2 Jul. Taxt f. Pram og Steenførerne, dens 3 §: Sec ang. Steenmaalerne, pl. 17 Jun. 1811. 1788. 23 Febr. (†) Pakkepost Taxt: Forhøiet ved pl. 16 Febr. 1811. 1789. 9 Jan. Fr. om Kirkepatroners Erspectance-Breve p. Præstes tald: See Fr. 3 Jun. 1809. 1790. 12 Jan. Pl. om Svinekieds Indf. til Khavn: See Pl. 23. Jun. 1808. - - 22 Jan. Pl. om Præsters Medbielpere ved Ertraftate-Lister: See Sr. 6 Maj 1812. 12 Mart. Fr. ang. Prag Eieres Indkaldelse: Forandret ved pl. 4 maj 1811. 28 Aug. (†) Pl. om Jægere og Jæger Liberier c.: See Pl. 31 Jul. 1812. 1791. 28 Oct. Pl. om Reise-Passe: See Pl., om de Reisendes Contoir, I ov. 1811. 1792. 5 Dec. Fr. ang. ertraord. Fourage: Forandret, i gens. til Synet over fouragen, ved pl. 8 Jun. 1811. 1793. 4 Mart. Pl. om Fribagerne i havn: See Pl. 30 Dec. 1811, cfr. pl. 29 Mart. og 4 Maj 1812. 1795. 17 Jul. Udn. om Khavns Brandforsikring: Cfr., ang. temporair Forhøielse, pl. 27 Apr. 1811. 1796. 18 Mart. Pl. at de danske Skippere ved Unkomsten til Stofs holm og Hamborg skal melde sig hos det danske Ge fandistab: Bortfaldet, da der nu er en dansk Consul i Stokholm og en General: Consul i Hamborg. - 20 Apr. Fr. om Afgift af fremmede Ekibe: Ophævet v. Fr. 13 Mart. 1812. 1797. 1 Febr. Told ou Consumt. Fr.: Forandret v. Fr., ang. Brændeviin i 17ge, 12 Aug. 1811, Sr., om Teldafgifternes Betaling i Species, 23 Jul. 1811. 1811 og den samme vedføiede Tarif, Sr., om Consumtionen, 23 Oct. 1811 og Sr., om for buden Handel, 23 Maj 1812. 1811. Sammes 259 §: Ophævet ved pl. 10 Dec. 5 Maj. Fr. om overordentlige Tinge i Norge, dens 4 §: Laugvetsmændenes Betaling er forhsiet til 48 ß ved pl. 8 270v. 1811. 16 Aug. Pl. om Afgiftsfrihed f. Skibe, f. føre Brænde: (*) Cfr. Fr. 13 Mart. 1812. 2 Dec. (+) Pl. om Passagen over Langebroe: See Pl. 28 Dec. 1811. 1798. 21 Maj. Pl. om Uttest fra de hollandske Commissarier for de 1 fra Østersøen kommende Skibe: Disse Attester, hvis Anskaffelse ved Public. 5 Jul. 1803 atter var indstiærpet, bleve ved det Bataviske Di vectoriums Publication 3 Tov. 1803 erklære de unødvendige. 24 Aug. Pl. om Soetende ved Tolken: See Interims Lots- Adn. 22 Jun. 181г. 1799. 10 Maj. Pl. om Anmeldelse af Pascal Paolis 8te fillinger: Ran, som en temporair foranstaltning, ansees bortfaldet (**). - 8 Nov. (†) Pl. om Bommen f. Langebroe: Cfr. Pl. 16 Mart. 1811. 1800. 26 Mart. Fr. om Branddirecteurer, dens 7 § litr. B.: forandret, i gens. til Taxationsforretningers Betaling, ved pl. a 17ov. 1811. 25 Jun. Pl. om Afgift af Stibe, fiebte af Vestind. Underfaatter: See Fr. 13 Mart. 1812. Jiiz (*) See Gen. Tolok. Circul. 28 Sept. 1799. 1800 (**) Denne Sag blev tilendebragt ved Høiefte Rete Dom 16 Maj og Kgl. Resol. 17 Jun. 1803. (See Colleg. Tidend. f. 1803 No. 29 P. 449). 1800. 5 Nov. Pl. om blandet Brøds Bagning: Bortfaldet ved de siden bekiendtgiorte, Taxter. 1801. 28 Mart, Pl. f. Dmt, om en nye Brev Taxt: Forandret ved pl. 22 Jun. og 4 Dec. 1811. - - - 28 Mart. Pl, f. Norge, ang. Brevtaxten: Forandret ped pl. 15 Jun. og 4 Dec. 1811. 24 Apr. Pl. om Landværnets Frihed for Ertraffat: See Fr. 6 Maj 1812. 22 Jun. Pl. om Vægterpengene: Vægterstatten er forhøis et ved pl. 28 Jun. 1811. 20 Oct. Pl. om Brevtaxt f. Stege: Taxten er forandret ved pl. 4 Dec. 1811. 1802. 15 Jun. Pl. om den tollandske Brevpost: Forandret ved pl. 19 Jul. 1811. - 1 Oct. Fr. om Afgift af faste Eiendomme i Dmk: Forhois et, i gens. til Jorder og Tiender, ved Fr. f. Dmk 6 Jun. 1811. 1 §. I Oct. Fr. om fgift af faste Eiendomme i Nge: Forhsiet, i Hens til Jorder og Tiender, ved Sr. f. ge 6 Jun. 1811. I §. 1803 4 Mart. Pl. om udenbyes Band - Participanter: See Regl. 21 Apr. 1812. 5 §. - L - - - 2 Apr. Pl. om Borgenfunds Post: Taxten er forandret v. pl. 15 Jun. 1811. 3 Maj. Nærmere Bestemmelser i Helsingsers Færgelaugss Art.: Ophævede ved Adn. to Sept. 1811. 18 Jun. Pl. om Holmestrands Postcontoir: Taxten er forandret v. pl. 15 Jun. 1811. 23 Sept. Fr. om Kornskatspenge i Dmk: See Fr. f. Dmk 6 Jun. 1811. 2 §. 21 Oct. Fr. om Forhøielse i Afgiften af Jorder og Tiender is Dmt: Denne forhøielse er ophævet ved Fr. f. Dmk 6 Jun. 1811. 1 §. 21 Oct. 5. om forhoiet Ufgift af Jorder og Tiender i Norge: See Jr. f. 27ge 6 Jun. 1811. 1803. 11803. 19 Nov. Pt om Kongsvinger Postcontoir: Taxten er foran dret v. pl. 15 Jun. 1811. 11804. 27 Jan. Fr. om Befordringsvæsenet: See, ang. Sorboiels se i Vognmandstaxten og Drikkepenge, pl. 7 Febr. og 25 Oct. 1811. I - I - I Sammes 57 §: Tilfigelsespengene ere for. hsiede ved pl. 7 sebe. 1811 og 10 Mart. 1812. 9 Maj. P. out Moderation i Ertroskatten: See Fr. 6 Maj 1812. 25 Maj. Stemplet Papiirs Fr.: 17giere bestemt ved Fr., om Agiotage, 26 Sept. 1811, Jr., om Slutsedler, 15 Jun., Sr., om faste Eiendommes Salg, 9 Jun. og pl., om Documenter ly dende paa Species eller Sl. Holst. Cour., 24 Jun. 1812. 31 Aug. Fr. om Styds og Indqvartering i Nge: See Pl., om forhøielse i Sydsens Betaling, 21 Jun. og 10 Aug. 1811. 12 Oct. Pl. om Pramiaugets Fartøiers Omahming: See pl. 31 Jul. 1810 og 1 Maj 1811. 17 Oct. Pl. om Tommerhandel i Khavn: See Pl. 4 Oct. 1811+ 21 Dec. (†) Decl. ang. Ophævelse af Afdragsretten mellem de danske og würtembergske Stater: Ophævet ved pl. 13 Sept. 1811. 1805. 11 Jan. pl. om norske Lotsers Betaling: - I - See pl., om sammes Forhsielfe, 27 Jul. og, om Etmaalspenge, 9 Sept. 1811. II Febr. Pl. om Posten mellem Frederiksværk og Frederiks borg: Taxten er forandret ved Pl. 4 Dec. 1811. 20 Sept. Fr. om Consumtions Afgifterne ved Ølbrygning c.: See Consumt. Fr. 23 Oct. 1811. I Nov, Brand Fr., dens 5 §: siere bestemt ved pl. 27 Sept. 1811. 3114 1805. 1805, 24 Dec. Pl. ang. Told. eg Confunt. Fr., Anm. ved Toldfre 377 §: Forandret ved Fr. 23 Oct. 1811. 1806. 3 Febr. Pl. om Afgift af Siste:Stibe: See Fr. 13 Mart. 1812. 6 §. 6 Jun. Fr. om Forh. i Afg. af Jorder og Tiender i Dmk: Denne forhøielse er ophævet ved Fr. f. Dmk 6 Jun. 1811. 1 §. 6 Jun. Fr. om forbeiet Afgift af Jorder c. i Nge: See Fr. f. 17orge 6 Jun. 1811. 6 Jun. Fr. om Tofd- og Consumt. Afgifternes Forbøielse: See Fr., om Toldafgifternes Betaling i Species, 23 Jul. 1811. 14 Jun. Pl. on Posttareth mellem Khavn og Helsingøer: See pl. 9 17ov. 1811. 18 Dec. Pl. om Committee-Sedler: Bortfaldet, da disse inden 1808 Aars Udgang bleve indfriede (*). 1807. 20 Apr. Zart for Helsingøers Lotser: See, ang. Forhsielse i Etmaalspenge og Lots-Capten, pl. 9 Sept. og 7 Oct. 1811. 4 Maj. Pl. om udførselstold af Bark: See Tarifen ved Sr. 23 Jul. 1811. - 8 Jul. - - Pl. at Zart paa Brød, greft Rugbrød undtaget, er ophævet: See Pl. 29 Mart. og 4 Maj 1812. 24 Jul. Pl. om Bagepengenes Forhøielse: See Pl. 1 Maj 6 Nov. 4 Dec. 1812. Pl. om Toldfrihed for Bygningsmaterialier: Bortfaldet ved 1808 2ars Udgang. Cfr. pl. 8 Jan. 1809. Bekiendtg. ang. Forhold med Breve &c.: Zgiere be ftemt, i gens. til pakkepostsager, ved pl. 8 Jun. 1811. 1808. (*) 3 Følge Resol. 12 Dec. 1806 (See Colleg. Tid. f. 1807 No. 1 p. 13 skulde de været indfriede inden 1807 Wars Udgang; men der ers holdtes siden eet Aars Protongation. 1808. 26 Febr. Fr. om Kystmilicen: See Pl., ang. de Ankoma mendes maanedlige Tilførsel i Sognelifterne, - 27 Sept. 1811. 15 Mart. Pl. om fremmede Troppers Indqvar-] fering: Bortfaldet, 16 Mart. Pl. om Qvarterer til fremmede da disse Trop Tropper: (per ikke kont 31 Mart. Befg. ang overordentlige Politiefor: til Khavn. anstaltninger: - 8 Apr. Fr. om Forhøielse i Afgift af Jorder og Tiender i Dmk: Denne forhoielse er ophævet ved Fr. I 1 - I - f. Dmk 6 Jun. 1811. 1 §. 8 Apr. Fr. om forhøiet Afgift af Jorder &c. i Norge: See Fr. f. 17ge 6 Jun. 1811. 8 Apr. Fr. om Bygningsafgift i Nge: See Sr. f. 2Torge 6 Jun. 1811. 27 Apr. Pl. om hviinsbrænden af Rug: Ophævet ved pl. 4 Dec. 1811. 14 Oct. Fr. om Varers Ud: og Indferset: Dens 1 og 2 §ere ophævede ved Fr. 23 Maj 1812. 3 §; Ang. Fo demidlers Udførsel fra Norge, m. v., see Pl. 9 Maj 1811. 25 Oct. Færgetaxt f. Vindebye og Svendborg: See Taxt 16 270v. 1811. 1809. 17 Jan. (†) Anhang til See. Kr. Art. Br. om Byttes Deling: - See 2kg. 24 Febr. 1811. 24 Jan. Pl. om Postkartes Drikkepenge: Forhsiede ved pl. 24 Dec. 1811. 19 Apr. Pl. om Vægtlodder: See Pl. 8 Mart. 1811. 20 Jun. Pl. om den norske Brevtaxt: See Pl. 15 Jun, 1811. 20 Jun. Pl. ang. Brevtaxt f. Dmt: See Pl, og Brevtaxt 4 Dec. 1811. - 5 Jul. Pl. ang. Straf f. Udførsel af ædle Metaller zc.: See Sr. 23 Maj 1812. 2 og 3 §. Sii5 1809. 1809. 2 Aug. Pl. om Kornmaaling: See Pl. 25 Zov. 1811 03 25 Taxt. 1812. - - - 14 Aug. Pl. om Malepenge ved Maltmøllerne: Forhøiede ved pl. 6 Dec. 1811. 25 Aug. Pl. om blinde Untere paa kokkens Reed: Udvidet ved pl. 5 mart. 1811. 4 Sept. Pl. om Stippere, som ei lyftre Advarsels-Signaler: See, ang.Betaling for starpe Stud, pl. 8 tzov. 1811. 4 Sept. Pl. om Betaling for Tarationsforretninger: See pl., om forhøielse indtil Freden, 14 Aug. 1811. 4 Sept. Fr. om nye Afgifter i Dmk, dens 1 §: Denne forhøielse i Afgift af Jorder og Tiender er ophævet ved Fr. f. Dmk 6 Jun. 1811. 1 §. -13 Sept. Pl. om Brevportos Erlæggelse: Forandret ved pl. 4 Dec. 1811. 3 §. - - - 10 Oct. Taxt f. Transporten over lille Belt fra Affens til Aaroesund: See Taxt f. Assens 9 Apr. 1811. 11 Nov. Fr. om Toldafgifternes Forhøielse i Dmk: See Fr., om Toldafgifternes Betaling i Species, 23 Jul. 1811. 18 Nov. (†) Pt. om fgift af Sand i Khavn: See Pl. 16 Taxt. 1811. 7 Dec. Pl. om Forheielse i Vognmandstaxten, samt Leien af Calefcher: See pl. 25 Oct. 1811. 19 Dec. 1. om Brevtaxt f. Ebeltoft og Grenade: Taxten er forandret ved Pl. 4 Dec. 1811. 1810. 8 Febr. Fr. om Jadkomstskat i Dmk: Sorandret ved Fr. f. Dmk 6 Jun. 1811. 3 §. See, ang. Prisepenge, Fr. 24 Apr. 1811. - 8 Febr. r. om Indkomstskat i Nge: Forandret ved Fr. f. Lige 6 Jun. 1811. Sr. 24 Apr. 1811. See, ang. Prijepenge, 1810. 1816. 17 Febr. Fr., om Toldafgifter i Nge: See Fr., om Toldafg. Betaling i Species, 23 Jul. 1811. - - - - - - 17 Mart. Pl., f. Dmk, ang. Brevportoen mell. Dmk og Nge: See pl. 22 Jun. 1811. 17 Mart. (†) Pl., f. Nge, ang. det Samme: See Pl. 15 Jun. 1811. 19 Mart. Pl. om Brevtaxt f. Wandsbek: See Pl. 4 Dec. 1811. 2 Apr. Fr. om Fyrafgiften: See Fr., om Syrafg. Er læggelse i Species, 23 Jul. 1811. 3 Apr. 3 cm Vaccinationen: See pl., ang. Tillæg t. samme, 19 700. 1811. 13 Apr. Fr. cm Bytte ved Landmilit. Etaten: See Bekg. 24 Febr. 1811. (*;. 11 Maj. P. om Grundes Nyddeliggiørelse i Khavns Forstæder, dens a §: 27piere bestemt ved pl. 17 Apr. 1811. 17 Maj. 1. om Afgift til Lotser af Stibe, som gaae fra Khavn uden Lots: Forheiet ved pl. 7 Oct. 1811. 17 Maj. Pl. om den nye Boiins Prover: Jorandret, i gens. til Afgiften, ved Sr. 23 Oct. 1811. 23 Jun. Pl. om Posttaxt f. Weroesfiobing: Taxten er forandret ved pl. 4 Dec. 1811. 13 Jul. 7 Sept. t. om nye Kobberfet. See pl. 6 Apr. 1812. Pl. om Posttaxt f. Faaborg: Taxten er forandret ved Pl. 4 Dec. 1811. 6 Nov. Pl. om Courantsedlers Bortsendelse: See Pl. 19 Oct. 1811. Sammes 5 §: Toiere bestemt ved Pl. 28 Oct. 1811. - 6 Nov. (†) Pt. ang. det samme: Den maanedlige forsendelse ophøver findtil videre i Sølge Pl. 19 Oct. 1811. 1810. (*) mit ubtogs XV Deel, p. 497 Lin. 15, er ved en Trykfeit, denne Bekg. anført under 24 Apr. 1810. 6 Nov. Fr. om Vognmandslauge, bens 15 §: 176iere bes stemt v. Pl. 6 Aug. 1811. - - 6 Nov. Fr. om Verler: 17siere bestemt ved Fr., om Agis otage, 26 Sept. 1811. 24 Nov. Pl. om Post-Conteir-Gebyrer: See pl. 17 Mart. 8 Dec. 13 Dec. 1812. Pl. om samme f. Norge: See Pl. 21 Mart. 1812. Pl. om Afgift af prisdomte Skibe: Ophævet v Fr. 13 Mart. 1812. Alphabetisk Register over Frr. f. 1811. Arv og Skifte. 1811. 13 Sept. Pl. om Ophævelse af Foreningen med Würtemberg ang. Decimationsfrihed. (1804 Pl. 21 Dec. anmærkes, som ugieldende). Auctioner. 1811. 24 Apr. Fr., f. Dmk og Nge, ang. den ved Frr. 8 Febr. 1810 paabudne Jnokomsistats forlods Udredelse af de priser, som giøres af Kapere. (1737 Sr. 19 Jul.; 1781 Pl. 28 17ov. og 1810 pl. 13 Dec. anmærkes, som ugieldende). Banken og Bankosedler. 1811. 19 Oct. Pl. at den efter Pl. 6 Nov 1810 hidtil tilladte maanedlige Forsendelse af danske Courant Bank sedo 849 sedler og Skatkammer-Repræsentativer med Pak fepofien fra nu af og indtil videre aldeles stal ophore, m. v 1811, 28 Oct, pl. om de Wilkaar, hvorunder Skippere og Sve, farende herefter maae føre danste Bankosedler - eller Reprafentativer paa danst Courant fra Ris gerne til Hertugdommene. Begravelse og Sørgedragt. 1811. 5 Jan. Pl. ang. Terter til Kirkemusik, samt Liigvers. 21 Maj. l. ang. hvorledes den jødiske Religions Bekien dere have at forholde sig i Henseende til Ligs Begravelse. 29 Jul. Pl. om Forhøielse i Betalingen for Liigvogne i cet ar. Brandforanstaltninger &c. 1811. 18 Jan. Bekiendtg. til Participanterne i Bandcompagnierne î Khavn om Besiddelsen af deres Bandportioner. - - 27 Apr. 19 Jun. 27 Sept. 4 Oct. pl. ang. en temporair Forhoielse i Brand Assurancen for Bygninger i Khavn. Bekiendtg. om Toro fra Utterslev Mofe. Pl. ang. en nærmere Bestemmelse af Brandfr. f. Khavn 5 § (i Henseende til Gløders Brug). 1, f. Shavn, ang. hvorvidt Trælast og Tiære maae henlægges paa aabne Pladse indenfor Sta dens Bolde. 2 Nov. Pl. ang. forhsiet Betaling for Taxationsforret ninger under den almindelige Brandforsikkring for Landbygningerne i Dmk. 29 Nov. Pt. om forhsiet Betaling for Skorstenes Reengiørelse. (1630 Fund. 13 Oct. 1673 Sund. 10 Apr.; 1680 fund. 20 Tov.; 1682 Fund. 14 Aug.; 1690 Fund. 28 Aug. 1743 Pl. 15 Mart.; 1749 pl. 10 Sept. og 1803 Pl. 4 Mart. anmærkes, som ugieldende), Cancellier. (1789 Fr. 9 Jan. anmærkes, som ugieldende). Consumtionen &c. 1811. 23 Oct. Fr., hvorved Kiøbsted Consumtions: Afgifterne nærmere bestemmes. 1811* 1811. 6 Dec. Pl. om Forhøielse af Malepenge ved Maltmol lerne. (1805 St. 20 Sept. anmærkes, sem ugieldende). Egteskab, Forældre og Børn. 1811. 18 Oct. Fr., f. Dmk og Nge, ang. nærmere Bestemmel ser i Henseende til Egtefolks Adstillelse. Sabrikker &c. 1811. 8 Jan. Pl. ang. de af Directionen for Khavns Fattigvæsen hos Fabrikantere og andre til Undervis ning udsatte Børn. 11 Jul Fr. ang. Angivelse af de i Dmk og Nge nu i Behold værende forraad af Fabrik: og Manufactur Producter af udenlandsk Forarbeidelse. Fattige og ospitaler. 1811. 8 Jan. pl. ang. de of Directionen for Khavns Fattig 1811. 1811. væsen hos Fabrikantere og andre til undervis ning udsatte Born. Sæe og andre tamme Creature. 28 Oct. 1. ang. Forbud at holde Sviin i Khavn. Geistligheden og især Præsterne: A. Deres Vocation og Embede. 5 Jan. Pl. ang. Texter til Kirkemusik, samt Liigvers. (1699 Pat. 21 Jul. og 1789 Fr. 9 Jan. an mærkes, som ugjeldende). B. Deres Boliger &c. Gield. 1811. 26 Sept. (1737 Fr. 19 Jul. anmærkes, som ugieldende). Fr. ang. yderligere Bestemmelser til at sætte Grændser for Agiotagen. (1769 Fr. 5 Jan.; 1773 Pl. 20 Dec. og 1806 pl. 18 Dec. anniærkes, som ugieldende).. Bana Handel. 1811. 8 Febr. Pl. ang. Præmie for Indførsel af visse Levnets midler til Norge. 1 - -

- - - 13 Mart. 22 Apr. 2 Maj. 9 Maj. 11 Jun. 23 Jul. Pl. om Forbeielfe i Præmien for Kornindførfet i Nge. 1. at de af Khavns Jut sanere, som handle med Fødevarer, ei mane si de slige Varer af Skivverne i de 4 første Sognedage, efterat Skipperen er indhalet i havnen, m. v. Pl. ang. hvorledes herefter stal forholdes med Coursens Bestemmelse paa Khavns Hers. 1. ang. yderligere Straf for dem, der udsmugle Kornvarer eller andre Levnetsmidler fra Norge. Fr. ang. Angivelse af de i Dmt og Nge nu i Behold værende Forraad af Fabrik- og Manufactur:Producter af udenlandse Forarbeidelse. pt., hvorved bestemmes Courfen af danst Gourant mod Species i Cold- og yr Afgifterne indtil udgangen af 1811. 20 Sept. 1., f. Dmk og Nge, at der paa intet offentligt Marked maae falholdes Varer, hvis Indførsel ved Fr. 14 Oct. 1868 er forbudet. 26 Sept. Fr. ang. yderligere Bestemmelser til at sætte Grændser for Agiotagen. 28 Sept. 1. om Præmie for Indførsel af visse Levnets. midler til Morae (1753 Pl. 7 Tov.; 1756 S. 30 Jul.; 1781 Oct. 5 Jul. 1790 pl. 12 Jan. og 1806 Pl. 18 Dec. anmærkes, som ugieldende). Havnevæsenet. 1811, 16 Mart. (†) Pl. ang. Afgift til Havnekassen af al Slags til khavn indførende Sand. - - 22 Apr. pl. at de af Khavns Indvaanere, som handle 8 Nov. 28 Dec. med Fødevarer, ei maae fiobe slige Varer of Skipperne i de 4 første Sognedage, esterat Skip peren er indhalet i havnen, m. v. 1. ang. Canal, Havne og For Directionens Oprettelse. (†) Pl. ang. Broe og Passage-Penge ved Lange. broe. (1724 St. 15 Dec.; 1797 Pl. 2 Dec. og 1809 pl. 18 270v, anmærkes, som ugieldende). Sit Hittegods. 1811. 5 Mart. Pl., hvorved Pl. 25 Aug. 1809, ang. blinde An feres Opsiskning, udvides. 8 Jun. 1., f. Dmk og Nge, ang. Omgangsmaaden med Hittegods, som findes paa Kiebstedernes Grund. Jagten: A. i Dmk. (1790 Pl. 28 Aug. anmærkes som ugieldende. Indqvarteringen. 1811. 30 Maj. pl., f. Sielland. Lolland &c., ang. Forboielse i vars teerpengene i Sommermaanederne 1811. Jøder. (1808 Pl. 15 Mart, og 16 Mart. anmærkes, som ugieldende). 1811. 21 Maj. Pl. ang. hvorledes den jødiske Religions Befien dere have at forholde sig i Henseende til Liigs Begravelse.

Kiøb og Salg. 1811. 28 Jan. Pl. at ingen Vertshuusholdere, Billardholdere, Conditore og Restaurateurer i havn maae til lade Skoledisciple og Elever af de civile og mis litaire Instituter Adgang i deres Huse, m. v. (1781 Pl. 38.1700. og 1790 Pl. 12 Jan. anmer Ees, som ugie dende). Kiøbenhavn: B. Dens Gader &c. 1811, 2 Jan. - 8 Febr. 3 Apr. 17 Apr. 21 Maj. pi. om Renovationsßattens Bedblivelse. Pl. ang. utilladelig flært Riotsel og Riden paa Khavns Gader. Pl. om Rybning af grundmurede Bygningers Tomter i Khavns Forfæder. pi. om grundmurede Tomters Rydning i havns Fore stæder. Pl. ang. hvorvidt udbuede-Vinduer eller saa kaldte Karnapper maae anbringes i Huse og Gaar de i Khavn. 1811. 1811, 17 Jun. Pt. ang. Kielderhalse og Trapper. 1811. - 17 Jun. 25 Sept. 4 Oct. pl. om Soravielse i Brolægningsskatten. Pl. om Renovationsskattens Bedblivelse. 1., f. Khavn, ang. hvorvidt Trælast og Tiære maae henlægges paa aabne pladse indenfor Stas dens Volde. 15 Nov. 1. at den nye Gade fra Kultorvet til Aabenraae skal kaldes Haufers Gade. 9. Dec. SUL. em Lygteskattens Optræsning. 28 Dec. (†) Pl. ang. Broes og Paffage-Penge ved Langes broe. (1797 Pl. 2 Dec. anmærkes, som ugieldende). C. Dens Porte og Sæstningsværker &c. 5 Apr. 17 Apr. pl. om Mydning af grundmurede Bygningers Tomter i Khavns Forsæder. pl. om grundmurede Tomters Rydning i havns Fors stæder. (1797 Pl. 2 Dec, anmerkes, som ugieldende). Kiøbstederne &c. 1811. 18 Oct. Fr. ang. de Vilkaar, under hvilke Kiobstedsjorder i Dmk og Nge kan afhændes. Klædedragt. (1790 Pl. 28 Aug. anmærkes, som ugieldende). Brig; Foranstaltninger formedelst samme. 1811. 27 Febr. - - - 1., f. Dmk og Rge, at fremmede Skippere i de Prisesager, hvor Soekrigsprocureuren møder, maae lade møde ved en Consulent. 24 Apr. Fr., f. Dmk og Nge, ang. den ved Frr. 8 Febr. 1810 paabudne Indkomstskats forlods Udredelse af de Priser, som gieres af Kapere. I Maj. 1 29 Aug. 24 Sept. XV Deel. pl. om nærmere Bestemmelser ang Proceduren i Prisesager for Over-Admiralitets-Recten. 1. ang Straf for de Skippere, hvis Skibe, formedelst deres Forsømmelse, tages af Fienden. Pl, f. Dmk og Nge, ang. hvorledes de danske Skibe, der ere tagne af Fienden, men ikke ved en storbrittanniẞAdmiralitetsretsdom condemnes rede, skal betragtes. REF (1756 1814 (1756 Sr. 30 Jul.; 1798 Pl. 21 Maj; 1808 PI. 15 Mart. og Bekg. 31 Mart. anmærkes, som ugieldende). Landmilitair Etaten. 1811. 22 Jan. Pl. ang. nogle Bestemmelser ved Stykheftes Ud. - - - - ffrivning. 5 Febr. 1. ang. i hvilke Tilfælde Cavalleriehefte stal re monteres for den Kgl. Kasses Regning. 24 Febr. Kgl. Bekiendtg., at visse Procenter af den Andeel i Bytte, som er tillagt de Militaire, for lods skal afsættes, m. v. 8 Mart. I. ang. hvorledes der skal forholdes med de Soldater, som af Regimenterne anmeldes utienstdygtige.

2 Maj. 24 Maj. 12 Jun. 4 Oct. 26 Oct. Pl. ang. Stillinger ved den staaende Hær. 1. ang. Meelmaling for den militaire Brøds bagning i Dmk. Pl. ang. Græsning til endeel militaire Hefte i Sielland imob Betaling. Pl. ang. Repartition af Gotgiørelse for Kiørfeler, der iMaret 1809 ere requirerede til militair Tieneste i Dmt, Bornholm undtagen. PL. ang. Forhøielse i Bespisningspengene for Unders officerer, Spillemænd og Gemene, i havns og flere Garnisoner, fra 1 Nov. 1811 til 30 Apr. 1812. Landmilitsen. A. samt Mandskabet paa Godserne i Dmk. 1811. 6 Aug. Pl., hvorved Fr. 6 Nov. 1810, ang. Vognmandslauges Indretning ze. i Dmk dens 15 § (om Post karles Frihed for militair Tieneste) nærmere bes fremmes. 27 Sept. pl. at det til Sognene ankommende Kystmilices mandskab maaneolig flal tilføres Sognelisterne. PL. ang Repartition af de til Aprils udgang 1811 ud betalte udgifter til Kystmilicens Indretning i Dmt,, Bornholm undtagen. 4 Oct. Landvæsenet &c.: A. i Danmark. 1811, 31 Oct. Pl., f. Dif, aug. hvorvidt permitterede Gaard. mænd eller Huusmænd stal forrette Hovarbeide. 1811. 855 1811. 29 Oct. (†) Pl. ang. en Examen for Gartnere, samt hvorlebes Larebreve til disse bor udsædes. - Nov. p. ang. Forheielse i den Sognefogderne ved Fr. 8 Jun. 1787 tilstanede Gotgisrelse for at over 6ære Synsforretninger. (1737 r. 19 Jul. og 1790 Pl. 12 Jan, anmær kes, som ugieldende). B. i Norge. 1811. 5 Apr. Fr., som indeholder nærmere Bestemmelser for Odels: Indløsningen i Norge. (1737 Sr. 19 Jul, anmærkes, som ugieldende). Laug og Haandværker: B. i Særdeleshed. No. 1. Bagere. 1811. 1 Maj. 16 Dec. 30 Dec. 1811. Pl. om Bagepenge for Bagerlauget. Taxt for Bagerlauget, pt. om Taxt for groft Rugbred. (1793 Pi. 4 Mart.; 1800 PI. 5 17ov. og 1807 pl. 24 Jul. anmærkes, som ugieldende). No. 15. Sergemænd. 24 Maj. 10 Sept. Pl. om Ophævelsen af Khavus Færgemands Laugears titler 29 Apr. 1684. Anordn. for Færgelauget i Helsingser, I Aft.) Om Færgelaugets Pligter og Rettighe der. II.) Om Laugets Indretning, samt dets Medlem mers forhold til Laugets Inspecteur og til hinanden indbyrdes. III.) Om de Laugets Inspecteur paaliggende særdeles Pligter og forretninger. 10 Sept. art for Færgelauget i Helsingøer. (1684 Laugs Art. 29 21pr.; 1685 Lauge:Art, 12 Maj og 1803 Pl. 3 Maj anmærkes, som ugieldende). No. 19. Guldsmede. 1811. 11 Dec. pl. om forhsiet Betaling for Guld- og Sølvprobering.

Rff 2 No. No. 25. Jsen og Urte Kræmmere samt Sukkers bagere. 1811. 28 Jan. Pl. at ingen Vertshuusholdere, Billardholdere,. Conditore og Restaurateurer i Khavn maae tillade Skoledisciple og Elever af de civile og mi litaire Jnfiituter Adgang i deres Huse, m. v. No. 31. Lygtemagere. (1749 Pl. 10 Sept. anmærkes, som ugjeldende). No. 33. Muurmestere. 1811. 14 Aug. Pl. om Forhøielse i Betalingen for Taxations. forretninger. (1809 Pl. 4 Sept. anmærkes, som ugieldende). No. 34. Møllere. 1811. 17 Apr. pl. om Mollerlaugets Maleløn. 24 Maj. 1. ang. Meelmaling for den militaire Brødbagning i Dmk. No. 39. Prammænd. (1804 Pl. 12 Oct. anmærkes, somugieldende). No. 49. Slagtere. 1811. 29 Jan. Taxt paa Orefiod (f. Febr.); liget. 1 Mart. (f. Mart.); 30 Apr. (f. Mai); 2 Jun. (F. Jun.); 28 Jun. (paa gammeliod f. Jul. og Aug); 2 Jul. (p. Dretivo f. Jul.); 29 Jul. (f. Aug.); 2 Sept. (p. Ore og Lams metied f. Sept.); ligel. 28 Sept. (f. Oct.); og 30 Nov. (p. Orefied f., Dec). No. 57. Tømmermestere. 1811. 14 Aug. Pl. om Forboielse i Betalingen or Tarations forretninger. (1809 Pl. 4 Sept, anmærkes, som ugieldende). No. 61. Vognmænd. 1811. 7 Febr. pl. ang. Forhøielse i Vognmandstaxten til Oct. Udgang 1811,0g i Opsynsmændenes Tilsigelses penge indtil Aar efter Freden. 1811. 1811. 27 Mart. Taxt for Hyrekudskene i Khavn. 6 Aug. - - 857 Pl., hvorved Fr. 6 Nov. 1810, ang. Vogn mandslanges Indretning c. i Dmk, dens 15 § (om Postkarles Frihed for militair Tieneste, nær mere bestemmes. 13 Sept. 1. om Mulct for Vognmænd, som efter Tilsi gelse udeblive. 25 Oct. 15 Nov. 24 Dec. Leie. Pl. ang. den Betaling, der skal erlægges til Vogn mandslaugene i Dmk for Befordring fra Nov. 1812. til 2pr. Udgang 1812, m.m. Pl. om Betaling for Natterenovatienen. l., hvorved de Drikkepenge, der tilkomme Postkarlene, naar de forrette Fribefordringer, forhsies.

(1767 Taxt 14 Sept; 1809 Pl. 24 Jan. og 7 Dec. anmærkes, som ugieldende). (1808 Pl. 16 Mart. anmærkes, som ugieldende). Løsagtighed. (1724 Adn. 19 Aug. og 1725 Fr. 11 Aug. an mærkes, som ugieldende). Maal og Vægt &c. 1811. 8 Mart. Pl., f. Duik og Nge, ang. Vægtlodders Inde 31 Maj. 17 Jun. 25 Nov. retning. Pl. om Favnsætteres og Læsseres Betaling. Pl. om Forhoielse i Taxten f. Steenmaalerne. 1. om Forbeielse i Korndragernes Dragerpenge. (1804 Pl. 12 Oct.; 1809 Pl. 19 Apr. og 2 Aug. anmærkes, som ugieldende). Medicinalvæsenet. 1811. 19 Nov. Pl., f. Dmk og Nge, som indeholder Tillæg til Fr. 3 Apr. 1810 om Vaccinationen. Myntvæsenet. (1799 Pl. To maj; 1809 Pl. 5 Jul. og 1810 pl. 13 Jul, anmærkes, som ugieldende). Politiets Betiente og Behandling. 1811. 28 Jun. Pl. om Gadevægternes Antal og Lønning, m. v. KF F 3 1811. 1811. 1811. I Nov. Pl. ang. de Reisendes Contoir, hvor alle ankom mende Reisende stal anmeldes samt Reisepasse udstædes. (1808 Bekg. 31 Mart. anmærkes, som ugiels dende). Postvæsenet. 8 Jun. 1811. 16 Febr. Pl. ang. en Forhoielse i Fragten for Gods og Reisende med Bakkeposten i Dmk, samt Portoen for Breve mellem Khavn og Helsingser, m. v. Pl. ang. hvilke Beviisligheder og Attester der stal medfølge det Gods, som af vedkommende Afsendere udenfor Khavn sendes med Bakkepo sten, m. v. - - - 1 15 Jun. 18 Jun. 18 Jun. 1. ane. en nye Brevpositaxt for den norske Post. l., hvorved fastsættes en temporair Forhøielse Bærepengene for løse Breves Ombringelse fra Postcontoirerne i Norge. i (pl. ang. det samme f. Danmark. 22 Jun. . ang. en nye Posttaxt for Breve til og fra Norge. 19 Jul. Plang. en Forandring i den lollandske Postes Gang og Indleveringstiden paa Postcontoirerne. 19 Oct. 1 at den efter Pl. 6 Nov. 1810 hidtil tillate maaneditge Forsendelse af danske Courant-Bank sedler og Skatkammer-Repræsentativer med paks feposten fra nu af og indtil videre aldeles skal ophore, m. v. 9 Nov. pl. ang. en nye indrettet Poffareths Gang imel lem Khavn og Helsingver istedenfor de imellem bemeldte Steder hidtil daglig gaaende, men nn ophørte, Postkarether. 4 Dec. 1. ang. en nye Brevpofitaxt for Danmark og Hertugdommene. (1743 Fr. 13 Dec.; 1758 PI. 15 Dec.; 1782 pl. 15 Sebr.; 1785 Pl. 20 Taj; 1806 Pl. 14 Jun.; 1809 Pl. f. 7ge 20 Jun, og f. DmE 20 Jun.; 1810 Pl. f. Dmk 17 Mart. og f. 27ge 17 Mart.; Pl. 19 Mart. samt pl. 24 170v. og 8 Dec, anmærkes, som ugieldende). Reisende samt Friestyds og Kongereiser. 1811. 18 Jan. Tare for nordre Aggersunds Færgested (*). 1811. 1811. 8 Febr. Regi. f. Sundbye Færgested i Lolland (*). 8 Febr. (†) Capt for Sundbye Færgested (). - | | - - - - - - I 11 || .] 859 26 Febr. art f. Meoldens Færgested i Ribe Amt (*). 26 Febr. Anordn. og Taxt f. Færgestedet Guldborg (*). 29 Mart. Midlertidig Taxt f. Færgefiederne Vordingborg og Gaabense (*). 1 Apr. I Apr. 9 Apr. 19 Apr. 22 Apr. 26 Apr. 26 Apr. 26 Apr. 9 Maj. Anordn.og Cart for Befordringen imellemkhavns Toldbod og de paa Reden eller i Renden liggende Fartøier samt Batterierne ved Søesiden (*). Anordn. 03 Taxt for Befordringen til Bands imellem Ryehavn og Christianshavn (*). Zapt for Affens Færgested (*). Pl. ang. Forhrielse i Betalingen for Pengeskyd sen i Nge. art for Færgefarten imellem Corfeer og Nyborg (*). Taxt for Færgestederne Middelfart og Snoghoi(*). Adn. f. Sindkiobing og Vemmenas Færgested (*). Taxt for Færgefarten imellem Rudkiøbing og Bemmenas (*). 1., hvorved nogle Bestemmelser i Fr. (om Meis sende) 17 Apr. 1811 f. Hertugdommene kundgisres Undersaatterne i Dmk og Mge. 24 Maj. Adn. og Cart for Dragerne ved Khavns Told; bod (*). 11 Jun. 21 Jun. Midlertidig Taxt for Overfarten imellem Bals lum og Romse (*. PI. ang. Forheielse i Betaling for Fritydlen eller den saa talote militaire Transport Skyds i Norge. 22 Jun. l., hvorved det indstiærpes Færgemænd og Bestyrere af Færge Indretninger i Dmk at have nsiagtigt Opsyn med de Reisendes Passe, m. v. Taxt for Hadsund Færgested. 20 Jul. 10 Aug. 23 Aug. 23 Aug. 10 Sept. 1. ang Forhsielse i Betaling for Transportskyds i Nge. Taxt for Beigdens Færgested i Fyen (*. Taxt for Færgefarten imellem Fredericia og Strib (*). Anordn. for Forgefanget i Helsingser (*). I Afd.) Om Fergelaugets Pligter og Rettighe der. II.) Om Laugets Indretning, samt beis Medlems mers Forhold til Laugets Inspecteur og til hinanden indbyrdes. Ill.) Om de Baugets Jafpecteur paaliggens de færdeles Pligter cg Forretninger. $ ff 4 1811. 1811. 10 Sept. Taxt for Færgelauget i Helsingser (*). 17 Sept. pl. ang. Forhvielse i Tilfigelses, og Drikkepengene for Transportstydsen saavel til Lands, som til Vands, i Norge. -17 Sept. Pl. ang. Forhørelse i den Leensmændene ved Fr. 20 Aug. 1784. II Afd. 9 §. tilstaaede Gotgisrelse, for selv at besorge deres Befordring paa korte Reiser. - - - - - - 20 Sept. 29 Oct. 29 Oct. I Nov. I Nov. 16 Nov. 16 Nov. 22 Nov. 17 Dec. 24 Dec. Adn. og Taxt for Færgelauget mellem Sæbye og Læsse (*,. Taxt for Færgefarten over Bildfund (*). (†) Zapt for Færgefarten over Sallingsund (*). Pl. ang. de Reisendes Contor, hvor alle ankom mende Reisende skal anmeldes samt Reisepasse udstædes. Pl. ang. fremmede Reisende, som komme ilogie i Khavn. Taxt for Færgefarten imellem Svendborg og Windebye (*). Anordn. for Færgefarten imellem Svendborg og Vindebye (*). Adn. og Taxt f. Færgefarten imellem Legster Bye og Grunden udenfor Løgstørholm i Limfiorden (*). Anordn. og Taxt for Færgefartenover Birksund (*). 1., f. Dmk, hvorved de Drikkepenge, der til komme Postkarlene, naar de forrette Fribefors dringer, forhøies. (1808 Taxt 25 Oct. og 1809 Taxt 10 Oct, anmærkes, som ugieldende). Retten: A. Dens Personer og Behandling. 1811. 27 Febr. Pl., f. Dmk og Rge, at fremmede Skippere i de Prisesager, hvor Seekrigsprocureuren møder, maae lade mode ved en Consulent. - I Maj. Pl. om nærmere-Bestemmelser ang. Proceduren i Prisesager for Overadmiralitets-Retten. B. Dens (*) 3 enfiver af disse med (+) udmærkede Taxter og Unordninger er det befalet, at samme stat være opslaget eller heulegt pas et bequemt Sted til Vedkommendes Eftersyn og underretning. B. Dens Gebyr og Betientes Judkomster. 1811. 8 Nov. 1. ang. Forhøielse i den Laugretsmændene ved Fr. 5 Maj 1797. 4 § tillagte Betaling for at bivaa ne Maanedstingene. (1773 Pl. 20 Dec. og 1777 Sportel Regl. 13 Aug. ammærkes, som ugieidende). Ryttergods. (1724 2dn. 19 Aug. anmærkes, som ugieldende). Skatter og Paabud. B. Extra og Rangskatten. (1762 Sr. f. Dmk 23 Sept. og pl. 30 Dec.; 1767 Avn. 12 Maj; 1790 Pl. 22 Jan.; 1801 Pl. 24 Apr. og 1804 Pl. 9 maj aumærkes, som ugieldende). C. Procento Skatten. (1769 Fr. 5 Jan, og 1773 Pl. 20 Dec. anmars Fes, som ugieldende. D. Havre, Høe &c. Lev. i Dmk t. Armeen. 1811. 8 Jun. Pl. ang. hvorledes i Dmk indtil videre stal for holdes med Syn over Fourage, som efter UD- skrivning leveres til Kgl. Tieneste. 14 Oct, Fr. om en extraordinair Korns ca Fourage.Leverance af Ager og Engs Hartkorn i Dmt, for Betaling, tik Kgl. Tieneke. E. Kornskatten i Dmk. 1811. 14 Oct. Fr. om en extraord. Korn og Fourage: Leverance af Ager og Egns Hartkorn i Dut, for Betaling, til Kgl. Tienes. (1803 Sr. 23 Sept. anmærkes, som ugieldende). II. Andre, meest extraord., Skatter i Dmt. 1811 24 Apr. Fr., f. Dmk og Nge, ang. den ved Frr. 8 Febr. 1810 paabudne Indkomsskats forlods Udredels af de Priser, som gisres af Kapere. Rff 5 1811. 1811. 6 Jun. G 6 Jun. Fr., hvorved visse Paabudde deels ophæves og deels forandres og indskrænkes, og en i For bold til Kornpriser bestemt Forhsielse i den ved Fr. 1 Oct. 1802 paabudne Afgift af Besiddelse, Nytte og Brug af Jorder og Tiender derimod anordnes i Dif. Pl. om Beløbet for den sidste halve Deel af Karet 1811 af den Forhøielse, som, i Forhold til Kornpriserne, er anordnet i den ved Fr. 1 Oct. 1802 paabudne Afgist af Jorder og Tiender i Dmit. (1796 Sr. 20 Apr. anmærkes, som ugieldende.) K. Andre, meest extraord., Skatter i ge. 1811. 24 Apr. Fr., f. Dif og Nge, ang. den ved Frr. 8 Febr. 1810 paabudne Indkomststats forlods Udredelse af de Priser, som giores af Kapere. - 1811. 6 Jun. Fr. ang. visse Afgifters Ophævelse og andres Paabydelse i Norge. (1796 S. 20 21pr.; 1803 Sr. 21 Oct.; 1806 Fr. om Afgift af Jorder c. 6 Jun.; 1808 St. om forhoiet Afgift af Jorder. 2. 8 Apr. og Sr. om Bygnings-Afgift 8 Apr. anmærkes, som ugieldende). Søe Indrulleringen. 6 Maj. Pl. ang. hvorledes der skal forholdes med Soes limiter, som ere i Koffardiefarten. Søefarende. 1811. 5 Mart. Pl., hvorved Pl. 25 Aug. 1809, ang. blinde An feres Opfiskning, udvides. - - - 1 22 Apr. 1 Maj. 4 Maj. 8 Jun. pl. at de af Khavns Indvaanere, som handle med Fødevarer, ei maae fiebe slige Varer af Skippere i te 4 første Sognedage, efterat Stips peren er indhalet i Havnen, m. v. Pl. om Forholdsregler for dem, der indføre Steen, Sand og Ballast til Khavn. pl. at den ved Fr. 12 Mart. 1790 befalede Bes fiendtgisrelse (om Brag og strandet Gods) i de Hamborgske. Tidender maae for Fremtiden bort falde. Pl. at Stibe, som ifte lyftre Advarsels-Signalerne, stat betale de skarpe Gevær-Skud. 1811+ 23 Jul. 1811. 22 Jun. (Interims Lots-Anordn. f. Grønfunds Lotser. Fr., f. Dmt og Nge, hvorefter den almindelige Fyrafgift i visse Tilfælde stal erlægges i Species. 1. ang. en Forhøielse i Lotsbetalingen för Lot ferierne i Dmk og Nge. - - - II - - I - - 27 Jul, 9 Aug. ., f. Dmk og Nge, at det hanoverske, hams borgske, bremiske og labeffte Flag ikke længere ere gieldende. 29 Aug. Pl. omn Straf for de Skippere, hvis Skibe, formedelst deres Forsømmelse, tages af Fienden. Pl. ang. Forheielle i Etmaalspengene for Botferne i Dmk og Nge.. 9 Sept. 13 Sept. Pl., f. Dmk og Mge, at det oldenborgske, pappenborgske og kniphausener Flag ikke længere ere gieldende. 24 Sept. Pl., f. Dmk og Nge, ang. hvorledes de danske Skibe, der ere tagne af Fienden, men ikke ved en storbrittannist Admiralitetsretsdom condem nerede, skal betragtes. 7 Oct. 28 Oct. Pl. ang. Forheielse i Lotstaxterne, m. v., ved Khavns og Helsingsers Lotferier. i. om de Vilkaar, hvorunder Skippere og Svefarende herefter maae fore danske Bancosedler eller Repræfentativer paa danft Courant fra Rigerne til Hertugdommene. 8 Nov. 1. ang. Canal, Havne og Fyrdirectionens Oprettelse.

8 Nov. Pl. ang. Betalingen for de Skud, der løsnes efter Skippere, som ikke lystre de dem givne Signaler.

(1756 Sr. 30 Jul.; 1782 2dn. 19 Jun.; 1796 pl. 18 mart. og Sr. 20 Apr.; 1797 Pl. 16 Aug. 1798 Pl. 21 Maj; 1800 pl. 25 Jun.; 1806 Pl. 3 Sebr. og 1810 PI. 13 Dec. anmer Bes, som ugieldende. Soe Militair Etäten og Holmen. 1811. 8 Jan. - pl., f. Khavn, ang. den Ket, der tilkommer Løbers ne og Betienterne ved Hvervings-Contoret, at eftersøge Hvervingsmandskabet. 24 Febr. Kgl. Befg. at visse Procenter af den Andeel i Byts te, som er tillagt de Militaire, forlods skal afsæts tes, m. v. 1811. 1811. 27 Febr. Pl., f. Dmk vg Nge, at fremmede Skippere i de Prisesager, hvor Seefrigsprocuroren møder, made lade mode ved en Consulent. I Maj. 1. om nærmere Bestemmelser ang. Proceduren i Prisesager for Overadmiralitetsretten. Tienestefolk og Løsgiængere. 1811. 6 Maj. Pl. ang. hvorledes der skal forholdes med Søe limiter, som ere i Soffardifarten. Toldvæsenet: A. i Almindelighed. 1811. 19 Apr. - - - - - - 1811. 9 Maj. 23 Jul. 23 Jul. r., hvorved paabydes Afgift af Tobak i Dmk og Nge. Pl. ang. yderligere Straf for dem, der udsmug le Kernvarer eller andre Levnetsmidler fra Norge. Fr., f. Dunk og Nge, hvorved Toldafgifterne under visse Bestemmelser paabydes i Species; samt Tarif over Indforsels og Transit samt Ud førselstolden og Lastepengene. Pl., hvorved bestemmes Coursen af dans Gourant mod Speciesi Tolds og Fyrsfgifterne indtil udgangen af 1811. 12 Aug. Fr. om stiærpede Forholdsregler i Henseende til Brændevinsbrænden og Brændevins Omførsel i Norge. 17 Sept. 1. om Coursen af danse Courant nod Species i Toldafgifterne for Varer, der indklareres fra Creditoplag. 23 Oct. Fr., hvorved Kiøbsitedconsumtions: Afgifterne nærmere bestemmes.. 1 Nov. 10 Dec. 17 Dec. B. i pl. om Colonialvarers usEibning. l., hvorved d. 259 §i Coldfr. 1 Febr. 1797 indtil videre ophæves. spl. ang. Goursen af dansk Courant med Species i Told- og Syrafgifterne f. ifte vártal 1812. (1805 Fr. 20 Sept. og 1807 Pl. 6 17ov. an mærkes, som ugieldende). Særdeleshed. 23 Jan. 8 Febr. 20 Febr. Pl. at Iller, Odder: og Krimmelstind mace udføres. 1. ang. Præmie for Indforsel af visse Levnets, midler til Norge. pl. at raae Cichorierødder maae indføres. 1811, 811. 8 Mart. 15 Mart. 811, 19 Apr. 23 Jul. 10 Aug. 865 PI., hvorved foeverts udførfet afpefte fra Dmk forbydes. PI. cm Forhøielse i Præmien for Kornindførsel til Nge. Fr., hvorved paabydes Afgift af Tobak i Dmk og Nge. Fr., f. Dmk og Nge, hvorved Toldafgifterne under visse Bestemmelser paabydes i Species; samt Tarif over Indførselss og Transit samt Ud førsels Tolden og Lastepengene. Pi., hvorved udførsel af raae Silte fra Dmt forbydes. 28 Sept. 1. om Præmie for Indforsel af visse Levnets midler til Norge. 2 Oct. 5 Oct. 1 Nov. 24 Dec, Pl. om Udibning og forfet af Kornvarer (hvorved Circut. 28 Sept. 1811 og Rescr. 15 Febr. 1812). Pl., hvorved glatte farvede Silketsier tillades Indførs fel i Dmak og Nge. 1. om Colonialvarere 11dffibning. Pl. om Forhoietie i Udstibningsafgift af Hvede. (1724 Sr. 15 Dec.; 1807 Pl. 4 Maj. og 6 17ov. samt 1809 Pl. 5 Jun. anmærkes, som ugieldende).

Tractater 20. 13 Sept. Pl. cm Ophævelse af Foreningen med Würtemberg ang. Decimatione: Frihed. Veie. (1756 Fr. 30 Jul. og 1804 Pl. 21 Dec. anmer kes, som ugieldende). 1811. 25 Maj. pl. ang. Repartitionen af Bekostningerne paa de nye Hovedlandeveie samt Brcers og Steenslufers Unlæg i Dmt, m. v. - (173450rb. 24 Apr anmærkes, som ugieldende). Vertshuse &c. 12 Aug. 1811. 28 Jan. 1. at ingen Vertshuusholdere, Billardholdere, Conditore og Restaurateurer i Khavn made til lade Skoledisciple og Elever af de civile og mis litaire Instituter Adgang i deres Huse, m. v. Fr. om stiærpede Forholdsregler i Henseende til Brændevinsbrænden og Brviins Omførsel i Nge. Pl., hvorved det indtil videre forbydes at bræn de Brændeviin i Nge af andre Kornsorter end Hvede. - 30 Oct. 1811 1811. I Nov. 1. ang. de eifendes Contor, hvor alle ankom mende Reisende skal anmeldes, samt Reisepasse ndstædes. I Nov. 7 Pl. ang. fremmede Reisende, som komme i Logie dikhavn. 4 Dec. Pl., hvorved Brændeviinsbrænden af Rug igien indtil videre forbydes i Nørrejylland og Fyens Stift. (1808 Pl. 27 Apr. anmærkes, som ugieldende). Vestindien. (1781 Octr. 5 Jul. og 1800 Pl. 25 Jun. anmær kes, som ugieldende). Tryffei I. XIV Deel. p. 495 lin. 6. Cancell. las R. Kammer. p. 712. fibfte lin. 24. fl. t. 27 Skl. XV Deel, p. 497. lin. 15. 24 Apr. 1811 i. 24 Febr. 1811. p. 628 lin. 22. 4 Nov. 1. 11 Nov. Side:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XV Deel (1808–1811).pdf/874 Side:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XV Deel (1808–1811).pdf/875 Com pagnie 2. 6 s. 1809 1.494. Formular. Litr. A. Compagnie Stamrulle for Hans Majestet Kongens Regiments 3de annecterede Bataillon 2 Compagnie, forfattet 1809. Borfueremandene Er dannet til fell fra Cabos Troppe Mandens Stilling. Gaming 10climbs at Bing Beber Tales No 4. Beber 4 fed. Na Barton Do 18 74 N. N, N, N. N. N. IN. N. 1797 34 34 = 19 3 4 8 65 N. Diy N. N. D96 N. N. N. N. N. N. N. N. N. N. N. N. 184 N. N. N. 34 N. N. N. N. N. N. N 1801 N. N. N. N. N. N. N. 1804 34 6 23 29 N N. N. N. N. N. N N. 100 Dios N, 35 78 N. N. N. N. N. N. N. N. N. N. N. N. 1803 Ja 34 34 N. N. N. 1798 3. 89 N NN. N NN. IN. N, 150 34% 10 28 40 NA N. N. N. N. N. N N. 3 D159 N. N. N. N. N. N. N. N. 1804 3 3 7 N N. N. N. N. N. N. N. 34 13. D106 N. N. N. N. N. N. N N. 1800 34 24 88 N. N. N, N. N. N. N. N. 1806 15 Didy N. N. N, N. N. N. N. N. 1799 34. 24 34. 3 N. N. N NN.IN. N. N 34 Zil pt. eg. 94 Formular. Litr. B. Compagnie Commando Rulle for Aaret 1809 Over den virkelig tienflgierende Claffe ved 2 het Compagnie of Hans Mairflat Kongens Regiments 3bie annecterebe Bataillon, Clas Bebe Mandene Bebe Ravn Seb. ans mslige Sc fem. Eng. No No. A. Sma Defe 19 65 Obafe 25 89 Odense 31116 F. Di Himal D G. De Gasper tengistra D Pl. om d. Norske Brevtaxt. 703. 181 1. 15 Jun. Arendale Pontconteir 12 Bergens Vostcontoir 47 11 Borgenfund 913 17 Braunas Boste. 6 14 19 Brevig 913 15 4 7 Christiania 411 16 10 8 10 Christianfand 18 12. 6 16 17 15 17 Christianfund 9 14 18 77 6 to 17 Frederikshald 9 14 17 6 6 5 10 15 3 Frederikstad Zabel over Brevtaxten for den Torske Post, saaledes som den er bestemt ved Pl. 15 Jun. 1811. Da denne Placat er ophævet ved pl 6 Jun. 1812, for saavidt den bestemmer Por toen til noget Sogderie, Præstegield eller Postaabnerie, er Brestaxten for flige Stes der her udeladt. Det til 2de Steder svarende Tal vis fer, hvor mange lybeset. der stal betales for et enkelt vev imellem disse Steder. 20 25 29 18 18 17 21 28 11 14 Helsingoer 814 17 4 9 16 4 16 21 26 30 19 19 18 22 29 12 15 olmestrand 17 Kiobenhavn 4 20 Kongsberg 9 14 17 7 1114 17 5 13 19 7 61 18 5 lalolulu 5 10 16 81 7 19 5 12 16 718 8 6 3 17 6 8 8.19 7 20 719 G 20 5 17 4 18 7 Kongsvinger 8101 Krageroe 6 9 4 Laurvig IT 4 16 17 15 16 4 17 16 28 16 29 16 16 18 17 Molbe 16 4 3 5 3|16| 6 7 7 16 Moß 8. 13 17 5 5 co 17 13 17, 19 17 21 12 18 18 29 18 30 18 17 19 13 12 17, Nordlands Toftc. 614 19 6 814 18 4 4 S 5 88 18 7 6 18 6 19 7 9 44 18 619, Scheens Voste. ZO 8 13 13 11 14 914 13 13 24 13 25 13 15 11 12 13 13 2012 Stavanger 16 13 91315 13 17 34 14 25 14 26 14 13 15 14 813 10 15 161 Trondhiems 3 17 8 6 4:17 3 18 5 12 14 Eensberge 43 18 3 5 9 $ 20 7'21 9 10 4 6'18 8 20 Done. 5101617 Diters riisser Raads


Hentet fra "https://da.wikisource.org/w/index.php?title=Chronologisk_Register_over_de_Kongelige_Forordninger_og_Aabne_Breve,_samt_andre_trykte_Anordninger_som_fra_Aar_1670_af_ere_udkomne,_..._XV_Deel_(1808–1811)&oldid=171050"