Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXI Deel (1834–1837)

Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXI Deel (1834–1837)
af ukendt

Chronologist Register over de Kongelige Forordninger og A abne Breve famt andre trykte Anordninger, som fra War 1670' af ere udkomne, tilligemed et noiagtigt ud to g af de endnu gieldende, forsaavidt samme i Alminde lighed angaae Undersaatterne Danmark. Forsynet med et Alphabetisk Register ved Etatsraad Jacob Henric Schou, Kæmmereer ved Srefunds Toldkammer, Nidder af Dannebrogen og Dannebrogsmand. Fortsat af Dr. Professor Rolderup Rosenvinge, Medlem af Directionen for Universitetet og de lærde Skoler, Ridder af Dannebrogen. XXI Deel. Com indeholder K. Frederik VI Frr. for 1834 til 1837. Kiøbenhavn, 1838. Trykt med Kongeligt allernaadigft Privilegium paa den Gyldendalske Boghandlings Forlag, i det Brünnichske Begtryfferie. Side:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXI Deel (1834–1837).pdf/6 Frederik VI Forordninger for 1834. 1827. (+) Venskabs, Handels- og Skibsfarts-Tractat 19 Jul. mellem H. M. Kongen af Danmark og de Forenede Mericanske Stater. Sluttet i London. [Udenl. Departem.] Sebhen. 1834. 4to. Gr. Ifølge de Handelsforbindelser, som for nogen Tid siden ere bleven oprettede imellem H. M. Kongen af Danmarks Stater og de Forenede Mexicanske Stater, er det bleven anseet nyttigt for de gjensidige Interessers Sikkerhed og Udvidelse, at beskytte og stadfæste de omtalte Forbindelser ved en Venskabs, Handels- og Skibsfarts Tractat. Til dette Diemed ere bleven udnævnte til Befuldmægtigede, nemlig: af H. M. Kongen af Danmark, Carl Emil Greve af Moltke, Storfors of Dannebrogsordenen, Dannebrogsmand, Geheime Conferentsraad og Hans overordentlige Gesandt hos H. Stora brittanniske Majestæt, og af de Forenede Mexicanske Staters Præsident, H. Excel. Hr. Sebastian Camacho, første Statssecretair og Hans overordentlige Gesandt hos He. Storbrittanniske Majestæt, hvilke, efter at have meddeelt hinanden deres respective Fuldmagter, ere komne overeens om felgende Artikler: 1.) Der skal finde et stedsevarende Venskab Sted mellem Hs. Danske Maje ftæt og hans Undersaatter paa den ene Side, og de For 22 ene= 1827. Eract, med de mericanske Stater 1-3 §. den. 19 Jul. enede Mexicanske Stater og deres Borgere, paa den an 2.) Imellem Hs. Danske Majestæts Stater i Europa og de Forenede Mexicanske Stater skal der finde gienfidig Handelsfrihed Sted. De tvende Landes Indbyggere skulle giensidigen have fuldkommen Frihed og Sikkerhed, til at begive sig med deres Skibe og Ladninger til alle Steder, Havne og Floder, hvor fremmede Skibes Modtagelse for Tiden er, eller fremtidigen bliver tilladt, og til at forblive og opholde sig i hvilkensomhelst Deel af de ovennævnte Stater og lande, og der at leic og benytte huse og Magasiner til deres Handels Drift. Ligeledes skulle de toende Nationers Krigsskibe giensidi gen have samme Frihed, til uhindret og trygt at begive sig til alle de Havne, Floder og Steder, hvor hvilkensomhelst anden fremmed Nations Krigsskibe tillades, eller fremtidigen erholde Tilladelse, til at løbe ind i, deg at de stedse rette sig efter de respective Landes Love og Reglementer. I den Nettighed at løbe ind i Steder, Havne og Floder, som nærværende Artikel omhandler, indbefattes ikke det Handels-, Oplags- eller Kystfarts-Privile gium, som er de nationale Skibe udelukkende forbeholdt. 3.) Hs. Danske Majestæt indrømmer endvidere de Forenede Mexicanske Stater, at deres Indbyggere maae nyde den i den foregaaende Artikel stipulerede Skibsfarts- og Handelsfrihed i Hans udenfor Europa liggende Besiddelser, paa samme Maade som hvilkensomhelst anden fremmed Nation maätte nyde den nu, eller fremtidigen, ifølge Hans Colonial Systems almindelige Grundfatninger. Det forstaacs dechos, at om det herefterdags skulde] hænde sig, at Hs. Majestat indrømmede en anden fremmed Nation større Forrettigheder, ifølge Principet om giensidige Concessioner og Bestemmelser til Gunst for Danmarks Skibsfart og Handel, faa have de Forenede Mericanske Staters Indvaanere ingen det til at giøre For= Tract. med de mericanske Stater 3-7 §. 1827. Fordring paa de samme Concessioner, forinden deres e 19 Jul. giering har samtykt i at giøre tilsvarende Concessioner til Gunst for Danmarks Handel og Skibsfart. 4.) Der skal ikke lægges andre eller heiere Skibs-, Syr-, Havne-, Quarantaine-, Lods- eller, i Tilfælde af Havari og Skibbrud, Strandings-Afgifter eller andre deslige al mindelige eller locale Afgifter paa den ene af de contraherende Parters Skibe i den andens Territorier, end saadanne, som selve de nationale Sfibe for Tiden, eller, herefterdags skulle betale. 5.) 3 de Mexicanske Havne og Stæder skal for Indførselen eller Udførselen af alle Slags Varer, der maatte komme fra hvilketsomhelst Land, i Danske Skibe, uden Hensyn til hvorfra disse ankomme, naar kun Indførselen og Udførselen ere lovligen til ladte, ikke erlægges andre Afgifter; og omvendt i Hans Danske Majestæts Stater skal for Indførselen eller udførselen af Varer, der maatte komme fra hvilketsomhelst Land, i Mexicanffe Skibe, uden Hensyn til hvorfra disse ankomme, naar fun Indførselen og udførselen ere lovligen tilladte, ikke erlægges andre Afgifter, end dem disse samme Varer og Effecter maac svare, for Tiden eller herefterdags, naar de indføres eller udføres i den meest begunstigede Nations Sfibe. 6.) De Mexicanske Skibe saavelsom deres Ladninger skulle, ved deres Fart giennem Sundet og Belterne, hverken spare andre eller hoiere Afgifter end dem, de meest begunstigede Nationer maae betale, for Tiden eller herefterdags. 7.) De tvende contraherende Parter ere fomne overeens om, at alle de Skibe skulle gjensidigen ansees og behandles som Danske og Mexicanske, som ere anerkiendte som saadanne i de Stater og Territorier, hvortil de høre, i Overeensstemmelse med de bestaaende eller fremtidigen offentliggiorte Love. Man vil indbyrdes til en passende Tidspunkt meddele hinanden disse Love. Det for= A3 1827. Tract. med de mericanske Stater 7:9 §. 19 Jul. forstaaes derhos, at disse Stibes Førere skulle stedse kunne legitimere deres Nationalitet med Sobreve, udstedte i brugelig Form og undertegnede af de Autoriteter, som ere befoiede til at udstede dem i det Land, hvor et saadant Skib hører hiemme. I disse Breve skulle inds føres Eierens Navn, Stilling og Opholdssted, Ladningen, Dimensionerne og andre Egenskaber, der udfordres, for at godtgiore et Skibs Nationalitet. 8.) Der skal ikke lægges andre eller heiere Afgifter paa Indførselen i de For enede Mexicanske Stater af Hans Danske Majestats, Stas ters naturlige eller industrielle Producter, ikke heller i sidstnævnte Stater paa Indførselen af Mexicos naturlige eller industrielle Producter, end dem, som, for Tiden eller herefterdags, maatte eelægges af de andre Nationer for de famme Barer; og den sammie Regel ffal iagttages med Hensyn til Udførselen. Der skal ikke gieres noget forbud med Hensyn til Indførselen eller Udførselen af nogen af de contraherende Parters giensidige Handelsgienstande, uden ogsaa, at udvide det til alle andre Nationer. 9.) Enhver Handlende, Skibsfører, som og enhver anden Dansk Undersaat skal i de Forenede Mexicanske Stater nyde fuldkommen Frihed til at varetage fine egne Forretnin ger, og til at betroe deres Udførelse til hvem han maatte finde for godt, det være sig Magler, Factor, Agent elfer. Tolf. Man skal ikke nedfages til i saadanne Sager at betiene sig af andre Personer, end dem, som til samme Diemeed bruges af de Indfedte, og man ffal ikke betale dem høiere Len eller Godtgiørelse, end hvad der af de Sidst nævnte maa betales under lignende Omstændigheder. Det ffal endvidere staae enhver Sælger og Kiober, og det i alle Tilfælde, frit for, at fastsætte Prisen paa alle indforte eller udførte Barer og Effecter, saaledes som han finder for godt; dog at han underkaster sig Landets Love og Vedtæg De Forenede Mexicanske Staters Borgere skulle ter. om: Tract, med de mericanfte Stater 9-12 §. 1827. omvendt i hans Danske Majestats Stater nyde samme 19 Jul. Sorrettigheder, og, paa den anden Side, være samme 10.) I alt hvad der ans Betingelser underkastede. gaaer Havnepolitiet, Skibenes Ladning og Losning, og Varernes, Sagernes og Effecternes Sikkerhed, skulle de contraherende Parters Bergere og Undersaatter giensidigen være det Lands Love og Reglementer underkaftede, i hvilket de opholde sig. De skulle fritages for al Slags tvungen Tieneste, uden Undtagelse, det være sig tilsøes eller tillands. I Særdeleshed skal der ikke paalægges dem noget tvunget Laan, og deres Eiendomme skulle ikke være andre Byrder, Afgifter eller Skatter underkastede end dem, som betales af de Indfødte i de giensidige Lande. 11.) De contraherende Parters Underfaatter og Borgere skulle nyde den uforanderligste og fuldstændigste Beskyt telse, med hensyn til deres Personer og Eiendomme. De skulle have fri og let Adgang til Domstolene, for at ferfolge eller forsvare deres Nettigheder. Det skal staae dem frit i alle Tilfælde at betiene sig af de Advocater, Sagførere eller Agenter, af alle Classer, som de maatte finde for godt; endeligen ved Rettens Pleie, som og ved Alt hvad der angaaer Efterladenskab og Arv af personlige Eiendomme, ifølge Testament eller paa hvilkensomhelst anden Maade, og med hensyn til Rettigheden at disponere over deres personlige Eiendom, af enhver Slags og Benesnelle, ved Salg, Gave, Bytte, i Testament eller paa enfver anden Maade, skulle de nyde de samme Forrettigheder og Friheder som de Indfødte i det land, hvori de spholde sig; og i alle disse Punkter og Tilfælde skal der ikke paalægges dem heiere Skatter og Afgifter, end dem, som betales af de Indfødte. 12.) Hans Danske Majestæts Underſaatter skulle paa ingen Maade forulempes eller foruroliges i de Mexicanske Staters Territorier, paa Grund af deres Religion, dog at de respectere Landets Reli 204 gia 1827. Tract. med de mexicanske Stater: 12-14 §. 13.) For endvi 19 Jal. gion, Forfatning, Love og Vedtægter. De skulle nyde den Forrettighed, der allerede er indrømmet dem, at begrave Hans Majestats Undersaatter, der maatte doe i de Mexicanske Territorier, i de dertil bestemte Pladser, og Liigbegængelserne og Gravene sfulle ikke kunne forstyrres paa hvilkensomhelst Maade eller Grund. De Mexicanske Borgere skulle i Hans Danske Majestats Stater nyde samme Beskyttelse i deres Religions fri Udøvelse, den være sig offentlig eller privat, i deres Huse eller i Kirkerne og i de til Gudstieneste bestemte Steder. dere at sikkre Handelen imellem de tvende contraberende Parters Borgere og Undersaatter, er det fremdeles fastsat, at, dersom der ulykkeligvis nogensinde skulde indtræffe en Afbrydelse af de venskabelige Sorhold, som bestaae mellem dem, vil man tilstaae de Handlende, som boe ved Kysterne, 6 Maaneder, og dem, som befinde sig i det Indre af Landet, et heelt Ular, til at ordne deres Anliggender, og disponere over deres Eiendomme, og der skal ligeledes gives dem frit Leide, for at de kunne indskite fig i den Havn, de selv maatte vælge. Alle andre Undersaatter og Borgere, som maatte befinde sig i de giensidige Lande, og der drive Handel eller nogen Næringsvei, skulle have Set til at forblive der, og fortsætte deres Handel eller Næs ringsvei, uden paa nogen Maade at forstyrres i den fuldkomm Nydelse af deres Frihed og deres Eiendomme, faalange de opføre sig fredeligen, og ikke begaae nogen med Landets Cove stridende Fornærmelse; deres Eiendomme og Effecter, af hvilkensomhelst Slags, skulle ikke underkastes Beslag eller Seqvester eller nogen anden Byrde eller Paalæg, end dem, som finde Sted med Hensyn til Landets Indfødte. Paa famme Maade skulle hverken Gieldsfordringer mellemt Private, ei heller Statspapirer eller Compagniernes Actier nogensinde blive tilbageholdte, confifterede eller feqvestrerede. 14.) Enhver af de contraherende Parter skal kunne udnævne Cona Tract. med de mexicanske Stater 14-15 §. 1827. Confuler til at residere i den andens Lande, for at be 19 Jul. skytte Handelen; men førend nogen Consul kan begynde at udføre sine Embedshandlinger, maa han have erholdt den brugelige Bemyndigelse af den Regiering, i hvis Land han skal residere; endvidere forbeholde de tvende contraherende Parter sig Ret til at bestemme de Steder, hvor Consu lerne ter opholde sig, dog forstaaer det sig, at de i saa Hens frende ikke ville giøre nogen Indskrænkning, som i deres Lande ikke maatte være almindelig for alle Nationer. Hs. Danske Majestæts diplomatiske Agenter og Consuler skulle i de Forenede Mexicanske Staters Lande nyde alle de Privilegier, Friheder og Forrettigheder, som ere, eller maatte blive tilstaact den meest begunstigede Nations Agenter, af samme Rang. Omvendt skulle de Mexicanske diplomatiske Agenter og Consuler nyde i Hs. Danske Majestats Stater alle de Privilegier, Friheder og Forrettigheder, som Hs. Danske Majestats diplomatiske Agenter og Consuler nyde i de Mexicanske Staters Territorier. 15.) Nærværende Tractat ffal ratificeres, og Ratificationerne skulle udverles i London i et tidsrum af cet War, eller før, om free fan. Tillægs Artikel. Eftersom det, i det Mexicanske Sevæsens og Handels nuværende Tilstand, ikke vilde være muligt for dette Land at nyde Godt af den i 4 Artikel vedtagne Giensidighed, dersom den Deel af bemeldte Artis kel, som bestemmer, at de respective Skibe skulle behandles som de nationale i de der omhandlede Foretagender, blev ufortovet bragt i Udovelse, er man kommen overeens om, at i Tidsrummet af ti Aar, at regne fra den Dag, da Udveglingen af denne Tractats Natificationer finder Sted (*), skulle bemeldte Skibe i disse Foretagender ikke nyde anden Behandling, end den meest begunstigede Nation. Det er der

) Ratificationerne bleve udverlede i London, den 21 Febr.

1829. 25 1827. Eract. med de mexicanske Stater. 19 Jul. derhos forstaaet, at, ved udløbet af det omhandlede Tids= 1834. 8 Jan. rum af 10 War, ffulle Stipulationerne i bemeldte 4 Artikel træde i fuld Kraft mellem begge Nationer. Nærvæs rende Tillægs-Artifel skal have samme Kraft og Gyldighed, som om den Ord til andet var optaget i Tractaten af Dags Datum; den skal ratificeres og Ratificationerne skulle udvegles paa samme Dag. Regl. for Fattigvæsenets provisoriske Indretning og Beftyrelse & Island. [. . p. 217]. Cancell. p. 3. Gr. Efterat der angaaende Fattigvæsenets Indretning og Bestyrelse i Island ere indhentede Betænkninger og Fors flag fra landets Embedsmænd, har Kongen taget denne Gienstand under noieste Overveielse, og derved fundet, at det vil være meest stemmende med Landets Tarv, at de hidtil der gieldende Negler i de fleste Dele vedligeholdes, men at dog enkelte af foranferte Regler kunne behøve nogen Forandring eller nærmere Bestemmelse, og at det derhos vil være tienligt, at det hele Fattigvæsen ordnes ved bestemt Lov. Til den Ende har Kongen besluttet at foreskrive følgende Regler, som indtil videre blive at iagttage i Henseende til Fattigvæsenet i Island. 1. Om Fattigvæsenets Bestyrelse i Almindelighed. 1.) Med Hensyn til de Trængendes Forsørgel ſe i Island skal i Almindelighed enhver Rep fremdes les, som hidtil, udgiere et Fattigdistrict, under hvilket og de Handelssteder, der ligge i samme, indbefattes. Dog vedbliver Reikavig fremdeles at være forenet med Seltjarnarnæs diep til et fælles Fattigdistrict. Skulde locale Forhold paa noget Sted giøre det tilraqdeligt, at et Fattigdistricts Grændser blive bestemte anderledes end efter foranførte Regel, haver vedkommende Amtmand, efter der om at have indhentet de andre vedkommende Embeds mænds Betænkning, samt giort sig noie bekiendt med hoad Regl. f. Fattigvæf. p. Island I. 1-3 §. II 1834. hvad der i saa Henseende stemmer med Almuens Tarv og 8 Jan. dens Onsfer, derom at giøre Forestilling til Cancelliet, som skal være bemyndiget til at tage den fornedne Bestemmelse. 2.) Fattigvæsenet i enhver Rep bestyres af Repstyreren, dog under Medvirkning af Sognepræsten, saaledes at denne ikke blot skal paa Repstyrerens Begiæring med dele ham sine vel overveiede Raad angaaende Bestyrelsen, men ogsaa, naar Feil findes i Repstyrerens Fremgangss maade, søge samme rettet, enten ved venlige Forestillinger til Repstyreren, eller i fornedent Fald ved at andrage Sagen for dennes Foresatte. i en Rep to Repstyrere ere ansatte, bor altid tage Deel i Beslutningen, naar diepstyrerne ikke ere indbyrdes enige. I Reikavig og Seltjarnarnes Rep vedbliver Fattigvæsenet at bestyres af en Commission, hvori Domkirkepræsten, Byefegden og Sysselmanden for Guldbringe Syssel med tvende andre af Amtmanden udnævnte Mænd have Sæde, 3.) Alle Fattigdistricter i et Syssel skulle staae under nærmest Tilsyn af vedkommende Sysfelmand, og i et Amt under vedkommende Amtmands Overtilsyn og Overbestyrelse. Alle Tvistigheder, vedkommende Fattigvæsenet, afgiør enhver Sysselmand i Overeensstemmelse med Neffr. 11 Apr. 1781 § 6 i sit Syssel, dog saaledes, at det staaer de Vedkommende, som er misfornøiede dermed, frit for at andrage Sagen for Ame tet. Tvistigheder imellem Fattigdistricter i forskiellige Sysfeler, dog i samme Amt, afgior Amtmanden, naar vede kommende Sysselmænd ei have kunnet forenes om Afgioreffen. Naar dette Slags Tvistigheder forefalde imellem Fattigdistricter i forskiellige Amter, og vedkommende Amtmænd ikke blive enige om Afgiorelsen, bliver Sagen at foredrage Cancelliet til endelig Afgiørelse. De foranførte Regler blive dog, forsaavidt Reikavig og det dermed fore enede Seltjarnarnes Reps Fattigdistrict angaaer, at anere

ven= Regl. f. Fattigvas. p. Island I. 3- III. 5§. 8 Jan. vende med den Forandring, som flyder deraf, at bemeldte Fattigdistrict bestyres af en Commission, hvorfra Anke, om Nogen finder sig brøstholden ved dens Beslutninger, maa fremføres for Amtmanden. Paa lige Maade blive alle andre i nærværende Reglement forekommende Bestemmelser i meerbemeldte Fattigdistrict at anvende, saa at alt, hvad denne Anordning indeholder om Sysselmandens Virkefreds, ikke der finder Anvendelse, dog at Sysselmanden er Medlem af Fattigcommissionen og Foged i en Deel af Districtet. II. Svorvidt Privat eller Samilie - Forsørgelse bør finde Sted. 4.) Ligesom Forældre ere pligtige til at underholde og opdrage deres Born, saaledes ere ogsaa Børn og Afkom, efter deres Vilkaar, pligtige at sørge for deres trængende Forældres Underholdning, der altsaa ikke falder Fattigvæsenet til Byrde, saalænge den af Børnene og Descendenterne kan bestrides. Ogsaa andre Slægtninge, hvis Kaar tillade det, bør vedkommende Repstyrer og Præst søge at formaae til at antage sig deres Nærpaarerendes Forsørgelse, saaledes at Frem mede ei dermed besværes. III. Zvilke de Trængende ere og hvor disse bør forsørges, samt om Fattiges Flytning. 5.) Som trængende til Understøttelse ansees alene de Fats tige, der ikke ved egne Kræfter paa lovlig Maade kunne erhverve sig nødtorftig Underholdning, og altsaa uden Andres Hielp maatte savne hvad der til Føde, Klæde, Huuslye, Varme og Pleie i Sygdomstilfælde er uundværligt for Livs og Helbreds Vedligeholdelse. Skulde denne Trang reise sig af Dovenskab, Ddselhed, Udsvævelse og Laster, er det Repstyrernes og Præstens Pligt at see dette afhiulpet ved at tilholde slige Personce at arbeide og indrette deres Levemaade saaledes, at de enten aldeles ikke eller Regl. f. Fattigvas. paa Jeland III. 5-8 §. 6.) 8 Jan. eller saalidet som muligt blive trængende til Hielp. Naar nogen har været boesat eller tienende i et Fattigdi strict tilsammen i 5 Aar, efterat have opnaact 16 Aars Alder, uden der at have nydt nogen Understøttelse af Fattigvæsenet, saa ber han sammesteds være berettiget til Forsørgelse. Dog bør det, hvor en Person allerede er, i Overeensstemmelse med de hidtil gieldende Regler, kommet under Forsørgelse i et Fattigdistrict, derved have sit Forblivende uden at den ovenanforte Bestemmelse deri ffal giore Forandring. Jovrigt hører en Kone altid under samme Sorsørgelseshiem som Manden og vedligeholder dette ligeledes som Enke, indtil hun paa foranforte Maade erhverver et nyt. Børn under 16 Aar folge Faderens eg, hvis de ere uægte, Moderens Forsørgelseshiem. 7.) Naar en Fattig af Mangel paa ovenanførte Betingelsers Tilfrædeværelse ikke selv har era hvervet sig Forsørgelsesret i noget Fattigdistrict, da bor han forsørges i det Fattigdistrict, hvor hans Forældre havde Hiem og lovlgt fast tilholdssted paa den tid, da han blev født til Werden. Hvad uægte Børn angaaer, fommer det i denne Henseende blot i Betragtning, hvor Moderen havde sit Hiem. Overhovedet kan en Person ikke antages at have fit Fodehiem i et Fattigdistrict, fordi Moderen paa en Reise, ved et Beseg eller under et andet faadant kort Ophold der foder ham til Berden, men som hans Fodehiem bliver det District at ansee, hvor Faderen eller, hvad uægte Bern angaaer, Moderen ved Fødselstiden eller nærmest foran denne havde fast lovligt Hiem, hvortil og det Sted, hvor de have fæstet sig som Tyende, hører. Kun naar det ikke kan oplyses, hver en Person ellers ved Fødselen maatte antages lovligen at høre hiemme, vil det fattigdistrict, i hvilket dens Fødsel er foregaact, ansees som hans Fodehiem. 8.) Naar en Fattig efter Øvrighedens Resolution skal flyttes til et ans Regl. f. Fattigv. p. Island III. 8-IV. 98. 8. Jan. andet District, bor vedkommende Sysselmand meddele den Fattige en Følgeseddel, der viser, efter hvilken Ordre samt fra hvilket og til hvilket District han ber flyttes, hvorefter det paaligger Repstyrerne, igiennem hvis District. Flytningen skeer, at foranstalte det Fornødne. Dvrigheden har iøvrigt at iagttage, at Flytningen ikke skeer paa en Tid og paa en Maade, som udsætter den Fattis ges Helbred og Liv for Fare. Derimod er det forbudt Repstyrerne paa egen Haand at foranstalte Flytning af en Fattig, da det altid forud bør være afgiort af Dorigs heden hvor det rette Forsørgelsessted er, og at Flytning bør finde Sted. For saadan Flytning af Fattige funne de Districter, igiennem hvilke den skeer, ikke fordre Betaling, hvorimod den Paagieldendes Befordring saavelsom hans Underholdning besorges af ethvert District uden Wes derlag. Befindes Nogen at omgaaes utilbørligen med en Fattig ved Flytningen, straffes han med en Mulet fra 2 til 10 Rbdle Solv, som tilfalder Fattigcassen i det District, hvor den utilborlige Behandling har fundet Sted, eller endog med en legemlig Straf efter Omstændighederne.

IV. Om Sorsørgelsen. 114 9.) Fattigvæsenets Bestyrere have omhyggeligen at sørge for, at de Fattiges Trang afhiclpes paa den med Enhvers Tarv meest passende og for Districtet mindst bebyrdende Maade.De have, naar hielp af Fattigvæsenet begiæres, paa det noieste at undersøge den Paagieldendes Trang og dennes Aarsager, og i at afgiere, hvorvidt han bor nyde Understøttelse, bor de med menneskefiærlig Omhu for Trangs Afhielpning i Overeensstemmelse med denne Anordn. § 5, ogsaa tage behørig Hensyn til Districters Tarv og de fordærvelige Følger for Sædeligheden og Vinds skibeligheden, som en alt for banet Vei til Hielp af Fattigvæsenet kunde foranledige. Understøttelse af Fattig = Regl. f. Fattigvas. p. Island IV. 9 §. tigvæsenet bor altsaa ikke tilstaaes den, som ved tilbørlig S Jan. Anvendelse af sine Kræfter er istand til at sørge for fine Fornedenheder, eller som kan erholde disse hos dem, der cre pligtige eller villige til at tage sig af ham. Dog bør intet Fattigvæsen lade nogen Trængende uden Hielp fordi denne tilkommer ham enten af et andet Steds Fat tigvæsen eller af enkelte Personer, men det bør foreløbig give ham den fornødne Understøttelse, indtil han bliver overtaget af dem, som dertil ere pligtige, og som da ber erstatte hiint Fattigvæsen sit Forskud. I Henseende til den Understøttelse, som Fattigvæsenet har at yde den Trængende, bør ethvert Tilfældes Beskaffenhed og Districtets Leilighed tages i neie Betragtning. I Særdeles hed bør det paasees, at den Trængende selv bidrager saa meget som muligt til sin Underholdning ved eget Arbeide hvortil han efter Mulighed bor forhielpes. Udlevede gamle og svage Trængende bør paa den sparsommeligste Maade indtinges hos retsfafne Folk, der, imod at nyde godt af det Arbeide, de formaae at forrette, ville yde dem deres Fornødenheder imod et billigt Vederlag. Børn, som hverken have Fader eller Moder, eller som formedelst Forældrenes Tilstand eller Sæder ci hos dem kunne nyde Opfostring og Opdragelse, indtinges ligeledes paa billigste Bilkaar i saadanne Familier, hvor Man fan giøre deg ning paa, at de ville blive behandlede med forstandig Oma hu for deres Vel, hvortil hører, at de nyde tilbørlig Uns dervisning og tidlig anvises til Gudsfrygt, Sædelighed og Arbeidsomhed. Og Vor iøvrigt Præsten især antage sig slige Berns Undervisning, og hans Mening angaa ende deres Anbringelse fan ikke af Diepstyreren tilsidesættes, hvorimod denne, hvor han finder særdeles Betænkeligheder. ved, at følge famme, har at androge Sagen for Sysselmanden, der afgiør samme ved sin Resolution, hvilken og atter fan paaklages til Amtmanden. Baade Kepsy= res Regl. f. Fattigvas. p. Island IV. 9-V.10 §. 8 Jan. reren og Præsten ber have noie Indseende med, at saavel Pleieforældre til saadanne Born, som og Andre, hos hvem Fattige indringes, forsvarligen iagttage deres Pligter. Hvis nogen Brest heri findes, som ikke ved Advarsel kan rettes, bor der sørges for, at Bernene eller de øvrige Trængende hensættes hos Andre; hvorhos de Paagieldende bør drages til vedbørligt Ansvar, faafremt deres Forhold imod de dem Betroede skulde være saa uchristeligt, at de derved have giort sig fyldige til Straf. 3 Reis favig og Seltjarnarnes Fattigdistrict vil det være densamlede Fattigcommission, som haver at tage Beslutning om, hvor fattige Børn skulle anbringes, dog at det geistlige Medlem fornemmelig haver at antage sig denne Gien stand. Dens Beslutninger blive i dette som i alle andre Tilfælde at underkaste Amtmandens Bedømmelse, naar Anke derover føres. V. Om Bestemmelsen af Bidragene til Fattigvæsenet. 10.), Paa de aarlige Repstyrer - Ting fremlægger Repstyreren et Regnskab over Fattigvæsenets Indtægter og Udgifter i det sidst tilbagelagte Aar, beregnet fra 1 Oct. til 30 Sept., eller efter hvilken anden Termin Amtmanden finder meest passende med hensyn til Tiden, da Repstyrertinget holdes. Tillige fremlægger Repstyreren en fort, men oplysende Forklaring om Fattigvæsenets sandsynlige Udgifter i det nye Aar, hvorhos han, efter dermed at have sammenlignet Beløbet af den Fattigvæsenet tilkommende Tiendepart, ligner hvad der udenfor Fattigvæsenets Anpart af Tienden maatte behoves paa Reppens Indvaanere, være sig Embedsmænd, Handelsmænd, Boris der, Huusmænd eller lese og ledige Personer, som lovlis gen sidde paa egen Haand. Dog overlades det Stiftsbefalingsmanden og Biffoppen famt Amtmanden fremdeles, i Overeensfremmelse med Anordn. 17 Juli 1782 § 5, selv at bestemme det Bidrag, som de, efter deres Stil Regl. f. Fattigvæf. p. Joland V. 10-VI. 12 §. Stilling og Bilkaar, finde at burde yde til Fattigvæsenet. S Jan. Bed Ligningen bør der tages Hensyn til Tiendens Beløb for Enhver, men saaledes, at det til Tiendens Størrelse svarende Bidrag dog bliver forholdsmæssig nedsat for den, hvis Evne til at bære en saadan Byrde er indskrænket ved en Mængde af Børn eller andre deslige Aarsager, og der=' imod forhøiet for dem, der befinde sig i en modsat Stilling. Repstyreren kundgiør og hvad han selv finder at burde i Forhold til sine Medborgere udrede; men dersom derover yttres Misfornøielse af Nogen af de andre Bis dragspligtige, bliver Bidragets Størrelse at indstille til Sysselmanden. Alt hvad der saaledes forhandles, ind fører Sepstyreren i sin Protocol. 11.) Saavel Reg ning over sidste Aars Fattig - Udgifter og Indtægter, som Planen for Fattigforsørgelsen og ligningen over Fattigbidragene, vor endvidere ligge i det mindste 14 Dage efter at Tinget er holdt til Eftersyn for Enhver, som derom vil erkyndige sig. Finder Nogen sig befeiet til Klage over det ham paalignede Fattigbidrag eller over Fattigvæ senets Bestyrelse, har han at henvende sig med sin Klage desangaaende til Sysselmanden, og hvis enten den Klas gende eller Repstyreren finder sig utilfreds med bemeldte Embedsmands Resolution, kan han frembringe sin Besvæs ring for Amtmanden. 12.) Repstyreren holder en paa Fattigvæsenets Regning anskaffet af Amtmanden aus toriseret Protocol, hvori han, foruden det i § 10 Om handlede, ogsaa indfører de Beslutninger, som han efter forandrede Omstændigheder finder sig befoiet til at tage udenfor den oprindelige paa Repstyrertinget forelagte Plan.. 13.) I Reikavig og Seltjarnarnas Fattigdistrict, hvor Fattigcommissionen haver at foretage Ligningen og aflægge Regnskabet, bortfalder den i § 10 foreskrevne Foretagelse til Tinge, hvorimod Negnskabet og Forsørgels. sesplanen efter § 11 bor være henlagt til almindeligt Ef= XXI Deel, 23 tera Regl. f. Fattigv. p. Isl. V. 13- VI. 15 §. A 8 Jan. terfyn i 14. Dage; ligesom Protocol, i Overeensstemmelse med § 12, ber holdes over dens Forhandlinger. Commissionens Medlemmer beftemme og indbyrdes de Bidrag, som de hver for sig have at svare. I Henseende til Anke over Commissionens Handlinger forholdes efter § 3. VI. Om Fattigkassens Indtægter og Regnffab. 14.) Fattigkassens Indtægter ere i Alminde lighed følgende: 1) Revenuer af Jerdegods eg Renter af faste Capitaler, naar og hvor slige Midler tilhøre de Fattige. 2) Den Fattigvæsenet tillagte Andeel af Tienden af lest og fast Gods. 3) Extrabidrag, som udredes af Districtet efter denne Anordnings § 10. 4) En femte Deel af al Slags Fiskefangst, som med Baade, hvad enten de ere udredede med Liner og Kroge eller med Garn, giores paa Helligdage. 5) Boder efter Domme, Dorighe dens Resolutioner og i Anledning af indgaaede Forlig enten i Forligelses Commissionerne eller i vedkommende Retter. 6) Fattiges Efterladenskaber, dog ei videre end til Erstatning for giorte Udlæg af Fattigkassen. 7) De Faar og Creaturer, hvortil ingen melder sig som Eier paa Indsamlingstiden om Efteraaret, efter at sædvanlig Indkaldelse er foregaaet med 14 Dages Varsel; og 8) alle Slags frivillige Gaver, som goddedigen ydes af Folk saavel i som udenfor Districtet. 15.) Efterat Regnskabet over Fattigvæsenets Indtægter og udgifter har henligget til Eftersyn i den i § 11 bestemte Tid, bliver det inden andre 14 Dage at indsende til Sysselmanden, forsynet med Præstens Attestation om, hvorvidt samme er stemmende med Fattigvæsenets Protocol, og om der ellers er noget derved at bemærke. Udebliver Regnskabet længere end 4 Uger efter den Tid, hvortil det burde være indkommet, indmeldes det af Sysselmanden til Amtmanden, som paalægger den forsømmelige Repftyret en Mulet af 1 Rbdir til 5 Rbdir Selv, der tilfal = Regl. f. Fattigvæs. p. Island VI. 15-18§. falder Districtets Fattigkasse. Finder fortsat Sorsom 8 Jan. melse Sted, bliver yderligere Mulet af Amtmanden at dictere. 16.) Sysselmanden haver noiagtig at giennemgaae Regnskaberne, og hvis han enten har nogen Tvivl om Rigtigheden af de i et Regnskab giorte Anførseler eller om den ved Fattigvæsenets Bestyrelse brugte Oeconomies Forsvarlighed, har han ved næste Mandtalsting ikke blot at lade sig Fattigvæsenets Protocol fores vise, men og at lade sig meddele yderligere Oplysninger. Hvis han ingen Bemærkninger har ved Regnskabet, eller hans Tvivl hæves ved de paa Mandtalstinget fremkomne Oplysninger, haver han at paategne Regnskabet sin Upprobation, i modsat Fald haver han ved sin Decision at bestemme, hvad der kommer Regnskabsføreren til Ansvar eller hvad han i Anledning af Regnskabet finder at burde indskiærpes til Jagttagelse i Fremtiden. Finder Regnskabsfereren sig i en eller anden Maade brostholden ved Sysselmandens Decision, staaer det ham frit for at andrage Sagen for Amtmanden, som haver ved sin Resolution at afgiøre Anken. 17.) Skulde Repstyreren i nogen Maade omgaaes ulovlig med Fattigvæsenets til hans Bestyrelse betroede Eiendomme, Capitaler eller Indtægter, eller vise Forsømmelse i disses Bestyrelse, skal han ikke alene paa det nøiagtigste erstatte al Skaden, men ogsaa i første tilfælde tiltales til Straf efter Forseelsens Beskaffenhed. Saa kan der og for vedvarende Sorsommelighed efter Amtmandens Resolu tion paalægges ham Mulet til Districtets Fattigvæsen indtil 10 Rbdir Selv, ligesom og Amtmanden i ethvert Tilfælde, hvor Repstyrerens Forhold gier, at Fattigvæsenets Bestyrelse ei kan betroes ham, kan afskedige ham. 18.) Saasnart Sysselmanden har afgiort samtlige Regnskaber i hans Embedsdistrict, bor han forfatte for hvert Aar og til Amtet indsende en tabellarisk Forklaring 32 ef= Regl. f. Fattigvas. p. Island VI. 18-19 §. 8 Jan. (efter Schema, som Amtmanden dertil meddeler ham) over Fattigvæsenets Tilstand i ethvert District, for at det deraf fan ffionnes, om og hvorvidt de Byrder, som have flydt af Fattigvæsenet, ere forøgede eller formindskede i Løbet af et Aar. Hvis denne Forklaring udebliver fra Sysselmanden, og en gyldig Aarsag ei kan angives dertil, er det Amtmanden tilladt, at dictere ham en Mulct fra 3 til 8 bdlr Solv til Fattigkassen i det District, hvor han boer. 19.) Ligesom det i det hele er en vigtig Pligt for Amtmanden, med den høieste Grad af Aarvaagenhed at paasfee Fattigvæsenets lovlige og hensigtsmæssige Bestyrelse, saa bor han og, naar han ved at giennemgaae de i § 18 befalede Forklaringer finder, at Fattigvæsenets Byrder i et eller andet District ere tiltagne, eller ikke, saaledes som efter Omstændighederne kunde ventes, aftagne, lade sig selve Regnskaberne meddele og iov rigt indhente de mueligste. Oplysninger, for at komme efter, om Bestyrelsen har været feilfuld, og i saa Fald efter Muelighed afhielpe Feilen. Hvad Reikavig eg Seltjarnarnæs Fattigdistrict angaaer, bliver selve Regnskabet af Commissionen at indsende til Amtmanden, som haver at giennemgaae og decidere samme. Endvidere bør Amtmanden aarlig til det danske Cancellie indgive en Be retning om Fattigvæsenets Tilstand i Amtet i Amindelighed og om de Aarsager, som i det sidste Aar maatte have kiendeligen bidraget til enten at lette eller besvære det. Hvis et i sine Folger betydeligt og vedvarende Ulykkestilfælde ffulde ramme et større eller et mindre Di strict og sætte samme i Fare for Mangel og Nod, have vedkommende Dørigheder uden Henstand at indberette dette til Amtmanden, og denne da stray at føie de tienligste Anstalter, som Omstændighederne tilstæde, til at standse og afhielpe Ulyffen. Amtmanden giør dernæst Ind= Regl. f. Fattigv. p. Island VI. 19-VII. 22 §. Indberetning om Sagen med alle dens Omstændigheder 8 Jan. til det danske Cancellie. Det VII. Om Fattigvæsenets Politie. 20.) 2 paaligger Sysselmanden selv at vaage over, og ved Repstyreren at lade vaage over, at arbeidsdygtige Solk, som ei ere Huusfædre og drive en lovlig Næring, ikke sidde paa egen Haand og derved unddrage sig fra faft Tieneste til Skade for Boigdernes Næringsveie. Alle flige Folk have Repstyrerne og vedkommende Sysselmand uden nogen Skaansel at behandle efter Fr. 19 Febr. 1783 og anvise dem en fast Tieneste, men hvis denne ei strax kan anvises, maae de om muligt henvises til anden midlertidig Bestiæftigelse. Hvis det befindes, at Repstyrerne have feet igiennem Fingre med Losgiængerie i Repperne, bor Sysselmanden anmelde det for Amtet, og skal Amtmanden da, i Analogie med nysnævnte Fr. § 4, dictere den Paagieldende en Mulet fra 2 til 10 Abdir til Districtets Fattigkasse, og skeer det oftere, bor Rep styreren, som en utroe Betient, afsættes fra sin Bestilling. 21.) Ligeledes paaligger det Sysselmandene,

i Overeensstemmelse med Kgl. Refol. 21 Jul. 1808, at vaage over, at der ei nedsætte sig ved Sockanten et i Henseende til de derværende Næringsveie og sammes sædvanlige udbytte uforholdsmæssigt Antal Strandsiddere, kaldte Tomthuusmænd. Og maa herefter Ingen nedsætte sig som Strandsidder uden Sysselmandens Tilladelse under en Mulct, som dicteres af Sysselmanden af 1 til 5 Nbdir til Districtets Fattigkasse. Den Husbond, som har indtaget en slig Strandsidder uden Ovrighedens Tilladelse, skal derhos bøde til samme Kasse fra 2 til 8 Rbdlr Solv første Gang, hvilken Mulct fordobles hver Gang Nogen gientager slig For feelse. 22.) All Omflakken og Betlerie, saavidt samme ei ved Reser. 10 Mart. 1784 er tilladt i den 23 yder= Negl f. Fattigvæs. p. Island. VII. 23-24 §. 8 Jan. yderste Ned, skal herefter, som forhen, være strængeligen forbudt, samt ansees i Overeensstemmelse med nysnævnte Rescript sammenholdt med Refer. 11 Apr. 1781 og 25 Jul. 1808. 23.) Hvis en Fattig viser Ulydighed, Gienstridighed, Dovenskab eller andet usædeligt Sorhold og ikke efter Advarsel vil rette sig, bliver han at ansee med en passende corporlig Revselse efter de for Island gieldende Bestemmelser angaaende dette Slags Straffe. Hvis han er under Lavalder, eller den sædvanlige Straf, i Betragtning af den Paagieldendes Svaghed, maatte findes betænkelig, ansees han med en ringere forholdsmæssig Revselse. 24.) Alle Overtrædelser af denne Anordn. ber, forsaavidt de ikke ere Gienstand for Afgiorelse ved Resolution af vedkommende Øvrigheder, behandles og paakiendes politierestviis. Det følger iovrigt af sig selv, at de Pligter, der efter det Foranforte paaligge Sysselmændene som Politiemestere, i Reifavig blive at iagttage af Byefogden. 11 Jan. Cancellie- Pat. f. Slesvig og Holsten ang. Ophæ velsen af den Laugene tilfommende Berettigelse til at jage efter uberettigede Læringsdrivende og giøre uds pantning hos dem. p. 15. 15 Jan. Gen. Postdirect. Pl. (Nesol. 3 Jan.) at 22 Jan. Kongen har bifaldet, at Fragten for Vognmandsbefor dring fra Korsøer til Slagelse og omvendt maa beregnes for en Veilængde af 2 Miil. p. 16. Canc. Pl. (Refol. 8 Jan.) at Kongen har refolveret, at den Huusmand ved Fr. 20 Jun. 1788 § 22 givne og ved Resol. 24 Sept. 1808 nærmere bestemte Begunstigelse med hensyn til Udskrivning til den staaende Hær herefter bortfalder, saa at Ingen, der for Fremtiden erhverver nogen Huuslod til Eie, Fæste eller Leie, skal, paa Grund deraf, fritages for Udskrivning. [Coll. . p. 57] p. 17. Raade Pl. om Kbhavns Commune-Ufgifter. 23 1834 Raadfrue-Pl. (Refol. 22 Jan. at Kiøbenhavns 29 Jan. Commune Afgivter for 1834 skulle opkræves saaledes: 1. den samlede Grundskat med 123,960 Rbd. 58 5. Solv. nemlig : a) til Borgervæbningen b) c) = d) = 12,380 Dibd. = ß. S. Indqvarteringsvæsenet 36,280 Renovationsvæsenet 17,150 44,150 58 14,000 = Vægterkassen

Lygtevæsenet 2. Bandffatten med s. pr. Alen af Stadens skattepligtige Forhuusbygninger, og f. pr. Alen af Side- og Baghuus- Bygninger for dem, som kun have Pompevand, og iøvrigt med Jagttagelse af Bestemmelserne i Anordningen om Bandvæsenet af 21 Apr. 1812, §§ 8 og 10, Hvilket udgiør, foruden den særegne Afgift af visse Næringsbrugere, circa 3. Broelægningsskatten med 30 s. pr. Savn af Steenbroen, der for Stadens og dens Indvaane 30,000 res Andeel vil udgiøre omtrent 33,000 4. Næringsffatten med 5. Fattigskatten med Arealskattens oprindelige Beløb 23 Gange taget, udgiørende omtrent [E. . p. 62] p. 403. 53,000 175,000- = Fr. ang. Betalingen for Afbenyttelse 12 Febr. af Havnevesenets og Privates Bolværker i Kbhavn. Gen. Toldk. og Commerce Coll. p. 18. 24 Gr. Fr. om Bolværkspengene i Kbhavn 1-2 §. 12 Febr. Gr. Sfiondt saavel Sagens Natur som Anordnin gerne tilsige, at det ikke kan staae i deres Magt, som eie Bolværker ved Havne og offentlige Canaler, vilkaarligt at bestemme, hvad Betaling de ville tage for Far toiers Anlæg ved Samme, saalidet som de kunne være befoiede til aldeles at nægte denne for Handel og Samfærdsel fornødne Benyttelse af bemeldte deres Eiendomme, saa er hidtil dog, hvad Kiøbenhavn angaaer, kun givet udtrykkelig Bestemmelse om Betalingen for de Havnevæ senet tilhørende Bolværkers Benyttelse. Da der nu frundom fores Klage over ubillige Fordringer af de private. Bolværkseiere, og det desuden fra flere Sider er tienligst for alle Bedkommende, at der haves en fast Wegel for Betalingen, hvorom der ofte ikke er Tid og Leilighed til at underhandle, saa har Kongen fundet for godt at foreskrive passende og billige Regler, der, indtil videre, skulle være gieldende for Bolværkepengenes Bestemmelse i Kbhavn, ligesaavel naar Bolværkerne ere i privat Eiendom, som naar de tilhøre Havnevæsenet. Derfor befales: 1.) Naar no get, til læskedrægtighed ansat, Fartei anlægger ved et Bolværk, betales derfor til Bolværkseieren, hvad enten denne er Havnevæsenet eller en privat Mand, 16 Rbs. Solv pr. Læft, og, naar Fartsiet efter 3 Ugers Forløb endnu blis ver henliggende sammesteds, erlægges endvidere 12 Sf. Solo pr. Læst, og saaledes vedbliver det hver Gang, 3 Uger atter ere udløbne. Naar imidlertid et Fartoi henlægges i vinterleie, saa kunne fornævnte Bolværkspenge for den hele tid, hvori Vinterfeiet fortsættes, ikke tages mere end to Gange, for hvilke dobbelte Bolværkspenge det saaledes kan blive henliggende, indtil det paa ny indtager Ladning; dog at Vinterleiet ikke kan begynde førend 1 Nov. eller regnes længere end til 31 Mart. 2.) For Pram me, naar de ikke blive over 24 Timer liggende ved Bolværket, nedsættes Betalingen til 8 Abs Selv pr. Læst, og Fr. om Bolværkspengene i Kbhavn 2-8 §. 1834. og for Baade, som ikke til Læstedrægtighed ere ansatte, be- 12 Febr. tales i lige tilfælde kun 3 St. S. Men for Pramme, som blive længere henliggende, erlægges Betaling efter § 1, 6.) og for Baade 6 St. S., heilfen Betaling paa ny udredes hver Gang, 3 Uger ere forløbne. 3.) Fornævnte Betaling kan ikke forhøies, fordi Farteiet losses eller lades, ei heller fordi Slæbesteder, der ere anbragte i Bolværkerne, derved afbenyttes. 4.) Naar et Sartoi forlader et Bolværk, inden udløbet af den tid, hvorfor Betaling er erlagt, saa kan dets Forer, ved at anmelde Saadant for Havnefogden, forbeholde sig at kunne igien benytte den tilbagestaaende Deel af fornævnte Tid, faafremt Tilbagekomsten skeer inden 48 Timer og Liggetiden ikke forinden er udloben. 5.) Ligger et Skib ud for 2de forsfiellige Bolværker, betales Bolværkspengene til enhver Bolværkseier især, efter det Forhold, hvori Skibet benytter det ene eller det andet Bolværk, og hvis der i denne Henseende opstaaer Tvist, afgiores samme af Havneadminiftrationen efter foregaaende local Undersøgelse. Ankomme Fartøier for en Bolværkseiers egen Regning, for at losse eller lade Varer, ham tilhørende, saa skal han naar ellers Bolværket paa den tid staaer ledigt, have Fortrinsret til at erholde dem anlagte ved Samme, uden Hensyn til de tidligere for Havnefogden anmeldte Fartsier. 7.) I Tilfælde af Uenighed mellem Bolværkseieren og Fartoiets Fører om Bolværkspengenes Belob, maa denne, for at kunne blive udflareret giennem Toldboden, forinden saadan Tvist er afgiort, enten, under Forbeholdenhed, betale hvad Bolværkseieren fordrer, eller deponere det omtvistede Belob hos Havnefogden, hvis Tilstaaelse desangaa ende her træder i Stedet for den ellers fornødne vittes ring fra Bolværkseieren. 8.) Den foranførte Bestemmelse af Bolværkspengenes Størrelse skal paa ingen Maade være til Hinder for en Overeenskomst med en Bolværks= 285 cia Fr. om Bolværkspenge i Kbhavn 8-9 §. 12 Febr. eier om lavere Betaling, og, ligesom en saadan Lempelse, fremdeles som hidtil, fra Havne- Administrationens Side vil blive tilstaaet, hvor kun en Deel af Ladningen losses eller indtages ved et Bolværk, saaledes forventes det, at de private Bolværkseiere ville findes villige til en lignende billig Nedsættelse. 9.) Denne Fr. træder i Kraft 12 Febr. den 1 Apr. 1834. (+) Handels Convention mellem Kongen af Danmark og Keiseren af. Osterrig, Konge af Ungarn og Behmen. Sluttet i Kbhon. [Udenl. Departem.] Kb). 4to. Gr. H. M. Kongen af Danmark og H. M. Keiseren af Osterrig, Konge af Ungarn og Bohmen, lige befiælede af Attraa efter at udvide og befæste de Handelsforbindelser, der finde Sted mellem Deres giensidige Sta ter, og overbeviste om, at dette gavnlige Diemed bedst vil kunne opnaaes ved Antagelsen af et paa Billighed grundet fuldkomment Reciprocitets-System, have udnævnt Befuldmægtigede, for at afslutte en til benævnte Diemed svarende Convention, nemlig: H. M. Kongen af Danmark: Hr Hans Krabbe- Carisius, Hans Geheime= Statsminister og Chef for Hans Departement for de udenlandske Sager, Storfors c. c. og H. M. Keiseren af Dsterrig: Hr Eduard Georg Wilhelm von Langenau, virkelig Kammerherre, Oberst-Lieutenant af Hans Armeer og Hans Chargé d'affaires ved det Danske Hof, Nidder 2c., hvilke, efter at have udverlet deres giensidige Fuldmagter, befundne i god og behørig Form, ere komne overeens om og have undertegnet følgende Artikler. De Danske Sartøier, som ankomme til de Østerrigffe Staters Havne med Ladning eller med Ballast, sfulle nyde de samme Sorrettigheder, som de indenlandske Skibe, og skal den samme Fordeel tilstaaes de Østerrigske Sartoier, som ankomme til de Danske Staters Havne med Ladning eller med Ballast, dog med Und- 1.) ta= Handels-Convent. med Østerrig 1-3 §. tagelse af de Danske Colonier, Grønland, Island og 12 Febr. Færøerne deri indbegrebne. Imidlertid skulle dog alle de Handels- og Skibsfarts-Fordele, som for Fremtiden maatte blive tilstaaede nogen anden Nation i de Danske Colonier eller paa Færøerne, ligeledes indrømmes de Østerrigsfe Underſaatter. Med Hensyn til Erlæggelsen af Havne penge, Ind- og udførsels Afgifter, Told-Afgifter, Tøndepenge, Syrpenge, Lodspenge og Biergelon, ligesom og i Henseende til alle andre Afgifter eller Paalæg, af hvad Slags eller Benævnelse det end er, som tilfalde Kronen, Stæderne eller nogensomhelst privat Indretning, skulle de Danske Fartøier i H. M. Keiseren af Østerrigs Stater aldeles behandles paa samme Maade som de Østerrigffe Fartoier. Alle disse Fordele sfulle ligeledes tilstaaes de Dfrerrigske Fartsier i den Danske Stats Havne. 2.) Alle Varer og Handels - Artikler, hvad enten de ere Frembringelser af Kongeriget Danmarks, eller af hvilketsomhelst andet Lands Jordbund eller Kunstflid, hvis Indførsel til de Osterrigffe Staters Havne er eller maatte vorde lovmæssigen tilladt i Østerrigffe Fartøier, skulle ligeledes dertil kunne indføres i Danske Farteier, uden at være underkastede høiere eller andre Afgifter, af hvad Benævnelse det end maatte være, end om de samme Varer eller Frembringelser vare blevne indførte i Østerrigste Fartsier; og paa den anden Side skulle alle Varer og Handels- Artikler, hvad enten de ere Frembringelser af de Østerrigffe Staters eller af ethvert andet Lands Jordbund eller Kunstslid, hvis Indførsel til Kongeriget Danmarks Havne er eller maatte vorde lovmæssigen tilladt i Danske Fartoier, ligeledes dertil kunne indføres i Osterrigste Farteier, uden at være underkastede høiere eller andre Afgifter, af hvad Benævnelse det end maatte være, end om de samme Barer eller Frembringelser vare blevne indforte i Danske Fartoier. 3.) Alle Varer og San= Handels-Convent. med Østerrig 3-6 §. 12 Febr. Handels = Artikler, hvad enten de ere Frembringelser af Kongeriget Danmarks eller af ethvert andet Lands Jordbund eller Kunstslid, hvoraf Udførsel fra benævnte Kongeriges Havne i dets egne Farteier er eller maatte vorde lovmæssigen tilladt, skulle ligeledes kunne udføres fra benævnte Havne i Osterrigste Fartsier, uden at være underkastede høiere eller andre Afgifter, af hvad Benævnelse det end maatte være, end om Udførselen var skeet i Danffe Fartoier. Den neiagtigste Reciprocitet skal iagttages i de Osterrigske Staters Havne, saa at alle Varer og Handels- Artikler, hvad enten de ere Frembringelser af de Østerrigske Staters eller af ethvert andet Lands Jordbund eller Kunstflid, hvoraf Udførselen fra benævnte Staters Havne i deres egne Farteier er eller maatte vorde lovmæssigen tilladt, skulle ligeledes kunne udføres fra benævnte Havne i Danske Fartsier, uden at være underkastede heiere eller andre Afgifter, af hvad Benævnelse det end maatte være, end om udførselen var ffect i Osterrigsfe Fartsier. 4.) Der skal hverken directe eller indirecte gives noget Fortrin med Hensyn til Afsætningen af Vas rer i Betragtning af Nationaliteten af det Skib, der er indløbet med sin lovmæssigen tilladte Ladning i en Havn i Kongeriget Danmark eller i de Osterrigske Stater, da det er de hoie contraherende Parters Hensigt, at ingensomhelst Sorskiel skal finde Sted i denne Henseende. 5.) De Østerrigske Stibe, fra hvilken Havn de end maatte komme, og til hvilken Havn de end maatte begive sig, og hvilken end maatte være deres Ladning, hvad enten de have indladet egne eller et andet Lands Producter eller Barer, skulle ved Farten giennem Sundet eller Belterne ikke erlægge hoiere eller andre Afgifter eller Paalæg end dem, som nu erlægges, eller for Fremtiden maatte vorde erlagte af de meest begunstigede Nationer. 6.) De Danske Underſaatter i de Dsterrigffe Stater og de Dfterrig = Handels-Convent. med Østerrig 6-8 §. rigste Undersaatter i Danmark sfulle stedse, i Overeens 12 Febr. stemmelse med de mellem de hoie contraherende Parter og andre Magter bestaaende Handels-Overeenskomster, ansees og behandles som Individer af de meest begunstigede Nationer. De høie contraherende Parter love fremdeles, at tilstaae deres giensidige Undersaatter alle de Begunsti gelser og al den Understøttelse, samt alle de Handelsfordele, hvilke ere en Selvfølge af et saadant Fortrin. Dog ville de Danske eller Osterrigske Undersaatter ved deres Handel eller Omsætning have at underkaste sig Anordningerne og Landets Love. De særdeles Fordele, som i de sterrigffe Stater ere tilstaaede den Ottomanniske Ports Undersaatter, ifølge tidligere imellem Osterrig og Porten afsluttede Stats-Overcenskomster, ere dog undtagne fra de i denne Artikel indeholdte Stipulationer. 7.) Nærværende Convention ffal forblive i Kraft i ti Aar, at regne fra Dags Dato, og endog efter dette Tidsrum, med mindre den ene eller den anden af de hoie contraherende Parter senere udtrykkeligen erklærer sin Hensigt at lade dens Virkning ophøre. I dette tilfælde ffal, naar den ene af de tvende Magter hos den anden har giort officiel Anmeldelse om at Conventionen skal ophæves, denne dog endnu vedblive at være forbindende indtil Udløbet af de 12 Maaneder, der folge paa hiin Anmeldelse. 8.) Denne Convention skal ratificeres og Ratificationerne skulle udveɣles i Kiobenhavn inden otte Uger, eller for, om skee kan. (+) Specielt Reglem. for Nyborgs Lods 13 Febr. feri (udfærdiget af Admiral. og Commiss. Coll.) Kbhavn 4to. 1.) Dette Lodseri skal bestaae af en Lodsoldermand, 3de faste Ledser, 2de Reservelodser og 2de Extralodser; dog kan dette Antal foroges eller formindskes efter Overlodsens Indstilling, naar dertil findes Anledning. Lodsernes Boliger, i Nyborg, ved Slipshavn, eller langs med Rcgl. f. Nyborgs Lodseri 1-4 §. 13 Febr. med Kysten ved Beltet, blive af Overlodsen at bestem me efter de locale Omstændigheder med hensyn paa de Todsforlangende Skibsføreres Beqvemmelighed, for at de desto lettere kunne faae Lods. 2.) Ved dette Lodseri. sfulle være tvende gode Seilbaade; desuden skal enhver Lods have en mindre Baad eller Jolle. 3.) Lodferne ere pligtige til at holde Nokik efter de saavel nordfra som sydfra ankommende Skibe, og betimefigen at gaae disse imøde, naar de giøre Signal efter Leds, hvad enten de ville lodses ind til Nyborgs Rhed eller Havn, eller videre frem igiennem Beltet, Nord eller Sønder paa til de Steder, som i Tarttabellerne for dette Lodseri ere angivne; endvidere ere de pligtige til udlodsning fra Nyborgs Shed eller Havn, hvorfor de uopholdeligen skulle indfinde sig til Lodsning, naar et Skib, som allerede er gaaet tilankers ved Nyborg, enten ved Bud eller Signal forlanger Lods. 4.) Da det kan forefalde, at en Skibsfører, der skal passere Storebelt og ffal giøre Strømtoldklareringen, onffer, for ei at forsinkes, at lade være at gaae tilankers, eller at sætte sit Fartei ud, saa skulle Lodserne, foruden at forrette deres Lodstieneste, være pligtige til, raar derom fra Skibet giøres Tegn, at gaae ombord, for at bringe Skipperen, eller hvem han affender, iland for at besørge Strømtoloklareringen. For denne Landsætning og paafølgende Ombordbringen betales Lodsen 2 Rbd. 3 ß. Solv, naar Skibet er beliggende ved Slipshavn; men er Skibet beliggende imellem Slipshavn og Bresen, eller imellem Knudshoved og Bresen, da betales ham herfor 3 Rbd. 48 ß. Solv; hvorhos det bestemmes, at ingen uden Nyborgs Lodser maa befatte sig med at landsætte eller ombordbringe den Skibsfører, som i ovennævnte Tilfælde ikke vil bruge sit eget Fartsi. For bliver Lodsen efter Skibsførerens Forlangende imidlertid ombord, for som befiendt med Strømmen med videre, at Va= Regl. f. Nyborgs Lodferi 4-6 §. være til Tieneste ved Krydsningen, betales ham endviz 13 Febr. dere 48 s. Solv, saafremt Lodsen ikke er antagen til at føre Stibet videre; thi i saa Fald betales kun, foruden den fortiente Lodshyre, Landsætningen og Ombordbringningen med Baaden som ovenanført. 5.) Folgende Sømærker sfulle Lodserne, saalange Farten er aaben, vedligeholde: a) Paa det yderste af den saakaldte Hvidegrund en liden hvidmalet Boie paa 9 à 10 Fods Dybde, hvilken bliver om Bagbord ved Indfeilingen. b) Paa Lindholmsgrund, indbefattet Steenhøiene, udsættes 3de Prikker eller Stager med smaa sorte Koste, som skulle staae langs med Vestkanten af denne Grund, altsaa om Styrbord ved Indseilingen. Kostene skulle staae 3 à 4 Fod over Bandet. c) Paa Overnakkehage udsættes 1 Prikke og paa Stenen, faldet Dynen, ligeledes 1 Priffe, hvilke skulle være forsynede med en Halmvist paa Toppen; begge holdes om Bagbord ved Indfeilingen. d) Paa Hafgrunden 1 Priffe, forsynet med en Kost paa Toppen, hvilken holdes om Styrbord ved Indfeilingen. e) Ved Indseilingen til Clipshavn 3 Priffer paa den østre og nordre Side af Landgrunden med en Kost paa Toppen, hvilke skulle holdes om Bagbord ved Indsei lingen, samt 1 Prikke paa den saakaldte Slipshavns Hage med en Halmvist paa Toppen, som holdes om Styrbord ved Indseilingen. 6.) Ved dette Negl. hæves alle tidligere Bestemmelser, som ere givne for dette Lodseri, forsaavidt de ikke heri indeholdes; iøvrigt bliver den almindelige Lovgivning for Lodsvæsenet i Dmk, nemlig Fr. og Regl. 27 Mart. 1831 at følge, forsaavidt samme der er anvendelig. (†) Tart for Cyborgs Lodseri. 13 Febr. (+) Specielt Regl. for Frederikshavns-, 13 Febr. Bangsboestrands- og Zirgholmenes Lodseri (udfærdiget af Admiral, og Commiss. Coll.) Kbhavn 4to. 1.) I Fredrikshavn ffal være en Lodsoldermand un= Regl. f. Frederikshavns 2c. Lodseri 1-5 §. 13 Febr. under hvis Opsyn henhøre Lodserne i Frederikshavn, ved 2.) J Frede Bangsboestrand og paa Hirsholmene. rikshavn skulle være 2de, i Bangsboestrand eet, og paa Hirsholmene 3de Baadeselskaber, ethvert af disse bestaaende af 5 Mand, og forsynet med en Lodsbaad og en saakaldet Bergens Jolle. 3.) Enhver Lods i et Baadeselskab flal, saavidt mueligt, have lige Andeel i Baaden. og lige Omkostning ved den; i Tilfælde af, at en enkelt ikke har dette, eller en ny antagen Lods ikke besidder Formue til stray at kunne indløse sin Part i Baaden, saa maa det, han herpaa bliver skyldigt, efterhaanden aftrækkes af hans Fortieneste ved Lodseriet eller ved Fiskeri, til hvilket sidste Lodserne have den sædvanlige Adgang, naar Lodsning ikke hindrer dem. For iøvrigt at dække de til Lodsbaadenes aarlige Bedligeholdelse medgaaende Oms kostninger, som ogsaa, for at samle et Fond, hvoraf nye Fartoier, naar behoves, kunne anskaffes, skal der, i Overeensstemmelse med det almindelige Lods Regl. 27 Mart. 1831 § 10 erlægges 4 pct. af den egentlige Lodsfortienefte til en Jollekasse. Lodserne ere berettigede til at afbenytte den Lodsbaad, der ligger beqvemmest, for at ile det med Lodsflag ankommende Skib imede, og for saadan Afbenyttelse erlægges til det Baadeselskab, som eier Baaden, en Fastlods-Part, hvorhos det bliver at bemærke, at de Lodser, som fomme først, ere berettigede til at bruge ovennævnte Lodsbaad. To eller flere Baadeselskaber made ikke fare i Part med hverandre, men det Baadeselskab, som fommer først til et lodsforlangende Skib, tilhører Lodsforretningen og den dermed forbundne Fortieneste, hvad enten Baadeselskabet er fra Frederikshavn, Bangsboeftrand eller Hirsholmene. 4.) I ethvert Baadeselskab skal være en Formand, hvis Pligt det er at vedligeholde Orden i Selskabet, og paasee, at de unge Lodser blive duelige. 5.) Saasnart Lodsen kommer tilba = Regl. f. Frederikshavns zc. Lodseri 5-8 §. 33 1834. bage fra en af ham forrettet Lodsning, skal han, saaledes 13 Febr. som i det almindelige Lods-Regl. er bestemt, ufortovet, ifald han er fra Frederikshavn eller Bangsboestrand, til Lodsoldermanden afgive det Bevis, han har faaet af Skibsføreren, og af den fortiente Lodshyre til ham aflevere 4 pet. til den nuværende Overlods; men til dennes Eftermand i Embedet iffun 2 pet.; 4 pet. til Jole lekassen; og af den derefter tilbageblivende Fortieneste 8 pCt. til Lodsoldermanden. Iblandt Zirgholmenes Lodser skal af Overlodsen udnævnes en Formand, til hvem disse Lodser, efter fuldendt Lodsning, strax aflevere ovennævnte Beviis og Procenter, og som ved enhver Maas neds Udgang igien indsender dem til Oldermanden i Frederikshavn. I Henseende til Pensionsvæsenet forbliver det, indtil videre, saaledes som Regl. 16 Dec. 1813 befremmer. 6.) Foruden de i foregaaende § Lodsoldermanden tillagde 8 pet., skal han tillige være berettiget til at oppebære 12 Abs. Selv i Skriverpenge af en hver Skibsfører, der er bleven lodset af nogen af de ham undergivne Lodser; hvorimod han skal være forpligtet til for egen Degning at anskaffe de til Lodseriet fornødne trykte Lodsqvitteringer, som Lodsen skal give Skipperen og Skipperen Lodsen, paa hvilke da ogsaa de ham tillagte Skriverpenge blive at anføre. 7.) Udlodsningen af et Sfib, som er lodset ind til Ankers paa Frederikshavns Whed eller under Kysterne i Nærheden deromkring, tilkommer fortrinsviis den Lods, som har forrettet Indlodsningen, men udlodsningen af Havnen udføres noiagtigen efter Tour. 8.) Frederikshavnse, Bangsboe strands og Hirsholmenes Ledser skulle kunne bringe Skibene, efter deres Størrelse og Dybgaaende, til An- Fers paa Frederikshavns Rihed, eller i havnen, naar Skibsføreren ønsker dette; ligesom de førstnævnte, eller Frederikshavns Lodser, skulle være pligtige og eneberettigede XXI Deel. til Regl. f. Frederikshavns ze. Lodseri 8-9 §. 13 Febr. til at udlodse fra Frederikshavns Havn ud paa Rheden, eller faa langt ud, at et Sfib med Sikkerhed kan styre sin Cours, enten Nord eller Syd efter; er det Nord efter, bor Lodsen følge med Sfibet 1 Miil, og er det Syd efter, bør han følge med Skibet Miil. Samtlige disse Steders Lodser bør endvidere kunne lodse ind i Asaae Rende og igiennem Lasse Nende; til Hals Tonder; til Indløbet af Mariager og Randers Fiord; fiende de bedste Anferpladser langs under den jydske Kyst, tilligemed Fars vandet inden og uden om Den Hielm; kunne anløbe Samsøe Havn; bringe et Skib til Aarhuus Rhed, og endeligen i Almindelighed kunne lodse et Skib til Nyborg i Storebelt og til Fridericia i Lillebelt; dog maa aldeles ikke nogen Lodsning ſfee ind i nogen Havn eller Fiord, hvor der ere Lodser beskikkede, men alene til Rheden eller Ankerpladsene sammesteds. Naar det lodsede Skib altsaa er bestemt til Horsens eller Beile, maa den nordfra med- Havende Lods ei bringe Skibet længere end til Thunse, da Thunee Lods skal føre Skibet ind til disse Steder. I alle andre Tilfælde gaaer Lodsen forbi Thunoe, med mindre han bliver enig med vedkommende Lods og Skips per om her at ombytte. J Belterne ved Nyborg og Friz dericia skal den nordfra kommende Lods lade sig aflose, med mindre det Tilfælde indtræffer, som i følgende § er omtalt. Endeligen skal der iblandt disse Lodser være nogle, fom funne paatage sig at lodse til Sundet; for denne Lodsning og Hiemreisen fra samme maa Lodsen accordere med Skibsføreren. 9.) Dersom et Sfib, som lodses, ikke forbliver 8 Dage eller 7 fulde Etmaal paa det Sted, hvortil det er lodset, saasom til Belterne eller Steder søndenfor Randers Fiord, og til Randers Fiord og samme Stib ders eller nordenfor 4 fulde Etmaal efter vil gaae tilbage, eller forbi det Sted, hvorfra det fik den medhavende Lods, som Skibsføreren onffer at beholde, og Regt. f. Frederikshavns ze. Lodseri 9-11 §. og Lodsen med ham er enig i at lodse Skibet tilbage, da 13 Febr. maa saadan Retourlodsning skee; dog skal Ommeldte, faavel i Henseende til Tiden, som Lodsen og Lodsningen, erklæres strax for Stedets Lodseri; thi i manglende Fald maa fornævnte Lóds ingenlunde Todse Skibet i Retour, men den forestaaende Lodsning tilkommer det Steds Lodfer, hvortil Skibet er ankommet, med mindre disse Lodser ikke funne paatage sig tilbagelodsningen, eller samtykke i, at formeldte Lods maa antage sig samme. For saadan Retourlodsning maa Lodsen lade sig betale Deel af den bestemte Lodsbetaling; men tilsniger en Lods sig en Sie tourlodsning, udenfor denne tilladelige Maade, da sfat han ansers og straffes som for ulovlig Lodsning. 10.) Da Skibsføreren i dette Lodsfarvand ikke er pligtig til at tage Lods, saa ere Lodserne heller ikke forbundne til at gaae de Seilende imøde, med mindre der fra Skibet bes timelig giøres det befalede Signal efter Lods. 11.) Ved dette Negl. hæves de tidligere specielle Bestemmelser, som ere givne for dette Lodseri, forsaavidt de ikke heri indeholdes. Jovrigt bliver den almindelige Lovgivning for Lodsvæsenet i Dmk, nemlig Fr. og Regl. 27 Mart. 1831 at følge, forsaavidt samme der er anvendelig. (†) Tart for Frederikshavns, Bangsboestrands 13 Febr. og Zirgholmenes Lodseri. Gen. Postdirect. Pl. ang. Befordring af Extra: 18 Febr. poster og Courerer paa Chausseen imellem Kiel og Altona. p. 21. Fr. ang. Fortoldninger af raa Suf- 19 Febr. Fere, Mallas og Rom, samt disse Dareartiklers Adgang til Oplagene i Danmark. Gen. Toldk. og Comm. Coll. p. 24. ny Gr. Ligesom Kongen, ved Fr. 6 Jun. 1833, har for St. Croix anordnet faadanne Forandringer i de for- €2 hen Fr. ang. Told af raa Sukkere m. v. 1-2 §. 19 Febr. hen gieldende Bestemmelser for Handel og Soefart paa bemeldte De, som passe til Tidsomstændighederne, faaledes har Han ligeledes taget under Overveielse, hvorvidt der, til Opmuntring og lettelse for Handel og Samfærdsel mellem de Kgl. vestindiske Der og Danmark, funne i de gieldende Toldanordninger indtræde tilsvarende Forandringer i Afgifterne og i Bestemmelserne for Handelen med de Varer, der udgiøre bemeldte Ders Hovedudførselsgienstande. Derfor bydes og befales som følger: 1.) Den Indskrænkning i Sukkerhandelen, som i Folge Fr. 7 Apr. 1777 § 2 endnu hviler paa Stæderne udenfor Kbhavn, bliver herved ophævet, og skal det herefter være tilladt, uden Indſfrænkning, at indføre og fortolde raa Sukkere ved alle Toldsteder i Kongeriget. 2.) Indførselstolden af raa Sukkere, Mallas og Rom bliver at beregne saaledes: A. Naar disse Varer ere uds Flarerede fra St. Croix eller, efter Toldfeddel, bevisligen tilvirkede pna St. Thomas og St. Jan og indføres i Sfibe, hiemmehørende i Danmark eller Hertugdommene: Raa brune og dækkede Suffere, pr. 100 Pd. Mallas, pr. 100 Pd. 1 Rbdlr 74 s. S. M. 85 Rom, i Stedet for den ved Fr. 3 Mai 1797 paabudne Told og den ved Fr. 16 Jun. 1814 anordnede Consumtion, som herved vorder ophævet, pr. Pot af 8 Grader og derunder Pot of 7 og forholdsvis stigende efter Gradestyrken. Det samme gielder ogsaa, naar Varerne, under de ovenanførte Forudsætninger, have været tilstaaede Creditoplag nogetsteds i Hertugdommene, og derfra indføres til Danmark med Toldseddel, som oplyser, under hvilket Nummer og Datum de dertil ere indkomne. B. Fr. ang. Fold af raa Sukkere m. v. 2-5 §. B. 3 alle andre Tilfælde: Raa brune Suffere, pr. 100 pd. 2 Rbdlr 33 s. S. M. Naa hvide eller dækkede Suffere, pr. 100 Pd. Mallas fra Steder udenfor Europa pr. 100 Pd. Mallas fra europæiske Steder maa Eikke indføres. Rom, pr. Orhoved à 240 Potter, 8 Grader og ders under 62 1 -16 24 og forholdsviis stigende efter Gradestyrken. Alle fornævnte Barer kunne tages paa Creditoplag under de for dette Oplag gieldende almindelige Regler, dog med Undtagelse af raa brune og dækkede Suffere, som ere i det Tilfælde, at Indførselstolden deraf skal beregnes efter Litr. B. Disse funne derimod tages paa Transits oplag, naar Klarereren dertil anviser Pakhuusrum, hvor de kunne henligge under Toldvæsenets Laas, hvorimod de fritages for Oplæggelsesafgift. 3.) Tranfittolden for Suffere, Mallas og Rom bliver, uden Hensyn til Oprindelse eller Stedet hvorfra de komme, at beregne faaledes: Naa brune Suffere, pr. 100 Pd. Raa hvide eller dakkede Suffere, pr. 100 Pd. Raffinerede Sukkere, alle Slags, pr. 100 Pd. Mallas og Sirup, pr 100 pd.. Rom, pr. Orhoved à 240 Potter 10 ß. S. M. 16 22 5 48 4.) Den ved Fr. 13 Jun. 1818 § 1 for brune og hvide eller dækkede, fra de Kgl. vestindiske Der indkomne til Udførsel bestemte, Suffere anordnede Toldafgift af 40 6. S. m. pr. 100 Pd. ophæves herved, og erlægges i faa Tilfælde ikkun den i foregaaende § bestemte Transitafgift. 5.) Denne Anordning, træder i Kraft den 1. Apr. 1834, De paa den Zid paa Creditoplagene 2 €3 spa 19 Febr. Ft. ang. Told af raa Sukkere m. v. 1 §. 19 Febr. værende Beholdninger af Suffere og Rom fra de Kgl. vestindiske Der maae fortoldes til Indførsel efter § 2 A 19 Febr. 5 Mart, og til Udførsel efter § 3; hvorimod den for saadan Rom ved Indførselen erlagte Afgift af 2 Rbdly S. M. pr. Orehoved, tilbagebetales. Fr. f. Slesvig og Holsten ang. de for Handel og Skibsfart paa St. Croix bevilgede Begunstigelser samt de Toldafgifter, som ere at erlægge for Ind- og Giennemførsel af Sukkere, Mallas og Rom. p. 27. Pl. ang. et Bidrag, som indtil videre skal svares af Siællands famt Lollands-Falsters Stifter, til Vedligeholdelse af Tugt Rasp- og forbedringshuset i Kbhavn, samt Moens Tugt- og Sorbedringshuus, Cancell. p. 30. [. . p. 183]. Gr. Uagtet de Bekostninger, som udkræves til Tugte og Forbedringshusenes Indretning og Vedligeholdelse, i Overeensstemmelse med Resel. 17 Jun. 1803 og Rescr. 17 Jul. 1807, skulde erstattes ved Hiælp af Ligninger, deels paa hele Riget, deels paa de vedkommende Districs ter, saa har dog hidtil ingen Ligning fundet Sted, til Dækning af Udgifterne paa det forenede Tugt: Nasp- og Forbedringshuus i Kbhavn eller paa Meens Tugt og Forbedringshuus, men disse Stiftelser ere, da de fra ældre Tider dertil henlagte Indtægter have været aldeles utilstræk kelige, blevne vedligeholdte ved meget betydelige aarlige Tilskud af den Kgl. Kasse. Vel vil Kongen nu ikke for Tiden giøre enten de hidtil giorte Tilskud eller alle de fremtidige udgifter paa bemeldte Stiftelser til Gienstand for en Ligning, hvilken, forsaavidt den førstnævnte Stiftelse i adskillige tilfælde er til Brug for alle Rigets Provindser, maatte udstrække sig til hele Riget. Men Han finder det billigt, at Siællands og Lolland-Falsters Stifter, som hidtil, paa et aldeles utilstrækkeligt Bidrag nær, som Kiebenhavn har udredek, Intet have svaret til noget Tugta Pl, ang. Bidr. t. Tugthus. Vedligeh. 1-3§. Tugt eller Forbedringshuus, ligesaavel ber yde et Bidrag 5 Mart. til de Indretninger af dette Slags, hvortil de afgive deres Forbrydere, som Nerre Jyllands og Fyens Stifter maae tilveiebringe det Fornødne til deres Provindsial-Tugt og Forbedringshuses Vedligeholdelse. Dette Bidrag vil Kongen dog indtil videre have saaledes indskrænket, at Hart= Fornet i hine to Stifter ei bebyrdes med en større Afgift, end Hartkornet i Norre Jylland, hvorhos Kiøbene havn saavelsom de øvrige Kiøbstæder blive at ansætte til et saadant Bidrag, som i Forhold dertil findes passende. Derfor befales som følger: 1.) Som et Bidrag til de Udgifter, der ere forbundne med Vedligeholdelsen af Tugt Rasp og Forbedringshuset i Kbhavn, samt af Meens Tugt og Forbedringshuus, skal fra Begyndelsen af 1834 indtil videre udredes 6300 Rbdlr Sølv aarlig af samtlige 7 under Siællands og Lollands Salſters due t Stifter horende Amters Repartitionsfonds, saaledes at Bidraget for ethvert Amt bestemmes i Forhold til det hele under samme hørende frie og ufrie Hartkorn, og at Skov- og Mølle-Skylds Hartkorn derved regnes halvt o imod Ager og Engs Hartkorn. 2.) Af famtlige Kiøbstæder i bemeldte Stifter, dog med Undtagelse af Kiøbenhavn samt Kiøbstæderne paa Bornholm, udredes aarlig, ligeledes fra dette Aars Begyndelse, imod den Cum, det, efter § 1, flat udredes of Landiftricterne, altsaa indtil videre 1260 Rbdlr Sølv. Dette Bidrag fordeles paa enhver Kiebstad indtil videre efter det Fors hold, hvori den, ved den autoriserede Generalligning, er ansat til Ziælpe-Indqvarterings-Skatten, og den saaledes paa enhver Kiøbstad faldende Anpart paalignes dens Indvaanere i Forbindelse med de øvrige Delinqventude gifter efter den for disses Fordeling gieldende Regel. 3.) I lige Maade bliver fra dette Aars Begyndelse af Kiøbenhavn at svare et aarligt Beløb af lige Stor- € 4 relse shot as Pl. ang. Bidr. t. Zugth. Vedligehold. 3-4 §. 5 Mart. relse med begge de i §§ 1 og 2 nævnte Summer, altsaa 11 Mart. indtil videre 7560 Rbdlr Solv, hvori dog de 2500 Rbdir t. S., som Stadens Kasse allerede for Tiden aarlig ude reder til Kiøbenhavns Tugthuus, vil komme til Afgang. Det nye Bidrag af 5060 Abdler Sølv, som saaledes Kiøbenhavn faaer at udrede, bliver at erstatte Stadens Kasse ved Ligning paa Indvaanerne efter Arealskattens Maalestok. 4.) De Bornholmske Kiøbstæder have ingen særlig Udgift at svare til ovenmeldte Brug, men have alene at deeltage i det Bidrag, som Landets Repartitionsfond har at udrede, efter det samme Forhold, hvori de bidrage til Sammes øvrige udgifter. Rentefam. Pl. f. Slesvig og Holften ang. Bereg ningen af det stempl. Papir til Overdragelses-Contracter, hvorved Aftægt betinges. p. 32. 12 Mart: (4) Naadstue-pt. hvorved pl. 13 Oct. 1824 f. 20 Mart. 24 Mart. 25 Mart. 31 Kbhavn ang. Bygningsarbeide indenfor Demarcations linierne og nærmest udenfor samme bringes alle Bedkommende i Erindring til fornøden Jagttagelse. 1dlad Cancell. Pl. ang. Qvartals Coursen f. Apr., Mai og Jun. 1834. p. 33. Ligelydende med Pl. 20 Mart: 1830 og følgende Pl. f. de følgende Aar om samme Gienstand. Raadstue-Pl. (Resol. 5 Febr.) at de ved Refol. 7 Mai 1823, (Pl.30 Mai 1823), bevilgede Præmier for udførte raa Sukkere fra Riobenhavn, sfulle bortfalde fra 1 Apr. 1834. p. 404. Cancellie-Pat. f. Slesvig eg Holsten ang. Salg af Arsenik til Rensning af Kreature. p. 25 Mart. dutus 34. Rentekam. Pl. (Refol. 31 Marts 1830 18 Dec. 1833 og 9 marts 1834) for Danmark indeholdende nærmere Bestemmelser med Hensyn til Rangstatten for adskillige, til det Militaire hørende, Rangs= pers Pl. ang, militaire Embedsm, Rangstat 1-3 §. personer, saavelsom for de ved Borgervæbningerne an: 25 Mart. fatte Officerer og andre med Rang benaadede Embeds mænd, m. v. p. 35. Gr. Ligesom Kongen i Pl. 29 Febr. 1828 har fastsat almindelige Regler for Officerers og andre til Militair Etaterne hørende Embedsmænds Forpligtelse til at svare Sangskat, saaledes har det behaget Ham i Forbindelse dermed, endvidere at bestemme Folgende: 1.) De i Pl. 29 Febr. 1828 indeholdte Forskrifter blive i Eet og Alt at anvende med hensyn til de ved det nu ophævede Veicorps hidtil ansatte og de derfra entledigede Officerer, saavelsom med hensyn til de ved Kongens Livjægercorps ansatte eller derfra entledigede Officerer og andre med Rang benaadede Embedsmænd. 2.) 3 Henseende til de fra det forhenværende Landværn eller de saakaldte annecterede Batailloner afskedigede Officerers Rangskat bliver at forholde paa den Maade, at, ligesom det ikke vedkommer de civile Oppeborselsbetiente at opkræve bemeldte Skat hos dem af disse Officerer, der nyde Pension eller Vartpenge, saaledes skulle ogsaa alle de af nysnævnte Officerer, der ere afskedigede uden Pension eller Bartpenge, uanseet hvilken Charge de have beklædt, i Overeensstemmelse med Resol. 30 Nov. 1803 være fritagne for at svare bemeldte Skat, om de endog ved Afskeden eller sildigere ere blevne benaadede med høiere militair Characteer eller Rang, end den, de ved deres Entledigelse havde, og om de endog ere eller blive ansatte i civilt Embede. Derimod ere de, naar de have eller ers holde civil Characteer eller Rang, forpligtede til, af denne at erlægge den paabudne Nangsfat til vedkommende civile Oppeborselsberiente. 3.) Forsaavidt angaaer Rangsfatten for samtlige ved det borgerlige Militaire, Brandcorpserne derunder indbefattede, saavel i Kiøbenhavn, som i de andre Kiøbstæder ansatte, med Rang €5 be= Pl, ang. militaire Embedsm. Rangskat 3-4 §. 25 Mart. benaadede Officierer og øvrige Embedsmænd, bliver at fore holde faaledes: 1.) saalænge Bedkommende staae i virkelig Tieneste eller ere ansatte à la suite: de af dem, der oppebære Gage som borgerlige Militaire, have at udrede den befalede Rangsfat af den høieste Rang, dem er forundt, hvad enten samme er den, de have i fornævnte Egenskab, eller nogen anden, civil eller militair, Rang; de af dem derimod, der ikke oppebaære Gage som borgerlige Militaire, ere frie for at svare Sangskat af deres Rang som saadanne, hvorimod de have at svare den bes falede Sangskat af den Wang, der maatte være dem tils lagt udenfor deres Stilling i det borgerlige Militaire; og 2.) naar de entlediges: de af dem, der erholde Pension eller Vartpenge, have at udrede Rangsfat af den høieste Rang, der er dem forúndt, hvad enten denne er militair eller civil; de derimod, som ikke nyde Pension eller Dartpenge, ere frie for Rangsfats Svarelse af deres militaire Nang, om de endog ved Afskeden eller siden bes naades med en høiere militair Characteer eller Rang, end deres forhenværende, hvorimod denne Fritagelse bortfalder, naar de ansættes i civilt Embede, saavelsom naar de enten have, eller ved Afskeden eller sildigere erholde civil Characteer eller Nang, i hvilke Tilfælde Skatten bliver at svare, i det første af den hoieste militaire Rang, og i det sidste af den civile Rang. 4.) De ovenfor un der No. 3 anførte Regler ffulle ogsaa være gieldende med Hensyn til de Officerer eller andre med Nang benaadede Embedsmænd, der ere ansatte i Kongens Livcorps, eller der ved deres Afskedigelse fra samme enten i Overs eensstemmelse med Refol. 12 Febr. beholde den dem fors hen tillagte Wang, eller erholde en anden.hypich 25 Mart. Gen. Postdir. Pl. (Refol. 21 Mart.) ang. Dognmandstarten. p. 37. Kongen har Bifaldet, at Vognmandstarten for Dmk Pl. ang. Vognmandstarten. 43 1834 Dmk for Apr., Mai og Jun. 1834 i Almindelighed skal 25 Mart. forblive uforandret, nemlig: for et Par Forspand shefte eller stemplet Postvogn med 2 Heste, 5 Me Solv pr. Miil, og for en mindre Bogn med 2 Heste eller enkelt Heft til Estafette eller Forspand, 4 Mf Selv pr. Miil; dog for Thisted Amt for en mindre Vogn med 2 Heste eller et Par Forspandsheste eller en enkelt Heft til Estas fette eller Forspand, iffun 3 Me 12 s. Selv pr Miil. Gen. Postdir. Pl. (Resol. 28 Febr.) ang. 1 Apr. nærmere Bestemmelser af og Tillæg til Fr. 27 Jan. 1804 om Befordringsvæsenet i Danmark. p. 38. 1.) Den ved Fr. 27 Jan. 1804 § 21 bestemte Mødetid af Time for Extrapoftbefordring og Be fordring til fiørende Courerer skal forkortes til Time for alle Stationssteder paa Routerne fra Kiebenhavn til Kolding, fra Kiøbenhavn til Kallundborg, fra Kiebenhavn til Bordingborg og fra Kolding til Aalborg famts lige nævnte Stationssteder inclusive, og endelig for Stas tionsstederne Helsingøer, Hillerød, Assens og Svendborg, hvorimod bemeldte ss øvrige Bestemmelser, Mødetiden betreffende, fremdeles blive i Kraft. 2.) Befor dringstiden for Extraposter og fiørende Courerer paa Chausséer, og navnligen paa Routerne fra Kiøbenhavn til Middelfart og Assens, fra Kiøbenhavn til Kallunde borg, fra Kiøbenhavn til Vordingborg, og fra Kiebenhavn til Helsingøer, bliver for Sommertiden, beregnet fra 1 Apr. til ultimo Sept., Time pr. Miil for Toure under 4 Mile, 34 Time i alt for Toure af 4 Miles Længde, og 1 Time pr. Miil for Toure over 4 Mile. Denne Bestemmelse bliver tillige i Almindelighed at anvende paa de Veie, der efter Overøvrighedernes Betænkninger ere lige gode med Chausseer. Forsaavidt Befordringstiden for Tidsrummet fra 1 Oct. til ultimo Mart. ved Fr. 27 Jan. 1804 § 30 er bestemt til 14 Zis Pl. om Befordringsvæs. i Dmk. 2-5 §. 1 Apr. Zime pr. Miil, skal Befordringen for Fremtiden udføres i 1 Time pr. Miil paa alle Beie, der ere af lige Godhed med Chausseer. Ikkun paa de Beie, der ikke ere af saadan Beskaffenhed som foranført, tilstaaes der i Bintertiden 14 Time pr. Miil og om Sommeren 1 Time pr. Miil uden Hensyn til Stationens Længde. Befordringstiden for Pakkeposten skal overalt være i Time pr. Miil baade Vinter og Sommer. 3.) Det ved Fr. 27 Jan. 1804 § 30 tilstaaede Tillæg af Bedetiden til Befordringstiden om Vinteren ffal, forsaavidt samme ikke allerede er ophævet ved Pl. 27 Dec. 1831, for Fremtiden ganffe, bortfalde. 4.) De reglementerede tagtmæs fige Drikkepenge skulle for Fremtiden erlægges forud tiligemed Fragten, Tilsigelsespengene m. v. til Opsyns manden paa Afgangsstedet, der, efter tilendebragt Reise og forsaavidt der ingen Klage findes paa Timesedlen, udbetaler Beløbet til Postillonerne, hvem det skal være forbudt under Mulct af 2 à 5 Rbdir Selv under nogetsomhelst Paaffud at forlange Driffepenge af de Reisende. 5.) a) Den ved Fr. 27 Jan. 1804 § 21 bestemte mulct for forfildigt møde forhøies for det første Quarteer til 1 Rbdle Sølv, og for den første halve Time til 1 Rbdlr 48 s. Solv, men forbliver iøvrigt uforandret. b) Den ved Forordningens §30 foreffreone Mulct for Sorfinkelse iBefordringstiden forhøies til 48 s. Selv for hvert Quarteer. c) Den Postillon, som, naar han er i dieise, ikke er forsynet med Postmundering, Posthorn og Poststilt, ansees med en Mulct af 1 Rbdle Solv for hver Deel, han mangler, og naar en Postillon ikke er anstændigt og reenligt paaklædt, er han lige Straf undergiven. d) Sor sømmelse i at medbringe Ruf til Biener- og Offenbachers Bogne ansees med en Mulct af 2 Nödle Solv; mangler der Forlæder eller Presenning til Postvognene paa Fiedre, mulcteres Vedkommende paa 1 dibdir Solv for hver Deel. Pl. om Befordringsvæs. i Dmk 5-7 §. 45 1834. Deel, der ikke medfølger, og dersom der med førstnævnte 1. Apr. Slags Bogne ikke er Jernkiede med tilhørende Laas eller Neeb til at fastgivre Reisegodset med, bodes der for Manglen af de to første Requisiter 1 Rbdlr. Sølv, og for Manglen af det sidste 48 f. Solv. e) Mulcten for uforsigtig Riørsel, uhøflighed og Utienstagtighed med øvrige i Forordningens § 67 nævnte Forseelser, bestemmes ligesom Mulcten for den Postillen, der under nogetsomhelst Paaskud forlanger Driffepenge, til 2 à 5 Rbdir Sølv. Jøvrigt blive Straffebestemmelserne i den citeerte § 67 og i Forordningens 73 uforandrede. f) Naar en Postillon enten i befficenfet eller i sovende Tilstand vælter Vognen, skal han straffes med Mulet, Fængsel paa Band og Brød, eller anden heiere corporlig Straf efter Rettens Kiendelse. g) Mulcten for Tilsidesættelse af Forordnins gens § 64 angaaende Timesedlernes Soreviisning for den n. Reifende for førend Afgangen og efter Ankomsten skal fors hoies til 2 Rbdlr Solv. h) Den Postillon, der lader Tommen ligge los paa Hestene, og, uden at fraspænde Skaglerne, gaaer bort saalange de Reisende endnu ere i Vognen, skal være ifalden en Mulct af 1 Rbdir Selv. i) Den Vognmand eller Postillon, som i tilfælde af Klage paa Timesedlen forsætligen tilintetgiør denne, eller i nogen Maade forandrer eller forvansker dens Indhold, stal ansees med en Mulct fra 2 à 10 Rbdlr Sølv eller med anden Straf efter Omstændighederne og efter Rettens Kiendelse. 6.) Vognmændene paa de i § 1 nævnte Stationer skulle inden udgangen af 1834 og paa de Stae tioner til hvilke Generalpostdirectionen ellers maatte finde Anledning til at udvide saadan Foranstaltning, inden en af samme nærmere bestemmende Tid, anffaffe og fremtidig vedligeholde forsvarlige Siedre under de to Agestole paa hver af deres almindelige Postvogne. 7) Det i Fr. 27 Jan. 1804 § 3 Litr. C indeholdte Forbud mod 1834 og paa at Pl. om Befordringsvæs. i Dmk 7:9 §. 1 Apr. at nogen Vognmand maa indtegnes i et Vognmandslaug for flere end 2 enkelte Ruller, ophæves, og som Følge heraf maae flere Ruller i et Laug overdrages til en enkelt Vognmand. 8.) Generalpostdirectionen er bemyndiget til, hvor samme efter Omstændighederne maatte finde det hensigtsmæssigt, deels at paalægge de Bognmænd, som have to Ruller i et Laug, at anffaffe en Postvogn paa Siedre til den ene Rulle, og deels at 'giøre det til en Betingelse ved enhver Vognmandsrulles Overdragelse, at Bedkommende skal anffaffe sig en Bogn af forberørte Construction. 9.) De Vognmænd, der anffaffe sig Postvogne paa Siedre, maae nyde Forrettighed til med disse Bogne at afgive Befordring til Bivogn med Dagvognen og til Pakkepostpassagerernes Fremførelse, uden at slige Toure skulle afskrives dem i den sædvanlige Omgang. 4 Apr. 16 Apr. Cancellie-Pl., (Resol 26 Mart.) ang. for høiet Maal for de nationale Zeste, som udredes til Artillerie Corpset. p. 42. Kongen har resolveret: at Maalet for de nationale Zeste, der udredes til Artillerie-Corpset, skal forhøies til den ved Fr. 14 Sept. 1774 § 25 fastsatte Heide af i det mindste 10 Qvarteer siællandske Alen (An= Tagmaal) uden Skoe, og det med den Bestemmelse: at bemeldte Forandring ffal foregaae successive, saaledes, at Udrederne skulle være pligtige at indsætte Hefte af dette heiere Maal, naar de for Tiden i Nummer værende Hefte enten ved Cassation eller Salg, eller ved at de fomme ud af samme. Fr. for Danmark, ang. Ophævelse af Forpligtelsen til at lade Klædevarer halle i Kbhavn, og Indførelse af Sabrikationsbøger ved Klædefabrikkerne i Danmark m. v. Gen. Toldk. 03 Comm. Coll. p. 43. Kon= Fr. om Klædefabrikationsbøger 1-2 §. Kongen har fundet Sig foranlediget til at anordne 16 Apr. Følgende: 1.) De for Ulden-Manufacturerne ved Fr. 31 Mart. 1705, 11 Jul. 1739 og 11 Oct. 1769 givne Bestemmelser skulle være ophævede fra 1 Jul. 1834 at regne. Som Folge heraf ophører den Kladefabris Panterne i Kbhavn hidtil paahvilende forpligtelse til at lade de af dem tilvirkede uldne Varer halle ved en offentlig Halle-Commission, men hvorimod Kongen dog vil have tilladt, at Halle-Commissionen maa forblive i Virksomhed for det første indtil udgangen af 1835, for i sin nuværende Form at sætte de herværende Fabrikanter i Stand til, forsaavidt de selv maatte ønske det at faae deres Varer hallede; dog blive de ikke derved fris tagne for at underkaste sig de i det Efterfølgende for alle indenlandske Fabrikanter for uldne Barers Tilvirkning anordnede Bestemmelser. 2.) Enhver Fabrikant eller Entrepreneur, som tilvirker uldne Barer, skal være pligtig at føre fuldstændige, efter det denne Fr. redføiede Schema indrettede, Fabrikationsbøger, som skulle uden Betaling autoriseres, i Kbhavn af Fabrikdirecteuren og i Provindserne af Amtmændene. Disse Fabrikationsbø ger skulle i Kiøbenhavn være underkastede Fabrifdirecteus rens, i Kiøbstæderne Byfogdens, og paa Landet vedkom mende Herredsfogeds eller Kgl. Birkedommers Tilsyn med, at de føres ordentligt og neiagtigt, og de skulle sammenligne dem med de Stemplings - Contoer, som ved Told eller Consumtionsstederne føres over de indenlandse tilvrikede Varer, der, i Overeensstemmelse med Fr. 2 Apr. 1814 § 6, forsynes med Toldstempel. Befin des det, at et Styffe enten aldeles ikke, eller urigtigt, eller ufuldstændigt er indført i Fabrikationsbogen, forfalder Fabrik-Eieren hvergang i en Mulct, efter vedkom mende Politirets Kiendelse fra 5 til 20 Rbdlr Sølv, som tilfalder i Kiøbstæderne Byens, men paa Landet Am Fr. om Klædefabrikationsbøger 2-5 §. 16 Apr. Amfets Fattigkasse. in 3.) Ligeledes ere alle Sabris Fanter og Entrepreneurer forpligtede til, naar de uldne Varer ere vævede, men forinden Walkningen foretages, at lade i ethvert Stykke indsye med Linned- eller Bomulds Garn Sabrikstedets eller Fabrikkens Navn, det for Fabrikken af det Kgl. General-Toldkammer og Commerce -Collegium autoriserede Sabrikmærke, og Stykkets i Fabrikationsbogen givne Lobenummer, for at disse, til Beviis for den indenlandske Tilvirkning sigtende, Marfer kunne vorde indvalkede i Styffet. Ligesom uldne Varer, der ere tilvirkede her i Landet, skulle være forsynede med indvalkede Fabrikations Marker, for at kunne erholde Toldstempling, saaledes forfalde deslige stempelpligtige Varer til Confiscation efter Fr. 2 Apr. 1814 § 17, naar de antræffes uftemplede. 4.) Bestemmel ferne i foregaaende § 3 gielde ogsaa for de uldne Varer, som tilvirkes ved den Kgl. militaire Klædefabrik paa Usserød, ved Tugthusene, Ladegaards Fabrikken vg andre Arbeids-Anstalter for Fattige i Danmark, maar de falholdes eller forsendes med anordningsmæssig Toldpasseerseddel. 5.) Med Stempling og Sorsendelse af indenlandske stempelpligtig uldne Varer, forholdes som hidtil er anordnet. Fr. om Klædefabrikationsbøger. 49 1834. 16 Apr. Fabrikationsbog for Klædefabrikant N. N. Løbe Nummer.

Hvad Naar Naar Naar Naar Naar Slags Stoffet kommet afleveret modtaget uldne er sati til fra fra Barer. Væven. Bæven. Valken, Balken. Hos blevet hvem i Længde Brede i Dens Kiæ= Dvar= Farve. Naar stemps Xnmerkning. valket. fuldfærdigt.

Alen. teer. Traades tal. let. XXI Deel. @ SanPl. ang. Afgift af Urv efter 2. 5-2-76. 18 Apr. 18 Apr. Cancellie-Pl., der kundgiør en tractatmæss sig Bestemmelse, hvorefter den i 2. 5-2-76 paabudne Afgift bortfalder, naar Urv eller anden Formue, som herfra udføres, tilfalder Nogen, der har hiemme i de forenede Mexicanske Stater. p. 48. Ved en mellem Kongen og de forenede Mexicanste Stater afsluttet Venskabs- Handels- og Skibsfarts- Tractat, Art. 11*), er det, blandt Ander, bestemt, at de contraherende Parters Undersaatter og Borgere skulle i Alt, hvad der angaaer Arv, være sig testamentarisk eller an den Arv, og med hensyn til Rettigheden at disponere over deres personlige Eiendom, giensidigen nyde de samme Forrettigheder, som de Indfødte i det land, hvori de opholde sig, og at der i alle disse tilfælde ingen heiere Skatter og Afgifter skulle finde Sted, end de, som betas les af de Indfødte. Som Folge heraf vil den i 2. 5— 2-76 paabudne Afgift af Arv eller anden Formue, som udføres af Niget, bortfalde i alle de Tilfælde, hvor faadan Arv eller anden Formue tilhører Nogen, der har hiemme i de forenede Mericanske Stater. Fr. ang. nærmere Bestemmelse af de Friefarvedes borgerlige Stilling paa de danske vestindiske Øer. Cancell. p. 49. [. . p. 289]. Gr. Det har i lang tid været Gienstand for Kongens landsfaderlige Omhue, at see de Indskrænkninger hævede, som fra ældre Tider ere blevne lagte paa de fricfarvede Indvaanere paa de vestindiske Eilande, og af hvilke Indskrænkninger, sfiondt de efterhaanden ere blevne deels ophævede deels formildede, dog endnu noget var blevet til bage, som nedtrykkede denne Deel af Undersaatterne. Medens de Kongl. Embedsmænd paa Colonien have bestræbt sig for at forberede Opnaaelsen af dette Kongens (*) See foran S. 7., Dies Fr. om de Friefarvede i Vestindien 1-2 §. Diemed, have og dens Indvaanere af Farven, ved stas 18 Apr. dige Fremskridt i Dannelse, Sædelighed og Hengivenhed til Kongen og Fædrenelandet, i hoi Grad bidraget til at lette Udførelsen af foranforte Hensigt, og til samme Tid have de blanke Indvaanere, i Erfiendelse af disse Frems skridt, aflagt den mindre gunstige Stemning, som de fra ældre Tider nærede mod hine deres Medundersaatter. Da Man saaledes fra alle Sider er kommet Kongens landsfaderlige Villie i Mode, saa har han nu den Tilfredss stillelse at see Sig i Stand til, med nogen midlertidig Indskrænkning i Henseende til fremmede Frienegre, og til dem, der for Fremtiden friegives, fuldstændigen at deelagtiggiore den titmeldte Deel af de Kgl. Undersaatter i alle almindelige borgerlige Rettigheder, hvorved Han tillige er forvisset om, at de ville finde, en nye Bevæggrund til med Iver og Troeskab at opfylde alle borgerlige Pligter. Kone gens Villie og Befaling i foranførte Henseende er som folger: 1.) De paa de vestindiske Colonier hidtil gieldende Bestemmelser, der giøre Sorskiel mellem den hvide og farvede Befolkning, skulle fra nu af være uanvendelige paa alle dem, der ved denne Anordnings Kundgiørelse ere i lovlig Besiddelse af deres Frihed, og tillige have vundet Set til stadigt Ophold paa bemeldte Colonier, saa at alle saadanne, saavelsom deres Efterkommere, i eet og alt, saavel i Henseende til Rettigheder som Pligter, blive at behandle efter de almindelige sammesteds gieldende Love. Den under 10 Apr. 1830 af Kongen sanctiones rede Plan angaaende Forbedring i de Friefarvedes Tilstand bortfalder nu, efterat Kongen har fundet Sig bevæget til i større Omfang at fuldbyrde det ved samme tilsigtede Diemed. 2.) De af Farven, der i Fremtiden friegives, skulle dog ikke umiddelbar ved Frigivelsen komme i Besiddelse af de fulde i § 1 hiemlede Rettigheder, men skulle for det første i 3 Aar efter deres Frigivelse blive D2 Be Fr. om de Friefarvede i Vestindien 2-6 §. 18 Apr. de enkelte Indskrænkninger underkastede, som hidtil have hvilet paa den friefarvede Befolkning, følgelig ikke kunne erholde Borgerbrev, hvorimod de nyde alle de Friefarvede hidtil forundte Begunstigelser med hensyn til Handel og Næringsdrift. 3.) Efter Udløbet af de i § 2 nævnte 3 Aar haver den Srigivne, for at erholde de foranførte Indskrænkninger ophævede, at henvende sig til Regieringen, der bør sege hans Forhold i bemeldte Tidsrum oplyst og i denne Henseende i Særdeleshed ind- Hente Bidnesbyrd fra vedkommende Siæleforger og Politiemester. Dersom det derved befindes, at hans Forhold har været ulasteligt, bliver der at meddele ham et Document, der viser, at han som Folge af den saaledes tilveiebragte Oplysning er berettiget til fuld Nydelse af alle de Kongens blanke Underſaatter paa Colonien tilkommende Rettigheder. Men dersom de erhvervede Oplysninger ikke give et saadant Resultat, bliver fornævnte Documents Udstedelse at udsætte, indtil det senere befindes, at han i fulde 3 Aar har fort en ulastelig Vandel. 4.) Naar Børn under 15 Aar friegives, ere Bestemmelferne i §§ 2 og 3 uanvendelige, hvorimod de blive at behandle efter § 1. Men med de Børn, som allerede ved Frigivelsen have opnaact foranførte Alder, bliver der at forholde efter § 2 og 3. 5.) Hvad de Srem mede af Sarven angaaer, da blive de at behandle efter de hidtil gieldende Regler, indtil de, efter 3 Aars Ophold paa Kongens vestindiske Der og derunder stadigen ført ulastelig Vandel, maatte paa den i 2 og 3 omhandlede Maade blive erfiendte qvalificerede til den fulde Nydelse af alle borgerlige Rettigheder. 6.) Den Kgl. vestindiske Regiering har at foranstalte, at der holdes rigtige Sortegnelser saavel over de Friefarvede, paa hvilke § 1 er anvendelig, som over dem, der midlertidigen blive at behandle efter denne Anordnings øvrige Forskrifter. pl. Pl. om Brandconting. f. Kiøbstæd. 1-2 §. Pl. ang. en yderligere Nedsættelse af det 23 Apr. aarlige Contingent til den almindelige Brandforsik= Bring for Riøbstæderne i Danmark. Cancell. P₁ 52. [. . p. 305]. Gr. Efter at Kongen ved Pl. 31 Aug. 1831 havde forundt Eierne af de i Kiøbstædernes almindelige Brandforsikring assurerede Bygninger en betydelig nedsættelse i det forhen bestemte Brandcontingent, har den Formue, som bemeldte Brandforsikkring den Tid havde erhvervet, faaet en ikke ubetydelig Tilvægt, og derhos er denne Brandforsikkrings Tilstand forbedret ved de Bestemmelser, som ins deholdes i Anordn. 6 Apr. 1832, hvilke, idet de efters haanden ville føre til en betydelig Forringelse i Brandforsiffringens Fare, ogsaa indtil dette fuldbyrdes ville give den en billig Forøgelse i dens Indtægt af de Bygninger, der meest udsætte den for Fare. Ved disse Omstændigheder seer Kongen Sig nu fat i Stand til atter at bevilge en betydelig Nedsættelse i det sædvanlige Brandcontingent, der tillige vil blive en Lettelse for dem, der, formedelst deres Bygningers Beskaffenhed, have at svare et forhøict Contingent. Derfor bydes eg befales: 1.) Det ved Pl. 31 Aug. 1831 til 15 Skill. T. for hvert 100 Rbdlr Solv Forsiffringssum nedsatte aarlige Contingent af de i Kiøbstædernes almindelige Brandforsikring assu rerede Bygninger nedsættes herefter til 10 Still. T. for hvert 100 Rbolr Sølv af Assurance-Summen; hvilken Nedsættelse skal tage sin Begyndelse ved Opkrævnins gen af det Contingent, der den 1 Oct. 1834 bliver at opkræve for Halvaaret til 1 Apr. 1835. 2.) Det vil imidlertid have sit Forblivende ved de Bestemmelser, som indeholdes i Anordn. 6 Apr. 1832, § 8 og 12, ang. Sorhøielse af det sædvanlige Contingent for Byge ninger af den deri omhandlede Beskaffenhed, hvilken D3 Fore Fr. om Brandconting. f. Kiøbstæd. 2 §. 23 Apr. Forhøielse dog nu bliver at beregne i Forhold til det, som foranført, nedsatte almindelige Contingent. 28 Apr. 6 Mai. Bekg. fra Politiet om Anmeldelse af Tienestetyendes Conditionsforandring. p. 414. (+) Specielt Reglem. for Endelave's Lodferi. Admiralitets og Commiss. Coll. bhon. 4to. 1.) Dette Lodseri skal bestaae af 1 Faftleds og 1 Reservelods, som skulle anskaffe og vedligeholde cet til Lodstienesten passende Sartoi. 2.) Disse Lodser skulle være saa noie bekiendte med Farvandene, at de kunne lodse til Thunse eg Fridericia, samt omliggende Steder. Bed Thunse skulle de lade sig afløse af dette Steds Lodser; og fun, naar Omstændighederne forhindre disse fra at komme ud efter Signal, er det Endelave-Lodsen tilladt at fortsætte Lodsningen, dersom han dertil troer sig istand. Derimod paaligger det hverken Thunee Lodser eller de andre til Lodsning i dette Farvand berettigede Lodser, at lade sig aflose af Lodserne ved Endelave. 3.) Zil Beiledning for de Sofarende skulle disse Lodser paa egen Bekostning udlægge og vedligeholde tvende Søtender, som i det mindste skulle være 4 Fod lange og 2 Fod 9 Tommer i Giennemsnit i den bredeste Ende. Af disse udlægges den ene, som skal være hvidmalet, paa den sydlige Pynt af Søgrundene, og den anden, som skal være fort, paa Nordvestpynten af Svanegrunden. Disse Somers Fer. skulle udlægges saa tidligt paa Aaret, som Sofarten begynder, og ikke indtages, forend famme ophører. Sil Godtgiørelse for disse Sotonder skal det være disse Lods ser tilladt at opkræve 1 Abß. Selv pr. Commercelæft af ethvert forbiseilende Fartoi, hvad enten samme har Lods ombord eller ikke. For denne Afgifts Erlæggelse skulle alene de Skibsførere være fritagne, fom bruge Ens delave-Lods. 4.) Forøvrigt blive Bestemmelserne i den almindelige Lods-Fr. og det almindelige Lods-Reglem. 27 Negl. f. Endelaves Lodseri 4 §. 55 1834. 27 Mart. 1831 at følge ved dette Lodferi, forsaavidt 6 Mai. samme der ere anvendelige. (+) Tart for Endelaves Lodseri. 6 Mai. (+) Specielt Reglement for Gnibens 6 Mai. Lodferi. Admiralitets og Commiss. Coll. Kbhon 4to. 1.) Bed Gniben skulle være tvende faste Lodser, som skulle holde de til Lodseriet fornødne og passende Lodsfartoier, nemlig tvende gode og til Zioneften vel skikkede Baade, een paa hver Side af Odden. 2.) Disse Lodser skulle være pligtige til, naar et Skib kommer i Bugten paa en af Siderne af Siællands Odde og Rev, og der fra samme giøres Signal efter kods, da at lodse det over Revet, fra Øster til Vester, eller omvendt. Gisres der derimod ikke fra Skibet Signal efter Lods, ere de vel ikke pligtige til at gaae det imode; men de bør dog, naar de see noget Stib, ifær et ubekiendt, i Forlegenhed ved Revet, gaae ud til det og tilbyde deres Hielp. Forlanges det af Lodsen, at han, efterat have lodset et esterfra kommende Skib over Revet, skal føre det videre, indtil det er kommet forbi Nordvesthukken af Seiree, saa at samme haves i Øst paa Compasset, da er han pligtig til at paatage sig denne Lodsning; men ønsker Skibsføreren at Lodsen skal lodse Skibet til Callundborg, Nyborg, Samsoe eller til nogen Havn paa Ostkysten af Jylland, da overlades det til Lodsen, om han fan og vil paatage sig denne Ledsning. 3.) De skulle uden nogen bestemt Tour forrette Lodstienesten, og fælleds staae til Ansvar for alt Lodseriet vedkommende, forsaavidt ikke den ene af dem maatte begaae nogen strafværdig Forsoms melse eller Handling, hvori den anden er aldeles uskyldig. 4.) De sfulle oplære en af Stedets Beboere til at funne ansættes som Lods, naar Vacance indtræffer; ved Valget heraf skal fær tages Hensyn paa en saadan Pers 4 son, Regl. f. Gnibens Lodseri 4-5 §. 6 Mai. son, som er eller kan vente at blive Huuseier paa Gniben. 5.) Ved dette Negl. hæves de tidligere Bes stemmelser, som ere givne for dette Lodseri, forsaavidt de ikke heri indeholdes. Jovrigt bliver den almindelige Lodslovgivning for Danmark, nemlig Fr. og Regl. 27 Mart. 1831 at følge, forsaavidt samme der er anvenz delig. 6 Mai. 14 Mai. 14. Mai. (t) Taxt for Gnibens Lodseri. Fr. for Slesvig og Holsten ang. Indførelsen af Sabrikationsbøger for Toimagerlauget og Ophæ velsen af den hidtilværende Halle-Indretning for Toimagerlauget i Veumünster. p. 54. Pl. indeholdende en nærmere Bestemmelse ang. privilegerede Fordringers Inddrivelse hos dem, der have givet Underpant i deres Løsøre. Cancell. p. 57. [. . p. 473]. Gr. Da det er blevet Tvivl underkastet, hvorvidt den Fortrinsret, som tilfommer visse privilegerede Fordringer, fan giøres gieldende uden at Debitors hele Boe tages under Skiftebehandling, saa har Kongen, for at forebygge de for alle Vedkommende ffadelige Folger, som denne Tvivl kunde foraarsage, fundet for godt at bestems me, som følger: Den Fortrinsret, som Pl. 23 Jul. 1819 tillægger de deri ommeldte privilegerede Fordringer, fremfor det Underpant i Lesere, der er erhvervet efter Kundgiørelsen af fornævnte Pl., skal ogsaa være anvendelig, naar Execution eller Udpantning giøres for en flig privilegeret Fordring, uden at det, for at gjøre hiin Fortrinsret gieldende, skal være fornødent, at begiære Debitors hele Boe taget under Concursbehandling. Dog folger det af 2. 1-24-26, at pantsat Lesore ikke ved en saadan Forretning mga angribes, naar og forsaavidt der er upantsat Gods, hvori Udlæg for den pris Pl. ang. privilegerede Fordringer. 57 1834 privilegerede Fordring kan giøres. Ei heller bor Juddri: 14 Mai. velsen af de Skatter og andre offentlige Afgifter, der hvile paa faste Eiendomme, begynde med Udlæg i Løsøre, naar intet deraf haves, som ikke er pantsat, men i dette Tilfælde bør der strax skrides til Udlæg i den skattepligtige Liendom, hvori der haves Prioritet for Afgiften, hvorimod de øvrige Afgifter, der ikke saaledes hvile paa en fast Eiendom, men ere blot personlige, være sig Kgl. Skatter eller Commune Afgifter, blive at henføre til de Fordringer, hvorfor der, som meldt, maa ſfee Udlæg i Losøre, om det endog er pantsat. Jøvrigt følger det af sig selv, at der ved foranførte Bestemmelse, saalidet som ved Pl. 23 Jul. 1819, er giort nogen Forandring i det indbyrdes Forhold, som Loven og Anordningerne hiemle imellem forffiellige Classer af privilegerede Fordringer, hvorhos det i Særdeleshed bliver at iagttage, at Kgl. Skatter gaae forud for Communcafgifter. Pl. ang. en Forandring i Straffen 14 Mai. for anden Gang begaaet Tyverie, og. on Substitution af Forbedringshuus-Arbeide for Rasphuus - Arbeide i visse tilfælde, m. m. Cancell. p. 59. [. . p. 345]. Gr. Deels for at tilveiebringe et rigtigere Straffeforhold i visse criminelle Tilfælde, deels for at fremme en ligeligere Benyttelse af de forskiellige Provindsers Straffeanstalter, har Kongen fundet for godt at byde, som følger: 1.) At Mandspersoner, der findes skyldige i anden Gang begaaet Tyverie, funne, naar hverken de med Forbry delsen forbundne Omstændigheder, eller Forbryderens foregaaende Levnet tale for at anvende en af de hidtil bestemte Straffe of Rasphuus- eller Fæstnings- Arbeide, inddommes, som Forbedringshuusfanger, i vedkommende Pros vindses Straffeanstalt, samt at Sorbedringshuusstraf, under samme Forudsætning, maa træde i Stedet for Rasphuus-Arbeide i alle de Tilfælde, hvor Straffetis D5 den pl. ang. Straffen f. Tyverie 1-3 §. 14 Mai. den ikke overstiger 3 Mar. 14 Mai. 2.) At Straffen for anden Gang begaaet Tyverie, naar den Skyldige forhen kun har været dømt til Fængsel paa Vand og Brød eller paa sædvanlig Fangekost, eller til en militair Straf, der ikke overgaaer fornævnte Straffe, eller, forinden Fr. 12 Jun. 1816 udkom, til Forbedringshuusarbeide i 6 Maaneder, eller paa fortere tid, og naar derhos den Forbrydelse, hvori han nu findes skyldig, heller ikke er fors bunden med Omstændigheder, der kræve Strenghed i Straffegradens Bestemmelse, maa nedsættes til Forbedringshuus -Arbeide i 2 Aar. 3.) At de Fruentimmer, som findes skyldige til Arbeide for Livstid, men uden at blive æreløse, herefter overalt skulle inddømmes til Arbeide i vedkommende Provindfial-Tugthuus. Fr. for Island ang. Tiende af Inventarie - Qvilder samt udleiede Creaturer m. v. Cancell. p. 60. [C. 2. p. 561 og 577]. all Gr. Da det er blevet anſect tvivlsomt, hvorvidt Selveiere paa Island funne, naar de selv beboe deres Eiendomsgaarde, ansees berettigede til at undtage en Deel af Gaardens Besætning, under Navn af faste til Eiendommen hørende Avilder, fra Lesegods - Ziende, ligesom der ogsaa savnes en fast Negel for det Antal Avilder, som en Gaardbruger, være sig Eier eller Leilænding, er berettiget at holde paa. sin Gaard, uden særlig Tiendesvarelse, saa har Kongen anseet det hensigtsmæssigt ved et almindeligt Lovbud at give en til Forholdenes Natur svarende Regel desangaaende. J Forbindelse dermed har han og fundet for godt at afgive Sin Bestemmelse til Afgiørelse af nogle andre, Tiendeydelse af Creature paa Island vedkommende, Spørgsmaal. 1.) Der Thi bydes og befales som følger: bliver ingen særlig Tiende at svare af fafte Qvilder eller den til en Gaard hørende Creaturbesætning, hvilken Tiende der= Fr. f. Jsl. ang. Tiende af vilder 1-3 §. derimod ffal ansees indbefattet under den, der svares af Jore 14 Mai. derne; og skal det i saadan Henseende være uden Indflydelse hvad enten Jorden bruges af Lieren selv eller er bortbygflet. Jovrigt bliver cet Ovilde for hver fem Hundreder af Gaardens Dyrhed at ansee som faste Qvilder, forsaavidt det ikke ved Bygfelbreve eller paa anden lovlig Maade kan oplyses, at hidtil et større eller ringere Antal Qvilder har fulgt Gaars den. Af de Creature, der, udenfor hvad der saaledes som faste vilder bliver at ansee, holdes paa Gaarden, bliver Tiende at erlægge efter de for Tiende af Lesegods gieldende Negler. 2.) Tienden af de bortleiede Creature, der ei som faste Qvilder ere undtagne fra Tiendeydelse, udredes af Leieren og oppebæres af dem, der ere Tiendes berettigede paa det Sted, hvor Creaturene findes paa den Tid, de skulle angives til Tiende. 3.) Den i Regl. 17 Jul. 1782 §§ 4 og 6 geistlige Personer tillagte Tiens defrihed skal ei være anvendelig paa andre Creature, end dem, som disse Personer have til Brug og Huusholdning paa deres Boepæl; hvorimod Leiere af de, geistlige Personer tilhørende, Creature bor udrede Tiende af disse ligesom Undre. (†) Fr. for Hertugd. Lauenborg ang. den Slesv. 14 Mai. Holst. Lauenborgske Overappellationsret i Kiel og dennes Competence til, istedet for den Holsteen - Lauenborgske Overret, at afgiore Retssagerne i Hertugd. Lauens borg i sidste Instants (*). Fr. ang. Provindfial - Stændernes 15 Mai. Indretning i Danmark, forsaavidt Siællands, Syens og Lolland-Falsters Stifter, samt IIsland og Særøe angaaer (a). Cancell. p. 62. Gr. () Denne Fr., som savnes i Samt, af Frr., findes i Goll. Tid. S. 513-516- (a) Da den om samme Gienstand under samme Datum for Nørre Jylland giene Forordn. (i Saml. af Frr. p. 104) i det Ba fentlige er ordlydende overeensstemmende med den her indryktebe Fr., har udgiveren ikke troet at burde aftrykke egen for Fr. om Provindsialstænderne 1 §. 15 Mai. Gr. 3 Overcensstemmelse med Anordn. ang. Provindstalstænders Indførelse i Danmark, 28 Mai 1831, ' og efterat Kongen har overveiet den Ham foredragne Be tænkning, som de ved Reser. 23 Mart. 1832 indkaldte oplyste Mænd, have afgivet over de dem i saa Henseende forelagte Gienstande, har Kongen fundet for godt angaaende Indretningen af Provindsialstænder, forsaavidt (b) Siællands, Fyens og Lolland-Falsters Stifter, samt Island og Færse angaaer, at forordne, som følger: 1.) (c) De raadgivende Provindfial-Stænder for Siallands, Fyens og Lolland-Falsters Stifter, samt for J= land, saavelsom Færøerne, til hvilke Kongen vil have denne Indretning udvidet, skulle bestaae af folgende af bemeldte Provindsers Grundbesiddere udvalgte Med- Iemmer: for Kiebenhavn med tilhørende Forstæder 12 de øvrige Kiøbstæder i fornævnte Stifter i alt. 11 for Jylland in extenso, men indskrænket fig til at bemærke de deri forekommende Afvigelser i Roterne. (b) 3 Fr. for Norre Jylland hedder det: "forsaavidt Nørre- Jylland angaaer." (c) 6 1 i Fr. for Merre: Jylland lyder saaledes: "De raadgivende Provindfialstænder for Nørre Jylland skulle bestaae af folgende af bemeldte Provindses Grundbesiddere udvalgte Medlemmer:

for samtlige Kiøbstæder i alt. . de complette Sædegaards = Eiere i Aarhuus Stift de complette Sedegaards Giere i Aalborg Stift og den under Viborg Stift hørende Deel af Aalborg Amt de complette Sedegaards Eiere i den øvrige Deci af Viborg Stift samt Ribe Stift 14. 4. 4. 4. Saa de øvrige Landeiendoms -Befiddere i alle fire Stifter 22. Foruden det Antal Medlemmer, der saaledes bliver at vælge af Grundeierne i Nerre - Jylland, vil Kongen endvidere udnævne 2 Geistlige og 1 af Professorerne ved Universitetet i bhavn til at tage Sæde i Stænderforsamlingen. vil Kongen og, i henhold til Anordn. 28 Mai 1831, have Sig forbeholdt efter Omstændighederne at udnævne indtil 4 Grundeiere til Medlemmer i bemeldte Forsamling. De Med- Temmer, der saaledes af Kongen Selv udnævnes, ville blive udnævnte for lige faa lang Sid, som de Medlemmer, der sælges af Grundeierne." Fr. om Provindsial - Stænderne 1 §. for de complette Sædegaards-Eiere i Siællands Stift 9 15 Mai. Fyens Stift 5 Lolland-Falsters Stift 3 de øvrige Landeiendoms-Besiddere i alle tre Stifter 20. Hvilket Antal Medlemmer, der vil blive at udvælge af Islands og Særøernes Indvaanere og efter hvilke Regler de skulle vælges, forbeholder Kongen Sig nærmere at bestemme, naar Han har erhvervet de yderligere Oplys ninger, som findes fornødne, for, saavidt disse Lande angaaer, at ordne Sagen paa en til deres locale Forfat ning og Indvaanernes Tarv svarende Maade. Men inds til videre vil Kongen Selv med hensyn til disse Lande udnævne 3 med sammes Tilstand bekiendte Mænd til at tage Sæde i Forsamlingen, hvilken blot midlertidige Indretning deg bortfalder, saasnart Omstændighederne tillade at indføre et hensigtsmæssigt Valgsystem i bemeldte Lande, da det er Kongens Villie, at Hans fiære og troe Unders saatter sammesteds, ikke mindre end Hans øvrige Undersaatter, skulle nyde Rettighed til selv at vælge Medlemmer i Stændernes Forsamling. Foruden det Antal Medlemmer, der, saaledes som foranført, bliver at vælge af Grundeierne i Siællands, Fyens og Lolland-Falsters Stifter og i sin tid ogsaa af Indvaanerne paa Island og Færøerne, vil Kongen endvidere udnævne 2 Geistlige og 1 af Professorerne ved Universitetet i Kiobenhavn, til at tage Sæde i Stænderforsamlingen. Saa vil Kongen og, i henhold til Anordn. 28 Mai 1831, have. Sig forbeholdt efter Omstændighederne at udnævne indtil 4 Grundeiere til Medlemmer i bemeldte Forsamling. De Medlemmer, der saaledes af Kongen Selv udnævnes, ville blive udnævnte for ligesaa lang tid, som de Med lemmer, der vælges af Grundeierne (d). Jovrigt følger der (d) See Refol. 19 Sept. (E. S. p. 713). Jofr. iøvrigt om de Deputeredes Antal i Forhold til Folkemængden G. 3. p. 877. Fr. f. Provindsialstænderne 1-2 §. 15 Mai. det af det Ovenanførte, at de Regler, som de efterstaaende Paragrapher indeholde, angaaende Balgene af Medlemmerne i Stændernes Forsamling og hvad dermed staaer i Forbindelse, ikke blive at anvende i Island eller paa Færøerne. 2.) Rettighed til at deeltage i de Valg, hvorved de Deputerede i Provindsialstænderne udnævnes, forudsætter Besiddelse af en saadan i det District, hvori Valget skal udøves, beliggende Eiendom, som i det Folgende (s. 13-16) (e) vil blive bestemt med hensyn til de forskiellige Balgclasser. Rettigheden tilkommer dog ikke blot den fuldkomne Eier; men Lehnsa og Stams huus-Besiddere (f) samt de Arvefæstere, der ere berets tigede til at fælge og pantsætte, skulle i forommeldte Henseende sættes ved siden af fuldkomne Eiere. Og saa de øvrige Arvefæstere, saavelsom Livsfæstere, ere valgbes rettigede, dog under særegne Bestemmelser for deres Fastes besiddelses Størrelse (§ 16) (g). Den Sæsterne saaledes tilkommende Balgret gielder imidlertid kun med hensyn til det Bøndergods, som efter Loven og Anordningerne ffal være overladt til Fæstere, men ikke for de enkelte Tilfælde, hvori en Selveier- eller Arvefæste - Gaard er bortfæstet, da i saa Fald Rettigheden bliver hos Eieren eller Arvefæsteren selv. Naar en Liendom, som efter sin Beskaffenhed giver Adgang til Valgret, besiddes af flere i Sællesskab, kan Balget udøves af den iblandt Medinteressenterne, til hvem de Dorige forene sig om at overlade Rettigheden, og som iovrigt har de dertil fornødne Egenskaber (h). I Mangel af saadan Overeenskomst fan ingen Valgrettighed udøves for den i fælles Besiddelse værende Eiendom. Jovrigt bør den Adkomst, hvormed en fast Eiendom besiddes, være aldeles fuldstændig, naar Valgrettighed skal kunne paastaaes. Som (e) I Fr. f. Jylland $ 13-15. (f) Jef. E. Str. 22 Jul. (6. Z. p. 590). (g) 15. Jofr. G. Str. 5 Aug. (S. 3. p. 630). (h) Jefr. E. Sfr. 5 Aug. (6. 3. p. 626). Fr. om Provindstalstænderne 2-4 §. - Som Folge deraf er et tinglyst Skiode eller Fæstebrev (i) 15 Mai. nødvendigt, for at Kiøberen eller Fæfteren skal kunne til egne sig saadan Met. Med Hensyn til de Kongen Selv tilhørende Eiendomme vil Kongen ikke udøve nogen Deeltagelse i Valgene. 3.) Den, som skal udove Valgrettighed, maa endvidere besidde felgende personlige Egens skaber: 1) at han har et uplettet Rygte. Ingen kan derfor udeve Balgret, som for nogen Forbrydelse er dømt til Tab af Embede, Wre eller Borger - Rettighed, eller som iøvrigt ved Dom er funden skyldig i nogen i den ofs fentlige Mening vanærende Handling; ei heller Nogen, som for en Forbrydelse af foranførte Beskaffenhed, har været fat under offentlig Tiltale uden at være aldeles frifunden; 2) at han paa den Tid, Valget foregaaer, har opnaaet 25 Aars Alder; 3) at den ham efter hans Alder tilkommende Fuldmyndighed ikke af nogen anden Aarsag er ham betagen. Ingen, der er sat under Værgemaal eller Curatel, eller hvis Boe er taget under pbuds- eller Fallit Behandling, eller som iøvrigt er underkastet nogen Retsforfølgning, der efter Lovene betager ham Raadighed over alt sit Gods, kan, saalænge denne Uraadigheds- Tilstand varer, udøve nogen Valgret (k). 4.) Den, der skal kunne vælges til Deputeret i Standernes Forsamling, bor, foruden en indenfor Siællands, Fyens eller Lolland-Falsters Stifter beliggende Grundbesiddelse af den Beskaffenhed, som med hensyn til de forskiellige Valgclasser vil blive foreffreven i det Følgende (§§ 13 -16) (1), og hvorom iøvrigt i ect og alt de samme Bestemmelser gielde, som indeholdes i § 2, ci alene have alle de personlige Egenskaber, som udkræves til Valgrettigheden (§ 3), men følgende særdeles Betingelser blive (i) Jofr. G. Str. 17 Jun. ad 2dam (E. 3. p. 505). 24 Jun. (6. 3. p. 524). 31 Jul. (E. 3. p. 542). (k) Jefr. G. Str. 3 Jun. ad 2dam (E. . p. 468). (1) § 13-15. Fr. om Provindsial- Stænderne 4 §. 15 Mai. blive endnu at iagttage: 1) at den Paagieldende alene stager i personligt undersaatligt Forhold til Kongen og Hans Efterfølgere paa Thronen. Saavel ethvert pers sonligt undersaatligt Forhold, som ethvert Tienesteforhold til en fremmed Stat udelukker fra Valgbarhed (m); 2) at han befiender sig til den christelige Religion; 3) at han den Mai i det Aar, hvori Valget finder Sted, har i 2 Aar uafbrudt og med fuldstændig Adkomst bea siddet en saadan Eiendom, som udkræves til Balgbarhed i den Classe, hvori Valget foregaaer (n). Det er imide lertid ikke nødvendigt, at han uafbrude skal have besiddet samme Eiendom i fornævnte Tidsrum, men det er tils ftræffeligt, at han uafbrudt har besiddet en saadan Eiens dom, som til Valgbarhed i den vedkommende Balgclasse udkræves. Med Hensyn til den, der ved Arv eller Egtes skab har erhvervet en Eiendom, blive de tvende Aar at regne fra den tid, da den, fra hvem Eiendommen saas ledes er gaact over til ham, erhvervede samme; 4) at han i det mindste i 5 fulde Aar har havt Ophold i Kongens europæiffe Lande; 5) at han paa den Tid, Balget foregaaer, maa have opnaaet en Alder af 30 Aar. Kongens Geheime - Stats Ministre, saavelsem alle de Embedsmænd, der enten forestaae et Departement, der har umiddelbar Sorestilling til Kongen, eller som Med. lemmer have Sæde i noget Collegium, eller nogen Direction, som saadan umiddelbar Gorestilling tile fommer, ere ikke valgbare. Ei heller kan nogen, der af Kongen er udnævnt til, som Valgdirecteur, at bestyre nogen Valgforsamling, vælges af denne Forsamling (o). Den som efter udnævnelse af Kongen har Sæde i Stændernes Forsamling, kan vel ikke vælges af Grundbesidderne, men (m) Jofr. E. Skr. 15 Jul. ad 2dam (E. 3. p. 569). (n) Jofr. 6. Str. 10 Jun. (E. 3. p. 491). 17 Jun. (G. 3. p. 506) eg 29 Jul. (E. 3. p. 606). (0) Jvfr. E. Str. 15 Jul. ad 3tiam (E. I. p. 570). Fr. om Provindsial - Stænderne 4-10 §. taber derfor ikke den Valgrettighed, som maatte tils 15 Mai. komme ham, hvilket og giælder faavel om de af Kongen udnævnte Balgdirecteurer, som om dem, der efter det Foranførte, paa Grund af deres Embedsstillinger, udelukkes fra Balgbarhed. 5.) For ethvert Balgdistrict vælges ligesaamange Suppleanter, som Deputerede, hvilke Suppleanter blive at indkalde til Stændernes Forsamling, naar nogen Deputeret er forhindret i at bivaane samme. 6.) De Deputerede og Suppleanterne vælges stedse umiddelbart af de Walgberettigede og ved Stemmefleerhed. 7.) Valgene ſfee paa 6 Aar, hvilke dog, naar et overordentligt Valg finder Sted i et eller andet Valgdistrict i Anledning af Bacancer, til hvis Besættelse ingen Suppleant haves, blive at beregne fra den tid, da det foregaaende almindelige Valg er ffect. De Udtrædende kunne vælges paa my. 8.) Valgretten maa stedse udøves personlig. lige (p) til Siællands, Fyens eller Lolland-Falsters Stifter hørende Valgdistricter besidder Eiendomme af den Beskaffenhed, som til Valgrettigheden udkræves, kan dog kun benytte fin Valgret i eet af disse Districter. Han bør derfor erklære, i hvilket Valgdistrict han vil tage Deel i Valgene, uden i saa Henseende at være bunden til sin Bopal (q). Derimod er det enhver uformeent i Forening med den Valgret, som han nyder nogetsteds i (r) fornævnte Provindser, ogsaa at udøve den, som maatte tilkomme ham enten i Norre-Jylland (s) eller i Hertugdommet Slesvig eller i Hertugdommet Holsteen. Ingen kan, fordi han i samme Valgdistrict besidder flere 9.) Den, som i forsticl- 10.) Lien- (p) forstiellige Valgdistricter i Nerre Jylland besidder o. s. v. (1) Jvfr. 6. Str. 22 Jul. (E. 3. p. 589) og 5 Aug. (E. . p. 626). (r) i Norre - Jylland. (s) de øvrige danske Provindser. XXI Deel. Fr. om Provindsial- Stænderne 10-13 §. 15 Mai. Liendomme, der, hver for sig, hiemle Balgret, være bes rettiget til flere Valgstemmer. Derimod kunne forsfiellige Eiendomme i samme Balgdistrict, hvoraf ingen hver for sig begrunder Stemmeret, lægges sammen, for ved den sammenlagte Værdie eller det sammenlagte Hartkorn at begrunde flig Rettighed (18) (t). 11.) En Deputeret i Standernes Forsamling for (u) de i § 1 nævnte Provindser, kan ogsaa være Medlem af Stændernes Forsamling for Corre-Jylland (v) eller for Hertugdommet Slesvig eller for Hertugdommet Holfteen, naar den tid, da Forsamlingen holdes, tilstæder det. 12.) Den, som vælges til Deputeret eller Suppleant, er pligtig til strax, naar det tilmeldes ham, at give Tilstaaelse för Modtagelsen af denne Meddelelse, samt, hvis han forud er valgt i et andet District eller af nogen anden særdeles Grund ikke kan antage Balget, da tillige derom at giøre Anmeldelse (x). Kongen gier iøvrigt Regning paa, at de Mænd, som ved deres Medborgeres Tillid ere kaldte til Sæde i Stændernes Forsamling, ikke uden fær vigtige Grunde ville undslaae sig for at modtage Valget. 13.) Kiøbenhavn og sammes Sorstæder udkræves hos Vælgerne Eiendomsret over Huse eller Gaarde, der ere ansatte i det mindste til en Assurance-Bærdi af 4000 Abdle Solv. For at kunne vælges til Deputeret i Kiobenhavn er en Eiendom af bemeldte Slags til en Assurance Værdie af 8000 Rodle Selv eller derover fornøden. Dog bliver, forsaavidt en Gaard- eller Huuseier tillige cier Jorder paa Kiøbenhavns Grund, den Værdie, hvor efter sammes Bankhæftelse er bestemt, at tilfeie Assurances Værdien af hans Huus eller Gaard, for at udbringe det oven= (t) § 17. (u) for Nørre Jylland kan o. s. v. (v) de øvrige Provindser i Danmark.... (x) Jvfr. E. Skr. 25 Nov. i E. 3. p. 922 og de dertil føiede Bemærkninger. Fr. om Provindfial- Stænderne 13-15 . ovenmeldte Beløb af 4000 eller 8000 Nedir Solo (y). 15 Mai. 14.) (z) De øvrige Kiøbstæder udgiere, i Overeensstemmelse med den nærværende Fr. vedfoiede, Fortegnelse Litr. A, der indtil videre skal være Regelen for Kiebfrædernes Inddeling i Valgdistricter, 11 saadanne, hvilke, deels hver for sig, deels i den sammesteds bestemte indbyrdes Forbindelse, have at vælge et (a) lige Antal Deputerede. 3 samtlige disse Kiebstæder og paa deres Grund udfors dres Eiendomsret over Gaarde og huse, beliggende i et af bemeldte Valgdiftricter, hos Vælgerne til en Assu rance-Bardie af i det mindste 1000 Rbdir Selv, og hos de Valgbare til en dobbelt saa stor Assurance-Bær-- die. De Jorder, som tilhøre en Gaard- eller Huus-Eier paa samme Kiobstads Grund (ö), blive dog, paa(a) lige Maade, som i § 13 for Kiebenhavn er bestemt, at lægge til Assurance Værdien. Som Undtagelse fra den Eiens domsværdic, der saaledes i Kiøbstæderne udkræves saavel til Balgret, som til Valgbarhed, vil Kongen imidlertid, Betragtning af de særdeles Forhold i de Bornholmske Kiøbstæder, have bestemt, at Værdien fammesteds i begge Henseender nedsættes til det. Halve. 15.) (b) J det Valg af Deputerede, som er bevilget Sædegaardseierne, deeltage ikke blot de, som eie Sædegaarde, der endnu have complet Bondergods, men ogsaa Eierne af saadanne Sædegaarde, hvorfra det til deres Complettering hørende Bondergods er blevet afhændet, naar dette er freet (y) Denne y. har ingen tilsvarende i F. f. Nerre Jylland. Jvfr. iovrigt med denne 5. 6. Str. 15 Jut. ad ima og ad 4tam. (6. I. p. 569). (2) 13 Kiebstæderne udgiore 0. s. v. (e) 14 Deputerede. (0) Jofr. 6. Str. 17 Jun. ad imam (E. 3. p. 507). (a) efter den Bærdie, hvorefter deres Banthæftelse er bestemt, at tilføie Assurance - Bærdien af hans Gaard eller Huus, for at udbringe det ovenmeldte Beløb af 1000 eller 2000 Abdir Selv (hvormed §. ender). (b) § 14. €2 Fr. om Provindsial- Stænderne 15-16 f. 15 Mai. ffect enten med Reservation af Herligheden og ellers under de i Fr. 13 Mai 1769 § 2 foreskrevne Betingelser, eller og complette Sadegaardes Rettigheder ved sær Bevilling ere blevne forbeholdte, dog i dette sidste Tilfælde fun, naar ikke selve Hovedgaarden er bleven udparcelleret, (c) eller dog i al Fald 25 Tdr. Hartkorn fri Hovedgaardstart ere blevne tilbage. I denne Valgclasse giver enhver Eiendom, som, hiemler Balgret, ogsaa Valgbarhed. 16.) (d) De øvrige Besiddere af Landeiendomme udgiøre en særegen Valgclasse, der udnævner 20 (e) Deputerede giennem et lige Antal Valgdistricter, saaledes at hvert af disse udnævner een Deputeret. Den Inddeling af Balgdistricter, som i den Henseende indtil videre skal være gieldende, findes fastsat i den vedfoiede Zabel Litr. B. Den, som i denne Classe skal udøve Valgret, maa med Eiendomsret, hvortil dog den Arvefæsterettighed, som er forbunden med Net til at sælge og pantsætte, i Overeensstemmelse med § 2, bliver, at henregne, i Valgdistrictet besidde 4 Tdr. Hartkorn Ager og Eng eller 8 dr. Hartkorn Skov- og Molleskyld, eller og Bygninger, som i Overeensstemmelse med Fr. 1 Oct. 1802 ere undergivne Arealffat, til en Assurance - Værdie af 2000 Abdir Solo (f). Gaardfæstere have Valgrettighed, naar de besidde i det mindste 5 Tdr. Hartkorn Ager og Eng eller 10 Tor. Hartkorn Skov- og Molleskyld, Hos den, der i denne Elasse skal kunne vælges, udkræves, at han i et af de ovenmeldte Districter besidder en Eiendom af dobbelt saa stort Hartkorn eller dobbelt saa stor Assurance-Bardie, som den, der efter Eiendommenes Beffaffenhed behøves til at hiemle Besidderen Balgret. Mellem frit (c) Jofr. C. Str. 17 Jun. ad 2dam. (E. 3. p. 507). (d) § 15. (e) 22 Deputerede. (f) Jofr. E. Str. 17 Jun. (G. 3. p. 509). og Fr. om Provindsial - Stænderne. 16:18 §. og ufrit Hartkorn bliver i denne Valgclasse ingen Sorsfiel 15 Mai. at giøre. Skiendt i Almindelighed Eiendomme, der ere beliggende i forskiellige Valgdistricter, ikke kunne lægges sammen, for at hiemle Besidderen Valgret eller Valgbarhed, saa skal dog i det Tilfælde, hvor de til een og famme Landeiendom hørende Bestanddele maatte ligge i forskiellige til hinanden stødende Valgdistricter, denne Eiendom efter sin fulde Størrelse komme i Betragtning i det Valgdistrict, hvori den Bygning ligger, hvorfra Eiendommen drives. 17.) (g) 3 de Tilfælde, hvor Valgret og Valgbarhed efter de foranførte Bestemmelser (§ 13, 14 og 16) (h) beroer paa Bygningers Assurance -Værdie, vil det, forsaavidt Assurance ellers ikke er lovbefalet, ikke komme an paa, om Bygningerne virkelig ere forsikfrede i vedkommende Brandkasse eller ikke, men i sidste tilfælde bliver den Tagation, som i Overeensstemmelse med Fr. 1 Oct. 1802, § 36 er eller maatte blive optaget, at lægge til Grund. 18.) (i) Naar de i samme Valgdistrict beliggende Eiendomme, der i Medhold af § 10 funne lægges sammen for at begrunde Valgret, ere af forskiellig Beskaffenhed, saasom Ager og Engs og Skov og Molleskylds Hartkorn eller Hartkorn og Assurance-Værdie, eller dersom en Gaardfæfter tillige har nogen Eiendomsjord, saa bliver hver af bemeldte Eiendomme for sig at ansætte efter sit Forhold til det Hartkorn eller den Værdie, som til Valgrettighed udkræves. Saaledes vil Valgret tilkomme den, som i et Landdistrict eier en Bygning af det i § 16 (k) omhandlede Slags til en Assurance- Bærdie af 1000 Abdir og derhos 2 Tdr. Hartkorn, Ager og Eng. Paa lige Maade 13 og 15. (g) § 16. (h) § (i) § 17 (k) § 15. Gli- @3 gr. om Provindsial- Stænderne 18-20 §. 15 Mai. bliver der og at forholde, naar forsfiellige Slags Eiendomme skulle lægges sammen, for at hiemle Valgbarhed. 19.) (1) Med Hensyn til Kiøbenhavn vil det tilfalde Sammes Magistrat under Medvirkning af Stadens 32 Mand at foranstalte Alt, hvad der behøves, saavel til at forbe rede Balgene, som til under Valghandlingerne selv at paafee, hvad der hører til Walgenes lovlige Fuldbyrdelse, hvortil deg den hielp ber gives dem, som i det Folgende anordnes. For ethvert (m) af de øvrige Valgdistricter vil Kongen derimod udnævne en Valgdirecteur til at foranstalte det (n) i saa Henseende Tornødne. Saafremt Kene gen maatte finde for godt til Balgdirecteur at udnævne Nogen, der ikke forhen har aflagt Led til Kongen, saa haver han til det Danske Cancellie at indsende sin Eed, hvori han deeld i Almindelighed tilsiger Kongen Troskab, deels i Særdeleshed forpligter sig til troligen og redeligen at varetage sine Pligter i det bani betroede Kald. Men hvis den Urnævnte forben har aflagt Troskabseed, ſfal han, under denne Eed, være forpligtet til samvittighedsfuld udførelse af fornævnte fine Pligter. 20.) (0) I Kiøbenhavn bliver med hensyn til Bælgernes Mangde og det betydelige Antal Deputerede og Suppleanter, der skulle vælges, Valgene at fuldbyrde giennem Sectio ner af Magistraten og de 32 Mand efter den Fordeling, som disse indbyrdes have at træffe, saaledes at Valghandlingen, ved samtidigen at foretages for flere Sectioner, fan fremmes med al den hurtighed, som den for= (1) § 18 Det første Punktum i denne § er udeladt i Fr. for Norre Jylland. (m) Ethvert Valgdistrict vil Kongen udnævne o. .f. v. (n) Alt hvad der behøves, faavel til at forberede Balgene, som til under Valgforhandlingerne selv at paasee hvad der hører til Valgents lovlige Fuldbyrdelse. haaſee hvad der (0) 19. Det første Punktum i denne §. er udeladt i Fr. for Norre Jylland. Fr. om Provindsial- Stænderne 20 §. fornødne Noiagtighed tilsteder, og at derhos fun et saa: 15 Mai. dant Antal af Bælgere faldes til hver Dag og hvert af de forskiellige Localer, hvori Handlingen foregaaer, som der med Rimelighed kan ventes at faae Leilighed til at udøve deres Valgret. J. de Risbstæder, som (p) have at vælge hver sin Deputeret til Stændernes Forsamling, udoves Balget i een Forsamling, hvorimod de Kiebsteder, som i Forbindelse have at vælge een Deputeret, hver for sig udøve deres Valgret i en særlig Forsamling. De complette Sadegaardseiere famles i (q) hvert Stift for fig paa det Sted, som Kongen i det Commissorium, der. udstedes til Valgdirecteuren, vil bestemme. Med Hensyn til de øvrige Landeiendoms-Besiddere, skeer Valget i cen for hele Districtets Valgberettigede falles Forfamling, forsaavidt dette ikke vil medføre, at de Balgberettigede faae længere Vei fra den Eiendom, der begrun der, deres Balgret, til det Sted, hver Valget skal foregaae, end omtrent 3 Mile. I modsat Fald bliver derimod Balgdistrictet med hensyn til Valgets Udførelse at affondre i 2 eller flere Afdelinger; dog kan i intet Tilfælde nogen særlig Valgforsamling finde Sted med Hensyn til de Der, der ei indeholde eller udgiøre noget heelt Sogn, men sammes valgberettigede Beboere made, for at udøve deres Valgret, møde med de øvrige Beboere af Balgdistrictet eller en Afdeling af samme. Hvor der i Overeensstems melse med det Foranførte i et Balgdistrict skal vælges giennem Afdelinger, vil Kongen, angaaende disse Afdelingers Grændser, tillægge vedkommende Valgdirecteurer Sin Befaling, ligesom Han og stedse vil tilkiendegive Valgdirecteurerne for Landdistricterne, paa hvilket Sted Valgfor = (p) som hver for fig have at vælge een eller to Deputerede til 0. s. v. (q) i 3 Forsamlinger, een for hver af de i § 1 nævnte Afdelinger paa o. f. v. 4 Fr. om Provindsial. Stænderne 20-21 §. 15 Mai. forsamlingerne skulle holdes (r). 21.) (s) Hver af de Sectioner, hvori den samlede Balgbestyrelse for Kiobenhavn i Overeensstemmelse med § 20 haver at dele sig, bestyres af een Magistratsperson, som dertil af Overpræsidenten udnævnes, i Sorbindelse med tvende af de 32 Mænd, der af de øvrige dertil udnævnes. Men dersom det til Forretningernes Fremme ffulde være fornos dent kan og den samlede Balgbestyrelse udnævne andre duelige eg paalidelige Mænd til at indtræde i bemeldte Balgfectioner. Ligeledes udnævner den 2 duelige Mænd til at føre Protocoller over hvad der ved Valgmøderne foregaaer, hvilke tillige tage Deel i at afgiore de Sporgsmaal, som maatte blive at paakiende af Committeen. Udenfor (t) Kiøbenhavn haver den af Kongen beffif fede Valgdirecteur, hvergang et Valg foregaaer, at uds nævne 4 Mænd til under hans Forsæde at tage Deel i Valgbestyrelsen foruden 2 andre, som han udnævner til Protocolførere, hvilke, ligesom (u) med Hensyn til Balgs committeerne for Kiebenhavn er bestemt, tage Deel i at afgiore de Spørgsmaal, som maatte blive at paakiende af Valgbestyrelsen. Til foranførte Poster haver han at udnævne saadanne Mænd, der nyde deres Medborgeres Tillid, og som ved deres Stillinger have havt Leilighed til at forstaffe sig fortroligt Bekiendtskab med Forholdene i den Bye eller Egn, hvorfor Forsamlingen holdes (v), og haver han herved i Kiøbstæderne især at tage hensyn til de efigerede Borgere. I Valgforsamlingerne for Sædes gaards: (r) Jvfr. 6. Skr. 15 Jul. (E. . p. 574). Forsamlingsstederne ere bestemte ved Kgl. Resel. 12 Aug. (E. 3. p. 665) cg 6 Sept. 6. 7. p. 717). (s) 20. Begyndelsen af denne §. indtil de Drd: af Committeen inclus. er udeladt i Fr. for Nørre - Jylland. mal (t) Den af Kongen beskikkede Balgdirecteur haver hvergang o. f. v. (1) Ordene: ligesom ..... er bestemt" ere udeladte. (v) Jvfr. E. Skr. 3 Jun. (E. 2. S. 468) 17 Jun. ad imam (E. 3. p. 504) og 17 Jun. ad 3tiam (6. 3. p. 507) og 24 Jun. (E. 3. p. 523). Fr. om Provindsial- Stænderne 21 §. gaardseierne blive de Tilforordnede og Protocolførerne at 15 Mai. vælge blandt Forsamlingernes egne Medlemmer. I et=" hvert Tilfælde, hvor enten (x) Kiebenhavns Magistrat eller vedkommende Balgdirecteur til foranferte Forretninger udnævner Mænd, der ikke forhen have giort Led til Kongen, bor de, inden de tiltræde deres Forretninger, til Magistraten (y) eller Valgdirecteuren indsende deres skriftlige Eed (z), hvori de deels i Almindelighed tilsige Kongen Troskab, deels i Særdeleshed forpligte dem til redelig Udførelse af de dem i fornævnte deres Stilling paaliggende Pligter. Ligesom Magistraten (a) i Kiebenhavn eller den af Kongen beskikkede Valgdirecteur ftrag igien haver at foretage en ny udnævnelse, naar Nogen af dem, der oprindeligviis ere udnævnte til foranførte Forretninger, af en eller anden Aarfag, maatte fratræde, saaledes bør dette og saavidt muligt iagttages, hvis en Fratrædelse skulde finde Sted under selve Balghandlingens udøvelse, for at Antallet fan, om muligt, altid blive fuldstændigt, og det forebygges, at der, ved mulig forefaldende Spørgsmaales Afgiørelse, funne blive lige Stemmer. Forsaavidt et saadant Tilfælde alligevel maatte indtræde, gier Sormandens Stemme Udslaget. Hvis der i en Kiobstad eller udi en afsides liggende Deel af et Landdistrict, der i Medhold af § 20 (ö) kommer til at vælge i en særskilt Forsamling, ikke ere flere end 40 Eiendomme af det Slags, der, uden Hiælp af den i § 10 hiemlede Forbindelse af flere Eiendomme, giver Adgang til Valgret, behover Valgdirecteuren ikke personlig at indfinde sig i samme, men han kan i saadanne Tilfælde udnævne en anden duelig Mand til (x) Drdene: "enten Kbhavns Magistrat eller" ere udeladte. (y) Drdene: "Magistraten eller" ere udeladte. (z) Jvfr. E. Skr. 1 Jul. ad 2dam (E. 3. p. 540). (a) Ordene: "Magistraten ..... eller" ere udeladte. (ö) 19. 5 Fr. om Provindsial - Stænderne 21-23 §. 15 Mai. til paa hans Wegne at tage Forsæde i Valgbestyrelsen sammesteds, og dertil iøvrigt beffiffe 4, eller, hvis Omstændighederne ere i Beien, 2 andre duelige Mænd, hvorhos dog tillige 2 særskilte Protocolforere, om muligt, bør udnævnes, men i andet Silfælde ver Protocollerne føres af de ellers til Balgbestyrelsen beskikkede Mænd. Paa lige Maade bliver der, uden Hensyn til den ovennævnte Betingelse head Eiendommenes Tal angaaer, at forholde paa de Ger, som ligge over 2 Mile fra det faste Land i Balgdistrictet, forsaavidt særlig Valgforsamling der skal holdes (20) (a). (22.) (b) Det vil i Kiøbenhavn paaligge Magistraten og udenfor Kbhavn den af Kongen udnævnte Valgdirecteur at sørge for, at der forfattes paalidelige og fuldstændige Sortegnelser saavel over alle Balgberettigede som over alle Valgbare i det hele Balgdistrict. 23.) (c) Som Grundvold for disse Fortegnelser haver, forsaavidt Kbhavn angaaer, Directionen for Brandforsikringen at meddele quarteerviis indrettede og efter Mateicut No. ordnede Sortegnelser over alle i Staden værende Gaarde og Huse og disses Assurance- Summer, saavelsom de indtegnede Eiere, og andre særskilte Fortegnelser over de Gaarde og Huse, hvis Assurance udgier 8000 Abdle Selv eller derover, i hvilke saavidt muligt, ogsaa de Eiendomme Vlive at optage, der ikke særlig ere assurerede til en saadan Sum, men som tilhøre samme Gier, og hvis forenede Assurancebeløb udgior fornævnte Sum. lignende Fortegnelser blive af Branddirecteuren for Kbhavns Amt at forfatte med Hensyn til de Bygninger paa Stadens Grund, der høre under Brandforsikkringen for Landbygningerne. Derhes bliver af Stadens Remner at forfatte Fortegnelse over dem, (a) § 19. (b) 21 Det vil paaligge den af Kongen udnævnte o. s. v. (c) Denne §. er udeladt i Fr. for Nørre - Jylland. Fr. om Provindsial- Stænderne 23-24 §. 75 1834. dem, der eie Jorder hørende til Stadens Grund, med 15 Mai. Bemærkning om den Taxt for disse, der ligger til Grund for Bankhæftelsen, hvorhos der, saavidt det or Kamneren bekiendt, vedfoies Oplysning om, hvorvidt hine Jordeiere tillige eie Bygninger i Staden eller paa sammes Grund, og hvilke disse Bygninger ere. Forsaavidt ifølge deraf Nogen erhverver en Valgbarhed, der ikke allerede tilkom ham paa Grund af ham tilhørende Bygningers Assurance Bardie, haver Kamneren over disse Valgbare at forfatte en særskilt Fortegnelse. Bemeldte Fortegnelser blive at tilstille Lands-Overs samt Hof- og Stads-Netten, som foranstalter dem giennemgaaede af Brevskriveren, for at denne, som Bestyrer af Sfiode og Pante= Protocollerne, kan forsyne dem med Bekræftelse eller Berigtigelse, hvorhos han i Særdeleshed paa Fortegnelserne over de Valgbare haver at bemærke, om Eierens tinglaste Adkomst er saa gammel, som denne Anordn. § 4 No. 3 fordrer, eller, i manglende Fald, hvor gammel den er. Fremdeles haver Magistraten ved de af Stadens Bes fillingsmænd, som dertil bedst ere isand, samt ved andre hensigtsmæssige Midler at sege de fornødne Oplysninger angaaende de Paagieldendes personlige Egenska ber, forsaavidt disse komme i Betragtning i Henseende til Valgrettigheden eller Balgbarheden; hvorpaa, Magistra ten foranstalter Fortegnelserne yderligere giennemgaaede og berigtigede ved nogle af dens Medlemmer i Forbindelse med nogle af de 32 Mænd, som dertil af disses Försam ling udnævnes, hvilke samtlige derefter have under deres Hænder at udfærdige en særlig Fortegnelse over alle Valgbare og en anden over alle Valgberettigede i Kbhavn. 24.) (4) 3 de øvrige Kiobſtæder haver Byskriveren at forfatte Sortegnelser saavel over alle de under samme Hø= (d) § 22. Som Grundvold for disse Fortegnelser haver, saavidt Kiøbstæderne angader, Byskriveren o. 1. v. r. om Provindsial - Stænderne 24 §. 15 Mai. hørende Bygninger, der efter deres Assurance give Adgang til Balgstemme, som og over de Grundeiere, der ifølge deres Bygningers og Jorders forenede Værdie ere Valgberettigede (e). Fremdeles haver samme Embedsmand at forfatte en særlig Fortegnelse over de Huse og Gaarde, som enten formedelst deres Assurancesum alene, eller i Forbindelse med de sammes Eiere tilhørende Jorder, give Adgang til Valgbarhed. Dernæst haver han at sammens ligne fornævnte Fortegnelser med Sfiedes og Panteprotocollerne og forsyne dem med (f) de Attestationer, Berigtigelser og Vedfeininger, som Brevfkriveren ved Lands-Overs samt Hof og Stads - Retten ifølge § 23 har at meddele med hensyn til de fiebenhavnske Eiendomme, hvorpaa Fortegnelserne af Magistraten eller Byfogden, i Forening med de eligerede Borgere, giennemgaacs og forsynes med de fornødne Bedtegninger angaaende Eiernes personlige Dvalification til at udøve Walgret eller til at vælges. Fornævnte saaledes forfattede og berigtigede Fortegnelser tilstilles derefter Valgdirecteuren til nærmere Eftersyn, og, om fornødent giores, yderligere Oplysnings Erhvervelse og Berigtigelse, saaledes at der erholdes rigtige Lifter over alle Valgberettigede og særlig over alle Valgbare i Kiøbstæderne, og, forsaavidt de Kiebstæder angaaer, som fun i Forening med andre udvælge een Deputeret, blive af de særskilte Fortegnelser for hver enkelt Kiebstad Generallister (g) at indrette over alle til den fælles Balgkreds hørende, deels valgberettigede, deels tillige valgbare Grundeiere. Ved foranførte Arbeide haver enhver Valg= (e) Jofr. E. Skr. 1 Jul. (C. I. p. 539). (f) med Bekræftelse og Berigtigelse, hvorhos han i Særdeleshed paa Fortegnelserne over de Balgbare haver at bemærke, at Eiernes tinglæste Udkomst er saa gammel, som denne Anordn. § 4 No. 3 fordrer, eller i manglende Fald, hvor gammel den er. Derpaa blive Fortegnelserne af Magistraten og de eligerede Borgere at giennemgaae og forsyne med de fornødne Bedtegninger v. s. v. (g) Jofr. G. Str. 15 Jul. (G. 3, p. 572). Fr. om Provindsial - Stænderne 24-26 §. 77 1834. Dalgdirecteur at tiltage nogle af de Mænd, som han i 15 Mai. Overeensstemmelse med § 21 (h) har udnævnt til Deel tagelse i Valgbestyrelsen, hvilke bør være ham behielpelige i at giennemgaae de specielle Lister, og deraf danne de generelle Lister, som de tilligemed ham bør underskrive (i). 25.) (k) Hvad de til Sædegaardseiernes Classe horende Eiendomme angaaer, da lader den Kgl. Valgdirecteur sig af enhver Amtsforvalter i (1) Stiftet meddele Sortegnelser over alle under hans Oppeborselsdistrict herende Eiendomme af dette Slags og deres Eiere, hvorved bliver at iagttage, at en Sædegaard altid bliver at henføre under det Amtstue-District, hvorunder Hovedgaarden ligger, uden Hensyn til, at den og har Gods andetsteds. Saadanne Fortegnelser giennemgaaes derpaa først af vedkommende Retsbetient, for at forsynes med de Bemærkninger, som Sfidde og Panteprotocollerne maatte frembyde, og siden af Amtmanden. Denne haver isærdeleshed, foruden at bemærke, hvorvidt der i Eierens personlige Forhold maatte være Noget til Hinder for den Balgret eller for den Valgbarhed, som der ellers paa Grund af Eiendommen vilde tilkomme ham, at giøre fornoden Tilfoining, forsaavidt der i Amtet maatte være nogen til et Grevskab eller Baronie hørende Sædegaard, der ikke henhører under negen Amtstue og derfor er forbigaact i Amtsforvalterens Fortegnelser. Derefter forfatter Valgdirecteuren under sin Haand en General - Sortegnelse over Alle, der i (m) Stiftet ere berettigede til, som Sædegaardseiere, at udøve Balgret, med tilføiet Bemærkning angaaende de Enkelte, der ifølge Reglerne i § 4 ikke for Tiden ere valgbare. 26.) (n) Med hensyn til de (h) § 20. (i) Jofr. E. Str. 8 Jul. ad 1mam. (E. . p. 554). (k) § 23. (1) i Valgdistrictet. (m) i Balgdistrictet. (n) § 24. Land= Fr. om Provindfial- Stænderne 26 §. 15 Mai. Landeiendomme som efter § 16 (o) give Adgang enten blot til Valgret eller tillige til Balgbarhed, bliver för ethvert Sogn Fortegnelser at forfatte af Sognefogderne under vedkommende Herredsfogeds eller Birkedommers Tilsyn, særskilt over begge hine Classer af Eiendomme, og forsynede med de fornødne Oplysninger om Besiddernes personlige Egenskaber, forsaavidt disse have Indflydelse paa bemeldte Rettigheder. Godseierne bør paa Begiaring meddele fornødne Oplysninger med Hensyn til de Fæstebønder, som blive at optage paa Fortegnelserne. Efterat disse Fortegnelser, hvorunder de valgberettigede og valgbare Eiere og de valgberettigede og valgbare Fæstere bør afsondres fra hinanden, ere igiennem Herredsfogden eller Birkedommeren indsendte til den Kgl. Valgdirecteur, lader denne dem giennemgaae og bekræfte eller berigtige, deels af vedkommende Amtsforvaltere, deels af vedkommende Retsbetiente og, forsaavidt de i § 16 (p) ommeldte Bygninger angaaer, af Branddirecteurerne, hvorpaa Balgdirecteuren af de saaledes erhvervede og berigtigede For tegnelser over de Valgberettigede og de Valgbare i de enkelte Sogne danner 2 almindelige Fortegnelser over disse for det hele Balgdistrict, nemlig en over alle Valgberettigede og en anden over alle Balgbare. Hvor et Landdistrict ce henlagt under et Kiøbstædsogn, bliver det i foranførte Henseende at behandle som et eget Sogn. Ved foranførte Arbeide haver enhver Balgdirecteur, i Lighed med hvad der er bestemt i § 24 (q), at tiltage nogle af de Mænd, som han i Overeensstemmelse med § 21 (r) har udnævnt til Deeltagelse i Valgbestyrelsen, hvilke vor være ham behielpelige i at giennemgaae de specielle Lister og deraf danne de generelle Lister, som de tillige med ham (0) § 15. (p) § 15. (9) § 22. (+) § 20. bør Fr. om Provindfial - Stænderne 26-29 §. bør underskrive. 23-26 (t) givne Bestemmelser angaaende Valglisternes Berigtigelse ved Hielp af Skisde- og Panteprotocollerne, bliver det at iagttage, at den, som har et i sin Form lovligt Sfiede eller anden lignende Adkomst, ikke udelukkes fra Valgret eller fra Balgbarhed, fordi der funde mangle fuldstændig Berigtigelse for hans Formands Adkomst, naar dette iøvrigt ikke har anlediget Paatale af Nogen, der tilegner sig større Net til Eiendommen. 28.) (u) Ligesom det iøvrigt er Enhvers Sag at varetage fin Valgret og Valgbarhed, der, uagtet den Omsorg, som derfor drages fra det Offentliges Side, stundom ikke kunde blive iagttaget, saaledes ville i Særdeleshed de, der paa Grund af flere Eiendommes Sammenlægs ning eller formedelst uforsikkrede Bygninger have Udgang til fornævnte Rettigheder, selv have at sørge for betimelig derom at give Oplysning til de Vedkommende og derved bevirke deres Optagelse paa Valgfortegnelserne. 29.) (v) De i Medhold af de foregaaende Paragrapher forfattede Sortegnelser over de Valgberettigede og over de Valg bare i ethvert Valgdistrict, hvorpaa eg Balgdirecteuren, forsaavidt han besidder en dertil qvalificerende Eiendom, bliver at optage, med Bemærkning, at han i dette Valge district ikke er valgbar, blive, forsynede med en kort og fattelig Oversigt over de lovbestemte Betingelser for Balgretten og Valgbarheden, at henlægge til almindeligt. Eftersyn for alle Vedkommende, i Kiøbstæderne paa Raadfruerne og paa Landet paa alle Tingsteder, hvorunder no gen Deel af Valgdistrictet henhører, samt paa nogle andre beqvemme Steder i Districtet, helst hos Embedsmænd eller Sognefogder... Om slig Henlæggelse skeer Kundgio= 27.) (s) Med Hensyn til de i§ 15 Mai. (5) § 25. (t) §§ 22-24. 26. (u) (v) § 27. rel= Fr. om Provindstal: Stænderne 29-31 §. 15 Mai. relse i (x) Rbhavn i den Berlingske politiske og Avertissements Tidende og i Adressecontoirets Efterretninger; i de øvrige Kiøbstæder ved Opslag paa offentlige Ste der og derhos i Siælland i den førstnævnte Avis, og, forsaavidt en Avis udgives i Byen, da tillige i den; i Fyens samt Lolland-Falsters Stifter i de Tidender, der udgives for disse Stifter; i Landdistricterne derimod til Kirkestævne, hvilket Alt bør foregaae i det mindste 8 Uger førend Valget finder Sted. 30.) (y) Dersom Nogen maatte finde, enten at der i de efter § 29 (z) til almindeligt Eftersyn udlagte Valglister er optagen Nogen, som Valgberettiget eller Valgbar, der ikke har alle de dertil fornødne Egenskaber, eller at i samme Nogen er forbigaaet, som besidder disse Egenskaber, saa har han at fremsætte sine Erindringer og de Grunde, hvorpaa han støtter samme, i (a) Abhavn for Magistraten, og i andre Balgdistricter for den af Kongen udnævnte Valgdirecteur. Hvad isærdeleshed det sidst anførte tilfælde angaaer, da bor sligt Andragende være indgivet inden 14 Tage efterat det i § 29 (ö) Foreskrevne er udført. Ellers kunne de giorte Erindringer ikke komme i Betragtning ved det forestaaende Balg. Efter Udløbet af fornævnte 14 Dage har Magistraten eller den af Kongen udnævnte Valgdirec teur at beramme en Dag, hvorpaa de indkomne Erindringer imod Valglisterne funne prøves og afgiores (a). 31.) (b) De indgivne Erindringer blive at behandle og paa= (x) i Kiebstæderne ved Opslag paa offentlige Steder og derhos i vedkommende Stifts- Avis, og, forsaavidt en Avis udgives i Byen, da tillige i den; i Landdistricterne v. s. v. (y) § 28. (z) § 27. (x) Drdene: i Kbhavn for Magistraten" ere udeladte i Fr. for Jylland. (ö) § 27. (a) Jofr. E. Str. 8 Jul. ad 2dam (G. 3. p. 554). (b)§ 29. Fr. om Provindsial- Stænderne 31-32 §. paakiende i (c) Kbhavn af en Committee, bestaaende 15 Mai. af en Borgemester og 2 Naadmænd, der udnævnes af Overpræsidenten, samt 4 af de 32 Mand, hvilke disses Forsamling udnævner, og paa andre Steder af samtlige Medlemmer af Valgbestyrelsen, Protocolførerne deri indbefattede, under Valgdirecteurens, eller i de enkelte Tilfælde, hvor en Anden fungerer som Formand (21) (d) under dennes Forsæde. Efterat de indkomne Erindringer ere samtlige Medlemmer af Valgbestyrelsen meddeelte, berammes et Møde, hvortil saavel de, der have fremført Erindringer mod Balglisterne, som de, hvilke disse Erindringer vedkomme, kaldes, og efterat noiagtig Oplysning paa den hurtigste og simpleste Maade er indhentet, affiges motiveret Kiendelse angaaende deslige Besværinger (e). Saavel Kiendelserne, som den forudgaaende Forhandling ber tilføres Protocollen, der føres af en blandt de Tilforordnede, som dertil af Formanden udnævnes, og underskrives af samtlige Committeens eller Balgbestyrelsens Medlemmer. 32.) (f) Efterat faaledes de fremkomne Besværinger ere paakiendte, eller, naar Sortegnelserne have været udlagte i 14 Dage, uden at nogen saadan Besværing er fremkommen, blive disse, forsynede med de Berigtigelser, som maatte være at giøre i Anledning af de afgivne Kiendelser, forsaavidt de Balgbare angaaer at trykke, og et trykt Exemplar deraf snarest muligt at tilstille enhver Valgberettiget. Ogsaa bør enhver Valgdirecteur meddele nogle Exemplarer af disse trykte Fortegnelser til Valgdirecteurerne i de andre Districter (g), i hvilke Betingelserne for Valgbarhed ere de samme, og alt (c) De Drd: "i Kbhavn og paa andre Steder ere udeladte i Fr. for Jylland. (d) § 20. (e) Jofr. E. Skr. 4 Dct. (E. I. p. 772). (f) § 30. (g) Jofr. G. Skr. 15 Jul. (6. 3. p. 574) og Bemærkn. i 6. 3. p. 756. XXI Deel. F Fr. om Provindfial- Stænderne 32-34 §. 15 Mai altsaa indbyrdes Balg kan finde Sted (§ 14, 15 og 16) (h). 33.) (i) Derpaa berammer (k) i Kbhavn Magistraten, og ellers Balgdirecteuren, et Valgmøde, og kundgier Tid og Sted (1), i det mindste 8 Dage forud, for samtlige Balgberettigede, ved Meddelelse af de ovennævnte trykte Exemplarer, hvorpaa Berammelsen tegnes med Indkaldelse til de Paagieldende. Men til ydermere Sikkerhed bar ogsaa Rundgiørelse ffee med lige Varsel paa den i § 29 (m) foreskrevne Maade. 3(n) Kbhavn bliver det, kundgiøre i Adressecontoi endvidere 48 Timer forud at rets Efterretninger, for hvilken Deel af ethvert Qvarteer de Balgberettigede hver Dag blive at fremkalde til at udove deres Balgret, for at ikke et større Antal af Indvaanere end fornødent, skal uleiliges med Mede. En (o) lignende Forholdsregel vil ogsaq blive at træffe andetsteds, dersom det maatte være at forudsee, at Balghandlingen ei paa een Dag kan tilendebringes. 34.) (p) 3 Henseende til Sadegaardseiernes Valgclasse vil dog, i Stedet for den i § 29-33 (q) foreffrevne Fremgangsmaade, folgende Regler være at iagttage: Stray efterat Valglisterne paa den i § 25 (r) nævnte Maade ere blevne forfattede, blive de at trykke og derpaa et Exemplar af samme, at tilstille hver enkelt valgberettiget Sadegaardseier i Stiftet (s) med Opfordring til dem, som derved maatte have 13, 14 og 15. (h) (i) § 31. (k) beramme Valgdirecteurerne et Valgmøde o. f. v. (1) Jvfr. E. Str. 21 Jun. (E. 3. p. 521). (m) § 27. 110= (n) 3 de Kiebstæder, hvor det maatte være at forudsee, at Balg handlingen ei paa een Dag kan tilendebringes, bliver det endvidere 48 Timer forud at kundgjøre, for hvilken Deel af Byen de Balgberettigede heer Dag o. f. v. (o) Denne Passus er udeladt i Fr. for Jylland. (p) 32. (q) § 27-31. (r) § 23. (s) Balgdistrictet. JO IZZ Fr, om Provindsial - Stænderne 34 §. nogen Bemærkning at giøre, inden 3 Uger at fremføre 15 Mai. samme for Valgdirecteuren, ligesom og den Sædegaardseier, der formedelst en anden ham tilkommende Balgret, som han foretræffer, ikke kan benytte sin Valgret i Stiftet (t), har inden fornævnte tid at indberette dette til Valgdirecteuren. Ligeledes har Balgdirecteuren at sende et passende Antal Exemplarer til de udnævnte Balgdirec teurer for Sædegaardseiernes Valgforsamlinger i de andre i§ 1 nævnte Stifter (u) for af disse at tilstilles de samme steds stemmeberettigede Sædegaardseiere. Det kundgiores derhos i den Berlingske politiske og Avertissements Tidende, og (v) forsaavidt Siællands Stift angaaer, i Kbhavns Adressecontoirs Efterretninger, og for de øvrige Stifter i Stiftsaviserne, at slige Fortegnelser ere omsendte til de Paagieldende, og at de, der maatte troe sig derved forbigaaede, have inden 3 Ulger at melde sig hos vedkommende Valgdirecteur. De Besværinger, som i Unledning af Valglisterne fremkomme, blive derimod først paa Valgdagen at tage under Paakiendelse, men Balgdi recteuren har forinden at indhente de Oplysninger, som i den Henseende kunde være fornødne. Om Stedet for Valgmødet, som vil findes bestemt i Kongens Commissorium til Balgdirecteuren (20) (x), og Tiden, der bør bestemmes saaledes, at alle Vedkommende faae en Frist af 3 Uger, bliver enhver valgberettiget Sædegaardseier ved Skrivelse at underrette, ligesom det og i Forbindelse dermed bliver at meddele ham, om og hvilke Indsigelser, der ere fremkomne mod de forhen udsendte Fortegnelser, saa og hvilke af Stiftets Sædegaardseiere der have frasagt sig Stemmerettigheds Udøvelse i Stiftet (y).. Ligeledes (t) Balgdiftrictet. (u) Afdelinger. (v) og i vedkommende Stiftsaviser at o. s, v. (x) § 19. (y) Balgdiftrictet. blis F2 Fr. om Provindsial - Stænderne 34-36 §. 15 Mai. bliver Underretning om Tiden og Stedet at meddele En. hver, der har paastaaet sig berettiget til at tilføres For tegnelsen. Fremdeles bliver, med Hensyn til Muligheden af, at Urigtighed kunde være indleven ved den specielle Tilsigelse, Valgmødet med i det mindste 3 Ugers Varsel at kundgiøre i de ovenmeldte offentlige Tidender. Valgdirecteuren udvælger endvidere, forinden Valgmødet finder Sted, sine Medtilforordnede, Protocolførerne derunder indbefattede (§ 21) (z), og giver disse derom fors nøden Underretning. 35.) (a) Paa de efter §§ 33 og 34 (ö) berammede Valgdage forsamle sig Alle, der efter § 21 (a) skulle tage Deel i Balgforretningens Bestyrelse og Protocolførelsen over samme. Foruden de Balgberettigede have og Andre Adgang til at overvære Valgforsamlingen, forsaavidt det kan skee, uden at være de Balgberettigede til Hinder ved Udøvelsen af deres Balgret. Efterat Valgdirecteuren, hvis Commissorium der vil indeholde en kort Fremsættelse af Vælgernes Rettigheder og Pligter bliver at forelæse, eller den, som ellers har Forsædet, har anvist de øvrige Tilforordnede og deriblandt Protocolførerne deres Pladser, begynder han med at giøre Forsamlingen opmærksom paa Handlingens Bigtighed og sørger iøvrigt for, at den i alle Maader foretages med tilborlig Orden og efter de foreskrevne Negler. 36.) (b) Dersom Nogen endnu maatte have Indsigelse at fremsætte mod Nogen, som han finder urigtig optaget paa Valglisterne, bliver saadan Indsigelse at modtage, og efterat de Oplysninger, som der paa Stedet kunne erholdes, ere indhentede, at afgiere ved Valgbestyrelsens Kiendelse (cfr. 31) (c). I Sadegaards = (2) 9 20. (a) 33. (ö)§ 31 og 32. (a) 20. (b) § 34. (c) § 29. Jefr. iøvrigt E. Str. 15 Jul. ad 5tam. (E. 3. p. 569). Fr. om Provindsial- Stænderne 36-39 §. 85 1834. gaardseiernes Valgforsamling blive ogsaa de forhen 15 Mai. i Overeensstemmelse med § 34 (d) Balgdirecteuren tilstil lede Indsigelser paa Valgdagen at paakiende tilligemed de Erindringer, som først ved selve Balgmedet maatte fremkomme, forsaavidt disse gaae ud paa, at Rogen, der paa Valgfortegnelserne er opfaget, ikke dertil er berettiget. 37.) (e) Hver Gang Nogen fremtræder for at give Stemme, have de Medtilforordnede i Valgbestyrelsen tydeligen at nævne hans Navn, hvorhos de bor give alle de Oplysninger, som efter Omstændighederne maatte være fors nødne og hvortil de ere istand. 38.) (f) Over Alt, Hvad der foregaaer ved Valgmødet, holdes en Sorhandlingsprotocol (g) som føres af den blandt de udnævnte Protocolførere, som Formanden dertil bestemmer. indføres deri ikke selve de enkelte Stemmer, som Enhver afgiver, men derover føres tvende særlige Protocoller. Den ene af disse skal indeholde Fortegnelse over alle til Districtet eller Balgafdelingen, hvor en saadan finder Sted, hørende Valgberettigede, saaledes at ved enhver Vælgers Navn de Personers Navne kunne anføres, hvorpaa han giver Stemme. Dog Den anden bor derimod indrettes saaledes, at alle de Stemmer, som falde paa en valgbar Per son, anføres ved hans Navn. De Protocoller, som føres over Valgforretningerne, autoriseres i (h) Khavn af Magi straten og andetsteds af den af Kongen beskikkede Walgdirecteur. 39.) (i) Først afgive Valgbestyrelsens Medlemmer deres Stemmer, forsaavidt de ere Stemmeberettigede. Ders paa bliver enhver Valgberettiget at fremkalde til Stem= (d) § 32. (e) § 35. (f) § 36. (g) Jofr. G. Str. 17 Jun. (E. 3. p. 508). mea (b) De Drd: "Kbhavn .... andetsteds" ere udeladte i Fr. for Jylland. (i) § 37. F3 Fr. om Provindfial- Stænderne 39-42 f.. 15 Mai. megivning efter en af Sormanden bestemt Orden, grundet paa en fast og forud bekiendtgiort Regel (k). Ders som en Vælger ikke er tilstede naar han efter sin Orden opraabes, faa maa af den Aarsag ingen Standsning ffee i Balghandlingen, men ved Slutningen blive de, som ikke have indstillet sig efter det første Paaraab, paa ny at paaraabe, og de, som da ikke melde sig, maae tilskrive sig selv, at de ikke komme til at afgive Stemme. 40.) (1) Enhver Stemmegivende nævner to valgbare Personer (m) for hver Deputeret, som Valgdistrictet har at vælge, og tilføier, hvad der ellers behøres til at fiendeliggiore disse Personer. Isærdeleshed bør han, hvis han stemmer paa Nogen, der hører hiemme i et andet Valgdistrict, opgive dette, for at det paa Fortegnelserne over samme fan eftersees, om den Navngivne virkelig er valgbar, og at faaledes den ham givne Stemme fan antages. De afgivne Stemmer blive at indføre i de i § 38 (n) nævnte Protocoller paa den der fastsatte Maade. Disse Protocoller jevnføres strax efter enhver Stemmes Tilførsel, og det Tilførte oplæses tydeligt, hvorpaa den Stemmegivende træder tilbage. 41.) (0) Skulde Nogen vælge paa et Individ, som ikke er valgbar, har Valgbestyrelsen at meddele ham fornøden Oplysning og tilkiendegive ham, at han kán giøre et andet Balg. Herfor skal han dog ikke ftrag bestemme sig, men han bliver for Tiden at entledige, for, at han kan overlægge, hvem han vil give sin Stemme, og bliver han da atter at fremkalde, naar den øvrige Stemmegivning for den Dag er tilendebragt. 42.) (p) Dersom Nogen maatte (k) Dm Legitimation kan affordres den Balgberettigede, s. G. Str. 3 Jun. ad 3tiam (G. 3. p. 468). (1) § 38. (m) Jvfr. C. Skr. 15 Jul. ad 6tam (E. . p. 569). (n) 36. (0)§ 39. (p)§ 40. Fr. om Provindsial - Stænderne 42-44 §. 87 1834. matte have noget at bemærke ved den Fremgangs- 15 Mai. maade, der bruges under Valghandlingen, saa staaer det til ham, inden Resultatet af Stemmegivningen er uddraget, at fremføre sine Indsigelser og de Grunde, hvorpaa de støtte sig. Valgbestyrelsen har derpaa, efterat Gienstanden behørigen er forhandlet og oplyst, at paakiende Indsigelsernes Gyldighed og forteligen anføre sine Grunde. Alt det saaledes Passerede tages til Protocollen. 43.) (q) Efterat Stemmegivningen er tilendebragt, jevnføres Protocollerne (r) paa ny og oplæfes tydeligt, og, om nogen Feiltagelse maatte være indloben, berigtiges den ved en ny Tilførsel. Dette bliver, forsaavidt Afstemningen maatte være at afholde i flere Sessioner efter hinanden, at foretage hver Gang en Session sluttes. Endeligt bliver, naar den hele Balghandling er tilende, Stemmerne for hver af de forskiellige Personer, paa hvilke Valg er faldet, at optælle, og Resultatet deraf at uddrage og kundgiere. 44.) (s) Forsaavidt det endelige Balg ikke beroer paa de Stemmer, som afgives under en anden til samme Valgdistrict hørende Afdeling, proclameres de, som findes valgte, saaledes at den, der har fleest Stemmer for sig, eller hvis Forsamlingen har et større Antal at vælge, de, som indtil hint Antal have faaet flere Stemmer for sig end nogen Anden, erklæres for udvalgte Deputerede; og den eller de, som nast efter disse indtil det behørige Antal have faaet fleest Stemmer, for Suppleanter (t); de sidste i den Orden, hvori de have faaet fleest Stemmer,

i Overeensstemmelse med hvilken Orden de i fornodent, Fald blive at falde til at træde i de Deputeredes Sted. Have Flere af dem, hvorom der i foranferte (1)§ 41. Hen= (r) Jvfr. G. Str. 17 Jun. ad 4tam (E. 3. p. 508). (8) § 42. (1) Jefr. E. Str. 8 Rov. i G. . p. 860 og de sammesteds S. 862 tilfeiede Bemærkninger. F4 Fr. om Provindfial- Stænderne 44-47 §. 15 Mai. Henseende kunde være Spørgsmaal, lige mange Stemmer, bliver det ved Lodkastning at bestemme, hvo af dem, der skal foretrækkes. En af Protocolførerne indrets ter det Fornedne for Lodtrækningen, og, saafremt den, for hvem Lod skal træffes, er fraværende, opfordrer Valgs Directeuren eller den, som træder i hans Sted, en Anden af de tilstedeværende Vælgere til at træffe i den Fraværendes Sted. Protocollerne blive derpaa at underskrive af Valgbestyrelsens samtlige Medlemmer. 45.) (u) Forsaavidt derimod Valget for et District skeer igiennem flere Afdelinger, bliver der, efterat i (v) Kbhavn Magistraten og ellers Valgdirecteuren har modtaget samtlige Protocoller, snarest muligt at beramme en Dag til Valgets endelige Afgiørelse. Bed dette Møde blive Protocollerne for de flere Afdelinger at sammenholde og det fælles Resultat at uddrage, ligesom det og bør oplæses og protocolleres. Ved denne Handling ber, saavidt muligt, alle Valgbestyrelsernes Medlemmer være tilstede (x), og een af dem føre Protocol over Forhandlingerne, hvilfen Protocol underskrives af alle tilstedeværende Medlem mer af Valgbestyrelsen. Om det saaledes berammede Balgmøde skeer offentlig Kundgiørelse, for at ogsaa de, der ellers maatte ønske det, derved kunne indfinde sig. 46.) (y) De foregaaede Valg kundgiøres i Valgdifrrictet paa samme Maade, som Berammelsen af Valge mødet, ligesom og derom bør skee Indberetning til det Danske Cancellie, til hvilket Collegium Protocollerne tillige blive at indsende. 47.) (z) Saasnart Indberets ningerne og Protocollerne angaaende de fuldbyrdede Walg ere indkomne til det Danske Cancellie, vil Kongen af=. (u) § 43. give (v) Drdene: "i Kbhavn..... ellers" ere udeladte i Fr. for Iylland.

(x) Jofr. E. Str. 1 Jul. (6. 3. p. 541). (y) § 44. (z) § 45. Fr. om Provindsial. Stænderne 47-48 §. give Resolution ang. dem, der, i Overeensstemmelse med 15 Mai. Anordn. 28 Mai 1831 § 2, til Valgenes Modtagelse beheve Kgl. Tilladelse, og derefter blive alle de udvalgte Deputeredes og Suppleanters Navne at bekiendtgiøre. 48.) (a) For Valglisternes vedvarende Vedligeholdelse, saavel for Kiøbstæderne, som for de efter § 16 (3) indrettede Balgdistricter paa Landet, bliver der at sørge af dem, der ifølge § 23 (a), 24 og 26 have at affatte de specielle Lister. Til den Ende bør der i Løbet af hvert Aars Mai Maaned gives dem fornødne Underretninger af Pantebøgernes Bestyrere, forsaavidt disse ikke ere de samme som de, der have at føre hine Lifter. Jevrigt have de selv saavel ved enkelte forefaldende Leiligheder at benytte de Oplysninger, som de erholde, til efterhaanden at giere de fornødne Vedtegninger i Valglisterne, som og een Gang om Aaret i Mai Maaned, eller strax efterat Underretningerne af Pantebøgernes Be- Styrere ere modtagne, selv at giennemgaae dem og lade dem giennemgaae af dem, som efter de foranførte Paras grapher have derved at gaae dem tilhaande. Jovrigt har og Enbver, der ved Eiendoms Erhvervelse, ved Op=. naaelse af den Alder, som udfordres efter §§ 3 og 4, eller ved anden indtreffende Begivenhed bliver berettiget til at indlemmes blandt de Valgberettigede eller de Valg bare, selv at iagttage sit Tarv og til den Ende melde sig hos Vedkommende og legitimere sin Hjemmel til flig Indlemmelse., Overpræsidenten (b) i Kbhavn og ellers overalt Amtmændene, have eengang aarligt at forvisse sig om, at denne Anordnings Forskrifter i foranførte Henseende ere opfyldte. Men naar nye Valg skulle fore= (a) § 46. (ö) § 15. (a) s 22 og 24. (b) De Drd: "Dverpræsidenten ..... overalt" ere udeladte i Fr. for Jylland. 5 Fr. om Provinosial- Stænderne 48-50 §. 15 Mai. foretages, blive desuden Fortegnelserne omhyggelig at giens nemgaae af alle Bedkommende og at udlægge til offentligt Eftersyn paa den oven i § 29 (c) foreskrevne Maade, ligesom og nye Sortegnelser over de Valgbare blive at trykke, og iøvrigt Fortegnelserne i Eet og Alt at behandle efter de oven foreskrevne Regler med de Modificationer, som umiddelbart flyde deraf, at der allerede haves Valglister, som alene kunne behøve en eller anden Berigtigelse. Hvad Sadegaardseierne angaaer, da bortfalder, hvad der ovenfor er foreskrevet om Balglisternes successive Berigtigelse; men det er tilstrækkeligt, at de, naar et nyt Valg skal foregaae, giennemgaaes og berigtiges i Overeensstemmelse med § 25 (d) og at der fremdeles dermed forholdes efter § 34 (e). 49 (f) Hver Gang Kongen, i Overeensstemmelse med Anordn. 28 Mai 1831 § 7, vil lade Stænderne fammentræde, vil han indkalde dem ved et Patent, hvori Dagen, da Forsamlingen skal aabnes, vil blive bestemt. Uden saadan foregaaende Indkaldelse kan ingen Sorsamling af Standerne finde Sted, ligesom Forsamlingen og adskilles til den Tid, til hvilken Kongen lader tilkiendegive, at den skal ophere. 50.) (g) Indtil videre bliver Stændernes Forsamling at holde i Roeskilde (h). Der vil til den Ende sammeßteds blive anviißt den en Bygning, hvori der, foruden Forsamlings-Barelse med tilstrækkeligt Kum til Plads for samtlige Deputerede, for den Kgl. Commissair, og de Mænd, som maatte være ham tilforordnede, vil findes de øvrige fornødne Leiligheder, navnlig til Contoirerne og til Opbevaring for Protocellerne og Acterne. De nærmere Soranstaltninger, fom maatte være fors nød= (c) § 27. (d) § 23. (e) § 32. (f) § 47- (g) § 48. (h) Biborg. Fr. om Provindfial- Stænderne 50-53 §. nødne, blive at træffe af den Kgl. Commissarius i For= 15 Mai. bindelse med Forsamlingens Præsident. 51.) (i) Efterat Kongen har udstedt et saadant Patent, som i § 49 (k) er ommeldt, vil han udnævne en Commissa rius, igiennem hvem alle Forhandlinger imellem Kongen og Stænderne skulle ſfee. Dog vil Kongen efter Om stændighederne, enten for den hele Tid, da Forsamlingen varer, eller med Hensyn til enkelte Gienstande, der ville komme under dens Overveielse, tilforordne ham en eller anden af Sine Embedsmænd, for at disse, efter Anvisning af den Kgl. Commissair, kunne mode i, Forsamlingen, og give den de fornødne Oplysninger over enfelte bestemte Gienstande. 52.) (1) Paa den i Patentet fastsatte Dag bliver, efterat først offentlig Gudstieneste er holdt, Forsamlingen at aabne af den Kgl. Commissarius. 53.) (m) Den Kgl. Commissarius bivaaner, uden dog at have nogen Stemmeret, alle Forsamlingens Sessioner og tager Ordet, saa tit han finder det for godt; dog er han ikke tilstede ved Stemmegivningen, naar denne finder Sted efter formelig Forhandling (80) (n) eller ved Prøvelsen af de udarbeidede Betænkninger eller andre udfærdigelser (85) (0). Han meddeler Stændernes Forsamling Kongens Propositioner og giver den de i saa Henseende fornødne Oplysninger, saavel i det han forelægger den hine Propositioner, som og siden, naar yderligere Oplysninger under Forhandlingernes Lob maatte gieres fornødne. Han modtager Forsamlingens Erklæringer og Betænkninger, saavelsom de Sorestillinger, Ansøgninger og Besværinger, som den maatte ville indgive, alt for at befordre (i) § 49. (k) § 47. (1) § 50. (m) § 51. (n) § 78. (0) § 83. disse Fr. om Provindfial- Stænderne 53-56 §. 54.) (p) at møde 55.) (q) 15 Mai. disse Andragender til Kongen. Alle Meddelelser imel Tem Regieringen og Forsamlingen skee saaledes igiennem den Kgl. Commissarius, og Forsamlingen har ikke med Hensyn til nogen af de til dens Virksomhed henherende Gienstande at forhandle med Andre end ham. Ingen kan befuldmægtige nogen Anden til eller stemme for sig i Stændernes Forsamling. Enhver Deputeret har i det Seneste at indfinde sig Dagen førend Forsamlingen aabnes, og derpaa at melde fig for den Kgl. Commissarius, samt at fremlægge den ham efter § 12 givne Meddelelse om det paa ham faldne Balg. Er Nogen forhindret i at møde, melder han dette for den Kgl. Commissarius, der, hvis Forfaldet ei kan ventes hævet inden en Uge fra Forsamlingens Aabning, indkalder den Suppleant, som det tilfalder at træde i hans Plads. Den saaledes indkaldte Suppleant vedbliver i dette, som i ethvert Tilfælde, hvori han indkaldes, sin Function den hele Tid, Stænderne for den Gang ere, samlede. Skulde inden den Tid Suppleanten af en eller anden Aarsag afgaae, fan hiin Deputeret derimod atter indkaldes, forudsat, at der ikke længer er nogen Hindring i Beien for hans Mode. 56.) (r) Saafnart Forsamlingen er aabnet, opfordrer den Kgl. Commissarius Enhver, der maatte have Noget at erindre imod de af vedkommende Balgbestyrelse antagne Valg, til at fremkomme med sine Indsigelser, hvad enten disse gaae ud paa, at den Balgte ikke har de til Balgs barhed fornødne Egenskaber, eller paa, at et lovligt Valg paa en Anden urettelig er forkastet. Den Kgl. Commiss farius har ligeledes at forelægge Forsamlingen de Indvendinger, som han selv maatte have mod et Valgs Gyldighed. De saaledes fremkomne Indvendinger blive (p) § 52. (g) § 53. (r) § 54. af Fr. om Provindsial: Stænderne 56-57 §. af Commissairen at sætte under Forsamlingens Overveielfe, 15 Mai. og et af ham dertil udnævnt Medlem fører Protocol over Alt, hvad der i saa Henseende forefalder. Naar Fors handlingerne over en Indsigelse af foranførte Slags ere bragte til Ende, bringer Commissarius denne Gienstand til Afstemning, og dersom mere end den halve Deel af de Stemmegivende erklære sig for Valgets Ugyldighed, bliver det at ophæve, men i modsat Tilfælde bliver det ved Magt. Naar paa forommeldte Maade de Indsigelfer ere afgiorte, som ere fremkomne i Anledning af ovenmeldte Opfordring, fan ingen videre Indvending giøres mod et Valgs Gyldighed. 57.)(s) Naar saaledes de Indsigelser, som maatte giøres mod Valgene, ere afgiorte, opfordrer den Kgl. Commisfarius det ældste medlem af Stændernes Forsamling til at foranstalte en Præfident valgt blandt Forsam lingens Medlemmer. Dette Balg skeer ved Stemmes sedler. Hvert af Medlemmerne tegner paa en Seddel dens Navn, som han ønsker valgt. Efterat samtlige Stemmesedler ere overleverede til bemeldte ældste Medlem, udnævner denne to af Forsamlingen til at optegne Stem mesedlernes Indhold paa den enhver af dem til den Ende meddeelte alphabetiske Liste over samtlige Medlemmer. Derpaa aabner han Stemmesedlerne og oplæser de derpaa anførte Navne, hvornæst bemeldte to Medlemmer vedtegne ved ethvert Medlems Navn paa bemeldte Liste de ham givne Stemmer. Disse Lister blive derpaa jevnførte indbyrdes og med de henlagte Stemmesedler og de muligen indløbne Feiltagelser berigtigede. Den, som efter Stemmernes Optælling findes at have de fleste Stemmer og tillige ikke mindre end af alle afgivne Stemmer, ers flares da af fornævnte ældste Medlem for Præfident i Forsamlingen, og indtager derpaa den for ham bestemte (s) § 55. Plads. Fr. om Provindsial - Stænderne 57-58 §. 15 Mai. Plads. Hvis Ingen skulde erholde et saa stort Antal Stemmer, bliver at foretage en ny Afstemning, aldeles efter de foran foreskrevne Regler; men hvis heller ikke derved af samtlige Stemmer falder paa samme Medlem, bliver der atter at stemme, men kun imellem de tre, som ved den anden Afstemning have erholdt flere Stemmer, end Nogen af de øvrige. Hvis der ere lige Stemmer for flere medlemmer, der hvert for sig have af alle Stemmer, bliver det ved en ny Afstemning efter Stemmefleerhed at afgiøre, hvo af dem der skal være Præsident, og hvis da atter Flere faae lige Stemmer, skal den Eldste have Fortrin. Paa lignende Maade bliver der og at forholde i det Tilfælde, at det, i Overcensstemmelse med det Foranførte, behover nærmere Afgiørelse, hvo der, som de tre, der have fleest Stemmer for sig, skulle sættes paa det endelige Valg. 58.) (t) Det er Præsidentens Sag at styre Forretningernes Gang i Forsamlingen og det uagtet den Kgl. Commissarius er tilstede. Han har at sørge for, at Sager, der ei vedkomme Forsamlingen, henvises til deres rette Sted (86) (u). Det er ham overladt, hvorvidt han vil tage Deel i Forhandlingerne over Propositionerne, men han haver ikke at afgive Stemme, hvor Stemmegiv ning efter foregaaende formelig Forhandling finder Sted (§ 80) (1). Alt hvad nogen har at foredrage, henvendes til ham. Naar en Sag er behørig dreftet, fremsætter han de Spørgsmaal, hvorover der skal stemmes. Han bestemmer og overhovedet Alt, hvad der hører til ged Ordens Vedligeholdelse i Forsamlingen. Han fastsætter, i hvad Orden Sagerne skulle foretages, og har at paaminde de Medlemmer, som maatte afvige derfra, eller iøvrigt tilsidesætte den behørige Orden i Forsamlin= (t) § 56. (u) § 84. (v)§ 78. gen. Fr, om Provindsial - Stænderne 58-62 §. gen. Især har han at førge for, at Forsamlingens Over 15 Mai. veielser og Arbeider snarest muligt befordres, og at samme først og fremmest henvendes paa de af Kongen fremsatte Propositioner, der stedse bør gaae forud for de Sager, som fra Medlemmernes Side giennem Præsidenten bringes til Omhandling. Dersom den Kgl. Commisfarius har noget at bemærke i Henseende til enkelte Sa=/ gers Fremme, haver Præsidenten dertil at tage behørigt Hensyn. 59.) (x) Saasnart Præsidenten har tiltraadt sin Post, foranstalter han en Vicepræsident udvalgt, hvorved der forholdes aldeles efter de for Præsidentvalget foreskrevne Regler. 60.) (y) Vicepræsidenten træder, i Præsidentens Forfald, i alle Henseender i hans Sted; men udenfor dette Tilfælde haver han kun de samme Rettigheder og Pligter, som et andet Medlem, og tager lige med et saadant Deel i Forhandlingerne og Afstemningen. 61.) (z) Endvidere foranstalter Præsidenten 2 Secretairer valgte. Ethvert Medlem optegner paa en Stemmeseddel Navnene paa begge de Medlem=" mer, som han ønsker valgte til disse Poster. Jovrigt forholdes ganske efter de for Præsidentvalget foreskrevne Regler. Secretairerne indtage derpaa de for dem bestemte Pladser, som anvises dem af Præsidenten. 62.) (a) Secretairerne fore Journal over de indkomne Sager, saavelsom Protocol over Forhandlingerne i Forsamlingen og disses Resultat. Ved hver Sessions Begyndelse forelæses Protocollen for den forrige Session af den Secretair, der har ført samme, og, naar Intet derved findes at erindre, underskrives den af Præsidenten og begge Secretairerne. Secretairerne, som iøvrigt kunne tage Deel i Forhandlingerne og Afstemningen, have og i All- (x) § 57. (y)§ 58. (z) § 59. (a) 5 60. min= Fr. om Provindsial- Stænderne 62-64 §. 15 Mai. mindelighed paa Forsamlingens Vegne at forfatte alle Betænkninger og andre skriftlige udarbeidelser, dog med de Undtagelser og under de nærmere Betingelser, som indeholdes i det Folgende (85) (6). Secretairerne funne, med Præsidentens Samtykke, indbyrdes fordele Arbeiderne imellem hinanden, men i alt Fald har Præs sidenten at bestemme det Fornedne. Til at fore Copiebog og besørge Afskrivningen fan Præsidenten antage paalidelige Mænd udenfor selve Forsamlingen, hvilke derfor nyde en passende Betaling. 63. (a) Saavel Præsidentens som Vice-Præsidentens og Secretairernes Valg gielder for den tid, hvori den for den Gang udffrevne Stændernes Forsamling varer. Ingen kan vægre fig for at modtage saadant Valg uden Forsamlingens Samtykke. 64.) (b) Ligesom det i Overeensstemmelse med § 56 (c) er Forfamlingens Sag at paakiende de Indsigelser, som der giøres mod et Deputeertvalgs Gyldighed, saaledes haver den og ved Stemmegivning at afgiøre den Paastand, som maatte fremkomme om, at Nogen af de Valgte fiden er ophørt at have de Egenskaber, som udfordres til at være medlem af Stændernes Forsamling (§ 4), uden at han selv godvilligen vil opgive sin Post. Ogsaa i dette Tilfælde er en Fleerhed af Stemmer fornøden, for at han skal være pligtig at fratrade. Dog bliver herved at iagttage, at den, som engang lovlig er valgt, ikke, fordi han for nogen Tid ophører at besidde en saadan Eiendom, som til dette Balg var fornoden, derved taber sin Ret til at indtræde i Stændernes Forsamling, naar han kun inden eet Nars Udløb erhverver en anden Eiendom af foranførte Beskaffenhed. Dog, dersom han paa den Tid, Stændernes Ind= (ö) § 83. (a) § 61. (b) § 62. (c) 9 54. Fr. om Provindsial- Stænderne 64-68 §. Indkaldelse foregaaer, ikke er i Besiddelse af saadan Eien- 15 Mai. dom, bliver han for den Gang at forbigaae, uagtet hiint Aar endnu ei er udløbet. 65.) (d) Naar af foranførte eller anden Aarsag en af de indkaldte Deputerede udgaaer, har den Kgl. Commissarius at sørge for, at vedkommende Suppleant indkaldes (55) (e). 66.) (f) Standernes Sorsamling fan og afgive Bestemmelse om Berigtigelse af Dalglisterne, dog kun til Regel for tilkommende Balg, da de engang foregaaede Valg ikke kunne tabe deres Gyldighed, fordi det maatte befindes, at Balgret eller Valgbarhed uretteligt er tillagt eller betaget En eller Anden. 67.) (g) Er nogen Deputeret ved gyldig Aarsag hindret i at møde i en eller anden Fors samling, haver han at anmelde saadant for Præsidenten, som derom underretter Forsamlingen. Forhindres Nogen for længere Tid ved Sygdom eller andet uomgiængeligt Forfald, haver Præsidenten at giøre Anmeldelse for den Kgl. Commissarius, som har at indkalde Suppleanten, faafremt Omstændighederne tillade, at en saadan endnu kan deeltage i Forhandlingerne (55) (h). 68.) (i) Enhver Deputeret fan, under Jagttagelse af den foreskrevne Or den, giøre Forslag i Forsamlingen, saa og bringe Sorandringer og Tilsætninger til de giorte Propositioner i Forslag, ligesom han og er befsiet til at tale over alle Gienstande, som paa behørig Maade ere bragte under Omhandling. Da han i denne sin Virksomhed alene haver at rette sig efter sin samvittighedsfulde Overbevisning om hvad der kan fremme det almindelige Bel, saa kan han ikke lade sig binde ved nogen Instrux af Vælger= (d) § 63. (e) § 53. (f) § 61. ne. (g) § 65. (h) § 53. (i) § 66. XXI Deel. $5 Fr. om Provindsial - Stænderne 68-70 0. 15 Mai. ne. Dog kunne Balgdistrictets Beboere forlange, at han skal forelægge de Ansøgninger og Besværinger, som de maatte ønske at bringe for Standernes Forsamling, og understøtte disse, forsaavidt det stemmer med hans Overbevisning. 69.) (k) Ethvert Medlem er pligtigt at underfafte sig Præsidentens Kiendelse angaaende Tilsidesættelse af den fornødne Orden (58) (1) og kan giøre Præsidenten opmærksom, naar han finder at denne Orden af Andre er tilsidesat. 70.) (m) Jngen Beslutning maa tages af Forsamlingen, naar ikke i det mindste af sammes Medlemmer ere tilstede. I Sager, der høre under dens egen Afgiørelse, gier Stemmefleerhed altid udslag, og dersom der ere ligemange Stemmer for tvende modsatte Meninger, maa i Almindelighed den Motion, som er sat under Spørgsmaal, bortfalde (56, 64, 72, 79, 86) (n). Dog finder Undtagelse fra denne almindelige Bestemmelse Sted i Henseende til de Forsamlingen tilkommende Balg, hvorfor Reglen indeholdes i § 57, 59, 61 eg 74 (o). Hvad de Gienstande angaaer, som Kongen har ladet Standernes Forsamling forelægge fil Overveielfe, agtes og det for dens Mening, hvorfor Sleerheden af de stemmegi vende Medlemmer har erklæret sig; men i Tilfælde af Stemmelighed blive begge de modsatte Meninger Kongen at foredrage, ligesom det og, hvor Stemmefleerhed i en Sag, der hører under Kongens Afgiørelse, finder Sted, altid staaer Minoriteten frit for at forlange, at dens afvigende Mening tilligemed de Grunde, hvorpaa den er bygget, fremsættes i den Betænkning, der til Kongen skal afgives. Over en af et Medlem giort Propofition (k) § 67. (1) § 56. (m) § 68. (n) 54, 62, 70, 77, 84. (o) § 55, 57, 59 og 72. hliFr. om Provindsial - Stænderne 70-74 §. bliver ingen Betænkning til Kongen at afgive, naar ikke 15 Mai. mere end den halve Deel af de afgivne Stemmer er til dens Fordeel. agter at sætte en eller anden Gienstand under Overvei else, har han derom at henvende sig til Præsidenten med skriftligt Andragende, som altid bør indeholde et bestemt Forslag. Præsidenten har derpaa at meddele den Kgl. Commissarius en Afskrift og til samme tid ved Opslag paa en dertil indrettet Tavle at kundgiøre Indholdet for Forsamlingen samt at bestemme Tiden, hvorpaa det 'af Proponenten nærmere seal foredrages Forsamlingen. 72.) (q) Hvis Forsamlingen finder, at Forslaget egner sig til at komme i Betragtning, nedsættes en Committee til dets nærmere Prøvelse, men dersom de fleste Stemmer, ere imod, at det saaledes tages i Betragtning, kan det ikke oftere foredrages i den daværende Stænderforsamling, 73.) (r) De af Kongen Stænderne giennem den Kgl. Commissarius forelagte Propofitioner blive ligeledes førend den Dag, at nogen Beslutning desangaaende tages i Forsamlingen, at kundgiøre for samme paa den i § 71 (s) bestemte Maade. Dersom i det Mode, hvori den Kgl. Commissarius fremlægger Propositionen, Ingen af Forsamlingen forlanger en Committee nedsat, saa har Forsamlingen i det næste Mode at stemme angaaende om Propofitionen, uden en Committees Redsættelse, skal anbefales til Udførelse. 74.) (t) Enhver Committee, der nedsættes til at bearbeide nogen Sag, for derved at forberede dens Forhandling i selve Stændernes Forsamling, bor bestaae af i det mindste 3 Medlemmer, som Forsamlingen dertil udnævner. Dette skeer paa den Maade, 71.) (p) Dersom et Medlem (P) § 69. (q) § 70. (r) § 71. (3) § 69. (t) § 72. 2 at 100 Fr. om Provindsial - Stænderne 74-77 §. 15 Mai. at hvert medlem overrækker Præfitenten en Seddel, hvorpaa saamange af de Deputeredes Navne ere opskrevne, som der skulle udnævnes Committee Medlemmer, og de, som dertil faae flere Stemmer, end nogen Anden, ansees valgte til at indtræde i Committeen. Jovrigt forholdes, der efter de samme Regler, som § 57 59 og 61 (u), ere foreskrevne, og navnligen skal den høiere Alder giøre Udslag i tilfælde af Stemmelighed. Præstdenten kan dog, som Følge af § 58 (v), ci udnævnes til Medlem af nogen Committee. Committeens Medlemmer udvælge selv den af dem, der, som Sormand, skal føre Directoriet under Forhandlingerne, og ligeledes den, der ffal foredrage Sagen i Stændernes Forsamling. Jovrigt forene Medlemmerne sig angaaende Arbeidets Forde ling. Committeen kan og andrage for Forsamlingen paa, at et eller andet Medlem endvidere tilforordnes famme. 75.) (x) Det staaer den Kgl. Commissa rius frit for, naar og saa ofte han finder for godt, mundtligt eller (y) skriftligt at giøre de Meddelelser til Forsamlingens Committeer, som han anseer fornødne. Han bivaaner derimod ikke iøvrigt de Forhandlinger, som finde Sted udi disse Committeer, uden naar han af dem dertil indbydes. 76.) (2) Committeernes Møder bør berammes saaledes, at de ei blive til Hinder for at Medlemmerne indfinde sig i selve Standernes Forsamlinger. Intet Medlem bør blive borte fra Committeens Forsamlinger uden at anmelde sit Forfald for Formanden. 77.) (a) Sagerne bør i Committeerne fremmes med muligste Hurtighed. Enhver der udarbei- (u) § 55, 57 og 59. (v)§ 56. (x) § 73. Det (y) Bed en rykfeil, som er rettet i Fr. for Jylland, staaer der i Driginalfr. efter iftedet for eller. (a)§ 74. (*) §75. Fr. om Provindsial - Stænderne 77-78 §. IOI det Betænkning og Indstilling bliver at forelæse i et Come 15 Mai. mittee-Mode og, efterat være bifaldet eller berigtiget, at underskrive af samtlige Medlemmer. Ere de ikke enige, 78.) (0) Paa den saa have de, der afvige fra Fleerhedens Mening, enten at indføre deres afvigende Mening i selve Committeens Bes retning, eller vedlægge en særlig Betænkning med Indstilling, og i henhold dertil underskrive selve Committeens Beretning. Denne bliver derpaa tilligemed de dissentierende Vota, som maatte være vedføiede, at tilstille Præsidenten, som haver at sørge for, at samme henlægges til Eftersyn for Forsamlingens Medlemmer i en Tid af i det mindße 3 Dage, inden Sagen efter Præsidentens Bestemmelse foretages i Forsamlingen. efter §77 (a) bestemte Dag oplæses Committee-Beretningen, saavelsom de dissentierende Vota, der maatte være afgivne, af Formanden eller den, som ellers af Committeen maatte være udnævnt til Referent. En privat Propofition fan ikke, uden alle Medlemmernes Samtykke, tages tilbage, efterat den i den Anledning nedsatte Committees Betænkning er foredraget. Uden for det Tilfælde, at Propositionen i Medhold heraf tages tilbage, foranlediger Præsidenten, umiddelbart efterat Committeens Mening er foredraget, at Sagen tages under Medlemmernes Overveielse. Formaalet hermed skal dog alene være, at Medlemmerne nærmere oplyses og oplyse hinanden om Sagens Beskaffenhed, uden at der samme Dag maa tages nogen endelig Beslutning. Derimod kan der, hvis Forsamlingen maatte finde, at Sagen inden dens endelige Forhandling i Forsamlingen behøver yderlis gere Oplysning og Bearbeidelse, ftrag tages Beslutning desangaaende. Under bemeldte foreløbige Forhandling (8) § 76. (a) 75. 3 fan Fr. om Provindsial- Stænderne 78-80 §. 15 Mai. fan hvert Medlem gientagne Gange tage Ordet, begiære Oplysninger af Committeens Referent, eller af den Kgl. Commissarius, eller af den, som har fremsat Forslaget, saa og bringe Forandringer eller Tillæg i Forslag, hvilket da ligeledes kommer under Forsamlingens Overveielse. Der Medlem, som ved denne eller anden Leilighed vil tage Ordet, reiser sig op fra sit Sæde, og, hvis Flere faaledes ønske at tale, bestemmer Præsidenten den Or den, hvori dette bør skee. 79.) (b) Naar Præfidenten finder, at Diemedet med hiin foreløbige Overveielse er opnaaet, haver han, hvis noget Medlem derpaa andrager, at lade det afgiere ved Stemmegivning, om Sagen paa ny skal bearbeides i Committeen, inden den kommer til endelig Forhandling og Afstemning, eller om den er moden til endelig Sorhandling. Forsaa vidt ikke Flere end den halve Deel af de stemmegivende Medlemmer erklære sig for det Sidste, bliver Sagen paa ny at behandle i Committeen. Men i modsat Fald bestemmer Præsidenten en Dag, da hiin endelige Sor handling skal finde Sted, og bliver da dette at anmelde paa en dertil indrettet Tavle med en noiagtig Betegnelse af Sagen, hvorhos der maa gives Plads til at de Medlemmer, som ønske at tale, kunne derpaa vedtegne deres. Navne. 80.) (c) Den yderligere og endelige Sorhandling skal fornemmeligen gaae ud paa, ved tydelig Sammenholdning og noie Udvikling af det, som allerede under den, foregaaende Forhandling er fremkommet, at sætte Forsamlingen fuldkomnere istand til at bedømmé Sagen. De, der have antegnet sig til at tale, have først Ordet. Inter Medlem bør under disse endelige Forhandlinger tale mere end een Gang, med Undtagelse af Referenten, der kan have yderligere Oplysninger at give (b) § 77- (e) § 78. Fr. om Provindfial- Stænderne 80-83 §. give og Bemærkninger at giere i Anledning af hvad der 15 Mai. er fremført mod den af ham fremsatte Betænkning. Soredraget maa, i Overeensstemmelse med § 58 (d), stedse henvendes til Præsidenten, og Ingen maa enten til tale eller navnligen anføre en anden Deputeret eller den Kgl. Commissarius eller nogen af de denne tilforordnede Embedsmænd. 81.) (e) Intet Foredrag, som Nogen vil holde i Stændernes Forsamling, maa skee ved Oplæsning af skrevne Udarbeidelser, undtagen forsaavidt enhver Proponent efter § 71 (f) haver at oplæse sin Proposition, og Referenten for en Committee efter § 78 (g) dens Betænkning og de dissentierende Bota, som i Committeen maatte være afgivne, ligesom foranførte Regel ikke gielder Præsidenten eller den Kgl. Commissarius eller de Mænd, som efter § 51 (h) maatte være tilkaldte. Ogsaa felger det af sig selv, at hiin Regel ei kan være til Hinder for den befalede Oplæsning af Protocollen eller de Udfærdigelser, som skulle forelægges Forsamlingen til Bedømmelse. 82.) (i) Naar en Sag behørigen er forhandlet, bringer Præsidenten samme til Afstemming, og, hvis dens Beskaffenhed og Forhandlingernes Gang ei tilsteder, at der under Eet stemmes angaas ende den hele Proposition, haver han at sørge for, at den opløses i flere enkelte, Sætninger eller Spørgsmaal, saaledes som dens Natur og de foregaaende Discussioner giøre dette fornødent. 83.) (k) Maaden, hvorpaa Spørgsmaalene skulle fremsættes, fan ikke blive Gienstand for Discussion, dog staaer det ethvert Medlem frit for (d) § 56. (e) § 79. (f) § 69. (g) 76. (h) § 49. (i) § 80. (k) § 81. G4 Fr. om Provindsial - Stænderne 83-85 §. 15 Mai. for, at foreslaae en anden Fatning af de fremsatte Spørgsmaal, men Afgiorelsen tilfalder alene Præsidenten, med mindre han maatte i enkelte Tilfælde finde det hensigtsmæssigt, at overlade samme til Forsamlingen selv. 84.) (1) Afstemningen kan skee ved at reise sig fra sin Plads eller ved at blive siddende eller paa anden af Præsidenten bestemt Maade, men hvis Stemmefleerhed ei paa denne Maade kan udbringes, eller naar det af noget Medlem forlanges, finder en formelig Stemmegivning Sted med Kugler, der indsamles af Secretaiterne, efter at disse først have nedlagt deres egne Kugler. 85.) (m) Fra den i § 62 (n) foreskrevne almindelige Riegel, at de Betænkninger, som i Overeensstemmelse med Stemmegivningens Resultat blive at udfærdige, bør affattes af Secretairerne, finder en Undtagelse Sted for det Tilfælde, at Sagen forud har været behandlet af en Committee, hvis Mening i det Væsentlige har fundet Forsamlingens Bifald. Saa staaer det iøvrigt Forsamlins gen frit for, efter Omstændighederne, at udnævne enkelte Mænd til at affatte Betænkninger og andre udarbeidelser paa Forsamlingens Begne. Naar Forsamlingens Be tænkning i en af en Committee behandlet Sag ei besørges af denne selv, haver vedkommende Secretair eller hvo, som ellers dertil er udnævnt, desangaaende at conferere med Committeens Medlemmer. Alle foranførte Udarbeidelser blive at forelægge Præsidenten, som lader dem oplæse i Forsamlingen. Naar Udarbeidelsen er bifaldet af Forsamlingen eller i Overeensstemmelse med dens Beslutning berigtiget, underskrives den af Præsidenten og af vedkommende Secretair eller hvem ellers Redactionen har været overdragen. Præsidenten afgiver derpaa de til Kongen stilede Betænkninger til den Kgl. Com= (1) § 82. (m) $83. (5) § 60. miss Fr. om Provindsial - Stænderne 85-88 §. 106 missarius, for videre at befordres til Kongen. 86.) (0) 15 Mai. Provindstalstændernes Forsamling haver ikke at befatte sig med Enkeltes Ansøgninger og Besværinger, men bør henvise samme til Stongen eller til vedkommende Collegium eller Øvrighed. Dog, hvis noget Medlem har bestemt Overbevisning om Forurettelser, udovede med enkelte Individuer, saa staaer det til ham at andrage Sagen for Stændernes Forsamling og der frems komme med de fornødne Beviser, for at Forsamlingen, hvis Stemmefleerhed dertil finder Sagen egnet, derom kan indkomme med skriftlig Forestilling til Kongen. 87.) (p) For at det Væsentlige af hvad der forhandles i Forsamlingerne fan bringes til offentlig Kundskab, har den Kgl. Commissarius at sørge for, at samme, saavidt muligt endnu medens Forsamlingen holdes, efterhaanden som Forhandlingerne over en Gienstand ere komne til et Resultat, kundgiøres i en egen dertil bestemt Tidende. Til den Ende bliver Sorhandlingernes Indhold at sammendrage af tvende för den hele Tid, hvori Stænderne for den Gang ere samlede, dertil valgte Medlemmer, dog under Tilsyn og Medvirkning af Præsidenten, der forelægger Udarbeidelsen for den Kgl. Commissarius. 88.) (q) Medlemmerne af Provindsialstænderne erholde, efter derover indgiven Regning, Dietpenge af 4 Rbdlr Solv daglig, saavel for den tid, som de behøve til Reisen til og fra Stedet, hvor Forsamlingen holdes, som for den tid, de opholde sig ved Forsamlingen, og derhos 14 Rbdir Sølv for hver Miil, de have at reise; dog (r) bor istedet for denne sidste Reise- Godt (0) 84. (p) § 85. (q) § 86. (r) De Drd: "bog bør ..... billig Regning" ere ubclabte i Fr. f. Jylland. 35 Fr. om Provindsial - Stænderne 88-89 f. 15 Mai. Godtgiørelse de Medlemmer, som sendes hertil fra Iss, land, Særøerne eller Bornholm, nyde Godtgiørelse for deres Reiseudgifter efter billig Regning. Disse Diater og Reiseomkostninger, saavelsom de øvrige Udgifter, som Stændernes Forsamling medfører, blive at ligne paa de (s) vedkommende Provindser, og vil Kongen angaaende Ligningsmaaden i sin tid tage nærmere Beslutning, efter derover at have modtaget Stændernes Betænkning. Saalænge indtil den endelige Repartition fan foregaae, blive de omhandlede. Udgifter at forskyde af Amtsrepartitionsfondene eller Kammerkasserne, eftersom de vedkommende Medlemmer af Stændernes Forsamling ere udnævnte enten af Landeiendoms-Besidderne eller af Kiøbstæderne, og forsaavidt de ikke udelukkende ere valgte enten af ef til samme Amt hørende Landdistrict eller af en enkelt Kiobstad, bliver udgiften foreløbigen at afholde af de flere vedkommende Amtsrepartitionsfonds eller Kæmnerfasser efter indbyrdes Overeenskomst mellem Øvrighederne eller vedkommende Collegii Bestemmelse. 89.)(t) Jovrigt bliver intet Gebyhr at erlægge og intet stemplet Papir at bruge i Anledning af de Forretninger, som enten Valgene eller selve de stændiske Forhandlinger medfore, ligesom Kongen og vil træffe saadanne Foranstalt ninger, at ingen Porto bliver at betale for den Corre spondence, som enten Valgdirecteurerne eller den Kgl. Commissair under de stændiske Forsamlinger ville erholde i Anledning af fornævnte deres Functioner. Hvorvidt de Udgifter, som Balgene ikke destomindre ville medføre, bør lignes paa samme Maade som de i § 88 (u) omhandlede Udgifter eller efter en særegen Regel, vil blive afgiort, efterat Standernes Forsamling derom har af= (s) den hele Provinds. (1) § 87. gi= (u)§ 86. Fr. om Provindsial - Stænderne 89 §. givet sin Betænkning. Men ogsaa bemeldte Udgifter 15 Mai. blive forskudsviis at udrede efter de samme Regler, som i bemeldte fere foreffrevne. For de Reiser, som Nogen giør for at udøve sin Valgret, bliver ingen Godtgiørelse at erlægge. Saafremt Kongen til Opnaaelse af hans lands faderlige Diemed med denne Anordning, i tiden skulde finde nogen Sorandring i samme fornøden, vil han, i Overeensstemmelse med Anordn. 28 Mai 1831, ferst indhente Stændernes Betænkning, inden han i saa Henseende tager nogen endelig Beslutning. (Bilag) A. Kiøbstædernes Valgdistricter i, Siallands, Syens og Lolland-Falsters Stifter. 1ste Valgdistrict: Helsingger vælger 1. 2det Roesfilde, Kiege, Hillerød og Frederikssund 1. 3die Holbek, Callundborg og Nyekiobing 4dc 5te 1. Sorge, Ringsted, Slagelse, Corfeer og Sfielsfior 1. Præstoe, Sterchedinge, Nestved, Wordingborg og Stege Kierteminde, Bogense, Middelfart og Assens 6te Odense 7de 8de 9de 10de 11te- 1. 1. 1. Nyeborg, Svendborg, Faaborg og Rudfiebing 1. Nakskov, Mariboe og Rødbye Sarkisbing, Nysted, Nyfiøbing og Stubbe flobing Samtlige Kiøbstæder paa Bornholm 1. 1. 1. 11. B. Valgdistricterne for de mindre Landeiendoms -Besiddere i Siællands, Syens og Lolland-Salsters Stifter. Siælland. 1ste District: Liunge - Frederiksborg Herred; Liunge - Kronborg Herred; Holboe Herred; Stroe Herred; af Ølstykke Herred: Ølstykke, Snodstrup, Slagslunde og Gandlose Sogne. 2det, District: Sokkelunds Herred; Smørum Herred; af Ølstykke Her red r. om Provindsial- Stænderne Bil. B. 6te District: af Meerlese 15 Mai. red: Steenløse, Verse og Farum Sogne; af Thune Herred: Greve, Kildebronde, Karlslunde og Karlstrup Sogne. 3die District: Horns Herred; Boldborg Herred; Somme Herred; Thune Herred, med Undtagelse af de i 2det District ommeldte Sogne; af Ramsøe Herred: Korup, Gadstrup og Syv Sogne. 4de District: Art Herred; Skippinge Herred, med Undtagelse af Helmstrup Sogn; Samsøe; af Odsherred: Felleslev Sogn; af Love Herred: Sæbye, Hallenslev, Giørlev, Bakkendrup, Helsinge, Dresselberg, Finderup, Neersløv og Vedbye Sogne. Ste District: Ods Herred, med Undtagelse af Folleslov Sogn; Tudse Herred; af Skippinge Herred: Holmstrup Sogn; af Meerlose Herred: Buttrup, Sonder -Jernlese, Søstrup, Norre-Jernløse, Avandløse, Ondløse og Sondersted Sogne. Herred: Meerlose, Asminderup, Grandlose, Tollese, Aagerup, Eskildstrup, Soderup, Uggelese og Taastrup Sogne; af Ramsse Herred: Daastrup, Ørsted, Borup og Kimmerslov Sogne; Ringsted Herred, med Undtagelse af Braabye Sogn; Thybierg Herred, med Undtagelse af Vesteregede og Sfielbye Sogne. 7de District: Alsted. Herred; af Meerlose Herred: Steenlille, Nidløse og Terslose Sogne; Slagelse Herred, med Undtagelse af Boess lunde Sogn; af Love Herred: Orslov, Soelberg, Giers lov, Havrebierg, Sfiellebierg Sogne. Sde District: Østers Flakkebierg Herred; Wester-Flakkebierg Herred; af Thybierg Herred: Skielbye Sogn; af Slagelse Herred: Boes= Tunde Sogn; af Hammer Herred: Ronnebek og Olstrup Sogne. 9de District: Stevns Herred; Faroe Herred; Bieverskov Herred; af Ringsted Herred: Braabye Sogn; af Thybierg Herred: Vesteregede Sogn; af Namsøe Herred: Olsemagle, Hoielse, Dalbye og Eybye Sogne. 10de District: Baarse Herred; Hammer Herred, med Undtagelse af Ronnebek eg Olstrup Sogne; Moen. Syen. Fr. om Provindsial - Stænderne Bil. B. Syen. 11te District: Lunde Herred; Sfam Her 15 Mai. red; Skoubye Herred, med Undtagelse af Dre Segn; af Odense Herred: Næsbyehovedbrobye, Karup, Ubberud, Paarup, Sanderum og Dalum Sogne; de til St. Hans, Frue og St. Knuds Kirker i Odense hørende Landsogne. 12te District: Bends Herred: af Skoubye Herred: Dre Sogn, Baag Herred, med Undtagelse af Haarbye Sogn; af Odense Herred: Vissenberg, Tommerup og Brylle Sogne. 13de District: Bierge Herred; Aasum Herred, med Undtagelse af Nerre - Soebye Sogn; Binding Herred, med Undtagelse af Ellested og Høyrup Sogne. 14de District: Sunds Herred; Gudme Herred, med Undta gelse af Ryslinge, Ringe og Gislev Sogne; af Calling Herred: Hundstrup Sogn; Langeland. 15de District: Salling Herred, med Undtagelse af Hundstrup Sogn; af Gudme Herred: Ryslinge, Ringe og Gislev Sogne; af Binding Herred: Ellested og Høyrup Sogne; af Aasum Herred: Nørre-Søebye Sogn; af Odense Herred: Steenlose, Fangel, Verninge, Brendekilde og Bellinge Sogne; af Baag Herred: Haarby Sogn. Lolland. 16de District: Sonder Herred og Norre Herred. 17de District: Fulgse Herred og Musse Herred. 18de District: Falster. Bornholm. 19de District: Vester Herred og Norre Herred. 20de District: Dfter Herred og Sonder Herred. Fr. ang. Provindsial-Stændernes Ind= 15 Mai. retning forsaavidt Torrejylland, angaaer. p. 104 (*). land. (Bilag) A. Kiøbstædernes Valgdistricter i Jyl- 1ste Balgdistrict: Aalborg vælger Aarhuus og Skanderborg 2det 3die Randers 2. 2. 2. 4de (*) See de ved Fr. om samme Gienstand for Siællands, Fuens og Lollands Falfters Stifter anbragte Noter. IIO Fr. om Provindsial. Stænderne Bil. A. 15 Mai. 4de Viborg 5te Ribe 1. 1. 6te Horsens 1. 7de Hiorring, Skagen, Frederikshavn og Sæbye. 1. Thisted, Nyekiobing paa Morsoe, Skive og Nibe 1. 8de 9de 10de 11te Hobroc, Mariager, Grenade og Ebeltoft Veile, Fredericia og Colding 1. 1. Ringfiobing, Holstebroe, Lemvig og Varde. 1. 14. B. Valgdistricterne for de mindre Landeien doms Besiddere i Jylland. 1ste District: Horns Herred, med Undtagelse af Lendum Sogn; Benneberg Herred, og af Børglum og Jerslev Herreder folgende Sogne: Børglum, Furrebye, Veibye, Rakkebye, Seil strup, Lyngbye, Taars, Brendsted og Tise. 2det District: Den øvrige Deel af Borglum og Jerslev Herreder; Læsfoe; og af Horns Herred: Lendum Sogn. 3die District: Hvetboe Herred; Oster-Han Herred, med Undtagelse af Sfrem Sogn, og Kiær Herred. 4de District: Vester= Han Herred; Hillerslev Herred; Hundborg Herred; Hass sing Herred; af Oster-Han Herred: Skrem Sogn, og af Refs Herred: Heltborg Segn. 5te District: Morsøe og Refs Herred, med Undtagelse af Heltborg Sogn. 6te District: Hellum Herved; Hindsted Herred; Fleskum Herred; af Hornum Herred: Sonderholm, Freilco, Norholm, Svenstrup og Ellishoi Sogne; det til Budolphi Kirke i Aalborg hørende Landsogn. 7de District: Aars Herred; Sleth Herred; Gislum Herred; af Hornum Herred: Vors lev, Aarestrup, Budderup, Gravlev, Osterhornum, Veggerbye, Bislev, Sonderup og Sulderup Sogne; og af Sinds Herred: Thestrup Sogn. 8de District: Mols Herred; Sønder Herred; Norre Herred, og af Østerlisberg Herred: Skarresse Sogn. 9de District: Rougsse Herred; Sonderhald Herred; af Østerlisberg Herred: Thorsager, Berg Fr. om Provindsial- Stænderne Bit. B. III Bregnet, Mørke og Hornsleth Sogne; af Galthen Here 15 Mai. red: Halling, Voldum, Ruud, Haslund, Olst, Bærum og Drum Segne. 10de District: Gierlev Herred; Onsild Herred; Norhald Herred; Støvring Herred; det til St. Mortens Kirke i Randers hørende Landsogn og of Sønderlyng Herred: Hornbek Sogn. 11te District: Besterlisberg Herred, med Undtagelse af Lisberg Sogn; Sabroe Herred; Framlev Herred; af Osterlisberg Herred: Skiodstrup, Todberg, Medelby, Hiorthoi og Egaae Sogne; af Galthen Herred: Galthen, Vissing, Odum, Hadberg, Laurberg og Leerberg Sogne; af Hasle Herred: Lyngbye Sogn; af Giern Herred: Boldbye, Hammel, Teebye, Regind, Sporup og Lansbye Sogne; af Houlberg Herred: Sfied, Houlberg, Grandslev, Haurum, Sall, Bellev, Veierslev, Aidt og Torsøe Sogne. 12te District: Hads Herred; Ning Herred; Hasle Herred, med Undtagelse af Lyngbye Sogn; af Hielmslev Herred: Vitved, Fruting, Blegind, Horning, Adslev og Mesing Sogne; af Vesterlisberg Herred: Lisberg Sogn; af Beer Herred: Bidslet Sogn. 13de District: Voer Herred, med Undtagelse af Vidslet Sogn; Nim Herred; Tyrsting Herred; Brads Herred; af Hielmslev Herred: Stilling, Skanderup, Dover og Venge Sogne; af Giern Herred: Tulstrup, Alling, Dallerup og Linaae Sogne. 14de District: Bierge Herred; Hatting Herred; af Norvang Herred: Oster- Snede, Hornstrup, Greis, Sindbierg, Uldum, Langskov, Hveisel, Givskud, Tyregod og Bester Sogne. 15de Dis strict: Elboe Herred; Brusk Herred; Holmands Herred; Jerlev Herred; Torrild Herred; af Norvang Herred: Nykirke, Give, Vindelev og Ringgive Sogne; af Andst Herred: Seest og Skanderup Sogne. 16de District: Lys gaard Herred; Hids Herred; Middelsom Herred; of Sonderlyng Herred: Bierregrav, Aalum, Thanum, Norbek, Sonderbek, Læsten, Borning, Dvorning og Hammershei SoyF II2 Fr. om Provindsial- Stænderne Bil. B. 15 Mai. Sogne; af Giern Herred: Giern, Skandrup, Skorup og 15 Mai. Tvilum Sogne; af Houlberg Herred: Hvorslev, Gierning, Gullov og Sahl Sogne. 17de District: Norlyng Herred; Fiends Herred; Ninds Herred med Undtagelse af Thestrup af Sonderlyng Herred: Tiele, Vinge, Drum, Visfum og Beirum Sogne; af Ginding Herred: Haderup, Sevel og Ryde Sogne; af Hierm Herred: Handberg, Borbierg, Meyrup og Maaberg Sogne. 18de District: Salling fire Herreder; af Ginding Herred: Estvad, Ronbierg, Eifing og Sahl Sogne; af Hierm Herred: Beirum, Hierm og Gimsing Sogne. 19de District: Skodborg Herred; Bandfuld Herred; af Hierm Herred: Giording, Bemb, Buur, Naur, Siir, Dlbye, Asp, Fousing og Tviis Svgne; Ulvborg Herred, med Undtagelse af Timring Sogn; af Hind Herred: Stadil, Thim og Bedersse Sogne. 20de District: Bolling Herred; Hammerum Herred; af Ginding Herred: Hodsager Sogn; af Norvang Herred: Dmme og Brande Sogne; af Hind Herred: Thorsted, Hover, Norre-Omme, Rindom, Belling, Hee, Gammel og Ny Sogne; af Ulvborg Herred: Timring Sogn. 21de District: Bester Herred; Oster Herred; Skads Herred, med Undtagelse af Starup Sogn; Slaugs Herred; af Undst Herred: Beerst og Bekke Sogne; Nørre Herred. 22de District: Giording Herred; Malt Herred; af Andst Herred: Hiarup, Bandrup, Andst, Giesten, Leierskou og Jorderup Sogne; af Skads Herred: Starup Sogn; Mogeltender Herred og Riberhuus Birk; Loe Herred, forsaavidt de derunder hørende Jorder ere ansatte til Hartkorn, saa og alle Districter paa hiin Side Kongeaaen, der ere ansatte til Hartkorn, sfiendt de i anden Henseende staae i Forbindelse med Hertugdømmet Slesvig. Fr. ang. Provindsialstandernes Indretning i Hertugd. Slesvig. p. 142. Fr. Fr. om Provindsial Standerne i Holsteen. II3 Fr. ang. Provindsialstændernes Indretning i 15 Mai. Hertugd. Holsteen (*). Fr. ang. Oprettelsen af en Overappellationsret 15 Mai. og en fælleds Provindfialregiering for Hertugdommene Slesvig og Holfteen. p. 181. Anordn. ang. en provisoriff Instruction f. Pro: 15 Mai. vindsial Regieringen for Hertugd., Slesvig og Holsteen paa Gottorp. p. 185. Anordn. ang. et provisorisk Reglement for den 15 Mai. Slesvig Holsteen - Lauenborgske Overappellationsret i Riel med Anhang Litr. A-H. p. 220. Anordn. ang. en Instruction og Regulativ for de 15 Mai. den Slesvig-Holsteen - Launborgske Overappellationsret i Kiel umiddelbart underordnede Landsdicasterier i ger tugd. Slesvig. p. 275. Anordn. ang. en Instruction og Regulativ for 15 Mai. de den Slesvig-Holsteen Lauenborgsfe Overappellationsret umiddelbart underordnede Landsdicasterier i Hertugd. Holsteen med Anhang Litr. A-E.(**) Fr. ang. hvorledes der fremtidigen bliver at forholde 15 Mai. i Henseende til Ansøgninger om Opreisning, f. Slesvig og Holsteen. p. 319. Pat. betræff. Anordningen af et fælleds Exami- 15 Mai. nationscollegium for de theologiske Candidater og en forandret Bestemmelse af Tiden, hvorpaa den theologiske Examen afholdes, for Slesvig og Holfteen. p. 330. Pat. ang. Anordningen af et fælleds Examina: 15 Mai.. tions-Collegium for Candidaterne i Lovkyndigheden og I Samling af Frr. er denne Fogs Indhold, forsaavidt den afviger fra den om samme Gienstand for Slesvig, anført i Noter til denne. (") 3 Samling af Frr. er denne Fogs Indhold, forsaavidt den afviger fra den om samme Gienstand for Slesvig, anfert i Noter til denne. XXI Deel. II4 Pat. ang. den jurid. Examen i Hertugd. 15 Mai. og en forandret Bestemmelse af Tiden, hvorpaa den jus ridiske Examen afholdes, for Slesvig og Holsteen. p. 21 Mai. 21 Mai. 335. Patent ang. Valgene af Deputerede til en Stænderforsamling for Siellands, Fyens, og Lolland -Falsters Stifter samt Island og Færec. Cancell. p. 337. Da Kongen har besluttet snarest muligt at ind= Balde Stændernes Forsamling for Siellands, Fyens og Lolland-Falsters Stifter samt Jeland og Færse i Overeensstemmelse med Anordn. 28 Mai 1831 og 3r. ang. Provindsialstændernes Indretning 15 Mai 1834 saa har Kongen, for at de i dette Diemed fornødne Valg af Deputerede kunne foranstaltes foretagne, i Medfør af sidstnævnte Frogs. § 18 fundet for godt at udnævne Valg directeurerne for de enkelte Balgdistricter, og tillige at befale dem, at Valgene uden Ophold skulle begynde og tilendebringes. I det Kongen herved kundgier dette for famtlige Sine fiære og troe Underſaatter i bemeldte Stifter, befaler Han tillige saavel de Embedsmænd, som efter forbemeldte Fdgs Forskrifter skulle meddele Valgdirecteurerne de til Valglisternes Forfattelse nødvendige Efterretninger, Fortegnelser og Extracter, eller paa anden Maade skulle gaae dem tilhaande, som overhovedet Alle, hvem det ifølge Forskrifterne i Fr. paaligger at udføre noget Arbeide eller medvirke ved Valghandlingen, at de lade det være sig magtpaaliggende det hurtigste muligt at udføre hans Billie og derved bidrage til Opnaaelsen af Hans landsfaderlige Diemed. Pat. ang. Balgene af Deputerede til en Stænderforsamling i Correjylland (*). Pat. (*) Da dette Patent er ordlydende af samme Indhold som det for Sielland om samme Gienstand, er det ikke aftrykt her, tigesaalidet som i Saml. af Frr. Pat. ang. Valg af Deputerede f. Slesv. II5 1834. Pat. ang. Valg af Deputerede til en Standers 21 Mai. forsamling for Hertugd. Slesvig. p. 339. Pat. ang. Valg af Deputerede til en Stænder: 21 Mai. forsamling for Hertugd. Holsteen. Cancell. Pat. f. Slesv. og Holst. ang. Nedsættelsen 24 Mai. af det Belob, der ifølge Pat. 20 Mart. 1807 stal cr lægges for Hundetegn. p. 340. Cancellie-Pl., (Resol. II Mai) ang. hvor 27 Mai. vidt Læredrenge skulle udskrives til borgerlig militair Tieneste. p. 341 [E. 2. p. 516]. Kongen har refolveret, at Læredrenge maae fritages for Udskrivning til borgerlig militair Tieneste indtil deres fyldte 22 Aar, naar de bevise deres Stilling ved skriftlig og lovlig med deres Huusbond oprettet Contract, men at de ellers blive at udskrive til bemeldte Tieneste forsaavidt de ere over 18 Aar gamle. Pl. f. Slesv. og Holst. ang. en Eftergivelse i den 28 Mai. ved Fr. 9 Jul. 1813 consoliderede Skat af Besiddelse, Nytte og Brug for 1834. p. 342. Raadstue Pl. (Resol. 14 Mai) at Kongen 28 Mai. har bifaldet, at den udenfor Kiebenhavn, fra Ladegaardsveien, over Blaagaards Jorder til Nørrebroe, førende Vei herefter fører Navn af "Blaagaardsveien." p. 405. (†) Brødtart f. Rbhvn. 30 Mai. Fr. ang. Eftergivelse for eet Aar, fra 4 Jun. 1 Jul. 1834 til 1ste Jul. 1835, af 400,000 Rbd. af den ved Fr. 15 Apr. 1818 paabudne Landskats Beløb af Jorder og Tiender i Danmark. Rentekammer. p. 343. Gr. Kongen har fundet Sig bevæget til, for cet Aar at forlænge den, Besidderne af Landeiendomme i Danmark, sidst ved Fr. 24 Aug. 1831, for 3 Aar indtil Jul. 1834 bevilgede Eftergivelse af 400,000 Nigd= 2 bank= Fr. ang. Eftergiv. af Landskatten f. eet Nar. 4 Jun. bankdaler aarligen af den ved Fr. 15 Apr. 1818 paabudne Landskats Beleb af Jorder og Tiender. Thi bydes og befales: For eet Aar, fra 1 Jul. 1834 at regne, bevilges en Eftergivelse af 400,000 Nigebankdaler af den ved Fr. 15 Apr. 1818 paabudne Landskats Belob af Jorder og Tiender i Danmark, hvilken Eftergivelse skal komme de paagiældende dere tilgode paa den Maade, eg i det Forhold, som ved Fr. 10 Jan. 1823 blev bestemt med Hensyn til den da forundte treaarige Eftergivelse, dog saaledes, at den nu bevilgede Eftergivelse bliver at beregne, ligesom og den, efter sammes Fradrag, tilbas geblivende Deel af Landskatten at erlægge, i. Henhold til Fr. 6 Febr. 1824, med Sedler og Tegn. Og skal i samme tid de i Fr. 15 Sept. 1832 ommeldte Summer, der i adskillige af de foregaaende Aar vare blevne forskudsvis udredede af den Kgl. Kasse, men, i Betragtning af Tidsomstændighederne, ei i sin tid vare blevne erstattede denné ved Repartition paa Hartkornet, henstaae ukrævede. 4 Jun. 5 Jun. Pl. f. Slesvig og Holsteen ang. en Eftergivelse af 25 pCt. for eet Aar i Skatten af Besiddelse, Nytte og Brug. p. 345. Rentekammer Pl., (Sesel. 31 Mai) ang. Repartition af de af den Kgl. Kasse til Arbeide paa de nye Hovedlandeveie, samt til Broers og Steenslusers Anlæg i Danmark, forskudsviis udbetalte Bekostninger for 1833. (Efter Afdrag af, hvad de, ifølge Pl. 9 Jun. 1833 indkomne Bidrag til den almindelige Veikasse have udgiort mere, end den af den Kgl. Kasse til Arbeide paa Hovedlandeveiene i Danmark, med videre, indtil Udgans. gen af 1832, foreffudte Bekostnings-Sum, saavelsom efter Afdrag deels af bemeldte Beikasses i 1833 havte tilfældige Indtægter, deels af Rentebeløbet for eet Aar indtil 31 Pl. ang. Veivæsenet. II7 1834. 31 Dec. 1833 af den ved Pl. 31 Dec. 1813 udskrevne 5 Jun. og i den Kongelige Kasse indbetalte, Fond, er den for Bei og Broc-Arbeide og til øvrige derhen hørende Udgifter af den Kgl. Kasse for nysnævnte Aar 1833 foreffudte Sum beregnet at have ialt belebet sig til 26,910 Rbd. 41 ß. Selv. Til at erstatte samme bliver, i Overeens stemmelse med Fr. 13 Dec. 1793, § 66, og Pl. 30 Nov. 1804, det med Jul. Ovartals Skatter f. 1834 udredende Bidrag til det egentlige Beiarbeide 24 Abs. Solv og til Broers og Slusers nye Anlæg 6 Noß. Solv pr. Tonde for det, efter de i Vei Frs. 30 og 31 §§ foreskrevne Siegler, hoiest ansatte Hartkorn; for det andet i Forhold dertil.) p. 347. Cancellie-Pl. ang. Ovartals-Coursen f. Jul., Aug. 20 Jun. og Sept. 1834. p. 350. (Ligelydende med Pl. 20 Mart.). Gen. Postdir. Pl. (Resel. 4 Jul.) ang. Vogns 8 Jul. mandstarten f. Jul., Aug. og Sept. 1834. p. 351. (Ligelydende med Pl. 25 Mart.). Cancellie-Pl. (Resol. 3 Jul.) at den i Chris 8 Jul. stiania under Titel af "Morgenbladet" udkommende Avis ikke herefter af nogen af Kongens Underfaatter maa holdes, eller circulere i Kongens Lande. p. 352. Rentekammer-Pl. f. Slesvig og Holsteen ang. Ude 15 Jul. strivningen af de ifølge Pl. 29 Jan. 1800 af samtlige Märsklande til den almindelige Digekasse fremdeles ydende Bidrag. p. 353. Raadstue-Pi. (Refol. 14 Mai) at der, til at bestride 18 Jul. de til en forestaaende Hovedreparation paa Garnisons Kirken her i Kbhon fornødne udgifter, samt til at fors rente dens Gield og dække dens aarlige Underballance, maa, for det første for en Tid af 6 Aar, udredes aarlig 1500 Rbdir Sedler af bemeldte Kirkes Menigheder, hvoraf Militair: Etaten udreder det Halve efter den Nica 3 II8 Pl. ang. Garnisons Kirkes Reparation. 18 Jul. Resolution, som det maatte behage Kongen nærmere at afgive; den anden halve Deel derimod lignes paa den til Kirken hørende civile Menighed i Forbindelse med Præste, Degnes og Klokkerpengene, og saaledes, at Ansættelsen skeer af den Commission, som ansætter Menighedens Medlemmer til sidstmeldte Afgift, alt under Jagttagelse af de for denne Ansættelse gieldende Regler, hvoraf følger, at alle de, der boe inden Sognedistrictets Grændser, men dog ere fritagne for at foare de ved Refer. 5 Sept. (Pl. 21 Sept.) 1814 paabudne Præstes, Degne= og Klokkerpenge til Garnisons Kirkens Præster og Kirkebetiente, ogsaa blive frie for at deeltage i den ommeldte Ligning. p. 405. 26 Jul. (+) Tiltrædelses-Tractat til de mellem de Franskes Konge og Kongen af Storbritannien og Irland 30 Nov. 1831 og 22 Mart. 1833, med hensyn til Negerhandelens Undertrykkelse afsluttede Conventioner. Gr. Da H. M. de Franskes Konge, og H. M. Kongen af det Forenede Kongerige Storbritanien og Irland, have sluttet, den 30 Nov. 1831 og den 22 Mart. 1833, tvende Conventioner, der sigte til fuldkomment at undertrykke Negerhandelen; og da de høie contraherende Parter, i Overeensstemmelse med den 9 Art. i førstnævnte Convention, der fastsætter, at de andre Somagter skulle indbydes til at tils træde samme, have ladet H. M. Kongen af Danmark tilstille en Indbydelse i dette Diemed; og da Kongen, besialet af det samme Sindelag, der har ledet Ham til at bevirke denne Handels Ophævelse i de Danske Colonier, paa en Tid, da denne Forholdsregel endnu ikke var taget af nogen anden Magt, og af Silbeielighed til at forene sig med sine heie Allierede i det samme menneskefiærlige Diemed, ikke har taget i Betænkning at tiltræde Deres For flag; saa have de tre høie Magter, i den Hensigt at fuldføre dette ædelmodige Forsæt, og for at give Hans Dan- ste Tract. ang. Negerhandel. Undertrykkelse. ske Majestæts Tiltrædelse, og dennes Modtagelse ved H. 26 Jul. M. de Franskes Konge og ved H. Brittiske Majestæt den tilbørlige Gyldighed og sædvansmæssige Heitidelighed, besluttet i dette Diemed at afslutte en formelig Tractat, eg have ifølge heraf udnævnt til Deres Befuldmægtigede, nemlig: H. M. Kongen af Danmark, Hr. Hans Krabbe- Carisius, Hans Geheime - Statsminister, Chef for Hans Departement for de udenlandske Sager, c. H. M. de Franskes Konge, Hr. Napoleon Lannes Duc de Montebello, Pair af Frankrig, Hans overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister ved det Danske Hof c.; og H. M. Kongen af Storbritannien og Irland, Sir Henry Watkin Williams Wynn, Medlem af Hans Brittiske Majestæts Geheimeraad, og Hans overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister ved det Danske Hof c., hvilke, efter at have udveɣlet deres i god og behørig Form befundne Fuldmagter, ere fomne overeens om følgende Artikler: 1. Kongen af Danmark tiltræder de, den 30 Nov. 1831 og den 22 Mart. 1833, mellem de Franstes Konge og Kongen af Storbritannien og Irland, betræffende Negerhandelens Undertrykkelse, afsluttede og undertegnede Conventioner, og det til samme hørende Bilag, dog med Forbehold af de Undtagelser og Modificationer, der ere udtrykte i den paafelgende 2, 3 og 4 Art., hvilke skulle ansees som Tillægs-Artikler til bemeldte Conventioner og deres Bilag, og med Forbehold af den Forskiel, der nødvendigviis flyder af H. Danske Majestæts Forhold som tiltrædende Part til disse Tractater efter deres Afsluttelse. De Franskes Konge og Kongen af Storbri tannien og Irland modtage bemeldte Tiltrædelse, og som en Folge heraf, skulle alle Artikler i disse to Conventioner og alle Bestemmelserne i Bilaget dertil ansees som om de vare umiddelbart overeensfomne, afsluttede og underskrevne mellem Kongen af Danmark, de Franskes 54 Ken= Tract. ang. Negerhandel. Undertrykkelse. 26 Jul. Konge og Kongen af Storbritannien og Irland. Bemeldte Konger forbinde sig til og love hverandre indbyrdes, troligen at iagttage alle deres Clausuler, Betingelser og Forpligtelser, dog med Forbehold af de i det følgende vedtagne Undtagelser og Modificationer; og, for at forebygge enhver Uvished, er det fastsat, at bemeldte Cons ventioner med Bilaget, indeholdende Instructionerne for Krydserne, skulle indføres her Ord for Ord, saaledes som følger: Convention af 30 Tov. 1831. Da Frankrigs og Storbritanniens Hoffer ønske, at give de til den under Navn af Cegerhandel befiendte forbryderste Handels Undertrykkelse grebne Forholdsregler storre Eftertryk, have de fundet for godt, at underhandle og afslutte en Convention, for at opnaae et saa heldbringende Diemed, og de have til den Ende udnævnt til deres Befuldmægtigede, nemlig: H. M. de Franskes Konge, General Lieutenant, Greve Horace Sebastiani, Storfors af Wreslegionen c., H. M. Kongen af Stors britannien eg Irland, Viscount Granville, Pair af Parlamentet, Medlem af det geheime Raad 2c., hvilke, efter at have udverlet deres i god Form befundne Fuldmagter, have underskrevet de efterfølgende Artikler. 1.) Rettigheden til giensidig Visitation kan udøves ombord paa den ene og den anden Nations Skibe, dog kun i de herefter betegnede Farvande, nemlig : 1. langs med Afrikas vestlige Kyst, fra det Grønne Forbierg indtil en Afstand af 10 Grader syd for Equator; det vil sige, fra den 10 Grad sydlig Brede til den 15 Grad nordlig Brede, og indtil den 30 Grad vestlig Længde, at regne fra Meridianen giennem Paris. 2. Rundt omkring Den Madagascar, i en Afstand af omtrent 20 Lieues. 3. I samme Afstand fra Den Cubas Kyfter. 4. J samme Afstand fra Den Puerto Rico's Kyster. 5. I samme Afstand fra Brasiliens Kyfter. Det er imidler tid forstaaet, at et mistenkeligt Sartei, som er opdaget og forfulgt, indenfor ovenmeldte Kreds af 20 Lieues, af Krydserne, fan visiteres, selv udenfor samme, naar disse aldrig have tabt det af Sigte, om det end først lykkes dem at naae det i en større Afstand fra Kysten. 2.) Rettigheden til at visitere den ene eller den anden Na= Tract. ang. Negerhandel. Undertrykkelse. Nations Handelsskibe i de ovenfor angivne Farvande kan 26 Jul. kun udepes af Krigsskibe,hris Chefer have Grad som Capitain, eller i det mindste som Lieutenant i Søetaten. 3.) Antallet af de Skibe, hvilke denne Rettighed bliver at meddele, skal aarligen bestemmes ved en særskilt Overeenskomst; det behøver ikke at være lige stort for den ene og for den anden Nation; men i intet Tilfælde skal Antallet af den enes. Krydsere være dobbelt saa stort, som Antallet af den andens Krydsere. 4.) Navnet paa Skibene og deres Chefer skal af den ene af de contrahe rende Regieringer blive meddeelt den anden, og man skal indbyrdes underrette hinanden om alle Forandringer, der maatte finde Sted med hensyn til Krydserne. 5.) Der skal i Forening af begge Regieringer udkastes og vedtages Instructioner for begge Nationers Krydsere, og disse Krydsere skulle giensidigen yde hverandre Bistand i alle Tilfælde, hvor det kan være nyttigt at de agere i Forening. De Krigssfibe, der giensidigen bemyndiges til at udøve Visitationen, skulle forsynes med en særskilt Bemyndigelse af hver af de tvende Regieringer 6.) Hvervang en af Krydserne forfølger og indhenter et Handelsskib som mistænkeligt, skal Chefen, førend han skrider til Undersøgelsen, forevise Skibscapitainen de specielle Ordrer, der undtagelsesvis meddele ham Visitationsretten, og naar han har befundet, at Expeditionerne ere regelmæssige og Foretagendet lovligt, skal han anføre i Skibsjournalen, at Visitationen fun har fundet Sted ifølge ovennævnte Ordre; naar disse Formaliteter ere opfyldte, skal der staae Sfibet frit for at fortsætte sin Seife. 7.) Sfibe, der opbringes, fordi de drive Negerhandelen, eller fordi de mistænkes at være udrustede til denne ſfiendige Handel, skulle, saavelsom deres Mandskab, uden Ophold afleveres til den Nations Jurisdiction, til hvilken de høre. Det er derhos vel forstaaet, at de skulle dømmes efter de Love, der gielde i deres respective Lande. 8) I intet Tilfælde kan Visitationsretten udøves ombord paa den ene eller den anden Nations Krigsskibe. Begge Regieringer skulle komme overeens om et særegent Signal, som alene skal meddeles de til denne Nets Udøvelse bemyndigede Krydsere, og som ikke maa bekiendtgiøres for noget andet Skib, der ikke deeltager i denne Tieneste som Krydser. 9.) De heie contraherende Parter, der have 55 ind Fract. ang. Negerhandel. Undertrykkelse. 26 Jul.. indgaact nærværende Tractat, ere enige om at indbyde de andre Sømagter til at tiltræde samme, saa snart som skee kan. 10.) Nærværende Convention skal ratificeres, og Ratificationerne skulle udvertes i Tidsrums met af een Maaned, eller før om ffce fan. Til Bekræftelse herpaa, have de Befuldmægtigede underskrevet nærværende Convention, og paatrykt samme deres Vaabensegl. Givet i Paris, den 30te November 1831. (underskrevet) Horace Sebastiani. (L. S.) Granville. (L. S.) Tillægs Convention af 22 Mart. 1833. = Da H. M. de Franskes Konge og H. M. Kongen af Storbritannien og Irland have erfiendt Rødvendigheden, at udvikle nogle af Bestemmelserne, der indeholdes i den mellem Dem den 30 Nov. 1831 undertegnede Convention, betreffende den forbryderste Negerhandels Undertrykfelse, saa have de i dette Diemed udnævnt til deres Be fuldmægtigede, nemlig: H. M. de Franskes Konge, Herr Charles Leonce Achille Victor, Duc de Broglie, Pair af Frankrig, c. og H. M. Kongen af Storbritannien og Irland, Viscount Granville, Pair af Parlamentet, :c. hvilke, efter at have meddeelt hinanden deres i god og bes hørig Form befundne Fuldmagter, ere komne overeens om følgende Artikler. 1.) Hvergang et Handelsskib, som farer under et af de tvende Nationers Flag, anholdes af den andens, i dette Diemed beherigen bemyndigede Krydsere, i Kraft af Bestemmelserne af Convent. 30 Nov. 1831, skal dette Skib, saavelsom Capitainen, Mandskabet, Ladningen og Slaverne, der maatte findes ombord, henføres til den havn som de tvende contraherende Parter giensidigen maatte have bestemt, for der at behandles ifølge hver Stars Leve, og de sfulle overleveres til de til den Ende af de respective Regieringer beffiffede Autoriteter. Naar Chefen for Krydseren ikke troer selv at burde paatage sig, at overføre og aflevere det anholdte Skib, fan han ikke overdrage denne Forretning til en Officeer, der har ringere Sang end Lieutenant i Søetaten. 2.) De tvende Nationers Krydsere, der ere bemyndigede til at udove Ret til Visitation og Anholdelse, i Kraft af Convent. 30 Nov. 1831, ffulle i 2lt, hvad betræffer Sorrialiteterne ved Visitationen og Anholdelsen, som og de Sorholdsregler, der blive at tage med hensyn til de for DeelTract. ang. Negerhandel. Undertykkelse. 123 1834. Deelagtighed i Negerhandelen mistænkte Skibes Aflevering 26 Jul. til vedkommende Domstol, neiagtigen holde sig de Instructioner efterrettelige, der ere feiede til nærværende Convention, og skulle ansees som udgiørende en integrerende Deel af samme. De tvende høie contraherende Parter forbeholde sig, efter fælles Overeensfomst, at vedtage saadanne nær mere Bestemmelser ved disse Instructioner, sem Omstændighederne kunde giøre fornødne. 3.) Det er ud tryffeligen forstaaet, at, dersom Chefen for en af de tvende Nationers Krydsere skulde have Anledning til at miss tænke, at et Handelsskib, der seiler under Convoy eller i Følge med et, af den anden Nations Krigsskibe, havde deeltaget i Negerhandelen, eller var udrustet til denne Handel, skal han meddele sin Mistanke til Chefen for Convoyen eller Krigsskibet, og denne ffal alene foretage det mistænkte Skibs Undersøgelse; og i Tilfælde af, at han befinder Mistanken grundet, skal han lade Stibet, saavelsom Capitainen og Mandskabet, Ladningen og Slaverne, der maatte findes ombord, henføre til en af dets Nations. Havne, for at der med hensyn til samme fan forholdes i Overeensstemmelse med de respective Love. 4.) Saasnart et Handelsskib, der er anholdt og henvist til Domstolene, saaledes som ovenmeldt, ankommer til en af de giensidigen betegnede Havne, ffal Chefen for Krydferen, der har foranstaltet Anholdelsen, eller den Officeer, hvem det er overdraget at overføre det, aflevere til de i dette Diemed beffiffede Autoriteter en af ham underskreven Designation over alle Inventarie-Listerne, Forklaringerne og andre Documenter, der ere opgivne i de til nærs værende Convention føiede Instructioner, og bemeldte Autoriteter skulle derefter skride til at undersøge det anholdte Skib, og dets Ladning, og til at mønstre dets Mandskab og de Slaver, som maatte befinde sig ombord, om hvilken Undersøgelse og Mønstring Chefen for Kryds seren eller den Officeer, der har overfert Skibet, dog skal underrettes i Forveien, for at han kan møde ved samme eller lade møde. Over disse Forhandlinger skal der optages en Beskrivelse i tvende Original - Exemplarer, der skulle underskrives af de Personer, som have foreftaaet eller overværet samme, og det ene af disse Original-Exemplarer skal afleveres til Chefen for Krydseren eller til den Officeer, hvem det har været overdraget at overføre det anholdte Skib. 5.) Ved de respective Staters competen = Tract, ang, Negerhandel. Undertrykkelse. 26 Jul. tente Domstole skal der, i Overeensstemmelse med de gieldende Former, ufortøvet anlægges Sag med de, saaledes som forhen er sagt, anholdte Sfibe, mod deres Capitainer, Bemanding og Ladninger, og dersom det under Sagens Fremme godtgiores, at bemeldte Skibe have været brugte til Legerhandelen, eller at de have været udrustede for at drive denne Handel, skal Capitainens, Mandskabets og deres Medskyldiges Sfiæbne, saavelsom Skibets og dets Ladnings Bestemmelse afgiores, i henhold til begge Landes respective Lovgivning. I Tilfælde af Confiscation, skal en Undeel af det ved saadanne Far toiers og deres ladningers Salg udbragte netto Beløb overgives det Lands Diegiering, til hvilken Skibet, der har foranstaltet. Anholdelsen, herer, for ved dens Omsorg at fordeles mellem dette Skibs Officerer og Mandskab, og denne Andeels Størrelse bestemmes til 65 pro Cent af Salgets netto Beløb, saalænge en saadan Basis fan forenes med begge Staters Lovgivning. 6.) Ethvert af de tvende Nationers Handelsskibe, der undersøges og anholdes i kraft af Convent. 30 Nov. 1831, og af de ovenanførte Bestemmelser, skal, med mindre det Modsatte bevises, med fuldkommen Retsgyldighed formodes at have drevet Negerhandelen, eller at være udruster til denne Handel, naar ombord paa dette Skib, eller ved dets Udrustning og Indretning, nogen af de herefter opregnede Gienstande befindes, nemlig: 1. Luger af Gitterværk og ikke hele Luger, saaledes som de sædvanligen ere paa Handelsskibe; 2. et større Antal Aflukker paa Mellemdakket eller paa det øverste Dæk end det er sædvanligt paa Handelsskibe; 3. et Forraad af Planker, der ere indrettede dertil, eller til strap at lægge et dobbelt Dæk, flyvende Dæk eller saakaldet Slave- Dæk; 4. Lænker, Hals- eller Haandjern; 5. et større Vandforraad end fornedent for Mandskabet paa et Handelsfartoi; 6. et overflødigt Antal Vandfade eller andre Tender tienlige til at opbevare Band, med mindre Capitainen foreviser Attest fra Toldvæsenet paa Afseilingsstedet, som godtgiør, at Rhederne have stillet betryggende Sikkerhed for, at disse Fade eller Tonder alene skulle fyldes med Palmeolic eller ere bestemte til hvilkensomhelst anden lov lig Handel; 7. et større Antal Spise- eller Drikkekar end udkræves til Brugen paa et Handelsskib; 8. to eller flere Kobberkiedler, eller endog kun cen, som er siens Tract. ang. Negerhandel. Undertrykkelse. siensynlig større end udkræves til Brugen for Mandskabet 26 Jun. paa et Handelsskib; 9. endelig et større Sorraad af Riis, Brasiliansk Maniokmeel (farinha), Cassade, Mais eller Indisk Korn, end efter Rimelighed kan antages at udfordres til Mandskabets Fornødenhed, og som ikke i Ladningsmanifestet ere anforte som udgierende en Deel af Sfibers til Forhandling bestemte Ladning. 7.) I intet Tilfælde skal der tilstaacs nogen Erstatning til Capitainen, eller til Rhederen eller til nogen anden i i Udrustningen eller Ladningen af et Handelsskib interess feret Person, hvilket befindes at være forsynet med nogen af de i den foregaaende Artikel opregnede Gienstande, selv da naar Domstolene ikke finde Anledning til at condemnere det ifølge af dets Anholdelse. 8.) Naar et af den ene eller af den anden af de to Nationers Handelsskibe skulde være bleven visiteret eller anholdt paa en ubeføiet Maade eller uden tilstrækkelig Anledning til Mistanke, eller naar Visitationen og Anholdelsen have været ledsagede af Misbrug eller Verationer, saa stal Chefen for Krydseren eller den Officeer, der har begivet sig ombord paa bemeldte Skib, eller endelig den, hvem det har været betroet at overføre det, være Capitainen, Rhederen og Ladningseierne, efter Sas gens Omstændigheder, ansvarlig for den tilføiede Skade og Forliis. Derine Skadesløsholdelse og Godtgiørelse kan tilkiendes af den Domstol, for hvilken Processen er indledet mod det anholdte Skib, dets Capitain, ders Mandskab og dets Ladning, og det Lands Regiering, til hvilken den Officeer, der har foranlediget en saadan Kiendelse, hører, skal betale Beløbet af den omhandlede Stadesløsholdelse og Godtgiørelse i Løbet af eet Alar, at regne fra Demmens Darum. 9.) Naar der ved et Handelsskibs Visitation eller Opbringelse, der er foretaget i Kraft af Bestemmelserne af Convent. 30 Nov. 1831, eller af nærværende Convention, bliver begaact Misbrug eller Verationer, og naar Skibet ikke er bleven overs leveret til dets egen Nations Domstole, skal Capitainen giøre en edelig Sorklaring over de Misbrug og Berationer, hvorover han har at besvære sig, saavelsom over den Skadesløsholdelse og Godtgiørelse, han paastaaer, i Nærværelse af vedkommende Autoriteter i den-første af sit eget Lands Havne, hvorhen han kommer, eller i Nærvæ relse af sin egen Nations Consul, dersom Skibet anløber En Tract, ang. Negerhandel. Undertrykkelse. 26 Jal. en fremmed Havn, hvor en saadan Embedsmand findes. Denne Forklaring bør oplyses ved et beediget Sorhør, der bliver at optage over de Fornemste af Skibsmandffabet eller Passagererne, som maatte, have været Vidner til Bisitationen eller Anholdelsen, og det hele bliver at optage i een Beskrivelse, hvoraf to Exemplarer gives Capitainen, der skal indsende det ene til sin Regiering, for at unders frette den Fordring paa Skadesløsholdelse og Godtgiørelse, hvormed han troer at burde fremfomme. Det er derhos forstaaet, at dersom uafrendelige Omstændigheder forhindre Capitainen fra at giøre sin Forflaring, fan denne giøres af Rhederen eller af enhver anden, der er interesseret i Sfibets Udrustning eller Ladning. Naar den ovenomtalte Beskrivelse fremsendes paq officiel Maade giennem de respective Gea sandtskaber, skal det Lands Regiering, til hvilket den for Misbrugene eller Berationerne beffyldte Officeer hører, uopholdes ligen foranstalte en Undersøgelse, og dersom Klagens Gyldighed bliver godtgiort, skal den lade udbetale Beløbet af den skyldige Skadesløsholdelse og Godtgiørelse til det molesterede Skibs Eier, eller til Rhederen, eller til hvem anden, der er interesseret i Udrustningen og ladningen. 10.) Begge Regieringer forpligte sig til, naar det blot begieres, at meddele hinanden giensidigt og uden Omkostninger Afskrifter af alle de Procesforhandlinger, der indledes, og af de Domme, der afsiges med Hensyn til Skibe, der ere blevne visiterede eller anholdte ifølge, Bes fremmelserne i Convent. 30 Nov. 1831, og i nærværende Convention. 11.) Begge Regieringer ere enige om uopholdeligt at tilsiffre de Slaver deres Frihed, som maatte findes ombord paa de i Kraft af Bestemmelserne i ovennævnte Hoved-Convention og i nærværende Convention visiterede og anholdte Stibe, naar de respective Dom stole have erklæret, at den forbryderske Slavehandel er begaaet; men de forbeholde sig deg, i disse Slavers egen Interesse, at bruge dem som Tyende eller frie Arbeidere i Overeensstemmelse med de giensidige Love. 12.) De tvende hoie contraherende Parter ere enige om, at i ethvert Tilfælde, hvor et Skib, der, i Overeensstemmelse med Convent. 30 Nov. 1831 eller med nærværende Tillægs= Convention, er bleven anholdt som deelagtigt i Negerhandelen, ved en af den competente Domstol afsagt Dom sættes til vedkommende Regierings Disposition, for at fæls Tract. ang. Negerhandel. Undertrykkelse. sælges, skal bemeldte Skib, inden der skrides til Salget, 26 Jul. ødelægges ganske eller tildeels, dersom dets Bygningsmaade eller særegne Indretning giver Anledning til at befrygte, at det atter kunde afbenyttes til Negerhandelen- eller til noget andet ulovligt Diemed. 13.) Nærvæ rende Convention ffal ratificeres, og Ratificationerne skulle udverles i Paris i Lobet af een Maaned eller før om skee fan. Til Bekræftelse herpaa have ovennævnte Befuldmægtigede underskrevet nærværende Convention i to Originaler, og paatrykt samme deres Baabensegl. Givet i Paris, den 22 Mart. 1833. V. Broglie. (L.S.) (Underskrevet) Granville. (L.S.) Bilag. Instructioner for Krydserne. 1.) Hvergang et af den ene af de tvende Nationers Han delsskibe bliver visiteret af en af den andens Krydsere, ffal Chefen for Krydseren forevise dette Skibs Capitain de specielle Ordrer, hvorved Rettigheden til undtagelsesviis at foretage Visitationen meddeles ham, og han skal give ham et af ham underskrevet Beviis, hvori hans Rang i sit Lands Ssetat, og det af ham commanderede Sfibs Navn anføres, og hvori bevidnes at Visitationens Diemed udelukkende er, at overbevise sig om Skibet dri ver Negerhandelen, eller om det er udrustet til denne Handel. Naar Vifitationen skal foretages af nogen anden af Krydserens Officerer end Chefen, maa denne Officeer ikke være af ringere Rang end Lieutenant i Søetaten, og i dette tilfælde skal bemeldte Officeer forevise Capitainen paa Handelssfibet en af Chefen for Krydferen underskreven Gienpart af de ovenomtalte specielle Ordrer, og han skal meddele ham et af ham undertegnet Beviis, hvori anføres den Rang, han beklæder i Soetaten, Chefens Navn, hvis Ordre det er ham overdraget at udføre, saavelsom Bisitationens Diemed, saaledes som ovenfor er sagt. Dersom det ved Visitationen befindes, at Skibets Expeditioner ere regelmæssige og dets Forehavende lovligt, skal Officeren anføre i Skibsjournalen, at Visitation fun har funden Sted i Kraft af de før ommeldte specielle Ordrer, og det skal staae Skibet frit for at fortsætte sin Reise. 2.) Dersom Officeren, som commanderer Krydseren, ifølge Wifitationens Resultat befinder, at der ere tilstrækkelige Grunde til at antage, at Ski- bet Tract. ang. Negerhandel. Undertrykkelse. 26 Jul. bet driver Legerhandelen, eller at det er bleven udrustet og indrettet til denne Handel, og dersom han derefter-befremmer sig til, at anholde det og overgive det til vedkommende Domstol, skal ban strap lade optage i tvende Original-Exemplarer en Sortegnelse over alle de ombord forefundne Papirer; begge Original - Exemplarer af disse Fortegnelser skal han underskrive, og ved sit Navn tilføie sin Rang i Seetaten, saavelsom det Skibs Navn han commanderer. Han skal forfatte og paa samme Maade underskrive i tvende Original-Exemplarer en Declaration, hvori betegnes Tiden og Stedet, hvor Anboldelsen har funden Sted, Sfibets, Capitainens og Mandskabets Navn, saavelsom de ombord fundne Slavers Antal og Sundheds Tilstand; denne Declaration skal desuden indeholde en noiagtig Beskrivelse over Skibets og Ladningens Forfatning. 3.) Chefen for Krydseren skal uden Ophold føre eller sende det anholdte Skib, saavelsom dets Capitain, Mandskab, Ladning og de ombord forefundne Slaver, til en af de herefter opgivne Havne, for at samme kuune blive behandlede efter hver Stats respective Love, og han skal overlevere dem til vedkommende Autoriteter, eller til de i dette Diemed af de respective Regieringer færskilt beskikkede Personer. 4.) Ingen af de ombord paa det anholdte Skib værende Personer skal føres fra famme, ei heller skal nogen Deel af Ladningen eller Slaverne ombord bortfiernes, inden Skibet er bleven overgivet til sin egen Nations Autoriteter, uden i det Tilfælde at Omskibningen af det Hele eller af en Deel af Mandskabet eller af de ombord forefundne Slaver maatte ansees nødvendig, enten for deres Livs Vedligeholdelses Skyld, eller ifølge hvilkensomhelst anden af Menneskelighed paabuden Grund, eller for deres Sikkerheds Skyld, hvem det er overdraget at føre Skibet efter dets Anholdelse. I dette Tilfælde skal Chefen for Krydseren, eller den Officeer, hvem det er overdraget at føre det anholdte Sfib, forfatte en Declaration betreffende bemeldte Omskibning, hvori Grunden til samme anføres, og Capitainen, Matroserne, Passagererne eller Slaverne, der saaledes ere omskibede, sfulle føres til samme Havn, som Skibet og Ladningen, og deres Overlevering og Modtagelse skal finde Sted paa samme Maade, som Sfibers, i Overeensstemmelse med de nedenfor angivne Forskrifter. 5.) Alle Franske Skibe, som blive anholdte af H. Brittiske Maieftets Krydsere af Tract. ang. Negerhandel. Undertrykkelse. 129 1834. af den Afrikanske Station, skulle henføres og overleveres 26 Jul. til den Franske Domstol i Goree. Alle Franske Skibe, som blive anholdte af den Brittiske Station i Vestindien, skulle henføres. og overleveres til den Franske Domstol paa Martinique. Alle Franske Skibe, som blive anholdte af den Brittiske Station ved Madagascar, skulle henføres og overleveres til den Franske Domstol paa Den Bourbon. Alle Franske Skibe, som blive anholdte af den Brittiske Station ved Brasilien, skulle henføres og overleveres til den Franske Domstol i Cayenne. Alle Brittiske Skibe, som blive anholdte af H. M. de Fran fkes Konges Krydsere af den Afrikanske Station, skulle henføres og afleveres til Brittiske Maiestats Domstol i Bathurst ved Gambia Floden. Alle Brittiske Skibe, som blive anholdte af den Franste Station i Vestindien, skulle henføres og afleveres til den Brittiske Domstol i Port-Royal paa Jamaica. Alle Brittiske Skibe, som blive anholdte af den Franske Station ved Madagascar, skulle henføres og afleveres til den Brittiske Domstol paa det gode Haabs Forbierg. Alle Brittiske Skibe, som blive anholdte af den Franske Station ved Brasilien, skulle henføres og afleveres til den Brittiske Domstol i Colonien Demerara. 6.) Saasnart et Handelsskib, der er bleven anholdt, saaledes som før er sagt, ankommer til en af de ovenfor betegnede Havne eller Steder, skal Chefen for Krydseren, eller den Officeer, hvem det er, paalagt at overføre det anholdte Skib, uopholdeligen overlevere til de i dette Diemed af de respective Regieringer beskikkede Autoriteter Skibet og Ladningen saavelsom Capitainen, Mandskabet, Passagererne og de ombord fundne Slaver, som og de ombord tagne Papirer og det ene Exemplar af Sortegnelsen over bemeldte Papirer, medens det andet skal beroe i hans Besiddelse. Bemeldte Officeer skal til samme tid overlevere disse Autoriteter et Exemplar af den ovenomtalte Declaration, og han skal dertil føie en Beretning over de Forandringer, som kunde være indtrufne fra Anholdelsens Dies blik indtil Afleveringen, saavelsom en Gienpart af Beretningen om de Omskibninger, der kunne have fundet Sted, saaledes som ovenfor er forud bestemt. Ved at overgive disse forskiellige Papirer skal Officeren under Led og skriftligen bevidne deres Troværdighed. XXI Deel. I Der Tract. ang. Negerhandel. Undertrykkelse. 26 Jul. Dersom en med ovenstaaende specielle Instructioner bes hørigen forsynet Chef for en af de hoie contraherende Parters Krydsere har Anledning til at mistænke, at et Handelsskib, som seiler under Convoy eller under Ledsagelse af et af den anden Parts Krigsskibe, driver Negerhandelen eller er udrustet til denne Handel, skal han indskrænke sig til at meddele sin Mistanke til Com mandanten for Convoyen eller for Krigsskibet, og overlade til dennes Omsorg, ene at foretage det mistænkte Skibs Bisitation, og, dersom der er Anledning dertil, at overantvorde det til dets eget Lands Domstole. 8.) Begge Nationers Krydsere skulle noiagtigen holde sig nærværende Instructioners Jodhold efterrettelige, hvilke tiene til yderligere at udvikle Bestemmelserne i hoved= Conventionen af 30 Nov. 1831, saavelsom i den Convention, til hvilken de ere føiede. De underskrevne Be fuldmægtigede ere, i henhold til 2 Art. af den mellem dem idag, den 22de Mart. 1833, undertegnede Convention, fomne overeens om, at de foregaaende Instructioner sfulle hosfoies bemeldte Convention, for at udgiore en integrerende Deel af samme. Paris, den 22de Marts 1833. (Underskrevet) V. Broglie. (L.S.) Granville. (L.S.) II.) Med Hensyn til 3 Art. af den ovenfor afskrevne Convent. 30 Nov. 1831 er det fastsat, at H. M., Kongen af Danmark, skal, ifølge hvad Han eragter tienligt, fastsætte Antallet af de Danske Krydsere, som skulle bruges i den i bemeldte Artikel omhandlede Tieneste, og de Stationer, hvor de skulle krydse. III.) . M. Kongen af Danmarks Regiering skal underrette den Franske og den Stor-Brittanniffe Regiering, i Overeensstemmelse med 4 Art. af Convent. 30 Nov. 1831, om de Danske Krigssfibe, som skulle bruges til Negerhandelens Undertrykkelse, for til deres Chefer at erholde de nødvendige Bemyndigelser. De Bemyndigelser, Danmark skal meddele, skulle udfærdiges, saasnart den Danske Regiering har modtaget Anmeldelse om Antallet af de Fran Tract. ang. Negerhandel. Undertrykkelse. I3I Franske og Brittiffe Krydsere, der ere bestemte til at 26 Jul. IV.) Med Hensyn til den 5 Art. af de bruges.

til Supplementar Convent. 22 Mart. 1833, feiede Instructioner, er det vedtaget, at alle Danske Skibe, som, i Folge af de ovenfor afskrevne Conventioner, maatte blive anholdte af H. M. de Franskes Konges eller af H. M. Kongen af Stor-Britannien og Irlands Krydsere, som giore Tieneste paa den Amerikanske Station, skulle henføres og afleveres til de Danske Autoriteter paa St. Croix; at alle Danske Skibe, som anholdes af Franske eller Brittiske Krydsere af den Afrikanske Station, skulle henføres og afleveres til de Danske Autoriteter paa Sortet Christiansborg, paa Guldkysten af Guinea og at ethvert Skib under Danff Flag, som maatte anholdes af Franske eller Brittiske Krydsere, der giøre Tieneste paa Madagascar - Stationen, skal afleveres til Autoriteterne paa den ene eller paa den anden af de ovenanførte Danske Besiddelser, eller til de Danske Autoriteter paa Tranquebar i Ostindien, dersom sidstnævnte Bestemmelse ifølge Omstændighederne maatte blive at foretræffe.

V.) Nærværende Tractat stal ratificeres, og Ratificationerne skulle udveɣles i Kiøbenhavn i Lobet af tre Maaneder, eller før, om ſfee fan. Til Bekræftelse herpaa have de ovennævnte Befuldmægtigede underskrevet nærværende Tractat i tre originale Exemplarer, og paatryft samme deres Vaabensegl. Bekg. fra Politiet, at fra Iste August 26 Jul. 1834 bortfalder den hidtil, navnligen ved Pl. 16 Sept. 1822, foreskrevne Foreviisning af til Soes fra Kbhvn afgaaende Reisendes Passe paa Batteriet Trekroner, hvorimod det er paalagt Chefen for bemeldte Batterie efter Omstændighederne at visitere de forbifeilende Skibe og lade sig giøre Rede for de i samme værende Personer, 32 famt, Bekg. om Oph. af Pl. af 16 Sept. 1822. 26 Jul. samt, forsaavidt de angive sig som Reisende, lade sig deres Passe forevise. p. 415. [. . p. 593]. 8 Aug. 20 Aug. 27 Aug. Bekg. fra Politiet, at, da Anvendelsen af giftige eller halvgiftige Substantser til dermed at give Conditori eller Kager Farve, er stridende mod Fr. 22 Oct. 1701 og de flere om Politiet udgaaede Anordninger, ville de Fabricata, hvormed der paa saadan Maade er brugt ulovlig Omgang, blive anholdte af Politiet, og vedkommende Næringsbrugere dragne til Ansvar og Straf for deres i bemeldte Henseende brugte Fremgangsmaade. P. 416. [. . p. 603]. Rentekammer-Pl. f. Slesvig og Holsteen ang. Udskrivningen af Magasin Korn, Søe og Salm f. 1835, tilligemed Bestemmelsen af Priserne, hvormed de Magasinkorn og Fourage Qvantiteter f. 1834, som in natura ei ere blevne reqvirerede, skulle betales. p. 354. Kgl. Bekg. ang. Inddragelse af de af Nationalbanken i Aaret 1819 udstedte Sedler paa Salvhundrede Rigsbankdaler. p. 356. Da Kongen har bifaldet, at de af Nationalbanken i Kbhon i Aaret 1818 udstedte Sedler paa Halvtredfindstyve Rigsbankdaler maae indkaldes, for at sættes ud af Omløb, saa er det Kongens Billie, at Jhandehaverne af bemeldte Rigsbanksedler, inden 6 Maaneder efterat denne Befaling er læst ved Lands-Over- samt Hof- og Stads-Retten, saa, og 3 Gange efter hinanden er blevet indført i den Berlingske politiske og Avertissementstidende, Kbhons Adresse Contoirs Efterretninger og den Altonaiffe Merkur, skulle melde sig hos Nationalbanken i Kbhon for der at erholde fornævnte Halvhundrede Rigsbanksedler omverlede, da de Sedler af bererte Slags, hvormed Thændehaverne ikke melde sig inden den foreskrevne Tid, skulle være døde og magtesløse, og uden Kraft Bekg. ang. Inddragelse af 50 Rbd. Sedler. Kraft og Gyldighed til derefter at kunne giøre nogen 27 Aug. Fordring. Jøvrigt skal denne Bekiendtgiørelse, foruden at læses ved fornævnte Net og indføres i de ovenmeldte Avifer, til yderligere Efterretning for alle Vedkommende, paa Landet læses til Kirkestevne, paa den i Fr. 8 Oct, 1824 § 1 foreskrevne Maade. Brødtart f. Kbhvn. p. 407. Gen. Postdir.-Pl., (Resol. 22 Aug.) ang. en partiel Nedsættelse i den ved Pl. 21 Febr. 1826 fundgiorte Taxt for Brevforsendelsen til og fra Thisted, Tykiobing og Skive. p. 358. Postpengene for Brevforsendelsen mellem nedenbes nævnte Steder, blive fra 1 Oct. 1834 at erlægge efter folgende Taxt for et enkelt Brev og mellem Thisted Nykiobing Stive Roß. Sølv Roß. Solo Ros. Sølv 29 Aug. 6 Sept. Aalborg Frederikshavn 13 11 11 16 16 13 Hierring 13 13 13 Hobroe 11 8 8 Mariager 11 8 8 Nykiebing i Jylland 3 = 3 Randers 11 8 Sfagen 18 16 16 Sfive 5 3 = Sæbye 16 16 13 Thisted 3 05 Cancellie-Pl. ang. Ovartalscoursen f. Oct., Nov. 20 Sept. og Dec. 1834 (Ligelydende med P1. 20 Jun.) p. 359. Cancellie Pl. f. Slesvig og Holsteen indeholdende 20 Sept. Bestemmelser, ihenseende til Ophævelsen af Afdragsretten imellem samtlige Kongens Stater og Kongeriget Belgien. p. 359. (†) Udenrigs Brevposttart. Gen. Postdirect. Kohon 20 Sept. 4to. [3vfr. C. T. p. 821]. J3 Po= Pol. Bekg. om Hundetegn. 23 Sept. 23 Sept. Jgs es Politie Bekg, om Hundetegns Indløsning. p. 416. Cancellie-Pl. for Dmk. ang. Afdragsret- 23 Sept. tens Ophævelse mellem Dmk. og Belgien. p. 361. Gr. Efterat H. M. Kongen af Danmark og H. M. Belgiernes Konge ere fomne overeens om giensidigen at ophæve Afdragsretten mellem samtlige Danske og Belgiske Stater, er der under 21 Mart. 1834 derom udstedt en Declaration, hvis Bestemmelser, som ere traadte i Kraft 25 Mai næstefter, herved bekiendtgieres til Efterretning og behørig Jagttagelse: 1.) Ved Formues Udførsel fra Danmark til H. M. Belgiernes Konges Stater, eller. fra disse til de Danske Stater, hvad enten saadan Udførsel skeer formedelst Arv, Gave, Salg, Udvandring eller i andre Tilfælde, sfal intet Afdrag (jus detractus, gabella hereditaria) eller Bortflytningsafgift (census emigrationis) for Fremtiden fordres eller modtages, da al saadan Afgift skal være aldeles afskaffet mellem hine Stater saavel i deres hele nuværende som tilkommende Udstrækning. 2.) Denne Bestemmelse strækker sig ikke alene til de Afgifter og Paalæg af ovennævnte Slags, der udgiøre en Deel af Statsindtægterne, men og til dem, der hidtil maatte være tilfaldne Provindser, Byer, Jurisdictioner, Corporationer, Districter eller Com muner, saa at de respective Underſaatter i den ene eller anden Stat, som udføre Midler, eller hvem saadanne med Hvilkensomhelst Adkomst tilfalde, ikke i den Anledning par ſifter eter pacing, and fulle være underkafide andere Alfiftereller dem, der, være sig med Hensyn til Arv, Salg eller anden Eiendoms Overdragelse, paa lige Maade svares af Danffe og Belgiske Underfäatter, ifølge de Love og Anordninger, som gielde eller i Fremtiden maatte udkomme i bez meldte Stater. 3.) Nærværende Convention er ikke alene anvendelig paa al saavel i Fremtiden faldende som alles Pt, om Afdragsrettens Ophævelse 3-4 §. allerede falden Arv, men overhovedet paa enhver Over: 23 Sept. dragelse af Formue, hvis Udførsel endnu ikke er iværkfat.

4.) Da denne Convention fun angaaer Formue og sammes frie Udførsel, blive Lovene ang. militair Tieneste i fuld Kraft i de respective Stater, ligesom og begge Regieringer i ingen Henseende ere indskrænkede ved nærværende Overeenskomst i for Fremtiden at anordne, hvad de med Hensyn til denne Gienstand maatte finde tienligt. Cancellie-Pl., (Resol. 5 Aug.) ang. en nær- 25 Sept. mere Bestemmelse af Refer. 25 Apr. 1821 om herværende fremmede Confulers Rettigheder. p. 363. Det har behaget Kongen at forandre den første Passus af Resol. 25 Apr. 1821 (*) derhen: 1.) at Kgl. Undersaatter, ved i de Kgl. Stater at udnævnes til og anerkiendes som fremmede Consuler eller Consular= Agenter af hvilkensomhelst Classe, herefter ikke skulle erhverve nogen Fritagelse for personlige Forretninger, der efter Ombud paaligge en Stads Borgere og Indvaanere, eller for andre borgerlige Byrder, der medføre persona lige Forretninger, ligesaalidet som Fritagelse for Byrder og Afgifter, enten personlige eller saadanne, der flyde af deres hidtil havte borgerlige Stilling med hensyn til Eiendom, Næring eller Formue, dog saaledes, at den de hidtil anerkiendte fremmede Consuler, der ere Kgl. Unders saatter, tilstaaede Fritagelse for personlige borgerlige onera forbeholdes dem, saalænge de uafbrudt vedblive at være fremmede Consuler enten i deres nuværende eller i en forandret Qualitet. Hvorhos det endvidere har behaget Kon= C) See Ganc. Circ. 12 Mai 1821 i Algreen: Ussings Samling af Rescripter og Collegialbreve. Pl. om fremmede Consuler 2-3 §. 25 Sept. Kongen at approbere: 2.) at det i Henseende til Kgl. Underſaatter, der i Helsingøer for Fremtiden udnævnes til og anerfiendes som fremmede Consuler eller Confular -Agenter af hvilkensomhelst Dang, i Eet og Alt maa have sit 'Forblivende ved Refol. 25 Apr. 1821, samt endelig 3.) at den Fritagelse for enhver personlig Byrde og for personlige Afgifter, som i ovenmeldte Resolutions 2den Passus er tilstaaet de fremmede Magters Underſaatter, der som fremmede Consuler indsendes i de Kgl. Stater, maa forstaaes derhen, at den ikke alene tilkommer saadanne Consuler for deres egen Person, men ogsaa for deres Samilie og Born, saalænge disse ikke have erhvervet nogen særskilt og uafhængig borgerlig Stilling her i landet. 27 Sept. 7 Oct. 25 Oct. 27 Oct. 31 Oct. 4 Nov. 5 Nov. Gen. Postdir. Pl. ang. Vognmandstarten for Oct., Nov. og Dec. p. 365. (Af samme Indhold som pt. 8 Jul.) Cancellie-Pat. f. Slesvig og Holfteen ang. en nærs mere Bestemmelse af de Gebyrer, der skulle erlægges ved Examen i Navigations-Kundskab. p. 366. Cancellie-Pat. f. Slesvig og Holfteen ang. en nærmere Bestemmelse af de fremmede Magters Consuler eller Consular Agenter tilkommende Rettigheder. p. 367. Politie Bekg. om Tienestetyendes Conditions: forandring. p. 417. Brødtart f. Kbhavn. p. 409. Anordn. f. Slesvig og Holften betreffende Formen af Contracter om enkelte Parceller, der afhændes fra samlede Boelssteder. p. 368. Pl ang. niye 50 Rbdlrs Sedler, som af Nationalbanken sættes i Omlob. Cancell. p. 370. Gr. Det er for Kongen andraget, hvorledes National = Pl. ang. nye 50 Rbdirs Sedler 1-5 §. nalbanken i Kbhavn, istedetfor ældre Sedler, der casseres 15 Nov. og tilintetgieres udenfor dem, der, i Overeensstemmelse med de givne Forskrifter, til Seddelmassens Formindskelse inddrages, ønsker at sætte Sedler, efter en nye Indretning, lydende paa 50 Rigsbankdaler i Omløb, hvortil Kongens Bemyndigelse er ansøgt. I den Anledning har Kongen besluttet og befaler: 1.) Nationalbanken i Kbhavn skal være bemyndiget til at udstede saa mange Sedler, lydende paa 50 Rigsbankdaler, og indrettede saaledes, som i det Folgende fastsættes, som den finder fornødent til Omverling af ældre Sedler, der tilintetgiøres udenfor det Antal, som, til Seddelmassens Formindskelse, bliver at inddrage i Overeensstemmelse med de derfor givne Forskrifter, hvilke Sedler skulle gaae og gielde saavet i de offentlige Kasser som mellem Mand og Mand, efter deres paalydende Sum, lige, med de øvrige af bemeldte Bank udgivne Sedler. 2.) Sedlerne trykkes paa hvidt Papir, i hvilket findes saavel rette som frumme parallelt løbende Linier. De rette Linier omgive som en Ramme de krumme Linier, hvilke ved Midten af Papiret ligge i nogen Afstand fra hinanden, hvorimod de øvrige krumme Linier ere finere og slutte tættere til hinanden. I disse finere Linier læses som Bandmærke foroven: "Tationalbanken" med store latinske sammenslyngede Bogstaver, og forneden sees i Papiret paa venstre Side Kongens Navnetræk med Krone over, og paa hoire Side: "50 Rbdlr." 3.) De have samme Indhold, indkaldte Natio= 4.) Texten Marstallet 1834, men ere iøvrigt af som de ved Kgl. Befg. 27 Aug. 1834 nalbanksedler paa 50 Rigsbankdaler. trykkes med sort Farve paa en Grund, anlagt med parallelt løbende rette Linier af bruun Farve, med fra oven og nedad vorende Afstande. 5.) 3 Sedlernes 35 over: Pl. ang. nye 50 Rbdlrs Sedler 5-8 §. 5 Nov. øverste Rand læses paa en bruun vatret Grund: "Halv tredsindstyve Rigsbankdaler" i Lapidarskrift; paa den nederste Rand er med samme Skrift anført, ligeledes i bruun vatret Grund, paa venstre Side: "Nationalbanken " og paa hoire Side: "I Kiøbenhavn." Desuden findes Tallet 50 anbragt i begge Side-Vignetterne. Lumeret staaer i den nederste Rand under det nedenfor Zerten anbragte Vaaben. 6.) Paa hver af disse Sedler præges to Stempler; det ene, som anbringes til hoire Side af Texten, indeholder Rigets og Hertugdømmenes Baaben tilligemed Ordet: "Nationalbanken" opheiet og en Krands derom indtrykt; det andet Stempel, fom anbringes paa venstre Side af Texten, indeholder opheict Initial-Bogstaverne N og B flyngede i hinanden, og Krandsen derom indtrykt. 7.) Sedlerne underskrives af en af Bankens Directeurer og tillige af en af. dens Bogholdere og Bankens Casserer; desuden erholde de Paategning om Noteringen, Registreringen og Contranoteringen. 8.) Sfulde nogen understaae sig at eftergiore eller forfalske disse Sedler, da skal han, i Overeensstemmelse med Fr. 2 Jul. 1819 § 3, fammenholdt med Fr. 24 Sept. 1824 § 1, straffes som for false Myntning og have forbrudt Ere og Liv. 18 Nov. Gen. Postdir. Pl. (Refol. 7 Nov.) ang. Frigivelse af Godstransporten paa Kbhavns Rhed og af Drageriet ved Toldboden. p. 372. Kongen har resolveret, at den, Havnecapitain og Transportforvalter Eskildsen i sin tid forundte udeluk- Pende Ret til at besørge Godstransporten ved Risbenhavns Toldbod og paa Rheden, og den ham ligeledes tilstaaede Eneret til med Dragere at besorge de seeværts til Staden ankommende, Reisendes. Gods henbragt til deres Boliger, efter de med ham stedfundne Forhandlinger maa ophæves, saaledes at Godstrans: por: Pl. ang. Godstransporten ved Toldboden. porten bliver aldeles fri for alle og enhver fra 1 Mart. 18 Nov. 1835, og Drageriet ligeledes til den tid, som af Generalpostdirectionen nærmere vorder bekiendtgiort. Rentekammer Pl. ang. Repartition deels af den 20 Nov. extraordinaire Bekostning paa Anskaffelse af Sourage til Landmilitair-Etaten i Danmark for Maret fra 26 Oct. 1834 til 26 Oct. 1835, deels af Marschpenge for Landsoldaterne i Danmark for 1835. p. 373. Til Dekning deels af den til Anskaffelse af Sourage for Landmilitair Etaten i Danmark for Aaret fra 26. 1834 til 26 Oct. 1835 fornødne 6. Oct. Udgift, efter Afdrag af hvad for Fouragen i Overeensstemmelse med Fr. 28 Jul. 1784 § 3 godt giores af Kongens Kasse, deels af Marschpenge for Landsoldaterne i Danmark for 1835, sfulle, ifelge nysnævnte Fr. samt Fr. 20 Jun. 1788, de fornødne Summer reparteres, Fourage-Betalingen paa alt uprivilegeret Ager og Engs - Hartkorn i bemeldte Rige, og Marschpengene saavel paa dette Hartkorn som paa al upri vilegeret for- og Melle Skyld sammesteds, begge Dele dog med Undtagelse af Bornholms og Amager Lands Hartkorn. Som Folge heraf og paa Grund af Fr. 15 Sept. 1832 samt Kgl. Refol. 12 Nov. 1834, blive i Maret 1835, for at dække det til de omhandlede Udgifter i samme Uar calculerede Beløb, med Tillæg af hvad der er befundet at være, ved Udskrivningen efter Pl. 27 Dec. 1832, indkommet mindre, end de Udgifter af det ovennævnte Slags, der for Aaret 1833 virkeligen have fundet Sted, under Eet at udrede: 27 Rbs. Tegn pr. Tende uprivilegeret Ager, og Engs Hartkorn og 2 Nbs. Tegn pr. Tonde uprivilegeret Skov- og Melle - Skyld, saaledes at Beløbet opkræves i samme Terminer, og efter samme indbyrdes Forhold for disse, som Landskatten. Rega Regl. f. Nørresundbye Færgefart 1-2 §. 29 Nov. Regl. (Refol. 24 Oct.) for Færgefarten mellem Aalborg og Tørresundbye. Gen. Postdir. p. 375. 1.) Nørresundbye Færgelaug er eneberettiget til Særgefarten mellem Aalborg og Nørresundbye saavelsom paa Kyststrækningen baade paa den nordre og søndre Fiordbred indtil i en Afstand af 1 Miil paa hver Side af ovennævnte Steder, dog saaledes at enhver uformeent maa benytte sig af sit eget Sartei til egen Brug, ligesom og Pestvæsenet forbeholder sig at contrahere om Posternes Overførsel med hvem enten i eller udenfor Færgelauget det finder for godt. Det er ligeledes tilladt at benytte hvilketsomhelst leiet Sartoi til Transporten fra Nørresundbye og den Kyststrækning, som paa denne Side er indbefattet under Færgelaugets Eneret, naar fun Bestemmelsesstedet ligger udenfor den Kyststrækning, der hører under Færgelaugets Eneret paa den modsatte Side, og omvendt. Ligeledes er det tilladt uden Hinder fra Færgevæsenets Side at træffe Accordt med hvemsomhelst man vil og kan om Transporten af de i Nørresundbye hiemmehorende Børn, som søge Skole i Aalborg. Hvis nogen befindes imod denne Anordnings Bestemmelser for Betaling at besørge nogen Transport over Fiorden, være sig med Personer eller Gods, da skal han, foruden at erstatte Færgelauget den tagtmæssige Fragt, erlægge en af vedkommende Politieret nærmere bestemmende Mulct. 2.) Til Færgefartens Bestridelse skal Færgelauget holde følgende Sartoier: 1.) 2 store Færger af den nyere Construction, blot bestemte til at roes og saaledes indrettede, at man uden at spænde Hestene fra Vognen kan fiore ind i og ud af samme ved Hielp af de til dette Diemed ved Landingsstederne paa begge Sider af Sundstedet befalede 3 Op- og Nedkiorselsbroer eller Klapbroer. 2.) 6 store Særger af den ældre Construction eller hvil- Fen= Regl. f. Nørresundbye Færgefart 2-3 §. I4I kensomhelst änden Bygning, Generalpoffdirectionen maatte 29 Nov. finde hensigtsmæssigere. Naar derfor nogen af disse gamle Færger behøver en saadan Hovedreparation, som i Bekostning nærmer sig til en total Ombygning, eller naar en aldeles ny Færge skal anskaffes istedet for en ældre, ffal Generalpostdirectionens Bestemmelse indhentes, om der i Henseende til Constructionen bør skee nogen Forandring. Enhver af disse 6 Færger skal være forsynet med en løs Seilstofte og med Roerlykker, og der skal stedse haves 2 Sæt Seilredskaber bestaaende af en Mast med tilhørende Raacseil og Noer til hvert, saaledes indrettede, at de kunne anbringes i enhver af disse 6 Færger, der tillige skulle være forsynede med Ringe paa Knæerne til at binde Kreaturerne ved. 3.) 3 saakaldede store Kaage eller større Færgebaade til at overføre saavel Gods i mindre Partier som Passagerer. 4.) og 3 saakaldede smage Vedkaage eller Færgejoller til Overførsel af Passagerer og disses Reisegods. Hvad de under No. 4 anførte Fartøier angaaer, da skal der, naar nogen af de nuhavende Nedkaage enten kasseres eller behøve en Hovedreparation, under de ovenfor med Hensyn til Færgerne anførte Betingelser, istedet herfor anskaffes en Bergensjolle af passende Størrelse. Ligeledes er Færgelauget pligtig at anskaffe Fiølbyggede større Roebaade af saadan Størrelse og Indretning, som nærmere maatte bestemmes, naar nogen af de under No. 3 nævnte store Raage kasseres eller behove en Hovedreparation som ovenmeldt. Samtlige disse Færger, Baade og Joller skulle være anstændigen malede samt forsynede med paamalet No. og med de fornødne Aarer og Noetolle samt Jerntolle hængende i Kiettinger til Reserve, fremdeles med Toug og Fangelinier, Fri- Holter, anstændige Saber, Sivhynder, Dvælg og Haandspager m. v. 3.) Samtlige foranførte Særgereqvifitter skal Færgelauget til enhver tid holde i fuldkommen for: Regl. f. Nørresundbye Færgefart 3-5 §. 29 Nov. forsvarlig Stand og til den Ende uopholdelig afhielpe enhver Mangel, som enten anmeldes af Socenroulleringsofficeren eller Opsynsmanden eller som paa anden Maade kommer til Laugets Kundskab, alt under Ansvar efter denne Anordn. § 31. To Gange aarlig, nemlig i Mai og Sept., skal der af Stedets Politiemester i Forening med to sagkyndige Mænd, i Overværelse af Socenroulles ringsofficeren i Aalborg eller hvem anden Opsynet med Færgefarten paa Aalborg - Siden maatte vorde anbetroet, samt af Opsynsmanden paa Nørresundbye-Siden, og efter lovligt Barsel til Formanden for Færgelauget, afholdes en lovlig Synsforretning over samtlige Færgefartøier med tilhørende Inventarium, hvorover Opsynsmanden skal afgive en liste til Synsmændene. Naar Synsforretningen er afhiemlet inden Retten, indsendes den giennem Amtet til Generalpostdirectionen. De herved forefundne Mangler skal Lauget ligeledes under Ansvar efter denne Anordn. § 31 lade vedbørligen istandsætte overeenstemmende med de Paalag, der i saa Henseende maatte gives. Jovrigt bliver den i Mai Maaned befalede Synsforretning i Overeensstemmelse med C. Skr. 22 Jul. 1820 at optage uden Udgifter for Lauget, hvorimod den Synsforretning, som afholdes i Sept. ligesom enhver anden Synsforretning, der foretages for at undersøge om udsatte Mangler ere ashiulpne, skal afholdes paa laugets Bekostning. 4.) Hvis nogen Færge, Kaag, Færgebaad eller Færgejolle ved nogen af de aarlige Synsforretninger befindes at være saa gammel og skrøbelig, at den fiendes utienlig til at bruges som Færgefartei i længere tid end 1 Aar fra Synets Afholdelse, bør saadant udtrykkelig bemærkes i Synsforretningen. 5.) Til Færgefartens forsvarlige Bestridelse skal Færgelauget til enhver tid holde 26 Roes Earle samt 2 Sørere til de nye Færger. Samtlige Færgefolk skulle staae i fast og stadig Tieneste hos Lauget og de Regl. f. Nørresundbye Færgefart 5-7 §. 143 1834. de skulle alle uden Undtagelse, førend de tiltræde Tienes 29 Nov. ften, presenteres for Søeenroulleringsofficeren, der noie ber paasee, at de ere duelige Soemænd, i det mindste Soevante, og forresten ædruelige og raffe Folf. Ligeledes skal han, naar han finder at en Færgekart bor afffediges, derom give Vedkommende fornødent Paalæg, og naar saadant ikke efterkommes, andrage Sagen for Stee dets Politiemester til videre Behandling. Af de 26 Rockarle skal der udnævnes en fast Fører til hver af Seilfærs gerne. Det er en Selvfølge, at, dersom nogen Særgeeier eller Særgelaugsinteressent selv vil udføre en Færgeførers eller Færgefarls Forretninger, maa han have de for Færgefolkene i Almindelighed befalede Egenskaber og underkaste sig de for dem foreskrevne Bestemmelser. Enhver Af- og Tilgang af Færgemandskabet skal anmeldes for Enroulleringsofficeren, der bør føre en Protocol over samtlige Færgefolk, deres Tienestetid, deres Lon m. v. Særgefolkene skulle antages og opsiges til de almindelige Skiftetider, 1 Mai og 1 Nov. Finder der nogen tilfældig Afgang Sted ved Sygdom, Dødsfald eller paa anden Maade, er Lauget pligtigt til inden 14 Dage at fremstille en anden Mand for Enroulleringsofficeren til Antagelse og imidlertid at lade Tienesten interi mistisk besorge af leiede Folk, der dog ogsaa skulle presenteres for Enroulleringsofficeren, saaledes som forommeldt. 6.) Af de i § 2 bestemte Sartoier bør der saavidt mueligt altid være een af de nye Færger, een af de gamle Farger, en stor Raag eller Færgebaad og cen af de smaae Kaage eller Færgejoller ved Aalborg Siden. De øvrige Farteier skulle have deres Plads ved Nørresundbye-Siden. Naar derfor et af de til Aalborg-Siden hørende Fartøier afgaaer til Nørresundbye, skal et Fartei afgaae herfra til Aalborg for at complettere Untallet (saas faldet "tvungen Afgang"). 7.) Ligeledes skal der af Regt. f. Nørresundbye Færgefart 7:9 §. 29 Nov. af det i § 5 bestemte Mandskab stedse opholde sig ved Aalborg-Siden, om Dagen 9 og om Natten 5 Mand. Foruden at dette Antal stedse saavidt mueligt skal holdes fuldtalligt derved, at de afgaaende Fartoier efter den foregaaende stedse skulle erstattes ved Fartoier fra Norresundbye -Siden, skal Færgelauget sørge for, at der paa Aalborg Siden i en hast kan tilveiebringes et større Mande skab, naar stærke Transporter eller stormende Beir skulde giøre flere Folk nødvendige. Resten af Mandskabet skal opholde sig ved Nørresundbye - Siden, hvor der om Natten fredse bør være to Vaagefarle tilstede. Dog skulle de øvrige Færgefolk ligeledes om Natten være saaledes i Beredskab, at de stray kunne være ved Færgebroen, naar de paakaldes af Vaagefarlene. 8.) Ved Overfarten bør Færgefartøierne under almindelige Omstændigheder have i det ringeste følgende Besætning. a. hver af de nye Færger, 5 Mand, Fereren, der staaer til Noers, iberegnet; b. hver af de gamle Færger, 3 Mand; c. hver af de store Kaage eller større Færgebaade, 2 Mand; d. hver af de smaac Nedkaage eller Færgejoller ligeledes 2 Mand. I stormende Veir, ved forefaldende større Transporter og overhovedet under extraordinaire Omstændigheder, er Færgelauget forpligtet til at forøge Fartøiernes daglige Besætning, og i saa Fald stedse at medgive en af de nye Færger i alt 9 Mand, en gammel Færge og en stor Kaag eller Færgebaad 4 Mand og en Styrer. Besætningen paa de smaae Nedkaage eller Færgejoller foroges derimod ikke. 9.) For at Færgefartøierne ikke paa Overfarten skulle blive e overlastede, maa: a. en Færge i stormende Veir ikke indtage over 40 Mand, og med Gods ikke lade haardere end til 15 Tommer fra Overe. fanten af Rehlingen midtffibs; b. ligeledes maa en stor Kaag eller større Færgebaad i lignende Beir ikke indtage over 20 Mand og med Gods ikke lade haardere end til 15 Regl. f. Nørresundbye Færgefart 9-10 §. 15 Tommer fra Overkanten af Rehlingen midtffibs; c. 29 Nov. endelig maa en Nedfaag eller Færgejolle i uroligt Beir ikke indtage over 5, og i godt Beir ikke over 7 Mand. Under disse Bestemmelser er tillige den til enhver tid medhavende Besætning indbefattet. 10.) Særges lauget er pligtig til paa egen tegning stedse at vedligeholde i god og forsvarlig Stand den ved Nørresundbye opførte nye Broe med tilhørende Broehoved og de til Beskyttelse for samme anbragte Jisbrækkere, uden at være berettiget til at hæve Broepenge. Ligeledes skal Lauget vedligeholde en saadan Dybde ved og omkring Broen og Broehovedet, at Færgerne til alle Tider med fuld Last uhindrede kunne flyde ind og ud. Fremdeles skal Færges lauget vedligeholde i forsvarlig og anstændig Stand det paa Nørresundbye-Siden værende Sargehuus, og det maaikke uden Generalpostdirectionens Tilladelse anvende nogen Deel deraf udenfor den oprindelige Bestemmelse. Færgelauget ffal een Gang hver Sommer lade Tømmerværket paa Broen og Broehovedet forsvarligen tiære, vedligeholde Steenpilningen paa det indre Brochoved, samt sørge for Reenholdelse af Brochovedet, Broen og Veien lige til den nordre Ende af Færgehuset. Ligeledes skal Færges lauget fra den 23 Jul. 1835 af at regne, naar den Bes villing til at hæve Broepenge ved Vesteraae, som er forundt Eieren af det derværende Anlægsted m. v., er udløbet, overtage Vedligeholdelsen af dette Anlægsted og de dertil hørende løse Jisbroer, alt uden nogen Godtgierelse og uden at Lauget derved erhverver Rettighed til at oppebære Broepenge, og skal Lauget derhos besorge den fornødne Opmuddring ved det omhandlede Anlægsted. Endelig skal Lauget i Fremtiden paa egen Regning vedligeholde det af en Rad tæt sammensatte Syrre pæle nordost for Anlægstedet ved Vesteraae paa Aal- XXI Deel. Borg= Regl. f. Nørresundbye Færgefart 10-14 §. 0 29 Nov. borg Siden til fæe for Færgerne opførte Bolværk. 11.) Paa det yderste Broehoved skal Lauget vedligeholde i forsvarlig Stand en hensigtsmæssig Lygte, der skal tændes hver Aften en Time efter Solens Nedgang og brænde til kl. 12 om natten. Den skal igien tændes om Morgenen og brænde i 2 Timer førend Solens Opgang Aaret rundt, undtagen i Tidsrummet fra 10de Mai til 10de August og i klart Maanffin, i hvilken Henseende Enroulleringsofficeren skal give den fornodne Ordre. Færgelanget skal derhos til Brug i taaget Weir og i mørke Nætter have to Compasser og 2 blinde Lanterner, een paa Aalborg- og een paa Nørresundbye-Siden, ligesom og cet af Compasserne skal være paa hver Side. 12.) Færgelauget stal endvidere paa begge Sider af Færgelobet paa de Steder, som Enroulleringsofficeren bestemmer, anbringe og vedligeholde hensigtsmæssige Signaler for at kunne overfalde de fornødne Fartsier til hvilken Side det forlanges, ligesom det endelig er pligtigt til at have de i § 22 ommeldte Klokker. 13.) Færgelauget skal anskaffe og vedligeholde de fors nødne Varp og sørge for, at der stedse staaer et saadant fastgiort saavel paa en af de østlige som paa en af de vestlige Jisbrækkere ved Nørresundbye-Siden. Endvidere et Barp paa en af Pælene udenfor Vesteraaens Munding og en Ende Toug paa Hukken af det vestre Bolværk af Aaen, alt til Brug ved Fartsiernes Forhaling i ftormende Veir og modgaaende Strøm. Saavel de i denne § som i §§ 10, 11 og 12 ommeldte Indretninger skulle ligeledes besigtiges ved de i § 3 befalede to aarlige Synsforretninger. 14.) Naar der indtræffer Jislæg paa Fiorden skal Færgelauget sørge for at holde Farten aaben ved at lade vække en Vaage af tilstrækkelig Brede fra den vestlige Klapbroe og Slæbested ved Nørresundbye til Anlægstedet ved Aalborg-Siden. Denne Vaage ber være Regl. f. Nørresundbye Færgefart 14-16 §. være saa bred, at de to største Færger kunne passere hin= 29 Nov. anden, og den bør holdes aaben indtil Isen er saa stærk, at der med fuldkommen Sifferhed kan fieres over Fiorden med svært Læs. Saalænge Vaagen er aaben, og i Sil fælde at der finder Passage Sted over Isen indtil Baagen ogsaa er tilfrossen og stærk nok til at kunne passeres, skal den giøres kiendelig ved tydelige Mærker paa begge Sider. Ligeledes paaligger det Færgelauget, saalænge det er Frost og Jislæg, at besørge den fornødne Jisning omkring Pæleværket ved Aalborg - Siden samt omkring Færgebroen, Brochovedet og Jisbræfferne ved Nørresundbye. Endelig skulle de i § 10 ommeldte Jis broer udlægges saasnart Socenroulleringsofficeren dertil har givet Ordre. 15.) Færgelauget er pligtig til aarlig at svare en Afgift til Befordringsvæsenets Sond af 12 Rbdir Selv, hvilken Afgifts Størrelse det forbeholdes Generalpostdirectionen at forandre efter Oms stændighederne. 16.) Til paa det Offentliges Begne at have Opsigt med færgevæsenet paa Nørresund bye-Siden og til Almindelighed at paasee Overholdelsen af de om denne Færgeindretning gieldende Bestemmelser beskikkes der af Generalpostdirectionen en Opsynsmand, hvorved der dog, saavidt der efter Omstændighederne findes Anledning dertil, tages Hensyn til Laugets Forslag, fors nemmelig paa Grund af at han tillige er Laugets Kasserer.

Tilsynet paa Aalborg-Siden udføres tilligemed

flere i dette Regl, ommeldte Forretninger af Søeenrouls leringsofficeren i Aalborg eller hvem anden faadant maatte vorde anbetroet. I Udovelsen af deres Forretnins ger skal saavel Enroulleringsofficerer som Opsynsmanden rette sig efter de dem givne Instrurer. De ere Færgefolkenes nærmeste Soresatte og samtlige Færgefolk have ialt hvad der henhører til Udførelsen af deres Forretninger, K2 at Regl. f. Nørresundbye Færgefart 16-18 §. 29 Nov. at rette sig efter dette Degl. Bestemmelser samt de dem meddeelte Inftruxer og de Forskrifter og Ordrer, som gi ves dem af Enroulleringsofficeren og Opsynsmanden. 17.) Særgelauget, der, naar de to endnu levende Fastere paa Livstid ere bortdede, vil komme til at bestaae af Eierne af de 6 tilbageblivende "Rettigheder", skal have en Sormand, som representerer samtlige Interessentere i disses eller Laugets Forhold saavel til det Offentlige som til Private. Denne Formand vælges af Interessenterne af deres Midte. Den, paa hvem Valget falder, er pligtig til uvægerlig at modtage samme. Hvert Balg gielder for et Aar; dog er der intet til Hinder for, at den samme Mand oftere vælges til Formand. Dette Valg bør foretages hvert Aars 1 Febr., hvorpaa det skal indberettes til Stedets Politiemester og af denne atter til Umtet, hvo der er bleven valgt til Formand for det næste Aar. Det beroer paa Amtet, efter Omstændighederne at approbere eller at forkaste Valget. Naar Amtets Approbation er erholdt, skal den valgte Formand underrette saavel Enroulleringsofficeren i Aalborg som Opsynsmanden om sin Udnævnelse. Det skal være denne Formands Pligt, at modtage Ordrer, Breve og Besværinger m. v. til Lauget, at bekiendtgiøre sammes Indhold for sine Medinteressentere, afgive de forlangte Erklæringer og Oplysninger, og ffal han til den Ende holde en af Amtet autoriseret Jour nal og Copicbog. 18.) Færgelauget er forpligtet til at holde sig den til enhver tid gieldende Tart for Særgefarten efterrettelig. Kgl. Embedsmænd og andre Betiente ere berettigede til fri Overførsel over Fiorden, naar de ere forsynede med Pas paa fri Befordring til Lands, og hvad de Embedsmænd angaaer, hvis Neise blot gaaer over Fiorden, da er det tilstrækkeligt, naar de erklære, at de i lignende rinde vilde være berettigede til fri Landbefordring. Ligeledes nyde de Personer fri Over fart, Regl. f. Nørresundbye Færgefart 18-20 §. fart, som gaae med fgl. Tieneste-Breve til eller fra 29 Nov. Postembedsmænd, eller andre Embedsmænd, naar saadanne Personer, foruden at Brevene ere paategnede "kongelig Tieneste", tillige forevise en Attest fra de Embedsmænd, som have afsendt dem, at de virkeligen qvalificere sig dertil. Fremdeles erholde Remontehefte samt alt Gods, der forsendes for kgl. Regning, fri Transport. Endvidere er saavel Enroulleringsofficeren som Opsynsmanden og de andre Autoriteter, under hvis enten umiddelbare eller Overtilsyn denne Færgeindretning er henlagt, saa ofte de reise i disse Forretninger, berettigede fil fri Overfart. Naar intet af nogen Anden fragtet Fartsi er parat til Afgang, er Bedkommende pligtig til at vente paa Leilighed i zime, med mindre han erklærer at Hans Reise kræver eieblikkelig Expedition, i hvilket Fald et Fartsi strax bør afgaac. 19.) Naar et Sartoi bestilles til stray at afgaae, skal det om Dagen være færdigt sieblikkelig og om Natten inden Time, og derefter afgaae saasnart det forlanges. Opholdes Befragteren over denne Tid beder Færgelauget fra 2 til 10 Nodle Selv efter Generalpostdirectionens Resolu tion, eller, om man skulde finde, at Sagen egner sig til Afgiørelse ved Politieretten, da efter sammes Kiendelse. Hvis derimod Befragteren opholder Farteiet mere end Time over den Tid, til hvilken det er bestilt, erlægger han til Lauget 48 f. Solv for hver Times længere Venten indtil 1 Times Ophold, efter hvilken Tids Forløb det ans sees som om Fartoiet var afbestilt. 20.) Den, der befragter et heelt Sartoi, er berettiget til at medtage, foruden sit eget Toi og Gods samt Hefte og Vogne, tila lige sine Medreisende og hvad de føre med sig, ligesom han og kan tillade andre Reisende og andres Gods at overføres i samme Fartsi, forsaavidt det deri kan rummes. K3 Paa Regl. f. Nørresundbye Færgefart 20-22 §. 29 Nov. Paa den anden Side er en saadan Befragter ogfaa bes rettiget til at nægte, at andre Reisende eller det Andre tilhorende Gods eller Kreature maae medfølge, med mindre det af Befragteren bestilte Fartei skulde være det eneste tilstedeværende (der er passende til denne Transport); thi i saa Fald maa Befragteren finde sig i, at andre Reisende og deres Reisegods m. v. overføres i samme Fartoi. I dette Tilfælde og naar en Befragter, som foranført, tillader, at andre Reisende medfølge eller at andre medsende Noget, skal der herfor erlægges Bertfragt efter Tarten, hvilken Betaling kommer til Afdrag i den Fragt, som den første Befragter skulde erlægge for hele Fartsiet, dog saaledes at denne ikke derved til Færgelaugets Skade kommer til at betale mindre end Bortfragt. 21.) Naar en Færge eller Baad samler til fuld fragt, bør den paa de Reisendes eller Befragternes Forlangende uopholdeligen afgaae faasnart den har samlet til den i Tartens § 1 fastsatte fulde Fragt for det paagieldende Fartei. Naar den, der betaler fuld Fragt for Farteiet, eller den, der. har størst Part deri, forlanger det, ver Landingen ved Aalborg Siden skee ved Osteraae, forsaavidt Bandet ikke maatte være saa lavt, Srremmen og Vinden saa ugunstig eller Godset saa svært, at det sædvanlige Landingsfred ved Vesteraae maa benyttes. 22.) Der skal tre Gange daglig saavel fra Aalborg- som fra Nørresundbye Siden afgaae et Bortfartoi for at overføre enhrer, som forlanger det tilligemed deres medhavende Gods for Borttart, uden Hensyn til om Fartsiet derved opnaaer fuld Fragt eller ikke. Afgangstiderne for dette Borts fartet, der ere eens for begge Sider, er om Middagen Kl. 12 hele Waret igiennem; fra 1 Apr. til ultimo Aug. Kl. 6 om Morgenen og Kl. 6 om Eftermiddagen; i Febr., Mart., Sept. og Oct. Maaneder Kl. 7 om Morgenen og Kl. 5 om Eftermiddagen, samt i Nov., Dec. og Jan. Kl. Regl. f. Nøresundbye Færgefart 22-26 §. 15I Kl. 8 om Morgenen og Kl. 3 om Eftermiddagen. I de 29 Nov. sidste 5 Minuter førend den til Afgang bestemte Tid skal der ringes med en Klokke, som kan høres i husene i de nærmeste Gader. Børtfartøiet skal afgaae noiagtig til de fastsatte Klokkeslet, og hvis nogen udebliver, taber han den erlagte Fragt. finder Sted, er enhver berettiget til at følge med for Borttagt uden Hensyn til hvormeget den fulde Fragt for det afbenyttede Fartoi beløber sig til. Forend Fartøiets Afgang ffal Klokken først tydelig røres. 23.) Naar tvungen Afgang 24.) Dersom nogen af Særgemandskabet tager eller lader tageombord i et Færgefartei til videre Befordring nogen anden Person, andet Gods eller andre Kreature end dem, for hvilke der erlægges Betaling til Opsynsmanden, eller dem, der efter § 18 ere berettigede til fri Overførsel, skal han, foruden at erstatte Lauget den besvegne Fragt efter Tarten, bøde efter Soeenroulleringsofficerens Kiendelse første Gang 2 Rodle Sølv for hver Person og hvert Styffe Gods eller Kreatur, som han saaledes har indtaget eller overført, og anden Gang 4 Rbdir Selv til lige Deling mellem Angiveren og Fattigkassen. Befindes han 3die Gang i saadan Forseelse, afskediges han strax af sin Tieneste, 25.) Ved Tvistigheder mellem en Befragter og Færgefolkene om Sarvandet formedelst Vind og Veir er feilbart eller ikke, skulle Vedkommende saavidt muligt henvende sig med deres Besværing til Søeenroulleringsofficeren, der afgiør Sagen og er bemyndiget til, hvis Vedkommende befindes uden Grund at have nægtet at seile, at dictere dem en Mulct af 2 Rbdle Solv, og hvis Færgefolkene efterat Veiret er fiendt seilbart, alligevel opholder Affeilingen, straffes de endvidere efter de i dette Regl. § 19 givne Bestemmelser. 26.) Andre Stridigheder, som maatte opstaae mellem K4 Bes Regl. f. Nørresundbye Færgefart 26-29§. 29 Nov. Befragteren og Færgefolfene eller mellem disse indbyrdes, og som maatte angaae f. Ex. giensidige Ulqvembord, Bez skadigelser, som ved Færgefolkenes Uforsigtighed tilfoies Gods eller Kreature, Tvistigheder om Pladseringen af Godset og Kreaturene, eller andre lignende Tilfælde, ffal Enroulleringsofficeren og Opfynsmanden bestræbe sig for at afgiøre i Mindelighed; men kan Sagen ikke paa denne Maade blive bilagt, henvises den til Afgiørelse ved Domstolene. 27.) Særgefolkene skulle vise de Rei sende høflighed og Velvillie samt være behielpelige ved Ind- og Udsfibningen af det, der overføres, og maae under Mulet fra 2 til 5 Nbdir Solv ikke derfor begiere Drikkepenge, med mindre deres Tieneste skulde forlanges til som Dragere at bære eller befordre de Reisendes eller andre Befragtedes, Gods, til at trække deres Vogne fra Færgebroerne til noget Sted i Aalborg eller Nørresundbye eller fra et saadant Sted til Færgebroen, alt for den tagtmæssige Betaling. Hvad saadan Befordring fra Broerne angaaer, da ere Færgefolkene dertil eneberettigede; dog er det en Selvfølge, at Vedkommende selv eller ved egne Tyende, upaatalt af Færgefolkene, maae besørge deres Gods m. v. bragt saavel fra som til Færgebroerne. 28.) Naar Særgefarten formedelst Jis aldeles standser, ere Særgefolkene forsaavidt Lauget ikke selv vil entreprenere saadant - eneberettigede til med Slæder at bes fordre Korn og andet Gods samt til at føre Heste og Qvæg over Fiorden, hvorfor de maae oppebære Betaling efter Borttarten. Det er imidlertid Enhver uformeent selv eller ved sine egne Tyende at besørge faadan Transport. 29.) Saavel paa Aalborg som paa Nørre sundbye-Siden findes henlagt Dagbøger, hvori de Reifende ere anmodede om at bemærke, om og hvorvidt de have været tilfredse med Overfarten m. v. Disse Dags bøger skulle halvaarlig indsendes til Generalposidirectionen til Regl, f. Nørresundbye Færgefart 29-32 §. til Eftersyn. 30.) Det er iøvrigt en Selvfelge, at Sær: 29 Nov. gelauget skal finde sig i enhver Foranstaltning, Færgereqvisiterne, Besætningen og Færgefarten i det hele bea træffende, som Generalpoftdirectionen maatte finde nodvendig eller hensigtsmæssig, og at det uvægerlig skal iværks sætte de Forandringer og heraf følgende Forbedringer, der maatte vorde dem paalagte, alt under Tiltale og Ansvar efter § 31. 31.) Forsaavidt der i dette Regl. ikke er bestemt anden særskilt Straf, straffes Overtrædelser og Tilsidesættelser af de Færgelauget og dets Undergivne efter samme paaliggende Pligter med Mulcter fra 2 til 50 Rbdir Sølv efter Omstændighederne, Forseelsens Grad og Generalpostdirectionens Resolution; dog er det overladt Generalpostdirectionen, at henvise Sagen til Afgiørelse ved Retten. Opstaaer der tillige Spørgsmaal om Skadeserstatning, bliver dette at behandle efter Lovgivningens almindelige Bestemmelser og at afgiøre ved Domstolenes Kiendelse. Skulde Færgelaugets Tilsidesættelse af dets Pligter, enten i Henseende til Færgereqvi siternes Vedligeholdelse, i Henseende til Færgebesætningen eller i andre Maader gaae saa vidt, at det Offentlige udsættes for at lide derunder, og uden at foregaaende Anvendelse af Mulct har den tilsigtede Birkning, er det Offentlige berettiget til uden Dom paa Færgeinteressenternes Befosining i hvilken Henseende de skulle svare een for alle og alle for cenat lade slige Mangler afhielpe og de foreskrevne Forbedringer udføre; og i al Fald er det Offentlige berettiget til, til diefusion af de Udgifter, saadanne Foranstaltninger maatte medføre, at sequestrere Særge- og Sundrettigheden og at oppes bære Indtægterne heraf indtil samtlige Omkostninger ere skadesløs refunderede. 32.) Generalpostdirectionen afgiver Resolution i alle Sager, som ikke henhøre under Behandling og Paakiendelse ved Domstolene og som ikke - $5 efter Regl. f. Nørresundbye Færgefart 32-34 §. 29 Nov. efter de almindelige Regler og dette Regl. Bestemmelser qvalificere sig til Afgiorelse af vedkommende Autoriteter ; og in specie maa Sagen foredrages Generalpostdirec tionen i alle tilfælde, der angaae Mangler eller Forbedringer ved Færgeindretningen, og naar den i dette Regl. 31 ommeldte Sequestration af Færgerettigheden bor finde Sted, samt naar en Opsynsmand skal antages eller afskediges. 33.) Alle efter dette Regl. faldende Mulcter tilfalde Aalborg Amts Fattigkasse uden Hensyn til om de erlægges efter Dom eller Resolution. 34.) Paa det at dette Negl. kan komme til alle Vedkommendes Kundskab, bor et Exemplar af samme forefindes hos Enroulleringsofficeren, hos Opsynsmanden og paa hvert af Giestgiverstederne i Aalborg og Nørresundbye. 29 Nov. 2 Dec. (†) Tart for Særgefarten mellem Aalborg og Nørresundbye. Gen. Postdir. Admiral. og Commiss. Coll. Pl., (Resol. 14 Sept.) om Sorbedring i endeel af de Lonninger og Underholdningspenge, som ere fastsatte for de udskrevne indrollerede Søfolk, og om Ophævelse af Consumtions-Douceuren. p. 391. Gr. Det har behaget Kongen at bevilge nogen Forbedring i endeel af de Lonninger og Underholdningspenge m. m., som ved Fr. 8 Jan. 1802, § 8, Litra a, b, e og d ere fastsatte for de indrollerede Sefolf, som udskrives eller udcommanderes til den Kgl. Tieneste, og derimod at ophæve den i samme Fr. 12 § omhandlede Godtgiørelse, som, under Navn af Consumptions-Douceur, er hidtil bleven udbetalt dem af de Indrollerede, som boe og opholde sig i Riobstæderne. I Folge heraf skulle de saaledes udskrevne eller udcommanderede Indrollerede herefter nyde: a. fra den Dag de udskrives indtil de indgaae. i Rost paa Transportskibet, eller møde under Sver-, vin: Pl. om de indroull, Søfolks Lønninger m. v. vingen, maanedlig en Styrmand 8 Abdlr Solv; en Tømmermand, en Seilmager, og en Bødker hver 4 Rbdlr Solv; en Bossesmed og en heelbefaren Matros hver 3 Rbdle 48 s. Selv; en halvbefaren Matros 2 Rbdlr 48 s. Solv; en Sovant eller Usøvant 1 Abdlr 72 f. Solv;` og desuden 5 Rbß. Solv for hver Miil de have at reife fra Samlings- eller Transport-Stedet til Kiebenhavn eller deres Bestemmelsessted, samt fri Vognbefordring for deres Toi, hvor Reisen gaaer over Land, og fri Befordring, baade for deres Personer og Tei, over Belterne og Færgestederne. Men i den tid, de nyde Kost ombord i Transportskibene eller paa anden Maade underholdes for Kgl. Regning, bortfalder al anden Godtgiørelse; b. fra den Dag de afleveres under vervingen indtil den Dag de commanderes ombord i de Kgl. Sfibe, i Underholdningspenge hver 28de Dag: en Styrmand 12 Rbdlr Solv, og de Øvrige hver 5 Rbdir Selv. Mandskabet kan derhos vente, under Opholdet ved Hvervingen, at faae Fortieneste ved Arbeide paa Holmen; c. naar de komme ombord i de Kgl. Skibe: en Overstyrmand paa et Orlogskib eller en Fregat, 22 Nbdir Solv i Len maanedlig, og 8 Abdlr Solv i Kostpenge hver 28de Dag; anden Styrmand eller Overstyrmand paa en Corvet eller Brig 18 Rodle Solv i kon 'maanedlig og 8 Rbdlr Solv i Kostpenge hver 28de Dag; tredie Styrmand eller anden Styrmand paa en Corvet eller Brig 15 Nbdlr Selv i Lon maanedlig og 8 Abdle Sølv i Kostpenge hver 28de Dag; fierde Styrmand 12 Rbdle Solv i Lon maanedlig og 8 Nbdlr Sølv i Kostpenge hver 28de Dag; en Tommermand, efter den Tieneste, hvortil han bruges i Skibene, 15, 13, 11 eller 9 Rbdir Selv; en Seilmager 10 Nbdir Solv; en Bødker og en Bossesmed hver 9 Nbdir Solv; en Matros, efter den Tieneste hvortil han bruges i Skibene, saasom: en Baadsmand 18 Rbdle Sølv, en Skib= 2 Dec. Pl. om de indroull. Søfolks Lønning m. v. 2 Dec. fibmand 15 Rbdlr Solv, en Baadsmandsmath 12 Abdl Solv, en Skibmandsmath eller varteermester 10 Rbdir Solv, en Skibsfok 9 Abdlr Sølv, en heelbe faren Matros 8 Rbdlr Solv, en halvbefaren Matros 5 Rbdle 64. ß. Solo, en Sovant 4 Abdle Solv, en Usøvant 2 Rbele 48 B. Solv; alt i Løn maanedlig. Alle de, som efter det her anførte ikke faae Kostpenge, nyde Skibskost ombord, nemlig hver een Rançon efter Spise=" Reglementet. Desuden faaer hver Matros, fra den Fuldbefarne af indtil den Usøvante, i Paaklædnings- elier Saandpenge 3 Abdlr Solv for et Togt paa fortere eller længere tid, dog saaledes, at om det varer længere end et Aar, et nyt Togt da regnes at begynde. Disse Conninger m. v. tage deres Begyndelse fra 1 Jan. 1835, saaledes, at de tilfalde dem, som da ere eller siden blive udskrevne; og fra samme Dag ophører Betalingen af Consumptions-Douceuren. 3 Dec. 9 Dec. Pl., indeholdende Bestemmelser med Hensyn til Inddragelsen af Rigsbanksedler paa 50 Rigsbankdaler. Cancell. p. 393. Med Hensyn til den Kgl. Befiendtgiørelse 27 Aug. 1834 ang. Inddragelsen af de af Nationalbanken i Aaret 1819 udstedte Sedler, lydende paa 50 Rbdle, har Kongen anordnet og fastsat, at bemeldte, af Nationalbanken udstedte, paa 50 Rbdle lydende Sedler, ikke længere end til 1 Sebr. 1835 ffulle gielde som Betalingsmiddel imellem Mand og Mand, hvorimod bemeldte Sedler indtil 1 Mart. næstefter kunne modtages som Betalingsmiddel i de Kgl. Kasser. (†) Anordn. og Tart for Færgefarten mellem Læsøe og Sæbye. Gen. Postdir. Et stort Blad i Fol. Kbhavn 1834. 1.) Ifølge Kongens Resol. 21 Nov. 1834 skulle den eller Anordn. f. Læsøe og Sæbye Færgef. 1-3 §. eller de privilegerede Særgemand paa Lasse til Færges 9 Dec. fartens Bestridelse holde i god og forsvarlig Stand to Seilbaade af omtrent Lafts Drægtighed hver. Det er Sargemandens eller een af Færgemændenes Pligt, stedse selv at følge med, naar et Fartsi afgaaer i Færge= eller Bortfart. 2.) Færgemændene skulle eengang ugentlig til den Tid, som nu er sædvanlig eller som herefter maatte vorde bestemt, saafremt Bind og Beir tillader det, eller i modsat Fald, saasnart saadant er muligt, uopholdelig afsende en Baad med to Mand som Børt til Sæbye, hvorfra den Dagen efter dens Ankomst til en af Stedets Øvrighed bestemt tid skal vende tilbage til Den. 3.) For Overfarten mellem fore nævnte Steder betales: Rigsbankpenge Sølv. Dm Dm Som- Vintemeren.

ren. Rd. F. Naar et heelt Fartsi befragtes udenfor Børtdagene, uden Hensyn til Antallet af de Personer eller Bægten af det Gods, der befordres Dog maa Godset ikke overstige 4 fippunds Vægt, og naar Kreature overføres maa der ikkun indlades 2 Heste eller 2 væghoveder ad Gangen. For Overfart med Borten, eller naar der med et ellers fragtet Fartoi erlægges stykkeviis Betaling, er Fragten for en Person med Neiseklæder og saameget Reisegods, som han holder i Haanden Dog for en Bonde, Matros, Soldat, Haandværkssvend, et Tienestetyende og deslige Personer iffun For Bern mellem 2 og 12 Aar, begge indbegrebne, betales kun det halve af det, der ellers sfulde erlægges, og for Born under 2 Aar samt for Nodlidende betales inter. 96.16. 2 72 3 88 3 48. =24 = 64 W 32 Anordn. f. Læsøe og Sæbye Færgef. 3-9 f. 9 Dec. Rigsbankpenge Sølv. Sm Dm Som Winte meren. ren. For Reisetoi, Gods eller Barer befales af hvert 50 Pund og derunder. Dog for Ruegods det Dobbelte. For et privat Brev For en Hest. For et stort væghoved For Hvede, Rug, Byg, Erter, eller Seslige pr. Ed. For Havre og Kartofler pr. d. Rd. 3. Md. §. 14 = 18 3 = 3 1 48 = = 1 32 80 1 = 16

16 12 = 12 4.) Naar der med Bortfartøiet folge Passagerer, maa der ikke overføres heste, men saafremt samtlige Passa=. gerer dertil give deres Samtykke, vel Qvæg og mindre Kreature. Folger der aldeles ingen Passagerer med Borten, maa der uhindret medbringes baade Heste og væg. 5.) Saavel Embedsmænd som Andre skulle, naar de reise i offentlige Verinde, overføres frit med Bortfartsiet eller andet Fartei, som alligevel skal gaae over. Ligeledes sfulle Breve, som gaae i kgl. Tieneste, overføres frit. 6.) Sommertiden regnes fra 1 Apr. til ultimo Sept. 7.) Reisende og Befragtere besørge selv Indladningen af deres Gods og udrede de forefaldende Told- og Havneafgifter af samme. Hvis Særgemanden befindes at have krævet eller oppebaaret høiere Betaling, end der er fastsat, eller at have fordret Betaling af dem, som ere berettigede til fri Befordring, skal han til Stedets Fattigkasse bode en Mulct af 2 til 4 Abdlr Solv efter Sagens Omstændigheder, og naar han tredie Gang befindes i saadan Forseelse, skal han have sin Særgerettighed forbrudt. 9.) Denne Anordning og Tart bør til Efterretning for alle Bedkommende anbringes paa hensigtsmæssig 8.) Maas Anordn. f. Læsøe og Sæbye Færgef. 9 §. Maade ved Landingsstedet ved Sæbye og paa Læsse, hvor 9 Dec. saadant maatte findes passende, ligesom endelig den Færs gemand, der efter § 1 følger med Fartsiet, stedse skal føre et Exemplar med sig og paa Forlangende forevise det for enhver Seisende. Politie Bekg. ang. Ordens Overholdelse ved Prinds 2 Dec. S. W. C. Ludvig af hessen Philipsthal-Barchfeldts Bisættelse. p. 418. Raadstue Pl. (Resol. 26 Nov.), at, naar 10 Dec. Vester og Øster-Port ved enkelte Leiligheder staae aabne om Natten efter Kl. 12, udenfor de 6 Nætter i den saakaldte Kildetid, de samme Passagepenge da der skulle erlægges, som ved Pl. 20 Aug. 1821 ere befalede at sfulle erlægges for Passagen igiennem Nørreport efter Kl. 12. Gen. Postdir. Pl. ang. Oprettelsen af et Hoved: 15 Dec. og Regningsførende Brevpostcontoir i Wilster fra 1ste Jan. 1835. p. 394. Cancellie-Pl. ang. Qvartalscoursen f. Jan. Febr. 20 Dec. og Mart. 1835. p. 397. (Ligelydende med Pl. 20 Mart. og følgende Pl. om denne Gienstand). Pl. for Dmk ang Forlængelse i Tiden for 24 Dec. den ved Pl. 10 Dec. 1831 bestemte Indførselstold af Jermstøbegods. Gen. Toldkammer og Commerce- Coll. P. 399. Kongen har fundet Sig foranlediget til at bestemme, at den ved Pl. 10 Dec. 1831 bestemte Indførselstold af 3 Rbdir 12 s. Selvmynt pr. 100 Pd, Jernstobegods, saasom Gryder, Kakkelovne, Kugler, Plader 2c. skal fremdeles være gieldende i 3 Aar fra 1 Jan. 1835 af at regne. Gen. Postdir. Pl., (Refol. 19 Dec.) ang. Bogn= 24 Dec. mandstarten for Jan., Sebr. og Mart. 1835. P. 398. Kon= Pl. ang. Vognmandstarten. 24 Dec. 24 Dec. 31 Dec. f. 4 s. Solv fremplet Post- Selv pr. Miil Kongen har bifaldet, at Vognmandstarten for Jan., Sebr. og Mart. 1835 fastsættes for Siællands samt Lollands og Salfters Stifter til 5 pr. Miil for et Par Forspandsheste eller vogn med 2 Heste, og til 4 Mk. 4 ß. for en mindre Bogn med 2 Heste eller enkelt Hest til Estafette eller Forspand; hvorimod samme for Syen og Jyllan forbliver uforandret saaledes, som den er bestemt ved Pl. 27 Sept. (†) Pat. f. Hertugdommene ang. Forhøielse af Underholdningspenge for de udskrevne indrollerede Søfolk m. v. Pl. f. Hertugdommene ang. nogle nærmere Bestem melser i Henseende til Restance - Undersøgelser. p. 400. De veb Frr. for gforte Forandringer? De betydeligste Forandringer og Tillæg, som formedelft Frr. for 1834 maae au mærkes i Udtoget af de forhen udkomne Anordninger, forsaavidt disse angaae Dan- 39494 let me (t) a (Saavel her, som i Henseende til det alphabetiske Register, geoville Læserne behage at erindre, hvad der i XI Deele 2det SanoT/Stoffe pag. 382 og 387 er anmærket). 1701. 22 Oct. Fr. om Politiet, dens HP: Cap. 9 § 5: Jvfr. op 8 Aug. 1834. me 1705. 31 Mart. Ordon. om en Halles Indrettelse i Kbhon: Ophævet 1v. Sr. 16 Apr. 1834, ms 1769. 11 Oct. Fr. ang. Hallens Indrettelse i Kbhon: Ophævet 02.14.20v. Sr. 16 Apr. 1834. 1774. 14 Sept. 1777. 7 Apr. 1788. 20 Jun. 1789. 20 Febr. 1790.15 Jan. 1792, 30 Nov. 1797. 13 Mai. 1802. 8 Jan.- 1803. 1804. 1808. LIG. 4 Jun. 27 Jan. Fr. om Landmilitien, dens 25: Jvfr. Pl. 4 Apr. 1834. in Fr. ang. Handelen mellem. Dmk og Colonierne i Vestindien, dens 2 §: Sorandret v. Fr. 19 Sebr. 1834 1. Fr. om Stavnsbaandets Lesning, dens 22 §: Sorandret v. pl. 22 Jan. 1834. Fr. om Straf for Tyve, dens 2 §: Forandret v. Pl. 14 Mai 1834 1 og 2. pl. om Forbedringshuset i Kbhon: Jofr. pl. 5 Mart. 1834. pl. om Tugthuset paa Meen: Jofr. Pl. 5 Mart. 1834. Fr. om Afgifterne af Varer, som udføres til de dans sfe Der i Vestindien m. v. Sorandret v. Sr. 19 Sebr. 1834 § 2. Fr. ang. See Indrulleringsvæsenet, dens 8 litr. a-d og 12 §: Sorandrede v. Pl. 2 Dec. 1834. Regt. f. Borgervæbningen i Dmk, dets 1 §: Jvfr. pl. 27 Mai 1834. 19 Nov. Pl. om Hendommelse til Rasphuset og til Tugthus set i Kbben: Sorandret v. Pl. 14 Mai 1834 § 3. Fr. om Befordringsvæsenet, dens 3 § litr. e, 21, 30, 64 og 67 : Sorandrede v. pl. 1 Apr. 1834. Regl. f. Kbbons Borgervæbning, dets 5 : Sorandret v. Pl. 27 Mai 1834. 1 Jun. XXI Deel. 1814. De ved Fre for 1834 giorte Forandringer. 1814 16 Jun. Fr. om Afgiften af Brændevinsbrænden m. v: Sorandret v. Sr. 19 Sebr. 1834 1818. 13 Jun. Sumo Jul Fr. om Sufferhandelen, dens 1 §: Sorandret v. Sr. 19 Sebr. 1834 14.11 for Bodferne i Cart 13 Febr. 1834. Nyborg: Op Ophævet v. 31 Jul. (†). Pl. om Betaling for Lodserne i Fladstrand: Ophævet v. Rusine had Tart, 13 Febr. 1834 3 1819. 9 Jul. Kgl. Betg. ang. Rigsbankſedler paa 100 og 50 Rud. vfr. Bekg. 27 Aug., pl. 5 Yov. og 3 Dec. 1834. 23 Jul. 1821. 20 Aug. ure Pl. om privilegerede Fordringer: Nøiere bestemt v. pl. 14 Mai 1834.7 Pl. om Port- og Passagepenge: Jofr. Pl. 10 Dec. 1942 11834. 1822. 5 Jun. Pl. om Provindsial Tugthusene: Jvfr. Pl. 14 Mai 1834 § 3. a - 1823. 1826. 16 Sept. Pl. om Passers Foreviisning: Ophævet v. pl. 26 Jul. 1834. 30 Mai. Pl. om Præmier for Sufferes Udførsel: Ophævet la pa imp. pl. 24 Mart. 1834. 21 Febr. 1828. 29 Febr. 1831. 28 Mai. è 31 Aug. 10 Dee. 1833, 6 Jun. et 28. A Pl. ang. en Posttagt for Stive o. fl. St.: Soran dret v. Pl. 6 Sept, 1834. Pl. om Militaires Rangsfat: Jvfr. Pl. 25 Mart. 1834. ICC prona Anordn. am Provindsialstanders Indførelse: Jvfr. Sr. 15 Mai 1834. Pl. om Brandcontingent: Ophævet v. Pl. 23 Apr. 1834. Pl. om Indførselstold af Jernstobegods: Jvfr. pl. 24 Dec. 1834. 1881 Fr. ang. Handelen og Sofarten paa St. Croix: Jvfr. Fr. 19 Sebr. 1834. 7881.7052 Fast & 2080 Imigrindoprodent digido 9mm dort moi voer 8081 &+849, 1 0208 ens impido mo 488174911 to net S .4081 etta70810 (entindo anodd not b 8081 8 TO 36 +180 AlAlphabetisk Register over Frr. for 1834. Arv og Stifte. deg 163 1834. 18 Apr. Pl., der kundgiør en tractatmæssig Bestemmelse, hvorefter den i L. 5-2-76 paabudne Afgift bortfalder, naar Arv eller anden, Formue, som herfra in udføres tilfalder, Nogen, der har hiemme i de forenede Mexicanffe Stater.d - 23 Sept. Pl. ang. Afdragsrettens Ophævelse mellem Dmk og Belgien, Banken 27 Aug. Bankosedler. 1834. 20 Mart. Pl. ang. Dvartals Goursen for Apr., Mai og Jun. 1834. 20 Jun. spl. ang. Avartals Goursen for Jul., Aug. og Sept. 1834. Kgl. Bekg. ang. Inddragelsen af de af Nationalbanfen i 1819 udstedte Sedler paa Halvhundrede Nigsbankdaler. 10 Joi 20 Sept. 5 Nov. 3 Dec. Pl. ang. Avartals Coursen for Det. Nov. og Dec. 1834. Pl. ang. 50 Rbdirs Sedler, som af Nationalbanken sættes i Omløb. Pl. indeholdende... Bestemmelser med hensyn til Inddragelsen af Rigsbanksedler paa 50 Rigsbankdaler. 20 Dec. Pl. ang. Dvartals - Coursen for Jan., Febr. og Mart. 1835. Begravelse og Sergedragt. 1834. 9 Dec. Politie Bekg. ang. Drdens Overholdelse ved Prinds Hessen- Philipsthal-Barchfeldts Bisættelse. Brandforanstaltninger. 1834, 23 Apr. l. ang. en yderligere nedsættelse af det aarlige Contingent til den almindelige Brandforsikkring for Kiøbstæderne i Dmk.injunc Bøger og Almanakker samt Bogtrykkere. 1834. 8 Jul. Pl. ang. at den i Christiania under Titel af "Morgenblad " udkommende Uvis ikke herefter af de bante Undersaatter maa holdes eller circulere i Kongens

Niger og Lande onlin

922 ConAlphabetisk Register over Frr. for Confulere 11 Lalle 1834. 25 Sept. 1. aug. en normere Bestemmelse af Resol. 25 Apr. 1821 om herværende fremmede Consulers Ret=" tigheder. 4881 Delinquenter og Delinqv. Sager. 1834. 5 Mart. Pl. ang. ct Bidrag, som indtil videre skal svares af Siallands samt Zolland-Falfiers &fifter, til Bedgeydidelse af Zugt afpe og Forbedringshuset i bhon, samt Mocns Zugt- og Forbedringshuus. Maing, en Forandring Straffed for anden Gang 21074 mm begaaet Tyverie, og en Substitution af Forbedringshuus -Arbeide for Rafphuus-Urbeide i visse Tilfælde m.m. Fabriker, Manufacturer og deslige Anlæg. 1834. 16 Apr. Fr. ang. Ophævelse af Forpligtelsen til at lade Klædeparer halle i Kiebenhavn, og udførelse af Fabrikations- Loger ved Kladefabrikerne Tanmarf m. 3. Fattige og ospitaler. 1834. 8 Jan. Negl. for Fattigvæsenets provisoriske Indretning og Bestyrelse i Island... minadingoni to mój allodie o Fremmede. 1909 691121 1834, 25 Sept. pl. ang. en nærmere Bestemmelse af desol. 25 Apr. 1821 vm herværende fremmede Confulers Rettigheder. indre tamme Creature. Fære og andre 1834. 23 Sept, Pelitie Bekg, om Hundetegns Indløsning. Gield. der 1834. 14 Mai. Pl. indeholdende en nærmere Bestemmelse angaaende seihop no privilegerede Fordringers Inddrivelse hos dem, GO have givet Underpant i deres Lesore. Havne Væsenet. 1834, 12 Febr. Fr. ang. Betalingen for Afbenyttelse af Sparnevæsenets wake ja 2 P9 Privates Bolværker i Kbh. er Kod 1 by somommolón "didas antho Island. 1834, 8 Jan. Regl. for Fattigvæsenets provisoriske Indretning og Bestyrelse i Island. 1103 1834. Alphabetisk Register over Fr. for 165 1854. 14 Maison Fr for stand angie Tiende af Inventorie Qwilder famt udleicde Creaturer m. v. anho 101.pn Kiøbenhavn. A. Dens Magistrat og Bor- 1834. 29 Jan. Pl. ang. Beftemmelse af Commüne Afgifterne i Kbhon. 25 Mart. Pl. for Dm, indeholdende nærmere Bestemmelser med Hensyn til Nangskatten for adskillige, til det Militaire maberende, Rangepersoner,faavelsom for de ved Borgeramite in pebningerne ansatte Officerer og andre med Rang bes se sonaadede Embedömend, m. v. und B. Gader, Pladse, Broer, Huse og Bygogninger, famt Renovation og Broelægning. 1834. 28 Mai. pl. ang. at, den ny anlagte Bei over Blaagaards Jor- Der skal føre Navn af Blaagaardsveien. 02 18 Jul. M. ang. en Afgift tilGarnisons Kirkens Hovedreparation. 8018 Nov. pl. ang. Frigivelse af Godstransporten paa Kbhons Shed og af Drageriet ved Toldboden. C. Porte pg Fæstningsværker, samt Port- og Passage-Penge. 1834. 12 Mart. (+) Raadstue- Pl. hvorved Pl. 13. Oct. 1824 bringes i Erindring. 10 Dec. Pang. naar Vestere og Oster-Port ved enkelte Leiligheder staae aabne om natten, stal Passagepenge erlægges. Kiøbstæderne, deres Magistrat, Borgerskab og tilhørende Jorder. 18 1834. 25 Mart, pl. for angskatten for adskillige, til det Militaire indeholdende nærmere Bestemmelser med imam Hensyn til herende, Rangspersoner, saavelspm for de ved Borgervæbningerne ansatte Officerer og (andreamed Rang bes naadede Embedsmænd, m. v. 27 Mai. Pl. ang. hvorvidt Læredrenge skulle udskrives til borgerlig militair Tieneste, Kongen og det Kongelige uu Suus. 1834, 15 Mai. Fr. ang. Provindfial Standernes Indretning i Dmk, forsaavidt Siallands, Fyens og Lolland-Falsters Stif ter, samt Zéland og Færee angaaer. 12601 Cermak .Ig 28 1834. +2 Alphabetisk Register over Frr. for 1834. 1834. 15 Mai. Fr. ang. Provindsial - Stændernes Indretning i Dmk, forsaavidt Norre-Jylland angaaer. -21 Mai. s100 21 Mai. Pat. ang. Balgene af Deputerede til en Stænderforsamling for Siællands, Fyens og Lolland-Falsters Stifter, samt Island og Færøe. Pat. ang. Valgene af Deputerede til en Stænderforsamling i Nørre Jylland. Land Militair- Etaten. = 1834, 25 Mart. Pl. for Dmk, indeholdende nærmere Bestemmelser med Hensyn til Nangskatten for adskillige, til det Militaire herende, Rangsversoner, saavelsom før de ved Borgervæbningerne ansatté Officerer og andre med Rang benaadede Embedsmænd, m. v. 00 Land Militsen: A. samt Mandskabet paa Godserne i Danmark. 1834. 22 Jan. Pl. ang. Ophævelsen af den Huusmand, ved Fr. 20 Jun. 1788 § 22 givne og ved Refol. 24 Sept. 1808 nærmere bestemte Begunstigelse med Hensyn til Udskriv ningen til den staaende Hær. B. Samt Land - Rytteriet. 1834. 4 Apr. pl. ang. forheict Maal for de nationale Heste, som udredes til Artillerie-Corpset. Laug og Haandværker: B. JSærdeleshed. No. 1. Bagere. 1834. 30 Mai. (†) Brødtart for Kbbon. 29 Aug. Brødtart for Kbbon. 31 Oct. Bredtart for Kbhon.. No. 15. Færgemænd. nil doit 1834, 29 Nov. Negl. for Færgefarten mellem Aalborg og Nørresundbye.. 9 Dec. (†) Anordn. og Tart for Færgefarten mellem Lasse og Sæbye. No. 62. Vognmænd. 1834, 15 Jan. Pl. ang. Fragten for Vognmandsbefordring paa Routen mellem Korbøer og Slagelse. 25 Mart. Pl. ang. Bognmandstarten for Apr., Mai og Jun. 1834.8) pl. ang. nærmere Bestemmelser af og Tillæg til Fr. 27 Jan. 1804 om Befordringsvæsenet. 1 Apr. 8 Jul. Pl. ang. Vognmandstarten for Jul., Aug. og Sept. 1834. 27 Sept. Pl. ang. Bognmandsfaren for Det., Nov. og Dec. 1834. 24 Dec. Pl. ang. Bognmandstarten for Jan., Febr. og Mart. 1835. Alphabetisk Register over Frr. for Medicinal Væseneto tin 1834. 8 Aug. Politie-Befg. ang. Anvendelsen af giftige eller halv- Gama Siftige Substantser til Conditorie. Politiets Betiente og Behandling i Almind. 1834. 9 Dec. Politie Bekg. ang. Drdens Dverholdelse ved Prinds Hessen. Philipsthal-Barchfeldts Bisættelse. Post - Baſenet, 1834. 6 Sept. pl. ang. en partief Nedsættelse i den ved Pl. 21 Febr. 161826 fundgiotte Tayt for Brevforsendelsen til og fra Thisted, Nyfiøbing og five.is 20 Sept. (†) Udenrigsk Brevpofttart. in e Privilegerede Personer aut 1834. 25 Mart. Pl. for Dmk, indeholdende nærmere Bestemmelser med Hensyn til Rangskatten for adskillige, til det Militaire Hørende, Rangspersoner, saavelsom for de ved Borgervæbningerne ansatte Officerer og andre med Rang benaadede Embedsmænd, m. v. mi m Reisende, samt frie Skyds og Konge- Reiser. 1834. 15 Jan. Pl. ang. Fragten for Bognmandsbefordring paa Rous ten mellem Korsøer og Slagelse. (†) 25 Mart. Pl. ang. Bognmanostarten for Apr., Mai og Jun. 1834. 1 Apr. l. ang. nærmere Bestemmelser af og Tillæg til Fr. 27 Jan. 1804 om Befordringsvæsenet. - 8 Jul. 26 Jul. - Pl. ang. Bognmandstarten for Jul., Aug. og Sept. 1834. Politie-Befg. om Ophævelse of Pl. 16 Sept. 1822 ang. Foreviisning af til Sees fra Kbhavn afgaaende Reisendes Passe paa Batteriet Trekroner. 27 Sept. pl. ang. Vognmandstarten for Dct., Nov. og Dec. 1834. 29 Nov. Regl. for Færgefarten mellem Aalaorg og Nørresundbye.

9 Dec. (+) Anordn. og Tart for Færgefarten mellem Læsse og Sæbye. 24 Dec. Pl. ang. Bognmandstarten for Jan., Febr. og Mart. 1835. Retten: A. Dens Personer og Behandling. 1834. 14 Mai. Pl. indeholdende en nærmere Bestemmelse ang. pris vilegerede Fordringers Inddrivelse hos dem, der have givet Underpant i deres Lesore. 5012 £4 Skat Alphabetisk Register over Frr. for Skatter og Paabuds B. Extra og Rang- Statten.d Celed roll seite gnA,8 881 1834. 25 Mart. Pl. for Dmk, indeholdende, nærmere Bestemmelser med dinne i person til Dangflatten for adskillige, til der Militaire porende, Rangspersoner, saavelsom fer de ved Borgervæbningerne ansatte Officerer og andre ured Nang benaadede Embedsmænd, m. v. H. Undre meest extraord. Stafter i Dmk. 1834. 5 Mart. Plaang. et Bidrag, fom indtil videre skal svares af Siællands samt Lollands Falsters Stifter, til Bedligeholdelse afTugte Naspa og Horbedringshuset i Kohen, samt Moons Tugt- og Forbedringshuus. Fr. ang. Eftergivelſe for est 2lar fea 1 But, 1834 til dum ari 4 Jun. &1 Jul. 1835 af 400,000 Sibdir af den ved Fr. 15 Apr. 100 i 1818 paabudne Landstats. Beløb af Jorder og Tiender di Dmk. -20 Nov. Pl. ang. Repartition deels af den extraordinaire Bekostning paa Anskaffelse af Fourage til Landmilitair-Etaten i Dmk for Naret fra 26 Oct. 1834 til 26 Oct. 1835, deels af Morschpenge for Landsoldaterne i Dmt for 1835. Sonoit Soefarende. 1834, 13 Febr. (+) Specielt Reglem for Nybergs Lodferi. 13 Febr. (†) Taxt f. Ruborgs Ledfor -13 Febr. (+) Specielt Reglem. f. Frederikshavns, Bangsbo= 8 in aftrands og Hirsholmenes Lodferi sada 13 Febr. (†) art f. Frederikshavns, Bangsbostrands og Hirsholmenes po obferi. 6 Mai. () Specielt Neglem. for Endelaves Lodseri. as (1) art f. Endelabes Lodseri. 6 Mai 6 Mai 6 Mai 26 Jul. 20 (+) Specielt Reglem. for Gnibens Ledseri. (+) Sart f. Gnibens Lodseri. Politic-Befg. in Ophævelse af g. 15 Sept. 1822 ang. Forevisning af til Socs fra Kohavn afgaa de Steifendes Passe pag Batteriet Ziekroner. 18 Nov. Pl. ang. Frigivelse af Godstransporten paa Kbhvns ede af Drageriet ved Toldboden .39 PS Soe Militair - Etaten og Holmen, e 1834, 2.Dec. 1. om Forbedring i endeel af de Lenninger og Ununderholdningspenge, som cre fastsatte for de udskrevne indrollerede Sorfolk, og om Ophævelse af Consumptions -Douceuren. 9 stoi TieAlphabetist Register over Frr. for Tienestefolk og Løsgiængere. 1834. 28 Apr. Politie Bekg. om Anmeldelse af Tienestetyendes Conditionsfors andring. 27 Dct. Politie-Bekg. om Anmeldelse af Tienestetyendes Conditionsfor andring. Toldvæsenet: B. J Særdeleshed. 1834. 19 Febr. Fr. ang. Fortoldningen af raa Suffere, Mallas og Rom, samt disse Bareartiklers Adgang til Oplagene i Dmk. 24 Mart. Pl. ang. at de bevilgede Præmier for udførte raae Suffere fra Kbhon skulle bortfalde. 24 Dec. Pl. for Dmk ang. Forlængelse i Tiden for den ved pl. 10 Dec. 1831 bestemte Indførselstold af Jernstøbegods.

Tractater og de i Anledning deraf føiede Foranstaltninger. 1827. 19 Jul. (+) Venskabs- Handels- og Skibsfarts-Tract. mellem Dmk og de forenede Mexicanske Stater. 1834. 12 Febr. (+) Handelsconvention mellem Dmk og Østerrig. 18 Apr. Pl., der kundgiør en tractatmæssig Bestemmelse, hvorefter den i 2. 5-2-76 paabudne Afgift bortfalder, naar Arv eller anden Formue, som herfra udføres, tilfalder Nogen, der har hiemme i de forenede Mexicanske Stater. - 26 Jul. (+) Tiltrædelses=Tract. til de mellem Frankrig og Storbrittannien med Hensyn til Negerlandelens Undertrykkelse afsluttede Conventioner. 23 Sept. Pl. ang. Afdragsrettens Ophævelse mellem Dmk og Belgien. Veie. 28 Mai. Pl. ang. at den ny anlagte Vei over Blaagaards Jorder skal føre Navn af Blaagaardsveien. 1834. 5 Jun. Pl. ang. Repartition af de af den Kgl. Kasse til Arbeide paa de nye Hovedlandereie, samt til Broers og Steenslusers Anlæg i Dmt, forskudsviis udbetalte Bekostninger for 1833. Vestindien og Guinea. 1834. 19 Febr. Fr. ang. Fortoldningen af raa Suffere, Mallas og Rom, samt disse Varcartiklers Udgang til Oplagene i Dmk. 18 Apr. Fr. ang. nærmere Bestemmelse af de Friefarvedes bora gerlige Stilling paa de danske vestindiske Der. Rettelser i Udtoget af Frr. for G. 22 2. 15 politierestviis læs: politiretsviis -42-5 fra neden Resol. 12 Febr. læs: Refol. 12 Febr. 1834 47 7 fra neden tilvrikede læs: tilvirkede Rettelser i Udtoget XX Bind. S. 621 L. 16 dens 2 §. Sorandret v. Fr. 6 Jun. 1833 læs: forandret s. Tab. 11 Jun. 1833. -18 Bestindien: Forandret s. Tab. 11 Jun. 1833 læs: Forandret v. Fr. 6 Jun. 1833, Frederik VI Forordninger for 1835. 1835. Univers. Direct. Betg., (Refol. 2 Jan.) ang. 24 Jan. hvorledes de Testimonia paupertatis, som de Studerende ved Ansøgninger om academiske Beneficier have at fremlægge, skulle være indrettede. p. 3. [. . p. 121]. Kongen har bestemt, at enhver Studerende ved Kbnhavns Universitet, som herefter ansøger om academiske Beneficier, bør til Oplysning om sin Trang til saadan Ulnderstøttelse vedlægge sin Ansøgning ct Testimonium paupertatis, affattet efter hosfolgende Schema. Et saadant Testimonium, der kun er gieldende for eet Aar, ffal, for at kunne tages i Betragtning, være forsynet med Øvrighedens Paategning, at intet er den bekiendt, der kan svække Paalideligheden af de Oplysninger, som deri af Bedkommende ere indforte. Denne Paategning bliver at meddele af Øvrigheden paa det Sted, hvor Testimoniets Udstæder boer, i Kiebstæderne af Magistraten eller Byfogden, og paa Landet af Herredsfogden eller Birkedommeren. M 2 Schema Betg. ang. Testimonia paupertatis. 24 Jan. Schema til Testimonium paupertatis til Brug for Studerende ved Kiebenhavns Universitet. Studentens fulde navn. Faderens Naar og hvorfra Navn og Stilhan er biling, eller, om mitteret. ban er bed, i hvad Stilling han har været, og i hvilken Stilling Moderen, om hun levet, nu befinder fig. Angivelse af Forældrenes uforsørgede Borns Untal, saavelfem af de Senner, der enten opholde sig ved Unis verjitetet paa famme Sib el ter ere fatte i lærde Stoler. Faderens (el ler Moderens) faste eller sæds vanlige Indtomster i sin Stilling. Dm Faderen (eller Modes ren) er i Be siddelse af For mue, og i saa Fald, hvor me gen. Dm Studen: Dm han har Anmært af Studenten ninger. ten selv er i Besiddelse af nogen færfitt Formue, Arrepart eller deslige. nogen enten privat eller offentlig Uns derstøttelse, være fig aca demise eller af anden Art. felo tilfoies, hvad der fore uben de i de foregaaende Rubriker anc ferte Oplys ninger, navne ligen medhen fyn til hans egen Stilling, endnu maatte være at be marte. Nigtigheden af ovenstaaende Angivelser bevidnes af den 18 At der Jntet er mig betienbt, fom ftrider med Nigtigheden af Drenanførte, beoltnes of den Samtlige ngivelser maae være faa nelagtige fom maligt, og deres Migtighed bliver naturligots at atteftere af en anden end Anfegeren. Teftimoniet er Pun geldigt for set Har Stedets Perighed. 1232 Raad= Pl. om Kbhavns Commune Afgifter. Raadstue- Pl. (Refol. 21 Jan.) at Rbhavns Com: 28 Jan. mune Afgifter for 1835 ffulle opkræves saaledes: 1. Den samlede Grundffat med nemlig: 124,060 Rbd. Sølv, a) til Borgervæbningen 12,380 Rbd. Sølv. b) c) d) e) 3ndqvarteringen. 36,280 Renovationsvæsenet 17,200 Bægterkassen. 44,200 Lygteffatten • 14,000 2. Broelægningsffatten med 30 ß. pr. Sarn af Steenbroen. Bandskatten med 6. pr. Alen af Stadens skattepligtige Forhuusbygninger og ß. pr. Alen af Side- og Everhuusbygninger for dem, som kun have Pompevand og iøvrigt med Jagttagelse af Bestemmelserne i Anordn. 21 Apr. 1812, §§ 8 og 10, hvortil endnu kommer den særskilte Afgift, som svarcs af visse Næringsbrugere. 4. Næringsskatten med 53,000 Rbd. Solv og 5. Fattigskatten med Arealskattens oprindelige Beløb 2 Gange taget. p. 104. [E. 2. p. 68]. (+) Specielt Reglement for Lodserierne paa 5 Febr. Isefiorden. (Udfærdiget af Admiral. og Commiss. Coll.) Kbhon. 4to. 1.) Ifefiordens Lodserier ere: Spotsbiergs og Rørvigs Lodseri, samt Holbeks, Frederikssunds og Roeskildes Lodserier. 2.) Ved Spotsbierg skulle være 4re Fastlodser og ved Rørvig 6 Fastlodser og 1 Reservelods under een Lodsoldermand, som boer i Rørvig. Ethvert af disse Steders Lodser skulle have tvende gode Lodsbaade. For sit Tilsyn med disse Lodspladser nyder den nuværende Lodsoldermand 1 Mands Part af en Fastlods-Fortieneste ved M 3 Nore Regl. f. Ifefiordens Lodserier 2-5 §. 5 Febr. Diorvigs Lodferi, og 12 Rbskill. af Rigsbankdaleren ved Spotsbiergs Lodseri, hvilken Godtgiørelse dog ikkun bliver at beregne ham af den egentlige Lodsfortieneste; hans Eftermand vil derimod ikkun blive at tillægge 14 Mands Part af begge Lodseriers Fortieneste, saaledes at begge Lodsplads sers Fortieneste bliver at sammenlægge og dividere med Lodsernes Untat, og deraf ham at tillægge den anførte Andeel, hvorved dog bliver at erindre, at tvende Reservelodser bliver at ansee som 1 Fastlods. 3.) Spotsbiergs Lodser ere pligtige til og have iffun Ret til at gaae de Fiorden indkommende Skibe imøde og lodse dem ind til Sætteriet eller Rørvigs Toldsted, samt til Stoppe- eller Ankerpladsen under Spotsbierg; dog have de i saa Henseende ingen Forret for Rørvigs Lodser, men hvilken af dem, enten, Rørvigs eller Spotsbiergs Lods, der først kommer til et under Indseilingen Lods forlangende Skib, beholder Lodsningen og den dermed forbundne Fortieneste. Ligeledes er der ingen Tour mellem Spotsbiergs Lodser, men den af disse, der først kommer til det Lods forlangende Sfib, beholder samme. Disse Lodser ere pligtige til at vedligeholde en Signalstang paa Spotsbierg og ved samme underrette Rørvigs Lodser em, naar et Skib er Lods forlangende, og de ikke selv formedelst Storm eller Modvind funne komme ud til dette. 4.) Spotsbiergs Lodser, son , som Beboere af Frederiksværks Gods, ere ikke ved deres Stilling fom Lodjer frie for at opfylde de Sorpligtelser, som de staae i til Godsets Lier; dog forventes det, at samme, eller den over Godset beskikkede Administration, fritager dem for Hoverie eller saadant Arbeide, som kunde være til Hinder for Lodstienesten. vigs Lodser ere lige berettigede med Lodferne ved Spotsbierg til at modtage til Lodsning de Sfibe, som ville indseile i Isefiorden, hvorimod hine Lodser ere forudberettigede for dem ved Spotsbierg deri, at de, istedetfer at disse ikke maac lodfe længere op end til Rørvigs Toldfied, kunne lodse det 5.) Rora faa= Regt. f. Ifefiordens Lodserier 5-6 §. saaledes modtagne Sfib, hvorhen i Fiorden samme agter 5 Febr. sig, ligesom de og ere eneberettigede til al Udlodsning fra Norvig til Soen. De ere pligtige til uden nogen Gedtgiørelse at landsætte ved Rørvig de Lodser, som have lodset et Skib fra Stederne i Fiorden til Norvigs Toldsted, hvorfor disse, naar de ville ilandsættes, skulle begiere af Skibsføreren at heise det sædvanlige Lodsfignal, paa det at Rørvigs Lodser kunne vide, at der er Lods ombord, som skal ilandfattes. Dette Steds Lodser ere pligtige til at udsætte og vedligeholde følgende 6 Sømærker, nemlig: 4 Priffer paa Grunden Tørven, 1 Prif paa Kirkegrunden og 1 paa Teilgaardshagen. For disse Prikkers udsættelse og Vedligeholdelse ere de berettigede til at oppebære den ved Tapten fastsatte Betaling, af hvilken Spotbiergs Ledser ved hver Maaneds Deling nyde Deel, for dermed at afholde de Udgifter, som medgaae til Wedligeholdelsen af den til begge Lodseriers giensidige Fordeel opførte Signalstang paa Spotsbierg. 6.) Sartoier, som beseile Isefiorden, hvad enten de tilhøre danske Underſaatter eller Fremmede, skulle betale Lodspenge fra Seen til Toldstedet Rørvig og derfra tils foes, om endog de Seilende ikke bruge Lods, naar iffun Lodsen behørig oppasser og kommer dem imøde; men dersom det bevises, at Stibet, som til Indfeilingen er Lods forlangende, ikke betimeligen har heiset Signal efter Lods, da ere Lodserne angerløse, om de ikke have søgt at komme der tilborde, og Skibsføreren skal da ligefuldt erlægge Lodsbetaling; iffun aabne Fartoier og Baade, som stikke under 4re Fod, ere, naar de tilhøre danske Undersaatter eller en Nation, som i denne Henseende er givet samme Ret, fritagne for at erlægge ovennævnte Lodsbetaling, faafremt de ikke bruge Lods. Fra Rørvigs Toldsted op i Fiorden finder ingen Lodstvang Sted, enten for Ulds eller Indgaaende, med mindre Fartøict tilhører en fremmed Nation, der ikke ifølge Tractat er i denne Henseende givet lige Ret med indenlandske

M 4 Regl. f. Ifefiordens Lodserier 6-9 §. 5 Febr. landsfe Skibe. Den Lodsbetaling for Inde og Udfeiling, som ifølge denne § erlægges, uden at Lods har været brugt, tilfalder udeelt Rørvigs Lodser. 7.) Bed Holbek skal der være een Saftlods, der, uagtet han ifølge Lodseriets Organisation indtil videre kan være fritaget for at holde Lodsbaad, dog skal være pligtig til, naar han i Tienesten skulde behøve at giore Brug af en Baad, stray at have en saadan til Disposition. Han skal kunne lodse et Skib fra Holbek, saavelsom fra enhver Ladeplads i Fiorden, hvor ei Lods er ansat, til Rørvigs Toldsted, ved hvilket han er pligtig til at lade sig afløse af dette Steds Lodser. Ved Frederikssund skal der være een Saftlods og een Reservelods, hvilke skulle kunne lodse herfra, saavelsom fra enhver Ladeplads i Fiorden, hvor ei Lods er ansat, til Sørvig, men ere der pligtige til at lade sig aflose af Rørvigs Lods. Lodserne i Frederikssund skulle sætte og vedligeholde 4re Prikker eller Koste, nemlig: 1 paa Skioldfiffegrunden og 3de paa Mellemgrunden, som anvise Lobet derimellem. Ved Roeskilde skal der være een Sastlods, der skal holde een til Tienesten passende Lodsbaad. Han skal kunne lodse til Frederikssund og er pligtig til at udsætte og vedligeholde 4re Prikker paa Selfoegrunden, samt de flere, som fremdeles maatte findes fornødne i Roeskilde Fiord. 8.) Vil et 9.) Skib have Lods fra et Sted i Fiorden, hvor ei fods er ans fat, kan det tage Lods, enten fra Rørvig, Holbek, eller Frederikssund, men hvor Lods er ansat skal denne bruges. Dog undtages fra ovennævnte Tilladelse det Tilfælde, at et Skib vil udlodses fra Frederiksværk; thi da skal det altid bruge een af Lodserne fra Rørvig eller Spotsbierg. Ved dette Regl. hæves alle tidligere specielle Bestemmelser, som ere givne for disse Lodserier, forsaavidt de ikke heri indeholdes. Jøvrigt bliver den almindelige Lovgivning for Lodsvæsenet i Danmark, nemlig Fr. og Regl. 27 Mart. 1831, at følge, forsaavidt samme der er anvendelig. (+) Tart f. Isefiordens Lobserier. (†) Tart for Lodserierne paa Isefiorden. 5 Febr. (+) Specielt Reglement for Horsens Lodseri. 5 Febr. (Udfærdiget af Admiral. og Commiss. Coll.) Kbhon. 4to. 1.) Horsens Lodferi skal bestaae af 3de Fastlodser og indtil videre tillige af en Reservelods, hvilke skulle anskaffe og vedligeholde tvende til Lodstienesten passende Farteier.

2.) Disse Lodser skulle kunne paatage dem Lodss ning fra Horsens til Gyldingnæs eller Hiarnse; til Endelave eller tvers for Ashoved; til Thunee, Beile, Fredericia og Bogense, samt til Indløbet af Odense Fiord. De Skibe, som ved Signal forlange sig indlodsede til Horsens, skulle de gaac imøde ved Gyldingnæs eller Hiarnoe. 3.) Lodferne ere pligtige til hvert Aar, fra Soen aabnes til Skibsfarten ophører, at udsætte og vedligeholde 16 Veeder eller Mærker fra Havnen udefter i Florden, paa de Stes der, som af Overlodsen bestemmes. 4.) Forøvrigt blive Bestemmelserne i den almindelige Lods - Forordn. og det al mindelige Lods-Regl. 27 Mart. 1831 at følge ved dette Lodferi, fersaavidt samme der ere anvendelige. (+) Tart for Horsens Lodseri. 5 Febr. Cancellie-Pl. (Refol. 28 Jan.) ang. Mid- 17 Febi Terne til at fremvirke den befalede Anmeldelse fra de i Støvringgaard Kloster indskrevne Exspectantinder m. v. p. 5. [. . p. 153]. Gr. J Betragtning af at de Tvangsmidler, der ved Refer. 20 Dec. 1793 ere foreffrevne for at fremvirke den befalede aarlige Anmeldelse fra de i Støvringgaard Jomfrues Kloster indskrevne Exspectantinder, ikke ganske have svaret til Diemedet, og at der med hensyn til bemeldte Stiftelse favnes Bestemmelser for de Tilfælde, at de Hævingsberet tigede ikke indfinde sig, har det behaget Kongen at refolvere Folgende: 1.) Enhver i Stovringgaard indskreven M 5 Ex= Pl. ang. Erspect. i Støvringg. Kloft. 1-5 §. 17 Febr. Exspectantinde, eller Foraldre eller Værger paa hendes Begne, ber neds Udgang Directionen en Anmeldelse, som indeholder hendes fulde Navn, hendes Opholdssted, samt om hun er ugift. Er hendes siebliffelige Opholdssted at betragte som interimistisk, bør det egentlige angives. Er Opholdsstedet i en Kiebstad, bor Gade, Huusnummer, og paa Landet, Sogn og Herred angives. 2.) Forsømmes den ovenmeldte aarlige Anmeldelse, ber den Paagieldende, naar dette anden Gang indtræffer, bode 10 Rodle Solv til Stiftelsens Kasse, og for hvert af de følgende Aar, hvori Anmeldelsen forsømmes, 2 Rodle Solv. Den, for hvem Anmeldelse i 10 Mar ikke er indløben, udslettes af Listen paa Stiftelsens Exspectantinder. Dog har Directionen, forinden udslettelse kan finde Sted, derom at foranstalte en Bekiendtgiørelse indrykket i Aarhuus Stiftsavis og i den Berlingske politiske og Avertissements-Tidende, der trende Gange efter hinanden indføres med 3 Maane=" tiles inden hvert Aars Marts Maaindsende den aarlige Exspectantinde-Liste til Indrykkelse i Statscalenderen, at betegne de Exspectantinder, om hvilke behørig Anmeldelse ei er indkommen, med cen rds Stierne, og de, for hvilke den har manglet i 9 Aar, med to Stierner, hvorhos det anføres, at det er i Henhold til ovennævnte Kgl. Resolution, 'at de Exspectantin der, om hvilke befalet Anmeldelse mangler, paa foranførte Maade betegnes. 4.) Den hidtil passerede Forsømmelse af behørig Anmeldelse skal være uden Virkning, og ved Anvendelsen af de foranførte Bestemmelser blot tages Hensyn til den fremtidige Sorsømmelse. 5.) Naar en Havingsplads tilfalder en Exspectantinde, bar Dis rectionen derom underrette hende, og, hvis hendes Op holdssted ikke vides, foranstalte en offentlig Indkaldelse, hvilket skeer paa famme Maade, fom i § 2 er anordnet. Mel Pl. ang. Erspect. i Støvringg. Kloft. 5-6 §. Melder den Paagieldende sig efter saadan Indkaldelse, 17 Febr. indtræder hun i den vacante Havingsplads, dog at hun afholder de paa Indkaldelsen medgaaede Omkostninger, der ere blevne foraarsagede ved, at hun ei har efterkommet hvad der er foreskrevet om aarlig Anmeldelse om hendes Avalification og Opholdssted. Melder hun sig ikke inden bemeldte Eidsfrist, bliver Hævingen tillagt den næste i Ordenen, af hvis første Having den foranstaltede Indkaldelse betales. Dog taber den udeblevne ikke sin Ret til at indtræde ved en paafolgende Bacance, men først med Anciennitet fra den tid, da hun saaledes indtraadte. Naar der ere Flere, som nærmest staae for Tour, bør Indkaldelsen omfatte dem alle. 6.) Naar en Conventus alinde, som nyder Having af Stiftelsen, lader 3 Terminer efter hinanden hengaae uden at melde sig til at oppebære Hævingen, bør Klosterets Direction, hvis den ei er vidende om hendes Opholdssted, foranstalte hende indkaldt paa den oven foreskrevne Maade. Melder hun sig efter saadan Indkaldelse, erholder hun den hele forfaldne Hæving, deg at hun betaler de paa Indkaldels sen anvendte Omkostninger. Melder hun sig derimod ikke, tildeles den saaledes vacant blevne Plads den nærmest for Tour staaende Exspectantinde; og Beløbet af den Having, der stod uaffordret, indtil den blev en Anden tillagt, tilfalder Ciftelsens Fond. (+) Specielt Reglement for Lodseriet i Kiøge, 26 Febr. (Uldfærdiget af Admiral. og Commiss. Coll.) bhavn 4to. 1.) 3 Kiege skal der være 1 Saftlods, som skal holde eet til Lodstienesten passende Seilfartoi og een af de saakaldte bergenske eller lette Noejoller. Havnecommissionen foreslaaer for Overlodsen den, som den øns sfer ansat til Lods, og dersom denne ikke troer at funne ansætte den i Forslag bragte Person, da har han desans gaaende Regl. f. Kiøge Lodseri 1-3 §. 26 Febr. gaaende at giøre Indberetning til Collegiet. 26 Febr. 26 Febr. 2.) Denne Lods er pligtig til at gaae ethvert med fodssignal ankommende Skib imode, og, efter Skibsførerens Forlangende, enten indlodse og bringe det tilankers paa et pass sende Sted paa Rheden eller ogsaa, hvis Skibets Dybgaaende tillader det, bringe det ind i havnen; ligeledes er han pligtig til at udlodse de fra Havnen eller Rheden udgaaende Skibe, der maatte forlange Lods. 3.) Bed dette Reglement hæves de tidligere specielle Bestemmelser, som ere givne for dette Lodferi, forsaavidt de ikke heri indeholdes. Jøvrigt bliver den almindelige Lodslovgivning for Danmark, nemlig Fr. og Regl. 27 Mart. 1031, at følge, forsaavidt samme der er anvendelig. (t) Tart for Codferiet i Riøge. (+) Specielt Reglement for Kallebodstrands= og Langebroes Lodseri. (Udfærdiget af Admiral. og Commiss. Coll.) Kbhon 4to. 1.) Bed Kallebodstrands og Langebroes Lodseri skal der være 1 Sastlods og 1 Reservelods, af hvilke den faste Lods skal boe ved Strandegaarden, men Reservelodsen opholde sig her i Byen ved Langebroc. De sfulle holde eet Lodsfartei og een af de saakaldte bergensfe Joller. 2.) Disse Lodser skulle udsætte og vedligeholde de i Lodsfarvandet fornødne prikker og Mærker, hvilke placeres efter Overlodsens Ordre. For disse Prikkers ca eller Mærkers Afbenyttelse erlægges Betaling efter Tarten. 3.) Naar et Skib eller Fartoi, som ligger inde paa Wreen, forlanges indlodset om Eftermiddagen, ber Lodssignalet være heiset fra Toppen famme Dags Morgen; men naar det forlanges udlodset om Morgenen, bør Lodssignalet være heiset den foregaaende Dags Eftermiddag, paa det at Lodsen ikke unyttig ffal blive opholdt paa Stibet. Naar Lodssignal i det omtalte Tilfælde er heiset, er det ligesaavel Pligt for Lodsen ved Lange= Regl. f. Kallebodstrands 2c. Lodferi 3-6§. - Langebroe, som for ham ved Strandegaard, at indfinde 26 Febr. sig ved Skibet til dets Lodsning. 4.) I Tilfælde af, at Skibe, der komme fonderfra, forfeile Drogden, og fomme ind i Kallebodstrands - Bugten, da er det pligt 2 for Lodsen ved Strandegaard, naar et saadant Skib heis ser Signal efter Lods, at indfinde sig ved samme, eg lodse det til Dragee's Sandrevstønde; for hvilken Lods, ning det skal være ham tilladt efter Omstændighederne at accordere med Skibsføreren om Betalingen. ning det skal være 5.) Er en Officier ansat til at fore militair Commando i Kalleboderne, de derom 02 blive vidende, melde sig til ham og hans Ordre, tras hvorom de siden, naar Leilighed gives, afgive Melding til Overlodsen. 6.) Ved dette Negl. hæves de tidligere specielle Bestemmelser, som ere givne for dette Lodseri, forsaavidt de ikke heri indeholdes. Jovrigt bli ver den almindelige Lovgivning for Lodsvæsenet i Danmark, nemlig Fr. og Regt. 27 Mart. 1831, at følge, forsaavidt samine der er anvendelig. (†) Tart for Kallebodstrands og Langebroes 26 Febr. Lodseri. Brødtart for Kbhon. p. 105. 27 Febr. Cancellie-Pat. f. Slesvig og Holsten ang. Lægers 7 Mart. Ledfæstelse og Legitimation. p. 7. Cancellie- Pat. f. Holsten, hvorved en af den tydske 7 Mart. Forbundsforsamling tagen Beslutning ihenseende til Zaandværkssvendenes Vandringer bekiendtgiøres og iværksættes. p. 9. Cancellies Pl. (Refol. 18 Mart.) At Kongen 19 Mart. har behaget at meddele Politierets-Assessor Jan David v. Often Constitution til at overtage de til Politic-Directeur Embedet i Kbhavn henlagte Forretninger enten i det Pl. ang. Ass. v. Ostens Const. t. Pol. Direct. 19 Mart. det hele eller for en Deel, faa ofte Politie: Directeuren maatte være forhindret fra folo at bestyre samme eller maatte behøve Zielp. p. 11. 20 Mart. 20 Mart. 26 Mart. Rentekammer Pl. for Slesvig og Holsten ang. en Forandring med hensyn til Districtsjægermesterpofterne, samt udnævnelsen af en Overforstmester. p. 12. Cancellie Pl. ang. Qvartals Coursen f. Apr., Mai og Jun. 1835, p. 15. (Ligelydende med Pl. 20 Mart. 1830 og Placaterne for de følgende Aar om samme Gienstand). (+) Specielt Reglement for Stielsfiors Codferi. (Udfærdiget af Admiral. og Commiss. Coll.) Kbhon. 4to. 1.) Bed Indseilingen til Skiclffiors Havn skal der være 1 Sastlods og 1 Reservelods, hvilke skulle holde et til Lodstienesten passende Fartoi. Havnecommissionen foreslaaer for Overlodsen dem; den ønsker ansatte til Lodser, og dersom denne ikke troer at kunne ansætte de i Forslag bragte Personer, da bør Indberetning til Collegiet. 2.) Disse Lodser ere pligtige til at gaae ethvert med Lodssignal ankommende Skib bea da bør han desangaaende giøre rimelig imøde, og naar Skibet vil et vil indlodjes paa paa Rheden, da at anvise det den bedste Ankerplads; endvidere ere de pligtige til at indlodse Skibe, naar det maatte forlanges, til Baasen eller lige op til Byen. Udgaaende Skibe skulle de efter Forlangende lodse fra Skielffior til Baasen, eller videre ud paa Rheden, som ogsaa fra Baasen til Rheden, eller frit tilsøes; endeligen skulle disse Lodser kunne paatage sig Lodsning til Basnæs, Bisserup, Karrebeköminde, Vordingborg, Corsøer og Nyborg. Forlanges det af Lodsen, at han skal lodse til andre Steder, og han, uden at forsømme sin Pligt som Lods i Skielskier, er istand til at paatage sig en saadan Lodsning, da er dette ham tilladt, i hvilket Tilfælde Betalingen blis Regl. f. Skielskiørs Lodseri 2-7 §. bliver at erlægge efter Accord, dog saameget fem muligt i 26 Mart. Forhold til Tarterne for de andre Steder paa Kysterne. 3.) Til Veiledning for de Sofarende skulle disse Lodser være pligtige til at udlægge og vedligeholde følgende Sømærker: Tre Mærker paa Landet ved Giedehoved, bestaaende af Stager, een paa ti og tvende paa tolo Allens Høide, hvoraf den forreste, eller den, som staaer nærmest Sokanten, er den, som skal være ti Allen hei, og hvorpaa. der skal være et hvidmalet Tværbræt. Paa hver af de bage ste skal der være en Kost paa Toppen; den ene af disse skal staae saaledes, at den, naar den holdes overeet med den forreste, anviser Linien af den bedste Ankerplads paa Nheden, og naar den anden holdes overeet med den for refte, da anvises Directionen af Lobet over Store=Brenning. Fremdeles skal der, faalænge Farten varer, vedlige holdes folgende Prikker: een paa Pynten af Tafegruna dene og 3 paa Kanten af Grunden paa den østlige Side langs Brenningen, hvoraf den første stal staae tvers for den paa Tasegrundene; den tredie ligefor Pynten, faldet Bagerovnen, og den anden midt imellem begge. Endvidere tre Stykker i Paleløbet, omtrent i lige Afstand fra hverandre, om Bagbordside, naar man seiler ind; og een ved Steenkarret. Endeligen skulle disse Lodser udsætte og vedligeholde 21 Prikker i Farvandet fra Baasen til Sfielsfior. For disse Mærkers og Prikkers Udsættelse betales efter Tayten. 4.) Det Havnefassen i Skiel ffiør tilhørende Huus, som er opbygget til Bolig for Lodserne, tilligemed den dette Huus tillagte Jordlod, tilkommer Saftlodsen til Bopæl og Afbenyttelse, saalænge han forbliver i Lodstienesten, mod at han deraf betaler i aarlig Leie 15 Abdlr Sølv, samt vedligeholder Bygningen i famme Stand, som den ved Tienestens Tiltrædelse ved lovlig Synsforretning bliver ham overdraget, og endeligen betaler alle værende og vordende Skatter, Tiender og onera Negl. f. Stielskiørs Lodseri 2-7 §. 26 Mart. af bemeldte Huus og Jordlod. Dersom imidlertid Huset ikke behørigt vedligeholdes af ham, kan samme for hand Regning af Havnecommissionen foranstaltes istandsat og Beløbet ved Ildpantning hos ham inddrives, hvilken Frems gangsmaade ogsaa kan finde Sted, hvis han ikke til rette Tid betaler Leie, Skatter og andre Afgifter af Huset og Jorden, ligesom han desuden i saa Tilfælde stray bor afsættes fra Lodstienesten, naar Havnecommissionen indgaaer med Forestilling desangaaenve til Overlodsen. I dette Huus skal Faftlodsen være pligtig til, imod en billig Godtgiørelse, at give Reservelodsen Ophold. 5.) Sastlodsen skal have Tilsyn med og behørigen besørge nedslaaet de Pæle, som maatte ansees nødvendige til Fors teinings- og Varpe-Pale; foranstalte de af disse optagne, som formedelst Jisgang ikke bør staae Vinteren over, og, saalange Lebet er tilfrosset, ise om de Pale, fom kunne blive staaende om Vinteren; herfor, samt for at bevare Materialier, der ved Opmuddringen eller andet Havnen vedkommende Arbeide beqvemmere funne oplægges ved Lodshuset, end i Byen, tilkommer ham 25 Rodle Selv aarlig af Havnekassen. Endvidere skal det være Fastlodsen tilladt, naar han desuagtet kan varetage sine Pligter som Lods, og Havnecommissionen anseer ham duelig dertil, at paatage sig Opsigten med Opmuddrin. gen af Indløbet, samt Tilsynet med havnen, og at oppebære, hvad Havnecommissionen derfor accorderer ham. 6.) Den Fastlodsen ved Negl. 5 Lov. 1805 givne Tilladelse, i sit iboende Lodshuus at falholde Spise- og Drikke Varer for Mandskabet paa de paa Rheden liggende Skibe, samt for Andre, der have Rheden, maa han fremdeles beholde. Regl. hæves de tidligere specielle Bestemmelser, som ere givne for dette Lodseri, forsaavidt de ikke heri indeholdes. Jøvrigt bliver den almindelige Lovgivning for Lodsvæsenet i rinde fra og til 7) Bed dette Dan= Regl. f. Skielskiørs Lobseri. §. 7. Danmark, nemlig Fr. og Negl. 27 Mart. 1831, at 26 Mart. følge ved dette Lodseri, forsaavidt samme er anvendelig. (+) Tart for Skielskiørs Lodseri. 26 Mart. Gen. Postdirect. Pl. (Refol. 20 Mart.) ang. Dogns 28 Mart. mandstarten for Danmark for Apr., Mai og Jun. p. 16. Kongen har resolveret, at Bognmandstarten for Danmark for Apr., Mai og Jun. d. A. skal forblive uforandret, nemlig for Siellands samt Lollands og Falsters Stifter, for et Par Forspandsheste eller stemplet Postvogn med 2 Hefte, 5 Me 4 s. Selv pr. Miil, og for en mindre Bogn med 2 Hefte eller enkelt Hest til Estafette eller Forspand, 4 Mk 4 s. Solo pr. Miil, og for Fyen og Jylland respective 5 Mk og 4 MF Selv pr. Miil, dog for Thisted Amt for en mindre Vogn med 2 Hefte eller en enkelt Hest til Estafette eller Forspand, iffun 3 Mf 12 s. Solv pr. Miil. Statsgields Direct. Pl. (Resol. 3 April.) 4 Apr. ang. nye indrettede Indskrivnings = Protocoller for uopfigelige Statspapirer, der indleveres til Directionen for Statsgielden og den synkende Sond. p. 17. Kongen har bifaldet, at der under den Kgl. Direc tion for Statsgielden og den synkende Sond anlægges tvende, af samme autoriserede, Protocoller for uopfigelig Statsgield, den ene for rede Sølv og den anden for Selv, i hvilke Protocoller der paa særskilte Conti fan modtages, til Indskrivning fra de Kgl. Collegier, andre offentlige Autoriteter og offentlige Indretninger, Klostere, Kirker, Hospitaler og deslige milde Stiftelser, saa og fra Fideicommisser, Legater og de Instituter, der have det Almindeliges Tarv til Formaal, saadanne Capitaler, som enten allerede ere opsamlede, eller som herefter maatte erhverves, i Kgl. nopfigelige Obligationer, hvis Renter hane en bestemt vedvarende Anvendelse, og hvor der altsaa XXI Deel. N iffe Pl, ang. Protocol. f. uopfig. Statsg. 1-4 §. 4 Apr. ikke, uden i sieldne eller uforudsecte Tilfælde, kan blive Spørgsmaal om Benyttelse af Capitalerne selv. Og vil Kongen i Forbindelse hermed have faffat folgende nærmere Bestemmelser: 1.) For de Obligationer, der i ovennævnte Diemed indleveres til Statsgields = Directionen, og der blive at kassere, meddeler den et Indskrivnings-Beviis, Hvilket, da det blot tiener til Sifferhed saavel for den afgivne Capital i Kongelige Obligationer, som for de deraf forfaldende Renter, hverken kan pantsættes, transporteres eller afhændes. 2.) Udleveringen af Indskrivnings Beviset kan ikkun skee mod egenhændig Qvittering i Indskrivnings - Protocollen af den paagieldende Autoritet eller Indretnings Bestyrere, hvilke derved tillige aabnes Leilighed til, personligen at overbevise sig om, at Crediteringen for de indleverede Obligationer, som forevises dem i kasseret Tilstand, rigtigen er fleet i Protocollen. 3.) Kommer Autoriteten eller Indretningen i det Tilfælde, at den, i det Hele eller for en Deel, maa giøre Brug af dens indleverede Capital, og derfor forlanger særskilte nye Kgl. uopfigelige Obligationer udfærdigede, da bliver en skrivtlig Begiering herom at indføre i Indskrivnings Protocollen, og af vedkommende Bestyrere der at underskrive, hvorefter først udfærdigelsen af de nye Obligationer kan foregaae. Paa lige Maade forholdes, naar de indskrevne Summer, i det hele eller for en Deel, overføres fra en Autoritet eller Indretning til en anden, der er berettiget til at have et Conto i Protocollen. Og er det iøvrigt en Selvfølge, at de nye Obligationer ikkun udleveres,

imod at Vedkommende egenhændigen qvittere for Modtagelsen i Indskrivnings- Protocollen. 4.) Bestaaer vedkommende Bestyrelse af saamange Medlemmer, at det ikke passende fan forlanges, at de samtlige sfulle mede, for at underskrive i Indskrivnings Protocollen, tillades det den, ved enhver enkelt Leilighed, skrivtligen at ops pl. ang Protocol f. uopsig. Statsg. 4-7§. opgive for Statsgields = Directionen de Mænd af dens 4 Apr. Midte, til hvilke det overdrages at udføre hvad der ellers, efter det Ovenanførte, vilde have paaligget hele Bestyrelsen. Kan denne, fordi dens Opholdssted er udenfor Kiøbenhavn, ikke personligen indfinde sig ved Indskrivnings- Protocollen i det angivne Diemed, da har den, ligeledes i ethvert givet Tilfælde, skrivtligt at opgive for Statsgields= Directionen den eller dem, til hvem den här overdraget at mode i dens Sted, og maa da desuden medfølge en i lovlig Form udfærdiget Suldmagt, som afleveres til Opbevaring ved Indskrivnings - Protocollen. 5.) Forsaavidt de Kgl. Obligationer, der indleveres, bære en lavere Rente, end 4 pet. aarligen, da evalueres disse Effecter, for at undgaae Bidtløftighed i Bogføringen, til en tilsvarende Capital efter en Rentefod af 4 pet. aarligen, førend de optages i Ind ffrivnings Protocollen. 6.) Ved enhver Sorandring, der, efter Bedkommendes Forlangende, foregaaer med en i Indskrivnings Protocollen optagen Sum, det være sig med Hensyn enten til Eieren eller til Capitalens Størrelse, bliver det af Statsgields = Directionen meddeelte Indskrivnings Beviis at tilbagelevere, og, saafremt den fulde, paa det enkelte Conto indskrevne Sum ikke igien aldeles er udgaaet, bliver et nyt Beviis igien at meddele, i Overeensstemmelse med den foregaaede Forandring. 7.) Udbetalingen. af Renten af de indleverede Obligationssummer skeer halvaarligen i de sædvanlige 11 Jun. og 11 Dec. Terminer, til den eller dem, som af vedkommende Autoritet eller Indretnings Bestyrelse skrivtligen for Statsgields -Directionen opgives som bemyndigede til modtagelfen, i hvilken Henseende derfor det Fornødne vil blive at bemærke i Indskrivnings - Protocollen. Politie Bekg. om Anmeldelse af Tienestetyendes 27 Apr. Conditionsforandring p. 141. N2 Pl., 1 Mai. Pl. ang. Koppesygdommen. Pl., hvorved den paabudne quarantainemæssige Behandling af Koppesygdommen ophæves. Cancell. p. 20 [E. . p. 313]. Gr. Da de senere Tiders Erfaringer, og i Særdeleshed de Jagttagelser, hvortil den fra 1824 med enkelte Afbrydelser i Kiøbenhavn herffende Koppe-Epidemie har givet Anledning, fuldkomment hape bekræftet, at Indpodning af Koefopper, sfiondt samme ikke aldeles ubetinget fiffrer imed Koppesmitten, dog i alt Fald giver denne forhen faa farlige Sygdom en saadan formildet Characteer, at den kun i yderst fieldne Tilfælde bliver dødelig for dem der have benyttet hiint Værnemiddel, saa har Kongen fundet, at den Spærring, der, for at standse hiin Sygdoms Udbredelse, er bleven paabuden ved Fr. 3 Apr. 1810, ikke længere kan ansees nødvendig, og at den derfor, med hensyn til de dermed forbundne Bekostninger og øvrige byrdefulde Forholdsregler, ikke længere bør finde Sted. Kongen befaler altsaa, at de i Fr. 3 Apr. 1810 §. 13 og følgende s givne Bestemmelser, der paabyde quas rantainemæssig Behandling af Koppesygdommen, ffulle fra nu af være ophævede. Derimod giør Kongen Regning paa, at Hans Undersaatter ville indsee, hvor vigtigt det er, at Enhver ved Vaccinationen sikfrer sig selv og dem, der ere ham betroede, mod den ellers farlige Smitte af Børnekopper, og at de derfor ikke blot efterkomme, hvad Anordningerne i saa Henseende have foreffrevet, hvilket alt paa det neiagtigste bliver at overholde, men endog udvide Benyttelsen af hiint Sikkerhedsmiddel, ved at lade deres Børn vaccinere i den tidlige Alder, uden at oppebie den Tidspunct, hvori det bliver en borgerlig Evangspligt. Ligeledes forventer Kongen, at Enhver, naar der haves Anledning til Frygt for, at der har Pl. ang. Koppesygdommen. 191 1835. har været nogen Mangel ved den eengang anbragte Vacs cine, eller at denne ved Tidens Lob maatte have tabt sin fulde beskyttende Kraft, da vil være villig til, paa en La ges Raad, ved Vaccinationens Gientagelse, yderligere at siffre sig og Sine. Og, sfiondt Kongen ikke har fundet tilstrækkelig Anledning til at vedligeholde de byrdefulde Bestemmelser, som forhen vare givne til Forebyggelse af Koppesmittens Udbredelse, vil det dog være en huusfaderlig pligt for Enhver, i hvis Huusstand Sygdommen viser sig, at afværge alt overflødigt Samqvem mellem de Smittede og Andre, samt iøvrigt iagttage enhver Sor figtighedsregel, famt kan tiene til at forhindre Smitten. Saa har Kongen og den Tillid til Læger, Præster og Andre, hvis Stilling dertil giver dem Leilighed, at de anvende al Omhu for at befordre Vaccinens Benyttelse og fremkalde den forsigtigste Fremgangsmaade i de Huse, hvori Koppesygdommen maatte yttre sig. L 1 Mai. (+) Patent, hvorved de raadgivende Provindsial: 8 Mai. Standers Sorsamling for Siallands, Fyens og Lol land-Falsters Stifter samt Island og Færøerne sammenkaldes.

Efterat Valgene af de raadgivende Provindstalstænders Forsamling for Danmark ere tilendebragte, og de øvrige Forberedelser ere trufne, som vare fornødne, for at Kongens i Patenterne 21 Mai f. A. angaaende hine Valg tilfiendegivne Villie kan bringes til Udførelse, har Kongen besluttet, at sammenkalde de raadgivende Provindsial-Stenders Forsamling for Siallands, Fyens og Lolland-Fals sters Stifter samt Island og Færøerne til 1 Oct. 1835. I det Kongen herved kundgiør dette for samtlige Sine fiære og troe Underfaatter i fornævnte Provindser, befaler Han tillige samtlige Medlemmer af Sine troe Provinsiale Stænder for n.cerbemeldte Provindser, saavel dem, der af N 3 Kon= Pat. ang. Provindfial-Stænd. Sammenkald. 8 Mai. Kongen dertil ere udnævnte, som dem, der enten ere valgte til Deputerede, eller som ved Valgene ere blevne Suppleanter,

men allerede anordningsmæssig ere indtraadte i de valgte Deputeredes Sted, at de til ovenmeldte Sid indfinde sig i Kiebstaden Roeskilde, for at samles i det i Anordn. 28 Mai 1831 og Fr. ang. Provindsial-Stæns ders Indretning i Danmark forsaavidt Siællands. Fyens og Lolland-Falsters Stifter samt Island og Færøerne ans gaaer, dat. 15 Mai 1834, betegnede Diemed, og navnligen at fornemme, hvad Kongen giennem Sin Commissarius ville lade dem forelægge til Raadgivning. Ligesom Kongen iøvrigt vil have dem henviste til Indhol det af bemeldte Anordninger, saaledes giør han og Negs ning paa, at samtlige Medlemmer af Stændernes Forsamling stedse ville erindre sig Kongens landsfaderlige Hensigter, lade disses Opnaaelse være sig magtpaaliggende, Dertil efter bedste Evne bidrage, og saaledes svare til den dem viste Tillid. Jovrigt har Kongen fundet for godt, at udnævne Sin Generalprocureur for Danmark, Conferentsraad Ørsted, til Sin Commissarius ved den saaledes berammede Stændernes Forsamling. 8 Mai. 14 Mai. (+) Patent, hvorved de holstenske Provinsial stænder sammenkaldes. Pl. betreffende Ophævelsen af Forbudet mod at udstede Verler i Rigsbanksedler paa lang Sigt, samt Tilladelse til at de ved Fr. 26 Jun. 1824 hiemlede indenbyes Vexler ogsaa maae lyde paa Sed= Ier. Cancell. p. 22. [E. . p. 345]. Gr. Da den gode Tilstand, hvori Rigets Pengevasen nu i en Række af Aar har befundet sig, giver Anledning til at antage, at de Indskrænkninger, som under Omstændigheder af en ganske modsat Natur bleve fores ffrevne med Hensyn til Berler, trufne i Sedler, ikke læns Pl. om indenbyes Verler paa Sedler. længere ere nødvendige til Pengevæsenets Opretholdelse, 14 Mai. saa har Kongen besluttet til Lettelse for den indvortes Samhandel, at ophæve hine Indskrænkninger, hvorhos Han og, af lige Grund, har fundet Sig bevæget til at udvide den ved. Fr. 26 Jun. 1824, under visse Betingelser, hiemlede Frihed til at udstede indenbyes Beyler i Selv, til at skulle gielde ogsaa naar saadanne Berler lyde paa Rigsbanksedler. Dog har Kongen, i Betragtning af den store Vigtighed, som Bedligeholdelsen af Seddelværdien har for Landets Velfærd, fundet det overeensstemmende med Forsigtighed, at tilfoie den Bestemmelse, at foranforte større Frihed kun skal gielde indtil videre. Thi bydes og befales, at det i pl. 22 Mart. 1813 indeholdte og i Fr. 18 Mai 1825 § 10 gientagne Forbud mod at trække eller honorere Vexler, lydende paa Rigsbanksedler, anderledes end a vista eller under visse Omstændigheder med en Sigt, der ei maa være høiere end 8 Dage, herefter skal bortfalde, samt at det skal være tilladt ogsaa at benytte Sedler til de i Fr. 26 Jun. 1824 omhandlede indenbyes Vexler, saa at de paa Rigsbanksedler lydende Bexler i Eet og Alt ffulle være lige Bestemmelser undergivne som de Wexler, der lyde paa Rigsbankpenge rede Sølv eller paa fremmed Valuta, hvorimod der med Hensyn til de Berler, der lyde paa Sølv, betalbart med Sedler efter Ovartalscoursen, ingen Forandring skal skee i de for Siden gieldende Regler. Dog skal den saaledes tilstaaede større Frihed med Hensyn til de paa Rigsbanksedler lydende Beyler kun gielde indtil videre. Patent f. Slesvig og Holsten ang. Ophævelsen af 19 Mai.. den quarantainemæssige Behandling af Børnekopperne. p. 23. № 4 pt. Pl.ang. uberet,Salg af Brændev.m.v. 1-3 §. 20 Mai, Pl. ang. Forandring i Straffen for uberettiget Salg og ulovlig Udstiænkning af Brændeviin og andre stærke Driffevarer paa Landet m. v. Cancell. p. 26. [. . p. 361]. 2.) Gr. Da de gieldende Forskrifter angaaende Straffen for ulovligt Kroehold paa Landet deels have givet Anledning til ulige Fortolkning, deels ere fundne ikke at være aldeles hensigtsmæssige, saa har Kongen fundet for godt at give nærmere og tildeels forandrede Bestemmelser angaaende denne Gienstand. Thi bydes og befales som følger: 1.) Straffen for uberettiget Salg af Brændeviin og andre stærke Drikke paa Landet skal for Fremtiden være en Mulct fra 5 til 20 Rbd. Solv, ved hvilken Mulcts Bestemmelse der skal tages Hensyn saavel til det Omfang, hvori Forseelsen er udøvet, som til den Skyldiges Kaar, ligesom det og bør tages i Betragtning, om den Paagieldende forhen er befunden i lige Forfeelfe, i hvilket Tila fælde stedse en høiere Grad af Mulcten ber anvendes. Ulovligt Kroehold eller udskiænkning af flige Driffen varer ansees med Bøder fra 10 til 40 Rbd. Solv, og skal det ved Muletens Bestemmelse, ved siden af de i § 1 nævnte Hensyn, tages i særdeles Betragtning, om Lattesviir eller andre Lordener have været forbundne med det saaledes udøvede ulovlige Kroehold. 3.) Sager angaaende de ovenomhandlede Forseelser blive fremdeles, saaledes som ved Pl. 29 Mart. 1813 er fastsat, at afgiøre ved Politieretterne, hvorimod bemeldte Placats øvrige Bestemmelser bortfalde. Jovrigt blive fornævnte Sager, hvad enten Angiver har fundet Sted eller ikke, at behandle som offentlige Politiesager og Boden tilfalder Jurisdictionens Politiekasse, hvoraf der, med Amtmandens Approbation, uddeles Belønninger saavel til Sognefogder, som Andre, der vise særdeles Birksomhed for at faae disse Forseelser hæmmede. Fr. Fr. ang. Eftergiv. af Landskatten f. eet Mar. Fr. ang. Eftergivelse for eet Xar, fra I Jul. 27 Mai. 1835 til 1 Jul. 1836, of 400,000 Rigsbankdaler af den ved Fr. 15 Apr. 1818 paabudne Landsfats Beløb af Jorder og Tiender i Danmark. Rentekammer. p. 28. Gr. Kongen har fundet Sig bevæget til, for eet ar at forlænge den, Besidderne af Landeiendomme i Danmark, sidst ved Fr. 4 Jun. 1834, for eet Ular indtil 1 Jul. 1835 bevilgede Eftergivelse af 400,000 Rigsbankdaler af den ved Fr. 15 Apr. 1818 paabudne Landsfats Beløb af Jorder og Tiender. Thi bydes og befales, som følger: For eet Aar, fra 1 Jul. 1835 at regne, bevilges en Eftergivelse af 400,000 Rigsbankdaler af den ved Fr. 15 Apr. 1818 paabudne Landskats Beløb af Jorder og Tiender i Danmark, hvilken Eftergivelse skal komme de paagieldende dere til gode paa den Maade, og i det Forhold, som ved Fr. 10 Jan. 1823 blev bestemt med Hensyn til den da forundte treaarige Eftergivelse, dog saaledes, at den nu bevilgede Eftergivelse bliver at beregne, ligesom og den, efter sammes Fradrag, tilbageblivende Deel af Landsfatten at erlægge, i Henhold til Fr. 6 Febr. 1824, med Sedler og Tegn. Og ffal i samme Tid de i Fr. 15 Sept. 1832 ommeldte Sum mer, der i adskillige af de foregaaende Aar vare blevne forskudsvis udredede af den Kgl. Kasse, men, i Betragtning af Tidsomstændighederne, ei i sin tid vare blevne erstattede denne ved Repartition paa Hartkornet, henstaae ukrævede. Pl. f. Slesvig og Holsten ang. en Eftergivelse i den 3 Jun. ved Fr. 9 Jul. 1813 consoliderede Skat af Besiddelse, Nytte og Brug for 1835. p. 29. Pl. f. Slesvig og Holsten ang. en Eftergivelse af 25 3 Jun. pCt. for cet ar i Skatten af Besiddelse, Nytte og Brug. p. 31. Rentekammer-Pl. (Refol. 6 Jun.) ang. Repartition 9 Jun. af de af den Kgl. Kasse til Arbeide paa de nye Hovedlan- N5 des Pl. ang. Veivæsenet. 9 Jun. Deveie, samt til Broers og Steenslufers Unlæg i Danmark, forskudsviis udbetalte Bekostninger for 1834. p. 32. 20 Jun. 23 Jun. (Efter Afdrag af, hvad de, ifølge Pl. 5 Jun. 1834, indkomne Bidrag til den almindelige Veikasse have udgiort mere, end den af den Kgl. Kasse til Arbeide paa Hovedlandeveiene i Dmk, med videre, indtil Udgangen af 1833, foreskudte Bekostnings-Sum, saavelsom efter Afdrag deels af bemeldte Beikasses i 1834 havte tilfældige Indtægter, deels af Rentebeløbet for eet Aar, indtil 31 Dec. 1834, af den ved Pl. 31 Dec. 1813 udskrevne, og i den Kgl. Kasse indbetalte, Fond, er den for Beis og Broc-Arbeide og til evrige derhen herende Udgifter af den Kgl. Kasse for 1834 foreffudte Sum beregnet at have ialt beløbet sig til 29,888. Rbd. 57 Sk. Sølv. Til at erstatte samme bliver, i Overeensstemmelse med Fr. 13 Dec. 1793, 66, og Pl. 30 Nov. 1804, samt det med Jul. Qvartals Skatter 1835 udredende Bidrag til det egentlige Beiarbeide 36 s. og til Broers og Steenslusers nye Anlæg 6 s. pr. Ede for det, efter de i Vei-Frs. 30 og 31 sf foreskrevne Regler, hoiest ansatte Hartkorn; for det andet i Forhold dertil). Cancell. Pl. ang. Ovartals-Courfen for Jul., Aug. og Sept. (Ligelydende med Pl. 20 Mart.) p. 36. Cancellie-Pl. (Refol. 13 Jun.) ang. Nedsættelse i de ved Regl. 1 Jun. 1808 bestemte Indtrædelses - og Avancementspenge for Underofficererne ved det borgerlige Infanterie og Artillerie i Kbhavn. p. 37. Kongen har refolveret, at de, ved Regl. 1 Jun. 1808 § 39 fastsatte Indtrædelses- og Avancementspenge af 4 Rbd. Sølv for Sergeanter, Bombarderer og Corpora ler ved det borgerlige Infanterie og Artillerie i Kbhavn, i henhold til Tillægs-Regl. 25 Lov. 1825 § 12, for Fremtiden nedsættes til 3 Rbd. Solv. Fr. Fr. ang. Negerhand. Undertrykkelse. Fr. indeholdende nærmere Bestemmelser 3 Jul. angaaende Negerhandelens Undertrykkelse. Cancell. p. 38. [. . p. 465. 489]. Gr. Uagtet det allerede ved Fr. 16 Mart. 1792 cr blevet fastsat, at al saadan Handel for de Kgl. Undersaatter med Begyndelsen af 1803 skulde ophøre paa de africanffe Kyfter og ellers, hvor den kunde finde Sted udenfor de kgl. Besiddelser i Bestindien, saaledes at efter dette Tidss rums Udløb ingen Neger eller Negerinde enten paa Kysten eller paa andre fremmede Steder maatte ved eller for kgl. Undersaatter indkiebes, i kgl. Undersaatters Skibe føres eller til de kgl. vestindiske Der til Salg indføres, og at al, mod dette Forbud stridende Handel skulde efter denne Tid ansees som ulovlig, saa har Kongen dog, efterat Han fra H. M., de Franskes Konge, samt H. M. Kongen af Storbritannien og Jrland, har modtaget Indbydelse om at tiltræde de af disse Magter under 30 Nov. 1831 og 22 Mart. 1833 til Negerhandelens Undertrykkelse afsluttede Conventioner, faavel paa Grund af sin Uvillie imod denne fficendige Handel, som i Folge de nævnte hoie Contrahenteres venskabelige Anmodning, været villig til at forene Sine Bestræbelser med disses i at træffe de virksomste Foranstaltninger til hiin Handels Undertrykkelse. I det derfor bemeldte, ved den under 26 Jul. 1834 i Kbhon undertegnede Accessions Tractat, af Kongen tiltraadte Conventioner, forsaavidt de i dem indeholdte Regler for Fremtiden skulle tiene de Kgl. handlende og sefarende Underſaatter til Efterretning og Jagttagelse, ved efterstaaende Fr. yderligere bringes til almindelig Kundskab, har Kongen tillige bes sluttet i Henseende til Behandlingen og Paadømmelsen af de Sager, der maatte foranlediges ved Opbringelse til Kgl. Havne af Skibe, der findes skyldige i eller ere mistænkte for Negerhandel, at foreskrive faadanne Regler, ved hvilke r. ang. Negerhand. Undertrykkelsr. 1-2 §. 3 Jul. hvilke saavel Hans egne som og fremmede Magters Unders saatter funne være aldeles betryggede, samt derhos at an ordne de Straffe, som for Overtrædelse af denne Fororde nings Forskrifter ville være at anvende. samt bydes og befales som følgerfales fom følges Thi kundgiøres 1.) De contras 5) I samme Af= Herved bliver imidlertid at herende Magter have, for paa den virksomste Maade at hemme den skiændige Handel, der er bekiendt under Navn af Negerhandel, indrømmet hinanden en giensidig Ret til, med hensyn til slig Handels Opdagelse, at visitere hinandens Handelsskibe, dog kun i følgende Farvande: 1) Langs med Africas vestlige Kyst fra det grønne Forbierg indtil en Afstand af 10 Grader syd for Equator, det er, fra den 10de Grad sydlig Brede til den 15de Grad nordlig Brede og indtil den 30te Grad vestlig Længde, at regne fra Meridianen giennem Paris. 2) Sundt omkring Den Madagascar i en Afstand af omtrent 20 Lieues. 3) J samme Afstand fra Den Cubas Kyster. 4) I samme Af stand fra Den Puerto Rico's Kyster. stand fra Brasiliens Kyfter. bemærke, at et mistænkeligt Sartei, som er opdaget og forfulgt indenfor ovenmeldte Kreds af 20 Lieues, af Krydserne kan visiteres, selv udenfor samme, naar disse ikke une der Forfølgningen have tabt det af Sigte, om det end forst lykkes dem at naae det i en større Afstand fra Kysten. De af Kongen udsendte Krydsere skulle være berettigede og forpligtede til, ogsaa udenfor ovennævnte Grændser, at visitere danske Handelsskibe, naar en troeværdig Angivelse giver grundet Formodning om, at de ere bestemte til Slavehandel. 2.) Rettigheden til at visitere den ene eller den anden Nations Handelsskibe i de ovenfor angivne Farvande kan kun udøves af de af de contras Herende Magters Krigsskibe, som giensidigen dertil bestem mes, og som i dette Diemed skulle være forsynede med en særskilt Bemyndigelse. Disse Krigsskibes Chefer skulle have Fr. ang. Negerhand. Undertrykkelse 2-4 §. have Grad som Capitain eller i det mindste som Premiers 3 Jul. Lieutenant i Seetaten, og skulle disse, saavel ved Handels sfibenes Visitation og Anholdelse, som ved deres Henførelse til vedkommende Domstol, neiagtigen holde sig de Instruc tioner efterrettelige, som i Medfør af de mellem de contraherende Magter oprettede Conventioner ere dem givne. 3.) Skulde det hændes, at Chefen for en af de contraherende Magters Krydsere havde Anledning til Mistanke om, at et Handelsskib, der seiler under Convoi af eller i Følge med et af de andre contraherende Magters Krigsskibe, havde Deeltaget i Negerhandelen eller var udrustet til denne Hane del, skal han meddele sin Mistanke til Chefen for Convoien eller Krigsskibet, og denne skal alene foretage det mistænkte Skibs Undersøgelse; og, i Tilfælde af at han finder Mistanken grundet, skal han, i Overeensstemmelse med Forskriften i denne Forordnings § 6, lade Skibet føre til en af den Nations Havne, hvortil det hører. 4.) Hvergang et Handelsskib skal visiteres af en Krydser, skal Chefen for Krydseren forevise dette Skibs Capitain de specielle Ordrer, hvorved Rettigheden til undtagelsesvis at foretage Visitation meddeles ham, og skal han give ham et af ham underskrevet Beviis, hvori hans Rang i sit Lands Soetat og det af ham commanderede Sfibs Navn anføres, og hvori bevidnes, at Visitationens Diemed udelukkende er at overbevise sig, om Skibet driver Negerhandel eller er udrustet til denne Handel. Naar Visitationen ikke fan foretages af Chefen selv, bør han dog ei overdrage samme til nogen, der ei er virkelig Officeer i Søetaten. Den saaledes udnævnte Officeer har at forevise Capitainen paa Handelsskibet en af Chefen for Krydseren underskreven Gienpart af de ovenomtalte specielle Ordrer, ligesom han og skal meddele ham et af ham selv undertegnet Beviis, hvori anføres den Rang, ban beklæder i Søetaten, Chefens Navn, hvis Ordre det er ham overdraget at udføre, Kryd= ferens Fr. ang. Negerhand, Undertrykkelse. 4-6 §. 3 Jul. ferens Navn, til hvilken han hører, saavelsom Visitationens Diemed, saaledes som ovenfor er sagt. Dersom det ved Bisitationen befindes, at Skibets Documenter ere regelmæssige, og dets Forehavende lovligt, ffal Officeren anføre i Skibsjournalen, at Visitationen kun har fundet Sted i Kraft af de før ommeldte specielle Ordrer, og det skal da staae Skibet frit for at fortsætte sin Reise. 5.) Dersom Officeren, som commanderer Krydseren, ifølge Vis fitationens Resultat befinder, at der ere tilstrækkelige Grunde til at antage, at Sfibet driver Negerhandel, eller at det er blevet udrustet og indrettet til denne Handel, og dersom han derefter bestemmer sig til at anholde det og overgive det til vedkommende Domstol, skal han strap in duplo lade forfatte en Sortegnelse over alle de ombord forefundne Papirer; begge Exemplarer af denne Fortegnelse skal han underskrive og ved sit Navn tilføie sin dang i Søetaten, saavelsom det Skibs Navn, han commanderer. Paa samme Maade skal han og in duplo forfatte og underffrive en Declaration, hvori betegnes Tiden, da, og Stedet, hvor Anholdelsen foregik, Skibets, Capitainens og Skibsmandskabets Navne, saavelsom de ombord fundne Slavers Antal og Sundhedstilstand; denne Declaration skal desuden indeholde en neiagtig Beskrivelse over Skibets og Ladningens Forfatning. 6.) Det anholdte Skib saavelsom Skipperen, Skibsmandskabet, Ladningen og de Sla ver, som maatte findes ombord, blive derpaa af Krydserens Chef uopholdeligen at henføre eller afsende til en af de for enhver af de respective Nationer ved Conventionerne bestemte Savne, og skulle ved Ankomsten dertil af ham overleveres til de til den Ende af de respective Regieringer beskikkede Autoriteter, for at behandles og dømmes efter de paa Stedet gieldende Love. Naar Chefen for Krydseren ikke troer selv at burde paatage sig at anføre og aflevere det anholdte Skib, kan han ikke overdrage denne Forretning til Nogen, der Fr. ang. Negerhand. Undertrykkelse 6-8 §. ei er virkelig Officeer i den Kongelige Sectat. 7.) Alle 3 Jul. danske Skibe, som i Folge af de ovenmeldte Conventioner maatte blive anholdte af H. M. de Franskes Konges, eller af H. M. Kongen af Storbritannien og Irlands Krydsere, som giøre Tieneste paa den americanske Station, skulle henføres og afleveres til de danske Autoriteter paa St. Croix. Alle danske Skibe, som anholdes af franske eller brittiske Krydsere af den africansfe Station, sfulle henføres og afleveres til de dansfe Autoriteter paa Fortet Chriftiansborg paa Guldkysten af Guinea. Ethvert dansk Skib, som maatte anholdes af franske eller brittiske Kryefere, der giøre Tieneste paa Madagascar - Stationen, skal afleveres paa den ene eller paa den anden af de ovenanførte danske Besiddelser, eller til de danske Autoriteter paa Tranquebar paa Coromandel -Kysten i Ostindien, dersom sidstnævnte Bestemmelse ifølge Omstændighederne maatte blive at foretrække. Med de danske Skibe, som i fornævnte Farvande opbringes af Kongens egne Krydsere, bliver der og aldeles at forholde efter de foranførte Bestemmelser. 8.) Ingen af de ombord paa det anholdte Skib værende Personer skal fores fra samme, ei heller skal nogen Deel af Ladningen eller de Slaver, der maatte findes inden Borde, bortfiernes, inden Skibet er blevet overgivet til sin egen Nations Autoriteter, uden i det Tilfælde, at Omffibning af Mandskabet eller af de ombord forefundne Slaver, enten i det hele eller for en Deel, maatte ansees nødvendig, enten for deres Livs Vedligeholdelses Skyld eller ifølge nogensomhelst anden af Menneskelighed paabuden Grund, eller for deres Sifferheds Skyld, hvem det er overdraget at føre Skibet efter dets Anholdelse. I dette Tilfælde skal Chefen for Krydseren eller den Officeer, hvem det er overdraget at føre det anholdte Stib, forfatte en Declaration betreffende bemeldte Omsfibning, hvori Grunden til samme anføres, og skulle Capitainen, Matroserne, Passagererne eller Slaverne, der saa Fr. ang. Negerhand. Undertrykkelse 8-10 §. 3 Jul. saaledes ere omskibede, føres til samme Havn som Sfibet og Ladningen, og deres Overlevering og modtagelse skal skee paa samme Maade som deres, der findes paa det. 9.) Saasnart et Handelsskib, der er blevet anholdt, ankommer til noget af de ovenfor i § 7 ans førte Steder, skal Chefen for Krydseren eller den Officeer, hvem det er paalagt at overføre det anholdte Skib, uopholdeligen overlevere til de Kgl. respective Gou vernementer Skibet og Ladningen, saavelsom Capitais nen, Mandskabet, Passagererne og de ombord fundne Slaver, som og de ombord tagne Papirer, ligeledes og det ene Exemplar af de i Medfør af § 5 forfattede Sors tegnelser over bemeldte Papirer, hvorimod det andet Ers emplar forbliver i hans Besiddelse. Bemeldte Officeer skal til samme tid overlevere vedkommende Gouvernement et Exemplar af den ifølge § 5 in duplo udstedte Declas ration, og han skal dertil føie en Beretning om de Forandringer, som kunne være indtrufne fra Anholdelsens Dieblik indtil Afleveringen, saavelsom en Gienpart af Beretningen om de Omskibninger, som maatte have funz det Sted, i Overeensstemmelse med derne Fdnings § 8. Ved at overgive disse forskiellige Papirer skal Officeren under Led skriftligen bevidne deres Troværdighed. 10.) Paakiendelsen af de Sager, der ved Skibets Opbrin gelse i Medfor af Ovenstaaende maatte foranlediges, til falder paa St. Croix den vestindiske Landsoverret, paa Fortet Christiansborg og paa Etablissementet Tranquebar samtlige Medlemmer af de der ansatte Gouvernementer. Men den foreløbige Undersøgelse og Bes handling udføres paa St. Croig af en af bemeldte Landsoverrets Assessorer, som dertil af Juftitiarius udnævnes, i Forbindelse med vedkommende Byfoged, og paa Chris ftiansborg og Tranquebar af tvende Medlemmer af Gous vernementet, eller af cet af disse i Forening med en an= den Fr. ang. Negerhand. Undertrykkelse 10-11 §. den af Gouvernementet dertil udnævnt duelig Mand. Der som det skulde hænde, at noget dansk Skib skulde af nogen af Kongen udsendt Krydser blive anholdt i et saadant Farvand, at det ei kan indbringes til noget af de i § 7 benævnte Steder, men maatte indkomme i nos gen Havn i Danmark, skal der strax af Stedets Dommer anstilles Undersøgelse efter de i denne Anordning foreskrevne Grundsætninger, og tillige Beretning strag giøres til vedkommende Amtmand, som har at vaage over Sagens tilbørlige Behandling, og stray skal indberette det Forefaldne til det Kgl. danske Cancellie, der vil have at udnævne en Commission til Sagens yderligere Undersøgelse og Behandling. 11.) Saasnart noget anholdt Skib er blevet afleveret paa den i § 9 bestemte Maade, har Gouvernementet uopholdeligen og i det seneste inden 24 Timer at foranstalte et noiagtigt Undersøgel sesforhør optaget af de Mænd, som saadant efter § 10 tilfalder. Til denne Undersøgelses Ret blive alle de i § 9 nævnte Documenter at aflevere, og den haver saavel ved at giennemgaae disse og undersøge det opbragte Skib med Ladning, som og ved at mønstre sammes Mandskab og de Slaver, som maatte befinde sig ombord, faa og modtage alle de Sorklaringer, som ere at erholde baade af Mandskabet paa det opbragte Skib og paa det Skib, der har indbragt samme, at søge enhver Oplysning, som fan faaes angaaende alle de Omstændigheder, der ville faae Indflydelse deels paa Skibs og ladnings Sfiebne, deels paa de Paagieldendes Straffkyld efter de nedenstaaende Bestemmelser. Bemeldte Ret haver med den muligste hurtighed at tilendebringe Undersøgelsen og paa det Omhyggeligste sørge for, at Sandheden oplyses i dens hele Omfang, altsaa baade forsaavidt dette kan paadrage Skib og Ladning Condemnation og dem, som have giort sig skyldige i Negerhandel, Strafansvar, og ikke mins XXI Deel. dre 3 Jul. Fr.ang. Negerhand. Undertrykkelse. 1 1: 13 §. 3 Jul. dre forsaavidt det fan tiene til at godtgiere de Mistænktes Uskyldighed eller til at formindske deres Brode. Ved Undersøgelsen ber der gives Chefen for Krydseren eller den Officeer, af hvem Stibet efter Anholdelsen er blevet fort, Leilighed til at møde eller lade mode, for at medvirke til Sagens Oplysning. 12.) Naar Undersøgelses- Retten finder, at Sagen behorig er oplyst, bliver det crhvervede Forhør med alle dertil hørende Documenter at afgive til Formanden i den Net, som efter § 10 har at paakiende Sagen. Denne foranstalter da, at Sagen uden Ophold kommer under Overveielse af denne Rets samtlige Medlemmer. Findes det derved, at Sagen i nogen Deel fan behøve yderligere Oplysninger, saa har Retten, eftersom det i ethvert Tilfælde findes tienligst til Sagens Fremme, enten selv umiddelbar at tilveiebringe saadanne Oplysninger eller at overdrage dette til de Mænd, som have udført den foregaaende Undersøgelse. Af ovennævnte Forhør med alle dertil hørende Documenter blive tvende Exemplarer at forfatte, der skulle underskrives af de Personer, som have forestaaet eller overværet samme, og bliver af bemeldte Exemplarer det ene at aflevere til Chefen for Krydseren eller til den Officeer, hvem det har været overdraget at overføre det anholdte Skib. 13.) Naar Sagen er moden til endelig Paakiendelse, bliver Dom at afsige snarest muligt og i det seneste inden 8 Dage. Dommen bør indeholde en klar Udvikling af de Grunde, hvorpaa den er bygget, med Henvisning saavel til denne Fr. som til de ovennævnte af Kongen tiltraadte Conventioner til Slavehandelens Afskaffelse. Skulde særdeles Ome stændigheder forhindre, at Sagen inden forommeldte Tids Forløb endeligen kan paakiendes, da bor Forklaring herom anføres i Dommen. En fuldstændig Afskrift af den hele Retsforhandling bliver derefter uopholdeligen at udfærdige og overlevere Chefen for Krydseren eller den Of- ficeer, Fr. ang. Negerhand. Undertrykkelse. 13-14 §. ficeer, hvem det har været overdraget at overføre det ans holdte Skib, ligesom og en lige Afskrift bør indsendes til det Kgl. Danske Cancellie. 14.) Ethvert Handelsskib, der i Overeensstemmelse med ovenstaaende Forskrifter er anholdt, skal have Formodning imod sig om at have drevet Negerhandel eller været udrustet til denne Handel, naar ombord paa dette Skib eller ved dets Udrustning og Indretning nogen af de herefter opregnede Gienstande bes findes, nemlig: 1. Luger af Gitterværk og ikke hele Luger, saaledes som de sædvanlig ere paa Handelsskibe; 2. et større Antal Aflukker paa Mellemdækket eller paa det øverste Dak, end det er sædvanligt paa Handelsskibe; 3. et Forraad af Planker, der ere indrettede dertil, eller til ftrag at lægge et dobbelt Dæk, flyvende Dæk eller saakaldet Slavedæk; 4. Lænker, Hals- eller Haandjern; 5. et større Vandforraad end fornødent for Mandffabet paa et Handelsfartoi; 6. et overflødigt Antal Vandfade eller andre Tender, tienlige til at opbevare Band, medmindre Capitainen foreviser Attest fra Toldvæ fenet paa Affeilingsstedet, som godtgiør, at Rhederne have stillet betryggende Sikkerhed for, at disse Fade eller Tonder alene skulle fyldes med Palmeolie eller ere bestemte til hvilkensomhelst anden lovlig Handel; 7. et større Antal Spise- eller Drikkekar, end udkræves til Brugen paa et Handelssfib; 8. to eller flere Kobberkiedler, eller endog kun cen, som er øiensynlig større, end udkræves til Brugen for Mandskabet paa et Handelsskib; 9. endelig et større Sorraad af Riis, brasiliansk maniocmeel (farinha), Cassade, Mais eller indisk Korn, end efter Rimelighed kan antages at udfordres til Mandskabets Fornødenhed, og som ikke i Ladningsmanifestet ere anførte som udgiørende en Deel af Skibets til Forhandling bes stemte Ladning. Dog bortfalder den Sormodning, der ved nogen af de foranførte Omstændigheder opvækkes imod 02 et 3 Jul. Fr. ang.Negerhand. Undertrykkelse. 14-15§. 3 Jul. et Skib, naar der giøres fyldestgierende Forklaring og Rigtighed, der viser, at den Indretning eller Forsyning, hvorpaa Formodningen grundedes, har en anden Aarsag. Men hvor der saaledes var lovlig Grund til Mistanke om Skibets Benyttelse eller Bestemmelse for Slavehandel, uden at den Bedkommende er istand til strag paa en fyldestgiørende Maade at giendrive Mistanken, kan ingen Erstatning tilstaacs enten Skipper eller Rheder eller nogen anden i Handelssfibet eller dets Ladning interesseret Person for Opbringelsen, uagtet Sfibet iøvrigt maatte frifindes. 15.) Befindes det derimod, at et Handelsstib er blevet visiteret eller anholdt paa en ubefeiet Maade eller uden tilstrækkelig Anledning til Mistanke, eller naar Visitationen og Anholdelsen have været ledsagede af Misbrug eller Verationer, saa skal Chefen for Krydseren eller den Officeer, der har begivet sig ombord paa bemeldte Skib, eller endeligen den, hvem det har været betreet at overføre det, være Capitainen, Rhederen og Ladningseierne efter Sagens Omstændigheder ansvarlig for den tilføiede Skade og Forliis. Denne Skadesløsholdelse og Godtgiørelse kan tilkiendes af den Domstol, for hvilken Processen er indledet mod det anholdte Skib, dets Capitain, dets Mandskab og dets Ladning; og det Lands Regiering, til hvilket den Officeer, der har paadraget sig fligt Ansvar, hører, vil, i Overeensstemmelse med de indgaaede Conventioner, have at betale Beløbet af den omhandlede Skadesløsholdelse og Godtgiørelse i Løbet af eet Aar, at regne fra Dommens Datum. Til Veiledning for vedkommende Domstole ved Besteme melsen af Skadeserstatningen er der vedføiet denne Fr. en Efterretning om de Regler, der i saa Henseende ere vedtagne i nogle mellem Storbritannien og andre Stater afsluttede Tractater, til hvilke Regler ogsaa bemeldte Domstole have at tage hensyn, dog under Overveielse af de fær= Fr. ang. Negerhand. Undertrykkelse 15-16 §. særegne Omstændigheder i ethvert Tilfælde, hvilke kunne giøre større eller mindre Afvigelser fra bemeldte Regler fornodne. 16.) Naar der ved et dansk Handelsskibs Wisitation eller Opbringelse bliver begaaet Misbrug eller Derationer, men Skibet ikke er blevet overleveret til nogen af de i §7 nævnte Autoriteter, stal Capitainen for vedkommende Autoriteter i den første af de Kgl. Havne, hvorhen han kommer, eller for den Kgl. Consul, dersom Skibet anløber en fremmed Havn, hvor en saadan Embedsmand findes, giøre en edelig Sorklaring over de Misbrug og Berationer, hvorover han har at besvære sig, saavelsom over den Skadesløsholdelse og Godtgiørelse, han paastaaer. Denne Forklaring bor oplyses ved et beediget Sorhør, der bliver at optage over de Fornemste af Skibsmandskabet eller Passagererne, som maatte have været Vidner til Visitationen eller Anholdelsen, og over det Hele bliver en Act at udfærdige, hvoraf to Exemplarer blive at meddele Capitainen, der har at indsende det ene til nde det ene t det Kgl. danske Cancellie, til Styrke for sit Andras gende om den Erstatning, hvortil han troer sig berettiget. Dersom uafvendelige Omstændigheder forhindre Ca pitainen i at afgive denne Sorklaring, da kan saadant ffee af Rhederen eller af enhver Anden, der er interesseret i Skib eller Ladning. Finder det danske Cancellie, at der er Anledning til at forfølge Sagen, da har fammé at foranledige, at Andragendet saavelsom de med dette indsendte Oplysninger ved Departementet for de udenlandske Sager igiennem Gesandtskabet tilstilles den vedkommende Regiering, der da i Medfør af Conventionerne stray lader den fornødne Undersøgelse anstille og, naar Klagen findes grundet, udbetaler Skadeserstatning til alle Vedkommende. Foranførte Bestemmelser have iøvrigt fun Hensyn til de Tilfælde, hvor der klages over ulovlig Adfærd fra en af de medcontraherende Staters Krydseros Side; 3 3 Jul. Fr,ang. Negerhand.Undertrykkelse, 16-22 §. 3 Jul. Side; men, hvor der maatte føres Anke over saadan Adfærd udovet mod et dansk Skib af nogen af Kongens egne Krydsere, bliver flig Anke naturligvis at giøre gieldende ved de Paagieldendes Værneting paa sædvanlig lovlig Maade. 17.) Overbevises det nogen af Kongens Underſaatter, at han enten ene eller i Fors bindelse med Andre har udrustet noget Skib til Negerhandel, skal han, saafremt Skibet anholdes, førend det endnu er afgaaet fra det Sted, hvorfra det bliver udredet, ansees med Straf af Sorbedringshuus-Arbeide fra 2 til 5 Aar. Heri giør det ingen Forsfiel, om det er en dansk eller en fremmed Havn, hvorfra Skibet udredes. 18.) Anholdes derimod Skibet først efterat det har forladt den Havn, hvorfra det blev udrustet, da bliver Straffen Sæstnings-Arbeide fra 10 til 20 Aar. 19.) De i §§ 17 og 18 fastsatte Straffe blive og at anvende paa dem, der gaae en Slavehandler til Zaande i at forffaffe Negre til Udførsel og Forhandling som Slaver. 20.) Enhver, der som Capitain eller Supercargo vidende har taget Tieneste paa et til Negerhandel udrustet Skib, straffes, saafremt Slibet anholdes inden det er afgaaet til denne Bestemmelse, med Forbedringshuus -Arbeide fra 2 til 5 Mar. 21.) Anholdes derimod Stibet først efterat det er gaaet til Søes, bliver Straffen at bestemme til Fæstnings-Arbeide fra 5 til 10 Aar og, dersom Negerhandel allerede er iværksat, til lige Strafarbeide fra 10 til 20 Aar. Foranforte Straffe ville finde Anvendelse paa dem, der have overtaget Capitains: eller Supercargo-Tieneste, om de end ikke ere indførte paa Eqvipagerollen. 22.) I hvert af de i 20 og 21 ommeldte Tilfælde ansees de, der som Skibsofficerer have giort sig medffyldige i Slavehandel, med Strafarbeide i halv saa lang tid, som den i bemeldte §§ bestemte, og for Skibsmandskabet, som deri har taget Deel, Fr. ang. Negerhand. Undertrykkelse 22-26 §. Deel, bliver Straffetiden atter den halve af den, der i lige 3 Jul. Tilfælde vilde finde Sted for Skibsofficererne. Straffen bliver for de i denne omhandlede Personer Forbe dringshuus-Arbeide i alle Tilfælde, i hvilke Straffetiden ikke overstiger 5 Aar, men ellers Sæstnings Arbeide. 23.) De, som ved at give Sorstrækninger til et Skibs Udredelse til Negerhandel, ved at forstaffe Mandskab til samme, ved at tegne Assurance paa Sfibet, eller dets Ladning eller paa negen anden Maade vidende understøtte et saadant Foretagende, ansees med Forbedringss huus-Arbeide fra 1 til 5 Aar. 24.) Sfulde imod al Formodning nogen af Kongens Embedsmænd befindes at have deeltaget i eller føgt at fremme et saa slicndigt Foretagende, da bliver han, foruden at forbryde sit Embede, at ansee med den strengeste Grad af de i sh 17, 18, 19 og 23 bestemte Straffe, ligesom og Enhver, der ellers giør sig sfyldig i nogen af de i ss. 17 til 23 ommeldte Overtrædelser, derved skal have forbrudt den Rang eller anden hadrende Udmærkelse, hvoraf han maatte være i Besiddelse. 25.) Derfom Nogen, for=" yden den Forbrydelse, hvori han som deelagtig 1 Negers handel giør sig skyldig, udover andre mishandlinger mod en Neger, bliver dette at tage i Betragtning til Straffens Skiarpelse; men, dersom den forevede Mishandling er af den Beskaffenhed, at den i Overeensftemmelse med Fr. 4 Oct. 1833 medfører Straf af offentligt Arbeide, bliver denne Straf at forbinde med den Arbeidsstraf, som den Paagieldende efter nærværende Fr. maatte have forskyldt, forsaavidt ikke enten den ene efter den anden Forbrydelse egner sig til Strafarbeide paa Livstid. 26.) Det Skib, som er bestemt eller afbenyttet til Regerhandel, skal være forbrudt, hvilket og skal gielde om Ladningen, forsaavidt fammes Eier ikke maatte være uvidende om hüin Skibets Bestemmelse. Hvis Skibet 04 und: Fr. ang. Negerhand.Undertrykkelse 26-27 §. 3 Jul. undkommer, eller iovrigt nogen Omstændighed foraars sager, at Confiffation ei kan anvendes, bør Alle, der enten som Rhedere eller paa nogen af de i § 23 omhandlede Maader, have giort sig medskyldige i Negerhandel, udrede en Mulct af lige Beløb med Værdien af det, der ellers skulde være confifteret. Denne Mulct have de at udrede Een for Alle og Alle for Een, men, forsaavidt Beløbet ikke kan tilveiebringes, ber Enhver for sig affone sin forholdsmæssige Andeel. Dersom der hos en enkelt af de Skyldige har været mere at erholde end hans egen Andeel, bliver dette Mere i lige Dele at afdrage i det, som de øvrige Medskyldige have at affone. 27.) Saa fremt det forbrudte Skibs Construction eller særegne Indretning giver Anledning til at befrygte, at det paany kunde blive anvendt til Negerhandel eller til noget andet ulovligt Diemed, maa det ikke sælges inden det saaledes er forandret, at det ikke længere er tienligt til en saadan forbryderiff Bestemmelse. I tilfælde af Confistation stal en Andeel af det ved saadanne Farteiers og deres Lads ningers Salg udbragte Vetto-Beløb overgives det Lands Regiering, til hvilken Skibet, der har foranstaltet Anholdelsen, hører, for ved dens Omsorg at fordeles mellem dette Skibs Officerer og Mandskab, og denne Andeels Størrelse bestemmes indtil videre til 65 pet. af Salgets Netto-Beløb. Er Unholdelsen skeet af en dansk Krydser, sfulle i Henseende til Fordelingen de for Byttes-Deling i Søetaten gieldende Regler lægges til Grund. De øvrige 35 pct. af Netto-Provenůet hiemfalde til Kongens Kasse til nogenlunde Godtgiørelse for Udgifterne, der i Anledning af Foranstaltningerne til Negerhandelens Afffaffelse ville paaføres samme. Hvor Confiffation eller

Bøder efter § 26 finde Sted, uden at nogen Opbringelse

er foregaaet, vil Beløbet ligeledes tilfalde Kongens Kasse, dog at den halve Deel ffiænkes Angiveren, naar Oppas gelfen Fr. ang. Negerhand. Undertrykkelse 27-31 §. 2II gelsen er skeet ved Hiælp af en privat Mand, og denne der 3 Jul. for paastaaer Belønning. 28.) Skiendt de af Mand- Pabet paa et til Negerhandel udredet Skib, der paa den Tid, de gif ombord, have været uvidende om Skibets lovstridige Bestemmelse, og som ikke siden have havt Leia lighed til at forlade det, ikke kunne blive at straffe, naar de ingen videre Deel have taget i Forbrydelsen end den, at forrette den Tieneste, hvorfra de ei have kunnet unddrage sig, saa skal det dog være Pligt for dem, efterat være landede enten paa et Sted i Kongens Lande eller paa noget Sted, hvor der er en dansk Consul, at giøre Anmeldelse om det Passerede, i det førstnævnte Tilfælde for Stedets Øvrighed og i det sidste for bemeldte Consul. Saafremt der paa det fremmede Sted, hvor de lande, ikke er ansat nogen dansk Consular-Agent, bliver Anmel delsen at giøre for en Øvrigheds- eller Retsperson samme Sted. Lader nogen af de Paagieldende en Tid af 14 Dage forløbe uden at efterkomme forommeldte Pligt, skal han have Formodningen imod sig om frivillig at have deeltaget i Forbrydelsen, dog kan han, naar Omstændighederne iøvrigt tale for ham, ansees med en mildere Straf end den, der er fastsat i § 22. 29.) Men endog udenfor det i § 28 omhandlede Tilfælde skal Enhver af Skibsmandskabet, hvortil Capitainen, Supercargoen og Skibsofficererne dog ikke kunne henregnes, være fri for Straf, naar saadan Anmeldelse af ham gieres, førend nogen Anholdelse eller Undersøgelse er begyndt i Anledning af Forbrydelsen, og i det seneste inden 14 Dage efterat han er kommen i Land. 30.) Enhver, som overbevises at have skiult nogen efter denne Frs Kundgiørelse ved Negerhandel til de Kgl. Colonier indbragt Slave eller Fiøbt eller folgt en saadan, straffes, hvis dette ina den 1 Aar efter Negerens Indførelse paatales, med Forbedringshuus -Arbeide indtil 5 Aar. 31.) Saavel alle 05 de Fr. ang. Negerhand. Undertrykkelse. 31-34§. 3 Jul. de Negre, der ere i foranførte tilfælde, som de, der maatte findes paa et i Overeensstemmelse med foranstaaende Regler anholdt og til Bore Colonier opbragt Sfib, skulle erklæres frie, hvilket skal indføres i en Protocol, ligesom der og skal leveres enlyver Saadan en Act, der hiemler hans Frihed, uden at nogen Betaling fan fordres for denne Expedition. Det skal derhos paaligge Øvrigheden at drage Omsorg for at siffre dem Underhold enten ved at skaffe dem Arbeide, hvorved de selv kunne fortiene samme, eller ved at afgive dem til saadanne Colonier, hvor deres Frihed og Subsistens er siffret. 32.) Forsaavidt imidlertid det Offentlige maa anvende Udgifter paa dem, som ikke paa anden Maade kunne erstattes, skal det være Øvrigheden forbeholdt at paalægge dem Arbeide, hvorved disse Udgifter kunne erstattes; dog fan saadant Arbeide, naar de enten kunne staffe dem et andet Opholdssted eller paa anden Maade selv sørge for deres udkomme, i intet Tilfælde affordres dem i længere tid end 7 War, hvilke syv War dog for dem, der, paa den Zid, de, som foranført, sættes i Frihedsstand, cre under 16 Aar, regnes fra den tid, de have fyldt denne Alder. 33.) Det overlades Gouvernementet paa det Sted, hvortil et Sfib er opbragt i Overeensstemmelse med denne Fr., efter Overlæg med Opbringeren og efterat have modtaget Erklæring fra Capitainen og Cargadeuren paa det opbragte Skib, at tage de Sorholdsregler, som til Skibs og Godses Conservation maatte være fornødne. Med Hensyn til dem, der opbringes med noget saaledes anholdt Skib, bliver deres Strafskyldighed efter de foranstaaende Bestemmelser at undersøge og paaliende under den Sag, der anlægges i Anledning af Opbringelsen. Forsaavidt den de Paagieldende idømte personlige Straf betræffer, staaer det til dem at forlange Dommen indstevnet til Søiesteret, i hvilken Henseende vedkommende Gouvernement har at foranstalte det Fornødne efter de paa ethvert 34.) Sted Fr. ang. Negerhand. Undertrykkelse. 34-35§. Sted gieldende Love, men saavidt Skib og Ladning, samt 3 Jul. Omkostninger og Erstatning for utilbørlig Opbringelse angaaer, ffal den afsagte Dom fuldbyrdes uden Paaanke; dog med Undtagelse af de i det sidste Membrum af § 10 omhandlede Tilfælde, i hvilke Appel til Høiesteret tilstedes. 35.) Dersom Nogen udenfor det i § 34 forudsatte Tilfælde maatte være at tiltale som skyldig i Forbrydelse mod denne Fr., saa bliver dermed i Eet og Alt at forholde efter de almindelige Love for criminelle Sagers Behandling. Anhang, indeholdende de Regler, der i Henseende til Fastsættelsen af Skadeserstatningens Størrelse i tilfælde af saadan uhiemlet Opbringelse af noget Skib, som der omtales i forestaaende Frs § 15, ere vedtagne i nogle imellem Storbritannien og andre Stater afsluttede Tractater, til hvilke vedkommende Domstole, overeensstemmende med Fors skrifterne i bemeldte § 15, have at tage Hensyn, dog under Overveielse af de concrete Omstændigheder. Dersom Skibet og Ladningen aldeles gaaer tabt for Eierne, ffulle disse erholde Erstatning: a. for Sfibet, Taffelagen, de staaende og løbende Redskaber og Provianten; b. for den tilgodehavende Fragt; c. for Padningens og Varernes Værdi, faafremt Stiber Skibet forte saadanne, dog med Fradrag af alle ved en saadan Ladnings Salg medgaaende Omkostninger og Afgifter, Commissions-Provisionen for Forhandlingen derhos indbegreben; d. for alle ved slige Tilfælde af totalt Tab brugelige og lovhiemlede Omkostninger. Naar fligt totalt Tab ikke finder Sted, skal Erstatning gives: a. for hver særskilt Skade eller Udgift, der paafores Skibet ved Anhol- ſhift Skade eller delsen, og for den tilgodehavende Fragt; b. Godtgiørelse for Liggedagene efter den nedenstaaende Tabel; c. for Ladningens Bedærvelse; d. en Godtgiørelse af 5 pct. for Bes lobet af den Capital, der er bleven anvendt paa Ladningens Indkiob, for hele det Ophold, Anholdelsen har foraarfaget; e. for enhver Assurance-Præmie. Godtgiørelsen for Ligge = Fr. ang. Negerhand. Undertrykkelse. 3 Jul. gedagene efter den nedenstaaende Tabel skal iøvrigt kun tilstaacs, naar det bevises, at Capitainen eller Føreren af det opbragte Skib ikke ved en frivillig og tilregnelig Feil har ledet Opbringeren i Wildfarelse og saaledes selv har foranlediget Opbringelsen. Tabel over den Godtgiørelse, der bliver at beregne et Skib for Liggedage: For et Sfib stort: fra 100 Sons 120 incl. Lstrl. 121 150 151 170 171 200- 10 201 220 11 221 250 12 251 270 14 271 300 15 3 Jul. 11 Jul. 28 Jul. 31 Jul. 1 Aug. og saa fremdeles i samme Forhold. (+) Fr. f. Slesvig og Holften indeholdende nærmere Bestemmelser ang. Legerhandelens Undertrykkelse. General Postdirect. Pl. ang. Vognmandstarten for Danmark for Jul., Aug. og Sept. (Ligelydende med Pl. 28 Mart.) p. 55. Gen. Toldk. og Comm. Coll. Pl. (Refol. 22 Jul.) at Børstiden i Kbhvn herefter skal være fra kl. 1 til 2 om Eftermiddagen. p. 56. Brødtaxt f. Kbhon. p. 107. Cancellie-Pat. f. Slesvig og Holsten ang. Forlængelse af den Kortfabrikant Kroymann i 3gehoe overdragne udelukkende Ret til Udsalg af stemplede Spillekort. p. 57. 4 Aug. Cancellie-Pl., (Resol. 22 Jul.) indeholdende Bestemmelser sigtende til at lette Indfrielsen af de endnu ikke indfriede Bankhæftelser. p. 58. [C. 3. p. 513]. Kongen har refolveret: 1) at de Grundeiere, der af Banken have erholdt de til samme udstedte Obligationer for de Pl. ang. Bankhæft. Indfrielse. 1-2 §, de paa deres Eiendomme hvilende Hæftelser cederede, maae 4 Aug. ved Paategning paa Obligationerne underkaste sig den Banken tilkommende Udpantningsret, naar bemeldte Obligationer ved Cession komme i tredie Mands Han= "der. Jøvrigt blive Forskrifterne i Fr. 2 Jun. 1830 at iagttage, naar bemeldte Udpantningsret giores gieldende, hvorhos denne ikke kan udøves for længere Tids Renter end den, for hvilken Cessionarius i Medfør af Fr. 12 Mart. 1790 beholder sin Prioritet for samme; 2) at offentlige Stiftelsers og Umyndiges Midler maae kunne anbringes i saadanne cederede Hæftelses-Obligationer, naar Debitor har underkastet sig hiin Forpligtelse, og det uagtet Hæftelsesrenten ved Cessionen er nedsat, dog ikke under 4 pt., samt under Betingelse af, at Debitor i Tilfælde af Forsømmelse med Renternes rigtige Erlæggelse paadrager sig den fulde oprindelige Renteforpligtelse. Cancellie Pl. ang. at Urtekræmmere og 6 Aug. andre Handlende bør iagttage fornøden Sikkerhed i Hen seende til Svovlsyre og andre lignende farlige Gienstande. p. 60. Kongen har, foranlediget ved en Forverling imellem Svovlsyre og Drikkevarer, som er indtruffet hos en Handlende, paalagt Cancelliet at kundgiore, at det ligesaavel skat være Pligt for Urtekræmmere og andre Handlende, som for Apothekerne, at holde deslige farlige Ting hensatte paa afsondrede passende Steder, for at ikke derved ffal anstiftes Skade. Raadstue-Pl. (Refer. 5 Aug.), ang. særligt 17 Aug. Borgerskab paa Sorgyldning. p. 109. [. . p. 553]. Kongen har fastsat: 1) at der i Fremtiden i Kbhavn skal meddeles særligt Borgerskab paa Sorgyldning, hvilken Næringsvei bliver at henføre til 5te Classe af de borgerlige Næringsveie i Kbhavn; 2) at de, der ville erhverve for= Pl. ang. Borgerskab p. Forgyldn. 2-4 §. 17 Aug. fornævnte Borgerskab, ferst have at aflægge Prøve, hvil ken skal bestaae i at udføre 2 Skilderierammer, den ene ris gere forziret og ægte forgyldt med mat Guld og Glandsguld, den anden simplere og med uægte Forgyldning, begge Dele efter Tegninger saavel til Kammerne og deres Forziringer, som til deres naturlige Profiler, hvilke Tegninger forud maae være approberede af det Kgl. Academie for de stiønne Kunster. Dog kan den ene Deel af Proven, nemlig den, som skulde bestaae i at forgylde en Skilderies ramme med ægte Guld, i Udførelsen indskrænkes til et Hiørne med tilstødende Sidestykker af den i Tegningen angivne Namme; 3) at de i Kbhavn for Tiden etablerede Sor gyldere, uden forud aflagt Prøve, finne erholde Bor gerskab paa deres Haandtering, hvilket, efter nærmere derom til os indgivet Andragende, efter Omstændighederne kan meddeles uden Gebyhrs Erlæggelse; og 4) at Malerne, saavelsom de andre Professionister, der hidtil i Forbindelse med deres Profession have havt Ret til visse Arter af Forgyldning, fremdeles skulle beholde den Ret til at forgylde, hvoraf de hidtil have været i Besiddelse, uden at ovennævnte særlige Borgerskab deri skal være dem til Hinder. 19 Aug. 22 Aug. 31 Aug. Pl. f. Slesvig og Holsten ang. Udskrivning af Mas gazinkorn, øe og Salm f. 1836 tilligemed Bestentmelse af Priserne, hvormed de Magazinforns og Fourages Qvantiteter f. 1835, fom in natura ei ere blevne requires rede, skulle betales. p. 61. Gen. Postdirect. Pl. ang. Oprettelsen af en Extras poststation i Brunsbüttel, den dertil hørende Havn derunder indbefattet. p. 63. Raadstue-Pl. (Reser. 21 Aug.) at Kongen har fastsat, at den Skorsteensfeierne i Kbhavn ved Fr. af 1 Nov. 1805 § 34, tilstaaede, men ved Pl. 7. Sept. 1827 § 1, nedsatte Betaling, endvidere skal nedsættes til pl. ang. Skorsteensfeierpengene. 217 1855- til 7 Rbst. Solv pr. Etage, der iøvrigt beregnes saaledes, 31 Aug. fom i ovenmeldte Pl. er bestemt. p. 112. Brødtart f. Kbhavn. p. 110. 31 Aug. Anordn. f. Slesvig og Holsten, hvorved den Frem- 4 Sept. gangsmaade nærmere bestemmes, der bliver at anvende ved Fastsættelsen af Erstatningen for Afstaaelse af Grundstykker og Rettigheder ved nye Landeveies Anlæg.. p. 68. Pl. ang. nærmere Bestemmelser og For: 16 Sept. andringer i Brandfr. 1 Lov. 1805 og Regl. for Brandcorpset 1 Mai 1818. [. . p. 657] p. 87. Gr. Da Kongen har fundet, at der, i Fr. ang. Brandvæsenet i Kbhavn 1 Nov. 1805, samt i Siegl. 1 Mai 1818, indeholdes enkelte Bestemmelser, som deels til Gavn for Brandvæsenet, deels uden Afbræk for famme og til Lettelse for Bedkommende, kunne forandres, saa har han i ſaa Henseende fundet for godt at byde eg befale som følger: 1.) Bestemmelserne i Fr. 1 Lov. 1805 § 104 og Dicgl. 1 Mai 1818 sfulle, forsaavidt samme indeholde, at den der befalede Afløsning ophører, naar der ved Kimning er givet Tegn til at Ilden er slukket, være forandrede saaledes: at naar Brandmajoren, efterat saadan Kimning har fundet Sted, lader de anordnede Signaler af Flag om Dagen og Lygter om Natten forblive udhængende fra Nicolai Vagts, Frelsers og Vor Frue Taarne, skulle de til Afløsning bestemte Roder, der høre til de, ifølge det udfærdigede Regulativ, for Tour staaende Spreiter, Kimnins gen uagtet, vedblive at møde ved Ildstedet, hver Gang 6 Zimer ere forløbne, lige indtil de fornævnte Signaler af Flag eller Lygter ere indtagne, hvilken Nedtagelse Brands majoren har at beordre, saasnart han efter Omstændighe derne finder, at bemeldte Mandskab ei længere behøves ved Ilden. Det samme skal og i eet og alt være gieldende med Hens Pl. ang. Forandr. i Brandfr. 1-6 §. 16 Sept. Hensyn til Reserve- og Tedbrydnings-Mandskabet samt Kanalpumpe-Mandskabet. 2.) Brandforordn. § 71 forandres saaledes at de der omhandlede Compagniesprøiter, eller som de nu kaldes Districtssprøiter, af det District, hvori Ilden er opkommen, og de 4 Cabinetssprøiter tilligemed deres Mandskab ikke behøve strax at møde, hvorimod de siden bør møde, naar det behøves, for at slukke den muelige Ild, der kunde findes ved Grundens Opryds ning, eller og til anden Anvendelse, til hvilket Mode Mands sfabet da vil blive tilsagt efter Brandmajorens Foranstaltning. 3.) Det skal for Fremtiden ei være fornødent, at de tvende Vognmandsvogne med Sestegiødning, der efter Fr. 1 Nov. 1805 § 91 og Regl. 1 Mai 1818 § 57 skulle ved opkommende Huusild afgives af Vognmandslauget, tilligemed de fornødne Bærebore, Skuffer og Grebe, ftrag indfinde sig, men det er nok, at dette skeer, naar det af Brandmajoren nærmere forlanges. 4.) Den ved Fr. 1 Nov. 1805 § 92 og Regl. 1 Mai 1818 § 47 Dognmandslauget paalagte Pligt, ved enhver opkommende Huusild at afgive 10 Vogne til Tieneste for Indvaanerne, som behøve at flytte for at frelse deres Gods, skal herefter være forandret saaledes: at ikkun 4 Dogne til forbemeldte Brug skulle afgives. 5.) De i Fr. 1 Nov. 1805 § 82 og i ovennævnte Segl. § 4 omhandlede Brandstiger og Brandhager skulle herefter ikke føres til Brandstedet ved Vognmandsvogne, men, efter Brandmajorens Ordre, af Brandcorpsets Mandskab afhentes fra disse Redskabers Opbevaringssteder. 6.) Naar Huusild opkommer i de Eiendomme, hvori Spreiter opbevares, eller i de ved samme værende nærmeste Bygninger, eller i Bygninger ligeoverfor Sprøitens Bevaringssted, skal denne Spreite tilligemed det ved samme ansatte Mandskab, om samme end ellers ikke staaer for Tour, møde ved Ilden, og de Vedkommende i saa Henseende være de samme Regler underkastede, som det Pl. ang. Forandr. i Brandfr. 6-7 §. det for Tour staaende Mandskab. 7.) Hvad Brandfr. 16 Sept. § 66 og Regl. § 45 bestemmer om, at 4 Districtssprøiter sfulle, tilligemed det ved samme ansatte Mandskab, møde ved opkommende Skorsteensild, ffal for Fremtiden bortfalde. Rentekamm. Befg. f. Slesvig og Holsten ang. de Pre- 19 Sept. ver, der udfordres til Ansættelse i den Kgl. Forsttieneste. p. 89. Cancell. Pl. at Qvartalscoursen for Oct., Nov. 21 Sept. og Dec. er bestemt til 200 imod 100 Species eller 200 Rbd. Selv, saa at 1 Rbd. Solv i alle Tilfælde, hvor Solvbetalinger funne afgiøres med Rigsbanksedler, kan betales med 1 Rbd. Seddel. p. 91. Politie-Pl. om Hundetegn. P. 142. 24 Sept. Gen. Postdir. Pl. (Refol. 25 Sept.) ang. Vogns 28 Sept. mandstarten. P. 92. Kongen har resolveret, at Bognmandstarten for Dnik for Oct., Cov. og Dec. i Almindelighed skal forblive uforandret, nemlig for Siellands samt Laalands og Falsters Stifter, for et Par Forspandsheste eller stemplet Postvogn med 2 5 MF 4 s. Solo pr. Miil, og for en mindre Bogn med 2 Heste eller enkelt Hest til Estafette eller Forspand, 4 Mf 4 ß. Solo pr. Miil, og for Fyen og Jylland respective 5 ME og 4 Mf Solo pr. Miil, dog for Thisted og Ringkiøbing Amter for de der brugende mindre Vogne med 2 Heste eller en enkelt Heft til Estafette eller Forspand, 4 Mf 4 ß. Solv. pr. Miil. Rentekamm. Pl. f. Slesvig og Holsten ang. Udskriv- 29 Sept. ningen af de ifølge Pl. 29 Jan. 1800 af samtlige Marst lande til den almindelige Digekasse fremdeles ydende Bidrag. p. 93. Raadstue Pl. om Tayten for Natterenovationens 30 Sept. Udførsel (Ligelydende med Pl. 5 Sept. 1827), p. 135. XXI Deel. Raad= Pl. om Skorsteensfeiernes Betal. 30 Sept. 30 Sept. 30 Sept. (*) 30 Sept. 30 Sept. 30 Sept. 30 Sept. 30 Sept. 30 Sept. 30 Sept. 30 Sept. Raadstue-Pl. om Skorsteensfeiernes Betaling (Overs eensstemmende med Pl. 31 Aug., fun at Betalingen er befremt efter den forandrede Avartalscours). p. 134. Raadstue-Pl. om Betalingen til Veiermesteren for Brugen af hans Tender til Maaling af de store skotske Steenkul (befremt i Overenskommelse med Pl. 12 Mai 1830 efter den forandrede Avartalscours). p. 130. Raadstue-Pl. om Betaling for Justering og Omjustering af Maal og Vægt. p. 118. Raadstue=Pl. om Bropenge samt Port- og Pass fagepenge. p. 125. Raadstue-Pl. om Stadsguardeinens probeerløn. p. 122. Raadstue-Pl. om Stadsmusikantens Tart. p. 123. Raadstue Pl. om Betalingen for Salt-, Kul-, Ralk og Kridtmaalingen samt Dragningen m. v. p. 129. Raadstue Pl. om Tarten for Rornmaalingen og Korndragningen. p. 131. Raadstue-Pl. om Tarten for Savnsætterne og Læsferne. p. 127. Raadstue-Pl. om Betaling for Liigskamler. p. 116. Raadstue-Pl. om Betalingen for at brænde Cummere paa Egepælene ved Gravene paa Assistents-Kir kegaarden. p. 117, 30 Sept. Raadstue Pl. om Betalingen for Liigvognshefte. 30 Sept. p. 113. 115. Raadstue-Pl. om Betaling for Liigbæringen. p. (*) Denne og følgende Raadstue-Placater af 30 Sept. ere alle over eensstemmende med Placaterne af 30 Jun. 1820 om samme Gienstande, kun at Tarterne ere ansatte lige i Sole og i Repræsentativer ifølge Qvartalscoursens Forandring. Raad pl. om Betal. f. Zarationsforretningen. Raadstue-Pl. om Betalingen for Afholdelsen af Tax: 30 Sept. ations-Forretninger. p. 124. Raadstue Pl. om Betalingen for at slagte Krea: 30 Sept. ture. p. 133. Raadstue- Pl. om Vippepenge, Veierpenge m. v. 30 Sept. p. 132. Raadstuee Pl. ang. Tayten for Steenmaalerne. p.131. 30 Sept. Raadstue-Pl. (Rescr. 18 Sept.) Kongen har 30 Sept. bevilget: at Meel- og Grynhandler-Corporationen samt Rugbrødsbager-Corporationen i Kbhavn for Fremtiden fun maa udgiøre een Corporation, under Navn af Meel og Grynhandler samt Rugbrødsbager - Corporationen, dog at den samlede Corporations Medlemmer ikke derved erholde anden eller mere udvidet Net, end deres Borgerbreve eller Bevillinger allerede hiemle dem. p. 136. [. . p. 638]. Rentekammer-Bekg. ang. Chausseepenges 8 Oct. Oppebørsel paa Hovedlandeveiene igiennem Lolland og Falster af dem, der benytte Befordringsvæsenets Heste eller Bogne. p. 95. Paa de nu fuldførte Hovedlandeveis-Strækninger igiennem Lolland og Salster skal der, ifelge Kongens Befaling, ikke anbringes Bomme til Oppeborsel af den sædvanlige Passageafgift. Imidlertid skulle de, som benytte Befordringsvæsenets Seste eller Vogne, fra den 1 Jan. 1836, betale Chausseepenge, i Overeensstemmelse med pl. 27 Clov. 1830, for hver heel Miil af de fuldførte Hovedlandeveis-Strækninger, der af dem befares. Disse Chausseepenge, som skulle tilflyde den kgl. Veikasse, ville blive Bedkommende afkrævede af Befordringsvæsenets Betiente i Forbindelse med den øvrige Betaling, der til disse ffal erlægges, og ville saaledes til Efterretning for de Rei sende blive anførte paa de Timesedler, der medgives Postil- P2 10= Pl. om Chausseepenge. 8 Oct. fonerne. Sorøvrigt maae Passagepenge for Lolland og Falster indtil videre bortfalde. 20 Oct. 23 Oct. (+) Pat. f. Slesvig om Haandværkssvendes Vandringer.

Cancellie-Pl, indeholdende Forbud mod, at of danske Haandværkssvende paa deres Vandring besøge eller opholde sig i Lande og Steder, hvor Associationer og 0 Sorsamlinger af Haandværkere taales. P. 96. Gr. Kongen har, med Hensyn til de paa adskillige Steder i Udlandet taalte Associationer og Forsamlinger af Haandværkere, fundet for godt at resolvere, som følger: 1.) Det skal være alle de i Danmark hiemmeherende Haandværkssvende forbudt, paa Bandring at besøge eller ops holde sig i de Lande eller Steder, hvor Associationer og Forsamlinger af Saandværkere taales, saalange det er notorist, at saadanne der tilstedes. Ligesom Politieovrigheden i Folge heraf ikke maa udstede Vandrebøger for Haandværkssvende til Lande og Steder, hvor flige Associationer taales, saaledes skal det i Særdeleshed paaligge denne Øvrighed, ved Meddelelsen af Vandrebøger til reisende danske Svende, at advare dem imod paa deres Reise at søge til saadanne Lande og Steder. 2.) De Personer, der staae i Samilieforhold med Haandværkssvende, som for nærvæ rende Tid opholde sig i saadanne Lande eller paa saadanne Steder, opfordres til at meddele dem Underretning om dette Forbud og at formade dem til strap at forlade disse Lande og Steder. 3.) Det paalægges samtlige Politieøvrigheder at iagttage den største Aarvaagenhed i Henseende til de fra saadanne Lande og Steder tilbageven dende Haandværksfvende. 4.) Sfeer det, at Haandværkssvende uagtet dette Forbud vandre til saadanne Lande og Steder, eller forblive der, uagtet de have modtaget Opfordring om at vende tilbage, da skulle de, saafremt de ikfe funne Pl. om Haandværksfv. Vandringer 4-5 §. - Funne anføre nogen Undskyldning, som af vedkommende 23 Oct. Politicovrighed agtes for fyldestgiørende, først eet Aar efter deres Tilbagekomst funne stedes til at vinde Borgerskab paa deres Profession eller til at nedsætte sig paa Landet, imod at de derhos fra vedkommende Politicsvrighed tilveiebringe Attest om, at deres Forhold i bemeldte Tid ikke har givet Anledning til Mistanke om deres Deeltagelse i nogen lovstridig Forbindelse. Ligesom samttige Autoriteter have at paage herover, saaledes paaligger det i Særdeleshed de Øvrighedspersoner, hvem det specielle Tilsyn med noget Laug er overdraget, paa muligste Maade at sørge for Efterlevelsen af denne Forskrift. 5.) Jovrigt paalægges det famtlige Politicovrigheder at fore nøie Opfyn med alle vandrende Haandværkssvende, med særdeles Hensyn til de Forbindelser, hvori de kunne indlade sig. Politie Bekg. ang. Anmeldelse af Tienestetyendes 30 Oct. Conditionsforandring. p. 143. (+) Declaration udstedt af den Kgl. Danske 5 Nov. Regiering og den frie Hansestad Bremen, ang. de Danske og Bremiske Skibes Behandling i de giensidige Havne. Efterat H. M. Kongen af Danmark og den frie Hansestad Bremens Senat ere fomne overeens om, ved giensidig Ophævelse af al Forskiel i Behandlingen af de danske og bremiffe Skibe og sammes Ladninger i deres respective Havne at bidrage til Udvidelsen af de mellem Danmark og den frie Hansestad Bremen bestaaende Handelsforhold, erklærer det Kgl. danske Ministerium for de uden = P 3 Efterat H. M. Kongen af Danmark og den frie Hanse stad Bremens Senat ere komme overeens om, ved giensidig Ophævelse af al Forffiel i Behand lingen af de danske og bremiffe Skibe og sammes Ladninger i deres respective Havne at bidrage til Udvidelsen af de mellem Danmark og den frie Hansestad Bremen bestaaende Hans delsforhold, erklærer det undertegnede, den frie Hansestad Bres Decl. mel. Dmk og Bremen. 5 Nov. denlandske Sager herved efter Kongens Befaling, og i Med før af et lignende Tilsagn udstædt af den frie Hansestad Bres men, med hensyn til de dans sfe Sfibe: At i de danske Havne med Undtagelse af de Danske Colonier (Gronland, Island, og Færøerne deri indbefattede), de bremiske Ski be, ved deres Ankomst og Affeiling, i Henseende til alle Told Hávne Tonde Fyr Lods og Biergnings-Afgifter, og overhovedet med Hensyn til alle andre Paalag eller fgifter af hvilketsomhelst Slags eller Benævnelse, der nu eller for Fremtiden tilflyde Statskassen, Stæderne, Communerne eller Privat - Indretninger skulle behandles aldeles paa famme Sod som de danste Stibe, og at de paa bremiske Skibe ind- eller udførte Varer, hvis Indførsel i Kongeriget Danmarks Havne i danske Fartøier lovmæssigen er tilladt eller vil blive tilladt, ikke sfulle svare høiere eller andre Afgifter, end de paa dansfe Stibe ind eller udførte Barer have at erlægge, saa og at de bremiffe Skibe og deres Lad= Bremens Senat, herved, i Medfør af et lignende Tilsagn udstedt af det Kgl. Danske Ministerium for de udenlandske Sager med hensyn til de bremiske Skibe: At i de bremiske Harne de danske Skibe ved deres Ankomst og Affeiling i Henseende til alle Told- Havne - Tonde Fyrs Lods- og Biergnings-Afgifter, og overhovedet med hensyn til alle andre Panlæg eller Afgifter af hvilketsomhelst Slags eller Benævnelse, der nu eller for Fremtiden tilflyde Statskass sen, Staden, Communerne eller Privat-Indretninger, sfulle behandles aldeles paa sams me Fod, som de bremiffe Skibe, og at de paa danske Skibe ind- eller udførte Varer, hvis Indførsel i den frie Hansestad Bremens Havne i bremiffe Skibe lovmæssigen er tilladt eller vil blive tilladt, ikke skulle svare høiere eller andre Afgifter, end de paa Decl. mel. Dmk. og Bremen. 225 1835. Ladninger ved Farten giennem | paa bremiffe Skibe inds eller 5 Nov. Sundet eller Belterne, ikke udførte Barer have at erlægsfulle svare høiere eller andre Afgifter og Paalæg end dem, som nu eller for Fremtiden erlægges af de meest begunstigede nationer. Denne(*) ge giensidige lige Behandling skal indtræde fra den 1 Januar 1836 og gielde indtil den 1 Januar 1846, og være gyl dig selv efter dette Tidspunct, med mindre den ene eller den anden af de contraherende Parter fenere udtrykkeligen maatte erklære sin Hensigt, at lade sammes Wirkning ophøre. I dette Tilfælde vil efter den af den ene contra= Herende Part til den anden giorte officielle Anmeldelse, at den lige Behandling skal ophæves, denne ikke destomindre forblive i Kraft indtil efter Forløb af tolv paa hiin Anmeldelse felgende Maaneder. Cancellie-Pl. ang. Indførelsen fra det Kgl. 12 Nov. Artilleriecorpses Exerceerplads af Kugler, Bomber og Granater igiennem Amagerport og Christianshavns Bom. p. 98. For at Overholdelsen af det i Pl. af 1 Sept. 1826 indeholdte Forbud mod, at Uvedkommende paa det Kgl. Artilleriecorpses Exerceerplads, Amagerfælled, opgrave de ved dets Øvelser udskudte Kugler, Bomber og Granater, kan paasees, har Kongen befalet, at det skal giores Toldopsynet saavel i Amagerport som ved Christianshavns Boms Bagt til Pligt, at have Indseende med, at de omhandlede Projectiler ei indføres af Uberettigede, og at samme, naar (*) Det følgende findes ordlydende i Bremens Declaration, som er undertegnet af Senatets Præsident Smidt; den danske Declaration er undertegnet af Geheime-Statsminister Krabbe-Carisius. № 4 de Pl. ang. Indførelsen af Kugler m. v. 12 Nov. de agtes indførte af private Personer, anholdes, indtil Vedkommende have legitimeret deres Besiddelsesret. 24 Nov. Cancellie-Pl. (Refol. 17 Nov.) angaaende Indstiærpelse med nogle Modificationer af Pl. 31 Jul. 1812, betreffende hvorvidt Nogen maa holde Jægere m. v., samt ang. Redsættelse af den i Pi. af samme Dato, bes træffende Uniformer m. v., § 7 bestemte Mulct. P. 99. Cancellie-Pl. 31 Jul. 1812, ang. hvorvidt Nogen maa holde Jægere eller give Tienestetyende Liberier m. v., bliver herved gientaget og indffiærpet, dog med nedenanførte for Overtrædelsestilfælde indtrædende Moderationer i de sammesteds bestemte Straffe. 1) Ingen uden de, som dertil efter Loven og Fr. 18 Apr. 1832 ere berettigede, maa holde Jægere eller give deres Tienere Jægerliberier, ei heller tillade dem at bære, enten Hirschfængere eller andet Sidegevær. 2) De, som ere berettigede til at holde Jægere, maae dog i give disse Qvast i Hirschfengeren eller Sidegeværet, eller Siedre i hatten, hverken i opstaaende Busk eller indlagte inden i hatten, af hvilken Farve end saadanne Fiedre maatte være, ei heller nogensomhelst Besætning af Guld eller Sølv, hverken i slaaet Arbeide, Tresser eller Broderie, paa Klæder eller Hat; et Stilt paa Hirschfangerbeltet og Krudthorn-Bandeleret alene undtaget. 3) Ingen maa give sine Tienere, Kudske, Rideknegte eller andre Domestikker nogen anden Besætning paa Klæder, Kapper, Hatte o. s. v. end Uldsnore, saa at al Besætning af Guld, Solv, Silke eller deslige, paa hvad Maade samme end maatte anbringes, er aldeles forbuden. 4) Ingen maa give fine Tienere, Kudske, Rideknegte eller andre Domestikker Fiedre i hatten, hverken i opstaaende Busk eller indlagte inden i Haften, af hvilken Farve end Fiedrene ere, ei heller maae paa noget Liberie anbringes spidse Opslage eller Noget, der ligner de Distincs tioner, som for militaire Uniformer ere befalede, ei hel= fer Pl. om Jægere og Liberier m. v. 4-6 §. Ter Epauletter af noget Slags. 5) Ligesom det er Enhver 24 Nov. forbudet, uden særskilt Kgl. Tilladelse, at give sine Domes stiffer Liberiekioler af høired, Fraprød eller carmoisinrød Sarve, saa er det og Enhver forbudet at give Liberies fioler af mørkeblaae Farve. 6) Det herskab eller den Husbonde, som giver fine Domestiffer eller Tienestetyende Liberie eller Klæder, stridende mod denne Anordn., straffes med en Mulet af 20 Rbd. Selv, og den Domestik eller det Tienestetyende, som bærer saadant Liberie eller Klæder, med en Mulet af 5 Rbd., uden at Herskabets eller Husz bondens Willie eller Befaling i saa Maade kan tiene til Unde ffyldning. Af disse Mulcter, der i Gientagelsestilfælde blive at fordobble, tilfalder Halvdelen Angiveren og det andet Halve Stedets Politiekasse. Endvidere er Straffen for Overtrædelse af det i pl. 31 Jul. 1812, ang. Stadss og Galla-Uniformers samt civile Epauletters Afskaffelse, indes holdte Forbud mod at bære Zuer, befatte med Selv og Guld, nedsat til 20 Rbd. Solv. Rentekammer-Pl. (Resol. 9 Dec.) ang. Repartition 12 Dec. deels af den extraordinaire Bekostning paa Anskaffelse af Sourage til Landmilitair-Etaten i Dmk fra 26 Oct. 1835 til 26 Oct. 1836, deels af Marschpenge for Landsoldaterne i Dmk for 1836. p. 101. Til Dakning deels af den til Anskaffelse af Sourage for Landmilitair-Etaten i Dmk fra 26 Oct. 1835 til 26 Oct. 1836 fornødne Udgift, efter Afdrag af hvad for Fouragen, i Overeensstemmelse med Fr. 28 Jul. 1784 § 3, godtgiores af Kongens Kasse, deels af Marschpenge for Landsoldaterne i Dmk for 1836, ffulle, ifølge nysnævnte Fr. samt Fr. 20 Jun. 1788, de fornødne Summer reparteres, Fourage-Betalingen paa alt upris vilegeret Ager- og Engs- Hartkorn i bemeldte Rige, og Marschpengene saavel paa dette Hartkorn som paa al upris vilegeret Skov og Melle-Skyld sammesteds, begge Dele P 5 dog Pl. ang. Fourages Anskaffelse m. v. 12 Dec. dog med Undtagelse af Bornholms og Amager Lands 21 Dec. 29 Dec. 30 Dec. Hartkorn. Som Følge heraf og paa Grund af Fr. 15 Sept. 1832, blive i 1836, for at dæffe det til de omhandlede Udgifter i samme ar calculerede Beløb, efter Fradrag af hvad der er befundet at være, ved Udskrivningen efter Pl. 20 Dec. 1833, indkommet mere, end de Udgifter af det ovennævnte Elags, der for Aaret 1834 virkeligen have fundet Sted, under Eet at udrede 31 Abs. Tegn pr. Ede uprivilegeret Ager- og Engs Hartkorn og 2 Rbß. Tegn pr. de uprivilegeret Skov og Molle Skyld, saaledes at Beløbet opkræves i samme Terminer, og efter samme indbyrdes Forhold for disse, som Land ffatten. Cancellie-Pl. ang. Cvartals-Coursen for Jan., Febr. og Mart. 1836. (Ligelydende med Pl. 21 Sept.) p. 102. Gen. Postdirect. Pl. (Refol. 18 Dec.) ang. Vogns mandstarten. p. 103. Kongen har resolveret: at Vognmandstarten for Dmk for Jan., Sebr. og Mart. 1836 i Almindelighed skal forblive uforandret, nemlig, for Siellands samt Laalands og Falsters Stifter, for et Par Forspandsheste eller stemplet Pestvogn med 2 Heste, 5 ME 4 f. Solo pr. Miil, og for en mindre Vogn med 2 Hefte eller enkelt Hest til 4 6. Sato pr. Mi Estafette eller Forspand, 4 ME 4 ß. Selv pr. Miil, og for Fyen og Jylland respective 5 Mf og 4 Mk Solv pr. Mill, dog for Thisted og Ringkiøbing Amter for de der brugende mindre Bogne med 2 Hefte eller en enkelt Hest til Estafette eller Forspand, 4 MF 8 f. Selv pr. Miil. Brodtart f. Kbhavn. p. 137. e De ved Frr. for giorte Forandringer. De betydeligste Forandringer og Tillæg, som formedelst Frr. for 1835 mage an mærkes i Udtoget af de forhen udkomne Anordninger, forsaavidt disse angaae Danmark.

(Saavel her, som i Henseende til det alphabetiske Register, ville Læserne behage at erindre, hvad der i XI Deels 2det Styffe pag. 382 og 387 er anmærket). 1684. 29 Apr. 1728. 26 Apr. 1734. 30 Apr. Laugs Art. f. Malerne, deres 6 §: Sorandret v. pl. 17 Aug. 1835. Regl. f. Lodserne paa Isefiorden: Ophævet ved Regl. 5 Sebr. 1835. Fr. om utilladel. Krohold, dens 1 §: Sorandret v. pl. 20 Mai 1835 § 2. 5945 01 8281 1786. 2 Aug. Fr. om Brændevinsbrænden, dens 2 og 13 §§: Sorandret v. pl. 20 Mai 1835. 1788. 7 Mai. Fundats for Universitetet, dens 1 Cap. 12 §: Jvfr. Bekg. 24 Jan. 1835. 1792. 16 Mart. Fr. om Negerhandelens Afskaffelse: Jvfr. Sr. 3 1805. 1 Nov. 1808. 1 Jun. 1810. 3 Apr. 1812. 31 Jul. 1813. - Jul. 1835. Brandfr. f. Kohon, bens 66, 71, 82, 91, 92 og 104 : Sorandrede v. Pl. 16 Sept. 1835. Sammes 34 §: Jvfr. Pl. 31 Aug. 1835. Regl. om Borgervæbn. i Kbhon, dets 39 §: Sor andret v. Pl. 23 Jun. 1835. Fr. om Baccinationen, dens 13:26 : Ophævede v. Pl. 1 Mai 1835. Pl. ang. Stadsuniformers Afskaffelse m. m.: Sor andret v. pl. 24 Tov. 1835. Pl. ang. Liberier: Nærmere bestemt v. pl. 24 Tov. 1835. 16 Febr. Pl. ang. Betaling f. Lodserne ved Kallebodstrand og Langebro: Ophævet v. Tart 26 Febr. 1835. 22 Mart. Pl. om Beyler: Ophævet v. pl. 14 Mai 1835. 29 Mart. Pl. om Sager i Anledning af ulovl. Krohold: Sorandret v. Pl. 20 Mai 1835. 1818. 1 Mai. 4 Jul. Regl. f. Brandcorpset i Kbhon, dets 4, 45, 47 og 57 : Sorandrede v. Pl. 16 Sept. 1835. Octr. f. Nationalbanken, dens 8 §: Jvfr. Pl. 4 Aug. 1835. 1818. 1818. De ved Frr. for 1835 giorte Forandringer. 30. Jul. 31 Jul. Regl. f. Communitetet, dets 7 §: Jvfr. Bekg. 24 Jan. 1835. Pl. om Betalingen f. Lodserne i Kiege: Ophævet v. Tart 26 Sebr. 1835. Pl. om Betalingen f. Lodferne paa Isefiorden: Ophævet v. Taxt 5 Febr. 1835. Pl. ang. Betalingen f. Lodserne i Skielsfior: Ophævet v. Tart 26 Mart. 1835. 1824. 26 Jun. Fr. om indenbyes Bexler, dens 1 §: Sorandret v. Pl. 14 Mai 1835. 1825. 18 Mai. 1826. 1 Sept. 1827. 7 Sept. 1828. 10 Dec. Fr. om trasferede Verler, dens 10 §: Horandret v. pl. 14 Mai 1835. Pl. om Straf for Opgravning af Kugler m. v. paa Amagerfælled: Jvfr. Pl. 12 Tov. 1835. Pl. om Skorsteensfeiernes Betaling, dens 1 §: Sorandret v. Pl. 31 Aug. 1835. Fr. ang. reisende Haandværkssvende: Jofr. Pl. 23 Oct. 1835. 1830. 27 Nov. Pl. ang. Passagepengene paa Landeveiene: Jvfr. Belg. 8 Oct. 1835. 1833. 4 Oct. 1834. 4 Jun. Fr. om Straf f. Legemsbeskadigelser: Jvfr. Fr. 3 Jul. 1835 § 25. Fr. ang. Eftergivelse i Landsfatten: Jvfr. Sr. 27 Mai 1835. Alphabetisk Register over Frr. for 1835. Academier: B. Lærde. 288 1835. 24 Jan. Befg. ang. hvorledes de Testimonia Paupertatis, som de Studerende ved Ansøgninger om academiffe Beneficier have at fremlægge, ffulle være indrettede. Banken og Bankosedler. 1835. 20 Mart. 1835. 20 Jun. 4 Aug. 21 Sept. 21 Dec. Pl. ang. Dvartals-Coursen for Apr., Mai og Jun. 1835. Pl. ang. Avartals-Coursen for Jul., Aug. og Sept. 1835. Pl. indeholdende Bestemmelser sigtende til at lette Indfrielsen af de endnu ikke indfriede Bankhæftelser. pl. ang. Dvartals-Coursen for Det., Nov. og Dec. 1835. Pl. ang. Dvartals-Coursen for Jan., Febr. og Mart. 1836. Begravelse og Sorgedragt. 30 Sept. 30 Sept. 30 Sept. 30 Sept. Pl. ang. Betalingen for de hefte, som bruges til Kierseler ved Liigvognene. Pl. ang. Betalingen for Liigbæringen her i Staden. Pl. ang. Betalingen for Liigsfamlers Brug ved Begravelser paa Kirkegaarden udenfor Stadens Nørreport. Pl. ang. Betalingen for at brænde Nummere paa Egepælene ved Gravene paa Assistents-Kirkegaarden. Brandforanstaltninger. 1835. 31 Aug. Pl. ang. Nedsættelse i Betalingen for Skorsteensfeining.

16 Sept. Pl. ang. nærmere Bestemmelser og Forandringer i Brandfr. 1 Nov. 1805 og Negl. for Brands corpfet 1 Mai 1818. 30 Sept. Pl. ang. Betalingen for Skorsteensfeining. Fære og andre tamme Creature. 1835, 24 Sept. Politie-Bekg. om Hundetegns Indlesning. Gield. 282 Alphabetisk Register over Frr. for 1835. Gield. 1835. 4 Apr. pl. ang. nye indrettede Indskrivnings = Protocoller fer uopsigelige Statspapirer, der indleveres til Dis rectionen for Statsgielden og den synkende Fond. 14 Mai. Pl. betr. Ophævelsen af Forbudet mod at udstede Begler i Rigsbanffedler paa lang Sigt, famt Tils ladelse til at de ved Fr. 26 Jun. 1824 hiemlede indenbyes Bexler ogsaa maae lyde paa Sedler. Handel. 1835. 28 Jul. 6 Aug. Pl. ang. Forandring af Børstiden i Kbhon. Pl. ang. at Urtekræmmere og andre Handlende paber iagttage forneden Sifferhed i Henseende til Svovlsyre og andre lignende farlige Gienstande. 1835. Kiøbenhavn: A. Dens Magistrat og Bors gere 2c. 28 Jan. 23 Jun. 28 Jul. 17 Aug. vel 130 Sept. 1835. Pl. ang. Bestemmelse af Commüne-Afgifter for Aaret 1835. Pl. ang. Nedsættelse i de ved Regl. 1 Jun. 1808 bestemte Indtrædelses- og Avancementspenge for Underofficererne ved det borgerlige Infanterie og Artillerie i Kbhon. Pl. ang. Forandring af Børstiden i Kbhvn. Pl. ang. færligt Borgerskab paa Forgyldning. Pl. ang. Tarten for Stadsmusikanten. 30 Sept. Pl. ang. Betalingen for Afholdelsen af Tarations Forret ninger over faste Eiendomme. B. Gader, Pladse, Broer, Huse og Bygninger, samt Renovation og Broelægning. 30 Sept. Pl. ang. Tarten for Natte-Renovationens Udførsel. 12 Nov. pl. ang. Indførelsen fra det Kongelige Artillerieno corpses Exerceerplads af Kugler, Bomber og Gra nater igiennem Umagerport og Christianshavns Bom. 1835. C. Porte og Fæstningsværker, samt Port- og Passage-Penge. 30 Sept. pl. ang. Betalingen for Breepenge samt Port- og Passagepenge ved Stadens Porte. Klæ Alphabetisk Register over Frr. for Klædedragt. 233 1835. 24 Nov. Pl. ang. Indffiærpelse med nogle Modificationer af Pl. 31 Jul. 1812, betreffende hvorvidt Nogen maa holde Jægere m. v., samt angaaende Nedsættelse af den i Pl. af samme Dato, betreffende Uniformer m. v., § 7 bestemte Mulct. Kongen og det Kongelige Huus. 1835. 8 Mai. (†) Pat. hvorved de raadgivende Provindfial-Stænders For famling for Siællands, Frens og Lolland-Falsters Stifter, samt Island og Færøerne sammenkaldes. Land-Militair-Etaten.d 1835. 12 Nov. Pl. ang. Indførelsen fra det Kongelige Artilleries corpses Exerccerplads af Kugler, Bomber og Graz 12 Dec. Gunsite sanater igiennem Amagerport og Christianshavns Bom. pl. ang Repartition deels af den extraordinaire Bekostning paa Anskaffelse af Fourage til Landmilitair - Etaten i Dmk for Karet fra 26 Oct. 1835 til 26 Oct. 1336, deels af Marschpenge for Landsoldaterne i Dmt for 1836. Laug og Haandværker: A. i Almindelighed. 1835, 23 Oct. Pl. indeholdende Forbud mod, at danske Haands værkssvende paa deres Vandring besøge eller opholde sig i Lande og Steder hvor Associationer og Forsamlinger af Haandværkere taales. B. i Særdeleshed. to gumainin No. 1. Bagere. Brød Taxt. 1835. 27 Febr. 31 Jul. Brød Tart. 31 Aug. 30 Sept. Bred Tart. go Inpite Pl. at Meel- og Grynhandler-Corporationen samt Rugbrødsbager Corporationen her i Staden fun maa udgiøre een Corporation. 30 Dec, Brød Tart. No. 32. Malere. Tonbidante 1835, 17 Aug. Pl. ang. særligt Borgerskab paa Forgyldning. No. Alphabetisk Register over Frr. for 1835. 1835. No. 33. Muurmestere, Steenhuggere og Gibsere. 30 Sept. Pl. om Betaling for Tarationsforretninger. No. 49. Slagtere. 30 Sept. Pl. ang. Betalingen for at slagte Kreature. 1835. 30 Sept. 1835. 6 Aug. 1835. 1835. 28 Mart. No. 58. Tømmermestere. Pl. om Betaling for Taxations forretninger. No. 60. Urtekræmmere og Sufferbagere.

Pl. ang. at Urtekræmmere og andre Handlende ber iagttage fornøden Sifferhed i Henseende til Svovlsyre og andre lignende farlige Gienstande. No. 62. Vognmænd. Pl. ang. Bognmandstarten for Dmt for Upr., Mai og Jun. 1835. 11 Jul. P. ang. Bognmandstarten for Dmk for Jul., Aug. og Sept. 1835. 28 Sept. Pl. ang. Bognmandstarten for Dmk for Oct., Nov. og Dec. 1835. 29 Dec. Pl. ang. Vognmandstarten for Dmk for Jan., Febr. og Mart. 1836. Maal og Vægt samt Bragning. 30 Sept. 30 Sept. 30 Sept. 30 Sept. 30 Sept. 30 Sept. 30 Sept. Pl. ang. Betalingen for Justering og Dmjustering af Maal og Vægt. Pl. ang. Tarten for Favnsætterne og Læsserne. Pl. ang. Betaling for Salt-, Kul, Kalk- og Kridtmaalingen samt Dragningen m. m. Pl. ang. Betaling for Brugen af Zonder til Steenfuls Maaling. pl. ang. Sarten for Kernmaalingen og Korndragningen. pl. ang. Tarten for Steenmaalerne. Pl. ang. Betalingen af Bippepenge. Medicinal Væsenet. 1835. 1 Mai. Pl., hvorved den paabudne quarantainemæssige Behandling af Koppesygdommen ophæves. 6 Aug. Pl. ang. at Urtefræmmere og andre Handlende ber Alphabetisk Register over Frr. for 235 ber iagttage fornøden Sikkerhed i Henseende til Svovlsyre og andre lignende farlige Gienstande. Myntvæsenet. 1835. 30 Sept. Pl. ang. Stadsguardeinens Probeerton. Politiets Betiente og Behandling i Almind. 1835. 19 Mart. Pl. ang. Politierets-Assessor v. Ostens Constitution fil, naar det behøves, i det hele eller for en Deel at overtage Bestyrelsen af Politie-Directeur-Embedet i Kbhvn. po Tobibini2 Privilegerede Personer. 1835, 17 Febr. Pl. ang. Midlerne til at fremvirke den befalede Unmeldelse fra de i Støvringgaard Kloster indskrevne Exspectantinder m. v. 1835. Reisende, samt frie Skyds og Konge-Reiser. 28 Mart. pl. ang. Bognmandstarten for Dmk for Apr., Mai og Jun. 1835. 11 Jul.. 28 Sept. 29 Dec. pl. ang. Begnmandstarten for Dmk for Jul., Aug. og Sept. 1835. Pl. ang. Bognmandstarten for Dmk for Det., Nov. og Dec. 1835 pl. ang. Bognmandstarten for Dmk for Jav., Febr. og Mart. 1836. Skatter og Paabud: H. Andre meest extraord. Skatter i Dmk. 1835, 27 Mai. 12 Dec. Fr. ang. Eftergivelse for eet Aar, fra 1 Jul. 1835 til 1 Jul. 1836, af 400,000 Rbdle af den ved Fr. 15 Apr. 1818 paabudne Landskats Beleb af Jorder og Tiender i Dmk. Pl. ang. Repartition deels af den extraordinaire Bekostning paa Anskaffelse af Fourage til Landmilitair - Etaten i Dmk for Naret fra 26 Oct. 1835 til 26 Oct. 1836, deels af Marschpenge for Landsoldaterne i Dmt for 1836. Sofarende. 1835. 5 Febr. (+) Specielt Negl. f. Lodferierne paa Isefiorden. 15 Febr. (†) Tart, f. Lodserierne paa Ifefiorden. 5 Febr. (†) Specielt Negl. f. Horsens Lodseri. a XXI Deel. 1835. Ulphabetist Register over Frr. for 1835- 1835. 5 Febr. 26 Febr. 26 Febr. 26 Febr. 26 Febr. (4) Tart f. Horsens Lodseri. (+) Specielt Diegl. f. Lodseriet i Kiege. (†) Tart f. Lotseriet i Kiøge. (†) Specielt Regl. f. Kallebodstrands og Langebroes Lodseri. (+) Zaxt for Kallebosstrands og Langebroes Lodseri. 26 Mart. (+) Specielt Regt. f. Skielskiors Lodseri. 26 Mart. (t) Tart f. Stielskiers Lodseri. 5 Nov. (+) Declaration af den danske Regiering og den fri Hansestad Bremen ang. de danske og bremiske Stibes Behandling i de giensidige Havne. Tienestefolk og Løsgiængere. 1835. 27 Apr. 30 Dct. Politie Bekg. om Anmeldelse af Tienestetyendes Conditionsforandring.

Politie Bekg. om Anmeldelse af Tienestetyendes Conditionsforandring.

Toldvæsenet: A. i Almindelighed. 1835. 5 Nov. (†) Declaration af den danske Regiering og den fri Hansestad Bremen ang. de danske og bremiske Skibes Behandling i de giensidige Havne. Tractater og de i Anledning deraf føiede Foranstaltninger. 1835. 5 Nov. Tyverie. (+) Declaration af den danske Regiering og den fri Hansestad Bremen ang. de danske og bremiske Sfibes Behandling i de giensidige Havne. 1835. 12 Nor. Pl. ang. Indførelsen fra det Kongelige Artillerie- 1835. 1 Veie. 9 Jun. 8 Oct. corpses Exerceerplads af Kugler, Bomber og Granater igiennem Amagerport og Christianshavns Bom. Pl. ang. Nevartition af de af den Kgl. Kasse til Arbeide paa de nye Hovedlandeveie, samt til Broers og Steenslusers Unlæg i Dmk, forskudsvis udbetalte Bekostninger for 1834. Bekg. ang. Chausseepenges Oppeborsel paa Hovedlandeveiene igiennem Lolland og Falster af dem, der benytte Befordringsvæsenets Heste eller Bogne. Verts, Alphabetisk Register over Frr. for 1835. 237 Bertshuse og Kroehold, samt Brændevinsbrænden.

20 Mai. Pl. ang. Forandring i Straffen for uberettiget Salg og ulovlig Udsfiænkning af Brændeviin og andre stærke Drikkevarer paa Landet m. v. Vestindien og Guinea. 1835. 3 Jul. Fr. indeholdende nærmere Bestemmelser ang. Negers handelens Undertrykkelse. Side:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXI Deel (1834–1837).pdf/240 Frederik VI Forordninger for 1836. 1836. r. for Slesvig og Holsten ang. Tilladelse for Reis 8 Jan. sende til deres Befordring at benytte syrekudske. p. 3. Raadstue Pl. (Refol. 13 Jan.) at Kiøben 22 Jan. havns Commune Afgifter for 1836 ffulle opkræves saaledes: 1) Den samlede Grundskat med. 121,660 Rbd. Sølv, nemlig: 12,380 Rbd. Solv. a) til Borgervæbningen b) Indqvarteringen 36,280 c) -Renovationsvæsenet 14,800 d) Bægtervæsenet e) Lygtevæsenet. 44,200 14,000 2) Broelægningsskatten med 30 Roß. pr. Favn af Steenbroe for Stadens og dens Indvaas neres Andeel. 3) Vandskatten med bß. pr. Alen af Stadens skattepligtige Forhuus-Bygninger og Abß. pr. Allen af Eide og Tverhuus- Bygninger for dem, som kun have Pompevand, og iøvrigt med Jagttagelse af Bestems melserne i Anordningen af 21 de Apr. 1812 §§ 8 og 10. 4) Næringsffatten med 53,000 og 5) Fattigffatten med Arealffattens oprindelige Belob 2 Gange taget. p. 291. [. . p. 72].

2

Kgl. Bekg. om 5 Rbsedlers Inddragelse. 27 Jan. 27 Jan. Kgl. Befg. ang. Inddragelsen af de af Nationals banken i 1819 udstedte Sedler paa fem Rigsbankdaler. Cancell. p. 11. maac Da Kongen har bifaldet, at de af Nationalbanken i Aaret 1819 udstedte Sedler paa fem Rigsbankdaler indkaldes, for at sættes ud af Omleb, saa befales, at Thændehaverne af bemeldte Rigsbanksedler inden 6 Maaneder, efterat denne Befaling er læst ved Lands- Overs samt Hof- og Stads- Retten saa og 3de Gange efter hinanden er bleven indført i den berlingske politiffe og Avertissements Tidende, Kiøbenhavns Adresse-Contoirs Efterretninger og den altonaiske Mercur, skulle melde sig enten hos Nationalbanken i Kbhavn eller paa Amts stuerne i Maribor, Odense, Aarhuus, Aalborg, Viborg og Ribe, for der at erholde bemeldte fem Nigsbankdaler Sedler omverlede, da de Sedler af berørte Slags, hvormed Thændehaverne ikke melde sig inden den foreskrevne Tid, skulle være døde og magtesløse og uden Kraft og Gyldighed til derefter at kunne giøre nogen Fordring. Jovrigt skal denne Bekiendtgiørelse, foruden at læses ved fornævnte Net og indføres i de ovenmeldte Aviser, til yderligere Efterretning for alle Vedkommende, paa Lans det læses til Kirkestævne paa den i Fr. 8 Oct. 1824 § 1 foreskrevne Maade. e, da de Sed Pl. ang. Udstedelsen af nye 5 Rigsbankdalersedler, sem af Nationalbanken sættes i Omløb. Cancell. p. 13. Gr. Da det for Kongen er andraget, hvorledes Nationalbanken i Kbhavn istedet for ældre Sedler, der casseres og tilintetgiøres udenfor dem, der i Overeensstemmelse med de givne Forskrifter til Seddelmassens Formindskelse inddrages, ønsker at sætte Sedler efter en ny Indretning paa 5 Rbdle i Omløb, hvortil Kongens Be myn= Pl. om 5 Rbsedlers Udsted. 1-6 §. Paa I disse myndigelse er ansøgt, saa har Kongen besluttet, og bes 27 Jan. faler: 1.) Nationalbanken i Kbhavn skal være bes myndiget til at udstede saamange Sedler, lydende 5 Rigsbankdaler og af den Beskaffenhed, som i det Følgende fastsættes, som den finder fornedent til Omvege ling af ældre Sedler, der tilintetgieres udenfor det Antal, som, til Seddelmassens Formindskelse, bliver at inddrage i Overeensstemmelse med de derfor givne Forskrifter, hvilke Sedler skulle gaae og gielde, saavel i de offentlige Casser som mellem Mand og Mand, efter deres paalydende Sum lige med de øvrige af bemeldte Bank udgivne Sedler. 2.) Disse Sedler trykkes paa hvidt Papiir, i hvilket findes saavel rette som frumme parallelt lebende Linier. De rette Linier omgive som en Samme de krumme Linier, hvilke ved Midten af Papiret ligge i nogen Afstand fra hinanden, hvorimod de øvrige krumme Linier ere finere og flutte tættere til hinanden. finere Linier læses som Vandmærke foroven: "Nationalbanken, " med store latinske sammenslyngede Bogstaver, og forneden sees i Papiret paa venstre Side Kongens Navnetræk med Krone over, og paa hoire Side: "5 ado Abdlr.3.) De have Aarstallet 1835, og over Texten er med udmærket Skrift anført deres paalydende Sum: "Sem Rigsbankdaler"; men iøvrigt ere de af samme Indhold som de af Nationalbanken i 1819 udstedte Sedler paa 5 Kbdlr. 4.) Den Rand, som omgiver Sedlerne, er, saavelsom Texten og Vignetterne, trykt med sort Farve. 5.) Paa Sedlernes forreste Side er anbragt en Grund med fine frumme Linier af blaae Farve, som krydse hinanden i to modsatte Retninger, og ere anlagte saaledes, at de jevnsides lobende Lis nier stage i lige Afstand fra hinanden. 6.) I den øverste Vignet findes Tallet "5" anført paa mork Grund, og i Sidevignetterne læses i Lapidarskrift paa venstre 3 Si= Pl. om 5 Rbsedlers Udsted. 6-9 §. 27 Jan. Side: "Nationalbanken" og paa heire Side: "I Kiss benhavn." Numeret staaer i det nedenfor Texten ans bragte Ornament. 7.) Paa hver af disse Sedler præges to Stempler, det ene, som anbringes til heire Side over Texten, indeholder Nigets og Hertugdommenes Baaben tilligemed Ordet: "Nationalbanken" opheiet og en Krands derem indtrykt; det andet Stempel, som an bringes paa venstre Side over Texten, indeholder opheiet Initialbogstaverne: "N" og "B" slyngede i hinanden og Krandsen derom indtrykt. 8.) Sedlerne forsynes med 29 Jan, 3 Febr. 3 Underskrifter og erholde desuden Paategning om Noteringen og Registreringen. 9.) Skulde Nogen understaae sig at eftergiore eller forfalske disse Sedler, da skal han, i Overeensstemmelse med Fr. 2 Jul. 1819 § 3, sammenholdt med Fr. 24 Sept. 1824 § 1, straf fes som for false Myntning og have forbrudt Wre og Liv. Gen. Postdir. Pl. ang. en ny Brevpofttart for Cappeln. p. 15. Fr. hvorved adskillige i 1828 1831 inclusive for Danmark udkomne Anordninger udvides til at gielde paa Island. Cancell. P. . 17. (Jvfr. Noeskilde Stændertid. No. 9 og 10). eging Gr. Efter at have indhentet Betænkning af Kongens troe Provinsial-Stænder for Siællands, Fyens og Lollands Falsters Stifter, samt for Island saavelsom Færøerne, vil Kongen, at foruden Fr. 7 Mai 1828 ang. Forbud mod Eftertryk af Skrifter, hvortil fremmede Staters Undersaatter have Forlagsret, og Fr. 4 Jun. 1828, hvorved Lovens 5-2-30 og 31 forandres, hvilke af det Kgl. Danske Cancellie, ifølge den Samme dertil forundte Bemyndigelse, i sin tid ere foranstaltede bekiendtgiorte som gieldende paa Jeland, nogle flere i bemeldte Aar, Fr. indeh. Lovbestem. f. Jel. I-II. 2 §. Aar, samt i 1829, 1830 og 1831 udfomne Anordnins 3 Febr. ger, med de fornødne Modificationer, skulle gielde same mesteds, i hvilken Henseende bydes og befales som følger: I. Ang. Udvidelse af § 1 i Pl. 22 Jan. 1828 (Refol. 9 Jan.) ang. Skipperes Sorpligtelse til at overføre Personer for offentlig Regning. Den i bemeldte Resol. givne Befaling at seilfærdige Skippere uns der dansk Flag skulle være pligtige til, efter Opfordring af Politiemesteren paa Affeilingsstedet, at medtage Personer, der ved offentlig Foranstaltning skulle overføres fra et Sted til et andet, imod en billig Betaling for Fragten og Koften, der, i Mangel af mindelig Overeenskomst, af Politiemesteren bliver at bestemme, skal ogsaa gielde med Hensyn til Personer, som ved offentlig Foranstaltning skulle føres fra et Sted til et andet i Island, eller fra Island til Danmark, forsaavidt ikke allerede de for Island udgivne Anordninger have giort det til Pligt for vedkommende Skibsførere, at modtage Forbrydere eller andre, for at transportere dem her til Niget. II. Ang. en modificeret Udvidelse af Pl. for Dmk 18 Mart. 1829 om Betalingen for Syns- og Vurderings- og andre deslige Forretninger, som foretages ombord paa, eller vedkomme Skibe. 1.) Naar Syns Burderings- eller andre deslige Forretninger ang. Skibe blive at afholde paa Rheden eller aaben Søe, ny der hver af de udmeldte Mænd, hvis Forretningen fores falder i tidsrummet fra 1 Apr. til 30 Sept. begge inclusive, det dobbelte, og i den øvrige Aarstid det tredobbelte af den Betaling, som hiemles i Sportel Negl. 10 Sept. 1830 § 67 som Betaling for Syns- og Burderings -Forretninger over faste Eiendomme, hvilket Gebyhr deles lige mellem de til Forretningen brugte Mænd. 2.) Hvis det Skib, hvorpaa en Forretning af foranførte Slags skal udføres, ligger i havn eller er indstrandet paa Kysten, 4 bee Fr. indeh. Lovbestem. f. 361. II. IV. 3 Febr. betales derimod det ovenmeldte i Sportel - Regl. bestemte Gebyhr fun enkelt. Jovrigt gives der ved alle foranførte Leiligheder passende Befordring frem eg tilbage, samt ferffilt Gebyhr for Afhiemlingen efter bemeldte § i Sportelregl. III. Ang. en modificeret Anvendelse af Fr. for Dmk 8 Jan. 1830, ang. Afskaffelsen af Stiftsligninger m. m., dens § 1 og 5 paa Island. De Udgifter i Delinqventsager, der hidtil i Overeensstemmelse med Refer. 25 Jul. 1808 § 3 have været lignede paa hele Landet, sfulle herefter udredes af hvert Amt for sig, uden nogen Hielp af Landets øvrige Amter. Ophævelsen af Ligningen paa hele landet skal tage sin Begyndelse med 1 Jan. 1835, saaledes at ingen efter den Tid forfalden Delins qventfags Udgifter skulle lignes over hele Landet. IV. Ang. Udvidelse til Island af Pl. 14 Sept. 1830 (Refol. 1 Sept.) indeholdende en authentiff Fortolkning af Pl. 23 Apr. 1813 (Refol. 20 Febr.) Ligesom det ved Pl. 23 Apr. 1813 er bestemt som almindelig Res gel, at naar nogen, som Constitueret, bestyrer et Embede fra den Tid, at en virkelig Embedsmand dertil er udnævnt, og indtil denne tiltræder Embedet, ffal han, hvis ingen mindelig Forening derom mellem dem kan træffes, være beret tiget til, imidlertid at nyde den halve Deel, saavel af Embedets faste Gage, som af samtlige dets uvisse Indkomster, saaledes, at, efterat alle Udgifter ved Embedets Bestyrelse i samme Tid ere fradragne dets Indkomfter, det overskydende Beleb da deles lige mellem dem begge, saaledes er det ved Pl. 14 Sept. (Refol. 1 Sept.) og som for Fremtiden ligeledes bliver at anvende paa Island, endvidere fastsat, at naar der i Anledning af foroms meldte Pl. 23 Apr. 1813, der ogsaa skal være gieldende i Suspensionstilfælde, skulde opstaae Tvist om Delingen af Embedets Indtægter og Udgifter imellem den virs fc= Fr. indeh. Lovbestem. f. 36l. IV. kelige og constituerede Embedsmand, skal flig Tvist ikke 3 Febr. afgiøres af Domstolene, men af vedkommende Overøvs righed, som i Særdeleshed haver at bedømme Beregningen over de af den conftituerede Embedsmand havte Udgifter i Overeensstemmelse med hvad der efter Embedets Beskaffenhed og de locale Forhold billigen kan behaves til Embedets Bestyrelse; hvorhos det, navnligen i Henseende til den Embedet tilliggende frie Bolig, blis ver af Overovrigheden, at bestemme, om nogen og da hvilken Deel af denne med sammes Tilliggende, efter de locale Omstændigheder aber indrømmes den conftituerede Embedsmand, for behørigen at kunne varetage Embedet, samt hvad Andeel af Skatter, Afgifter og Vedligeholdels ses Omkostninger han til Giengield derfor bør udrede; hvorved dog bliver at iagttage, at Værdien af Benyttelsen af saadan Bolig med Tilliggende, hvad enten den i Constitutions Tiden ganske eller kun tildeels forbliver enten til den Conftitueredes eller den virkelig beskikkede Emz bedsmands Brug og Disposition, vel bliver at tage med i Beregning ved Indtægternes Deling, men dog uden ubes tinget at ansættes efter den Leie, som af en slig Bolig kunde faaes, hvorimod kun det Gavn, den Vedkommende virkeligen efter Øvrighedens billige Stien fan antages at have af Boligen, bliver at lægge til Grund ved Beregningen. Jovrigt vil der, hvor særdeles Omstændighe der giøre det fornødent at afvige fra det i Pl. 23 Apr. 1813 foreskrevne almindelige Forhold, desangaaende være at giøre Indberetning til vedkommende Collegium, som da skal være befeiet til at træffe den i et saadant færdeles Tilfælde fornødne Bestemmelse; hvorimod Øvrige hederne ikke, uden saadan Bestemmelse, funne afvige fra det Forhold, som indeholdes i Placaten, der for Resten dog ikke bliver at anvende, hvor andre særegne Regler ere foreffrerne angaaende den Betaling, der for visse Em= R 5 Fr. indeh. Lovbestem. f. Jel. IV-VII. 3 Febr. Embeders Bestyrelse af en anden end den dertil bestikkede Embedsmand skal udredes, og endnu mindre hvor der ved Overeenskomst mellem denne og den fungerende Embeds mand er fastsat en anden Regel. V. Ang. Udvidelse til Island af Kgl. Bekg. 6 Apr. 1831, hvorved det forbydes at efterstikke eller efs terstukne at indføre de topographiffe Kort, som det er tilladt den Kgl. Generalqvarteermesterstab at udgive. Da det er tilladt den Kgl. Generalqvarteerme sterstab successive i Trykken at udgive en nye udgave af topographiste Kort over Dmk og Slesvig, gruns det paa bemeldte Stabs egne Opmaalinger, saa er det ved ovenmeldte Kgl. Befiendtgiørelse, der nu ligeledes blis ver at efterleve paa Island, forbudt alle og enhver, de Kort, som saaledes af forbemeldte Stab udgives, at ef terstikke eller andetsteds forfærdigede Efrerstik af samme i Danmark at indføre, under en Mulct af 10 Rbd. Solv for hvert Exemplar af de saaledes efterstukne Kort, der maatte antræffes. VI. Ang. Udvidelsen til Island af Pl. 26 Jul. 1831 (Refol. 13 Jul.), at der, forinden Arsenik fra Apothekerne udsælges til Brug mod skadelige Dyr, bør gives samme en Tilsætning af Kionrøg. Pl. 26 Jul. 1831 hvor ved det giøres Apothekerne til Pligt inden de udlevere Arsenik til Brug mod Rotter, Muus eller andre skadelige Dyr, foruden hvad der ellers med Hensyn til Udsalg af Gift er foreskrevet, at iagttage, at der gives samme en Tilsætning af 1 Kionrøg, som iforveien maa ved Glødning være betaget sin eiendommelige brankede Lugt, bliver ligeledes at anvende paa Island, og skal ligeledes være forbindende for Lægerne sammesteds, forsaavidt de ere berettigede til at udfælge Arsenik. VII. Ang. Udvidelsen til Island af Pl. 5 Aug. 1831, ang. Indgreb i det Kbhavns Universitet for- unds Fr. indeh. Lovbestem. f. Jel. VII. 1-3 §. undte udelukkende Privilegium paa Almanakkens Ud. 3 Febr. givelse. 1.) Naar nogen giør Indgreb i det Kbhavns Universitet tillagte Privilegium paa Almanakkens Udgivelse, være sig ved i Island at indføre eller forhandle fremmede Almanakker, eller ved uden Universitetets Tilladelse at trykke nogen Almanak, skal han, i Lighed med hvad ved forbemeldte Pl. er bestemt for Dmk, udrede en Mulet af 20 til 200 Rbd. Selv, hvors hos de Exemplarer, hvormed den Paagieldende antræffes, blive at confiskere, og han endvidere at ansee med en Tillægsmulct af Rbd. Solv for hvert saadant Exem plar. Halvdelen af Bederne saavelsom af de confiskerede Exemplarer tilfalder den, til hvem Universitetet har borts forpagtet Almanakkens Udgivelse, og den anden Halvdeel det astronomiske Observatorium i Kbhavn. 12.) Det ffal paaligge Øvrigheden at have noie Tilsyn med, at der ei giores Indgreb i foranførte Universitetets Privileglum. 3.) Alle Sager ang, Indgreb i det tits nævnte Privilegium blive at behandle som offentlige Pos litieſager. Raadstue Pl. (Refol. 6 Jan.) at Kongen 3 Febr. har bestemt, at den i Kbhvn værende Halleindretning for Klædevarer ffal være ophævet. p. 292. rer ſkal være ophævet. Raadstue Pl. (Refol. 29 Apr. 1835) at 5 Febr. Kongen har tilladt, at det Qvantum Steenkul, som medgaaer til Dampmaskiners Drivt i Danmark maa, istedet for at svare den nu anordnede Told af 16 Skill. pr Tonde, iffun fortoldes med 12 Sfill. pr Tønde. p. 292. Patent, hvorved de raadgivende Provindftalstæn- 16 Febr. ders Sorsamling for Corre-Jylland sammenkaldes. Cancell. p. 25. Kongen har fundet for godt, at sammenkalde de. raads Pat, ang. Provindsial Stand. Sammenfald. 16 Febr. raadgivende Provindstalstænders Forsamling for Norre- Jylland til den 11 Apr. 1836. I det Kongen fundgiør dette for samtlige fiære og troe Underfaatter i fors nævnte Provinds, befaler Han tillige samtlige Medlemmer af Provindsialstænderne for Samme, saavel dem, der af Ham dertil ere udnævnte, som dem, der enten ere valgte til Deputerede, eller som ved Valgene ere blevne Suppleanter, men allerede anordningsmæssigt ere indtraadte i de valgte Deputeredes Sted, at de til ovenmeldte Tid indfinde sig i Viborg, for at samles i det i Anordn. 28 Mai 1831 og Fr. 15 Mai 1834, betegnede Diemed og navnligen at fornemme, hvad Kongen igiennem den Kgl. Commissarius ville lade Dem forelægge til Raadgivning. Ligesom Kongen ievrigt vil have Dem henviste til Indholdet af bemeldte Anordninger, saaledes giør Han og Regning paa, at samtlige Medlemmer af Stændernes Forsamling stedse ville erindre sig Kongens landsfaderlige Hensigter, lade disses Opnaaelse være sig magtpaaliggende, dertil efter bedste Evne bidrage og saaledes svare til den Dem viste Tillid. Til Commissarius ved den saaledes berammede Stændernes Forsamling har Kongen fundet for godt at udnævne Generalprocureuren for Danmark, Conferentsraad Ørsted. 16 Febr. (+) Pat. ang. Sammenkaldelsen af Provindsi alstænderne for Slesvig. (C. T. p. 125). 29 Febr. Brodtart for Kbhavn. p. 298. 9 Mart. Pl. hvorved Fr. 13 Mai 1776 om Gierder samt Tuers Jevning m. v., Jordbruget i Island vedkommende, ophæves. Rentekammer. p. 26. azat (Jvfr. Roesfild. Stændertid. No. 11). Da Erfaring, har vist, at de Regler, Fr. 13 Mai 1776 indeholder til at fremme Jordbruget paa Island, og navnlig til at bevirke Jorders Fredning og Tuers Uds jev= Pl. ang. Jordbruget i Isl. jevning, ikke have svaret til Diemedet, ligesom disse Regler i 9 Mart. flere Henseender nu synes mindre passende, vil Kongen, efter herover at have indhentet Betænkning af Provindsialstænderne for Siællands, Fyens og Lollands-Falsters Stifter, samt for Island og Færserne, have denne Fr. op hævet. Derimod blive samtlige Embedsmænd paa bemeldte Land, geistlige saavelsom verdslige, opfordrede til, ved Veiledning og Erempel at fremme baade de ovennævnte, for Landets Beboere gavnlige, Formaal og den for dem ikke mindre vigtige Kartoffelavl famt Hauges dyrkning. Og, ligesom Kongen med særdeles Belbehag vil ansee saavel de Embedsmænd, der heri vise Nidkiær hed, som de Reboere, der ellers udmærke sig ved saas danne, baade for dem selv og det Almindelige nyttige Forbedringer i deres Jordbrug, saaledes er det ogsaa, for end mere at virke til Diemedets Opnaaelse, Kongens Hens sigt at komme saavel de oeconomiske Fonds, der for Norder og Oster-Amtet samt for Bester Amtet ere stiftede, som det occonomiske Selskab, der for Sender= Anitet agtes stiftet, til Hielp med en passende Understøttelse een Gang for alle. Cancellie Pl. (Refol. 9 Mart.) ang. en 18 Mart. Serandring i Pl. 11 Mart. 1829 § 4. p. 28. [. 3. p. 209]. Kongen har refolveret: At Pl. 11 Mart. 1829 § 4, forsaavidt den bestemmer, at den der omtalte Lodtrækning af Søe-Sessionens Deputerede skal foretages i Overværelse af alle vedkommende Lægdsforstandere og Lægdsmænd, forandres derhen, at det skal være tilstrækkeligt, at Lodtrækningen, forsaavidt det vedkommende Mandskab ei selv indfinder sig og vil trække Lod, skeer af bemeldte Deputerede i Overværelse af de Lagdsforstandere og Lægdsmænd, som paa den Dag, da den foretages, havé Sorretninger paa Sessionen. Cane Pl. om Qvartalscoursen. 24 Mart. 21 Mart. Cancell. Pl. om Ovartalscoursen f. Apr., Mat og Jun. p. 29. (Ligelydende med Pl. 21 Dec. 1835). Pakkeposttart imellem Kiel, Altona og Zamborg for Barer og Gods c. s. v. som tageros efter Bags ten, samt for Sølv- og Guld-Mynt eller Barrer. p. 29. (+) Declaration ang. Ophævelsen af Afdragsret ten mellem Danmark og Hert. Slesvig paa den ene og Staden Bremen paa den anden Side. (Udstædt paa Tydsk af Chefen for Depart. for de udenlandske Sager. See Pl. 17 Jun.). 28 Mart. 29 Mart. 30 Mart. Gen. Postdirect. Pl. ang. Vognmandstarten f. Apr. Mai og Jun. p. 32. (Ligelydende med Pl. 29 Dec. 1835). Anordn. om en Jubelfests Holdelse i Aaret 1836 til Erindring om Reformationens Indførelse i Danmarf. Cancell. p. 36. [. . p. 273]. Gr. Kongen mindes med inderlig af den faderlige Belgierning, som det guddommelige Forsyn lod det danske Folk vederfares, da den nogle Uar tidligere begyndte store Kirkeforbedring for tre hundrede Aar siden blev fuldbragt i Danmark, hvor Forsynet ogsaa fra den Tid stedse har holdt sin beskiærmende Haand over den rene evangeliske Kirke. Kongen vil derfor ogsaa, at den mærkelige Bes givenhed, hvorved hiin Kirkeforbedring Alar d. 30 Oct. 1536, ved Kong Christian den 3dies gudfrygtige og kloge Omsorg, under den hoiere Visdomis mægtige Beskyttelse, blev grundfæstet i Danmark, ffal, efter Forfædrenes Exempel, bringes Folket i levende Erindring, for at det, med Kongen, kan bringe Herren Hiertets rerte Tak for saadan Hans Naade og nedbede Hans fortsatte faderlige Baretægt over Landet, saa at den himmelsendte Lære, hvis rette og rene Erfiendelse da blev fornyet, stedse maa blive vedligeholdt og mere og mere udvikle sin velgiørende Kraft. Anordn. om Jubelf. i Anled. af Reform. 1-4 §. Kraft. Kongen har derfor besluttet, at der i 1836 ffal 30 Mart. holdes en Jubelfest, der skal begynde den 30 Oct. og fortsættes de tvende følgende Dage. Om de Heitideligheder, som ved denne Fest skulle finde Sted, fastsættes, foruden hvad ellers særskilt af Kongen er befalet, følgende: 1.) Søndagen før Sesten, som er den 21 de Sondag efter Trinitatis, forkyndes fra alle Prædikestole den forestaaende Fest og intimeres til dens Hoitideligholdelse. Lis geledes skulle paa samme Dag, efterat Høimesse - Tienesten er til Ende, tvende, Herolder i deres Heroldsdragt paa alle offentlige Pladse i Kbhavn, under Paukers og Trompeters Lyd, fundgiøre Kongens Villie om Festens Hoitideligholdelse og Dagene, som dertil ere bestemte. 2.) Dagen før Sesten, nemlig den 29 Oct., ringes om Eftermiddagen fra Kloffen 5 til 6 med alle Kirkernes Klokfer, saavel i Kiebenhavn som i de øvrige Kiøbstæder og paa Landet. Umiddelbar derpaa udføres med Basuner nogle heitidelige Psalme - Melodier, i Kbhavn fra Bor Frue Kirkes Taarn, og i Kiøbstæderne, hvor det kan finde Sted, fra Hovedkirkens Taarn; hvilket bliver at gientage paa Festens tvende første Dage, den 30 og 31 Oct., om Aftenen mellem Kl. 6 og 7. 3.) Ved Solens Opgang den 30 Oct. skal i Kbhavn og i alle Fæstninger Sestens Indtrædelse forkyndes ved Kanonernes Løsning" 3 Gange Bolden rundt. 4.) Paa Sestens første Dag, den 30 Oct., holdes i alle Kirker hoitidelig Taffefest for den evangeliffe Kirkes Fornyelse i Fædrenelandet og Guds Baretægt derover i den forløbne Tid. I Kbhavn holdes Froprædiken, Hoimesse og Aftensang alt som sædvanligt; dog med den Undtagelse for Vor Frue Kirke, at Hoimessetienesten, hvilken Kongen, med det Kgl. Huus, agter at bivaane, begynder Klokken 12, og at Aftenfan gen der bortfalder. I de evrige Kiebstæder bliver, hvor der ved een Kirke ere ansatte tvende Præster, at holde, for= Anordn.om Jubelf.i Anled. af Reform. 4-6 §. 30 Mart. foruden Heimesse til sædvanlig tid, ogsaa Aftensang. Dette ber og finde Sted, hvor der kun er een Præst ved Kirken, forsaavidt i Byen er ansat en ordineret Catechet, som fan forrette Aftensangstienesten, hvortil han skal være pligtig. Paa landet holdes ligeledes. Gudstieneste til sæde vanlig tid. Paa denne Dag ffal til Froprædiken, hvor denne finder Sted, prædikes over Jacob: Cap. 1, Vers 17-18; til Heimesse over Eph. Cap. 4, Vers 11=- 15, og til Aftensang over 2 Cor. Cap. 4, Vers 1=2, Efter Prædiken afsynges til Heimesse og Aftensang Psal men: "O store Gud vi love Dig" som, hvor det kan ffee, ledsages af Basuner. Kirkerne prydes efter ethvert Steds Leilighed som til hoitidelig Fest, og Kirkemusik foranstaltes, hvor den kan haves. Biskopperne skulle prædife til Høimesse hver i sin Cathedral: Dom- eller Hovedkirke. 5.) Paa Sestens anden Tag, den 31 Oct. holdes ingen Kirketieneste; derimed skat paa denne Dag ved Universitetet i Kbhavn, ved Soree Academie, og i samtlige lærde Skoler, efter foregaaende Indbydelse ved Programmer i det danske Sprog, holdes Taler i famme Sprog, ved Universitetet af den første Professor Theologien, ved Soree Academie af sammes Director og i de lærde Skoler af vedkommende Rector. For og efter Talen afsynges Sange, der ved Universitetet og Sorøe Academie ledsages med Musik. Ved samme Heitidelighed skulle ogsaa academiffe Promotioner finde Sted ved Universitetet. I Landsbyeskolerne ffal en Underretning om den danske Kirkes Reformation, som Kongen vil foranstalte trykt og uddeelt, forelæses om Formiddagen af Skolelæreren. Børnene af nederste Classe skulle ikke ders ved være tilstede, men der gives de Ældre af Districtets Indvaanere Adgang til at overvære denne Forelæsning, forsaavidt Rummer tillader. 6.) Festens 3die Dag, Tirsdagen den 1ste November, skal atter holdes høitidelig Anordn.om Jubelf.i Unled. af Reform. 6.11 §. 7.) De Collec 8.) Paa Festens i alle Kirker, ved saadan Gudstieneste, som med Hen: 30 Mart. syn til den første Dag er foreskreven for hvert Sted, alt til sædvanlig tid. Bed Froprædiken skal Heb. Cap. 13, Bers 7 lægges til Grund; til Høimesse prædikes over Joh. Cap. 18, Vers 36-37, og til Aftensang over 2 Cor. Cap. 5, Vers 18-21. Menigheden opfordres til at anraabe Gud om fremdeles at vedligeholde den christelige Lære reen iblandt os, og til at vise dens gode Frugter i Tro, Netskaffenhed og Kierlighed. Psalmerne paa denne Dag istemmes, ligeledes af Orgel og anden Instrumen tal-Musik, hvor denne kan gives. ter og Bønner, som til hver af Kirkefesterne skulle brus ges, ville blive Præsterne tilsendte. første og tredie Dag ringes og fimes med Kirkeklokkerne som paa Hoitidsdage sædvanligt. Ogfaa blive Heitidelighederne paa anden Festdag i Kiøbenhavn og de øvrige Kiøbstæder, hvor saadanne den Dag, i Overeensstemmelse med § 5, skulle finde Sted, at antyde paa foranforte Maade. 9.) Ingen offentlig Sorlystelse, faasom Skuespil, Bal og deslige, maa tillades paa nogen af de tre Festdage eller Aftenen forud, og saavel paa den første som paa den sidste Festdag skulle alle Arbeidssysler hvile, saaledes som i Henseende til Fest- og Helligdage er ans ordnet. Illumination finder ikke Sted paa nogen af Das 10.) Ved Solens Nedgang den 1 Nov. fors kyndes ved Kanonernes Løsning, paa samme Maade som for Morgenen den 30 Oct. er anordnet, at Sesten er til. Ende. 11.) Den paafolgende Sondag, den 6 Nov. holdes Gudstieneste som paa en anden Søndag, og der prædikes da over de for 23de Sondag efter Trinitatis foreskrevne Texter, i Stedet for de Texter, som ellers læg ges til Grund for Prædiken Søndagen efter Allehelgens Dag. gene. XXI Deel. Fr. 30 Mart. Fr. om Pengevæs. p. Jel. 13 §. Fr. om Pengevæsenet paa Island. Cancell. p. 33. [. . p. 257 jvfr. Nocsfild. Standertid. No. 10, 11 og 16]. Gr. Da de paa Island værende locale Forhold ikke tillade, at Rigsbanksedler der kunne vinde den for nodne Fasthed som Betalingsmiddel, ligesom og den Regning efter saakaldte Baredalere, som der er kommet i Brug, fører til adskillige Misbrug og Uleiligheder, saa har Kongen været betænkt paa at giøre Sølvmynt til almindeligt Betalingsmiddel og almindelig Norm for Pengeberegning paa Island, og har i saa Henseende, efterat have indhentet Betænkning af Provindsialstænderne for Siællands, Fyens og Lolland-Falsters Stifter samt Jbland og Færøerne, fundet for godt at fastsætte Folgende: 1.) Alle Skatter, Boder, Retssportler og andre Bes talinger, med hensyn til hvilke det efter Pl. 11 Mai 1819 § 1, sammenholdt med Fr. 20 Mart. 1815 §§ 6 og 20, hidtil har været overladt til den, som Betalingen paaligger, om han vilde udrede samme med Sigsbankpenge Solvmynt, eller med Sedler, efter den i bes meldte Pl. omhandlede Solvcours, skulle for Fremtiden erlægges med Sølvmynt, uden at forberørte Valg længere skal finde Sted, dog med den Undtagelse i Henseende til Kongens Intrader, som indeholdes i § 6 af denne Fr. 2.) Paa samme Maade bor enhver anden Gield i Rigsbankpenge paa Island betales med Sølvmynt, Daler for Daler og Stilling for Stilling, hvad enten den, efter de hidtil gieldende Regler, kunde - betales med Rigsbankpenge Repræsentativer efter sammes paalydende Beløb, eller det ifølge disse Regler stod til Debitor at betale efter eget Balg, enten med Sølvmynt eller med Repræsentativer efter den i Pt. 11 Mai 1819 § 1 omhandlede Cours. 3.) Den Gield, som allerede maatte være stiftet i den faakaldte Vareværdie ela Fr. om Pengevæs. p. Sol. 3-6 §. eller Waredalere, ffal ogsaa, forsaavidt den ei ifølge, Con: 30 Mart. tracten bliver at erlægge med Varer, afgiøres med Sølvmynt efter det Forhold, som enten beviisligen er aftalt mellem Bedkommende, eller som dog, ifølge almindelig Sfif og Brug paa Stedet, maa antages at ligge til Grund for deres indbyrdes Samhandel. Om end Benævnelsen Repræsentativer har været brugt, vil Forpligtelsen dog være at ansee som stiftet i Bareværdie, naar der iøvrigt haves afgierende Grunde for, at Parterne have meent iffun denne sidstnævnte Baluta. 4.) Ligesom det allerede følger af Pl. 11 Mai 1819 § 2, at enhver Pengeforpligtelse, som indgaaes paa Island, skal, hvor ingen modsat Bestemmelse udtrykkeligen er given, antages at være afsluttet om Rigsbankpenge Solvmynt, og altsaa opfyldes med Betaling i Sølvmynt, med mindre Parterne forene sig om en anden Valutas Antagelse, saa befales og herved, at alle Handelspriser fra 1 Jan. 1837 skulle fastsættes i Sølvmynt, og alle Handelsbøger, Contrabøger og Handelsregninger lyde paa denne Pengesort. De Handels- og Contra - Bøger, som føres anderledes, skulle i Tilfælde af Indsigelse tabe den Bes viiskraft, der ellers efter Loven vilde tilkomme samme. Dog forstaaer det sig selv, at det er Vedkommende uformeent, at forenes om en i Sølvmynt paadragen Handelsgields Betaling med Varer efter den Priis, hvorom de blive enige. 5.) De ved Fr. 16 Jul. 1817 paabudne Capitelstarter i Island skulle herefter sættes i Rigsbankpenge Sølvmynt, samt alle offentlige Afgifter og Præstationer, som ere Gienstande for disse Zarter, med denne Baluta betales, naar Betaling ci erlægges i enten lovbestemte eller omcontraherede Natura fier. 6.) Den i Pl. 11 Mai 1819 4 omhandlede Stillemynt ffal fra den Tid af, at denne Fr. er bleven bekiendtgiort paa Island, og indtil videre gaae og 2 giel Fr. om Pengevæs. paa Isl. 6-7 §. 30 Mart. gielde som Nigsbankpenge Sølvmynt Sfilling for Sfile 30 Mart. ling, saaledes at 1 Rigsbankdaler Sølvmynt kan betales med 96 Skl. danff Courant. Dog have Sysselmand, Administratorer for de Kgl. Jordegodser og Andre, til hvilke Oppeborseler af de Kgl. Intrader ere overdragne, at modtage denne Mynt efter det i nysnævnte Pl. fasts fatte Forhold 60 Sfilling for 1 Rigsbankdaler Repræs. indtil Udgangen af 1836, og maae igien efter samme Forhold, indtil 1 Apr. 1837 betale til Kongens Jordebogskasse i Island det, de i saadan Mynt maatte have oppebaaret. 7.) Til Erstatning for den Courant-Skillemynt, som er fommen, og efterhaanden vil komme ud af Omlob paa Island, vil Kongen drage Omsorg for, at et pass fende Sorraad af Rigsbankpenge Sølv-Skillemynt bliver myntet og sat i Circulation ſammesteds, hvorom fan ventes nærmere Kgl. Befiendtgiørelse. Fr. ang. Afholdelsen af Hoft- og Maanedsting paa Særøerne. Cancell. p. 41. [. . p. og Noeskild. Standertid. No. 17]. 247 Gr. Kongen har taget under. Overveielse, hvorledes der, saavidt de locale Omstændigheder tilstede det, kunde raades Bod paa den Langsomhed, hvormed Retssager fremmes paa Færøerne og, efter herover at have indhens tet Betænkning af Provindsialstænderne for Siellands, Fyens og Lolland-Falsters Stifter samt for Island og Færøerne, har Han foreskrevet Følgende: 1.) Foruden de sædvanlige Vaarting, som overalt skulle holdes i April og Mai Maaneder, skal der endvidere, forsaavidt der maatte henstaae nogen fra det foregaaende Ting uafgiort Sag eller ny Sag agtes foretaget, og der inden Juli Maas neds Udgang er meddeelt Sorenskriveren Efterretning dess angaaende, holdes Høstting i Norderse og Suderse Syds ler; ligeledes bør Høstting holdes i Baagse og Sandee Syss Fr. om Høst- og Maanedsting p. Faro. 1-5 §. Sysler, forsaavidt nogen Netstrætte paa Mygenæs, Sfuse 30 Mart. eller Store Dimon skulde giøre det nødvendigt. J Su derse Syssel skal høstinget afholdes i August Maaned eller i Begyndelsen af September, men i de andre Sys ler i sidstnævnte Maaned. Tiden, da foranførte Sing skulle holdes, bliver betimelig at kundgiøre ved Kirkestævne. 2.) Foruden Baar- og Høsttingene skal der for Fremtis den holdes Maanedsting i Thorshavn, hvilket skal betragtes som ordinairt Værneting ikke blot for Strømse Syssel, men tillige for Osterse Syssel og for Beboerne paa Vaagse og Sandoe. Dog bortfalde disse Maaneds ting i Jan., Apr., Mai og Sept. Maaneder. 3.) Fors nævnte Maanedsting bør holdes den første Søgnedag i Maaneden, og, hvis Forretningernes Fremme kræver det, fortsættes de følgende Dage. Naar Bindens, Weirligets eller Seegangens Beskaffenhed har forhindret nogen af dem, der havde at møde ved sligt Ting, fra at indfinde sig til rette Sid, bør de endnu i Løbet af 48 Timer fra den berammede Tid stedes til Mode, og Dommeren bør derhos giøre den, der i samme Sag er mødt, opmærksom paa, at den saaledes endnu kan blive foretagen. 4.) Ved de Maanedsting, der, som foranført, blive at afholde i Thorshavn, bør tillige Domme affiges i de ved Baar og Hofitingene i andre Sysler til Doms optagne, men der ei endnu paadømte Sager, hvorom Dommeren, ved enhver Sags Optagelse, bor give Parterne Underret ning. 5.) Naar Sagvolderen dertil har givet sit Samtykke, kunne ogsaa Sager fra andre Districter, end de i § 2 nævnte, indstævnes til og behandles ved Maanedstingene i Thorshavn, ligesom ogsaa alle de Sagers Drift, der allerede ere anhangiggiorte ved Baar- eller Hosttingene, naar Parterne deri have samtykket, maa fortsættes ved bemeldte Maanedsting. Naar Nogen, som har hiemme andetsteds paa Derne, men kun en fort Tid 3 op= Fr. om Høst- og Maanedsting p.Færø. 5-78. 30 Mart. opholder sig i Thorshavn, ikke kan oppebie Maanedstin=. gets Afholdelse, bor Sorenskriveren, paa hans Begiering, foretage Sagen ved en Giesteret, istedetfor ved Maanedstinget. 6.) Vidner, som høre hiemme i de udi § 2 nævnte Districter, kunne og kaldes til at møde ved Maanedstingene i Thorshavn, for der at aflægge deres Vidnesbyrd. Saa bør og enhver Anden, som der er personlig tilstede, være pligtig at give Mede som Vidne, fors saavidt saadant kan skee, uden at forsinke hans Reise. 7.) Med Sorenskriverens Befordring til Hostringene bor der forholdes paa samme Maade, som hidtil har fundet, Sted ved hans Befordring til Vaartingene; og for den Tid, han anvender paa Reiferne til Høsttingene, nyder han i Diætpenge 1 Rbd. Solv daglig, der, ligesom andre Udgifter af samme Natur, bliver at paaligne det matriculerede Jordegods. 30 Mart. Sportel Regl. for Rettens-Betiente paa Særøerne. Cancell. p. 44. [C. T. p. 289 og 306, Rocsfild. Stændertid. No. 15]. Gr. Da Kongen er bleven opmærksom paa, at Sportel-Reglement 22 Mart. 1814 for Dmk, hvilket Regl. og er blevet bragt til Anvendelse paa Færøerne, ikke svarer enten til Indvaanernes Formues Omstændigheder eller de øvrige locale Forhold sammesteds, saa har Han været betænkt paa, ved et nyt Sportel-Regl. for bemeldte Lande at afhielpe hint Misforhold. Efterat Kongen nu over det i saa Henseende udarbeidede Reglement har indhentet Betænkning af Sine troe Provindsialstænder for Siællands, Fyens og Lolland Falsters Stifter, samt Island og Færøerne, vil han have følgende Regler paabudte for de Betalinger, der paa bemeldte Der skulle erlægges for Nettens Pleie og hvad dermed staaer i Forbindelse. Cap. Om de Betalinger, som blive at erlægge i Anled= I ning Sport. Regl. f. Færøerne 1 C. 110 §. ning af de egentlige Tingsager. 1.) For Stævnings 30 Mart. Udtagelse, naar Parten, istedet for at udstæde Kaldsseddel, forlanger Stævning udstedt under Dommerens Haand og Segl, dog efter det af Parten indgivne Concept, 20 s. 2.) For Sagens Anhangiggiørelse og videre Behandling og derunder Protocollens Sørelse 48 s. 3.) For Sagens Paakiendelse 48 s., som betales ved dens Optagelse til Dom. 4.) Forsaavidt der under samme Sag udtages flere forskiellige Stævninger, blive de i 1 og 2 ommeldte Gebyrer at udrede for hver Stævning især. Det i § 3 omhandlede Gebyr bliver at tilsvare af Sagsøgeren, men forsaavidt Contrasøgsmaak finder Sted, tillige af Contrafagsøgeren. 5.) For ethvert Vidne at afhøre 16 s. For Contraquæstioners Fremsættelse erlægges ingen særlig Betaling. 6.) For Mænds Udnævnelse til Syns- eller andre deslige Forretninger betales 16 s. og ligesaa meget betales for Sorretningens Beedigelse, saavelsom for enhver anden Eeds Modtagelse udenfor Vidneføring. For Udmeldelse af Mænd til de befalede Syn over Kirker og Præstegaarde erlægges dog ligesom hidtil intet Gebyr, og have ligeledes Laugrettesmænd intet at betale for deres Led-- fæstelse. 7.) I Skriverløn betales, hvad enten det er Tingsvidner eller Documenter eller Kiendelsesacter eller simple Afskrifter, for Arket 24 s., Skrivematerialier derunder indbefattede. 8.) For Bekræftelse og Sorsegling af en Doms eller Tingsvidne-Act betales 20 s. 9.) Hvor Sagens Værdie ikke overstiger 25 Rbd. betales de i de foregaaende §§ 1-7 bestemte Gebyrer kun med det halve, og vil, som en Folge deraf, den 8 § i Fr. 6 Aug. 1824, der ved Reser., 7 Dec. 1827 er giort gieldende paa Færøerne, ikke for Fremtiden være anvendelig paa bemeldte Der. 10.) 3 Politicsager, der reise sig af Suusbonders og Tyendes gienfidige Forhold, betales fun ialt 24 s. med il- 4 læg Sport. Regl. f. Færøerne 1 G. 10-14 §. 30 Mart. læg af 12 s. for hvert Ark, Acten, naar den gives beffres ven, overstiger 2, Det samme gielder om de i Pl. 23 Mart. 1813 (Refol. 13 Mart.) omhandlede Sager angaaende Rettighed til at bygge og holde Fiskerbaade paa Færøerne. I andre Politiesager betales det sædvanlige i de ovenstaaende §§ foreskrevne Retsgebyr. Den ved Ne ser. 28 Mart. 1827 til Færøerne udvidede Pl. 1 Mai 1822 bliver saaledes for Fremtiden uanvendelig sammes steds. 11.) For Modtagelse til Protocollen af en Declaration om et eller andet, som ikke henhører til nos gen ved Netten staaende og forhen der anhængiggiort Sag, betales af den, der fremsætter samme til at indføs res, 16 s. 12.) Ligesom i offentlige Sager intet Retsgebyr bliver at erlægge, men derimod Netsbetientenes derved foraarsagede virkelige udgifter efter rigtig og specificeret Regning at erstatte blandt Sagens øvrige Omkostninger, saaledes bemyndiges og Amtmanden til at tilstaae Uformuende fri Proces, forsaavidt de, efter Sas gens Beskaffenhed og deres under Forliigsprøven viste Forhold, dertil kunne ansees qvalificerede. Hvor saaledes fri Proces er forundt, bliver det Rettens Gebyr og den Striverlen, som ellers den beneficerede Part skulde uds rede, at tilsvare af modparten, naar denne ved Dom findes skyldig til at betale Processens Omkostninger, 13.) Tingsvidner, der afholdes, for at bevise Ulykkestilfælde, der skulle tiene til at bevirke Moderation i State ter, eller til at hiemle Præmie for Druknedes Redning, behandles som offentlige Sager; men de bør ordentligviis afholdes til de sædvanlige Tingtider, saa at Udgift derved ei paadrages det Offentlige. 14.) Naar en privat Sag, i Medhold af Anordningerne, forlanges foretaget udenfor de sædvanlige Tingdage eller Steder, bliver vel intet videre Netsgebyr at erlægge, end hvad de foranførte Bestemmelser indeholde; men hvis Dommeren der= Sport, Regl. f. Færøerne 1 C. 14-2 G. 16 §. derfor maa giøre særskilte Reiser, betales ham, foruden 30 Mart. de befalede Netsgebyrer, 1 Rbd. for hver Dag. Dette gielder hvad enten det er en Domssag, eller en Besigti gelses, Gransknings-, Delings- eller anden deslige For retning, hvori ikke Dom forlanges. En Sorretning maa i Almindelighed fortsættes i det mindste 8 Simer, naar Betaling for mere end een Dag skal kunne fordres; men fan en Forretning tilendebringes i et fortere Times tal, bliver dog Betaling at erlægge som for en heel Dag. Hvis Forretningen paa eengang varer i mere end 8 Timer, beregnes den for 1 Dag. Naar iøvrigt de ovenmeldte Sager, efterat være foretagne til overordentlig Tid og Sted, fortsættes paa de ordinaire Tingsteder, - betales denne Fortsættelse iffun, med de sædvanlige Retss gebyrer. Fra denne §s Bestemmelser skulle dog de befalede Besigtigelses- og Beholdnings- Forretninger ved den Kgl. farsiske Handel være undtagne, for hvilke Betalingen fremdeles fom hidtil bliver at beregne efter Forskrifs terne i Sportel-Regl. 22 Mart, 1814 § 20. 15.) I de udi § 14 omhandlede Tilfælde bør Reqvirenten og give Dommeren fri Befordring til og fra Zingstedet, eller og betale samme efter billig Regning. Jøvrigt skal det indtil videre være overladt Amtmanden at foreskrive saadanne nærmere Regler for Befordringsudgifters Be fremmelse, som efter de locale Forhold maatte ansees paše sende, ligesom denne Embedsmand og skal være bemyndi get til ved sin Resolution at afgiore de Spørgsmaale, som i enkelte Tilfælde maatte opstaae angaaende de Fors dringer, som i saa Henseende giøres. II Cap. Om Ges byrer, som for Soged - Forretninger 16.) For en Arrests, Sequestrations- eller Forbuds= Forretning, naar samme skeer i Gods, hvorunder ei alene saavel rørlige som urørlige Ting, men egsaa udes staaende Gieldsfordringer indbefattes, samt for en Exes 5 blive at erlægge, Sport. Regl. f. Færøerne 2 C. 16-19 §. 30 Mart. cutions- eller Afsættelses-Sorretning betales til Fogden i Forhold til Størrelsen af den Sum, hvorfor Forretnin gen foretages, faaledes: For Summer indtil 10 Rbd. incf.. fra 10 Rbd. indtil 20 Rbd. 36 S. 72 - 50 1 Rbd. 12 100 1 48 20 50 100 150 200- 500 1501-72 -200-2- -500-2 = 48 og derover 3- = 17.) Dersom Arrest paa Person skulde forefalde paa Færøerne, betales i Gebyr til Fogden 3 Sibd., og dersom Arrest tillige skeer i Gods, betales derfor efter § 16. 18.) Naar Forretningen ei tilendebringes paa den Dag eller Nat, den begynder, enten fordi dens Widtløftighed ei tillader det, eller fordi Reqvirenten forlanger den udsat, betales efter det i §§ 16 og 17 befalede Gebyr for hver følgende Dag, hvoraf der anvendes over 4 Timer paa famme; men, naar der til Forretningens Fortsættelse ei bruges mere end 4 Timer, betales for denne Fortsættelse hver Gang kun det halve af bemeldte Salarium. Naar derimod Fogden, enten formedelst fine øvrige Forretninger eller af andre Aarsager, som parterne ei foranledige, udsætter en Sorretning, der ellers paa cen Dag kunde sluttes, ber Gebyret ikke derved forhoies. Hvor en Forretning uafbrudt fortsættes i længere Tid end 8 Timer, betales endvidere for denne længere tid, yaar den ei overstiger 4 Timer, halvt, og ellers fulde Gebyr efter s 16 og 17. 19.) Naar Execution requireres efter flere Domme, Sorlig eller Resolutioner (hvor saadanne efter Anordningerne give Ret til Udpantning) hos een og samme Person, betales Executions-Gebyret for hver af disse særskilt. Ligeledes bor der, naar Exe= Sport. Regl. f. Færøerne 2 E. 19-26 §. Execution efter een og samme Dom, Forlig eller Refolus 30 Mant. tion requireres hos flere end een Person, holdes og betales en Forretning for hver Person; dog er dette ei at forstaae om det Tilfælde, hvor disse forskiellige Individer have fælles Eiendomme, hvori Udlæg giøres, lia gesom der ei heller, fordi de Ting, hvori Udlæg giores, befinde dem paa forskiellige Steder, tilkommer Fogden nogen Forhøielse i Betalingen, undtagen forsaavidt For retningen derved maatte blive saa vidtløftig, at § 18 vilde medføre forhoict Salarium. 20.) For en Res laxations Sorretning betales efter § 16, naar den angaaer Gods, og efter § 17, hvor en personlig Arrest derimod ophæves. 21.) For at iværksætte en Inquifition efter Privates Begiæring, betales 32 ß, 22.) For en Forretning, hvorved nogen udkastes af Jord eller Huus, han har i Besiddelse, eller indsættes i Besiddelsen af Huus eller Jord, betales 1 Rbd. 23.) For en Synsforretning i Anledning af tilføiet Legems=Beskadigelse, naar samme skeer efter Privates Begiæring, betales 80 ß.; men, for at fyne fundne døde Mennesker, betales intet. 24.) For Beskrivelse af de ommeldte Forretninger erlægges Arkebetaling efter § 7, hvorhos der for Sorseglingen betales efter § 8. 25.) For For retninger i Anledning af Strandinger nyder Fogden, foruden Reisegodtgiørelse efter § 16, 1 Rbd. Solv daglig i Dietpenge. 26.) Naar Fogden, for at iværksætte nogen af de i dette Capitel befalede Forretninger, har at giøre en Reise af mere end Miil, har Reqvirenten at godtgiøre ham sine Reiseudgifter efter de i § 15 nævnte Regler. Jøvrigt bør saavel denne Godtgiørelse, som Gebyret, alt forsaavidt samme lader sig forud bestemme, paa Embedsmandens Begiæring, til ham betales, inden han tiltræder Sorretningen, og hvis den siden tilbagekaldes, eller Forretningens Fremme nægtes, kan det Erlag = 266Sport. Regl. f. Færøerne 2 G, 26-3 E. 28 §. 30 Mart. lagte ei Praves tilbage, undtagen forsaavidt de beregs nede Reiseomkostninger bespares, eller der iøvrigt skulde være betalt mere end det Gebyr, som for den udførte For retning funde tilkomme Embedsmanden. 27.) I benes ficerede og befalede Sager, samt naar Execution skeer efter Forlangende af nogen, som i en offentlig Sag er tiffiendt Erstatning, saavelsom naar Underholdningsbidrag til separeret Sustrue eller uægte Børn, eller Tyendes Tilgodehavende hos Huusbonden ved Execution inddrives, erlægges iffun Gebyr, forsaavidt dette er erholdeligt hos den, hos hvem Udlæg skeer, efterat den Fordring, for hvilken Execution foretages, er, fyldestgiort. For Fuldbyrdelsen af Domme i criminelle Sager efter offentlig Foranstaltning erlægges under ingen Omstændigheder Gebyr til Fegden; derimod bør han i alle tilfælde nyde Erstatning for havte virkelige udgifter. III Cap. Om Betalingen for de Forretninger, som vedkomme Bez styrelsen af Pantebogen og Tinglæsninger. 28.) For at tinglæse og paategne et Sfiode, et Pantebrev, en Udlægs-Forretning, Sfiftebrev, eller noget andet Document, som læses, for at give Adkomst til en Eiendom eller derpaa lægge en Hæftelse, betales i Forhold til den Sums Størrelse, hvorpaa Documentet lyder, saaledes: Naar Summen er under 50 Rbd. fra fulde 50 Rbd. til 100 Rbd. 24 §. 36- 100 200 • 48- 200 400 64 • 400 600 -. 1 Rbd. 600 ..1000-, 1- 32 1000 ..2000 .2. 2000 .. 3000 1.21 48- og er Summen høiere, da 3 Rbd., i hvor hoi den end er. Forsaavidt Summen ei er bestemt i Penge, men i Vaturalier, blive samme at beregne til Penge efter de almindeligt giel- dende Sport, Reglm. f. Færøerne 3 E. 28-30 §. dende Regler. Hvor en aarlig Afgift er betinget for 30 Mart. bestandigt, ansees den som en Capital af det 25 dobbelte Beløb; men er den blot betinget for Livstid, ansættes ven fun til det 5 dobbelte; er det for et bestemt Antal Aar, bliver det samlede Beleb deraf at lægge til Grund, dog at det i intet Tilfælde bliver mere end det 25 dobbelte Bes leb. Soranførte Regler blive og anvendelige i alle andre Tilfælde, hvor Betalingen til Rettens Betient bee fremmes i Sorhold til en vis Værdie. Overdrages en Eiendom uden Vederlag eller ved Mageskifte, bliver Værdien, til Siegel for det ovennævnte Gebyrs Bestemmelse, at opgive i Documentet eller ved Paategning paa samme. Foruden den Betaling, som, efter det Foranførte, tilkommer Nettensbetient for Documentets Læsning og Paaskrivning, bliver endvidere for Indførelsen i Protocollen at betale 24 s. for hvert Ark, som der, anords ningsmæssigt skrevet, udgiør, hvorved det, der er under et halvt Ark, betales som et halvt, men det, som er over et halvt Ark, som et heelt.. 29.) For Læsning af Proclama eller andet, hvis Gienstand ikke fan ansættes til en bestemt Værdie, eller som ikke gaaer ud paa Eiendoms Erhvervelse eller Behæftelse, betales 36 f. 30.) Nettens Betient har, naar et Adkomst: eller Forhæftelsesdocument læses, at eftersee, om udstederen selv har Adkomst til den Eiendom, hvorover han derved disponerer, eller om der forhen er læst noget, som fan betage Documentet sin Gyldighed eller indskrænke samme, og hvis ingen Manget eller Forhindring findes, gives der blot Paategning om Documentets Læsning, hvorforingen særskilt Betaling gives, da Betaling herfor er inds befattet under § 28. Men i modsat Tilfælde bliver der, om den manglende Adkomst eller det forhen læste Forhæftelsesdocument, at giere Paategning paa Documens tet, hvorfor Rettens Betient nyder det Halve af den i § 28 Sport. Regl. f. Færøerne 3 E. 30-4 G. 35 §. beregne i Forhold til det 32.) Forlanger nogen en Adkomsten til en Eiendom 30 Mart. 28 fastsatte Betaling, dog i intet Tilfælde over 64 f. og, naar siden denne Paategning, efter erhvervet nye Oplysning eller yderligere Hiemmel, udslettes, bliver atter at give samme Betaling som for Paategning. 31.) For et Document at aflyse, og af Pantebogen at udslette, eller for at oplyse et paa en Panteforskrivning giort Afdrag og derom meddele Paategning paa samme, betales det Halve af det i § 28 bestemte Gebyr, hvilket dog i sidstnævnte tilfælde bliver at giorte Afdrags Størrelse. Attest af Pantebogen, ang. og de derpaa hvilende Hoftelser, bliver derfor at betale 48 5. 33.) Udskrifter af Skiode- og Panteprotocollen betales som andre Affkrifter efter § 7. IV Cap. Om Betalingen for de Forretninger, som henhøre til Skiftevæsenet. 34.) 3 alle Boer, som ved Skifterettens Hielp behandles og bringes til Ende, betales af den hele Masse eller Boets virkelige Indtægt, uden Hensyn til Gielden, 1 pet. Salarium, indtil 20,000 Rbd. Er Boets Masse mindre end 100 Rbd., men dog over 50 Rbd., beregnes Salariet, som om den var fulde 100 Rbd.; men er den ikke over 50 Nbd., erlægges Salarium alene af denne sidste Summa. Paa lige Maade forholdes med den Deel af de større Masser, der overstiger fulde 100 Rbd. eller 50 Rbd., dog, naar det, en Sum overstiger fulde 100 eller 50 Rbd., er saalidet, at det ikke kan afholde de forhøiede Omkostninger, som vilde flyde af, at det paa foranferte Maade blev taget i Betragtning, bliver, istedet for denne Forheielse, Overskuddet at beregne som Salarium. Naar saaledes f. Ex. et Boes Masse er 250 Rbd. 24 s., blive de 24 s. foruden Salarium af 250 Rbd. at erlægge. 35.) Hvor Proclama efter Anordningerne skal udstedes, betales for samme, naar Boets beholdne Formue beløber indtil: 100 Sport. Regl. f. Færøerne 4 E. 35-37 §. 100 Rbd. incl. ... 40 6. 30 Mart. fra 100 - excl. til 500 Rbd. incl. 80 = 500 ... og derover 2 Rbd. = = Dersom Afskrifter af Proclamata behoves til Læsning ved flere Jurisdictioner, betales for hver Gienpart 24 s. Finder Concours Sted i Boet, eller har samme ingen beholden Formue, betales for Proclamas Udstedelse ialt iffun 40 s. Jovrigt bor Skifteforvalteren uden særligt Gebyr for saadan sin Uleilighed foranstalte Proclama fremsendt og læst ved de Jurisdictioner, hvor samme bør læses, hvorved denne bør iagttage, at sikker Leilighed saa vidt muligt benyttes, og Boet ikke uden høieste Nedvendighed besværes med Budleic. 36.) Naar Skifteforvalteren har taget et Boe under Behandling, men samme før dets Slutning bliver extraderet enten til vedkom mende Arvinger eller til andre Bedkommende, bør Sfifteforvalteren som Godtgiørelse for sit Arbeide nyde en Betaling, der i Almindelighed skal beregnes saaledes, at den bliver det Halve imod hvad der kunde tilkomme ham i Tilfælde af Boets endelige Opgiørelse af Skifteforvals teren; dog bør der tillige tages hensyn til hans Arbeide, saa at Betalingen, hvis det har været særdeles ubetydeligt, bestemmes ringere, og at derimod noget mere, dog altid mindre end det fulde Skiftefalair, kan beregnes, hvis Boet har været bragt sin Slutning meget nær. I tilfælde af Tvist mellem Skifteforvalteren og Vedkommende ang. den fordrede Betalings Størrelse, bliver Sagen at afgiøre ved Amtmandens Resolution. 37.) Naar, paa Grund af erhvervet Bevilling til at sidde i uskiftet Boe, Sfiftebehandlingen bortfalder, uagtet der gives umyndige Arvinger, bliver en Riendelse at erlægge til Skifteforvalteren, beregnet til det Halve af det Skiftesalarium, der, naar Boet endelig skulde sluttes ved Skifterettens Hielp, efter dets rimelige Forfatning vilde være Sport. Regl. f. Færøerne 4 E.37-5 C. 41 §. 30 Mart. være at betale; men denne Betaling bør igien afkortes i Skiftefalariet, naar den Længstlevende siden træder til Stifte, og det om endog Skifteforvalterens Person imidlertid er forandret. Jovrigt har Amtmanden at befremme Riendelsens Størrelse, hvis derom opstaaer Tvist. 38.) Hvis det Tilfælde skulde indtræffe, at et Boe paa Færøerne blev behandlet af Commissarier eller Executores Testamenti, bliver der, naar blandt Arvingerne gives nogen Umyndig, eller Boet er et Concursboe, at betale det samme til den ordentlige Skifteforvalter, som om den Behandling, der foregaaer ved slige overordentlige Skifteforvaltere, var udført af ham. Det samme gielder og, naar den, der har erhvervet Bevilling til at sidde i uskiftet Boe, siden stifter ved Hielp af Sams frænder, forudsat at der blandt Arvingerne er nogen Umyndig; hvorhos dog den i § 37 foreskrevne Liquidation bør finde Sted. 39.) For Udskrifter af Skiftebehandlingen betales, hvad enten disse blive at udfærdige som formelige Sfiftebreve, i hvilket Tilfælde dog Bekræftelsen tillige bliver at betale efter § 8, eller ikke, den samme Arkebetaling, som § 7 har fastsat, og Skifteforvalteren skal ei være berettiget til at fordre, at Stif tebrev tages beskrevet, da han ved den p., hvormed § 35 har forheiet Salariet til Skifteforvalteren, der paa Færserne tillige er Skiftefkriver, har faaet Skadesløsholdelse for den Afgang, han lider saavel derved, at den Forpligtelse, som i saa Henseende forhen fandt Sted, ops hæves, som ved den forhen for Sfiftebrevenes Beskrivelse fastsatte Betalings Nedsættelse. V Cap. Om Betaling for de Auctionsvæsenet vedkommende Forretninger. 40.) Det almindelige Auctionssalatium, som i alle Tilfælde, hvor de følgende §§ ikke hiemle en Nedsættelse, blis ver at betale, er 4 pet. 41.) Af use, Gaarde, Grunde, Jordegods og andre faste Eiendomme, samt Sti Sport. Negl. f. Færøerne 5 G. 41-43 §. Skibe, (hvortil ethvert Slags Farteier, endog Baade 30 Mart. henføres), ligeledes af Actier, Obligationer eller an dre Gieldsfordringer, Sorpagtninger og deslige Rettigheder, som overdrages ved offentlig Auction, betales i Salarium: af de første 1000 Rbd. 2 pet. af Beløb fra 1000 Rbd. excl. til 3000 Rbd. incl. 1- af ditto fra 3000 til 30,000 7981+ og af hvad der er over 30,000 Rbd. 1 42.) Auctionsbeløbet bliver, i tilfælde af Forpagtninger, fun at bestemme i Forhold til den aarlige Afgift. Auctionsforvalteren har at foranstalte Auctionen forud kundgiort paa den Maade, som hvert Steds Leilighed tillader, saavidt muligt 8 Dage inden Auctionen holdes. I Almindelighed beroer det paa de Wedkommende selv, hvorvidt Bekiendtgiørelsen bør indst.ænkes til det Boigdelaug, hvor Auctionen holdes, eller om den og bør sfee i flere eller færre af de nærliggende Boigdelaug; ligesom det og maa overlades til dem, hvorledes Placaternes Omsendelse skal foranstaltes. Men, hvis ikke Bedkom mendes Billie i foranforte Henseender fan erfares, eller de indbyrdes ere uenige, da ber der, efter Bigtigheden af Auctionens Gienstand og andre Omstændigheder, vælges en saadan Fremgangsmaade, hvorved de Paagieldendes Tarv bedst kan fremmes. For Auctionsplacat at forfatte og skrive, betales til Auctionsforvalteren 24 s., og, naar han har at meddele Afffrifter af samme, da endvidere 8 s. for hver Afskrift; men de Vedkommende, kunne selv besorge disse Affkrifter, om de hellere ville dette. Flere end 12 Exemplarer af Placaten bor ei falde Eierne af det folgte Gods til Byrde, med mindre alle Bedkommende have begiært, at et storte Antal Placater ffal af Auctionsforvalteren besørges. 43.) Naar Auc tionsforvalteren maa indfinde sig, for at holde Auction XXI Deel. I over Sport. Regl. f. Færøerne 5 G. 43-46 §. 30 Mart. over faste Eiendomme eller andre af de i § 42 nævnte Gienstande, men intet Salg af samme finder Sted ved Auctionen, hvortil det og hører, naar Hammerslag skeer paa nærmere Approbation, men denne nægtes, betales for forgiæves Forretning 2 Rbd. Sølv. Saafremt nogen lader flere deslige Ting fatte til Auction paa cengang, eller een Eiendom opbydes i flere Dele, bliver dog ei at betale for mere end to forgiaves Opraab; 09) hvis der ved samme Auction og paa samme Dag sælges faameget af forbemeldte Ting, at Auctionssalarict deraf overstiger 6 Rbd., bliver intet at betale for de tillige fores gaaende forgives Opraab. Saafremt hint Salari um ei udgier fulde 6 Rbd., bliver fun for de forgiæves Opraab at tilffyde saameget, at dette Beløb udkommer; dog følger det af sig selv, at Auctions directeuren, hvis det samlede Belob af Auctionssalariet og Betaling for forgiaves Opraab udgier mindre end 6 Rbd., ingenlunde fan fordre et saa stort Gebyr, men maa lade sig noie med hiint samlede Belob. 44.) Ved Løsøre-Auction ner betales 4 s. for hvert Nummer, som opbydes uden at fælges. 45.) For at udstede Auctionsskiøde paa en ved Auction bortsolgt faft Eiendom, nyder Auctionsforvalteren en Betaling af 1 9ibd., naar Kiøbesummen ei overstiger 1000 Rbd., af 2 Rbd., hvis den er større, men ei pver 3000 Rbd., og af 3 Rbd., hvis den overstiger sidstnævnte Sum.46.) Dersom en Auction, efterat den hos Auctionsforvalteren er bestilt, og Kundgiørelsen deraf fors anstaltet, tilbagekaldes, nyder Auctionsforvalteren den ham for saadan Kundgivrelse i § 42 tillagte Betaling og Godtgiørelse, og derhos 48 s. Men tilbagekaldes den, efterat Auctionsforvalteren alt har tiltraadt samme, bor der, foruden hvad der tilkommer ham for Bekiendtgiørelfen, betales ham 2 Rbd., og dersom han har giort Reise, flaaer det til ham, istedetfor disse 2 Rbd., at kræve Godtgiø = Sport. Regl. f. Færø. 5 G. 46 §. 6 E. 52 §. giørelse efter § 15. 47.) Udskrifter af Auctions: 30 Mart. protocollen betales efter §7, og Attestationer af en Auctionsregning betales med 4 s., hvis den indeholder færre end five Poster, og ellers med 1 s. for hver Post. 48.) I Tilfælde af Licitationer betales i et og alt det samme som er fastsat for de Auctioner, hvormed de nærmest funne sættes i Sammenligning. 149.) Da det er Requirenten, som har at afholde Auctionsom Fostningerne, saa vil det, om det i noget enkelt Silfælde ved Auctionsconditionerne giores Kiøberen til pligt, at godtgiøre disse, blive at iagttage, at denne Godtgørelse betragtes som et Tillæg til det egentlige Auctionsbud, og Salariet beregnes af det samlede Beløb af den Sum, hvorfor Tilslaget er skeer, og hiint Tillæg. VI Cap. Om den Betaling, som bør erlægges for Notarial Forretninger. 50.) Sorenskriveren, som forestaaer Notarialforretningen paa Færøerne, bør nyde, for at iværksætte Protest paa en Vexel for manglende Acceptation eller Betaling, naar Berlen lyder paa en Sum indtil god 500 Rbdir. incl. 1 Rbdlr. fra 1500 ada 102000 og derover e excl. til 2000 Rbd. incl. 2 5000 For hvilken Betaling, (der bliver at erlægge, naar Fors retningen er begyndt, sfiendt Reqvirenten ikke forlanger den fuldført), Protesten tillige gives in forma beskreven. 51.) For andre Protester, Bestikkelser, Stævningers notariale forkyndelse og andre saadanne Forret ninger betales 80 f. Naar nogen af de her eller i § 50 ommeldte Forretninger skal foretages paa flere forsfiellige Steder, da betales for Iværksættelsen paa det første Sted det ovennævnte Salarium, og for hvert af de flere Steder, hvor Forretningen efter Reqvirentens Forlangende skeer, iffun 32 f. 52.) For Beskrivelse af notariale 2 Sors Sport. Regl. f. Færø. 6 E. 52 §-7 G. 58 §. 30 Mart. Sorretninger, naar de forlanges udstedte og bekræftede som Act, betales 24 s. for hvert Ark, som Acten udgier mere end 1 Arf, hvilket første Ark altid leveres uden Bes taling. Forlanges Gienpart af en saadan Forretning, betales for hvert Ark 24 s. Hvis ellers nogen Gienpart af noget Document forlanges hos Notarius publicus, betales det samme; men forlanges det kun, at han skal collationere og attestere en Gienpart, som er leveret ham rigtig ffreven, finder kun halv Betaling Sted, 53.) For at være tilstede, naar en Contract, et Teftament, en Fuldmagt eller anden saadan Handling oprettes eller foretages, eller det allerede oprettede Document af Bedkommende høitideligt vedgaaes, og derom meddele sin Attestation i behørig Form, nyder Notarius 80 E., og derhos, naar Forretningen varer over 1 Time, 24 s. mere for Timen. 54.) For at modtage og udstede en Søeforklaring eller Soeprotest, til Brug ved Assurance Beregning og Haveric: Opgierelse, betales 4 tbd., 08 for Beskrivelsen efter § 52.55.) Naar Sorenskriveren, for at foretage Notarial-Forretninger, hvortil han reqvireres, nodsages til at giøre Reiser, betales disse herforuden efter § 15. VII Cap. Ang. Betalingen for ads stillige andre Nettens-Betiente, tildeels som Øvrigheder, paaliggende Forretninger. 56.) For Udstedelse af Pas til Reife fra Færøerne betales 24 s. for hver Person, som Passet bemyndiger til at reise; dog betales fun det Halve af hiint Gebyr for Huusmænd, Strandsiddere, Dagleiere, Tienestefolk og andre, som kunne sættes ved Siden af dem, og alle beviislig Uformuende, som ellers ere berettigede til Pas, erholde samme uden al Betaling. 57.) For ethvert Maalekar eller Alenmaal, som Fogs den i Medhold af Fr. 13 Aug. 1790 § 7 No. 6 justerer og indbrænder, betales 8 s. 58.) For Udstes delse af Sæstebreve til Kongens Leilændinge erlægges til Sport. Regl. f. Færø. 7. 58 §-8 E. 60 §. til Fogden 2 Rbd., naar Fæstet er 1 Mark Jord eller 30 Mart. derover; men i modsat Fald 1 Rbd. For Meddelelsen af en nye Skatte- og Leiebog betales 8 s. 59.) For Slibspapirers Læsning og Paategning erlægges som hidtil ingen Betaling, alene med Undtagelse af Attestationen af Logbøger og Skibsjournaler, i Henseende til hvilke det forbliver ved det i Fr. 19 Mart. 1817 § 2, sammenholdt med Pl. 30 Oct. 1818, bestemte Gebyr. VIII Cap. Om Betaling for Sysjelmænd og andre Mænd, som bruges ved tinglige Forretninger. 60.) For en Stævnings Forkyndelse betales for enhver Person, der stævnes, enten det er Part eller Vidne, 36 s., som deles lige mellem begge Stævnevidner. Gieldssager, der ei angaae mere end 25 Rbd., erlægges kun det Halve af hiint Gebyr. I alle offentlige Sager, samt i de udi § 10 første Membrum omhandlede Sager, og i alle de Tilfælde, hvor den, der udtager Stævning, har beneficium processus gratuiti, betales intet Gebyr for Stævningens Forfyndelse. For at forkynde en Dom eller anden Retshandling, som ved Stævnevidner bør kunds giøres den Paagieldende, nyder Stævningsmændene same me Betaling, som, efter Gienstandens Beskaffenhed og Størrelse, vilde være at erlægge for en Stævnings Forkyndelse. Men, naar de bruges til at forrette Bestik- Felfer, Op- og udsigelser og andre lignende rinder, hvorfor de ei bør undslaae sig, kunne de i alle Tilfælde, og uden Hensyn til Beløbets Størrelse, kræve den oven nævnte fulde Betaling af 36 s. for hver Person, Forkyndelsen skeer for, men til Deling mellem begge Stav nevidner. Behøve Stævningsmændene, for at forkynde Stævninger eller andet, som i denne § er omhandlet, at reise over 1 Miil henad til lands eller over Miil til Soes, nyder enhver af dem, hvad enten Gebyr for Forkyndelsen efter det Foranførte skal erlægges eller ikke, men 3 Sport. Regt. f. Færøerne 8 E. 60-62 §. 30 Mart. i første tilfælde tilligemed Gebyret 24 s. for hver Mül til Lands eller hver halve Miil til Secs, beregnet fra deres Hiem til Forretningsstedet, uden at Hiemreisen fommer i Betragtning. 61.) Naar Sysselmanden, paa Sorenskriverens Vegne, foretager Registeringer eller Vurderinger til Efterretning ved Skifter eller Auctioner, betales ham for denne hans Forretning, naar Boets Masse er under: 100 Rbd. incl. fra 100 300 over 600 excl. til 300 Rbd. incl. 600 uden Tillæg af Reiseomkostninger. 40 6. 80- 1 Rbd. 32- 62.) Naar Syn og Vurdering foretages over faste Eiendomme, være fig i Anledning af Leilændingers Huse og Jorder, eller til Oplysning om den Bærd, hvorfor en Eiendom fan gielde ved Udlaan af Umyndiges eller offentlige Midler, eller til Brug ved Wetstrætter, eller til Regel ved en Sfiftedeling, eller til Auctionsefterretning, eller hvilketsomhelst andet Diemedet maatte være, erlægges Betaling af 32 6. til hver af Synsmændene og 64 s. til Sysselmanden, som har at føre Forretningen i Pennen. Herfra undtages dog, hvad Sysselmanden angaaer, de Tilfælde, i hvilke der tilkommer ham Betaling efter § 61. For Des ling af Gaardes Marker og Huse, samt for Syn og Vurdering over Løsøre, som varer over 4 Timer, erlægges ligeledes den foranførte Betaling; men hvor en Forretning af sidftanforte Slags ikke varer over 4 Timer, erlægges kun halv Betaling. Ogsaa for de aarlige Syn over Kirkerne erlægges ikkun halv Betaling. Skulde i noget tilfælde et dobbelt Antal Mænd bruges til Syn eller Burdering, vil samme Betaling være at erlægge til hver af Syns eller Burderings Mandene, som naar Forretningen afholdtes af 2 Mænd. I alle Tilfælde nyder hver Sport. Regl. f. Færøerne 8 E. 62-66 f. hver Syns- eller Burderingsmand, naar han skal møde ved 30 Mart. Retten, for at afhiemle Forretningen ved Eed, et Tillæg af 16 s. Det bør iøvrigt indskiærpes Vurderingsmændene, at de ved Taxationerne, navnlig til Prioritets= Efterretning og til Brug ved Skifte, bør rette sig efter Dagens almindelige Priser og Jordegodsets sande Værdie i Handel og Bandel paa den Tid, da Forretningen holdes. 63.) For de Mænd, der bruges som Vidner ved Skifteforretninger, fanit til at gaac Skifteforvalteren tilhaande ved Forseglinger, Regifteringer, Tilsigelser o. f. v., maae Skifteforvalterne føre Boet til Udgift fra 1 til 15 Rbd. i Forhold til Boets Formue og det Arbeide, som ved flige Forretninger forefalder, dog at dette ikke overstiger af det i § 34 hiemlede Skiftefalarium. Skulde nogen ville fore Anke over den af Skifteforvalteren i saa Henseende tilstaaede Betaling, tilkommer det Overøvrigheden at afgiøre denne Anke. 64.) Naar Sysselmanden i Sorenskriverens Forfald og efter hans Fuldmagt forretter ubetydelige Auctioner, nyder han udeelt det i § 40 bestemte Salarium, men Smaavrag og Sittefæ bør fremdeles som hidtil af Sysselmanden forauctioneres uden Betaling. 65.) De Vidner, der overvære Auctioner eller Foged-Forretninger, nyde derfor en Betaling af 32 B., naar Forretningen varer over 4 Timer, men ellers kun det Halve. Derimod har Notarius publicus selv at forskaffe de Vidner, som skulle overvære Forretninger, uden videre Byrde for Reqvirenten. 66.) Forsaavidt Syns og Vurderingsmænd maae giøre Reiser til det Sted, hvor Forretningen skal iværksættes, forholdes efter § 61, men Rettens Betient ber ei uden Nødvendighed udmelde eller tiltage Mænd, der boe saa langt borte, at Reiseudgifter derved giøres fornødne. Jøvrigt bør disse Reiseudgifter og godtgiøres i offentlige og beneficerede Sager, hvor forresten Mændene ingen Betaling nyde. IX Cap. Al- 24 min= Sport. Regl. f. Færøerne 9 E. 66-72 §. 30 Mart, mindelige Regler til Jagttagelse ved det Foregaaende. 67.) Alle i dette Neglement foreskrevne Gebyrer og Diatpenge bør erlægges i Rigsbankpenge Sølv. Ligeledes ere de Summer, i Forhold til hvilke Gebyrer blive at betale, at forstaae om Rigsbankpenge Solv, og naar Gebyret skal udredes af eller i Forhold til Sedler og Tegn, bør disse reduceres til Solv efter den paa Færøerne ifølge pl. 11 Mai 1819 §1 ved Betalingstiden gieldende Ovars talscours. 68.) Den Sorhøielsesafgift af 20 pct., som hidtil har været svaret af Netsgebyrerne paa Færøerne, skal for Fremtiden være eftergivet. 69.) I de Tilfælde, i hvilke nogen af de i dette Regl. omhandlede Sorretninger betales i forhold til Tiden, samme vedvarer, bør der i Protocollen stedse anmærkes Klok: Reflet, naar Forretningen begynder, og naar den sluttes. 70.) For Papir og andre Skrivematerialier til Acters og andre Forretningers Beskrivelse eller Udskrifters Udstedelse erlægges, hvor Gebyr for selve Forretningen udredes, ingen særskilt Betaling; men Indbindingen, hvor den behøves, betales for sig. I Henseende til Acters og Udskrifters Udstedelse bør iøvrigt Pl. 9 Apr. 1783 iagttages; dog at det befalede Antal af Linier paa hver Side forhøies til 28 og Bogstavtallet i enhver Linie bestemmes til 32 i Almindelighed, og, hvor der i Medhold af bemeldte Pl. behøves iffun con Margen, til 24; men, hvor tvende forekomme, til 16. 71.) Naar Embeds, mænd og andre Betiente nødsages til at giøre Reiser til og fra det Sted, hvor deres Forretninger foretages, skulle de selv bekoste deres Befordring og Underholdning, undtagen i de Tilfælde, hvor der ved dette Negl. udtrykkeligen er tillagt dem Reiseomkostninger. 72.) For alle Acter og Documenter, for hvis udstedelse eller Paategning Rettens Betiente oppebære nogen Betaling, eller som angaae Forretninger, hvorfor Betaling af dem er op= Sport. Regl. f. Færøerne 9 C. 72-74 §. oppebaaret, bør den modtagne Betaling anføres baade 30 Mart. med Tal og Bogstaver; hvilket skal giælde saavel om den Godtgiørelse for Reiseudgifter, som maatte have fundet Sted, som om egentlige Gebyrer. Forsømmer den Embedsmand, der har oppebaaret Betalingen, dette, bør ham første Gang, han befindes i saadan Forseelse, bøde fra 5 til 10 Rbd., 2den Gang fra 10 til 20 Rbd., 3die Gang fra 20 til 40 Rbd. alt Selv, og 4de Gang have sit Embede forbrudt. 73.) Befindes nogen Embedsmand for Embedsforretninger enten at have oppebaaret Sportler eller anden Godtgiørelse, hvor samme efter dette Regl. ei bør finde Sted, eller at have taget større Betaling, end ved dette Regl. er hiemlet, da bør han, uagtet den, som erlagde Betalingen, deri har samtykket, for 1 Gang betale i Mulct fra 20 til 40 bd. Solv, samt have det for meget oppebaarne forbrudt til Fattigkassen; men i Gientagelses Tilfælde skal han have sit Embede forbrudt. Men skulle nogen Embeds mand giøre sig skyldig i noget fvigagtigt Sorhold med Hensyn til Sportlers Oppebørsel, skal han, om det end er første Gang, han saaledes findes skyldig, have sit Embede forbrudt, og efter Sagens Beskaffenhed yderligere ansees i Overeensstemmelse med Lovgivningens Grundsætninger. 74.) Saavel Landfogden som Sorenskriveren bør hver for sit Vedkommende holde en ordentlig Sporteljournal, indrettet efter det vedfoiede Schema. Datum Forrets Af hvem nins betales gerne Efter Gebyret i Sølv Afffrift for hvad i Betaling Regle- Rbd. MF. 16. mentet 25 Den Sport. Reglm. f. Færøerne 9 E. 74-78 §. 30 Mart. Denne Journal bor være forsynet med Amtmandens Autorisation og i det mindste een Gang aarlig eftersees og paaskrives af denne Overøvrighed, der noie bør paaagte, om den er ordentligt, ført, og om nogen rigtighed i Sportuleringen ifølge samme har fundet Sted. 75.) For Retsgebyrer fan paa vedkommende Retsbetientes Begiæring, efter foregaaende Ordre af Amtmanden, foretages Udpantning, som dog ei maa forlanges førend 4 Ugers Forløb, fra den Tid af at regne, at fornævnte Retsgebyr og Afgifter burde været erlagte, ligesom og slig Udpantning heller ikke maa ſfee for Restancer, der ere over eet Aar gamle. Denne Udpantning iværksættes af Sysfelmanden. 76.) Udpantningsordren bør indeholde den Clausul "paa Seqvirentens An- og Tilsvar," med Hensyn til at den, hvem Udpantning er overgaaet, bør være berettiget til ved ordinair Rettergang at sagsøge Reqvirenten, forsaavidt den Fordring, hvorfor han har forlangt Udpantning, maatte i nogen Henseende være urigtig. Jovrigt følger det af sig selv, at vedkommende Embedsmand, hvis Fordringen gieres ham stridig, fan, istedetfor stray at forlange Udpantning, søge den Paagieldende ved sædvanlig Rettergang. 77.) Alle de Bøder, som ifølge dette Negl. blive at erlægge, tilfalde Fattigtassen. 78.) Foruden at dette Sportelregl. paa sædvanlig Maade bør kundgiores, bør et Exemplar af samme opbevares paa ethvert Tingsted, samt hos enhver Sysselmand være at finde til Eftersyn for Bedkommende, som begiære det. 30 Mart. 19 Apr. Brødtaxt f. Kohvn. p. 295. Anordn. for Dampskibs- og Smakkefarten mellem Kallundborg og Aarhuus, samt for Farten derfra til Samsøe og Thunøe. p. 66. (Idfærdiget af Gen. Postdirect. ifølge Kgl. Refol. 12 Apr.) Gen. Fr. om Farten met. Kallundb. og Aarh. 1 §. Gen. Postdirect. kundgior folgende Anordning for 19 Apr. Dampffibs og Smaffefarten mellem Kallundborg og Aarhuus, samt for Farten derfra til Samsøe og Thun se, ved hvilken alle ældre Bestemmelser, denne Færgefart betreffende, aldeles ophæves. 1.) Entrepreneuren af Dampskibs- og Smakkefarten mellem Kallundborg og Aarhuus er eneberettiget til at transportere Reisende og deres Gods, Kreature, Vogne, Fragtgods og deslige mele lem benævnte Steder og Kysten, paa Siellandssiden fra Gilleleie til Korsser, begge Steder inclusive, altsaa hele Issefiorden derunder indbefattet, og paa Jyllandssiden, fra Randers fiord til Horsensfiord, respective den nordre og sendre Fiordbred derunder indbefattet. Ligesaa er han eneberettiget til Farten fra Kallundborg og Aarhuus til Samsoe (dog Samsøe Færgevæsens Rettigheder uforkrænkede), og fra Aarhuus til Thunoc. 'Dog maa Enhver uformeent benytte sig af sit eget Fartøi til egen Brug, ligesom og Postvæsnet er berettiget til at indgaae Forening med hvem Anden det finder for godt om faavel de ordentlige som de overordentlige Posters Transport mellem disse Steder. Ligeledes staaer det enhver Reisende frit for til Overførsel for sig selv og sit Gods at fragte hvilketsomhelst andet Fartoi, han fan erholde, naar saavel Dampskibet som de øvrige Transportfartøier ere fraværende, eller ikke med Bished vides at ville være disponible til den til Afgangen bestemte Tid; og samme Rettigheder have Heste- og Qvæghandlere naar deres Kreature ere ankomne til Stedet og det ikke med Bestemthed kan loves dem, at de skulle blive overførte i det seneste inden 2 Dage fra den Tid, til hvilken de havde forlangt at blive overført, faafremt iøvrigt Entrepreneuren ikke vil fragte noget andet passende Fartoi. Dog skulle Vedkommende stray anmelde for Færgeopsynsmanden der paa Stedet, naar de i Medhold af Foranførte have leiet Fara Fr. om Farten me!. Kallundb. og arh. 1-2 §. 19 Apr. Fartei, og er Opsynsmanden pligtig til at medgive en saadan Befragter et Beviis for at Farteiet er fragtet af fornævnte Aarsag. Jovrigt skal Afgangen skee ufortøvet faasnart Vind og Veir tillader det, med mindre vedkommende Befragter vil erlægge fuld Smakkefragt til Entres preneuren. Hvis Nogen gier Indgreb i den privilegerede Fart saaledes som den ovenfor er bestemt, skal han for Hver Gang, foruden at udrede den tagtmæssige Smaffefragt til Entrepreneuren, erlægge en Mulet fra 10 á 25 Rbd. Sølv efter Omstændighederne og vedkommende Politierets Kiendelse. 2.) Hverken Dampflibet eller noget af de andre Transportfartoier maa uden Generalpostdirectionens udtrykkelige Tilladelse under Mulct af 50 Rbd. Solv bruges til anden end den privilegerede Sart. Dog er det tilladt at udleie Dampskibet til Bugsering af Handelsfartøier og andre Fartsier, men ikke udenfor Kallundborg Fiord samt Aarhuus Havn og dens Nærhed, og i øvrigt under Forudsætning af at saadant ikke er til Hinder for dets Afbenyttelse til dets oprindelige Beftemmelse. Dog er Entrepreneuren pligtig til, naar saadant behøves til den offentlige Tienestes Fremme, paa Requisition af Generalpostdirectionen at overlade Smaka Ferne (iffe Dampskibet) med Besætning til Brug paa hvilketsomhelst Sted, hvorhen de maatte beordres. Naar de til Kallundborg og Aarhuus horende Transportfartvier saaledes giøre Tieneste ved et fremmed Færgested, og naar et andet Færgesteds Fartoier ligeledes efter Ordre ere i Tieneste ved Kallundborg og Aarhuus, sfulle de, faalænge denne extraordinaire Brug varer, i alle Henseender nyde lige Rettighed til Transporten og samme Tour i Omgangen som de Fartoier, der høre hiemme i vedkommende Færgeløb. Til Betryggelse for saadanne fremmede Fartoier skal vedkommende Færgelaug eller Færgemand eller hvo der ellers maatte forestaae Transporten, afgive til hvert Fr. om Farten mel. Kallundb.og Narh. 2-4 §. hvert af disse en af fine med Farvandet bedst bekiendte 19 Apr. Særgefolk for der at giøre Tieneste og i paakommende Tilfælde tiene som Lods, og skal det fremmede Fartoi da igien afgive en af fit Mandskab til imidlertid at giøre Tieneste paa Stedets egne Færge- eller Transportfartoier. 3.) Til Transporten mellem fornævnte Steder ffal En trepreneuren holde følgende Sartoier: a. et Dampskib af i det mindste 50 Hestes Kraft med de fornødne Kahytter til Passagererne, med plads paa Daffet til 3 Bogne og et Rum til 6 à 8 Hefte m. v. b. 3 Smak. væg= Fer, hver af 25 à 30 Læsters Drægtighed, forsynet med en rummelig og beqvem Kahyt og saaledes indrettet, at den fan indtage 40 Hefte eller 50 Staldstude, af andre hoveder 56, af Seiin eller Fol 112 og af Faar, Lam, Kalve eller Grise 170 Stfr. Naar der paa cengang overs fores Hefte og væg regnes 2 Heste mod 3 Stude eller Koer, og forholdsvis af de øvrige Kreature. Smafferne skulle være forsynede hver med en Folle af passende Store relse. c. en stor aaben Særge, der beqvemt skal kunne indtage og overføre en Vogn og 4 Heste med tilhørende Neisende og disses Gods, og en mindre Færgebaad, som ffal kunne overføre 8 à 10 Personer med deres Reisegods. Den større Færge ffal iovrigt have Station i Kallundborg og Færgebaaden i Aarhuus. Ethvert af disse Fartsier skal i det øverste og yderste Hierne af Storfeilet fere Market F. F. i en fortmalet Fiirkant af 1 Fods Størrelse. 4.) Samtlige foranforte Transportfartøier med staaende og los bende Redskaber og alt øvrigt dertil hørende Inventarium ffal Entrepreneuren til enhver tid holde i aldeles forsvars lig Stand, og til den Ende snarest muligt lade afhielpe enhver Mangel, der udsættes ved Synsforretningerne, eller anmeldes enten af Opsynsmændene eller Skibsførerne eller som paa anden Maade kommer til hans Kundskab. I hvert Aars Mai Maaned skal der paa Entrepreneurens Be foft: From Farten mel, Kallundb. og arh. 4-5 §. 19 Apr. foftning afholdes en lovlig Synsforretning over samtlige Transportfartøier med filhørende Inventarium. Til at foretage denne Synsforretning skal Øvrigheden paa det Sted (Kallundborg eller Aarhuus) hvor Besigtelsen skal skee, af uvillige Mand udnævne en Skibsbygmester eller Tommermand og to Skippere eller andre sockyndige. Folk (og til Besigtelsen af Campsfiber, tillige en maffinkyndig Mand, der skulle undersøge Fartoiernes frog, Seil med øvrige Takkelage og andet Skibsredskab, Kahytterne, Rummet o. f. v. dg. hvad Dampskibet angaaer tillige Maskineriet. Opsynsmanden, hvem der skal gives behørigt Varsel om Synsforretningens Afholdelse; skal forelægge Synomandene en Liste over det til ethvert Fartei hørende Inventarium og iøvrigt meddele dem de Oplysninger, som de maatte behøve. Hvis de ved Besigtelsen befinde noget Fartei saa gammelt og ffrøbeligt, at det ansees for utiens ligt til at gaae i Færgefarten i længere end 2 Aar fra Synets Afholdelse, bør saadant udtrykkelig bemærkesi For retningen. De øvrige forefundne Mangler, saavel de større som de mindre, bot specielt og for hvert Fartsi især opgives i Forretningens Synsferretningen skal derefter inden Ketten afhiemles og, bestreven in forma samit bi lage med den ovennævnte Inventarielifte, tilstilles Stedets Amtmand, der indsender den til Generalpostdirectionen, ledsaget af sin Betænkning. Jovrigt skal den paa Stedet værende Enroulleringschef eller Enroullerings officeer, forsaavidt han ikke derved hindres i Udførelsen af sine andre Embedsforretninger, overvære den aarlige Synsforret ning, hvorfor vedkommende Dorighed betimelig bør underrette ham om Tiden naar Forretningen skal afholdes. 5.) Bed Forretningens Afholdelse skulle Synsmændene tillige paa Generalpostdirectionens Approbation forelægge Entrepreneuren en efter Omstændighederne passende Tid, inden hvilken de forefundne Mangler ffulle afhielpes un= Fr, om Farten met. Kallundb. og Aarh. 5-7. under Mulet af 5 Rbd. for hver uge, der overskrides, og 19 Apr. skal det Offentlige, hvis faadant ikke efterkommes, være berettiget til at foranstalte Manglerne istandsatte paa hans Regning. Ere Manglerne af saadan Beskaffenhed,nat det paagieldende Fartoi ikke med Sikkerhed kan bruges, skal det, indtil det er istandsat sættes ud af Sarten og Entrepreneuren imidlertid stille et andet i dets Sted. I manglende Fald er det Offentlige berettiget til paa hans Regning at fragte et passende Farteis Paa famme Maade bliver der at forholde naar et Fartoi ved ulykkelig Handelse enten skulde faac saadan Beskadigelsen som fan afhielpes, eller naar det ganske skulde forgade jadi 6.) Intet Sartoi maa sættes in Brug ved Transporten uden foregaaende Samtykke af Generalpostdirectionen, hvem der desaarsag skal meddeles de fornødne Oplysninger om dets Størrelse og Indretning mv., ligesom der og hver Gang et nyt Sartoi skal bygges, forend det sættes paa Stapelen, bliver at forevise Directionen en fuldstændig Segning af samme, paa det at der med hensyn til dets Construction og Indretning mv. fan ffee de Forandrin ger, fom Generalpoftdirectionen maatte finde hensigtsmæss fige. 7.) Ethvert af Farteierne (skal, naar det er i Farten, have i det mindste folgende Bemanding al Dampskibet, en Skibsfører, ens Styrmand, en Maffina mester, 2 Fyrbodere og 3 Matrofer b. En Færgejdgt, en Skibsfører, 3 Matroser og en Sfibsdreng, die Den store Færge, en Baadfører og 2 Matroser, og d. Farges baaden, en Baadfører og en Matros. Saareli Skibsfo rerne som det øvrige til Fartoiernes Besætning i Overeensstemmelse med Foranførte fornodne Mandskab, er, saa længe Vedkommende benytter dem til den i denne Anordn ommeldte Transport, aldeles frie for at udskrivning til Kongens Tieneste. Opsynsmændene skulle til den Ende ved Udgangen af hvert Aar tilstille saavel Generalposidirec = Fr.om Farten met. Kallundb. og arh. 7-9 §. 19 Apr. rectionen som vedkommende Enroulleringschef en Liste over det til Transporten frigivne og derved benyttede focenroullerede Mandskab, og skulle disse Lifter være forsynede med Paategning fra den locale Øvrighed om, at det ommeldte Mandskab alene bruges til Transporterne og dertil er aldeles nødvendigt. For Tilsidesættelse heraf ville Opsynsmændene blive dragne til Ansvar, og saafremt Entrepre neuren maatte giere sig ffyldig i Misbrug af den saaledes meddeelte Udskrivningsfrihed, mister han famme. 8.) Alt det Mandskab, som i Medhold af § 7 benyt tes ved den i denne Anordning ommeldte Transport, være sig Skibsferere, Styrmænd, Matrofer o. f. v., ere, faas længe de forblive i denne Fart, fritagne for alle Byens Bestillinger og personlige Tynger. Dog skal det hiemmeværende Mandskab være pligtig til i Ildebrandstilfælde, efter Ordre af Vedkommende, at giøre Tieneste ved Ildens Slukning m. v., famt til, efter foregaaende Udnævnelse at afholde Burderings- og Synsforretninger over Stibe og Fartsier, og til at udføre lignende Forretninger, hvortil der udfordres seekyndige Mænd, dog at faadant ikke medfører nogen Standsning i eller noget Ophold for Transporten. 19.) Til paa det Offentliges Wegne at have Opsigt med Transporten, og til i Almindelighed at paasee Overholdelsen af de om samme givne Beſtems melser, beffiffes der af Generalpostdirectionen. tvende Op synsmænd, en i Kallundborg og en i Aarhuus. Saavel Bestilling af Sartoier af hvilkensomhelst Slags som Indskrivning af Reisende, Kreature og Gods m. v. skeer hos Opsynsmændene, der modtage Fragten, Broe- og Fyrpenge samt de for Mandskabet reglementerede Driffes penge og de dem tillagte tagtmæssige Tilsigelses- og Skris berpenge, og skulle de i øvrigt besorge hvad der henhører til Expeditionen saavel af Børterne som af andre fragtede Farteier, og navnlig skulle de meddele Foreren af et= 8397 hvert Fr. om Fart.mel. Kallundb.og arh. 9-10 §. hvert afgaaende Fartoi, hvad enten det afgaaer som Børt 19 Apr. eller det særskilt er fragtet, Tilfigelsesseddel, hvoraf en Gienpart skal afgives til Befragteren, ligesom de og ere pligtige at meddele Vedkommende Ovittering for Fragten, for Reisende, Kreature og hvad videre der forsendes med Børterne. Denne Tilsigelsesseddel skal vedkommende Skibsfører under Mulet af 2 Rbd. Selv efter fuldført Transs port forelægge de Befragtende til Paategning om og hvorvidt de have været tilfredse med Transporten, og under famme Mulet skal han tilbagelevere den til den Opsynsmand, af hvem den er udstedt. Der meddeles Opsynss mændene en Instrur, som nærmere bestemmer deres Fors hold saavel til Generalpoftdirectionen som til Entrepreneuren og de Reisende, og som de paa det noieste skulle holde sig efterrettelige. Opsynsmændene skulle have deres Contoir i Nærheden af Broen og forsyne samme med et passende Stilt til Beiledning for de Reisende. 10.) Saavel Dampskibet, hvis Hovedbestemmelse er at skulle besørge Passageertransporten og hvad dertil hører, saasom Befors dringen af Vogne, Heste 2c., som Smakkerne, der fornems melig ere bestemte til vægtransport, ligesom endelig Færgebaadene, kunne fragtes særskilt, hvorved dog mær fes at Dampskibet ikkun saaledes fan fragtes, naar det efter Omstændighederne af Opsynsmanden efter Overlæg med Dampskibets Fører eller i al Fald paa den i denne, Anordnings 31 ommeldte Maade kiendes rimeligt at det vil kunne retournere til næste Bort og til bestemt Klokkesler. Hvad derimod Smakkerne angaaer gielder der ikke ubetinget nogen saadan Indskrænkning, men det panligger blot Opsynsmanden som en almindelig Forholdsregel, saavidt muligt at sørge for at der kan være en Smaffe tilstede til den i § 21 omhandlede Børt. Dog undtages det Tilfælde, at Dampskibets ordinaire Bort toure paa Grund af Omstændighederne besørges af Smake XXI Deel, ferne; Fr.om Fart.mel. Kallundb.og arh. 10-11§. 19 Apr. ferne; thi i faa Fald er det Opsynsmandens Pligt at drage Omsorg for at der paa enhver Eide af Færgeløbet fan være en Smaffe tilstede til Bortens Afgang, og er han til den Ende de Tilfælde undtagne, naar Personer, der reise i offentligt Erinde, eller overordentlige Estafetter requirere Befordring berettiget til at nægte fær ffifte Befragtere en Smakke. Forsaavidt iøvrigt Omstæns dighederne ere saadanne, at den paa Stedet værende Færge eller Færgebaad kan benyttes, overlades det til vedkom mende Opsynsmands Conduite ved Hielp af samme saaridt muligt at forebygge ethvert Ophold for de Reisende. 11.) Forsaavidt ikke Jislæg, Driviis eller deslige uovers vindelige Naturhindringer maatte giøre det umuligt, skal Campskibet holdes i Farten hele Aaret med Undtagelse af 1 Vintermaaned, da Entrepreneuren er berettiget til at lade det oplægge for at underkastes det nødvendige aars lige Eftersyn. Jovrigt har Dampffibet ikke fortrinsviis fast Station paa nogen af Siderne, men dets Ophold enten i Kallundborg eller i Aarhuus beroer - forsaavidt det ikke enten særskilt fragtes efter benyttes til Bugsering paa Reguleringen af Bortfarten (v. § 21). De øv rige Transportfartøier derimod skulle holdes tiltaklede hele Aaret og skulle-med Hensyn til deres Hovedbestem melse, at besørge Qvægtransporten have deres Stas tion i Aarhuus, i hvilken Henseende det paaligger Opsynsmanden i Kallundborg neie at paasee at enhver dertil ankommen Smakke ufortovet vender tilbage til Aarhuus. Dog skal i Maanederne fra 1 Nor. til ultimo Mart., da Dampskibet deels kun gier een ugentlig Bortreise, deels oplægges, saavidt muligt en Smakke stadigt være tilstede i Kallundborg for at udføre Børttourene medens Dampskibet fom anført er oplagt eller naar der er Driviis, som muligt ikke er til Hinder for Smakferne met dog af den Beskaffenhed at det standser Dampskibs= far Fr. om Fart, mel, Kallundb.og Warh. I 1:13§. farten. Til Efterretning for de Reisende skulle Opsynde 19 Apr. mændene paa Entrepreneurens Bekostning bekiendtgiøre saavel i den berlingske Tidende som i Aarhuus Stifstie dende baade naar Dampskibet oplægges og naar Sara ten formedelst Jis ophører ligesom og naar den igien aabnes. 12.) Naar Dampskibet bestilles, skal det være færdigt i det seneste inden 2 Timer, som er den længste Tid, der bør medgaae til at opbringe Dampen; Seilfartøierne skulle derimod være færdige inden Tis me, og Afgangen skal da skee saasnart det forlanges. Opholdes Befragteren over denne Tid eller over den Tid, som han ellers maatte bestemme, stal Fartoiets Fører eller den, som er Aarsag i Opholdet, bøde 1 Nibd. Selv for hver Time. Dersom derimod Befragteren opholder Farteiet mere end Time over den tid, til hvilken det er bestilt, erlægger han til Entrepreneuren for Dampskibet 3 Ribo. Selv og for Seilfarteierne 1 Rbd. Solv for hver halve Times længere Ophold. Naar Opholdet varer 2 Tis mer, ansees han som om han har afbestilt Fartoiet. (v. § 16). 13.) Den, der befragter et heelt Sartoi, er fuldraadig over det hele Skibsrum og følgelig berettiget til for den erlagte fulde taxtmæssige Betaling at medtage, fors uden sit eget Toi og Gods samt Heste og Bogn, tillige sine Medreisende og det, som disse føre med sig. Ligesaa er han berettiget til at tillade at andre Reisende og Andres Gods mod den nedenfor omhandlede Betaling overføres i samme Fartei. Men paa den anden Side er en saadan Befragter ogsaa berettiget til at nægte andre Neisende eller Andres Gods eller Kreature at medfølge, dog det Tilfælde undtaget at det af Befragteren bestilte Fartoi er det eneste tilstedeværende, som ikke er bestemt til anden Brug; thi i saa Fald skal Befragteren finde sig i at andre Reisende med deres Reisetoi samt medhavende Gods og Varer og den til deres egen Befordring bestemte Bogn med Heste, men dog 11 2 ieve gr.om Fart,mel, Kallundb.og Narh. 13-158. 19 Apr. iøvrigt ikke Kreature, blive overførte i samme Fartoi. For hrad der saaledes følger med et af en anden fragtet Fars toi skal der erlægges den taxtmæssige Bortfragt, som kommer til Afdrag i den Betaling, som første Befragter sfulde erlægge for hele Fartsiet, dog saaledes at denne i intet Tilfælde kommer til at erlægge mindre end Bortfragt. 14.) Fra den i § 13 ommeldte Regel- - at den, der befragter et heelt Fartoi, er. berettiget til for den fulde tartmæssige Betaling at disponere over det hele Skibsrum - giøre dog heste og Cvaghandlere en Undtagelse; thi de ere ikke berettigede til, til Transport af Heste og væg at fragte noget Fartoi for den i Tarten bestemte Betaling, hvorimod de, saavel naar de selv bestille et Fartei som naar det af en Befragter tillades dem at indlade Kreature i et af denne fragtet Fartei, skulle erlægge den taxtmæsfige Børtfragt for hvert Stykke, der overføres, dog saaledes, at hvis en Heste- eller Ovæghandler, der bestils ler et Fartoi, medfører et saa lidet Antal Kreature at Borttarten herfor, endog med Tillæg af det, som erlægges af andre Reisende, der følge med samme Fartei, udgiør mindre end den fulde taɣtmæssige Betaling paa Fartvict, ffal Betalingen suppleres til dette Beløb. Indlades der efter foregaaende Forening med Vedkommende et større Untal Kreature end der efter § 3 ansees for fuld ladning, maa den paagieldende Heste- eller væghandler selv være Tabet om hans Kreature derved lide nogen Skade. 15.) Enhver Befragter, saavel egentlige Reisende som Heste- og væghandlere, er berettiget til at erholde Befordring i den Orden hvori Bestillingen hos Opsynsmanden har fundet Sted. Derfor har heller ikke den, som førend sin Ankomst til Afgangsstedet enten skrifts lig eller ved Andre bestiller et Fartøi til at være parat, nogensomhelst Forret for den, der tidligere personlig paa Stedet begierer at overføres enten strax eller førend hüins An= Fr.om Fart. mel. Kallundb.ogarh. 15-18§. -- naar 19 Apr. at hol- Ankomst. Dog er Opsynsmanden forpligtet til ikke saadanne Collisionstilfælde hindre ham deri de et Fartøi parat efter den foreløbige Bestilling. Samme Regel bliver ligeledes at iagttage med hensyn til Heste- og væghandlere, dog saaledes at de ikke maae bestille noget Fartsi til deres Kreaturers Overførsel førend disse enten allerede ere komne til Udffibningsstedet eller ere sams lede i det længste 17 Miil derfra; men naar en saadan Befragter under de anførte Betingelser har bestilt et Fartoi, nyder han fortrin for dem, som efter ham fore lange Fartoi om disse endog maatte være ankomne til Byen. I tilfælde af Forsinkelse eller Ophold fra no gen af Siderne, gielde de i § 13 anførte almindelige Regler. 16.) Naar et Fartsi afbestilles efterat der er givet dets Fører Ordre til at giøre sig færdig, er Befragteren blot berettiget til at forlange sig af den ers lagte Fragt tilbagebetalt; den øvrige tilfalder Entre preneuren. Dersom Sartsiet har lidt Ophold ved at ligge klar over den bestemte Tid, skal der desuden etlægges Opholdspenge efter § 12. Naar derimod Beirligets Beskaffenhed eller andre Naturaarsager lægge Hindringer i Veien for Affeilingen og Fartoiet derfor afbestilles, faaer Befragteren den fulde Fragt tilbagebetalt. 17.) Naar Negen har fragtet et Sartoi er han - om endog Beir, Merke eller andre Omstændigheder maatte hindre Afgangen uden at erlægge nogen extraordinair Godtgiørelse og under den i § 27 ommeldte Ansvarlighed for Skibsmandskabet, berettiget til strax at lade sit og Medreifendes Gods m. v. indskibe. 18.) Bed Tvistigheder mellem Befragter eller Børtpassagerer og Skibsfører eller andre Vedkommende om Sarvandet formedelst Vind og Veir er feilbart eller ikke, skal den, der i saa Henseende vil føre Anke, henvende sig til Stedets Politiemester, hvis Pligt det er, stray at foranstalte Sagen 11 3 af= Fr.om Fart. mel. Kallundb.og arh. 18-21. 19 Apr. afgiort paa den i denne Anordnings § 31 ommeldte Maade, og hvis nogen Skibsfører ved den afgivne Kiendelse befindes uden Grund at have nægtet at affeile, er han ifalden en Mulct af 4 Rbd. Solv; og dersom han fremdeles, uden at Beiret eller øvrige Omstændigheder ere blevne ugunstigere, vægrer sig ved at afseile, stal han for hver halve Time, han opholder Afgangen, endvidere bode 2 Rbd. Sølv. Skulde en Skibsfører saaledes 3 Gange blive dømt fordi han uden Grund har erklæret Farvan= Det useilbart, hvorom der hver Gang skal skee Indberetning til Generalpoftdirectionen, skal Entrepreneuren inden 2 Maaneders Forløb afskedige ham af sin Tieneste og antage en Anden i hans Sted. 19.) Andre Tvistigheder mellem Befragtere eller Bortpassagerer og Skibsmandskabet eller mellem disse indbyrdes, og som maatte angaae f. Ex. giensidige Uqvemsord, Beskadigels ser, som ved Skibsmandskabets Uforsigtighed tilføies Gods eller Kreature, Tvistigheder om Pladseringen af Godset eller Kreaturene, eller andre lignende Tilfælde, skal Opfynsmanden forsaavidt saadant ikke maatte henhøre under Afgiørelse paa den i § 31 omhandlede Maade bestræbe sig for paa Stedet at afgiøre i Mindelighed; men fan Sagen ikke saaledes blive bilagt, henvises den til Afgiørelse ved Domstolene. 20.) Naar et Fartei formedelst Modvind, paakommende haardt Beir eller af lignende Grund ikke uden langvarigt Ophold kan naae Bestemmelsesstedet, er Skibsføreren forpligtet til, naar Pluraliteten af de Reisende fordrer det, hvis muligt at anløbe Norsminde, Refsnæs eller et andet Sted paa Kysten af Jylland eller Sielland og der ilandsætte dem, alt uden nogen Forandring i den eengang erlagte Fragt, og skal Skibsføreren derefter snarest muligt sege sin videre Bestemmelse. 21.) De regelmæssige Børttoure for Reisende m. v. skulle udføres af Dampskibet forsaavidt - Der Fr. om Farten mel. Kallundb. og Aarh. 21 §. der ikke ifølge Bestemmelserne i § 11 derfra maa, gieres 19 Apr. Undtagelse. Det afgaaer stedse uden Hensyn til om Børts fragten for de indskrevne Passagerer m. m. andrager halv Dampskibsfragt eller ikke, og uden nogen Forøgelse i den almindelige Betaling. Dampskibets Bortfart er res guleret faaledes: I Tidsrummet fra 1 Apr. til ultimo Oct. afgaaer Dampskibet fra Kallundborg til Aarhuus hver Sondag og Onsdag Morgen Kl. 8 og fra Aarhuus til Kallundborg hver Mandag og Torsdag Morgen lige ledes kl. 8. 3 Tidsrummet fra 1 Nov. til ultimo Mart. ffal det i de 4 Maaneder, da det er i Farten, afgaae fra Kallundborg til Aarhuus hver Sondag Morgen Kl. 8 og fra Aarhuus til Kallundborg hver Mandag Morgen ligeledes Kl. 8. I den Vintermaaned deri mod da Dampskibet oplægges, skal der hver Søndag og Mandag Morgen ved samme Tid, respective fra Kallundborg og Aarhuus afgaae en Smakke som Børt. 1 Time førend Børtens Afgang skal der paa Skibsbroen heises et Flag, som efter Times Forløb stryges paa halv Stang for at tilkiendegive de Reisende at de nu skulle begive sig ombord. Den øvrige Time bruges af Opsynsmanden til Børtens Expedition. Ved Fartsiets Afgang stryges Flaget. Bortens Afgang skal ffee præcise til de befalede Klokkeslet og det tillades ikke at der ventes efter negensomhelst Reisende, efter Heste, Vogne, Gods eller deslige, og kan den herfor cengang erlagte Fragt ikke fordres tilbagebetalt. Den, ved hvem der maatte foranledi ges Ophold ved Afgangen, hvad enten det er Opsynde manden eller Skibsføreren, skal for hver Time bede 4 Rbd. Solv. Om Fremgangsmaaden ved Tvistigheder angaaende Farvanders Seilbarhed v. § 18. Naar der til Borten benyttes en Smaffe gielder det samme, at den ffal afgaae uden Hensyn til om der for de med samme indskrevne Passagerer, Gods m. v. tilsammen haves halv 11 4 Smaf Fr.omFart.mel. Kallundo.og Karh. 21-23§. 19 Apr. Smakfefragt eller ikke, ligesom endelig de øvrige om Bortens Expedition gieldende almindelige Bestemmelser ligeledes her blive at anvende. 22.) Nærmest med Hensyn til at de heste og Qvæghandlere, der føre saa smaae Partier Kreature med sig, at de i Medhold af § 14 ikke uden Tab kunne fragte en heel Smaffe og som des aarsag hidtil i Almindelighed have benyttet de regelmæssige Smaffebørter - fremdeles kunne have Adgang til for den tagtmæssige Betaling at faae deres Kreature over førte, faavelsom og for Personer og Gods, skal der i Tidsrummet fra 1 Apr. til ultimo Nov. fra hver Side hver Fredag Morgen Kl. 6 fra Aarhuus afgaae en Smakke som Børt, og for at denne Indretning saavidt muligt kan opfylde sin Bestemmelse, skulle de Heste og væghandlere, som ikkun føre 15 Hefte eller 18 Qvæghoveder og derunder med sig, have Sortrinsret til at afgaae med denne Børt. Dog maae Vedkommende, for at giøre denne Fortrinsret gieldende, lade sig indtegne hos Opsynsmanden inden Torsdag Eftermiddag kl. 2. Efter denne Tid staaer det Enhver frit for at benytte den ledige Plads og derom at melde sig hos Opsynsmanden. Jovrigt gielder for denne Bort den samme Bestemmelse som ovenmeldt, at den skal afgaae om der endog haves mindre end fuld Fragt og uden at der skal suppleres til sammes Beløb. Fra Kallundborg afgaaer der ingen saadan regelmæssig Smakkebørt, hvorfor ogsaa det fra Aarhuus kommende Bortfartei snarest muligt ffal vende tilbage fra Kallundborg. Forsaavidt det i Damps Tibet værende Rum til Heste ikke dertil er optaget, kunne Heste- og Qvæghandlere sende Heste og Qvæg med samme, naar det gaaer i Børtfart. Dog have egentlige Reisende Fortrinsret til at medbringe de til deres Befordring hørende hefte indtil Time førend dets Afgang. 23.) Dersom der til Afgang med Berten fra Fr. omfart.mel. Kallundb.og arh. 23-24§. - fra Kallundborg eller Aarhuus melder sig Passagerer, 19 Apr. som ønske at landsættes paa den søndre Kant af Sams: de, maa der ikke nægtes dem Tilladelse til at følge med mod Erlæggelsen af den fulde Fragt for Transporten mellem Kallundborg og Aarhuus, og skulle de da landsættes naar Leiligheden tilsteder det. Dersom derimod Veiret og Søegangen hindrer deres Landsætning, maae de finde sig i at følge med til Kallundborg eller Aarhuus, men ere i saa Fald berettigede til uden videre Betaling end den, der eengang er erlagt, med næste afgaaende Dampskib at bringes til deres Bestemmelse. For saameget som muligt at lette denne Dampskibets Communication med Samsøe ffal Entrepreneuren saavidt muligt sege at faae det saaledes ordnet, at en paalidelig Mand og fortrinsviis Færgemanden paa Samsøe hvis han vil paatage sig saadant paa billige Bilkaar paa et passende Sted holder sig parat til paa givet Signal fra Dampskibet, om der er Passagerer ombord, der ville iland, at begive sig ud til samme og da tillige bringe de Reisende ombord, som fra Samsee onffe at gaae med Dampskibet til Kallundborg eller Aarhuus, hvorfor der bliver at erlægge famme Betaling som formeldt. 24.) Rahytten og de øvrige til Ophold for de Seifende bes stemte Steder skulle indrettes saa beqvemt for de Reisende som muligt og med anstændige og magelige Eader, hvorhos de skulle holdes rene og ordentlige. Paa Dak. ket skal der findes passende Bænke og paa Dampskibet tillige Borde og Solseil. I Dampskibet skal der findes en anstændig Beværtning med koldt Kieffen, og i Smakferne skulle Skibsførerne være forsynede med Brød, Smør, Dl og Brændeviin, som de paa Forlangende skulle overlade Vedkommende mod en billig Betaling, ligesom der og skal findes godt Band ombord, som Skibsføreren stal besorge kogt, naar saadant forlanges af de Reisende, hyor= 11 5 bos fr.om Fart. mel. Kallundb.og Warh. 24-26 §. 19 Apr. hos endelig Kahytten skal være forsynet med Kiokkentoi samt Bord- og Theetei, alt sag reenligt og ordentligt som muligt. 25.) Dampskibet er indrettet til 2 Pladser, Kahytterne og Dækket, hvilket sidste derhos er afdeelt med særskilt Plads saavel for Kahyts- som for Dækspassagererne, til hvilke sidstnævnte blot henregnes Bender, Haandværkssvende, Matroser, Soldater og deslige, og hvad Smakkerne angaaer bestemmes Passagerernes Adgang til Kahytten ligeledes efter den Betaling, de have erlagt. Det er de Neisende under Mulet af 2 Rbd. Selv hver formeent at ryge Tobak saavel i Kahytterne som noget andet Sted under Dækket. Sunde tilstedes ikke Adgang i Kahytterne. Kreature maae ikke under Overfarten blive staaende paa Dækket, med mindre de medfølgende Reisende og Skibsføreren dertil give deres Samtykke, og maa vedkommende Befragter eller Eier selv tilskrive sig Skaden, om saadanne Kreature paa Grund af paafoms mende Ulveir eller anden uformodentlig Hændelse gaae overbord. Enhver Skibsfører skal under Mulet af 5 Rbd. Solv stedse medbringe en god og brugbar Jolle. 26.) Ingen Skibsfører maa medtage eller lade medtage andre Personer, andet Gods eller andre Kreature end dem, der have legitimeret sig at være indskrevne hos Opsyns Sfulde negen forsee sig herimod, skal han erstatte Entrepreneuren den derved befvegne Sragt efter Tarten og derhos bøde, første Gang 2 Rbd. Solo for enhver Person, ethvert Stf. Gods eller ethvert Kreatur, han saaledes har indladet eller overført. Anden Gang han heri befindes skyldig, bøder han dobbelt og tredie Gang ffal han derhos uden videre afskediges, af sin Tieneste ved Transporten. Giør nogen af Skibsfolkene sig ffyldig i liga nende Brøde, skal han, foruden at erstatte Fragten efter Eagten, mulcteres fra 5 til 20 Rbd. Solv efter Sagens Beskaffenhed. Dersom enten en Skibsfører eller nogen manden. An= Fr.omfart. mel, Kallundb.ogarh. 26:27§. Anden, der staaer i Laugets Tieneste, under nogetsomhelst 19 Apr. Paaffud skulde affordre de Reisende eller andre Befrag tere Penge videre end der i denne Anordn. og den gieldende Tart er fastsat, skal han, foruden at tilbagebetale det Ops pebaarne, bede første Gang 2 Rbd. Solv, anden Gang 4 Rbd. Solv og tredie Gang 6 Rbd. Sølv. - 27.) Saa vel Skibsførerne som det øvrige Mandskab skulle vise de Reisende Hoflighed og Velvillie og underveis saavidt muligt sørge for deres Beqvemmelighed og yde dem den Hielp og Opvartning, som de behove og som Omstændighederne tillade, og maae de ikke herfor begiere Drikkepenge af de Reisende, som ved Indskrivningen erlægge de tarts mæssige Drikkepenge til Opsynsmanden, der atter udbetaler dem til Skibsføreren til videre Fordeling blandt Mandsfabet. Skibsførerne sfulle stedse være tilstede ved Inds slibningen af Gods, Vogne og Kreature m. m., saavel for at de kunne vide hvad de modtage og aflevere som for at paasee at Ind- og Udffibningen hvorved det øvrige Skibsmandskab uden derfor at maatte fordre Betaling, skulle være Dragerne behielpelige foregaaer med Forsigtighed og at isærdeleshed Heste, Avæg og øvrige Kreature behandles med den størst mulige Staansomhed og Omhyggelighed. De skulle drage Omsorg for at Godset bliver hensat paa saadanne Steder, hvor det er sikkret for at tage Skade af Soevand eller paa anden Maade, ligesom de og, forsaavidt ikke vedkommende Eier enten selv eller ved sine Folk besors ger saadant, skulle drage Omsorg for at de ombordværende Kreature blive forsvarligen anbundne, (hvortil Eierne selv skulle levere Reeb) og iøvrigt under Overfarten have Tilsyn med sanime. For Overtrædelser af denne ss Bestemmelser skulle Vedkommende efter Eagens Beffaffenhed og Politiemesterens Kiendelse ansees med Mulet fra 2 til 10 Nbd. Solv. Tilfoies der Kreature, Vegne eller Gods nogen Skade, hvorfor Skibsføreren eller hans Folk kunne dra Fr,omFatt,mel, Kallundb.og arh. 27:30§. 19 Apr. brages til Ansvar, skulle de erstatte Skaden efter Rettens Kiendelse. 28.) Saavel ved Aarhuus som ved Kallundborg skal der anvises fornøden og beqvem Plads hvor Transportfartøierne funne lægge an, losse, lade og ligge fortsiede, hvorved der stedse maa tages Hensyn til hvad der kan fremme den hurtigst mulige Expedition for Transporten. 29.) Ved de Toldsteder, som Transportfarteierne anløbe i den priviligerede Fart, nyde de fuldkommen Frihed for alle, Toldafgifter og Havnelastepenge saavel for Indgaaende som for Udgdaende, og den samme Frihed nyde de Fartsier, som maatte fragtes i Medhold af § 1 naar de i faa Henseende behorigen legitimere sig og ikke medbringe Korn eller andet Kiøbmandsgods. 30.) Reisende, som med Pas eller paa anden Maade behørigen legitimere at de ere berettigede til fri Transport, og Gods, som fors sendes for offentlig Regning, skal saavidt muligt overføres enten med Børten eller med et andet Fartei, som alligevel skal over, og er Entrepreneuren berettiget til herfor paa den Maade, som nedenfor omtales, et oppebære - - af den taxtmæssige Betaling, dog at Opsynsmanden forsyner sig med skriftlig Requisition derom fra Vedkom mende. Dersom saadanne Reisende eller slige Transpor ter eller Forsendelser af Gods ikke kunne oppebie den næste Borts Afgang hvilket maa overlades til de Paagieldende selv at afgiore - bør der paa disses Requisition uopholdelig leveres et andet Fartoi, for hvilket Entrepreneuren oppebærer af den for det brugte Fartoi fastsatte fulde tagtmæssige Betaling saafremt, det er et Seilfartei, men derimod den fulde Tayt naar Dampskibet er benyttet. Reqvifitionen skal indeholde Vedkommendes Erflæring saavel om at Omstændighederne have krævet uopholdelig Overførsel, som om med hvilket Slags Fare toi Befordringen er afgivet. Ved hvert Qvartals Udgang skulle Opsynsmændene tilstille Generalpostdirectionen Regs ning Fr. omFart,mel. Kallundb.og Narh. 30-32§. ning over samtlige de i det sidst forløbne Qvartal befors 19 Apr. gede Transporter, behørigen bilagt med Bedkommendes Neqvisition, da der i Mangel af samme ingen Godtgiøs relse maa fordres. 31.) Sil at afgive Riendelse i de i §§ 10, 18, 19 og 21 ommeldte Tilfælde, hvor der kan være forskiellige Meninger mellem Befragterne og Opsynsmændene om Bugsering efter Omstændighederne kan og bør finde Sted; om Dampfkibet bør lobe ud fra Kallundborg for at indbringe en eller flere udenfor værende Smakker, som derom maatte have givet Signal eller deslige, samt til at paasee at Dampskibet holdes i Farten faalænge som muligt, er der saavel i Kallundborg som i Aarhuus en permanent Commission, bestaaende af 3 Medlemmer, hvoriblandt stedse er Stedets Politiemester, som altid skal have Forsædet, eg Postmesteren sammesteds. Det tredie Medlem, der saavidt muligt skal være seefyndig, udnævnes efter Forslag af vedkommende Over- Øvrighed, dog paa Generalpostdirectionens Approbation. Den, som i et givet Tilfælde ønsker Commissionens Kiendelse, henvender sig i den Anledning til vedkommende Politiemester, som derefter foranstalter det videre Fornødne til Sagens Behandling og Paakiendelse, alt under en passende Mulet saafremt Vedkommende ikke stray og ubetin get, retter sig efter den afsagte Kiendelse. Vedkommende Politiemester skal føre en Protocol over denne Coms missions Forhandlinger og ved hvert Aars Udgang indfende Gienpart af samme til Generalpostdirectionen. Efulde der indtræffe Tilfælde af saadan Beskaffenhed, at de efter Commissionens Formening qvalificere sig til siray at indberettes bør saadant snarest muligt ſfee. 32.) Enhver som passerer Færgeløbet mellem Kallundborg og Aarhuus skal være forsynet med lovligt pas, og ligesom samtlige Bedkommende desaarjag have noiagtig at efterleve de gieldende almindelige Pasanordn., saaledes er det Fr.om Fart. mel. Kallundb, og Narh. 32-36§. 19 Apr. det Pligt saavel for enhver af Opsynsmændene ikke at ude stede Tilsigelsesseddel eller Qvittering for Fragten førend han har overbevist sig om at Vedkommendes Pas er foreviist for Stedets Politiemester, som og, i Medhold af Refer. 5 Jun. 1830, for enhver af Skibsførerne inden Afgangen at affordre enhver medhavende Passageer sit Pas, og efter Ankomsten til Bestemmelsesstedet uopholdes lig mod Qvittering at aflevere samtlige Passer til Stee dets Politiemester, fra hvem de Reisende kunne forlange dem tilbageleverede efter Times Forløb. 33.) Alle de i denne Anordn. ommeldte Bøder tilfalde Stedets Fattigkasse forsaavidt der ikke er anderledes bestemt. 34.) Saavel i Kallundborg som i Aarhuus er der faste Dragere, som paa Forlangende skulle besørge Ind- og Udffibningen af de Reisendes Gods m. v. og hvis Pligs ter og Rettigheder iøvrigt ere bestemte i et for dem særs stilt udgivet Reglement samt en Taxt. Om Dampskis bets Afbenyttelse til Bugsering. Dampskibets Hovedbestemmelse - at besørge Passageers transporten tillader det, kan det enten særskilt leies - 35.) Forsaavidt til Bugsering af Smafferne naar de for Stille eller Modvind ikke kunne avancere, eller under visse Betingels fer dertil erholdes naar det gaaer i Børtfart, og det enten for hele Touren eller blot et Styffe, alt efter Omstændighederne. 36.) For at Dampskibet særskilt skal kunne leies til Bugsering er det ikke blot nødvendigt at det hverken er i Bortfart eller særskilt befragtet, men ogsaa at Bestillingen derom skeer saalænge førend den nafte Borttour, at det under almindelige Omstændigheder vil kunne være tilstede til Børttiden. Forsaavidt Damp- (fibet ligger i Kallundborg paa en tid da det forlanges til Bugsering fra Aarhuus, maa det gaae tomt over uden nos get Tillæg i den Betaling for en heel Bugseertour, nem lig 50 Rbd. Solo, som Entrepreneuren er berettiget til at ops Fr. om Fart.mel. Kallundb.og arh. 36-39§. oppebære. Skulde Dampskibet efter dets Ankomst til are 19 Apr. huus formedelst en Forandring i Veir eller Wind enten aldeles ikke behøves eller kun behøves et Stykke af Touren, bliver den samme Betaling desuagtet at erlægge. Har Dampskibet paa en saadan Tour havt Passagerer, Gods eller deslige ombord, bliver Halvdelen af den derfor erlagte Fragt at liqvidere i det Beløb, som Befragteren af Emafs fen ffal erlægge for Bugsering. Naar under andre Ome stændigheder Bugseringen fun benyttes et Stykke af Tourenf. Er. naar Dampskibet efter givet Signal gaaer ud fra Kallundborg Havn for at bugsere Smaffer ind i Kals lundborg Fiordbetales der 5 Rbd. Selv for hver Time Bugseringen varer. 37.) Naar Dampskibet paa dets Borttoure tager en fragtet og lastet Smaffe paa Slæbes toug, maa det af Dampskibsføreren noie paafees, at Dampskibet ikke derved opholdes mere end i det høieste i 2 Timer, og har han desaarsag at flippe Smaffen naar han fan ffionne at den ved Bugseringen allerede foranles digede Forsinkelse vil have til Folge at det vil ankomme til sin Bestemmelse circa 2 Timer efter den almindelige Tid; thi forsaavidt Forsinkelsen ikke overskrider 2 Timer, fan Befragteren af Smaffen giore Fordring paa Assistance af Dampskibet. For hver Times Bugsering af Dampffibet naar det er i Bortreise, betales 2 Rbd. Solv, og dersom Dampskibet tager en Smaffe paa Slæbetoug, som det træffer underveis, bliver Bedkommendes Forpligtelse til at erlægge denne Betaling at anregne fra den Zid da Dampskibet forlader sin Cours for at opfeile Smakken, der skal bugseres. 38.) I Tilfælde af Bugsering skal Befragteren af Smaffen erlægge tartmæssige Drikkepenge for hvad der haves ombord til Dampskibsbesætningen foruden de reglementerede Driffepenge til Mandskabet paa Smaffen. 39.) Naar Entrepreneuren, for at fremme Transporten af vægdrifter m. v. til Aarhuus, naar Smakkerne fors fr.omfart. mel. Kallundb. og Aarh. 39-41 §. 19 Apr. formedelst Stille eller modvind ligge i Kallundborg, enten 19 Apr. 23 Apr. tager dem paa Slæbetoug med Dampskibsborten fra Kale lundborg til Aarhuus eller særskilt lader dem bugsere over, er det en Selvfølge, at der ingen Betaling kan forlanges derfor. 40.) Forsaavidt de Qvæstioner eller Tvistigheder, der maatte opstaae i Anledning af Bugsering, ikke i Mindelighed kunne afgiores, maac Bedkommende frem gaae paa den i § 31 ommeldte Maade. 41.) Paa det at denne Anordn. saavidt muligt kan komme til alle Vedkommendes Kundskab skal der forefindes Exemplarer af samme i Kahytterne i samtlige Transportfattoier, hos Opsynsmændene og paa hvert af Giæstgiverstederne i Kallundborg og Aarhuus, ligesom endelig Op synsmændene skulle afgive et Exemplar deraf til hver af Skibsførerne og af Skibsmandskabet. (†) Taxt f. Dampskibs- og Smakkefarten mellem Kallundborg og Aarhuus samt for Garten derfra til Samsøe og Thunee. Gen. Postdir. (†) Bekg. fra Gen. Postdirect. I Forbindelse med Generalpostdirectionens Bekiendtgiørelse ang. at en ny organiseret Dampskibs- og Smaffefart sættes i Gang imellem Kallundborg og Aarhuus fra den 1 Mai, fundgiores folgende Foranstaltninger, som ere trufne, deels til Forandring, deels til Udvidelse af Postforbindelserne i og med Jylland: 1.) Imellem Kbhavn og Kallundborg er oprettet en forenet Brev- og Personpoft, som skal afgaae faaledes: fra Kbhavn Tirsdag og Loverdag Aften Kl. 7 i Tidsrummet fra 1 Apr. til ultimo Oct. ethvert Uar; men derimod ikkun een Gang ugentlig, nemlig hver Loverdag Aften Kl. 7, i de Bintermaaneder, hvori Damps sfibet imellem Kallundborg og Aarhuus er i Fart; fra Kallundborg i Tidsrummet fra 1 Apr. til ultimo Oct. ethvert Aar, Mandag og Torsdag Eftermiddag, Time efter Dampskibets Ankomst dertil, og vil denne Post ind- trafs Bekg. ang Postforb. i og med Jylland 13. traffe i Khavn Tirsdag og Fredag Morgen. I de Vins 23 Apr. termaaneder, hvori Dampskibet er i Fart, afgaaer den forenede Brev og Personpost fra Kallundborg til Kbhavn iffun een Gang ugentlig, nemlig hver Mandag Eftermiddag, time efter Dampskibets Ankomst til Kallunds borg. Den nuværende ordinaire Postforbindelse imellem Kbhavn og Kallundborg, eller den saakaldte Kallundborg Post, vil saaledes aldeles gaae ind i det Tidsrum af Aaret, da den forenede, Brev- og Personpoft afgaaer 2de Gange ugentlig imellem benævnte 2de Steder; hvorimod den paa ny træder i Kraft den ene Gang om ugen i de Vintermaaneder, da den forenede Brevs og Personpoft iffun afgaaer fra Kbhavn og Kallundborg respective Leverdag og Mandag. 2.) Imellem Kbhavn og Kals lundborg skal der i Tidsrummet fra 1 Apr. til ultimo Oct. ethvert Aar, 2de Gange ugentlig, afgaae Pakkepost, saaledes: fra Kbhavn Tirsdag og Loverdag Eftermiddag Kl. 1, og fra Kallundborg Torsdag og Mandag Efters middag, 1 Time efter Dampskibets Ankomst dertil. I de Vintermaaneder hveri Dampskibet er i Fart, vil Paks feposten derimod iffun afgaae cen Gang ugentlig imellem Kbhavn og Kallundborg saaledes: fra Kbhavn Loverdag Eftermiddag Kl. 1, og fra Kallundborg Mandag Efters middag, 1 Time efter Dampskibets Ankomst dertil. Ovens nævnte Paffeposter medtage Reisende, samt Sager til den østlige, nordlige og nordvestlige Route i Jylland, ligesom ogsaa dermed kan forsendes det Reisegods, som de med den forenede Brev- og Personpost følgende Reisende maatte medbringe over 50 Pd., imod at der derfor ers lægges Betaling efter den Postcontorerne meddeelte Tayt for Forsendelser ad denne Route. 3.) I det Tidsrum af Aaret, da fornævnte Dampffibsfart finder Sted, afa gaaer en ny 3die ugentlig Brevpoft fra Aalborg, This fred og Mariager, deels til Haderslev og deels over Aars XXI Deel. huus Bekg. ang. Postforb. i og med Jylland 3-5 §. 23 Apr. buus og Kallundborg til Kbhavn. Den Deel af denne ny 3die ugentlige Brevpost, som afgaaer over Aarhuus og Kallundborg, ankommer til Kbhavn Tirsdag Morgen og fremfører løse Breve til samtlige Steder i Sialland, Lolland, Falster og til Moen, faavel fra de forskiellige nordlige Router i Jylland, som Brevposten passerer paa Touren til Aarhuus, som fra Skanderborg, Horsens, Beile og Fredericia, dog fra Fredericia iffun i Sidorummet fra 1 Apr. til ultimo Oct. i ethvert Aar. 4.) Med Dampskibet, som afgaaer Torsdag morgen til Kallundborg, fan fra Aarhuus forfendes løse Breve til Kallundborg, Holbek, Nykiebing i Siælland, Roeskilde, Kiøbenhavn og Helsingøer, samt til den hele lollandske Route. 5.) I Tidsrummet fra 1 Apr. til ultimo Oct. ethvert Aar, da Dampskibet foretager 2de ugentlige Berttoure fra hver Side, afgaaer der en Extrabrevpost fra Aarhuus til Aalborg om Onsdagen, ftrag efter Dampskibets Ankomst til Aarhuus. De fra Kbhavn hver Tirsdag Aften i dette Tidsrum affendende og til Aarhuus, Randers, Hobroe og Aalborg bestemte lose Breve, ville derfor afgaae med den forenede Brev- og Personpost til Kallundborg og videre derfra med Dampskibet til Aarhuus, hvorfra de, som forommeldt, strax efter Ankomsten forsendes til deres Bestemmelse. Denne Extrabrevpost vil saaledes ankomme til Aalborg Torsdag Morgen, hvori med den i Haderslev forenede Hamborg og Kuhavns Post først ankommer til Aalborg Fredag Morgen. De til Hol bef, Ryfiebing i Siælland og Kallundborg om Tirsdagen fra Kbhvn affendende lese Breve, ville blive forsendte med den forenede Breve og Personpost. For at de fra Hels fingser om Tirsdagen afsendende og til fornævnte Steder i Jylland, samt til Holbek, Nykiobing i Sielland og Kallundborg bestemte lose Breve kunne vorde forsendte paa famme Maade, vil der hver Tirsdag Eftermiddag i forans for= Bekg. ang. Postforb. i og med Jylland 5-6 §. førte Tidsrum afgaae en Extrabrevpost fra Helsingser til 23 Apr. Kbhavn. De fra Lolland, Falster og Møen og fra de til den lollandske Route henhørende Steder i Siælland om Mandag aften til Kbhavn ankommende og til Aarhuus, Randers, Hobroe og Aalborg bestemte løse Breve, ville ligeledes blive afsendte over Kallundborg. 6.) I det Tidsrum af Aaret, da oftnævnte Dampskibsfart finder Sted, vil den fra Hamborg om Fredag Aften afgaaende og til den østlige, nordlige og nordvestlige Route i Jylland bestemte Brevpost, tilligemed Brevposten fra den vestlige Route i Jylland, afgaae fra Haderslev over Kolding og Beile til Aarhuus Natten til Sondag, strax efterat den fra Kbhavn til Hamborg om Fredag Aften afgaaende forenede Brev og Personpost. der tillige skal fremføre lose Breve fra Fyen og fra flere Steder i Siælland til Jyllands østlige, nordlige og nordvestlige Router er passeret Haderslev. Den saaledes fra Haderslev til Aara huus afgaaende forenede Brevpoft, vil strax efter Ankoms sten til Aarhuus afgaae derfra ad Routerne til Aalborg, Thisted, Ebeltoft og til Mariager i Forening med de ders til bestemte løse Breve, der afsendes Loverdag Aften med den fra Kbhavn til Kallundborg afgaaende forenede Brevs og Personpoft, som vil ankomme til Aarhuus Sondag Eftermiddag Kl. 3 à 5. Den forenede Kbhavns og Hamborg Post vil saaledes ankomme til Aalborg Mandag Morgen, istedet for nu Tirsdag Morgen. Den ny 3die ugentlige Breopost fra Aalborg, Thisted og Mariager, forsaavidt som den er bestemt ad Routen til Haderslev, vil ligeledes Søndag Eftermiddag strax efter Kbhavns Postens Ankomst til Aarhuus, afgaae fra Aarhuus, over Fredericia, til sin Bestemmelse. Som Folge heraf blive de fra Kbhavn om Loverdagen afsendende løse Breve, der ere bestemte til Aarhuus, Nanders, Mariager, Hobroc, Aalborg, Hiørring, Frederikshavn, Sæbye, Grenaae, Ebel= 2 toft, Bekg. ang. Postforb. i og med Jylland 6-7 §. 23 Apr. toft, Viborg, Skive, Nykisbing i Jylland og Thisted, samt til Horsens og Skanderborg afsendte med den fores nede Brevs og Personpost til Kallundborg, med hvilken Post tillige forfendes de til Holbek, Nyfiøbing i Sialland og Kallundborg bestemte lese Breve. For at de fra Helsingeer om Loverdagen afsendende og til fornævnte Steder i Jylland, samt til Holbek, Nykiobing i Sials land og Kallundborg bestemte løse Breve kunne vorde forsendte paa samme Maade, vil der hver Loverdag Ef termiddag afgaae en Extrabrevpost fra Helsingøer til Kbhavn. De fra Lolland, Falster og Møen og fra de til den lollandske Route henhørende Steder i Siælland om Loverdag Morgen til Kbhavn ankommende og til fors nævnte Steder bestemte løse Breve, ville ligeledes blive af* sendte over Kallundborg. Brevene til den hele vestlige jydske Route, ville derimod blive forsendte paa samme Maade, som hidtil, og hvad Brev forsendelsen til Weile, Fredericia og Kolding angaaer, da kan dertil forsendes lese Breve, saavel med den fra Kbhavn om Fredag Afs ten til Hamborg afgaaende forenede Brev- og Personpost, som med den fra Kbhavn til Hamborg om Loverdagen afgaaende Hovedbrevpost, i det de til Beile, Fredericia og Kolding bestemte løse Breve, som afsendes om Fredagen, ville gaae over Haderslev, og de om Loverdagen afsen dende, over Odense, Middelfart og Enoghei med en færs stilt Post. 7.) I Sommermaanederne som med Hensyn til Postforbindelsen i Jylland, for Fremtiden ville anregnes fra 1 Apr. til ultimo Oct. ethvert Aar ― er der aabnet en directe Postforbindelse mellem Fredericia vg Weile, der staaer i Forbindelse med Hovedbrevposten saas vel fra, som til Aalborg. Denne Postforbindelse er iværks fat saaledes, at der Onsdag og Løverdag, strax efter at Hovedbrevposten fra Aalborg til Haderslev er ankommen til Beile, afgaaer en Extrabrevpoft fra Beile til Frederis - cia; Bekg. ang. Postforb. i og med Jylland 7 §. cia; hvilken Extrabrevpost igien retournerer fra Fredericia 23 Apr. til Beile, Sondag og Torsdag Morgen. J Vintermaanederne afgaaer Hovedbrevposten fra Aalborg til Haders vigte Vinter, over Fredericia. anstaltninger, træde i Kraft d. Sat været Tilfældet i sidstaf=. Samtlige foranforte Fors 29 og 30 Apr. 1836. Politie Befg. om Tienestetyendes Conditions: 27 Apr. forandring. p. 311. Brødtart f. Kbhvn. p. 297. 27 Apr. Fr. ang. Eftergivelse for eet Nar, fra 1 Jul. 4 Mai. 1836 til 1 Jul. 1837, af 400,000 Rigsbankdaler af den ved Fr. 15 Apr. 1818 paabudne Landskats Belob of Jorder og Tiender i Danmark. Rentekammer. p. 89. Gr. Kongen har fundet Sig bevæget til, for cet Uar at forlænge den, Besidderne af Landeiendomme i Danmark, sidst ved Fr. 27 Mai 1835, for cet Alar inds til 1 Jul. 1836 bevilgede Eftergivelse af 400,000 Rigss bankdaler af den ved Fr. 15 Apr. 1818 paabudne Lands skats Belob af Jorder og Tiender. Thi befales som fels ger: For ect Nar, fra 1 Jul. 1836 at regne, bevilges en Eftergivelse af 400,000 Rigsbankdaler af den ved Fr. 15 Apr. 1818 paabudne Landskats Belob af Jore der og Tiender i Dmk, hvilken Eftergivelse skal komme de paagieldende dere tilgode paa den Maade, og i det Forhold, som ved Fr. 10 Jan. 1823 blev bestemt med Hensyn til den da forundte treaarige Eftergivelse, dog saaledes, at den nu bevilgede Eftergivelse bliver at beregne, ligesom og den, efter sammes Fradrag, tilbageblivende Deel af Landskatten at erlægge, i henhold til Fr. 6 Febr. 1824, med Sedler og Tegn. Og skal i samme Tid de i Fr. 15 Sept. 1832 ommeldte Summer, der i adskillige af de foregaaende Aar vare blevne forskuds vis udredede af den Kgl. Kasse, men, i Betragtning af

3

Kids= r. om Eftergivelse af Landskatten. 4 Mai. Zidsomstændighederne, ei i sin tid vare blevne erstattede denne ved Repartition paa Hartkornet, henstaae ufræs vede. 10 Mai. Anordn. for Færgelauget i Helsingøer. p. 91. (udfærdiget af Gen. Postdirect. ifølge Kgl. Res fol. 25 Mart.) Gen. Postdirectionen kundgiør følgende Anordn. for, Færgelauget i Helsingser, ved hvilken alle aldre Bestemmelser, dette Færgelaug vedkommende, aldeles ophæves. 1.) Selfingoers Særgelaug ffal paa Kystftrækningen fra Skotterup til Hammermøllen, begge indbegrebne, være eneberettiget til med Baade og Færger at besørge for Betaling alle Befordringer til Bands af Pers soner, Gods, Skibspapirer, Breve og Kreature mellem Helsingøer og de i Sundet liggende Fartsier, faavelsom af Personer, Gods og Kreature fra Helsingøer til Helsingborg og Landskrona og den svenske kyst mellem disse tvende Steder, samt fra Helsingser til Vedbek og Kysten mel- Tem dette Toldsted og Helsingøer. Dog skal det være Sisfere og Andre udenfor Lauget tilladt i Rødstilfælde og naar ingen Færgebaad maatte være tilstede til at beserge Befordringen, at bringe en Skibsfører fra et til Klarering ved Øresunds Toldkammer ankommet Skib, hvor i Sundet det end maatte ligge, iland til Helsingeer; men i saa Fald skal det dog være dem formeent igien at befordre den ilandbragte Skibsfører ombord. Det er der hos en Selvfølge, at Enhver, saavel klarerende Skibsfører som Andre, fan, Færgelaugets Rettighed uforkrænfet, betiene sig af egne Sartoier til egen Brug, men faadanne Fartsiers Eiere maae ingenlunde udleie eller uds laane dem til Befordring af Skibsførere, Varer eller Gods. Helsingøers Lodser ere berettigede til at føre ankomne Lodser iland fra de forbifeilende Skibe, men det Anordn. f. Helsingøers Færgelaug 1-4 §. det skal være dem forbudt under Straf efter denne An= 10 Mai. ordnings 4 at føre andre Personer, Skibspapirer, Breve eller Gods med sig. Det forbeholdes imidlertid Postvæsenet at indgaae Forening med hvem det finder for godt enten i eller udenfor Lauget oni de kongl. Posters Overførsel; og skal den eller de af Lauget, som paatager sig denne Befordring, ikke derfor lide nogen Afgang i den ham eller den tilkommende Fortieneste i Lauget. 2.) Betalingen for Befordring ved Færgelauget retter sig efter den af Kongen approberede Tart, som hvert 3die Aar eller oftere, om det maatte findes fornødent, ffal giennemsees og efter Omstændighederne forandres. Enhver Færgemand skal fredse, naar han er i Laugets Forretninger, have et autoriseret Eremplar heraf, oversat i de fornødne fremmede Sprog, hos sig, og er han pligtig til uopfordret at forevise samme for Skipperne og andre Vedkommende, hvorhos det, udenfor de i Tayten specielt nævnte tilfælde, strengt forbydes Vedkommende at overs ffride famme hvorsomhelst Skibet, hvortil eller hvorfra Be fordringen skeer, end maatte ligge. Derimod overlades det Færgelauget, ligesom hidtil, at lade sig accordere under den i Tayten bestemte Betaling. 3.) Ethvert Særgefartoi, saavel Færgerne eller de saakaldte Mellemjoller, som Færgebaadene ffal, uden Hensyn til Storrelsen, være anordningsmæssig maalt i danske Commercelæster samt have Maalet paabrændt. De saaledes maalte og brændte Færgefarteier skulle i det øverste og yderste Hiorne af Storseilet have Mærket F. F. i en fortmalet Firkant af 14 Fods Størrelse, hvis Seilet er hvidt, og i en hvidmalet Firkant af samme Størrelse, hvis Seilet er rødt. Begge Sider af Forstavnen paa Færgefarteierne skulle desuden være forsynede med disses No. i Lauget, fortmalet paa hvid Grund. 4.) Den, der giør Indgreb i Færgelaugets Rettigheder, bøder første Gang € 4 8 Anordn. f. Helsingøers Færgelaug 4-6 §. 10 Mai. 8 Rbd. Solv, anden Gang 16 Rbd. Selv, tredie Gang 24 Rbd. Sølv, og saa fremdeles i samme Forhold. Dess uden har han hver Gang at godtgiøre Færgelauget Frags ten efter Tarten for den udførte Befordring. Kan den Skyldige ikke udrede Boderne, afsoner han dem efter de gieldende Anordninger. 5.) Det skal være svenske Uns derſaatter tilladt at afhente Gods fra Helsingøer med svenske Baade ligesom og Reisende maae overføres til Helsingborg og Landskrona med svenske Baade, saalange famme Rettigheder i Sverrig vorde tilstaaede de helsingserske Færgemænd. 6.) Paa Laugets Tilsigelsescons toir skulle Fartøier til al anden end de toldklarerende Skibsføreres Befordring bestilles og den tagtmæssige eller accorderede Fragt samt Tilsigelsespengene, hvor disse efter Tartens Bestemmelse ere at udrede, forud erlægges til Oldermanden eller hans Fuldmægtig. Dog fan Bes talingen for Godsets Transport til eller fra Stibene, naar Befragtningen ikke skeer forgrebs og Befragteren er en vederhæftig og bekiendt Mand, affordres Vedkommende af Oldermanden efter fuldent Befordring. Oldermanden meddeler den eller de Færgemænd, der skulle afgive Bes fordringen, en med Generalpostdirectionens Stempel for synet trykt Tilfigelsesseddel. Befragteren faaer en Giens part af samme, som tiener ham til Beviis for hans Ret til Befordring, og som forsynes med fornøden Qvittering naar Betalingen er erlagt. Naar Befordringen er besørs get, er den Færgemand, der har udført samme, forpligtet til under Mulct af 2 Rbd. Solv at forlange Befragtes rens Paategning paa Tilsigelsessedlen om og hvorvidt han er tilfreds med Befordringen. Denne Tilsigelsesseddel skal Færgemanden, under lignende Mulct for hver Gang det forsømmes, aflevere til Laugets Oldermand for at opbevares og til bestemte Tider at forelægges Inspecteuren til Eftersyn. For Befordring af toldklarerende Skibs Anordn, f. Helsingøers Færgelaug 6-8 §. Skibsførere udsteder Oldermanden ligeledes Regning, 10 Mai. hvis Beløb det indtil videre overlades Færgemændene selv mod Avittering at indkræve hos Vedkommende. 7.) Til alle Befordringer, som besørges efter Tilsigelse, ffulle de nærmest for Tour staaende Færgemænd altid have det efter Inspecteurens nærmere Bestemmelse fornødne Antal Færgebaade og Særger feilflare ligesom og de til sammes forsvarlige Bemanding nødvendige Folk tile frede. Raar et af disse Færgefartøier er taget i Brug, ffal Oldermanden tilsige den nærmest for Tour staaende Færgemand til at være feilflar. Den Færgemand, som bliver bestilt til Befordring af Personer eller Gods og. ikke er klar + Time efter Tilfigelsen, bøder 2 Rbd. Selv. Dog ffal Oldermanden imidlertid være pligtig at Drage Omsorg for at der, naar det maatte fordres, uops holdelig gives Vedkommende Befordring. Skulde deris mod den, der har bestilt Befordring, opholde Sarges manden mere end Time over den Tid, til hvilken Fartsiet er bestilt, erlægges til Færgemanden, foruden den bestemte Fragt, en Godtgiørelse af 48 6. Solv for hver halve Times længere Ophold. Særgelauget er pligtig til, naar toldklarerende Sfibe ankomme, at drage Omsorg for, at disse praies af det fornødne Antal Færgebaade. Hvis nogen Færgemand modvilligen vægrer sig ved at gane ud enten til disse Stibes Betiening eller ved anden Bes fordring, naar iøvrigt Farvandet er seilbart, ffaf han, fors uden at miste sin Tour i Omgangen, første Gang bøde 5 Rbd. Sølv, anden Gang 10 Rbd. Selv, tredie Gang 15 Rbd. Solv og fjerde Gang have fit Laug forbrudt. 8.) Naar et til Befordring bestilt Færgefartei afsiges, har Befragteren, foruden de fulde Tilsigelsespenge og Opholdspenge, forsaavidt disse efter § 7 maatte være at fordre, at udrede til Færgemanden Deel af den taxtmæssige Sragt, og dersom Farteiet har været bestilt 2 5 til Anordn. f. Helsingøers Færgelaug 8+ 10 f. - 10 Mai. til Befordring af Gods, da erlægger Befragteren for Afsigelsen Deel af den tagtmæssige Fragt, beregnet efter Fartoiets fulde paabrændte Drægtighed. Har Bestillingen været for et bestemt Partie Gods, beregnes Affigelsespengene med Deel af Fragten herfor. 9.) Udebliver en toldklarerende Skipper, som er fommen iland med Færgebaad, cen Time over den Tid, han har bestemt til at gaae ombord, er Færgemanden, som skal befordre ham, berettiget til at fordre 48 ß. Selv for hver halve Time han længere opholdes; udebliver han i fulde 3 Timer, har han tabt sin Ret til Retour og er pligtig til, - foruden at udrede den tartmæssige eller accorderede Betaling, dersom han ønsker Befordring, paa ny at bestille Færgebaad imod derfor at erlægge halv tarts mæssig Betaling som for Skipperbefordring, forsaavidt han agter at udføre Vand eller Provisioner; men naar det ikke er tilfældet, er han berettiget til at fordre Befordring for den Betaling, som Tayten bestemmer for en Passageers Ombordbringelse. Bliver derimod Skibsfø reren opholdt af Særgemanden eller hans Folf Time over den Tid, han har bestemt til Tilbagereisen, beder Færgemanden 1 Rbd. Selv, hvorhos Oldermanden, naar det forlanges, har at foranstalte at den først for Tour staaende Ordonnants pieblikkelig besørger Skipperen, og i saa Fald skal den forsømmelige Færgemand udrede til den, der har udført Befordringen, den efter Omstæn dighederne tagtmæssige Betaling hvorhos han taber sin Tour i Omgangen. 10.) Naar Omstændighedernemaatte giøre det betænkeligt for en Skipper at forlade fit Stib for at klarere Øresundstolden, er det vedkommende Færgemand tilladt at modtage hand Stibs- og Ladningspapirer og at føre dem iland til Aflevering paa Øresunds Toldkammer. For en saadan Befordring er Færgemanden - naar Papirerne bringes baade fra og Anordn. f. Helsingøers Færgelaug 10-13. og til Sfiber berettiget til at fordre fuld taxtmæssig 10 Mai. Betaling som om Skibsføreren selv fulgte med; naar han derimod ikkun besørger een af Delene, fan han blot fordre halv Betaling. Disse Fragter tilflyde Laugets falles Kasse. 11.) Skibsførere, som ere fomne iland med egen Baad, og ønske at befordres tilbage med Færgebaad, betale Deel af den ved Tarten bestemte Betaling. For Skibsbaadens Ombordbringelse er Færs gemanden berettiget til at fordre i det hoieste af den fulde anordningsmæssige Betaling mere for hypert Par Aarer, den fører; dog bliver der for Schottinger, smaae norske Pramme og andre deslige lette Fartsier iffun at beregne Betaling som for eet Par Aarer. Skibsførere, der ikke have brugt Færgebaad men ere fomne iland paa anden Maade, betale for Ombordførselen ligesaameget som om de vare gaaede iland med Færgebaad. 12.) Med Færgebaade skulle Færgemændene mod den taxtmæssige Betaling befordre Gods til eller fra Stibe paa Rheden, hvor de end maatte ligge; men med Færger eller de saakaldte Mellemjoller fun naar Skibet ligger inden for Linien af Kronborg Fæstning over til Helsings borg og ei paa en større Dybde end 7 à 8 Favne Vand, og sonden efter, inden for Linien fra den nordre Pynt af Snekkersteen oft sydost indtil 4 Favnes Dybde i Bests fanten af Diffen. Ligger det Skib, hvortil eller hvorfra der skal befordres Gods med Færgebaad, udenfor Rheden, eller, naar Befordringen skeer med Mellemjoller, udenfor forbemeldte Grændser, er Færgemanden berettiget til at fordre indtil Forhøielse i den tagtmæssige Betas ling13.) 3 Tilfælde af ulige Meninger om hvil fen Betaling der skal erlægges for Transporten af Gods, der enten er ilandbragt eller bestemt til Ombordførsel, ffal Sagen anmeldes for Særgelaugets Inspecteur, som, i de Paagieldendes Overværelse, i Forening med Tolds Anordn. f. Helsingøers Færgelaug 13-15 § 10 Mai. Toldinspecteuren ved Øresunds Toldkammer og Tolds og Consumtionsinspecteuren i Helsingser, eller i Een af diss ses Forfald, med en af Overbetientene ved sidstnævnte Toldkammer, deciderer efter Stemmefleerhed. Den faas ledes affagte Riendelse skal være endelig afgiørende. 14.) Naar en Særgemand, hvis Fartoi er fragtet til Flandførsel af Gods, har anmeldt for Bedkommende, at ban er ankommen til Bestemmelsesstedet, og der fra Toldvæsenet er anvist Losseplads, ber Baremodtageren drage Omsorg for at Losningen begynder snarest muligt og senest inden 2 Timer efter Anmeldelsen og at den ders efter uafbrudt fortsættes indtil den er fuldført. Ankoms mer Fartsiet til Lossestedet saa sildigt paa Dagen, at Udlosningen ikke kan være tilendebragt inden Toldbodtis dens Ophør, skal Særgemanden være pligtig at beholde Godset i Fartsiet og være Eieren eller Commissionairen og Toldvæsenet ansvarlig for det til næste Dags Told bodtid, da Losningen uopholdelig skal paabegyndes. Naar Baremodtageren begierer Vagthold ved saadant Gods, nyder Færgemanden derfor en Godtgiørelse af ham efter Tagtens Bestemmelse. Opholdes Særgemanden læns gere end der saaledes er bestemt, skal der for hver Times Ophold godtgiores ham 1 Rbd. Selv. 15.) Naar en Reisende, der er ankommen med Færgebaad til Hels fingborg eller noget andet inden for Færgelaugets Eneret liggende Sted paa den skaanske eller siællandske kyst, on Tfer at gaae tilbage med samme Baad, og han paa Tilfigelsescontoiret har betalt den ved Tarten bestemte Fragt for Tour og Retour, er Særgemanden pligtig til at vente paa Stedet efter ham i 6, Timer og derpaa at føre ham tilbage. Skulde imidlertid Beir og Seegang ikke tillade Baaden at opholde sig efter Befragteren, er denne berettiget til at erholde den erlagte Retourfragt godt giort. Sfeer Ufreifen ferst efter Solens Nedgang, er Færgemanden berettiget til at fordre Sorheiclfe efter Taxe ten. Anordn. f. Helsingøers Færgelaug 15-17 §. ten. Ligeledes er Færgemanden, uagtet Baaden ikke ved 10 Mai. Tilsigelsen er fragtet til Retour, pligtig til, naar den Reis sende maatte fordre det, at opholde sig til 1 Time efter Ankomsten til Bestemmelsesstedet for, imod den bestemte Retourfragt, at befordre ham tilbage; men efter den Tids Forløb har den Reisende tabt sin Rettighed til Ree touren mod den lavere Betaling. 16.) Rulings graderne, hvorefter de paa Veirets Beskaffenhed grun dede tartmæssige Forhøielser i Betalingen for Færgefars tøierne rette sig, bestemmes om Dagen fra Vagtskiber i Sundet, om natten derimod saavelsom i den tid af Maret, da Bagtskibet ikke er paa Stationen, af Særges laugsinspecteuren. De signaleres med 1, 2 eller 3 bride Flag med paamalede sorte Kugler, der skulle heises paa Bagtskibet naar Kulingsgraderne bestemmes herfra, hvorefter Signalet ffal repeteres med Kugler fra Broen. Naar Inspecteuren bestemmer Kulingsgraderne, signaleres de alene fra Broen. 17.) Naar Inspecteuren, formes delft Storm, Jisgang eller andre Aarsager maatte anfee Sarvandet useilbart, eller naar noget Laugsmedlem derom begierer Inspecteurens Skien, skal han tage Lau. gets Oldermand med sig paa Raad, og dersom det der efter ffionnes, at Farten er i den Grad vanskelig, at der er forbunden siensynlig Sare dermed, erklærer Inspec teuren Farvandet useilbart, som betegnes derved, at der ved Havnen heises et med et rødmalet Kors i Midten forsynet hvidt Slag, som derefter ligeledes heises fra Bagtskibet, naar dette er paa sin Station. Er Inspecs teuren og Oldermanden af ulige Meninger om Far vandets Seilbarhed, skal Inspecteuren, hvis Mening blie ver at følge, stray derom til Protocollen i Oldermandens Overværelse afsige en Kiendelse, hvori neiagtigen anføres baade hans og Oldermandens Grunde, hvorefter det Pass ferede af begge underskrives. Naar Farvander saaledes er ets Anordn. f. Helsingøers Færgelaug 17-20 §. 10 Mai. erklæret ufeilbart, gielder ingen Taxt,, men det staaer Enhver frit for at accordere om Befordring med hvem han vil og kan enten i eller udenfor Lauget. Er et Sartoi bestilt men Reisen ikke begyndt forend Flaget heises, er Færgemanden ikke pligtig at gaae ud førend Flaget nedtages. Befragteren er i dette Tilfælde berettiget til enten at oppebie denne Tid uden at være pligtig til at erlægge Opholdspenge, eller at fordre den fulde ers lagte Fragt tilbage. Er Færgefartsiet gaaet ud førend Flaget heises, er Færgemanden berettiget til at vende tile bage, men Befragteren kan da uden ny eller heiere Betalings Erlæggelse fordre Befordring naar Flaget igien nedtages. 18.) For Befordring af Ankere, Touge og Kiettinger i Magsveir erlægges der Betaling efter Zapfen. Naar derimod deslige Gienstande begieres bes fordrede under Kulingsgrad, bestemmes Betalingen ved Accord, i hvilket Tilfælde det skal staae til Befragteren at accordere med hvem han vil i Lauget. Kan der ingen Accord træffes, skal den Færgemand, som steaer for Tour, være pligtig uden Ophold at forrette Befordringen, hvorefter Betalingen bliver at bestemme af Inspecteuren og tven de dertil paa lovlig Maade udmeldte uvillige og kyndige Mand. 19.) Til Befordring af Passagerer, hvors under dog ikke indbefattes toldklarerende Skippere, samt til Befordring af Breve og Sendingsgods af ringe Omfang, ffal Færgelauget indtil videre være forpligtet til i Magsveir samt under 1ste Kulingsgrad at lade eengang daglig paa bestemt tid afgaae en Særgebaad fom Børt til de paa Rheden liggende Skibe, naar saameget er anmeldt til Forsendelse til eller fra Skibene, at den efter Tagtens Bestemmelse deraf faldende Fragt udgier ialt i det mindste 2 Rbd. Sølv. 20.) Naar et Skib enten søger Zielp hos Færgelauget for at opfiffe et sluppet eller kappet Anker eller af anden Aarsag, eller naar et Sfib Anordn. f. Helsingøers Færgelaug 20-24 f. Skib sees at være i 27od, skal Inspecteuren drage Om: 10 Mai. forg for, at der uopholdelig udsendes Hielp af Lauget. Betalingen bestemmes i saa Tilfælde enten ved mindelig Forening eller i Mangel heraf paa den Maade, som er bestemt i de om Biergning og Biergelen gieldende almindelige Love og Anordninger. Til Brug ved saadanne Biergninger og i andre lignende Tilfælde skal Lauget være forsynet med Gier, Touge, Slagpomper og deslige Redskaber, hvorimod der forbeholdes Færgelauget fortrinlig Net til deslige Biergninger, naar det, uden at der ved Accorderingen foranlediges skadeligt Ophold for Vedkom mende, vil overtage dem paa samme Bilkaar, som enhver Anden. 21.) For alle de Befordringer, der forlanges og udføres til den Fongl. faavel militaire som civile Ties neftes Fremme, tilstaacs Lauget som hidtil halv Betaling efter den gieldende almindelige Taxt. 22.) Særgelau get ffal paa alle Maader være Øresunds Toldkammer, naar det fordres, behielpelig i at eftersætte og anholde de Skibe, der ville snige sig giennem Sundet uden at klas rere, samt iøvrigt være pligtig til at afgive al den Hielp, som bemeldte Toldkammer maatte requirere, imod at nyde Betaling sem for Befordring i anden kongelig Tieneste. 23.) Dersom en Sargemand eller Nogen, der staaer i Laugets Tieneste, skulde fordrifte sig til under hvilketfomhelst Paaskud at affordre Befragteren Penge udenfor det, som i denne Anordn. eller i Tayten er bestemt, ffal han, foruden at tilbagebetale det uretteligen Oppebaarne, første Gang bode 5 Rbd. Solv, anden Gang 10 Rbd. Solv, tredie Gang 15 Rbd. Selv og fremdeles i Gientagelsestilfælde i samme Forhold. 24.) Wed de danske Toldsteder, som ere beliggende inden for de Grændser, hvortil Laugets Eneret strækker sig, nyde Færgefartoierne i deres Fart den hidtil bevilgede Fritagelse for Afgiften af Baadene; men iøvrigt paaligger det Færgemanden selv at af= Anordn. f. Helsingøers Færgelaug 24-27. 10 Mai. afholde alle andre udgifter og Afgifter, hans Fartsi veds kommende, som maatte forefalde paa de Toure, hvortil han er befragtet. 25.) Særgemændene bør være druelige under deres Forretninger og bor vise Sofligbed og fømmelig Opførsel mod de Reisende og Befragterne. Naar nogen Færgemand eller Færgefarl, som skal gaae ud, er bestianket, skal det forbydes ham at følge med, og skal Bedkommende derhos, hvis det er en Færgemand eller Rogen, som forestaaer et Laug, bøde første Gang 10 Rbd. Solo, anden Gang 20 Rbd. Selv og tredie Gang 30 Rbd. Solv; fierde Gang mister Færgemanden sit Laug, og den, der forestaaer en Andens Laug, maa forlade denne fin Stilling og forbydes derhos fremdeles at tiene i Laus get, men er det en Færgefarl, som ikke forestaaer noget Laug, skal han bøde første Gang 5 Rbd. Selv, anden Gang 10 Rbd. Solv og tredie Gang 15 Rbd. Solv; fierde Gang udsættes han af sin Tieneste og forbydes læns gere at tiene i Lauget. Samme Straf ere de undergivne, som befindes under Reisen at være beskiænkede eller at vise usømmelig Opførsel mod den Reisende eller Bes fragteren. Den Skade, som den Reisende eller Befrags teren maatte lide ved Færgemandens eller hans Folks bes viislige Forseelse eller Forsømmelse, skal Færgemanden ers statte, dog mod Regres til sine Folk saafremt Broden er deres. 26.) Naar nogen Tvistighed maatte opstaae mellem en Færgemand eller en Færgefarl og en Reisende eller en Befragter, skal Inspecteuren bestræbe sig for at Sagen kan vorde afgiort uten Rettergang; men kan dette ikke opnaaes, henvises den til Politieretten for at behands les efter Lov og Anordning. 27.) Ingen Færgemand maa, ifølge de gieldende Anordn. her fra Landet udføre nogen Reisende eller Andre uden først at have ladet sig forevise vedkommende Dorigheds Pas, som skal have de lovbefalede Paategninger. Overtrædelser heraf paas fiens Anordn. f. Helsingøers Færgelaug 27-29 §. kiendes af Politieretten. I Henseende til Forbudet mod 10, Mai. Betleres og Losgiangeres Zidbringelse forholdes der efter Anordn. 28.) Færgelauget er i dets Forhold til de ankommende Sfibe pligtig at holde sig de om Qvarantainevæsenet gieldende Anordn. efterrettelig. 29.) Alle de Pengeboder, som Rogen enten i eller uden for Lauget, ifølge de i denne Anordn. givne Forskrifter, bliver tilpligtet at udrede, tilfalde Særgelaugets Kasse. Laugsartikler for Færgemændene i Helsing- 10 Mai. øer. p. 103. (Udfærdigede af Gen. Poftdirect. ifølge Kgl. Refol. 25 Mart.) Gen. Postdirectionen fundgiør følgende Laugsartikler for Færgemændene i Helsingser, ved hvilke alle aldre hers hen herende Bestemmelser aldeles ophæves. Første Afdeling. Om Lauget i Almindelighed. 1.) Gelfingoers Sargelaug, der for Tiden bestaaer af 70 Medlemmer, skal nedsættes til et Antal af 60, som ans sees tilstrækkeligt til at bestride de Lauget paaliggende Forretninger. Denne Laugets Reduction skal skee saaledes, at ethvert af de nuværende 10 Enkelaug, hvis Besiddere ingen Sonner have, skulle gaae ind forsaavidt de maatte blive ledige førend Reductionen er fuldført, og at af de øvrige Laug hvert andet Laug - I hvad enten det besiddes af en Enke eller en Færgemand ligeledes skal forblive ubesat indtil Lauget er reduceret til 60 Interessenter. 2.) Færgelauget staaer under Generalpoftdirectionens Overbestyrelse. Dets nærmeste Dorighed er en af Kone gen beskikket Inspecteur. Lauget skal endvidere have en Oldermand og to Bifiddere, der vælges af dets Medlemmer paa den Maade, som nærmere foreskrives i disse Laugsartikler. Inspecteuren er i sin Embedsstilling som Bestyrer af Lauget og som den, der er beskikket til at paasee, at dets Rettigheder haandthæves eg dets Forplig telser opfyldes samt til at paaagte den indre Orden ved XXI Deel. fams Færgemænds-Laugs-Art. i Helsing. 2-6 §. 10 Mai. famme, pligtig at rette sig efter den Instruction, som meddeles ham, og efter de Ordrer, som gives ham af Generalpostdirectionen, til hvem han har at indsende alle Lauget vedkommende Indberetninger og Rapporter. 3.) Oldermand og Bisiddere, hvis Pligter nærmere ere fasts satte i disse Laugsartikler, have at forestaae disse Bestil linger i 2 Mar. Til den Ende skulle Laugets Medlemmer hvert andet Aar den første Sognedag i Febr. blandt deres Laugsbrødre efter de fleste Stemmer udvælge en Oldermand, som dog ikke maa tiltræde denne Bestilling førend Valget er approberet af Generalpofidirectionen. Til Medhielpere for Oldermanden skal lauget til samme Tid og paa samme Maade blandt deres Laugsbrødre udvælge 2 Bisiddere, som uden videre Approbation funne tiltræde deres Forretninger. 4.) Blandt de hiemmevæs rende Færgemænd tilfiger Oldermanden daglig efter Oma gang det fornødne Antal, deels til at besorge de fores faldende saakaldede Ordonnantstoure og deels til som Opsynsmænd at gaae Inspecteuren tilhaande og at mel de ham alt hvad der, Færgelauget vedkommende, maatte forefalde i hans Fraværelse, samt til i det hele at udføre hvad han i Embedsmedfør maatte paalægge dem. De efter § 4 tilsagte Opsynsmænd skulle holde en For tegnelse over hvilke Færgemand der, medens de have Opsynet, befordre Skibsførere i Land, og for hvilke Slags Toure. Denne Liste have de paa den tid, som Inspecs teuren foreskriver dem, forsynet med deres Underskrift, at indlevere paa Tilsigelsescontoiret, hvor den bliver at indføre i en Protocol, og derefter at opbevare som Bilag paa det at det saaledes fan controlleres, at Skippertourene besørges efter rigtig Omgang i lauget. 6.) Fær gemændene ere forpligtede til uden Betaling efter Om gang at befordre Inspecteuren til Rheden eller til Stea der paa Kysten saa ofte Færgevæsenets Bestyrelse udfor- 5.) drer Færgemænds-Laugs-Art. i Helsing. 6-9 §. drer det. 7.) Naar nogen, saavel nuværende som vore 10 Mai. dende Færgemand ved Doden afgaaer og efterlader sig Enke, skal det, saafremt han har indladt sig i Ægteskab med hende førend han fyldte fit 50 Aar, være hende tilladt faalænge hun sidder ugift at beholde den plads og Rettighed i Lauget, som den Afdøde har havt, imod at hun opfylder de hende som Laugsmedlem i Almindes lighed paaliggende Pligter og navnlig til enhver tid holder det i § 12 foreskrevne Antal Folk. 8.) Naar en Plads i Lauget bliver ledig, skal. Oldermanden med Bifidderne til Inspecteuren indgive et skriftligt Forslag til sammes Besættelse og derved rette sig efter de i det Fol gende fastsatte Regler, med mindre de maatte finde Anledning til at foreslaae en Afvigelse herfra, i hvilket Tilfælde de have at anføre deres Grunde derfor. Naar Inspecteuren har erhvervet den fornødne Oplysning fra Byens Magistrat om at samme ikke i de gieldende Lovbestemmelser finder noget hinderligt i enten stray eller til den lovhiemlede Tid at meddele Bedkommende Borgerskab, indhenter han Generalpostdirectionens Bestemmelse om Pladsens Besættelse. 9.) Bed Besættelsen af ledigblevne Laug skulle folgende Bestemmelser iagttages: 1. Naar et Laug skal besættes og den fratrædende eller afs døde Færgemand eller Enke efterlader sig Sonner, have disse, og blandt dem den ældste, - naar han er duelig og ordentlig samt iøvrigt har de lovbefalede Egenskaberfortrinlig Adgang til at blive Færgemand. Dersom Bedkommende derimod ingen Sonner efterlader sig eller ingen af disse har de anførte Egenskaber, skal den ældste blandt Færgemandssønnerne, naar han dertil er qvalificeret, have Fortrinet; og hvis der paa Grund af en saadan Mangel ingen af de Sidstnævnte kan antages, overdrages den ledige Plads til den Særgekarl, der har tient længst i lauget, naar han er indfødt og er i Bes 2) 2 sida Færgemænds Laugs. Urt. i Helsing. 9 §. 10 Mai. siddelse af de til Optagelse i Lauget foreskrevne Egensfas ber. 2. Ingen fan indskrives som Medlem af Lauget eller antages til at forestaae en Enkes eller Færgemands Laug med mindre han har fyldt sit 20 Aar, og derhos er forsynet med den befalede Attest om at han er heelbefaren Karl, samt befindes at være skiffet til sit Sag eg at have de Egenskaber, som Lovgivningen i Alminde lighed giør til Betingelse for at vinde Borgerskab. Dog skal den Færgemandsson, der har vundet Borgerskab paa anden Næringsvei end Seemandskab, og har været over 3 ar ude af Farten, om han endog nedlægger denne Næringsvei, under ingen Omstændigheder have Adgang til at blive Færgemand, med mindre han paany gier Tienefte i 3 Aar ved Lauget, og derefter ved Attest fra Inspecteuren godtgier fin Dygtighed. Har det derimod i den Mellemtid, forend han igien tog Tieneste, været hans Tour til at erholde Laug, har han for bestandig tabt sin Adgang dertil. Fremdeles fan Ingen antages som Fær gemand, førend han enten har godtgiort, at han eier en vel udhalet forsvarlig Særgebaad, eller har frillet betryggende Caution for at han inden Aar efter fin Watagelse anskaffer sig en saadan. Indtil han er i Besiddelse af Færgebaad forbigaacs han i den for Tilfigelse til Befordring bestemte Omgang, og forbydes at deeltage i Befordringen af Skibsførere; og lader han den givne' Frist forløbe uden at opfylde det Foreskrevne, har han tabt sin Laugsrettighed. 3. Den Enke, som ifølge de gieldende Bestemmelser har Rettighed til at beholde Mandens Laug, fan, naar hun indtræder i nyt Egteskab, ikkun da blive i Besiddelse af Lauget, naar den, hun gifter sig med, er en heelbefaren Sergemandssøn eller en heelbefaren Særgekart. Dog erholder Manden ikke derved Adgang til at indtræde som Medlem eller til efter Konens Ded at beholde Lauget, der ansees som ledigt og besættes paa lovbe = Færgemænds Laugs - Art. i Helsing. 9-10.§ befalet Maade, hvorimod han fremdeles bliver i Besiddelse 10 Mai. af Rettighed til, efter sin Tour at erholde kaug. 4. Færs gemændene skulle i Allmindelighed som saadanne være indffrevne Borgere i Helsingøer. Dog maa der ikke meds. deles Nogen saadant Borgerskab ferend han har fyldt sit 25 Nar. De, der ifølge denne §s anden Post tilstedes Plads i Langet, forend de have opnaaet forbemeldte Alder, indskrives vel i Laugsprotocollen som Medlemmer, og de have som saadanne alle et Laugsmedlems Rettigheder og Forpligtelser, men tilstaaes først, efterat have erholdt Bers gerskab, Adgang til Laugssamlingerne og Stemme i samme. Ingen Færgemand maa uden Generalpostdirectionens specielle Tilladelse tage Borgerskab paa eller drive nogen anden borgerlig Caring end Færgefant. 5. En Færgemand eller en saadan Færgemandsenke, som har Net til at beholde Lauget efter Mandens Dod, maa afstaae Laugsrettigheden til den af deres Sønner, som har de til at være Færgemand befalede Egenskaber: dog puas ligger det den Afstaaende, saafremt der er flere Senner, blandt disse at vælge den ældste, paar han ønsker at inds træde i Lauget. Jevrigt maa ingen Afstaaelse finde Sted førend det af Generalpoßidirectionen efter foregaaende Indstilling af Inspecteuren er bleven approberet. Udenfor de nævnte Tilfælde forbydes det ethvert Medlem af Lauget at afstaae sin Laugsrettighed til en Anden. 10.) Ethvert Medlem af Lauget skal holde en forsvarlig Særges baad med Tilbehør, der skal være af i det mindste 1 Commercelafts Drægtighed; dog tillades det de nuværende, Medlemmer at afbenytte de Baade, de nu eie, om de endog maatte være af mindre Drægtighed end foranført. Dersom nogen afhænder fit Sartoi, uden at være forsynet med en anden forsvarlig Færgebaad, forholdes der efter Bestemmelserne i § 18. Ingen Fargemand maa faae Tour i Omgangen for mere end een Færgebaad; eier Færgemands-Laugs-Art, i Helsing- 10-13§. 10 Mai. eier nogen derimod flere Mellemjoller, tillades def ham at tage en Tour i Omgangen for hver. 11.) Det staaer ethvert af Laugets Medlemmer frit for at anskaffe sig en stor Særge eller saakaldet mellemjolle til Bes fordring af Gods og Varer efter Tilsigelse og rigtig Tour i Omgangen mellem de Færgemand, som eie saadanne Færger. Dog skal det under alle Omstændigheder være Pligt for hele Færgelauget at drage Omsorg for at der stedse haves i det mindste 8 Mellemjoller. 12.) En- Hver Særgemand skal holde i det mindste een befaren Særgekarl, og en Enke een heelbefaren Karl, der har bestaaet den anordnede Prøve, til at udføre de hende som Medlem af Lauget paaliggende personlige Forretnin ger, og desuden en halvbefaren eller i det mindste soevant Karl. Undtagelse herfra fan fun finde Sted forsaavidt de Paagieldende træde ind i Mafferskaber, der, for at være gyldige, skulle være indgaaede for Inspecteuren og aarz ligen have erholdt Generalpostdirectionens Approbation. I saadant Tilfælde tillades det at ethvert Makkerskab, som indgaaes af 3 Laugsmedlemmer, hvad enten disse ere - tre farende Færgemand, eller to farende og een ufarende, eller een farende og to ufarende Færgemænd eller Enkermaa i Forening holde een befaren Karl, dog at Enken ikke destomindre holder den Karl, som skal forestaae hendes Laug, og at den ikke farende Færgemand ligeledes holder Een til at udføre hans Forretninger. Det paaligger Oldermanden at paaagte, at der ingen Sorsømmelse i at holde det saaledes foreskrevne Antal Folk finder Sted, og har han under Mulet af 10 Rbd. Solv skriftligen at anmelde enhver Overtrædelse af de derom givne Forskrifter for Ins specteuren, som skal indberette Sagen til Generalposidirec tionen, for at det kan vorde den eller de Vedkommende paalagt under en daglig Mulct' inden en bestemt Frist at opfylde det i saa Henseende Anordnede. 13.) Der skal Færgemands-Laugs-Art. i Helsing. 13-15 §. ffal fun være een Skiftetid om Aaret, for de i Laugs: 10 Mai. medlemmernes Tieneste staaende Folf, nemlig Nytaars Aften. Opsigelsen skal free 12 Uger for denne Dag, og saavel af den Opsigende som af den Opsagte anmeldes for Færgelaugsinspecteuren, der holder Protocol over alle de i Laugets Tieneste værende Folk. Ligeledes skal saavel den, der fæster en Karl eller en Seevant, som den, der bliver fæstet, anmelde saadant for Inspecteuren.. Den, der forsømmer at giøre saadan Anmeldelse, boder, naar det er Husbond, 2 Rbd. Selv, og dersom det er den, der er bleven opsagt eller fæstet, 1 Abd. Solv. Inspecteuren skal for Anmeldelsen af en saadan Opsigelse eller et saadant Fæste meddele Anmelderen et Be viis, i hvilket han, forsaavidt det udstedes i Anledning af et nyt indgaaet Fæste, bør anføre den mellem Vedkom mende betingede aarlige Len med øvrige Bilkaar. Bevis skal være et lovligt Widnesbyrd om at Opsigelsen er ffect og Fæstet indgaaet. Jovrigt forholdes der i Hen seende til de i Laugets Tieneste værende Folf overreads stemmende med de om Tyendeforholdet gieldende almin delige Anordninger. Dette 14.) For heelbefaren Særges Earl ansees herefter kun den, der i Laugets Protocol derom af Inspecteuren har erhvervet Attestation, som dog ikke maa meddeles ham forend han har tient i Lauget i fulde 3 Aar, er i det mindste 20 Aar gammel og for Inspecteus ren i Oldermandens og Bisiddernes Overværelse har aflagt Prøve paa at han, foruden at kunne læse og skrive samt at fiende de første Grunde af Regnekunsten, tillige har noie Kundskab om Strømmens og Grundenes Beskaffenhed og besidder den fornødne Duelighed til at forestaae Seiladsen med en Færgebaad. 15.) Særgemændene skulle, saalænge de ere Medlemmer af Lauget, være aldeles frie for al Udskrivning til den kongl. Tienefte. Den samme Udskrivningsfrihed tilstaacs enhver Fær- 2) 4 ge= Færgemands-Laugs-Art. iHelsing. 15-18§. 10 Mai. gemand for cen Særgekarl, og enhver gammel og svag Færgemand samt enhver Færgemandsenke for to Særges karle, forsaavidt de holde dette Antal. Jøvrigt iagttages det, deels at Udskrivningsfrihed ikke tilstaaes for nogen Færgefarl, med mindre han fra den sidste Fardag førend Sessionen uafbrudt har været i en Færgemands eller en Færgemandsenkes Tieneste, deels at saadan Udskrivnings. frihed bortfalder faasnart Færgefarten forlader sin Ties neste i Lauget, hvorfor ogsaa en saadan udskrivningsfri Færgekarls Udtrædelse af Færgelaugets Tieneste eller hans Antagelse i en anden Færgemands Tieneste skal meldes Inspecteuren, der saavel bor have noie Indseende med at Udskrivningsfriheden ikke misbruges, som underrette vedkommende Enroulleringschef eller Sees og Landkrigscommisfair om enhver Forandring, der foregaaer med de udffrivningsfrie Færgefarle. 16.) Ethvert Særgefartei, som farer enten med Reisende, Skibsførere eller Gods, eller som udfører nogen anden Laugets Forretning, skal stedse styres eller forestanes af en Færgemand eller en heelbefaren Færgefarl, og det maa i Almindelighed ikke have ringere Besætning end 3 Mand ialt, med mindre Inspecteuren, efter den ham givne Bemyndigelse, dertil efter Omstændighederne meddeler speciel Tilladelse. For Overtrædelse heraf skal Færgemanden eller den, der fores staaer Lauget, bede fra 5 til 10 Rbd. Selv, og enhver af Fartsiets øvrige Besætning 2 Rbd. Selv. Dersom en Særgemand eller Særgekarl befindes, med sit eget eller det ham anbetroede Færgefartei at overføre Reisende, eller at befordre Handlende eller Gods til eller fra Rheden uden at være tilsagt af Oldermanden, saas ledes som § 6 i Anordn. 10 Mai bestemmer, skal han have forbrudt den oppebaarne Fragt til Lauget og derhos erlægge i Mulct det dobbelte af Fragtens Belob. 18.) Tvende Gange aarlig, i Slutningen af Jun. og Dec., 17.) ftulle Færgemands-Laugs-Art. i Helsing. 18-20§. skulle alle de Lauget tilhørende Fartoier og de befalede 10 Mai. Biergningsredskaber besigtiges af Inspecteuren i Forening med Oldermand og Bifiddere, hvorefter Førstnævnte derom afgiver en fuldstændig Beretning til Generalpostdirectionen. fulde Eieren af et Fartoi, ved hvilket der maatte befindes nogen Mangel, ikke afhielpe famme inden den ham efter Manglernes Beskaffenhed af Inspecteuren forelagte Tid, forbigaacs han i den for Tilsigelsen bestemte Omgang, ligesom det og forbydes ham at besorge Befordring af Skibsførere indtil han har efterkommet det ham i saa Henseende givne Paalag. Skeer saadant ikke inden Aar fra udløbet af den hant givne Frißt, har han tabt sin Laugsret og hans Plads ansees som ledig. De ved Biergningsredskaberne forefundne Mangler skulle istandsættes strax efterat Synet er afholdt, og de dermed forbundne Omkostninger skulle udredes af hele Lauget. I tilfælde af at noget af disse Redskaber forlifer eller beskadiges under Brugen, skal Manglen ligeledes uden Ophold afhielpes og Bekostningen derved forlods udredes af Biergelønnen. 19.) Den Biergelen, som i de i Anordn. 10 Mai § 20 nævnte Tilfælde tilstaacs Færgelauget for den Hielp, der er bleven ydet en Skibsfører, deles i Lodder saaledes at enhver af dem, der har været med, og ethvert Fartoi, der ved denne Leilighed er bleven brugt, erholder en ligestor Lod udbetalt. Dog skulle de, som først have vovet sig ud for at komme til Hielp, saavelsom de Fartsier, de have taget med, ved Delingen have dobbelt Lod mod hine. Inspecteuren skal desuden som hidtil have en Lod, ligesom der ogsaa tillægges Oldermanden en Lod for Indkassationen og Fordelingen. 20.) Saavel de nuværende som tilkommende Caugsmedlemmer ere pligtige til, Een for Alle og Alle for Een, for Laugets Regning at førge for, at ingen gammel Sergemand eller Særgemands- ente, Færgemænds-Laugs-Art. i Helsing. 20-22. 10 Mai. enke, der maatte finde sig foranlediget til at fraflge sig Lauget, samt ingen Særgekarl, der i 20 Aar har tient i Lauget som Dreng eller Karl, ffal favne en til sin Stilling passende anstændig Underholdning. I Tilfælde af beviislig Mangel skal Inspecteuren anmelde saadant for Magistraten, som derefter bestemmer og repar terer Tilskudet. 21.) Lauget skal uden Hensyn til dets Medlemmers Antal aarlig udrede 1000 Rbd. Salv, der tilfalder Befordringsvæsenets Fond, og eriægges qvartaliter forholdsmæssig af hver Interessent til Oldermanden, som ligeledes quartaliter indbetaler samme i Generals postkassen. For der, der ikke saaledes indkommer, skal det hele Laug, Een for Alle og Alle for Een, staae til Ansvar. 22.) Sfulde en Særgemand tilsidesætte den Agtelse, som han er Inspecteuren som sin Foresatte sfyldig, og den Lydighed, som denne fan giøre Forbring paa, naar han handler i Embedsmedfor, anfees han med Mulet efter Forseelsens Beffaffenhed, første Gang fra 10 Rbd. til 20 Rbd. Selv og anden Gang fra 20 Rod, til 40 Rbd. Sølv. Naar Vedkommende tredie. Gang giør sig skyldig i saadan Forseelse, skal han tiltales til, foruden at lide Straf som for anden Gang begaact lige Forseelse, at miste fin Langsrettighed. Forseer nogen af Særgemændenes Folk sig paa saadan Maade mod Inspecteuren, ansees han første Gang med en Mulet af 5 à 10 Rbd. Solv og for anden Gang enten med en Mulet af 10 à 20 Rbd. Selv eller med Sangfel paa Vand og Brød fra 6 til 8 Dage; tredie Gang tiltales han til, foruden at straffes som for anden Gang begaast lige Forseelse, at fiendes uværdig til nogensinde at tiene i Lauget. I alle Tilfælde, hvor særdeles qvalificerende Omstændigheder ere forbundne med Forseelsen, saavel hvad Færgemænd som hvad Færgefolk angaaer, ffal Vedkommende tiltales efter de Love, som fastsætte Straf for dem, der paa lige Maade forsee sig mod Embeds= mane Færgemænds Laugs-Urt. i Helsing. 22-23 §. Dersom 10 Mai. mænd under Udførelsen af disses Forretninger. Nogen enten viser usømmelig Adfærd mod Oldermanden under Udovelsen af hans Forretninger i denne Egenskab, eller ikke vil efterkomme hvad han som saadan paabyder og anordner, ansees den Paagieldende, naar det er en Færgemand, med mulct første Gang fra 2 til 5 Rbd. Solv, anden Gang fra 5 til 10 Rbd. Solp og faa fremdeles, og naar det er en af Færgemændenes Folk, første Gang med Mulet fra 1 til 4 Rbd. Selv, anden Gang enten med mulct fra 4 à 8 Rbd. Selv eller med Fængsel paa Vand og Brød fra 2 til 4 Dage, og tredie Gang enten med Mulet fra 6 til 12 Rbd. Solv eller med Fængsel paa Vand og Brød fra 3 til 5 Dage. Hvis han fierde Gang giør sig skyldig i denne Forseelse, skal han tiltales til, foruden at lide Straf som for tredie Gang begaact lige Forseelse, eller efter de særdeles Love, hvorunder hans Forseelse maatte henhøre, at Tiendes uværdig til at tiene i Særgelauget. Toisaa vidt derimod Færgemændene eller deres Folk ikke efters komme hvad Inspecteuren i Embedsmedfør paalægger dem, og uden at saadant kan henregnes til den ovenfor omhandlede Ulydighed mod denne Embedsmand, straffes Bedkommende, hvis det er en Færgemand med en Mulck af 2 à 10 Rbd. Solv, og hvis det er en Færgefar! med en Mulet af 1 à 5 Rbd. Solv. 23.) Ved de i § 22 omhandlede Sorseelser saavelsom ved alle andre Overtrædelser af disse Laugsartikler og af Anordn, af 10 Mai, dog med Undtagelse af de i sammes s 4 og 26 ommeldte Tilfælde, som i Mangel af mindelig Afgierelse stedse maae paatales ved Politièretten skal Inspecteuren altid stray indberette Sagen, ledsaget af de fornødne Oplysninger, til Generalpostdirectionen, som i Tilfælde af at den kan afgiøres ved Mulct, er bemyndiget til at dictere samme, hvorefter Kiendelsen bliver at 1 tile Færgemænds-Laugs-Att. i Helsing.23:27§. 10 Mai. tilstille vedkommende Øvrighed til Execution, faafremt Mulcten ikke godvilligen vorder erlagt. Dog er Directio nen, om der dertil maatte findes Anledning, berettiget til at henvise Sagen til Afgiørelse ved politieretten, og befindes Forseelsen at qualificere sig til corporlig Straf, skal den stedse henvises til Afgiørelse ved Politieretten. 24.) Opstaaer der Tvistighed mellem Laugets Medlemmer indbyrdes angaaende deres giensidige Rettigheder og Pligter og deres Anliggender i Lauget, skal Inspecteuren søge at afgiore Sagen ved Sorlig. Kan dette ikke opnaaes, fan Sagen, naar Parterne deri ere enige, paakiendes af Inspecteuren og Oldermanden tilligemed Bifidderne, eller, naar Sagen maatte vedkomme dem, da af et lige Antal andre Færgemænd i disses Sted. Sagens Gienstand og den afsagte Kiendelse tilligemed de Grunde, hvorpaa denne er bygget, bliver derpaa at indføre i en af Generalpostdirectionen dertil autoriseret Protocol, som ved Sessionens Slutning underskrives saavel af Inspecteuren som af Oldermanden og Bisidderne, hvorefter Udskrift af det Passerede indsendes til Directionen til Approbation, efter hvis Meddelelse Kiendelsen tilstilles vedkommende Øvrighed for at Bøderne kunne blive inddrevne ved Execution, faafremt de ikke godvilligen vorde erlagte. Kunne Parterne derimod ikke blive enige om en saadan Afgiørelsesmaade som formeldt, staaer det Bedkommende frit for at indflage Sagen for Politieretten. 25.) Dersom negen af Laugets Interessenter eller deres. Folk skulde giøre sig skyldig i Sorseelser, som ikke bør hengaae upaatalte, paak ger det Inspecteuren, uagtet ingen Klage derover indløber, i Embedsmedfør at paas tale saadant. 26.) Alle de Pengebøder, som erlægges efter disse Laugsartikler, skulle, forsaavidt ikke anderledes er bestemt, tilfalde Laugets Kasse. 27.) Der maa ingen Laugssamling holdes førend Forskrifterne i Fron. Færgemænds-Laugs-Art.i Helfing. 27-320. Frön. 23 Dec. 1681 § 9 ere iagttagne og forend Inta 10 Mai. specteuren betimelig er bleven underrettet saavel om Samlingen som om hvad der derved skal foretages, paa det at han kan bivaane Forhandlingerne, saafremt han dertil maatte finde sig foranlediget. 28.) Ingen Vedtægter eller Soreninger, som Laugets Medlemmer eller disses Folk maatte oprette, mellem fig indbyrdes angaaende deres Pligter og Rettigheder i Færgefarten, skulle have forbindens. de Kraft forend de enten af Generalpoftdirectionen i Medhold af de gieldende Love ere blevne approberede eller der derom er indhentet Kgl. Resolution. Anden Afdeling. Om Oldermanden og Bifidderne. 29.) Foruden de særdeles Pligter, som ved disse Artikler og Anordn. 10 Mai ere paalagte Oldermanden og Bifidderne, skulle de i Almindelighed være pligtige til at paasee Laugets Bedste. Naar de i denne Henseende maatte finde Anledning til at fremkomme med noget Andragende, skulle de derom indgive Triftlig Sorestilling, enten til Inspecteuren eller efter Omstændighederne til Generalpostdirectionen. Dog skulle de i sidstnævnte Tilfælde overlevere deres Andragende til Inspecteuren, der har at indsende samine, forsynet med sin Erklæring. 30.) Det paaligger i Særdeleshed Oldermanden og Bifidderne, som ved deres Forhold skulle foregaae deres Medbrødre med et roesværdigt Exempel, at vise Inspecteuren som deres Forefatte den Agtelse og Lydighed, de ere ham skyldige. Skulde nogen af dem i saa Henseende forsee sig, blive de hver Gang, de maatte befindes skyldige, derfor at ansee med den heieste Straf, som der herfor respective for 1ste, 2den og 3die Gang i § 22 er fastsat for en Færgemand. 31.) Oldermand og Bifiddere skulle uden Ophold afgive enhver skriftlig Erklæring, som Inspecteuren affordrer dem over hvilket somhelst Andragende eller hvilkensomhelst Færgelauget vedfommende Sag. 32.) Oldermanden skal holde et Færgemænds-Laugs-Urt, i Helsing. 32-34§. 10 Mai. et Tilfigelfescontoir i nærheten af Havnen, og i Tile fælde af at han er nedsaget til at leie et Locale dertil, paaligger det Laugets Medlemmer at udrede Leiesummen derfor. Paa dette Contoir bor han eller en paalidelig Person paa hans Vegne tilligemed et Bud være tilstede fra Solens Opgang til dens Nedgang Han skal derhos sørge for at der, naar Contoiret er lukket, altid i hans Boepal kan erholdes Underretning om hvor han er at finde, paa det at de indløvende Bestillinger til enhver tid funne blive modtagne og besørgede. 33.) Oldermanden skal i sine Protocoller, hvortil der af Generalposts directionen nærmere vil vorde meddeelt de fornødne Schemata, indføre alle Befordringer, hvad enten de maatte angaae Bareforfeler, Transport af Personer, Kreature :c., til eller fra de under Laugets Eneret henherende Steder, Befordring af toldklarerende Skippere eller deres Papirer samt de forefaldende af Lauget udførte Biergninger, Disse Protocoller skulle tiene til Weiledning for at kunne iagt tage Omgangstouren mellem Laugets Medlemmer. 34.) Oldermanden skal i en af Inspecteuren dertil autoriseret Protocol føre rigtigt Regnskab over alle de Indtægter, der tilflyde Laugets Kasse. Hvert Uar udnævne Laugets Medlemmer tvende af deres Middel til Revisorer og til at controllere Kassevæsnet. De til Op bevaring indkomne Penge, nedlægges samme Dag, de indbetales, i en lukket Kasse, der skal staae hos Olders manden og være forsynet med tre forskiellige Laase. Oldermanden og Bisidderne skulle have hver sin Nøgle til Kassen og der maa ingen Penge nedlægges eller udtages uden at de alle tre ere nærværende, hvilket hver Gang skal indføres i en Bog, som nedlægges i den lukkede Kasse. Hvert Avartal forfatter Oldermanden en Kasseextract, der revideres af de ovennævnte Revisorer, som saa ofte de maatte finde Anledning dertil, og i det mindste ved hvert Avars Færgemænds-Laugs-Art. i Helsing. 34-35. deres. Ovartals Udgang, skulle lade sig Kassebeholdningen 10 Mai. forevise for at overbevise sig om, at alt er i behørig Or den. Ligeledes forfatter han aarlig et fuldstændigt med Bilage forsynet Regnskab, der paa samme Maade revi= Qvartalsextracten ffal leveres til Inspecteuren inden den 15 i det paafolgende Avartals ferste Maaned, og det aarlige Regnskab inden hvert Aars 1 Febr. under Mulct af 1 Rbd. Selv for hver Dag det udebliver over tiden. Regnskabet skal henligge til Eftersyn for Laugets Medlemmer i 8 Dage efterat det er afleveret og førend det underkastes den videre Revision. De udsæt telser, der maatte giøres ved samme enten af Laugets Medlemmer i Almindelighed eller af Revisorerne, har Oldermanden at besvare inden 8 Dage efterat de ere ham meddeelte under Mulet, som anført med Hensyn til Regna skabs Aflæggelse. Naar Udsættelserne ere besvarede, skulle de tilligemed Regnskabet indsendes af Inspecteuren til Generalpostdirectionen til videre Behandling og Deciz sion. 35.) Hvad der i indtrufne Biergningstilfælde maatte tilkomme Lauget i Biergeløn, skal af Oldermanden, naar det er forfaldet til Betaling, uden Ops hold indkræves hos Vedkommende, og har han i Fores ning med Bisidderne snarest muligt at forfatte en Res. partition over Beløbet i Henhold til Bestemmelserne i § 19. Med Revisionen af denne Repartition forholdes der ligesom med Revisionen af Laugets Hovedregnskab. Naar der af Vedkommende intet har været at erindre imod Repartitionen og samme af Inspecteuren er appros beret, skal udbetalingen strap foretages. Giores der Indsigelser mod Repartitionen og det Fornødne ikke i Mindelighed kan berigtiges, indstilles Sagen af Inspec teuren til Generalpostdirectionens endelige Decifion. Naar Oldermanden hæver Biergelønnen førend den skal uddeles, forholdes der med 'Belobet paa samme Maade som med an= Færgemands. Laugs-Urt.i Helsing. 35-40 §. 10 Mai. andre Laugets fælles Kasse tilflydende Indtægter, der skulle nedlægges i den lukkede Kasse. 36.) De Pros tocoller, der holdes paa Tilsigelsescontoiret, skulle paa Forlangende være til Eftersyn for enhver af Laugets Ins teressenter. 37.) Skulde Oldermanden befindes ikke at holde de anordnede Protocoller i vedbørlig Orden, skal han være ifalden en Mulct fra 20 til 100 Rbd. Solv efter Generalpostdirectionens Kiendelse, og har han ved Protocollernes Førelse eller i andre Maader giort sig ffyldig i svigagtig og bedragerisk Omgang, skal han derfor tiltales ved Domstolene til Strafs Lidelse efter Loven. 38.) Saasnart en Særgemand har forrettet den Befordring, til hvis Udførelse han har været tilsagt, og Fragten i henhold til Bestemmelserne i Anordn. 10 Mai § 6 er indkommen, skal Oldermanden firag udbetale ham Beløbet. Sragten for Befordring af told= Blarerende Skippere tillades det derimod vedkommende Færgemænd indtil videre selv at indkræve; men Regningen blivec, som anordnet i forbemeldte i Anordningen, at udstede af Oldermanden, som har at føre noiagtigt Regn=. skab over enhver Færgemands Fortieneste ved disse Bes fordringer. 39.) Naar der forefalder Udgifter, som paahvile det hele Laug, saasom den i § 20 ommeldte Understøttelse til gamle Færgemænd, Enker eller Færgekarle, skal Oldermand og Bisiddere, naar de ikke kunne bestrides af Laugets Kasse, forfatte en Repartition over hvad Enhver har at udrede. Naar Repartitionen er aps proberet af Inspecteuren, har Enhver at erlægge det ham paalagte Beløb. Hvis dette ikke efterkommes, kan Oldermanden afkorte det i den første Fragt, der tilfalder den Paagieldende. 40.) Den Deel af Sragtens Beløb, der ifølge den gieldende Tayt skal afgives til Administrationsomkostninger, tilfalder Oldermanden, som maa beregne sig samme til Indtægt, deels som Godtgiø= rels Færgemænds Laugs - Art. i Helsing. 40 §. relse for det ham paaliggende Arbeide, deels for deraf at uds 10 Mai. rede Udgifterne til Bude, Contoirhold m. m. (+) Tart f. Særgelauget i Helsingøer. 10 Mai. Pl. f. Slesvig og Holsteen ang. en Eftergivelse i 11 Mai. den ved Fr. 9 Jul. 1813 consoliderede Skat af Besid delse, Nytte og Brug f. 1836. p. 120. Pat. f. Slesvig og Holsteen ang. en Eftergivelse af 11 Mai. 25 pet. for eet Aar i Skatten af Besiddelse, Nytte og Brug. p. 121. Canc. Pl. (Refol. 8 Mai) at de ved Regl. 1 Jun. 17 Mai. 180839 faftsatte Indtrædelsespenge af 2 Rbd. Solv for Rbhavns Borgervæbnings Infanterifter, Artillerifrer, Hautboister, Tambourer og Pibere,, i henhold til Tillægs Regl. 25 Tov. 1825 § 12, fra 1 Jan. 1837- nedsættes til 1 Rbd. Solv. p. 123. [E. T. p. 323]. (+) Specielt Regl. for Tærøe - Lodseri. 19 Mai. (Udfærdiget af Admiral. og Commiss. Coll. Kohon 4to). 1.) Paa Tærøe skal der være een Saftlods og cen Reservelods, som skulle holde en til Lodstienesten passende Lodsbaad. 2.) Fastlodsen beboer det efter det Kgl. Rentekammers Foranstaltning for ham paa Tarse opførte Huus og er berettiget til at afbenytte de dette Huus tillagte Jorder, imod at opfylde de ham ved Kgl. Refol. 22 Sept. 1824 paalagte Forpligtelser. Dersom han giør sig skyldig i et saadant Forhold, at han udsættes af Huser, afskediges han ogsaa fra Lodstienesten, og forseer han sig saaledes i denne, at han maa afgaae fra samme, saa forbryder han ogsaa sin Set til Huset, som tiltrædes af hans Eftermand. Reservelodsen er han pligtig til, imod en billig Godtgiørelse, at give Huusly for hans Person i Huser. 3.) Naar der fra de Skibe, som østerfra skulle passere Langvred, oftenfor Langse, og fra Sfibe, som komme vesterfra, ferend de komme til XXI Deel. 3 Stam Regl. f. Tærøe Lodseri 3-5 §. 19 Mai. Stammenaffe, giores det sædvanlige Tegn efter Lods, skulle disse Lodser være pligtige til at gaae de saaledes med Lodssignal ankommende Skibe betimelig imøde og lodse dem igiennem Langvred; ligesom de ogsaa skulle funne paatage sig fodsning til Nyord, Stege, Bordingborg og Grønfund. 4.) De skulle udsætte og vedligeholde 17 Prikker i Langvredsløbet paa de Steder, som af Overlodsen bestemmes, For disse Priffers udsættelse og Bedligeholdelse skal der af ethvert Skib, som passerer dette Leb, uden at bruge Pods, erlægges 8 Rbs. Solv. Denne Betaling erlægges af de Efibe, som paa deres Reise have passeret eller ville passere Løbet ved Langvred og inds eller udclarere ved Stege - Toldsted, til Toldkassereren fammesteds; men af alle andre Skibe, som have passeret eller ville passere bemeldte Løb, til Loddoldermanden ved Nyords Lodseri, imod Avittering. De i førstnævnte Silfælde anførte Prikkepenge blive ved hver Maaneds Udgang, tilligemed en Fortegnelse over de Skibe, som ved Srege-Toldsted have erlagt samme, at tilstille Tarse-Lodseri, efter Fradrag af 4 pet., i Overeensstemmelse med Regl. 27 Mart. 1831 § 39. Ligeledes blive de Tærses Lodseri tilkommende Prikkepenge, som oppebæres af fodss oldermanden ved Nyords Lodferi, med en Fortegnelse over de Skibe, for hvilke denne Afgift til ham er bleven erlagt, maanedligen at udbetale til Tærse-lodseri, med Fradrag af 4 pet., som tilfalde ham for Oppeborselen. De fibe, som have erlagt disse Prifkepenge, men som, naar de passere oftmeldte Løb, ville bruge Lods, godtgieres, imod at aflevere det for disses Erlæggelse imodtagne Be viis, sammes Beløb i den for den forlangte Lodsning fastsatte Betaling, hvorom da Anførsel skeer paa Lodsqvitteringen. 5.) Ved dette Regl. hæves de tidligere specielle Bestemmelser, som ere givne for dette Lodseri og som ikke heri indeholdes. Jevrigt bliver den almindelige Lovs Regl. f. Tærøe Looseri 5 §. 337 1836. Lovgivning for Lodsvæsenet i Danmark, nemlig Fr. og 19 Mai. Regl. 27 Mart. 1831, at følge, forsaavidt samme der er anvendelig. (†) Tart for Tærøe-Lodseri. 19 Mai. (+) Specielt Regl. for Præstøe Fiords 19 Mai. Lodseri ved Rønneklindt. (Udfærdiget af Admiral. og Commiss. Coll. Kbhon 4to). 1.) Præstøe Fiords Codseri ved Rønneklindt skal bestaae af en Saftlods og 2de Reservelodser, som skulle holde et til Lodstienesten passende Seilfartei og een af de saakaldte bergenske eller lette Roejoller. Disse Lodser sfulle boe ved Ronneklindt. Havnecommissionen i Præstee foreslaaer for Overlodsen dem, den ønsker ansatte til Lodser, og, dersom denne ikke troer at funne ansætte de i Forslag bragte Personer, da ber han desangaaende giøre Indberetning til Admiraliters - Collegiet. 2.) De ere pligtige og eneberettigede til Lodsning fra Rønneklinde til Præstøe og Ankerpladsene der indenfor i Præstee-Fiord, samt til udlodsning fra denne Fiord og Ankerpladsene i Præstoe-Bugten tilfoes saa langt ud, at Sfibet med den havende Wind kan sætte sin Cours fri af Grundene. De med Lodsfignal fra Seen kommende Sfibe ere de pligtige til betimeligen at gaae imøde og indlodse til deres Bestemmelse i fornævnte Fiord, eller til en af Ankerpladsene i Bugten. Saa bor de ogsaa være saa befiendte med Farvander sydfor Rønneklindt, at de i Tilfælde, at Skibe, som udgaae fra Præstøe - Bugten, ere bestemte til at gaae over Sandene ved Nyord, kunne føre dem saa langt, at de funne blive modtagne af Nyords Lodser. 3.) De ere derhos pligtige til, faalænge Seen er aaben, at udsætte og vedligeholde 17 Prikker eller Mærker paa de Steder, som af Overlodsen anvises. Med Hensyn til de Prikker derimod, som det Offentlige vedligeholder, da bør de, i 32 Overa Regt. f. Præstec- Fiords Lodseri 3-5 §. 19 Mai. Overeensstemmelse med Regt. 27 Mart. 1831 § 56, være behielpelige ved udlægningen og Indtagelsen af sam= 4.) De Skibsførere, som ligge tilankers ved Præstøe noget andet Sted i Fiorden, eller paa en af me. Ankerpladsene i Præstee-Bugten, kunne ved Signal eller iet Bud falde Lodsen til sig; men dette ber da skee saa betimeligt, at naar Skibsføreren vil lodses om Eftermiddagen, bor Signalet heißes fra Toppen eller Budet sendes om Mors genen, og er Affeilingen bestemt til om morgenen, ber dette Tegn gives eller Lodsen bestilles Eftermiddagen forud Jovrigt bor Lodsen, naar han er tilstede, og det paafordres, møde inden 2 à 3 Timer efterat han er bestilt. 5.) Ved dette Negl. hæves de tidligere specielle Bestemmelser, som ere givne for dette Lodferi og ikke heri indeholdes. Jovrigt bliver den almindelige Lodslovgivning for Danmark, nemlig Fr. og Regl. 27 Mart. 1831, at følge, forsaavidt samme der er anvendelig. 19 Mai. (†) Tart f. Præstøe Fiords Lodseri ved Nønneflindt.

19 Mai. (+) Specielt Regt, for Lunds Lodseri paa Sydkysten af Stevns. (Udfærdiget af Admiral. og Commiss. Coll. Khon 4to). 1.) Ved Lund paa Sydkysten af Stevns skal der vare 1 Sastlods og 2 Reservelodser, som skulle Holde et til Pod@tienesten passende Lodsfartoi. 2.) Disse Lodser skulle paa Forlangende lodse Skibe til Ankerpladsene i Præstøe-Bugten ved Ronneklindt, eller til Indløbene ved Ulfshalen og Bøgestrømmen; derimod maae de ikke befatte sig med Oplodsning fra Konneklinde til Præster, eller med udlodsninger fra ovenmeldte Anfer pladser, da disse Lodsninger tilhøre Præstoe Fiords Lodser, med mindre de om denne udlodsning blive enige med de sidstnævnte Lodser, og i saa Fald erlægges Betaling derfor, ef= Regl. f. Lunds Lodferi. 2-3 §. 3.) Ped 19 Mai. efter hvad Tarten i denne Henseende indeholder. dette Regl. hæves de tidligere specielle Bestemmelser, som ere givne for dette Lodseri, forsaavidt de ikke heri indeholdes. Jøvrigt bliver den almindelige Lovgivning for Lodsvæsenet i Danmark, nemlig Fr. og Regl. 27 Mart, 1831 at følge, forsaavidt samme der er anvendelig. (†) Taxt f. Lunds Lodseri paa Sydkysten af 19 Mai. Stevns. Pl. indeholdende Bestemmelser med Hensyn til Ind: 27 Mai. dragelsen af Rigsbanksedler paa 5 Rigsbankdaler. Cancell. p. 123. Med Hensyn til Bfg. 27 Jan.. ang. Inddragelsen af de af Nationalbanfen i 1819 udstedte Sedler, lydende paa 5 Rigsbankdaler, vil Kongen have anordnet og fastfat, at bemeldte af Nationalbanken udstedte, paa 5 Rigs bankdaler lydende Sedler, ikke længer end til 1 Sept. 1836 skulle gielde som Betalingsmiddel imellem Mand og Mand; hvorimod bemeldte Sedler indtil den 11 Dec. næftefter ved Skatters Betaling funne modtages som Betalingsmiddel i de Kgl. Kasser. 6850 Bredtart f. Kohon. p. 299. 30 Mai. pl. ang. Fordelingen af de Udgifter, 1 Jun. sem foranlediges ved Sorsamlingen af de raadgivende Provindsialstænder for Siallands- Fyens- og Lollands- Falsters Stifter samt Island og Færøerne. Cancell. p. 125. [. . p. 409 og Noest. Stændertid. No. 64-66]. Gr. Efterat Kongen har ladet Sig foredrage et af Provindsialstænderne for Siællands, Fyens og Lollands -Falsters Stifter' samt Island og Færøerne indgivet Forslag til Fordelingen af de i Anledning af bemeldte Provindstalstænders Forsamling medgaaende Omkostnin ger, forsaavidt disse i Medfør af Anordn. 15 Mai 1834 § 88 og 89 skulle tilveiebringes ved Ligning, vil Kongen ha= 33 Pl. om udgift. i Unl. af Provindsialst. 1-5 §. 1 Jun. have fastsat, at der i denne Henseende for ovennævnte Stifters Vedkommende indtil videre skal forholdes som følger: 1.) De ved de foregaaende Dalg foraarsagede Udgifter for hver Valgclasses Vedkommende fordeles under Eet med den Andeel af de øvrige Omkostninger, som falde paa samme Balgclasse, dog derfra undtaget Kiøbstædernes Valgelasse. 2.) Med Valgomkostningerne for Riøbstædernes Valgclasse bliver nemlig saaledes at forholde, at enhver Kiøbstads Ramnerkasse umiddelbart afholder Omkostningerne ved Balg handlingen i samme, derunder indbefattede Omkostningers ne ved Balgdirecteurens Reise til og hans Diæter under Opholdet i Byen, og overlades det iøvrigt til Valgdirecteuren at fordele de ubetydelige Omkostninger, som ei vedkomme Balghandlingen i den enkelte Bye, imellem de forskiellige Kiebstæder, som maatte høre under Districtet, efter det Forhold, som han finder passende, og derefter at lade sig det paa enhver Kiebstad faldende Beløb udbetale af dens Kamnerkasse. 3.) Samtlige Omkostninger, som ei hidrøre fra Valgene, bæres af enhver Valgclasse i Forhold til Antallet af dens Deputerede, altsaa af Kiebenhavns Balgclasse med 3, af Kiobstædernes med, af Sadegaardseiernes med, og af de mindre Landeiendomsbesidderes med 3, hvorimod de øvrige 3, med Hensyn til de af Kongen udnævnte 3 Deputerede for Island og Færøerne, foreløbigen udredes af den Kgl. Kasse. 4.) De paa Kbhavn faldende Udgifter blive for Tiden forholdsvis at fordele efter Arealskattens Be løb. Hvis imidlertid i Fremtiden andre Ligninger efter Formue og Leilighed skulde blive indførte i Hovedstaden, vil det nærmere, komme under Overveielse, om og hvorvidt Omkostningerne ved Stænderinstitutionen da ogsaa saaledes funne fordeles. 5.) De paa Kiøbstædernes Valg classe faldende Udgifter, forsaavidt de ikke hidrøre fra ValPl. om udgift i Unl, af Provindsialft. 5-8§. Valgene, og saaledes blive at udrede efter § 2, fordeles 1 Jun. paa hver Kiebstad efter samtliges Solkemængde, saaledes som den ved den sidste Folketælling er befunden, hvorimod Ligningen af enhver Kiøbstads Andeel bliver at udføre efter Formue og Leilighed og derhos under Eet med de Communaludgifter, som faaledes udredes. 6.) De Udgifter, der falde paa Sædegaardseiernes Valgclasse, fordeles mellem Eierne af alle de Sadegaarde, som, hvis iøvrigt Besidderne dertil vare qualificerede, vilde give Balg ret i denne Valgclasse, i Forhold til det Gaardene tillagte fri eller ufri Hovedgaardstarts Uger- og Engs: samt Skov- og Mellefkylds-Hartkorn, dog at denne Byrde, efter fin Natur og uden Hensyn til de med Brugerne af disse Gaardes til Hovedgaardstarts Hartkorn ansatte Jorder tidligere oprettede Contracter, bliver disse Brugere aldeles uvedkommende. 7.) De paa de mindre Landeiendoms- Besidderes Classe faldende Udgifter fordeles paa det Ager og Engs samt Skov- og Molleskylds-Hartkorn, som bliver tilbage efter Fradrag af Kiøbstædjordernes saavelsom det under § 6 nævnte Hartkorn. 8.) Skov og Mølleskylds Hartkorn bliver at regne halvt mod Ager og Engs Hartkorn. Pat. f. Slesvig og Holfteen ang. Udskrivningen af det 2 Jun. til Døvstumme-Infiitutet i Slesvig i 1833, 1834 og 1835 af den Kgl. Kasse foreffudte Pengebeløb. p. 128. R. Kammer Pl. (Refol. 3 Jun.) ang. Repartition 9 Jun. af de af den Kgl. Kasse til Arbeide paa de nye Hovedlandeveie, samt til Broers og Steenslufers Anlæg i Danmark, forskudsviis udbetalte Bekostninger for 1835. (Efter Afdrag af, hvad de, ifølge Pl. 9 Jun. 1835, indkomne Bidrag til den almindelige Beikasse have udgiort mere, end den af den Kgl. Kasse til Arbeide paa Hovedlandeveiene i Danmark, med videre, indtil udgangen af 34 1834, Pl. ang. Veivæsenet. 9 Jun. 1834, foreskudte Bekostnings Sum, saavelsom efter Afdrag deels af bemeldte Beifasses i 1835 havte tilfældige Indtægter, deels af Rentebeløbet for eet Aar, indtil 31 Dec. 1835, af den ved Pl. 31 Dec. 1813 udskrevne, og i den Kgl. Kasse indbetalte, Fond, er den for Vei- og Broc-Urbeide og til øvrige derhen hørende Udgifter af den Kgl. Kasse for 1835 foreffudte Sum beregnet at have ialt beløbet sig til 60,651 Rigsbankdaler 62+ Stilling Selv. Til at erstatte samme bliver, i Overeensstemmelse med Fr. 13 Dec. 1793, § 66 og Pl. 30 Nov. 1804 det med Juli Avartals Skatter udredende Bidrag til det egentlige Vei arbeide 60 Nbs. Solv og til Broers og Steenslusers nye Anlæg 12 Rbs. for det, efter de i Vei-Frs 30 og 31 foreskrevne Regler, hoiest ansatte Hartkorn; for det andet i Forhold dertil). p. 129. 14 Jun. Regl. for Færge- og Børtfarten metlem Bogense og Klakring. p. 132. Gen. Postdirect. ifølge Refol. 27 Mai). (Udfærdiget af 1.) Særgemanden i Bogense er eneberettiget til Færge - og Bortfarten mellem Bogense og Klatring, samt paa saavel den fyenske som den jydske kyst, i en Strækning af 1 Miil paa hver Side af ovennævnte Steder. Hvis Nogen befindes med aabne Fartsier mod dette Negl. Bestemmelser for Betaling at beforge nogen Transport mellem benævnte Steder eller fra Kyst til anden indenfor den pris vilegerede Grændse, da skal han, foruden at erstatte Færgemanden den taytmæssige Betaling og alle Omfosininger ved Segsmaalet, erlægge en af vedkommende Politieret nærmere bestemmende Mulet til Stedets Fattigkasse. Ligeledes er Færgemanden eneberettiget til for en Tart, som af Stedets Dorighed bestemmes og offentliggiøres, at besørge Ud og Indskibning af Barer fra og til de paa Bogense Rhed liggende Fartoier naar disses Cies Færge-Regl, mel. Bogense og Klakring 1-3§. Eiere eller Forere ikke ved egne Baade kunne eller ville 14 Jun. udføre saadant, alt under saadant Ansvar som foranført for dem, som maatte giere Indgreb heri. 2.) Færgemanden skal til Udførelsen af denne Fart paa Bogense Siden holde i forsvarlig og complet seilbar Stand en aaben Særgejagt af 8 Commercelæsters Drægtighed med staaende og løbende Redskab, Seil, Inventarium, Kahyto - og Kabysindretning samt øvrigt Tilbehør, saaledes som den nu forefindes ved Færgeftedet; endvidere 2 Seilbaade, den ene (Mellembaaden) paa 1 Commercelæst og den anden paa 16 Tenders Drægtighed, foruden det fornødne Antal Joller til Ude og Indffibningen paa Sheden. Til Brug ved Ind- og Udsfibningen paa Klatring= Siden skal han holde en Kiørebroe og 2 Kastebroer af saadan Størrelse og Construction, som de der nu findes. Baadfarten fra Klafring-Siden skal han være pligtig at lade forsvarlig besorge med en Baad af passende Størrelse, og i det mindste saa stor at den kan indtage 6 Personer med deres Reisegods, ligesom han og skal sørge for, at Kiorebroen og Kastebroerne ufortovet udføres til Færgen naar de skulle benyttes, samt drage Omsorg for deres Landsætning og Vedligeholdelse. Jevrigt skal Færgemanden, saafremt Farten skulde tage til i den Grad, at det nuhavende Antal Fartsier maatte befindes at være utilstrækkeligt, være pligtig at efterkomme de Paalæg til Anskaffelsen af flere Fartsier, som maatte gives ham. 3.) Endvidere skal Færgemanden til Brug ved denne Færs ge og Bortfart holde i det mindste 5 duelige Særge- Farle, (ham selv iberegnet ifald han stadigen deeltager i Farten) som kunne ventes fritagne for Udskrivning til den kongelige Tieneste, faalænge der ikke er Mangel paa andet tienftdygtigt Mandskab i Districtet, og imod at det aarlig for vedkommende Seesession, naar den holdes, godtgiores, at bemeldte 5 Mand tiene uafbrudt ved denne 35 Fær Færge-Regl. mel. Bogense og Klatring 3-78. 14 Jun. Færgefart. 4.) Saavel ved Færge- og Børtfarten som ved Brugen af de i § 3 ommeldte Kiøre- og Kastebroer har Færgemanden ufravigelig at holde sig den for denne Færgeindretning under Dags Dato udfærdigede Tart efterrettelig. For Udførelsen af Egl. Sritransporter har Færgemanden Adgang til det halve af den tartmæssige Betaling. 5.) Dersom Færgemanden befindes enten selv eller ved sine Folk eller ved den, ved hvem han lader Færges og Børtfarten fra Klakring-Siden m. v. besorge, at have krævet eller oppebaaret høiere Betaling end Tarten tilholder, da bøder han for første Gang 4 Rbd. Selv og for anden Gang dobbelt; for tredie Gang skal han have sit Færgeprivilegium forbrudt, og hvis det er en Færgekarl skal han, foruden at erstatte den besvegne Fragt, bede første Gang 2 Rbd. Selv, ans den Gang 4 Rbd. Selv og for tredie Gang efter Nets tens Kiendelse hensættes i Fængsel paa Vand og Brød og derhos forbydes at giøre Tieneste som Færgekarl. 6.) Der skal engang aarlig i Mai Maaned optages en lovlig Synsforretning over samtlige til Færgeindretningen he rende Færgefarteier og øvrige Reqvisiter, hvorhos det ved famme Synsforretning skal oplyses, om og hvorvidt Færs gemanden holder det i § 3 befalede Antal duelige Færgefolf. Naar Synsforretningen er afhiemlet, skal den giennem Øvrigheden indsendes til Generalpostdirectionen. De forefundne Mangler skal Færgemanden afhielpe til den ham forelagte Tid. For uforsvarlige Mangler eller Uordener vil han blive anseet med Mulct. 7.) Naar et Sartot bestilles til stray at afgaae, skal det paa Bogense -Siden om Dagen være færdig til Indladning inden Time og om Natten inden 1 Time efter Bestillingen. Opholdes Befragteren over denne tid, bøder Færgemanden fra 2 til 10 Rbd. Selv efter Generalpoßtdirectionens Resolution, eller, om man skulde finde, at Sagen egner fig Færge Regl.mel, Bogense og Klakring. 7-8§. sig til Afgiørelse ved Politieretten, da efter sammes Kien 14 Jun.. delse. Hvis derimod Befragteren opholder Fartsiets Indladning mere end 1 Time over den Tid, til hvilken det er bestilt, erlægger han til Færgemanden 48 s. Selv for hver Times længere Benten, indtil 2 Timers Ops hold, efter hvilken Tids Forløb det ansees som om Farteiet var afbestilt. Det er forøvrigt en Selvfølge, at Befragteren, hvis usædvanligt Lavvande eller overhovedet Mangel paa Vand i Bogense Havn skulde giøre det umuligt for Færgemanden at faae Færgen udmaa finde sig i enten at vente indtil Vandet igien vorer til den fornødne Heide, eller at benytte sig af et mindre Fartoi. For imidlertid saavidt muligt at forebygge slig Ulempe, stal Færgemanden være forpligtet til, i det mindste i Sommertiden, at have Særgen stadigen liggende tilankers eller fortoiet udenfer Havnen, forsaavidt saadant ikke maatte mode uovervindelige Hindringer, og benytter han sig da ved forefaldende Lavvande af en Pram med Dæk til Befordringers og Kreaturers Ind- og Udffibning. Paa Klatring-Siden skal Seilbaaden, naar den bestilles til stray at afs gaae, om Dagen under lignende Straf være færdig inden 1 Times og om Natten inden 1 Times Forløb. Naar Færgen, som har Leie ved Bogense, skal benyttes fra Klakring-Siden, maa den forud bestilles derover, og skal der, naar en Baad i dette Wrinde alene requireres oversendt til Bogense, iffun erlægges halv Baadfragt. 8.) Færgemanden skal i Sommermaanederne, der regnes fra 1 Apr. til ult. Sept., for det første engang ugentlig hver Torsdag Morgen Kl. 5 præcis lade en Børt afgaae fra Bogense til Klakring, hvorfra den skal gaae tilbage til Bogenfe Fredag Eftermiddag Kl. 3. Til Borten skal stedse bruges den store Særge, der skal være bemandet med det fornødne Antal Færgefolk. Selv om der ingen Reisende har meldt sig til Afgang med Borten fra Bogense, ffal 2 den Færge-Regl, mel, Bogense og Klakring 8-12§. 14 Jun. den dog ligefuldt afgaae til Klakring saa betids, at den kan være der til næste Borttid. Færgemanden er an svarlig for den regelmæssige Bortfarts promte Udførelse, og maa han til den Ende ikke lade Færgen afgaae i almindelig Færgefart paa en Tid, hvor der ikke er Wished for, at den vil kunne være tilbage til næste Berttid. Naar Færgen paa Grund af Separationer ikke fan bru ges til Borten, skal han lade den største Seilbaad afgaae som Bert og betimelig kundgiøre i vedkommende Provindsialavis, at der i den og den Tid ikke kan faaes Vogne, Hefte og væg overført. Som en Følge af Færs gemandens Forpligtelse til at lade Borten præcis afgaae, fan famme ikke af de Reisende opholdes over det befalede Klokkeslet. 9.) Færgemanden skal svare en aarlig Afgift af 5 Rbd. Selv til Befordringsvæsenets Fond. 10.) Saavel hos Færgemanden i Bogense som hos Giestgiveren i Juelsminde Giaftgivergaard paa Kiafring -Siden skal der findes henlagt en af Generalpostdirectionen udfærdiget Dagbog, hvori de Reisende anmodes om at bemærke, om og hvorvidt de have været tilfredse med Overfarten m. m., og paaligger det til den Ende Færgemanden samt vedkommende Giestgiver at forelægge enhver Reisende den til Paategning. Dagbøgerne skulle halvaarlig indsendes til Generalpostdirectionen til Eftersyn. 11.) Færgemanden skal iagttage de gieldende Bestemmelser ang. Pasvæsenet og Betleres og Losgiangeres Overførsel samt Forskrifterne om Told- og Qvarantainevæsenet. 12.) Særgemanden skal uvæ gerlig efterkomme ethvert Paalæg, Færgeindretningen og Færgefarten betreffende, som Generalpostdirectionen maatte finde nødvendigt eller hensigtsmæssigt at give ham, alt under Ansvar og Tiltale efter dette Regl. § 13, ligesom han i alle Tilfælde, hvor det kommer an paa at fortolke Reglementets eg Tartens Ord og Mening, ffal vα= Færge Regl.m.Bogense og Klakring 12:15§. være Generalpostdirectionens Riendelse undergiven. 14 Jun. 13.) Forsaavidt der i dette Regl. ikke er bestemt anden særskilt Straf, anfees Overtrædelser og Tilsidesættelser af de Færgemanden og hans Undergivne efter samme paaliggende Pligter, med Mulcter fra 2 til 50 bd. Solo efter Forseelsens Grad og Generalpostdirectionens Resolution. Dog er det overladt til Generalpostdirectionen at henvise Sagen til Afgiorelse ved Netten. Spørgsmaal om Skadeserstatning blive at behandle efter den almindelige Lovgivning og at afgiøre ved Domftolene.

Alle efter dette Regl. faldende Muleter tilfalde Stedets Fattigkasse, hvad enten de erlægges efter Dom eller Resolution. 15.) Paa det at dette Regt. Kan komme til alle Bedkommendes Kundskab bor et Exemplar af samme forefindes saavel hos Færgemanden i Bogense og paa de derværende Giæstgiversteder, som hos Giastgiveren i Juelsminde. Ligesaa skal der med ethvert Særgefartoi, naar det er i Reise, følge et Eremplar saavel af Reglementet som af Tayten, som Fartoiets Forer paa Forlangende uvægerlig ffal forevise for den Reisende eller Befragteren. (t) Tart f. Særge- og Bortfarten mellem Bo= 14 Jun. genfe og Klakring. Cancell. Pl. ang. Afdragsrettens Op- 17 Jun. hævelse mellem Danmark og Bremen. p. 138. Gr. Efterat Kongen af Danmark og Senatet i den fri Hansestad Bremen ere fomne overeens om, at Afdragsretten, der ifølge Art. 18 i den tydske Forbundsact 8 Jun. 1815 og den tydske Forbundsforsamlings Beslut ning 23 Jun. 1817 alt er ophævet mellem Hertugdømmene Holsteen og Lauenborg og ovennævnte Hansestad, ligeledes skal være ophævet mellem Kongen af Danmarks øvrige, ikke til det tydske Forbund henhørende, Stater paa P1, om Afdragsrettens Ophævelse 1-5 §. 17 Jun. paa den ene og den fri Hansestad Bremen med dets tilhørende Gebeet paa den anden Side, er der under 28 Mart. 1836 af det Kgl. Departement for de udenlandske Sager efter dertil meddeelt Bemyndigelse derom udstedt følgende Declaration, som under samme Dato er blevet udverlet med en ligelydende af det bremiske Senat. 1.) Af ingen Formues Udførsel fra Kongeriget Danmark og Hertugdømmet Slesvig til den fri Hansestad Bremen og dens hele underliggende Territorium, saavelsom fra sidstnævnte Stat til Danmark eg Slesvig, hvad enten saadan Udførsel foranlediges ved Udvandring, Arv, Legat, Brudeudstyr, Gave eller i andre Tilfælde ffal noget 20 Jun. - 2.) Unsomhelst Afdrag eller nogen Bortflytningsafgift (jus detractus, census emigrationis) oppebæres. der denne giensidige Ophævelse ere paa ingen af Siderne de Afgifter indbefattede, som, uden Hensyn til om Gienstanden forbliver i Landet eller ikke, udredes baade af Fremmede og Indfødte. 3.) Foranferte Afgiftsfrihed skal udstrække sig saavel til det Afdrag og den Bortflytningsafgift, der vilde have indflydt i de Kgl. Kasser, som ogsaa til Afgifter, der ellers maatte være tilfaldne Individuer, Communer eller offentlige Stiftelser. 4.) Bestemmelserne i de foregaaende §§ træde i Kraft fra 1 Jan. 1836, saaledes at i Henseende til Arvemidler bliver den tid, disse udføres, og ikke den, da Arven faldt, at tage i Betragtning. 5.) Den i foranførte §§ befremte Afgiftsfrihed har intet hensyn til Personer; hvorimod det i denne Henseende forbliver ved de i enhver af de respective Stater nu eller i Fremtiden gieldende Anordninger, forsaavidt de angaae den Udvandrendes Perfon og hans personlige Sorpligtelser, og navnlig forfaavidt Krigstieneste betreffer. Cancell. Pl. ang. Ovartalscoursen f. Jul., Aug. og Sept. p. 140. (Ligelydende med pl. 21 Mart.) Gen. Pl. om et Postcontor i Nykiøbing. Gen. Postdir. Pl. (Resol. 6 Mai) ang. at 21 Jun. det hidtilværende Bipostkontor i Tykiøbing i Sialland, fra 1 Aug. 1836 ffal oprettes til et hoved og regns skabsførende Postkontor for Brev- og Paffeposten. p. 141. Kongen har resolveret, at det hidtilværende Bipostfontor i Tykiobing i Siælland fra 1 Aug. 1836 ffal oprettes til et hoved og regnskabsførende Postkontor for Brev og Pakkeposten, samt at Portoen for de fra og til Nyfiøbing forsendende Breve skal reguleres overeensstemmende med Grundbestemmelserne i Brevposts taxterne af 28 Mart. 1801 og 15 Jul. 1818. J Overeensstemmelse med denne Refol. skulle de til og fra Ryfiebing i Siælland bestemte Pakkepostsager tareres efter Miletallet til Holbek, med Tillæg af 6 Miil, og ville Postpengene for de fra og til Nykiøbing forsendende Breve blive at erlægge efter følgende: art for et enkelt Brev mellem Nyfiøbing i Siælland og: R6F. Selv Rbs. Solv Solo Aalborg Aarhuus. Altona 21 Faaborg 13 Holbef 3 18 Flensborg 26 Holstebroe 21 32 Fredericia 16 Horsens 18 Apenrade 22 Frederiksborg. 8 Husum 29 Arensborg Assens 32 Frederikshavn 13 Frederikssund. 26 Jhehoe 29 8 Kallundborg 8 Bogense 13 Frederiksstadt. 29 Kellinghusen 29 Bramsted 29 Glückstadt 29 Kiel 29 Bredsted 29 Grenaae 21 Kiøbenhavn 8 Burg. 32 Hadersleb 16 Kiege. 8 Cappeln 29 Hamborg. 32 Kolding 16 Crempe 29 Heide. 29 Korsøer 11 Christiansfeldt 16 Heiligenhafen 32 Lemvig 21 Ebeltoft 21 Helsingeer 11 Lunden 29 Eckernförde Elmshorn 32 29 Hirschholm Hiøring 8 Lübeck. 32 24 Lutienborg 29 Eutin. 32 Hobroe 21 Lyngbye 8 Mas Pl. om et Postcontor i Nykiøbing. 21 Jun. Mbs. Solv Mbß. Sole Mbß. Solv Mariager 24 Ploen. 29 Storehedinge. 11 Mariboe 13 Preek. 29 Stubbefiebing 13 Meldorf 29 Vræftoe 11 Svendborg 13 Middelfart 16 Randers 18 Sæbye 26 Nafskou 16 Rendsborg 29 Sonderborg 29 Nestved 8 Ribe 16 Thisted 32 Neumünster 29 Ringfiebing 18 Tondern 29 Neustadt 32 Ringsted 8 Tonningen 29 Nordborg 29 Roeskilde. 8 Uetersen 32 Nordtorf 29 Rudkiebing 13 lgborg 32 Nyborg 11 Ryfiobing paa Rodbye Sayfiobing 13 Wandsbech 32 13 Warde 18 Falster. 13 Segeberg 29 Weile. 18 Ryfiebing Skanderborg 21 Wiborg 21 Jylland 29 Sfagen 26 Wilster 29 Nysted 13 Stive. 26 Wordingborg 11 Odense 13 Slagelse 11 Wyck. 29 Oldenborg 32 Slesvig 29 Wroeskiobing 19 Oldeslohe 32 Sorse. 8 Pinneberg 32 Stege. 13 05. 1 Jul. 13 Jul. Ved denne Taxt udgaaer Nykisbing i Siælland af den i Brevpofttarten 28 Mart. 1801, § 3 No. 3 anførte Fortegnelse over de Steder, hvortil Breve ikke directe funne afsendes og betales, og henhører nu til de i bemeldte Tarts § 1 No. 2 benævnte Steder, hvortil Brevene ligefrem kunne betales, ligesom og denne Tayt i alle dens øvrige Puncter, forsaavidt samme endnu maatte være giældende, bliver, tilligemed Brevposttagten 15 Jul. 1818, udvidet til Nyfiobing i Sialland. Gen. Postdir. Pl. ang. Vognmandstarten f. Jul., Aug. og Sept. p. 143. (Ligelydende med Pl. 29 Mart.). Sportelregl. for Tranquebar. Cancell. p. 155. [E. . p. 625]. Gr. Da de Bestemmelser, som indeholdes i Sportelregl. for Tranquebar 9 Jan. 1781 samt Regl. for Sore te= Sport, Regl. f. Tranquebar 1 E. 17 §. 35I teretten 19 Aug. 1789, forsaavidt dette angaaer Sportus 13 Jul. leringen i de Indfødtes Sager, ikke mere, paa Grund af Forandringen i Netspleien i Tranquebar, ere anvendelige, og da det tillige er Kongens Billie, at formindske Netsomkostningerne isærdeleshed for Hans Indianske Undersaatter, saa vil Kongen have samtlige for Sportelvæsenet i Tranquebar ergangne Anordninger og Bestemmelser op hævede, hvorimod bydes og befales som følger: I Cap. Ang. Gebyhrerne ved den ordentlige Retsbehandling. A. Den Betaling, som erlægges til Dommeren. For at udstede Indkaldelsesseddelen samt for Sagens Anhangiggiørelse i Retten betales intet Salarium, ligefaalidet som for Vidnernes Indkaldelse og Afhøs relse, Opsættelse eller Eragtnings-Afsigelsen. 2.) 1.) Naar en Sag optages til Doms, betales, for Dommen at forfatte, underskrive og forsegle, 1 M. Rupie 8a af Enhver, som under Sagen med Hoveds Contra eller Ins tervenient-Sogsmaal er gaaet frem. 3.) For at una derskrive og forsegle en Domsact, som forlanges bes ffreven, betales Sa. For Tingsvidneacter, Riendelsesacter og alle Udskrifter af Protocollen i Actsform at underskrive og forsegle, betales 6ª 30k. 4.) For offentlige og beneficerede Sagers Behandling og Paadømmelse erlægges ingen Betaling. Derimod tils fommer Dommeren Erstatning efter rigtig og specificeret Regning for havte virkelige udgifter. fom erlægges til Skriveren. 6.) B. Den Betaling, 5.) For Protocollens Sørelse betales ved hver Sags eller Søgsmaals Anhæn giggiørelse 10a, som imidlertid, i Tilfælde af Sagens mindelige Afgiørelse, betales Vedkommende tilbage. For alle Domsacter, Kiendelsesacter, Udskrifter af Protocollen, Indlægge og andre under en Sag frems lagte Documenter, hvad enten disse gives i Form af Act eller ikke, betales for hvert Ark 5ª. A a XXI Deel. 7.) Hvis Nos Sport. Regl. f. Tranquebar 1 G. 7-11 §. 13 Jul. nogen Part, som ei har erlagt det i § 5 anførte Gebyhr, forlanger en Domss eller Tingsvidneact beskreven, erlægges foruden ovenanførte Arkebetaling 7a 10k for Ace ten at underskrive og forsegle. Den samme Regel bliver at felge, hvis det skulde hænde, at den, som har betalt dette Gebyhr, forlanger flere end een Act beskreven. Men for Kiendelsesacter eller Udskrifter i Actsform betales altid 7a 10k for Underskriften og forseglingen. 8.) For en Attest, hvor Skriveren, for at meddele samme, selv maa concipere og bringe Indholdet i anden Sammenhæng end i Protocollen findes anført, og hvor følgelig ei en blot Udskrift eller Afskrift forlanges, betales, Hensyn til Attestens Vidtløftighed, 1 M. Nupie 8a. Men naar den forlangte Oplysning kan erholdes ved en blot Udskrift af Protocollen eller Afskrift af Documentet, da betales ligesom for Udskrift. 9.) 3 ofuden

fentlige og beneficerede Sager nyder Skriveren ingen Betaling, men blot Erstatning for virkelige udgifter, hvorunder dog ikke indbefattes hvad han til Andre har bes talt, for at forrette Skrivningen. C. Angaaende nogle Tilfælde, i hvilke Forboielse eller nedsættelse i Gebyrers ne finde Sted. 10.) I de Giesterets: og andre Extras rets-Sager, som ere af den Beskaffenhed, at de funne foretages paa det ordinaire Tingsted, betales saavel de under Litr. A. §§ 2 og 3 som de under Litr. B. §§ 5 og 7 fastsatte Gebyhrer med det Dobbelte af hvad der for almindelige Eingsager er bestemt, og betales der desuden i Giesteretssager 4 M. Nupier 8a for Nettens Sættelse, undtagen i de mindre betydelige Sager, som § 12 omtaler, udi hvilke ogsaa dette Gebyhr kun betales med det Halve. 11.) Udi Aastedssager eller andre Sager, hvor Retten kun fan pleies udenfor det ordinaire Tingsted, betales til Dommeren foruden ordinaire Gebybr efter Litr. A. for den første Dags Forretning 4 M. Rp., for den an= Sport. Regl. f. Tranquebar 1 C. 11 14 §. anden Dags Forretning 3 M. Rp. og siden for hver Dag, 13 Jul. Forretningen eller Sagen vedvarer, 2 M. Rupier. For Protocollens Sørelse i disse Sager betales, foruden den almindelige Skriverløn efter Litr. B, for første Dags Fors retning 2 M. p., for anden Dags Forretning 1 M. Sp. Sa og siden for hver Dag, Forretningen eller Sas gen varer, 1 M. Np. Hvis Forretningen paa engang varer længere end 6 Timer, betales Gebyhret som for 1 Dag, dog maae de forhøiede Betalinger, som ere foreffrevne for første og anden Dags Forretning, ikke i nogen Sag betales mere end eengang, uagtet dens Foretagelse afbrydes, ligesom det er en Selvfølge, at der i de Sager, som, efter at være foretagne til overordentlig Tid og Sted, fortsættes paa det sædvanlige Tingsted, ei kan fræves Dags Betaling for flere Dage end dem, da Sagen foretages ved en extraordinair Ret. Reqvirenten sfat forffaffe Rettens Betiente fri Befordring til og fra Stedet, hvor et overs ordentligt Ting holdes. Dommeren skal begynde Sagen betids om Morgenen og vedblive med Forretningen indtil den er tilendebragt, med mindre den paa Grund af Parternes Begiering eller af anden lovlig Aarsag afbry des eller udsættes. 12.) I alle Sager, der angaae en Gield, hvis Hovedstoel udgiør fra 30 M. Np. incl. indtil 5 M. Rp. excl., eller hvor en Ting omtvistes, hvis Værdie med Vished kan ansættes fra 30 M. Rp. incl. til 5 M. Rp. excl., betales de i det Foregaaende bestemte Gebyhrer i alle Tilfælde kun med det Halve. 13.) I alle Sager, der angaae en Gield, som udgiør 5 M. Np. og derunder, eller hvor Værdien af den omtvis stede Ting med Wished fan ansættes til denne Sum eller derunder, betales aldeles intet Gebyhr. Udskriften af den i slige Sager ergangne. Dom eller af Forliget, hvors med Sagen endes, betales med 4ª. 14.) I alle Sas ger, som behandles ved Politieretten, betales Intet for a 2 Reta Sp. Regl. f. Tranquebar 1 E. 14-2 E. 17§. 13 Jul. Rettens Pleie, men for Beskrivelsen erlægges, forsaavidt samme bør betales, 6ª for Arket. II Cap. Om de Gebybrer, fom for Soged-Forretningerne blive at erlægge. 15.) For en Arrest: Sequestrations eller Sorbuds= Sorretning, naar samme skeer i Gods, hverunder ei alene faavel rørlige som urørlige Ting men ogsaa udes staaende Gieldsfordringer indbefattes, saa og for Udlægss og Afsættelses-Forretninger efter Hoiesterets og andre Domme samt Forlig betales, i Forhold af Summens Størrelse, for hvilken Forretninger foretages, saaledes: For Summer indril 10 M. p. incl. fra 10 M. Np. excl. til 20 12" 20 M. Rp. 1 M. Np. 8 = 43. 50 2

50

100 3 = 100 = 150 3 8

150

200 = 200

500

M 500 = 1000 16.) For at belægge Nogens Person med Arrest, betas les 6 M. Np., og dersom Arrest tillige skeer i Gods, betales desuden efter § 15. 17.) Naar Forretningen ei tilendebringes paa den Dag eller Cat, den begyns der, enten fordi dens Widtløftighed ei tillader det, eller fordi qvirenten forlanger den udsat, betales atter det i §§ 15 og 16 befalede Gebyhr for hver følgende Dag, hvoraf der anvendes mere end 3 Timer paa samme, men naar der til Forretningens Fortsættelse ei bruges mere end 3 Simer, betales for denne Fortsættelse hver Gang kun det Halve af denne Summa. Naar derimod Fogden ens ten formedelst fine andre Forretninger eller af andre Aars fager, som Parterne ei foranledige, udsætter en Sorrete ning, der ellers paa een Dag kunde sluttes, bør Gebyhret derfor ikke forhøies. Hvor en Sorretning fortsættes i længere tid end 6 Timer, betales endvidere for denne læns Sport. Regl. f. Tranquebat 2 E. 17.22 §. længere tid, naar den ei overstiger 3 Timer, halvt og 13 Jul. ellers fuldt Gebyhr efter § 15 og 16. 18.) Naar fore uden den Paagieldende andre Personer, som høre til den samme Huusstand, skulle underrettes om Sorret ningen, betales for hver af disse Anmeldelser 1 M. Rp. Men hvor der æskes Arrest paa flere Personer, eller hvor flere Personers særskilte Eiendomme skulle belægges med Arrest og Forbud, der blive særskilte Forretninger at afbolde for hver af disse Personer, uagtet Requisitionen maatte være grundet paa en fælleds Forpligtelse. Deris mod blire ingen forøgede Sportler at erlægge blot af den Grund, at de Liendomme, hvori Forretningen giøres, ere beliggende paa forskiellige Steder. 19.) Naar Eres cution requireres efter flere Tomme, Forlig eller Reso lutioner, hvor saadanne efter Anordningerne give Net til Udpantning hos een og den samme Person, da betales Executionsgebyrerne for hver af disse særskilt. Ligeledes ber der, naar Execution efter een og famme Dom, Forlig eller Resolution reqvireres hos flere end een Pers son, holdes og betales en Forretning for hver Person; dog er dette ei at forstaae om de Tilfælde, hvor disse forffiellige Individer have fælleds Eiendomme. Men fordi de Ting, hvori Udlæg gieres, befinde sig paa forskiellige Steder, finder ei Forhøielse i Betalingen Sted, undtagen forsaavidt Forretningen derved maatte blive faa vidtleftig, at samme ifølge § 17 vilde medføre ferhøiet Salarium. 20.) For Relaxationsforretninger erlægges i alle Maader samme Betaling, som for de ovenfor nævnte Forrete ninger er foreskrevet. 21.) For Udkastelse af og Indsættelse i Huusværelser betales 2 M. Np. 12ª. Hvis det hænder sig, at en slig Forretning ei fan fulds endes i een Dag, eller varer længere end, 6 Timer, da bliver Salariet at forhoie efter det i § 17 bestemte Fore 22.) For en Synsforretning i Anledning af hold. 2 a 3 vel= Sp. Regl. f. Tranquebar 3 C. 22.3 E. 27§. 13 Jul. tilfeiet Legemsbeskadigelse betales 2 M. Np. 12ª, naar samme skeer efter Privates Begiering. 23.) Ge=. byhrerne for de til Sogedembedet henhørende Forretnin ger erlægges af Reqvirenten og, forsaavidt de forud lade sig bestemme, naar han indleverer sin Requisition derom. Pengene betales ikke tilbage, uagtet han siden maatte gienfalde Requisitionen, eller Fogden nægte Forretningens Fremme. Requirenten skal desuden forffaffe Fogden og hans Folk fri Befordring til og fra Stedet, naar de ovenmeldte Forretninger afholdes udenfor Staden Tranquebar. 24.) For Beskrivelsen af alle foranførte til Foged-Embedet henhørende Forretninger, hvad enten de meddeles i Form af Act eller ikke, betales det i § 6 bes fremte Gebyhr. 25.) For Attester, som af Fogden meddeles, betales Gebyhr efter § 8. 26.) For Sogdens Sorretninger i offentlige Sager betales Jntet, ei heller for Besigtigelse over fundne døde Mennesker. For fuldbyrdelse af Domme i criminelle Sager efs ter offentlig Foranstaltning betales aldeles intet Gebyhr til Fogden. Derimod bør han i alle Tilfælde nyde Erstatning for havte virkelige Udgifter. III Cap. Om Ber taling for de Forretninger, hvilke henhøre til Bestyrelsen af Pantebøger og Tinglæsninger. 27.) For at læse et Sfiede, Magesfiftebrev, Gavebrev, en Udlægsfors retning, et Skiftebrev eller andet Document, hvorved Eiendom overdrages, forsaavidt ingen anden Regel i det Følgende derom fastsættes, betales i Forhold til Summens Størrelse: af Summer indtil 50 M. Np. incl. 50 M. p. excl. indtil 100 M. Np. ga fra 123 100 200 1 1 M. Rp. 4= 200 400 2 4. 400 600 2 8 = 600 1000 3 af Sport, Regl. f. Tranquebar 3 E. 27-33 §. af Summer fra 1000 M.R. excl. til2000 M. N. 3 M. R. 8ª 13 Jul. 3000 1 4 -2000 Skulde Documentet ei lyde paa nogen Sum, da ber dets Tinglæsning betales i Forhold til den Sum, for hvilken Eiendommen sidst er solgt. 28.) For alle Slags Documenter, som give Panteret, erlægges, naar de læses til Tinge, af det i foregaaende § 27 bestemte Gebyhr. Det samme betales for Læsning af Gieldsbreve, hvorved man forpligter sig til ei at sælge eller pantsætte sine Eiendomme. 29.) Naar Domme, Sorlig eller andet, som efter 5-3-18 og Pl. 18 Jan. 1788 betager en Eier Raadighed over sit Gods, samt Lodsedler læses til Tinge, da erlægges halvt saameget, som efter § 28, dog at Betalingen aldrig bliver mindre end Sa. Den samme Regel følges med hensyn til Cautioner, Affald, Qvitteringer, samt naar Gieldsbreve eller Contracter, som lyde paa Penge, men ikke give Pant, af en eller anden Aarsag tinglases, saa og naar nogen begierer Transport paa et Pantebrev læst. 30.) Tinglæsning af en Kgl. Bevilling til et proclama betales med 2 M. Sp. og af en simplere Indkaldelse uden Bevilling med 1 M. Rp. 31.) For ethvert Documents Læsning, paa hvilket ingen af de foregaaende Regler umiddelbart eller ved Hielp af Analogie er anvendelig, betales 2 M. Np. 32.) Foruden den anførte Betaling bør og for Protocollationen af det læste Document erlægges 5ª for hvert Ark, som det, anordningsmæssigt skrevet, indtager i Protocollen, dog faas ledes, at hvad det udgier mindre end et halvt Ark betales som et halvt Ark, hvorimod det, som er over et halvt Urf, betales som et heelt. 33.) Skiendt det altid paaligger Rettens Betient at undersøge, hvorvidt Docu mentets Udsteder har lovlig Hiemmel til den Handling, han foretager sig, eller ikke, og i sidste Tilfælde derom A a 4 gie= Sp. Regl. f. Tranquebar 3 G. 33-4 G. 37 §. 13 Jul. giøre Anmærkning paa Documentet, tilkommer der ham dog for denne Undersøgelse ikke nogen videre Betaling end den i § 32 fereffrevne, saafremt udfaldet bliver, at Ins tet imod Documentet findes at erindre, i hvilket Tilfælde der kun meddeles Paategning om Documenters Læsning. Men naar nogen Paategning skal giøres om Seftelser paa den Eiendom, som er Documentets Gienstand, eller om Udstederens Mangel af Adkomst til at dispos nere over Eiendommen eller om Andet, som hindrer eller indskrænker Tocumentets Værd og Gyldighed, erlægges for denne Paategning det halve af hvad tinglasnings gebyhret beløber sig til, dog i intet Tilfælde over 2 M. Rp., og naar den igien efter fremkommen Oplysning eller erhvervet Tilladelse udslettes, erlægges derfor samme Betaling indtil 1 M. Rp. 34.) Den, som begierer et Document tinglæst, er forbunden til at lade dermed følge en verificeret Gienpart, og hvis Documentet er en Oversættelse af Tamulisk eller noget andet indisk Sprog, da en af den Kgl. Tolk verificeret Gienpart, Alt til Fors blivelse ved Protocollen. 35.) For et Documents Udslettelse af Pantebogen og Paategning herom paa Documentet betales det Halve af den for et saadant Dos cuments Læsning bestemte Betaling. For at aflyse et paa en Panteforskrivning giort Afdrag og derom med dele Paategning betales det Haloe af det Gebyhr, som sfulde betales for Læsningen af en Panteobligation af lige Størrelse med det giorte Afdrag. For Protocollationer erlægges i disse tilfælde ingen Betaling. 36.) Uda skrifter af Stiødes og Pante - Protocollerne betales med 8 16k Arfet og med 4a 8k for hvert halve Ark. IV Cap. Om Betalingen for de Forretninger, som henhøre til Skiftevæsenet. 37.) I alle Boer, som ved Skifterettens hielp behandles og bringes til Ende, bes tales af den hele Masse eller Boets virkelige Indtægt, uden Sport. Regl. f. Tranquebar 4 G. 37 40 p. uden Hensyn til Gielden, 2 pet., indtil 14000 M. Rp., 13 Jul. famt til Stifteskriveren herimod. 38.) Naar Boets Masse er mindre end 100 m. Np. men dog over 50 M. Np., da beregnes Salariet som om der var fulde 100 M. Np., men er den ci over 50 M. Np., erlæge ges alene Salarium af denne sidste Summa. Paa lige Maade forholdes med den Deel af de større Masser, der overstiger fulde 100 eller 50 M. Rp. Dog naar det, en Sum overstiger fulde 100 eller 50 M. Np., er saa lider, at det ei kan afholde de forbøiede Omkostninger, som vils de flyde af, at det paa foranførte Maade blev taget i Be tragtning, bliver istedetfor denne Forbeielse Overskuddet at beregne som Salarium. 39.) For det Skiftefor valteren tillagte Salarium skal han være pligtig til selv at iagttage hvad der henhører til Boets Behandling og at udføre hvad der ifølge lovgivningen paaligger en Skiftes forvalter. Han maa saaledes ikke, imod Arvingernes eller Creditorernes Villie, føre Boet noget til Udgift for Forretninger, som han selv kan besørge, saasom Fors anstaltning til Auctioner og andre saadanne Forretninger, Brevvetling Boets Sager vedkommende, undtagen for saavidt der i det Folgende er fastsat Betaling for et eller andet Arbeide. Han maa ikke heller, imod Arvingers og Creditorers Samtyffe, antage Curatores bonorum, men det er Gouvernementet, som, naar Sfifteforvalteren maatte ansee saadanne Personers Antagelse fornøden, og Arvins ger eller Creditorer deri ei ville indvillige, skal ved Mesolution fastsætte det Fornødne. 40.) Naar Revision af Boets Papirer er nødvendig, og Skifteforvalteren paas tager sig samme, maa han, for sit Arbeide hermed samt for Regningers og Rigtigheds Opgiørelse med Bos ets Creditorer og Debitorer, beregne fig fra 5 til 30 M. Rp. i Forhold til Arbeidets Bidiloftighed. Dog beroer det paa vedkommende Arvinger og Creditorer at antage en A a 5 AnSport. Regl. f. Tranquebar 4 E. 40-43 §. 13 Jul. Anden til saadant Arbeide, og fan Skifteforvalteren i saa Fald ei fordre Noget for Revisionen. Hvis Nogen fins der sig befoiet til at føre Anke over den Godtgiørelse, som Stifteforvalteren for fligt Arbeide har beregnet sig, da skal Gouvernementet være bemyndiget til ved Reso lution at afgiore Klagen, ligesom det ogsaa fan ex of ficio ved Resolution frafiende Stifteforvalteren det omhandlede Gebyhr eller giøre Nedsættelse i samme. 41.) For at udstede Proclama til en Sfiftebehandling, hvor Proclama efter Anordningerne skal udstedes, betales, naar Boets beholdne Formue beløber indtil 100 M. Op. incl. fra 100 500 indtil 500 M. Op. 2 og derover 3 1. M. Rp. Dersom Afskrifter af Proclama behøves til Læsning ved flere Jurisdictioner, da betales for hver saadan Gienpart 5. J de Boer, hvor ingen bebolden Formue er, eller hvor Concours af Creditorer finder Sted, betales til Skifteforvalteren for Proclamas Udstedelse ikkun ialt 1 M. Np. uden Hensyn til Boets Indtægt. For den her anførte Betaling bor Skifteforvalteren besorge Proclama fremsendt og læst ved de Jurisdictioner, hvor samme bør læses, samt indført i de Aviser og Tidender, hvor samme bor indføres; men de herved forefaldende Udgifter føres Boet til Regning. 42.) For at affige Decisioner ifølge Fr. 29 Apr. 1785 § 2 i de Tilfælde, hvor de indfatte Executores testamenti ei have Jurisdiction, betales 12 M. Dip. Betalingen erlægges af det Boe, under hvis Behandling Decisionen behoves. En Udskrift af Decisionen meddeles uden videre Betaling. 43.) Naar Skifteforvalteren har taget et Boe under Behand ling, og famme før dets Slutning bliver Vedkommende extraderet, tilkommer der ham en Recognition, der, saas vidt den lader sig beregne, bor være halvt imod det i § 37 Sport. Regl. f. Tranquebar 4 G. 43 47 §. 37 fastsatte Salair og aldrig kan overstige 140 m. Np., 13 Jul. og Skifteskriveren imod det, der betales til Skifteforvalteren. Hvis der opstaaer Uenighed angaaende Recogs nitionens Størrelse, da har Gouvernementet ved sin Resolution at bestemme samme. 44.) For Stifteac tens Beskrivelse tilkommer der Skiftefkriveren 8a 16* for hvert Ark, som Acten udgior. Jøvrigt erlægges for alle Udskrifter af fifteprotocollen eller de ved Skifteret ten fremlagte Documenter 5ª for Arket. Naar Attester paa Forlangende meddeles af Skifteforvalteren, bliver den 8 § at tage til Folge. For Bekræftelse af en Lodseddel betales til Skifteforvalteren 5ª. 45.) For en Sorseglingsforretning betales 1 M. Rp. 2ª. For en Aabningsforretning, naar Seglene ei igien paasættes, 9a, men, naar Seglene paasættes, under Eet 12ª for Fratagelsen og Paasættelsen. For en Registerings- og Vurderingsforretning betales for hver halve Dag, samme varer, beregnet efter den i §§ 11 og 17 fremsatte Regel, 1 M. Rp. 46.) Henseende til de Boer, der behandles af Executores testamenti eller Commissarier, saavelsom i de Tilfælde, hvor den efterlevende Wgtefælle har eller erholder Bevilling til at sidde i uskiftet Boe, forholdes efter Fr. af 5 Apr. 1754, dog at Marimum af den i sammes § 2 fastsatte Recognition forhøies til 120 M. p. foruden den, som tilkommer Skifteffriveren. 47.) Samtlige Stifteomkostninger blive forlods at udrede af alle et Bees Midler, forinden Noz get kan udbetales til Arvinger eller Creditorer, uden forsaavidt disse maatte være forsynede med et specielt Pri vilegium, som hiemler deres Fordringers Fortrin fremfor Stifteomkostninger, hvilket Privilegium dog ei kan gielde med Hensyn til de Udgifter, som maac giøres til Proclamas udstedelse eller til at betale Curatorer, Revisorer eller Andre, som efter Beets Beffaffenhed og de gieldende Love Sp. Regl. f. Tranquebar 4 C. 47-5 G. 52 §. 13 Jul. Love ere antagne til at forrette Noget for Boet. V Cap. Om Betalingen for de Forretninger, soni henhøre til Auctionsvæsenet. 48.) Det almindelige Aucs tionssalarium, som bliver at betale i alle de Tilfælde, hvor de følgende ss ei biemle et nedsat Salarium, er 4 pCt. 49.) Af use, Gaarde, Havegrunde, Cellu Agre og andre faste Eiendomme samt Skibe, hvortil Thonyer, Sallinger samt alle Slags mindre Fartsier hens here, ligesom af alle Slags Gieldsfordringer, Sorpagt ninger og andre Rettigheder betales i Salarium: af de første 1000 M. Rr. . . 2 pet. fra 1000 M. Rp. excl. til 3000 m. p. incl. 1+ - 3000

30000

og hvad der over 30000 M. Np. + - Naar flere af de ovenfor nævnte Gienstande sælges ved famme Auction, beregnes Salarium i Forhold til de ved hvert enkelt Hammerslag folgte Tings Beleb, men hvad der sælges ved særskilte Hammerslag lægges ikke sammen. 50.) Naar Bygninger sælges til Nedbrydelse eller Skibe til Ophugning, nyder Sælgeren ei godt af den i § 49 tilstaaede Moderation, men Salariet betales efter § 48. Det samme gielder, naar Skibsinventarier sals ges særskilt fra Sfibenes frog, samt hvor Sæd paa Marken eller Træer paa Roden forauctioneres. 51.) Auctions Directeuren forretter alle for det Asiatiske Compagnie eller den particulaire Ostindiske Handel forefaldende Auctioner og erholder derfor af hver til Trans quebar ankommende ostindisk Ladning, hvad enten samme ganske eller tildeels ved offentlig Auction bortsælges, 140 M. Np. i Salarium, hvilket Salarium dog ei maa fors oges, om endogsaa en Ladning skulde sælges ved forskiellige Auctioner. 52.) Auctions-Directeuren er pligtig, forinden Auctionen holdes, at befiendtgiere saadant ved ffrevne Auctionsplacater. For disse Placater betales, fors Sport, Regl. f. Tranquebar 5 E. 52-57 §. foruden Erstatning af Omkostningerne ved Omsendelsen, naar 13 Jul. samme finder Sted, for hver Placat, som opslaaes eller fremsendes til Befiendtgiørelse paa de Steder, hvor Res qvirenten forlanger det, hvis Placaten fun er Arf, 3ª, naar den er et halvt Arf, 6ª, naar den er et heelt Ark, ga 53.) Naar faste Eiendomme eller andre af de i§ 49 nævnte Gienstande opraabes, men ei fælges, bes tales fo: enhver saadan forgiæves Forretning 2 M. Rp. 4a. 54.) Naar ved Auction over Losere den Sælgende ei vil lade Zingen bortfælge for den ved Auc tionen budne Sum, da betales for hvert opraabt Nume mer, som uden at sælges tages tilbage, 30k, hvilket og gielder, naar intet Bud skeer. 55.) I det tilfælde, at Auction er holdt, og Tilslag skeet under Bilkaar af Salgerens Approbation, bor, naar Approbation af det giorte Bud nægtes af Sælgeren, Salarium beregnes som for forgiæves Opraab, hvorimod i Tilfælde af Approbation fuldt Salarium beregnes af det Solgte og Approberede. Sælgeren skal forinden den ved Auctionsconditionerne fast satte Termins Udløb skriftligen underrette Auctions. Directeuren om Approbationens Nægtelse eller Meddelelse, og i tilfælde af at Sælgeren forsømmer dette, bør han betale fuldt Salarium, ligesom om Buddet var approbes rat. Naar saadan Efterretning meddeles Auctions-Directeus ren, tilfører han samme i sin Protocol og saaledes ved Kiendelse enten bekræfter det skeete Hammerslag og giver det juridisk Virkning, eller han tilintetgiør det som en Rullitet. 56.) For et Auctionsskiødes udstedelse betales 3 M. Np. Auctionsffiodet skal altid stiles paa dens Navn, som selv eller ved Fuldmægtig har giort Bud og faaet Tilflag, og som udtrykkelig ved Auctionsbudets Tilførelse er bleven navngiven. 57.) Dersom en Aucs tion, efter at den hos Auctions Directeuren er bestilt, tilbagekaldes, da betales til denne 1 M. Rp. 2ª foruden Ere Sp. Regl. f. Tranquebar 5 E. 57-6 G. 66 §. 13 Jul. Erstatning af Omkostningerne i Anledning af den bestilte Auction. Dersom Afbestillingen skeer, efterat Forretnin gen alt er tiltraadt, ber Auctions - Directeuren foruden forommeldte Erstatning nyde 2 M. Np. 4ª. 58.) For Udskrifter af Xuctions Protocollen betales Arket med 5ª, og for Bekræftelser betales 6ª 30k. 59.) For ans dre Attester betales som i § 8 er foreskrevet. 60.) Betalingen erlægges altid af Reqvirenten til Auctions Directeuren, og skal han, hvis Auctions-Directeuren fors langer det, stille Sikkerhed for det rimelige Beløb af Auctions -Salariet og de øvrige paabudne Omkostninger. VI Cap. Om den Betaling, som ber erlægges for Notarialforretninger. 61.) For at iværksætte Protest paa en Vexel for manglende Acceptation eller Betaling, erlægges, naar Protesten er i Danse, 6 M. Np., men naar den er i et fremmed Sprog, 15 M. Rp. 62.) For andre Protester, Bestikkelser, Stævningers Sorkyndelse og andre notariale Visiter betales 10 M. Rp. 63.) Naar de i de foregaaende s ommeldte Forretninger skulle foretages paa flere forskiellige Steder, da betales for Iværksættelsen paa det første Sted det ovennævnte Salas rium, og for hvert af de flere Steder, hvor Forretningen efter Requirentens Forlangende skeer, af det i samme fastsatte Salarium. 64.) Denne sidstnævnte Betaling erlægges ogsaa hver Gang Notarius, for at infinuere Bestikkelser, Requisitioner og deslige, maa gaae fors gigves, samt for hver Gang han efter Reqvirentens Op fordring maa paaminde Vedkommende om at afgive Svar. 65.) For at modtage eller udfærdige en Soeforklaring eller Søeprotest til Brug ved Assurances Beregning og Havarie-Opgiørelse betales, naar Forretningen skeer i det danske Sprog, 12 M. Np. og i et fremmed Sprog 20 M. Rp. 66.) For at overvære en eller anden Handling og at attestere, at den er rigtig foregaaet, betales Sp. Regl. f. Tranquebar 6 E.66-7.758. 2 M. Np. for hver Time Forretningen varer, foruden 13 Jul. Gebyhret for Attestationen. 67.) Samme Betaling erlægges til Notarius for at være tilstede ved et Vids neforhør eller anden Sorretning i Rettergang, for at gaae Dommeren tilhaande ved at oversætte fra fremmed Sprog enten Vidners, Parters eller Andres Forklaringer. 68.) For Oversættelser af fremmed Sprog i Dansk bes tales for Arket anordningsmæssigt skrevet 6 M. Sp., for samme fra Danse i et fremmed Sprog 12 M. Np. 69.) For at forfærdige Fuldmagter, Testamenter og andet deslige, som egentligen ei vedkommer Notarii Eme bede, tillades det Notarius at oppebære den Betaling, hvorom han med Bedkommende fan fomme overeens. 70.) For Beskrivelse af notariale Sorretninger, naar de begieres udstedte og bekræftede som Act, betales 1 M. Dip. for Arket. 71.) For Gienpart of Notarial- Acten betales for Arket det samme, som i forrige § er bestemt. Naar blot Collation finder Sted, betales det Halve, men for Bekræftelse 2 M. Np. 72.) For Attest om en Oversættelses Rigtighed betales 2 M. Rp. 73.) Til det Vidne, som Notarius medbringer ved Notarial Visiter, betales, naar Notarius oppebærer fuld Betaling efter dette Reglement, 2 M. Sp. og ellers herimod. VII Cap. Om Betalingen for de Mænd, som bruges ved tinglige Forretninger. 74.) For en Indkaldelsesseddels Forkyndelse, enten ved samme indfaldes een Person eller flere, betales, hvis Sagens Hovedskoel er mere end 30 M. Np., 4ª, hvis den er mins dre, 2a. 75.), For Vurderinger til Efterretning ved Skifter og Auctioner betales til enhver af de Personer, som bruges, 8ª for hver halve Dag, Forretningen varer. Naar i andre Tilfælde Mænd udmeldes af Rets ten til en eller anden Forretning, nyder enhver af dem ga for hver halve Dag, Forretningen varer, samt for at møde Sport. Regl. f. Tranquebar 7 G. 75-80 §. 13 Jul. møde i Retten og beedige Forretningen 28. Udfordres Mand af særdeles Sagkyndighed, saasoni Haandværkss mestere, da tilkommer dem dobbelt saameget i Betaling. Dagsbetalingen bestemmes efter de i dette Neglements § 11 fastsatte Regler. 76.) Til hver af de Mænd, der som Vidner bivaane nogen af de til Fogedforretnin gerne henhørende Forretninger, betales for hver Dag, Forretningen varer, sa, og ligefaameget til den Kgl. Tolk, naar hans Nærværelse ved disse Forretninger er nødvendig. Denne Betaling nyder han ligeledes, naar ban i nogensomhelst Sag assisterer Dommeren udenfor det sædvanlige Tingsted. 77.) For Vidnernes Umage ved Auctionen paa faste Eiendomme, Skibe e. s. v. bes tales 6a, og paa andre Effecter 9a dagligt for hvert Bids ne. Opraaberen betales fom hidindtil. 78.) For de Mænd, der bruges som Vidner ved Skifteforretninger, famt til at gaae Sfifteforvalteren tilhaande ved Forseg linger, Registeringer, Tilsigelser, o. f. v. maa Skiftefors valteren føre Boet til udgift fra 1 M. p. til 30 m. Dip. i Forhold til Boets Formue og det Arbeide, som ved slige Forretninger er forefaldet. Hvis Nogen skulde finde sig befoiet til at føre Anke over den af Skiftefors valteren anførte Betaling, da er det Gouvernementet, som ved sin Resolution skal afgiøre saadan Anke. 79.) De autoriserede Tolke tillades for Oversættelser i Dansk fra Tamuliff og omvendt at oppebære 1 M. Np. for hvert Ark anordningsmæssigt skrevet, for hvilken Betaling Deensfrivningen tillige besørges. Hvad der udgiør mindre end et halvt Ark betales som et halvt Arf, hvoris mod det, som er meer end et halvt Ark, betales som et heelt. 80.) Enhver Oversættelse, som fremlægges i Retten og ei af de Kgl. Tolke er udfærdiget, skal med disses Autorisation være forsynet, for hvilken Autorisas tion betales 4% VIII Cap. Almindelige Regler til Jagts Sport. Regl. f. Tranquebar 7 C. 80-85 §. Jagttagelse ved det Foregaaende. 81.) I de Tilfælde, 13 Jul. i hvilke nogen af de i dette Negl. omhandlede Forretnin ger betales i Forhold til Tiden, samme vare,, ber der i Protocollen stedse anmærkes Klokkeslettet, naar Forret ningen begynder og naar den sluttes. 82.) Det for nødne Papir til en Forretning eller dens Beskrivelse bør den, som reqvirerer samme, enten levere til vedkom mende Embedsmand, eller derfor erlægge særskilt Betaling efter rigtig og specificeret Regning. Jøvrigt bør i Henseende til Acters: og Udskrifters udstedelse Pl. 9 Apr. 1783 iagttages, dog at det befalede Antal af Lis nier paa hver Side forheies til 28, og Bogstavtallet i hver Linie til 32 i Almindelighed, og hvor der i Medhold af bemeldte Placat behoves en Margen, til 24, og hvor der forekommer tvende, til 16 Bogstaver. 83.) De i Fr. 23 Dec. 1735, §§ 8, 9 og 10 fastsatte Afgifter til Justitskassen skulle for Fremtiden bortfalde. 84.) Paa alle Acter og Documenter, som af vedkom mende Embedsmænd udfærdiges, bør den modtagne Bes taling anføres baade med Tal og Bogstaver. Dersom den Embedsmand, der har oppebaaret Betalingen, forsømmer dette, bør han første Gang, han befindes i denne Forseelse, bøde 20 M. Np., 2den Gang 40 M. Np. og 3die Gang have sit Embede forbrudt. 85.) Befindes en Embedsmand for Embedsforretninger til egen Fordeel at have oppebaaret større Betaling end ved dette Reglement er fastsat, da ber han, uagtet den, som erlagde Betalingen, deri har samtykket, den første Gang, han deri befindes skyldig, betale i Mulct fra 30 til 50 M. Rp. samt have det formeget Oppebaarne forbrudt til Tranquebars Justitskasse. Men i Gientagelsestilfælde ffal tan, istedet for at udrede bemeldte Mulct, have sit Embede forbrudt. Har han derimod svigagtigen affordret de Bedkommende saadan heiere Betaling, som om den i XXI Deel. Ans 8 b Sport. Regl. f. Tranquebar 7 G. 85-89 f. 13 Jal. Anordningerne var paabuden, da bliver lovens almindelige 13 Jul. Grundsætninger om Straffe for Bedragerie paa ham at anvende, hvorhos han og bør tilbagebetale det ulovligt Oppebaarne. 86.) Sfulde Nogen, efter cen Gang at være befunden styldig i den i § 84 omhandlede Overtrædelse, giøre sig ffyldig i den, som er Gienstanden for § 85 1 Membrum, bliver han at ansee med fordoblet Mulet efter sidstnævnte §, men er han to Gange ansect efter førstmeldte s, bor han have sit Embede forbrudt. 87.) Alle de Bøder, som ifølge dette Negl. blive at erlægge, tilfalde Tranquebars Justits lasse. 88.) Det paaligger Gouvernementet noie at vaage over Efterlevelsen af disse Befalinger, samt, dersom Nogen befindes at handle derimod, uopholdeligen at træffe de i faa Henseende fornødne Foranstaltninger. 89.) Et Exemplar af dette Regl. skal i det danske og tamuliffe Sprog være opslaact i Tranquebars Retssal. Der skal ligeledes være et dansk og et tamuliff Exemplar af samme i Justitscontoiret, samt i Providiteurens Huus til Eftersyn for Enhver, som forlanger det. Juftitsregl. for Tranquebar. cell. p. 176 [. . p. 625. 671 og 701]. Can- Gr. Da Negl. 8 Jan. 1781 saavidt som Jurisdictionen i Indianernes Sager i Tranquebar angaaer, for længe siden i Gierningen har været hævet, uden at saadant ved Lov hidtil har været bestemt; da det desuden er Kongens Villie, at saavel disse Sager, efter Hans Indianske Underſaatters derom indgivne Ansøgning, som alle andre i Etablissementet Tranquebar forekommende, sfulle behandles paa en lettere, hurtigere, billigere, og mindre bekostelig Maade; og da endvidere den af Kongen paabudne Indskrænkning af Embedspersonalet i Etablissementet giør en Indskrænkning af de dommende Embedsmands Antal fornøden, saa vil Kongen have fornævnte Regl. Justitsregl. f. Tranquebar 1-2 §. Regt. 8 Jan. 1781, saavidt Tranquebar angaaer, tillige 13 Jul. med Regl. for Sorteretten 19 Aag. 1789 ophævede; hvorhos, til Rettens Haandhævelse med fornøden Upara tiskhed, Hurtighed og Orden, bydes og befales som følger: 1.) Ligesom alle i Etablissementet Tranquebar og dets Territorium værende civile, geistlige og militaire Em bedsmænd og Betiente, Borgere, Indvaanere, eller med Gouvernementets Tilladelse sig opholdende Personer af hvilkensomhelst Nation, Religion, Stand og Wilkaar, ere, hva enten, de derpaa Eed aflagt have eller ikke, forpligtede til al undersaatlig Underdanighed og Troskab mod Kongen, og til at adlyde Kongens Love samt Gouverneurens og Gouvernementets Anordninger og Befalinger, saa skal det og være enhver tilladt, under Kgl. Beffyttelse, frit og ubehindret at søge og indtale fin Ret efter dette Regl. nærmere Forskrifter. 2.) Retten skal pleies i 1 Instants af en Dommer, som fører Navn af Justitiarius, og som tillige er Medlem af Gouvernes mentet. Denne Embedsmand er tillige Nettens Skriver, Foged, Politiemester, Stifteforvalter og Auctionsdirecteur. Hans Embedsprotocoller autoriseres af Gouvernementet. En af de Kgl. Fuldmægtige adjungeres ham, ved Ordre fra Gouverneuren, som Assistent, og skal gaae ham tilhaande, uden videre Emolumenter eller Sportler end den ham som Kgl. Fuldmægtig tilstaaede Gage, med at udføre, paa Justitiarii An- og Tilsvar, Foged- Auctions Aabnings- og Registerings samt administrative Politie-Forretninger. Det anmærkes i Protocollen, hvers gang Assistenten fungerer for Justitiarius. Saa bor og Juftitiarius lade sin Assistent, saa ofte som ikke dennes Fraværelse i andre Forretninger udfordres, fungere som Skriver i Retten. Skiøde og Panteprotocollerne tor Justitiarius, dog aldeles under Juftitiarii eget An- og Tilsvar, lade Assistenten forestaae; men Dommersædet Bb 2 maa Justitsregl. f. Tranquebar 2.4 §. 13 Jul. maa Sidstnævnte ei beklæde uden Gouverneurens specielle Constitution. 3.) I alle Sager mellem Europæere og Europæere, skulle tvende eedtagne Tingmand være nærværende i dietten, hvilke underskrive til Bitterlighed i Tingbogen. I alle Sager mellem Indianere og Indianere ffulle en Mohr, en Tamuler og en tamulisk Chriften være tilstede i Retten, for ligeledes som Tingmand i den nævnte Orden at underskrive til Bitterlighed i Tingbogen. Hvis Sagen angaaer Europæere og Indianere tillige, ffal saavel de to europæiske som de tre sidianske Tingmand være tilstede i Retten. Den for de Indfødte ærefulde Pligt at være Tingmænd skal ugeviis omgaae mellem et Antal af de bedste Indfødte, hvis Udnævnelsesmaade overlades til Gouvernementets nærmere Bestemmelse, hvilket iøvrigt bør sørge for, at denne For retning ikke, ved at omgaae mellem et alt for ringe Antal, bliver til en betydelig Byrde. Justitiarius skal ved sin Assistent lade holde en ordentlig Omgangsliste over det hele ved Gouvernementet udfeete Antal, og ved Stævningspionerne lade tilsige dem, hvis Tour, det er, i det mindste 24 Timer iforveien. Enheer af dem eedtages fom Tingmand, efter sin Religions Ceremonier, den første Gang han sidder i dette, men ikke oftere. Hverken de europæiske eller indianske Tingmænd skulle, undtagen i saadanne Sager, som omtales i D. f. 1-5-19, have nos gen dømmende Myndighed, eller Net til at indblande sig i Sagernes Behandling. De nyde heller ingen Gage eller Sportler for deres Umage, men alene den Anseelse, der er forbunden med at sidde til Tinge i deres Landsmands Sager. 4.) En af de Kgl. Tolke skal, saa ofte som Retten holdes, og saadant behøves, være tilstede, for at yde sin Tieneste ved Oversættelsen af Documenter, af Parternes og Vidnernes Forklaringer o. f. v., men ievrigt er det ham formeent at concipere Klager, eller paa no= Justitsregl. f. Tranquebar 4-6 f. nogensomhelst anden Maade enten directe eller indirecte at 13 Jul. blande sig i Sagernes Behandling under Mulet af 2= 10 Madras-Rupier for hver Gang, ban befindes skyldig i saadan Forseelse. 5.) For denne Ret, hvilken herved tillægges Anseelse som en Overret, skulle alle i Tranquebar og Territorium bosatte eller sig opholdende Europæere og Indianere svare, ligesom og Besætningen paa alle Coffardie -Skibe og Fartøier, der opholde sig paa Tranquebars Rhed. Dog, hvis Sagen angaaer nogen af Gouvernementet som Sagvolder, tiltræde den eller de andre Medlemmer af samme Retten og tage Sæde, for at undersøge og dømme i Forening med Justitiarius, eller, bris Sagen angaaer denne, da uden ham, efter deres Rang og. Orden i Gouvernementet. Angaaer Sagen nogen af de geistlige Betientes Embedshandlinger og Sorhold, skal Retten bestaae af samtlige Gouvernemen tets Medlemmer og af Præsten til 3ions Kirke, eller, hvis denne selv er den Paagieldende, af den 2den Missionair, hvis en saadan Embedsmand er i Etablissementet. Sfulde begge disse geistlige Embedsmænd være indviklede i Sagen, da dommer Gouvernementet alene. I alle disse Tilfælde skulle de ordinaire Tingmænd udtræde. De Militaire af Garnisonen svare i civile og Politicsager for den ordinaire Ret; i criminelle og Tienestesager derimod for Krigsret, efter de følgende Bestemmelser i dette Regl. 6.) I criminelle Sager, som reise sig af Oprør, skal Retten bestaae af samtlige Gouvernementets Medlemmer og af tre dertil af Gouvernementet udnævnte indianske Meddomsmænd. Og, sfiondt disse Eager ere af den Betydenhed, at de efter § 26 i dette Negl. skulle indankes til Høiesteret, eller Kongen selv til Resolution forelægges, faa bemyndiges dog Gouverneuren til, hvis han saadant for Coloniens Roelighed finder nødvendigt, som heieste Øvrighed og i Kongens Navn at confirmere 2363 Dom Justitsregl. f. Tranquebar 6-8 §. 13 Jul. Dommen, selv hvis nogen ved den er dømt paa Livet, og beordre den uden videre til Execution. Hvorhos han dog tillige i disse Sager bemyndiges til at udøve, ligeledes i Kongens Navn, en saadan Benaadningsret, som Kongen selv tilkommer; Alt under hans heieste Ansvarlighed til Kongen. Forefalde saadanne Sager imod Militaire, og de paa Grund heraf behandles af militair Ret, skal Gouverneuren have samme Myndighed til enten at beordre Dommen exeqveret eller formilde den deri fastsatte Straf. 7.) Retten holdes, paa Castellet Dansborg hver Mandag kl. 9 og continuerer alle de følgende Dage i Ugen, Loverdagen undtagen, saalange der er noget at foretage, og faavidt Justitiarius ikke ved andre Embedsforretninger er forhindret. Sagerne foretages efter Ordenen i 1-3-7. Criminelle og Politicsager samt Giesteretssager behandles ved en Extraret, i hvilken dog, undtagen i Politiesager, hvorom herefter, det sædvanlige Personale skal være i Retten. 8.) De Love, hvorefter Retten skal dømme i alle Sager i Almindelighed, ere de danske Love med alle almindelige Kirkes Justits- Proces Politie Handels- samt andre Anordninger, som i Colonien ere eller maatte vorde publicerede, og forsaavidt de ikke ved dette Regl. eller ved de af Gouvernementet hidtil udgivne eller herefter udgivende Publicationer ere, med Hensyn paa dette Etablissements locale Forhold, forandrede eller noiere bestemte. Dog skal der i de Sager, fom angaae Kafternes Ceremonier, Arve- og Familieforhold, dømmes efter Kasternes Skikke og Vedtægter. Og i Politie og criminelle Sager maa Netten, som hidtil sædvanligt har været, indtil videre, og indtil at en offentlig Arbeidsanstalt kan vorde indrettet, samt nærmere Bestemmelser herom givne, fubftituere pengemulcter, længere eller kortere Arrest, arbitrair corporlig Straf, Forviisning fra Territoriet, og andre til Elimatet, Stedets og Justitsregl. f. Tranquebar 8-9 §. og Indbyggernes Beskaffenhed og Characteer, samt Sa- 13 Jul. gens Omstændigheder passende Straf, istedetfor den ved Lovene fastsatte, naar samme ikke beqvemmeligen lader sig anvende. Vand og Brødstraffen skal udholdes efter Reglerne i Fr. 12 Jun. 1816 med den Forskiel, at, hvis det er en Indfødt, skal han istedet for Wand og Brød nyde Riis og Cauchi, samt forbydes, saalænge Are resten varer, Brugen af Salt, Tobak, Betel og Arrek. Bøder, som efter Lovene ere bestemte til Led Selv, skulle idemmes i Madras-Rupier efter Forholdet af en halv Mas dras-Rupie istedet for et Lod Solv. 9.) Da der i Cos lonien ingen Procuratorer ere, eller uden Indvaanernes store Tryk kunne subsistere, saa paabydes, for at Procus ratorers Bistand kan blive Parterne overflødig, folgende Regler: a. Enhver, som i en privat Sag har noget for Retten at fordre, andrager dette skriftligt eller mundt ligt for Justitiarius, som derpaa i en paa dansk, og hvis det behøves, tillige paa tamuliff trykt Indkaldelses-Blans ket indfører det Fornødne, og ved tvende eedtagne Stævningspioner besørger den eller de Paagieldende indkaldte med 8 Dages Varsel eller, hvis det er en privat Extraretssag, da med Aftensvarsel. I en publik Extraretsfag er en mundtlig Indkaldelse ved Stævningspionerne tilstræffelig, hvilken skal efterkommes uopholdeligen. I Indkaldelsesseddelen, som forkyndes den Paagieldende paa hans Bolig i Colonien, maa det anføres, at ingen Forelæggelse eller Lavdag gives, hvilket af Stævningspionerne mundtligt skal gientages. Og skulle Stævningspionerne paategne Indkaldelsesseddelen, saavel at Forkyndelsen lovligt er skeet, som og at Bedkommende mundtligen er underrettet om, at ingen Forelæggelse kan ventes. b. Bosatte Solk i Colonien, som ere beviisligen bortreiste fra dens Territorium, men dog i Indien, gives i Forhold til den Afstand fra Colonien, hvor de befinde sig, 264 et. Justitsregl. f. Tranquebar 9 §. 13 Jul. et længere Varsel efter Justitiarii Sfjon af 14 Dage indtil 3 Maaneder, for at deres Familie eller Huusfelf kunne have Tid at underrette dem om den skete Indkals' delse, og de selv til at beffiffe en Fuldmægtig. Lader den Fraværende ikke møde for sig paa den bestemte Tægte=- dag, tør Dommeren, endog mod Wederpartens Exception, efter nøie Overveielse af Omstændighederne, meddele læn gere udsættelse, hvis saadant er billigt. Paa famme Maade bliver at forholde, naar den Paagieldende ikke vil lade sig finde, kun at Indstævningen da bliver at forkynde paa det Sted i Colonien, hvor han sidst opholdt sig. Dersom den Paagieldende opholder sig udenfor Indien, bliver han at indkalde med Aars Varsel. c. Det skal være Enhvers Pligt, som indkaldes for Retten, at give, personligt Møde, saafremt han ikke ved lovligt og beviisligt Sorfald er forhindret. Som saadant ansees, foruden de i D. 2. 1-10 bestemte, religiose Fefter, og glædelige eller sørgelige Ceremonier, i hvilke de Paas gieldende paa Grund af Sædvane eller Slægtsfab ere fors bundne at deeltage. Saa ere og Moradorerne, (men ikke deres Tienestetyende), fritagne for personligt Møde, undtagen i Extraretssager, i 6 lger efter Nellu-Udplantningens Begyndelse, og i 8 uger efter Nellu-Afseglingens Begyndelse, hvilke tvende Perioder skulle af Providiteuren for Dommeren opgives. Dog gielder dette Moradorernes Privilegium ikke om deres Møde som Vidner. Enhver, der af en eller anden saadan Aarsag er fritaget for personligt Mode, er berettiget til at lade møde ved sin ders til befuldmægtigede Frænde, Tiener, eller anden god Mand, men kan og, hvis han skriftligen eller mundtligen gien nem Stavningspionerne begierer det, af Retten tilstaaes den Udsættelse i Sagen, hvortil der maatte være tilbørlig Grund. Hvis de paagieldende Parter eller Bidner i Sagen ere Sruentimmer af de Kafter, som ikke vise sig of= Justitsregl. f. Tranquebar 9 §. offentligt, skal Juftitiarius, saafremt deres udsigende eller 13 Jul. Erflæring er nødvendig, udnævne 2 af Tingmændene, for tilligemed Tolfen at afhøre dem, og, hvis fornedent, cedtage dem i deres huse og indberette deres udsigende til Retten. d. Justitiarius skal, naar Sagen falder i Diette, først søge at forlige Parterne i Mindelighed, saafremt Sagen henhører til dem, der efter de almindelige Anordninger kunne forliges, og, hvis dette ikke lykkes, da under Proceduren underrette Parterne om hvad de til deres Tarv have at iagttage, og sørge for, at ikke den ene Part ubilligen giør sig Fordeel af den andens kyns dighed eller Eenfoldighed. Han bor selv examinere baade Parter og Vidner samt ellers omhyggeligen søge al muelig Oplysning om Sagens sande Sammenhæng, efter den Anledning, som dertil gives, og de Omstændigheder, der forekomme under Sagens Behandling, paa det at baade han selv kan sættes istand til at bedom me med mucligfte Bished, hvo der har Net eller Uret, og hvo der er skyldig eller ikke, og at Høiesteret, hvis Sagen til Samme appelleres, ikke skal mangle de til at dømme fornødne Oplysninger og være nødt til paa Dommerens Befostning at hiemsende Sagen til ny og lovlig Behandling. Saa bor han og behandle Sagen saa hurtigt, som med dens tilbørlige Oplysning kan bestaae, ikke besvære Parterne med ufornødne Skriverier, Udskrifters Erhvervelse eller andre Bekostninger, og ligeledes paadomme Sagen saa hurtigt, som ffee kan, i det seneste inden den i D. 2. 1-5-8 fastsatte tid. Crimis nelle Sager behandles efter Kongens derom ergangne almindelige Anordninger, med Undtagelse af, at ingen Actor eller Defensor, uden hvor Gouvernementet sfulde eragte det uomgiængeligt fornødent, beffiffes, men at Dommeren selv varetager deres Pligter. Gouvernementet er den Autoritet, fra hvilken, efterat Justitiarius 865 til Suftitsregl. f. Tranquebar 9-11 §. 13 Jul. til samme har indsendt det præliminaire Forhør, Ordre til Criminalsagens Anlæggelse og i sin tid til Dommens Execution udgaaer. 10.) Ligesom Kongen, efter det forestaaende, er tilfinds, ikke at udgive Bestals ling til Nogen som Procurator i Etablissementer, saa forbydes og Gouvernementet at uddele Bevillinger til i Almindelighed at gaae i Rette for Andre. Hermed skal det dog ikke være Gouvernementet forbudet i enkelte Silfælde, hvor saadant er fornødent, saasom for Fruentime mer og Umyndige eller Fraværende, enten af egen Drift eller paa Ansøgning, at beffiffe eller bevilge en eller anden god Mand, Europæer eller Indfødt, til at møde i Retten og iagttage dens Tarv, som Sagen egentligen angaaer. Imidlertid bør dog et saadant Hverv hellere overdrages andre dertil beqvemme Personer end nogen af de Kgl. Embedsmænd. 11.) Saafremt Vidner skulle, efter nogen af Parternes Forlangende, eller fordi Doms meren finder det nødvendigt, afhores, indkaldes de ved en af Tommeren udfærdiget Indkaldelsesseddel, under Straf af Saldsmaal, 3 Madras-Rupier for første Udes blivelse og 6 Madras-Rupier for hver af de følgende Udes blivelser. Samme Straf ere de underkastede, som møde, men modvilligen nægte at afgive deres Forklaring. Eedfæstelsen af Depositionerne skeer af alle Christne efter fovens Maade; af Tamuler, som maar have fyldt det 16de Aar, ved Zolken og den tamuliffe Tingmand for Pagoden; og af Mohrer, som ei behove en hoiere Alder end den i Lovens 1-13-18 foreffrevne, ved Zolken og den mohriffe Tingmand for Moscheen. Tolken og den Tingmand, som efter Juftitiarii Befaling forestaae denne Eede fæstelse og aflægge Melding derom, (hvilken tilferes Protocollen), ere ansvarlige for, at den er foregaaet med alle de brugelige religiose Ceremonier, ligesom det er en Selve folge, at alle Bedkommende, hvem Widnesbyrdet angaaer, sful= Justitsregt. f. Tranquebar 11.13 §. ^ skulle have Adgang til at overvære samme. De indvars: 13 Jul. les hertil, saafremt ikke Eedfæstelsen foregaaer umiddelbart efter Examinationen, medens de Bedkommende endnu ere samlede med Aftens Varsel. Den Deponent, som vægrer sig ved at bekræfte sit udsigende med Led, ſfal, saafremt det kan kiendes, at det ikke er af Ustadighed i sit Vidnesbyrd, men af blot Modvillighed til at sværge, mulcteres som om han var udeblevet fra Widnesbyrds Aflæggelse, dog at Mulcten bestemmes til 6 Rupier for hver Dag, han oversidder Justitiarii Kiendelse til Eedens Uflæggelse. Tamuler og Mohrer af de høieste Raster, der ere Justitiarius og de indfødte Tingmænd befiendte som notorisk redelige og agtbare, funne af Justitiarius, paa deres Ønske, fritages for Eedens corporlige Af=. læggelse, imod at indgive den, under deres Haand, skriftlig til Retten, hvor de, efter Skif og Vedtægt, med deres hoire Haand overlevere den til Dommeren. Vidner i criminelle Sager funne ikke fritages for corporlig Eeds Aflæggelse, ligesom og Dommeren, i Tilfælde af deres udeblivelse eller Modvillighed, bør betiene sig af de ved Loven i Almindelighed anordnede Tvangsmidler. 12.) Med Parters Led forholdes efter Loven, og i Hen feende til Eedens formalia efter foregaaende §. 13.) Hoo, der som Vidne eller Part overbevises om at have aflagt falsk Eed, straffes, hvis han er Christen, efter Loven; hvis han er Tamuler eller Mohr, og hvad enten Eeden er aflagt corporlig eller ffreven overleveret Netten, ffal han ansees med en hoi Straf paa Formuen efter Rettens Sfion og desuden straffes med 50 Nottingflag hver Dag i tre paa hinanden folgende Dage, hvornest han for bestandigt forvises Territoriet. Det følger af fig selv, at han er Erstatning sfyldig til hvem han ved sin falffe Eed beviisligen har paafort Skade, og at hans Straf efter Omstændighederne skal stirpes, eller forbin= des Justitsregl. f. Tranquebar 13-14 §. 13 Jul. des med en anden fortient Straf, hvis han med sin Meeneed har begaaet eller søgt at begaae tillige en Forbrydelse af en anden Art. 14.) Da Sager, som angaae Kasternes Ceremonier, Arve- og Samilieforhold, skulle afgiøres efter de Indfødtes Skikke og Vedtægter, saa sfal Justitiarius i saadanne Sager indhente Betænkning eller Underretning herom hos tre af de bedste iblandt det hele Antal af indfødte Tingmænd, hvilke Justitiarius selv efs ter bedste Skiensomhed udseer. Disse tre Mænd have derpaa inden en vis dem af Justitiarius forelagt Tid under deres Hænder skriftligen at indlevere den affordrede Betænkning saaledes, som de troste sig til derfor at staae til Ansvar. For Udeblivelse med at indlevere denne Betænkning, kunne de under samme Sag, uden videre Proces, af Justitiarius idommes en vilkaarlig Mulct. Exciperer nogen af Parterne mod den afgivne Betænf ning, og især hvis Justitiarius selv af en eller anden Aars sag sætter Mistillid til den, er han bemyndiget til at ffaffe sig bedre Oplysninger ved at indkræve en ny Betænkning af det dobbelte Antal Mænd. Dog skal han selv dømme i Sagen, og ikke, som forhen Brug har været, henvise Sagen til Afgiørelse og Paadømmelse af Kafterne. Afviger han fra Tingmændenes Betænkning, ber han i Dommen neiagtigen angive Grundene hertil. 3 ingen af de i denne omhandlede Sager kunne Juftitiarii Domme appelleres til Hoiesteret, men skulle, fore faavidt de angaae Trætter om Kafternes Ceremonier, fors inden Publicationen confirmeres af Gouverneuren. Og, saavidt de angaae Arve- og Familie-Forhold, er, ligefom i andre Sager, § 21, b, anvendelig. De indfødte Tingmænd skulle desuden i alle andre af Indianernes Sager, hvor deres Raad og Veiledning kunne være Doms meren til Nytte, være forpligtede til, paa hans Anmodning, at meddele famme efter Samvittighed og bedste StienJustitsregl. f. Tranquebar 14 17 §. Skiensomhed. 15.) Ligesom Kongen ved den i dette 13 Jul. Regt. anordnede Procedure har sørget for, at Enlyver fan paa en let og ubekostelig Maade forhielpes til sin Set, faa vil han og, at Parters Trættekiærhed og Underfundighed i Processers Forelse skal, som noget Kongen anseer med yderste Mishag, standses og med Straf bes lægges. Det befales derfor, at den Part, som skiennes at have uden rimelig Grund anlagt Sag eller sat sin Modpart i den Nedvendighed at anlægge Sag eller iøvs rigt brugt fiendelige udflugter, for at forhale Sagen eller ffille Modparten ved sin Net, ffal, som trættefiær, i Dommen ansees med en Mulct af 4-50 Madras-Nupier. Og dersom det Forhold, hvorved nogen paadrager sig denne Mulet for unødig Trætte, fra andre Sider efter Lovgivningen fortiener Straf, da ber den Paagieldende ingens lunde forskaancs for saadan videre Straf. Hvad Processens Omkostninger i private Sager angaaer, da ber Retten, naar det efter Netfærdigheds Grundsætninger be findes, at de bor idømmes nogen Part, fastsætte dem til en vis billig Sum, for ikke, ved, som forhen brugtes, at tilkiende dem i ubestemte dtryk, at foranledige nye Processer. Naar Erstatningsrenter idømmes af Summer, som ved Dommen tilkiendes nogen Part, og for hvilke ingen heiere Renter udtrykkeligen have været siipulerede, skulle de til enhver tid bestemmes efter den Rentefod, som Gouvernementet svarer til den Kgl. Kasses Creditorer. 16.) Justitiarius er, som bestemt i § 2, tillige Kongens Soged og udfører de ham som saadan efter Lovgivningen paaliggende Forretninger. 17.) Medlemmerne af Gouvernementet ere fritagne for Arrest paa deres Personer undtagen i criminelle Tilfælde. Deres Gage samt de dem til deres. Huus og anstændige Subs sistents fornødne Meubler og Effecter funne ikke heller mod deres Villie med Beslag eller Execution belægges uden alene Justitsregl. f. Tranquebar 17-21 §. 13 Jul. alene for Kongens Kasses Fordringer. 18.) Ingen Execution maa giøres uden efter lovlig inden Retten indgaaet Forlig, Dom eller Gouvernementets Resolution i saadanne Tilfælde, hvor samme er berettiget efter dets Instructioner eller Lovgivningen i Almindelighed at beordre Udpantning. Den i Colonien forhen brugte Praxis, at giere Udlæg og Execution efter blotte Gieldsforskrivninger, vil Kongen, endog hvis Debitor selv i Forskrivningen har underkastet sig et saadant Bilkaar, have forbudet. Dog skal denne Bestemmelse være uden Judflydelse paa Afgiørelsen af Sporgsmaaler, om og hvorvidt et saadant Vilkaar, naar det maatte være optaget i Gieldsforskrivninger, der ere udstedte forinden nærværende Regl. er blevet forsynet med Kgl. Approbation, kan ansees fors bindende. 19.) Størrelsen af Underholdnings- og Varetægts Pengene for Gieldsarrestanter, med hvis Erlæggelse m. v. der forholdes efter Lovene, overlades til Gouvernementet ved Placat at fastsætte, som noget, der beroer paa Omstændighederne, og bedre til enhver tid kan i Colonien selv fastsættes. 20.) Ligesom Justitiarius skal føre det nærmeste Tilsyn med saavel Gieldsarresternes som Sængslernes sunde og hensigtsmæssige Indretning, saa anbefales denne Gienstand, som vigtig for det Offentlige og for Menneskeligheden, til Gouverneu rens omhyggelige Overopsyn, 21.) Da Kongen af forffiellige vigtige Aarsager har besluttet, at der ingen 2den Instants i Etablissementet selv skal være, og Jus stitiarii Domme desuden, efter § 4, skulle have Anseelse som Overretsdomme, saa skulle Sagerne, i tilfælde af Appel, indkomme umiddelbart for Høiesteret. Da imidlertid denne Appel, formedelst Etablissementets Afstand fra Danmark, er store Vanskeligheder underkastet, faa, for at siffre de i Indien værende Underfaatter den muelig ste Netsnydelse i Landet selv, og tillige indgive dem, i det Deres Justitsregl. f. Tranquebar 21-23 §. deres Dommer underkastes en bestandig Control, faameget 13 Jul. desto større Tillid til hans Domme, anordnes som følger: a. Gouverneuren sfat, efter Forgodtbefindende, til ubestemte Tider indfinde sig i Retten og bivaane Sagernes Procedure eg Undersøgelse. b. Af alle de for Retten indkommende Sager ffal Juftitiarius ved hvert vartals Udgang indgive til Gouverneuren en Extract, som udviser Parternes Navne, Sagens Beskaffenhed, Tiden, naar den er anlagt, fortsat og fluttet, samt Maaden, paa hvilken den er afgiort, om ved Forlig eller Dom, tilligemed Naturen af de Beviser, hvorefter der er demt. Gouverneuren er berettiget til, i hvilkensomhelst Sag at lade sig Acterne forelægge, og neiere Oplysning af Juftitiarius meddele; og, saafremt han befinder aabenbar Forsommelighed i Undersøgelsen, eller og at Beviismidler senere ere fremkomne, som under Sagen ikke vare befiendte eller ikke dengang vare at erholde, da i en offentlig Sag, af egen Drift, og i en privat Sag, hvis sammes Hovedstoel beløber sig til 50 Madras-Rupier eller derover, paa derom inden Udløbet af Alar og Dag fra Tommens Afsigelse fleet Ansøgning, at beordre Sagen reassume= 22.) Hvis nogen Part desuagtet forlanger Stæv ning udtaget til Høiesteret, hvilket i alle private Sager fun skal være tilladt, naar Sagens Hovedstoel beløber sig til 300 Madras Rupier, eller derover, da skal, for om mucligt at spare Parterne de med Appellen forbundne betydelige Omkostninger, Gouverneuren forsøge at bes væge de stridende Parter til Sorligelse i Mindelighed. 23.) Hvis nogen, sem vil appellere til Heiesteret, anfos ger hos Gouverneuren om fri proces, da skal Gouverneuren lade sig Sagen referere af den af Regieringss raaderne, som ikke i samme har demt, og, hvis denne Embedsmand, eller Gouverneuren selv formener, at Appellanten er skeet Uret, og at Dommeren rimeligvis vilde ret. blive Justitsregl. f. Tranquebar 23-26 §. 13 Jul. blive forandret i Hoiesteret, da være bemyndiget til at bes vilge fri Proces, og derpaa paa offentlig Bekostning inds sende Stævningen med Acten til det Kgl. Danske Cancellie. Dette Collegium har derefter at foranstalte Sas gen udført som beneficeret, ikke blot for Appellantens, men og for Dommerens og den Indstævntes Vedkoms mende, samt at udsende Hoiesteretsdommen snarest mueligt efter dens Affigelse. 24.) Høiesteretsstævninger i civile Sager begieres udtagne inden Ular og Dag, efs terat Dommen er afsagt, i Gouvernements - Secretariatet, hvor den Regieringsraad, som forestaaer Secretariatet, skal være de Ulovkyndige behielpelig med Conciperingen, og udfærdiges i Kongens Navn, under det Kgl. Segl, og under Gouverneurens Haand, med Varsel af eet Aar fra Stævningens lovlige Forkyndelse at regne, samt in duplo, for at Gitanten kan siffre sig Beviset for at have stævnet i rette tid. Stævningen maa afsendes inden 6te Ugesdagen efter dens udfærdigelse, da den i modfat Fald er ugyldig, saa at ny Stævning maa begieres. Hvis Stævningen afsendes med dansk Skibsleilighed, skal Appellanten, for at kunne bevise Jagttagelsen af Ovenstaaende, forsyne sig med Skibsførerens Attest om, hvad Tid han fra Tranquebar afgaaer, og hvis den afsendes over England eller Frankrig, da med en af Notarius publicus verificeret Attest fra det engelske postcontoir i Tranquebar eller med andet lovligt Beviis. Bevis i sin tid bliver Acten at vedlægge. 25.) Alle Sager, som fra Tranquebar indstævnes til Høiesteret, skulle stedse være anticiperede ante omnes til Foretagelse i bemeldte det. Og skal Vedkommende, der udstes der Stævningen, paasee, at deri udtrykkeligen nævnes, at Sagen efter fornævnte Indvarsling uopholdeligen vorder foretagen til Paafiendelse af Heiesteret uden videre særdeles Bevilling til Anticipation. 26.) Domme, affagte Hvilket Justitsregl. f. Tranquebar 26-27 f. i Misgierningssager, og hvorved Nogen er tilfunden 13 Jul. en Straf, fom ikke overgaaer Fængsel paa Band og Brød, (eller Riis og Cauchi), Arrest i 3 Maaneder, corporlig Revselse med Rottingslag eller andet, (der stedse herefter udføres saaledes, at den Paagieldende under Executionen er ifert en tynd Lærreds eller Cattuns Trøie, cfr. § 43, 3), Forvisning fra Territoriet, Pengebøder indtil 300 Mas dras-Rupier eller andre mindre Straffe, kunne ikke apz pelleres til Høiefteret, men exeqveres efter Gouvernes mentets Ordre, hvilket ogsaa skal gielde, hvor en Indianer er dømt til Straf af offentligt Arbeide i ikke læns gere tid end 2 Aar, og Gouvernementet efter den omhyggeligste Overveielse ikke finder ringeste Anledning til Appel; dog skal Gouvernementet i ethvert Tilfælde være berettiget til at indstævne Dommen for Hoiesteret, naar den findes ufyldestgiørende for det Offentlige. Ligeledes bemyndiges Gouvernementet til, efterat have taget Sagens samtlige Omstændigheder under den noieste Overs veiclse, saaledes som samme vil staae Kongen til Ansvar for, ved Resolution at formilde den ergangne Dom, ifald dertil nogen grundet Anledning befindes. Med Doms men, hvorved Nogen er tilfunden en høiere Straf end fom forhen nævnt, forholdes i Henseende til Appel og Sagens Indsendelse til Kongens Resolution efter Love givningens almindelige Bestemmelser, dog med den Undtagelse, som er anordnet i § 6. 27.) Som Politiemester for Staden Tranquebar og dens Territorium iagttager Justitiarius de Politiemesteren ved den nu gieldende eller herefter udgivende Politie-Instruction paalagte Embedspligter. Overopsynet med Politics væsenet henlægges under Gouverneuren som Politics chef, til hvem Juftitiarius har at henvende sig i alle tvivlfomme og vigtige Sager om Forholdsordres. Ligesom og Juftitiarius samt de øvrige Betienţe ved Politiet have at XXI Deel. Sc ad= Justitsregl. f. Tranquebar 27-31 §. Ere Eu- 13 Jul. adlyde de Befalinger til Ordens Vedligeholdelse, som Goue verneuren finder for godt umiddelbart at uddele. 28.) Politiesager behandles ved en Extraret, som, hvis Sa gen angaaer Europæere alene, bestaaer af det sædvanlige Personale, men, hvis den angaaer Indfødte, da, foruden Justitiarius som Dommer, af Policedahren og en af de sædvanlige indfødte Tingmænd, (mellem hvilke denne Forretning ugentligen omgaaer), som Netsvidner. Tolken ffat være nærværende, for at yde sin Bistand. ropæere og Indianere indviklede i Sagen, skulle saavel de europæiske Tingmænd, som det i denne § nævnte indiansfe Personale, være tilstede. Hvad der skal ansees som Politicsag, bestemmes efter Lovgivningen i Almindelighed, hvortil foies Sager, som angaae 1ste Gang begaact Tyverie af Indfødte. 29.) Justitiarius fan, endog uden Gouverneurens foregaaende Ordre, anlægge og paakiende offentlige Politiefager. Naar Dom i en saadan enten efter Gouverneurens Ordre eller Justitiarii egen Foranstaltning anlagt Politiefag er afsagt, ffal herom skee Indberetning til Gouverneuren, hvis Bestemmelse bør haves, forend Dommen fuldbyrdes. Den i 26 omtalte Ret til at formilde, er i Politiesager hos Gouverneuren alene. Hvis Nogen skulde tilbyde mindelig og uden Dom at ville rette for sig i deslige Politiesager, maae disse dog ei saaledes afgiores uden Gouver neurens Approbation. 30.) Justitiarius skal forrette alle Stifter, som forefalde efter Kgl. Betiente, hvad enten de ere civile, militaire eller geistlige, samt efter alle Indvaanere, der ere Europæere, og han har i Henseende til Skifternes Behandling at holde sig Lovgivningens almindelige Bestemmelser om denne Gienstand efterrettelig. Han er tillige Skifteskriver. 31.) Den Skiftejurisdiction med deraf flydende Andeel i Auctionsforvalt ningen, der hidtil har været tillagt de Kgl. Missionairer Justitsregl. f. Tranquebar 31-34 §. i Tranquebar, skal efterhaanden, som de nærværende Mis= 13 Jul. fionairer afgaae, overtages af Justitiarius; og de Pligter i Henseende til Umyndige, som i Kraft af samme Jurisdiction have paaligget Missionairerne, af Overformynderen. 32.) Justitiarius skal to Gange om Maaneden paa en bestemt, dertil af Gouvernementet engang for alle fastsat Dag holde ordentlig Skifteret og foretage alle ikke sluttede Skifter, hvilke altid 8 Dage iforveien maae forefindes opslagne i Tingstuen. I disse Samlinger skulle alle Kiendelser afsiges, og alle Beslutninger tages med de i Boerne Interesserede, hvilke underffrive i Protocollen saaledes som befalet ved Fr. 12 Febr. 1790 § 5. 33.) I Stervboer, hvis beholdne Midler, efterat Begravelses - Omkostninger, Huusleie, Folkes lon, og andre prioriterede Fordringer ere fradragne, ikke belebe sig til mere end 300 Madras-Rupier, behøver intet Proclama at udstedes, men alene, (saavidt Omkosta ningerne hertil af Boet kunne udredes), Creditorer og Ars vinger at indkaldes ved et Avertissement, som læses ved Retten i Tranquebar og i Frederiksnagor, forevises i begge Etablissementers Bogholder-Contoirer, samt hiemsendes til det Danske Cancellie. De ordinaire, af Gouvernemens tet ad mandatum bevilgede Proclamata for Creditorer og Arvinger skulle lyde paa, foruden at tinglæses og indrykkes i indenlandske Aviser, som sædvanligt, tillige at tinglæses ved Retterne i Tranquebar og Frederiksnagor, forevises i begge Etablissementers Bogholder - Contoirer, samt indrykkes een Gang extractvis i Madras Gouvernements Tidende. 34.) Stifteforvalteren maa, ligesaalidet som Curator bonorum i de Boer, hvor saadanne beskikkes, indesidde med nogen Pengefum over 100 Madras-Nupier længere end 1 Maaned, men aflevere samme, det snareste sfee fan, in depositum til den Kgl. Kasse, hvor det tillades, at saadanne Penge, saa- Cc 2 længe Juftitsregl. f. Tranquebar 34-37 §. 13 Jul. længe som Boet er usluttet, maae forrentes med 1 pet. mindre end Gouvernementet bevilger den Kgl. Kasses øvrige Creditorer, og hvorfra de med tre Maaneders Ops sigelse kunne erholdes tilbage. 35.) Hvis Skifteforvalteren ikke kan forenes med Interessenterne i Boet om, hvorvidt en Curator bonorum ber at antages, eller om et billigt Salarium til denne, da har Gouvernementer at afgiøre dette ved Resolution. Forovrigt har Stifteforvalteren at paafce, at Curator bonorum eller Indcassatorerne, hvor saadanne ere ansatte, opfylde deres Pligter, i Medhold af Fr. 12 Febr. 1790. 36.) Overopsynet med Skiftevæsenet anbefales paa det alvorligste til Gouverneurens Aarvaagenhed og Omhu. Justitiarius skal hver tredie Maaned indsende fuldstæne dige Designationer og Sorklaringer over de Sfifter, som staac under Behandling eller ere blévne afgiorte i det sidst forløbne Tidsrum. Finder Gouverneuren, at noget Skifte uden gyldig Aarsag opholdes, ffat han skriftligen erindre Skifteforvalteren om at bringe Skiftet til Ende, hvilken Erindring skal indføres i Skifteprotocollen og den udstedende Act, paa det at Skifteforvalteren, hvis han forgiæves har været advaret, kan blive ansect defto strens gere, naar flige Behandlinger indankes til Høiesteret. De ovennævnte Stiftedesignationer skal Gouvernementet med hvert Aars Udgang indsende til det Danske Cancellie, med tilfoiet Bemærkning om Skiftevæsenets Tils frand, samt sin Betænkning, hvis nye Foranstaltninger til Rettens bedre og hurtigere Pleie, saavidt denne Giens stand angaaer, funde være at træffe. 37.) Befindes Stifteforvalteren ulovligen at have opholdt et Skifte, skal han dømmes til at erstatte det derved bevisligen fors voldte Tab og desuden ansees med Beder fra 50 til 200 Madras - Rupier. Befindes han 2den Gang sfyldig i samme Forseelse, straffes han med Bøder fra 100 til 400 Justitsregl. f. Tranquebar 37 43 §. 400 Madras - Rupier og tredie Gang har han sit Eme 13 Jul. bede forbrudt. 38.) Jntet Stiftefalarium maa af Stifteforvalteren oppebæres, eller til ham anvises for noget Skifte, forinden dette er bleven aldeles sluttet. 39.) De samme Pligter, som paaligge den almindeligé Skifteret, skulle ogsaa efterfommes af alle overordentlige Stifteforvaltere, være sig Samfrænder, Commissarier, eller Executores testamenti, hvilke desuden have at iagta tage, hvad dem ved Lovene særskilt er paalagt. 40.) Den ordinaire Skifterets og de overordentlige Stifteforvalteres Behandlinger og Riendelser kunne, naar den Gienstand, hvorom der tvistes, udgiør 300 Madras- Rupier eller derover, indankes for Høiesteret. 41.) Værgers og Tilsynsværgers Udnævnelse skeer af Gouvernementet. 42.) Den af Gouvernemen tets Medlemmer, som forestaaer Secretariatet, er tillige Overförmynder og holder sig den ham i denne Egenskab foreskrevne Instrug efterrettelig. Den samme Embedsmand er Notarius publicus. nogen Militair i Sager, som ikke ere 5, anordner Gouverneuren eller den, som saadan, Krigsforhør og Krigsret. sationen heraf, saavelsom i Henseende til Sagernes Bes handling og de Love, som ere at lægge til Grund før Dommen, skal Rescr. 23 Jan. 1807 tages til Folge, dog med disse nærmere Bestemmelser: a. Naar der mellem Embedsmændene paa Tranquebar findes en Auditeur af Ara meen, bør han udføre Auditeur-Forretningerne sammes steds, men dette ellers paaligge Gouvernements-Secre tairen. Den lovkyndige Regieringsraad skal tiltræde enhver Krigsret. Han voterer umiddelbart foran Præses. Jøvrigt bor Forhøret og Retten, hvis dertil haves det i Refer. 23 Jan. 1807 bestemte Personale, ikke bestaae af færre Personer end deser. fastsætter. b. Den Tilladelse, Cc3 43.) Tiltales undtagne ved § der fungerer, Ved Organi der Justitsregl. f. Tranquebar 43 §. 13 Jul. der i § 8 af dette Regt. er givet Netten at substituere i til Landet passende Straffe istedet for de i Lovene bestemte, naar disse ei lade sig anvende, skal ogsaa gielde for Krigsretterne, dog vil Kongen, indtil Armeen er holder andre Straffeindretninger, og disse kunne indføres paa Tranquebar, have foreskrevet: 1) at de mindre Sors seelser eller Forbrydelser ikke i Almindelighed bør straffes paa Kroppen men med Fængsel paa Vand og Brød, Henseende til hvilken Strafs Execution den almindelige Forskrift i Regl. § 8 bliver at iagttage, forsaavidt de Indfødte betreffer. For Straf af Fængsel paa Vand og Brød lægges Fr. 12 Jun. 1816 til Grund, dog at den, forsaavidt Localet tillader det, er forbundet med Eensomhed, der bør vedvare under Mellemfristerne, i hvilke den Paagieldende altsaa forbliver fængslet. 2) at Fængsel paa Vand og Brød i 4 Gange 5 Dage ffal ansees liigt en Straf af 4 Gange Spidsrod imellem 200 Mand og tildømmes istedet for denne. Har den Paas gieldende forskyldt en større Straf end 6 Gange 5 Da ges Fængsel paa Vand og Brød, eller, hvis Spidsrods straffen ikke havde været afskaffet, 6 Gange Spidsrod, bør han at straffes med Rottingslag og derpaa efter en passende Mellemfrist hensættes i Fængsel paa Band og Brod. Ligesom imidlertid allerede Refer. 23 Jan. 1807 § 7 bestemmer, at en Chirurg skal være tilstede ved Exe cutionen af Nottingflag, faa er det Kongens Villie, at der med Fuldbyrdelsen af Band og Brodstraffen skal iagt tages tilbørlig forsigtighed, overeensstemmende med Fr. 12 Jun. 1816. 3) at Rottingslag ikke som hidtil skal gives paa den blotte Ryg, men den Paagieldende være iført under Executionen en Lærreds eller Cattuns Troie, og at Slagenes Antal ikke i noget Fald bor overstige 150. Forresten bør en Straf af 25 Nottingflag ansees at svare til een Gang Spidsrod mellem 200 Mand. Har faas ledes Justitsregl. f. Tranquebar 43-45 §. hit st ledes til Exempel en Soldat forffyldt efter Krigslovene 13 Jul. en Straf af 8 Gange Spidsrod, tildømmes ham 50 Rottingflag og 30 Dages Fængsel paa Vand og Brod. Deris mod skal den Straf af Arschprygel, som tillige ommeldes i Reser., være aldeles afskaffet paa Tranquebar, saa ledes som dette allerede længe har været Tilfældet i Armeen. c. Tildømmes en Officeer eller mellemstabsbe tient Arrest i Castellet Dansborg, og Straffetiden ikke er over 3 Maaneder, skal Dommen, uden at forelægges Kongen, kunne befales fuldbyrdet af Gouverneuren, hvis han ingen Grund finder til at formilde Straffen. For øvrigt bør det, forsaavidt Regl. § 6 ikke bliver at an vende, i Henseende til de militaire Justitssagers Revis fion, have fit Forblivende ved Bestemmelserne i Refer. 23 Jan. 1807 § 5, dog at Sagerne indsendes til Generalauditeuren for Landetaten istedet for til General Toldfammer og Commerce = Collegium. 44.) Alle Penge straffe, som blive paalagte i Tranquebar enten efter dette Dieglement eller i andre Tilfælde, hvor ingen særskilt Lov har foreskrevet en anden Anvendelse for samme, skulle til falde Tranquebars Justitskasse, hvis Indtægter, ligesom de indkomme, skulle af Justitiarius beforges indbes talte i Gouvernementets Kasse og af Kassereren, efter Gouvernementets Anvisninger, igien udbetales. Juftitiarius indleverer til Gouvernementet ved hver Juli Maaneds Udgang Designation over Alt hvad der i det forløbne Aar er indkommet til Justitskassen. Af denne Kasses Fond sfulle afholdes alle ved Justitsvæsenet forefaldende uvisse Udgifter, saasom Delinqventomkostninger, med andet mere, hvilket Gouvernementet i hvert tilfælde har nærmere ved Resolution at bestemme. 45.) Et Exemplar af dette Regl. skal i det danske og tamuliffe Sprog forefindes i Tranquebar Retssal. Der skal ligeledes være et dansk og et tamulist Exemplar af samme i Justitsc 4 con= Justitsregl. f. Tranquebar 45 §. 13 Jul. contoiret samt i Providiteurens Huus til Eftersyn for Enhoer, som forlanger det. 13 Jul. Sportelregl. for Frederiksnagor. Cancell. p. 197. Gr. Saasom der i det Kgl. Etablissement Frede riksnagor hidtil ingen bestemte og fuldstændige Negler have været udgivne angaaende Betalingen for de Forretninger, som udføres af Rettens Betiente eller staae i Forbindelse med de Forretninger, som af disse udføres, saa har Kongen, for at afhielpe de af denne bestemthed opstaaende Uleiligheder, fundet for godt, herved at anordne og paabyde følgende Regler: I Cap. Ang. de Gebyhrer, der tilkomme den Embedsmand, der er Etablissementets Dommer og Skriver, Soged, Skifteforvalter og Stifteskriver m. v. A. Ang. Gebyhrerne ved den europæiske Ret og de øvrige Rets-handlinger, der vedtomme Europæere. 1.) For Udstedelsen af en Indkaldelses -Seddel, uden Hensyn til om en eller flere Personer derved indvarsles, 2 Sicca Rupier. 2.) For ens hver Sags eller Segsmaals Anhangiggiørelse 3 Sicca Nupier. Samme Gebyhr erlægges for en Sags Reasfumtion. 3.) For Vidners Afhørelse erlægges for hvert især 2 Sicca Rupier. Raar et Vidne, efterat være afhørt, afskediges fra Dietten, fordi Parterne ikke have Bidere at tilspørge det, og det siden begieres yderligere afs hørt, da betales derfor som for et nyt Vidnes Afhørelse. Foranførte Gebyhr udredes alene af den, der har attract Bidnet afhørt, uden at der kan paalægges Modparten nogen Deeltagelse i dette Gebyhr, fordi Contraspørgsmaal til Bidnet fremsættes paa hans Begiering. 4.) For enhver Riendelse bliver af den, hvis Indsigelse har fors anlediget Kiendelsen, at betale 3 Sicca Rupier. Denne Betaling erlægges og, hvor Netten bevilger en udsættelse, hvorimod Indsigelse er skeet, men udredes i dette Tile Sp. Regl. f. Frederiksnagor 1 E. 4-9 §. Tilfælde af den, hvem udsættelsen bevilges. Lige Betas 13 Jul. ling erlægges for Mænds Udmeldelse af Retten. 5.) Naar en Sag optages til Doms, betales, for Dom men at forfatte, underskrive og forsegle, 7 Sicca Rupier, som ber erlægges af enhver, der under Sagen har brugt en Procedure, ifølge hvilken han er at ansee som: Hoved eller Contra-Eitant eller som Intervenient. 6.) Den ovennævnte fulde Betaling erlægges dog ikke i Sager, som angaae Gieldsfordringer, medmindre Gienstanden (derunder ikke regnet de efter Sagens Paatale forfaldende Renter eller Omkostninger) udgier i det Minds fte 150 Rupier. Er den under 20 Rupier, bliver fun , hvis den er imellem 20 Rupier incl. og 50 Rupier excl., fun, naar den udgiør den sidstnævnte Sum, men dog er under 100 Rupier, , og, saafremt den ans drager i det Mindste 100 Rupier, men ikke fulde 150 Rupier, da af foranførte Gebyhrer at betale. I pris vate Politiefager erlægges fun af de fulde i §§ 1-5 foreskrevne Gebyrer. 7.) For at underskrive og forsegle en Domsact eller en Tingsvidneact eller en Kiendelsesact eller en Udskrift af Protocollen i Actsform, betales 3 Sicca Rupier. Jovrigt bliver, med Hensyn til Sager, hvis Gienstand ikke beløber sig til 20 Sicca Rupier, Bestemmelsen i Justits - Regl. for Fredes rifonagor §7, II. Litr. E. at iagttage. 8.) Modtas eller Forlig, gelsen i Retten af en Led efter Dom samt hvor ellers Eed modtages i Retten, udenfor de i § 3 omhandlede Tilfælde, betales efter § 2 i Forbindelse med § 6. Betalingen udredes af den, der til sin Sags eller Unliggendes Fremme requirerer Edens Modtagelse. 9.) Paa lige Maade bestemmes Betalingen, naar en Declaration modtages til Protocollen om Et eller Andet, som ikke hører til nogen ved Retten staaende og forhen auhængiggiort Sag, og det hvad enten saadan De- Cc 5 cla= Sp. Regl. f. Frederiksnagor 1 G. 9-14 §. 13 Jul. claration beediges eller ikke, hvorhos særskilt Betaling erlægges for den Udskrift, der gives af det saaledes Passerede.

10.) For alle Domsacter og Kiendelsesacter at beskrive samt for Udskrifter af Protocoller, Indlægge og andre under en Sag fremlagte Documenter, hvad en ten disse gives i Form af Act eller ikke, betales for hvert Ark 1 Sicca Rupie. 11.) For Udstedelsen af en Attest, der ikke er en blot Udskrift af Protocollen eller Afffrift af Documenter, betales uden Hensyn til Attestens Bidtloftighed 4 Sicca Rupier. 12.) Naar Dommeren nødsages til at give Mode paa Aaftedet, betales ders for 4 Sicca Rupier, hvis Forretningen ei medtager fulde 3 Timer, men ellers 50 pet. mere. 13.) offentlige og beneficerede Sager betales Jntet, hverken for Sa gens Behandling og Paakiendelse eller for udfærdigelse af Acter, Udskrifter og Attester, men derimod Erstatning for virkeligen havte Udgifter, hvorunder dog ei indbefattes, hvad Embedsmanden betaler for Medhielp ved hans Forretninger, til Er. for Skriveriets Besørgelse. 14.) For en Arrest: Sequestrations- eller Forbuds-forretning, naar famme skeer i Gods, hvorunder ei alene rørlige og urørlige Ting, men ogsaa Gieldsfordringer indbefattes, samt for Udlægs- og Afsættelses- Sorretninger efter Holesterets eller andre Domme (Catcheriets unds tagne), eller efter Forlig, ligesom og efter Chefens og Raadets Resolutioner (heor faadanne i Medhold af Anordningerne give et til Udpantning), betales i Forhold til Summens Størrelse, hvorfor Forretningen foretages, saaledes: for Summer indtil 20 Sicca Rup. excl. 3 Sicca Rup. fra 20 indtil 50 4 50 100 6 100 200 200 500 10 091 Sp. Regl. f. Frederiksnagor 1 6, 14-17 §. pet. 13 Jul. og, naar Forretningen fuldbyrdes, tillægges siden for hvert fulde Hundrede, hvor Summen udgier 500 Sicca Nupier eller derover; dog at, forsaavidt Forretnin gen blot skeer i Gods, og dette ved Taxering ikke befindes at udgiøre saameget som den Sum, for hvilken Sifkerhed søgtes, eller Execution forlangtes, der ved det sidstnævnte pet. Tillæg alene tages Hensyn til den Sum, for hvilken Sikkerhed virkeligen er givet eller Execution fleet. For ovenanførte Forretninger, naar Gienstanden ikke bestaaer i Penge eller Penges Værd, samt for Inquisitioner, som efter Privates Begiering ved Fogden iværksættes, betales 10 Sicca Rupier. 15.) For at belægge Nogens Person med Arrest, betales 20 Sicca Rupier, og, dersom Arrest tillige skeer i Gods, betales desuden efter § 14. 16.) Fogden er ikke forpligtet at fortsætte Forretningen uafbrudt i længere tid end 4 Timer, Naar Forretningen ei tilendebringes i dette Tidsrum, fordi dens Widtløftighed ei tillader det, eller fordi Reqvirenten forlanger den udsat, bliver ikkun halvt Ges byhr at erlægge for hver Gang, den siden foretages, eller, naar Forretningen uafbrudt fortsættes i længere tid, da halvt Gebyhr, hvis denne er over 2 Timer, men i modfat Fald Deel af de i §§ 14 og 15 fastsatte Gebyhrer. Dog bliver det i § 14 ommeldte pet. Gebyhr under ingen Omstændighed mere end een Gang at erlægge. Hvis derimod Fogden enten formedelst sine øvrige Forret ninger eller af andre Aarsager, som Parterne ei foranledige, udsætter en Forretning, der ellers i de 4 Timer kunde være sluttet, bør Gebyhret ikke derved forhøies. 17.) Hvor der æskes Arrest paa flere Personer, eller fleres særskilte Liendele sfulle belægges med Execution, Arrest eller Sorbud, der blive særskilte Forretninger at afholde for hver af disse Personer, uagtet Requisitionen maatte være grundet paa en fælleds Forpligtelse. Naar Eres Sp. Regl. f. Frederiksnagor 1 G. 17-23 §. 13 Jul. Execution requireres efter flere Domme, Sorlig eller Refolutioner hos een og famme Person, da betales ogsaa Executions Gebyhret for hver af disse særskilt. = Deris mod blive ingen forøgede Sportler at erlægge blot af den Grund, at det Gods, hvori Forretningen giøres, er beliggende paa forskiellige Steder. 18.) For Res larationsforretninger erlægges i alle Henseender samme Betaling, som for de ovenomhandlede Forretninger er fores skrevet. 19.) For Udkastelse af og Indsættelse i Huusværelser betales 12 Sicca Rupier. Kan en faa dan Forretning ikke fuldendes i 4 Timer, bliver Salarict at forøge efter det i § 16 bestemte Forhold. 20.) For en Synsforretning i Anledning af tilføiet Legems - Beskadigelse betales 10 Sicca Rupier, naar samme skeer efter Privates Begiering. 21.) De foreftaaende Ges byhrer erlægges af Reqvirenten, og, saavidt de forud lade dem bestemme, paa den tid, han indleverer sin Requisition. De betales ham ikke tilbage, uagtet han siden maatte gienkalde Reqvifitionen, eller Fogden nægte Forret ningens Fremme. 22.) For Beskrivelsen af alle foranførte til Soged-Embedet henhørende Forretninger, hvad enten de meddeles i Form af Act eller ikke, betales Gebyhr efter § 10. 23.) For Fogdens Forretninger i offentlige Sager betales Jntet ei heller for Besigtigelser over fundne dode Mennesker. I beneficerede og befalede Sager, samt naar Execution skeer efter Forlangende af Nogen, hvem der i en offentlig Sag er tilkiendt Erstate ning, saavelsom naar Underholdnings-Bidrag til en fepareret Hustrue eller uægte Bern, samt Tyendes Tilgodehavende hos deres Husbond ved Execution inddrives, erlægges iffun Gebyhr, forsaavidt dette af den, hos hvem Forretningen foretages, bliver at erholde, efterat Fordrins gen, for hvilken Forretningen skeer, først er fyldestgiort. Derimod fan Fogden i alle tilfælde, hvor han saaledes intet Sp. Regl. f. Frederiksnagor 1 G. 23-27 §. intet Gebyhr nyder, fordre Erstatning for virkeligen havte 13 Jul. Udgifter (cfr. § 13). 24.) For Tinglasning ved den europæiske Ret af et Efisde, Magesfiftebrer, Gaves brev, en Udlægsforretning, et Stiftebrev eller andre Eis endoms-Udkomster, saa og for Tinglasningen af Decus menter, hvorved Panteret gives, af Kiebe- Leie- eller andre Contracter, af Cautioner, Affald, Avitteringer samt hvilkesomhelst andre Documenter, hvorved Sorpligtelser stiftes eller ophæves, betales i Forhold til den Sums Størrelse, som Documentets Gienstand udgier, saaledes: af Summer indtil 100 Sicca Rupier incl. 2 Sicca Rup. 500 1000 3 siden tillægges 1 pro mille, hvorved dog alene fulde Tus finder komme i Betragtning. Naar Eiendom overdras ges med en aarlig Afgift, der er lovet enten for bes ftandigt eller for en længere tid end 20 Alar, istedetfor Kiobesum, eller med saadan aarlig Afgift og Kiøbesum tillige, beregnes Afgiften til en Capital-Barcie af sammes 20 dobbelte Beløb. Hvis Documentet om Overdragelse af Eiendom ikke lyder paa nogen Summa, da ber dets Singlesning betales i Forhold til den Sum, hvors for Eiendommen sidst er solgt. Læsningsgebyhret for Leice og Sorpagtnings- Contracter beregnes efter et Aars Afgift, omendsfiondt Contracten maatte være inds gaaet paa fortere Tid end eet Aar. Hvis Afgiften ikke for hvert Uar er lige, bestemmes Gebyhret efter den hoieste aarlige Afgift. 25.) Tinglasning af en Kgl. Bevilling til Proclama betales med 2 Sicca Rupier, og af en simpel Indkaldelse uden Bevilling med 1 Cicca Rupic. 26.) For ethvert Documents Læsning, paa hvilket ingen af de foregaaende Regler er anvendelig, bes tales 3 Sicca Rupier. 27.) Foruden den foranførte Betaling ber og for Protocollationen af det læste Do= C11= Sp. Regl. f. Frederiksnagor 1 E. 27-31 §. 13 Jul. cument erlægges 1 Sicca Nupic for hvert Ark, som det anordningsmæssigt skrevet indtager i Protocollen. For Udskrifter af Skiødes og Pante-Protocollerne erlægges samme Betaling. 28.) Naar der ved Tinglæsningen af et Document tillige begieres tinglast et andet Dos cument, som er paaberaabt i Hoved-Documentet og vedhæftet samme som dertil hørende, da betales ikkun som for cct Document efter foregaaende Bestemmelser. 29.) For den Betaling, som efter det Foregaaende skal erlæg ges for et Documents Læsning, bliver og den fornødne Attest om Læsningen at paategne Documentet, uden at derfor kan fordres nogen færskilt Betaling. Men naar nogen Paategning skal giores om Hæftelser paa den Eiendom, som er Documentets Gienstand, eller om Udskæderens Mangel af Adkomst til at disponere over Eiendommen eller om Andet, som tiener til at bestemme Documentets Bærd og Gyldighed, erlægges for denne Paategning det Halve af hvad Tinglæsnings-Gebyhret beløber sig til, dog i intet Tilfælde over 8 Sicca Rup., og, naar den igien efter fremkommen ny Oplysning eller erhvervet Tilladelse udslettes, erlægges derfor samme Betaling indtil 4 Sicca Nupier. 30.) For Attester af Stiodes og Panteprotocollerne angaaende om en Pers son er indtegnet som Eier af en bestemt urørlig ting, og hvorvidt samme forud er behæftet, betales 6 Sicca Nus pier. 31.) For et Documents Udslettelse af Pantebogen og Paategning herom paa Documentet erlægges det Halve af den for et saadant Documents Læsning bestemte Betaling. For at aflyse et paa en Panteforffrivning giort Afdrag, og derom meddele Paategning, betales det Halve af det Gebyhr, som skulde betales for Læsningen af en Panteobligation af lige Størrelse med det giorte Afdrag. For Protocollationen erlægges i disse Tilfælde ingen Betaling. Naar der ved Udslettel= fer Sp.Regl. f. Frederiksnagor I E. 31-35 §. 32.) ser eller Aflysninger forevises Documenter, som hiemle 13 Jul. Bedkommende Ret til at qvittere, betales, foruden forbes meldte Gebyhr, for hvert saadant Documents Antegnelse i Protocollen det Halve af hvad bemeldte Gebyhr beløber sig til, dog i intet Tilfælde over 4 Sicca Rupier. I alle Boer, som ved Skifterettens Hielp behandles og bringes til Ende, betales til Skifteforvalteren af den hele Masse eller Boets virkelige Indtægt, uden Hensyn til Gielders, 4 p., dersom Massen beløber sig til 500 Sicca Rupier eller derunder, og 2 pE. af Alt, hvad Boets Masse udgior over 500 Sicca Rupier. 33.) Dog er Skifteforvalteren berettiget til, hvor særdeles vidtløftig Brevverling forefalder i et Boe, eller naar Revision af Boets Papirer er nødvendig, dertil at ans tage en Medhielper og derfor tillægge denne en billig Betaling, som dog ikke lettelig maa overstige det Halve af det i § 32 fastsatte Stiftefalarium og i intet Tilfælde maa være heiere end Salariets Beløb. Angaaende slig Medhielpers Antagelse og den Betaling, som derfor bliver at erlægge, bar Erklæring indhentes fra vedkom mende Arvinger eller Creditorer, forsaavidt de ere tilstede, og finder Nogen sig utilfreds med fifteforvalterens i saa Henseende tagne Bestemmelse, har han at hens vende sig til Chefen, der er bemyndiget til ved sin Rea folution at afgiore Anken. 34.) For at afsige Deci- 1785 § 2, i de Tilfælde, sioner, ifølge Frd. 29 Apr. hvor de indsatte Executores testamenti ci have Juris diction, betales for hver Decision 12 Sicca Rupier, hvilken Betaling erlægges af det Boe, under hvis Behandling Decisionen behøves. For Udskrift af Decifionen betales særskilt efter § 11. 35.) De Forretninger, som iværksættes efter Requisition fra en anden Jurisdiction, hvor Hovedskiftet behandles, betales saaledes: a. For en Sorseglingsforretning, for ethvert for= Sp. Regl. f. Frederiksnagor 1 G. 35-37 §. 13 Jul. forfficlligt Huus, hvor Forretningen skeer, 5 Sicca Nupier, uden Hensyn til hvor mange Segl der paasættes. Til et Huus regnes og alle dets Bibygninger. b. Naar. ved en Aabningsforretning Et eller Andet udtages fra de forseglede Steder, og Seglene ei derefter igien paasæt tes, betales 2 Sicca Rupier, hvilken Betaling ligeledes erlægges for enhver Extraditionsforretning til den vedkom mende Skifteforvalter; men, naar Seglene igien paas sættes, betales under Eet 3 Sicca Rupier fer Fratagel fen og Paasættelsen af Segler. c. For en Registerings. forretning betales for hver halve Dag, samme varer, 5 Sicca Rupier. d. For, efter vedkommende Skifteforvale ters Begiering, at foranstalte Effecter bortsolgte ved Auction, 3 Sicca Rupier foruden de af Auctionen flydende Omkostninger. e. I alle ovennævnte Tilfælde bliver den anordnede Betaling for de Udskrifter, som i Ans ledning deraf maatte blive fornødne, tillige at erlægge. 36.) For Skifteactens Beskrivelse og andre Udskrifter betales ligesom efter § 11. 37.) I Stiftebres vet bør intet Andet indføres, end det, der nødvendigen behøves fil Actens Sammenhæng og Orden. Heller ikke bor i Sfiftebrevet indføres saadanne (enten før eller ef ter Boets Foretagelse) passerede judicielle og andre Fors retninger, af hvilke der igien kan erholdes authentiske Afskrifter, i det Tilfælde, at den under Skiftebehandlingen brugte Original ved en eller anden Hændelse bortkom. Af dette Slags ere Domsacter, Tingsvidner, Auctions forretninger, gamle Skiftebreve o. f. v. Saadanne Dos cumenter, saavelsom den under Boets Behandling forfats tede Revisionsforretning bør vedhæftes Original - Skiftebrevet og i de udfærdigede Gienparter alene paaberaabes. Hvor Skiftebrevets Beskrivelse forlanges af saamange af Arvingerne eller Creditorerne, at i det mindste den halve Deel af Boet tilfalder dem, bor Skiftebrevets Be= Fofts Sp. Regt. f. Frederiksnagor 1 E. 37-39 §. kostning udredes af hele Boet; men hvor Skifteacten gis 13 Jul. ves beskreven paa Grund af Minoritetens Forlangende, har denne selv at bekofte samme. 38.) I Henseende til de Boer, der behandles af executores testamenti eller Commissarier, saavelsom i de Tilfælde, hvor den efterlevende Ægtefælle har eller erholder Bevilling til at sidde i uffiftet Boe, forholdes efter Fr. 5 Apr. 1754, dog at Maximum af den i sammes 2 § bestemte Recognition forhøies til 120 Sicca Rupier foruden den Deel, der beregnes som Skriverfalarium. Paa samme Maade forholdes og, naar et Boe bliver at extradere til en fremmed Stiftejurisdiction, efterat det har været behandlet ved Stifteretten i Frederiksnagor, hvilket dog ikke kan være anvendeligt, hvor Stifteforvalteren ikke har havt videre at foretage med de Forretninger, som omhandles i § 34, da i saa Fald alene bemeldte § bliver at anvende, hvorimod denne omvendt bliver uden Anvendelse, hvor Gebyhret beregnes efter nærværende §. 39.) Samtlige Skiftebes Fostninger blive forlods at udrede af alle et Boes Midler, forinden Noget kan udbetales til Arvinger eller Creditorer, undtagen forsaavidt disse maatte være forsynede med et specielt Privilegium, som hiemler deres For dringer Fortrin for Skifte - Omkostninger, hvilket Privilegium dog naturligviis ei kan gielde med hensyn til de Udgifter, som maae giøres til Proclamas Udstedelse eller til den Medhielp, som i Medhold af § 33 maatte være antagen til visse under Skiftet forefaldende Forretninger. B. Ang. Gebyhrerne ved Catcheriets Ret. Da ifølge Stempel Papirs Anordn. 2 Jan. 1824 § 18, approberet ved Resol. 15 Febr. 1826, Halvdelen af Indtægten for det ved Catcheriets Ret forbrugte Stempel-Papir tilfalder Dommeren, som Remuneration for de forhen i denne Ret oppebaarne Gebyhrer, saa er og Alt, hvad erlægges for Forretninger henhørende saavel til den XXI Deel. 20 egent= Sp.Regl.f.Frederiksnagor 1E. 39:24. 45 §. 13 Jul. egentlige Retsbehandling som til Foged-Embedet, derunder indbefattet. 40.) Derimod erlægges for Udstedelsen af et Pattah 2 Sicca Rupier, hvoraf den ene tilfalder Dommeren, den anden Forpagteren af Grundsfatten. 41.) For Udstedelsen af et Reisepas betales til Dommeren 2 Sicca Rupier. 42.) For ethvert Document, der i Retten registreres, erlægges til Dommeren, som tillige Rettens Skriver, 2 Sicca Rupier, og 1 Sicca Rupie for enhver verificeret Gienpart, der af samme maatte forlanges. II Cap. Om Betalingen, for de Forretninger, som henhøre til Auctions-Dafenet. 43.) Det almindelige Auctions-Salarium, som bliver at betale i alle de Tilfælde, hvor de følgende §§ ikke hiemte et nedsat Salarium, er 4 pE. 44.) Af Huse, Gaarde, Savegrunde, Telluagre og andre faste Eiendomme betales i Sa larium af det første 1000 Sicca Rupier 2 pe. fra 1000 Sicca Rup. excl. til 5000 Sicca Sup. incl. 1 p. - 5000 = 20,000 cg af hvad der er over. 20,000 1 ++ Naar flere af de ovenfor nævnte Gienstande sælges ved samme Auction, beregnes Salarium i Forhold til de ved hvert enkelt Hammerslag solgte Tings Beløb, men hvad der sælges ved særskilte Hammerslag lægges ikke sammen. Foranførte Bestemmelser skulle ogsaa gielde i Henseende til Skibe, hvorimod der af Baade og mindre Fartsier samt af Handelsvarer, forsaavidt der af disse ved een Auction bortsælges for en samlet Sum af mindre Beløb end 500 Sicca Rupier, maa beregnes 4 pE. efter § 43, men er det over 500 Sicca Rupier, da kun 2 p. af det Overskydende. 45.) Naar Bygninger sælges til Vedbrydelse, nyder Sælgeren ikke godt af den i § 44 tilstaaede Moderation, men Salariet betales efter § 43. Det samme gielder og, maar Sad paa Marken eller Træer paa Roden forauctioneres, uden at Grunden til- lige Sport. Regl. f.Frederiksnagor 2 E. 45-49 §. lige sælges. 46.) For Skibsladninger, hvad enten 13 Jul. samme ganske eller tildeels bortsælges ved offentlig Auce tion, maa Auctions falariet ikke overstige 150 Sicca Rus pier, og dette Salair maa ikke forøges, om endogsaa en Ladning skulde blive bortsolgt ved flere Auctioner. 47.) Auctions-Directeuren er pligtig, forinden Auctionen hols des, at bekiendtgiøre saadant ved skrevne, eller om det forlanges, ved trykte Auctions - Placater. For skrevne Auctions-Placater betales, foruden Erstatning af Oms kostningerne med Omsendelsen, naar samme finder Sted, for Exemplarer, som opslaaes eller fremsendes til Bes fiendtgiørelse paa de Steder, hvor Reqvirenten forlanger det, for det første Exemplar, hvis Placaten ei er mere end Arf, 3 Sicca Rupier, naar den ei er mere end et halvt Ark, 5 Sicca Rupier, men naar den er over et halvt Ark, 8 Sicca Rupier, og for hvert af de følgende Exemplarer en Fierdedeel. For trykte Auctions = plas cater betales, foruden Tryknings- og Omsendelses Omfoftninger, for at concipere Placaten, det Dobbelte af hvad betales for det første Exemplar af de skrevne Pla cater. Hvad der gielder med Hensyn til trykte Placater, finder ogsaa Anvendelse, naar Auction forlanges bekiendte giort ved Avertissement i Aviserne. Ved et Exemplar af en Placat forstaaes tillige dens Oversættelse paa Ens gelsk og Bengalsk, saa at hverken den for det første Ers emplar fastsatte heie Betaling eller den mere modererede for hvert af de øvrige skal kunne oppebæres baade for den danske og for hver Oversættelse, men skal betales for et Exemplar i alle 3 Sprog. Det samme gielder, naar Auctionen bekiendtgiøres i Aviserne. 48.) Naar faste Eiendomme opraabes, men el sælges, betales for enhver saadan forgiæves Forretning 10 Sicca Rupier. 49.) Naar ved Auction over Løsøre den Sælgende ikke vil lade Tingen bortsælge for den ved Auctionen budne 002 Sum, Sp. Negl. f. Frederiksnagor 2 E. 49-55 §. bet. 13 Jul. Sum, da betales for hvert opraabt Nummer, som uden at fælges tages tilbage, 2 pe. af det skete hoieste Bud. Skeer derimod intet Bud, da betales intet for Opraas 50.) I det tilfælde at Auction er holdt, og Tilslag skeer under Vilkaar af Sælgerens Approbation, ber, naar Approbation af det giorte Bud nægtes af Salgeren, Salarium beregnes efter § 48 og 49, hvorimod, i Tilfælde af Approbation, fuldt Salarium beregnes af det faaledes Solgte. Sælgeren sfal forinden den ved Auctions Conditionerne fastsatte Termins Udløb skriftligen underrette Auctions-Directeuren om Approbationens Næge telse eller Meddelelse, og, i Tilfælde af at Sælgeren forsommer dette, bør han betale fuldt Salarium, ligesom om Budet var approberet. Naar saadan Efterretning meddes les Auctions Directeuren, tilfører han samme i sin Protocol og saaledes ved Kiendelse enten bekræfter det skete Hammerslag og giver det juridisk Virkning, eller han til intetgiør det som en Rullitet. 51.) For et Auctions: Tiødes Udstedelse betales 1 pk., naar Kisbesummen ikke overstiger 1000 Rupier; naar den udgier mere end dette Beløb, tillægges pE. for det. Overskydende, deg at Maximum af Betalingen ikke fan overstige 30 Sicca Rupier. 52.) Dersom en Auction, efterat den hos Auctions-Dis recteuren er bestilt, tilbagekaldes, da betales til denne hvad enten Forretningen er begyndt eller ikke, 10 Sicca Rupier, foruden Erstatning af Omkostningerne i Anledning af den reqvirerede og afbestilte Auction. 53.) For Udskrifter af Auctions-Protocollen betales Arket med 2 Sicca Rupier. 54.) For Attester af Auctions. Protocollen betales efter § 12. 55.) Betalingen erlægges altid af Reqvirenten til Auctions-Directeuren, og skal han, hvis Auctions-Directeuren forlanger det, stille Sifferhed for det rimelige Beløb af Auctions-Salariet og de øvrige paabudne Omkostninger. III Cap. Om den Be= Sp. Regl. f. Frederiksnagor 3 G. 55-62 §. Betaling, som ber erlægges for Notarialforretninger. 13 Jul. 56.) For at iværksætte Protest paa en Vexel for manglende Acceptation eller manglende Betaling, erlægges, naar Beylen lyder paa en mindre Sum end 2000 Sicca Rupier, 10 Sicca Rupier, naar dens Beløb udgiør fra 2000 til 5000 Sicca Rupier incl., 15 Sicca Nupier, og hvis Summen er større, 20 Sicca Rupier. Denne Betaling bliver iøvrigt at erlægge, naar Forretningen er begyndt, skiendt Reqvirenten ikke forlanger den fuldført. 57.) For andre Protester, Bestikkelser, Stevningers Forkyndelse og andre saadanne Forretninger betales 15 Sicca Nupier. 58.) Naar de i de 2de foregaaende Sommeldte Forretninger skulle foretages paa forskiellige Steder, da betales for Iværksættelsen paa det første Sted det ovennævnte Salarium, og for hvert af de flere Steder, hvor Forretningen efter Reqvirentens Forlan gende skeer, 5 Sicca Rupier. 59.) For hver Gang Notarius, for at infinuere Bestikkelser, Requisitio ner og deslige, maa gaae forgiæves, samt for hver Gang han, efter Reqvirentens Opfordring, maa paaminde Bedkommende om at afgive Svar, betales ham 5 Sicca Rupier. 60.) For at modtage og udstede en Søes forklaring eller Seeprotest til Brug, ved Assurance= Beregning og Havarie-Opgiorelse, betales 30 Sicca Rus pier. 61.) For at overvære en eller anden Handling, og at attestere at den rigtig er foregaaet, betales 5 Sicca Rupier for beer Time, Forretningen varer. 62.) For de i ovenstaaende nævnte Betalinger bør tils, lige, naar forlanges, Notarial-Sorretningen gives in forma beskreven. Begieres derimod bekræftede Gienparter af samme, da betales, hvis Gienparten forlanges af den, paa hvis Reqvisition Forretningen er foretaget, uden Hensyn til om Gienparten af Notarius besørges ffreven eller ei, for hvert Ark, Acten udgier, 2 Sicca Db 3 Ru= Sp. Reg!. f. Frederiksnagor 36.62-46.67 §. 13 Jul. Rupier. 63.) For alle andre Gienparter eller Bes kræftelser af samme betales 3 Sicca Rupier for Urket. 64.) For at være tilstede ved et Vidneforhør eller anden Forretning i Rettergang, for at gaae Dommeren tilhaande ved at oversætte fra fremmed Sprog enten Vidners, Parters, eller andres Forklaringer, betales til Notarius som efter § 61. 65.) For Oversættelser af fremmed Sprog i Danff betales 6 Sicca Rupier for det første Ark og 4 Sicca Rupier for hvert af de følgende Ark, Oversættelsen maatte udgiøre; men for Oversættelser fra Dansk til fremmed Sprog 10 Sicca Rupier for det første Ark og det Halve for hvert af de følgende Ark. For Sorfattelse af Suldmagter, Testamenter og andet deslige betales 15 Sicca Rupier for det første Ark, et saadant Document maatte indeholde, og det Halve for hvert af de følgende. Forlanges Documentet forfattet i fremmed Sprog, betales desuden som for en Overfættelse. 66.) For Sorretninger i Justits- og benes ficerede Sager, der skulle indstævnes til Høiesteret, blis ver den Notarius tilkommende Betaling at bestemme af Chefen, dog saaledes, at Gebyhrerne i bemeldte Sager ikke maae overstige Halvdelen af den for private Sager reglementerede Betaling. IV Cap. Om Betalingen for de Mænd, som bruges ved tinglige Forretninger. 67.) For en Indkaldelses-Seddels Sorkyndelse betales for enhver Person, der indkaldes, enten det er Part eller Vipne, 8 Anna til hver af Stævningsmændene, hvis Indkaldelsen skeer til den europæiske Ret, men hvis det er en Indkaldelse til Catcheriets Net, da 2 Anna til den hertil anviste Pion for hver Gang, han paa diequisition begiver sig med den Part, der har begiert Indkaldelsen, for at forkynde samme, og ligesaameget for at opslaae paa Vedkommendes Huus den Indkaldelse, der, naar Sidstnævnte ikke vil lade sig finde, eller i andre Tile fælde, Sport. Regl. f. Frederiksnagor 4 C.67-72 §. fælde, hvor saadan Indkaldelse bruges, udstedes af Ret- 13 Jul. ten. For at bringe en Requisition til vedkommende Autoritet om at lade en Stevning forkynde for en Indis aner, der opholder sig under fremmed Jurisdiction, betales til Pionen, uden Hensyn til Reisens Længde, 1 Nupie 4 Anna. 68.) Til Catcheriets Pioner erlægges Betaling af 2 Anna for i en civil Sag, efter Kettens Ordre at arrestere Mogens Person. 69.) Til de Mænd, der som Vidner bivaane nogen af de til Fogdens Embede henhørende Forretninger eller bruges som Vidner, ved Auctionsforretninger eller Skifteforretninger famt til at gaae Skiftefervalteren tilhaande ved Forsegs linger, Registeringer eller Vurderinger til Skiftes- eller Auctions-Efterretning, saa og til de Mænd, der udmeldes af den europæiske Ret til en eller anden Forretning, hvor til ingen færdeles Sagkyndighed fordres, betales stedse til hver af de hertil brugte Mænd 2 Sicca Ru pier for hver Dag, deres Forretning saa Henseende parer. Betalingen til de Mænd, der som Vidner overvære no gen af de til Notarii publici Embede henhørende Forretninger, udredes af Notarius selv, som angaaende Bes talingens Størrelse har at træffe Overeenskomst med dem. Hvor Mænd udmeldes af bemeldte Ret til Forretninger, der udfordre særdeles Sagkyndighed, saasom Haandværksmestere eller Kunstkyndige, nyder enhver af samme 5 Sicca Rupier for hver Tag, Forretningen varer. 70.) For de saakaldte Aminforretninger i Grunddifputer, der ere Gienstand for en ved Catcheriets Net behandlet ag, betales til den dertil af bemeldte Ret udmeldte Mand, efter Rettens Bestemmelse, i Forhold til Sagens Beskaffenhed, fra 8 Anna til 1 Rupic 4 Anna for hver Dag, Forretningen varer. 71.) Opraaberen ved Auctioner nyder 2 Sicca Rupier for hver Dag, Auc tionsforretningen varer. 172.) De i dette Cap. onts 64 meldte Sp.Regl. f. Frederiksnagor 4 E. 72-56.77 §. 13 Jul. meldte Dags-Betalinger beregnes i Overeensstemmelse 73.) I de med de i §§ 14 og 17 fastsatte Regler. Tilfælde, i hvilke Rettens-Betiente, enten ifølge et almindeligt Lovbud eller paa Grund af en speciel Bevilling, ingen Betaling nyde, bor ogsaa de i dette Cap. foreffrevne Gebyhrer bortfalde. V Cap. Almindelige Regler til Jagttagelse ved det Foregaaende. 74.) 3 de Tilfælde, i hvilke nogen af de i dette Negl. omhandlede Forretninger betales i Forhold til Tiden, samme parer, bør der i Protocollen stedse anmærkes Klokkeslettet, naar Forretningen begynder og naar den sluttes. 75.) Det fornødne Papir til en Forretning eller dens Beskrivelse bør den, som requirerer samme, enten levere til vedkommende Embedsmand, eller derfor erlægge særskilt Betaling efter rigtig og specificeret Regning. Indbindingen betales særskilt. Jovrigt bør i Henseende til Acters og Udskrifters Udstedelse Plac. 9 Apr. 1783 iagttages, dog at det befalede Antal af Linier paa hver Side forhøies til 28, og Bogstavtallet i hver Linie bestemmes til 32 i Almindelighed, og hvor der i Medhold af bemeldte Placat behøves een Margen, til 24 og, hvor tvende forekomme, til 16. Naar Beskrivelsen af hvil fensomhelst Forretning kun udgier et halvt Ark eller Mindre, erlægges for samme det Halve af den for et heelt Ark bestemte Betaling, men hvad den udgiør mere end et halvt Ark ansees for et heelt. 76.) Paa alle Acter eller Documenter, som af vedkommende Embedsmand udfærdiges, bør den modtagne Betaling anføres baade med Tal og Bogstaver. Dersom den Embedsmand, der har oppebaaret Betalingen, forsømmer dette, bor han første Gang, han befindes i saadan Forseelse, bøde 30 Sicca Rupier, anden Gang 60 Sicca Rupier, tredie Gang 120 Sicca Rupier, fierde Gang med Embeds= Sorbrydelse. 77.) Sigesom det ikke tilkommer nogen ans Sp. Regl. f. Frederiksnagor 5 G. 77 818. anden af Coloniens Embedsmænd end de i dette Regt. 13 Jul. udtrykkelig nævnte at oppebære nogen Sportel af hvad Navn nævnes kan, saa forbydes det og paa det alvorligste disse sidste at oppebære Sportler for andre Embedsfors retninger end de heri omhandlede, eller for faadanne at oppebære større Betaling end de heri fastsatte. 78.) Befindes nogen Embedsmand for Embedsforretninger ens ten at have oppebaaret Sportler eller anden Godtgiørelse, naar samme efter dette Negl. ei bør finde Sted, eller at have taget større Betaling end ved dette Reglement er hiemlet, da bør han, uagtet den, som erlagde Betalingen, deri har samtykket, for første Gang betale i mulct fra 100 til 500 Sicca Rupier, samt have det for meget Oppebaarne forbrudt til Justitskassen, men i Gientagelsestilfælde skal han have fit Embede forbrudt. Men skulde nogen Embedsmand giøre skyldig i noget fvigagtigt forhold med hensyn til Sportlers Oppeberfel, skal han om det end er første Gang, han saaledes findes skyldig, have sit Embede forbrudt og efter Sagens Beskaffenhed yderligere ansees i Overeens fremmelse med Lovgivningens Grundsætninger. 79.) Alle de Bøder, som ifølge dette Niegl. blive at erlægge, tilfalde Frederiksnagors Justits Kasse. 80.) Det paaligger samtlige Coloniens Embedsmænd, enhver i sin Birkefreds, noie at vaage over Efterlevelsen af disse Befalinger samt, dersom Nogen firdes at handle derimod, da uopholdeligen derom at giere Anmeldelse. Ligeledes paalægges det Justits-Secretairen i Høiestes ret, naar nogen Overtrædelse ham maatte forekomme, da derom at giere Anmeldelse til Retten. 81.) Et Exemplar af dette Regl. i det danske Sprog skal forefindes ved den europæiske Net og et Exemplar i det Bengalske ved Catcheriets Ret. Der skal ligeledes være et dansk eg et bengalff Exemplar af samme i Justits D05 Con Sp. Regt. f. Frederiksnagor 5 C. 81 §. 13 Jul. Contoiret famt et bengalsk i Sheristadahrens Huus til Eftersyn for Enhver, der forlanger det. 13 Jul. Instruction f. Overformynderi-Bestyrelsen i Tranquebar. Cancell. 217. p. 1.) Den af Gouvernements Medlemmerne i Tranques bar, som er Gouvernements-Secretair, skal altid tillige være Overförmynder og i denne Qvalitet forestaae famtlige Overformynderi - Anliggender. 2.) Han sfal under Udførelsen af de hertil hørende Forretninger holde sig de specielle Bestemmelser efterrettelig, som i dette Regl. i saa Henseende findes anførte, ligesom Loven og Anordn., hvad angaaer de Overformynderne paaligs gende almindelige Forpligtelser, blive Regel til Rettesnor for ham. 3.) Saafnart Penge paa Skifte ere udlagte en Umyndig, skulle de ftrax af Skifteforvalteren udbetales til den Kgl. Overformynder, som skal drage Om forg for at giøre dem frugtbringende saaledes, som nærmere vil blive fastsat og bestemt, samt dernæst at udbes tale Renterne til de Umyndiges Berger, eller til dem, hvem de Umyndiges Opdragelse er anfortroet, til Beftris delse af de Umyndiges Fornødenheder og Opdragelse. 4.) Naar den beholdne hovedstoel af en Umyndigs Formue er 30 Rupier eller derunder, skal samme ei udsættes, men maa gives den Umyndiges Værge i hæn der, for at bruges til den Umyndiges Sornødenheder, uden at derfor af ham skal kræves nogen Sikkerhed. Dog skal Overformynderen holde en Fortegnelse over de Barger, hvilke saadanne Penge ere betroede, med Forklaring over disses Anvendelse. Hvorimod saadanne smaae Capitaler, hvis den Umyndige allerede har nogen fores gaaende Arv af heiere Beløb, end 30 Rupier, ei sfulle udbetales, men komme under Overformynde ricts Bestyrelse og i Regnskaberne indføres. 5.) Naar der skiftes mellem en Afdøds umyndige Børn Instr. f. Overformynd. i Tranquebar 5-6 §. Børn eller Børnebørn og den Efterlevende af disses 13 Jul. Forældre eller Bedsteforældre, da maa det af Boets lose og faste Gods, som den Afdødes gtefælle enten til sin Næringsbrug eller dagligt og uundværligt Brug behø ver og begierer at beholde, ikke bortsælges, saavidt det ikke til. Gieldens Betaling er nødvendigt; men dersom Børnene eller Børnebørnene ei kunne erholde andet Udlæg for deres Arveparter, maa samme udlægges dem i dette Gods, hvilket betroes den efterlevende Egtefælle til Brug, saafremt denne enten fan forffaffe antagelig Sifferhed els ler af Overformynderen ansees for vederhæftig eller paalidelig. Saadant Udlæg skal, for at hindre Godsets Pants sættelse, mod Overformynderens Paategning, at han anseer Bedkommende vederheftig for det Betroede, uden Betaling læses til Tinge. Hvor der i Medhold af Foranforte er givet Børn eller Børnebørn for deres Arv efter den Forstafdøde af deres Forældre eller Bedsteforældre Udlæg i det løse eller faste Gods, som den længstlevende beholder i Besiddelse, kan efter sammes Dod saavel hiin Arv, som den, der endvidere falder efter den Længstlevende, fremdeles blive henstaaende imod samme eller lige Sikkerhed hos den efterlevende Stiffader eller Stifmoder, Stifbedstefader eller Stifbedstemoder, naar saavel vedkommende Værge fom Overformynderiet finder, at denne ei fan ffaffe større Sikkerhed, og at de Umyndige ere bedre tiente med at lade deres Arv indeftaac i Beet imod saadan Sikkerhed, end med at tvinge Stiffaderen eller Stifmoderen, Stifbedstefaderen eller Stifbedstemoderen til Realisation. Saafremt Overformynderen finder Bes tænkelighed ved at stadfæste saadan Værgens Mening, vil Sagen blive at foredrage Gouvernementet til Res folution. 6.) Naar den Umyndiges Opdragelse og Underholdning besørges af den Efterlevende, Fader eller Moder, da skal ingen Renter svares af den faales des Instr. f. Overformynd. i Tranquebar 6-9 §. 13 Jul. des udlagte Hovedstoel. 7.) Naar uvis Udgield er udlagt Umyndige, da skal det være Overformynderen tilladt, efter foregaaende indhentet Samtykke fra Gouvernementet ved offentlig Auction at bortsælge flige udlagte. Fordringer til den heist mulige Priis. Dersom ingen vil fiobe flige Gieldsfordringer, da maae ingen Omkostninger for Myndlingens Regning anvendes paa sammes Inddrivelse, for Sagen er anmeldt for Gouvernementet. Finder samme da nogen rimelig Formodning for, at noget ved Søgsmaal vil indkomme, da bemyndiges Overformynderen til at lade Debitor saggive, og skal Myndlin gerne, naar de ei funne bestride Omkostningerne paa Søgdmaalet, efter nærmere Ansøgning desangaaende, i ethvert enfelt Tilfælde forundes beneficium paupertatis. 8.) Da det er forbundet med Banskelighed at faae Umyndiges Midler i Colonien udsatte imod fuldkommen betryggende Sikkerhed i faste Eiendomme, saa fastsættes, at faadanne Midler, naar de udgiøre mere end 30 Madras Rupier, skulle indbetales i den Kgl. Kasse. Og skal Gouvernementet, saasnart Pengene der ere indbetalte, udgive Obligationer lydende paa saadanne Kenter, som til Indbetalingstiden ere at ansee som ordinaire Renter i Indien, og hvilke altsaa, i tilfælde af at den ordinaire Rens tefod nedsættes eller forheics, funne efter Gouvernemen fets Befindende nedsættes eller forhøies. Renterne skulle halvaarligen udbetales, og Obligationerne lyde paa at skulle udbetales efter 3 Maaneders Opsigelse, naar de Umyndige, efterat de ere fomne til Lavalder, det forlange, eller der af anden Aarsag forinden maatte behøves. Naar en Deel af en slig Obligations paalydende Sum af en eller anden Aarsag maatte behøves udbetalt, da kan den enkelt opfiges og paa Obligationen afffrives, samt derom Attest ved Regnskabet fremlægges. 9) Skulde det paa Grund af mødende Omstændigheder, saasom den ordinaire Ren= Instr. f. Overformynd. i Tranquebar 9-12 §. 10.) Rentefods store Forhøielse, forekomme Gouvernementet 13 Jul. utilraadeligt at modtage eller beholde de Umyndiges Midler, da skal Overformynderen søge at giøre saadanne Midler frugtbringende i det Engelsk Ostindiske Compagnies Sonds, mod bemeldte Compagnies for Summerne paa sædvanlig Maade udstedte Obligationer. Disse paategnes med Gouvernementets Underskrift i saa Fald at tilhøre det Franquebarske Overformynderie, samt at ingen Transport eller Salg af dem skal ansees gyldigt, uden med Gouvernementets ligeledes paategnede Samtykke. Det er Overformynderens Sag, igiennem Gouvernementets Agenter paa Madras, at see Renterne til de rette tider hævede og til sig indbetalte. De hertil medgaaende Omkostninger reparteres paa alle de Umyndi ges Midler, som paa saadan Maade forrentes. Paa anden Maade, end som fastsat i § 8 og 9, ffal Overformynderen ikke være berettiget til at giøre de Umyndiges Midler frugtbringende, uden at han i ethvert Tilfælde, efterat have foredraget Sagen i Gouvernementet, erholder sammes Tilladelse dertil. 11.) Naar Umyndiges Arveparter efter Forældre eller Bedsteforældre, ifølge Bestemmelse ved Skiftet, forblive hos den Afdødes efterladte Vegtefælle eller den efterlevende Stiffader eller Stifmoder, Stifbedstefader eller Stifbedstemoder, imod Prioritet i Stervboets faste og lose Eiendomme, da skal det ved Extract af den under Skiftet passerede Burderingsforretning, eller, hvor saadan ikke har fundet Sted, ved en lovlig afholdt Tarationsforretning godtgieres, at de Eiendomme, i hvilke Arven er forbleven indestaaende, afgive behørig Sikkerhed. Forsaavidt Panterne bestaae i Huse og Bygninger, skulle de hvert andet Aar omvurderes. Taxationsforretningerne afholdes ved Mænd, som ders til af Dommeren uden Betaling udnævnes og som ingen Godtgierelse nyde for deres Umage. 12.) 3 Gouver ne= Instr.f.Overformynd. iTranquebar 12-17§. 13 Jul. nementets Obligationer og i private Obligationer skal den umyndige Creditors Clavn nævnes, eg naar flere Umyndiges Penge paa eet Sted udlaanes, da skulle samtlige umyndige Creditorers Navne i Obligationerne indfø res samt Enhvers Andeel af den paalydende Summa. Forsaavidt Midlerne ere udsatte i det Engelsk Ostindiste Compagnies Obligationer, da maa det i Overs formynderiets Protocol noteres, hvem disse tilhøre, og høis flere, da hvor stor en Andeel for hver især. 13.) Ingen Renter maae ved det aarlige Regnskab føres til Restance, uden at Regnskabet er bilagt med Beviser om de lovlige Aarsager hertil. Befindes Overformynderen at lade de til Betaling forfaldne Wenter eller Capitaler henstaae over fire Uger, efterat de vare til Betaling fors faldne, da skal han selv svare til Gielden og lide Tiltale for Diestancen, med mindre han kan beviisliggiore, at Henstanden er ham selv utilregnelig. 14.) Renterne udbetales til de Umyndiges Bærger eller til dem, hos hvem disse nyde Opdragelse, enten reent ud, eller saameget af samme, som er fornedent for de Umyndiges Opdragelse og Fornødenheder. Qvittering fra de Umyndis ges Bærger eller anère Vedkommende for de modtagne Renter vedlægges Regnskabet. 15.) Dersom Renterne ikke affordres, maae de i Overformynderiet deponeres og om samme giøres Forklaring i Regnskaberne. 16.) Bliver noget af Renterne tilovers fra det, som Myndlingerne behove, da bør med samme forholdes ligesom med Capitalen. Dog ffal det ikke være nogen Nødvendighed, at Renterne, som funne overstige 30 Rupier, altid skulle giøres frugtbringende, da tilfældige Omstændigheder her maae komme i Betragtning, og skal det derfor være Overformynderen, der, med henhold til disse Omstændigheder og med Gouvernementets Samtykke, skal kunne fastsætte, hvorledes i faa Tilfælde bør forholdes. 17.) 3 Syg doms Instr.f.Overformynd. iTranquebar 17-22§. doms og andre trængende Tilfælde maa Overformynde= 13 Jul. ren af de Umyndiges Midlers Hovedstoel anvende saameget til deres Bedste, som nødvendigheden udfore drer. Dog maa dette skee med Gouvernementets Samtykke, der, tilligemed Avittering for det Modtagne, med Regnskaberne skal fremlægges. 18.) Naar den Umyna dige haver fyldt sit attende Aar, da skal Gouvernementet udnævne ham en Curator, der tilligemed den Mins dreaarige af Overformynderiet kan modtage hans Midler, og for samme give Afkald. Dette Affald skal læses til Zinge, hvorefter et sligt Bergemaal udgaaer af Overformynderi - Protocollen. 19.) Raar en Pige giftes, skal hendes Midler tilligemed Regnskab for samme overleveres hendes Mand som Bærge og Husbond. Han uds steder og Afkaldet, hvormed iøvrigt forholdes paa den ovenfor omtalte Maade.. 20.) Er den Mindreaarige fraværende eller ikke vil modtage Regnskab, da haver Overformynderen hans Midler i den Kgl. Kasse at deponere og for samme at tage Qvittering, og skal han, naar saa ſfeet er, intet videre Slags Unsvar i slig Sag have. 21.) Myndige Personers Arvemidler skulle for Fremtiden ingenlunde vedkomine Regnskaberne, men disse bør, naar de ikke af vedkommende Arvinger indfordres, ufortøvet deponeres i den Kgl. Kasse, og, naar Avittering for samme vedlægges Overformynderi - Regnskabet, derfra uden videre udgaae. 22.) Ved hvert Regnskabsaars Slutning indleverer Overformynderen til Gouvernementet sit General - Regnskab for det sidst forløbne Aar samt de til Oplysning og Beviislighed hørende Bilage, hvilke Gouvernementet derpaa til det Danske Cancellie med første Leilighed haver at fremsende, der, efter skeet Revision, skal tilkiendegive Overformynde ren, at der ved det af ham aflagte Regnskab er giort Rigtighed for N. N. Aar, og skal ham derhos sendes Ex- trace Instr. f.Overformynd. i Branquebar 22:23§. 13 Jul. tracter in duplo af Collegii-Decifionen, af hvilke Overfarmynderen beholder den ene, men fremsender den ans den med næste Aars Regnskab. 23.) Overformyndes rens aarlige Regnskaber bør være indrettede efter de Schemata, som Refer. 7 Febr. 1794 findes vedheftede, famt ledsagede af de Bilage, som i samme Resce. § 25 findes anførte. 15 Jul. Pl. for Dmk ang. de Regler, der skulle iagttages saavel ved Landmilitie - Sessionerne som ved Regimenterne og Corpserne ved Bedømmelsen af hvorvidt de Legemsfeil og Svagheder, hvormed det værnepligtige Mandskab er behæftet, kunne ansees uhinderlige for dets Udskrivning til og Opfyldelse af Krigstics neften ved den staaende Hær m. m. Cancell. p. 144. Gr. Da Kongen har bragt i Erfaring, at et bee tydeligt Antal af det værnepligtige Mandskab, i de senere Aar fremfor tidligere, formedelst Legemsfeil og Svagheder ved Landmilitie Sessionerne er blevet fritaget for Udskrivning til den staaende Hær, som og at Cassationerne af det udskrevne Mandskab ved Regimenterne og Corpserne have været hyppigere end tilforn, samt at den Frem gangsmaade, som hidtil er fulgt for at tilveiebringe Helbredelsen af de Reserver, der formedelst Sygdomstilfælde fra det Offentliges Side ere blevne fatte under Euur, ikke aldeles har svaret til Hensigten; saa har Han, for at Sessionens Deputerede kunne erholde paalidelig Bei ledning ved Bedømmelsen af Mandskabets physiske Tienstdygtighed og ikke skulle savne de fornødne Forskrifter med Hensyn til de Legeinsfeil og Svagheder, som maae anfees uhinderlige for dets Udskrivning, og for at Bedøms melsen saavel ved Sessionerne som ved Regimenterne og Corpserne, i tilfælde af Cassation, fan blive faa censfors mig og paalidelig som mulig, samt endeligen for at bes virke, at de under offentlig Cuur satte syge Reserver ved hen= Pl. ang. det værnepl. Mandsk. Legemsfeil. hensigtsmæssig Behandling og Pleie kunne blive brug 15 Jul. bare for Krigstienesten, fundet for godt at foreskrive som følger: I. Den ved Fr. 20 Jun. 1788 § 23, til Beis ledning for Sessionens Deputerede, befalede Besigtigelse af det Mandskab, som angives udueligt til Krigstienesten formedelst Legemsbræk eller ulægelig Sygdom, skal for Fremtiden, faaledes som tidligere befalet, personligen foretages af de virkelig fungerende Regimentschirur ger, som efter Tour, een for hvert District, udcomman deres til at overvære Sessionen for i Sorening med vedkommende Districtschirurg at foretage Besigtigels sen. Efter at de angivne Feil i Visitationsstuen ere synede og tagne under Overveielse af Sessionens famtlige Deputerede, overlades det vel fremdeles, som hidtil, til disse Deputerede, overeensstemmende med de foreffrevne Regler for Stemmegivningen, at fiende paa Karlens Dygtighed. - ved hvilken Kiendelse der fornemmeli gen bliver at lægge til Grund, at den Karl, der formaacr at giøre Bondearbeide, ligeledes er tienlig til Soldat, forudsat at han iøvrigt ikke er vanskabt, og at Ingen, formedelst usynlig Skade, Svækkelse i Lemmer eller indvortes Sygdom, befries for Udskrivning, med mindre han offentligen er undersøgt og Udskrivnings-Mandskabets Widnesbyrd affordret, saa at hverken medbragte Lægeattester komme i Betragtning eller Eingsvidner antages som Bes viis uden for de foreskrevne Tilfælde, som ere: Slagsyge, Liigfald, Mangel paa Sandsernes Brug, Vanvittighed, uforsætlig Lemlæstelse, eller hvor faadant udtrykkeligen af Sessionen er fordret; - men derhos sfulle efternævnte Legemsfeil og Svagheder deels ansees i Alminde lighed uhinderlige i at udskrive Mandskabet til de fors ffiellige Regimenter og Corpser og deels i at udskrive det for at prøves i vedkommende Exerceerskoler, forsaavidt disse Legemsfeil og Svagheder ikke befindes i høiere Grad XXI Deel. e eller pl. ang. det værnepl. Mandsk. Legemsfeil, 15 Jul. eller ere forbundne med andre Omstændigheder end ne denstaaende Regulatio anført; dog at de Paagieldende fritages for Udskrivning til de Vaabenarter, hyis Tieneste, ifølge Regulativet, ei kan forenes med hine Feil, og at de gives fornøden Vedtegning, der indføres i Indrulles ringsbeviset, om hvorvidt de, overeensfremmende med Negulativet, bør fritages for at tage Deel i alle eller i en Deel af de gymnastiske Øvelser. A. De Legemsfeil og Svagheder, som i Almindelighed bør ansees uhinderlige i at udskrive Mandskabet: 1) Ufuldkommen Blindhed paa det ene, især det venstre Die, med fuldkommen Integritet af det heire, dog ikke til Cavalleriet; 2) Skielen med det ene Die; 3) Deformis teter og Indtryk eller Fremstaaenheder paa Hierneskallen, der ikke forhindre at bære de i Militairet brugen de Hovedbedækninger og ikke ere begrundede i Dyscrasie eller Sygdomme; 4) Tab af det ene Øre; 5) Modermærker (nævi materni), naar de ei aldeles vanskabe; 6) Simple Kiertelknuder ved Halsen og Ar efter disse, saa at Halsens fri Bevægelse til Hoire og Venstre ei hindres, og at Aandedrættet ei derved, naar Halsbindet er ombundet, generes; 7) Knirkende Lyd i knæerne og Skuldrene; 8) Svulst i Sædestrengens Blodkar (Blodaarebrok), naar den ei i for høi Grad er tilstede og ikke smerter, dog ikke til Cavalleriet, ligesom Reserven med denne Feil bor forffaanes for de gymnastisfe Dyelser; 9) Krogede og stive fingre, naar de ei ere det i høi Grad, dog ikke til Cavalleriet; 10) Slaphed i fingrene, Tab af det yderste Led af en Singer, Mangel af en Singer, naar det ei er Tommelfingeren, dog ikke til Cavalleriet; 11) Krogede Tæer, den ene Zaa lagt oven paa den anden, naar Feilen ei forhindrer at marschere; 12) Krampeaareknuder paa Benene, naar de ei ere i hoi Grad, ikke smerte og true med Pl. ang. det værnepl. Mandsk. Legemsfeil. B. med at brække op ved Anstrængelse af Legemet, og Indiz 15 Jul. viduet forøvrigt er sundt og rask; dog bor de med denne Feil behæftede Reserver ikke udskrives til Cavalleriet, og fritages for under de gymnastiske Øvelser at lære Klattring og Voltigering; 13) Caseflod, naar den ikke er begrundet i Beenædder og ikke medfører en utaalelig Stanf; 14) Danskabte Negle paa Tæerne; 15) Indgroede Negle paa Tæerne; 16) Stærk Næseblod uden vis dere Sygdoms Anlæg eller Sygdomsaarfager; 17) Knuder paa Tæerne; 18) Overliggende Tæer; 19) Udflet paa Benene, Sontaneller paa Benene uden Sygdoms Aarsager; 20) Aabne Saar paa Ryggen, der ikke ere fremkomne og blive vedligeholdte ved Dyscrasier eller Sygdomme; 21) Læspende Udtale; 22) Platfodet i ringe Grad; 23) Bredfodet. De Legemsfeil og Svagheder, som bør anfees uhinderlige i at udskrive Mandskabet for at prø ves i vedkommende Exerceerskoler: 1) Plet paa Øiet eller Ar paa den giennemsigtige Zornhinde, dog saa at de ei bedække, Diestenene, og saa at Lysstraalerne tilstræffeligen funne trænge ind i Diet; 2) Kortsynede, naar de ere istand til paa en Afstand af 10 Skridt at fiende og adskille Folk, og Catteblinde, dog ikke i hoi Grad; dog bør disse ikke udskrives til Cavalle rie eller Jæger Tienesten; 3) Stammende Udtale, ikke i hei Grad, saaledes at Ordene ei ere aldeles utydelige og uforstaaelige, og Ordenes Articulering ikke varer for længe; 4) En ikke alt for betydelig fremstaaende Skulder, naar Legemet iøvrigt er vel proportioneret, og som ikke hindrer den militaire Holdning, Marschering uns der Vaabenøvelserne og Bæringen af Oppakningen paa Marschen; 5) Nogen Deformitet af Brystet, for Exempel: Kyllingebrystet, eller efter Brud af Kragebenet, naar den ei forhindrer Armens Bevægelse eller danner Ee 2 en pl. ang. det værnepl. Mandsk. Legemsfeil. 15 Jul. en Fremstaaenhed, hvorved Bandolerets, Oppaknings-Nemmenes og Cuirassernes Tryk bliver smerteligt og ffadeligt; 6) Fladdannet, men iøvrigt sundt Bryst, med regels ret Aandedræt, uden videre Sygdoms-Anlæg; 7) Ubetydelig Skievhed i Rygraden, skiev til Siderne, noget rundrygget, naar Individuct iøvrigt er sundt, raff og proportioneret; 8) Anlæg til Brok, svage Bugmuskler, dog bør disse hverken udskrives til Cavalleriet eller Artilleriet eller deeltage i de gymnastiske Øvelser; 9) Testiklen inden for Bugringen, naar dette tilfælde ikke bemærkes i Bugringen, hverken ved Synet eller ved Følelsen som Anlæg til Brok, og det er godtgiert, at Individuet har forrettet svært Bondearbeide. Dog bor med denne Feil ingen Udskrivning til Cavalleriet og Ar tilleriet finde Sted, ligesom ogsaa de hermed Behæftede bor fritages for de gymnastiske Øvelser; 10) Ubetydelig Svinden i Armen, naar den ei hindrer Bevægelsen, dog ei til Cavalleriet; 11) Ubetydelig Svinden i Laarene, dog uden paafaldende Deformitet eller isinefaldende Svak kelse under vedholdende eller anstrængende Dvelse og Bevægelse; 12) Stivknæet, Ralveknæet og Siulbenet, dog at de med den førstnævnte Feil behæftede ei udskrives fil Cavalleriet; 13) Svækkelse i knæet, naar det ci er Lamhed, dog ikke til Cavalleriet; 14) Ar paa Skinnebenene, for Exempel: efter Beensfade, naar de ei efterlade nogen Stivhed og ei ere af stor Omfang, Huden ei er misfarvet, saa at det maa befrygtes, at de ved Anstrængelse opbryde; dog bør de med slige Ur Behæftede fritages for Klatring og Voltigering; 15) Svageligt Udseende, spæd, klein af Lemmer, dog at Reconva lefcenter eller Svage, efter ikke for længe siden overstaaede Sygdomme, Beenbrud og saa videre, forbigaaes en vis Zid eller for den Gang; 16) Ziertebanken, uden tilfyneladende Sygdom, især i de store Blodkar og i selve Hiers Pl. ang. det værnepl. Mandsk. Legemsfeil. Hiertet; 17) Kiertelsygdomme, ikke i hoi Grad (ha- 15 Jul. bitus scrophulosus); 18) Smace Geværter; 19) Seneknuder; 20) Jkke at kunne holde Vandet, naar det ikke er begrundet i en Feil i selve Urinblæren (Steensmerter) eller Urinveien; 21) Stramhed i Leddene, som hæves ved Bevægelse, Bade og Bandager; 22) Sontaneller paa Armene uden Sygdom, hvorfor de kunne være nødvendige; 23) Tunghørighed efter forcgaaende Sygdom, for Exempel: Koldfeber, Forkielelse, og faa videre; 24) Chroniske Øieninflammationer, for Exempel foraarsagede af indadboiede Dienhaar eller en Fedthinde groet noget over Diet. Naar Sessionen i et District er tilendebragt, har Regimentschirurgen til Stabschirurgens Eftersyn at indsende den af ham, overeensstemmende med Cancell. Circ. 23 Sept. 1797, paa Sessionen forte Cassations-Protocol. II. Som Tillæg til de Bestemmelser, der indeholdes i Instr. 13 Jul. 1818 for Directionen for Garnisonshospitalet i Kbhavn §4 og i Resol. 6 Apr. 1822 med hensyn til Frem gangsmaaden ved Mandskabets Cassation ved Regimenterne og Corpserne, vil Kongen have folgende yderligere Regler foreskrevne til Jagttagelse: a. For at noiagtig Bished kan erholdes, om en angiven Legemsfeil eller Svaghed gior en udskreven Mand uduelig til at lære Brugen af fit Vaaben og udholde Tienesten, bør det som Hovedregel iagttages, at ingen af de til Regimenterne eller Corpserne leverede Recrutter bør fremstilles til Cassas tion, forinden han har frequenteret Exerceerskolen; men da Visheden om en Karl er udygtig til Tienesten ofte kan erholdes forinden endt Exerccerskole, og det vilde være til unyttig Udgift for Kongens Kasse at beholde en, slig Karl længere inde til Tienesten, kan i saa Tilfælde en saadan vel efter respective 3 à 6 Ugers Forløb, efters at Exerceerskolen er begyndt, fremstilles til Cassation, men Ee 3 uden Pl. ang. det værnepl. Mandsk. Legemsfeil. 15 Jul. uden for disse Tidspuncter kan ingen Cassation finde Sted. b. Da de i denne Pl. § 1 under A og B nævnte Legemsfeil og Svagheder bør ansees uhinderlige i at udskrive Mandskabet ved Sessionerne, saa bor ogsaa Regimenterne og Corpserne være uberettigede til at cassere det med disse Legemsfeil og Svagheder behæftede Mandskab, med mindre at den ved Regimentets eller Corpsets Exerceerskole anstillede Prove har sat det uden for al Tvivl, at det ikke er dygtigt til Tienesten. Ifølge heraf bør de af Mandskabet til Regimentet eller Corpset medbragte Lægeattester eller Tingsvidner aldeles ikke tages i Betragtning; men naar en Karl, efter derom er holdt Beretning fra Skoleforstanderen, af vedkommen de Regimentschirurg fremstilles til Cassation, bor, forus den den angivne Legemsfeil eller Svaghed, tillige de Oms stændigheder, som under Proven i Exerceerskolen have foranlediget, at Individuct anfees for udueligt til at lære Exercitsen og udholde Tienesten, tages under noieste Overs veielse; til hvilken Ende, udenfor Kbhavn Sorstanderen for Exerceerskolen, og i Kbhavn den af hvert Regiment eller Corps til Folkenes Dannelse i Skolen comman deerte Officeer, skal tilkaldes for at overvære Undersøgelsesforretningen, for der at afgive den Forklaring, som af ham æskes. Skulde disse Omstændigheder ikke anfees at medføre tilstrækkeligt Beviis for Karlens Udygtigs hed, da kan det i Kbhavn af Garnisons - Hospitalsdirectionen, og udenfor Kbhavn af Cassations - Commissionen, paalægges vedkommende Regiment eller Corps at anstille ny Prøve med ham; hvorunder den Fremgangsmaade noie bliver at iagttage, som maatte ansees fornøden at foreskrive, for at et sikkert Resultat i denne Henseende kan tilveiebringes. Først efter en saadan paa nyt anftilt frugtesløs Prove fan pedkommende Individ atter fremstilles til Cassation. c) I de udstedende Cas- fas Pl. ang. det værnepl. Mandsk. Legemsfeil. sationsattester, hvad enten disse udstedes angaaende en 15 Jul. Recrut eller en allerede tient Mand, bør stedse til Veiledning for Sessionen en detailleret Beretning indføres, angaaende hvorledes de Legemsfeil og Svagheder, hvormed den Paagieldende har været behæftet, ved Undersøgelsen ere befundne, tilligemed fuldstændig forklaring angaas ende de Omstændigheder, der have foranlediget, at han er anfeet udygtig til at lære eller udholde Tienesten; og ihvorvel disse Cassationsattester, som hidtil, ber indeholde, om den Casserede ansees "fuldkommen cassabel" eller "ikkun i sin nærværende Tilstand eller for Tiden uduelig" til Norm for hans fremtidige Behandling ved vedkommende Landmilitie-Session, saa bør dog disse Attester, i første tilfælde, ikkun udstedes, naar den Paagieldende senere end Udskrivningen har paadraget sig en saadan siensynlig Legemsbræk eller ulægelig Sygdom, som, efter den almindelige Regel for Bedømmelsen ved Lands militie-Sessionerne, vilde have foraarfaget, at han af disse vilde være bleven erfiendt som aldeles utienstdygtig; og alifaa bør ingen som fuldkommen cassabel casseres for de Legemsfeil og Svagheder, der efter § 1 A og B ansees uhinderlige i enten i Almindelighed at udskrive Mandskabet, eller i at udskrive det paa Prove; men det forbeholdes Landmilitie Sesfionerne, efter nærmere Undersøgelse og Behandling, afzierende at bedømme, om den af Regimentet eller Corpset Casserede for stedse skal ansees urienstdygtig. d) Bed Cavallerie-Regimenterne bor i Riegelen ingen Cassation finde Sted paa Grund af, at en Mand ikke kan lære at ride. I det yderst fieldne Tilfælde, at et Regiment dog maatte ansee en saadan Cassation nødvendig, og naar nogen udskreven Mand, formedelst Mangel paa Satteevne, ansees uduclig til enten i Almindelighed at være Soldat, eller i Særdeleshed iffun uffiffet til at være Cavallerist, bor, istedetfor hvad i e 4 Jus l. ang. det værnepl. Mandsk. Legemsfeil. 15 Jul. Inftrug for Cavalleriets Exerceerskoler af 23 Oct. 1831 desangaaende er foreskrevet, følgende Fremgangsmaade for Fremtiden iagttages: 1) naar Skoleforstanderen, efter at have anstillet alle prøver med Recrutten, som kunne lede til Sandhedens Erkiendelse, er moralsk overbe viift om, at Recrutten, formedelst Mangel paa Satteevne, er uduelig til Tienesten, hvilken Overbevisning hiin ved Cavalleriet sædvanlig i de første 2 à 3 Maaneder, og ved de andre Baabenarter i de første 3 à 6 Uger, vil kunne have erholdt, melder han saadant med de oplysende Aarsager til Regimentschefen eller Regiments commandeuren; 2) Regimentschefen eller Commandeuren beordrer derefter, ved Cavalleriet Premiermajoren eller Oberstlieutenanten, ved de andre Vaabenarter den tienstgiørende Major eller en anden Stabsofficeer, i Forbindelse med en Officeer, som ikke er Lærer ved Exerceerskolen, og Regimentschirurgen, at træde sammen i en Commission, hvortil Skoleforstanderen skal faldes, dog kun for at meddele de Oplysninger, som ansees fornødne. Denne Commission har derefter endnu noiere at undersøge Sagen og i 8 Dage at anstille de Prøver med Recrutten, som ansees nødvendige, hvorefter Resultatet meldes til Regimentschefen eller Commandeuren, som ifølge Oma stændighederne har at bestemme, om Karlen stray skal casseres eller endnu længere prøves; 3) Skal Recrutten derefter casseres, hiemsendes han strax, og Regimentet eller Corpset anmelder saadant for vedkommende Land- og Soc- Krigscommissair ved at fremsende Cassationsattesten, der udstedes af Commissionen og paategnes af Regimentschefen eller Regiments commandeuren. e) Dersom det under de i nærværende § omhandlede Prover befindes, at enten nogen Recrut eller nogen alt i fast Nummer fat Mand har paadigtet sig Legemsfeil eller Svagheder, eller ved hvilketsomhelst fvigagtigt Sorhold har villet und drage Pl. ang. det værnepl. Mandsk. Legemsfeil. drage sig Tienesten, for at blive fremstillet til Cassation, 15 Jul. ffal en Saadan, foruden Straf efter de militaire Love, tillige forblive faameget længere i Tienesten, som han har forsømt ved det giorte Forsøg paa at unddrage sig denne. III. Naar Landmilitic-Sessionen har besluts tet, at en Reserve skal tages under Cuur for offentlig Regning, hvilket dog for Fremtiden bor indskrænkes til de Tilfælde, i hvilke det med Sandsynlighed fan formodes, at den Paagieldende ved hensigtsmæssig Behandling og Pleie kan blive brugbar til Krigstienesten, paaligger det Amtmanden stray at foranstalte dette iværksat paa den Maade, han efter Omstændighederne finder at være meest hensigtsmæssig, jevnlig at lade sig underrette om Eurens Fremgang, og om hvorvidt det maatte eragtes fornødent i den Anledning at feie andre og yderligere Foranstalt ninger. Lægdsmanden, og saavidt muligt ogsaa Lægdsforstanderen i det Lægd, hvor den Enge opholder sig, ber, saalænge han er under Euur, føre Tilsyn med, at han holder sig Lægens Forskrifter efterrettelig, saavelsom at han nyder tilbørlig Pleie, og i modsat Fald ftrag anmelde saadant for Amtmanden. Er Sygdommen af den Beskaffenhed, at Patienten, efter Lægens Sfion, fan møde hos denne for at behandles, bor han hos denne indfinde sig, saa ofte han dertil beordres, alt under en i Udeblivelses-Tilfælde for hver Gang af Amtmanden dicteret Mulct fra 2 bmf til 2 Rbd. Sølv. Skulde Sygdommens Beskaffenhed eller den Paagieldendes huus lige Stilling være saaledes, at han ikke ved sin hiemstavn, under tilborligt Tilsyn af Lægen, kan helbredes, da er Amts manden bemyndiget til, dersom Amtet har noget Syge huus, der at lade ham indlægge, men i andet Fald at foge for billigst mulig Betaling at indleie ham til Pleie og Kost paa et bequemt Sted. I Henseende til Udgifterne paa den Syges Pleie og Koft, da bliver, forsaavidt Ec 5 han pl. ang. det værnepl. Mandsk. Legemsfeil. 15 Jul. Han er Tienestetyende, dermed at forholde efter Fr. 25 26 Jul. 10 Aug. Mart. 1791 § 19, jofr. med Pl. 14 Dec. 1810 § 18, men i andet Fald, saafremt han ikke har Evne til selv at udrede dem, efter Anordn. om Fattigvæsenet; hvorimod Udgifterne til Medicin og Betaling til Lægen, der desuden anvises fri Befordring af Amtet, blive at udrede af Amtsrepartitionsfondet efter af Amtmanden approberede Regninger, ligesom ogsaa, naar den Syge indlægges paa et Sygehuus eller indleies til Pleie og Kost udenfor Lægdet, de dertil medgaaende Udgifter paa sidstmeldte Maade blive at udrede. Foruden at Districtslægen, saa ofte det af Amtmanden forlanges, har at meddele denne nois agtig Underretning om Eurens Fremgang, har Dis strictslægen, i det seneste 8 Dage inden Landmilities Sessionen begynder, til Umtet at afgive en udførlig Forkla ring om Behandlingen af alle de Reserver, hvilke han, ved den foregaaende Landmilitie - Session eller efter sammes Afholdelse, har været beordret at tage under Suur. Denne fremlægges af Amtmanden ved Sessionen, som derefter bedømmer, om Reserven, hvis han ei befindes helbredet, bliver at erklære for utienstdygtig, eller om Curen bør vedblive. I ferste tilfælte ophører ffray Omsorgen for den Syges Helbred fra Landmilitievæsenets Side, og overgaaer derimod paa vedkommende Fattigvæsen, forsaavidt den Paagieldende er qvalificeret til sammes Oms forg. Brodtart f. Kbhon. p. 301. Pl. f. Slesvig og Holsten ang. Udskrivningen af Magazinkorn, Hoe og Salm f. 1837 tilligemed Be stemmelsen af Priserne, hvormed de Magazinforn- og Fourage Avantiteter f. 1836, fom in natura ei ere blevne reqvirerede, skulle betales. p. 224. 10 Aug. Saadstue=Pl. at, da der ved Vaabenøvelserne paa Stadens Fælleder i den senere tid indfinde sig Sælge= Foner Pl. ang. Sælgekoner paa Fællederne. foner med Bærebøre og store Borde, der hindre Trop 10 Aug. perne med fornøden Orden at udføre Bevægelserne, maae ifølge Kongens Befaling, for Fremtiden Bærebøre og Borde med eller uden Telte ikke indlades paa Sællederne, naar Daabenøvelser finde Sted. p. 303. Pl. f. Slesvig og Holsten ang. Udskrivningen af 16 Aug. de ifølge Pl. 29 Jan. 1800 af famtlige Marsklande til den almindelige Digekasse fremdeles ydende Bidrag. p. 226. Bfg. fra Politiet, at Kongen i Anledning af Land 20 Aug. greve Carl af Hessen-Cassels Dodsfald har befalet, at al offentlig Musik og Dands skal ophøre fra d. 20 Aug. af og indtil den 27 Aug. inclusive. p. 312. Bfg. fra Politiet, at Kongen har befalet, at al 25 Aug. Musik, Spil og Dands skal ophøre den 30 Aug., paa hvilken Dag Landgreve Earl til Hessen- Cassels Liig bliver bifat. p. 313. Bkg. fra de Deputerede for Finantferne ang. 9 Sept. Stillemynt paa 2, 3 og 4 Rbskill. (Refol. 1 Jun. og 6 Sept.) p. 227. Kongen har bestemt, at der, tildeels for at afhielpe Savnet af Skillemynt paa Island, i Overeensstemmelse med Fr. 30 Mart. 1836 § 7 maa udmyntes 2, 3 og 4 Rigsbankstillinger til 21 Rbd. paa Marken fin, 4 Still. af 4lødigt Sølv, 3 Sfill. til 3 fod 12 Green, og 2. Sfill. til 3 Lod 6 Green; at denne fillemynt ffal gaae og gielde i Danmark, Slesvig og Holften efter dens paalydende Værdi i alle Betalinger i rede Sølv, dog at Ingen er forpligtet til deraf at modtage mere end 32 Rbst. ad Gangen, og at Præget paa denne Mynt skal være paa Adversen: det Kgl. Navnetræf, paa Neversen: Værdien, foruden Marstal og Myntmærke. Cancell. Pl. ang. Ovartalscoursen f. Oct., Nov. 20 Sept. og Dec. p. 228. (Ligelydende med Pl. 21 Mart.) Pl. 21 Sept. 24 Sept. 27 Sept. 27 Sept. 28 Sept. Pl. om Dommerkorn. pl. ang. Forhøielse af den Dommer- Fornet ifølge Fr. 4 Lov. 1720 substituerede Penges afgift. Cancell. p. 229. [E. T. p. 713 jefr. Roesfild. Stændertid. p. 65 72 og Vib. Standertid. p. 17:21]. Efter at have indhentet Betænkning fra begge Forsamlinger af de danske Provindstalstænder, har Kongen fundet for godt at befale, som følger: Den Godtgiøs relse af 2 s. pr. Ed. Hartkorn, som ved Fr. 4 Lov. 1720 er tillagt Birkedommerne paa de Kgl. Godser istes derfor Dommerkorn, men som ved senere Resolutioner for adskillige Jurisdictioner er forhoiet til 4 Skill. pr. Tde Hartkorn, skal ogsaa i de øvrige Jurisdictioner, paa hvilke Fr. 4 Lov. 1720 finder Anvendelse, for Sremtiden udredes med det sidstnævnte Beløb. Dog skal denne Forhoielse ikke anvendes paa den Godtgiørelse for Dommerkornet i de sidstmeldte Jurisdictioner, der endnu i Aaret 1836 bliver at udrede. Cancell. Pat. f. Holsten, hvorved en af den tydske Forbundsforsamling tagen Beslutning ang. Afstraffelsen af Sorbrydelser imod det tydske Forbund og Udleveringen af politiste Sorbrydere bringes til offentlig Kundskab. p. 230. Gen. Postdir. Pl. ang. Vognmandstarten f. Oct., Nov. og Dec. p. 232. (Ligelydende med Pl. 1 Jul.) Politie-Bkg. ang. Indløsning af Sundetegn. p. 313. Raadstue-Pl. (Refer. 7 Sept.) at Kongen har bifaldt, at det Antal Bivogne, som det efter Pl. 28 Dec. 1821 (Refer. 19 Dec.) er Interessenterne i det store Vognmandslaug heri Staden tilladt at holde, at ter bestemmes til 3 pr. Nulle, saaledes som det var effer Pl. 10 Oct. 1806 (Refer. 3 Oct.). p. 304. Rens Pl. om Præm. f. Fifferie under Island 1-2 §. Rentekam. Pl. ang. Præmier for Fisferie 28 Sept. under Island for Tidsrummet fra Begyndelsen af 1837 indtil udgangen af 1839. p. 233. [E. 2. p. 689] (*). Gr. Sfiondt det Diemed, i hvilket i en Næffe af Aar Præmier have været forundte af Kongens Kasse til Opmuntring af Fifferierne under Island, maa anfees at være opnääеt, i det et ikke ubetydeligt Antal Skibe af passende Størrelse, hiemmehorende paa Jeland, og udredede derfra, nu tage Deel i denne Næringsgreen, og sfiondt det er at formode, at bemeldte Fifferie for Frem tiden vil afgive tilstrækkelig Fordeel til at kunne bestaae uden saadan Opmuntring, har Kongen dog, ifølge Omstændighederne, fundet sig foranlediget til, ikke paa een Gang at hæve den Adgang til Præmie, der hidtil i den omhandlede Henseende har været Bedkommende tilstaaet, hvorimod Han, ved fremdeles for et fort Sidsrum at be vilge en aarlig Sum til deslige Præmier, har anseet et ringere Præmiebeløb, end nu, for hvert enkelt Sfib tile strækkeligt til Hensigtens Opnaaelse. Det har desaarsag behaget Kongen at resolvere, som følger: 1.) I 3 Aar, fra Begyndelsen af 1837 at regne, da den Adgang til Præmier for Fiskerie under Island, som ved Refol. 28. Mart. 1828 blev forundt Vedkommende, udlober, indtil Udgangen af 1839, maa aarligen af Kongens Kasse uds redes et Beløb af indtil 4000 Rbd. rede Solv til deslige præmier. 2.) Adgang til at erholde disse Præs mier forbeholdes fremdeles alene: a) Eierne af de Ekibe, der i sin tid tilhørte den forhenværende octroierede islandske Handel, og b) alle og enhver i Island Boesiddende, som derfra udrede sammesteds hiemmehørende Skive fra 8 til 15 Commercelæfters Drægtighed til Fiskerie under

() Denne Pl. er under famme Dato ogsaa udfærdiget paa Tydsk. Pl. om Præm. f. Fisterie und. Island 2-6 §. 28 Sept. der bemeldte Land, Alt, imod at de opfylde de hidtil for Fiffepræmiers Erholdelse foreskrevne Vilkaar. Dog stal for Fremtiden, som hidtil, c) de udenfor Island i Kongens Lande boesatte Kiebmand, der paa denne De have Handelsetablissementer, og ved samme holde Facto rer, saavelsom alle og enhver i Island Boesiddende, naar de fra noget, Kongen udenfor Island tilhørende, Sted udrede fiber af fornævnte Drægtighed til det her omhandlede Fiskerie, og disse Skibe derefter godtgiores at have overvintret i Island og atter i det følgende Aar at have været afbenyttede til Fisferie fammesteds, have ogsaa for det første Aar, hvori Skibene udrustedes til Fiskerie, sams me Udgang til Fiffepræmie, som de i Island hiemmehø rende Skibe, hvilke derfra udredes til Fiskerie, naar iovs rigt de for Præmiers Erholdelse foreskrevne Bilkaar ere opfyldte. 3.) Ansøgninger om Fiskepræmie bor, naar paa samme skal tages Hensyn, være tilligemed de befalede Bevisligheder indkomne til Kentekammeret inden 3 Maaneder efter det Aars, eller, i det ovenfor under Litr. c nævnte Tilfælde, de 2 Wars Udløb, hvori Fifferiet, fo hvilket Præmie affes, har fundet Sted. 4.) Af de 4000 Rbd. r. S., der for hvert af de ovenanførte 3 Uar bevilges til Fiffepræmier, udredes forlods de Præs mier af 10 Rbd. r. S. pr. Commercelæst af Skibenes Drægtighed, der maatte findes at tilfomme Eierne af de Sfibe, som i sin tid have tilhørt den forhenværende oc troierede islandske handel. 5.) For andre Skibe udbetales ingen Præmie førend efter Udgangen af de i foregaaende §3 nævnte 3 Maaneder. 6.) Til nysnævnte Tid fordeles den Deel af de 4000 Rbd. r. S., som, efter Udbetalingen af de ovenfor i § 4 nævnte Præmier, er tilovers, ligeligen paa Antallet af de Stibes Commer celafter, hvilke, efter de fremlagte Bevüßligheder, kunne tilkomme Præmier, dog at en slig Præmie i intet Tilfælde bli Pl. om Præmie f. Fiskerie under Island 6 §. bliver heiere, end 7 Rbd. r. S. pr. Commercelæft af 28 Sept. Sfibenes Drægtighed. Pl. ang. at den Toldintendant-Em- 29 Sept. bedet paa St. Thomas hidtil under Navn af Veierpenge tilflydte Afgift for Fremtiden skal tilflyde den Kgl. Kasse m. m. Gen. Toldkammer. p. 236. I Anledning af en ved Refol. 17 Sept. approberet Omregulering af Indtægterne ved Told-Intendant-Embedet paa St. Thomas i America, har Kongen fastsat, at den Afgift, der under Nava af Veierpenge hidtil er tilflydt bemeldte Embede, for Fremtiden skal tilflyde den Kgl. Kasse i Forbindelse med de ved Fr. 9 Apr. 1764 Cap. 8, Art. 6, § 2 anordnede Veierpenge, saa at den samlede Afgift erlægges med 1 Rbd. 54 ß. dansk vestindisk Courant pr. 1000 Pd. faavel af fremmede som af indenlandske Skibe. Brødtart f. Kbhon. p. 305. 30 Sept. Pl. hvorved den Indskrænkning i Hen: 12 Oct. feende til Summens Størrelse, hvorunder det for Tiden er tilladt at udstede indenbyes Verler, ophæves. Cancell. p. 237. [E. . p. 753]. Gr. Da det for Kongen er blevet andraget, hvor ledes det er til Hinder for Opnaaelsen af de Diemed, hvori den i Fr. 26 Jun. 1824 famt pl. 14 Mai 1835 hiemlede Tilladelse for visse Næringsbrugere til at udstede indenbyes Verler er bleven forundt, at disse kun made udstedes for Summer af en vis Sterrelfe, saa har Han, efter at have taget denne Gienstand under Overveielse, fundet for godt at bestemme: At den Indskrænkning i Henseende til Summens Størrelse, hvorunder det for Tiden er tilladt at udstede indenbyes Verler, herefter maa bortfalde, saa at disse kunne udstedes for ethvert Beløb under Jagttagelse af de ellers foreskrevne Regler og un der det for Overtrædelse fastsatte Ansvar. Pl. Pl. om Grosferernes Handelsret 1-3 §. 19 Oct. Pl. ang. Udvidelse af Grosserernes Handelsret. Cancell. p. 238. [E. T. p. 817 jvfr. Roeskild. Stændertid. p. 177 200 og Wiborg Stændertid. p. 27 38].

Gr. Kongen har, under de nærværende Forhold, fundet det billigt og hensigtsmæssigt at giere Forandring i de for Tiden gieldende Bestemmelser angaaende Grandferne for Grosserernes Handelsret, i hvilken Henseende Han, efter at have desangaaende indhentet Betænkning fra begge Forsamlinger af Provindsialstænderne, byder og befaler, som følger: 1.) Det skal herefter være Grossererne tilladt saavel underhaanden som ved offentlig Auction at fælge Varer i saadanne Partier, som Commerce-Fr. 4 Aug. 1742 § 11 omtaler, ligesom det endvidere skal være dem uformeent at sælge enhver Varesort, hvad enten O den hører til de deri udtrykkeligen benævnte eller ikke, i 90 Qvantiteter ikke ringere end 20 Rbd. Solv. De kunne derhos benytte Paragraphens øvrige Bestemmelser, forsaavidt disse med Hensyn til en eller anden Varesort hiemle Adgang til at udsælge en Qvantitet, hvorfor Prisen er mindre end 20 Rbd. Sølv. 2.) Den ved Fr. 27 Jul. 1832 § 1 tilstaaede Lettelse i Auctionsfalairet ved frivillige Auctioner over Handelsvarer, som sælges i større Partier, skal ogsaa være anvendelig i alle de Tilfælde, hvor den Avantitet, der sælges ved cet Hammerslag, er af den Størrelse, at den i Medhold af fors anførte Regel ligger indenfor Grændsen af Groshandel. 3.) Den ved nærværende Pl. skete Udvidelse i Grosserernes Handelsret skal hverken giøre nogen Forandring i den Rettighed, der ved Anordn. 23 Apr. 1817 § 2 er til ftaaet fremmede Handlende, eller i den Skippere ved ovennævnte Fr. 4 Aug. 1742 hiemlede Udsalgsret. Pl. Pl. om Udg. v. Stænderdeput. Valg 1-3 §. Pl. ang. Udgifterne ved de fremtidige 19 Oct. Valg af Deputerede til Stænderforsamlingerne. Cancell.. P. 239. [. . p. 825 jvfr. Roeskild. Stænders tid. p. 1011 og Viborg Stændertid. II. p. 1105], Efter det af begge Forsamlinger af Provindsialstænderne indgivne Andragende, vil Kongen, til Formindskelse af Omkostningerne ved de fremtidige Valg af Deputerede til bemeldte Stænderforsamlinger, have fastsat, som følger: 1.) De af Kongen udnævnte Valgdirecteurer samt Valgbestyrelsernes øvrige Medlemmer skulle herefter ikke funne giere Paastand paa at tillægges Diæter efter deres Rang, hvorimod disse, i Lighed af hvad der er tillagt de Deputerede, bestemmes til 4 Rbd. Sølv. 2.) Det giøres Valgdirecteurerne til Pligt ved udnævnelsen af Valgmedhielpere at henvende sig til saadanne Mænd, som formodes at ville udføre det overdragne Hverv uden Udgift for Districtet. 3.) De enkelte Valgbestyrelsers Medlemmer funne for Fremtiden ikke fordre Godtgiørelse for deres Reise til det Møde, hvor ifølge Forordningerne ang. Provindsialstændernes Indretning i Danmark 15 Mai 1834, resp. § 45 og 43, Valgets endelige Afgiørelse skal finde Sted. pl. ang. Fordelingen af de Udgifter, 19 Oct. som foranlediges ved Sorsamlingen af de raadgivende Provindsialstænder for Corre-Jylland. Cancell. p. 241. [Jvfr. Biborg Stændertid. p. 1105]. Gr. Efter at have ladet Sig foredrage et af Provindsialstænderne for Norre- Jylland indgivet Forslag til Fordelingen af de i Anledning af bemeldte Provindsialstanders Forsamling medgaaende Omkostninger, forsaavidt disse i Medfør af Fr. ang. bemeldte Provindfialstænder 15 Mai 1834 § 86 og 87 skulle tilveiebringes ved Ligning, vil Kongen have fastsat, at der i denne Henseende XXI Deel, 3f inds Pl. om udg. v. Provindsialst. Forsaml. 1-5 §. 19 Oct. indtil videre skal forholdes, som følger: 1.) Med Valgomkostningerne for Risbstæderne bliver saaledes at forholde, at enhver Kiebstads Kamnerkasse umiddels bart afholder Omkostningerne ved Balgdirecteurens Reise til og hans Dieter under Opholdet i Byen, og overlades det iøvrigt til Balgdirecteuren at fordele de ubetydelige Omkostninger, som ei vedkomme Valghandlingen i den enkelte Bye, imellem de forsfiellige Kiøbstæder, som maatte høre under Valgdistrictet, efter det Forhold, som han finder passende, og derefter at lade sig det paa enhver Kiøbstad faldende Beløb udbetale af dens Kammerkasse. 2.) Valgomkostningerne for Landet fordeles under Eet med den Andeel af de øvrige Udgifter, som falde paa famme Valgclasse. 3.) Samtlige øvrige Omkostninger, som flyde af Previndsialstændernes Forsamling, bæres af Kiøbstædernes Valgclasse med , af Sædes gaardseiernes Balgclasse med 3, og af de mindre Landeiendomsbesidderes Balgclasse med 23. 4.) Den saaledes paa Kiøbstædernes Valgclasse faldende Andeel af disse Udgifter fordeles imellem Kiebstæderne efter de=" res Solkemængde, saaledes som den ved den sidste Folfetælling er befunden, hvorimod Ligningen af enhver Riebstads Andeel bliver at udføre efter Formue og Leilighed og derhos under Eet med de Commune - Afgifter, som saaledes udredes. 5.) De paa Sædegaardseiernes Valgclasse efter §§ 2 og 3 faldende Udgifter fordeles mellem Eierne af alle de Sadegaarde, som, hvis iøvrigt Besidderne dertil vare qvalificerede, vilde give Balgret i denne Balgclasse, og bor Fordelingen sfee i Forhold til det Gaardene tillagte frie eller ufrie Hovedgaardstarts Ager og Engs samt Skov- og Molleskylds-Hartkorn, dog at denne Byrde, efter sin Natur og uden Hensyn til de med Brugerne af disse Gaardes til Hovedgaardstarts Hartkorn ansatte Jorder tidligere oprettede Contractér, bliz Pl. om Udg. v. Provindstalst. Forsaml. 5-7§. 6.) De 19 Oct. bliver disse Brugere aldeles uvedkommende.. paa de mindre Landeiendomsbesidderes Classe faldende Udgifter fordeles paa det Ager- og Engs- samt Skov og Mellesfylds-Hartkorn, som bliver tilbage efter Fradrag af Kiebstædjordernes saavelsom det under § 5 nævnte Hartkorn. 7.) Skov- og Mølleskylds-hart- Forn bliver at regne halvt mod Ager- og Engs-Hartkorn. (+) Bekg. fra Cancelliet om Zoitideligholdelsen af 21 Oct. Reformationens Jubelfest. Befg. fra Politiet ang. Orden ved Reformations: 27 Oct. festen. p. 315. Befg. fra Politiet ang. Tienestetyendes Condi- 27 Oct. tionsforandring. p. 314. Pl. ang. Udvidelse af Udpantnings- 2 Nov. retten. Cancell. p. 243. [C. . p. 836 og 849 jvfr. Roeslild. Standertid. p. 209 og Vib. Stændertid. II. 65]. Gr. For at Kirker og andre offentlige Stiftelser famt Communer og Embeder desto noiagtigere og i Lide kunne erholde de Indtægter, som efter deres Natur tils stede Inddrivelse uden foregaaende Rettergang, har Kongen, efter at have indhentet Betænkning fra begge For samlinger af Provindsialstænderne, fundet for godt at befale, som følger: 1.) Ligesom efter de nu gieldende Love og Anordn. Inddrivelse ved Udpantning finder Sted for en Deel, Kirker, Communer, andre offentlige Stiftelser og Embeder tilkommende, Indtægter, saaledes skulle for Fremtiden alle de af fornævnte Indtægter, der hidrøre fra de i Loven og Anordningerne inde holdte umiddelbare Bud, eller fra en i Samme hiemlet Repartition, under Jagttagelse af de i Fr. 2 Jun. 1830 foreskrevne Former og i Særdeleshed under Ansvar efter Fr. § 6, være Udpantning undergivne, dog alt kun for= Ff 2 faa= Pl, om Udvid. af Udpantningsretten 1-4 §. 2 Nov. saavidt Inddrivelsen iværksættes inden eet Aar fra den Tid, at ydelsen er forfalden til Betaling. 2.) Den Jordskyld, som tilfommer Kirker, Communer, offentlige Stiftelser og Embeder, maa ligeledes under de i § 1 nævnte Betingelser inddrives ved Udpantning. Det samme ffal og gielde om Stolestadepenge til Kirkerne samt de Stadepenge, fom Nogen aarlig eller visse Gange om Aaret er pligtig at erlægge til en Kiøbstæd-Commune for Overladelse af et Udsalgssted paa Torvene eller andre offentlige Pladse. Dog bliver ildpantning for disse tven de sidstnævnte Slags Indtægter fun at anvende i det Tilfælde, at de ere bestemte til en uforanderlig Størrelfe, eller og saavel Fordringens Størrelse som Erlæggelsestiden ved et skriftlig Dokument er sat uden for Tvivl. 3.) -Forsaavidt nogen af de i §§ 1 og 2 oms meldte Afgifter maatte være bestemt i Kornvarer, bliver disses Pengebeløb at inddrive paa den i pl. 31 Oct. 1827 ang. Inddrivelse af Tiendevederlag, der er bestemt til Korn in natura, fastsatte Maade. 4.) Jovrigt forbliver det ved de hidtil gieldende Anordninger, forsaavidt disse hiemle Udpantningsret for adskillige det Offentlige tilkommende Indtægter, der ikke kunne henregnes til de i denne Anordn. nævnte. 3 Nov. 16 Nov. be cre Gen. Toldkamm. Pl. (Refol. 27 Oct.) at Kongen har bestemt, at Consumtionsstedet Storeheddinge fra 1 Jan. 1837 af at regne tillige skal være et Toldsted. p. 245. [C. 2. p. 828 jvfr. Roeskild. Standertid. p. 1475]. Fr. ang. den fremtidige Afsoning af Boder og visse andre Pengeforpligtelser. Cancell. p. 246. [E. . p. 865 og 897 jvfr. Roeskild. Stændertid. Nr. 18-21 og Vib. Stændertid. II. p. 133]. Gr. Da Kongen har fundet, at de Bestemmelser, som Fr. om Afsoning af Bøder m. v. 1 §. fom Anordningerne indeholde om Maaden, hvorpaa Bas 16 Nov. der og nogle andre Pengeforpligtelser i Mangel af Be=. taling ffulle afsones, hverken ere fuldstændige eller aldeles forholdsmæssige og indbyrdes overeensstemmende, saa har Han taget under Overveielse, hvorledes der, i Stedet for samtlige hine Bestemmelser, der saaledes fra nu af ophæves, kunne fastsættes saadanne for alle tilfælde af ovenanforte Slags gieldende Regler, at hverken den offents lige Orden eller de Privates Rettigheder skulle savne for neden Beskyttelse imod de Uformuende, og heller ikke disse behandles med ufornøden Strenghed. Og, efterat Kongen i denne Anledning har indhentet Betænkning fra begge Forsamlinger af Provindsialstænderne, bydes og befales, som følger: 1.) Naar Nogen, der efter Dom, Sorlig eller Resolution, som i Medhold af særegne Lovbestemmelser træder i Doms Sted, har at udrede Pengebøder, dertil ikke er istand, bliver den ifaldne Mulct eller Beløbet af de flere den Paagieldende paahvilende Bøder, alt med Afkortning af den Deel deraf, som har været at inddrive hos den Skyldige, i Almindelighed at afsone med Fængsel paa Vand og Brød efter følgende Forhold: 1. For et Beløb indtil 10 Rbd. Selv inclusive, 1 Dag for hver Gang 2 Rbd. 2. For det som er mellem 10 og 25 Rbd. Solv incl., 1 Dag for hver Gang 3 Rbd. . 3. 4 5. 6. 25 og 50 Rbd. Solo incl., 1 Dag for hver Gang 5 Rbd. 50 og 100 Rbd. Selv incl., 1 Dag for hver Gang 10 Rbd. 100 og 200 Rbd. Solo incl., 1 Dag for hver Gang 20 Rbd. 200 og 400 Rbd. Solv incl., 1 Dag for hver Gang 40 Rbd. Ff 3 Ifølge Fr. om Afsoning af Bøder m. v. 1:2 §. 16 Nov. Ifølge heraf bliver t. Ex. et Mulctbeløb af 80 Rbd. Solo at afsone med 18 Dages Fængsel paa Vand og Brod, nemlig med saadant Fængsel i 5 Dage for de førs ste 10 Rbd., i andre 5 Dage for de næste 15 Rbd., og atter i andre 5 Dage for de paafølgende 25 Rbd., og endelig i 3 Dage for de sidste 30 Rbd. Jevrigt bliver at mærke, at, om Beløbet end er under 2 Rbd., bliver det dog at afsone med 1 Dags Fængsel pan Band og Brød, og at, hvor Summen er over 2 Rbd. men under 10 Rbd. Solv, Straffetiden forlænges med 1 Dag for hver Rigsbankdaler, som overstiger de respective 2, 4, 6 og 8; hvorimod, der, naar Summen er større end 10 Rbd., kun tages Hensyn til den Deel af Beløbet, hvortil der efter de ovenstaaende Regler svarer fulde Dages Straf, saa at det Overskydende bortfalder. Fremdeles bør vedkommende Embedsmand sørge for, at der, saa vidt muligt, til Bøders Afsoning benyttes andre Arrester end de, hvor de grovere Forbrydere i Almindelighed hensættes." 2.) Naar det Mulctbeløb, som den Skyldige ikke kan udrede, er større end 400 Rbd. Selv, ffal dog ingen høiere Afsoning end 6 Gange 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød finde Sted, men det overskydende Beløb bliver at behandle som en paa den Skyldige heftende Gield, der, naar hans Formuesforfat ning i Tiden maatte forbedre sig, bliver at inddrive, hvors for Vedkommende have at sørge, forsaavidt Boderne tilfalde en offentlig Kasse. Der bor derhos, hver Gang Nogen saaledes har paadraget sig en større Mulct til en offentlig Kasse, end han kan betale, eller efter nærværende Anordning haver at afsone, giores Indberetning til vedkommende Collegium, for at dette, hvis det til Anords ningers Overholdelse i noget Tilfælde (saasom naar for Told og Consumtionssvig af betydeligt Omfang fær heie Boder maatte være forffyldte) ansees tienligt, fan foran= stalte, Fr. om Afsoning af Bøder m. v. 2-4 §. ftalte, at den Skyldige for den Deel af Boderne, der saa 16 Nov. ledes hverken er betalt eller afsonet, underkastes Gields. fængsel; dog bør han i intet Tilfælde holdes længere i saadant Fængsel end 1 Maaned for hvert 100 Rbd., som denne Deel af Muletén udgier, og ingensinde over 2 Aar. 3.) Wed Fuldbyrdelsen af Vand og Brøds Straffen efter § 1 bliver der at forholde efter Fr. 12 Jun. 1816, ligesom den og under de i sammes § 6 og 7 fastsatte Betingelser bliver at forpandle til Fængsel paa sædvanlig Sangekost, i Overeensstemmelse med de der foreskrevne Regler. Men desuden har Overøvrigheden, hvis den Paagieldendes personlige Stilling er af saadan Beffaffenhed, at hün Straf vilde for ham være en uforholdsmæssig haard Afsoningsmaade, i Stedet derfor at fastsætte for hver Dag, hvori han efter § 1 skulde have hensiddet paa Band og Brod, 4 Dages simpelt Sængfel (hvilket ikke udelukker den Paagieldende fra at erholde andre Næringsmidle: end sædvanlig Fangekost, dog at dette skeer paa egen Bekostning og saaledes, at intet Brud skeer paa den Orden, som i Arresten bør finde Sted). Denne Lempelighed skal dog ei komme Nogen til Gode, med mindre hans foregaaende Vandel tillige maatte anbefale ham til Skaansel. 4.) I de enkelte Tilfælde, hror Bøderne ere tillagte den forurettede Person, har Overøvrigheden og paa dennes Begiering, og under Jagttagelse af hvad der er fastsat i Anordn. 11 Jul. 1832 § 2, at foranstalte dem afsonede efter de ovenanførte Bestemmels fer, ligesom Domhaveren og, hvis det Mulctbeløb, der ei kan indtrives i den Skyldiges Boe, overstiger 400 bd. Solv, er beføiet til at fordre den Skyldige hensat i Gieldsfængsel, dog ei i længere tid end § 2 hiemler, og mod at Domhaveren selv betaler de sædvanlige Underholdnings- og Baretægts-Omkostninger, og i saa Henseende iagttager Alt, hvad Anordningerne fgreffrive Den, som vil holde sin Des 3f4 biz Fr. om Afsoning af Bøder m. v. 4-6§. 16 Nov. bitor i Fængsel. 5.) 3 de Tilfælde, hvor linderholdningspenge til uægte Børn eller til forladte eller fras stilte Sustruer, i Overcensstemmelse med Anordningerne, skulle, paa Vedkommendes Begiering, affones, bliver der at forholde efter § 1, uden at den Adgang til Lempning i Afsoningsmaaden, som det sidste Membrum af § 3 hiemler, derved kan finde Sted. Dog kan Afsoningen i intet Tilfælde fordres for mindre end det, der staaer tilbage for et halvt Aar, om det endog maatte være betinget, at Bidraget skulde erlægges i fortere Terminer; ei heller kan, om end Beløbet nogensinde maatte udgiøre mere end 400 Nbd., den Vedkommende ved siden af Affoning efter § 1 fordre Gieldsfængsel anvendt for det Overskydende; hvorimod det staaer til den Wedkommende, aldeles at opgive Afsoningen og derimod benytte de sædvanlige Tvangsmidler mod den Debitor, der ei kan betale. 6.) Hvor Nogen under Tvang af en fortløbende Mulet er ved Dom eller Øvrigheds Resolution i Medhold af Lovene tilholdt at opfylde en Forpligtelse mod det Offentlige, og hverken denne Handling foretages, ei heller Mulcten erlægges, eller ved lovlig Omgang kan indkomme af den Paagieldendes Boe, bør ogsaa Beløbet af saadan Mulct, paa Begiering af den offentlige Auc toritet, som har Ret til at fordre Dommen eller Resolutionen fuldbyrdet, affones efter Bestemmelserne i §§ 1 og 3, dog saaledes, at Afsoningen første Gang ei maa overstige 5 Dages Fængsel paa Wand og Brød eller en tilsvarende Straf af simpelt Fængsel, og at der, efterat denne Straf er udstaaet, maa hengaae 4 Uger, inden Afsoning paany fan finde Sted, hvorimod da det hele Mulctbeløb, som han har paadraget sig fra den tid, da den første Fuldbyrdelse af Afsoningen var tilendebragt, kan fordres afsonet aldeles i Overeensstemmelse med Indholdet af de forbemeldte §§ i denne Anordning. Med Hens Fr. om Afsoning af Bøder m. v. 6 §. Hensyn til de Dagmulcter, der paalægges for at frems 16 Nov. tvinge Opfyldelsen af en Pligt mod en Privat, vil indtil Videre forholdes efter de hidtil gieldende Bestemmelser.

Pat. f. Slesvig og Holsteen ang. en forandret Be 22 Nov. stemmelse i Henseende til den Forsørgelsesret, der tilkoms mer Børn. p. 250. Brødtart f. Kbhvn. p. 307. 30 Nov. (+) Tart for Pakkeposterne i Danmark og 9 Dec. Hertugd. Slesvig og Holsteen, som træder i Kraft fra 1 Febr. 1837. (Refol. 9 Dec.) Gen. Postdir. I. Tart for Reisendes Befordring. En Reisende betaler: 1. J Fragt ved Indskrivningen til Bestemmelsesstedet pr. Miil i Danmark 20 Rbs. S. S. M.. i Hertugdommene Slesvig og Holsteen 223 Enhver Reisende kan medtage 50 Pd. Reisegods frit. Overvægt betales efter den almindelige Vægttart. Desuden a) Driffepenge til Postillonen paa hver Station b) Indskrivningsgebyhr, for Udstedelsen af Indskrivningsbeviset og for Reisegodsets Veining i Danmark i Hertugdømmene c) for Transporten over Storebelt 2. Litsenbroderpenge resp. paa Afgangs= og Ankomststedet for at afhente eller bringe Reisegodset, 13- S. M. 12 2. 13 S. M. 51 S. i Kiøbenhavn i Kolding, Odense og Aalborg i Altona, Hamborg og Lübeck 16 12 paa alle øvrige Stationer i Danmark 10 paa alle øvrige Stationer i Hertugdøm. 13 Ff 5 26 S. M. Lader Pakkepost. Tart 1 Art. 9 Dec. Lader den Reisende uden Hielp af Litsenbroderen sit Reis segods henbringe til eller afhente fra Postcontoiret, har han kun at betale det Halve af de ovenfor anførte Lits fenbroderpenge. Medbringer den Reisende mere end 50 Pd. Reisegods, betales i Litsenbroderpenge Gang mere end ovenfor er bestemt. Den Litsenbroderen paahvilende Forpligtelse til at afhente og hiembringe den Reisendes Gods, indskrænker sig til det Stationssted, hvor den Reisende tiltræder eller fratræder Poften. 3. J Litsenbroderpenge paa enhver Station underveis, hvor der skiftes Heste i Danmark i Hertugdommene 4. For en Calesche, naar den Reisende forlanger en saadan, pr. Miil i Danmark i Hertugdommene 5. For et Barn under 10 Aar betales i Fragt pr. Mil i Danmark i Hertugdommene 4 Abs. T. 6 S. M. 16- S. 13 S. M. 10- S. ° 13 - S. M. I Gebyr og Litsenbroderpenge erlags ges det Halve af hvad der foran er anfort. 25 Pd. Reisegods medtages frit. 6. Naar Transporten over Bandet ſfeer med Jisbaade, betales desuden: over store Belt lille Belt . 3 Rbd. 19 s. S. 77 = imellem Vordingborg og Gaabense 1 - 58 = I Henseende til Befordringen med den Lollandske og Hels fingerske Pakkepost gielde specielle Taxter, som indeholdes 1 Bilagene Litr. A og B. Anmærkninger: a) Naar der ved Beregningen af Fragten for en Reisende fores kommer Brot-Mile, bliver det, som Beien udgior under CB Pakkepost Tart I Art. 441 1836. en halv Miil beregnet for Miil, men hvad den udgier 9 Dec. mere, for en heel Miil. b) Børn under 10 Aar antages iffun til Befordring med Posten, naar de ere ledsas gede af en voren Person. e) Bed Indskrivningen maa den Weisende ei allene opgive Beskaffenheden, men og omtrentligen Bægten af sit Reisegods. Hvad enten den Reis sende selv lader Godset bringe eller lader det afhente ved Litsenbroderen, maa dette være indleveret paa Postcontoiret 2 Timer for Postens Afgang. I Kbhavn derimod 3 Timer forinden Postens Afgang. d) Har en Reisende ladet sig indskrive til Befordring med Posten og modtaget det i saa Henseende fornødne Beviis, saa finder ins gen Tilbagebetaling af Fragten Sted. Jkfun naar den Reisende ved Sygdom forhindres fra Reisen og derfor tilveiebringer Beviis, tilbagebetales mod Udlevering af Indskrivningsbeviset, den erlagte Fragt tilligemed Driffepengene, efter Fradrag af Omkostningerne for en Bogn til nafte Station. e) De Reisende indtage den Plads paa Postvognen, som bliver enhver anviist af vedkommende Postmester, som har at sørge for beqvemme Sæder og tillige at paasee at Godset hensigtsmæssigen lasses paa Posts vognen, saa at de Reisende ikke blive generede af Postlader, Felleisener eller andre paa Wegnen værende Gienstande. f) Senest Time forinden Postens Afgang maae de Reisende indfinde sig paa Poftcontoiret, hvor et passende, om Vinteren opvarmet, Bærelse skal være indrettet til Ophold for dem. g) De Reisende maae stedse indtage deres Plads paa Postvognen ved Postcontoiret, ligesom ogsaa Aftrædelsen og Udleveringen af Reisegodset paa Bestemmel sesstedet kun finder Sted ved Postcontoiret. Onsfer derimod en Reisende at forlade Posken tidligere og navnligen paa et mellem 2de Stationer beliggende Sted, har han i dette Tilfælde paa den sidste Station at forsyne sig med et ham uden Betaling meddelende Bevis for, at Saadant fan Pakkepost Tart 1-2 Art. 9 Dec. fan ffee uden Hindring fra Post- og Toldvæsenets Side, Medbringer den Reisende ikke noget Gods, behøver han fun mundtligen at anmelde paa det sidste Postcontoir, at han vil fratræde Poften underveis. h) De Reisende maae forsyne sig med de anordnede Passer og med hensyn til de toldpligtige Barer, som de maatte føre med sig, rette sig efter de bestaaende Toldanordninger. Undlade de dette, have de selv at tilskrive sig de deraf flydende Folger. II. Tart for Varer, Pakker o. f. v. Alle Sager og Varer, som forsendes med Posten, blive, hvad enten Forsendelsen skeer i Paffer, Baller, Kasser,

Kister, Kufferter, Fade :c. eller de ere indpakkede paa

hvilkensomhelst anden Maade, taxerede og betalte enten efter Vægten eller efter Bærdien i Forhold til Veilængden. Tarter efter Vægten. A. Almindelig Bægttart. Indtil Fremdeles for Veilængden. 1 Pd. hvert Pe.mere pr. po. REF. Rbh. Indtil 6 Miil 6 Over 6 til 12 Miil 10 1 12-18 13 2 18-24 16 3 24-30 19 3 1/ 30-36 22 36-42 25 233 5 42-48 28 6 48 52 30 7 52-56 32 8 56-60 34 9 60-64 36 10 64-68 38 11 68-72 40 12 72-76 42 13 76-80 44 14 80-84 46 15 84-88- 48 16 Grundreglerne for denne Tagt ere: a) For det første Pd. for de første 6 Miil pr. Miil 1 Rbß. b) Over 6 til 12 Miif for det første Pd. 1 Abß. mere end hvad det under Litr. a anførte Pd. foster, dog med Afslag. c) For det sterre Miletal, nemlig over 12 Mile, Rbß. pr. Pd. mere, dog uden Afflag. Efter Pakkepost Tart 2 Art. 443 1836. 2) 9 Dec. Efter denne Tayt tageres ogsaa 1) Regnskabsfager. Stemplet Papir. 3) Manuskripter. 4) Kornprøver. 5) Blomsterfrø. 6) Haandværkeres Skudsmaale og Bandrebøger. 7) Tienestetyendes Skudsmaale. 8) Skatteqvits teringsbøger. 9) Kobbermynt med Afslag. 10) Læres breve. B. Tart for inden og udenlandske Victualier af alle Slags, Bildt, Fugle, ren Materialier til indenlandske Fabrikker, alle i Landet forfærdigede Fabrikvarer (*). For Veilængden 1 pd. 2 Pd. 3 Pd. ftørre kofter tofter Foster Bægt pr. Pd. Rbs. Rbß. Rbs. Mbs. Indtil 6 Miil 6 7 S Over 6 til 12 Miil 10 11 12 1 12 18 13 15 17 1 18 24 16 19 22 2 24 30 19 23 26 2 30 36 22 26 30 36 42 25 30 35 33 3 42 48 28 34 40 48 52 30 37 44 +4 4 52 56 32 40 48 5 56 60 34 43 52 6 60 64 36 46 56 7 64 68 38 49 60 8 68 72 40 52 64 9 72 76 76 80 80 84 84 88 4444 42 55 68 10 58 72 11 46 61 76 12 48 64 80 13 (*) For en Vægt af over 3 Pd. maa ifte beregnes mindre end hvad disse koste. C. Pakkepost. Tart 2 Art. C. Tagt for Bøger og trykte Sager. 9 Dec. Beilængden Indtil 1 pd. For større 2 Pr. 3 Pd. Vægt pr. po. Rbß. Indtil 6 Miil Over 6 til 12 Miil 12 18 18 24 24 30 30 36 36 42 42 48 48 52 18 1457413578 R6§. Rbß. 5 6 2 6 7 1 8 9 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 13570 2 21 31 19 20 4 52 $56 56 60 60 64 64 68 68 72 72 76 90123 1222222 19 20 21 5 20 21 22 5 21 22 23 6 22 23 24 61 23 24 25 7 24 25 26 71 76 80 25 26 27 8 80 84 26 27 28 8.1 84-88 27 28 29 9 Efter denne Tayt tageres ogsaa: 1) Musicalier. 2) Acter fra og til det juridiske Facultets Spruchcollegium i Kiel. Anmærkninger. 1) For en Vægt af over 3 Pd. maa Fragten ikke ansættes lavere end hvad disse koste. 2) For Maanedsskrifter, Qvartalsskrifter og andre Tidsffrifter i Hefter under Krydsomslag indtil en Vægt af 2 Pd. incl. og paa Veilængder over 6 Miil erlægges iffun det Halve af denne Tart, dog maa der hverken i eller paa Krydsomslaget være skrevet andet end Adressen og Afsenderens Navn, da i andet Fald Krydsomslaget skal tageresefter Brevpositarten, og de deri forsendte Skrifter efter den almindelige Vægttart. D. Tart for Acter, Documenter og andre Papirer uden Pengeværdic. Indtil 3 Lod betales efter Brevpofttarten, Over Pakkepost Tart 2-3 Art. 445 1836. Over 3 god indtil 16 2ed. - 16 1 Pd... 5 dobbelt Brevperto. 9 Dec. 6 dobbelt og for hvert Pd. mere et enfelt Brevs Perte. Efter denne Tayt tageres tillige: 1) Indfriede Obligationer. 2) Obligationer, Actier og andre Forskrivninger, sem lyde paa en bestemt, navngivet Eiermand, ſaa og Begler, som lyde paa Ravn, naar disses Bærdie bliver declareret ved Indleveringen, deg saaledes at der, for den Gum, hvorpaa de lyde, naar de ere paa 1600 Nbb. og derunder, tillægges enkelt Brevporto, over 160 over 3200 over 1600 Rbd. til 3200 Rbd. dobbelt Brevporto 4800- tredobbelt Brevp. c. f. v. for hvert 1600 Rbd. et enkelt Brevs Porto. 3) Sparekassebøger. III. Tart for Sager efter Værdien. A. For Solvmynt og Sølvbarrer. Over Beilængden Judtil Judtil Indtil 10 Rbd. 20 Ntd. 50 Rbd. Indtil 100 100 Rbd. for Rbd. hvert 50 Rbd. Rbp. Rbs. Rbs. R65. Rbß. Jabt. 6 Mill 6 8 10 12 6 Over 6 til 12Mill 10 12 14 16 -- 12-16 12 13 16 20 10 16-20 14 15 19 24 12 808 20-24 16 17 21 28 14 in - 24-28 18 19 24 32 16 28-32 20 22 27 36 18 32-36 - 22 24 30 40 20 36-40 24 26 32 42 21 40-44 26 28 34 44 22 44-48 28 30 36 46 23 48-52 30 32 38 48 24 52-56 32 34 40 50 25 56-60 34 36 42 52 26 60-64 36 38 44 54 27 64-68 38 40 46 56 28 68-72 40 42 222 48 58. 29 72-76 42 44 50 60 30 76-80 44 46 52 62 31 80-84 - 46 48 54 64 32 84-88 48 50 56 66 33 Efter Pakkepost Tart 3 Art. 9 Dec. Efter Solotagten tageres: Forarbeidet Sølv, som Galoner, Uhre, Daaser, Etuis o. f. v. rige Stoffer, uden landske Kniplinger af Guld, Solv, Silfe og Traad, og andre kostbare Sager. Efter Guldtayten tageres: Forarbeidet Guld, Juveler, ægte Perler og indenlandske Kniplinger. B. For Guldmynt og Guldbarrer. Indtil 100 Rbd. efter Selvtarten, og over 100 Rbd. Halvdelen af samme; dog blive de første 100 Abd., ogsaa naar der forsendes større Summer, stedse beregnede fuldt efter Sølvtarten. Grundregler for den ovenstaaende Taxt for, Sølvmynt: 1. Indtil 6 Mile for 100 bd. 2. Over 6 til 12 Mile for 100 Rbd. 12 Rbs. 16 3. Over 12 Mile for 10 Rbd. Rbß. pr. Miil mere end hvad første ad de. forkle 10 Nbd. (over 12 mile) kokke; dog tilstaaes der for Summer over 10 Rbd. indtil 100 Rbd. paa en Weilængde af over 12 til 20 Mile, over 20 til 28 Mile og over 28 til 32 Mile i Afslag. Anmærkning 1. For større Pengesummer (Guldmynt deri indbefattet) tilstaacs folgende Afslag den tartmæssige Fragt: For en Beilængde af 1 til 16 Mile for fulde 2000 Rbd. og - 16-32 -32-48 og over 48 derover for alle Beilængder 8 dog maa der for Summer over 2000 Rbd. altid betales faameget, som 1999 Rbd., beregnede efter den fulde Tart, fofte. Anmærkning 2. Overskydende Skillinger f. Er. over 10, 20, 50, 100 Rbd. komme ikke i Betragt ning ved Taxeringen, naar de ikke beløbe sig til 1 Rbd. Anmærkning 3. For Summer indtil 5 Rbd. incl. ffal iffun erlægges halv Fragt og halve Gebyhrer. C. Pakkepost Tart 3 Art. 447 1836. C. For Bankesedler. Indtil 5 Rbd. halv Breve 9 Dec. porto. Over 5 Rbd. indtil 600 Rbd. pr. 100 Rbd. enfelt Brevporto. Over 600 Rbd. halv Brevporto for hvert 100 Rbd. mere end det, som de første 600 Rbd. fofte. Anmærkninger. 1. Naar der i det med Ban koseddel Forsendelsen folgende Brev ikke er anfort andet end Afsenderens Navn, Stedet og Datum, faa gaaer dette frit, i modsat Fald tageres det efter Brevpositarten. 2. Følger der, med Bankosedlerne en Sum i Mynt af et Beløb indtil 2 Rbd., bliver denne anseet for Bankosedler og tageres ikke særffilt; for en Sum over 2 Rbd. betales derimod Fragten efter Solvtagten. Skulde imidlertid paa denne Maade Fragten belebe sig til mere end om Alt var Solvmynt, saa stal hele Summen tageres efter Tarten for Sølvmynt. D. For Obligationer, Actier, Berler in blanco, og andre Forskrivninger, som lyde paa Thændehaverne eller gielde i Hvermands Haand. til 400 Rbd. pr. 100 Rbd. enkelt Brevporto. 400 Rbd. til 1000.Nbd. enkelt Brevporto mere. Over 1000 Rbd. for hver 500 Nbd. enkelt Brevporto mere end hvad de første 1000 Rbd. kofte. Ind= Over Specielle Taxter mellem Kiel, Altona og Samborg. A. Bægttagt. 1. For det første Pd. 10 Abs. 2. For sterre Vægt pr. Pd. 1 bß. mere end hvad det forste Pd. Foster. Til Exempel: 1 Pd.. 16 Abs. 10 Pd. 20 Abs. 2 12 11 21 3 13 12 22 - 4 14 13 23 5 15 14 24 • 6 16 15 25 7 17 16 26 18 17 27 9 19 18 28 XXI Deel, g 19 Pakkepost. Tart 3 Art. 9 Dec. 19 Pd. 29 Rbs. 30 Pd. A 40 Rbs. 20 30 31 41 21 31 32 42 22 32 33 43 23 33 34 44 24 34 35 45 25 35 36 46 26 36 37 47 27 37 38 48 28 38 39 49 29 39 40 50 0. f. v. B. Tayt for Solvmynt og Sølvbarrer. Indtil 50 Rbd. 10 Rbs. Over 50 Rbd. indtil 100 Rbd. 13 Abs. og fremdeles for hvert 100 Rbd. 13 Abs. C. Sagt fer Guldmynt og Guldbarrer. Indtil 100 Rbd. efter Sølvtarten. Over 100 Rbd. Halvdelen af samme; dog blive de første 100 Rbd., ogsaa naar der forsendes større Sum mer, stedse beregnede efter Tarten for Selvmynt. Anmærkninger 1. For Summer over 5000 Rbd. tilstaaes der et Afslag af og for Summer over 100,000 Rbd. et Afslag af af den taytmæssige Fragt: dog maa der for Summer over 5000 Rbd. fredse betales saameget som disse koste efter den fulde Tayt, og for Summer over 100,000 Rbd. maa der aldrig hæves mindre i Fragt, end hvad 99,999 Abd. koste. 2. Overskydende Skillinger, f. Ex. over 50 Rbd., 100 Mod. o. f. v. fomme, faalænge de, ikke udgiore 1 Nibd., ikke i Betragtning ved Tagationen. Almindelige Anmærkninger til de ovenstaaende Tayter faavel efter Vægten som efter Bærdien. 1) Større og sværere Paffer end der kunne føres paa en Postvogn, Sager som enten kunne blive farlige, som Krudt, Vitriol, Skebevand, eller ere for besværlige eller ubehagelige at fremfere, som ildelugtende Victualier, samt Sager, der øien= Pakkepost. Tart 3 Art. 449 1836. siensynligen ere saa flet indpakkede, at man kan foruds 9 Dec. see den Skade, de enten selv vilde tage eller tilføie andre ved dem liggende Sager, blive aldeles ikke modtagne til Befordring med Posten. Skeer Forsendelsen af Sager, der kunne blive farlige, desuagtet hemmeligen derved, at Indholdet af saadanne Forsendelser forties ved Indleveringen eller at de udgives for andre Gienstande, saa svarer Afsenderen ikke allene for al Sfade, men ogsaa tilligemed ham Modtageren, saafremt denne bevisligen skulde have forlangt Tilsendelsen med Posten. Flydende Barer ere vel ikke udelukkede fra Befordring med Posten, men de maae, saafremt Forsendelsen skeer i Flaffer, være indpakkede i stærke Kister, Kasser eller Kurve af tætflettet Arbeide; ellers skal Forsendelsen skee i tætte velemballerede Foustager, hvis Størrelse ikke maa overstige en halv Tende. For udløbne flydende Varer giver imidler tid Postvæsenet ikke nogen Erstatning. 2) Alt hvad der leveres til Forsendelse med Posten maa være godt og fore, svarligt indpakket, og hvad der bestaaer af større Stykker behørigt ombundet og omsnort. og Omfang, f. Ex. Bareballer, Sager af betydelig Vægt Træfifter, maae desuden Have Sagerne ikke vævære forsynede med Haandtag. ret tilstrækkeligen emballerede, uden at dog dette har fun net bemærkes ved Indleveringen paa Posten, saa have Afsenderne at tilskrive sig selv den Skade, der maatte opstaae deraf. Bliver Emballagen underveis befunden i en saa beskadiget Tilstand, at de deri værende Sager ikke uden Skade kunne taale at transporteres længere, ffal vedkommende Postcontoir, saafremt Saadant fan sfee uden Ophold for Posten, sørge for at istandsætte Emballagen eller ogsaa anffaffe en nye, men Modtageren af Sagerne har da, forinden han kan vente sig samme udleverede, at erstatte de medgaaede Udgifter. 3) Ethvert Stykke, som indleveres til Forsendelse, skal ikke allene fors Gg 2 synes Pakkepoft Tart 3 Art. 9 Dec. synes med et tydeligt og ikke let udsletteligt Mærke, men Undlader Afsens om Forsendelsen Smaapakker i ogsaa med Navnet paa Bestemmelsesstedet. Paa større Gienstande skal Mærket og Navnet paa Bestemmelsesstedet anbringes paa 2 modsatte Sider. 4) Med enhver Forsendelse maa følge et Adressebrev, hvorpaa Modtagerens Navn, Bestemmelsesstedet, Mærket og Værdien (ved Pengeforsendelser Summens Storrelse) læseligt og tydeligt ere angivne. At der paaklæbes eller vedvindes Sedler, er, ikke tilstræffeligt. Gives der flere Bestemmelsessteder af samme Navn eller er den Gienstand, der skal forsendes, bestemt til enkeltliggende Godser, Landsbyer eller Hus, saa maa der ved indenlandske Steder angives det nærs meste Postcontoir, ved Forsendelser til Udlandet derimod i hvilket Land, i hvilken Provinds eller ved hvilken Poststation Stedet nærmest er beliggende. deren dette, maa han tilregne sig selv, sfulde blive opholdt eller ffee feilagtig. Brevform og Skrifter i Quart- eller Halvfolio Format antages adresserede (uden lost Adressebrev). Veier Adressebrevet kun indtil Lod, gaaer det frit med. For hvad derimod Vægten overstiger Lod erlægges den tartmæssige Brevporto. Indeholder Brevet Prover eller Documenter o. dl., bliver det uden Hensyn til Vægten stedse tageret efter de ved Pakkeposten for saadanne Gienstande gieldende Taxter. Dette skal ogsaa iagttages, naar der i samme skulde befindes Bærdiesager, der altid made angis ves. Ligesom det er forbudt at lægge forseglede eller uforfeglede Breve ved Paffer eller andre Postforsendelser eller at forsende dem i et særegent Omslag med Pakkeposten, faaledes er det ligeledes forbudt at indeslutte saadanne Indlæg, de være forresten udvendig adresserede eller indverig stilede til en navngiven Person, i Adressebrevene. Sfeer Saadant alligevel, bliver et saadant Adressebrev behandlet efter 3die Affnit i Brevpofitagten 15 Jul. 1818 09 Pakkepost Tart = Art. 451 1836. og kun et enkelt Brevs Porto fradraget for Adressebre 9 Dec. vet. 5) Med Hensyn til Forsendelsen af Mynt og Ban a. J Breve fan Rbd. i Solo i kosedler skal desuden Folgende iagttages: iffun forsendes indtil et Beleb af 10 Speciesmynt, og indtil 100, Rbd. i Guld, hvilke Breve da i enhver Henseende maae være indrettede i Overeensstemmelse med Forskrifterne i Pl. 24 Nov. 1804. b. Alle større Summer skulle enten forsendes i Ruller, indsyede i stærkt Lærred eller i dobbelte Pofer, af hvilke den ene skal medbringes aaben paa Postcontoiret, eller i Foußtager. Sfeer Forsendelsen i Poser, maac disse ikke indeholde større Summer, end: i Robbermynt. i Stillinger i Selv i anden mindre eller grov Courant 40 Rbd. 640 800 i, eller hele Species og i Rigsbankdalere 1600 Poserne maae være af godt stærkt Lærred og forsynede med dobbelt Sem, samt tilsmorede med et stærkt, ikke sammen fnyttet Seglgarn. De nedhængende Ender af Seglgarnet skulle forsegles nied Afsendernes Signet til selve Posen, tet ved Halsen, og der, hvor Seglgarnsknuden er tilfneret, skal Postseglet paatryffes. Pafferne eller Kullerne maae være af stærkt Lærred, Voydug eller Læder og oms hyggeligen sammensyede, tilsnerede og forseglede. e. Solve mynt eller Kobbermynt fra cen og samme Afsender til een og samme Modtager, skal, naar den veier 250 Pd. og derover, stedse forsendes i Foustager. Foustagerne sfulle, hvad enten de indeholde Solv- eller Kobbermynt, aldrig overstige 3 til 400 Pd. i Vægten. De skulle være af stærkt Træ og aldeles forsynede med Baand. Buns dene maae være godt slaaede til med Som og tilsnørede med Seglgarn, der er slaaet fast med Søm og desuden forseglet. Mynten maa ikke rystes los ned i Fouftagerne, men maa være indpakket i forseglede Poser. d. Paa 9 3 felve Pakkepost Tart 3 Art, 9 Dec. selve den Gienstand, som skal forsendes, maa der anbringes et tydeligt Mærke, Summens Størrelse og Besteme melsesstedet, og er det ikke tilstrækkeligt, at en Seddel vede bindes Poserne o. f. v. e. Bed Forsendelse af Bankos sedler maae Forskrifterne i pl. 24 Nov. 1804 noiag tig følges, og bliver herved de i denne Pl. under Nr. 3 og 4 indeholdte Bestemmelser i Henseende til Expeditios nen, udvidede til ogsaa at gielde ved Forsendelser af Guld- og Sølvmynt, naar' disse ikke ere indpakkede i Foustager. 6) Afsenderen har, saavel i Henseende til Indholdet som Værdien, rigtigen at angive de Sager, han ønsker afsendte med Posten. Opstaaer der Mistanke om, at Angivelsen er for ringe eller urigtig, er Postmesteren enten paa Afgangs- eller paa Ankomststedet beretti get til at forlange at Pafferne, Poserne o. f. v. skulle i hans Nærværelse aabnes af Afsenderen eller Modtageren, for at han kan anstille den fornødne Undersøgelse, Eftere tælling o. f. v. Befindes Bærdien af Sager, Penge 0. f. v. for ringe angiven, skal af den fordulgte Værdie ers lægges den tiende Deel i Mulct. Er derimod Angivelsen af Indholdet urigtig, skal der, foruden den forlidet erlagte Fragt, betales det Tyvedobbelte af Fragten i Mulet. Disse Mulcter, som, med Undtagelse af den Postkassen til= Fommende Fragt, halvt tilfalde Angiveren og halvt Gene ralpoftdirectionens Fattigkasse sfulle, forend der Forsendte udleveres, udredes enten af Afsenderen eller af den, der besørger dennes Forretninger, eftersom det agtes beqvem mest. Betales Mulcten ikke (eller naar Afsenderen eller dennes Commissionair er en Fremmed), bliver det Fors sendte efter Forløbet af 4 Uger bortsolgt ved offentlig Auction og Kiobesummen, efter Fradrag af den høiere Fragt, afgiven til Generalpostdirectionens Fattigkasse. 7) For alt, som er imodtaget til Befordring med Posten, og som i Henseende til Indholdet og Bærdien rigtigen er ane Pakkepost. Tart 3 Art. 453 1836. angivet, indeftaaer Postvæsenet i 3 Maaneder fra Indle 9 Dec. veringsdagen af, om noget deraf maatte bortkomme ved Postbetientenes Forseelse, hvilket Ansvar dog med hensyn til Penge og andre Kostbarheder, som uden foregaaende Eftertælling, (Eftertælling af Mynt finder ikke Sted, naar Forsendelsen ikke skeer i Breve), Efterveining eller Foreviisning paa Postcontoiret afgaae under Afsenderens egen Forsegling, ikke strækker sig videre, end at Päkkerne og Emballagerne igien afleveres ligefaa ubeskadigede, som de ere indleverede, uden at Indholdet selv, som ved Indleveringen ikke er bleven forevist, videre i saa Henseende ans gaaer Postembedsmændene. Til yderligere Sikkerhed skal, ikke allene i det Tilfælde, at Penge og Kostbarheder iforveien ere foreviste paa Postcontoiret, men ogsaa naar de uden foregaaende Forevisning afgaae under Afsenderens egen Forsegling, Postcontoirets Segl sættes ved siden af Afsenderens, og Sagerne paa det Sted, hvorhen de ere bestemte, fun udleveres mod en fuldgyldig vittering, førend hvis Meddelelse det er Modtagerens Sag, at aabne og eftersee det Modtagne enten paa Postcontoiret selv eller i Overbringerens Nærværelse. Undlader Modtageren denne Forsigtighed, kan og vil der ikke blive taget det ringeste Hensyn til en forst senere folgende Angivelse af en Mangel eller en Beskadigelse. 8) For Sager, der ere bestemte til et udenfor. Postrouten liggende Sted og ikke, til videre Besørgelse, ere adresserede til Nogen paa den sidste Station, indestaaer Postvæsenet ikke længer end til den sidste Station, fra hvilken Eiermanden selv maa bes sørge Afhentelsen. Ligeledes indestaaer heller ikke Postvæsenet for de udaf Landet over Helsingøer, Hamborg og Lübeck gaaende Sager længere end indtil de mod Modtas gelsesbeviis ere afleverede til de fremmede Postcontoirer. 9) Den i Forhold til Indholdet enten efter Bægten eller Bærdien bestemte Fragt fan efter Forgodtbefindende enten Gg 4 bee Pakkepost. Tart 3 Art. 9 Dec. betales ved Indleveringen af Afsenderen eller ved udleveringen af Modtageren. Dog maa herved bemærkes: a. At der, naar Bægttayten skulde beløbe sig hoiere, end Tarten efter Værdien, eller omvendt, da skal betales efter den høiere Tart: t. Ep. Da en Paffe paa 80 pb. i Vægt og 1100 Rbd. i Bærdie, mellem Kiøbenhavn og Hamborg 64 Mile efter Bærdien kun vilde fofte 616 Dibs., faa tageres den efter Vægten, ifølge hvilken Frags ten beløber sig til 907 Abs.; og omvendt: Da en Pakke af 40 Pd. Vægt og 1100 Rbd. Bærdie paa samme Veilængde efter Vægten kun vilde foste 467 Abs., saa bliver den betalt efter Værdien, hvorefter Fragten beløber sig til 616 Rbß. Penge (Kobbermynt undtagen) tareres imidlertid aldrig efter Vægten, men stedse efter Værdien. b. A Fragten for lette Sager i Wsfer, Ruller, Futteraler o. s. v., der i Forhold til deres Vægt eller deres Bærdie indtage et meget stort Num, kan efter vede kommende Postembedsmænds Skien forheies 1 Gang, eller dobbelt. Men da der i denne Henseende ikke lader sig foreffrive nogen bestemt Regel, saa kan den, der ved en saadan Forhøielse i Tarten troer sig forurettet og derover vil føre Besværing for Generalpostdirectionen, af Postmesteren forlange et Beviis for den erlagte Fragt, hvilket uvægerlig og uden Betaling ffal meddeles. 10) Pakker og Breve med Acter og Documenter henhøre, saasnart de veie 1 Pd. og derover, udelukkende til Forsendelse med Pakkeposten. (11) Det som ikke er et fuldt Pd., skal regnes for et fuldt Pd., dog komme oversky dende Lod indtil fulde 8 Lod ei i Betragtning ved Taxes ringen af saadanne Gienstande, der enten henhøre under den almindelige Vagttagt eller under Tarten for Victua lier c. og veie over 1 Pd. 12) At sammenpakke Penge med skrevne Acter eller andre Sager, er ikke tilladt. Steer saadant imidlertid fra udlandet, blive Pengene tare= rede Pakkepost Tart 3-4 Art. rede efter Summens Størrelse og Paffen, efterat Pens 9 Dec. genes Vægt er fraregnet, efter Bægten. 13) Flere Pengesummer fra een Afsender til een Modtager blive tages rede under Eet efter det samtlige Beløb. 14) Fordærves Bictualier, tilstaaes herfor ingen Godtgiørelse. Dog unds tages herfra de Tilfælde, hvor det kan bevises, at Gienstanden ved en Postbetients Forseelse har været længere underveis, end det efter Postens Gang ffulde have været Tilfælde. 15) Hvad der ved Tartens Udregning ikke beløber sig til fuldelig een Rigsbanksfilling, ansættes til een Rigsbanksfilling. IV. Contoir Rettigheder. De Postcontoirerne til fraaede Gebyhrer skulle oppebæres efter det under Litr. C. vedføiede, indtil videre gieldende, Regulativ. Litr. A. Regulativ, hvorefter Fragten og Cons toirgebyhrer for Reisende, som medfølge den Lollandske Pakkepost, indtil videre, vil blive at erlægge. Fra Kiebenhavn. til Kioge Fragt 1 Rbd. 13 f. Rønnede 1 -74- Storehedinge 1 74 Nestved 2 18 Præstoe 2 41 Stege 3 16 Bordingborg 2 87 Gaabense 3 17 Nykiobing 3 74- -Sarfiobing 19 Mariboe. 44 - Rødbye 79- - Nakskou 5 27 Fra Kisge til Storchedinge 63 Rønnede. 63 Nestved 1 Præstoe 28- 95 Fra 9 Dec. Fra Kiege. . til Stege Pakkepost: Tart 4 Art. Fragt 2 Rbd. 3 §. Vordingborg 1 74- Gaabense 2 4- - Ryfiebing 2 59 Sarfiobing 3 Mariboe 3 31- Rødbye 3 68- Nafskou 18- Fra Rønnede til Præstøe 63- Stege 40- Storehedinge - 28- Bordingborg 63- Gaabense 35 Nykiobing. 1 94- Sarfiøbing 2 39 Mariboe 2 64 Rødbye 7 Nafskou 3 51- Fra Storehedinge til Nestved 70- Præstoe 91- Stege 68- Vordingborg 2 41- Gaabense 2 65- Nykøbing Sayfiobing Mariboe Rødbye Naksfou 33344 26- 67- 92- 33- 79- Fra Præstøe til Bordingborg Gaabense Nykiøbing Sarkiebing Mariboe Rødbye 45- 71- | | 32 73 39 Fra Pakkepost. Tart Utt. 457 1836. Fra Præstøe. til Nakskou . Fragt 2 Rbd. 85 §. 9 Dec. Fra Stege til Præstee 77- Fra Vordingborg til Nyfiobing 79- - - Sartiøbing 26- Mariboe 53- Rødbye 1 88- Nafsfou 2 40- Fra Nafskou. til Mariboe 81 Rødbye 22 - Sarfisbing 1 12- Nykiobing 51- Gaabense 12- Fra Mariboe til Rødbye 35- Sarkiebing 25- Nyfiobing 66- Gaabense 29 Fra Sarkisbing. til Rødbye 62 - Nyfiobing. 43- Gaabense. Fra Nykiobing ° til Rødbye Gaabense. 57- Foruden Fragten erlægges: 3 Indskrivningss, Beviis- og Beierpenge paa hvert Afgangssted, undtagen i Rons nede 12 Abs. I litsenbroderpenge paa Afgangsstedet i Kbhavn 16 paa de øvrige Stationer paa Adkomststederne i Kbhavn 10 16 paa de øvrige Stationer 10 paa Mellemstationerne 4 Drikkepenge til Postillonen paa hver Station. 13 og for Reisende til Stege, desuden til Postillonen paa Touren mellem Kofter og Stege 8 Litr. B. Regulativ hvorefter Fragten og Con- toire Pakkepost Tart 4 rf. 9 Dee. toirgebyhrerne for Reisende med Pakkepoften mellem Riobenhavn, Helsingøer og Frederiksborg blive at oppebære. A. Fragt mellem Kiøbenhavn og Helsinger for hver Reisende 1 Rbd. S. Frederiksborg Helsingøer 1 13 Kiøbenhavn Fredensborg 80 ß. S. Helsingeer 80 € Lyngbye 80 = Lyngbye Frederiksborg 80 # Fredensborg 769 Kiøbenhavn Hirschholm 64 = Helsingøer 64 3 Hirschholm Frederiksborg 64 = Fredensborg 50= Kiøbenhavn Lyngbye 36 # Hirschholm 36 21 24- Frederiksborg Fredensborg B. Contoirgebyhrer 1) af Reisende mellem Kiøbenhavn og Helsingeer a. Indskrivnings Beviis eg Weierpenge b. Litfenbrederpenge i Kiebenhavn paa Mellemstationerne i Lyngbye dito i Helsingeer d. dito og Hirschholm à 4 6. e. Drikkepenge til Postillonen 12 §. . 16 = 12- 8. = 13- 2) af Reisende mellem Kiebenhavn eg Frederiksborg, samt Helsingeer og Frederiksborg a. Indskrivnings Bevis og Veierpenge b. Vitfenbroderpenge i Kiøbenhavn for Reisende mellem Kiøbenhavn og Frederiksborg og i Helsingser for Reisende mellem Helsingøer og Frederiksborg. c. Litsenbroderpenge i Frederiksborg 12 §. S. 16- 12= 1 8 = - d. Pakkepost. Tart 4 Art. 459 1836. 9 Dee. d. Litsenbroderpenge paa Mellemstationerne Lyngbye, Hirschholm og Fredensborg for Reisende til og fra Kiebenhavn à 4 f.. 126. S. eg i Hirschholm og Fredensborg, for Reisende fra og til Helsingøer à 4 s. 8 = e. Driffepenge til Postillonen mellem Kiøbenhavn og Hirschholm, og helsingeer og Hirschh. 13 og mellem Hirschholm og Frederiksborg 13- 3) af Reisende mellem enhver af de øvrige under Litr. A. benævnte Stationer: a. Indskrivnings: Bevisse og Veierpenge. b. Litsenbroderpenge paa Afgangsstedet saafremt dette er i Kiebenhavn i Helsingøer og paa de øvrige Stationer e. Litsenbroderpenge paa Ankomststedet i Kbhavn 9 6. S. 13 - 10 = 7 = ― 13=- i Helsingoer 10 = og paa de øvrige Stationer d. Litsenbroderpenge paa enhver af Mellemsta tionerne e. Driffepenge til Postillonen og for Reisende til og fra Frederiksborg, dess uden til Postillonen mellem Hirschholm og Frederiksborg 3 = 13 = 13- Litr. C. 1 (*). Regulativ hvorefter de de Kongelige Postcontoirer i Canmarf tilkommende Contoirrettigheder og Bærepenge indtil videre maae oppebæres. 1) Skri ver, Veier og Tællepenge for Pengebreve efter de indlagte Summers Størrelse og deres angivne Værdie: 5 Rbd. i Sølv. 3 Rbs. i Solv. indtil over 5 Rbd. 50 8 (*) Bilaget Litr. C. 2, som ber er udeladt, indeholder et Regulativ paa Tods for Poftcontoirernes Gebyhrer i Hertug- Dommerne. over , Pakkepost. Tart 4 Art. 9 Dec. over 50 Rbd. indtil 100 Rbd. iSolv. 10 Rbs. i Sølv. - 100 300 12 300 600 14. 600 1000 16 1000 2000 19 2000 3000 22 -3000 4000 25 -4000 5000 28 -5000 6000 31 over 6000 Rbd. for hvert 1000 Rbd., 3 Abs. mere, indtil 1 Rbd. Solv, som er det hoieste der, hvor stor Summen end maatte være, maa oppebæres. 2) Skri ver og Veierpenge for Paffepoftfager efter Vægten eller efter sammes angivne Værdie: for ethvert Stykke indtil en Bærdie af 10 Rbd. i Sølv, eller en Bægt af 10 Pund 8 Rbs. i Solv. fra fulde 10 Rbd. til 20 Rbd. i Solv, fra 10 indtil 20 Pd. 10 Abs. i Sølv. fra fulde 20 Rbd. til 30 Rbd. i Solo, fra 20 indtil 30 Pd. 12 Rbf. i Sølv. fra fulde 30 Rbd. til 50 Rbd. i Solo, fra 30 indtil 50 Pd. 15 Nbs. i Solv. fra fulde 50 Rbd. til 100 Rbd.i Selv, fra 50 indtil 100 Pd. 18 Rbß. i Solv. fra fulde 100 Rbd. til 150 Rbd.i Solo, fra 100 Pd. og derover 22 Rbs. i Solv. over 150 Rbdirs Bardie, for hvert 200 Rbd., 1 Rbß. mere indtil 1 Rbd. i Sølv, som er det høieste der, hvor stor Værdien end maatte være, maa oppebæres. 3) Bez viis for Modtagelsen af Brève med Penge, Mynt-Ind. pakninger og andre Paffepoftsager, naar faadant forlanges: for ethvert Stykke indtil en Værdie af 5 Rbd. i Solo. 3 Abs. i Solv over 5 Nbd, til 500 over Pakkepost. Tart 4 Art. 461 1836. 9 Dec. over 500 Rbd. og hvor stor Værdien end maatte være. . 10 Rbß. i Solv. 4) Bærepenge. a. For Breve med Penge og smaae Haandpakker efter Summens og Bærdiens Størrelse saas ledes: for Summer indtil 5 Rbd. i Selv. 3 Abs. i Sølv. over 5 Rbd. til 100 100 500 500 2000 2000 5000 5000 6 S 10 12 og hvor stor Summen end maatte være 16 b. For Paffer, Foustager, Kasser, Kufferter og deslige, efter Vægten: fra 1 til fulde 10 Pd. · 6 Rbs. i Solv over 10 20 13 20 40 19 40 60 25 60 80 32 + 80 100 . 38 over 100 Pd. forholdsmæssig mere, og i det mindste saa meget, som paa Stedet betales for en Arbeidsvogn derhen, hvor Sagerne skulle afleveres. For Poser eller Foustager med Mynt betales ligeledes efter ovenanforte Forhold efter Vægten. 5) Forfeglings Gebyhr: Naar. Afsenderen medbringer forsvarligt Laf, betales intet Fors seglings Gebyhr, men naar denne derimod enten ikke medbringer Lak, eller det skiennes at Forseglingen med det medbragte Pak ikke vil være betryggende, godtgiores Postcontoiret för den hele Forsegling 3 Rbs. i Sølv. NB. I alle Tilfælde, hvor Portoen ikke overstiger 13 Rbs. Solv, samt for trykte Sager maa ikkun oppebæres det Halve af de fornævnte Gebyhrer. Rene Pl. ang. Fourages Anskaffelse m. v. 16 Dec. 20 Dec. 27 Dec. Rentekam. Pl., (Refol. 14 Dec.) ang. Repartition deels af den extraordinaire Bekostning paa Anskaffelse of Sourage til Landmilitair-Etaten i Dmk fra 26. Oct. 1836 til 26 Oct., 1837, deels af Marschpenge for Landsoldaterne i Dmk for 1837. p. 252. [E. I. p. 969, jvfr. Roeskild. Standertid. Nr. 40]. Til Dækning deels, af den til Anskaffelse af Sourage for Landmilitaire Etaten i Dmk fra 26 Oct. 1836 til 26. Oct. 1837 fornødne Udgift, efter Afdrag af hvad for Fouragen, i Overeensstemmelse med Fr. 28 Jul. 1784 § 3, godtgiøres af Kongens Kasse, deels af Marschpenge for Landfoldaterne i Dmk for 1837, sfulle, ifølge nysnævnte Fr. samt Fr. 20 Jun. 1788, de fornødne Summer reparteres, Fourage-Betalingen paa alt uprivis legeret Ager og Engs-Hartkorn i bemeldte Nige, og Marsch, pengene saavel paa dette Hartkorn som paa al uprivilegeret Skov- og Molle-Skyld sammesteds, begge Dele dog med Undtagelse af Bornholms og Amager Lands Hartkorn. Som Folge heraf og paa Grund af Fr. 15 Sept. 1832, blive i 1837, for at daffe det til de omhandlede Udgifter i samme Ular calculerede Beløb, med Tillæg af hvad der er befundet at være, ved Udskrivningen efter Pl. 20 Tov. 1834, indkommet mindre, end de Udgifter af det ovennævnte Slags, der for Aaret 1835 virkeligen have fundet Sted, under Eet at udrede 73 Abs. Segn pr. Tonde uprivilegeret Agers og Engs-Hartkorn og 2 Rbs. Tegn pr. Sonde uprivilegeret Skov- og Mølle- Skyld, saaledes at Belobet opkræves i samme Terminer, og efter samme indbyrdes Forhold for disse, som Landffatten.

Cancell. Pl. ang. Qvartalscoursen f. Jan., Sebr. og Mart. 1837 (Sigelydende med Pl. 21 Mart.) p. 253. Gen. Postdir. Pl. (Refol. 23 Dec.) ang. Vognmandstarten for Jan., Sebr. eg Mart. 1837. p. 254. Kone Pl. ang. Vognmandstarten. 463 1836. Kongen har resolveret: at den nugieldende Vogns 27 Dec. mandstart for Dmk for Jan., Febr. og Mart. 1837 i Almindelighed skal forhøies med 4 s. Selv pr. Miil, og at den følgelig for Siællands samt Laalands og Fals frers Stifter for et Par Forspandsheste eller stemplet Postvogn med 2 Heste bliver 5 Me 8 f. Solo pr. Miil, og for en mindre Bogn med 2 Heste eller enkelt Hest til Estafette eller Forspand 4 Mf 8 s. Selv pr. Miil, og for Fyen og Jylland respective 5 MF 4 s. og 4 MF 4 s. Selv pr. Miil, dog med Undtagelse af Ringkisbing og Thisted Amter, hvor den forbliver uforandret, nemlig for de der benyttede mindre Vogne med 2 Heste eller enkelt Hest til Estafette eller Forspand 4 Mf 8 s. Solo pr. Miil. Fr. ang. hvad der i Strandingstilfælde 28 Dec. ffal iagttages. Cancell. p. 255. [E. 2. f. 1837 P. 89 og 122, jofr. Roeskild. Stændertid. p. 569 og Vib. Stændertid. II. 433]. Gr. Da Kongen har bragt i Erfaring, at de ans gaaende Strandingstilfældes Behandling udgivne Anords ninger ikke altid ere tilstrækkelige til at opnaae det ved samme tilsigtede Diemed, forsaavidt samme gaae ud paa, at de Skadelidende ei alene bør nyde den kraftigste Hielp, men at denne ogsaa gives dem under de billigst mulige Vilkaar, saa har Han fundet for godt, ved en ny Anordning yderligere at sørge for Opnaaelsen af fornævnte Diemed, og til den Ende indhentet Betænkning fra begge Forsamlinger af Provindsialstænderne. Thi bydes og befales som følger: 1.) Det skal fremdeles, som hidtil, være en almindelig pligt for alle Underſaatter, naar de bemærke, at noget Skib er i Fare, eller at strandet Gods inddriver paa Kysterne, da at iagttage Alt, hvad der kan tiene til at redde Menneskene og bierge Godset, XXI Deel. hvors Fr. om Strandinger 1-3 §. 99(1 82 28 Dec. hvortil i Særdeleshed hører ufortevet at give Strandfog den eller den, der træder i dennes Sted, Underretning. Lodser, Strandfogder og de, der i enkelte Districter ere ansatte som Sorbiergere, ere ogsaa forpligtede til paa de Zider, der lade Forulykkelse paa Soen befrygte, ideligen at indfinde sig paa Stranden og være belavede paa de, i paakommende Tilfælde, fornødne Redningsmidler. 2.) Strandfogderne ere pligtige til ufortøvet at giøre Anmeldelse for Politiemesteren og nærmeste Toldembedsmand, naar Stranding er foregaaet, og førstnævnte Embedsmand haver igien, uden Ophold, at give Amtmanden Underretning. Men dersom Amtmanden boer saa nær, at den fornødne Underretning hurtigere og bequemmere fan gives ham umiddelbart af Strandfogden, haver denne selv at anmelde Strandingen baade for Amtmanden og for Politiemesteren. Hvor ingen særlig Strandfoged er ansat, træder Sognefogden i enhver Henseende i dennes Sted. For at Unmeldelserne kunne ffee med fornøden Hurtighed, maae ridende Bud dertil benyttes, og de derpaa gaaende Omkostninger funne fordres erstattede af Strandingsmassen. 3.) Saalænge indtil Øvrigheden har afgivet sin Bestemmelse om, hvorledes der skal forholdes, bor Intet videre foretages til Biergnins gen af strandet Gods, hvormed Folk ikke følge, end hvad der er paatrængende nødvendigt til Godsets Redning. Med Hensyn til de Foretagender, der saaledes ikke taale Udsættelse, indtil Øvrigheden kommer tilstede, maa den fornødne Beslutning tages af den, som er nærmest til at træde i Øvrighedens Sted (2), men hvis heller ikke nogen saadan er tilstede, da af andre Tilstedeværende, hvorved dog stedse bliver at bruge en saadan Fremgangs maade, at den ikke bliver Øvrigheden, naar den indfinder fig, til Hinder i at undersøge Sagen og forsikkre sig om, at Intet er blevet forvansket. Forresten er Øvrighedens Mode Fr. om Strandinger 3-5 §. 465 1836. Mode ikke nødvendigt, naar det paa Forstranden Ind- 28 Dec. drevne er lost Brag af Træe eller lignende Gienstande af ubetydelig Bærdie, som stykkevis opdrive. Fremdeles bor det, uagtet Politiet skal have Tilsyn med det hele Stran dingsanliggende, ikke være de private Sorstrandseiere formeent, som hidtil, med egne Folk at bierge og opbevare det lost paa deres Forstrand fra Havet uden levende Folks Medfelge opdrevne Stykgods eller Brag. Det blis ver derhos at iagttage, at Toldvæsenets Betiente, fors saavidt disse maatte ankomme paa Strandingsstedet for Dorigheden, ifølge Fr. 1 Febr. 1797 § 184, have at erfyndige sig, om den befalede Anmeldelse er skeet til hiin, og, hvis dette sfulde være forsømt, da at sørge for, at Saadant ufortøvet skeer, samt imidlertid iagttage det Fornodne ogsaa paa Øvrighedens Begne. 4.) Saas længe Stipperen eller Nogen, der træder i dennes Sted, er tilstede, maa Ingen, under Foregivende af at komme ham til Hielp, foretage nogen Biergning mod hans Billie, men, hvis hielp enten ved givet Signal eller paa anden Maade begieres, bør den uvægerligen ydes ham; dog, maa det endnu beroe paa ham, om han derom vil komme overeens med Enkelte (under Jagttagelse af Bes stemmelserne i Anordningens § 9), eller han vil overlade det til Øvrigheden at bestyre Biergningen. Ligeledes kan i ethvert Tilfælde vedkommende behørigen legitimerede Liere, naar de selv eller ved Fuldmægtige derom melde sig, til enhver tid sættes i Besiddelse af det biergede Skib og Gods, naar de enten i Mindelighed tilfredsstille Vedkommende for Biergeløn og Omkostninger, eller Amtmanden dog finder det Tilbudne tilstræffeligt, og betryggende Sikkerhed stilles for, at det vil blive udbetalt, saasnart de Vedkommende ville modtage Samme. 5.) I Almindelighed skulle alle dertil dygtige Mandspersoner af Almuen, paa Opfordring af Strandfogden eller andre 52 Bed= Fr. om Strandinger 5-6 §. 28 Dec. Bedkommende, være pligtige til at indfinde sig, for at tage Deel i Biergningsarbeidet. Ogsaa bor de fornødne Baade, Bogne og Redskaber, som til Biergningen udkræs Ives, leveres af dem, som eie deslige Ting, og, hvis fora nedent gieres, kan Øvrigheden sætte samme i Requisis tion. Paa de Steder, hvor Strandinger jevnligen inds træffe, bliver derhos en Inddeling af Herredsfogden eller Birkedommeren at forfatte og derefter af Amtmanden at approbere over det Mandskab og over det Material, som skal holdes i Beredskab til Øvrighedens Disposition i paakommende Tilfælde. Da der iøvrigt paa enkelte Steder er truffet en saadan Indretning, at faste Sorbiergere erc antagne, for, under dertil ansatte Overbiergeres Besty relse, at forestaae Biergningen, hvilken Indretning dog udenfor Bornholm, hvor Reser. 21 Mai 1785 indtil videre bliver i Kraft, ikke har tilstrækkelig Hiemmel, saa vil Kongen have Cancelliet bemyndiget til, paa nærmere Andragende, at tage under Overveielse, hvorvidt en faas dan Indretning for hine Districter kan være hensigtsmæs sig, og efter befundne Omstændigheder bekræfte samme, hvilket dog, som foranført, bortfalder med hensyn til Bornholm. Saafremt det endog maatte findes, at en saadan Indretning paa Grund af locale Omstændigheder med Nytte skulde kunne indføres i noget District, hvori samme ikke hidtil har fundet Sted, saa bliver derom at giøre Sorestilling til Kongen. 6.) Saavel naar ins gen Skipper eller Styrmand følger det strandede Gods, og heller ingen Anden af Eierne er bemyndiget til ved Strandingen at varetage disses Tarv, som og naar de Vedkommende, fordi de ei kunne komme til Accord med Biergerne, eller af anden Grund overgive Omsorgen til Øvrighedens Foranstaltning, haver Amtmanden, efter derover at have modtaget Politiemesterens Betænkning, at fastsætte den Betaling, der efter Billighed tilkommer Biers Fr, om Strandinger 6 §. Biergerne for deres Flid og Anstrengelser. Og, ffiendt 28 Dec. det er grundet i naturlig Billighed og derhos stemmende med de vedkommende Eieres eget Tarv, at Biergerne bør have en tilstrækkelig Betaling for de Farer og Anstrengelser, som maatte være forbundne med Biergningen, og at derved tillige tages Hensyn til den større eller mindre Vær die, som ved deres Virksomhed er reddet for Eierne, saa bør dog Biergernes Løn, hvor Folk findes paa Sfiber, ikke være lig den Betaling, som Lovens 4-4-5 tillægger dem, der paa Søen finde og frelse det, som aldeles er frafommet rette Eier. Betalingen bør saaledes i førstnævnte Tilfælde i Almindelighed være under og mere eller mindre fjerne sig derfra efter det Forheld, hvori det Biers gedes Værdie staaer til Faren og Moien. Kun, hvis det Biergedes Værdie skulde staae i et saa ringe Forhold til de med Biergningen forbundne Farer og Anstrengelser, at en mindre Andeel ikke kan udgiøre en tilstræffelig Betaling for Samme, kan Biergelonnen gaae til den samme ½, som den første Deel af bemeldte Lovens Art. bestemmer (cfr. nærværende Fr. § 31). Naar et Skib er blevet kastet faa langt ind paa Strandbredden, at der til dets Uldlosning ikke behøves Baade, bør dog Værdien ikke komme i Betragtning til Forhoielse af den Arbeiderne tilkommende Betaling, men Hensyn kun tages til den større eller mindre Hurtighed, Forsigtighed og Troskab, hvormed Udlo8= ningen er bleven udført. Jovrigt følger det af sig selv, at Biergerne, foruden den dem tilkommende Belenning for deres Flid og Anstrengelse, ogsaa bor have de Udgifter godtgiorte, som de i foranførte eller anden Henseende maae giøre i Anledning af Biergningen. Imidlertid bør det, saavel naar Biergelønnen bestemmes af Øvrigheden, som naar den fastsættes ved Contract (9), antages, at samme tillige indeholder Godtgiørelsen for de Udgifter, som ere forbundne med at føre det Biergede i Land, saaledes at 53 det Fr, om Strandinger 6.9 §. 28 Dec. det ikke staaer Fare for igien at bortsfylles. Men, naar enten saadanne Udgifter særligen skulle godtgiøres Biergerne eller disse omvendt skulle bære flere Udgifter end dem, for hvilke, som ovenanfert, Fermodningen taler, ber det tydes ligt tiffiendegives i Refolutionen eller Contracten. Hvad de Skibbrudne selv besidde af Baade, Toug eller andre til Biergning tienlige Redskaber, bør altid af dem afgives. Men ved Bestemmelsen af den Biergelen, der bliver Biergerne at tillægge, bør der tages Hensyn saavel hertil som til den Hiælp, der ydes af det skibbrudne Mandskab. 7.) Betalingen for Baade, Vogne, Toug eller Undet, som til Biergningen benyttes, bør ogsaa, naar slige Ting ei leveres af Biergerne selv, men af Andre (5), i Mangel af mindelig Overeenskomst desangaaende, bestemmes efter Billighed, enten af Amtmanden, efterat Politiemesterens Betænkning er indhentet, eller, hvis en hurtigere Bestemmelse kræves, af denne sidstnævnte Embedsmand, dog at det da staaer Bedkommende, som dermed maatte finde sig utilfreds, frit for at underkaste Sagen Amtmandens nærmere Bedømmelse. 8.) Amtmanden haver, ligeledes efterat have derom modtaget Politiemesterens Meningsyttring, at bestemme den Andeel, som de enkelte Biergere bør nyde af Biergelønnen, forsaavidt denne ikke ved mindelig Overeenskomst er bleven fastsat. Den bør vel være lige for dem, der have anvendt lige Tid og Virksomhed paa Biergningen; men de, som enten bestyre og lede de øvrige Biergeres Birk somhed, eller som iøvrigt ved særdeles Anstrengelser have bidraget fortrinligen til Biergningen, bor nyde en fores get Lod, ligesom naturligvis og den forskiellige tid, hvori Biergerne have været behielpelige, bør komme i vedborlig Betragtning. Strandfogden skal i Særdeleshed altid nyde en Biergelod, foruden den, der kan tilkomme hant som Deeltagende i Biergningen. 9.) Naar Bierg Fr. om Strandinger 9 §. 469 1836. Biergningscontract indgaaes af Sfipperen eller den, 28 Dec. der træder i hans Sted, bør den oprettes eller vedgaaes i Overværelse af Amtmanden, der haver at giere Sfipperen eller den, som træder i dennes Sted, opmærksom paa, at han ingenlunde behøver at give efter for Wedkommendes Fordringer, da Lovene hiemle ham Adgang til at faae Biergningen udført mod en billig Betaling (6), ligesom han og, naar den i Contracten betingede Betaling bærer Præg af Ubillighed, udtrykkeligen bor derom giore Bemærkning. Saa bor Skipperen og, naar den Stat, hvortil han hører, har en Consul eller Diceconsul i Nærheden af Strandingsstedet, giøres opmærksom paa, at han, inden han afslutter Contracten, kan søge Raad og Veiledning hos denne. Foranførte Meddelelse bor naturligvis ffee i et Sprog, som Skipperen eller den, der træder i hans Sted, er mægtig. Naar han da erklærer siz at ønske Contracten stadfæstet, og der ingen Omstændighed er, som giver at formode, at han ikke har handlet med fuldt Overlæg, og heller ingen aabenbar Ubil lighed findes i den Maalestok for Betalingen, hvori han har indvilliget, bliver Contracten endeligen at afslutte og at forsyne med bemeldte Øvrigheds Attest om det, der saaledes er foregaaet, hvorefter den bliver forbindende i Overeensstemmelse med lovens almindelige Bestemmelser om Contracters Gyldighed. Er en Biergningscontract indgaaet, uden Jagttagelse af hvad der saaledes er befas let, fan Slipperen, eller hvo der ellers har at varetage Eierens Tarv, modsætte sig den deri fastsatte Betaling, og paastaae den indskrænket til det, som Amtmanden, i Overeensstemmelse med § 6, finder at være billig Betaling for Arbeidet. Biergerne ere derimod, uanseet hiin Mangel, bundne ved Contracten, naar Eierne eller disses Repræsentant vil blive ved samme. Det følger af den de Omkringboende paalagte Pligt at komme de Sfib- 554 brudne Fr. om Strandinger 9-10 §. Er der 28 Dec. brudne til Hielp, at Biergningen ingenlunde maa udsættes, fordi Forening om Biergeløn ei kan tilveies bringes, men at den fornødne Hielp desuagtet uppholdeligen bor ydes, og Biergelønnen da, forsaavidt ingen Overs eensfomst senere træffes, fastsættes i Overeensstemmelse med § 6. 10.) Øvrigheden haver, forsaavidt ikke en indgaaet lovlig Biergningscontract giør det overflødigt, at drage Omsorg for, at Alt iværksættes paa den hensigts mæssigste Maade. Ligesom det følger af sig selv, at der fremfor Alt bør forges for Mandskabets Redning, dersom Noget i den Henseende endnu er at giøre paa den Tid, Dorigheden træder til, saaledes bor der og ved Gods fets Biergning i alle Maader omgaacs paa den for Eieren gavnligste og meest betryggende Maade. rimelig Udsigt til, at Skibet kan hielpes fra Stranden og igien gieres feilbart, bliver dette fornemmelig Gienstand for Øvrighedens og Biergernes Omhu. Forsaavidt dette ei kan skee, blive alle Skibspapirer først og fremmest at redde og tage i Bevaring; af Godset bor, faas vidt muligt, det, der er kostbarest, forst reddes, undtas gen forsaavidt det mindre kostbare vilde være udsat for Fordærvelse, og der ingen grundet Anledning er til Frygt for, at det kostbareste vil ved udsættelse med dets Redning gaae tabt. Det Reddede bør bringes til et Sted, hvor det ikke er udsat for at blive bortsfyllet af Havet, og de kostbarere og let transportable Ting bor, snarest muligt, bringes i siffer Bevaring, under forsvarligt Lukke og paalidelige Folks Ansvar. Ligeledes bør de Ting, der ere meest udsatte for Fordærv ved Luftens og Veirets Paavirkning, bringes under Tag eller anden tilstrækkelig Bedækning. Forsaavidt muligt ber Alt bortføres i de Pakker eller Soustager, hvori det antræffes. Men hvor enten disses Storrelse ikke tillader dette, eller hvor Pakkerne eller Foustagerne ere saaledes beskadigede, at Vas reine Fr. om Strandinger 10-11 §. rerne ei deri kunne være sikkert opbevarede, eller at endog 28 Dec. Barernes Udtagelse og Afsondring kan være forneden, for at redde dem fra Bedærvelse, bliver der at forholde faaledes, som Omstændighederne fordre. Dog bør der, saavidt det kan skee uden Hindring for selve Biergningen, førges for, at Pakfernes eller Foustagernes Indhold saa neiagtigt som muligt bestemmes og optegnes eller paa anden Maade saaledes bekræftes, at Oplysning derom ikke vil mangle. Varernes Bortbringelse bør og besorges paa den omhyggeligste Maade, saaledes at de, saavidt muligt, fiffres baade imod Beskadigelse og Underslab. 11.) Der bliver ved paalidelig Vagt at sørge for, at det, der ei har været at indbringe i Huse, ikke bortstiales eller paa anden Maade forvanskes, og Øvrigheden haver, i fornødent Tilfælde, efter de for andre offentlige Ombud gieldende Regler, at udnævne Mænd til dette Wagthold. Disse ber tages af de nærmest Boende ordentligviis indtil en Afstand af Miil fra Strandingsstedet, men, hvor det fornødne Mandskab ikke kan faaes indenfor denne Afstand, maa der gaaes udenfor bemeldte Grændse. Ogs saa bor Øvrigheden, i Mangel af anden mindelig For ening, bestemme Vagtmandskabets Betaling. foranførte, som ved enhver anden Biergningen vedkom mende Foranstaltning, ber vedbørlig Sparsommelighed iagttages, folgelig ikke større Bagthold ansættes, end Nødvendigheden kræver. Endvidere vor der sørges for, at Godset, snarest muligt, bringes i Bevaring paa et beqvemt Sted og under forsvarligt Lukke. Hertil fan Dvs righeden, i fornødent Tilfælde, anvise saavel et Kirkeloft som og private Bygninger, der staae ledige, og som efter deres Beskaffenhed ikke kunne lide ved slig Benyttelse, og i Mangel af mindelig Overeenskomst haver Amtmanden at bestemme Pakhuusleien. Saa bor og det Gods, som enten ved at giemmes er udsat for Bedærvelse, eller $255. Bed Fr. om Strandinger 11:13 §. 28 Dec. fom iøvrigt efter Sandsynlighed derved vilde tabe saa meget i Priis, eller paadrage saadanne Bekostninger, at Bedkommende ei kunne være tiente med dets Henliggen, snarest muligt sættes til Auction, hvorom Politiemesteren i saadanne Tilfælde haver at giøre Indstilling til Amtmanden. Ogsaa kan der, efter derom indhentet Res solution fra Amtmanden, ved foreløbig Auction over, en Deel af det Biergede sørges for, at anskaffe de fornødne Midler til løbende uopsættelige udgifter, dersom For skud ikke dertil kunne erholdes, eller de Betingelser, hvors under samn ere at faae, maatte være saa byrdefulde, at det vil være mere overeenstemmende med alle Vedkom mendes Tarv at søge Midlerne ved en saadan Auction. Herved bør i Almindelighed de Varer, hvis Hengiemmen og Conservation vilde medføre største Udgifter, vælges fremfor de øvrige. 12.) Naar de Folk, som findes paa det forulykkede Skib, ikke selv kunne forskaffe sig Logis, Rost og andre Sornødenheder, hvortil og bes hørig Sygepleie naturligvis hører, imod billig Betaling, bor Øvrigheden foranstalte dem indquarterede og forsynede med det Fornodne mod en af Samme efter Billigs hed fastsat Betaling. Paa lige Maade serger Dvrighe den for de til Skibet horende Dødes Begravelse, der bør skee med størst mulige Sparsommelighed, naar ikke andre Udvcie til sammes Afholdelse haves end det Biers gede, og ikke Skipperen, eller hvo der ellers kan handle paa Eiernes Vegne, ønsker en noget anseligere Begravelse. Saa bor og Øvrigheden sørge for, at de Skibsfolk, som ei behøves, naar de ei selv kunne hielpe sig frem, borthielpes paa det Biergedes Bekostning, men med Jagttagelse af den største Sparsommelighed. 13.) Stedets Politiemester bør ei alene, uden Ophold, inds finde sig ved Strandingen og der ordne det til Biergningens hensigtsmæssigste Iværksættelse Fornødne, men end- vg Fr. om Strandinger 13 §. 473 1836. og selv, eller ved en af Amtmanden dertil autoriseret 28 Dec. Fuldmægtig, overvære hele Biergningen og føre Protocol over Alt, hvad derved foregaaer. Denne Protocol maa udvise, hvilken Dag og Time samt af hvem Anmel delsen er giort; Dagen og Klokkeslettet, naar Politiemesteren i Følge deraf indfandt sig; Stedet, hvor, og den Tilstand, hvori han ved sin Ankomst fandt Skibet og Godset; hvorvidt Sfipper, Skibsfolf eller Passagerer fulgte med Skibet, hvilke Personer da bor nævnes. Saa bor og Sorklaring modtages om, naar og hvor Strandingen først blev bemærket, samt om hvad der har fors aarfaget samme, med alt Videre, hvad der kan tiene ti! enten at bedømme Bedkommendes Forhold eller til at opdage, hvem Skibet tilhører, hvor Folkene ere afblevne m. v. Fremdeles bor der anferes de Beslutninger, som af Politiemesteren tages i Henseende til Biergningens Iværksættelse eller dens Fortsættelse, om den allerede maatte være begyndt, i hvilket Tilfælde derom giøres omstændelig Forklaring i Protocollen. Fremdeles antegnes efterhaanden i Protocollen, hvilke Biergere der daglig ere tilstede, ligesom og det Gods, der bortføres fra Sfibet, hvilket bor angives saa neiagtigt, som Omstændighederne tillade det. Saa bemærkes og Alt, hvad der ellers foregaaer, og som enten fan faae Indflydelse paa Eiernes og Biergernes giensidige Rettigheder mod hinanden, eller føre til Ansvar for Nogen. Politiemesteren foranstalter og, at der paa det Sted eller de Steder, hvor Godset afleveres, af paalidelige Personer holdes Fortegnelse over Godset, og, forsaavidt det uden skadelig Forhaling i Biergningen fan ffee, bør han daglig conferere denne Fortegnelse med den, som indeholdes i Protocollen over det bortførte Gods, samt dermed forbinde en noiagtigere Unders søgelse af Varernes Vægt, Maal, Qvantitet, Mærker o. f. v. end den, der ved Bertførelsen fra Strandingsfredet har Fr. om Strandinger 13-14 §. 28 Dec. har funnet finde Sted. Ligesom han har at vaage over, at der, ved Bortførelsen af Godset, bruges den for Eierne meest betryggende Fremgangsmaade, saaledes has ver han og at paasee, at dets Henlæggelse og Bevas ring er udført paa forsvarlig Maade efter de af ham tagne Beslutninger. Hvis Noget findes deri at kunne til de Bedkommendes Tarv rettes, haver han i saa Henseende at iagttage den hensigtsmæssigfte Fremgangsmaade. Dersom han ved sit Eftersyn af det, der er bragt i Land, eller paa anden Maade skulde faae Anledning til at antage, at nogen Sorvanskelse har fundet Sted, bør det, snarest muligt, undersøges, og hvor Randsagelse af de Huse eller andre Steder, hvor det Forvanskede kunde fors modes at befinde sig, maatte til Sandhedens Oplysning behøves, ber slig Randsagelse uden Ophold iværksættes. Ligesom Politiemesteren under hele Forretningen bor vaage over, at Alt, hvad bierges kan, bierges og kommer de Bedkommende til Gode, saaledes bor Strandingsforretningen heller ikke sluttes, inden alle Vedkommende ere spurgte, om der vides noget derligere at bierge, og Po litiemesteren selv har attesteret, at han ikke har været istand til at opdage noget Widere, som fan komme under Biergning, end det, Forretningen indeholder. 14.) Politiemesteren har og at sørge for, at alle Uvedkom mende, som indfinde sig ved Strandingen, bortvises, ligesom han og bør bortvise de Biergere, som ved Druks kenskab, Urolighed eller Utroskab giore sig uffiffede til at bruges i denne Egenskab. Saa haver han og at anholde dem, der, efterat være bortviste, ei godvilligen ville forføie sig bort, for at disse, for den saaledes udviste Overhørighed, kunne drages til Ansvar. Ligeledes bør han ans holde dem, der ellers maatte have udvist et saa lovstria digt forhold, at de, med Hensyn til den Tiltale, som i den Anledning bliver at anstille, egne sig til at heftes. Han Fr. om Strandinger 14:17 §. Han afgior og alle de Stridigheder, som opstaae med 28 Dec. Hensyn til Biergningens Udførelse, og hans mundtligt afgivne Resolution bliver senere at tilføre Protocollen. 15.) Hvis Biergningscontract oprettes, bliver og derom at giøre Bemærkning i protocollen, der tillige ber indeholde de Forhandlinger, der, til Opfyldelse af For ffrifterne i § 9, ere foregaaede for Politiemesteren, dersom Amtmanden i sit Forfald har overladt Saadant til hiin Embedsmand, i hvilket Tilfælde dog den endelige Bekræftelse af Contracten bør efter Sagens noieste Overveielse gives af Amtmanden selv, ligesom og de Forhandlinger desangaaende, der personligt ledes af Amtmanden, ber optages i Protocollen. Ligeledes bor Protocollen vise, om en Strandings-Commissionair er antagen, og dersom der, under de i Fr. 2 Dec. 1825 § 2 foreskrevne Be tingelser, er accorderet med Commissionairen om et bes stemt Salarium, saa bor og derom giøres tilførsel i Protocollen, der, ligesaavel som det Document, der i faa Henseende udfærdiges, bor indeholde, at hine Forskrifter noie ere iagttagne. 16.) Hvis Politiemesteren eller den Fuldmægtig, der meder paa hans Begne, selv forstaaer et Sprog, som Skipperen eller den, der træder i hans Sted, taler, saaledes at de indbyrdes kunne giøre dem forstaaelige for hinanden, saa bliver ingen særlig Tolk at benytte. Men i modsat Fald bør enten en eedsvoren Tolk, eller, i Mangel af en saadan, to lovfaste Vidner, som have den fornødne Sprogfærdighed, bruges fil den giensidige Forklaring. 17.) Hver Gang Protocollen sluttes, bliver den at underskrive, ei alene af Politiemesteren eller dennes Fuldmægtig, men og af Skipperen og Strandings-Commissionairen, hvis en saadan er brugt, saa og af den eller dem, der maatte være brugte som Tolfe, og endvidere af to af de anseligste blandt Biergerne, hvorhos Protocollen først bor iydeligen op- Læses, Fr. om Strandinger 17-20 f. 28 Dec. læses, og alle Bedkommende have Adgang til at høre dens Oplæsning. Det bemærkes hver Dag, naar For retningen begynder, og naar den sluttes. for er i Beien, 18.) Til ovennævnte Forretninger behøver Politiemesteren ikke at benytte den sædvanlige Politie-Protocol, men han kan indrette en særlig Protocol for hver Stranding, hvilken pagineres og giennemdrages, og, hvis Amtmandens Aus torisation ikke ftrag kan faacs, af Politiemesteren selv fors synes med Segt, men dog siden forelægges Amtmanden til Eftersyn og Paategning. 19.) Skiendt Politiemesteren er befoiet til at lade en autoriseret Fuldmægtig møde for sig, bør han dog, naar ikke uomgiængeligt Forfald derfor er i selv indfinde sig den første Dag, for at giøre sig befiendt med Tilfældets særegne Beffaffenhed og tage de fornødne Beslutninger, og, ders som Strandingen er af Vigtighed, eller forudsees at ville være forbunden med særdeles Banskeligheder, til hvis Udjevning hans personlige Tilstedeværelse vil tiene, bor han fremdeles, saavidt muligt, selv udføre hine Forretnin ger, fornemmelig paa de Dage, da noget særdeles Wigs tigt eller Vanskeligt kan ventes at forefalde. Ogsaa bør han i Almindelighed, i det mindste een Gang om ugen, selv indfinde sig ved en Strandingsforretning, naar denne varer i længere tid, for personligt at underrette sig om, hvorledes den er fremmet, og tage de Beslutninger, fom maatte funne tiene til dens hurtigste og bedste Frem 20.) For den Dag, Forretningen begynder, erlægges i Salarium til politiemesteren 5 Rbd., og for hver af de følgende Dage 4 Rbd., Allt med Tillægsafgift efter Sportel-Negl. 22 Mart. 1814 § 156, hvorimod Intet særligen bliver at beregne for Protocolførelsen. Naar Politiemesterens Tilstedeværelse fræves i længere Zid end 8 Timer, men ei over 12 Timer paa een Dag, bliver Betalingen at forøge med 50 pCt., og anvendes Over Fr. om Strandinger 20:21 §. over 12 Timer, bliver ovennævnte Gebyhr at fordoble. 28 Dec. Dog bliver herved alene den Tid, hvori bemeldte Embedsmand for Biergningens fyld har at være tilstede ved Stranden, at tage i Betragtning, og ikke tillige den tid, som han iøvrigt maatte behøve til Protocollens Ordning m. v. Fremdeles bør og Politiemesteren for de Forretninger af det foranførte Slags, der forefalde i Tidsløs bet fra 1 Nov. til 1 Mart. nyde et Tillag af af den Betaling, der efter de ovenstaaende Bestemmelser tilkommer ham. Foranforte Gebyhr = Beregning ophører, saasnart der af ladningen og Skibsredskabet er bierget, hvad der er muligt, uden at Politiemesteren kan beregne sig noget Gebyhr for den Tid, der anvendes paa Skibsffrogets Ophugning, hvorved hans Nærværelse ei er fornes den. Jovrigt bliver, naar Politiemesteren boer over Miil fra Strandingsstedet, Befordring med 2 Heste at godtgiore for den Dag, Forretningen begynder, og for den Dag, den igien ophører. I den tid, Biergningen fortsættes, nyder Politiemesteren eller hans conftituerede Fuldmægtig 1 Rbd. Solv daglig som Godtgiørelse for Befordring mellem Strandingsstedet og Natteqvarteret. De foranførte Gebyhrer blive dog kun at beregne med de ovennævnte Beløber, naar og forsaavidt Politiemesteren selv overværer Forretningen, men de Dage, hans Fuldmægtig alene udfører samme, erlægges fun 3. Naar bemeldte Embedsmand selv indfinder sig en Deel af Das gen bliver derimod fuldt Gebyhr at beregne for hele Dagen, men ingenlunde tillige særligt Gebyhr for Fuldmægtigens Functioner. Naar Strandingsprovenüet er faa ubetydeligt, at Gebyhrer og Reisegodtgiørelse, beregnet paa foranførte Maade, vilde udgiøre over 4 pct. af fammes Brutto, blive de Forste at nedsætte til af det, de ellers efter de foranførte Regler vilde udgiøre. 21.) For den Søeforklaring, som, naar levende Menne = Fr. om Strandinger 21-22 §. 28 Dec. neffer følge med Skibet eller Godset, bliver at optage til Oplysning om, hvorledes det er tilgaaet med Strandingen, og hvad der har foraarsaget samme, saavelsom for det Forhør, hvilket, naar ei levende Folk medfølge, bliver, til nærmere Oplysning om de med Strandingen forbundne Omstændigheder, at optage og indsende til Amtmanden, nyder Rettens Betient 4 Rbd. Selv, foruden at Til lægsafgiften til Justitsfonden erlægges. I øvrigt er det en Selvfølge, at Politiemesteren uden særligt Gebyhr har i foranførte Protocol at afholde de flere Forretninger, som den Strandede eller hans Commissionair maatte finde nødvendige i Strandingsanliggendet; men saasnart Biergningss Forretningen er sluttet i Protocollen, og Poli tiemesteren har forladt Strandingsstedet, bør de Sorret ninger, som senere maatte forlanges, betales efter det almindelige Sportel-Reglement. Derhos bør Amtmanden have Tilsyn med, at Netsbetienten ikke uden Nodvendighed nedsætter Extraret i disse Sager, eller adskiller de samme Strandingsanliggende vedkommende Forret ninger, naar disse lovmedholdeligt kunne behandles i For bindelse med hverandre. 22.) Forsaavidt den i nærvæ rende Anordn. § 2 Strandfogden eller Sognefogden paalagte Anmeldelse for Toldvæsenet maatte være forsømt, bør Politiemesteren, der i Overeensstemmelse med Fr. 1 Sebr. 1797 § 184, ved sin Ankomst paa Strandingsstedet har at erkyndige sig, om hiin Anmeldelse er skeet, sørge for, at den ufortovet iværksættes. Saasnart Toldinspecteuren enten umiddelbart eller giennem den Strands toldbetient, til hvem Anmeldelsen er giort, har erholdt Underretning, haver han at foranstalte det Fornødne i Henseende til Toldopsynet, der, naar det, efter Strans dingens Betydenhed eller andre Omstændigheder, maatte ansees hensigtsmæssigt, bør være tilstede under hele Biergningen, for i Forbindelse med Øvrigheden at paasee, at Alt, Fr. om Strandinger 22-24 §. Alt, hvad bierges fan, bierges og kommer i god Forva= 28 Dec. ring. I Almindelighed, og naar ikke særdeles Omstæn digheder giøre en Undtagelse fornøden, ber Opsynet dog kun overdrages til een Betient. Toldopsynet har at giore Optegning over Alt, hvad der bierges, og, ved Strandingsprotocollens Oplæsning, dermed conferere disse Antegnelser og giore Bemærkning, hvor Uovereenssteme melse findes, ligesom han og ber underskrive fornævnte Protocol (17). Men hvad enten nogen Toldbetient er tilstede under Forretningen fra dens Begyndelse eller ikke, bør dog Toldvæsenet, ved Biergningens Tilendebringelse, førge for, at faavel contrebande som toldbare Bare bes handles efter Fr. 1 Febr. 1797 § 186 c. i Forbindelse med de øvrige Toldanordninger; dog vil Kongen, at der ingen Told fvares af den Proviant, som er bestemt til Mandskabets Underholdning, og som de strandede Folk beholde til Fortæring, hvilke Varer imidlertid blive at anføre særskilt i Biergningsforretningen med Oplysning om Mandskabets Antal. Den Toldinspecteur eller Overa betient, der overværer en Stranding, nyder for hver Dag 2 Rbd. Solo i Diætpenge, hvorimod en Underbetient kun nyder 1 Rbd. i Diætpenge. Derhos til kommer der Toldinspecteuren eller Overbetienten 1 Rbd. Selv og Underbetienten 64 f. Selv daglig som Godtgiørelse for Befordringsudgifter mellem Strandingsstedet og deres Natteqvarteer. Naar Toldkassereren paa Embedsregne, overeenstemmende med Anordningerne, moder ved Strandingsauctioner, erholder han samme Diatpenge og Befordringsgodtgiørelse, som Toldinspecteuren eller en Overbetient. 23.) Politiemesteren har at drage Omsorg for, at de Spise- og Drikkevarer, som findes havarerede, blive undersøgte og behandlede efter Pl. 29 Mart. 1814. 24.) Naar Strandinger inds træffe paa en tid, da der, i Overeensstemmelse med de XXI Deel. Ji fra Fr. om Strandinger 24-26 §. 28 Dec. fra Qvarantaine - Directionen ffete offentlige Kundgiorelser, hersker en pestartet Sygdom, som gier Qvarantaine Forholdsregler nødvendige, bliver Fr. 8 Febr. 1805 og de i Forbindelse dermed udkomne eller herefter udkommende Anordninger behørigen at iagttage. 25.) Auc tion over strandet Skib og Gods bør udenfor. te i § 11 ommeldte Tilfælde ikke finde Sted, med mindre Skipperen eller Andre, der ere berettigede til at handle paa Cierens Begne, derfor erklære sig, eller og, naar Ingen i saa Henseende melde sig, uagtet 12 Uger ere forløbne fra den Tid, offentlig Kundgiørelse er ffect over Strandingstilfældet i Overeensstemmelse med de Forskrifter, som indes holdes i det Følgende. Lierne eller de, som træde i disses Sted, kunne altid, faalænge Godset ei endnu er bortsolgt, erholde samme udleveret in natura, imod at betale alle derpaa hvilende Omkostninger, og bliver da Værdien i fornævnte Tilfælde at bestemme ved lovlig Taxation, hvormed der i alle Henseender forholdes efter Lovens almindelige Grundsætninger og Regler angaaende Zagationer. 26.) Naar strandet Skib eller Gods skal bortsælges ved Auction, bør denne foranstaltes saaledes, at Godset kan ventes udbragt til de fordeelagtigste Priser. Der bor altsaa vælges en saa beqvem Tid og et faa beqvemt Sted for Auctionen, som Omstændighederne tillade. Naar Godset er af nogen Betydenhed, bor Auc tionen Fundgiores saavel i vedkommende Provindsialblade som i den Berlingske politiske og Avertissements Tidende samt, hvor Lysthavende kunne ventes udenfor Riget, i den altonaiske Mercur, og det med saadan Frist, at de Lyfthavende kunne faac Leilighed til at indfinde sig eller give deres Commissioner. Da intet Vilkaar bor fastsættes, som kan afskrække de Lysthavende fra at indlade sig, faa bør Kjøberen ikke besværes med nogen Omkostning, hvis Størrelse ei neiagtigt fan opgives, men ligesom det i Almin = Fr. om Strandinger 26 §. mindelighed maa anfees rettest, at Auctionsomkostnin: 28 Dec. gerne blive Kieberen aldeles uvedkommende, saaledes maa i alt Fald, hvis noget Tillæg til Auctionsbudene i Anlede ning af Omkostninger skulde foreskrives, deftes Størrelse aldeles nslagtigt opgives. Auctionsconditionerne bør derhos, naar Salg angaaer Gods, hvis Eier formedelst Fraværelse i denne Henseende ikke selv kan varetage sit Tarv og ei heller dertil har befuldmægtiget Nogen, fores lægges Amtmanden til Approbation eller Forandring tilligemed de Bestemmelser, der blive at tage i Henseende fil Tid, Sted og Kundgiørelsesmaade. Ligeledes bor n= Fasfator af ham i dette Tilfælde udnævnes, og dennes Salarium ikke bestemmes hoiere, end Pl. 3 Jun. 1818 § 4 hiemler for de Auctioner, som holdes i Sterv og Concurs Boer, under Jagttagelse af den sammesteds giorte Forffiel paa, hvad der contant betales og hvad der sælges paa Credit. Amtmanden haver og at førge for, at Belobet anvendes til at daffe alle paa Godset hvilende Udgifter, og iøvrigt saalange til det er afgiort, hvem det tilfalder, i Almindelighed deponeres i Cationalbanken, dog kan det til større Beqvemmelighed for Vedkommende af Rentekammeret tillades, at det indsættes i nærmeste Amtstue, ligesom og Amtmanden, hvis der i Anledning af en Stranding maatte være nogen Pengefum, fom maatte ønskes indtaget i Amtstuen, inden der blev Leiligs hed til derom at erhverve bemeldte Kammers Resolution, fan give foreløbig Tilladelse til sammes Modtagelse paa Amtstuen, hvorom da saavel Amtmanden som Amtss forvalteren uopholdeligen har at giøre Indberetning til Rentekammeret. Hvis Nogen er tilstede, som kan handle paa Liernes Degne, uden at dog det Tilfælde er for haanden, hvori Auction efter § 25 bortfalder, bor disses Mening stedse indhentes med hensyn til Beslutning om Barernes Forauctionering og Auctions - Bilkaarenes samt Ji2 In Fr. om Strandinger 26-28 §. 28 Dec. Infasfators Antagelse. Endog om don, der melder sig paa Eiernes Begne, ikke er aldeles tilstrækkelig legis timeret, bør dog hans Mening høres og tages under Overveielfe, friendt der da naturligvis man tillægges den mindre Vægt, ligesom i inter Tilfælde Eiernes Onske fan være bindende Regel for Ovrighedens Beslutning, hvis andre Vedkommendes og i Særdeleshed Biergernes Rettighes der derunder kunde lide. Hror Undeel af Godset tilfal= Der Biergerne, bør og deres mening om den retteste og fordeelagtigste Behandling paa lignende Maade komme i Betragtning. 3 det Hele bor ved de Beslutninger, som Derigheden tager i Anledning af Strandingstilfælde, de Vedkommendes Mening, faavidt muligt, indhentes, og alt Hensyn dertil tages, som fan bestaae med andre Wedkom mendes Tarv.in 27.) Saafremt den Stat, hvortil et paa de danske Ryfter strandet Skib hover, har en Consul eller Viccconsul i det District, hvor Strandingen er foregaaet, faa bor bemeldte Embedsmand, naar ellers Ingen er tilstede, som har uindskrænket Fuldmagt til at handle paa alle Vedkommendes Begne, have Adgang til selv eller ved Fuldmægtig at overvære Biergningen, for derunder at paasee de Paagieldendes Tarv og afgive Mea ning om de Forholdsregler, der til dette Diented maatte være tienlige. Forsaavidt en saadan fremmed Embedsmand er boesat i det Tolddistrict, hvor Strandingen er forefalden, ber Dorigheden ufortovet give ham Underretning om samme, uden at dog med Hensyn dertil nogen udsættelse kan ffee med Biergningen. 28.) Naar Efib og Gods bierges, uden at Skipperen eller nogen Anden, som træder i Hans Sted, folger fam me, og heller Ingen har meldt sig, der, paa en utvivls som Maade, har legitimeret sig har Amtmanden uopholdeligen at kundgiøre Strandingstilfældet i de offent lige Tidender med en neiagtig Angivelse saavel af Ste- det Fr. om Strandinger 28 §.3 1483.836. det og Siden, hvor Biergningen er foregaaet, som af de 28 Dec. Egenskaber ved Stibet eller Godset, som kunne tiene til at fiendeliggiore samme, famt af enhver anden Omftandighed, som dertil kan bidtage, hvorhos Eizene skulle ope fordres til at melde sig hos hain inden Mat og Dag (1 Aar og 6 Uger), for behorigen at godtgiøre deres Adkomst til det Strandede og mod Omkostningernes Afholdelse efter hans Anvisning modtage dette eller det Pengebeløb, som ved Realisation er traade i fammes Sted. Kunde giørelsen skeer 3 Gange efter hinanden faabel of Stifts aviserne, i hvis Sted i Siellands Stift Kiebenhavns Adresseavis skal træde, og den Berlingske Tidendey som i den altonaiske Mercur, dersom det Strandede, efter Fraz drag af det Omkostningsbeløb, som med Sikkerhed kan ffionines at ville medgaae, fan ansættes til 200 Rbd. Solv eller derover. Men dersom den beholdne Værdie er under 200 Dibd. Selv, men dog kan ansettes til 100 Rbd. Sølv eller derover, er een Kundgiørelse i den sidste nævnte Avis i Forbindelse med 3 Ganges Kundgiorelse i de øvrige Aviser tilstrækkelig, og, hvis Netto-Verdien end ikke naaer 100 Rbd. Solv, skal al Kundgiskelse i Altonact Mercur bortfalde. Hvis kun en Værdie af 50 Mod. Solv bliver tilbage, skal det være nok at Rundgiez relsen skeer een Gang i de øvrige befalede Aviser, ligesom og al Kundgiørelse fan bortfalde, naar Værdien er rifgere end 5 Rbd. Sølv, men Eieren dog have Adgang til at melde sig i Ular og Dag fra den tid, Strandingen fores gif. Hvis den beholdne Værdie udgier 500 bd. Sols eller derover, bor Kundgiørelsen og skee i en Hamborgse Avis samt paa den Rbhavnske og Samborgske Børs, hvorhos der og, naar Bærdien er betydelig, og Omstans dighederne give Formodning om, at en saadan Forholdsregel med Nytte kan anvendes, bør giores Indberetning til General Toldkammer og Commerce Collegium, 313 for Fr. om Strandinger 28-30 §. 28 Dec. for at en passende Kundgiørelse igiennem vedkommende Consul eller Handelsagent kan foranlediges paa en Handelsplads, hvorfra den kan ventes at komme til de Paa gieldendes Kundskab. 29.) Naar Nogen melder sig som Lier, ber Amtmanden prøve be Beviser, hvormed han vil godtgiere fin Eiendomsret. S tvivlsomme Tile fælde fan Amtmanden henstille Sagen til Cancelliets Afgiørelse; og, om end en eller anden Mangel maatte være i Beviset, kan bemeldte Collegiumi dog, efterat den Sid er forløbet, hvori Andre endnu funne melde sig ef ter i Forveien desangaaende at have breoverlet med Sens tekammeret, tilkiende Reclamanten Godset, hvis der, hiin Mangel uagtet, findes en til Bished grandsende Fors modning om, at det virkelig tilhører ham. Inden at der, ved hiin Tids Forlob, er erhvervet Sikkerhed, imod Andres Reclamation, fan derimod saadan Begunstigelse ikke erholdes, uden i alt Fald mod en aldeles utvivlsom Sifferhed for eventuel Silbagegivelse, hvis en flig Reclas mation ffulde finde Sted. Dersom den, der har meldt sig, sfulde troe, at de af ham fremlagte, men af Amtmanden ikke for fyldestgiørende antagne Beviisligheder i fig ere tilstræffelige, fan han andrage Sagen for Cancelliet, der da haver at bedemme, om Beviserne virkeli gen ere tilstrækkelige. Ogsaa er Reclamanten befolet til at faae sine Bevisers Tilstrækkelighed provet ved Doma stolene. Ligeledes maa det, naar nogen privat Mander forstrandsberettiget paa det Sted, hvor Indstrandingen skeer, staae denne frit for at face de af Dieclamanten fremlagte Bevisers Gyldighed og tilstrækkelighed prøvet ved Domstolene, da den Myndighed, som, ved de forans førte Bestemmelser, er overladt deels Amtmanden deels Cancelliet, fun har Hensyn til de Tilfælde, hvor Godset, i mangel of behorigen legitimeret Reclamation, vilde tilfalde den, Kgl. Kasse. 30.) Det Gods, hvors fil Fr. om Strandinger 30-32 §. 485 1836. til Ingen melder sig inden den foreffrevne Frist, hiem- 28 Dec. falder fremdeles til Kongens Kasse, dersom ikke nogen privat Mand er Forstrandsberettiget paa det Sted, hvor Indstrandingen skete. Det er Rentekammeret, som haver at sørge for Modtagelsen af den Kongen i saa Henseende tilkommende Indtægt, ligesom og Anmeldelse og Rigtighed vor giøres til bemeldte Collegium. Skulde der indtræffe faadanne særdeles Omstændigheder, som fun de indeholde Grund til, endog efterat Belobet var tilfaldet Kongens Kasse, at tilstaae Eieren samme, bliver Sores stilling derom at giøre giennem meerbemeldte Collegium. 31.) Biergelønnen for det, der findes i aaben Søe uden at Folk følge Samme, er i Obereensstemmelse med Lovenes 4-4-5 den halve Part af det Biergede, men hvis det findes paa Forstranden eller mellem Landene, saasom i Fiorde, Viger eller andre Steder tæt ved Forstranden, tilkommer Biergerne fun en tredie Part. Alle de Bekostninger, som ere forbundne med at bringe det Biergede i Land, faaledes at det ikke staaer Fare for igien at bortsfylles af Sven, afholdes af Biergerne selv, men naar disse ei ftrag modtage in natura den dem for Biergningen tilkommende Deel, hvortil de bør være bes rettigede, blive alle de Omkostninger, som derefter anvendes paa den samlede Varemasses videre Transport, Opbevaring, Salg, (forsaavidt Biergernes Andeel tillige bortsælges), o. f. v., at fordele paa hele Massen, og Biergerne have deraf at bære deres pro qvota Deel. Samta lige de med Strandingssagen forbundne Retsomkostninger, (med Undtagelse af Auctionsomkostninger i det Tils fælde, at Biergernes Andeel tillige bortsælges), saavelsom Betaling til Strandings-Commissionairen, naar denne skal erlægges, blive af Eierens Andeel alene at udrede. 32.) Alle Regninger over de ved Strandingstilfælde fors anledigede Udgifter, som skulle gaae af det Biergede, bør 314 at Fr. om Strandinger 32-33 §. 28 Dec. at fremlægges under en Extraret, som i saa Henseende ass holdes, og hvorunder der gives de Bedkommende Leilighed til derved at giøre deres Bemærkning. Derefter blive de af Politiemesteren med dennes Betænkning at indsende til Amtmanden, som haver at bestemme, hvorvidt de kuns ne passere til Afgang i det, der tilkommer Eierne. Jova rigt bliver den Godtgiørelse, der kan tilfalde vedkom mende Stats Consul eller Viceconsul eller hvem der ellers maatte melde sig, for at iagttage Eiernes eller Use furandeurernes Tarv, uden for den Godtgiørelse, der saas ledes sanctioneres af Øvrigheden; dog at der, med Hens fyn til Strandings-Commissionairen, forholdes efter Fr. 2 Dec. 1825, der for Fremtiden og ber anvendes, naar Nogen er brugt som Strandings- Commissionair, uden at have erholdt nogen fær Bevilling i denne Egens ffab. Saavel Biergerne som Rettens Betiente og andre Bedkommende ber i Almindelighed give Credit, indtil der, i alt Fald ved Auction over en Deel af det Biergede, fan giøres udvei til efterhaanden at betale. Sorskud af Amtsrepartitionsfondet eller i Kiebstederne af Rams nerkassen bør kun giores, naar og forsaavidt Nedvendigs heden fræver det, og der bør da sørges for, at udlægget, snarest muligt, dækkes, 33.) Foruden det, som denne Fr. særligen har foreskrevet angaaende Amtmændenes Pligter med hensyn til Strandinger, have disse Eme bedsmænd i det hele at føre det noiagtigst mulige Overa tilsyn med Strandingstilfældes lovlige Behandling. Er Tilfældet af Betydenhed, eller iøvrigt nogen fær Anled ning dertil opfordrer, bør Amtmanden af og til selv indfinde sig ved Stranden, for at skaffe sig den bedst mus lige Oplysning om alle de Omstændigheder, der kunne faae Indflydelse ved de Resolutioner, som han i Medhold af denne Anordn. har at afgive, og iøvrigt at paafee Be handlingen, samt, efter Omstændighederne, selv at træffe de Fr. om Strandinger 33-36 §. de fornødne Anordninger og Bestemmelser. Ligesom Amts 28 Dec. manden, ved slig Leilighed, umiddelbart fan beslutte i Alt, hvad der ellers er overladt Politiemesteren, faaledes ere og de af denne tagne Beslutninger stedse Amtmandens Provelse og nærmere Bestemmelse undergivne. Ogsaa bor der om Sagens Fremgang, og hvad Vigtigt derved fores falder, gieres jevnlige Beretninger til Amtmanden, som har at paafee, at dette ikke forsømmes. 34.) Amtmændenes Refolutioner i Strandingsfager unders fastes Cancelliets nærmere Bedømmelse, dersom nogen af Parterne maatte attraae det. Derimod kunne deslige Beslutninger, hvilke maae tages efter locate og eiebliffe lige Overveielfer, ikke i Almindelighed blive Gienstande for Rettergang. Men, forsaavidt der under et Strans dingstilfælde opstaaer et egentligt Retsspørgsmaal, fo Ex. om hvilken Biergelen efter de forffiellige Regler i§ 31 fan fordres, eller om en indgaaet Biergningscontracts Retsgyldighed eller dens Fortolkning, faa fan Sagen dess angaaende afgiores ved fædvanlig Rettergang. Hvor det er Tvivl underfaßtet, om en i Anledning af en Strana ding opstaaer vist hører under ettergang eller ikke, haver Cancelliet at afgiore dette foreløbige Spørgs maal. 35.) Alt, hvad efter nærværende Anordn. i Almindelighed skal udføres og besluttes af Øvrigheden, tilfalder i Kbhavn, hvis Strandinger paa dens Grund skulde forefalde, Politiedirecteuren, der deels træder i Amtmandens Sted, deels udnævner En af Politiets Embedsmænd til, under hans Tilsyn, at udfore, hvad der andetsteds paaligger Politiemesteren. Den saaledes uda nævnte Embedsmand oppebærer de Politiemesteren tillagte Gebyhrer. 36.) Hvad Ankeres Opfistning an gaaer, forbliver det ved Pl. 14 Tov. 1828, ligesom og de i sammes § 5 nævnte Cancellie Pl. 25 Mart. 1824 og 25 Aug. 1825, med hensyn til de deri oms 315 hands r. om Strandinger 36-37. 28 Dec. handlede særdeles Gienstande, blive i Kraft. Med Hensyn til andet Gods, der maatte være nedfunket paa Havets Bund, forholdes derimod efter nærværende Unordnings almindelige Forskrifter, forsaavidt samme derpaa ere anvendelige, dog saaledes, at Finderen, som iøvrigt i Overeensstemmelse dermed haver at giore ufortover Anmeldelse for Øvrigheden, foruden den ham efter § 31 tilkommende Biergeløn nyder særlig Godtgiørelse for Arbeide og Omkostninger ved Godsets Optagelse; hvorhos Kongen, forsaavidt Godset hiemfalder til den Kgl. Kasse, forbeholder Sig, efter Omstændighederne, ganffe eller til deels at skiænke Finderen ogsaa det Kongen saaledes Tilfaldende, faafreint Han, efter Gienstandens Bardie og Bez ffaffenhed, maatte finde det passende, som yderligere Opmuntring til Borttagelsen af Sing, som besvære Seiladsen. Naar en Strandfoged ved sin Nærværelse paa Kysten opdager og alene eller ved hielp af Folk, med hvilke han selv affinder sig, bierger enkelte Stykker af Havet inddres vet lost Gods, skal, forsaavidt Kongens Sorstrande angaaer, ei alene den sædvanlige Biergeløn tilfalde ham, men der kan endog, faafremt ingen Eier melder sig, efter Sagens Omstændigheder og paa Umtmandens derom gio te Indstilling af Rentekammeret tilstaaes ham en større Andeel af det Indbiergede til Belonning for hans Paapasfenhed. 37.) I. Den, som forsømmer de Pligter, som denne Anordn. §§ 1 og 2 paalægge ham i Antedning af Strandinger, ansees med Mulet fra 10 til 100 Rbd. Selv til vedkommende Farfigkasse, eller efter Omstændighederne, og forsaavidt uforsvarlig ligegyldighed er viift ved at frelse de Paagieldendes Liv, Fængsel paa Vand og Brød i 5 eller nogle Gange 5 Dage. Er Overtrædelse af bemeldte ss begaaet af en Strandfoged, Lods eller anden, som særlige Pligter i saa Henseende paaligge, bliver han efter Sagens Beskaffenhed tillige at ansee med Bes Fr. om Strandinger 37 §. 489 1836. Bestillings Sortabelse. II. Naar Nogen mod Bestem- 28 Dec. melserne i § 3 egenmægtigen bierger og derved betager de Vedkommende den Betryggelse mod Godsets Forvanffning, som den foreskrevne Ordens Jagttagelse giver, anfees han enten med en saadan Mulet, som i No. 1 cr fastsat, eller efter Omstændighederne med Fængsel paa Band og Brød fra 2 Gange 5 til 6 Gange. 5 Dage III. Viser Mogen under Biergningen sig modvillig, forsommelig eller opsætsig, bliver han efter Sagens Ome ftændigheder at ansee enten med Bøder fra 1 til 20 Ribd. eller med Sangfel paa Vand og Brod fra 5 til 3 Gange 5 Dage, forudfat at Forholdet ikke er af den Beffaffenhed, at det, efter den øvrige Lovgivning, egner sig til større Straf. tilkomme den Derhos kan den Andeel, som ellers kunde fyldige i Biergelen, efter Omstændighe derne nedsættes eller endog aldeles betages ham. IV. Den, som beviislig har borttaget eller underslaget noget strandet Gods eller paa megen anden Maade bevislig giort sig skyldig i uredelig Behandling af saadant Gods, blis ver at straffe som for Tyverie, men ved Straffegradens Bestemmelse bliver den Pligt, der paaligger Enhver til at hjelpe ved slig Leilighed, saavelsom den Umulighed af at bevogte deres Gods, hvori de vedkommende Eiere befinde sig, saa og det Afbræk, som slig Adfærd let kan giore i den Tillid, som det maa være Nationen vigtigt at bevare, at tage i Betragtning som særdeles ffiærpende Omstændig heder. V. Benyttes en skibbruden Mands sieblikkelige hielpelose Sorfatning til at bestiale ham, bliver den Skyldige, hvis han ellers kun skulde dømmes for 1 Gang begaact Tyverie, at straffe med Forbedringshuusarbeide indtil 3 Aar, eller efter Omstændighederne med Arbeide i Rasphuset fra 3 til 5 Aar, Alt under Hensyn til de i Fr. 20 Febr. 17891 for Straffegradens Bestemmelse angivne Regler. VI. Er den Paagiel= dende ( Fr, om Strandinger 37 §. 28 Dec. dende forhen dømt som Tyv, bliver Straffen Rasps huusarbeide fra 4 til 8 Mar. Er han derimod i det Tilfælde, som Fr. 20 Febr. 1789 § 3 eller §5 forude sætter, bliver han aldeles at straffe efter disse shers Indhold; ligesom naturligvis og Fr. § 4 bliver at anvende, dersom Tyveriet er udøvet ved Hielp af Indbrud om Natten. VII. Den, som er Medvider eller hæler i noget Tyverie, som hører under Bestemmelserne i No. V, bliver, hvis han ellers skulde dommes for første eller anrfte effe den Gang begaaet Medviderie eller Halerie, at ansee med det Dobbelte indtil det Siredobbelte af den ved Fr. 20 Sebr. 1789 7 bestemte Straf, hvorimod det, hvis han egner sig til at dømmes for 3die Gang eller oftere begaaet Hælerie, forbliver ved den i nysmeldte Lovsted derfor bestemte Straf. VIII. Sfulde Nogen forgribe sig paa Pibbruden Mand ved personlige Mishandlinger, bliver dette en særdeles ffiærpende Omstændighed ved Anvendelsen af de Straffebud, som indeholdes i Anordn. 4 Oct. 1833, saaledes at den Skyldige, hvor ikke Miss handlingens egen Beskaffenhed, efter bemeldte Anordnings Forskrifter, medfører hoiere Straf, bliver at ansee i Lighed med hvad sammes § 16 og 17 have fastsat for voldsom Adfærd mod Nogen under Udførelsen af en offentlig Sorretning. Hvis Nogen ved Hielp af personlig Dold berøver en Skibbruden sit Gods, bliver han at ansee med Sæstningsarbeide paa Livstid, forudsat at Handlingen ikke er forbunden med saadanne Omstandigheder, at den, i Overeensstemmelse med den øvrige Lovgivning, medfører større Straf. IX. Skulde Nogen være saa ugudelig at foretage sig Handlinger, der sigte til at vildlede de Seilende og bringe dem til saadan Ulyffe, hvorved Menneskers Liv udsættes for Sare, straffes faas dan Udaad paa Livet. Hvis derimod Ingen, ved fligt Foretagende, har været udsat for Livsfare, bliver Straf af Fr. om Strandinger 37-40 §. af Sæstningsarbeide paa 6 à 12 Aar eller, efter Sae 28 Dec. gens Beskaffenhed, paa Livstid at anvende. 38.) De i§ 37 benævnte Sager blive at behandle politieretsviis, naar der efter Omstændighederne ikke kan blive Spørgsmaal om videre Straf end efter No. I, II eller III, men ellers under de almindelige for criminelle Sager foreskrevne Former. 39.) Ingen, som paa Embedsvegne har at sørge for Strandlidtes Tarv, dog Strands fogden derunder ei at forstaae, maa i sin Embedskreds paa nogen Maade interessere i negen Biergningscon tract, ei heller af den Skibbrudne, Biergerne eller Andre modtage nogen Slags Gave eller Erkiendtlighed, som i fierneste Maade kunde henføres til hans Embedss forretninger i Anledning af Strandingen, Alt under Ema bedsfortabelse. Ei heller maa Nogen af bemeldte Ems bedsmænd indlade sig i andre private Soretagender, som paa nogen Maade staae i Forbindelse med Strans dingsanliggender, og som kunde svække den Tillid til fuldkommen Upartiskhed, som de ber vedligeholde. Overtræ delse heraf straffes med Boder til Fattigvæsenet fra 20 til 200 Rbd., dersom der ikke med den Paagieldendes Forhold maatte være forbunden saadan Mislighed, at det funde sættes ved siden af de foranferte under Embedde ftraf forbudne Handlinger. End ikke ved offentlig Auc tion maa Rogen af forommeldte Embedsmænd tilforhandle sig noget af det strandede Gods, under Boder fra 20 til 100 Rbd. 40.) Denne Anordn. skal fors anstaltes oversat i det engelske, franske, tydske og hollandske Sprog, eg saavel af Fr. selv som af Oversættel serne ber nogle Exemplarer opbevares of enhver Polis tiemester og enhver Strandfoged i de Districter, hvor Strandinger, pleie at forefalde, for at den Strandlidte kan faac Adgang til at læse Forordn. i det af bemeldte Sprog, som han bedst forstaaer. Pl. Pl. om den ist. Handel og Skibsfart 1 §. 28 Dec. I Pl. indeholdende nogle nærmere Bestemmelser med Hensyn til Anordn. om den islandske Handel og Skibsfart. Rentekamm. p. 280. [. . f. 1837 P. 217 jofr. Roeskild. Stændertid. p. 666 og Vib. Stændertid. II. p. 22]. Gr. Efterat have bragt i Erfaring, at adskillige Forandringer i den nugieldende Lovgivning om Handelen og Skibsfarten paa Island ansaacs gavnlige, har Kongen taget denne Sag under noieste Overveielse. I det Han imidlertid herved er bleven bestyrket i den Overbes visning, at de Hovedgrundsætninger, hvorpaa bemeldte Lovgivning støtter sig, endnu ere de hensigtsmæssigste, har Han fun funder det nødvendigt at tilføie de gieldende Anordn, nogle Modificationer og neiere Bestemmel fer, især sigtende deels til, saavidt Omstændighederne tillade det, end mere at fremme en til Forholdene passende Hans delsfrihed, navnlig ved at hæve den hidtil stedfundne Fors sfiel mellem Kiøbstæder og autoriserede Udliggersteder, deels til at afgiøre forffiellige hidtil som tvivlsomme anfeete Puncter. Efter i den Anledning at have indhentet Betænkning fra samtlige Forsamlinger af Provinsialstænderne saavel for Danmark, som for Slesvig og Holften, befaler Kongen, som følger: 1.) Den hidtil stedfundne Sorstiel imellem Kiøbstæder og autoriserede Udligger steder paa Island skal for Fremtiden være hævet. Dog ffal Reikevig i Sonder-Amtet, der, i Overeensstemmelse med Anordn. 17 Tov. 1786, § 18, har erholdt fin egen Jurisdiction, fremdeles benævnes Kiøbstad. De øvrige hidtil saakaldte Kiøbstæder, nemlig Effefiord og Defiord i Oster- og Norder-Umtet samt Grønnefiord i Bester-Amtet, skulle for Eftertiden, tilligemed de autorise rede Udliggersteder, nemlig Havnefiord, Kieblevig, Drebak og Vestmannoe i Sonder-Umtet, Beresford, Wapnefiord, Husevig, Hofsaas, Skagestrand, Siglefiord og Raudara havn pl. om den ist. Handel og Skibsfart 1-4. bavn i Dfter og Norder- Amtet, samt Reifefiord, fe- 28 Dec. fiord, Dyrefiord, Bildal, Patriksfiord, Flatse, Stiffesholm, Olufsvig, Onundarfiord og Budenstad i Vester-Ambenævnes "autoriserede Handelssteder." tet, 2.) Som Folge heraf skal det være Enhver, der, efter de gieldende Anordn. er berettiget til at nedsætte sig i Je land som Handlende, tilladt at etablere sig paa hvilket somhelst af de til Handel autoriserede Steder i bemeldte Land med samme Ret til at handle paa samtlige disse, som der hidtil har været tilstaact enhver i nogen islandsk Kiobstad bosat Kiebmand med hensyn til alle de Stes der, der, under Navn af Udliggersteder, have været autoriserede til Handel. Dog skal den, som saaledes agter at nedsætte sig, i Forreien hos vedkommende Underøvrighed erhverve et Antagelsesbrev til at maatte etablere Handel paa et af disse Steder, som navnlig maa opgives. For et saadant Antagelsesbrev erlægges det i Sportelregl. 10 Sept. 1830, § 61, fastsatte Gebyhr. 3.) Da den ved Anordn. 17 Nov. 1786, §§ 4 og 5, Kiebsta derne i Island tilstaaede Begunstigelse, at erholde den fornødne Grund for Kgl. Regning, alene blev forundt de Kiøbstæder, som da oprettedes, og disse kun forsaavidt deres første Anlæg angif, fan Ingen, der for Fremtiden vil nedsatte sig som Borger paa noget af disse Steder og der opføre Bygning, giere Fordring paa at udvises Byggeplads, undtagen forsaavidt der samumefteds endnu maatte haves nogen til denne Bestemmelse allerede anvist Grund. 4.) Den Adgang, der, ifølge Refol. 20 Mart. 1789, er tilstaaet dem, som agte at opføre Bygninger i de islandske Kiøbstæder, til at erholde enten en Præmie af 10 Procent af Bygningsomkostningerne, eller og, under visse Betingelser, et Sorskud af den halve Deel af bemeldte Omkostninger som et Laan, ffal herefter aldeles ophøre. Dog vil Kongen, efter Omstændigbe = P1, om den ist, Handel og Skibsfart 4-7 f. 28 Dec. hederne, have Adgang til denne Begunstigelse forbeholdt dem, som bevisligen allerede ved denne Pl. Publication have begyndt paa Opførelse af Bygninger i Reifevig, Effefiord, Defiord eller Grønnefiord, saafremt disse Bygs ninger fuldendes inden udgangen af 1838. 5.) De øvrige, Kiøbstæderne i Island nu tilkommende, Rettigheder og Friheder vil Kongen for Fremtiden have samts lige autoriserede Handelssteder forundte. Imidlertid ffal den, bemeldte Kiøbstæder sildigst ved Pl. 23 Dec. (Refol. 3 Dec.) 1823, bevilgede Afgifts-Frihed for 20 Aar kun vedblive at gielde for de i foregaaende § 4 nævnte Steder, saaledes at disse i den endnu tilbagevæs rende Deel af bemeldte 20 Aar beholde saadan Frihed. 6.) Den i Fr. 13 Jun. 1787, Cap. II, § 12, indes holdte Befaling, at Ingen maa anlægge fast Sandel paa noget af de autoriserede Udliggersteder, med mindre han har et Sorraad af Varer til en Bærdie af i det Mindfre 500 Rd. nu 500 Rbd. r. S., hvoraf Halvdes len bør være Kornvarer og den anden Halvdeel Tommer og andre til Næringernes Drivt fornødne Varer, skal for Eftertiden gielde ligesaavel Reifevig Kiøbstad som samts lige autoriserede Handelssteder. Og have vedkommende Øvrigheder at paasee det i saadan Henseende Fornødne. 7.) Den, de saakaldte Speculanthandlere paa Island hidtil paahvilende, Sorpligtelse til at ffulle anløbe en af Landets Kiøbstæder og der forevise vedkommende Dorighed deres Papirer, forinden de maae anlebe og handle paa noget af de øvrige, til Handel autoriserede, Steder fame miesteds, vil Kongen have ophævet. Det skal desaarfag for Fremtiden være tilladt enhver Speculanthandler, hvad enten en saadan hører til Kongens egne Undersaatter eller ikke, naar han, i Overcensstemmelse med de for ethvert Tilfælde især gieldende Bestemmelser, er forsynet med behørig Befeilings-Tilladelfe, directe at opfeile hvil - fet= Pl. om den ist. Handel og Skibsfart 7-9 §. fetsomhelst af de til Handel autoriserede Steder paa Jos 28 Dec. land og der at drive Handel overeensstemmende med de Regler, der allerede ere eller herefter maatte blive anords nede for Speculanthandelen. Dog skal han være fors pligtet til firag ved Ankomsten, og forinden han begynder negen Handel, at forevise samtlige de ved Anordningerne befalede Documenter for vedkommende Sysselmand, sem forsyner dem med Pantegning om, at de ere blevne foreviste. Og skal dette have samme Virkning, som hid til har været forbunden med Documenternes Foreviisning i en af Kiøbstæderne. 8.) I Følge heraf paaligger det den Sysselmand, i hvis District det Handelssted er bee liggende, som nogen Speculanthandler saaledes opfeiler, at iagttage Alt, hvad der efter Anordningerne i saa Hen seende hidtil har paaligget Øvrighederne i Kiøbstæ derne. 9.) For det Tilfælde, at Sysselmanden ikke maatte være bofat paa selve Handelsstedet eller i nærheden af samme, og at der paa Handelsstedet maatte være en paalidelig og upartist Mand, til hvem den ved Anordningerne paabudne Undersøgelse og Paategning of Skibspapirerne maatte kunne betroes, vil Kongen have vedkommende Amtmand bemyndiget til at meddele en saadan Mand den i den omhandlede Henseende fore nødne Autorisation. Men heraf ffal dog ei følge nogen Sorpligtelse for Skipperne til at lade deres Pa pirer undersøge af den saaledes Autoriserede. Derimod skal det staae Enhver frit for enten at benytte sig af denne, i hvilket Tilfælde der dog ikke bør afgaae Sysselmanden Noget i den ham efter Sportelregl. 10 Sept. 1830, § 62, for en Forretning af det her omspurgte Slags tilkommende Betaling, hvorimod der desforuden bliver til den, der undersøger og paategner Papirerne, at erlægge Halvdelen af nysnævnte Betaling, eller at sende Papirerne til vedkommende Sysselmand selv, i hvilket XXI Deel. RE Tils Pl. om den ist. Handel og Skibsfart 9 10 §. 28 Dec. Tilfælde den sidstmeldte extraordinaire Betaling bortfalder. Og ffal Skipperen iøvrigt i det første Tilfælde være for pligtet til, ufortøvet at meddele Sysselmanden Underrete ning om sin Ankomst. 10.) Fremdeles, ligesom hid til, bliver det en Speculanthandler, hvad enten han hører til Kongens egne Undersaatter, eller ikke, fun tilladt, paa enhver Reise, han foretager til Island, at opholde sig og drive Handel i 4 uger paa eet og samme, til Handel berettiget, Sted. Dog bliver under disse 4 Uger ikke at henregne enten Indseilings- eller Udfeilings-Dagen eller den eller de Dage, som beviisligen medgaae, forinden han maatte kunne erholde den i foregaaende § 7 befalede Paategning af Sysselmanden, hvil ket endog skal gielde, naar den Vedkommende i det i § 9 omhandlede tilfælde foretrækker at henvende sig til Sysselmanden selv. Og, ligesom det af det Foranførte paa den ene side er en Folge, at en Speculanthandler ikke, efter de ovennævnte 4 Ugers Forløb, under noget Paaffud, maa ligge ved eet og samme Handelssted, hvað enten han fører Handel sammesteds eller ei, Nødvendig hedstilfælde alene undtagne, saasom naar Eygdom eller Uveir og Modvind forhindre Afreisen, saaledes skal det paa den anden Side fremdeles være tilladt den Handlende at dele bemeldte Zid af 4 Uger, som han paa eet og samme Handelssted maa opholde sig, paa den Maade, at han, sfiendt han paa den samme Reise bortfierner sig eer eller flere Gange fra et saadant Sted, igien maa intfinde sig der og handle, naar blot Handels- og Ligge= Tiden i det hele ikke udstrækkes over 4 Uger paa eet Sted. Dersom nogen Speculanthandler maatte bes findes at ligge over den bestemte Tid, da bliver han for hver Dag, han saaledes maatte blive liggende længere i Havnen, at ansee med en Mulet til vedkommende Dis Aricts Fattigfasse af 4 til 20 Rbd. r. S., efter Dom- mes pl. om den ist. Handel og Skibsfart 10:11 §. 11.) merens Skiønnende, grundet paa Sagens Omstændighes 28 Dec. der, og navnlig derpaa, om han i den tid, han har lige get længere, end ham tilladt var, har drevet nogen Handel, og paa denne Handels større eller mindre Betydenhed. Jøvrigt blive de nu gieldende Bestemmelser raed Hensyn til Speculanthandelen, forsaavidt de ikke ved denne Pl. ere forandrede, herved indskiærpede. Og bliver det saaledes, navnlig ifølge Pl. 23 Apr. (Resol. 17 Apr.) 1793, Speculanthandlerne paa det Strangeste forbudet, at opsætte Darer til Forhandling hos Bender eller Andre, hvem de ogsaa maatte være, samt at udsende ogen med Varer til Forhandling i landet, under de ved bemeldte Pl. fastsatte Mulcter i Overtrædelsestilfælde, hvilke Mulcter tilfalde vedkommende Districts Fattigkasse. Naar de locale Omstændigheder ved et Handelssted i J6- land ei tillade, at de Skibe, som tilhøre Stedets faste Handel, og Skibe, som tilhøre Andre, samtidigen kunne benytte det derværende Havneleie, eller de derværende kunftige Fortoiningsmidler, bør de førstnævnte Skibe have Fortrinsret til Benyttelsen fremfor de sidstnævnte, og disse følgelig være pligtige at vige Leie og Sortsining for hine. Derhos er det en Selvfølge, at Lieren af deslige Sortsiningsredskaber, være sig enten Ringe, Landtouge, eller andet deslige, er berettiget til af Andre at fordre en billig Leie for Benyttelsen heraf. Saafremt Eieren og den, der vil benytte sig af Redskaberne, imidlertid ei funne blive enige om Leiesummen, bliver samme for hver uge eller Dag, efter forudgaaen neiagtig Undersøgelse af samtlige Omstændigheder, at fastsætte af vedkommende Sysselmand, men, hvis nogen af Parterne erflærer sig utilfreds med, hvad denne bestemmer, da af vedkommende Amtmand, ligesom det, naar nogen af dem ei heller sfulde finde sig tilfreds med Amtmandens Resolution, ffal staar den Paagieldende frit for at paaflage samme til Ren- Kf2 tea , Pl. om den ist, Handel og Skibsfart 11-13§. 28 Dec. tekammeret, der i saa Fald endeligen afgier Sagen. Men Erlæggelsen af den ved Sysselmandens Resolution fastsatte Betaling ffal dog ikke funne udsættes formedelst en slig Paaflage, hvorimod, hvis Nédsættelse eller Forhøis else af Amtmanden eller Kammeret sfulde blive bestemt, det i ethvert Tilfælde formeget eller forlidet Betalte nærmere maa indfordres hos Modparten. I alt Fald skal Lieren være pligtig til strap at indrømme det, Andre tilhørende, Skib Havneleie og Forteiningsredskaber, naar han paa den Tid ei selv behøver dem, uden hensyn til den Tvistighed, der kan være opstaaet om Leien. Og har Øvrigheden noie at paasee, at et faadant Skib ci heri giøres nogen Forhindring. 12.) Det skal være famtlige Kongens Underfaatter tilladt i de første 5 Aar fra 1 Jan. 1837 at regne, at befeile Portland i Islands Sønder- Amt og der at drive Handel fra Sfibet, dog under de for den islandske Speculanthandel i Almindelighed fastsatte Bilkaar. 13.) Den Frihed for Told og Consumtion, som hidtil har været forunde den islandske Handel, vil Kongen fremdeles, indtil videre, have samme tilstaaet. Imidlertid skal for Fremtiden, liz gesoin nu, svares 1 PE. Afgift, naar islandske Varer udføres fra Danmark eller fra Hertugdømmene til frems mede Steder. Og vil Kongen derhos have den ved Fr. 11 Sept. 1816, § 17, paabudne Afgift af 5 Rbd. rede Selv for hver Commercelæst af de Skibes Drægtighed, som af nogen af Kongens Underſaatter expederes directe fra Joland til fremmede Steder, nedsat, fra 1837 Wars Begyndelse at regne, til 2 Rbd. 32 Sf. rede Sølv pr. Commercelæst af ethvert faadant Skibs hele Drægtighed. Og bemyndiges Rentekammeret til, naar særdeles Omstændigheder maatte tale derfor, at eftergive eller tilba gebetale en forholdsmæssig Deel af bemeldte Afgift, faas fremt Pl. om den ist. Handel og Skibsfart 13-158. 4445 fremt det i noget Tilfælde beviisligen godtgiores, at de i 28 Dec. Udlandet solgte Bareqvantiteter have udgiert mindre, end hvad der svarer til Skibets hele Drægtighed.] 14.) Derimod skal den ved Refol. 20 Mart. 1789 udlovedé Præmie for hver Commercelæft af Stibe, som bygges i Island, for Fremtiden bortfalde. 15.) Da Kongen har bragt i Erfaring, at den i pt. 7 Mart. 1787, § 8, ang. islandske Seepasse, indeholdte almindelige Bestemmelse, at et saadant Pas fun skal gielde for cen Reise, dog at Hen- og Hiemreisen ansees for een Reise, pm endog Skibet, enten for at indtage eller at udlosse fin Ladning, maatte anløbe adskillige Havne, er bleven fortolket paa forffiellige Maader, har Kongen, for at Hen figten med bemeldte Passes Meddelelse, nemlig Sikkerhed for, at de dermed forsynede Skibe og Ladninger alene ere Kgl. Underfaätters Eiendom, ikke skal forfeiles, og for at paa den anden Side de islandske Handelsexpeditioner saa lidet som muligt skulle opholdes, fundet nødvendigt at give forberørte Bestemmelse følgende nærmere Tillæg: a) Den Eed, som, ifølge pt. 7 Mart. 1787, § 3, ved Meddelelsen af et islandsk Coepas giennem Rentekammeret affordres, Rhederne, og, hvis Skibet er befragtet til Andre, da ogsaa Befragterne, bør for Eftertiden udstrækkes derhen, at Samme ogsaa sfat indbefatte den Forpligtelse, at Skibet ikke med disse Peisoners Vidende paa nogen af de Farter til eller fra Island, hvortil det, imedens det er forsynet med Passet, maatte anvendes, skal komme til at indeholde nogen Ladning, der ikke udelukkende tilhører Kongens Underfaatter. b) Et faadant Pas er derefter vel, som hidtil, fun gieldende for een Reise til Je land og derfra igien tilbage til Danmark eller Hertug dommene, faaledes at dog flere Havne i Island kunne beseiles med den Ladning, hvorpaa Passet lyder, men $13 der= Pl. om den is!. Handel og Skibsfart 15 f. 28 Dec. derimod vil Kongen have tilladt, at Stibet midlertidigen, efter at være ankommet til Jeland, maa paa det samme Pas foretage Reiser til udenrigske Zavne, for derfra at vende tilbage til Island med ny Ladning, imod at Passet, naar og faa ofte en saadan Reife foretages, før Afreisen tilfoies en Paategning af vedkommende Underøvrighed, hvorved det giøres gieldende for den hver Gang forehavende Reise fra og tilbage til 3sland; og, dersom nogen Skipper, der er udgaaen fra Jeland til et udenrigsk Sted, i udlandet bestemmer sig til at vende tile bage til Island, ffiondt han ei der for sin Afreise har forstaffet sig den nysnævnte Paategning paa det islandske Soepas, bor Stibet ved sin Ankomst til Island ikke dess aarsag afvises, naar Skipperen afgiver en edelig Sorsikkring om, at den medbragte Ladning ei tilhører Andre, end danske Underſaatter, men Øvrigheden skal være bes myndiget til, herom at give den fornødne Paategning paa Passet. e) Bed enhver saadan Paategning bliver, foruden hvad, i Overeensstemmelse med Sportelregl. 10 Sept. 1830, 62, for samme tilkommer Byefogden eller Sysselmanden, endvidere et lige Gebyhr, som det, der era lægges for et nyt Pas giennem Rentekammeret, at bes tale til Kongens Kasse, d) Dette Gebyhr bliver at oppebære af den Underøvrighed, som meddeler Paategningen, og har enhver Underøvrighed, i det Sildigste inden hvert Aars Udgang, at indsende samtlige i saa Henseende oppebaarne Gebyhrer med dertil hørende Forklaring ger til vedkommende Amtmand, eller, hvis intet fligt Gebyhr er oppebaaret, da herom at meddele Amtmanden Underretning. e) Amtmanden har derpaa til den Kgl. islandske Jordebogskasse at indbetale alle i Aarets Løb inden Amtet oppebaarne Paategningsgebyhrer og for dette Beløb med behørig Forklaring snarest muligt at § tila pl. om den isl, Handel og Skibsfart 15-16 §. 50I tilfen de Kentekammeret Landfogdens prima Qvitte: 28 Dee. ring, ligesom og dermed maae folge de modtagne Unders retninger fra de Underøvrigheder, der ikke i Aarets Løb maatte have oppebaaret deslige Gebyhrer. 16.) Jovrigt forbliver det i Eet og Alt ved de for den islandske Handel og Skibsfart nu gieldende Anordninger. Rf4 De 4881 1801 De ved Frr. giorte Forandringer. De betydeligste Forandringer og Tillæg, som formedelst Frr. f. 1836 maae anmærkes i Udtoget af de forhen udkomne Anordninger, forsaavidt disse angaae Danmarf.

(Saavel her, som i Henseende til det alphabetiske Register, ville Læserne behage at erindre, hvad der i XI Deels 2det Styffe pag. 382 og 387 er anmærket). 1684. 29 Apr. Fr. om Færgelebene mellem Aarhuus og Kallundborg o. f. v.: Sorandret v. Anordn. 19 Apr. 1836.. 1705. 21 Mart. Fr. om strandede Skibe og Gods: Forandret v. Sr. 28 Dec. 1836. 31 Mart. Fr. om en Halles Indretning i Kbhon: Ophæ vet v. pl. 3 Sebr. 1836. 1720. 4 Nov. 1742. 4 Aug. 1743, 6 Dec. 6. Oct. 9 Apr. 1753. 1764. 1769. 11 Oct. 1781. - 1786. 1014 Sept Fr. om Dommerforn: Nærmere bestemt v. pl. 21 Sept. 1836. Fr. om Commercien, dens 11 §: Jvfr. Pl. 19 Oct. 1836 §1. Fr. ang. Beders Afsoning, dens 13, 14 og 15 ss: Horandrede v. Sr. 16 Nov. 1836. Fr. om Hazardspil, dens 3 §: Horandret v. Fr. 16 Tov. 1836. Fr. om Handelen paa de amerikanske Eilande: Jvfr. Pl. 29 Sept. 1836. Fr. ang. den i Kbhon oprettede Halle: Ophævet v. pl. 3 Sebr. 1836. 8 Jan. Sportelregl. for Skiftebehandlinger m. v. i Tranquebar: Ophævet v. Sportelregl. 13 Jul, 1836. 8 Jan. Regl om Justitiens Administration i Tranquebar: Ophævet v. Justitsregl. 13 Jul. 1836. Sfovfr., dens 27 §: Sorandret v. Sr. 16 Nov. 1836. 18 Apr. 2 Aug. 18 Aug. 17 Nov. Fr. om ulovlig Brændevinsbrænden, dens 13 §: Sorandret v. Sr. 16 Tov. 1836. Pl. om den islandske Handels Frigivelse: Jvse. pl. 28 Dec. 1836. Anordn. ang. de islandske Kiøbstæder: Jvfr. Pl. 28 Dec. 1836, 1787. 1787. - De ved Frr. for 1836 giorte Forandringer. 503 7 Mart. Pl. ang. islandsfe Soepasse: Værmere bestemt v. pl. 28 Dec. 1836 § 15. 6 Jun. Pl. ang. Opmuntringer til Fiffefangst under Is land: Jvfr. pl. 28 Sept. 1836. 1788. 23 Febr. (†) Tayt for de agende Poster: Ophævet v. Tart 9 Dec. 1836. 20 Jun. Fr. om Stavnsbaandets Ophævelse, dens 23 §: Jvfr. Pl. 15 Jul, 1836. 1789. 20 Febr. Fr. om Tyverie: Jvfr. Sr. 28 Dec. 1836 § 37 am V-VIL 19 Aug. Regl. f. den Indianske det i Tranquebar: Op= Tedd hævet v. Justitsregl. 13 Jul. 1836. 1790. 12 Mart. - 31 Mai. 10 Dec. 1791. 30 Apr. 1792. 1 Jun. 1793. 23 Apr. 30 Dee. 1794. 11 Jul. 1796. Fr. om Indkaldelsen af Eiere til Brag m. v.: Sorandret v. Sr. 28 Dec. 1836 § 28. pl. om Boders Afsoning for ulovlig Brændevinsbrænden: Ophævet v. Sr. 16 Nov. 1836, Fr. om Bidrag til uægte Berns Underholdning: Jvfr. Sr. 16 Nov. 1836 § 5. pl. om Fiskefangst under Island: Jofr. Pl. 28 Sept. 1836. Pl. ang. Handelen paa Island: Jvfr. pl. 28 Dec. 1836. 6330 Pl. om Handelen paa Island: Jofr. pl. 28 Dec. 1836 10. Pl. om fremmede Jeder i Kbbon, dens 1 §: Sorandret v. Sr. 16 Tov. 1836. Pl. om Befiendtgiørelse af Brag: Sorandret v. Sr. 28 Dec. 1836 § 28. 5 Sept. Fr. ang. Avaksalvere, dens 5 §: Sorandret v. Sr. 16 Nov. 1836. 5 Jul. Vl. om Bidrag til Hustruers Jvfr. Sr. 16 Tov. 1836 § 5. 1798. 28 Febr. Pl. om Fiffefangst under Island Sept. 1836. 01 10 Aug. 1801. 28 Mart. 1805. 8 Febr. 1806. 10 Oct. 1807. 22 Apr. Underholdning: Jvfr. Pl. 28 5. r. om Bidrag til feparerede Hustruers Underholdning: Jvfr. Sr. 16 lov. 1836 Brevposteart, dens 3 § Nr. 3: Jvfr. pl. 21 Jun. 1836.10 Sr. om parantainevæsenet, dens 39 § Nr. 8: Sorandret v. Sr, 16 Nov. 1836. Pl. ang. det store Vognmandslaug Jvfr. Pl. 28 Sept. 1836. Pl. om Handelen paa Island: Jvfr. pl. 28 Dec. 1836. S5 1808. De ved Frr. for giorte Forandringer. 1808. 1 Jun. 1811. 4 Mai. 1815. 20 Mart. 31 Mai. 1816. 12 Jun. 11 Sept. ang 1817. 23 Apr. 1818. 15 Jul. 15 Jul. 18 Jul. 18 Jul. 18 Jul. 31 Jul. 1819. 11 Mai. 1820, 19 Mai. 19 Mai. 19 Mai. 1821. 1 Jun. 28 Dec. 1823. 23 Dec. Regl. for Borgervæbn. i Kbhon, dets 39 §: Sorandret v. Pl. 17 Mai 1836. Pl. om Befiendtgiørelse af Brag: Sorandret v. Sr. 28 Dec. 1836 § 28. Fr. om Pengevæsenet paa Island: Jvfr. Fr. 30 Mart. 1836. Anordn. f. Færgefarten mellem Aarhuus og Kallundborg o. f. v.: Ophævet v. Anordn. 19 Apr. 1836. Fr. om Vand og Brødsstraffen, dens 4 0; 5 §§: Sorandrede v. Sr. 16 Tov. 1836. Fr. om Handelsfrihed for Island, dens 17 §: in Sorandret v. pl. 28 Dec. 1836. 1824. 25 Mart. 26 Jun. 8 Fr. om Handelsberettigelse, dens 2 §: Jvfr. Pl. 19 Oct. 1836 § 3. (†) Brevpofttart: Jvfr. Pl. 21 Jun. 1836. (+) Tart for Pakkeposten: Ophævet v. Tart 9 Dec. 1836. Færgetagt mellem Aarhuus og Kallundborg: Ophævet v. Tart 19 Apr, 1836. Tayt for Færgevæsenet paa Samsoe: Ophævet v. Tart 19 Apr. 1836. (+) Færgetart mellem Bogense og Klakringe: Ophævet v. Tart 14 Jun. 1836, pl. ang. Betaling for Lodserne ved Præstoe Havn: Ophævet v. Tart 19 Mai 1836. Pl. om Pengevæsenet paa Island: Jvfr. Fr. 30 Mart. 1836. Laugs Art, for Færgemændene i Helsingeer: Ophævet v. Art. 10 Mai 1836. Zart f. Færgelauget i Helsingøer: Ophævet v. Tart 10 Mai 1836. Anordn. f. Færgelauget i Helsingser: Ophævet v. Anordn. 10 Mai 1836. Pl. om Beseilingspasser for Island: Jvfr. Pl. 28 Dec. 1836. Pl, ang. det store Bognmandslaug, dens 1 §: Sorandret v. pl. 28 Sept. 1836. Pl. om de islandske Kiebstæder: Jvfr. pl. 28 Dec. 1836 § 5. Pl. om Opfiffning af Ankertouge: Jvfr. Sr. 28 Dec. 1836 § 36. Fr. om indenbyes Wexler, dens 1 §: Sorandret v. Pl. 12 Oct. 1836. 1825. De ved Frr. for giorte Forandringer. 1825. 25 Aug. 2 Dec. 1827, 24 Apr. 31 Oct. 1828. 14 Nov. 1829. Pl. om Opfiffning af Unfertouge: Jvfr. Sr. 28 Dec. 1836 & 36. Fr. om Strandingscommissariers Salarium: Jvfr. Sr. 28 Dec. 1836 § 15 og 32. Pl. om Boders Affoning: Jvfr. Sr. 16 Nov. 1836 1. Pl. ang. Inddrivelse af Tiendevederlag: Jofr. PL 2 Tov. 1836 § 3. Pl. om Unkeres Opfiffning: Jvfr. Sr. 28 Dec. 1836 § 36. 11 Mart. Pl. ang. Dressering af Forstærkn. Bataillonernes Mandskab, dens 4 §: Sorandret v. Pl. 18 Mart. 1836. 1830. 2 Jun. 11 Jul. 1832. 1833. 27 Jul. 4 Oct. 1834. 15 Mai. - 15 Mai. 15 Mai. 1835. 14 Mai. Fr. ang. Udpantning: Jufr. Pl. 2 Tov. 1836. Fr. ang. Beders Afsoning: Jvfr. Sr. 16 Nov. 1836 § 4. Fr. om Lettelser i Henseende til Auctionsvæsenet, dens 1 §: Jvfr. pl. 19 Oct. 1836 § 2. Fr. om Legemsbeskadigelser, dens 16 og 17 §§: Jvfr. Sr. 28 Dec. 1836 37 VIII. Fr. ang. Prooindsialstænder for Norrejylland, dens 86 og 87 : Jvfr. Pl. 19 Oct. 1836. Fr. ang. Provindsialstænder for Destifterne, dens 19, 21 og 45 §§; for Jylland, dens 18, 20 og 43 §§: Jvfr. Pl. 19 Oct. 1836 om udgifterne ved Valgene. Fr. ang. Provindstalstænder for Destifterne, dens 88 og 89 : Jvfr. Pl. 1 Jun. 1836. Pl. om indenbyes Wexler: Jofr. pl. 12 Oct. 1836. sundite to to mal T AL= Alphabetisk Register wall over Frr. for 1836. Arv og Skifte. 1836. 28 Mart. (†) Declaration ang. Dphævelse af foragsretten mellem Dmk og Bremen. 17 Jun. 13 Jul. Pl. ang. Afdragsrettens Ophævelse mellem Dnik og Bremen. Instruction, hvorefter der herefter skal forholdes i Henseende til Overformynderi - Bestyrelsen i Etas blissementet Tranquebar. mo end Asiatiske Handel og Etablissementer. Justitsregl. for Tranquebar. 1836. 13 Jul. Sportelregl. for Tranquebar. 13 Jul. 13 Jul. 13 Jul. 1836. Sportelregl. for Frederiksnagor. Instruction, hvorefter der herefter skal forholdes i Henseende til Overformynderi-Bestyrelsen i Etabliss fementet Tranquebar. (1781 Regl, 8 Jan. og 1789 Regl. 19 Aug. anmærkes fom ugieldende). Banken og Bankosedler. 27 Jan. 27 Jan. 21 Mart. 27 Mai. 20 Jun. 9 Sept. 20 Sept. 20 Dec. Kgl. Bekg. ang. Inddragelsen af de af Nationalbanken i 1819 udstedte Sedler paa fem Nigsbankdaler. Pl. ang. Udstedelsen af nye 5 Rigsbankdalersedler, som af Nationalbanken fettes i Omløb. Pl. ang. Dvartals-Coursen for Apr., Mai og Jun. 1836. Pl. indeholdende Bestemmelser med hensyn til Inddragelsen af Rigsbanksedler paa 5 Rigsbankdaler. pl. ang. Dvartals Coursen for Jul., Aug. og Sept. 1836. Befg. ang. Soloskillemynt paa 2, 3 og 4 Rigsbanfffilling.

Pl. ang. Dvartals-Goursen for Det., Nov. og Dec. 1836. Pl. ang. Dvartals-Coursen for Jan., Febr. og Mart. 1837. Des Alphabetisk Register over Frr. for 1836. Delinquenter og Delinqv. Sager. 507 16 Nov. Fr. ang. den fremtidige Afsoning af Bøder og visse andre Pengeforpligtelser. (1790 pl. 31 Mai anmærkes som ugieldende). Fabriker, Manufacturer og deslige Anlæg. 1836. 3 Febr. Fiskerie. Raadstue Pl. ang. Ophævelse af Halleindretningen for Klædevarer i Kbhvn. (1705 Sr. 31 Mart. og 1769 Sr. 11 Oct. an mærkes som ugieldende). 1836. 28 Sept. Pl. ang. Præmier for Fifferie under Island for Tidsrummet fra Begyndelsen af 1837 indtil Udgangen af 1839, og andre ta Fære og 1836. 27 Sept. Færge. 1836. 30 Mart. 30 Mart. Gield. 1836, 12 Oct. - 2 Nov. 16 Nov. Handel. tamme Creature. Politie-Bekg. ang. Indløsning af Hundetegn. Fr. ang. Afholdelsen af Hosts og Maanedsting paa Færøerne. Sportel-Regl. for Rettens Betiente paa Færøerne. Pl., hvorved den Indsfrænkning i Henseende til Summens Størrelse, hvorunder det for Tiden er tilladt at udstede indenbyes Wexler, ophæves. Pl. ang. Udvidelse af Udpantningsretten. Fr. ang. den fremtidige Afsoning af Bøder og visse andre Pengeforpligtelser. 1836. 19 Oct. Pl. ang. Udvidelse af Grosserernes Handelsret. Island. 1836. 3 Febr. Fr., hvorved adffillige i 1828 = 1831 incl. for Dmk udkomne Anordn. udvides til at gielde paa Island. 9 Mart. Pl., hvorved Fr. 13 Mai 1776 om Gierder samt Quers Alphabetisk Register over Frr. for 1836. 1836. 30 Mart. 28 Sept. 1836. 28 Dec. Tuers Jevning med videre, Jordbruget i Joland vedkommende, ophæves. Fr. om Pengevæsenet paa Island. 1. ang. Præmier for Fiskerie under Island for Tidsrummet fra Begyndelsen af 1837 indtil Udgangen af 1839. Pl. indeholdende nogle nærmere Bestemmelser med Hensyn til Anordn. om den islandske Handel og Stibofart. Kiob og Salg. 10 Aug. Raadstue-Pl. ang. at Sælgefoner for Fremtiden ei maae indlades paa Fællederne med Bærebøre og Just Borde med eller uden Telte, naar Baabenøvelser der finde Sted. Kiøbenhavn: A. Dens Magistrat og Bor 1836. 22 Jan. 3 Febr. 17 Mai. gere 2c. Staadstue-Pl. ang. Kbhons Commune Afgifter for 1836. Raadstue Pl. ang. Ophævelse af Halleindretningen for Klædevarer i Kbhvn. Pl. ang. Nedsættelse i de ved Negl. 1 Jun. 1808 bestemte Indtrædelsespenge for Infanterister og Artillerister m. fl. ved Borgervæbningen i Kbhon. 10 Aug. Raadstue Pl. ang. at Sælgefoner for Fremtiden ei maae indlades paa Fællederne med Bærebøre og Borde med eller uden Telte, naar Baabens øvelser der finde Sted. Kiøbstæderne, deres Magistrat, Borgerskab og tilhørende Jorder. 1836. 21 Jun. Pl. ang. at det hidtilværende Bipoftcontoir i Nys 3 Nov. fiøbing i Siælland, fra 1 Aug. 1836 ffal opret tes til et Hoved og regnskabsferende Postcontoir for Breve og Pakkeposten. Pl. ang. at Consumtionsstedet Storeheddinge tillige skal være et Toldsted. Kongen og det Kongelige Huus. 1836. 16 Febr. Pat., hvorved de raadgivende Provindfialstænders Forsam. ling for Nørre Jylland sammenkaldes. 1836. Alphabetist Register over Frr. for 1836. 20 Aug. 1836. 1836. 25 Aug. Politiedekg., hvorved befales offentlig Musik og Dands at ophere indtil den 27 Aug. formedelft Landgreve Earl af Hessen Gassels Dødsfald. Politiebekg., hvorved befales, at al Musik, Spil og Dands ffal ophøre den 30 Aug., paa hvilken Dag Landgreve Carl til Hessen-Gassels Liig bliver bisat. Land-Militsen samt Mandskabet paa Godserne i Danmark. 15 Jul. Pl. ang. de Regler, der skulle iagttages saavel ved Landmilice Sessionerne som ved Regimenterne og Corpserne ved Bedømmelsen af hvorvidt de Les gemsfeil og Svagheder, hvormed det værnepligtige Mandskab er behæftet, funne ansees uhinderlige for dets Udskrivning til og Opfyldelse af Krigss tienesten ved den staaende Hær m. m. Laug og Haandværker: B. i Særdeleshed. No. 1. Bagere. 29 Febr. 30 Mart. Brod Taxt. Bred-Taxt. 27 Apr. Brød - Tart. 30 Mai. Brød Taxt. 26 Jul. Brød Taxt. 30 Sept. Brød Tart. 30 Nov, Brød Taxt. No. 15. Færgemænd. 1836. .10 Mai. 10 Mai. 10 Mai. 14 Jun. Anordn. for Færgelauget i Helsingøer. Laugsart. for Færgemændene i Helsingøer. (+) art for Færgelauget i Helsingøer. Siegl. for Færge- og Børtfarten mellem Bogense og Klafring. 14 Jun. (†) Færgetart for Farten mellem Bogense og Klakring. No. 62. Vognmænd. 1836. 29 Mart. 1 Jul. 27 Sept. Pl. ang. Vognmandstarten for Dmk for Apr., Jun. 1836. Mai og Pl. ang. Bognmandstarten for Jul., Aug. og Sept. 1836. pl. ang Bognmandstarten for Dct., Nov. og Dec. 1836. 28 Sept. Pl. ang. det Antal Bivogne, som Interessenterne Alphabetist Register over Frr. for 1836. 1836. 27 Dec. i det store Vognmandslaug her i Staden er tilladt at holde. Pl. ang. Bognmandstarten for Jan., Febr. og Mart. 1837. Myntvæsenet. 9 Sept. Befg. ang. Selvffillemynt paa 2, 3 og 4 Rigs banfffilling. Politiets Betiente og Behandling i Almindelighed.

1836. 20 Aug. 25 Aug, 27 Oct, Politiebekg., hvorved befales offentlig Musik og Dands at ophore indtil den 27 Aug. formedelst Landgreve Earl af Hessen Gassels Dødsfald. Politiebekg., hvorved befales at al Mufik, Spil og Dands stal ophøre den 30 Aug., paa hvilken Dag Landgreve Earl til hessen Gassels Liig bliver bisat. Politiebekg. ang. Drdens Overholdelse ved poitidelighederne i Anledning af Reformations Jubelfesten. Post-Bæsenet. 1836. 19 Apr. Anordn. for Dampffibs- og Smaffefarten mellem Kallundborg og Aarhuus, saint for Farten derfra til Samsøe og Thunee.. - | || 1 19 Apr. (†) Sagt for Dampskibs- og Smakkefarten mellem Kallundborg og Aarhuus, samt for Farten derfra til Samsøe og Thunse. 23 Apr. (†) Befg. fra Gen. Postdir. om nye Postindrets ninger. 10 Mai. Anordn. for Færgelauget i Helsingøer. 10 Mai. Laugsart. for Færgemændene i Helsingøer. 14 Jun. Regl. for Færge og Børtfarten mellem Bogense og Klafting. 21 Jun. Pl. ang. at det hidtilværende Bipoftcontoir i Nys fiobing i Siælland fra 1. Aug. 1836 ffal oprettes til et Hoved og regnskabsførende Postcontoir for Brev og Paffepoften. 9 Dec. () Tart for Pakkeposten. (1788 Cart 23 Sebr. 1815 Anordn. 31 Mai 1818 Tart for Pakkeposten 15 Jul. 1818 Sær getarter f. Aarhuus, Samsø og Bogense. 1820 Laugsart. Tart og Anordn. 19 Mai anmar- Fes som ugieldende). Reis Alphabetisk Register over Frr. for 1836. 511 Reisende, samt frie Skyds og Konge-Reiser. 29 Mart. Pl. ang. Bognmandstarten for Dmk for Apr., Mai eg Jun. 1836. 19 Apr. Anordn. for Dampffibs- og Smaffefarten mellem Kallundborg og Aarhuus, samt for Farten derfra til Samsøe og Thunee. 19 Apr. (†) art for Dampskibs- og Smakkefarten mellem Kallundborg og Aarhuus, samt for Farten derfra til Samsøe og Thunee. 23 Apr. (†) Befg. fra Gen. Postdir. ang. nye Postindrets ninger. 10 Mai. 10 Mai. 10 Mai. 14 Jun. 14 Jun. 1 Jul. 27 Sept. 27 Dec. Anordn. for Færgelauget i Helsingøer. Laugsart. for Færgemændene i Helsingøer. (†) Tagt f. Færgelauget i Helsingøer. Negl. for Færges og Børtfarten mellem Bogense og Klakring. (†) Færgetart f. Farten mellem Bogense og Klakring. Pl. ang. Bognmandstarten for Jul., Aug. og Sept. 1836. Pl. ang. Bognmandstarten for Det., Nov. og Dec. 1836. Pl. ang. Bognmandstarten for Jan., Febr. og Mart. 1837. (1815 Anordn. 31 Mai; 1818 Særgetart 18 Jul, ans mærkes som ugieldende). Religionen samt Secter og fremmede Religioner.

1836, 30 Mart. Anordn. om en Jubelfests holdelse i Xaret 1836 til Grin dring om Reformationens Indførelse i Dmk. 21 Dct. (†) Bekg. ang. Reformationsfesten. Retten: A. Dens Personer og Behand ling. 1836, 13 Jul. 1836. 2 Nov. Justitsregl. for Tranquebar. Pl. ang. Udvidelse af Udpantningsretten. (1781 Regl. 8 Jan.; 1789 Regl. 19 Aug. ana mærkes som ugieldende). B. Dens Gebyhr og Bet. Indkomster. 13 Jul. 13 Jul. Sportelregl. for Tranquebar. Sportelregl. for Frederiksnagor. 21 Sept. Pl. ang. Forhøielse af den Dommerkornet ifølge Fr. 4 Nov. 1720 substituerede Pengeafgift. XXI Deel. £1 Stat Alphabetist Register over Frr. for Skatter og Paabud: H. Andre meeft extraordinaire Skatter i Dmk. 1836. 4 Mai. Fr. ang. Eftergivelse for eet Aar, fra 1 Jul. 1836 til 1 Ju!. 1837 af 400,000 Nbdir af den 1836. 1836. 1836. 1836, ved Fr. 15 Apr. 1818 paabudne Landskats Beleb af Jorder og Tiender. 1 Jun. l. ang. Fordelingen af de Udgifter, som foranlediges ved Forsamlingen af de raadgivende Provindstalstænder for Siallands- Fyens og Lollandss Falsters Stifter samt Island og Færøerne. 19 Oct. Pl. ang. Udgifterne ved de fremtidige Valg af Deputerede til Stænderforsamlingerne. 19 Oct. Pl. ang. Fordelingen af de Udgifter, som foranles diges ved Forsamlingerne af de raadgivende Provindsialstænder for Norres Jylland. 16 Dec. Pl. ang. Repartition deels af den extraordinaire Bekoftning paa Anskaffelse af Fourage til Landmilitair - Staten i Dmk fra 26 Oct. 1836 til 26 Oct. 1837 deels af Marschpenge for Landsoldaterne i Dmt for 1837. Soe-Enrolleringen. 18 Mart. Pl. ang. en Forandring i § 4 af Pl. 11 Mart. 1829. Søefarende. 19 Mai. () Regl. for Tærse Lodseri. 19 Mai. (†) Tart f. Tærse Lodseri. (†) Regl. f. Præstoe- Fiords Lodseri. (†) Eart for Præstoe Fiords Lodseri, (†) Regl. for Lunds Lodseri. 19. Mai. 19 Mai. 19 Mai. 19 Mai. (+) Tart for Lunds Lodseri. 28 Dec. 28 Dec. Fr. ang. hd der i Strandingstilfælde skal iagttages.

pl. indeholdende nogle nærmere Bestemmelser med Hensyn til Anordn. om den islandske Handel og Skibsfart. (1818 pl. 31 Jul. og 1820 Laugs-Art. Anordn. og Tart 19 Mai anmærkes som ugieldende). Tienestefolk og Løsgiængere. 27 Apr. Politicbekg. om Anmeldelse af Tienestetyendes Conditionsforandring.

27 - 1836. 1836. Alphabetisk Register over Frr. for 1836. 513 27 Oct. Politiebekg. om Anmeldelse af Tienesteyendes Conditions forandring Toldvæsenet: A. J Almindelighed. 29 Sept. Pl. at den Toldintendant- Embedet paa St. Tho mas hidtil under Navn af Beierpenge tilflydte Afgift for Fremtiden skal tilflyde den Kgl. Kasse 3 Nov. B. m. n. Pl. ang. at Consumtionsstedet Storeheddinge til lige skal være et Toldsted. Særdeleshed. 5 Febr. Raadstue-Pl. ang. Toldens Nedsattelse paa Steenful. Tractater og de i Anledning deraf føiede Foranstaltninger. 28 Mart. (†) Declaration ang. Ophævelse af Afdragsretten mellem Dmk og Bremen. 17 Jun. Veie. 1836. 9. Jun. Pl. ang. Afdragsrettens Ophævelse mellem Dmk og Bremen. Pl. ang. Repartition af de af den Kgl. Kasse til Arbeide paa de nye Hovedlandeveie, samt til Broers og Steenslusers Anlæg i Dmk, forskudsviis udbetalte Bekostninger for 1835, Vestindien og Guinea. 1836. 29 Sept. Pl. ang. at den Toldintendant - Embedet paa St. Thomas hidtil under Navn af Beierpenge tilflydte Afgift for Fremtiden skal tilflyde den Kgl. Kasse m. m. Frederik VI Forordninger for 1837. 1837. Raadstue - Pl. (Refol. 28 Dec. 1836) at Rioben= 4 Jan. havns Commune: Afgifter for 1837, skulle opkræves saaledes: 1) Den samlede Grundskat med. 118,925 Rbd. Solv, nemlig : a) til Borgervæbningen 12,430 Rbd. Selv. b) Indqvarteringen 36,430 Renovationsvæsenet 12,190 Bægterkassen 43,875 Lygtevæsenet 14,000 2) Broelægningsskatten med 30 Rbs.pr. Favn af Steenbroen. 3) Bandskatten med Rbß. pr. Alen af Stadens skattepligtige Forhuusbygninger og Rbs. pr. Alen af Side- og Everbygninger for dem, som kun have Pompevand, og iøvrigt med Jagttagelse af Bestemmelferne i Anordningen af 21 Apr. 1812 §§ 8 og 10. 4) Næringsskatten med 50,000 og 5) Fattigffatten med Arealsfattens oprindelige Beløb 2 Gange taget. p. 205. [C. T. p. 13]. Canc. Pat. f. Slesvig og Holfteen ang. Horns 7 Jan. blæseres Tienestetid ved Cavalleriet. p. 3. Mm 2 PI. Pl. om Hendømmelse t. Odense Tugthuus. 15 Febr. Pl. ang. at Forbrydere fra Ribe og 25 Febr. Deile Amter, der findes. skyldige til forbedringshuusarbeide indtil 3 Aar, indtil videre skulle hendemmes til Odense Tugt og forbedringshuus. Cancell. p. 4. [. . p. 260]. Gr. I Anledning af det tiltagne Antal af Fanger i Viborg Tugt og Forbedringshuus og de Kongen iøvrigt i saa Henseende foredragne Omstændigheder, har Kongen fundet for godt at byde og befale som følger: De For brydere, der i Ribe og Veile Amter findes skyldige til Straf af Sorbedringshuusarbeide indtil 3 Aar, blive, istedetfor som hidtil at hendommes til Viborg Tugt og Forbedringshuus, indtil videre at domme til at udstaae denne Straf i Odense Tugt og Sorbe dringshuus. Cancellie Pl. hvorved kundgiøres en Kgl. Refol. 4 Oct. 1799, der indeholder Afgiørelse af adskil lige Spørgsmaal med Hensyn til Sr. 27 Sept. 1799 m. m. p. 5. [C. . p. 265]. Under 4 Oct. 1799 blev der paa adskillige af den daværende Politiemester i Kbhon fremsatte Spørgsmaal angaaende Fortolkningen og Anvendelsen af Fr. 27 Sept. 1799 afgivet Kgl. Resol., som under 5 Oct. næſtefter blev fra Cancelliet meddeelt bemeldte Embedsmand til egen Efterretning og offentlig Befiendtgiørelse. Denne Resolution blev ogsaa strax efter af Politiemesteren foranstal tet kundgiort saavel i Kbhvns Adresse - Contoirs Efterret ninger, som i den Berlingske Tidende. Men, da det i et enkelt Tilfælde har vist sig, at denne Kundgiørelse ikke er anfeet tilstrækkelig til at udelukke Undskyldning om Uvi denhed ang. Resolutionens Indhold, saa har Cancelliet fundet sig forpligtet til herved yderligere at bringe meer bemeldte Kgl. Resolution i Forbindelse med de Spørgs maal, Pl. cm Trykkefriheden. 517 1837. maal, hvorved samme blev anlediget, til almindelig Kunde 25 Febr. skab. Politiemesteren havde indgivet følgende Forespørgsel: 1) Om det Tilsyn, som paalægges Politiemefieren i Kbhon i Henseende til der udkommende Skrifter, alene skal strække sig til dem, som udgives i det Danske eg Tydske, der begge kunne ansees som Landets Sprog, eller om dette Tilsyn maaffee tillige skal omfatte, hvad der i andre, det være sig døde eller levende Sprog, maatte udkomme. 2) Om Forordningens Bestemmelser ogsaa maatte være at anvende paa nye og uforandrede Oplag af Skrifter, hvilke for sammes Bekiendtgiørelse ere udkomme, og i Særdeleshed paa de deriblandt, som i ferfte Udgave bare Forfatternes Navne og altsaa tilforn ifølge Refer. 3 Dec. 1790 ikke sfulde af Bogtrykkeren indleveres til Politiemesteren. 3) Om Udladelser i Indlæg til Retterne, naar saadanne Indlæg enten for sig eller i Forbindelse med de Sager, de vedkomme, bekiendtgiøres ved Trykken, kunne betragtes som Gienstande for Politiemesterens Opsyn, saafremt det med verificerede Udskrifter fra Ketterne bevises, at de aftrykkes saaledes, som de ere fremlagte, eller om saadanne Skrifters Bedommelse og de i Henseende til dem giørende Foranstaltninger alene bør ansees at vedkomme den eller de Netter, hvorunder Sagens Paakiendelse henhører. 4) Om Ansøg ninger til Kongen, de Kgl. Collegier eller andre Em bedsmænd, hvad enten Originalen dertil foregives at være indleveret paa behørige Steder eller ikke, maae, naar de indeholde Besværinger, tilstedes udgivne ved Trykken, forinden Manuskriptet til vedkommende Departement har været indsendt, eller om disse skulle behandles lige med andre trykte Skrifter. 5) Om Politiemesteren, naar Forfatter eller Oversætter i det Tilfælde, som Forordnin gens 8 § omtaler, nævner fin Siemmel til det af ham Fremførte, er befoiet til at afæffe ham Bevis for dette Mm 3 Ops Pl. om Trykkefriheden. ' 25 Febr. Opgivendes Rigtighed og, indtil denne Hiemmel beviisliggiores, eller nærmere Forholdsordre er erhvervet, at standse Skriftets Udsalg. 6) Om det, naar. Beskyldninger af saadan Beskaffenhed, som § 10 ommels der, fremføres mod Kgl. Embedsmænd er Pligt for Politiemesteren eller maaskee for Embedsmændenes Fore fatte, at indberette det passerede til vedkommende Colle gium, og om Skriftets Udsalg i første Fald skal standses, indtil nærmere Resolution er falden. 7) Om det ikke, siden Ingen herefter ifølge Fr. 15 § maa udøve Bogtrykkerkunsten uden dertil at være privilegeret, og siden Bogtrykkere intet Laug have, hvorfra Efterretning kunde indhentes, maatte være nødvendigt, at det i de udfærdigende Privilegier udtrykkeligt paalagdes Bedkommende at melde sig hos det Steds Politiemester, hvor de agtede at nedsætte sig, og at forevise de dem meddeelte Privilegier, forinden dem tilstedes at benytte sig af samme. 8) Om den Befaling, som indeholdes i Fr. 20 §, skal ansees at gielde ethvert Manuskript fra de Sorfattere, hvilke i Overeensstemmelse med bemeldte Fr., ere kiendte skyldige i Misbrug af Trykkefriheden, endog om det maatte overstige den i 26 § omtalte Størrelse, eller om den ikkun er at anvende paa Afhandlinger, der ei udgiøre mere end 24 Ark. 9) Om den ifølge 21 offentlig bekiendtgiørende Advarsel om at aflevere Exemplarer af paatalte Skrifter ikke i Almins delighed paaligger den Ret, hvor Sagen paatales. 10) Om Politiemesteren i Kbhon paa Grund af Fr. 23 § fan ansees forpligtet til Opfyn med de uden Landet trykte og hertil indbringende Bøger, og om dette efter Unalogien af 24 § ffal strække sig til Bøger i det danfre Sprog alene, eller maaffee til flere. 11) Om det, da Skrifter af nogen Widtløftighed, skiøndt de end- og kunde udgiøre en sammenhængende Deel, undertiden tryf pl. om Trykkefriheden. 519 1837. trykkes i forstiellige Officiner, i Analogie af Fr. 25 Febr. 26 § paaligger enhver Bogtrykker, som maatte have dermed at bestille, paa lige Maade, som i Henseende til andre Skrifter befales, at indlevere det Pensum, der hos ham er blevet fuldført, naar samme ikke overstiger den fastsatte Størrelse af 24 Ark, eller om i saa Fald denne Pligt ikkun vedkommer Sorlæggeren af det hele, saafremt dette tilsammentaget ikke overgaaer den bestemte Størrelse. Endelig: 12) Da iffun nogle Foran staltninger i de Sager, som reise sig af Trykkefrihedens Misbrug, efter Fr. 27 Sept. 1799 vedkomme Politiet, men Sagens egentlige Behandling, som hidtil efter Refer. 3 Dec. 1790, henhøre til det ordinaire Forum, om i det mulige Tilfælde, at en Bogtrykker eller Forlægger (som efter Fr. 17 § funde ansees pligtig at indestaae for Forfatterens Tilstedeblivelse) maatte til sin Sikkerhed finde det fornødent at benytte sig af det Beneficium, som Lovens 1-23-7 forunder Den, der er sat til Borgen, ikke den hos Øvrigheden reqvirerede Assistance, ifald den end- og begiertes for Sags Unlæg, bør gives af Kongens Soged og ei af Politiemesteren. Den i Anledning heraf afgivne Kgl. Resolution lyder saaledes: 1) Da Fr. 26 giør det til Pligt for Politiemesteren at indsende til Cancelliet alle saadanne Skrifter, som kunne vorde Gienstand for Justitsvæsenets Opmærksomhed, og paalægger Bogtrykkerne at tilstille denne Embedsmand et Exemplar af ethvert Skrift, som ei udgiør mere end 24 Ark, saa er det en Folge af disse bestemte og klare Ord, at Politiemesterens Tilsyn ikke er indskrænket til Det, der trykkes i det danske eller tydske Sprog alene. 2) Da et Skrift, hvis Indhold er strafværdigt, ikke forandrer sin Natur, fordi det af Mangel paa fornøden Opsigt, hidindtil har undgaaet Juftitiens Paas tale, og da det er Bogtrykkerne paalagt at sende Politics Mm 4 mes Pl. om Trykkefriheden. 3) 25 Febr. mesteren et Exemplar af Alt, hvad der herefter vorder trykt, uden at Lovgivningen giør nogen Undtagelse i Hene figt til nye Oplag, saa folger deraf, at Forordningens Bestemmelser ogsaa ere anvendelige paa disse. Ligesom Forordningen ikke indrømmer nogen Undtagelse i dette tilfælde, saa vilde det ogsaa aabne Bei til at clus dere dens Bestemmelse og dens Diemærke, dersom det. skulde være tilladt, under Navn eller Form af Indlæg til Retterne, at øve Forbrydelse imod hiin Lovs Forskrifter. Især kunde da en Forfatter, som var tiltalt for Misbrug af Tryffefriheden, have Adgang til at lade trykke i sine Indlæg de strafværdigste Perioder af det Skrift, for hvilket han var sat under Tiltale, uagtet Skriftet selv var blevet taget under Politiemesterens Bevaring ifølge Fr. 21 §, paa det at Udbredelsen og Kundgjørelsen af dets Indhold kunde afværges, saafremt samme ved Dom blev fiendt ftrafværdigt. Heraf flyder altsaa, at Indlæg til Rete terne høre under politiemesterens Opsigt, naar de ved Trykken udgives, og at Sorordningens Bestemmelser ogsaa ere anvendelige paa dette Slags trykte Skrifter. 4) I Henseende til dette Spørgsmaal gielder den samme Regel, som indeholdes under Nr. 3. 5) Det følger af sig selv, at Politiemesteren er berettiget til at handle saaledes, som omspurgt. 6) 3 dette Tilfælde bør Politiemesteren strar indsende Skrif tet til Cancelliet, men ikke standse Udsalget, inden han dertit faaer nærmere Ordre. 7) Dette vil blive iagttaget ved saadanne Privilegiers udfærdigelse. 8) Fr. 20 § giver ikke mindste Anledning til at indskrænke Reglen. Det er en Folge baade af Lovgivningens and og dens Bogstav, at Paragraphens Bestemmelse bør efterleves, hvad enten Skriftet er lidet eller stort. 9) Denne Pligt paaligger Politiemesteren. 10) Poz litiemesterens specielle Tilsyn strækker sig i dette Til- fæl Pl. om Trykkefriheden. 521 1837- fælde ikke til Skrifter, der ere trykkede udenlands i 25 Febr. fremmede Sprog. Jevrigt skulle Boghandlerne være pligtige til, dersom der til Forhandling eller uddelelse fra deres Boglader skulle komme danske Skrifter, der ere trykkede udenlands, stray at sende Politiemesteren det første Exemplar, som af dem udgives, under den i Fr. 26 § foreskrevne Straf. 11) Bogtrykkerne bør bogs staveligen efterkomme Sr. 26 §, og sende Politiemesteren Alt, hvad der hos dem trykkes, naar Samme ikke udgior meer end 24 Ark, uden Hensyn til at der hos Andre kunde trykkes Noget, som stod i Sammenhæng dermed. 12) Dette vedkommer, efter Sagens Nas tur, Kongens Sogeds Embede. Ved, som foranført, at bekiendtgiøre dette til Efterretning og Efterlevelse for alle Vedkommende, tilfoies med Hensyn til det Tilfælde, at de udenlands trykte Skrifter i det danske Sprog, som maatte komme i den danske Boghandel, kunde i Commission være tilstillede flere Boghandlere, at der, naar et remplar behørig er indleveret til vedkommende Embedsmand, ikke behøve at indleveres Exemplarer af de flere, der have samme til Forhandling eller Uddeling, men at det dog vil være Enhvers Sag ved Attest fra bemeldte Embedsmand at forvisse sig om, at et Exemplar forhen er afleveret, hvis han ei selv vil aflevere et saadant, da han i modsat Fald vil paadrage sig Ansvar efter Fr. 27 Sept. 1799 § 26. Ligeledes vil Den, der, som foranført, har modtaget et i Udlandet trykt dansk Skrift til Sorhandling eller Uddeling, kunne vente det til vedkommende Embedsmand leverede Exemplar sig tilbageleveret, naar denne Embedsmand, efter foretaget Giennemsyn, ingen Anledning har fundet til i saa Henseende at foranstalte Noget. Pl. hvorved de hidtil anordnede Stutte 25 Febr. riebesigtelser og den dermed forbundne Præmieuddeling Mm 5 deels Pl. om Stutteriebesigtelserne. 25 Febr. deels ophæves, deels nærmere bestemmes. Cancell. p. 10. [. 2. p. 297 jvfr. Bib. Stændertid. I. 142 og II. 709]. Gr. Kongen har taget under Overveielse, hvorledes de Summer, som hidtil have været tilstaaede af den Kgl. Kasse til Hesteavlens Fremme, kunde anvendes paa den under de nærværende Forhold for denne vigtige Green of Landboeindustrien gavnligste Maade, og efterat Han har ladet Sig alt, hvad der staaer i Forbindelse med denne Sag, udførligt foredrage af Directionen for Stutterievæsenet og Veterinairskolen, har Han overbeviist Sig om, at de ved Fr. 8 Mai 1795 og fenere i Forbindelse dermed udgivne Anordninger udlovede Belønninger, deels for de bedste Stodhingster, deels for de Folhopper, der bære Fel efter stutteriedygtige Hingster, ikke længere udgiøre et aldeles hensigtsmæssigt Middel til Hesteavlens Fremme. Kongen har derfor besluttet stray at ophæve disse Belenninger og de dermed forbundne Stutteriebesigtelser, forsaavidt Siællands, Fyens og Lolland-Falsters Stifter vedkommer, dog uden Afgang for Eierne af de indbrændte Folhopper, som ved de dem meddeelte Attester have ers hvervet et ubetinget Tilsagn om Belønning for hvert Aar, den indbrændte Hoppe bærer Fol ved en stutteriedygtig Hingst, og skal Beløbet af de i bemeldte Provindser besparede Præmier benyttes til Forøgelse af den Sum, som Kongen iøvrigt, ligesom hidtil, vil skienke til Hesteavlens Fremme. Derimod har Kongen, med Hensyn til en af Provindsial Stænderne for Nerre-Jylland indgiven Petition og i Betragtning af de af Directionen for Stutterievæse net iøvrigt nærmere forklarede Omstændigheder, fundet for godt endnu i et Tidsrum af 6 Aar at lade Stutteries besigtelserne og den dermed forbundne Præmieuddeling vedblive i bemeldte Provinds, dog under visse, for en stor Deel af fornævnte Provindfial-Stænder anbefalede, nær mere Pl. om Stutteriebesigtelserne. 523 1837. mere Bestemmelser. Thi bydes og befales, som følger: 25 Febr. 1) at Stutteriebesigtelserne og den dermed forbundne Præmieuddeling ophøre, forsaavidt Siællands, Syens og Lolland-Falsters Stifter angaaer, dog at Eierne af de ved Stutteriebesigtelserne i bemeldte Provindser førend Aaret 1835 indbrændte Felhopper udbetales de dem ved Anordningerne tilsagte Præmier for Fol, faldne efter stutteriedygtige Hingster, naar de med fornødne Beviisligheder melde dem hos vedkommende Amtmand inden Udgangen af hvert Aars Juli Maaned; II) at derimod Stutteriebesigtelser og den dermed forbundne Præmieuddeling fremdeles maa vedblive i Corre Jylland i et Tidsrum af 6 Uar, under følgende nærmere Bestemmelser: 1) at der ikkun uddeles den største Hingst-Præmie paa 100 Rbd. Sølv paa hvert af Jyllands 9 Besigtelsessteder, hvorimod 2den og 3die Hingstpræmie aldeles bortfalde, og bliver det noie at paasee, at der ikke gives Præmier for andre, end i enhver Henseende stutteriedygtige Hingster, og at ingen Hingst paa noget Besigtelses sted indbrændes paa Grund af, at den befindes at være den bedste blandt flere maadelige; 2) at de hidtil udbetalte Præmier af 2 Rbd. Solv for Solhopper, der bære Føl efter stutteriedygtige Hingster, indskrænkes til dem, der ere blevne indbrændte førend Aaret 1835; 3) at der i Stedet for de nysnævnte Præmier for Folhopper, efterhaanden som disse inddrages, uddeles forhøiede Præmier for Sølhopper paa ethvert Besigtelsessted efter følgende Regler: a) at der i intet Aar til Præmier for Felhopper anvendes mere end 2,200 Rbd. Sølvmynt; b) at denne Sum fordeles mellem samtlige Bes sigtelsessteder i Forhold til, hrad der i de tre sidste Aar er udbetalt for Følhopper paa ethvert af disse Steder, dog saaledes, at de af Directionen for Stutterievæsenet og Veterinairskolen udnævnte Stutteriecommissairer bemyndi ges 1887. Pl. om Stutteriebesigtelserne. 25 Febr. ges til, forsaavidt der ikke findes Anledning til at udbes tale hele det bestemte Beløb paa et enkelt Sted, at an vende det besparede Beleb paa et ander Sted, hvor Concurrencen af Hopper er større end calculeret; c) at Præs mierne udbetales med Summer til Beløb af 20, 15, 10 og 6 Rbd. Selvmynt, efter Folhoppernes Qvalitet, dog at 1ste Præmie alene maa udbetales for Felhopper, hvis Føl ere faldne efter Fuldblodshingster, som af Stutteries commissionen ere erkiendte for stutteriedygtige, 2den Præs mie for Hopper, hvis Fol ere faldne efter ligeledes som stutteriedygtige erfiendte Fuldblods- eller Halvblods-Hingster, samt 3die og 4de Præmie ogsaa for Hopper, der have Føl efter andre stutteriedygtige Hingster, alt efter de Forskrifter, som af fornævnte Direction nærmere blive at meddele; d) at Præmier alene udbetales for Hopper, der forevises tilligemed deres Tol; e) at, forsaavidt de for Aaret 1835 indbrændte Hopper, for hvilke forfeiede Præmier efter det Foranførte udbetales, ellers vilde have erholdt den hidtil tilstaaede Præmie, falder denne Præmie bort for samme War; f) at der i indeværende og de næſt-, følgende Aar, faalænge de ældre Folhoppe = Præmier blive at udbetale, til forhøtede Folhoppe-Præmier iffun anven des den Deel of de fornævnte 2,200 Rbd., der bliver tilbage, efterat de ældre Folhoppe = Præmier ere betalte; 4) at Stutteriecommisfionen for Fremtiden skal bestaae af to af ovenmeldte Direction udnævnte sagkyndige Mænd og af to af vedkommende Amtmand udvalgte Landmænd, af hvilke det af Directionen som 1ste Commissair beffiffede Medlem, i tilfælde af Meningsforskiellighed, naar Stemmerne paa begge sider ere lige, ved sin Stemme gjør Udslaget. Og er det iøvrigt en Selvfølge, at de af Directionen udsendte Mænd, ligesom hidtil, erholde Diater og fri Befordring; 5) at enhver hingst eller Hoppe, som fremstilles til Commissionens Bedømmelse, bør Pl. om Stutteriebesigtelserne. 525 1837. bør møde ved det Besigtelsessted, som er sammes Hieme 25 Febr. sted nærmest, dog at et andet Sted ogsad kan vælges, naar, dette ikke er længere end 2 Miil mere fiernet fra Hiemstedet, end det nærmeste; 6) at der ved Besigtelser ne for Fremtiden skal føres Slægtregistere over de Dyr, for hvilke Præmier uddeles, efter et Schema, som af titmeldte Direction bliver at udfærdige; 7) at det skal være Directionen overladt at foranstalte, hvad der i det Hele til den omhandlede Forandrings Iværksættelse vil være fornødent. Pl. hvorved de hidtil gieldende Bestem- 1 Mart. melser ang. Indberetninger om Kirkers Salg for andres. Cancell. p. 14. [. . p. 267]. Gr. Da de Tvangsmidler, som Fr. 8 Nov. 1726, har paabudt for at fremkalde de fornødne Indberetninger om Kirkers Afhændelse, under de nærværende Forhold ikke ere aldeles passende, saa har Kongen været betænkt paa, i Stedet for hvad bemeldte Fr. saavelsom ældre Rescripter have fastsat i foranførte Henseende, at foreskrive andre Regler, der give sterre Sikkerhed for at paalidelig Kundskab, om hvo der eier en Kirke, altid vil kunne haves paa de Steder, hvor saadan Kundskab er forneden. Thi bydes og befales som følger: Det skal for Fremtiden, hver Gang en Kirke bliver bortskiødet, hvad enten dette skeer særligt eller i Forbindelse med anden Eiendom, paaligge vedkommende Retsbetient stray at meddele Stiftsøvrigheden Underretning derom. Saa ber og enhver Retsbetient, der administrerer Panteprotocollen i en Jurisdiction, hvori Kirker findes, som ere i privat Eiendom, hvad enten der i Aarets Leb har fundet noget Kirkesalg Sted i hans Jurisdiction eller ikke, aarligen til vedkommende Amtmand indsende Beretning herom, og deri tillige anføre, under hvilket Datum enhver saadan Underretning til Stiftsovrigheden er afgiven. Disse Pl. ang. Indberetninger om Kirkers Salg, 1 Mart. Disse Beretninger haver Amtmanden derpaa at indsende til det kgl. Danske Cancellie. 20 Mart. 21 Mart. 25 Mart. 28 Mart. 11 Apr. Cancell. Pl. ang. Qvartals Coursen for Apr., Mai og Jun. p. 15. (Ligelydende med Pl. 21 Sept. 1835 og de senere Pl. ang. denne Gienstand). Gen. Toldkam, og Comm. Coll. Pl. (Refol. 8 Mart.) ang. Toldsteders Oprettelse i Kiøbstæderne ved Isefjorden. p. 16. [. . p. 290 jvfr. Roeskild. Stændertid. p. 1475]. Kongen har resolveret, at Roeskilde, Holbek, Sre derikssund og Cykiobing skulle oprettes til Toldsteder fra 1 Mai 1837 at regne, fra hvilken Tid Rørvig Toldsted skal være forandret til et Control- og Forseglingssted, dog at Klareringerne for Frederiksværks Vedkommende indtil videre blive at foretage ved Rørvig paa samme Maade som hidtil. Hvilket herved bringes til offentlig Kundskab med Tilføiende, at ifølge Fr. 1 Febr. 1797 139 og Pl. 16 Sept. 1826 ville alle Skibe saavel ved Indseilingen som ved Udfeilingen af Isefiorden have at lægge an ved Rørvig, og anmelde sig for det derværende Opsyn, og Vedkommende i Overtrædelsestilfælde være underkastet Mulet efter Fr. 1 Sebr. 1797 § 15. (†) Gen. Postdir. Pl. ang. Vognmandstarten for Apr., Mai og Jun. (ligelydende med Pl. 27 Dec. 1836). Cancell. Pat. f. Slesvig og Holsteen ang. Ophæ velsen af Besigtigelsen af Singster og den dermed forbundne Præmieuddeling. p. 17. Cancell. Pl. ang. Indførelse af Længde- Examen samt om Gienstandene saavel for denne Examen som for den almindelige Styrmands-Examen m. v. p. 18. Kongen har refolveret, at der, foruden den ved Fr. 8 Pl. om Længde-Examen, 1-2 §. 527 1837. 8 Jan. 1802, Cap. 6, § 68 paabudne Styrmands Ex- 11 Apr. amen, skal indføres en egen Længde-Examen for de Skippere og Styrmænd, der attraae at legitimere sig som sær dygtige i deres Fag, dog uden at disse skulle erz hverve særdeles Nettigheder ved at underkaste sig denne Examen. Kongen har derhos saavel i denne Henseende som med Hensyn til den almindelige Styrmands-Examen foreskrevet følgende Bestemmelser, der herved bringes til almindelig Kundskab: 1.) For Fremtiden afholdesd er 1) Den almindetvende Navigations - Examinalige Styrmands-Examen, som enhver ligesom hidindtil er pligtig at underkaste sig, førend det tillades ham at fare som Styrmand eller Skipper, og 2) Længde: Examen, som det overlades Enhver efter Godtbefindende at underfafte sig eller ikke. 2.) Til den almindelige Styr=" mands-Examen, med Hensyn til hvilken det, saavel hvad Characteren som de dermed forbundne Rettigheder angaaer, vil have sit Forblivende ved de ældre Lovbestemmelser, fordres følgende Kundskaber og Særdigheder: a) Som en nødvendig Indledning til Navigationen: Kort Begreb om Regning med Decimalbroker, Talforhold og Brugen af Logarithmer; de allerførste Grundbegreber af Geometrien samt Begreb om de trigonometriffe Linier og deres Anvendelse til retvinklede Trianglers Beregning (enten efter Capitain Tuxens eller en anden Lærebog i Styrmandskunsten, af Omfang saa meget, som indeholdes i førstnævnte Skrift fra Begyndelsen til p. 28 § 109 incl.). b) Kundskab om Compassets og Loggens Indretning og Brug. c) Kundskab til Jordens Figur, dens Bevægelser, samt de Linier og Punfter, man tænker sig paa den, og som tiene til at bestemme Steders Beliggenhed. d) Begreb om det platte og vorende Kort samt om Afsætning i Korterne og de dermed forefaldende Beregninger; om Forffiellen imellem misvisende og retvisende Kor= Pl. om Længde Examen. 2-3 §. 11 Apr. Korter; om Misviisningens Foranderlighed og Local-Attractionen i Sfibe; Kundskab om de forskiellige Maas der at bestemme et Skibs Afstand fra Land, saasom: ved 1 eller 2 Peilinger, ved udfeilet Distance eller Maaling af Winkler imellem Gienstande paa Land; om Loddets Bigtighed for Navigationen i Almindelighed og som Middel til at berigtige Befriffet; samt om Brugen af den for Tiden erfiendte bedste Loddemaffine. e) Duelighed til at holde Journal, regne Bestik ved de dertil indrettede Tabeller og fiende Nudeqvadranten, samt at afsætte og stille sin Cours i Kortet, og forbedre den for Strøm, Afdrift og Misviisning. f) Begreb om den Maade, hvorpaa Himmellegemernes almindelige eller daglige Bes vægelse skeer; om de Cirfler, man tænker sig paa Himmelfuglen; om Solens egen Bevægelse, samt hvad Kimmingdaling, Refraction, Halvdiameter og Parallax er. g) Færdighed i at undersøge og rette Speilenes Stilling paa Octanten eller Sextanten, i at bruge Instrumentet til at maale saavel Heiden af Solen eller en Stierne, som Afstanden imellem Gienstande paa Land. h) Due lighed til at finde, hvilke Stierner der til en given Tid komme i Meridianen paa deres Hoieste eller Laveste; eller at finde, hvad Tid, og hvor hoit en given Stierne kommer i Meridianen; ligeledes til at finde Breden saavel ved Meridianhoiden af Solen eller en Stierne, som ved tvende Heider af Solen udenfor Meridianen, med Tiden imellem Observationerne given; saa og finde Tiden af Hois og Lav-Bande. i) Færdighed i at beregne Tiden af Solens Op og Nedgang, og at finde Compassets Misviisning ved een eller tvende Peilinger i Horizonten samt ved Azimuthpeiling. 3.) Til Længde-Examen fordres: a) Begreb om alle de Cirfier, man tænker sig paa Himmelfuglen; om Maanens og Planeternes egen Bevægelse; om Tiden, hvorledes den udmaales, og Sammenhængen imel Fr. om Længde-Examen. 3-5 §. imellem den og Længden paa Jorden; om sand Soltid, 11 Apr. Middeltid ng Tids= 2Eqvationen; om Indretningen af Nautical-Almanaffen og Planet-Tabellerne. b) Fuldstændig Kundskab om, hvorledes Sextanten bør undersøges og rettes, og Færdighed i at bruge den til at maale Distans cen imellem tvende Objecter. e) At Examinanden forstaaer at udregne Klokkeslettet ved Heide af Solen eller en Stierne. d) At Examinanden ligeledes forstaaer at udregne Længderne af den maalte Distance imellem Maanen og Solen, og imellem Maanen og en Stierne eller Planet, naar Heiderne tillige ere maalte. e) At han kan udregne Høiden af et Himmellegeme til en given Tid. f) At han kiender de vigtigste Stiernebilleder og veed at finde de Stierner pad Himmelen, som bruges til Distance= Observationer. g) At han forstaaer at finde Længden ved Hielp af Sve-Uhret. h) Ar han ligeledes er istand til at undersøge Gangen af et Sec-lhe, saavel & Land ved funftig Horizont som paa en Meise, ved Peiling af Punkter, hvis Længde er neiagtigen bestemt; samt at han er bekiendt med Behandlingen af Soe-Uhret. i) At han veed at finde Breden saavel ved en Heide af Solen nær Meridianen, naar Tiden er bekiendt, som og ved Meridianheide af Maanen. k) At han fiender den beqvemmeste Tid til enhver Observation, den practiffe Fremgangsmaade ved samme og den Indflydelse, som Fell i Obfervationen have paa Resultatet. 4.) Disse Examina absolveres særskilt og kunne, som hidtil, tages til enhver Tid af Aaret. Charactererne til den almindelige Styrmands - Examen vedblive at være: Beqvem og Li ubez qven; til Længde-Examen: Godt og Temmelig godt. 5.) Naar Nogen ønsker at stedes til Examen, henvender han sig til Lavigations Directeuren med en egenhæn dig ffreven Begiering eller Anmeldelse, hvilken skal indeholde hans Alder, Navn, Fødested, Faderens Navn XXI Deel. Nn 09 Fr. om Længde Eramen. 5-9 §. 11 Apr. og Stilling, eg være dateret samt forsynet med Paategning af den Lærer, der har forberedt ham. Denne Anmeldelse, som skal tiene til Bevis for, at Examinanden ffriver en faa læselig Saand, at han kan antages til Examen, opbevares af Navigations-Directeuren for i paas kommende Tilfælde at kunne legitimere, at Examinanden ikke er bleven opholdt. Ligeledes foreviser han Navigations -Directeuren Attest for den eller de Søereiser, han har giort, samt Qvittering fra Skippernes Laugshuus for, at han har betalt de anordnede Gebyhrer. 6.) Examen afholdes snarest muligt efter Anmeldelsen uden at oppebie noget vist Antal Examinander, og, for at den kan være offentlig, bør der, saa ofte Examination skal foretages, forud meddeles Skipperlauget Underretning af Navigations-Directeuren til Opflaaening i Laugshusets Lokale. Længde:Examen afholdes i Overværelse af 2 Sseofficerer, som det Kongelige Admiralitets- og Commis fariats-Collegium, paa Andragende af Navigations-Direc teuren, dertil udnævner. 7.) Ingen admitteres til Examen uden i det mindste at have giort een Reise tilfees. 8.) Examens-Seddel eller Attest udstedes paa dertil indrettede trykte Blanqvetter i den Form, som de denne Placat vedfoiede Schemata udvise. 9.) Enhver, der underkaster sig Styrmands-Eramen, haver forud paa Skippernes Laugshuus at erlægge i honorar og Gebyhrer, som følger: Til Navigations - Directeuren 5 Rbd. = f. r. S. Skipperlaugets Vedligeholdelse 2 Oldermand 1 Fattige 48 Skriver 48 Fuldmægtig og Bud Lateris 9 Rbd. 72 f. t. S. Sil Fr. om Længde-Eramen. 9-11 § Transport 9 Rbd. E. r. S. Til det stemplede Papir til Exa mens Attest Blanquet til dito Navigations-Skolen 84- 16. 3- Tilsammen 13 Ribd. 76 s. r. S. For Længde:Examen erlægges: Til Navigations Directeuren Skipperlaugets Oldermand Fattige Skriver 5 Rbd. = s. r. S. 48 24 P 11 Apr. Blanqvet til Examens-Attest Navigations-Skolen Tilsammen 8 Abd. 88 ß. r. S. 10.) Den, som ved Examen har faaet 2den Characteer, eller Den, der er afvist fra Examen, maa ei antages igien til Omexamination for efter 4 Ugers Forløb. Tredie Gang maa en Saadan forst antages efter Forløb. af et Aar, og oftere maa Ingen antages til Examen. = mands Examen, naar den skeer inden et Aars Forløb, erlægges af de i § 9 nævnte Gebyhrer, blot det til Skolefassen og Honeraret til Examinator, dog kun med det halve Beløb, hvilke begge tilfalde Skolekassen. Er derimod et Aar forløbet, eller det er tredie Gang, Examinan den admitteres til Examen, erlægges alene det fulde Ho norar til Examinator. Dette bliver alt, saaledes som i § 9 er befalet, forud at indbetale paa Sfippernes Laugshuus.

N. N. barnfød i Schema No. 1. gammel • Aar, har jeg, eramineret i det, der efter Pl. 11 Apr. 1837 ffal læres til Nn 2 den Fr, om Længde: Eramen. 11 Apr. den almindelige Styrmands-Examen, nemlig: (Her følger, hvad efter ovenstaaende § 2 skal læres til denne Examen) og finder, at han fortiener Characteren: Kiøbenhavn, den... Aar. N. N. barnfed i N. N. Navigations-Directeur. Schema No. 2. 398 gammel Aar, har jeg examines ret i det, der efter Placat af 11 Apr. 1837 skal læres til Længde-Examen, nemlig (Her indføres, hvad § 3 befaler, der skal læres til denne Examen) og finder, at han forstaaer samme: Kiøbenhavn, den Aar 12 Apr. N. N. Navigations-Directeur. Rentekam. Pl., (Refol. 12 Apr.) ang. Repartition efter Pl. 1 Jun. 1836 af de i Anledning af de raadgivende Provindsialstanders Sorsamling i Roeskilde i Warene 1835 1836 forskudsviis udbetalte Summer. p. 25. 2 Til Dækning af de Udgifter, til Beløb ialt 54,751 Rbd. 31 ß. Sedler og Tegn, som af den Kgl. Kasse forskudsvis ere udredede i Anledning af den i Aarene 1835-1836 i Roeskilde afholdte Forsamling af Pres vindsialstænderne for Siællands, Fyens og Lollands- Falsters Stifter famt for Island og Færøerne ville, ifølge pl. 1. Jun. 1836, efter Fradrag af s, eller 2,607 Dibd. 20 f., der udgiore Islands og Færøernes Andeel i bemeldte Udgifter, Kiøbenhavn have at betale... de øvrige Riøbstæder. eller 10,428 Rbd. 79 s. S. og T. - 9,559 72 - det pl.om Ubgift.inl. af Provindstalst. 1-2§. det til hovedgaardene hørende Hartkorn, som om tales i nysnævnte Pl. §6, zeller14,77496d.166.S.og. og endelig det øvrige Harts korn, dog Kiebstædernes undtaget-cfr. Pl. 7-9-17,381 36 Desforuden ville, i Overeensstemmelse med bemeldte Pl., i Forbindelse dermed være at udrede følgende, ved de foregaaede Valg foraarsagede, Udgifter, nemlig: for Riøbenhavn. . der forskudsviis ere udbetalte af Kæmnerkassen, 3,061 Rbd. 36. S. og 2. og for Hovedgaardenes Hartkorn 159 samt for det øvrige hartkorn,. med Undtagelse af Riøbstædernes... .. hvilke tvende sidstnævnte Summer, forskudsviis ere udbetalte af de forffiellige Amters Departi tionsfonds. 3,266 73 Med Hensyn til Stepartitionen af ovenanførte Sum mer har Kongen, i henhold til Fr. 15 Mai 1834 og pl. 1 Jun. 1736 resolveret, som følger: 1.) Den, Kiø benhavn paahvilende, Andeel af det forommeldte, forskudsvis af den Kgl. Kasse udredede, Belob bliver med 10,428 Rbd. 79 ß. Sedler og Tegn at betale, Halvdelen den 30 Apr. og Halvdelen den 31 Oct. 1837, af Sta dens Kæmnerkasse, imod at dette Beløb tilligemed de med de foregaaede Balg forbundne Omkostninger igien erstattes Kamnerfassen paa den ved Pl. 1 Jun. 1836, § 4, foreffresne Maade. 2.) Den, de øvrige Riobstæder paahvilende, Andeel af de ovennævnte Udgifter, Nn 3 el= 12 pr. Pl. om udgift. i Unl. of Provinsialst. 2 §. 12 Apr. offer 9,559 Rbd. 72 s. Sedler og Tegn, bliver, i Overs eensstemmelse med samme Placats § 5, at udrede af Diceskilde Kiebstad med 362 Rbd. 17 B. S. og 2. -Kioge 246 -Helsingser 7.912 Frederikssund 50 Hillerød 219 83 Kallundborg. 266 Holbek 241 Nyfiøbing Kiebstad i Sialland med 120 -Sorse Kiøbstad med 93 -Ringsted 134 18 - Slagelse 373 27 - Korsøer 174 -Skielskøer 108 Præstse 91 40 -Storeheddinge. 114 Nestved 291 80 -Bordingborg 189 Stege 208 32 Rønne 499 Neroe 179 50 Hasle 77 32 Allinge 55 17 Aakirkebye 66 80 Sandvig 37 24 Svanife 110 59 Odense .1,115 26 Kierteminde 208 69 Middelfart 179 50 Asfens 296 18 Bogense 154 91 Svendborg

- - 430

af Pl. om udgift, i Unt. af Provindsialst. 2.5§. 585 af Faaborg Kiobstad med Nyborg. -Rudkiobing Mariboe -Nysted -Sarfisbing. 270 Nbd.32 ß. S. eg S. 12 Apr. 367-87 202 -29 158 13.13 11253: 106 -26 -Rodbye. Nakskov Stubbefiobing. 137 1.3 1282 22 = 107 40 Nykiobing Kiobstad paa Falfter med. 206 16 Hver især af disse Summer bliver af vedkommende Kjobe stads Kæmnerkasse at indbetale i den Kongelige Kasse med Halvdelen den 30 Apr. og Halvdelen den 31 Oct. 1837, imod at Belobet igien erstattes Kemnerkassen paa den ved § 5 iPl. 1 Jun. 1836 foreskrevne Maade, 3.) Til Udredelse af den Andeel i foranførte Udgifter, der paas hviler det til hovedgaardene hørende frie og ufrie Ho vedgaardstarts-Hartkorn i og Collands Falsters Stifter, der omtales i samme placats 86, blive at erlægge af hver Tonde Alger- og Engs Hartkorn 82 s. Tegn og af hver Tonde Skov- og Melle-Skylds Hartkorn 41 . Tegn, hvilket Bidrag bliver at opkræve med Skatterne for Apr., Jul. og Oct. Ovartaler 1837 hver Gang med 3. 4.) Til Udredelse af den Andeck i Udgiften, der paahviler det øvrige Hartkorn i bemeldte Stifter Bornholm derunder indbefattet efter Fraz drag af Kiøbstædernes Hartkorn, blive, i Overeensstems melse med Pl. § 7, at erlægge 11 . Tegn pr. Tonde Ager og Engs og 5 . Tegn pr. Tondo Skov- og Molle-Skylds-Hartkorn, hvilket Bidrag bliver at ope kræve paa een Gang med Skatterne for Jul. Ovartal 1837. 5.) Hvad der ved den ovenfor under § 3 og 4 omtalte Udskrivning maatte indkomme mere et- Rn 4 Ter 82 JAM 18 Pl. om udgift. i Unl. af Provindfialst. 5 §. 12 Apr. ler mindre, end den Sum, som skal erstattes, bliver at tage under Beregning ved en følgende Repartition af samme Slags. 26 Apr. 26 Apr. 31 Mai. Raadstue Pl., hvorved det i Pl. 10 Mart. 1820 foreffrevne Mesterstykke for Sjul og Ras rethmagerlauget i Kbhon forandres derhen, at samme for Fremtiden skal bestaae i Forfærdigelsen enten af Fadningen af en tofædig eller firesædig Kareth eller Fadnine gen af en Vienervogn med bevægeligt Fordæk samt poles rede Vinduer paa Siderne, efter en over hele Bognen udført og af det Kgl. Academie for de sfionne Kunster approberet Tegning. Valget mellem disse tvende Slags Vogne overlades til vedkommende Styfmester, som dog i ethvert Tilfælde tillige har at forfærdige eet Baghjul til den valgte Bogn. p. 206. g Pol. Pl. ang. Tienestetyendes Conditionsforan. bring. p. 221. Raadstue-Pl., hvorved bestemmes, at Mesterstykket ved Bogbinderlauget i Kbhon for Frems tiden skal bestaae i at indbinde 3 Boger, den ene i Golio, den anden i Qvart og den tredie i Octav Format. Valget af Skrifterne overlades til vedkommende Stykme sters eget Godtbefindende, dog at Folianten ikke maa ins deholde et ringere Volumen, end mellem 16 à 20 Allphabeter, og varten idetmindste bestaae af 6 Alphabeter. Derhos bestemmes: 1.) At Folianten indbindes i Kalvesfind med forgyldt Snit, udfarves og beizes efter Styks mesterens egen Smag samt forzires paa Ryg og Sider enten efter den ved Lauget beroende approberede Tegning Nr. 1, eller med andre Zirater efter Bedkommendes eget Balg, dog at disse ikke ere ringere end den approberede Tegnings. 2.) at Qvarten indbindes i sort eller mørkt Saffian med forgyldt Enit og Spænder samt forzires paa pl. om Bogbindernes Mesterstykke 2-3 §. paa Ryg og Sider efter den ligeledes ved Lauget beroens 31 Mai. de approberede Tegning Nr. 2 eller Nr. 3. og 3.) at Oc taven indbindes i Kalveskind med forgyldt Snit med. Fors ziring efter Styfmefterens eget Valg. p. 206. Brodtart f. Kbhvn. p. 207. Cancell. Pl. (Refol. 14 Apr.) ang. Bes myndigelse for Cationalbanken til Indførelsen af en vis Clauful i de Obligationer, der udstedes for directe Uslaan af Banken mod Pant i faste Eiendomme. p. 29. [. . p. 393]. I anledning af et fra Directionen for Nationalbans fen, i Overeensstemmelse med en af den forenede Bankbes styrelse fagen Beslutning, indkommet Andragende, samt efter derover at have modtaget Cancelliets Betænkning, har Kongen refolveret, at Directionen for Nationalbanken ffal være bemyndiget til, i enhver Obligation for de af Banken bevilgede directe Udlaan imod Pant i faste Eiendomme som retsgyldig Clauful at meatte indfere den Bestemmelse, at naar Gielden ei betales til Fors faldstid, skal Banken være berettiget til, ved Fogden at giore Udlæg i Pantet og derefter at lade det udlagte Pant ved offentlig Auction uden foregaaende Lovmaal og Dom realisere, saa at det af Banken require rede Udlæg og den derefter iværksatte Auction ei ffal funne underkiendes ved nogen Indankning for høière Net, naar Auctionen er afholdt i Overdensstemmelse med Pl. 22 Apr. 4817 eg Fr. 11 Sept. 1833, dog at det er Debitor forbeholdt at anlægge Regressøgsmaal imod Banken til at erholde fuld Erstatning af denne, hvis han formener, at hans Ret er krænket ved den imod ham af Banken brugte Fremgangsmaade. 31 Mai.. 1 Jun. gr. ang. Eftergivelse for eet Nar, fra 7 Jun. 1 Jul. 1837 til 1 Jul. 1838, af 400,000 Rigsbank- Nn 5 daler r. om Eftergivelse af Landstatten. 7 Jun. daler af den ved Fr. 15 Apr. 1818 paabudne Lands stats Beleb af Jorder og Tiender i Danmark. Rentekammer. p. 30. 7. Jun. 7 Jun. 13 Jun. 13 Jun. ant (Af samme Indhold, som Fr. 4 Mai 1836). Pl. f. Slesvig og Holsteen ang. en Eftergivelse af 25 pet. for ect Uar i Skatten af Besiddelse, Nytte og Brug. p. 31. Pl. f. Slesvig og Holfteen ang, en Eftergivelse i den ved Fr. 9 Jul. 1813 consoliderede Skat af Besiddelse, Nytte og Brug. p. 33. Cancellie-Pl. (Resol. 31 Mai) ang. Moderation i Gebyhret for visse i Anledning af Bank actiebreves Udstedelse fornødne Attester p. 34. [. 2. p. 502]. Kongen har resolveret, at, forsaavidt det i noget Tils fælde skulde blive nødvendigt at der, forinden Actiebrev kan udstedes for en indfriet Bankhæftelse, fremskaffes specielt Beviis for at den behæftede Ejendom ikke høs rer til noget Lehn, Sideicommis eller Beneficium, skal den Attest, som af vedkommende Retsbefient herom bliver at udstede, Eun betales med 32 Rbß. Solv, naar Heftelsen er 500 Rbd. eller derunder, og med 64 Rbs. Sølv, naar den er over 500 Rbd. Sølv. Kentekammer-Pl., (diefol. 7 Jun.) ang. Repartis tion efter Pl. 19 Oct. 1836 af de i Anledning af de raadgivende Provindsialstanders Sorsamling i Viborg i 1836 forskudsviis udbetalte Summer. p. 35.. Sil Dækning af de Udgifter, til Beløb ialt 32,147 Rbd. 46 s. Sedler og Tegn, som af den Kongelige Kasse forskudsviis ere udredede i Anledning af den i Aaret 1836 i Viborg afholdte Sorsamling af de raadgivende Provindsialstænder for Torre- Jylland, ville, ifelge Pl. 19 Oct. f. A.,

SC

Riob pl. om udgift. i Unt. af Provindsialst. §. + Riøbstæderne i bemeldte Provinds 13 Jun. have at betale eller9,376Rbd.336.S.og. det til Hovedgaardene høs. rende Hartkorn, som omta les i nysnævnte Pl. § 5,3-8,036 -84 og det øvrige Hartkorn, dog Kiøbstædernes undtagetcfr. Pl. § 6-,. 3-14,734 25 Desforuden ville, i Overeensstemmelse med forberørte pt., i Forbindelse dermed være at udrede følgende, ved de foregaaede Valg foraarsagede, Udgifter, nemlig for Hovedgaardenes Hartkorn 75 Rbd. 21 s. S. og T. og for det øvrige Hartkorn, med Undtagelse af Kiøbstædernes, 4,129 -28 hvilke tvende Summer forskudsviis ere udbetalte af de fors ffiellige Umters Repartitionsfonds. Med Hensyn til Nepartitionen af samtlige disse Summer har Kongen, Henhold til Fr. 15 Mai 1834 og Pl. 19 Oct. 1836, refolveret, som følger: 1.) Den, Kiøbstæderne paahvie lende, Andeel af Udgifterne, eller 9,376 Rbd. 33 $1 Sedler og Tegn, bliver, i Overeensstemmelse med nysnævnte Placats § 4, at udrede i af Aalborg Kiøbstad med -Nibe. -Hiøring 1,148 Rbd. 1 s. S. og 2. 232- 72 = 225 72 -Skagen. 180 30 = -Sæbye 116 90= -Frederikshavn 189 41 = Thisted 260 42 Nykiobing 178 -66 Viborg 556 85 1 Skive. 159- 602 -Aarhuus 1,101 86= -Skanderborg 135 34 = Pl. om udgift. i Anl, afProvindfialst. 1-48. 13 Jun. af Horsens Kiøbstad med Randers. - Ebeltoft. 789 Rbd.32 6. S. og 2. 147702 1,043 1 58 = -Mariager 86 94 - -Hobroe. Grenaae. 115 16 = 15717 - Ribe. 385 22 = Barde 232 89 -Ringkiebing 195 - 28 Holstebroe. -Lemvig. 19 19282 s 100 95% -Beile - Fredericia. -Kolding 392 37= 674 49 = 376- 9 Hver især af disse Summer bliver af vedkommende Kiøbstads Kemnerkasse at indbetale i den Kgl. Kasse med Halvdelen den 30 Jun. og Halvdelen den 31 Dec. 1837, imod at Belobet igien erstattes Kemnerkassen paa den ved Pl. 19 Oct. 1836 § 4 foreffrevne Maade. 2.) Til Udredelse af den Andeck i foranførte Udgifter, som paahviler det til Hovedgaardene hørende frie og ufrie Hovedgaardstarts Hartkorn i Nerre-Jylland, der omtales i samme Pl. § 5, blive at erlægge af hver Tende Ager- og Engs Hartkorn 91 s. Tegn og af hver Tende Skov-.og Melle -Skylds Hartkorn 45 s. Tegn, hvilket Bidrag bliver at opkræve med Skatterne for Jul. og Oct. Qvartaler 1837 samt for Jan. Qvartal 1838, hver Gang med 3. 3.) Til Udredelse af den Andeel i Udgiften, der paahviler det øvrige Hartkorn i Norre-Jylland, efter Fradrag af Kisb stædernes Hartkorn, blive, i Overeensstemmelse med Pl. 19 Oct. 1836 § 6, at erlægge 12 f. Tegn pr. Tonde Ager og Engs- og 6 f. Tegn pr. Tonde Skov- og Melle -Skylds Hartkorn, hvilket Bidrag bliver at opkræve paa cen Gang med Skatterne for. Oct. Qvartal 1837. 4.) Hvad pl. om udgift. i Ant. af Provindsialst. 4§. Hvad der ved den ovenfor under $ 2 og 3. omtalte Ude 13 Jun. ffrivning maatte indkomme mere eller mindre, end den Sum, som skal erstattes, bliver at tage under Beregs ning ved en følgende Repartition af famme Slags. Rentekammer-Pl. (Refol. 14 Jun.) ang. Reparti 20 Jun. tion af de af den Kgl. Kasse til Arbeide paa de nye Hovedlandeveie, samt til Broers og Steenslusers Ans læg i Danmark, forskudsviis udbetalte Bekostninger for 1836. (Efter Afdrag af, hvad de, ifølge Pl. 9 Jun. 1836, indkomne Bidrag til den almindelige Beikasse have udgiort mere, end den af den Kgl. Kasse til Arbeide paa Hovedlandeveiene i Danmark, med videre, indtil Udgangen af 1835, foreffudte Bekostnings-Sum, saavelsom ef ter Afdrag deels af bemeldte Beifasses i 1836 havte tilfældige Indtægter, deels af Rentebeløbet for cet Aar, indtil 31 Dec. 1836, af den ved P. 31 Dec. 1813 udffrevne, og i den Kgl. Kasse indbetalte, Fond, er den for Vei og Broe Arbeide og til ovrige derhen herende Udgifter af den Kgl. Kasse för nysnævnte Aar 1836 foreskudte Sum beregnet at have ialt beløbet sig til 56,830 Rbd. 48 St. Selv. Til at erstatte samme bliver, i Overeensstemmelse med Fr. 13 Dec. 1793, § 66 og Pl. 30 Nov. 1804; det med Juli Qvartals Skatter udredende Bidrag til det egentlige Beiarbeide 60 Sibß. Solv og til Broers og Steenslusers nye Anlæg 9 Abs. Selv pr. Tønde for det efter de i Bei Frogs 30 og 31 § fore skrevne Regler høiest ansatte Hartkorn; for det andet i Forhold dertil). p. 38. Cancell. Pl. ang. Qvartals Coursen for Jul., 20 Jun. Aug. og Sept. p. 41. (Ligelydende med Pl. 20 Mart.) (+) Gen. Postdir. Pl. ang. Vognmandstarten 24 Jun. for Jul.,Aug. og Sept. (Ligelydende med Pl. 25 Mart.) Raad: Pl. om Tobaksspindernes Mesterstykke. 30 Jun. Raadstue-Pl. (Resol, 14 Jun.) at Kon gen hat bestemt, at de, der ville giøre Mesterstykke som Tobaksspindere i Kbhon, ber, foruden det nu ane ordnede Mesterstykke, forfærdige 50 Knapcigarer og 50 Ce- Of routter, omvundne med en Silfetraad, og at de, der ifølge Refol. 27 Apr. 1825 kunne erholde Privilegium til Eis garfabrikation, fulle forfærdige et lignende Provestykke. p. 211.o 30 Jun. 14 Jul. Brødtart f. Kohvn. p. 209. Pl. ang. Nedsættelse i de ved Fr. 9 Jul. 1817, § 2, paabudne Optagelsespenge. Rentekamm. p. 42. [. . p. 657 jvfr. Roesfild. Stændertid. p. 747 og Vib. Stændertid. II. 1017]. I Overeensstemmelse med et Andragende fra begge Forsamlinger af de danske Provintsialstænder, har Kongen besluttet at nedsætte de ved Fr. 9 Jul. 1817, § 2, fastsatte Optagelsespenge. Thi bydes og befales, at der indtil videre skal forholdes, som følger: I Optagelsespenge der, ligesom hidtil, blive de samme, hvad enten Optagerens Jorder ere besaaede eller ubesaaede, indhegnede eller uindhegnede skal Optageren være berettiget til at fordre: - for en Koe, en Stud, en sest, et ringet Sviin, en Griis 64 Rbs. Solv, - en Soe med dens Grise tilsammen, eller for et uringet Sviin 1 Rbd. Selv, - en Tyr 2 Rbd. Solv, et Saar, et Lam, en Bede, en Geed, et Rid, et Vsel 24 Abs. Selv, en Ralv eller et Føl, naar disse ei ere over Aar gamle, 16 Dibs. Selv, hvorimod, naar de ere ældre, Optagelsespenge for dem blive at erlagge fom, for den Klasse -don Pl. om Optagelsespengene. Klasse af fuldvorne Creature, hvortil de blive at hens 14 Jul. regne, for en Gaas 8 Abs. Selv, og, forsaavidt den har ngel med sig, det Halve for hver af Ungerne, en And, en Zone, en Kalkun 4 bß. Sølv, og forsaa vidt de have Yngel med sig, det halve for hver af Ungerne. Optageren er derhos berettiget til at tilbageholde det optagne Creatur, eller, naar flere saadanne ere optagne, saa mange af dem, som behøves til at udbringe Optagelsespengene, Skadeserstatningen og de paalebne Omkost ninger, indtil det hele er betalt. Jovrigt har det, med Undtagelse af bemeldte 2 Fr. 9 Jul, 1817, hvilken § herved ophæves, indtil videre. i Eet og Allt fit Sorblivende ved de nu gieldende Anordninger, og saaledes navnlig i Henseende til Mulcter og Optagelsespenge for losgaaende Hingster og Vædere ved Frr. 8 Sept. 1812 og 24 Sept. 1813. gery Pl. for Danmark ang. Processens Form 26 Jul." i Skovforbrydelses-Sager. Renteliam. p. 43. [.. p. 697 jvfr. Noesfild. Stændertid. S. 31. 513. og Vis borg Standert. I. 42 og II. 77]. Gr. Da Kongen har bragt i Erfaring, at de i Pl.: 6. Jun. 1788, fammenholdt med Fr. 18 Apr. 1781.09 Resol. 28 Dec. 1791, med hensyn til de deri omhandlede, Kongen tilhørende, Skove i Danmark saavelsom So rve Academies Skove, indeholdte Forskrifter for Processens Form i Skovforbrydelsessager og navnligen i Sager, angaaende de Skovforbrydelser, der, efter de gieldende Bes stemmelser, straffes med Beder, ikke aldeles svare til Hens sigten, har Kongen taget under Overveielse, hvorledes disse Forskrifter, til Diemedets Ophaaelse paa den for: alle Vedkommende siffreste og simplefte Maade, kunne være at forandre og nærmere at bestemme. Og har Kona gen tillige fundet Sig foranlediget til at fastsætte, hvorle des Pl. om Proc. i Skovforbrydelsess. A. 1:28. 26 Jul. des der med Hensyn til Behandlingen af deslige Sager, forsaavidt Kongens andre Skove saavelsom Privates være at for Skove angaaer, passende kunde være at forholde. Thi befaler Kongen, efter i den Anledning at have indhenter Betænkning fra begge Forsamlinger af de danske Provindstalstænder, at følgende Regler i den omhandlede Hens seende for Fremtiden indtil videre sfulle iagttages. A. Sorsaavidt angaaer de Kgl. Skove i de tvende Overførsterdistricter i det nordlige Siælland, peters: gaardske Skove i Siælland, de Kgl. falsterske Skove famt Skovene ved Baadesgaards Gods i Colland, de Kgl. bornholmske Skove, Skovanlægene paa de jydske seder samt ved Palsgaard og ved Lederfeldborg i Jylland, Silkeborg Skove sammesteds, saavelsom de Skove, der for Fremtiden maatte blive Domaineslove, samt endeligen Vallee Stifts og Sos røe Academics Stove: 1.) Saasnart en Skovfoged opdager eller giennem vedkommende Skovløber, Opsynsmand eller Andre erholder Kundskab om nogen Skovfors brydelse, har han ufortovet at anmelde Saadant for den paagieldende Skovrider eller Holzførster, der har at fors sfaffe sig alle de til Sagens nærmere Oplysning fornødne Efterretninger, 2.) Hvad de Skovforbrydelser betref fer, der, efter Lovgivningens Bestemmelser, straffes med Bøder, da har Skovrideren eller Holzførsteren hver 14de Dag at affatte Rapport over de Forbrydelser af dette Slags, hvorom han i de sidstforløbne 14 Dage, enten paa den i foregaaende § 1 omhandlede Maade, eller ved det Tilsyn, hvortil han selv er forpligtet, maatte være kommen til Kundskab. I enhver saadan Rapport bliver ikke alene at giøre neiagtig Sorklaring om enhver enkelt Sag for sig, og hvilke Beviser i samme haves, men ogfaa noie at opgive Sorstvæsenets Sordring paa Erstatning, og Mulet i Overcensstemmelse med de gielden = Pl, om Proc, i Skovforbrydelsesf. A. 2-3 §. dende Anordninger. Disse Rapporter blive til de nys- 26 Jul. bestemte Tider, forsaavidt angaaer de 2de nordsiællandske Overførsterdistricter, at tilstille vedkommende Overførster ; forsaavidt de petersgaardske, falsterske og baadesgaardske Skove angaaer, den overordnede Forstembedsmand, hvem Tilsynet med disse er betroet; forsaavidt Ballee Stifts Skove angaaer, den derved ansatte Overforster, og forsaavidt angaaer Sorse Academies Skove, Forstinspecteu ren, hvilke Embedsmænd giennemgaae Rapporten, neie paasee de deri ommeldte Paastandes Rigtighed, og derpaa, i det Sildigste inden 2de Dages Forleb efter en slig Rapports Modtagelse, igien afsende samme, med forneden Paategning om Datum af Modtagelsen og Afsendelsen, til den paagieldende Politiemester. Og have Skovriderne ved de nysnævnte Skove iøvrigt, saafremt i løbet af 14 Dage ingen deslige Sorbrydelser ere opdagede, ligeledes derom at underrette Overførsteren, Forstinspecteuren eller vedkommende, overordnede Forstembedsmand. Forsaavidt derimod angaaer de andre ovennævnte, Kongen tilhørende, Skove paa Bornholm og i Jylland, har Skovrideren eller Holzførsteren selv at tilstille Politiemesteren Anmeldelse med behørig Paategning om Afsendelsens Datum.

3.) Naar Rapporten eller Anmeldelsen er modtagen, har Politiemesteren, det snareste sfee fan, at lade samtlige Sigtede indkalde med det i Politieretsfager befalede Barsel ved de sædvanlige Stævningsmænd. Saadan Indkaldelse bør indeholde en tydelig Angivelse af den Lovovertrædelse, hvorfor Enhver især er sigtet, og den derfor paastaaede Erstatning og Straf, tilligemed udtrykkelig Advarsel om, at den Paagieldende, naar han ikke møder til den bestemte Tid, maa vente, at Sagen ftrag og, i henhold til Fr. 3 Jun. 1796, uden at nos gen Forelæggelse eller Lavdag gives, bliver optagen til Doms, samt at han saaledes taber de Erindringer, som XXI Deel. 0 ° han Pl. om Proc. i Skovforbrydelsess. A. 3-6 §. 26 Jul. han maatte kunne have mod Sigtelsen. Og bliver iøvs rigt med hensyn til deslige Indkaldelser at forholde efter de almindelige Regler angaaende Omgangsmaaden med Stævningers Forfyndelse. Ligeledes har Politiemesteren, forsaavidt fornødent giøres, at indkalde snarest muligt med fornævnte Barsel og under den for Udeblivelse i Politieretssager bestemte Straf samtlige dem, der Funne afgive Sorklaringer i Sagerne. 4.) Udebliver da nogen af de som Deponenter Indkaldte uden lovligt Forfald, forholdes med dem efter Politieanordningernes almindelige Forskrifter. Udebliver nogen af de Sigtede uden lovligt Forfald, ansees en Saadan, naar Indkaldelsen befindes at være lovligen forkyndt overeensstemmende med det ovenfor i 3 § Foreffrevne, at have vedgaaet Sigtelsen og idømmes den Straf, der i Lovgivningen er bestemt for den opgivne Lovovertrædelse, saavelsom Erstatning og Søgsmaalets Omkostninger. 5.) Møder den Sigtede og erklærer sig villig til at betale hele den i Forstvæsenets Rapport paastaaede Erstatning og Mulet tilligemed Søgsmaalets Omkostninger inden en Tid af i det længste 4 Uger, modtages derom hans Erklæring til Protocollen, og har da denne Afgiørelse af Sagen samme Kraft som en ufvækkelig Dom i Henseende saavel til Execution som til Virkning i Tilfælde af gientagne Skovforbrydelser. Hvis derimod den Sigtede enten begierer længere Betalingsfrist, eller iffun tilbyder at fyldestgiøre en Deel af Forstvæsenets Fordring, da kan han ei derved afvende, at Sagen fremmes til Doms. I faadant Fald, saavelsom naar den Indklagede benægter den mod ham fremførte Sigtelse i det hele eller for en Deel, har vedkommende Retsbetient at anstille de fornød ne Undersøgelser og at affige Dom, Ult i Overeensstemmelse med de for Politiesager gieldende Regler. Ligesom vedkommende Skovfoged og enhver ham overord 6.) net Pl.omProc. i Skovforbrydelsess.A.6.1 1 §. net Skovbetient fan, naar Noget er borttaget i Skoven, 26 Jul. og Gierningsmanden ikke træffes, medtage to Mænd og randsage, hvor han kan have nogen Formodning om, at det Borttagne kunde findes, saaledes bør den, i hvis Be siddelse Kosterne findes, saafremt han ikke kan skaffe Hiemmel til det Forefundne, straffes, som om han havde borttaget dette, naar det bevises, at Ting, der svare til det Forefundne, ere bortkomme i Skoven. Forsaavidt der, efter Sagens Beskaffenhed, behøves til at udgiøre et saadant Beviis, at Eed skal giores af den Bestiaalne, bliver denne Led at aflægge af vedkommende Skovbetient. 7.) Naar Nogen for Skovtyverie eller andre Forbrydelser mod Skovanordningerne angives af en Skovbetient eller Andre under Leds Tilbud, og der for den anmeldte Forbrydelse er Kiendsgierning, skal den Sigtede, saafremt han benægter Factum, ved Dom paalægges at værge sig med sin Led. Og skal han, hvis han ei vil aflægge denne, fældes som Skyldig. 8.) Dom i Sager, angaaende samtlige i det foregaaende omhandlede Skovfors brydelser, bør affiges saasnart muligt, efterat de fornødne Undersøgelser ere endte, og i det Sildigste 14 Dage efterat Sagen er optagen til Paakiendelse. 9.) Saa mange af de for deslige Skovforbrydelser, om endog af forskielligt Slags, paa een Gang Anklagede eller Angivne, som have tilstaaet Facta, funne dømmes under Let. 10.) I Tilfælde af Appel blive de her omhandlede Sager at indanke til vedkommende Landsoverret, forsaavidt de, efter Fr. 25 Jan. 1805, 18 §, egne sig til at indkomme for denne Domstol. 11.) Srifindes nogen Tiltalt ved Underrettens Dom, har Dommeren uopholdeligen at sende Domsacten til vedkommende Overførster, forsaavidt de 2de nordsiællandske Overførsterdistricter og Vallee Stifts Skove angaaer; til vedkommende Forstinspecteur, forsaavidt Sorse Academies Skove 002 bes Pl. om Proc. i Skovforbrydelsess. A. 11 s. 26 Ind betræffer; til den overordnede Forstembedsmand, hvem Tile synet med de petersgaardsfe, falsterske og baadesgaardske Skove er betroet, forsaavidt disse angaaer, og til vedkommende Skovrider eller Holzførster, forsaavidt angaaer de øvrige i det Foregaaende nævnte Skove paa Bornholm og i Jylland. Og have disse Embedsmænd derefter at afgiore, om Dommen, naar Sagen, med hensyn til den af Forstvæsenet nedlagte Paastand, er appellabel, attraaes appelleret fra Sorstvæseners Side. Er den Tiltalte derimod funden skyldig, lader Dommeren uopholdeligen en Udstrift af Domsconclufionen ved de sædvanlige Stævningsmænd forkynde for den Paagieldende, som, naar Sagen er appellabel, enten strat ved Forkyndelsen har for Stævningsmændene udtrykkeligen at erklære, om han med Dommen er tilfreds eller begierer den appelleret, hvorom det Fornødne i Forfyndelsespaategningen bliver at bemærke, eller at anmelde Saadant for Dommeren inden 14 Dages Sorløb efter Forkyndelsen, da, hvis Begies ring om Appel ikke inden den tid skeer, Vedkommende anfees at acquiefcere ved Demmen. Og har i saa Fald Dommeren at give den i den omhandlede Henseende fornødne Paategning. Derefter tilstiller Dommeren i ethvert Fald den paagieldende af de nylig nævnte Forst-Embedsmænd den fornødne Domsact, hvornæst denne Embedsmand har at forsyne samme med Paategning, om han paa Forstvæsenets Vegne, naar iøvrigt Sagen, med Hensyn til den fra Forstvæsenets Side nedlagte Paastand, er appellabel, attraaer Forandring i Dommen, eller ikke. Forsaavidt Appel i noget af de foranførte Tilfælde enten fra Tiltaltes eller fra Forstvæsenets Side begieres, sender Forstembedsmanden dernæst Domsacten til Amtmanden, som har at forsyne samme med den i Eager, som paa Justitsvæsenets Begne paatales, ved Fr. 31 Mai 1805 foreffrevne Appellationspaategning, samt, ef= Pl,omProc.iSkovforbrydelsess. A. 11-12§. efterat denne for de Paagieldende er forkyndet, indsender 26 Jul. Sagen til vedkommende Landsoverret. Denne har da at besørge dens Udførelse og Paakiendelse aldeles efter de for Sager, som paa Justitsvæsenets Vegne paatales, foreskrevne Regler. Naar Sagen er afgiort ved Landsoverrettens Dom, tilstilles i ethvert fald Amtmanden Domsacten, hvilken han, naar Tiltalte er frifunden, stray, men naar han er funden skyldig, efterat den paa lovlig Maade er ham forkyndt, og efterat Domsacten, hvis Sagen, efter de almindelige Regler om Appel til Høiesteret dertil egner sig, er forsynet med sædvanlig Paategning om, hvorvidt Tiltalte ønsker at appellere, eller ikke, sender vedkommende af de forannævnte Forstembedsmænd. Denne har da, forsaavidt Eagen, med Hensyn til den fra Forstvæsenets Side giorte Paastand, er appellabel, uopholdeligen at tegne paa Acten, om der paa Forstvæsenets Vegne ats traacs Forandring i Dommen, eller ei. Og, hvis Appel i noget af de foranførte Tilfælde, enten fra Tiltaltes eller fra Forstvæsenets Side begieres, har Forstembedsmanden dernæst at sende Acten til Amtmanden, som foranstal ter det Fornødne til Sagens Indankning for Heiesteret, i Overeensstemmelse med de for Eager, der paa Justitsvæsenets Vegne paatales, gieldende Regler. Disse blive da ogsaa at følge ved en slig Sags Behandling for Hoiesteret saavelsom ved Dommens Forkyndelse for Vedkommende. 12.) Executionen af de i det foregaaende (5 §) ommeldte mindelige Foreninger og af de ende lige Domme, ved hvilke Forstvæsenet er tilkiendt Noget, foranstalter Politiemesteren ex officio, saafnart den Sfyldige, efter den ham ved Foreningen eller Dommen givne Frist, ikke har indfundet sig med Betaling hos nysnævnte Embedsmand. Og bliver altid, naar ei fuld Betaling præsteres, det, som erholdes, i Overeensstemmelse med Lovens 1-24-8, først at afskrive paa den Deel af 003 Forst Pl.omProc.i Skovforbrydelsess. A. 12-14. 26 Jul. Forstvæsenets Fordring, der angaaer Erstatning og Oms Fostninger, saa at, forinden Fyldestgierelse herfor er erholdt, Intet afskrives som Afdrag paa Bøderne. 13.) Naar den Skyldige ikke, efter det Foranførte, kan udrede de ifaldne Bøder, dà sender Politiemesteren Udskrift af den indgaaede Forening eller af Domsconclusionen til Umtmanden, som da foranstalter Afsoning i Overeensstems melse med de for Boders Afoning foreskrevne alminde lige Regler, hvorimod Bestemmelsen i Fr. 18 Apr. 1781, 27 §, om Bøders Affoning ved Arbeide til Forstvæseneis Nytte, aldeles bortfalder. 14.) lagtet vedkommende Retsbetiente i de Skovfager, som angaae den Kgl. Interesse, ikke, efter de almindelige Regler, kunne fordre noget Gebyr for de dermed forbundne Forretninger, vil Kongen dog have Underdommeren for disse Sagers Bea handling forundt de for private Politiesager udenfor Kiebenhavn anordnede Gebyrer. Og tillades derhos, at Dommeren, forsaavidt, efter det Foranførte, nogen Sag mod flere forskiellige Skyldige behandles under Let, maa beregne sig bemeldte Gebyrer paa den Maade, at der til det sædvanlige enkelte Gebyr i en saadan Sag ægges af samme for hver af de Personer, der, flere end een, ere tiltalte, dog saaledes at ogsaa i disse Sager fun erlægges 24 Roß. Sølv for ethvert Vidne, som føres. Endeligen vil Kongen have bevilget, at der i samtlige Sager af det omhandlede Slags udredes det i Pl. 1 mai 1822, 4 §, Litr. e, nævnte Gebyr for Bestrivelsen, hvorhos Stævningsmændene maae nyde anordningsmæssigt Gebyr, ligesom der og, i tilfælde af Dommes Execution, bliver at erlægge Sogedgebyr efter Spor telregl. 22 Mart. 1814. Bemeldte Gebyrer, saavelsom, i Tilfælde af Appel, de dermed forbundne Omkostninger, navnligen Salairer til Actorerne ved Landsoverretterne og Høiesteret, blive, forsaavidt det ei ved Forening eller ved pl. om. Proc.i Skovforbrydelsess.A. 14-168. ved Dom paalægges de Skyldige at udrede dem, eller 26 Jul.. forsaavidt de ikke hos disse kunne erholdes, at betale af vedkommende Forstkasse. Jevrigt er det en Selvfølge, forhandles og gives beskre 15.) De Politiemestere, omhandlede Skove ere be= at Alt i de omspurgte Sager vet paa ustemplet papir. i hvis Jurisdictioner de her liggende, have, Enhver for sit Vedkommende, hvert Aars 31 Mart. og 30 Sept. til de beskikkede Forstkasserere, forsaavidt de Kgl. siællandske og bornholmske saavelsom Sorse Academies og Balloe Stifts Skove betræffer, til veds kommende Forstskriver med hensyn til dekgl. falsterske Skove, til Forvalteren ved det baadesgaardske Gods med Hensyn til de under samme henlagte Sfove og til vedkommende Skovrider eller Holzførster, forsaavidt de ovenomtalte Skovanlæg i Jylland betræffer, at indlevere et nøiagtigt Regnskab over, hvad der i det forløbne Halvaar i de ved hans Jurisdiction behandlede Forstsager maatte være indkommet i Erstatning, Beder og Omkostninger ved Sagernes Behandling, hvorimod nysnævnte Omkostninger, naar de, efter fremlagte Executionsforretninger, ei hos de Skyldige kunne erholdes, saavelsom Udgifterne ved Bøders Afsoning, efter fremlagte documenterede Regninger, kunne passere til Udgift i Negnskabet. Og have Politiemes sterne til samme tider ligeledes til de ovennævnte Embedsmænd, Enhver for sit Vedkommende, at aflevere de Pengesummer, som ved Halvaarets Udløb, efter Regnskabet, ere i Behold. Saafremt i noget Halvaar ingen Forstsager ved en eller anden af forberørte Jurisdictioner have været behandlede, bliver herom at giøre Anmeldelse til vedkommende Forstkasserer, Forstskriver, Skovrider eller Holzførster. Jøvrigt bliver vedkommende Retsbetiente, efter Rentekammerets nærmere Bestemmelse, at tillægge et passende Incassations - Salarium af de Summer, som de oppebære i Erstatning og Bøder. 16.) Hvad Do 4 ans Pl.0.Proc.i Skovforbrydels. A. 16§B. 188. 26 Jul. angaaer de Skovforbrydelser, der, efter Lovgivningens Bestemmelser, medføre anden Straf, end Boder, da 16 Aug, blive Sager desangaaende at behandle i Eet og Alt som Delinquentsager, hvoraf det er en Selvfølge, at Politiemesteren ex officio bør begynde den fornødne Undersegelse, naar han paa hvilkensomhelst Maade bliver vidende om en Forbrydelse af det her omhandlede Slags. Men det er naturligvis ikke desto mindre samtlige Kgl. Forstembedsmænds og Skovbetientes Pligt i fraftigste Maade at medvirke ogsaa til saadanne Forbrydelsers Opdagelse, og har navnligen Skovrideren eller Holzførsteren, naar han, i Overeensstemmelse med foregaaende 1 § eller paa anden Maade, er kommen til Kundskab om en flig Forbrydelse, uopholdeligen at anmelde samme for vedkommende Politiemester og derhos at meddele alle de Op- Iysninger, hvoraf han maatte være i Besiddelse. B. Sors saavidt angaaer de øvrige, Kongen tilhørende, saas velsom de i Privates Besiddelse værende Skove i Danmark. 17.) Sager angaaende Skovforbrydelser i disse Skove blive, forsaavidt de straffes med Bøder, at behandle efter de ved den gieldende Lovgivning for private Politiesager foreskrevne Regler, dog saaledes at Indankningen af Underretsdommene, hvis Sagerne ere apellable, i alle Tilfælde skeer til vedkommende Landsoverret, forsaavidt saadanne Domme ikke, efter Lovgiva ningens øvrige Bestemmelser, kunne indankes umiddelbart for Høiesteret. 18.) Forsaavidt derimod deslige Horbrydelser medføre anden Straf, end Boder, blive Sa ger desangaaende at behandle i Eet og Alt som Delinqventsager.

Raadstue- Pl. (Refer. 1 Jul, og 8 Aug.) Kongen har fastsat, at Interessenterne i Skoma ger, Smede, Hiul- og Karethmager- samt Sadelmager Laugene i Kbhon, saavelsom de, der enten som Frimefte = pl, cm Svendes Anmeld. f. Oldermanden. stere, borgerlige Artillerister, eller ifølge speciel Tilladelse 16 Aug. drive nogen af ovennævnte Professioner ved Hielp af Svende, skulle, i Lighed med hvad der i Pl. 6 Jan. 1806 (Refer. 5 Nov. 1805) er bestemt med Hensyn til Interessenterne i Bager og Naalemager- m. fl. Lauge, være pligtige at anmelde for Oldermanden hver Gang de antage eller afskedige Svende, under Mulet af 2 Rbd. til Kbhons Fattigvæsen for hver Evend, Bedkommende efterlade at anmelde for Oldermanden. p. 212. Regl. for Brundbyeballe Færgested 22 Aug. paa Samsøe. P. 53. (Udfærdiget af Gen. Postdirect. ifølge Refol. 14 Jul.). Ved folgende Reglement for Brundbyeballe Færgested paa Samsøe, ophæves aldeles alle aldre Bestemmelser, dette Færgested betreffende. 1.) Særgemanden i Brundbyeballe paa Samsoe er eneberettiget til med aabne Fartsicr saavel i Færge som i Bortfart at transportere Reisende og deres Gods, Kreature, Bogne, Fragtgods og deslige fra Samsoe til Kallundborg, dog med den Indskrænkning, at Baadførerne i Nordbye ere berettigede til at overføre fra Nordbye eller Langøre Havn til Kallundborg de Reisende, som ere ankomne fra Aarhuus til Nordbye og agte sig til Siælland, og iøvrigt med den nærmere Bestemmelse, at Færgefartøier fra Kallundborg, som komme til Samsøe, ere berettigede til, indtil næste Dags Morgen Kl. 9 og i det mindsře i 12 Timer fra Ankomsten, at tage Retourfragt fra Samsoe til Kallundborg, ligesom han og upaatalt af Færgevæsenet i Kallundborg er berettiget til at besørge den Børtfart fra Kallundborg til Samsøe, som er omhandlet i dette Regl. § 9, famt til at tage Retourfragt fra Kallundborg til Samsoe under samme Betingelser hvorunder Færgevæsenet i Kallundborg har saadan Ret paa Samsøe. Dog staaer det Enhver frit for at benytte sit eget Fartøi til egen 005 Brug, Regl. f. Brundbyeballe Færgested 1-3 §. 22 Aug. Brug, ligesom og Entrepreneuren for Dampskibsfars ten mellem Kallundborg og Aarhuus er berettiget til at etablere en saadan Forbindelse mellem Dampskibet og Samsøe, som er ommeldt i Anordn. for denne Dampffibsfart 19 Apr. 1836; dog skal han fortrinsviis benytte Færgemanden i Brundbyeballe til at bringe Passagererne til og fra Dampskibet faafremt han vil paatage sig saadant paa billige Bilkaar. Hvis Nogen befindes at giøre Indgreb i denne Færgerettighed, skal han, foruden at erstatte Færgemanden det dobbelte af den taxtmæssige Bes taling for det til den paaklagede Transport hensigtsmæssigste Færgefartei og alle Omkostninger ved Søgsmaalet, erlægge en Mulet til Stedets Fattigfasse fra 10 til 25 Rbd. Selv efter Omstændighederne og Politierettens Kiendelse. 2.) Særgemanden maa ikke benytte de til ovennævnte Færgefart reglementerede Fartsier til at føre Reisende, Kreature eller Gods til noget Sted udenfor den privilegerede Fart, være sig Siælland, Fyen eller Jylland, med mindre saadant kan skee uden nogensomhelst Hindring i Færges og Børtfarten til Kallundborg. Skulde nogen Reisende eller anden Befragter paa Bestilling ikke funne erholde et til den respective Transport passende Fartoi paa Grund af at det paagieldende Færgefartøi er fraværende i saadan uvedkommende Fart, er en saadan Reisende berettiget til at leie hvilketsomhelst andet Fartei han kan erholde, og Færgemanden har at erlægge en Mulct af 5 à 20 Rbd. Sølv efter Omstændighederne og Rettens Kiendelse. Under samme Betingelser og samme Ansvar er det Færgemanden tilladt, efter Forening med den Reisende eller Befragteren at sende Færgefartøier til Langøre eller andre Steder paa Den for derfra at afgaae med Wedkommende. 3.) Til ovennævnte Transport skal der ved Brundbyeballe Færgefted stedse holdes: a) en stor aaben Færge, som kan rumme i det mindste 15 Stfr. Regl. f. Brundbyeballe Færgested 3-5 §. Stfr. Staldstude, b) en mindre Færge, c) en Seilbaad 22 Aug. og d) en Jolle. Færgemanden skal, naar i mørke Aftener eller Lætter Farteier enten skulle afgaae eller ere ventende, holde en paa en Pal paa et passende Sted ved Havnen anbragt Lygte brændende. Saafremt Farten sfulde tage til i den Grad, at det ovenmeldte Antal Far tøier maatte befindes utilstrækkeligt, skal Eieren være pligtig til efter nærmere givet Paalæg at anffaffe flere Sartøier. 4.) Endvidere skal Færgemanden til Brug ved denne Færge og Bortfart holde i fast Tieneste i det mindste 5 duelige Færgekarle, der, forsaavidt de ere over 36 Aar gamle, eller yngre og have giort to Togter til Orlogs, ville blive forbigaaede ved Udskrivning til den fgl. Tieneste saalange der ikke er Mangel paa andet tienſtdygtigt Mandskab i Districtet og imod at det aarligt for vedkommende Søcsession, naar den holdes, godtgiores, at bemeldte 5 Mand tiene uafbrudt ved denne Færgefart. 5.) Der skal eengang hvert Aar i Mai Maaned i Medhold af Canc. Sfr. 22 Jul. 1820 optages en lovlig Synsforretning over samtlige til Færgeindretningen hens hørende Færgefarteier med fraaende og løbende Redskaber og alt øvrigt Inventarium, over Havnens og Landingsstedets Tilstand samt over Færgegaarden som Giestgiver indretning betragtet, ligesom det da og skal undersøges om Færgemanden holder det i § 4 ommeldte Antal Folk. Naar Synsforretningen, ved hvilken der paa Generalpostdirectionens nærmere Approbation skal forelægges Wedkommende en vis passende Tid til de forefundne Mangs lers Istandsættelse, er afhiemlet inden Retten, skal den giennem Overovrigheden indsendes til Generalpoſtdirectionen. For forefundne uforsvarlige mangler eller Uordener vil Færgemanden vorde anseet med Mulet efter Omstændighederne, og det samme vil være Tilfældet naar Manglerne ikke blive istandsatte til den forelagte Tid. 6,) Regl. f. Brundbyeballe Færgested 6-7 §. - berettiget 7.) Den, der 22 Aug. 6.) Om Bestilling af Særgefartøi henvender man sig til Færgemanden, som skal drage Omsorg for at Fartoiet er parat i det seneste 1 Time efter Bestillingen. Ophol des Befragteren over den Tid, bøder Færgemanden fra 2 til 10 Rbd. Selv efter Rettens Kiendelse. Hvis deri mod Befragteren opholder Fartøiet mere end Time, over den Tid, til hvilken det er bestilt, erlægger han til Færgemanden 48 ß. Selv for hver halve Times længere Benten indtil 2 Timers Ophold, efter hvilken Tids Forløb det ansees som om Fartøiet var afbestilt, og i saa Tilfælde tilbagebetales der Befragteren Deel af den erlagte Fragt, hvorimod Resten tilfalder Færgemanden. Jovrigt ffal Fargemanden stedse drage Omsorg for, at det til Børtreisen fornødne Fartei holdes parat til den for sammes Afgang bestemte Tid, og er han til den Ende, ganske overordentlige Tilfælde undtagne til at nægte særskilte Befragtere samme. befragter et heelt Særgefartoi, er fuldraadig over det hele Skibsrum og følgelig berettiget til for den erlagte fulde tagtmæssige Betaling at medtage, foruden sit eget Toi og Gods samt Heste og Vogne, tillige fine Medreis sende og det, som disse føre med sig, forsaavidt som det deri kan rummes. Ligesaa er han berettiget til at tillade, at andre Reisende og Andres Gods mod den nedenfor om handlede Betaling overføres i samme Fartei. Men paa den anden side er en saadan Befragter ogsaa berettiget til at nægte andre Reisende og det Andre tilhørende Gods eller Kreature at medfølge, det Tilfælde undtaget, at det af Befragteren bestilte Fartoi er det eneste tilstedeværende, som ikke er bestemt til anden Brug og er passende til denne Transport; thi i saa Fald ffal Befragteren finde sig i, at andre Reisende med deres Reisetoi samt medhavende Gods og Varer og den til deres egen Befordring bestemte Bogn med Hefte - men dog ikke Kreature 1 blive over= Regl. f. Brundbyeballe Færgested 7.9 §. overførte i samme Fartoi. For hvad der saaledes følger 22 Aug. med et af en Anden fragtet Fartoi skal der erlægges den tartmæssige Børtfragt, som fommer til Afdrag i den Betaling, som den første Befragter sfulde erlægge for hele Fartøiet, dog saaledes at denne i intet Tilfælde kommer til at erlægge mindre end Børtfragt. 8.) Fra den i forrige ommeldte Regel, at den, der fragter et heelt Fartoi, er berettiget til for den fulde Betaling at disponere over det hele Skibsrum, giøre dog Seste- og Qvaghandlere en undtagelse; thi de ere ikke berettigede til, til Transport af Hefte og væg at fragte noget Fartoi for den i Tarten bestemte Betaling, hvorimod de saavel naar de selv bestille et Fartei, som naar det af en anden Befragter tillades dem at indlade Kreature i et af denne fragtet Fartei, ffulle crlægge den tagtmæssige Bortfragt for hvert Stykke, der overføres, dog saaledes, at hvis en Heste- eller væghandler, der bestiller et Fartoi, medfører saalidet et Antal Kreature, at Berttaɣten herfor, endog med Tillæg af det, som erlægges af andre Reisende, der følge med samme Fartøi, udgier mindre end den almindelige fulde tartmæssige Betaling for Farteiet, ffal Betalingen suppleres til dette Beløb. Indlades der efter foregaaende Forening med Bedkommende et større Antal Kreaturer end de efter § 3 ansees for fuld Ladning, maa den paagieldende Heste- og væghandler selv bære Tabet om Hans Kreature derved lide nogen Skade. 9.) Zver Tirsdag morgen, om Sommeren Kl. 6 og om Vinteren saasnart det er Dag og ingensinde senere end Kl. 7, skal Færgemanden lade en Børt afgaae fra Brundbyeballe til Kallundborg for at overføre de Reisende og det Gods samt de Vogne og de til de Paagieldendes Befordring hørende heste, som anmeldes til Afgang med samme. Ovæg og andre Kreature maae kuns da overføres med Berten, naar saadant kan skee uden at op= Regl. f. Brundbyeballe Færgesteb 9 §. 22 Aug. optage Pladsen for de egentlige Reisende og hvad de medbringe. Færgemanden skal stedse medgive Fereren af Berten en Sortegnelse over alt hvad der medbringes, saavel Personer som Gods m. v., og skal bemeldte Fortegnelse strap ved Ankomsten til Kallundborg afleveres til Opsynsmanden. Til Børten skal stedse bruges enten den større eller den mindre Særge, og i Henseende til Valget mellem disse bliver der at tage Hensyn til Aarstidens og Beirligets Beskaffenhed samt til Avantiteten og Avaliteten af hvad der er anmeldt til at overføres. Dog skal det være Færgemanden tilladt om Sommeren i Binde stille at bruge Seilbaaden. Bortfartøiet skal stedse være bemandet med det fornødne Antal duelige Færgefolk. Børten skal afgaae noiagtig til den bestemte Tid hvad enten der er anmeldt meget eller lidet til Afgang med samme og uden at der i nogetsomhelst Tilfælde kan affordres de Reisende mere end den taytmæssige Børtfragt. Det tillades ikke, at der ventes efter nogensomhelst Neiz sende, Hefte, Vogne o. s. v., og den, der ikke er tilstede til rette Afgangstid, maa tilskrive sig selv Følgerne og fan ikke forlange den erlagte Betaling tilbage. Dersom der fra Færgemandens Side maatte foranlediges noget Ophold, bøder han for hver Time 2 Rbd. Solp. Fors saavidt Børtpassagererne maatte finde Anledning til at besvære sig over, at Særgemanden paa Grund af Veirets Beskaffenhed, utilbørligt opholder Børtens Afgang Fra Samsee, bliver saadant at anmelde for Politiemefteren sammesteds, der da med 2 tiltagne feekyndige Mænd ffal decidere i Sagen. Er det derimod paa Kallundborg- Siden at Opholdet af denne Grund finder Sted, maa Vedkommende henvende sig til Stedets Politiemester, som derpaa iværksætter det videre Fornødne til Sagens Afgiorelse paa den i Unordn. 19 Apr. 1836 for Dampskibs= og Smaffefarten mellem Kallundborg og Aarhuus § 31 ans Regl. f. Brundbyeballe Færgested 9-12 §. angivne Maade. 10.) Sra Kallundborg ffal Bor: 22 Aug. ten retournere saavidt muligt samme Dag og senest den følgende Dags Morgen om Sommeren Kl. 6 og om Wins teren faasnart det er Dag og senest Morgen Kl. 7. Føreren af Berten skal strax ved Ankomsten melde sig hos Opsynsmanden i Kallundborg, som efter Overlæg med hiin skal bestemme Afgangstiden. Kunne de ikke derom blive enige, maae de henvende sig til Politiemesteren med Begiering om, at Tvistigheden maa vorde afgiort som ovenmeldt i § 9. Ligesom man ved Bestilling om Fartoi fra Kallundborg til Samsøe maa henvende sig til Opsynsmanden, saaledes skeer ogsaa Indskrivningen med Samsøe -Berten hos Opsynsmanden, som derfor oppebærer Betaling efter Tarten for denne Færgefart af Dags Dato og som iøvrigt besørger Børtens Expedition. 11.) Særgemanden er forpligtet til med Børten, saavel Tour som Retour, at medtage de Breve, som forlanges afsendte. Han har over saadanne Breve at forfatte et til Kallundborg Postcontoir stilet Karte, ligesom bemeldte Postcontoir skal lade følge et lignende over de Breve, som ere bestemte til Samsøe. Befordringen af et Brev mellem Samsøe og Kallundborg kofter i alt 5 s., hvoraf Færgemanden oppebærer de 3 f. og Kallundborg Postcontoir de 2 s. Det overlades til Afsenderens egen Bestemmelse om disse Postpenge skulle erlægges paa Afgangs- eller paa Ankomststedet. Breve som angaae den Kgl. Tieneste, skulle medtages med Børten uden Betaling. 12.) Bed Tvistigheder mellem andre Befragtere og Færgemanden om Farvandet fors medelst Vind og Beir er seilbart eller ikke, skal der forholdes efter dette Regl. § 9. Andre Tvistigheder, som maatte opstaae mellem de Reisende og Færgemanden eller hans Folk eller mellem disse indbyrdes, og som maatte angaae f. Ex. Beskadigelser, som ved Færgefolkenes Ilfors Regl. f. Brundbyeballe Færgested 12-15 §. 22 Aug. Uforsigtighed tilfoies Gods eller Kreature, Pladseringen af Godset og Kreaturene, giensidige Uqvemsord eller des lige, skulle, forsaavidt de ikke i Mindelighed blive afgiorte, henvises til Afgiørelse ved Domstolene. 13.) Naar et Fartsi formedelst Modvind, paakommende haardt Weir, eller af lignende Grund paa Touren til Kallundborg ikke uden langvarigt Ophold kan nade Bestemmelsesstedet, er Befragteren eller Pluraliteten af de Reisende berettiget til at fordre, at Færgemanden, hvis muligt, ffal landsætte Vedkommende paa Refsnæs eller et andet beqvemt Sted, alt uden nogen Forandring i den eengang erlagte Fragt. 14.) Saavel Færgemanden som Færgefolkene skulle vise de Reisende høflighed og Velvillighed samt være behielpelige ved Ind- og Udsfibningen af det, som overføres, og maae de ikke under Mulet af 2 til 5 Rbd. Solv derfor begiere Drikkepenge, med mindre deres Tieneste sfulde forlanges til at bære eller befordre de Reisendes Gods mellem Færgegaarden paa Samsøe og Ind- og Udslibningsstedet. I Kallundborg skal dertil benyttes de derværende Dragere. 15.) Reisende, som med Pas eller paa anden Maade behørigen legitimere, at de ere berettigede til fri Transport, og Gods, som forsendes for offentlig Regning, skal saavidt muligt overføres enten med Berten eller med et andet fragtet Fartoi, som alligevel skal gaae over. Dersom saadanne Reisende ikke kunne oppebie den næste Borts Afgang - hvilket maa overlades til de Paagieldende selv at afgiørebør der paa disses Requisition uopholdelig leveres et andet Fartei. For alle saadanne Befordringer er Færgemanden berettiget til at oppebære det halve af den taxtmæssige Betaling, og har han til den Ende derover at tilstille Genes ralpostdirectionen sin Regning, bilagt med Vedkommendes Requisition, der skal indeholde Erklæring, saavel om at Om frændighederne have krævet uopholdelig Overførsel som om med Reglm. f. Brundbyeballe Færgested 15-20§. . med hvilket Slags Fartei Befordringen er fleet. 16.) Der- 22 Aug. som Færgemanden befindes enten selv eller ved sine Folk at have krævet eller oppebaaret høiere Betaling end Tarten for denne Færgefart hiemler, bøder han første Gang 4 Rbd. Selv, anden Gang 8 Rbd. Sølv og tres die Gang det dobbelte heraf, og saa fremdeles det dobbelte af hvad der forrige Gang er bødet. Hvis det er en Færs gekarl, skal han, foruden at erstatte den besvegne Fragt, bøde første Gang 2 Rbd. Solv, anden Gang 4 Rbd. Sølv og tredie Gang efter Rettens Kiendelse hensættes i Fængsel paa Band og Brød i 4 à 8 Dage og derhos forbydes at giøre Tieneste som Færgefarl. 17.) Saavel hos Færgemanden paa Samsøe som hos Færgeopsynsmanden i Kallundborg skal der findes henlagt en af Generalpoftdirectionen udfærdiget Dagbog, hvori de Reisende anmodes om at bemærke, om og hvorvidt de have været tilfredse med Overfarten. Disse Dagbøger skulle halvaarligen indsendes til Generalpostdirectionen til Eftersyn. 18.) Færgemanden skal strengt iagttage de almindelige gieldende Bestemmelser om Pasvæsenet, forsaavidt der ikke for denne Færgefart maatte vorde meddeelt specielle Bestemmelser. Ligeledes paaligger det Færgemanden paa det noieste at holde sig de nugieldende eller herefter udgaaende Forskrifter med Hensyn saavel til Told- som Dvarantainevesenet efterrettelig. 19.) Særgemanden skal uvægerlig efterkomme ethvert Paalæg, Færge indretningen og Færgefarten betreffende, som Generalpostdirectionen maatte finde nødvendigt eller hensigtsmæssigt at give ham, alt under Ansvar og Tiltale efter dette Negl. §. 20. 20.) Forsaavidt der i dette Regt. ikke er bestemt anden særskilt Straf, anfees Overtrædelser og Tilsidesættelser af de Færgemanden og hans Undergivne efter famme paaliggende Pligter med Mulefer fra 2 til 25 Rbd. Solv efter Forseelsens Grad XXI Deel, ad ser Pp 09. Stegl. f. Brundbyeballe Færgested 20-22 §. 22 Aug. og Generalpostdirectionens Resolution. Dog er det overladt til Generalpoftdirectionen at henvise Sagen til 22 Aug. 25 Aug. 29 Aug. Afgiørelse ved Retten. 21.) Alle efter dette Regl. faldende Mulcter tilfalde Stedets Fattigkasse hvad enten de erlægges efter Dom eller efter Resolution, forz saavidt der ikke anderledes maatte være bestemt. 22.) Paa det at dette Negl saavidt muligt kan komme til alle Dedkommendes Kundskab, skal der forefindes Exemplarer af samme hos Færgemanden i Brundbyeballe saavelsom hos Færgeopsynsmanden i Kallundborg og paa de derværende Giestgiversteder, ligesom der og af Færgemanden skal afgives Exemplarer deraf til hver af hans Færgefolf.

(+) Tart f. Brundbyeballe Sargested paa Samsøe.. Cancell. Pl. (Refol. 26 Jul.) indeholdende en Tillægs-Bestemmelse til pl. 20 Apr. 1819 § 2. p. 63. 0 Kongen har resolveret, at den 2 § af Pl. 20 Apr. 1819 (Resol. 4 Apr.), der foreskriver, at en Monstrings-Commission, bestaaende af de sædvanlige militaire Medlemmer og af tvende civile sagkyndige Medlemmer, strax ved de nationale Hestes Ankomst i vedkommende Regiments Garnisen skal besigtige disse og paakiende deres Tienftdygtighed m. v., maa tilfoies den nærmere Bestemmelse, at en af de samme Medlemmer bestaaende mønstrings-Commission ligeledes skal sammentræde, saasnart Exerceertiden er tilende, for at besigtige de omtalte Heste førend deres Ziemsendelse til udredernes paakiende deres Tilstand og udsætte de Heste, som erfiendes utienstdygtige, for at de paagieldende Udredere derefter stray kunne tilholdes inden den i Anordningerne foreskrevne Tid at besætte Nummerne med tienstdygtige Heste. Rentekam. Pl. f. Slesv. og Holft. ang. Udskrivningen af de ifølge Pl. 29 Jan. 1800 af samtlige Marfffande til den almindelige Digekasse ydende Bidrag. p. 64. Rens pl. ang. Udskrivn, af Magazinkorn m. m. Rentekamm.-Pl. ang. Udskrivningen af Magafil 30 Aug. Porn, 30 og Salm f. 1838 tilligemed Bestemmelse af Priserne, hvormed de Magasinkorn- og Fourage-Avantis teter f. 1837, fom in natura ci ere blevne requirerede, sfulle betales. p. 65. Pol. Pl. ang. Forholdsregler for dem, 6 Sept. som i Kbhvn eller paa dens Grund holde løsgaaende glubske sunde til deres Eiendoms Bevogtning. p. 222. Efter det Kgl. Danske Cancellies Beſtemmelse ffulle Alle og Enhver, som i Kbhvn eller paa dens Grund ville holde løsgaaende glubske sunde til deres Eiendoms 23 Bevogtning, foruden at være pligtige til i det hele at anvende al mulig Omsorg for at afværge Skade herved, være følgende Indskrænk ninger underkastede: 1) at de stedse skulle holde de pladser, som saaledes bevogtes, saa tilstrækkeligen indhegnede, at Sundene ikke kunne slippe ud, og saavel strap naar de ville anvende denne Bevogtningsmaade, som senere til enhver tid, naar det maatte fors langes, være den fornødne Undersøgelse fra Politiets Side undergivne, for at Bished kan erholdes om Hegnets For svarlighed; hvilket dog ikke skal gielde om den Side af saadanne Pladser, som stoder til Søen, da Vedkommende for faa vidt kun skulle være forpligtede ved tilbørligt Bagtheld samt paa anden Maade tilstræffeligt at sørge for, at Hundene ikke ad denne Vei komme ud af Pladsen eller giøre Skade. 2) At de ved tydelige Opslag paa de fornødne Steder udenfor Pladserne efter Politiets Anvisning skulle bekiendtgiøre, at der holdes løse gunde, og til hvilke Tider disse ere løsgaaende. 3) At de for enhver hund, som de til saadan Bevogtning ville ans vende, skulle for Politiet forevise den Kgl. Veterinairsto les Attest om, at der intet herfor er til Sinder, samt at de i det hele med hensyn til Sundenes Pp 2 Bea Pl. ang. Forholdsr. f. løsg. glubske Hunde. 6 Sept. Beskaffenhed, og Behandling skulle være bemeldte Stoles Tilsyn undergivne og rette fig efter enhver Sorskrift, Samme maatte give for at forebygge Sare for Menneskers helbred og Liv. I det Forestaaende herved bekiendtgiøres til Efterretning og Jagttagelse for alle Bedkommende, paalægges det tillige Alle, som for Tiden holde eller i Fremtiden ville holde saadanne Hun de, strax derom at giøre Anmeldelse for Politiet, ligesom og hver Gang nye Hunde anskaffes, at melde saadant, for at Overholdelsen af de foranførte Forskrifter kan blive paaseet. 6 Sept. Pol. Bekg. ang. Udførsel af Koskarn fra Kbhvn. p. 223. Bed Conditionerne for Bortforpagtningen af Stillingstolden famtPort- og Passagepengene ved Kbhvns 4 Porte fra 1 Sept. 1837 af er det blevet Sorpagterne paalagt uden Betaling at affordre Vedkommende, der holde Røer, de Sedler, som de ere pligtige til efter Pl. 19 Clov. 1788 at tage paa Vatterenova tions Comptoiret, naar de ville udføre Kostarn, og i Overeensstemmelse med Pl. 3 Mai 1790 for enhver saadan Passeerseddel at meddele en trykt vittering, samt derefter ugentligen at aflevere til Bogholderen for bemeldte Comptoir de i Ugens Lob modtagne Passeersedler, tilligemed en Sortegnelse over dem, der maatte have udført Roskarn uden at være fors synede med de ommeldte Passeersedler. Hvilket i For bindelse med den foranførte Pl. 3 Mai 1790 bringes til offentlig Kundskab; og ville de, som forsømme at for fyne sig med de fornævnte Passeersedler eller at drage Omsorg for, at de rigtigen afleveres i Porten, have sig den Uleilighed og det Ansvar selv at tifregne, som de overeensstemmende med Anordningerne ved saadan Fors sømmelse udsætte sig for. CanPl. om Fritag. f. stemplet Papir. Cancel. Pl. ang. Fritagelse saavel for 12 Sept. Brugen af stemplet Papir som for udfærdigelses: Gebyhr ved udstedelsen af Daabs- Vielses- og Dods= eller andre saadanne Attester, der begiæres af det hervæs rende Keiserl. Østerrigste Gesandtskab. p. 67. I Anledning af, at H. M. Keiseren af Østerrig, under Forudsætning af Reciprocitet, har bevilget Fritas gelse for Brugen af stemplet Papir og for Gebyhr med Hensyn til Dobe Wielses- og Døds- eller andre Attester, som paa fremmede Autoriteters Forlangende ønskes ad diplomatisk Bei, har Kongen ligeledes tilladt, at de Dobe Vielses- og Døds- eller andre saadanne Attes ster, hvortil efter den gieldende e Lovgivning stemplet Pas pir skal anvendes, maae, naar de udstedes efter det herværende Keiserl. Østerrigste Gesandtskabs Forlangende, meddeles uden Brug af stemplet Papir, ligesom disse Attester i saa Fald blive at udfærdige uden Betas ling. Pat. f. Slesvig og Holsteen ang. Bestyrelsen af 19 Sept. Gvrigheds og Politiforretningerne paa de adelige og andre Godser, der have. Jurisdiction. p. 68. Cancell. Pl. ang. Qvartals Coursen for Oct., 20 Sept. Nov. og Dec. p. 71. (Ligelydende med Pl. 20 Jun.) (†) Pat. f. Slesvig og Holsteen ang. Fritagelse 23 Sept. for Brugen af stemplet Papir m. v. ved Udstedelsen af Attester, der begiæres af det østerrigste Gesandtskab. [Coll. . p. 837]. (+) Gen. Postdir. Pl. ang. Vognmandstarten for 26 Sept. Oct., Nov. og Dec. (Ligelydende med Pl. 24 Jun.). Pol. Pl. om Hundetegns Indløsning. p. 224. Brødtart f. Kohon. 214. P. 27 Sept. 29 Sept. Rentekammer Pl. (Refol. 1 Sept.) ang. 30 Sept. Præmies Bevilgelse endnu for 1 Aar, fra 1 Jan. Pp 3 1838 Pl. om Præmie f. Stibet. Robbef. 30 Sept. 1838 at regne, for Stibes Udrustning fra Havne i Danmark og i Hertugdømmerne til Robbes og Hvals fiffe-Sangst i Strat-Davis og ved Spitsbergen. p. 72. [§. 2. p. 828]. 30 Sept. ner Ligesom der siden Aaret 1817 deels ved Pl. af 12 Mart. famme Aar, deels ved forskiellige Kgl. Resolutios senest under 22 Mai 1833 for 5 Aar indtil Udløs bet af 1837, har været tilstaaet Understøttelse for Skis bes Udrustning til Robbe og Hvalfiske-Sangst, faaledes har Kongen bemyndiget Nentekammeret til, endnu for 1 Aar, fra 1 Jan. 1838 at regne, et tilstaae dem af Kongens Underſaatter saavel i Danmark som i Hers tugdømmerne, der først melde sig som Udredere af Skibe til Robbes og Svalfiffe-Sangst i Strat-Davis og ved Spitsbergen, den ved Pl. 12 Mart. 1817 fafts fatte Præmie af 10 Rbd. rede Solv for hver Commers celast indtil 130 Lester for hvert Skib, dog i det Hele 130 Lefter for fun indtil et Antal af 2000 Læfter, Alt under de nærs mere Bestemmelser, som indeholdes i bemeldte Placat i Forbindelse med de i samme paaberaabte ældre Anordnin ger, hvorimod, efter udløbet af det nysnævnte Aar, ingen videre Præmier i den omhandlede Anledning Funne ventes. Derhos har Kongen tilladt, at Adgang til, i det ovennævnte Aar at erholde forberørte Præmie ogsaa maa staae aaben for dem af Hans Undersaatter, der i en indenlandsk Havn udrede noget Skib til Hvals ros- og Nobbe-Fangst med det hele til saadan Fangst fors nodne Materiale og Mandskab, om Skibet endog paa Udreisen eller Tilbagereisen maatte anløbe nogen fremmed Havn. Pol.-Bekg. ang. Bestemmelser for aarligen at erholde Oplysning om Antallet af de Revaccines rede. p. 225. Efterat Cancelliet ifølge Kongens Befaling har ta get Pl. ang. Oplysning om de Revaccinerede. get under Overveielse, hvad der kunde være at foranstalte 30 Sept. for aarligen at erholde Oplysning om Antallet af de Revaccinerede samt komme til Kundskab om de Virk ninger, der maatte have vist sig af Revaccinationen, ffulle de Bestemmelser, som ved Canc. Sfr. 2 Jul. 1836 til samtlige Amtmænd ere blevne foreskrevne for Kiøbstæ derne og Landet, paa det kongelige Sundhedscollegiums Andragende ogsaa giøres gieldende med hensyn til os vedstaden for at det tilsigtede Diemed aldeles fuldstændigen kan opnaaes. Cancelliet har derhos paalagt Polis tiedirecteuren at bekiendtgiore, at som Folge heraf ville samtlige i Kbhon og paa dens Grund practiserende La ger og auctoriserede Vaccinateurer have aarligen til Stadsphysicus at indsende, foruden de allerede paabudne Vaccinationslister, de ved sidstnævnte Canc. Skr. anordnede særskilte Lister, nemlig: a) over alle af dem Revaccinerede, med tilfoiet Bemærkning, om Vaccinen har været ægte, uægte, eller ikke har slaaet an, og om Revaccinationen er foretaget een eller flere Gange, og b) over alle af dem behandlede Syge med Ropper, med Bemærkning, om disse have været ægte, modificerede, eller uægte, og om disse Syge før have været revaccinerede, blot vaccinerede, eller ikke vaccinerede; af hvilke Lifter Stads physicus forfatter og aarligen tilligemed Medicinal-Indbe retningerne indsender til det Kgl. Sundhedscollegium en Generalliste, hvorefter bemeldte Collegium i en Beretning, som indsendes gjennem Cancellier, vil meddele de Oplysninger om Revaccinationen, der faaledes modtages. Cancellie-Pl., (Refol. 27 Sept.) hvorefter 3 Oct. Brændemagazinet i Rbhavn indtil videre ophæves. p. 73. [. . p. 809]. Det har behaget Kongen at bifalde, at det ved Refcr. 29 Apr. 1740, 17 Mart. 1784 og flere Kgl. Be-- falinger paabudne Brandemagazin, der hidtil er blevet Pp 4 holdt Pl. ang. Oph. af Kbhns Brændemagazin. 3 Oct. holdt i Kiøbenhavn paa Stadens Kasses Regning, indtil videre ophører, dog først efter Udløbet af den 5 Oct. nu forestaaende Vinter, hvori det paa den hidtil befalede Maade bliver at vedligeholde. Rentekamm. Pl. (Refol. 14 Jun.) hvor. ved Instructioner for de Deiopsynsmænd og Veimænd, der ere eller blive ansatte under det Kgl. Ingenieurs corps, bringes til offentlig Kundskab. p. 74. Efter Kongens Befaling blive vedhæftede Instrucs tioner for de Opsynsmænd, der ere eller blive ansatte ved de under det Kgl. Ingenieurcorps sorterende Veiar. beider i Danmark, saavelsom for de Deimænd, der ere eller blive ansatte paa de under Ingenieurcorpsets Bestyrelse henlagte Beiftrækninger, herved bekiendtgiorte. Instruction for de Veimænd, der ansættes paa de under Ingenieurcorpsets Bestyrelse henlagte Veis strækninger. 1.) Beimands District paa Hovedlandeveien mellem og til i en Længde af 2.) Beimand Favne. stræffer sig fra som under Ingenieurcorpset er antagen til at forrette Tieneste i dette District, fan af den dirigerende Stabsofficeer for Ingenieurcorpsets Veitieneste afskediges, naarsomhelst denne finder Saadant nødvendigt. Han kan for lade sin Tieneste ved Slutningen af hver Maaned, naar han 14 Dage forud har opsagt Tienesten. 3.) Han er forpligtet i sin Tieneste altid at bære det ham leverede Skilt med det kongelige Navnechiffer paa Hatten. Dette Skilt bør han tilbagelevere, naar han udtræder af Tienesten. 4.) Hans nærmeste Soresatte ere ordent ligviis: den Opsynsmand, som Beimandsdistrictet er - tils Pl. om Veiarbeidet 4-7 §. tildeelt; den Officeer, som har Inspection over Ar 5 Oct. beidsdistrictet; den dirigerende Stabsofficeer for Ingenieurcorpsets Veitieneste; - Ingenieurcorpsets Chef. Han har, efter erholdt Anvisning, desuden at holde sig de Befas finger efterrettelig, som maatte gives ham af andre Mænd, der maatte være beordrede at udføre Forretninger, Veivæ senet betreffende. Han skal altid være forsynet med en Ordrebog, hvori hans Foresatte antegne alle de Befalin ger og Instructioner, som gives ham. 5.) Den Tid, som hver Sognedag ordentligviis er bestemt for Veimands Tieneste, og som han bør anvende til Arbeide paa Veien, med mindre andre Tienesteforretninger maatte være ham paalagte, er: i Mai, Jun., Jul. og Aug. fra Kl. 5 til 11 om Formiddagen med Hviletid fra Kl. 8 til 8, samt fra kl. 1 til 8 om Eftermiddagen med Hviletid fra Kl. 4 til 4; i Mart., Apr., Sept. og Oct. fra Solens Opgang til kl. 12 om Formiddagen med Hviletid fra Kl. 8 til 9, famt fra Kl. 1 til Solens Nedgang om Eftermiddagen med Hviletid fra kl. 3 til 4;i Jan., Febr., Nov. og Dec. fra Solens Opgang til dens Nedgang med eneste Undtagelse af Middagstimen fra kl. 12 til Kl. 1. 6.) Naar uforud feelige Omstændigheder, saasom Sygdom, Beirliget o. s. v., hindrer ham fra at møde paa Veien eller med Nytte at foretage noget Arbeide der, bør han snarest muligt anmelde udeblivelsen for sin nærmeste Foresatte. Onsfer han at permitteres, da kan en Permission, som ikke overstiger 2 uger, meddeles ham af Arbeidsdistrictets Officeer; en længere Permission derimod fun af den dirigerende Stabsofficeer for Beitienesten; men i beg ge Tilfælde er en Stedfortræder at antage, hvis Betaling decourteres i den permitterede Beimands Løn. 7.) Til Vedligeholdelsen af Veien i det ham anbetroede Beis en i det h district har han at bidrage: a) ved Arbeide med egne Pp 5 Hæn= , Pl. om Veiarbeidet 7-9 §. 5 Oct. Hænder; b) ved Anmeldelse af saadanne Mangler, hvis Istandsættelse overgaaer Veimandens egne Kræfter; c) ved Overholdelse af de Meipolitiet vedkommende Bestemmelser: ved Anholdelse af Overtræderne og Anmeldelse af forefaldne Uordener; d) ved Opmærksomhed for Vedligeholdelsen af Veiens Grundeiendom og alle tilhørende Anlæg. 8.) Han har, uden speciel Ordre, med egne han der at udføre følgende Arbeider: -dagligen at samle fra Beibanen de lose Stene, som maatte findes paa samme, hvad enten de ere lesnede ved Færdselen eller spredte fra Forraadsbunkerne; ligeledes at rense Beibanen fra andre løse Gienstande, som maatte findes paa ſamme; -enten at ituflaae paa Stedet de enkelte større Steen, som maatte rage frem paa Banen, eller at optage dem, om Saadant findes fornødent, og da at fylde Hullet med behørigt Material; faa meget muligt at udfylde Fordybninger eller Hiulspor i Steenbanen med behørigt Material, efterat Snaus og Steenmeel i Forveien er afrenset, og, saavidt giørligt, at foretage denne Istandsættelse i fugtigt Beir; at planere Sommerveiene, udfylde Fordybninger og Hiulspor paa samme, isærdeleshed de Spor, som maatte dannes langs med Borduurstenene, saa at disse ikke kunne løskiores; ved Smaarender at udlede Vandet fra de Fordybninger, som ikke kunne uds fyldes; at vedligeholde Rabatterne, Grøftfanterne og Dosferingerne i sammes oprindelige Profil, hvorved dog Dosseringernes Græsfforpe er om muligt at ffaane; -at holde Veiens Grøfter og Steenfister rene, saa at Bandet kan have uhindret Afløb; at bringe det ved Veien henlagte Material i regelmæssigen formede Bunker og holde disse saaledes ordentligen opsatte. 9.) Han har endvidere, efter speciel Ordre fra sine Soresatte, med egne hænder at udføre følgende Arbeider: - at afs trække fra Steenbanen det forslidte Material, opsætte det pl, om Weiarbeidet 9-13 §. 571 1837. i Bunker og, om behøves, anvende det til at opfylde 5 Oct. Sommerveien; at udlægge hele Deflag paa Steenbanen eller visse Dele deraf, efter at have ophugget den, saavidt behøves; at opkaste Jordvolde til de temporaire Spærringer paa Sommerveiene og sløife dem efter fuldendt Brug; til de temporaire Spærringer af Steenbanen at udlægge Steen hver morgen paa Veibanen og flytte dem afveien hver Aften; at udføre de fornødne Træeplantninger, kappe, befficere eller oprydde Træerne ; -at ituslaae Steen til Veiens Vedligeholdelse, hvorved Ituslagningen af 1 Cubiffavn Kampesteen til Stykker af 1 til 1 Tommes Størrelse regnes for 192 Timers Are beide. Ogsaa andre end de forannævnte Arbeider er det hans Pligt i de bestemte Arbeidstider at udføre efter Or dre. 10.) Rapport om det udførte Arbeide har han ugentligen at indlevere til sin nærmeste Foresatte, ved at udfylde en Blanket efter Schema Litr. A. 11.) Det ham betroede Værktøi har han at bevare og at behandle med Omhu. Beskadigelserne paa samme har han at anmelde. Det Værktøi, som ved hans Efterladenhed maatte tabes, bør han erstatte ved nyt. Værktøiet overleveres ham tilligemed en Liste over samme, paa hvilken den forefaldende Uf- og Tilgang indføres af hans Foresatte. I dennes Bærge forbliver et Duplicat af Listen, som er paas tegnet af Beimanden. 12.) De større Mangler, som han maatte bemærke paa den ham anviste Beistrækning og dens Tilbehør, har han at anmelde for sin nærmeste Foresatte. 13.) Efternævnte Overtrædelser af de Deipolitiet vedkommende Bestemmelser har han at anmelde for sin nærmeste Forefatte, efterat have foreløbigen erindret Vedkommende om, stray at afholde sig fra det< urigtige Forehavende: -naar Nogen pløier eller graver nærmere ved Veiens Grøftkant, end i den i Beiforord=" ningens § 9 fastsatte Frastand af 1 Alen; naar Nos gen Pl. om Beiarbeidet 13 §. 5 Oct. gen enten i Beiend Grofter eller dens Kanter graver Lece, Sand eller andet Saadant; naar Nogen egenraadigen anlægger Overkiørfeler fra Veien til sin Jord; naar Nogen egenraadigen foretager nogen Forandring ved Beien, Grøfterne, Fortougene eller Steenkisterne; -naar Nogen henlægger Noget paa Veien, som fan ferhindre Færdselen og giøre den farlig eller vanskelig for de Neisende; og er det saaledes Henlagte eller Hensatte uops holdeligen at bortskaffe og tage i Bevaring; -naar Nos gen leder Polerand paa Beien eller i dens Grøfter; naar Nogen teirer Kreature paa Veien, eller i dens Grøfter, eller naar losgaaende Kreature findes paa Veien, hvorhos i begge Tilfælde Kreaturene ere at optage; -naar Nogen rider paa Rabatten, imellem Træerne og Veiz grøften; naar Nogen fiører eller rider paa en Deel af Beien, som er afspærret; naar Rogen beskadiger Mis lepæle, Træer, Afvisere, Veivisere, Broer, Bolværker eller andet paa Landeveien, eller endog borttager Noget deraf; - naar Nogen borttager noget Veien tilhørende Mates rial. Saafremt Forseelsen ikke fan henføres til Tyverie, Boldsgierning eller slig grovere Overtrædelse, og den Skyldige derhos enten er en befiendt og vederhaftig Mand, eller han vil strax stille Sikkerhed for den Mulct, med mere, han kunde have paadraget sig, da er det tilstrækkeligt, at Beimanden anmelder det Forefaldne, fer vedkommende Sognefoged eller Politiemester med Opgivelse af den Skyldiges Navn og Bopal; i modsat Tilfælde, eller naar den Skyldige insulterer Beimanden, da har denne, om muligt, at anholde ham og at føre ham til vedkommende Sognefoged eller Politiemester. Saafremt en Veifarende, som begaaer en saadan mindre Overtrædelse, der fan afsones ved en lovbestemt Mulct, tilbyder strax gier- Tigen at rette for sig, har Beimanden at modtage Mulce ten, om muligt i Vidners Overværelse, hvorefter Beløbet bli Pl. om Veiarbeidet 13-17 §. 573 1837 bliver med en Anmeldelse om det Forefaldne at aflevere 5 Oct. til vedkommende Officeer til Indtogt for vedkommende Beikasse. 14.) Forjaavidt Beiforordningens § 86 bes stemmer, at, hvis en hest eller andet Kreatur styre ter paa Deien, da skal Besidderen af den til Beien stødende Grund strap nedgrave Kreaturet 2 Alen dybt og i det mindste 50 Allen langt fra Beien; at, dersom Beis en paa det Sted, hvor Kreaturet ligger, falder imellem to Mænds Lod, da bør de begge besørge Nedgravningen; at, hvis Bedkommende skulde lade Kreaturet ligge paa Beien længere end 24 Timer, da straffes de med en Mulet af 48 s., hvilken fordobles hver Dag, de lade det blive liggende, og endeligen at Grundeieren eller Besidderen bør under lige Straf nedgrave de Kreature, som findes døde paa hans Grund, ved siden af Veien, da skulle Beimændene have neie Indseende med, at forbemeldte Forskrifter efterkommes, famt, i Mangel deraf, uopholdeligen anmelde Overtrædelsen for sin nærmeste Foresatte. 15.) Opkommer der Strid eg Slagsmaal paa Chausfeen, har han at paabyde de Stridende Rolighed, 09, ifald den derved ikke kan tilveiebringes, har han, om muligt, at anholde den eller de Paagieldende og at fore dem til vedkommende Sognefoged eller Politicovrighed. 16.) Til Anmeldelser for Sognefogden eller Politieovrigheden meddeles der ham Blanketter efter Schema Litr. B., som han har at udfylde. 17.) Enhver Uorden, som Beimanden, ifølge §§ 13 og 15 anmelder for Sognefogden eller Politicovrigheden, har han ligeledes at melde til sin nærmeste Foresatte. Saavel disse, som alle andre af ham skete Anmeldelser til hans nærmeste Foresatte, indføres af ham i en Rapportbog, som er i hans være ge, forelægges hans nærmeste Forefatte til Paategning om Soreviisningen 99 faaledes afgiver Beviis om hans Opmærksomhed for de hans Tieneste vedkommende Gienstans Dz. Pl, om Velarbeidet 17.21 §. 5 Oct. de. 18.) Han bor, saavel i som uden for Tienesten; vise en ædruelig anstændig og ulastelig Opførsel. Sine Soresatte bør han vise Respect og Lydighed. Han bor være høflig mod de Beifarende og hielpe dem, der komme i Forlegenhed, men hverken directe eller indirecte begiære nogen Godtgiørelse. Naar han paataler Uordener eller Overtrædelser af de Veipolitiet vedkommende Bestemmelser, bør Saadant vel skee paa en bestemt, men tillige paa en høflig Maade. Grovheder og Insulter bør han ikke besvare med Skieldsord, men han er berettiget til, under Forevisning af denne Instruction, at anholde den Skyldige og at føre ham til vedkommende Sognefoged eller Politiesvrighed. 19.) 3 Lon til= 20.) Da hans Arbeidstid for stades ham denne Løn tilhører Chausseen, er det en Selvfølge, at han ikke maa paatage fig Arbeide for famme for særskilt Betaling. I Særdeleshed forbydes ham paa det strængeste enhver Deeltagelse i Entreprisearbeide paa Veien eller Leverance til samme. Overtræder han denne Bestemmelse, er, hvad han maatte have betinget sig i Betaling, forfaldet som Mulet til vedkommende Beikasse, og han vil strax erholde sin Afsked. 21.) Dovenskab eller Efterladenhed i Tienesten, Fraværelse fra Veien i den bestemte Arbeidstid og uden antagelig Uarfag, Drukkenskab, uanstændig Adfærd i Tienesten, især mod Reisende, Ulydighed imod hans Forefatte, eller andre lignende Forseelser, straffes efter Omstændighederne med en Irettesættelse, enPengemulet af indtil 2 Rbd. ifølge Kiendelse af den Stabsofficeer, som dirigerer Corpsets Veitieneste, eller med Afskedigelse. Er Forseelsen grovere, end at den kan afsones paa nogen af de nævnte Maader, vil den Skyldige, foruden at blive affediget, tillige blive foranstaltet tiltalt til Undgieldelse efter Loven og Anordnin gerne. Approberet ifølge Kgl. Diefol. 14 Jun. 1837 Krag, Generallieutenant, Chef for Ingenieurcorpset. N. N. Maaned, Datum Afsamlet løse Steen og andre løse Gienstande. Jtuslaaet eller opbrækket store Steen i Beibanen. Hiulspor. Fordybninger. Planeret i det Hele. Fyldt Hiulspor.

Fyldt Fordyb ninger. Litr. A. N. N. Hovedlandevei, N. N. Beimandsdistrict. 183* Dagsrapport Nr. 3 Steenba- Paa Sommernen udfyldt veien banen. Udledet Band fra Weininger.

Reguleret Grovt-Skraa- Reguleret Rabatter og Grøvtkanter. Oprenset Beigrovter. Oprenset Steenfifter. Reguleret Steer.bunker. Reguleret Gruusbunker. Reguleret Jordbunker. Renset Steenbanen fra Snaus og opslidt Material Favne Stkr. Bei. Ophugget Hiulspor. Halv Steenbane.

render. Udlagt nyt Deflag | Jordvolde tilSpær. | Træer Heel Steenbane.

Heel Steenbane.

Forfærdiget. Sløifet. Plantet. Opryddet. Opffaaret el fer fappet. Stuslaaet Steen. Andre For retninger. Bei. Favne Farne Favne Havne Bei. Vei. Bei Bei. Favne Bei. Stfr. Stke. Stfr. Stfr. Stfr. | Cubik- Ar disse Arbeider saaledes ere udførte, attesteres ifølge dagligt Eftersyn. N. N., Opsynsmand. fon. Fundet rigtigt ved Local Revision d. 183* N. N., (Charge). N. N. Beimand. Pl. om Veiarbeidet 2 Afd. 1-3 §. 5 Oct. fitr. B. N. N. Hovedlandevei, N. N. Beimandsdistrict. Som Overtræder af Beipolitiet ved anmeldes herved for

fra Overtræderen er ikke} personligen fremstillet. Tillige anmeldt for den 183* N. N. Beimand. Instruction for Opsynsmændene ved de under Ingenieurcorpsets Bestyrelse henlagte Strækninger af Hovedlandeveiene til Fredensborg, Roesfilde og Kioge. 1.) Veiopsynsmændene antages af den Stabsofficeer af Ingenieurcorpset, der dirigerer Beitienesten, efter forud erhvervet Approbation af Rentekammeret. 2.) Opsynsmændene nyde hver en aarlig Len af 351 Rbd. Solv, en halvaarlig Huusleiehielp af 40 Rbd. Solv, forsaavidt dem ikke kan anvises fri Bolig, og, i Stedet for fri Befordring in natura af Bedkommende, 8 Rbd. Solv maanedligen til en hest. 3.) Opsynsmændene kunne, i tilfælde af mislig Embedsførelse, Subordinationsforseelser, eller anden upassende Opførsel, fufpende res af den dem foresatte Officeer, og, efter de befundne Omstændigheder, enten straffes med en passende Mulet eller afskediges, begge Dele efter Kiendelse af den Stabsofficeer, som dirigerer Corpsets Beitieneste. Saafremt deres Forhold maatte være af den Beffaffenhed, at de blive at tiltale ved Retten, have de at svare for ved kommende civile Domstole. Naar deres Tieneste iff meer behøves, eller naar de maatte findes uskikkede til Tienesten, kunne de, efter forud erhvervet Approbation of Rentekammeret, afskediges af den ovennævnte Stabsofficeer med pl. om Beiarbeidet a Afb. 3-9 §. seer med 4 ugers Opsigelse. 4.) 3 Tilfælde af, at en 5 Oct: Veiopsynsmand afskediges formedelst Alderdom eller svageligt Selbred, fan han giøre sig Haab om en aar lig Understøttelse eller Pension, saafremt han har tient i 12 Aar eller længere og derhos er over 50 Aar gammel, eller saafremt han beviisligen har mistet Helbred eller Lemmers Brug i Beitienesten. 5.) Naar en Veiops synsmand ønsker at forlade Tienesten, har han at inds levere til hans nærmeste Foresatte en skriftlig Begiæring om Afsked, som han er berettiget at erholde inden 3 Maas neder, efterat Ansøgningen er indleveret. 6.) De skulle i Tienesten altid bære et Skilt af Messing med det kongelige Navnechiffer paa Brystet, hvilket Skilt tilbagele veres, naar de udtræde af Tienesten. Ligeledes skulle de i Tienesten altid bære et Exemplar af denne Instrux hos sig. 7.) De ber med yderste Flid vaage over, at Veiarbei det udføres hensigtsmæssigen og saaledes, som befalet er, og at intet utienligt Material anvendes, samt lade det være sig magtpaaliggende at komme til Kundskab om, paa hvilke Steder i Nærheden af deres Arbeidspost eller District der maatte findes godt Veimaterial. Ligeledes bør de overholde god Orden under Arbeidet og opmuntre Arbeiderne til Flid. Jøvrigt bør de stedse behandle disse anstændigen og saaledes ingenlunde tillade sig at bruge Skieldsord, end mindre Slag. Forsaavidt de af dem givne Befalinger ikke efterkommes af Beiarbeidspligtige eller af Mandskab, som af disse er sendt til Beiarbeide, have de i saa Henseende at henvende sig til vedkommende Sognefogder eller Oldermænd. 8.) Beiopsynsmændene bør vaage over, at Deivæsenets Bygningsmaterial eg Redskaber ikke forvanskes, bedærves eller ødelægges, og ligeledes over, at Privates Jorder, der afbenyttes, ikke bruges udenfor de bestemte Grændser, samt at dem ikke tilføies større Skade, end nødvendigt. 9.) De bør i XXI Deel, 04 Det 1. om Beiarbeidet 2 Ufb. 9:18 §. 5 Oct. det dem underlagte Beidistrict have neiagtigt Tilsyn med Conservationen af Deien selv og alt dens Tilbehør, samt paasee, at de under dem ansatte Deimand opfylde de dem ved deres Inftruxer paalagte Pligter. Enhver Mangel bør de snarest muligt anmelde for deres nærs meste Foresatte. Forsaavidt de maatte være bemyndigede til, uden speciel Ordre, at afhielpe Mangler, have de uden Tidsspilde at foranstalte Saadant. §§ 10 og 11 (figen lydende med Instr. for Veimændene § 13 og 14). §§ 12, 13 og 14 (Ligelydende med Instr. for Veimandene § 15, 16 og 17). 15.) De Journaler og Lister, som det maatte befales Veiopsynsmændene at føre, og de Rapporter, det befales dem at indlevere, bør altid være forfattede ordentligen og fuldstændigen. 16.) Deiopsynsmændene ere forpligtede, naar det befales dem, at understøtte de dem foresatte Officerer ved Contoirforretninger, Asstikninger og Opmaalinger. Erhvervelsen af de dertil fornødne Kundskaber bør de lade sig være magtpaaliggende. 17.) Ingen Veiops synsmand maa forlade det ham anviste Arbeidsdistrict uden Permission, som af vedkommende arbeidsbestyrende Officeer maa tilstaacs paa 3 Uger. En længere Permission maa alene tilstaaes af den Stabsofficeer, som dirigerer Beitienesten, eller af Ingenieurcorpsets Chef. Saafremt Sygdom eller nogen anden uovervindelig Sorhindring maatte afholde en Veiopsynsmand fra at besørge hans Forretninger, bør han snarest muligt anmelde Saadant for sin nærmeste Foresatte. 18.) Veiopsynsmændene bør vise den Officeer eller andre Foresatte, som de underordnes, Respect og Lydighed og beredvil ligen opfylde de dem givne Befalinger. De bør, saavel i som udenfor Tienesten, vise en ædruelig, anstændig og ulaftelig Opførsel. De bør være høflige mod de Veifas rende og hielpe dem, der komme i Forlegenhed; men de bør pl. om Veiarbeidet 2 Afd. 18 §-3 Afb. 4 §. ber paa ingen Maade modtage Skiænk eller Gave for den 5 Oct. saaledes ydede Hielp. Naar de have at paatale Uordener eller Overtrædelser af de Veipolitiet vedkommende Bestem melfer, bør Saadant vel ffee paa en bestemt, men tillige paa en høflig Maade. Grovheder og Insulier bør de ikke besvare med Skieldsord, men de ere berettigede til, under Foreviisning af denne Instruction, at anholde den Skyldige og føre ham til vedkommende Sognefoged eller Politieøvrighed. 19.) Veiopsynsmændene maae hverken directe eller indirecte for egen Regning paatage sig udførelsen af nogetsomhelst Arbeide, som staaer i Forbindelse med Veianlæget, eller deeltage i en saadan Entreprise. Saafremt en Veiopsynsmand maatte overtræde denne Bestemmelse, er, hvad han maatte have betinget sig i Betaling, forfaldet som Mulct til vedkommende Veikasse, og den skyldige Opsynsmand er at afs ffedige. Approberet ifølge Kgl. Refol. 14 Jun. 1837. Krag, Generallieutenant, Chef for Ingenieurcorpset. Instruction for Opsynsmændene ved Hovedlandeveienes nye Alnæg under Ingenieurcorpsets Bestyrelse. 1.) Veiopsynsmændene antages af den Stabsofficeer af Ingenieurcorpset, der dirigerer Beitienesten, og udgiøre tvende Afdelinger eller Klasser. 2.) Den ugents lige Løn for en Veiopsynsmand af 1ste Klasse er: i Maanederne Dec., Jan. og Febr. 6. Rbd. Solv, i de øvrige Maaneder 7 Rbd. Solv; for en Veiopsynsmand af 2den Klasse er Ugelønnen 5 Rbd. Selv. De lønnes alene i den tid, i hvilken de virkelig bruges i Tienes sten. Naar en Opsynsmand er formedelst Sygdom utienstdygtig, dog ei over 4 Uger, udbetales ham hans Len uden Affortning. 3.) Veiopsynsmændenes Ops rykning fra 2den til 1ste Klasse skeer efter Ingenieurs. corpsets Forslag og Rentekammerets Approbation. 4.) 92 De Pl. om Beiarbeidet 3 Afd. 4-21 §. 5 Oct. De funne, i Tilfælde af mislig Embedsførelse, Subordis nationsforseelser, eller anden upassende Opførsel, suspenderes af den dem foresatte Officeer, og, efter de befundne Omstændigheder, enten straffes med en passende Mulct eller afskediges, begge Dele efter Kiendelse af den Stabs officeer, som dirigerer Corpfets Veitieneste. Saafremt des res Forhold maatte være af den Beskaffenhed, at de blive at tiltale ved Retten, have de at svare for vedkommende civile Domstole. Naar deres Tieneste ikke mere behøves, eller naar de maatte findes uskikkede til Tienesten, kunne de afskediges af den ovennævnte Stabsofficeer. §§ 5 og 6. (Ligelydende med den foregaaende Instr. Sf 4 og 5). 7.) Veiopsynsmændene ere forpligtede at fors rette Tieneste, hvorsomhelst i Kongeriget de maatte blive ansatte. §§ 8, 9, 10. (Ligelydende med den foregaaende Instr. § 6, 7 og 8). 11.) De bør i det dem underlagte Veidistrict have noiagtigt Tilsyn med Con servationen af Veien selv og alt dens Tilbehør. Ens hver Mangel bør de snarest muligt anmelde for deres nærmeste Foresatte. Forsaavidt de maatte være bemyndigede til, uden speciel Ordre, at afhielpe Mangler, have de uden Tidsspilde at foranstalte Saadant. 12, 13, 14, 15 og 16. (figelydende med Instr. for Veimandene §§ 13-17). § 17, 18, 19, 20 og 21. (Ligelydende med den foregaaende Instr. for Opsynsmændene 15-19). Approberet ifølge Kgl. Refol. 14 Jun. 1837. Rrag, 17 Oct. Generallieutenant, Chef for Ingenieurcorpset. Blg. fra Universit.-Dir. (Refol. 19 Sept.) ang. nogle Sorandringer i Undervisningen m. m. ved Sorge Academie og Skole. p. 98. [. . p. 849]. Kongen har bestemt, 1) at der ogsaa for faadanne Elever, der attraae at undervises i de saakaldte Re Big,ang. Undervisn, i Sorøe Acad. o. Skole. Real Videnskaber, maa tilstedes Adgang til Sorse 17 Oct. Skole og Academie til Undervisning i Sorening med de studerende Elever. 2) at Sorøe Skole maa, istedetfor de i Statuterne 28 Jan. 1827 § 21 bestemte 4 Klasser, inddeles i 6 Klasser. 3) at Contingentet for samtlige betalende Elever, saavel studerende som Real- Elever ved Academiet, maa nedsættes fra 200 Rbd. til 128 Rbd. Sølv aarlig for hver Eleve. 4) at ingen Gratistplads herefter tilstaaes, førend vedkommende Eleve har giennemgaaet et heelt Prøveaar, og at Benes ficiet hver Gang fun tilstaaes for eet Aar; til hvilken Ende der ved hvert Skoleaars Udløb bliver af Directionen for Universitetet og de lærde Skoler at nedlægge Sorestilling om Gratistpladsernes Besættelse for det følgende Aar. Anordn. ang. Kiøbstædernes oekonomi- 24 Oct. sfe Bestyrelse, Kbhvn dog derfra undtagen. p. 99 [E. 2. p. 881 jvfr. Roeskild. Stændertid. p. 1037 og 1163. Viborg Standertid. II. 1230]. Gr. Kongen har været betænkt paa, at udgive en almindelig Anordning ang. Kiøbstædernes oekonomiske Bestyrelse, hvorved det har været Hans Hovedsiemed at forstaffe Borgerne Adgang til, ved selvvalgte Repræfentantere, at bestyre deres samtlige oekonomiske Anliggender, dog under den Medvirkning og det Tilsyn af de af Kongen beskikkede Embedsmænd, som er fornødent til yderlis gere Sifferhed for, at det tilbørlige Hensyn saavel til Statens almindelige Interesser, som til selve Communens fremtidige Bel ikke sættes tilside. Efterat et Udkast til denne Anordning, der dog ikke omfatter Kiøbenhavn, hvis Communalvæsen Kongen ved en særegen Anordning agter at give en til Forholdene sammesteds passende Organisation, har været forelagt begge Forsamlinger af de danske 29 3 Pros Anordn. ang. Kiøbst. oefon. Bestyr. 1-2 §. 316051.0 24 Oct. Provindsialstænder, og disse derover have indgivet Bee tænkning, har Kongen taget de af dem meddeelte Bes mærkninger under neieste Overveielse, og derefter besluts tet, som følger: 1.) Enhver Kiøbstad med alle de til samme hørende Grunde udenfor selve Kiøbstadens Grændser vil fremdeles, som hidtil, udgiøre en særskilt Commune, hvis oekonomiske Bestyrelse med Undtagelse af de Gienstande, hvorfor en anden særlig Bestems melse er truffen, tilkommer den af Kongen beskikkede Mas gistrat, eller, hvor ingen saadan er, Byfogden, i Forening med dens eligerede Borgere, under Tilsyn af Amtmanden og Cancelliets Overbestyrelse. Dog, er Kongen sindet for de af de mere betydende Riøbstæder, hvor det efter indhentet Oplysning maa anfees tienligt, at bevilge, at een eller to Mand, dog paa Kgl. Approbation, af Borgerrepresentanterne maae udvælges til som Raadmænd at tage Sade i Magistraten tilligemed de af Kongen beskikkede Øvrighedspersoner. Disse Raadmænd, der ikke nyde nogen Embedsindtægt, Funne alene vælges blandt Borgerrepræsentanterne selv eller blandt de Mænd, som have de Egenskaber, der udkræves for at være valgbar som Borgerrepræfentant; og de udnævnes kun paa 8 Aar, men kunne dog ved Fratrædelsen vælges paany. Forsaavidt noget Landdistrict er henlagt til en Kiøbstædkirke, eller og Kiøbstadens Jurisdiction og Politie er blevet udvidet udenfor selve Kiebstadgrunden, vedbliver den særegne Sorbindelse med Kiøbstaden, som deraf har sin Oprindelse, saaledes som den hidtil er anordnet, men uden at Landdistrictet iøvrigt bliver at indbefatte under Kiøbstad -Communen. 2.) De ovennævnte Borgerrepræs fentanters Tal skal ved de særskilte Regulativer, som til Udførelse og nærmere Bestemmelse af denne Anordning ville være fornødne for de enkelte Byer, i enhver Kieb Knordn, ang. Kiøbst. oefon. Bestyr. 2-5 f. - $3 stad bestemmes saaledes, som dens Størrelse og øvrige 24 Oct. Sorhold forbre, og derved Hensyn tages saavel til det hidtilværende Tal som til de forøgede Forretninger og den forøgede Betydning, som der ved denne Anordning tillægs ges dem. Tallet bør i ingen Kiebstad være under 5, 1 men heller ikke i nogen over 18. 3.) Borgerrepræs sentanterne vælges for Fremtiden frit af alle efter denne Anordning dertil qvalificerede Borgere, saa at den Mas gistraten nu tilkommende Sorslagsret bortfalder. 4.) De, der i Kiøbstaden eller paa dens Grund eie Gaarde eller Zuse, der enten ere behæftede med Grundtart eller efter anden Regel, der i en eller anden By maatte træde i Stedet for Grundfart, bidrage til de Kiøbstædudgifter, der efter Loven og Anordningerne skulle lignes deels paà Grund deels paa Næring, ffulle, naar de tillige have deres personlige Hiem i Byen, have Adgang til, efter aflagt Borgereed, at erhverve Borgerskab, uden hensyn til om de tillige ere Næringsbrugere eller ikke, dog kun naar Eiendommen er af en vis Værdie, som i ens hver Kiøbstads Regulativ nærmere vil blive bestemt. Men, ligesom saadant Borgerskab vil give dem den Medvirkning i Communeanliggenderne, som denne Anordning hiemler, saaledes have de da og at bære alle bor gerlige Tyngder, forsaavidt Nogen ikke af en eller anden særdeles Grund derfra maatte være fritagen. Det Borgerbrev, der saaledes meddeles Nogen, som ikke ders ved tillige erhverver Adgang til at drive borgerlig Næs ring, skrives paa stemplet Papir af 4de Klasse Nr. 4 til 42 f. og for dets Meddelelse betales til Magistraten eller Byfogden 1 Rbd., og til Naadstue- eller Byskrive ren 64 B., alt Sølv. 5.) Hvad de personlige Egens staber angaaer, som udkræves til at vinde Borgerskab, saa forbliver det ved de hidtil gieldende Regler. Dog sfulle de Væringsbrugere, der efter Refol. 1 Dec. Qq4 1810 Anordn. ang. Kiøbst. oekon. Bestyr. 5-6 §. 24 Oct. 1810 i Stedet for egentlige Borgerbreve sfulde have et skriftligt Tilladelsesbeviis, der traadte i Borgerskabs Sted, for Fremtiden forsynes med formeligt Borgers brev. Dette skal ligeledes gielde om de Mandskaber af Sorstærkningsbataillonerne og andre i Klasse med disse staaende Militaire, der efter Pl. 26 Apr. 1814 og flere Anordn. have Adgang til borgerlig læring, uden at erholde egentligt Borgerbrev, hvorved iøvrigt aldeles ingen Forandring giøres i de hidtil gieldende Fors skrifter om deres og Berns Værnepligt. Det Tilladelsesbeviis, som hidtil er meddeelt fornævnte Personer, bliver uden nogen ny udgift for den Vedkommende, at ombytte med et formeligt Borgerbrev, efterat de forud have aflagt Borgereed. 6.) Ligesom det følger af sig selv, at den Medvirkning i Communeanliggen der, som en Borger ved at deeltage i Balgene af Borger repræsentanterne udøver, maa bortfalde, naar Borgersfabet af en eller anden Aarsag ophører, saaledes skal og Enhver, der ved Dom er fundet skyldig i nogen i den offentlige Mening vanærende Handling, udelukkes fra hiin Medvirkning, om end Straffen for samme ikke er af det Slags, at han efter Pl. 29 Oct. 1824 aldeles forbryder sit Borgerskab. Saa kan heller Ingen, der maatte være sat under Værgemaal, eller hvis Bo er under Opbuds- eller Fallitbehandling, eller som isv rigt er underkastet nogen Retsforfølgning, der efter Los vene betager ham Raadigheden over alt fit Gods, tage Deel i hine Valg, saalange faadan Uraadighedstilstand vedvarer; ei heller Den, som er bleven sat under Tiltale for nogen Forbrydelse, der kan medføre Tabet af Borger-Rettighed, forend han ved endelig Dom er bleven aldeles frifunden for saadan Forbrydelse. Har Nogen i de Tilfælde, hvori det er tilladt, frasagt sig sit Borgerskab for en tid, kan han heller ikke deeltage i fora Anordn. ang. Kiøbst. oekon. Bestyr. 6-9 §. fornævnte Repræfentantvalg i den tid, hvori hans Bor= 24 Oct. gerskab saaledes hviler. 7.) Under Jagttagelse af, $4. hvad i § 6 er fastsat, skal enhver Borger være beretti get til at deeltage i Valget af Borgerrepræsentanterne. Men fun de, der enten have en saadan Grunds eiendom, som efter § 4 hiemler Adgang til Borgerskab, eller der, som Næringsbrugere, ere ansatte til Tas ringsskat af en vis Størrelse, der for enhver Kiebstad bliver at bestemme i dens Regulativ, kunne vælges til Repræsentantere, hvorhos stedse 3 af disses Tal ber bestaae af Grundeiere. Saa maa det og iagttages, at Ascendentere og Descendentere eller Brødre ei maae paa een Tid have Sæde i Bergerrepræsentationen, ei hels ler de, der ere ligesaa nær befvogrede, og at ligesaa lidet nogen Borgerrepræfentant maa staae i saadant Slægts skabs- eller Svogerskabsforhold til nogen af Byens Magistratspersoner. 8.) Den, der er valgt til Borger- 7. repræsentant, vedbliver denne sin Post i 6 Aar, hvors efter han afgaaer, og hans Plads besættes ved et nyt Valg, dog ffal, naar Nogen af en eller anden særdeles Aarsag udtræder inden Udløbet af de 6 Aar, den, der vælges i hans Sted, kun vedblive for den Deel af hine. 6 Aar, der endnu var tilbage ved slig Udtrædelse. Den Udtrædende kan dog stedse vælges paany, og indtager da sin Plads efter det nye Valg. Men, saafremt hans tidligere Functionstid ei har været fortere end 3 Aar, er han ikke pligtig at modtage noget Valg, førend efter Forløbet af et saa stort Antal Aar, som det, hvori han har fungeret som Borgerrepræsentant; ligesom og den, der har opnaaet en Alder af 60 Aar, altid, paa Grund deraf, kan undskylde sig for at modtage et paa ham fale det Valg. 9.) De, som for Tiden ere Borgerrepræsentantere, vedblive deres Functioner, indtil et nyt Balg Dagen eller nogle Dage efter næste Nytaar, efterat 295 dens Anordn, ang. Kiøbst. oekon, Bestyr. 9-10 §. 24 Oct. denne er fraadt i Kraft, bliver at foretage; og da afgaae dog ikke samtlige nuværende Borgerrepræsentanter, men kun saamange, at af det Antal, som Borgerres præsentanterne herefter sfulle udgiore, kan besættes ved nyt Balg, og, forsaavidt 3 ikke gaaer op i hiint Antal, ſaa det, der ligger nærmest. Heraf følger, at ingen Afgang ved fornævnte Leilighed er fornøden, naar det Tal, hvortil Borgerrepræsentanterne for Fremtiden bestems mes, cr Gang større end det, samme hidtil har uds giort. De, som længst have beklædt deres Poster, ere nærmest til at afgaae, og, forsaavidt Flere, om hvis Udtrædelse der bliver Spørgsmaal, have beklædt deres Pofter lige længe, giør, i Mangel af mindelig Overeens- Tomst, Lodtrækning Udslag. Siden udgaaer stedse aarlig, hvorved Functions-Alderen eller i alt Fald Lodtrækning paa lige Maade giør Udslaget. Hvorledes der skal forheldes, forsaavidt der ved Antallets Deling med 6 bliver en Brok, vil blive at bestemme i de oven (§ 2) omhandlede særlige Regulativer, hvorved det dog naturligviis maa iagttages, at det hele Antal afgaaer i Lobet af 6 Mar. 10.) Valgene, der stedse udenfor de Tilfælde, hvori en extraordinair Bacance skal besættes, ffulle foregaae Dagen efter Cytaar, eller dog en af de nære mest paafølgende Dage, forberedes ved en Liste over de Valgberettigede og Valgbare, som udfærdiges af Valgbestyrelsen, der skal bestaae af Magistraten eller Byfogden og Formanden for Borgerrepræsentanterne samt en anden af disse, hvilken de selv dertil udnævne. Ved denne Fortegnelses Affattelse bør saavel. Kæmmeren som andre Byens Bestillingsmænd, hvis Hiælp dertil beheves, gaae Valgbestyrelsen tilhaande. Listen udlægges 14 Dage i Forveien til almindeligt Eftersyn; og, forsaavidt Nogen maatte finde, at enten en uberettiget var optagen eller en Berettiget var udeladt, haver han 3 Dae Unordn, ang.Kiøbst. oekon. Bestyr, 10:13 §. Dage forinden Valgdagen at anmelde sin motiverede 24 Oct. Indsigelse eller Reclamation for det første Medlem i Balgbestyrelsen, som, hvis fornødent giøres, anstiller nær mere Undersøgelse, for at Sagen strax paa Valgdagen fan afgiøres ved dens i Medhold af lovene tagne Beflutning. En Anke over nogens Udelukkelse kan ei Pomme i Betragtning, naar drn ei inden den foranførte Tid er fremsat. 11.) Dagen og Klokkeslettet, da Valgene skulle foregaae, blive i det mindste 8 Dage forud paa den for offentlige Kundgiørelser i Byen sædvanlige Maade at bekiendtgiere. Walgene foregaae of fentligt paa Raadstuen, og alle Vælgerne, som ville udøve deres Ret, have at møde personlig, og der enten mundtlig for Balgprotokollen eller ved Stemmeseddel tils fiendegive, paa hvilke Personer de velge. Naar alle Balgberettigede have faact Adgang til at afgive deres Stemmer og disse ere tilførte Protokollen, har Valgbestyrel sens Formand tydeligt at oplæse og Valgbestyrelsens tvende øvrige Medlemmer at optegne og sammentælle famtlige afgivne Stemmer. Den, som efter Stemmernes Optælling findes at have de fleste Stemmer, erklæres da for valgt Borgerrepræsentant. Have Flere lige Stemmer, giør Lodtrækning udslag. 12.) Naar der ére flere Vacancer, som ved Valget skulle besættes, bliver der paa foranførte Maade at stemme om hyer Posts Bes sættelse for sig. 13.) Dersom Den, paa hvem Valg er faldet, fremkommer med nogen Undskyldning, hayer Valgbestyrelsen at bedømme sammies Tilstrækkelighed, og finder Pluraliteten af Valgbestyrelsens samtlige Medlem mer Undskyldningen antagelig, skrides til et nyt Valg. Sorkastes derimod Undskyldningen, haver den valgte, hvis han ei vil underkaste sig den tagne Beslutning, at fremføre sin Anke for Cancelliet paa den Maade, som i det Følgende fastsættes. Forsaavidt der enten i Folge en Anordn. ang. Kiøbst. oekon, Bestyr. 13-15 §. 24 Oct. en Unfe fra nogen Vedkommende eller formedelst en hos Balgbestyrelsens Medlemmer selv fremkommen Tvivl, opstaaer Spørgsmaal om hvorvidt et Valg har pluralitet for sig eller ikke, eller om der iøvrigt maatte være noget at indvende imod Valgets Gyldighed, har Valgbestyrelsen derover at afgive en motiveret Kiendelse, der uopholdeligen tilstilles Amtmanden, ligesom der ogsaa, uagtet intet faadant Spørgsmaal er opstaaet, stray ber om Balghandlingen giøres Indberetning til Amtmanden. Hvis denne Øvrighed da maatte finde, at der ved Valget ikke er brugt den lovlige Omgang, har han uopholdeligen at indsende Sagen til Cancelliets Afgiørelse, og samtidigen dermed at tilkiendegive Saa dant for Valgbestyrelsen. Ligeledes bør han, hvis han Intet finder at erindre imod Balghandlingen, inden 14 Dage derom meddele Valgbestyrelsen Underretning. Derhos skal Enhver, som har Noget at anke over den foregaaede Dalghandling og navnligen over de i Anledning af samme afsagte Kiendelser, hvis hans Anke skal komme i Betragtning, inden 8 Dage, efterat Kiendelsen er afsagt eller Valghandlingen sluttet, have indgivet sin ffriftlige til Cancelliet stilede Besværing til Valgbestyrelsen, som uopholdeligen ber tilstille Amtmanden samme med sin Erklæring. Hvis et Valg da ifølge Cancelliets Resolution bliver sat ud af Kraft, bliver nyt Valg at foretage. 14.) Den, som er valgt til Borgers repræsentant, haver til Magistraten at indlevere en skriftlig Sorsikring, hvori han, i henhold til sin aflagte Borgereed, forpligter sig til med samvittighedsfuld Troffab at iagttage alle de Pligter, der i hiint Kald paaligger ham, saavel imod Konge og Fædreland, som i Sær deleshed imod den Commune, der har valgt ham til at tage Deel i Bestyrelsen af dens Anliggender. 15.) Sfulde nogen til Borgerrepræfentant udvalgt Mand i 08Anordn. ang. Kiøbst. oefon. Bestyr. 15-160. Lobet af den tid, hvori han har at fungere, komme i et 24 Oct. Tilfælde, der betager ham fin Sabilitet til foranførte Post, bliver han at entledige, hvorved det dog bliver at iagttage, at den Omstændighed, at Nogen senere ophører at være Eier af Gaard eller Huus, eller hans Næringss sfat senere nedsættes under den Størrelse, som til Valgbarhed udkræves (7), ikke skal bevirke Udtrædelse af den Post, hvortil han engang ved sine Medborgeres Tiilid er udvalgt. Hvis et saadant Tilfælde indtræder, som, i Overeensstemmelse med § 6 cfr. § 7, for Tiden betager ham sin Avalification til at beklæde hiin Post, bliver han midlertidigen at udelukke fra Forretningerne, indtil Forhindringen er ophørt, eller den gaaer over til en vedvarende forhindring. Det tilfalder Magistraten og Borgerrepræsentanterne at afgiøre de Spørgsmaal, der kunne opstaae i de ovenanferte Henseender, eller naar nogen af Repræsentanterne ellers har giort sig skyldig i saadanne Pligtovertrædelser, som giøre hans Udtrædelse nødvendig, dog at naturligviis Adgang til at andrage Sagen for høiere Autoriteter staaer Bedkommende aaben. Dersom Nogen i Løbet af den Tid, hvori han, efter den almindelige Regel, ffulde vedblive sin Post, finder sig befeiet til at forlange fin Entledigelse, og saadant Ferlangende af Byens Øvrighed og de eligerede Borgere, eller i alt Fald ved Andragende til høiere Sted (§ 13) bifaldes, bliver nyt Valg at foretage. Dog kan i alle Tilfælde det nye Balg, som en i Aarets sidste 6 Maaneder indtraadt Vacance foranlediger, udsættes indtil den i Begyndelsen af § 10 ommeldte Tid, saafremt Omstændighederne ikke giøre Pladsens tidligere, Be sættelse fornøden. 16.) Borgerrepræsentanterne vælge ved hvert Aars Begyndelse imellem sig selv indbyrdes ved fleste Stemmer en Formand, der sammenkalder Ne præsentanterne, naar han finder det fornødent, og leder Fors Anordn. ang. Kiøbst.oekon. Bestyr. 16-18 §. 2362 24 Oct. Forhandlingerne famt førger for, at Beslutningerne reta telig protokolleres og expederes, hvorhos i Tilfælde af Stemmelighed den Mening, hvorfor han erklærer sig, ane sees som Pluralitetens. Paa samme Maade vælge de en Diceformand, der i Formandens Forfald træder i hans Sted, men ellers fører Protokollen over, hvad der er fores gaaet under Forhandlingerne. Protokollen underskri ves stedse af alle tilstedeværende Repræsentanter. 17.) Udi alle Anliggender, Risbstadens Liendomme og Indretninger, Indtægter og Udgifter vedkommende, der ikke ved nogen særlig Bestemmelse ere unddragne den sædvanlige communale Forvaltning, er de eligerede Borgeres Medvirkning nødvendig, saa at Magistraten eller Byfogden ikke uden deres Samtykke kan tage nogen Beslutning. Naar Byens Øvrighed ei kan blive enig med de eligerede Borgere, bør der anstilles en mundtlig Conference med disse angaaende Sagen; men, naar Meningsforsfiellen ikke derved hæves, bliver Sagen at indstille til høiere Øvrigheds Beslutning, hvorved nature ligviis det, som Fleerheden af de eligerede Borgere bifals der, ansees som den samlede Borgerrepræsentations Me ning, og ligeledes i de Byer, der have en af flere Medlemmer bestaaende Magistrat, disses Pluralitet bestemmer, hvad der skal gielde som Magistratens Mening. 18.) Hvor Øvrighedens Erklæring indhentes over nogen Kiøbstadens Tarv vedkommende Gienstand, bør den altid enten tage samme under Overveielse i Sorening med Borgerrepræsentanterne, eller og indhente disses særlige Betænkning, der stedse bør vedlægges Øvrighedens Erklæring. Saa ere og Borgerrepræsentanterne berettigede til selv at sætte enhver Byens Tarv vedkommende Gienstand under Overveielse, og Øvrigheden er pligtig, naar et Forslag af Borgerrepræsentanterne indkommer, derover, paa disses Forlangende, at afgive skrifts Anordn. ang. Kiøbst.oekon.Bestyr. 18 19§. Triftlig Resolution, hvorhos Borgerrepræsentanterne, 24 Oct. hvis de ikke med dennes Indhold ere tilfredse, kunne fors lange Sagen, i fornodent Fald forsynet med deres og Øvrighedens nærmere Erklæring, forelagt høiere Øvrig hed. 19.) For at de af Borgerne udvalgte Repræfentantere ogsaa kunne erholde en passende Medvirkning paa de Communal - Anliggender, der ere anbetroede nogen særlig Administration, bør for Fremtiden de Mænd, der, som Fattig- og Skoleforstandere, have Sæde i Fattig og Skole-Commissionerne, udnævnes af fornævnte Repræsentantere, hvoriblandt i det mindste den ene bør være af deres egen Midte, hvorhos dog, saafremt et Landdistrict herer ind under Byens Fattig- el< ler Skolevæsen, een af bemeldte Districts Beboere, der indtil videre udnævres af Amtmanden, ogsaa sfal være Forstander for bemeldte District samt have Sæde i Commissionen. Saa bør og, med særdeles Hensyn til den Sognebeboerne efter Lovens 2-22-64 paaliggende eventuelle Forpligtelse til at tilveiebringe det Fornødne til Kirkens Vedligeholdelse ved Ligning, een af Borgerrepræsentanterne, som de øvrige dertil udvælge, have Sæde i Byens Kirkeinspection, eller i de Byer, som have flere Kirker, een i hver af Kirkeinspectionerne. Ligeledes bor og Borgerrepræsentanterne for Fremtiden selv udnævne de af sammes Medlemmer, der skulle have Sæde i de efter Fr. 6 Apr. 1832 § 13 i alle Kiøbstæder og paa enkelte Steder forhen ifølge specielle Rescripter oprettede Bygningscommissioner, saavelsom de tvende andre af Byens Indvaanere, der skulle tiltræde bemeldte Commission. Fremdeles bør de for Fremtiden paa lige Maade udnævne de af Byens Borgere, der skulle have Sæde i de ved Refol. 4 Apr. 1798 anordnede Havnecommissioner og de i Fr. 15 Nov. 1816 § 17 befa lede Indqvarterings-Commissioner, ligesom altid det CHе Anordn. ang. Kiøbst. oeton.Bestyr. 19-20§. 24 Oct. ene Medlem i hver af bemeldte Commissioner skal væks ges blandt Repræsentanterne selv. Saa bør og een af Borgerne, som dertil af de øvrige udnævnes, have Sæde i den Commission, der, ifølge Pl. 11 mai 1804 ffal bestyre Borgervæbningsfondet, og Repræsentane terne ligeledes for Fremtiden udnævne den Tienstgiøs rende af Haandværksstanden, som, efter Placaten, sfal have Sæde i fornævnte Commission, hvorhos Magistraten og de eligerede Borgere bør, naar Ansøgning indgives om Fritagelse for Borgervæbningspligten, træde fams men med den evennævnte Commission, for i Forening med denne giennem Amtet at giøre den fornødne Indstilling til Cancelliet angaaende Størrelsen af den Riens delse, som, i tilfælde af at Fritagelsen bevilges, bliver at erlægge. 20.) Borgerrepræsentanterne have i Fors ening med-Magistraten eller Byfogden betimeligen at fors fatte et aarligt Overslag over de Udgifter, som Byen efter Rimelighed vil have at bestride i det folgende Aar, hvori bor optages ikke blot de Udgifter, som henhøre til den almindelige dem selv tilkommende Communalforvaltning, men ogsaa de Summer, der behøves til de Grene, af Byens Oekonomie, der ere overladte til særskilte Bestyrelser (§ 1). Bemeldte Overslag maa derhos indeholde en Sorklaring over de Midler, der haves til, uden Skatteligning, at bestride Udgifterne, og derpaa fremsætte, hvad der bliver tilbage at ligne paa Byens Indvaanere enten efter Grund og Næring, eller efter Formue og Leilighed, eller efter anden særdeles Maalestok, Alt i Overeensstemmelse med de Regler, som nu ere givne eller i Fremtiden maatte gives for de enkelte Udgifters Lig ning. Forsaavidt ingen særlige Omstændigheder give An ledning til at formode, at Udgifterne eller de Indtægter, som haves til deres Bestridelse, ville blive større eller mindre, end de, som i det nærmest foregaaende Overslag bleve Anordn. ang. Kiøbst,oekon. Bestyr. 20-21§. bleve antagne, blive de at opføre med det samme Beløb. 24 Oct. Hvad de Summer angaaer, som udkræves til de affondrede Bestyrelsesgrene, navnlig til Fattig- og Skoles væsenet, have vedkommende Administrationer betimeligen til Magistraten eller Byfogden samt Borgerrepræsentanterne at indgive deres Beregning over det Fornødne. Forsaavidt der maatte findes Anledning til at nedsætte den begierte Sum, bliver dette nærmere at overveie med den vedkommende Administration, eg, hvis de ei indbyrdes blive enige, andrages Sagen for den Overs Øvrighed, hvorunder den særegne Bestyrelsesgreen er henlagt, navnlig Directionen for Fattigvæsenet eller Directio nen for Skolevæsenet, og denne Autoritet har da at bestemme, hvad der skal udredes. Det samlede Overslag bliver derhos at indsende til Amtmanden, der, saafremt han Intet finder at erindre, tilbagesender det med sin Paategning. I modsat Fald meddeler han Communebestyrelsen de Erindringer, som han finder at burde giøre, og, hvis denne, efterat have taget Sagen under Over veielse, ikke finder at kunne erfiende de giorte Erindrins gers Rigtighed, er den forpligtet til inden 14 Dage at indkomme med skriftligt Andragende derom til Amtmanden, som da forelægger Cancelliet Samme til Afgiørelse. 21.) Naar ingen Erindringer af Amtmanden ere giorte mod Overslaget, eller det Fornødne i Anledning af hans Erindringer er afgiort i Overeensstemmelse med § 20, bliver det Beløb, som i Overeensstemmelse dermed ffal tilveiebringes ved Skatter paa Byens Indvaanere, at ligne paa de Skattepligtige. Herved blive alle de Afgifter, som skulle tilsvares efter en fælles Maalestok, at ligne under Let paa hvert skattepligtigt Individ; dog iagttages, at de, der, efter Anordningerne, ere frie for een eller anden Green af de Afgifter, der saaledes samles, f. Ex. Præsten for Skoleffat, kun ansættes til XXI Deel. KI Det, Anordn. ang. Kiøbst. ockon. Bestyr. 21 §. 24 Oct. det, der, efter de gieldende Regler, kan paahvile dem til de øvrige Afgifters Bestridelse. Ogsaa hvad der i en eller anden Kiøbstad efter Formue og Leilighed skal udredes til Kirkevæsenet, samles med de øvrige Skatter, der udredes efter samme Maalestok, forsaavidt Byen kun har een Kirke, dog med behørigt Hensyn til dem, der maatte være frie for dette Slags Bidrag; men har Byen flere Sogne, og ligningen altsaa fun skeer paa eet af disse, eller hvor en særlig Maalestok for slig Skats udredelse maatte være foreskreven, maa naturligvis en afsondret Ligning for samme finde Sted. Hvor et Landdistrict staaer i Forbindelse med en Kiebstad med Hensyn til en vis Green af Udgiftsvæsener (saasom hvad der vedkommer Fattig og Skolevæsenet, Jordemodervæsenet) bliver den famme paahvilende Andeel at affondre fra det, der lignes paa Kiøbstaden, hvilken Andeels Bestemmelse behever Amtmandens Approbation. Kiøbstadens Skatte= 3602 ligninger foretages for Fremtiden enten af selve Magistraten eller Byfogden og Borgerrepræsentanterne, eller af en særskilt Lignings-Commission, bestaaende af kæmneren og et vist Antal Borgere, der udnævnes af det samlede Borgerskab paa 3 Aar, og saaledes at afgaaer aarlig, hvorved Functionsalderen og, saalænge den endnu er lige, Lodtrækning giør Udslag. Hvilken af disse Ligningsmaader der skal finde Sted, vil i Regulativet for enhver Kiøbstad blive at bestemme efter Byens Leilighed og med Hensyn til de derom fra Communalbestyrelsen indkommende Andragender, ligesom og, forsaavidt den sidste Ligningsmaade bliver anordnet, bemeldte Borgeres Antal, der dog ikke maa være ringere end fem, bliver at fastsætte i Regulativet. Ligesom de i Lovens 3-6 foreskrevne Tareerborgere, der aarlig skulle udnævnes, herved bortfalde, faaledes blive og Fattig- og Skole- Commissionerne fritagne for at fordele det til Fattig- og Skolevæsenets Tarv Anordn. ang. Kiøbst.oekon. Bestyr. 21-23 §. Tare fornødne Beløb paa de enkelte Indvaanere. Samt: 24 Oct. lige Skatter blive derhos at indføre i en fælles Skatte< og Qvitteringsbog for enhver Contribuent. Ram neren haver efter almindelig Ordre eller særlig Anvilsning af Øvrigheden og de eligerede Borgere at udtalle til de særskilte Administrationer, hvad de af Skattebeløbet behøve til Bestridelsen af de dem vedkommende udgifter. Skulde i Aarets Lob Udgifter forefalde, som ere udenfor det giorte Overslag, bliver angaaende disse at giøre Indberetning, saaledes som det med Hensyn til det samlede Overslag er paabudet i § 20, ligesom der i det hele, forsaavidt disse Udgifter angaaer, bliver at forholde efter Bestemmelserne i fornævnte §. Skulde imidlertid Udgiften uden for Overslaget ei overgaae en vis Sum, der nærmere bliver at fastsætte i enhver Byes Regulativ, fan det beroe med sammes Dækning indtil næste Alars Ligning. 22.) Overslaget og Ligningerne blive derefter i et Tidsrum af 3 lger at henlægge paa Raadstuen eller et andet beqvemt offentligt Sted til Eftersyn visse Timer om Dagen. Dersom Nogen finder Noget imod Lignin gen at erindre, haver han at fremføre sin Erindring for Magistraten, der, i Forening med Repræsentanterne, har at overveie og bestemme, hvorvidt nogen Forandring med Hensyn til denne Anke bør foretages, og, hvis han med denne Bestemmelse er utilfreds, staaer det ham aäbent, giennem Amtmanden at andrage Sagen for Cancelliet.

23.) Det paaligger Borgerrepræsentanterne i Forening med Magistraten eller Byfogden at føre det noieste Tilsyn med Byens Kassevæsen, folgelig at paafee, at faavel Byens Skatter som andre Indtægter reftelig og betimelig opkræves og i fornedent Fald inddrives, famt at Belebet anvendes til at bestride Byens Udgifter og, indtil de dertil behøves, nedlægges i en paa Maade fruen henfat lukket Kasse af en betryggende Indretning Kr 2 0g Anordn. ang. Kiøbst, octon, Bestyr. 23-24§. 24 Oct. og forsynet med 3 forstiellige Laafe, saaledes at Ovs righeden har Nøglen til den ene, den af Borgerrepræsentanterne, som disse mellem dem selv udvælge, til den anden, men Kamneren til den tredie Laas. Til den Control, som Øvrigheden og Borgerrepræsentanterne saaledes bør føre, hører ogsaa, at de i det mindste hvert Qvartal lade sig meddele noiagtige Kasse-Extracter, der vise, saavel hvad der er indkommet, som hvad deraf er udgivet, og, ligesom de, naar Indtægter, som burde været indkomne, ei derpaa findes anførte, have at anstille den efter Omstændighederne fornødne Undersøgelse ved Eftersyn af de opgivne Restanters Avitteringsbøger eller paa anden efter Sagens Beskaffenhed hensigtsmæssig Maade, samt at foranstalte, hvad der maatte være fornedent til Indtægternes Inddrivelse, saaledes bør der og for Udgifterne fremlægges behørig Legitimation. Jøvrigt kunne de be myndige Een eller Flere af deres Midte til paa deres Begne tilligemed Øvrigheden at underskrive Anviisnins ger paa Stadens Kasse. Saa ber der og, ved Siden af det Tilsyn, som paaligger den samlede Communalbestyrelse med Byens Kassevæsen, føres en speciellere Control med samme af en Magistratsperson, der hvor Byen har flere Magistratspersoner af disse dertil udnæv nes, og af den Borgerrepræsentant, som Røglen til Kassen er betroet. Disse have jevnlig at eftersee Kæmnerens Bøger, giennemgaae og paategne Extracterne, forinden de indleveres til Magistraten, med Mere, som kan henføres til saadan mere speciel Control, og hverom Regulativerne for de enkelte Kiøbstæder skulle indeholde det Fornødne. Borgerrepræsentanterne bør og saavelsom Dvrigheden lade sig det være magtpaaliggende, at de Arbeider, som udføres paa Byens Bekostning, udføres forsvarligen og paa den meest besparende Maade. 24.) Borgerrepræsentanterne skulle altid, hvad enten Kæm ner= Anordn. ang. Kiøbst, oekon. Bestyr. 24-25§. 25.) nerforretningerne udføres paa Lovens Maade som et 24 Oct. Ombud, eller der med behørig Hiemmel er ansat en fastlønnet Kemner, tage Deel med Magistraten eller Byfogden i at udnævne denne Bestillingsmand, samt i det sidstanførte tilfælde i at bedømme den Sikkerhed, han har at stille for de Oppeborseler, som betroes ham, samt de nærmere Bestemmelser i Henseende til Tienestetid med videre, der maatte findes hensigtsmæssige. Forsaa vidt bemeldte Øvrighed og Borgerrepræsentanter ei kunne forenes, bliver Sagen at indstille til Amtmanden. Skiendt det i Almindelighed tilfalder Kiøbstadens Øvrighed og Borgerrepræsentantere, eller i de fra den almindelige Communalforvaltning undtagne Bestyrelsesgrene den Administration, der forsaavidt træder i hines Sted, at tage Beslutninger paa Communens Vegne angaaende oekonomiske Anliggender, dog under Tilsyn af vedkommende overordnede Auctoritet, faa maa dog derfra giøres lindtagelse med hensyn til saadanne Soranstaltninger, der ere aldeles extraordinaire, eller som have sær indgribende og vedvarende Holger for Commu nen. Hertil maa regnes: Optagelse af nye Laan eller Forlængelse af de Terminer, inden hvilke et allerede bevilget Laan skal afbetales; Indførelse af nye Lonninger og Lønningsforhøielser; Pensioner, hvortil der ikke allerede haves en speciel Hiemmel; Gratificationer; Afhændelse af Byens faste Eiendomme, altsaa og Ud Tiftning af Communejorder, hvorved disse gaae oper til at blive den enkelte Mands Eiendom mod visse aarlige Afgifter til Kamnerkassen; Leiemaal af Byens Jor der, indgaaede paa længere Tid, end hidtil, eller anderledes, end ved offentlig Auction; Bygningsarbeider, som ikke kunne iværksættes uden en Forhøielse i det Skattebeløb, som Communen i de nærmest foregaaende 3 Aar efter Middeltal har svaret; Sorlig, hvorved Byen, Nr 3 for Anordn. ang. Kiøbst. oefon. Bestyr. 25-26§. 24 Oct. for at undgaae Rettergangstrætter, overtager sig en vis Forpligtelse eller opgiver Noget af en formeentlig Rettighed. Jovrigt vil der i det særlige Regulativ for de enkelte Kiøbstæder være at træffe saadanne nærmere Bestemmelser i foranførte Henseender, som efter Kiøbstadens Betydenhed og oekonomiske Forfatning findes passende, og hvorved en Myndighed til inden visse Grændser at afgiore Sager af de forannævnte Slags kan blive den locale Communeforvaltning indremmet. Men i alle de Tilfælde, der undtages fra sammes Afgiørelse, bliver Sagen med alle Vedkommendes og deriblandt Overovrighedens Erklæring at indstille til Cancelliet, der, forsaavidt det ikke er bemyndiget til selv at tage Beslutning, haver at andrage Sagen for Kongen, ligesom det og, naar der handles om en fær vigtig og derhos overordentlig Foranstaltning, fan foreskrive, at Borgerskabet sammenkaldes for selv at erklære sig derover. 26.) Umiddelbart efterat Kammer-Regnskabet er aflagt, henlægges det paa Byens Raadstue eller et andet dertil beqvemt Sted, hvor det i 3 lger skal være til Eftersyn for de af Byens Borgere, som maatte attraae at giøre sig befiendte dermed. Regnskabet bliver dernæst neie at giennemgaae af een eller flere af det samtlige Borgerskab valgte Revisorer, saaledes som det i Regulativet for enhver Kiøbstad, med Hensyn til dens Leilighed, maatte blive bestemt. Valget foregaaer paa samme Maade som Balget af Bors gerrepræsentantere og ellers ligesom dette paa 6 Aar. Efterat Revisorernes Bemærkninger have været meddeelte Regnskabsføreren til Besvarelse og videre regnskabsmæssig Omgang, blive de at tilstille Amtmanden, der haver at decidere samme, forsaavidt der er Spørgsmaal om Ansvar for Regnskabsføreren. Men forsaavidt enten Revisorerne maatte have giort nogen Udsættelse, hvorefter Ansvar skulde hvile paa Magistraten eller Repræsen tana Anordn. ang. Kiøbst. oekon. Bestyr. 26-27§. tanterne, eller Amtmanden selv maatte finde Anledning 24 Oct. til nogen Anke af denne Beffaffenhed, haver han, efterat behørig Erklæring er indhentet, at indsende Sagen med sin Betænkning til Cancelliets Decision. Jøvrigt forbliver det, navnlig med hensyn til Regnskabstiden og Ansvaret for Forsømmelse i Regnskabets betimelige Aflæggelse, ved de hidtil foreskrevne Regler. Naar Kamner-Regnskabet er revideret og decideret, bliver det at foranstalte offentliggiort ved Trykken enten fulds stændigt eller i en tilstrækkelig Extract deraf, efter hvad der vil blive nærmere bestemt i de enkelte Regulativer. I Henseende til Regnskabsførelsen for de under specielle Bestyrelser henlagte Grene af Communens Unliggender, saavelsom Regnskabernes Revision, vil der indtil videre forholdes efter de derom udgivne Anordninger, dog at et fuldstændigt Regnskab giøres over alle Skolevæsenets Indtægter og Udgifter; saa bor der og med alle foranførte Regnskabers Henlæggelse til Eftersyn og videre Offentliggiørelse forholdes, saaledes som for Kæmner Segnskabet i denne § er anordnet. Naar nogen Borger, ved Eftersyn af Kemner Regnskabet eller andet Commune -Regnskab, ønsker at medtage en regnskabskyndig Mand, som derved kan være ham behielpelig, bør dette ikke nægtes. 27.) Denne Anordning kan dog ei træde i Kraft i nogen Kiøbstad, forinden det i § 2 omhandlede særlige Regulativ er givet. Med Hensyn hertil bliver der uopholdelig fra enhver Kiøbstad at indsende Forslag til et faadant Regulativ. Bemeldte Regulativ bliver at fanetionere af Cancelliet for det Første dog kun provisorisk, da det efterat nye Borgerrepræsentanter i Overeensstemmelse med denne Anordning ere udnævnte, maa staae Commune Bestyrelsen frit for at indkomme med nyt Sorslag til et endeligt Regulativ. Dette vil og blive at sanctionere af Cancelliet, der dog, forsaavidt samme maatte Kr 4 in= Anord. ang. Kiøbst. oekon. Bestyr. 27 §. 24 Oct. indeholde nogen Afvigelse fra nærværende almindelige Ans ordnings Bestemmelser, haver at forelægge Kongen Sagen til Resolution. Ligeledes vil det, i henhold til hvad i § 1 er bestemt, ved Kongens egen Resolution være at afgiore, i hvilke Kiøbstæder Mænd, som af Borgerrepræs sentanterne dertil udvælges, skulle tage Sæde i Magistraten som Raadmænd, hvorom derefter det Fornødne blis ver at indføre i Regulativet. 24 Oct. 24 Oct. 24 Oct. 28 Oct. 30 Oct. 31 Oct. 1 Nov. Fr. f. Slesvig og Holsteen ang. Bestemmelsen af en almindelig Fuldmyndighedstermin. p. 115. Fr. f. Slesvig og Holsteen ang. Bissekramhandes len udenfor Markederne. p. 118. Fr. f. Slesvig og Holsteen ang. Provehandelen. p. 126, Pol. Bkg. ang. Tienestetyendes Conditionsforandring. p. 226. Brodtart f. Kbhvn. p. 215. Pat. f. Slesv. og Holsteen ang. Sordelingen af de ved Stænderforsamlingen og Valgene til samme foranledigede Omkostninger. p. 132. Pl. for Danmark, ang. Nedsættelse i det for Slutsedler paa Kiøbmandsgods og Varer paabudne stemplede Papir med hensyn til de disse Docu menter, der kun skulle giælde i en vis fort Tid. Rentekamm. p. 133. [E. . p. 972 jvfr. Roeskild. Stændertid. p. 1220 og Biborg Stændert. I. 54 og 283 famt II. 232]. Gr. Til Lettelse for Handelsomsætningerne, har Kongen været betænkt paa at bevilge en Nedsættelse i det for Slutsedler paa Kiøbmandsgods og Barer paabudne stemplede Papir mod hensyn til de af disse Documenter, der kun skulle gielde i en vis fort, Tid. Thi byder og befaler Kongen, efter om Sagen at have modtaget Betænkning fra begge Forsamlinger af de danske Provind = Pl. om stempl. Pap. t. Slutsedl. 1-2 §. vindstalstænder, som følger: 1.) Slutsedler, som af Mag= 1 Nov. lerne udstedes paa Kiøbmandsgods og Varer, maae, naar Gienstandene for Handelen skulle imodtages og betales, og saaledes Contracten aldeles realiseres inden 3 Maaneders Sorløb, fra Handelens Afslutning at regne, for Fremti den skrives, uden Hensyn til Varernes Værdie, paa stemp= Tet Papir af 4 Klasse No. 1 til 6 Rbß. Solv, dog at begge Exemplarer af enhver saadan Slutseddel skrives paa dette Slags Papir. 2.) Bliver den Handel, der er Gienstand for en slig Slutseddel, ikke fuldkomment opfyldt inden 3 Maaneders Forløb fra Slutsedlens Udstedelse at regne, og ffal, som Folge heraf, dette Document blive i Kraft for længere tid, bor, saafremt Fordringen ikke paatales inden Forløbet af 1 Maaned efter bemeldte 3 Maaneders Udleb, begge Exemplarer af Slutsedlen, inden den sidstnævnte Tid er tilende, indsendes til det Kgl. Rentekammer, hvor da det ene Exemplar vil blive antaget til Omstempling med behørigt Numer af 3 Klasse efter Documentets paalydende Værdie, mod enkelt Betaling af Forffiellen mellem det til begge Erz emplarer brugte stemplede Papirs Beløb og Beløbet af det Papir, hvortil Omstempling finder Sted, og det andet Exemplar vil blive forsynet med Paategning herom. Dog skal det, naar den ene af Parterne vægrer fig ved at indsende sit Exemplar, være nok, at den Part, som ønsker at vedligeholde sin Net efter denne Anordning, indsender det ene Exemplar til Omstempling, naar dette ledsages enten af en Erklæring fra den vedkommende Mægler om, at den anden Part er bleven underrettet om Indsendelsen, eller med en Beretning fra samme Mægler, der oplyser de Omstændigheder, som kunne have fors aarfaget, at en saadan Underretning ei har funnet meddeles ham. Jøvrigt vil Kongen, faafremt Vedkommen de i det her omhandlede Tilfælde hellere onske selv at Kr 5 af Pl. om ftempl., Pap. t. Slutfebl. 2-3 §. 1 Nov. afskrive en saadan Slutseddel paa behørigt stemplet Papir af 3 Klasse, end at indsende den til Omstemps ling, have saadant tilladt, imod at Afskrivningen skeer i det Sildigste inden 1 Maaned efter Udløbet af ofte nævnte 3 Maaneder, og at Afskriften, forsynet med behørig Paategning om, naar samme har fundet Sted, derhos vedhæftes Originalen. Naar de saaledes i denne § indeholdte Sorskrifter ikke iagttages, ansees og behandles Documentet som skrevet paa urigtig Sort stemplet Papir. 3.) Jøvrigt har det, hvad stemplet Papirs Brug til Slutsedler angaaer, i Eet og Alt sit Forblivende ved Fr. 3 Dec. 1828 og Pl. 5 Jun. 1829. 1 Nov. Pl. indeholdende nogle nærmere Bestemmelser Fr. 27 Sept. 1799 om Trykkefrihedens Grændser. Cancell. p. 136. [C. T. p. 925, jvfr. Noeskild. Stændertid. p. 1629 og Viborg Stændertid. p. 55 og II. 462]. I. Gr. Da Kongen havde erfaret, hvorledes Trykkefriheden i en Deel af Dagens Skrifter blev brugt paa en Maade, der ikke svarede til denne Friheds velgiørende Formaal, men derimod efterhaanden kunde undergrave den Tillid til Regieringen, der for Borgersamfundet er saa vigtig, uden at de hidtil givne Straffebestemmelser ere fundne tilstrækkelige til at hæmme dette Onde, saa har Kongen været betænkt paa, hvorledes denne Mangel funde afhiælpes. Til dette Diemed har Han ladet udarbeide et Lovudkast, som Han har ladet begge Forsamlinger af de danske Provindsialstænder forelægge. Bel have nu Provindsialstænderne, sfiondt de have yttret levende Uvils lie over den Retning i en Deel af Dagslitteraturen, som bemeldte Lovudkast gik ud paa at modarbeide, fremsat det Onske, at der ikke for Tiden maatte gives nye Straffebestemmelser med hensyn til flige Misbrug, i det de forven = Pl. om Trykkefriheden 1-2 §. 603 1837. ventede, at disse, ved den offentlige Menings Magt, vila 1 Nov. de hæmmes uden nogen ny Indvirkning fra Lovgivningens Side. Men da denne Forventning ikke ved den ses nere Tids Erfaring er bleven bekræftet, saa har Kongen ikke fundet det overeensstemmende med Sine Regentplig-

r derved at lade det beroe, men har besluttet at give

fornævnte Udkast Lovskraft, dog med saadan Forandring i fammes Affatning, at al Anledning til Mistydning deraf bortfalder. Og da Kongen. derhos har fundet, at de Bud, som indeholdes i Fr. 27 Sept. 1799 § 7.0g 20, kunne, saaledes som Provindsialstænderne end videre have andraget, for visse tilfælde taale nogen Formildelse, saa har Kongen tillige besluttet at give disse ss saadan Lempelse. Thi bydes og befales som følger: 1.) Der som Nogen tiltales for, ved sine i et trykt Skrift eller Blad fremsatte Yttringer angaaende Rigets Forfatning eller dets Love eller Regieringens Handlinger, at have overtraadt de lovbestemte Grændser for Trykkefriheden, og det befindes, at de paatalte Yttringer, efter den Mening, som de nærmest og naturligst frembyde, indeholde en Overtrædelse af Fr. 27 Sept. 1799 §§ 2, 3 eller 7, men Domstolene dog, imod Forfatterend Benægtelse og den af ham selv givne Forklaring over disse Yttringer, maatte finde det tvivlsomt, om de af ham ere brugte i foranførte Mening, medens det dog maa erkiendes, at han i al Fald har giort sig skyldig i en uforsvarlig Tilsidesættelse af pligtskyldig Opmærksomhed, bliver han derfor at ansee med Beder til vedkommende Fattigvæsen, fra 100 til 500 Rbd. Sølv. Naar en Forfatter findes skyldig i at have indklæde sine Anmærkninger over Rigets Forfatning, dets Love eller Regieringens Handlinger i utilbørlige og ufømmelige Udtryk, uden at han tillige har forseet sig mod Sr. 27 Sept. 1799 § 2, saa sfulle Domstolene, under 2.) for= pl. om Trykkefriheden 2-3 §. 1 Nov. formildende Omstændigheder, være bemyndigede til, i Stedet for den i Frogs § 7 fastsatte Straf, at idømme ham simpelt Fængsel fra 1 til 3 Maaneder eller Bøder til vedkommende Fattigkasse fra 100 til 500 Rbd. Sølv. 3.) Da. denne Anordnings § 1 fun indeholder et ess ter Omstændighederne nødvendigt Tillæg til de i Fr. 27 Sept. 1799 fremsatte Straffebud imod Trykkefrihe dens Misbrug, saa ville de Forskrifter, som fornævnte Anordning indeholder angaaende Virkningen af sammes Overtrædelse, ogsaa være anvendelige naar Forseelse mod foranførte nye Straffebestemmelse er begaaet. Dog vil Kongen have titmeldte Frs. § 20 faaledes formildet, at den, som enten findes skyldig efter nærværende Anordnings § 1 eller som dommes til en af de i fammes § 2 hiemlede mildere Straffe for Overtrædelse af Fr. 27 Sept. 1799 § 7 eller som ansees med Bøder efter samme Frs. § 12, eller som, ifølge Slutningen af dens § 13 dømmes til Advarsel, skal, naar han ei forhen er befunden i nogen lige Forseelse, kun være den i ovennævnte § 20 fastsatte Censur undergiven i en tid fra 1 til 5 Aar; og at faafremt den, som forhen engang er demt for nogen af bemeldte Forseelser, atter maatte giøre sig Tyldig i en af disse, skal han være saadan Censur uns derkastet i 5 til 10 Aar; hvorimod Frdningens § 20 i fin hele Strækning skal være anvendelig, naar Nogen tredie Gang maatte findes skyldig i forommeldte Fors seelser. Som Følge heraf vil det, i alle de foranførte Tilfælde, ved Dommen være at bestemme, paa hvor lang Tid Forfatteren skal være hiin Censur undergivet. I øvrigt vil Kongen paa ny have de Embedsmænd, som det paaligger at virke mod Trykkefrihedens misbrug, paa det alvorligste opfordrede til med Jver og Kraft at holde over alle Kongens i saa Henseende givne Befalinger. An= Unordn.om Skibsbyggerne iSlesv.og Holft. Anordn. f. Slesvig og Holfteen, hvorefter Skibss 7 Nov. byggerne i Kiøbstæderne og de laugsberettigede Flækker maae ved Skibsbyggeriet benytte selvvalgte Arbeidere uden i saa Henseende at være indskrænkede ved Laus gene. p. 139. Kgl. Bekg. ang. en Filial-Indretning 20 Nov. af Nationalbanken, som oprettes i Aarhuus. Cancel. p. 140. I henhold til den Nationalbanken under 4 Jul. 1818 forundte Octroi § 57, har Kongen approberet et Ham af den Kgl. Bank-Commissair forelagt Forslag fra den forenede Bankbestyrelse om i Kiebstaden Aarhuus som et Forsøg at oprette en Filial-Indretning. Denne Filial-Indretning, der skal føre Navn af det jydske Bank- Contoir i Aarhuus, skal være berettiget til sammesteds at udføre alle sædvanlige Bankforretninger, Foliers Aabning og Modtagelse af Deposita alene undtagne, og vil den 4 Dec. 1837 begynde sin Virksomhed. Fr. ang. Consumtionsafgiften i Dans 22 Nor. marf. Gen. Toldk. og Comm. Coll. p. 141. [S. S. p. 1017 jvfr. Roeskild. Stændertid. p. 2381 og Vib. Stændertid. II. 1733]. Gr. Kongen har taget under Overveielse, hvorledes de i Danmark paabudne Consumtionsafgifter kunde ordnes paa en efter Nutidens Forhold mere passende Maade. I Særdeleshed har Han i Henseende til Indførselsconfumtionen havt for Die, at denne Afgift ved Sammen dragning af de forskiellige dertil hørende Paalæg og mindre betydelige Afgiftsgienstandes Fritagelse for Indførselsconsumtion, kunde simplificeres og blive mindre bebyrdende for Samfærselen, ligesom og den Ulighed, som med Hensyn til meerbemeldte Afgift finder Sted imellem Kbhvn og Kongerigets øvrige Kiøbstæder i Henseende til de Artikler, hvor Fr. om Consumtionsafgiften 1-4 §. 22 Nov. hvor Omstændighederne have tilladt det, er udjevnet. Den Deel af Afgiften paa Brændevinstilvirkningen, der hviler paa Redskaberne, har Kongen derhos bestemt saaleledes, at den muligste Frihed derved vindes for Brænderiernes hensigtsmæssige Drift. Kongen vil derfor, efter herom at have indhentet Betænkning fra begge Forsamlinger af de danske Provindſia‍ſtænder, have anordne anordnet som følger: 1.) Indførselsconsumtionen for Barer, som fra Danmark og Hertugdømmene indføres til Kebhvn og andre Kiøbstæder i Kongeriget, skal erlægges efter den under No. 1. vedføiede Tarif. Alle i denne Tarif ikke nævnte Varer ere frie for Consumtion. 2.) Af Bræn deviin, som fra Hertugdommene indføres til Norrejyl land ad de 4 mindre alfare Beie ved Eistrup, Dollerup, Skodborghuus og Bilslef, og hvoraf i Medfør af Bestemmelsen i Fr. om Grændsetoldvæsenet 16 Sebr. 1820 § 9 Indførselsconsumtionen uden Gradering er bleven érlagt som af 8-gradigt Brændeviin, skal Indførselsconsumtionen for Fremtiden svares efter Gradestyrken. Toldfrie fremmede Varer, der ere af samme Slags, som de i Tarifen anførte Barer, behandles som con= 3.) fumtionspligtige baade ved Indførsel og og Udførsel. 4.) De for Kornvarers Formaling paabudne Afgifter, saavelsom Indførsels - Consumtionen af formalede Kornvarer, skulle beregnes efter Vægt. Angives Kornvarer efter Maal, bliver Nettovægten at bestemme efter Forskrifterne i Fr. 1 Sebr. 1797 § 314 og Pl. 9 Jul. 1821 samt Pl. 16 Sept. 1826, faaledes at for en Tonde Hvede regnes 14 Lpd., Rug 13 Lpd., Byg 11 Lpd., Ærter, Benner, Bikfer og andet Balgkorn 14 Lpd., Havre 9 2pd., Blandkorn eller Byg og Havre sammenblandet 10 2pd., Malt af Byg 9 Lpd., af Havre eller Blandforn 9 Lpd., Boghvede 10 Lpd., alt med Affald, Klid og Sæk iberegnet. Er Hvede, Rug eller Byg for. Fr. om Consumtionsafgiften 4-7 §. formalet til Meel, regnes paa en Tønde Hvede sigtet 22 Nov. Meek 11 Lpd., fiint Meel 9 Lpd., Rug sigtet 10 Lpd., fiint 8 Lpd., Byg fiint 8 pd.; det øvrige i Bægten er for Affigtning, Klid og Sæk. Føres Kornet eller det, som deraf er formalet, i flere end een Sæt hver Tona de, da maae for hver af de flere Saffe 5 Pd. fraregnes. I Consumtionsfedlen bliver i ethvert Tilfælde Vægten, men, forsaavidt Angivelse er ffect efter Maal, ogsaa Maalet at anføre. 5) Den for Brændeviins brænding anordnede Redskabsafgift bliver for Fremti den at beregne efter Maskekarrets Størrelse alene. Iffedesmindre bør dog Riedlen og hatten som hidtil af Consumtionsvæsenet udmaales og stemples, ligesom og enhver Forandring, der foretages med disse Redskaber, bliver at anmelde for Consumtions Contoiret, forinden Brænding med samme foretages. 6.) For Undladelse af den i § 5 befalede Anmeldelse bødes hver Gang fra 2 til 10 R6dlr. efter Generaltoldkammer- og Com merce Collegii Kiendelse. Derimod blive i Henseende til Brugen af ustemplet Maskekar eller ulovlig Sorandring af dette Redskab de ved Fr. 25 Mai 1804,§ 9 fastsatte Straffebestemmelser fremdeles at anvende. Som ulovlig Forandring af Maskekarret bliver det ligeledes at ansee, naar Tilsætninger, saasom af Muursteen, Brændestykker eller en tilpasset Karm, anbringes paa Randen af et Kar, hvori der maskes. 7.) Brændingssedlens Gyldighed bestemmes til 4 Gange 24 Timer, at regne fra den Tid, da Sæden eller andet Brændingsmateriale styrtes i Karret, hvilket skal ansees som Maffningens Begyndelse. Denne Tid, som Brændevinsbrænderen, naar Sedlen løses, har at opgive ved Dag og Klokkeslet, bliver at anføre paa Brændingssedlen. Forefindes Sæden eller andet Brændingsmateriale i Karret førend den paa Sedlen anførte Tid, da ansees det som r. om Consumtionsafgiften 7-11 §. 22 Nov. som Maffning uden Seddel. 3.) Afgiften af Sadevarers Formaling til Brændeviin, Øl og Eddike, famt af andre Materialier til Brændeviinsbrænding, saas velsom Afgiften af Maskekarret, erlægges efter den under No. II. vedføiede Tarif. 9.) Afgiften af Sas devarers Formaling til anden Anvendelse end Bræn deviin, Øl og Eddike erlægges efter Tariffen No. III. 10.) Consumtions-Godtgiørelse for formalede Kornvas rer samt for Brændeviin udbetales efter den under No. IV. anførte Tarif, men for andre Varer med de i Tariffen for Indførsels Consumtionen anførte Størrelser. 11.) De hidtil gieldende Tariffer for Consumtions: Afgifterne og de angaaende Tillæg til disse Afgifter udgivne Bestemmelser ere herved ophævede. = 1. Tarif for Indførselsconsumtionen. Consumtion i Kbhon andre Conf. Stæder Bebler, friffe. Bender, A. 1 Sfp. i mindre Quantiteter frie. Rbd. St. Rbd. St. = 4. frie tamme, vilde, levende eller slagtede saltede, syltede Erter, afbalgede 1 Par = 12 1 Lpd. = 24 1 Id. = 24 grønne i Bælgene Agerhøns . 1 Id. 1 Par M 24 2444 = 5 = 12 1 20 20 = 24 10 Brændeved, landværts føværts Læs = 15 $ 6 af og under 14Al.Længde 1 Favn for hver Al. torre Længde pr. Favn F 39 18 % 8 = 3 Bran Fr. om Confumtionsafgiften. Brændeviin, samt Genever, liges som ogsaa Aquavit uden Tilsætning af Suffer og deslige. 1 Pot 8gra 609 Consumtion i Kbhon andre Gons. Stæder Rbd. St. Rbd. St. Aquavit med Tilsætning af Suf fer og deslige, samt Liqueurer. Brød: - af Hvede eller Blandforn, hvori er over Hvede af Rug eller Blandkorn, naar Hvede ikke udgiør over digt for hver Grads høiere Styrke stiger Afgiften pr. Pot med Under 8Gra der behandles fom8gradigt. 1 Pot 0 7 8 = 5 5 1 Lpd. 3 16 S 16 TO deri: haardt al Slags, samt blødt sigtet blødt, usigtet 1. Lpd. 5 I 5 1 Lpd. 3 % 3+ Daadyr 1 Stf. 1 48 11 9Q I Dele antages Ryggen for, hver af Køllerne for . E. Eddike. . F. Saar, Lam, Bede, Buk, Gied, Kid, levende eller slagtet Safan Sedt (Kiokken=) Sist: tørret eller tør faltet røget faltet Sild (fra Liimfiorden eller andetsteds fra) XXI Deel. 1 Id. 64 = 48 1 Stf. 1 Stf. 24 32 M 12 10 12d.cl.14 p. 1 12 1 Lpd. = 4 M 60 2 1 Lpd. W 8 4 607 12d.el.142p. 14 2 7 1 Lpd. = 1

Siff: Fr. om Consumtionsafgiften. Sist: al anden faltet eller syltet Fisk. 12.ell.14fp. 1 Lpd. Consumtion i Kbhon andre Conf. Stæder Rbd. St. Röd. St. = 28 Slest, grønsaltet, fersk eller sprængt 1 Lpd. røget en Sfinke eller Fleskebørste Svine- Hoved, Ryg og Fødder, fee Kiod. 1 Side = 1. Lpd. V 1 Side = 1 Stf. P 8226395 = = = = 14 1 5 1 1/2 5 2 Gaas, vild, tam, levende eller flagtet 1 Stf. 12 4 faltet 1 £pd. 24 = 8 røget. 1 Lpd.

64 = 8 Gryn: Hvedegryn 1 Lpd. = 17 Boghvedegryn, Rullegryn, Perlegryn og Kartoffelgryn 1 £pd. Bankebyg 1 £pd. 4 Byggryn, Havregryn og Ruggryn 1 Lpd. F 51 61712 = A. 17 6 = 4/1 = 5 Salm: Erte, Havre- og Vikke - Halm, utærftet. al anden Halm Sare Saugeværter: Rødder og Roer alle Slags, samt Grønleg og Purrer Agurker, friffe Løg, røde og hvide Asparges 1 Læs 1 Læs 1 Stf. = = = 16 16 989 A = = 550 1 Ed. 16 frie 1 Ed. = 80 frie 1 Id. = 64 frie 1 Pd. = 4 frie Kaal, grøn Blomfaal 1 Las 1 Sfof 30 al anden Kaal 1 Sfof 12 Savre • 1 Ed. = 1 Læs 8 12 60202 frie frie frie 25 = 5 Sens Fr. om Confumtionsafgiften. Sons falfunffe og falfunske Kyllinger med Fier almindelige Kyllinger • 611 Consumtion i Kbhon andre Gons. Stæder Rbd. St. Rbd. St. = 24 = +86

853 1 Stf. 1 Par 1. Par =

Hornqvæg, alle Slags 1 Aar gammelt og derover 1 Stf. Kalv: under 1 Aar, men over 4 Lpd. 1 Stř. fra 2 til 4 £pd. 1 Stk. under 2 Lpd. 1 Stf. 11119 3 = 48 18 1 48 = 20 8 Suder af al Slags stort Qvæg og Hefte: efter Styffetal: vaade, saltede eller tørre 1 Stf. efter Vægt: tørre vaade eller saltede 1 Lpd. 1 £pd. V = 12 11 = 10. 5 10 4 0 4 2 garvede, see Læder. J. Ister 12.cl. 14 p. 1 24 80 K. Kaalrabi, Kartofler, Jordabler Kalk Riod, fersk, sprængt eller saltet, samt Oretunge og Polser, ligesom Svinehoved, Ryg og Fødder. Kallun, hvortil henregnes Hoved, Fødder, Vom og Hierteslag tørret, røget, spæget Kirsebær, friske . 1 Ed. 1 Ed. 6 14 frie 1 Lpd. 9 5 eet 9 M 5 1 £pd. = 12 = 1 Lpd. i mindre frie 0001 Avantiteter frie Klid, Svinemeel og lignende formalet Kornaffald 1 Td.: 8 82 Krone Kronvildt. 612 Fr. om Consumtionsafgiften. I Dele antages Ryggen for hver af Kellerne for. Rul af Træ Lys: L. af Talg, Boxstabler og Borlys samt alle andre Slags Lys. Læder, garvet eller alluneret M. Malt, malet, maa ei indføres til Kbhon, og til de øvrige Consumtionsstæder iffun efter lost Formalingsseddel.

Meel: af Hvede: alle Slags af Rug: famfænget sigtet og fint. af Byg: famfænget sigtet og fiint. af Boghvede, alle Slags. af Havre eller Kartofler af rter, Bønner og anden Bælgfæd.

Straaet eller grottet Korn maa ei indføres uden at dermed følger behørig Formalingsseddel. MelE Consumtion i Abhon andre Gens. Stæder Rbd. St. Rbd. Gt. 1 Stf. 1 48 90 12æs el.62d. = 24 10 1 2pd. 10

8 1 Lpd. N 12 5 1. Lpd. = 14% 14 1 2pd. 3 1 Lpd. 1. Lpd. 1 £pd. 1 Lpd. 1 Lpd. 31 1 Spd. 1 124 45212

31 4 4 = = 5 2 4 Miød Muursteen af brændt Leer. 12.el.136p. = 8 12.el.136P. 4 1000 Stf. 9 = 5 01 24 1 frie = D. OR fpd. = 3 Pas Fr. om Consumtionsafgiften. Pærer, friske Pudder R. 613 Consumtion i Kbhon andre Cons. Stæder Rbb. St. Rbb. St. 1 Sfp. F 4 i mindre Avantiteter frie. 1 Lpd.

frie 32 32 Raadyr 3 Dele antages Ryggen for hver af Køllerne for 1 Sif. 1 60 S. Skildpadde 1 Lpd. 4 4 Slind af Kalve: efter Styffetal: vaade, saltede, tørre 1 Deger 16 6 efter Vægt: tørre 1 Lpd.

9 vaade eller saltede 1 £pd. 16 4 V 42 beredte garvede eller paa anden Maade Smør 1 Lpd. 16 V. 6 12.ell.148p. 2

1 16

Stivelfe 1 Lpd. 32 V 32 Sviin, levende eller slagtet 1 Stf. 18 = 15 Hoved, Ryg og Fødder, see Kiod. Griis, under 1 pd.: levende eller flagtet 1 Stf 12 3 af 1 Lpd. og derover, som Sviin. T. Tagsteen 1000 Stf.

48 frie Talg 1 Lpd. 10 8 Tømmer: af Fyr og Gran alt andet (Skibsbygningstømmer undtaget): frie frit landværts feværts Torv (Moseterv). 1 Læs 1 Com. Left = 48 1 Læs 580 6

20

7

3 583 Vik Fr. om Consumtionsafgiften. Consumtion i Kbhon andre Conf. Staber Rbd. St. Rbd. SP. V. Dikker 1 Zb. Dox. 1 £pd. D. 12.el.136P= 12 = 10 10 = 8 Østers, ferske 64 = 48 1 Ed. 2 32 2 32 II. Tarif for Afgifterne af Productionen af Øl, Eddike og Brændeviin. 1. Afgift af Materialierne: A. Formalingsafgift af Sædevarer: a. af Malt til Dl eller Eddike b. af Hvede til Brændeviin. Kbhon andre Conf. Stæder Rbd. St. Rbd. Gr. 1 Lpd. 14 10 1. Lpd. 11 = 11 c. af Malt og alle andre Kornvarer, samt Balgsæd og Fro forter, ligesom ogsaa Klid og andet Kornaffald til Brændeviin. B. Afgift af andre Brændevinsbrændings -Materialier: a. Suffervand b. Sufferffum c. Sirup d. Mallas eller Opstifning e. Suffer, raat 2. Redskabsafgift: For hver Tonde af det eller de til en Brændevinsbrænding anvendte Maskekars udmaalte Rum 1 £pd. 11 = 10 12.el.136. = 19 15 1Bal.e.102P. = 19 15 100 Pd. = 48 38 1Bal.e.102P. 100 Pd. 2 38 1 84 1 19 = 90 46 24 III. Tarif for Afgiften af Sædevarers Formaling til al anden Anvendelse end til Øl, eddike eller Brændevin.. 1. Hvede og Blandkorn, hvori er Hvede, til Meel, Gryn, Stivelse, Pudder og Creaturføde 1 Lpd. = 11 = 11 2. Fr. om Consumtionsafgiften. 2. Rug, Havre og al Bælgfæd til Meel, Gryn, Stivelse og Creaturfede samt Byg og Boghvede til Gryn og Creaturfode i Kbhon andre Cons. Stæder R66. St. Rbd. St. 3 01 3 4 # 3. Byg til Meel og Stivelse 4. Boghvede til Meel og Stivelse 1 Spd. 1 Lpd. 1 Lpd. = 2 D 42 IV. Tarif for Confumtionsgodtgiørelsen for Brændeviin og formalede Bornvarer. Brændeviin, samt Genever, ligesom ogsaa Aquavit uden Tilsæt ning af Suffer og deslige 1 Pot af 4 Graders Styrke Forhver Gr. høiereStyrke forhoi. Godtgiorelfen pr. Pot med. for Brænde viin under 4 Gr. Styrke 69450 = 32 godtg. Con- Gryn: fumt. ikke. Hvedegryn 1 Lpd. = 15 = 15 Boghvedegryn, Rullegryn og Perleg. 1 Upd.. = 51 = Bankebyg 1 Lpd. 4 = Byggryn, Havregryn og Ruggryn 1 £pd. 5 = 6545 Meel: af Hvede 1 Lpd. 13 13 af Rug: famfænget 1 Lpd. 3 = 3 sigtet og fiint. 1 Lpd. = af Byg: samfanget 1 £pd. = 4 = = 31 4 sigtet og fiint 1 Lpd. F 5 = 5 af Boghvede 1 2pd. 2 = 2 af Havre 1 £pd. 3 af Ærter, Benner, og anden Bælgsæd

1 Lpd. 3 P = 3 Denne Forordn. træder i Kraft den 1 Jan. 1838. 584 Fr. fr. ang. Selveierb, Testationsfrihed 1-2 §. 22 Nov. Fr. indeholdende nærmere Bestemmelser ang. den Selveierbønder ved Fr. 13 Mai 1769 hiems lede Testationsfrihed. Cancell. p. 156. [E. 2. p. 1025 jvfr. Roeskild. Standertid. p. 769 og Viborg Stændertid. I. 29 og II. 355]. Gr. Da Kongen har erfaret, at den Selveierbons der ved Fr. 13 Mai 1769 § 5 hiemlede Ret til at ane ordne, hvorledes der efter deres Død skal forholdes med deres Gaarde og Tilbehør, i flere Maader er underkastet Tvivl og Meningsulighed, hvilket deels paa den ene Side hemmer denne af vigtige Grunde tilstaaede Friheds Brug, deels og paa den anden Eide stundom kan give Unledning til dens Misbrug, ligesom hiin Uvished og kan afs stedkomme fordærvelige Rettergangstrætter, saa har Kongen fundet for godt at give det foranførte Lovbud nogle nærmere Bestemmelser. Efterat have i denne Anledning indhentet Betænkning fra begge Forsamlinger af de dans ske Provindsialstænder, bydes og befales som følger: 1.) Naar en gift Liendomsbonde, der lever i det sædvanlige Formuesfællesskab med sin Hustrue, vil benytte den Frihed, Fr. 13 Mai 5 giver ham til at giøre testamentarisk Anordning over Gaard med Tilbehør, bør han dertil erhverve hustruens Sams tykke. 2.) Ved den testamentariske Anordning, som Forældre saaledes giøre over en Selveiergaard, kan det og bestemmes, at den af dem, der bliver den Længst levende, skal, dog under de nærmere Bestemmelser, som den efterfølgende 4 § indeholder, beholde Gaarden med Tilbehør, imod et Vederlag, der svarer til den Værdie, hvorfor Gaarden i sin Tid skal overlades til et af Børnene, hvilket Vederlag siffres i Eiendommen og Børns Fædrene- eller Mo= 1769 § 5 band Gaar udbetales i de Tilfælde, hvori dem. Den drene-Arv ellers skal udbetales dem. Den Længstlevende er ikke bemyndiget til at sælge Gaarden, uden at den Fr. ang. Selveierb. Testationsfrihed 2-4 §. den først tilbydes den Son eller Dafter, som den i sin 22 Nov. Tid skal tilfalde, hvilken da skal være berettiget til at modtage samme for den i Testamentet satte Værdie og med Beløbets Tilveiebringelse have Henstand til den anden derpaa følgende Juni eller December Termin, hvilken sidste ved denne Leilighed ogsaa i Jylland bliver at regne for Omslagstermin. Saafremt bemeldte Arving ikke er myndig, skal Sagen, inden Beslutning tages om Gaardens Overtagelse, indstilles til det Kgl. Cancellies Bedømmelse. Det følger ellers af sig selv, at der ved ægtefolkenes fælles Testament ogsaa kan bestem mes yderligere Indskrænkning i den længstlevendes Raadighed over Gaarden, og at det navnlig kan formenes denne at pantsætte samme, ligesom den Længstlevende i intet Tilfælde kan give Nogen Panteret foran de Arvelodder, som ere Børnene tilfaldne efter den forhen afdøde Fader eller Moder, hvilke Arvelodder, som foranført, blive prioriterede i Gaarden, indtil der paa anden Maade giores Arvingerne Fyldest for famme. 3.) Det følger ligeledes af sig selv, at den Langstlevende ikke Fan efter sin Egtefælles Død giøre nogen Sorandring i den engang, til Fordeel for et af Børnene, af dem tilkiendegivne sidste Villie, men skulde bemeldte Barn doe eller ei ville modtage Eiendommen, kan den Længstlevende ved en ny testamentarist Disposition bestemme, hvo af de øvrige Børn der skal træde i dets Sted, saafremt det fælles Testament ei allerede indeholder nogen Bestemmelse desangaaende. 4.) Den Ret til at beholde Gaarden, som der ved ægtefolks fælles Testament kan tillægges den Længstlevende af disse, skal med hensyn til Manden ikke være indskrænket til den Tid, han bliver hensiddende ugift, ligesom Gaarden og, naar Enken indlader sig i nyt Egteskab, kan forblive hos hende og hendes anden Mand, saalænge indtil den Son, hvem Gaar- 58 5 den r. ang. Selveierb. Testationsfrihed 4-5 §. 22 Nov. Den efter Testamentet ffal tilfalde, bliver myndig, hvore ved i Overeensstemmelse med lovens 3-17-34 forstaacs, at han har opnaaet 18 Aars Alderen, eller den Datter, som den er tillagt, indgaaer Egteskab. Naar saaledes Enken indgaaer nyt Egteskab, bør en Sorretning af vedkommende Skifteforvalter foranstaltes optaget, som viser Beskaffenheden af Gaarden med Tilbehør, der, som foranført, i sin tid skal afleveres til en Con eller Datter. Ligeledes bør og en saadan Forret ning optages, hvor det ellers ved Anvendelsen af § 2 maatte være fornødent til fuldstændig Oplysning om, hvad den vedkommende Arving i sin tid kan fordre. Jovrigt skal den Søn eller Datter, som i Anledning af Enkens nye Egteskab kommer i Besiddelse af Gaarden, saafremt Testamentet ikke indeholder nogen for Samme for deelagtigere Bestemmelse, fyldestgiøre hende for sin halvpart i Gaarden efter den Værdie, som den ved lovlig Vurdering findes at have, uden Hensyn paa den i c stamentet til Regel for Delingen mellem Børnene fatte Værdie, og bør i dette Tilfælde samme Frist til Sum mens Tilveiebringelse gives, som i § 2 er tilstaaet. 5.) Istedet for en saadan Disposition, som §§ 2 og 4 hiemle en Selveierbonde og hans Hustrue Net til at oprette til hinandens Fordeel, skal det ogsaa, uanseet de have Livsarvinger, staae dem frit for ved reciprokt Testament at bestemme, at den Længstlevende skal beholde Gaara den med Tilbehør som sin fuldkomne Eiendom, imod efter foregaaet edelig Taxation at udbetale den Forstasdodes Arvinger af Gaardens og dens Tilbehørs sande Værdie, denne dog kun beregnet efter Fradrag af den derpaa hvilende Gield, hvormed disse i ethvert Tilfælde skulle lade sig nøie, samt endelig under den Betingelse, at den Længstlevende frafalder sin Ret til at tage Broderlod efter den Forstafdøde, hvor ellers en saadan Ret Fr. ang. Selveierb. Testationsfrihed 5-8 §. Ret maatte tilfomme den. 6.) Forsaavidt en Selva 22 Nov. eier ingen Livsarvinger har, skal han ikke i Benyts telsen af Fr. 13 Mai 1769 § 5 være bunden til nogen af fine Arvinger, men han kan borttestamentere Gaarden med Tilbehør til hvem han vil, ligesom det heller ikke skal være fornødent at fastsætte noget Vederlag til hans Slægtninge. Dog skal han, naar han besidder Eiendommen i Sællesskab med sin Zustrue, i Overeensstemmelse med § 1, have dennes Samtykke, naar han vil benytte foranforte Testationsfrihed til Fordeel for Andre, end Hustruen selv. Jøvrigt kunne Vgtefolk, som ingen Livsarvinger have, oprette sligt Testament til Bedste for hinanden indbyrdes. 7.) Den Selveiere ved Fr. 13 Mai 1769 § 5 tilstaaede Net til at bes stemme, hvad der skal følge med Gaarden og regnes til dens Besætning, skal ikke indskrænkes til Creaturbe sætning, men ogsaa indbefatte Inventarium, Indboe og Udboe af alt Slags, som findes i Gaarden. 8.) Den ovennævnte ved Fr. 13 Mai 1769 § 5 Selveiere tilstaaede og ved denne Fr. nærmere forklarede og bestemte Testationsfrihed finder Sted, hvad enten en Selveiergaard besiddes med fuldkommen eller kun med ufuldkommen Liendomsret, og tilkommer ligeledes selv de Arvefæstere, som ei ere berettigede til at sælge eller pantsætte deres Gaarde, forsaavidt saadant kan bestaae med det Arvefæstebrev eller andet Document, hvorpaa Testators Hiemmel til Eiendommen grunder sig fremdeles skal den og være anvendelig paa bebyggede 50- vedgaardsjorder, naar disse ikke overstige 12 Tonder Hartkorn, hvorimod det ikke skal være til Hinder for Rettighedens Udøvelse over en af uprivilegeret Harta korn bestaaende Gaard, at dette maatte være af et større Beløb. Hvad Steder med Tillæg af mindre end 1 Tonde Hartkorn angaaer, da, eftersom disse ci Funne Fr. ang. Selveierb, Testationsfrihed 8.11§. 22 Nov. Punne betragtes som Selveiergaarde, saa kunne Eierne, hvad enten Jorderne ere frie eller ufrie, ikke raade over samme ved Testament anderledes, end i Medhold af de almindelige Love, hvorimod Fr. 21 Jun. 1799 fommer slige Steders Besiddere tilgode. Foranførte Bestemmelser ere at forstaae om Ager og Engs Hartkorn; dog bliver Skov og Møllesfyld at medregne efter det sædvanlige Forhold 1: 2. Forøvrigt skal det ikke, for at kunne udøve den oftnævnte ved Fr. 13 Mai 1769 § 5 og denne Fr. hiemlede Testationsret, være fornødent, at Paagieldende efter sin Fødsel og personlige Stilling hører til Bondestanden. 9.) Ligesom den, der besidder flere Selveiergaarde, ikke kan ved Testament tillægge eet Barn flere af disse, saaledes kan der heller ikke forbeholdes den Længstlevende flere Gaarde; dog maa Sidstnævnte ogsaa kunne beholde den Gaard, som er tillagt en ikke fuldmyndig Son eller en Datter, indtil han bliver fuldmyndig og hun gift, hvorved det imidlertid i Over eensstemmelse med § 4 bliver at iagttage, at i det Tilfælde, hvor Enken gifter sig paa ny, ikke Fuldmyndighed, men alene Myndighed udkræves, for at vedkom mende Son skal sættes i Besiddelse af Gaarden. Ei heller kan det Foranførte være til Hinder for, at den Længstlevende beholder de flere Liendomme, der kunne tilfalde den som Boeslod efter Loven. 10.) En Enke, der cier en Selveiergaard, fan i Eet og Alt udøve den Testationsfrihed, som hiemles i denne Fr. Imidlertid kan den Enke eller Enkemand, som hensidder i uskiftet Boe efter den Afdøde, uden at der, medens denne levede, er giort nogen testamentariff Anordning om Gaarden, ikke benytte den nævnte Testationsfrihed anderledes, end at den Afdødes Arvinger maae beholde den allerede faldne Fædrene eller Mødrene-Arv uforkrænket. 11.) Det skal have fit Sorblivende ved den Tilladelse, som Fr. 13 Mai Fr. ang. Selveierb. Testationsfrihed 11§. Mai 1769 § 5 giver Selveiere til at dictere deres fids 22 Nov. ste Villie til Tingbogen og deraf tage en Udffrift. Det Gebyhr, som ved denne Leilighed skal erlægges, bliver fremdeles, i Overeensstemmelse med Fr. 13 Mai 1769 § 5, fammenholdt med Sportel Regl. 22 Mart. 1814 § 154, 9 f. Selv til Dommeren og 18 s. Selv til Skriveren foruden Tillægsafgiften efter bemeldte Reglem. §156. Udskrifter af Retsprotocollen meddeles paa stemplet Papir af 4. Classe § 3. Naar Vedkommende vil fremlægge en forud skriftlig affattet testamentarisk Disposition, kan denne være paa ustemplet Papir, men til udskriften maa det ovenmeldte stemplede Papir bruges, ligesom for Modtagelsen og Udskriften betales Gebyhr, som foranført. Naar Teftatorerne formes delft Alder eller Sygdom ikke ere istand til at møde paa Tingstedet, kunne de begiære Extraret sat paa deres Bopal for at modtage Erklæringen af deres sidste Villie, og da betales i Gebyhr 1 Rbd. 48 s. til Dommeren og ligefaameget til Skriveren, foruden den ovenberørte Tillægsafgift, hvorhos der som Godtgiørelse for Befordringen, uden Hensyn til kortere eller længere Bei, i ethvert Tilfælde betales 2 Rbd. Selv til den vedkommende Retsbetient, eller hvis Dommer og Skriver-Embederne ere adffilte,

da til hver af disse; men ingen særskilt Betaling maa da tages for Actens Beskrivelse og Forsegling eller i Anledning af de ved Forretningen brugte Bitterligheds= Vidner. Naar der i et engang oprettet Selveierbonde-Testament siden foretages nogen Forandring, bliver i Eet og Alt det Samme at iagttage, som ved selve Testamentets Oprettelse. Jøvrigt ophæver et i Overeensstemmelse med Fr. 13 Mai 1769 § 5 og denne Fr. oprettet Selveier -Testament ikke Nødvendigheden af Skiftehold efter den Afdøde, hvor samme ellers efter Loven og Anordnin gerne er fornødent, men ligesom Testamentet i det hele bør Ft. ang. Selveierd. Testationsf. 11-12. 22 Nov. bør tages til Folge ved Skiftets Afslutning, saaledes kan 24 Nov. Gaarden med Tilbehør ikke med Hensyn til Skifteges byhrene og de dermed forbundne Udgifter beregnes til en større Værdie, end den, hvortil samme i Testamentet er anfat. 12.) Det staaer ogsaa en Selveier frit for under de sædvanlige Testationsformer at oprette et Testament af det Indhold, som denne Fr. hiemler, og skal han i saa Tilfælde bruge det for Testamenter anordnede ftemplede papir. Forsaavidt Testamentet oprettes mellem Egtefolk saaledes, at det giver den ene af disse Adkomst til, efter den andens Død, at besidde Gaarden med de Indskrænkninger, som denne Frs. §§ 2 og 4 indeholde, bor, hvis det oprettes i den forstanførte Form, en Afskrift af den til Tingbogen dicterede Billies-Erklæring indføres i Panteprotocollen og derfor det sædvanlige Tinglæsnings- og Protocollations= Gebyhr betales, ligesom Testamentet, naar det paa anden Maade er oprettet, bør tinglæses. pl. ang. Dicetpenge og Befordring for de i enkelte Sager conftituerede Retsbetiente. Cancell. p. .162. [. . p. 1057 jvfr. Roesfild. Stændertid. p. 86 og Viborg Stændertid. I. 27 og II. p. 1]. Gr. Kongen har fundet det hensigtsmæssigt at give en almindelig Bestemmelse for, hvorledes der skal forholdes i Henseende til Dietpenge og Befordring for dem, som, fordi de ordinaire Retsbetiente af særdeles Grunde ei kunne udføre enkelte llers til deres Embede hørende Forretninger, af Dorigheden beffiffes til at træde i deres Sted. I denne Anledning vil Kongen, efter desangaaende at have modtaget Betænkning fra begge Forsamlinger af Provindsialstænderne for Danmark, have fastsat som følger: 1.) Naar Dorigheden i en Sag, hvori den ordentlige Dommer, af en eller anden Grund, maa vige sit Sæde, beffiffer en Settedommer, bor den Pl. ang. conftit. Retsbet. Diætpenge 1-3 denne, hvis han i denne Anledning maa giore Reiser, 24 Nov. foruden fri Befordring, nyde 2 Nbd. Selv i Diætpenge for hver Dag, som han anvender paa Reisen og det dermed forbundne Ophold paa det Sted, hvor han har at pleie Retten. Derimod skal Sættedommeren ellers ingen anden Godtgiørelse nyde, end de reglementerede Retsgebyrer, som maatte blive at erlægge i Sagen, og hvilke efter Pl. 2 Jul. (Refol. 26 Jun.) 1822 næftefter, ikke tilkomme den ordinaire Dommer, men den, som i hans Sted beffiffes. 2.) Fornævnte Diætpenge udre des af Requirenten, med mindre denne har erholdt fri Proces, da de i saa Tilfælde, saavel som i Justitssager, afholdes paa samme Maade, som de øvrige af Justits- og beneficerede Sager flydende Udgifter. Paa lige Maade bliver der ved Sattedommerens Befordring i dette Slags Sager at forholde efter de ellers for slig Befordring gieldende Regler, med Jagttagelse af den Forskiel, som de gieldende Love i saa Henseende giøre mellem Kiøbstæderne og Landdistricterne. Derimod er det i andre Tilfælde Reqvirentens Sag at forskaffe Sattedommeren Befordring eller derfor give Erstatning efter Bognmandstart. 3.) Jovrigt vil det ved endelig Dom være at afgiore, hvorvidt der for slige udgifter, efter Sagens Beskaffenhed, tilkommer Reqvirenten Erstatning hos Modparten, ligesom der og i Justits- og beneficerede Sager bliver, paa samme Maade, som for Sagens øvrige Omkostninger, at tillægge det Offentlige Erstatning for de ved Sættedommerens Bestikkelse for anledigede Udgifter, forsaavidt der er Nogen, som saadan Erstatning efter Lov og Ret kan paalægges. Saafremt der ere saadanne Omstændigheder tilstede, at det rettelig fan tilregnes den ordinaire Lommer, at han ei selv er istand til at udføre sit Embede, vil og enhver Bedkommende kunne holde sig til ham for de derved foraar- fagede Pl, ang, constit. Retsbet, Diætpenge 3-5 §. 24 Nov. sagede Udgifter. 28 Nov. 29 Nov. 4.) Saafremt færdeles Omstæn digheder skulde tale for, at Reqvirenten, uagtet han ikke i det hele har egnet sig til at begunstiges ved fri Proces, dog ikke bør bebyrdes med de ovenanførte ved Sættedoms merens Beffiffelse foraarsagede særlige Udgifter, saa ſkal Cancelliet være bemyndiget til i saadanne enkelte Tilfælde at bevilge disse Udgifters Udredelse af de Fonds, der afholde Omkostningerne i beneficerede Sager. 5.) Hvad der i det Foranførte er bestemt med Hensyn til Sættedommere skal og anvendes, hvor den ordinaire Retsbetient er sat ud af Stand til at udføre enkelte af de ellers med hans Embede forbundne judicielle Forret ninger, saasom de, der høre til Soged-Embedet. Fr. f. Slesvig og Holsteen ang. Fremgangsmaaden, der bliver at anvende ved Sastsættelsen af Erstatningen for Afstaaelse af Grundstykker og Rettigheder ved nye Landeveies Anlæg. p. 165. Fr., indeholdende nærmere Bestemmelser ang. Jurisdictionsforholdene i criminelle Sager m. V. Cancell. p. 185. [. . f. 1838 p. 5 joft. Roess kild. Stændertid. S. 437 og Biborg Stændertid. I. 33 og II. p. 118]. 1.) Gr. Til yderligere Befordring af en hurtig og virksom Forfølgning af de Lovovertrædelser, der egne sig til offentlig Paatale, har Kongen, efterat have indhentet Betænkning fra begge Forsamlinger af de danske Provindsialstænder, fundet for godt at befale som følger. Naar en Dommer i nogen Sag, der er Gienstand for et Undersøgelsesforhør, anseer det nødvendigt, til Sagens hurtigere Fremme og bedre. Oplysning, selv at afhøre Personer, der boe udenfor hans Jurisdic tions Grændser, da skulle de efter lovlig Indkaldelse være pligtige at give Mede ved den Net, hvor et saadant Forhør er begyndt, forsaavidt de opholde sig inden CH Fr, ang. Jurisdict. i crim. Sager 1-4§. - en Afstand af 3 Mile fra det Sted, hvor Forhøret 29 Nov. holdes, eller de dog ikke ville faae længere Bei til dette Sted, end den de vilde være pligtige at reise for at møde ved deres eget Tingsted. Denne Forpligtelse ffal dog ikke finde Sted i blotte Politiesager, ligesom de, der, for at give Mode i de foranførte Tilfælde, maatte passere et Sund eller en Arm af Savet, ikke skulle være faas dan Forpligtelse undergivne, undtagen forsaavidt en Bro fører over Vandet, eller der haves en reguleret Færgebe fordring fammesteds, og Afstanden da ikke er over en Fierdingvei. 2.) Saafremt den eller de Personer, som Dommeren i Medhold af § 1 anseer det magtpaaliggende at afhøre under Sagen, boe i en saadan Afstand fra det Sted, hvor han sædvanlig holder Ting, at de efter § 1 ikke dertil kunne indkaldes, maa han være bemyndiget til at beramme Extraret paa et saadant Sted i fin Juris diction, som ligger indenfor den ovenmeldte Afstand; men, naar dette ikke er giorligt, maa han, hvis Omstændighederne isvrigt særdeles opfordre dertil, hos vedkommende Amtmand andrage paa Constitution til at beklæde Dommersædet i den fremmede Jurisdiction, hvor Forhøret bliver at optage. Naar Amtmanden medde ler en saadan Constitution, bor han derom give Stedets Dommer Underretning. 3.) Hvad Kiøbstædbeboerne angaaer, da skulle de foranførte Bestemmelser, angaaende en Persons Forpligtelse til efter Indkaldelse at møde i en fremmed Jurisdiction, ikke være anvendelige. Dog funne de ci undslaae sig for at møde under et Sor hør, sem af en anden Dommer optages i selve Byen. 4.) Hvor en Dommer, i Medhold af de foranforte Bestemmelser (§§ 1 og 2), lader nogen udenfor hans Juris diction boende Person falde, kan han for at undgaae det Ophold, som maatte være forbundet med at henvende sig til det Steds Dommer, hvor den Paagieldende findes, XXI Deel. umid= t fr. ang. Jurisdict. i crim. Sager 4-5 §. 29 Nov. umiddelbart til Vedkommende udstæde den fornødne Ordre, saavel om at foranstalte Indkaldelsen forkyndt, som om, hvor saadant behøves, at fremstille den Kaldede; dog bliver i Indkaldelsen, saavelsom i Ordren til vedkommende Sognefoged, denne Anordning udtrykkelig at paaberaabe, ligesom der og uden Ophold bør gives Stedets Dommer Underretning om det saaledes Fores tagne.no 5.) Ligesom Fr. 3 Jun. 1746 § 6 saavelfom Fr. 21 Mai 1751 §§ 6 og 7 tilsige, at den, der under forskiellige Jurisdictioner har begaaet forskiellige Misgierninger, bør tiltales og dømmes for dem alle der, hvor den Gierning, der har givet nærmest Anledning til Forfølgningen, er foregaaet, faaledes bør og Sagen fammesteds behandles med alle dem, der ere indviklede i hiin Misgierning, om end dette er skeet ved Handlinger, der ere foregaaede under en anden Jurisdiction, saavelsom mod dem, der ellers, enten i Forening med ham eller med nogen af bemeldte Medskyldige, maatte, skjøndt under andre Jurisdictioner, have deeltaget i en af de Forbrydelser, som ere Gienstand for hiin Sag. Omkostningerne blive i Almindelighed, forsaavidt de ikke kunne erholdes af de Skyldige, at udrede af den Kasse, der paa det Sted, hvor Sagen i Medhold af det her Foreskrevne forfølges, har at bære deslige Omkostninger, undtagen hvor saadanne særdeles Omstændigheder finde Sted, at Hielp i Overeensstemmelse med Fr. 15 Sept. 1832 §3 fan forundes bemeldte Kasse ved en mere almindelig Nepartition. Da foranførte Bestem melse imidlertid kun har til Formaal, at Sagen hur tigst og med størst Noiagtighed kan blive oplyst, samt at den samlede Straf for de flere af samme Personer be gaaede Lovovertrædelser kan blive bestemt under eet,ifaa ffal det, hvor hiin Sorening af flere Sorbrydelsers og Sorbryderes Sorfølgning, paa Grund af de særde= Fr. ang. Jurisdict. i crim. Sager 5-7 §. les Omstændigheder, ikke vil til hine Diemeds Opnaaelse 29 Nov. være fornøden, men samme snarere vilde lede til Sorvits ling og Sorbaling, være vedkommende Overøvrig. hed tilladt at affondre Sagerne fra hinanden, i hvilket Tilfælde hver Sag for sig bliver at forfølge under det Værneting, hvorunder samme efter Lovens øvrige Forskrif ter henhører. I tvivlsomme Tilfælde har Øvrigheden at henstille Spørgsmaalet til Cancelliets Afgiørelse. 6.) Ligesom den undersøgende Dommer efter § 4 kan uden Medvirkning af Stedets Dommer foranstalte de Personer fremstillede, som efter denne Anordnings Bestemmelser ere pligtige at møde for ham, saaledes kan han og lade en Person, som han i Kraft af sin Embedsmyndighed har erklæret arrestabel, eftersætte udenfor fin Jurisdiction, og er i denne Henseende ikke bundet ved hvad § 1 bestemmer om Afstanden. Naar saaledes den Doms mer, der har decreteret Arresten, har ladet den fuldbyrde i en fremmed Jurisdiction uden Mellemkomst af Stedets Dommer, skal denne dog strax derom underrettes. 7.) Istedetfor at det hidtil efter Fr. 7 Jun. 1760 § 1 og Fr. 31 Mai 1805 2 og 3 har paaligget Overøvs rig hvor enten nødvendig Appel efter Anordningerne finder Sted, eller hvor Domfældte benytter sin Net til at appellere, efter Doms mens Forkyndelse at tegne Stævningen paa Dombacten og derefter at remittere denne til Underdommeren til Stævningens Forfyndelse, skal herefter, for at undgaae ufornødent Ophold ved Actens Frem- og Tilbagesendelse, Underdommeren være bemyndiget til i de foranførte Tilfælde selv at tegne Stævningen til høiere Instants paa Domsacten, hvorhos han tillige ved Paategning har at erklære, at han for sit eget Vedkommende frafalder alt videre Varsel i Sagen. Domsacten bliver da efter Indstævningens lovlige Forkyndelse at tilstille Overs og St. 31 Mai 1805 is 2 og 3 2t 2 øvrige Fr. om Jurisdict, i crim. Sager 7 §. 29 Nov. øvrigheden til videre Foranstaltning. Hvor derimod den Domfældte ikke erklærer Appel, og denne heller ikke efter Anordningernes umiddelbare Bud er nødvendig, men dog, paa Grund af Sagens Beskaffenhed, af Overs øvrigheden besluttes, bliver der at forholde efter de ovennævnte Anordningers Bud. 30 Nov. Af Rbd. (+) Admiral. og Commiss. Coll. Pl. (Refol. 25 Mai) Ifølge Kongens Resolution blive Renterne af Laan ved Assistentshuset fra 1 Jan; 1838 at ers lægge efter nedenstaaende Tabel. Fra 2 Mf. til 50 Rigsbankdaler exclusive. 1 Maan. 12 Maan. 13 Maan. 14 Maan. 15 Maan. 16 Maan. Rbd. St. Rbd. St. Abb. t. bb. St. Rbd. St. Rob. St. 1 1 11 3 2222 2225678 222 12345 12345 "12345 = 1 1 Fin5 = 6120 11-1222222345678902 30 40 = 1 = = 1 D 2 = 1 = 2 3 = 2 2

3

=2=3 =4 = 2+ 3 = 4/ =

= = 2 F 2 21 31 3 5 6 3 = 4 6 = 71 = = 2 21 21 21 3 = 3 ==4 = 4 = 4 =5 = 67 61 =

9 =

1472456121289 3 4. = 5 = 6 7 8 F 9 M 10 11 4+ 6 = = 8

10 = 12 = 10+ = 12 9 11 = 13 7 10 = 12 = 14 = 5

8

= 10 = 13 = 15 3 4 0 5 = 81 11 = 14 = 16 = 6 8 = = 9 = 12 = 14 = 17+ 12 15 = 19 = 23 = 10

12 = 14% = 171 = 19 M 24 = 29 = 23 = 13+ # 20 = 15 = 23 U 323 W 29 = 35 27 = 34 31 9 = 17+ W = 10 = 19 D

26 35 = 9 = 19 = 38 = 25 29 = 38 58 77 29 M 58 = 86 1 19 = 38 77 1 19 1 58 2 112 1 48 1 77

2 38 38 43 = 40 // = 46 = 52 48 = 58 1 19 Pl. om Assistentshusets Renter. 6 70 Fra 50 Rbd. incl. til Af 1 M. 2 M. 3 M. 100 Rbd. excl. 4M. 5 M. 6 M. Af 11 M. Rbb. St. hd. St. Red. St. Rbd. St. Rbd. St. Rbd. Sk. Rbd. 123455 1 1 11 14 123 161 = 6 = 7 11 = 3 = 4 369 = 9 = 12 = 11 = 14 = 13 =15 = 17 = 4 123456789 Fra 100 Rbd. incl. og derover. 6 M. 2 M. 1 3 M. 4 M. 5 M. St. Rod. St. Rbd. St. Rbd St. Rbd. St. Rod. et. 1111 11 1234567ALOUS 123 = 2 2468 "1 11 2 = 6 = 8 = 5 = 7 = 10 = 12 = 13

14

= 13 = 15% = 19 = 175 11 11 " = 9 " " 1 = " 13 H " =17 " 11 " 0 112 B = 22 " =22 = 26 12 " L = 25 = 30 =23 = 29 = 35 13 = 19 = 26 = 32 " = 39 11 11 35 = 22 72 86 11 1 48 1 84 119 2 2 12233 2 24 10 = 19 = 24 267 20 90 34 85 77 2 24 2 10 2 60 314+ 30 38 3 67 3 36 4 5 34 29 34 = 67 100 48 " 5 77 119 1 34 =86 1 MA 1 48 1 38 1 58 " = 29 = 38 = 29 =43 = 58 = = 38 = 58 = 77 B = 48 72 "1 58 86 1.19 6 1 77 2 11222 11 " "1 12 = 14 11 212 2223 Bekg. ang. Forb. mod Gravn. eft. Been, 5 Dec. 13 Dec. Pol. Bekg. ang. Forbud mod Gravning efter Been paa Sæstningens Glacis. P. 227. Kbhvns Gouvernement har i Anledning af den Gravning efter Been, som i den senere Tid har fundet Sted pad Sastningens Glacis, og hvorved Græsningen sammesteds aldeles fordærves, tilffrevet Politiedirecteuren, at Samme fra Kongen saavelsom fra det Kgl. General- Commissariats-Collegium har modtaget Ordre til alvorlis gen at søge dette Uvæsen hæmmet, og at derfor Enhver, som paa Fæstningens Glacis antræffes enten at grave efter Been eller blot at opholde sig der uden Tilladelse eller Tegn, vil ved Gouvernementets Foranstaltning blive arresteret og afleveret til Politiet. Ved ifølge Gouvernementets Forlangende herved at bringe Forestaaende, som allerede ved opsatte Tavler paa Glacierne er antydet, til offentlig Kundskab, tilkiendegives tillige, at Enhver, som maatte befindes at handle herimod, maa vente efter Omstændighederne at blive anseet med Mulet eller corporlig Straf. Ligesom det er en Selvfølge, at det heller ikke paa andre Steder kan være tilladt at grave efter Been uden vedkommende Grund- Lieres eller Brugeres Samtykke, saaledes advares ved denne Leilighed ogsaa Alle og Enhver mod at foretage sig saadant, uden Vedkommendes Tilladelse paa hvilketsomhelst Sted udenfor Glacierne, da de, som befindes at handle herimod ligeledes maae vente efter Omstændighederne at blive straffede. Pl. for Danmark ang. Indførselstolden af Jernstøbegods. Gen. Toldk. og Com. Coll. p. 189. Kongen har fundet sig foranlediget til at bestemme, at det for Tidsrummet fra 1 Jan. 1838 og indtil den nye Toldtarif træder i Kraft skal have sit Sorblivende ved Pl. om Tolden f. Jernstøbegods. ved den ved Pl. 24 Dec. 1834 bestemte Indfør 13 Dec. felstold for Jernstøbegods, saasom Gryder, Kakkel ovne, Kugler, Plader m. v. af 3 Dibdle 12 ß. pr. 100 Po. (+) Pl. f. Slesvig og Holsteen ang. Indførsels: 13 Dec. tolden af Jernstøbegods. Fr. indeholdende Forbud imod Eftergiøs 13 Dec. relse af Kunstarbeider. Cancell. p. 190. [. . p. 35, jvfr. Roeskild. Stændertid. S. 145 og Viborg Stændert. I. 23 og II. 49]. Gr. Ligesom Lovgivningen beskytter Forfattere og Dem, til hvem disse overdrage deres Rettigheder, mod Eftertryk af deres Skrifter, saaledes har Kongen og funz det det billigt og gavnligt, i Lighed heraf og under sandanne nærmere Bestemmelser, som behørigt Hensyn til Kunstværkers særdeles Beskaffenhed fordrer, at sikkre Kunstnerne Frugterne af deres Kunst og de Bekostninger, som de anvende paa at giøre Kunstens Værker tilgiænges lige for Mange. I dette Diemed vil Kongen, efter at have indhentet Betænkning fra begge Forsamlinger af de danske Provindsialstænder, have befalet, som følger: 1.) Naar en Maler eller Billedhugger foranstalter fit Kunstværk giengivet ved Hielp af Kobberstik, Lithographic, Afstøbning eller nogen anden Kunst, som tillader ved blot mechaniske Midler at frembringe et stort Antal af Exemplarer, da maa det i 5 Aar, at regne fra den Tid, da Kobberstiffet, Lithographien o. s. v. er udgivet, ikke være Nogen tilladt at foretage nogen Efterlig ning af hüint Arbeide ved en Kunst af foranførte Beskaffenhed. Dog haver han, for at nyde godt af denne Beskyttelse, ved Bekiendtgiørelse i den Berlingske Tidende og Kbhons Adressecontoirs Efterretninger samt ved et Efterligningen paatrykt Stempel, hvori, foruden £14 hans 682 Fr. om Kunstarbeid. Eftergiør. 1-4 §. 13 Dec. hans Navn, Ordet: Eneberettiget" maa anbringes, at drage Omsorg for, at den ham tilkommende Eneret Fommer til almindelig Bundskab. Hvad der her er bestemt med hensyn til Kunstneren selv, skal ogsaa gielde be is donne har overladt Stikningen, Afftobningen o. f. v. til en Anden, der træder i hans Sted, ligesom og den udelukkende der saaledes tilkommer nogen, gaaer ever paa hard de over paa hans Børn eller Arvinger. 2.) De i § 1 nævnte 5 Aar funne efter Arbeidets Omfang og andre særdeles Omstændigheder fordobbles ved Bevilling, som, efterat Academiet for de stienne Kunster der over har afgivet sin Betænkning, bliver at meddele af Det Kgl. Danske Cancellie, dog bør i saa Fald den Vedkommende igiennem de i § 1 nævnte offentlige Tidender bekiendtgiøre slig Forlængelse af den Tid, hvori Eneretten vedvarer. 3.) Dersom Nogen ellers udgiver et Robberstik, skal det i det i § 1 nævnte Tidsrum, der ligeledes, i Overeensstemmelse med § 2, kan blive forlænget, være enhver Anden formeent at eftergiøre det i samme Format og Størrelse enten ved Kobberstik eller ved Lithographie, dog at Kunstneren iagttager, hvad i bemeldte §§ er foreskrevet som Betingelse for, at han kan giøre sin Ret gieldende. 4.) Dersom Rogen, uden at være i det Tilfælde, som § 1 forudsætter, ønsker ved Kobberstik, Lithographie, Afstøbning at giengive et malerie, Robberstik eller Skulpturarbeide, og dette hans Foretagende er af færdeles Interesse for Kunsten og af saa betydeligt Omfang, at det med Rimelighed kan formodes, at det ikke uden en beskyttende Bevilling kan komme i Stand, saa skal Cancelliet være bemyndiget til paa Ansøgning, og efterat det af Academiet for de sfionne Kunster er befundet, at de foranførte Betingelser finde Sted, at meddele ham en Bevilling, der paa nogle Aar, dog i det Hoieste kun paa 10 Aar, forbyder Andre paa lige MaaFr. om Kunstarbeid. Eftergiør. 4-5 §. Maade at mangfoldiggiøre hiint Kunstværk. Jovrigt ha= 13 Dec. ver han, for at nyde godt af en saadan, at iagttage, hvad i § 1 er bestemt. 5.) Den, som ved Overtrædelse af foranførte Bestemmelser krænker den Kunstneren eller Den, til hvem denne har overdraget sin Net, tilkommende Eneret, bor give den Beskadigede en tilstrækkelig Erstatning, beregnet efter det Antal Exemplarer, som den Skyldige har affat, eller, forsaavidt neiagtig Oplysning ei derom kan haves, efter det, der med nogen Rimelighed kan antages at være affat, og hvorved det stedse maa iagttages, at det i Tvivlstilfælde hellere maa paalægges den Skyldige at udrede en rigelig Erstatning, end at den Forurettede skulde være udsat for ingen fyldestgiørende Erstatning at erholde. Derhos bør den Skyldige erlægge en Mulet til vedkommende Fattigfasse af 50 til 200 Rbdlr Solv, hvilken Mulct dog fan nedsættes efter Omstændighederne indtil 20 Rbdir Selv, dersom den Skyls dige ikke har benyttet det Stempel, som den Vedkommende i Overeensstemmelse med §§ 1, 3 og 4, har sat paa sit Arbeide. Fremdeles bør alle ulovligt forarbeidede Exemplarer, som den Skyldige endnu har i Bea siddelse, hvortil og høre de, der paa hans Regning findes hos Andre til Forhandling, confiskeres; hvorhos de dog, om den Forurettede ønsker det, kunne overgives denne til Eiendom og Benyttelse, i hvilket Tilfælde Afdrag derfor bør giøres i den ham tilkommende Erstatning. Skulde Nogen befindes at forhandle saadanne lovstridigen eftergiorte Kunstsager, vil han for dette Forhold være at ansee med en Mulct af 10 til 50 Abdlr Sølv, foruden at han tilligemed Eftergioreren selv bliver ansvarlig for den Skade, som den Vedkommende maatte have lidt formedelst de af ham, affatte Exemplarer, ligesom og de Exemplarer, der findes i hans Værge, bor confisferes. 6.) Det den Forurettede efter § 5 tilkommende Søgs= 215 maal r. om Kunstarbeid. Eftergiør. 6 §. 13 Dec. maal bor dog anlægges inden Nar og Dag, og fan, naar han har ladet Forurettelsen upaaanket i faa lang Tid, ikke antages. 16 Dec. 19 Dec. Rentekam. Pl. (Refol. 13 Dec.) ang. Repartition deels af den extraordinaire Bekostning paa Anskaffelse af Sourage til Landmilitair - Etaten i Dmk fra 26 Oct. 1837 til 26 Oct. 1838, deels af Marschpenge for Landsoldaterne i Danmark for 1838. p. 193. Til Dækning deels af den til Anskaffelse af Sou rage for Landmilitair-Etaten i Danmark fra 26 Oct. 1837 til 26 Oct. 1838 fornødne udgift, efter Afdrag af hvad for Fouragen, i Overeensstemmelse med Fr. 28 Jul. 1784 § 3, godtgiøres af Kongens Kasse, deels af Marschpenge for Landsoldaterne i Danmark for 1838, sfulle, ifølge nysnævnte Fr. samt Fr. 20 Jun. 1788, de fornødne Summer reparteres, Fourage-Betalingen paa alt uprivilegeret Ager- og Engs-Hartkorn i bemeldte Rige, og Marschpengene saavel paa dette Hartkorn som paa al uprivilegetet Skov- og Molle - Skyld sammesteds, begge Dele dog med Undtagelse af Bornholins og Amager Lands Hartkorn. Som Folge heraf og paa Grund af Fr. 15 Sept. 1832 blive i 1838, for at dække det til de omhandlede Udgifter i samme Aar calculerede Beløb, med Tillæg af hvad der er befundet at være, ved Udskrivningen efter Pt. 12 Dec. 1835, indkommet mindre, end de Udgifter af det ovennævnte Slags, der for Aaret 1836 virkeligen have fundet Sted, under Eet at udrede 57 Rbs. Tegn pr. Tende uprivilegeret Ager- og Engs-Hartkorn og 2 Abs. Tegn pr. Tonde uprivilegeret Skov- og Melle- Skyld, saaledes at Beløbet opkræves i samme Terminer, og efter samme indbyrdes Forhold for disse, som Landffatten.

Fr. f. Slesvig og Holsteen ang. Reguleringen af de Bidrag, som Communerne have at yde til Straffean = Fr. ang. Bidr, til Straffeanst. i Glückstadt. anstalterne i Glückstadt, saavelsom af disse Anstalters 19 Dec. ockonomiske forhold. p. 194. Cancell. Pl. ang. Ovartals Coursen for Jan., 20 Dec. Sebr. og Mart. 1838. p. 197. (Ligelydende med Pl. 20 Sept). (†) Gen. Postdir. Pl. ang. Vognmandstarten for 26 Dec. Jan., Sebr. og Mart. 1838. (Ligelydende med Pl. 26 Sept.). Pt. for Danmark indeholdende nærmere 27 Dec. Bestemmelser ang. Sremgangsmaaden ved de i Fr. 2 Apr. 1814 14 og 15 og Pl. 5 Sept. 1820 omhandlede Huusundersøgelser. Gen. Toldkam. og Com. Coll. P. 198. [C. . p. 50, jvfr. Viborg Stændertid. I. 184 og II. 180]. Gr. I Anledning af et fra Forsamlingen af Provindsialstænderne for Nerrejylland indgivet Andragende ang. Jagttagelse af visse Former ved de Undersøgelser, som Told-Opsynet ifølge Fr. 2 Apr. 1814 § 14 og Pl. 5 Sept. 1820 er bemyndiget til at foretage hos Handelsberettigede, Skippere og Seefolf, har Kongen taget under Overveielse, hvorledes der for Fremgangsmaaden saavel ved disse Undersøgelser, som ved dem, der ifølge den nævnte Frs 15 efter General-Toldkammer- og Commerce: Collegii eller vedkommende Overøvrigheds Ordre af Toldopsynet i Forening med Politiet foretages hos dem, der ikke ere Handelsberettigede, kunde gives saadanne nærmere Forskrifter, hvorved, uden at dog Undersøgelsens Diemed derved forfeiledes, saavel den muligste Betryggelse kunde forskaffes de Vedkommende imod vilkaarlig Behandling, som ugrundede Klager over Toldvæsenet forebygges, og vil Kongen derfor have anordnet som følger: 1.) De Undersø gelser efter ustemplede stempelpligtige Varer, som Toldopsynet ifølge Fr. 2 Apr. 1814 § 14 og Pl. 5 Sept. pl. ang. Huusundersøgelsev 1-4 §. 27 Dec. Sept. 1820 er bemyndiget til at foretage hos Sandels. berettigede, Skippere og Seefolf, bør for Fremtiden i Rbhvn foretages i Overværelse af en af Politiets Embedsmænd, som af Politiedirecteuren dertil udnævnes, og i Kiøbstæderne udenfor Hovedstaden af Politiemesteren eller i hans lovlige Forfald hans constituerede Suldmægtig. Saa bør det og stedse være de nævnte Politic-Embedsmænd, der give Toldopsynet Medfølge ved de Undersøgelser, der i Medfør af bemeldte Fr. § 15 efter General-Toldkammer- og Commerce-Collegii eller vedkommende Overøvrigheds Ordre foretages hos dem, der ikke ere Handelsberettigede. 2.) Naar Specification foretages af Darer, der ved nogen af de i § 1 omhandlede Undersøgelser ere anholdte, bør de sammesteds anførte Politie Embedsmænd ligeledes ved denne Forret ning være tilstede. 3.) Forinden Politiet efter Toldvæsenets Requisition kommer tilstede, hvilket bør skee med muligste Hurtighed, skal Toldvæsenet være berettiget til at vaage over, at saadanne Varer, som ved den forehavende Undersøgelse kunde blive Gienstande for Anheldelse, ikke bortbringes fra det Sted, hvor Undersøgelsen skal foregaae, og skal derfor enhver, som forinden Politiets Ankomst maatte bortføre Varer fra et saadant Sted, være pligtig, først at forevise samme for Toldvæsenet, der kan tilstæde Bortførelsen, naar det findes, at disse Varer ikke ere af den ommeldte Beskaffenhed. 4.) Alt, hvad ved Undersøgelsen eller Specificationen foregaaer, skal protocolleres af den tilstedeværende Politie-Embedsmand og Protocollen, naar Forretningen er endt, og det Tilførte lydeligen oplæst, underskrives af den Toldembedsmand, der styrer Undersøgelsen og af de med ham værende Toldbetiente, af Politie-Embedsmanden og af de Vidner, som maatte være tilkaldte af den, hos hvem Undersøgelsen foregaaer, faavelsom af denne selv. Bægrer han sig ved at un Pl, ang. Huusundersøgelser 4-8 §. - underskrive, bliver saadant tilligemed Warsagen til hans 27 Dec. Vægring at bemærke i Protocollen. 5.) Indsigelser, fom maatte giøres mod Forretningen, skulle ikke være til Hinder for at denne fremmes paa vedkommende Toldembedsmands Ansvar. Dog ber saadanne Indsigels fer, naar de korteligen anmeldes, ogsaa forinden Undersøgelsen er endt, tilføres Protocollen, hvorhos det staaer den Paagieldende frit for, umiddelbart efter at Undersøgelsen er fuldbyrdet, at lade protocollere Alt, hvad han videre har at bemærke. 6.) For at overvære en Undersøgelses - Forretning tillægges i Kbhvn vedkommende Politie-Embedsmand og udenfor Hovedstaden Politiemesteren det i Sportelregl. 22 Mart. 1814 § 53 faftfatte Gebyr. For at overvære Specificationen af de anholdte Barer, beregnes Gebyr som for en Continuations -Forretning efter Sportelregl. § 49. Disse Gebyrer udredes af Confiscations-Beløbet, eller, forsaavidt dette ikke dertil er tilstrækkeligt, eller intet ved Undersøgelsen er bleven anholdt, af Stedets Confumtionskasse. 7.) Beskrivelser af Undersøgelses- eller Specifications= Forretninger meddeles af vedkommende Politic Embedsmand imod det i Sportelregl. 22 Mart. 1814 § 59 bestemte Gebyr. 8.) Den ved Sportelregl. 22 Mart. 1814 § 156 anordnede 20 procent = Afgift til Justitsvæsenets Fond bliver i de i § 6 og 7 omhandlede Tilfælde ikke at beregne. Gen. Toldkam. og Comm. Coll. Pl. (Res 28 Dec. fol. 29 Nov.) at Lemvig Consumtionssted skal oprettes til Toldsted. p. 202. Rentekam. Pl. f. Slesvig og Holsteen ang. hvorles 28 Dec. des de Overdigeinspecteuren hidtil overdragne Forretninger for Fremtiden blive at besørge. p. 202. Brødtart f. Köhvn. p. 217. 29 Dec. De ved Frr. for giorte Forandringer. De betydeligste Forandringer og Tillæg, som formiedelft Frr. f. 1837 maae anmærkes i Udtoget af de forhen udkomne Anordninger, forsaavidt disse angaae Danmark.

(Saavel her, som i Henseende til det alphabetiske Register, ville Læserne behage at erindre, hvad der i XI Deels 2det Stoffe pag. 382 og 387 er anmærket). 1726. 8 Nov. Fr. om Kirkers Salg: Sorandret v. pl. 1. Mart. 1746. 3 Jun. 1751. 21 Mai. 1753. 29 Jun. 1760. 7 Jun. 1769. 13 Mai. 1781. 18 Apr. 1788. 6 Jun. 1837. Fr. om Misgierningers Paatale, dens 6 §: Jvfr. Sr. 29 Tov. 1837 § 5, Fr. om Delinqventsagers Udførelse, dens 6 og 7 s: Jvfr. Fr. 29 Tov. 1837 § 5. Fr. om Assistentshuset dens 2 §: Jvfr. Pl. 30 Tov. 1837. Fr. om Delinqventsagers Indstævning, dens 1 §: Sorandret v. Fr. 29 Lov. 1837 § 7. Fr. om Selveierbender, dens 5 §: Sorandretde v. Sr. 22 Tov. 1837. Sfovfr. dens 90 og følgende §§: Sorandret v. pl. 26 Jul. 1837. Sammes 27 §: Ophævet v. Pl. 26 Jul. 1837 § 13, jvfr. Fr. 16 Tov. 1836. Pl. om Skovfager: Ophævet v. Pl. 26 Jul. 1837. 19 Nov. pl. om Koskarns Udførelse fra Kbhvn: Jvfr. Pl. 6 Sept. 1837. 1790. 3 Mai. pl. ang. Koskarns Udførelse fra Kbhvn: Jvfr. Pl. 6 Sept. 1837. 1793. 13 Dec. Fr. om Veivæsenet, dens 4 Cap.: Jvfr. Instruxerne 5 Oct. 1837. 1795. 8 Mai. 1796. 15 Apr. 1797. 1 Febr. Fr. om Belønninger for Hesteavl: Sorandret v. pl. 25 Sebr. 1837. Pl. om Belenninger for Hesteavl: Sorandret v. Pl. 25 Sebr. 1837. Toldfr., dens 366-367 §§: Ophævede v. Fr. 22 Lov. 1837 § 11. Sammes 139 §: Jvfr. Pl. 21 Mart. 1837. 1797, De ved Frr. for giorte Forandringer. 1797. 1 Febr. Toldfr., dens 314 §: Jvfr. Sr. 22 Nov. 1837 §4. 1799. 1 Mart. 21 Jun, 27 Sept. Pl. om Forandring i Fr. 8 Mai 1795: Ophæ vet v. pl. 25 febr. 1837. Fr. om Stifte efter Huusmand: Jvfr. Fr. 22 Tov. 1837 § 8. Fr. om Trykkefriheden: Jofr. pl. 25 Febr. 1837. Sammes 2, 3, 7 og 20 §§.: Sorandrede v. Pl. 1 Lov. 1837. 1800. 21 Mart. Pl. om Diætpenge for Retsbetiente m. v.: Jvfr. pl. 24 lov. 1837. 25 Apr. 1802. 8 Jan. 1803. 5 Jul. 1804. 11 Mai, 1805. 25 Mai. 31 Mai. last 1810. 3 Apr. 1811. 23 Oct. 1813. 27 Apr. 1814. pl. om Tillæg til Fr. 8 Mai 1795: Sorandret v. pl. 25 Sebr. 1837. Fr. om Søeindrulleringen, dens 6 Cap. 68 §: Nærmere bestemt v. Pl. 11 Apr. 1837. Regl. f. Kiøbst. Fattigvæsen, dets 2 §: Jvfr. Fr. 24 Oct. 1837 § 19. pl. om Borgervæbnings - Fonds: Jvfr. Fr. 24 Oct. 1837 19. Ft. om Afgift af Brændevindredſk., dens 9 §: Jvfr. Sr. 22 Tov. 1837 § 6. Fr. om Delinqventsagers Indstævning, dens 2 og 3 : Sorandrede v. Fr. 29 Tov. 1837 § 7. Fr. om Vaccinationen: Jofr. Pol. Bekg. 30 Sept. 1837. Fr. om Kiøbstæd-Consumtionen: Ophævet v. Fr. 22 Lov. 1837 § 11. pl. om Belønninger for Stodheste m. v.: Jvfr. pl. 25 Febr. 1837. 22 Mart. Sport. Regl., dets 49, 53, 59 og 156 : Jvfr. Pl. 27 Dec. 1837 2 Apr. 26 Apr. 29 Jul. 1815. 4 Oct. 1816. 6-8. Fr. ang. Tolden, dens 14 §: Sorandret v. pl. 27 Dec. 1837. pl. om Mandskab af de annect. Batailloner, som nedsætte sig i Kiøbstæderne: Jvfr. Sr. 24 Oct. 1837 § 5. Anordn. om Skoler i Kiøbstæd., dens 6 §: Jvfr. Fr. 24 Oct. 1837 § 19. Pl. ang. Forholdsregler til Betryggelse mod Hunde: Jvfr. pl. 6 Sept. 1837. 15 Nov. Fr. om Indqvartering, dens 17 §: Jvfr. Sr. 24 Oct. 1837 § 19. -1817. " 640 De ved Frr. for 1837 giorte Forandringer. 1817. 12 Mart. pl. ang. Præmier for Robbe- og Hvalfiskefangst: Sorandret v. Pl. 30 Sept. 1837. 9 Jul. 1818. 4 Jul. 1819. 20 Apr. 1820. 30 Jul. Fr. om Optagelse af Kreature, dens 2 §: Sorandrer v. pl. 14 Jul. 1837. Octr. for Nationalbanken, dens 57 §: Jvfr. Kongl. Bekg. 20 Tov. 1837. Sammes 50 §: Jofr. Pl: 1 Jum. 1837. Sammes 11 : Jvfr. Pl. 13 Jun. 1837. Pl. om de nationale Hestes Indsendelse, dens 2 §: Nærmere bestemt v. pl. 25 Aug. 1837. Pl. ang. Oversvrighedens Bestemmelse af Omkostningerne i offentlige Sager: Jvfr. Pl. 24 Nov. 1837. 16 Febr. Fr. om Grændsetoldvæsenet, dens 9 §: Jvfr. Fr. 22 Tov: 1837 § 2. 10 Mart. Pl. ang. Mesterstykke for Hiul- og Karethmagere: Sorandret v. pl. 26 Apr. 1837. 5 Sept. 1821. 9 Jul. 1822, 1 Mai. 5 Jun. 2 Jul. Pl. ang. Tillæg til Toldfr.: Jvfr. Pl. 27 Dec. 1837. Pl. indehold. Tillæg til Toldfr.: Jvfr. Sr. 22 Tov. 1837 § 4. Pt. om Retsgebyhrer, dens 4 §: Jvfr. Pl. 26 Jul. 1837 14. Pl. om Hendommelse til Provindstaltugthusene: Jofr. Pl. 15 Febr. 1837." Pl. om Betaling, naar den ordinaire Retsbetient maa vige sit Sæde: Jvfr. Pl. 24 Yov. 1837. 1826. 16 Sept. Pl. ang. Tillæg til Toldfr.: Jvfr. pl. 21 Mart. 1837. Samme: Jvfr. Sr. 22 Nov. 1837 § 4. 1827. 28 Jan. Statut. for Sorse Academie, deres 1, 15, 16 og 21 §§: Sorandrede v. Bekg. 17 Oct. 1837. Fr. om Betaling for Præste Attester, dens 1 §: Jvfr. Pl. 12 Sept. 1837. 7 Nov. 1828. 3 Dec. 1829. 5 Jun. 1832. 6 Apr. 1834. 24 Dec. Fr. om det stempl. Papir, dens 5 § litr. b: Jvfr. pl. 12 Sept. 1837. Sammes 4 §: Sorandret v. Pl. 1 Tov. 1837. Pl. om Slutsedler: Jofr. Pl. 1 Tov. 1837. Fr. om Brandvæsenet i Kiebstæd., dens 13 §: Jvfr. Sr. 24 Oct. 1837 § 19. Pl. ang. Tolder af Jernstobegods: Jofr. Pl. 13 Dec. 1837. AITideda Alphabetisk Register over Frr. fra 1834 til 1837. Academier: A. Kunsternes paa Charlot tenborg. 1837. 13 Dec. Fr. indeholdende Forbud imod Eftergiorelse af Kunst- B. arbeider. Lærde. 1835. 24 Jan. Befg. ang. hvorledes de Testimonia paupertatis, som de Studerende ved Ansøgninger om academi ske Beneficier have at fremlægge, skulle være indrettede.

1837. 17 Oct. Bekiendtg. ang. nogle Forandringer i Undervisningen m. m. ved Serve Academie og Skole, Skifte. Arv og 1834. 18 Apr. pl., der kundzior en tractatmæssig Bestemmelse, hvorefter den i 2.5-2-76 paabudne Afgift bortfalder, naar Arv eller anden Formue, som herfra udføres, tilfalder Nogen, e der har hiemme i de

lominolantoni forenede Mexicanffe Stater.

dioni last 23 Sept. Pl. ang. Afdragsrettens Ophævelse mellem Dmk og Belgien 1836. 28 art. (+) Declaration ang. Ophævelse af foragsretten mellem Dmk og Bremen.d 17 Jun. Pl. ang. Afdragsrettens Ophævelse mellem Dmk XXI Deel. og Bremen, 11 u 1836, Alphabetisk Register over Frr. fra til 1837. 1836. 13 Jul. Instruction, hvorefter der herefter skal forholdes i Henseende til Overformynderi-Bestyrelsen i Etablisfementet Tranquebar. 1837. 22 Nov. Fr. indeholdende nærmere Bestemmelser ang. den Selveierbønder ved Fr. 13 Mai 1769 hiemlede Tes stationsfrihed. Asiatiske Handel og Etablissementer. 1836. 13 Jul. Sportelregl. for Tranquebar. 1834. 13 Jul. 13 Jul. 13 Jul. Justitsregl. for Tranquebar. Sportelregl. for Frederiksnagor. Instruction, hvorefter der herefter skal forholdes i Henseende til Overformynderi-Bestyrelsen i Etablisfementet Tranquebar. (1781 Regl. 8 Jan. og 1789 Regl. 19 Aug. anmærkes som ugieldende). Banken og Bankosedler. 20 Mart. 20 Jun. 27 Aug. 20 Sept. 5 Nov. 3 Dec. Pl. ang. Avartals-Coursen for Apr., Mai og Jun. 1834. Pl. ang. Dvartals-Coursen for Jul., Aug. og Sept. 1834. Kgl. Bekg. ang. Inddragelsen af de af Nationalbanken i 1819 udstedte Sedler paa halvhundrede Rigsbankdaler. Pl. ang. Avartals-Goursen for Det., Nov. og Dec. 1834. Pl. ang. 50 Nbdirs Sedler, som af Nationalbanfen sættes i Omløb. Pl. indeholdende Bestemmelser med hensyn til encedation Inddragelsen af Rigsbanksedler paa 50 Rigsbankdaler. 20 Dec. pl. ang. Qvartals-Coursen for Jan., Febr. og Mart. 1835. 1835. 20 Mart. pl. ang. Ovartals-Coursen for Apr., Mai og Jun. 1835. 20 Jun. Pl. ang. Dvartals-Courjen for Jul., Aug. og Sept. 1835. 4 Aug. Pl. indeholdende Bestemmelser sigtende til at lette Oleme Indfrielsen af de endnu ikke indfriede Bankheftelser. pl. ang. Dvartals-Goursen for Dct., Nev. og Dec. 1835. pl. ang. Svartals-Goursen for Jan., Febr. og Mart. 1836. 27 3an.Kgl. Belg. ang. Inddragelsen af de af Nationalbanken i od i smid sa 1819 udstedte Sedler paa fem Nigsbankdaler. 27 Jan. Pl. ang. Udstedelsen af nye 5 Rigsbankdalersedler, Tu allan be fom af Nationalbanken sættes i Omleb.c 21 Mart. 1836. Sing 21 Sept. 21 Dec. 27 Mai. pl. ang. Dvartals-Goursen for Upr., Mai og Jun. 1836. Pl. indeholdende Bestemmelser med Hensyn til Inddragel sen af Rigsbanksedler paa 5 Nigsbankdaler. for Jul., Aug. og Sept. 1836. 20 Jun. Pl. ang. Avayaa 2, 3 og 4 Rigs 9 Sept. Befg. ang. banksfilling, it 1836. Alphabetisk Register over frr. fra til 1837. 1836. 20 Dec. 1837. 20 Mart. - 1 Jun. D 20 Sept. Pl. ang. Dvartals-Gourfen for Det., Nov. og Dec. 1836. Pl. ang. Avartals-Coursen for Jax., Febr. og Mart. 1837. pl. ang. Dvartals-Coursen for Apr., Mai og Jun. Cancelli Pl. ang. Bemyndigelse for Nationalbanken til Indførelsen af en vis Clausul i de Obligationer, der udstedes for directe Udlaan af Banken mod Pant i faste Eiendomme. 13 Jun. Cancell. Pl. ang. Moderation i Gebyret for visse jon i Gebyret Joni Anledning af Banfactiebreves Udstedelse fornødne Attester.1.0 That Comin 20 Sept. 20 Nov. 20 Jun. pl. ang. Avartals-Coursen for Jul., Aug. og Sept. pl. ang. Qvartals-Coursen for Cct., Nov. og Dec. Kgl. Befiendtg. ang. en Filial-Indretning af Naz tionalbanken, som oprettes i Aarhuus. 20 Dee. Pl. ang. Avartals-Coursen for Jan., Febr, og Mart. 1838. Begravelse og Sorgedragt. 1884. 9 Dec. 1835. 30 Sept. 30 Sept. 30 Sept. Politie-Beka. ang. Drdens Overholdelse ved Prints Hes fen-Philipsthal-Barchfeldts Bisættelse. Pl. ang. Betalingen for de heste, som bruges til Kierseles ved Liigvognene. Pl. ang. Betalingen for Liigbæringen her i Staden. pl. ang. Betalingen for Liigframlers Brug ved Begra velser paa Kirkegaarden udenfor Stadens Nørreport. 30 Sept. pl. ang. Betalingen for at brænde Nummere paa Egepælene ved Gravene paa Assistents-Stirkegaarden. Brandforanstaltninger. 1834. 23 Apr. pl. ang. en yderligere nedsættelse af det aarlige Contingent til den almindelige Brandforsikring for Kiøbstæderne i Dmk. 1835. 31 Aug. Pl. ang. Nedsættelse i Betalingen for Skorsteensfeining.

16 Sept. Pl. ang. nærmere Bestemmelser og Forandringer i Brandfr. 1 Nov. 1805 og Diegl. for Brandcorpfet 1 Mai 1818. 30 Sept. pl. ang. Betalingen for Skorfteensfeining. (1831 pl. 31 Aug. anmærkes som ugieldende). Bøger og Almanakker samt Bogtrykkere. 1834. 8 Jul. Pl. ang. at den i Christiania under Titel af "Morgenblad udkommende Avis ikke herefter af de danske Underſaatter maa holdes eller circulere.i Kongens Riger og Lande. 1837. 25 Febr. Cancell. Pl., hvorved fundgiores en Kgl. Resol. 4 11 u 2 Oct. Alphabetist Register over Frr. fra til 1837. 1837, 1 Nov. GOME Oct. 1799 der indeholder Afgiørelse af adskillige Spørgsmaal med Hensyn til Fr. 27 Sept. 1799, m. m. Pl. indeholdende nogle nærmere Bestemmelser i Fr. om Trykkefrihedens Grændser 27 Sept. 1799. Consuler. 1834. 25 Sept. pl. ang. en nærmere Bestemmelse af Refol. 25 Apr. 1821 om herværende fremmede Consulers Rettigheder. 02 Consumtion og de dermed forbundne Afgifter. 1837, 22 Nov. Fr. ang. Consumtionsafgiften i Danmark. 1834. Delinqventer og Delinqv. Sager. 5 Mart. pl. ang. et Bidrag, som indtil videre skal svares af Siællands samt Lollands-Falsters Stifter, til Vedligeholdelse af Tugt: Rasp og Forbedringshuset i Kohavn, samt Moens Tugt og Forbedringshuus. 14 Mai. pl. ang. en Forandring i Straffen for anden Gang begaaet Tyverie, og en Substitution af Forbedringshuus Arbeide for Rasphuus - Arbeide i visse Tilfælde m. m. 1836. 16 Nov. Fr. ang. den fremtidige andre Pengeforpligtelfer.oning af Bøder og visse 1837. 15 Febr. Pl. ang. at Forbrydere fra Ribe og Veile Amter, der findes skyldige til Forbedringshuusarbeide ind- 301 til 3 Aar, indtil videre skulle hendommes til Odense Tugt og Forbedringshuus. 26 Jul. Pl. for Danmark ang. Processens Form i Skovforbrydelses -Sager. 29 Nov. Fr. indeholdende nærmere Bestemmelser ang. Jurisdictionsforholdene i criminelle Sager m. v. (1790 Pl. 31 Mai anmærkes som ugieldende). Fabriker, Manufacturer og deslige Anlæg. 1834. 16 Apr. Fr. ang. Ophævelse af Forpligtelsen til at lade Klæ devarer halle i Kiobenhavn, og Indførelse af Fa brikationsbøger ved Klædefabrikerne i Dmk m. v. 1836. 3 Febr. Raadstue-Pl. ang. Ophævelse af Halleindretningen for Klædevarer i Kbhavn. (1705 Sr. 31 Mart, og 1769 Fr. 11 Oct. anmærkes som ugieldende). Fat: Alphabetist Register over frr. fra til 1837. Fattige og Hospitaler. 1834. 8 Jan. Regl. for Fattigvæsenets provisoriske Indretning og Bestyrelse i Island. Fiskerie. 1836. 28 Sept. Pl. ang. Præmier for Fifferie under Island for Tidsrummet fra Begyndelsen af 1837 indtil Uds gangen af 1839.019 1837. 30 Sept. Pl. ang. Præmies Bevilgelse endnu for 1 Aar fra 1 Jan. 1838 at regne, for Stibes Udrustning fra Havne i Danmark og i Hertugdømmene til Robbe= og Hvalfiske-Fangst i Strat-Davis og ved Spitsbergen.

Fremmede. 1834. 25 Sept. pl. ang. en nærmere Bestemmelse af Refol. 25 Apr. 1821 om herværende fremmede Confulers Nettigheder. Fære og andre tamme Kreature. 1834. 23 Sept. 1835. 24 Sept. 1836. 27 Sept. 1837. 25 Febr. - 1836. 14 Jul. Politic-Bekg. om Hundetegns Indløsning. Politie-Bekg. om Hundetegns Indløsning. Politie-Bekg. om Hundetegns Indløsning. Pl., hvorved de hidtil anordnede Stutteriebesigtelser og den dermed forbundne Præmieuddeling deels ophæves, deels nærmere bestemmes. Pl. ang. Nedsættelse i de ved Fr. 9 Jul. 1817, § 2, paabudne Optagelsespenge. 6 Sept. Politiepl. ang. Forholdsregler for dem, som i Kbhavn eller paa dens Grund holde løsgaaende glubske Hunde til deres Eiendoms Bevogtning. 27 Sept. Færøe. Bekiendtg. fra Politiet ang. Hundetegns Indløsning. (1799 Pl. 1 Mart. anmærkes fom ugieldende). 30 Mart. Fr. ang. Afholdelsen af Heftes og Maanedsting pad Færøerne. 30 Mart. Sportel-Rigl. for Rettens Betiente paa Færøerne. Geistligheden og især Præsterne: B. De res Boliger, Gods og Indkomster. 1837, 12 Sept. Cancell.-Pl. ang. Fritagelse saavel for Brugen af 1 u 3 ftemp= Alphabetist Register over Frr. fra til 1837- Stemplet Papir som for lofærdigelses-Gebyr ved Ud- 2 prin stedelsen af Daabs Vielses- og Dods eller andre saadanne Attester, der begjæres af det herværende Keiserl. Osterrigske Gesandtskab. Gield of 1884. 14 Mai. Pl. indeholdende en nærmere Bestemmelse angaaende privilegerede Fordringers Inddrivelse hos dem, eter have givet Underpant i deres Lesore. 1835.4 Apr. 14 Mai. Pl. ang. nye indrettede Indskrivnings- Protocoller for uopsigelige Statspapirer, der indleveres til Diz rectionen for Statsgielden og den synkende Fond. Pl. betr. Ophævelsen af Forbudet mod at udstede Begler i Rigsbanksedler paa lang Sigt, samt Tilladelse til at de ved Fr. 26 Jun. 1824 hiemlede indenbyes Beyler ogsaa maae lyde paa Sedler. 1836. 12 Oct. Pl., hvorved den Indskrænkning i Henseende til 2 Nov. 16 Nov. 1837. 1 Jun. Summens Størrelse, hvorunder det for Tiden er tilladt at udstede indenbyes Beyler, ophæves. Pl. ang. Udvidelse af Udpantningsretten. Fr. ang. den fremtidige Afsoning af Bøder og visse andre Pengeforpligtelser. Cancell. Pl. ang. Bemyndigelse for Nationalban fen til Indførelsen af en vis Clausul i de Obliga= Kisitioner, der udstedes for directe Udlaan af Banken mod Pant i faste Eiendomme. 30 Nov. (†) Pl. om Renter af Laan fra Assistentshuset. (1813 pl. 22 Mart. anmærkes som ugieldende). Handel. 6 Aug. 1835. 28 Jul. Pl. ang. Forandring af Borstiden i Kbhavn. pl. ang. at Urtekræmmere og andre Handlende bør iagttage forneden Sikkerhed i Henseende til Svovlsyre og andre lignende farlige Gienstande. Pl. ang. Udvidelse af Grosserernes Handelsret. P. for Dmk ang. Nedsættelse i det for Slutsed; ler paa Kiebmandsgdds og Varer paabudne stemps lede Papir med hensyn til de af disse Documen ter, der kun skulle gielde i en vis kort tid. 1836. 19 Oct. 1837. 1 Nov. Havne-Vasenet. 1834. 12 Febr. Fr. ang. Betalingen for Afbenyttelse af Havnevæseneté og Privates Bolværker i Kbhavn. J&= Alphabetisk Register over Frr. fra til 1837. Island. 1834. 8 Jan. Regl. for Fattigvæsenets provisoriske Indretning og Bestyrelse i Island. 14 Mai. Fr. for Island ang. Tiende af Inventarie-vilder samt udleiede Kreature, ni. r. 1836. 3 Febr. Fr., hvorved adskillige i 1828-1831 incl. for Dmk udkomne Anordn. udvides til at gielde paa 1837. 1836. 1837. 1834. Island. 9 Mart. Pl., hvorved Fr. 13 Mai 1776.om Gierder famt Euers Jevning med videre, Jordbruget i Islandvedkommende, ophæves. 30 Mart. 28 Sept. Fr. om Pengevæsenet paa Island. Pl. ang. Præmier fer Fiskerie under Island for Tidsrummet fra Begyndelsen af 1837 indtil Udgangen af 1839. 28 Dee. 1. indeholdende nogle nærmere Bestemmelser med Hensyn til Anordn. om den islandske Handel og Skibsfart. (1776 Sr. 13 Mai anmærkes som ugieldende). Kirkernes Tilsyn, Indkomster, Udgifter og Bygning. 1 Mart. Pl., hvorved de hidtil gieldende Bestemmelser ang. Indberetninger om Kirkers Salg forandres. Kiob og Salg. 10 Aug. Raadstue-Pl. ang. at Salgekoner for Fremtiden ei maae indlades paa Fællederne, med Bærebøre og Borde med eller uden Telte, naar Baabenovelfer der finde Sted. 1 Mart. 1 Nov. Pl., hvorved de hidtil gieldende Befremmelser ang. Indberetninger om Kirkers Salg forandres. Pl. for Danmark ang. Nedsættelse i det for Stuts fedler paa Kiebmandsgods og Barer paabudne stemplede Papir med hensyn til de af disse Documenter, der fun skulle gielde i en vis fort Tid. Kiobenhavn: A. Dens Magistrat cg Borgerskab 2c. 29 Jan. Pl. ang. Bestemmelse af Commune Afgifterne i Kbhvn. 25 Mart. Pl. for Dmk, indeholdende nærmere Bestemmelser med hensyn til Rangflatten for adskillige til det 11 4 Ri= Alphabetist Register over Fer. fra til 1837. 1835. 28 Jan. Militaire hørende Rangspersoner, saavelsom for de ved Borgervæbningen ansatte Officerer og andre med Nang benaadede Embedsmænd, m. v. Pl. ang. Bestemmelse af Commune-Afgifter for Aaret 1835. 23 Jun. Pl. ang. Nedsættelse i de ved Negl. 1 Jun. 1808 bestemte Indtrædelses- og Avancementspenge for 8 Underofficererne ved det borgerlige Infanterie og Artillerie i Kbhon. 5.12 10 28 Jul. 17 Aug. 30 Sept. 30 Sept. 1836. 22 Jan. 3 Febr. 1837, Pl. ang. Forandring af Børstiden i Kbhvn. Pl. ang. særligt Borgerskab paa Forgyldning. Pl. ang. Tarten for Stadsmusikanten. Pl. ang. Betalingen for Afholdelsen af Zarations-Forret ninger over faste Eiendomme. Raadstue-pt. ang. Kbbons Commune-Afgifter for 1836. Raadstue-Pl. ang. Ophævelse af Halleindretningen for Klædevarer i Kbhvn. 17 Mai. Pl. ang. Nedsættelse i de ved Regl. 1 Jun. 1808 bestemte Indtrædelsespenge for Infanterister og Ar tillerister m. fl. ved Borgervæbningen i Kbhvn. Raadstue-Pl. ang. at Salgefoner for Fremtiden ei maa indlades paa Fællederne med Bærebøre og Borde med eller uden Telte, naar Baaber:øvelser de Der finde Steb. 10 Aug. 4 Jan. 3 Oct. pl. ang. Commune-Xfgifterne i Kbhon for 1837. Cancell. Pl., hvorefter Brændemagazinet i Kbhon indtil videre ophæves. B. Gader, Pladse, Broer, Huse og Bygninger, samt Renovation og Brolægning.. 1834. 28 Mai. Pl. ang. at den ny anlagte Vei over Blaagaards= Jorder skal føre Navn af Blaagaardsveien. 1335. 1837. 18 Jul. Pl. ang. en Afgift til Garnisons, Kirkens Hovedreparation.

18 Nov. Pl. ang. Frigivelse af Godstransporten paa Kbhvns Nhed og af Drageriet ved Toldboden. 30 Sept. 12 Nov. pl. ang. Tarten for Natte-Renovationens Udførsel. 1. ang. Indførelsen fra det Kongelige Artilleriecorpses Exerceerplads af Kugler, Bomber og Granater igiennem Amagerport og Christianshavns Bom. 6 Sept. Befiendtg. fra Politiet ang. Affordring af Passeersedler paa Koskarn, m. m. C. Alphabetisk Register over Frr. fra til 1837 C. Porte og Fæstningsværker, samt Port- og Passage-Penge. 1834. 12 Mart. (+) Raadfrue-pl., hvorved Pl. 13 Oct. 1824 bringes i Erindring. 10 Dec. Pl. ang. naar Vesters og Oster-Port ved enkelte Leiligheder staae aabne om natten, skal Passage= Penge erlægges. 1835. 30 Sept. 1837. 5 Dec. pl. ang. Betalingen for Broepenge samt Port og Pas sagepenge ved Stadens Porte. Bekiendtg. fra Politiet ang. Forbud mod Gravning efter Been paa Fæstningens Glacis. Kiøbstæderne, deres Magistrat, Borgerskab og tilhørende Jorder. 1834. 25 Mart. Pl. for Omf, indeholdende nærmere Bestemmelser med Hensyn til Kangskatten for adskillige til det Militaire hørende Rangspersoner, saavelsom for de ved Borgervæbningerne ansatte Officeret og andre med Rang benaadede Embedsmænd, m. v. P. ang. hvorvidt Læredrenge skulle udskrives til borgerlig militair Tieneste. 27 Mai. 1836. 21 Jun. 3 Nov. 1837. 24 Oct. Pl. ang. at det hidtilværende Bipoftcontoir i Nyfiobing i Siælland, fra 1 Aug. 1836 skal oprettes til et Hoved og regnskabsførende Postcentoir for Brev og Pakkeposten. pl. at ang. Consumtionsstedet Storeheddinge tillige skal være et Toldsted. Anordn. ang. Kiobstædernes oeconomiske Bestyrelse, Kiøbenhavn dog derfra undtagen. Klædedragt. 1835. 24 Nov. Pl. ang. Indstiærpelse med nogle Modificationer af Pl. 31 Jul. 1812, betreffende hvorvidt Nogen maa bolde Jægere m. v., saint angaaende Nedsættelse af den i Pl. af samme Date, betræffende Uniformer m. v. § 7 bestemite Mulct. i Kongen og det Kongelige Huus. 1834, 15 Mai. Fr. ang. Provindstal - Stændernes Indretning i Dmk, forsaavidt Siællands, Fyens og Lolland-Falfters Stifter, samt Island og Færøe, angaaer. 11 u 5 1834. Alphabet Register over Frr. fra til 1837- 1834, 15 Mai 1835. 1836. 15 Mai, Sr., ang Provindſtal- Stændernes Indretning 21 Mai. 21 Mai, forsaavidt Norre-Jylland angaaer. Pat. ang. Balgene af Deputerede til en Stænderforsam ling for Siællands, Fyens og Lolland-Falsters Stifter samt Island og Færse. Pat. ang. Balgene af Deputerede til en Stænderforsam ling i Norre-Jylland. 8 Mai (+) Pat. hvorved de raadgivende Provindstalstænders For famling for Siællands, Fyens og Lolland-Falsters Stif heter, samt Island og Færserne sammenkaldes.rar Pat., hvorved de raadgivende Provindstalstænders Forsamling for Norre-Jylland sammentaldes. 16 Febr. 20 Aug. 194 in of 121 Politiebekg., hvorved befales offentlig Musik og Dands at ophøre indtil den 27 Tug. fermedelst Landgreve Garl af Hessen-Cassels Dødsfald. Politiebekg. hvorved befales ar al Musik, Svil og Dands skal ophøre den 30 Aug., paa hvilken Dag Landgreve Garl til Hessen-Gassels Liig bliver bisat, Land-Militair-Etaten. 1834. 25 Mart. Pl. for Dmk, indeholdende nærmere Bestemmelser med Hensyn til Mangskatten for adskillige til det Militaire hørende Nangspersoner, saavelsom for de ved Borgervæbningerne ansatte Officerer og andre med Rang benaadede Embedsmænd, m. v. 1835. 12 Nov. Pl. ang. Indførelsen fra det Kgl. Artilleriecorpses Exerceerplads af Kugler, Bomber og Granater igiennem Amagerport og Christianshavns Boni. ENTOL Land-Militsen: A. samt Mandskabet paa Godserne i Danmark. 1836. 15 Jul. 1834. 22 Jan. Pl. ang. Ophævelsen af den Huusmænd ved Fr. 20 Jun. 1788 22 givne og ved Resol. 24 Sept. 1808 nærmere bestemte Begunstigelse med Hensyn til Udskrivningen til den staaende Hær. Pl. ang. de Regler, der skulle iagttages saavel ved Landmilice-Sessionerne som ved Regimenterne og Corpserne ved Bedømmelsen af hvorvidt de Legemsfeil og Svagheder, hvormed det værnepligtige Mandskab er behæftet, kunne ansees uhinderlige for ders Alphabetisk Register over Frr. fra til 1837. Udskrivning til og Opfyldelse af Krigstienesten ved den staaende Hær m. m. B. Samt Land-Rytteriet. 1834. 4 Apr. l. ang. forhøiet Maal for de nationale Hefte, som udredes til Artillerie-Corpset. 1837 25 Aug. Cancell. Pl. indeholdende en Tillægs Bestemmelse til pl. 20 Apr. 1819 § 2. Landvæsenet 2c.: A. J Danmark. 1837. 22 Nov. Fr. indeholdende nærmere Bestemmelser ang. den Selveierbønder ved Fr. 13 Mai 1769 hiemlede Testationsfrihed. Laug og Haandværker: A. J Almindelighed. 1835. 23 Oct. THE 17631 ith inti et Pl. indeholdende Forbud med, at danske Haandværkssvende paa deres Bandring besøge eller ops holde sig i Lande og Steder, hvor Associationer og Forsamlinger af Haandværkere taales. B. J Særdeleshed. No. 1. Bagere. 1834. 30 Mai. (+) Bredtart for Kbbon. 29 Aug. -31 Oct. 1835. 27 Febr. 31 Jul. 31 Aug. 30 Sept. 30 Dec. Brødtaxt. Bredtart. ne Brød-Tart. Bred-Taxt. Bred-Tart. Pl. at Meel- og Grynhandler-Corporationen samt Rugbrødsbager-Corporationen her i Staden fun maa udgiøre een Corporation. Brød-Tart for Kbhvn. 1836. 29 Febr. Bred-Tart. 30 Mart. Bred- Tart. 27 pr. Bred-Taxt. 30 Mai. Brød-Tart. 26 Jul. Bred-art. 30 Sept. Bred-Tart. 30 Nov. Bred-Tart. 1887 31 Mai. Brod - Tart. 30 Jun. 29 Sept. Brod - Tart. Brød-Tart. 1837. Alphabetisk Register over Frr. fra til 1837. 1837. 30 Det. 29 Dec. Brød Tart f. Kbbon. Bred Tart f. Kbhon. No. 5. Bogbindere. 1837. 31 Mai. Pl. ang. Mesterstykket ved Bogbinderlauget. No. 15. Færgemænd. 1834. 29 Nov. Regl. for Færgefarten mellem Aalborg og Nørres sundbye. 9 Dec. 1836, 10 Mai. 10 Mai. 10 Mai. 14 Jun. Gu14 Jun. 1837. 22 Aug. (†) Anordn. og Tayt for Færgefarten mellem Læssøe og Sæbye. Anordn. for Færgelauget i Helsingøer. Laugsart. for Færgemændene i Helsingøer. (†) Zart for Færgelauget i Helsingøer. Negl. for Færge- og Bortfarten mellem Bogense og Klakring. Fargetart for Farten mellem Bogense og Klakring. Regl. for Brundbyeballe Færgefted paa Samsoe. (1815 Anordn. 31 Mai 1818. Tart 18 Jul. 1820 Laugs Art. og Anordn. 19 Mai anmærkes som ugieldende). No. 22. Hiulmænd. 1837. 26 Apr. Pl. ang. Mefterstykket for Hiul- og Karethmagerlauget.

16 Aug. Pl. ang. at Interessenterne i Skomager, Smede, Hiul- og Kárethmager samt Sadelmager- Laugene m. fl. skulle anmelde for Oldermanden hver Gang de antage eller afskedige Svende. No. 32. Malere. 18 1835. 17 Aug. Pl. ang. særligt Borgerskab paa Forgyldning. 1835. 30 Sept. No. 33. Muurmestere, Steenhuggere og Gibsere. pl. om Betaling for Taxationsforretninger. No. 41. Remmesnidere og Sadelmagere.

1837. 16 Aug. Pl. ang. at Interessenterne i Skomagers, Smedes, Hiul- og Karethmager- samt Sadelmager = Laugene m. fl. skulle anmelde for Oldermanden hver Gang de antage eller afskedige Svende. No. Alphabetist Register over Frr. fra til 1837. No. 47. Skomagere. 1837. 16 Aug. Pl. ang. at Interessenterne i Skomágers, Smedes, Hiula og Karethmager samt Sadelmagers Laugene m. fl. skulle anmelde for Oldermanden hver Gang de antage eller afffedige Svende. 1835. 30 Sept. 1837. No. 49. Slagtere. Pl. ang. Betalingen for at fagte Kreature. No. 50. Smede, samt Bøssemagere og Sporemagere. 16 Aug. Pl. ang. at Interessenterne i Skomager, Smedes, Hiul og Karethmager samt Sadelmager- Laugene m. fl. ffulle anmelde for Oldermanden hver Gang de antage eller afskedige Svende. No. 56. Tobaksspindere. 1837. 30 Jun. pl. ang. Westerstykke for Tobaksspindere. No. 58. 1835. 30 Sept. 1835. Tømmermestere. Pl. om Betaling for Taxationsforretninger. No. 60. bagere. Urtekræmmere og Sukker- 6 Aug. Pl. ang. at Urtekræmmere og andre Handlende bør iagttage fornøden Sikkerhed i Henseende til Svovlsyre og andre lignende farlige Gienstande. No. 62. Vognmænd. 1834. 15 Jan. Pl. ang. Fragten for Vognmandsbefordring paa 1835. I 25 Mart. 1 Apr. 8 Jul. 27 Sept. Routen mellem Korsøer og Slagelse. pl. ang. Vognmandstarten for Apr., Mai og Jun. 1834. pl. ang. nærmere Bestemmelser af og Tillæg til Fr. 27 Jan. 1804 om Befordringsvæsenet. Pl. ang. Bognmandstarten for Jul., Aug. og Sept. 1834. pl. ang. Bognmandstarten for Dct., Nov. og Dec. 1834. 24 Dec. Pl. ang. Bognmandstarten for Jan., Febr. og Mart. 1835. 28 Mart. Pl. ang. Vognmandstarten for Dmk for Apr., Mai og Jun. 1835. 11 Jul. pl. ang. Vognmandstarten for Dmk for Jul.,, Aug. og Sept. 1835. 1835. Alphabetisk Register over Frr. fra til 1837. 1835. 28 Sept. 1836. 29 Dec. 29 Mart. Sat 30 -1 Jul 22 Sept. 28 Sept. 1 27 Dec. 1837. 25 Mart. 24 Jun. 26 Sept. 26 Dec. pl. ang. Bognmandstarten for Dmk for Dct., Nov. og Dec. 1835. pl. ang. Bognmandstarten for Dmk for Jan., Bebr. og Mart. 1836. pl. ang. Bognmandstarten for Dmk for Upr., Mai og Jun. 1836. Pl. ang. Vognmandstarten for Jul., Aug. og Sept. 1836. Pl. ang. Vognmandstarten for Det., Nev. vg Dec. 1836. pl. ang. det Antal Bisogne, som Interessenterne det store Vognmandélaug í Stoyon et tilladt at holde. 2. ho pl. ang. Vognmandstarten for Jan., Febr. og Mart. 1837. (+) Gen. Postdir. Pl. ang. Vognmandstarten for Apr., Mai og Jun. (†) Gen. Postdir. Pl. ang. Vognmandstarten for Jul., Aug. og Sept. (+) Gen. Postdir. Pl. ang. Vognmandstarten for Oct., Nov. og Dec. (+ Gen. Postdir. Pi. ang. Bognmandstarten for Jan., Febr. og Mart. 1838. Maal og Bægt samt Bragning. 1835. 30 Sept. 111 30 Sept. 30 Sept. 30 Sept. Pl. ang. Betalingen for Justering og Dmjustering af Maal og Vægt. pl. ang. Tarten for Favnsætterne og Læsserne. Pl. ang. Betaling for Salts, Kul, Kalks og Kridtmaalingen samt Dragningen m. m. pl. ang. Betaling for Brugen af Tonder til Steenkuls Maaling. 30 Sept. Pl. ang. Taxten for Kornmaelingen og Korndragningen. 30 Sept. Pl. ang. Taxten for Steenmaalerne. 30 Sept. Pl. ang. Betalingen af Bippepenge. Medicinal Væsenet. 1834. 8 Aug. sou pohidrop 1835. 1 Mai. Politie Bekg. ang. Anvendelsen af giftige eller halvgiftige Substantser til Conditorie. l., hvorved den paabudne quarantainemæssige Behandling af Koppesygdommen ophæves. 6 Aug. pl. ang. at Urtefræmmere og andre Handlende bør iagttage forneden Sikkerhed i Henseende til Svovlsyre og andre lignende farlige Gienstande. 1837. 30 Sept. Befiendtg. fra Politiet ang. Bestemmelser for aarligen at erholde Oplysning om Antallet af de Revaccinerede m. m. 1881 MyntAlphabetist Register over Frr. fra til 1837. Myntvæsenet. 1835. 30 Sept. Pl, ang. Stadsguardeinens probeerlen. 1836. 9 Sept. Befg. ang. Solvsfillemynt paa 2, 3 og 4 Nigsbanksfilling.

1834. Politiets Betiente og Behandling i Almind. 9 Dec. Politie Bekg. ang. Ordens Overholdelse ved Prinds Hess sen-Philipsthal-Barchfeldts Bisættelſe. 1835. 19 Mart. Pl. ang. Politierets = Assessor v. Ostens Constitus 65 boyamation til, naar det behøves, i det Hele eller for en Deel at overtage Bestyrelsen af Politie - Directeur Embedet i Kbhvn. 1836, 20 Aug. Politiebekg., hvorved befales offentlig Musik og Dands at ophøre indtil den 27 Aug., formedelst Landgreve Earl af Hessen-Cassels Dødsfald. 25 Aug. 27 Oct. Politiebekg., hvorved befales, at al Musik, Spil og Dands skal ophøre den 30 Aug., paa hvilken Dag Landgreve Garl til Hessen-Gassels Liig bliver bisat. Politiebefg. ang. Ordens Overholdelse ved Heitidelighederne i Anledning af Reformations-Jubelfesten. Postvæsenet. 1834. 6 Sept. Pl. ang. en partiel Nedsættelse i den ved Pl. 21 Febr. 1826 fundgiorte Tart for Brevforsendelsen til og fra Thisted, Nykiøbing og Skive. 1836. -- I III 20 Sept. 19 Apr. (+) Udenrigst Breopofttart. Anordn. for Dampskibs- og Smaffefarten mellem Kallundborg og Aarhuus, samt for Farten derfra til Samsøe og Thunse. 19 Apr. (+) art for Dampskibs- og Smakkefarten mellem Kallundborg og Aarhuus, samt for Farten derfra til Samsøe og Thunde. 23 Apr. (†) Bekg. fra Gen. Postdir. om nye Postindrets 10 Mai. 10 Mai. 14 Jun. 21 Jun. 9 Dec. XXI Deel. ninger. Anordn. for Færgelauget i Helsingeer. Laugsart. for Færgemændene i Helsingøer. Regl. for Færge- og Bettfarten mellem Bogense og Klakring. Pl. ang. at det hidtilværende Bipostcontoir i, Ny- Fiebing i Siælland fra 1 Aug. 1836 ffal oprettes til et Hoved og regnskabsførende Postcontoir for Brev og Pakkeposten.nl (+) Sagt for Pakkeposten. E (1788 Alphabetist Register over Frr. fra til 1837. (1788 Taxt 23 Sebr.; 1815 Anordn. 31 Mai; 1818 Tart for Pakkeposten 15 Jul.; 1818 Særgetaxter for Aarhuus, Samsø og Bogense 19 Jul.; 1820 Laugsart., Tart og Anordn. 19 Mai anmærkes som ugieldende). Privilegerede Personer. 1834. 25 Mart. Pl. for Dmk, indeholdende nærmere Bestemmelser med Hensyn til Nangskatten for adskillige, til det Militaire hørende, Rangspersoner, saavelsom for de ved Borgervæbningerne ansatte Officerer og andre med Nang benaadede Embedsmænd, m. v. 1835. 17 Febr. Pl. ang. Midlerne til at fremvirke den befalede Anmeldelse fra de i Støvringgaard Kloster indffrevne Exspectantinder m. v. 1834. 1835. - - 1836. - Reisende, samt frie Skyds og Konge-Reiser. 15 Jan. Pl. ang. Fragten for Vognmandsbefordring paa Routen mellem Korsøer og Slagelse. 25 Mart. 1 Apr. 8 Jul. 26 Jul. 27 Sept. 29 Nov. 9 Dec. 24 Dec. 28 Mart. 11 Jul. 28 Sept. 29 Dec. 29 Mart. 19 Apr. Pl. ang. Begumandstarten for Apr., Mai og Jun. 1834. Pl. ang. nærmere Bestemmelser af og Tillæg til Fr. 27 Jan. 1804 om Befordringsvæsenet. Pl. ang. Vognmandstarten for Jul., Aug. eg Sept. 1834. Politic Befg. om Ophævelse af Pl. 16 Sept. 1822 ang. Forevisning af til Søes for Kbhavn afgaaende Reisendes Passe paa Batteriet Trekroner. pl. ang. Bognmandstarten for Dct., Nov. og Dec. 1834. Regl. for Færgefarten mellem Aalborg og Nørres sundbye. (+) Anordn. og Tayt for Færgefarten mellem Læsse og Sæbye. Pl. ang. Vognmandstarten for Jan., Febr. og Mart. 1835. pl. ang. Vognmandstarten for Dmk for Apr., Mai og Jun. 1835. pl. ang. Bognmandstarten for Dmk for Jul., Aug. og Sept. 1835. pl. cag. Vognmandstarten for Dmk for Dct., Nov. og Dec. 1835. Pl. ang. Bognmandstarten for Dmk for Jan., Febr. og Mart. 1836. Pl. ang. Vognmandstarten for Dmk for Apr., Mai og Jun. 1836. Anordn. for Dampskibs- og Smakkefarten mellem Kallundborg og Aarhuus, samt for Farten derfra til Samsøe og Thunec. 1836. Alphabetist Register over Frr. fra til 1837. 1836. 19 Apr. (†) Tart for Dampffibs- og Smakkefarten mellem Kallundborg og Aarhuus, samt for Farten derfra til Samsøe og Thunee. 23 Apr. 10 Mai. 10 Mai. 10 Mai. (+) Bekg. fra Gen. Postdir. ang. nye Postindret ninger. Anordn. for Færgelauget i Helsingøer. Laugsart. for Færgemændene i Helsingøer. (+) Tart for Færgelauget i Helsingøer. 14 Jun. Segl. for Færge- og Børtfarten mellem Bogense og Klakring. 14 Jun. 1 Jul. 27 Sept. 27 Dec. 1837. 25 Mart. 24 Jun. 26 Sept. 26 Dec. (+) Færgetart f. Farten mellem Bogense og Klakring. pl. ang. Vognmandstarten for Jul., Aug. og Sept. 1836. Pl. ang. Vognmandstarten for Dct., Nov. og Dec. 1836. pl. ang. Bognmandstarten for Jan., Febr. og Mart, 1837. (+) Gen. Postdir. PL. ang. Bognmandstarten for Apr., Mai og Jun. (†) Gen. Postdir. Pl. ang. Vognmandstarten for Jul., Aug. og Sept. (+) Gen. Postdir. Pl. ang. Bognmandstarten for Dct., Nov. og Dec. (†) Gen. Postdir. Pl. ang. Vognmandstarten for Jan., Febr. og Mart. 1838. (1815 Anordn. 31 Mai; 1818 Sargetarter for Aarhuus, Samsø og Bogense 18 Jul.; 1820 Laugsart., Tart og Anordn. 19 Mai; 1822 pl. 16 Sept. anmærkes som ugieldende). Religionen samt Secter og fremmede Religioner.

1836. 30 Mart, 1 21 Oct. Anordn. om en Jubelfests Holdelse i Maret 1836 til Erindring om Reformationens Judførelse i Dmk. (†) Bekg. ang. Reformationsfesten. Retten: A. Dens Personer og Behandling. 1834. 14 Mai. Pl. indeholdende en nærmere Bestemmelse ang. 13 Jul. 1836. 2 Nov. 1837. 26 Jul. privilegerede Fordringers Inddrivelse hos dem, der have givet Underpant i deres Løsøre. Justitsregl. for Tranquebar. Pl. ang. Udvidelse af Udpantningsretten. Pl. for Dmk ang. Processens Form i Skovforbrydelses -Sager. 29 Nov. Fr. indeholdende nærmere Bestemmelser ang. Jus risdictionsforholdene i criminelle Sager m. v. (1781 Regl. 8 Jan.; 1788 pl. 6 Jun. 1789 Regl. 19 Aug. anmærkes som ugieldende).

2

B. Alphabetist Register over Frr. fra til 1837. B. Dens' Gebyhr og Bet. Indkomster. 1836. 13 Jul. 13 Jul. 21 Sept. 1837. 24 Nov. SEBI Sportelregl. for Tranquebar. Sportelregl. for Frederiksnagor. Pl. ang. Forhøielse af den Dommerkornet ifølge Fr. 4 Nov. 1720 substituerede Pengeafgift. Pl. ang. Diætpenge og Befordring for de i enkelte Sager conftituerede Netsbetiente. Skatter og Paabud: B. Extra- og Rang- Skatten. 1834. 25 Mart. Pl. for Dmk, indeholdende nærmere Bestemmelser med Hensyn til Rangsfatten for adskillige til det Miliz taire hørende Rangspersoner, saavelsom for de ved Borgervæbningerne ansatte Officerer og andre med Rang benaadede Embedsmænd, m. v. 1834. - 1835 H. Andre meest extraord. Skatter i Dmk. 5 Mart. Pl. ang. et Bidrag, som indtil videre skal svares of Siællands samt Lollands-Falsters Stifter, til Vedligeholdelse af Tugt- Rasp- og Forbedringshufet i Kbhon, samt Meens Tugt og Forbedringshuus. Fr. ang. Eftergivelse for cet Aar, fra 1 Jul. 1834 til 1 Jul. 1835, af 400,000 Rbdir af den ved Fr. 15 Apr. 1818 paabudne Landskats Beløb af Jorder og Tiender i Dmk. 4 Jun. 20 Nov. pl. ang. Repartition deels af den extraordinaire Bekostning paa Anskaffelse af Fourage til Landmilitair-Etaten i Dmt for Naret fra 26 Oct. 1834 til 26 Dct. 1835, deels af Marschpenge for Landsoldaterne i Dmk for 1835. 27 Mai. Fr. ang. Eftergivelse for eet Aar, fra 1 Jul. 1835 til 1 Jul. 1836, af 400,000 Rbdir af den ved. Fr. 15 Apr. 1818 paabudne Landskats Beløb af Jorder og Tiender i Dmk. 12 Dec. 1836. 4 Mai. 1 Jun. Pl. ang. Repartition deels af den extraordinaire Bekostning paa Anskaffelse af Fourage til Landmilitair-Staten i Dmk for Naret fra 26 Dct. 1835 til 26 Dct. 1836, deels af Marschpenge for Landsoldaterne i Dmk for 1836. Fr. ang. Eftergivelse for eet Aar, fra 1 Jul. 1836 til 1 Jul. 1837, af 400,000 Rbdlr af den ved Fr. 15 Apr. 1818 paabudne Landskats Beløb af Jorder og Tiender. Pl. ang. Fordelingen af de Udgifter, som foranlediges ved Forsamlingen af de raadgivende Pro- vinds Alphabetist Register over Frr. fra til 1837. 1836, 19 Oct. - 1837. - 1837, 19 Oct. 16 Dec. 12 Apr. 7 Jun. 13 Jun. 16 Dec. vindstalstænder for Siællands Fyens og Lollands Falsters Stifter samt Island og Færøerne. Pl. ang. Udgifterne ved de fremtidige Valg af Deputerede til Stænderforsamlingerne. Pl. ang. Fordelingen af de Udgifter, som foranlediges ved Forsamlingerne af de raadgivende Pros vindsialstænder for Norre-Jylland. Pl. ang. Repartition deels af den extraordinaire Bekoft ning paa Anskaffelse af Fourage til Landmilitair-Eta.ten i Dm fra 26 Oct. 1836 til 26 Oct. 1837 deels af Marschpenge for Bandsoldaterne i Dmt for 1837. pl. ang. Repartition efter Pl. 1 Jun. 1836 af de t Anledning af de raadgivende provintsialstanders Forsam ling i Moeskilde tarene 1835-1836 forstudsviis udbetalte Summer. Fr. ang. Eftergivelse for eet Aar, fra 1 Jul. 1837 til 1 Jul. 1838, af 400,000 Rbdir af den ved, Fr. 15 Apr. 1818 paabudne Landsfats Belob af Jorder og Tiender i Danmark. Pl. ang. Repartition efter Pl. 19 Oct. 1836 af de i n ledning af de raadgivende Provindfialstenders Forsamling i Viborg i Aaret 1836 forskudsvis udbetalte Summer. Pl. ang. Nepartition deels af den extraordinaire Bekostning paa Anffaffelse af Fourage til Landmilitair-Etaten i Danmark, fra 26 Det, 1837 til 26 Oct. 1838, deels af Marschpenge for Landsoldaterne i Danmark for 1838, Skovvæsenet: A. J Danmark. 26 Jul. Pl. for Danmark ang. Processens Form i Skoiss forbrydelses-Sager. (1788 pl. 6 Jun. anmærkes som ugieldende.) Etemplet Papir. 1837, 12 Sept. Cancell. Pl. ang. Fritagelse faavel for Brugen af stemplet Papir, som for udfærdigelses-Gebyhr ved Udstedelsen af Daabs- Vielses- og Deds- eller ana dre saadanne Attester, der begieres af det hervæs rende Keisert. Østerrigske Gesandtskab. 1 Nov. Pl. for Danmark ang. Nedsættelse i det for Slutsedler paa Kiøbmandsgods og Barer paabudne stemplede Papir med Hensyn til de af disse Docu menter, der kun skulle gielde i en vis kort tid. 3 Spe= Alphabetist Register over Frr. fra til 1837. Soe-Enrolleringen. 18336. 18 Mart. Pl. ang. en Forandring i § 4 af Pl. 11 Mart. 18 34. 11 1829. Søefarende. 13 Febr. (+) Specielt Reglem. for Nyborgs Lodseri. 13 Febr. (+) Zaxt for Nyborgs Lodseri. 13 Febr. (+) Specielt Reglem. f. Frederikshavns, Bangsbostrands og Hirsholmenes Lodseri. 13 Febr. (+) Zart f. Frederikshavns, Bangsbostrands og Hirtholmenes Lodferi. 6 Mai. 6 Mai. 6 Mai. 6 Mai. 26 Jul. 18 Nov. 5 Febr. 18.35. 5 Febr. 5 Febr. 5 Febr. (+) Specielt Reglem. for Endelaves Lodseri. (†) Tart f. Endelaves Lodseri. () Specielt Reglem. for Gnibens Lodseri. (†) Tart f. Gnibens Lodseri. Politie Bekg. om Ophævelse af Pl. 16 Sept. 1822 ang. Foreviisning af til Søes fra Kbhvn afgaas ende Reisendes Passe paa Batteriet Trekroner. Pl. ang. Frigivelse af Godstransporten paa Kbhvns Rhed og af Drageriet ved Toldboden. (+) Specielt Reglem. for Lodserierne paa Ifefiorden. (+) Tart for Lodserierne paa Isefiorden. (+) Specielt Reglem. for Horsens Lodferi. (†) Zart f. Horsens Looseri. 26 Febr. (†) Specielt Reglem. for Lodseriet i Kisge. 26 Febr. (†) Tart f. Lodseriet i Kiege. 26 Febr. (†) Specielt Reglem. for Kallebodstrands og Langebroes Lodseri. 26 Febr. (†) Tart f, Kalleboeftrands og Langebroes Lodseri. 26 Mart. 26 Mart. 5 Nov. 1836. 19 Mai. 19 Mai. 19 Mai. (+) Specielt Reglem. for Skielskiørs Lodseri. (†) Tart f. Skietsriors Lodseri. (†) Declaration af den danske Negiering og den fri Hansestad Brenien ang. de danske og bremiffe Stibes Behandling i de giensidige Havne. (†) Reglem. for Tærøe Lodseri. (†) Tart for Tærse Lodseri. Reglem. for Præstøe-Fiords Lodseri. 19 Mai. (†) Tart for Præstee-Fiords Lodseri. 19 Mai. (+) Reglem. for Lunds Lodseri. 19 Mai. (†) Tagt for Lunds Lodseri. 28 Dec. Fr. ang. hvad der i Strandingstilfælde skal iagttages.

28 Dec. pl. indeholdende nogle nærmere Bestemmelser med Hens Alphabetis Register over Frr. fra til 1837. 66][ Hensyn til Anordn. om den islandske Handel og Šfibsfart. 1837. 11 Apr. Cancell. Pl. ang. Indførelse af Længde-Examers samt om Gienstandene saavel for denne Examen: som for den almindelige Styrmands-Examen, m. v. (1818 Pl. 31 Jul. og 1820 Laugs-Art. Anordn... og Tart 19 Mai; 1822 Pl. 16 Sept. anmærkes som ugieldende). Soe-Militair-Etaten og Holmen. 1834. 2 Dec. Pl. om Forbedring i endeel af de Lønninger og Underholdningspenge, som ere fastsatte for de udskrevne indrollerede Sefolk, og om Ophævelse af Consumptions-Douceuren. Tienestefolk og Løsgiængere. 1834. 28 Apr. 27 Oct. 1835. 27 Apr. 30 Oct. 1836. 27 Apr. 27 Dct. 1837. 28 Dct. 26 Apr. Politie-Bekg. ang. Anmeldelse af Tienestetyendes Conditionsforandring.

Politie-Bekg. om Anmeldelse af Tienestetyendes Conditions forandring. Politie-Bekg. om Anmeldelse af Tienestetyendes Conditions forandring. Politie-Bekg. om Anmeldelse af Tienestetyendes Conditionsforandring.

Politie-Bekg. om Anmeldelse af Tienestetyendes Conditions forandring. Politie-Bekg. om Anmeldelse af Tieneftetyendes Conditionsforandring.

Bekiendtg, fra Politiet ang. Anmeldelse af Tienestetyendes Conditionsforandring. Bekiendtg. fra Politiet ang. Anmeldelse af Tienestetyendes Conditionsforandring. Toldvæsenet: A. J Almindelighed. 1835. 5 Nov. (†) Declaration af den danske Regiering og den fri Hansestad Bremen ang. de danske og bremiske Sfibes Behandling i de giensidige Havne. 1836. 29 Sept. Pl. at den Toldintendant-Embedet paa St. Tho mas hidtil under Navn af Beierpenge tilflydte Afe gift for Fremtiden skal tilflyde den Kgl. Kasse, - 3 Nov. m. m. Pl. ang. at Consumtionsstedet Storeheddinge til lige ffal være et Toldsted. 1837. 21 Mart. Pl. aug. Toldsteders Oprettelse i Kiøbstæderne ved Isefiorden.

* 4

1837. Alphabetist Register over Frr. fra til 1837. 1837. 22 Nov. Fr. ang. Consumtionsafgiften i Dmk. 1834. 1836. 27 Dec. Pl. for Danmark indeholdende nærmere Bestem melser ang. Fremgangsmaaden ved de i Fr. 2 Apr. 1814 14 og 15 og Pl. 5 Sept. 1820 omhandlede Huusundersøgelser. 28 Dec. Pl. ang. Lemvig Consumtionssteds Oprettelse til Toldsted. B. (1811 Sr. 23 Oct. anmærkes som ugieldende). J Særdeleshed. 19 Febr. Fr. ang. Fortoldningen af raae Suffere, Mallas og Rom, samt disse Vareartiklers Adgang til Ops lagene i Dmk. 24 Mart. Pl. ang. at de bevilgede Præmier for udførte raac Sukkere fra Kohavn skulle bortfalde. 24 Dec. 5 Febr. 1837. 13 Dec. - Pl. for Danmark ang. Forlængelse i Tiden for den ved Pl. 10 Dec. 1831 bestemte Indførselstold af Jernstøbegods. Raadstue-Pl. ang. Toldens Nedsættelse paa Steenful. Pl. for Danmark ang. Indførselstolden af Jernstebegods.

Tractater og de i Anledning deraf føiede Foranstaltninger. 1827. 19 Jul. (+) Venskabs- Handels- og Skibsfarts-Tract. mel lem Dmk. og de forenede Mexicanske Stater. 1834. 12 Febr. (†) Handelsconvention mellem Dmk. og Østerrig. 18 Apr. Pl., der kundgior en tractatmæssig Bestemmelse, hvorefter den i 2. 5-2-76 paabudne Afgift bortfalder, naar, Arv eller anden Formue, som herfra udføres, tilfalder Nogen, der har hiemme i de forenede Mexicanske Stater. T I 26 Jul. (†) Siltrædelses-Tract. til de mellem Frankrig og Storbrittanien med Hensyn til Regerhandelens Undertrykkelse afsluttede Conventioner. 23 Sept. Pl. ang. Afdragsrettens Ophævelse mellem Dmk og Belgien. 1835. 5 Nov. (†) Declaration af den danske Regiering og den fri Hansestad Bremen ang. de danske og bremiffe Stibes Behandling i de giensidige Havne. 1836. Alphabetisk Register over Frr. fra til 1837 1836. 28 Mart 17 Jun. 300 Declaration ans, Sphævelse af Afdragsretten mellem Dml og Bremen. pl. ang. Afdragsrettens Ophævelse mellem Dmk og Bremen. 1837. 12 Sept. Cancell. Pl. ang. Fritagelse saavel for Brugen af neie stemplet Papir som for udfærdigelses Gebyhr ved udstedelsen af Daabs- Vielses- og Døds- eller andre saadanne Attester, der begieres af det herværende Keiserl. Osterrigske Gesandtskab. 1 4 lit

asapi

Tyverie. 375mn sindledson) 3 lut 6 6281 1835, 12 Nov. Pl. ang. Indførelsen fra det Kgl. Artilleriecorpses Exerccerplads af Kugler, Bomber og Granater igien nem Amagerport, og Christianshavns Bom. 1834. Veie. 28 Mai. 5 Jun. 1835. 9 Jun. - 8 Oct. 1836. 9 Jun. 1837. 20 Jun. - 5 Oct. Pl. ang. at den ny anlagte Vei over Blaagaards= Jorder skal føre Navn af Blaagaardsveien. pl. ang. Repartition af de af den Kgl. Kasse til Arbeide paa de nye Hovedlandeveie, samt til Broers og Steenslufers Unlæg i Dmt, forskudsviis udbetalte Bekostninger for 1833. pl. ang. Repartition af de af den Kgl. Kasse til Arbeide paa de nye hovedlandereie, samt til Broers og Steenslufers Anlæg i Dmk, forstudsviis udbetalte Bekostninger for 1834. Befg. ang. Chausseepenges Oppeborsel paa Hovedlandeveiene igiennem Lolland og Falster af dem, der benytte Befordringsvæsenets Hefte eller Vogne. Pl. ang. Repartition af de af den Kgl. Kasse til Ar beide paa de nye Hovedlandeveie, samt til Broers og Steenslusers Anlæg i Dmk, forskudsviis udbetalte Bekoftninger for 1835. Pl. ang. Nepartition af de af den Kgl. Kasse til Arbeide paa de nye Hovedlandeveie, samt til Broers og Steenslus fers Anlæg i Danmark, forskudsvis udbetalte Bekostnin ger for 1836, Pl., hvorved Instructioner for de Veiopsynsmænd og Veimænd, der ere eller blive ansatte under det Kgl. Ingenieurcorps, bringes til offentlig Kundskab. Vertshuse og Kroehold, samt Brændeviinsbrænden.

1835. 20 Mai. Pl. ang. Forandring i Straffen for uberettiget Salg Alphabetist Regifter over Fer. fra fil 1 1837. Salg og lovlig dffiænkning af Brændevin og andre stærke. Drikkevarer paa Landet m. v. Vestindien og Guinea. 1834. 19 Febr. Fr. ang. Fortoldningen af race Suffere, Mallas solsó og Rom, samt disse. Barcartiklers Adgang til Openess 16 jo vilagene i Difant d 18 Apr. fr. ang. nærmere. Bestemmelse af de Friefarvedes borgerlige Stilling paa de danske restindiske Der. 1835. 3 Jul. Fr. indeholdende nærmere Bestemmelsee ang. Negerhandelens

1836. aip 9 Sept. pl. ang. at Undertryffelſe. 29 Pl. ang. at den Zeldintendant-Embedet paa St. name Thomas hidtil under Navn af Beierpenge tilflydte enfgift for Fremtiden ftat tilflyde den Kgl. Kasse I m.

50000

. htt den To mu svet talt su adidalam jug sode 919 ré de pe pat 16 g od toad To higit p Palomar and 2016 Sinipote alls site E 2681 amegint ent is Agar .100 8 ge 66 sunsipi indissonal andra stinsd sad to editing on Shimolo1500 m jus address. Jg usd jo od tog don song ? low molds to red po 888 01 P dresshing po 190 m Jaffé old all og adan unit (aladson® ga shume plas