Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... X Deel (1789–1792)

Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... X Deel (1789–1792)
af ukendt

Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne, tilligemed et nøiagtigt Udtog af de endnu gieldende, for saavidt samme i Almindeligbed angaae Undersaatterne i Danmark og Norge, forsynet med et alphabetisk Register ved Jacob Henric Schou. X Deel. Som indeholder K. Christian VII Frr. fra 1789 til 1792. Anden udgave. Kiøbenhavn, 1795. Tryft hos Sebastian Popp. Side:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... X Deel (1789–1792).pdf/6 Christian VII Forordninger fra 1789 til 1792. 1789. r., som igientager og fornyer Rescr. 2 Febr. 9 Jan. 1692, hvorved det forbydes, at Kirke Patroners Erspectance:Breve paa Præste:Rald maae confirmes res (Saasom det er bragt i Erfaring, at Kirke Eiere, som ere berettigede til at sve Jus vocandi, ofte udstæde Kaldsbreve paa Præste-Embeder, førend disse ere blevne ledige, med de Vilkaar, at samme ikke tiltrædes, førend den Præst, som da forestaaer Kaldet, enten ved Døden, eller paa anden Maade, afgaaer derfra). Cancel, p. 3. Ligesom lige Erfpectancers Confirmation ved Rescr. 2 Febr. 1692 aldeles er forbuden, bliver bemeldte Nes script, til Vedkommendes Efterretning, herved igientaget og fornyet, saa at intet Raldsbrev herefter kan ventes af Kongen confirmeret, førend Embedet paa lovlig Maade er bleven ledigt. Fr. ang. hvorledes Danske Lovs 3 - 13 - 16 Jan. 3 skal forstaaes, i Henseende til en huusvild Jorddrots Ret til at udsige Sæsteren fra sin Gaard (*). Cancel. P. 5. 2 2 (*) Cfr. C. Br. 11 Jul. 1789. Gr. X Deel. 16 Jan. 19 Jan. Fr. om Hunsvild Jorddrots Ret. Gr. Da der ere indkomne adskillige Klager over, at Fæste Bønder i Danmark udtrænges fra de dem paa Livstid tilfæstede Gaardes Brug og Besiddelse, paa den Maade, at, naar saadanne Gaarde ved Salg blive overdragne til nye Eiere, disse da anvende D. L. 3 133, som Hiemmel til at udsige Fæsteren, og, paa Grund deraf, tvinge ham til at fravige Gaarden, under det Paaskud, at de selv trænge dertil; saa er det ansect fornødent, at sætte Grændser for slige Misbruge. Ligesom det derfor ved Fr. 13 Oct. 1780 er bleven befalet, at det, som 17orske Lovs 3-13- I fastsætter, i Henseende til en hunsvild Jorddrots Ret til at udsige en Leilænding og selv tiltræde den ham byclede Gaard, alene skal være forstaaet om den Jorddrot, der har udstedt Byrel-Brevet; Saa, da Sæstere ikke have mindre Ret til deres Gaardes Besiddelse, end Byrels mænd, og da D. L. 313-3 er aldeles overeensstemmende med N. Lovs Forskrift i det foranførte Til fælde, tilsige baade Netfærdighed og Billighed, at hiin ikke heller bør kunne gives anden Fortolkning, end denne: Danske Lovs 3-13-3 sal ikke forstaaes at have Hensigt til andre Jorddrotter, end dem, der selv have overdraget Gaarden til Fæsteren; saa at denne, saavelsom hans Enke, uagtet Forandringer af nye Eiere maatte indtræffe, kraftigen skal betrygges og handthæves i den lovlige Besiddelses-Net, som D. Lovs 3-13- I og 4 hiemle dem. Naadstue: Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 16 Jan.) at Brygger Lauget, i Betragtning af Byggets nærværende hoie Priis, maae indtil October Mecneds Udgang tilstaaes 2 ks Forhielse paa 4 Dalers Øllet, saa at samme i den Tid maae betales med 16 MF for Tønden, og at samtlige Vertshuusholdere og Øltappere i Khavn, i den Tid denne Forhøielse vedvarer, i Hen Pl. om Øll-Taxtett. Henseende til Øllets Udsalg i smaae Maal, maae i Følge 19 Jan. Pl. 6 Dec. 1771 ei tage mere for I Kande af bemeldte 4 Dalers Øl, end 4 Skill., og for 1 Pot, 2 fil. (Forlænget ved pl. 31 Oct. 1789). P. 213. Cancellie-Pl. at enhver, som til Cancelliet 23 Jan, indsender Testamenter, Egtepagter, Magestifter eller andre saadanne Documenter, for derpaa at søge Kgl. Confirmation, herefter deraf tillige skal lade følge rigtige og af Vedkommende underskrevne Gienparter paa ustemplet Papiir, paa det at samme med Ansøgnin gerne kunne forblive til Bevaring og Oplysning i paakommende Tilfælde; (saasom man har fundet fornødent, Herefter at forandre den Maade, paa hvilken Testamens ters og deslige Documenters Confirmation hidindtil ev bleven udfærdiget, saa at Vedkommende erholde de cone firmerede Documenter tilbage in Originali). P. 7. (†) Confirmeret Fundats til en Enke Kasse 30 Jav. for Catecheter, Klokkere, Chordegne, Sognedegne og Skoleholdere i Fyen, paa Langeland, Alsse og Ærrøe. Cancel. Odense 8vo. Politie. Pl. (Rescr. til Politie-Mesteren i 2 Febr. Khavn 30 Jan.) At naar Vognmands Rarlene here efter enten, imod Rescr. 7 Sept. 1767 (bekiendtgiore ved Taxt 14 Sept. næstefter), betiene sig af Leie:Svens de, til at kiore Gade: Vogne, eller tage større Læs paa, end tilladt er, skal de, isteden for de hidtil fastsatte Mulkter, straffes med Spansk: Rappe, Gabestokken eller Vand og Brød, efter Omstændighederne og Poli tiemesterens Kiendelse. Hvorimod Mulkterne med Alvorlighed skal anvendes paa dem, som begiere eller til Lade, at der læsses mere paa en Vogn, end tillads er. P. 2:3. 21 3 Staats 10 Febr. Raadstue-Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 6 Febr.) at Reise Passene al udstades af Raadstueskri veren i samtlige Magistratens Navn, samt hvorledes dermed videre al forholdes. p. 214.

Nøiere bestemt v. Pl. 28 Oct. 1791.

Reise-Passene skal herefter fremdeles udstædes fra Raadstuen i Khavn i samtlige Magistratens Navn under Stadens Segl og Raadstue:Skriverens Haand, og Skal den Betaling, som for samme erlægges, beregnes den Agl. Kasse til Indtægt, samt med Passenes Udstædelse her i Staden saaledes forholdes:

1.) Frem mede, skiønt de ere forsynede med Attest fra en udenlands Minister, Chargé d'Affaires, eller Secretair, blive for Fremtiden pligtige at forstaffe de, til at erholde Pas, i Pl. 24 Jan. 1772. 2 § anordnede Beviisligheder, med mindre de staae i den fremmede Ministers, Chargé d'Affaires, eller Legations-Secretairs personlige Tieneste.

2.) Prisen for Passene bliver fremdeles, som hidtil, 3 Mk for hver Person, der i Passet er anført og over 15 Aar; hvorimod Taxten efter de Reisendes Omstændigheder og Magistratens Bestemmelse maae lettes for en heel Familie, naar samme meddeles Pas; samt desuden følgende gives de fornødne Passe uden nogen Betaling: a.) Afskedigede Soldater og Matroser. b.) Skibbrudne Folk, naar de bringe Beviis for deres Andragende, udenlandske fra vedkommende Minister eller Consul, og indenlandske fra Rederiet eller Commissionairen; dog at Passet paategnes ei at gielde længere, end 48 Timer, paa det at samme ei skal misbruges til Betlerie. c.) Haandværkssvende, som komme tilreisende for at faae Arbeide, og geraade i Armod. d.) Opfostrings: og Waisenhusets, samt alle andre Børn under 14 a 15 ar. e.) Hospitals Lemmer, som her have lagt i Cuur. f.) Enker af Soldater og Matroser. g.) Arrestanter, og endeligen h.) Fat: Pl. om Reise: Passe i Khavn 2-4 §. b.) Fattige, som medbringe Attest fra Rodemestere eller 10 Febr. Segnets Pleie-Commission; og naar disses korte Ophold og usle Forfatning er bekiendt, maae de endog efter Omstændighederne tilstaaes frit Pas uden Attest. i.) En rollerede Matroser og Soefolk, som have været udskrevne eller herefter udskrives til Kgl. Tieneste, og derefter permitteres eller dimitteres fra Hvervingen (*). k.) De paa Fiskefangst under Island farende Commandeurer, Skippere og Skibsfolk, naar de ere forsynede med de ved Pl. 6 Jun. 1787 befalede Beviser. Hvad Passer for løsladte fra Slaveriet, Tugt eller Børnehuset angaaer, da maae disse pantegnes ei at gielde længere, end 24 Timer, paa det at samme ikke skal misbruges. 3.) Ingen maae meddeles Pas for Frem: og Tilbagereisen tillige, uden de virkelig i Khavn ere boesiddende, & Embede eller Tieneste. 4.) Fremmede, som ei opholde sig her længere, end 24 Timer, maae udpassere paa deres medbragte udenlandske Pas, naar den vagthavende Officeer ved deres Indpasserende paategner Tiden ved Klokkeslet, og siden paa Pas Contoiret paategnes, naar de udpassere. Pl., som forandrer de ved Fr. om Land: 13 Febr. stutterie: Væsenet 27 Maj. 1785, til Præmiers Uddeling for de bedste Hingste, fastsatte Tider. Cancel. P. 9. Gr. Da det ved forrige Aaringers Erfaring er befundet, at af de, i Landstutterie: Fr. for Danmark 27 Maj. 1785. 5 § 1 Post, til Premiers Uddeling for de beste Hingste, bestemte Markeder, er Odense Marked i Martii Maaned, formedelst den ofte indtreffende strenge Vinter paa denne Aavets Tid, samt Holstebroe og Ran ders Markeder, formedelst Fraliggenheden og den deraf 2 4 (*) Cfr. Canc. Br. 21 Febr. 1789. fly= Pl. om Præmie-Tiden f. Hengster. 13 Febr. flydende Mangel af Concurrence, ei ganske beqvemme til Diemedets Opfyldelse; Saa bliver herved følgende anordnet og fastsat:

3 Febr.

For i Aar og for Fremtiden skal den i Landstutterie- Fr. for Frens Stift bestemte Præmie Uddeling ved Odense Marked, d. 8 Mart., forandres til samme Byes Marked i Julii Maaned; og de tvende Markeder for Jylland derhen forandres, at de ved Fr. udsatte Præs mier for Aarhuus og Riber Stifter, afveglende hvert 4de Aar, uddeles ved følgende 4 Markever, nemlig: ved Horsens St. Hans Marked den 21 Jun., ved Wiborg Snapstings Terminen, ved Riber Marked i Julii Maaned, og ved Randers Marked i Midfaste; saales des, at i Aar begyndes ved Horsens Marked i Junii Maaned at uddele Præmierne, som for de tvende beste Hingste, efter Landstutterie-Anordn. 5 § I Post, ere bes fremte for Aarhuus og Riber Stifter, og saa fremdeles i følgende Aar, ved de øvrige 3 benævnte Markeder, efter den Orden, i hvilken de her findes anførte; hvorhos de for Aalborg og Wiborg Stifter udsatte Præmier, som forhen bleve uddeelte ved Holstebroe Marked, skal herefter, afverlende hvert andet Aar, uddeles ved Leerups Marked d. 1 Sept., og ved Skive Marked d. 13 Jun.; men i øvrigt skal det forblive ved det, som i foranførte Landstutterie Fr. og Pl. om Bøndernes Heste: Avl 6 Dec. 1780 og 19 Sept. 1781 er anordnet. R. Kammer-Pl. ang. Forandring og nærs mere Bestemmelse af adskillige Poster i Fr. 5 Sept. 1787 om den Finmarkfte Handels frigivelse. p. II. Bed Resol. 11 Febr. 1789 har Kongen befalet følgende Forandring og nærmere Bestemmelse af adskillige Poster i Fr. 5 Sept. 1787 om den finmarkske Han-- dels Frigivelse fra I Junii dette Aar, nemlig: 1.) At Pl. ang. d. finmarkske Handel 1:4 §. At alle de, som etablere sig paa Kræmmerleierne, 13 Febr. naar de tillige vil holde Boepæl i en af de 3de Riobs stæder, som anlægges i Finmarken og paa Tromsøen, maae i 10 Aar, fra bemeldte Resolutions Dato af at regne, have Frihed til at lade deres egne eller befragtede Skide, af hvad Bygningsmaade og Størrelse de kunne være, afgaae fra alle Havne i de Kgl. Riger og Lande directe til hvilket Sted i Finmarken, de selv vil, og igien derfra at expedere Skibene til hvilken Havn i de Kgl. Riger og Lande, de finde for got, uden at de enten paa Ud: eller Tilbagercisen skal være forbundne til at anløbe nogen af de i Finmarken og Tromsøen oprettede Kiøbstæder, for der at lade visitere Skib og Ladning. 2.) Alt det maae være alle Kgl. Undersaatter tilladt, i bes meldte 10 ar ligeledes at seile med alle Skibe fra hvil ken indenrigs Havn, de vil, til hvilket Kræmmerleie Finmarken, de finde for got; samt at lade deres Stibe igien retournere fra bemeldte Steder hvorhen de vil i de Kgl. Niger og Lande, og det directe til og fra saadant Kræmmerleie og uden at være forpligtede, enten paa Uds eller Hiemreisen, at anløbe nogen af Kiøbstæderne i Fins marken eller paa Tromsøen. 3.) At den eenes ste Control, som de Skibe, der i saa Maade gaae til og fra et Kræmmerleie, i begge foranførte Tilfælde skal være underkastede, skal bestaae deri, at Nederne eller den med Skibet følgende Factor, saasnart Skibet ankommer til bemeldte Kræmmerleie og naar det igie.: har indtaget Ladning, skal indsende deres Cargas til nærmeste Tolds sted; men dersom deres Tour falder forbi en af forbemeldte 3de Kiøbstæder, det være sig paa Ud eller Hiemreisen, Skal denne Carga ved Forbireisen afgives til Toldbetiens ten sammesteds, som da tillige begiver sig om Bord og efterseer disse forbi passerende fibe. 4.) At det maae være dem, der føre disse directe til og fra en Kiøbe 20 5 sted 13 Febr. sted effer et Kræmmerleie gaaende Skibe, uformeent at anløbe flere Steder, end eet, for der at losse eller lade, samt i 4 Uger paa hvert Sted at drive Handel med Indbyggerne, og have de i saa Hald at indsende til nærmeste Toldsted Carga over deres til Finmarken førte Va rer fra det første Sted, hvor de saaledes losse noget, samt Carga over deres hele indehavende Retour Ladning fra det sidste Sted, hvor de indtage finmarkske Producter. og

5.) Al Handel fra og til fremmede Steder og Lande bliver derimod alene forbeholden Kiøbstæderne. Frem mede, som vil handle paa Sinmarken, kan altsaa alene beseile disse Kiøbstæder, fra hvilke ogsaa alene maae skee Udslibning til fremmede Steder, hvad enten samme skeer for Fremmedes eller for Kongens egne Undersaatters Regning; ligesom og ingen Handlende i de Kgl. Riger og Lande maae fra udenlandske Havne erpedere til Finmarfen egne eller befragtede Skibe, uden alene til forbemeldte 3de Kiøbstæder.

20 Febr. Fr. ang. nærmere Bestemmelse af Straffe for Tyve og Hælere. Cancel. p. 13.

Nøiere bestemt v. Pl. 15 Jan. 1790 (*).

Gr. Da det er Kongens Villie, at Straf-Lovenes Retfærdighed skal være ledsaget med faa megen Lema fældighed, som den offentlige Sikkerhed tillader; saa har han fundet for got, fornemmelig i Henseende til Tyverier, som, af mange Aarsager, ere de iblandt Almuen meest i Svang gaaende Forbrydelser, at bestemme et saa billigt og passende forhold imellem Misgierningens forskiellige Grader og sammes Straffe, at disse sidste baade kunne virke til Forbedring, hvor denne var at formode, og tillige fuldbyrdes, uden at nogen Bes naadning skal finde Sted, eller de Skyldige derom gi ves (*) Cfr. R. 25 Jun. 1790 og C. Br. 28 Mai. 1791. Fr. om Straf f. Tyve og Hælere 1-6 §. II. ves Haab. J Overeensstemmelse med disse Grundsæt: 20 Febr. ninger bliver herved følgende anordnet og fastsat: 1.) Alt simpelt Tyverie skal herefter første Gang straffes med Tugthuus-Arbeide fra 2 Maaneder indtil 2 Aar; i hvilken Henseende Forbryderens Alder, Opdragelse, foregaaende Levnet, iværende Forfatning, Gierningens Anledning, det Stiaalnes Værdie, især med Hensigt til den Forurettedes Vilkaar, og endelig om Forbryderen under samme Sag findes at have giort sig fyldig i flere Tyverier, eller han har bestiaalet den, hos hvilken han tiener, ere de Omstændigheder, der fornemmelig bør komme i Betragtning, til at bestemme den fornævnte Strafs Grad. 2.) Befindes nogen, som er dømt for simpelt Tyverie, anden Gang i samme Forbrydelse, da straffes han (efter de i 1 § benævnte Omstændigheder) med Rasphuus eller Fæstnings-Arbeide fra 3 til 5 Aar, og, om det er Qvindesperson, med Tugthuus:Arbeide i ligesaa lang Tid. die Gang straffes de Skyldige med Fæstnings: eller Tugthuus Arbeide paa Livstid. 3.) Tre 4.) Stialer nogen geste eller stort Dvæg paa Marken, giør Indbrud, bestieler skibbrudne Folk, eller beganer andre saadanne grove Tyverier, for hvilke de forrige Love og Anordninger fastsætte hoieste Tyrsstraf, da skal den Skyldige straffes med at stryges til Regen og arbeide i Fæstningen, eller Tugthuset, sin Livstid. 5.) Skulde nogen, som er bleven dømt efter 3 eller 4 §, befindes at sticle paa nye, da bør han Fagstryges, samt brændemærkes pac Panden, eg igien indsættes, for Livstid, til Arbeide, under stræng Bevogtning. 6.) Born, som ere over 10 og under 15 Aar, straffes første Gang, for Tyverie, med Riis, ved Sluttes ren, under Fogdens Opsigt; men steer det oftere, da med Tugthuus-Arbeide, fra 2 Maaneder til 2 Aar, efter Fr. om Straf f. Tyve og Hælere 6-8 §. 20 Febr. efter de ir § fastsatte Regler. 23 Febr. 6 Mart. 7.) Tyvs Meda videre og Hælere, som ei have været med i Giernina gen selv, skal første Gang demmes til vilkaarlig Tugthuus -Straf, fra I Maaned til I Aar; hvilken Straf skal fordobbles, naar Forseelsen igientages anden Gang; men skeer det oftere, da straffes Forbryderen med at hen sættes til Fæstnings- eller Tugthuus-Arbeide, for Livstid. 8.) Endelig skal de Skyldige tilpligtes at erstatte den For urettede Værdien af det stiaalne, forsaavidt som han ei har faaet det tilbage i uskadt Stand; hvorimod den i Loven bestemte Tvigield og Boeslods Forbrydelse ei skal have Sted. I øvrigt er det Kongens alvorlige Villie, at de i denne Fr. saaledes fastsatte Straffe skal fuldbyrdes efter de faldende Domme, uden at deri kan ventes nogen Eftergivelse eller Benaadning. Publicandum, enthaltend die Extension der Verfügung 4 Jul. 1742, welche den Zünften in den Herzogthümern die Reception der Landhandwerker in den verbotenen Districten verbietet, auf die Zünfte zu Altona. p. 178. Pl. hvorved Forbudet mod lose Hunde, og Tiden, naar disse af Zatmesterens Folk bor nedslaces paa Gaderne, nærmere bestemmes for Ripbenhavn og forstæderne. Cancel. p. 15. Gr. Da Kongen, i at søge den Fare afværget, som, formedelst lose unde, i Kiøbenhavn og sammes Forstæder kunde være at befrygte, tillige vil have saadanne Hundes offentlige Jhielslagning paa Gaderne indskrænket til saadanne Tider af Aaret, som den offents lige Sikkerhed nødvendig fordrer dette, i sig selv ubehagelige, Middels Anvendelse; Saa bliver i denne Henfigt følgende herved anordnet: 1.) Pl. om lese Hunde i Khavn 1-7 §. 1.) Det skal fremdeles være forbudet, saavel i 6 Mart, Rigbenhavn, som Forstæderne, at lade Hunde gaae løse paa Gaderne (cfr. Pol. Pl. 11 Jun. 1790). 2.) Befindes nogen herimed at forsee sig, da skal Polities mesteren dømme den Skyldige, efter hans Vilkaar og Sagens Omstændigheder, til at betale fra 1 Ndlr til 5 Ndlr i Bøder, til lige Deling imellem Angiveren og Po litie Kassen. 3.) Fra St. Hans Dag til Augu sti Maaneds Udgang, da Galskab iblant Hunde, for medelst Sommerens Hede, meest kunde være at befrygte, skal de, som overtræde denne Befaling, straffes med dobs belte Bøder. 4.) Skulde denne Sygdom yttre sig paa andre Tider af Aaret, skal saadant af Politiemesteren bekiendtgiøres til Advarsel, og den i 3 § fastsatte Straf da have Sreb. 5.) Den hidindtil befalede Thielflagning af Sunde skal herefter være inds skrænket til saadanne Tider, som i 3 og 4 § ere bestemte, da Natmesterens Folk flittig skal eftersøge løse Hunde paa Gaderne og nedslaae dem, uden Hensigt til sammes Eiere; dog undtages herfra de, som enten bæres, eller føres i Strikke. 6.) Naar Politiemesteren, formedelst særdeles Omstændigheder (om hvilke han fra der danske Cancellie skal blive underrettet), meddeler enkelte Personer et vist Tegn, til at bindes om Halsen af de Hunde, som de ønske at holde lese, da skal dette dog ik kun gielde, naar de følge med deres Herrer paa Gaden, og i øvrigt alene fra Augusti Maaned til St. Hans- Dag; men ikke paa de i 3 og 4 § ommeldte Tider, da den offentlige Sikkerhed ingen Undtagelse taaler (*). 7.) Paa det at enhver kan tage sig i Agt for Uleilighed, stal Politiemesteren, førend den befalede Thielslagning tager sin Begyndelse, betimeligen i Adresse: Contoirets Efters (*) Cfr. C. Br. 21 Mart. 1789. Pl. om løse Hunde i Khavn 7 §. 6 Mart, Efterretninger bekiendtgiøre saadant baade i det danske og franske Sprog. 6 Mart. II Mart. II Mart. II Mart. 13 Mart. 3 Apr. Intimation der Kgl. Resolution, daß das Beis spruchs Recht wegen der fub hafta verkauften Immos bilien künftig auch in den vormals Großfürstl. und gemeinschaftlichen Districten des H. Holstein nicht weiter statt finden solle. p. 179. Fr. for Norge, ang. et Paalæg af formue (+ pro Cent), Indkomst og Næring (s pro Cent), til at bestride de forefaldende og overordentlige Udgifter til Statens nødvendige Udrustninger (af Land- og Sve Magten, deels for at fyldestgiøre de fra forrige Tider af sluttede Forsvars-Tractater med det Russiske Rige, deels for destomere at betrygge de Kgl. Riger og Lande paa en Tid, da Freden i Norden er bleven brudt; hvilke Udrustninger have fordret saadanne overordentlige Omkostninger, som ikke af Statens aarlige Indtægter have kunnet udredes. Cfr. Fr. 1 Maj og Pl. 7 Maj 1789). P. 17. Fr. samme ang. for Danmark. p. 31. Samme paa tydse for Slesvig, Holsteen, Pinnes berg, Nanzau og Altona. P. 45. Pl. wodurch das unterm 19 Jun. 1783 erlassene Verbot der Einfuhr fremden Rasches und Chalongs in die Herzogthümer wieder aufgehoben wird. p. 61, PI., som nærmere bestemmer de Forholds: Regler, der skal iagttages, i Hensigt til de med smitsomme Sygdomme befængte geste i Norge. Cancel. P. 62," Forandret v. Pl. 20 Dec. 1793. Gr. Da det, ved nsie Undersøgelse, er befundet, at den Sygdom iblant Heste, der kaldes Skab, vel er mes get smitsom, men ikke ulægelig; Saa har Kongen, til Pl. om Heste: Sygd. i Nge 1-4 §. til Gavn og Lettelse for Indbyggerne i Norge, hvor 3 Apr. denne Sygdom paa endeel Steder har taget Overhaand, fundet for got, at lade bekiendtgiøre og til Almuen uds dele trykte Exemplarer af en Opskrift over prøvede eg fikkre Lægemidler imod dette Onde, ligesom og, i samme velgiørende Hensigt, herved tilfsies Pl. 16 Jul. 1788 følgende nærmere Bestemmelser og yderligere Forholds Regler, som bør iagttages paa de Steder, hvor fornævnte Syge yttrer sig: 1.) Af hosfølgende Forskrift, der indbefatter Læs gemidlerne og Behandlingsmaaden i Henseende til de med Skab befængte Heste, skal der uddeles Exemplarer til alle Præster og Lensmænd, paa det at Almuen derom hos disse fan faae den fornødne Underretning. 2.) Det skal paaligge enhver Amtmand uopholdeligen at besørge saa meget af de foreskrevne Lægemidler ind: Kiøbt, som i hans Amt kan formodes nødvendigt, hvilke skal fordeles paa saa beqvemme Steder i Districterne, at de af Almuen, som trænge dertil, kan erholde samme, uden desformedelst at giøre lange Reiser til Kiøbstæderne. 3.) Paa det at de besmittede Hestes Eiere ikke, formes delst de til Medicamenternes Indkiøb og Frembringelse medgaaende Omkostninger, skulle afholdes fra at an vende disse Hielpemidler, skal denne udgift lignes paa Amtet eller Stiftet, paa den Maade, som pl. 16 Jul. 1788 bestemmer, i Henseende til Gorgiørelsen for be Heste, der foranstaltes dræbte; hvoraf følger, at Lægemidlerne skal gives Vedkommende uden Betaling, naar de forevise troes værdige Attester om, at deres Heste ere befængte. 4.) Saasnart nogen erfarer, at hans gefte ere angrebne af Skab, skal han strap adskille disse fra de øvrige og anmelde det for Lensmanden, som uden Ophold skal indberette dette til Fogden og strax udlevere den i fornævnte Recept bestemte Qvantitet af Medicamenter for hver Hest, Pl. om Heste: Sygd. i Nge 4-8 S. 3 Apr. Hest, der befindes at være smittet, da Eieren ufortsver Skal anvende disse Lægemidler paa den foreskrevne Maade, samt i øvrigt iagttage de i Recepten bekiendtgiorte Fors holds Regler, i Henseende til Staldens Rensning, m. v., for at afværge, at ikke Sygdommen skal udbrede sig. Forsømmer Eieren at bruge fornævnte Midler og at holde sig denne Forskrift efterrettelig, da skal han, i Forhold af sine Vilkaar og Forseelsens Grad, bøde til Sognets Fattige fra 2 til 10 Rdlr, efter Amtmandens Kiens delse; hvilke Bøder strax skal udpantes hos ham. 5.) Maar Fogden eller Lensmanden blive underrettede om, at denne Sygdom nogensteds yttrer sig, skal de noie paasee, at de foreskrevne Hielpe-Midler blive brugte; Og, paa det at vedkommende Betiente ikke skal kunne undskylde sig med Uvidenhed, have Amtmændene, saas snart denne Anordning er dem tilhændekommen, at foranstalte en almindelig Undersøgelse ved Lensmanden og en Smed eller anden kyndig mand i ethvert Tinglaug, om hvor mange skabede Heste der befindes; hvilke Fors retninger tilstilles Amtmændene, for destobedre at kunne paaagte og vaage over denne Befalings Efterlevelse. Dersom nogen Foged findes efterladen i at opfylde de ham, i dette Tilfælde, paaliggende Pligter, da skal Amts manden indberette Kongen saadant; men i Henseende til Lensmændene, da stal Amtmanden være bemyndiget til at paalægge disse en passelig Wulct, fra 2 til 10 Ridir, naar de forsee sig første og anden Gang; men tredie Gang bør de suspenderes og tiltales, til at have deres Lensmands Ombud forbrudt. 7.) Til ydermere Let telse for de norske Undersaatter, befales herved, at det Lægemiddel, som i hosfølgende Recept er foreskrevet, skal af Apothekerne sælges for den gangbare Priis af 8.) Material-Varer, som er 30 Skil. for hver Portion. Dersom nogen af Stab besmittet Sest tommer paa en 6.) anden Pl. om Heste:Sygd. i Nge 8:9 §. anden Mands Grund, eller paa et saadant Sted, hvor 3 Apr. Naboens eller andre Beste kunne blive udsatte for at befænges derved, da skal en saadan Hest foranstaltes ihielslaaet, uden at Eieren derfor bør nyde nogen Gota giørelse; hvilken alene skal have Sted og reparteres paa den i Pl. 16 Jul. 1788 befalede Maade, naar Eiermanden selv anmelder og beviser, at hans Hest er befænge med Snibe, eller anden smitsom Sygdom, der er ulæs gelig. (See Pl. 20 Dec. 1793. 3 §). 9.) Endes lig skal Amtmændene, ved hvert Aars Udgang, inde sende oplysende Forklaringer til det danske Cancellie, saavel om Tilstanden i Henseende til smitsomme Syge domme iblant Hestene i Amtet, som hvad Virkning og Fremgang denne Foranstaltning har giort, til at afværge eg hemme dette Onde. Og skal denne placat aarlig paa 17pe: Nars Dag læses af Prædikestolene paa de Steder, hvor smitsomme Sygdomme iblant Hestene herske. Recept til at læge Skab Syge blant Heste: De af Skab angrebne Heste, det være sig Hingster, Hopper eller Vallakker, maae aarelades, og derefter neie, samt over den hele krop, men især paa de fabede Stes der, med en stiv Børste og imod Haarene, indsmøres med følgende Salve: 8 Lod Svovel:Blomme. 2 Lod eller 3de Spisesteer fulde af Terpentin Olie. 2 Pund eller en Pot Lin-Olie eller Noe-Olie. Hvilket alt vel omrøres og blandes tilsammen i et Kar, lige meget om dette er af Træe, Steen, Kobber eller Jern. Med denne Portion Salve maae den befængte Hest smøres mod Varmen af et Fyrfad eller andet Ildsted; og, dersom det er om Vinteren, maae dette skee i Stalden els Jer andet Rum under Tag, hvorefter Hesten maae hols des i Stalden under Dækken og saa varm, som mueligt, Otte Dage efterat Hesten er smurt, bør den igien vel børstes, paa det at det i Haarene udgledne Svovel igien kan indgnides i Huden; Skulde Hesten være langhaaret, som de fleste ere om Vinteren, bor Haarene af klippes, førend Smørelsen foretages; Skulde den skabes X Deel. 23 De Pl. om Heste-Sygd. i Nge 9 §. 3 Apr. de Heft, imod Formodning, ei læges efter den første Smss relse, maae samme, efter 5 a 6 ligers Forløb, paa nye foretages paa forbemeldte Maade. Da Stalden, hvor de sabede Heste have staaet, selv bliver befængt, og da igien befænger de friske, saavel som de allerede lægte Heste, saa maae baade Stalden og det Toi, der har været brugt til de sabede Heste, meget noie renses; Hvad Stalden angaaer, da maae Væggene i sam me et par Gange overkalkes, og alt Træeværket meget omhyggelig vaskes med heed og skarp Askeluud, eller og, hvilket er det sikkerste, alt Træeværket i samme nedbrydes og opbrændes, samt Væggene derefter overkalkes et par Gange, førend nyt Træeværk opsættes; Hvad Sadler, Seeler, Dækkener og andet Toi, soin har været brugt til de skabede Heste, angaaer, da er det nok, at samme henlægges et par Timers Tid i en Bager-Ovn, der er saa varm, at Toiet derudi kan vel giennemhedes, uden at brændes. 6 Apr. Raadstue-Pl., hvorved (efter Admir, og Commis fariats Collegii Forlangende og i Følge Cancellie-Brev til Khavns Magistrat 4 Apr.) til Efterretning og Efterlevelse for samtlige Huusværter i Khavn befiendtgiores: at de skal være pligtige at anmelde for Soe:Enrollerings-Che fen i Khavn de hos dem logerende enrollerede Matroser, og det ikke alene stray, men endog for Fremtiden Hvert Aar, naar det ved Trommeslag bliver averteret, at Soe Enrollerings Cessionen skal holdes; samt end videre at tilmelde bemeldte Enrollerings Chef, naar en enrolleret Matros af Statens Nulle og Siellands District hos dem ved Docen afgaaer; men de Huus, varter, som efterlade saadan Anmeldelse, maae vente derfor med Mulkt fra 4 til 20 Rdir efter Sagens Be- Staffenhed og de Skyldiges Formue ved Politiemesterens Riendelse at vorde anseete. P. 217. 14 Apr. R. Kammer Pl. ang. Repartitionen af den extraordinaire Bekostning paa den efter Fr. 28 Jul. 1784 anskaffede Fourage til de i Danmark indquarterede Ryt- ters Pl. om ertr. Fourage Omfosin. ter og Husar-Regimenter, samt Garden til Hest, for det 14 Apr. Aar, fra 26 Oct. 1788 til Marsdagen 1789, (som belsber sig til 17 Sf. pr. Tønde af det contribuable Ager og Engs Hartkorn i Danmark, og erlægges med 1789 Aars April Qvartals fatter). p. 66. Fr. ang. et Laan paa Annuiteter til 3 pro I Maj. Cent i Forbindelse med den under II Mart. 1789 paas budne Stat. Finants-Colleg. p. 67. Nøiere bestemt ved Pl. 16 Sept. 1789. cfr. Pl. 16 Jul. 1789. Gr. Ligesom Kongen ved Fr. 11 Mart. 1789 har tilkiendegivet Sine Undersaatter, hvorledes han har væs ret nødsaget, af dem at fordre en overordentlig Understøttelse, for dermed nogenledes at erstatte de Bekostnina ger, der ere blevne anvendte til de Foranstaltninger og Ubrustninger, som deels have været en Følge af de her Norden udbrudre Uroeligheder, deels uomgiængelig fors nødne til Hans Staters Betryggelse; og deri tillige bes stemt, paa hvad Maade og efter hvilket Forhold denne Understøttelse skal udredes; Saa har han end videre tas get i Overveielse, ved hvilke Midler enten det kunde tils veiebringes, som endnu maatte udfordres til ovenanførs te Hensigters Opnaaelse, dersom imod Hans Ønsker og Bestræbelser disse Udrustninger og Krigsforberedelser fremdeles fulde blive fornødne, eller endog tiltage; eller ogsaa, om denne Hans Attraat opfyldes, den Orden, som Han har befalet i Henseende til Sine Finantsers Forvaltning, funde igien oprettes og vedligeholdes. Ved Valget af de til disse Diemeed førende, Midler har Kongen fornemmelig haft hensigt til, deels at Renterne af de hertil anskaffende fornødne Fonds, som i Fremtiden vil paaligge Hans Kasse, kunde forblive i Landet; deels ogsaa, at Anskaffelsen selv maatte endog for Wedkommen 8 3 08 Fr. om 3 p. C. Annuiteter 1-2 §. I Maj. de indeholde et Middel, hvorved den Byrde for en stor Deel kunde lettes, som er paalagt Undersaatterne ved ovenmeldte Fr., og følgelig være saaledes indrettet, at, saavidt det paa nogen Maade er giørligt, alle kunde deeltage deri, enhver efter sin Evne og Formue. I Følge Heraf og det Kongen af Finants Collegio derom giorte Forslag fastsættes og anordnes derfor følgende: 1.) Alle og enhver, som, foruden den Skat, de i Følge Fr. 11 Mart. 1789 bør erlægge, vil forstrække Kongens Kasse det tredobbelte af sammes Beløb, skal gives for denne ertraordinaire indskudte Summe, saavel som for Skattens Beløb, et transportabelt Annuitets. Beviis, som efter en i det følgende bestemmende Orden i sin Tid med dets fulde paalydende Summe igien indfries, og hvoraf, indtil det skeer, betales en aarlig Rente af Tre Procent. Naar altsaa den, som efter benævnte Frs Forskrift skulde erlægge 100 Rdlr i Skat, foruden disse 100 Rdlr endnu indskyder 300 Ndlr i Kongens Kasse, saa gives ham Annuitets: Beviser for 400 Ndlr, som paa foranførte Maade i sin Tid med en lige Summe udbetales, og hvoraf han imidlertid nyder aarlig 12 Rdlr i Renter. Efter samme Forhold skeer Bestemmelsen med større eller mindre Summer. 2.) Renterne af disse Annuitets Beviser, saavelsom det bestemmende Afdrag paa Capitalen skal i de fastsatte Terminer, det være sig i Freds: eller Krigs-Tider, uden noget Ophold eller Afkortning betales til deres Eiere, og disse i alle Tilfælde ansees lige med andre Statens Creditorer; saa skal og de, i Overeensstemmelse med de herefter givende Forskrifter, udstædte Annuitets Beviser være ligesaa forbindende for Kongen og Hans Efterkommere i Regieringen, som an dre af Ham egenhændig underskrevne Obligationer, og skal ikke alene samtlige Indkomster af de Kgl. Riger og Lande, men og i Særdeleshed den ved pl. 8 Jul. 1785 opret: Fr. om 3 p. C. Annuiteter 2.5 §. oprettede Rente: og synkende Fonds tiene til Borgen for 1 Maj. denne Renternes og Capitalens ufeilbarlige Betaling. 3.) Denne Anordning skal imidlertid ikke giøre ringeste Forandring i den angaaende Paalægget udgangne Fr., men de deri befalede Foranstaltninger have deres Freme gang uden noget Ophold. 4.) Den, som agter paa den i 1 § foreskrevne Maade at deeltage i dette Laan, skal i det seneste ved Erlæggelsen af den i Fr. II Mart. 1789 paabudne første Skatte-Termin hos den Oppebørsels-Be tient, hvor Skatten skal betales, skriftlig erklære, at han vil have anseet denne betalte første Skatte-Termin, som den første Termin af den Forstrækning, han efter nærvæ rende Fr. agter at giøre Kongens Kasse, og i saadan Erflæring formelig forpligte sig til de øvrige Terminers forskriftsmæssige Betaling. For saavidt den i første Termin erlæggende Skat, eller en Deel deraf, skulde, som en Gage, Pension eller Vartpenge af Kongens Kasse, være indeholdt i dette Aars andet Qvartal, bør den her fores Frevne Erklæring for denne Deel af Skatten gives inden dette Aars Julii Udgang. Da første Skatte: Termins Betaling paa Landet i Norge er bestemt til dette Aars sidste Skatteting, saa bør deres Erklæringer, som paa disse Steder vil deeltage i Laanet, være indgivne hos hvert Steds Foged, forinden denne Termin betales og inden dette Wars Julii Udgang. (See Pl. 16 Jul. 1789). Denne Erklæring bør være indrettet efter den Formus lar (som i Fr. selv er anført). Naar saadan skriftlig Erklæring er givet, ansees alle de Terminer, som i Følge denne Fr. Derefter skal erlægges, som pligtige Afgifter, og skal ved deres Forfaldstid strap kunne inddrives, som resterende Skatter, med alle de Fortrins Rettigheder, som Kgl. fatter ere tillagte. 5.) Alle Formyndere og Administratorer, der forvalte Umyndiges eller offentlige Stiftelsers og Instituters Midler, autoriseres B 3 herved, Fr. om 3 p. C. Annuiteter 5-7 §. I Maj. Herved, efter Forgotfindende, paa den her foreskrevne faas velsom den i 16 § benævnte Maade, at deeltage i Laas net. 6.) Hvo som ikke ved at erlægge den første Skatte Termin, eller, efter denne Frs 4 §, inden dette Aars Julii Maaneds Udgang giver denne Erklæring, an sees som den, der ikke vil deeltage i Laanet, og taber al Adgang dertil, om han endog siden indkom med en Erklæ ring desangaaende. 7.) Den hele Summe, Paas lægget saavelsom det desforuden giørende Tilskud, erlægges i fire Terminer. I den 1ste, som er den ved Fr. II Mart. 1789 for hvert Sted paabudne første Skattes Termin, betales ikkun Skattens halve Belob; i den 2den, som er den ved Fr. befalede anden Skatte-Termin, den resterende halve Deel af Skattens Beløb, og ligesaa meget af det desforuden gierende Tilskud; i den 3die, som hermed fastsættes til 1 Apr. 1790, ligesaadan Sumine, som i anden Termin er betalt; og i ben 4de, som bestemmes til Jul. 1790, det som af den hele indskydende Summe endnu staaer tilbage. Naar altsaa den, der er pligtig at betale Paalægget med 100 Rdlr, har erklæret, at ville tilskyde 300 Ndir, for at erholde en Annuitet af 400 Rdlr, saa betaler han den 31 Jul. 1789, eller ham indeholdes i dette Aars andet Qvartal, eller ogsaa han erlægger paa begge Maader i de ommeldte Tider ikkun 50 Rdlr; til 31 Dec. 1789 og til 1 Apr. 1790 betales hver Gang 100 Rdlr, og til 1 Jul. 1790 de 150 Rdlr, som af den hele Summe endnu stage tilbage. Henseende til de Skatteydende paa Landet i 27orge, som efter 4 § inden dette Aars Julii Udgang have erklæret sig, at ville deeltage i Laanet, da blive de fire Terminer til sammes Erlæggelse dette Aars sidste og næste Aars trende Skattetinge, og betales Indskuddene Hver Termin efter det her angivne Forhold. Paa de Steder, hvor ikkun er 2de Skattetinge, skeer Betalin gen Fr. om 3 p. C. Annuiteter 7-10 §. gen i dette Wars sidste og næste Aars 2de Skattetinge, I Maj. da i dette Aars sidste Ting betales Skattens halve Be. løb, i næste Aars første Ting den anden halve Deel af Skatten og dobbelt saa meget til, og i sidste Ting Resten af Tilskuddet. Den, som nemlig for en Skat af 100 Rdlr vilde deeltage i Laanet, og altsaa skulde tilskyde 300 Rdlr, betaler i dette Tilfælde i indeværende Aars sidste Skatteting 50 Ndlr, i næste Nars første 150 Ndlr, og i samme Nars sidste Ting 200 Rdlr, og saaledes i samme Forhold for mindre eller større Summer. 8.) Ene hver kan efter eget Behag betale hele Indskuddet eller flere Terminer paa een Gang; men naar det for hver Termin bestemte Indskud ikke er skeet i det seneste 14 Dage efter den benævnte Dag, saa inddrives det ligesom resterende Skatter. 9.) Indskuddene betales der, hvor Paalægget efter Anordningen skal erlægges, og meddeles for hver erlagte Termin vedkommende Oppeborsels- Betients Qvittering, indeholdende, at den benævnte har erlagt 1ste, 2den, 3die eller 4de Termin af det ved denne Fr. aabnebe Laan paa Annuiteter. Naar denne Qvittee ring indleveres til det til Annuiteters Udstædelse indrettebe Contoir, gives for den første Indskuds:Termin, 2 Maaneder efter samme, og for de øvrige 3 Terminer strap, naar Qvitteringen indleveres, et Annuitets-Bes viis, hvilket tilkiendegiver baade Indskyderens Navn, den indskudte Summe, den Termin i hvilken det er skeet, og at deraf svares 3 Procent aarlig Rente, saalænge inda til det efter sin Orden indfries; men paa Jhandehaveren fan ingen Annuitet udstædes. Renterne begynde at løbe fra hver af de bestemte Indskuds-Terminer for den Suma me, som i hver Termin er indskudt. 10.) Ingen kan deeltage i Laanet for mindre Summe, end for 25 Rdlr, Paalagget iberegnet, hvilket da forudsætter en Skat af denne Summes fierbe Deel, ligesom heller ikke kan ud- 24 stædes Fr. om 3 p. C. Annuiteter 10-14 §. I Maj. stædes mindre Annuitets-Beviis, end paa denne Summe. Naar altsaa det hele Indskud eller hver betalende Termin ikke udgiør saadan Summe, saa kan disse paa mindre Summer lydende Qvitteringer ikke indsendes til Omveyling imod Annuitets: Beviser, indtil de tilsammen tagne udgiore i det mindste 25 Rdlr, som den ringeste Summe, hvorpaa Annuiteter udstædes. 11.) For de i Dans mark og Norge indskudte Summer udstedes Annuitets-Beviserne i Kiøbenhavn ved de dertil anordnende Annuitets: Contoirer, og lyde de paa dansk Courant. Ved disse Contoirer holdes ogsaa Bøgerne over de der udstædte Ans nuiteter. 12.) Renterne af disse Annuiteter betales første Gang d. 1 Jul. 1790 for de før denne Ter min indskudte Summer, beregnet for hver af de 3 Terminer, i hvilke Indskuddene efter 7 § skal skee, og deref ter aarlig til hvert Aars 1ste Julii. De kan modtages ved den af de Kgl. Kasser her i Rigerne, hvor Eieren forlanger det, og uden Foreviisning af Annuitets-Beviserne, under Jagttagelse af de Bestemmelser, som i den Henseende i sin Tid nærmere skal bekiendtgiøres. For de Indskudde, som ere skeete paa Landet i Norge, betales Renterne første Gang d. 1 Jul. 1791 ligeledes beregnet fra hver Termin, da Indskuddet er skeet, men siden til hvert Aars 1ste Julii. 13.) Af dette Laan skal hvert Aar indfries en vis Summe, som i sin Tid nærmere skal tilkiendegives, hvilket aarlige Afdrag dog ikke skal blive mindre, end To Procent af den, efter benne Fr., som et Laan i Kongens Kasse indskudte Summe, tberegnet den dermed i Forhold staaende Deel af Paalægget; og skal ved en til hvert Aars 2 Januar foranstaltende Trækning bestemmes, hvilke af Annuiteterne i samme Aar blive at udbetale. 14.) De udtrukne Annuiteter betales ved Khavns Zahl:Kasse til hvert Aars Julii, men til den Ende bør de først være foresiiste i Annuitets-Contoiret til Paategning, at de af Bø- gerne Fr. om 3 p. C. Annuiteter 14:16 §. gerne ere udslettede. Dog tillades, at, naar derom an: I Maj. søges, Betalingen maae anvises paa en af Kongens an dre Kasser, men endog i dette Tilfælde maae Annuite tens udslettelse af Bøgerne først besørges ved Annuitets- Contoiret i Khavn. Den 1ste Udbetaling skeer I Julii 1791, og første Trækning foranstaltes den 2den Januar næstforhen. 15.) Disse Annuiteter kan transpors teres efter enhvers Forgotfindende, og kan derved, enten een Annuitet deles i flere, eller og flere samles i een, ligesom og Transporten kan forlanges ved Eierens blotte Paategning paa Annuitets: Beviset, hvilket kan skee ikke alene af første Eier, som i Bøgerne er benævnt, men endog af dem, som ved saadant Endossement ere blevne Eiere deraf, naar disse ved Paategning igien forlange Transport paa en anden; dog maae denne Transport alletider skee paa en navngiven Person, og Annuitets-Be viset indleveres til Annuitets: Contoiret, før Renterne deraf anvises, for at Annuiteterne virkelig kan anføres i Bøgerne paa dens Navn, som ved det skeete sidste Endossement til den Tid var Eier deraf. 16.) Naar nogen for sin egen Skat ikke kan eller vil giøre Indskud til Laanet, maae en anden, efter Overeenskommende med den Skattepligtige, paatage sig at indskyde dertil for dennes Skat; dog skal i dette Tilfælde ligeledes inden dette Aars sidste Julii indgives en skriftlig Forsikkring, hvorved den, som saaledes paatager sig Indskuddene for en anden navngiven Person, forpligter sig at betale dem i de fastsatte Terminer, ved at overtage samine Forbindts lighed, som den i 4 § foreskrevne Erklæring indeholder. Efter saadan givende Forsikkring, som af vedkommende Oppeborsels Betient kan modtages, naar ikke grundet Tvivl haves om det givne Løftes Opfyldelse, nyder den, som paa den foreskrevne Maade paatager sig Indskuddene til Laanet for een eller flere Skattepligtige, Annuitetss Bevie 25 Fr. om 3 p. C. Annuiteter 16-18 §. z Maj. Beviser baade for Skatten og for de dermed forbundne Indskudde, lydende paa de Summer, som i hver Termin ere indbetalte i Kongens Kasse. 17.) De, som i Følge Fr. 11 Mart. 1789 finde for got, at indsende deres Angivelse til de Deputerede i Rente-Kammeret, bør, faafremt de vil deeltage i Laanet, tilstille hemeldte Deputerede en lige Forklaring, som den i 4 § ommeldte, og inden den der foreskrevne Tid, samt tilkiendegive dem, hvorledes, og paa hvem de forlange deres derfor erhol- Dende Annuiteter udstedte, hvilke af Annuitets - Contoi rerne paa de Deputeredes skriftlige Forlangende og imod deres Forsikkring, at Pengene i Kongens Kasse ere indbetalte, skal udfærdiges. 18.) Enhver kan deeltage i Laanet ikkun for en Deel af den Skat, han har at erlægge, naar han derover paa samme Maade giver sin fkriftlige Erklæring, som 4 § foreskriver for dem, der deeltage for den hele Skat. I dette Tilfælde betragtes den hele pligtige Stat, i Henseende til Indskuddenes Be stemmelse, som bestaaende af 2de sarstilte Dele, nemlig af en simpel Stat, og en fat, hvorfor tillige skeer Indstud til Laanet. Den første betales efter Fr. 11 Mart. 1789 i de 2de derudi bestemte Skatte-Terminer, og den anden med de dertil hørende Tilskudde i de ved denne Fr. fastsatte Terminer i samme Forhold til denne Deel af Skatten, som i Henseende til Indskuddene i Almindelighed er forestrever. Naar følgelig den, som for Erempel er pligtig at erlægge en Skat af 100 Rdlr, erklærer, at han vil beeltage i Laanet ikkun for en fierde Deel deraf, saa deles hele Skatten efter dette Forhold i tvende Dele, den ene, nemlig 75 Kole, er den simple Stat, som efter Skatte: Frs Indhold erlægges i de derudi anordnede tvende Statte: Terminer, hver Gang med det halve; den anden, nem lig 25 dir, er den med Laanet forbundne Skat, som betales tilligemed det, som til Laanet tilskydes, i de udi Nærvæ Fr. om 3 p. C. Annuiteter 18-19 §. nærværende Fr. bestemte fire Terminer, med 123 Rdlr i 1 Maj. 1ste, 25 Rdlr i 2den, ligesaa meget i 3 dic, og 37 Rdlr i 4de Termin; eller, hvor efter 7 § ifkun tre Terminer finde Sted, 12 Rdlr i 1ste, 37 Ndir i 2den, og 50 Rdlr i zdie Termin. 19.) Nærmere Bestemmelser i Hens seende til Annuitets Bevisernes udvortes Indretning; Maaden, hvorledes ved Trækningen de Annuiteter skal betegnes, som skal udbetales; det, som ved Renternes Mod tagelse, Ansøgningerne om sammes Udbetaling ved andre af Kongens Kasser, og Annuiteternes Transport bliver at iagttage, samt hvad ellers henhører til Contoirernes Indretning og Administration, og til Publikums Unders retning er fornedent, skal i sin Tid nærmere blive befiendt giort (See Pl. 16 Sept. 1789). Samme paa työsk. p. 76. I Maj. Fr. hvorved Soe Enrolleringen i Norge i Maj. igien inddeles i 6 Districter, med videre, bemeldte En rollering vedkommende baade i Danmark og 17orge (til den Kgl. Tienestes Befordring). Admir, og Commiss. Colleg. p. 86. 1.) Spe. Enrolleringen i Norge skal herefter, lis gesom fra Aaret 1740 til 1777, inddeles i 6 Spe-Enrol Ierings Districter, nemlig: Friderichshalds, Bragnæs, Christiansands, Stavangers, Bergens Trondhiems; og for hvert af disse Districter ffaf, for saavids ikke allerede er skeet, beskikkes en Enrollerings-Chef, samt fornødne subalterne Officerer og Mynsterskrivere. 2.) Sr. 1 Febr. 1770 skal være den almindelige Siegel, hvor efter indtil videre skal forholdes; og skal altsaa Fr. 24 Mart. 1777 alene gielde, for saavidt den indeholder nois ere Bestemmelser, i Henseende til Orden og Skik ved Enrolleringen, alt i Overeensstemmelse med denne nærs værende Fr. 3.) I hvert District i Norge skal der, Fr. om See Enroll. 3-6 §. x Mej. der, ligesom det skeer i Danmark og Holsteen, holdes Session hvert Aar paa den sædvanlige Tid, efter indhentet Approbation, og intet Sted opsættes til paafølgende Aar. Og skulde nogen imellem den Tid, Sessionen holdes, ville lade sig enrollere, da melder han sig hos de Vedtommende, efter Fr. 1 Febr. 1770. 3 §, med saadanne Attester, som saavel samme Fr., som Fr. 24 Mart. 1777 Befaler. 4.) Da Enrollerings-Sessionens Coms mitterede skal bestaae af de i Fr. 1 Febr. 1770. 4 § befalede Personer; Saa skal General-Krigs-Commissaires Tienesten bortfalde; hvorimod de Oplysninger, som efter Sr. 24 Mart. 1777 Skulde tilstilles General-Krigs: Commissairen, blive at tilstille Enrollerings: Chefen; Og befales paa det alvorligste Amtmændene, vedkommen de Magistrats Personer og Præsteskabet, samt Tolderne, at de nøiagrig til ham indsende de dem i Fr. 24 Mart. 1777. 4 og 12 § og i Fr. 1 Febr. 1770 befalede Oplysninger, paa det at han kan meddele Admiralitets: og Commissariats Collegium de fornødne Ertracter og Indberetninger, som af ham sammesteds maae indsendes. 5.) Stiftamt: og Amtmændene skal personligen møde ved de holdende Sessioner, eller, i Tilfælde af lovligt Forfald, beskikke en Fyndig og erfaren Embedsmand i de res Sted, for hvis Handlinger de skal indestaae og være ansvarlige. 6.) Hvor ingen Enrollerings: Bez tient er, være sig Chefen, den subalterne Officeer eller Mynsterskriveren, der eraminerer og paategner Tolderen Skippernes Lister over det forhyrede Mandskab saavel ved Ud: som Hiemgaaende, i Overcensstemmelse med 15, 16 og 17 § i Fr. 1 Febr. 1770; Men hvor nogen af bemeldte Enrollerings: Betiente enten paa Stedet eller i Nærheden er tilstede, forrette de selv saadant, imod derfor at opvebære den Betaling af Skipperne, som Tolderne i Pl. 21 Jun. 1777 er tilstaaet, nemlig: af et Fartsi Fr. om See Enroll. 6-9 §. Sartoi fra 3 til 10 Lefter: 6 Sf.; fra 10 til 30 Le 1 Maj. ster: 16 Sf.; fra 30 til 50 Læfter: 48 Sf.; fra 50 til 80 Laster: 1 Rdlr; fra 80 og derover: 1 Mdlr 32 Sf.; men af en Baad fra 1 til 3 Læster intet; hvilket gielder ogsaa for alle Enrollerings-Chefer, subalterne Officerer og Mynsterskrivere overalt, hvor de end boe og forrette denne Tieneste. 7.) Enhver Enrollerings Chef i Norge skal i sit District tillige være Ober:Lots, og altsaa skal han holde over alt, hvad om Lotsvæsenet i Almindelighed er befalet, og ham, som Ober:Lots, ved de udgangne Frr. paalagt. 8.) Da den ved Fr. 19 Mai. 1763. 23 og 27 § begge Ober-Lotser Norden og Condenfields tillagte Andeel af Lotspengene nu bortfalder, saa sal med sammes Indcassation af Tolderne forholdes efter den 30 § i bemeldte Fr.; men i Henseende til Regne skabs og Rigtigheds Aflæggelse, efter Sr. 24 Mart. 1777.9 §. 9.) Den 42 § i Enrollerings: Fr. for Torge 1 febr. 1770, saavelsem den 37 § i bemeldte Jr. for Danmark (der befaler at naar nogen af de Kgl. Militaire eller Civile Beriente, af hoi eller ringere Caracteer, ved nogen Leilighed, directe eller indirecte, under hvad Navn og Skin det være maatte, tager eller fordrer nogen Slags Betaling, Skienk eller Gave, da skal hau ikke alene, naar det ham overbevises, betale til Angiveren tredobbelt saa meget, som han har fordret eller bes kommet, der, i Mangel af Angivere, erlægges til Søe Qvæsthuset, men han skal endog, uden ringeste Naade, have sit Embede forbrudt) bliver herved paa det alvorlig ste igientagen til nøieste Efterlevelse. Og skal denne Fr. paa alle Toldsteder i Torge opslaaes. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 24 4 Maj. Apr.) at Vognmændene i Khavn maae i 3 Maaneder nyde 4 Skil. mere pr. Miil af hvert Par Heste, som gaaer i Reise, end ved Ft. 9 Sept. 1763 er fastsat; og af Pl. om Vognmænds &c. Taxt. 4 Maj. af beres Gadevogne 2 Stil. mere for Touren, end Taps 7 Maj. 7 Maj, 9 Maj. ten 14 Sept. 1767 tilholder; samt at prekudikene i lige saa lang Tid maae lade sig betale 2 Skil. mere for hver Tour, end deres Taxt af samme Dato bestemmer; (Saasom den tidlig indfaldne og længe vedvarende strænge Vinter har giort Passagen paa Veiene i Landet og Ga derne i Byen særdeles besværlig, og tillige hindret Tilførselen af al Slags Foering, saa at samme er steget til meget høie Priser). p. 218. R. Kammer-Pl. (Resol. 6 Maj.) hvorved bekiendtgisres, at de Angivelser og ovrige Documenter og Protocoller, som vedkomme Afgifter, der, efter Frr. for Danmark og Norge II Mart. 1789. 17 §, betales af Formue eller Indkomster til de Deputerede i Rentekammer-Collegio, skal, naar Paabuddet er betalt, opbrændes; m. m. (saa> som nogle have yttret Frygt for, at deres Formue mues ligen ved adskillige Tilfælde i Tidens længde alligevel kunde blive bekiendt, og dem derved foraarsages den Ubehage lighed, som de, ved at angive og yde deres Afgifter til forbemeldte Deputerede, nu søge at undgaae). p. 89. Samme paa tydse. P. 90. Politie-Pl., hvorved de enrollerede Mas trofers Værter advares, ikke herefter at tage sig selv til Rette, men at efterleve pl. 22 1Z0v. 1788. P. 224. De, som logere Matrofer og til deres Underhold. ning give dem Credit, have i Rescr. 26 Jan. 1713 Forsikring om, at beholde Regres til Matrosernes Hyre, ligesom og Admir. og Commissariats Collegium senere har forskkret, at føie Anstalt til Vedkommendes Betaling i bemeldte Tilfælde; men derimod er det forbudet Huus: Warterne, at forholde enrollerede Matroser deres Roies Toi eller Gangklæder, hvorom Khavns Indvaanere bleve Pl. om enrol. Matros. Værter. bleve erindrede ved pl. 23 17ov. 1788. Jffe destomindre 9 Maj. handle Huus Verterne dog herimod, til største Skade for Mandskabets Sundhed og Reenlighed, hvilken Overhørighed har anlediget, at Politiemesteren derom fra Admiralitetet er tilskrevet, og herved pao nye vil have alle dem, som logere enrollerede Watroser, indskerpet forbe meldte Politie-Pl. 22 Tov. 1788 til behørig Efterles velse, med den tilfsiede Efterretning, at hvo, som handler derimod, mane vente saavel at blive ftraffet, som at tabe den dem ellers tilstaaede Regres; da det vedkom mende Collegium, i Tilfælde at Værterne herefter tage sig selv til Rette, ikke kan foranstalte, for de enrollerede Mas troser udbetalt af deres Hyre lidet eller meget. Verfügung, daß die Beredigungen der Leichen 15 Maj. auf dem Lande am Sonntage erst nach geendigtem Gottesdienst geschehen sollen, für Holstein und Pinne berg. p. 180. (†) Confirmation paa Hof Agent Danchert D. 15 Maj. Krohns Fundation af 11 Apr. 1789 til en Stiftelse for 18 Fattige i Bergen. Cancel, Bergen 4to. Politie. Pl., hvorved (i Følge Rescr. til 18 Maj. Admiral. og Commissariats: Collegium, Khavns Magis ftrat, Commissionen ang. Havne Væsenet og Pramlay get, Havne Commissionen, Opmuddrings Inspections: Commissionen og Politiemesteren i Khavn af 23 Jan., som befaler adskillige Poster for at forebygge hav nens og Canalernes Formuddring; cfr. Pl. 25 og 30 Maj 1789) følgende befales: p. 226. 1.) Ved Gulv:, Skiel og Broe:Sands Ind- og Udlæsning i og af Baadene, eller i og af Vognene, kal altid bruges dygtige og gode hele Præsenninger, saa og gode tætte Matter i Vognene, alt saaledes, som allerede tildeels er anordnet i Pram: og Steenfører Laugets Pl. om Havnens c. Formuddr. 1:4 S. 18 Maj. Laugets Articl. (17 Sept. 1784) 25 §. 22 Maj. 2.) Politiet skal have det skarpeste Indseende med, at in tet Sand enten fra Husene bliver udfeiet i Nendestenene eller udkastet paa Gaden, og at heller ingen udbærer paa Gaden Feiefkarn af Sand eller andet, førend præ cise til den i Renovations-Anordningerne bestemte Tid. 3.) Renovations: Vognene skal tilholdes til bestemte Tider at bortføre af Gaderne al forbemeldte og al ane den Ureenlighed. 4.) Ligesom forhen anordnet, maae ingen herefter paa Son: eller Helligedage, ei hels ler ved Brudevielser, Børnedaab, Liigbegiængelser eller i andre Tilfælde, nogensinde understaae sig, at strøe nogen Slags Sand uden for deres Huse eller Gaarde, enten paa Trapperne eller Fortogene, under Straf 1ste Gang 2 Mark, 2den Gang dobbelt og 3die Gang efter Polities mesterens Sigende. Verzeichniß der Actuariats: Gebühren im Amte Gottorff, welches auf Kgl. Befehl sowol dem Gerichts- Actuario als den Amts-Eingesessenen zur Norm dienen foll. p. 182. 25 Maj. (†) Raadstue. Pl. ang. adskillige Poster, som herefter skal iagttages, for at forebygge Havnens og Canalernes formuddring (i Khavn), m. v. Khavn 4to. Cfr. Politie Pl. 18 Maj og Havne-Commiss. Pl. 30 Maj 1789. I Anledning af en, fra den over Havnevæsenet og Pramlauget anordnede Commission, indkommen Forestils ling (ang. hvorledes Aarsagerne til gavnens og Cas nalernes Formuddring for Eftertiden maatte kunne hæves) har Kongen ved Resol. 23 Jan. iblant andet befalet: 1.) At alle Grund Eiere her i Khavn alvorlig skal tilholdes, enhver for sin Grund i de Gader, hvor no- gen Pl. om Havnens &c. Formubbr. 1-2 §. gen nye Broelægning skeer, uden ringeste Forsømmelse 25 Maj. at bestænke Gaderne med Vand hver Morgen i den Tid, da Broe: Sandet efter Anordningerne ikke maae bortfeies fra nye broelagte Steder, og at denne Foranstaltning ligeledes af Vedkommende bør beopagtes, t Henseende til Torvene og andre publique Steder, for saavidt samme ikke til nogen af de tilstødende Grund-Eie res Anpart kunde ansees at henhøre; samt at de Gader, som af nye ere broelagte eller reparerede, naar de først have staaet hen i den Tid, som Anordningerne have fastsat, at de skal være ufeiede udi, endda ikke i Ugers Tid derefter maae feies, men i dets Sted Ureenligheden sammesteds alene sammenskuffes. 2.) At intet Tranbrænderie, Sæbesyderie, Liimfabrique, eller andre deslige Indretninger nogensinde mere for Eftertiden her inde i Staden maae anlægges, men at de, der her allerede ere anlagte, skal, saasnart nogen ønskelig Leilighed dertil kunde vise sig, forflyttes andensteds hen uden for Staden, og at imidlertid ved hvert især af disse allerede her værende Anlæg strax stal indrettes tilbørlige Kuler eller Huler i Jorden, hvor alt Affaldet og Uhumse heden kan samles udi, og at samme derefter i betimelig Tid og uden Forsømmelse skal besørges udkiørt og aflosset saaledes: a.) At Affaldet ved Tranbrænderier og Liimfabriquer, samt andre Indretninger, hvor lige Uhumskhed og ond Lugt findes, udføres og aflosses i den paa Amager indrettede Natte: Renovations: Plads, og denne Udførsel forrettes em Natten ved de sædvanlige Nat-Renovationsvogne af det lidet Vognmands: Laug, og imod den samme Betaling for Leffet, som disse for Priveters Udførsel er tilstaaet; men at derimod b.) Affaldet ved Sæbesyderier og andre slige Indretnin ger, hvor det alene bestaaer i en jordagtig materie og ikke medfører nogen ubehagelig Lugt, maae være Vede X Deel. soms Pl. om Havnens tc. Formuddr. 2-3 §. 25 Maj. kommende, som hidtil, tilladt, med egne eller leiede Vogne om Dagen at lade udføre og aflosse paa de for Gade-Nenovations -Aflosningen bestemte og tilladte Steder. 29 Maj. 39 Maj. 3.) At alle Afløbs: Render, som til at bortføre Regn- og Spildevand fra Folks Huse, Gaarde eller Pladser, ere uomgiængelig nødvendige at have deres Afløb i Canalerne, vel og for Eftertiden maae tillades; dog kuns paa den Maade, at de, saa ofte og hvorsomhelst det nogenlunde og nden alt for store Bekostninger er giørligt, først ved Knæk- eller Tver-Render skulle ledes hen til nærmeste Slamkis ster; men at derimod de Afløbs-Render, som tiene tillige eller alene til Privet eller anden Ureenligheds Afledelse, ganske og aldeles skal være forbudne, saa at de ingensinde mere maae benyttes til dette Brug; men deri mod saaledes bør forandres og afskaffes, at a.) Alle Eis ere, som have Rum og Plads nok til i disse Afløbs-Renders Sted at lade anlægge forsvarlige og i Jorden nedgravede murede Priveter, skal være pligtige uforbigiengelig at lade denne Indretning giøre, hvormed det ved Pl. 2 Jun. 1779. 3 § anordnede Opsyn paa det skarpeste skal bringes i Execution; og at b.) Dernæst, i Henseende til dem, der af angel paa Gaardsrum umuelig fan anskaffe sig saadanne ordentlige Priveter, for Eftertiden skal forholdes paa den Maade, som angaas ende slige indknebne Steder ved Pl. 8 Maj 1788 allerede er anordnet.. Vdn. wodurch die den fremden Marktkramern bisher bewilligte Vergütung des fünften Theils der Zoll- und Licent Abgaben aufgehoben, und der Probenhan. del in Schleswig, Holstein, Pinneberg und Nanzau verboten wird. P. 92. (†) Havne-Commissionens Pl. (i Følge Rescr. 23 Jan.) ang. adskilligt, der sigter til at hæve Aarsa: gerne Pl. om Havnens c. Formuddr. 1-2 §. gerne til Havnens og Canalernes Formuddring i 30 Maj. Khavn. Pat. Cfr. Politie Pl. 18 Maj. og Raadstue-Pl. 25 Maj. 1789. 1.) Da Jorden foran ved Slæbestederne paa Handelspladsene og Skibsverferne paa Christianss havn ikke findes tilbørlig nok forhøiet, saa skal saavel paa disse Pladse, som ellers overalt, hvor slig en Jagttagelse kunde mangle, Jorden ved Slæbestederne forhoies noget mere, end sædvanlig pleier at see; Ligeledes sal, for at forekomme Jordens Nedtrædelse eller Udglidning i Kanalerne, naar Bolværket forfaldt, saa og at folk kan faae en fast Plads at gaae paa, ved alle Bolværker og Slæbesteder, hvor der hidtil ikke har været nogen Steens broelægning, broelægges i det ringeste en Favn Steens broe, saaledes at det bliver høiest mod Bolværket eller Slæbestedet med et Affald indtil en Favns Distance. 2.) For at forekomme at Sarvandet ikke skal blive befængt med Orme, skal paa det strængeste iagttages, at Huden af de Skibe, som komme fra Ost: eller Vestindien, ikke afrives, førend Skibene reent ere kiølhalede og brændte paa Forhudningen. Pl., som indskiærper Jagttagelsen af de for 12 Jan Torge ved Pl. 13 Mart. 1782 fastsatte Omslags: eller Rente Betalings-Terminer. Cancel, p. 97. Gr. Saasom Pl. 13 Mart. 1782, der bestemmer de aarlige Omslags: eller Betalings Terminer af Rentes penge i Norge, paa endeel Steder ikke er bleven efters kommet, hvilket foraarsager Uorden og Vanskelighed i den befalede pro Cent Skats Beregning; saa er det fundet fornødent at tillægge fornævnte Anordning et pass fende Tvangsmiddel, til at virke dens Efterlevelse & Fremtiden, € 2 Dere Pl. om Omslags: Term. i Nge. 12 Jun. 26 Jun. 2 Jul. Dersom nogen herefter modtager Obligationer, der ikke ere stilede paa de i ovenmeldte Placat for ethvert Sted fastsatte Terminer, da skal han bøde Deel pro Cent eller 12 St. af hvert 100 Rdlr til Sognets eller Byens Fattig-Kaffe. I øvrigt skal det paaligge vedkommende Rettens:Betiente og Skrivere, note at paasee denne Befalings Overholdelse; ligesom det ogsaa herved forbydes disse at antage Forskrivninger til Tinglysning, naar de ikke findes at være indrettede efter Pl. 13 Mart. 1782. Pl. at enhver Kirke Eier, som har Kaldss Rettighed til flere, under eet Bald samlede, Kirker, skal i ethvert af ham udstædende Raldsbrev, enten det er til Præst eller Degn, udtrykkeligen nævne en af Kirkerne, paa hvis Vegne han, for den Gang, udører fornævnte Rettighed. (Saasom der ofte reiser sig Tvistighed imellem Kirke Patronerne, i det Tilfælde, at der til et Præste eller Degnekald ligge flere Kirker, som, efter at have, samlede, tilhørt een Eier, siden ere blevne adskildte og komne i forskielliges Besiddelse, da man har været uvis om, hvilken af Kirkernes Eiere Kalds Ret tigheden tilkom). Cancel, p. 98. Raadstue Pl. (Cancellie Brev til Khavns Magistrat 20 Jun.) hvorved til alle Vedkommendes Efterretning, og for at betage dem al Tvivl, bekiendtgis res: at lost maal bør efter Anordningerne overalt bru ges, og altsaa ogsaa ved Korns Førsel til mølle og Consumtionens Erlæggelse derfor; (Saasom adskilli ge af Khavns Indvaanere, uagtet det ved pl. 22 Aug. 1788 er befalet, at alene last Maal i Handel og Vandel med Korn maae bruges, deg vedblive at lade føre Korn til Molle, maalt med sat Maal). p. 219. Finants: Pl. om Annuitets Laanet. Finants Collegii Pl. (Resol. 15 Jul.) ang. yder: 16 Jul. ligere Bestemmelse om Anmeldelser til Deeltagelse i det ved Fr. 1 Maj 1789 aabnede Laan paa Annuiteter til 3 pro Cent, og hvorledes samme skal oppebæres; (som fastsætter, hvor og til hvad Tid slige Anmeldelser skulde stee, og hvo der skal oppebære de indskydende Penge c.). p. 100. Samme paa tydsk. p. 103. 16 Jul. Anordn., som bestemmer de Friheder, der 17 Jul. forundes Kiøbstæderne i Finmarken. Cancel. p. 107. See, ang. Tromsøens Kiøbsted, Anordn. 20 Jun. 1794. cfr. Pl. 30 Oct. 1789. Gr. Da Kongen ved Fr. 5 Sept. 1787 har frigiort den Finmarkske Handel og tilsagt de paa Hammerfest, Wardse og Tromssen oprettende Handels-Plads ser, Kiøbsteds Rettigheder; Saa bliver nu herved fastsat og offentligen kundgiort de Friheder og Fordele, som, til Handelens og Landets Opkomst, ere forundre be meldte Kiøbstæder og sammes Indvaanere, nemlig : 1.) Alle christelige Religions-Sorvante maae i bisse Kiøbstæder nyde frie og uindskrænket Religions: Øvelse. 2.) Enhver Borger, af hvilken Religion han end maatte være, skal have Ret til at kiøbe saa mange Jorder i Finmarken, som han kan og vil. 3.) Borgerne maae i 20 Aar være frie for at betale Consumtion, Familie og Folke-Skat, samt alle andre almindelige Afgifter, af hvad Navn nævnes fan, saa de alene svars de, til Kiøbstædernes egen Nytte, fornødne Onera publi. 4.) I bemeldte Tid skal de ligeledes være befriede for pro Cent: Skat af deres i Finmarken og Nordlandene paa Rente udsættende Capitaler, samt for det stemplede Papiirs Brug. 5.) Disse Kiøbstæ der bevilges for det første i 20 Aar toldfrie Indførsel af alle Slags Varer uden Undtagelse, saavel med fremca.

€ 3 mede Adn. om Kiøbstæd. i Finm. 5-8 §. 17 Jul. mede privilegerede og uprivilegerede, som med indenland: Se Skibe, uden at svare nogen Afgift af Skibene, saasom Havne, Extra:, Laste- og Ransons Penge; alene af Brændeviin, som indføres til Finmarken og der forbruges, skal, ligesom hidtil, svares en Afgift af 4 SE. for hver Pot; hvilken Afgift hæves af de i disse Kiøbstæ der anordnede Toldbetiente, og siden, i Følge de derom giorte Anordninger, anvendes til almeennyttige Indrets ninger for Finmarken. 6.) Ligesaa tilstaaes disse Stæder i 20 Aar toldfrie Udførsel af alle Finmarfsfe Producter eller Varer i Overeensstemmelse med Fr. 5 Sept. 1787. Naar fremmede, nordlandske eller an dre indenlandske Producter eller Varer, som til Fin marken ere indførte, igien derfra udføres, skal de sædvanlige Told Rettigheder svares af de fremmede Varer, som føres til indenrigske Steder, og af de nordlandske, samt indenrigske Varer, som fores enten til fremmede eller indenrigske Steder, alt efter Toldanordningerne. Alle fremmede tilladte Varer, som med indenrigske Skibe blive førte derfra til noget Sted i de Kgl. Riger og Lande, tal ansees som komne fra første Haand, uanseet fra hvad Sted og med hvilket Skib de have været indbragte. 7.) Alle Producter effer Varer, som indkomme dertil fra fremmede Steder og ere bestemte til Oplag og videre Udførsel, maae i bemeldte Tid være fric for Told, saavel af Varerne, som Skibene, hvormed de blive bragte, hvad enten disse ere fremmede, privilegerede eller uprivis legerede, uden Hensigt til om Varerne komme fra første eller anden Haand, i store eller smaae Qvantiteter; og naar de blive udførte til fremmede Steder, skal ei heller noget deraf erlægges, hvorimod, naar de føres til indenrigste Steder, det forholdes efter 6 §. 8.) De til Kiøbstædernes Anlæg behøvende Grunde maae, saavidt de kunne tilhøre private, eller ere beneficerede, af= Adn. om Kiebsted. i Finm. 8-13 §. affisbes eller magestiftes for Kgl. Segning; men dem, 17 Jul, der ere Kongen selv tilhørende, vil han skiænke til dette Brug, og skal Strekningen, i begge Tilfælde, forud opmaales og bestemmes ved en derover holdende Forretning, som til Kente Kammeret indsendes. 9.) De, som vil nedsætte sig og opføre Bygninger i disse Stæder, kan foruden den i 5 § forundte Toldfriehed paa alle Slags Varer, hvorunder og Bygnings Materialier ere indbegrebne, end videre, efter Omstændighederne, vente an den Bygnings Hielp og Understøttelse. 10.) Til alle, som vil bygge huse og Boepæle i disse Kiøbstæ der, skal der udvises rummelige Pladser, og derpaa af Amtmanden udstedes Maale Breve, samt Pladserne til fuldkommen Eiendom skienkes dem, som bygge derpaa; men bebygges de ikke inden 2de Aar, efterat de cre udviste, da blive de paa samme Maade overladte til andre, som have Lyst til at bebygge dem. 11.) Alle, som melde sig hos Amtmanden til at nedsætte sig i disse Kiøbstæder, hvad enten de ere Handelsmænd eller andre, som der vil drive negen nyttig Handtering, skal forundes frit Borgerskab, dog at de lade deres Navne antegne i Bors ger-Bogen, og aflægge Borger-Eed, hvorefter dem, til Beviis herom, af Amtmanden skal meddeles Borgerbrev, uden videre Betaling end de blotte Skriver Penge; og haver Amtmanden i øvrigt derover at holde Bog og Mandtal. 12.) Det samme skal og gielde om en hver fremmed, som maatte komme til Landet, for at nedsætte sig i Kiøbstæderne, dog at de strap ved deres Ankomst melde sig derem, samt aflægge Troeskabs-Eed, dersom de ikke allerede ere Kgl. Undersaatter. 13.) Den i Indføds:Retten fastsatte Sum, som Fremmede ere pligtige at indføre og anvende i de danske Stater, for at faae Indfods Ret sammesteds, nedsættes til 3000 Rdlr for dem, som blive Indvaanere i en af disse Kiss: € 4 fræder; Adn. om Kiøbstæd. i Finm. 13-19 §. 17 Jul. stæder; dog at saadanne Fremmedes Indføds: Ret i de første 6 War ikke strækker sig uden for Finmarken; men naar de have været boesatte der i 6 Aar, skal de, for dem selv og deres Børn, nyde selv samme Nettigheder, som indfødte Undersaatter i alle Kongens Niger og Land:. 14.) Enhver, som nedsætter sig i en af disse Kiøbstæder, maae igien drage bort, uden nogen Decimation ellir Afkortning af hans Formue, og det uden Forskiel, enten Han har været fort eller længe der i Landet. 15.) Enhver Borger erholder fuldkommen Rettighed til at drive al Slags Biobsted:Læring; dog maae Haand værkerne ikke drive anden Handel, end herefter i 23 § bestemmes; men til Brændeviinsbrænden og Giestgiverie Skal hos Øvrigheden seges særdeles Tilladelse. 16.) 17yttige Haandværkere, som vil nedsætte sig i Stæderne, kan vente passende Benaadninger, hvorom de have at henvende sig til Nente Kammeret, og skal dette, efter Omstændighederne, ikke alene strække sig til Indfødte, men ogsaa til Fremmede. 17.) Enhver Haandværksmand maae have fuldkommen Net til at drive sit Haandværk, som Mester, og dersom en udlært Svend nedsætter sig, som Mester, i en af disse Kiøbstæder, maae de af ham oplærte Svende paa andre Steder i de Kgl. Sta ter nyde de selv samme Rettigheder, som ere bestemte for de smaae Kiøbstæder i Almindelighed. 18.) Intet gaandværks Laug maae nogensinde oprettes i disse Kiøbstæder; og fer at nedsætte sig der, som Mester, skal for det første, saalænge Friheds-Aarene vare, intet videre betales, end hvad Borger Brevet koster efter 11 §. 19.) Kiøbstædernes Borgere sal i de første 10 Aar, naar de forstaffe sig egne Skibe, nyde en aarlig Præmie af 2 Rdlr pr. Commerce-Laft af 15 til 30 Commerce Læster for hvert Skib, som de lade overvintre i en af disse Kiebfaders havne, eller i nogen anden Havn i Finmarken, hvorom Adn. om Kiebstæd. i Finm. 19-23 §. hvorom behørigt Beviis maae fremlægges ved Præmiens 17 Jul, Eskning. 20.) Alle Borgere, som have vundet Borgerskab paa Handelen, maae føre samme aldeles uindskrænket, saavel med Kræmmerleierne og Indbyggerne i Finmarken og Nordlandene, som med de Russiske og Svenske Undersaatter, samt overalt til og fra hvad inden eller udenrigs Sted, de selv vil og fan, med selv samme Frihed og Rettighed, som de handlende nyde i de andre Kiøbstæder udi de Kgl. Riger og Lande, og under de Bestemmelser, som ere foreskrevne for saadan Handel t Almindelighed. 21.) Al Handel til og fra frems mede Steder og Lande bliver aldeles forbeholden Kiøbstæderne, hvor Fremmede, som vil handle paa Finmarken, skal have Frihed til, naar Ladningen ikke er umiddelbar anvist til en der boesat Kiøbmand, at ligge i 4re Uger, for at drive Handel med Indbyggerne; Saa maae og fra disse Kiøbstæder alene skee Udslibning til fremmede Steder, hvad enten samme steer for Fremmedes eller Undersaatters Regning; ligesom og ingen Handlende i de Kgl. Niger og Lande maae fra udenlandske Havne sende enten egne eller befragtede Skibe til andre Steder i Finmarken, end til forbemeldte Kiøbstæder. Derimod bliver det Kræmmerne paa Kræmmer:Leis erne, naar de ere Borgere og have Boepæl i en af disse Kiøbstæder, uformeent at drive Handel til og fra hvad Sted i de Kgl. Riger og Lande, de selv vil, i Overeens stemmelse med Pl. 13 febr. 1789, og med de i samme tilstaaede Rettigheder; ligesom de og i dette Tilfælde have den selv samme Adgang til den i 19 § udlovede Præmie, som om de havde oplage deres Skibe i Kiøbstædernes Havne. 23.) De Handelsmænd, der ere Bors gere i Kiøbstæder, skal alene have Rettighed til at sæige udenrigske Varer, paa de Markeder, som i Fremtiden kunne blive tilladte i Finmarken, hvilken Net- € 5 22.) tighed Adn. om Kiebsted. i Finm. 23-28 §. 17 Jul. tighed og forundes de i.Kiøbstæderne boesatte Haandværkss Folk i Henseende til deres eget Arbeide. 24.) De Borgere, som vil drive Fiskerie under Rysterne, skal dertil have lige Adgang med andre Kgl. Undersaatter. De fan og tage fuldkommen Deel i den fra 13 Oct. 1789 paa 10 ar udsatte Præmie af 15 Ndir pr. Commerce Læst af ethvert Skib, indtil 130 Lasters Drægtighed, som fra Finmarken udrustes til Hvalfangsten, saavel under Spitsbergen, som ved Landets egne Kyster, samt til Robbe og Hvalfiske-Fangst paa de nordiske Der Jean Main, Beren og Hoppens Eilande. Det samme stal og gielde i Henseende til alle andre Benaadninger, som hidtil ere belovede eller herefter maatte tilstaaes for at befordre Fiskeriets Drift; dog at derved iagttages de i Almindelighed foreskrevne Regler. 25.) Yerel Rets ten skal gielde i disse Kiøbstæder, saaledes som er fastsat ved den Norske Lov og tilhørende Frr.; dog maae Verler imellem disse Kiøbstæder og Danmark samt Hertug dommene stiles paa 4re Maaneders Sigt; men imel lem samme og 27orge skal forholdes efter den Norske Lov og de almindelige Anordninger. 26.) Øvrigheds- Befalingen over disse Kiøbstæder skal sves af Amtmanden over Finmarken, som tillige igiennem General-Toldkammeret er bemyndiget til at decidere i alle forekommende Toldsager, som behøve en hastig Afgiørelse. 27.) Jurisdictionen over Kiøbstæderne paa Hammerfest og Tromsge anbetroes, indtil videre, vedkommende Soren Skriver, og Jurisdictionen over Kiebsteden Wardge Auditeuren ved den i Wardrehuus Fæstning liggende Gars nison; men i Tiden kan alle disse Kiøbstæder vente at faae. deres egne Jurisdictioner, naar det befindes, at deres Tilvert maatte giøre det nødvendigt (*). 28.) Endelig maae Kiobstædernes Indvaanere, saasnart som de faae (*) See Canc. Br. 10 Jul. 1790. egen Adn. om Kiebstæd. i Finm. 28 §. egen Jurisdiction, ligeledes have Tilladelse til at foreslaae 17 Jul. eget Vaaben og Stads-Segl. Disse fornævnte Pris vilegier og Rettigheder for de Finmarkske Kiøbstæder og sammes Indvaanere vil Kongen paa det kraftigste handthæve i alle Dele, saaledes som de herved ere dem forundte. Fr. om Procuratorers Befordring og 24 Jul. Stevningers forkyndelse i beneficerede Sager i Danmark. Cancel. p. 113. Cfr. Fr. 24 Aug. 1792. Gr. Ligesom Kongens Landsfaderlige Netfærdighed paa den eene Side ikke kan taale, at nogen Underfact, formedelst Mangel paa Formue og Evner til at paatale eller forsvare sin Set, skulde savne Beskiærmelse ved Domstolene; saa findes det og paa den anden Side ubilligt, at Procuratorer, som, i Følge beneficia paupertatis, befales at føre Fattiges Sager, skulle besværes med Udgifter, enten til deres egen Befordring til og fra Retten, eller ved de til Sagen hørende Stevningers Forkyndelse; men det ansees tillige nødvendigt i denne Henseende at bestemme saadanne Forholds Regler, at Baade Misbrug af frie Befordring for Procuratorerne kan afværges, og at det Almindelige ikke skal tage større Deel i denne Byrde, end Fornødenheden udkræver. I Overeensstemmelse med disse Grundsætninger, befales her ved følgende: 1.) Naar Procuratorer, i Følge beneficia paupertatis, befales at føre Sager ved Retterne paa Landet for Bønder, da bør disse, ifald de ere forsynede med Heste, selv befordre den, som fører deres Sag, til og fra Tingstedet, saa ofte han, for deres Skyld alene, nedes til at indfinde sig der; men dersom han paa samme Tid har andre civile Sager at føre, i hvilke han ei er befalet, da bgr Fr. om benefic. Sager i Dmk 1:4 §. 24 Jul. bør han ikke nyde frie Befordring af den eller dem, for 2.) Naar en 24 Jul. 24 Jul. hvilke han møder efter Befaling. Procurator fører en beneficeret Sag for en Person, som ei selv kan staffe ham Befordring, da ber denne tilveiebringes paa samme Maade, som i Justits: Sager; dog skal den befalede Sagfører, i saa Fald, bevise for Amtmanden, ved Attest fra Dommeren og Skriveren, at han ikke paa den Tid har haft enten civile eller andre befalede Sager for Retten, hvortil han, efter den i 1 § anførte Regel, har nydt Befordring af Parten. 3.) Stevningers og Varslers Forkyndelse bør forrettes uden Betaling, og denne Byrde fordeles iblant Bønderne i Sognet ved Omgang (*). 4.) Procuratorerne skal, naar de føre deslige Sager, fremlægge nøiagtige Regninger over de Udgifter, som enten af dem selv eller deres Part ere anvendte, hvilke Dommeren skal paakiende, og, naar Vederpartens Uret er aabenbar, da tilpligte denne, under Processens Omkostninger, at betale den befalede Procurator en billig Belønning for sin Moie. Fr. om hvad der, naar Præste. Kald paa Island blive ledige, skal iagttages, til Kirkernes og Præstegaardenes, med de dertil hørende beneficerede Godsers, samt Inventariers Vedligeholdelse (ved de saa kaldede Udtægts:, samt Overleverings: og Grandsknings Forretninger, som bør have Sted, naar Præste= Embederne, enten ved Dødsfald, Forflottelse, eller paa anden Maade, blive ledige og igien tiltrædes af Eftermanden). Cancel, p. 116. Fr., som bestemmer de Forholds-Regler, der bor iagttages i Hensigt til fremmede Jøder (for Danmark). Cancel, p. 119. Gr. (*) See Canc. Br. 17 Apr. 1790. Cfr. Canc. Br. 1 Oct. 1791 eg 26 Jan. 1793. (**) Cfr. Rescr. 27 Dec. 1793. Fr. om fremmede Jeder 1-5 §. Gr. Da det er bragt i Erfaring, at en mengde fat: 24 Jul. tige Jeder fra fremmede Steder indinige sig her i Landet, hvor de, uden Formue eller Næringsvei, ere til Skade for Staten, og til Byrde for deres egen 27ation; Saa er det anseet nødvendigt at anvende virksoms me Midler, til at afværge saadan Uorden; til hvilken Ende følgende herved befales: 1.) Alle Jøder, som komme fra udenrigske Steder, skal forevise den fornemste Øvrighed i den første Grændse Stad i de Kgl. Stater, som de betræde, deres Pas, med deri indeholdende Forklaring om deres Næringsvei, og Hensigten af deres Reise; hvilke Passer dog ei bør ansees gylbige, naar de blot af en Under-Derighed findes at være udstædte. 2.) De Jøder, som komme fra Hamborg, skal tillige være forsynede med Pas fra det Kgl. Gesandtskab der paa Stedet, hvori deres opgivne Næringsveie benævnes; ligeledes stal de fra Lybeck ankommende medbringe Residentens Pas. 3.) Dersom en saadan fremmed Jøde agter at begive sig vi dere frem i Landet, da skal han overlevere fornævnte Øvrighed det medbragte Pas, og naar samme er befundet rigtigt, meddeles til Neisens Fortsættelse et nyt Pas, paa stemplet Papiir til 8 Lß; hvori hans Navn, Næ ringsvei og Reisens Bestemmelse udtrykkeligen anføres; For hvilket Passes Udstædelse han al betale ligesaa meget, som det stemplede Papiir beleber sig til. 4.) De Jøder, som ved deres Ankemst i de Kgl. Lande ikke kan opgive nogen ærlig Læringsvei, som de ere i Stand til at drive, eller navngive det Sted, hvorhen de uden nogen Omvei agte at begive sig, maae ei medde les Pas, til at reise videre. Skulde de desuagtet vove at indsnige sig i Landet, bør de sendes tilbage, esterat være blevne straffede, som Landstrygere. 5.) Naar nogen i Hertugdommene boesiddende Jode vil reise til Fr. om fremmede Jøder 5-7 §. 24 Jul. til Danmark, skal han fra Øvrigheden paa det Sted, han boer, være forsynet med et saadant Pas, som i 1 § er bestemt. 6.) Jøder, som vil reise til Sverrig, maae, naar deres Vei falder igiennem Kiøbenhavn, passere denne Stad; men ei opholde sig længer her, end 3 Dage. 7.) Skippere, Færgemænd, Baadførere, Vognmænd og enhver anden, som befindes at have indbragt fremmede Jeder i de Kgl. Stater uden behørigt Pas, bør betale de paa disses Udførelse af Landet medgaaende Omkostninger, og derforuden bøde 5 Rdlr til Politie Kassen for enhver Person, de saaledes have medtaget. 30 Jul. (†) Bestandig Venskabs- og Handels-Tractat, stuttet i Aaret 1756 imellem H. M. Kongen af Danmark og Norge c. og den durchlauchtige Repu blik Genua, bekræftet og igiennemseet i Aaret 1789, i hvilken tillige er indført: Foreningen om Misdæderes og Deserteurers giensidige Udlevering. [Udenl, Departement]. Khavn 1791. 8vo paa Fransk, Dansk og Tydsk. Gr. Da Kongen af Danmark og Republiken Genua ønske, mere og mere at befæste det Venskab, som bestaaer imellem Dem, og at udvide Handelsforbindelserne imels lem Deres Undersaatter; ere De blevne eenige om, at bekræfte Deres bestandige Venskabs: og handels:Tracs tat af 1756, at bringe dens forskiellige Punkter i en klarere Orden, neiagtigen at bestemme Meningen deraf, og deri at indføre den imellem Dem aftalte Forening om Misdæderes og Deserteurers giensidige Udlevering. Paa Grund heraf have De paa begge Sider forsynet Deres Plenipotentiarier, nemlig: Kongen af Danmark, Etatss Raad C. S. v. Hellfried, og Genua den Genuesiske Pas tricius, Jerome Durazzo, med de fornødne Fuldmagter, og efter at have udverlet samme med hinanden, og Der Handels. Tractat m. Genua 1-3 §. dernæst undersøgt Meningen af Artiklerne i Traktaten af 30 Jul. 1756, have disse Ministre bragt Foreningerne i den Orden og Form, hvori de findes anførte i nærværende Traktat. 2.) 1.) Der skal for bestandig være et noie Venskab og en varig Fred imellem Kongen af Danmark, Hans Efterfølgere og Arvinger, og Republiken Genua. Der skal, ligesom hidtil, blive en frie Communikation og Handel imellem begge de kontraherende agters Unbersaatter baade til Lands og Vands; deres Skibe stat kunne løbe ind i alle de Havne og Reeder, hvor det ikke er forbudet de meest venskabelige og meest favoriserede Nationer at lande; og hvergang Passer behøves for Skibe eller Personer, skal de gives uden Vanskelighed. De skal kunne indføre, sælge og Fisbe uden Indskrænkning alle de Varer, hvis Indførsel eller udførsel ikke er forbuden ved Lovene; og hverken ved Ankomsten eller Afreisen skal der kræves, enten af Skibene eller Varerne, andre Afgifter, end de, som betales af de andre meest favoriserede Nationer, efter de almindelige Anordninger paa hvert Sted. Det skal ikke alene være tilladt, at reparere og kiolhale Stivene i begge Parters Havne, men Øvrigheden skal endog skaffe dem al den Hielp og Understøttelse, som i overordentlige Tilfælde udkræves. 3.) Den eene kontraherende Parts Krigskibe maae frit indløbe og opholde sig i den andens Havne og Reeder. Disse Skibe skal finde der saadan Modtagelse og Agtelse, som to venskabelige Natio ner skylde hinanden. Man skal være dem behielpelig i alt det de behove, enten til Skibenes Reparation, eller til Forfriskninger, Levnersmidler og Provisioner, eller og med Boelig og anden Lettelse for de Syge iblandt Mandskabet o. s. v. Ligeledes skal Skibs Cheferne og de kommanderende Officerer selv iagttage, og tillige sørge for, at alle de, som stane under deres Befaling, uden Pers Handels: Tractat m. Genua 3 §. 30 Jul. Persons Anseelse, iagttage en ordentlig og anstændig Opførsel, samt Lydighed for alle Territorial-Love, for faavidt de kan vedkomme dem. I tilfælde, hvor herimod handles, al Cheferne og de kommanderende Officerer paa Krigsflbene strap, og efter Troe og Love, afhielpe de Uordener, som ere begaaede af Skibsfolkene eller andre Personer under deres Befaling, efter første, endog middelbare, Underretning derom, og endnu mere saasnart Klage derover føres. Disse Krigsskibe skal dog aldrig indløbe og opholde sig i de respektive Havne i et saa stort Antal, at de kunde opvække Mistanke; eller med andre Ord, de skal ikke være flere end Tre, med mindre de kontraherende Parter i særdeles Tilfælde anderledes i Forveien have aftalt. Dersom en Storm, eller ödvendigheden at forskaffe sig Levnetsmidler eller anden ha ftig zielp, noder een af de kontraherende Magters Krigs: Fibe til i større Antal at tage sin Tilflugt til den an dens Havne, skal den øverste kommanderende Officeer ikke alene strax give Regieringen sammesteds Underretning om den uomgiængelige Aarsag til hans Ankomst med et større Antal Skibe; men saasnart han seer sig i Stand til igien at søge Søen, efter at have repareret Skibene, eller forsynet sig med det Fornødne, skal han endog strax forlade den Havn, han har taget sin Tilflugt til, eller ikkun efterlade sig der trende Skibe. Ved den gode Ordens Vedligeholdelse og ved Handthævelsen af Regieringernes lovmæssige Myndighed, som de kontraherende Magter ligeledes have til Diemeed i nærværende Bekræftelse af deres forrige venskabelige Foreninger, forstaaes og udtrykkeligen den giensidige Udlevering af forbrydere, Deserteurer og Overløbere, som, enten for at undgaae Rettens Forfølgelse, eller for at forlade cen af de kontraherende Staters Tieneste, ere gaaet til den anden Stats Territorium, eller til dens Krigs: eller Handels: Skibe Handels-Tractat m. Genua 3-4 §. Skibe og Fartøier. Paa Grund heraf, have de kon: 30 Jul. traherende Parter forpligtet Sig, at dersom en For bryder eller Delinqvent, en Slave eller Galet:Ties ner (Buonavoglia), eller en Deserteur af Tropperne og Milicen skulde være flygtet fra Landet eller Have nen, hvor den anden Magts Krigeskibe opholde sig, til et af disse Krigsskibe, skal han uden Vanskelighed og Op: Hold udleveres efter Reklamation fra Øvrigheden i den Havn, hvor Skibet opholder sig, saasnart derom giøres en skriftlig Begiering til den Officeer, som fører Coms mandoen over Skibene. Imidlertid skal Øvrigheden aldrig kunne paastaae nogen Ret til at anstille Unders søgelser, eller foretage sig nogen Visitation paa disse omtalte Krigsskibe; og i Fald den reklamerede Overløber ikke skulde findes om Bord paa Krigsskibene, hvortil man formodede han havde taget sin Tilflugt, skal den kommans derende Officeers Forsikkring, som Officeer og Mand af Ære, være tilstræffelig til at overtyde Havnens Øvrig hed om dens Feiltagelse. I Følge af samme Forening stal Sangerne, Soldaterne, Spefolkene, eller andre Personer, der høre til een af de kontraherende Magters Krigsskibe og ere rømte ind paa Landet og have skiult sig i den anden Magts Havne og Territorium, udleves res og gives tilbage til Krigsskibet, efter den kommandes rende Officeers Begiering, med samme Redebonhed, hvors til efter Troe og Love alle Midler skal anvendes. Som desnagtet Krigsskibenes kommanderende Officerer paa den cene, eller Justitsbetienterne paa den anden Side, fulde give Anledning til at noget i deres Forhold kunde dadles, skal begge Regieringerne meddele hinan den det, for at aftale passende Midler til at forvisse sig om, at denne Forening nstagtig bliver efterlevet. 4.) Bliver een af de tvende kontraherende Magter indviklet i Brig med en tredie Magt, skal den desuagtet give den X Deel. anden Ders Handels-Tractat m. Genua 4-6 §. 5.) 30 Jul, anden Prøver paa sit Venskabs Fortsættelse, uden at fordre af den nogen Partiskhed, som kunde skade den Magts egen Interesse og Roelighed, som er forbleven neutral. Den skal nyde især af hiin, som er kommen i Krig, en fuldkommen og uindskrænket Tilstaaelse af de Nettigheder, som Neutraliteten medfører, imod at den paa sin Side lige saa nois agtigen opfylder alle dermed forbundne Pligter. I følge heraf ere end videre de følgende Artikler fastsatte: Det skal være den neutrale Parts Undersaatter tilladt, at fortsætte deres Handel med den anden Magts Fiens der. Dens Skibe al frit kunne seile fra Havn til Havn og langs med de krigførende Nationers Kyster, og uden Hinder tilføre dem alle Slags Varer, de undtagne, som i Almindelighed kaldes Krigs-Contrabande (hvorover findes en fuldstændig Fortegnelse i 6.§), og undtagen i det Tilfælde, at Byen, Havnen eller Stedet, hvor den neutrale Magts Undersaatter vilde indføre deres Handelsvarer, blev beleiret eller var blokeret af den anden Magt. De frie og neutrale Skibe al giøre alle Handelsvarer frie inden deres Borde, uagtet hele Ladningen, eller en Deel deraf, tilhører den i Krig værende Magts Fiende; undtagen det er Krigs-Contrabande, som forhen er sagt. Ligeledes skal denne Frihed, sem det neutrale Flag forskaffer Handelsvarerne, ogsaa strække sig til Personerne, som ere ombord paa et neutralt og frit fib; saa at de ikke kan drages fra det neutrale Skib, om de end ere af den fiendtlige Nation, med mindre der er Krigsfolk, som virkelig staae i Tieneste hos Fienderne. 6.) Under Benævnelsen af Brigs Contrabande: Varer forstaaes alene Fyr-Gevær, og andre Krigsredskaber med deres Tilbehør, saasom Kanoner, Musketter, Mortere, Petarder, Bomber, Granater, Beegkrandse, Lavetter, Hakker, Bandolerere, Salpeter, Krud, Lunter, Kugler, Piker, Kaarder, Hielme, Kasketter, Kyrasser, Hellebar= der, Handels-Tractat m. Genua 6:9 §. ber, hele og halve Lantser, Heste, Sadler, Pistolhylstere, 30 Jul Gehæng, og i Almindelighed alle Slags Redskaber, som bruges i Krigen; hvilke Effekter og Varer dog ikke skal ansees for Krigs Contrabande, med mindre man indfø rer dem i et fiendtligt Land, og ei anderledes. De Krigss Contrabande Varer skal konfifteres; men Skibet, som fører dem, skal blive frit tilligemed alle andre Varer af dets Ladning, og det skal for denne Sags Skyld ikke være tilladt at æske af Capitainen eller Skipperen nogen Penge Mulkt eller anden Betaling under Paaskud af Undersøgelse eller lovlig Forretning, eller under noget an det Navn. 7.) Under dette Slags af Krigs: Contrabande Varer indbefattes ikke vede, Rug, og andet Korn, af hvad Slags og Beskaffenhed det end maatte være; endnu meget mindre alle Arter Belgfrugter (légumes), Olie, Viin, Sait, tørre og saltede Fiske, saltet og røget Kied, og i Almindelighed al Slags Fødevare, som tiener til Livets Ophold. Ikke heller indbefattes hers under Tiære eller Beeg, Seil og Seildug, Hamp og Tougværk, Skibs- og Bygnings-Temmer, Jern, Staal, Messing, eller noget, som kan forfærdiges af disse Metals ler, hvilket alt ere tilladte Varer, som altid skal kunne sælges og føres, som andre Varer, endog til de Steder, som ere i Besiddelse eller indtagne af Fienden, med mins dre disse Steder ere beleirede eller blokerede. 8.) For at hæve al Tvetydighed og Uvished om hvad der fors staaes ved et Sted, som er beleiret og blokeret, har man fastsat, at ingen Seehavn skal agtes for at være virkelig beleiret eller blokeret, naar den ikke er indsluttet fra Soes siden af tvende Skibe i det mindste, eller fra Landsiden af et Batterie med Kanoner saaledes, at man ikke fan sove at løbe derind, uden at udsætte sig for siensynlig Fare af Kanonerne. 9.) Dersom en uformodents og den ene Magts Undersaatter 2 2 havde lig Krig skulde udbryde, Handels: Tractat m. Genua 9-10 §. 30 Jul. havde i Uvidenhed om Krigen ladet deres Varer i et fiendtligt Skib, skal de dog ikke være nogen Confiskas tion underkastede; men disse Varer sal tvertimod gives dem troeligen tilbage, uden deraf at betale nogen Afgift eller Paalæg. Det, som her ovenfor er fastsat, skal lis gesaavel forstaaes om de Skibe og det Gods, som tilhø rer begge kontraherende Parters egne Undersaatter, naar den eene af dem skulde føre Rrig imod den anden, som om de Varer, der ere ladede i en tredie magts Skibe, naar denne er bleven een af disse kontraherende Magters Fiende. For endnu bedre at have al muelig Anledning til Tvistighed i denne Henseende, har man forenet sig om at bestemme visse Mellemrum i Tiden, alt efter Stedernes Fraliggenhed, nemlig: Ser Maanes der efter Krigserklæringen eller den første Rrigss operation, dersom ingen Erklæring er skeet førend Bruds det; ser Maaneder altsaa for de Varer, som ere blevne ladede i Østersøen eller Nordsøen, fra Nordkap i Nors ge indtil Enden af Canalen paa den eene Side, og i middelhavet, i hvad Havn det maatte være, paa den an den. Ligeledes ser Maaneder for de Varer, som komme fra hiin Side af Strædet ved Gibraltar indtil 2Eqvinoctial Linien; og et heelt Aar for alle dem, som ere blevne indskibede i bemeldte Kidsrum paa hiin Side af Linien, i hvilken Havn af Verden der end maatte være; altsammen paa det at de kontraherende Par ters Undersaatter maae have en tilstræffelig Tid til at forvare sig imod al Slags leilighed; men de Varer, som efter den saaledes bestemte Tids Forløb findes om Borde paa fiendtlige Skibe, dersom de kontraherende Magter selv vare i Krig med hinanden, eller paa en tredie Magts Skibe, som er bleven een af de kontraherende Magters Fiende, stal ansees for at tilhøre fiendtlige Undersaatter.

10.) Dersom det Tilfælde skulde inds treffe, Handels-Tractat m. Genua 10-11 §. treffe, at een af de to kontraherende Parter skulde være ind: 30 Jul, viklet i Krig, skal Skibene og Fartøierne, som tilhøre den anden Parts Undersaatter, nødvendig være forsynede med Stepasser, som skal indeholde Skibets Navn, Eiere og Drægtighed, saavelsom Navnet og Stedet, hvor Capitainen eller Skipperen har sin Boepal (alting i Overeensstemmelse med den nærværende Tractat vedføiede For mular); saa det klarligen og med Vished kan skiønnes, at Skibet tilhører den neutrale Magts Undersaatter. Disse Soepasser skal fornyes hvert Aar i alle de Tilfælde, hvor Skibet ikke tilbringer mere end cet ar paa den fo retagne Reise, eller ikke bliver over den fastsatte Tid af Desuden skal de eet Nar i cet og det samme Farvand. Skibe, som tilhøre den neutrale Magts Undersantter, have Certifikater med sig, som indeholde Fortegnelse paa de Varer, sem Ladningerne bestaae af, og hvori stal angives Stedet, hvorfra Skibet er seilet, og hvorhen det er bestemt (efter den anden denne Tractat vedføiede Formular), for at kunne gotgiøre og adskille de forbudne Varer fra de øvrige, som ikke ere det. Disse Certifikater skal være udstedte af Øvrigheden og Betienterne paa det Sted, som Skibet seiler fra med sin Ladning, i Overeens: 11.) stemmelse med ethvert Lands Skikke og Sædvaner. Dersom et af den i Krig indviklede Magts Krigsskibe, eller en af dens Rapere, møder paa Soen et af den anden neutrale Magts Handelsskibe, skal de første ikke komme det sidste nærmere end paa et Kanonskud, og de skal sende deres egen Chaluppe om Bord, i hvilken der, foruden Chaluproerne, eller Matroserne, som styre den, ikkun skal være tre Personer, som fan gaae om Bord i det neutrale Kiøbmandsskib, for at undersøge Soc Papirerne; og dersom de finde dem regelmæssige, skal de lade det fortfecte sin Reise, uden at foraarsage det nogen Ferhaling, Hinder eller Vanskelighed, af hvad Slags det maatte være; D3 men Handels-Tractat m. Genna 11 §. go Jul. men tvertimod skal de, foruden alle venskabelige Tienes ster, lade det neutrale Handelsskib faae al den hielp, som bet trænger til, og dersom de styre samme Cours, skal Krigsskibene være forpligtede til at beskytte og forsvare det neutrale Handelsskib imod ethvert Angreb og Overs last. De kontraherende Parter, naar de begynde nogen Krig, skal udtrykkeligen befale de kommanderende Officerer paa deres Krigsskibe og alle deres Kapere, at begegne den anden Nations Kiebmandsskibe saaledes, at disse ikke have Grund til at klage i nogen Henseende; at behandle dem som Venner, og forhindre, at de ikke lide Overlast, eller blive tvungne til at giøre falske Angivelser over Mængden eller Beskaffenheden af de Varer, som udgiøre deres Ladning, over Skibsfolkets Antal og Bestillinger, efter at de ved ovenanforte Certifikater og ved Mandskabs-Sullerne have beviisliggiort alting. Der som, uagtet disse saa bestemte Ordrer, nogen skulde for holde sig anderledes, stal Capitainen paa Krigsskibet eller Kaperen, som har befalet, begaaet, eller tilladt saadan Forbrydelse, straffes paa følgende Maade: Det optagne Skib, imod hvilket Opbringeren har begaaet nos gen Voldsomhed, skal ftrap gives tilbage med sin hele Ladning, ja endog med de Krigs: Contrabande Varer, som maatte forefindes i samme, og til hvilke Opbringeren mister sin Ret i deslige Tilfælde. Capitainen paa Krigsskibet skal miste sit Embede, og Raperen sit Raperbrev, uden at han kan haabe at faae Tilladelse til at udruste sig paa nye i den hele Tid Krigen vedvarer; desuden skal saavel Kaperen, som Capitainen paa Krigsskibet, betale en Tullt af 2000 Midir, og erstatte al den Skade, som de kan have foraarfaget det neutrale Skib; endelig skal alle 217atroser og Soefolk, som have ladet sig bruge til at udøve en saadan Voldsomhed, blive haardeligen straffede; hvilket alt skal efterkommes efter god Troe og Love, Handels Tractat m. Genua 11 §. Love, uden nogen Opsættelse eller Udflugter. I de Pro: 30 Jul. cefer, som føres i disse Sager for Admiralitets: Retterne hos begge kontraherende Parter, love de hinanden hritidelig den mindste Vidtløftighed og største Upartisk Hed. Den opbragte og anholdte neutrale Capitains Consul skal være hans naturlige og retmæssige Forsvar, eller i Mangel af ham, fan Capitainen vælge en saadan Kiøbe mand eller Lovkyndig til sit Forsvar, som han selv finder for got; og dersom han er ganske uden Bekiendtskab paa Stedet, da skal Øvrigheden udnævne en duelig Mand til hans Forsvar. Consulen, eller hvem der ellers er Ca pitainens Forsvar, skal altid være tilstede ved Forhørene eller Vidnernes Forklaringer, for at tiene som retmæssig og kyndig Tolk; og i Tilfælde af Modsigelse i Opbringes rens Beretning og den opbragte Capitains Forklaring, skal der tages ecdelige Forklaringer af det neutrale Stibs hele Mandskab, som skal afgiøre Trætten, fordi Opbrin gerens Intereffe altid bør giøre hans Beskyldninger miss tænkelige. Under en saadan Anholdelse skal den neus trale Capitain og hans hele Mandskab nyde en fuld: kommen frihed, faae alden hielp de kunde trænge til, og blive behandlede med den Agt, man skylder en venskas belig Nation. De Opmuntringer, som Raper: 2nordningerne hos den kontraherende Magt, som fører Krig, tilstaaer Mandskabet paa dens Krigsskibe, og fine Undersaatter, som have udrustet Kapere, for Tilbage= Erobringen af egne Tationalskibe, som have været tagne af Sienden, skal i intet Tilfælde kunne anvendes paa den anden neutrale Magts Kiøbmandsskibe; saa at, dersom et saadant neutralt Kiøbmandsskib, som havde væs ret anholdt i Søen ved et Krigsskib eller ved en Kaper, Skulde igien erobres ved et Krigsskib eller en Armateur af den kontraherende Part, som er i Krig med Nationen af den først Optagende, skal dette Skib strax gives frit, 24 for Handels-Tractat m. Genua 11-13 §. 30 Jul. for at fortsætte sin Reise, under hvad Paaskud det end er bleven anholdt første Gang, og uden at dets Befrier skal kunne fordre nogen Giengieldelse, eller Andeeli Sli bet og dets Ladning, enten det har været længere eller kortere Tid i den først Optagendes Værge; fordi intet neutralt Skib kan nogensinde betragtes som Prise, fer end det er bleven lovlig erklæret for at være det ved Don fra en Admiralitets-Ret. 12.) Undersaatterne par begge Sider skal ikke søge eller modtage Patenter, Ins struktioner eller Commissioner til private Udrustninger og Raperier, eller Patenter, som i Almindelighed kaldes Repressalis: Breve, af nogen Stat, som er en af de kontraherende Parters Fiende. De skal al drig, paa hrad Maade det end kunde være, benytte sig af deslige Patenter, Commissioner, eller Represalie-Bre ve af en tredie Magt, for at fornærme eller skade nogen af begges Undersaatter, eller foretage sig nogen fandan Udrustning eller Kapertog, under Straf at blive behand lede og anseete som Søerovere. I denne Hensigt skal de kontraherende Parter lade i paakommende Tilfælde bekiendtgiøre Forbud til deres Undersaatter, ikke, under haardeste Straf, at udøve deslige Søersverier, og dersom, uagtet disse Forbud, nogen gier sig skyldig i en saadan Overtrædelse, skal han lide den fastsatte Straf efter den udgivne Fr., og fuldkommen erstatte den paaførte Skade til dem, fra hvilke han har taget nogen Prise. 13.) Dersom een af de kontraherende Parter kommer i Krig med en tredie Magt, skal det staae den anden Part, som er bleven neutral, frit for, i følge 4 §, at modtage eller ikke modtage i sine Havne, at domme eller ikke dømme ved sammes Admiralitets: Retter de priser, som de Frigførende Magter paa begge Sider have optaget; Men de kontraherende Parter vil ikke tillade, at deres re spektive Undersaatters Skibe og Varer skal optages i de Havne, Handels: Tractat m. Genua 13-17 §. Havne, Reeder og Strømme, som ere under deres 30 Jul. Herredom, af Krigsskibe eller andre med Kaper: eller Kryds-Patenter og Breve forsynede Skibe, fra hvilken Fyrste, Republik eller Sted det end maatte være, eller og at disse Skibe udøve der nogen Fiendtlighed imod den anden kontraherende Magts Undersaatter; men dersom dette Tilfælde ikke desto mindre indtreffer, og Beskyttel sen ikke har kundet finde Sted, skal de begge anvende al deres Magt, for tilbørlig at faae det optagne Skib gis vet tilbage, og for at erholde en fuldkommen Erstats ning for al Skade. 14.) Den eene kontraherende Parts Undersaatter, som komme for at handle i den andens Stater, skal ikke være mere indskrænkede i deres Handelssager, end Landets Indfødte eller de meest favoriserede tationers Undersaatter. De skal erholde en haftig og upartist Justits ved alle Netter, og skal erpederes med al Hurtighed og høflighed ved Told: og Afgists Contoirerne. 15.) Begge Parters hand. lende Undersaatter skal være underkastede alle de almin delige Reglementer, Befalinger og Frr., som ere udstædte eller siden udstædes af begge Parter i deres Stater, til at vedligeholde god Orden i Toldens Forvaltning og den rigtige Oppeborsel af Paalag og Afgifter. Tilfælde at derimod handles, skal de respektive Undersaatter lide de Strasse, som disse Frr., Befalinger og almindelige Reglementer fastsætte. 16.) Begge Parters Undersaatter, som komme for at opholde sig i hinandens Stater, skal ligeledes være underkastede alle andre Love og Reglementer, som kunde angaae dem; De skal nyde den fuldkomneste Beskyttelse af disse samme Love, øg erholde i alle muelige Tilfælde en hastig og fuldkom men Justits. 17.) Imidlertid al Formues og Effekters Confiskation for de Undersaatter, som enten have boesat sig, eller opholde sig, som Reisende, i den 25 I anden Handels-Tractat m. Genua 17-20 §. 30 Jul. anden Parts Stater, aldrig finde Sted, med mindre en ordentlig Proces og formelig Dom er gaaet i For veien, saavel i Tilfælde af svigagtig Indførsel eller Udførsel af Varer, som ved enhver anden Overtrædelse af Lovene. 18.) uagtet den cene Parts Undersaatter ere, imedens de opholde sig i den andens Stater, underkastede Lovene paa der Sted, hvor de befinde sig, saa skal dog deres Personer og Gods, baade Skibe og Varer, Penge og Effekter, ikke bruges med Magt af Øvrigs heden til Statens Tieneste, ci engang til sammes For svar og Vedligeholdelse, endnu mindre til nogen privat Mands Fordeel, paa Grund af nogen almindelig eller færdeles Anordning, af hvad Navn det maatte være. Fra denne almindelige Negel skal alene de Fødevarer være undtagne, hvilke et Skib fra den ene Part indfører i een af den anden Magts Havne, som lider Hunger eller Mangel paa Levnetsmidler, og hvilke Skibets Capitain sams mestede ikke vil udloffe; I dette Tilfælde kan Øvrigheden nede ham dertil (i Følge den naturlige Lov, at sørge for sit eget Ophold), imod at den forsikkrer ham den samme Priis, han kunde have erholdet i den Havn, hvorhen han vilde have bragt sin Ladning; og denne Priis, som paa lovlig Maade maae bevises, skal virkelig betales ham uden Vanskelighed eller Formaliteter, saasnart Skibets Commissionairer fremlægge Beviis derpaa. 19.) Undersaatterne skal ikke foruroliges, hverken i Henseende til deres Personers Frihed, eller til Besiddelsen af og Raadigheden over deres Gods af alle Slags, paa Grund af Prætensioner og Fordringer, som den ene contraherende Part kunde giøre imod den anden; endnu mindre for en af deres Landsmænds Forbrydelse eller Gield, i hvilke Tilfælde de skyldige Personer alene skal forfølges efter Lovene og paa den sædvanlige Maade. 20.) Begge Parters Undersaatter skal, i Henseende til Reliz Handels Tractat m. Genua 20.21 §. Religionen, behandles som de andre venskabelige Mag: 30 Jul. ters Undersaatter, der ere af en anden Religion, end den, Hvilken hersker i det Land, hvor de opholde sig; Dog at de opføre sig med vedbørlig Anstændighed, og vogte sig for at give Forargelse. 21.) Da begge Parters Undersaatter skal, efter 2 §, have frie Communikation eg Handel med hinanden; saa kan de danske Undersaats ter frit i deres Skibe føre til Havnen i Genua alle Slags Føde og Handelsvarer, saavel de, der ere vorne og frembragte i deres eget Land, som i fremmede Lande, af hvad Slags de være maatte, naar de kun ere blevne indladede paa hiin Side af de Grændser, Reglementet for Frihavnen i Genua foreskriver. De skal der kunne losse disse Føde og Handelsvarer, enten alle, eller en Deel ders af, oplægge, eller udsælge dem der, som de finde det meest fordeelagtigt; dog at de i alle Ting rette sig efter de omtalte Reglementer for Frihavnen, efter Love og Skikke, ligesom de Indfødte selv og de meest favoriserede Natios ner. De Danske skal ligeledes behandles, som Landets Indfødte og lige med de meest favoriserede Nationer, i Henseende til Magasiner og andre Steder, hvor Fø devarer, Handelsvarer, Korn og Levnetsmidler oplægges og forvares. Der skal ikke, under Paaskud af Politie: eller anden Anordning, sættes faste Priser paa Handels - eller Fødevarer, som tilhøre danske Undersaatter; men de maae altid kunne sælge dem efter det ordentlige Hans delsløb og i frie Concurrense. J Henseende til Kornvarers Salg, skal de danske Undersaatter dog først fors lange den, efter almindelig Vedtægt, forusdne Tilladelse af Magistraten for Bagerierne (Magistrato dell' abundanza). Endelig skal de danske Undersaatter ikke betale nogen anden Afgift eller Told af tørre og saltede fisk, som de føre til Genua, end den, som de meest venskabelige Magters Undersaatter betale for samme Varer. Den nais agtige Handels: Tractat m. Genua 21-23 §. 30 Jul. agtige Opfyldelse af Frihavnens Reglementer, til hvllken de danske Undersaatter, som komme til Genua for at handle, ere forpligtede, skal i Særdeleshed ogsaa strække sig til de Handelsvarer, som ikke nyde Fordelen af Frihav nen, eller som ere underkastede Transito-Tolden, hvori de skal aldeles rette sig efter de omtalte Neglementer for Frihavnen, efter Landets Love og Sædvaner, ved at bes tale Tolden ligesom Landers Judfødte, og som de meest favoriserede Nationer. 22.) Ligeledes mane de gennesiske Undersaatter, efter 2 §, indføre alle Slags Handels- og Fødevarer, saavel af deres egen Afgrøde og Produkter, som af andre Landes, i de Havne, som staae under dansk Herredømme, saavidt Indførselen af disse Varer ikke er forbuden. De skal raade over deres Skibe og Varer med samme Frihed, som er tilstaaet de Danske i de genuesiske Stater; og ligesom de Danske skal, efter 21 §, være underkastede Frihavnens Reglementer i Genua, samt denne Republiks Love og Sadvaner, saa-skal de ges muesiske Undersaatter og rette sig efter Told Reglemen terne, efter Handelslovene og formaliteterne, som ere foreskrevne i de danske Stater, i Henseende til de tilladte Føde og Handelsvarers Indførsel og Udførsel, samt saadanne Varers Transito, hvis Indførsel er forbuden, alt ligesom Landets Indfødte og de meest favoriserede Nationer dertil ere forpligtede. Lige med disse skal ogsaa de genuensiske Undersaatter behandles i Henseende til Magasiner og andre Steder, hvor Varer oplægges og forvares. De genuesiske Underfaatter skal ikke i noget Tilfælde eller paa nogen Maade blive mere bundne i deres Handel i de danske Stater, end Landets Indfødte og de meest venskabelige og meest favoriserede Nationer ere, i Følge de vedtagne Love. 23.) Enhver Capitain eller Skipper skal, i de første 24 Timer efter hans Ankomst i havnen, give en forklaring eller Angivelse paa De Handels: Tractat m. Genua 23 §. de Handelsvarer, han har om Bord, saavel paa dem, 30 Jul. han vil losse, som paa dem, han vil beholde i Skibet, for at føre andensteds hen. J Genua skal den danske Capitain give denne almindelige Forklaring til Frihavnen; men for alle de Fødes og Handelsvarer, som ikke høre under Frihavnen, skal Angivelsen skee ved deres respective Toldcontoirer. Capitainerne fan giøre deres Forklarin ger, eller levere deres Angivelser ved de Personers Hielp, de selv dertil vælge. Disse Angivelser eller Forklarin ger skal indeholde Antallet af de Baller, Tønder, Kasser, Collys, Ruller o. s. v., som udgiøre Ladningerne; og de Føde eller Handelsvarer, som komme uindpakkede, i Forslag eller anderledes stuede i Skibsrummet, skal anføres i Angivelserne efter Vægt, Maal eller Tal, alt i Følge deres Natur og Beskaffenhed. Dersom Capitainen, me dens han opholder sig i havnen, finder det tienligt, at udlosse enten ganske eller tildeels de Føde og Handelsvarer, som han i Førstningen havde erklæret at ville føre andensteds hen; skal det staae ham frit for, at vende sig til det Contoir, hvor han har afleveret sin forrige Forklaring, og at tilføie paa den forrige Angivelse, eller i Bogen og paa Segisteret, hvor Forklaringen er bleven afstreven og indført, de Partier, han har i Sinde, paa nye at lesse, hvorpaa han kan giøre det ubehindret ; men ingen Capitain maae i noget Tilfælde loffe, eller bringe endog den mindste Deel af de Handels: og Fødevarer i Land, som han har i sit Skib, førend han har indgivet den omtalte forklaring, og uden deri at have anmeldet, hvilke Varer han agter at føre i Land, alt i Overeens stemmelse med de Sædvaner, Stikke og Reglementer, som Landers Indfødte og de meest favoriserede Nationer have at iagttage. Passagerernes Bagage skal ligeledes angives i Capitainernes Forklaringer, og de mane ikke udlosses uden skriftlig Ordre fra Told-Directeuren, og uden Handels-Tractat m. Genua 23-25 §. 30 Jul, uden en Betients Mellemkomst fra dette Contoir. Imids lertid skal en vildfarelse, som har indsneget sig i disse Forklaringer og Angivelser, ikke medføre nogen Confiskac tion af Stib og Varer; men denne Straf skal de Handelsvarer alene være underkastede, som ikke ere angivne og ved Svig ere indførte. Ligeledes kan man i dette sidste Tilfælde anholde Skibet, indtil der stilles god og til strækkelig Caution for de skyldige Boders Betaling. Ders som Capitainen paa et Skib angiver til Indførsel saas danne Handelsvarer, som han ikke vidste at være forbudne, saa skal disse Varer ikke blive konfiskerede, og maae han frit tage dem tilbage, og føre dem andensteds hen, uden i dette Tilfælde at være underkastet nogen Straf, imod at betale de ved Landets Love foreskrevne Afgifter. 24.) J Henseende til Dvarantainen, som ved visse Leiligheder befales i nogen af begge Parters Stater, skal de ssefarende Undersaatter paa begge Sider rette sig derefter paa samme Maade, som de Indfødte og andre venskabelige Nationer; men derimod skal Frr. i denne Henseende være lige og ikke komme nogen Nations Søefac rende og Handlende til større eller mindre Fordeel, end andres. 25.) Foruden Lovenes almindelige Jagttagelse og det fuldkommen bestemte Forbud mod al Svig og Contrabande i Handel, som begge Parter have ved de foregaaende SS paalagt deres Undersaatter, der nedsætte sig, opholde sig, eller drive Handel i deres Stater; ere begge Parter desuden blevne eenige om (for at befæste den største Fortroelighed imellem deres Undersaatter og til Sikkerhed for de af den eene Nations Handlende, som betiene sig af den andens Fartøier og Skibe til at transs portere deres Varer til den 3die Stat), at det skal være udtrykkelig forbudet Capitainerne paa disse Skibe og Deres Mandskab, at drive nogen hemmelig og contras bande Handel i den 3die Stat, til hvilken de ere blevne frags Handels Tractat m. Genua 25-26 §. fragtede, under Straf at holde Befragteren skadesløs for 30 Jul, det foraarsagede Tab; i hvilken Henseende Kongen af Danmark vil lade Hans Handels-Marine neie efterleve de Love, som desangaaende allerede ere udgivne. 26.) Ligeledes maae ingen Capitain eller Skipper paa et Handelsskib modtage eller skiule nogen flygtig Undersaat fra den Magt, i hvis Havn han befinder sig. Der som dette indtreffer, al Capitainen selv være forbun den, for Regieringen at anmelde, tilbagestikke og udlevere paa god Troe og Love den Forbryder, Deserteue eller flygtige Undersaat, som har taget sin Tilflugt til Skibet; og skulde der være nogen mistanke, at Capi tainen fiulte nogen Flygtling, og havde nægtet at udlevere Ham, efter den første Anfordring, er Regieringen berettiget, at anstille saadanne Undersøgelser om Bord, som findes tienlige, for at faae Sagen oplyst, og med Magt at bortføre den Flygtige, dersom han findes der; dog forstaaer det sig, at Skibs-Capitainens Consul eller Vice: Consul mane fra Øvrighedens Side i forveien underrettes om den Undersøgelse, denne agter at giere i Skibet, paa det han kan være derved tilstede, og vaage over god Orden; desuden skal denne Undersøgelse free ved Sot dater, og ikke ved de sædvanlige Politiebetientere eller Ebirrer. Ligeledes stal Øvrigheden i den Havn, hvor et Handelsskib fra cen af Parterne findes, paa lige Maade, efter Begiering fra Nationens Consul eller Vice Consul, laane bevæbnet Magt til at gribe en flygtig Forbryder, som har begaaet nogen Misgierning inden Skibsborde, og reddet sig i Land. Øvrigheden skal være villig til at forvare i de ordentlige Fængfler disse Sors brydere, eller andre af Skibs-Mandskabets Personer, hvilke Consulen vil forsikre sig, enten for at lade de første føre for Landers Domstole, som skal fælde Dom over Forbrydelsen, eller for at straffe de andre for orden, som Handels: Tractat m. Genua 26-27 §. 30 Jul, er begaaet inden Borde paa hans Nations Skibe, imod Erstatning af Omkostningerne, som Consulen skal udrede, ligesom de sidstomtalte Fanger forblive til hans videre Foranstaltning med dem. Begge Parter vil ikke heller taale, at man forlokker, forfører, eller hværver nogen af den eenes Skibsmandskab, som befinder sig i Havne under den andens Herredemme; i sligt Tilfælde skal Øvrigheden og Officerer, til hvilke Consulen, Capitainen selv, eller hans Commissionair, vender sig, skaffe hastig og virksom Hielp, for at udfinde og tilbagelevere til Skibet den Matros, som derfra er rømt. Da de deserterende Sols dater ere navnlig indbefattede iblant de Flygtlinger, som kal gives tilbage til deres Territorium fra de Krigs: oghandelsskibe, hvorhen de ere flygtede; saa skal ligeledes de Vaaben, Blæder og Effekter, som de have ført med sig, gives tilbage med deres Personer. Saa og, dersom en Tyo paa sin Flugt har bragt en Deel af de stiaalne Effefter med til det Tilflugtssted, hvorfra han udleveres, Skal samme troeligen gives tilbage. 27.) Dersom et Skib, som tilhører den ene Parts Undersaatter, stran der paa den anden Stats Kyster, skal det (med Udelukkelse af enhver anden Person) alene tilkomme Consulen eller Vice-Consulen fra den Nation, hvis Skib det er, at samle de reddede Varer, og at tage Vare paa Vraget, for at overdrage alt til de rette Etere; med mindre der paa det Sted, hvor Skibbruddet er skeet, skulde være Bier gemænd og Dykkere, som ere beskikkede af Negieringen, maae Consulen eller Vice Consulen frit vælge de Folk, han vil bruge dertil; og dersom nogen giør alt for hoie Fordringer paa Betaling og Belønning, eller begaaer nogen Utroeskab og anden Uorden, skal Stedets Dva righed, efter Consulens Begiering, bestemme de omtvistede Bekostninger efter Billighed, paa god Troe og Love; samme skal ikke alene ved sin lovlige Myndighed skaffe Erstat: Handels Tractat m. Genua 27 §. Erstatning for al anden Skade og forøvet Uorden, men 30 Jul. desuden meget alvorlig straffe Hovedmændene. Dersom der hverken er Consul eller Vice: Consul af Capitais nens Nation paa det Sted, hvor han har lidt Skibbrud, skal Stedets Gouverneur eller fornemmeste Øvrighedss Person give ham, uden anden Requisition, al den Hielp, som Menneskelighed imod de Ulykkelige og Opmerksomhed for en venskabelig Magts Undersaatter fordrer; Saa og af egen Bevægelse og efter den noieste Billighed bestemme Omkostningerne, og ved sin Myndighed forekom me al Uorden, ligesaa fuldt, som om det udtrykkelig var begiert af ham. De fremmede Varer, som ere bier gede ved et Skibbrud, og blive solgte i Lander, skal vel svare den ordentlige Told, men den skal ikke fordres efter deres oprindelige, men efter deres egentlige Værdie i deres havareerte Tilstand. De, som föres andensteds hen, skal ikke svare nogen Transito: eller anden Told; og de, som ere ladede i Landet selv, hvoraf følgelig Ud. førsels: Told er bleven betalt, og som efter Stibbrudet blive solgte til Landets Consumtion, skal nyde den Fordeel, at den første betalte Told balanceres og fradrages i den nye Indførsels: eller Consumtions-Told, som betales ved deres Salg, saa at ikkun Overskudet kan kræves. Dersom imidlertid den først betalte Told overgaaer Consumtions: Tolden, skal hiin dog ikke kunne fors dres tilbage, og Varerne skal blot være frie for Tolden. Dersom man ved at bierge Skibets Vrag opdager Varer, som ere udførte ved Svig og uden at betale Udførsels: Tolden i det Land, hvor samme siden har lidt Skibbrud, saa skal disse Varer være Confiskation underkastede, og dersom deres Mængde er over en Trediedeel af den hele Lad ning, saa skal Skibet selv og dets hele Ladning konfiskeres. Dersom et af disse Magters Skibe ganske forgaaer paa den andens kyster, skal de Varer og Effekter, som X Deel. $ ere Handels-Tractat m. Genua 27:28 §. 30 Jul. ere kastede over Bord i denne Nod, eller som derfra ere udvæltede, eller paa anden Maade bortkomne i det Ski bet knusedes, og siden tages op igien, eller ved Havet selv eller ved Strømmen drives op paa Strandbredden, ikke tilhøre nogen af Indbyggerne i begge Stater, hvem det endog er, under hvad Paaskud og efter hvad Privilegium de endog giore Fordring derpaa; men alle saadanne Effekter og Varer skal samles og forvares under offentlig Authoritet. Man skal giøre en neiagtig Optegnelse alene paa de Bekostninger, som deres Biergning og Forvas ring i Magasiner virkelig har medført; og alt skal redes ligen gives tilbage til dem, som fordre det paa lovlig Maade, hvilke da og skal være forbundne til at erstatte de forbemeldte Bekostninger. Dersom imidlertid ingen melder sig inden et heelt War, for at reklamere saadanne Effekter, skal al videre Fordring bortfalde efter denne Tids Forløb, og Regieringen raade over disse Effekter efter Landets Anordninger. 28.) De genuefifte Skibe, som ved Uveir, Modvind eller andre Tilfælde paa Havet, nodes til at tage deres Tilflugt til nogen Havn i de danske Stater, maae frit kaste Anker der, opholde sig og kiolhale, uden at betale nogen Told, naar de ikke ud: Fibe noget af deres Ladning; Men dersom de, for nogen Trangs Skyld, eller fordi de finde det fordeelagtigt, ville losse og sælge nogle Varer, skal de, i Henseende til disse Varers Angivelse og Toldens Betaling, rette sig efter 22 og 23 §, og dersom disse Skibe opholde sig længe, saa kan Toldbetienterne i Danmark bruge med dem dei 22 S bestemte Forsigtigheder. De danske Skibe, som for samme Warsagers Skyld nodes til at faste Anker, eller blive kislhalede paa nogen Kyst, i nogen Havn eller Reed i de genuesiske Stater, skal dertil have fuldkommen Fri hed, men uden at kunne indføre, udføre eller omlade Varer. Det skal imidlertid være dem tilladt, at nedlægge deres Varer Handels: Tractat n. Genua 28-30 §. Varer i Havnen Savona, og der at udlosse, imod tilbør: 30 Jul.. lig at angive dem for Told Contoiret, saa mange Varer, som de vil, saasnart de ere af det Slags, som, efter den genuesiske Frihavns Reglementer, er Handelen i denne Stad tilladt. Alligevel skal det ligesaa lidt være de danske Skibe, som de andre meest favoriserede Nationers, tils ladt, at foretage sig nogen Omladning, Giennemførsel eller Bortsendelse af Varer over Havet i bemeldte Havn Savona; men til den Ende skal de seile til Genua, hvors hen de ogsaa kan føre hele Resten af deres Ladning, imod at forsyne sig ved Toldboden i Savona med de fornødne Papirer. 29.) Begge Staters Undersaatter maae frit besorge deres Handelssager enten selv, eller ved Hvilke Personer de vælge dertil, uden i de Tilfælde, hvor en positiv Lov eller en vedtaget Sædvane har bestemt dee Modsatte; og dersom de finde det fordeelagtigt, eller ders som Loven paalægger dem, at betiene sig af authoriseres de personer, kan de forene sig om en vilkaarlig Priis for deres Arbeide, eller holde sig til den bestemte Taxt og Tarif, alt efter deres eget Gotbefindende. Til større Lets telse for begge Nationers Handlende maae de holde deres Boger og Regnskaber i deres Modersmaal, eller i hvad Sprog og Form de finde for got; og disse Bøger skal ikke have en mindre Troværdighed for Netten eller anden seeds, end den, som tilstaaes Handelsbøger, der holdes t Landets Sprog, og efter den meest sædvanlige Maade; imod at der til slig Hensigt fremlægges Oversættelser af de til Beviis tienlige Steder, som ere tilbørlig og lovlig authoriserede. 30.) Susene, Magasinerne, eller Bramboderne, som tilhøre begge Magters Unders saatter, maae man ikke visitere de Varer, som allerede ere indførte og tilladte, under Paaskud, at Tolden af samme ikke er betalt, eller paa Grund deraf foretage Une dersøgelser; med mindre man paagreb Varerne i des € 2 Øies Handels-Tractat m. Genua 30-31 S. 30 Jul. Øieblik man vilde snige dem ind i Husene, eller at mait havde stærk Formodning og mistanke om, at der fandtes Varer i et Huus, Magasin, eller Krambod, som ere forbudne, eller ikke angivne og indførte uden Tolds Erlæggelse, eller og, dersom disse Varer ikke skulde forefindes, man havde Beviis paa, at de havde været svigagtigen indførte eller udførte imod det, som Statens Frr. fore skrive. I ethvert af disse Tilfælde skal Varerne være Confiskation underkastede, og Hovedmændene eller Hæs lerne i Contrebanden lide samme Straf, som enhver af Landets Indfødte eller af de meest favoriserede Nationer, der begaae en lige Forseelse; I disse Tilfælde skal man til alle Tider kunne foretage Visitation og Undersøgelse, ved hvilken dog den Person, hos hvem Undersøgelsen skeer, fan lade hans Consul være overværende, blot som Vidne, dog uden at Visitationen opsættes for at oppebie ham, og uden at hans Nærværelse afbryder den, eller lægger nogen hindring i Veien. Imidlertid maae man i intet af de anførte Tilfælde røre hans Beger og Papirer, eller fordre deres udlevering til Retten for saadan Sags Skyld; men alene i saadanne Processer, hvor de kan tiene til Beviis, hvorefter skal kiendes, og dette for at forte Proceduren og formindske Omkostningerne; endog i dette Tilfælde maae man ikke tage dem af Kiøbmandens Hænder, uden kuns for at eftersee det, som udgier Stri dighedens Gienstand. 31.) Dersom en af disse Pars ters Undersaatter dser i den andens Stater, uden at have oprettet Testament, og uden at have udnævnt Executores Teftamenti, al Consulen, eller Vice Consulen af hans Nation, troelig lade forfatte et Inventarium paa ale hans Gods og Effekter, rørlige og urorlige, ved en Notarius Publicus i Overværelse af den ordentlige Dommer og to Kiebmand af hans Nation, og i Mangel af dem, af to andre Kiebmænd, som ere villige dertil, enten af Ven Handels Tractat m. Genua 31 §. Venskab for den Afdødes Familie, eller efter Consulens 30 Jul. Overtalelse; for at de saaledes sikkert kan forvares til de fraværende, eller mindreaarige skiønt nærværende, Arvingers Disposition, og til Fordeel for den Afdødes Credis torer. Dersom Arvingerne ere nærværende og fuldmyndige, skal den hele Arv, rørligt og urørligt Gods, firar overgives og udleveres til dem, og det forhen om talte Inventarium skal alene tiene til at vise, hvor stor Boets Masse er, i Fald Arvingerne derom skulde tviste. Dersom Arvingerne ere nærværende, men endnu mindres aarige, og dersom der ere Executores Teftamenti, eller Værger, som ere lovlig authoriserede til Godsets Forvalt ning for hines Beste, sal hele Arven ligeledes overgives og udleveres dem, for af dem at blive forvaltet, imod en tilbørlig authoriseret Tilstaaelse af det Inventarium, efter hvilket de modtage Arven, for at tiene til retfærdiggiørende Beviis for deres Forvaltning, naar Arvingerne blive myndige; men dersom Arvingerne ere fraværen de, skal alt Godset og Effekterne blive staaende under de til Inventarii Opgiørelse forhen authoriserede Personers Forsegling, indtil Arvingerne melde sig enten personlig eller ved formelig Fuldmagt, og ved Documenter og Beviisligheder, attesterede ved deres Nations Ministerium, gorgiøre deres Ret til Arven, hvilken derpaa uden Modsigelse, Formaliteter eller Rettergang til dem skal udleveres. I alle disse Tilfælde kan imidlertid Creditorerne giøre deres Fordringer gyldige for den ordentlige Ret, dersom Arvingerne eller Executores Teftamenti nægte at fyldestgiore dem uden Proces; men foruden dette ene Tilfælde, og det at Tviftighed imellem Arvingerne selv opkommer, skal den ordentlige Ret ikke blande sig i Arv, som falder efter en af de kontraherende Parters Undersaatter, som er død i den andens Stater. Dersom den Afdøde har oprettet Testament, og udnævnt Executores € 3 TeftaHandels-Tractat m. Genua 31-33 §. 30 Jul. Teftamenti, førend han døde, skal hans sidste Villie have fuldkommen Kraft i Henseende til Dispositionen over alt hans Gods. 32.) Paa de Steder, hvor der hver: Fen findes Consul eller Vice-Consul af den Afdødes Station, skal den heieste Øvrighed lade, ved Hielp af to Kiøbmænd af den Afdødes Nation, og i Mangel af dem, af to andre Kiebmænd, som han kalder til denne Forret ning, forfatte Inventarium paa den i 31 § bestemte Maade. I dette Tilfælde skal Stedets Øvrighed ansees for alene at repræsentere Consulen af den Afdødes Nation, og den Omstændighed, at Handlingen forrettes ved denne Leilighed af ham, skal ikke giøre nogen Forandring i zr §s Bestemmelser, eller medføre nogen anden Nettens For malitet eller Procedure for de retmæssige Arvinger, saas vel fraværende som nærværende, enten mindreaarige eller fuldmyndige, til at erhelde deres Arv. Dersom der t Arv efter den ene Wagts Undersaatter, som døe i den an dens Stater, findes urørligt Gods, skal det være underkastet de Afgifter, Regalier, baade almindelige og særdeles, som andet saadant Gods ved Eiernes Forandring maae svare. Fiskus i de respektive Stater, i hvilke saa dan Undersaat døer, maae, i Følge denne og foregaaende §, ikke giøre nogen Sororing paa det Gods de efterlade sig. Disse Rettigheder ere alene Fiskus i begge Stater forbeholdne i det eeneste Tilfælde, naar ingen Arving melder sig, hverken personlig eller ved Fuldmagt, for at fræve Arven, i en Tid af fem hele Qar; i hvilken Tid dog de sædvanlige Bekiendtgiorelser og Publikationer Skal være blevne fornyede fra tre til tre Maaneder, paa saadan Maade, som meest er skikket til at faae det bekiendtgiort overalt. 33.) Man maae paa begge Sider beskikke (dog ikke i de smaae Havne og i Stæder af ringe Vigtighed, men i de betydeligste Havne og Handelsstæder) Consuler eller Vice-Consuler, som dog ikke Handels- Tractat m. Genua 33-35 §. ikke skal have Prerogativer, Privilegier og Nettigheder, 30 Jul. uden for saavidt de kontraherende Magter vil tilstaae dem, udvide eller indskrænke dem, ligesom der forholdes imod de Nationer, som ere meest favoriserede i den Henseende, uden at de nogensinde maae tilegne sig nogen dømmende og tvingende Jurisdiktion. Deres Pligter bestaae i at forskaffe Undersaatterne den roelige Nydelse af de Rettigheder, som de kontraherende Parter have tilstaaet dem, og ere blevne eenige om. En Sag, ikke mindre vigtig, og som de bestandig skal have for Dine, er strap at bilægge, saafremt det kan free, al Trætte og Uenighed, og paa en venskabelig Maade at afgiere Tvistigheder imellem de Parter, som godvillig ere enige om, at betiene sig af deres Voldgift. Man skal ligeledes sørge for, at bemeldte Consulers eller Vice-Consulers Rettigheder og Honorarium ikke blive overdrevne, og at de iagttage al Opmærksomhed, Forsigtighed, Retfærdighed og Billighed, for at begge Magters Undersaatter ikke skal blive kiede af, igien at komme til de respektive Havne, og der at vedligeholde en saa meget onset Forbindelse. 34.) Alt det, som er tilstaaet og bestemt i Henseende til een af de kontraherende Parters Undersaatter, er ligeledes tilstaaet i Henseende til den andens Undersaatter, og skal i alt og overalt en aldeles Lighed og fuldkommen Reciprocitet finde Sted i alle de Sager, som ikke enten stride imod de respektive Staters Love og Sædvaner, eller ere af den Beskaffenhed, at de ikke kan forenes med dem. 35) Dersom det paa nogen Maade skulde hænde sig, at nogen Artikel af denne Traktat ikke blev efterlevet paa en af Siderne, saa seal Venskabet, Enigheden og den gode Forstaaelse imel lem de kontraherende Parter ikke derfor afbrydes, men, i det man altid lader denne Traktat beholde sin fuldkomne Kraft og Gyldighed, skal man ved Underhandlinger sørge for passende Midler til at forekomme Vanskelighederne, € 4 eg Handels: Tractat m. Genua 35-37 §. 30 Jul. og hæve Misbrugene; og dersom deres Undersaatter ere skyld deri, skal Overtræderne alvorligen straffes. 36.) Dersom et Fre:sbrud eller endog en aabenbar Rrig skulde opkomme imellem disse Magter, skal deres Under saatter, som opholde sig i den andens Stater, ikke være mindre sikkre for deres Personer og Eiendomme. De skal have to Aars Tid til at bringe deres Sager i Nigtighed og udføre deres Gods og Effekter, hvortil de skal have fuld Frihed og faae al hielp og Beskyttelse; de skal, ligesom for Krigen, nyde Nettens Pleie; og naar de to Aar ere forløbne, skal man give dem de fornødne Passer og skaffe dem al Leilighed og udvei til at vende sikkert og frit tilbage til deres Fædreneland med deres Familier, Gods og Effekter, Varer og Skibe, uden at de skal kunne foruroliges i nogen Henseende for Krigens Skyld. Denne Traktats Ratifikationer skal udverles i Genua tre Maaneder efter Underskriften, eller snarere om skee kan, hvorpaa den alene sal gielde, og den ældre Traktat af 1756 ansces for uefterrettelig og ugiort. 37.) Ved Slutningen af denne Tractat er tilfsiet fors mularer til Søe-Passe og til Certifikater for de danske Skibe, i Følge Tractatens 10 §. 31 Jul. (†) Instrux (udstedt af Politiemesteren i Khavn) for Vægterne, som om Dagen skal patrollere, for at paagribe omløbende Betlere. Khavn 8vo. 1.) De skal daglig, fra em Morgenen til om Afte nen en Time førend Natte-Vægterne tiltræde deres Poster, patrollere paa Gader og Torve, samt andre offentlige Pladser, item i Stadens Forstæder udi de dem af Politiemesteren anvisende Districter, for at optage alle forekemmende Betlere; kuns Voldene entholde de sig fra, efter Cabinets Resol. 13 Sept. 1780. 2.) For 23eta Instr. f. B., f. opbr. Betlere, 2-8 §. Betlere ansees de, som paa Gader, Torve, Huse, Dore 31 Jul. eller andensteds, enten ved Ord eller Gebærder, bede om eller modtage Almisse, synge eller spille for Døre eller andensteds, samt stedse opholde sig paa visse Steder, eller for Forbigaaende fremvise deres Bræk og enten virkelige eller forstilte Skade. 3.) Enhver Forekommende, som har flod, Bræft, eller anden saadan Skade i Ansigtet, paa Hænder og Fødder, mane, efter fr. 24 Sept. 1708. 12 og 17 §, ikke gaae paa Gaden, følgelig opbringes ogsaa disse. 4.) Tyrkiske Sanger og an dre, der, under Paaskud af lidt Sseskade, o. desl., oengaae, for at søge Gaver, ere og blant dem, som bør opbringes. 5.) De af alle saadanne, som tages, brin ges hen til det Almindelige Hospital, hvor de vorde modtagne. 6.) I folkes Gaarde og huse maae Patrollerne ikke inquirere efter Betlere, uden en af Politiet er med. Derimod maae samme, naar en Bet ler retirerer derind, for at undgaae Paagribelse, gane ind og af Værten forlange, paa en beskeden og høflig Maade, Betleren udleveret, ligesom de og maae gaae ind, naar Huusbeboerne det selv forlange, for at paagribe Betlere. Nægtes forbemeldte Begieringer, skal 2de opholde sig ved Huset, imedens den 3die henter Politiet, dem samtlig til Hielp. 7.) Ved Paagribelse og Opbringelse skal vis ses Sagtmodighed og en lemfældig Behandling. Det modsatte bør kuns finde Sted, naar den Paagrebne viser Modværge eg Egensindighed, saasom ved at kaste sig paa Gaden, skrige, kalde Almuen til Hielp, o. s. v. 8.) 2f Politiet og Vagterne fan, paa Forlangende, ventes Assistance, i Følge Pl. 17 Apr. 1773, saa vel naar en Betler viser sig gienstridig, som i det Tilfælde, at, mod Formodning, Drenge eller andre Ufornuftige skulle paa Patrollerne invehere sig, for at forhindre Bets leres Opbringelse. Naar saadan Assistance et strap er at € 5 fane, Suftr. f. V., f. opbr. Betlere, 8-13 §. 31 Jul. faae, mane Patrollen, i Medhold af Rescr. 31 Maj 1743 og Fr. 26 Febr. 1777. forsvare sig mod al Hinder, og de, som dem have foruleiliget, tage kade for Hiemgield, uden at Vægterne derfor skulle staae til Ansvar. 9.) kulde, i Anledning af Betleres Paagribelse, free Op- eller Sammen: Lob, da bruges derved al muclig god Conduite, og de af Tilløberne, som da ved slet Opforses udmærke sig, maae især lægges Mærke til, saaledes at Pas trollerne kan, om mueligt, ved deres Rapporter nævne nogle. 10.) kulde de Opbragte for Examinationss Commissionen paastane, ikke at have betlet, eg uden Aarfag at være opbragte, kan Vægter Patrollerne vente at komme til at beedige deres mundtlige Rapporter, i Følge Rescr. 31 maj 1743; hvoraf følger, at de stedse forholde sig saaledes, at de med god Samvittighed kan aflægge Eeden. 11.) Andet Gevær, end det Vægterne sædvanlig føre, maae ikke bruges. 12.) Ingen maae give Betlere det ringefte enten paa Gaden eller for deres Dore, under Straf af 2 Rdlr efter Fr. 24 Sept. 1708. Hvorfor Patrollerne, om de erfare, at herimod handles, skal, naar Betlernes hastige Paagri- Belse ikke deri hindrer dem, forlange af Giveren hans Navn, som de anmelde paa Politie-Kammeret. Men ingenlunde maae Patrollerne lægge Haand paa slige Gi were. 13.) Paa de 2de Dage om ugen, da Eras minations Commissionen er samlet paa det Almindelige Hospital, al de, som have opbragt Berlere, hvilke skal examineres, vare tilstede, for, om forlanges, Forklaring at aflægge; hvortil maae dog ikke bruges mere Tid, end Hoist nødvendig, efterdi ellers Betferne vilde formeget be tiene sig deraf; hvorom Patrollerne modtage Ordres af Inspecteur Meden, der og beordrer, naar de opdragte Personer af Patrollerne til de anvisende Arbeids-suse skal henbringes (cfr. Fr. 9 Mart. 1792. IV Cap.). 14.) Instr. f. V., f. opbr. Betlere 14-16 §. 14.) For Resten hentes Ordre om i hvad District skal 31 Jul. patrolleres og det som mere, end her anført, agtes fornødent, fra Politiemesteren; til hvem, paa Politie: Kammeret, en Vægter af hver Patrol hver Morgen Kl. 9 rapporterer, hvad Dagen forud og samme Dags Morgen er passeret. 15.) I Tilfælde af forsømmelse, Utroes stab eller anden forseelse, paa Patrol Vægternes Side, bestemmes deres Straf ved Politie:Retten. 16.) For denne Dag-Tieneste nyder hver Vægter ugentlig 8 Mark, desuden for hver opbringende Betler, der er frisk og arbeidssøer, 8 Skil., og 4 Skil. for hver svag og gammel eller Barn; hvilket hæves ugentlig hos Ins specteur Meden. Raadstue Pl. (Cancellie: Brev til Khavns 17 Aug. Magistrat 13 Jul.) at de, som vil afgive sig med offentlig Skolehold c., skal dertil i forveien søge Tilladelse hos Øvrigheden; (Saasom adskillige baade Mands og Qvindes Personer i Khavn paa egen Haand og uden nogen dertil havende Authorisation afgive sig med at holde Regne, Skrive- og Læse-Stoler for Ungdommen, Hvilken Uorden baade er til Fornærmelse for de lovlig beskikkede Skoleholdere, og kunde have en skadelig Indflydelse paa Undervisningen i Religionen). P. 220. De, som vil afgive sig med offentlig Skolehold for Ungdommen her i Staden, skal holde sig Fr. 12 Jun. 1716 paa det nøieste efterrettelig, ligesom ogsaa de Frus entimmer, der vil befatte sig med at undervise Pigeborn og Drenge under 4 Aar, i at stave, lase, lære fransk, sye, strikke, tegne og ridse, med videre, dertil i Forveien skal søge Tilladelse hos Øvrigheden, og, forinden samme dem meddeles, forskaffe deres Sognepræstes eller Skriftefaders Attest om deres Vandel og Opførsel. PL 19 Aug. 19 Aug. 19 Aug. 19 Aug. Pl. om Hestes Udførsel. Pl. At det under 1 Oct. 1788 med Hestes, Hings sters, Hoppers og Vallakers Landværts Udførsel af Dans mark til fremmede Steder givne forbud er ophævet, saa at den Landverts Udførsel af geste mod Nettighedernes Erlæggelse maae være, ligesom før bemeldte For bud, tilladt. (See Pl. 22 Febr. 1792). p. 121. Pl. wodurch die Ausfuhr der Pferde aus Schless wig, Holstein, Pinneberg, Ranzau und Altona Lands warts wieder erlaubt wird (cfr. Pl. 22 Febr. 1792). P. 122. Pl. wodurch das unterm 26 Sept. 1788 erlassene Verbot wider die Ausfuhr des Heues aus Schleswig, Holstein, Pinneberg und Ranzau aufgehoben wird. p. 123. Reglement for den Indianske eller faa kals dede Sorte-Ret i Tranquebar. Gen. L. Oec. og Com. Colleg. p. 153. Gr. Da Kongens Hensigts Opfyldelse med Reglem. 8 Jan. 1781, om Justitiens Behandling paa samtlige Kgl. Etablissementer i Ostindien, udkræver en udførligere og nøiere Bestemmelse i Henseende til den Sorte-Ret i Tranquebar og de derhen hørende Sagers Behandling; Saa har han fundet for godt, til Ret og Netfær digheds Handthævelse iblant de indianske Undersaatter paa Tranquebars Grund i og uden for Byen, at udgive følgende særskilte Reglement for den Sorte-Ret i Trans quebar, hvorefter Vedkommende sig skal rette og forholde: 1.) Den I Cap.) Om Rettens Personer. Sorte-Ret skal herefter, som hidindtil, bestaae af Pros viditøren, som Præses, af Tolken og ser Biesiddere eller Assessorer, nemlig, tvende Mallabarer, tvende Mohrer og tvende Missions: Christne, samt af en indianse Skriver og en europæisk Observator uden Stemme. 2.) De Regl. f. d. Sorte Ret 1 C. 2:6 §. De nu værende Assessorer i den Sorte-Net tage Rangen 19 Aug. i Sæde og Underskrift næst efter Providitsren, saaledes som nu er indført; men herefter skal den yngste og sidst indkomne Assessor, hvad enten han er en Mohr, en Mallabar eller en Christen, sidde nederst i Retten og un derskrive tilsidst. 3.) Ved alle offentlige Ceremo nier tage alle Assessorer i den Sorte-Net, som Kgl. Betiente, Rangen næst efter Providitøren og Tolken, enhver efter sin Anciennitet, fremfor andre Indianere, af hvilken Kast eller Stand de endogsaa ere, de fremmede Nationers Vaquiller alene undtagne, hvilke skal have Rangen næst efter Providitøren. 4.) Det skal her efter være Rettens Assessorer tilladt at bruge og bære en Stok med en Sølv:Rnap og en Parasol paa en hoi Stok til Agtelses Tegn, hvilke de ikkun beholde saa længe, som de i dette Embede forblive, med mindre det ved deres Entledigelse efter en lang og troe Tieneste udtrykfeligen forundes dem, fremdeles at betiene sig deraf. 5.) De Mulkter og Rettens Gebyrer, hvilke den Sorte: Ret enten efter Dom eller Anordning oppebærer, skal henlægges i en Kasse med 3 forskiellige Laase, hvortil Pra viditøren, den ældste Assessor og Observatoren skal have enhver især Nøglen til en af Laasene. Denne Kasse skal aabnes hver siette Maaned og Rettens Assessorer skal deraf lønnes saaledes, at de indkomne Mulkter deles udi 7 Parter til lige Deling imellem de 6 Assessorer og Observatøren. Providitøren og Tolken derimod bekomme in tet deraf; thi de dem ved den Sorte Net paaliggende Forretninger maae ansees for en Følge af de Embeder, hvilke Kongen har betroet dem og hvorfore de nyde en aarlig Gage af Hans Kasse. 6.) Maar Providi tøren formedelst lovligt forfald ikke kan mode i Netten, saa præsiderer den, som har Sæde og Underskrift i Netten næst efter ham, og naar Sagen, som for Retten Paaan: Regl. f. d. Sortes Ret 1 C. 6-9 §. 19 Aug. paaankes, angaaer enten Providitøren eller en af Assesso rerne selv eller og nogen af deres nær Beslægtede og Be svogrede, saa skal han træde ud af Retten saa længe, som den ham saaledes vedkommende Sag behandles. 7.) Rettens Medlemmer skal troeligen og retfærdigen undersøge alle forekommende Sager efter den Eed, de have giort, hvilken og enhver nye Assessor skal giøre, forend han tager Sæde i Retten. De maae ingen Sag for hale Parterne til Skade; men de maae ikke heller paakiende nogen Sag, førend den tilfulde er prøvet og un dersøgt. 8.) Dommen forfattes efter Pluralis tæten, og naar Stemmerne ere lige, saa bliver den Mening Dom, som Preses bifalder. Tolken samler Stems merne, hvilke til ham maae udleveres i det seneste 14 Dage efter at Sagen er optaget til Doms; Tolken stal inden 8 Dage derefter have forfattet Dommen saaledes, at den 3 Uger, efterat den blev optaget til Doms, kan eplases for Netten og forkyndes Parterne paa Malabarisk; og inden andre 8 Dages Forløb derefter, skal Tolfen have oversat Dommen paa dansk, saa at den kan forelægges Gouvernementet til videre Stadfæstelse eller Forandring. Saavel Tolken, som enhver af Dommerne, naar de herimod forsee sig iste og 2den Gang, skal derfor efter Gouvernementets Kiendelse bøde 2 Ndlr, men 3die Gang sættes de ud af Retten. 9.) De Assess forer, som ikke ere eenige med pluraliteten, skal ikke desmindre meddele deres Stemmer, paa det at Gonvers nementet deraf kan kiende de Grunde, hvorfore de ikke have bifaldet Dommen; og naar en af den Sorte = Net fældet Dom befindes aabenbare uretfærdig, fordi Doms merne enten af Vrangvillighed eller af yderste Skivdess løshed have stemmet eller dømt urigtig i Sagen, saa skal faa mange af Dommerne, som i saadan Dem have været tenige, derfore bøde den 1ste og 2den Gang en vilkaarlig Mulkt, Regl. f. d. Sorte Ret 1 C. 9-12 §. Mulkt, hvilken Gouvernementets Ober-Net, naar Dom: 19Aug. men appelleres for samme, tilkiender dem at betale efter Sagens Beskaffenhed; og naar nogen af Dommerne saa ledes 3die Gang mulkteres, saa maae han ei mere sidde Dommer-Sade, men skal have samme forbrudt med den dertil hørende Rang og alle øvrige Fordele. 10.)

Ingen Uvedkommende maae tale for Retten eller blande sig i Sagernes Behandling, ei heller maae nos gen paa anden Maade forholde sig usømmelig for Retten, som bør heldes ordentlig, stille og sommelig med den Wrbodighed, man skylder Stedet, hvor Net og Retfær dighed uddeles. Forfeer nogen sig herimod, da dømmes han strap af Retten til Bøder, hvilke uden Opsettelse betales eller inddrives. 11.) Det er Obser vatorens pligt, at holde et vaaget Die over Nettens Behandling, samt at give flittig Rapport saavel til Ju stitiarius i Særdeleshed, som til Gouvernementet i Almindelighed, om det, som i Netten passerer. Han skal til den Ende føre en Rapport Protokol, som skal være aus thoriseret af Gouvernementet, og skal forevises Justitias rius i det mindste eengang hver Maaned, og ellers saa ofte som han det forlanger. Observatøren skal i Særs deleshed antegne de Personer, som for deres for Netten begangne Forseelser dommes til Boder, hvorved tillige lægges Mærke til Forseelsernes Beskaffenhed, samt til Bødernes Beløb og sammes Fordeling i Følge 6 §, hvoros ver Observatøren desuden er pligtig, aarligen at giøre en skriftlig Anmeldelse til Justitiarius. 12.) Rets tens Skriver skal troeligen indføre paa Rettens Ollisee alt hvad der for Retten passerer og af Parterne forlans ges tilført; befindes han at have forandret noget i Parternes eller Vidnernes udsigende, saa haver han ei alene sit Embede forbrudt, men straffes ogsaa paa sin krop og hele Formue, samt forvises det danske Territorium; Naar deris Regl. f. d. Sortes Ret 1 C. 12 § 11 C. 1 §. 19 Aug. derimod nogen vil bedre forklare sin Mening, saa skal han være pligtig saadant at antegne uden at forandre det, som allerede er tilført. 13.) Naar en Sag for Retten er indkommen, saa skal Parterne og Vidnerne strap indkaldes ved en Ollis til den næste Dag, som Retten sidder. Denne Ollis udstæder Rettens Skriver under sin Haand, og den ansees for en Stævning, for hvilken Reqvirenten betaler 2 Fano, den ene til Skriveren og den anden til Nettens Kasse. Skriveren skal des uden være pligtig at opslaae en Seddel i Mutradi (Juftits Huset), hvorpaa findes antegnet alle for Retten væs rende Sager, Dagen, naar de ere indkomne, og Ordenen, i hvilken de skal foretages. 14.) Rettens Pion (Bud) skal tages i Eed og indkalde Parterne og Vidnerne i de for Retten indkomne Sager efter de af Skriveren udstædte Olliser, samt i øvrigt forrette alle Retten alene vedkommende rinder. Dersom nogen begegner Nettens Pion med Skields-Ord, Bug eller andre Grovhes der, saa skal Retten have Magt efter Omstændighederne at ansee den eller dem, som sig saaledes have forseet, med en Mulkt fra 1 til 10 Rdlr, hvilken erlægges til Nettens Kasse. Dog skal Pionen i saadanne Tilfælde først bevise sine Angivelser i det mindste med eet Vidne og hans egen eedelige Bekreftelse. 1.) Den II.) Om Rettens Behandling. Sorte-Net skal i det mindste sidde 2 Dage om ugen, nemlig Tirsdag og Løverdag, fra om Morgenen Kl. 9 præcise indtil kl. 12 om Middagen, og ellers saa mange Dage, som Sagernes Mængde udfordrer det; den samles i Justits:Huset, og efterat Retten er lyst i Guds og Kongens Navn, læses først alle Anordninger, som af Gou vernementet forlanges bekiendtgiorte til hver Mands Efterretning; dernæst tinglyses alle Pandte og andre Olliser efter Vedkommendes Forlangende, og endeligen fore: tages Regl. f. d. Sorte-Ret II C. 1-4 S. tages Sagerne imellem Indianerne i den Orden, de for 19Aug, Retten ere indkomne; hvortil Parterne, som Sagen an gaaer, paaraabes, for at frembringe hvad som til Sagens Oplysning kan være nødvendigt. 2.) Ingen af de paagieldende Parter eller de i Sagen indstævnte Vidner mane udeblive fra Retten uden lovligt forfald, saas som: a) Sygdom, der skal bevidnes af 2de Personer. b) Fraværelse paa Reiser; i hvilket Tilfælde den Fras værende forundes saa lang Tid, at han enten selv kan komme tilbage eller beskikke en Fuldmægtig til at møde for sig. c) Bryllupper, Begravelser og de fornem meste mallabariske Ceremonier; naar det af Vedkome mende bevises, at de formedelst nær Slægtskab selv mane være tilstede derved. d) Ploies og Soft Tiden for Mo radorene; hvilke saa længe, som den Tid varer, erholde Opsættelse uden Betaling og Mulkt. e) Kongens Ties neste for Maniagarer (Fogderne i Landsbyerne) og andre Kgl. indianske Betiente, saa længe de beviisligen ere ders med bestieftigede; og endeligen f) Naar de paagieldende Parter eller Vidner i Sagen ere Fruentimmer af de Raster, som ikke vise sig offentlig; i hvilket Tilfælde Retten skal udnævne 2de af dens Assessorer, for tillige med Tolken at afhøre dem i deres huse og at indberette deres udsigende for Retten. 3.) Naar Sagsoges ren udebliver fra Retten, uden at melde lovligt Forfald, saa maae Opsættelse i Sagen forundes ham til næste Nettes Dag, men ikke længere; og naar han ikke møder til den Dag, saa afvises Sagen fra Netten, indtil han paa nye udtager Stævning dertil. 4.) Naar den fags søgte Part udebliver fra Retten, uden at melde lovligt Forfald, saa skal Rettens Pion aflegge sin Declaration, at han har givet behørigt Kald og Varsel, enten til den Sagsøgte selv, eller i hans Huus til hans Kone eller Ties neste Folk, eller ogsaa til hans Naboer; denne Declaras X Deel. F tion } Regl. f. d. Sorte-Ret II C. 4-7 §. 19 Aug. tion ansees for gyldig, og Retten skal atter indkalde den 6.) Naar Sagsøgte med 8te Dages Kald og Varsel til den Ret, som da holdes; og møder han endnu ikke, saa forundes ham endnu andre Ste Dage, hvorved det i Ollisen tillige betydes ham, at naar han ikke møder til den paa nye bestemte Tid, saa dømmer Netten efter de af Sagsøgeren fremførte Beviser, hvilket Retten og saaledes skal fuldføre og ingen flere Beviser antage, efterat den sidste ham forundte Termin er udløben. 5.) Retten maae tilstaae Parterne 8te Dages Opsættelse i deres Sag, naar de det forlange, hvorfor der strax betales 2 Fano til Nettens Kasse. Den Sagsøgte kan saaledes erholde Opsættelse to eller tre Gange, naar Sagens Beskaffenhed det udfordrer; derimod maae Netten ikke forunde Sagsøge ren oftere Opsættelse, end een Gang. Vioner, som ere indstævnte for Retten, udeblive, uden at bevise lovligt Forfald, saa skal de paa nye indstævnes til næste Rettes Dag. For den 2den og 3die udeblivelse dømmes de af Retten hver Gang til 2 Rdlrs Mulkt, hvilken Mulkt uden Ophold ereqveres og tilfalder Nettens Kasse; ligeledes dommes ogsaa de indstævnte Vidner til 2 Rdlrs Mulkt, for hver Gang de møde for Retten og vægre sig ved at aflægge deres Vidnesbyrd; naar de have været indkaldte 3de Gange for Retten, og enten ere udeblevne uden lovligt Forfald, eller ogsaa have mødt og vægret sig ved at vidne, saa skal Justitiarius, efter Nettens foregaaende Begiering, foie den fornødne Foranftaltning til at paagribe dem og sætte dem i Forvaring hos Visiadoren (Grændsevegteren), saa længe indtil de aflægge deres Vidnesbyrd, og naar de endog derefter vedblive benne deres Vægring, saa skal de efter Justitiarii Kiendelse belægges med Arrest i Castellet. 7.) Retten maae ikke understaae sig at afsige nogen Dom, forend Parterne fuldkommen have oplyst deres Sag og intet mere Regl. f. d. Sorte Ret 11 C. 7:11 §. mere have at fremføre, ligesom og Vidnerne i Sagen 19 Aug.j forinden skal være afhørte og have bekræftet deres Udsigende med Eed, saaledes som det nærmere bestemmes i III Cap. 8.) Dommerne skal have et vaaget Die med at Retten ikke spildes ved unyttige Udflugter, Opsættelser eller udeblivelser; Ikke desmindre skal de dog være pligtige, forinden de optage Sagen til Doms,

Overeensstemmelse med I Cap. 9 § at tilspørge Parterne,

om de have noget videre at fremføre til Sagens Tarv, og i fligt Tilfælde skal Opsættelse forundes dem, dog ikke længer, end paa 8te Dage, med mindre den paas gieldende Part enten skulde kunne gotgiøre, at Beviserne, som skal føres, maae søges paa fraliggende Steder, eller ogsaa Viduerne ere befaldne med Sygdom, saa at det, som til Sagens Oplysning endnu eragtes fornødent, ikke kan tilveiebringes i saa kort en Tid. 9.) Doms men forfattes paa mallabarisk og oplæses lydeligen for Retten; derefter udleveres den til Tolken, og naar han har oversat Dommen paa dansk, saa forelægges den Gou vernementet til videre Stadfæstelse. 10.) De Sas ger, som angaae Rafternes Ceremonier, saa ogsaa Fas milie og Arve Sager, henvises til Rasternes Ældste eller Hoveder, eg naar disse ikke kan afgiøre slige Sager

Mindelighed, saa skal den Sorte-Ret dømme deri, efs

terat den først har indhentet de Wldstes Betænkning, hvilken skal vedlægges Dommen, og naar denne afviger fra de Ældstes Betænkning, saa skai Aarsagen dertil ndtrykkeligen anføres. Disse Sager fan appelleres til Oberretten, men ikke videre. 11.) Alle simple Gieldssager, Eiendoms og handelstvistigheder aps pelleres til Oberretten, naar Sagens Hovedstoel er 50 Rdlr og derover; men naar Sagen ikke er af den Bes tydenhed, at den kan appelleres fil Oberretten eller ogs saa Parterne ikke vil appellere den, saa skal Dommen 8 2 bog Regl. f. d. Sorte: Ret 11 C. 11-16 §. ikke til Forandring. 19Aug. dog forelægges Gouvernementet til Stadfæstelse, men 12.) Ketten skal ved Doms: Slutningen iagttage; først: at den af Parterne, som taber Sagen, dømmes til at betale 2 Ndlr til Rettens Kasse, hvorimod den vindende Part ikkun betaler i Adle for Dommen; dernæst: at de, som føre aabenbar unødig Trætte, tilkiendes at betale 10 Rdlr i Mulkt til Kettens Kasse; og endeligen: at den, som under Sagens Behands ling har opført sig uanstændig imod sin Contrapart en ten mundtlig eller skriftlig, tilkiendes at betale en Pens ge: Mulkt, dog ikke høiere, end paa 2 Rdlr. 13.) Parterne skal i Almindelighed selv møde for Retten i deres Sag; men naar Parterne ere Fruentimmer, Umyndige eller Vanvittige, saa skal det være deres nærmeste Slægt eller Frande tilladt, at føre Sagen for dem, og i Mangel deraf skal Gouvernementet, efter foregaaende An meldelse, dertil beskikke dem en Prokurator, som efter Billighed og Sagens Beskaffenhed maae lade sig betale for fin Umage. 14.) De Europæer, som have er holdt Bevilling paa at føre Sager saavel ved Oberrets terne som Underretterne i Ostindien, maae desuagtet ikke tilstædes at føre nogen Sag for den Sorte Net, førend de ere saa kyndige i det ved Netten brugelige Sprog, samt Indianernes Skikke og Sædvaner, at Gouver nementet dertil finder dem duelige og udtrykkeligen dertil beskikker dem. 15.) Retten skal holdes offent lig og det skal være enhver tilladt at være tilstede ved Sagens Behandling, naar han kun beteer sig med den 2Grbodighed, han er Metten Fyldig. 16.) Hvers fen Europæernes Dubasher (fornemste sorte Betiente) eller nogen anden Uvedkommende maae understaae sig, at tale eller paa nogen anden Maade at blande sig i Sagerne; befindes han herimod at handle, saa skal han strax mulkteres paa 2 Rdlr, og vises bort fra Retten, hvor Regl. f. b. Sorte Ret IIE. 16 § 111 C. 2 §. hvor han efter den Tid ikke oftere maae indfinde sig, end 19 Aug. han selv er Part i Sagen, som skal forhandles. Og al et saadant Tilfælde desuden strap tilkiendegives Juftitiarius af Observatøren. 17.) Naar en af Eu ropæernes Dubasher eller nogen anden uvedkommende Person haver noget at tale med en eller anden af Rettens Assessorer, imedens Retten holdes, saa kan han lade ham tilsige eller udkalde ved Rettens Pion, og forteligen forrette sit rende; men ikke understaae sig offentlig at 18.) forstyrre Nettens Medlemmer i deres Arbeide. Dersom nogen Dubash eller anden uvedkommende Pers fon understaaer sig enten at sætte sig op mod Rettens Riendelse imod ham, eller at bruge utilbørlige Ord, saa skal han, efterat Justitiarius har refereret Sagen for Gouvernementet og efter sammes Kiendelse i Sagen, desuden ansees med en haardere Penge-Mulkt eller efter Sagens Beskaffenhed med Arrest. 19.) Seer Retten igiennem fingre med nogen, som saaledes uvedkommende blander sig i Sagen eller søger at adsprede Retten, da skal saa mange af Assessorerne, som have været tils stede og samtykket derudi, mulkteres enhver paa 2 Rdlr. 20.) Rettens Assessorer skal indbyrdes begegne hinan den med høflighed og ikke ved forstiellige Meninger lade sig forlede til at bruge uanstændige Udtryk imod hinanden; naar saadant maatte hændes, al Observatøs ren strax melde det for Justitiarius, og den Skyldige skal efter Gouvernementets Kiendelse erlægge en Penge-Mulkt. 1.) Retten skal III.) Om Vidnesbyrd. ngie paasee, at enhver Sagsøger, naar han fremlægger sin Klage i Netten, firar tillige indleverer sine Beviser eller nævner fine Vidner, paa det at samme stray kas indkaldes; thi i Mangel deraf, eller ogsaa naar Klager maatte findes aldeles ugrundede, skal dermed forholdes efter II Cap. 12 §. 2.) Naar ingen tilstrækkelig Beviis F3 Regl. f. b. Sorte-Ret III C. 2:5 §. 19Aug. Beviis kan føres, men dog stærke Formodninger haves, saasom et Vidne eller andre forstellige enkelte Vidness byrd, som kan virke stærk Formodning, saa maae Ret ten paalægge Eed; men det maae ikke tilstedes Pars terne at aflægge Eed anderledes, end for Pagoden, naar de ere Mallabarer, i Moscheen naar de ere Mohrer, og ellers for Retten, naar de bekiende sig til den christelige Religion. Og den Part, som befindes at have giort fall Eed, skal ikke alene have forbrudt til Contra-Parten Sas gens Hoved Stoel eller Eiendommen, hvorom der trettes des, men desuden ogsaa belægges af Gouvernementet med en vilkaarlig Penge-Mulkt eller med Fængsel i Forhold til Malkten, naar han er uformuende til at betale den. 3.) Vidnerne skal strax, saasnart de ere afhørte, bekræfte deres udsigende med Eed, hvortil Retten skal give dem den fornødne Formaning og forelease dem Straffen for Meen Eed; hvilket endog skal iagttages, naar de foregive at være uvidende om Sagen, hvorom der skal vidnes, og Retten skal stedse have Vidnernes Udflgende beediget, førend Dommen i Sagen forfattes. 4.) Vidnerne aflægge i Almindelighed Eeden paa samme Maade, som forhen er meldt om Parterne; men da Mallabarerne holde det for en Skam at sværge i Pagoden, og Sagen berover let kan spildes til Parternes største Skade, saa skal det være Retten tilladt, efter foregaaende Anmeldelse for Justiciarius og med hans Samtykke, at dispensere bekiendte redelige Mallabarer fra at sværge i Pagoden og derimod at tage deres Eed skreven paa en Ollis i Rettens Overværelse, hvilken overleveres af Vidnet selv med den høire Haand, saaledes som Skik og Brug er. Dersom et Vidne vægrer sig ved at bekræfte sit Udsi gende med Zed, saa at Sagen derover spildes, saa skal han betale 10 Rdlr i Mulkt til Rettens Kasse eller ogsaa Straffes med Fængsel i Forhold til denne Muikt; og det 5.) Vidne, Regl. f. d. Sorte-Net III C. 5 §: IV C. 4 §. Vidne, som overbevises om at have giort falsk Eed, hvad 19Aug. enten den er aflagt for Pagoden eller overleveret skreven paa en Ollis, skal have forbrudt sin Boeslod eller alt, hvad han eier, til Kongen, og desuden straffes med 300 Kotting Slag i trende Dage, samt derefter forvises det danske Territorium. 6.) Ingen Vanvittige og Umyndige under 18 Aar maae tages til Eed, og deres Vidnesbyrd kan derfor heller ikke fælde nogen. IV.) Om politie:Sager. 1.) Alle Polities Sager imellem Indianerne eller de Sorte indbyrdes, saasom Drukkenskab, Slagsmaal, Spil, Skieldsord o. s. v., anmeldes for Providitøren og Tolken, som dagligen afgiøre dem i Providitørens Huus og ikke paa det Sted, hvor ellers den ordinaire Ret holdes, paa det at denne ikke derved skal opholdes eller i nogen Maade forhindres. 2.) Providitøren og Tolken dømme den Skyldige til Penge:ulkt eller legemlig Straf; dog maae ingen Straf paa Rroppen ereqveres uden Justitiarii Vidende, til hvilken Ende Providitøren ugentlig skal give ham Rapport om de afsagte Kiendelser; og naar deriblant findes Sager af Betydenhed, skal han referere samme til Gouvernementet for at indhente dets Samtykke til Straffens Fuldbyrdelse. 3.) Til Politie: Sager henhører ogsaa falsk maal og Vægt, og alt Bedrage rie i Riob og Salg saavel i Almindelighed, som i Særs deleshed Varernes Forfalskning paa Bazarene, Orden, Reenlighed og Roelighed paa Bazarene, hvormed Providitøren og Tolken skal have flittig Indseende, ligesom de ogsaa skal paasee, at Gaderne holdes rene i Følge det derom udgangne Reglement. 4.) Providitøren og Tolken maae ikke betiene sig af den Sorte:Rets Pion til at indkalde nogen til Politie Forhør, thi denne Pion skal alene forrette den Sorte Rets Wrender; derimod skal de dertil bruge de Pioner, som ellers ere dem $ 4 til: Regl. f. d. Sorte-Ret IV E. 4 §. 19 Aug. tilstaaede og lønnes til deres Brug; og enhver Sort, som ved dem indkaldes for Politie-Retten, skal være pligtig at følge dem til Providitørens Huus. Gouvernementet al offentlig bekiendtgiøre dette Reglement for alle og enhver, og deraf under Kgl. Segl meddele den Sortes Net det fornødne Antal Eremplarer, for sammesteds here sommeligen at vorde efterlevet, saavel af enhver Vedkom mende i Almindelighed, som og i Særdeleshed af samtlige Assessorer i Retten; hvis Forhold, saaledes som det redelige og troe Dommere vel egner og anstaaer, i Overeensstemmelse med dette Reglement og med alle til Ret og Retfærdigheds Handthævelse sigtende Ordonnancer, der enten allerede ere udgangne eller herefter af Gouverne mentet udgives, Kongen med Velbehag vil ansee. 19 Aug. 19 Aug. 16 Sept, Von. daß in den Marschländern und damit verbundenen Geest: Districten des H. Schleswig ben Concursen und Special: Executionen Feine Anweifung tarirten Güter in Bezahlung und bey jenen keine speciale Einwählung oder generale Auslösung weiter Statt finden, sondern daselbst die Befriedigung der Gläubiger mit baarem Gelde, also durch öffentlichen Verkauf, ohne Unterschied eingeführet werden solle. P. 187. Reglement wegen der Concurrenz zu den Deichs kosten in der Landschaft Süderdithmarschen. p. 193. Pl. ang. Indretningen af det ved Fr. 1 Maj 1789 i Danmark og Norge aabnede Laan paa Annaiteter til 3 pro Cent. Finants - Colleg. p. 124. Neiere bestemt ved Pl. 26 Nov. 1790. Gr. Da det i Fr. 1 Maj 1789, angaaende et, i Forbindelse med det ved Fr. 11 Mart. næstforhen ud: Erevne Paalæg, aabnet Laan paa Annuiteter til 3 pro Cent, er tilsagt, at de nærmere Bestemmelser i Hen- seende Pl. om 3 p. C. Annuitet. 1:2. §. seende fil de for dette Laan udskædende Annuitets: Bevi: 16 Sept. sers udvortes Indretning; Maaden hvorpaa disse skal betegnes, for ved de aarlige Trækninger at kunde skilles fra hinanden; det som ved Renternes Modtagelse, Anfegningerne om sammes Anviisning paa en eller anden af de Kgl. Kasser nden for Kiøbenhavn, og Annuitets-Bevisernes Transport bliver at tagttage, samt hvad ellers Henhører til Contoirernes Indretning og Bestyrelse m. v., til sin Tid skulde blive befiendtgiort; Saa bliver (endskiønt den paa dette Laan aarlig afbetalende Summe endnu ikke kan bestemmes, formedelst manglende Efterretninger om den dertil subscriberede fulde Summes Beløb) dog, nu i saadan Henseende følgende fastsat og anordnet:

1.) Udfærdigelsen af de for giorte Indskudde til dette Laan meddelende Annuitets: Beviser, saavelsom sammes Transport, de deraf faldende Renters Bereg ning, og de derover holdende Bogers Førelse skeer i de ved pl. 8 Mart. 1786 for Annuitets-Laanet af 1785 i Kiøbenhavn oprettede Hoved: og Contra Annuitets: Contoirer, hvilke dertil ved Resolution af Dags Dato ere udnævnte og beskikkede; og bør altsaa de udstædende Annuitets-Beviser være underskrevne af Hoved-Bogholderne i begge Contoirer, Cancellie Raad Michael Liæsted og Revisor Jacob Petersen, samt af Controlleuverne i begge Contoirer, Secretair Wilfter og Secretair Hans Jørgen Rirksteen, eller i en af disses Forfald af den i hvert Contoir beskikkede dieserve, Secretair Mathias Christian Clasen og Lotto: Revisions: Chef Henrich Carl Schmith. 2.) De over Annuitets- Beviserne holdende Bøger føres af Hoved-Bogholderne i hvert Contoir efter de Bogstaver, og de Nummere af hvert Bogstav, hvormed Annuitets Beviserne blive efter den 3 § betegnede. Controlleurerne derimod føre Bøgerne efter $ 5 Pl. om 3 p. C. Annuitet. 2-5 §. 16 Sept. efter Annuitets-Eiernes Navne i alphabetisk Orden. 3.) Da de til Laanet giørende Indskudde vil rette sig efter det Paalæg, enhver i Følge Fr. 11 Mart. 1789 har haft at svare, og disse Indskudde altsaa blive meget forskiellige, saa er det (for ikke destomindre at giøre Bestemmelsen af sammes Tilbagebetaling med visse aarlige Summer mues lig ved Lod Trækning, samt for at give enhver Decktager i Laanet lige stor Udsigt til sin giorte Forstræknings Tilbagebetaling, og endelig for ved flere Lodders aarlige Udtrækning at forøge Mueligheden for enhver at erholde sin forstrakte Capital tilbage) agtet fornødent at fastsætte: at de udstædende Annuitets-Beviser skal betegnes med Bogstaver fra 2 til 3 inclusive; at ethvert Bogstav kal indeholde 1000 Rdlr af den til Laanet subscriberede hele Summa; og at, naar det første Alphabet saaledes med 24000 Ndlr er udfyldt, igien skal begyndes med et nyt Alphabet, hvis Bogstaver, til Adskillelse fra det første Alphabet, betegnes med A 2, B 2, 2c; og saaledes dermed fortfares, indtil de forlangte Annuitets- Beviser ere udstædte for den fulde til Lhanet indskudte Capital. 4.) De paa ethvert Bogstav udstædende Annuitets: Beviser gives derhos i arithmetisk Orden deres løbende Nummere til Adskillelse mellem hinanden indbyrdes, saaledes at ethvert Bogstav begynder med No. I og indeholder saa mange Nummere, som for dets Summa af 1000 Rdlr er forlangt Annuitets: Beviser. Saaledes fan, for Erempel, det første Bogstav, hvormed Hoved: Bøgerne begynde, nemlig 2 1. indeholde enten eet Num mer alene, i Fald den indskudte Capital er saa stor, at den udgiør et Bogstavs fulde Annuitets: Summa 1000 Rdlr, eller og saa mange Nummere, som denne Summa kan deles med 25, og altsaa i det høieste 40 Nummere. 5.) Det staaer enhver frit for, at lade sig for sit giorte Indskud til Laanet meddele enten et eeneste Annuitets: 23 e Pl. om 3 p. C. Annuitet. 5-8 §. Beviis, i Fald den indskudte Summa fan rummes un: 16 Sept. der eet Bogstav, eller saa mange Annuitets: Beviser, som hans indskudte Capital indeholder 25 Rdlr, som den mindste Summa, hvorfor et Annuitets-Bevlis udstædes. 6.) J Tilfælde nogen melder sig til Annuitets: Bevisers Erholdelse paa en Tid, da hans indskudte Capital ikke ganske paa eet Bogstav kan rummes, formedelst andre derpaa i Forveien antegnede Summer, gives ham, for Exempel, paa Litr. A. 1. saa mange Annuitets: Beviser, som derpaa endnu fan rummes, og for den øvrige Deel af hans Indskud meddeles ham eet eller flere Annuitets-Beviser under Litr. B. 1., og saa fremdeles videre ved et Hvert følgende Bogstav og Alphabet. Dog skal, naar hans indskudte Capital, paa 24 Rdlr over eller under, maatte findes at udfylde den til ethvert Bogstav bestemte Summa af 1000 Rdlr, under bemeldte Bogstav derfor gives ham de forlangende Annuitets-Beviser, og et saa dant Bogstav saaledes ansees at være udfyldt og afslut tet, hvad enten det maatte udgiøre 976 Rdlr eller 1024 Rdlr. 7.) Naar saaledes for den fulde til Laanet indskudte Summa er udstadt Annuitets-Beviser, indlægges saa mange Alphabeters Bogstaver i et Lykkehiul, ethvert Bogstav trykket paa et Stykke sammenrullende Pergament, som Hoved-Bøgerne befindes at indeholde, hvoraf da hvert Aar paa den i 17 § benævnte Maade udtrækkes saa mange, som behøves til at udgiøre den hvert Aar afbetalende Summa. 8.) I Overeensstems melse med de i foregaaende SS anførte Grundsætninger, er og følgende Formular approberet til de for Indskudde til dette Laan udstædende Annuitets : Beviser, nems lig: Litr. No. Rdlr dansk Courant Udi de Bøger, som holdes over det ved Forordnina gen af 1te Maji 1789 aabnede Laan paa Annuiteter til 3 Procent, findes under ovenanførte Bogs stav Pl. om 3 p. C. Annuitet. 8-10 §. 16 Sept. stav og Nummer antegnet for Ndlr dansk Courant, og nyder dette Bevises retmæssige Eier Renterne og Capitalen udbetalt i Overeensstemmelse med be meldte Forordnings Bydende. Kiøbenhavn udi de Kongel. Annuitets-Contoirer den not. i Hoved-Contoirets Hovedbog Contrabog not. i Contra-Contoirets Hovedbog Contrabog fol. M. N. fol. N. N. fol. fol. N. N. N. N. 3 Procent Annuitets-Beviis og skal disse Annuitets Beviser desuden forsynes i det sverste venstre Hierne med et særskilt dertil forfærdiget og af Kongen approberet Stempel. 9.) Til disse Annuiteters Transport i benge Annuitets-Contoirers Bø ger, saaledes som det i Henseende til Annuitets: Laanet af 1785 er anordnet, skal disse Contoirer være aabne hver mandag og Fredag, de paa disse Dage indfaldende Helligdage undtagne, fra Kl. 11 til Kl. 1 om Formidda gen, og fra kl. 3 til Kl. 5 om Eftermiddagen; og forret tes disse Transporter uden Betaling af bemeldte Contoirers Betiente, da alle derved foraarsagede Bekostninger af Kongens Kasse skal udredes. I hvert Aars Maj og Junii Maaneder skeer derimod ingen Transporter af Bette Laan, paa det Contoirernes Betiente i dette Tids: Rum fan have Leilighed til at forfatte de behørige Beregninger over de til næstfølgende 1 Julii af Annuitets: Laanet forfaldende Renter, med Angivelser paa hvilke af de Kgl. Kasser samme i Overeensstemmelse med 13 og 16 § maatte blive at anvise. 10.) Ligesom det ef ter 5. § beroer paa enhvers Gotbefindende, at lade sig for den indskudte Summe meddele eet eller flere Annuitets- Beviser, saa staaer det ham og frit for, naar han derefter finder for got, enten at lade eet Annuitets-Beviis dele i flere mindre Summer, indtil 25 Rdir, eller og at samle flere i eet Beviis, naar disse samlende Annuitets-Bevis ser Pl. om 3 p. C. Annuitet. 10-12 §. ser ere udstædte under eet og samme Bogstav. Derimod 16 Sept. kan flere Annuitets Beviser, udstedte under forskellige Bogstaver, ikke samles i eet Annuitets-Beviis, siden dets Indfrielse i saa Fald ved den aarlige Trækning ikke for dets fulde Summa vilde kunne bestemmes, eller den fornodne Rigtighed over sammes Forrentelse og Afbetaling II.) uden megen Vanskelighed fores og iagttages. Da Annuitets Beviserne efter Fr. 1 Maj 1789. 9 § alle blive udstædte paa Eierens Navn, saa skal og denne, som i Følge bemeldte Frs 15 § ved en blot Paategning in dorfo fan forlange den transporteret til en anden, deri ligeledes ved For og Tilnavn, Betiening eller Næringsvei og Opholdssted, udtrykkelig benævne den Person, til hvilken Annuiteten forlanges transporteret, og bliver da, imod en saadan paategnet Annuitets Afleverelse Annuitets-Contoirerne, et nyt Annuitets-Beviis med deelt den nye Eier. Det er imidlertid ikke nødvendigt at en saadan endosseret Annuitet strax transporteres i de over Laanet holdende Bøger. Den fan tvertimod, til Circulationens ydermere Befordring, fra hvert Aars I Julii til næste Aars 30 April, ved et saadant paa benævnte Personer lydende Endossement, gaae fra Haand til Haand; dog maae den inden hvert Aars 30 Avril af dens da værende Eier afgives i Annuitets-Contoirerne til Transport i Bøgerne paa hans Navn; siden de til den paafølgende 1 Julii deraf forfaldende Nenter, og Cas pitalen selv, om den imidlertid ved Trækning var udkommen, ellers bliver anvist og udbetalt til den Person, paa hvis Navn Annuitets-Beviset er udstedt, og som derfor i Bøgerne findes noteret. 12.) Frakommer et Annuitets Beviis sin Eier imod hans Villie eller Vidende, maae saadant af ham anmeldes i vedkommende Annuitets: Contoirer inden den Tid, at Renternes Beregning og Anvisning af dem, efter 16 S Forskrift, skal forfattes og Pl. om 3 p. E. Annuitet. 12-14 §. 16 Sept. og besørges, og altsaa i det seneste inden hvert Aars 30 April. Skeer dette ikke, blive Renterne saavelsom Capital n, i Fald den ved Trækningen er udkommen, betalt til den, hvis Navn i Bøgerne der for befindes at være an tegnet. 13.) Renterne, som angaae fra de i Fr. 1 Maj. 1789. 9 § anordnede Betalings-Terminer, blive, i Fald det ikke anderledes er forlangt, tilligemed Capi talerne selv, naar de ved den aarlige Trækning udkomme, i Almindelighed udbetalte i Kiøbenhavn af Kassereren ved Skat-Kammeret Justitsraad Linde, til de i bemeldte Frs 12 og 14 § bestemte Tider. De, som derimed for mere Beqvemmeligheds Skyld vil have Rens terne paa andre offentlige Kgl. Kasser anviiste, stal under deres fulde Navn, Betiening, eller Næringsveie og Opholdssted, samt med Anførelse af den eiende Annui tets Bogstav, Nummer og Summa, inden hvert Aars 30 April hos vedkommende Annuitets.Contoirer franco navngive den Kasse, hvoraf de ønske dem Nenterne udbetalte; i Overeensstemmelse med hvilken deres Begiering (som ved de følgende Aars Rente Anviisninger an tages til Regel, indtil samme tilbagekaldes og forandres) de da uden videre Brevverling kan vente Nenterne ved den opgivne Kasse anviiste, og paa deres Anfordring ved Forfalds Tiden udbetalte. Det samme kan og skee med Capitalens Udbetaling imod den udtrukne Annuitets Afleverelse, naar Kassens Navn paa lige Maade til Annus itets Contoirerne betimelig opgives. Dog skal, hvad enten Capitalen udbetales i Khavn eller af nogen anden Kasse i Danmark og Norge, det originale Annuitets-Beviis altid i Forveien udi Annuitets-Contoirerne forevises. til Udslettelse af Bøgerne og Paategning at saadant er Skeet. 14.) Til at oppebære Renterne er det ikke nødvendigt, at Annuitets-Beviset for den Betient frems vises, der udbetaler samme. Renten skal derimod ud: betales Pl. om 3 p. C. Annuitet. 14-15 S. betales mod dens Cvittering, som for Annuiteten i 16 Sept. Bøgerne staaer antegnet, og samme ansees somjet tilstrækkeligt Beviis, at den er betalt, hvad enten saa Rens ten hæves af Annuitets-Eieren selv eller en anden Person, som afl verer samme. Dog skal denne i saa Fald med sit Navus og Stands Underskrift paa Qvitteringen tillige bevidne, at have annammet Renten. Iligemaade fan og Annuitets-Bevisets Eier, ved blot at overlevere Annuitets: Beviset til en anden Person, befuldmægtige denne til derfor at hæve Renten paa den opgivne kasse, imod hvis Qvittering, samt det originale Annuitets-Bevises Foreviisning, Renten da bliver betalt. For at give disse Qvitteringer destomere Troværdighed, og at forekomme al deraf giørende Misbrug, skal deri benævnes Annuitets Bevisets Bogstav og Nummer, og samme i Almindelighed indrettes efter nedenstaaende Formular, som til den Ende er approberet, og hvoraf samtlige Kgl. Kasser skal forsynes med et tilstrækkeligt Forraad trykte Exemplarer, nemlig : Litr. No. 15.) For den under ovenanførte Bogstav og Nummer udi Bøgerne for Annuiteterne af 1789 til 3 Pros paa mit Navn cent paa N. N. Navn anførte Summa af Rdlr 8. dansk Courant, er den til 1ste Julii indeværende Aar forfaldue Rente ved mig rigtig betalt med i Ndir ß. river Rdlr B. dansk Courant, hvorfor herved quitteres den Enhver, som afleverer en saadan Qvittering, ansees altsaa berettiget til at hæve den derefter tilkommende Mente, og til den Ende skal ogsaa efter næstfølgende ss Indhold i Siente Anvisningerne benævnes Annuiteternes Bogstav og Nummer samt deres paalydende Capitaler, paa det Disse kan være overeensstemmende med Qvitteringerne. I øvrigt følger det af sig selv, at Renterne ikke kan kræs ves 1. om 3 p. C. Annuitet. 15-17 §. 16 Sept. ves udbetalte af andre Kasser end dem, hvorpaa de ere begierte anviste. 16.) Da Annuiteternes Transport med hvert Aars 30 April og indtil næstpaafølgende 30 Junii efter 9 § ophører, saa skal Annuitets Contois rernes Bettente i Løbet af Maj Maaned forfatte en nøiagtig Beregning over alle til forestaaende 1 Julii forfaldende Renter, i hvilken Beregning tillige anføres enhver Annuitets Bogstav og Nummer, dens Eieres Navn, dens paalydende Capitals Summa, de deraf svarende Renter, og Stedet hvor Nenterne ere forlangte udbez talte, alt i den Orden, som Annuiteterne i Hovedbøgerne findes indførte. Denne Beregning, hvori paa lige Maade ogsaa anføres de ved Trækning udkomne Annuitets- Capitaler, som blive at udbetale, maae inden 31 Maj hvert Aar være indsendt til Finants-Kasse-Directionen, som i løbet af Junii saa betimelig haver at udfærdige de derefter paa samme Maade indrettende særskildte Rente og Capitals Anviisninger, at de inden Maanedens Udgang til enhver Kasse kan være indløbne, for at den, igiennem hvilken Betalingen skeer, noie kunde overbevise sig om, at det er den rette Annuitet, hvorfor Nenter eller og tillige Capital kræves. 17.) Trækningen af samtlige, efter 7 § i et Lykkehiul indlæggende, Bogstaver keer hvert Aars 2 Januar, eller om denne er en Helligdag, da næste Søgnedag efter, i den sædvanlige Lotteries Sal paa Charlottenborg, i Overværelse af 2de Lemmer af Finants-Collegio og 2de Lemmer af den octrojerede Banques og synkende Fonds Over-Direction, saaledes, at ved den første Trækning, som steer 2 Jan. 1791, alle Bogstaver offentlig kastes i et dertil indrettet Lykkehiul, hvoraf da udtrækkes saa mange Bogstaver, som behøves til at udgiøre den for hvert Aar bestemmende Afbetalings: Summa. Derefter forsegles Hiulet med Finants-Collegii og den octrojerede Banques og synkende Fonds Over: Direç Pl. om 3 p. C. Annuitet. 17:19 §. Directions Segle, og hensættes til næste Aars Trækning. 16 Sept. 18.) De hvert Aar udkommende Bogstaver blive i de offentlige Tidender til enhvers Efterretning bekiendtgiorte; og have alle, som eie Annuitets-Beviser, beteg nede med de udtrukne Bogstaver, derefter til paafølgende 1 Julii i vedkommende Kasser uopholdelig at lade affordre deres paalydende Summer, da fra bemeldte Dato af ingen videre Rente gotgiøres af saadanne udtrukne Annuiteter. 19.) Hvor mange Bogstaver aars lig blive at udtrække, vil beroe paa den hele til Laanet subscriberede Sums Beløb, og skal, saasnart herom ha ves de fornødne Efterretninger, nærmere blive bekiendtgiort. (See Pl. 26 Nov. 1790). Samme paa tydse for Slesvig, Holsteen, Pinne: 16 Sept. berg, Altona og Manzau. P. 133. Fr. om Korn:Skatten i Danmark (deels i Korn: 25 Sept. varer deels i Kornskatspenge) for 1790. p. 141. Pl. Hvorved Udførsel af Hvede fra Danmark til 23 Oct. fremmede Steder forbydes indtil videre, under Straf af Confiskation og Bøder efter Told-Anordningerne (saasom Hvede nu er, saavel indenlands som udenlands, stes gen til det dobbelte i Priis mod hvad den endog i dyre Aaringer tilforn har gielder. Ophævet ved Pl. 29 Sept. 1790). p. 165. Pat. für das H. Holstein, betreffend die nähere 23 Oct. landesherrschaftliche Bestimmung der § § 13, 18 und 19 der Schleswig Holsteinischen See: Enrollirungs: Von. 4 Aug. 1741. p. 204. 206. Pat. dasselbe betreffend für das H. Schleswig. p. 26 Oct. Pl. At det indtil videre skal beroe med de Privi: 30 Oct. legier og Rettigheder, som kan blive at tilstaae den i Senjens og Tromspens Fogderier oprettende Kiøb. X Deel. ($3 sted; Pl. om Kiebsteden p. Tromsøen. 30 Oct. sted; og at altsaa Anordn. 17 Jul. om Kiebste derne i Finmarken, for Haanden alene skal være gieldende for de 2de Kiøbsteder Hammerfest og Vardoe. (Saasom det endnu ei er aldeles afgiort, om den i Sena jens og Tromsøens Fogderier oprettende Kiøbsted bli ver anlagt paa Tromsøen, eller et andet Sted i bes meldte Fogderier. See Anordn. 20 Jun. 1794). P. 166. 31 Oct. 2 Nov. 3 Nov. 18 Nov. 18 Dec. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 30 Oct.) hvorved Pl. 19 Jan. 1789, ang. den Brygger.Langet tilstaaede Forhøielse :c., forlænges, i Betragtning af Byggets vedvarende høie Priis, til Januarii Maaneds Udgang 1790. (See pl. 30 Jan. 1790). p. 221. Raadstue Pl (Rescr. til Khavns Magistrat 30 Oct.) at den sædvanlige Slagtetid fra medio Oct. til medio Nov., i hvilken Beboerne paa Khavns Grund uden Portene have Frihed at slagte og sælge Kied til alle og en hver, maae (i Hensigt til det Ophold, som i Slagte: Qvægs Tilførsel fra Provindserne hidtil ved modvind er forvoldet) for dette Aar, til Lettelse for Indvaanerne, forlænges til November Maaneds Udgang; samt at der i denne forlængede Tid mane forholdes med Cons sumtionen af slagtet Qvæg saaledes, som ellers i Slagtes tiden sædvanligt er. p. 222. Extension der Von. 30 Jan. 1708, wegen der Collecten Samlungen, auf das ganze H. Holstein. P. 208. Pat. wegen der Magazin Korn-Ausschreibung in Schleswig, Holstein und Pinneberg, für 1790. p. 168. Pl. ang. nogle nærmere Bestemmelser for Vedblivelsen af de ved Pl. 13 Oct. 1784 bevilgede Understøttelser og Opmuntringer for Skibes Udrust ning Pl. om Robbe og Hvalf. 1-3 §. ning til Robbe og Hvalfangsten paa Strat Davis og 18 Dec. ved Spitsbergen, for Danmark og Norge. Gen. L. Oec. og Com. Colleg. p. 170. Forandret v. Pl. 12 Nov. 1794. Til Opmuntring og Understøttelse for Skibes Udrustning fra Havnene i de Kgl. Stater til Robbes Sangsten samt til Hvalfangsten paa Strat Davis og ved Spitsbergen, og for at tilvende Undersaatterne de Fordele, som tilflyde Nærings-Veiene af deslige Ud. rustninger, har Kongen funden for got, end videre at extendere og forlænge de ved pl. 13 Oct. 1784 for Stibes Udsendelse paa Hval: og Robbe-Fangsten bevilges de Præmier og Understøttelser til 5 paafølgende Aar, at regne fra dette Wars 13 Oct., under følgende nærs mere Bestemmelser: 1.) At den ved Pl. 13 Oct. 1784 udlovede Uds rustnings: Præmie af 15 Rdlr pr. Commerce-Lest fors andres og nedsættes til 12 Rdlr; hvilken Præmie af 12 Rdlr pr. Commerce-Last, under de almindelige Vils kaar, som bemeldte Placat indeholder, og de herefter ans førte nærmere Bestemmelser, for det første vedbliver at gotgieres i 5 paa hinanden følgende Aar for alle Skibe indtil 130 Commerce-Lasters Drægtighed, som til Hvals og Robbe Fangsten udrustes fra Havnene i de Kgl. Stas ter for Kgl. Under saatters egen Regning, eller i Interess sentskab (See Pl. 12 Nov. 1794). 2.) At de Skibe, som kan tage Deel i Præmien, maae have overs vintret paa Udrustnings:Stedet, eller i en anden ins denlandsk Havn; saafremt det ikke nøiagtigen bevises, at de ved Storm eller andre ulykkelige Tilfælde vare blevne nødte til at søge et andet Tilflugts-Sted, i hvilket Fald de dog bør komme tilbage til Udrustnings: Steder, for at forsyne sig med alle Nødvendigheder. At Rederne, for at blive berettigede til Præmiens Ers © 2 3.) bol ICO PI, om Robbes og Hvalf. 3-5 §. 18 Dec. holdelse, under den sædvanlige Declaration for vedkom mende Magistrat eedeligen maae bekræfte, at de til Skibenes Udrustning henhørende Reqvisiter af Seilduger, Touværker, Bødker Arbeide og flere Nødvendigheder ere af indenlandsk Tilvirkning eller anskaffede i Landet selv, for saavidt samme der ere at bekomme; dog at Hars puner og andre Fiske-Redskaber, hvorpaa Fangstens Lykke kunde beroe, ikke ere indbefattede under denne For bindtlighed, naar disse paa fremmede Steder kunde er holdes af en bedre og fordeelagtigere Beskaffenhed. 18 Dec. 23 Dec. 4.) At de Skibe, som tilforn have været brugte til Robbe: og Hvalfangsten fra indenlandske Havne, fremdeles maae vedblive at tage Deel i Præmien af 12 Rdlr dansk Courant; men at Præmien ikke gotgiores for nye Expeditioner, uden de blive iværksatte med indenlands bygte Skibe, hvilket nøiagtigen bliver at bevise for vedkom mende Magistrat med de sædvanlige Biil og Maale:Breve. 5.) Endeligen bevilges, at den herved tilstaaede Præmie paa den i Pl. 13 Oct. 1784 fastsatte Maade maae forskydes de Redere, som derom indgive Ansøgning til Fi nants-Collegium, naar de reversere sig til de fastsatte Forbindtligheders Opfyldelse, ligesem Kongen ogsaa vil handthæve og beskytte forommeldte Nedere, og deres til Hval- og Robbe-Fangsten brugende Folk og Skibe, ved alle de Friheder og Rettigheder, som i pl. 13 Oct. 1784 ere dem bevilgede. Pl. wodurch die Fortdauer der unterm 13 Oct. 1784 bewilligten Unterstügungen und Ermunterun gen zur Schifs Ausrüstung auf den Robben: und Wallfischfang in der Straße Davis und unter Spinbergen näher bestimt wird. P. 211. Fr. ang. Anskaffelsen af et extraordinair Fourage Sorraad af Havre, Høe og Halm i Danmark for Aaret Fr. om extraord. Fourage. IOI. Aaret 1789 til Kgl. Tieneste (See Fr. 5 Dec. 1792). 23 Dec. P. 173. 1790. Raadstue-Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 26 Jan. Jan.) hvorved det herefter tillades enhver i Almindelighed af Khavns Borgere, at falholde nye klæder til Brug for Haandverksfolk &c., naar samme beviisligen ere forfærdigede af Laugs: eller Friemester-Skrædere i Khavn og af tilladte Varer, m. v. P. 125. Det maae herefter være ei alene Marskandisere, Kræmmere og lærretshandlere, men ogsaa enhver i Almindelighed af Khavns Borgere tilladt, at handle med og falhoide nye klæder af Frakker, Skibskioler, Vester, Treier og Burer, samt deslige, som giøres meest af grove Varer til Brug for Haandverksfolk, Arbeids- og Tienestefolk, Skibsfolk og andre fra Landet; naar samme be viisligen ere forfærdigede af Laugs: eller Friemester: Skrædere i Khavn (dog undtages herfra de Klæder for Børn under 5 Aar, og for Tienestefolk, som efter Pl. 25 Apr. 1768 af enhver maae forarbeides) samt de tils lige ere giorte af tilladte Varer; men de, som herimod befindes at handle, maae vente derfor, efter Pl. 18 Maj 1757 med klædernes Confiscation eg Mulet til Politi Kassen, vedbørligen at vorde anseete. Raadstue: Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 12 Jan. 8. Jan., bekiendtgiort Amtmændene i Sielland ved Cancellie Br. 9 Jan.) at det, til Lettelse for Khavns fattige Indvaanere, herefter maae være enhver Bonde, eller udenbyes Mand, tilladt til Axel-Torvet i Khavn at indbringe og der at udsælge sundt Svinekiød, saavel fersk som saltet, dog ei ringere end halve Sider, samt desus den Hoveder, fødder og Ryg. p. 127.. $ 3 Fr. IO2 Fr. om Landsoldater 1:4 §. 15 Jan. Fr. at de Landsoldater, som om Foraaret udeblive fra Regiments:Samlingerne, skal være pligs tige til at møde ved Regimenterne om Efteraaret, m.

. (*). Cancel. P. 3.

Gr. Da en stor Deel af de nationale Krigsfolk udeblive fra at møde ved de aarlige Regiments-Sams linger og Vaaben:Øvelser, under Paaskud af Sygs dom, om hvis Rigtighed de ofte fremlægge upaalidelige Attester fra ubekiendte Personer; saa bliver, for at hem me saadanne Misbrug, der have en skadelig Indflydelse paa Forsvars Væsenets Tilstand, herved fastsat følgende Forholds-Regler, som paa det nøieste sal iagttages: 3.). 1.) Regimenterne ber, saasnart Foraars: Mynstringerne ere tilendebragte, tilstille Amimændene For tegnelser over de Landseldater, som ikke have indfun den sig ved Regiments Camlingen. 2.) Derefter Skal Amtmanden uopholdeligen, ved de udeblivendes Værneting, lade holde et Undersøgelses-Forhør om Aarsagen til enhvers Mangel i at møde ved Regimentet. De, som da befindes, at være tilbageholdte derfra formedelst bevislig Sygdom, skal være pligtige til at møde ved Regimentet om Efteraaret; til hvilken Ende vedkommende Regiments-Chefer og Commandeurer betimeligen bør tilkiendegive Amtmændene Tiden, naar Folkene skulde indfinde sig ved Efteraars-Mynstringen. Men, dersom nogen af Mandskabet, modtvilligen og uden lovlig Aarsag, har efterladt at være tilstede, da skal han ikke alene indfinde sig ved Regimentet om Efteraaret; men han kan endog vente, at blive alvorligen anseet og straffet for sin Overhørighed (**). (*) Cfr. C. Br. 24 Apr. 1790. 4.) Can- (*) Denne Straf er bestemt ved pl. 5 Gov. 1777. See Cancell. Br. til land- lice Sessionens Deputerede for Walberghuus Mint 28 Jul. 1792. Pl. om Bernehuset p. Chavn. Cancellie: Pl. hvorved samtlige Jurisdictioner 15 Jan. tilkiendegives en ved Børnehuset paa Christianshavn foranstaltet Adskillelse imellem de Forbrydere, som dømmes derhen til Arbeide, enten paa Livs: Tid, eller visse Aar og Maaneder. p. 6. Cfr. Pl. 30 Nov. 1792. Da Kongen har bevilget, at Børnehuset paa Christianshavn saaledes skulde indrettes, at de uærlige og paa Livstid inddømte grove Forbrydere herefter kunne adskilles fra de mindre, som blot til Nettelse og Forbedring sammesteds ere indsatte, og denne Stiftelse saaledes forandres til tvende, under særskilte Navne af Kiøbenhavns Tugthuus og Kiøbenhavns Forbedringshuus, men at det derimod, i Henseende til Rasphuset, skal forblive herefter, som tilforn; hvilken Indretning nu er bragt til Fuldkommenhed; saa bliver samme herved, til Efterret ning for alle vedkommende Jurisdictioner, bekiendtgiort, paa det at disse kunde vide, at saadanne Forbrydere, sem, ved Dom, giores uærlige, eller ansees skyldige til Arbeide paa bemeldte Sted for Livstid, herefter bør dommes til Kiøbenhavns Tugthuus; hvorimod de, som enten dømmes 1ste eller 2den Gang, for simpelt Tyverie, eller formedelst andre Forseelser, til Arbeide paa visse Aar eller Maaneder, herefter bør tilfindes at arbeide Kiøbenhavns Forbedrings:Huus. Pl. at intet, uden beviislig Sygdom, skal 22 Jan. ansees som lovligt forfald for Præsternes Medhiel. pere, til at udeblive ved Extra: Skats Lifternes Forfattelse og Underskrift; og naar de forsætlig udeblive fra de Møder, som Præsterne i foranførte Embedsforret ninger maatte bestemme for dem, skal de betale en Mulet af 1 Ndlr til Sognets Fattige. (Saasom Præsternes Medhielpere næsten bestandig udeblive fra disse Listers For: 4 fate Pl. om Extra Stats Listerne. 22 Jan. fattelse og Underskrift, og ofte undskylde saadan deres Udeblivelse med Hoverie eller andet Paaskud). Cancel, 30 Jan. 12 Febr. P. 7. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistr. 29 Jan.) hvorved den Brygger:Lauget ved Pl. 31 Oct. 1789 forundte Sorboielse i Taxten for 4 Dalers Øllet fors længes til Septembers Udgang 1790, m. v. (saasom de Høie Priser paa alle til Bryggeriet fornødne Varer ei alene endnu vedblive, men endog ere stegne høiere, end forhen *). P. 128. Fr. om Skifte Forvaltningens bedre Inds retning i Danmark (**). Cancel. p. y. Gr. Da der ved Skifte-Behandlingerne paa endeel Ste der skal herske megen Uorden, og det ikke skal være ualmindeligt, at Stifteforvalterne ved deres Forretninger blot antegne det, som deri forhandles, paa løft Papiir, isteden for strax at indføre samme i dertil indrettede og af Øvrigheden authoriserede Protokoller, hvilken ulovlige Omgangsmaade baner Vei til Forurettelser, og betager Forretningerne den Troeværdighed, som bør være uadskillelig fra enhver Rettergangs Handling; saa bliver, for at hemme saadanne Misbruge og betrygge Undersaatterne imed de Fernærmelser, som dem derved kunde tils føies, herved bestemt følgende Forholds-Negler, som en hver Stifteforvalter paa det neieste skal efterleve; ligesom det og alvorligen befales dem, der ere betroede Øvrigheds Embederne, at de med Narvaagenhed paasee denne Anordnings Overholdelse. (*) Forlænget ved Pl. 29 Sept. 1790 (fon ei er indryk fet i Samlingen af Grr.) indtil November Maancos Uogang; faajom Brogger Louget endnu maatte betiene sig at der af terrise Aars Afstede tilvirkede Walt, som til de ba gieldente høie Priser var nokiebt. (**) Cfr. Canc. Br. 1 Maj. 1790. Fr. om Skifte Forvaltn. 1-6 §. 1.) Alle Skifteforvaltere og Skrivere, hvad enten 12 Febr. de af Kongen ere beskikkede, eller de, som Jordegods- Eiere og Husbonder, ove Stifte:Ret, skal være pligtige at holde ordentlige Stifte-Protokoller, hvilke af Øvrig heden bør være igiennemdragne, forseglede og authorises rede til fornævnte Brug. 2.) Disse Protokoller skal de altid have tilstede ved Skifter forretningerne, og deri strax indføre alt det, som der forhandles; dersom nogen handler herimod, da skal han 1ste Gang bøde 20 Rdlr til Sognets Fattig-Kasse, 2den Gang dobbelt, og naar det skeer 3die Gang, da tiltales af General Fiscalen, og dømmes til at have sit Embede eller sin Skifte Net forbrudt (*). 3.) Da det er mueligt, at flere Skif te Forretninger paa eengang kunde forefalde (hvilket især kan formodes, hvor Skifte Jurisdictionerne ere vidtløftige); saa bør Skifte-Retten, paa saadanne Steder, have 2de eller 3de Protokoller, hvilket af Øvrigheden efter de locale Omstændigheder bestemmes og anordnes (**). 4.) Bemeldte Protokoller skal være forsynede med alphabetiske Registere, som henvise til de Steder, hvor en hver Skifte Behandling findes anført. 5.) Naar nogen ved Stifte Retten paadrager sig forpligtelse, skal han underskrive sin Erklæring derom i Protocollen; saa bør og de Vedkommende og Paagieldende, sem ere tilstede ved Skifte-Samlingerne, underskrive, til Vitters lighed, det, som er forhandlet, ved ethvert Mode. Paa de Steder, hvor der nu findes en saadan Mængde af uindførte Skifte Forretninger, at de ikke inden 14ten Dage, fra denne Anordnings Bekiendtgiørelse, kan være indskrevne i Protokollen, skal Stiftsbefalings: og Amtmændene forelægge Stifte-Forvalterne og Skriverne en G 5 (*) Cfr. C. Br. 29 Dec. 1792. 6.) vis (**) Cfr. Can. Br. 8 Mai., 5 og 19 Jun. samt 31 Jul. 1790 og 4 Maj. 1793. Fr. om Skifte Forvaltn. 6-8 §. 12 Febr. vis passende Tid, inden hvilken de, under Straf af I Rdlrs Mulkt til Fattig: Kassen, for hver Dag de sidde overhørig, til dem bør indsende disse Forretninger (de sluttede og usluttede hver for sig) sammenhæftede, paginerede og igiennemdragne, for af bemeldte Øvrighed at paategnes og forsegles, hvorefter de bør gielde, som originale Skifte Protocoller; dog at deri herefter intet videre indføres; men de i samme begyndte Skifter fremmes i de nye dertil authoriserede Protocoller, hvori udtrykkeligen, ved en Hver saaledes continueret Forretning, skal antegnes de Pas giner, hvor noget samme vedkommende, og dertil hørende, findes anført i det fornævnte af løse Forretninger giorte Hæfte. 7.) Saavel Opbuds: og Stifte-Commiss farier, som Erecutores Testamenti, bør aarligen tilstille Stedets Øvrighed fuldstændig forklaring, om hvad der af dem er blevet forrettet; paa det at samme, tila ligemed de øvrige Skifte Designationer, derfra kan indsendes til det danske Cancellie; men i Kiøbenhavn skal deslige Indberetninger see umiddelbar til Cancelliet fra Commissarierne; og naar disse have sluttet deres Forret ninger og givet dem beskrevne, skal de derover holdte Protokoller, hvilke, liges andre Skifte-Forvalteres, bor være authoriserede, med alle dertil hørende Bilage, indleveres til vedkommende Stifts- eller Amts-Archiv, og i Kiøbenhavn til Hof: og Stads Rettens Stifte-Commission, for der at bevares, paa det at Vedkommende derfra kunde erholde fornøden Oplysning om det, som er bleven forhandlet. 8.) Ingen, som øver Skifte Ret, hvad enten han er Lehns-Besidder, Godseier eller blot Jorddrot, skal være undtagen fra at efterleve de i denne Anordning foreskrevne Pligter; men enhver af disse bør, ligesom de almindelige Stifte-Forvaltere, lade deres Protocoller forsegle og authorisere af Amtmanden, og, naar samme ere fuldskrevne, samt de deri begyndte Stif Fr. om Skifte Forvaltn. 8-10 §. Skifter tilenbebragte og beskrevne, indlevere Protokol: 12 Febr. lerne til Amts Archivet (*); saa bør de og aarligen tilstille Amtmanden rigtige fortegnelser over de paa deres Godser og Gaarde under Behandling værende Skifter, med nøiagtige Forklaringer om deres Fremgang, hvilke bør være indrettede efter de i Rescr. 13 Apr. 1764 til Stiftamtmændene i Danmark, af 21 næstefter til samts lige Jurisdictioner i Kiøbenhavn, og af 27 i samme Maas ned til Biskopperne i Danmark, foreskrevne Regler og Hosfølgende trykte Schemata (**); men hvad de Skifter angaaer, hvilke Lehnsbesidderne forrette, som Amtmand over deres Grevskaber og Baronier, og ei i Egenskab af Jorddrotter, da skal de foranførte Oplysninger derover umiddelbar tilstilles det danske Cancellie. 5.) Bemeldte Fortegnelser og Forklaringer skal Amtmanden sammenholde med Skifte: Protokollerne, ved disses aarlige Foreviisning, og neie paasee, om Behandlingerne findes lovlige, samt den brugte Omgangsmaade, i Hen figt til Fæste Bønder, overeensstemmende med Fr. 8 Jun. 1787; hvilket i Protokollen skal attesteres af Amtmanden, saaledes som han derfor vil staae til Ansvar; men ifald han ved Revisionen skulde opdage Misbruge eller Forurettelser i denne Henseende, da skal han ved Skifte: Designationernes Indsendelse til Cancelliet indberette saa dant. 10.) De Skifte Protokoller, som have været holdte i de sidste 20 Aar, og i Mangel af disse, da Skifte Forretningerne selv, sammenhæftede paa den i 6 § foreskrevne Maade, skal inden 8 Uger, fra denne Ans ordnings Bekiendtgiørelse, indleveres til Bevaring i veda kommende Stifts- og Amts-Archiver, tilligemed en ngiagtig

(*) Cfr. C. Br. 15 og 22 Maj., s Jun., 9 Oct. og 13 Nov. 1790. (**) Cfr. Rescr. 6 Mart.1789, C. Br. 24 Apr. 1790, 17 Mart. og 1 Sept. 1792. Fr. om Skifte. Forvaltn, 10:12 §. 12 Febr. agtig Fortegnelse over de Skifte Forretninger, som dere findes indførte. IT.) Paa det at Skifterne ikke skal opholdes, formedelst Indcassatorernes Efterladenhed, i at aflægge Rigtighed for de Penge, som ere dem betroede, paa Boernes Vegne at indfordre; saa paalægs ges herved Skifte: Forvalterne og bemyndiges til, naar de finde, at de under Behandling staaende Opbuds-Boers og Stervboers Penge enten ere, eller efter Omstændighe derne burde være indkrævede, da at forelægge Indcase fator en vis og passende Tid, inden hvilken han skal af lægge Rigtighed for Boets Midler; hvilket bør skee, hvad enten det af Creditorerne og Arvingerne paastaaes, eller ikke; og dersom Indcassator et efterkommer det ham saaledes foreskrevne, da skal han, naar han befindes skyl dig, ikke alene dømmes til at betale Renter, fra den Tidspunkt, som er bleven ham forelagt, men endog til at .erlægge en Mulkt til Sognets Fattige fra 48 6 til 1 Rdlr for hver Dag, han har siddet Forelæggelsen overhørig, sage velsom Processens Omkostninger skadesløs til Boet; paa hvis Vegne Skifte Forvalteren bør anlægge Sag imod ham ved Giæste:Ret, hvor den Sagsøgte skal være pligs rig at svare og lide Dom. 12.) Endeligen anbefales det herved paa det alvorligste Stiftbefalings: og Anıtmændene, at de skal have noie Opsigt med Formynder og Overformynder Væsenet; til hvilken En de de strax, og siden aarligen, bør fordre nøiagtig Nede og Rigtighed for alle Arvemidler, som tilhøre Umyndige i de dem betroede Stifter og Amter; fra hvilket Over Tilsyn Jorddrotter, ligesaa lidt som andre Oberformyns dere, bør være unddragne. 12 Febr. Fr. om hvorledes der skal forholdes med Synsmænds Uonævnelse, naar der ikke i den Jurisdiction, hvor Tingen eller Eiendommen er beliggende og Fr. om Synsmænds udnævnelse. og Hovedsagen føres, findes det fornødne Antal af Fyn: 12 Febr, dige Mænd, til at bedømme det, som er Gienstand for Grandskningen. Cancel, p. 14. Cfr. Fr. 24 Aug. 1792. 3 §. Gr. Da det er nødvendigt, at Syns og Grandsknings -Mænd bør være fyndige og forstaae sig paa det, om hvilket de skulle give deres Skion; hvoraf følger, at, naar der i den Jurisdiction, under hvilken Tingen eller Eiendommen hører, ikke gives saadanne, eller det fornødne Antal af saadanne Personer, som besidde de dertil udfordrende Egenskaber, disse da maae søges andensteds; men der ikke destomindre undertiden skal have reist sig for: malitets Tvistigheder om Gyldigheden af Syns-Forretninger, naar Grandskningsmændene dertil have været udnævnte af en anden Ret, end den, for hvilken Hovedsagen blev ført; saa bliver herved, for at afværge deslige Trætter, udtrykkeligen bestemt de Forholds-Regler, som, i ovenanførte Tilfælde, bør følges og iagttages. Naar der, til Tvistigheders Afgiørelse, udfordres Grandsknings-Ferretninger, og der, under den Jurisdic tion, hvor Tingen er beliggende eller Sagen behandles, ikke maatte findes det fornødne Antal af saadanne kyndige Mænd, som udkræves, til at bedømme det, der ved Forretningen paasigtes; da skal Amtmanden, dersom de gives i Amtet, bemyndige en anden Ret, som er deres Værneting, til at udnævne dem og imodtage deres eedelige Forklaring om den af dem holdte Besigtelse; men, dersom et saa overordentligt Tilfælde skulde indtræffe, at der, til Forretningen, maatte behøves særdeles kunster: farne Mænd, og disse ikke heller i Amtet kunde findes, da skal Amtmanden hos Øvrigheden paa et andet Sted, hvor der ere saadanne Personer, begiere dem der: fra udmeldte, paa den Parts Bekostning, som anholder Serom. Von. IIO 12 Febr. 19 Febr Won. w. d. Sp. Munze. Vdn. zu Beförderung des Umlaufs der in Schleswig, Holstein, Pinneberg, Altona und Ranzau, eingeführten neuen Species:Münze. p. 16. Fr. at Landsoldaterne i Danmark herefter, naar den sidste Skoe Termin er udløbet, selv bør forstaffe sig Monderings-Skoe, og medbringe samme ved Regiments Samlingerne, hvorimod de derfor skal nyde aarlig gotgiort 29 Sf. (*). Cancel. p. 18. Gr. Naar Regimenterne, efter den i Pl. (**) 24 Sept. 1777 foreskrevne Regel, anskaffe Land-Soldaterne de reglementerede Monderings- kod flyder deraf den Uleilighed, at Skoene ikke altid kan passe til Soldaters nes Fødder, hvilket baade er til Besvær for Folkene, og foraarsager Hinder i Krigs:Øvelserne. 3 Steden for Land-Soldaterne hidtil hvert zdie Aar have faaet et Par Skoe ved Regimentet, hvilke, efter den reglementerede Priis, ere ansatte til 88 S., bør de herefter nyde en tredie Deel aarlig af disse Pen ge, som beløber sig til 29 SF. for hvert Aar, hvilke af Regimenterne skal dem udbetales; hvorimod de selv have at anskaffe sig tienstdygtige Monderings-Skoe, og als tid medbringe disse ved Regiments Samlingerne; men dersom nogen skulde indfinde sig, uden dermed at være forsynet, da skal han være forbunden til at modtage et Par nye Skoe ved Regimentet, for den Priis, som de, efter Wonderings-Commissionens Regnskab, virkelig have kostet, og ifald Soldaten ikke strax kan betale dette, da Skal samme gotgiores Regimentet, ved at indeholdes afde ham i aarlig Belønning ved Fr. 20 Jun. 1788 tillagte s Rdlr; dog skal denne Indretning og Bestemmelse ikfe tage (*) Efr. Canc. Br. 17 Mart. 1792. (**) 3 Saml. af Frr. staaer ved en Trykfeil: Forords Bingen. Fr. om Landsoldat. Mond. Skoe. III. tage sin Begyndelse, førend fra næste Termin, naar 19 Febr. nye Skoe skulde leveres Soldaterne, da de indtil den Tid, uden videre Gotgiørelse, maae indfinde sig ved Ne giments Samlingerne, med de Sfoe, som nu ere dem givne, eller for hvilke de have faact Gotgiørelse af deres Formand; og dersom de, inden denne sidste Termin er udløben, medbringe uduelige Skoe til Regiments Tamlingerne, da skal dermed, i den Tid, forholdes paa samme Maade, som hidindtil haver været brugeligt.

1 Mart. Raadstue-Pl. (Resol. 17 Febr., befiendtgiort ved General-Toldkammer-Brev til Khavns Magistrat 23 Febr.) hvorved befales: at ei alene pulveriseret og brændt Cichorie-Kaffe, eller præpareret Kaffe under andet Navn, men endog al anden brændt og malet Kaffe skal være forbuden at indføres. p. 129.

4 Mart. R. Kammer-Pl. angaaende Repartitionen af den extraordinaire Bekostning, paa den efter Fr. 28 Jul. 1784 anskaffede Fourage til de i Danmark indqvarterede Rytter, Dragon: og Husar:Regimenter, samt Garden til Hest, for det Aar, fra 26 Oct. 1789 til Aarsda gen 1790, (som beløber sig til 114 Sk. pr. Tønde af det contribuable Ager og Engs Hartkorn i Danmark, og er lægges med 1790 Aars Januarii Qvartals Skatter). P. 20.

5 Mart. Patent betr. die nähere Bestimmung der Fälle, in welchen die Vorschrift der Vdn. wegen Einführung der neuen Speciesmünze in Schleswig und Holstein c. daß daselbst 100 Rthlr Species, statt 132 Rthlr des vor hin gangbaren kleinen Courantgeldes, zu bezahlen sind, zur Anvendung kommen soll. p. 21.

5 Mart. (†) Anhang til Søe-Krigs-Artikels-Brevet, indeholdende den (efter Neglerings Commissionens For:

flag Anhang t. Sees Kr. Art. Brevet, 5 Mart, slag 11 Febr.) under 5 Mart. Allern. approbere de Skyt Rulle for Flaadens mindre Skibe og Fartøier samt Blok: Skibe. Admiralit, og Commisf. Colleg. Khavn 4to. 12 Mart. Fr. der fastsætter Straf for de Betiente i 17orge, som efterlade, i Følge Sportel: Reglem. II Jun. 1788, at tegne paa de af dem udstædende Forretninger, hvormeget de for samme have ladet sig betale. Cancel, p. 25. Gr. Ligesom Kongen (for destomere at betrygge de norske Undersaatter imod Fornærmelser, i Hensigt til den Betaling, som Rettens-Betiente tilkommer for deres Em- Beds Forretninger) ikke alene ved Sportel-Reglem. II Jun. 1788 udtrykkeligen har bestemt, hvor meget Vedkommende derfor bør nyde og have Ret til at imodtage; men endog, som det sikkerste Middel til at afværge Overtrædelser i dette Tilfælde, ved bemeldte Anordning befas let, at enhver Betient skulde paa de af ham udstædende Forretninger tegne, hvor meget der, for samme, var bleven ham betalt; saa er det, i Anledning af at denne sidste Regel ikke allevegne skal være bleven fulgt, anseet fornødent, at tillægge den saadanne Tvangs - Midler, som kunde være tilstrækkelige til at bevirke dens Efterlevelse. Enhver Betient skal paa de Forretninger, som han udfærdiger, anføre, baade med Tal og Bogstaver, hvad han derfor i Betaling har imodtaget; og dersom nogen befindes at efterlade saadant, da bør han iste Gang bøde 20 Rdlr, og 2den Gang 40 Rdlr til Fattig-Kassen i det Sogn, Forretningen er holdt; men skeer det 3die Gang, da skal han tiltales paa sit Embede, og dømmes til at have samme forbrudt. Endelig befales hermed Stiftbefalings: og Amtmændene, saavelsom alle Retter, at de noie paasee denne Anordnings Efterlevelse, samt at de, ifald Fr. om Sportlers Paategning i Nge. ifald nogen findes at handle derimod, uopholdeligen an: 12 Mart, drage saadant for det danske Cancellie, til nærmere For anstaltning. Fr. som bestemmer, hvorledes Eiere af Vrag 12 Mart, og strandet Gods bør indkaldes (*). Cancel. p. 26. Gr. Da D. og N. L. 4 4 4 og 5 befale, at forulykket Skib og Gods, som enten indkommer paa Forstrandene, eller findes i Sven og derfra føres til Land, ber, naar der ingen levende Folk følge med Vraget, af Forstrands: Eieren eller Øvrigheden besørges bierget og bevaret, i Aar og Dag, for Eiermanden; paa det at han, inden bemeldte Tids Forløb, kunde tilveiebringe de fornødne Beviisligheder om, at det biergede Gods er ham tilhørende; men det dog ikke udtrykkeligen er beftemt, paa hvad Maade Vedkommende skulle advares og indkaldes, for at bevise deres Eiendoms Ret; saa bliver, til Fordeel for dem, som lide Skade ved Skibbrud, herved følgende befalet: Naar forladt Skib eller Gods enten findes i Søen, eller bierges paa Forstranden, da skal Stedets Amtmand (til hvilken Forstrands:Eieren, Biergeren og enhver anden Vedkommende strax haver at indberette Indstrandin gen) uopholdeligen paa det Biergedes Bekostning, ved en 3 Gange igientagen Bekiendtgisrelse i de Berlingske, Altonaiske og Hamborgske Tidender, indkalde Ei erne, til at melde sig, inden den i Loven foreskrevne Tid, fub poena præclufi & perpetui filentii, og at fremkomme med deres lovlige Adkomster til det Strandede; men ders sem samme ikke overstiger 50 Rdlrs Værdie (efter Pl. 11 Jul. 1794, 100 Rolts Værdie), da bør saadan Inds kaldelse ansees gyldig, naar den blot indføres i de Berlingske Tidender og de offentlige Blade, eller Addresse:

$ (+) Cfr. C. Br. 12 Gebr. 1791. X Deel. Fr. om Vrag-Eieres Indkaldelse. 12 Mart. dresse: Avisen paa det Sted, eller i det Stift, hvor Indstrandingen er skeet. I øvrigt skal det biergede Skib og Gods, i fornævnte Bekiendtgiørelser, paa det noieste beskrives, samt Tiden, naar det er fundet, og Stedet, hvor det er bierget, forklares; paa det at de retmæssige Eiere deraf kunde faae den mueligste Veiledning til at vedkiende sig de forliste Varer. 12 Mart, Fr. som bestemmer, hvorlænge Panthaves ren bør nyde Fortrins Ret i Pantet, for Renter, som betroes Skyldneren (*). Cancel, p. 28. Gr. Da det er gavnligt for det Almindelige, at der banes Bei for enhver Eier, til at kunne giore Laan paa sin Eiendom indtil dens fulde Vardie, paa det at han, ved saadan Understøttelse, kan sættes i Stand til at anvende al sin Flid og Vindstibelighed, til dens Forbedring og dens frembringende Frugters Forogelse; hvilket almeens nyttige Diemærke ikke kan opnaacs, saalænge det staaer i en ældre Panthavers Magt, at formindske hypothefets Sikkerhed for de yngre Panteberettigede, ved at tillade Skyldneren, at udeblive med Betaling af flere Qats Renter, efterat have betinget sig Fortrins: Net i Pantet baade for den laante Hoved Sum og Renterne; hvoraf Følgen er denne: at faa tor betroe negen Penge, imed senere Pante:Forskrivninger, efterdi de altid ere udsatte for at lide Tab, omend skiont Hypotheket i sig selv indeholder fuldkommen Sikkerhed, naar sammes virkelige Vardie beregnes, i Forhold til de derpaa laante Capitaler; saa bliver, af fornævnte Aarsager, som og fordi Netfærdighed tilsiger, at der ikke mindre bør forges for de yngre, end de ældre Panthaveres Sikkerhed, herved følgende befalet: (*) Cfr. Canc. Br. 25 Sept. 1790. Naar Fr. om Panthav, Fortr. Net f. Renter. Naar en prioriteret Panthaver herefter vil betroe 12 Mart, Skyldneren de til Betaling forfaldne Senter, da bør disse ei nyde Fortrins:Ret i Pantet, fremfor de yngre Pantebreve, uden for eet Aar i Danmark og Norge, samt 3 Aari Vestindien, fra Forfalds-Tiden at regne; dog skal denne Anordnings Forskrift ikke træde i Kraft, førend indeværende Aars sidste Omslags- eller Betalings- Termin. Fr. som indskiærper D. L. 3- 13 - 1 19 Marty og 4, og befaler, at ingen fæstebonde eller hans Enke, saalænge de opfylde deres Pligter, maae udvises af deres Gaarde, uagtet Jorddrotten kunde have forbes holdt sig Ret til Opsigelse, eller blot overdraget Fæs steren Gaarden paa visse Aar, hvilket, som lovstridigt, bar ansees at være ugyldigt, m. v. Cancel, p. 29. Gr. Da endeel Jorddrotter i Danmark, tvert imod Lovens udtrykkelige Bud i 3-13- I 09 4, udstæde Fæstebreve, enten paa visse Aar, eller med det Vilkaar, at Fæsteren, ester Opsigelse, stal fravige Gaarden; hvilken Omgangsmaade baner Vei til Uofuelser. og qvæler al Lyst til Vindskibelighed hos Fastebønderne; saa er det, i Hensigt til Agerdyrknings Væsenets Opret holdelse og Bondestandens Handthævelse i dens Rettighes der, fundet nødvendigt at sætte Grændser for disse Miss bruge, og med Kraft at beskierme Fæsterne i den Besiddelses Ret, for dem selv og deres Enker, som, ved fornævnte Lovs Artikler, nu er, og ved de aldre Lovgivelser i flere Aarhundrede har været dem hiemiet. Det befales herved, iOvereensstemmelse med Lovens 5-1-2, at alle hidindtil udgivne Fæste Breve, hvad enten de lyde paa visse Aar, eller paa Opsigelse, dog bor gielde for Bondens og hans hustrues Livstid, saalenge hun er Enke, og de begge efterkomme deres Fastes 2 Plig= r. mod Fæstebondes Udviisn. 19 Mart. Pligter, samt at enhver deri anført Indskrænkelse, imod Lovens Forskrift, skal ansees uefterrettelig; og dersom nogen Jorddrot herefter fulde understane sig, i denne Henseende at handle imod D. L. 3131 09 4, da skal han tiltales og straffes, som Kgl. Befalingers modtvillige Overtræder (*). 19 Mart, Fr. at, naar Medarvinger eller Creditorer, ved Skifte, gives Udlægi Jordegods, i 17orge, som forbliver i den efterlevende Egtefælles eller Aasedes berettigede Arvings Besiddelse, da skal denne ikke have fornødent, naar han udløser dem, der have faaet faadant Udlæg, at tage noget Skiøde af disse, men blot Crittering for, at have indfriet det paa Eiendommen heftende Udlæg. Cancel. p. 31. Gr. Da det er blevet Kongen berettet, at, naar der holdes Skifte imellem en Selv-Eier-Bonde og hans afdøde Hustrues Børn og Arvinger, eller, efter Bondens Ded, imellem Enken og hans Arvinger, og Boet befindes tilstrækkeligt til den derpaa heftende Gields Betaling, saa at det ikke er fornødent at sælge Jordegodset, udlægge Skifte Forvalterne i Almindelighed til Panthavere eller andre Creditorer, enten visse, efter Skyld, benævnte Par ter af Stervboe:Gaarden, eller og give dem udlæg, for deres Tilgodehavende, i den hele og uskiftede Gaard, som dog, i begge Tilfælde, forbliver i den eller de dertil Aasedes berettigedes Besiddelse, imod at disse, efter Overeens kommelse med Creditorerne og Medarvingerne, paatage sig at være ansvarlige for og at indfrie de i Gaarden udlagte Summer; men at den efterlevende Egtefælle eller Aasædes Arving, som beholder Gaarden, naar han udbe taler Creditorerne eller Medarvingerne de Summer, for hvilke disse have faact Udlag, sættes i stor Bekostning (*) Ctr. Canc. Br. 1 Oct. 1791. ved Fr. om Jordeg. Udløsn. i Nge. ved nyt Skigde paa enhver saaledes udlagt Gaarde: 19 Mart, Part og sammes Tinglysning, samt at han imidlertid mane betale Odels-Skat af de udlagte Gaarde Parter; saa bliver herved følgende befalet: Maar den efterlevende Egtefælle eller Aasades berettigede Arving beholder Stervboets Jordegods, hvori der paa Skiftet er givet Udlæg til Creditorer eller Medarvinger, for Gield eller Arv, da skal den, som saaledes vedbliver samme eller kommer i Besiddelse deraf, naar han indfrier Eiendommen, ved at udløse Creditorerne og Medarvingerne, ikke have fornødent at tage nye Ekipder derpaa af disse; men det skal ansees som fuldkommen, Hiemmel, naar han fremlægger Vedkommendes Qoitteringer, paa ustemplet Papiir, og derved i Skiødes og Pante Protokollen lader aflyse den paa Gaarden hæftende Gield; og, naar flere saadanne Cvitteringer fra dem, sem have bekommet Udlæg i een og den samme Gaard, leveres Skriveren under eet, da skal han ikkuns nyde Betaling, som for een Aflysning. Pl. som forbyder, at afhænde enkelte Styk: 19 Mart, ker af Kiøbsted:guses Grunde, førend de ere blevne opmaalte og ansatte i Grundtaxt. Cancel. F. 33. Gr. Saasem Eiere af huse og Gaarde i Kiøbstæderne undertiden afhænde enkelte Stykker af de, bemeldte Eiendomme tilhørende, Grunde, uden at Grundtaxtens Svarelse paalægges de saaledes overdragne Dele; hvoraf følger, at den tilbageblevne Grund bebyrdes med uforholdsmæssige Afgifter, imedens hine uretteligen befries for de fatter og Tyngder, som, efter deres Na tur, bør hæfte derpaa og være uadskillelige derfra; sas er det anseet fornødent, at hemme disse ordener for Fremtiden. 3 Uagtet Pl. om Kiebst. Grundes Afhænd. 19 Mart. 26 Mart, 23 Apr. Uagtet det, i Henseende til de Afhændelser af dette Slags, som hidindtil ere foretagne, maae have sit Forblivende, skal det herefter være en uryggelig Regel, at Skatterne og Afgifterne altid bør følge Grunden, saa at, naar noget derfra adskilles, da skal Skiødet ikke gielde eller antages til Tinglysning, førend Gruns den er bleven opmaalt og Taxten derpaa lignet; hvormed Magistraterne skal have neie Indseende og tegne deres Bekræftelse paa Skiodet, at denne Anordnings Forskrift er efterkommet, ligesom og enhver saadan Foran dring bør antegnes i Byens Matrikel. Pl. at Skifte Retterne i Opbuds- samt Fallit: og Stervboer ikke bør antage de Fordringer, som anmeldes, efter at den i Proclama foreskrevne lov lige Barsels Tid er udløben. Cancel, p. 34. Da det skal være bleven ansect tvivlsomt, om det Slags Proclama med 12 Ugers Varsel, som ved Pl. 26 Aug. 1785. 2 § er befalet at skulle, i visse Tilfælde, Have Sted ved Kiøbenhavns Stifte: Commission, burde virke Udelukkelse, i Hensigt til de Fordringer, som ikke inden den foreskrevne Tids Forløb anmeldes for Skifte= Retten, i Fallit eller Stervboer, der staae under sammes Behandling; saa bliver herved udtrykkeligen fastsat, som almindelig Regel for alle Skifte Retter i Danmark og Norge: at, naar Creditorer i Stervbver, saavelsom i Opbuds: eller Fallit-Boer, ikke fremkomme med deres Krav inden den, i ethvert Proclama, bestemte lovlige Barsels Tid, da ber samme ikke antages, omendskiont Anmeldelsen skeer, førend Boet er sluttet. Cancellie: Pl. hvorved det (i Anledning af, at der ofte har reist sig Tvistigheder imellem de verdslige og geistlige Skifte Retter, om hvilken af disse det tilkommer, at holde Skifte efter Organister) cengang for alle bestem Pl, om Organisters Skifter. bestentmes: at alle Skifte:Behandlinger efter Organi: 23 Apr. fter, naar de ikke tillige have nogen geistlig Betiening, herefter bør forvaltes af den verdslige Skifte Net. P. 35. Declaration der algemeinen Verfügung zu Vers 27 Apr. hütung voreiliger Concurse (für Schleswig). p. 114. Intimation der Verfügung, wodurch die unterm 3 Maj. 18 Febr. 1785 erlassene Vorschrift zu Verhütung voreiliger Concurse, für Holstein und Pinneberg, erleutert und näher bestimmt wird. p. 116. Politie-Pl. at for hvert udserende Læs Koe. 3 Maj. Skarn skal af Port: Betienterne meddeles en trykt Qvittering for den ham leverte Passeer:Seddel. p. 134. Ved Pl. 19 17ov. 1788 er foranstaltet: "at en hver, sem led udføre Roe:Skarn, skulde forud paa Nenovations Contoiret saadant anmelde, og af Bogholderen lade sig meddele, paa hvert Læs, en Passeer: Seddel; hvilken skulde afgives ved Udkiorselen til Port Betienten, for af ham igien at afleveres paa Renovations:Contoiret". Men, da ikke alle disse Passeer Sedler kom tilbage, der undertiden blev tilskrevet Port Betienterne; saa, for at sætte Port-Betienterne i Activitet og bringe Orden til Veie, er nu af Khavns Magistrat foranstaltet: "At for enhver saadan Passeer:Seddel, som til Port: Betienterne afleveres, meddeles en trykt Qvittering." Hvilket herved til alles Efterretning bekiendtgiøres. De Vedkommende have altsaa at see sig forsynede med Qvittering, eller de, naar Passeer Sedlen ikke kommer tilbage til Contoiret, maae vente, med vilkaarlig Mulct at blive anseete. Fr. som forbyder, at antage nogen af Bon 7 Maj, destanden fra Slesvig og Holsteen til fæster eller i Tieneste, med mindre han er forsynet med sin Øvrig 24 heds Fr. om Passer f. Mandsk. 1-3 §. 7 Maj. Heds Pas, samt at ingen af Mandskabet i Danmark maae flytte ind i Hertugdommene, uden Amtman dens Tilladelse eller Land Milice: Sessionens Pas, med videre. Cancel. p. 36. Cfr. Fr. 22 Mart. 1793. Gr. Da adskillige af det til de Slesvigske og Hok fteenske Reserve-Ruller hørende Mandskab, uden vedkem mende Øvrigheds Pas, begive sig til Jylland eller andre Steder i Danmark, samt det tienstpligtige Mandskab af dette Riges Provindser ligeledes ofte forlader deres Dis Stricter og seger Ophold i fornævnte Hertugdommer; saa bliver, for at hemme disse Misbruge, følgende herved befalet: 1.) Ingen fra Hertugdommene, som er af Bondestanden, maae, af de Kgl. Embedsmænd i Stæderne eller paa Landet, tillades, enten som Selveier, Faster, eller formedelst anden Næringsvei, at nedsætte sig, eller søge Ophold her i Riget, med mindre han er forsynet enten med sin Øvrigheds, under Haand og Segl udstedte, Pas eller Tilladelse, hvori det udtrykkelig bor anføres, om han er tienfipligtig, eller ikke. 2.) Dersom nogen. befindes, at give Sæstebrev til en saadan fra bemeldte Hertugdommer, uden behørigt Pas, ankommen Person, eller at antage ham i sin Tieneste, da skal han bode fra 10 til 50 Rdlr til Sognets Fattige, eg Karlen, ifald han ei kan bevise at være utienstpligtig, eller stille Borgen for sin Tilstedeblivelse, indtil der er indhentet fornøden Efterretning fra hans Øvrighed, da hæftes, samt, naar hans Øvrighed det forlanger, føres tilbage til det District, hvorunder han hører, paa dens Bekostning, som har imodtaget ham til Fæster eller Tiener, ifald den Undvegne ei selv formaaer at udrede samme. 3.) Det forbydes ligeledes strængeligen, at nogen af 2ondes standen i Danmark, uden at være forsynet med Amt- man Fr. om Passer f. Mandsk. 3-4 §. mandens Tilladelse eller Land Milice Sessionens 7 Maj. Pas (hvori den Vedkommendes Udseende og Legems Stikkelse note bør beskrives), maae begive sig ind i Hertugdommene Slesvig og Holsteen, under Straf at ansees som Nømningsmand, ifald han er tienstpligtig. I øvrigt advares alle Vedkommende, at der i Slesvig og Helsteen er foiet de alvorligste Foranstaltninger, til at anholde enhver saadan, som jder antreffes uden behorigt Pas, eller befindes at opholde sig der længere, end den i hans Pas bestemte Tid, undtagen i Sygdoms eller andet Mods Tilfælde. 4.) Endelig befales Stiftbefalings: og Amtmændene, samt Rettens Betiente, noie at vaage over denne Anordnings Handthævelse og paasee dens Efterlevelse.

Von. f. Schleswig und Holstein c. zu Verhütung 7 Maj. des Austretens der jungen Mannschaft aus denselben nach dem Königreiche Dännemark und nach jenen aus den Landdistricten des Königreichs. P. 38. Politie-Pl. hvorved der forbydes Slagterne 12 Maj. •g andre, at oppuste slagtede Lam, Ralve og Gri se 20. P. 135. Da nogle Slagtere, maaskee tillige andre, oppuste nye slagtede Lam, Ralve, Grise og deslige, som er et Bedragerie, hvorved Sundheden hos dem, som spise saadant Kisd, endog er udsat for at libe; Saa, ikke aleneste forbydes saadan Oppustning og Nyrers Udstopning, under alvorlig arbitrair Straf. Men tillige udloves til den, som beviislig angiver det Elags Bedragerie, den samme Douceur af 2 Rdlr, som er bestemt ved pl. 23 Sept. 1782 for dem, der angive andre Slagternes ulov lige Handlinger. Pl. at den ved Fr. 13 Dec. 1746 for Nor. 19 Maj. ge paabudne Odels-Skat maae af saadanne Gaarde i $5 bemeldte Pl. ang. Odele-Skatten. 19 Maj. bemeldte Rige, som ved Skifte komme i en efterlevende Egtefælles eller Aasædes-Arvings Besiddelse og Brug, og hvoraf denne svarer Skatter, som Leilænding, bortfalde, endfkient Medarvinger eller Creditorer gives Udlæg i den hele Gaard, eller i visse efter Skyld benævnte Parter i samme. R. Kammer, p. 41. 26 Maj. 31 Maj. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 21 Maj.) at ethvert Skibs Hoved-Reeder herefter skal være ansvarlig for den Lærings: Skat, som den for ham farende Skipper er ansat for, og skal udrede samme for ham, saasnart den er forfalden; hvorimod Rederen, som en Følge heraf, maae være berettiget til at indeholde af Skipperens gyre saa meget, som Skatten belsber til. P. 130. R. Kammer Pl. (Resol. 12 Maj.) aug. Maaden, paa hvilken Bøder for ulovlig Brændeviinsbrænden, som foroves af Qvindespersoner, saavelsom og for ulovligt Kroehold, som forøves af Mands: eller Avindespersoner af Bondestanden, paa Landet i Dan mark, herefter bør afsones. P. 42. 1.) oder for ulovlig Brændeviinsbrænden paa Landet i Danmark, som, efter Sr. 2 Aug. 1786. 13 §, af Mandspersoner af Bondestanden afsones med Fæstnings- Arbeide, skal af Qvindespersoner af bemeldte Stand med Tugthuns: Arbeide aftienes. 2.) Straffen for ulovligt Rrochold eg Drikkevarers Udskienk ning paa Landet skal (i Mangel af Bodernes Betaling, for saavidt samme for Folf af Bondestanden efter bemeldte Frs 13 § finder Sted, og ellers i Almindelighed i alle de Tilfælde, hvori de Skyldige ere derfor hidtil med Fasts nings Straf blevne anseete) forandres til Tugthuus:Ar, belde saavel for Mandspersoner, som Sruentimmer; Dog at de Paagieldende i Siellands Stift, i dette saa- velsom Pl. om Beders Asson. f. Kroch. c. velsom i det førstnævnte Tilfælde, dømmes til Kiøben: 31 Maj. havns forbedringshuus (See Pl. 30 Nov. 1792). Pl. at tinglyste Indførsels-Forretninger 11 Jun. i nprivilegeret Jordegods, for tilbagestaaende Kgl. Skatter hos Almuen i 27orge, bør have samme Virk ning, som om de ved Eiendoms Domime vare stadfæfrede; dog at Eierens Løsnings-Ret skal være ham forbeholden, Cancel. p. 44. Ligesom det ved pl. 16 Jul. 1788 er anordnet, at, naar der gieres Indførsel i Jord, for tilbagestaaende Skatter hos & and Almuen i Norge, da skal samme ikke forrettes paa Aastedet, men ved det almindelige Ting, hvor Forretningen tillige bør tinglyses, uden at Fogden og Sorenskriveren derfor maae fordre nogen Be taling; saa bliver og, for at spare Almuen al Slags Udgift i det fornævnte Tilfælde, herved end videre befalet: at der ikke herefter skal tages Eiendoms-Domme paa det, der saaledes er bleven udlagt, for Kgl. Skatter, i uprivilegeret Jordegods inorge; men de tinglyste Indførsels: Forretninger bør være ligesaa gyldige og have samme Virkning, som om de ved Dom vare be fræftede, og følgelig Sr. 18 Apr. 1781 dens 10 §, i denne Henseende, være ophæver og forandret; dog skal den, Eierne i N. L. 5-6-2 tilstaaede, Løsnings: Ret være disse forbeholden i Alar og Dag. Politie-Pl. at Skipperne i Khavn skal om 11 Jun. Dagen holde deres Skibshunde bundne paa Dakket. P. 136. For nyelig ere 2de Mennesker blevne bidte af 2de Skibshunde; og da de, der søge Skibene for at kiøbe, bør kunne forlade samme ubeskadigede; bliver det herved Skipperne paalagt, om Dagen paa Dækket at holde deres Skibs: Pl. om Skibs-Hunde. 11 Jun, Skibshunde bundne; hvilket er saa meget mere nod- 19 Jun. vendigt, som den Hund, der er løs paa de ved Bolværkerne liggende Skibe, har frie Adgang til Gaden, hvor, for at afværge Fare, lese Hunde ci maae gaae. Den, som i forbemeldte tager Forsømmelse, maae vente, med vilfaarlig Mulet at blive anseet. Politie Pl. at Indvaanerne i Khavn skal, saalange Vinderne bruges eller Stelladser anbringes paa deres Gaarde eiler Huse, udhænge kiendelige Tegn eller udsætte Personer til Advarsel for de Forbigaaende, m. v. P. 137. For at forekomme saadanne tilfældige Ulykker, hvoraf der paa en fort Tid, formedelst Vedkommendes Skigdesløshed, ere indtrufne adskillige, har Kongen resolveret: at de af Khavns Indvaanere, som have Vinder i des res Gaarde eller Huse, hvorved Varer hidses op fra eller ned til Gaden, saavelsom og de, der, ved Muur, Tommer eller Maler Arbeide, behove udhængende (*) Stelladser, ikke alene bør sørge for, at Vinder og Stelladser med Tougværk og videre Tilbehør, til alle Tider, ere af fornøden Styrke, rettelig anbringes, samt af duelige og fornuftige Personer bestyres; men tillige, saalange Stelladser anbringes, aldeles spærre Passagen paa Fors touget af deslige Huse; og, hvor Vinder bruges for en fort Tid, udhænge Fiendelige Tegn eller udsætte Personer til Advarsel fer dem, som vil passere de Steder, paa det at disse, i saadan Tid, kan entholde sig derfra; alt under vilkaarlig Mulet fra 2 til 10 Rdlr efter Om stændighederne. Hvilken Mulet de Skyldige skal være underkastede, hvad enten der vorder klaget over deres. Over: (*) Samlingen af Frr. er ved en Trykfeil udeladt følgende: "Stelladser, ikke alene bør sørge for, at Vinder og". Pl. om Vinder og Stelladser. Overhørighed, eller samme paa anden Maade, ved Polis 19 Jun. tiet eller andre, bliver beviislig lagt for Dagen. Fr. ang. skadeligt Vands Afledning til 25 Jun. Agres, Enges og Mosers Forbedring i Danmark. R. Kammer. P. 49. Nøiere bestemt v. Pl. 10 Nov. 1791, cfr. Fr. om Hegn 29 Oct. 1794. 7 §. Gr. Med allernaadigst Velbehag seer Kongen den Fremgang, som Landvæsenet giør i Danmark ved Fælled= Sabets Ophævelse. Og da han anseer Jordbrugets Forbedring, som den sikkerste Kilde til at befordre almindelig Velstand iblant Hans Undersaatter, saa er det ved Anordningerne om Jordfælledskabets Ophævelse tilladt enhver at faae sine Jorder udskiftede, naar han det forlanger, og paalagt de øvrige Lodseiere, ikke alene ingen gindring at lægge i Veien for dette nyttige Foretagende, men enda og at tage Teel i alle Omkostninger og det derved forefaldende Arbeide, endskiont de selv kunde være sindede endnu at blive i Fælledskab. Kongen har derved segt deels at skaffe enhver, som attraaer det, en friere Raadighed over sin Eiendom, hvorved mere, end ved nogen Befa ling, Forbedringer befordres, deels og at tilpligte enhver at tage Deel i det, som befordrer fælles Nytte. Intet forhindrer mere Jordbrugets Forbedring, endog naar Fæl ledskabet er ophævet, end skadeligt Vand, som ikke fan affedes, og have allerede frr. 29 Dec. 1758, 28 Dec. 1759 og 8 Mart. 1760 befalet Stift. og Amtmændene i den Henseende: at Aaerne af dem stulde foranstaltes oprensede: at alle de, som have Nytte af Vandets Affedning, fulde tage Deel deri: og at anden Mand, naar det behøves, imod Gotgiorelse kulde tillade, at den steer igiennem hans Grund, og er det ved Jr. 23 Apr. 1781 end Fr. om skad. Bands Afledn. 25 Jun, end ydermere paalagt Mentekammeret at forstaffe Vedkommende al fornøden hielp til slige Afledningers Iværk sættelse. Men det er bragt i Erfaring: at adskillige Jorddrotter, som efter sidstommeldte Frs 24 § have attraaet at faae det skadelige Vand udledet fra Agre, Enge og Moser, som oftest deri have fundet Hindring af andre Jorddrotter, der have nægtet at bidrage til saadan Vandets Afledning, fordi sidstbemeldte Fr. ikkun i Almindelighed foreskriver: at saadan Afledning skal skee, uden tillige at fastsætte bestemte Regler for Maaden, paa hvilken den skulde iværksættes. Kongen finder derfor nødvendigt, for, saa meget mueligt, at bortrydde Hins dringerne for skadeligt Vands Asledning, og derved at lette den første Vanskelighed for Jordernes Forbedring, herved at tilkiendegive: at, endskisnt Fr. om Jordfælledskabets Ophævelse af 23 Apr. 1781 har ophævet Frr. 29 Dec. 1758, 28 Dec. 1759 og 8 Mart. 1760, saavidt de angaae Jordfælledskabet, Han dog ikke har vildet ophæve, hvad som er befalet i nysommeldte Frrs 6 §§, om skadeligt Vands Afledning, men tvertimod ved den senere Forordning vildet sætte det i den Henseende tilforn anordnede endnu mere i Kraft, og i den Hensigt paalagt Rentekammeret at forskaffe Vedkommende al fors nøden hielp til dette almeennyttige Foretagende. Kongen har derfor fundet Sig foranlediget til, tydeligere at forklare Sin Villie over denne Gienstand, og derhos at paalægge Stift: og Amtmændene at have især Tilsyn med de aer, hvis frie Lob, ikke blot til enkelte Lodseieres men til hele Landstrækningers Beste, bør befordres, da Han forseer Sig til, at fornævnte Embedsmænd i deres giørende Foranstaltninger og Forslage tage i Betragtning, hvad enhver enkelt Mands Krafter formaae at udføre, og hvad ham med Billighed kan paalægges i Forhold til de øvrige Jorddrotter, der i Arbeidet bør tage Deel; thi bliver I Fr. om skad. Vands Afledn. 1 §. bliver herved i det Tæsentlige igientaget, hvad der for: 2, Jun. hen er anordnet, og nærmere bestemt, hvad videre herom er fornødent, og til den Ende følgende befalet: 1.) De største Lodseiere i enhver 2ae, fra dens Oprindelse til dens endelige udløb enten i Stranden eller og i de store ferske Seer, skal forderligst søge at forene sig med alle de andre om, at enhver faaer fin De! af pælet og udviist, den han, saavidt det efter Aaens Bes kaffenhed er mueligt og fornødent, fra Wabredde til Naebredde tvert over, og ikke til Midtstrøms alene, bør grave og oprense, saaledes, at Arbeidet gaaer imod Vandfalder, og at Aaen igien, til Vandets behørige Fremløb, saner fin rette Dybde og Brede, og at af Mudderet omtrent ligemeget paa hver Side kastes i Land, hvilket den, der eier Grunden, selv derfra lader bortføre. Arbeider skal, saavidt det i hele Aaens Strækning, efter foregaaende Be sigtelse, behøves, af samtlige Lodseiere foretages paa hvad Tid dertil tienligst eragtes, og af dem alle samtlig frem deles, paa beleilige Tider, fortsættes, indtil de dermed ere færdige, og Aaen ved derover tagen Synsforretning ce besunden i forsvarlig Stand, da de siden paa samine Maade bestandig skal holde den vedlige. Og paa det at Arbei det ikke formedelst nogens Efterladenhed skal vorde opholdt, men at samme af alle dem, som paa begge eller enten af Siderne have Paaløb paa lige laer, naar be meldte Deling og Afpaling imellem dem er fleet, rigtigen og i rette Tider, som meldt, kan vorde efterkommet; saa befales Stiftbefalings: og Amtmændene, at de, en hver i de ham anfortroede Districter, have nsieste Opsigt dermed, og til den Ende, saasnart mueligt, samle Landvasens Commissarierne, en Land Inspecteur og vedkom mende Lodseiere, for med dem at tage aernes hele Lob i Dieson, og derefter samtlig at overlægge, hvilke 2aer, til Bandets bedre Afledning fra Ager, Eng og Mose, behøve at Fr. om skad. Vands Afledn. 1-2 §. 25 Jun. at oprenses, og Maaden, hvorpaa det fordeelagtigst kan skee og Arbeidet siden vedligeholdes, hvorved de skal søge at forene Lodseierne om det, som de finde at være til meest Nytte, og indsende den paa Stedet holdende og af de Nærværende underskrivende Forretning, tilligemed deres egen og Landvesens Commissariernes Forslag, til Rentekammeret, ved hvis endelige Kiendelse det, ligesom i Sager om Jordfælledskabets Ophævelse, skal have sit Forblivende. Og skal vedkommende Stiftamtmand og Amtmand aarlig undersøge, om nogen Sorsømmelse t den lagte Plans Udførelse og Arbeiders Vedligeholdelse er skeet, hvilket han ved dertil udnævnende uvillige Synsmand haver at lade paagrandske, og da alvorligen at tilholde de Vedkommende uden Forstiel: at de uopholdeligen og inden en bestemt Tid fuldføre saadant deres Arbeide; og ifald det ei skeer, skal han for Penge, om mueligt, ved Hielp af tilstødende, dertil formaaede, Lodseiere, med mindst muelig Bekostning, foranstalte Arbeidet giort paa de Skyldiges Regning, hvilken Bekostning han derefter, nden Sogsmaal, hos den eller de Paagieldende, i Mangel af mindelig Betaling, ved Udpantning skal besørge inddre ven; men skulde, imod Forventning, ingen for Penge ville paatage sig Arbeidet, da skal med de Forsommelige forholdes, ligesom i Sr. om Jordfælledskabets Ophævelse 23 Apr. 1781. 14 Sr anordnet om dem, som ere forsømmelige med at opføre deres Andeel af Hegn. 2.) Naar nogen Jorddrot finder, at hans Ager eller Eng kunde forbedres ved Vandets Afledning eller Afgravning igiennem andre Jorddrotters Jorder eller et Fælledssang, da skal han derom henvende sig til vedkommende Jorddrotter, og søge mindeligen med dem at forene sig om de Steder, hvorigiennem Vandgrøfterne Skulle trækkes: den Brede og Dybde, de skulle have: hvor hen Jorden udaf dem skal opkastes, og hvorledes jevnes: hvor Fr. om skad. Vands Afledn. 2-3 §. hvorledes Grøfterne for Eftertiden skulle vedligeholdes: 25 Jun, Hvad Gotgiørelse de Lodseiere skulle nyde, over hvis Grund Grøsterne trækkes: og hvad Deel enhver skal tage i Omkostningen og Gotgiørelsen. Skulde han ikke kunne fors enes med Vedkommende, da skal han af Stift: eller Amtmanden reqvirere Landvæsens Mode paa Aastedet, Hvilket Landvæsens - Commissionen skal paakiende: hvor Grøfterne skulle løbe: hvor brede og dybe de skulle være: hvorledes med den opkastede Jord skal forholdes: og en deligen: hvilke der, foruden Neqvirenten, nyde Got af Vandets Afledning; da enhver Jorddrot af Landvæsens: Commissionen skal ansattes, med Hensigt til den rimelige Fordeel Vandets Afledning vil forskaffe ham, til at tage forholdsmæssig Andeel i Grøftens Gravning og øvrige medgaaende Omkostninger. Og skal derefter uvillige Mænd lovligen taxere, hvad aarlig Penge-Gotgiørelse der tilkoms mer dem, over hvis Grund Grofterne lobe, saavel for den Jord, de derved tabe, som for Vedligeholdelsen af Grefterne, der for Eftertiden skal paaligge dem. 3.) Skulde der i Henseende til Aaers, Bækkes eller Hos ved:Grøsters Rensning opfomine Stridigheder om, Hvad Anpart der skal tilkomme enhver at vedligeholde; da skal, saavidt Vedkommendes Forbindtligheder fra æls dre Tider ikke lovligen kunne bevises, enhver tage Deel, eftersom hans Grund strækker sig med Vandløbet. Den, igiennem hvis Jorder det løber, skal vedligeholde det, saa langt hans Jord støder paa begge Siderne; den derimod, hvis Jord ikkun paa den eene Side grændser til Vand: løbet, skal imod de paastødende Grandes Eier tage den halve Strækning, og kaste Lod med ham om, hvo der skal tage den øvre eller nedre Deel af Vandløbet. Dog, hvor locale Omstændigheder ved betydelige aer skulde giøre det vanskeligt eller umueligt at følge denne Forskrift, fors medelst Vandløbets eller Grundens Beskaffenhed, med X Deel. mere, Fr. om skad. Bands Afledn. 3-6 §. 25 Jun, mere, skal det staae vedkommende Grundeiere frit for, ans derledes at forenc sig, og i Tilfælde, at saadant ikke fan free, sal Tvisten, som alle andre Landvæsens Sager, i et Aasteds Msde afgisres ved Kiendelse af Landvæsens-Commissionen, og, om nogen Vedkommende dermed ikke er fornøiet, af Rentekammeret; Og skal da, efter Omstæn dighederne, Inddelingen kunne bestemmes anderledes, og tillige paalægges dem, som ikke grændse til Vandløbet, men dog have Nytte af dets Vedligeholdelse, hvilke sidste ogsaa maae kunne ansættes til at bidrage med Penge tib Vedligeholdelsen. Den Deel, som eengang en Grundeier er tildeelt, skal han, med mindre han selv anderledes samtykker, fremdeles vedligeholde, i hvad Forandring og De ling med tilstødende Grundstykker end maatte Fce, og i Hvor mange Eieres Grunde og Jorder derved maatte komme til at paastøde Vandløbet.. 4.) Naar der ved Aaers eller mindre Vandløbs Opgravning eller Rensning i Bunden eller ved Siderne skulde vise sig flyvesand, sal Amtmanden strax feie alle fornødne Anstalter til sama mes Dæmpelse, saaledes at Sanden ikke tilfylder Vandløbet eller beskadiger de tilstødende Jorder, og haver han da derom strax at giøre Indberetning til Mentekammeret til videre Foranstaltning efter Omstændighederne. Dersom samtlige Deeltagende i ferske Ster forene sig om at ville udlede Vandet af dem, for enten bedre at benytte dem til Fiskerie, eller giøre dem til frugtbar Ager eller Eng-Jord; da, naar ingen Vandmølle-Eiere eller andre derved fornærmes i deres Rettigheder, skal Eierne af de til Vandløbet stødende Grunde være pligtige til, imod Gorgiorelse, som i 2 § ommeldt, at tillade, at Vandløbet graves til den Dybde og Brede, som behøves, og siden selv holde det vedlige. 6.) Skulde en Aae, endskiønt den eller 5.) eller et andet gammelt Vandløb, det forsvarligen er oprenset, ikke findes tilstrækkelig til behø Fr. om skad. Vands Afledn. 6-8 §. behørigen at afføre Vandet fra Agre, Enge eller Moser, 25 Jun som ellers kunde bedre benyttes; da skal, naar nogen veda kommende Grundeier derom indkommer med Begiering til Stift: eller Amtmanden, dermed forholdes, som i 2 Ser anordnet; ligesom ogsaa i Tilfælde, at det gamle Vandløb med en taalelig Bekostning kunde gives en kors tere og bedre Direction, hvorved Vandets Afløb hastis gere befordredes. Skulde nogen finde sig fornærmet ders ved, at en Aae ikke behørigen oprenses, da skal han derom henvende sig med Klage til vedkommende Stifte eller Amtmand og derfra til Mentekammeret, om han ikke af Stedets Øvrighed forhielpes til sin Ret. Skulde han finde sig fornærmet derved, at noget andet gammelt Vandløb ikke af Vedkommende behørigen vedligeholdes; da skal han ved Netten lade udnævne Synsmænd, og tils stille vedkommende Stiftbefalings- eller Amtmand den holdte Synsforretning, og skal da Amtmanden tilholde de Skyldige at forrette det forsømte Arbeide saaledes, som i 1 § om Naer er befalet. 7.) Hvor Situatios nen er saadan, at Charte og Vandets Falds Livelles ring samt et Overslag over Bekostningerne af fyns dige Mænd er fornøden for Landvæsens Commissionen, forinden den kan afgive sin Kiendelse, der skal den Grundeier, som requirerer Commissionen, forinden, ved en af Kongen beskikket Land-Inspecteur eller Landmaaler, i den Henseende besørge det fornødne, og skal de dertil medgaaende Omkostninger reparteres paa samtlige Vedkom mende, ligesom i 2 § er befalet; hvilke Omkostninger, i Mangel af mindelig Betaling, inddrives, som i Fr. om Jordfælledskabets Ophævelse 29 § er befalet. 8.) Skulde nogen have driftet sig til ulovligen at stemme eller fælde Vandet i Aaer eller andre Vandløb, andre til Skade, da skal han derfor ansees efter 2. 5 II - 6:9, og vedkommende Stift: eller Amtmand skal, ved Haer: I 2 Fr. om skad. Bands Afledn. 8-10 §. 25 Jun. 2aernes Eftersyn, ogsaa tilsee: om Vandmøllerne holde sig det lovlige Flodemaal efterretteligt, og hvor de intet skulde have, skal han besørge det efter lovlig Omgang bestemt. Dog skal det derved ikke formenes nogen Jorddrot, at stemme Vandet til visse Tider af Aaret, for derved at giøre Engene mere frugtbringende, naar det kan free uden nogens Fornærmelse, og han fremgaaer i den Orden, som er foreskrevet i 2 § for den, som vil have Vandet afledet fra sine Jorder. 9.) Saavidt Rigb stæderne vedkommer, skal Stiftamtmændene tiltræde de ellers for Amterne anordnede Landvæsens Commissio ner; og i Tilfælde, at en Aae eller andet Vandløb stræks fer sig igiennem flere Amter, og imellem Grundeierne i de forskiellige Amter fulde opkomme Tvistighed, skal Landvæsens Commissionerne for disse Amter sammentræde og afgive deres Kiendelse samlet. 10.) J øvrigt skal de Tvistigheder, som i alle ovenmeldte Ans ledninger maatte opkomme, afgiores paa samme Maade, som alle af bemeldte Fr. 23 Apr. 1781 hidrørende Sager, nemlig ved Eragtninger af Landvæsens Commissio nerne, og tilsidst ved Rentekammerets Kiendelse, alt saaledes, som den 31 og 32 § i nysnævnte Fr. foreskrive. 28 Jun. 8 Jul. 9. Jul. R. Kammer-Pl. (Resol. 23 Jun.) hvorved bestem mes, hvorledes det gegn, som af Grundbeboerne paa det Kongen tilhørende Gods i Odsherred under Drapholms Amt i Sielland herefter sættes, bør være beskaf sent. (Ophævet ved Fr. 29 Oct. 1794). P. 45. Patent, betr. die Bestimmung der Preise, wornach das für 1790 nicht in Natura ausgeschriebene Magas sin-Korn, gen und Stroh, von den Unterthanen in Schleswig, Holstein und Pinneberg zu bezahlen ist. P. 47. Fr. ang. Repartitionen af en Deel af de for Aaret 1789 af den Kgl. Kasse forskudte Udgifter til den Land: Fr. om Landsold. Gotg. Udg. Landsoldaterne i Danmark, ved Fr. 20 Jun. 1788. 9 Jul. 37 §, tilsagte aarlige Gotgiørelse. (See Fr. 3 Aug. 1791). P. 55. Gr. Da Kongen, ved Sr. om Stavnsbaandets Losning 20 Jun. 1788, har tilsagt de Soldater, som udskrives af Land-Almuen i Danmark, saadanne Fordele, som ei alene kunne holde dem skadesløse for de med Krigsstanden forbundne Byrder, men endog blive en Opmun tring for dem til med desto større Lyst at opfylde deres Pligter mod Kongen og Fædrenelandet, til hvilken Ende det, blant andet, i bemeldte Frs 37 § er befalet: at de af Landlægdernes Mandskab, som da vare eller efter der Tid blive udskrevne til Krigstienesten, Sulle, saalænge de staae i virkeligt Nummer, nyde en Gotgiørelse af 5 Rdlr aarlig; saa har Kongen og været betænkt paa: hvorledes dette Pengebeløb, som skulde aarligen udbetales forskudsviis af Hans Kasse, igien beqvemmeligst kunde blive samme erstattet saaledes: at, ligesom samtlige Undersaatter finde Tryghed og Beskiermelse i Forsvarsvæsenet, den Gotgiørelse, som er forundt det Mandskab, der bær Krigstienestens Byrder, kunde i et billigt Forhold erstat tes af de øvrige Undersaatter.

Da den af Kongens Kasse til denne Bestemmelse forskudte Sum for Aar 1789 har beløbet tilsammen omtrent til 85000 Rdlr, saa skal, til Erstatning af en Deel af nysmeldte Udgift for dette War, af alt contribuerende Ager og Engs, samt Skov og Mølleskylds, Hartkforn i Danmark (Bornholm alene undtagen) svares 16 Skil. af hver Tde Hartkorn, Ager og Eng, og 8 Skil. af hver Tde gk. Skov og Molleskyld, som erlægges Halvdelen med 1790 Aars October Qvartals Skatter, og den anden halve Deel med Januar Qvartals Skatter i Aaret 1791. I øvrigt forbeholder Kongen Sig til sin Tid nærmere, paa anden Maade, at paa: byde I 3 Fr. om Landsold. Gotg. Udg. 9 Jul. byde Erstatning for den øvrige Deel af bemeldte af Hans Kasse forskudte Gotgiørelse for Aaret 1789, ligesom og for den tilkommende Tid ved passende Paabud at holde Sin Kasse skadesløs for Belebet af denne aarlige Udgift, efterdi ikke Hartkornets Brugere alene skal bære Byrden af denne Indretning. 13 Aug. Fr. om en nye Interims-Indretning med Handelen paa Færgerne for 5 Aar. R. Kammer, p. 57. Gr. Ved at lade undersøge den Færseskehandels nærs værende Tilstand og Forfatning, er det befundet, at denne Handel ikke længere for Kgl. Regning uden Tab fan fortsættes efter den ved Fr. 30 Maj 1691 bestemte Vas re-Taxt, der nu er blevet aldeies uforholdsmæssig til de nærværende Tider og Omstændigheder. Og da den hidtil brugelige Handels-Indretning ikke er til Fordeel enten for Indbyggerne paa Færøerne, eller for de øvrige Undersaatter, for saavidt de forbemeldte Ders Producter komme

Betragtning under den hele National Handel; saa er

Kongen til Sinds, fra 1 Jan. 1796 af, aldeles atophæve den monopoliske Handel paa Færserne, og at frigive samme for samtlige Kgl. Undersaatter, saaledes som i sin Tid nærmere skal bestemmes. Men paa det Kongen imidlertid med saa meget større Sikkerhed kare Haabe, at den tiltænkte Handelsfrihed maae blive Færgernes Indbyggere til sand og varig Fordeel; saa vil Han for Sin egen Regning og med den hidtil gieldende mos nopoliske Rettighed endnu til Aarets Udgang 1795 lade fortsætte den nærværende Handels-Indretning, dog med saadanne Forandringer, som findes at være meest passende efter disse Tiders Leilighed, og til Befordring af Hensigten med Handelens Frigivelse i sin Tid. Til den Ende ophæves hermed Taxten 30 Maj 1691; hvor imod Fr. om Handelen p. Færse 1-3 S. imod denne Handel herefter, og indtil den frigives, stal 13 Aug. alene føres efter følgende Forskrifter og nærmere Bestemmelser: 1.) Den ved denne Fr. paabydende nye Taxt, samt de flere med denne nye Indretning forbundne Foranstalt ninger, skal tage sin Begyndelse fra den Tid af, at denne Fr. er bekiendtgiort i Landet; og skal til den Ende de ved Skibets Ankomst i Handelen forefindende Beholdninger af Cargasonvarer og Færseske Producter strax optages paa sædvanlig Maade. Saalenge denne Forretning vedvarer, maae al Handel med Indbyggerne ophøre; dog Skal Vedkommende søge at tilendebringe samme det snareste nogensinde mueligt er, og i det længste inden 14 Dage. 2.) Imidlertid, og indtil Handelen ved den fastsatte Tids-- punkt vorder frigiven, skal det, ligesom hidindtil, være saavel Kongens egne Undersaatter, som fremmede, forbudet at drive nogen Handel paa Farverne; iligemaade forbydes Indbyggerne paa fornævnte Eilande at indlade sig i Handel med andre, end Kgl. Handels: Betiente, være sig til at afsætte Landets naturlige eller tilvirkede Producter, eller at tilforhandle sig fremmede Varer. Hvilke Forbud herved blive igientagne, alt under de for slig ulovlig Handel fastsatte Straffe. Dog skal den af Kongen forundte Frihed til Oplag paa Færøerne af visse Varer og sammes Udførsel til fremmede Steder blive uforkrænket. 3.) De til Færøerne overførende Varer stal herefter sælges til følgende Priser, som tildeels ere beregnede efter et Middeltal af Indkiøbspriserne for 5 Aar med Tillæg af Halvparten af Fragterne og øvrige medgaaende Omkostninger. Dog er, til Lettelse for Indbyggerne, Priserne nedsatte paa Korn og andre til Livs Ops hold eller til Næringsdrift fornødne Varer noget under det, de egentlig burde være, nemlig : I 4 Taft Fr. om Handelen p. Færse 3 §. Taxt paa Særsefke Cargasonvarer: 13 Aug. A, B, C, Bøger Almanakker Angler, Sei-Angler Std. B pr. I Stf. 4 4 100 Stfr 16 100 Stfr 1 Pund 20 24 C 48 I 24 24 I Stf. 24 28 Annis Hys-Angler Baad, Kisl og Stevne til en Baad nemlig en Kiel pr. 1 Rd. 64 B og 2 Stevner, a Stf. 40 B. Indreedsbaand til en Baad (nemlig 5 Stkr) følgelig 1 Stk. Baandstager, see Stager. Bendel, hvide farvede Bestillings-Gods. Alle Varer, hvor paa i denne Taxt ikke er sat nogen Priis, leveres Vedkommende for contant Betaling af Indkiøbsprisen med 15 pro Cento Avance for Fragt, og øvrige Omkostninger. Bierge Liine, tiæret Bilægger Ovne, see Ovne. Bielker, see Tømmer. I Pund Blaarlærret Blaastridet see Lærred. Blækpulver I Pund Blye (Klumpe) 1 Pund Bøger, Catechismi, danske I Stf. Pontoppidans Forklaringer Psalmebøger, Pontoppidans Kingos Sardorphs Udtog sælges for Indkiøbsprisen uden Avance. Bolster, beste Slags, naar Indkiøbsprisen er 32 ß og derover Middel-Sort fra 24 til 32 B Ringeste Slags under 24 Boghvede: Gryn Bræder, pirskaarne II a 12 Fods 8 164408 32 I Allen 148 40 36 808 I Tønde 8 Fyrrebræder, af beste Sort 100 Stfr 20 80 I Stf. - 20 Bræn Fr. om Handelen p. Færse 3 §. Brændeviin, Fransk, som holder 7 a 8 Grader Dansk, som holder i det mindste 4 Grader - 137. 1790. | Rd. B 13 Aug. 1 Anker 14 24 1 Pot 36 I Anker 10 I Pot 24 Brad, Skonroggen Skibsbrød 1 Tønde 4 48 Brynestene, ei under 7 Zommer lange 1 Stk. 4 Byg 1 Tønde 3 Byggryn I Tønde 8 Caneel I Lod 16 Cardemomme 20 Cattun, Sirts:Cattun I Alen 64 blommet 40 Caffebønner I Pund 48 Corender I Pund 14 Deler, see Bræder. Dynevaar, see Bolster.. Edike, Viin Elfenbeenskamme, see Kamme. Erter, hvide Farve, Jfen- Feiekoste Flintestene I Anfer 4 56 1 Pot II 1 Tønde 5 1 Pund 16 I Trave 20 10 Stfr 604 Fyrre Bielker, see Tommer. Bræder, see Dito, Free, Havefrøe, sælges efter Indkiøbet uden Avance. Garn, see Lysegarn og Seilgarn. Gryder af Jern Gryn, see Boghvede, Byggryn, Hav regryn, Perlegryn, Risengryn. Haandqværne, see Qværnestene. I Pund 8 Hagel Hamp 1 Pund Pund I Lispund I IO 32 780 Haffelstager, see Stager, Baand. 35 Hav Fr, om Handelen paa Færse 3 §. 13 Aug. Havkalvs Liiner og Jernkiæder dertil, forundes efter Indkiøbsprisen uden Avance. Havregryn Hægter, en Ring paa 60 Par Dito af Messing Hørlærred, see Lærred. Huer, forede Polske Mands-Huer 1910. B I Tønde 7 48 acco e 8 12 I Stf. I Lispund 124 Humle Hvede-Meel Have-Froe, see Frøe. Bern, Stang-Jern og Spiger-Jern 1 Pund 1 Fierding 4 Pund 1 Lispund - 12 4/20 72 Gern-Gryder, see Gryder. Jern-hægter, see Hægter. Jern Kakkelovne, see Ovne. Ingefær I Pund Sfenfarve, see Farve. Kakkelovne, see Ovne. Kalf med Tønden Kamme, Horn: Reede Elfenbeens Karder, see Uldkarder. " 32 I Stf. 2066 16 64 Kirke Oblater, see Oblater. Kiel og Stevner til enBaad, see Baad. Knapper af Been, brune og hvide I Dosin Knappenaale af Messing I Brev 22 IO 12 Kommen, Spiis: 1 Pund 24 Danse 24 Korender, see Corender. Kort, fine 1 Spil 18 Kridt I Tønde 80 Krudt, fiint I Pund 32 Korn-Saffe, see Sække. Laase: Søm, see Søm. Laf, redt Pund 1 Læder, Solle Lægter, Steen, see Tømmer. I Pund 40 Lær Fr. om Handelen p. Færse 3 §. Lærred, Sless 1 Rd. § 13 Aug. I Alen 40 danziger Strie I Alen blaastribet beste, som foster 20 ß og derover 1 Alen IO 40 ringere, under 20 B I Alen 4 36 Hørlærred, beste, som har kostet 16 ß og derover I Alen 24 ringere under 16 6 - I Alen 22 Lærred af Blaar, beste, hvis Indkiøbe priis er 12 ß og derover - I Alen 20 ringere under 12 B I Allen 16 Ziiner, tiærede Bierges, see B. Lysegarn I Pund] 24 Malt 1 Tønde 3 48 Mandler Mandshuer, forede Polske, see Huer. Meel, see Hvedemeel. I Pund 24 Muurstene 10 Stfr 12 Muskatenblomme I Lod 30 Muskater, hele I Stf. 6 Messing-Hægter, see Hægter. Messing-Traad 2 Ringe 4 Næver I Lispund 18 Nelliker I Lod 12 Oblater til Kirkerne 100 4 Olie, Bom I Pot 56 Olie-Blaat (blane Stivelse) I Pund 40 Olmerdug, beste Slags, naar Ind fiøbsprisen er 24 ß og derover ringere under 24 B I Alen 40 1 Alen Ovne, Jern-Bielægger, som veie 1 Skpd og derover 1 Stf. 12 48 sterre, saasom 1 kpd eller mere 14 16 Papiir, fiint 1 Bog ringere Peber I Pund 44 Perle-Gryn Piber, Tobaks I Pund I Gros 12 73 1 Dosin 4 16 Qvær: 905#28 58 32 16 Fr. om Handelen v. Færse 3 §. 13 Aug. Qværnestene, Tronhiemske, de største I Par Raffinade, see Suffer. mindre Risengryn Rosiner Ruder, Vindues Rug Saffran Salt, Spansk med Træet Fransk med Træet Rd. B 2 8 I 84 I Pund IO 12 r Stf. 4 I Tønde 4 16 I Lod 48 I Tønde I Tønde 32 32 8 I Tønde Lüneborger med Landets Maaletønde

Sæbe Seilgarn, groft fiint Senop, bruun I Pund 652. I Fierding 5 1 Otting 2 48 20 40 I Pot 20 Silke, adskillige Couleurer Skibs:Brød, see Brød. I Lod 28 Skonroggen, see Brød, Skoe, Mands I Par I 32 gemene Bonde: I Drenge: 80 Børne: 48 Tofler, Mands og Qvinde Sem, 5 Tomme 100 Stfr 64 4 Tomme 4° 3 Tomme 30 2 Tomme 20 Laasesøm, hele 16 halve 12 Spiger, Jern, for samme Priis, som andet Jern, nemlig I Lispund 72 Splitter 1 Stf. I Staal, huggen I Pund 12 Stager, Baand: 4 Stfr 4 Staver, see Tøndestaver. Steenlægter ogl Straaelægter see Tømmer. Stivelse, hvid I Pund I2 Blaac, see Olieblaat. Suta Fr. om Handelen p. Færse 3 §. Suffer, godt Melis fint eller Raffinade Svedsker Sække, Kornsække, som koste over 4 Mk her som koste her 4 Mk og der under [Rd. 6 13 Aug. 1 Pund " 28 40 6/2 I tf. I 16 I a Thee:Bohe Tiere Tofler, see Skoc. Tømmer, Kiel ogStavner til enBaad, see Baad. Fyrrebielker gode 18 Al. beste I Pund - 64 I Tønde 3 32 Sort 8 Tom. i Top Enden I Tylt 24 I Stf. 2 almindelige 1 Tylt 16 16 Al. - 12 Al. 10 Al. I Stf. 1 Tylt I Stf. 1 Tylt I Stf. I Tylt 8113 I 32 15 I 24 64 I Stk. 61 48 Fyrredeler eller Bræder 4 Faarne 11 a 12 Fods beste, Sort Fyrre Steen-Lægter 20 Fods Strane Lægter 14 Fods 100 Stfr 20 80 I Stf. 20 100 Stfr 6 I Stf. 24 6 100 Stfr 4 16 I Stf. Tønder, Dül, Eege med ro Baand I Stf. I 48 48 Tønder, under Brød, kalk og Hve demeel, følge Varerne ved Udsalget. Tøndestaver til Halvtønder hele Tøndestaver Tobak, guult engelsk Hollandse I Læst II I Bundt 5 8 16 I Bundt I I Pund 144 Tobaks ww 32 36 25 44 Fr. om Handelen p. Færse 3-4 §. 13 Aug. Tobakspiber, see Piber. Traad, hiemmespunden, grov Traad og couleurt Traad Uldfarder, gode Verken, beste, hvis Indkiøbspriis er, 32 ß og derover grovere, som koster under 32 ß Viin, Fransk Viin-Edike, see Edike. Varer, alle Slags, hvorpaa i denne Taxt ikke er fastsat nogen Priis, leveres Vedkommende for con tant Betaling af Indkiøbsprisen med 15 pro Cento Avan ce for Fragt og øvrige Omkost ninger. [Rd. K I Pund I 1 Par 48 I Alen 40 I Alen 24 I Anfer I Pot 12 455 4.) Derimod vil Kongen i den for Hans Regning førende Handel paa Færøerne ligeledes antage Landets Producter og Fabricata til den for Indbyggerne mues ligst fordeelagtigste Priis, beregnet efter et Middeltal af 5 Aars Auctionspriser, hvoraf Halvparten af Fragterne og andre medgaaende Omkostninger behørigen er fradra get. Dog er paa endeel af disse Varer endnu lagt noget til i denne Priis, i Hensigt til at befordre saa meget mere Nærings-Flid blant Indbyggerne, hvorved de best pil kunne sættes i Stand til i sin Tid at benytte sig af de Fordele, som Frihandelen tilbyder dem. Det er saaledes tilladt at antage Retour Varerne efter denne Taxt: Skind, en Kippe Basket Uld Uvasket Uld Fier 1 Kivve Lispund I I Pund I Lispund Rd. B 2 g I 7 88 5 Smel I Band 1 Lispund 1 Pund Fr. om Handelen p. Færse 4-6 §. Smeltet Tælle En Tende Smør med Træet Tørfisk En Tønde saltet Tors Sei Tran, Havkalle og Fiske-Tran, uden] Tønde Hvaltran og Saltran, uden Tønde 1 Pund Rd. 13 Aug. I Lisound I 32 8 13 48 Lispund I Pund 3 1 Tande 6 I 1 Pund I Pot 8 1 Por 7 En Alen Vadmel, 2 Allen bredt 20 Et Par grove Kiøbmandshoser 1 Par 24 Et Par halvfine Hoser, Alen lange naar de ere vragede 25 21 naar de ere dobbelt vragede. 1 Alen lange hvide Hoser naar de ere vragede naar de ere dobbelt vragedel 1 Alen lange graae Hoser naar de ere vraaede naar de ere dobbelt vragede 17 20 16 12 18 IO 5.) I Almindelighed maae alle i Handelen og Landfylden af Indbyggerne leverede Varer være gode Rigb mandsvarer; Trannen vel fogt, klar og uden Fod; Tellen frisk smeltet, ei forbrændt, men reenlig behand let; Smørret vel udvasket, maadelig saltet og reenlig be handlet; Ulden, saavel den uvaskede, som vaskede, uden ubrugelige Togger; Fiæren reen og uden nogen Blanding af Vinger, eller store og stive, hele eller overstaarne Vins ge: og Rumpe Fier, hvorfra Pindene ei ere udrevne, og ubeblandet med Suule, Hyblinge, Skarve: eller andre stins kende Fuglefiær. Af Fisken, som maae være vel tørret og ei suur under Benet, maae Ryggen være udtaget til Gadboret og Finnerne afstaarne; og skal disse Varer, som hidtil, leveres med den paabudne Overvægt, som er paa hver 12 Pund Fife 1 Pund, og paa hver 18 Pund Smor i eller uden Fustage, Tallig, uld og Fiar, 1 Pund. 6.) Hoserne maae ei for dygtige antages, med mindre de Fr. om Handelen p. Færse 6 §. 13 Aug. de ere forarbeidede af lige og jevn Traad, samt i Fasthed, Façon og Godhed saaledes, som de med Kgl. Segl til Efterretning der i Landet authoriserede Modeller for hvert Slags Hoser tilholde, samt derhos have den behørige Længde, Vidde og Proportion i Fod og Skaft, som et fuldkomment Par Hoser bør have; saa maae de og være vel udvaskede og behandlede, og de grove Hoser vel valkede, og saa vægtige, at et Par halvfine Hoser i det mindste veier 28 Lod, 1 Par 1 Alen-Hoser 23 Lod, og et Par grove Hoser i Pund 4 Lod. Alle Hoser, som ei holde den paabudne Vægt, eller ere 2 Tommer fortere eller I Tomme smallere, end de bør, af alt for ujevn Traad, eller alt for løs bundne, maae strax, som utaxtmæssige, mærkes paa Læsten med Rødkride med et enkelt V, og som Vrag:Gods ei antages üden med 4 Sk. Afslag i Pri sen under Taxten. Skulde saa slet Gods frembydes, at et Par halvfine Hoser veiede mindre, end 24 Lod, 1 Par 1 Alens mindre, end 20 Lod, og et Par grove Hoser mins dre, end I Pund, maae samme strax af Hose: Vragerne mærkes med et dobbelt Vragmærke V V, og ei antages uden med 8 Sk. Afslag i Prisen paa hvert Par under Taxten. Uagtet Hosevragerne ved Handelen og Landskyldboden berettiges til strax at mærke Vraggodset, staaer det dog Eieren frit for, enten han for den forringede Priis vil aflade Hoserne, eller selv beholde og bruge dem; men befindes nogen at udsende eller udsnige saa ringe Gods af Landet, skal det ei alene være Confiscation underkastet, men Afsenderen eller Eieren desforuden være forfalden til vilkaarlig Penge-Mulet, efter Mængden og andre Omstændigheder. I øvrigt skal med alt saadant Vraggods saaledes, som forhen, forholdes; saa at sam me, naar det ved Leverance-Stederne er vraget, af Syne mændene under Landfogdens Opsigt imodtages, sorteres, bindes, giennemsyes og forsegles, inden det til Handelen leveres, Fr. om Handelen p. Færse 6-7 §. leveres, hvorimod Eierne strax af Handelen udbetales Pri: 13 Aug. sen, hvorfor disse Hoser af Synsmændene ere antagne. 7.) Med Vægt og Maal skal ved denne Handel forholdes saaledes: Imo) En Alen skal indeholde 2 danske Fedder og deles i Qvarteer, ottende og sertende Dele. Hver dansk Fod er en halv Alen og holder 12 Zommer, og hver Tomme 12 Linier eller Straae. En dansk Favn er 3 Allen eller 6 Fødder. 2do) Den danske Korn Tønde, som uden Top holder 144 Potter, skal bestaae af 8 Skiepe per, og hver Skieppe holde 18 Potter, en Salt-Tønde Skal holde 176 Potter, en Øltønde 136 Potter, et Ana fer 39 Potter, og en Tran-Tønde 120 Potter; halve, Fierding: og mindre Dele af hvert Slags efter Proportion. En dansk Pot holder 4 Pæle, og en Pagel 2 halve Pale. 3tio) Sexten danske Pund skal giøre 1 Lispund, og 20 Lispund 1 Skippund. Et Pund holder 2 Mark eller 16 Unzer eller 32 Lod, I Lod 4 Qvintin og 1 Qvintin 4 Ort. Af Sølv-Vægt eller Colnisk Vægt skal 17 Pund være ligesaa tunge, som 16 Pund dansk Vægt. I øvrigt deles et Colnisk Pund i Mark, Unzer, Lod, Qvintin og Ort, ligesom det danske Pund. 4to) Al Vægt og Maal, som i Kiøb og Salg samt al Slags Handel og Oppebørs seler mane bruges, skal være tilbørligen stemplet eller brændt, om det ellers skal agtes for lovlig Vægt og Maal. sto) Ligesom Magistraten i Khavn herefter, som hidtil, bliver ene berettiget til at lade giøre, stemple, brænde og forhandle al Vægt og Maal, saavel for Handes len paa Færøerne baade til eget Brug og udsalg der i Landet, som og til Afbetiening for Øvrigheden sammesteds i deres Embeds Forretninger, saa lader Kongen for Lands fogden, saavelsom for enhver af de 6 Sylmænd sammesteds, anskaffe og opfende følgende nødvendigste Sor ter justeret Maal og Vægt, nemlig: 1 Korn: Sfieppe, Skieppe, et Fierdingkar og et Ottingfar til tørre Vas X Deel. R ger, Fr. om Handelen p. Færse 7 §. 13 Aug. rer, I Fierding og Otting til Tranmaal, r Potte: og Pottemaal, samt en heel og en halv Pegel, samtlig af Tin, I ordinair Jern-Alen og en 2 Lispunds Bismer; hvilke Sorter Vægt og Maal skal tiene til Brug, saavel ved Stridigheders Afgiørelse om Maal og Bægt, være sig imellem Indbyggerne indbyrdes, eller ved Handelen, som og til Modeller for hvad Maal og Vægt, Almuen forfærdiger til eget Brug; og skal Sysselmændene være forbundne til, stedse at holde dem i forsynlig Bevaring; hvorfor de og, som Inventaria ved deres Embeder, fra hver Formand til Eftermand skal afleveres, hvormed saavelsom alt andet, der angaaer Vægt og Maal og sammes rette Brug, Stiftamtmanden, eller hvem han paa fine Vegne dertil beskikker, skal have vedbørlig Opsyn. Gto) Efter disse Maal tillades Landfogden at justere Skieps per, Fierding: og Ottingkar, hele og halve Pale, samt Alenmaal, som Indbyggerne maatte behøve og forlange til Efterrettelighed i deres Huse, men ikke Bismer Vægt, ei heller noget Maal enten til Brug ved Handelen eller for dem selv, som Original, da alt saadant Maal uvægerlig bør anskaffes fra Kiøbenhavns Justeer Kammer. Ingen maae og i Færøerne understaae sig til selv at justere Maale Kar eller Alenmaal til Huusbrug, som han forfær diger, eller saadant Maal til andre afhænde, inden det er af Landfogden efter Originalmaalet justeret og brændt. I vidrig Fald forbryder den, der bruger saadant ujusteret Maal, foruden Maalet selv, hvad han hver Gang handler med, til Angiveren, og desuden til Stedets Fattige den 1ste Gang ligesaa meget som dets Vard, men aden Gang det dobbelte. 7mo) De Mærker, som brændes paa de saaledes justerede Maal, skal rettes efter dem, der findes paa Originalmaalene, paa det nær, at derpaa, i Steden for K, som er Kiøbenhavns Marke, indbrændes et F. 8vo) Da al Maal og Begt herefter skal være ind- rettet Fr. om Handelen p. Færse 7 §. rettet i Færøerne paa foranførte Maade, saa al al gam: 13 Aug. mel Vægt og Maal strap sættes ud af Brug ved Hans delen, og om noget sacdant eller andet, end det, som ved denne Fr. er paabudet, efter dette Aars Udgang forefin des hos Indbyggerne, skal samme, som ulovligt, være Confiscation underkastet. 9no) Med det rette danske Als nemaal sal maales alle Slags Baand, Snorer og dess lige, som i Alental pleier at forhandles, samt Lærred, Klæde, Vadmel, Cattun og alle Slags Stoffer af Silfe, Uld og Linnet, og det midt paa Teiet. Dansk Alen og Favnemaal skal og bruges til Gierder, Grøfter og andet Ford Arbeide, samt al Maaling af Jord og Grund. zomo) Alle maalende Varer, som giøre mindre, end I Tønde, al maales og sælges efter hvert Slags Varers Beskaffenhed, med Skiepper, halve Skiepper, Fierding- og Ottingkar, og naar deraf sælges mindre end 1 Ottingfar, skal det maales med rette stemplede Potte: og Pelemaal, og saaledes skal og alle vaade Varer maales og sælges. 11mo) Ingen Maaletønde, Stieppe eller mindre Maal maae bruges, uden de, som tilbørligen ere stemplede eller brændte, og skal alt det, som dermed maales af tørre Varer, lovligen istyrtes med Skuffer, uden siden at trykkes eller skuddes. 12mo) Alle tørre Varer skal maales uden Top og stryges efter Bredden, ingens lunde med den blotte Haand, men med en linieret rund Strygholdt, uden alene Steenkul og andre Kul, same Bark og Kartofler og deslige store Frugter, som mane maales med en lovlig Top. Korn skal herefter alene maales med lost maal, til hvilken Ende det altid maae flaae Sælgeren eller den, som afleverer Kornet, frit for, selv at maale i Tønden, og Modtageren eller Kiøberen at lade stryge, dog med Strygholte, saa lange, at de med begge Ender række frem over Tønden. 13tio) Med Borntønden skal maales alle Slage Kornvarer og Frugs 8 2 SEF, Fr. om Handelen p. Færøe - §. 13 Aug. ter, og efter Korntønden indrettes Maale-Tønden til Kul og Ralf, men Maaletønden til Steenkul og Bark efter Humle skal ei sælges med Skieppe, men Salttønden. efter Vægt. 14to) Ingen anden, end dansk Vægt, maae bruges til at veie Levnetsmidler, Kramvarer eller andet, hvad Navn det haver, som pleier og bør sælges efter Vægten. Massiv Sølv og Guld skal veies med Colnist Vægt, som her er lignet og stemplet. Apothe fer:Varer, som til Medicamenter forskrives, veies, som sædvanligt, med medicin Vægt; men naar de sælges i Stort, veies de, som alt andet, med stemplet dansk Vægt. 15to) Paa Vægtskaalene skal Armene være af lige Længde og Tykkelse, og saalene lige tunge, at naar Godset om: Stiftes i den Skaal, Loddene ligge, og Loddene i Godsets Staal, skal samme Liighed i Vægten, som tilforn, be findes. 16to) Intet maae maales med Potte, som Fan maales med større Maal, saasom med Stiepper, Halve eller fierdendeel Skiepper, ei heller maae noget maas les med Skieppe eller mindre Maal, som kan maales med Tønde. Varer af stor Vægt maae ikke heller vetes i Par tier med Bismere eller smaa Vægt, men med vedbørlig stor Vægt. 17mo) Befindes nogen, være sig af Indbyggerne i deres indbyrdes Handel, eller ved Handelen, at give den Kiøbende mindre Maal og Vægt, end ret og lovligt, da skal han svare den Kiøbende til faden, og desuden bøde til Sognets Fattige 1ste og 2den Gang 2 Rdlr, om Varerne ere under 1 Rdlrs Værd; og ere de over, da zde Gange saa meget, som de ere værd; men findes nogen oftere i saadan Forseelse, straffes han i høieste Maade efter Sagens Beskaffenhed, som for forsætlig Be dragerie. 18vo) Naar enten Landfogdens, eller Sysselmændenes, eller Handelens Maal og Vægt i Færøerne bliver slidt eller beskadiget paa nogen. Maade, maae det ingenlunde der i Landet repareres, men det skal uvær gers Fr. om Handelen p. Færse 7-8 §. Igno) gerligen sendes til Kiøbenhavn, for efter Omstændighederne 13 Aug. at repareres, eller omjusteres, eller gigres af nye. Men skulde nogen befindes, forsætligen at forandre eller svigagtigen at behandle maal og Vægt, hvad Navn den have kan, da straffes som Falskner efter Norske Lov, baade den der haver giort eller ladet giøre, og den der vidende bruger, saadan forfalsket Maal og Vægt. 20mo) Befindes nogen at bruge Maal og Vægt, som af lde eller Brug eller andet Tilfælde kan være beskadiget, da, om enten saadan Feil er kiendelig, eller og tilforn paa dets Urigtighed er klaget, skal han, foruden Skadens Era statning, miste samme Vægt og Maal, og desuden bøde 1ste Gang fra 1 til 4 Rdlr efter Sagens Beskaffenhed; men skeer det oftere, da straffes han som Falskner. 21me) For at al Mistanke om urigtig Maal og Vægt saa meget vissere kan vorde forekommet, bør handelen lade Indbyggerne være tilstede ved Yægten og Maalet, baade paa de Varer, sem de levere til den, og som de moda tage af samme; og om nogen Tvivl om Maalets eller Vægtens Rigtighed skulde forefalde, ber Varerne da strax i tvende uvillige Mænds Overværelse eftermaales eller veies. Til hvilken Ende Handelen altid bør lade det til saadan Eftermaaling og Veining fornødne rigtige Maal og Vægt være følgagtig til Afbetiening. 22do) Hvis Strafbøder, som nogen i forskrevne Maader for sin Forseelse kan tilkomme at udgive, skal af vedkommende Øvrighed besørges inddrevne og uddeelte til det Sogns Fattige, hvor Forseelsen er skeet. 8.) For at tils veiebringe en Liighed i Penge: Benævnelsen og Rega ningsmaaden imellem Færøerne og de øvrige af de Kgl. Rigers Dele, hvoraf Fordelen især vil blive kiendelig ved Frihandelens Nabning; saa skal al Handel og Regning herefter føres i Rdir, Mk og Sk. i dansk Courant. Til den Ende skal Landet ogsaa herefter ved Handelen forsynes

K 3 Fr. om Handelen p. Færse 8-12 §. 13 Aug. synes med en passende Mængde Skillemyndt, hvortil den fornødne Anstalt allerede er føiet i indeværende Aar. 9.) Varer, som ikke i Taxten ere benævnte, tillades det Indbyggerne ved egne Commissionairer at lade sig besørge tilsendt, naar Administrationen anseer, at Oversendelsen deraf kan skee uden Fornærmelse for Handelen, og maae Vedkommende da af saadanne Varer betale i Fragt 8 Mk pr. Tønde Gods, og i Forhold dertil af min ore Partier, dog ikke under 16 St. for de mindste. 10.) Verdslige og geistlige Betiente, som have Børn eller Familie i Kiøbenhavn, tillades det at afsende til disse saadanne smaae Partier af Landets Produkter, som synligen kan kiendes ikke at være bestemte til Forhandling, imod at deraf betales i Fragt, efter det Rum samme optager, i forhold til 8 ME af en Tende Gods. Det samme gielder om saadanne Særseste produkter eller Fabrikater, som ikke ere Handelsvarer, og som Indbyggerne altsaa maae hiemsende paa forbemeldte Maas de til Forhandling. 11.) Da Creditens Misbrug ikke alene er fordærvelig for Handelen, hvis Fonds den, naar ingen Grændser derfor sættes, tilsidst vil optare, men ogsaa skadelig for Indbyggerne, i det den svæffer Huuslig Flid og Sparsommelighed; saa er det Kongens alvorlige Villie, at ingen Credit maae gives, uden til bem, som med vedkommende Præsters og Sysselmænds Attester, som af Landfogden paategnes, gotgisre, at de dertil ere virkeligen trængende, og at ikke Dovenskab eller slet Hunsheldning, men besynderlige Uhald, har bragt dem i en saa nødlidende Tilstand; dog maae denne Credit ikke strække sig uden til saadanne Varer, som ere uom giængeligen fornødne til Livets Ophold eller lærin gens Drift. Alle andre Varer, endog Brændeviin og Tobak ikke undtagne, maae ei udleveres af Handelen, uden mod contant Betaling. 12.) For at opmun tre Fr. om Handelen p. Færse 12-14 §. tre Indbyggerne til saa meget mere at arbeide paa deres 13 Aug. Omstændigheders Forbedring, tillades: at alle og enhver af Indbyggerne paa Færderne, Kgl. geistlige og verdflige Embedsmænd undtagne, maae eftergives det halve a den Gield, de stode i til Handelen ved afvigte Aars Udgang, naar de betale det andet halve inden udgangen cf Aaret 1795. Til den Ende maae der paa samme Gield afskrives ligesaa meget til, som Indbyggerne derpaa Tid efter anden inden den foreskrevne Termin betale. Og forstaaer det sig, at de Varer, som til Gieldens Afsetaling leveres, bør imodtages efter den ved den nye Taxt saa Retourvarerne satte Priis. Lige Naadesbevisning, Henseende til Restancers Afbetaling, er og forundt Rirferne paa Færserne, i Betragtning af deres fattige Tiltand, og at de af Almuen maae bygges og vedligeholdes. 3.) Enhver, som tager paa Regning ved Handelen, Fal, ligesom hidtil, være forsynet med en Contrabog, som af Laugmanden til Authorisation paategnes, paginetes og forsegles. Det staaer enhver fris for at forlange eg faae i sin Bog saa mange Ark Papiir, som han efter Sans Handels Størrelse anseer fornødne, da det første Ark setales med 4 St., og hvert af de øvrige med 2 Sk., Halvparten til Handelen, som skal levere Papiir og øvrige Materialier, og halvparten til Laugmanden for Försegling og Authorisation. Og da Hensigten med denne Bog er, at den skal være et Beviis om Selgerens og Kiøberens Mellemværende, saa følger deraf, at Handelsforvalteren, naar han udleverer eller medtager Varer eller Penge, tydeligen bar antegne samme ved Maal og Vægt, Priis og Tal, da Bogen derefter tilbageleveres Eieren; ligesom det og deraf flyder, at den, som ikke tager paa Regning, ikke kan paanodes at tage Contrabog, samt at al Handel, der paa Stedet contant afgiøres eller liqvideres, ikke be= Høver i Contrabogen at indføres. 14.) Billighed $4 fors Fr. om Handelen p. Færse 14-17 §. 13 Aug. fordrer saa meget mere, at de Varer, som føres til Lan det, bør være forsvarlige, som det ikke er tilladt Ind byggerne i Landet, at handle med Fremmede, og desfor medelst ei have Frihed at udvalge sig, hvad de ville. Naa: Varerne derfor ankomme, skal ei noget deraf sælges, firs end de lovligen ere blevne besigtede ved Sorenskriverenig 2de Synsmænd; og dersom der da iblant samme ffulte befindes noget, som enten var heel ringe eller paa Reisez Bleven bebærvet, da skal Indbyggerne ikke være forpligtele 'at antage det; men Landfogden skal i saa Fald, tillige med Rettens Betiente der i Landet, tage deraf Prøver, som forseglet hiemsendes til dem, der bestyre Handelen ba Sagen her noie skal undersøges og efter Billighed af giores. I øvrigt forholdes med Opsigten ved Krambo den paa den hidtil brugelige Maade. som ellers nogen af Indbyggerne troer sig at være for nærmet i Regning ved Handelen, da skal han pas næste Olai Ting for Laugmanden andrage det, son strax skal undersøge Sagen, og lade den Klagendes Haw dels Contrabog conferere med Handels: Forvalterens Ha vedbog, og derefter kiende i Sagen; men skulde nogen Indbygger forsømme saadan Anmeldelse til den her be stemte Tid og Sted, da skal ingen videre Klage derefteantages, med mindre Klageren fan gotgiere, at han vet lovligt Forfald er bleven hindret fra betimeligen at indkomme med sin Besværing. 16.) Paa det Konger 15.) Der faa meget mere kan være forvisset om, at denne Anordning tilbørligen efterkommes, befales herved Laugmans den tilligemed Landfogden, at de herefter, ligesom hid til er ffect, aarligen til Tinge examinere Almuen og undersøge de Klagemaale, som de mod Betienterne eller Handelen kunne have at føre, samt derover tage et lov: Sikker Tingsvidne, som til Mentekammeret skal indstik: Fes. 17.) De, der paa Farverne vil drive fiskes rierne Fr. om Handelen p. Færse 17:21 §. rierne i det Store, og til almindelig Brug indføre be: 13 Aug. dre Virkningsmeader, end de hidtil brugelige, kan vente, at dem dertil skal vorde forundt særdeles Understøttelse efs ter Omstændighederne. J Særdeleshed vil Kongen være Betænkt paa, hvorledes Landets Indbyggere, naar de lægge Vind paa at udvide og forbedre Fiskerierne, fornemmelig Havkalve: og Sælhunde: samt Silde: og Flyndre-Fangst, kunne med det fornødne til beqvemme Redskabers Anskaf felse vorde forsynede og understøttede, efter Omstændighe derne og Øvrighedens nærmere Forestilling, helst for faas vidt saadanne Anlæg foretages i det Store, og kan have nogen betydelig Indflydelse paa Handelen. 18.) Med Edderfuglens Fredning, hvilken formodes, at Indbyggerne for deres egen Fordeels Skyld vil lade sig være magtpaaliggende, forholdes efter Rescr. 23 Jun. 1784, hvis Indhold herved indstiærpes. 19.) I øvrigt skal, som hidindtil, alle til Færøernes Beseiling behøvende Varer, saavel ved Indgaaende som Udgaaende, være fritagne for Told i Øresund, Belterne og Kiøbene havn, saavelsom for Consumtion, Accise og andre ordinaire eller extraordinaire Paalæg, som nu ere eller Herefter maatte vorde paabudne. Paa alle indenlandske Sabrik: eller manufacturvarer, som Handelen lader udføre til disse Der, og hvorpaa Præmier enten ere els ler blive bevilgede, vil Kongen lade samme gotgiere af Sin Kasse. 20.) Jligemaade stal de fra Færserne hidbringende, og herfra igien til indenrigske eller frems mede Steder udbringende Varer, være fritagne for Told, Consumtion, Accise, og alle nuværende eller tilkommende Paalag, af hvad Navn nævnes kunde, alene med den Undtagelse, at der af de ferseske Varer, som herfra igien udskibes til fremmede Steder, betales ved udskibnin gen 1 Procent Recognition af deres Værdie. Videre skal det være, nu som forhen, den færgeske zan R 5 21.) del Fr. om Handelen p. Færse 21 §. 13 Aug. del tilladt, til alle Documenter, som fra samme udfærdi ges, og deriblant til Clarering ved Toldstederne, at be tiene sig af ustemplet Papiir. 18 Aug. 28 Aug. Raadstue. Pl. (Cancellie-Br. til Khavns Magistrat 14 Aug., og til Stiftamt: og Amtmændene i begge Riger 21 Aug.) hvorved (i Anledning af Klager over de betydelige Bekostninger, som i Almindelighed medgaae, naar Bevillinger til ved Proclama i Aviserne at indkalde Vedkommende, som kunde formene sig beretti gede til nogen Fordring, ordlydende indføres med Preclamata i de offentlige Tidender) anordnes: at, naar Vedkommende, ved at indkalde Creditorer eller andre, paaberaabe sig den Kgl. Bevilling, samt deraf lade det Væsentlige indføre, er saadan Indkaldelse gyldig, uden at det er nødvendigt at indrykke den hele Bevilling in extenfo. p. 131. R. Kammer. Pl. (Resol. 20 Aug.) ang. den Omgang, som herefter bør bruges ved at optage Bundgarn, som findes ulovligen satte i Limfiorden. p. 78. Den i Fr. 15 Dec. 1750. 4 § indeholdte Bestems melse, hvorefter de, som paaanke Bundgarns Sætterie i Liimfiorden, kunne, blot i tvende Vidners Overværelse, paa egen Haand optage slige Bundgarn, skal være foran. dret derhen: at den eller de, som paaanke ulovligt Bundgarns Sætterie, herefter ikke uden Medfølge af en Rettens: Betient, hvilkensomhelst dertil kan formaaes, eller og af en dertil af vedkommende Øvrighed beskikket Person, samt i Overværelse af tvende Vidner, som den medfølgende Rettens Betient, eller den i dennes Sted Constituerede, medtager, maae optage eller bortføre de udsatte Garn; hvorimod alle de Sager, som beraf reise sig, bør i ethvert Tilfælde behandles for det Steds Vær Pl. om Bundgarn i Liimfiorden. Værneting, hvor Forseelsen er begaaet, ligesom og de a8 Aug. ved forommeldte Slags Forretninger brugte Vidner i disse Sager bør møde for nysbemeldte Ret. (†) Politie-Pl. (Rescr. til Politiemesteren i 28 Aug, Khavn 27 Aug.) at ingen uberettigede maae holde Jægere, eller give deres Tienere Jæger-Liberier, m. v. Pat. 3.) Om nogen, imob 1.) Ingen, uden de, som dertil, efter Loven og Fr. 18 Apr. 1733, ere berettigede, maae holde Jæs gere, eller give deres Tienere Jæger:Liberier, ei heller tillade dem at bære enten Hirschfænger eller andet Side- Gevær. 2.) Det skal og være forbudet dem, som Have Ret til at holde Jægere, at give disse Qvafte i des res Hirschfængere, samt at lade dem, eller andre deres Tienere, bere Guld: eller Sølv: Galoner paa deres Klæder og Sieder i hatten. Formodning, skulde overtræde denne Befaling, da bør han bøde 50 Rdlr, og siden dobbelt, til Politie Kassen. 4.) Men dersom nogen Domestiqve, uden sit herskabs Vidende og imod sammes Villie, fulde understaae sig, paa egen Haand, at bruge ovenanførte forbudne Klædedragter, da skal han 1ste Gang straffes med 8 Dages Fængsel paa Vand og Brød, 2den Gang dobbelt saa lang Tid, og 3die Gang dømmes til Forbedrings-Huset i 3 Maaneder. Og sal Politiemesteren vaage over denne Befalings Handthævelse. Fr. om Korn Skatten i Danmark (beels i Korn: 10 Sept. varer, deels i Kornstatspenge) for 1791. P. 80. Pl. hvorved Forbud 23 Oct. 1789, mod udfør: 29 Sept. sel af vede fra Danmark til fremmede Steder, ophæves, og Udførselen af Korn fra Danmark, ligesom tilforn, uden Undtagelse frigives (saasom de Aarsager, der anledigede bemeldte Forbud, ikke vedblive). P. 89. BerVerf. v. d. Consistor. zu Flensb. 5 Oct. 19 Oct. 20 Oct. a1 Oct. 28 Oct. +29 Oct. Verfügung daß das Confistorium zu Flensburg nur vier Mahl im Jahr Eikungen zu halten habe. P. 118. Verfügung daß, zum Nachtheil Herrschaftlicher Kornmühlen in Holstein und Pinneberg, den Mehlverkäufern kein Seilhalten von fremdem auf der Zwangmühle nicht gemahlnen Mehl erlaubt seyn solle &c. P. 119. Pat. wegen Ausschreibung des Magazin: Korns in Schleswig, Holstein und Pinneberg, für 1791. P. 90. Intimation d. Verfüg. 19 Oct. 1790 f. d. Graffeh. Rangau. P. 121. Politie Pl. hvorved det forbydes Jern. fræmmere og andre at istykkerslaae Kareter 2c, mide paa Gaderne. p. 139. Lige saa lidet, som hele Glas, Flasker eller Potter, eller Skaar deraf, eller andre Ting, hvorved Mennesker eller este fan skades, mane kastes paa Gaden, lige saa libet maae herefter midt paa Gaderne, af Jernkrammere eller andre, istykkerslaaes Rareter, andre Vogne, Rifter og deslige, som efterlader sig Søm og saadant spiest Jern, der kan skade; men samme vorder herved forbudet; hvilket tiener enhver til Efterretning og Efterlevelse, da den, som handler derimod, underkaster sig vilkaarlig Straf, foruden det, at den af deres Handling beviislig flydende Skade bliver at erstatte. Politie Pl. ang. adskillige Forsigtigheds- Regler, som Vandmesterne ved Gravning samt Renders Optagelse og Ledlæggelse have at iagttage. P. 140. Gr. For at forekomme de Farligheder, som af det faa kaldede Vandkikker-Arbeide kunde indtreffe, er Sta bens Pl, om Vandmesternes Gravning. dens Spring og Pompe : Vands Directeurer samt In- 29 Oct, specteurer og Compagniernes Vand-Mestere 1762 paas lagt, at tage muelige Præcautioner; men da i den Fald undertiden spores forsømmelse, saa bliver herved bekiendtgiort, hvad efterdags bliver at iagttage af Vedkom mende. Vandmesterne have et alene, Dagen førend Opgravning keer, skriftligen at tilkiendegive Politiemesteren, naar og hvor de agte at giere Opgravninger inden eller uden for Khavn, enten til Vand-Nenderne eller i andre Maader, samt hvorlænge de formene, at Grav ningen, tilligemed deres øvrige Arbeide af de gamle Renders Optagelse og de nyere Renders Nedlæggelse, Jor dens Tilkastelse, med videre, kunde vedvare; itemi Tid efter anden, og i Særdeleshed, naar nogen Vanskelighed indskal der, som maatte foraarsage, at Arbeidet ikke i den calcus lerede Tid kunde blive bragt til Ente, videre at an melde for Politiemesteren Aarsagen og Anledningen; Men endog fra først til sidst, saasnart det bliver mørkt og indtil Dagen frembryder, hvad enten Gade-Lygterne ere tændte eller ikke, forsyne saadanne opgravede Steder, saavel inde i Kiøbenhavn, som uden for paa Broerne og de Alfare-Veie, enten Arbeidet concernerer Vand: Com pagnierne i Almindelighed eller en og anden Participant en particulier, med Indhegning af suffisant og forsvarligt Rekværk, samt en Lygte med et tændt lys i, paa en Pæl hængende midt for Opgravningen 3 a 4 Alen over Jorden eller Gadens Horisont, naar Opgravningen er Alen lang eller derunder, men 2de saadanne Lygter, en for hver Ende, naar Opgravningen er af større Længde, saa og en ædruelig Catte-Vagt, som med Lygten eller Lygterne, samt Rekværket, kan have Indseende, og desuden advare de til Vogns, Hest eller Fods ankommende og passerende, at tage dem vare for Fare og Ulykke; Endes ligen Pl. om Vandmesternes Gravning. 29 Oct, ligen skal disse Vandmestere, ifald de i nogen af forestaa Nov. ende Tilfælde findes efterladne eller forsømmelige, foruden Ansvar for den deraf flydende Skade og ulempe, for bver Gang deres Brøst befindes (om endog ingen Uleilighed derover maatte eristere), ansees med arbitrair Mulet til Politie-Kassen, fra 1 til 8 Rdlr, efter Forses elsens Beskaffenhed og Politiemesterens Kiendelse. Gen. Told-Kammer. Pl. (Resol. 27 Oct.) ang. Korns Vægt til og fra Mølle, og nærmere Bes stemmelser derefter af Straffe, i Overtrædelses Tilfæl de, indtil videre i Rigbenhavn og Helsingser. P. 92. 1.) For Korn til Molle maae Qvantitetens Rigs tighed herefter, for det første til Forsøg og indtil videre i Khavn og i Helsingøer, ved Vægt, i Steden for ved Maal, undersøges; hvorved en Tønde Hvede regnestil 14 Lispund, en Ede Rug til 13 Lispd, en Tde Byg til 11 Lispd, en Tde Erter til 14 Lispd og en de Havre til 9 Lispd, alt brutto eller med Sakken iberegnet; videre maae Vægten af en Ede Malt ansees for 9 Lispd, hvor Malts Veining uden for de Kgl. Maltmøller i Khavn findes forneden. 2.) Lige Bestemmelse finder Sted for det formalede, skraaede eller grottede, som føres fra Mølle eller i portene angives til Con sumtions Erlæggelse; hvorved Consumtions: Frs (15 Oct. 1778) V Cap. 16 Art. for saavidt forandres, 3.) For saavidt til Kornets Førsel bruges meer, end een Sæk pr. Tønde, maae 6 Pund for hver af de flere Sække fradrages Kornets Vægt. 4.) Overvægt indtil 4 Pund pr. Tende bliver ustraffet; men fra 4 til 8 Pund Tønden, begge inclufive, erlægges 2 Ndir i Mulet; fra 8 til 12 po 3 Ndlr; fra 12 til 16 Pd 4 Mdle; og derefter for hvert 4de Punds Overvægt dir 48 B meer i Mulet; hvilke Mulster for det Korn, som ei er bes Pl. om Korns Vægt t. Melle c. 4-5 S. 5.) bestemt til Brændeviinsbrænden, nedsættes for .Hvede 4 Nov. til det halve og for de øvrige Kornsorter til Deel, hvorved Pl. 31 Aug. 1780 for saavidt forandres. Men desuagtet vedbliver Consumtionens Erlæggelse og Beregning efter Tønde: Tal. I øvrigt skal den Brændeviinsbrænder, som beviisligen anvender Meel til Brændeviinsbrænden, iste Gang bøde dobbelt imod den, som dertil anvender uangivet Skraae, hvilken Straf 2den Gang fordobbles, og 3die Gang bliver endnu en arbitrair Straf at tillægge. Disse Muletes tilfalde gan ske Betienterne, som opdage Forbrydelsen. Raadstue-Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 4 Nov. 29 Oct.) hvorved det tillades Marskandiserne at handle med alt Slags nyt Arbeide og Riøkkentoi (nyt Jern= Arbeide undtagen), naar saadant med Vedkommendes Stempler er forsynet, m. v. P. 132. Efter en af samtlige Marskandisere i Khavn indgiven Ansøgning (om Tilladelse at kiøbe og derefter igien udsælge, hvad nyt Arbeide dem af Laugsmestere eller andre til nyt Arbeides Forfærdigelse i Khavn berettigede Personer anbydes, naar saadant med VedkommendesStempler er forsynet, og det med troeværdige Attester i paakommende Tilfælde kan gotgiøres, at samme er fiøbt af forommeldte) bliver hermed bevilget: at det maae være bemeldte Marskandisere tilladt, paa den ansagte Maade at handle med alt Slags nyt Arbeide og Riokkentoi, som dem af dertil berettigede Personer tilbydes, dog nyt Jern:Arbeide undtagen; saa og, at i Henseende til nye klæder forholdes efter Pl. 6 Jan. 1790; og skal de i øvrigt, i Henseende til Stemplingen, eller hvilken anden Maade der kan ansees tienligst til For sikkring, om det saaledes forhandlende nye Arbeides inden landske Tilvirkning, underkastes den Control, som nærs mere maatte blive bestemt. Vers 22 Nov. 24 Nov. Berf. v. d. Lombard in Glückst. Verfügung daß, in der Stadt Glückstadt, dem Zuchthaus:Lombard das ausschliessende Recht, auf Pfänder zu leihen, zustehen solle. p. 124. Fr. som tillader alle Kongens Undersaats ter, selv eller ved andre, at sælge og oplægge alle Slags Born:Varer i Khavn, baade i store og smaae Partier; samt at Sede: Varer, under visse Betingelser, ligeledes der maae oplægges til Forhandling. Cancel. p. 94. Gr. At Korn Handelen i Kiøbenhavn kunde ops muntres og denne Stad, ved Oplage af dette og ans dre Slags Levnetsmidler, destomere kunde betrygges imod Mangel og overdrevne priser paa disse Nødven digheds-Varer. Det maae herefter være alle Kgl. Undersaatter, hvo de ere og hvad enten de boe og opholde sig i eller uden for Riebenhavn, t Kiøbstæderne eller paa Landet, tilladt, for deres Regning her i Khavn at sælge og oplægge, eller at lade sælge og oplægge, i store og smaae Para tier, ved hvem de vil og naar de vil, alle Slags Korns Varer, og skal enhver, som saaledes oplægger eller lader oplægge Korn, nyde, for deslige Oplage, de ved Fr. 6 Jun, 1788 tilstaaede Fordele; saa skal det og, indtil videre, være dem, som til Søes føre Fede: Varer fra Provindferne til Khavn, tilladt, baade før og efter de 3 Ugers Forløb, i hvilke de have Set til at sælge fra Skibene i smaae Partier, at oplægge de Varer, som de ikke af Skibene have solgt, og at lade samme udsælge tøndeviis og skippundsviis, for deres Regning, ved enhver, som til Handel er berettiget; Paa lige Maade skal de Landboer, der indføre saadanne Varer til Lands, have Ret til at oplægge og labe sælge det deraf, som de ikke have kundet afsætte paa Torvet; hvor de dog herefter, som hidindril er steet, skal være pligtige at bringe og falholde deres Va ser, førend de oplægges, til Forhandling. Pl. Pl. om 3 p. C. Annuit. Afbetaling. Pl. ang. Bestemmelsen af den Summa, 26 Nov. som paa det ved fr. 1 Maj 789 aabnede 3 pro Cents Annuitets-Laan aarlig skal afbetales. Finants-Colleg. P. 96. Ligesom Undersaatterne ved Sr. 1 Maj samt Pr. 16 Jul. og 16 Sept. 1789 udførligen ere blevne un derrettede om den almindelige Indretning af det ved benævnte Fr. for Danmark og Norge aabnede 3 pro Cents Annuitets-Laan; og de derhos ere blevne forsikkrede, at en vis Summa, som i det mindste var 2 pro Cent af Laanets hele Beløb, derpaa aarlig skulde vorde afbetalt, hvilken, naar den fulde til Laanet indskudte Capital blev bekiendt, nærmere skulde kundgiøres. Saa bliver nu (da det af Finants-Collegio er Kongen foredraget, at de til dette Laan fra begge Rigerne Danmark og Norge forstrakte Summer beløbe i alt omtrent til 396000 Rdlr, hvoraf de aarligen afbetalende 2 pro Cent følgelig udgiøre 7920 Rdlr) hermed fastsat og anordnet: at da Annui teterne, i Følge den forhen bekiendtgierte Indretning, blive udtrukne efter de Bogstaver, under hvilke de udi Bøgerne findes anførte, men ethvert Bogstav ikkun indehol der 1000 Ndir, saa skal i de første 49 paa hinanden følgende Aar udtrækkes aarlig 8 Bogstaver eller 8000 Rdlr, og i det 50 Aar de øvrige 4 Bogstaver eller 4000 Rdlr, hvorved da Laanet, i Overeensstemmelse med Be meldte Fr., saaledes i 50 Nar vil være indtrukket og indfrict.

Samme paa tyd (f. Slesvig, Holsteen &c., hvor 26 Nov. Laanet beløber sig til 63000 Rdlr Specie). p. 97. Gen. Post Amts: Pl. ang. Contoir Rettig, 27 Nov. hedernes Erlæggelse for de med den agende Post forfendende Seger fra og til de Kgl. Collegier, m. v. P. 99. X Deel. £ Liges 27 Nov. 3 Dec. Pl. om Post-Contoir Rettigh. Ligesom af de Kgl. Collegiers Brevpakker under eet Punds Vægt, hvad enten de ere private Sager eller Kgl. Tieneste angaaende, hverken skal betales Postmesterne Skriverpenge eller andre Kontoir Nettigheder, naar de, til Lettelse for Rideposten, forsendes med den Agende post; saaledes skal, efter Overeenskommende med det Kgl. Finants Collegio, for andre med den Agendepost forfendende og egentligen dertil henhørende Sager, som gaae enten fra eller til de Kgl. Collegier, og hvorfor Portoen bliver betalt af den Kgl. Kasse, Kontoir Rettighederne aleneste beregnes efter Pl. 21 Jun. 1777, 'og mane Veierpenge hverken aftes eller tages for alt det, der ikke skal taxeres efter Vægten, men aleneste efter Verbien. Og, for at forekomme al orden med Kontoir-Nettighes derne af de til de Kgl. Collegier i Kiøbenhavn med den Agendepost indkommende Sager, maae Postmesterne, naar Afsenderne selv erlægge Postpengene, vel og af dem lade sig betale Kontoir Rettighederne; men for Sa ger Kgl. Tieneste angaaende, som indsendes til de Kgl. Collegier, maatte af Afsenderne ikke oppeberes Kontoir Rettighederne, hvorom Postmesterne i Provindserne have at henholde sig til de Agende Postkontoirer i Kiøbenhavn, som føre samme, tilligemed Portoen, den Kgl. Kasse til Regning, og derfor, naar Betalingen er indkommen, giore Afregning med vedkommende Postkonteirer. End videre, da Kontoir-Rettighederne alene tilkomme de Postfontoirer, hvor Sagerne først komme paa Posten, mane Postmesterne paa Mellemkontoirerne, hvorfra Sagerne forsendes videre til afsides liggende Postkontoirer, ikke forlange eller tage noget under Navn af Skriver: eller Udleveringspenge. Fr. som bemyndiger Amtmændene (i Danmark) at straffe dem af Almuen, som ikke møte, naar Fr. at Bender &c. skal møde h. Amtmænd. naar de af Aintmændene, paa Embeds Vegne, indkab 3 Dec, des. Cancel. p. 101. Gr. Det er ofte fornødent, at Amtmændene, naar noget for dem paaklages, som vedkommer deres Eme bede, maae indkalde de Paagieldende til at møde pers sonligen, paa det at Sagens Beskaffenhed desto noiere fan undersøges og oplyses, hvilket fornemmelig kan have Sted, naar de Vedkommende ere Almues Folk, der ikke skriftligen kunne forklare sig. Naar Amtmanden, paa Embeds Vegne, tilsiger Bønder eller andre af Almuen at møde hos sig, og disse ikke adlyde eller bevise lovligt forfald, da skal han være bemyndiget til at straffe de udeblivende med Bøs der til Sognets Fattige af 2 Mk første Gang, 3 Mkan den Gang og 4 Mk tredie Gang (Cfr. Fr. 11 Nov. 1791. 4 §. g.); men dersom nogen oftere befindes at giore sig fyldig i saadan Overhørighed, da skal saadant indberettes til det Collegium, under hvilket den Sag hens Hører, formedelst hvilken Indkaldelsen er skeet, paa det at derfra kan føies den fornødne Foranstaltning til den Selve randiges alvorligere Afstraffelse. Politie Pl. (Rescr. 3 Dec. til Politie: Mes 4 Dec. steren i Khavn og samtlige Stiftamtmænd og Biskovver i Danmark og Norge) hvorefter alle Sager, som reise sig af Trykkefrihedens Misbrug, herefter skal forfølges ved de almindelige Retter, og de Skyldige dømmes efter Lovens Forskrift. p. 142. Noiere bestemt ved Politie-Pl. 23 Dec. 1790. Gr. Kongen har tilladt Trykke frihed i Sine Ri ger i det velgiørende Diemærke, at Kundskab destomere kunde udbredes, og bar afskaffet Censuren, paa det at enhver god og oplyst Mand ikke derved skulde hindres fra, med Frimodighed og Redelighed, offentligen at fremsætte 2 2 fin Pl. ang. Trykkefriheden. 4 Dec. fin mening om hvad han, efter sin bedste Indsigt, troede at kunne biedrage til at fremme det almindelige Beste, der er en saa vigtig Gienstand for Ham, som Konge og Landsfader; Men Han seer med Mishag, at nogle ildesindede Personer misbruge denne Frihed, til at hanne de offentlige Foranstaltninger og angribe agtbare Med borgeres Ere, uden at de tør være deres Navne bekiendte, naar enten de fornærmede eller Embedsmændene, der ere satte til at overholde Orden og Sædelighed, kræve dem til Regnskab for saadanne strafværdige Handlinger. Netfærdighed opfordrer da Kongen til, at sætte Grænser for denne Frækhed, og at betrygge enhver af Hans Undersaatters gode Tavn og Rygte under Lovens Bestiermelse.

I at handthæve og beskytte den ved Rescr. 14 Sept. 1770 indførte Trykkefrihed, vil Kongen herved paa det alvorligste have igientaget og fiærpet Rescr. 7 Oct. 1771 (*), som forbyder at misbruge denne Frihed til be borgerlige Loves Overtrædelse, og underkaster saavel des lige Skrifters Forfattere, som Bogtrykkerne, naar disse ei kunne angive hine, Lovens Straf. Og da saadanne Misbruge for endeel skal have fin Grund i en urigtig Fortolkning af Rescr. 20 Oct. 1773 (**), som befa ler, at, naar der i Ugeskrifter eller andre offentlige Blas de findes indført noget fornærmeligt eller uanstændigt, skal Politiemester derfor dømme deslige Skrifters Udgiver i Boder fra 50 til 200 Solr, uden Appel; hvoraf nogle have draget den Slutning, at saadanne Forbrydelser, uden Hensigt til deres Grad, altid kunde forsones med den foranførte Penge Straf; Saa erklærer Kongen herved, at saadan Udtydning ikke skal have Sted, men at alle Sa ger, (*) Begge disse Rescripter findes anførte ved Fr. 1 Oct. 1737. (**) Anfort ved Fr. 22 Oct. 1701. Pl. ang. Trykkefriheden. ger, som reise sig af Trykke Frihedens Misbrug, her: 4 Dec. efter bør forfølges ved de almindelige Retter, og de Skyldige, i Overeensstemmelse med Rescr. 7 Oct. 1771, dømmes efter Lovens Forskrift. I øvrigt haver politie: Mesteren, naar han anseer noget Skrift at være saa formasteligt eller strafværdigt, at det kunde blive Gienstand for Justits:Væsenets Opmærksomhed, ufortos vet at indsende samme til det danske Cancellie, som da, naar offentlig Paatale finder Sted, derom foier den fornoone Foranstaltning; til hvilken Ende Bogtrykkerne skal være pligtige at levere Politiemesteren et Eremplar af hvert trykt Skrift, som uden forfatterens Zavn bliver udgivet. I øvrigt har Kongen anbefalet Dommerne, naar private Mænd klage over at være fors nærmede ved saadanne Skrifter, da at sikkre deres Medborgeres Rygter imod ubefsiede Angreb, ved at dømme de Skyldige efter Lovens Strenghed. Fr. ang Anskaffelsen af et extraordinair Foura: 8 Dec. ge-Forraad af Havre, Høe og Halm i Danmark for 1790 til Kgl. Tieneste (See Fr. 5 Dec. 1792). P. 102. Von. wodurch die Passage-Zölle zu Bau und Toll: 8 Dec. stedt aufgehoben werden. p. 107. Fr. som bestemmer, hvad der ber iagttages, 10 Dec. naar nogen vil lade en Kgl. Betient hæfte paa sin Person, formedelst Gield eller anden civil Sag (saasom det skal være bleven anseet tvivlsomt, hvorvidt Kgl. Betiente, efter I - 21 195, sammenholdte med Fr. 8 Apr. 1771, bør være underkastede personlig Arrest). Cancel. p. 109. Naar nogen vil lade en Kgl. Embedsmand eller Betient, formedelst Gield eller anden civil Sag, hæfte paa sin Person, da skal den, som begierer ham anholdt, bevise med Attest fra den Paagieldendes Øvrighed eller 23 bet Fr. om Kgl. Betientes Hæftelse. 10 Dec. det Collegio, under hvilket han hører, at den foreha vende Arrest for samme er bleven anmeldt, paa det at derfra betimeligen kan være føict Anstalt til Embedets Besættelse. to Dec. EI Dec. Fr. at uægte Borns Fædre, naar de ikke udrede det Bidrag til saadanne deres Børns Opfostring, som dem af Øvrigheden, i Følge Fr. 14 Oct. 1763, paalægges, ber hensættes til Arbeid i Forbes drings: eller Tugthuset (*). Cancel. p. 110. Gr. Da Fædre til saadanne Børn, som ere avlede uden for Egteskab, undertiden søge at unddrage sig fra den naturlige pligt, at bidrage til disse deres Børns Un derholdning og Opdragelse, og de, naar Øvrighederne, i Følge Fr. 14 Oct. 1763, foranstalte Udpantning hos dem, for den Deel af Underholdnings-Pengene, som paaligger dem at udrede, enten forstikke eller pro forma pantsætte deres Gods, eg saaledes, ved Underfundig hed, overtræde fornævnte retfærdige Bud: saa er det fun det fornødent, at tillægge dette et Tvangs Middel, som kan blive tilstrækkeligt til at bevirke dets Efterlevelse. Naar uægte Børns Fædre ikke betale det Bi drag til deres Berns Opfostring, som Øvrigheden, i Overeensstemmelse med Fr. 14 Oct. 1763, finder billigt; da skal bemeldte Øvrighed lade dem hensætte til Arbeide i Forbedrings: eller Tugthuset, i saa lang Tid, som Sr. 6 Dec. 1743. 14 § fastsætter, i Hensigt til dem, som ikke formaae at udrede idgmte Strasbøder. Politie Pl. hvorved de forhen ergangne Anordninger, som forbyde at bære eller trille med Dragter paa Sortougene, alvorligen indskiærpes alle Vedkommende. p. 145. De (*) Cfr. Canc. Br. 9 Apr. 1791, 18 og 25 Febr., 9 Jun. og 7 Jul. 1792. Pl. om Fortougene i Khavn. De Anordninger, som forbyde at bære og trille Drag: II Dec. ter paa Fortougene, vise mange at have glemt, saa at Gaaende meget ofte, især ved de Dragter, som bæres, foruleiliges og udsættes for Skade paa deres Lemmer. I Anledning deraf, bliver herved enhver Vedkommende indfeierpet Pl. 3 Apr. 1769 og 4 17aj 1772, og tils lige i Medhold af Cancelliets Skrivelse 7 Dec. 1782 als vorlig advaret, ikke herefterdags at bære eller trille med Dragter paa Fortougene, til Hinder for de Gaaende, Skade for Broelægningen og Vansiir i Gaden, saa fremt de, som derimod handle, ikke vil vente at blive straffede; Hvorhos det tillades enhver at anholde og til Politiekammeret at opbringe dem, som beviislig herefter i forbemeldte Tilfælde forsee sig. Politie Pl. (Resol. 18 Dec.) At med ud. kommende Viser og Robberstykker skal forholdes, li gesom med Skrifter uden Forfatterens Zavn, i Følge Rescr. 3 Dec. 1790 (bekiendtgiort ved Pl. 4 Dec.); hvilket herved gieres befiendt til Efterretning og Efterlevelse for Bogtrykkere, Kobberstikkere og andre Vedkom mende. Hvorhos Bogtrykkerne tilkiendegives: at, hvad efter bemeldte Anordninger til Politiekammeret skal indleveres, bør indleveres strax efter at det kommer fra Pressen. p. 146. 23 Dec Gen. Told Kammer-Pl. om Contra- Con- 28 Dec. toirets Ophævelse, samt Credit paa Rettighederne af indenlandske Varer, ved Khavns Toldkammer. P. 113. Ved Resol. 10 27ov. har Kongen befalet: at Cons tra Contoiret ved Riobenhavns Toldbod maae, til Lettelse for de Handlende og Søefarende, fra 1791 Aars Begyndelse ophøre. Tillige bliver herved til enhvers Efterretning bekiendtgiort, at Credit paa Rettighederne £4 af Pl. om Contra-Cont. Oph. c. v Khons Tk. 28 Dec. af indenlandske Varer, hvilke til Kiøbenhavn til Søes indføres fra Danmark, Norge og Hertugdommene, og t Stadens Havne udlosses, maae uden Forskiel fremdeles indtil videre gives saaledes, at Nettighederne af disse indenlandske Varer først erlægges ved Skibets Udgaaende, og før det udklareres; men, saafremt det ikke udgaaer inden 2 Maaneder efter dets Indklarering, da inden saa dan Tid. 1791. 5 Jan. Sportel-Tare für den Magistrat, die Bürgermeister, IO Jan. 16 Febr. den Stadt:Secretarium, den Gerichts Schout, den Gerichts -Boten, und den Stadt und Schouten Diener zu Friderichstadt. p. 179. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 7 Jan.) at det for Fremtiden skal være alle Bogtrykkere forbudet, enten i offentlige Blade, eller særskilt, at trykke noget Avertissement, angaaende Falholdelse af Brok baand, eller andre Bandager til Legemet i forskiellige Tilfælde, førend det Kgl. Chirurgiske Academies Samtykke dertil forevises. p. 276. Aabet Brev, hvorved indbydes til Interessentskab i en nye Dansk og 17orse Species Banque, som oprettes i Kiøbenhavn i Aaret 1791. Finants-Colleg. P. 3. Gr. Da det er vigtigt for de Kgl. Rigers og Lane des Agerdyrkning, Handel og øvrige Næringer, ligesom og for Ordenen i Statens Indtægter og udgifter, at de Pengeforter, som ere i Omløb, og som skal tiene til indenlandske og udenlandske Betalinger, stedse kan have en ved dem selv sikker indvortes Værdie; saa har Kongen og været betænkt paa, hvorledes til en sandan fasthed og Sta Aab. Br. om Spec. Banken. Stadighed i det offentlige Pengevæsen jo meer og 16 Febr, meer kunde virkes. Til den Ende har Han, saaledes som ved Fr. 29 Febr. 1788 er skeet, indfort Species-Mynten i Hertugdommene Slesvig og Holsteen, med hensigt til, at denne Mynt med Tiden, og efter Leilighed og Omstændigheder, skulde vorde almindelig Landemynt for samtlige Kgl. Riger og Lande. For nu at komme dette Diemeed nærmere, og for derved at giøre det ved virksomme Midler mueligt, at disse Niger, saavelsem Her tugdommene, kunne i Species: Penge efterhaanden faae en saadan Landemynt, hvis indvortes Værd hviler paa en desto fastere Grundvold, har Kongen besluttet og bestemt: 1mo) At den nu værende, til Kongen overdragne, Riobenhavnske Assignations, Verel: og Laane:Banque, hvis udstedte Sedler alle lyde paa Courant, skal ef terhaanden, og uden at afvige fra Grundsætningerne i dens Octroi eller fra nogen af den indgaaet og nu gieldende Forpligtelse, inddrage bemeldte sine Sedler, ved at inddrage i taalelige Terminer det, den har tilgode: at disse Sedler skulle efterhaanden, sem de indkomme, casseres, og at denne Banque selv, naar Sedlerne alle til fin Tid ere indkomne og caffeerte, sal ophøre. 2do) At for begge Rigerne, Danmark og Norge, maae oprettes en nye Banque, hvis Mynt og Sedler skal være Species Penge, indrettede efter den gamle Danske Species Myntfod, eg altsaa af samme Elags, som de, der ved Sr. 29 Febr. 1788 ere indførte i Hertugdommene, og hvilken Banque, tilligemed at erholde saadanne For dele, hvorved den selv kan vel bestaae, skal være bunden til saadanne Forpligtelser, at den derhos, efter en Ban ques første Hensigt, kan gavne det Almindelige, uden at udarte til, ved Misbruge, at svække sin egen og Landets Credit paa indenlandske eller udenlandske Steder. 3tio) At denne nye Danske og 17orske Species:Banque skal for: £ 5 Aab. Br. om Spec. Banken I §. 16 Febr. fortrinligen overdrages Kongens egne Undersaatter, saa mange som have lyst og Evne til i Interessentstab at indtræde, og derom i Tide melde sig; og at naar Banquen saaledes af et Interessentskab er oprettet og holdes, da skal dette Interessentstab selv have fuldkommen Frihed til, ved Mend af dets eget Middel, som det selv vælger, at forestane og bestyre samme, til Interessentska bets og det Almindeliges Vel, efter dens Octroi og Meglement, uden deri paa nogen Maade at gisres Ind greb eller Hinder. Octroien og Reglementet for den nye Species: Banque er Dags Dato underskrevet, og befalet at bekiendtgieres, paa det deraf omstændeligen kan erfares, hvilke Nettigheder bemeldte nye Banque forun des, og hvilke Forpligtelser den derimod paalægges. Men da det derhos er fornødent, at enhver tillige underrettes hvorledes Interessenter til denne nye Banque antages, samt i hvilken Orden den gamle Banque stal vorde sluttet og inddrage fine Sedler, medens den nye begynder og sætter sine i Omløb, ligesom og hvorledes den Mynt og de Sedler, som enhver af Banquerne bru ger, fan ventes at gaae og gielde ved Siden af hinanden, medens den hidtil værende Banque og dens Sedler ere til, med videre; saa gives herved saadant, til hver Mands Efterretning, foreløbigen tilkiende: cm, 1.) Fra den 11 til 16 April 1791, begge inclu five, fan i Kiøbenhavn tegnes til Interessentskab i den nye Banque. Til at tage imod Subscriptionen, og til foreløbigen at føie Anstalt til de Zing ved bemeldte nye Banque, som ikke kunne udsættes indtil Interessentskabet selv har valgt dem, som samme fulle bestyre, har Kongen udnævnt en Commission, hvori de Handels-Huse i Kiøbenhavn, fra hvilke Banco-Commissarier hidtil have været valgte, nemlig: Ryberg & Comp., L. 3. Cromer, 3. Thulstrup, Blaks Enke & Comp., Abraham Salf Aab. Br. om Spec. Banken 1-4 §. Salt og Sønner, træde sammen med 2de Medlemmer 16 Febr. af Finance Collegium. Ved denne Commission, som nærmere bekiendtgier, paa hvad Sted den samles, fan enhver, som har Lyst og Evne til at ville og at kunne indgaae i Interessentskabet, melde sig personlig eller ved Fuldmagt, given under Haand og Segl, til en bekiendt Mand i Khavn. Hvo, som melder sis, maae, tilligemed sit Navn, end videre opgive fin Voepal, sin Stand, sit Embede, og saa videre, som Commissionen fornødent eragter. 2.) Det staaer til enhvers frie Villie, hoormange Actier, hver Actie ansat til 400 Stdle Species, han vil tegne sig for; dog dersom det hele Antal, som ved Subscriptionens Slutning findes at være tegnet for, skulde, alle tilsammen tagne, udgiøre en høiere Sum, end den for Banquens Begyndelse bestemte høieste Subscriptions: Sum af 2,400,000 Ndlr Species, da maae enhver, som har subscriberet til flere end 5 Actier, taale en forholdsmæssig nedsættelse i det større Antal, han har tegnet sig for. Subscription til halve eller Actier modtages ikke. 3.) Det skal være dem, der forvalte offentlige eller Umyndiges Midler, som Directeurer, Curatorer, Fors standere, Formyndere, eller under andet Navn, tilladt, at subscribere og tage Artier i den nye Banque, paa offentlige Stiftelsers eller Umyndiges vegne, imod at Recepisserne eller Actie-Brevene udstedes paa Stiftelsernes og de Umyndiges Navne; og skulle, i saa Fald, de, som saaledes,paa offentligeStiftelsers og Umyndiges Vegne, have subscriberet, være derfor uden Ansvar, da de kan og bør ansees, som de, der have villet gisre dem, for hvilke de subscribere, deelagtige i lovlige og fiffre Fordele af en for det Almindelige god Indretning. 4.) Fra d. 26 Apr. til 10 Maj 1791 inclusive erlægge de, der have tegnet sig, deres første Indskud, i Overeensstemmelse med Octroien, med 10 procent eller 40 Ndlr Species for Aab. Br. om Spec. Banken 4-7 §. 16 Febr, for hver Actie, til bemeldte Commission, som derfor giver Interims: Beviser, og drager Omsorg for, at disse Ind- Suds-Summer, indtil de skulle bruges ved den nye Banqve og sammes Indretning, deponeres i den nu værende Banque. 5.) Saasnart det første Indskud, saaledes som meldt, er erlagt, sammenkalder forbemeldte Commission, i det seneste til 21 Maj nastefter, Interessens terne til en General Forsamling, for efter Octroien at vælge de første Repræsentanter. Ved denne General- Forsamling haver Commissionen endnu at paaagte det, som ved Repræsentant-Valget til Orden kan være fornodent; men naar denne General Forsamling og Nevrafentantvalget er forbi, fratræder Commissionen alle de den i Henseende til den nye Banque paalagte Interims-Forretninger, og afleverer til de valgte Repræsentanter alt det Fornødne, samt giør dem Nede og Rigtighed for Pen gene, som de have modtaget, og for hvad de ellers have foretaget; hvornæst Repræsentanterne antage sig Bestyrelsen, og vælge Banquens Directeurer og Betiente efter Octroien. 6.) Til 11 Jun. 1791 indskydes pas nye 5 procent eller 20 Solr Species af hver Actie; hvornæst den nye Banque ventes at kunne vorde aabs net d. 1 Jul. næstester, dog skal nærmere herom betimes ligen vorde bekiendtgiort; ligesom og Interessenterne siden efter, i Følge Octroien, skal advares 4 Maaneder i Forveien om de øvrige Tilskudde, naar nemlig, og i hvilke Summer, de blive at erlægge. 7.) Samme Dag, da den nye Banque aabnes, lukkes den gamle Banque for alle nye Udlaan og Disconteringer, hvilke Forrets ninger, ligesom flere, da gaae over fra den gamle til den nye Banque, saa at den gamle fra den Tid af ikke befatter sig med andet, end at inddrage sit Tilgodehavende, og fornye sine til den Dag udestaaende Laan, samt verle sine egne Sedler, og modtage samme paa Folier. Alt efter de Aab. Br. om Spec. Banken 7-9 §. de for den gieldende Anordninger (See Fr. 24 Jun. 16 Febr. I §). 8.) Paa det at der kan virkes frem ved desto sikkrere Midler til den gamle Banques Ophæ velse i sin Tid, skal den Sum af courante Banco:Sed= Ter, som den har i Omløb, naar den nye Banque aabnes, ikke alene aldrig forøges, men derimod, fra bemeldte Tid af, aarligen formindskes saaledes, at hvert Aar inddrages og cafferes 750,000 Roir, et ar i et andet regnet, indtil de alle ere inddragne, og Banquen, som har udstedt dem, da kan ophøre. Til saaledes at inddrage fine Sedler, er bemeldte Banque fat i Stand, deels ved de Panter og Sikkerheder, den har fra dens private Debitorer, deels ved de Foranstaltninger, som i Følge Pl. 8 Jul. 1785 ere føiede til Statsgieldens Afbetalning til Banquen; hvortil kommer endnu de aarlige Renter af samtlige dens udestaaende Lhan, saavidt og saalænge disse Laan fornyes, hvilke Menter, der hidtil ere afgivne til Kongens Kasse, som Indtægter af Banquen, Herefter skal blive ved Banquen, og gaae ind i den Sum af Sedler, som tilintetgiores; og, paa det alle i Alminde lighed, og den nye Banques Interessentskab i Særdeleshed, kan vorde desto mere forvissede om, at den gamle Banque virkeligen saaledes gaaer aarligen frem i at inddrage sin i Gang værende Sum af Sedler, da stal for den nye Banques Repræsentanter aarligen gotgiores med den gamle Banques Bøger og Regnskaber, hvor mange af dens Sedler ere tilintetgiorte, og disse Repræsentanter være pligtige til at befiendtgiøre det offentligen (See Fr. 24 Jun. 2 §). 9.) Imidlertid, og saalænge den gamle Banques Sedler ere til, skal de blive ved at gaae og gielde, som hidtil, imellem Mand og Mand, same at antages i Betalinger, og udgives i Udtællinger til og fra de Kgl. Kasser i begge Rigerne, efter den fulde Værd i Courant, hvorpaa de lyde. Til samme Bard skal de og bcftan: Aab. Br. om Spec. Banken 9:10 §. 16 Febr, bestandig antages og verles, som hidtil, ved den gamle 10.) Hvad den Species Mynt og de Species: Sedler angaaer, som den nye Banque sætter i Omlsb, og hvilke Sedlers Mæng de kan og maae efterhaanden tiltage, i Forhold som Antallet af den gamle Banques Sedler formindskes, da kan af Octroien med deri indbefattede Reglement erfares, hvorledes bemeldte Mynt og Sedler, i al Fald, kan ventes at ville gaae og gielde, saavel i Henseende til Skattevæsenet, som i Handel og Vandel imellem Wand 09 Mand. Dette har Kongen anseet fornødent, i Forbindelse med den nye Banque Octroi, at give tilliende angaaende de af Ham til det offentlige Pengevasens Betryggelse tilsigtede Forandringer og Forbedringer. Kongen forbeholder Sig derhos, til den Tid, naar den nye Banque tager sin Begyndelse, at lade i en Sr. nærmere igientage de Puncter, saavel af Octroien, som af dette aabne Brev, hvilke indeholde nogen Rettighed eller forpligtelse, som bliver til als mindelig Efterretning og Efterlevelse (See Fr. 24 Jun. 1791). Ved bemeldte Fr. kan da ogsaa ventes, at alle og enhver bliver berettiget til at forene sig ved Contrace ter, Obligationer og andre Forskrivninger om Betaling i Species, naar de finde det for got. Banque (See Fr. 24 Jun. 3 §). 16 Febr. Octroi og Reglement for den Danske og Torske Species:Banque paa 40 2ar (*). Cancel. P. 9. Gr. Ligesom Kongen, blandt andre Foranstaltninger, som af Ham ere biefaldte og iværksatte, for at give Pengevæsenet i Hans Niger og Lande destomere Fasthed og (*) Da endeel offer af denne Octroi ere igientagne ca nærmere bekiendtgiorte ved Sr. 24 Jun. 1791, faa er ber, ved Slutningen af hver saadan Post i Octroies, henvist til den s af bemeldte Sr., hvorved samme er igientagen eller notere bestemt. Octr. f. Spec. Banken I Afd. 1 §. og Stadighed, og den offentlige som private Sormue 16 Febr. en desto sikkrere og uforanderligere værd, har bestuta tet og tilladt, at en nye Species Banque mane af et Interessentskab oprettes i Kiøbenhavn, for efterhaanden at træde i Stedet for den der hidtil værende Assignations:, Vepel og Laane-Banqve, som efterhaanden inddrager fine Sedler og, naar de ere inddragne, ophører; saa har Han ogsaa taget i Overveielse, hvorledes denne nye Species Banque, tilligemed at bindes til saadanne Forplig telser, som en Banques Natur og varige Credit fame Statens almindelige Beste fordrer, funde gives saadanne Rettigheder, friheder og Benaadninger, som kunne fremme dens Tarv, og forvisse dens Interessentere billige og fremvorende Fordele; Og med Hensigt til alt dette, som saaledes ved en vel anlagt og vel vedligeholdt Banque maae være uadskilleligt, meddeles nu Species Banquen og dens Interessentskab den Octroi, med deri indbefattet Reglement, som stedse skal være dens Grundlov, og tillige forsikkre den sine Privilegier, Friheder og fordele, saaledes som følger: 1.) Om Banquens Grundforfatning samt dens Rettigheder og forpligtelser i Almindelighed. I.) Banquen, som fører Navn af den Danske og 2Torske Species: Banque, stal stedse agtes og ansees som en, til almindeligt Gavn, ved privat Formue, stiftet offentlig Indretning, og derfor uforanderligen staae under dens Interessentskab selv, og bestyres af Mend, hvilke bemeldte Interessentskad, saaledes som i det følgende meldes, der til frivilligen vælger. Disse Mend stal, sørend de tits træde noget Embede eller nogen Forretning ved Ban quen, til den aflægge deres ed, at de efter deres beste Indsigt ville, med Troeskab og Redelighed, bestyre og fo restane dens Forretninger, samt forvalte dens Midler og Effekter i noieste Overeensstemmelse med dens Octroi, Reg Octr. f. Spec. Banken I Afd. 1-2 §. 16 Febr. Reglement og andre dens lovligen vedtagne og stadfæstede Anordninger. Og paa det enhver, som enten i Banquen interesserer, eller til den betroer af sin Formue, eller har dens Sedler i Hænde, eller paa anden Maade med den staaer i Forbindelse, kan være destomere forvisset om, at Kongens Eenevolds-Magt ikke nogensinde skal deri giøre Hinder eller Skaar, da vil Kongen, for Sig og Sine Efterkommere i Regieringen, ikke alene have bemeldte Banquens Bestyrere og forstandere, ligesom og dens Betiente, i alt hvad Banquen og dens Bestyrelse eller Forvaltning vedkommer, afløste fra den Eed og pligt, hvori de staae til Ham og Dem, og derimod alene bundne ved den Eed, de have svoret Banquen; men Kongen til figer endog herved paa det høitideligste, og under sit Rone gelige Oro, ligeledes for Sig og Sine Efterkommere: At ingen Slags Tvang eller Befaling fra ham eller Dem al nogensinde, middelbar eller umiddelbar, giøre Indgreb i den fuldkomne frie men derhos lovbundne Be styrelse, som ved denne Octroi og Reglement forsikkres; langt mindre skal nogensinde, i hvad Tiber og Tilfælde end maatte indtræffe, noget Indgreb gisres, eller tilste des, i de Midler og Penge, som Banquen hos sig har i Forraad eller Bevaring. 2.) Det skal være Banquens første Øiemeed: "At den, som Laane Banque, altid har i Forraad et Fond af rede Species-Mynt, eller Valuta med rede Species Mynt, i forhold til hvil "ket Fond den, til Handelens og Fabrikvæsenets Fremme, og til Lettelse for Penge Omløbet, maae udstade Spe cies Sedler, som den kan udlaane, mod behørige Sif: "kerheder og gangbare Renter." (See Fr. 24 Jun. 4 9). Til et saadant Fond sammenskydes efterhaanden en Capital af ikke høiere end 2400000 Relr Species. De, som inden den bestemte og bekiendtgiorte Tids Forløb tegne sig til at ville sammenskyde en saadan Sum efter " 32 Actiers Octr. f. Spec. Banken I Afd. 2:4 §. Actiers Antal, hver Actie ansat til 400 Rdlr Species, 16 Febr. udgiøre, naar det første Indskud er betalt, Banquens Interessentskab; hvilket Intereffentskab siden, efter For nødenhed og eget Gotbefindende, kan og maae udvide dette sit første Fond, enten ved at antage flere Interes fenrer, eller ved selv at giøre nye Indskud. 3.) Det skal være Banquens andet Øiemeed: "Som Giro: eller Assignations:Banque at imodtage og giemme Summer iSpeciespenge, eller rede Valuta med Speciespenge, som nogen maatte forlange der, til Bevaring, at indsætte, for at han derpaa kan anvise, eller deraf udtage efter sin Fornødenhed og sit Forgotbefindende." Og til saaledes at indsætte af sin Formue, med forbeholden Net af fuld Raadighed over samme, skal alle og enhver, Banquens Interessenter, og andre, Fremmede eller Indenland- Fe, have lige Adgang. (s. Frs 5 §). 4.) End videre skal Banquen ikke alene have Tilladelse til at imodtage hvad Midler eller Penge, nogen vil betroe den in Deposito; men den skal endog, saalænge den nuværende Khavnske Assignations:, Verel- og Laane-Banque er til, tilligemed den, og, naar den til sin tid er ophørt, da alene, være det rette offentlige authoriserede Sted, hvor saavel offentlige som private Deposito:Midler og Penge, af vedkommende Rettens Betiente eller andre, maae og bor, saavidt skee kan, indsættes til Forvaring og Giemme, saalange de ellers skulle staae frugtesløse, og enten ikke til noget bestemt Brug anvendes, eller med Sikkerhed, efter Loven, kunne udsættes paa Rente, eller saalænge Sterva boerne og Fallitboerne ikke ere afgiorte, eller Sager og Spørsmaale om deponerede Penge ikke ere paakiendte (*). Og skal de, som med Banco: Necepisser eller paa anden Waabe gotgiøre, at saadanne Capitaler i Banquen ere 902 (Cfr. Canc. Br. 6 Apr. 1793. X Deel. ind Octr. f. Spec. Banken I Afd. 4:6 §. 16 Febr. indsatte, og der tilskrevne, være angerlése i Henseende til Sikkerheden for samme, saalænge disse i Banquen hvile. Men derimod er dog ingen frietaget for at bruge med deslige Penge den Omgang, hvortil han efter Los ven og Anordningerne er pligtig. Samme Slags Midler eller Penge, som nedsættes i Banquen in Depos sito, udleveres eller udtælles igien til Vedkommende, naar forlanges, med mindre de sig med Banquen om Udbetas ling i Species kunne og ville forene (s. 6 §). 5.) Species:Mynten, som Banquen bruger, skal være den samme efter Gehalt, Vægt, og mynt: Fod, som den, der allerede forhen har været gangbar i samtlige Kgl. Niger og Lande, og nu sidst ved Fr. 29 Febr. 1788 er be falet at gaae og gielde i Hertugdømmene, udmyntet nemlig til 9 Rdlr af Marken fiin (s. 7 §). 6.) Sve cies Sedlerne, som Banquen udsteder, skal være indret tede efter et vist Formular, som nærmere til alles Efterretning bekiendtgiores, og lyde paa samme Summer, sem de, der fra den Altonaiske Banque ere udstedte: altsaa paa 80, 40, 20 og 8 Rdlr Species; hvortil endnu, hvis Banqven finder det sig tienligt, maae komme Sed ler paa 4 Rdlr Species, men ingen lavere (ngiere be stemt v. Frs 8 §). Enhver, som har nogen Banquens Seddel ihænde, og forlanger den verlet i Banquen, an sees som dens rette Eier, uden at Banquen indlader sig i, hvorledes den er kommen ham tilhænde (s. 9 §). Skulde nogen understaae sig, at eftergiore eller forfalske Banquens Sedler, da skal han, eller de, straffes som for falsk Myntning, og have forbrudt Ere, Liv og Gods; eg skal ethvert Steds Øvrighed være forpligtet til, paa Embeds Vegne, at vaage mod deslige Forbrydelser, og at anholde enhver, som heri skyldig maatte befindes, til vedbørlig Straf at lide. Men derimod ventes og, at Banqven, for at forekomme Forbrydelser af dette Slags, med Detr. f. Spec. Banken I Afd. 6-8 §. med al Omhyggelighed søger at give fine Sedler en saadan 16 Febr. Form, at det bliver desto vanskeligere at eftergiore dem (1. 10 §). 7.) Naar Banquens Species:Sedler, saaledes som meldt, ere indrettede og affattede, da maae de have frit Løb i samtlige Kgl. Riger og Lande, og der gaae og gielde som rede Penge fra Haand til Haand, indtil deres Beløb fordres af Banquen; og, endskiont ingen skal nogensinde, eller nogensteds, i Handel eller Vandel, være nødt til, imod sin Villie, at antage dem, faa vil Kongen dog ikke alene strax lade modtage Species Sedlerne, ligesom Species Mynten, i Betaling til alle Hans Baffer i Hertugdommene samt i begge Niger og øvrige Lande, saavidt nogen Afgift der er eller vorder at erlagge i Specier; men endog være betænkt paa, saa snart et rigtigt og paa alle Sider billigt forhold kan bestemmes imellem Specier og den nu gieldende Courant, da at lade dem ogsaa i alle andre Skatter og Contri butioner, som efter Courant ere bestemte, modtage ved samtlige Hans Kasser overalt. I øvrigt skal Species, Sedlerne, som Species Mynten, gaae og gielde imellem Mand og Mand, saaledes som enhver sig med hinanden derom kan og vil forene, og ikke ved nogen Lov være eller vorde bestemt Agio eller Opgelt undergivne i Handel og Wandel, men der stedse udgives og antages efter deres Cours mod den nuværende Courant (s. 11 §). 8.) Da det er Banquen tilladt at udstæde Sedler, der, saaledes som meldt, gaae og gielde som rede Mynt, saa skal det derimod ogsaa være dens Pligt, strax, ved Foreviisningen og paa Forlangende, at give til hændehaveren fuld Betaling i rede Valuta for enhver Seddel, den har udstædt. Den rede Valuta, med hvilken den saaledes indløser sine Sedler, naar det forlanges, skal enten være rede Species:Rigsdalere, eller og den gamle Banques Courant-Sedler, beregnede til Species efter indenland- 2 ste Octr. f. Spec. Banken I Afd. 8:9 §. 16 Febr. e Speciers Cours mod Courant: Sedler paa den Tid, naar Verlingen skeer; og saalænge og for saavidt saadan Verling finder Sted, skal behørige Cours sedler, paa Banquen, der, hvor Sedlerne verles, stedse findes opsagne til alles Efterretning (s. 12 §). 9.) Da Banquens sikkre Credit, Interessentskabets varige Fordele, og Statens Tarv ved et vel ordnet Pengevæsen, især beroer derpaa, at Banquen altid og ubrødeligen fyldestgiør fin Pligt, i at give rede Valuta for fine udstedte Sedler, naar de tilbydes den til Werling, saa skal det og i Besynderlighed, og under Octroiens Fortabelse, være den paas lagt, ikke at sætte flere Sedler i Omløb, end at den altid er i stand til, saaledes som meldt, og ufortsvet, at verle enhver Species-Seddel, som tilbydes den til Verling. Deraf følger dog ikke, at jo Banquen, efter det, som ved enhver anden Laane: og Seddel Banque er, og kan være tilladeligt, og for dens billige Fordeles fyld nødvendigt, maae, efterhaanden som dens Forretninger udbrede sig, og dens Credit tiltager, kunne forøge Summen af dens i Omløb værende Sedler, over Summen af dens rede Valuta, naar den kun altid for alle de Sedler, hvilke den udleaner, eller disconterer med, forsoner sig med tilstrækkeligt haandfaaet Pant eller anden saadan Sikkerhed, som, tilligemed Banquens rede Valuta, kan være Borgen for Sedlerne. Men paa det at Ban quens Raadighed, i at udstæde Sedler, fan, til dens Crebits Befæstelse, have sine Grændser, og enhver betrygges mod skadende Misbrug i den Henseende, da fastsættes herved til en fast og urokkelig Rege!: at, end ikke naar Ban quens Forretninger allermeest udbrede sig, maae i Almindelighed Summen af de Species: Sedler, som ere i Omløb uden for Banquen, forholde sig til den Sum af rede Valuta, som Banquen hos sig har i Forraad, heiere end som 19 forholder sig til 10. Og, dersom sær Detr. f. Spec, Banken 1Afd. 9 §- 11Afo. 12§. særdeles og overordentlige Omstændigheder skulde møde, 16 Febr. som kunde giøre det for Statens Vel gavnligt, og derhos for Banquens Vel fordeelagtigt, at overskride dette Forhold, da maae dog, i hvad Anledning der gaves, i hvad Sikkerheder der tilbødes, og i hvad Tider og Tilfælde end indtraf, de i Omløb værende Sedlers Forhold til Banquens Forraad af rede Valuta aldrig overgaae Forhols det af 22 til 10, og det endda ikke, uden Kgl. særdeles Tilladelse, under Betingelser, som da nærmere fasts sættes, er erholdt, og kun for en vis bestemt Tid, til hvilken, ja endog forinden, saafremt noget for Banquens Credit Fulde befindes befrygteligt, Summen af Sedlerne igien skal nedsættes indtil Forholdet af 19 mod 10, eller og lavere, om fornødent findes. 10.) Alle, som ved Banquen have at forrette, skal der indfinde sig paa de Tider, som for Forretningerne ere eller vorde bestemte og bekiendtgiorte, og da begegne dens Foresatte og Be tiente med al tilbørlig høflighed og Beskedenhed, hvorimod dem igien vises lige Begegnelse; ligesom de og, i den Orden de indfinde sig, skal uden Ophold expederes (f. 13 §). II.) Om Banquens fond og Indskuddene til samme. 11.) Enhver Actie i Banquen skal være paa 400 Rdlr Species, og da Banquens første Fond er bestemt til ikke at overgaae 2400000 Rdlr Sp., saa bliver det Antal Actier, hvortil kan subskriberes, 6000 i alt. 12.) Det første Indskud, som skal være 10 pro Cent eller 40 Rdlr Species af hver Actie, maae de, som subscribere, erlægge i Kiøbenhavn strax, og i det seneste inden 14 Dage efter at Subskriptionen er sluttet. J11 Jun. Termin næstefter erlægge de paa nye 5 pro Cent eller 20 Rdir Sp. af hver Actie. Siden efter indskydes, indtil den fulde Indskuds: Sum er betalt, i hver II Dec. og 11 Jun. Termin saa meget, som de, M 3 · der Octr. f. Spec. Banken 11 Afd. 12-14 §. 13.) 16 Febr. der bestyre Banquen, finde fornødent; dog at Indskuddet paa cengang ikke overgaaer 20 pro Cent, eller 80 Rdlr af hver Actie, og at det fornødne herom bekiendtgiøres 4 Maaneder i forveien. Skulde, i den Mellemtid imellem Indskuds-Terminerne, gives Leilighed for Ban quen til at bruge, paa en for den fordeelagtig og med Oc troien overeensstemmende Maabe, en sterre Capital, end ben indtil den sidst forbigangne Termin indskudte, og der ere Interessenter, som samme forskudsviis vil erlægge, da skal de, som bestyre Banquen, være bemyndigede til, samme saaledes at imodtage til Afdrag i næstfølgende Ters mins Indskuds Summer, imed at gotgiere Vedkommen de Renterne af de foreskudte Summer, fra den Tid de foreskydes, til den Tid, naar Indskuddet forfalder. Indskuddene skee med rede myntede Species-Rigsdas lere, eller med saameget af umyntet Sølv eller Dansk Courant, som udfordres til at erholde, og i Banquen at nedlægge, myntede Species-Nigsdalere til den Sum, som indskydes. Og da den hidtil værende Banques Sedler gaae og gielde, medens de ere til, som Dansk Courant, saa kan saavel de 2de første Indskudde, som fremdeles de øvrige, saalænge og for saavidt Species Banquen benytter sig af den i 8 § givne Tilladelse til Courant: Sedlers Brug ved Verlingen, erlægges ogsaa i bemeldte courante Banco:Sedler, beregnede til Sølv efter Coursen paa den Tid, naar Indskuddene skee, med Tillæg af 2 pro Cent til Mynt og andre Omkostninger. Mynt-Omkostnin gerne ere, saavidt Indskuddene angaaer, nedsatte til 1 pro Cent. 14.) Naar de 2de første Indskudde, i Følge Subscriptionen, ere betalte, erholde de, som have subscriberet og indskudt, Actiebreve, lydende, ingensins de paa Jhandehaveren, men paa deres Zavne, der have selv, eller ved Fuldmagt, tegnet sig, og som Interessenter giort Jacffud. Skulde nogen, efterat bemeldte zde første Octr. f. Sp. Br. 11 Afb. 14 §. 111 Afd. 16§. første Indskudde ere giorte, ville overlade sin eller fine 16 Febr. Actier i Banquen til andre, da staaer det ham frit for; imod at den eller de, som i hans Sted indtræde, da tillige træde ind i hans Forpligtelser, ligesom i hans Nettigheder, og at Overdragelsen saavel i Banquen paateg nes Actie: Brevene, som indføres i en særdeles Hovedbog, som sammesteds holdes, og hvori Afhænder og Modtager enten selv underskrive, eller, efter skriftlig given Fuld magt, lade paa deres Vegne underskrive, til Forvisning om Overdragelsens Rigtighed. For enhver saadan Antegning og Paategning, om Overdragelse fra Mand til Mand, betales til den Banquens Betient, som fører bemeldte Hovedbog, † Rdlr Species (s. 14 §). Ogsaa i halve og Uccier kan de fulde Actier, naar de 2de første Indskudde ere skeete, vorde deelte, og Actie:Breve, naar nogen det forlanger, saaledes udstædes; ligesom og disse Actie:Breve paa samme Maade, som de, der lyde paa fulde Actier, kunne overdrages; men for halve og Actier antages ingen Stemme, naar Stemmer ved General-Forsamlinger finde Sted (s. 15 §). III.) Om Banquens Laan og hvad dertil hen hører. 15.) Banquen maae, efter sin Evne og Forgotbefindende, udlaane fra i Maaned, og ikke derunder, og indtil 6 Maaneder, til saadanne Folk, som ansees vederhæftige, og med saadanne Sikkerheder, som ansees betryggende, ikke alene for den udlaante Capitals visse og skadesløse Tilbagebetaling, men ogsaa for dens Tilbagebetaling paa nemmeste Maade, til den Tid, som for Laanet bestemmes, saafremt Banquen ikke, naar den Tid er udløben, kunde eller vilde fornye Laanet (s. 16 §). 16.) Jntet Udlaan skeer altsaa directe paa faste Eien domme, ikke heller paa Banquens egne udstadte Acties breve for den indskudte Fond, siden Banquen ikke derved fik nogen nye Sikkerhed uden for sig selv, ei heller paa 4 saas Octr. f. Spec. Banken 111 Afo. 16-18 §. 16 Febr, saadanne lose Ting eller Varer, der ikke, som haandfaae: Pant, kunne overantvordes den i Giemme, eller gives un der dens Lukkelse, og endelig ei heller paa saadanne Varer som, om de endog kunde overantvordes Banquen, doy ere hastig Bedærvelse, Udlækning eller Indsvinding undergivne. 17.) Men derimod laaner Banquen saa meget, som paa dens Vegne skiennes og findes for got, ikke høiere end Dele eller Dele af værdien, paa tilstrækkeligt haandfaaet Pant, saasom af Guld, Selv og andre Metaller, raae Producter og Fabrik- eller Mas nufaktur Varer, som ikke ere hastig Bedærvelse, Udlæk ning eller Indsvinding underkastede, og Banquen til Giemme eller under dens Lukkelse overleveres; og i gvrigt paa alle saadanne Cikkerheder, og mod saadanne For- Skrivninger, som de, der bestyre Banquens Laan, kunne og ville, efter det Ansvar, hvori de staae til Banquen, ansee og antage som fuldkommeligen betryggende for Laanet og dets ufeilbare Tilbagebetaling. I Valget af Varer, hvorpaa laanes, maae dog stedse, naar Sikkerheden er lige, de indenlandske, til Vindskibelighedens Fremme, foredrages for dem, som udenlands ere frembragte eller tilvirkede, og iblant de indenlandske skal Banquen især have Opmærksomhed paa vel rensede og tørrede Kornvarer, som efter Fr. 6 Jun. 1788 oplægges i Magasiner i Kiøbenhavn; da baade Banquen ved det Slags Varer, naar Laanet skeer med vedbørlig forsigtighed, kan være sikker, og destemere Betryggelse mod Korn Mangel kan erholdes. Paa ingen Slags Varer, som ere uden for Banquen, laaner den, med mindre Varerne ere ved Brand: Asseu rancen for Varer og Effecter asseurerede mod Ildsvaade (f. 17 §). 18.) Til Banquens Laan henhøre og saa dene Disconteringer. Den disconterer nemlig Ver ler og Verel Obligationer, naar de, som have udstedt dem, anfees for fiffre; og kan denne Disconts finde Sted og- saa Octr. f. Sp. Bl. 111Afe. 18 §-IV Afo. 22 §. 19.) 16 Febr, saa for ringere Tid end een maaned (s. 18 §). Enhver, som vil begiere Udlaan af Banquen, skal derom melde sig ved Directeurerne, som bestyre Udlaanene, for at lade sin Begiering antegne, og tillige for at fremlægge, og, i fornødent Fald, nærmere forklare de Documenter, hvorpaa Udlaan forlanges; hvorefter han, enten strax, eller til hvad Tid da fastsættes, erholder Banquens Resolution (s. 19 §). 20.) Det skal være til Ban quen overladt, at den, for alt hvad den udlaaner, eller disconterer med, maae lade sig betale hvad Rente, den finder for got; dog at den ikke overgaaer Landets for ethvert Slags Laan, i Overeensstemmelse med Anordnin gerne, nuværende eller tilkommende, gangbare Rente. Renterne betales altid i Forveien, og 100 Rdlr er den ringeste Sum, Banquen udlaaner (s. 20 §). 21.) Da alle Banquens Udtællinger ved dens Laan free i Spee cies: Sedler og Species: Mynt, samt efter Species Beregning, saa blive ogsaa Laanerne pligtige, at betale tilbage i Species Sedler, Species-Mynt, og efter Species Beregning, ligesom og alle Forskrivninger til Banquen maae være frilede paa Speciespenge. Det samme gielder on Verel-Obligationer, som i Banquen discontes res. Hvad de Verler angaaer, som ere stilede paa an dre, end Speciespenge, da disconteres ogsaa de ved Vanquen med Speciespenge, saaledes som den sig med hæns dehaverne, og de sig med den, kunne forene; hvorefter Banquen bliver berettiget, til Forfaldstiden, at hæve Summen, hvorpaa de lyde (s. 21 §). IV.) Om Midler og penge, som i Banquen indsættes til Bevaring. 22.) Som det ved 3 § (*) er alle og enhver, Indenlandske eller Udenlandske, Kgi. (*) MN 5 Under: Camlingen af Err. ftager: 2 $, som uden viol er en Tryffeil. Octr. f. Spec. Banken IV Afd. 22-24 S§. 16 Febr. Undersaatter effer Fremmede, Banquens egne Interes sentere eller andre, tilladt, at indsætte og nedlægge i Banquen, til Bevaring, Speciespenge og rede Valuta med Speciespenge, og derfor at erholde folium i Banquen, hvorpaa kan til og fraskrives efterhaanden, som den, der Har indsadt, derpaa anviser til sig selv eller andre, saa skal over de Midler og Penge, som saaledes indsættes, ligesom og over sammes Til og Fraskrivninger holdes sær: Sildte og dertil alene bestemte Bøger og Contoer, hvilke, ligesom Banquens Bøger og Contoer over dens Laane- Fond, skal føres efter Species Beregning. 23.) Over alle Midler og Pengesummer, som saaledes i Ban quen indsættes, og paa Folier, efter Species: Beregning, tilskrives, skal den, som indsætter dem og lader dem tilskrive, have aldeles frie og ubehindret Raadighed, saaledes, at han derpaa, ogsaa efter Species Beregning, kan anvise, til hvem han vil, og naar han vil, ligesom og deraf lade sig udtælle eller udlevere, hvad han vil, uden mindste Indsigelse, naar han følger den Orden, som i det følgende foreskrives, og han melder sig i den Tid, og til de Betiente, som fra Banquen nærmere bekiendtgiores. Have tvende Personer, begge hver for sig, Folium i Ban quen, da kan ogsaa, med begges Samtykke, fra den enes Folium til den andens fra og tilskrives, uden at det, som saaledes fra og tilskrives, behøver derfor at tælles ud fra Banquen, og atter at tælles ind igien (s. 22 §). 24.) Hvo som vil have folium i Banquen over Midler og Penge, som han der indsætter og lader tilskrive, sal derom melde sig hos den eller de daglig tilstedevæ rende Directeurer, som efter hans Forlangende give derom Ordre til vedkommende Banquens Betiente, hvor efter ham Folium gives under et vist Nummer, som ham bekiendtgøres, og kan han dernæst indsætte og lade sit Folium tilskrive hvad Midler og Penge, han dertil be stem: Octr. f. Spec, Banken IV Afe. 24:28 §. stemmer. 25.) Alle Midler og Penge, som brin: 16 Febr. ges til Banquen, for der at indsættes, afgives til Kassereren, som hver Gang for Modtagelsen meddeler Indbringeren Beviis, hvori den indbragte Sum med Tal og Bogstaver er anføst. Dette Beviis maae samme Dag afgives til vedkommende Directeur, efter hvis Paateg ning Bogholderen og andre vedkommende Betiente til skrive det indbragte paa Indbringerens Folium. 26.) Hve som vil lade sig udtælle eller udlevere af de Midler og Penge, han i Banquen har indsat paa Folium, skal selv personlig eller ved Fuldmægtig afgive en, efter et vist Formular indrettet og af ham selv egenhandigen unders reven, Kasse Seddel. Efter denne Kasse Seddel af skrives det begierte paa hans Folium. Og naar denne Afskrivning paa Kasse Seddelen er af vedkommende Bes tiente antegnet, modtages det afskrevne hes Kassereren samme Dag, da Afskrivningen er skeet. Men skulde den, der saaledes har forlangt paa sit Folium fraskrevet, ikke samme Dag melde sig hos Kassereren, for at modtage det fraskrevne, da betaler han for den 1ste Dag, som fors sømmes, Procent, for den 2den Dag Procent, for den 3die Dag Procent, og for den 4de Dag 1 Pros cent af det fraskrevne, og saaledes fremdeles for hver Dag derefter (s. 23 §). 27.) Naar nogen vil af sit i Banquen efter Folium Tilgodehavende anvise til andre, være sig dem, der ogsaa have Kolier i Banquen, eller dem, der ikke have Folier, da skal det see ved en Assignation, som efter et af Banquen foreskrevet Formular er indret tet, og af ham selv egenhændigen er underskreven, og som ikke maae lyde paa mere end een Sum. Denne Assig nation skal enten af ham selv personligen, eller ved en Person, der af Banquen er kiendt for hans Fuldmægtig, afgives. 28.) Som fuldmægtig for en anden, til at afgive Cassa Sedler eller Assignationer, antas ges Octr. f. Spec. Banken IV Afd. 28-33 §. 16 Febr, ges ingen, førend Principalen selv har fremstillet ham for Banquen, og der erklærer ham for sin Fuldmægtig. Naar den befuldmægti ede saaledes fremstilles, da underskriver Principalen, tilligemed ham, en til dette Diemeed indret tet Tilstaaelse desangaaende, hvornæst den befuldmægtigede meddeles et Beviis fra Banquen, hvorved hans Fuldmagt erkiendes. Dette Beviis, som ved hvert nyt Aars Begyndelse maae fornyes, for at være gieldende, mage Han, hver Gang han, paa hans Principals Vegne, ved Banquen melder sig i saadant 2Erinde, have med sig, og forevise. 29.) Boer nogen, som har Folium i Banquen, uden for Staden, og ikke kan, saaledes som meldt, personlig fremstille sin Fuldmægtig, da maae Fuldmagten, han udstæder, være attesteret af Øvrigheden paa det Sted, hvor han boer, at den er af ham selv egenhændigen underskreven (s. 24 §). 30.) Vil nogen, som boer i Staden, og endnu ikke har nogen af Banquen erkiendt Fuldmægtig, assignere paa sit Folium, og han formedelst Sygdom ikke selv kan indfinde sig, for at afgive sin Assignation, da afskrives derefter intet, førend Banquen ved en af sine egne Betiente har mundtlig forvisset sig om hans Underskrifts Nigtighed. Hvorfor til Banquen betales Rdlr Species, hver Gang saadan Underretning indhentes. 31.) De Personer, som efter Loven ere pligtige at underskrive med Curatorer eller Laugværger, maae ogsaa lade deres Assignationer og Fuldmagter, som til Banquen afgives, af bemeldte de res Curatorer eller Laugværger underskrive. 32.) Naar 2 eller flere personer ere i Compagnie, og under fælles Firma have Folium i Banquen, da ansees Assignationerne under dette Firma, som een af dem bringer i Banquen, eller Fuldmagter, som een af dem paa foranførte Maade har udstedt, som om de af dem begge eller af dem alle vare underskrevne. 33.) Dersom nogen (for Octr. f. Spec. Banken Iv Afd. 33:37 S. (for at undgaae den Umage, altid at møde selv eller ved 16 Febr. Fuldmægtig i foranførte Tilfælde) heller med Banquen vil og kan forene sig om en vis Indretning af sine Assignationer, hvorved Banquen sikkert kan kiende, at de ikke komme fra andre end fra ham, da kunne og disse Assignationer til deres Jhandehavere udbetales fra Banquen, saalenge Udstæderen det finder for got (s. 25 §). 34.) Enhver skal tilstedes Adgang til, selv eller ved sin Fuldmægtig, at eftersee sit folium, naar han finder det for got, men ingen maae see, eller gives mindste Underretning om, nogen andens Folium (s. 26 §). 35.) Ingen, som har Folium og Regning i Banquen, mane assignere mere, end han der haver tilgode, under Mulet af 1 Procent af den Sum, han har assigneret over det, ham tilkommer, hvilken Mulet strap anskrives paa hans Regning i Banquen. Giver nogen anden Wand Assig nation paa Banquen ihande, og han ikke der har tilgode det han assignerer, da maae Assignationens Jhandehaver lade den protestere, og skal den, der har saaledes urigtigen assigneret, da betale Protest Omkostninger og Siccambio, som for Verel (s. 27 §). 36.) For Folium, hvorpaa til og fraskrives, betales, naar Folium gives, 4 Rdlr Species, og ved hvert ye Aar, saalange Folium haves, ligesaa meget. Hvo som uden for de bestemte Tider, som fra Banquen bekiendtgiores, ønsker, at have til eller fraskrevet, eller at eftersee sin Conto, og til den Ende indfinder sig, medens de vedkommende Betiente endnu ere tilstede, betaler derfor hver Gang 16 Skil. Species. Af Capitalen, som indsættes, og hvorpaa assigneres, betales i øvrigt intet til Banquen (s. 28 §). 37.) I Henseende til midler og Penge, som i Banquen nedsættes alene in Depofito, da forholdes dermed efter 4 §. For Ind- og Udtællingen, samt Bevaringen, lader Banquen sig betale, paa den Tid, naar ind: Octr. f. Sp. Bf. Iv Afd. 37 § v Afd. 40 §. 16 Febr. indsættes, 1 Rdlr af hvert Tusinde, eller hvert 1000 Rdlrs Værdie, i hvor lang eller fort Tid det, som indsættes, der er beroende (s. 29 §). 38.) Naar ne gen, som har Midler eller Penge i Banquen indsatte, ved Døden afgaaer, eller giør Opbud eller Fallit, da skal de, som i hans Sted derover vil disponere, med lovformeligt Beviis gotgiøre, at de dertil ere berettigede. V.) Om Banquens Bestyrelse. 39.) Denne Octroi, med deri indbefattede, Reglement, er og bliver altid Banquens Grundlov. Vedtægter, som end videre kunne behøves, maae Selskabet selv i en Convention bestemme; dog skal samme ikke have forbindende Kraft, for saavidt de befindes i nogen Maade at stride imod Octroien og Reglementet, eller andre Kgl. Love og Anordninger. 40.) Til at have Over:Opsyn og at føre Over:Bestyrelse over Banquen, vælge Interessenterne af deres eget Middel 15 Repræsentanter, hvilke paa Selskabets Vegne, og i dets Navn, have at beslutte og afgiøre om alt hvad, som for Banquen er af særdeles Betydenhed, og efter de Regler og Grundsætninger, som i Octroien og Reglementet ere antagne og foreskrevne, kan afgiores; og da disse Repræsentanter forestille Selskabet, saa skal og alt, hvad de i deres Forsamlinger beslutte, afgiøre og stadfæste, agtes og ansees, som af hele Interessentskabet besluttet, afgiort og stadfæstet. Men naar Convention skal antages, eller der bliver Spørsmaal om Fondens forøgelse, eller om Octroiens Fornyelse, eller om andre deslige almindelige og vigtige Ting, som ikke efter de Regler og Grundsætninger, hvilke ved Octroien, Reglementet og Conventionen ere antagne og foreskrevne, kunne afgieres, da skal derom besluttes, liges som og Repræsentanterne altid skal vælges, i General For samlinger, som af Representanterne betimeligen sam menkaldes. Ved General: Forsamlingerne besluttes og val: Detr. f. Spec. Banken v Afo. 40-42 §. vælges efter fleste Stemmer, een Stemme regnet for 16 Febr. hver fuld Actie. Berettigede til at give Stemmer ef ter Actiers Antal ere, indtil Banquen aabnes, de, der have erlagt det første Indskud, men derefter de, der staae antegnede i Banquens Boger, som Eiere af hele Actier. Tilstedeværende Interessenter kan ogsaa give Stemmer for fraværende, naar de dertil fremlægge behørige Fuldmagter, som for hver General Forsamling særskilte gi ves, af Vedkommende under deres Haand og Seigl udstades, og navnligen lyde paa den, som befuldmægtiges; og for saavidt de fraværende Interessentere i deres Fuldmagter til Repræsentant-Valg nævne Personer, som de ønske valgte, gielde deres Stemmer for dem, de saaledes nævne. Ingen, uden han er Interessent, kan møde i General Forsamlinger, eller der give Stemme for sig, eller for andre. Enhver, som ikke selv møder eller lader møde, maae, ligesom alle de andre Interessenter, lade sig det være efterretligt, som af de Tilstedeværende ved fleste Stemmer besluttes og afgiøres. Skulde Kongen Selv tage Banco Actier, da vil San, hverken Selv eller ved nogen paa Hans Vegne, give eller lade give Stemme. 41.) Til at forestaae og bestyre Banquens daglige og Tobende Forretninger, vælge Repræsentanterne (alene med den enkelte undtagelse, hvorom i 43 §) af deres Middel, eller uden for samme, ved fleste Stemmer, een Stemme for hver Repræsentant, 5 Directeurer; hvilke selv, og ved de dem undergivne Betiente, skal forvalte dens Midler og Penge, beordre Indtægt og Udgift, beraadslaae og beslutte om alle lidlaan, og om Sikkerhederne for samme, m. v. 42.) De første 15 Repræsens tanter vælges alle paa eengang i en General-Forsamling, som holdes strax efter at det første Indskud er betalt. Ta ger nogen af de valgte ikke imod Valget, eller nogen af dem siden vorder valgt til Directeur, da foretage Intereffen Octr. f. Spec. Banken v Afd. 42:44 §. 16 Febr. effenterne nyt Valg til de ledige Pladser. De, som ere Repræsentanter, naar Banquen aabnes, vedblive at være det indtil i Aaret 1792, da 3de udtræde efter Lodkastning; hvorefter paa samme Maade forholdes hvert Aar, saaledes at 3 afgaae; de først valgte efter Lodkastning imellem sig, saalænge nogen af dem er tilbage, de øvrige siden, efter deres Elde, som Repræsentanter. I deres Sted, som saaledes udtræde, vælges i General: Forsamling nye Repræsentanter; og skulde i den Wellemtid imel lem de aarlige Repræsentant-Valg ellers indtræffe Vacan cer, da udsættes det med disse Pladsers Besættelse til det aarlige Repræsentant-Valg. Ved Nepræsentant-Valgene kan hidtilværende Repræsentanter vælges paa nye, naar og saavidt Interessenterne det finde for got. 43.) Naar Interessenterne saaledes, som meldt, have valgt deres første Repræsentanter, vælge disse Repræsentanter Banquens første Directeurer; dog forbeholder Kongen Sig, ved dette første Valg, Selv at udnævne een af de Mænd, som have kiendt og kiende Banco: Væsenets Forfatning, og have været med i at overlægge om og forberede Foranstaltnin gerne til Species:Banquen; men denne af Kongen udnævnte Directeur skal indtræde under samme Vilkaar og samme Forpligtelser, som de øvrige, der af Repræsentan terne ere valgte. De 5 første Directeurer, som saaledes vælges og udnævnes, vedblive samlede at være det i 2 Aar, men efter 2 Aars Forløb afgaaer een af dem, og siden aarlig een, efter Lodkastning, saalænge indtil den sidste af de førstvalgte er tilbage; siden afgaae de efter deres Elde i Directionen. I enhver afgaaende Directeurs Sted vælge Repræsentanterne en nye. Den afgaaende kan væl ges igien, naar Nepræsentanterne saa finde for got. 44.) Saavel Repræsentanterne som Directeurerne skal være Interessenter i Banquen; men da Kundskab og Duelighed til disse Forretninger ikke rette sig efter Actiers Antal, Octr. f. Spec. Banken v Afd. 44-45 §. Antal, saa skal det i Valget ikke giøre nogen Forskiel, om 16 Febr, den, der vælges, har een eiler flere, fane elter mange Acfier. Endvidere maae de være boesatte i Riobenhavn, eller den saa nær, at de altid, naar deres Einbede og Forretninger ved Banquen det fordre, kunne være nærvæ rende. Naar nogen, som staaer i Kgl. Embede eller Tieneste, vorder valgt, og han vil, og, uden at forsømme det Embede eller den Tieneste, han fra Kongen haver, fan paatage det, ham fra Banquen overdrages, da skal det være ham tilladt, og han være pligtig, ligesom og have Frihed til, at forbinde sig ved den Eed, hvorom i 1 §er meldt, og saaledes som der er meldt. Blant Directeu revne skal altid være 3 af Rigbmands:Standen. Ved General Forsamlingerne have hverken Repræsentanterne eller Directeurerne noget, i Henseende til Stemme eller Beslutning, forud for andre stemmeberettigede Interes senter. 45.) Repræsentanterne forsamle sig, for Banquen tager sin Begyndelse, saa ofte fornødent giores, for med Directeurerne at overlægge, samt at beflutte og afgiøre det fornødne til at sætte Indretningen i Gang; men fra den Tid Banquen er aabnet, forsamle de sig, i det mindste hvert Fierdingaar, og ellers naar de finde det for got, eller Directeurerne det forlange. I Fierdingaars Forsamlingerne skal de især undersøge og beraadslaae om Banquens Tilstand og Forfatning. Til den Ende skal Directeurerne være pligtige at forelægge Repræsentanterne, i enhver saadan Forsamling, rigtige af Bøgerne uddragne Ballancer, ligesom og nøiagtige Forklaringer over alt det væsentlige, som i de sidste 3 Maaneder ved Banquen er foregaaet, samt hvad Banquen har i Kasse, hvad udestaaende, og imod hvilke Sifkerheder, m. v. Alt, hvad som i Repræsentant Forsamlingerne besluttes, skal indføres i en dertil indrettet Protocol. Alle Ballancer, Forklaringer og Documenter, som × Deel. frem= St Octr. f. Spec. Banken v Afd. 45-46 §. 16 Febr. fremlægges, al numereres til, og giemmes ved denne Protocol, paa det at deraf til alle Tider af Vedkommen de kan sees, hvorledes Banquen er gaaet frem, og hvilke Grundsætninger i dens Bestyrelse ere fulgte. Alle Repræsentanterne skal, saavidt det er dem mueligt, møde i Deres Forsamlinger, især i Fierdingaars-Forsamlingerne. Naar ikke 9 i det mindste ere tilstede, kan intet afgiøres eller besluttes, og maae da Forsamlingen til en af de nær- Alle Beslutninger mest følgende Dage paa nye anfiges. tages efter fleste Stemmer, een Stemme regnet for hver Repræsentant. I Sager af synderlig Vigtighed gives Stemmerne skriftligen og vedlægges Protocollen. Forsamlingerne holdes i Banquens Værelser. 46.) Af Directeurerne skal hver Dag, saalange Banco: Tiden varer, efter den Orden, de indbyrdes vedtage, stedse een være tilstede, for at iagttage og besørge det, som daglig for en Directeur kan forefalde. Men 2de Gange om Ugen samle alle Directeurerne sig i Banquen, for at overlægge og tage Beslutninger om Udlaan, Disconterin ger, m. m. Hvad dagligen forefalder, antegnes af den Directeur, som dagligen er nærværende, og foredrages de samtlige Directeurer, naar de komme tilstede. Og alt, hvad som i den samlede Direction foretages og besluttes, anføres i en dertil indrettet Dagbog, for derefter af Directeurerne at kunne forelægges i Fierdingaars-Forsamlingerne. Ingen Beslutning om Uolaan eller Dis contering maae tages, eller være gyldig, med mindre 3 af Directeurerne ere tilstede og enige derom. Naar de alle ere nærværende, besluttes efter fleste Stemmer. Directeurerne skal med Rlogikab og god forsynlighed bestyre Udlaanene saaledes, at de paa den ene Side ikke til Utide giøre Vanskeligheder, hvorved Banquens billige Fordele kunne hindres, og Penge-Omløbet standses; men at paa den anden Side Banquens Penge, især anseelige Capi Octr. f. Spec. Banken v Afd. 46-48 §. Capitaler, ikke udlaanes uden imod behørige Sikkerheder, 16 Febr. eg saaledes at de kunne ansees for at betales tilbage i rette Tid. Og naar Directeurerne heri handle redeligen og efter beste Skionnende, og ikke, tvertimod Banquens Love og Anordninger, indlade sig med Billie og Forsæt eller med aabenbar Uagtsomhed i noget for Banquen farligt eller skadeligt, da skal det ikke regnes dem til Last, om noget af det tidlaante, formedelst en eller anden ulykkelig Hændelse, saasom uformodentligt Opbud, og Falliter, eller deslige, skulde nogensinde for Banquen vorde tabt. Befindes derimod Directeurerne, paa egen Haand at have bevilget eller tilladt noget, som ikke er overeensstemmende med Banquens Octroi, Reglement og andre dens Anordninger, da maae og skal de, især om noget derved er sat i Vove for dens Tryghed og Credit, derfor kræves til Ansvar efter Landets og Banquens Love, i hvad Anledning eller Anmodning de end dertil havde haft. 47.) Banquens Bogholder, Contra:Bogholder, og Kasserer, samt øvrige Betiente, antages ved fleste Stemmer af Repræsentanterne og Directeurerne, som til saadant Valg, med lige Stemmer, træde sammen; men bemeldte Betiente staae umiddelbar under Directeurerne, og modtage af dem de Befalinger og Anviisninger, hvor efter de sig have at rette. Ligesom de og skal vise Dis recteurerne den Agtelse og Hørsomhed, de ere deres Foresatte skyldige. Det skal i øvrigt være ligegyldigt, om Betienterne have Actier i Interesentskabet eller ikke, naar de kun ere duelige og stikkede til det, dem anbetroes. 48.) Til alle Giemmer og Rafsir, hvori Banquens Midler og Penge eller dens Pavirer og andre Ting af Betydenhed holdes under Laas og Lukkelser (den Kasse undtagen, som betroes Kassereren alene i Hænder til løbende Udtalfinger), skal være 4re særstilte Laase og ligesaamange særskilte øgler. Af disse Nøgler skal de 3 de af R2 Direc Octr. f. Spec. Banken v Afb. 48:51 §. 16 Febr. Directeurerne have hver fin, og Kassereren eller den Bes tient, som dermed har at bestille, sin. Saa ofte fornga dent givres, skal de Directeurer, som have Nøglerne, komme tilstede, og er nogen hindret, kan han kun betroe sin Nogel til en af de Directeurer, som ingen Nogel har. De Directeurer, og den Betient, som Nøglerne have, skal være ansvarlige for alt det, de saaledes have under Bevaring, undtagen om uformodentlige Ulykkes-Tilfælde skulle indtreffe, som det ikke har staaet i deres Magt, at forekomme eller afværge. 49) Directeurerne skal eengang om Maaneden, og ellers saa ofte de finde for got, eftersee Banquens Kasser og Boger. Men re Gange om Aaret, nemlig førend Nepræsentanternes Fierdingaars-Forsamlinger, skal baade Kasser og Bøger tillige eftersees ved 2de eller flere dertil kyndige Mænd, som Repræsentanterne af deres Middel dertil have valgt, og disse Mænd dernæst til Repræsentant-Forsamlingen indgive deres skriftlige Indberetning, om de ere fundne rigtige og i Orden. 50.) Aarligen til en vis Tid, som nærmere bestemmes, skal Banqvens Bøger og Con toer afsluttes og dens Regnskab forfattes. Til at revidere Regnskabet, vælge Repræsentanterne de fornødne Revisorer. Revisionen bringes saasnart mueligt til Ende, hvornæst Repræsentanterne ufortøvet decidere og quittere Regnskabet, og derefter bestemme, samt bekiendtgiøre for Interessenterne, hvormeget i udbytte, af det forbigangne Aars rene Gevinst, bliver at uddele. 51.) Ligesom der er føict Anstalt til, at for Banquens Repræsentan ter skal aarlig vorde tilstrækkelig gotgiort, hvor man ge af de nu værende courante Banco: Sedler casseres, paa det at Banquen derved kan betrygges, i Henseende til dens Foretagender; saa skal derimod og Banquens Repræsentanter, saavel medens de courante Banco Sedler ere til, som siden efter, naar og saa ofte Kongen sin der Octr. f. Sp. Br. v Afd. 51 § VI Afd. 54§. der det for got, i det mindste hvert fierdingaar, got: 16 Febr. giøre for de af Kongen dertil udnævnte Mænd, hvad Forhold, der holdes mellem dens Forraad af rede Valuta og dens i Omløb værende Species:Sedler, og at det, som derom i 9 § er foreskrevet, ikke overtrædes; hvorom da, hvis imod Formedning nogen Afvigelse skulde forefindes, til Repræsentanterne gieres fornoden Erindring. Naar nogen saadan Erindring er giort, stal Repræsentanterne søge, ufortovet og saasnart skee kan, at raade Bod paa det paaankede, ligesom og at gotgiere, at derfor er sørget. I andet Fald staae de, paa Interessentskabets Vegne, derfor til Ansvar. 52.) Alle de, som ved Banquen betroes noget Embede eller Forretning, der gi ver dem Leilighed til, at underrette sig om dens Sager, og om deres Formue og Omsætninger, som have med Banquen at bestille, skal under Eed forpligte sig til, at iagttage behorigTaushed i alle Tilfælde, hvor det ikke er de res Pligt, derom at tale. 53.) Dersom nogen Tvistighed, der vedkommer Embeds Førelse, skulde forefalde imellem Banquens Bettente indbyrdes, eller imellem Directeurerne, eller og Klage føres af Betienterne over Directeurerne, da afgiøres saadan Tvistigs hed eller Klage, i det første Tilfælde af Directeurerne, i de sidste af Repræsentanterne, alt efter fleste Stemmer. Men dersom ellers maatte reise sig Trætte imellem Banquen og andre, om Rettigheder eller Pligter fra enten af Siderne, da bør samme, naar mindelig Forening ikke kan finde Sted, paakiendes ved almindelig Retters gang, eller ved Commissarier, naar Sagens Natur saas dant udfordrer (s. 30 §). VI.) Om adskillige Banquen forundte særdeles Benaadninger, Friheder og fordele. 54.) Kongen vil lade Banquen anvise beqvemt Sted og Leiligs heder, hvor dens Sorsamlinger og Contoirer kunne 9 3 holdes, Detr. f. Spec. Banken vi Afd. 54-57 §. 16 Febr. holbes, og dens Midler og Papirer giemmes, indtil den nye Bygning, som til Banque er bleven opført og indrettet, kan, saasnart den for den gamle Banque er und værlig, overlades Interessent skabet, efter mindelig Afhands ling og paa billigste Vilkaar, til Leie eller til Eie. 55.) Stedet, hvor Banquen holdes og bens Midler og Papirer bevares, skal vorde forsynet med saa mange Skildtvagter, som behøves; ligesom og Vægtere om 27atten omkring Bygningen skal gives Post. Og hvad andre offentlige foranstaltninger, som kunde giøres til dens Tryghed og Sikkerhed, vil Kongen med alvorligste Omhyggelighed være betænkt paa, at tilstede og fremme. J Tilfælde af Ildsvaade ved eller omkring Vanque -Bygningen, skal de virksomste Anstalter foies til Nedning, og Holmens Spreiter, Folk og Brand-Nedskab komme til Hielp, saameget mueligt; hvorom alle Vedkom mende skal tillægges fornøden Befaling. 56.) Alle Omkostninger, som udfordres til Banquens første Jud retning, og til dens Administration ide 3 første Aar, vil Kongen, efter Forening imellem Banquen og Finance= Collegium, lade foreskyde af Sin Kasse, imod at disse Omkostninger igien betales Hans Kasse tilbage, naar Ban quen efter disse 3 Aars Forløb kan give over 4re Procent i Udbytte, da 3, og ikke meer, af det aarlige Overs Fud over bemeldte 4re Procent, dertil skal anvendes, saa længe indtil Forskuddet er afbetalt. 57.); Banquens Directeurer, isnt de ikke af Kongen dertil udnævnes, Skal dog, da de forestaae et for Staten saare vigtigt Værk, agtes og ansees som Kongens egne Embedsmænd, og fra den Dag, de vælges, skal de, ligesom Banco-Commisfarierne hidtil, have Rang, Sæde og Gang med virkelige Kammerraader, ikke alene for den Tid, de, som Di recteurer, forestaae Banquens Sager; men ogsaa derefter, Saar de have vedblevet Directionen i den fulde Tid, som for Octr. f. Spec. Banken vi Afd. 57.60 §. for en Directeur er bestemt (s. 31 §). 58.) Ban: 16 Febr quens Betiente mane, saalenge de staae i Banquens Tieneste, ligesaa lidet som Directeurerne, bebyrdes eller besværes med nogen af Byens Bestillinger eller Tynger, med mindre de drive nogen borgerlig Næring. Ei heller maae nogen af dem, formedelst Gield eller anden civil Sag, heftes paa sin person, førend den, som begierer ham anholdt, beviser med Attest fra Directeurerne, at den forehavende Arrest for dem er bleven anmeldt. Dir recteurerne skal dog ikke derved være bemyndigede til, nogen Banquens Betient, imod Lov, Ret og Billighed, at forsvare, da Hensigten er alene, at de kunne betimeligen føie fornøden Anstalt i Henseende til Banco Forretnins gernes Gang, om cg naar nogen af de Betiente, soms samme forestaae, sulle have giort sig skyldig til personlig Heftelse (s. 32 V. 59.) Alle de Midler, Penge eller Effecter, som i Banquen indsættes, maae i inter Tilfælde med Arrest belægges. Skulde nogen, som har Midler, Penge eller Effecter i Banquen staaende, vorde uvederhæftig, eller forfalde under saadant Ansvar og Fors følgning, at hans Midler efter Loven maae hæftes, eller Zam og recution deri skee, og saabant Banquens Directeurer betimeligen og paa behørig Maabe tilkiendes gives, da have de den Anstalt at føie, at hans Tilgodehavende i Banquen bliver af ham indtil videre urørt, saas ledes, at det kan komme hans Creditorer eller Sagsøgere efter lovlig Omgang tilgode, hvorimod de, som begiere saadant Beslag, skal, ligesom for enhver anden Arrest, efter Loven, være ansvarlige til al den Skade og Tiltale deraf kan flyde, og derfor stille saadan Caution, som love ligen kan fordres, naar Arrest paa anden Mands Gods forlanges (s. 33 §). 60.) Banquens Fond maae (som en Capital, der ene og alene er bestemt til Sikkerhed for bens udstædte Sebler, og til at indverle samme, 82 4 taat Octr. f. Spee. Baufen vi Afd. 60-64 §. 16 Febr. naar forlanges) ikke, enten med eller imod Eierens Villie, til noget andet Brug kunne anvendes. Den skal derfor ikke heller nogensinde ved nogen Slags Afgift, i Fredstid eller i Feidetid, vorde betynget eller formindsket. 61.) Saafremt midler eller penge udens rigs fra indkomme og i Banquen indsættes, skal de, hvis de af Riget igien, efter fort eller lang Tids Forløb, udfores, være frie for 6te og rode Penge, og frie for al anden Afgift, af hvad Navn nævnes fan, som ved Penges Udførsel af Landet maatte allerede være eller herefter vorde paabuden (s. 34 §). 62.) Alt hvad Ban quens Debitorer upaaanket have overgivet til Banquen, som haandfaaet Pant, og er taget under Banquens Lukkelse, skal, fra det Dieblik af, da det under Bans quens Lukkelse er taget, ikke kunne den fravendes, enten for Mangel af Hiemmel, eller formedelst nogen Confiscations Paastand, eller anden Fordring, fra Kongen eller andre; men det skal være og blive den til ufeilbar Sikkerhed for fin Fordring. Dog haver Banquen at iagttage, at de Varer, hvorpaa Oplag er tilstaaet eller tilstaaes, ikke paa anden Maade af nogen kan eller maae pantsættes, end at de crediterede Told: og Consumtions: og andre dermed forbundne Afgifter hefte paa disse Varer, og ber af dem, uden al Forevending, forlods udredes (s. 35 §). 63.) Verel-Obligationer, som Banquen disconterer, eller af dens Debitorer antager, maae, ligesom Vepler, endosferes af adskillige Personer, uden at Fr. 26 17ov. 1731 eller andre Anordninger deri Skulle være hinderlige; og maae Banquen, naar saadant seer, have samme Ret og Tiltale til Endossenten eller Endossenterne, som til Obligationernes Udstædere, saa at ben, uden at tabe sin Ret til nogen, kan holde sig, enten til hver især alene, eller til alle tillige, først eller sidst, som den finder for got (f. 36 §). 64.) Ingen 20: Octr. f. Spec. Banken vi Afd. 64-66 §. Moratorier (om saadanne nogensinde gaves) ei heller 16 Febr. Protectorier eller deslige Befrielser, af hvao Nava nævnes fan, skal nogensinde, med mindre Banquen dertil har givet udtrykkeligt Samtykke, gielde imod dens Fordrins ger eller hindre deres Inddrivelse hos hvem det end være maatte. Og endfkient Banquen ikke formodes, at kunne almindeligen faae liquide Fordringer, uden de ere betryg gede ved haandfaaet Pant eller anden Sikkerhed, hvori Betaling fan seges og erholdes; saa bevilges dog, at hvis Banquen nogensinde, ved en eller anden Leilighed, Skulde erholde nogen liquid Fordring, hvor intet haandfaget eller andet Pant haves, da skal saadan Fordring altid i Stervboer, samt ved Concurser, Opbudde og Falliter, ansees lige ved Verel-Obligationer og Verler, og i samme Orden, sem disse, gives Udlæg (f. 37 §). 65.) Det maae være Banquen tilladt, til dens Sedler, Bø ger, Assignationer, samt alle Slags Forretninger og For: Skrivninger, som fra den, og i dens Navn, eller imellem dens Interessenter indbyrdes, Banco Sagerne vedkommende, afhandles og udfærdiges, at bruge ustemplet Pas piir; og skal deg alt hvad, som saaledes paa ustemplet Papiir er afhandler og udstedt, paa alle Steder, og ved alle Retter, antages og ansees ligesaa fuldt, som om det tea stemplet Papiir var skrevet. Men hvad de Docu menter og Forskrivninger derimod angaaer, som Banquens Debitorer, eller andre, som med den have at bestille, til den udstede, da skal disse, saavidt anordnet er, være skrevne paa behørigt stemplet Papiir; de Reverser eller Beviser undtagne, hvorved nogen bekræfter, at have overleveret Banquen noget til haandfaaet Pant, hvilke Reverser eller Beviser tillades at udstedes paa ustemplet Papiir (s. 38 ). 66.) Naar Banquen har giort Udlaan mod haandfaaet Pant, og den udlaante Sum ikke til den bestemte Tid betales tilbage, eller Laanet ikke, 22 5 hvis Dctr. f. Spec. Banken vi Afd. 66-67 §. 16 Febr. hvis Directeurerne det tienligt eragte, fornyes effer forlænges, da skal Banquen være berettiget til, uden fores gaaende Dom eller Indførsel, at lade, ved dens egne Betiente, og paa hvad Sted, den finder beleiligt, holde Auction over det, den saaledes til haandfaact Pant forskrevet eller overleveret er, og ikke til rette Tid er indfriet. Det skal være Banquen overladt, hvad Tid den saadan Auction vil foretage, kun at derom 4 Uger tilforn i de offentlige Tidender advares, og at Auctionen, hvis Debitor endda ikke indfinder sig, bekiendtgiøres 8 Dage i Forveien, baade i de offentlige Tidender og ved Placater, som, der hvor Banquen holdes, opslanes til alles Efterretning. Jmod saadan Omgang og Panternes Bortfelgning skal ingen kunne have noget at indvende, og Vedkommende skal være forpligtede til, Banquens i forbemeldte Anledning udgivne Beviser eller Recepisser ufortovet til Cassation at indlevere, eller og saadanne Beviser bør være magtesløse, hvor og hos hvem de siden findes. Beløbe Panterne sig ved Auctionen høiere, end det Banquen (de tilbagestaaende Renter, samt Auc tions og andre Omkostninger indbefattede) har tilgode, da betales det Overskydende Debitor tilbage. Men skulde det Bortsolgte derimod ikke tilstrække til skadesløs Betaling for Banquen, da bliver det Manglende af Debitor at tilsvare, og nagter han mindelig Betaling derfor, fan han søges ved Lands Lov og Net (s. 39 §). 67.) Pantsættes Obligationer eller andre forskrivninger til Banquen, og samme ikke til bestemt Tid indløses eller Forlængelse for Laanet erholdes, da sal Banquen være berettiget til, uden foregaaende Dom, alene i Følge Pante-Reversen, at søge sin Betaling efter de pantsatte Ferskrivninger, og ligesom det da skal staae Banquen frit for, at tiltale fin Debitor først eller sidst, saa bør denne, naar Pantet først tiltredes, dog i alle Tilfælde holde den Fades: Octr. f. Spec. Banken vi Afb. 67-68 §. stadesløs (s. 40 §). 68.) Banquen maae have fin 16 Febr. egen Vægt og Maal, og bruge dem i alle Tilfælde, hvor noget, efter Veining eller Maaling, skal fra den modtages, eller fra den udleveres. Men samme skal være overeensstemmende med den Vægt og Maal, som ellers for disse Riger og Lande er anordnet, og ikke til andet, end til sit eget Brug, maae Banquen sig deraf betiene (f. 41 §). Saaledes har Kongen villet give den nye Dan ste og 17orfte Species Banque den Octroi, og det Reglement, der skal være den til Forsikring om dens Privilegier, Fordele og Benaadninger, og tillige til Regler for dens Indretning og Fremgangsmaade. Banqven octrojeres derved for det første i 40 Aar, fra den Dag den begynder, men saafremt den, som formodes, svarer til sin Hensigt for det Almindeliges, som for dens eget Vel, da kan den vente Octroien fornyet, og det fornødne derom bestemt 2 Aar, ferend bemeldte 40 War udløbe, naar dens Interessenter derom saa betimeligen melde sig. Imidlertid skal den være forvisset om, at naar og saalænge den fyldestgiør fine Forpligtelser, skal ikke alene alle de Privilegier, Friheder og Fordele, som den nu ere tilstanede, den ubrødeligen holdes, men end videre vil Kongen, saa smt endnu andre eller flere Benaadninger skulle vorde den fornødne eller tienlige, være betænkt paa, saadanne, efter nærmere Forslag, at bevilge, naar de tillige kunne Bestaae med det Almindeliges Tarv. Patent betr. die Theilnahme an der Interessent: 16 Febr. schaft in einer zu errichtenden Dänischen und Norwegi schen Species:Bank. p. 41. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 28 Febr. 30 Jul. 1790) hvorved, i Følge Magistratens Forestitling, bevilges, at Renovations-Skatten, til Lettelse for Indvaanerne, fra indeværende Nars Begyndelse maae nedsæts Pl. om Renovat. Skattens Nedsætt. 28 Febr. nedsættes en tiende Deel, hvilket ved Skatte-Mandtal: 17 Mart. 17 Mart. 22 Mart. 22 Mart. 25 Mart, lernes Ubstædelse bliver iagttaget, saaledes, at enhver Huus- eller Grund Eier herefter ei erlægger mere, end nitiende Dele af det, som han tilforn har været ansat for. (Saasom den betydelige Gield, hvilken Renovations: Kassen indtil Aaret 1777 (*) var geraaden udi, og som an ledigede, at Renovations-Skatten i Følge Rescr. 7 Maj 1777 (see Pl. 26 Nov. 1777) blev forhøiet, nu aldeles er afdragen, og Kassen tillige allerede har oplagt en faadan Beholdning, at, om usædvanlige Udgifter ved Senovationen skulde indtræffe, samme deraf formodes at kunne udredes). p. 277. Pat. betr. die Bestimmung der Preise, wornach das für 1791 in Natura nicht ausgeschriebene Magazin Korn, Heu und Stroh, von den Unterthanen in Schleswig, Holstein und Pinneberg, zu bezahlen ist. P. 49. Pat. betr. den künftigen Betrieb der Leinweberey in den vormals Großfürstlichen und gemeinschaftlichen Districten des H. Holstein. p. 208. Verfüg. wider den Misbrauch, daß bey den jährli chen Regimentsversammlungen in den Herzogthümernic. viele Nationalmannschaften wegen angeblicher Krankheit nicht erscheinen (f. Schleswig). p. 210. Pat. dasselbe betreffend f. Holstein und Pinneberg. P. 214. Fr. ang. Bestemmelse af de Tilfælde, i Hvilke det maae være tilladt at nedlægge Bønder-Gaarde i Danmark, samt de Forholds: Regler, som derved bør iagttages (**). R. Kammer, p. 51. Gr. (*) Samlingen af Frr. staaer ved en Tryffeil: 1771. (**) See Circul. 7 Jan. 1792. Fr. om Bender: Gaardes Nedlæg. 1:2 §. Gr. Da Kongen, efter at have ved Fr. 20 Jun. 25 Mart, 1788 løsnet Stavnsbaandet for Bondestandens Manda fion i Danmark, finder det nødvendigt, nøiere at bes stemme den forpligtelse, som i Kraft af Fr. 6 Jun. 1769 paaligger Jorddrotterne til stedse at forsyne Bøndergaardene paa deres Godser med Fæstere; saa bliver herved fastsat, i hvilke Tilfælde det herefter, uden Hin der af Fr. 6 Jun. 1769, som i det øvrige fremdeles staner ved Magt, maae være tilladt at nedlægge Bøndergaarde, samt de Forholdsregler, som derved bør iagt. inges: 1.) Naar en Jordbrot ikke kan face en Bondegaard bortfæstet, endog uden Indfæstning, bør han strax erhverve lovlig Synsforretning til at bevise, at Gaardens Bygninger ere i beboelig Stand, samt at den er forsynet med fuldkommen Besætning og Inventarium. Denne Forretning tilstilles Amtmanden, som derhos un derrettes om de Vilkaar, under hvilke Jorddrotten er findet at bortfæste Gaarden, og naar da Amtmanden, efterat have indhentet nøiagtig Kundskab om Gaardens Jorder og øvrige Beskaffenhed, finder de opgivne Vilkaar at være billige, lader han ved Kirkestævne i Herredet den ledige Gaard tvende Gange opbyde og tillige bekiendtgiøre de for Festeren bestemte Vilkaar. Men i Tilfælde at Amtmanden ikke maatte kiende de opgivne Vilkaar for en saadan Gaards Bortfæstelse for antagelige, og Eieren ikke er tilfreds med Amtmandens Eragtning i denne Henseende, da paaklages samme til Rentekammeret, som endeligen bestemmer, under hvad Vilkaar Gaarden, som foran meldt, ved Kirkestævne kan opbydes til Bortfæstelse.

2.) Skulde da ingen duelig fæster anmelde sig, maae Jorddrotten i trende Aar anvende Gaardens Jorder saaledes, som han best veed og fan; dog uden at drive den under Hovedgaarden eller til eget Brug, Fr. om Bendere Gaardes Nedlæg. 2-7 §. 25 Mart, Brug, under den i Fr. 6 Jun. 1769 fastsatte Straf. 3.) Dersom Eieren inden bemeldte Tids Forløb ikke kan finde gæster til Gaarden, da skal han atter paa den i I § foreskrevne Maade ved Amtmanden lade den opbyde, og naar endda ingen Fester melder sig, maae det være tilladt at henlægge Gaardens Jorder under andre Bon dergaarde, imod at paa den nedlagte Gaards Grund op bygges 2de nye huse, af hvilke ethvert Huus tillægges 6 Tønder Land Middeljord, at ethvert Huus i den Bye, hvori den Gaard, som nedlægges, er beliggende, saavidt det ikke er forsynet med 3 Tønder Land Middeljord, tillægges samme, samt at Jorddrotten bliver ansvarlig for disse Huses bestandige Vedligeholdelse, under Straf af 10 Rdlr til Sognets Fattige, i Fald Hu fene blive ode; hvilken Mulct igientages, naar han ikke inden en bestemt Tid, som ham dertil af Amtmanden fo relægges, igien forsyner de ødeblevne use med Beboere. 4.) Dog maae ingen Bondegaards Tillæg af Jord ved saadan Nedlæggelse forøges til høiere, end 160 Tender Land brugbar Jord, eller 12 Tdr Hartkorn; hvilken Qvantitet af Jord eller Hartkorn i intet Tilfælde maae overstiges. Ei heller maae andre Gaardfæstere mod deres Villie paatvinges noget af en nedlagt Gaards Sorder. 5.) Naar en saadan nedlagt Gaards Jorder legges til cen eller flere Gaarde, med Besiddernes Samtykke, da skal der medfølge forholdsmæssig Besætning, i fald enhver Gaard, til hvilken Jorden henlægges, ikke har tilstrækkelig Besætning til at drive den hele Avling og forrette Hoveriet. 6.) Det følger af sig selv, at ikkun de Gaarde, til hvilke en nedlagt Gaards Jorder henlægges, fan paalægges den nedlagte Gaards Hoverie. 7.) Det maae være Eieren tilladt at nedlægge Böndergaarde, naar han enten deler sammes Jorder imellem Beboere af jorolose Guse, eller anven der Fr. om Bønder. Gaardes Nedlæg. 7.9 §. der dem til Boels Steder og nye huse. 8.) 25 Mart. Sørend nogen nedlægger en Gaard, skal han være pligtig at anmelde det for Rentekammeret, og fremlægge de fornødne Beviser om, at de foranførte Regler ere blevne iagttagne, efterdi bemeldte Collegium er vaalagt at vaage over sammes Handthævelse.. 9.) Dersom der skulde gives særdeles Tilfælde (saasom ved udskiftning eller i andre Maader), hvor Billighed kunde synes at fordre eller tillade Afvigelse eller Dispensation fra foranførte Bestemmelse; da maae det være Vedkommende tilladt, derom at anholde ved Ansøgning giennem Rente kammeret. Fr., som forandrer Skifte Tidens Bestemt 25 Mart, melse for Tieneste folk i Kiøbstæderne i Danmark. Cancel. p. 55. Cfr. Politic Pl. 27 Sept. 1791. Ligesom Kongen, ved Sr. af Dags Dato, har forandret Skifte-Tidens Bestemmelse for Tieneste: Folk paa Landet i Danmark, og befalet, at rette Fardag herefter skal være: hvert Aars I Maj. og 1 270v.; saa har Han ogsaa, til desto mere Lettelse og Beqvemmelighed for dem, som fra Landet søge Tieneste i Kiøbstæderne, eller fra disse paa Landet, fundet for got, herved paa lige Maade at fastsætte Skifte Tiderne for Tieneste Tyender i Riobstæderne til den 1 Maj og z Zovember, isteden for samme hidtil, i Følge Sr. 5 Oct. 1770, har været den 30 Jun. og 31 Dec.; dog skal denne Forandring ikke tage sin Begyndelse førend I Tov. 1791; i øvrigt bar Opst gelse, ligesom hidtil, see 12 Uger for Fardag, naar den stal ansees som lovlig. Fr. Fr. ang. Orden v. Hoveriet 1-2 §. 25 Mart, Fr. ang. hvorledes god Orden skal handts hæves ved Hoveriet paa Jorde-Godserne i Danmark (*). R. Kammer, P. 56. Gr. Da Kongen med landsfaderlig Glæde har seet de første velgiørende Virkninger af de Anordninger, ved hvilke Han i Dmk i adskillige Henseender nøiere har bestemt Jordegodseiernes og Fæstebøndernes giensidige Nettigheder og Pligter, samt løsnet Stavnsbaandet for Bon destanden; saa vil han end videre, med lige hensigt til baade Jorddrotternes og Bøndernes Rettigheder og For bele, alt mere og mere anordne, hvad Han eragter tienligt til god Ordens Fremme, enhvers Rettigheders Handthævelse og Agerdyrkningens forbedring, hvorved Han, under Guds Velsignelse, haaber at lægge en sikker og varig Grund til Velstandens mere udbredelse blant Sine Undersaatter. Thi bliver (ligesom under Dags Dato giennem Cancelliet er anordnet adskilligt, Politievæsenet angaaende) herved anordnet, hvad til god Ordens Handthævelse ved Hoveriet ansees fornødent: 1.) Naar den hoveriepligtige Bonde tilsiges at forrette gt og Arbeide, da skal han forrette det efter sin beste Evne, i Overeensstemmelse med de Anordninger, som enten ere eller herefter vorde udgivne. Han og Ties nestefolk bør derved vise sig hørige og lydige saavel imod Jorddrotten, som imod dem, han betroer Tilsynet ved eller Bestyrelsen af Arbeidet. 2.) Hoverie: Benderne bør tilsiges Aftenen før de skal møde, samt dem, saavidt mueligt, tilkiendegives hvad Arbeide, der skal forrettes, paa det at de kan belave sig dertil og være forsynede med de til Arbeidet brugelige Redskaber; dog maae det i Hoe og Kornhøsten være Jorddrotten tilladt, alene at advare Banderne Dagen forud om det Arbeide, som, ifald (*) See Canc. Br, 6 Aug. 1791 og 18 Maj. 1793. Cfr. C. Br. 31 Mart. og 4 Aug. 1792. Fr. ang. Orden v. Hoveriet 2:5 §. ifald Veirliget vil tillade det, skal foretages, og derefter 25 Mart, samme Dag, Arbeidet skal skee, først bestemt at tils sige dem til samme. Det forstaaer sig, at saadant Ho. verie, som ikke af Jorddrotten Fan forudfees, naar det behøves, saasom Hoets Nedning, ved hastigen paa kommende Oversvømmelser: paa de Steder, hvor Tanggierder bruges, Tangens Biergning fra Søen, naar den af samme er opkastet: og hvad mere af lige Beskaffenhed, der maatte forefalde og ei taaler Ophold, mane kunne tils siges strax, naar det er fornødent. 3.) Ligesaa fors staner det sig, at hvad i 2 § er befalet, alene vedkoma mer Fæstebøndernes Arbeide til Jorddrotten, og ikke Amts: eller Konge-Reiser, eller andet for det Almins delige fornødent Arbeide, Reiser, Vagthold o. s. v., som det efter Lovene panligger de Kgl. Embedsmænd og tildeels Jorddrotterne at foranstalte. Saaledes skal disse, for Exempel, i Tilfælde af Ildsvaade, Qvægsyge, eller andre ulykkelige Tildragelser, være berettigede at tilfige Bønderne, og de forbundne til, uden mindste Ophold, at mode, hvad enten de ere hoveriepligtige eller ikke, og at forrette det, som dem befales, da denne Fr. ikke maae mistydes til at legge de Kgl. Embedsmænd eller Jords drotterne Hindringer i Veien i Handthevelsen af de Kgl. Anordninger. 4.) Saavel Jorddrotterne selv, som de Betiente, de bruge ved Hoveriet, skal vise Bone derne og deres Tienestefolk, uden haardhed, til rette, og søge ved god Begegnelse at opmuntre dem til deres Fæstepligters villige Opfyldelse. 5.) a) Ved der Slags Arbeide, som er tildeelt Bønderne efter bestemt Maal eller Andeel, skal enhver have Frihed til at gaae Hiem, naar hans Arbeide er forrettet; dog skal Jords drotten være berettiget at tilholde Hovbudene at arbeide 10 Timer, om Dagens Længde det tillader og Arbeidet ikke i fortere Tid er bleven fuldført; men ved alt andet X Deel. D Ars Fr. ang. Orden v. Hoveriet 5-8 §. -25 Mart, Arbeide bor de gaaende Bud, indtil Kongen bestemmer, hvad der skal ansees for een Dags Gierning, arbeide 10 Timer til Hove, saalænge Dagen det tillader, og i øvrigt holde viletimer, efter Skif og Brug paa Godset; dog uden Afgang i de bestemte 10 Arbeidstimer. b) Paa den Tid af Naret derimod, Dagene ere saa Forte, at, naar Hviletiden fraregnes, ikke IC Timer blive tilovers til Arbeidet, fra Solens Opgang til dens Nedgang, bør Hovbudene ikkun nyde 1 Times Hvile, fra kl. 12 til 1; men dog møde til Arbeidet ved Solens Opgang, og ikke forlade det, førend ved dens Nedgang. c) Finde Bønderne, at de eller deres Folk ved et eller andet Arbeide kunne udholde længere, end 10 Timer, og de, for at fremme samme og spare Tiden, ønske at vedblive Arbeidet, da bør deres Tienestetyende dog ikke i saadanne 6.) Den Tilfælde vægre sig ved at arbeide længere. Bonde, som enten selv eller ved hans Hovbud uforsvarligen forretter Arbeidet til Hove, skal Jorddrotten eller hans Betiente være berettiget til at vise ud af Markea eller fra Arbeidet. Og dog skal Bonden, saasnart han igien tilsiges til det for ham da tilbagestaaende Arbeide, være pligtig til at forrette det, og desuden bede til Sognets Fattige 1 E for et gaaende Bud, naar Arbeidet ikke har været tilbørligen forrettet, i Hestens Tid, og el lers 8 Skil.; men, i høst og Pløie-Tid, for en Vogn els ler Plov Rdlr, og paa andre Tider for en Vogn 24 Skil. End videre bør den Skyldige erstatte den kade, som, ved saadan Forseelse, kan være forvoldet Jorddrotten. 7.) Rommer noget Hovbud for sildig, da skal det, for hver Time det forsømmer, betale 4 Skil. til Sognets Fats tige. 8.) Udebliver nogen, da stal han tilsiges en anden Dag at forrette det forsømte Arbeide, og desu den, saafremt han ingen uomgiængelig Forhindring har haft, da bode for et gaaende Bud, so udebliver, 1 ME, 08 Fr. ang. Orden v. Hoveriet 8-12 §. og for en gt Rdlr; men er det i Høsten eller til 25 Mart, at pleie, da skal han betale dobbelt. 9.) Viser no gen Bonde sig ulydig eller opsætsig ved Arbeidet, Da skal han derfor bade fra 2 Mk til 2 Rdlr; men er det et Tienestetyende eller en Huusmand, da skal den Skyl dige bøde fra 8 Skil. til Nole, alt efter Forseelsens Bes skaffenhed. Forseer sig nogen herudi, i flere, til Arbeide famlede, Bønders eller Hovbuds Paasyn, og derved giver disse et ondt Exempel, da skal den Skyldige straffes dobs belt. Og dersom han er Fæstebonde eller Huusmand, da tillige have sit Fæste forbrudt, naar han 3die Gang heri forseer sig. 10.) Skulde nogen forgaae sig saavidt, at han søger at forføre andre Bønder eller Hovbud til lige Opsætsighed, maae Jorddrotten lade Hans Person arrestere, og han dømmes til at bøde fra 4 Rdlr til 10 Rdlr, men, dersom Forbrydelsen er udmærker for, til at hensættes flere Maaneder eller Aar i nærmeste Tugt eller Forbedrings-Huus, og i sidste tilfælde Fastes bonden og Huusmanden tillige have sit Feste forbrudt. 11.) Hvo der ikke formaaer at betale de idemte Bøder, skal afsone dem med Fængsel paa Vand og Brød, efter bet, som i Fr. 6 Dec, 1743 er bestemt, og, i Tilfælde at noget Tienestetyende er tildemt at betale saadan Mulct, da skal sammes Husbond være forpligtet at indeholde den, saavelsom Processens Omkostninger, af dets Løn, saavide Denne tilstrækker. 12.) Skulde nogen, imod Formodning, vise sig saa opsætsig og driftig, med Ord eller Gierninger, personligen at angribe Jorddrotten, eller bennes Inspecteur, Forvalter eller Ridefoged, Skov, sider eller Skytte, Ladefoged eller Bondefoged, naar disse ere i deres husbondes lovlige Erinde, eller og fors pagteren paa Gaarden, da skal den Skyldige dømmes tiken følelig Penge-Mulet, eller til at hensættes i For: Bedrings-Huset, eller Tugthuset, eller nærmeste Festning, endogs Fr. ang. Orden v. Hoveriet 12-14 §. 35 Mart, endogfaa paa Livstid, alt efter Forbrydelsens Beskaffenhed, i Hensigt til den Fornærmedes Person og Sagens øvrige Omstændigheder, og skal han, om han har forgrebet sig 13.) paa Jorddrotten, tillige forvises Herredet. Den i Lovens 6-5-5 tilladte suusstraf maae alene udoves af Jorddrotten selv, hans Inspecteur, Forvalter eller Ridefoged, Ladefoged, og Skovrider eller Sfytte, naar og imedens hoveriet skeer under deres Bestyrelse, saa ogsaa, hvis Gaarden er forpagtet, af Forpagteren, saafremt Jorddrotten overdrager ham denne Myn dighed; i hvilket sidste Tilfælde saadant bør bekiendtgisres for Bønderne paa Godset. Dog skal Gaardfæsterne og deres hustruer herefter ikke mere kunne paalægges nogen Huus:Straf, da saadant strider imod den Agtelse, dem, som selv Huusfædre og Huusmødre, tilkommer. 14.) Ligesom Kongen vil handtheve Jordegodseierne og deres Betiente i den Anseelse og Myndighed, som de nødvendigen, naar god Orden paa deres Godser skal vedlige holdes, bor have, saa vil han ogsaa at dersom, imod Formodning, nogen Jorddrot eller hans Betiente, eller Forpagteren fulde straffe en uskyldig, eller mishandle nogen, til Skade paa Helbred og Lemmer, da skal den Fornærmede derfor, efter Lovens 6-5-5 og 10, være befriet til at paatale sin Net, som imod en Fremmed, og skulde den Fornærmede endnu, i Kraft af Fr. 20 Jun. 1788, være bunden til Godset, da skal Dommeren, foruden anden Erstatning, damme ham til at være strax frie for Stavnsbaandet; og, i Tilfælde, at nogen af Jorddrottens Betiente i denne Henseende skulde forsee sig, ham uafvidende, da skal Jorddrotten være berettiget til, uden Opsigelse, at afskedige en saadan Betient, og være pligtig at tilbageholde haus Løn, indtil den Forurettede er bleven tilfredsstillet. Skulde nogen, som af Godseies ren er bleven overdraget at eve gunsstraf, paa dennes Vegne, Fr. ang. Orden v. Hoveriet 14-16 §. Begne, misbruge saadan Myndighed mere, end een 25 Mart, Gang, da maae Jorddrotten ikke oftere betroe ham Magt til at straffe. 15.) Skulde nogen Bonde, formedelst urigtige Foranstaltninger ved Tilfigelsen eller Tilsynet med Hoveriet, uden 17odvendighed forvoldes be. tydeligt Ophold i sit Arbeide, da skal ham derfor tils kiendes lige saa meget i Skades Erstatning, som han Fulde have betalt i Straf, ifald han havde forsømt Hov: Arbeidet; og dersom nogen Bonde besværes med ulovligt Hoverie, da skal ham, naar han derom indkommer med befviet Klage, forundes beneficium paupertatis; og der som Jorddrottens Forhold, imod Formodning, skulde be findes særdeles lovstridigt, maae han desuden vente at blive underkastet General-Fiscalens Tiltale. Indkommer Bonden med aldeles ugrundet Klage, da kan saavel han, som den, der maatte have forledet ham til at indgive eller haver opsat samme Klage, vente at blive ansect efter Anordningernes Strænghed. 16.) Skulde negen Jordegodseier i Hestens Tid og ellers, naar Arbeidet ingen udsættelse taaler, finde sig foranlediget til at klage over, at Bønderne ikke vil forrette det dem paaliggende Hoverie, da bor Amtmanden, paa det at Hovedgaardens Arbeide, indtil Dom kan afsiges, intet Ophold skal lide, være bemyndiget at mulctere hver Bonde med 1 Ndlr daglig, indtil de forrette Arbeidet, hvilken Mulet ved Udpantning strap skal inddrives, dog med Res gres for Bønderne, om de ved Dom skulde findes at være blevne tilsagte til andet Arbeide, end det, hvortil de vare pligtige; dog skal det paaligge Jordegodseieren, strap at forfølge Sagen til Dom, saafremt det af den Paagieldende paastaaes, hvorom Rettens Middel ved Udpants ningen bor kræve, og Bonden afgive, sin Erklæring; ligesom og Dommeren skal indberette til Amtmanden den holdte Forretning, saavelsom, i Tilfælde af Søgsmaal, 2 3 ders Fr. ang. Orden v. Hoveriet 16:18 §. 25 Mart, dets udfald. Gaaer Dommen Jorddrotten imod, skal han tilpligtes, foruden Skades Erstatning, at give Bonden fuld Opretning for den ham ved Udpantningen tilfoiede Fornærmelse. Jorddrotterne skal ellers være uberettigede til, saalange Hosten varer, at tilsige Benders ne til andet, end hoistnødvendigt Hov: Arbeide, som ikke til en anden Tid kunde være bleven, eller blive, fors tettet. 17.) Al Paatale skal free strax, og ingen Blage modtages over nogen Fornærmelse ved Hoveriet, enten af Jorddrot eller Bonde, naar den er ældre, end 4 Uger. 18.) Rettergangsmaaden, i alle fors nævnte Tilfælde, skal være den samme, som den, der fins des bestemt i Fr. af Dags Dato, betreffende adskilligt, om Politievæsenet paa Landet i Danmark. Overbeviist sm, at Jorddrotter og Fæstebønder selv indsee, at det er deres fælles Fordeel, at handle billigen med hinanden og at leve sammen i Enighed, venter Kongen, at ingen Jords drot vil paalægge Hoverie:Bønderne andet eller mere, end de Kgl. Anordninger og Bendernes gæstebreve hiemle ham, og at ikke heller de hoveriepligtige Bøns der lade sig forføre til modtvillighed og Egenraadigs Hed; da det er Kongens alvorlige Villie, at Jorddrots terne ligesaalidet som Bønderne skulle fornærmes, og at disse tilbørligen skulle forrette det Hov-Arbeide, som dem paaligger; og dersom de skulde formene sig fornærmes de derved, at enten mere eller andet Hoverie af dem fors dres, end det, de troe sig pligtige til at forrette, da skal de dog adlyde Jorddrottens, forpagterens eller disses Betientes Tilsigelse, og naar de have giort Arbeidet, da først sommeligen henvende sig til Jorddrotten med den Erbodighed, de skylde ham, for i Mindelighed eg uden Vidtløftighed at faae Sagen afgiort; men kan flig mindelig Afgivrelse ikke opnaaes, skal de i Stilhed, og uden at tilsidesætte deres Fastepligter, henvende sig med deres Fr. ang. Orden v. Hoveriet 18 §. Seres Anliggende til vedkommende Amtmand, som her: 25 Mart, vid paalægges, uden Ophold, at søge Sagen paa billigste Wilkaar bilagt; og maae ingen Dommer antage nogen Sig, Hoveriet betreffende, forinden saadan Amts mendens Mellemhandling er foregaaet og Sagen af Han til Retten henvist. Tillige skal Landsoldaterne og Landrecruterne, som ved Fr. 20 Jun. 1788 cre vise saa store Velgierninger, paa de Godser, hvor de opholde sig, give andre Tienesteryende Erempel af Lydig hed, og maae hine ligesaalidet, som disse, troe sig unddragne fra den Myndighed, som ved Arbeidet tilkommer Jorddrotten, hans Betiente og deres Husbonde; og skal de, naar de forsee sig, være samme Straf og Revselse undergivne, som andre Tienestetyende. I øvrigt forhol des efter Fr. 12 Aug. 1773 i alt det, som vedkommer Hoveriet, indtil samme vorder nærmere bestemt. Fr. om adskilligt, der vedkommer Politie-25 Mart, væsenet paa Landet i Danmark, fornemmelig i Hens sigt til Tieneste: Folk, hvis Rettigheder og Pligter bestemmes neiagtigen, saavelsom Rettergangsmaaden, der skal have Sted, naar Husbond eller Tiener forsee sig imod denne Anordning, eller føre nogen Klage over hver andre indbyrdes. Cancel. p. 65. Cfr. Frr. 11 og 18 Nov. 1791 (*), Gr. J Hensigt til Agerdyrkningens Fremme, og gode Sæders Overholdelse, har Kongen fundet for got, herved paa det alvorligste at befale de Embeds mænd og Betiente, til hvis Bestyrelse og Omsorg Politie Væsenet paa Landet er betroet, at de ikke alene med Agtpaagivenhed og Nidkierhed Fulle søge at hemme Losgiangerie, Ryggesløshed og deslige misbrug, der hindre Virksomhed og forstyrre den offentlige Rolighed;

0 4 (*) Samt Canc. Br. 14 Jan. og 8 Dec. 1792. See Canc Br. 15 Sept. 1792 og 18 maj 1793. Fr. om Politiev. p. Landet 1-2 §. 25 Mart. heb; men at de endog med lige Omhyggelighed bør vange over, at Orden i guusstanden vedligeholdes, saa at baade Huusbonderne kunne handthæves i den Myndighed, som dem tilkommer over deres Tienestefolk, og disse tillige betrygges imod ubillig Behandling af hine. I dette velgierende Diemærke er end videre, ved denne Anordning, nøiagtigen bestemt begge fornævnte Parters indbyrdes Rettigheder og pligter, samt, i at fastsætte Grændserne for den huusfaderlige Magt, tillige indskiærpet Tieneste Tyender den Lydighed, de ere deres Huusbonder fyldige; ligesom og. i Henseende til Rettens Pleie, er foreskrevet saadanne Regler, at Sagerne, saavel i Tilfælde af offentlig Paatale, som private Klagemaale, med ringe Bekostning og tilbørlig Hastighed kunne afgiøres. 1.) Enhver af Bondestanden, der ei er Gaardbruger, Boelsmand eller Huusmand, eller og underholder sig ved at drive Haandværk, skal være pligtig til at søge fast Tieneste; med mindre han er gift, samt bestandig ernærer sig ved Dagleie; dog skal det ei være formeent enten Fremmede eller Indfødte, naar de ere forsynede med vedbørligt Pas fra det Sted, hvor de høre hiemme, at søge Arbeide i Landet, som Dagleiere, ved Tærskning, Jordarbeide, Indhøstning, eller deslige; ligesom det og herefter, som hidtil, skal være dem, der paa visse Tider af Aaret nære sig ved Fiskerie og sefart, tilladt, at fortiene deres rød om Vinteren og anden Tid, naar de ere Hiemine, ved Dagion; hvilket ei heller skal være forbudet de Soldater, som have været kaldede til Kgl. Tieneste, og desaarsag if.e have kundet forskaffe sig fast Tieneste til den bestemte Skiftetid. 2.) Naar en Karl ikke selo tan forstaffe sig Tieneste, da skal han, inden 2 Maaneder før den almindelige Skiftetid (som herefter nærmere bestemmes), melde sig hos Godseieren eller dennes Forvalter (ifald han indtil Aaret 1800 hører til noget Gods); Fr. om Politiev. p. Landet 2:7 §. Gods); og dersom han ikke igiennem denne Vei kan for: 25 Mart, hielpes til Tieneste, imod billig Løn, inden 14 Dage, da bør han henvende sig til Sognefogden, som næste Sønbag, ved Kirkestevne, offentligen skal tilbyde hans Tieneste og fornemme hos Almuen: om nogen af Sognet behøver og vil antage ham dertil; kan han da ikke, inden 14 Dage, faae Tieneste i Sognet, saa skal han paa lige Maade i næste Sogn lade bekiendtgiøre, at han er tienefteledig. De derimod, som ikke here til noget Gods, skal strax henvende sig til Sognefogderne og ved disse offentligen tilbyde deres Tieneste, hvilket alt Sognefoge derne, uden Betaling, bør forrette. 3.) De, som ei have fulgt ovenanførte forskrift, og dog ikke have indtraadt i fast Tieneste, skal ansees, som Losgiængere, og straffes 1ste Gang med at hensættes 8te Dage i Fængsel paa Vand og Brød, og aden Gang dømmes til Arbeide i Tugthuset, eller Forbedringshuset, saa mange Maaneder, som de befindes at have været Losgiængere (*). 4.) Præsterne bør, ved den første Maaneds Udgang efter hver Stiftetid, indberette Amtmanden, em der opholder sig nogen i Sognet, som Løsgiænger. 5.) Den almindelige og rette Skiftetid paa Landet skal herefter fastsættes til 2 Gange om Aaret, nemlig d. 1 Maj og I 17ovember (hvilket ogsaa, ved Fr. af Dags Dato, er befalet, som Regel for Huusbonder og Tienestefolk i Kiebstæderne); dog skal denne Forandring i Skifte-Tiden ikke tage sin Begyndelse, førend til 1 Nov. 1791 (**). 6.) Opsigelse bør skee vidnesfast, inden 12 Uger før Skifte: Tiden, efter hvilken Tid hverken Huusbond eller Tiener kal være pligtig at antage den som lovlig. 7.) De Tienestefolk, som ikke indfinde sig i deres Tieneste til 0 5 (*) Gee Canc. Br. 18 eg 25 Febr. 1792. Far: (**) Cfr. C. Br. 16 Jul. og 10 Sept. 1791, 12 Waj. 1792 08 27 Apr. 1793. 25 Mart. Fardag, bør, naar de ei have været hindrede derfra formedelst Sygdom eller andet lovligt Forfald, for hver Dag de udeblive, bøde 2 Mk, til lige Deling imellem Sognets Fattige og Huusbonden; hvilke Bøder denne sidste skal have Net til at indeholde af den Skyldiges Løn; men dersom denne skulde udeblive længer end 8te Dage, da bør han ikke alene tilbagebetale de modtagne Festepenge og have sin Tieneste forbrudt, men endog bede Aars af den betingede og ham tilstaaede Løn, til Deling paa ovenanførte Maade.

8.) Naar Huusbonden ikke til Fardag vil antage de af ham fæstede Tienestefolk, da maae disse beholde de bekomne Fæstepenge, og Huusbonden bør være pligtig at betale dem et halvt Nars Løn, samt Kostpenge i 4re Uger, beregnet for hver uge til 4 Mk.

9.) Naar Tienesteryender i Utide og uden lovlig Aarsag forlade deres Tieneste, imod Huusbondens Villie, da skal Rettens Middel være denne behielpelig til at bringe dem tilbage i Tienesten, og den, der saaledes modtvilligen har forladt samme, bør bøde 2 Mk for hver udebleven Dag, til lige Deling imellem Huusbonden og Sognets Fattige; men gaaer han paa nye fra Tienesten, eller negter at begive sig igien deri, da bør han have Aars Løn til Huusbonden forbrudt, og hensættes til Arbeide i Tugt eller Forbedrings-Huset i 3 Maaneder.

10.) Dersom Huusbonden, uden lovlig Aarsag, bortoiser nogen af sin Tieneste, før Fardag, da skal han, foruden Lønnen til den Tid, Tieneren udvises, endnu betale ham Aars Løn og 12 Ugers Kostpenge, beregnet til 4 ME ugentligen.

11.) Modtager nogen anden Mands Tienestetyende, eller huser og hæler dem, som ei ere lovligen skilte fra deres sidste Huusbonde, da skal han, naar denne klager derover, bøde 8 Rdlr, til lige Deling imellem Klageren og Sognets Fattige.

12.) Uagtet endeel Festdage ved Fr. 26 Oct. 1770 ere blevne afskaffede, Fr. om Politiev. p. Bandet 12:13 §. Staffede, i den Hensigt, at de skulle anvendes til Arbeide 25 Mart, sg Virksomhed, i Steden for at misbruges til Lediggang; Saa erfares dog, at Tienestefolk paa endeel Steder i Lan det ikke alene i bemeldte afskaffede Festdage, men endog paa visse andre Tider, saasom Fastelavns Ugen, Mites Fels: og Mortens: Aften o. f. v., ofte unddrage sig fræ at arbeide for deres Huusbonder og i det Sted spilde Tiden med Sviir; ligesom og, at de, om Samqvem ved Bryla Tupper, Barseler og Begravelser, udgangne Anordninger ikke allevegne neiagtigen efterleves og overholdes. For at hemme disse lordener, er det fundet nødvendigt, ikke alene herved at indskiærpe de, om utilladelig Kroes gang og Misbrug af Brændeviine Drik, tilforn uds givne og nu gieldende Anordninger; men det befales end videre paa det alvorligste, at ingen Tiener, uden sin Huusbonds Tilladelse, maae udeblive fra sin Tieneste og forsømme sit Arbeide nogen Sognedag, være sig ved Begravelser, Bryllupper, Barselgilder, eller ved andre deslige Leiligheder; og dersom nogen herimod forseer sig, da skal Huusbonden være berettiget til at afkorte ham 2 Mk i sin Løn, for hver Dag, til Deling paa samme Maade, som tilforn er bestemt; og dersom saadant skulde see i flere end 3 Dage paa een Gang, eller oftere, end 3 Gange, naar det er enkelte Dage, da skal Tyender have forbrudt sin Tieneste og desforuden bøde et Fiers dingaars Løn, som ligeledes tilfalder Fattig-Kassen og den Skyldiges Huusbond; hvilken sidste ogsaa bør antegne saa dant hans Forhold paa det ham meddelende Skudsmaal. Dog er det billigt, at Huusfædre tillade deres Tienestefolk at bievaane Bryllupper, Begravelser og Barnedaab hos deres nærmeste Slægt og Paarørende. 13.) Naar Tienestefolk flytte fra et Sogn til et andet, da stal Præsten i hans Skudsmaal melde, hvad Vidnesbyrd hans sidste Huusbonde har givet ham om sin Opførsel t Fr. om Politiev. p. Landet 13:17 §. 25 Mart, sin Tieneste (*). 14.) Det er Kongens alvorlige Billte, at Tienestetyender skal vise Lydighed imod deres Huusbonder, og at disse stal handthaves i den Myndighed og Ret til at straffe deres Tienestefolk, som Lovens 6 5 5 hiemler dem; desaarfag befales, at dersom nogen Tiener understaaer sig at vise aabenbar Opsætsighed, eller gribe til modværge, naar han straffes af sin Husbond, da skal han, i Forhold til den Grad, i hvilken han har vist sig overhørig, enten hensættes i Fængsel paa Vand og Brød, i nogle Dage, eller til 2rbeide i Forbedrings: eller Tugthuset, een eller flere Maaneder, efter Sagens Beskaffenhed. 15.) Ligesom det paatigger Tienestetyender at vise deres Huusbonder tilbørlig Agtelse og Lydighed, og det tilkommer disse, at handthe ves i den Myndighed, Loven i saa Henseende hiemler dem; saa skal ogsaa paa den anden Side Tienestefolk nyde god og billig Behandling af deres Huusbonder, og disse ikke, i at straffe deres Tienere, overtræde Lovens 6-5-50g 10. 16.) Huusbonden bør til Hvert Wars 1 Maj. og 1 270v. betale Tieneren den ham tilsagte og af ham fortiente Løn, som da er forskal den; betaler han den ikke til bemeldte Tid, da skal Amts manden, naar Tieneren klager, og Huusbonden ikke modsiger Keavet, foranstalte det Tilbagestaaende deraf udvan tet hos Huusbonden, uden Lovmaal og Dom; dog skal saadan Udpantning ikke have Sted, uden for den Løn, som Tieneren har tilgode for det sidste Aar; men dersom Huusbonden giør Indsigelser imod Fordringen, da maae den søges ved Nettergang, paa den Maade, som herefter i denne Anordning bestemmes. 17.) I øvrigt skal det fremdeles, under den Straf, som Frr. 1 Jul. 1746 og 23 Mart. 1770. 7 § fastsætte, være forbudet at be giere eller tage Sæd til Løn, i Steden for Penge eller Klæder. (*) Cfr. Canc. Br. 16 Mart. 1793. Fr. om Politiev. p. Landet 17:21 §. Klæder. 18.) Hos Festebønder skal Tienestefolf, for 25 Mart.. det sidste halve Aars tilgodehavende Løn, nyde Fortrins: Ret fremfor Jorddrottens Krav hos Fæfteren, saa at hvad enten denne deer, eller kommer fra Gaarden (være sig frievillig, eller efter Dom og ved Nettens Tvang), skal dog Lønnen først udredes af hans Boe, uagtet Godseieren kunde have ladet sig give Udlæg og giort Indførsel deri, for sin Fordring; i øvrigt forbliver det ved den, Lovens 5 14 37, Tienestetyende tillagte Fortrins Ret for 1 Nars Len. 19.) Dersom noget Tieneste tpende, ved at arbeide for sin Huusbond, kommer til Skade paa Helbred eller Lemmer, da skal Huusbonden drage Omsorg for ham og bekoste Helbredelsen; men paas kommer Tieneren ellers Sygdom i Tienesten, da er Huusbonden ikkun saaledes, som i pl. 15 Dec. 1739 er befalet, forbunden til at sørge for hans Helbredelse og Underholdning, indtil han, efter lovlig Opsigelse, forlader fin Tieneste. 20.) Alle Sager, der angaae Over, trædelse imod denne Anordning, samt Tvistigheder, der reise sig formedelst Mangel af de deri bestemte Pligters Opfyldelse, skal Herredsfogderne og Birkedoms merne (undtagen for saavidt Afgiørelsen umiddelbar er overdraget Amtmændene) behandle som Politie: Sager, og imodtage Klage, hvad enten samme er skriftlig eller mundtlig, i hvilket sidste Tilfælde den, efter Klagerens Andragende, tages til Protokollen, og deri, enten egens hændigen, eller, dersom Klageren ei kan skrive, da med paaholden Pen af ham underskrives. saavelsom Vidner, skal være pligtige at efter Tilsigelse med Artens: Varsel. indkaldte Part, forelægges han med samme Tids Varsel; og dersom han da ikke møder, dømmes i Følge Lovens I-4 30 efter de af Klageren fremførte Beviislig Heder. Naar Vidner, efter saadan Varsel og Forelæg 21.) Parter, møde for Retten, Udebliver den gelse, 322 Fr. om Politiev. p. Zandet 21-27 §. 25 Mart, gelse, ikke møde eller bevise lovligt Forfald, da bør Doms meren strax, ved Kiendelse, tilfinde dem at bøde 1 Rdlr til Sognets Fattige, som strax ubpantes; men udeblive de oftere, da bøde de for hver Gang, paa lige Maade, 2 Rdlr. 22.) Tilsigelserne bør skee uden Betaling, paa samme Maade, som Fr. 24 Jul. 1789 befaler * beneficerede Sager, nemlig af Bønderne i Sognet, iblant hvilke denne Byrde fordeles ved Omgang. 23.) Dommeren skal først søge at forene Parterne; men naar Forliig ei kan bevirkes, bør han, uden Prokuras torers Mellemkomst, tilendebringe Sagerne saa hastig som anueligt, og skal derfor baade Sagerne selv og især de nødvendige Forhører foretages uden for de sædvanlige Tingdage, med mindre der da er Tid tilovers, saa at ans dre Forretninger og de ved Retten staaende Sagers Frems me ikke derved opholdes. 24.) Dommeren (som i disse Sager tillige fører Protocollen, hvad enten han er Skriver, eller ikke) bør ei fordre eller modtage mere i Salario for hver Sag, end 24 Stil.; med mindre Acten indeholder over 3 Ark, da han, naar samme forlanges bes reven, bør nyde 8 Skil. for hvert Ark, som den er større; hvilke Omkostninger den Tabende altid sal dommes til at betale. 25.) Sagerne al behandles i en særs filt, af Amtmanden dertil authoriseret, Protokol, hvori Dommene tillige bør indføres. 26.) Disse bør efs terkommes og fuldbyrdes inden 3 Solemærker, og Ud santningen skal, naar Rettens Kiendelse ei paaankes, skee efter en Udskrift af Dom:Slutningen alene, for hvil- Een ingen Betaling erlægges. I øvrigt maae alt, hvad i disse Sager forhandles, gives beskrevet paa ustemplet Papiir, hvilket og maae bruges saavel til Protokollen, som de Dokumenter, der fremlægges i Netten, Sognes og Bondefogderne, samt i de Byer, hvor ingen af disse findes, Oldermanden, skal, under Herredss 27.) fog: Fr. om Politiev. p. Bandet 27:30 §. fogdernes og Birkedommernes Bestyrelse, have Opsigt med, 25 Mart, at Orden og Sædelighed, i Følge Anordningerne, handthæves. J Tilfælde af Overtrædelse bør de først advare dem, som deri giøre sig skyldige; men dersom de ikke rette sig efter saadan Paamindelse, da bør de uopholdeligen andrage det for den vedkommende Rettens-Betient; og Skal Opsynsmændene i hver Bye gives en Instrux, der indeholder de væsentligste af deres Pligter i denne Hen seende; til hvilken Instrux enhver Nettens: Betient skal sende Amtmanden et Forslag, da han derefter forfatter Instruxen og tilstiller Herredsfogderne og Birkedommerne den i sin behørige Form, hvorefter den afleveres til Ops synsmændene og bekiendtgivres for Almuen. 28.) I alle Tilfælde, hvor Herredsfogdernes og Birkedome mernes ærværelse udfordres paa Stedet, for haftig at tilveiebringe Orden og Roelighed, eller naar det, til Sa gens Oplysning, er nødvendigt, at Forhør der optages, sal disse være pligtige, paa Embeds Vegne, at indfinde sig, hvad enten de herom blive vidende ved Anmeldelse af Opsynsmændene eller andre Vedkommende; I første Tilfælde skal dem gives frie Befordring af Sognet, efter Omgang, men i sidste Tilfælde af Reqvirenten. I Øvrigt skal Nettens Betiente ikke betales videre for saadan Forretning, end det, som tilforn er bestemt. 29.) Naar Politie-Retten holdes paa Tinget, skal zde af de sædvanlige Stokkemænd, som Vidner, være nærværende; men holdes den paa et andet Sted, skal Dommeren udmelde zde Mænd af den nærmeste Bye, hvilke, uben Vægring, bør følge ham. 30.) Finde Vedkommen de sig misfornøiede med Herredsfogdernes og Birkedommernes Riendelser, kan disse, inden 14 Dage, ind- Flages for Amimanden, som, uden Bekostning for Parterne, afgior Sagen ved Resolution, hvilken skal gielde, sem endelig Dom. Med Procedur, Tilfigelse og Straf Fr. om Politiev. p. Landet 30-32 §. 25 Mart. Straf for udeblivelse forholdes i dette Tilfælde, ligesom ved Underretten. 31.) I de Sager, som afgiøres med Penge og Straf:Boder, al Amtmandens Rien delse, ligesom andre Over-Rers Domme, ei kunne paa ankes, med mindre Summen overgaaer 66 2od Solv; men er nogen dømt til legemlig Straf, der er høiere end Fængsel paa Band og Brød, da bor Amtmandens Kiendelse, saafremt den Paagieldende dermed erklærer sig utilfreds, indsendes med Acterne til det Danske Cancela Tie, og derfra foranstaltes indstevnt, som en anden offentlig Sag, til Paakiendelse for Høieste-Ret. 32.) Endeligen paa det at Amtmændene, efter Embeds Medfør, kan have det fornødne Over-Opsyn med, at Herredss fogderne og Birkedommerne, som Politiemestere, iagttage deres Pligter, bor disse hvert Aar til Amtmandene indsende Fortegnelser over alle de Sager, som, i den Tid, under deres Jurisdiction staae under Behandling, eller ere tilendebragte; og dersom Amtmanden opdager nogen forsømmelse, der fortiener større Opmærks somhed, end at en Advarsel af ham til vedkommende Betiente kunde ansees tilstrækkelig til Stettelse, da skal han indberette Sagen til det Danske Cancellie. 30 Mart. 82 Apr. R. Kammer Pl. ang. Repartitionen af den extras ordinaire Bekostning paa den efter Fr. 28 Jul. 1784 anstaffede Fourage til de i Danmark indquarterede Nytter, Dragon og Husar: Regimenter, samt Garden til Hest, for det Nar, fra 26 Oct. 1790 til Aarsdagen 1791 (som beløber sig til 63 Skil. pr. Tende af det contribu able Ager og Engs Hartkorn i Danmark, og erlægges med Januarii Qvartals Skatter 1791). P. 76. Raadstue. Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 8 Apr.) hvorefter Politiemesteren ikhavn skali blotte Politie Sager ansees for eene competent Dommer, endog Pl. om Militaires Politiesager. endog over militaire Personer, som deri befindes deel: 12 Apr. agtige, m. v. (*). P. 278. Gr. Da det ved Rescr. 11 Mart. 1757 er befas fet, at forrige Politics og Commerce Collegium ved sammes Domme i de der forekommende Sager af ringe Betydenhed, og hvor en Borgermand blev at ansee 'med nogle Noirs Beder, skulde i Henseende til Underoffices rer og gemene Soldater alternative fastsætte enten Pens geemulct eller en derefter proportioneret Straf paa Kroppen, med videre, og Politiemester her i Staden ved senere Anordninger er overdraget den Jurisdiction i politiesager, som tilkom det forrige Politic: og Com merce Collegium, hvilket har givet Anledning til det Spørgsmaal: em Politiemester kan tiltømme militaire Personer legemlig Straf for de Forseelser, som civile Personer i lige Tilfælde kunde afsone med Beder? saa har Kongen i den Anledning befalet følgende: Politiemester i Khavn skal blotte Politiesager, saadanne nemlig, der angaae Klammerie, Opløb og Tus mult paa Gaden, anfees for ene competent Dommer, endog over militaire Personer, som deri befindes deels agtige, saalænge deres Brøde ei er større, end at den med Boder indtil 20 Rdlr, eller en alternativ forholdss mæssig Straf paa Kroppen, kan afsones. I andet Fald betragtes Sagen, i Henseende til de deri deeltagende Militaire, som ordentlig criminel, saa at disse vel kan afheres, men ei dømmes ved Politie-Retten; og forbes holdes i øvrigt Militair: Etaten de denne, i forberørte Rescr. 11 Mart. 1757. 1, 2 og 3 §, forundte Benaads ninger, saa at enhver Militair, der vil indstevne Poliz tiemesterens Dom til Hof- og Stadsretten, kan paa nærs P mere (*) Gamlingen af Frr. er, ved en Trykfeil, Datum af denne Placat udeladt. X Deel. Pl. om Militaires Politiesager. 12 Apr. mere Ansøgning vente, at blive forundt beneficium pau. pertatis og fri Procurator, ligesom han ogsaa kan vente Fritagelse for at erlægge noget til Politiekammerets Protocol; men i det Tilfælde, at han ei vil appellere, skal det staae ham frit for, at indgaae med Ansøgning om Dommens Formildelse til Generaliters Collegium, som da, efter foregaaende Brevverling med det danske Cancellie, haver at afgiøre, om Formildelse kan finde Sted. 27 Apr. 39 Apr. Pl. ang. en nærmere Bestemmelse af Ørholms Fabriks Privilegier, i Henseende til Fabrikationen af Leer og Skiereknive samt Handelen dermed i Siellands Stift, Lolland, Langeland og Falster. (For at be fordre en mere uindskrænket Tilvirkning af de for Landmanden nødvendige Agerdyrknings-Redskaber, samt til almindeligt Beste at give denne Handel en større Fris hed og Orden, end hidindtil. Ophævet ved Fr. 22 Oct. 1794). P. 78. Cancellie-Pl. (Resol. 25 Mart.) hvorved bes stemmes saavel den Betaling, der tilkommer de eramis nerede Jordemodre (i Danmark) for deres Forretnin ger, som Straf for de Barselkoner, der betiene sig af uexaminerede. (*). p. 81. 1.) De examinerede Jordemodre bør, for at betiene en Barsel-Kone, nyde, naar det er en Gaardmands, 3 Mark, naar det er en Huusmands, 2 MP og, naar 2.) Hvor eraminerede det er en Inderftes, 1 Mk. Jordemodre ere ansatte, ber enhver, som bruger nogen uberettiget Jordemoder, desuagtet betale den examinerede, med mindre denne, formedelst Sygdom, Fraværelse eller Kald til Forretning andensteds, ikke, paa For langende, kunde erholdes; saa skal det ei heller være no gen (*) Cfr. Rescr. 16 Dec. 1791 og 8 Jun. 1792, Canc. Br. 9 Jun. 1792 pg 19 Jan. 1793. Pl. om Jordemødres Betal. c. 2-3 §. gen formeent, at betiene sig af en examineret Jordemoder 29 Apr. fra et andet District. 3.) Dersom en Jordemoder fulde nægte nogen i Districtet sin hielp, uden at være forhindret af Sygdom eller Forretning paa et andet Sted, da bør hun betale til Herredets Fattig Kafe dob. belt saa meget, som det, der er hende tillagt i Betaling for sit Arbeide. Gen, L. Dec. og Com. Coll. Pl. ang. nær 30 Apr. mere Bestemmelse af de Beviis ligheder, som efter Pl. 6 Jun. 1787 udfordres til Præmie Erholdelse for Stibes Udrustning til fiskefangst under Island. p. 83. Gr. Da de hidtil indkomne Reqvisitioner, om ud betalingen af den ved Pl. 6 Jun. 1787 bevilgede Præs mie for Skibes Udrustning til Fiskerie under Island, ikke altid have været geleidede med de Beviisligheder, som bemeldte Placat foreskriver; saa har Kongen ved Resol. 27 Apr. befalet en nærmere Bekiendtgiørelse af disse Beviisligheders Form paa følgende Maade: 1.) Ved alle til Finants-Collegium indgivende Premie -skninger for Skibes Udrustning paa Fiskefangst under Island skal tillige følge et fuldstændigt af Skipper, Styrmand og Kokken, eller en anden Person af Stibets faste Besætning, eedelig bekreftet Udtog af Skibs, Journalen, at det Skib, for hvilket Præmien reclames res, ikke alene har været udseilet fra Udrustnings: Stedet inden den i pl. 6 Jun. 1787 fastsatte Tid, men endog at Skibet har været 8 Uger paa Fiskerie, samt i det mindske virkelig fisket i 42 Dage, fraregnet de Dage, i hvilke Skibet har været i Havn for at losse sin Fangst. 2.) Til Beviisliggiørelse af Skibets Drægtighed, og hvorvidt samme fra et Aar til et andet ved en nye Indretning mueligen kunde være forandret, have Wedkommen 2 De P1. om Fiskes. Stibes Præm. 2 §. 30 Apr. de ved Præmie Eninger tillige at fremsende en Giens part af Skibets Maalebrev, hvilken Gienpart maae være bekræftet af en Notario eller anden Kongelig Embedsmand. Ved saaledes efter Kgl. Befaling at bekiendte giøre forestaaende til alle Vedkommendes Efterretning, er til ydermere Veiledning herhos tillige aftrykt det udtog af en Skibs:Journal, sem, blant de ved Præmies DEskningerne ved Finants-Collegium hidindtil indkomne Beviisligheder af dette Slags, er anseet at være meest overeensstemmende med Pl. 6 Jun. 1787: Udtog af min fra Kiøbenhavn til Island ho dende Journal, som i Solge min Instrux eedelig remlægges til Beviis om mit Fiskerie til Præmies Erholdelse 1790, saaledes som følger: Dag sg Dato. Beirligt og vafferentes. Den 27de Martii affeilede til Helsingøer. 28de dito feilede ud af Helsingøer. 18de April ankom til Slatee pan Jo land. 23de dito udgif paa Fiskerie. Stoffer Torsk. Kandes Corp. 24 de dito fisket 25de dito dito 25de dito dito 27de dito dito 28 de dito Storm 29de dito ligeledes 3 te dito dito Ifte Maji en stiv Kul. 2den dito ligeledes. 3die dito Storm. 4de dito Snee og Fog, leb ud paa Ste Patripfiord. dito lettede Anker og gif pan Fiskeriet. 6te Dito Storm. 7de dito ligeledes. 8de dito sio kul og svær Soegang. yde dito en kikkelig Kul, fangede en enkelt Torf. zode dito ligeledes. 11te dito tiltaaende Storm og svær Soegang, kom til Anfers paa Grennefiord. 12te Maji ligeledes Weir. 13de dito ftiv Kul. 14de dito dito 45 154 156 26 Dag Pl. om Fiskef. Stibes Pram. 2 §. Dag od Dato. Beirligt og passerendes. den is de Maj ftwv Kul. 16de dito Storm. Stoffer Kandes 30 Apr. Stykker Torf. Tork. 170e dito ligeledes. 18de dito gif paa 3 ferie fra Gronne ford. 19de dito formebel Soegang og Ku Lng ingen teiliabed at fiske. acbe bito fanacde en enkelt org. be bito fangebe 22de dito dito 23de dito dito 24de dite dico feilebe ind pea later. 2sde dito en fiffelig Sul. 26de dito Sto 1. 27de dito ligeledes. 28de dito dito. 29de dito noget aftagende. 30te dito en Riffelig Sul. 31te bite fb Kul. xffe Junii Storm, 2den dito fiv Kul. gdie dito feilede ud fra Blatee. 4be bito fangebe ste dito dito v flife. 6te dito ft Kul, ingen Leilighed at 7de dito figeledes. gde dito fangede 9de dito dito 260 140 220 246 10de dito Storm 11te dito fangede 12te bito ftio Sul, fangede en enkelt Torf. 13de dito ligeledes. 14de, dito feilede ind paa Flatee. 1 sde dito ftiv Kul. 16de dito ligeledes. 17de dito seilede ud paa Fiskeriet. 18de dito ftiv Kul, kunde ei fiske. 19be bite ligeledes. 20de dito fangede 21 de dito dito 22be dito fangede en enkelt Tor. 23de, dito ligeledes. 24de dito fangede esde dito dito 26de dito dito og feilede inb paa Havneford. 20 a 74 266 245 25 48 3219 B 2 Dea Pl. om Fiskef. Skibes Præm. a §. 30 Apr, Dag og Dato. Beirligt og passerendes. Torst. Stykker Kandes Torsk. 5 Maj.

3 Maj.

den 27de Jun. en ffiffelig Kul. 28de dito fiv Kul. 29de dito Storm 30te dito feilede ud paa Fiskeriet. 1ste Julu fangede aden dito dito 3 die dito dito 4de dito dito ste dito dito 6te dito dito 7de dito Storm. 8de dito fangede 9de dito dito 10dej dito fangede en enkelt Torff. 11te dito ligeledes. 12te dito kom paa Stappens Havn. 16de dito feilede fra Stappen. 8de August kom til Kiøbenhavn. 4 2 Dette saaledes rigtig at være uddragen og conform med min yaa Reisen holdende Journal, som og i alle Maader sandfærdigt bekræftes herved af os underskrevne. Saa fandt hielpe mig Gud og hans hellige Ord. Admir. og Commiss. Collegii Pl. hvorved det forbydes alle Spefarende at nærme sig Defensionsværket paa Khavns Reed, paa en halv Babbel Læng des Distance paa nogen af Siderne. p. 88. Endskisnt der for de under Vandet nedslagne Stakade Pale omkring Defensions Værket paa Khavns Reed er udsat Vagere, paa det ingen skulde seile imellem dem, er saadant desuagtet dog skeet, hvorved baade Fartpier og Stakaden haver taget Skade. For at afværge bette for Fremtiden, advares og tilholdes alle Søefarende, at de ikke paa en halv Babbel Længdes Distance nær maae nærme sig ovenanførte Defensions: Værk paa nos gen Side; i andet Fald have de selv at tilskrive sig den deraf flydende Stade. Fr. om en Afgift paa Forbrugelsen af Suf Fer, i Danmark og Norge. Gen. Told-Kammer. p. 89. Gr. Fr. om Consumt. af Suffer 1-2 §. Gr. Da det er blevet fornødent til Statens Beste 13. at forøge den offentlige Indtægt, og da Sukker, skiønt en Vellevnets og Overflødigheds Vare, er consumtis onsfrit og saaledes meget mindre med Afgifter betynget, end Livets første Fornedenheder, er det anseet gavnligt og billigt, at en passende og taalelig Consumtions: Afgift ogsaa lægges paa det Sukker, som i Danmark og Norge forbruges; til hvilken Ende følgende herved befales: Af hvert Skaalpund raat Sukker, som herefs ter indføres i Danmark og 17orge, enten fra de Kgl. Besiddelser i Vestindien eller fra fremmede Steder, naar saadan Indførsel tillades, bør erlægges Skil. i Consume tion, foruden de Told-Afgifter, som derpaa allerede ere eller herefter blive paabudne. Men, for at det Sukker, som enten raat eller raffineret af disse Riger udføres, og altsaa ikke der forbruges, maae for denne Afgift bes fries, befales tillige: 1.) At det raae Sukker, som indføres, maae nyde Frist i 6 Maaneder, forus den de 3 Vinter:Maaneder, til Betalingen af denne Afgift, som da ved denne Tids Forløb ikke erlægges af de raae Sukkere, hvilke imidlertid beviisligen til fremmeds Steder, hvortil da og Hertugdommene henregnes, ere udførte. 2.) At det raffineette Sukker, som fra Begyndelsen af Aar 1792 udføres, nyder, foruden de samme hidtil ved Pl. 31 Aug. 1764 og 16 Sept. 1773 bevilgede Præmier, endnu følgende Consumtions Gien. givelse: Raffinade, hvidt og lysegult Candis, 100 Po: 90 Stil.; Andre Sorter raffineerte Sukkere, faasom Melis, Lumpen, brunt Candis, hvidt Pudersuke fer, for 100 Pd: 77 Stil.; og Sirup for 1000 Pd: > Rdlr 44 Stil. Alt i den for udførsel til Præmiers Opnaaelse paabudne Orden og under de for saadan Uds førsel foreskrevne Rigtigheder, dog med den Undtagelse, at Maj. Fr. om Consumt. af Suffer 2 §. 17 Maj. 13 Maj. at denne Afgifts Giengivelse maae skee for mindre Par tier, nemlig indtil 100 Pd. Sukker og 1000 Pd Sirup. Pat. für die Gr. Ranzau, zur Erneuerung des 2 §der Rayserl. und der Reichs-Constitution vom 16 Aug. 1731, daß den wandernden Handwerks:Gesellen, die mit keiner Rundschaft versehen sind, die Arbeit versagt werden soll. p. 217. 24 Maj. 3 Jun. Par. dasselbe betreffend f. Altona. p. 219. Cancellie Pl., som bestemmer de Forholds- Regler, der skal iagttages ved indtræffende smitsomme Sygdomme i torge (*). P. 91. Gr. Ligesom det ved Fr. 17 Apr. 1782 er bestemt, hvorledes der paa Landet i Danmark skal forholdes i Tilfælde af indtræffende smittende Sygdomme; Saa fastsættes ogsaa herved de Forholds-Regler, som i lige Hens seende bør iagttages i Norge, hvilke ere følgende: 1.) Liig Risterne maae ikke staae aabne, indtil Følget eller Liigbærerne ere samlede; men de skal tilslanes, saasnart den Døde deri er nedlagt. 2.) Saalenge Smitten varer, maae ingen Begravelse fee om Sons dagen. 3.) Hvor Sygdommen har været smitsom, der bør Liget ikke forblive i Vaantngs-Huset; men skal hensættes i Laden, Loen, eller et særskildt Værelse, og derfra udføres til Begravelse. 4.) De Afdødes Gang: og Senge: Blæder, hvorunder ogsaa forstaaes uldne Lagener (hvor disse ere brugelige), bør ikke, efters at den Døde har bettent sig af samme, bruges af andre, eller komme i nogens Huus, ferend de i nogle Uger paa affides Steder ere blevne luftede, samt tørrede i Bager -Ovne, hvor disse haves, eller, i andet Fald, flittig giennemrøgede med Svovel, eller Damp af Edike. 5.) Ligesom de, der opholde sig i huset hos de Syge, (*) Cfr. Rescr. 29 Jan. 1791. til Pl. om smits. Sygd. i Nge 5-8 §. til disses Pleie, bør sørge for, at Lægemidlerne bruges paa 3 Jun. den rette Maade, og at Lægens Forskrifter nsiagtig føl ges, saa bør det ogsaa paafees, at ingen af de Omkringbo ende eller Uvedkommende indfinde sig hos deslige Syge. 6.) Sorgestuer bør aldeles være forbudne, og alle Sams menkomster, saa meget som mueligt, indskrænkes, saas længe de finitsomme Sygdomme vare. 7.) De, som dee af saadanne Sygdomme, skal begraves saa has ftig som mueligt (dog at man har en fuldkommen Viss hed om, at der intet Liv er hos dem tilbage), og ei iføres andre, end de samme Klæder, i hvilke de ere bortdøde ; saa bør og Risterne indvendig beges eller tires, samt nedgraves 4 Alen under Jorden, hvor det lader sig giore. 8.) Ved deslige Jordefærde maae ikke Liig Følge have Sted, men alene saa mange Folk komme sammen, som nødvendigen behøves, til at bortbære og bes grave Liget. Cancellie: Pl. hvorved befales: at Handels: 3 Jun. Inspecteurerne i Grønland skal tillige være Skifte Sorvaltere paa Colonierne og handels:Etablissemen terne der i Landet, samt at disses Riendelser, naar de paaankes, skal indstævnes lige for spieste Ret. (cfr. Pl. 10 Febr. 1792). P. 93. Pl. hvorved bekiendtgiores, at der fra den 24 Jun. gamle Bank udstedes blaae Banko.Sedler, i Steden for de opslidte hvide Courant-Sedler, som i Banken verles, og at begge Slags skal gaae og gielde ved Si den af hinanden, for deres paalydende Summer; dog at de nu i Omløb værende Courant:Sedlers Antal ei derved skal forøges, men tvertimod deraf bestandig inddrages og tilintetgiores for 750,000 Rdlr om Aaret, indtil de alle ere indverlede. Cancel, P. 94. P 5 Sr. Pl. om blaae Banco-Sedler 1-4 §. 24 Jun. Gr. Da den gamle Banks courante Bankov Sedler, uagtet den nye Species: Banks Oprettelse, vede blive, saaledes som Fr. af Dags Dato bestemmer, at gaae og gielde, ligesom hidtil, i begge Rigerne efter den fulde Værdie, paa hvilken de lyde, indtil de alle, paa den i be meldte Fr. befalede Maade, ere blevne inddragne og tils intetgiorte; og, da fornævnte gamle Bank, saa længe nos gen af dens Sedler ere til, vedbliver at verle samme, paa den Mande, som hidtil, hvoraf følger, at den, i de fors fliote Courant Sedlers Sted, som indverles, maae uds give nye Sedler, dog uden at forøge Antallet af de nu

Omløb værende, hvilke, efter foranførte Frs 2 §, stal

blive inddragne og deraf uefterladeligen casseres for 750,000 dit aarlig; saa stal, til Omverling af deslige forslidte Courant-Sedler, anvendes et, i den gamle Bank liggende, Forraad af nye indrettede blaae Sedler, hvilke, som mere vanskelige at eftergiore, end de sædvanlige Seds ler, vare bestemte til at ombytte disse, og skal de blaae Sedler fra nu af gaae og gielde for deres paalydende Sumo mer, tilligemed de nu brugende hvide, indtil de samtlige ere blevne indverlede og tilintetgiorte; og, paa det at en= Hver kunde være underrettet om bemeldte Sedlers Udsee ende og Form, bliver, til offentlig Efterretning, herved følgende bekiendtgiort: 2.) 1.) At de ere trykte omtrent saaledes, som de nu emløbende hvide 5 Rdlrs Sedler, dog med forskiellig Skrift, efter Summerne, paa hvilke de lyde. Sedlerne ere blaae paa den Side, Skriften er trykt, og hvide paa den anden. 3.) De lyde paa 100, 50, 10, 5 og 1 Rdlr dansk Courant, ligesom de nu bruges lige. 4.) De 2de første Slags af disse ere underrevne af Bankens Commissarier og dens Betiente; men de 3 sidstbemeldte Slags af andre dertil antagne Personer. Endeligen, for at forekomme al Mistydning og P1, om blaae Banco. Sedler 4 §. og afværge al Frygt for, at de gamle Courant Seblers 24 Jun. Antal skulde blive forøget, ved denne Forandring i Sed. lernes Form, erklærer Kongen, at samme alene sigter til Besparelse af Udgifter til nye Sedlers Forfærdigelse, i de Opslidtes Sted, og igientager herved Sit, i Fr. om den nye Species: Banks Oprettelse, givne Kongelige Ord: at de nu iOmlsb værende Courant-Sedlers Antal ei alene skal blive uforøget, men deraf endog ngiagtigen inddraget eg tilintetgiort den fastsatte Sum af 750,000 Rolt acrlig, det ene Aar i det andet beregnet, og at saadant, ved Hvert Aars Regnskabs Slutning, skal blive gergiort og beviist, med den gamle Banks Bøger, for den nye Spe cies: Banks Repræsentanter; hvilke skal være pligtige, at kundgiøre det offentligen, een Gang om Aaret, til enhvers Efterretning. Fr. om en Species Banks Oprettelse i 24 Jun. Khavn, hvilken tager sin Begyndelse d. 1 Jul. 1791. Cancel. p. 97. Gr. Ligesom Kongen ved Aabent Brev 16 Febr. 1791 har indbudet Interessenter, til at oprette en Spee cies Bank i Khavn, der skal føre Navn af den danske og norske Species:Bank, samt ved Octroi og Regles ment, under samme Dato, yderligere bestemt denne Banks Rettigheder og Pligter og tilsagt den saadanne Benaadninger, som kunne fremme dens Tarv, med hensyn paa Statens Beste; Saa, da der nu have tegnet sig Inters effenter for det fulde Antal af Actier, og de, til denne Tid forfaldne, Indskuds: Terminer allerede ere blevne erlagte, saa at bemeldte nye Species:Bank strap kan sættes i Virksomhed, har han fundet fornødent, i Overeens stemmelse med fornævnte Octroi og aabne Brev, herved at igientage og nærmere bekiendtgiøre de Punkter, som høre til hver Mands Rundstab og fordre almin delig Efterlevelse. 1.) Fr. om Species: Banken 1-3 §. 24 Jun. 1.) Den 1 Jul. da den nye Species:Bank aabe nes, lukkes den nu værende Bank for alle nye Udlaan og Diskonteringer, hvilke Forretninger, ligesom flere, da gaae over fra den gamle til den nye Bank, saa at hiin, fra den Tid af, ikke befatter sig med andet, end at inddrage sit Tilgodehavende, og at fornye fine til den Dag udestaaende Laan, for saavidt Fornyelse deraf kan finde Sted, samt at verle sine egne udstædte Sedler, og modtage samme paa Folier, alt efter de for den gieldende Anordninger, hvilke for saavidt skal fremdeles staae ved Magt. 2.) Paa det at der kan virkes frem, ved desto sikkrere Midler, til den gamle Banks Ophævelse i sin Tid, da bør det være en uryggelig Regel: at den Sum af courante Sedler, som bemeldte Bank har i Omlob, naar den nye Bank aabnes, skal ikke alene aldrig fordges, men derimod, fra bemeldte Tid af, aarligen formindskes, saaledes, at hvert Aar inddrages og casseres for 750,000 Rdlr, et Aar i et andet regnet, det er at sige: dersom der et Aar inddrages mindre, inddrages i et andet Nar mere, saa at det aarlige Middeltal bliver 750,000 Rdlr, indtil de alle ere inddragne, og Banken, som har udstadt dem, da kan ophøre. Og, paa det at alle i Almindelighed, og den nye Banks Interessentskab t Særdeleshed, kan vorde desto mere forvissede om, at den gamle Bank virkeligen og saaledes, som her er meldt, gaaer aarligen frem, i at inddrage og formindske sin, i Gang værende, Sum af Sedler; ba skal for den nye Banks Repræsentanter aarligen gotgieres, med den gamle Banks Bøger og Regnskaber, hvor mange af dens Sedler ere tilintetgiorte, og disse Repræsentanter være bemyndigede og pligtige til at befiendtgiøre det offentligen. 3.) Imidlertid, og saa længe den gamle Banks Sedler cre til, skal de blive ved at gaae og gielde, som hidtil, imel lem Mand og Mand, samt at antages i Betalinger, og udgives Fr. om Species Banken 3-8 §. udgives i Udtællinger til og fra de Kgl. Kasser i begge 24 Jun. Rigerne, efter den fulde Værd i Courant, hvorpaa de lyde, nemlig hver Rigsdaler til 96 Skilling Courant. Til samme Verd skal de ogsaa bestandig antages og vers les, som hidtil, ved den gamle Bank; Og ligesom da ingen bliver herefter nødt til at afgive nogen saadan Seddel, uden derfor at erholde fuld Betaling, faa vil ogsaa enhver disse Sedlers Jhendehaver, ved de, i det foregaa ende anførte, Foranstaltninger, til Forøgelse af Bankens Sikkerhed og til Formindskelse af Sedlernes Antal, jo meer og meer betrygges for deres indvortes Værd. 4.) Det skal være Species: Bankens første Øiemeed, at den, som Laone:Bank, altid har i Forraad et Fond af rede Species Myndt, eller Baluta med rede Species= Mynt, i Forhold til hvilket Fond den, til Handelens og Fabrikvæsenets Fremme og til Lettelse for Penge:Omløs bet, maae udstede Species-Sedler, som den kan udlaane, mod behørige Sikkerheder og gangbare Nenter. Er ligelydende med Octr. 16 Febr. 1791. 3 §. Er ligesom Octroiens 4 § (undtagen at her ere udeladte disse Octroiens Ord: og der tilskrevne). 7.) Er ligesom Octr. 5 §. 8.) Species Sedlerne, som Banken udsteder, skal lyde paa samme Summer, som de, der fra den Altonaiske Bank ere udstedte, nemlig paa 80, 40, 20 og 8 Rdlr Species; hvortil endnu, hvis Banken finder det tienligt, maae komme Sedler paa 4 Rdlr Species, men ingen lavere. Disse Banko-Sedlers Inds hold er følgende: "Paa Anfordring betaler den danske og norske Species:Bank i Kiøbenhavn til Jhændes haveren, imod denne Bank Seddel, Rdlr, skriver 5.) 6.)

Rdlr Species, hvorfor Valuta er

modtaget Kiøbenhavn ::." Oven paa Sedlerne anføres deres Numer og paalydende Sum. De ere forsynede med 2de Stempler. Paa det ene af disse er Fr. om Species Banken 8-14 §. 24 Jun, er indtrykt det Danske, Norske og Holsteenske Vaaben, med denne Omskrift: CHRISTIANUS VII, D, G, REX DAN, & NOR., og i det ander staaer: danske og norske Spes cies Bank. I de 4re Hierner findes ligeledes indtrykt, i Papiret, det Danske og Norske Vaaben, hvert for sig, i Kryds. En Vignette er trykt i Kobber paa den ene Side, og paa den anden er anbragt et Bogstav - Trak, indtrykt i Papiret, hvori staaer disse Ord; Danske og Norske Species:Bank. Endeligen underskrives Sed lerne af 3 Bankens Directeurer, registreres af Kassereren, noteres af Bogholderen og contranoteres af Contra-Bogholderne. 9.) Enhver, som har nogen Bankens Seddel i hænde og forlanger den der verlet, ansees som dens rette Eier, uden at Banken indlader sig i, hvorle bes den er kommen ham til Hænde. 10.) Skulde nogen understaae sig at eftergiøre eller forfalske Bans kens Sedler, da stal han straffes, som for falsk Mynt ning, og have forbrudt re, Liv og Gods; og skal ethvert Steds Øvrighed, saavelsom Rettens:Betiente, være pligtige til, paa Embeds: Vegne, at vaage imod deslige Forbrydelser, og at anholde enhver, som heri maatte befindes skyldig, til vedbørlig Afstraffelse. 11.) Er ligesom Octroiens 7 §; dog med dette Tillæg: Endelig skal det være alle og enhver tilladt, at forene sig, ved Contracter, Obligationer og andre forskrivninger, om Betaling i Species, da saadanne Forpligtelser i alle Henseender bør agtes lovlige og gyldige. 13.) Ere ligesom Octr. 8 og 10 §. overlade sin eller sine Actier i Banken til andre, da staaer det ham frit for, imod at den eller de, som, i hans Sted, indtræde, da tillige indgaae i hans Forpligtelser, ligesom i hans Rettigheder, og at Overdragelsen saavel paategnes Actie-Brevene i Banken, som indføres i en dertil indrettet særdeles Hovedbog, hvor da baade Afhæn 12 09 14.) Vil nogen Des Fr. om Species:Banken 14:24 §. der og Modtager selv underskrive, eller, efter skriftlig 24 Jun. given Fuldmagt, lade, paa deres Vegne, underskrive og bekræfte Overdragelsens Rigtighed. For enhver saadan Indskrivning og Paategning, om Overdragelse fra Mand til Mand, betales til den Bankens Betient, som fører bes meldte Hovedbog, Ndlr Species. 15.) Ogsaa i halve og Actier kan de fulde Actier vorde deelte, og Actiebreve, naar nogen det forlanger, saaledes udstedes; ligesom og disse, paa samme Maade, som de, der lyde paa fulde Actier, kunne overdrages; men for halve og ¼ c tier gielder ingen Stemme ved General-Forsamlingerne. 16.) Banken mane, efter sin Evne og Gotbefindende, udlaane fra i Maaned (men ikke derunder) og indtil 6 Maaneder, til saadanne Folk, som ansees vederhæftige, og mod saadanne Sikkerheder, som ansees betryg gende for den udlaante Capitals visse og skadeslose Tilba gebetaling. 17.) J Valget af Varer, hvorpaa laas nes, c. ligesom Octr. 17 §. 18.) Til Bankens Laan henhøre ogsaa dens Diskonteringer. Den diskon terer nemlig: Verler og Verel-Obligationer, naar de, som have udstedt dem, ansees vederhaftige; og kan denne Dis konto finde Sted ogsaa for ringere Tid, end een Maaned, 19.) Enhver, som vil begiere Laan af Banken, skal derom melde sig hos Directeurerne, for at lade sin Begiering antegne, og tillige for at fremlægge og, i fornodent Fald, nærmere forklare de Documenter og Sikkerhe der, hvorpaa Udlaan forlanges; hvorefter han, enten strax, eller til hvad Tid da fastsættes, erholder Bankens Resolution. 20 og 21.) Ere ligesom Octr. 20 og 21 §. 22.) Over alle midler og penge: Summer, som i Banken indsættes og paa Folier, efter Spes cies Beregning, tilskrives, skal den, som indsætter dem, have aldeles frie og ubehindret Raadighed, 2. ligesom Octr. 23 §. 23.) Er ligesom Octr. 26 §. 24.) Boer Fr. om Spec. Banken 24-40 §. 24 Jun. Boer nogen, som har Folium i Banken, uden for Stas den, da maae Fuldmagten, han udsteder, til at handle i denne Henseende, paa sine Vegne, være attesteret af Øvrigheden paa det Sted, hvor han boer, at den er af ham selv egenhændig underskreven. 25, 26, 27 09 28.) Ere ligesom Octr. 33, 34, 35 09 36 §. 29.) For Ind- og Udtællingen, samt Bevaringen af Deposis to Midler og Penge, lader Banken sig betale, paa den Tid, naar de indsættes, 1 Rdlr af hvert Tusinde, eller Hvert Tusinde Rdlrs Værdie, i hvor lang eller fort Tid det, som indsættes, der bliver beroende. 30.) Dersom der maatte reise sig Trætte imellem Banken og andre, om Rettigheder eller Pligter, fra enten af St derne, da bør samme, naar mindelig Forening ikke kan finde Sted, paakiendes ved almindelig Nettergang, eller ved Commissarier, naar Sagens Natur saadant udfordrer. 31, 32 og 33.) Ere ligesom Octr. 57, 58 og 59 §. 34, 35 og 36.) Ere ligesom Octr. 61, 62 og 63 §. 37.) Ingen oratorier (om saadanne nogensinde skulle gives) ei heller Protectorier eller deslige Befrielser, af hvad Navn nævnes fan, skal nogensinde, med mindre Banken dertil har givet udtrykkeligt Samtykke, gielde imod dens Fordringer, eller hindre disses Inddrivelse, hos hvem det end være maatte. Saa bevilges og, at dersom Banken ved en eller anden Leilighed skulde erholde nogen liquid fordring, hvor intet haandfaaet eller andet Pant haves, da skal saadan Fordring altid i Stervboer, samt ved Concurfer, Opbude og Falliter, ansees lige ved Verel Obligationer og Verler, og i samme Orden, som disse, gives Udlæg. 38 og 39.) Ere ligesom Octr. 65 og 66 §. 40.) Pantsættes Obligationer els ler andre forskrivninger til Banken, og samme ikke til bestemt Tid indløses, eller Forlængelse for Laanet erholdes, da skal Banken være berettiget til, uden foregaa ende Fr. om Species-Banken 40-41 §. ende Dom over Pantsætteren, alene, i Følge Pantefer: 24 Jun. skrivelsen, at søge sin Betaling, efter de pantsatte For skrivninger, hos dem, som have udstedt samme; og ligesom det da skal staae Banken frit for, at tiltale Pantsætteren først eller sidst, saa bør denne, uagtet Pantet først tiltrædes, dog i alle Tilfælde holde Banken skadesløs. 41.) Banken maae have sin egen Vægt og Maal, og bruge dem i alle Tilfælde, hver noget, efter Veining og Maaling, skal fra den modtages eller udleveres; men samme skal være overeensstemmende med den Vægt og Waal, som ellers for disse Riger og Lande er anordnet, og ikke til andet, end til sit eget Brug, maae Banken sig deraf betiene. Pl, hvorved saavel Jorddrotterne, som de 24 Jun. hoveriegiørende Bønder, i Danmark, indbydes til frivillige Foreninger om bestemt Goverie, samt Gods: Eierne befales at opgive visse foreskrevne Oplysninger om det til deres Hovedgaardes Drift nødvendige Hoverie, m. v. R. Kammer, p. 111. Neiere bestemt ved Pl. 23 Dec. 1791 og 21 Aug. 1793 (*). Gr. Da det er Kongens Villie, at Jorddrotters nes og fæstebøndernes gjensidige Rettigheder skal ved billige Lovgivninger paa det neieste fastsættes, er der især anseet magtpaaliggende, at Hoveriet eller Wgt og Arbeide, som Fæstere ere deres Hosbonder, og Selveiers bønder paa enkelte Steder for en vis Deel ere deres Hers ligheds: Eiere, pligtige, vorder nærmere bestemt, end ved Fr. 12 Aug. 1773 er skeet. Og som Kongen, i at tage denne Beslutning, har haft Vedkommendes falles Gavn og det Almindeliges dermed forbundne Vel til Fors maal, sal Hoveriet bestemmes saaledes, at Jordorots terne kunne betrygges for ikke at faae mindre Arbeide (*) Cfr. K. Br. 31 Dec. 1791. X Deel. af Pl. om Hoverie-Foreninger. 24 Jun. af Bønderne behørigen forrettet, end til deres Hovedgaardes Drift nu udfordres, naar Arbeidet vel bestyres; dog at Bønderne derved ikke paalægges mere, end de ti afvigte Aars Begyndelse have forrettet, ikke heller mere, end at de tillige kunne overkomme tilbørligen at dyrke de res Fæstegaarde, og at udrede de dem paaliggende Statter og Afgifter. Paa det at denne vtgtige og almeennyttige Sag saa beqvemmeligen og med saa liden Vidtløftighed, som mueligt, kunde tilendebringes, vil Kongen med Velbehag ans fee, om Jordegods Eierne maatte treffe mindelige foreninger med Bønderne om Hoveriets Vestemmelse efter den nys anførte Grundsætning og efterfølgende Forskrift: Imo.) At det hidtil forrettede og tilladelige Hoverie be stemmes enten til visse Pløie, Spand: og Gang-Dage, eller tillige til visse Hovmaal for hver Bonde i Ager og Eng, og til Hegns og Grøfters Vedligeholdelse. 2do.) At i sidste Tilfælde Hovmaalene af Ager og Eng med deres Længde og Brede bør anføres, og Hegnets Længde og Beskaffenhed benævnes, af hvad Slags det er, samt Grøfternes Længde og Brede. 3tio.) Saa skal og deri ikke alene bestemmes Antallet af Hovnings-Dagene, som Bønderne herefter faae at giøre, men ogsaa Hvormeget Arbeide der skal forrettes, forinden Dagen stal ansees som aftient; og tillige 4to.) vormange Dage i Høsten og de øvrige Aarets Tider i det heieste maae forlanges om ugen, og i Henseende til de Godser, for hvilke Hoveriet bestemmes tillige til visse Hovmaal og til visse Spand: og Gang-Dage, kan det, eftersom Gaardens Avlings:Drift maatte kræve det, staae Jorddrotten frit, at anvende det Antal Hovdage, som for ten Uge i det høieste maae fordres, enten til Hovmaal eller til Spand: og Gang-Arbeide, naar derved alene ingttages, at bemeldte Antal i ingen Uge maae overstiges, saa at Pl. om Hoverie Foreninger. at, naar samme i nogen Uge maatte være anvendt til et 24 Jun. vist Slags Arbeide, maae i den lige ikke fræves flere Dages Arbeide til andet Hoverie. 5to) Hoverie: Aas rets Begyndelse maae bestemmes i disse Foreninger, og der Hoverie, som ikke giøres i det løbende Aar, ikke kunne fordres som en Restance i det næstpaafølgende; og 6to.) Naar Jorddrotten med hoverie Bønderne har sluttet Foreening om Hoveriets Bestemmelse, da stal Foreningen af ham sendes til Amtmanden, som, naar han fins der ben overeensstemmende med denne Anordning, selv skal imodtage Bøndernes Tilstaaelse, at den af dem frivilligen er indgaaet, hvorom han skal forsyne Foreningen med sin Pantegning. Paa saadanne Godser, saavelsom paa dem, paa hvilke Hoveriet allerede nu saaledes ved Foreninger notagtigen er bestemt, skal det ved samme, saalænge nærværende Fæstere leve, have sit Forblivende; men da det ikke er at formode, at alle Jordegods - Eiere og Hoveriebønder herom kunne forenes, og Kongan dog vil, at saadan Bestemmelse allevegne i Danmark skal skee, saa befales: at fra de Godser, paa hvilke deslige Fores ninger ikke ere sluttede forinden October Maaneds Udgang 1791, skal til vedkommende Amtmand, endfiont det forbeholdes Jorddrotterne og Benderne ogsaa efter den Tid at slutte Foreninger, til bemeldte Octobers Udgang indsendes følgende Efterretninger til Brug for de Commissarier, som Kongen Selv vil udnævne til paa ethvert Sted, efter foregaaende Undersøgning, at bestemme Hoveriet, nemlig : 1.) a. Hvor langt der er til Hovedgaarden fra nærmeste Kiøb: og Ladesteder; fra de Gaarden tilhørens de Skove og Hegnings-Krat; fra Torve-Moserne og fra Lynghederne, der, hvor Lyng eller Lyng-Terv bruges til Hovedgaarden. b. Hvormange Alen til den nærmeste og til den yderste Ende af hver Mark og Eng. a 2.) Pl. om Hoverie: Foreninger, 24 Jun. 2.) I hver Mark Agerskifteviis, hvormange Alen lang og hvormange breed hver Bondes Hovlod er, og ligesaa i Engene, hvor hver Bonde har sit eget Hovmaal, Hvormange Alen langt og hvormange breedt Hovmaalet er, og hvormeget Hoe der i et Middelaar kan avles paa samme, hvert Læs beregnet til 3 Lpd; men hvor Engene deles Node, Boels: eller Lodeviis, eller slaaes og høstes i Flæng, om Engen er udskiftet af Fælledskab, eller ikke, Hvormange Alen den hele Eng er lang og hvermange breed der, hvor den har den største Længde og Brede, og om den har en regulair og fiirkantet Figur eller ikke, samt hvermange Læs Hoe der kan avles i et Middel: Uar paa samme, hvert Læs beregnet til 32 Lpd. Om hver Englod eller Eng anføres tillige, om den er sumvig, eller formedelst Krat, Skov, Steen eller Tuer besværlig at heste. Samme Efterretning gives om de Hovedgaarden tils hørende Stor: og Under-Stove, Terve:Moser og Lyngheder.

3.) Hvormange Tarker aarlig besaces, med hvad Korn-Arter og i hvad Orden. Skulde enten ikke hvert Aar lige Antal Marker befanes, eller ikke lige Korn-Arter udsaacs, da maae saadant anmærkes. Ved hver Kornart anføres, hvormange Fold i et Middel: Nar pleier at høstes. 4.) Hvormange Gange der pløies til de forskiellige Korn-Arter. 5.) Om Jorddrotten, eller Forpagteren harver selv, eller om Bønderne giøre det, og i sidste Tilfælde, vm Harvningen steer oftere, end ved Tilsaaeningen, samt hvormange Gange de da harve. 6.) Hvormange Favne Hegn, af hvad Slags, og om hvilke Marker, Enge og Græsninger, enhver Bonde har at vedligeholde. 7.) Hvormange Favne Grøfter, af hvad Brede og i hvilke Marker eller Enge, enhver Bonde har at ved ligeholde. 8.) Om det paa Gaarden hidtil har været brugeligt at blande Lyng, Tang, Jord eller andet deslige med Modingen, og da, hvor langt Benderne hente saadant, og hvor stort Bøndernes Arbeide derved kan beregnes omtrent at have været, naar det ansættes til Spand: og Gang-Dage. 9.) Pl. om Hoverie-Foreninger. 9.) Om man gidder med Kridt, Ralk, Ter: 24 Jun, gel og deslige, hvor langt Bønderne have at hente det, og til hvormange Spand: og Gang-Dage saadant Arbeide da aarlig kan ansættes. 10.) Hvilke Konge og Kirke-Tiender tilhøre Hovedgaardens Eier eller ere perpetuerede til Hovedgaarden og oppebæres ved samme, disse Tienders Hartkorns Beløb og det contribuable Hartkorns, af hvilket Tienden oppebæres, og hvorlænge Tienderne have lagt til Gaarden, samt hvor langt Kirken, til hvilken Tiende-derne høre, ligger fra Gaarden. 11.) Om alle Hovedgaardens Jorder ere uds skiftede af Fælledskabet. 12.) Om Bønderne ere fritagne for noget Slags Hoverie, som de ellers vare pligtige til, enten uden Be taling, eller imod at betale Hoveriepenge, eller derimod at forrette andet Arbeide, og i saa Tilfalde, for hvilket Hoverie de ere fritagne, uden eller imod saadan Erstat ning i Penge eller andet Arbeide. 13.) Om det Arbeide, som ved hoverie-Reglemen tet er bestemt til visse Spand: og Gang-Dage, er forret tet efter samme, eller om Bønderne have forrettet det uden Hensigt til visse Spand: og Gang Dage. Og i Tilfælde, at det ommeldte Hoverie er forrettet efter Hoveries Reglementet, om saadant er skeet bestandig, eller fra hvad Zid. 14.) I hvad Orden Hoveriet hidtil er forrettet, om nogen Bog over samme er holdt, i hvilken Hoveriet efter Omgang er indført, og hvo der har ført saadan Bog, samt paa hvad Maade Tilsigelsen er skeet. Hvormange Slags Omgangs-Hoverie er bleven brugt for Lang-gs ter, Stakket Ægter, Gangdage o. s. v. Hvilket Arbeide er forrettet Lodes, Nodes eller Boelsviis, og hvilket er steet til Flængs. Tillige maatte anmeldes, om nogle Bender til Lettelse for dem selv og for det øvrige Gods ere henlagte til noget vist Slags af Hoverie, og derimod fritaget for andet. Saavidt nogen Bog er holdet over Hoveriet, maatte en for et af de næst forløbne Aar følge med disse Efterretninger til Eftersyn. 15.) Om ellers vides nogen local Omstændighed at anmærke, som mere ved denne Hovedgaard, end ved andre, enten lætter eller besværer Hoveriet. 3 16.) Pl. om Hoverie:Foreninger. 24 Jun. 16.) Om Jorddrotten vælger at faae Arbeidet fastsat alene til et vist Antal af Ploies, Spand: og Gang:Dage med Bestemmelse, hvormeget der hver Dag skal udrettes, forinden den ansees som aftient, eller, foruden visse Spand: og Gang Dage, at faae hver Bonde tildeelt visse ovmaal i Ager, Eng, Hegn og Grøfter; og om han formener, at Dags:Arbeidet kunde bestemmes efter Fr. 20 Febr. 1771, 30ie Tabelle, eller om nogen anden Bestemmelse maatte antages, samt i saa Fald af hvad Narsag. 17.) Hvormange Pleie: og Garve:, samt Spand: og Gang Dage ere fornødne til Hovedgaardens Be drift; og i Tilfælde, at Jorddrotten vælger at faae Ho veriet tillige bestemt efter visse sovmaal, hvor store disse vil blive for hver Bonde. Ved Dagenes Antals Bestemmelse maae hvert Slags af Arbeite benævnes, til hvilket Dagene skulde bruges, og anføres, hvormange til hvert Arbeide behøves, og derved tages i Betragtning, at det tillades Jorddrot terne at anvende Spand: og Gang Dagene efter Gotbes findende, hvorved de kunne nsies med et betydeligt rins gere Antal, end om de ikke maatte anvende dem til ander, end det, hvortil de have opgiver dem, saaledes som det er befalet ved de nu gieldende Hoverie-Reglementer. Hvormange Dages Arbeide om ugen hver Bonde i Hoste: og Sade, og de øvrige Alarets Tider, i det høieste efter disses Forskiellighed, maatte giøre, hvermange Spand- Dage, Pigiedagene indbegrebne, og hvormange Gang- Dage. Ved at beregne, hvormeget Hoverie enhver Hovnings Bonde skal giore, maae, hvor der findes saa kaldede ho veriefrie Bønder, som dog giøre adskilligt Arbeide, deres Arbeide ligeledes af Jorddrotten foreslaaes til bestemte Spand: og Gang-Dage, og, ved Repartitionen af hele Gaardens Hoverie, deres Arbeide beregnes Hovnings- Bønderne tilgode. 18.) Anføres særskilt, først hvorlangt de hoveriegiørende Bønder, dernæst hvorlangt de hoveriefrie Bøns der, boe fra hovedgaarden, og ligeledes de eenlig liggende Gaarde. Hvormeget Sædeland Bonden formener at have til Brug i alle Byen eller Gaarden tilliggende Marker, saavel Pl. om Hoverie-Foreninger. saavel i de besaaede, som i de til Hvile liggende, tilsam: 24 Jun. men anflaaet og beregnet til Rug-Sad. I hvormange marker eller Robler Jorderne ere inddeelte, hvormange Aar i Rad de bære Sad, hvad Slags af Sæd og i hvilken Orden. Hvormange Marker der ligge til Græs, og hvermange Fold Bonden formener at kunne høfte i Middel-Nar af hver Korn-Art. Hvormange Læs Hoe Bonden opgiver at avle i et Middel Aar paa samtlige sine Ager- og Eng: Jorder. Hvormange hoveder han kan græsse Sommeren over paa Overdreve. Om Gaarden har nogen anden Læringsvei, end Agerdyrkning og Qvæg Avl, af Frugt eller Humle-Has ver, Fiskerie, overflødig Hegnings: Hugst, Torve:Sfiær 26.; om denne Næring fan anslaaes til nogen aarlig Penge: Fordeel, og da, hvor høit i et Middel: War. Til de Efterretninger, som Jorddrotterne indhente fra Bønderne angaaende denne Post, skal de foie deres Anmærkninger, om de finde dem rigtige eller ikke, og i sidste Tilfælde anmærke, hvori Urigtighederne bestaae. 19.) For hvermange Tønder Hartkorn Gaarden er matriculeret. Hvad Landgilde svares i Svede, Rug, Byg, Havre eller Erter og Penge, og hvad Smaae Redsel. Om Gaarden staaer til Restance. Hvormange Bester, som kan trække, hvormange Plagge, hvormange Røer, hvormange Stude, hvormange Ungnød, hvermange Faar, Beder og Lam, hvormange Sviin og Grise, hver Bonde har. 20.) Hvilke Bønderbyer ere udskiftede fra andre Byer, og hvilke, Mand fra Mand. Paa det at Jordegods-Eiere ikke skulle bebyrdes med store Udgifter ved Hovmaalenes, Enges, Tervemosers, Skoves, Lyngheders og ved Veiens Længdes Opmaaling fra Hov-Markerne og Engene til Hovedgaarden, saa tils lades det dem (om de ikke selv til saadan Opmaaling vil betiene sig af beskikkede Land-Inspecteurer eller Landmaalere, eller tilforn allerede ere forsynede med rigtige Karter, paa hvilke hver Bondes Hovmaal neiagtigen er au ført og Veienes Længde kan eftermaales) at betiene sig til Opmaalingen af tvende af Jordegods-Eieren og tvende af Godsets Bønder udnævnte Mænd, som i vedkommende Bønders Overværelse med en Stok af, 10 Alens Længde, 24 PAR Pl. om Hoverie: Foreninger. 24 Jun, paa hvilken Allen-Maolet rigtigen er påategnet, opmaale Hovmaalenes Længde, og strax paa Stedet antegne det opmaalte. Og paa det at Arbeidet ikke skulde giøres be sværligere, end det efter Hensigten udfordres, saa skal, naar Ageren i Agerstifterne ikke er betydeligen længere i den ene Ende af Skiftet, end i den anden, hvert Ager- Stiftes Længde maales i Midten af samme; Hvor derimod Længden er betydelig forskiellig i Enderne, skal Længden maales paa saa mange Steder, som cragtes fornødent. Ligesaa skal og Hovmaalenes Brede maales over Midten af Agerstifterne. Hvor Torvemoser, Lyngheder eller Skove findes ufremkommelige, der skal Miendene efter bedste Stions nende ansætte Maalet. De Jorddrotter, som ikke afgive de her befalede Efterretninger inden October Maaneds Udgang, eller, i Tilfælde at Amtmanden finder dem ufuldstændige og ikke affattede overeensstemmende med denne Befaling, ikke 3 Uger, efterat de dem til Retteise igien ere tilstillede, sende dem fuldkommen rettede tilbage, maae vente, at Hoveriet til deres Hovedgaarde ikke bliver ansat høiere i Pleie:, Spand: og Gang-Dage, end det ringeste Hoverie i Provindsen. Og paa det at Efterretningerne kunne være saa meget lettere at affatte og i Nentekammeret at extras here, tilstille Amtmændene enhver Proprietair et Schema (hvilket er vedhæftet Placaten selv), som viser, i hvad Form og Orden de skal være indrettede. Ikke alene samlede Godsers Eiere, men ogsaa de Jorddrotter, som til ufrie Gaarde have Bøndergaarde, hvis Beboere ere hoveriepligtige, skal, i Henseende til det Hoverie, af hvilket de ere i Besiddelse, give de i denne Placat befalede Efterretninger. Da det kan indtræffe, at for nogle Godser kunne Jorddrotterne og Bønderne forene sig om Bestemmelsen af en Deel af Hoveriet, men ei om det fulde Hoverie; saa tillades: at det ved de Foreninger, som saaledes, i Overeensstemmelse med de i det foregaaende fast: fatte Pl. om Hoverie-Foreninger. fatte Grundsætninger og Forskrifter, fluttes om en Deel 24 Jun. af Hoveriet, maae have sit Forblivende; hvorimod det øv rige Hoverie ved Commissarrerne bliver at bestemme, og til den Ende maae for disse Godser indsendes alle de ved denne Placat befalede Efterretninger, som ikke formedelst de indgangne Foreninger ere blevne ufornødne. I øvrigt befales, i henhold til hvad ved Sr. 25 Mart. 1791 i denne Henseende er anordnet, at Bønderne paa de Godser, hvor Foreninger om Hoveriet ei kunne træffes, skal være pligtige at forrette det samme, som hidtil, saa længe indtil Hoveriet for dem, efter nærmere Kgl. Anordning, er bleven bestemt; og dersom nogen Jordbrok kommer overeens med Vønderne om bestemt Hoverie, som i Contracten fastsættes at skulle tage sin Begyndelse til en vis Tid (der dog ei maae udsættes længere, end til I Maj. 1793), da skal den forventende Anordning om Ho veriet ikke komme til Hinder i Contractens Orfyldelse, men i saa Fald Bønderne indtil den Tid vedblive at forrette Hoveriet, som hidtil. (†) Bekiendtgiørelse (fra Gen. 2. Dec. og Com 2 Jul. merce:Coll.) ang. de danske Coffardie:Skibes Fritagelse for Villafranca: Tolden. Khavn Fol. Gr. Da det er bragt i Erfaring, at publikum i det Hele og især de Soefarende for en Deel ere uvidende om den imellem det Danske og det Turinske Hof i Aaret 1785 sluttede Convention, ved hvilken Kongen af Sardinien har tilstaaet det danske Coffarbie:Flag en bes standig Fritagelse fra den Soetold, som almindelig fals des Villafranca Told, og det paa saa bestemt en Maade, at der aldrig i Fremtiden kan giøres nogen ny Paaskand i denne Henseende; samt at de i ommeldte Convention tagne mesures til Sikkerhed for Told-Forpagterne ved bemeldte Søe: Told, at intet fremmed fartpi skulde 2.5 mis: Bef. om Villafranca-Tolden. 3-6 §. 2 Jul, misbruge det danske Coffardie Flag, ere endnu mindre bekiendte; saa bliver efter Kgl. Befaling herved bekiendt giort den 3, 6 og 7 Art. af ommeldte Convention efter deres originale Indhold, hvorefter alle Coffardie-Capitais ner sig nøiagtigen have at rette: 3.) Fritagelsen for Villafranca: Tolden strækker sig ikke til Anker:, Havne: og Laste: Penge zc., som alle Nationers Coffardie:Skibe have at erlægge i havnene udi Hans Sardinske Majestats Stater, enten ved deres Ankomst eller Afreise; og skal de Danske, i Henseende til disse sidste Afgifter, behandles paa samme Maade, som andre Nationers Capitainer, der ere fritagne fra Villafranca -Tolden. 6.) For at forekomme den Miisbrug, som fremmede Skippere, for at befries fra Villafranca -Tolden, kunde giøre af det danske Loffardie:Flag og Zavn, kan den Pinke eller andet Fartsi, som er udrustet til at inddrive bemeldte Afgift af de fremmede Skibe, der ere samme underkastede, naar det paa Havet treffer Skibe eller Fartøier, som føre dans Flag, sende sin Chaloupe med 2 Betiente ombord, uden at bemeldte Pinke maae komme Skibet nærmere, end paa et Kanonskud; og paa Foreviisning af et tyrkisk Pas, overeensstemmende med den Formular, som skal tilstilles det sardinske Hof, hvilket Capitainen eller Skipperen paa et saadant Skib eller Fartsi ikke kan vægre sig at forevise Officeren pa bemeldte Chaloupe (som dog hverken selv eller nogen af hans Folk maae bestige det danske Skib eller Fartøi), skal bemeldte Skib frit passere og fortsætte sin Reise, uden at kunne anholdes, visiteres eller foruleiliges, paa hvad Grund det og være maatte; da Officeren i modsat Fald, eller om et saadant Skib eller Fartsi tilføies den mindste Uret, skal personlig vorde straffet, og Erstatning gives for Omkostninger, Skade og Tab, for saavidt saadant kan Have Sted. Og til nærværende Artikels ydermere Oplysning, er det erklæret og bestemt, at om der i Fremti Den Bet. om Villafranca-Tolden. 6-7 §. den skulde skee nogen Forandring ved Indretningen af de 2 Jul. tyrkiske Passe, som af Gen. L. Dec. og Commerce-Collegio i Khavn udstades, saa skal dog nærværende Convention desuagtet forblive i sin fulde Kraft, og skal Formularen til saadanne nye Passe tilstilles det sardinske Hof i Stes den for de gamle, som maatte være forandrede eller forbedrede. 7.) Dersom Capitainen eller Skipperen paa et Fartsi, som forer dansk Flag, ikke skulde være forsynet med eller kunde forevise bemeldte Pas paa den foreskrevne Maade, skal det være Capitainen paa 'Pinken tilladt, at anholde Skibet eller Fartøiet, og føre det til Havnen Villafranca eller Nizza, for der at lade undersøge dets Tilstand i Overværelse af den danske Consul, som der maae være tilstede, for at vaage over Nationens og det danske Flags Nettigheder, og reclamere bemeldte Fartøi, sem uden Ophold maae løslades, saafremt det erfiendes for Dansk, men ellers ikke. Denne Artikel skal lis geledes gielde i Henseende til de Skibe, som ved nogen uformodentlig Begivenhed eller Tilfælde maatte have miftet eller forkommet meerbemeldte Pas, saa at Capitais nerne eller Skipperne ikke kunne forevise det, paa det at ingen Misforstaaelse i noget Tilfælde maae finde Sted. Politie-Pl. hvorved det forbydes at svømme 14 Jul. i Nærheden af Knippels, Holmens: og Høi: Broe, hvor Passagen er stærkest. P. 286. Forargelig er den Svømmen, som af Matroser, Drenge og andre sves ved Toldboden og Canalerne, i Særdeleshed i Nærheden af Knippels, Holmens: og Hoi: Broe, hvor Passagen er stærkest. Denne Øvelse har tillige ofte til Hensigt at betle, der er utilladeligt. Forbudet, som derimod forlængst er skeet under Bestems melse, at den Skyldige skal efter Omstændighederne enten bode een Rdlr eller staae 2 Timer i Gabestokken, blia Pl. om Evenimen i Khavn. 14 Jul. bliver herveb fornyet til Efterretning og Efterlevelse af 15 Jul. enhver Vedkommende, som maae vente, at herefter nøie vorder holdet over at see ermeldte forargelige Uorden hævet. Fr. som bestemmer, hvorledes Sælhunde, der findes døde ved Forstrandene (i Danmark), bør deles imellem Finderen, Forstrands Eieren og dem, som til Salhunde-Fangst have udsat Kroge, naar det kan siennes, at de fundne Sælhunde ere blevne saarede ved Krogene. Cancel. p. 121. Gr. Da der paa en Deel Steder i Danmark bruges en nye opfunden og fordeelagtig maade til Salbundes Fangst, ved udsatte Kroge, paa hvilke Salhundene, naar de, formedelst Ebben, søge ud fra Landet, blive hængende; men det dog ofte skal hænde, at de, efterat være blevne dødelig saarede, slide sig løs, og flyde døde ind paa Strandbreddene; i hvilket Tilfælde Finderne bes mægtige og tilegne sig dem alene, hvorved Eierne af de udsatte Kroge berøves Frugten af deres Arbeide; Saa blive (for at afværge Trætter imellem Parterne, samt tillige for at opmuntre fornævnte Vindskibeligheds Green) Vedkommendes Rettigheder, efter Billighed og i Overeensstemmelse med Zorske Lovs 5-12-16 og 17, fastsatte paa følgende Maade: 1.) Naar nogen, i et Gerred, hvor Sælhundes Sangst med Brog bruges, finder en død Sælhund ved Stranden, da skal han uopholdeligen anmelde det for Stedets Strand Foged eller Sogder, hvilke strax bar besigte den, og, dersom der da sees, at den har et eller flere guller, som rimeligviis kan sluttes at være giorte af de udsatte Kroge, da skal den deles lige imellem Finde ren og Krogenes Eier; men dersom flere i samme Egn have udsat Kroge, da bør den ene halve Part deles imel lem disse, i forhold til Antallet af de Kroge, enhver har udsat, Fr. om døde Salbunde i Dmk 1-2 §. udsat, til denne Fangst. 2.) Befindes derimod paa 15 Jul. Selhunden ingen saadanne Huller, der kunde give Formodning om, at den har været saaret ved de fornævnte Kroge, da nyde Finderne een tredie Part, og det øvrige tilfalder Forstrands Eierne; dog vil Kongen, for at opmuntre Strand Fogderne paa de ham tilhørende For strande til destomere Agtpaagivenhed, tillægge dem, naar de ei selv ere Findere, det Halve af de Hans Kasse, i sidst bemeldte Tilfælde, tilkommende to tredie Dele. Intimation d. Kgl. Resolution f. Holstein und 19 Jul. Pinneberg, daß die Kosten der Hülfe, welche ein Kirch spiel erkrankten Bettlern, Landstreichern und andern armen Leuten leistet, die im Kgl. Lande keine Heimat haben, über das ganze Amt oder Landschaft, wozu er gehöret, vertheilt werden sollen. p. 220. Fr. hvorved (i Overeensstemmelse med den 22 Jul, over 17. L. 314-10 og 3-13-1 ved Fr. 18 Oct. 1780 givne Forklaring) anordnes, som Regel for Island, at det, som 27 2.3-13- I fastsætter, nemlig: at en Jorddrot, som er Boeslidsmand, eller huusvild, kan udsige Leilendingen af den ham tilbyrlede Gaard, naar han selv vil boe derpaa, alene skal være at forstaae om den Jordbrot, som har byplet Leilandingen Gaarden, og ei strække sig til nogen anden, der siden maatte have kiøbt den; Men denne sidste stal, uagtet han kunde være Boeslidsmand, ubredelig holde Loilændingen det ham af den forrige Eier givne Bypelbrev. I øvrigt er det Kongens alvorlige Billie, at Leilændingerne paa Island med Kraft skal handthaves i den Besiddelses Ret, som dem, i Falge Lorite 200s 3 - 14 - 10, tilkommer. Cancel. p. 122. Fr. r. om Afgift t. Landfold. Gotg.. 3 Aug. Fr. ang. Repartitionen af en Deel af de Udgifter, som forskydes af den Kgl. Kasse til den Lands soldaterne i Dmk, ved Sr. 20 Jun. 1788. 37 §, tilfagte aarlige Gotgiørelse. R. Kammer, p. 124. Notere bestemt i Henseende til Khavn ved Pl. 13 Sept. 1791 (*). Ligesom Kongen ved Sr. 9 Jul. 1790, til Erstat ning af en Deel af de for Aaret 1789 fra Hans Kasse for= Skudte Udgifter til den Landsoldaterne i Dmk, ved Fr. 20 Jun. 1788. 37 §, tilsagte aarlige Gotgiørelse, har af alt contribuerende Ager og Engs samt Skov: og Molle Fylds Hartkorn i bemeldte Rige (Bornholm alene undtagen) paabudet 16 Skil, af hver The Hartkorn, Ager og Eng, og 8 Skil. af hver Tde Hartkorn, Skov og Mel leskyld; saa bliver herved befalet: at til Erstatning af en lige Deel af fornævnte Udgift, som aarlig af Kongens Kasse forskydes, skal af alt contribuerende Ager: og Engs samt Skov og møllefkylds Hartkorn i Dmk (Bornholm alene undtagen) svares aarlig, indtil videre, 16 Skil, af hver Tde Hartkorn, Ager og Eng, og 8 Skil, af hver The Hartkorn, Skov og Mølleskyld, hvilken Afgift skal for det første Aar erlægges i Kongens Kasse i tvende Terminer, nemlig Halvdelen 8 Skil. pr. Tde St., Ager og Eng, og 4 Skill. pr. Tde Hk., Stov: og Molleskyld, med Oct. Qvartals: Skatter 1791, og den anden halve Deel med Januar Qvartalo Skatter 1792, og continueres siden dermed aarlig saaledes, at Paabudet for ethvert paafølgende Aar udredes med de paafølgende October og Januar Qvarta lers Skatter; dog skal Oppebørsels: Betienterne derhos være tilholdne, af de Undersaatter, som heller ønske at betale nysnævnte Paabud paa eengang til den første af (*) See og K. Br. 20 Aug. og 20 Sept. 1791. K. Br. 19 Nov. 1791. de Cfr. Fr. om Afgift t. Landfold. Gotg. de benævnte Terminer, det uvægerligen at modtage. 3 Aug. Men da saadant Paalæg paa Hartkornet ikke kan holde Kongens Kasse skadesløs for benævnte aarlige udgift, hvilken Henseende Kongen ved Fr. 9 Jul. 1790 har forbeholdt Sig til sin Tid nærmere paa anden Maade at paabyde Erstatning for den øvrige Deel af bemeldte af Hans Kasse forskudte Gotgiorelse, ligesom og for den tilkommende Tid ved passende Paabud at holde Hans Kasse Sadesløs for Beløbet af denne aarlige udgift, saa befales: at, til end videre Afdrag paa ovenmeldte den Kgl. Kasse tilkommende Erstatning af disse Udgifter, skal af hver Tienestekarl i Danmark, som ikke staaer i militair Tieneste, uden Hensigt til enten han bærer Liberie eller ikke, aarligen, indtil videre, erlægges, i Rigbenhavn 1 Rdlr, i de øvrige Kiøbstæder 4 17, og paa Landet 2 Mk, samt af hver Huusmand og Inderste paa Landet ligeledes 2 Mk aarlig; alt fra samtlige nyss nævnte Personers 20de Alders Aar til det fyldte 36te Alar; dog skal de Huusmænd eller Inderster, som have 2de Børn og derover i Live, for denne Afgift fritages; ligeledes skal samtlige Huusmænd, Inderster og Tiene stekarle paa de til Kgl. Spe-Tieneste inddeelte Districter paa Landet, for saavidt de til saadan Tieneste ere indruk: Terede, ligeledes fritages for Paabudet; Endelig skal de nærværende Landsoldater eller Recruter, som allerede have tient i nogen Tid uden Gotgiørelse, naar de have udtient og ei fyldt det 36te Aar, ikke svare berørte Panlæg for længere Tid af de forommeldte 16 Nar, end i Forhold til den Tid, de endnu tiene, som Soldater, og oppebære den bestemte Gotgiørelse af 5 Nole aarlig, saaledes at den Karl, der allerede havde tient i 7 Kar, eg ikkun for det sidste eller eet Tieneste Aar havde oppebaaret de 5 Rdlr, betaler ikkun Paabudet i 2de Aar, og saa fromdeles. I øvrigt forstaaer det sig selv, at den, som har ude Fr. om Afgift t. Landsold. Gotg. 3 Aug. udtient sin fulde Tid som Landsoldat, uden at nyde bemeldte Gotgiørelse, bør, uagtet han ei har fyldt sit 36te Alders Aar, være fritagen for at udrede Paalægget. Be meldte Paalæg, som udredes fra I 17aj 1791 af, stal erlægges til Kongens Kasse i 2de Terminer, nemlig: den ene halve Deel til hvert Aars I Maj, og den anden halve Deel til hvert Aars 1 17ov., tilligemed den til samme Tid forfaldne Extraffat. I øvrigt skal, i Hen seende til dette Paalægs Udredning, Inddrivning og Oppeborsel saavel for Kiøbenhavn, som for Kiøbstæderne og Landet i Danmark, i et og alt forholdes paa lige Maade, som angaaende Extraskattens Udredning, Inddriv ning og Oppeborsel for bemeldte Stader og Landet er anordnet; ligesom og Vedkommende, som er betroet Oppeborselen af Extrafkatten, bør for Beløbet af det Paas læg, som af Tienestekarle, samt Huusmænd og Inderster, efter denne Fr., skal udredes, ligesom for Extraffattens Beløb, indsende særskilt Regnskab til Rentekammeret. 4 Aug. 10 Aug. 10 Aug. Intimation der Kgl. Resolution, wodurch der Terminus Majorennitatis im Amte und Flecken Teumúnster auf das vollendete 21 Jahr festgesetzt wird. P. 222. R. Kammer-Pl. ang. Repartitionen af de af den Kgl. Kasse til Landsoldaterne i Danmark, i Følge Fr. 20 Jun. 1788. 37 §, forskudsviis udbetalte Marschpenge for Marene 1789 og 1790, (som for disse 2de Aar blive tilligemed 1791 Aars Julii Qvartals Skatter at udrede med 9 Skil. af hver Toe Hartkorn, Ager og Eng, og 4 Skil. af hver Tde Hartkorn, Skov- og Mølleskyld). P. 127. R. Kammer Pl. (Resol. 3 Aug.) ang. Tilladelse til Bielkehugst oven for Qværkhængslet i Buda fteruds Amt. P. 128. I Henseende til Bielkehugst oven for det saa kaldte Qværkhængsel i Budkeruds Amt, seal, indtil videre, for: Pl. om Biellehugst v. Qværth. forholdes efter Fr. 7 Oct. 1728, og altsaa Forbudet 10 Aug, ved Interims pl. 8 Dec. 1733 mod Bielkehugst i modums og Sigdals Hoved-Sogne, samt yekirke, Snarums og Krydsherreds Unnerer, ophæves tilligemed den yderligere Sklærpelse af dette Forbud ved Reglem. for Blanefarve:Værket 3 Apr. 1776; faa skal og den dette Værk i Sager, som opkomme i Anledning af Forbu dets Overholdelse, ferundte Jurisdiction henfalde; alt imed at vedkommende Almue bliver, efter Tilbud, pligtig til bestandigen at levere til bemeldte Værk fornsdent Tommier og Brændeved for billig Betaling. Gen. Told Kammer-Pl. (Resol. 10 Aug.) hvorved II Aug. det ved Pl. 8 17ov. 1782 bekiendtgiorte Forbud, mod Rugs Anvendelse til Brændeviin i Khavn, indtil vis dere ophæves; saa at alle der til Brændevtinsbrænden berettigede mane dertil herefter og indtil videre i den be falede Orden betiene sig ligesaavel af Mug, som af andre Korn Varer. P. 129. Sportel-Tape für die Officialen des Klosters Ue: 12 Augtersen, in Ansehung des demselben zugehörigen Patri monial Guts Horst. p. 223- Politie Pl. hvorefter det paalægges Eierne 22 Aug. af Gieder og Bukke at holde samme fra Gaderne, p. 286. Da de paa Gaden gaaende Gieder og Bukke ofte giøre Fortred; og især Børn samt gamle feabelige Per soner ere udsatte for, af disse Creature at vorde beskadi gede; bliver det herved paalagt Eiere af Gieder og Bukke, at holde samme fra Gaderne, under de skadelige Creas turers Confiscation og ydermere arbitrair mulct. Fr. ang. Korn Skatten i Penge af Dan: 24 Aug. mark for 1792 og følgende Aar, indtil videre. R. Kammer, P. 130. X Deel. K Or. Fr. om Korn: Skatten i Penge. 24 Aug. Gr. Ligesom det er et af de vigtige Formaale for Kongens Vestræbelser, at forege Hans Indtægter, uden at bebyrde Undersaatterne med nye Paalæg, har Han og henvendt Sin Opmærksomhed til den Deel af Oppeborfelerne, hvis Roelse er forbunden med større Besværs lighed for de Skattepligtige, end i forhold til den Indtægt, som derfra tilfiyder Hans Kasse. Saaledes er den hidtil paabudne Tatural Leverance af Kornatten i adskillige Henseender befunden at være trykkende for Landmanden, fornemmeligen i de mindre frugtbare og dyre Naringer. Denne Betragtning har ledet til den Tanke: herefter at paabyde Korn Skatten i Penge, efter et Middel-Tal af de sidste 20 Aars Capitels: Taxter. Til at beslutte saadan Forandring i Korn Skattens Paabud, har Kongen fundet endnu flere Be væggrunde i at beregne det Tab, som han ofte har lidt ved slette Korn-Varers Ydelse, hvilke ikke med Billighed have kunnet fordres bedre af Landmanden, end efter Aarets Grøde. Kongen forestiller Sig og, at denne Foranstaltning vil bidrage til Born-Producternes Forædling, og at oplive Korn-handelen i den Concurrence, som foranlediges formedelst Licitationer eller Accorder til Korn-Leverancer, ved hvilke Han herefter, t Steden for ved Udskrivning, agter at anskaffe de til Hans Tieneste fornødne Qvantiteter af Kornvarer. Kornskattens Reelse in Natura skal indtil videre være ophævet, hvorimod paabydes: at for Aar 1792 og siden aarlig, indtil anderledes tilsiges, skal, i Born: Stats Penge, erlægges af hver Tende Hartkorn, Ager og Eng, Syv mark og fire Stil., og af hver Tde hf., Stov: og Mølle Skyld, Trende Mark og Ti Skil., som betales af Kongens forbeholdne Gods til de ved samme ansatte Regimentsskrivere og Forvaltere, og af alt andet Gods paa Amtstuerne, i 2de Terminer, nema Fr. om Korn: Skatten i Penge. nemlig den ene halve Deel med October, og den anben 24 Aug, halve Deel med paafølgende Januar-vartals Skatter ; dog bliver det Hartkorn, som i de hidtil aarligen udgivne Kornskats: Frr. har været undtaget, fremdeles for dette Paabud forskaanet (*); og ligesom Hirschholms Gods deriblant hidtil har været forstaanet for Kornskat tens Ydelse in Natura, saa skal og samme for det første 16 Aar være fritaget for dette Paabud, imod at af dette Gods udredes, hvad hidtil aarlig er svaret i Penge. Politie. Pl. (Cancellie: Brev til Politiemes 3 Sept, steren i Khavn 3 Sept.) hvorved alle her af Khavn advares, at de, som ved Krigs-Øvelserne befindes at betrade noget Indelukke eller Have, oprykke eller paa anden Maade beskadige de i Nærheden værende Jord: Eieres Have: eller mark: Værter, og at kaste med Stene eller andre Ting, for at modsætte sig, naar de blive advarede om at entholde sig derfra, kan vente at blive anholdte og alvorlig straffede. p. 287. Raadstue: Pl. (Cancellie: Brev til Khavns 5 Sept, Magistrat 3 Sept. i Følge Kgl. Befaling 2 Sept.) hvorefter Ofringen ved Brudevielser i Holmens Kirke afskaffes, og Kirke-Betienterne derimod tilstaaes en bestemt Betaling, m. v. p. 280. Den hidtil brugelige Ofring ved Brudevielser, som holdes i Holmens Ritke Mandag og Fredag For: 2 mida (*) Dette undtagne Hartkorn er, i Følge Born-State.fr, 10 Sept. 1790. 19, følgende: 1.) Proprietairernes Hovedgaards Taxter, som have deres fulde Hartkorn efter Fr. 2.) Grevernes on Friherrernes privilegerede God. fer. 3) Hirschholms Gods, hvoraf, i stedet for Stat ter ea Statte-Korn, svares visse Venge aarlig. 4.) Rete tens Btientes og Skovridernes tillante Gaarde. 5.) Præstegaarde eg Deaneboliger. 6.) Kiobfted Jorder og Kongens egne Færgegaarde, samt de Jorder, som tit en eller anden Siebsted, imod en vis aarlig Penge f gifts Sparelse, bruges. Pl. om Brudev. i Holmens Kirke. 5 Sept. middage, skal afskaffes, og Birkebetienterne derimod for disse Brudevielser nyde en bestemt Betaling, hvil ken i Henseende til fattige Haandværksfolk og flere af Vorgerskabet, som henhøre under Holmens Menighed, er bleven fastsat saaledes, at 1.) Fattige Borgere skal be tale til Præsten 4 Mark, Klokkeren 2 Mark, og hver af 2.) Men Enrollerede, Ties Graverne I Mark. nestefolk og Haandverkskarle, til Præsten 3 Mark, Klok keren 1 Marky Skilling, og hver af Graverne 12 Stil: 8 Sept. 13 Sept. ling. Pat. wodurch die Von. 24 Jun. 1791, wegen Errichtung einer Species:Bank in Copenhagen, für die Gr. Ranzau bekannt gemacht wird. p. 245. R. Kammer Pl. ang. Mandtallers Forfatning i Khavn, over den ved Fr. 3 Aug. 1791 paa budne Afgift af Tienestekarle. p. 133. Gr. Da Kongen ved Fr. 3 Aug. 1791, blandt andet, har befalet: at af hver Tienestekarl i Khavn, hvis Alder ikke er under 20 og ikke over 36 Aar, og som ikke staaer i militair Tieneste, skal, uden Hensigt til enten han bærer Livree eller ikke, til nogen Erstatning for de Summer, som i Gotgiørelse til Landsoldaterne, efter Fr. 20 Jun. 1788. 37 §, af den Kgl. Kasse for= Skydes, aarlig indtil videre erlægges 1 Rdlr i 2de Ter miner, nemlig den ene halve Deel til 1 Maj, og den anden halve Deel til 1 Nov., samt at i Henseende til dette Paalægs Udredning, Inddrivning og Oppebørsel i et og alt skal forholdes, som angaaende Extraskattens Udredning, Inddrivning og Oppeborsel for Kiøbenhavn er an ordnet; saa bliver, for at forebygge misforstaaelse og for at fastsætte det fornødne, i Henseende til Paabudets Regulering for Kiøbenhavn, til Efterretning for og Efterlevelse af alle Vedkommende, følgende herved bekiendtgiort:

1.) Pl. om Afg. af Tienestek. i Khavn 1-4 §. 1.) I Følge Fr. 3 Aug. reguleres dette Paa: 13 Sept. bud af den for Kiøbenhavn anordnede Extra-Commiss sion, og oppebæres, ligesom Ertrafkatten, af de ved samme Commission ansatte Betiente. 2.) Under den almindelige Benævnelse af Tienestekarle forstaaes: a) Alle de, som bruges til personlig Opvartning, eller Huusgierning, som alle Tienere, hvad enten de bære Livree eller ikke, saavelsom Løbere, Rideknægte, Kudske, samt Gaards: og Plads Karle. b) De, som bruges til Arbeide ved nogen 17æring og gaandtering, som ikke kan henføres til Handel, Haandværker eller Ronfter. Følgelig bør Bryggernes Svende og Knægte, Brændeviinsbrændernes Karle, item Arbeidere ved Sukker Raffinaderierne, Sabefyderes, Molleres og Slagteres Svende, Drenge og Arbeidskarle, erlægge denne Etat. Derimod ere Skriverkarle og Drenge, Handelsbetiente, Krambodsvende og Drenge, Konstneres, Haandværkeres og Fabrikanteres Svende og Drenge, derfor fritagne. 3.) Huusværterne bør ikke alene indlevere fornødne Angivelser til hvert Aars I Maj og I Nov., baade paa deres egne og de hos dem til Leie Boendes Zienestekarle, men og til Forfalds-Terminen aste Betaling af de Leiende, hvorefter den i samlet Sum leveres til Extraffatte Kas sen. Huusværterne indestaae og hæfte for Paabudet imod Regres til Vedkommende. 4.) Da den første Betalings-Termin indfalder i Begyndelsen af næsttilstun dende November Maaned, til hvilken Paabudet for et Halvt Aar bliver at erlegge, saa er det fornsdent, at Angivelserne ufortøvet først i bemeldte Maaned til Rodemea sterne inbleveres, paa det de udfordrende Registere over dette særskilte Paabud kan indrettes. Disse Angivelser, som Huusværterne udstæde under deres Hænder, bør indeholde: Imo.) Det Qvarteers Benævnelse, hvori Hus set eller Gaarden er beliggende. 2do.) Husets eller Gaar- R 3 deus Pl. om Afg. af Tienester. i Khavn 4-5 §. 13 Sept, dens Numer. 3tio.) Deres Navne, som holde Tienestekarle. 4to.) Tallet af Tienestekarlene. 5to.) Disses Navne og Aar. 6to.) Paabudets Belob for dem, der Skulle svare Skatten. Alt i 6 Rubriaver indrettet. $9 Sept. 19 Sept. 5.) De Tienestekarle, som anmelde deres Alder under 20 og over 36 Aar, skal være forpligtede ufovtøvet at bevise deres Foregivendes Rigtighed med Præste Attester; men for saavidt deriblant maatte befindes nogle, som ere fødte paa Steder uden for de danske Stater, da kan, om disses Alder, antages deres eget udsigende med Værs tens og vedkommende Rodemesters Attest, at de, efter Anseende, stisnnes at have den Alder, de anmelde, hvilke Attester skal følge Angivelsen. Paa samme Maade forholdes i Fremtiden med de til ethvert følgende Aars Maj, og 1 17ov. giørende Angivelser, undtagen for saavidt allerede Attester ere leverede, hvilke da alene i Angivelserne citeres ved Dag og Datum, samt med Efterretning om, hvor Karlen tiente, da Attesten blev leveret, Extension der Von. 29 Tov. 1745, wegen der bey Conkursen zu collocirenden Zinsen, auf die vorhin gemeinschaftl. und großfürstl. Distrikte des H. Holstein, P. 247, Raadstue Pl. at den saa kaldte Snorrebroe stal for Eftertiden vedligeholdes af Christianshavns Beboere, som nyde den nærmeste Nytte af samme. P. 281. Da Kongen ved Rescr, til Khavns Magistrat 28 Oct. 1785 har befalet, at naar den over Christianshavns Canal, i Steden for den saa kaldte Snorrebroe, anlagte nye Broe ved de Tid efter anden dertil indjam lede Tilskud af Indvaanerne og adskillige offentlige Indretninger her i Staden var bleven istandsat, skulde Chris stianshavns Beboere, som nyde den nærmeste Nytte af denne Pl. om Snorrebroen. denne Broe, selv for Eftertiden vedligeholde den, og 19 Sept. til den Ende til hvert are 1 Apr. og 1 Oct. betale saa meget, som een Uges Vægterpenge af enhvers Gaard eller Grund belobe, hvilke tilligemed disse af Vægterne skal indsamles; og da Indsamlingen af Bidrage til Broens Bekostning nu, efterat det til sammes Bestridelse manglende af Stadens Kasse er tilskudt, haver ophørt; saa ville samtlige Gaard og Huuseiere paa Christianshavn, i Følge bemeldte Kgl. Befaling, til næstkommende 1 Oct., og herefter til hvert Aars 1 Apr. og 1 Oct., til Vægterne paa Anfordring betale een Uges Vægter penge af deres eiende Gaarde eller Huse, hvis Beløb til Broens nødvendige Vedligeholdelse skal vorde anvendt. Politie Pl. hvorved, i Følge Cancelliers Resolution 27 Sept. befiendtgiøres, at Tieneste folk, som efter Fr. 25 Mart. 1791 alene fan skifte Tieneste d. 1 Maj og 1 Nov., bor, uanseet hvad Forening der kan være mellem dem og deres Huusbonder om Skiftetiden, forblive i deres Tieneste til 1 270v., og for dette Aar nyde Gotgiørelse for denne Forlængelse af deres Tieneste, fra den, ved de fors rige Anordninger bestemte, til den, nu ved bemeldte Fr. 25 Mart. saaledes fastsatte, nye Stifte Tid, i Forhold af den dem tilsagte aarlige Løn. P. 288. Von. wegen einer Anleihe von 560000 Rthlr 5 Oct. Species gegen transportable Annuitäten zu Vier Pros cent jährlicher Zinsen, welche in Altona eröfnet wird. (For dermed at betale udenlandsk Gield; saasom det er Stongens Hensigt, at forvandle Stats Gielden, især den udenlandske, og saavidt den staaer for høiere, end her i Landet gangbare, Renter, eller til ubestemte Opsigels ses Terminer, til saadanne Laan, som fun forrentes med 4 v. Eto, og som skal afbetales til visse bestemte og lige Terminer; og skal af dette Laan aarlig ved lodtrækning afbetales Deel eller 20000 Rdlr Species). p. 137.

4

Patent, 12 Oct. 14 Oct. 19 Oct. 21 Oct. Pat. weg. d. Mag. Korns. Patent, wegen Ausschreibung des Magazin-Borns, in Schleswig, Holstein und Pinneberg, f. 1792. P. 143. Kgl. approberet udkast til en nye Octroi for det danske Asiatiske Compagnie, tilligemed Gen. Land-Dec. og Commerce Collegii Skrivelse 15 Oct. 1791 (See Octr. 21 Mart. 1792 *). P. 251. Vdn. wegen Bestrafung der Frachtfuhrleute und Postillionen, welche Zoll Defraudationen verüben. p. 145. Fr., som tillader, at der i Korn Handel maae bruges Vægt, m. v. Cancel, p. 147. Gr. Ligesom Kongen, ved de udvidede Friheder i Korn Handelen, sem Frr. 6 Jun. 1788 og 24 2700. 1790 tilfige Hans Undersaatter, har haft Agerdyrks nings Slidens Tiltagelse, de indenlandske Korn-Produkters Forædling, Sandelens Udbredelse, og, som en Følge deraf, Korn Prisernes Lettelse, til Hoved- Diemærke; Saa har han end videre, paa det at saadan Hensigt desto vissere kunde opnaaes, nsie giennemtænkt de beqvem (*) Til Oplysning om denne nye Detroi maae ellers an mærkes, at Directionen for det Asiatike Compagnie ha ver (fornden foranførte Udkast til Octroien og Coms merce:Collegii Brev af 15 Oct.) bekiendtgiort: Fors nødne Bestemmelser og Oplysninger for Interess senterne i det 2skatiske Comp., i Anledning af de, ved Commerce:Coll. Brev af 15 Oct. 1791, bekiendes giorte Ra!. Resolutioner og det af Kongen d. 14de f. M. approberede Udkast til Octroien (havn 8vo). Ligeledes bar den, i det Afiat. Compagnies Gen. Fors samling den 30 Mart. 1791, valgte Commission bes fiendtgiort fin Skrivelse til Compagniets Direction af 30 Oct. med vedfølgende Documenter, som ops lyse boad Commissionen Friftlig har handlet i Ans ledning af den nye Octroi (Shavn 8vo). Samt Bes kiendtgiørelse til Interessenterne i det Asiatiske Compagnie (Khavn 8vo). Hvilken indeholder en Extract af Interessenternes allerund. Ansøgning af 7 Dec., som ops Infer, hvilke Poster disse have onffet forandrede i udtaket til den nye Octroi; tilligemed Commerce Collegii Bres af 21 Dec. 1791, som befiendtgier bemeldte Commission den paa foranførte Ansøgning meddeelte Kgl. Resolution. Fr. om Vægt i Korn-Handel c. 1-2 §. beqvemmeste Midler til at bestemme disse Varers ind: 21 Oct. vortes Værdie i Kiøb og Salg; Og befindes da, at samme mindre sikkert kan fastsættes ved Maal, end ved Vægt, eller Maal og Vægt tillige, efterdi det lette og urene Korn indtager ligesaa meget Rum, som det kiernefulde og vel rensede, hvorimod dette sidste naturligviis veier mere, end hiint; Af denne Aarsag har Kongen be sluttet (dog ei ved Befaling, men blot ved tilladende Lov) at aabne Vei for Brugen af Vægt, ved Korn-Handes len i Hans Niger. 1.) Det skal herefter være alle og enhver uformcent, ved Kiøb og Salg af Korn: Varer, at foreene sig om Prisens Bestemmelse, enten efter Vægt, eller Maal, eller og efter Vægt og Maal tillige; hvilket sidste beqvemmeligst kan skee, ved at veie een eller flere Tønder af et større Antal, og een eller flere Skiepper eller Potter, naar enkelte Tønder kiøbes og sælges; Dog bliver tillige, for at afværge Trætter imellem de handlende, herved fastsat som degel, at, naar Parterne ikke udtrykkeligen have indgaaet Foreening om, at Kornet skal leveres efter Vægt, bor Kiøberen modtage det efter Maal alene, paa den i Pl. 22 Aug. 1788 foreskrevne Maade. Og, paa det at Hensigten af det, i bemeldte Placat befalede, løse Maal desto fikkrere kan opnanes, er det igiennem de Kgl. Kammere foranstaltet, at der efterhaanden blive sendte til alle Kgl. Magasiner og Told-Steder et Slags nye ops fundne Trakter, der ere saaledes indrettede, at, naar Kornet falder derigiennem i Tønden, bliver Forfiellen i Maalet meget ubetydelig, hvad enten Kornet sættes, eller det maales løst i Trakten; Efter disse Modeller kan altsaa enhver, som finder det for get, lade sig giore flige Maale: Trafter. 2.) Skatte:Kornet, hvor og naar sammes Ydelse in Natura maatte finde Sted, saavelsom Land Gilde og Domimer Korn, skal dog fremdeles, som 9 5 hids Fr. om Vægt i Korn Handel :c. 2:3 §. 21 Oct. hidtil, imodtages efter lost Maal, og ikke kunne fordres efter Vægt. 3.) I øvrigt skal de nu værende Maalere (uagtet Pl. 22 Aug. 1788 tillader dem, som levere eller sælge Korn-Varer, selv at maale samme i Tønden) vedblive at nyde de, dem ved bemeldte Placat udtrykkeligen forbeholdne, Rettigheder og Embeds Indkomster, hvilke, i Wangel af mindelig Betaling, udpantes hos Vedkommende, efter Øvrighedens Foranstaltning, uden videre Lovmaal; Men de Veiere og aalere, som her efter beskikkes (for saavidt som det, i Hensigt til andet Kiøbmands Gods, kunde ansees fornødent), skal være al deles uberettigede til at befatte sig videre med Korn-Maas lingen, end alene i de Tilfælde, at de handlende af dem maatte forlange justerede Maale Redskaber leiede, eller det kunde begieres, at de, i Følge den sidstbenævnte Placat, skulde stryge Tenden, da Kongen nærmere vil bestemme den Betaling, de derfor bør nyde.

1 Oct.

Fr. som befaler, at Henrettelse med Sværd skal være afskaffet, og samme herefter altid skee med Øre (saasom baade Netfærdighed og Billighed tilsige, at Forbrydere, i at straffes, ei bør være udsatte for større Lidelser, end dem, som ere en nødvendig Følge af den Straf, de efter Lovene ere dømte til at udstaae, og dette Diemærke sikkrere opnaaes, naar Henrettelser skee ved Øre, end med Sværd). Cancel. p. 149. Naar Domme fuldbyrdes paa Misdedere, som ere dømte til at halshugges, skal henrettelsen herefter altid udføres med Øre; dog bør denne Straf, i de Tilfælde, hvor Sværd hidtil, i Følge Fr. 9 Aug. 1737, dertil har været brugt, ikke ansees mere beskiemmende, end forhen, men det døde Legeme skal, ligesom tilforn, be graves paa Kirke: Gaarden; hvorimod de grovere For brydere, som udtrykkelig ved bemeldte Fr. ere udelukkede fra Fr. om Henrettelse med Dre. fra ærlig Begravelse, bør, efter Døden, nedgraves paa 21 Oct. Retterstedet. Raadstue-Pl. som indeholder nogle nærmere 28 Oct. Bestemmelser saavel for dem, der søge Reise-Pas, som den, der udfærdiger samme. P. 283. Saasom det, ved Udstædelsen af Reise-Passe for Vedkommende i Khavn, er bemærket, at der (for at bes tage saavel dem, der søge Pas, som den, der skal udfærs dige samme, endeel mødende Tvivlsmaale) kunde i adskil lige Tilfælde behoves nærmere Bestemmelser, end de, som i de hidtil udgivne Anordninger og PI. 10 Febr. 1789 indeholdes; saa har Kongen, ved Rescr. til Khavns Magistrat 11 Mart. 1791, anordnet følgende: I.) De enrollerede matroser, som, efterat have været uds Erevne til at tiene paa Floden, enten dimitteres eller permitteres hiem, skal forsyne sig med formelige Reise- Passe, hvilke maae udstedes og meddeles dem af Hvervings -Chefen. 2.) Et fra Raadstuen udstædt Pas skal ikke være gieldende længere, end 3 Dage, efter at det er meddeelt; men naar den Reisende formedelst lovs lig Forhindring ei i den Tid benytter sig af samme, da skal det af Pas Skriveren ved Paategning uden Betaling fornyes, imod at den Reisende paa nye forskaffer der sædvanlige Rigtighed for sig. 3.) Uagtet der hid til har været brugeligt, at Boffets Betiente ere meddeelte Reise Passe af Ober-Hof Marschallen, skal dog slige Pas se for Hofbetienterne for Fremtiden, ligesom andre Reises Passe, udstædes fra Pas: Contoirer, 4.) Ligesom de i virkelig militair Tieneste staaende Personer er holde Passe fra deres militaire Øvrighed, saaledes maae. det og være denne tilladt, at meddele de i Tienesten staas ende Officerers Born og Domestiqver Reise-Passe, naar disse følge med deres forældre, Suusbonder, eller de fibsted Pl. om Reise-Pas i Khavn 4-6 §. 28 Oct. sidstes Roner, samt naar de selv ere Militaire; hvor imod Officerernes Børn og deres Tienestefolk, naar de reise for sig selv, uden at følge med deres Forældre eller Herskab, skal, naar de ere civile Personer, forsyne sig med Reise-Pas fra Pas-Contoiret, hvilket for Under: Officerers og Gemenes Børn skal udstædes gratis. De fra Regimenterne, som ligge i Provindserne, til Khavn permitterede Militaire maae det være tilladt, at reise tilbage paa de dem herhid meddeelte Passe, saalænge disse ikke ere over 1 Aar gamle; men i andet Fald skal de fors synes med nye Passe fra det Regiment, hvorunder de henhøre. 5.) Saafremt Skippere eller andre overtræde Pl. 26 Jun. 1765, ved at imodtage Reisende til Udførsel af Landet, der ei med Reise: Pas behørigen ere forsynede, skal Politiemesteren i Khavn være bemyndiget til i dette Tilfælde at domme de Skyldige, hvorved Angiveren skal tillægges en Fierdedeel af Bøderne, og de #vrige tre Fierdedele, samt, i Tilfælde at der ingen Angiver er, de fulde Bøder tilfalde det Almindelige Hospital. 6.) Naar der ved skriftlig Begiering gieres Forbud paa en Reisendes Pas formedelst private Gields-Fordrin ger, da skal saadant Forbud ikke hindre Passets Udstædelse længere, end i 3 Dage, i hvilken Tid Forbudet bliver at forfølge ved en Gieste Ret, paa det at Fremmede eller Reisende ikke skal udsættes for at lide ufornødent Ophold; ligesom det og staaer den Reisende frit for strap ved Gieste -Net at lade paatale det skeete Forbud. End videre er ved Rescr. til Khavns Magistrat 16 Sept. 1791 befalet, at de fra begge Militair:taterne afskedigede,saavel Officerer som Underofficerer og Gemene, skal være forbundne til, naar de reise fra Khavn, at forfyne sig med Pesse fra den civile Øvrighed; dog skal disse meddeles dem uden Betaling, naar de derom melde sig Pl. om Reise-Pas i Khavn 6 §. sig inden 4 uger efter Afskeds Datum (Forandret ved 28 Oct. Pl. 13 Nov. 1793). Bon. betr. die Besetzung erledigter Schuldienste 4 Nov. mit Lehrern, die im Schulmeister: Seminario zu Riel gehörig vorbereitet sind, für Schleswig, Holstein, Pinneberg, Nanzau und Altona. P. 150. Gen. Post-Amts-Pl. (Resol. 21 Oct.) ang. 8 Nov. Straffens Formildelse, naar noget sendes med anden Leilighed, end med den Agende. Post i Danmark. p. 152. Gr. Den ved Pl. 19 Sept. 1777 (*) bestemte Straf af 5 Rdlr for Penge eller Banco - Sedler, eller og Pakker og Sager under 50 Punds Vægt, som sendes med anden Leilighed, end med den Agende Post, har forvoldet, at, for denne høie Straf, saadant Underslæb ens ten ikke nøie nok er bleven paaseet, eller, naar noget er opdaget, at Mulkten dog som oftest ikke har været at inddrive. Om nogen, paa de Dage den Agende Post fra et Sted afgaaer, paa nogen anden Maade, det være sig enten ved Skibsleilighed, Reisende, Vognmænd, Bønder, eller nogen anden Leilighed udenfor postkontoirerne (undtagen for saavidt nogen i sit eget rinde vil affærdige et expresse Bud alene med sine egne Sager), enten afsender eller lader befordre Penge eller Banko: Sedler, eller og pakker og Sager under 50 Punds Vagt; da skal for hver Pose eller Pakke, enten med Penge eller med Banko-Sedler, eller og med andre Sager, indtil vis dere, ikkun betales 2 Relr i Straf, foruden den derfor med den Agende:Post betalende Fragt, ligesom for et en* felt Brev efter Fr. 16 Aug. 1775, og med faadan Straf (*) Samlingen af Ser. er ved en Zopffeil fat: Pl. 15 Sept. 1777. Pl. om Straf f. Penges ze. Send. m. Leiligh. 8 Nov. Straf og Fragt, som og med sammes Inddrivelse, aldeles forholdes efter anførte Frs Bydende. 9 Nov. 10 Nov. Pl. om udgaaende Told af Sølv og Guld og om frie Udførsel af rede Penge og mynter. Gen. Told-Kammer. p. 153. Efter de nærværende Omstændigheder og for at lette Handelen og Penge Omløbet, skal den udgaaende Cold for Guld og Sølv, som smeltet eller i Arbeide, nyt eller gammelt, udføres af Danmark og Norge til fremmede Steder, for Eftertiden være nedsat og ansat til Procent af Værdien; ligesom og herved de mod danske rede Penges og mynters Udførsel gieldende Forbude skal være aldeles hævede saaledes, at Penge og Mynter uden Forfiel maae herefter føres frit til, mellem og ud af Danmark og Norge. R. Kammer-Pl. (Resol. 2 Nov.) ang. visse Regler for det ved Fr. 25 Jun. 1790 befalede Tivel- Iatione:Arbeide, samt hvorledes i Henseende til Flodemaal i Søer eller Aaer bør forholdes, med videre. p. 154. Gr. Til Bestemmelse saavel af de fornødne Megler, som ved det i Fr. 25 Jun. 1790 (ang. Sadeligt Vands Afledning, til Agres, Enges og Mosers Forbedring i Danmark) i fornødent Fald befalede Zivellations: Arbeide bør iagttages, som af den Land Inspecteurerne og Landmaalerne derfor tilkommende Betaling, samt hvorledes i Henseende til Flodemaal i Sver eller Aaer bør forholdes, med mere; bliver herved følgende befalet: 1.) Hvad enten de Marker, Enge og Landstræknins ger, som forlanges nivellerede, ere opmaalte eller ikke, Skal den Land: Inspecteur eller Landmaaler, som bruges til dette Arbeide, forfatte et nyt fuldkommen nøjagtigt Ravte over 150 Alens Distance paa hver Side af St. cellations-Linien. Kartet, hvori Situationen tydeligen og Pl. om Nivellat. og Flodem. 1-3 §. og rigtigen antegnes med de Tegn, som findes paa det af 10 Nov. Rentekammeret til Karte-Tegning for alle Land Inspec teurer og Landmaalere approberede Schema, skal forfattes efter en Maalestok af 1 Decimal Tomme til 100 Alen. Paa samme Karte skal ved Nivellations-Linien tegnes med tydelige Tal, hvor langt der er fra et nivelleret Punkt til det andet, og hvor Nivellations-Linien faaer en Vinkel, skal samme, hvor Situationen og Omstændighederne tillade det, bestemmes ved en Triangel, og Maalet af alle Trianglens Sider med tydelige Tal antegnes. Skulde Bandets Afledning udfordre, at, foruden Hoved-Linien, Side:Linier maatte nivelleres til mindre Bandlednin gers Anlæg, for aldeles at aflede det skadelige Vand, da stal Kartet over Situationen ved saadanne Side: Linier paa lige Maade affattes. Skulde nogen alene ønske at vide Vandets Fald fra et opgivet Punkt til et andet, da behøves i et saadant Tilfælde det her ommeldte Situa tions Karte ikke at outages. 2.) Land-Inspecteu rerne og Landmaalerne skal ved Nivelleringen betiene sig af det sædvanlige Instrument med Waterpas med Luftblære og acromatisk Kikkert med Kryds. den, som foretager Nivelleringen, har affattet Situations: Kartet, og paa samme tegnet Nivellerings-Linien, daskal Eieren, som har reqvireret ham til Arbeidet, ufortøvet besørge borthugget Rrat og Buffe, som staae i Veien for at tage de fornødne Sigter; og skulde der være flere Liere, hvis Grunde stede til Nivellations Linien, da stal Reqvirenten, om han ikke er Eier af det Krat eller de Buske, som behøves bortskovede, tilkiendegive Eieren, 2de Gange 24 Timer førend Bortskovningen skal skee, at han maae lade Krat og Buske omhugge, eg om Eieren da ikke til den bestemte Tid besørger det iværksat, seal Nes quirenten være berettiget til at ombugge dem, naar han ikkun forud anmelder det for Eieren, paa det at denne kan 3.) Maar besorge Pl. om Nivellat. og Flodem. 3-7 §. 10 Nov. besørge det omhugne hiemskovet. 4.) Paa hver 100de Alens Distance skal tages et Tivellations-Punkt, og hvor Situationen stiger eller falder 12 Tommer, eller derover, imellem denne anførte Distance, skal ligeledes tages et Nivellations Punkt, saavelsom og paa hvert Sted, hvor Directionen forandres; dog undtages saadanne Steder paa Nivellations Linien, som falde over Moser, der staae under Vaud, eller og ere saa bløde, at man ikke fan gaae derpaa. I det i 1 § ommeldte Til fælde, i hvilket intet Situations Karte optages, følger det af sig selv: at den, som forretter Nivellationen, kan tage faa mange og saa faa nivellerede Punkter, som han til Arbeidets Fremme finder tienligst. 5.) Livellerings: Linien al drages saaledes, at Vandet langs samme kan have det beleiligste Fald. De nivellerede Punkter skal ikke alene betegnes paa Situations-Kartene og reduceres paa Profilerne, men tillige paa Marken en med Numer forsynet pæl nedslaacs, og et kiendeligt Mærke om Pælen giøres med et Kryds i Jorden, som, om Pælen skulde borts 6.) Findes komme, tan vise, hvor den har staaet. Situationen af den Beskaffenhed, at Vandet, ved at følge den antagne Nivellerings-Linie, kunde beskadige andre tilstødende Jorder, da skal den, som foretager Nivelleringen, i den Henseende tage de fornødne Tver-Profiler, som kunne vise, hvad Dæmninger der behoves opførte paa saadanne Steder til Skadens Afværgelse. 7.) For tillige at have Profilet af Livellations: Linien, drages paa Situations Kartet en ret Linie, som skal for restille Horizontal-Linien igiennem det allerlaveste af de nivellerede Punkter, fra ethvert af disse Punkter nedlades parallele punkterede Linier perpendikular paa den antagne Horizontal-Linie, og paa disse Vertikaler afsættes opad, efter en Maalestok af 10 Allen paa en Decimal: Tomme, be ved Nivelleringen fundne reciproqve Høider af ethvert corre: Pl. om Nivellat, og Flodem. 7-10 §. corresponderende Punkt, hvilke Heider tillige ved Tal an: 10 Nov. 8.) Naar Nivelleringen er fuldført, skal mærkes. den, som har forrettet den, repartere Vandets Fald saaledes paa den hele Strækning, som Cieren eller vedkommende Lods Eiere finde at medføre meest Nytte til Jordbrugets Forbedring, eller som de ansee at ville medføre mindst Bekostning. Men i Tilfælde, at de ikke opgive ham saadant, skal han giøre Forslag til at fordele Faldet saaledes, at Vandet, saavidt mueligt, til alle Aarets Tider faaer tilstrækkeligt Fald, og at til Udgravningen udfordres den mindst muelige Bekostning; og paa det at Forslaget kunde være fuldkommen forstaaeligt, skal han paa Profil: Tegningen med en rød Linie antegne Aaens, Bækkens eller Grøftens fornødne Dybde. Sammes Brede derimod at bestemme, fordi den maae være for: Fiellig efter Wandets Mængde, som skal affores, og efter Jordbundens Beskaffenhed, igiennem hvilken den behøves gravet, bliver den, som forretter Nivelleringen, uvedkommende, med mindre han om Betalingen selv forener sig med Vedkommende. 9.) Land Inspecteuren ele ler Landmaaleren al tilligemed Situations:Karte og Pros fil afgive en Tabelle, i hvilken alle nivellerede Punkter efter deres Numere ere anførte og anmærkede med Tal i Fod og Tomme, hvormeget de ere over det nederste Punkt af udløbet, og i hvilken Tabelle tillige bør anmærkeshvor dybt der, efter den af Eieren eller Lods:Fierne antagne Repartition af Faldet, ved ethvert Punkt behøves gravet; ligesom og i denne Tabelle bør anmærkes Jordbundens Bestanddele, for saavidt samme, ved at grave med en Spade eller Alen dybt, eller ved at undersøge Bunden eller Siderne af en Aae eller Bak, som skal opgraves, kan bestemmes. 10.) Land Inspecteus rerne eller Landmaalerne skal, foruden fri Reise:Omkostninger, samt 2 Rdlr i Dietpenge for hver Dag, X Deel. som Pl. om Nivellat. og Flodem. 10 §. 10 Nov, som de behøve til Neisen frem og tilbage til eller fra Ste det, for en Nivellerings Forretning, i hvor liden den end kunde være, nyde i det mindste 10 Rdlr. For Situa tions Kartet skal de nyde 32 ß for hver 100de Alen af Nivellations-Linien. For Nivelleringen og Profilet, samt for at affatte den ommeldte Tabelle, sal de nyde 1 Rdlr for hver 100de Allen af den nivellerede Linie, indtil 2000 Allen, men for hver roode Alen derover, 64 ß. Dersom der alene forlanges at vide tvende bestemte Punkters Stigen eller Falden imod hinanden, da betales 10 Rdlr for hver 1000de Alen og derunder, og for hver 100de Alen derover indtil 2000 Alen, 48 ß, men for hvad, der overgaaer 2000 Allen, 32 ß for hver 100de Alen, og intet videre, Befordring og Dietpenge paa Reisen til og fra Stedet undtagen, da Situations-Karte, som forhen meldt, til denne Hensigt ikke behøves; dog skal det være Vedkommende uformeent, at forenes med en Land-Inspecs teur eller Landmaaler om en ringere Betaling, eller anden Betalingen for slige Nivellerings- Betalingsmaade. Forretninger reparteres paa samme Maade, ogilige Forhold, som ved Fr. 25 Jun. 1790 for øvrige Bekostnins ger ved Vandets Afledning er fastsat, og Reqvirenten bør for Forretningen giøre Udlæg til Land-Inspecteuren eller Landmaaleren, imod Regres til øvrige Vedkommende. Om nogen betvivler den foretagne Vivellerings Rigs tighed, da skal den af Rentekammeret, naar han begierer det, foranstaltes undersøgt, enten heel, eller alene visse nivellerede Puntter; og saafreint Nivelleringen ved Undersøgelsen befindes at være rigtig, da betaler Reqvirenten til vedkommende Land-Inspecteur eller Landmaaler Forretningen efter de her for Nivelleringer benævnte Bestem melser, og udreder desuden Undersøgelsens Bekostning; men i andet Fald betaler den, som ikke rigtig har forret tet, Nivelleringen, ikke alene Undersøgelsen, men ogsaa de Bekoste Pl. om Nivellat. og Flodem. 10:12 §. Bekostninger, som til urigtig Gravning ere medgaaede. 10 Nov. 11.) Hvor Flodemaalet ikke findes bestemt i Søer eller Aaer, der skal, saafrent det paaklages, at Vandet stems mes høiere, end det burde, naar Ager og Eng skulle være ubeskadigede, Vandspetlet eftersees, naar det er paa det høieste; og befindes det da ved uvillige Mænds Syn ikke at beskadige de klagende Grundeieres Jorder, saa sal Flodemaalet ikke alene anmærkes paa Stiborene og Mollernes Grundværker, men ogsaa paa 5 til 6 andre store Steen- eller andre Pele, sem enten findes eller til dette Diemeed nedsættes i Vandspeilet, paa det at, om noget af disse Kiendemærker skulde forfalde, de øvrige dog kunde vise Flodemaalet; naar et saadant Mærke, hvorpaa Flodemaalet er antegnet, forfalder og bliver uefterretteligt, skal af Vedkommende et andet firar i dets Sted besørges opsat; og naar Vandspeilet er steget til den Heide, at det naaer til de øvrige Mærker, skal Vanders Overflade antegnes paa samme t Overeensstemmelse med de svrige. Men i Tils falde at det paastaaes, at Flodemaalet kunde være høia ere, end Vandet ved nærværende Damninger kan holdes, da skal en dertil af Rentekammeret beskikket Land-Inspeca teur eller Landmaaler ved Nivellering undersøge paa saa danne flade Steder, hvor det kan være tvivlsomt, om Bandet, naar det stemmes hoiere, kan fure Ager- eller Eng: Jorden: hvor langt Bandspeilet burde komme til at gaae; hvilket han Eal antegne paa et Situations Karte, og nyde for hver ocde Alen, han saaledes optager og nivellerer, 1 Rdlr 32 8 i Betaling. 12.) Da Nis vellerings Forretninger ikke alene udfordre theoretisk Kunde Fab, men ogsaa megen practise Øvelse og den største Nvi agtighed, og ved urigtig Nivellering stor Pengespilde og Skade kan forvoldes; saa maae til saadanne Forretnin ger, hvor flere Lodseiere findes, ingen bruges, som ikke er antaget som Landmaaler eller Land Inspecteur; og Pl. om Nivellat. og Flodem. 12 §. 10 Nov. og i Tilfælde at nogen Tvistighed ved Nivelleringen sø ges afgiort, maae af Parterne dertil ingen anden bruges, end den, som paa Forlangende af Rentekammeret beskik kes. De Land Inspecteurer og Landmaalere, som hidtil ikke have befattet sig med saadanne Forretninges, advares ogsaa ikke at antage vanskeligere, end de kunne vel uds føre, da de i andet Fald maae vente at staae Vedkommende til Ansvar efter 10 §. II Nov. II Nov. Pl., som ophæver den, ved Pl. 13 Apr. 1787, indtil videre befalede Indskrænkelse, i Hensigt til de beneficerede Gaardes Bortbyrling til Leilændinger i Norge, m. v. p. 161. Da Kongen nu har udnævnt dem af hans egne og de beneficerede Gaarde i Norge, som ved indfaldende Byrel Ledighed skal henlægges til Boepæle for Compag nie: Cheferne ved de nationale Regimenter; hvoraf følger, at Aarsagen til den i pl. 13 Apr. 1787 indtil videre befalede Indskrænkning og Forbeholdenhed i de udfredende Byrel: Breve "At Leilændingen, i fald den ham tilbyrlede Gaard maatte blive noseet til Offic ceer:Boelig, skulde være pligtig at fravige samme" ikke længer finder Sted; saa skal fornævnte Placat være ophævet, og det herefter være enhver Beneficiario tilladt, uden saadan Indskrænkning, at udgive Byrelbreve paa de ledigblivende Gaarde, som ikke ere bestemte til det foranførte Brug. Fr. om Sognefogders Beskikkelse, deres Embeds Forretninger og Belønninger. Cancel. p. 162. Noiere bestemt v. Vei: Fr. 13 Dec. 1793.70 §. (*). Gr. Da det er nødvendigt, at der allevegne i Dan mark beskikkes duelige Mænd af Bondestanden til at være Sognes (*) fr. Canc. Br. 14 Jan. og 7 Jul. 1792 09 18 Maj. 1793. Fr. om Sognefogder 1-4 S. Sognefogder; men de, som dertil kunde være best frik: 11 Nov. kede, ikke fielden vægre sig ved at imodtage dette Embede, deels fordi dem ikke er tillagt nogen passende Be Isnning for deres tilverende Arbeide og Msie, deels fordi de ofte savne den Agtelse og Velvillighed hos Almuen, der udfordres, naar de med Virksomhed og Nytte skulle kunne opfylde de dem paaliggende Pligter; saa bliver, i Henseende til Sognefogdernes udnævnelse, Forretninger og Belønninger, herved anordnet følgende: 1.) Amtmændene skal i ethvert Sogn beskikke en Sognefoged, og, uden Betaling, meddele ham ordentlig Bestalling paa denne Tieneste, hvilken strax bør oplæses af Prædikestolen, til Almuens Efterretning (*). 2.) Dertil bør altid vælges en af de skikkeligste, redeligste og meest kyndige Mænd blandt Sognets Almue. 3.) De, som nu ved Extra-Sessionerne ere eller herefter blive beskikkede til Lægdsmænd, skal ikke være undtagne fra tillige at kunne udnævnes til Sognefogder, ei heller disse fra at antages til Lægdsmænd, saa at begge fornævnte Embeder, hvor det findes passende og tienligt, kunne forenes. 4.) De væsentligste af Sognefogdernes Pligter ere: a.) At udføre Øvrighedens og Rettens Betientes Befa linger og foranstaltninger, som høre til Kgi. Tienes stes Fremme, eller til Justitiens pg Politie Væsenets Handthævelse. b.) Selv at vaage over god Orden, og paasee, at Kongens, til dette Diemærke sigtende, Anordninger (fornemmeligen den, om Politievæsenet paa Landet, under 25 Mart. 1791) ikke overtrædes. c.) Naar Sognefogden fornemmer, at nogen af Almuen fors seer sig, ved ulovligt Kroehold, Kroegang, Drik, Slagsmaal og deslige, da skal han, i 2 Vidners Nær værelse, advare den Paagieldende og formane ham, at rette og forbedre sit Forhold; men dersom hans Erin © 3 (*) Efr. E. Br. 4 Aug. og 15 Dec. 1792. dring Fr. om Sognefogder 4 §. 11 Nov. bring ei frugter, og den Paamindte giør sig skyldig paa nye, da bør Sognefogden uefterladeligen anmelde der for den vedkommende Rettens Betient, paa det at Overtræs deren kan blive vedbørligen dømt og afstraffet. d.) Gris bes derimod nogen i Forbrydelser af de grovere Slags, saasom Drab, Tyverie eller deslige, da stal Sognefogden strax hæfte den Skyldiges Person, og uppholdeligen melde saadant for Stedets Herredsfoged eller Birkedommer, som besørger det videre fornødne og beretter Amtmans den Tildragelsen. e.) Fremmede Omlsbere bør Sognefogden ligeledes anholde og derom give fornævnte Ret tens Middel Underretning, til nærmere Foranstaltning. f.) Dersom Sognefogden skulde bemærke Tegn til Opløb, eller blive underrettet om noget strafværdigt Overlæg, der kunde sigte til Uorden, da skal han af alle Kræfter søge at afværge samme, ved at foreholde Almuen, at de, som giøre sig skyldige i saadan Overtrædelse, derved paadrage sig Kongens Unaade og Lovens Straf; hvorimod de, der troe sig at have Aarsag til Klage, med sommelig Ærbodighed bør fremføre deres Anke for Stedets Øvrighed, eller og for Kongen Selv, igiennem Collegierne, naar Sa gens Natur det udkræver. I øvrigt, ligesom Kongen als deles ikke mistænker Hans Undersaatter af Bondestanden, for at være tilbsielige til Uroelighed eller Overhørighed imod deres Foresatte, saa vil han ei heller, at det skal ansees som Opløb eller nogen lovstridig Handling, at Byernes eller Sognets Beboere sammentræde, for findigen og fredeligen at overlægge og tage Beslutninger om Ting, som høre til at befordre fælles Tarv. g.) Kirkens og Skolens Restantser, saavelsom Boder, for Vei-Arbei dets Forsømmelse, Politie-Lovenes Overtrædelse og andre deslige Forseelser, maae Øvrigheden, eller den vedkom mende Rettens Betient, foranstalte inddrevne ved Ud. pantning, der forrettes af Sognefogden, i Overværelse Fr. on Sognefogder 4-5 §. a 2 Vidner, som han dertil udnævner af den Bye, hvor 11 Nov. Udpantningen skeer, hvilke uvægerligen og uden Betaling flal være pligtige at følge ham; men dersom Udpantningen iByen er almindelig, saa at ingen Vitterligheds Vidner der kan faacs, da udmeldes dertil 2 Mænd af den nærmes sie Bye. h.) Naar nogen Ordre, som angaaer Kgl. Tieneste eller det Offentlige, skal sendes, enten til Forkyn ddse uden for den Bye, hvor Sognefogden boer, eller be fordres til næste Sogn; da er Sognefogden bemyndiget til. efter rigtig Omgang, at beordre Sognets Huusmænd at frembringe samme til sit bestemte Sted, fra Bye til Bye, paa den beqvemmeste og letteste Maade (*); Skulde nogen af disse vise sig forsømmelig i at opfylde det ham saaledes befalede, da skal et andet Bud skikkes, paa den Skyldiges Bekostning, som strax udpantes hos denne, tilligemed Mk danske i Boder til Sognets Fattige; hvilket anmeldes for Rettens Betient, som videre inbberetter det til Amtmanden. i.) Ligesom det skal være Sognefogdens Pligt at vise Sagtmodighed og Bestedenhed imod Almuen, i sit Embeds Førelse; saa er det og Kongens alvorlige Villie, at Sognets Beboere skal med Velvillighed imodtage hans Advarseler, med Agtelse for hans Bestilling, efterkomme det, som han, i Lovenes Navn og efter Øvrighedens Befaling, anordner, samt med Beredvillighed være ham behielpelig i alt, Hvad der hører til at fremme Orden og Roelighed. For det øvrige overlades til Amtmændene, i Overeensstem melse med disse Grundsætninger, at meddele Sognefogderne nærmere forholds Regler, i Hensigt til de flere enkelte Dele af deres Pligter, som, efter ethvert Steds særdeles Omstændigheder, kunne ansees fornødent. 5.) Sognefogderne skal a.) ansees som de meest agtede af Almu 4 (*) See Canc, Br. 7 Jul 1792. Cfr. Canc. Br. 4 09 18 Mai. 1793Fr. om Sognefogder 5 §. 11 Nov. Almuens Mænd, og i Samqvemme have det øverte Sæde. h.) De skal være fritagne for Konge Reise, for Indqvarteringer, for Arbeide ved Veie, Kirker og deslige, som kan henregnes til det Offentlige. c.) De stil være befriede for at svare Delinqvent: Omkostningss penge og Broepenge. Endeligen d.) Skal de, for hver Udpantning, nyde 12 Skil, i Salario, og være les rettigede til, under samme Forretning, at give sig Udleg derfor hos den Skyldige. (Cfr. Pl. 13 Jul. 1792 *). 18 Nov. Fr., som befaler, at der, i alle Justitse og Politie:Sager, ikke skal være flere end een Jurisdiktion i noget Sogn eller Bye (i Danmark **). Cancel. p. 167. Gr. Da der paa endeel Steder i Danmark befine des, at ikke alene et Sogns men endog enkelte Byers Be- Boere høre under forskiellige Jurisdictioner, hvilket drager til skadelige Følger, i Henseende til Politie:Lovenes Handtheævelse og Rettens Pleie i de offentlige Sager, efterdi samme ei fan paasees med den Aarvaagenhed, overholdes med den Neiagtighed, og udføres med den Orden og Hurtighed, som naar Opsigten dermed og Bestyrelsen deraf er betroet i een Mands Haand, der kan staae til Ansvar for det Hele; og da det tillige vilde forvolde Sognejogderne Besværligheder og Vanskeligs heder i Opfyldelsen af de dem ved Fr. 11 170v. 1791 paalagte Pligter, naar de i Embeds Førelsen skulde staae under flere Rettens Betiente, hvis Handlemaade og Foranstaltninger (omendskisnt sigtende til det samme Dies mærke) dog ofte kunde være forskiellige; saa bliver, i Betragtning af fornævnte Zarsager, følgende herved be falet: I.) (*) Samt C. Br. 24 Nov. og 22 Dec. 1792. (**) Cfr. Canc. Br. 14 Apr, samt 4 Aug. 1792 og 16 Gebr. 1793. Fr. om Justits- og Polit. S. Jurisd. 1-4 §. 1.) Der skal herefter i alt det, som henhører til Ju: 18 Nov. ftits: og Politie Væsenet, ifkan være een Jurisdiction i et Sogn, og den Herredsfoged eller Birkedommer, som har det meste Hartkorn i Sognet under sin Ret, stal ene være Politiemester og Dommer i alle fornævnte Sa ger. 2.) Skulde en Bye ligge i forskiellige Sog ner, da bør den, i de foranførte Tilfælde, hore under der Sogn, som har den største Lod i Byen, og Dominerne saavelsom Sognefogden sammesteds have Bestyrelsen af og Opsigten med alt det, som vedkommer Justits: og Politie Besenet, samt de offentlige Foranstaltninger, i den hele Bye. 3.) Dog bør de Sager, som, for denne Anordnings Bekiendtgiørelse, ere begyndte, udføres og paakiendes ved den Net, de have været anlagte. 4.) I øvrigt skal Jurisdictionerne i civile Sager være uforandrede, og dermed forholdes paa samme Maade, Som hidindtil. Fr. ang. Anskaffelsen af et extraordinair Fourage: 7 Dec. Forraad af Havre, hoe og Halm i Danmark for 1791 til Kgl. Tieneste. (Er af samme Indhold, som Fr. 8 Dec. 1790). P. 169. Pl. hvorved den i Pl. 24 Jun. 1791 bes 23 Dec. fiendtgiorte Indbydelse til Foreninger om bestemt go. verie igientages, eg adskilligt, saadanne Foreninger vedkommende, nærmere fastsættes. R. Kammer, p. 174. Neiere bestemt v. Pl. 21 Aug. 1793. Gr. Ligesom Kongen, ved den i Pl. 24 Jun. 1791 bekiendtgiorte Indbydelse til frivillige Foreninger om Hoveriets Bestemmelse, har haft Jordbrotternes og Bøndernes fælleds Beste for Dine, da han vil, at Bøn, dernes Egter og Arbeide skulle være bestemte, men ders hos ønsker, at saadan Bestemmelse maatte free ved mindes lig Overcenskommelse, som det beste Middel til at vedli: 05 geholde Pl. om Hoverie: Foreninger. 23 Dec. geholde Enighed og god Forstaaelse imellem Hosbonde og Bonde, hvorpaa begges Vel saa meget beroer; saa er det og erfaret, at denne Hensigt paa mange Steder er opnaaet, og at et ikke ubetydeligt Antal af Jordegodseiere allerede have truffet Accorder med de hoveriegisrende Bønder; Men derimod er det ogsaa indberettet, at saadanne Foreninger paa andre Steder ikke have haft Fremgang, og det tildeels af den Aarsag: at Bønderne paa adskillige Jordegodser giøre sig den urigtige Forestilling, at deres Boverie fulde, ved de i Placaten omtalte Commissari ers Bestemmelse, for Eftertiden blive saare ringe og ubetydeligt, og i saadan Forventning ikke have villet antage de dem af deres Hosbonder giorte Forslag til mins delig Forening. Saa er det ogsaa foredraget, at paa de af Kongen bortsolgte Godser have Foreningerne om Hoveriet især fundet Vanskelighed ved den af Bønderne yttrede Formening, at deres Hoverie fulde af Commis sarierne vorde bestemt, efter hvad der blev forrettet, iden Tid Kongen Selv var Eier af samme Godser. I Betragtning heraf bliver herved følgende tilkiendegivet: Bed Hoveriets Bestemmelse, for saavidt samme i Mangel af Forening vil skee ved Commissarier, skal, saavel paa de af Kongen bortsolgte, som alle andre Jordes godser i Danmark, haves Hensyn til, hvad der indtil Aaret 1790 er forrettet, under de Betingelser, som indeholdes i Pl. 24 Jun. 1791, hvis Forskrift i denne Henseende herved igientages. Og da der ligeledes er andraget: at paa endeel Steder skal Bønderne have den Tanke, at Hoveriet for Fremtiden skulde bestemmes efter Hartkornet, hvor det hidtil har været forrettet efter Inddeling af hele, halve og fierdedeel Gaarde, hvilken Ind deling ogsaa Fr. 12 Aug. 1773 har fulgt; bliver Kongens Villie herom forklaret derhen, at hvor hoveriet hidtil har været forrettet, ikke efter Sartkorn, men efter hele, Pl. om Hoverie-Foreninger. hele, halve og fierdedeel Gaarde, skal og, for saavidt 23 Dec. det af Commissarierne vorder bestemt, samme Inddeling lægges til Grund. Dog skal det ikke være Jorddrotter og Bønder formeent, ved mindelig Forening at bestems me enten Hoveriet selv, eller Hoverievenge, efter Hartkorn, endog paa de Gedser, hvor det hidtil har været fors rettet efter Inddeling af hele, halve og ferdedeel Gaarde. Og skal i øvrigt Fr. 12 Aug. 1773 ikke være til hinder, at jo Accorder maae indgaacs om at forrette, som Ho verie, hvad Slags Arbeide, Vedkommende kunne forenes om. Og for, saavidt mueligt, endnu at fremme en saa god Sag, som frivillige Foreninger om Hoveriet ans sees at være, skal Amtmændene ved deres Mellemhards ling, hver i sit Amt, søge at mægle disse Foreninger paa de Godser, hvor samme ikke allerede ere trufne. Til den Ende skal de paa beleilige Tider for sig kalde ethvert ved kommende Jordegodses Eier, eller dennes Fuldmægtig, tilligemed de hoveriegiørende Bender, da Jorddrotten haver at opgive sit Ferslag til Hoveriets Bestemmelse, efter titbenævnte Placats Forskrift, hvorpaa Bøndernes Svar og Erklæring af Amtmanden afkes og modtages, og paatvivler Kongen ikke, at jo enhver af Hans Besalingss mænd vil giøre sig en ære og Glæde af, ved fornuftige og passende Forestillinger til Parterne, at befordre deres Forening. Dersom denne da opnaaes, skal den vedtagne Accord, som skriftlig maae forfattes, paa Stedet underskrives af Parterne, og ved Amtmændenes Paaskrift stads fæstes, hvorefter den, uden videre Formaliter, skal være gyldig og paa begge Sider forbindende. Af Foreningen sal forfattes tvende ligelydende Originaler, hvoraf den ene forbliver i Jorddrottens, men den anden i Bønders nes Værge. En af Amtmanden bekræftet Afskrift skal indsendes i Rentekammeret og der forblive til Efterretning, og en anden henlægges i Amts Archivet. Dersom Par terne Pl. om Hoverie-Foreninger. 23 Dec. terne i nogle poster blive eenige, men i andre ikke, saa og, om nogle af Bønderne, men ikke alle, vedtage Fore ningen, skal den dog gielde, for saavidt den er indgaaet, og skal, i det sidst berørte Tilfælde, Amtmanden ved Forretningen antegne, baade de Benders Navne, der have vedtaget Foreningen, og deres, som dertil have været uvillige. Hvor aldeles ingen forening er kommen i Stand, skal og Amtmanden derom indgive Beretning til Rentekammeret, og derhos indsende saavel Jorddrottens Forslag til Forening, som Bøndernes derpaa afgivne Svar, paa det deraf kan siennes, hvad enten ubillige Fordringer fra Jorddrottens Side, eller Uvillighed hos Benderne, har været Aarsag til, at Forening ikke er truffen; da den eller de, hos hvem Skylden findes, skal betale de Omkostninger, der vil medgaae til Hoverie-Commissionernes Afholdelse. Derimod skal de Godser, hvor Foreninger om Hoveriet enten allerede ere trufne, eller herefter, inden Commissionerne paa ethvert Sted holdes, komme i Stand, være aldeles frie for saadan Udgift; ligesom og paa de Godser, hvor endeel af Bønderne, men ikke alle, have indgaaet Forening, skal saa mange, som ere blevne enige, derfor være befriede. Hvad forslag eller Tilbud, Parterne giøre hinanden, for at komme til Forening om Hoveriet, skal, saafremt samme ikke opnases, paa ingen Maade forbinde dem, men det i saa Tilfælde være enhver forbeholdet, naar Commissionen til Hoveriets Bestemmelse nedsættes, da at giere Paastand om alt, hvad han formener sig med Rette at tilkomme. Fæstere paa Strøegods, der ere arbeidspligtige, saavelsom og de Selveiere, der forrette Hoverie, sal Amtmanden ligeledes for sig kalde, og, ved at eftersee de førstes Fastebreve og de sidstes Skiøder eller Husbondsholds Breve, undersøge, om og hvorvidt deres Hoverie eller Arbeide er bestemt. I Mangel deraf skal Amt= Pl. om Hoverie-Foreninger. Amtmanden søge at forene dem med Jorddrotten eller 23 Dec, Herligheds-Eieren paa lige Maade, som i Henseende til Fæsterne paa de samlede Godser her er foreskrevet, og om Udfaldet giøre Indberetning til Kentekammeret. Og skal denne Placat saavel ved Retterne, som af Prædikestolene paa Landet, i Danmark, læses og forkyndes, og et Eremplar henlægges hos Oldermanden i Byerne paa vedkom mende Steder. Admir. og Commiss. Collegii Pl. (Resol. 16 29 Dec. Dec.) at Over Admiralitets Retten herefter skal være den Ret, hvortil Friderichsværns samt Christiansoes Skifte: Rets Behandlinger, i Tilfælde af Paaanke, tal appelleres. P. 178. 1792. Fr., som neiere forklarer 1-6-23 N 21, 13 Jan, ang. Indførsel, efter Domime, sein af Skyldnere ere blevne paaankede, ved Stevning til Høieste: Ret og Over of Retten. Cancel. p. 3. Gr. Da det er bleven Kongen forestillet, at, naar Domhavere, paa Grund af 1-6-23 21, begiere Indførsel hos deres Skyldnere, i Følge Domme, som af disse sidste ere paaankede til goieste: Ret eller Over- Hof-Retten, befinde vedkommende Sogder og Rettens middel sig ofte i den vanskelige Stilling, at være udfatte for Tiltale og Ansvar, hvad enten de ferrette eller negte at foretage den paastaaede Exekution, efterdi de fornævnte Lovsteder, ved disse Udtrykke: "Hvis nogen, som urederheftig befindes, i en rede og klar Sag, stevner til Kongens Over Hof Ret eller Heieste Net nogen Overdommers Dom, ved hvilken han, efter "rigtig Haandskrift, er tildømt noget at betale, da ber "

han Fr. om Indferset eft. paaankede Domme.

13 Jan. "Han sætte Vissen eller nøiagtig Borgen m. v.," aabne Vei til spidsfindige Indsigelser fra de omte, som deraf tage Anledning til at paastaae, at Rettens-Middel, førend Indførsel kan finde Sted, skat bedømme deres Vederhaftighed, Sagens Klarhed og Haandskriftens Rigs tighed; ligesom det og kunde synes tvivlsomt, om den foreskrevne Regel bør strakke sig til enhver Dom, der høs rer umiddelbar under Heieste-Nets og Over Hof Rettens Paakiendelse (saasom Commissariers, Rytter-Distrikternes Birketings Domme o. f. v.), eller blot til dem, der ere afsagte veb de egentligen saa kaldte Over-Reta ter; Saa bliver, paa det al Tvivl kunde hæves og Nettens -Middel sættes i Stand til at handle med fuldkom men Sikkerhed i det ovenanførte Tilfælde, herred de fors nævnte Artikler i danske og norske Lov givet følgende noiere Bestemmelse: Dersom nogen, paa Grund af sin uimodsagte Forskrivelse, er tilpligtet at betale noget, veb Over-Rets eller anden Rets Dom, der hører umiddelbar under pieste Rets eller Over Hof Rettens Paakiendelse, da bor saadan Doms Indstevning fra Skyldnerens Side ikke være Dembaveren hinderlig i, ved Nettens-Middel, at erholde Epekution hos fin Vederpart, med mindre denne kan stille nsiagtig Sikkerhed saavel for det Jdomte, som de Bekostninger, Sagens videre Forfølgelse kunde medføre; men dersom der, under Sagførelsen, er bleven giort Inde figelse mod gaandskristens Gyldighed, eller Fordrin gens Rigtighed, da bør Domhaveren, til sin Sikkerhed, alene myde Afsætning i den Deintes Gods, paa den i 1- 24-22 22-24 foreskrevne Maade, og det Ud lagte da ikke betrees i hans Varge, undtagen han kan stille tilstrækkelig Borgen derfor, i tilfælde af at det hele, eller noget af det Omtvistede, ved endelig Dom, maatte kunne blive ham frakiendt. Fr. Fr. om Afgift t. Revis. Cont. 1 §. Fr. som bestemmer, hvorledes de Omkost: 13 Jan. ninger, der udredes af den gl. Kasse til Revisions: Contoirer, for at vaage over Skifte forvaltningen og de Umyndiges Midlers Sikkerhed, bør gotgiores bemeldte Kasse, ved at fordeles paa Fallit og Stervbøer, der behandles enten af de almindelige eller overordentlige Stifte Retter. Cancel, p. 6. Neiere bestemt ved Pl. 17 Aug. 1792 (*). Gr. Da Kongen, som det kraftigste og sikkerste Middel til at bevirke Handthevelsen af Lovgivningerne, om Stifternes hastige Tilendebringelse og Betryggelse for de Umyndiges Gods, har besluttet, at oprette Revisions Contoirer, hvilke, under Collegiernes Opfigt, skal paasee og vaage over, at vedkommende Embeds. mænd og Overformyndere nøiagtigen opfylde de dem paaliggende Pligter; saa har Han tillige fundet fornødent, at fordele Erstatningen til Hans Kasse, for de af samme, til bemeldte Indretning, medgaaende Omkostninger og Lønninger, paa de Boer, som forvaltes af Skifte Netterne, og følgelig selv have Nytten af denne Foranstaltning. De Forholds Regler, som, i dette Diemærke, here ved anordnes, ere følgende: 1.) Af ethvert Boe, der behandles og sluttes, enten ved almindelige eller overs ordentlige Skifte Forvaltere, og af hvilket Stifte: og Skriver Salarium, efter Loven og Anordningerne, bør svares, skal i Danmark (hvor Stifte-Retterne, i Følge D. 2. 125-24, nyde, for deres Umage, een Rdlr af Hundrede, indtil 10,000 Rdlr) erlægges I Procent til Kongens Kasse af alt det, som i rede Beholdning overs stiger bemeldte 10,000 Noir, og i 17orge (hvor Sportel: Reglem. 11 Jun. 1788 tillægger Skifteforvalterne Salarium af Boers Midler, indtil 20,000 Solr) 1 Procent

(*) Cfr. C. Br. 27 Oct. 1792, Seb og 6 Apr. 1796. Fr. om Afgift t. Revis. Cont. 1-2 §. 13 Jan, cent af det, der overgaaer denne sidstbenævnte Sum; men, naar der i saadanne Boer er Concurs, ba beregnes denne Afgift af Boets Indzield, for saavidt samme overstiger de foranførte Summer. 2.) Ligesom det, ved Spors tel-Reglem, for Hof: og Stads-Retten 13 Aug. 1777, er befalet, at der, foruden I Procent i Skifte: Salario, skal betales Procent af ethvert Boes beholdne Midler, indtil 10,000 Rdlr, hvor der falder Arv, og, i Fallits Boer, af sammes Formue, førend Creditorerne noget be komme; san skal denne Afgift af Procent, paa samme 23 Jan. Maade beregnet, herefter svares overalt i begge Rigerne; dog at samme ogsaa erlægges af de Summer, der beløbe til mere, end 10,000 Rdlr. Raadstue-Pl. hvorved de med adskillige frema mede Hoffer sluttede Conventioner (*), ang. en giensidig Ophævelse af den Afgift, som forhen har fundet Sted ved Capitalers Udførelse, bekiendtgiøres. p. 307. Cfr. Pl. 5 Dec. 1792 og 24 Apr. 1793. Da Kongen Tid efter anden har sluttet Conventio ner med adskillige fremmede offer, ang. en giensidig Ophævelse af den Afgift, som forhen har fundet Sred ved Capitalers Udførelse, men samme ikke hidtil almins delig have været bekiendte; saa bliver (i Følge Cancellies Br. til Khavns Magistrat og samtlige Stiftamtmænd i Danmark og Norge 24 Dec. 1791) herved til alles Efterretning bekiendtgiort, at denne Afgift, for saavidt den indflyder i den gl. eller Landets herskabelige Kasse, I.) er ophævet imellem samtlige Kgl. Stater, og De Churfyrstlig Sachsiste Lande, for saavidt begges un- Ders (*) Disse 12 Conventioner, saavelsom den med Baden af 7 Jul. 1792, ere og fæ sit udgivne paa Tyds. Down 40. Pl. om Capital. Udførelse 1:9 §. dersaatter eller Indvaanere af Adel betreffer, i Følge 23 Jan. Declaration 7 Aug. 1772; og ved en senere Declar. 9 Aug. 1776 er denne Afgifts Ophævelse udvidet til begge disse Staters samtlige Indvaanere og Undersaatter, uden Hensigt til deres forskiellige Stand eller Værdighed. 2.) De Hertuglig Mecklenborgs Schwerinske Lande, nemlig Hertugdommene Schwerin og Güstrow, samt Fyrstendømmet Schwerin, forhen Stife tet Búhow kaldet, efter Convention med Hertugen af Mecklenborg-Schwerin 30 Oct. 1772, som ved Decla ration 7 Apr. 1775 er udvidet til den forrige Storfor stelige Andeel af Holsteen, i Steden for Grevskaberne Oldenborg og Delmenhorst, som derfra igien ere undtagne. 3.) De Hertuglig Mecklenborg-Streligste Lande, nemlig den Mecklenborg Stargardske Kreds og Fyrstendommet Ratzeburg efter Convention 8 Maj 1773, som ved Declar. 17 Mart. 1775 ligeledes er udvidet til den forrige Storfyrstelige Andeel af Holsteen, i Steden for Oldenborg og Delmenhorst, hvilke derfra igien ere undtagne. 4.) De Hertuglig Oldenborg og Delmen horstiske lande i Følge Forening 2 Aug. 1776. Hoi-Stiftet Lübeck i følge Forening 2 Aug. 1776. 6.) De Hertuglig Brunsvig-Lüneborgske Landet Følge Convention I Jun. 1781. 7.) De Landgreve lige Geffen:Caffelike Lande i Følge Convention 4 Dec. 1789. 8.) Hot-Stiftet Münster ved Convention 17 Sept. (*) 1790. 9.) Samtlige Kgl. Preussiske Lande ved Convention 17 Dec. 1790. 5-) Cancellie: Pl, at Amtmændene skal være bemyndigede til at paalægge vedkommende Lodseiere Strafboder, fra 1 til 2 Rdlr, naar de, efterat være betimeligen af gerredsfogden indkaldte, for at give T Op: (*) Saml, af Frr. faaer ved en Troffel: 17 Dec. Σ Deel. 3 Febr. Pl. at Lodseiere skal møde hos Amtmand. 3 Febr. Oplysning, i Hensigt til Veies Anlæg eller Istandsæts telse, enten ikke møde, eller og paa anden Maade forhale Sagens Afgiørelse. (cfr. Wei-Fr. 13 Dec. 1793). 7 Febr. IO Febr. 24 Febr. P. 9. Hof: og Stads- Rets: Pl. (Rescr. til samme 6 Jan.) At der (efter Hof: og Stads Rettens Forestil ling, grundet paa Skifte Commissionens Forslag) ved Rettens Skifte Commission stal ansættes en Bogholder, hvortil er beskikket den hidtil værende Fuldmægtig ved Skifte Commissionen Ole Christian Borch; hvorhos til Efterretning for alle Vedkommende befiendtgisves: at, i Overeensstemmelse med bemeldte Rescript, ingen af Skifte Commissionen, i noget sammesteds fra den 1 Jan. 1792 under Behandling taget Boe, udstadt Qvittering, Transport eller Anvitsning skal gielde, naar den ikke af Bogholderen er paategnet. p. 10. Cancellie-Pl, som bestemmer Forkyndelses Maaden og Indkaldelses Tiden for de Proclamate, der udstædes af de grønlandske handels: Inspecteu rer (*) i de Skifter, som af dem forvaltes. p. 11. Proclamata for de Skifter, som ere henlagte un der de grønlandske Inspectenters Forvaltning, maae, naar de, med den i Loven befalede Varsels Tid, ere læste ved Khavns of: og Stads:Ret, og bekiendtgiorte i bemeldte Stads Adresse Comptoirs samt de Berlings ste Efterretninger, ansees gyldige, uden nogen anden Forkyndelse. Verfüg. wegen der für die Protocollation eines mehrere Praftanda und Geldsummen betreffenden Decue ments zu entrichtenden Gebühren. p. 242. 17 Febr. (†) Love for det forenede Understøttelse Sel skab (i Khavn); antagne i General - Representant-Forfain = (*) I Placaten selv staaer ved en Tryffeil: Directeurer. Love f. Understett. Selskabet. famlingerne den 14 og 21 Nov. 1791 og confirmerede 17 Febr, Den 17 Febr. 1792. Cancel. Khavn 8vo. Pl. hvorved Udførsel af Heste, Hingster, 22 Febr. Hopper og Vallakker tillades saavel til Søes som til Lands fra Danmark og Torge til fremmede Steder, imod Rettighedernes Erlæggelse. Gen. Told - Kammer. P. 12. Pl. wodurch die Ausfuhr der Pferde aus Schles: 22 Febr.' wig, Holstein, Pinneberg, Ranzau und Altona in die Fremde seewärts erlaubet wird. P. 13. Brandforsikrings Anordning for Kiøb: 29 Febr. stæderne i Danmark. Gen. L. Oec, og Com, Colleg. P. 14. Gr. Da de Bygninger paa Landet i Danmark, som i Følge den, ved Brandforsikrings: Anordn. 13 Jan. 1761. 20 §, givne Tilladelse Tid efter anden ere blevne indlemmede under Kiøbstædernes Brandforsikkring, omsider ere stegne til saadan en Mængde, at de uden Forening med Kiøbstæderne, og uden merkelig Byrde, indbyrdes kan erstatte hverandre deres Brandskader; Saa er det (saavel i Betragtning deraf, som fordi Ildebrand paa Landet forefalder oftere, og efter Bygnings manden og Rednings Anstalterne foraarsager større Skade, end i Kiøbstæderne, og da Kiøbstæderne ogsaa nu ere stegne saameget i Vurderingen, at og de uden mars kelig Byrde eller Forening med Landbygningerne indbyrdes kan erstatte hverandre deres Brandskader) resolveret, at den ovenmeldte Tilladelse aldeles skal være ophævet fra I Jul. 1792 af, og Rigbstæderne i Danmark efter den Tid alene have en egen Brandforsikring saaledes, at de ikke bidrage noget til de Brandskader, som indfalde blant de forfikkrede Landbygninger efter 1 Jul. 1792, [fe gesom disse Landbygninger fra samme Tid af ei heller bis 2 drage Brandfors. Adn. f. Kiebst. 1-2 §. 29 Febr. drage noget til Brandskade i Kiøbstæderne. Og paa det enhver desto bedre kan være underrettet om, hvad ham i denne Henseende paaligger at iagttage, saa har Kongen i en nye Anordning ladet samle alt, hvad ansees nyttigt og nødvendigt i Henseende til saadan almindelig Brandforsikring alene for Kiøbstæderne i Danmark, og derfor herved ophævet forbemeldte Anordn. 13 Jan. 1761, 09 senere desangaaende faldne Resolutioner og udgivne Rescripter, samt til den Ende befalet følgende: 1.) Alle Kiøbstedbygninger i Danmark (Rig benhavn undtagen, for saavidt de der allerede ere forsik krede, eller Eierne ikke i denne Indretning frivillig vil indtræde), hvad enten de ere private eller publiqve, geistlige eller verdslige, Gaarde eller Huse, store eller smaae, nye eller gamle, med hvad Navn de nævnes fan, skal herefter, som hidtil,indbyrdes erstatte hverandresBrandsader, hvorimod alle Brandforsikkrings: Kasser for enkelte Kiøbstæder, Kiøbenhavns Brandkasse alene undta 2.) gen, fremdeles skal være aldeles forbudne. Alle Bygninger skal taperes lovlig og forsvarlig ved to dertil af vedkommende Øvrighed udmeldte kyndige og upartiske Mænd efter deres rette Vardie saaledes, som Bygningernes Beskaffenhed og Tilstand paa den Tid forefin des, og Tarationsmændene med Eed kan bekræfte, og for den saaledes ved Tarationen ansatte Summa antegnes til Forsikkring. Indhegninger om Gaarde og Hauger af Muur, Plankeværk, eller Staket, kan og taperes til Forfiffring, men ikke Gierder, Træer eller Værter, ei heller Inventarium og Redskaber, som ikke ere muurs eller nagelfaste, eller saa store, at de i en Ildebrand ikke fan bortflyttes. Dog maae en Kirke eller anden Byg ning, som bestaaer af saa stærke Mure, at den ikke kan formodes at blive ganske ødelagt ved Ildebrand (efterat den først er careret og ansat til sin reste Verdie), naar Eier ren Brandfors. Adn. f. Kiebst. 2:3 §. ren eller Vedkommende forlange det, nedsættes under For: 29 Febr. sikkringen til saadan Summa, sem ved Tarations Forretningen Fiennes at være den høieste Skade, Bygningen ved Ildebrand nogensinde kan lide; ligesom og de Kirker, hvis Indkomster ikke ere tilstrækkelige til at betale af en saadan Summa, end videre maae nedsættes indtil 12000 Rdlr. Saadan Zedsættelse skal stee for hver Længde eller Bygning især, da Tarations-Summen alene anfores inden Linien, men Forsikkrings-Summen derimod udføres, hvorved næstfølgende 3 § bliver at iagttage. Men da almindelig Omvurderings-orretning i afvigte Aar er foretaget over samtlige Kiøbstæder, saa forsikkres de deri ana førte Bygninger ogsaa efter disse Forretninger, indtil formedelst Forbedring eller Forandring, eller efter 10 Nars Forløb, en anden Taration vorder sat. 3.) Taras tions forretningerne skal i Almindelighed være omstændelige og tydeligen forfattede, og deri anføres Kiøbstedens, Rodens, Qvarterets eller Fierdingens, Gadens eller Strædets, samt Eierens og Beboerens Navn, tillie gemed Husets Nummer. ver Længde, saasom Stuehuus, Sidehuus, Tværhuus o. s. v., anføres, beskrives og taxeres for sig, hvorhos korteligen meldes Bygningens Beskaffenhed, enten den er af Grundmuur, Blandingsmuur, eller flinet, Ege: eller Fyrre Bindingsværk, hvor mange Fag eller Allen lang og dyb, hvor mange Etager hai, samt Qvist, Kielder og Værelser, hvorledes disse ere indrettede med Paneel, Betræk, Gibsning, Kakkelovne, indmurede Kiedler &c., med eller uden Skorsteen, og om den er tækket med Steen: eller Straatag. Tarationen udføres altid saaledes, at den sammenlagt for alle Gaardens eller Husets Bygninger kan udgiøre fulde 1000, hele 100 eller 10 Rdlr.. Alle Tarations Forretninger udfærdiges in Forma i det seneste 8 Dage efter Tarationen, og med næste Post derefter har Wagistraten eller Bye: 23 Brandfors. Adn. f. Kiebst. 3-5 §. 29 Febr. Byefogden deraf at indsende Gienpart saavel directe til Gen. L. Dec. og Commerce-Collegium, som til Stiftamtmanden. Forsømmes dette saaledes, at en Repartition imidlertid indfalder, hvorunder Forretningen kunde og burde været inddraget, betaler Magistraten, Byefogden, eller den Nettes: Betient, Forsommelsen findes hos, ved næste Repartition dobbelt Brandhielp af de ved Forret ningens Ophold fra Repartitionen udeladte Summer. 4.) Fra den Dag Tarations: Forretningen er holdet, underskrevet og attesteret, skal Eieren være berettiget til Erstatning af Brandforsikkringen for al den Skade, som de i Tarations Forretningen anførte og taperede Bygninger tilfoies ved Ildebrand og Lynild, saavelsom ved Ledrivning eller anden foranstaltning for at bæmpe og standse Jiden. Men da Bygningernes fulde Værd efter lovlig Taration under denne Indretning for sikkres, og i Tilfælde af total Brandskade uden Afkortning udbetales, saa skal det og være enhver Eier aldeles formeent, for fine Bygninger at tage Deel i noget an det inden eller udenlandsk Brandforsikrings-Selskab, der paa nogen Maade sigter til at erstatte Brandskade paa Huus eller Bygning, under Fortabelse af al Erstatning ved denne Indretning og anden vilkaarlig Straf efter Oms ftændighederne. 5.) Opferes nogen Gaard eller Suus af nye paa en forhen ubebygget Plads, eller noget Sted forbedres enten med flere Etager, eller nye Tilbygning, eller det gamle nedrives og opbygges igien af nye, skal Eieren, saasnart Bygningen er færdig, strax anmelde det for Byens Magistrat eller Byefoged, som da har at foranstalte en lovlig Earations Forretning dera over paa den forhen beskrevne Waade. Efterlader Eieren i rette tid derom at giøre Anmeldelse, skal han deraf svare dobbelte Brandhielps-Penge under næste Nepartition; og naar nogen Bygning nedrives for ikke igiens Brandfors. Adn. f. Riebft. 5-7 §. igien at opbygges, skal Eieren ligeledes strax melde 29 Febr. det for Magistraten eller Byefogden, der uopholdelig har at indberette det til Collegium og Stiftamtmanden, liges sem forandring af Eiere og strax maae indberettes, men en Enke kan blive hensiddende uanmeldt. Paa det heri, uagtet Eierens Forsommelse, kan holdes fornøden Orden, haver Brand-Inspecteuren, Assistenten og andre Veda kommende, naar de efter Brand-Sr. 24 Jan. 1761 V Cap. 1o § foretage det befalede Eftersyn i Henseende til Brandvæsenet, tillige at eftersee, om nogen Forbedring, som forbemeldt, findes utaperet, nogen Bygning forrin get eller nedbrudt, og nogen nye Eier tilkommen, og derom tillige at giøre behørig Anmeldelse til Magistraten eller Byefogden, som da haver at lade alle saaledes ana meldte Forandringer og Forbedringer ved tvende dertil udmeldte upartiske og kyndige Mænd eftersee og tapere. 6.) Alle huse og Bygninger maae uden Undtagelse holdes i saadan forsvarlig Stand, at de stedse kan svare til den derfor ansatte Tarations: Sum, hvormed Magistraten eller Byefogden skal have neie Indseende. Markes nogen Brest, advares Eieren om at istandsætte den, og hvis det ikke skeer, taxeres Bygningen paa nye til Nedsættelse i Forsikrings Summen efter den forefundne Beskaffenhed. 7.) Paa det herover desto vissere fan holdes, have Stiftamtmændene at foranstalte, at alle Kiøbstædernes Bygninger hvert tiende Aar efters fees, og den forhen satte Taration omgiøres og fornyes, Hvilket bestandig saaledes hvert tiende Aar skal continuere, og den sidste Taration derefter i saadan Tid følges. Denne almindelige Hovedtarations Forretning over hele Kiebsteder skal indrettes efter det Schema, som allerede forhen er tilsendt, eller herefter vorder tilsendt Stiftamta mændene, paa det disse Forretninger, som den fornødne Orden ved et saa vidtløftigt Værk udkræver, alle kan blive 4 eens Brandfors. Adn. f. Kiebst. 7:9 §. 29 Febr. eens for alle Kiøbstæder. Deraf skal inden 8 uger efter Stiftamtmandens Ordre være forfattet tre ligelydende originale Gienparter, een at forblive ved Byen, den anden ved Stifts:Arkivet, og den tredie at indsendes til Gen. L. Dec. og Commerce Collegium. Deri tilføres og i de følgende 10 Aar alle de Forandringer, som ved Salg, Ildebrand, Norbedringer, eller Forringelser imids lertid forefalde med Eiere og Bygninger. 8.) Naar nogen Brandskare skeer, har vedkommende Magistrat eller Byefoged strax derover ved tvende dertil udmeldte upartiske og kyndige Mænd at lade foretage en lovlig Syns: og Tarations forretning. I denne Forretning beskri ves og tapenes Skaden noie for hver Længde eller Bygning især, og udføres med sin rette Værdie iOvereensstemmelse med Stedets Vurdering til Forsikkring. Ligesaa taperes og alt det, som er bleven tilovers fra Ildebranden af de ganske afbrændte Bygninger, og i mindste Maade kin anflaaes til nogen Værdie, for at komme til Afgang i Erstatningen. Til den Ende maae inter bortføres eller borttages af de brændte Bygninger, forend denne Taration er skeet, men afting maae saalænge forblive i den Tilstand, som det ved Oprydningen efter Ildens Slukning befindes levnet fra Ildebranden. Af denne Taxations Forretning udfærdiges to Gienparter, hvoraf den ene tilstilles Stiftamtmanden, og den anden, tilliges med en Udskrift af der heldte Forhør over Ildebrandens Aarsig og de derved forefaldne Omstændigheder, indsens des directe til Gen. L. Dec. og Commerce Collegium. 9.) Skadens Belob i Forhold til Forsikkrings- Summen gotgiores Eieren uden Afkortning, og det, som bliver tilbage af de afbrændte Bygninger, overlades ham efter Vurderingen, om han forlanger det, imod Afkorts ning i Brandhielpen, eller bortsælges ved Auction til Befte for Kassen, imod den fulde forsikrede Skades udbeta ling. Brandfors. Adn. f. Kiebst. 9:10 §. Ming. Erstatningen foranstalter Gen. L. Oec. og Com: 29 Febr. merce-Collegium anviist til Udbetaling af Stiftets Hovedsteds Amtstue inden 12 Uger efter at Brandskaden i Collegio behørig er beviisliggiort. Men endiant Brandhielpens Udbetaling til den Skadelidte keer ved Amtsforvalteren, har dog Stiftamtmanden ved Byens Øvrighed at paasee dens rigtige Anvendelse efter Anordningen, og derfor at forsyne sig med antagelig Caution, førend han efter Collegii foregaaende Anviisning requires rer Brandhielpen til den Skadelidte udbetalt. Kan Eies ren ikke forskaffe saadan Caution, foranstalter Stiftamts manden Udbetalingen efterhaanden til Materialiers Indfiøb og Arbeidsløn, ligesom han ester Eierens Tilsiand finder det meest sikkert. Skulde nogen Huuseier vorde overbevist om, at han enten selv eller ved andre havde anlagt den Ild, hvorved hans Huus eller Bygning er lagt i Aske eller beskadiget, skal han, foruden den i Loven fastsatte Straf, have forbrudt al Erstatning fra Brandforsikkringen; dog at Panthaveren, naar den skyldige Eiers Formue ikke kan holde ham skadesløs for sin Capital, intet deri afgaaer, saavidt den forsikkrede Sum dertil ex tilstrækkelig; hvorimod han da og har at besørge den afbrændte eller beskadigede Bygning igien opbygt eller istandsat. I andet Fald bortsælges Grunden og de fra Ilden overblevne Rudera og Materialier tilligemed Brandhiela pen for Brandforsikringens Regning, og til Grundens Bebyggelse efter Anordningen. 10.) Skeer saaz dan Brandskade, at den ikke til den her foran befalede Tid kan erstattes, enten af Brandhieips: Pengene, eller i Følge foregaaende Correspondence med vedkommende Collegium ved Forskud af Kongens Kasse, skat Gen. 2. Dec. og Commerce-Collegium være authoriseret til at foranstalte den behøvende Sum paa Brandforsikringens Vegne til Laans optaget imod lovlige Renter, og de samt- 25 lige Brandfors. Adn. f. Kiebst. 10-14 §. 29 Febr. lige Kiøbstæders Huuseiere hæfte for Laanet, som med Nenter tilbagebetales af de indkommende Brandhielss. Wenge ved næste Repartition. 11.) Brandhielpey maae ikke anvendes til andet, end til den afbrændte. eller beskadigede Bygnings Opbyggelse eller Istandsættelse, som skal skee ved forsvarlig Kiøbstedbygning med Steen tag; den kan altsaa hverken belægges med Arrest eller Indførsel af nogen Slags Creditor, ligesaalidet som Pauthaveren deri kan giøre sig betalt, hvorimod dog hans Siet bliver ham ubeskaaret i det nye eller istandsatte Huns. 12.) Ved Brandhielpens Anvendelse til nye Bygning paalægges Eieren fra Brandforsikkringens Side ingen anden Forpligtelse, end at den nye Bygning skal vere, af samme Værdie, som den afbrændte for Branden var ansat for, og at dette, i det seneste inden 2 Aar efterat Brandhielven er ham udbetalt, skal bevises med en lovlig Tarations Forretning, som Magistraten eller Byefogden, saasnart Opbyggelsen eller Istandsættelsen er tilendebragt, har at foranstalte. I andet Fald har Eieren igien at tilbagebetale Brandforsikkringen den ham udbetalte Brandhielp, indtil han derfor vil opføre Bygning. 13.) Ved alle Taxations-Forretninger skal Byeskriveren assistere Tarationsmændene med at føre Pennen, og udfærdige de befalede Gienparter af Forretningen. Saavel hans som Tarationsmændenes Betaling derfor bestem mer Stiftamtmanden efter Billighed, og ellers i Almindelighed seer derhen, at alle Omkostninger for Huuseierne i mueligste Maade kunne lettes og formindskes. Saavel Taxations Forretninger, som Qvitteringer, Cautioner, Obligationer, og alle andre Documenter, der angaae dene ne Brandforsikring, maae herefter, som hidtil, udfærdi ges paa ustemplet papir. 14.) Brandskaderne og de øvrige Udgister under denne Indretning, fra I Bul. 1792 af, udredes efter Repartition yaa den forsik Frede Brandfors. Adn. f. Riebst. 14 §. frede Summa ved hvert Mars Junii Maaneds Udgang, 29 Febr. og beregnes altid ved fulde Tiskillinger af hvert forsikfret 100 Rdlr, for at undgaae brudne Tal, da Overskus det fra cen Repartition kommer til Afdrag under den følgende. Deraf maae herefter, ligesom ved denne Indretnings Begyndelse, den ene Skilling af hvert forsikkret 100 Nelr aarlig beregnes for Contoiret og de fornødne Betiente, hvis Antal og Lønninger m. v. Kongen forbes holder Sig at reglere efter Omstændighederne. Og da saaledes aarlig i det mindste skal reparteres 10 Stil. af hvert forsikkret 100 Rdir, saa besørger enhver Stiftamtmand uden videre Befaling aarlig ved forbemeldte Tid Beregning udfærdiget af hver Kiebsteds Magistrat eller Byefoged, over hvad enhver Gaard eller Huus for sig har at svare efter de ved hver Bye beroende Brand- Zarations Forretninger over Bygningerne, samt Pengene derefter stray indkrævede. Men naar Udgiften for et Har ikke med 10 Stil. af 100 Rdlr kan bestrides, forfattes ved Gen. 2. Dec. og Commerce Collegium en General Repartition over hvormeget enhver Kiøbsted i alt dertil har at svare, de aarlige 10 Stil. af 100 Rdlr med iberegnede, som for hvert Stift tilsendes Stiftamt manden. Efter denne generale Repartition forfatter da hver Kiebsteds Magistrat eller Byefoged special Bereg ning, over hvad enhver Gaard eller Huus i Byen i Følge deraf end videre tilkommer at betale. De inden hvert Nare Junii Maaneds Udgang afbrændte eller nedrevne Bygninger svare ingen Brandhielp for det Aar, et heller en ved Ildebrand beskadiget, for saavidt Skadens Belob angaaer, som fradrages Forfikkrings:Summen ved fulde Decader; og en nye Bygning eller Forbedring, hvorover Tarations: Forretning til samme tid er foretas get, svarer fuld Brandhielp for det hele War. Bea regningerne over Brandhielpen har hvert Steds Mas giftras Brandfors. Adn. f. Kiebst. 14-15 §. 29 Febr. giftrat eller Byefoged at indsende til Stiftamtmanden 4 Uger efter hvert Aars sidste Junii, og, i Tilfælde af General Repartition, 4 Uger efter at den generale Repar tition er hvert Sted fra Stiftamtmanden communiceret, hvorefter de fra tiftamtmanden, samlede for hele Stif tet, indsendes til Nevision i Gen. L. Dec. og Commerces Collegium; ligesaa skal og de Antegnelser, som ved Res visionen kunne falde at udsætte i disse Beregninger, altid tilbagesendes Stiftamtmanden med Besvaring og Afbeviisning, 4 uger efterat de ved Stiftamtmanden ere hvert Steds Magistrat eller Byefoged communicerede. For Forsømmelse heri erlægger Vedkommende en Mulct af 2 Rdlr, og siden ugentlig 2 Rdlr, saalenge Beregnins gen eller Antegnelser over den fastsatte Tid udeblive; hvilke Mulcter, som tilfalde ethvert Steds Brandbøders Kasse, Stiftamtmanden har at foranstalte inddrevne, og Qvitteringen derfor med den over Tiden udeblevne Be regning eller Antegnelse indsendt til Gen. 2. Dec. og Commerce-Collegium. Hver Gang en General Repar tition udfærdiges, skal derved herefter, som hidtil, følge et specialt Regnskab over Indtægter og udgifter fra sidste generale Repartition, som Stiftamtmanden foranstalter hver Kiøbsteds Magistrat eller Byefoged til nærmere Bekiendtgiørelse communiceret; men ellers skal en general Ertract af Bøgerne aarlig ved Trykken be fiendtgiøres. 15.) Stiftamtmanden foranstalter, af hvem Brandhielps Pengene skal indfordres og imodtages, enten ved magistraten, eller andre vederhæftige 217ænd, som han dertil beskikker, og som derfor staae til samme Ansvar, som Kgl. Oppeborsels-Betiente for de dem anbetroede Oppeborseler. Men naar Pengene ere indtomne, som i det seneste bør skee inden 6 Uger, have Vedkommende strap at aflevere dem i Stiftets Hovedstedss Amtstue, imod Qvittering in duplo, hvoraf den ene indBrandfors. Adn. f. Kiebst. 15:17 §. indsendes til Stiftamtmanden, for af ham nærmere at 29 Febr. tilskikkes Gen. L. Dec. og Commerce Collegium, samlede for alle Stiftets Kiøbstæder under et, og den anden be holde Vedkommende til deres egen Sikkerhed. Disse saaledes i Amtstuen deponerede Penge har Amtsforvalteren efter bemeldte Collegii Anviisning enten at remittere andensteds hen, hvor de kunne udfordres, eller, naar de behøves udbetalte til Brandskader, efter ligedan Anviisning og Stiftamtmandens derpaa grundede Reqvisition, at udbetale dem til de Skadelidte, med hvem Stiftamtmanden forud traffer nødvendig Sikkerhed for Pengenes Anvendelse efter Anordningen. Ovitteringerne for Pengenes Nemisse eller udbetaling indsender Amtsfors valteren til Gen. L. Dec. og Commerce- Collegium, som derfor giver ham behørig Tilstaaelse. Dersom den eller de, som antages af Stiftamtmanden til Brandhielps- Pengenes Indcaffering, udeblive med behørig Rigtig. hed derfor ever den foreskrevne Tid, skal han eller de derfor til Byens Brandbøders Kasse erlægge en Mulet af 10 Rdlr, som inddrives ligesom andre Bøder efter Brand-Fr. 24 Jan. 1761, VII Cap. Det, som efter den bestemte Betalingstid staaer til Restance, foranstalter Stiftamtmanden uden Ophold ved Udpantning inddrevet. 16.) Brandhielps Pengene hæste paa de forsikrede Suse og Bygninger, som et Onus reale, og nyde i alle Tilfælde Præference nestefter Kgl. Skatter. Derfor, naar nogen Gaard, Huus eller Bygning sælges, af hvad Aarsag det endog er, maae Stigtet ikke antages ved Retten til Læsning, uden dermed følger Attest, at ins gen Restance af Brandhielps-Penge hæfter paa Stedet, under Tilsvar for Nestancens Beløb af den Nettes : Bes tient, som uden saadan Attest antager Stisdet til Læss ning, og dersom Kiøberen efterlader at lade Skiodettings lyse, bliver han ansvarlig for Nestancen. 17.) Ber boeten, Brandfors. Adn. f. Kiebst. 17 §. 29 Febr. boeren, endiant han ikke er Tier, Pal udrede den Brandhielp, som bor svares af det Sted, han beboer, og igien tage det udlagte hos Eieren, til hvem ham forbeholdes samme Net, som Brandforsikkringen er tilstaaet. 29 Febr. Brandforsikkrings-Anordning for Landet i Danmark (*). Gen. L. Oec. og Com. Colleg. p. 23. Gr. Da Kongen ved Fr. af Dags Dato har ophævet den, ved Brandforsikrings:Anordn. for Kiøb stæderne i Danmark 13 Jan. 1761. 20 S, Proprietairer og andre overalt paa Landet forundte Tilladelse til, for deres Bygninger og Huse at indtrade t Kiøbstæderned Brandforsikring, saaledes, at den Forening, som hidtil har været imellem Kiøbstæderne og de forsikkrede Landbyg ninger, fra 1 Jul. 1792 af skal ophøre, og Købstæderne efter denne Tid ikke bidrage mere til de Brandskader, der indtreffe paa Landet; Saa har han ikke alene været betænkt paa, at de Eiere af Landbygninger, som hidtil have haft deres Gaarde og Bygninger forfifkrede i Forening med Riobstaderne, fremdeles kunne erholde Sikkerhed for denne Deel af deres Eiendomme, men endog af landsfas derlig Ombue for de øvrige Undersaatter overalt paa tandet fundet for got, at oprette en egen almindelig Brandforsikring for Landet i Danmark, hvorunder enhver Land- (*) : Resol. 12 Dec. 1792 er befalet: At da under 29 Febr. 1792 er anordnet en almindelig Brandforsik Fring for Landet i Danmark, hvori enhver Bondegaards Bygninger, ligesom andre, fan forsikkres, og Gru den for den hidtil i Tilfælde af Brandrade for saadanne Gaarde ti staaede kattefribeo saaledes nu bortjalder; Saa vil den Skattefrihed, som efter Resol. 4 Jun. 1708 er tilffanct for afbrændte Bøndergaarde i Dans Hvilket mark, berefter ikke mere kunne finde Sted. Mentekammeret haver at bekiendtgiere ved Circulaire til almindelig Efterretning. Brandfors. Adn. f. Landet 1 §. Landmand frivillig kan forsikkre sine Bygninger efter deres 29 Febr. sande Værdie, eller for saadan Sum af Verdien, som han selv bestemmer. Og paa det enhver kan være underret tet om denne Indretnings Beskaffenhed, og hvorledes han uden videre foregaaende Anmeldelse har at forholde sig. naar han vil lade sin Eiendom forfitfre, m. v., bliver ved denne Brandforsikkrings Anordning for Landet overalt i Danmark følgende befalet: 1.) Alle de Gaarde, Steder og Bygninger paa Landet, som hidtil have været forsikrede under Kiebstædernes Brandforsikring, antegnes under denne Forsik tring for Landet efter de samme Tarations Forretninger, og for de samme Summer, som forhen, og blive fremde les saaledes forsikkrede, saalænge Eierne det ikke anders ledes begiere, og Tardtions-Forretningen ikke er over 10 Aar gammel. I sidste Fald foranstalter Gen. L. Occ. og Commerce Collegium vel en anden Taxations-Forret ning, hvorefter Forsikringen siden tegnes, men imidlertid følges den gamle Forretning. Alle andre Bygninger paa Landet, som ikke have været indbefattede under Kiøbstædernes Brandforsikring, være sig Hovedgaarde, Kirker, Hospitaler, Præstegaarde, Skoler, Degneboliger, Ben dergaarde og Huse, Lyststeder, Kroer, Moller og i 26 mindelighed alle Eiendoms- og Fæste Steder, med hvad Navn nævnes kan, hvad enten de ere private eller publique, nye eller gamle, store eller imane, kan og vorde indlemmede udi denne almindelige Land: Brandforsikkring; dog at de ere forsvarlig indrettede mod Ildsfare efter Sr. af Dags Dato om Brandvæsenet paa Landet i Danmark, og forsynede med de ved denne Fr. befalede Brandredska ber, som begge Dele udtrykkelig skal attesteres ved Tarations Forretningen. Indhegninger om Gaarde og Hauger af Muur, Plankeværk eller Staket, kan og taxeres og antages til Forsikring, men ikke Gierder, Træer eller Værs Brandfors. Adn. f. Landet 1-2 §. 2.) Hvo, som herefter vil fors 29 Febr. Warter, ei heller Inventarium og Stedskaber, som ikke ere muur: eller nagelfaste, eller saa store, at de i en Ildebrand ikke kan bortflyttes. sikkre sine Bygninger, begierer to upartiske og kyndige Mænd fra Herreds: eller Birke-Tinget udmeldte, til derover at foretage en lovlig Syns: og Tarations-Forretning. I denne Taxations-Forretning anføres Eierens Navn, Gaardens Matricul-Nummer, dens Navn, og Byens, den ligger i eller er udslottet fra, Sognet, Herredet eller Birket, og Amtet. Hver Længde, saasom Stuehuus, Sidehuus, Tværhaus v. s. v., anføres, beskrives og taxeres for sig, hvorhos kortelig meldes Bygningens Beskaffenhed og Beliggende, enten i Øster, Vester, Sønder eller Nord, hvad enten den er Grundmuur, Blandingss muur, Eege: eller Fyrre Bindingsværk, flinet, hvormange Fag eller len lang og dyb, hvor mange Etager høi, samt Qvist, Kielder og Værelser, hvorledes disse ere indrettede med Paneel, Betræk, Gibsning, Kakkelovne, indmurede Kiedler zc., med eller uden Skorsteen, og om den er takket med Steen: eller Straatag. Tarationen udføres saaledes, at den sammenlagt for alle Gaardens eller Stedets Bygninger kan udgiøre fulde 1000, hele 100 eller 10 Rdlr. Og naar en heel Bye med de derfra udfløttede Gaarde, Huse og Steder, taperes paa eengang, anføres de alle paa forbemeldte Maade i een Tarations: Forretning, hver under sit særskildte Nummer, foruden Matricul-Numme ret, fra No. 1 og saa fremdeles, ligesom og hver Gaards, Huses, eller enkelt Steds hele Taxations: Sum udføres i en Rubrik for sig selv, og sammenlægges fra Side til anden, indtil Summen for den hele Bye udkommer. Alle Bygninger skal taxeres lovligen og forsvarligen efter de res rette Værdie saaledes, som Bygningernes Beskaffenhed og Tilstand paa den Tid forefindes, og Taration6: Mændene det med Eed kunde bekræfte. Men hvor kie ren Brandfors. Adn. f. Landet 2:3 §. ren forlanger fine Bygninger forsikkrede under Taratio: 29 Febr. men, der tilføres Forretningen hans Declaration i saa Fald, med special Forklaring, hvad enhver af de taxerede Bygninger skal forsikkres for, hvorved dog ogsaa iagttas ges, at den endelige Summa for hver Gaard eller Sted indeholder fulde Decader; ligesom Tarations: Summen da alene anføres inden Linien, men Forsikkrings Summen derimod udføres. En Proprietair, som begierer en heel Bondebye eller hans Godses samtlige Bøndergaarde og Huse forsikkrede, tillades, at hans egen An givelse, over hvad han vil ansætte enhver Gaard og Huus for, maae antages for ligesaa gyldig, som en lovlig Taxations forretning; dog at en Gaard eller Huus i saa Fald sættes, i Proportion af sin Størrelse og Antal Fag, for samme Summa, som en anden, da Stuclængden faner deraf sin visse Summa, ligesom og enhver Længde af uds husene, for i Tilfælde af Ildsvaade strap at kunne komme

Erfaring om den afbrændte Deels Værdie, som paa den

for alle andre sædvanlige Maade bevises. Men ligesom dette tillades til Lettelse for dem, der tage Deel i denne nyttige Indretning, bliver denne Anordning i øvrigt dog, i Henseende til de anbefalede Tarations: Forretninger, Hvor disse skulle eragtes fornødne, i sin fulde Keaft, da Proprietairen, sem den, der besørger fine Bønders Beste, bekoster disse erhvervede. 3.) Herreds: eller Birke skriveren skal assistere Taxationsmændene med at fore Pennen ved Vurderingen, og siden udstæde Forretningen i tre ligelydende originale Gienparter. For endenes Udmeldelse og at tage dem i Eed, Taxations: Forret ningen og dens Beskrivelse, samt Gienparternes udfærdigelse, m. v., betales i Alt saaledes: X Deel. U For Brandfors. Adn. f. Landet 3 §. 29 Febr. For en Gaard, der taperes for 5 à 600 Rdlr, til Dommeren Skriveren 3 og Taxationsmændene = fra 6 til 1200 Rdlr, Dommeren Skriveren = og Taxationsmændene = Rdlr 4 Me tilsammen 3 Rdlr = I

4

4 9 Mk 1 Rdlr Mk 2 2 = F 4 tilsammen 4 Rdlr: Mk fra 1200 til 5000 Rdlr, Dommeren Skriveren

og Tarationsmændene

2 Rdlr Mk

31 I = 6 A tilsammen 6 Rdlr: Mk fra 5000 til 10,000 Rdlr,Dommeren Skriveren og Taxationsmændene 2 Rdir = ME 6

S C 2 = A tilsammen 10 Rdir: Mk fra 10,000 Rdlr og derover; Demmeren Skriveren

og Tarationsmændene F 2 Rdlr: Mk IO 4

tilsammen 16 Rdlr Mk Men for et uus eller Boelssted, og en Gaard under 500Ndir, til Dommeren Skriveren og Tarationsmændene 0 = Rdlr 4 Mk I = H 2 = tilsammen 2 Rdlr: Mk Desuden gives Skriveren og Taxationsmændene frie Bea fordring frem og tilbage. Men naar een eller flere hele Byer, hvorunder og forstaaes de derfra udfløttede Gaarde, saavelsom betydelige og vidtløftige Værker under eet forlanges taperede, ny der Dommeren 2 Ndir, Skriveren daglig 1 Rdlr, hver af Tarationsmændene ligesaa 3 Mf, og Skriveren desuden for Gienparternes Beskrivelse 12 Sfil. pr. Arf, foruden fri Befordring for sig og Mændene, hvilken Betaling res parteres paa Eierne efter den Taxt, der sattes paa enhvers Byg Brandfors. Adn. f. Landet 3-4 §. Bygninger. Gienparterne af Tarations Forretningen 29 Febr. stal Skriveren have expederet, 14 Dage efterat den fulde Betaling for Forretningen er præsteret, under lovlig Tiltale af Eieren til Skadesløsholdelse, om Ildebrand under længere Ophold indtræffer. Den Rettens Betient, som aabenbar eller hemmelig lader sig betale mere, end det, som her er fastsat, skal iste Gang tilbagebetale tredobbelt saameget, som han har modtaget over Taxten, og bøde til Sognets Fattige fra 30 til 50 Rdlr; 2den Gang ligeledes betale den Forurettede tredobbelt, og desuden være General-Fiscalens Tiltale til Embedets Forbrydelse undergiven. Dommeren og Skriveren skal altid anføre paa enhver Gienpart af forretningen baade med Tal og Bogstaver, hvormeget derfor i Alt er betalt; forsommes dette, bode de hver 1ste Gang 20 Rdlr og 2den Gang 40 Rdlr til Fattig Kassen i det Sogn, Forretningen er holdt; men skeer det 3die Gang, tiltales de paa Embedet, og dømmes at have samine forbrudt. Hermed Eal Amtmændene og andre Vedkommende have neie Tilsyn, samt uopholdelig andrage det for Gen. L. Dcc. og Commerce Collegium til nærmere Foranstaltning, naar nogen findes at handle herimod. Dog hvad de Tarations Forretninger angaaer, som forrettes af Mestere fea Riga benhavn, over Bygninger uden fer Portene paa eller uden for Stadens Grund, forholdes dermed fremdeles efter Rescr. 17 Aug. (bekiendtgiort ved pl. 22 Aug.) 1787, og af Tarations Forretninger over Bygninger paa Stadens Grund fan to Gienparter være nok, da Taratis onsmændenes originale Forretning forbliver ved Saadstueskriverstuen. 4.) Alle tre Gienpatter af Taras tions: Forretningen indleverer Bieren til Amtmanden, der, naar han i alle Maader har befundet Forretningen saaledes, som foran er befalet, igien tilbageleverer Eieren den eene, med paategnet Tilstaaelse om hvad Dag, den U 2 Brandfors. Adn. f. Landet 4:6 §. 29 Febr, af ham er modtaget, henlægger den anden i Amts: Arkis vet, og næste Post derefter med samme Paategning, som paa den Eieren tilbageleverede Forretning, indsender den tredie til Gen. 2. Dec. og Commerce Collegium. For Bygninger uden for Rigbenhavn paa Stadens Grund indleveres Forretningen til Magistraten, som derved, saavelsom i Almindelighed i alt hvad der vedkommer denne Brandforsikkring, har at iagttage det samme, som Amtmændene. 5.) Fra den Dag af, Tarations-Fors retningen er indleveret til Amtmanden, skal Eieren være berettiget til Erstatning af Brandforsikkringen, i Forhold til den forfikkrede Summa, for al den Skade, som de i Tarations: Forretningen anførte og taxerede Bygninger tilføies ved Ildebrand og Lynild, saavelsom ved Tedrivning og anden foranstaltning for at standse og dæmpe Ilden; Men da Bygningers fulde Værd efter lovlig Taration under denne Indretning kan forsikkres, og, i Tilfælde af total Skade, uden Afkortning udbetales, saa skal det og være enhver Eier, som har forsikfret nos gen Bygning under denne Indretning, aldeles formeent, for samme Bygning at tage Deel i noget andet inden: eller udenlandsk Brandforsikkrings: Selskab, der paa nogen Maade sigter til at erstatte Brandskade paa Huns eller Bygning, under Fortabelse af al Erstatning ved denne Indretning, og anden vilkaarlig Straf efter Om stændighederne. 6.) Naar noget forsikkret Sted forbedres, enten ved betydelig Reparation, eller nye Tilbygning, eller det gamle nedrives og opbygges igien af nye, og Eieren vil have saadan Forbedring forsikkret, maae han derover strap erhverve Tarations Forretning saaledes, som foran er foreskrevet; hvormed i alt omgaaes paa samme Maade, som ved Eiendommens første Taration og Forsikkring. Betalingen for saadan en Taxations: Forretning erlægges efter forestaaende Sart i Forhold til den Brandfors. Aon. f. Landet 6:9 §. den Summa, Forbedringen eller den nye Bygning vorder 29 Febr. ansat for. Ligeledes naar nogen forsikkret Bygning nedrives, for ikke igien at opbygges, skal Eieren strap anmelde det for Amtmanden, som videre indberetter det til Gen. L. Dec. og Commerce-Collegium, da den for saa dan Bygning antegnede Sum udslettes fra Forsikringen. Paa samme Maade anmeldes enhver Forandring af Eiere; men en Enke kan blive hensiddende uanmeldt. 7.) De saaledes forsikkrede huse og Bygninger maae uden Undtagelse altid holdes i saadan forsvarlig Stand, at de stedse kan svare til den Summa, de ere forsikkrede for, hvormed Herredsfogden eller Birfedommeren, ved de aarlige Undersøgelser angaaende Brandvæsenet, skal have nøie Indseende. Mærker han Brøst, advarer han Eieren om at istandsætte den, og hvis det ikke skeer, melder han det for Amtmanden, som fastsætter en Tid, inden hvilken Reparationen maae være fuldført, og kulde dette endda være uden Nytte, foranstalter Amtmanden Bygs ningerne paa Eierens Bekostning paa nye taperede til Nedsættelse i Forsikkrings:Summen efter den forefundne Beskaffenhed, samt Gienparter af Forretningen til sine Steder indsendte. 8.) Paa det herover desto viss sere kan holdes, skal Amtmændene foranstalte, at alle forsilkrede Steder hvert tiende Aar eftersees, og den forhen satte Taration omgiores og fornyes, hvilket saa ledes bestandig hvert tiende Aar skal continuere, og den sidste Taxation derefter i saadan Tid følges fra den Dag, samme til Amtmanden afleveres. Saadan almindelig Omvurdering kan foretages under een Forretning over alle de Steder i een Bye eller Egn, som skal omvurderes. 9.) Naar nogen Brandskade skeer, har Eieren uden Fors haling at anmelde det for vedkommende Herredsfoged eller Birkedommer, som strax udmelder to upartiske og kyndige Mænd, til at foretage en lovlig Syns: og Taxationss fore 13 Brandfors. Adn. f. Landet 9:10'§. 29 Febr. Forretning over den skeete Skade paa den foran befas lede Mande. I denne Forretning beskrives og taperes Skaden neie for hver Længde eller Bygning især, og udføres med sin rette Værdie i Overcensstemmelse med den Vurdering, Stedet tilforn er ansat for, da det blev forsik fret. Ligesaa taperes og alt det, som er bleven tilovers fra Ildebranden af de ganske afbrændte Bygninger, og i mindste Maade kan anflaaes til nogen Værdie, for at komme til Afkortning i Erstatningen. Til den Ende maae intet bortføres eller berttages af de brændte Bygninger, førend denne Taxation er skeet, men alting maae saalange forblive i den Tilstand, som det ved Oprydningen efter Ildens Slukning befindes levnet fra Ildebranden. Denne Tarations Forretning udfærdiges i 2 Gienparter, som fra Retten sendes Amtmanden tilligemed en Udskrift af det holdte Forhør over Ildebrandens Aarsag og de derved forefaldne Omstændigheder, og fra ham indsendes den ene Forretning med Forheret til Gen. L. Dec. og Commerce= Collegium, og den anden henlægges i Amts Arkivet. Er Stedet da forsikkret under sin Værdic, beregnes Gotgisrelsen for Skaden ved bemeldte Collegium i Forhold til den tegnede Forsikring. Dette Slags forretninger betales efter den Summa, Brandskaden vorder ansat for, i Følge den forestaaende Taxt. 10.) Skadens Bes Iøb i Forhold til Forsikkringen gotgipres Eieren uden Afkortning, og det, som bliver tilbage af de afbrændte Bygninger, overlades ham efter Vurderingen, om han forlanger det, imod Afkortning i Brandhielpen i Forhold til Forfiffringen, eller bortsælges ved Auction til Beste for Kassen, imod den fulde forsikkrede Skades Udbetaling, Erstatningen foranstalter Gen. L. Dec. og Commerce- Collegium anvist til udbetaling af nærmeste Amtstue paa Amtmandens Anfordring inden 12 Uger, efterat Brandfladen i Collegio behørig er beviisliggiort; Men endient Brand: Brandfors. Adn. f. Landet 10:12 §. Brandhielpens Udbetaling til den Skadelidte keer ved 29 Febr. Amtsforvalteren, har dog Amtmanden at paasee dens rigtige Anvendelse efter Anordningen, og derfor at forsyne sig med antagelig Caution, førend han, efter Collegii foregaaende Anviisning, reqvirerer Brandhielven til den Skadelidte udbetalt. Kan Eieren ikke forskaffe saadan Caution, foranstalter Amtmanden Udbetalingen efterhaanden til Materialiers Indkivb og Arbeidsløn, ligesom han efter Eierens Tilstand finder det meest sikkert. Men skilde nogen Eier vorde overbevist om, at han enten selv eller ved andre havde anlagt den Ild, hvorved hans Hwis eller Bygning er lagt i Aske eller beskadiget, skat han, foruden anden Straf efter Loven, have forbrudt al Erstatning fra Brandforsikkringen; dog at Panthaveren, naar den skyldige Eiers Formue ellers ikke kan holde ham Stadesløs for sin Capital, intet deri afgaaer, saavidt den forsikkrede Summa dertil er tilstrækkelig, hvorimod han da og har at besørge den afbrændte eller beskadigede Bygning igien opbygt eller istandsat. I andet Fald bortsælges Grunden og de fra Ilden overblevne Rudera og Materialier tilligemed Brandhielpen for Brandforsikringens Regning, og til Grundens Bebyggelse efter Anordnins gen. 11.) Skeer saadan Brandskade, at den ikke til den her foran befalede Tid kan erstattes, enten af Brandhielps-Pengene, eller, i Følge foregaaende Corra spondence med vedkommende Collegium, ved Forskud af Kongens Kasse; al Gen. 2. Occ. og Commerce Col legium være authoriseret til, at foranstalte den behøvende Sum paa Brandforsikringens Vegne til Laans optaget imod lovlige Renter, og de samtlige forfikkrede Steders Eiere hæfte for Laanet, som med Renter tilbagebetales af de indkommende Brandhiclps Penge ved næste Repartition. 12.) Brandhielpen maae ikke anvendes til andet, end til den afbrændte eller beskadigede Bygnings Opbyggelse eller

4 Brandfors. Adn. f. Eandet 12-15 §.

29 Febr. eller Istandsættelse; den kan altsaa hverken belægges med Arrest eller Indforsel af nogen Slags Creditor, liger saalidet som Panthaveren deri kan giøre sig betalt, hvort mod dog hans Ret bliver ham ubeskaaret i det nye eller istandsatte Huus. Og endskiønt det skal staae enhver Eier af en forsikkret Bygning frit for, at lade den udslætte fre Forsikringen igien, naar han ikke attraaer den længer forsikkret; Saa maae dog i denne Henseende ingen Byg ning udslættes fra Sorsikringen, uden Eieren ved fir Begiering derom enten lader følge Attest af Pantebogen, at den ikke med noget Paut er behæftet, eller og Pantha verens Declaration, at han ikke har noget imod Forsik fringens udsættelse, tilligemed en Attest af Pantebegen, at Stedet ikke med flere Panter er behæftet. 13.) Ved Brandhielpens Anvendelse til nye 23pgning, paa lægges Eieren fra Brandforsiffringens Side ingen anden Forpligtelse, end at den nye Bygning skal være afsamme Værdie, som den afbrændte før Branden var ansat for, og at dette, i det seneste inden to Aar efter at Brandhielpen er ham udbetalt, skal bevises med en lovlig Tarations: Forretning. I andet Fald har Eieren at tilbagebetale Brandforsikringen den ham udbetalte Brands hielp, indril han derfor vil opføre Bygning. Med denne Forretning og den nye eller istandsatte Bygnings Antegnelse under Forsikringen ferholdes i alt saaledes, som forhen er fastsat. 14.) Saavel Taxations Forrets ninger, som Qvitteringer, Cautioner, Obligationer og alle andre Documenter, der angaae denne Brandforsikkring, maae herefter, som hidtil, udfærdiges paa ustemplet Pa piir. 15.) Brandskaderne og de øvrige Udgifter under denne Indretning, fra I Jul. 1792 af, udredes efter Repartition paa den forsikkrede Summa ved hvert Aars Junii Maaneds Udgang, og beregnes altid ved fube Tiftillinger af hvert forfiffret 1co Rdlr, for at und: Brandfors. Adn. f. Landet 15 §. un gaae brudne Tal; da Overskudet fra den ene Repar: 29 Febr. tition kommer til Afdrag i Udgifterne under den følgende. Deraf maae ben eene killing af hvert forsikret 100 Rdlr aarlig beregnes for Contoiret og de fornødne Bes tiente, hvis Antal og Lønninger, m. v., Kongen forbeholder Sig at reglere efter Omstændighederne. Og da saaledes aarlig i det mindste skal reparteres 10 Stil. af hvert forsikkret 100 Roir, saa besorger enhver Amtmand uden videre Befaling aarlig ved forbemeldte Tid Beregs ning udfærdiget i to Gienparter, over hvad enhver fors sikkret Gaards eller Huses Eier har at svare, efter de i Amts Arkivet værende Tarations-Forretninger, og Pengene derefter strap indkrævede. Men naar Udgifterne for et Har ikke med 10 Stil. af 100 Rdlr fan bestrides, forfattes ved Gen. L. Dec. og Commerce Collegium en general Repartition, over hvormeget hvert Amt i 2lt Dertil har at svare, de aarlige 10 Sfil. af 100 Rdlr med iberegnede. Efter denne generale Repartition lader Amts manden da forfatte special Beregning, over hvad ethvert forsikkret Sted i Følge deraf end videre tilkommer at betale. Den ene Gienpart af Beregningen, saavel over de aarlige 10 fil, af hvert ICO Solr, som over hvad videre i Følge general Repartition falder at svare, inde sendes nopholdelig til Revision i Gen. L. Dec. og Commerce -Collegium, hvis Antegnelser ogsaa uden Ophold efterkommes, og med Besvaring og Afbeviisning sendes tilbage. En afbrændt eller nedrevet Bygning, som inden hvert Aars Junii Maaneds Udgang er anmeldt for Amtmanden, og af ham igien videre indberettet til Gen. 2. Dec. og Commerce Collegium, svarer ingen Brenthielp for det Aar, ei heller en ved Ildebrand beskadiget Bygs ning, for saavidt Skadens Belos angaaer, som fradrages Forsikrings: Summen med fulde Decader, og en nye Bygning eller Forbedring, hvorover Tarations Forretning U 5 ti' Brandfors. Adn. f. Landet 15-18 §. 29 Febr. til samme Tid er indleveret, svarer fuld Brandhielp for det hele Aar. Hver Gang en general Repartition udfærdiges, skal derved følge et specialt Regnskab over Indtægter og udgifter fra sidste generale Repartition; men ellers skal en general Extract af Bøgerne aarlig ved Trykken bekiendtgiøres. 16.) Hvad saaledes aarlig falder at betale, indkræves af vedkommende Amtsforvalter, som Amtmanden til den Ende sender den an ben Gienpart af Beregningen derover, med Ordre til In cassationen. Naar denne er tilendebragt, som i det seneste bør skee inden 6 Uger, anmelder Amtsforvalteren det for Amtmanden, som igien indberetter det til Gen. L. Dec. og Commerce-Collegium. De saaledes i Amtstuen indkomne Brandhielps Penge har Amtsforvalteren efter bemeldte Collegii Anviisning enten at remittere andensteds hen, hvor de kunne udfordres, eller, naar de bes hoves udbetalte til Brandskader i Amter, efter ligedan Anvisning og Amtmandens derpaa grundede Requisition at udbetale dem til de Skadelidte. Qvitteringerne for Pengenes Nemisse eller Udbetaling indsender Amtsforvals teren til bemeldte Collegium, som derfor giver ham behø rig Tilstaaelse. 17.) Brandhielps Pengene, som falde at svare af hvert forsikkret Sted, hæfte paa Stedet, som et Onus reale, og i alle Tilfælde nyde Præference nastefter Kgl. Skatter. Derfor, naar noget forsikkret Sted sælges, af hvad Aarsag det endog er, maae Skiødet ikke antages ved Retten til Læsning, uden dermed følger Attest fra Amtstuen, at ingen Restance af Brandpenge hæfter paa Stedet, under Tilsvar for Restancens Beløb af den Rettens Betient, som uden saadan Attest antager Skigdet til Læsning, og dersom Kiøberen efterla der at lade Skiødet tinglyse, bliver han ansvarlig for Reo stancen. 18.) Beboeren, endsfient han ikke er Eier, skal udrede den Brandhielp, som bør svares af det Brandfors. Adn. f. Landet 18:19 §. det Sted, han beboer, og igien tage det udlagte hos Eie: 29 Febr., ren, til hvem ham forbeholdes samme Net, som Brandforsikringen er tilstaaet; men en Proprietair, som lader sit Bendergods forsikkre, er selv ansvarlig for hvad deraf skal udredes, hvorimod og Brandhielpen, naar Brands skade indfalder, anvises til ham. Det, som efter den bestemte Betalingstid staaer til Restance, foranstalter Amtmanden inddrevet paa samme Maade, som efterstaaende Skatter. 19.) Det maae herefter ikke være nogen brandlidt Eier af en forsikkret Bygning tilladt, især som han har faaet sin Indboe og Besætning Bierget, at gaae omkring og betle, og derfor maae ei Heller Beviser, Attester eller Tingsvidner i denne Hensigt ameddeles nogen; men hvor saadan Tilladelse efter Om stændighederne maatte eragtes nødvendig, skal den meddeles af Amtmanden, dog alene for en vis Tid, og de nærmeste Sogne, og efter den fastsatte Tids Forlob strap tilbageleveres til Amtmanden. Hvo, som antræffes at omløbe uden saadan Tilladelse, eller udenfor det anviste District, eller og ikke i rette Tid tilbageleverer sit Brandbrev, skal ansees og behandles som en omløbende Betler. Fr. ang. Brandvæsenet paa Landet i Dan: 29 Febr. mark. Gen. L. Oec, og Com, Colleg. p. 33. Forandret og nøiere bestemt v. nærmere Anordn. 27 Mart. 1793. Gr. Da det er erfaret, at de mange Ildebrande, som aarlig indfalde overalt paa Landet i Danmark, tildeels reise sig af skisdeslos Omgang med Ild og Lys og en farlig Bygningsmaade, samt at Ilden som oftest griber om sig, fordi der mangle tilstrækkelige Redskaber, Orden og Commando, til at faae den hastig standset og dampet; Saa har Kongen været betænkt paa (ligeson der under 24 Jan. 1761 er udgivet en almindelig Fr. .om Brand Fr. f. Bandet 1 C. 1 §. 29 Febr. om Brandvæsenet for Kiøbstæderne i Danmark), ved en als mindelig Fr. for Landet at føie saadan Anstalt, som i Tiden kunde indføre en sikkrere Bygningsmaade, og allevegne strax tilveiebringe de fornødne Rednings-Mide Ier, saavel i Henseende til tienlige Redskaber, som Orden imellem Almuen, og dens Anførsel til paa beste Maade at gaae Faren i Mode; og det saameget hellere, som det af de til den Ende indhentede Forslag, Erklæringer og Betænkninger, saavel fra Embedsmændene, som de fleste fyndige og erfarne Landmand (angaaende de Indretninger, de efter hver Egns særdeles Forfatning og Omstændigheder agtede meest virksomme), er erfaret, at de fleste selv meget snske, at see denne Deel af den offentlige Sikkerhed til manges Eiendoms og Velfærds Frelse, ved en egen Anordning fat paa en bedre Fod. Kongen har derfor af Gen. 2. Oec. og Commerce-Collegio lader Sig forestille saadanne almindelige Bestemmelser, som uden følelig Byrde og Beo kostning for Landmanden kunde virke den attraaede større Sikkerhed, hvorved Han tillige har haft hensyn til, at de Landboere, som herefter for deres Steder vil indtræde i den ved Anordning af Dags Dato oprettede almindelige Brandforsikring for Landet i Danmark, kunde lættes Adgang dertil ved færre Bekostninger til Brandredska ber, end de, som tilforn ved Resol. 3 Dec. 1764 vare befalede; ligesom det ogsaa haabes, at de, som tage Deel i bemeldte Forsikring, næst Guds Bistand, ved denne Frs Efterlevelse skulle faae færre Brandskader at ere statte. Til hvilken Ende følgende befales: I Cap.) Om at søge Ildsvaade forekommet. 1.) Da en farlig Bygningsmaade foraarsager mange l debrande, og enhver, saavidt hans vne og Egnen tilla der, heri bør sørge for sin egen og sine Huusfolks Sikkerhed, men især for, at andre ikke ved hans Nabocskab udsættes for Fare og Skade, naar han boer nær eller i Bye Brand-Fr. f. Landet 1 C. 1-5 §. Bye hos andre; Saa stal overalt, saavidt disse Omstan 29 Febr digheder tillade det, især i samlede Byer, eller hvor flere Steder ligge saa nær, at de kunne paaføre hverandre le debrand, paa det nøteste iagttages, at ingen 2abning findes paa Tag, Muur eller Væg, hvorved Ildebrand kan opkomme eller udbredes, men alle Gavle; især paa Stuehuse, og hvor Skorstene ere, skal være lukkede og forsvarlige; ligesom og alle Skorstene forsvarligen skal indrettes, 16 til 18 Tommer i Qvadrat i Lysningen, opførte ud igiennem Rygningen; derfra og i det mindste en Alen oven for Taget være af brændte Muursteen, saa vidt mueligt skilte fra alt Tømmer og Træeværk, og ikke have nogen Revne eller Hul oven eller neden for Taget. Hvor ingen Skorsteen er, skal over Ildstedet være en Bue med got Leer-Loft over; og naar herefter enten en gammel Bygning ombygges, eller en nye opbygges, sal Buen over Ildstedet række igiennem 2, 3 eller flere Fag, eller og opføres forsteen, og lægges Loft eller ana det forsvarligt Lukke over Bryggerhuse og Kiokkener; saa at intet aabent Ildsted findes under Taget. 2.) Alle Effer, Ildsteder, Bagerovne og Roller, som ved Eftersyn befindes at være siensynlig farlige for Naboerne, sal inden en vis Tid, som Amtmanden fastsætter, afskaffes og nedrives, og imidlertid ikke bruges under i Rdlrs Straf. Men ere de ikke i forsvarlig Stand efter den bestemte Tid, nedrives de. 3.) Naar en nye Gaard eller Huus bygges i Byerne, maae den ikke indbygges i Naboernes, eller stode sammen dermed, men imellem Gaardene eller Husene skal altid efter Muelighed være fornødent Mellemrum, og intet Riisgierde mane sættes imellem Bygningerne. 4.) Alle Smedehuse, som efterdags bygges, skal staae frit, adskilte for sig selv, og i. Byerne være forsynede med Steentag. Ingen, i hvo det er, maae skyde, eller bruge Krud, 5.) hyor: Brand: Fr. f. Landet 1 C. 5-10 §. 29 Febr. hvortil det end maatte være, i Byerne saa nær nogen Straaetakket Bygning, at derved Ildebrand kan foraarsages, endnu mindre i nogen Gaard eller Huus, under Straf fra 1 til 4 Rdlr. Kan den Skyldige ikke betale, und gielder han efter Fr. 6 Dec. 1743. 6.) Ingen maae bære Ild eller Gleder fra et Sted til et andet under aaben Himmel i Gaard eller paa Gade, i Træeffoe eller noget aabent Kar, et heffer Lys uden i forsvarlige Lygter. I Udhusene maae aldeles ikke bæres brændende Træes spaan, endnu mindre i Stalde, Lade, paa Lofter, effer hvor der findes ildfangende Ting, ei heller Lys uden i hele og tillufte Lygter, als under Straf af 2 Me til I Rdlr. Hvor Lygter ganske fattes, bødes samme Mulct, men for Brøst paa Lygten bødes efter Omstændighederne fra 8 fil. til 2 WE. 7.) Ingen maae røge Tos bak i Stalde, Loe, Lade, paa Foderlofter, i Senge, ved Tærsken, Hakkeiseffieren, Fodren, eller paa Tagene ved Tækning, ved at bryde, sage eller hegle Hør, om endog Piben er forsynet med Hytte, under Straf fra 2 Mk til 1 Rdlr. Reger nogen under aaben Himmel paa Gade eller i Gaarde nær Huse, maae Biben altid være forsynes med Hytte, under Straf af 8 fil. til 2 f. Bor og Hamp ber torres i særskilte Ovne uden for Byen, eller i en Hule paa Marken, saa langt fra Bye og Huus, at ingen Stade derved kan foraarsages, eg Humlen paa et Gulv eller Loft i Trækvind, uden at komme til Jid eller Varme. Hiemme i Bagerovn maae dette ikke skee, uden med fornøden Korsigtighed efter Brødbagning, og uden at Ovnen dertil hebes paa nye, under Straf af 2 Wf til 2 Rdlr. 9.) Alle Skorstene skal flittig renses og seies, men ikke udbrændes, de, som bruges ofte, i des mindste hvert Fierdingaar. Hver Gang Storstenenes. Feining findes forsomt, bodes 2 Mk, men opkommer ders ved Jidles, fra 1 til 5 Rdlr. 10.) Enhver Huus: eier Brand-Fr. f. Landet 1. 10 § 11 C. 12 §. eier og Huusfader skal i Almindelighed tilholde sine 29 Febr. Børn, Tyende, Tærskere, Dagleiere og alle dem, som boe eller opholde sig i hans Huus, varligen og agtsom at ome gaaes med Ild og Lys, ikke kline Lys paa Vægge, Borde, Bænke, ikke, ved at brande det, kaste Tanden uforsigtig fra sig; at stukke Ild og Lys overalt om Natten, eller forvare det saaledes, at derved ingen Fare er at befrygte; altid at have fornødent Tilsyn ved Maltgiering, Brygning, Bagning, Tvat, Slagterie, Lysestøberie og alle flige Forretninger, at ingen Skade derved foraarsages, samt at dette, saavidt mueligt, skeer om Dagen; ikke at henkaste Tørve Aske paa Moddingen, førend den er ganske fold eller vel igiennemblødt med Vand, og ikke forvare anden Aske og Kul paa Lofter eller i Udhuse, uden det er fuldkommen fluffet og forvaret i en Kiedel, Gryde eller Leerkar, til det er ganske koldt; ligesom og ikke lægge Foder, Hør, Brændsel, Straae eller slige brændbare Ting for nær Skorstene; da ellers, naar heri ved Visitation findes Forseelse, bedes fra 16 Ekil. til 4 Mk. II.) De, som modtvillig eller forsætlig foraarsage Ildes brand, straffes paa Liv og Formue efter Loven; alle andre derimod, som af forsigtighed eller Skiødesløshed foraarsage nogen Ildebrand, skal, foruden Bøder, betale Skaden, eller, om de ikke det kan, straffes paa Kroppen med Fængsel og Arbeide; og de, som 3die Gang findes i kisdesløs Omgang med Ild, Lys og Tobaksrøgen, straffes efter Omstændighederne med Fængsel paa Band og Brød. II Cap.) Om Anstalter mod Ildebrand, Brand: Betientere og Visitationer. 12.) Da enhvers egen Følelse vil sige ham, at han efter Muelighed bør komme sin Naste, som er bestædt i Ildsfare, til Undsets ning med al den hielp, som han i lige Fare ønsker sig fra andre, saa bør og enhver efter sin vne og Tilstand altio vare Brand-Fr. f. Landet II C. 12:13 §. 29 Febr. være beredt paa de Anstalter og Redskaber, uden hvilke hans Undsætning vilde blive unyttig. Derfor skal alle Brønde, Vandsteder, Gadekiær &c., saavel i Byerne, som i Nærheden paa Marken, bestandig holdes i Stand, saa at stedse kan findes Forraad paa reent Vand; og hvor Band fattes, og Leilighed er til at anlægge Vandsteder, skal største Ledseier, eller Amtmanden, hvor ingen Pros prietair er, sørge for, at de efter Omstændighederne vorde indrettede. Ved at anlægge eller rense og istandsætte alle offentlige Brønde, Gadekiær og Vandsteder, skal samtlige Beboere uden Undtagelse forrette Arbeidet, under Straf af 24 Skil. for hver Gaardmand, 16 Skil. for hver Huusmand, og 12 Skil. for hver Inderste, ifald han ikke indfinder sig den bestemte Dag til Nensning og Arbeide, foruden at han skal betale en anden, som leies til at fore rette Arbeidet for ham. 13.) Ligeledes har enhver Hovedgaards-Eier ved en Hovedgaard at anskaffe og holde en Slange-Sprsite med Kar, en stor Brandstige, to Brandhager og 12 Læderspande. Ved hver Kirke, som ligger i Bye, anskaffer Eieren en Brandftige, og 2 s 4 eller flere store Brandhager efter Amtmane dens nærmere Bestemmelse, med Hielpestænger, Kieder og Touge, for ved Nedrivning at kunne anvendes med desto større Magt ved Hielp af flere Folk eller Heste. I hver Bondebye, hvor ingen Kirke er, anskaffe samtlige Lodseiere, efter Amtmandens Bestemmelse og dens Stør relse, 2 a 4 ligesaadanne Brandhager, som forvares paa. et beqvemt Sted i Byen. Ved enhver Bondegaard, saavelsom ved hvert Huus, en Degnebolig og Skole, anskaffer Eieren en mindre Brandhage, foruden de i hur set værende Træespande, Kar og Stiger; men en enkelt eller affices liggende Gaard, saavelsom en Broe, en Molle, en Lysgaard og Præstegaard, skal have saadanne Brandhager. Hvor efter Egyens Omstændig heder Brand Fr. f. Landet II C. 13-16 §. heder og Beboernes Formue og Tilstand endnu skulle uds 29 Febr. fordres og kunne tilveiebringes een eller flere Slangesprøiter med tilhørende Vandkar og Læderspande i hvert stort Sogn, eller fælles for 2 eller flere mindre Sogne, eller og et vist Antal Haandsprøiter i hver Bye, haver Amtmanden derom at indkomme med nærmere Forestil ling til Gen. 2. Dec. og Commerce-Collegium, som ders efter reglerer det fornødne. Og da allerede endeel Slangespreiter ere anskaffede omkring i Landet ved de i Kiøbstædernes Brandkasse forhen forsikkrede Bygninger; saa kan Amtmanden, hvor han finder disse tilstrækkelige for eet eller flere Sogne, sege at tilveiebringe Forening imels lem Sprøitens Eier og de svrige Lodseiere, om en billig Gotgiørelse for dens Brug i hele Sognet. Alle disse Brandredskaber anskaffes inden 6 Maaneder, men Sprøi terne inden 12 Maaneder, efter denne Frs Publication. (See nærmere Anordn. 27 Mart. 1793). 14.) Enhver skal vedligeholde sine Brandredskaber saaledes, at de altid i paakommende Tilfælde kan bruges, og hvis nogen Brøst findes, maae den strax istandsættes, under Straf af 12 Sfil. til I dlr efter Manglens Beskaffenhed. De maae ikke afhændes ved Kiøb og Salg, men bestandig følge Stedet, under Straf af Tilbagelevering og Mulet af deres dobbelte Værdie baade for Kieber og Sælger: 15.) Amtmanden har det øverste Ops syn over Brandvæsenet, men ellers paaligger det Her redsfogderne eller Birkedommerne, som Politiemes stere, hver i sin Jurisdiction, nøie at holde over denne Frs Efterlevelse; og til den Ende have de og øverste Commando i Brandvæsenet, naar, Amtmanden ikke er tilstede, og dem skal alle ved forefaldende Ildebrand, Wisitation, og alle desligs Leiligheder adlyde. 16.) Amtmanden udnævner Sognefogden eller, hvor ingen er, en anden god Mand i hver Bye til Brandfoged, som X Deel. Eal Brand-Fr. f. Landet 11 C. 16 §: 111 E. 19 §. 29 Febr. skal have Opsyn óg Commando over Brandvæsenet der i Byen, og til den Ende af Amtmanden gives en Instrux, som Herredsfogden eller Birkedommeren foreslaaer efter hvert Steds Beskaffenhed og Omstændigheder. Enkelte Gaarde staae under nærmeste Byes Brandfoged (*). 17.) For at paasee, at alt det efterkommes, som er ans ortnet i Henseende til Brandvæsenet, skal Brandfogderne aarlig efter Paaske nøie visitere overalt, hver i sin Bye og de enkelte Gaarde, som derunder ere henlagte, og, hvor Spreiter findes, lade dem prøve. Hvor nogen Forseelse eller angel findes, tilholde de Vedkommende stray at afhielpe den, og desuden anmelde det forefundne for Herredsfogden eller Birkedommeren, som derefter inden høsten selv vidnesfast visiterer overalt, og prø ver Spreiterne, samt derom giør Indberetning til Amtmanden. Skulde Jurisdictionen være faa stor, at Herredsfogden eller Birkedommeren ikke selv overalt fan forrette dette Eftersyn, kan han dertil et eller flere Ste der udnævne tvende Mænd, som da have at forrette Eftersynet i det District, dem anvises, og derom giøre Her Amtman redsfogden eller Birkedommeren Forklaring. den indberetter carlig een Gang til Gen. 2. Dec. og Commerce Collegium i Almindelighed, hvorledes alting 18.) Naar ved disse Visitationer er forefunden. Herredsfogden eller Birkedommeren, eller de af ham dertil udmeldte Mænd, reise om til Visitation og Spreis ternes Probering, foranstalter Amtmanden overalt frie Befordring. III Cap.) Om hvorledes der forholdes ved opkommende Ildebrand. 19.) Naar Ildebrand opkommer, skal enhver uden Undtagelse, som bliver Ilden vaer, strap giore Anskrig, og uden Ophold tilkiendegive det for Brandfogden og Oldermanden eller den, som har Byes (*) Cfr. C. Br. 15 Dec. 1792. Brand-Fr. f. Landet 111 E. 19-23 §. Byehornet. 20.) Stient enhver Huusfader bor 29 Febr. stræbe, ved fine Folk strax i Begyndelsen at dæmpe en i hans Huus opkommen Ildebrand, saa maae han dog ikke dolge Ilden, eller alene med sine Folk søge at slukke den uden Hielp; men han skal strap ved Anskrig bekiendtgiore det for Naboerne og Vedkommende. Den, som fordølger Ilden, bøder, foruden anden alvorlig Straf efter Sagens Beskaffenhed, 2 Rotr, som gives den til Belønning, der opdager er fordulgt Ild. 21.) Oldermanden eller den, som har Byehornet, fal, naar han er forvisset om Ildebranden, tude i Hornet paa en imellem ham og Byemændene aftalt Maade, og strap besorge Bud til nærmeste Sted og Byer, hvor Spreite og Brandredskaber findes, som haftig kan komme til Hielp, saavelsom til Amtmanden, Herredsfogden eller Birkedommeren og Proprietairen, ifald de ere i Nærheden; ligesom han og skal skynde paa, at enhver i Byen, saasnart mueligt, begiver sig til Ilden med det befalede Redskab. Hvor der er Kirke, lydes firar med Klokken, for at bekiendtgiore Jls den for de Omliggende. 22.) alle omliggende Byer, hvor man faaer Kundskab om Ilden, giøres liges ledes Anskrig, og Brandfogden med Mandskab og Red- Faber ile til Ilden, og overalt, hvor Spreite findes, sal den med tilhørende Brandspande og Kar, samt en Wand, som er øvet i at behandle den, saasnart mueligt ile til Ilden, naar den er bleven bekiendt, og ikke for langt borte; hvortil enhver, som holder Heste og Vogn, uden Modsigelse paa Anmodning skal give Befordring. 23.) Saasnart Anskrig steer, skal hver Gaardmand, eller saamange, som efter Byens Størrelse i Forveien dertil ere inddeelte, møde med Vogn og to tætte Tender med Band, eller et Kar, 1 à 2 Spande, en Bull-Øre og sie øvrige Brandredskab, hvormed foruden ham selv, eller en Karl i hans Sted, skal følge en Karl, Dreng eller Pige; 2 a Brand-Fr. f. Landet III C. 23-27 §. 29 Febr. Pige; ligeledes enhver Huusmand og Inderste med de i hans Huus havende Nedskaber af Vandspande, Brandhager, Hoetyve o. s. v. Alle skal møde uden Undtagelse eller Hensigt til hvad Gods de henhøre, enten de ere Selveiere eller Fastere; dog undtages Gamle, Svage og Eyge, Koner og Børn, og alle de nærmeste ved Ilden, naar de selv staae Fare. Ligesaa skal alle Tømmermænd, Muurmestere, Smedde og flige Haandværksfolk, som opholde sig, hver Ilden bliver bekiendt, uden Ophold indfinde dem med det fornødne Værktøi. 24.) Brandfogden skal sende en Høstvogn, for at møde med Byens Brandhager, hver forsynede med tvende Bagreeb, saa og en Tækkemands Stige, og et Par tomme Kar, ligesom han og kan beordre een eller flere Gaardmænd at paatage hvad Brandrebskaber, der ellers findes i Byen, og saa mange folk, som enhver Vogn uden Sinkelse kan føre. 25.) Nast Amtmanden har Herredssøgden eller Birkedommeren den øverste Commando ved Jlben, hvis Befalinger Brandfogderne have at adlyde og iværksætte. Er ingen af disse tilstede, kan Proprietairen, Amtsforvalteren eller Regimentsskriveren paatage sig Commandoen; men ellers tilfalder den Brandfogden i den Bye, hvor Ilden er. 26.) Alt Mandskabet har uden Modsigelse at adlyde, hvad af de Foresatte befales, og ingen maae forlade sin Post, førend Ilden er slukket, og han dertil har faaet Tilladelse. En Gaardmand, som enten udebliver fra Ilden, eller gaaer Hiem uden Tilladelse, eller viser anden Ulydighed, boder fra 16 fil. til 1 Rdlr, og Huusmænd og Tieneste Folk fra 8 Stil. til 4 Me, men Brandfogder og Oldermænd, som ikke efterkomme deres Pligt, bøde dobbelt mod Gaard- 27.) Da mænd, og mere efter Omstændighederne. Nedrivning næsten er det eeneste Middel til at dæmpe Ilden eller hindre dens Udbredelse ved almindelige Bønder = Brand-Fr. f. Landet 111 C. 27 S IV C. 29 §. derbygninger, saa maae ingen sætte sig derimod, naar ben, 29 Febr. som har øverst Commando, dertil giver Ordre, for at rebbe de omliggende Huse; dog maae først, saavidt Tiden og Faren tillader det, Creature og Boehave efter Muclig hed bierges, og det Biergede bevogtes med Vagt paa et fraliggende sikkert Sted. Ved Biergningen maae, seavibt see kan, og sorges for, at alle brændbare Sager bortaffes, og til den Ende alle derved arbeidende Folk og Vogne, ligesom de, der føre Vand til Ilden, have frie Fart igiennem Gaarde og overalt, hvor Veien best og beqvemmest kan falde. 28.) Til at lukke den Ild, som endnu kan brænde i Grunden, esterat Faren er forbi, og til at rydde Pladsen, skal saa mange Brandredskaber og Mandskab blive tilstede af dem, som have været med at slukke Branden, eller hentes fra nærmeste Vyer og Steder, som ikke derved have mødt, som den Commanderende finder nedvendigt; og disse igien, ifald det behøves, afløses af andre, som dertil blive tilsagte, indtil Ilden fuldkommen er slukket, og Pladsen ryddet. Det øvrige Brandredskab og mandskab mynstrer en hver Brandfoged for sin Bye, førend nogen maae brage bort, og melder de Udeblevne eller Forsømmelige for Hers redsfogden eller Birkedommeren. Er noget af Brandredskaberne beskadiget, maae det strax istandsættes, som Brandfogden ved Eftersyn maae forvisse sig om at være Skeet. IV Cap.) Om Brands Ret og Bødernes Ans vendelse. 29.) Alle Brandsager afgiøres ved den sædvanlige Ret, som Politiesager, og paakiendes af hvert Steds Herredsfoged eller Birkedommer, som Politiemester; hvorved i Henseende til Processens Maade, Protocollens Førelse, Nettens Betaling, Fritagelse for stemps let Papiirs Brug og Dommenes Appel, i alle Maader forholdes efter Fr. om Politiet paa Landet i Danmark

3

25 Brand. Fr. f. Landet 1v C. 29-31 §. 29 Febr. 25 Mart. 1791, og, i henseende til Jurisdictionen, efter Fr. 18 170v. 1791. 30.) Strap efter en Ildebrand holder Herredsfogden eller Birkedommeren Forhør over Eieren eller Beboeren med Hustrue, vorne Børn og Tienestefolk, samt nærmeste Naboer og Gienboer, saavelsom hvo der ellers kan formodes at vide noget om Ildebrandens Aarsag, og paa det neieste afhører dem om alle Omstændigheder, med Formaning at sige Sandheden saa ledes, som de med Eed kunne bekræfte. Forhøret indsendes til Amtmanden, som undersøger Sagen og Qvæftionerne, og ifald han da finder, at disse enten ere utilstrækkelige til at erholde fuldkommen Oplysning, eller og, at der kan formodes skiødesløs eller forsætlig Omgang med Ild paa Stedet, beskikker han en Actor, som indstævner og lovlig forfølger Sagen til Dom. 31.) Alle Bøderne, undtagen efter 20 §, tilfalde Sognets Fattige, eg af Herredsfogden eller Birkedommeren besørges betalte, eller exeqverede, naar Dommen ikke inden 14 Dage indsendes til Amtmandens Kiendelse, eller strax efterat denne er falden; hvorimod Fattigvæsenet og især bor antage sig dem, som ved at arbeide til Ildebrands Dæmpelse saaledes vorde beskadigede, at de ikke kan ernære sig selv. Mart, Cancellie Pl. som bestemmer de Forholds- Regler, der skal iagttages, naar nogen begierer Umyndi ges Midler indtagne i den gl. Kasse. P. 45. Alle Umyndiges Midler, sem, i Følge Fr. 31 Aug. 1774 og de, i Henseende til Sevisionen over sammes For valtning, udgivne Rescripter, ere af den Beskaffenhed, at de kan indtages i den Kgl. Kasse, skal herefter ikkund 2de Gange om Naret (nemlig den 11 Jun. og 11 Dec.) sammesteds modtages; dog at Vedkommende, inden Februarii og August Manneds Udgang, før hver Termin, Sal Pl. om Umyndiges Midler. Skal derom melde sig ved den Kgl. Finants Kasse-Di- 9 Mart, rection, og der fremlægge Beviisligheder om, at Midlerne forgieves have været søgt udsatte ved Opbydelse itte alene til Tinge, i Overeensstemmelse med Loven og de udgangne Anordninger, men endog, for faavide Landet angaaer, enten fra Prædikestolene, paa Kirke:Bakken eller ved Kirkestevne paa ethvert Sted, og, for saavidt Biøbstæderne betreffer, i Stifternes Provincial-Blade, hvor disse haves, og, i Mangel deraf, fra Prædikestolene; hvilket bør være skeet 4 Uger, forinden Pengene begieres indsatte i den Kgl. Kasse; da der, naar saadant er efterkommet, indtil videre, kan ventes, at de Capitaler, om hvilke der saaledes betimeligen giores Indberetning til Finants Kasse Directionen, skal i den næstpaafølgende Termin vorde modtagne i Kongens Kasse, imod 4re pro Cents aarlig Nente. Fr. om Fattig.Besenets Judretning og Bee 9 Mart, styrelse i Khavn. Cancel, p. 47. Gr. Da Kongen iblant de Gienstande, som daglig befficftige Hans Ombue for alt det, der kan bidrage til at handthæve god Orden og fremme det almindelige Beste, har, ved at henvende Sin Opmærksomhed paa Fattige Vesenets Tilstand, befundet, at samme i mange Hense ender trænger til Forbedring; saa har han besluttet, efter foregaaende Undersøgelse og nøie Overveielse, at fo reskrive saadanne Regler, i Hensigt til de Fattiges Forsørgelse og de dertil hørende Midlers rette Anvendelse, at sand 17odlidenhed ikke skal savne Understøttelse, og at det, som ydes af det Almindelige eller stienkes af goddadige Borgere, til Hielp og nødtørftig Underholdning for trængende Medborgere, ikke skal blive et Rov for Strafværdig Ørkesløshed og uforskammet Tryglerie. Ligesom Kongen, i dette Diemærke, vil udgive en almin- 22 4 delig Fr. om Fattigves. i Khavn 1 C. 1-2 §. 9 Mart, delig Anordning, om Fattigvæsenets bedre Indretning ! Danmark, hvilken med det første skal blive bekiendtgiort; saa har han og, i Betragtning af Kiøbenhavns for: Stiellige Beskaffenhed, fundet for got, ved denne, for bemeldte Hovedstad særskilte, Lovgivning, at bestemme de Forholdsregler, som, i Henseende til de Fattiges For førgelse og alt Betleries Hemmelse sammesteds, ber iagttages. I Cap.) Angaaende hvilke fattige, der bør forsørges af det civile Fattigvæsen, og hvilke tilkomme Understøttelse af de militaire Etater. 1.) Alt fra de militaire Etater aftakket eller afskediget Mandskab, som engang af bemeldte Etaters Fattig: Anstalter er bleven tillagt Pension eller anden Understøttelse, skal, med Koner, Enker og Børn, stedse vedblive at høre til den Etat, ved hvilken de stode i Tieneste, og bor, saa længe de ere trængende, derfra nyde den for dem fastsatte eller herefter fastsættende Understøttelse; det samme skal og gielde om Enker og ægte Born af dem, som ere døde i Tienesten, forudsat, at de, inden 3 Aars Forløb efter Mandens eller Faderens Død, befindes at trænge til Almisse. 2.) De, sem have faaet Afskeed uden Dension eller anden Understøttelse, skal, naar de inden 3 Aars Forløb, efterat de ere blevne forlovede, femme i trængende Omstændigheder, forsørges af den vedkommende militaire Etat; men dersom de, i bemeldte z Aar, have ernæret dem selv paa en eller anden Maade, under hvad Navn det end maatte være, skal de, ifald de siden blive trængende, høre under Civil-Etaten, og derfra nyde Almisse paa det Sted, hvor de i de sidste 3 Aar have haft deres Ophold. Skulde de ikke bestandig i 3 Aar have opholdt dem paa et Sted, henvises de til deres Fødested, hvis Pligt det da bliver at sørge for dem; men ere de udenlands fødte, bør de søge Understøttelse hos den Fr. om Fattigvæs. i Khavn 1 C. 2-5 §. ben vedkommende militaire Etats Fattigvæsen; hvilket 9 Mart, ogsaa gielder om beres Koner, Enker og ægte Børn. 3.) I Henseende til de, i 1 og 2§ ommeldte, Enker, Roner og Børn, da skal det være uden Forfiel, hvad enten deres Egteskab har været indgaaet og Børnene avlede eller sammenbragte, forinden Manden indtrandte i den milis taire Tieneste, eller imedens han deri var staaende, eller efterat han derfra er bleven forløvet, ja endog, om saas dant er skeet sildigere, end 3 Aar efter at han udgik af Tienesten; dog skal dette sidste alene gielde i det Tilfælde, at han, inden bemeldte 3 Aars Forløb, har nydt Pension eller anden Understøttelse af det militaire Fattigvæsen. 4.) Børnene skal ikke vedkomme Militair Etaterne læn ger, end til de af Mandkiønnet ere satte i Lære, og de af Qvindekiønnet ere komne i Tieneste. Dog bør Militair -Etaterne drage Omsorg for, at Drengebørnene komme til Confirmation, førend de sættes i Lære, og Pigerne, førend de komme ud at tiene. 5.) Deserteurers efterladte Koner og Børn, saavelsom de, der ere kasserede, med deres Enker, Koner og Børn, skal nyde Understøt telse fra Militair Etaterne, om de dertil befindes trangende, og ei kan ernære dem selv, i de 3 første Aar efter Desertionens eller Kaffationens Dato; men dersom nogen Militair, formedelst Forbrydelse, mister Livet eller dømmes til Slaveriet, da skal hans Enke, eller Kone og Born, ifald de ikke kan ernære dem selv, forsørges paa det Sted, hvor Manden er født, og være Militair-Etaten uvedkommende. Kommer Forbryderen, i sidste Tilfælde, ud af Slaveriet, og ikke kan fortiene sit Ophold, skal han ligeledes henvises til sit Fødested, naar dette er i Landet; men dersom han er udenlands født, skal ham, til sin Underholdning, gives Arbeide fer det Offentlige, naar han er arbeidsfør, og, i modsat Fald, vil Kongen, paa anden Maade, forskaffe ham det for- 5 nødne Fr. om Fattigvas. i Khavn 1 C. 5-6 §. 9. Mart, nødne til Livets Ophold. En saadan Udlændings Enke og Børn skal derimod, naar de ei kan ernære dem selv, forsørges fra det Sted, hvor Konen er født, med mindre hun tillige er en udlænding, da der, i saa Fald, maae giores Kongen Forestilling om den beqvemmeste Maade, paa hvilken de, efter Omstændighederne, kan hielpes og understøttes. Og, paa det at de ikke imidlertid skulle omkomme af Mangel, maae de til deres Underholdning medgaaende Omkostninger forskydes af den almindelige Fattigkasse, indtil samme, efter Forestilling fra Kiøben- Havns Magistrat, tan blive erstattede af Kongens egen Kasse. Dersom nogen bliver afskediget fra en af de mifitaire Stater, uden Pension, og igien antaget i Tie neste ved den anden, men derfra atter afskediget, førs end den Tid er forloben, at ham kunde tilkomme Understøttelse ved den Etat, hvorfra han først fik sin Afskeed, da skal han forsørges af den, fra hvilken han sidst blev forløvet; den samme Regel bør og følges i Henseende til hans Enke, Kone og Børn. 6.) Til de Fattige, som Land- og Sve-Etaterre have at sørge for, skal ikkun de henregnes, der selv stane eller have staaet, saavelsom de Koner, Enker og Børn, hvis Mænd og Fædre enten staae eller have staaet i virkelig eg fast Rrigstieneste, og altsaa, hvad See-Etaten angaaer, alene Aars-Tienere, det er alle de, som staae ved Divisionerne og Haandverksstoffen. Som en Følge heraf, bør ei heller Land: Rekruter, eller de, sem have paataget sig at tiene i disses Sted, henføres til dem, for hvis Personer og Familier det paaligger Land:Etaten at sørge. Men de, saa, velsom deres Enker, Koner og Born, hvad enten de have giftet sig her i Khavn eller andensteds i de Kgl. Stater, skal henhøre til og forsørges fra det Sted, hvor de ere fedte. Dog undtages herfra det Tilfælde, om nogen af bet fra Diftrifterne udskrevne Wandskab skulle, i Tiene sten Fr. om Fattigves. i Khn 1 C. 6 § 11 C. 3 §. ften eller under Vaabenovelserne, omkomme eller saaledes lide Skade paa Helbred og Lemmer, at han derved Blev fat ud af Stand til at fortiene sit Brod, da saavel han, som hans Enke, Kone og Børn, skal forsørges af den militaire Kasse. Paa lige Maade bor eg Sve-Etaten, i de sidstbenævnte Tilfælde, antage sig, til Forsorg, de enrollerede Matroser, saavelsom deres Enter, Koner og Børn; skulde derimod nogen envolleret Matros eller Land-Rekrut dse af Sygdom, paa det Sted, hvortil han er bleven commanderet, de skal hans Enke nyde Understørrelse fra det Sted, hvor hun, som trængende, skulde have henhørt, om hun ei var bleven gift med ham. II Cap.) Om Maaden, paa hvilken de fattiges Forsørgelse bør free. 1.) Enhver, som søger Understøttelse hos den almindelige Foranstaltning, skal først melde sig hos en af de, i Sognet ansatte, Fattig- Forstandere, som, efterat have indhentet den fuldstæn diate Oplysning om den Søgendes Tilstand og Trang, fremstiller ham for Sogne Commissionen, og meddeler samme den fornødne Underretning om hans Forfatning. 2.) I de Sogne, hvor der ikke allerede findes Arbeidsanstalter for de Fattige, som nyde Almisse, bør der uopholdeligen drages Omsorg for, at samme tilveiebrin ges, og saaledes indrettes, at Arbeide ikke maae nagtes nogen, Sognet tilhørende, Fattig, som derom melder sig ; men det overlades til Sogne Commissionen, om den vil anvise ham Arbeide i et dertil indrettet Haus, eller den vil betroe ham Materialierne hiem, eller paa andre Steder i Byen, ligesom det, efter Omstændighederne, kan findes tienligt. 3.) Naar særdeles overordentlige Tilfælde skulde giøre det umueligt, at forffaffe alle Fattige Arbeide paa anden Maade (hvilket dog formodes, sielden at kunne finde Sted), da maae Sogne-Commissionen henvise dem, som de ei dermed kunde forsyne, ente

9 Mart, Fr. om Zattigvas. i Khavn 11 C. 3-5 §. 9 Mart, ten til Guldhuset, til det almindelige Hospital, eller og 4.) til det frie militaire Fabrik-Spinderie paa Christianshavn, hvor de skal blive forsynede med de fornødne Materialier og Arbeidsredskaber; men, dersom de ikke heller paa nogen af disse Steder kunne imodtages, af Mangel paa Plads, ber Sogne Commissionerne strap sørge for andre Midler til at forstaffe disse Fattige Arbeide. Da Kongen er forsikfret om, at Sogne-Commissionerne med Nidkierhed vil drage Omsorg for Arbeids-Anstalternes Indretning og Vedligeholdelse; saa befales herved, som en ufravigelig Regel, at ingen Almisse maae tilstaaes nogen fattig, som ikke, ved et eller andet til hans Alder og Kræfter passende Arbeide, fortiener saa meget, som hans vner tillade; saa bør ei heller nogen tillægges mere i Almisse, end der, efter Tid og Omstændigheder, kan ansees tilstrækkeligt til hans nødtorftige Underholdning, iberegnet det, som han selv ved Arbeide har fortient; dog at Flittighed stedse bliver opmuntret; ei heller maae der ved nogen Pleie-Commis sion betales mere for Arbeidet, end det, som er fastsat ved den almindelige, for Khavn authoriserede, Spinderart. I øvrigt bør de Fattige selv imodtage den dem tillagte Almisse, med mindre de ere syge, i hvilket Tilfælde Commissionens Bud skal tilbringe dem samme. 5.) For at opmuntre Vindskibelighed, skal der, naar Arbeidsanstalter i Sognene ere blevne indrettede, af Magistras ten bestemmes en Belønning for dem, der have viist meest flittighed og Slid, hvilken Belønning (som af Sogne-Kasserne skal udredes og i alle Sogne være lige) saaledes der fastsættes, at den bliver mindst for det Slags Arbeide, hvor Arbeids-Taxten er størst, og derimod høiest for det Arbeide, hvis Taxt er meest ringe; og hvad de Fattige angaaer, som Pleie Commissionerne, i overors dentlige Tilfælde, maatte have henvist til Guldhuset, Bef Fr. om Fattigoes. i Khavn 11 C. 5-9 §. det almindelige Hospital, det frie militaire Fabrik:Spin: 9 derie, eller andensteds, for at gives Arbeide, da bør disse, fra det vedkommende af fornævnte Steder, forsyne sig med Attest om, hvormeget de have arbeidet og fortient, paa det at de, lige med Sognets øvrige Fattige, fan erholde den dem tilfaldende Almisse, og concurrere til Præs miers Erholdelse. 6.) Det vil være Kongen beha- 7.) Paa det alminde geligt, om Sogne Commissionerne ved de Arbeids-Anstal ter, hvor der ikke allerede ere antagne Marketentere 7 kunde giøre saadan Indretning, at Sognets arbeidende Almisse Lemmer kunne ved samme forsynes med god og sund Føde, efter en af hver Commission, for den besitfede Marketenter, forestreven billig East; dog maatte Sognets Fattige ingenlunde være forbundne til at fiøbe deres Fødevarer hos ham. lige hospital maae ikke andre Fattige indlægges, end de, som ere aldeles uduelige til Arbeide, eller eg saadanne, Hvis Kræfter ikkun tillade dem, at fortiene lidet, hvilke sidste maae nyde en Almisse af I til 2 Mark ugentlig ; og, naar da bemeldte Hospitals Fond med Tiden forøges, kal der sørges for, at dets Sygestuer saaledes udvides, at de kunne imodtage flere Syge. 8.) Indtil det almindelige Hospital kan blive saaledes indrettet, at alle fattige Syge, i alle Sygdomme og under alle Omstændig heder, sammesteds kan imodtages, overlades det til Sogne: Commissionerne, efter Overlæg med de beskikkede plete Medici, at bedømme, om de sig anmeldende Syge kan helbredes hiemme, eller Omstændighederne udfordre, at de strap blive forte til Sospitalerne. 9.) Apothes Ferne skal levere de Medicamenter, der forbruges til de Fattiges Helbredelse hiemme i deres Boliger, for den samme nedsatte Priis, som gives for dem, der forbru ges paa Hospitalerne, naar den vedkommende Læge alene tegner paa Recepten, at den er bestemt for et Almisselem. Mart. 03, Jr. om Fattigves. i Khavn 11 C. 9:12 §. 9 Mart, Og, da Apothekerne Grønlund og Manthey, foruden det nu allerede bestemte Afslag i Betalingen for de Me dicamenter, som leveres til de fattige, nemlig: paa Liqvida eller Spirituofa 50 pro Cent, fimplicia & compofita ficca 40 pro Cent, samt emplaftra & ungventa 25 pro Cent, end videre have forbundet sig til, fra indeværende Aars Begyndelse, at levere Medicamenter for 10 pro Cent ringere, end den forhen affordcerte Betaling; saa tiffiendegives saadant hermed, til Vedkommen des Efterretning; hvorhos det dog skal overlades til en hver Pleie Commission, at tage Medicamenter til de Fattige paa de Apotheker, hvor de kunne treffe Forening om de billigste Priser. 10.) De Rasende og Galne, som i Følge Loven bor forvares, men ikke kan modtages af deres Frænder, ei heller, formedelst Mangel paa Plads, fan indtages i St. Hans Hospital, stal besorges bevogrede og underholdte af den Pleie-Commission, hvortil de høre, og Omkostningerne, som dertil medgaae, bør udre des af den almindelige Fond for Fattigvæsenet. 11.) Med fattige Børn, hvis Forældre, formedelst Miss gierninger, ere heftede eller hensatte til offentligt Ar beide, skal der forholdes, ligesom med andre Fader: og Moderlese, saa at de forsorges af det Sogn, hver For eldrene, som trængende, skulde have nydt Almisse. 12.) Enhver Gaard eller Huuseier (og naar denne ei selv beer i huset, da Leieren) bor, under Straf af Bøder til det almindelige Hospitals Kasse, fra 1 til so Rdlr, efter Sagens Beskaffenhed og Politiemesterens Kiendelse, være pligtig til, maar det maatte hænde, at et menneske, som er overfaldet af Sygdom, findes paa hans Fortong, eller uden for hans guns, indtil midten af Gaden, fray at indtage ham og anmelde Tildragelsen enten for Sognepræsten, eller for en af Fattig-Forstanderne i Sognet; paa det at den Syge uopholdeligen kan besorges af: hentet Fr. om Fattigo. i Khn 11, 12 §-111. 2 §. hentet og henbragt enten til nærmeste Barbeerstue eller 9 Mart, til det almindelige Hospital, hvilker bør fee paa Sognets Bekostning; med mindre den, som har indtaget ham til sig, vil, af Menneskefieelighed, besorge hans Helbredelse, eller og selv strap lade ham bringe enten til den nærmeste Amts Chirurgus eller det almindelige Hospital, i hvile. fet første Tilfælde han dog derom strap bor give sin Sad beretning til Sognepræsten, paa det at den paa Barbeer. stuen afleverede Syge derfra, saasnart mueligt, kunde foranstaltes imodtaget paa Hospitalet. Skulde saadanne Personer findes paa Gaden om 27atten, da skal Vægterne strap henbringe dem til den nærmeste Barbeerstue, hvor der skal drages Omsorg for dem, indtil de, efter Anmeldelse fra Amts Chirurgen til Sognepræsten, ved Sogne Commissionens Foranstaltning, fan imodtages paa det almindelige Hospital; og, dersom nogen Chirurs gus enten vægrer sig for at imodtage bem, eller efterla der at komme dem til Hielp, bor han af Politiemeste ren tilfindes at bøde 2 Rdlr til det almindelige Hospital (*). (Denne § er og bekiendtgiert ved en særskilt Raadstue Pl. 7 Apr. 1792.) III Cap.) Om den Control og Opsigt, som bør holdes, i sensigt til de fattige. 1.) Ma gistraten bemyndiges herved til, naar Fattigvæsenet kom mer i Stand, og et eller andet Sogn, formedelst dets Videløftighed eller anden Aarsag, fulde trænge til flere Fattig forstandere, end de 4, som ved Rescr. 17 Taxt. 1784 ere befalede, at beskikke saamange flere, som Omstændighederne udkræve og vedkommende Sogne: Commissioner, paa Grund deraf, forlange (**). 2.) Kiøbenhavns Gattigvæsen ber forsørge alle de Fattige, som, i 3 Aar efter hinanden, have opholdt sig her i Stas (*) See Canc. Br. 1 Jun. 1793. (**) Cfr. C. Br. 3 Nov. 1792. Dent, Fr. om Fattigvæf. i Khavn 111 C. 2-4 §. 9 Mart, den, og enhver af disse skal høre til det Sogn, hvor han sidste Gang gik til Alters, førend han begierede Almisse, hvorefter han siden bestandig bor søge Altergang i den Kirke, til hvilken det Sogn ligger, fra hvilket han nyder Understøttelse, hvad enten han har sin Boepel der eller ikke, saafremt han ikke vil miste den ham ved bemeldte Sogn tillagte Almisse (*). 3.) For at afværge, at ingen skal kunne tilvende sig Allmisse fra flere end eet Sogn, skal enhver Fattig, som nyder Understøttelse ved Sogne-Commissionerne, a Gange om Aaret fremlægge Klokkerens Attest om sin Altergang, hvilken Attest, uden Betaling, skal meddeles; og, i Tilfælde af at den Paagieldende, formedelst Sygdom, skulde have communiceret hiemme, bør Præsten, under sin Haand, paategne, hvad Tid saadant er fleet. Saa bør og Pleiebørnenes Døbes Attester med en aarlig Paategning af vedkommende Præst forsynes. Endelig tal enhver Sogne-Commission, til Circulation blant de øvrige Sogne Commissioner, qvartaliter afgive en fortegnelse over de Fattige, som i det sidst forløbne Qvartal have nydt Almisse af Sognet, paa det at enhver Commission, ved at eftersee og sammenholde alle disse Lister, deraf kan erfare, om nogen af dens Almistelemmer hos cen eller flere af de andre Commissioner Skulde have tilvendt sig Almisse; og, dersom det da befin des, at nogen saaledes uretteligen har tilsneget sig Almisse ved flere, end eet Sogn, da skal den vedkommende Commission anmelde det for Politiemesteren, som bør dømme den Skyldige til Arbeide i Forbedringshuset, fra 14 Dage til 4 Uger, efter Sagens Beskaffenhed. 4.) Alle Capellaner ved enhver Kirke skal, som medlemmer, tiltræde Sognets pleie:Commission; saa bor og i enhver af Commissionerne ved Garnisons: og Holmens Sogne indtræde en i Tienesten staaende Officeer, nemlig: (*) Cfr. Canc. Br. 15 Sept. 1792. i den Fr. om Fattigvæf. i Khavn III C. 4-7 §. 4 den første en af Land: og i den sidste en af Sse-Eraten, 9 Mart, hvilke Officerer beskikkes af de vedkommende Krigs: Collegier, og vælges iblant 3, som dertil bringes i Forslag fra hvert Sogns Commission. I øvrigt skal det have sit Forblivende derved, at Magistraten, sem Directeurer for Fattigvæsenet, beskikker Sogne-Commissionernes øvrige Medlemmer, efterat have indhentet vedkommende Sogne Commissioners Forslage. 5.) Det skal være enhver af Menigheden tilladt, at indfinde sig i Sog ne Commissionens Forsamlinger, for der at blive unders rettet om dens Beslutninger og Arbeids-Anstaltens Tilstand.

6.) Samtlige Sogne Commissioner skal aarligen, inden Martii Maaneds Udgang, ved Tryk: Ten befiendtgiøre en fort Beretning, om det hele afs vigte Aars Administration, samt dertil føie en summarise Extract af Commissionens Regnskab for samme Tib, saaledes indrettet, at deraf kan sees, hvor mange, og hvilke Udgifter den har haft, hvor mange Fattige der have arbeidet og nydt Understøttelse eller Almisse; til hvor meget den største Almiffe Portion er beregnet; hvad der er bleven spundet og ved Arbeide fortient, samt til hvad Sum dette er udbragt, c. s. v. Af hvilke Bes retninger, fra enhver Sogne-Commission her i Staden, Khavns Magistrat derefter under et besørger en General. Extract forfattet over det hele, hvilken omsendes meb Addresse:Contoirets Efterretninger. 7.) I øvrigt kal det ikke være Sogne:Commissionerne formeent, til Magistraten at indgive Forslage om de Midler, som, efter ethvert Sogns locale Omstændigheder, kunne ansees meest beqvemme, for at tilveiebringe de fornødne Til: Skudde til Fattigvesenets og Arbeids-Anstalternes Bedlis geholdelse og Forbedring. X Deel. IV.) Fr. om Fattigvas. i Khavn IV C. 1-2 §. 9 Mart, IV Cap.) Om Fattigvæsenets Politie og Rets 1.) Betleres Opbringelse tergangs Maade. skal vedblive at høre under det almindelige Politie. Som en Følge heraf paaligger det Politiemester, ved Dage væaterne eller andre Politiets Betiente, at holde saavel Staden selv, som dens Forstæder, ryddelig for Betlere. Dog skal Dagvægterne herefter ikke nyde nogen Belønning for enhver Betler, som af dem paagribes; men dem bør berimod tillægges en passende Forhøielse i deres Ugepenge, i Forhold af det, som Opbringer-Pengene hidtil har bes løbet. 2.) De Betlere, som opbringes, skal frems deles afhøres og dommes ved den, paa det almindelis ge Hospital, anordnede Commission (*); Men, paa det at der kan haves fuldkommen Sikkerhed for, at den i flige Sager befalede summariske Rettergangsmaade føs res med vedbørlig Orden, de fornødne Oplysninger søges med al muelig Neiagtighed, og de Paagieldende, i alle Henseender, behandles og dommes efter Lov og Bevils; Saa befales: a) At en lovkyntig mand, som dertil af Kongen udnævnes, skal tiltræde Commissionen, og der bes standig være tilstede, for at bestyre Forhererne, og, som Medlem af Retten, forst give sit Votum til Dommen, paa det at de øvrige Commissarier derved kunne veiledes; dog uden at de skal være forbundne til at følge hans Me ning, eller denne gielde frem for de andres. b) Ders som nogen, som ved Commissionen er bleven dømt til Straf formedelst Beclerie, erklærer sig utilfreds med den over ham afsagte Dom, bør sammes Fuldbyrdelse udsættes, og Forhøret tilligemed Dommen uopholdeligen tilstilles of og Stade Retten, som strap (per modum revifionis), uden nogen videre Procedure, paa det nøieste skal igiennemgaae Acten; og, naar Retten da finder, at Sagen er fuldkommen oplyst, og at Commissionens Dom (*) Cfr. Rescr. 28 Dec. 1792. fors Fr. om Fattigvas. i Khn IV E. 2 §v C. 1 §. fortiener Bifald, tegnes der blot, under Justitiarii Haand, 9 Mart. paa Dommen, at den stadfæstes; Men, dersom Hof- og Stads-Retten forandrer den, anføres Grundene derfor korteligen; og i Tilfælde af, at bemeldte Net skulde ane see Forhøret ufuldstændigt, eller finde nogen anden Mangel, i Hensigt til de Oplysninger, som burde været tilveiebragte i Sagen, da bor Hof- og Stads Retten ens ten hiemvise den, til lovligere Behandling, eller og selv nærmere forhøre den Anklagede, førend Dem afsiges; I øvrigt bør saadanne Sager, inden 3 Dage, være afgiorte i Hof: og Stads-Retten, naar ikke særdeles og overors dentlige Omstændigheder giøre det umueligt; i hvilket Tilfælde Aarsagen til Opholdet skal anføres i Demmen, eller og tegnes paa den indsendte Commissions-Act. 3.) Benægter den, som er greben for Betlerie, at have giort sig skyldig beri, og der ingen andre tilstrækkelige Beviis kunne tilveiebringes imod ham, da maae det tilstedes de Vægtere eller Politiebetiente, der have opbragt ham, at aflægge deres Vidnesbyrd, hvilket dog et skal gielde som fuldkomment Beviis, med mindre 3 af disse ere eens ftemmige i deres redelige Forklaring. 4.) Endelis gen skal Undersøgelses: Commissionen ugentlig tilstille enhver Sogne Commission en Fortegnelse over alle dem, som, i den ferløbne uge, til det almindelige Hospis tal, for Betlerie, ere blevne opbragte, hvad enten disse af Commissionen ere dømte skyldige, eller frikiendte; Dog anføres Straffen og dens Aarsag ikkun ved deres Navne, der høre til enhver enkelt Sogne:Commission, som Listen tilstilles. 1.) V Cap.) Om Straf for Betlerie. Dersom nogen af de Almisfe:Lemmer, der forsørges ele ler nyde Understøttelse af Sogne-Commissionerne, bes findes at giøre sig fyldig i Betlerie, da bør ben unders søgende og dømmende Commission paa det almindelige 9 Mart. Hospital, naar det er den iste Gang, han har begaaet saadan Forseelse, ikke dømme ham til legemlig Straf; men alene affige en Kiendelse for, at Overtrædelsen er beviist, og sende samme til den vedkommende Sogne: Commission, som da, paa en ordentlig Samlingsdag, i alle de øvrige Almisse Lemmers Nærværelse, giver den Skyldige en alvorlig Jrettesættelse, og indfører i Proto- Gribes han den Gang i cellen, at han har betlet. lige Forbrydelse, dømmes han til Arbeide i Forbedringshuset paa en Maaned, og skeer det oftere, da tilfindes han, for 3die Gang, til 3 Maaneders, 4de Gang til et Nars og 5te Gang til 2 Wars Arbeide i bemeldte Forbedringss huus, hvilken Straf siden fordobbles, saa ofte Forbrydelsen igientages (*).

2.) Er den, som gribes i Tiggerie, ikke af den vedkommende Sogne-Commission erkiendt, som trængende, og paa saadan Grund, af samme antaget til Forsorg eller Understøttelse, da bør han, 1ste Gang, dommes til Arbeide i orbedringshuset, 6 Maaneder, 2den Gang, et Aar, og siden, hver Gang, til dobbelt saa lang Tid, som han sidst var bleven dømt.

3.) Paa samme Maade straffes udenbyes Betlere, som trygle her i Staden; dog at de, hver Gang de have uds staaet Straffen, saasnart som mueligt, føres ud af Byen til det Sted i Riget, hvor de høre hiemme, eller ud af Landet, dersom de ere Udlændinger, med mindre en eller anden Omstendighed, i det sidstbenævnte Tilfælde, maatte give Anledning til Formildelse, da samme bør indberettes til det Danske Cancellie, som forestiller Kongen Sagen.

4.) I Henseende til Betleres Giemførelse fra Forbes drings-huset, samt Udlægget og Fordelingen af de dertil medgaaende Omkostninger, da skal, i den Fr. om Fettigvæsenets Indretning paa Landet, som med det første bliver udgiven, de fornsone Forholdsregler nærmere bestem -

(*) Ct. Canc. Br. 4 Aug. 1792. Fr. om Fattigvæf. i Khavn v C. 4-6 §. stemmes, da dermed, indtil den Tid, forholdes paa samme 9 Mart, Maade, som hidtil. 5.) Befindes nogen Udlæn. ding, uden vedkommende Øvrigheds Tilladelse, at have collecteret for andre, under hvad Navn det end maatte være, da skal han af Politiemester dømmes til at have forbrudt alt det Gods og Penge, som han medfører, til det almindelige Hospital, samt paa sin egen Bekostning, for saavidt hans Midler dertil ftrække, føres ud af Lan- Bet, om endog hans medhavende Pas og Documenter, efter foregaaende Undersøgelse, befindes at være rigtige; men findes disse at være falske, di sel han, uagtet han, paa Grund deraf, kunde have tilvendt sig Tilladelse at collectere, ikke alene have forbrudt sit medførte Gods, men endog, for saadan falsk og strafværdig Omgang, straffes med 3 Maaneders Nasphuus-Arbeide, og derefter, ved Politiemesterens Foranstaltning, føres ud af Landet.

6.) Det skal og herefter være alle uvedkoms mende iblandt de Kgl. Underseatter forbudet, offents lig at collectere Penge, enten til de Fattige i Alminde lighed eller enkelte i Særdeleshed; Saa maae ei heller nogen, hvad enten han er Embedsmand eller ikke, udstæde Attester til Fattige, for at hielpe dem til at tigge. Fors skeer nogen sig imod det, som i denne § er foreskrevet, dømmes han af Politiemester i Strafböder fra 2 til 20 Rdlr efter Sagens Beskaffenhed, hvilke Beder tilfalde det almindelige Hospital. Jøvrigt ventes, at ingen, ved at give Almisser til orkesløse Tryglere, vil sege at hindre det Diemærke, denne Anordning tilsigter, som er: at komme sand Nødlidenhed til Hielp, fremme Bindskibeligs hed og hemme strafværdig Uvirksomhed; Til den Ende bliver det og Præsterne anbefalet, ved enhver given Leis lighed, især i deres Taler fra Prædikestolen, at give Me nighederne det tette Begreb om christelig Medlidenhed og 9 3 sams 9 Mart. sammes rigtige Anvendelse, efter Religionens, Sædels rens og de borgerlige Loves Forskrifter.

VI Cap.) vorledes de, til de fattiges forforgelse, udfordrende midler kan tilveiebringes, paa den sikkerste, ordentligste og, for Stadens Inds vaanere, mindst trykkende Maade.

1.) Alle frivillige Gaver, saavelsom de, ethvert Sogns Fats tige i Særdeleshed nu tillagte, Indtægter skal frems deles tilhøre samme; derimod bør alle andre bestemte eller herefter bestemmende Indtægter for Fattigvæsenet i Almindelighed tilflyde den almindelige, under Magistras tens Opsyn værende, Fattig-Kasse; hvorfra ethvert Sogn aarlig skal nyde saa meget gotgiort, som det, efter Regnskab, befindes at mangle til dets Fattiges Forsørgelse; bog uden at der, som hidtil er skeet, bliver enhver Sognes Commission carlig anviist noget vist.

2.) De Sognekasserne, ved de ældre Anordninger (især i frr. 24 Sept. 1708 og 16 17ov. 1771), tillagte Indkoms fter skal fremdeles tilstanes dem; hvorfra dog undtages de, i den forstbenævnte Frs II Post 5 6 (*) anførte, Kiebslutnings og Auctionspenge, hvilke skal tilhøre den almindelige Fattigkasse.

3.) Det, som af Collecten i Khavn, til de christne Sangers Indløsning fra Det barbariske Slaverie, herefter aarligen indkommer, Skal, for den følgende Tid, tillægges Fattigvæsenet, saa at det, som deraf indsamles i ethvert Sogn, skal komme sam mes Arbeidsanstalt til Beste, hvilket, fra Prædikestolene, bør tilkiendegives Menighederne, saa ofte Bekkenerne til denne Collect udsættes.

4.) Det mane være en Hver Sogne:Commission tilladt, aarligen at foranstalte en hoitidelig Concert opført i Sognets Kirke, og at indrette den, i Henseende til Coralens og den øvrige Musiks Bestemmelse, saaledes, som den vedkommende Com mission

(*) I Saml. af Frr. staaer ved en rykfeil: 11te Post 5 5. Fr. om Fattigvæfi Khavn vi C. 4:6 §. mission selv finder for got; dog at der af Prædikestolen, 9 Mart, efter Omgang imellem Kirkens Præster, tillige skal holdes en Fort Tale, hvis Indhold bør gaae ud paa Goddedig hed og sammes rette Anvendelse; hvorefter Præsten for de Tilstedeværende oplæser en kort Efterretning om Arbeids Anstaltens Tilstand, efter det af Sogne-Commissionen sidst aflagte Regnskab, og om det, de Fattige ved Arbeide have fortient, paa det at Giverne kunne indsee ben Nytte, deres Gaver have virket og altid maae virke, fremfor den Almisse, som gives de Fattige af Haanden, uden Overbeviisning om, at disse arbeide saa meget, som seres Kræfter tillade. I øvrigt bør Sogne Commissio nerne forud med hinanden komme overeené om at bestemme, hvad Dag og hvilken Tid denne aarlige Heitidelighed i enhver Kirke skal holdes, paa det samme ikke skulde indtreffe i flere Kirker paa cengang, eller komme for nær paa hinanden ligesom de og (paa det at der overalt kan være Lighed) have at overlægge med hinanden, hvad Priis der 5.) al sættes paa Indgangs-Billetterne, og om be, pac et- Hvert Sted i Kirken, skal være lige dyre, eller visse Pladfer foste mere, end andre, hvilket alt dog skal skee under Approbation af Khavns Magistrat, som Directeurer för Fattigvæsenet. Ved denne Høitidelighed skal Sognets Fattige eller en Deel af dem (ligesom Sogne:Commissionerne dertil finde Plads i Kirken) være nærværende og samlede paa et dem anviist Sted i Kirken. De Gaver, som sendes enten til Sogne: Commissionerne eller Præsterne, tilflyde Sognets almindelige Kasse, naar ikke Giveren udtrykkeligen har bestemt, at de Skal uddeles paa anden Maade. 6.) Den hidtil brugte unscollect til de Fattige skal fremdeles vedblive i alle de Sogne, hvor samme hidtil har haft Sted, og tillige indføres ved Petri og Friderichs tydske Kirke paa Christianshavn, saavelsom ved Garnisons Kirken, i hvis 2 4 Menig Fr. om Fattigves. i Khavn vi C. 67 §. 9 Mart. Menigheder Kollectbogen skal ombæres enten af dem, som nu indkræve Præstepenge, eller af andre Menighedens 7.) Det almindelige Fattigs Borgere og Mænd. fond skal ikke alene beholde de, samme nu tillagte, Indtægter, men disse skal endog ved følgende midler forde ges: a) Enhver, som herefter forundes Tilladelse til, for Betaling, at lade sig see eller høre offentligen, som Kunstner og Virtuos, eller at fremvise Sieldenheder, Runststykker og deslige, af hvad Navn det maatte være, sal, til de Fattiges Beste, betale 10 pro Cent af alle de ham deraf tilflydende Indtægter; men, naar disse ikke fan controlleres, skal han, i det Sted, erlægge noget vist, hvilket, i dette sidste Tilfælde, af Magistraten bestemmes efter Omstændighederne; dog saaledes, at Afgiften til de Fattige ikke maae ansættes ringere, end til 50 Mdir. b) af alle faste Eiendomme, der høre under Khavns Jurisdiction, samt af Skibe, som her i Staden, ved Riob og Salg, overdrages, skal, hvad enten det skeer ved offentlige Auctioner eller under Haanden, men af løsøre og Varer, alene naar disse sælges ved Auction, herefter altid betales til de Fattige pro Cent, fra hvilken Afgifts Erlæggelse hverken de octrojerede Compagnier eller offentlige Stiftelser skal være fritagne, undtagen for saas vidt de allerede med saadan Frihed cre benaadede. Af be faste Eiendommes Kiøbesummer skal Sælgeren betale den halve og Kieberen den anden halve Deel af denne Afgift; men af Løsøre og Varer udreder Sælgeren den alene. Og, paa det at der kan haves fuldkommen Sifa ferhed for bemeldte Afgifts rigtige Erlæggelse, skal det paaligge Vedkommende, med Attest fra Inspecteuren og Kontrolleuren paa det almindelige Hospital, at bevise, at det, som de Fattige tilkommer, er betalt, forinden noget Stigde maae antages til Tinglysning; ligesom og en- Hver Indkassator skal aflægge Rede og Rigtighed til Auce Fr. om Fattigves. i Khavn vI C. 7-9 §. Auctions Directeurerne for Afgiften af de ved Auction 9 Mart, solgte Varer og Løsøre, da Directeurerne igien betale samme til det almindelige Hospital, imod Inspecteurens og Kontrolleurens Qvittering (*); Endelig c) skal der og herefter, til de Fattiges Beste, betales Skilling mere for hvert Spil Rort, som sælges her i Staden; for hvilken Afgift Stemplet Papiirs Forvalteren skal aflægge Regnskab til Hospitalet. 8.) De saa kaldte Fris skoler skal med Tiden indgaae, og, i deres Sted, i ethvert Sogn med Arbeids-Anstalten forenes en saadan Skole, hvori alle de Born, af begge Kion, som enten nyde Uns derviisning alene, eller Almisse tillige, skal holdes til Arbeide; og skal den Bekostning, som havde været anvende paa bemeldte Friskoler, af Magistraten forholdsmæssig fordeles til Indtægt for alle de Sogne: Commissioner, som med deres Arbeids-Anstalter have forenet en saadan, til Børnenes Opdragelse i Kundskaber og Arbeide sigtende, Skole (**). 9.) I Tilfælde af, at de nu beftemte Indtægter for de Fattige, imod Formodning, ikke skulle blive tilstrækkelige til deres Underholdning, kan Khavns Fattigvæsen alene vente det Manglende forstrakt af Kongens Kasse, indtil samme, efter foregaaende Overlæg med Magistraten og Stadens 32 Mænd, samt nærmere Forestilling til Kongen, paa den billigste og beqvemmeste Maade kan blive fordeelt paa Byen, og Kongens Kasse derfra igien erstattet. (†) Fundation og Anordning for Lazaret eller 9 Mart Sygehuus i Bergen. Cancel. Bergen 4to. Gen. Told: Kammer. Pl. (Resol. 7 Mart.) At 10 Mart, af de finmarkske Varer og Produkter, som fra Stes der uden for Sinmarken i Danmark, Norge og Her V 5 tugdoms (*) See Canc. Br. 25 Aug. og 15 Sept. 1792. (**) Cfr. Rescr. 5 Oct. 1792. Pl. om finmarkske Varers Udførsel. zo Mart, tngdommene udbringes til fremmede Steder, skal erlegs ges en Procent af Varernes Værdie, ligesom for disse Varer ved Reglem. 2 Jul. 1781 er bestemt og af Iss landske Varer og Produkter bliver betalt. p. 68. 10 Mart. (†) Tontine under Kai. Garantie til Fordeel for Overlevende i 10 Aar. Finants-Colleg. Khavn 6 Mart, 8vo. Fr. om Neger Handelen. Gen. Told-Kam. mer. p. 6. Cfr. Fr. 7 Nov. 1792. Gr. Hensigt til de Omstændigheder, som følge med Slavehandelen paa Kysten af Guinea og med de ber fisbte egres Overførsel til de Vestindiske Der, ogsaa i Betragtning af, at det i alle Henseender maatte være velgiørende og gavnligt, om Tilførsel af nye Tes gre fra Guinea kunde undværes og de Vestindiske Ders Dyrkning i Tiden bestrides med Arbeidere, som, paa Øerne fødte og opdragne, vare fra Ungdommen af vante til Arbeidet, Himmelegnen og dem, under hvilke de Skulle arbeide, har Kongen ladet undersøge, hvorledes og naar dette maatte blive mueligt. Ved denne Undersøgelse er det blevet sat uden for Tvivl, at det kan blive mueligt og er ferdeelagtigt for de Vestindiske Der at undvære Inds fiøb af nye Negre, naar Plantagerne engang ere blevne forsynede med tilstrækkeligt Antal i det for Formerelsen for nødne Forhold; naar Understettelser for de Plantage Eis ere, som dertil trænge, kunne giores muelige, og der sørs ges for at fremme Negrenes Ægteskaber, Oplærelse og €ædelighed. For altsaa at sætte de Vestindiske Besid delser udaf den Afhængenhed, hvori de vare og ere i henses ende til Negres Tilførsel, og for omsider at giøre Legres Tilførsel unødvendig, er det at Kongen nu til hver Mands Efterretning kundgier Sin Villie om en Deel her hen Fr. om Neger: Handelen 1-5 §. hørende, som nu behøver strap at bekiendtgieres, og 16 Mart,. ed saaledes befaler: 1.) Med Begyndelsen af Aaret 1803 al al Tes sandel for de Kgl. Undersaatter ophøre paa de Afri e Kyster, og ellers hvor den kunde finde Sted uden de Kgl. Besiddelser i Vestindien; saaledes, at efter Tidsrums Udløb ingen Neger eller Negerinde enten Rysten eller paa andre fremmede Steder maae veb for Kgl. Undersaatter indkiobes, i Kgl. Underfaatters be føres, eller til de Kgl. Vestindiske Her til Salg ares, og at al mod dette Forbud stridende Handel skal denne Tid ansees som ulovlig. 2.) Jmidlers fra nu af nemlig og indtil udgangen af Aaret 1802, e det være tilladt for alle Tationer uden Forskiel og er alle Flage at indføre Negre eg Negerinder fra Ky til de Kgl. Vestindiske Øer. 3.) For de sunde riske egre og Tegerinder, som i denne Tid saas 3 indføres til de Vestindiske Øer, bevilges, at følgende tier raae Sukkre maae i egne eller fremmede Skibe n et Aar fra Indførselen udføres fra Derne til freme Steder i eller uden for Europa, nemlig for hver n Neger eller Negerinde 2000 Pd brutto, og for halvvoren det halve, nemlig 1000 Pd, uden Fore i Henseende til Kionnene; men for Born intet. Den i Frr. 9 Apr. 1764 og 12 Maj 1777, hvilke enseende til Negerhandelen herved for Resten hæves, emte Afgift ved Slavers Indførsel skal ganske rgives for de Negerinder, som herefter indføres; rimod af de Sukkre, som for indførte Negre eller gerinder udføres til fremmede Steder, erlægges i uds ende Told Procent mere, end der nu er paabudet. Videre vil Kongen, i Hensigt til det rette Forhold lem Kiønnene, fra Begyndelsen af Aaret 1795 og for følgende Tid eftergive Ropskatten af de 27egers Qvine Fr. om Neger. Handelen 5-6 §. 16 Mart. Qvinder eller Piger, som arbeide paa Plantager 21 Mart, ikke ere Haus-Negerinder, hvorimod, fra samme regne, denne Afgift erlægges dobbelt af alle Pla Mands Legre. (See Fr. 7 Nov. 1792). Udførsel af Zegre og 27egerinder fra de Kgl. 9 diske Der forbydes fra nu af paa det strangeste, o tages fra dette Forbud alene de, som Lovene byde gaae, samt de, hvilke General Gouverneuren og Re gen paa de Vestindiske Der i meget enkelte Tilfælde Omstændighederne maatte troe sig befpiet til at lal gaae. Octroj for det Danske Asiatiske Compo i 20 Mar, fra 12 Apr. 1792, tilligemed 2de til Oc henhørende Rescripter af 21 Mart. 1792. Ge Oec, og Com. Colleg. p. 280. Gr. Ligesom Kongens Omhue altid er hen saavel paa Handelens og Søefartens Fremme i deleshed, som paa Virksomheds og Vindskibelig Udbredelse iblant Undersaatterne i Almindelighe Fan, saa ofte det fan see uden Hoved-Diemedets T sættelse, understøtter og befordrer deres Handels tagender ved fortrinlige Rettigheder og Friheder Tilfælde, hvor disse Foretagenders 17ytte, Rostba og Vanskelighed behøve Undtagelser fra de almind Anordninger. Saa har han og ei alene hidtil ben Interessenterne i det under 23 Jul. 1773 octroj Asiatiske Compagnie med fortrinlige Friheder og Re heder til Handelen og Skibsfarten paa China og C dien, endog uden Henseende til Compagniets Befriels Vedligeholdelsen af de til Fordeel for denne Hand Ostindien oprettede Etablissementer og Loger, men ydermere, i Anledning af Interessenternes Ansøgning deres Octrojs Forlængelse, bevilget en nye Octroj Octroi f. d. Asiat. Comp. 1 §. ar, fra 12 Apr. 1792, da den nu gieldende Octroj 21 Mart. er, og derved forbeholdt Compagniet Eene Rettigs til Handel og Skibsfart imellem China og de Kgl. r og Lande i Europa, samt i Almindelighed fordet fortrinlige Rettigheder og Friheder til Handel fibsfart paa Ostindien, under hvilket Navn saavel de bonne Esperance, som de paa hiin Side af Cap beliggende Havne og Handelspladser skal være fattede. Og vil han i alle Tilfælde beskytte og theve Compagniet ved de Nettigheder og Friheder, herved forundes dets Handel under følgende Vilkaar Bestemmelser: 1.) Det tillades og forbeholdes Compagniet alene drede Skibe fra indenrigs europæiske Havne til na og derfra saavelsom fra Ostindien at indføre eflike Varer til indenrigs europæiske Havne. Skulde n giøre Compagniet Indgreb i denne det saaledes iftrede Eene Handel, da skal Varerne confifteres og forbles af Compagniet. Af Varernes Værdie erholder iveren den halve Deel, og den anden halve Deel tiler Compagniet. Ingen af de Kgl Undersaatter mane tage nogen Handel eller Fart paa China fra eller til mmede Europæiske Steder, eller dertil indføre chis Te Varer fra Ostindien, saalange Kongen ikke efter juncturernes Forandring har tilladt saadan Handel Fart ved nogen offentlig Anordning; og befindes det, be handle herimod, da skal ei alene Eieren af Labninhvad enten ban er Skibets Reder eller Befragter, pe forbrudt de forbudne Varer eller deres Værdie til nfiskation paa foranferte Waade; men Skibets Reder og desuden have sit Skib forbrudt, med mindre han gyldige Documenter og Eed fan gorgiore, at Skibets pitain herudi har handlet imod de ham givne Justruper Ordrer, for hvilket Forhold denne bliver lovlig Tiltale unders Octroi f. d. Asiat. Comp. 1-4 §. ax Mart, underkastet. 2.) Til ydermere Betryggelse fo Compagniet af dets Eenerettighed efter I Stiltænkte og Fordeel, meddeles Compagniet herved den udtryk Forfiffring, at den ved nu gieldende Told-Tarif fas Told af fremmede Theer, som indføres, ikfd nedsættes, saalænge denne Octroi varer. Compagniet maae til dets Handels Understøttelse og bredelse oprette nye Loger og erhverve Eiendo og Rettigheder paa hiin Side af Cap de bonne tance paa alle de Steder, hvor det kan skee uden Ind andre Nationers Rettigheder. Gouvernementet i T quebar skal i Kongens Navn give sit Minde til de er sede Eiendommes Besiddelse og de dertil hørende Ne heders ubehindrede udøvelse; Det skal og tage et faa nyt Etablissement under Beskyttelse, saasnart det Afic Compagnie derem henvender sig til samme, og ikke deles vigtige Grunde maatte fraraade det. Gouve mentet skal strax indberette et saadant Foretagende, fet skal forestilles Kongen til Stadfæstelse, og der skal det saaledes erhvervede nye Etablissement nyde Beskyttelse, ligesom Compagniets Handel i Almind hed. Derimod tilstædes det ikke Compagniet, at Tade eller til Fremmede at afhænde et saadant Etabli ment uden Kongens Vidende og Samtykke, og paa Kongen tilhørende Etablissementer og Loger i Ostin maae Compagniet ubehindret føre Handel efter de Octroi; Dog forbeholder Kongen Sig at giere saada Foranstaltninger, hvorved de til ethvert Sted især her sende Handelsrettigheder kan komme Undersaattern Almindelighed tilgode. 4.) Alle fortrinlige Ret Heder og Friheder, hvilke ved denne Octroi forum Compagniet, ere til ingen Tid og i ingen Tilfælde I Frænkning underkastede, saalenge Compagniet fører Handel i Overeensstemmelse med Octroien; i alle fæl Octroi f. d. Asiat. Comp. 4-7 §. 35I. fælde, hvor Compagniet ikke er særdeles privilegeret 21 Mart, ved Octroien, er det 1 ge Forpligtelser underkastet, liges som det og nyder lige Fordele i denne Handel med alle andre Kgl. Under saatter efter de almindelige Anordninger og Indretninger, hvilke Kongen efter Tid og Omstændig hed finder fornødne enten i Henseende til Handelen selv eller til de for Handelens Skyld paa hiin Side af benævnts Cap anlagte Etablissementer og Loger. 5.) Coms pagniet erholder saa mange sædvanlige latinske og andre Spepasser, som til Sikkerhed for dets Skibsfart behøs ves; og paa det at Compagniets Skibe, til ydermere Bes tryggelse for de indehavende kostbare ladninger, maae nyde den fornødne Anseelse blant Fremmede, saa tilstædes det Compagniet baade i Freds og Krigs Tider at bruge Kgl. Splitflag, Giøs og Vimpel; Dog tal Regle mentet for Sse:Krigstienesten nøie iagttages og efterleves i Henseende til Vimpels Koring. Kongen vil og være betænkt paa Convoi for Compagniets ud aaende og hiems kommende Skibe, naar det efter Conjunkturernes Beskaffenhed behøves. 6.) Det er Compagniet tilladt, at betiene sig saavel af fragtede som af egne Skibe til dets Handel paa China og Ostindien, naar alene de Skibe, som dertil udredes, ere bygte i de Kgl. Riger og Lande og tilhøre Undersaatter, som efter Anordningerne og Tractaterne ere berettigede til at erholde de fornødne Passer; Og naar et eller andet af Compagniet saaledes fragtet eller udreder Skib underveis kiendes for udygtigt til at fuldføre den bestemte Reise, saa maae dertil indkiøbes et fremmed Skib, hvilket ved alle følgende Ubreedninger skal agtes lige med de i Landet bygte Skibe. 7.) For ethvert Skib paa ICO Commerce Læster og derover, hvilket Compagniet lader bygge til dets egen Handel, udbetales af Kongens Kasse en Præmie af 16 Rdlr for hver Commerce Last, naar Skibet er bygt i Khavn, og en Præmie Octroi f. d. Asiat. Comp. 7-9 §. 21 Mait. Præmie af 8 Melr for hver Commerce-Last, naar Skibet er bygt andensteds i de Kgl. Riger og Lande; derimod betaler Compagniet den paabudne Told og Afgift af alt Tommer og alle øvrige Materialier, hvilke behøves saavel til nye Skibes Bugning og gamle Stibes Reparation, som til Skibenes Tiltakling og fuldkomne Istandsættelse. 8.) De for Compagniets Regning fra China og Ostindien indkommende Ladninger bør losses i Khavn; naar Compagniet heri forhindres formedelst Krig og andre Conjunkturer, vil Kongen dertil efter Ansøgning anvise andre indenrigske Steder, hvor Compagniet skal nyde alle ved denne Octroi bevilgede Rettigheder og Friheder under de anbefalede Vilkaars Jagttagelse. 9.) Af alle men Varer, som Compagniet lader hiembringe fra China og Ostindien, sal, hvad enten de losses i Kiøbenhavn eller efter erholdt Tilladelse paa andre indenlandske Steder, og Hvad enten de forblive og forbruges i Landet, eller de sdføres til fremmede Steder, betales i Tolo 2 pro Cent af den fulde Værdie, sem Varerne ved offentlig Auction uden Afdrag af nogen Kiøberne ved Compagniet paalagt Afgift, Tolden undtagen, udbringes til. Auctionen over disse Varer skal holdes ved den paa Stedet beskikkede Auctionsforvalter, imed at der af hver Skibsladning betales 100 Rdlr i Auctions: Salarium; hvornest af Compagniets Directeurer til Toldboden skal gives en rigs tig, underskreven og med Auctions Protokollen overeens ftemmende Fortegnelse over det Bortsolgte. Efter denne Fortegnelse, for hvis Rigtighed Directeurerne paa Com pagniets Begne faae til ansvar,beregnes forbemeldte Toidmen med Toldens Betalning gives Compagniet Henstand indtil Aarsdagen efter Auctionen. Fra benne Fortold nings Regel undtages dog: a) den for Compagniets Stegning med egne eller fragtede fibe fra Ostindien indtommende Caffe, for hvilken Bare Compagniet tilstaaes et Octroi f. d. Asiat. Comp. 9-11 §. et toaarigt Oplag, saaledes at af alt, hvad af de til Op: 21 Mart, lag antegnede Qvantiteter ved bemeldte 2 Aars Forløb efter Indførselen findes beviisligen udført til fremmede Steder, betaler Compagniet 2 pro Cent efter udsalgs: Prisen; men for det, som ikke findes saaledes udført, tilsvares Told, Consumtion og andre Afgifter efter de Anordninger, som nu ere eller herefter vorde givne for Cafe fe i Almindelighed, som i Landet forbliver og fortæres. Oplaget bliver under Compagniets egen Raadighed, dog forbeholder Kongen Sig efter Omstændighederne at be stemme og anordne, hvilke Indretninger og Foranstaltninger Han til Opsigt og Control eragter fornødne. b) Af Ostindiske og Chinesiske hele og halve Silketoier betaler Compagniet, saalænge som disse Varers Indførsel ikke forbydes, foruden de forommeldte 2 pro Cent, efter Auctions Prisen, end videre alle de øvrige Afgifter, som ved nu værende eller tilkommende Anordninger for disse Varer ere eller herefter vorde paabudne. 10.) Jmod de i 9 § bestemte Afgifter skal Compagniet nyde Toldfrihed i Øresund, saaledes at alle de Varer, som med Compagniets Skibe eller for Compagniets Regning passere Sundet, være sig til eller fra China og Ostindien eller fra fremmede Steder for at udsendes til China og Ostindien, skal, ligesom og alle Chinesiske og Ostindiske Varer, som paa Compagniets Auctioner tiobes og siden til fremmede eller indenlandske Steder forsendes, være aldeles frie for Told i Øresund, naar dermed følge behørige Beviisligheder. 11.) Saa skal og alle Varer, fremmede eller indenlandske, som udgaae til Cargaison eller som Skibs Provision med Compagniets Skibe til China og Ostindien, de fremmede ved Ind: og Udaanende, de indenrigske ved Udgaaende, være frie for Tolo, Con sumtion, Accise og alle andre Afgifter. Til hvilken Ende: a) De Varer, som fra fremmede Steder af Com X Deel. pagniet 3 Octroi f. d. Asiat. Comp. 11:13 §. 21 Mart, pagniet forskrives, for, saaledes som meldt, at udgaae med dets Skibe, gives Oplag til Udførsel, under Compag niets Raadighed, i 2 Aar fra den Dag at regne, da de ere indførte og til Oplag antegnede. Til hvilken Tid, og ikke før, Afregning giøres om det Indførte, da alt, hvad som befindes at være deraf beviisligen udført til China og Ostindien, afskrives uden nogen Afgifts Erlæggelse; men skulde noget mangle, som ikke befindes udført, da tilsvares derfor efter Anordningerne; dog b) for saa vidt Compagniet finder for got for egen Regning at lade femme Vine og Brændevine fra fremmede Steder til dets udredninger, betales deraf ved Indførselen Tolden, Consumtionen og øvrige Rettigheder, som derimod igien gotgieres ved udførselen. c) Naar Compagniet til dets Udredninger tager Varer fra andre paa Stedet værende Oplage, afskrives de med de disse Oplage tilstaaede Rettigheder. d) For indenrigste consumtionsbare Varer, som udgaae, gotgieres Consumtionen til Compagniet ved Udførselen; og paa denne Maade nyder altsaa Compag niet ogsaa for Skibsprovisionen, som paa Reisen fortæres, den Consumtions Frihed, som hidtil har været givet ved en vis Gotgisrelses Sum for enhver Person af det farende Mandskab. 12.) J Steden for al Accise betaler Compagniet for enhver fra China og Ostindien hiemkommende Ladning rco Rdlr. For Havne, Laste- og Ransonspenge, samt for Veierpenge til Kongens Kasse, skal Compagniet være forskaanet; ligesom og for alle Afgifter paa Skibe eller Varer, som ikke ved Octroien udtrykkeligen ere paalagte. Det samme gielder og om de Ostindiske og Chinesiske Varer, som paa Compagniets Auctioner kiøbes, naar de siden af Kiøberne til inden- eller udenrigske Steder forsendes. 13.) Compag niet maae have sin egen Vægt og Maal; den skal i alle Maader være overeensstemmende med den i disse Riger og Octroi f. d. Afiat. Comp. 13-15 §. og Lande anordnede Vægt og Maal, og den maae ikke 21 Mart, Bruges uden alene til Compagniets egen Handel. 14.) Varer, som indføres for Compagniets Regning fra China og Ostindien med andre Kgl. Underfactters Skie be, behandles i alle Henseender paa samme Maade, som be med Compagniets egne Skibe indførte Ladninger. Ders imod svares Told og alle andre Afgifter uden Undtagelse, hvilke. paabydes ved Anordningerne for Handelen paa Ostindien i Almindelighed, af det Gods, som indføres med Compagniets Skibe for andre Undersaatters eller Fremmedes Regning. Dog undtages derfra: a) Alt det Forings: og Sendings:Gods, som enten Skibsbetienterne og de Farende eller de med Compagniets Skibe Hertil kommende Passagerer kan have i deres Ramre og Aflukker paa Skibet; og b) Alt Forings-Gods, sem enten er tilstaaet Compagniets Betiente og Farende eller og ndtrykkeligen af Kongen er betinget for Hans Betiente eller andre Personer. Dette Gods skal være fritaget for offentlig Auction, naar det efter foregaaende tidlosning og Oplæggelse i Pakhusene findes overeenstemmen de med Angivelsen og i øvrigt intet Underslæb dermed foregaaer. Tolden, hvortil Compagniet ikke desmindre bliver ansvarlig, betales af disse Varer med 2 vro Cent, ligesom af Compagniets egne Varer, og beregnes efter den af Told Betienterne førend Godsers Udlevering for anstaltede Taxation og den af Compagniets Direction til den Ende afleveerte og egenhændig underskrevne Angivelse over Varerne. 15.) For Cene Rettigheden til Han delen imellem China og vore indenrigs europæiske Havne betaler Compagniet 5000 Rdlr i Recognition til Kon gens Kasse af en Chinesisk Ladning, hvis Verdie er 500000 Rdlr og derover; derimod gotgiores Compagniet i denne Recognitions Summa Een for hvert Hundrede, sem Ladningens Værdie gaaer under 500000 Ndir; og 3 2 naar Octroi f. d. Asiat. Comp. 15-17 §. 21 Mart, naar Compagniet efter denne Beregnings-Maade har bes talt 10000 Rdlr i eet Aar, saa svares ingen videre Recogs nition til Kongens Kasse af de i samme Tid indkomne Chi, nesiske Ladninger, endskiont de ere indførte med tre eller flere Skibe. Kongen forbeholder Sig desuden Net til at lade aarligen hiemkomme i alt 6 Pakker med Compagniets Skibe fra China imod en Fragt af 50 Rdlr for Hver Pakke, beregnet til en Størrelse af 21504 Cubic Tommer. 16.) Enhver, som bliver berettiget til at lade een eller flere af disse Kongen forbeholdne Pakker hiemføre fra China for sin Regning, er pligtig til, saa betimeligen at underrette Compagniets Direktion om det Quantum af Silfe eller andre raae Varer, hvilke han bestiller i China med de udgaaende Skibe, og forud at navngive den eller de af Compagniets Bettente i China, ved hvilke han lader Varerne indkiøbe, at Direktionen endnu med samme Skibe kan give dets Betiente den til Naar dette Varernes Hiemsendelse fornødne Ordre. Forhold ikke iagttages, betale Vedkommende, foruden den bestemte Fragt, en Mulet af Fragtens dobbelte Beløb, og det skal desuden staae Compagniet frit for at lade de saaledes uden dets Vidende bestilte Varer anholde ved Skibenes Ankomst fra China, naar det maatte eragtes fornodent til Sagens Afgiørelse imod dets Betiente, som heri maatte have handlet imod deres Pligt, uden at Eieren af de anholdte Varer bliver berettiget til at æske Er statning af Compagniet for det ved Anholdelsen foraars sagede Ophold og Tab. 17.) Alle til Compagniets egen Handel henhørende Varer fritages for Tolo, Con. sumtion og alle andre Afgifter ved Ind- og Udgaaende i Tranquebar eller paa andre Kgl. Etablissementer og Loger i Ostindien, hvor slige Afgifter af Kongen enten ere eller blive paabudne; Men af alle Varer, hvilke af Compagniets Betiente indføres eller udføres paa benævnte Steder Octroi f. d. Asiat. Comp. 17:21 §. - Steder til deres eget Brug eller private Handel og ikke 21 Mart, Henhøre til det efter den 14 § bevilgede Førings Gods, betales Told, Consumtion og alle deslige Afgifter, paa samme Maade, som af alle andre Handlendes Varer. 18.) Det tilstædes Compagniet, at have Oplag af alle til dets egen Handel bestemte Varer paa de Etablisses menter og Loger i Ostindien, hvor Told og Afgift til Kongens Kasse finder Sted. Dette Oplag forbliver under Compagnie Betienternes Laas og Forvaring, saalange intet Misbrug dermed foregaaer; Men Compagniets Faktorer bør, ligesom alle andre Handlende, giøre Angi velse paa Compagniers Varer ved Ind- og Udgaaende, og det skal være Gouvernementet udtrykkeligen forbeholdt at føie alle de Foranstaltninger, hvilke efter Omstændighe derne udkræves til den fornødne Controls Jagttagelse og kan have Sted uden at opholde og forsinke Compagniets Handels Expeditioner. 19.) Ethvert af Compag niets Skibe, som udgaaer til de Kgl. Etablissementer og Loger i Ostindien, medtager uden Fragt saamange Va rer for Kgl. Regning, som der kan rummes udi 4re Commerce: Læster, beregnet til 5200 Pund i Vægt og til 80 Cubic Fod efter Maal. Naar flere Varer skal udsendes for Kgl. Regning, saa overlades det dertil fornødne Rum efter Gen. 2. Dec. og Commerce: Collegii Forlangende imod en Fragt af 150 Rdlr for hver Commerce- Læst. 20.) Med Compagniets Stibe, som afgaae fra de Kgl. Etablissementer og Loger i Ostindien, hiemsendes aarligen Atten Jorings Pakker i alt for de Kgl. Betientes Regning, hvilke dertil ere eller blive berettis gede, imod en Fragt af 50 Rdlr danse Courant for ente Pakke af 22680 Cubic-Tommers Størrelse. Compagniet forpligtes til at befordre med dets Skibe, som udgace til Etablissementerne og Logerne i O tinbien, saa mange Passagerer for Kgl. Regning, som efter 3 3 21.) Oms Octroi f. d. Afiat. Comp. 21:24 §. 31 Mart. Omstændighederne behøves befordrede; dog skal deres An tal meldes Compagniets Direktion hvert Aar inden Julis Udgang; Ligeledes skal og Compagniet være forpligtet til at befordre Five Passagerer for Kgl. Regning med ethvert Stib, sem enten hiemgaaer fra benævnte Etas blissementer og Loger, eller og afgaaer fra et af disse Etablissementer til et andet i Ostindien; og Compagniet erholder for denne Befordring de ved Reskript af Dags Dato fastsatte Kost og Passagepenge. 22.) Come pagniet maae indgaae og vedtage efter de fleste Stemmer i dets General Forsamlinger de Conventioner, Regles menter og Beslutninger, hvilke cragtes fornødne, og tienlige til Compagniets Indretning og Bestyrelse og til dets Eiendommes og Midlers Forvaltning og Anvendelse; tblandt de Personer, hvilke Interessenterne vælge til Com pagniets Bestyrelse, skal stedse vælges en lovkyndig Interessent til Justits Direktør, som kan holde over god Orden i Forsamlingerne eg tillige nøte skal paasee, at intet besluttes i Interessenternes General Forsamlinger, som strider imod denne Octroi eller de almindelige Love og Anordninger, og naar noget saadant bringes i Forslag, skal han protestere derimod, hvorefter Sagen, naar Ges neral Forsamlingen ikke kan forenes med ham om Ber slutningen, skal forelægges Kongen til endelig Afgiørelse. 23.) Kongen frasiger Sig Selval Stemme Rettighed for de Actier, for hvilke Han tager Deel i Compagniet. Men forbeholder Sig derimod, naar det maatte være fors nødent og tienligt til Compagniets Fremme, at beskikke en af Interessenterne til Præsident, som baade i og uden for Generalforsamlingerne skal tage Deel i Compagniets Bestyrelse og de derhen hørende Forretninger tilligemed de øvrige dertil af Interessenterne udnævnte Personer. 24.) Til Eftergivelse af Paastand, om Erstatning for Compagniets Eiendomme eller Midler, som ved dets Betien: Letroi f. d. Aftat. Comp. 24-28 §. Betientes Utroeffab eller Efterladenhed tabes, skal 21 Mart, Interessenterne ikke kunne tvinges ved Pluralitet af Stemmer i Generalforsamlingen; Men dem, som er flere sig uvillige til at eftergive deres Ret, skal det staae frit for at paatale samme, dog at det skeer for egen Regs ning. 25.) Compagniet maae ophæves og reas liseres, forinden Octroien udløber, naar en Pluralitet af Interessenterne, hvis Andeel i Compagniet skal beløbe sig i det mindste til af Aktiernes Antal, finder det fors nodent at tage en saadan Beslutning og saaledes at frasige sig deres Privilegier. Men Maaden, hvorledes Com pagniets Realisation skal iværksættes eller hvorpaa Coms pagniets Bygninger, Effecter og Midler kan overdrages til et andet Interessentskab, som paa nye benaades med Octroi til Handelen paa China og Ostindien, sal afgiores ved Stemmernes Pluralitet, efter Aktiernes Antal. 26.) Alle Compagniets Skibe, Gods, Midler og Eiens domme skal uden Undtagelse og i alle Tilfælde være befris ede fra Arrest og anden Besværing, og de skal liges saalidet i Krigs- som Freds: Tider anvendes til andee Brug, end til den Compagniet ved Octroien forundre Handels Drift. 27.) Compagniets Fond og det Tilskud, som Interessenterne efter Aktiernes Antal bidrage til bemeldte Fonds Vedligeholdelse eller Forsgelse, skal være frie for al Tynge, Afgist og Paalæg uders Undtagelse og til alle Tider; Ligeledes skal og alle de Mids ler og Capitaler, hvilke indkomme fra fremmede Ste der, og enten sættes i Compagniets Handel eller faanes Compagniet til Handelens Drift og Fortsættelse, være frie for 6te og rode Penge, naar de igien udføres af Lander, saavelsom for al anden Tynge, Afgift cg Paas læg paa samme Maade, som de til Compagniets Fond i Almindelighed henhørende midler. 28.) I Hen seende til det Sølv, som Compagniet enten ved Licitation 3 4. ellet Octroi f. d. Asiat. Comp. 28-32 §. 21 Mart, eller paa anden Maade aarlig behøver at anskaffe til dets Handels Drift, fastsættes: At Direktionen, naar Om stændighederne saadant udfordre og den derom anmodes, bør i Forveien overlægge med den, som de Kgl. Finants sers Bestyrelse er betroet, hvorledes dette, uden at sinke Expeditionerne, kan iværksættes til Fordeel saavel for Staten, som for Compagniet. 29.) Naar Capita ler behøves til Handelens Drift, maae saadan Rente for Laanet bestemmes, som Vedkommende selv forene sig om, og de af Direktionen for disse Laan i Overeensstemmelse med Conventionen udstædte Obligationer blive i alle Maas der og Tilfælde ligesaa forbindende, som om samtlige Ins teressentere havde underskrevet og udstadt samme paa Com pagniets Fond og Effecter. 30.) For bestandig at vedligeholde Compagniets Credit eg dets Creditorers Sikkerhed, og paa det at Interessenterne selv kan være fors vissede om, at den af dem indskudte Capital ikke svækkes ved udbytte, skal det paaligge Direktionen ved de aarlige Ballancers Opgiorelse ikke at beregne anden og større Fordeel eller Gevinst, end den, hvormed Compagniets Capital virkelig er forøget, og af denne Handels Gevinst maae Udbytte tildeles Interessenterne efter Generalfors samlingens Beslutning. 31.) Compagniet skal hvert Aar, naar dets Bøger ere afsluttede, indberette Kongen Revisionens Fuldendelse, Qvitteringernes udfrædelse til Betienterne efter Conventionen, samt hvorved Opsættelse i al Fald maatte være foranlediget; hvilken Beretning skal forelægges Kongen af Gen. L. Dec. og Commerce Collegium. 32.) Det skal være Com pagniet tilladt ved Direktionen at tage dets Betiente i Troeskabsked; derimod skal det være Interessenterne aldeles formeent, indbyrdes at paalægge hinanden ed; Men i øvrigt maae det være overladt til Compag niet selv at bestemme Maaden, hvorpaa enhver Inter- effent Octroi f. d. Afiat. Comp. 32-35 §. essent kan forbindes til at gotgiore sin Eiendoms Ret 21 Mart, til de Aktier, hvorefter han bør være berettiget til at stemme i Generalforsamlingerne. 33.) Allei Compagniets Tieneste antagne Bettente, saavel de Farende, som de, der opholde sig enten her eller i China og Ostindien for Handelens Skyld, skal være Compagniets Direction, som deres lovlige Foresatte, horige og lydige i alt, hvad samme anbefaler og beordrer dem til paa Compagniets Vegne; Betienterne skal i alle Tilfælde hørsommelig efterleve Skibs-Artiklerne og alle øvrige Kgl. Anordninger, saavidt de kan vedkomme enhver især; Men i Særdeleshed skal de rette sig efter de almindelige og særskilte Reglementer, Instruxer og Befalinger, hvilke Directionen meddeler dem i Overeensstemmelse med Compagniets Octroi og Convention og i Følge af de ved Indrrædelsen i Compagniets Tieneste indgaaede Vilkaar og Forpligtelser. 34.) Det skal være Compagniet tilladt, selv eller ved Directionen at paalægge og bestemme Bøder for dets Betiente, naar disse befindes at have beganet Mishandlinger eller Forseelser i Compag niets Tieneste; dog skal det tillige staae Betienterne frit for at faae Sagen afgiort ved almindelig Rettergang, naar de inden 14 Dage, efterat Resolutionen om Bøderne er dem bekiendtgiort, erklære, at de ei ere tilfreds dermed. Men forfemmes den foreskrevne Tid, da maae Resolutionen ansees som endelig Dom og fuldbyrdes uden videre Paaanke. Naar Compagniets Beriente saaledes have fortient at ansees med Bøder og derfore tiltales, saa Sal Compagniet være berettiget til af deres Løn eller Afregnings Saldo, indtil Sagens Uddrag, at holde saa meget tilbage in Deposito i Compagniers Kasse, som det Omtvistede beløber til, med mindre de Paagieldende kunne stille antagelig Borgen for den omhandlede Sum. 35.) Compagniet nyder samme Sortrins:Ret hos dets 35 Oppes Octroi f. d. Asiat. Comp. 35-38 § 21 Mart, Oppebørsels: og Regnskabs: Betiente for det, dem efter deres Embeders Medfør betroes, som Kongen efter Lovene og Anordningerne har forbeholdt Sig i Hensigt til Hans Oppebørsels: og Regnskabs-Betiente. 36.) Compagniet maae selv ved Directionen lade antage og kalde duelige og hæderlige Candidater til Præster paa dets Skibe, naar de ellers have de dertil anordnede Egenfaber; Kongen vil confirmere dem i dette Embede efter Directionens Ansøgning, og naar de i Embeds: Forret ning, Liv og Levnet forholde sig vel, saa vil Kongen befordre dem til sin Tid efter nærmere Ansøgning og Direc tionens Recommendation til andre Præste Embeder. 37.) Compagniet skal være fritaget for at bruge stemp Tet Papiir til dets offentlige Documenter og After, samt til Angivelser ved Toldstederne og alle øvrige Forhands linger, hvilke foretages og udstædes i Compagniers Navn eller paa sammes Vegne; Naar nogen opretter Contrakt med Compagniet og ikke selv er fritaget for stemplet Pas piirs Brug, saa betaler han det fornødne stemplet Pa piir til Contraktens Udstædelse, hvis Værdie skal bestemmes efter det halve Beløb af Summen, der handles om. Naar Kiøberne erholde de kiøbte Varer udleverede af Compagniet imed Hypotheker, saa skal de være fritagne for at udstede de Beviser paa stemplet Papiir, hvilke Compagniets Direction finder fornødent at æske af dem til ydermere Sikkerhed for den om Betalingen trufne Forening. Ligeledes maae ogsaa Kiøberne giøre Angi velsen ved Toldstederne over de paa Compagniets Auctioner til udførsel kiebte Varer paa ustemplet Papiir; Men i øvrigt skal Compagniets Debitorer eller andre, som have noget at forhandle med Compagniet i eller uden for Retten, bruge det anordnede stemplet Papiir til Obligationer og alle offentlige Documenter og Akter, hvilke udstædes af dem. 38.) De, som af Compagniet vælges Octroi f. d. Afiat. Comp. 38-41 §. vælges og antages til Directeurer, nyde det Fortrin, 21 Mart, der kan tilkomme dem i Henseende til denne deres Post, fremfor alle andre, som træde ind i Compagniets Tienes ste, om endog disse ere benaadede med Nang; og enhver, som er benaadet med Rang og træder ind i Compagniets Tieneste, nyder ingen anden Nang eller andet Fortrin, hverken i Farten med Skibene eller paa de Steder, hvor han opholder sig til Compagniets Tieneste, end den Post medfører, hvortil han af Compagniet er antaget. 39.) Saa længe de af Compagniet antagne Betiente forblive

denne deres Tieneste, skal de saavel selv, som deres Hus

struer i deres Fraværelse, være befriede for al borgerlig og Byens Tynge. 40.) Ingen maae hindre Compagniets Betiente og Søefolk i deres Forretninger og Arbeider, under hvilket Paaskud det og maatte være; ei heller maae Laugene eller andre giore Compagniers Haandværksfolk og Arbeidere nogen Hinder eller Fors fang i deres Arbeide, saalænge de ikke arbeide for andre, end Compagniet. 41.) Compagniets egne Haande værksfolk, saavelsom de Mestere, der arbeide for Compag niet, maae forfærdige de hos dem bestilte Varer efter den Form og paa den Maade, Directionen finder for got at anordne og forlange, uden at noget Laug eller an den Arbeider er berettiget til at paarale saadant Arbeide. Af de 2de vedføiede Rescripter handler: Det 1ste om Stemme:Maaden; hvorved fastsæt tes: at enhver Intereffent ved General Forsamlingerne (naar enten enkelte Poster om Compagniets Indretning og Bestyrelse efter den nye Octroi skal vedtages, eller og der stemmes om den nye Conventions endelige Antagelse) er (enten han voterer for sig selv eller efter Fuldmagt) ei berettiget til flere, end 3 Stemmer, nemlig 3 for 30 Actier, 2 for 15 og 1 Stemme for 3 Actier, uden at han skal qvalificere sig til Stemme - Rettighed efter de, ang. Octroi f. d. Asiat. Comp. 41 §. 21 Mart, ang. Beviis for Actiernes Eiendom, forhen vedtagne Bes 28 Mart, 4 Avr. slutninger. Og skal den Stemme Maade, som Interessenterne ved den nye Convention forenes om (enten den kommer overeens med eller afviger fra den her ans førte), forelægges Kongen til Approbation. Det 2det om Rost: og Passage Penge for de Passagerer, som for Kgl. Regning med Compagniets Skibe udgaae til eller komme hiem fra Ostindien, eller og fare imellem Logerne og Etablissementerne i Ostindien. Pl. ang. Forandring udi de under 6 Jun. 1787 befalede Rigtigheder ved indenlandske Spigers Forsendelse til andre Steder i Rigerne. Gen. Told- Kammer, p. 71. Til Lettelse for handelen med indenrigske Spi ger, der fra Norge forsendes til andre Steder i Rigerne, er Pl. 6 Jun. 1787 derhen forandret, at de fra vedkom mende Spigerværker og Jernværks-Fabrikker udstedte Attester, som hidtil have fullet følge Spigerne ved Ind-, Ud og Omførselen i Migerne, forblive ved det Toldsted i 17orge, hvortil Spigerne først blive indførte, hvorimod ved pigernes Udførsel derfra skal i Tolosedlen nøiagtigen forklares Spigernes og Spiger:Kassernes Untal og mærker, som til Søes udføres til andre Steder i Rigerne. I øvrigt forbliver det ved bemeldte Placats Bydende, i Henseende til de anordnede mærker paa Spigerne og Kaserne, samt de ecdelige Attester, som fra vedkommende Værkers Eiere blive at udstæde; ligesom og de Spiger, som ikke paa den nu befalede Maade fins des anførte i Toldsedlen, ved Lossesteder skal være Confiskation undergivne. Decfr. des die Verpflegung der Armen betreffenden Patents v. 28 Apr. 1749, in Hinsicht des sechsjähri gen Aufenthalts der Lehrbursche an dem Wohnort ihrer Meister. P. 243. Fr. Fr. om Grændse Toldspiel. 1 §. Fr. ang. Toldvæsenet ved Grændse Told- 18 Apr. fkiellet imellem Torre-Jylland og Hertugdommet Slesvig, især for saavidt Hefte og væg angaaer. Gen. Told- Kammer, P. 73. Gr. Efterat Kongen, ved Fr. 11 Jun. 1788, har givet Qvæg Handelen i Danmark, i Jylland især, mere Frihed, end tilforn, og betydeligen nedsat Tolden af det Qvæg, som udføres fra bemeldte Rige; saa har han end videre, til Lettelse i denne Handel, og for at forkorte Vidtløftigheder og forringe Bekostninger vedFortoldningen imellem Nørre-Jylland og Hertugdommene, ladet indrette et nyt og bequemt Land-Toldsted ved Foldingbroe, imellem Colding og Ribe; ligesom han og, til ydermere Beqvemmelighed for Beboerne ved Toldffiellet, har tilladt 4re nye Veie over samme, den ene ved Eistrup, den 2den ved Dollerup, den 3die ved Skodborghuus, den 4de ved Vilslef; derimod har han og, for at forsikkre Sin Kasse om desto nøiagtigere Erlæggelse af den nedsatte Told, skierpet Opsynet omkring Toldskiellet, ved visse Indretninger og Foranstaltninger, som til den Ende ere føiede. Alt dette har foranlediget, og foranlediger Forandringer i de hidtil værende Anordninger om Forrolde ningen og Opsynet ved bemeldte Grændse Toldskiel imellem Jylland og Hertugdommene; hvorudover Kongen har fundet fornødent, om Toldvæsenet sammesteds, at lade udgaae denne Anordning, der skal indeholde der, som der ved, saavel af dem, der boe omkring ved Skiellet, som af dem, der ellers fare over samme, herefter vorder at iagttage; ligesom den og skal nævne de Forseelser, samt dermed forbundne Straffe og Uleiligheder, for hvilke alle og enhver sig have at tage vare. 1.) Colding Aae og Konge Aaen Norden for Ribe blive herefter, som forhen, Grændse: Toloskiel imellem Fr. om Grændse-Toldskiel. 1:3 §. 18 Apr, imellem Norre-Jylland og Slesvig, og i det land-Distrikt ienellem begge disse Aaer i Coldinghuus Amt, fra Coldings Naen ved Dollerup til Konge Aaen ved Houtrup eller Faarekrog, vises Skiellet ved de Grændsepæle, som der ere satte, eller herefter sættes. 2.) Naar Hefte, Horn: Qvæg eller andre Creature udføres over Grændse Toloskiellet fra Jylland til Hertugdommene, Cal deraf betales Told efter Anordningerne; for Horn- Qvæg, nemlig, efter Fe. 11 Jun. 1788, for Heste, Sviin, Faar, Fol og deslige, efter Told Forordningen; dog maae den Told 2 Ndir 40 Stil., som Told Fr. bee stemmer for Heste, indtil videre være nedsat, for gamle Beste under 10 Rdlrs Verd, til 1 Rdlr for hver. Fra Grændsetoldens Erlæggelse ere befriede: a) de Heste og andre Creature, som føres over fra den Søndre til den Nordre Side af Skiellet, ligesom og b) de, der hen Høre til Beboernes Besætning paa den Nordre Side, og føres over til den Søndre Side, for saavidt de beviisligen komme igien tilbage til den Nordre Side; dette sidste gielder og c) om de Heste, som Neisende, fra den Nordre til den Søndre eller fra den Sondre til den Nordre Side, Føre med sig til deres Befordring frem og tilbage. 3.) Over Grændseskiellet skal være 7 Veie til Overfart og Kiersel, nemlig: Imo) De trende hidtil værende store og alfare Landeveic igiennem Colding, samt over Folding broe, og Gredstedbroe. 2do) De 4re mindre alfare Veie, som nu ere aabnede, og tilladte ved Eistrup, Dole lerup, Skodborghuus og Vilelef. Uden for disse Veie maae ingen Overfart, Overkiørsel eller Overdrift over Skiellet finde Sted, undtagen s) for dem, som boe nærmest ved Skiellet, og have Eiendom med paa begge Sider, som støde til Skiellet, eller og b) for dem, som ere i besiddelse af tilladte matriculerte Aalegaarde, samt endelig c) for dem, der fare over Aaen med Baade, naar faa: Fr. om Grændse-Toldffiel. 3-5 §. faadan Fart tillades; hvilke maae have den dem fornødne 18 Apr. Overfart eller Overgang ved de Steder, og paa den Maade, som dem nu er eller herefter vorder tilstædet; dog at de ikke derved nogensinde lade sig finde, at tage Deel i noget, som strider imod Toldvæsenets Anordninger. 4.) Alle Reisende, saa og alle Handels: og Markeds-Varer, samt Heste og væg, og andre Creature, af hvad Slags det endog er, og hvoraf Told svares ber, skal, især naar de ere Toldskiellet en Mill nær paa begge Si der, følge de trende store og alfare Veie igiennem Colding, Foldingbroe og Gredstedbroe, og ingen andre. De 4re mindre alfare Veie, ved og igiennem Eistrup, Dollerup, Skodborghuus og Vilslef, ere for Egnens Be Boere, og til deres fornødne jevnlige Færdsel, saasom til Kirke, Molle og deslige; men ingen Varer, som til Hans dels: og Markeds: Varer kan henregnes, og ingen levende Creature, af hvilke Told er at erlægge, maae paa disse 4re Veie komme over Skiellet. 5.) Varer og levende Creature, som passere de store alfare Veie igiennem Colding eller foldingbroe, skal ved Toldstederne sammesteds rigtigen anmeldes, af de der værende Toldbetiente eftersees, og, for saavidt de ere toldbare, der exlægge de anordnede Rettigheder; men for saavidt de ere frte, skal dette behørigen bevises. Førend Rettighederne ere erlagte, eller Friheden er beviist, maae de ikke derfra bortføres. Hvad Gredstedbrce angaaer, da skal de toldbare Varer og Creature, som derigiennem føres, fortoldes, som hidtil, ved Ribe:Toldsted, saaledes, at naar Varer gaae fra den Søndre til den Nordre Side af Skiellet, skal med Ribe: Told og Passeersedler for Told: Controleuren ved Gredstedbroe gotgieres, at Rettighederne i Ribe ere erlagte; men naar Varer eller Creaturer gane fra den Nordre til den Sondre Side, da anmeldes og antegnes de hos bemeldte Controleur ved Gredstedbroe, Soun Fr. om Grændse-Toldspiel. 5:6 §. 18 Apr. som udstæder en Passeerseddel, der følger Varerne eller Creaturerne til Nibe Toldsted; dog dersom Vedkommende finde sig det vanskeligt, i dette Tilfælde, at komme til Ribe, da fan den Angivelse, som i Gredstedbroe giøres, sendes derfra til Ribe med Paategning af Controleuren ved Gredstedbroe, at han har efterseet eller eftertalt Vas rerne eller Creaturerne, som til Fortoldning ere angivne, og fundet dem overeensstemmende med Angivelsen. Efter hvilken, af Controleuren ved Gredstedbroe, attesterte Angivelse Toldrettighederne kan erlægges i Ribe, og Varerne eller Creaturerne imidlertid forblive i Gredstedbroe, for, naar Toldsedlen kommer der tilbage fra Ribe, at bortføres uden videre Eftersyn af Betiente fra Ribe. For saavidt Varer eller Creaturer maatte passere Gredstedbroe, som ere frie for Afgifter, behøve de ikke at mel des ved Ribe: Toldsted, men det kan være tilstrækkeligt, at de angives og eftersees i Gredstedbroe, og anføres i den Bog, som der af Controleuren holdes, da han derhos gi ver en Passeerseddel, eller paategner den, som allerede haves. 6.) Foruden de Afgifter, som erlægges til Kongens Kasse, ere ogsaa Toldbetienterne i Colding, Ribe og Foldingbroe berettigede til at oppebære for sig selv Skriver:Penge: tino) Af Varer efter Toldforordningen, som nu er eller herefter vorder given. 2do) 2f levende Creature: a) Af Heste, Dren, Køer, Qvier, og andet stort Qvæg, a Stf. 6 ß. b) Af Sviin, Faar, Kalve, Fol, a Stk. 2 6. Disse Skriverpenge betales paa Toldboden tilligemed Tolden; og videre Skriverpenge, eller Sportler, maae og skal ikke til nogen Told: eller Consumtions:Betient, paa Toldboden eller uden for, erlægges, enten for Angivelser at skrive, eller Opsyn at føre, eller i anden Maade. For hver passeerseddel paa Varer eller Creaturer, som ere frie, betales kun i Skriverpenge: 4 Skil. I Gredstedbroe er ingen Skriver: penge, Fr. om Grændse-Tofdsfiel. 69 §. penge, af noget Slags, til Controleuren sammested at 18 Apr. erlægge. Andre eller flere Skriverpenge, end de her benævnte, maae ingen af de Kgl. Betiente, ved Grændse Toldvæsenet, fordre eller tage, under den i Told-Fr. 26. Lov. 1768 fastsatte Straf. 7.) Naar geste (hvorunder her, som overalt, i denne Fr. forstaaes Hopper og Vallakker og hingster) samt andet stort Qvæg udføres fra Jylland til Markeder i Hertugdommene, og Ved kommende finde det besværligt, at betale Tolden ved udgaaende over Skiellet, fordi de ikke vide, hvad de deraf fælge, eller føre tilbage, som usolgt; da maae det være tilladt, enten at de betale Tolden ved Udgaaende, imod at faae den igien for det, sem de føre tilbage og ikke have affat, eller og at stille for Rettighedernes Erlæggelse saadan Sikkerhed, som vedkommende Toldbetiente ansee rilstrækkelig, og derimod at have Credit paa Rettighe Derne indtil deres Tilbagekomst. Hvad de da føre med sig, som ikke er affat, og beviisligen er det samme, som udførtes, gaaer frit tilbage. Paa samme Maade kan forholdes med Heste, som Neisende eller andre føre med sig, til deres Befordring, frem og tilbage over Skiellet. 8.) Byen Ribe bliver herefter, som forhen, frie for Told af de Heste og det Qvæg, som dertil fra Jylland over Skiellet udføres til Brug, Besætning og Slagtning. Hvorimod af de Hefte og det Qvæg, som derfra afhændes til Steder Sønden for Toldstellet, skal ved udførfelen fra Byen erlægges den anordnede Grændsetold; og vil Kongen, ved Instruxer til Betienterne i bemeldte Bye, lade anordne det, som ved Optællinger, med videre, sammesteds kan, til den fornødne Orden, eragtes fornø dent. 9.) Jblandt andre Afgifter, som ved Fol dingbroe Toldsted, ligesem ved de andre tvende Toldsteder, kan og skal oppebæres, bliver ogsaa den mellemrigs Told, samt Consumtion af Kornbrandeviin, brændt i Her: X Deel. 21 a tug Fr. om Grændse-Toldffiel. 9-12 §.

18 Apr. tugdommene, som indgaaer til Nørre Jylland, eller til Steder paa den søndre Side af Stiellet, som til Coldings huus Amt henhøre. 10.) Værdien af geste, som fortoldes, om samme nemlig er 10 Nole eller derover, skal bestemmies ved Colding- og Ribe Toldsteder af Kase sereren og Inspecteuren, og ved Foldingbroe af der væs rende Tolder og Controleur. 11.) Ved Overfar ten over Skiellet paa de 4re mindre alfare Veie ved Eistrup, Dollerup, Skodborghuus og Vilslef, finder ingen Fortoldning eller Ungivelse til Fortoldning Sted, da derover ikke maae føres Varer effer Creaturer, af hvilke Told svares bør; men ikke destomindre maae en hver, som passerer benævnte Veie, anmelde sig ved den der værende Controleur, som boer ved Skiellet, og ves Hvis Boelig en Bom for Veien er lagt, paa det han kan eftersee, at de intet ulovligt eller toldbart føre med sig, og antegne det fornødne i Henseende til de Heste effer Creature de medhave." 12.) Ved Fr. 11 Jun. 1788 har Kongen ophævet den Told, som forhen fande Sted, og erlagtes i Colding og Ribe for det i Froes og Ralslund Herreder, samt det i Vamdrup, Hiarup, Skandrup og Seeft Sogner optrukne Qvæg, og tillige afskaffet de, ved Rescr. 20 Maj 1740, befalede Optællinger af Opsynsmænd, og Attester af Justits:Bes tiente. Ligeledes fritages herved bemeldte Herreders eg Sognes eget Opdræt af heste, fra at meldes i Col ding og Ribe, samt fra at erlægge Told sammesteds, naas de henføres til andre Steder i Hertugdommene, saa at foranførte Rescr. 20 Maj 1740 skal herefter i et og alt være ophævet. Derimod vedblive de Optællinger, som af Toldbetienterne holdes langs Toloskiellet, og dermed sal for Eftertiden forholdes saaledes: A.) Alle Beste og alt Hornqvæg, som tilhøre Beboerne langs Toldskiellet, i en Miils Brede paa begge Sider, fal, nu strax, og Fr. om Grændse. Toldskiel. 12:13 §. og siden 3de Gange om Naret, nemlig om Foraaret, ved 18 Apr. Midsommer Tid, og i Efteraaret, af vedkommende Grændse Toldbetiente eftersees, tælles, og i dertil indrettede Optællings Bøger antegnes, da ogsaa enhver, hes hvem Optælling skeer, skal af Betienterne under deres Haand meddeles Beviis om hvad for ham er angivet, og i Optællings: Vogerne antegnet. B.) Ved disse Oytællinger skal derhos alle Heste og alt Hornqvæg, paa den fondre Side af Stiellet, brændes med et vist dertil anordnet Brænde; Hestene paa Halsen under Mannen, og Hornqvæget paa et af Hornene; men paa den nordre Side af Skiellet kan det for først forblive ved Optællins gen, indtil om det maatte findes fornødent, ogsaa der at anordne Branding. C.) Naar nogen i den mellemtio imellem Optællingerne formindsker eller forøger Ans tallet af sine Heste eller sit Hornqvæg, skal han uforts* vet melde Afgangen og tilgangen for den af Grændsebes tienterne, til hvis District han ved den første Optælling underrettes om, at han henhører; og maae ingen føre nogen Heft eller noget Hornqvæg, som ikke af Betienter er antegnet, til sin Boepel eller sin Jord, førend sams me for bemeldte Betient, ved hans Boepæl, er anmelde og foreviist, i Optellings Bogen efter meddeelt Beviis til Eieren antegnet, og, for faavidt som det henhører til den søndre Side, tillige brændt. For Umagen ved Ops tællingerne, Til: og Fraskrivningen, Bevisers Meddelelse til Eierne, samt for Brændingen maae Betienterne in gen Slags Skriverpenge eller Sportel, under den denne Frs 6 ommeldte Straf, fræve eller imodtage. 13.) Efter Solens Wedgang og for dens Opgang maae ingen Overkiørsel eller Overfart over Toldskiellet med Heste eller Qvæg nogensteds finde Sted, uden naar der maatte være Reisende eller Egnens Bebeere nødvendigt at komme over, da saadant af vedkommende Betiente ved Tolda 2 a 2 Fr. om Grændse-Toldspiel. 13-16 §. 38 Apr. Teldstederne, samt ved Gredstedbroe og ved de 4re mindre alfare Veie, for saavidt Overfart der er tilladelig, bør tilstedes. 14.) Contrabande og toldbare Varer, samt toldbare Creaturer, som paa utilladte Tider og Steder, eller uanmeldte ved de tilladte Steder, antref fes i eller efter Oversnigelse over Skiellet, ere Anholdelse, og Confiscation undergivne. Det samme gielder for Hefte og Hornqvæg, naar de forefindes: A.) I en Mills Brede fra kiellet paa den nordre Side, uden for de store alfare Veie, og de ikke ere anførte i Betiens ternes Optællings Registere, og B.) I en Mills Brede paa den søndre Side, naar de ikke enten a) ere forsynede med Toldseddel, eller med Passeerseddel fra Gredstedbroe, i hvilket sidste Fald de bør følge den rette Landevei til Ribe, eller b) ikke ere optegnede og brændte saaledes, som forhen er anført. Herfra undtages alene de Tilfælde, naar Heste eg Hornqvæg for Beboerne i Optællings-Districterne føres igiennem Districterne til vedkommende Toldberientes Boeliger, for der at antegnes, da de paa de ordentlige Veie, men ikke udenfor samme, maae, om Dagen, uanholdte passere. Told: og Passeersedler, som ere udstedte paa Heste og Qvæg, der føres over fra den nordre til den søndre Side, gielde ikke i Optallings Districter paa den søndre Side længere, end til næste Dags Aften, efterat de ere udstadte; ikke heller antages de til Beviis, med mindre de følge med Creaturerne, for hvilke de ere udstædte, og forevises firar, i det de paaberaabes og fordres. 15.) Eieren af anholdte Heste og væg, som til Confiscation forfalde, skal, for uden at miste det anholdte, eller sammes Værdic, end videre erlægge Tolden, og i Boder dobbelt saameget, som Tolden. Af Confiskationers Vardie tilfalder Angi veren en tredie Deel, efter Omkostningers Fradrag, naar Confiscation Fecr ester Angivelse. 16.) De Kgl. Fr. om Grændse Toldffiel. 16-17 §. Kgl. Told og Grændsebetiente samt Patroller ere, 18 Apr. ved den af dem erlagte Eed, og under deres Tienesters Fortabelse samt anden og haardere Straf efter Omstæn dighederne, forpligtede til at føre det noieste Opsyn imod Teldbefvigelser, samt til at anholde Varer og Crea turer, med hvilke de forefinde, at Besvigelse eller anden Urigtighed imod Anordningerne foregaaer. Naar nogen saadan Anholdelse steer, skal de, sem følge med Creas turerne eller Varerne, vare sig Eiere, Drivere eller ana dre, strax ufortøvet standse og være behielpelige til at bringe det, som anholdes, hen hvor Betienterne paavise; og da skal Eierne være frie for anden Straf, end den, som i 15 § er anført, og Driveren eller anden Medhielper være aldeles frie; men dersom de nægte at standse, eller de lægge Betienterne Hindringer i Veien, eller giøre dem Modstand, m. v., da straffes saaledes: a) Naar nogen vægrer sig ved at standse, og at følge Betienterne, eller lægger dem Hindringer i Veien, bøder han ligesaameget, som Boderne for Eieren ellers belobe. b) Sætter nogen sig imod Betienterne med Magt, eller truer med voldeligen at anfalde eller skade dem, forfalder han i dobbelte Bøder. c) Over han virkeligen Vold imod dem, skal han dømmes til 3 a 6 Maaneders Arbeide i Viborg Zugt eller Forbedrings-Huus. 4) Bruger nogen mordiske Vaaben imod Betienterne, eller tilfsier dem Skade paa Lemmer eller Liv, da bør han straffes med Fæstnings- Arbeide i Kiøbenhavns, Nyeborg- eller Rensborg - Fastning, eller have sit Liv forbrudt, efter Forbrydelsens Grad og Sagens Beskaffenhed. Sem Medhielpere, skal ogsaa alle de ansees og straffes, der befindes at tage Decl i Toldsvig, ved at tilstede eller give Creature, med hvilke saadan Svig beganes, Tilflugt, Opholdssted eller Skiul i deres Gaarde, Huse, Indelukker, eller paa deres Jor: 17.) Ligesom ved Anholdelser, saaledes og ved der. 2 a 5 alle Fr. om Grændse Toldsfiel. 17-19 §. 18 Apr, elle andre Leiligheder, naar og hvor de Kgl. Betiente Have Forretninger til Kongens Tieneste, faasomnaar de patrollere, holde Optællinger, eftersee i Optællings: Districterne, om andet end de optalte Creaturer der fore findes, eller forfølge oversnegne Varer eller Creaturer, paa frisk Gierning, ud ever Optællings Districternes Grænds ser, skal dem, af alle og enhver, vises al høflighed, Foielighed og Zielpsomhed til Kongens Tienestes Fremme, og ingen Slags Hinder i den Henseende lægges dem i Veien. Især skal andre Kgl. Embedsmænd og Betiente, samt Bonde-Fogderne, og de beste Mænd i Sognerne og Byerne, ved alle Leiligheder være dem til Bisland, naar de det forlange. For at de fan giøre sig bekiendte for enhver, der ellers ikke vidste, at de ere Told og Grændse-Betiente, er hver af dem givet et Coldtegn, hvorpaa, efter Pl. 5 Sebr. 1781, staaer det Kgl. Vaaben og Krone, og naar dette Tegn er foreviist, skal saameget mindre nogen kunne undskylde sig med, ikke at have kiendt dem. 18.) Geste og Qvæg, som til Confiscation anholdes, skal strap til Colding eller Ribe Toldsted henføres, og der, saasnart Skee kan, bortsælges, og Auctions Belobet, indtil videre,

Told-Kassen deponeres; med mindre Eieren, før Auc

tionen, stiller de Kgl. Betiente tilstrækkelig Sikkerhed for det Anholdtes fulde Være, samt for Tolden og Bøderne, som med Confiscation eve forbundne; i hvilket Fald det Anholdte maae udleveres, saasnart, i fornødent Fald, lovligt Syn, paa Eierens Bekostning, er tagen, til Beviis om Creaturernes Aftegn og Mærker m. v. 19.) Dersom den eller de, for hvilke Anholdelse er skeet, formene, at have noget til Undskyldning eller Forsvar for sis, have de inden 4 Ugers Dagen, fra Anholdelses Tiden, til General Toldkammeret at andrage deres Sag, eller at anhengiggiere den ved Retten til lovlig Paatale imod Con Fr. om Grændse-Toldspiel. 19-23 §. 22.) Confiscation. Skeer dett: ikke, ansees Confiscationen, 18 Apr. ved bemeldte 4 Ugers Forløb, som afgiort, og det Fors 20.) Alle Anbrudte indkræves, som forf:lden. holdelses- og Confiscations:Sager ved Grændse Tolds fiellet skal i Tilfælde, at Paatale derom for Retten skeer, henhore under Byetingene i Colding og Ribe, hvor de, for faameget hastigere at komme til Endskab, skal giesteretsviis behandles, og sansnart mueligen paadoms mes. 21.) Dersom de, der findes i Toldsvig, som Eiere eller Medhielpere, føre ved saadanne Leiligheder Skyte-Gevær eller andet moderligt Vaaben hos sig, skal de for ethvert saadant bode 10 Rdlr, om de end ikke bruge det eller true dermed; men bruge de det imod An Helderne eller true dermed, straffes de efter 16 §. Paa det at bemeldte Betiente fan overalt føre det be harige Opsyn, skal de have ubehindret Gang og fart til gest, overalt langs Skiellet, og for saavidt Indes Iukker skulle nu være dem deri til Hinder, skal disse In delukker forsynes med Laager, hvortil ogsaa Betienterne,

Tilfælde at de, laases, skal have Nøgle. 23.)

Denne Fr. og Fr. om vægshandelen 11 Jun. 1788 ophæve, begge tilsammentagne, alle foregaaende trykte og skrevne Anordninger om Toldvæsenet for geste og Ovæg, ved Grændseskiellet; og, paa det at alle og enhver, især de, som boe langs bemeldte Grændsestiel, kan desto noiere derom være underrettede, skal begge disse Frr., efterat være offentligen bekiendtgiorte, forefindes, ikke alene hos Amtmændene, og ved Netterne i Coldings Huus, Riberhuus og Haderslebshuns Amter, samt ved Toldstederne og hes Grændse: Betienterne; men ogsaa nedlægges til Bevaring, Bekiendtgiørelse og Foreviisning hos Sogne: og Bende-Fogderne, i ethvert Sogn, og hos Oldermanden i enhver Bye i Optallings Districterne. A a 4 Med Fr. om Grændse Toloffiei. 23 §. 18 Apr. Med Varers Confiscation forholdes efter Told-Anordnin gerne. 27 Apr. (†) Anordn. betreffende Subordinationen ved samtlige Tropper. General, og Commisf. Colleg. Khavn 4to. 2 Maj. 3 Maj. 8 Maj. 8 Maj. 9 Maj. 24 Maj. Extension der unterm 13 Mart. 1769 ergangenen Von., wegen des den Aerzten, Chirargis und Apos thefern, resp. in Ansehung des Arztlohns und der gelies. ferten Arzeneien, bei Concursen zukommenden Vorzugs auf das ganze H. Holstein. P. 245. Erneuerte Anordn. betr. den Absatz des Oldeslois schen Salzes in den Städten, Flecken, Aemtern und Landschaften der H. Schleswig und Holstein. P. 250. Verf. betr. die Ausbesserung und Imstandehaltung der Wege auf der Insel Jehmern. p. 253. Verf. zur Beförderung des Absages des Oldess loischen Salzes bei den Höckern in den klösterlichen und abelichen Districten des H. Schleswig. P. 257. R. Kammer-Pl. ang. Repartitionen af den ertra ordinaire Bekostning paa den efter Fr. 28 Jul. 1784 anskaffede Fourage til de i Danmark indquarterede Cavallerie: og andre Regimenter og Corpser, for det Aar, fra 26 Oct. 1791 til Aarsdagen 1792 (som beløber sig til 7 Skil. pr. Tende contribuabelt Ager og Engs Hartkorn i Danmark, og erlægges med April Qvartals Skat ter 1792). P. 82. Naadstue-Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 16 Maj.) Ang. hvorledes herefter med Liigbæringen i Khavn skal forholdes. P. 309. Nsiere bestemt ved Pl. 5 Febr. 1793. I Henseende til Liigbæringen i Khavn, som hid til har været forrettet af de paa Regentsen liggende Stus Dentere, sal giøres en Forandring, og har Kongen, efter 4 Det Pi, om Liigbæringen i Khavn 1:2 §. det fra den ang. Universitetet og de lærde Skoler nedsatte 24 Maj. Commission i den Anledning indkomne Forslag, tillige bestemt: a) At det theologiske Facultet ved Khavns Uni versitet paa Regentsens Vegne for det første paa 3 Aar maae antage og lønne visse Liigbærere, af hvilke alle de Liig, som hidtil have været bortbragte af de paa Regentsen liggende Studentere, herefter skal bortbringes. b) Antallet af disse Bærere skal være 20, enhver med 70 Sidles aarlig Løn. c) Foruden disse skal endnu antages 4 reserve Bærere for at assistere i Sygdoms eller andre Tilfælde, hver med 25 Rdlrs Løn om Aaret. d) Der skal bestikkes en formand for Liigbærerne med 300 Rdlrs aarlig Len, dog at han derfor selv holder og lønner es Bud. e) Af Liigbærerne skal beskikkes 2 af de dueligste og meest paalidelige til at træde i formandens Sted ved Liigs Bortbringelse, naar Nødvendighed det udkræver, Hvilke derfor skal nyde hver et Tillæg af 25 Rdlr om Aaret. f) Liigpengenes Oppebærelse al betroes en af Universitetets eller Communitetets Betiente, imod derfor at nyde aarlig 100 Rdlr, og stille Caution, naar forlanges. g) Denne Indretning skal tage sin Begyndelse med I Jul. 1792. rerne: Tillige har Kongen bifaldet følgende af fornævnte Commission forfattede Reglement og Taxt for Liigbæ. 1.) Disse Liigbærere sal alene befatte sig med de Liig, som hidindtil af de paa Regentsen liggende Studerende ere bortbragte. 2.) Intet saadant Liig skal herefter bæres bort paa Liigbaar, men alle sal Fiores. bort; med mindre Liighuset ligger Kirken saa nær, at Liiglisten beqvemmelig kan bæres i hænder af de samme eg ikke stere Liigbærere, end som ellers fulde bruges; og stulde det, i den Anledning, eller og formedelst Ligenes Mængde paa een Dag, findes nødvendigt, at nogle Wedhielpere for den Dag maatte antages, skal dette i Tide for: 2a 5 Pl. om Liigbæringen i Khavn 2-9 §. 24 Maj. foranstaltes. 3.) Naar Liget fiores, skal Liigb rerne tage Riften med Liget fra det Sted, hvor den ftaner, og sætte den paa Liigvognen, under Formandens Opsigt, hvorefter de med ham følge parviis til Fods bag efter Liigvognen, og naar den kommer til Stedet, Hvor Liget skal bisættes eller begraves, skal de tage Liigfiften af Cognen, bare den derhen, hvor den skal bisættes, eller til Graven og nedsænke den i samme. 4.) Til et fuldvorent Liig, sem ligger i enkelt eller ikke overtrukken Trackifte, mane ei bruges mindre, end 6 Liigbærere; dog kan Vedkommende, naar de forlange det, faae 8, 10 eller 12 Bærere, for den herefter fastsatte Betaling, men ei flere. 5.) Skulde Formanden, naar han undersøger Liigkistens Beskaffenhed, Dagen for Liigbegiængelsen, finde, at dertil, enten for Ligets eller Kistens Skyld, behøves flere, end 6 Bærere, bør han tilkendegive det for Vedkommende, og disse da være for: Bundne til at tage og betale 8 Bærere. 6.) Naar Liget ligger i dobbelt eller overtrukken Rifte, tages dertil 8 Bærere; forlanges flere, da ferholdes efter 4 §. 7) Ligger Liget derimod i en Blye: eller anden svær Riste, da tages dertil saa mange Bærere, som Formans den anseer fornødne og tilstrækkelige, dog ikke over 12. 8.) Saafremt disse Liigbærere forlanges til Børneliig, da tages til Børn paa 2 Aar og derunder 2 Bærere, men fra 2 til 10 Nar 4 Bærere, og er Barnet ældre, forhol des det, som med vorne Liig. 9.) Naar et Liig fieres fra et Sted i Kiøbenhavn (Christianshavn og Citadellet indbegrebne) til en Kirke eller Kirkegaard i 2yen, da betales: Naar Liigvognens Priis er 1 Ndlr, for hver Bæ ver, som dertil forlanges = Maar dens Prils er 2 Ndlr, for hver Bærer = Saar Prisen er 5 Rdlr, for hver Bærer Rdlr I- A 21 Men PI, om Liigbæringen i havn 9:15 §. Men hvis i dette Tilfælde for en overtrukken Liigkistes Skyld, efter 6 §, maae tages 8 Bærere, betales for enhver Naar Liigvognens Priis er 8 Rdlr, betales for hver Bærer, som forlanges $ 6 24 Maj. 1½ Rdlr 2 Naar Prisen er 10 Rdlr, betales for enhver = 3 Naar den Fløiels Liigvogn bruges, betales for hver Bærer $ F - 4 - 10.) Disse Liigpenge skal og betales, naar Liigbas rerne forlanges, for at bringe et Liig fra et Sted til et andet i Byen, for fra sidste Sted at bisættes eller bes graves. 11.) Naar et Liig enten fra Kiøbenhavn eller Forstæderne begraves uden for Byen, eller og Liiga Bererne forlanges at mode uden for porten til et Liig, som skal begraves eller bisættes i Khavn, da skal betales for hver Liigbærer i alle Tilfælde en trediedeel mere, end i 9 § er fastsat. 12.) Naar derimod et Liig kal føres ud til de saa kaldte Assistents Kirkegaarde, og af Liigbærerne ei forlanges andet, end at tage Liigkisten ud af Huset og sætte den i Liigvognen (hvormed da deres hele Forretning er til Ende), saa skal for hver Bærer ikkun betales 2 Mark. 13.) Ligger Liighus set Kirken saa nær, at Liigkisten beqvemmelig kan bæres i hænderne, saaledes som i 2 § er meldt, da skal betales, naar Liget er en Rangspersons, en fornemme Bors gers, eller saadant Liig, som agtes lige med begge førsts ommeldte, for hver Bærer 1 Rdlr; men er Liget deri mod af ringere Stand, betales i Almindelighed for hver Bærer Rdlr, dog skal det, i Fald Liget ei er en Range, persons, i tvivlagtige Tilfælde overlades til vedkommende Sørgehuus, om det anseer Liget for en fornemmere eller ringere Borgers Liig. 14.) For Børne-Liig, hvorom i 8 § meldes, skal i Almindelighed betales for hver Bærer, som dertil bruges, 1 Rdlr. 15.) Fata tige Liig, eller saadanne, som hidtil af de paa Regents sers P1. om Liigbæringen i Khavn 15-17 §. 24 Maj. sen liggende Studerende ere blevne bortbragte, enten for 1 Jun. en modereret eller aldelesingen Betaling, skal herefter paa samme Maade af Liigbærerne bortbringes. 16.) Tvende Dage for Litgbegiængelsen sal Liigbærerne be stilles, ved en skriftlig Anmeldelse, hos Formanden; og Dagen derpaa, som er Dagen for Liigbegiængelsen, efterat Formanden med Vedkommende er bleven eenig om Bærernes Antal, skal Berepengene, ligeledes ved en riftlig Note, betales til Kassereren, og maae i Liigs huset ingen Penge betales til Baærerne, ei heller gives dem der nogen Frokost. Baade Formandens og Kasse rerens Navn og Boepæl skal offentlig bekiendtgiores. 17.) Ved de af Regentsen med visse Laug sluttede Con tracter, hvorefter disse selv kan bortbringe deres Liig, imod at betale til Regentsen den derfor fastsatte Gor giørelse, skal det fremdeles have sit Forblivende. Endelig har Kongen, i Anledning af denne Foran dring med Liigbæringen, ved Resol. 13 Maj 1791 fast sat: at den sædvanlige Begravelses Tid fra kl. 11 til 12 om Formid. skal forlænges fra RI. 10 til 1 om Eftermiddagen, dog at Liigbærer-Lauget, naar Gudstie nesten og Ministerial-Forretninger indfalde, skal rette sig efter Præsterne. R. Kammer Pl. hvorved nogle Poster ang. Handelen paa Island nærmere bestemmes. p. 84. Notere bestemt ved Pl. 23 Apr. 1793. Gr. Da de Handlende paa Island for endeel have mistydet nogle Steber saavel i Sr., angaaende den is landske Handel og Skibsfart, 13 Jun. 1787, som i ane dre hertil henhørende Anordninger, tvertimod disse Fres Hensigt, saa har Kongen ved Resol. 30 Maj givet disse Steder en mere bestemt Fortolkning, som vedkommende Amts Øvrighed i msdende Tilfælde kan rette sig efter, til Pf. om Handelen paa Island. til at forebygge Misbrug og Understab fra Handelens Side. I Jun. Disse Steder ere Pl., ang. den islandske Handels Fri givelse, 18 Aug. 1786. 13 §, Anordn., ang. de paa Island oprettende Kiøbstæder, 17 17ov. 1786. 15 §, og Fr. 13 Jun. 1787. II Cap. 2 og 11 §, da adskillige Handlende have deraf taget Anledning til at udstrække deres Handel langt over de Grændser, som de om Frihan delen udgangne Anordninger og femmes egentlige Hensigt og Mening udmærke og medføre. For at forekomme denne Misbrug, der i Tiden kuns de have de skadeligste Følger for Handelens Drift i det Hele, har Kongen bestemt at de Friheder, som ere tila staaede Kiøbstæderne, ved Anordn. 17 2700. 1786. 4, 6 og 7 §, sammenholdte med Pl. 18 Aug. 1786. 12 §, Hvorpaa de foranforte Steder, nemlig Pl. 13 §, Anordn. om Kiøbstæderne dens 15 § og Fr. 13 Jun. 1787. II Cap. 2 og 11 § grunde sig, ikke kan gielde uden for dem, der holde Dug og Dift i Kiobstæderne, og føre en stadig Handel sammesteds, samt at Udliggerne, i Følge Fr. 13 Jun. 1787. II Cap. 12 og 13 §, ligeledes skal være pligtige til at føre Handel saavel Vinter, som Sommer; hvoraf tillige flyder: a) At hvad Pl. 13 §, Anordn. om Kiøbstæderne 15 § og frs II Cap. 2 og 11 § melde om saadanne Borgere, ikke forstaaes anderledes, end om dem, der have boesat. sig i Kiøbstæderne, og der handle saavel Vinter som Some mer, enten selv, eller ved deres declarerede Factorer; men hvad desuden meldes i de sidst anforte 4 Steder, at de nemlig kan handle med eller til hvilket Udligger Sted de vil, kan ikke, naar det skulle være uden for Distric tet, være anderledes at forstaae, end alene om Speculant- Handel af Skibene, ved at ligge i 4 Uger, uden at oprette mindste Handel paa Landet, enten ved at opkaste no get Stuur, eller ved der at opsætte nogen Bygning; ligesom de og alene i de ordentlige Kiøbstæder, eller ved Han1. om Handelen paa Island. I Jun. Handelens Frigivelse antagne eller herefter ved Rente- I Jun. 13 Jun. 13 Jun. 15 Jun. kammerets Approbation oprettenbe Udligger-Havne, maae ligge og drive saadan Handel. b) At ingen, som har etableret sig i en Riobsted eller dens District, mane enten selv eller ved Factor tage Borgerskab eller anlægge nogen Handel i en anden Kiebsted eller dens District, under Navn af, at han selv, eller hans Factor, der tager Borgerskab, eller under Paaskud, at sidstbenævnte der føs rer Handel for sin egen Regning; hvorfor han og, naar Øvrigheden finder saadant Foregivende om egen Handel mistænkeligt, skal med corporlig Eed for Retten gotgiore, at alt, hvad han agter at handle med, saavel Indførselss som Retour Varer, er ham alene, og ingen anden i et andet District, tilhørende. c) At de, som fra Dans mark, Torge eller Syrstendommene vil drive Handel i Landet, bør eg i Kiebstæderne være etablerede, opføre Bygninger, og der, i det mindste ved deres Factor, som i saa Fald bør tage Borgerskab, holde Dug og Disk, samt føre Handel Vinter og Sommer, uden hvilket han ikke maae handle paa noget Udliggersted, uden som Speculants Handler i 4 Uger; følgelig maae han ikke antage nogen anden Factor i sit Sted, og giøre en saadan til Borger, mindre antage nogen Bonde til at drive Handel for sig om Vinteren. Regulativ, die künftige Schauung der Brand An stalten und Brand-Gerathe in Glückstadt betreffend. P. 259. Pat. wodurch die unterm 4 Maj 1785 auf 6 Jahre ertheilte algemeine Durchfarths Freiheit auf dem Schleswig Holsteinischen Canal auf eine unbestimte Zeit verlängert wird. p. 87. Pl. gegen das Schimpfen der Handwerks-Zünfte. P. 262. Canal Passage Zoll- Von. und Rolle. p. 89. St. Fr. om Jordbrot., s. udskifte, z §. Fr. ang. adskillige Fordele, der tilsiges 15 Jun, Jorddrotterne i Danmark, som Opmuntringer til at udskifte Bøndergods af Fælledskab, med videre, R. Kammer. p. 153. Gr. For at fremvirke Agerdyrkningens Forbee dring i Danmark, ved Festejordernes Udskiftning af Fælledskabet, samt Gaardes og Huses Udfløtning paa de fra Byerne alt for langt bortliggende Jordlodder, saavelsom og, ved at befordre betydelige Hovedgaardes Jorders Udparcellering, at bane Jorddrotterne Bet til, med Fors deel at kunne formindske, og, efter Muelighed, afskaffe Hoveriet, vil Kongen forunde dem, som foretage deslige almeennyttige, samt for Bondestanden og Agerdyrkningen gavnlige, Indretninger, billige Fordele. I hvilket Dies meed følgende herved befales: 1.) Da de Jorddretter, som bekoste Opmaalinger, Udskiftninger af Fælledskab, Udfletninger og deslige paa de dem tilhørende Bønderjorder, selv ikke kan høste nogen egentlig Fordeel af disse Forbedringer, saalænge de nærværende Fæstere af Jorderne leve, effer beholde samme i Faste; saa vil Kongen (til billig Lettelse for Jorddrotterne, saavelsom og i Hensigt til, at de nærværende Fastere af udskiftede Jorder i Almindelighed snart komme til at høs ste, om ikke den fulde, saa dog betydelig Nytte af saadanne Forbedringer) bevilge: at, hvor Bøndergods herefter udskiftes, enten ganske eller for en Deel, saaledes, at Fælledskabet imellem Mand og Mand paa forbeelagtigste Maade, efter ethvert Steds Beskaffenhed, ophæves, og til den Ende fornøden Udfletning af Gaarde og Huse der med forbindes, maae det være Jorddrotten tilladt at fordele, efter Hartkornet, paa de Gaard: og Huusmænd i enhver Bye, som have faaet deres Jorder udskiftede, og af dem, saalænge de beholde bemeldte Jorder i Feste, lade sig aarlig betale Beløbet af Renten, beregnet til 4 Pro r. om Jorddrot., s. udskifte, 1-2 §. 15 Jun. 4 Procent, af den Capital, fem beviisligen er bleven an, vendt paa Bønderjordernes Opmaaling, Udskiftning mel lem Mand og Mand, de fornødne Gaardes og Huses Udfletning, Loddernes og Havernes forsvarlige Indhegning, Jordernes Forbedring ved skadeligt Bands Afledning, Stenes, Træers, Krats og Tuers Vortrydning, samt Brøndes og de fornødne Vandsteders Opgravning; i hvil fen Rente-Afgifts Erlæggelse ogsaa de Huusmænd, som have Jord, der ei er ansat til Hartkorn, skal tage Deel efter deres Tillæg af Jord. 2.) Forommeldte Ren te:Afgift skal ikke af Fæsterne erlægges, forend fra den Tib, da den af udskiftningen flydende Forbedring afkaster saa megen Fordeel, at Rente-Afgiften af samme kan afholdes. I Hensigt hertil skal Indboerne ikke, førend efter et Aars Forløb, at regne fra 1 Januar, efterat enhver af dem har tiltraadt sin Lod, være pligtige at svare Nente: Afgiften; dog saaledes, at de, i det første Aar fra sidstbenævnte Tid, ikkun betale det halve, men i de følgende Aar det fulde Beløb af Nenterne; og, hvad Udflottere angaaer, da skal disse, i de første 3de Aar, lis geledes at regne fra I Januar, efterat enhver har tiltraadt sin Lod, være fritagne for at svare Rente-Afgiften; hvorimod de i det 4de ar skal betale Deel, i det ste Dele, og i det 6te og de følgende Aar det fulde Beløb af den bestemte Rente. De samme Terminer, som her ere bestemte til Rente Afgiftens Begyndelse for Foftebøns der i Almindelighed, bor ogsaa finde Sted, for saavidt saas dan Afgift udredes af Fæstebønder paa beneficeret Gods, som herefter udskiftes eller udflottes, i Steden for at disse ellers, i Følge Fr. 23 Apr. 1781. 26 § 2 Post, fulde strax efter 3de Aars Forløb udrede de fulde Senter af Be foftnings Summen for Udskiftningen. Endflient ved Udskiftninger i Almindelighed vil for Fæstere tilveiebrin ges langt betydeligere Fordeel, end Beløbet af Rente-f giften 15 jan. giften for enhver især kan udgiøre, saa skal dog, naar det i enkelte Tilfælde maatte indtræffe, at en Foster af eit paa den ved denne Kr. foreskrevne Maade upßifret Jordlod, endog efterat foran bestemte Terminer ere udløbne, formedelst særdeles Omstændigheder, og uagtet han fra sin Side har anvendt vedborlig Strabsomhed, ikke ved den foretagne Forbedring vinder saameget, som Rente Afs giften beløber, gæsterens Frihed for Mente: Afgift fors holdsmessigen paa flere far, eller for hans hele Fastes Tid, forlanges, uden at Jorddrotten derfor maae kunne fordre Gotgiørelse af de øvrige Fastebønder, som tilliges med denne ere blevne udskiftede. Hvad nogen Benefi ciarius maatte kunne afgaae derved, at en hans Festes bonde fritages paa fortere eller længere tid for at svare Senter af be paa sammes Fastegaard anvendte Udift. nings og Forbedrings-Omkostninger, lægges til den Got giorelse, hvilken Beneficiarius, eller hans Arvinger, efter Sr. 23 Apr. 1781. 26 § 2 Post, have Net til at erholde af Eftermanden i Embedet.

3.) Jorddrotten stal alene have Ret til at bringe Bekostninger paa uds flottede Bygninger i Anslag til Mente: Afgiftens Bes stemmelse, for saavidt de opførte Bygninger ere forsvar lige og gode, efter enhver Egns Bygningsmaade. For de beste Bygninger af dette Slage mane imidlertid ikke beregnes høiere i Omkostninger, end 7 Rdlr for hvert Fag Stuchuus, og 3 Rdlr for hvert Fag Stald, Lade, eller andet Udhaus, og, i Omkostninger paa et udflottet Huus, 3 Rdlr for Faget. Neden: Tømmeret til Bygs ningerne maae ikke komme i Anslag under Omkostnin gerne.

4.) For at opmuntre Jorddrotterne til at forunde de Fæstebønder, som udstiftes og udflettes, al muclig Lettelse, medens Udskiftningen og udfistningen gaaer for sig, mane det være tilladt, til Forbedrings-Cas pitalen, af hvilken Renterne skal svares, at anstaae Be- løbet Fr. om Jordbrot., s. udskifte, 4-6 §. 15 Jun. løbet af de Kgl. Skatter, Landgilden og Hoveries Penge, som enten for eet eller flere Aar eftergives en udskiftet eller udfløttet Fæster; dog maae en Jorddrot, i Henseende til Nestancer, som for længere Tid tilbage, end eet Aar for Udskiftningen, ere Bonden crediterede, efterat han har anvendt dennes Kræfter og Flid paa at udflotte sin Gaard, ikke have Net til, for saadanne gamle Restancer, at søge Udfløtteren til Fæstes Fortabelse. 5.) Naar Fastebønderne i den udskiftede Bye kan og vil, inden en bestemt Tid, in Natura forrette enten alt eller en Deel af Indhegnings: og Grundforbedrings:Arbeidet, med mere, eller Jorddrotten, i Overeensstems melse med Fr. 23 Apr. 1781. 12 §, lader Godsets øv rige Bønder med Indhegningen komme de udskiftede Bønder til Hielp, da kan Jorddrotten ikke være berettiget at beregne Omkostninger for saadant Arbeide i den Sum, 6.) En hvoraf Bønderne skal svare Rente-Afgiften. hver Jorddrot, som, efter denne Fr., vil vente at face Renterne af de her omhandlede Forbedrings-Omkostnin ger hos sine Fæstebønder, bor iagttage følgende: a) At Jordlodderne ved udskiftningen gives beqvemme Skik, Felser, samt at ingen til den Hensigt fornøden Udfletning efterlades. Ingen Hoved-Lod, for hvilken Rente-Afgift sal kunne forlanges, maae derfor være mere, end 4 Gange saa lang, til yderste Markeskiel, som den er breed, naar ved Længden smaa Kiler og Bugter ikke tages i Be tragtning, og til Breden i det hele tages Middeltallet af Loddens største og mindste Brede. Dog, naar en Jords lod er ualmindelig stor, eller Bygningen ligger paa den ene Ende af Lodden, bør Ledden tillægges en saadan større forholdsmæssig Brede, at Besidderen af en saadan Lod ikke har længere fra sin Gaards Bygning til Hovedloddens længst frgliggende Agerjord, end omtrent 1500 Alen. b) At Bønderne, til Udflotning, Udskiftning, Loddernes Ind= Fr. om Jorddrot., s. udskifte, 6-8 S. Indhegning og Grundforbedringer, hvor disse behøves, 15 Jun, gives saadan Zielp, at de ikke ved Udskiftningen kunne med Rette ansees at være blevne bebyrdede over deres Kræfter; og c) At der for Bønderne ved udskiftningen tilveiebringes ikke mindre aarlig fordeel, end Menternes Beløb. De fordele, som ved Jordernes Recbning tilfalde en eller anden Fester, ansees at være udskiftnins gen selv uvedkommende, og kunne derfor ikke tages i Bez tragtning. Maar ovenanforte Puncter, ved forehavende Udskiftninger og Forbedringer, ikke iagttages, bortskal der, som meldt, Jorddrotternes Ret til at fordre af Sesterne Renter af de paa saadanne Udskiftninger anvendte Bekostninger. Ligeledes sal, i det Tilfælde at Jorddrots ten, efterat Byens udskiftning er fuldbyrdet, vil foretage Ueflotning af en, for fine Jorder i en Bye ubeqvem liggende, Gaard, Nenterne af Bekestningerne paa saas dan Gaards Udfletning ikke kunne paalægges Fæstebonden, med mindre denne deri forud har samtykket. 7.) Udgifterne ved udskiftninger, med tilhørende Udfløtnin ger og Forbedringer, beregnes og sammenlægges af Jorddrotten særskilt for de ham i hver Bye, som ude skiftes, tilhørende Fæstere; og, naar derpaa fra det hele Beløb er afdraget den Sum, som af Kongens Kasse maatte være tilstaaet i Bygningshielp, beregnes Neno ten af det øvrige, for at inddeles paa de udskiftede Fæs febønder; dog skal, i det Tilfælde, at Jordbrotten til den foretagne Jord-Udskiftning og Forbedring har erhols set Laan af Credit:Kassen, for modererede Senter, Bes løbet af denne Nedsættelse i Nenterne til Credit-Kassent fradrages Nenterne af den hele ansatte Bekostnings-Sum. 8.) Det skal være enhver Jorddrot tilladt, saavel for, som efter at han har begyndt eller tilendebragt udskiftningen paa sit Gods, at træffe Forening med fæste, bønderne om, hvad disse, efterat de ere udskiftede, ville 262 Betale r. om Jorddrot., s. udskifte, 8.9 §. 15 Jun. betale i forhøiet Afgift. Og maae det staae Parterne frit for at fastsætte Afgiften, ligesom de derom kan overs eenskomme, være sig til mere eller mindre, end Renterne af den paa Udskiftningen anvendte Capiral. Dog skal de i 3 og 6 § foreskrevne Regler, i Henseende til Loddernes Dannelse og Bygningens Beskaffenhed, noie iagtta geb. Saadanne Foreninger bor være skriftlige og i samme tydeligen bestemmes, saavel Afgiftens Beløb, der af enhver Bonde især aarligen skal erlægges, som fra hvad Tid den svares. Naar Foreningen er sluttet, skal den af Bønderne selv vedgaaes for Amtmanden, som til Beviis herom paategner samme, hvorefter den bliver til Regel og Følge for Contrahenterne. Det skal og være Benes ficiariis uformcent at indgaae deslige Foreninger med Festerne paa det dem ferlenede Gods; dog bor enhver saas ban Forening, efterat den af Amtmanden er paategnet, 9.) Skuls indsendes i Cancelliet til Approbation. de Jorddrotterne eller Beneficiarii ei kunne treffe saadanne Foreninger med Fæstebønderne, om Bestemmelse af hvad enhver af disse vil vedtage at svare i forhoiet Afgift for de paa Udskiftningen anvendte Omkostninger, bor Amtmanden og Landvæsins: Commissarierne deros ver, ligesom i Henseende til andre Landvæsens-Sager i Almindelighed ved Fr. 23 Apr. 1781 er anordnet, give Eragtning; og dersom nogen af Parterne ei med same me er tilfreds, afgiores Sagen ved Rentekammerets Riendelse, ved hvilken det ganske skal have sit Forbli vende. Til den Ende skal det i enhver saadan Sag pan ligge Amtmanden og Landvasens: Commissarierne: a) Noie at giennemgane og efter Omstændighederne at nede sætte Jorddrottens Regning paa Forbedrings Capitalen, alt i Overensstemmelse med de i denne Fr. indeholdende Forskrifter. b) At undersøge og derefter bestemme, fra hvad Tid Kente Afgiften af enhver udskiftet eller ud- flottet Fr. om Jordbrot., s. udskifte, 9.12 S. flottet Fæster, efter det, som herom i denne Anordning 15 Jun er foreskrevet, bør udredes, eller, om den, formedelst Loddens Beskaffenhed, aldeles ikke af ham ber svarcs. c) At eftersee, om de opførte nye Bygninger ere forsvar lige og gode Bonde-Bygninger efter hver Egne Bygningsmaade, samt derefter at bestemme, hvorledes Bekostnins gerne for disse, efter 3 §, bor beregnes. d) At undersøge, om Jordlodderne ved udskiftningen have faaet saadanne beqvemme og passende Dannelser efter enhver Byes lo cale Beskaffenhed, at Nenterne af Omkostningerne kunne, ester 6 §, fordres af Fæsterne. 10.) De Fastere, der ere i Besiddelse af Jordlodder, som, førend denne Anordnings Bekiendtgiørelse, ere udskiftede og af Fæsterne tiltraadte, fan ikke i Kraft af denne Anordning paalægges nogen forhaict Afgift. Derimod skal det være Jorddrotterne uformeent, naar saadanne, af Fælledskabet speciel udskiftede, Eiendomme blive fæsteledige, af de til kommende Fæstere at betinge sig saadanne Afgifter, som de med dem kan forenes om; hvilket ligeledes gielder for de Jordegods: Eiere, som foretage Udskiftning efter denne Fr. 11.) For desmere at opmuntre til Bønderjorders Udskiftning af Fælledskab, maae det liges ledes være Jorddrotterne tilladt at bortforpagte deres, af alt Fælledskab speciel udskiftede, Bøndergaarde, naar samme ere fæsteledige, paa tvende eller fiere Personers Levetid, eller og paa et bestemt aremaal, dog ikke fortere, end 50 Aar, for Forpagteren og hans Arvinger, eller hvem han eller de, i Overeensstemmelse med Cons tracten, ville overdrage deres Net; Dog at Forpagteren, naar det enten udtrykkeligen i Contracten er bleven bes stemt, eller Parterne derom siden kunne blive eenige, maae Have Ret til, inden fornævnte Tids Forløb, at opsige Forpagtningen. 12.) Til at befordre Hoveriets frivillige Afskaffelse og store Hovedgaardes Jorders beste 2363 muelige Fr. om Jorddrot., s. udskifte, 12 §. 35 Jun, muelige Dyrkning, skal det være sammes Eiere, naar de vil udparcellere eller i mindre Lodder til særskilt Dyrkning inddele deres Hovedgaaroes Jorder, tils ladt, ei alene, til udforning af de fornødne Bygninger, at betiene sig af Bøndergodsets Hielp, efter rigtig Om gang, men endog at forege de Parcellers Størrelse, som de ville dyrke, uden Hoverie, med tilstødende Bønderjor der, naar saadanne vorde fasteledige; dog med den Bes stemmelse, at til de Parceller, som ikke have mere, end 50 Lender Land Hovedgaardsjorder, ikkun i det hoieste mane legges balv saa meget af Bønderjorder, og til de Parceller, fil hvilke henlægges mere, end 50 Tønder Land Hovedgaards-Jorder, ikkun en tredie Deel saa meget af Bønderjorder, som dem af Hovedgaards: Jorder er tillagt.

Til faadan Hovedgaards: Jorders Parcellering, samt Bønderjorders Sammenlæggelse med Parceller af forstmeldte Jorder, bor i ethvert Tilfælde forud erhverves Rentekammerets Approbation; Ligesom og bemeldte Kammer, forinden nogen Parcel med eller uden Bønderjorder maae afhændes, foranstalter, at Parcellen, for faavidt den bestaaer af Hovedgaards Jorder, paa den i pl. 2 Aug. 1786 befalede Maade ansættes til Hartkorn, i Forhold til hele Hovedgaardens frie Hartkorn; hvorimod de Bønder Jorder, som henlægges til Parceller, ber, forinden saadant skeer, paa lige Maade være ansatte til Hartkorn. Af Hoved Parcellen skal i slige Tilfælde udredes alle de Hovedgaardstaxten paaliggende Byrder, saavidt disse ikke kan deles, dog med Forbeholdenhed, at nyde Gotgiørelse af de øvrige Parcellers Besiddere, i Forhold til enhvers Hartkorn. Under saadan Bestem melse mone Cieren være berettiget til at afhænde de inddecker Pa celler med Hovedgaardstaxts Frihed, dog at i Soderne indføres det udtrykkelige Vilkaar: at Par cellerne, hverken nu, eller i Fremtiden, maae drives ved Hove Fr. om Jordbrot., s. udskifte, 12 §. Hoverie af Bønder, som bruge Gaarde. Naar en Ho 15 Jun, pedgaard paa foranførte Maade er bleven udparcelleret, maae det vel fremdeles, ligesom hidtil, være Eieren tils ladt, uden Indskrænkning af dens Bøndergods at af, hænde alt det, som den deraf har mere, end 200 Tdr Hartkorn; men naar de 200 Tor Hartkorn Bønders gods, som ellers udfordres til Gaardens Completering, eller nogen Deel af dette Hartkorn afhændes, maae det alene skee under det Vilkaar: at samme ingensinde maas tiene til at completere en Hovedgaard. Fr. om Brændevinsbrænden og Malevæs 22 Jun. fenet i de Torske Kiøbstæder, og om Afgifterne af Kornbrændeviin ved Indførselen i Norge, m. v. Gen, Told-Kammer, p. 141. Gr. Da det, ved Pl. 9 Aug. 1781. I §, indtil videre giorte forbud mod Brændeviinsbrænden i de Nors see Kiøbstæder nu maae ansees ufornødent, efterdi den ved Fr. 6 Jun. 1788 tilladte frie Kornhandel, som fiden har kunnet udbrede sig, forbunden med den tiltagens de Agerdyrkning og de Landet forundte frugtbare Aar, ikke lader rimeligen frygte for Mangel og dyr Tid paa Kornvarer; da det endog, til at afhielpe saadan Mangel i Tilfælde af Uaar, vil tiene, at Kornvarer ere indfor ffrevne og haves i Behold til andet Brug end Brød forn; og da Brændeviinsbrænden i de Norske Kiøbstæder saaledes kan ventes at oplive Kornhandelen og giøre det fordeelagtigt der at have større Forraad af Kornvarer, end til Indvaanernes Underholdning i et almindeligt Aar behøves; saa har Kongen (paa det at Kiøbstæderne i Torge mane herefter kunne tage Deel i de Lærings: Fordele, som Brændevinsbrænden tilbyder, i Lighed med de Danske Stæder og Brænderierne i Hertugdommene) villet ved denne Fr. sætte de Norske Kiøbstæder i lige For 2354 hold Fr. om hviins-Br. c. i Nge 1-3 §. 22 Jun, hold i Henseende til Brændingen med de Danske Kiob stræder uden for Kiobenhavn, og rette Afgiften af Bræn deviin fra Hertugdommene ved Indførselen i Norge ti nærmere Overeensstemmelse med den Formalings: Afgift. som af Korn til Brændeviin i Nigerne erlægges, til hvil fet Diemeed følgende befales: 1.) Det tillades de Indvaanere inden i de Nor Se consumtionspligtige Steder, som derpaa tage Borgerskab og ingen anden borgerlig æring drive, ligefem og iøbmænd og han lende, især dem, som i disse Stæder handle med Korn, naar de mel e det for Stadens Magistrat og Øvrighed, at anlægge i Sta den Brandeviinsbrænderie, og derved til alle Tiber des stillere Brændeviin under Politiets Opson, for faavide Sikkerhed fra Brandvæseners Side betraffer, og under Opsyn af Consumtions: Betienterne til Consumtions: Afgiftens rigtige Oppeborsel. Om hvilke de ere, som saas ledes tage Borgerskab paa eller melde sig til at brænds Brændeviin, haver Stadens Øvrighed strap at unders rette Consumtions Inspecteuren paa Ctedet, og fors resten ngie paasee, at ingen ustraffet i Staden driver denne Næring, uden de, som dertil have meldet sig, og Hvis foranførte borgerlige Forfatning tillader dem at gaae ind i denne Næring. 2.) Det Korn, som til Brændevinsbrænden anvendes, maae, inden det føres til Malle, ved enhver Stads Hoved:Consumtions:Con toir angives ngiagtigen saavel i Henseende til dets Manga de som Slag, og den i Told: Frs (26 17ov. 1768) XXVI Cap. 3 Arr. for Stederne i Norge fatte Forma lings Afgift erlægges deraf. 3.) Den derefter uds stedte Consumtions-Seddel følger Kornet til og fra Wolle, og forbliver ved Kornet til Foreviisning, naar og fan ofte det af Betienterne forlanges, indtil Kornet ved Brænderiet er blevet anvendt. Ved Kornets Udførsel tif Fr. om hviins: Br. c. i Nge 3-5 S. til mølle maae Sedlen forevises den ved Adgangen til 22 Jun. Byen posthavende Betient til Undersøgning og Paatega ning, naar Mellen er uden for Byen, men den ved Møl len ansatte Betient, naar Møllen er i Byen. Det sam me skeer ved det Formaledes Førsel fra molle. Og alt det Korn, som føres til Mellen, uden at den derpaa tagne Consumtions-Seddel er bleven foreviist Consumtione Betienten, og af ham bleven paategnet, og alt det Formalede, som føres tilbage til Eierens Huus, uden at Sedlen er bleven samme Betient til Afskrivning foreviist, er, som forsveget, forfaldet til Confiskation. Lige Orden eg Rigtighed maae i pttages ogsaa med de Kornvarer, som for de consumtionspligtige Indvaanere i Stæderne formales til anden Anvendelse, end Brændeviinsbræn den. 4.) Enhver Uovereensstemmelse mellem Sedlen og Bornet straffes med dettes Confißation og desuden med de Bøder, sem herefter i 6 § bestemmes. Saadan Straf er altsaa Kornet eller det deraf Formalede underkastet, naar Seddel mangler og Kornet ikke paa det befalede Sred er blevet angivet og Consumtionen deraf altsaa ikke er erlagt; naar Sedlen lyder paa et mindre Partie Korn eller til Consumtionens Besvigelse paa et ander Slags Korn, end dermed følger; naar Cedlen ved Kornets Førsel til og fra Diolle ikke er bleven Consumtis ons Betienten forevist og af ham til og fraskreven; naap Kornet er beviisligen bestemt eller anvendt til Brændes viinsbrænden, men Sedlen lyder paa og Consumtionen er bleven erlagt efter anden Anvendelse af Kornet. Til Lettelse ved Undersøgningen om Kornets Qvantitet, sem føres til og fra Molle, og for at Afgiften maatte bli ve ligere efter Kornets indvortes Godhed, tillades indril videre, at ved Korns Forsel til og fra Molle maae vans titet n bestemmes ved Vægt, omendsFient Angivelsen til Consumtionens Erlæggelse og dennes Beregning bor skee frem 2365 5.) Fr. om Boiins: Br. c. i Oge 5-8 §. 22 Jun, fremdeles efter Tønde-Tal, saaledes, at en Tønde Hvede, fravel uformalet som formalet, saavel ved Forselen til som fra Molle, maae regnes til 14 Lpd; en Ede Rug til 3 Spd; en de Byg til 11 Lod; en Ede Erter til

4 Ryd; en de Havre til 9 Lvd; en Ede Malt til 9

£p; alt brutto eller med Sekken iberegnet. Og for faavidt til Kornets Forsel bruges meer, end een Set pr. Zonde, mane 6 saalpund for hver af de flere Saffe fradrages Kornets Vægt. 6.) Findes Overvægt, eller cen eller flere af de i 4 § anførte Urigtigheder ved Kornet, confifteres Overvægten, eller det urigtigen eller ei Angione efter Fradrag af det, hvoraf Consumtionen rigtigen og beviisligen er bleven erlagt. Dog maae Overvægt indtil 4 Staalpund pr. Tønde blive upaaan- Eet og uftraffet; men fra 4 til 8 Pund, begge inclusive, Straffes Overvægt eller det urigtigen eller ei Angivne, fors uden med Confiskation, endnu med 12 Stilling i Mulkt; fra 8 til 12 Pd med 18 Stil.; fra 12 til 16 Po med 24 Stil.; og derefter for hvert 4de Skaalpunds Overs vegt med 6 Skil. mere i Mulkt, hvilke Mulkter for det Korn, som er bestemt eller anvendes til Brændeviinsbrænden, erlægges sexdobbelt. Men den Brændevins- Brænder, som beviisligen til Brændeviinsbrænden anvender det til Menneskers eller Creaturers Fode Formac lede, hvoraf Consumtionen ikke anderledes er bleven be talt, bøder 1ste Gang dobbelt mod den, som dertil anven der nangivet Skrane, hvilken Straf ved igientagen Fors brydelse igien fordobbles, og zdie Gang sister han tillige Net til for Fremtiden at brænde Brændeviin. 7.) Til yderligere Sikkerhed herimod forbydes det dem, som brænde Brændeviin, enten at brygge Øl eller bage Brad til Salg og uden for deres egen Families Fornø denhed, under Straf af at fide, som for Consumtions: Svig. 8.) Det til Brændeviin angivne og fraacde Korn Fr. om Boiins: Br. c. i Nge 8-11 §. Korn maae under Straf af Confiskation være styrtet i 22 Jun Maskekarret inden 3 Dages Forløb, efterat det beviisligen er tommet fra Mollen til Cierens Huus. 9.) Tager eller lader nogen tage Consumtions:Seddel i en andens Wavn, eller i sit eget Navn paa en andens Varer, straffes han hver Gang med en Mulkt af 4 Rdlr. Lader nogen Consumtions Seddelen afhente ved et 2ud, der ei er i hans Tieneste, bøder han derfor hver Gang 2 Rdlr. Sedlen bør afbetienes samme Dag den er tagen, eller til Fornyelse, i Tilfælde af Hindring, tilba geleveres paa Hoved Consumtions-Contoiret. 10.) Modtager nogen til Kisósted-Maling berettiget Moller i eller nær ved Stæderne for nogen consumtionsplig tig Indvaaner Korn til Formaling, uden at rigtig Consumtions Seddel medfølger, eller antager et Slags Korn isteden for et andet, eller fraaer Korn til Brændevtin, som ikke dertil er angivet, boder han for hver Tønde Korn, ved hvilken en eller flere af disse Urigtigheder findes, a Midir, og ligesaameget for det under cen Zonde. Overs alt og under lige Straf bør saadant Korn paa Mollen stemme med Sedlerne, naar Undersøgning af Betienterne skeer, og Sedlerne med Kornet, saa at enhver Uovers eensstemmelse mellem Korn og Seddel, enten der saa er Seddel uden Kern eller Korn uden Seddel, saaledes Straffes. Og blive Mollerne efter Sagens Beskaffenhed end videre at straffe, naar de enten selv eller deres Ties nere paa andre Maader bidrage til Consumtions:Inda tægternes Formindskelse eller hindre en saadan Svigs Op dagelse. 11.) De, som føre Kornet fra Ciernes Huse til Mollen, og derfra igien tilbage, bør intet Korn saaledes føre uden Seddel; ikke undlade at forevise Kornet for den vedkommende posthavende Betient, og af denne lade Sedlen tils og fraskrive; ikke hindre Betien terne at eftersee Kornet og det deraf Formalede; ikke hen fore Fr. om Boiins: Br. c. i Nge 11:13 §. 22 Jun, føre det Formalede til nogen anden, end den Sedlen lyder paa, under Straf af i Stole for hver Tønde Korn og lis ge meget for det under een Tønde; 2den Gang dobbelt; 3die Gang tredobbelt, o. f. f. Men er Sedien beviisli gen kun glemt og den strax tilveiebringes, bortfalder for den Gang Mulkten. 12.) Til Brændeviin maae vilde Bær og Havefrugter uden Consumtions Afgift anvendes. Af Sukkerfager derimod paa de Steder, Hvor de kunne haves, eriægges den i Told frs XXVI Cap. 3 Art. bestemte Afgift, og maae de ikke føres fra Suffer Raffinaderierne eller fra Stibene, uden at Con sumtions Seddel derpaa er tagen og kan forevises, naar det forlanges. De maae ikke fra Suffer-Raffinaderierne efter fra Stibene udleveres, uden at Consumtions-Seddel berpaa er forevist, hvilket Suffer Raffinadeuren eller Skipperen ved Paategning paa Sedlen bevidner. De maae ikke føres uden paa justeerte Foustager. De maae være styrtede i Maskekarret inden 3 Dage efter at Sed len er udstedt, med mindre Aarsag til Opholdet forklares paa Hoved:Consumtions-Contoiret. Bed Undersøgning i hans Huus, som efter Consumtions: Sr. 24 Jan. 1682. II 2fd. 4 Art. til alle Tider maae staae Betienterne frie, er Brændeviinsbrænderen imidlertid pligtig at forevise disse Sedler. Men strap efter Forbrugelsen har ver han at afgive dem til Hoved-Consumtions Contoiret, alt under Confiskation og under Mulkt af 2 Rdlr for hver Balle Mallast og Sukkerskum, hver Tønde Sukkers vand eller 100 yd Sirup, hvorved een eller flere af disse Urigtigheder maatte findes, eller een eller flere af forans førte Rigtigheder ere forsømte, og erlægges saadan Mulke af hver den, som i Forseelsen deeltager. 13.) Det, som saaledes confifteres, tilfalder den Betient eller bliver ganske til Deling mellem be Betiente, som have ppdaget Urigtigheden. Af alle foranførte Mulster der- imod Fr. om Boiins: Br. &c. i Nge 13-15 §. imod nyde bemeldte Opdagere kun det Halve; men det 22 Jun, øvrige samles i en Kasse til Understotning og nogen Hielp i Alderdommen for de Underbetiente, som have tient troligen, men formedelst Alderdom, Svaghed eller andre Tilfælde ere satte ud af Stand til fanger at kunne vares tage Tienesten. 14.) Da Consumtions:fgiften af Varer til Brændeviinsbrænden nu for de Norske Stæder er lige med denne Afgift i de Danske Stæder, Kiøbenhavn undtagen, maae herefter, som hidtil, Brændeviin, der er brændt i Danmark, frit indføres i Norge, og tvertimod det 17orske Brændeviin frit indføres i de Danske Kiøbstæder, uden for Kiøbenhavn. Og da det findes, at Afgiften paa det Brændeviin, som fra Hertugs dommene indføres til Norge, nu er lavere end Formas lings Afgiften i Rigerne af Korn til Brændeviin, vil Kongen, for at ikke Ulighed i Afgift skal være til Hinder i Næringen og Afsætningen, have dette Misforhold ved at forhoie Indforsels Afgiften af det Brændeviin, som fra Hertugdommene indføres i Norge, med 1 Skil. pr. Pot, saaledes, at deraf, foruden den mellemrigste Told 20 Stil., og Afccise 18 Skil. pr. Zonde eller 136 Pots ter, og den gamle Consumtion 32 fil. pr. Anfer eller 40 Potter, herefter endnu erlægges af hver Pot 2 Stil. i Indførsels-Consumtion. 15.) Med Passeersed. fer for det Kornbrændeviin, som føres fra een con sumtionspligtig Kiebsted til en anden, forholdes fremdeles efter det i Sr. 17 Mart. 1783. 2§Litr. a. befas lede, deg med det Tillæg, at, inden Passeerseddel udstedes, bør en Angivelse fra en i Staden boesat Handlende eller Brændeviinsbrænder være afgiven paa slet Papiir over Qvantiteten af det, som udsendes, og om det er brændt i Staden eller tilført, hvilken Angivers eller Afsenders Navn maae være anført i Passeersedlen. Det Brændes viin, som i en større vantitet, end 20 Potter, uden for Fr. om hviins: Br. c. i Nge 15-17 §. 22 Jun. for de consumtionsvligtige Kiøbstæder antræffes uden saadan Passeerseddel, er som en indsnegen Vare at betragte 16.) Med Consumtions Gorgio: og behandle. relse for de formalede Bornvarer, som fra de consumtionspligtige Kiøbstæder udføres, forholdes fremdeles efter bemeldte Fr. 17 Mart. 1783. Men til nærmere Nois agtighed ved denne Gotgiørelse, og i Lighed med den ved Korns Formaling i foregaaende 5 § fastsatte Vægt, befales, at: a.) Da af en Tønde Hvede maae fra Mølle fores 14 Lpd, hvoraf de 3 Lpd regnes for Klie og Sæk, maae den ved en Tde Hvedes Formaling betalte Cone sumtion tilbagebetales ved udførselen af 11 Lpd Hvedes meel, og lige Qvantitet regnes for en Ede ved Indførselen, og bliver altsaa Consumtionen af x Lpd Hvedemeel ved Ind- eller udførselen 37 Stil. b.) Da af en de Rug kan fra Molle føres 13 Lpd, hvoraf de 3 Lyd regnes for Klie og Sæt, maae den ved en Tønde Rugs Formas ling erlagte Consumtion giengives ved Udførselen af 10 Lpd Rugmeel, og lige Qvantitet regnes for en Toe ved Indførselen (), hvorefter da Consumtionen for 1 Lpd Rug meel ved Ind: og eførselen bliver i Stil. c.) Da en Ede Byg ansees at afgive 8 Lod fint Meel, bliver Cons sumtionen for hvert Lpd fint Bygmeel ved Ind: og Ude førselen Stil., hvilket og maae gielde om Havremeel- d.) Gotgiorelsen for haardr Hvedebrød eller Kringler, som udføres, ansættes til 48 Skil. pr. Lpd eller 10 Stil. pr. Vog; men for blødt Brød af vedemeel 3 Stil. pr. Lpd eller 62 Skil. pr. Vog; for Rugbrød i Alminde lighed til 2 fil. pr. pd eller 41 Stil. pr. Vog eller 36 Skaalpund, hvilken Bestemmelse og gielder ved Consum tionens Beregning af Brod ved Indførselen. 17.) Herved blive de i Consumtions Sr. 24 Jan. 1682 fatte Straffe for Consumtions: Svig ved Korns Formas ling (*) Saml. af Frr. faaer ved en Trykfeu: Udførselen. Fr. om Beiins.Br. &c. i9ge 17 §. ling hævede, ligesom og Fr. 12 Maj 1767 ved denne 22 Jun. Anordn. aldeles er sat ud af Kraft. Erklärung und Einschränkung des im Eiderstedt: 22 Jun. und Zordstrandischen Landrecht, imgleichen im us sumschen und Friederichstadtischen Stadtrecht, ents haltenen Begrifs von Erbgut. p. 264. Fr. at Jorddrotter i Norge skal meddele 29 Jun. enhver Huusmand, som boer paa deres Grund, en skriftlig Seddel, hvori de Vilkaar, med hville Plade sen er bleven ham leict, noie bor bestemmes, m. v. Cancel, p. 163. Gr. Det er bleven Kongen forestillet, at Suns mænd, i Norge, ikke fielden ere udsatte for vilkaarlig Behandling af Jorddrotterne, hvilke soste, naar hine have opryddet og forbedret de dem overdragne Jord-Styl ker, ofte begiere større Afgifter og fordre mere Arbeide af Leierne, end disse have forbundet sig til at betale eller forrette, og da Rontrakterne desangaaende i Alminde lighed bestaae i mundtlige Aftaler, er det lige umueligt for Parterne at bevise, og for Dommerne, naar Tvistige heder opstaae, at bestemme Vedkommendes giensidige Net tigheder og Pligter. Paa det at de norske Huusmænd (hvis Flid saames get har bidraget til at opdyrke Landet) kan beskiermes imob deslige Undertrykkelser, og Jorddrotterne dog tillige handes hæves i deres lovlige Eiendoms - Ret, blive herved ikke alene de Bud alvorligen indskierpede, som indeholdes s Fr. 29 Apr. 1752. 4 §, i Hensigt til Strandfiddere og de Huusmænd, der have opryddet Pladser i Udmarferne; men det befales end videre, at, uagtet der herefter, som hidtil, skal være overladt til vedkommende Jorddrotter, ved frivillige Foreninger med de Huusmænd, der nedsætte sig inden Gaardenes Indhegninger, at fastsætte saadanne Vilkaar, som de paa begge Sider finde tienligst, saa stat dog Fr. om Huusmænd i Norge. 29 Jan. deg Hausbonden være pligtig til, under sin Haand, at meddele enhver af disse Sunsmænd en Seddel, hvori de Vilkaar, med hvilke Pladsen er ham overdragen, nøiagtigen bestemmes; Ligesom og Jorddrotten, til sin Sifkerhed, deraf bør imodtage en ligelydende Gienpart, som af Huusmanden er underskreven, og med tvende Vitterligheds Vidners Paategning bekræftet. Forsømmer nogen Jorddrot at efterkomme dette, ba skal han, i Kilfælde af at Nettergangs Trette skulde reise sig imellem ham og Huusmanden, enten angaaende dennes Besiddelses Ret, eller hans Pligter, i Henseende til Afgift og Arbeide, ansees at have leiet Hausmanden Pladsen paa fin og Enkes Livstid, for den Afgift, i Penge eller Ar- Beide, som deraf, i den sidst forløbne Tid, har været svas ret. I øvrigt maae disse giensidige skriftlige Forpligter udstedes paa ustemplet Papiir.

3 Jul.

37 Jul. Cancellie-Pl. (Resol. 6 Jul.) at Sognefoge derne og Lægdsmændene skal, naar de, i Embeds: Forretninger, møde ved Land Milice Sessionerne, nyde frie Befordring til og fra Sessions Stedet, og at samme bor bem gives af Gaardebrugerne i det Sogn, hvor de Soc, efter rigtig Omgang imellem disse; dog saaledes, at Sognefogderne og Lægdsmændene af hvert Sogn ikke til staaes mere samtligen, end een Vogn. p. 166. Adm. og Commiss. Coll. Pl. om Gadernes Renovation i 17 ye:Boder. p. 167. Da en Forandring, i den ved pl. 10 Jul. 1786 giorte Fordeling af Nyeboders Gader til Renovation, vilde tilveiebringe større Lighed formedelst Sufenes for merelse, saa ophæves herved bemeldte Placat; hvoris mod enhver of efterffrevne neboders Gader skal baade Vinter 09 ommer renoveres toende Gange ugentlig, nemlig: Mandag og Torsdag: Nosen, Kotte, Bal som, Salvie, Krusemynte, Merians, Timians, Tulipan: Pl. om Gadernes Nenov. i Nye B. Tulipan-Gade og Hiertensfryd-Længen, samt Crocodils, 17 Jul. Svane: og Gaafe Gaderne, naar de blive broelagte. Tirsdag og fredag: Elephant: Langen, Hunde, Cas meel, Ræve, Enhiernes, Ulve, Biørne og Love:Gas den. Onsdag og Loverdag: Pindsvine, Katte, Nye, Tiger Gade, Leopard Langen, Elsdyr og Del phin-Gaderne. Og skal Vognene indfinde sig i bes meldre Gader om Sommeren (som regnes fra Maj Maaneds Begyndelse til Oct. Maaneds Udgang) Kl. 7 a 8, og i de øvrige maaneder kl. 9 om Morgenen; hvilken Orden og Klokkeslet uforrykket og uden Paaskud skal følges, da samtlige Beboere herved befales, til ovens meldte Tider, i sorveten at have deres Gader og Rende. ftene feiede og rensede. Og paa det Jis og Snee om Vinteren ikke heri skal giøre nogen Hinder, skal Beboerne i den strengeste Deel af Vinteren, omtrent fra 1edio Dec. til Medio Mart., ikke udkaste deres feie:Skarn eller anden Ureenlighed paa Gaden eller Fortoug; men bie dermed til de to Dage om ugen Renovations: Vognene komme i Gaden, som paa den Tid lade sig høre ved Skraller, og da paa Vognene udkaste hvad i de tvene de foregaaende Dage er samlet; altsaa maae ingen yde dinger eller Dynger, en eller flere, store eller smaae, blive efterliggende i den af Nyeboders Gader, som daglig skal være renoveret. At Vognmanden saaledes og uden nogen Undtagelse eller Forsømmelse foranstalter Renovationen bortfisrt, stal Inspecteuren i 17 yebe der paasee keer, efter den ham videre tillagte Ordre, eg, & andet Fald, strap til Adm. og Commissariats: Collegium melde samme, paa det Vognmanden, i Følge den med ham giorte Contract, fan blive anfeet; og paa det alt Indbe meldte ordentlig og netagtig kan skee, er de i 17yeboder boende Officerer anbefalet, deels selv, deels ved de Gaderne beende Sergeanter og Under Officerer, med X Deel. Mande 1. om Gadernes Nenov. i Nye-B. 17 Jul. Mandskabet i denne Henseende at have den alvorligste Opsigt og Commando, samt til den Ende beordret, de, ved hver uges Udgang, uden Undtagelse, til deres fores fatte Divisions:Chef eller Over Equipagemesteren, indsende Attest, at ingen Uorden og Forsømmelse er be gaaet, eller, i andet Fald, deri omstændelig rapportere samme, hvilke Attester videre blive Adm. og Commiss. Collegium tilsendte, for derefter saavel at kunne tiltale Vognmanden, som Inspecteuren. Endelig advares en- Hver, ikke at tilfsie Vognmandens Folk ringeste Over: Iaft, eller paa nogen Maade være dem hinderlig i deres Forretning, da de, i andet Fald, kan vente tilbørlig Straf. 28 Jul. (†) Plan til en Tontine eller et Liv Rente. Societet, som af Kongen er approberet. Finants-Colleg. Khavn 4to. 7 Aug. Raadstue P. (Cancellie-Br. til Khavns Ma gistrat og Stiftamtmanden i Sielland 4 Aug.) at ingen uden foregaaende Tilladelse maae tage de af Directionen for Opfostrings: Stiftelsen udsatte Børn fra Pleies Forældrene, m. m. p. 316. Gr. Da adskillige, under Foregivende af, at væve Fader eller Moder til de af Directionen for Opfostrings- Stiftelsen i Khavn til Opfostring og Opdragelse udsatte Børn, tage disse fra Pleie-Forældrene, til hvis Forsorg de ere betroede, imod deres Villie og uden at have Henvendt sig til Stiftelsens Direction med Begiering om at faae Børnene; saa bliver, for at forekomme dette utilladelige og strafværdige Foretagende for Fremtiden, herved, til Advarsel for alle Vedkommende, følgende be kiendtgiert: Dersom nogen, uden foregaaende Tilladelse af Directionen for Opfostrings-Stiftelsen, understaaer sig at Pl. om Opfostrings-Stift. Bern. at tage de af Stiftelsen til Opfostring og Opdragelse ud: 7 Aug. fatte Børn fra Pleie: Forældrene, til hvis Omsorg de ere betroede, da skal Rettens Middel være disse behielpe lig til at bringe Børnene tilbage, og den Skyldige skal pan Justitiens Vegne tiltales og firaffes, uden Hens sigt til om denne kunde bevise, at være et saadant uægte Barns Fader eller Moder, efterdi Sr. 7 Dec. 1770. 6§ udtrykkelig befaler, at de af Opfostrings: Stiftelsen uds fatte Børn skal være underkastede deres Pleie-Forældres Magt, som deres egne Børn. R. Kammer-Pl. (Resol. 25 Apr.) hvorved, 15 Aug. til nøiere Rigtighed ved Brændevins Afgiftens Erlæggelse i Finmarken, bestemmes Mulcter for dem, som ikke giøre de i den Henseende befalede Angivelser ved Toldstederne sammesteds, med mere. P. 169. 1.) Skippere eller Factorer, som ikke, strap efter deres Ankomst til et Kræmmerleie eller andensteds Finmarken uden for de rette Toldsteder, til nærmeste Toldsted indsende de befalede Angivelser og Attester, og til Amtet verificerede Gienparter, det medhavende Brændeviin angaaende, bor, efter Amtets Tilsigelse, bøde til Sognets Fattige 1 Rdlr for hver Dag, de saadant forsømme. 2.) De Handlere, som ikke, 8te Das ge efter det forfaldne Qvartal, tilsende vedkommende Toldbetient de pligtige Angivelser og Attester, skal ligee ledes, efter Amtets Kiendelse, have forbrudt samme Mulct. 3.) Skippere, Factorer, eller Landkræmmere og andre, som beviisligen og forsætligen giøre urigtige Ans givelser, eller afgive urigtige Attester, eller og afdeles indsnige Brændeviin uden Angivelse eller Afgifts Svar relse, skal, efter Tiltale for en Giesteret, erlagge dobbelt Afgift, eller 8 fil. af hver Pet, de 6 Stil. til Bræns deviins Kassen og 2 Stil. til Angiveren, samt desuden CF 2 I fil. Pl. om Boiins: Afg. i Finm. 3-4 §. 15 Aug. 1 fil. til Deling mellem Fogderiets Fattige; hvorhos 17 Aug. tillige det urigtigen angivne eller indsnegne Brændeviin er forbrudt, til Deling mellem Brændeviins Kassen og Angiveren, den første de Parter, og den sidste à Part. 4.) De i 1 og 2 § meldte Mulcter fan, ligesom hvad efter 3 § kan blive at erlægge, i fornedent Fald ved Udpantning inddrives. Cancellie. Pl. som bestemmer, hvorledesRegnskab bør aflægges for den, ved Fr. 13 Jan. 1792, paas budne Afgift, til at bestride Omkostningerne ved de, til Betryggelse for de Umyndiges Midler og Skifternes haftige Tilendebringelse, oprettede Revisions: Contoirer. P. 171. Da det ved Fr. 13 Jan. 1792 er befalet, at der, til Omkostningernes Bestridelse ved de, til Betryggelse for de Umyndiges Midler og Skifternes hastige Tilendebringelse, oprettede Revisions Contoirer, sal af ethvert Boe, som, efter Loven og Anordningerne, betaler Skifte og Skriver Salarium, erlægges en vis bestemt Afgift til den gl. Kasse; Saa bliver (i Henseende til fornævnte Afgifts Oppebørsel, samt den derfor aflæggende Rigtighed, og den over samme holdende Cons trol) herved end videre anordnet, at Stifte-Forvalterne selv bør indeholde Afgiften, og til hvert Aars 14 Jan. og 14 Jul, indlevere samme i den nærmeste Kgl. Kasse, tilligemed en derover in duplo forfattet og af Stifte-Jurisdictionens Øvrighed bekræftet Fortegnelse, hvoraf Originalen (som tilligemed Gienparten bør forsynes med Den vedkommende Opvebørsels. Betients Qvittering) for bliver i Skifte Forvalterens Bevaring, til hans Betryg gelse; og Duplicater indsendes til Nentekammeret, paa det at der kan paasees, at den betalte Sum rigtig bliver bereguet den Kgl. Kasse til Indtægt. Fr. Fr. om Stevning. &c. i benef. S. 1-3 §. Fr. som fastsætter, hvorledes der i benefis 24 Aug. ceerte og befalede Sager bør forholdes med Stevningers forkyndelse i Kiøbstæderne, samt med udnæv nelser til Syns og Taxations Forretninger i deslige Sager, saavel i Byerne, som paa Landet, i Danmark og Norge. Cancel. p. 172. Gr. Ligesom det ved Sr. 24 Jul. 1789 er fores Frevet, hvad der skal iagttages ved Stevningers Fors fyndelse og Procuratorers frie Befordring i beneficerede Sager, der behandles ved Retterne paa Landet, i Dan mark; saa bliver (i Overeensstemmelse med de i bemeldte Lovgivning forudstikkede Grundsætninger) herved end videre bestemt de Regler, som bør følges, i Henseende til deslige Varslers forkyndelse i Kiøbstæderne, same hvorledes der allevegne bør forholdes med udnævnelser til Syns: og Taxations forretninger, naar disse udfordres i befalede Sager. 1.) I de Kiøbstæder, hvor der ere bestandige Stave ningsmænd, skal disse uden Betaling forkynde de fornødne Varsler, saavel i alle offentlige, som de Fattiges Cager; men, hvor saadanne Stævne-Vidner ikke ere bes stikkede, bør denne Byrde fordeles paa samtlige Byens Borgere og Indvaanere. 2.) Naar Syns, Grandsks nings og Taxations Forretninger i deslige Sager finde Sted, bør samme (hvad enten det er i Byen eller paa Landet) ligeledes, uden Betaling, forrettes af erfarne Haandværkere, eller andre fyndige Mend af Jurisdictionens Beboere; Og, paa det at ingen skal bebyrdes mere, end der, efter rigtig Omgang, falder i hans Lod, bør der i enhver Jurisdiction holdes en ordentlig Fortegnelse, over alle dem, som dertil udnævnes. 3.) Dersom Nødvendigheden, i overordentlige Tilfælde, kræver, at Grandskningsmænd mane seges i en fremmed Juriss diction, paa den i Sr. 12 febr. 1790 foreskrevne Maas € 3 De Fr. om Stevning. c. i benef. S. 3 §. 24 Aug. de, da bør disse dog nyde billig Betaling for deres hafte Bekostninger og Moie ved Forretningen. 24 Aug. 82 Sept.

Sept.

Cancellie. Pl. (Resol. 4 Aug.) hvorved (til desto mere Beqvemmelighed saavel for Agerdyrknin gen, som Brigs-Tienesten) befales: at de af det unge Mandskab, som aarligen udskrives til Land: Soldater eller Land Ryttere, stal herefter, den første Gang de møde ved der Regiment eller Corps, til hvilket de høre, indfinde dem der d. 19 Sept., og der forblive i Uger, for at lære Vaaben:Øvelserne, i teden for at de hidtil have mødt om Foraaret; Men alle Land-Recruter, og de af Land Soldaterne, som cengang have været tilstede ved Regiments Samlingen, bør fremdeles, ligesom tilforn, indkomme til Mynstringerne paa den sædvanlige Tid (*). P. 174. Fr. hvorved de paabudne Vielsepengei Dans mark og Norge, Kiøbenhavn undtagen, herefter ophæves. Gen. Told-Kammer, p. 175. Gr. Ligesom der ved Consumtions: Fr. 15 Oct. 1778 er givet gaab om Sorandring i de paabudne Vielse penge, saa er nu, til Lettelse for lindersaatterne, denne Afgist for Fremtiden aldeles ophævet, hvor og for saas vidt denne indflyder i Kongens Kasse. 3 Følge denne Kongens Beslutning fritages alle og enhver i Danmark og Norge, saavel i Kiøbstæderne som paa Landet, som herefter indtræde i Egteskab, for at Betale de hidtil paabudne Vielsepenge, naar Vielsen skeer uden for Rigbenhavn og dens Grunde, hvor denne Afgift oppebæres for Staden. Fr. ang. en Afgift af Arv, som tilfalder andre, end Ægtefælle, Livs: Arvinger, Fader, (*) Cfr. Canc. Br. 15 Sept. 1792. 21708 Fr. om Afgift af Arv 1 §. Moder og dem, som med hende arve, i Danmark og 12 Sept. Norge med underliggende Lande. R. Kammer. p. 176. Gr. Ligesom Kongen er betænkt paa, efter Haanden at ophæve adskillige fra gammel Tid af paalagte Afgifter, som ikke indbringe saa meget, at Sordelen, som ders ved vindes for Hans Financer, kan veie op imod de Be sværligheder, de foraarsage Undersaatterne, og dermed allerede ved en anden Fr. af Dags Dato, sons ophæver de hidtil i Danmark og Norge paabudne Vielsepenge, er giort Begyndelse, saa kræver derimod og paa den an den Side Nødvendighed, at midler maae anvendes til at vedligeholde Ligevægt imellem de Kgl. Indtægter og Udgifter. Det er derfor taget under Overveielse, hvors ledes dette kunne opnaaes ved Paabud, sem for de ydens de ere mindst trykkende. En Afgift af Arv, som falder til Arveladernes Beslægtede i Sidelinier eller og andre uden Slægtskab med hine, er i Hensigt hertil, ligesom den allerede i andre Lande forlængst er indført, forekoms met Kongen at være et af de tienligste og beste, da den af enhver, hvilken nogen saadan, Afgiften undergiven, Krv tilfalder, fun erlægges eengang, og ydes kun af en virkelig og nye formue, som tilfældigviis bliver Ars vingen til Deel, og hvilken han ofte kan ansee, som uvens tet. J Betragtning heraf har Kongen besluttet at paabyde en sandan Afgift, men dog med Undtagelser og Indskrænk ninger i de Tilfælde, i hvilke Billigheds Grunde synes at tale for Arvetageren til Befrielse. 1.) Af al Arv, som enten efter Loven, Testamente eller Forening, tilfalder andre, end Arveladerens ge tefælle, Børn eller Live:Arvinger, Fader og moder, Sødskende, naar de, eller deres Børn i deres Sted, arve tilligemed Moder, saavelsom af Legater eller Gaver, som ved Dedsfald tilfalde andre, end nysnævnte Personer, skal til Kongens Kasse erlægges 4 Procent, eller Fire @64 Fr. om Afgift af Arv 1.5 S. 12 Sept. Fire Rdlr af hvert Hundrede Moles Kapital eller Værdie, som Arven udgier. 2.) Herfra undtages alene: 8.) De Boer, hvis hele beholdne Formue er ander 100 Rdlr; b) Midler og Formue, der gives til offentligt Brug i de Kgl. Niger og Lande; c) Pensioner, som Nogen til sin Underholdning eller til andet Brug paa en vis bestemt Tid, ikke længere, end een Persons Livstid, legeres; d) De Arvemidler, af hvilke 6te Penge er lægges; i hvilke Tilfælde foranførte Afgift ikke til Kone gens Kasse erlægges. 3.) Afgiften forfalder ved Ars veladerens Dad, men betales fun af den beholdne Arv, og erlægges ved Skiftets Slutning, hvor Skifte fores tages. Tiltræder myndig og nærværende Arving selv Arven, da erlægges Afgiften inden Aar og Dag efter Dødsfaldet, eller hvis Proclama udstades, da i det seeneste 3 Maaneder, efterat samme er udløbet. Udføres Arven af Landet og Tiende Penge blive at beregne, da aforages først de her paabudne 4 Procent, for 1ode Penge beregnes til fdrag. 4.) Værdien af faste Eiens domme og Løsøre, med videre, som ikke bestaaer i rede Penge, bliver at bestemme efter de lovlige Vurderingss eller Auctions Forretninger, som lægges til Grund ved Stifte og Deling, hvor samme under ordentlige eller overs ordentlige Skifteforvaltere foretages. Men dele myndige og tilstedeværende Arvinger sig selv imellem, eller negen tiltreder Arv uden Skifte, da angive Arvetagers ne Arvens fulde Bardie paa Troe og Love og efter beste Stisnnende, saaledes som de drifte sig til deres Angivels fes Rigtighed med Lovens Eed at bekræfte, naar forlans ges. 5.) Naar ved Skifters Slutning, hvor Stifte steer, findes uvisse fordringer, da anflaces samme efter beste Skiennende til den Sum, som Vedkommende i al Fald vilde afstaae dem for, af hvilken Sum Afgiften erhægges under et med den, som for Boets reds og visse Fors Fr. om Afgift af Arv 5-7 §. Formue er at udrede. Hvor derimod Arvingerne selv dele 12 Sept. sig imellem, eller enkelt rving uden Skiftebehandling tiltræder Boet, bør det hele Formues Værdie, de uvisse Fordringer deri beregnede, efter beste Skiønnende an flaaes under et, paa den i 4 § foreskrevne Maade. 6.) Dersom nogen Arving, hvis Arveled er Afgiften undergiven, døer, førend Afgiften, i Feige denne Anorening, bør være betalt, og bemeldte hans Arvelod ved hans Død tilfalder andre ham ikke nærmere beslægtede, end at Afgift til Kongens Kasse paa nye kunde forfalde, da skal Afgiften af denne Arvelod dog ikkun eengang ers lægges, paa den Tid nemlig, naar den fra det første Boe, hvor Arven faldt, udbetales. 7.) Til de Midler og Eiendomme, af hvilke Afgiften svares i Følge I §, og ide Tilfælde, som der nævnes, henhøre ogsaa Lehne, Stame godser og andre fideicommifer. Men da disse ere i Henseende til Arvetageren eller Lehnsfølgeren forskiellige fra andre Arvemidler, især deri, at han ikke derover har den frie Raadighed, som over andre Eiendomme og Capitaler, og han ofte ved Tiltrædelsen er i Nødvendighed til at anvende Bekostninger derpaa, som ikke altid er stattes ham eller hans Arvinger, naar disse fra Eiendoms mene udelukkes, hvortil endnu kommer, at ofte med slige Eiendomme betydelige Byrder ere forbundne; saa skal dermed forholdes saaledes: a) Værdien af Godset og af alt, hvad dermed følger, være sig lose eller faste Eiendomme, for saavidt nemlig de ikke bestaae i rede Penge, eller ved Erectionen er ansat til en vis Sum, angiver Tiltræderen, efter beste Stiennende, til den Sum, som det fan agtes at være værd efter de Fordele og Byrder, som derpaa hæfte for bestandig eller for en Tid, eller, hvilket er det samme, til den Sum, som han, i den Forfatning det er med Fordele og Byrder, vilde salge det for, hvis det stod ham frit for at sælge det. Er € 65 ZilFr. om Afgift af Arv 7-8 §. 12 Sept. Tiltræderen umyndig, da skeer Angivelsen over Værdien efter samme Negel af hans Formynder; er ban mindre aarig, da af ham og Værge. Men hvad enten Angivelsen saaledes skeer af Tiltræderen selv, eller af andre med ham eller paa hans Vegne, da maae den afgives saaledes, at den eller de Angivende med Eed kunne bekrefte Angivelsens Rigtighed, naar forlanges. b) Naar Værdien er angiven, bestemmes derefter Afgiftens Sum, og ansees som forfalden til Betaling; men Betalingen selv tillades at fee is paa hinanden følgende Aar, med Deel hvert Aar. Døer Tiltræderen inden bemeldte 5 Aars Forløb, da betales det endnu Resterende af hans Eftermand, hvis denne er den Afdøde saa nær beslægter, at han, i Følge I §, er selv frie for Afgiften; men er han den Afdøde kun i de Grader beslægtet, at Afgiften paa nye er at erlegge, da ophører den Afdødes Afgift ved hans Død, og da begynder den efterfølgende Tiltræs ders fulde Afgift, saaledes som i det foregaaende er meldt. Saa længe og for saavidt Afgiften ikke er betalt, hæfter den paa Indkomsterne af Godset. c) Af Allodial:Gods og Midler, som ikke under Lehn, Stamgodser og andre Fideicommisser henhøre, tilsvares Afgiften efter de Regler, som for Arvegods og Midler i Almindelighed ere bestemte. d) J Henseende til rede Fideicommiss Capitaler, da forholdes dermed paa samme Maade og efter samme Nega ler, som for Fideicommiss-Godser ere foreskrevne, fun med den Forskiel, at her ikke behøves Angivelse under Eeds Forpligtelse. 8.) Ved Lovens 5-2-I samt Fr. 10 Aug. 1697 er det befalet, at naar nogen ved Døden afgaaer og efterlader sig enten umyndige, eller fraværende, eller ingen Arvinger, da skal den Afdødes til stedeværende Arvinger, eller hvo som i huset er, hvor den Afdødes Gods og Midler findes, under 100 Rdirs Straf, strax angive Dødsfaldet fer Steders Skifte Net eller Fr. om Afgift af Arv 8-10§. eller Skifteforvalter. Denne Anordning igientages her: 12 Sept. ved, og udstrækkes end videre til saadanne Dødsfald, hvor myndige Arvinger selv ere tilstede, saa at herefter ska' alle Dødsfald, under foranserte Straf, strap anmeldes for ethvert Steds ordentlige Stifteforvalter, som ans tegner alle flige Anmeldelser i sin Skifte: Protocol. Dernæst foretager han paa lovlig Maade de Skifter, Hvilke han er berettiget til at behandle, og bliver ansvars Itg til, at Afgiften, naar og for faavidt den svares bør, vorder erlagt, førend Skiftet sluttes. Men hvor der er overordentlige Stifteforvaltere, saasom Commissarier, testamentariske Executorer, Samfrænder og deslige, der have disse at paasee det saaledes fornødne i Heuseende til Afgiften. Dele Arvinger sig selo imellem, eller nogen tiltræder Arv uden Skifte, da besorge disse selp Afgiftens rigtige Erlæggelse, og hæfte imidlertid, een for alle og alle for cen, for samme. 9.) Ligesom alle Dødss fald seal, efter 8 §, strax anmeldes for Stedets ordentlige Skifteforvalter, saa skal og til ham af de overordentlige Stifteforvaltere, hvor disse ere, og af Arvingerne selv, hvor disse dele sig selv imellem eller tiltræde Arv uden Skifte, til de Tider, naar Afgiften, ved Skiftets Sluts ning eller af Arvingen selv uden Stifte, er at erlægge, indberettes, om noget, og da hvad, tilkommer Kons gens Kasse, samt naar og hvor Afgiften er erlagt, hvilket den almindelige Skifteforvalter da, i Overeensstemmelse med den til ham givne Indberetning, antegner summarise i sin Skifte Protocol. Henstaae Skifter under overordentlige Stifteforvaltere længere, end Aar og Dag efter Dødsfaldet, uafsluttede, da skal bemeldte overordentlige Skifteforvaltere til Stedets ordents lige Stifteforvaltere indberette, hvorpaa Slutningen bes roer, hvilket siden aarligen igientages saalænge, indtil Skiftebehandlingen er tilendebragt. 10.) Befindes Det Fr. om Afgift af Arv 10 12 §. 12 Sept. det nogensinde, at Delgemaal er bleven lagt paa Arv eller en Deel deraf, da stal Affgiften af det Fordulgte be tales tredobbelt. Udeblives med Afgiftens Betaling, da erlægges den dobbelt. 11.) Afgiften indbetas 12 Sept. les i Rigbenhavn til Zahlfaffen, i de øvrige Kiøbstæder og pan Landet i Danmark til vedkommende Amtstafer, i Norge til Fogderne, og i Island og Særøerne til Landfogderne, til hvert Aars 14 Jan. og 14 Jul. Ved 2fleveringen affattes, under den eller de Afleverendes Haand, trende ligelydende Designationer over Afgifts Summen, som betales, og Boet, for hvilket den betales, med videre. Den ene af disse med Oppebørsels:Betien tens Prima Qvittering indsendes strax til Sentekammeret; den anden med paategnet Secunda Qvittering beholder den eller de Afleverende; og den tredie forbliver ved Oppebørsels Regnskabet. 12.) De ordentlige Skifteforvaltere bar i de Designationer, som de efter 11 § forfatte over de af dem oppebaarne og til Kongens Kasse betalende Afgifter, tillige anfore, hvad for dem af overordentlige Stifteforvaltere effer af Arvingerne selv, hvor disse dele sig selv imellem, i Overeensstemmelse med 9 § er anmeldt. Saa bor og de ordentlige Skiftefor valteres Designationer sluttes med forklaring om, at ingen flere, end de af dem anførte og omforklarede, Afgifter i det forløbne Halv-Nar have været at beregne Kongens Kasse til Sndtægt for deres Districter. Maar det Tilfælde paa noget Sted indtræffer, at ingen Afgift er at erlægge til Kongens Kasse, da skal den ordentlige Skifteforvalter derom til de i 11 § bestemte Tider giøre Forklaring til Rentekammeret, samt til Oppebørsels: Betienten, som lader Forklaringen følge ved sit Regnskab. Von. wodurch eine Abgabe von Verlassenschaften, die nicht des Erblasfers Ehegatten und nächsten Blutsfreunden zufallen, angeordnet wird. p. 266. Fr. Fr. om Forhold v. Dommes Execut. Fr. som bestemmer de Forholds Regler, 14 Sept. der bør iagttages ved recution af Domme, hvorefter Sigtelses: eller Benægtelses ed er paalagt. Cancel. P. 182. Gr. Da Fr. 5 Lov. 1723 (der forbyder, at Sig. telses eller Benægtelses Eed, efter Domme, som stane under Paaanke til høiere Stet, maae imodtages, faclans ge den paagieldende Contra part derimod protesterer) misbruges af trattefiere Parter og Sagførere, til derpaa at bygge idelige Indsigelser imod Fuldbyrdelsen af deslige Domme; Saa er det fundet fornødent, i den ne Henseende at bestemme saadanne Forholds-Megler, at hverken den ene part, formedelst Sagens overilende Af gisrelse ved Eed, skal sættes ud af Stand til at paakla ge den afsagte Dom, eller den anden Part skal kunne formaae, ved Udflugter, at spilde hiins Net og forvolde ham unyttige Bekostninger. J Overeensstemmelse med disse Grundsætninger befales herved følgende: Naar Benægtelses eller Styrelses Eed finder Sted, i Følge nogen Dom, der kan være underkastet en hoiere Rets Paakiendelse, da skal ingen Indsigelse imod sams mes Fyldestgiørelse ansees gyldig, efter 3 Maaneders Forløb fra den Tid, Dommen er bleven den Paagieldende lovligen forkyndet, med mindre Stevning til Over Retten fremlægges, da der, i saa Tilfælde, fors holdes efter D. Love 124 54 27 22-56; dog undtages de Sager, fra Tordlandene og Finmarken, som ved Ober: Hof: Retten ere blevne paadomte; i Henseende til hvilke det foreskrevne Tids Rum, i Bes tragtning af disse Amters Fraliggenhed, bør forlænges til 6 Maaneder, paa det at Vedkommende kan have Leiligs hed til at besørge de fornødne Høieste-Nets-Stevninger udtagne. Fr. 19 Sept. Fr. om Sandflugt 1 Afd. 1 §. Fr. ang. Sandflugtens Dæmpning i Danmark. R. Kammer. p. 184. Gr. Da betydelig Skade og Ødelæggelse saavel

de fremfarne som senere Naringer, fra Tid til anden ved

Sandflugt paa endeel Steder i Danmark, især i den vestre Deel af Jylland, er anrettet og fremdeles kan befrygtes, faefremt ikke tienlige og kraftige Midler til dette Ondes Dampning paa ethvert Sted, hvor det enten allerede er opkommet eller herefter opkommer, betimeligen vorde anvendte, og da det ligeledes er af Vigtighed, at de sandfugne Landstrækninger igien kunde vorde forbedrede og til Brug og ytte for Beboerne med Tiden beqvemgiorte; saa har Kongen ladet indhente og famle fornødne Oplysninger og Efterretning om hvad, som efter erhvervet Erfaring og anstillet Undersøgelse er fundet tienligt farvel til Sandflugts Dæmpning, som og til sandfugne Strækningers muelige Beqvemgiørelse til Brug, og i saadant Diemeed herved befalet følgende: I Afdeling.) Om Opsynet ved Flyvesanden. 1.) Paa de Steder, hvor Sandflugt nu findes, saavelsom Hvor den i Fremtiden yttrer sig, om hvilket sidste enhver Grundeier bør ufortsvet giore Indberetning til vedkom mende Amtmand, skal en Commission sammentræde, bestaaende af Herredsfogden og 2de andre Medlems mer, som Amtmanden udnævner blandt Landvæsens Com missairerne og de kyndigste i Nærheden boende Gods- eller Grund-Eiere, som ikke selv have Eiendomme paa det sands fugne Sted. En saadan Commission (som i det mindste for hvert Amtmandskab, i hvilket Sandflugt findes eller herefter opkommer, skal udnævnes, og hvoraf endog flere, dersom Nødvendigheden i et eller andet District skulde udkræve det, kan ved Amtmanden bringes i Forslag ber, saa ofte Omstændighederne fordre det, same Les, for at overveie og foreslase, hvad i Henseende til Sab Fr. om Sandflugt 1 Afd. 1:3 S. med andens Fredning og Dæmpning (enten efter deres egen 19 Sept. Erfaring, eller i Anledning af den efter Kgl. Befaling i Aaret 1788 trykte Efterretning om Sandverter, videre) paa ethvert Sted, efter Sandflugtens forskiellige Beskaffenhed, maatte agtes tienligst; meddele de under dem staaende Opsynsmænd og Klitfogder fornødne For holds Ordres; igiennem Amtmanden giøre Forespørgsel til Rentekammeret, om hvad der maatte findes tvivlsomt eller fordre Penge Udgifters paasee, at de beskadigede Strækninger bringes til meest muelig Nytte i Tiden; samt eengang aarlig indberette til Mentekammeret, hvorledes Opsynsmændene og Klitfogderne have opfyldt deres Pligter, og hvorledes Sandflugtens Tilstand er i det hele, hvor med tillige skal følge Amtmandens Betænkning og en Fors tegnelse over de faldne Mulcter, hvad deraf er udgivet til Angivere, og hvorledes med sammes øvrige Beløb er forholdt. Denne Commission skal for hvert Sted vedvare saa længe, indtil den sandfugne Strækning er sat i den Stand, at ingen mere Frygt kan haves for nye udbrud, og den følgelig igien udlægges til Græsning. Medlem merne nyde imidlertid, naar der i dette Diemeed behøves og af dem forlanges, fra Amtstuerne Anviisning paa fri Befordring, ligesom og hver I Rele daglig i Diæt, penge for de Dage, som anvendes i disse Forretninger. 2.) Naar enhver enkelt mand har faaet fin Lod for sig selv udskiftet og indhegnet, er det hans Pligt, selv der paa at afværge og dæmpe enhver opkommende Sands flugt strax i Begyndelsen. Giør han det ikke, og derom til Kentekammeret indkommer Klage, maae han vente ester Omstændighederne paa det alvorligste at blive anseet. 3.) Hvor derimod Udskiftningen og Indhegningen ikke er kommen saavidt, der maae Commissionen, efter ethvert Steds Omstændigheder, vælge de beste og paalideligste Opsynsmænd, som ugentlig bør besøge Klits Fr. om Sandflugt 1 Afd. 3:4 §. 19 Sept. Klitterne, for at holde Klitfogderne til deres Pligter; være berettigede til at foretage Huus Undersøgelser, hvor Mistanke kunde gives om ulovlig oprykkede eller indhøstede Klitverter; have Opsigt med Plantningen; beordre Arbei bere og Vippernes Indsamling; føre Bog over Mulcter ne, og forelægge Commissionen denne ved de aarlige Bes sigtelser. Begaae disse Opsynsmænd nogen Forseelse, bør Commissionen paa beste Maade see samme rettet, eller efter Omstændighederne derom giøre Forestilling til Amtmanden eller Rentekammeret, til Sagens nærmere Afgisrelse. Og see de igiennem fingre med Klitfogdernes eller andres Forseelser, da staae de selv til Ansvar derfor. I øvrigt kan Opsynsmændene, efter 3 Aars Forløb, faas fremt de det forlange, entlediges fra deres Opsyn med Klit ten, og i deres Sted andre af Commissionen udnævnes. Men hvor, formedelst Sandflugtens farlige Beskaffenhed, disse Opsynsmænd ere utilstrækkelige til at forskaffe fornøden Orden og Fredning, der maae i deres Sted paa nogen Tib antages en litrider med passende Løn. 4.) Foruden Opsynsmændene skal af hver Bye udnævnes een af de skikkeligste Bender til litfoged, som hvert tredie Aar med en anden kan omskiftes, og imidlertid nyder af Districtet en passende Belønning efter Commissionens Fors flag og Amtmandens Bestemmelse. Denne Klitfogeds Pligter blive: daglig at see til klitterne, for at optage Kreature, som komme ind paa de fredede Steder, og at anholde enhver, der afhugger eller paa nogen anden Maade sdelægger Klitverterne, eller findes med beslige stiaalne Sandverter, samt strap at melde saadanne Uordener for Opsynsmændene, paa det at Vedkommende derfor kan blive anfeete og straffede. Han bør og være nærværende ved Indsamlingen og Plantningen af Klitverterne, for at have Opsigt med Arbeiderne, og gaae Opsynsmændene til Haande, og i øvrigt, saavelsom disse, rette sig efter de dem Fr. om Sandflugt 1 Afd. 4 § 11. 6 §. terne. dem af Commissionen meddeelte Forholds Ordres. Befin: 19 Sept des nogen Klitfoged at være forsømmelig, og Dampnings -Anlægget eller Fredningen i hans District er beskadi get enten af Mennesker eller Kreature, som han ikke veed Stede til, hvorfra eller ved hvem er skeet, da bør ham af Commissionen paalægges en til hans Forsommelse passende Straf; og seer han igiennem Singre med andres For seelser, da bøde han desuden lige Mulet med den Skyldige. II.) Om Udskiftningen og Delingen af Blits 5.) De store fælles Sandklitter bor, saasnart mueligt, deles, for det første Sogneviis. Til den Ende skal Commissionen paa ethvert Sted sammen kalde Lods-Eierne i Klitten, for, om mueligt, imellem dem at træffe en mindelig Forening om dens Deling. Skulde saadan Forening ikke kunne opnanes, bør Delingen skee enten efter de havende Adkomster, eller, i Mangel af samme, efter Veiledning af Landmaalings: Ferretningen, hvoraf i saa Fald, efter Commissionens Forlangende, en Udskrift uden Betaling bliver at meddele; men skulde Landmaalingen ikke heller kunne give den fornødne Oplysning, da i Forhold til Hartkornet. Behøves ved denne Udviisning nogen Hielp af Stiftets Land-Inspecteur, da bør han, hvis Lodseierne det begiere, derved uvægerligen gaae til Haande, imod at nyde, foruden frie Befordring, 2 Rdlr daglige Dietpenge, som Lodseierne udrede efter Amtmandens Ligning. I øvrigt forholdes i Henseende til Delingen selv, Skiallenes Bestemmelse og opkommen de Tvivlsmaals eller ulige Meningers Afgiorelse i fors nødne Tilfælde ved Amtmanders og landvæsens Commis fariernes Fragtning og, naar denne paaankes, ved Rens tekammerets endelige Afgiørelse, paa lige Maade, som ved Fr. 23 Apr. 1781, ang. Jordfælledskabets Ophæs velse og udskiftninger i Almindelighed, er anordnet. 6) Delingen af ethvert Sogns Part imellem sam- X Deel. DD mes Fr. om Sandflugt 11 Afd. 6-10 §. 19 Sept, mes enkelte Byer, Gaarde og Steder skeer derefter paa lige Maade, som alle andre udskiftninger, efter enhvers Adkomster, Rettigheder eller Hartkorns Størrelse, hvor efter Skiel og Mærker med Pele ber sættes for enhvers Deel til Efterretning for Fremtiden. Og dersom Fælledskab imellem Gaardmændene i een Bye findes skadeligt for Fredningen, da bør ogsaa, hvad enten Lodscierne forlange Klitten udskiftet, eller ikke, hver Byes Klit Gaardviis deles, ligesom det forresten altid skal staae hver Gaardeier frit for at forlange sin Klit særskilt udlagt. 7.) Hvis nogle Sogne, Byer eller Steder tilkommer ved Delingen i deres Lod en saadan Part i Klitten, hvor Grun den er slettest, og hvor i Begyndelsen ikke kan høstes saameget Klitfrøe, som til Besaaeningen udkræves, da skal ved Delingen fastsættes: at det ene Sogn, Bye, eller Sted, bliver det andet behielpeligt med Free, saaledes, at det Sogn, den Bye eller det Sted, som samme behover, selv afklipper og indsamler Free:V pperne paa den Tid og de Steder, som dem af vedkommende Opsyns mænd med Commissionens Forevidende bliver tilsagt og anviist. 8.) Dersom særdeles Hindringer paa et eller andet Sted opholde foranførte Byernes Udskiftning fra hinanden og Udviisningen af enhvers særskilte Part i Klitten, da ber Fredningen og Befaaeningen dog ei der efter udsættes, men strap stee, efter Commissionens Bestemmelse.

9.) For desinere at opmuntre enhver Paagieldende til disse for deres eget og Efterkommeres Vel nyttige Foranstaltninger, og tillige at lette de dem herved paalagte Udgifter, maae den halve Teel af Opmaa lings: og Udskiftnings:Omkostningerne, for de Lodseiere, som ønske Udskiftning, udredes af Kongens Kasse. 10.) Kan tilstrækkelig Indhegning omkring en eller an den udskiftet Klit ikke opføres, og de besaaede Steder saaledes tilstrækkeligen fredes, da ber enhver Bye eller Sted Fr. om Sandflugt 11 Afb. 10 § 111. 14 §. Sted lade sin Andeel paa beste Maade bevogte, indtil sam: 19 Sept. me, efter Commissionens Skiennende, igien kan udlægges til Græsning. JI.) III.) Ang. Alitternes Fredning. Alittetaget, som bruges til plantning, ber, efter Udviisning, tages paa de sftlige Sider af de indvendige Landklitter, fordi Gravning paa de vefilige Sider og i Havklitterne vilde foraarfage nye Sandflugt. Vipperne af littetaget maae og alene, naar Freet er modent, udvises i Landklitterne, da de i Havflitterne kunne faae sig videre ind mod Landklitten, hvorhen de føres af Bestenvin den, som sædvanlig hersker paa den Aarets Tid, naar de cre modne. Til dette Brug og paa førstnævnte Steder maac og ingen Grundeter modsætte sig disse Vippers Afklipning, naar han ei selv kruger samme, imod derfor er nyde en billig Gotgisuelse, efter Commissionens Bestemmelse. 12.) Understaaer nogen sig at tage mere Klittetag eller andre Sandverter i Klitterne eller andre sandfugne Steder, end ham er udviist, eller paa andet Sted og til andet Brug, end det er bestemt, da bor han, i Steden for den i L. 6-17-29 fastsatte Straf, foruden at ops rette al den Skade, som deraf kommer, bode 1ste Gang 2 Rdir, 2den Gang 4 Rdlr, og 3die Gang hensættes til Arbeide i nærmeste Tugthuus paa een Maaned. Betrædes nogen oftere, end trende Gange, i lige Forseelse, da hensættes han efter Omstændighederne paa et eller to Aar til nyt Tugthuus-Arbeide. 13.) Findes nogen i eller uden for almindelige Veie med afffaarne Sands verter, som ikke ere udviste, eller Nettens: Betiente, Opsynsmændene eller Sognefogderne forefinde faadant i nogens Huus, og han ikke dertil lovlig fan bevise sin Adkomst, da forholdes, i Henseende til hans Afftrafs felse, paa lige Maade. 14.) Antræffes Giernings. manden ikke paa Stedet, men der findes Spor til, 202 hvor Fr. om Sandflugt III Afd. 14-18 §. 19 Sept, hvorhen de borttagne Sandverter cre førte; da maae Klit fogden eller de, som have Opsigt med Sandflugten, giøre almindelig Eftersøgning i de Byer og Steder, hvorhen haves Mistanke om, at det Borttagne kan være ført, da enhver i saa Fald uvægerlig bør taale, at der bliver inqvis reret hos ham; og skal i slige Sager Inqvirentens Vid nesbyrd, hvor intet andet kan haves, være lige saa gyldigt, som i Consumtions: Svigs- og Skovtyverie-Sager er anordnet. 15.) Overbevises nogen at have poes lagt Sandverterne og borttaget Slien i Havflitterne paa de vestlige Sider af Landklitterne, eller paa de Ste der, hvor Klitverter ere ved Kunst opelskede, eller at have gravet Maretørv paa de vestlige Sider af Havflit terne, da bør den Skyldige, foruden at oprette Skaden, bode 1ste Gang 10 Rdlr, og, hvis han ei formaaer at udrede denne Mulct, hensættes otte Dage paa Vand og Brød; 2den Gang dømmes han til trende Maaneders Arbeide i Tugt eller Forbedrings-huset, og saa ofte, han siden befindes skyldig, fordobbles Straffen. 16.) Det maae og ikke tillades Uvedkommende at Fiore, ride eller gaae paa de indhegnede Sande; ligesom de, der borttage Lyng, Buske eller Træer, som vore paa Sanden, efter Omstændighederne, derfor bør ansees og Straffes. 17.) Ingen Hedebrand maae foretages paa saadanne Steder, hvor Sandflugt derved kan ventes at opkomme og af omkringbeende Lodseiere med Grund befrygtes. Til den Ende skal, førend paa saadanne Ste der nogen Hede afbrændes, Amtmanden i Forveien lade undersøge, hvorvidt Fare virkelig er at befrygte, eller ikke, og altsaa Hedens Afbrændelse i Overeensstemmelse med Lovens 6 Bogs 19 Rap. fan tillades, eller bør være 18.) forbuden under den der foreskrevne Straf. Hede:Coros Skiørsel paa saadanne Steder, hvor Sandflugt deraf kan opkomme, tillades aldeles ikke, men de Om= Fr. om Sandflugt III Afd. 18:21 §. Omkringboende, saavelsom Øvrigheden paa Embeds Vegne, 19 Sept. bør forhindre saadant, indtil paa den i forestaaende §. befremte Maade forud er undersøegt: hvorvidt det kan skee uden Fare, eller ikkun hveranden Torv maae opgraves og hveranden blive siddende, eller Gravningen ganske skal være forbuden. Handler nogen herimod, da bør han bo de 1 Ndlr, og desuden det opgravede strap paa hans Regning foranstaltes dækket, eller sat i samme Stand, som det var, før Gravningen skeete. 19.) Det tillades vel fremdeles Beboerne at lade deres Kreature græsse paa Sletterne imellem Land-Klitterne, men i Klitterne selv, saavelsom de beplantede Strækninger, maae Kreaturene ikke komme. Opsynsmændene bør derfor foranstalte Mærker satte, hvorvidt Kreaturene maae komme, efter de eengang 20.) De Byer af Commissionen bestemte Grændser. eller enkelte Mænd, hvis Grunde paastode de fredede eller besaaede Strækninger, blive ansvarlige for den Stabe, samme tilfoies af Ufred, for saavidt enhvers Grund paastoder, hvad enten de ufredgiørende Kreature antræffes i den fredede Strækning, eller ikke, naar Klit fogden af Sporet alene fan see, at Kreaturene have været oven eller inden for Frednings-Linien, da han tilkalder Grund-Eierne og ved Kreaturenes Spor overtyder den out, at deres Hyrde eller Paapasser har overtraadt Grandserne, hvorefter de forfalde i lige Mulct, som om Krea turene fandtes der. 21.) Naar Kreature antræf fes i de fredede Strækninger af Sandflugten, bør de strax optages, og Eieren, saafremt ban vides, underrettes derom, da han, foruden at erstatte, efter uvillige Mænds Skiønnende, den Skade, Kreaturene have anrettet og hvad til deres Underhold er medgaaet, forinden de udleveres skal erlægge i mulct 1ste Gang for en heft 24 Skill., for et Stykke Hornqvæg 16 Skill., for et 2 og 1 Aarigs Ungnad 8. Skill., for en Gaas 4 Still., for et Faar 12 Skill.. 20 3 Fr. om Sandflugt III Afo. 21-23 §. 19 Sept. Still., for en Geed 15 Skill., for et ringet Sviin 16 Still., og for et uringet Dito 32 Still. Træffes de sam me Kreature 2den Gang, betales dobbelt Mulet, og zdie Gang, tredobbelt, og saa videre. Skulde Eieren ikke, førend 2 Gange 24 Timer, efterat Optagelsen er ham bekiendtgiort, besorge Mulct og Omkostninger erlagte, da foranstaltes saa mange af Kreaturene ved Auction bortsolg te, at deraf kan udbringes det, han haver at tilsvare. (Cfr. Fr. 29 Oct. 1794. 32 § 0. f.). 22.) Vides ingen Eier til de optagne Kreature, da bør disse pan hans Regning strax foranstaltes synede og taxerede af nær mest ved Haanden værende Mænd, som dertil paa Anfor dring skal være pligtige, hvorefter de afleveres til nærmeste Sognefoged, eller ifald Antallet er saa stort, at de ike af een Segnefoged kan modtages, da til flere af de nærs meste Sognefogder, som besørge deres Underholdning og Varetægt, indtil Eieren melder sig. Skulde Eieren ikke melde sig inden næste Søndag, da bor Optagelsen befiendtgiøres i alle nærmest omkring Sandflugten liggende Sogne, ved Kirke, Sogne og Bye: Stevner, hvorved Eieren bør efterlyses, og Kreaturene neiagtig beskrives af Kion, Karve og Marker; og dersom Eieren ikke inden Ste Dage efter denne Bekiendtgiørelse erlægger Muleten og Omkostningerne, da blive Kreaturene paa Sogne- eller Byestevne af den, som ved Sandflugten haver Opsigt, ved Nuction, Ste Dage efterat Bekiendtgiorelse er skeet, at bortsælge til de Hoistbydende. Og forbeholdes Eieren Overskuddet af Auctions-Beløbet efter Mulcternes og alle Omkostningers Fradrag, saafremt han melder sig inden 12 Uger, efterat Kreaturene ere bortsolgte. I ander Fald bliver samme, tilligemed Bederne, at anvende til Udgifternes Bestridelse ved Sandflugtens Dæmpning i Amtet. 23.) Alle og enhver af Beboerne i de nærmest omkring Sandflugten liggende Sognes Byer og enkelte Fr. om Sandst. 111 Afo. 23 §. IV. 27 §. enkelte Steder, som ligge paa en Distance, der efter 19 Sept. ethvert Steds locale Omstændigheder af Amtmanden nær mere bestemmes, bør være forbundne til, paa Forlangende, at giore Bistand ved alle Tilfælde af Opbringelse og Foranstaltninger til at dæmpe Flyvesanden, samt til at hindre Plantningens Beskadigelse, under 4 Marks Straf for enhver, og for hver Gang de deri findes modtvillige 24.) Saafremt nogen, hindrer Kreaturenes Optagelse ved Klitfogderne eller andre Vedkommende, tiltales de derfor, og straffes med Velds-Beder. Og dersom nogen overfalder dem, som have Opsigt med Sandflugten, paa den Tid, da de udøve de dem derved paaliggende Pligter, da straffes han, som de, der overfalde Kgl. Betiente i deres Forretninger. 25.) De ved Sandklitten liggende jordløse use skal, saavidt mucligt, Tid efter anden nedlægges og ingen flere der opsættes, uden sær deles Tilladelse, under Straf af Materialiernes Forbrydelse, som bortsælges til Beste for de Fattige i Sognet, og desuden af en Mulct af 20 Ndir til Angiveren, hvis Navn forties. Denne, saavelsom de øvrige i nærværende Anordning bestemte mulcter, blive af Vedkommende uden Lovmaal at udrede, og i Mangel af mindelig Betas ling ved Udpantning at inddrive. IV.) Om Sandenes Beplantning. 26.) Naar Sandverterne komme saa vidt, at de bære Frøe, bør enhver af de omkring Sandflugten liggende Byers og Steders Beboere, paa en Distance, der af Commissio nen opgives og af vedkommende Amtmand nærmere be femmes, være pligtige til, hvert Esteraar at indsamle Vipperne paa de af Opsynsmændene anviste Steder til videre Udplantning efter Vedkommendes nærmere For anstaltning og under deres Opsigt, eller for hver Dag bøde 2 Mk i Mulct. 27.) Til at giøre det fors nødne Arbeide ved Plantningen og ved andet derved 204 fore Fr. om Sandflugt Iv Afd. 27-30 §. 19 Sept. forefaldende, skal under den i foregaaende Afdeling bestemte Straf, nemlig 4 Mk daglig for hver, af Amtmanden aarlig, efter Commissionens Forslag, bestemmes visse Sogne, som, saa ofte de tilsiges, skal møde; og ligesom den paa nogle Steder forhen giorte Inddeling, for saavidt den siennes at kunne taale Forandring, heri ikke bør være til Hinder, saa skal og, til at forekomme al videre Misbrug i Tiben, Arbeidet paa det noieste og beste af Commissionen bestemmes, og tillige paasees, at det, saavidt mueligt, skeer paa en Tid, da derved ikke forsømmes andet Mark-Arbeide. Udebliver nogen, da leies paa deres Bekostning andre Arbeidere i deres Sted. 28.) For faavidt nogen i Forveien udvises Rlirtetags: Vipper eller Frse, bor Lodseierne drage Omsorg for, at samme omhyggelig affkiæres og bevares til Udsed. Befindes heri nogen mangel, naar Opsynsmændene beftemme, at det skal udsaaes, da bliver enhver Lodseier, som ei bedre har vaaget for sit og Naboers Vel, at ansee med en Mulct af I til 4 Rdlr efter Mangelens Beskaffenhed og vedkommende Amtmands nærmere Bestemmelse. 29.) Med Dæmpningen af Sandsrugten og med Klitfesets Udsaaening, med videre, for holdes indtil videre efter den i 1 § ommeldte trykte Ef terretning om Sandverterne og deres Anvendelse til at dampe Sandflugt, samt efter de Regler, som enten Commissionen, efter Situationernes Forskiellighed paa ethvert Sted, finder tienligst at bestemme, eller og Rentekammeret i betydelige Tilfælde, paa Commissionens Indberetning, fastsætter. Foruden Sandhavre og Klittetag, som fornemmelig tiene til at stille Sandflugten, maae i øvrigt tillige giøres Forsøg med udsæd eller Plantwing af andre Verter, som trives paa Sanden, naar bens Flugt er dæmpet, saasom især af Buske og Træer af saadanne Slags, som best passe sig til Grunden. 30.) Lige= Fr. om Sandflugt rv Afd. 30:31 §. Ligesom Kongen altid med særdeles Velbehag vil ansee en: 19 Sept. hver enkelt Mands virksomme Bestræbelser til Flyvefandens Fredning og Dæmpning, Træers og Buskes Plantning, og alt, hvorved Staten i Fremtiden kan betrygges for dette Onde og heste Nytte af de ubrugbare Jorder, eller andre Midler udfindes til Brug for dem, som før Have anvendt Sandvexterne til foring og Brændsel, Hvilket nu paa det strengeste forbydes; saa er det og paa den anden Side Hans Villie, at ingen Jordegodseier eller Jordbruger maae i Tiden tilstaaes negen Moderation i Hartkornet for de ved Sandflugt beskadigede Jorder, faafremt Sandflugten er foraarsaget ved mangel paa Sredning af den eengang dæmpede Sand, eller det ikke lovligen kan bevises, at han strap i Begyndelsen har om Sandflugtens Udbrydelse giort behørig Anmeldelse til Øvrigheden, og siden rettet sig efter Anordningerne og Øvrighedens Foranstaltninger til at standse dette Ondes videre udbredelse; derimod bør de, som i denne Henseende ere efterladne, tilskrive sig selv de deraf for dem flydende Følger, ligesom og erstatte andre den Skade, dem af denne Narsag maatte tilfoies. Og skulde ellers nogen, faasnart andflugt paa hans Grund opkommer, ikke uden Ophold derom have giort Indberetning til Amtmanden, da forfalder han desuden i en Mulet fra 5 til 100 Rdlr ester Omstændighederne, hvad enten han imidlertid selv kan besorge den udbrudte Sandflugts Dampning, eller er nedt til at oppebie videre Foranstaltninger. 31.) De Mulcter, som efter denne Anordning indkomme, de for jordløse Huses Opbyggelse i Klitterne efter 25 § alene undtagne, erlægges efter vedkommende Amtmands Ordre til Amtsforvalteren, som særskilt fører Regnskab over samme, indtil Beløbet igien efter Amtmandens Anviisning udbe tales, deels til Udgifternes Bestridelse ved disse Forans staltninger, deels til Angiverne, som, hvad enten de ere Klie 205 Fr. om Sandflugt IV Afo. 31-33 §. 19 Sept. Klitfogder eller ikke, nyde den halve Deel af de Bøder, som indkomme for Sandverternes Beskadigelse og Kreatu 19 Sept. 22 Sept. 3 Oct. 5 Oa. res Opbringelse. forauferte Forseelser findes skyldige, ikke kan udrede de Mulcter, som derfor ere bestemte, da tillades det Huuss bonden at betale Mulcterne for ham, og derimod lade Has aftiene samme paa den Maade, de derom kan forencs, eller efter vedkommende Amtmands nærmere Bestemmelse. Vil derimod Huusbonden ikke paa disse Vilkaar for de Skyldige betale Muleterne, da afsones samme efter Fr. 6 Dec. 1743. 33.) Paa de Steder, hvor de ved denne Fr. befalede Foranstaltninger medføre saa betydelige Omkostninger, at disses Bestridelse efter Omstændig hederne stiennes at overstige de Lodseieres Kræfter, som heste den nærmeste Nytte af Foranstaltningen, bør de tilgrændsende, større eller mindre Districters, Beboere saaledes og i det Forhold, som Rentekammeret, efterat have indhentet de dertil fornødne Oplysninger, bestemmer, tage Deel i berørte Omkostningere udredelse. 32.) Hvis nogen af dem, som i Von. wodurch eine Abgabe von Verlassenschaften, die nicht des Erblaffers Ehegatten und nächsten Blutsfreunden zufallen, angeordnet wird. P. 195. PL betr. eine anderweitige Bestimmung der von in ländischen Handwerkern auf den Jahrmärkten in Schleswig, Holstein, Pinneberg u. Ranzau am Zoll zu erlegenden Abgaben. P. 203. Pat. wegen Ausschreibung des Magazin-Korns in Schleswig, Holstein u. Pinneberg f. 1793, imgleichen wegen Bezahlung der, von den Magazin-Prästandis für 1792, annoch übrigen Quantitäten. p. 205. Fr. at Candidati Theologiæ herefter skal aflagge Prove paa deres Duelighed i Catechisationen, for: Fr. om den catechet. Prove 1-3 §. forinden de maae befordres til Præste Embeder (*). Can. 5 Oct, cel, p. 207. Gr. De sand Oplysning i Religionen og Sæde: Iæren er det kraftigste Middel til at fremme saavel den offentlige, som hver enkelt Mands muelige Lyksalighed, efterdi Menneskene derved lære at kiende, og ledes til at elske de Pligter, ved hvilke dette vigtige Diemærke ops naacs; Saa bliver det en værdig Gienstand for Kongens Omhue, at sørge for Ungdommens grundige Underviisning i disse Kundskaber, der ere saa fornødne for Mennesket og Borgeren. De derom allerede udgivne Anordninger og Befalinger bære Vidne om, hvormeget denue Sag altid har været Ham magtpaaliggende. Ved noie at igiennem tænke, hvilke Foranstaltninger endnu kunde være tilbage, og ansees beqvemme til at fremvirke saadan Oplysnings Udbredelse, er det fundet saare nødvendigt, at de, som kaldes til Birkens Lærere, besidde fuldkommen Dues lighed i Catechisationen. Og paa det Kongen kunde være forvisset om, at disse ikke mangle denne, for Lære: Embedet saa væsentlige, Egenskab, har han besluttet, at enhver, som herefter beskikkes til Præst, skal have aflagt en offentlig catechetisk Prøve, og at denne skal komme i Betragtning ved Candidaters Befordring. 1.) Ingen Candidatus Theologia maae herefter faldes til Præst, forinden han har underkastet sig en cates chetist prove, til Beviis om hans Duelighed i dette Tag. 2.) Denne Prove Catechisation (som et mane vare længere, end een Time) skal holdes offentlis gen, i en af Kiøbenhavns Kirker, med den, til samme hørende, Ungdom. 3.) Biskoppen, tilligemed en af Professoribus Theologiæ og Kirkens Sognepræst, stal, som Censores, være derved tilstede og bedømme Proven, samt, efter plurima vera, derfor tilkiende Cans (*) Cfr. Canc. Br. 27 Oct. og 27 Nov. 1792. didaten Fr. om den catechet. Prøve 3-6 §. 5 Oct. didaten Characteren (ligesom ved Embeds-Eramen er fore Frevet) laudabilem, haud illaudabilem, eller non con- 4.) Det overlades til Candidaten selv, 26 Oct. tenneudum. hvor hastig han vil aflægge denne Prøve, efterat have udholdet theologist Eramen ved Academiet. 5.) De, som have taget Embeds:Eramien, førend denne Frs Bekiendtgiørelse, kan, naar de opholde sig uden for Siellands Stift, vente Tilladelse til at holde deres Prove- Catechisationer i det Stift, hvor de ere, naar de derom henvende dem, med Ansøgning, til det danske Cancellie; og i dette Tilfælde skal Biskoppen, meb Stifts Provsten 'og een, af Biskoppen dertil udnævnt, Præst bedømme Proven, paa ben i 3 § foreskrevne Maade. 6.) En, hver Candidat, som ssger Præstekald, skal herefter, tilligemed Attesterne for hans theologiske Examen og Dimiss Prædiken, indsende til Cancelliet behørigt Vidnesbyrd om den Characteer, han har faact for Catechisatiotren; da de Characterer, som Candidaten ere blevne tilkiendte ved alle fornævnte 3de Prover, samtlige skal komme i Betragtning, ved Forestilling til Forfremmelse. Pl. ang. Creditorers Indkaldelse (i Danmark og Norge) ved Skifter i uformuende Stervboer, m. v. (for at befordre Skifteforvaltningernes hurtige Gang, og forskaane fattige Stervboer for unødvendige logister). Cancel. p. 209. Naar Stervboer (hvad enten de behandles i Kiebstæderne eller paa Landet) befindes at være saa uformuende, at sammes beholdne Midler ikke beløbe sig til mere, end 100 Rdir, efterat Begravelses:Omkostninger og prioris terede Fordringer ere fradragne, da stal Proclamata ikke udstedes paa anden Maade, end at Creditorerne indkaldes 3de Gange med 12 Ugers Varsel i de Khavnske Ber linafte viser, og Stifters offentlige Tidender (hvor faadanne udgives); men, i Tilfælde af, at den Afdøde har Pl. om Creditorers Indkaldelse. Har haft handel uden for Riget, da tillige i den Alto: 26 Oct. naiste Mercur med den i Loven foreskrevne Barsels Tid. Ved Skifter efter Bønder og andre af Almen paa Lander, som ei kan formodes at have staaet i nogen ualmindelig Forbindelse, formedelst Handel eller deslige, fan al Indkaldelse (uden Hensigt til den Afdødes efterladte Formue) forbigaacs, naar Arvingerne eller de, til Hvilke Boct overdrages, erklære, at ville pantage dem dets retmæssige Gield, om negen Fordring siden skulde opstaae. Gen. Told Kammer. Pl. (Reso!. 24 Oct.) 26 Oct. hvorved befales: At ved Kornvarers og Kornbrændes viins Udstibning her i Rigerne til indenlandske Ste der skal herefter fremlægges speciel Angivelse over Vas rerne af den Kiøbmand eller Sælger, som aflader, ud: Fiber, eller sælger dem til saadan udførsel, altsaa af en anden, end Skipperen; og at i Toldsedlen skal anføres, efter hvis Angivelse, en i Staden boesat Kiebmands, Brændeviinsbrænders, eller en paa Landet boende Agerdyrkers Angivelse, Varerne udføres. p. 211. Pat. wornach unter den vom Recrutendienst frey: 30 Oct. zulassenden Bau- und Mühlen:Knechten und Postillionen keine andere von der Reservemannschaft begriffen seyn sollen, als die über dreyßig Jahre alt find oder das Recrutenmaaß nicht halten. P. 277. Politie Pl. imod Opkiøb eller Sammenkiøb paa 31 Oct. Kiøbenhavns Torve til Udførsel. p. 318. Fr. 24 Zov. 1790 tillader vel Landboerne, at føre deres Kornvarer til hvem de vil i Khavn, fer enten, efter foregaaende Accord, at aflevere eller at oplægge dem eller lade dem oplægge, hvorved Diemedet har været, at opmuntre Sælgere til desto oftere at drage til Khavn med Varer; men den har, i Henseende til Rigbere, ikke op: 1. om Opfisb paa Khavns Torve. 31 Oct. ophævet noget af det, de foregaaende Anordninger have forbudet, angaaende Opkigb eller Sammen igb paa Torvene til Udførsel. Følgelig ere Pl. 25 Oct. 1782 og 6 Sept. 1784 samt Pl. 21 Oct. 1782 ikke hævede. Disse Anordninger ere saa flare, at ingen Forflaring eller noiere Bestemmelse, i Henseende til dem, udfordres. Alligevel skal nogle af Khavus Indvaanere paa Torvene have opkiøbt Kornvarer, hvilke de have oplagt og omsider alle eller for endeel udført, hvorover den større Mængde af Indvaanere besværer fis, og formener, at Narsagen til visse Sorter Korns temmelig høie Priser, paa denne Tid, er at søge i fligt Opkiøb og udførsel. I den Anledning, endskiont Mange! paa forneden Tilførsel af Levnets-Midler ikke er at befrygte (paa det Pris serne paa Kornvarer ikke, ved forbudent Opkiss, skal drives til overdrevne Priser, samt for at afværge, at ingen, ved at misforstaae Anordningerne, skal udsætte sig for Uleilighed), bliver herved, til Vedkommendes Efterretning, Bekiendtgiort: "At de Handlende og Leverandeurer, "under tilbørlig Straf, ikke maae opkiøbe paa Torver, 'af de Leonetsmidler (hvorunder Korn og er at forstaae), "som didføres, mere eller andet, end hvad de selv til "deres Huusholdning kunde behove; thi hvad til Torv "bringes, er og bør alene være for menige Indvaanere og "deres Huses Fornødenhed." 7 Nov. Fr. om Handelen paa Kysten af Guinea. Gen. Told-Kammer. p. 212. Da Kongen igien har modtaget Ferterefferne og Logerne paa Kysten af Guinea, som efter Octr. 5 Jul. 1781 vare overdragne til det østerseiske og guineiske Han dels: Selskab, og tillige ophævet den ved pl. 10 Apr. 1782 bemeldte Handels: Selskab forbeholdne Set til Ene handel ved de danske Forteresser og Loger pan bemeldte Kyst; saa bliver nu herved tilladt, at Sandelen til og fea bc= Fr. om Handelen paa Guinea. bemeldte Etablissementer mane for Fremtiden være fri for 7 Nov. alle og enhver, føres og bruges saavel af Kongens egne Undersaatter, som Fremmede, med saavel indenlant ske som udenlandske Stibe, og det fra og til hvilke reder i og uden for Europa, som enhver agter og finder tienligt, og det med alle Slags Varer saavelsom Negere, dog med de sidste ikkun til udgangen af Aaret 1802, til hvilken Tid Negerhandelen efter Sr. 16 Mart. 1792 aldeles ophører. Imidlertid bliver (i Betragtning af, at Forteresserne og Logerne paa Kysten af Guinea underholdes eg vedligehol des til Handelens Beskyttelse) herved paabudet, at til Forts Omkostninger skal i de Aar, Negerhandelen endnu vedvarer, betales for enhver voren Neger, saavel af Mand som Qvinde-Kion, der fra bemeldte Etablissemens ter udføres, 10 Rdlr dans Courant, hvilke blive at erlægge ved udførselen fra Guinea, og svares, enten Ne grene til vore Vestindiske Øer eller fremmede Steder uds føres. Men med hensyn til, og som et nærmere Middel til at opnaae det i Fr. 16 Mart. 1792. 5 Sombandlede rette Forhold mellem Kionnene af Negrene paa de Vestindiske Der, skal det imidlertid være tilladt, at det Halve af bemeldte Forts Omkostninger maae med 5 Rdlr dansk Courant eller 6 Rdlr 24 Skill. Vestindisk gotgiores af den Kgl. Toldkasse i Vestindien for hver voren Zegerinde, som levende til bemeldte Der beviteligen dis recte fra vore Etablissementer til Forblivelse indbringes, og hvorfor Forts: Afgiften der beviisligen er betalt. Fr. ang. Veiarbeidet i Bergens Stift. 16 Nov. Cancel, p. 213. Gr. Ligesom det til de Reisendes Beqvemmelig hed og til Fordeel for Landboerne, i Henseende til deres Varers desto lettere frembringelse, er ansect nødven digt, at Veiene overalt i Torge sættes i saa god og brug Fr. om Beiarbeidet i Berg. St. 1:4 §. 16 Nov. brugbar Stand, som Mueligheden og Omstændighederne paa ethvert Sted tillade; Saa har Kongen end videre, med hensyn paa Orden og Virksomhed i Udførelsen af denne almeennyttige Foranstaltning, fundet forgot, baade at foreskrive de Regler, efter hvilke Veiarbeidet i Ber gens Stift skal fremmes, og tillige at fastsætte de Pligter, som Almuen derved paaligge. Ved disses Bestem melse er der fornemmelig iagttaget, at Byrderne kunde blive saa lidet trykkende, og saa lige fordeelte, som mue ligt; og, paa det at de Kgl. Befalinger desangaaende saa meget desto noiere kunne blive efterlevede, kundgiøres hers med samme, ved denne trykte Anordning, som skal uddes les iblandt Landalmuen, da Kongen ikke paatvivler, at jo enhver Vedkommende af Undersaatterne med vedbørlig Nidkierhed, Velvillighed og Lydighed, efterkommer disse til Landers Beste sigtende Bud, som ere følgende: 1.) Pas affe Konge Veie, samt store Alfars og Post: Veie, sal enhver, som har Gaardebrug, være pligtig, paa de befalede Tider at forrette det Vei-Arbeide, som ham af General Veimesteren, eller dem, han paa fine Vegne dertil beskikker, anvises, hvad enten samme med Kiørsel eller med Haand-Arbeide skal udføres; Saa bør og Almuen ved Vei-Arbeidet selv, og i alt hvad der til hører, uden Imodsigelse, efterfoamme General-Veimes sterens og hans Fuldmægtigs Befalinger. 2.) De Gaarde, som henlægges til Arbeidet paa foranforte Veie, Skal inddeles i Roder, saaledes, at det bestemmes, hvil ket og hvor stort Veistykke enhver Node skal tilhøre, samt af hvad Sogn, og af hvilke, og hvor mange Gaar de enhver Rode skal bestaae. 3.) Fogderne skal komme General Beimesteren til Hielp med Rodernes og Veistykkernes Inddeling. øvrigt lagttages derved, at Postbønderne for alt Bei Arbeidet bør være forstaanede; Fremdeles, at Beboerne ved Sav Banten 4.) ei Fr. om Beiarbeidet i Berg. St. 47§. ei henlægges til Arbeide paa nogen Vei, som ikke gaaer 16 Nov. igiennem deres Beigdelaug eller Præstegield; Saa bør ei heller de af Almuen, som boe hoit oppe i Sieldbøig der og langt inde i Fiorder, anvises Arbeide enten paa Post: eller Alfar:Vei, som er dem 4re Mile eller derover fraliggende, hvorimod de, som ere pligtige til at forrette Vei-Arbeidet, bør saaledes inddeles, at, paa de forbenævnte almindelige Veie, de langtfraliggende tildeles mine dre Stykker, end de nærmere tilgrendsende; hvilket sidste og bør tages i Betragtning, til Lettelse for dem, som ere meest betyngede med kyds til Vands. 5.) Genes ral Veimesteren skal, tilligemed den civile Øvrighed paa ethvert Sted (nemlig Stiftsbefalingsmanden eller Amtmanden), inden et Aar fra denne Frs Dato, ope give for det Danske Cancellie, hvilke de Veie ere, som kan henregnes til dem, der i 1 § findes anførte, samt hvilke Districter, til sammes Oparbeidning og Vedliges holdelse henlægges; hvorefter Veiene, uden mindste Fors andring, stedse bør vedblive at gaae over de dertil fastsatte Steder, saa at aldeles ingen Veie af nyt ber anlægges, saalænge Naturen ikke giør det umueligt, at de fremdeles kan vedblive, hvor de eengang dertil ere udseete og ovars beidede. 6.) Alle Gaardmænd sal, uden Hensigt til deres brugende Gaardebarters Skyld eller Størrelse, være pligtige til, aarligen i 6 paa hinanden følgende Some mer:Dage at arbeide, eller, ved arbeidsføre Karle, at lade arbeide paa de, i 5 § benævnte, Veie, og enhver huusmand, som haver Jord, bør aarligen der forrette Bei Arbeide 2de Dage. Skulde formedelst overordentlige Tilfælde (saasom: Jordskreed, Vandløb eller deslige) en Vet giøres ufremkommelig, da bor samme strax, og uden Hens figt til Arbeids-Dagenes Tal, istandsættes. 7.) Enhver, som opbydes til Arbeide af General Beimesteren, Bei Inspecteuren, eller Lensmanden, bør møde til be= X Deel. E ¢ stemt Fr. om Beiarbeidet i Berg. St. 7:11 §. 16 Nov.stemt is, nemlig Bl. 7 om Morgenen, og arbeide til RI. 7 om Aftenen; dog at dem tilstaaes Zvile: og Spise: Tio, fra kl. 11 om Formidd., til Kl. 2 om Eftermidd 8.) Dersom nogen indfinder sig seenere ved Arbeider, end den i 7 § fastsatte Tid, skal han bode 4 Skill. for hver Time, han udebliver over den bestemte Tid, indtil 8 Timer, som ansees for en heel Dags Forsømmelse, da han for samme bør bøde 32 Skill. Udebliver nogen Rodes mester en heel Dag, bør han derfore bøde 48 Skill., hvilke Mulcter af de Forsømmendes Øvrighed, efter derom skeet Anmeldelse, foranstaltes inddrevne ved Udpantning. 9.) Skulde nogen Arbeider, imod Formodning, under Bei Arbeidet vise sig overhørig og ulydig, da bor han at ansees med tilstrækkelig Mulet, eller underkastes Justitiens Tiltale, til at lide haardere Straf, efter Sa gens Omstændigheder, og i Forhold til Forbrydelsens Grad. 10.) Enhver bør til Vei-Arbeidet medtage de fornødne Redskaber, hvormed han tilsiges, og som maatte være i hans Eie, eller af ham kunne anskaffes. Ligeledes bør Arbeiderne, efter Tilsigelse og rigtig Omgang i Roderne, møde med Hefte, Karrer og Steen Sluffer. En Hest med Karre eller Steen Sluffe skal regnes lige med en Mands Arbeide, saa at, naar en Mand meder ved Vei- Arbeidet med Hest, stal han ansees at have giort 2de Dages Vei-Arbeide. 11.) Til Vei-Arbeidet maae der af de omgrændsende Skove, uden Vederlag, tages det ubetydelige Træefang, som behøves til smaae Klappe:Broer, eller til ækværk i Klever og Bakkeheld; men dersom der i et Aar af nogens Skov tages Træefang, som kan ansættes hoiere, end 2 Rdlrs Bardie, da bør Eieren nyde Erstatning af Vei-Kassen for det OverFydende; Ligeledes maae af uindhegnede Marker, uden Gotgiøs relse, hentes fornødne Materialier af teen, Gruus, Sand, Torv og deslige, som til Vei-Arbeidets Drift ned vendigen Fr, om Beiarbeidet i Berg. St. 11-17 S. wendigen behøves. 12.) Ligesom General: Bei: 16 Nov. mesteren og de af ham udnævnte Inspecteurer tilkommer frie Skyds til alle de Reiser, som de, for Veivesenets Skyld, nedsages at foretage, saa skal og Lensmændene paa samme Reiser nyde frie Befordring, baade til Lands og Vands; og bør de af General Veimesteren, i denne Henseende, udstadende Skyds Foranstaltninger være gieldende, og af enhver Vedkommende efterleves. 13.) Naar Gene ral Veimesteren, ved at befare Veien, befinder, at Nos derne, ved det sidste Mede, ei vedbørligen have oparbeidet deres Veistykker, bor de Skyldige, uanseet at de ved Vei Arbeidet have medt, ansees med samme Mulct, som for udeblivelse, hvilke Boder paa den forhen bestems te Maade inddrives, og det forsømte eller uforsvarligen forrettede Vei Arbeide besørges oparbeidet og forbedret ved leiede Folk, til hvis Betaling de indkomne Straf Boder anvendes. 14.) Lensmændene og Rodemefterne al mode General-Veimesteren paa hans Vei-Befaringer, for at indhente hans Ordre, eg for at indberette, hvad de, angaaende Vei Arbeidet, kan have at melde. 15.) I Henseende til Bekostningerne ved de fornødne Broer, da bør samme, naar de ikke beløbe til mere end 10 Rofr, blive paa vedkommende Nodes egen Regning; De, som beløbe over 10 og indtil 20 Rdir, udredes af det Sogn, hvori de cre beliggende; De, fra 20 til 50 Rdir, af Præstegieldet; De, fra 50 til 100 Rdlr, af Fogderiet, og de, fra 100 til 200 Rdlr, lignes paa Amtet; men overstige de denne sidstbenævnte Sum, da fordeles de paa det hele Stift. 16.) Lensmæns dene og Rodemesterne skal paa det ngiagtigste efterkom me de Instruxer og Befalinger, som dem af Generals Beimesteren meddeles. 17.) De, som i Følge denne Anordning ere beftiede for Arbeide in Natura paa Stifsets Post: og Alfar Veie, fal, i dets Sted, foruden de hidtil svare: Ce 2 r. om Veiarbeidet i Berg. St. 17-20 §. 16 Nov, svarede 7 Still. i Veimester Told, i de første 20 Aar, fra denne Anordnings Dato, betale aarligen til Vei-Kassen 12 Skill., hvilke af Fogderne paa de almindelige katte: Tinge indfordres, og inddrives paa samme Maade, som Kgl. Statter; bog skal Postbønderne aldeles vare forfkaanede for saadan Afgift; I øvrigt bor disse saaledes indkommende Penge anvendes deels til at betale Leica Arbeidere paa Post-Veiene, og deels til Belønninger for de Lensmænd i Stiftet, som udmærke sig ved Paapasens hed og flittig Opsyn med Vei-Arbeidet. Naar de, til fornævnte Vei-Afgift bestemte, 20 Har ere udrundne, for beholder Kongen Sig nærmere at bestemme, hvorledes ders med for Eftertiden skal forholdes. 18.) De gvrige Boigde og Kirke Veie bør vedkominende Sognes Allmue holde i saa forsvarlig Stand, at de for Ridende uden Fare kan være fremkommelige; dog skal General Ceis mesteren sig et med disse Veie befatte, med mindre Klager over sammes Mislighed til ham indløbe, i hvilket hald han (naar han, tilligemed vedkommende Øvrighed, efter foranstaltet Undersøgelse, anseer Klagen grundet, eg Al muen imod Formodning skulle findes uvillig til at islands sætte Veien, eller dertil at bidrage det fornødne Arbeide) besørger Arbeidet forrettet, og Veien istandsat, hvorefter de herpaa anvendte Omkostninger bør fordeles paa og ers stattes af de Modtvillige, samt hos dem efter Øvrighedens Foranstaltning inddrives. 19.) De, som for arbeide in Natura paa Post: og Alfar: Veie ere fritagne, imod at svare en vis Afgift til Vei Kassen, bar dog, lige med andre, være pligtige til, selv at oparbeide og vedligeholde Deres Boigde, Kirke og Ting Veie, paa samme Maas de og under samme Paalæg, som for de øvrige Aimmer er beftemt; men Post: Bønderne skal for alt Slags Veis Arbeide være forskaanede. 20.) Deiene bør anlægs ges paa de beqvemmeste Cteder, og i mueligste lige Einier, efter Fr. om Veiarbeidet i Berg. St. 20-24 §. efter General Veimesterens Anviisning. 21.) Hvor 16 Nov. Veiene allerede gaae igiennem nogens Ager eller Eng, bør de, uden noget Vederlag for Grundens Eier, giøres instruxmessig brede (*), men, naar Nedvendigheden for drer, at en nye Vei maatte anlægges igiennem en Mark, hver tilforn ingen Vei har gaaet, og nogen herved tilfvies Skade pan Ager eller Eng, da bør det bevitslige lidte Tab Eieren af Vei-Kassen erstattes; og, faafremt ikke Generals Veimesteren med Grund Eieren om Gotgisrelsen kan for enes, bor samme af vedkommende Øvrighed fastsættes. 22.) Fornsdenhed af nye Veie ber bestemmes af General Veimesteren og Stedets Øvrighed, ferend saadant nyt Anlæg maae iværksættes. 23.) Rodemesterne Skal med Narvaagenhed paaagte, at det befalede Arbeids med vedbørlig Slid forrettes paa de under deres Opsyn lagte Bei Stykker. Saa ber de og drage Omsorg for, at de fletteste og meest ufremkommelige Steder først bearbeis des og istandsættes. Endvidere paaligger det dem, at have Indseende med, at ingen sætter Gierder eller andet, som er til Hinder i Vei og Grøfte-Linierne, og at ikke Tommer, Steen, Gierdefang, eller andre, Veiene uved kommende, Materialier der henlægges. Skulle noget saadant foretages, bor Rodemesteren være bemyndiget til at lade de ulovligen opsatte Gierder nedbryde, og lade de inden Vei Linierne uretteligen henlagte Ting faste tilside paa Vedkommendes egne Grunde. Endeligen skal Robes mesteren paasee, at vedkommende Grund-Eiere lade de, paa Veiene staaende, Grinder, med deres Stolper, gise re fuldkommen brede og høie, samt at ikke flere saadans ne Grinder opsættes, end de, som nu ere; og dersom dette (uagtet Rodemesterens Advarsel) skulle see, da bør han melde det for General Veimesteren, til nærmere Forans Kaltning. 24.) For det Rodemesterne, ved den- Ee 3 (+) Forordn. selv staaer ved en Tryifeil: Brede, Ite Fr. om Veiarbeidet i Berg. St. 24 §. 16 Nov, ne Anordning, paalagte Opfyn, Uniage og Ansvar, i hen seende til de dem anbetroede Veistykkers forsvarlige Bes arbeidning og Vedligeholdelse, tilstaaes dem følgende Fors dele: a) Skal Nodemesterne være fritagne for at sende Beste til Kiørsel ved Vei-Arbeidet. b) Enhver Nodemester, som med General Veimesterens Attest gotgier, at han i de 2de paa hinanden følgende Aar, noie har iagts taget sine Pligter, skal efter den Tid og fremdeles, sanlenge han vedbliver Tienesten, være befriet for at sidde Laugret, saavelsom for Vagthold. c) Naar en Rodemester fremdeles beviser, i 4 paa hinanden følgende Aar at have viist udmærket Flid i at opfylde de ham paaliggende Pligter, ber han, det ste 2ar, for frie Sfyds være befriet, samt efter den Tids Forløb, for 2de Aars velfors rettet Tieneste, nyde et Aars Frihed for Skyds, saa at han, naar han først i 4 Aar har været Rodemester, for den tilkommende Tid, saalenge han forbliver Nodemester, hvert 3die Aar for frie Skyds er fritagen; skulde derimod nogen Rodemester vise sig efterladen og forsømmelig, da bør han ei alene, som uduelig, afsættes, men endog, efter Omstændighederne, ansees med passende Strafs Bøder. 21 Nov. 29 Nov. R. Kammer-Pl. ang. Repartitionen af de af den Kgl. Kasse til Landsoldaterne i Danmark, efter Sr. 20 Jun. 1788. 37 §, forskudsviis udbetalte Marschpenge for Aarene 1791 og 1792 (som tilligemed dette Aars Oct. Qvartals Skatter udredes med 9 Skill. af hver Tde Hartkorn Ager og Eng, og 4 Skill. af hver Tde Hartk. Skov og Molle Sfyld). p. 220. Pat. für Holstein u. Pinneberg, daß diejenigen, welche von dem Einschuß in die allgemeine Wittwen Kasse für ihre schwächlichen oder bejahrten Ehefranen bef eiet zu werden wünschen, darum annoch binnen 6MTonaten gehörige Ansuchung thun können. p. 278. Pl. Pl. om Meens Tugt og Forb. Huus 1-2 §. Pl. at Tugthuset paa Moen herefter ffalzo Nov. falbes Mens Tugt og forbedrings Huus, og at alle Forbrydere af Moen, Lolland og Falster, samt af Vordingborg og Tryggevelde Amter, som findes skyldige til at arbeide i Forbedrings-huset, paa en bestemt Tib, eller til Tugthuus-Arbeide, for Live-Tid, sal herefter dømmes til at lide denne Straf i fornævnte Tugt- og Forbedringshuus; dog at herfra undtages de fagstrøgne og værlige, hvilke bør indsendes til Christianshavns Tugt huus. Cancel. p. 221. Gr. Til Besparelse og Lettelse, i henseende til be Omkostninger, som medgaae, ved Forbryderes Indbringelse til Christianshavns Tugt og Forbedrings-Huus, er saadan Foranstaltning foiet, at de, fra de langstfraliggende Steder, som dommes Fyldige til at lide saadan Straf, herefter kan imodtages i Meens Tugthuus. 1.) Tugthuset paa Moen skal (som en Følge af denne Indretning) faldes moens Tugt og forbe drings:Huus. 2.) De af Lolland, Falster og Migen, samt af Vordingborg og Tryggevelde Amter i Sielland, som ved Dem findes skyldige, enten til at arbeide i Forbedrings Huset, paa en vis bestemt Tid, eller til Tugthuus Arbeide, for Livs-Tid, Sal herefter dømmes til at udstaae deres Straf i Tugt og Forbedrings- Huset paa Moen; dog at herfra undtages de, iblandt disse sidste, som ere blevne Bagstrøgne og uærlige, hvilke, ligesom hidindtil er skeet, bor indsendes til Christians havns Tugthuus. Fr. ang. Anskaffelsen af et extraordinair 5 Dec. Fourage-Forraad af Havre, Høe og Halm i Danmark for 1792, og fremdeles aarligen, til Kgl. Tieneste. R. Kammer, P. 222. € 4 Gr. Fr. om extraord. Fourage 1-2 §. 5 Dec. Gr. Foruden den Sourage, som sædvanlig hvert Aar anskaffes til det i Danmark indquarterede Cavallerie, sal for dette og hvert paafølgende Aar for Kgl. Regning oplægges og stedse til Kgl. Tieneste i paakommende Til fælde være tilrede et saa stort Forraad af Havre, Hoe os Halm, som bemeldte Cavallerie behøver for 4 Maane der; Hvorfor, i Henseende til dette extraordinaire For raads Anskaffelse af Havre, Hve og Halm i indeværende Nar, og fremdeles aarligen, herved følgende befales: 1.) Af hver Tønde contribuerende Ager og Engs Hartkorn i de Amter her i Riget, hvorfra den ordinaire Fourage til Cavalleriet tilforn er leveret, og endnu i a! Fald udskrives, skal aarligen forstaffes og leveres, faasom: af samtlige Amter i Siellands Stift (Jægerspriis Amt, samt Horns Herred og Derne, undtagen, som hidtil ins gen ordinair Fourage have leveret) Havre I fieppe, Hoe 1 Lispund 12 Pund, og halm 15 Vd; i Fyen: af Odense, Ruggaards, Dalum, St. Knuds, Assens, Hindsgauls og Nyborg Amter, Havre 3 Fierdingkar, Hse 1 Lispd 6 Pd, og Halm 11 Po; og i Jylland: af Coldinghuus Amt (2600 Tønder Hartkorn af Norvang, Terrild og Slaugs Herreder undtagne), den Deel af Riber huus Amt, som tilforn har leveret ordinair Fourage, Stiern holms, Skanderborg, Aakier og Havreballegaards Amter, samt Calee, Dronningborg, Mariager og Silkeborg Amter, for saavidt af disse sidstnævnte 4 Amter hidtil er leveret ordinair Fourage, og endelig af Middelsom Herred i Halds Amt, Havre Slieppe 12 Fierdingkar, Hoe 2 Lispb 13 Pd, og halm 1 Lispd 6 Pd. 2.) Bemeldte Fourage, hvoraf Gavren bør være af hvert løbende Nars Afgrøde, og almen leveres i halv Havre: og halv Rugs Halm, stal for indeværende Aar strax efter denne Frs Bes kiendtgiørelse, og siden fremdeles aarligen, leveres paa Oplagsstederne; hvorhos dog tillades, at det for det næst= fore Fr. om extraord. Fourage 2-3 §. foregaaende Aar udskrevne og oplagte Quantum Hoe, for 5 Dec. saavidt samme findes forsvarligt og tienligt til at kunne endnu i et Aar conserveres, maae bruges til det paafels gende Aars Forraad. Eieren af ethvert samlet Hordes gods, eller i hans Sted forpagteren, imodtager og bevarer det fulde Beløb af den Sourage, som efter for anferte Udskrivning af hans Gode bør udredes; for hvil ket han skal være ansvarlig og besørge samme ved Bons derne, naar det til Kgl. Tieneste behøves, afleveret til den Tid og paa de Steder, som i saa Fald ved nærmere Fors anstaltning bestemmes. Hvad den Fourage, som leveres af Selveiere, samt Beboere paa beneficeret og alt andet Strsegods, angaaer, da skal ethvert Steds Amtmand og Amtsforvalter strax, og siden aarligen i hvert Aars December Maaned, sammentræde, for at overlægge, om og hvorvidt hos en eller anden sikker Beboer i ethvert Lægd, eller flere samlete, hvor det er mueligt, findes Leilighed til Oplag af den Fourage, sem det eller de Lægder levere, imod billig Betaling af Lagderne, hvilken Amtmanden betinger. Men dersom saadan Leilighed til Oplag enten aldeles ikke, eller ikkan for en Deel af bemeldte Fourage, findes i deslige Lægder, enten fordi deres Hartkorn ligger vidt fra hinanden adsprede, eller formedelst Mangel af Sikkerhed, eller af andre Aarsager, da bliver herved i ethvert saadant Tilfælde vedkommende Amtmand og Amtsforvalter bemyndigede til, paa ethvert Lægds Bekostning, at leie fornøden og sikker Plads til den Deel af sammes Fourage-Leverance, som ikke paa bemeldte Maade kan ers holdes oplagt, enten hos den nærmest boende Hovedgaards= Eier, eller Forpagter, eller og andre, som boe i Nærs heden paa Landet, og som de dertil fan formaae. Den Anstalt, som herom traffes, indberettes strap til Nentes kammeret, tilligemed hvad Qvanta, der for Strøegodset paa ethvert Sted blive oplagte. 3.) Vedkommende E 5 Amts, Fr. om extraord. Fourage 3:5 §. 5 Dec. Amtsforvaltere skal strap forfatte og indsende til Nentes kammeret Specificationer over den Fourage, der, saave! af de samlede Codser, som af alt Strøegodset i deres Districtes, bliver at levere, ligesom de og deraf tilstille vedkommende Amtmand Gienparter til deres Efterret ning; hvilke Specificationer ogsaa for Fremtiden tiene tif Regel heri, for saavidt ikke enten Forandringer med Hartkornet paa enkelte Steder foregaae, som da derved iagttages, eller og overordentlige Tilfælde herefter i noget Aar indtræffe, der kunde giøre fornødent at udskrive en storre Fourage Forraad, hvilken Kongen da forbeholder Sig ved en speciel Placat i saadant Tilfælde at paabyde. 4) Fornævnte Sourage skal være af forsvarlig Godhed eg i alle Maader af lige Beskaffenhed, som ved Fr. 28 Jul. 1784, i Henseende til den ordinaire Fourage, er anordnet. Og blive de Jordegods Eiere og andre, som samme til Oplag og Bevaring modtage, forbundne til at besørge samme saaledes conserveret, at den altid, som forsvarlig til Foder for Cavalleriet, kan antages. Finder den, som skal imodtage Fouragen til Oplag, noget at udsætte paa den Fourages Dygtighed, som ham leveres, da udmelder han paa sin Side een, og den Leve rende en anden, uvillig Mand, hvilke tvende Mænd skal fige dem imellem og skiønne om Fouragens Beskaffenhed. Men skulde siden, naar denne Fourage i paakominende Tilfælde til Kgl. Tieneste afleveres, Tvistighed forefalde om dens Dygtighed, bliver samme paa den ved nysmeldte Fr. bestemte Maade at afgiore. 5.) J Betaling for den Fourage, som skal leveres med netto Maal og Vægt uden Opbod og Overvægt, vil Kongen lade de Ydende, imod behørig Qvittering til vedkommende Amtsforvalter, i næstkommende, saavelsom ethvert paafølgende, Aars Januar Qvartals-Skatter gotgiore 5 Mk 4 Skill. for hver de Havre, I dlr 4 Mk for hvert Læs Hoe AF Fr. om extraord. Fourage 5-6 §. af 32 Lispds Vægt, og 4 Me for hvert Læs Halm of 5 Dec. 24 Lisyds Vægt. Men naar Fouragen beordres afleve ret til Kgl. Tieneste, nyde de dende det Tillæg i Be talingen, som ved Sr. 28 Jul. 1784 er udlovet. I gvrigt forstaaer det sig selv, at ingen, som i det forløbne Har har paa Betalingen for den da oplagte extraordinaire Fourage erholder noget Forskud, som Kongens Kasse endnu hos ham har tilgode, kan tilstaaes forommeldte nye Forskud eller Gotgiørelse i Skatterne for det iværende Aars Fourage anderledes, end at det, han skylder fra forrige War, derunder kommer i Anslag eller liqvideres, saa at Kongens Kasse hos ingen af de dende beholder mere, end et Aars Forskud, tilgode. 6.) Paa det at fornævnte Fourage Oplag stedse kan bestaae af sunde og dygtige foderbare Varer, skal det, som for indeværende og hvert af de paafølgende Aar oplægges, i der næste Aar, ifald det ikke imidlertid til Kgl. Tieneste behøves, leveres tilbage til de Ydende, Høet ved Hvert Aars October Maaneds Udgang, men Havren og Halmen ved December Maaneds Udgang, imod at anden Fourage strax igien vorder leveret. Ved udleverins gen af den for indeværende og de paafølgende Aar ud. revne Fourage, hvad enten den skeer til Kgl. Tieneste eller til de Ydende, gotgiores dem, som have modtager samme til Oplag, i Indsvinding 1 Pund paa hvert Lispd Hse, a Pd paa hver 20 Pd Halm, og 1 hierdings kar paa hver Ede Havre. Bemeldte Indsoinding falder alene Nderne til Last, uden at betales af Kongens Kasse, naar Fouragen til Kgi Tieneste afleveres. Jordegods Eierne og andre, som dette Oplag betroes, for. bydes alvorligen, at benytte dem deraf, paa hvad Mande det end maatte være; men de skal hvert Nar stedse holde Oplaget tilrede til Aflevering, under Straf at betale hvad det Manglende maatte koste at anskaffe, same ders Fr. om extraord. Fourage 6 S. 5 Dec, derforuden en Mulet til Kongens Fiscum af 10 til 100 Rdlr efter Rentekammerets nærmere Forestilling til Kongen desangaaende. Men dersom imidlertid Fodertrang Fulde indtræffe paa et eller andet Sted, og Fouragen ei uomgiængelig behoves til Kgl. Tieneste, kan vedkommende Fourage ydende paa nærmere Ansøgning igiennem Nentes kammeret vente Tilladelse at benytte sig af samme. Og paa det at i øvrigt Vished kan haves om, at dette Oplag stedse hos Vedkommende er tilstede, have Amtmændene i næste og hvert af de paafslgende Aar, nemlig fra Midten af maj til Midten af Junii Maaned, tilligemed den nærmeste Regiments Chef, at foranstalte samme efter. skeet paa ethvert Oplagssted, og derom til hver Junii Maanede Udgang at giøre Indberetning til Kentekam 5 Dec. 5 Dec. meret, Raadstue. Pl. (Cancellies Brev til Khavns Magistrat og samtlige Stiftamtmand i Danmark og Nor ge 24 Nov.) At Kongen den 7 Jul. 1792 har sluttet en Convention med Marggreven af Baden, ang. en giensidig Ophævelse af den Afgift, der hidtil har fundet Sted ved Capitalers Udførelse, imellem de samtlige Kgl. Stater, og de Marggrevelige Badenske Lande, for saavidt samme indflyder i den Kgl. eller Marggreves lige Kasse. P. 317. Politie Pl. hvorved frr. 6 Sebr. 1694, 22 Oct. 1701, 27 Jul. 1742, Brand Ordn. 9 Maj 1749. 32 og 34 §, pl. 30 Jul. 1759, Brigs-Art. Br. 8 Jan. 1752. 655 og 656 § og flere Ordres, som befale alle vedkommende at holde sig fra Opløb, Tus mult og Ildebrand, indßierpes til nye Erindring og Efterlevelse, m. v. P. 320. Fr. Fr. om Fiskeriet i Fosen 1 Afd. 1-3 S. Fr. ang. Sild og Torskefiskeriet i Fosens 21 Dec. Fogderie under Trondhiems Stift. Gen. L. Oec, og Com, Coll, p. 227. Gr. For at forebygge de mange Wordener og Stridigheder, som hidtil have fundet Sted ved Sild. og Torskefiskeriet i Fosens Fogderie, samt til desbedre For. fremmelse af denne betydelige Tæringsvei, ved en større Friheds Bevilgelse, befales følgende Bestemmelser: I.) for Sildefiskeriet. 1.) Todtbruget maac være tilladt til alle Aarets Tider paa Hittern og alle Land, strækninger af Viger og Bugter, saavelsom i alle trange Fiorder i Fosens Fogderie; undtagen i Schioren og Biugnen, hvor ingen udenbeigds Nodtfisker efter Augusti Maaneds Udgang maae indfinde sig med Nodtkast paa disse Steder, uden efter foregaaende Overlæg og Forening med Garn Fiskerne. 17odter af 20 til 30 favnes Længde, som er det almindelige Fife Redskab til Fangst af Sej, Torsk, Flynder, smaae Lar, og videre, skal det være ens hver uformeent paa alle Steder og Karets Tider at bruge for sit eget Land, eller hvorsomhelst det af Beboerne bliver ham tilladt. 2.) Kiøbmænd fra Biobstæderne bar ansees som Kiebsteds Folk, og der drive handel og borgerlig Næring, og maae derfor ikke paa nogen Sildes fiord indsinde sig med Nedter til den fiskende Almues Fors nærmelse. 3.) Det skal forblive ved den imellem Modt: Eierne og Haasættere hidtil vedtagne Skif, at Codefangsten deles i tvende lige Dele, saaledes, at Note Eierne beholde den ene halve, og Arbeiderne den aten halve Deel, med mindre Nott-Cieren og Arbets derne eller Haasætterne anderledes imellem sig berem fors enes. Beboeren af det Land, hvor tiodtkast steer, han være Jorddrot eller Leilending, fal, foruden Skas des Erstatning paa Ager og Eng, efter Loven, nyde t Lande: Fr. om Fiskeriet i Fosen 1 Afd. 3-5 §. 21 Dec. Lands: Lod saameget, som en Haasætters Lod paa Nod 4.) ten beløber, hvilke tages af fælles Avling (Fiskedræt eller Fiskefangst). Saa skal og, til ydermere Opmuntring, Bea boeren, naar han tilbyder sig, og Nodt-Eieren ikke forud er forsynet med behørigt Mandskab, have nærmeste Ret til at træde som Saafætter ind paa Nodren; hvorimod han, naar han, dreven af Avindsyge eller Fordomme imod Nedtfangsten, fortier et efter Anseende fordeelagtigt Todtkast, skal til Sognets Fattige bøde en Mulet af I til s Rdlr efter Sagens Beskaffenhed. Haasætterne stal gaae Nodt Eierne til Haande, saalenge Nodten er i Drift, saavel ved Vagthold, som ved Arbeide, der ved Nodtens Udsætning, Optagelse og ellers i al den Tid Silden i den bliver staaende, forefalder, under Ansvar af Erstatning, om Skade ved saadan Forsømmelse tilføies. Nodt Eierne skal, saavidt mueligt, altid være forsynede med Salt og Træer til Sildens Virkning. All den Sild, som findes død paa Bunden, skal Nodrsætterne med fællebs Omhyggelighed trække i Land med Nodten, faasnart Tilvirkningen er forbi, da samme kan anvendes enten til Fade for Kreature, eller til Giedsel paa Ager, men fornemmelig, da Silde Tran agtes blant de beste Tran-Sorter, fan opnyttes til Tran Brænderie. Bes findes enten Nodt-Eieren eller Haafætterne, af Forfemmelse eller Modtvillighed at lade saadan Sild blive ligs gende i Havet eller paa Landet, da skal den eller de, som Heri findes skyldig, een for alle og alle for een, bøde til Sognets Fattige 10 Rdlr. 5.) Nodtkast, som er blot tilfældigt, og taaler intet Ophold, bor hævdes fra alle muelige fornærmelser. Derfor skal den Todt-Eier, som først kommer paa en Big, Bugt, eller andet Sted, hvor Nodtfangst kan giores, og er forsynet med behørigt Mandskab til at sætte Nodten ud og trække den i Land, være berettiget til det første Nodekast, og maae ikke for: nærs Fr. om Fiskeriet i Fosen 1 Afd. 5:9 §. nærmes af andre Modt Eiere, hvorved den hele Fangst let: 21 Dec. telig kunde forspildes. Den, som heri forseer sig, sal til Sognets Fattige bøde 10 Ridir, og erstatte Skaden efter Dommerens og uvillige Mænds Kiendelse. 6.) In gen maae ved slige Nodtkast giøre Støien og Allarm, udsætte Bande eller roe, og udsætte Garn paa det Sted, hvor Nodtsætning skeer, under en Mulet af z til 5 Ridle, og Fiskespildes Erstatning efter Sagens Besaf fenhed og Dommerens og uvillige Mænds Kiendelse. 7.) Findes Garn allerede udsatte paa det ted, hvor Nodtkast med Beqvemmelighed og sandsynlig forbeel kau see, da stal Garnenes Eiere advares strap at optage fam me. Vil de ikke eller ere ei tilstede, da skal Garnene i Bibners Paasyn varlig optages, og tilligemed Avlingen forsvarligen forvares, samt Eierne strax advares at giøre sig samme nyttig. Skeer herved nogen Skade paa Redfraber eller Avling, skal den af Nodt-Eieren og Medskyla dige erstattes efter Dommerens og uvillige Mænds Kiendelse. 8.) Hvo, som forhindrer et Nodtkast, imedens Nodten trækkes i Land, ved modtvikligen at hæve den op fra Bunden, saa at Silden kan gaae ud, ved at rive eller fiære den i Stykker, eller ved i andre Maader at foretage noget, i Hensigt til at hindre eller spilde 270dtfangsten, enten før eller efter at Nodten er draget til lands og Fangsten er bierget, steal betale Skaden efter Dommerens og uvillige Mænds Kiendelse, samt derforuden bøde trende fyrgetyve Lod Selv. 9.) Den, som, efterat Fangsten er bierget, antafter samme, ene ten ved Fangst med Garn, eller ved at ose Sild i Baas den med Haav, eller paa andre Maader sager ulovlig Fordeel af Fangsten, stal, efter foregaaende Kiendelse af Dom meren, første øndag derefter sættes i Gabestoffen udenfor Kirken i 1 eller 2 Timer, efter Forseelsens Beskaf fenhed, samt desuden erstatte Værdien af det Borttagne. Paa r. om Fiskeriet i Fosen 1 Afd. 9:11 §. 21 Dec. Paa store Bugter eller Fiordestrækninger derimod, som igiennem et trangt Sund kan med Nodt overspændes, saa at Silden ei derfra kan undvige, skal Garnsætning finde ted imod en billig Kiendelse efter Forening til Modt Eieren for Nodtstid. 10.) Paa Sild Fiors dene maac ingen udsætte eller lade sine Garn blive staaens de om Dagen, under Straf af Avlingens Forbrydelse og I Ndfrs Mulkt til Sognets Fattige. Derimod skal der være enhver uformeent at udsætte sine Garn Søndag Aften, paa det den paafølgende Dags Næring ikke skal ham spildes. Ligesaa mane det paa de Tider,. naar uroes ligt Veir gior Fiskeriet besværligt, og den fiskende Al mue i Forening med Opsynsmændene Fionner, at der, ved Garnenes udsættelse paa den en Sons eller Zelliga dag foregaaende 2ften, kunne bevirkes en fordeelagtig Fangst, være de Fiskende tilladt paa saadan Tid at udsætte deres Garn; dog at de bestræbe sig for at optage dem saa betids om Morgenen, at deres Kirkegang og Gudstienes Men skulle nogen, ste derved ingen Forsemmelse lider. uden at den medfiskende Almue paa det Sted, hvor han søger Fiskeriet, herom var bleven enig, for sin Decl alene udsætte Garn paa Hellig-Astener, bor han, foruden Avlingens Forbrydelse, ansees for Sabbats Overtrædelse efter Loven. 11.) Alle Garn-fitterne i en Sildes Fiord, eller Silde Vaag, bør være eenige i, om After nen at udsætte deres Garn paa en for alle bestemt Tid, og ligeledes om Morgenen at optage samme, og made ingen af dem, efterat Garnene ere udsatte, under hvad Paaskud det er, indfinde sig paa Silde Vaagen. Be findes nogen at handle herimod, skal han 1ste Gang bebe 2 Rdlr og aden Gang 4 dle til Sognets Fattige, hvilken Mulet skal fordobles saa ofte Forseelsen igientas ges. Lige Straf skal og enhver anden, som herimod of Modtvillic forseer sig, være undergiven. Og paa bet Fr. om Fiskeriet i Fosen 1 Afd. 11 §. II. 3 §. der at denne Misbrug, hvorunder Silden kan befrygtes 21 Dec. at blive skye, og Fornærmelser ofte beganes, kan saames get mueligt forekommes; saa skal Fogden paa hvert Sommer: Ting, for hver Sildefiord, opnævne 6 af de ældste og retskafneste Mænd efter Almuens eget Forslag, hvilke som Opsynsmænd af ham skal beskikkes til at have Opsyn med alle indløbende Uordener, og angive disse for Fog den til Paatale. II.) for Torskefiskeriet. 1.) Paa alle Stes der i Fosens Fogderie, det være sig havftrækninger, Fior de, Viger eller Bugter, maae Torskegarns Brug i Liighed med Liner eller Haandsnøre være tilladt. 2.) Ingen maae udsætte Torskegarn om Dagen, under Avlingens Forbrydelse og 1 Rdlrs Mulkt til de Fattige. Ikke heller maae Garn blive staaende om Dagen, uden naar stormende Beir hindrer at optage det, under samme Mulkt. Derimod skal det være enhver uformeent at udsætte sine Garn Søndags-Aften, paa det den paafølgende Dags. Næring ikke skal forspildes. Ligesaa maae det ogsaa paa de Tider, naar urocligt Veir giør Fiskeriet besværligt, og den fiskende Almue i Forening med Opsynsmændene skiønner, at der ved Garnenes Udsættelse, paa den en Son eller Hellig. Dag foregaaende Aften, kunne bevir kes en fordeelagtig Fangst, være de Fiskende tilladt paa saadan Tid at udsætte deres Garn; dog at de, om Veiret tillader det, bestræbe sig for at optage dem saa betidsom Morgenen, at deres Kirkegang og Gudstieneste derved ingen Forsømmelse lider. Men skulde nogen, uden at den medfiskende Almue paa det Sted, hvor han søger Fiskeriet, herom var bleven enig, for sin Deel alene udsætte Garn paa Hellig-Astener, bør han, foruden Avlingens Forbrydelse, ansees for Sabbats Overtrædelse efter Loven. 3.) Da Torskens Gang og Ankomst til Fiske: Stederne er foranderlig og tilfældig, efterdi den snart kommer tiligen X Deel, % f snart Jr. om Fiskeriet i Fosen 11 Afd. 3 §. 21 Dec. snart filde, snart forkorter og snart forlænger sit Lab, ale efter Indsigenes og Fiskearternes Forfiellighed, saa det er umueligt at kunne bestemme nogen vis Tid for Torskes garnets Brug, eller indbegribe under almindelige Regler, naar det kunde nytte eller skade Fiskeriets Drift, hvilket alene og best kan bedømmes af kyndige og erfarne Fiskere, som af Rognen paa den Fist, der fanges med Haandsnøs ret, kan sienne, hvorvidt samme er kommen til Modens hed, og hvor snart Fisken følgeligen fin formodes at ville støe sig ved Bunden og søge Roelighed; Saa skal Stea dets Foged paa hvert Hoste Ting, efter Almuens Forslag, opnævne 6 af de kyndigste og erfarneste Mænd i hvert Fiskevær til Opsynsmænd, hvilke ved Fiskeriernes Bes gyndelse, efter foregaaende Overlæg med den fiskende Almue i Fiskeværet, sal sienne og bestemme Tiden for Tors fegarns Bruget. Den Fisker, som overtræder saadan Bestemmelse, og udsætter sine Garn, førend den Tid, om hvilken Almuen med Opsyneinændene er bleven enig, og disse have bekiendtgiert og tilkiendegivet, at Torskes garns Fiskeriet kan tage sin Begyndelse, skal have Avfius gen forbrudt, og bøde 10 Mole til Sognets Fattige. Skulle Opsynsmændene eller nogen Embetsmand herimod forsee sig, skal han bede dobbelt Mulet og liges ledes have Avlingen forbrudt. I øvrigt skal alle de Con fiscationer, som forefalde ved Overtrædelse af denne An ordning, deles, efterat Sagens Omkostninger ere fras dragne, i tvende Dele, hvoraf den ene halve Deel skal tilfalde Angiveren, og den anden Sognets, Fattige. Lis gesom og alle Sager, som føres eller reise sig i Anledning af Forseelser imod denne Fiske Foranstaltning, fal, i Mangel af mindelig Rettelse, behandles summarisk, og paa politie:Maade, efter foregaaende Klage, paadom mes af Sorenskriveren, som, Politie-Dommer. Polie Pl. om Nye-Aars Skyden. Politie Pl. At, formedelst de Farligheder og Ulei-27 Deso ligheder, som years Skyden fører med fis, stal, om ved forestaaende Aarets Omverling bliver skudt, Gierningsmanden blive straffet, og, i Fald denne ei treffes, Huusværten fordres til Ansvar. Angiveren, naar hans Anmeldelse er beviislig, nyder i Douceur 2 Ndlr. P. 321. Pat. f. Holstein und Pinneberg, daß, der Regel 27 Dec. nach, der Verkauf aller Apotheker Waaren und Medicinalien nur den privilegirten Apothekern erlaubt seyn, in Ansehung der Hällischen Medicin aber eine Ausnahme unter gewissen Einschränkungen Statt finden soll. p. 321. Pl. Hvorved (til bedre Orden og til Bettelse 28 Dee. for de handlende og Svefarende ved Clareringer) befales: At, fra Begyndelsen af Waret 1793 og flden, al al Accise af Skibe og Varer ved alle Toldsteder i Danmark og Norge, ligesom det hidtil ved nogle har været og er befalet, mods tages af de Kgl. Told: Oppeborsels Betiente tilliges med Tolden; og mace derfor aldeles ingen Skriverpenge gives eller tages. Gen. Told:Kammer, p. 234. Fr. som fastsætter Skibsfolks Fortrins Ret, 28 Dec; for tilgodehavende Syre, samt den Orden, i hvilken en Skipper tilkommer Udlæg i Rederens Concurs: Boe, for udlagte Penge, eller trukne Verler, til Skibets nods vendige Udgifter paa Reisen. Cancel. p. 235. Cfr. Fr. 19 Dec. 1794. Gr Da Handelen og Sóefarten, formedelst sams mes umiddelbare Indflydelse paa National Vindskibelige hedens Fremgang og den almindelige Nærings Udbredelse, fortiene at regnes iblant de fornemste Kilder til Landets Velstand; Saa er det høist magtpaaliggende, at de Love, som angaae disse vigtige Gienstande, ere forfattede med den mueligste Toiagtighed og fuldkomneste Tydelighed, $fa Disse Fr. om Skibsf. Fortr. Ret ze. 1 §. 28 Dec. Disse Betragtninger have bevæget Kongen, nærmere at forklare og udtrykkeligere at foreskrive de Forholds-Regler, der bør iagttages i efterskrevne Tilfælde, som skal have givet Anledning til Tvistigheder i Rederes Concurs: oer, om den Fortrins:Ret, som en Skipper bør nyde for udlagte Penge, eller udstædte Verler, til @kibets Nødvendighed, og Mandskabet i Almindelighed tilkommer, for dets tilgodehavende gyre; hvilke Spørgs maale baade Handelskyndige og Netterne selv skal have fundet tvivlsomme. Paa det at al Uvished i denne Hen seende kunde hæves og bekostelige Rettergangs-Trætter dess angaaende afværges, anordnes herved følgende: 14 1.) Betreffende Skibsmandskabets fortrins: Ret, for tilgodehavende gyre, i en Reders Boe: Der have været ulige Meninger om den Orden, i hvilken der burde gives Udlæg, for dette Slags Krav. Mogle have holdt for, at samme burde sættes i Klasse med Tieneste Folks Løn, i Overeensstemmelse med 5 - Andre derimod have meent, -37 13- 35. at hine burde nyde forlods Udlæg i fragten, samt Ski bet med Tilbehør, og saa meget af Ladningen, som tilhører Rederen, endog frem for Bodmerie: og Pantes Creditorer. Efterat have neie veiet de Grunde, paa hvilke enhver af disse Slutninger ere byggede, finder Kons gen, at, ligesom Reglerne for Skibsfolks Hyre ere fors Stiellige fra dem, der gielde for Tienestefolks Antagelse, saa ere og begges Fordringer af forskiellig Natur. Efter vore Loves Forskrift beroer Skibsfolks Adgang til deres Løn, eller Syre, aldeles paa Skibs og Godses Frelse. Ved saaledes at forene deres Fordeel med Redernes, har Loven givet Mandskabet den kraftigste Bevæggrund til at arbeide for Skib og Gods, som om det var deres eget. En Følge deaf er, at Skibs og Godses Forliis, efter 44-8, ogsaa medfører Tab for Stibs: folfene Fr. om Skibsf. Fortr. Met c. 1 §. + folkene af deres Hyre, og at disse derimod, endog i Skib: 28 Dec. bruds Tilfælde, have Ret til at holde sig til hvad der bierges, og deri at giøre sig betalte, fremfor Bodmerie. Lovgiveren kan ikke, efter eller andre Panthavere. Billigheds Regler, have villet tillægge Skibsfolkene denne fortrinlige Ret, blot i Ulykkes Tilfælde, hvor Panthaverne selv lide Tab, og, af denne Aarsag, da kunde fortiene meest Skaansel. En saadan Indskrænkning vilde desforuden have været ufordeelagtig, endog for Panthavers ne selv; thi det kunde ikke bestaae med disses Vel, at Skibsfolkene, ved at lade Skibet strande, kunde vinde bedre Ret og større Sikkerhed, i Henseende til deres Hyre, end naar det, ved deres redelige Nidkiærhed og møisommelige Arbeide, blev bragt uskadt i Havn. Ogsaa maatte denne Betragtning ikke have undgaart Lovgiverens Opmærksomhed: at, dersom Skibsfolket (som Loven altid forudsætter, at antages af Skipperen) ingen anden Betryggelse skulde have for deres Hyre, end den, dem ofte ubekiendte, Reders personlige Vederhæftig hed, maatte det blive vanskeligt, og paa langt fraliggende Steder næsten umucligt, at kunne faae et Skib forsynet med Mandskab. Herved fastsættes derfor, som rigtig Fore tolkning af Lovens Mening: "At Skibsmandskabet "bør være berettiget til, for tilgodehavende gyre "og Søring, at nyde forlods Betaling og Udlæg "Rederens Boe, først i Sragten, dernæst i Skibet "med Tilbehør, og endelig i det indladede Gods, "for saavidt samme er Rederens Eiendom, alt "fremfor Bodmeries eller andre Pante Creditorer." Hvortil end videre fsies disse nærmere Bestemmelser: a) Naar Skibsfolk have været hyrede for en vis Reise hvor lang den end er), bør de nyde denne Fortrins Ret, for al den Hyre, de have tilgode, saavel for Ud: som Hiem Reisen. b) Ere de antagne for Maaneds-gyre, uden at Reisen Ff 3 er Fr. om Skibsf. Fortr. Ret 2. 1-2 §. 28 Dec, er nøie bestemt (for Exempel: om Skibet sal gaae paa Fragt i Middelhavet, eller paa andre Steder), tilkommer dem denne forlods Betaling, for de sidste tolv Maaneder c) Lige Net bør og Skipperen, Styrmanden og alle andre, som tiene paa Skibet, nyde for deres tilgodes havende Lønninger, hvorunder ogsaa deres Foring, men ikke de (saa kaldte) Douceurer skal være indbegrebne. d) Dog skal faadanne Fordringer gieres anhængige ved Ketten inden 6 Uger, efterat Skibet har udloffet, naar det er hiemkommet med Labning; men, har det været baglastet, da inden 3 Uger efter Ankomsten. Tager nogen heri Forsømmelse, ansees han at have crediteret Rederen sin Fordring, hvilken da kommer i Classe med Krav efter Haandskrifter. 2.) Ang. en Skippers Ret til Erstatning for udlagte Penge, eller trukne Verler, til Skibets Fornødenhed: Naar Skipperen (som er bemyndiget til at optage Penge paa Bodmerie) har, paa en mindre bekostelig Maade, tilveiebragt det, der udkræves til Skibers nødvendige Udgifter og Reisens Fortsættelse, ved enten selv at forstrække samme, eller derfor at trække Verel paa Rederen, vilde det ikke alene være i høieste Grad ubilligt, om han skulde lide det Tab, for hvilket han kunde blive udsat, dersom han, i Tilfælde af Rederens Uvederhaftighed, blot fulde concurrere med de uprioriterede Creditorer i dennes Boe, for de, til dette Brug, udlagte Penge eller trukne Verlers Beløb; men hertil kommer endnu denne vigtige Grund, at da 4-5 1 ikke tillader Skipperen at optage Penge paa Bodmerie, uden i Tods-Tilfælde, og naar han ingen Verel fan træffe paa sine Redere; saa tilfiger Setfærdighed, at han bør beskuttes for Tab, naar han. ved at handle efter Lovens Forskrift, har gavnet sin Reder, eller dennes Bee; og det fan çi formodes, at Lovgiveren har vildet paabyrde ham, derved at sætte sin egen Formue i Vove Fr. om Skibsf. Fortr, Ret &c. 2 §. i Bove og sin personlige Frihed i Fare. I Betragtning 28 Dec. af disse Grunde fastsættes herved: "At en Skippers "Sordringer, for udlagte Penge, til nodvendige "Udgifter paa den sidste Reise, samt for Verler "som han, til saadant Brug, har trukket paa sin "Reder, men med Protest er gaaet tilbage paa "bam, som Udstæder, bør i Rederens Concurse "Boe npde forlods Betaling og Udlæg i fragten, "samt Skibet med Tilbehør og det indladte Gods, "faavidt samme er Rederens Eiendom, lige med "Bodmeries Breve; dog bor de Indsigelser, som "af andre Creditorer maatte giores enten imod "Regningernes Rigtighed, eller Omkostningernes "Todverdighed, af den vedkommende Skifte.Ret "paakiendes og bedømmes." Fr. som foreskriver og indskierper de Regler, 28 Dec som bor iagttages, i Henseende til Ansøgningers og Klagers Forfattelse, og tillige bestemmer Straffe for Vinkelskivere og dem, der forlede Almuen eller andre renfoldige Folk til falfke Blager og løgnagtige Angivelser, m. v. Cancel. p. 239. See Pol. Pl. 25 Mart. 1793. Gr. Ligesom Kongen, paa den ene Side, med Zaade vil imodtage enhver grundet Besværing, som nogen af Undersaatterne kunde have Anledning til at fremføre, og anfeer det for en behagelig pligt, at forfiffre alle dess lige billige Klager tryg og frie Adgang baade umids Belbar til Ham Selv, naar Sagens Natur det medfører, og ellers til Collegierne, for saavidt disse kunne forhielve Vedkommende til deres Ket; saa finder Han, paa der anten Side, nødvendigt, at sætte Grændser for Vine Felskriveres skadelige Indflydelse hos Almuen, hvors ved fredsommelige Borgeres Roe forstyrres, ubessiet Miss 81 4 tree Fr. om Klagers Forfattelse 1-4 S. 28 Dec. troe til Embedsmændene opvækkes, og de Eenfoldige, som have ladet sig forlede til urigtige Klager og ødelæggende Trætter, selv tilsidst blive Offere for deres egennyttige For føreres Renker. Til at afværge dette Onde, har Kongen fundet for godt, ved denne Anordning, ikke alene alvors ligen at indsierpe Undersaatterne, og fornemmeligen Land Almuen, den Omgangsmaade og de Pligter, som, ved Ansøgningers og Klagemaales Indgivelse, enten til Kons gen Selv, eller til Collegierne, bør iagttages og efterleves; men endog herved at igientage og noiere bestemme de Straflove, som tilforn ere udgivne imod Vinkelskrivere og dem, som ophidse Almuen til Trætter og ubessiede Klager. 1.) Naar nogen, som ei selv kan skrive, vil inds give Klage over Embedsmænd eller andre, bør han lade samme forfatte enten ved en ordentlig beskikket Procurator, eller ogsaa, i Norge, ved Sorenskriveren; hvilke sidste, saaledes som ved Fr. 3 Apr. 1771 er anordnet, bør tegne deres Navne og Opholds: Steder paa Ansøgningen. I øvrigt skal Amtmandene i Norge (i det Tilfælde, at et Fogderie er af vidtløftig Strækning, og der findes Mangel paa Procuratorer) udnævne een eller to boesiddende redelige og kyndige Mænd, som kan komme Folk af Almuen til hielp med at forfatte deres skriftlige Andragende i Pennen, saaledes, som ved Fr. 19 Aug. 1735. 16 § er foreskrevet. 2.) Naar en Ansøgning ikke er forsynet med den befalede Paaskrift af Forfat teren, bør samme ikke af vedkommende Øvrighed imod tages til Erfíæring, ei heller fra Collegierne enten besva res, eller Kongen forestilles. 3.) Dersom nogen urigtigen anforer Forfatterens Tavne paa Ansøgningen, bør han bøde 20 Rdlr til Stedets eller Sognets Fattige, og siden dobbelt, saa ofte Forseelsen igientages. 4.) Hvo, som befindes at ophidse og forlede Almuen og andre eenfoldige Medborgere til aabenbare falske Kla Fr. om Klagers Forfattelse 4-7 §. Klagemaale og løgnagtige Angivelser, straffes med 28 Dec. at hensættes til Arbeide i Forbedrings-huset, fra 3 Maaneder til 2 Aar, efter Sagens Beskaffenhed. Øver han samme Forbrydelse oftere, da dommes han, 2den Gang, til samme Straf i 5 Aar, og 3die Gang til Tugts huus-Arbeide, for sin Livs Tid. Skulde nogen Procus rator eller Embedsmand begaae en saa skammelig Hands ling, bør han strap dømmes til at have sin Bestilling eller Embede forbrudt, og, for igientagen lige Overtrædelse, straffes, som ovenineldt. 5.) Overbevises nogen, at have skrevet falske Tavne under en Klage eller Angivelse, bør han, 1ste Gang, straffes med Fæstnings- Arbeide i Jern, i 6 Aar, og 2den Gang sin Livs-Tid. 6.) Da denne Anordning egentligen har til Hensigt, at udrydde alt Vinkelskriverie, og afværge, at Almuen ikke skal forføres til ubeføiede og urigtige Klagemaale; saastal det ikke være nogen formeent, ved enhver skrivkyndig Mand, som Vedkommende dertil fan formaae, at lade forfatte saadanne Ansøgninger eller Forespørgseler enten til Kongen Selv eller Collegierne, i hvilke der ikke føres Klage eller Anke imod nogen, men hvorved der blot anholdes enten om almindelige Bevillinger, saasom: Dispensationer til 2gteskaber, Vielse:Breve og deslige, eller om Oplysninger og Bestemmelser i et eller andet Tilfælde, som ikke kan være nogen til Fornærmelse; dog have Vedkommende, ligeledes i dette Tilfælde, at holde sig efterrettelig, hvad der, i Henseende til Forfatterens eller den Befuldmægtigedes Navns og Boepals Paategning paa Memorialen, er befalet, saafremt de vil vente, at samme til Forestilling skal vorde antagen, eller Svar derpaa erhole des. 7.) I øvrigt skal de, i denne Materie, uds stædte ældre Lovgivninger, i Særdeleshed Frr. 23 Jan. 1750, 3 Apr. 1771 og 30 Sept. 1785, staae ved Magt og nøie efterleves, for saavidt de ikke, ved denne Anord- Ff 5 ning, Fr. om Klagers Forfattelse 7-8 S. 28 Dec. ning, ere forandrede og notere bestemte. 3. Dec. 8.) Ender ligen skal et tilstrækkeligt Antal Exemplarer af denne Fr. uddeles iblandt Alimuerne i begge Rigerne, paa det enhver fan have den fornødne Kundskab om de Bub, som dert forkyndes. Cancellie: Pl. som foreffriver, hvorledes der bor forholdes med Tornosters Anskaffelse for Lanosole daterne i Danmark. P. 305. Land:Soldaterne i Danmark skal for Fremtiden selv fortaffe sig Tornostere, og, siden de nu havende ere ubrugelige, skal der, ved Gener. og Commissariatss Collegium, foranstaltes forfærdigede nye Tornostere af Seildug, med Læder: Nemme, for den militaire Kasses Regning, som derfor skal staae i Forskud, hvilket forskud. (som vil udgiøre i Rdlr 12 Skill. for hver Tornøßer) i 3 Mar Fal, med Deel aarlig, afkortes Land: Soldaterne i det, som de faae tilgode af Brod Pengenes Overskud, Under-Munderings Penge, og deslige; og skal Land: ldaterne, til hvilke disse nye Tornoftere saaledes leveres, være forbundne til at vedligeholde samme; og Dersom de, forinden z Aer, udgaae af Tienesten, da aflevere dem til de, i deres Nummere, igien indtrædende, Hvilke skal være samme Vilkaar underkastede, saalange disse 3 Aar vare; men, efter bemeldte Tios forløb, sal Tornosterne tilhøre Land Soldaterne, og endeligen skal disse, naar de udløses af Krigstienesten, inden de første 3 Aar ere forbi, af deres Eftermænd nyde gotgiort den halve Deel, af hvad de have ladet sig afforte for Tornesterne, saaledes at den Karl, der afganer efter et Nars Forløb, og, i Følge foranførte Bestemmelse, har betalt paa Tornosteren 2 Mk 4 Skill, nyder gotgiort af sin Efe termand 1 Mk 2 Skill; den, der beholder Zornøsteren i de 2 første Aar og da afgaaer, efterat ham er bleven kortet 4 MF Pl. om Tornestere f. Lands. 4 MF 3 fill., nyder af sin Eftermand 2 Me 4 Still, 31 Dec. og den, som vedbliver Tienesten i 3 Aar, efterat Tor nofteren er ham leveret, og altsaa har betalt den fulde Sum for samme, beholder den til Eiendom, og kan sælge den, eller benytte sig af den, efter Gotbefindende; hvorimod de Soldater, der blive indrullerede efter 3 Aars Forløb, bør selv anskaffe sig Tornostere, paa hvad Maade de best vide; dog under det Vilkaar, at, naar de selv vil forstaffe sig dem, maae de være af samme Slags og samme Dans nelse, som de, der nu, for Militair - Etatens Regning, forfærdiges og leveres. Indkommer nogen til Regiments Samlingerne med Tornostere, der ikke svare til denne Forskrift, da skal de være forbundne, for Lighedens Skylb, ved Regimenterne, for Betaling, at modtage andre. 64000