Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 3 (år 1596-1621)
af ukendt

CORPUS CONSTITUTIONUM DANIÆ.

FORORDNINGER, RECESSER

OG ANDRE KONGELIGE BREVE,

DANMARKS LOVGIVNING VEDKOMMENDE,

1558–1660.

UDGIVNE VED
V. A. SECHER.
AF
SELSKABET FOR UDGIVELSE AF KILDER TIL DANSK HISTORIE.
3. BIND. 1596–1621.

KØBENHAVN.
I KOMMISSION HOS UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E. C. GAD.
TRYKT HOS NIELSEN & LYDICHE.
1891–94.

Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie har den 31. Maj 1886 besluttet at udgive Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende, 1558–1660, ved Arkivar Dr. jur. V. A. Secher under Tilsyn af Professor, Dr. phil. Kr. Erslev og Dr. phil. W. Mollerup.

Kr. Erslev. J. A. Fridericia. S. Gjellerup. G. L. Grove.
Fr. Krarup. W. Mollerup. C. Nyrop. H. Olrik. A. Olrik
Henry Petersen. V. A. Secher. Johannes C. H. R. Steenstrup.
A. Thiset. C. Weeke.

Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie

stiftedes i Januar 1877 med det Formaal at fremme Studiet af Fædrelandets Historie ved Offentliggjørelsen af nogle af de mange Aktstykker, Breve, Krøniker og andre Kilder, som endnu henligge utrykte eller er mindre tilfredsstillende udgivne. Planen for Selskabet er den at betro Udgivelsen af de enkelte Kilder til et eller flere Medlemmer af Selskabet eller til Udenforstaaende, saaledes at de almindelige Regler for Udgivelsesmaaden vedtages af Selskabet, og saaledes at Udgivelsen kontrolleres gjennem et af Selskabet nedsat Udvalg.

Selskabet har hidtil udgivet:

Kong Frederik den Førstes danske Registranter, udgivne ved Kr. Erslev og W. Mollerup. 1879.

Kong Christian den Fjerdes egenhændige Breve, udgivne ved C. F. Bricka og J. A. Fridericia. 1–7. Bind. 1878–91.

Codex Esromensis. Esrom Klosters Brevbog, udgivet ved O. Nielsen. 1880–81.

Danske Kancelliregistranter 1535–1550, udgivne ved Kr. Erslev og W. Mollerup, 1881–82.

Libri memoriales capituli Lundensis. Lunde Domkapitels Gavebøger, udgivne ved C. Weeke. 1884–89.

Aktstykker og Oplysninger til Rigsraadets og Stændermødernes Historie i Kristian IV.s Tid, udgivne ved Kr. Erslev. 1–3. Bind. 1883–90

Corpus constitutionum Daniæ. Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende, 1558–1660; udgivne ved V. A. Secher. 1–3. Bind. 1887–94.

Aktstykker til Oplysning om Stavnsbaandets Historie, udgivne ved J. A. Fridericia. 1888.

Forarbejderne til Kong Kristian V.s Danske Lov, udgivne ved V. A. Secher og Chr. Støchel. 1–2. Bd. 1891–94.

Repertorium diplomaticum regni Danici mediævalis. Fortegnelse over Danmarks Breve fra Middelalderen med Udtog af de hidtil utrykte, udgivet ved Kr. Erslev, William Christensen og Anna Hude. 1. Binds 1. Hæfte. 1894.

Forretningsudvalgets Medlemmer er for Tiden:
Kr. Erslev. G. L. Grove. W. Mollerup.

INDLEDNING.

Fra begyndelsen af det 17. århundrede stiger antallet af kongelige forordninger stærkt, og det særlig efter at Kristian Friis til Kragerup i året 1616 var blevet kongens kansler. En gammel tradition i Danske kancelli1 ved at fortælle om hans lyst til straks at afhjælpe alle ind trædende uventede tilfælde med særlige derpå møntede forordninger og om en spøgefuld udtalelse af Kristian I V., som harcellerer over denne hans kanslers tilbøjelighed. Samtidig göres der omfattende brug af bogtrykkerpressen til mangfoldiggørelse af forordningernes tekster, og der foreligger ofte af enkelte forordninger et betydeligt antal ind byrdes ved små typografiske forskelligheder afvigende af tryk. Disse ere, særlig når forordningens tekst kun er kort, ikke forsynede med bogtrykkerens navn eller have angivelse af trykkested og år. Det har derfor været nød vendigt nedenfor 1 de enkelte tilfælde at gore opmærksom på de tit små ydre kendetegn, hvorved de enkelte aftryk, som jeg har fået 1 hænde, adskille sig fra hverandre, men det er anset for ganske unødvendigt at konferere dem alle, og dette især når en tekst tillige fandtes indført i Danske kancellis registranter. Det er dog i reglen

1 Suhms Ny samlinger i, g. ikke vanskeligt at påpege det aftryk, der ligger til grund for de andre. Et eller to af aftrykkene er nemlig gærne trykt med större skrift og rigeligere skydning end de andre og optager derfor også som oftest flere blade, ligesom det kan være forsynet med særligt tittelblad, medens de følgende optryk ere satte mere kompres og i det hele trykte med större økonomi, tit også på tyndere papir. De förste, mere nitid udstyrede aftryk, ere ældst. Ikke sjældent er et aftryk af en forordnings tekst trykt i patentformat, medens de andre findes aftrykte på falset papir på to eller flere sider; her må aftrykket i patentformat anses for det ældste. At den opstillede formodning om, efter hvilke ydre hensyn man kan skælne mellem ældre og yngre aftryk af forordninger, er rigtig, fremgår af, at der endnu ofte haves eksemplarer af de som ældst belegnede aftryk, der ere forsynede med tinglasningpåtegninger, som ere daterede fra den nærmeste tid efter vedkommende forordnings udstedelse. Eksemplarer af de forskellige aftryk findes ofte indbundne efter hverandre i Danske kancellis samling af forordninger. Den i Danske kancellis registranter indførte tekst af forordninger, som tillige ere udkomne trykle, synes i hvert fald fra tiden henimod 1625 at være kopieret ikke efter kancelliels koncept, men efter den trykte tekst. Særlig gælder dette vistnok de större love, Rigens ret og dele, Birkeretten m. fl. Disse ere under alle omstændigheder indførte i den skikkelse, i hvilken de foreligge trykte med indholdsangivelser i randen. I aftrykkene i det følgende ere disse indholdsangivelser satte som overskrifter over de tilsvarende artikler. For at kontrollere rigtigheden af de i nogle møntforordningers tekster optagne beskrivelser af mønter og Se 1. bd. s. XXIV. eventuelt rette indløbne afskriverfejl, har det været nødvendigt at sammenholde disse beskrivelser med selve monterne, for så vidt disse findes i den kgl. mønt- og medaljesamling. For herved udvist velvillig hjælp er jeg museumsinspektor Hauberg tak skyldig. Ligeledes må jeg udtale en tak til arkivfuldmægtig Huitfeldt-Kaas og universitetsstipendiat A. Taranger for forklaring af de ofte forskrevne norske navne i listen over udskrevne bådsmænd, som knytter sig til kgl. missive 1618 30. februar. April 1894. V. A. Secher. Til de i förste bind s. XXIV nævnte håndskrifter og kilder er

der for dette binds vedkommende ikke tilkommet ny.

CORPUS CONSTITUTIONUM DANIÆ

1596–1621.

1.

1596 2. jan. (Aarhus.) Åb. brev om forbud mod udførsel af rug, havre, flæsk og fede svin². R: Sæll. tegn. 18, 478. K: Koncept. Efter at vi forfare, hvorledis at rugen och hafren skal fast alle vegne her udi riget hiøgt opstige och blifve diur, och disligest[e] efterdi at olden udi nogen aar icke er geraaden, skal flesk icke vel verre at bekomme, saa det er at befrygte, at dersom dertil udi tide icke søgis raad och middel, skulle slig vaarre icke vel verre at bekomme, naar vor egen eller vore undersottis notvendige leglighed det best udfordrer, hvorfore vi med vore Danmarkis rigis raad den leglighed hafver betenkt, beslutet och for got anset vor almindelig forbud ofver alt riget at lade udgae:

1. at aldelis ingen rug, hafre, flesk eller fede svin³ herefter af rigit skulle udføris eller udskibis enten for nogle vorre kiøbsteder, hafner eller anden steds, som korn eller andre varre pleige at udførris och udskibis, intil saa lenge vi anderledis derom lader forordne.

2. Saaframpt nogen enten indlendiske eller udlendiske sig understae heremod nogen rug, hafre, flesk eller fede svin her af riget at udførre eller udskibe, daa skal hand

1 Hævet ved åb. brev 1596 10. juni. 2 Forbuddet herom blev i sin helhed opretholdt ved åb. brev 1597 20. septbr. 3 »Fede svine omtaltes ikke oprindelig i K. 4 Se note 3. icke allenne hafve forbrut skib och gods och alt, hvis hand hafver med at faarre, meden och derforuden tiltallis och straffis som de, der modvilligen emod vor obne mandat og forbud handle och giørre ville.

3. Ti bede vi och biude vorre fougitter embidsmend, borgemestere, raadmend och alle andre, at de efter denne daug aldelis ingen rug, haufre, flesk eller fede svin ¹ tilsteder her af rigit enten for nogle vorre kiøbsteder, haufne eller anden steds efter, som forskrefvit staar, før end dete vort forbud igen opgifvis, at udførris eller udskibis, saaframpt de sielf derforre icke ville stande os til rete och strafvis derofver, som ved bør.

Se note 3 til § 1.

2. 1596 5. febr. (Coldingi.) Åb. brev om, at indbyggerne i Halland, da bønderne i Varberg læn have klaget over, at kornet så vel som oldenen har slåt fejl for dem på nogle års tid, og at en stor part af deres kvæg er bortded for dem, hvorhos de daglig besværes med den bygning, som er begyndt på Varberg slot, og have fremhævet, at de ikke have den brug med ager og eng som andre undersåtter i Skåne og andet steds her i riget, hvorfor de med menige almue i Halland have haft bevilling til at give halv skat imod andre undersåtter her i riget, – må forskånes for halvdelen af den sidst påbudte skat ¹.

Skånske reg. 2, 218.

Ved åb. br. 1595 16. oktbr. (Sæll. tegn. 18, 461, se tillæg til hele samlingen).

3. 1596 6. febr. (Coldingi.) Åb. br. om, at indbyggerne i Bleking må forskånes for halvdelen af den sidst påbudte skat ¹.

Skånske reg. 2, 218.

Ved åb. br. 1595 16. oktbr. (Sæll. tegn. 18, 461, se tillæg til hele samlingen). Motiveringen er den samme som i åb. br. 1596 5. febr.

4. 1596 21. febr. (Coldingæ.) Åb. brev om, at den, som skal oppebære tienden, skal møde i rette tid på marken og udtage sin tiende. R: Sæll. tegn. 18, 489. K: Koncept. O: Afskrift efter orig. udfærdigelse i håndskr. Ny kgl. saml. 4, 1128 i kgl. bibliotek i København. Trykt efter O i Kirkehist. saml. III 2, 179–80 og herefter hos Rørdam: Kirkelove 2, 546–47. Eftersom vi for¹ nogen tid siden forleden formedelst adskillige forregifvne klagemaal hafver ladet vorre obne bref nu³ udgae til menige bønder och almue ofver alt vort rige Danmark, som kornsed hafve och bruge, hvorledis de dennom med deris tiende at udgifve skulde forholde, at de dend efter recessen och ordinantzen 6 paa aggerne udi kerfven eller nægen skulle yde och udgifve, før end at de deris korn indførde udi laden, och det at skulle ske udi deris egen eller nogen deris fulmechtigis nerverrelse, som samme tiende skulle oppeberre, efter som samme vort bref ydermerre 8 i sig sielf formelder och indeholder, och vi nu forfarre møgen urichtighed sig derudinden at begifve, at naar en knap och hastig høst er for handen, at bonden och dend, som tiende skal, icke med hans guode leglighed kand sin tiende kvit blifve, endog de, som tinden skulle aname, nochsom derom tilforn efter vorre forrige brefve hafve verrit advaret, hvorofver kornet, som blifver i lang tid bestaendis paa marken, mesten blifver forderfvit dennom icke til ringe skade och afbrek, och der tilmed de, som skulle anamme samme tiende, under tiden for slig legligheds skyld aftvinger af dennom, som dend skulle udgifve, hvad de sielf ville och 1 KO forbig.: for. 2 Åb. brev 1593 9. juli. 3 O forbig.: nu. 4 0: at. 5 Reces 1558 § 51. 6 Kirkeord. 1539 bl. LXVIII. O forbig.: at. 8 O forbig.: ydermere. begierre, da paa det at slig uleglighed maa blifve afskaffet och vorre undersotte, som i saa maade skulle tiende, icke ofver billighed skulle blifve besverget, hafve vi verrit foraarsaget med vorre Danmarkis rigis raad, som nu her hoes os tilstede hafver verrit, vorre forrige brefve at forklarre och udtyde, och ville derforre herefter alvorligen holdet och efterkommet hafve, 2 I. at naar nogen efter ordinantzen och recessen och vorre forrige brefs indholt skal yde och udgifve sin tiende paa aaggeren udi kerfven eller negen, daa skal den, som tienden skal oppeberre, til rete tide møde til stede och enten vid sig sielf eller ved hans fulmechtige at anamme samme sin³ tiende paa aggerren, och dersom ingen møder tilstede och tiden och legligheden derofver forsømmis, daa maa dend, som tinde skal, hafve guod fulmagt til sit korn at førre udi huse. 2. Er der daa nogen, som formener icke retferdeligen at verre tindet, daa dermed at handlis och forfølgis efter recessens liudelse, hvorefter sig alle och hver ofver alt vort rige Danmark, som kornsed hafve och bruge, skulle hafve at rete och forholde, 3. Bedendis och biudendis vorre fougetter och embidsmend, at i herudinden, hver udi sit len, lader hafve flittig och alfvorligen indseende med, at denne vor forordning blifver holdet och efterkommet och intet heremod giørris udi nogen maade. 1 Kirkeordinans 1539 bl. LXVIII. 2 Reces 1558 § 51. 3 O forbig.: sin. 4 0: at.

5. 1596 24. febr. (Koldinghus.) Missive til tolderen i Ringkobing om at forlange eksentolden erlagt kontant. Jyske tegn. 4, 546. Som vi forfare, hvorledis at naar nogen vore undersotter der for vor kiøpsted Ringkiøping udskiber nogen øxen, skal de icke strax til dig udlegge oc fornøige dend sedvaanlige told oc rettighed, os oc kronen deraf bør, men aldeniste gifver dig deris bref oc forskrifning til en visse termin oc tid at betale oc fornøige, hvis de dig paa vore vegne til told skyldig blifver, och du derfore efter, som deris handel oc leilighed kand tildrage, foraarsagis samme vor tilstandendis told oc rettighed hos dennom med retten at lade fordre och derpaa under tiden stor bekostning anvendis, da bede vi dig oc ville, at naar nogen vore undersotter der for vor kiøpsted Ringkiøping vil udskibe nogen øxen, du da strax, før end de deris øxen lader skibe, af dennom annammer, hvis told oc rettighed os oc kronen deraf bør oc tilkommer, eller ochsaa at de stille dig nøiachtig lofven oc vissen til en visse tid at betale oc fornøige same vor told oc rettighed efter, som du kant vide dig nøiachtigen med forvaret, paa det vi paa vor oc kronens rettighed icke skulle ske for kort och du dermed for videre forfølling, tiltale och omkostning kant vere forskonet.

6. 1596 28. febr. (Koldinghus.) Missive til Valdemar Parsberg, lensmand på Riberhus, om, at regnskabsprovsterne ikke må oppebære afgift af kirkerne for at here disses regnskaber, og at der ikke ved provsteskifte skal tages nyt fæstebrev på kirketienderne eller kirkejorderne.

Jyske tegn. 4. 549. Eftersom vi forfare, hvorledis at kirkerne, udi Riberhus len liggendis, megit mere skulle besvergis end andre kirker her udi riget af dend aarsage, at efterdi di, som ere provster udi Riber capittel, skulle høre kirkens regenskaf, tilholde de dennom regenskafspendinge af kirkerne oc under tiden af en kirke tage 3 eller 3 daler oc under tiden mere efter deris egen gode gefallen, hvorudofver kirkerne sker forkort, at deris indkomst dennom i saa maade ofver billighed fratagis, som til kirkens gafn och bedste billigen skulle anvendis; vi oc forfare hos Riber capittel ingen anden besked at findis, end at dend ene provist efter den anden hafver efter en sedvaane tilholdet dennom samme pendinge af forskrefne kirker, da efterdi dit forleningsbref dig tilholder, at tu med kirkerne, udi Riberhus len liggendis, skal hafve god indseende, det oc icke er billigt, at kirkerne mere udi det stigt skulle besvergis end anden steds her udi rigit sedvaanlig er, bede vi dig oc ville, at du til paa videre besked hafver tilsiun med regenskafsprovister udi Riber capittel, at de herefter ingen pendinge tager af kirkerne, meden hvis pendinge skrifveren bør, som hører kirkernis regenskaf, saa oc herritsprovisten dermed at forholdis efter ordinantzen ¹ oc dig herefter vider at rette, indtil vi anderledis derom dig lader tilsige. Sammeledis som vi oc forfare, at naar dend ene provist kommer efter den anden, da vil hand icke holde hans formands bref paa, hvis kirketiender oc kirkejorder hans formand udi hans tid hafver bortfest, oc derfor adskillige klagemaal ere os forekomne, at de, som hafve fest nogen kirketiender eller kirkejorder, skulle trengis til dennom at feste paany igien, eller de fra dennom bortfestis til andre, enddog de dennom icke hafve forbrut, da bede vi dig oc ville, at dersom nogen af vore oc kronens bønder oc tiener hafver i saa maade fest nogen kirketiender eller kirkejorder oc de af provisten tiltrengis at feste paany igien, eller oc provisten vil feste dennom til nogen anden oc i saa maade icke holde hans formands udgifne bref oc segel, du da forskrefne vore oc kronens bønder oc tienere forsvarer oc handhefver, saa at de icke i saa maade uforrettis oc dig herefter udi lige maade 1 Kirkeord. 1539 bl. LXXXIII. vider at rette oc forholde, til saa lenge vi anderledis dig derom lader tilsige.

7. 1596 28. febr. (Koldinghus.) Missive til købstæderne over Danmark og Norge om, at vore Danmarkes riges råder have bevilget, at vor kongelige kroning skal holdes en gang i næste sommer, og da samme kroning ikke vil afgå uden mærkelig stor omkostning, have de bevilget os en almindelig skat og landehjælp så vel af bønderne¹ som af borgerne i Danmark og Norge; de skulle derfor inden Philippi og Jacobi dag komme os til hjælp med og levere på vort rentekammer for vort slot København N. daler 2. Sæll. tegn. 18, 496. Om skat af bønderne udgik åb. brev 1595 16. oktbr. (Sæll, tegn. 18, 461, se tillæg til hele samlingen). Liste over de enkelte købstæders skat findes i tillæg.

8. 1596 29. febr. (Coldinga.) Missive til købstæderne over alt riget om, at vi til tilstandende sommer forårsages at lade udruste nogle orlogsskibe til at have opseende med alt på vore rigens strömme, og at vi dertil behøve et antal bådsmænd; de skulle derfor udgöre et antal gode, duelige, sefarende bådsmænd, som skulle udtages af lensmændene og være tilstede i København den 4. juli; de skulle tillige sende Envold Kruse, vor rentemester, et klart register over dem2. R: Sæll. tegn. 18, 497–98. K: Koncept. 1 Af missivet s. d. til lænsmændene ses, at der også skulde udtages bådsmænd af visse læn, hvorved vel sigtes til de ser og landskaber, som plejede at deltage i udredelsen af bådsmænd. Der findes ikke i R eller Knogen liste over, hvor mange bådsmænd hver købstad skulde stille. Til deres dygtighed stilles fordringer som i missive 1585 6. jan. 9. 1596 8. apr. (Hafniæ.) Missive til borgemestre og rådmænd i Ribe om domkapitlets ret til at holde vinkælder under domkirken. Jyske tegn. 4, 551–52. Prælater, cannicker oc menige capittel udi Riber domkirke for os hafver ladet berette gifvendis til kiende, hvorledis i eder nu nylligen skulle hafve understandet at forbiude deris tienere at holde vin udi domkirkens kielder, hvorudinden de beklager dennom paa deris capittels friheder at ske for kort, efterdi at de formode dennom at niude oc beholde den samme benaading en vinkielder at holde til domkirkens gafn oc bedste, som andre capitteler her udi riget hafve oc det til des hos dieris capittel hafver verit sedvaanligt oc brugeligt, det ocsaa under tiden skal hafve sig tildraget, at naar domkirkens kielder hafver verit leddig for vin, skal der udi byen icke hafve verit vin at bekomme, hvormed at tienisten udi kierkerne kunde vedligeholdis, der til med skal det oc gange uligeligen til med den vin, som i indkiøbe for et lideligt verd oc ubilligen igien udselge, derfore begierendis, vi ville slig domkirkens oc capittels notvendige leilighed anse, at dennom nu herefter saa vel som tilforne maa vere frit fore at holde vin udi domkirkens kielder, domkirken oc menige capittel til gafn oc bedste oc icke tilstede at dennom paa deris friheder skulle ske for kort udi nogen maade, ti bede vi eder oc ville, at naar i hermed besøgis, i da Riber capittel ingen forhinding giører paa nogen deris statuter oc friheder, meden dennom herefter lader vere frit fore at holde vin udi dombkirkens kielder, til saa lenge vi anderledis derom lader forordne.

10. 1596 18. maj. (Hafniæ.) Åb. brev om, at vi, da borgemestre og rådmænd i Middelfart have klaget over, at der göres dem forhindring på deres fiskeri i Middelfartsund, som de have brugt af arilds tid, herved bevilge at vore undersåtter i Middelfart indtil videre må beholde deres fiskeri i Middelfartsund med våd og drivegarn ud for vor og kronens grunde på begge sider ved fjorden, som de have haft det af arilds tid; dog ville vi have os forbeholdt de ålegårde, som stå ud ved Jyllands side og de synderlige fiskedrætter, som ligge til vore slotte Koldinghus og Hindsgavl og bruges af lænsmændene der, og i hvilke hine vore undersåtter ikke have fisket af arilds tid¹. Fynske og smål. reg. 2, 89. 1 Dette brevs indhold meddeltes ved missive s. d. lænsmændene på Hindsgavl og Koldinghus, se Jyske tegn. 4, 555.

11. 1596 28. maj. (Hafniæ.) Missive til borgemestre og råd i København, Malmø, Lund, Århus, Viborg, Ålborg, Odense, Ribe, Bergen, Tronhjem, Oslo og Stavanger om forbud mod, at bogførere sælge, uden lands på dansk trykte, bøger. Sæll. tegn. 18, 519–20. Trykt herefter hos O. Nielsen: Københavns diplomat. 4, 739. Eftersom vi forfare, hvorledis bogførrere her udi riget (der udi vort rige Norge) understa dennom at indførre danske bøger, som erre udsat af tyske eller latinne paa danske och erre trøgt uden lands, emod hvis forordning och forbud, som udi vor kierre her faders tid derom er udganget, hvilket allenniste sker formiddelst bogførrernis gierighed skyld, at de dermed søge deris profit och fordel, och icke achtes, hvad vilfarelse och irringe dermed kand indføris och udspredis eblandt almuen, som bøger kunde hende at lese, och der til med findis samme bøger paa adskillige steder vrangeligen at verre trøgt och dansken formørket, saa at den neppeligen kand forstais, 1 Åb. brev 1576 15. maj. da bede vi eder och ville, at i beskeder for eder, at bogfører saa mange, som handle med bøger (her udi vor kiøbsted Kiøbenhafn och eders jurisdiction erre undergifven) udi eders bye, och alfvorligen forholder dennom, at de vid deris ed med opragte fingre bepligter dennom, at de aldelis ingen bøger, enten de, som af nye udgiørris eller och af tydske och latinne paa danske udsettis och blifve trøgt uden lands och igen achte at selge, skulle indførre her (der) udi riget, paa det at icke nogen irring eller vildfarelse skulle indføris eller udspredis eblant almuen, som bøger hender at lese. Saa frampt nogen dennom heremod tilfordrister sig udi saa maade slige bøger at indførre, at i da dennom derforre tiltaller och straffer som meneder, och derhos skulle de hafve forbrut hvis bøger, de hafve med at farre. Dersom och nogen dennom hafver slig bøger udi deris boglade, at de daa dennom strax afskaffer och ingen selger eller afhender til nogen, och at i alfvorligen holder her ofver, saa frampt i sielf icke ville stande os derforre til rette.

12. 1596 28. maj. (Hafniæ.) Missive til købstæderne om, at vi for synderlige årsage¹ skyld imod Bartholomei tid behøve et antal knægte, som i nogen kort tid skulle lade dem bruge i vor tjeneste her i København; de skulle derfor udgöre knægtene af deres medborgere eller i deres sted fremskikke dem, som dygtige og ansenlige ere, og affærdige dem med gode rustninger, halvparten med lange rör og halvparten med slagsværd og lange spyd og med klæder vel stafferede, saa at de vel kunne passere; de skulle sende dem hid paa deres egen 1 I overskriften til brevet står, at knægtene skulde bruges til kroningen. Lænsmændene fik s. d. missive om at påse, at udskrivningen blev ordenlig besørget. bekostning, men her skulle de få deres tilbörlige underholdning.

Sæll. tegn. 18, 518. Liste over de fra de enkelte købstæder udskrevne findes blandt tillæg.

13. 1596 7. juni. (Hafniæ.) Fundats for Maribo kloster. R: Fynske og smål. reg. 2, 147–53 B: Afskrift efter original udfærdigelse i Håndskrift no. 280, der er beskadiget paa kanterne, i Karen Brahes bibliotek. Trykt i uddrag efter R hos Kall-Rasmussen: Musse herred, s. 196–200. Vi Christian etc. giøre alle vitterligt, at eptersom Mariboe closter af konning Christian dend 3., vor kiere faderfader, er indrømmit och bevilgit adelen for it jomfrucloster til evig tid, at de motte hafve it beleiligt sted, hvor de kunde indgifve deris døtre, som de enten hafve for mange oc icke formaa at underholde eller och med nogen svaghed ere beladde, ligervis som och udi vor førstendom Holsten til Predz er skied¹, hvilket closter her udi rigit alene er forblefven adelen af alle andre, som dieris foreldre hafve funderit oc begafvede 2, och sig befinder, at udi Mariboe closter, som rigens raad udi verie och forsvar epter samme fundatzis liudelse annammit hafve, til dis stor uskickelighed begifvit hafver baade om dieris underholding, lesning, sang saa och closters bygning, hvilke brøster til at remediere, forandre, forbedre adskillige middel hafve foretagit verit udi vor kiere her faders tid baade af hans mait. sielf saa vel som af hans maits. til- 1 Man kunde herefter tro, at en fundats, privilegium eller klosterordning for klostret i Pretz var kilde til denne fundats for Maribo kloster. En jævnføring med de i klostrets diplomatarium i Urkundensaml. der schl. holst lauenb. Gesellsch. 1. Bd. trykte dokumenter viser dog, at dette ikke er tilfældet, særlig da man först c. 1610 begyndte at koncipere klosterordninger, se a. st. s. 413 jfr. Dörfer: Chronik des Klosters und Fleckens Preetz, i Schl.-Holst. Provinzialberichte 1813. I øvrigt er klosterordning for Maribo kloster 1572 17. juni til dels kilde. B: bekreftit. deputerede deris forordninger och indskickelser, mens saadant en føie ting til des til forskrefne closters forbedring hulpit och skaffit hafver ansøendis icke at vere holden epter forskrefne indskickelser och forordninger, som forafskedit er blefvit, da paa det samme sted, som adelen indrømmit och bevilgit er, maa dis bedre blifve ved macht gud til lof och ere, adelen och dennem, som der indgifvis til beste, hafve vi med vor menige Danmarkis rigis raad, som nu forsamblede vare udi Kiøbinghafn paa denne herredag, som holtis 1596, som ere 2A. B. C. etc., giort derom saadan en endelig skik, forordning [oc] beslutning, hvorledis al tingest frembdelis udi forskrefne closter holdis skal. 1 B: forafskafvit. 2 B: Peder Munk til Estvadgaard, mars udi vor rige Danmark, Christoffer Valkendorf til Glorup, Sten Brahe til Knudstrup, Manderup Pasbierre til Hagisholm, hofmester, Erik Hardenbierg til Matrup, Hendrik Bilov til Spøtrup, Axel Gyldenstiern, statholder udi vort rige Norge, Absolon Giøe til Kielstrup, Jacob Sefeld til Visborg, Brede Randzov til Randzovholm, Albrit Friis til Harridskier oc Arild Hvitfeld til Odesbierg, rigens cantsler, giort derom... I. Først skal abedissen och alle jomfruerne flitteligen høre guds ord och ideligen och al tid, saa ofte guds ord skal forkyndis, komme udi kirken och da med dend christen menighed samme steds bede¹, siunge, lofve 2, prise gud allermechtigste, och paa det de saa megit des fliteligere kunde høre guds ord, daa skal de hafve dieris stole och sæder udi chorit paa de steder, saa de vel kunde se predikstolen och grandgifveligen høre, hvad deraf sigis. Kilde: Klosterordning 1572 § 1. 1 B: baade. 2 B tilf.: oc. 2. Med dieris daglige sang udi kirken skulle de dennem udi saa maade skicke och forholde, at de dagligen møder udi chorit ofver kirken, naar klocken er 8, och icke skillis ad, førind' de hafver siungit 3 psalmer. Kilde i det væsenlige: Klosterordning 1572 § 2. 1 B: før. 3. Dernest skal de dagligendags ofverlyt lese 2 capittel udi bibelen begyndendis paa det ny testamente af første, til de det hafve fuldent, och af det gamble testamente hafve de icke i behof at lese mere end psalmerne och propheterne udi lige maade der 'begyndendis sted paa sted af første, til de forskrefne parter hafve udlest. Forskrefne lesning skal skie paa danske, och skal abdissen hafve it flitig opseende med, at al tingest med guds ord, lesning och sang holdis uden ald superstition och afguderi epter, som forskrefvit staer. 1 De følgende ord ere utydelige i 2 B tilf.: at. B, og tillige fattes noget af bladets rand. 4. Disligeste skal abbedissen bygge closterit och closterkirken och dend holde ved lige och macht. 5. Och paa det indbyrdis under dennem des bedre och støre endrechtighed kand plantis, holdis, stiftis, daa skal alle jomfruerne udi forskrefne closter vere abdissen hørige, liudige, och skal abdissen igien skicke och forholde sig emoed jomfruerne som en tro, kier moder emoed hendis børn. Kilde: Klosterordning 1572 § 7. 1 B tilf.: och. 6. Jomfruerne skulle udi lige maade under dennem self holde oc hafve en goed omgiengsel sammens och lefve udi ald¹ kierlighed och venskab och føre saadant it christeligt, tuchtig 2, enligt lefnit sammens, saa de icke gifve aarsage til nogen anden dennem nogit³ at eptersige end det, som erligt, christeligt 4, gaat er och gode closterjomfruer eigner och bør at eptersigis. 1 B forbig.: ald. 2 B tilf.: oc. 3 B forbig.: nogit. 4 B tilf.: gaat. 7. Findis nogen af jomfruerne epter denne dag at stifte de andre til uennighed eller uhørsomhed emoed abdissen uden skiellig aarsage, daa skal hun først af abdissen och 3 af jomfruerne tvende gange advaris. Findis hendis brøst tridie sinde, da skal hun forvisis closterit, men hvis jomfruerne kand fattis, skal de hende udi venlighed och med goud besked om advare eller siden dennem for forstanderen besvere ¹. 1 B forbig.: eller siden . . . besvere. 8. Item skal abdissen med alle jomfruerne hver tisdag om ugen forsamblis udi cappittelshusit och da rette, hvis brøster som dennem indbyrdis emellem kunde vere och anden del behoef kand giøris. I 9. Och epterdi jomfruerne hafve beklagit dennem, den tid de alle søgte til it bord och blefve spiset, at de icke finge dend del, dennem burde, da paa det di dennem herepter ei skulle hafve derofver at besverge och paa det andre icke skulle dennem undholde eller fange afskye at sende dieris børn did, daa skal hver jomfru fange oc bekomme denne epterskrefne aarlige genant. Først mel [til] 16 brød om ugen saa store paa vecht, som vonligt hafver verit til des; maalt 4 pund, humble I tønne 1 eller 2¹2 2 daler, smør 3 fierding[er] I otting, Lønborger salt I pund, øxen 12 eller 7 daler, bolsvin I eller 9 mark, oldensvin 5, faar 2, lamb 8, kied 1, gies 10, høns 20, saltit sild i tønne el. 3 daler, torsk I tønne eller 24 daler, aael I fierding, tør sild 12 vol eller 3 mark, tør hvilling 200 eller for hver snes 85 sk., tøre flønder 21 hundert eller for hver hundert 20 sk., kabbellau 2 vorder eller for hver vorde 6 mrk., langer 2 fiske eller 20 sk., sund och maufve I fierding eller 12 sk., rocker eller I mrk.; hvede I skieppe, boghvedegryn 12 skippe, byggryn I skippe, hirsgryn I skippe, hvide erter 2 skipper, graa erter en skippe, eddicke en fierding, ved 25 les, penge 4 B: ij. 1 B: tremmit. 2 B: iij. 3 Således B, der tilf.: oc. . 5 B: vi. 50 daler til kleder och anden daglig notturft, kulpenge I daler, til løg I mrk. IO. Och skal abdissen hafve til henders underholling dobbelt saa megit som en af jomfruerne. Hvad til ofvers er af aarlig closters indkomst, det skal blifve clostrit til beste til bøgning och anden fremtarf. Kilde til: Och . . . megit, er klosterordning 1572 § 11. II. Tallit paa jomfruerne skal vere epter renten och indkomsten, som den nu er oc epter som de indsettis til. Vil nogen af de jomfruer, som nu indtagne ere eller herepter indtagis 1, annamme nogen addelsbørn til dennem at optuchte, lere at sye 2, vefve etc. paa forskrefne dieris genant, skal det vere dennem uforment fore. 1 B tilf.: skulle. 2 B tilf.: oc. 3 3 B forbig.: etc. 12. Kommer nogen af jomfruernis slecht oc venner, daa maa de indgaa udi closterit med abbedissens forlof och tale med dieris syster och slecht, til abdissen lader tillucke. Dog skal ingen mandspersone indgaa udi closterit uden de, som af addel ere. Kilde: Klosterordning 1572 § 13. 13. Item skal closterit slet aldelis vere tillucht oc ingen mandspersone ligge der inde om natten, men taleporten skal obnis igien och den holdis ved lige som udi fordum, dog hvis bygning, som skal faaretagis, hermed uforment, at embitsfolkit jo maa hafve dieris indgang til arbedit, indtil rette tide porten bør at luckis. 14. Kommer der nogen goud kvinde af addel och begierer, at hendis datter eller f[r]enke maa følge hender hiem af closterit til sin gaard eller til andre henders venner, daa maa abdissen det samtycke, dog saa at hun skal vere i closterit igien inden sex ugger, om hindis venner boe uden lands2, och inden 14 dage, om de boer 1 B forbig.: hiem. 2 B: landit. udi Lolland eller Falster, och skal samme frue holde hende huos sig, indtil saa lenge hun fører hender hiem igien til closterit, som forskrefvit staer, dog icke uden en gang om aarit. Blifver nogen jomfru lenger uden closterit end forskrefvit staer, sidde udi prisonet til vand och brød saa lenge, hun hafver verit uden closterit uden forlof. Kilde i det hele: Klosterordning 1572 § 14. 15. Findis nogen jomfru, som sig lader beligge, skal abdissen strax uden ald undskylling lade hende indmure och spise hende indmurit hendis lifstid. Kilde: Klosterordning 1572 § 15. 16. Hvilken jomfru, som uddrager af closterit uden abdissens forlof, skal abdissen icke nogen tid mue tage til naade oc komme udi closterit igien, uden det skier med kongl. maits. bevilling oc samtycke, endog hender intet uerligt kand ofverbevisis. Kilde: Klosterordning 1572 § 16. 17. Item skal hver to jomfruer hafve it skorstenskammer sammen och det for closters skofve och ildebrants skyld at skaane 2. Kilde til: skal . . . sammen, er klosterordning 1572 § 17. 2 B: spare. 1 B: tilsammen. 18. Sognepresten skal hafve slig genant och løn som til des och hans forskrifning omformelder. 19. Och eptersom hver to jomfruer skal vere udi kammer sammens, daa skal hver jomfru icke holde eller hafve uden to piger med dend, som koger for dennem. 2 B forbig.: uden. 1 B: kun. 20. Och skal abdissen icke mue holde uden sex piger och kvindfolk udi closterit undtagendis dennem, som hun behøfver udi laadegaarden. 21. Abdissen skal ei heller vere mechtig til at pantsette, selge eller afhende nogit af closters gods och eindom udi noger maade. Udi lige maade skal hun vere forplicht at holde, tilskicke oc forordne gode forstandige karle til fogeder, som kand forsvare bønderne, at de icke uforrettis udi noger maade. Kilde til: Abdissen. . . maade, er klosterordning 1572 § 19. 22. Om vinteren skal der giøris ild udi pibeofnen, saa dermed begyndis paa st. Michels dag och opholdis til midfaste søndag, saa alle jomfruerne kand søge did om dagen eller aftenen, skoufskade dermed at forekomme. 1 B tilf.: at. 23. Sammeledis skal abbedissen hafve it flitig indseende med, at intet unyttigt tienistefolk holdis udi closterit eller paa laadegaardenne, men vide och ramme closters beste och gafn udi alle maade, som hun det vil forsvare. Vi hafve for dis skyld for got anset, at dette epterskrefne folk holdis closter til tieniste baade paa closterit och udi laadegaardene och icke flere. Giøris dennem videre folk i behof, da er det bedre, at de tagis af byen och lønnis derfore end holdis til aars kost och løn: fogden 20 dlr.; skrifveren 12 dlr., Clavs fisker 10 dlr.; diurskøtten 8 dlr.; bageren 10 dlr.; 2 brøggersvenne II dlr.; møllevogensvenden 3½ dlr.; svinemanden 4 dlr.; fæmanden 4 dlr.; porteneren 4 dlr. 1; fædrengen 3½ dlr.; Rasmus i stalden 3 dlr.; melkedeien 4½ dlr.; 4 piger udi melkhusit hver 3 daler och 2 par skoe, er 14 dlr.; kockepigen i borre- gaard[en] 4 dlr.; Jens Jørgensen, som er auf[1]skarl der 3 8 dlr.; kvinden 4½ dlr.; drengen 3½ dlr.; pigen 14 mrk., til skoe 2 mrk; Povel 3½ dlr.; terskerne i closterit 612 dlr. 1 mrk.; Mats Svarrer, som stiller segerverkit udi kirken, 6 dlr.; Hans, som hugger ved til abbedissens stegerske, 3½ dlr. 5; Peder Løbber 3½ dlr. 1B forbig.: svinemanden... dlr. 2 Således B. 3 B forbig.: der. B: 3 daler. 5 B forbig.: Hans . . . dlr. 24. Item skal abbedissen strengeligen och alfvorligen holde ofver, at ingen skouf bortselgis eller 'nogen af B: nogle skoufve, 2 skoufvene, som ligger til closterit, forhuggis til uplicht, saa vel som och, at hverre to jomfruer ere udi kammer tilsammens och ei heller, at hver af dennem bekommer aarligen mer end 25 les ved, som forskrefvit staer. 25. Udi lige maade skal det vere abdissen forbøden at indtage udi closterit nogen af addel eller andre fremmede dennem at herberge, closterit til besveringe, lenger end paa en nats tid eller to, och det icke tire eller fliere gange skier end som billigt oc ret kand vere. 26. Udi abbildhafven skal hverken holdis ender, gies eller andre urenlige diur, mens udi laadegaarden och der, som det sig sømmer. Udi lige maade skal hende vere forboden udi closterit at holde nogen hunde, hvormed closterit kand besveris. 27. Hvis sig kunde tildrage, at nogen de jomfruer, som der nu inde ere eller sig frembdelis derind gifvendis vorder, blefve til sinds at gifte dennem med dieris foreldris eller neste slechtis raad, vilge och samtycke, och der findis nogen af addel dieris lige, som beder om dennem och kunde vere dieris lige, daa skulle de af forskrefne closter igien mue udkomme och forskrefne giftermaal udi ingen maade dennem¹ forhindris fore. Kilde: klosterordning 1572 § 20. 1 B tilf.: at. 28. Och paa det forskrefne closter icke videre¹ skal forsøminis, som til des sked er af dend aarsage, at flere hafver verit tiltrode, epter hvis forordninge for giort er, at forestaa closterit udi det, at dend ene icke hafver ville[t] antagit sig dermed mere besvering end dend anden, hvorofver forskrefne closter icke er kommen udi ringe skade, da hafve vi derfore for got ansed, at vor lentsmand paa vort slot Vordingborg, dend som nu er eller herepter kommendis vorder, skal aarligen herepter til laugtid hver 1 B forbig.: videre. 2 Således B. sanctorum Philippi och Jacobi dag och ved det pas begifve sig til Marieboe closter och da¹ med abdissen och 3 af de elste jomfruerne samme steds forhøre closters regenskaffe, indtegt och udgift udi det aar, hafvendis flitig indseende med, at denne vor forordning udi alle maade holdis och epterkommis, saa at jomfruerne udi rette tide bekomme dieris underholling, at de icke med billighed kand dennem beklage, och naar regenskabit aarligen til hver sanctorum Philippi och Jacobi af forstanderen, abbedissen och de 3 jomfruer hørt er, som forskrefvit staer, daa, hvis som tilofvers findis af indkomsten udi det aar och icke udgifvit er til closters behof, det skal forvendis udi pendinge och leggis closterit til beste, saa och forskrefne forstandere med abdissen kvitierer fogeden aarligen for hans regenskabe epter regenskabs liudelse. 1 B: der. 29. Denne forskrefne skik [oc] ordning biude och befale vi strengeligen at holdis udi Mariboe closter. Ville vi² udi lige maade dend stedse alfvorligen och ubrødeligen holdit hafve saa vel af abdissen, førstanderen som jomfruerne, som nu derinde ere, som af de herepter kommendis vorder. Saaframpt som saadant for os beklagis och deremoed skier och det skielligen bevisis, da skal abbedissen afsettis och en anden, som dertil duelig och tienlig er, igien tilskickis. 1 Således B. 2 B forbig.: vi. 30. Denne forskrefne fundatz udi alle sine ord, puncter och artikler epter, som dend udi alle maade udviser och indholder, beplichte vi os ved vor christlig tro och kongelig loufve fast och ubrødeligen at holde, bedendis och formanendis alle vore efterkommere, konger udi Danmark, at di forskrefne fundatz udi lige maade epterkomme och ved macht holde, icke giørendis derudinden forhindring eller forvandling closterit til skade udi nogen maade; icke 2* heller tilstede nogen anden nogit dermed at forandre under guds hefn och straf. . . Til ydermere vindisbyrd hafver vi ladit henge vort signete nedenfor dette vort obne bref med forskrefne vor Danmarkis rigis raads indsegle ¹. 2 Actum Hafniæ 7. juni anno 1596. 1 I B findes indført de ovenfor nævnte rigsråders underskrifter på Erik Hardenbergs og Albert Friises nær. 2 B: Gifvit paa vort slot Kiøbenhafn.

14. 1596 9. juni. (Hafniæ.) Åb. brev om stadfæstelse på den Bornholms indbyggere ved åb. brev 1579 17. juli (no. 170) indremmede toldfrihed ved udførselen af heste og kvæg. Skånske reg. 2, 221. Trykt herefter hos Hübertz: Aktstykker til Bornholms historie, s. 529.

15. 1596 10. juni. (Hafniæ.) Åb. brev om, at vore og kronens bønder i Dragsholm læn i henhold til deres ansegning indtil videre ikke herefter, når de af vor lænsmand have stadt og fæstet nogen ode jord til deres gårde, skulle besværes med at udgive videre stedsmål og indfæstning, når vi forordne en ny lensmand der til lænet, men beholde jorderne for den förste indfæstning. Sæll. reg. 13, 438. Koncept.

16. 1596 10. juni. (Hafniæ.) Åb. brev om, at vi, da der fast alle vegne skal være god ævne og forråd på rug, have opgivet vort forbud mod udfersel af rug¹. Sæll. tegn. 18, 525. 1 Åb. brev 1596 2. jan.

17. 1596 12. juni. (Hafniæ.) Missive til Valdemar Parsberg, lensmand på Riberhus, om, at han kan meddele oprejsning til de indbyggere i Riberhus læn, som bo på godset i fyrstendömmet, og som blive lovsøgte og nederfældige, dog ikke i manddrabssager. Jyske tegn. 4, 558. Vi hafve for got anset, at naar nogen bonde udi Riberhus len paa det gods boendis, som ligger udi førstendømmet, det vere sig enten sandemend, nefninge eller andre, som til deris verneting for deris forseelse blifver laugsøgt oc nederfeldig giort, da skulle de dig mue besøge om deris opreisning igien; ti bede vi dig oc ville, tu herefter retter dig paa vore vegne at gifve dennom deris opreisning, dog drabsag aldene undertaget, oc at de, som i saa maade skulle hafve deris opreisning, dig paa vore vegne saa vel som sagvolderen tilfridsstiller, til saa lenge vi anderledis derom lader forordne.

18. 1596 5. avg. (Hafniæ.) Frdg. om, at stemmeflerhed skal göre udslaget, når et ulige antal kgl. kommissarier skulle pådomme en sag, og formandens stemme, når stømmerne ere lige. Sæll. reg. 13, 453 Eptersom vi komme udi forfaring, at nar vi lade vor befaling til nogen vorre guode mend udgaa at dømme och kienne udi di sagger, som bør at tagis befalling, skal ded sig tit och ofte tildrage, at de kunde icke forligis och forennis om, hvis di kiende och dømme ville meden undertiden adskillis udi tvende parter, och den enne part gifver beskrefvit emod den anden, hvor udofver sig stor ulelighed tildrager, daa paa det at dermed maa gaange des richtiger til och ordentliger, hafve vi med vorre Danmarkis rigis raad for gaat anset och besluttit herepter saa at skulle holdis, at nar slig fald kand sig hende och tildrage, at de, som tagis udi nogen vor befaling och skulle vor befaling giørre fyllist, icke kunde stemme ofver ens med hverandre, da skulle fleste stemme beslutte dommen, och dersom sich och kand hende, at de erre lige mange paa begge sider, da skal den, som formand er udi samme befalning, med derris forseigling, som hans dom følge ville, gifve dommen beskrefvit och ingen af de andre.

19. 1596 9. avg. (Hafniæ.) Frdg. om, hvorledes der skal forholdes med krigsfolket i København under kroningen. R: Sæll. reg. 13, 462–67 : artikler for krigsfolket i København under kroningen 1596 9. avg. P: Tyske kancellis Patenten 1596–1602 bl. 9–14 : tysk tekst til nys nævnte artikler, som vel indeholder de samme bestemmelser, men ikke overalt i fuldstændig ordret gengivelse. V: Skånske reg. 3, 71–74 : artikler for krigsfolket på Varberg hus 1598 7. juli. Eptersom vor kongelige krønning nu er berammit at skulle holdis, hortil ochsaa gud allermectigste vil unde och forlenne os lycke och velsignelse, oc vi til den tid, och midlertid di fremmede herrer erre her nerverrendis til stede, hafver indlagt och forordennit her udi vor kiøpsted Kiøpnehaven to fendrikker kniegte, paa det her samme steds midlertid kunde holdis dis bedre opsiun med al tingist her udi byen med sterk vact at holle och ellers med anden nottørftige skik och ordning tilbørligen kunde forholdis och ofver forbennefnede tvende fenriker knegte haver forordennet en hobtmand, fendrik, luttenant, profos, vactemester och andre befalingshabere och derfor haver ladit forfatte nogen artickeler, horepter hobtmanden och hans undergifvenne befalingshaber och gemenne knegte och krigsfolk saa vel som och arkelimester och bysseskytter alle och hver serdelis skulle have dennem at rette och forholle, och vi af enhver efter hans condition och befalling ubrødeligt ville holdit och efterkommit hafve. 1 Stallene i V ere i det følgende satte i parentes, hvor de ikke stemme med tallene i R, eller det ikke er angivet, at den pågældende § fattes i V. I. For det første skal vorris forordende och ¹bestillit hoptmand 2, fenrik, lutenant, profosse, vactmester och alle andre under disse tu fenrik knegte forordnede befalingshabere med dette gemmenne krigsfolk saa vel som och arkillimester och bysseskytter 3 giørre och sverge os derris ed, at de alle och hver besynderlige ville verre os och vorre rigger och lande hulle och tro, vorris och vorre riggers och besynderlig 5 vor slots och kiøbsted Kiøpnehavens nøtte, gaven och beste vide och ramme, skade och forderf af derris iderste mact och formue at hindre och afvende och der samme sted paa och hos vort slot och festning Kiøpnehafven, epter som det enten af os sielver eller andre paa vorre veggenne kand blifve dennem befallit och paalagt, dag och nat, verre sig til land eller vand dennem udi samme derris bestilling och tienniste at skicke och forholle som erlige krigsfolk egenner och bør och dennem udi alle erlige och billige handel ufortrøden at lade brugge och derhos at [ops]ette 7 lif och lefnit och i saa maade dette vort artickelsbref fuldkommeligen at holle och epterkomme. 1 V: bestelter vachtmester och alle andre gemene krigsfolk saa vel. 2 P tilf.: Fromholt Berg. 3 V tilf.: der paa slottit. 4 V: vor lensmand paa vore veigne. 5 V: voris slots Vardbergs nytte. 6 V: Vardberg. 7 Således V. 2. Skal ingen tilfordriste dennem at foracte och laste guds hellige ord och lerre enten med ukristelige sverren och banden eller udi anden made. Befindis nogen med forset och af fri vilge udi samme guds fortørnelse med unøttige svergen och banden at blifve varaftig och icke af hopmandens 2 eller andre hans 3 befalingshabere ei heller hans egen medgeseller derris paamindelse och formaaninge ville lade sig undervise och slig hans forset 1 V forbig.: och laste. 2 V: vachtmesteren. 4 V forbig.: hans. + P: rotgesellen. och syndige vesen forandre och afstaa, hand skal som en gudsbespottere andre til it exempel alvorligen straffis. 3. Skal och forbemelte vor hobtmand¹ icke alenneste hafve udi befallinge forskrefne vort krigsfolk och befelhabere, arkellie och bysseskyttere, meden ochsaa skal hafve volden och befestningen her omkring 2byden och bydens porte udi befaling och hafve tilbørlige och fliettig act och opsende, at intet udi nogen maade blifver forsømmit, men at al tingist af enhver epter hans bestilling och efter som det kand blive hannem befalit, blifver udrettit och bestillit, som det sig bør, och dersom nogen befindis deremod at giørre, hand da epter artiklens liudelse kand blifve straffit, saa at med al ting god skik och ording kand holdis. 1 V: lensmand. 2 V: slottit udi. 41. Skal och forskrefne vor hoptmand hafve indseende, at krigsfolket emod de fremmede herrers aankomst och indridning saa vel som, nar de igen bort forregser och ellers nar och saa ofte hannem af os befalis, de daa udi rette tide blifve iført derris rystning och saa vel paa volden som paa gaden blifver stillit udi deris rette ordning och at geskyttit och styckerne icke før eller langsommere blifver afskut, en som derom forordennet vorder, och elders al ting ordentligt forholdis, efter som det sig hos slige herrers forsammeling bør. 1 V forbig. § 4. 5 (4). Skal hobtmanden ¹ hafve slig opsion, at byens porte til rette tid blifver oplat och igen tilslut och at vagten alle vegne 2, h[v]or behof giørris, blifver bestillit. 2 V forbig.: alle vegne. 1 V: lensmanden. 6 (5). Skal och nu hver, ¹verre sig fendrik eller anden befalingshabere, gemenne krigsfolk, arkelimester och bysseskytter med sin voben, verge och rystning verre 1 V: af knechtene och andet krigsfolk der paa slottit med sin vaaben. til stede, saa ofte det dennem af hoptmanden ¹ blifver befallit och paalagt, eller ochsaa, nar trommen slager, saa de daa enten samteligen eller ochsaa efter leiligheden vid ganske eller half fenlin2, rode- eller halve rodevis efter, som dennem befalis, kand verre ferdig och tilstede och enhver siden dag och nat med flid at forrette, hvis hannem bør och hannem epter hans befaling och tiennistis lelighed blifver paalagt och befalt, och icke deremod lade sig findis fortreden och motvillig ei heller emod hoptmanden³ och hans befalingshabere nogen mytteri [anrette] 6 under lifvisstraf. 1 V: lensmanden. 2 V: forbig.: ganske . . fenlin. 3 V: lensmanden. 4 V tilf.: eller nogen hans folk. 5 V tilf.: och perlament. 6 Således V 7 (6). Skal vactmesteren til rette bestemte tid emod dag och nat sielf opførre och igen¹ ne[d]førre 2 vacten, och skal profossen al tid verre herhos til stede, nar vacten blifver indført 3 och emod alle forfaldenne lelighed epter hans bestilling at paavarre. 1 V forbig: igen. 2 R: och igennem føre. 3 V forbig.: och skal... indført. 8 (7). Skal och hver krigsmand saa vel som bysseskyttere verre forpligt at holle bode dagvact och natvagt paa slottit, paa volden, paa gaden och elders, hor hand paa vagten blifver 2 forordennit och samme sin vact trolligen at forstaa och icke at blifve ude och forsømme vacten. Dersom nogen, som i saa maade er befalt vacten, findis at blifve ude och icke kommer tilstede og varer sin vact, hand skal efter afsagde dom och sendtens blifve straffit, men dersom nogen formedelst siugdom och skrøbelighed blef forhindrit, hand skal det hoptmanden eller vactemesteren vid hans rodegeseller lade 4 til kende gifve och bede om forloug; ellers skal ingen maa forordne 1 V forbig.: paa gaden. 3 V forbig.: hoptmanden eller. 4 V forbig.: lade. 2 V tilf.: hen. en anden vecten udi sin sted uden hopmandens¹ vilge och vidskaft. 1 V: lensmandens. 9 (8). Skal enhver hafve sin rystning och verge udi god act och stedse och al tid med krud, lod och anden nøttørfte vere forsørgit, men dersom hos nogen befindis mangel for krud, lod och andit sligt, enten nar de blifve opførde paa vacten, eller och den stund de erre paa vacten, hand skal efter afsagde dom och sentens straffis. 10 (9). Skal och ingen enten dag eller nat gaa bort af vacten och i saa maade u[n]dvige och forsømme den vact, som hand er paa forordennit, untagen det sker med hopmandens forlob 4, vilge och vidskaft, och dersom nogen saaledis befindis at untvige vacten, han skal som en menediger tilbørligen straffis. 1 Således V. 3 2 V forbig.: som. 4 3 V: lensmandens. V forbig.: forlob. II (10). Skal och de, som forordennis paa vacten, holle dennem fraa druckenskaft, men dersom nogen blifver befunden paa vacten at verre fuld och druken, hand skal igen føris af vacten och ofverantvordis stockemesteren och siden efter afsagde dom och sendtens straffis. 1 V tilf.: neder. 12 (11). Naar vagten er sat, skal ingen gaa af sit qvartere, som hand er hen forordennit, och ingen nat lade sig findis uden same hans qvartere. Dersom nogen befindis sligt at giøre, skal [hand]¹ straffis uden al nade. 1 Således V. 13 (12). Skal och enhver gifve grandgifveligen acte paa, hvis løsen hannem al tid gifvis, och nar hand hafver tagit och annammit sin løsen, den daa stille hos sig sielfver at beholle och ingen at gifve den fraa sig eller obenbarre uden den allenne, som er forordennit paa skiltvacten, och dersom nogen forglemmer same hans løsen 1 V: hans. eller ochsaa med uret løsen blifver befundit, hand skal efter afsagde dom och sentends straffis paa lifvit. 14 (13). Skal och ingen, naar vacten er saat, med skrigen, bulderen, roben eller siungen lade sig hørre, ei heller skiude nogit rør eller bysse løst eller anderledis pulver ansticke eller tegen fraa sig gifve. Hvem deremod giør skal efter afsagte dom och sentens straffis. 1 V: nogit ildtegen. 15 (14). Skal och ingen, efter vagten er saat, sig med hverandre kifvis, trettis eller ¹slais hverken inden eller uden byden och befestningen, men dersom det hende sig, at den enne med den anden kunde komme udi nogen uenighed och icke udi venlighed kunde eller stod til at forligis, saa 2 den enne endeligen vilde eske den anden, daa maa de sammen, nar de erre nederførde af vacten om morgennen emellum siug och otte slet ³, møde hver andre for Nørreport 4, men dersom nogen for den tid och førrend vacten er nedført, vil regne och hefner sig paa den anden, daa skal den eller de, som saaledis paa besette vact slagis och balgis, straffis paa lifvit, och de, som ellers paa beset 5 vact slagis med never eller gifver hverandre tørre hug, skal efter afsagte sentens och dom straffis. 1 V: slais inden slottet och befæstningen.

V tilf.: at. 3 V tilf.: och. + V: porten. 5 R: besetteter. 4 16 (15). Skal och ingen fiendeliger vis och med vred hue blotte eller udrage sit verge enten 1 paa volden 2, befestningen eller udi byden³ udi den mening at giørre den anden skade dermed, men dersom nogen understaar sig det at giørre, daa skal hand straffis uden ald nade. 1 V forbig.: enten. 2 V tilf.: oc. 3 V forbig.: eller . . . byden. 4 R: meningen. 17 (16). Hvem som befindis at sofve paa vacten, skal straffis paa lifvit. 18 (17). Skal ingen befatte sig med geskyttet paa volden och befestningen, undtagen hand er dertil forordennit, och dersom nogen befindis heremod at befatte sig nogit dermed, uden hand hafver befalling derpaa, hand skal alvorligen blifve straffit. 1 R tilf.: heremod. 19 (18). Ingen skal heller med urenlighed besmitte volden och befestningen paa de steder, som icke bør sig. Hvem herofver blifver begrebit, skal alvorligen straffis. 20 (19). Dersom nogen larm eller perlement tildrog sig eller ildebrand paakom, det dog gud nadeligen afvende, och løsen derefter blef skut eller och trommen blef slagen, daa skal enhver strax med hans rystning och verge personligen uden ald forsømmelse 2gifve sig til hans fenlen och derhos lade sig finde u[n]de[r] 3 lifvisstraf. 1 V tilf.: oc. 2 V: vere tilstede och derhos. 3 Således V; R: uden. 21. Skal och ingen udi denne lelighed och forsamling understaa sig at hafve paa den anden et gammel haad och afvind, ei heller formedelst gieldsschag eller anderledis med skieldisord nogit fiendlig emod den anden fortage emod rettens tiltalle och forfylgning. Hvem sligt giør, skal efter afsagde sentens och dom straffis. 1 V forbig. § 21. 22. Skal och ingen førre sig udi nogen trette eller klammeri med nogen de fremmede, som hid ankomme, ei heller rotte sig til samen imod dennem fiendligen vis, horaf oprør och anden ulelighed kunde fororsagis. Hvem det [giør], skal straffis paa lifvit. Men dersom nogen blef af de fremmede gifven orsaag til nogit perlement, daa skal hand icke skrax hefne och regne det emod samme fremmede, men skal gifve det hopmanden til kende, paa det sig klammer och uvenlighed vid venlige och tilbørlige midel kunde afstillis. 1 V forbig. § 22. 231. Skal oc ingen motvilliger vis giørre sin vert och vertinde eller deris folk och tynde nogen ofverlast och ofvervold, men skal skicke och forholle sig fredsom och vel emod dennem, som hannem bør, och dersom nogen blifver sin vert och ve[r]tinde skyldig for øl och mad eller i anden made, skal hand det til rette til villigen och nøgaftig betalle, men dersom nogen for slig ofverlast och motvillighed blef beklagit och blef hannem ofverbevist, hand skal efter sagsens lelighed och efter afsagde dom och sendtens alvorligen straffis. 1 V forbig. § 23. 24 (20). Skal och ingen udi det ringiste forgribe sig emod regementet under høgiste lifstraf, och dersom en eller flere forgreb sig nogit imod nogen disse forskrefvenne artickel och udi en eller anden made giorde nogit deremod, saa hobtmanden derforre paa vorre vegne enten ved profossen eller hans stokknegte skulle tage sig det an, da skal ingen sette sig herudimod eller giørre dennem derpaa nogen forhindring, ei heller rotte sig til sammen och giørre paaleg och mytteri mod dennem, men skal dennem dervid beskytte och handheffe, och dersom befindis at en eller flerre giører profossen 3 eller hans knegte derpaa nogen forhindring, och misdederen derofver kom bort, hand skal icke allenne straffis som misdederen sielf meden, udi det hand hafver sig forgrebit emod regementit, skal han straffis paa lifvit. 1 V: lensmanden. 2 V: vachtmesteren. 3 V: vachtmesteren. 25 (21). Alle disse forskrefvenne artickils hver och besynderlige ville vi Christian den fierde . . . fast och ubrødeligen haffue hollit och efterkommit, dog ville vi os forbehollit hafve dennem at formere, formindske och forandre efter, som tilfallende leglighed och nottø[r]fte kand fordre, och vi kunde acte och betenke gavnligsten at verre. 20. 1596 12. ¹ avg. (Kiøepnehaufn.) Åb. brev om lænsmændenes enkers ret til at beholde lænet efter deres husbonders ded. A: Original udfærdigelse i Rigsarkivet (recesser og håndfæstninger m. m. no. 27 a). B: Original udfærdigelse (a. st. no. 27 b). R: Sæll. reg. 13, 453–54. Eftersom voere Danmarkis rigis raad haufve os erindret, at naar nogen adelsmand 2, som med vort och kronnens 3 len er forlent, boert dør, daa4 skal det her til daugs ofte verre sket, at hans efterlefverske maa strax vige lennit och en anden forordnis 5 6udi hans sted, hvoermed den bedrøfvede enke blifver stuoerligen besvergit, at hun saa strax efter husbundens død skal trengis fran lennit, for end hun med lennens regenskauf, restantz och hvis andet notvendigt i lennit skal bestillis, kand giøere richtig, daa haufve vi den leiglighed ofverveiget och betenkt, och ville vi, derom herefter saa holdis skal med voere och kronnens lenne ofver voere riger 8 Danmark och Norge,

1. at naar saa sker, at nogen adelsmand, som med vort och kronnens len udi rigerne forlent er, dør och afgaar, daa maa och skal hans efterlaadendes hustru beholde samme hindes husbundes len efter hans forleningsbrefs indhold til Philippi och Jacobi daug der nest efter 10, paa det hun des midlertid efter hindes guode leiglighed hindis bestillinger och lennens notturft kand forrette, før end hun samme hindis husbundis len kvit blifver. 1 R: 5. 2 R: lensman. 3 R tilf.: slot och. 4 R: saa. 5 R forbig.: forordnis. 6 R: udi stedet. 7 R: nødtørftigt. 8 R: vort rige. 9R forbig.: samme hindes. 10 Denne regel var allerede blevet indført ved rigsrådets beslutning 1588 15. apr. om regeringens ordning under kongens umyndighed, se Erslev: Rigsråd og stændermøder 1, 12. 2. Doch skal hermed icke verre ment nogen de lenne eller huse, som ligge paa grendsen och holdis udi en streng slotslouge, eller der, som vi haufve vor dauglig hofhaltung, hvilke for synderlig och vichtige leiglighed. skyld icke kunde betiennes af nogen enke.

3. Och skulle forskrefne enker, emeden de blifve ved samme dieris husbundis¹ len, haufve guod och flittig indseende med, at udi lennit med al tingist skickelligen och vel holdis efter den maade, dieris afgangne husbundes forlenningsbref om formelder.

4. Hvilken forordning och privilegium, som vi voere kiere undersotter af adelen udi begge riger haufver unt och gifvit, vi for os och voere efterkommere konninger udi Danmark och Norge etc., stedse och al tid ville holde och uryggeligen efterkomme. 1 R forbig.: dieris husbundis.

21. 1596 17. avg. (Kiøbenhafn.) Kristian IV.S håndfæstning ¹. Originale udfærdigelser på pergament i rigsarkivet (håndfæstninger og recesser m. m. no. 28 a og b og 29 b) ere beskrevne i denne samlings 1. bd. s. 55–56. Trykt efter disse i Årsberet. fra det kgl. Gehejmearkiv 2, 102–9. Sæll. reg. 13, 454–61 er ikke benyttet i udgaverne af håndfæstningen og synes heller ikke at have nogen betydning. 1 Tekstens få og ubetydelige afvigelser fra Fredrik II.s håndfæstning 1559 12. avg., med hvilken den i det væsenlige stømmer, ere meddelte i varianter til aftrykket af denne. Rigsråderne, som i modsætning til Fredrik II.s håndfæstning have medunderskrevet Kristian IV.s, ere: Kristoffer Valkendorf, Kristian Friis, Peder Munk, Sten Brahe, Mandrup Parsberg, Erik Hardenberg, Henrik Belov, Aksel Gyldenstjærne, Absalon Göje, Jakob Sefeld, Brede Rantzov, Albret Friis, Arild Hvitfeld, Henrik Ramel, Jørgen Friis, Preben Gyldenstjærne, Aksel Brahe, Henrik Lykke, Oluf Rosensparre, Esge Brok, Kristian Holk. 22. 1596 17. avg. (Hafniæ.) Åb. brev om Kobenhavns slagteres ret til at handle på markederne. Sæll. reg. 13, 470. Trykt herefter hos O. Nielsen: Københavns diplomat. 2, 487. Eftersom mennige slagter her udi vor kiøpsted Kiøpnehafven hafver ladit gifve til kende, horledis dennem af vorre lensmend och deris fogitter skal giørris forhindring, naar de almindelige markender ville begynde, icke at maa kiøbe och tilhanle dennem øxen och slagterfeg, før end den almindelige markendag blifver uderoft, paa hvilken tid det beste øxenmarkit er ofverstandit, och efterdi det markit udi vor kiøbsted Engelhollum nu med det første tilstaar, erre de befryctendis dennem sligt der samme steds udi lige maade at skulle vederfaris, daa efterdi udi denne tid och lelighed endeligen skal verre fornøden, at slagterne med nøttørftige slagterfæ kan verre forsørgit, ville vi hermed strengeligen och alvorligen hafve forbuddit alle vorre lensmend, fogitter och alle andre at giørre Kiøpnehafven slagtere nogen forhindring paa øxen och slagterfeg udi denne tid at indkiøbbe, enten for den rette markendisdaug angaar eller och emeden forskrefne Engelhollums markinde angaar och staar, formedelste forbud eller udi andre maade, men skal verre Kiøpnehafvens slagter frit och ubehindrit tillat nu udi denne tid och til forberørte lelighed at kiøbe och tilhandle dennem deris øxen och andit slagterfeg och kveg, som de enten udi tilstandende Engelhollums markinde eller och anden steds for tilbørligen betalning kunde bekomme eller bringe til vege, paa det her udi byden, och midlertid den lelighed paastaar, icke skulle blifve mangel paa fetali.

23. 1596 23. avg. (Kopenhagen.) Mandat om adgang til Københavns slot under kroningsfesten. Tyske kancellis Åb. brev 1596 24. avg. Nachdem bei jetzwerender gelegenheit und ankunft der eingeladenen frembden hern unter andern auch diese verordenung vonnoten, das deren vom adel jungen, knechte und ander dienstvolgk nicht heuffig und one underscheid aufu schloshof, sale und andere orter des schlosses gestattet und also den frembden und aufwartenden aller raum und platz verhindert und benommen werde, das wir demnach ernstlichen befel getan und angestellet, tun auch solchs hiemit und in kraft dieses und wollen, das niemand unserer reichs undersassen vom adel, hofjungkern und andere diener, einigen irer jungen och knechte mit sich durch die schlospforte aufs haus nemen und furen auch in deme unserer verordneten wachte, welche dieselben empfangenem befelich nach abhalten werden bei vermeidung unser ungnade im geringsten sich nit wiedersetzen sollen; idoch sol den ernsten unsern reichsräten . . . auch unsern verordneten officirern als marschalken, schengken und kuchenmeistern¹ jeden ein junge, welchen sie der wacht nambkundig zu machen, und nicht mer durchgestattet werden, auch andere jungen so sonst aufm schlos in koniglichen und furstlichen kammern, cantzleien, keller und kuchen täglich aufzuwarten pflegen, hiemit nicht gemeinet sein; befelen darauf unserm bestelten heubtman, trabanten und allen denen, so zu solcher wacht verordnet sein und werden mogen, hiemit ernstlich uber solchen unserm befelich festiglich zu halten und dagegen niemande, wer der sei, etwas zu verhengen bei vermeidung unser hohen straf und ungnade. 1 Et kort uddrag af brevet i Sæll. reg. 13, 469 tilföjer her: cantzeliforvante.

24. 1596 24. avg. (Hafniæ.) Åb. brev om stadfæstelse på Lunde kapittels privilegier, særlig på de dem 3 1547¹ og 15592 meddelte og det 15713 alle kapitler og gejstlige over alt riget i al almindelighed givne. Skånske reg. 2, 231. 1 Åb. brev 1547 8. septbr. (Dske. kancelliregistranter 1535–50, s. 356). 2 Åb. brev 1559 12. oktbr. 3 Der sigtes herved til fundats 1571 11. septbr. (no. 588), som i fortsættelse af det i denne samlings 1. bd. s. 492 meddelte stykke indeholder en almindelig stadfæstelse af domkapitlernes privilegier i Danmark og Norge.

25. 1596 24. avg. (Hafniæ.) Åb. brev om stadfæstelse på Roskilde kapittels privilegier og særlig på åb. brev 1560 og 15712. Sæll. reg. 13, 469. 1 Der må menes 1559 26. septbr. 2 Fundats 1571 11. septbr., se ovfr. no. 24 anm. 3.

26. 1596 15. septbr. (Hafniæ.) Åb. brev om stadfæstelse på Stege købstads privilegier. Sæll. reg. 14, 6. Trykt hos Paludan: Beskrivelse over Mon 2, 297 i moderniseret form og med årstal: 1590.

27. 1596 15. septbr. (Hafniæ.) Åb. brev om stadfæstelse på Lykå købstads privilegier. Skånske reg. 3, 1.

28. 1596 16. septbr. (Hafniæ.) Åb. brev om stadfæstelse på Ronnebys privilegier. Skånske reg. 3, 1–2. Afskrift efter original udfærdigelse 1648.

29. 1596 21. septbr. (Krunneburg.) Åb. brev om stadfæstelse på Århus kapittels og domkirkes privilegier, særlig det af 1560¹ og det almindelige privilegium for kapitlerne af 1571%. Jyske reg. 6, 2–3. 1 Åb. brev 1560 2. maj. 2 Fundats 1571 11. septbr., se ovfr. no. 23 anm. 3.

30. 1596 23. septbr. (Kroneburgk.) Artikler for krigsfolkene på Kronborg. Tyske kancellis Patenten 1596–1602 bl. 35–41. Disse artikler ere til dels kilde til artiklerne for krigsfolket i Halmstad 1600 22. juni. Da imidlertid artiklerne af 1600 ere affattede på dansk, medens artiklerne 1596 kun findes på tysk, er det foretrukket at aftrykke de förste og kun at give den tyske kilde i sine afvigelser fra den danske bearbejdelse. Nachdem von Friederichen dem andern unserm gewesenen gnedigen hertzlieben hern vatern zur besatzung unsers schlosses und vestung Kronenburgk funfzig hakenschutzen und neben dem artaleimeister funfzig buchsenschutzen auch uber diese zal ein heubtman und profos gnedigist verordenet und denselben underschiedlich iren underhalt vermachet, sie auch, auf ire hochseligen 1. todesfal, vermoge und ausweisung dero ausgegebenen artikelbriefs auf uns irer 1. eltisten son und damals erwelten konig zu Dennemargken verwiesen, das wir numer wollen und verordnen, tun auch solchs hiemit und in kraft dieses unsers offenen briefs, das uns heubtman und profos auch andere befelichsleute mit allen den oberurten auf gedachter unser vestung Kroneburgk bestelten hakenschutzen, artaleimeister und buchsenschutzen einen leiblichen eid tun und schweren sollen uns, unsern reichen und landen treue, holt und gewertig zu sein auch in unserm abwesen unserm ambtmanne auf solchem hause an unser stät gehorsam zu sein unser, unsers reichs, landen und leuten sonderlich auch desselbigen hauses Kroneburgk nutz, frommen und 3* gedei nach ihrem besten vermogen zu befordern, schaden aber und nachteil zu verwarnen und verhindern zu helfen und sich auf und bei demselbigen schlosse und vesten auf allerlei furstelle, es sei zu wasser oder zu lande, wie es die nottorft erfordern mochte, auf unser wie auch unsers ambtmannes und heubtmannes so nun auf demselbigen hause verordnet oder her nacher bestellet mugen werden, befel und anzeige als redliche getreue leute in allen erlichen kreigssachen gutwillig on alle verweigerung gebrauchen zu lassen und dabei leib und løben zu zusetzen wie auch sich nach den folgenden artikelen bei angehafter straffe zu verhalten. I. Artikler 1600 § 1. 2. Zum andern sollen alle dieselbige unsere kreigsleute vom heubtmanne an bis zum understen mit denen, so inen zustehen, in friedenszeiten entweder bei unserer burgerschaft in unserer stat Helsingor fur geburliche bezalung oder sonsten selbs, wie sie konnen, iren tisch und lager haben, und uber solchen underhalt weiter in uns nicht dringen. 3. Artikler 1600 § 2, hvortil föjes: Sonsten auch in friedenszeiten von der ersten zeit an bis in die letzte des jares, sobald und solange die schiffe siegelen konnen, sonsten auch so oft es vonnoten, sol der heubtman und profos sambt den andern underhabenden, hakenschutzen, arteleimeister und buchsenschutzen, tagk und nacht auf dem hause und vesten sein und dohin, sie werden verordenet, ir lager haben. 4–17. Artikler 1600 §§ 3–16. 18. Zum achtzehenden. Do j[e]mand auf dem schlosse seine were feindlicher weise entblossen und dem andern schaden tun wurde, derselbige sol nach unserm publicirten hofgericht gestraffet werden one alle gnade. 19–26. Artikler 1600 §§ 17–24. 27. Zum sieben und zwaintzigisten. Sol keiner nach vogeln oder dergleichen schiessen noch auch in frischen wassern fischen, one das sich auch unserm gemeinen verbst auf das wild gemes verhalten bei leibesstraffe on alle gnade. 28–30. Artikler 1600 §§ 25–27. Und wir konig Christian, vorgedacht, behalten uns und unsern nachkommenden konigen hiemit fur diese furgeschriebenne artikel nach gelegenheit der zeit und leuften wie auch zu unsern und unsers reiches besten zu verwenden, zu vermeren und zu verringeren, an welchs dan alle die so obegedacht zu demselbigen unserm hause und veste nun bestellet sein oder an ire stat kunftig kommen werden, nicht desto weniger verpflicht oder gehalten sein sollen.

31. 1596 28. septbr. (Hafniæ.) Åb. brev til bønderne over alt riget, hvem de end tjene, om udredelse i enkede daler inden 13. decbr. af en almindelig landehjælp til brudeskat for en af vore kære søstre, som nu nylig er udgivet i et fornemme hus og stamme¹. Sæll. tegn. 19, 10–11. Trykt hos Friis Edvarsen: Underr. om Skelskør, s. 427–29. 1 Brevet er i øvrigt enslydende med åb. brev 1588 15.novbr. (no.495) med tilföjelse af samme beklagelse som i åb. brev 1596 28. septbr. (no. 32), kun tales ikke om skat af pebersvende, husmænd og inderster.

32. 1596 28. septbr. (Hafniæ.) Missive til købstæderne over alt riget om udredelse af en almindelig landehjælp til brudeskat for en af vore kære søstre, som nu nylig er udgivet i et fornemme hus og stamme. De skulle tilskikke vore embedsmænd i lænet et klart register og mandtal over, hvor höjt hver borger er takseret, således at han kan have indseende med, at dermed gås ligelig til, så den rige hjælper den fattige, men overantvorde skatten selv på vort rentekammer inden fastelavn 1. Sæll. tegn. 19, 8–9. Koncept til skattelisten. 1 Brevet er i øvrigt enslydende med åb. brev 1588 15. novbr. (no. 496), kun udtales desuden kongens beklagelse over, at han så snart efter sin kroning og i sit regimentes begyndelse skal besvære dem med skat. Liste over de enkelte købstæders skat findes i tillæg.

33. 1596 30. septbr. (Koldinghus.) Åb. brev om stadfæstelse på Ribe købstads privilegier. Jyske reg. 6, 4–10.

34. 1596 4. oktbr. (Kiøpenhafn.) Åb. brev om stadfæstelse på privilegierne for Hollænderne i Store Magleby på Amager. Sæll. reg. 14, 13.

35. 1596 4. oktbr. (Kiøpenhafn.) Åb. brev om, at der med herredstingene i de tre herreder under Tryggevælde læn, som nu alle holdes på samme dag om ugen, nemlig om torsdagen, hvorfor det falder vor lænsmand besværligt til alle ting på en dag at lade læse og forkynde de breve, mandater og forordninger, som vi lade udgå, og som skulle forkyndes til alle herredsting, herefter skal forholdes således, at Bjæverskov herredsting holdes om torsdagen, Stævns herredsting om tirsdagen og Fakse herredsting om fredagen. Sæll. reg. 14, 13–14.

36. 1596 14. oktbr. (Kiøpnehafn.) Åb. brev om stadfæstelse på Københavns købstads privilegier. R: Sæll. reg. 14, 25. O: Original udfærdigelse på pergament med kongens segl i Københavns bys arkiv. Trykt efter O hos O. Nielsen: Københavns diplomat. 1, 561.

37. 1596 16. oktbr. (Hafniæ.) Missive til Kristoffer Valkendorf om, at vi ville ikke tilstede vore undersåtter her i København at holde kvæg inden portene, som om dagen drives ud og ind, men kun hvad kvæg, de ville opsætte på foder, og som for renligheds skyld vel kan holdes i deres gårde. Han skal derfor befale borgemestre og råd, at de ikke selv må holde sligt kvæg og skulle tilholde borgerne at rette sig efter dette mandat, hvis de ikke ville straffes tilbörligen. Sæll. tegn. 19, 27. Trykt herefter hos O. Nielsen: Københavns diplomat. 4, 749.

38. 1596 17. oktbr. (Hafniæ.) Missive til Kristoffer Valkendorf om at holde over, at borgemestre og råd og borgerne i København rette sig efter vor herre faders forordning om, at svin ikke må holdes inden portene, og at befale lensmanden på Københavns slot, hvis forstanderen for det almindelige hospital findes forsömmelig i at indtage sådanne svin, at indtage dem på vore vegne. Sæll. tegn. 19, 28–29. Trykt herefter hos O. Nielsen: Københavns diplomat. 4, 749, og efter en original udfærdigelse i Ny dske. mag. 1, 178. 1 Åb. brev 1587 17. juni (no. 460).

39. 1596 15. novbr. (Koldinge.) Åb. brev om forbud mod, at nogen færdes på den ny vej mellem Andvorskov og Ringsted. Sæll. tegn. 19, 32. Eftersom vor her fader hafver for nogen tid siden forleden med stoer omkostning lade giørre och berede en nye veig emellom vort slot Antvorskouf och Ringsted closter och fremdelis, och vi forfarre, at samme nye veig skal brugis och ofverfaris af alle, hvem som der emellom hender at komme, och derforre erre nu saa fast forbrugt och forderfvit som den alfar veig, da I. forbiude vi alle, e hvo som helst de erre eller verre kunde, at farre paa samme nye veig emellom Antvorskouf och Ringsted och fremdelis. 2. Saa frampt som nogen motvilligen heremod giør och paa samme veig betredis eller bespørgis och niøgachtigen ofverbevisis kand at hafve farit paa samme veig, daa skal hand hafve forbrut heste och vogn med hvis gods, de hafve med at fare, och der til hans halfve bodslod . . . 3. Bedendis och biudendis vorre lensmend paa vort slot Anderskouf, saa och paa Ringsted och Soer closter, at de paa vorre vegne hafver dermed grandgifvelig och uforsømmelig indseende och holder tilbørligen derofver, saa intet deremod skier, saa frampt de icke sielf ville stande os derforre til rete.

40. 1596 20. novbr. (Koldinghus.) Åb. brev om stadfæstelse på Middelfart købstads privilegier. Fynske reg. 3, 4–5. Koncept i Topogr. saml. på papir Middelfart no. 7.

41. 1596 27. novbr. (Koldinghus.) Åb. brev om stadfæstelse på Kolding købstads privilegier og på alle de breve, som ere givne dem på den ejendom senden og norden for Kolding by, som de selv have i brug og værge. Jyske reg. 6, 8–9. Trykt i uddrag hos Fyhn: Efterr. om Kolding, s. 191, med datum: 29. novbr. 42. 1596 1. decbr. (Koldinghus.) Åb. brev om forbud mod, at kongens og kronens bønder i Koldinghus læn lade male hos andre end kongens og kronens møller. Jyske reg. 6, 11. Eptersom vi komme udi forfaring, hvorledis en part vore och kronens møller her udi Koldinghus len skal megit staa tilbage med dieris landgilde och icke ere formufvendis den at udgifve af den aarsage, at bønderne her udi lenit fører deris korn udaf lennit til andre møller at lade malle och icke ville søge vore och kronens møllere inden lennit, saa at vore och kronnens egen møllere udi forskrefne møller boendis derofver forarmis, saa vi icke kunde bekomme hvis rettighed os deraf bør och møllerne ochsaa med tiden at blifve øde, da paa det sligt maae forekommis och vore och kronens møller her udi lenit kunde vid macht blifve, ville vi dermed saaledis forholdit hafve,

1. at hvis korn, som vore och kronnens bønder her udi lennit ville føre til mølle at lade maalle, det skulle di føre til de møller her udi lenit, som dennom der nest vid haanden beliggendis, och der samme steds deris korn lade maalle och icke hos nogen møllere uden lenit, som her til sket er.

2. Dersom nogen vor och kronnens tiennere dennom tilfordrister heremod at giøre och dieris korn paa andre møller at lade maalle end paa di møller her udi lennit, da skulle di derfor tiltallis och straffis som vid bør.

43. 1596 7. decbr. (Skanderborg.) Åb. brev om forbud mod skytteri og jagt af adelen i dens og kronens fælles skove i Låland og Falster. Smål. reg. 5, 5–6. Koncept¹. Eftersom fru Sophia, Danmarkis, Norgis etc. dronning, vor kiere fru moder, for os hafver beret oc hendis kierlighet sig storligen hafver besvergit ofver en part vore undersaatter af adelen, som ere boendis oc jordegods hafve udi vore lande Lolland oc Falster, som dennem til fordriste at lade skiude, jege oc ødelegge baade stoer vilt oc anden vilt paa vor oc kronens enemerke skoufve der udi landit, saa de icke allene lade skiude oc jage paa de steder, hvor de med os hafver lod oc diel, saa vit de epter recessen giøre maa, meden ochsaa paa vor oc kronens endiels skoufve oc eiendomb, hvilket er emoed recessen oc andre kongelig udgifne mandater 2 oc derfore kand achtis oc regnis at skie af nogen synderlig forset oc traatsighed, oc epterdi vi ingenlunde ville lide oc³ tilstede sligt at skulle skie emoed retten, ei heller vor kiere fru moder af slig vore undersaaters af adelen dieris ubluelig dristighed skal herepter besveris, I. da ville vi hermed strengeligen oc alfvorligen hafve forbudet alle vore undersaater af adelen udi vore lande Lolland oc Falster nogit addelvilt, lidet eller stort, eller andre smaa diur at lade slaa eller skiude eller oc med hunde at jage paa nogen forskrefne vor oc kronens skoufve oc eiendomb der udi landit, hvor de icke hafve med os lod oc diel. 2. Saa frempt nogen dennem herefter sig heremoed tilfordrister at giøre [eller ocsaa hvor recessen det dennom forbiuder] 5, och vor kiere fru moder sig videre ofver dieris ubillige skiuden oc jagen besvergendis vorder, vi daa icke 1 Konceptet handlede oprindelig kun om Falster. Den oprindelige affattelse er rettet af to forskellige hænder, som have indfart de skarpe udtryk i brevet. -2 Reces 1558 § 29, håndf. 1559 § 7, åb. brev 1570 5. avg., 1584 29. juli, 1585 3. jan., 1592 9. avg. 3 K: eller. 4 K tilf.: at. 5 Således K. skulle foraarsagis slig modvillighed i andre maade at afskaffe oc vedergiøre oc sligt med ordentlig lougmaal oc tiltale at lade forfølge oc de derfore at stande os tilbørligen til rette.

44. 1596 9. decbr. (Skanderborg.) Åb. brev om indkaldelse af kongelige panteforskrivninger eller gældsbreve og præklusion af de ikke inden påskedag anmældte. Sæll. tegn. 19, 37–38. Indledningen er i alt væsenligt enslydende med den i åb. brev 1587 15. juli. I. En forkortet gengivelse af a. st. § 1: kun skulle brevene indsendes til rentekammeret inden förstkommende påske og med dem en rigtig jordebog på mulig pantsat gods og en fortegnelse på krongods, som kunde haves i forlæning, uden at der årlig göres regnskab derfor. 2. En forkortet gengivelse af a. st. § 2. 3. Sammeledis hvem som icke frembsender inden forskrefne tid en klar fortegnelse, paa hvis vort och kronens guods hand hafver udi forlening och icke aarligen giør os regenskaf af, hand derofver icke vil miste samme hans forlenning och benaadning.

45. 1596 10. decbr. (Skanderborg.) Åb. brev om de vilkår, på hvilke købstæderne skulle yde vognægter. R: Sæll. tegn. 19, 40–41. 0: Original udfærdigelse til Viborg i Topogr. saml. på papir Viborg no. 59. A: Afskrift 1648 efter original udfærdigelse. Eftersom vi komme udi forfarring, hvorledis vore undersote borgerne udi kiøpstederne her udi riget skal møgit besvergis med vogenecker, saa at de maa aage och førre icke alenne dennom, som med vore egne paasbord hender til dennom at komme och med vogne skulle befodris, meden ochsaa nar vorre undersote af adelen eller deris tienner did til nogen vore kiøpsteder hender at komme, skal de maa aage och dennom fremførre til forordnede steder, hvorofver kiøpstederne møgit aftage, at ofte af en kiøpsted aarligen er udkommen flerre vogne, end som de efter deris efne och formue kand afstedkomme och som dennom burde at giøre med rete, och borgerne dermed erre saa ubilligen blefvit besvergit, at de fast erre geraden udi stoer armod och besverring, daa paa det vorre undersote borgerne udi kiøpstederne icke med slig ubillige vogenæcker udi saa maade skulle besvergis, ville vi herefter dermed saaledis forholdet hafve, I. at vorre undersote borger udi kiøpstederne her udi riget icke skulle verre forpligt at aage och fremføre nogen enten vorre undersote af adelen eller deris folk och tienner¹, om de end skiønt hafve deris pasbord, eller och andre, undtagen alenne de, som til dennom hender at komme med vorre egen pasbord och erre liudendis paa borgemester och raadmend, at de dennom med vogne skulle befordre. 2. Dog dersom slig fald och leglighed sig tildrog, at vorre raad hasteligen blef forskrefven til os, eller ochsaa 2 fremmede herrer eller førstelige gesandter uforvarrendis kom hid ind udi riget til os, eller ochsaa nar vi self personligen med vort hof ferdigis igennom riget, daa skulle vorre undersote borgerne udi kiøpstederne dennom och deris medhafvendis folk aage och fremførre, om de icke saa iligen och saa³ hasteligen kunde med bøndervogne befodris, saa och vort hof hielpe med vogne at befodre och fremførre, nar vi sielf optage vor reigse och begifve os fran et sted til et andet. 10 forbig.: och tiener. 2 OA tilf.: nogen. 3 Således og O; A forbig.: saa. 46. 1596 24. decbr. (Skanderburg.) Åb. brev om stadfæstelse på Viborg kapittels privilegier, både deres særlige og det almindelige privilegium for kapitlerne af 15712. Jyske reg. 6, 14. 1 Åb. brev 1560 27. apr. 2 Fundats 1571 II. septbr., se ovfr. no. 24 anm. 3.

47. 1596 24. decbr. (Skanderborg.) Åb. brev om stadfæstelse på Kristian III.s¹ og Fredrik II.s2 tvende pergamentsbreve om Lases indbyggeres ret til at købe korn til deres eget behov alle steds her i riget. Jyske reg. 6, 14–15. 1 Åb, brev 1541 5. juli i Diplomat. Vibergense, s. 225. 2 Åb. brev 1573 9. maj.

48. 1597 17. jan. (Skanderborg.) Åb. brev om forbud mod udførsel af rug. Sæll. tegn. 19, 48. Efterat vi forfarre, hvorledis at rugen fast allevegne her udi riget skal hiøgt opstige och blifve diur, saa det er at befrøchte, at dersom slig leglighed icke hafvis udi acht och dertil icke søgis raad udi tide, skulle vorre undersoter her udi riget derforre lide brøst och mangel, hvorforre vi med vor Danmarkis rigis raad¹ den leglighed hafver betenkt, beslutet och for got anset, vor almindelig forbud ofver alt riget at lade udgae, I. at aldelis ingen rug herefter af riget skal udføris eller udskibis enten for nogle vorre kiøpsteder, hafner eller anden steds, som korn eller andre varre pleier at udføris eller udskibis, indtil saa lenge vi anderledis derom lader forordne. 1 Rådets erklæring af æskedes ved kgl. missive 1596 12. decbr., trykt hos Erslev: Rigsråd og stændermøder 1, 83–84. 2. Saa frampt nogen enten inlendisk eller udlendisk sig understar heremod nogen rug her af riget at udføre eller udskibe, daa skal hand icke allenne hafve forbrut skib och guods och alt, hvis hand hafver med at farre, meden och derforuden tiltallis och straffis som de, der motvilligen emod vort obne mandat och forbud handle och giørre ville. 3. Ti bede vi och biude vorre fogitter, embidsmend, borgemestere, raadmend och alle andre, at de efter denne daug aldelis ingen rug tilsteder her af riget enten for nogle vorre kiøpsteder, hafner eller anden steds efter, som forskrefvit staar, før end dette vort forbud igen opgifvis, at udføris eller udskibis, saa frampt de sielf derforre icke ville stande os til rette, och straffis derofver, som vid bør.

49. 1597 20. jan. (Koldinghus.) Frdg. om at underskovene på Langeland, som bønderne hugge til deres gærdsel, kun må hugges om vinteren för påske. Smål. tegn. 6, 4–5. Koncept i Topogr. saml. på papir Langeland no. 10. Epterat vi komme udi forfaring, hvorledis at der paa landit skal giøris och holdis ofvermaade mange gierder icke alene omkring eingi oc kornmarker, meden ocsaa omkring mange smaa oc store tofter oc hafver, oc at derhuos skal holdis en und skik, udi det at mand hugger meste parten af samme gierdsel om sommeren, naar der er løf paa treerne, saa at de icke igien kunde komme til opvexst, oc dersom der icke udi tide findis raad til, daa skulle underskoufven der paa landit med tiden blifve slet oc aldelis forhugget oc ødelagt, da paa det at forskrefne skoufve kunde igien opvoxe oc blifve ved macht oc den menige mand der paa landit icke skal fordriste sig til at hugge udi utide oc naar hannem lyster, 1. ville vi hermed eder alle oc hver serdelis strengeligen oc alfvorligen forbudit hafve herefter nogen underskouf at hugge eller hugge lade, efter paaske er gangen eller om sommeren, meden hvis underskouf enhver herepter enten til gierdsel eller anden notturft vil lade hugge, det skal hand vere forplicht til at lade hugge om vinteren oc inden paaske udi det allersieniste.

2. Findis der nogen, som sig fordrister modvilligen heremod at hugge nogen underskouf om sommeren eller epter paaske, daa skal hand derfore dielis, tiltalis oc straffis, som ved bøer. Jyske reg. 6, 17.

50. 1597 21. jan. (Koldinghus.) Åb. brev om stadfæstelse på Horsens købstads privilegier. Koncept i Topogr. saml. på papir Horsens no. 10.

51. 1597 22. jan. (Koldinghus.) Åb. brev om stadfæstelse på Århus købstads privilegier. Jyske reg. 6, 17–18.

52. 1597 2. apr. (Kiøpnehafn.) Åb. brev om stadfæstelse på Amager bøndernes privilegier af Ibstrup 1585 den 18. febr. Sæll. reg. 14, 50–51.

53. 1597 5. apr. (Hafniæ.) Missive til Jørgen Brahe, lensmand i Varberg læn, om anholdelse af landløbere og løsgængere i lænet. Skånske tegn. 3, 28. Som vi forfare, hvorledis der udi Varberg len skal omløbe mange landløbere, som hafve dieris tilhold hos bønderne der udi lenit, och efterat der icke trachtis efter dennom, skal de dennom møgit modvilligen forholde, hvorofver dend menige mand møgen skade af dennom vederfaris och tilføies, ti bede vi dig och ville, at dersom nogen slig landstryger paa vor och kronnens gods der udi lenit befindis, som i saa maade hafver bevist nogen modvillighed emod bønderne, at du da dennom lader paagribe och fenklig anholde och siden lade strafe ofver dennom, som vid bør. Dersom och nogen dennom befindis paa adellens gouds der i lenit, at du da tilsiger dennom af adellen, som godsit tilhører, om de ere boendis der i lenit, eller och bønderne paa godsit er boendis, om dieris hosbund er uden lenit besiddendis, at de slig landløbere holder til stede och lader straffe ofver dennom, dersom de da icke det ville giøre, at du dennom lader paagribe och føre til slottid och siden lader straffe ofver dennom, som det sig bør.

54. 1597 16. apr. (Hafniæ.) Åb. brev om stadfæstelse på Malmø købstads privilegier med forbehold af, at den fæstning, som Kristian III. har lagt der i byen, al tid skal blive ved magt. Skånske reg. 3, 44.

55. 1597 24. apr. (Frederiksborg.) Frdg. om, at lænsmændene på Kronborg, Fredriksborg og København ikke må fiske i søerne i deres læn. R: Sall reg. 14, 101–2. Eftersom vi forfare, hvorledis vore lensmend paa vore slotte Kiøpnehafn, Kroneborg och Frederiksborg dennom skal understaa efter deris egen gefallen at lade fiske udi alle søerne udi hver deris len, icke aldenne udi de søer, som dennom er tillagt och forbeholdit til slottens behof at mue fiske udi, meden ocsaa udi alle hvis andre søer, som udi hver derris len er liggendis, som vi til vort egit behof al tid hafver haft os forbeholdit, hvorofver fiskene formindskis och ødeleggis, saa vi med tiden derofver kunde lide mangel for hvis fiske, som ellers til vort behof kunde giøris fornøden, hvorfore vi strengeligen och alfvorligen ville hafve forbødit forskrefne vore lensmend at skulle herefter maa fiske eller fiske lade udi nogen de søer, som vi til vort behof ville hafve os forbeholdit, som efter følger: I. Lensmanden paa vort slot Kiøpnehafn skal herefter icke maa fiske eller fiske lade udi disse efterskrefne søer udi hans len, som er: Lort se liggendis hos Vegkse, Øster søe, Kirke søe, Pav søe, Basdrup søe, Farum søe, Veil søe, Søllerøe søe, Ordrup søe, Gentoft søe, Mordrup søe, ei heller i dend gandske vig hos Tange, som løber af Hiortholm søe. 2. Lensmanden paa vort slot Kroneborg skal icke maa fiske eller fiske lade udi disse efterskrefne søer udi hans len, som er: Seborg søe, Lange søe vid Draxdrup, Esserum søe, dend søe vid Hirsholm, Birkery søe, Isterøe søe eller Skels søe, Ebbers søe, Skavre søe, Allerø søe, dend liden søe vid Isterøe mark, ei heller i dend vig vid Rude, som løber af Hiortholm søe. 3. Lensmanden paa vort slot Frideriksborg skal icke maa fiske eller fiske lade udi disse efterskrefne søer, som er: Esserom søe vid Nøtebo, Ugeløs søe, Lystrup søe, Bastrup søe, Giørlung¹ søe, ei heller i dend søe vid slottid. 4. Hvilke forskrefne søer [vi] 2 til vort egit behof al tid ville os aldenne forbeholdit hafve, saa at vore lensmend dennom med forskrefne søer aldelis intet skulle befatte, meden skulle lade dennom nøige med hvis søer, som dennom er tillat til slottens behof at maa fiske udi. 5. Och hafve vi befallit Joachim von der Lippe, vor 1 5: Hjörlunde. 2 R: udi. 4 fiskemester, at hafve grandgifvelig acht och opseende, at aldielis ingen udi forskrefne søer dennom understaar at fiske. Saafrembt hand nogen kand betrede och ofverkomme enten af forskrefne lensmends folk eller andre, som fisker udi forskrefne søer, da skal forskrefne vor fiskemester fuldmagt hafve dennom at lade paagribe och fenglig indsette och anholde til paa videre besked, hvorefter forskrefne vore lensmend saa vel som och forskrefne vor fiskemester dennom aldiellis skulle vide at forholde, saafrempt de icke vil stande derfore til rette.

56. 1597 28. apr. (Hafniæ.) Åb. brev om stadfæstelse på Væ købstads privilegier. Skånske reg. 3, 45.

57. 1597 28. apr. (Hafniæ.) Åb. brev om stadfæstelse på Viborg købstads privilegier. Jyske reg. 6, 66. Koncept i Topogr. saml. på papir Viborg no. 60.

58. 1597 2. juni. (Hafniæ.) Missive til byfogden i Ringsted om herefter årlig at oppebære markedstolden, som borgemestre og råd hidtil have oppebåret, og göre god rede og regnskab derfor¹. Sæll. tegn. 19, 84. 1 S. d. fik borgemestre og råd s. st. missive om, herefter aldeles ikke at befatte sig med markedstolden, som de her til dags have tilfordristet sig at optage uden rigtig besked og regnskab, og straks selv eller ved fuldmægtig begive sig hid med de kongelige breve, som de have på at oppebære samme told; tillige meddeles det dem, at byfogden skal oppebære tolden (a. st.).

59. 1597 7. juni. (Copenhagen.) Mandat om forbud mod at fælde eller bortføre træer på Osel uden lænsmandens udvisning. Tyske kancellis »Patenten« 1596–1602 bl. 85–86. Wir kommen in erfarung, welcher gestalt sich vast jedermenniglich understehet in unsern holtzungen des landes ires eignen gefallens bau und ander holtz zu fellen und weg zu furen, dardurch die holtzung zur ungebur und ubermase in die lenge verwustet und verödet werden, wan wir dan desfals lenger zugestatten nicht gemeint, so bevelen wir euch hiermit sambt und sonderlich und wollen, das fortan sich niemand unterstehen sol einigen baum, ehe und zuvor im der von unserm ambtman oder desselben verordneten fur billichen werth und bezalung aus. gewiesen werde, zu fellen oder weg zu furen, und bevelen darauf unserm ambtman daselbst, so itzo ist oder kunftig sein wird, die jennigen, so hiewieder tuen sich verdriesten und beschlagen werden, der verbrechung nach unnachleslich zu straffen.

60. 1597 7. juni. (Copenhagen.) Mandat om forbud mod, at fremmede købmænd opholde sig på Osel længere end fra pinse til Bartholomæi dag¹. Tyske kancellis Patenten 1596–1602 bl. 84. Wir gelangen in erfarung, welcher gestalt sich etliche frembde kauf- und handelsleute hin und wieder auf unserm lande Ozel finden, so die ganze jars zeit uber aldar beliegen bleiben, den einwonern ire narung entziehen und abschneiden und den armen paursman aussaugen und verderben, wan wir nun dasselbe lenger zugestatten nicht gemeint, als wollen wir ernstlich, das sich niemands derselben, wer und von wannen die sein, lenger als von pfingsten an bis auf Bartholomei im hakelwerk fur Arnsburg und sonst nicht aufm lande enthalten bei verlust allen des jenigen, was er aldar aufm lande haben wird, und noch anderer hoher strafe, damit unser ambtman des landes die jennigen, so diesem unserm gebot entgegen 5: 24. avgust. 4* handlen, nach gelegenheit der person und verbrechung sol zu erlegen haben.

61. 1597 7. juni. (Copenhagen.) Mandat om forbud mod udførsel af ked fra Osel i de næste tre år. Tyske kancellis »Patenten 1596–1602 bl. 86–87. Wir gelangen in erfarung, welcher gestalt ein zeit hero klein und gros viehe so wol løbendig als geschlachtet und gesaltzen vast zur ubermase verfuret und von gedachtem unserm lande verhandlet worden, also das solche ausfur zu merklicher ungelegenheit vieler armer leutte gereichet, wan wir dan demselben also nachzusehen nicht gemeinet auch jetzo, dieweil wir erfaren, das das viehe ser gestorben und so viel mer notig desfals verordnung zu tuen, so bevelen wir euch sambt und sonderlich hiermit und in kraft dieses ernstlich und wollen, das ir euch hinfurder drei jar nach publiecirung dieses unsers koninglichen verbots solcher ausfurung und verhandlung løbendiger und geschlachteter ochsen, kuhe, schafe und lemmer durchaus enthaltet bei vermeidung hoher straf und ungnade auch verlust dasselbigen viehes und fleisches, damit er diesem unserm verbot entgegen handlende beschlagen wird.

62. 1597 14. juni. (Hafniæ.) Åb. brev om stadfæstelse på Køge købstads privilegier. Sæll. reg. 14, 114.

63. 1597 14. juni. (Hafniæ.) Missive til lænsmændene over alt riget om bøndernes pligt til at yde vognægter. Sæll. tegn. 19, 88–89. Som vi komme udi forfarring, hvorledis vorre och kronens bønder der til (slotet, gaarden) liggendis saa vel som anden steds her udi riget fast ofver deris efne skulle besvergis med vogenechte at giørre, udi det at de icke alenniste skulle aage och fremførre dennom, som med vorre egne pasbord hender til dennom at komme och med vogne skulle befodris, meden ochsaa nar vorre undersote af adelen eller deris folk och tiennere til nogen vorre slote eller garde hender at komme, skal de dennom mue aage och fremførre til forordnede steder, ofver hvilken ubillige vogenechte vor och kronens bønder paa deris nerring och bierring forsømmis, en part af dennom der ofver geraader udi største armod och besverring, daa paa det vor och kronens bønder her udi riget kunde ved magt blifve och icke udi saa maade med slige ubillige vogenechte skulle besvergis, ville vi dermed saaledis herefter forholdet hafve, at vorre lensmend her udi riget icke skulle eller mae lade aage eller fremførre enten vorre undersote af adelen eller deris folk och tiennere, om de endskiønt hafve deris pasbord, eller och andre, meden allenne de, som til dennom hender at komme med vor egen och vor hofmesters paa vorre vegne hans pasbord och med vogne skulle befodris; disligiste vor kerre frue moders pasbord, saa och vor och rigens raad, naar och saa ofte de self udi egen person hender did til dennom at komme och udi vor bestilling skulle forreigse, hvilke med notturftige vogne skulle befodris, eller ochsaa nar fremmede herrer och gesandter kunde hende at indkomme her udi riget til os. Ti bede vi dig och ville, at du vider dig aldelis herefter at rete och ingen af vorre undersote af adelen eller deris folk och tiennere med vogne befodre, hvad heller de hafve deris hosbunds pasbord eller icke, ei heller andre vorre undersote, hvem de verre kunde, meden allenne de, som med vorre egne, vor kerre frue moders och vor hofmesters pasbord did til dig hender at komme och med vogne skulle befodris; tisligiste vor och rigens raad, nar de self udi egen person did hender at komme, saa vel som och nar fremede gesandter ankommer, som forberørt er, at du daa dennom til forordnede steder med vogne uforsømmit befodrer, paa det vorre och kronens bønder kunde vid magt blifve och icke ofver slige vogenegte plat med alle forderfvis; saa frampt du heremod dig tilfordrister at udlonne nogen vogne, du daa icke derforre vil stande os til rette.

64. 1597 27. juni. (Hafniæ.) Instruks og forordning, hvorefter proviantskriveren på Bremerholm kan vide sig på kongens vegne at rette og forholde med udspisningen der samme steds'. Sæll. reg. 14, 115–20. 1 Det er anset for unødvendigt at aftrykke instruksens vidtløftige tekst på dette sted.

65. 1597 27. juni. (Hafniæ.) Åb. brev om stadfæstelse på Lemvig købstads privilegier. Jyske reg. 6, 68.

66. 1597 28. juni. (Hafniæ.) Åb. brev om stadfæstelse på adelens privilegier på Bornholm. Skånske reg. 3, 46.

67. 1597 29. juni. (Hafniæ.) Frdg. om skorstene, ildsteder og esser i København. Sæll. reg. 14, 120–21. Eftersom paa nogen tid lang sich hafver begifvit her udi vor kiøbsted Kiøpnehafn stoer ulycke och skaade formiddelst uforvaarendis ildebrand och er at befrychte, at dersom vi icke laader hafve guod acht och tilsiufn, hvorledis at borgerne holder dieris skorstener, ildsteder och esser ferdige, kunde maaske større ulycke med slig uforvaarendis ildebrand sich foraarsagis, daa paa det at schligt udi tide maa forrekommis och afvergis det meste, mueligt er, bede vi och biude borgemestere och raadmend her udi vor kiøpsted Kiøpnehafn och dennum hermed fuldmacht gifve, at de med største flid skulle randsagge och bese alle de skorstenne, ildsteder och esser, som er her udi byen, enten det er udi vorre undersoters af addellen dierris gaarde eller ochsaa udi borgernis gaarde eller, hvem samme gaarde tilhøerer, och dersom det befindis paa samme skorstenne, ildsteder och esser at verre nogen feigel eller mangel, daa skulle de haufve fuldmacht dennum at laade nedderbriude och tilholde dennom, som bor udi samme garde, at de holder dennum ferdige och ved macht, saa at ingen ulycke for den skyld er at formode. Saaframpt at borgemestere och raadmend herudinden findis forsømmelige och dennum efter denne vor alfvorlig forordning icke forholder, och nogen uforvarendis skaade derofver sich kunde tildragge, vi daa icke skulle vide det hoes dennum, och de tilbørligen derforre skulle stande os til rette.

68. 1597 5. juli. (Hafniæ.) Åb. brev om at vi, da mange, både indlændinge og udlændinge, udføre af riget salpeter og krudt, som de købe hos vore salpetersydere og borgere, som handle dermed, hvorover der med tiden kunde blive mangel på salpeter og krudt, som vi kunde have forneden,

1. hermed ville have forbudt alle efter denne dag at udføre salpeter og krudt af riget. 2. Hvis nogen befindes herimod at göre, skulle de have forbrudt, hvis salpeter og krudt de have med at fare og tilmed straffes som de, der modvilligen handle og göre imod vort mandat og forbud¹. Sæll. tegn. 19, 92–93. 1 Herom æskedes rådets erklæring ved kgl. missive 1597 13. juni (uddrag hos Erslev: Rigsråd og stændermøder 1, 88).

69. 1597 7. juli. (Hafniæ.) Åb. brev om stadfæstelse på Avskær købstads privilegier. Skånske reg. 3, 49.

70. 1597 7. juli. (Friderichsborg.) Åb. brev om stadfæstelse på Bogense købstads privilegier og om, at borgerne i Bogense må bruge og beholde al den ejendom og overdrift, der herer til deres by, og som de hertil have haft, undtagen den jord, der ligger til Harridslovgård, og som vor herre fader har skødet til afg. Jørgen Svab og hans arvinger. Fynske reg. 3, 24. Trykt i uddrag hos V. Simonsen: Rugårds historie II, 1, 67.

71. 1597 9. juli. (Friderichsborg.) Åb. brev om stadfæstelse på Fåborg købstads privilegier. Fynske reg. 3, 25. Trykt i Aktstykker til Danmarks indre historie 2, 12.

72. 1597 1. avg. (Hafniæ.) Åb. brev om stadfæstelse på Lund købstads privilegier. Skånske reg. 3, 50–51.

73. 1597 5. avg. (Hafniæ.) Åb. brev om stadfæstelse på Rudkøbing købstads privilegier. Sæll. reg. 14, 131. 74. 1597 8. avg. (Hafniæ.) Åb. brev om, at bønderne i Bregne og Medelsted herreder i Bleking (Bleginde), som have klaget over, at kornet har slaget sig meget for dem i disse ufrugtsommelige åringer, og at de derfor ere komne meget til agters, da der tilmed (derforuden) er såre ringe kornsæd i herrederne, og ville plat fordærves, med mindre det tillades dem at udføre ved, – må udføre brændeved af elle og birk, men ikke af anden slags træ; dog må de ikke under dette skin udføre forbudte varer imod vor herre faders skik og forordning, hvis de ikke ville tiltales og straffes derfor. Skånske reg. 3, 51. 1 Frdg. 1582 16. juni (no. 288).

75. 1597 9. avg. (Hafniæ.) Åb. brev om stadfæstelse på Ribe købstads privilegier, både deres særlige og det almindelige privilegium for alle kapitler af 1571'. Jyske reg. 6, 69–70. 1 Se om dette ovfr. no. 23 anm. 3.

76. 1597 20. septbr. (Hafniæ.) Åb. brev om pågribelse af løsgængere i Sælland, Skåne, Halland og Bleking. R: Sæll. tegn. 19, 106–7. S: Skånske reg. 3, 52–53. K: Koncept. Som vi forfarre, hvorledis alle vegne her udi riget skal hafve sig forsamblet en hel hob løsgengere, som omstrippe och omløbe fran et sted til et andet och iblant vorre undersoter borgerre, prester och bønder bedrifve møgen motvillighed och bedrageri, en part under det skin, at de erre krigsfolk och søge en herre, andre under det skin, at de erre studenter eller preste, somme sige dennom at verre tiensteløse, hvorforre vi nu hafve afferdiget disse brefviser ¹Ifver Tommissen, David Hansen och Mads Nielsen her udi vort land Sielland, samme løsgengere och tiensteløse folk at skulle eftertrachte och paagribe, och dersom de nogen kand betrede och ofverkomme, som udi saa maade vorre undersote til besverring omløbe, at de daa dennom skulle antaste och paagribe och fenkligen fremførre hid til vort slot Kiøpenhafn. Bedendis och biudendis vorre lensmend 2udi vort land Sielland, at i erre forskrefne brefviserre med eders folk, tiennere, ochsaa med jern, vogne och ellers udi hvad maade de eders hielp och bistand behøfve, behielpelig, samme løsgengere och tiensteløse folk at eftertrachte och paagribe och hid til vort slot Kiøpenhafn at forskaffe. Sammeledis bede vi och biude vorre undersote af adellen her ³udi vort land Sielland, at i udi lige maade erre vorre udskickede tiennere beforderlig samme løsgengere at kunde ofverkomme och betrede, om de nogen steds paa eders gods kand befindis 4. Vi hafve ladet gifve disse brefvisere deris notturftige monnidspendinge, saa at vorre undersote borgerre och bønder icke skulle af dennom med forterring i nogre maade besvergis. 1 SK: Jens Søfrensen, Anders Tomisen oc Knud Mogensen ind udi vore lande Skone, Halland oc Bleginde samme. . . 2 SK: udi vore lande Skaane, Halland oc Bleginde, at i. 3 SK: udi vore lande Skaane, Halland oc Bleginde, at i. Sammeledis . . . befindis, er tilskrevet i K i randen.

77. 1597 20. septbr. (Hafniæ.) Åb. brev om opretholdelse af åb. brev 1596 3. jan. om forbud mod udførsel af rug, havre, flæsk og fede svin samt om forbud mod udførsel af byg, malt og magre svin fra Låland, Falster og landene est for Øresund. Skånske reg. 3, 53–54. Koncept. 1 Forbuddet herom hævedes ved åb. brev 1598 3. juni. Eftersom kornit fast alle vegne her udi rigit til des hafver verit megit diurt, det ochsaa er at befrøchte, at slig diurtid icke saa snart skulde aflade, mens kornit frembdellis at ville opstige och blifve diurt, med mindre at sligt udi tide forekommis, hvorfore vi den leiglighed med vore Danmarkis rigis raad hafver betenkt och ofverveiget ¹ saa och for gaat anset, at det forbud, som vi for nogen tid siden hafver ladet udgaa paa rug, hafre, flesk oc fede svin 2, skulle endnu frembdellis blifve, som det er, saa at aldellis intet af slig vare her af rigit skal udføris eller udskibbis, indtil saa lenge vi anderledis derom lader forordne. 2. Sammeledis hafve vi med vore Danmarkis rigis raad for gaat anset oc forordnit, at aldellis ingen biug, malt eller magre svin skulle udføris eller udskibis af vore lande Skaane, Halland, Bleginde, Lolland oc Falster, enten for nogle vore kiøbsteder, hafner eller anden steds, som korn eller andre vaare pleiger at udføris eller udskibis, indtil saa lengi vi anderledis derom lader forordne. 3. Saaframbt nogen, enten indlendiske eller udlendiske, understaar sig heremoed nogen biug, malt eller magre svin af forskrefne vore lande at udføre eller udskibbe, da skal hand icke allenne hafve forbrut skib oc gods och alt, hvis hand hafver med at fare, medens oc derforuden tiltallis oc straffis som de, der modvilligen emod vore obne forbud oc mandat handle oc giøre ville. 4. Ti bede vi oc biude vore fogitter, embidsmend, borgemestere, raadmend oc alle andre, at de efter denne dag aldellis ingen biug, malt eller magre svin 5 tilsteder af [forskrefne] vore lande enten for nogne vore kiøbsteder, hafner eller anden steds at udføris eller udskibbis, før ind 1 Nemlig under rådsmødet s. à. i avgust, se Erslev: Rigsråd og stændermøder 1, 87. 2 Åb. brev 1596 2. jan. 3 »Magre svin« stod ikke oprindelig i konceptet. + Se note 3. 6 Se note 3. dette vort forbud igien opgifvis, saa frambt de icke self ville stande os derfore til rette och strafvis derofver, som vid bør.

78. 1597 20. septbr. (Hafniæ.) Åb. brev om forbud mod udførsel af magre svin. Sæll. tegn. 19, 105–6. Som vi for nogen tid siden hafve ladet vorre obne forbudsbrefve udgae, ingen fede svin her af riget at skulle udførris eller udskibis¹, och vi komme udi forfarring, at mange, baade indlendiske och udlendiske, dennom skal understae at udførre lefvendis magre svin under det skin, at vorre brefve icke formelder uden om fede svin, hvorforre vi saa vel som vorre undersote med tiden derforre kunde lide mangel, nar gud ville gifve olden paa skoufvenne, da, paa det sligt udi tide maa forrekommis, hafve vi den leglighed betenkt och ofverveiget och ville vorre brefve udi saa maade udtydet hafve, I. at aldelis ingen lefvendis magre svin herefter her af riget skal udførris eller udskibis enten for nogle vorre kiøpsteder, hafner eller anden steds, hvor nogen vare pleiger at udførris eller udskibis, indtil saa lenge vi anderledis derom lader forordne 2. 2. Saaframpt nogen enten indlendisk eller udlendisk sig understar heremod nogen lefvendis magre svin her af riget at udførre eller udskibe, da skal hand icke allenne hafve forbrut skib och gods och alt, hvis hand hafver med at farre, meden och derforuden tiltallis och straffis som de, der motvilligen emod vorre obne mandat och forbud handle och giørre ville. 3. Ti bede vi och biude vorre fougitter, embidsmend, borgemester och raadmend och alle andre, at de efter denne dag aldelis ingen lefvendis magre svin tilsteder 1 Åb. brev 1596 2. jan. 2 Se åb. brev 1599 30. oktbr. her af riget enten for nogen vorre kiøpsteder, hafner eller anden steds, efter som forskrefvit staar, at udførris eller udskibis, før end dette vort forbud igien opgifvis, saaframpt de self icke vil stande os derforre til rete och straffis derofver, som ved bør.

79. 1597 10. oktbr. (Hafniæ.) Missive til tolderen i Rönne (Rodne) om ikke at fortolde noget saltet kød eller tillade, at det føres til Tyskland der fra landet; hvis nogen vil udføre saltet ked, må de fere det toldfrit til København, hvor vor rentemester vil betale dem det. Skånske tegn. 3, 50. Trykt i udtog hos Hübertz: Aktstykker til Bornholms hist. s. 531–32.

80. 1597 26. oktbr. (Haderslefhus.) Åb. brev om stadfæstelse på Nyborg købstads privilegier efter det stadfæstelsesbrev, som vor herre fader Kristian III. har givet dem 15381. Fynske reg. 3, 32. 1 Et sådant brev findes ikke i udgaven af Danske kancelliregistranter 1535–50 eller i udgaven af Danske kancellis tegnelser i Dske.mag. eller nævnes blandt de afskrifter af Nyborg bys privilegier, der 1648 indsendtes til kgl. stadfæstelse. Derimod findes en afskrift i håndskrift Ny kgl. saml. 4, 736k s. 21, dateret: Odense, søndagen næst efter hellig kors exaltationis dag.

81. 1597 27. oktbr. (Haderslebiæ.) Åb. brev om stadfæstelse på privilegierne for Nykøbing købstad i Mors. Jyske reg. 6, 72.

82. 1597 6. novbr. (Haderslebiæ.) Missive til landsdommerne om, at dommene til landsting kun må udfærdiges i landsdommerens og landstingsskriverens navn. Sæll. tegn. 19, 113. Som vi forfarre, at nar nogen sager for dig indkommer til landstinget, udi hvilke du skalt kiende och dømme, daa skal det sig tit och ofte tildrage, at vorre gode mend af adellen, som til landstinget nerverrendis erre tilstede, af dig skulle bevegis med dig at dømme, och deris naufn udi dommen blifver indført, hvor udofver vorre undersoter, som blifver foraaarsaget samme din dom at stefne, skulle dennom beklage, at de hiøgeligen besvergis med saa mange at stefne, daa paa det at dermed maa gange dis liddeligere och richtigere til och vorre undersoter udi saa maade icke skulle hafve dennom at beklage, bede vi dig och ville, at du herefter allenne som en svoret dommer med landstingsskrifveren dømmer udi de sager, som til landstinget skulle ordellis, och dennom allenne med landstingsskrifveren gifver fran dig beskrefvit efter, som du vilt antsvaret och verre bekient.

83. 1597 7. novbr. (Haderslebiæ.) Åb. brev om stadfæstelse på Varde købstads privilegier. Jyske reg. 6, 72.

84. 1597 15. decbr. (Haderslebiæ.) Åb. brev om stadfæstelse af Ystad købstads privilegier. Skånske reg. 3, 63.

85. 1598 19. jan. (Haderslebiæ.) Åb. brev til Sælland, Fyn og Jylland om forbud mod udførsel af byg og malt¹. Sæll. tegn. 19, 121. Eftersom vi for nogen tid siden hafver ladet vorre forbudsbrefve udgae, at aldelis intet biug eller malt skal 1 Hævet ved åb. breve 1598 3. juni og 24. septbr. udførris eller udskibis af vorre lande Skonne, Halland, Blegind, Lolland och Falster 1, och vi nu forfarre, hvorledis [det] allevegne her udi riget jo mere och mere skal opstige och blifve dyrt, det ochsaa paa mange steder icke er at bekomme, saa det er at befrøchte, at dersom slig leglighed icke hafvis udi acht och dertil icke søgis raad udi tide, skulle vorre undersoter der udi riget baade til sekorn och i andre maade lide brøst och mangel, hvorforre vi med vorre Danmarkis rigis raad den leglighed hafve betenkt och beslutet och for got anset 2 vor almindelig forbud ofver alt riget at lade udgae, I. at aldelis intet biug eller malt herefter af riget skal udførris eller udskibis enten for nogen vorre kiøpsteder, hafner eller anden steds, som korn eller andre vare pleiger at udførris eller udskibis, indtil saa lenge vi anderledis derom lader forordne. 2. Saaframpt nogen enten indlendisk eller udlendisk sig understaar heremod nogen biug eller malt her af riget at udførre eller udskibe, daa skal hand icke allenne hafve forbrut skib och gods och alt, hvis hand hafver med at faarre, meden och derforuden tiltallis och straffis som de,' der motvilligen emod vorre obne mandat och forbud handle och giørre ville. 3. Ti bede vi och biude vorre fougitter, embidsmend, borgemester, raadmend och alle andre, at de efter denne dag aldelis intet biug eller malt tilsteder her af riget enten for nogle vorre kiøpsteder, hafner eller anden steds at udførris eller udskibis, før end dette vort forbud igen opgifvis, saaframpt de sielf icke derforre ville stande os til rete och straffis derofver, som vid bør. 1 Åb. brev 1597 20. septbr. (no. missive 1597 10. decbr. (Erslev: 77). Rigsåd og stændermøder 1, 89). 2 Rådets erklæring askedes ved kgl.

86. 1598 28. jan. (Haderslebiæ.) Missive til bisperne over alt riget om kirkebönnen for kongehuset. R: Sæll. tegn. 19, 123. 0: Original udfærdigelse til superintendenten i Fyn i Fyns bispearkiv. Trykt efter O hos Rørdam: Kirkelove 3, 10–11. Som i ere begerrindis at vide, hvorledis i eder skal forholde med bønnen, som bedis af predickestollen, efter at predicken er holden, daa paa det udi alle kirker her udi riget maa holdis en form och maade, hvorefter enhver prest sig kand rete, at samme bøn maa enformig bedis udi alle kirker, bede vi eder och ville, at i udi eders sticht huos presterne det saa forordner, at der først bedis for os och vor gemal och siden for vor kerre frue moder, vorre syskenne och andre førstelige personer, som dette kongelige hus erre anrørrendis, hvorefter i eder udi eders sticht med samme bøn at giørre ville vide at rete och forholde och huos presterne slig forodning at giørre, som forberørt er.

87. 1598 3. febr. (Haderslebiæ.) Åb. brev om stadfæstelse på Vejle købstads privilegier. Jyske reg. 6, 76–77.

88. 1598 19. febr. (Haderslebiæ.) Åb. brev om stadfæstelse på Skagen købstads privilegier. Jyske reg. 6, 79.

89. 1598 5. mars. (Coldingæ.) Missive til lensmændene, som købstæder have i befaling, at vi ikke med vore forbudsbreve mod kornudførsel her af riget ville have forment, at der ikke må ske tilførsel til vore undersåtter i Norge, eller at disse ikke her i riget må tilforhandle sig korn til egen nødtørft. I. Lænsmændene skulle derfor, hvis undersåtterne i deres købstæder ville udskibe korn til Norge, tage bevis og certifikats af dem, at de ville begive sig med kornet til Norge og siden fere bevis med tilbage på, på hvad sted de have afhændet kornet. 2. På samme måde skal der tages bevis af dem, som indkomme for købstæderne og ville tilforhandle sig korn, at de købe kornet til egen nødtørft og ikke ville begive sig dermed til andre steder end til Norge. 3. Gör nogen herimod, skulle de stå til rette og straffes som ved bör. Sæll. tegn. 19, 132.

90. 1598 9. apr. (Andvorskov.) Åb. brev om stadfæstelse efter ansøgning fra bønderne på Samsø på den dem ved åb. brev 1582 22. juli (no. 303) og 1590 9. apr. (525) givne ret til under de i brevene nævnte indskrænkninger at købe deres fornedenheder i Nörrejylland. Sæll. reg. 14, 147–48.

91. 1598 27. apr. (Hafniæ.) Åb. brev om, at borgemestre og råd i Malmø må oppebære sise af det tyske el, som indføres og sælges der i byen. Skånske reg. 3, 66–67. .. Vi hafve undt oc tillat . . at borgemestere oc raadmænd udi vor kiøbsted Malmøe mue for deris umage och bestilling bekomme och lade oppebere af hver tønne tys øl, som der for byen indføris och krøgerske och andre der udi byen selger och udtapper udi kander eller potter tal, tre skilling danske, som mønten før gik, och dennom hafve, niude, brugge och beholde, til saa lenge vi ander- 5 ledis derom tilsigendis vorder; dog skal dermed icke vere ment, hvis øl som vi til vor egen nødturft behøfver, eller vore undersotte af addellen denem tilforhandler; och skulle de, som tydst øl der for byen indfører, angifve deris øl udi borgemestere oc raads boed och siden self af krogerskerne annamme forskrefne 3 sk. danske och dennom siden til borgemestere oc raads forordnide at ofverantvorde. I. Ti bede vi och biude alle vore undersotter udi vor kiøbsted Malmøe och alle andre, som tydst øl indfører oc udtapper der udi byen, at i rette eder at gifve forskrefne borgemestere oc raadmend denne forskrefne accise. 2. Saaframbt nogen befindis derudinden falskeligen at handle, hand da icke vil stande til rette och straffis, som vid bør.

92. 1598 24. maj. (Hafniæ.) Åb. brev om stadfæstelse på Skelskør købstads privilegier. Sæll. reg. 14, 157. Trykt hos Edvarsen: Skelskors historie, s. 396–97.

93. 1598 1. juni. (Hafniæ.) Åb. brev om stadfæstelse på Hedinge købstads privilegier, dog med forbehold af ret til at forandre dem. Sæll. reg. 14, 158–59.

94. 1598 3. juni. (Hafniæ.) Åb. brev om at vi, da vi formærke, at der fast alle vegne i riget skal være god avne og forråd på malt, og efter overvejelse med vore rigens råder, igen have opgivet vort almindeligt forbud mod udførsel af malt' her af riget. Sæll. tegn. 19, 144. 1 Åb. brev 1597 20. septbr. (no. 77) og 1598 19. jan. 95. 1598 5. juni. (Frederiksborg.) Åb. brev om stadfæstelse på Slangerup købstads privilegier, dog med forbehold af ret til at forandre dem. Sæll. reg. 14, 159.

96. 1598 7. juni. (Hafniæ.) Åb. brev om stadfæstelse på Korsør købstads privilegier. Sæll. reg. 14, 159–60.

97. 1598 9. juni. (Hafniæ.) Åb. brev om stadfæstelse på Sæby købstads privilegier. Jyske reg. 6, 86–87.

98. 1598 9. juni. (Hafniæ.) Åb. brev om stadfæstelse på Visby købstads privilegier. Skånske reg. 3, 68–69. Trykt hos Strelov: Den guthilandiske Cronica, s. 296–97 med årstal 1597.

99. 1598 10. juni. (Hafniæ.) Åb. brev om stadfæstelse på Kalundborg købstads privilegier. Sæll. reg. 14, 161–62.

100. 1598 10. juni. (Hafniæ.) Åb. brev om stadfæstelse på Stubbekøbing købstads privilegier. Smål. reg. 5, 15.

101. 1598 10. juni. (Hafniæ.) Åb. brev om stadfæstelse på Nysted købstads privilegier. Smål. reg. 5, 15–16.

102. 1598 13. juni. (Hafniæ.) Åb. brev om stadfæstelse på Skive købstads privilegier. Jyske reg. 6, 87. 5* 103. 1598 15. juni. (Hafniæ.) Åb. brev om stadfæstelse på Rødby købstads privilegier. Smål. reg. 5, 16.

104. 1598 15. juni. (Hafniæ.) Åb. brev om stadfæstelse på Grenå købstads privilegier. Jyske reg. 6, 87.

105. 1598 15. juni. (Hafniæ.) Åb. brev om stadfæstelse på Tisted købstads privilegier. Jyske reg. 6, 87.

106. 1598 15. juni. (Hafniæ.) Åb. brev om stadfæstelse på Næstved købstads privilegier. Sæll. reg. 14, 162.

107. 1598 17. juni. (Hafniæ.) Åb. brev om stadfæstelse på Sakskøbing købstads privilegier. Smål. reg. 5, 16.

108. 1598 19. juni. (Hafniæ.) Åb. brev om stadfæstelse på Landskrone købstads privilegier. Skånske reg. 3, 69.

109. 1598 26. juni. (Hafniæ.) Åb. brev om, at det marked, som hidtil har været holdt ved Berglum kloster, og som skal være bønderne der i byen til stort besvær, fordi det holdes i bøndernes hest og er dem ubelejlig for ildebrand og anden ulykkes skyld, som kunde hænde, herefter skal holdes ved Årsla höj på klostrets mark. Jyske reg. 6, 93. 110. 1598 28. juni. (Hafniæ.) Åb. brev om stadfæstelse på Randers købstads privilegier. Jyske reg. 6, 93–94. Trykt hos Stadfeldt: Beskrivelse over Randers, s. 37.

111. 1598 3. juli. (Hafniæ.) Åb. brev om forbud mod, at beboerne på Legster drive handel. Jyske reg. 6, 96. Eftersom vi komme udi forfaring, hvorledis at vore undersaatte, som boe paa det fiskeleier vid Limfiorden, som kallis Løgstøer, skulle brugge adskillige kiøbmandskaf med kornkiøb, kramvare, kiøbmandsgods oc udi andre maade, hvormed vore undersotte, som boe udi kiøbstederne der omkring och til os oc kronnen skulle skatte oc skylde, paa dieris nerring och bierring skal ske forkort, i det vore undersotte udi Løgstøer skulle opkiøbe och dennom tilforhandle hvis korn och vare, som ellers til kiøbstederne pleiger at indføris til kiøbs, der til med skulle holde obne kramboder och udi dennom adskillige kramvaare holde til kiøbs och samme deris gods paa uloflige hafner at indskibe och udskibe, da paa det at slig uloflig handel maa blifve afskaffit och vore undersotte, borgerne udi vore kiøbsteder deromkring liggendis mue blifve vid macht och des bedre søge dieris nerring och bierring, hvoraf de til os skulle skylde oc skatte,

1. ville vi hermed strengeligen oc alfvorligen hafve forbudit alle vore undersotte, som boe paa Løgstøer, at de herepter icke skulle brugge nogen kiøbmandskaf enten med kornkiøb, kramvare eller udi andre maade, som borgelig handel oc kiøbmandskaf vidkommer, medens dersom de ville brugge slig handel, da skulle de begifve dennom udi vore kiøbsteder enten til Olborg, Viborg eller anden steds udi kiøbstederne, hvor dennom løster, och dennom der at vere frit fore at søge borgelig nerring oc bierring efter, som enhver sin leilighed det best vil tilstede. 2. Dersom nogen befindis heremoed at giøre, hand da icke vil hafve forbrut, hvis hand hafver med at fare, och derforuden straffis, som vid bør.

112. 1598 7. juli. (Hafniæ.) Frdg. om, hvorledes der skal forholdes med krigsfolket på Varberg hus og slot. Skånske reg. 3, 71–74. Vi hafver ladit forfatte nogle artikle, hvorepter vor lensmand paa vort slot Vardberg, som nu er eller herepter kommendis vorder, saa vel som och gemene knechte och krigsfolk der paa slottit alle och hver serdellis skal hafve dennom at rette och forholde, hvilke artikle vi af enhver epter hans condition och befalling ubrødeligen ville holdit och epterkommit hafve under den straf som vid bør och derhos bemelt er. 1–21. Teksten er i det væsenlige enslydende med artiklerne af 1596 9. avg. §§ 1–3, 5–20, 24–25, og afvigelserne ere derfor givne ved aftrykket af disse.

113. 1598 7. juli. (Hafniæ.) Åb. brev om stadfæstelse på Holbæk købstads privilegier, dog med forbehold af ret til at forandre dem. Sæll. reg. 14, 167–68.

114. 1598 8. juli. (Hafniæ.) Åb. brev om, at vi på begæring af menige herredsmænd i Ods herred, som havde forhvervet vor herre faders brev om, at Ods herreds ting atter måtte flyttes fra Nykobing til sit gamle sted eller et andet bekvemt sted, hvilket brev er frakommet dem, så at tinget siden efter er blevet holdt i Nykøbing, og fordi vi forfare, at der der tildrager sig megen uskikkelighed med drukkenskab, slagsmål og andre onde tingsæder af drukne folk, som komme til tinget, have befalet Arild Hvitfeld, råd, rigens kansler og embedsmand på Dragsholm, straks at flytte tinget fra Nykobing og lægge det enten på det gamle eller på et andet bekvemt sted, hvilket herredsmændene så skulle søge som deres rette værneting. Sæll. reg. 14, 169.

115. 1598 10. juli. (Hafniæ.) Åb. brev om, at borgerne i Skelskør herefter må lade hente deres ned- "terftige brændeved i Jylland, Fyn og Langeland og skulle være fri for at give told og beskatning deraf; dog skulle de ikke imod vore forbud udføre brændeved til Tyskland, hvis de ikke ville stå til rette derfor. Sæll. reg. 14, 171. Trykt i uddrag hos Edvarsen: Underretning om Skelskør, s. 195–96.

116. 1598 7. avg. (Hafniæ.) Åb. brev om stadfæstelse på privilegierne for Nykøbing købstad i Ods herred. Sæll. reg. 14, 171–72.

117. 1598 24. septbr. (Hafniæ.) Missive til Herman Jul, lensmand på Visborg, om forbud imod udførsel af huggede sten fra Gulland. Skånske tegn 3, 66. Som til adskielige vor fortagne bøgning her udi riget behøfvis møgen huggen sten af dend sten, som falder der paa vort land Gotland, da bede vi dig och ville, at du aldielis ingen huggen sten, bloksten, astrag eller anden huggen stien, som der paa landit kand falde, e hvad slags stien det kand verre, lader tilstede at udskibes der fra landit, af hvem det kand vere, lidet eller møgit, intet undertagit, efter denne daug, at dette vort bref kommer dig til hende, enten paa de skibe, som nu allerede er der under landit eller och denne høst komme kunde, och dersom det skier, ville vi vide det huos dig.

118. 1598 24. septbr. (Hafniæ.) Åb. brev om, at vi, da vi formærke, at der fast alle vegne her i riget skal være god ævne og forråd på byg, og efter overvejelse med vore rigens råder, have opgivet forbuddet mod udførsel af byg¹. Sæll. tegn. 19, 158. 1 Åb. brev 1598 19. jan.

119. 1598 27. septbr. (Hafniæ.) Åb. brev til bønderne i Halmstad læn og i Årstad herred de, som nu ligge under Lavholm slot, om at udføre noget nærmere angivet arbejde på Halmstads befæstning. Skånske tegn. 3, 67–68. Vider, at vi hafve for raadiligt och guot anset, at vor kiøbsted Halmsted med det første skulle befestis, och epterdi til samme bygnings och befestnings behof adskillige slags tømber saa och sten, jord, ris och andit vil fornøden giøris, daa bede vi eder. . . och ... befale, I. at naar i af Sten Madsen, vor embidsmand i Halmsted, eller hans fuldmechtige tilsiges enten med tømber, sten, enris, jord, torf och andit, som høer til samme befestnings behof, at age och frembførre, i da eder velvilligen lader befinde, ansøendis, at saadant er eder sielf saa vel som os och riget til gaufn och guode. 2. Udi lige maade epterdi vore undersaater af addelen, som hafve bøndere och tiennere udi Halmsted och Aarsted herrit, hafver bevilgit, at forskrefne dieris tiennere mue paa tre aars tid her nest epter tilhielpe at arbeide til samme befestning och hver dennom aarligen at age och frembføre til samme befestnings behouf 24 les stein, 24 les torf och 8 torf udi hvert les, 200 les jord, it tre 14 alne lang til brotømber, 2 bøgepele 16 alne lang och it les eneberris saa tit och ofte, de did henkommer ¹, da bede vi eder och alfvorligen befale, at i och i lige maade retter eder efter, naar i af vor lensmand der samme steds eller hans fuldmechtige tilsigis med eders heste och vogne at vere til stede och dette forskrefne til befestningens behouf at age och frembføre; saafrembt nogen herudinden modvilligen befindis, hand daa icke skal tiltalis och straffis, som ved bøer. 1 Anmodning om at lade deres bønder yde det ovenfor angivne arbejde blev stillet adelen, som havde gods i Halmstad og Årsted herreder, ved kgl. missive 1598 18.septbr. (a.st.bl.65–66). Ved missive 1604 16. novbr. blev den samme adel anmodet om endnu på to års tid at lade deres bønder arbejde på fæstningen (a. st. bl. 198–99), og et missive 1607 3. mars pålagde den at sørge for, at bønderne fuldførte det i 1604 overtagne arbejde (a. st. bl. 281–82). På samme måde blev adelen, som havde gods i Varberg lan, ved missive 1600 28. maj anmodet om at lade deres bønder på fire års tid lige med kronens arbejde på Varbergs befæstning (a. st. bl. 104).

120. 1598 2. novbr. (Hafniæ.) Åb. brev om stadfæstelse på Helsingør købstads privilegier. Sæll. reg. 14, 193.

121. 1598 1. decbr. (Hafniæ.) Åb. brev om, at vi, da der her i riget så vel som uden lands skal være stor mangel på rug således, at den höjt opstiger, og da det er at befrygte, at byg skal bruges både til el og bred af fattige folk, og at der derfor skal blive mangel derpå, hvis dertil ikke i tide bliver fort råd og middel, have overvejet den lejlighed med vore Danmarkes riges råder og besluttet: I. at vore forbudsbreve igen skulle udgå, således Rådets erklæring askedes ved missive s. a. 1. novbr. (a. st. 168). at intet byg eller malt må udføres eller udskibes ¹. 2. Hvis nogen gör herimod, skal han have forbrudt skib og gods og alt, hvad han har med at fare, og desuden tiltales og straffes som den, der modvillig handler mod vort åbne forbud og mandat. 3. Dog skal hermed ikke være forbudt at göre vore undersåtter i Norge tilførsel, dog at der först gives vor lensmand eller hans fuldmægtig et klart register på de vare, som agtes udførte til Norge og en forpligt, at de forbudte varer ikke skulle feres andet steds hen. 4. Vore fogder, embedsmænd, borgemestre, rådmænd og andre skulle ikke tilstede, at byg eller malt udføres efter denne dag, hvis de ikke selv ville stå os til rette og straffes, som ved bör. Sæll. tegn. 19, 174. 1 Forbuddet hævet ved åb. brev 1599 14. juli.

122. 1599 22. mars. (Hafniæ.) Missive til lænsmændene i Sælland om at lade pågribe løsgængere og sende dem til arbejde ved bygningen på Københavns slot. R: Sæll. tegn. 19, 206 : missive 1599 22. mars til Salland. S: Skånske tegn. 3, 255 2: missive 1606 1 jan. til Skåne. 1Vid, at som vi erre til sinds nogen synderlig bygning her paa vort slot Kiøpenhafn och anden steds med det første at lade forretage, och vi forfarre, hvorledis alle vegne her udi landet skal findis en hel hob løsgiengere, som omstrippe och omløbe fran et sted til det andet och eblant vorre undersote bedrifve stoer motvillighed och bedragerie, en part under det skin, at de erre krigsfolk och søge en herre, en part, at de erre studenter, och en part gifver for, at de erre tiensteløse, hvorforre vi hafver for got S: Vid eftersom vi forfare, hvorledis alle . . . 2 S: der udi vor land Skaane. S tilf.: landstrygere och.

S tilf.: der samme steds. 1

anset slige løsgiengere at lade paagribe och dennom til forskrefne forretagne bygning 2 udi arbid och anden forfallende leglighed at lade bruge, ti3 bede vi dig och ville, at du den 31. martii først kommendis och icke før 4, med 5 største flid lader randsage ofver alt dit len, saa vel udi kiøpstederne som paa landet, efter slig løsgiengere och dagdrifvere och saa mange, som der udi lennit kand betredis och ofverkommis, som i saa maade vorre undersote til besverring omløbe, at du daa dennom lader antaste och paagribe och fengligen hid til slotet frembførre, saa at de med det første blifve hid forskicket, dog hafvendis flitig indseende, at ingen frembsendis uden de, som erre førre och sterke och til sligt groft arbid at forrete kand verre tienlig. 1 S tilf.: landstryggere och. 2 S forbig.: til . . . bygning. 3 S: da. 4 S forbig.: den 31. . . . før. 5 S tilf.: det første och. 6S forbig.: der. S tilf.: saa vel som udi kiøbstederne.

S: til vor kiøbsted Malmøe lader forskicke, hvor dennom skal blifve forelagt och alvorligen henholdne at arbeide paa dend fortagne bygning och befestning der samme steds, hafvendis dog derudinden flittig. 9S forbig.: groft.

123. 1599 22. mars. (Hafniæ.) Åb. brev om forbud mod, at bønderne i Guldbjærg og Gislev sogne i Fyn uden lensmandens forlov hugge i de skove, som ligge til deres gårde. Fynske reg. 3, 44–45. Eptersom vi komme udi forfaring, hvorledis vor oc kronens tienere baade sielfeigne bønder och andre boendis udi Guldborg sogen oc Gisle sogen udi Gudme herrit udi vort land Fyen dennem skal understaa til uplicht at hugge udi de skoufve, som til deris gaarde er liggendis, saa de icke aldeniste lader hugge, hvis de til notturftig ildebrand oc bøgnings tømber kand hafve fornøden, meden ocsaa selger oc afhender af skoufven, hvorofver samme skoufve blifver storligen til uplicht forhuggen och derfore med tiden kunde blifve aldielis øde, I. daa ville vi hermed strengeligen och alfvorligen hafve forbødit vore undersaate, menige bønder, baade sielfeier oc andre udi Guldborg oc Gisle sogen nogit at hugge udi forskrefne skoufve undtagen det tilforn blifver dennem af vor lensmand eller hans fuldmechtige udvist. Saafrembt nogen dennem deremoed tilfordriste sig udi forskrefne skoufve nogit at hugge emoed forskrefne vor lensmands eller hans fuldmechtigis vilge oc tilladelse, skulle de derfore dielis, tiltalis oc straffis som ved bøer.

124. 1599 29. mars. (Hafniæ.) Missive til Knud Grubbe, lansmand i Lykå læn, om at bruge løsgængere og dagdrivere til tvangsarbejde ved befæstningen ved Korseskær i Bleking¹. Skånske tegn. 3, 81–82. Som vi hafver ladet forordne med dend bygning ved Korsesker udi vort land Bleggende, at dend med største flid, mueligt er, udi denne sommer maa begyndis och foretagis, daa bede vi dig . . . Sammeledis eftersom der udi landet mange løsgengere omløbe, som ere doch sterke och føre til at arbeide och giøre gaufn, da bede vi dig och ville, at du af samme daugdrifvere, som ere tienlige och føre til at giøre gaufn, lader paagribe di fleste, du kand bekomme, och denum siden til samme bygning lader bruge och holde udi forvarring, at di icke bortløber, och gifver dennom daugløn, hvis billigt kand verre, rammendis och derudinden vort gaufn och beste, som vi dig tiltroer, och naar di icke lenger kunde arbeide for vinterens skyld, at du da lader dennom igien løes och gifver dennum hver en grof kledning saa goed som 2¹2 daller, och hvis det kommer at koste med dierris under- 1 Jfr. a. st. bl. 89 og 103. holding der, hafver du til regenskaf at lade føre, hvilket dig och udi dit regenskaf skal blifve gotgiort.

125. 1599 29. mars. (Hafniæ.) Missive til Sten Madsen, lensmand i Halmstad læn, om at bruge løsgængere og dagdrivere til tvangsarbejde ved befæstningen i Halmstad. Skånske tegn. 3, 82. Som vi erachte at ville fornøeden giørris, emeden at denne forhaabendis bygning paa befestningen udi vor kiøpsted Halmsted paastaar, . . . sammeledis eftersom der udi landet mange løsgengere omløbe . . . (o. s. v. ligesom missive s. d. (no. 124) til Knud Grubbe).

126. 1599 12. maj (paa vort skib Victor under vort land Varon). Åb. brev om, at ingen, som er med kongen på rejse, må nævne ham ved navn eller omtale hans nærværelse for nogen. Sæll. reg. 14, 213. Eftersom vi icke uden synderlige och vichtige aarsager med dend aldmechtige guds naadige hielp och bistand hafver os forretaggit sielf udi egen person och med denne voer nerverendis skibsflode at begifve os paa denne voer fortagne reigse at besøge vort rige Norge paa de steder, som vi os och vorre rigger och lande achte nøedicht och gaufnligt at vere, och efterdi at vi paa denne voer reigse voer kongelige naufn och dignitet icke huos nogen fremmede ville haufve obenbarit eller nogen fremmit om voer eigen kongellige persons nerverelse skal bekomme nogen undervisning och kundskauf, daa ville vi strengeligen och alvorligen haufve befallet. . . alle dennom, som med os nu ere paa denne voer reigse, at ingen os vid voer kongellige naufn och dignitet skal nefne eller os til lands eller vands andet naufn at gifve end capetin och voer kongellig person och nerverrelse icke at obenbaare, uden vi komme paa de steder, som vi det haufve ville. Dersom nogen befindis heremod at giørre och det hannom skielligen ofverbevisis kand, det verre sich, hvem det verre kunde, daa skal hand straffis med lifsstraf och paa hans hals.

127. 1599 14. juli. (Hafniæ.) Åb. brev om, at vi, da vi formærke, at der fast alle vegne her i riget skal være god avne på byg og malt, og efter overvejelse med vore rigens råder, ville have opgivet forbuddet mod udførsel af byg og malt. Sæll. tegn. 19, 212. 1 Deres erklæring askedes ved mis. s. å. 3. april (Erslev: Rigsråd og stændermøder 1, 103). 2 Åb. brev 1598 1. decbr.

128. 1599 18. juli. (Kroneborg) Åb. brev om bestalling og takst for tolderen i Visby. Skånske reg. 3, 90–92. Vi hafver forordnit och tilbetroet denne brefvisere Jacob Baye, borger udi vor kiøpsted Visbye paa vort land Gotland, at skulle vere vor tolder och sisemester der samme steds at aarligen opberge ald hvis told, sise och anden slig rettighed och herlighed mere, som os och kronen kand tilfalde och tilkomme af hvis skibe, goeds och vare der samme steds ind- och udføris och bør at toldis af, och skal hand i samme hans bestilling lade sig emoed os finde troe, villig och flittig och vore gaffen i disse saa vel som i andre maade vide at ramme, som vi hannom tilbetroer och hand for os forsvare vil. I. For slig hans troe och villig tieniste hafver vi bevilget at ville gifve hannom til aarlig løn och besolding: pendinge 36 daller, engelst 9 allen, sardug 6 ellen, bolte lerrit 6 allen, gytterst 6 ellen, skattehøe 20 les, skatteved 100 les, som hannom af lensmanden paa vort slot Visborg aarligen til goede rede skal ydis och fornøiges saa vel for dette afgangne aar, hand bestilling hafver forestandet, som aarligen derefter, indtil vi anderledis derom tilsigendis vorder. 2. Sammeledis maa hand sig i hans regenskaf herforuden korte 10 daller til hans fortering och omkostning frem och tilbage med sit regenskaf at forklare. 3. Och skal hand annamme der i byen told, sisen, koerstold och anden slig kronens rettighed efter denne efterskrefne form, tax och maade, som er: af hver tønde miøldaller, I tonne Rostoks øl, Vismers øl eller Sundist øldaller, af hver amme vin 1/2 daller, af I hest 12 daller, af en tonne smør 6 sk., af I skippund smeltid tallig I ort, af I skippund rug tallig 6 sk., af I tøne tierre 3 sk., af I skippund oste 6 sk., af I deger oxehuder 6 sk., af I deger koehuder 4 sk., af 1 deger giedskind 3 sk., af I deger faarskind med ulden 212 sk., af I deger faarskind uden uld 12 sk., af I skippund uld 4 sk., af 100 handske 3 sk., af hver lest huggen sten, som vi tilforn¹ hafver bevilget at maa udføris, I daller; af hvert fremmet och gullandske skib paa 24 lester drechtig koerstold I daller, af hvert skib, som er ofver 24 lester drechtig, gifvis af hver lest til korstold 4 albos, och skal ingen øxenkiød eller andet lefvendis kveg ei heller saltid kiød tilstedis at udføris der af landet uden vor bevilling, uden hvis saltit kiød, som indføris her udi riget, daag icke uden en ringe ting, hvoraf skal gifvis af tønne 12 daller. 4. Skal och forskrefne Jacob Baje, strax hand til vort land Gotland nu hiemkommer, formelde Hermand Juel, vor mand, tienner och embidsmand paa vort slot Visborg, denne hans bestilling, och begiere af hannom, at hand ville lade tilsige haufnefogderne, at de rette denom efter dene rulle och opbere vor rettighed. 1 R: tilfororden. 5. Dersom der findis nogen motvillige, som icke ville udgifve dieris rettighed eller til rette tide angifve dieris goeds, som det sig bør, eller och ville understaa dennem at udføre nogre forbudne vare, lidet eller megit, da skal forskrefne Jacob Baje ded formelde vor lensmand der samme steds, och hand siden skal lade strafve ofver dennem, som ded giør, saa vit hand kand giøre ded med loug oc ret. 6. Och skal hand aarligen til hver sanctorum Philippi och Jacobi daug vere forplicht i vort rentekammer at lade forklare hans regenskaf och derhoes tage med sig, hvis pendinge hand derpaa kand blifve os skyldig, uden ald undskylding, saafrembt hand icke ville stande os derfore til rette, som det sig bør.

129. 1599 24. juli. (Hafniæ.) Frdg. om udspisningen på kongens slotte og huse. Sæll. reg. 14, 215–17. Vi hafve forordinit herefter at ville hafve det saa holdet paa vore slotte, huse och gaarde med udspisning paa de uvisse personer, som ere bønder och ugedaugsmend:

I. At hvilke bønder eller ugedaugsmend, som kommer til slottet eller ladegaardene at arbeide, at slaa greis eller meie korn, rifve høe eller binde korn, age høe eller korn, pløfve eller harre, at saae, at plocke homble eller andit sligt arbeide, som kunde falde at giøre paa vore vegne, da skulle samme personner optegnis, hver ved dierris naufn, hvilket sogn eller bye, de hafve hiemme udi, derhoes hvad hver hafver haft at giøre, saa at de enne personner icke mengis eller indføris i regenskafvit eblant de andere med dieris arbeide, hvormed regenskafvit kand forvildes, giørris uklart och uforstandigt, men det skal saa holdis, at naar bønderne agger høe, rug, biug, haufre eller anden slags korn til laadegaardenne eller slottene, da skulle de optegnis, hver ved sit nafn, och udi hvilket sogen eller bye de hafver hiemme udi, och [hvor] mange, der agger korn, och [hvor] mange, der agger høe af dennom, och hvor mange les hver agger om dagen, och icke det enne slags arbeid eblant det andet formengis, och hvilke dage, de agger paa, och hvilken mark eller eng, de samme høe eller korn affører, skal och derhuos klarligen optegnis. 2. Ittem, naar de kaster korn paa loftet, skal och hver ved sit nafn optegnis, hvor de hafver hiemme, och hvor megit korn de kaster, och paa hvad tid och dag, saa at mand kand vide, hvad de giøre om dagen, som fanger øl och mad, och saa skal holdis med alt arbeide, hvad der giøris med slottens tiennere och uggedagsmend, at de hver ved sit nafn antegnis, naar de blifver spiset, och hvad arbeide de dagligen giøre. 3. Och skal skrifveren vide at giøre rigtig besked, naar hand med regenskafvit fremkommer, hvor mange der kand spises af en tønde sild eller af en tønde saltet fisk, hver slags fisk for sig, och hvor mange sild hver bekommer, naar de spises med sild, och hvorledis hand spiser dennom med den saltet fisk, och hvor mange hand spiser med en skeppe mel, och det holde rigtigt och formelde udi regenskafvit, och hvor mange hand spiser med en tønde øl, och skal icke skrifveren gifve samme udspisning et vrangt nafn och kalde det maaltid, som en part af dennom hertil hafver giort, men skal formeldis udi regenskafvit, at hver hafver bekommet en sild eller toe eller et støcke brød och en drik øl efter leigligheden och, som de hafver arbeidet til. 4. Och skal lensmanden hafve tilsiun til sin skrifver och tilholde hannom at holde hans regenskaf rigtig och klart med slig uvisse personner om dieris udspisning, saa 6 at mand kand forstaa det, naar det kommer hid i vort rentekammer, och at paa voris gaufn er flitteligen agtet och paaset, som det sig bør. 5. Ladegaardsfogden skal och tilholdes och befalis, at hand icke bruger flere af tiennerne och ugedagsmend til ladegaardens aufvel eller anden brug end vel fornøden giøris, och derhuos hafve flittig tilsiun til dennom, som kommer at arbeide eller at høste, at høsten och arbeidet kand gaa for sig os til ringiste bekostning och udgift. 6. I lige maade skal och slotsfogden hafve tilsiun til arbeidsfolket, som arbeider paa slottet, baade med slotstienner, uggedagsmend och andre, at de icke skulle gange ørkeløse och drifve dagen heden unøtteligen eller, for et ringe arbeid skyld, mangfoldige personner och folk til slottet skulle blifve tilsagt, som dog vel ellers af slottens gemmenne tiennere kunde blifve bestillet. 7. Och skulle lensmendenne hvert aar, saa snart som auflen, kornet, høet och anden afgrøde er indhøstet och kornet i hus, forskicke en klar fortegnelse til voert rentekammer paa, hvor mange trafver adskillige slags korn saa och hvor mange les høe dette kand verre indauflet och indhøstet och derhuos et ofverslag af regenskafvit paa alt hvis omkostning, som deremoed er opgangen paa ladegaardens aufvel, siden kornet vor saaed i jorden, och indtil auflen blef igien indhøstet efter, som forskrefvit staar. 8. Siden skal holdis en klar fortegnelse paa omkostningen paa auflen til ladegaarden, fraa der begyndis at saae rug, och til sommerkornet er tilsaaet, och saa snart som sommerkornet er tilsaaet, skal lensmanden forskicke en udskrift af regenskafvit til rentekammerit til vor rentemester paa hvis omkostning, som midlertid er opgangen, och hvis lensmendenne med skrifverne kunde vide med slottens och ladegaardens udspisning paa de uvisse personner klarer och rigtiger och os til større fordel och gaufn at lade optegne, end herudi nu benefnt eller indført er, da er det os til behaug, ti sligt ved skrifveren best at kunde giøre, indføre och forklare, som al tid er tilstede, och optegne slottens indtegt och udgift, saa at dend mangfoldig omkostning kunde en gang hermed afskaffes. 9. Och skulle skrifveren hos hvert slodts eller lens regenskaf indføre bag efter regenskafvit hvis genent, som de hafver af vore bønder om aarit i korn och i pendinge, saa at vi kand vide, som billigt er, hvad hver vor tienner hafver til løn och besolding om aarit, hvorefter vore lensmend paa vore slotte, huse och gaarde skulle vide dennom at rette.

130. 1599 12. oktbr. (Kiøpenhafn.) Åb. brev om stadfæstelse på privilegierne for Feje, Fame og Aske af 1560 20. febr. 1 Smål. reg. 5, 18. Se no. 18.

131. 1599 20. oktbr. (Hafniæ.) Åb. brev om stadfæstelse på Trælleborg købstads privilegier. Skånske reg. 3, 102.

132. 1599 24. oktbr. (Hafniæ.) Åb. brev om, at kobstæderne Ystad i Skåne og Ringkobing i Nörrejylland, som ligge på steder og havne med god lejlighed for udskibning og indskibning, herefter, da vi have overvejet den lejlighed med vore Danmarkes riges råder, skulle agtes som de andre almindelige og lovlige toldsteder her i riget, i hvilke den indenlandske så vel som den udenlandske frit kan ud- og indføre sine varer, 6* dog skal hermed ikke være tilladt på hine steder at udføre forbudte varer. Skånske reg. 3, 106.

133. 1599 30. oktbr. (Hafniæ.) Åb. brev om, at vi, da vi formærke, at der fast alle vegne skal være godt forråd på rug, havre, flæsk, fede og magre svin, og efter overvejelse med vore rigens råder, ville have opgivet forbuddet mod udførsel af rug, havre, flæsk, fede og magre svin. Sæll. tegn. 19, 233. 1 Åb. brev 1596 2. jan. jfr. 1596 10. juni og 1597 17. jan.; 1597 20. septbr.; 1598 20. septbr.

134. 1599 31. oktbr. (Hafniæ.) Instruks og forordning, hvorefter proviantskriveren på Holmen for Københavns slot skal sig rette og forholde¹. Sæll. reg. 14, 228–43. 1 Det er anset for unødvendigt at aftrykke instruksens vidtløftige tekst, som til dels stømmer med instruks 1597 27. juni, på dette sted.

135. 1599 15. novbr. (Hafniæ.) Instruks for lensmanden på Københavns slot. Sæll. reg. 14, 243–45. Instructs och skriftelig forordning, hvorledis vi ville herefter hafve holdit her paa vort slot Kiøbnehaufn, paa det ad vor lensmand des bedre kand vide at rette sig efter vor villie och befalling, som gaufnligt kand verre. I. Skal lensmanden her paa vort slot Kiøpnehaufn hafve god tilsyen paa slotted baade inden och uden porten saa vit, som slottens handel strecker sig, och lensmanden bøer med rette at hafve tilsyen til och derudi verre flittige, saa at vor gaufn och beste kand holdis udi goed acht. 2. Skal lensmanden under moltid lade holde porten tillukt, saa at der icke løber andre op under maaltid end dennom, der bøer ad spisis och ere indtegnit i slottens register. Dersom ded befindis, at nogen indtrenger sig under maaltid paa slotted, som icke er beskeden ad spisis paa slotted, da hvilken ded findis med ad giøre, dend skal lensmanden befalle slotsfougden ad lade forvise hannom af slottid eller lade epter leiligheden sette hannom i tornit. 3. Icke skal lensmanden eller nogen anden mue gifve nogen forlof at gaa op och forterre vor kost uden dennom, som bøer med rette at gaa der op, eller det sker med vor tilladelse. 4. Dersom det kand tildrage sig, at lensmanden icke hafver saa mange personner dagligen til stede ! med hans fru, børn, svenne, drenge och piger, som hannom er bevilgit, da maa hand icke i ded sted tage andre personner til kost, som icke hørrer i ded tal eblant de personner, hannom er bevilget paa vorre vegne. 5. Skal lensmanden och befalle slotsfougden, ad hand tvende gange hver dag skal gaa i borgestufven och i haafstufven och se til, hvorledis folkenne blifver der spiset, och om der findis nogen uskickelighed, som der icke burde at verre. 6. Skal slotsfougden ochsaa hver dag gaa i kiøckennit och i kielleren formiddag och eftermiddag och hafve tilsiun, at der icke findis nogid fremmit och unyttige folk derinde enten under moltid eller emellum moltid. 7. Skal lensmanden lade slotsfougden, slotsskrifveren saa vel och ridefougden, naar hand er tilstede, gaae til sit boer til middag och til aften, men om morgenen til froekost da skal slotsfougeden och slotsskrifveren gaa til borts i lensmandens forkammer med hans folk, saaframpt at de ville hafve nogen froekost, och skal intet kalt smør 1 R: tilstedede. spisis til frokost uden for lensmandens hans hustrue, børn och kvindfolk, men allenne varmet smør. 8. Och skal ingen tilstedis, det verre sig slotsfougden, slotsskrifveren eller nogen anden, at lade hente mad at kiøckennit i dieris kammer, enten til rette moltid eller emellom moltid, icke heller øl emellum moltid uden hvis, som hver bøer at hafve til sin eigen nodtorft, men hver skal søge sit bord, som hand er forordnit til. 9. Icke skulle de heller bede nogen gester paa dierris kammer eller holde der nogen drik, lidit eller megit, men hver skal vaare flittig paa sin tienniste, som det sig bør. Hvem her findes emod at giøere, da skal dend hermed hafve sit forlof och sin afsked. 10. Skal lensmanden icke heller tilstede, at der spisis eller hollis maaltid paa flerre kammer eller paa flere steder end paa hans eigen stufve, udi hofstufven och udi faddebordsstufven. Naar baggeren eller brøggeren icke kunde for dierris arbeide skyld besøge dieris rette moltid, da maa dennom spises paa dend tid af kiøckenit och icke ellers. Skal lensmanden och befalle slotsfougden, hvilket hannom derhoes skal verre paalagt, at hafve flittig tilsyn til vedhafven, at dend staar al tid tillukt och icke oplades uden til rette tid om dagen, naar der skal gifvis ved ud til nodturft, at de dend bekommer en gang om dagen och icke videre. 13. Skal slotsfougden besønderlige hafve tilsyn udi køckennid, brøgers och bagersit, saa at der icke holdis ild lenger, end behouf giøris, udi kiøckennit saa lenge maden er ved illen, och i brøggersit saa lenge, som der er ild under pannen och udi bagersit, naar der bagis, och icke lenger. Disligeste skal hand ocsaa hafve flittig tilsiufn paa alle steder, som ild holdis paa slottit af slotsfolkenne, at ild och lius baade udi borgestufven och anden steds paa slottit blifver slugt til rette tide om aftennen ėmellom otte och ni slet udi ded sennisten, och paa hvilke steder, som nu erre skorstenne, dersom leiligheden kand saa verre, da skal lensmanden lade dennom afskaffe och lade i ded sted opsette kackeloufven, saa ad veden och ildebranden kand dermed sparis och holdis til rede. 14. Slotsfougden skal och dagligen hafve tilsyen til skøtterne och til liggerne i portenne och lade opteigne, naar nogen af dennom blifver forskicket fraa slottid mer end paa en dags tid, at ded blifver skrifveren tilsagt, at indstille uggekosten derefter och derhoes i lige maade lade hafve tilsyen til dennom, som tilstede erre, at de icke henter merre øl for kelleren om dagen end aldenne paa dennom, som tilstede erre, och bøer med rette at hafve. 15. Skal slotsfougden hafve tilsiuen til skøtterne och til liggerne, at naar de icke erre forskickede paa vorre veigne fraa slotted, at de da al tid erre til stede i porten om dagen och i lige maade om natten paa slotted til stede, som ded sig bøer. 16. Skal slotsfougden och hafve goed tilsyen til postvogensvenene och de andre slottens vogensvenne, saa at hver af dennom ser vel til sinne heste och verre til stede och vare paa dierris tienniste. 17. Hvis haufre, som udføris paa postvogenheste och paa de andre postheste, skal fougeden hafve tilsyfven, at der inted udføris paa forskrefne postheste før end om aftenen, saa at hestenne dend nat kunde blifve hiemme och forterre dieris foder, paa det ad postdrengenne icke skulle paa en dag tage foer paa tvende steder. 18. Skal slotsfougden och dagligen verre til stede ved slottit och hafve goed tilsyen til al ting ved slotted, och skal hand hafve sit kammer nedre ved borgegaarden, at hand des bedre al tid kand verre des nermer ved haanden, och skal hand aldelis indted befatte sig med nogen af slottens tiennere eller med nogen sager, som kand falde eller tildrage sig i lennit eller i birkit, icke heller befatte sig med nogen af ladegaardenne, uden hvis som lensmanden befaller hannom. 19. Efter denne forordning ville vi, at vor lensmand her paa vort slot Kiøpnehaufn skal rette sig udi alle maade och befalle slotsfougden at se flitteligen til och vaare paa sin tienniste, som det sig bøer, efter som denne vore forordning formelder, och indtil vi anderledis herom lader tilsige.

136. 1600 31. jan. (Hafniæ.) Frdg. om privilegium for dem, som ville bosætte sig i den ny købstad ved den befæstede plads ved Avskær. Skånske reg. 3, 108. Eptersom vi for vore rigers gaffen och bedste skyld nu lader befeste en plats vid Avskier, hvor vi ochsaa ville hafve en kiøbsted henlagt, hvilken vi och i fremtiden med privilegier och anden nottorft, som kiøbsteder bør at hafve, vil hafve forsiønet och benaadet, hvorfore vi nu ville hafve bevilget och tillat . . ., at hvilke vore undersotter her udi riget saa vel som andre fremmede och udlendske, som vil begifve dennem til samme ny befestning och der samme steds bygge och boe och bruge borgerlig handel och nering, da skal dennem af vor lensmand udvises beleilig sted och plats at bygge paa epter stedens leilighed, och skulle tilmed vere fri och forskonit for ald kongelig och borgerlig tønge och besvering udi siuf sambfelde aar epter dette vort brefs datum regnendis 1. 1 Ved at tilsende lænsmand en Knud Grubbe dette brev til læsning i købstæderne og til herredstingene i hans læn, meddeltes det ham, at købstæderne Avskar, Lykåby og Elleholm skulde afskaffes og deres privilegier genkaldes (mis. 1. febr. s. a., Skånske tegn. 3, 98) jfr. no. 137. 137. 1600 31. jan. (Hafniæ.) Frdg. om nedlæggelse af købstæderne Avskær, Lykå og Elleholm. Skånske reg. 3, 108–9. Eptersom vore kiøbsteder Avskier, Lyckov och Elleholm al tid til des hafver veret privilegiert med kiøbstedsprivilegier och borgerne der samme steds til des hafver brugt borgerlig nering och kiøbmandskaf, och efter ad vi for vore rigers gavfn och bedste skyld ere foraarsaget dennem at ville hafve afskaffit, hvorfore vi nu hermed vil hafve forskrefne kiøbsteder dieris privilegier igienkaldet och ingen af des indbyggere at skulle herepter maa brugge nogen borgerlig nering och handel enten med udskibning, indskibning eller i andre maader; men de, som samme steds vil blifve boendis, skulle herepter bruge bøndernering med avfvel at brugge och i andre maader epter bondevis. Och dersom nogen af borgerne och indbyggerne der samme steds befindis, som ere til sinds at vil blifve vid borgerlig nering, da skulle de fløtte til omliggendis kiøbsteder och der samme steds bruge deris handel och kiøbmanskaf. . . . Forbiudendis alle, e hvo de heldst ere eller vere kunde, serdelis indbyggerne udi forskrefne byer herepter der samme steds at brugge eller brugge lade nogen borgerlig handel och nering, ei heller vore undersotte der omkring boendis eller andre fremmede at giøre dennem nogen tilføring under den pen och straf, som vid bør.

138. 1600 25. febr. (Copenhagen.) Artikler for kongens besseskytter i København. O: Original udfærdigelse. P: Tyske kancellis »Patenten 1596–1602 bl. 224–29. Wir Christian der vierde . . . tun kunde und bekennen hiermit fur idermenniglich, das wir nachfolgende artikel unsern sämbtlichen buchsenmeistern furstellen und verfassen lassen, darnach nicht allein die jeningen, so wir jetzo schon in dienst und bestallung haben, sondern auch die wir folgents ins jar und monatgeld annemen werden vermoge irer eide und pflicht, so sie uns und der cron Dennemargk darauf schweren und leisten werden, sich richten und verhalten sollen. I. Anfenchlich und zum ersten sol ein jeder sich gentzlich enthalten got und seinen heiligen namen zu lestern, wo aber einer oder mer also freventlich dasselb zu tun sich understehen wurde, der und die sollen an leib und løben gestraffet werden. 1 P forbig.: der und. 2. Zum andern sol sich ein jeder seiner eide¹ und pflicht geburlich erinneren, unsern und unser reiche und lande nutz und frommen seines besten fleisses und vermogens in allem, wo er sol und kan, befodern, schaden und nachteil aber keren, wenden und verwarnen helfen; uns und unserm zeug und artaleimeister, so jetzo ist oder kunftig sein wird, von unsernt wegen gehorsam und gewertig sein; was inen auferlegt und befolen wird zu wasser und lande auf zug[en] 2 und wachten, in 3 sturmen und schlachten 4, im felde oder besatzungen 5, an und vom feinde, wie es die nottorft erfordern magk, alles dermassen fleiszig, getreulich und gutwilliglich tun, leisten, und on alle gegenrede verrichten, wie erliebenden buchsenmeistern und redlichen kriegsleuten zustehet, auch keine meuterei bei vermeidung hogster leibesstraf erwegken oder anrichten.

1. I O findes på en los seddel følgende ed: Hier ste ich heutte vor got der heiligen dreifaltigheit und vor der gantzen gemeine, gelobe und schwer dise vorlesne artickel zu halten, als ich es wil vor gottes angesichte vorantworten, so waer helf mich got und sein heiliges wort, og en dansk tekst er vedföjet. 2 Således P. 3 P forbig.: in. 4 P: schlachtungen. 5 P: besatzung. 3. Zum dritten sol ein jeder kindelbetterinnen, schwangere frauen, alte leute, priester, predicanten und andere geistliche personen unbetrubet lassen, dieselben eren, beschutzen und beschirmen, wie es sich geburet, und keines weges nicht beleidigen, sunder sich christlich hirin halten, wie vor alters hero¹ bescheen, bei leibesstraffe.

1P forbig.: hero. 4. Zum vierden sollen unsere zeug und artolareimeister, so jetzo sein oder kunftig sein werden, in denen fellen, wo sich jemand mit schlechten und geringen sachen verbrochen hette, gewalt und macht haben den oder dieselben in der artolareie zu straffen; es sollen aber dieselbe niemand verunrechten, sundern jedem gleich und recht tun. Was aber totschlag, mord, diebstal, verreterei und andere sachen, die den gerichtszwang underworfen und hals und hand betreffen, die sollen zuvorn uns und unserm reichshoffemeister oder unsers und des' hoffemeisters abwesens dem ambtmanne alhie aufm schlosse angezeiget und zu erkennen gegeben und alsdan, was es von uns oder inen befolen wirt, recht daruber gehalten werden. 1 P: unsers. 5. Zum funften. Wo es sich zutragen wurde, das ein artolarei und buchsenmeister vor den feinden oder sonsten geschossen und ime lemnusse, blintheit oder anderer verderblicher schaden dadurch zugefuget wurde, also das man demselben nicht helfen konte, der sol die zeit seines løbens nach nottorft unterhalten werden. Desgleichen auch, wan einer von dem feinde verwundet oder sonsten nach gottes schigkung krank und ungesund wurde, also das man ime helfen konte, deme sol auch, wo er noch in unserm dienste ist, so lange bis ime geholfen wird, kost und bier auch das meister und artzelon gegeben und bezalet werden. 6. Zum sechsten. Wo ein artolarei oder buchsenmeister von¹ unsern wiederwertigen gefangen wurde, denselben wollen wir nach alter gewonheit und seiner besoldung nach rantzaunen 2 und frei machen lassen. 1 P forbig.: von. 7. Zum siebenden. 2 P: rantzoniren. Wan sie mit unsern schiffen wieder unsere feinde und wiederwertigen siegeln und dieselben uberwinden werden, so sol alle das kraut, so bei dem geschutze aufgeschlagen und in den kamern befunden wird, den buchsenmeistern sein oder dasselbe von uns umb einen geburlichen pfennig inen bezalet werden, und sol davon den artolareizeugmeister ein teil der beute und den buchsenmeistern zwei teil von den gewonlichen beutemeistern gegeben werden. Desgleichen wo eine stat erobert und gewonnen wurde, sol alles aufgeschlagen kraut, so bei dem geschutze befunden wird, sambt der sturmglogken in derselben eroberten stat inen zustehen und gehoren und sie ires gefallens dieselbige ausheben, verkauffen und verhandelen. 8. Zum achten. Es sollen sie alle und ein jeder besunder schuldigk und verhaftet sein, wan inen auf ein land- oder veldzugk mit zufolgen angekundigt ist, ein fleissig aufsehen auf die artolarei, und was inen jeder zeit befolen und vertrauet wirt, zu haben und so wol bei nacht als bei tagezeit sich bei demselbigen jeder zeit finden zu lassen und one ires zeug oder artolareimeisters vorwissen und erlaubnus sich aus der schantzen oder quartier nicht begeben, sunder ein jeder auf dem platz, ort und stelle, wie er dan verordnet wird, sein und blaiben. [Desgleichen wen feursnot verhanden ist und die sturmklocke gerurt wird oder der einige oprur verhanden, 1 P forbig.: es. 33 sol sich ein jeder buchsmeister hier bei der artolarei erscheinen lassen bei vermeidunch hochster leibesstraffe.] 1 1 Det i [] stående stykke findes ikke i P og i O kun på en vedlagt løs seddel. 9. Zum neunden sol ein jeder buchsenmeister, welchen auferlegt wurde, das er entweder auf orlagsschif oder kauffarten siegelen sol, sich zu tage und nacht, so lange solche reisen und siegelation weret, mit gegenwertiger aufwartung treulich und fleissig erzeigen, sich auch nicht weigern hulfe und beistand zu tun, domit das geschutze in und von der geschantze wie auch in die schiffe und aus den schiffen gebracht werde; wurde aber jemands hirinne seumblich und wiedersetzlichen befunden, so sol derselbige nach erkantnus der rechten one alle gnade gestraffet werden. IO. Zum zehenden. Wan notwendig und inen angesagt und befolen wird auf unsern orlags oder andern kaufmansschiffen, darauf munition oder geschutz verhanden, zu siegeln, so sollen sie, so lange die not verhanden ist, wie andere botsleute sich binnen schifsbort zu gleicher arbeit brauchen lassen. 1 K: wurde. II. Zum eilften sol keiner sich mit dem andern schlagen oder balgen, viel weniger verborgenne weren auf einander tragen oder einer den andern mit steinen oder beilen werfen; besunder wo einer mit dem andern zu tun hette, sol er mit einem von den eltisten zum zeugmeister gehen und ime dieselbe sachen und zweispalt anzeigen, darauf sol sich der zeugmeister der sachen gelegenheit erkundigen und neben andern, so er dazu beruffen wurde, darein schlagen, solche unnotige gezengk und hadersachen anhoren und di zweispaltigen und uneinige parteien vertragen und vergleichen helfen; wo aber einer oder mer hiran sich nicht wurde wollen genugen lassen, der oder dieselben sollen mit ernst gestraffet werden. 12. Zum zwolften sol keiner von unsern buchsenmeistern gewalt an unsere burgere, bauren und untersassen uben noch an frauen oder jungfrauen sie zu notigen oder zu veruneren einige ¹ hand legen; wer aber daruber befunden wird, sol nach verwirgkung der sachen an leib und løben gestraffet werden. 1 P forbig.: einige. 13. 1 Zum dreizehenden. Wan ein buchsenmeister von uns oder unsern zeugmeistern angenommen wert werden, der sol schweren, das er uns ein jar langk oder auf begerte zeit, die wir wilkurlich zu setzen und zu ordnen haben werden, dienen, auch one unsern und unsers stathalters oder zeugmeisters wissen und willen und one sonderbare erhebliche ursachen und bestendigen und erlichen genommenen abschied und pasbort sich aus dem lande nicht begeben noch entlauffen wil; wo aber einer daruber erzappet und befunden, der solchen artikel, wie oben vermeldet, nicht nachkommen wurde, sol derselbige one alle gnade gestraffet und in keinem keisertumb, konigreich, furstentumb noch landen gelitten oder geduldet werden. 14. Zum vierzehenden. Wan die landsknechte und andere kriegsleute von der wacht abziehen, es sei zu wasser oder lande, so sollen die buchsenmeistere ire lunten und kraut oder pulverhorner wieder zu sich nemen und bei das geschutz gehen und dasselb[e]¹ neben der wacht auch so lange versehen und nicht verlassen, bis das der gemeine man herfur kumbt. 1 Således P. 15. Zum funfzehenden sollen die buchsenmeistere buten schiffesbord iren heubtman und befelichshabern 1 P: binnen. undertänig und¹ gehorsamb sein auch nicht schiessen one derselben erlaubnus, wissen und willen, auf das kein kraut one umb der feinde willen, gespildet 3 werde. 3 P: vorspildet. 1 P forbig.: undertänig und. 2 P forbig.: wissen. 16. Zum sechzehenden, das ins kunftige einer von denselbigen irgent auf unsern schiffen oder sonst zu einem artolareimeister von uns oder unsern zeugmeister verordnet und gesetzt wurde, es were zu wasser oder lande und inen darauf under iren befelich kraut, lot und was darzu gehoret vertrauete, der oder dieselbigen sollen verpflichtet sein guten bescheit, antwort und rechenschaft davon zu geben und zu tun, und in sonderheit aufachtung zu tun, domit unser kraut und lot vergeblichen nicht verschossen oder sonsten bei dem trunke gespildet oder unmessiger weise vertan werde, da aber einiger mangel oder unachtsamkeit bei denselben desfals befunden wurde, sol inen das jenige, was also vergeblich verbracht an irer besoldung wiederumb abgekurtzt und inne behalten werden; were der auch nicht des vermugens zu bezalen, sol er darfur nach erkantnus des¹ rechten sonsten geburlichen gestraffet werden. 1 P: der. 17. Zum siebenzehenden. Wan sie in die burglager geschigkt¹ oder davon wiederumb abgefurdert werden, so sollen sie sich gegen unsere undertanen geschigklichen und wol verhalten und inen keinen schaden und verhinderung an irer haushaltung oder andern zustande zufugen in keinerlei weise, sondern sich begnugen lassen an dem, was got beschert und jeder auftragen kan; sollen auch ire tagreisen also anstellen, das sie täglichen vier meilen oder mer vortziehen in gestalt inen das feldlager oder nachtlager bestimbt ist, und sonsten auserhalb der 1 P: vorschicket. gemeinen landstrassen nicht iren eigenen nutz suchen noch meuserei, plundern oder kistenfegen nachgeben; wurde aber imand daruber betroffen, sollen unsere ambtleute, zeugmeistere und befelichshabere, so des orts zur stelle sein werden, sie derowegen geburlichen straffen, ¹darnach den als der mutwil oder verbrechung am teter ist und befunden wirt. 1 P: nach dem alse. 18. Zum achtzehenden. Jeder buchsenmeister, so in der koniglich majestatis dienst sein wil, sol sich verpflichten und zusagen, das er alhie zu Copenhagen wanhaftig sein und sich alda finden lassen wil. Wan er aber in das burglager verschrieben und alda geld bekommen hat, sol er alsobald wiederumb sich anher verfugen und nebens andern seinen mitgesellen bei unser arbeit erscheinen und anders nergends hin verreisen one wissen, willen und erlaubnus unsers zeugmeisters; wo aber einer oder mer hirinne verseumblich und nachlässig befunden wurde, sol er oder dieselbigen nach erkantnus des rechten dafur gestraft werden. 19. Zum neunzehenden. Ob sich etzliche sachen under den buchsenschutzen schult halben zutragen wurden, also das der eine buchsenschutze dem andern oder einen ¹ burger und andern, so im auf seinem guten glauben getrauet hette, schuldig were, so sol der zeugmeister eisen, bolten und bende haben den schuldener darin zu schlagen und verwaren zu lassen, bis er seine verpflichtete schuld bezalet oder den creditorn in gutliche wege befriediget hat. 1 P forbig.: einen. 20. Zum zwaintzigisten sollen alle unsere buchsenmeistere, so uns mit eids verpflicht verwant und geschworen, aller unpflicht der stat, so verne sie sich sonsten keiner burgerlichen gerechtigkeit gebrauchen, gefreiet sein. Artikler 1600 25. febr. Demnach die erfarung giebt, das sich viele buchsenmeistere mit unerlichen, leichtfertigen weibern und huren umbfuren, die sie nicht zur ehe haben, dadurch ein gros unordentlich løben folgt und auf solche personen bisweilen an proviant viele aufgehet, so sol keinen zugelassen werden einige mit sich zu furen, er konne dan genugsamb dar tun, das sie sein ehelich weib sei; so da imant wiederhandelt, sol er oder dieselbigen mit ernst gestraffet werden. 22. Zum zwei und zwaintzigisten sollen die buchsenmeistere, wan sichs mit der bezalung des solds eine zeitlang verziehen wurde und die nicht so bald verhanden were, gedult tragen und in mittelst gleichwol und nichtesteweniger ir befolenes ambt und anvertrauenden dienst bei dem geschutze treulich¹ versehen und vertretten; sollen auch keinen zugk abschlagen und keiner musterung sich weigern, wie dan solliches erlichen und erlebten buchsenmeistern geburet; welcher dawieder handelt, sol als ein meineidiger one alle gnade gestraffet werden. 1 P: getreulich. 23. Zum drei und zwaintzigisten. Ob einer oder mer buchsenmeistere einen alten has zu dem andern hetten, so sollen die denselben uns zu eren in alle wege meiden und weder mit worten noch mit wergken, es sei dan mit ordentlichem rechte, rechnen 1. Wo aber einer oder mer solchs ubertretten und nicht halten wurde, der oder dieselben sollen an leib und løben gestraffet werden. 1 P forbig.: rechnen. 24. Zum vier und zwaintzigisten sol keiner gegen den andern keine mordliche were tragen oder in palgen gebrauchen auch nicht auf einander schiesen, stechen oder underlauffen bei leibesstraf; die seitenwere aber sol inen 1 frue, fur mittage, zu gebrauchen frei stehen. 1 P: frue vormittage. 25. Zum funf und zwaintzigisten sol¹ keiner sich mit dem andern nach besatzer wacht, auch nicht auf den tagwachten, reuffen noch balgen bei leibesstraf. 1 P tilf.: auch, 26. Zum sechs und zwaintzigisten sol ein jeder des zu und voltrinkens auch anderer laster sich mesigen und sonderlichen, wan er in die schantze und wacht bescheiden, wo aber einer in voller weise erschlagen wurde oder einen andern erschluge oder sonst etwes anders mishandelte, dem sol seine trunkenheit nicht entschuldigen, sondern sol eben als were er nuchtern gewesen wie andere mishändelere an leib und løben gestraffet werden. 27. Zum sieben und zwaintzigisten. Ob einer oder mer weren, welche diese vorgeschriebenen artikel nicht hielten, der oder dieselben sollen peinlichen als eidbruchige gestraffet werden. 28. Zum acht und zwaintzigisten. Was einem jeden von heimligkeiten unsern vestungen und zeugheusern vertrauet wird, das sol er niemand offenbaren, sundern dasselbe bis in seine gruben verschweigen behalten. 29. Zum neun und zwaintzigisten. Ob etwas in diesen vorgeschriebenen artikeln vergessen und nicht gemeldet were, welchs one das erlichen buchsenmeistern und kriegsleuten zu tun und zu halten geburen wil, sol hiemit nicht ausbescheiden sondern hirin, als wan es austrugklich gesetzt were, mit begriffen sein. Alle und jede obgesetzte artikel wollen wir von allen und jeden unsern buchsenmeistern stet fest und unverbruchlich gehalten haben; behalten uns auch bevor, dieselben unser gelegenheit und gefallen nach kunftiglich zu vermeren, zu verbessern und zu vermindern oder auch die gantz und gar aufzuheben und wieder an uns zu nemen. Urkuntlich unter unsern koniglichen secret und handzeichen gegeben auf unserm schlos Copenhagen den 25. februarii anno 1600. Christian.

139. 1600 13. mars. (Hafniæ.) Missive til borgemestre og råd i København om at foretage et gennemsyn af lavsskråerne der i byen og afskaffe den fordærvelige drikning, som bruges i lavene. Sæll. tegn. 19, 257. Trykt herefter hos O. Nielsen: Københavns diplomat. 4, 758. Som vi tilforn hafver ladet sige eder¹, hvorledis vi hafde forfarret dend uskickelighed, som skal findis udi de laugsskraer, som handverksfolket her udi vor kiøpsted Kiøpenhafn, enhver udi sit laug, skal verre gifven och meddielt, saa at hvilken person, som vil i laugit, skulle gifve til indgang i lauget mere, end en part af dennom vel formaa. Sammeledis at der skal holdis møgen drik udi en part deris laugshus och at mange sager skulle forligis under dennom sielfver, som vi saa vel som byen kunde hafve rettighed udaf, med mere sligt, saa forfarre vi, at samme vor befalling 1 icke ennu er aldelis efterkommet, ti bede vi eder och ville, at i derforre samme laugsskraer lader opfordre for eder paa raadhuset med oldermendene och biesidderne och siden dennom til eder anammer, ofverser och egennomleser och saa optegner, hvis derudi kand findis besverligt, och siden hver laugs skrae paa nye lader forfatte och optegne efter, som den menige [mand], tiden och byens leglighed kunde verre gaufnligt, saa at den forderfvelig besverring med beskatning, som hver skal giørre och gifve, før end hand maa komme udi lauget, tisligiste den unøttige drik, som ofte skier dennom self i hvert laug til forderfvelse, sammeledis hves vedtegt och paaleg, som de under dennom self vedtager 1 Der sigtes vel til missive 1581 17. juli jfr. åb. brev 1578 22. mars.

och paalegger, hvorofver vor och kronens saa vel som

byens sager underslais, med andet mere sligt maa aldelis afskaffis, och naar i samme skraer hafver optegnet och forfattet efter, som eder kand siunis, at byen och den menige mand gaufnligt at verre, at i daa samme optegnelse lefverer och ofverantvorder ind udi vort cantzelie och vi siden ville dennom paa nye lade egennomse och forferdige efter, som os kand siunis got at verre, och hvis gamble skraer, som hvert laug ennu hafver huos dennom, at i dennom til eder anammer och i lige maade udi vort cantzelie til vor cantzler lefverer och ofverantvorder.

140. 1600 21. apr. (Hafniæ.) Skibsartikler ¹ for Herluf Daa til Snedinge, som admiral på kongens skibsflåde, hvormed han skulde begive sig til Vestersøen ².

Sæll. reg. 14, 271.

A. st. udtales intet om artiklernes ordlyd, men de have formodenlig været affattede som skibsartikler 1582 5. apr.
Bestallingen for H. Daa samt for Keld Baad og Peder Vejle, der skulde følge ham som skibshovedsmænd, findes a. st. 272–73.

141. 1600 15. juni. (Kronneborg.) Missive til borgemestre og råd i Ålborg, Randers, Odense, København, Næstved, Helsingør, Ribe, Århus, Nyborg, Køge, Malmø, Ystad, Landskrone, Oslo og Bergen om advarsel mod at sætte Nederlandere til skippere, styrmænd eller købmænd på deres skibe.

Sæll. tegn. 19, 267.

Som vi komme udi forfarring, hvorledis at mange at vorre undersoter her udi riget saa vel som udi vort rige Norge, som bruge deris kiøbmandskaf til siøs, geraader udi stor uleiglighed och skade, i det at de tilbetror adskillige fremmede Nederlender at verre deris skiper, styremend eller kiøbmend, som kongen af Hispanien agter for sinne rebelliske undersoter at verre, och endog at slige personner erre besiddendis her udi riget och mener dennom dermed fri at ville verre, saa blifver de dog af kongen af Hispaniens bestellere och udligere antastet och siden med vorre undersoters storre skade och med deris skib och guodsis eventyr mue randzovnis, da paa det at vorre undersoters skade och forderfvelse maa hindris och afvergis, och de self des bedre kunde hafve deris sag udi guod acht, bede vi eder och ville, at i mennige borgere der udi vor kiøpsted N. forholder, at de slig fremmede och udlendiske personer deris skib och guods icke tilbetror eller udi deris kiøbmandskaf och handtering bruger. Och ville vi dennom hermed advaret hafve, at dersom de herefter derofver geraade udi uleiglighed och formedelst slige ufri personner seter deris skib och guods udi nogen farre och os siden om forskrift och hielp besøger, de daa icke det ville giort hafve paa deris egit eventyr och hos os dog ingen befordring udi slige deris anligende at forvente.

142. 1600 15. juni. (Kronneborg.) Åb. brev om stadfæstelse på den forordning, som er vedtaget i Malmø, om told og sise af alle hånde slags varer, som der udskibes og indskibes, til fordel for byens befæstning.

Skånske reg. 3, 116–17.

Eptersom borgemestere och raadmend udi vor kiøpsted Malmø hafver ladet gifve os til kiende, hvorledis de paa deris byes befestning stor bekostning skal hafve giort och anvent och dog ligevel icke endnu skal vere ner fuldferdiget af den aarsag, at byens indkomst skal vere ringe och formedelst anden udgift, som byen paahenger, icke skal vere vid den forraad och formue, at befestningen dermed kand blifve fuldferdiget, hvorfore de med nogen de fornemeste af borgerne paa vor behauf hafve vidgaait en skik och forordning om nogen told och sise af alle hande slags vare, som der udi byen kiøbis, selgis, indskibis eller udskibis, och de er begierendis, at vi saadan deris vidtegt och frivillige paaleg ville bevilge och samtøcke, da paa ded at byen udi sin aarlig indkomst och forraad kunde blifve noget forbedrit och befestningen en gang for alle kand blifve fuldent och forferdiget, hafve vi bevilget och tillat, at denne efterskrefne told och sise skulle herepter der samme steds til byen udgifvis af allehande slags vare, til saa lenge vi anderledis derom lader forordne. I. Først hvilken borger der udi Malmø, som selger korn, biug, malt, rug, da skal hand gifve til byen af hver stor lest, som hand selger eller maaler fra sig, I mrk. danske til byen eller en ortsdaller; sammeledis af en lest hafre, dog regnit udi lesten 80 tønder; hvilken borger, som udskiber korn, malt, rug, hafre, skulle och gifve af lesten I mrk. Selger och nogen sligt korn och malt, rug eller hafre til nogen fremmid, och dend fremmid skiber ded, da skal den borger, som selger det, gifve I mrk. til byen. 2. Kiøber nogen borger af en anden borger korn, rug, malt eller hafre, da skulle den, som selger, gifve af lesten I mrk. til byen, och den, som kiøber, i lige maade I mrk. af lesten, naar hand skiber eller selger ded fremdelis, och skal dette forskrefne i lige maade forstaais om kiøb och sal paa nøder, dog skulle gifvis af lesten 6 sk. 3. Hvilken borger, som udborger korn til bønder eller andre, och icke blifver udskibet men saa vidt, som kommer til bog eller bref, skulle ochsaa gifve en mrk. af lesten, och skal hand ded forklare med sin bog och vid sin ed bekrefte, at hand icke mere hafver udborget eller sold for rede pendinge vid hele eller halfve lester, en dend bog formelder och hand ded angifver. 4. Skal och hver borger, som i lauget er, gifve I mrk. af hver lest malt, hand bryger, foruden dend albus af skiepen, som sedvanligt gifvis til maltsise, som gaar ofver ald byen, hvilke pendinge brøgerne skal udgifve paa siseboden, naar hand (1) lader sit malt maale. 5. Hvilken udenbyesmand eller fremmid, som kiøber korn der samme steds och ded lader giøre i malt eller och lader indførre landgildekorn at giøre i malt, da skal samme udenbyesmand eller fremmid ochsaa udgifve I mrk. af lesten, dog skal hermed vore undersaate af adelen icke vere ment. 6. Hvilke fremmide, som kiøbe korn om høsten eller anden tid, skulle och gifve I mrk. af lesten, naar de ded skiber, ochsaa gifve af andet deris goeds, de der kiøber och skiber, dog Hollenderne undtaget. 7. Skulle ochsaa de borgere, som hafve nering i anden maade, gifve af deris vare, som epterfølger: af I lest danst øl 4 sk., af en lest miel 6 sk., af en tønde gryn I sk., men grynmaleren sielf skulle gifve af hver tønde gryn, de selger eller sielf afører til land eller vand 2 sk., epterdi deris brug skal vere menigheden til skade; af en tønde smør, ister eller køckenfet 2 sk., af en borke. pund smør I albus, af en tønde miød 2 sk., af en lest sild 4 sk., af en tønde kiød I sk., af en lispund flesk eller tellig 2 sk., af et skipund vox 4 sk., af en lispund flesk eller andet I albus, af en lefvendis svin I sk., af en bod med aalker, skuffer eller øser 2 sk., af en tønde sild, halftønde, fierding eller otting sild I albus, af 1 tønde tierre I albus, af 4 bimpler tiere I albus, af en tønde roer I albus, af en deger huder 2 sk., af [1] deger lamskind eller kalfskind I albus, af [1] deger bukskind 2 albus, af en hest I sk., af en oxe en sk., och hvis ydermere, der blifver udskibet der for byen, skal och i lige maader skattis och tagis af epter denne forskrefne maade. 8. Hvilken forskrefne told och sise forskrefne borgemester och raadmend skulle herepter aarligen maa lade annamme och opeberge af forskrefne slags vare epter, som forskrefvit staar, til saa lenge vi anderledis derom lader forordne, och samme pendinge lade anvende til forskrefne byes befestning och forbedring, at ded en gang for alle maa blifve fuldent och forferdiget, och skulle forskrefne borgemestere och raad pligtig vere at giøre nogle visse borgere, som menigheden dertil betroer, derfore aarligen goede rede och regenskaf bode, for hvis de i saa maade hafver annammet och opeboret och deraf igien til byens befestnings behof, nøtte och gafn hafve udgifvet, saa at forskrefne pendinge til intet andet end til byens notorft och forbedring blifver forbrugt och anlagt. 9. Bedendis och biudendis bode indlendiske och udlendiske, som vor kiøpsted Malmø herepter med nogen slags vare besøger, at i rette eder epter til byen at udgifve forskrefne told och sise af alle slags vare epter, som forskrefvit staar, saafrembt i icke derfore ville tiltalis och stande til rette.

143. 1600 22. juni. (Halmstad.) Artikler, hvorefter krigsfolket og borgerne i Halmstad skulle sig rette og forholde. H: Skånske reg. 3, 118–21 : artikler for Halmstad 1600 22. juni. V: Skånske reg. 3, 127–31 : artikler for Visborg 1600 28. oktbr.1 K: Tyske kancellis »Patenten« 1596–1602 bl. 35–41 : artikler for Kronborg 1596 23. septbr. Kilden til disse artikler er artiklerne for krigsfolket på Kronborg 1596 23. septbr., der ere affattede på tysk, se ovfr. s. 35, hvor dog de med artiklerne 1600 22. juni stemmende eller i det væsenlige stemmende §§ ikke ere aftrykte, fordi det er anset for hensigtsmæssigere at meddele dem som varianter til artiklerne af 1600 22. juni. Disse ere atter kilde til artikler s. a. 28. oktbr. for Vis- 1 Stallene i disse ere satte i parentes efter §tallene i H. borg slot, som i de fleste §§ stemme med dem; disse §§ ere derfor ligeledes givne her i deres afvigelser fra artiklerne af 22. juni. De i parentes satte Stal angive de tilsvarende i artiklerne af 28. oktbr.

Eptersom vi hafve for raadeligt anset, at befestningen ¹udi vor kiøpsted Halmsted tilbørligen maa hafvis udi acht och epter ald forfaldne leilighed med goed vartegt och opvaring blifver forsorget, saa 2 at borgerne saa vel som krigsfolket, vi ville lade forordne der samme steds, skulle vere krigsbrug och krigsordnung undergifven, daa skal vor lensmand der samme steds och hans 3 lutenant, profos och arkelimester, bøsseskøttere och alle andre befelshabere saa vel som och borgerne der samme steds giøre os deris ed, at di ville vere os, vore riger och lande huld och troe och udi vor fraverelse vor lensmand6 och hans lutenant paa vore veigne hørige och liudige, vor och vore rigers och landes och besønderligen 8vor kiøpsted Halmsteds gafn och bedste epter deris yderste formue vide och ramme, vor och deris skade och forderf at hindre och afverge epter mueligste flid och formue och dennom ⁹udi samme vor kiøpsted Halmsted bode til lands och vands epter, som tiden och leiligheden ded udfordrer och epter vor lensmands 10 och liutenants befalning som erlige troe krigsfolk udi alle erlige krigssager dennom goedvilligen och ufortredeligen 11 at lade bruge och forholde och dervid at vofve och opsette deris lif och lefnit och dennom aldelis at forholde epter disse epterskrefne

V: paa vort slot Visborg der paa vort land Gotland.
V: at krigsfolket, vi der samme steds hafve forordnet, skulle
V tilf.: hopmand.
V forbig.: saa vel. . . steds.
V tilf.: eller vor lensmand paa vore veigne dieris.
V tilf.: hans hopmand.
V forbig.: hans.
V: vort slot Visborgs.
V: der samme steds baade.
hans lutenants och hopmandens befalling.
V: ufortreden.

artikler under den pen och straf, som de medfører och udviser ¹.

Kilden til de følgende bestemmelser er som oftest artikler for krigsfolkene på Kronborg 1596 23. septbr. Da disse ere skrevne på tysk, er det foretrukket at give dem i form af varianter til artiklerne for Halmstad i stedet for det omvendte.

1. For ded første skal enhver tage sig vare och icke forachte gud och hans hellige ord med utilbørlige eder och bander, men dersom nogen af forset blef varachtig udi slige bander och eder gud til forachtelse och icke formiddelst vor lensmands eller en hans medbroders paamindelse sligt vilde lade eller afstaa, skal hannom hans maanitspenge afkortis och paa det sidste, om hand motvillig deri fremfarer, 3 af vor tieniste och byen forvises.

Kilde: Artikler 1596 § 1.

V: lensmandens eller hopmandens paamindelse; K: unsers heubtmannes oder eines andern seinen.
V forbig.: eller.
V: af tienisten forvisis.

2 (3). For ded andet, dersom den almechtige gud en krig ofver vore riger och denne kiøpsted och befestning lader paakomme, hvilket hans guddommelige maiestet lenge naadeligen afvende ville, da skal menige krigsfolk 'sampt lensmanden och andre flere, som volden 2 och befestningen ere tilbetroet, stedse dag och nat der samme steds sig forholde, och udaf commis, proviant och andet mere til lifs notturft och underholdning skulle de pligtige vere at antage for det vert, som dennom billigen skal blive anslagen.

Kilde: Artikler 1596 § 3.

K: sambtlich vom obersten bis zum understen und . . .
K: schlosz.

3 (4). For det tredie skal knechtene med deris rustning och verie, 2som vi nu hver hafver ladet forordene och tilstille, stedse vere ferdige och til rede. Hvilken

V: fierde.
V: som hver pligtig er at tienne med, stedse vere.

herimoed befindis och icke hafver sine vaben och verie til rede, naar ded giøris fornøden och derom blifver tilsagt och giort anfordring, dend skal sin maanids kostpendinge 2 blifve aftagen.

Kilde: Artikler 1596 § 4.

V: tilstede.
V: pendinge.

4 (5). For ded fierde skal saa vel bøsseskøtterne som hageskøtterne al tid epter ordning vere forpligt at holde dag och nat vagt paa volden 2 och festningen, at vagten icke forses 3, efter som udi disse artikler om formeldis, och skal lensmanden och hans luttenant och profossen vere et regiment undergifven.

Kilde: Artikler 1596 § 5.

V: femte.
K: auf unserm schlosse.
V tilf.: eller forsømmis.
K: wie auch dem heubtman und profossen und also einem regiment underworfen sein.
V: hopmanden, lutenant, vagtmesteren, profossen och arkeliemesteren vere regemented.

5 (6). For ded fembte¹ skal vaktmesteren til rette bestemte tid baade dag och nat vagten self op och neder føre och hvilken, som paa vagten ere beskedit och icke kommer, den skal epter rettens erkiendelse derfore blifve straffet, men dersom hand formedelst siuchdom er forhindret, skal hand slig vid sin² rotgesel gifve lensmanden eller hans luttenant til kiende och begiere forlouf och skal ingen mue hafve nogen paa vagt for sig i sin sted ⁵ uden lensmandens och luttenants 6 forlouf.

Kilde: Artikler 1596 § 6.

V: 6.
V: hans.
K: dem heubtmanne anzeigen und . . .
V: eller hopmanden.
K: ohne des heubtmannes wissen und willen.
V: hopmandens.

6 (7). For ded siette¹ skal ingen enten dag eller nat, som vagten hafver, maa gaa af 2ded sted, hand er be-

V: 7.
V: vagten fra hvilken sted hannom er befalet, uden.

skediget, ¹uden ded sker med lensmandens 2 eller hans luttenants vilge och vidskab. Hvem anderledis blifver befunden, den skal som en menæder och forreder blifve straffet.

Kilde: Artikler 1596 § 7.

K: er werde dan mit vorwissen ambtmannes auf dem unsers schlosse und des hauptmannes vom vachtmeister abgefuret.
V: och hopmandens vilge.

7 (8). For ded siffende skal di, som vagten ere forordnet, icke vere drucken. Dersom en eller flere paa vagten befindis at vere drucken, den skal af vachten nederføris och stockemesteren ofverantvordis och derfore epter retten alfvorlig blifve straffet. Di, som och vagten hafve, skal den troelig forestaa, meden dersom en derunder befindis, der vagten icke forser, och en anden derhoes staar och det formerker och hand ded icke strax gifver lensmanden eller hans luttenant til kiende, den skal 2 finger afhuggis saa och forvisis festningen och byen som en skielm.

Kilde: Artikler 1596 § 8.

V: 8.
V forbig.: paa vagten.
V: sin vagt.
V forbig.: icke.
K: dem ambtmanne oder heubtmanne anzeigete.
V: eller hopmanden.

8 (9). For det 'ottende skal vakterne, naar di hafver dag och nat vagt, ingen 2 tage med sig 3paa volden 4 och festningen, besønderligen om nattetide 5, meden deris mad och øl skal dennom tilføris 6 af en af dieris eiget" middel 8. Hvo deremoed giør, skal alfvorligen derfore blifve straffet.

Kilde: Artikler 1596 § 9.

V: 9. skulle ingen af krigsfolkit knegte, bøsseskøtter eller andre, naar de hafve.
V forbig.: ingen.
V: paa befestningen, besønderlig.
K: auf das schlosz.
K: wanns malzeit ist.
K tilf.: aus der stadt.
V forbig.: eiget.
K tilf.: und solcher gestalt ihnen ihre speisen auf die wacht verschaffen.

9 (10). For ded 9. skal enhver hafve goed acht, paa hvad løsning hannom al tid gifvis, och den, som løsningen forglemmer och med en uret løsen blifver befunden, den skal epter retten blifve straffet paa lif och lefnit 2.

Kilde: Artikler 1596 § 10.

V: 10.
K: leib und leben.

10 (11). For ded tiende skal ingen med hverandre 2, epter vagten ere sat³, slaes enten paa festningen eller udenfore med verge eller och tøre hug. Hvem som slaes med verge4, skal straffis paa lifvit 5 och di, som ellers slaes med tøre hug, epter retten.

Kilde: Artikler 1596 § 11.

V: II.
V forbig.: med hverandre.
V tilf.: med hverandre.
K har: balgen, for: slaes med verge.
K: am leib.

II (12). For ded ellufte¹ skal ingen, epter vagten er sat, med skrig, raaben eller syngen lade sig høre eller noget rør at løs skiude eller med noget andet tegen 2 lade sig bemerke. Hvem dermed blifver befunden, skal epter som kient vorder, blifve straffet.

Kilde: Artikler 1596 § 12.

V: 12.
K: feuerzeichen.

12 (13). For ded tolfte', naar mand til løsning af volden och 2 festningen lader en kartov afskiude ofver byen, det vere sig dag eller nat, skal enhver med sin rustning och verge begifve sig paa volden och 4 festningen under lifsstraf.

Kilde: Artikler 1596 § 13.

V: 13.
V forbig.: volden och; K: von der königspasteheten.
K: personlich nach dem schlosse und der vesten und sich daselbst finden lassen bei leibesstraffe.
V forbig.: volden och.

13 (14). For ded trettende skal ingen, 2 som til

V: 14.
V: af krigsfolkid mue drage derfra sloted eller af byen uden lensmandens och hopmandens bevilling, dog icke lenger end som de om...

volden och befestningen er bestillet, mue blifve af Halmsted bye en nats tid, undtagen nogen blifver forløfvit noget nerverendis at forreigse, skal ded dog icke vere lenger, end at hand om aftenen kand³ vere der igien til stedde. Hvo deremoed giør, skal epter retten uden ald naade blifve straffet. Kilde: Artikler 1596 § 14. 1 K: zu diesem schlosse. 2 K: ausserhalb der stadt Helsingor. 3 V: kunde. 4 V: Icke skulle heller enten knegte eller bøsseskøtter forskickis fra slotid och ud paa landet eller anden steds i nogen slotens eller andre deris erinder och bestillinger, i hvad ded kand vere, hvorpaa lensmanden och hopmanden skulle hafve sønderlig goed tilsiun at sligt icke skier. 14 (15). For ded fiortende skal di, som befestningen er bestillet, ingen [tid] 2 vere undertagen, enten naar krig er eller icke, [icke] maa hafve nogen gemenskab med dennom, som voere riger och denne befestning kunde vere imoed enten personlig, skriftlig eller i andre maader eller nogen bud tilskicke, icke heller nogen brefve at annamme och til sig tage uden vor lensmands 5 och hans luttenands vilge och vidskab, som kunde vere os6, voere riger och festning til skade, men ded troelig obenbare. Dersom nogen dermed blifver befunden, den skal blifve holden och straffet som en menæder och forreder. Kilde: Artikler 1596 § 15. 1 V: 15. 2 Således V. 3 V: eller befestninger kunde. 4 K: ambtmannes und heubtmannes.

5 V: och hopmands vilge. 6 V forbig.: os. 7 V: befestninger. 15 (16). For ded fembtende¹ dersom ded sig tildrog, at nogen paa den festning 3 af voere fiender blef et ben eller et arm 4 afskut, den vil vi paa vor bekostning lade læge och med notturftig underholding hans lifstid lade 1 V: 16. 2 V: paa festningen. 3 K tilf.: zu wasser oder lande. 4 V: lem. forsørge. Vorder och nogen af gud med siugdom beladen, skal hans underholding ligevel midlertid¹ gaa for sig. Kilde: Artikler 1596 § 16. 1 V: paa nogen tid. 16. For ded sextende, dersom nogen befindis at hafve pocker och 2 frandsoser, skal den samme gifve det 3lensmanden eller hans luttenant til kiende och derfore lade raade boed, paa det hans medbrødere af hannom icke skal blifve besmitted, men dersom nogen dermed blifver befunden och ded icke hafver gifvet til kiende, dend skal blifve sin maanidspendinge aftagen och tilmed vor tieniste och byen forvisis. 4 Kilde: Artikler 1596 § 17. 1 V forbig. § 16. 2K forbig.: pocker och. 3 K: dem heubtmanne anzeigen.

K: bestallung.

17. For ded søttende, dersom nogen 'paa volden och 2 festningen slaaes och de 3 andre, som hoes staar, første, anden och tredie gang begier, de skulle holde fred, och di ingen frid holde ville och de derofver blifver stucket, saaret eller i andre maader slagen, skal den, som den ufredsommelig saar giør och ihiel slaar, derfore intet staa til rette eller pligtig vere at svare. Kilde: Artikler 1596 § 19. 1 K: ausserhalb unser haus und vesten balgen wurde. 2 V: paa sloted eller. 3 V: da. 181. For ded attinde, naar vi der inden festningen udi byen personlig ere til stedde, skal di, som dagvagt hafver, ingen lade komme 2paa volden och festningen undtagen voere raad och goede mend eller andre voere daglige hoftienere och opvar[t]ere uden det sker med vor 3 och vor lensmands och hans luttenands vilge, icke heller tilstedde nogen voere raads och hoftiennere deris karle och drenge at komme 2paa volden och festningen. Der- 1 V forbig. § 18. 2 K: auf das haus. 3 K: oder des ambtmannes und haubtmannes wissen und willen. som nogen ded tillader, den skal med alfvorlig straf derfore blive forfuld. Kilde: Artikler 1596 § 20. 19. For ded nittende, naar ded er udi vor fraverelse, skal ingen maa komme 2paa volden och festningen ³, men dersom nogen voere raad och goede mend did hende at komme udi vor fraverelse och begierde volden 4 och befestningen at bese, dennom maa ded tilladis 5 dog deris folk och tiennere icke, och om nogen befindis det at tilstede, skal och alfvorligen derfore blifve straffet. Kilde: Artikler 1596 § 21. 1 V forbig. § 19. 2 K: auf das schlosz oder vesten. 3 K tilf.: dan so imand den ambtman oder andere auf dem hause anzusprechen, zu dem sol der ambtmann und andere fur das schlosz gehen und daselbs das ander teil horen und wiederumb von sich abfertigen. 4 4 K: das schlosz. 5 K: die knecht und jungen aber auserhalb dem schlosz und vesten gelassen werden; wer under denen, so die wache zuverwalten, daruber was verhengen wurde, derselbige sol . . . 20¹. For ded 20. skal vagten al tid saa vel om dagen som om natten hafve goed flitig opseende icke alleniste, hvad folk de ser inden festningen, men och hvad som kommer och blifver ført der til festningen och byen med vogne, baader och sleder paa det derunder icke kunde vere nogen farlighed, som kunde komme festningen til skade. Disligeste naar vore bønder och tienere eller nogen anden noget fører der til festningen 6 paa vogne, baader eller sleder 7, 8 skal di det gifve til kiende, och om secke derpaa ere ladde, skal di igiennemstingis med it jern, vi dertil hafver ladet forferdige, paa det mand kunde vide festningen deraf icke at tilføigis 1 V forbig. § 20. 2 K: auf das haus und vesten gehen, sondern. 3 K: auf und an das haus mit. 4 K: dem hause. 5 K forbig.: och tienere. 6 K: auf das haus. 7K tilf.: und dergleichen. 8 K: sollen sie sich zuvor eigentlich der gelegenheit erkundigen, und wo secke. nogen skadde, eptersom sig tilforn vel er tildragen paa andre steder och mand hafver exempel af. Hvo det forsømmer och dermed blifver befunden, den skal alfvorlig uden ald naade vorde straffet. Kilde: Artikler 1596 § 22. 21¹. For ded 21. skal icke lensmanden, hans luttenant, profos, vachtmester, haggeskøtterne, arkeliemestere eller bøsseskøtter paa volden och festningen ingen giestehus holde eller anrette. Hvo derimoed befindis, skal derfore blifve straffet. Kilde: Artikler 1596 § 23. 1 V forbig. § 21. 2 K: der heubtman und profos noch wachmeister. 3 K: unserm hause. 22 (18). For ded 22.1 skal ingen befatte sig med støckerne der paa volden 2 och festningen uden di, som dertil ere forordnede. Vorder nogen dermed befunden, skal derfore blifve straffet. Kilde: Artikler 1596 § 24. 1 V: 18. V: slotit; K: unserm schlosse. 23 (23). For ded 23. 'Urennige[r nogen] volden och festningen paa di steder, som ded sig icke bør, blifver nogen dermed befunden, skal derfore straffis. Kilde: Artikler 1596 § 25. 1 K: sol keiner unser haus und vesten verunreinigen an denen orten. 2 Således V. SV forbig.: icke. 24. For ded 24. Om saa var, at mand formidelst stor frost skyld skulde lade vecke 2 om volden och festningen, skal baade hageskøtterne och bøsseskøtterne vere pligtige ded at giøre. Kilde: Artikler 1596 § 26. 1 V forbig. § 24. 2 K: eisen. 3K forbig.: om . . . festningen. 25 (24). For ded 25.¹ skal di til rette tide betalle 1 V: 24. 8 voere undersoter borgerne der udi byen, hvis de hoes dennem forterer eller i andre maade skyldig blifver, icke heller dennom eller nogen, som dennom tilstaar, nogen uret eller vold i nogen haand maade bevise. Hvo det giør, skal derfore epter leiligheden, som hand sig forbryder och epter retten, straffis uden ald naade. Kilde: Artikler 1596 § 28. 1K forbig.: borgerne... byen. 26 (25). For ded 26.1, at dersom nogen disse forskrefne artikler it eller flere forbryder och vi eller vore befelshebere det lader straffe och vid profossen eller hans svenne dennom lader antaste, skal ingen samme vor befelhebere, profos eller hans tiennere derudinden hindre eller imoed dennom opsette, meget mindre sig imoed dennom sammenrotte, men dennom hielpe at handhefve och for. svare vid lifsstraf 2. Giør och en eller flere profossen eller hans svenne forhindring paa nogen, som skal fenklig antastis, och di³ derformidelst bortkommer, skal hand udi lige maade blifve straffet, som den der gierningen giort hafver. Kilde: Artikler 1596 § 29. 1 V: 25. 2 K: leibesstraffe. K: der mishandeler. 27. For ded 27. och sidste skal ingen af krigsfolket paa denne befestning vorde antagen, uden hand sig forpligter at vil blifve 3 udi samme tienniste paa fem aars tid, dog skal ded staa i vor och voris fraverelse til vor lensmand och hans luttenands vilge och samtøcke, dennom epter leiligheden at forløfve. Dersom nogen deris leilighed kunde vere icke lenger at blifve udi denne vor tieniste end fem aars tid, skal di it halft aar tilforn, 1 V forbig. § 27. 2 K: keimand under die kriegsleute oder guardi dieser unser festung. 3 K tilf.: und auswarten. 4K: ambtmannes und heubtmannes willen. 6 K tilf.: do uns jemands nicht anstunde. førend di fem aar ere forløben, det lade os til kiende gifve ¹vid vor lensmand, paa det vi udi tide kunde vide at bekomme andre udi ded sted, och naar nogen epter vor befalning eller med vor vilge blifver af tienisten forløfvit, skal di vere pligtig fra sig at lefvere til vor lensmand 2, hvis rustning och verge dennom paa vore vegne tilforn er blefven tilstillet och de hafver haft midlertid, de hafver veret udi tienisten. Kilde: Artikler 1596 § 30. 1 K: durch den heubtman. 2 K: ambtman. Efter hvilke forskrefne artikler 1 vor lensmand her 2 samme steds 3 och hans luttenant, profos, arkeliemester, bøsseskøtter och andre befelshabere med menige soldater och krigsfolket 4, som her 5 samme steds udi vor tieniste och bestilling ere forordnet eller herepter kunde forordnis och antagis, saa vel som och borgerne her samme steds dennem skulle vide at rette och forholde, dog ville vi os och vore epterkommere, koninger her udi riget, forholdit hafve forskrefne artikle at formiere, formindske och forandre epter tidsens tilfallinde leilighed och epter som os kand siønnis bedst och gaufnligst at vere. 1 V tilf.: vi ville. 2 V: der. 3 V: hopmanden, lutenant. + V: krigsfolk. 5 V: der. 6 V forbig.: saa vel . . . steds.

144. 1600 9. juli. (Hafniæ.) Åb. brev til bønderne over alt riget, hvem de end tjene, om, at vi Danmarks krone og rige til bedste og med vore Danmarks riges råders samtykke have afkebt Benedikt Randzov hans hovedgård Megeltender med gods og derfor udlovet en mærkelig sum penge. Vore rigens råder have derfor bevilget os en almindelig skat og landehjælp i 8* enkende daler af bønderne over alt riget, som skal være ude inden förstkommende Martini¹. Sæll. tegn, 19, 269–70. 1 Skattens störrelse, opkrævning og fritagelse fastsættes som i åb. brev 1588 15. novbr. (no. 495).

145. 1600 18. juli. (Hafniæ.) Åb. brev om forbud mod, at de jordegne bønder i Nyborg læn hugge i deres skove uden udvisning. Fynske reg. 3, 49–50. Eptersom vi ere kombne udi forfaringe, hvorledis paa jordeigne bøndergods udi vort land Fyen udi vor kronens len Nyborg len skal vere opsat it stor antal tegelofne, til hvis behof giøris tilførsel af neste omliggende jordeigne bønders skoufve, saa at vor oc kronens saa vel som oc samme jordeigne bønders skoufve derudofver megit skal vere forhugne icke aldeniste dennem sielf, meden oc os oc kronen til merkelig skade paa olden, oc er at befrøchte, at dersom saadant udi tide icke blef forekommit, skulle skofvene derofver med tiden slet oc aldielis blifve ødelagde oc forderfvede, daa paa det de skofve, som ligge til jordeigne bondegods och vi oc kronen rettighed udi hafver epter recessens indhold, des bedre mue blifve fredde oc ved magt holdne, ville vi herepter strengeligen och alfvorligen hafve forbudit, I. at aldielis ingen af de jordeigne bønder, under vort len Nyborg boendis ere oc os oc kronen tilhører, skal sig epter denne dag torde understaa videre paa dieris egne skoufve at hugge eller hugge lade, end som dennem af vor lensmand der samme steds den, som nu er eller herepter kommendis vorder, blifver udvist oc de til deris notturftig ildebrand oc husis behof oc til hvis skatteved, de aarligen skulle yde til vort slot Nyborg, kunde behøfve. 1 Reces 1558 §§ 29–30. 2. Saafrembt sig nogen heremoed understaar oc tilfordrister videre at lade hugge end, som forskrefvit staar, daa skal hand derfore dielis, tiltalis oc straffis som den, der emoed vor offentlig mandat oc forbud handlit oc giort hafver. 3. Oc skal vor lensmand paa vort slot Nyborg hafve grandgifvelig indseende med, at heremoed intet giøris eller handlis, saafrembt hand icke sielf vil stande os derfore til rette.

146. 1600 10. septbr. (Koldinghus.) Åb. brev om forbud mod at fiske i de små åer og bække i Koldinghus læn¹. Jyske reg. 6, 152 Eftersom vi komme udi forfaring, hvorledis de smaa aaer oc becke der udi vort oc kronnens len Silkeborg len beliggendis af en del deromkring boendis baade bønder oc andre med kuber, garn oc i andre atskillige maade skulle gennom fiskis efter foreller, grundlinge och elritser, saa det er at befrychte, det forskrefne vand med tiden derofver kunde blifve forfisket och saaledis blifve os udi alle maade unyttige, da I. ville vi efter slig leiglighed alle oc hver serdelis, e hvo de helst ere eller vere kunde, hermed strengeligen oc alfvorligen hafve forbudit at brugge samme fiskeri enten med kuber, garn eller udi nogre andre maade udi forskrefne smaa aaer oc becke efter, som forskrefvit staar. 2. Saaframbt nogen heremod lader sig forlyste at fiske eller fiske lade efter forskrefne fisk oc derofver betredis, da skal hand straffis paa hans boeslaad. 1 Jfr. åb. brev 1579 18. febr.

147. 1600 28. oktbr. (Hafniæ.) Artikler, hvorefter krigsfolket på Visborg slot skal rette og forholde sig. Skånske reg. 3, 127–31. Indledning, se indledning til artikler 1600 22. juni. I. Se artikler 1600 22. juni § 1. 2. For ded 2. at eptersom krigsfolkit der paa Gotland, befelshaber och andre hafver giort och svoret os dieris ed, at de skulle vere vore riger, lande och førstendomme huld och troe och vide och ramme vort gafn och bedste, saa ville vi hermed forbemelte befelsheber, krigsfolk, knegte, bøsseskøtter och alle andre voris tiener der paa slotted och paa landet hafve alvorligen befallet at holde och rette dennem epter deris ed och pligt, som de os giort och svoret hafver, hvorpaa vi icke heller ville tvifle, men vi os dertil aldelis forser. 3–16. Artikler 1600 22. juni §§ 2–15. 17. Se artikler 1600 22. juni § 17. 18. Artikler 1600 22. juni § 22. 19. For ded 19. skulle knegterne icke fordricke eller fortere deris maanidspendinge til unøte, men de skulle aarligen lade giøre dennem en goed och smuk kledning epter deris leilighed os och dennem sielf til ere, saa at fremmede folk, der kommer til landet och ser dennem, icke skulle sige, at de blefve icke vel betallid, eller at ded skulle sigis knegterne epter, at ded vor nogen druckenbolte och icke vor verd at tiene herre och konning, ti vi ville, at de endeligen skulle klede dennem vel, hvortil baade lensmanden och hopmanden skulle hafve goed tilsiun, at sligt sker och hvilken af knegtenne dete icke ville giøre, den skal forlofvis af tienisten. Den samme tilsiun skal holdis med bøsseskøterne lige saa der paa slotid med deris kleder, som de faar om aaret paa deris aars tieniste, at de och kleder dennem derudi. 20. For ded 20. skulle knegterne af lensmanden hver maanid betallis paa vore veigne med pendinge, klede och vaare; naar der regnis med dennem och skulle betallis, da skal hopmanden och vagtmesteren vere derhoes och da skal regnis med hver raadmester med sin raade serdellis och hver vid sit eiget nafn och skal anteignis vid nafn, hvormed hver knegt vorde betallet, i hvad ded vere kand, hvorpaa och hopmanden skal och holde et register hoes sig self ligesom skrifveren, paa ded at knegtene ofver skrifveren icke skulle at hafve dennom ofver hannom at beklage. 21. For ded 21. Icke skulle ded heller tilstedis nogen af knegtene at bruge nogen kiøbmandskaf hoes almuen, men hvis de behøfve til deris husis behouf mere eller andet, end hvis de kunde bekomme i commissen, ded mue de kiøbe af borgerne och af den fremmede tilseilings mand och med almuen, som der kommer til torvid med deris goeds at selge. Dete skal ald sammens med slig kiøb ske, inden porten och inden haufnen och icke uden fore. Hvem herimoed giører en, anden, tredie gang, da skal den forløfvis af tienisten. 22. For ded 22. Dersom der vil en eller flere af knegtene boesete sig der i byen, da skulle de forlofvis af tienisten och giøre deris borgelig ed paa raadhusit, som det sig bør, och derepter niude borgelig ret och giøre borgelig tønge, och skal lensmanden tilsige borgemesterne der i byen, at hvilken af knegtenne eller andre af slotens tienere, som ville boesette sig der i byen och hafve skicket sig vel i deris tieniste och de fanger goed pasbord derfra, dennem skulle borgemesterne icke for- * mene nogen borgeskaf. Dete skal i lige maade saa holdis med bøsseskøterne och alle andre slotens tienere, ligesom forbemelt er om knegtenne. 23. Artikler 1600 22. juni § 23. 24–25. Artikler 1600 22. juni §§ 25, 26. 26. For ded 26. skal lensmanden och hopmanden hafve goed och flitig opseende, at der icke holdis nogen knegte eller bøsseskøtter der paa slottid, som ere enten hialte, lamme, blinde eller dennom, som hafver i slige maader nogen brek paa deris lif och helbrede. Icke heller skulle de tilstede nogen blinde nafn enten under knegterne eller under bøsseskøterne, hvormed vore pendinge kunde forgefligen udgifvis och befestningen derofver kunde lide skade før, end mand toge sig vare derfore. Dersom sligt skeede, da ville vi vide ded hoes dennom. 27. For ded 27. ville vi, at der dagligen skal holdis vagt i porten med to roder knegte vinter och sommer, och paa slotted och befestningen skal holdis vagt om natten, saa lenge som vannid er obet och skibe kunde seigle med en rode knegte och med toe bøsseskøttere, som skal vere til stede och hafve sin vagt och blifve staaendis hoes skøtted och hafve hoes sig, hvis som til hans hantverk hører, om noget behouf giordis, men om vinterdagen, naa[r] isen ligger och haufnerne ere tilfrossen, da giøris ded icke behouf, at nogen af bøsseskøterne skulle vaage. Siunis och lensmanden och hopmanden, at der icke giøris saa mange knegte behouf at vaage om vinteren, naar haufnerne ere tilfrosset, da mue de natvagten imidlertid noget forringe och formindske, dog icke under sex knegte, och vil vi hafve baade lensmanden och hopmanden alvorligen och paa ded høigeste befallet och paalagt, at de hafve al ting i goed akt med vagt at lade holde baade om natten och om dagen och vagten epter leiligheden epter dieris egen goede betenkender den med mere och flere knegte och bøsseskøtter formere och icke formindske epter, som de ville vide at forsvare. Slutning, se slutningen til artikler 1600 22. juni.

148. 1600 29. oktbr. (Hafniæ.) Åb. brev til kongens og kronens bønder på Hindsholm om, at vi, da vi erfare, at de imod vor herre faders brev om, at de skulle sege vor og kronens mølle for Nyborg slot, nu efter hans bortgang, og senderlig siden de ere forlænte der fra slottet, lade deres korn formale andet steds, således at vor møller ved Nyborg klager over, at han ikke får den tilføring, at han kan fuldgöre den sædvanlige landgilde af møllen, strengeligen byde, at de skulle søge til vor mølle i Nyborg som tilforn. Vor lensmand på Nyborg skal igen udlægge dem den vej til møllen, som tilforn var udlagt dem, og den skal være dem så fri og ubehindret frem og tilbage som tilforn, således at de ikke deraf skulle have årsag til ikke at kunne besøge møllen. Hvis nogen gör herimod og besøger andre møller med sit korn, skal han deles og tiltales som den, der ikke vil agte vor herre faders og dette vort eget bud. Fynske reg. 3, 51–52.

149. 1600 29. oktbr. (Hafniæ.) Instruks for arkelimesteren på Visborg. Skånske reg. 3, 133–34 Vi hafve antaget denne brefviser Cornelius Christensen i vor tieniste och bestillet hannom for en arkeliemester paa vor hus och befestning Visborg slot paa vort land Gulland och skal hand udi samme hans tieniste och bestilling tiene os erligen, troeligen och fliteligen och i alle maade vide och ramme vor gafn och bedste och vor skade at afvende som en troe tiener bør at giøre. I. 1. Hand skal och vere vor lensmand paa vort slot Visborg hørig och lydig paa vore veigne, saa vit som hans befalling tilsiger at vere hannom lydig. 2. Hand skal och hafve arkeliet med skøt, krud, lod och alt andet, som hører til arkeliet och bør at høre dertil, udi befalling. 3. Disligeste och hafve goed tilsiun til bøsseskøtterne, at der icke holdis nogen i tienisten eller paa befestningen, som ere hialte, lamme eller blinde, eller de, som saa gamble och udlefvede ere, at de icke kunde giøre fylleste for dieris tieniste med skøt at regiere, om noget paakom. 4. Hand skal och hafve tilsiun, at der ingen personner holdis eller faa voris pendinge och besoldung der paa befestningen uden dennom, som tilforne hafver tient paa andre steder for bøsseskøtter och kunde ded med goed pasbord bevise, hand skal dog lige vel, om de end hafve pasbord, probere dennom hoes skøtted, hvad forstand de hafve at omgaais dermed saa och med krud och fyrverk som en goed gemen bøsseskøtter bør at hafve. Dersom der findis nogen af slige pe[r]sonner i tienisten eller och herepter kunde antagis i tienisten paa befestningen, da skal forskrefne arkeliemester vere forpligted vid sin ed at gifve ded lensmanden der paa sloted til kiende och formelde hannom derhoes, at de eller den person er icke os eller befestningen tienlig, och naar hand lensmanden i saa maade herom tilsiger, da skal lensmanden vere pligtig at gifve den person sin afsked och forløfve hannom af tienisten och gifve hannom, hvis hand hafver fortient. 5. Hand skal och hafve bøsseskøtterne i befalling och de at vere hannom hørige och liudige, saa vit dennem bør paa vore veigne och arkeliet tilhører. 6. Hand skal icke heller tilstede, at der er eller blifver nogen blinde nafn under bøsseskøtterne. 7. Icke heller tilstede bøsseskøtterne at hafve nogen blinde nafn under knegterne eller eblant de andre slotstiennere, hvorofver vor besolding och underholding kand os forkortes fore och huset och befestningen kunde derofver komme i stoer fare formedelst slig blinde nafn. Dersom hand ded giør, da skal hand straffes derfore uden ald naade, som vid bør. 8. Hand skal och sielfver icke heller tilstede bøsseskøtterne at vere ofver en nats tid af sloted til lige, saa lenge søen er ofven och skibenne seigle. 9. Udi lige maade skal hand och, naar hand kommer did til landet och paa sloted, med lensmanden der samme steds gaa paa muren och paa tornet, som skøted staar, och bese den leilighed, om skøted er forordnet paa muren och paa tornet paa de steder, som gafnligt och brugeligt kand vere, om behof giordis. 10. Dersom skøted icke er forordnet paa de steder, som gafnligt kand vere, da skal lensmanden och hand forordne støckerne tid hen paa de steder, nøtteligt er och behof giøris, os och huset til bedste. 11. Hand skal och gifve goed akt derpaa, om arkeliet er saa forsørget med ald notturft, som ded sig bør och behof kand giøris, och ded med ded første lade gifve os til kiende. 12. Da, hvis krud och lod belanger och andet sligt, som icke kand bekommis der paa landet, ville vi epter leiligheden did lade forskicke. Hvis der och kand bekommis paa landet, skal hand och talle med lensmanden om, at hand ded kand bestille och forskaffe tilstede. 13. Och dersom forskrefne arkeliemester ser igiennem finger med nogen, da skal hand staa os til rette derfore som den, der icke akter sin ed och tro tieniste, hand os soret och tilsagt hafver. 14. For slig hans umage och troe tieniste ville vi lade gifve hannom aarligen der af Visborg slot til besolding: penninge 24 daller, engelst 9 alne, foerdug 6 alne, saerdug 6 alne, smør 4 lispund, flesk 4 lispund, mel 3 tønner, malt 4 tønner, stude 1, lamb 6. Dog ville vi os fri hafve forbeholden forskrefne artikler at formere, formindske och, eptersom os got siunis, epter leiligheden forandre. 150. 1600 30. oktbr. (Hafniæ.) Frdg. om told på Gulland og instruks for tolderne der på landet. Skånske reg. 3, 134–38. Vi hafve nu giort en skick och forordning, hvorledis vor och kronnens told och rettighed paa vort land Gotland herepter skal annammis och opeberis af adskillige slags vare, som der for vor kiøbsted Visbye eller och paa havfnerne der under landet enten indskibes eller udskibes, hvorepter vor tolder der paa landet och havfnefougden med andre handterinde kiøbmend skulle vide dennem at rette. 1. Først skal gifvis: af hver tønne tydst øl til sise 1½ dlr. Af hvert fad prydsing I dlr. Af hvert tønde miød ½ dlr. Af hver amme renske vin 2 dlr. Af hver amme fransk vin 1 ort. Af hver hest 12 dlr. Af en tønne smør 6 sk. Af hver skipund smeltet tallig I oert. Af hver skipund rue tallig 6 sk. Af hver tønne tierre 3 sk. Af et skipund oste 6 sk. Af hver deger oxehuder 6 sk. Af hver deger kohuder 4 sk. Af et deger faarskind med ulden 2 sk. Af et deger faarskind uden ulden 1 sk. Af et deger lamskind med ulden I sk. Af et deger lambskind uden ulden, sk. Af et skipund uld 4 sk. Af en tønne hvede I sk. Af en tønne rug eller biug sk. Af et refskind 1 sk. Af et hundret handske 3 sk. Af et deger bukskind 4 sk. Af et deger gedskind 3 sk. Item af hvert skib lad [med] huggen sten, e hvad som helst huggen sten ded er, skal gifvis udi told af lesten I ort. Af hvert fremid och udlendiske skif saa stoer som paa 24 lester skal gifvis udi told I dlr. End er skifvet stoere, da gifvis der af hver lest rum 4 albos. 2. Skal ded vere borgerne udi Visbye frit och ubehindret fore, at de mue udskibe deris goeds och vare der fra landet, hvilke tider om aaret dennem løster och tienligt kand vere, enten hid til vort rige Danmark eller til Tyskland for den sedvanlig told, som de pleier at gifve, epter som forskrefvit staar, undertagendis lefvendis kveg och salted kiød; ded skal vere dennom, epter som gammelt hafver veret, forbøden at udføre til Tydskland eller andre steder undertagen hid til Danmark allene, da mue de føre lefvendis kveg och salted kiød och selgie ded til hvem de ville her i riget och ingen anden steds under samme goedsis eller deds verd at hafve forbrut til os och byen. De fremmede tilseilingskiøbmend de mue och udskibe deris goeds, hvis de med billighed hafver tilhandlit dennom af lensmanden der paa vort slot Visborg paa vore veigne eller af borgerne och ingen anden. 3. Och naar nogen fremmede kiøbmend kommer til Visbye eller paa de hafner, som de ere privilegerit at mue handle paa, da skal de føre med dennom nøiachtig søebrefve och certificatzer, i hvilken bye de hafver hiemme udi, och hvad goeds och hvor meget och hver vid sit nafn, som de hafver intaget och indskibet fran den bye, de er afseilet. Och naar de kommer der til landet, skulle samme kiøbmend begifve dennom til vor tolder med samme dieris søebrefve och sertificatzer och til ingen anden, om hand er paa den hafn til stede, som skifvet ankommer; end er icke tolderen der til stede, da skal samme kiøbmand angifve sig hoes hafnfogden paa vore veigne, ligesom hand skulle giøre for tolderen, och lade hannom den bese. Dersom hand da formerker, de hafve goed besked med at fare paa, hvis goeds de hafver ført i landet med dennom, saa at hand kand vide at tage vor rettighed derepter, saa skal hand sige dennom, at de mue handle och forvandle deris vare med vor lensmand der paa slotted paa vore vegne och med borgerne, som boer der i byen och ere os med borgerlig ed och tønge forpligted, och med ingen anden. 4. Och epterdi at borgerne der udi byen hafver tilforn beklaget dennom ofver slottens tiennere, sønderlig ofver slotsfougden, slotsskrifveren och andre slottens tienere, landfougden, at de brugte borgerlig handel borgerne til skade paa deris nering och biering, disligeste almuen der paa landet icke heller til renge skade, som klaget er, saa ville vi alfvorligen hafve befalet, at ingen af borgerne skulle handle eller vandle med slotsfougden, landfougden, slotsskrifveren eller andre slige, som tienner i vor tieniste for løn och pension, i hvem ded kand vere, ingen undertagen, nogen af de vare, som slotstiennerne hafver dennom af almuen paa landet tilforhandlet. 5. Hand skal och formelde de tydske kiøbmend, som kommer tilseillendis der til landet med dieris kiøbmandskaf, at de i lige maade skulle undholde dennom ald kiøbmandskaf med slotens tiennere eller andre, som icke ere borgere, undertagen hvis de kiøber med lensmanden paa vore veigne och paa de havfner, som de ere privilegerit paa. 6. Och paa ded at denne punkt och artickel kand des bedre holdis och epterkommis, da ville vi hermed hafve tolderen befallet, at naar nogen skiper eller kiøbmand vil løbbe der fra landet med sit skif och med hvis goeds, som hand der paa landet hafver tilforhandlet sig, da skal tolderen sige samme skiper eller kiøbmand, at de skulle formelde hannom paa vore veigne, hvor meget goeds de hafver indskibet af hver slags vare, och der hoes formelde hannom, af hvem de ded hafver bekommet. Findis da noget goeds at vere indskibet, som icke er kiøft af vor lensmand eller af sorne borgere der i byen, da skal tolderen icke fortolde hannom, men forbiude hannom at udføre samme gouds, och samme gouds at vere forfalden til os allenne, epterdi ded er kiøbt emoed vort forbud. 1 Frdg. 1594 21. novbr. (no. 653). 7. Och skal hver skiper saa vel formelde tolderen ded goeds støkvis, som de kiøber paa sloted af lensmanden, ligesom ded, de kiøber af borgerne, och ded guods, som kiøbt er paa sloted, ded i lige maade ochsaa fortoldis til tolderen, ligesom samme gouds vor kiøbt af borgerne. Och hvilken kiøbmand eller andre icke reter sig herepter, skal hafve samme goeds forbrut til os och byen, om ded skier i Visbye hafn; en sker ded i Visbye hafn ude paa landet, da vere ded forfalden til os allenne. 8. Findis der nogen skiper, som nefner andre nafn for tolderen end ded rete nafn, som hand hafver bekommet samme guods af, och ded kand befindis, enten før end hand. seigler derfra, eller inden hand kommer der tilbage igien, da skal hand hafve forbrut til os samme guods eller samme godsis verd. 9. Findis ded och, at nogen borger lader kalle ded sit goeds, som icke er hans med rete, och ville dermed tienne nogen af slotens tiennere eller andre, som icke er borgere, hvem ded kunde vere, at den goeds under hans nafn och skin skulle udføris, da skal den samme borger, som ded giort hafver, naar ded lovligen befindis i sandhed at vere, hafve forbrut sit borgerskaf och betalle til os och byen der foruden lige saa megit, som goedsit er verd, och lide saa stoer skade som den, der godsit ville hafve udskibet under et vrangt nafn. Och skal tolderen her udi hafve goed och flitige tilsiun saa vel som hafnefogderne hver paa sit hafn. 10. Och dersom der findis nogen skiper enten indlenske eller udlendske, som vil giøre sig motvillig herimoed och vil icke giøre tolderen paa vore veigne slig goed klar besked, som før er rørt, da skal tolderen gifve ded lensmanden til kiende, och hand skal ver[e] pligtig paa vore veigne at lade samme skiper anholde, til saa lenge hand hafver giort tolderen rigtige besked for, hvis goeds hand hafver indskibet, och der hoes giort sin told och rettighed och bøt for sin mutvillighed emoed os saa vit, som hannom bør med rete. End skier ded paa havfnerne, da skal havfnefougden anholde samme skif, ehvem ded tilhører, indtil hand giør rigtig och fuld besked for sig, och icke lenger. 11. Skal tolderen vere pligtig at opteigne i sit regenskaf, paa hvilken daug naar nogen skiper eller kiøbmand, indlenske eller udlenske, fortolder deris skif och gods, och i lige maade anteigne støkvis, hvem samme skiper eller kiøbmand de hafver bekommet samme goeds af, epter som forskrefvit staar, saa vel i tønnetal som i lestertal, saa vel i lispundtal som i skipundtal, saa vel i snesetal som i hundrettal. 12. Kommer der nogen skiper af Sverig, sig siger sig med skif och goeds at hafve hiemme i Sverig och kand ded nøiaktige med sit søebref och certificatz bevise at vere svensk skif och svensk goeds, da skal hand vere fri for told; dog skal hand formelde tolderen, naar hand kommer ind, hvad goeds hand fører med sig i sit skif fra Sverig. Och i lige maade naar hand vil løbe der fra igien, skal hand och formelde tolderen støckevis, hvad hand hafver indskibet, och hvem hand hafver kiøbt samme goeds af, ligesom før er rørt. 13. Skal tolderen vere forpligted saa vel som havfnefougderne hver af sin yderste formue at holde ded der paa Gulland med alle haande slags vare at opteigne och anteigne, som der ud- eller indskibis, e hvem de tilhøre, enten os eller andre, ingen undertagen. 14. Dersom och tolderen vorder her udi paa vore veigne forsømmeligen eller och nogen af havfnfougderne, och ser igiennom finger med nogen paa hvis, som udskifvis, at ded icke klarligen forteignis och fortoldis, da skal tolderen derfore afsettis af sin befalling och staa os til rette for hvis, som af hannom forsømmit er. 15. Havfnefougderne skulle och alle och hver serdellis vere pligtige hver paa sin hafn i tolderens fraverelse at rete dennom epter denne vor befalling ligesom tolderen; dersom de ded icke giør, skulle de af lensmanden strax afsettis och staa til rete. 16. Och paa ded at dis bedre kand holdis en rigtig besked os til bedste emellom tolderen och havfn[e]fougderne, da ville vi, at havfnefougderne hver af dennom skulle tilskicke tolderen en gang hver fiorten dage en rigtig besked paa ald, hvis midlertid er udskibet, och hvem ded er kiøbt af, at tolderen paa vore vegne kand al tid vide en rigtig besked der om. 17. Havfnefougderne paa de hafner, som ere privilegirt, skulle hafve tilsiun, at der icke sker mere udskifninge paa deunom, end der bør. 18. Bedendis och biudendis lensmanden paa Gulland, nu er eller herepter kommendis vorder, at de her udi handhefver tolderen och havfnefougderne udi alle disse punkter och artikler, naar de dennom tilsiger och behovf giøris. Dog ville vi os forbeholdet hafve forskrefne artikler at forandre, formere och formindske epter leiligheden, naar os siunis self got at vere.

151. 1600 6. novbr. (Hafniæ.) Missive til borgemestre og råd i København om renholdelse af torve, gader og stræder. Sæll. tegn. 19, 284. Trykt herefter hos O. Nielsen: Københavns diplomat. 4, 760–61. Eftersom her findis stuor uskickelighed med skinde och urenne gaader och streder her i byen af den aarsage, at borgerne udfører alle hande uhømske och skarn af deris garde och lader det legge paa gader och streder 9 och det icke strax lader borttage, som det sig burde, men det lader ligge paa gaaderne eller i nogre skarnkister under deris huse och vinduer paa nogen dags tid, før end de lader det udaage, hvoraf snart stuor siugdom kand foraarsagis, derforuden saa ligger det och mange got folk i veien til afskye, hvor deris gang och veieg frembfalder, ti bede vi eder och ville, at i tiltenker eders torfve, gaader och streder herefter renne at holde, saa och giører en richtig forordning hos vogenmendene, som derpaa skal varre med deris vogne, at de torfve[ne], gaderne och strederne holder renne, naar de derom af eder tilsigis, disligeste lader giørre forordning, hvad som derforre skal bødis saa vel af borgerne som vogenmendene, som findis forsømmelige och heremod giør och icke denom efter eders forordning och befalning reter och forholder.

152. 1600 27. novbr. (Hafniæ.) Frdg. om forbud mod fremmedes handel og købmandskab i Halmstad til skade for byens borgere. Skånske reg. 3, 138–39. Trykt i uddrag på svensk hos Richardson: Hallandia, s. 142. Eptersom borgemestere och raadmend udi vor kiøbsted Halmsted hafver ladet gifve os til kiende, hvorledis at vore undersoter, borgere udi nogle vore kiøbsteder her udi riget, understaa dennom med dieris goeds och vare at begifve dennom til vor kiøpsted Halmsted och der bruger dieris handel och kiøbmandskaf ded gants aar igiennom menige vore undersoter, borgere der samme steds, paa deris nering och biering til skade och afbrek, da paa ded slig ulovlig handel mue blifve afskaffit och vore undersoter, borgere der samme steds, paa deris nering och biering icke skal skie forkort, ville vi hermed strengeligen och alfvorligen hafve forbudet, I. at ingen af vore undersoter, borgere udi vore kiøbsteder her udi riget, skal understaa sig herepter med sit gods och vare at begifve sig til vor kiøbsted Halmsted och der samme steds at bruge nogen handel och kiøbmanskab, som vore borgere der samme steds kand komme til nogen hinder och forfang eller dennom paa deris nering och biering til skade och afbrek udi nogen maade. 2. Saafremt nogen herimoed befindis at giøre, hand da icke vil hafve forbrut hvis goeds och vare, hand hafver med at fare; ti forbiude vi vore fogeder, embitsmend, borgere udi vore kiøbsteder her udi riget och alle andre forskrefne vore undersoter udi vor kiøbsted Halmsted herimoed paa deris nering och biering med nogen handel och kiøbmandskaf epter, som forskrefvit staar, at hindre eller udi nogen maade forfang at giøre under vor hylleste och naade och den straf, som forberørt er.

153. 1601 12. jan. (Hafniæ.) Missive til lænsmændene i Sælland om at forbyde bønderne at sætte spidse staver i deres gærder, hvorpå dyr kunne komme til skade. Sæll. tegn. 19, 298. Vid, at som vi forfarre, hvorledis at nar bønderne om aarret lader omgerde deris vonge, kaalgarde eller anden toftejorder och endiel, som de aarligen pleige med gerde at indlucke, hafve de haft for en sedvanne at hugge spidse stafver, som de sette udi gerdenne, och derofver tit och ofte skier, at nar diur och adelvildt komme och springe ofver gerderne, blifve de paa samme spidse stafver hengendis, derofver os paa vor vilbanne skier stuor skade, da bede vi dig och ville, at du der udi dit len alfvorligen, bode til tinge och anden steds, lader forbiude bønderne der samme steds nogen spidse stafver herefter at sette udi deris gerder; saa frampt nogen dennom herefter sig tilfordrister heremod [at] spidse stafvene i deris gerder, at du daa dennom lader tiltalle och straffe, som vid bør; 9* sammeledis hvis gerder, som allerede erre giort och spidse stafver udi set, at du bønderne tilholder samme stafver at korte och afhugge eller och andre udi stedet at hensette, paa det slig skade, som til des paa vor och kronens vildbanne er sket, kand i saa maade forrekommis.

154. 1601 28. jan. (Hafniæ.) Åb. brev om ret for knægtene på Visborg til at handle med bønderne der på landet. Skånske reg. 3, 142. Eftersom vi nogen tid siden forleden hafver ladit en forordning udgaa, hvorefter knektene och krigsfolket paa vort slot Visborg dennom skulde hafve ad rette och forholde, hvorudinden vi hafve ladit forbyde forskrefne knekte paa slottet ad kiøbe eller tilforhandle sig, hvis [de] til deris husis behof kunde behøfve, hoes bønderne paa landit, mens dennom alvorligen ad skulde tilholdis, hvis de i saa maade behof hafver, ad kiøbe hoes borgerne udi byen eller och paa torfvit af bønderne, nar de med korn eller andit søge did til vor kiøbsted Visby, da efterdi vi er kommen i forfaring, ad der ingen axeltorfve [ere] der udi byen, ded och vilde falde forskrefne knekte fast besverligt ad vere tilknippet hoes borgerne, som al tingest setter dennom paa det høieste och dyreste, ad kiøbe alt, hvis dennom udi saa maade til deris husholding kunde fornøden giøris, da hafver vi... unt, bevilgit och tillat ..., ad knektene paa vort slot Visborg mue frit kiøbe och tilforhandle sig hoes bønderne der paa landit, hvor och hoes hvem de kunde bekomme best kiøb, alt hvis de udi saa maade efter, som forskrefvit staar, kunde nøttørftigen hafve fornøden til deris husis behof, dog ad de icke dermed eller under det skin bruger nogen forprang eller landekiøb, borgerne udi vor kiøbsted Visbye paa deris privilegier och friheder til forhindring udi nogen maade, och skal lensmanden herudi hafve grandgifvelig akt och indseende, ad slig landkiøb af knektene icke sker under den pen och straf, som ved bøer.

155. 1601 23. febr. (Hafniæ.) Åb. brev om stadfæstelse på Kongsbaks købstads privilegier. Skånske reg. 3. 144.

156. 1601 23. febr. (Hafniæ.) Åb. brev om stadfæstelse på Selvitsborg købstads privilegier, dog med forbehold af ret til at forandre dem. Skånske reg. 3, 144–45.

157. 1601 23. mars. (Copenhagen.) Artikkelsbrev for kongens drabanter. P: Tyske kancellis Patenten 1596–1602 bl. 276–80. Kilden til dette artikkelsbrev er dels drabantartikler af 1571 6. febr. i modsætning til drabantartikler 1563 22. maj, i det artikkelsbrevet stømmer med de förste i §§ 7 og 23, se denne samlings 1. bd. s. 219 og 222, dels disse sidste i modsætning til de förste, se § 13. I øvrigt afviger teksten i artikkelsbrevet i mange enkeltheder fra den i artiklerne 1563 og 1571, således at kildeangivelsen nedenfor ikke må forstås, som om benyttelsen var aldeles ordret.

Artikel deren unsere Christians des vierten . . . verordnete leibtrabanten, so itzo in unserm dienst und bestellung sein oder kunftig angenommen werden mochten sich stet und vestiglich bei vermeidung unser unnachlesligen straf und hochsten ungnade in der zeit zu verhalten.

1. Zum ersten wollen wir das unsere trabanten uns geloben und schweren sollen uns und unsern reichen, furstentumben und landen treu, hold und gewertig zu sein, unsern und derselben nutz und frommen zu befurdern, schaden aber und nachteil ires besten vormugens zu vorwaren, zu hindern und abzuwenden, unsern koniglichen leib ires hochsten fleises zu verwaren und zu bewaren, zu beschutzen und zu beschirmen und sich wieder unsere feinde, die wir nun haben oder kunftig bekommen mochten, wer oder was standes die weren, niemand ausgenommen, one alle wiederrede getreulich, willig und gehorsamlich gebrauchen zu lassen und sonst alles das jenige zu tun was frommen, erligen, redlichen trabanten und kriegsleutten eignet und geburet und sie irem hern zu tun und zu leisten schuldig sein. Kilde: Drabantartikler 1571 § 1. 2. Zum andern wollen wir, das uns unsere trabanten keinen zug abschlagen noch vorweigern sondern zu wasser und lande, wan und wie wirs an sie begeren und es die notturft erfordern wird, sich unweigerlich sollen gebrauchen lassen. Kilde: Drabantartikler 1571 § 2. 3. Zum dritten. Ob es sache were, das wir sie zu wasser oder lande gebrauchen und irer einer oder mer gefangen, geschossen, verwundet oder sonsten beschediget wurde, der oder dieselben wollen wir nach krieges gebrauch und gewonheit ranzaunen und heilen lassen. Kilde: Drabantartikler 1571 § 3. 4. Zum vierden befelen wir unserm trabantenheubtman auf die jenigen, welche unsers seligmachers leiden, marter und wunden vorgeblich im munde füren und gottes lesterung treiben, gutte aufacht zu geben und sollen die jenigen, welche also befunden, one alle gnade am leib gestraffet werden. Kilde: Drabantartikler 1571 § 4. 5. Zum funften sol ein jeder, er sei wer er wolle, auf befelich unser marschalks oder heubtmans one einige wiederrede seinen zug und wacht bei tag und nacht mit seiner gewer damit er trabantiret auf fleisigste vorsehen und dieselbe seine wer keinerlei weis von sich setzen, legen oder auf einen andern lassen, es were dan, das er durch krankheit vorhindert wurde, bei leibsstraffe. Kilde: Drabantartikler 1571 § 5. 6. Zum sechsten sol keiner seine wacht vorseumen oder die one wissen und willen des haubtmans einem andern befelen, do einer daruber nachlessig befunden, sol er zum ersten und andern mal einen tag und nacht in die eisen oder gefengnus geschlagen und gelegt werden und darneben dem profosen einen halben taler vorfallen sein; da er aber zum dritten mal seumblich befunden, sol er nach ausweisung der artikel und der trabanten erkentnus als ein ungehorsamer gestraffet werden. Kilde: Drabantartikler 1571 § 6. 7. Zum siebenden sol ein jeder trabant seinen angezeigten dienst treulich, wie einem erligen wol anstehet, vorsehen, da aber einer oder mer iren dienst mit willen vorseumeten, sol er oder sie derenthalben nach erkentnus des haubtmans geburlich gestraffet werden. Kilde: Drabantartikler 1571 § 7. 8. Zum achten wollen wir, das alle und jede unsere trabanten, sie haben wacht, befolene dienste oder nicht, sich auf den gassen oder strassen und allenthalben mit irer were, damit sie trabandiren, finden lassen und die alle zeit bei sich tragen bei vormeidung unser hochsten straf und ungnad. Kilde: Drabantartikler 1571 § 8. 9. Zum neunden wollen wir, das unsere trabanten auf unsern heusern oder wo wir sonsten in stetten, flecken oder dörfern hof oder lager halten, nach besetzter wacht kein rumor, geschrei oder gezenk in oder vor unserer herberge oder losament anfangen, sondern da sie solches von andern vornemen, sollen sie mit glimpf und mit aller stille friede fodern und vorschaffen. Wo aber jemand der trabanten daruber zenkisch und rumorisch befunden wurde, der sol one alle gnade gestraffet werden. Kilde: Drabantartikler 1571 § 9. 10. Zum zenden wollen wir, das die trabanten dem haubtman gehorsam und beistendig sein in allem, was dem regiment zustehet, und ob es sache were, das der heubtman wolte einen gefenglich annemen lassen, er were gros oder klein, so sol sich keiner jegen im auflenen, vorgreiffen oder zur gegenwere stellen, und da der haubtman in deme zu schwach were und die andern beistehenden trabanten wegen des regiments anruffen wurde, so sollen dieselben dem heubtmanne zu helfen bei iren eiden vorpflichtet sein. Kilde: Drabantartikler 1571 § 10. II. Zum eilften sollen die trabanten auf den zugen unsern undersassen in stetten, flecken und dörfern keine gewalt oder uberlast tun, auch nichts von inen mit trotz oder gewalt nemen bei vermeidung unser ungnad und ernste[r] straffe. Kilde: Drabantartikler 1571 § 11. 1 P: ernsten. 12. Zum zwölften sol keiner von unsern trabanten auf unsern reisen oder zugen, wo wir die hinnemen mugen, von weibern oder andern unnutzen tros nach sich furen oder furen lassen, worauf der haubtman gut acht geben und da einer oder mer solches ubertretten wurde, dieselben als ungehorsame zu straffen macht haben sol. Kilde: Drabantartikler 1571 § 12. 13. Zum dreizenden sol den trabanten wagen aufzugreiffen verbotten sein, jedoch so jemand durch leibes schwacheit oder sonst zu folgen notwendig vorhindert wurde, so sol auf des haubtmans oder desselben glaubwirdige anzeige und ansehen auf den fal von unserm marschalk geburliges einsehen und verordnung geschehen. Kilde: Drabantartikler 1563 § 13. 14. Zum vierzenden wollen wir, das die trabanten jegen ire wirte keine gewalt in iren heusern brauchen sollen, wo einer oder mer dergestalt befunden, der oder die sollen nach erkentnus des rechten gestraffet werden. Kilde: Drabantartikler 1571 § 13. 15. Zum funfzenden sollen unsere trabanten witwen, weisen, frauen, jungfrauen und alten leuten keine unere oder gewalt beweisen. Wer das tut, sol nach gelegenheit der sachen in geburliche straf des rechten genommen werden. Kilde: Drabantartikler 1571 § 14. 16. Zum sechzenden wollen wir, das keiner von unsern trabanten one wissen und erleubnus des heubtmans in seinen eignen gewerben vorreisen sol bei straf eines halben talers; da aber einer one erleubnus eine nacht uber ausbleiben wurde, der sol am leibe gestraffet werden. Kilde: Drabantartikler 1571 § 15. 17. Zum siebenzenden sol kein trabant den andern ein schelmen oder böswicht schelden noch sonst mit andern schmeworten an seine ere reden. So einer oder mer daruber unwar befunden, sollen die wie erenschmehern und unerligen geburt gestraft werden. Kilde: Drabantartikler 1571 § 16. 18. Zum achzenden sol keiner, er sei wer er wolle, alten schaden, grol oder has rechen, es geschehe dan mit recht. Wer daruber tut, sol one alle gnade am leibe gestraffet werden. Kilde: Drabantartikler 1571 § 17. 19. Zum neunzenden sol sich keiner uber den andern rotten oder hinderwertig schlagen noch mit seiner gewer werfen oder stechen. Wer das tut, sol one alle gnade am leibe gestraffet werden. Kilde: Drabantartikler 1571 § 18. 20. Zum zwantzigsten, wan sich ihrer zwen mit einander schlagen, sollen die negsten dabei unparteisch friede nemen als zum ersten, andern und dritten mal, wo dan der eine oder der ander denselben frieden nicht halten und daruber tot geschlagen werde, so sol der tetter derenthalben nichts verbrochen haben. Dieser friede sol also gehalten werden, so lange dieselben trabanten in unsern dienste sein. Kilde: Drabantartikler 1571 § 19. 21. Zum ein und zwantzigsten sol keiner unser trabanten mit den andern hoher dan zwen gulden müntz auf borg spielen. Wer daruber spielet, dem sol der vorspieler nichts zugeben schuldig sein. Kilde: Drabantartikler 1571 § 20. 22. Zum zwei und zwantzigsten wollen und befelen wir unserm heubtman, so itzo ist oder kunftig sein wird, fleisig aufacht zu geben, das diese vorgeschriebene punkte und artikel mogen unverbruchlich gehalten werden, und wo jemand, er sei gros oder klein befunden wurde, der dieselben nicht halten oder sich mit andern ungeburligen stücken, ob sie schon hierinne nicht vormeldet waren, vorbrechen wurde, den oder dieselben sol der heubtman in beisein unsers verordneten hofmarschalks und der samptlichen trabanten nach altem keiserlichem kriegsrecht und gewonheit one alle gnade zu straffen macht haben. Kilde: Drabantartikler 1571 § 21. 23. Schlieslich behalten wir uns mechtiglich fur, die itzige anzal unser trabanten auch diese unsere vorgestalte artikel nach unserm willen, gefallen und gelegenheit, wan und so ofte es uns geliebet, zu vormindern, zu vormeren, zu vorendern oder auch gantz und gar aufzuheben und wieder an uns zu nemen, da auch noch etwas mer were, welches in diesem unsern artikelsbrieffe vorgessen und nicht gesetzet und gleichwol erligen, getreuen trabanten zu halten geburete, auch von unserm hofmarschalk, heubtman und samptlichen trabanten vor unser bestes geachtet wurde, solches sol nicht weiniger als wan es hierin austruklich begrieffen were in geburliger acht genommen und darob mit fleis und ernst gehalten werden. Kilde: Drabantartikler 1571 § 21 i sl. med en del tilföjelser.

158. 1601 24. mars. (Hafniæ.) Missive til lensmændene over alt riget om, at de tyve, mod hvilke sagen forfølges på kongens og hans tjeneres vegne, efter afsagt dom skulle sendes til Københavns slot til arbejde. Sæll. tegn. 19, 304. Vid at eftersom det sig ofte tildrager her udi riget, at nar nogen af onde och synachtige forset bedrifver noget tiufverie och derforre blifver paagrebet, anklaget och forfult, da hvad heller hans misgierninger erre grofve eller ringe, blifver hand strax af dommeren dømpt fra lifvit och siden rettet, och efter at vi erre til sinds paa nogen tid lang slige tiufve, saa mange af vorre och kronnens tiennere sig saledis forser emod vorre och kronens bønder, anderledis och med anden tilbørlig straf at ville hafve tvungit, da bede vi dig och ville, at naar nogen vor och kronens tienner der udi lenet nogen saadan misgierninger med tiufverie bedrifver emod nogen anden, som och er af vor och kronens tienner, och de derforre blifver paagrebit och anklaget, at du daa forordner, at det efter lougen blifver forfult til dombs och siden samme misdedere med dommen frembsender hid til vort slot Kiøbenhafn; siden skulle de paa de steder blifve henforordnit, hvor de for slig deris misgerninger och forseelse med groft och tungt arbed at giørre skulle tvingis och straffis enten deris lifstid eller och efter som deris forseelse kand verre til. Och ville vi icke, at du dig skalt befatte enten med de misdederre, som adelen tilhører och paa deris guods boendis erre, ei heller med dennom, som adelen och deris tiennere lader forfølge och tiltalle, men allene tilsiun hafve, at med dennom, som os och kronen alenne vedkommer, blifver holdet herefter, som forskrefvit staar.

159. 1601 5. juni. (Hafniæ.) Åb. brev om, at Torsager marked, efter begæring af borgemestre og rådmænd i Grenå og da det skal være vore undersåtter i Torsager by mere til skade end profit, herefter må holdes i Grenå by til den sædvanlige tid på st. Michaelis dag. Jyske register 6, 167. Koncept i Topogr. saml. på papir Grenå no. 5.

160. 1601 5. juni. (Hafniæ.) Åb. brev om, at borgemestre og rådmænd i Køge til forbedring af deres havn, som skal være meget brøstholden, så at der er megen besvær med det, som indskibes eller udskibes, herefter må oppebære ad gratiam 4 sk. danske af hver tønde Rostokker el, som forhandles der i byen. Sæll. reg. 14, 320–21.

161. 1601 27. juli. (Kroneburg.) Åb. brev om, at det kunde være at befrygte, at undersåtterne på Bornholm i fremtiden kunne lide mangel på det kvæg, de kunne behøve, hvis det fremdeles bliver dem uforment frit og uhindret at udføre alle hånde slags levende kvæg, og at det derfor forbydes dem alle, fogder, embedsmænd og menige undersåtter, på et års tid at udføre levende kvæg der af landet, hvis de ikke ville stå os til rette derfor og straffes som ved bör. Skånske tegn. 3, 145. Trykt i uddrag hos Hübertz: Aktst. til Bornholms historie, s. 552.

162. 1601 22. avg. (Hafniæ.) Koncession for Villum Henriksen til at opgrave stenkul i Helsingborg læn. Sæll. reg. 14, 333–34 Vi hafve bevilget och tillat . . ., at Villum Hendriksen, udi Egebek boendis, maa indtil paa videre besked och til vi anderledis derom forornendis vorder, lade opgrafve och opkaste grafver och huller paa de steder och orter, som stenkul er at finde och bekomme udi Skaanne udi Helsingborg len paa alminde, hvor samme leilighed best er at finde, dog skal hand vere forpligt ingen forhindring eller forderf dermed at tilføige och giøre paa agger, eng, jord eller mark, som indheignet er, och samme arbeid at skulle fuldrifve paa hans egen omkostning med hans eget arbedsfolk och dermed icke at besverge nogen vore och kronnens bønder och tiennere, uden hvem hand af dennem for tilbørlig betalling och dagløn dertil kand bevilge, och paa ded at hand samme handel och arbeid dis bedre kand fulddrifve, hafver vi til des behouf och forleg hannom forstragt 400 daller, och dersom befindis rundeligen af forskrefne stenkul at vere och bekomme, som Villum Hendriksen formener sig at lade anse, da ville vi nu lade giøre en forhandling med hannom om nogen antal lester aarligen at lade lefvere til voris behouf och da igien hannom at skulle afkortis forskrefne 400 daller forlagde pendinge, for hvis stenkul hand til vort behouf lefverendis vorder, meden dersom befindis, at forskrefne stenkul icke blifver saa rundeligen at bekomme, at dend sig imoed omkostningen kand forstrecke, da skal Villum Hendriksen udi tide den leilighed os lade tilkiendegifve, och hvis billig omkostning da derpaa kand vere anvent, skal os tilregnis och Villum Hendriksen at skulle derfore giøre goed, rigtig rede och regenskaf och de øfrige at lade lefvere igien udi vort rentekammer.

163. 1601 24. avg. (Hafniæ.) Åb. brev om stadfæstelse på Åhus bys privilegier. Skånske reg. 3, 168. 1 I randen står vedföjet, at denne stadf. igen blev udg. og dat. 1605 21. apr.

164. 1601 10. oktbr. (Roskilde.) Åb. brev om, at det, da fodringen fast alle vegne skal være meget ringe, er fornedent, at vore undersåtter, som ikke kunne underholde deres kvæg, slagte det i tide; vi have derfor overvejet den lejlighed med vore rigens råder, som nu have været tilstede hos os, og bevilget, at saltet ked må udføres her af riget fra dette brevs datum og til pinsedag 1602. Sæll. tegn. 19, 327.

165. 1601 22. oktbr. (Roskilde.) Missive til købstæderne over alt riget om, at rigens befæstninger på grænserne så vel som vor skibsarmada ikke er forserget med groft skyt og anden munition, som lejligheden udfordrer, hvis noget fjendligt kunde påkomme, og at nogle af købstæderne derfor have tilbudt at ville komme rigens arkeli til hjælp med et antal skippund keddelkåber, samt at vi ikke tvivle, at de jo alle i lige måde ville lade sig befinde velvillige; de skulle derfor med förste lejlighed lade levere på monten i København N. skippund kåber¹ mod bevis af vor rentemester. Sæll. tegn. 19, 331. 1 Liste over det af de enkelte købstæder leverede kåber findes i tillæg. 166. 1602 16. apr. (Hafniæ.) Missive til lensmændene over alt riget om at fremsende fere og stærke løsgængere til Københavns slot. R: Sæll. tegn. 19, 348–49. O: Trykt efter original udfærdigelse til Koldinghus lan i Dske. mag. 5, 154–55 Vid at som vi forfare, hvorledis alle vegne her¹ udi landet skal findis en hel hob løsgengere, som omstrippe och omløbe fra et sted til det andet och eblant vorre undersotter bedrifve stuor motvillighed och bedrageri, en part under det skin, at de erre krigsfolk och søge en herre, en part, at de erre studenter, och en part gifve for, at de erre tiensteløse, hvorforre vi hafver for got anset, slige løsgengere at lade paagribe och dennom udi arbed och andre forfallende leiglighed at lade bruge, ti bede vi dig och ville, at du med det første och med største flid lader randsage ofver alt dit len saa vel udi kiøpstederne som paa landet efter slig løsgengere och dagdrifvere och saa mange, som³ udi lenet kand betredis och ofverkommis, som i saa maade vorre undersotter til besverring omløbe, at du daa dennom lader antaste och paagribe och fengligen hid til slotet frembførre 4, saa at de med det første blifver hid forskicket, dog hafvendis flitig indseende, at ingen frembsendis uden de, som erre førre och sterke och til groft arbed at forrette kand verre tienlige. 10: der. 2 0: anden. 3 O tilf.: der. 4 O: fremfører.

167. 1602 1. maj. (Hafniæ.) Koncession for Jørgen Brockenhus til at lade udhugge og søge efter malm i Danmark og Norge. Sæll. reg. 14, 366–67. Vi hafve bevilget och tillat . . ., at Jørgen Brockenhus til Rønkebyegaard, vor secreter, maa herefter lade grafve och søge efter erts udi vore riger Danmark och Norge, hvor hand ded i begge rigerne paa vor och kronnens grund och eiendomb finde kand, och maa hand, hvor hand samme erts lader udhugge, paa beleilig steder derhoes lade bygge smelthytter, som til saadan leilighed fornøden giøris och samme berkverk at skulle och maa bruge i alle maade med skouf och andet efter dend forordning, om berkverk i lan[d] te Meiszen och som anden steds i Tydskland dermed forholdis videre udi alle punkter indholder, dog paa hans egen omkostning vore och kronnens bønder dermed i alle maader ubesverget, saa lenge hand nogen erts finde kand at lade grafve och søge efter, vere sig paa hvad steder det vere kand, som vi icke hafver ladet søge efter eller til denne dag at bruge hafver i verk stillet. Dog dersom Jørgen Brockenhus vore och kronnens bønder for tilbørlige betalling kand bevilge at arbeide for sig, vere sig enten med skouf at hugge, kul at brende, erts fra gruben och til smelthytten at føre och siden derfra igien paa andre steder eller i andre maader at fremføre, skal det vere hannem frit och ubehindret fore, efterdi de deraf kand hafve fordel och derfore blifve betallit, och skal Jørgen Brockenhus efter berchverksret lade gifve och fornøige os dend tiende part af hvis erts hand lader udhugge, vere sig sølf, guld, kobber, jern eller anden metal, och samme tiende part erts udi hvis len, hand forskrefne erts finder, lade annamme eller och hvem vi dertil ville lade forordne dermed at skal hafve indseende, men dersom vi ville samme erts lade hoes Jørgen Brockenhus smelte, skal [hand] vere forpligt paa en dags tid eller toe, eftersom vi ertsen [i] menge hafver liggendis, [at] lade hans smeltere samme vor erts smelte, dog ville vi efter berkverkis ret lade hannom betalle, hvis kul som derpaa opganger, som anden steds brugeligt er, och skal Jørgen Brockenhus ydermere vere forpligt at tilbiude os for nogen anden, hvis kobber eller anden metal, som hand kand hafve at selge och afhende, och dersom vi da det icke efter dend pris, som ded da gielder, beholde ville, maa hand ded, til hvem hand løster, afhende och forhandle efter hans egen villie.

168. 1602 12. maj. (Hafniæ.) Åb. brev til borgerne i Ribe om forbud mod opkeb og udførsel af græsøksne. Jyske tegn. 5, 165. Som vi ere kombne udi forfaring, hvorledis nogen af eders medborgere der samme steds sig skal hafve tilfordristet emod voris udgangne offentlige mandat och forbud at ombdrage der udi landit gresøxen at opkiøbe och dennom siden uden forlouf udi vort førstendomb Slesvig Holsten at uddrifve der at lade stalde oc fore, och vi nu hafver tilskrefvit och alfvorligen befalit Albrit Skel, embidsmand der paa vort slot Riberhus, at skulle med flid om samme leilighed lade forfare och dennom, som i saa maade befindis emod forbemelte voris mandat at hafve uddrefven nogen gresøxen, tilbørligen derfore skulle lade med retten tiltale och strafve, som ved bør, och endog sligt tilforn er forbøden icke at maa tilstedis, I. da ville vi endnu til ofverflødighed hermed strengeligen och alfvorligen forbudit hafve forskrefne vore undersaatte udi vor kiøbsted Ribe efter denne dag nogen gresøxen her udi rigit at opkiøbe och saaledis emod forskrefne voris offentlig mandat och forbud udi vort førstendomb Slesvig Holsten at uddrifve och der at lade fuore oc stalde. 2. Saaframbt nogen eder heremod efter, som forskrefvit staar, fordrister och modvilligen lader befinde, hand da icke derfore ville tiltalis och strafvis, som ved IO bør, och som den, der voris alfvorlige mandat och befalling icke hafver vild achtet och efterkommit.

169. 1602 12. maj. (Hafniæ.) Åb. brev om, at den lybske alen skal bruges i de jyske købstæder. Jyske tegn. 5, 164–65. Eftersom nogle vore raad och gode mend udi vort land Nørjudland hafver gifvit os til kiende, hvorledis der udi kiøbstederne skal bruggis adskillige alne, saa at enhver kiøbsted skal fast hafve en synderlig alne vore och kronens undersaatter icke til ringe besvering, och paa det at sligt kand afskafvis oc enlighed med alnemaal udi alle kiøbstederne maa holdis, hafve vi for gaat och raadeligt anset, at lybske alne der udi kiøbstederne i Julland skal bruggis, da vil vi nu hermed herefter med forskrefne alnemaal saa alfvorligen och strengeligen forholdit hafve, 1. at udi hver kiøbsted udi vort land Julland skal paa raadhusit en lybsk alne, af jern giort, ophengis, hvorefter borgerne udi hver kiøbsted dennom skulle med deris alne rette och forholde, men dersom vore undersaatte, kiøbmend i Flensborg eller andre, ville selge deris vare med Siellands alne, da skal det dennom vere uforment. 2. Bedendis och biudendis borgemestere oc raadmed udi vor kiøbsted N. N., at i retter eder efter at tilholde eders medborgere, at de efter dette vort mandat oc befalling tilbørligen dennom forholder, saaframbt de icke derfore ville straffis, som de voris befaling oc mandat icke ville achte och efterkomme.

170. 1602 12. maj. (Hafniæ.) Åb. brev om markeders afholdelse i Vendsyssel. Jyske reg. 6, 193–94. Eftersom vi ere kommen udi forfaring, hvorledis at mange oc adskillige markeder paa landsbyerne der udi Vendsyssel om sommeren skulle holdis, hvorofver borgerne udi omliggendis kiøbsteder dennom høigligen bekallager det at vere dennom til høigiste skade och nachdel, hvorofver oc vid saadanne sambkvemb megen druckenskaf, mandrab, tifveri och anden synd, skam och last tit oc ofte foraarsagis, da paa det med saadanne markeder oc moder maa skickeligen oc tilbørligen forholdis och dermed maa gange des ordentliger oc ret til, hafve vi den leiglighed ofverveiget och ville dermed herefter saa endeligen forholdet hafve, I. at ingen markeder der udi Vendsyssel skulle holdis undertagen disse efterskrefne fire, som ere: Tis markid, Hundslund marked, Tolne marked och Lierups marked udi Han herred, hvilke fire markeder skulle blifve vid macht, sammeledis de markeder, som hafver verit holdet nest vid vor kiøbsted Sebye och Hiøringe, de skulle nu frembdelis udi Sebye och Hiøringe holdis paa de samme dage, som de paa landsbyerne hafver veret holdne. 2. Bedendis och biudendis bønder och menige almufve udi Vendsyssel, at i retter eder efter herefter icke at søge andre markeder end de fire forskrefne markeder, som vi hafver bevilget at skulle holdis udi Tisse, Hundslund, Tolne oc Lierup saa oc de tvende markeder udi vore kiøbsteder Sebye och Høringe. 3. Saaframbt nogen findis heremod at giøre efter, som forskrefvit staar, den da derfor icke ville tilbørligen strafvis som den, der vor mandat oc befalling icke hafver vild achtet oc efterkommet.

171. 1602 12. maj. (Hafniæ.) Frdg., udgangen over bægge rigerne, om adelens begravelser. R: Sæll. tegn. 19, 357. O: Original udfærdigelse. IO* Eftersom vor her fader hafver betenkt och ofverveiget den stuore misbrug och uskickelighed, som udi hans kierligheds tid sig hafver tildraget med adelens jordeferd och begrafvelse her udi riget formidelst adskillige forfengelige pracht, hoffart och merkelig stuor bekostning, gud til fortørnelse och adelen sielf til stuor skade och besverring, och derforre menige adel til gaufn och beste hafver ladet giørre en christelig skik och ordning, hvorledis hans kierlighed med slige adelfolkis begrafvelser och jordefer ville holdet hafve 1, och efterdi at samme vor her faders skik och forordning formelder, at naar nogen adelsperson døer och afgaar, daa maa hans lig stande ubegrafvit udi sex uger, hvor udofver adelen midlertid sig self møgit besverger med stuor unødig bekostning, saa at vi ugerne fornimme, at med slig adelfolkis jordefer och begrafvelser her udi riget mere end udi andre omliggende lande skal gange saa ofverflødeligen til, daa hafve vi nu dend leiglighed med vorre Danmarkis rigis raad, som nu her huos os hafver verret til stede, betenkt och ofverveigit och menige vor och rigens adel til gaufn och beste ville det saa alfvorligen hafve holdet med adelens begrafvelse, som her efter følger. 1. Først naar nogen adelsperson døer och afgaar, daa skal hans lig begrafvis fiorten dage derefter udi det aller lengste och icke lenger stande ubegrafvit. 2. Och dersom begrafvelsen skier paa adelens garde, daa maa der spisis for dennom och deris folk, dog at ingen banket brugis efter maltid. 3. Skal icke heller maa brugis nogen draugning enten paa sallen, i ligstufven eller udi nogen stufve eller kammer. Ei heller skal nogen vaben, monument eller andet sligt, som er af sølf, guld eller forgylt, slais paa ligkisten. 4. Och dersom nogen begrafvelse skede udi nogen 1 Reces 1576 § 9. kiøpsted, daa skal der aldelis intet maa spisis enten for adelen eller deris folk, hverken før¹ liget blifver ført til kierke eller siden det er begrafvet, efterdi slig bekostning efter saadan bedrøfvelig tids leiglighed fast er unødig. 5. Hvilken forordning, som vi udi saa maade menige rigens adel til gaufn och beste giort hafve, vi udaf alle adelsfolk udi begge vorris riger Danmark och Norge ubrødeligen och uden modsigelse ville hafve holdet och efterkommet under den straf, som udi vor her faders reces udi den niende artickel formeldis. 10: førend.

172. 1602 12. maj. (Hafniæ.) Frdg. om tøndemål overalt i riget undtagen Riberhus læn. Sæll. tegn. 19, 354–55 Eftersom vi forfarer møgen urichtighed, misbrug och uligelighed alle vegne her udi riget med tønder, som korn mallis med, at ske saa vel paa vorre och kronens slotte och garde som huos adelen och udi kiøbstederne, hvorofver dennom stuor skade tilføgis och møgit taaber paa mallet, som korn et sted antager och det siden paa et andet sted skal lefverre; i lige maade da fanger stuor skade och møgit forferdelig (!) bønder och fattige folk de, som icke erre saa forfarne, at de paa slig maal kand hafve guod acht, naar de paa vorre slote och len korn enten yde eller antage skulle, daa hafve vi denne leiglighed med vorre Danmarkis rigis raad ofverveiget och for raadeligt och got anset, 1. at herefter ofver alt rigit skal verre en tønde, med hvilken alle hande slags korn skal mellis (undertagendis i Riberhus len, hvor af arrilds tid hafver verret brugt anden tønde end her udi riget), men hvis andre tønder, som her til dags hafver verret brugt enten paa vorre slotte, garde, adelens garde, udi kiøpstederne och ellers her udi riget, de skulle efter denne dag slet och aldelis verre afskaffede. 2. Och paa det vorre undersote mue vide, hvad for en tønde de skulle hafve dennom efter at rette, da ville vi lade forsende til hvert vort och kronens len, saa och til hver kiøpsted her i riget en tønde med tre løfver och dette aarstal merkt, efter hvilken andre tønder kand giørris, och hvad for tønder anderledis findis och icke staar det mal som den, vi nu hafver forordnet, skal regnis for falsk och uret. 3. Saa frampt nogen befindis efter denne dag anden tønde at bruge end, som vi nu hafver forordnet, hand daa icke vil derforre tilbørligen stande til rette och straffis som den, der vor forordning icke hafver vildet holde och efterkomme, som det sig burde. 4. Hvor efter sig alle och hver, saa vel vorre lensmend paa vorre slotte och garde som adelen paa deris garde och borgerne i kiøpstederne, efter forskrefne tøndis maal, som forskrefvit staar, skulle vide dennom efter at rette och forholde.

173. 1602 12. maj. (Hafniæ.) Åb. brev om dalerens værdi i Danmark. Sæll. tegn. 19, 358–59. Eftersom vi forfarre, hvorledis at daller her udi riget møgit skulle opvexlis och udførris af den aarsag, at en guod gangbar daller skal uden lands udi stederne och anden steds gielde 33 lybske sk., som er 2 sk. danske mere, end den gielder her udi riget, och derforre er at befrygte, at med tiden paa slig mynt, hvad daller er anlangendis, skal blifve her udi riget stuor brøst och mangel, da hafve vi nu den leiglighed med vorre rigens raad, som nu her huos os hafver verret til stede, betenkt och ofverveiget och derom giort denne forandring, I. saa at enhver daller skal herefter her udi riget gielde 33 sk. lybsk eller 66 sk. danske, och udi kiøb, sal och vexsel och al anden handel och kiøbmandskaf baade udi integt och udgift at udgifvis, tagis och anammis och verre giengse och giefve for forskrefne verd. Dog skal icke hermed verre ment ortsdaller eller och danske markstycker, meden dennom at blifve ved sin sedvonlige verd. 2. Bedendis och biudendis, saa och strengeligen befallendis alle indlendiske och udlendiske, edle och uedle, som bygge och boe, handle och vandle udi vorre riger Danmark og Norge, det verre sig hvo som helst de erre eller verre kunde, at de rette dennom efter forskrefne daller udi al handel och kiøbmandskaf med integt och udgift udi alle maade for fulde at tage och anamme och udgifve for 33 sk. lybske eller 66 sk. danske. 3. Dersom nogen befindis heremod at giørre och forskrefne daller for den verd, vi dennom nu hafver ladet anslage, icke for fulde anamme eller udgifve ville, de daa derforre icke tilbørligen ville straffis som de, der vor skik och ordning, brefve och befalling icke holde eller achte ville.

174. 1602 19. maj. (Hafniæ.) Frdg. om indførselstold på sten og tømmer fra Gulland. Skånske reg. 3, 183–84. Eftersom vi er kommen udi forfaring, hvorledis en ringe told hidindtil er udgifven af hvis tømmer och sten, som udføris af vort land Gotland, det och befindis, at hvis told, som her til dag af tømmerlast och stenlast er udgifven, uligeligen at vere opborgen, some steds høiger och somme steds ringer, da hafve vi med Danmarkis rigis raad den leilighed betenkt och ofverveiget och for got anset och forordnit, tolden af tømmerlast och stenlast herefter at skulle udgifvis och opbergis, som efterfølger: I. Af en mast 18 palmer indtil 12 palmer 2 daller; af en spire 10, 11 och 12 palmer 12 daller; af en bielke 15, 14, 13, 12 alne 3 sk. lybsk; af en sparre 18, 17, 16 alne ort; af en sparre 15, 14, 13, 12 alne I sk. lybsk; af 100 stenlegter I ort; af 100 straalegter 6 sk. lybsk; af en tylt skatteborder I ort; af en tylt kiøbeborde 7 sk. lybsk; af en faufn birkeved 1/2 ort; af hver lest gullandske sten skal gifvis I daller; af hver lest kalkstien I ort, och dersom nogen anden slags fyrtømmer der fran landit pleiger at udføris end, som her udi brefvit er, da skal deraf gifvis til told den fierde part des verd. 2. Efter hvilken forskrefne vor forordning bode indlendiske och udlendiske, som tømmer och stienlast af vor land Gulland och paa fremmede steder uden rigit ville udføre, saa vel som och vore tolder paa ladstederne och hafnene skulle hafve dennom at rette och forholde, dog ville vi med forskrefne told icke hafve ment eller forstaait vore egne undersotter, som under Danmarkis och Norgis krone er besiddendis, hvilke med forskrefne told icke skulle besvergis, om de samme tømmer och stenlast hid ind i rigit indføre, men allene at skulle forstaais om det tømber och sten, som uden lands paa fremmede steder blifver udført.

175. 1602 19. maj. (Hafniæ.) Frdg. om udførselstold på tømmerlast fra Bleking og forbud mod udførsel derfra til udlandet af egetømmer. Skånske reg. 3, 183. Eftersom vi komme udi forfaring, hvorledis en ringe told hidindtil er udgifven af hvis tømmer, som udføris af vor[t] land Bleginde, det och befindis, at hves told, som her til dags af tømmerlast er udgifven, uligeligen at vere opborgen somme steds høiger och somme steds ringer, da hafve vi med Danmarkis rigis raad dend leilighed betenkt och ofverveiget och for got anset och forordnit, at tollen af tømmerlast herefter skulle udgifvis och opperis, som efterfølger: 1. Af hver førrebielke 18 alne lang I daller; af hver førrebielke 16, 15, 14, 13 och 12 alne 3 ort; af et hundret enestager 2 sk. lybsk; af et hundret bondstager 11, lybsk sk; af en tylt huggen furboer I ort, och dersom nogen anden slags førtømmer der af landit pleiger at udføris, end som her udi brefvit er, da skal deraf gifvis til told des fierde part paa des vert. 2. Hvorefter bode indlendiske och udlendiske, som forskrefne slags tømmer af vort land Bleginde och paa fremmede steder uden rigit ville udføre, saa vel som och vor toller paa ladstederne och hafnerne skulle hafve dennom at rette och forholde, dog ville vi med forskrefne told icke hafve forstaait vore eigne undersotter her udi rigit, hvilke med forskrefne told icke skulle besvergis, om de same tømmerlast hid ind i rigit indføre, men allene at forstaais om det, som udenlands paa fremmede steder blifver udført. 3. Sameledis eftersom vi forfare, hvorledis her til dags hafver verit udført der af vort land Bleginde møgit egetømmer udi egeplanker, egestolper, knapholt, ege huggen boer, och det icke uden vor och rigens skade, udi det at skoufvene derofver blifver udhuggen, saa vi derofver med tiden kunde lide mangel paa hvis egetømmer, som vi til vor och rigens behouf kunde hafve fornøden, da paa det sligt maa forekommis och skoufvene icke aldielis aar fran aar jo mere och mere saaledis skulle forhuggis, ville vi hermed strengeligen och alvorligen hafve forbødit aldielis ingen egetømmer efter denne dag af vor land Bleginde at skulle udføris paa fremmede steder uden lands. Saafremt nogen befindis heremoed at giøre, de da icke derfore ville tiltalis och straffis, som ved bør. 4. Dog skal icke hermed vere ment eller forstaait vore egne undersotte her udi rigit, meden dennom ubehindret at maa vere tillat egetømmer der fra landit hid ind udi rigit uden told at indføre, som her til dags brugeligt hafver verit, och skulle vore undersotte, som tømmerlast der fran landit ville udføre, deremoed vere forpligt at giøre dennom tilføring med korn, miel, malt, øl, brød och andre gode vare, som bønderne och undersotterne der udi landet kunde behøfve.

176. 1602 26. juni. (Kopenhagen.) Mandat om forbud mod udførsel af kvæg og flæsk fra Osel. Tyske kancellis Patenten 1596–1602 bl. 325. Wir gelangen in erfarung, welcher gestalt nach zur zeit klein und gros viehe løbendig, geschlachtet und gesaltzen zur ubermase verfuret und vom lande vorhandelt wird, als aber dasselbige zu merklicher ungelegenheit vieler armer leutte unserer undertanen gereichet und wir desfals in sonderheit, dieweil wir erfaren, das eine zeit hero das viehe ser gestorben und abgangen, hierin billich ein ernstes einsehen zu haben, so befelen wir euch sambt und sonderlich hiermit und in kraft dieses ernstlich und wollen, das ir hinfurder bis zu wiederabschaffung dieses unsers verbots euch der vorhandlung løbendiger und geschlachter ochsen, kühe, schaffe und lemmer an frembde leutte durchaus enthaltet, auch niemand frembd oder einheimisch deren einig stuk vom lande abzufuren heimlich oder offentlich sich unterstehe noch unterneme bei vormeidung hoher unnachlesliger straf und ungnade auch verlust desselben viehes und fleisches, domit er diesem unserm verbot entgegen handlende beschlagen wird. 177. 1602 28. juni. (Hafniæ.) Åb. brev om, at undersåtterne på Samsø, som hidtil ikke have udgivet told eller sise af Rostokker og Vismar el, som de indføre der til landet, eller told af de varer, som de udskibe der fra landet, herefter skulle give told og sise således, som det er sædvanligt i købstæderne; göre de herimod, skulle de straffes, som ved bör. Sæll. reg. 14, 380–81.

178. 1602 17. juli. (Kopenhagen.) Koncession på 10 år for Heinrich Wesel til at bryde stenkul i Skåne. Tyske kancellis »Patenten« 1596–1602 bl. 328. Heinrich Wesel mag von dato an zu rechnen zehen jar lang nach einander in Schonen auf unsern grund und boden, acker aber, wiesen und bebauete orter ausbescheiden, auf seinen eignen kosten so viel steinkolen suchen und brechen, als er des orts immer zu finden und zu bekommen, jedoch mit diesem vorbehalt, das er uns derselben kolen, so viel als wir alhier zu Kopenhagen, Kronenburg und andern ørtern zu unser behuf bedurfen werden, auf seinen unkosten liefern und vor jeder gelieferte last mer nicht dan vier taler, die wir ime wollen geben und entrichten lassen, empfangen und haben sol, und mag er sonst die ubrigen kolen, deren wir selbest nicht bedurfen, wo und weme er wil seiner gelegenheit und besten nach vorhandlen und vorkeufen. Befelen darauf allen und jeden unsern ambtleutten, vogten und andern unsern befeligsleutten in Schonen, so itzo sein oder kunftig sein werden und menniglich der unsern so umb unsern willen tun und lassen sollen, das sie gedachten Heinrich Wesele hieran keine hinderung noch eintrag tun oder zufuegen noch von andern zu tun und zu zufuegen gestatten, sondern in dieser unser koniglichen begnadung wirklich geniesen lassen und dabei bis an uns schutzen und handhaben.

179. 1602 16. avg. (Hafniæ.) Åb. brev til bønderne over alt riget, hvem de end tjene, om udredelse i enkede daler inden 11. novbr. af en almindelig landehjælp til brudeskat for en af vore kære søstre, som nu nylig er udgivet i et fornemme hus og stamme¹. Sæll. tegn. 19, 373–74. Koncept. 1 Brevet er i øvrigt enslydende med ab, brev 1596 28. septbr. (no. 31), kun er den her i udtalte beklagelse udeladt.

180. 1602 16. avg. (Hafniæ.) Missive til købstæderne over alt riget om udredelse af en almindelig landehjælp til brudeskat for en af vore kære søstre, som nu nylig er udgivet i et fornemme hus og stamme. Skatten skal overanvordes på vort rentekammer inden 11. novbr. 1 Sæll. tegn. 19, 369–70. Koncept. 1 Brevet er enslydende med åb. brev 1596 28. septbr. (no. 32), kun er den der i udtalte beklagelse udeladt. – Liste over de enkelte købstæders skat findes i tillæg.

181. 1603 6. febr. (Frederiksborg.) Åb. brev om tilsyn med fremmede, som ankomme til eller passere igennem Helsingør. Sæll. reg. 14, 397–98. 1 Brevet er ordret enslydende med ab. brev 1585 10. juli (no. 404) på det nær, at der i § 1 ikke nævnes navne på toldere og lansmand.

182. 1603 9. febr. (Hafniæ.) Missive til borgemestre og råd i Assens om at føre tilsyn med, at færgerne der for byen stilles til disposition for eksenhandlerne i den orden, i hvilken de indfinde sig til overførsel. Fynske tegn. 3, 113–14. Som nogle vore undersaater, som handler med øxen i vort land Skaane saa vel som her i Sieland, beklager, at naar de med deris øxen did til eders bye ankommer oc dennem ville lade ofverføre, skal skuderne dennem forholdis och icke deris øxen maa indskibe af den aarsage, at eders medborgere først vil deris ofverføre, ligesom de derpaa skulle hafve sønderlig privilegium, menendis dennem saa vel som eders medborgere, e hvemb af dennem først kommer, at maa fragte skuderne, epter at de deris tilbørlig told af øxene udgifver, daa efterat det er dennem, som med øxen handler, til stor besvering, at de saa lenge der skal opholdis oc formenis skuderne fore epter forberørte leilighed, ti bede vi eder oc ville, at i herepter dermed hafver flitig oc tilbørlig indseende, at naar vore undersaater borgerne her udi landene saa vel som i vor kiøbsted Flensborg, som med øxen handler, did ankommer, i daa lader dennem bekomme skuder til fragt til deris øxen, dersom andre icke ere i veigen, som deris øxen allerede hafver indskibet, epter at de udgifve deris tilbørlig told, paa det de icke lenge skulle ligge der med deris øxen, dennem icke til ringe skade och omkostning.

183. 1603 30. maj. (Hafniæ.) Missive til borgemestre og råd over alt riget om ikke at tilstede udskibning der for byen af noget kåber, kedel- eller grydekåber, da kåber herefter aldeles ikke må udføres af riget. Hvis de eller vore toldere se med nogen igennem fingre, skulle de stå til rette herfor 1. Sæll. tegn. 19, 403–4 1 Se videre åb. brev 1603 12. juli. 184. 1603 30. juni. (Kiøpenhafn.) Frdg. om, hvorledes der skal holdes med adelens bryllupper i Danmark. R: Sæll. tegn. 19, 408–10. T: Original udgave 1603, Prentet i Kiøbenhaffn, hos Henrich Waldkirch.

Vi hafver med vore Danmarkis rigis raad, som nu her huos os hafver verrit tilstede, betenket och til sinde ført den staarre uskickelighed och ofvermaade bekostning, som sker blant adellen her udi rigit, naar nogen vil giørre sine egne eller och deris børns och venners brølluper baade med brøllupskost, bruder at rede och udflie eller och udi andre maade, hvilken ofverflødige misbrug daglig jo mere och mere tiltager och forøgis. Da paa det slig unødig bekostning, som her til dags udi saa maade sked er vaare undersaatter af adellen til største skade och forderf, maa afskaffis, hafve vi os derom med voris rigens raad beraadslagit och den leilighed betenkt och ofverveigit och giort derpaa denne skik och forordning, som efterfølger, hvilken vi fast och ubrødeligen ville holdit hafve. 1. Først naar nogen af adellen efter denne dag her udi rigit giørre dieris brøllup, da skal bruden icke hafve paa hindis hofvit uden et halsbaand ofver hindis haar och en krands af et halsband, och skal hun ingen flere halsbaand hafve paa, mens dersom nogen brud vil hafve garnette paa, daa skal der ingen edelstene vere udi, och skal ingen brud herefter hafve mere end try smøcker paa sig hengendis udi kieder. 2. Skal och efter denne dag verre forbuddit, at ingen brud skal udgifve nogen hattebaande med edelstene, icke heller maa sette edelstene paa hindis hufver eller lade sticke dieris kleder med nogen perlesticket stikning enten af perler, guld eller sølf. Disligiste skal icke heller nogen brud udi hindis brøllup eller nogen adelsperson efter denne dag til dieris kleder mue bruge enten gyldenstycke eller bliant. 3. Sammeledis skal herefter verre forbudit, at ingen af adelens brudesenge eller tecket paa sengen skal verre af fløiel, meden alleniste af dammask, taft eller setteni och af andit sligt silketøg. Skal och icke udi brøllupperne tappeter2 giøris ofver bordet af det, som med guld eller sølf er udi sklaget, eller af nogit fløiel, meden skal giøris af andit silketøg, som der til tienligt vere kand. 4. Udi lige maade, efter at vi forfare, at til brøllupskost eblant adellen opgaar och giørris ofvermaade staar omkostning, at det nogle dage och paa det neste dend gandske uge holdis, disligiste med draugning baade paa sallit och udi kammerne med flamske sengekleder, dammask och anden silketøg, hvil[k]et dog til intid andet tien end til pendingespilde och en udvortes forfengelig anseelse, och hvad de rige och formuende i de maade giørre, det ville och de, som ringere efne hafve, efterfølge, saa at mange derofver giørre dennem den skade och førre sig udi slig gield, som de sent eller aldrig forvinde, da ville vi alvarligen hafve forbudet, at ingen af adelen efter denne dag maa giørre saa store brøllupper, som de tilforne giort hafver, mens skulle alleniste bede til deris brøllupper dierris aller neste sleckt, svoger och naboer, paa det at slig staar unøttig bekostning, som i saa maade er sket, maa afskaffis. 5. Dersom nogen af adelen vilde giørre brøllupper udi nogen af kiøpstederne her udi riget, daa skulle de ingen udspisning giøre med mad i salen, mens alleniste udgifve drik, saa och banket paa tov bore; skal ei heller daa udi kiøpstederne nogen udspisning ske udi nogen svennesaal enten med mad eller dricke. Mens naar adellen giørre brøllup paa vaare och kronens slaatte eller gaarde eller och paa dieris egne gaarde, da skal aldelis ingen 1 Således T; R: ingen. 2 T: noget tapet. fremmede drik udgifvis udi svennesallen, mens dennem skal gifvis danst øl och intit andit. 6. Skulle och de brøllupper, som adelen giøre, icke vare lenger end udi tov dage, som er om søndagen och om mandagen, och udi lige maade skal forholdis, om nogen brøllup skier paa nogen anden dag udi ugen. 7. Skal och efter denne dag fruer eller jomfruer, som brøllup hafve, ingen skiorter eller torrekleder eller noget andit udi det sted udgifve til dennem, som til brølluppid ere budne, men det aldiellis at verre afskaffit. 8. Skal och aldielis ingen draugning skie enten udi sallen, brudehusit eller udi nogit kammer uden alleniste ofver bordene och bag brud och brudgom, och ellers skal ingen draugning skie, hvad heller adellen giørre brøllupper paa vore och kronens slotte eller huse, paa dieris egne gaarde eller udi kiøpstederne. 9. Denne vor alvorlige skik och forordning, som vi udi saa maade voris undersaatte menige Danmarks adel til gaufn och beste ment och giort hafver, ville vi fast och ubrydelig hafve holdit och efterkommit. Understaar sig naagen herimod at giørre udi nogen maade, som giørre brøllup, daa skulle de, hvilke det skillige ofverbefvisis kand, hafve forbrut et tusind daller til neste huosliggende hospital, och skulle vorre lensmend, udi hvis len brøllupid skier, pliktig verre, efter at dennem derom til videndis vorder, samme tusind daller ad udfordre och udeske och icke se med nogen igiennem fingre for villie eller venskab, saa frampt som de icke sielf ville forskrefne 1000 daller udgifve.

185. 1603 2. juli. (Hafniæ.) Åb. brev om, at vi forpligte os og efterkommende konger i Danmark til, at den almindelige skat og landehjælp, som vi med vore Danmarkes riges råders bevilling have ladet udskrive til vore og rigens fæstningers bygning, til munition og anden rigens nødtørft, ikke skal komme adelen eller vore andre undersåtter til hinder eller forfang på deres friheder og privilegier. Sæll. reg. 14, 407. Original udfærdigelse på pergament i Rigens råds breve.

186. 1603 12. juli. (Kiøpenhafn.) Åb. brev til bønderne, hvem de end tjene, over alt riget om, at vore Danmarkes riges råder have på vor begæring bevilget os en almindelig skat og landehjælp til bygnings behov på vore og rigens fæstninger, til munition og anden rigens nødtørft, endog vi fast ugerne i den besværlige tid, som nu har været, ville besvære vore undersåtter med nogen skat. Skatten skal udredes i enkede daler inden först kommende Martini, men hvis bønderne ikke kunne afstedkomme enkede daler, må de for daleren give fire mark dske. eller 33 sk. lybsk i småpenge¹. Sæll. tegn. 19, 417–18. 1 Skattens störrelse, opkrævning og fritagelse bestemmes som i åb. brev 1588 15. novbr. (no. 495), kun tales ikke om skat af pebersvende, husmænd og inderster, og om adelens bønders fritagelse hedder det: alleniste adelens egne ugedagsbønder, som boer for dieris sedegaarde, de holder aufl paa och ligge udi sognet, som samme deris sedegaarde udi ligger, och de, som hafve verit fri af arilds tid, jfr. Fridericia i Historisk tidsskr. VI. 2, 572.

187. 1603 12. juli. (Hafniæ.) Åb. brev om forbud mod udførsel af gjort guld og selv eller kedelkåber. Sæll. tegn. 19, 420–21. Eftersom vi komme udi forfaring, hvorledis her af rigit aarligen skal udføris megit giort sølf och guld, saa och megit kiellekober¹, hvilkit af fremmede och udlendiske, som alle vegne udi landet omløbe, saa vel som af ind- 1 Jfr. missive 1603 30. maj. lendiske och andre for en ringe ting eller half verd opkiøbis och frembdielis bortføris udaf riget, riget, som det kunde komme til gaufn, icke til ringe skade och afbrek, daa hafve vi den leilighed med Danmarkis rigis raad betenkt och anset, ville derforre hermed strengeligen och alvorligen hafve forbuddet alle vore undersaatte her udi rigit, baade kiøbmend och andre, saa vel som och alle fremmede och udlendiske, at ingen herefter skal sig maa understaa nogit giort sølf eller guld eller och giort kiellekobber her af rigit at udføre indtil paa videre besked, men hvilke af vore undersaatter her udi rigit, som saaledis nogit giort sølf, guld hafver at afhende, de skulle det indføre paa mønten udi vor kiøpsted Kiøbenhafn, hvor dennem efter des verd derfor skal ske skel och føldiste. 2. Hvo som och nogit giort kober hafver at vilde selge och afhende, daa skulle de det her udi riget iblant vore och rigens indbyggere forhandle, selge och afhende eller och tilbiude voris lensmand det paa voris vegne. 3. Saa frampt som nogen sig herimod tilfordrister nogit giort sølf och guld eller och giort kobber her af riget at udføre, skulle de derfore tiltalis och straffis som de, vore brefve och mandater icke anse eller achte ville.

188. 1603 13. septbr. (Hafniæ.) Frdg. om forbud mod, at Københavns, Helsingørs og Flensborgs indbyggere bruge handel med bønderne i gaderne i Trælleborg. Skånske reg. 3, 195. Eftersom vi komme udi forfaring, hvorledis at vore undersaatter, borgerne udi vore købsteder Kiøpenhafn, Helsingør och Flensborg nu paa nogle aars tid dennem skal hafve understaaet at begifve sig ofver til vort land Skaane til vor købsted Trelborg der samme steds med bønderne paa gaden at bruge stor handel och vandel med kornkøb, en part til nogle hunder tønder, emod stadsretten och andre vore købsteder der udi landet deris privilegier och friheder, hvorudaf, dersom sig saadan handel met korn at kiøbe skulle forfølge, andre vore købsteder deromkring baade Malmø och andre skulle komme til agters och des indbyggere blifve øde och slet underlagt, daa paa det med saadan ulovlig handel maa forrekommis, 1. ville vi hermed strengeligen och alfvorligen hafve forbudet... vore undersaatter, indbyggerne udi vore købsteder Køpenhafn, Helsingøer och Flensborg efter denne dag at bruge nogen handel med bønderne paa gaderne udi vor købsted Trelborg, men hvo som begierer at bruge nogen handtering der samme steds enten med korn eller andet, daa at handle och vandle med borgerne och indvonerne der samme steds och ingen anden. 2. Saafrembt sig nogen vore undersaatter i vore købsteder Kiøpenhafn, Helsingør och Flensborg sig understaar heremod efter denne dag paa gaderne udi vor købsted Trelborg at bruge med bønderne nogen handel emod stadsretten och købstedernis privilegier, de daa icke derforre ville tiltalis och, som ved bør, straffis. 3. Bedendis och biudendis vore fogeder, embitsmend, saa och borgemestre, raadmend och byfogetter udi vor kiøbsted Trelborg, at di derudinden hafve flitig insøende, at ofver denne voris fororordning maa blifve holdet, och dersom sig nogen forlystede heremod efter, som forskrefvit staar, at handle, hand daa tilbørligen derfor maa blifve straffet.

189. 1603 10. decbr. (Koldinghus.) Missive til Kasper Markdanner, lensmand på Koldinghus, om, at han, da indbyggerne i Vejle i nogle år mere end tilforn skulle have forhugget de næst ved byen liggende skove dem selv til störste skade, og for at skovene ikke skulle blive IT* aldeles for huggede og ede, skal forordne en, som kan være tilstede, når der skal ske skovhug af byens borgere, og have indseende med, at sådan skovhug sker skovene til mindst mulig skade. Jyske tegn. 5, 193.

190. 1603 10. decbr. (Coldingæ.) Åb. brev om forbud mod, at jordegne bønder i Koldinghus læn forhöje landgilden på deres bøndergårde. Jyske reg. 6, 221. Eptersom vi komme udi forfaringe, at naar nogen jordeigne bunde her udi Koldinghus len tilforhandler seg nogen jordeigne bundegoeds, skulle de dennom strax understaa paa samme gaard at forhiøge landgildet, hvorudofver gaardene blifve forsatte och forderfvede med tiden oc de, derpaa boe, icke kunde afstedkomme at giøre os och kronen den egt, arbeid och anden rettighed, deraf bøer och af arrilds tid tilforne giort oc gangen er, I. daa ville vi hermed strengeligen och alfvorligen hafve forbudet alle jordeigne bønder, her udi Koldinghus len boendis, epter denne dag at forhiøge skylden paa nogen de jordeigne bøndergaarde, dennom allerede tilhøre eller oc de sig herepter kiøbendis eller tilforhandlendis vorder, videre end som de af arrilds tid oc indtil denne dag udgifvet hafver. 2. Saafrembt sig nogen understaar heremod at giøre, hand daa icke derfore vil tiltalis oc forfølgis som den, voris bref oc mandat icke agte oc holde ville.

191. 1604 13. mars. (Andvorskouf.) Åb. brev til bønderne i Merlese og Ringsted herreder, hvem de end tjene og tilhere, om fremførsel af kongens fadebur. Sæll. tegn. 19, 460–61. Vi forfare, hvorledis, at nar vi eller vor kierre høstru och børn med vore medhafvendis tiennere, guods och fadeburd forreiges igiennom vor kiøpsted Ringsted, skal vort guods och fadeburd och vorre medfølgende tiennere sent och langsompt blifve frembfordrit och det af den aarsage, at de bønder och tiennere, som erre liggende til Ringsted closter, icke erre noksom til saadan førsel at afsted fordre, och andre bønder och tiennere udi de herritter, der nest huos liggendis, icke ville verre vor befalningsmand udi Ringsted closter hørige och følgachtige och frembkomme med dieris heste och vogne vort fadeburd at fløtte och førre, som det sig burde efter recessen¹, men en part skulle sig aarsage och undskylde, de, som vore och kronens tiennerre erre, med andre vore lensmends, udi hvis len de erre liggendis, dieris befalning och forfald, de, som adelens tienere ere, med dierris herskabs forfald, der ofver vor reigse blifver forsømpt, voris folk, tiennere och guods opholdit och nogle dage under tiden icke kand komme efter os. Da paa det sligt kand forkommis och vor guods, fadebur och tienere maa blifve fordrit, naar vor reigse der frembfalder, eller vi maa vide dennom, som vi for des forsømmelse kunde hafve at lade tiltalle, ville vi det saa forordnit och forholdit hafve, at menige bønder och tienere udi Ringsted herrit och Mierløse herrit, verre sig kronens tienere, adelens tienere, cappittels tienere eller, hvo som helst de kunde tiene eller tilhøre, skulle al tid verre plichtig och til rede, naar vor eller vor kierre høstruis veig falder egiennom Ringsted och de af voris befalingsmand udi Ringsted closter tilsigis, da med dieris heste och vogne til vor reigse och egte och vor folk och guods at føre och fløtte efter recessen at begifve dennom til Ringsted. 2. Ti bede vi eder alle, bønder och tienere, udi Ringsted herrit och Mierløse herrit och hver serdielis strenge- 1 Håndf. 1559 § 9. ligen biude, at i retter eder epter, naar i derom besøgis, saa ofte vor och vor kierre høstruis reigse falder egiennom Ringsted, da med eders heste och vogne eder did at begifve och annamme af vort folk och guods at frembføre til de steder, som det føris och fordris skal, tagendis derforre hverken andre hosbonds bud, befalning eller forfald eller nogen anden undskyldning och, naar i did komme at tage førsel, at i da tage bevis af fougitten eller skrifveren ellers och straxt i hafve fuldent eders reigse, dersom det icke tilforen kand skie, da tage samme befvis, at i eders plicht och reigse nu fuldgiort, dermed i for alt beskyldning och tiltalle deru[d]inden kunde verre befriit. 3. Saaframbt nogen befindis, som icke frembkommer med sin heste och vogen til saadanne vor reigse, naar i derom tilsigis, daa skulle i derforre diellis och tiltalis som ofverhørige och stande til rette efter recessen, som det sig bør, saa och for hvis forsømmelse derofver foraarsagis och indfalde kand.

192. 1604 22. mars. (Hafniæ.) Åb. brev om stadfæstelse på Hjörring købstads privilegier. Jyske reg. 6, 236–37.

193. 1604 10. apr. (Hafniæ.) Missive til tolderne i Helsingør om, at vi for adskillige årsags skyld ikke ere til sinds at ville have de Lybske mere end andre fremmede forskånede for at udgive tolden i Sundet; de skulle derfor efter denne dag oppebære lastepenge og anden told og rettighed af deres skibe og gods ligesom af andre fremmedes, som komme i Sundet. Sæll. tegn. 19, 468.

194. 1604 18. apr. (Hafniæ.) Missive til tolderne over alt riget om, at vi for adskillig årsags skyld ikke ere til sinds efter denne dag, således som hidtil, at ville forskåne de Lybske mere end andre fremmede for told; de skulle derfor opkræve samme told af de Lybske som af andre fremmede¹. Sæll. tegn. 19, 458. 1 Under henvisning til dette brev og til, at der formentlig vil opstå stor urigtighed med oppebørselen af denne told, fordi den ikke oppebæres på et sted som på det andet, og tolderne heller ikke have nogen undervisning om, hvor meget de in specie skulle oppebære af gods, som indføres og igen udføres, pålægges det ved missive 1604 24. apr. rentemesteren at udarbejde en rulle, hvorefter varer og gods, som indføres og igen udskibes, kan for. toldes, og tilstille kongen den (a. st. 469–70).

195. 1604 19. maj. (Hafniæ.) Frdg. om forbud mod, at de Lybske bruge deres købmandskab i Ålborg udenfor det almindelige marked. Jyske reg. 6, 252–53. Eptersom borgemester[e] oc raad oc menige indbyggere udi vor kiøbsted Aalborg for os hafve ladet berette, hvorledis de lybske indbyggere dennem paa naagen tid lang skulle hafve understaaet och det efter en brug och sedvane udi forskrefne deris by aarligen emellom paaske och pintsedag saa vel som och emellom st. Mortens dag och st. Mickels dag oc en part lengere at bruge dieris hantiering oc kiøbmandskab saa vel som forskrefne byes oc dette riges egne borgere oc indvonere dieris bye til stuor besvering oc dieris nerings forsømmelse, uanset de seg noksom ville hafve erbødet at forskafve rigens indbyggere fal oc det for en billige kiøb, hves vare de kunde behøfve, saa vel som lybske eller andre fremmed, daa epterdi vi som en christen øfrighed heller se voris egen undersaater ved dieris hantiering oc kiøbmandskab at mue tiltage oc forfremmes end at fremmed och udlendere her udi riget ved dieris hantiering skulle tilstedis dennem, som til os och kronen med borgelig oc byes tønge at udgifve ere forplicht, at undertrøcke, I. daa ville vi hermed strengeligen os alfvorligen hafve forbudet lybske indvonere, herepter och indtil saa lenge vi anderledis derom lader forordne, med dieris hantiering och kiøbmandskab naagen handel at bruge udi vor kiøbsted Aalborg; dog skal dennem hermed icke vere forment at søge dend almindelig pindsdags markinder, der samme steds aarligen holdes, daa der at bruge dieris kiøbmandskab, emerlertid samme markede paastaar. 2. Saafrembt seg naagen de Lybske heremod understaar naagen handel eller vandel udi vor kiøbsted Aalborg oc indtil paa videre besked at bruge, forskrefne pindsemarkinde tid undtagen, de daa icke ville hafve forbrut hves guods oc vare, de hafve med at fare, oc derforuden straffis, som de denne voris bref oc mandat icke agte eller holde ville.

196. 1604 25. maj. (Hafniæ.) Åb. brev om stadfæstelse på Holstebro købstads privilegier, dog med forbehold af ret til at forandre dem. Jyske reg. 6, 253–54.

197. 1604 23. avg. (Hafniæ.) Missive til Sten Madsen, lensmand i Halmstad læn, om, at bønderne i Vissige, Asker, Krogsered, Drengsred og Gunderup sogne i Årsted herred i henhold til deres ansøgning, da de bo 6 eller 7 mile fra Halmstad, må give penge i stedet for det dem ved åb. brev 1598 27. septbr. pålagte arbejde på Halmstads befæstning, nemlig årlig I dlr. af hver helgård og 1/2 dlr. af hver halvgård. Skånske tegn. 3, 190. 198. 1604 5. septbr. (Hafniæ.) Åb. brev om forbud mod, at undersåtterne på Møn bruge noget vrageri overfor fiskerne der under landet. Sæll. reg. 14, 456. Eptersom vi komme udi forfaringe, hvorledis en part af indbyggere der paa vort land Møen dennem skulle [sig] understaa at vrage der under landet fiskerne der samme steds, som bundsetter, saa vel och som os paa vor och kronens told och rettighed til merkelig skade och afbrek emod den modbog, dennem der paa landet gifven er, saa at med tiden er at befrøcte, det fiskeleirit formedelst saadan vrageri gandske och aldelis skulle blifve ødelagt och forderfvit, daa paa det saadan uleilighed udi tide maa forekommis och samme vrageri maa blifve afskaffit, 1. ville vi hermed strengeligen och alfvorligen hafve forbudet alle vore och kronens undersaatter bode borger och bønder, paa vort land Møen boendis, der samme steds under landet nogen vrageri at bruge vore undersaatter, som bundsetter, saa vel och som os och kronen til skade och afbrek. 2. Saafrembt nogen befindes heremod at giøre, de da icke derfore ville delis, tiltalis och straffis som de, voris udgangne mandat icke agte eller holde ville.

199. 1604 6. septbr. (Kiøpenhafn.) Åb. brev om, at enker ikke må overtage bestyrelsen af börnenes arvegods, för end dette er blevet registreret og optegnet. R: Sæll. tegn. 19, 483–84. S: Afskrift efter original udfærdigelse i håndskr. C 88 bl. 59–61 i kgl. bibliotek i Stokholm. A: Afskrift efter do. a. st. bl. 75–77. B: Afskrift efter do. a. st. bl. 91–93. M: Afskrift efter do. i håndskrift Molbech no. 32 s. st. Eptersom vi komme udi forfaring, at naar nogen af adellen, borgere eller andre ved døden afgaar, som epterlader sig lifsarfvinger, da tager dieris epterladendis hustru under [sit] vergemaal ald dieris børns guods och løsøre, før end med richtige skifte udi samfrenders nerfverelse blifver til ende giort emellom hustruen och hendis børn, hvorudaf mand kunde vide, hvad och hvor megit hinder saa vel som och hindis børn udi jordeguods, løsøre, tilstaaendis och udstaaendis gield epter [deris] 2 afgangne hosbonde och fader kunde tilkomme, hvorudaf sig staar uleilighed, klammer och trette skal foraarsage[s]³, och naar sig tildrager, at børnenis guods under tiden icke forestaais, som det sig burde, och siden moderen och børnene emellom skal skiftis, daa kand mand icke hafve nogen richtige efterretning, hvad børnene med rette enten udi jordeguods, løsøre eller gield er tilfalden, der faderen ved døden afgik, udaf den aarsage, at det icke straxt er blefven dennom emellom skift och siden richtigen registerit och optegnit, da paa det saadan urichtighed (der med vidtløftige klammer och trette och anden uleilighed at forekomme) mue blifve afskaffit och fattige umøndige børns velfart maa hafvis udi agt, hafve vi med vor rigens raad, som nu til 5 sidste 6 almindelig herredaug hafver verrit her huos os til stede, den leilighed betenkt, ofverveigit och beraadslagit och derpaa giort denne alvorlige forordning, saa I. at naar nogen adelsperson, borger eller anden ved døden afgaar, som sig efterlader lifsarfvinger, da maa och skal hans efterladendis hustru icke befatte sig nogit med hvis jordeguods, løsøre eller gield, som børnene efter dieris afgangne fader kunde vere tilfalden eller det under sit vergemaal annamme, før end udi det ringiste tov udaf barnsens neste frender, en paa federne och en paa møderne side, hafver vert ofver skifte med hinder paa børnenis 1 Således S; RAB: dieris. 2 Således SABM; R: dens. 3 Således S; ABMR: foraarsage. 4 Således og ABM; S: de. 5 Således og AM; BS tilf.: denne. 6 Således og SAM; B forbig..: sidste. vegne och siden richtigen hafver ladet registere och optegne, hvad børnene paa dieris lod baade udi jordeguods, løsøere, tilstaaendis och udstaaendis gield kand verre tilfalden. 2. Siden naar saadan skifte och registering skiet er, skal det verre hinder frit forre børnenis guods under sit vergemaal at mue annamme och det at faarestaa, som hun vil andsvare epter lougen och verre bekient ¹, udi hvilken hinder faareskrifvis, hvorledis med børneguods christeligen och tilbørligen bør at omgaais. 1 SABM forbig.: och verre bekient.

200. 1604 6. septbr. (Kiøpenhafn.) Åb. brev om eksenhandel.

R: Sæll. tegn. 19, 482–83. Afskrift efter original udfærdigelse i Randers bys rådstuebog, S. 519–21. Eptersom vi komme udi forfaring, hvorledis mange af vore och kronens undersaatter ofver alt vort rige Danmark, baade borgere, prester, fougitter, skrifvere, formuendis bønder och andre, dennom aarligen understaar at omstrippe paa landsbyerne, der samme steds huos bønderne at opkiøpe, hvis øxen de kunde ofverkomme och bønderne kunde hafve at aflade, och dennom siden lader sette paa foder, hvor udaf vi aarligen icke kunde bekomme och til veige bringe, hvis oxen vi behøfve paa ladegaardene for vore och kronens egen huse och slotte at lade stalle, icke heller vore och kronens undersaatter udaf adellen kunde bekomme saa mange øxen, de kunde hafve fornøden at lade sette paa hvis foder, de kunde afle, os och kronen saa vel som dennom til merkelig skade och afbrek, och tilmed naar forskrefne fougitter, prester, skrifvere och bønder en paart paa dieris egen foder och en diel huos andre hafver ladet stalle, hvis øxen de dennom udi saa maade ulougligen tilforhandlit hafver, understaar de dennom samme øxen at selge och afhende til fremmede och udlendere, vor och kronens undersaatter baade adellen och borgere udi lige maade til stoer skade, da paa det saadan landkiøb och ulouglig handel mue blifve afskaffit, hafve vi med vor rigens raad, som nu til sidste almindelig herredaug hafver verrit her huos os tilstede, den leilighed betenkt, ofverveigit och beraadslagit och derpaa giort denne alfvorlige forordning, 1. at epter denne daug aldiellis ingen af vore och kronens undersaatter her udi rigit, borgere, bønder, prester eller andre, som ufrie erre, skal mue vere tillat paa landsbyerne at opkiøbe nogen øxen til at lade stalle och sette paa foder, mens hvo udi saa maade nogen øxenkiøb agter at bruge, de skulle det giøre til louglige, paabudne och almindelige markeder her udi rigit och icke anden steds, uden hvad borgerne paa dieris axeltorf kunde kiøbe. Dog skal hermed icke vere formient eller forbudit vore och kronens undersaatter af adellen at mue tilforhandle dennom, hvis øxen de paa dieris egit foder kunde stalde, hvor de dennom kunde fange til kiøbs. 2. Skal prester, fougitter, skrifver eller andre ei heller nogen øxen mue selge och afhende til fremmede och udlendere vore och kronens undersaatter af adelen och borgerne til skade, mens hvo af dennom nogen staldøxen hafver at afhende, daa skulle de dennom selge och afhende til adellen och borgerne her udi rigit och icke til n[o]gen anden. 3. Saa frembt nogen befindis efter denne daug, enten borger, prester, fougitter, skrifver, bønder eller andre heremod paa landsbyen at opkiøbe øxen os och kronen saa vel som och adellen til skade eller och samme øxen selger och afhender til fremmede och udlendiske kiøbmend, de daa icke ville hafve forbrut til os och kronen hvis 1 R: ingen. øxen, de udi saa maader enten kiøber eller selger och der foruden straffis, som ved bør.

201. 1604 18. septbr. (Scanderburgi.) Åb. brev om forbud mod, at bønderne i Skanderborg og Åkær læn sælge græsøksne uden först at tilbyde lensmanden dem. Jyske reg. 6, 261–62. Eptersom vi komme udi forfaringe, hvorledis vore och kronens undersaater, bønderne her udi Skanderborg och Aakier len dennem skulle understaa aarligen baade til vore indbyggere udaf adel och andre at selge och afhende, hves gresøxen de kunde hafve at aflade, før end de dennem hafver tilbuded voris befalingsmand her samme steds paa vore vegne och hand hafver tilsammen kiøbt saa mange øxen, vi kunde hafve fornøden at sette paa foder, hvorudofver vi tit och ofte for øxen at bekomme lide mangel, I. daa ville vi hermed strengeligen och alfvorligen hafve forbudet alle vore undersaater, bønderne her udi Skanderborg oc Aakier len, herepter nogen gresøxen at selge oc afhende, før end de dennem tilforne for billig betalling hafver tilbudet voris befalingsmand her samme steds, dend som n nu er eller herepter kommendis vorder, oc der hand daa til voris behof icke behøfver dennem at kiøbe, skal det siden vere dennem frit fore samme dieris øxen at mue selge och afhende til hvemb, dennem løster, dog voris forige mandat och udgangne forordning hermed uforkrenket udi alle maade. 2. Saafrembt nogen befindis heremod at giøre, hand daa icke derofver vil strafvis, som ved bøer.

202. 1604 1. oktbr. (Hafniæ.) Åb. brev om, at vi have undt Henrik Göje til Tureby birkeret over alle de bønder, som vi have tilskiftet ham¹ til Turebygård i Fakse, Bjæverskov, Ramsø og Ringsted herreder, mod at han lægger et birketing for Turebygaard og der holder en birkefoged, og at alle de tjenere, som han desuden har eller får i disse fire herreder, må ligge til samme birketing, og bønderne skulle holde det for deres rette værneting. Sæll. reg. 14, 483–84. 1 Ved mageskiftebrev 1604 1. oktbr., se Sæll. reg. 14, 456–70.

203. 1604 6. oktbr. (Kiøpnehafn.) Missive til superintendenterne over alt riget om ikke at lade personer, som ere opdragne på jesuitiske skoler, få præstekald. R: Sæll. tegn. 19, 488–9. O: Original udfærdigelse i Fyns bispearkiv. A: Afskrift efter do. i håndskrift Ny kgl. saml. 4° 1219 i Kgl. bibliotek i København. Trykt efter O hos Rerdam: Kirkelove 3, 16–17, efter A i Ny kirkeh. saml. 4, 758. Eptersom vi komme udi forfaring, hvorledis en part baade eblant adellen, fougitter, prester, borgere och andre her udi vort rige Danmark dennom skulle understaa at udskicke dieris børn paa de jesuvitiske skoller, dennem der samme steds af ungdommen at lade informere och optukte, hvilket med tiden, dersom saadant icke blef forkommit, kunde gifve udi religionen en stor forandring, dersom saadanne personer her udi vore riger och lande med nogen skolle eller kirketieneste blefve forsynede, da efterdi vi ingenlunde erre til frids, at¹ saadanne personer, som udi saa maader erre huos jesuviter opdragne 2, mue stedis til nogen kald enten udi kirkerne eller skollerne³, dermed videre forargelse at forekomme bede vi eder och ville, at i derudinden hafver grandgifvelig indseende, at dersom eder nogen 4 saadanne personer forekommer, at 5 1 OA tilf.: nogle. 2 OA: hos jesuiter ere opdragne. 3 A: kirker eller skoler 40: nogen eder. 5 OA forbig.: at. i¹ icke steder dennem til nogit kald der udi eders stigt, medens for forbemelte aarsager skyld dennom afviser 2. 1 OA tilf.: da. Om årsagen til brevets udstedelse se Rørdam: Københavns universitets hist. 3, 160–61 og 164.

204. 1604 22. oktbr. (Hafniæ.) R: Sæll. reg. 14, 489–90. Åb. brev om skolerne¹. 0: Original udfærdigelse i Fyns bispearkiv.. N: Norske kirkeordinans 1607 III. afsnit: Om börneskoler, hvori brevet er optaget. Trykt efter R hos Rietz: Skånska skolväsendets historia, s. 614–16, efter O hos Rørdam: Kirkelove 3, 17–20. Efter Rietz a. st. s. 86 skal der også findes et særskilt tryk, som dog ikke forekommer i Danske kancellis samling eller haves på det kgl. bibliotek i København. Desuden findes brevet trykt i latinsk oversættelse i: Instructio visitationis Saxonica. Hafnia 1608 bl. G6-G8. Eptersom vi komme udi forfaringe, hvorledis dette riges 2 undersaatter bode udaf addel och andre dennem skulle understaa deris børn uden lands at forskicke paa jesuitiske skoler dennem der samme steds af ungdommen at lade informere och optugte, hvilket med tiden, dersom saadant icke udi tide blef forekommit, kunde gifve udi religionen stor forandring, dersom saadanne personner udi vore riger och lande med nogen skole eller kirketieniste eller andre høie bestillinger blifve forsiunede, det vi dog som en christen øfrighed, som med største flid bør och vil lade os vere religionen befalit och os derhen ville beflite, at alt, hvis nogen papistiske eller jesuitiske vildfarelse och vederstyggelighed emod guds ord och ære kand foraarsage, maa blifve afskaffit, ingenlunde lide eller tilstede ville, och epterat vi forfare denne at vere den fornembste och største aarsage, hvorfore vore undersaatter foraarsagis deris børn paa forskrefne skoler at udskicke, at ung- 1 Om brevets udarbejdelse se Rietz: Skånska skolväsendets historia, s. 85–87 og Rørdam: Københavns universitets historie 3, 162–65. 2 N: vore Rigers. 3 R: hioe, N: høi. dommen i skolerne her udi riget meget blifver forsømmet udaf efterfølgende aarsager, at der icke lesis ens autores udi skolerne ofver ald riget, saa de personer, som drage fra en skole til den anden, mue begynde saa gaat som at lere paa nye och dermed spilde deris ungdoms aar och alder, och end under tiden hender seg, at adskillige autores lesis i en skole i adskiellige 2 lectier och classibus och at s[o]mme præceptores derforuden understaa sig self at formere och dictere deris egne sønderlige præcepta, som ungdommen under dennem skal excipere och lere med andre mere lange dictatis och annotationibus, hvormed børn 4 oc ungdommen lidet eller intet er tient; tilmed och skal under tiden udi skoletienisten forordnis 5 de personer, som icke findes qualificerit til saadan kald och bestilling med frugt at kunde betiene och faarestaa, skal och herudi findes merkelig brøst, at børnene icke udi tide tilholdis at lere deris catechismum och børnelerdomb, och [icke] 6 saa ordentlich med ungdommens optugtelse procederis, som det seg burde, saa de kunde lere det ene efter det andet med frugt, mens under tiden springe deris informatores ofver megit, som icke burde at gaais forbi, repetere icke ald tingest saa flitig, som ungdommen det noksom kunde forfatte, exercere icke deris discipler in Latinis colloquiis et argumentis saa tidelig och idelig, som det seg burde, forsømme at lade børnene lese dageligen uden det, som dennem til deris fundament er fornøden, och endog de icke en part hafve fattit rudimenta grammaticæ latinæ, dragis de ligevel derfra til linguam græcam och dialecticam, før end de noget derudi kunde begribe til gafns, med mange flere forseelser her udi riget? findis, saa seg vel lader at 1 N: en. 2 NO: underskiedlige. 3 Således N; RO: samme. 4 Således og O; N: børnen. 5 N: forordineris. 6 Således N. N: rigerne. 8 N: som. anse, at en part præceptores sionis mere at søge deris egen nøtte end disciplernis forfremmelse, daa epterdi vi som en christen øfrighed skyldige ere udi vore riger och lande guds ære for ald tingest at forfremme, dernest vore rigers och undersaatters gafn och beste, som megit staar derudi, at ungdommen icke blifver forsømmit, som de gamble efter guds forsiun skulle succedere, naar de ved døden afgaaer, hafve vi paalagt och befalit hederlige och høilerde rectori och professoribus udi universitetet her udi vor kiøbsted Kiøbenhafn derpaa at giøre en vis generalforordning, hvorefter seg enhver¹ efter denne dag kunde hafve at rette, hvilken voris befalling de och hafver efterkommit,

I. ti bede vi och biude och hermed strengeligen och alfvorligen befale alle rectores scholarum bode udi trivial- och børneskoler ofver alt vort rige Dannemark2, at de med deris hørere och medtienere aldelis rette dennem efter den tabellam scholasticam med medfølgende admonitionibus 3, som derom nu forfattet er, saa vel som och strengeligen och alfvorligen biude och befale alle superintendenterne her udi riget, at de hafver flitig och grandgifvelig indseende, at derofver med stor flid blifver holdet, som forskrefvit staar, efter hver skolis vilkor, saa at tabellæ classium singulares blifver strax herefter hver skolemester til kiende gifvet, at de udi alle lexer udi skolerne dennem derefter kunde hafve at rette, saa och forskaffer til rectores scholarum skickelige och duelige personer, magistros eller candidatos magisterii philosophici til de siuf5 capittels skoler her 1 ON: enhver sig. 2 N: Norge. 3 Den nævnte Tabella scholastica scholarum puerilium med tilhørende Admonitiones necessariæ ad pietatem et profectum juventutis scholasticæ, som blev ud- + arbejdet af H. P. Resen (Rørdam: Københavns universitets historie 3, 164), findes optagne i N og desuden trykte i flere udgaver. N forbig.: magistros. . . . . philosophici.

5 N: fire. 12 udi riget¹ saa vel som til Kiøbenhafn och Malmøe skoler, och udi lige maade hafve udi god agt ingen at forordne til skolemestere udi 2 de andre smaa skoler her³ udi riget ei heller til øverste hørere udi de forskrefne store skoler, med mindre de ere promoti bacchalaurei 4, saa at ald tingest maa gaa skickelig til, som superintendenterne ville antsvare for gud och vere bekiend for os, paa det guds ære vid saadan middel maa blifve forfremmit, vore riger forbedrit och vores undersaatter icke skulle gifvis aarsage til deris børn for den sag skyld efter, som forskrefvit staar, paa fremmede skoler at udsende.

2. Saafrembt nogen ex præceptoribus her 5 udi riget understaar seg heremod at giøre, skal superintendenterne hver udi sit stigt vere forpligt hannem efter første paamindelse aldelis at forvise och en anden skickelig person udi hans sted at forordne.

3. Saafrembt de herudinden findes forsømmeligen, och sønderligen naar de aarligen paa deris embedis vegne visitere skolerne, vi da icke skulle foraarsagis at tilskicke andre visitatores och derforuden straffe derofver, som ved bør. 1 N forbig.: her udi riget. 2 N forbig.: Kiøbenhafn... udi. 3 N: der. 4 N forbig.: ei heller... bacchalaurei. 5 N: der. 6 N: derimod.

205. 1605 16. jan. (Kroneborg.) Åb. brev om, at private skifter ikke må afholdes i Helsingør. R: Sæll. reg. 15, 2. S: Afskrift efter original udfærdigelse i håndskrift C88 i kgl. bibliotek i Stokholm. Trykt efter R i Årsber. fra Gehejmeark. 3. bd. tillæg s. 83. Eftersom borgemestere och raadmend udi vor kiøbsted Helsingøer for os hafver ladit berette, hvorledis at naar nogen der i byen vid døden afgaar, skulle undertiden deris efterladendis arfvinger denum understaa e mellom seg self indbyrdis uden vor fogdis eller och borgemester oc raads vidskaf samme arf at skifte och diele, en part och, som fremmede erre och uden riget er boesiddendis, dieris anpart, som dennem tilfalden er, strax bortføre och med seg tage, hvorudofver vor och kronnens rettighed, føringsløn¹ saa vel som och byens och borgemesters [och] 2 raads rettighed den tiende penge (som dennem efter deris privilegiers liudelse udaf hvis arf udaf riget føris bør at følge) blifver forkortet, daa paa det os oc kronen saa vel som dennem udi saa maade icke skulle skie forkort, I. ville vi hermed strengeligen oc alfvorligen hafve forbudet [nogen] hiemlig eller och vinkelskifte at mue skie udi vor kiøbsted Helsingøer, medens naar nogen arf arfvingerne emellom skal dieles och skiftis, skal dertil først voceris och kaldis och siden vere ofververendis tilstede voris byfogit, raadens kemnerer och byens skrifver, hvad heller arfvingerne ere inden eller uden riget boesiddendis, saa vor och kronens saa vel som oc [byens] 2 [och] borgemester och raads rettighed icke derofver blifver formindsket. 2. Saa frembt nogen understaaer seg nogen arf at skifte och diele udi vor kiøbsted Helsingøer foruden voris fogdis, raadsens kemmerers och byens skrifvers ofververelse, de da icke derfor ville tiltalis och straffis, som de voris obne bref och mandat icke agte eller holde ville. 1 S: førloug. 2 Således S.

206. 1605 16. jan. (Kroneborg.) Åb. brev om forbud mod at sælge huder af dyr, som slagtes i København eller udenfor byen, til fremmede og udenbys folk, og om tilsyn med skomagernes priser der i byen. Sæll. reg. 15, 3–4. Trykt herefter hos O. Nielsen: Københavns diplomatar. 2, 522–23. Eptersom menige indbyggere udi vor kiøbsted Kiøbenhafn, vore hoftienere, tienistefolk och andre dennem høi- 12* ligen besverge ofver skomagerne der samme steds, for at de emod ald billighed fordre och tage af dennem, for hvis skoe och støfle enhver foraarsagis af dennem at kiøbe, fast dobbelt verd och saa megit, dennem self løster, vi och forfare denne til saadanne opstigelse at vere den sønderlige aarsage, at den største part huder af hvis kveg, der udi byen eller och af slagterne uden for byen blifver slagtet, selgis och afhendis til fremmede och udenbyes folk saa och udføris ud af riget och det under tiden af skomagerne self, som flere tilsammen kiøbe, end de kunde forarbede paa deris verkested, saa vel som och af andre vore undersaatter, borgere der samme steds; dertil och megit hielper, at udaf øfrigheden der udi byen icke med dennem hafvis den alfvorlig indseende, hvormegit de efter, som huderne gielder, bør for deris arbed at tage efter, som det udi en velordnet politie burde at skie, daa paa det saadant maa forekommis, 1. ville vi hermed strengeligen och alfvorligen hafve forbudet efter denne dag, och indtil saa lenge vi anderledis derom lader forordne, nogen huder af hvis kveg, som slagtis udi vor kiøbsted Kiøbenhafn eller och af slagterne der uden for byen, at mue selgis och afhendis til fremmede och udenbyes folk heller och her af riget at maa udføris, saa vel som och alfvorligen befale borgemester och raad der samme steds, at de med forskrefne skomagere hafver en flitig indseende och lader forordne, hvad och hvor megit de for deris arbed bør at tage efter, som huderne ere dyre eller got kiøb til, och der de da findis deremod at tage ubillige, dennem da derom at lade advare och endlig straffe, som det seg bør. 2. Saafrembt seg nogen understaar nogen huder af hvis kveg, der udi byen eller udenfore, efter som forskrefvit staar, slagtis, til fremmede och udenbyes mend at selge och af hende eller och ud af riget at udføre, de daa icke derfor ville hafve forbrut, hvis de udi saa maade selger eller och hafver med at føre, och derforuden straffis, som ved bør, eller och dersom borgemester och raad herudinden findes forsømmeligen med forskrefne skomager at hafve en tilbørlig och flitig indseende och derom at lade forordne, som det seg bør, de daa icke derfore ville stande os til rette.

207. 1605 9. mars. (Hafniæ.) Åb. brev om at vi, da borgemestre og råd i Vejle på egne og menighedens vegne der s. st. have beklaget, at det med et af os udgivet missive' formenes dem at lade hugge til deres bys nødtørft i de skove, som ligge til den gård udenfor byen, som kaldes Romsgård, og begæret, at de må nyde den skovhug og anden brug, som deres formænd der til byen og de selv forhen have haft, og da de have haft her for os vidisse af kong Hanses skede, lydende på hin gård og al anden tilliggelse fri og ubehindret at skulle nyde og beholde, have bevilget dem at måtte nyde Romsgård med skove efter dette skedes indhold, dog at de årlig deraf udgive den rettighed, som skedet tilholder dem at udgive, og at borgemestre og råd ere forpligtede til efter deres bys bog, stadsvedtægt og forordning at have indseende med, at der ikke i hine skove hugges til upligt efter den pæn og straf, som derhos formalt er, hvis de ikke ville stå derfor til rette. Jyske reg. 5, 278–79. 1 Kgl. Missive 1603 10. decor. I randen står vedtegnet: Dette bref blef casserit oc epter kongelig majestats befaling renoverit 29. martii anno 1606, hvorefter brevets tekst er overstreget, se ndfr. no. 223.

208. 1605 17. mars. (Kiøpinhafen slot.) Frdg. om møntens forandring. Sæll. tegn 20, 9–10. Trykt efter original udfærdigelse hos Ewensen: Saml. af jur. etc materier 2, 2 5. 7–9. Eptersom vi nogen tid siden forleden med vore Danmarkis rigis raads raad och betenkende, som samme tid vaare hios (!) os til stede, hafver ladet voris obne bref och mandat udgaa om myntens forandring udi vore riger Danmark och Norge¹ och det menige rigernis indbyggerre och den handterende mand til beste udi saa maader, at en rigsdaller udi handel och vandel, kiøb och sal, vexel, indtegt och udgift skulle gielde 33 lybsk sk. eller 66 danske sk., och vi nu komme udi forfaring, at en part vore undersaatter, borgere och bønder, forskrefne voris udgangne forordning och mandat uachtit, dennom derudinden skulle vegre at tage en rigsdaeller for forskrefne verd, vi och kunde besinde saadan voris mandatis ofvertredelse miest at skie af den aarsage, at af voris befalningsmend och andre underøfrighed udi kiøpstederne icke hafvis den flittige indseende, at ofver voris mandater blifver holdit, ei heller saa alfvorligen straffit ofver dennom, der emod giøre, som det sig burde, da hafve vi endnu som tilforn med voris Danmarkis rigis raads samtycke, som nu hafver verrit her huos os til stede, den leilighed betenkt och ofverveigit och derpaa giort denne alfvorlige och endelige forordning, I. saa at en rigsdaler udi vore riger Danmark och Norge baade i kiøpstederne och paa landsbyen skal gange och gielde 33 lybsk sk. eller 66 dansk sk., och at en markstycke danskt mynt epter denne dag skal gielde halfsøttende sk. danske och fire mark danske lige saa møgit som en rigsdaller. 2. Saafrembt sig nogen derudi veigrer forskrefne mynt for den verd och pris, forbemelt er, udi kiøb och sal, vexel, indtecht eller udgift at annamme och oppeberre 1 Åb. brev 1602 12. maj (no. 173). och det blifver ofvenbarit, hand da icke derforre vil straffis som den, voris obne bref och mandat mudvilligen icke hafver vilt achte eller holde. 3. Saa och bedendis och biudendis vore fougitter, embidsmend, borgemestere, raadmend och alle andre underøfrighed, at i derudinden lader hafve en flittig och grandgifvelig indseende, at ofver denne voris mandat blifver holden, och dersom nogen dieris forseelse heremod befindis, i da derudofver lader straffe, som ved bør, saafrembt i herudinden findis forsømmeligen, i da icke derforre ville stande til rette.

209. 1605 25. mars. (Hafniæ.) Åb. brev om forbud mod at skyde adelvildt på Bornholm. Skånske tegn. 3, 205–6. Trykt herefter hos Hübertz: Aktst. til Bornholms hist., s. 554–55. Eftersom vor her fader konning Christian den tredie anno 1553 den 28. octobris har lat forordne, at ingen sig skulle understaa at skiude och slaa eller skiude och slaa lade nogen adel och stor vilt paa vort land Borringholm untagen de, som ere udaf adelig stand oc herkomst oc hafve frit jordeguods der paa landet, de skulle met jagt oc udi andre maade niude slig friheder oc privilegier, som dennom udi recessen¹ ere bevilgede oc efterlatte, oc vi nu komme udi forfaring, at sig en part knaber oc fri bønder paa vort land Borringholm dennom skulle ville understaa sig met forskrefne jagt at regne under den samme frihed uanset, at de icke ere saa friborne eller och udaf den herkombst, de dennom saadan rettighed oc herlighed billigen kund tileigne, I. daa ville vi hermed strengeligen oc alfvorligen hafve forbudet vore undersaatter paa vort land Borringholm, som sig udi saa maade achte och holle for fri folk, 1 Reces 1558 § 67 i sl. at skiude och slaa eller oc skiude oc slaa lade nogen adel eller stor vilt der samme steds efter denne dag. 2. Saafrembt sig nogen understar herimod at giøre, hand daa icke vil tiltalis oc forfølgis som den, voris obne bref och mandat icke achte eller holle vil och straffis derfor, som ved bør. 3. Dog skal herunder icke vere ment eller forstaet nogen voris undersaatter af adel her udi vort rige Danmark, som hafve deris arfveguods der paa landet, hvilke skulle niude oc undgielle de privilegier och friheder, dennem recessen tilholder.

210. 1605 19. apr. (Hafniæ.) Skibsartikler for Hans Kennink, kaptejn på Trost, og Godske Lindenov, kaptejn på Den rede Leve, på rejsen til Grönland. Sæll. reg. 15, 30–35. Skibsartikler, som vi Christian den fierde hafver medgifvit Hans Kønninck, vor skibshøfvidsmand, hvorefter hand seg med skibsfolket paa vort skib Trost paa denne hans paalagde reigse til Grønland skulle hafve at forholde¹. 1 Artiklernes tekst er meddelt som varianter til skibsartikler 1582 5. apr.

211. 1605 19. apr. (Hafniæ.) Skibsartikler for Anders Lavridsen, skipper på Argorosa, som skulde sejle til St. Lucas, Otte Bagge, skipper på Leoparden, og Rasmus Bentsen, skipper på Turtelduen, der skulde sejle til Lissabon¹. Sæll. reg. 15, 35. 1 Artiklerne vare enslydende med de nysnævnte artikler af s. d. (no. 210).

212. 1605 21. apr. (Hafniæ.) Åb. brev om stadfæstelse på Åhus bys privilegier. Skånske reg. 3, 168. 1 Se ovfr. s. 142 no. 163. 213. 1605 30. juni. (Hafniæ.) Frdg. om takst for skomagerarbejde i København. K: Sæll. reg. 15, 38–39 : taksten for Københavns skomagere. Trykt herefter og efter en afskrift i Københavns bys arkiv hos 0. Nielsen: Københavns diplomat. 2, 523–24. B: Borgemester og råd i København, deres beretning af 1605 11. mars. (Indkomne breve til Danske kancelli.) H: Sæll. reg. 15, 141–42 3: takst for Helsingørs skomagere 1607 27. feb. Efter udstedelse af åb. brev 1605 16. jan. lode borgemestre og råd det læse for borgerskabet og opkaldte nogle gange byens skomagere på rådhuset og befalede dem at sælge deres støvler og sko for bedre køb, end hidtil var sket. Disse klagede over, at de i de sidste år havde haft dyrt indkøb på de varer, som behøvedes til deres embede, i det de havde givet for: 1 deger okselæder 25 dlr., 1 deger kolæder 16 dlr., I sten ren hamp 2 dlr., 1 lispund talg 5 mrk., I otting fedt 5 mrk., 1 tde. beg 2 dlr. og 1 tde. bark 5 sk. Borgemestre og råd forlangte da og fik preve (prob) af hver skomagers gærning, hvorpå de havde sat det billigste køb efter denne tids lejlighed. Denne takst meddelte borgemestre og råd i deres ovfr. anførte beretning, og på grundlag af den blev taksten i det ndfr. meddelte åbne brev udarbejdet, dog med betydelige nedsættelser på næsten hver post. De af skomagerne foreslåede afvigende priser meddeles i noterne. Eftersom vi nogen tid siden forleden hafver ladet voris obne bref och mandat udgaa anlangendis den uskickelighed, seg paa nogen tid lang hafver begifvit hoes skovmagerne her3 udi vor kiøbsted Kiøbenhafn4, i det de paa det høigeste besverge vore undersotter "bode hoftienere och andre med hvis støfle och skov, de af dennem foraarsagis at kiøbe och dennem at tilforhandle, hvorud- 1 H: udi forledne dage hafver. 2 H forbig: och mandat. 3H forbig.: her. 4 Åb. brev 1605 16. jan.; H: Helsingøer. Der vides ikke noget at nysnævnte brev også gjaldt Helsingør. 5 H: indbyggerne der samme steds saa vel som andre der omkring boendis, bode bønder och andre. inden vi och alfvorligen hafver ladet forbiude, at ingen huder til fremmede och udenbyes folk mue selgis och afhendis eller och af riget udføris af hvis kvæg, som blifver slagtet her¹ samme steds udi byen eller och slagterne udenfor byen, paa det vore undersaatter, skovmagerne, dennem derudinden icke skulle besverge och huderne skulle blifve forført och [de]³ formedelst den dyring, for den aarsag skyld derpaa indfalder, icke kunde giøre deris arbed velfeiler, saa hafve vi nu efter forbemelte leilighed derpaa giort en endelig tax och alvorlig forordning, hvad forskrefne skovmager for deris arbed styckevis efter den pris och kiøb, paa huderne nu er her udi byen, bør at tage, alfvorligen forbiudendis forskrefne skovmager deremod under den pen och straf, ved bør, nogen vore undersaatter eddel eller ueddel at besverge, och er taxen paa deris arbed giort, som efterfølger. I. Først it par velske støvel underfodrit ofven til med røt ledder, som vore undersaatter af addel pleier at bruge, for 35 dlr. It par borgerstøfvel 2 dlr. 6 It par boendestofvel I dlr. 8 It par cardevandske och velske skov, høie bag til, 2129 mrk. It par cardevandske korkenskov upekerit 10 21211 mrk. It par cardevandske skov med got 12 pundledder och dobbelt soller 212 13 mrk. It par cardevandske skov med kork under och indhullede hacker 212 mrk. 14 Ensolede cardevandske skov 2 mrk. 15 1 H: der. 2 H: udi (her bör læses: udenfor) vor kiøbsted Helsingborg blifver slagtet och med hud och kiød did til byen at forhandle blifver henført, paa det. 3 Således H. 4 H: der. 5 B: 4. 6 B: 10 mrk. Et I B ved tilskrivning over linjen rettet til: bundeknæstøfle. 8 B: 6 mrk. 9 B: 32. 10 B: udpickert. 11 B: 32. 12 B har ikke: got. 13 B: 3. 14 B: 3 mrk. 4 sk. 15 Denne post fattes i B. par skov af smoerledder', med trei soller, pundledder, høi bag 22 mrk. Et par borgerskov af smoerledder¹ med kork udi 23 mrk. Et par borgerskov af smoerledder 1 uden kork med dobbelt soller af pundledder 21 mrk. It stoer par boendepløseskov 12 mrk. 4 sk. 5 En anden par stoer boendeskov paa 15 steig uden ører 27 mrk. Et par boendeskov paa 13 steig6 1%, mrk. 4 sk.8 En anden par middelmaade bondemend[s] eller kvindis skov I mrk. 4 sk. En par skov til en bundedreng eller pige 1 mrk. En par barneskov 1010 sk. En par ensolit mandskov af smoertledder paa 10 stig 1 mrk. 4 sk. 11 Et par ensolidt kvindeskov af smoertledder 12 I mrk. En par mandstoffel 13 af smoertledder 14 2 mrk. 15. En par kvindenattoffel af smoerledder 16 med kork udi 17 1 mrk. 18 En par kvindetoffel af smoertledder med kork udi och indhullit hacker 219 mrk. Et par kvindenattoffel af trip och 20 indhullit hacker 221 mrk. En par trips kvindetoffel med kork och indhullit 22 hacker 21/2 mrk. 23 Hvorefter 24 seg skovmagerne her 25 samme steds med deris arbed at selge saa vel som och vore undersotter, som med dennem foraarsagis at handle och kiøbe, dennem skulle vide at rette och forholde, saafrembt de icke derfor vil stande til rette; dog ville vi os forbeholdit hafve derudinden at forandre och forordne efter, som 1 B: smurledder. 2 B: 3. 3 B: 2. + B: 3. 5 B: 2 mrk. 4 sk. 6 B: steg. B: 2¹ 8 B: 2 mrk. 9B: 1 mrk. 10 H: 4; B: 12. 11 B: 1 mrk. 12 B tilf.: paa 8 steg. 13 H: toffeler; B: mandsnattøffel. 14 H tilf.: til en mandsperson; B tilf.: met kaark udi. 15 B: 2 mrk, 4 sk. 16 B forbig.: af smoerledder. 17 B tilf.: fodret met rød klede. 18 B: 30 sk. 10 B: 2¹2 20 HB: med. 21 B: 2¹2 22 B: udhulit. 23 B: 3 mrk. 4 sk. 24 H: Herefter. 25 H: der. kiøbit paa huderne och leirit her samme steds aftager och opstiger, derefter prisen och verdit paa deris arbed at paasette och afsette, hvorudinden vore undersaatters leilighed tilbørligen paa alle sider kand hafvis udi agt.

214. 1605 8. juli. (Hafniæ.) Frdg., udgåt om begge rigerne, om den slesvigske mønts værdi. Sæll. tegn. 20, 28. Eptersom vi komme udi forfaringe, hvorledis at dend slesvigiske mønt nu til den siste kreitzdag, som er blefven holden til Lyneborg, er blefven afsat paa enhver fireskillingstycke 4 lubske penge och I skillingstycke 2 penge lubsk och derhoes endeligen beschlutet, at de for samme verd udi det rømmische rige skulle vere gangbar sex maaneder epter den tid, mens [naar] maaneden var forløben, skulde afskaffis, da epterdi det er at befrycte, at samme mynt udi mengden hid ind udi vore riger och lande skulde blifve forført, naar den paa andre steder icke for sin forige verd kand ydis, vore rigers undersaater entlig til merkelig tab och største skade, ville vi med forskrefne slesvigiske mønt saaledis alfvorligen hafve forordnit, at en 4 skillingstycke epter denne dag udi vore riger Danmark och Norge och des underliggende provincier icke mere skal gielde end 3 sk. danske, en toskillingstycke slesvigiske mønt 4 danske hvide och en skillingstycke 2 danske hvide.

215. 1605 2. avg. (Hafniæ.) Frdg., udgåt til sekøbstæderne¹ m.fl. byer i Danmark og Norge, om vragning af vin, tysk el, saltet ked, sild og saltet fisk, samt om forbud mod at forhandle rinsk vin sammen med fransk og spansk vin. 1 Blandt disse nævnes ikke Odense, men ved missive s. a. 29. oktbr. blev forordningen også sendt til - denne by (a.st.). Friis: Slagelse bys historie, s. 41, gengiver brevet med urigtig datum: 4. avg. R: Sæll. tegn. 20, 34–35. 0: Trykt efter original udfærdigelse til Århus by hos Hübertz: Aktst. vedk. Århus 2, 5–9. Eftersom vi komme udi forfaringe om den store uskickelighed, som sig begifver der udi vor kiøbsted N. med, hvis vin, Rostocker øl och anden fremmid drik der til byen indføris och der samme steds fortappis, saa det tit och ofte forplumpis och forfalskis, och enten gud udi landet gifver goed eller diur tid paa kornit, eller det er goed eller ond vinvext, saa blifver dog samme drik al tid ved en høi och diur verd och pris; disligiste om den store bedrageri, der samme steds skal ske med hvis saltet kiød, sko[n]ske, norgske och flamske sild och anden saltet fisk der udi byen i tøndetal forhandlis, och det altsammen udaf den aarsage, at dermed icke hafvis den tilbørlig indseende, som det sig bør, da paa det saadant maa forekommis och dermed der udi byen saa vel som paa andre velforordnede steder maa holdis nogen skickelighed, 1. ville vi hermed strengeligen och alfvorligen hafve befalit borgmester och raad der udi vor kiøbsted N., at de nu strax och med aller første leilighed skulle forordne nogle svorne mend af borgerne der samme steds och dennom alfvorligen forholde med største flid at hafve opseende med, hvis Rostocker och andet fremmit øl did til byen indkommer, deraf at vrage, hvis icke findis got at vere, och siden at sette, hvis der samme steds blifver sold och forhandlet, for et skielligt verd efter det korn och homblekiøb, gud aarligen gifver, och efter som det er got til, hvilke for deris umag och besvering skal gifvis af enhver lest otte skilling danske; saa vel som och tilforordne nogle svorne mend, som kunde probere och vrage alt, hvis saltet kiød, norske, sko[n]dske¹ och flamske 1 R: skodske. 2 O tilf.: lade. 3 0: der for. 4 40: en skiellige. 5 R: forskrefne. sild sampt hvis andet saltet fisk der samme steds udi tøndertal forhandlis, och hvis som findis goet kiøbmendsgoeds at vere, at de det merker¹ med en ser cirkel och merke, hvis der eblant befindis2 icke saa saltet, packet och vel forvaret, som det sig bør, eller och om tønderne, enten hele eller halfve, findis at vere for smaa eller ulovligen, at de da merker dennom med en sønderlig cirkel eller afridsning, saa vel som och hvis vare, som aldielis blifver vraget, med sit ser merke, saa at alle och hver kunde kiende det, som vrag och ringe goeds er, fra kiøbmendsgoeds, och at hver slags goeds maa kiøbis epter sin verd epter, som det er udi sig sielf, med lovlig pakning. 2. Vi ville och hafve forordnet, at forskrefne svorne mend, som ere tilsatte at vrage, skal gifvis for hver lest at vrage tolf skilling danske, for at sette cirkel paa en lest och for³ den at merke toe skilling danske och for at forhøige lesten, naar det fornøden giøris, seks skilling danske, saa och til en, som bevaager goedsit, midlertid, det beseis och vragis, af hver lest to skilling danske. 3. Disligiste ville vi epter denne dag alfvorligen hafve forbudit vinhandeler der udi byen, som handler med rinsk vin, udi deris kieldere at indføre eller udtappe nogen spansk eller fransk vin, saa vel som dennom, som holde eller udtappe nogen spansk eller fransk vin, udi deris kieldere at føre eller udtappe nogen rinsk vin. 4. Och skal nogle svoren mend, som af borgmester och raad dertil skal forordnis (iblant hvilke skal tilskickis. en udaf raadit), udi det ringste en gang hver maanit och ellers paa underskiedlige tider om aarit visitere alle vinkielderne der samme steds och hafve indseende 6, at emod denne voris mandat icke blifver handlet. 1 R tilf.: och. 20: findis. 3 O forbig.: for. 4 R tilf.: at. 5 0: føre. 6 O tilf.: met. 5. Hvilke och aarligen skulle sette, hvis rinsk vin, spansk vin och fransk vin der samme steds blifver fortappit i kandetal, for hvad pris och kiøb potten af hver slags skal koste epter, som aaringe[n] er til och vinen kand achtis goed; for hvilken deris umage och besvering dennom skal gifvis af hver fad vin, der samme steds i kande- eller pottetal udtappis, en pot vin, och skal dend taxt, de aarligen setter paa forskrefne vin, hvad potten af enhver slags in specie skal gielde, antegnis och paa raadhusit anschlaaes, saa enhver sig derepter kand hafve at rette. 6. Saa frambt nogen heremod, som fører och udtapper rinsk vin, befindis udi deris huse och kieldere at hafve eller udtappe nogen fransk eller spansk vin, eller och de, som føre eller udtappe nogen¹ fransk vin eller spansk vin, udi deris kieldere at hafve eller udtappe nogen rinsk vin, de da icke ville hafve forbrut til os och byen, hvis vin de hafver med at fare; disligiste dersom udi deris huse eller kieldere (naar derefter af forskrefne svorne mend blifver randsagit) befindis nogen forfalsket vin, hand da icke udi lige maade vil hafve forbrut til os och byen, hvis udi saa maade findis forfalskit at vere, och endlich dersom sig nogen understaar ofver denne taxt, aarligen paa forskrefne vin blifver sat, nogen vin at selge eller afhende, hand da icke derfor vil straffis, som vid bør. 7. Bedendis och biudendis borgemestere och raad der udi vor kiøbsted N., at de dennom høiligen lader vere befalit suorne mend epter, som forskrefvit staar, at forordne, och herforuden at hafve en flittig och grandgifvelig indseende med, at ofver denne voris mandat blifver holdet och straffit ofver dennem, deremod giøre, saa frambt de icke sielf derfore vil stande os til rette. 1 O forbig.: nogen. 216. 1605 4. avg. (Hafniæ.) Frdg. om den senderborgske mønts værdi. nis vær Sæll. tegn. 20, 37. Eptersom vi komme udi forfaringe, hvorledis at dend holsteiniske mynt, som til Sønderborg er blefven myntet och slagen, icke skal vere saa god af paviment, at dend kand gielde sit fulde verd, hvorpaa den er slagen, hvorudofver det er at befrycte, at samme mynt udi mengden hid ind udi vore riger och lande skulde kunde blifve forført vore rigers undersaater entlich til merkelig tab och største skade, med mindre det udi tide vid billige meddel blef faarekommen, da ville vi med forskrefne sønderborgiske mynt saaledis alfvorligen hafve forordnit, at en fireskillingsstycke epter denne dag udi vore riger Danmark och Norge och des underliggende provincier icke mere skal gielde end 3 sk. danske, en toskillingstycke sønderborgiske mønt 4 danske hvide och en skillingstycke 2 danske hvide.

217. 1605 17. oktbr. (Koldinghus.) Frdg. om forbud mod videre rebning og favning (jævning) i Haderslevhus læn. R: Jyske reg. 6, 299–300. T: Trykt efter kopi i Haderslev herreds tingbog hos Stemann: Schleswigs recht u. gerichtsverf. s. 171–72. Eftersom til dis paa nogen tid hafver verit nogen¹ uenighed, kiuf, klammer och trette eblant vore och kronens tienere udi Haderslefhus len med rebning och fafning", som er sket der samme steds, och vi formerke, at di udi samme uenighed ere och blifve jo mere och mere frembfarendis, saa at de søge oc tragte endnu efter videre fornyering och trette, ad dersom slig dieris ubesindighed icke blifver forekommen, skulle saadanne klammer oc trette blifve uafladelig dennom sielf til største besvering, forsømmelse och skade, och efterdi vi med stuor omb- 1 T: megen. T: jefning, og ligeså i §§ 1,4 ndfr. kostning hafver udskift mestendiels alle di lodseigere der udi lened och giort os det til endel, saa at os er frit fore uden nogens indsigelse och klage at giøre eller lade udi samme len, som os siunis best efter vor behag oc vilge, vi och derfore ere och ville vere fortenkt at giøre forordning udi samme len, udi hvis uordentlig findis, efter som os och vore undersaater och tienere samme steds kand nyttigst och gafnligst vere, da paa det saadan urolighed der udi lenet maa en gang for alle blifve afskafvit, 1. ville vi, at nu herepter miere icke skulle skie nogen fafning eller rebning paa vort och kronens goeds saa vit, som nu er liggendis til forskrefne vort slot Haderslefhus, men at hver skulle uden ald videre klage och klammer sig lade nøige med hves, som hand til sin gaard nu udi hand och brug hafver. 2. Er och nogen, som sig hermed icke ville lade vere sagt och undervist til rolighed och lade sig nøige med hves, som nu er til hans gaard liggendis, daa maa och skal hand paa andre steder sig forse, hvor hand kand mene sig bedre at fare; dersom hand och icke vil affløtte och ligevel udi sin ulouglighed och forset med klage och trette derom vil blifve beharrende, daa skal vor lensmand hannom af sin gaard afsette och gaarden til en anden forfeste, som seg vilde lade dermed benøige, dog skal lensmanden gifve hannom paa vore veg[n]e sin udgifne festning igien. 3. Dersom och nogen jordeigere kunde befindis, som sig icke vil lade nøige med, hves hand hidtil hafver haft udi brugning, daa skal voris lensmand der samme steds fuldmagt hafve hans jordegoeds af uvildige dannemend at lade vurdere och hannom samme eigendom paa voris vegne at fornøige och betale; siden maa hand sig udi lige maade forsie, hvor hannem lyster, efterat os sielf tilhører høiheden. 13 4. Ti bede vi, biude och befale vor lensmand paa Haderslef hus, som nu er eller herepter kommendis vorder, at hand sig aldielis vider herepter at rette oc icke tilsteder nogen til videre reb eller fafning eller derom at begynde nogen kif eller trette, men alvorlig holder herofver, och dersom sig nogen vil understaa sig heremod at giøre, hand dend af gaarden afsetter och aldielis rette sig epter hves, som forskrefvit staar.

218. 1606 6. febr. (Hafniæ.) Åb. brev om stadfæstelse på privilegierne for vore og kronens tjenere på Vesterlandsfer, der ere givne dem af Fredrik II., vor herre fader, og forrige konger i Danmark, som ere, at de til evig tid må være fri og forskånede for svineskat, hestefodring og gæsteri; dog skulle de årlig give os og kronen den sædvanlige landgilde, ægt og arbejde og anden rettighed, som de pleje at give. Jyske reg. 5, 304–5. 1 Disse privilegier ere ikke påtrufne.

219. 1606 6. febr. (Hafniæ.) Åb. brev til købstæderne over begge rigerne om, at vi til vore orlogsskibes udrustning behøve et antal bådsmænd, og at de derfor, når nærværende brevviser N. N., vor skipper, ankommer, med ham have grandgivelig indseende, at han får duelige og sefarende karle og ikke unyttige folk, som tilforn er sket, og at ingen for ned eller venskab forskånes, som ellers kunde agtes tjenlig; de skulle henholde dem til at være tilstede i København senest sidste mars, og vi ville forordne dem underholdning som med vore andre bådsmænd, så længe de ere i vor tjeneste¹. Sæll. tegn. 20, 60. 1 Liste over de fra de enkelte købstæder udskrevne bådsmænd findes i tillæg. 220. 1606 19. mars. (Hafniæ.) Frdg. om fastsættelse af tingdage for herrederne i Kale læn. Jyske reg. 6, 308–9. Eftersom vi ere komne udi forfaring, hvorledis med herridstingen udi Kalløe len der udi vort land Nørre Judland at holdis fast ubekvemelig er forordnet, i det at en part af samme tinge holdis paa en dag, saa at det derofver falder voris lensmand paa vore vegne meget besverligt, naar seg kand hende nogen vigtige sager at forfalde i tvende herreder, som tingen paa en dag holdis, som hand paa vore vegne skal forfølge eller lade svare til, hvilket icke kand skie, med mindre hand paa vore vegne tvende ridefougeder holder, som en ellers vel kunde forrette, hvilket och i lige maade baade vore undersaater af adelen och andre fast besverligt falder, daa vil vi derfore med forskrefne herridstingene udi Kalløe len at holde efter forberørte leilighed och adskillige aarsagers skyld saaledis forordnet hafve, at Sønderhald herridsting skal holdis om mandagen, Sønder herridsting om tisdagen, Østerlisberrig herridsting om onsdagen, Nørre herridsting om taarsdagen och Mols herridsting om løfverdagen. Bedendis och biudendis voris lensmand paa vore vegne, den, som nu er eller herepter kommendis vorder, saa vel som och andre voris undersaater baade af adelen och andre, som til samme herridstinge med nogen sager hafver at besøge, at i retter eder epter al tid herefter paa forskrefne dage, som forskrefvit staar och forordnet er, enhver ting at søge och der paa samme dag eders ret at fordre.

221. 1606 24. mars. (Hafniæ.) Åb. brev om stadfæstelse på Halmstad købstads privilegier. Skånske reg. 3, 227. Udtog på svensk hos Richardson: Hallandia, s. 142. 13* 222. 1606 24. mars. (Hafniæ.) Missive til Kristiern Holk, lensmand i Halds læn, om at han, da han har til kende givet, at Fjends, Nörlyng (Nørlund) og Middelsom (Melsum) herreders tingsteder ligge ubelejligt og afsides for den störste del af herredsmændene, sammen med nogle af de fornemste og ældste mænd i herrederne skal granske og forfare, hvor hine herreders ting kan flyttes hen på belejlige steder midt i herrederne, og siden lægge tingene på disse steder. Jyske tegn. 5, 287.

223. 1606 29. mars. (Hafniæ.) Åb. brev om stadfæstelse på Vejle bys ret til at hugge i Romsgårds skove efter kong Hanses skødes lydelse, lydende ligesom åb. brev 1605 9. mars (no. 207), kun hedder det til sidst: Dog at di aarligen deraf giører och udgifver den rettighed, som samme bref och skiøde dennom at giøre och udgifve tilholder. Dog paa det forskrefne skoufve icke til upligt skulle blifve forhugne, hvorofver voris vildbane der samme steds udi fremtiden skulle blifve ødelagt, ville vi forskrefne borgemestere och raad, vor kiøbsted Veile saa vel som och kronen til gafn och beste befalit och paalagt hafve, at de udaf borgerskabet der samme steds skulle tilforordne tvende vederheftige borgere, som aarligen skulle udvise indbøggerne der samme steds, enhver udi sønderlighed, hves de til dieris nødtørft kunde behøfve, saa vel som och lives ellers til byens nødturft endeligen kunde fornøden giøris, saa och hafve indseende med, at intet til upligt forhuggis, efter som de for os och byen ville ansvare och vere bekient. Jyske reg. 6, 313–14. 224. 1606 1. apr. (Hafniæ.) Frdg. om tjenestefolk i Jylland'. Sæll. tegn. 20, 77–78. Eptersom vi komme udi forfaringe om den store uskickelighed och moedvillighed sig her udi riget med tienistefolk begifver, saa at mand med tiden icke kand bekomme folk, som for løn ville tiene, med mindre mand endelige vil gifve dennom dobbelt løn och hvad de sielf esker och begierer, da paa det dervid kand skaffis nogen raad och middel udi tide, 1. ville vi herepter strengeligen och alfvorligen hafve forbudet, at ingen leddige och ugifte karle skulle herepter och udi neste epterfølgendis fire aar mue nedsette dennom paa landsbyerne at tiene bønderne for dagløn; medens de unge karle och drenge, som icke er hieme hoes deris foreldre, de skulle gifve dennom udi tieniste enten paa hel eller half aars tid, och naar hand da icke lenger vil tiene sin hosbond, skal hand advare hannom 6 ugger, før end forskrefne hele eller halfve aar er forløbben, hand hafver sagd hannom tieniste, och siden tage sin afsked. 2. Skal och ingen herepter maa tage nogen tienistedreng udi tieniste, før end hand er lougligen skild fra sin hosbond, hand tilforn tient hafver. 3. Och ville vi om forskrefne tienistefolkis løn herepter saaledis hafve forordnit, at en fuldvoxen tienistedreng, som kand giøre en fuldvoxen karls arbed, icke skal hafve mere til løn it helt aar end sex daller, och skal hand aldielis ingen kornsæd hafve af sin hosbonde, uden den hannom udi forskrefne sin løn skal afkortis; medens de tienistedrenge, som icke er fuldvoxne, skulle hafve 1 A. st. er vedtegnet, at der 1608 23. juni udgik en enslydende forordning til Sælland, Skåne og Fyn. mindre til løn, enhver epter som hand kand arbeide och giøre gafn til. 4. Udi lige maade skal ingen borger eller bunde epter denne dag och udi forskrefne aar gifve sine tienistefolk mere end tre gange mad om dagen och til samme tider spise dennom, som ret och billigt kand vere, hvormed forskrefne tienistefolk och endeligen skulle vere fornøiede, saa frambt de icke ville straffis, som vid bør. 5. Saa frambt nogen vor och kronens undersaater enten borger, bonde eller tienistedreng sig understaar emod denne voris udgangne mandat och forordning at giøre udi neste epterfølgendis fire aar epter, som forskrefvit staar, hand da icke derfore af voris befalningsmand, udi hvis len saadant sker, vil tiltalis och forfølgis. 6. Dersom och vore undersaater udaf addelen, deris bønder och tienere eller och deris bønders tienistedrenge fordrister dennom til heremod at giøre, och deris herskab icke dermed vil hafve den indseende och derofver lade straffe, som det sig bøer, da skal voris befalningsmand, udi hvis len saadan ofvertredelser skier, fuldmacht hafve dennom derfor paa voris vegne at tiltalle och forfølge som de, der voris udgangne brefve och mandat icke agte eller holde vilde.

225. 1606 1. apr. (Hafniæ.) Åb. brev til bønderne, hvem de end tjene og tilhere over alt Danmark, om, at eptersom vi forledne sommer icke med ringe besvering och omkostning hafver ladet opsøge och besegle Grønland, som er it ledemod och med rette hører under Norgis krone, och som udi nogle vore forfedre frembfarne koninger udi Danmark och Norge deris tider formedelst forsømmelse och ellers anden uleiligheds skyld fra Norgis krone med des nøtte och rettighed hafver verit skild och fravend, om hvis forskrefne lands leilighed vi udi nogen maade, saa vel son och om kaasen och seglationen nu nochsom ere blefven forstandiget, vi och ere til sinds os derheden med største alfvorlighed at beflitte samme land egien (dertil gud naadeligen vilde løcke forlene) under Norgis crone at skaffe och bringe, och epterat det icke uden merkelig stor bekostning och pendigis udgift (foruden hvis derpaa allerede anvent er) ske kand, så have vore Danmarkes riges råder, som nu til sidste herredage have været forsamlede hos os, efter vor begæring og til dette behov bevilget os en almindelig skat og landehjælp således, at hver ti jordegne bønder skulle lægges i læg og give os 10 enkede daler, og hver 10 bønder, som ikke have frit jordegods, men have fæstet deres gårde og bruge avl, give 5 enkede daler, og den rige hjælpe den fattige; hver smed, skomager, skrædder, muremester og møller, som bor på landsbyerne og bruger avl, og hver tjenestedreng, som tjener for fuld lön, hvad heller han har kornsæd eller ikke, skal give I ortsdaler, og den, som ikke tjener for fuld lön, ortsdaler; hvor flere bønder bo på en gård, hvad heller det er jordeget gods eller fæstegods, skal hovedmanden skrives for helt og de andre for inderster; de ugedagsmænd, som bo for vore egne slotte, klostre eller gårde, skulle hver give I ortsdaler. Skatten skal være ude inden 11. novbr. förstkommende¹. Sæll. tegn. 20, 74–75. 1 Opkrævning fastsættes som i åb. brev 1588 15. novbr. (no. 495) og fritagelse som i åb. brev 1603 12. juli (no. 186).

226. 1606 1. apr. (Hafniæ.) Frdg. om gældsbreves præskription.

R: Sæll. tegn. 20, 73. S: Afskrift efter original udfærdigelse i håndskrift C88 bl. 61–63 i det kgl. bibliotek i Stokholm. Eptersom vi komme udi forfaringe om den store ¹urichtighed och vitløftig klammer och trette, sig her udi riget begifver och tildrager formedelst handskrifter och forskrifninger paa gield, som adelspersoner udgifver saa vel emellom dennom sielf indbyrdis som och til borger och bønder, i det de samme personer, som samme hand- sk[r]ifter hafver udgifven, saa vel som och de, der 2 gielden der epter skulle krefve och indfordre, samme gield lader henstaa i 30–40 aar, och en part lang tid derofver, før end samme handskrifter blifver epterkommen, som det sig bør, hvor udofver sig ofte tildrager, at den handskriften hafver udgifvit, ved døden afgaar, baade arf och gield epter hannom blifver skift, och end flere forandringer undertiden udi en hast indfalder, saa den, saadanne³ handskrifter udi sin verge hafver, icke ved, hvem [hand] 4 skal krefve; der och findis tvifvel, om den samme, som 5 krefvis, der til bør at svare eller icke. Daa paa det der til kunde findis nogen middel, ved hvilken saadan vitløftighed kunde faarekommis, hafve vi med voris Danmarkis rigis raad, som nu til denne siste almindelig herredag hafver verit forsamblet her udi vor kiøbsted Kiøbenhafn, den leilighed betenkt och ofverveiet och derom giort denne alfvorlig forordning, I. at hvem, som nu hafver nogen gieldsbrefve eller forskrifning paa pendinge af nogen addelsperson her udi riget, hand skal vere fortenkt udi, naar 20 aar erre forløbne epter denne voris obne mandats dato, samme gieldbrefve egien at lade renovere och fornye, enten af den, samme bref hafver udgifvit, om hand er udi lifve, eller af hans arfvinger, som til samme gield bør at svare. 1 S: uskickelighed och urigtighed, vitløftig. 2 S: gielden efterkrefve. 3 S: samme. 4 Således S; R: den. 5 S: dend der. 6 Således S; R: hafver. 2. Udi lige maade skal och forholdis med, hvis gieldsbrefve vore undersaater af addelen her epter udgifvendis vorder. 7 3. Saa frambt nogen gieldsbref epter denne dag findis elder end 20 aar, af hvis brefve epter denne dag blifver udgifvet, de da icke skulle regnis och achtis casserede, døde och machtløs at vere, och ingen at vere forplicht dertil at svare.

227. 1606 1. apr. (Hafniæ.) Frdg. om kvinder, som ligge deres egne eller andres börn i hjel. R: Sæll. tegn. 20, 73–74. S: Afskrift efter original udfærdigelse i håndskrift C88 bl. 71–72 i det kgl. bibliotek i Stokholm. K: Afskrift efter do. med datum 1610 6. apr. i håndskrift Gl kgl. saml. 3180 4. i det kgl. bibliotek i København. Trykt efter K hos Rørdam: Kirkelove 3, 32, hvis bemærkning om, at brevet ikke findes i registre og tegnelser«, altså er urigtig, jfr. allerede Erslev: Rigsråd og stændermøder I, 137. D Eptersom vi komme udi forfaring om den store guds fortørnelse, her udi riget skier och sig tit och ofte dis vere hender och tildrager med kvinderne, som udaf¹ stor forsømmelse, en part och 2 udaf¹ druckenskab och anden saadan tilfald, ligge deris egne børn i hiel, och det en del paa underskiedlige tider, och kand skie en part 3 enfoldige och uforstandige folk achte det for en ringe synd, och for den sag skyld saa 5 ofte af dennom begaaes, epter at derpaa hidindtil icke hafver epterfuld anden straf, hvor tit och saadan hendelse er skied, end at de skulde staa aabenbare skrifte, hvilken straf saadanne folk gandske lidet eller ringe hafver achtet, da hafve vi med voris Danmarkis rigis raad, som nu til denne siste almindelig 6 1 Således RS; K: af. 2K forbig.: och. 3 R tilf.: en. 4K forbig.: en. 5K forbig.: och for . . . saa, og tilf.: som. 6 K: der herpaa. 7K forbig.: hvor tit. . . straf. herredag hafver verit forsamblede her udi vor kiøbsted Kiøbenhafn, den leilighed betenkt och ofverveiet och derpaa giort denne alfvorlig forordning, som epter følger, at naar nogen kvindisperson udaf forsømmelse, druckenskab, uachtsomhed eller nogen anden saadan hendelse udi saa maade ligger ¹sit egit eller och en andens barn i hiel, da skal hun, første gang saadant skier, indtagis udi kierken, och med en summa pendingis udgifvelse til de fattige saa och med obenbare skrifte staa hindis straf derfore epter ordinantzen³; medens skier det anden gang, da skal hund fengsligen paagribis och straffis paa hindis hals. 1 K: deris egne eller andre deris 2K forbig: saa, børn i hiel. 3 Kirkeord. 1539 bl. LIX-LX.

228. 1606 1. apr. (Hafniæ.) Missive til bisperne over alt riget om kaldelsen af præster. R: Sæll. tegn. 20, 78–79. O: Original udfærdigelse i Fyns bispearkiv. Trykt efter R, men i oversættelse i Ny kirkehist. saml. 5, 470–72, efter O hos Rørdam: Kirkelove 3, 22–24. Eptersom vi en part udaf sanddru beretning och en diel¹ udaf hvis brefve och ducumenter, os udi nerverendis herredage er kommen for øigne, forfare om den store uskickelighed, sig her udi riget tildrager med presternis kald, naar nogen sogneprest ved døden afgaar, udi saa maade, at nogle af bisperne udaf deris egen tiltagen autoritet och myndighed dennom understaar, naar nogen kald vaccerer och leddigt blifver, didhen at forvise, hvem de til samme vocation vil hafve befordrit, før end sogne. mendene udi det ringiste der2 vide noget af at sige, och end det undertiden med saadan condition och forskrifning til provisten i det herrid, kaldet vaccerer, at den person frembskickis, enda icke skal stedis til nogen kald, med mindre hand vil ecte den efterladendis prestis enke, datter, 1 RO: diels. 20: det. f[r]enke eller och andre saadan ubillige middel vil indgaa; tilmed naar nogen person udi saa maade kaldis, tilholdis hand icke heller udaf bisperne epter ordinantzen at tage collatz udaf voris befalningsmend paa vore vegne, før end hand af dennom ordineris, som det sig bør, mens en part, epter de ere ordinerit, paa nogle maaneders tid och end en del aar och dag eller der udofver fortøfver, før end de derom giøre anfordring, uanset udi ordinantzen 2 faareskrifvis en richtig och ordenlig maade, hvorledis med sogneprester [at] 3 kalde skal forholdis, som er, at naar nogen saadan fald skier, da skal først for al tingist flitteligen bedis gud om en god sielesørgere, før end nogen udvelgis; der nest skulle de beste af sognen, hvilke det behøre, paa menige almues vegne med provisten udvelge dennom en person, de der til agte bekvem, hvilken de med it got rycte om hans lefnit och goede seder kunde forskrifve til superintendenten, som udaf hannom om sin lerdom och forstand skulle forhøris; findis da samme person skickelig udi lerdom, skal siden superintendenten forskrifve hannom til voris lensmand, at hand hannom anammer och paa vore vegne stadfester. Efter hand daa af voris lensmand hafver bekommet collatz, skal hand entlig forskrifvis til bispen egien och ordineris och siden udi sogenne indsettis. Emod saadan ordentlich och louglig proces skal dog nogle af superintendenterne dennom understaa den myndighed, som forskrefvit staar, at tiltage, och det kand skie epter den punct udi ordinantzen, som findis fol. 85, formeldendis, at hvor nogen sogneprest fattis, skal provisten formane herskabet och almuen først at bede gud om en goed sielesørgere och siden paaminde kierkevergerne, at de hoes bispen och raadet skulle legge sig epter at faa saadan en, der dog (gud skie des lof) her 1 Kirkeord. 1539 bl. XLIV. 2 Kirkeord. 1539 bl.XLIII-XLIV. 3 Således 0; R: och. udi riget icke findis den mangel paa skickelige och lerde personer, som sig noksom tilbyde at lade høre, naar nogen saadan fald skier, uanset de icke af superintendenten ordentligvis och emod ordinantzens rette mening blifver did henvist. Endog mand nok tillader, at udi fremfarne tider och der ordinantzen udgik, der paa kand hafve verit mangel, och for den skyld giordis sognemendene fornøden derom superintendenterne och andre at bemøde, det nu er unødigt. Da paa det saadan uordning udi presternis kald, hvilken epterfølger megen uskickelighed, som for gud er uforsvarligt, maa afskaffis, bede vi eder och ville, at i for eders person epter denne dag ingenlunde understaa eder nogen person til nogen kald at forskrifve eller och dermed eder noget at befatte, før end hand af provisten och beste sognemendene blifver eder tilsend at examineris epter ordinantzen, meget mindre enten for giftermaal skyld eller anden saadan ulidelige middel ved eders commendation, fast mindre¹ af nogen tiltagen autoritet, emod ordinantzen nogen person til noget kald at befordre, saa vel som oc her hoes eder alfvorligen hafve forbudet nogen person til noget kald at 2 ordinere, før end hand hafver bekommet collatz af voris befalningsmand paa voris vegne och hand siden af hannom til eder blifver forskrefvit, meden at i endeligen ere fortenkt udi med presternis kald, saa vit eders bestillig vidkommer, at epterfølge den ordinem och maade, som eder udi ordinantzen er forskrefven. Saa frambt i for eders person her epter understaar eder heremod at giøre, vi da icke skulle vide det hoes eder som de, der giør emod ordinantzen. 1 O i aftrykket hos Rørdam forbig.: enten for giftermaal fast 2 Oi aftrykket hos Rørdam forbig.: befordre, saa. . kald at. mindre. 229. 1606 27. maj. (Hafniæ.) Skibsartikler, således som de sædvanlig pleje at lyde¹, blev medgivet Godske Lindenov som admiral over de fem skibe, der kom til Grönland, hvilke vare Trest, den Rede leve (skibshovedsmand: Hans Kening), Ørnen (skibshovedsmand: Hans Brun), Gilløbert (skibshovedsmand: Kasten Richertsen) og Pinken, som kaldes Katten (hovedsmand: Anders Holk), og fik hver hovedsmand, undtagen Anders Holk, eksemplar af artiklerne. Sæll. tegn. 20, 92. 1 Altså som skibsartikler 1582 5. apr.

230. 1606 1. juni. (Hafniæ.) Missive til lensmændene i Skåne om at sende stærke løsgængere til Arbejde på befæstningen for Malmø¹. Skånske tegn. 3, 255. 1 Brevet er i det væsenlige enslydende med missive 1599 22. mars til lænsmændene i Salland, og det er derfor meddelt som varianter til dette.

231. 1606 2. juni. (Hafniæ.) Missive til Brede Rantzov, Arild Hvitfeld og Henrik Lykke om, at vi ere til sinds at begive os til England for der at besøge kong Jakob, vor svoger, og eftersom vi ikke ere visse, til hvad tid vi igen kunne anlange til riget, skulle de være tilstede her i København, midlertid rejsen varer, og forhjælpe vore undersåtter, som besøge os om befordring og hjælp i deres sager, så vidt som lov og ret medfører, og hvad der af dem bliver for godt anset på vore vegne, skulle de lade skriftlig forfatte under vort signet og deres hænder. Hvis fremmede herrers gesandter anlange og begære avdiens, skulle de forhøre dem om deres hverv og meddele dem, at vi, når vi komme hjem, selv ville lade deres herrer bekomme svar på deres postulatis. Hvis noget uforvarende sig tildrager, skulle de tilhjælpe at afstille det efter deres yderste forstand og formue. Sæll. tegn. 20, 93. Trykt herefter hos Erslev: Rigsråd og stændermøder 1, 141–42, samt hos Friis Edvarsen: Underretning om Skelskør, s. 450–51.

232. 1606 2. juni. (Hafniæ.) Missive til Mandrup Parsberg, Henrik Belov, Preben Gyldenstjærne, Aksel Brahe, Oluf Rosensparre og Kristian Holk med motivering som i no. 231 om, at vi ville rejse til England og derfor have forordnet trende af vore råd til at være tilstede i København og hjælpe enhver til rette; brevmodtagerne skulle desuden, hvis noget uforvarende kunde tildrage sig, af yderste forstand og formue tilhjælpe at afstille det. Sæll. tegn. 20, 94–95. Trykt herefter hos Erslev: Rigsråd og stændermøder 1, 142.

233. 1606 30. avg. (Hafniæ.) Frdg. om forbud mod at drive handel i Kallundborgs forstad. Sæll. reg. 15, 121–22. Eftersom vi komme udi forfaring, hvorledis vore och kronens saa vel som andre fremmede deris bønder och tienere, som komme til vor kiøpsted Kallingborg seg skulle understaa emod voris udgangne forordninger och byens privilegier at bruge adskiellige kiøbmandskab och forprang udi forstaden der samme steds med korn och andet, hvis de hafve at aflade, och seg igien, hvis de til deris husholding behøfve, tilforhandle, borgerne der udi byen til stor skade paa deris nering och biering, daa efterdi slig ulouglig kiøb er emod voris udgangne forordninger och byens privilegier, I. ville vi hafve alle och hver serdelis, saa vel dennem, som komme der til byen, som de, der boe udi forstaden, strengeligen forbudit herefter uden for vor kiøpsted Kallingborg at drifve nogen handtering och kiøbmandskab med korn eller andre vare, medens skulle vere forpligt deris vare at føre udi byen och paa markedet och der at bruge deris handtering efter privilegiers liudelse. 2. Saafrembt nogen understaar seg heremod nogen kiøb och sal udi forstaden at drifve, hand da icke derfor vil tiltalis och straffis som den, der moedvilligervis noget hafde emod voris udgangne forordning och byens privilegie foretagit.

234. 1606 30. avg. (Hafniæ.) Åb. brev til bønderne i Roskildegårds, Kronborg og Fredriksborg læn om gentagelse af forbuddet mod at holde mere end en lemmet hund. Sæll. tegn. 20, 101–2. 1 Brevet er enslydende med åb. brev 1573 3. septbr. (no. 666), kun tales i § 3 ikke om nogen opsynspligt for fogder.

235. 1606 6. septbr. (Hafniæ.) Frdg. om oppebørsel af tolden på Amager. Sæll. reg. 15, 123. Vi komme udi forfaring, hvorledis seg skal begifve stoer urichtighed och bedrageri paa vort land Ammagger med tolden, som os och kronen, af hvis heste och andet der af landet udføris, Rostocker øl sampt och andre fremmede drik did indføris, tilkommer. Daa paa det saadan uskickelighed och urichtighed maa blifve udi tide forekommit och aldelis afskaffit, och vi den del, os och kronen med rette bør, maa bekomme, ville vi herefter saaledis dermed forholdit hafve, I. at alle de, som der paa landet selger heste och andet til fremmede eller och achter dennem self der af landet at lade udføre, skal seg først hoes skultus udi Hollenderbyen, om de ere Hollender, eller och hoes fogden udi Sundby, om de ere danske, angifve, och skal tolden af hvis heste, de egien tilbage føre och icke hafve kunt af hende, dennem hoes bemelte skultus och fogit igien blifve afkortet. 2. Disligest skulle de, som did i landet indføre Rostocker øl, Sundist øl eller anden fremmede drik, vere forpligt seg udi lige maade hoes skultus och fogden der samme steds, før ind de samme vare lader opskibe, at angifve, paa det at intet skulle komme fra skibet, hvoraf vi den tilbørlig sise och rettighed icke hafde bekommet. 3. Saafrembt nogen af vore undersaatter der samme steds eller andre fremmede, som bemelte vare did i landet indføre, understaar seg nogit heremod at giøre eller foretage, de da icke derfore ville tiltalis och straffis som de, der moedvilligen vore mandat icke achte eller holde vilde.

236. 1606 7. septbr. (Hafniæ.) Missive til borgemestre og råd i Malmø om selv at udarbejde en skik om, hvorledes der skal forholdes der i byen med bryllupper, barseler og andre kollatser. Skånske tegn. 3, 261. 1 Enslydende med missive s. à. S. septbr. (no. 237) til Helsingør by og derfor meddelt nedenfor i sine afvigelser fra dette.

237. 1606 8. septbr. (Hafniæ.) Missive til borgemestre og råd i Helsingør om selv at udarbejde en skik om, hvorledes der skal forholdes der i byen med bryllupper, barseler og andre kollatser. R: Sæll. tegn. 20, 103. A: Afskrift efter original udfærdigelse i håndskr. C 88 i kgl. bibliotek i Stokholm bl. 82–83. M: Missive 1607 7. septbr. til borgemester og råd i Malmø i Skånske tegn. 3, 261. Trykt efter R i årsber. fra Gehejmeark. 3. till. s. 84. 2 Eptersom vi komme udi forfaring, hvorledis der udi vor kiøbsted Helsingøer til brølluper, kierkegang ³, barseler och andre conventer megit unødig, unyttig och yderst skadelig pract skal drifvis formedelst en mangfoldig ufornøden antal giester, som der skal vere sedvanligt til hvert af saadane forberørte giestebud och collatser at biudis och inviteris, (hvortil endelig er fornøden at giøris stor omkostning med mad och dricke och udi andre maade) sampt och formedelst anden uskickelig och utilbørlig bekostning paa kleder och prydelse der anvendis mere end paa andre steder brugeligt, och endog det høiligen giordis fornøden, at ved voris befordring, alfvorlig forordning och mandat maate ske nogen forandring och en vis maade der udinden maate 8 berammis, hvorledis dermed epter denne dag skal forholdis, eder och eders medborgere vore undersaater der samme steds til stoer fordel, gafn och beste och andre indbyggere af borge[r]folk her udi riget til et 10 got epterfølgeligt 11 exempel, saa 12 bede vi 13 eder ligevel, ville och hermed alfvorligen befale, at i 14 sielfver der 15 udi eders bye 16 berammer en vis skik och maade, hvor mange par folk til hver forsambling skal biudis, [hvor] 1 M: i ved eders supplication hafver ladit andrage, hvorledis... 2 M: Malmøe. 3 M: kierkeganger. 4 Således og M; A: uskiellig. 5 M: hvorpaa i ere begierendis ved voris naadigste befoudring alvorlig. 6 M: nogen forandring at maatte skie. 7 M tilf.: at. 8 A forbig.: maate. 9 Således AM. 10 Således og M; A forbig.: et. 11 Således og M; A forbig.: epterfølgeligt.

12 M: ti. 13 M: eder, biude och hermed. 14 M tilf.: at i belangendis denne eders underdanigste och ei ubillig anfordring. 15 A forbig.: der. 16 M forbig.: der . . . . . . bye. 14 3 mange retter i acter fornøden at mue spisis och fremberis, hvad prydelse och smycke¹ bruder paa deris brøllups och æris dag bekvemmelig bøer at ziris och prydis med, hvor mange kvinder sømmeligt kand actis at bede til hver kierkegang, hvor mange faddere enhver maa bede, och i andre maade al ting der udinden ordner och lafver, saa al ting med ringiste bekostning 4, maadelighed och sømmelighed maa5 forrettis och bestillis, och siden som øfrighedspersoner paa det sted sielf alfvorligen der ofver lader holde, at intit deremod blifver handlet, under dend poen och straf, [som] 6 vid bøer. 1 A tilf.: deris. 2 Således og M; A: bedis. 3 M tilf.: med ringste bekostning. 4 M forbig.: med ringiste bekostning; A tilf.: i. 5 Således og M; A forbig.: maa. 6 Således AM. I henhold til dette missive til Helsingør by blev udarbejdet: 1606 8. decbr. Borgemester og råds statuter, publicerede til tinge. Afskrift i håndskrift C88 bl. 83–90 a. st. I. A. Først om brøllupper. Belangende brølupskoster hafver efter konning Christian den 3. reces¹ udi sadan ordning oc brug berammit, at hvilken borgemester, raadmand eller kiøbmand, som vil holde oc giørre sit egit, sin søns eller datters brullup, da maa den det giørre paa raadhusit, om hanum saa løster, epterdi en part hafver ringe rumb oc plats udi deris huse oc voeninger; dog skal oc maa hand icke lade indbiude mere end 24 par folk med deris børn oc døtter, iblant hvilke skal ogsaa regnis forgangskvinde[r]ne, oc maa ochsaa lade indbiude 12 unge karle eller smasvenne; hvilke forskrefne personner epter høiebemelte reces med proces oc kierkegang, disligiste med maltider oc dants at holde om søndagen oc mondagen daa sig udi alle maade 1 Reces 1558 § 69. underdannigen oc tilbørligen efter dens indholde skulle beflitte. Och dersom brudgommen om tisdagen vil bede nogen af hans venner oc forvanter til sig udi sit hus til medags- eller aftensmaltid, det stander hanum frit forre. 2. Belangende tractation oc udspisning til saadanne brøllupper med mad oc dricke skal ingen her understaae sig at lade udspise eller anrette flere end femb retter; understaaer sig nogen heremod at lade spise eller anrette, skal straffis derfor epter recessen. 3. Skal oc epter denne dag icke dragis paa nogit brølup, verre sig det holdis enten paa raadhusit eller udi anden borgerhus, hv[er]ken¹ med flamske sengkleder eller anden dretter oc tapetzerie, foruden ofver bruden oc brudgommen, men tilstedis at drage en himel ofver bordit af sidentøig. Udi brudhusit skal icke heller dragis med nogen flamske vefning eller andit foruden allene ofver bordet. med nogit silketøig, och brudsengen prydes med sperlagen oc en decke af silketøig eller andit. 4. Och efterdi her er oc skal verre afskaffit saadan unøttige brug med drafvende udi brullups oc brudehusit, da skal ochsaa aldelis verre oc blifve afskaffit, at ingen mands- eller kvindsperson, icke heller nogen smaasvenne eller piger skal indbiudes om fredagen før brøllupid til nogit maltid, efterdi sadant aleniste er en unødig bekostning.

5. En borgemesters, raadmands eller kiøbmands brud eller datter maa paa hendis æris oc bryllups dag smyckis med 2 guldekieder oc it smøcke om hendis hals oc met en perlekrants foruden nogit garnidt paa hendis hovid. 6. Och skal det slags bruder med deris brudgommer vides til høimesse oc lade sig finde udi kirken, inden klocken slaar halfgangen ni, mens ville oc nogen af sadanne 1 A: hvilken. 2 A: verre skal. 14* brudgomme oc bruder lade sig vie til første predicken, det skal denum stande friet forre. 7. Och skal epter denne dag ingen brudstoele, som prydes for en borgemester, raadmand, kiøbmand eller dieris bruder oc døttere, anderledis udstafferis och redis end med flamske sengkleder oc det slags hiunder der udi under den straf, som vid bør. 8. Embitsmend oc handverksfolk. Belangende embitsmend oc handverksfolk sampt anden gemein borgere dieris egit eller dierres sønners oc døtters brølupper skal udi lige maade efter recessen dermed saa holdis oc efterkommis, at di skulle giørre eller holde sadanne brøluper udi deris egit hus, eller dersom rummit oc platsen det icke taale kand, maa di det holde udi it laugshus eller paa andre steder; dog skulle de dertil icke flere biude lade end 12 par folk med deris børn oc døtter, oc der udi beregnis forgangskvinder, oc maa til det slags bryllup indbiude sex unge karle eller smaasvenne, hvilke forskrefne personer med kirkegangen, maltider oc dants om søndagen och mandagen at holde efter høibemelte reces di sig skulde forholde oc derofver ingen videre ombkostning giørre eller anvende under den straf, som recessen om formelder. 9. Til disse brølluper skal ingen understaae sig at spise eller anrette lade flere end 4 retter; hvemb sig fordrister heremod at giørre, skal straffis, som ved bør. 10. Icke skal heller til saadanne brøluper dragis med nogen sengkleder, hvide dretter eller noget andet, verre sig enten udi laugshusid eller gaarden, som brøllupit skal holdis, uden allene ofver brudgommen oc bruden maa mand med silke eller hvide dretter drage och udi brudhusit i lige maade med silke eller hvide dretter drage en himmel ofver bordit oc met silke eller andit ringe tøie omhenge oc bepryde brudesengen. 11. Om fredagen maa icke heller nogen mands- eller kvindsperson, icke heller nogen smaasvenne eller piger indbiudis til medag eller aftensmaltid. 12. En handverks- oc embitsmand saavel som oc en gemen borgers brud eller datter skulde lade sig med dieris brudgomb vie til første predicken oc icke til høimesse oc skulle lade sig finde udi kirken inden klocken slaaer halfgangen sex. 13. Och skal ingen af det slags bruder, verre sig handverksfolk deris døttere eller tiennestpiger, som skal giftes til nogen handverksmand oc gemein borger, paa sin brøllups oc æris dag anderledis prydet oc smycket [verre] end med en guldkiede oc aldelis ingen anden smycke om hendis hals oc med it perlelad for hendis haar, foruden al anden pracht eller smøckelse. 14. Skal epter denne dag icke heller nogen brudestoele redis til nogen handverksmand eller gemen borger, mens verre aldelis afskaffit, oc skal brudgommen, epter at hand er viet och tilsammen gifvet med sin brud, træede igien¹ udi en af stoelen nest uden for korit paa mandsiden och bruden udi lige maade udi en af stoelen paa kvindesiden, der at høere prediken. 1 A: igien. B. For det andet. Hvad kirkegang er anlangende, skulde dermed alfvorligen herefter forholdis. Naar en borgemesters, raadmands eller kiøbmands hustrue efter hindis barselseng agter at holde hindis kirkegang, skal hun dertil icke laade flere end tolf par dannekvinder, som hinder kunde følge til oc frae kirken; skal der aldelis ingen bekostning med mad eller dricke giørris oc anvendis til saadan kirkegang. En embitsmands eller anden gemen borgers hustrue, naar hun efter hendis barselseng vil holde kirkegang, maa hun dertil lade bede 6 par dannekvinder oc maa icke lade giørre nogen bekostning i det ringeste til saadan kirkegang enten med mad eller nogen slags drik. C. For det tredie. Anlangendis barseler oc den uskickelighed, som her til dags hafver verrit brugelig, synderlig eblant gemen borger oc handverksfolk med faddere at bede, er blefven forordent, at dermed herefter strengeligen skal holdis, som epterfølger: Ingen Helsingøers indvanner, som er borgere, verre sig af hvad stand oc condition hand er, efter gammel christelig brug oc sedvanne skal maa bede flerre end 5 faddere i det aller meste til nogen enten dreng eller pigebarn; hvem ferre vil biude, skal stande hanum frit forre. Understaar sig nogen flere end 5 faddere paa en tid til hvert barn at bede, den, som deremod giør, skal alfvorligen straffis, som vid bør, oc skal samme bøder leggis halfparten til kirken oc halfparten til fattig husarme.

D. Barsele kost. Med barselkost at giørre skal herefter saaledis holdis, at naar nogen borgemester, raadmand eller kiøbmand vil lade giørre barsel, maa hand icke indbiude flere end 6 par folk ofver di 5 personer, som hand hafde bedit at verre fader til sit barn, oc ingen videre tractation at lade opgange med mad oc drik, end som tilforne er melt paa saadanne folkis brøluper at maa tilstedis. En embits- oc handverksmand eller anden gemen borger, om hand vil holde barsel, maa hand icke flere til di 5 faddere end 3 par folk af sine venner oc naboer indbede oc med anretning oc spisning sig icke anderledis forholde, end denum stedt til brøllupper at spise er bevilget. Mens hvilke enten af de rige eller fattige aldelis ingen barsel vil giørre eller holde, denum skal saadant at efterlade stande friet 1 Tysk: stets? forre. Och skal enhver, som lader derris børn komme til christendomben, udi betimelig tide laade børnen bæris til kirken, paa det guds tiennest icke skal formedelst sadan forsinkelse blifve forhindrit.

238. 1606 15. septbr. (Kiøpenhafn.) Åb. brev til kongens og kronens bønder i Kronborg, Fredriksborg og Abrahamstrup læn om forbud mod at sælge øksne, för de have tilbudt kongens lensmand dem. Sæll. tegn. 20, 105. Eptersom vi udaf Joachim Bylov, befalningsmand paa vort slot Kroneborg, hans beretning komme udi forfaring, hvorledis det falder hannom besverligt och fast gandske umueligt aarligen at bringe til veie saa mange øxen, hand behøfver at lade sette paa fodder paa voris egne ladegaarde der udi lenene, och det udaf dend aarsag, at de fast heller til fremmede af adel och andre end til hannom paa vore vegne selger och afhender, hvis øxen de kunde hafve at aflade, uanset hand sig erbyder dennom samme oxen saa dyre at betalle som nogen anden, da paa det voris befalningsmand paa vore vegne vid nogen billig middel maa bekomme, hvis øxen som hand paa voris foder aarligen behøfver at opsette, vi och eragte os udi saa maade at vere kiøbet nermere hoes vore och kronens bønder och tienere end nogen fremmede, helst naar dennom icke noget ubilligt udi saadan øxenkiøb och sal anmodis, 1. ville vi hermed strengeligen och alfvorligen alle och hver vore och kronens bønder och tienere udi Krone. borg, Frideriksborg och Abramstrup lene boendis hafve forbudet nogen øxen til fremmede af addel eller andre at af hende, før end de forskrefne voris befalningsmand dennom paa vore vegne hafver tilbudet och hand for nøiagtig och billig betaling hafver bekommet saa mange, som hand paa vore ladegaarde der i lenene behøfver at lade stalde. 2. Saafrembt nogen af forskrefne vore och kronens tienere udi forskrefne lene sig understaar nogen øxen til fremmede at afhende, før end de Joachim Bylov dennom hafver tilbudet, de da icke derfore vil hafve forbrut, hvis oxen de udi saa maade selger och afhender eller och des verd.

239. 1606 5. novbr. (Hafniæ.) Åb. brev om, at vi, da borgerne i Sæby have angivet, at der ingen ordinarie torvedag holdes der i byen, bevilge, at der en gang om ugen hver leverdag holdes almindelig torvedag i Sæby, hvortil bønderne i de omliggende sogne skulle sege og holde akseltorv med de varer, som de have at afhænde, såsom smör, korn, slagtefæ, huder, ved m. m., hvorimod borgerne skulle holde fal for skellig og billig værd klæde, humle, jærn, salt og andre købstadsvarer. Jyske reg. 6, 334–35.

240. 1606 5. novbr. (Hafniæ.) Åb. brev til borgemestre og råd i Sæby om, at de indfødte borgerbörn lige så vel som fremmede skulle göre borgered, når de tage borgerskab.

Jyske tegn. 5, 316. Eptersom vi af [eders] beretning komme udi forfaring, hvorledis borgerbørn och indføde der udi vor kiøbsted Sæby her til dags icke skal vere blefne henholdene, naar di der samme steds hafve set sig neder at boe och blifve, deris borgelige ed at prestere och giøre, hvilket byens anliggende velfart meget er anrørendis, formenendis sig icke saa vel som andre fremmede, som sig der samme steds bosetter, dertil forpligtiget at vere, det os mere end meget selsompt forekommer, daa epterdi saadant deris forhafvende emodstrefver ald goed politisk brug och sedvane och med ingen ret eller billighed kand fordediges eller denom fremdelis epterladis, bede vi eder och biude, at i forskrefne indfødde byens børn, som epter denne dag udi borgerskabit antagis, endeligen henholder tilforne saa vel som andre deris ed at giøre, och hvem sig derudinden besverer och motvillig anstiller, hannom af eders borgerlig gemenskab at udlade saa vel som dennom, der allerede ere blefven borgere foruden eds forpligt, for eder beskeder, i lige maade tilholdendis dennom, at de endnu giøre och pleige dend ed, dennom bøer at giøre, och de os och rigit med rette pligtig ere, dog at ingen dennom med saa stoer borgerlig udgift och tønge besvergis som fremmede, efter som det eders och byen[s] privilegier kand vere gemes.

241. 1606 5. novbr. (Hafniæ.) Åb. brev om afholdelse af torvedag i Kristianopel om onsdagen. Skånske reg. 3, 241–42. Eftersom menige vore och kronens undersaater och indbyggere udi vor kiøbsted Christianopel supplicerende hafver ladit andrage och til kiende gifve, hvorledis der til byen af bønder och andre giøris saare ringe tilførring och det af den aarsag, der samme steds icke er forordnit och berammit en visse torfdag, paa hvilken bønderne deromkring boendis kunde til dennom indføre, hvis vare de hafver at aflade, och egien huos dennom at indkiøbe och sig tilforhandle, hvis vare de kunde hafve at afhende, borgeskabit der samme steds icke til ringe besvering och deris nærings forderfvelse, da paa det vor kiøbsted maa blifve ved magt och des indbyggeris efne och formue efter handen maa tiltage och formeris, ville vi hermed hafve forordnit och befalit, at herefter om onsdagen udi hver uge skal holdis en torfvedag udi vor kiøbsted Christianopel, som i andre kiøbsteder brugeligt och sedvanligt er. Bedendis och biudendis menige bønder och almue ofver ald Øster herrit udi vort land Blegind, at i retter eder efter paa forskrefne dag med hvis vare, i kand hafve at afhende, at søge til Christianopel och der at holde eders axeltorf och eders handel och vandel søge och bruge med borgerne der samme steds, som det sig eigner och bør, och icke med nogen anden; di skulle egien vere forplicht at holde fal for skiellig och billig kiøb klede, humble, jern, salt och hvis andet kiøbmandsvare, i til eders husis ophold kand behof hafve.

242. 1606 6. novbr. (Hafniæ.) Frdg. om, at ingen herefter må besejle Lykå havn eller andre ulovlige havne i Bleking, men at alle herefter skulle drive deres håndtering i Kristianopel. Skånske reg. 3, 242. Vi er[e] komne udi forfaring, hvorledis fremmede och udlendigske kiøbmend och andre med adskiellige goeds och vare skal besegle Lyckov hafn och andre aflyste och forbudne hafner der, under vort land Blegind liggendis, och med omliggende bønder, som did pleier at hensøge, drifve stoer handtiering och kiøbmandskab saa vel os paa vor och kronens toldrettighed til stoer skade som voris undersaater och borgere udi vor kiøbsted Christianopel til merkelig afbrek paa deris næring och biering, och endog vi slige ulouflige haufner ved voris udgangne mandat och forordning tilforn hafver ladet aflyse med alvorlig forbindelse nogen forskrefne hafner med kiøbmandsgoeds och vare at besøge eller derudinden nogen handtiering, liden eller stoer, at drifve eller forehafve, saa formerke vi 1 Frdg. 1582 16. juni §§ 2, 3 jfr. frdg. 1600 31. jan. (no. 137). dog lige vel och fast ugierne forfare, at forskrefne voris mandat och forbud gants liden frucht hafver skaffit, I. hvorfor vi endnu som tilforne strengeligen och alvorligen ville hafve forbiudit alle och hver, boede indlendiske och udlendiske, vere sig hvo som helst det er eller vere kand, Lyckov hafn eller andre ulouglige och forbudne hafner under vort land Blegind¹ efter denne dag at besegle, der samme steds nogen kiøbmandskab eller handtiering heremod at drifve i nogen maade, medens dennom forplicht at vere, som i saa maade noget hafver at afhende, sig til vor kiøbsted Christianopel eller andre priviligerte kiøbsteder och udi louglig hafner at begifve der samme steds deris vare at forhandle och afhende. 2. Saafrembt sig nogen fordrister emod dette voris forbud samme forbudne hafner herefter at besøge eller der samme steds nogen handel och vandel at bruge, de da icke derfore vil hafve forbrut deris medhafvende skib och goeds och siden tiltalis och straffis, som de voris udgangne mandat och forordning icke hafver achte eller holde vilde. 3. Bedendis och biudendis vore fougder, embitsmend, toldere, sisemestere, borgemestere och raadmend, at de derudinden hafver en flittig och grandgifvelig indseende, at derudinden icke blifver handlit under den straf, ved bøer och forskrefvit staar, saa frembt de icke self derfore ville stande os til rette. 1 Bestemmelsen modificeret ved åb.br. 1607 12. juni og frdg.1607 23. juni.

243. 1606 10. novbr. (Hafniæ.) Åb. brev om, at vi, da borgemestre og råd i Lemvig have berettet, at der i deres by ikke holdes noget årligt, almindeligt marked, bevilge, at der årlig i Lemvig på søndag reminiscere og de efterfølgende tre dage må holdes et frit marked, hvor indlændinge og udlændinge kunne bruge deres håndtering og købmandskab. Jyske reg. 6, 335.

244. 1606 3. decbr. (Andvordskouf.) Åb. brev til bønderne over al Slagelse herred om, at torvedagen i Korsør herefter skal holdes om onsdagen. Sæll. tegn. 20, 125–26. Epterdi for vor kiøbsted Korsøer findis et almindeligt fergested, saa at mange deris veie och reise, saa vel fremmede och udlendigers som vore eignes och voris undersaaters, hender der for ofver bode frem och tilbage, hvorfore under tiden sig tildrager, at de der samme steds nødis til at blifve liggendis bøerløs, och vi forfare, at tit och ofte beklagis, at udi Korsøer icke er at bekomme god och tilbørlig underholding for penge af dend aarsage, at der til deris bye af eder och andre omkring boendis bønder icke skier den notvendig tilføring, som til andre kiøbsteder her udi riget, hvorfore voris kiere her fader for nogen tid siden forleden dennom hafver bevilget, at di menige bønder och almue udi Slagelse herrit der samme steds hver løfverdag skulle holde eders axeltorf och, efter at de nu til kiende gifve, dennom at ske en gansk ringe tilføring af den aarsage, paa forskrefne dag udi flere omkringliggende kiøbsteder holdis axeltorf dennom paa deris næring och biering icke til ringe forhindring, med begiering, at samme deris torfvedag paa en anden dag udi ugen maate blifve forandrit, I. da bede vi eder alle och hermed hver serdelis strengeligen och alfvorligen biude och befale, at i epter denne dag retter eder efter at holde eders axeltorf hver onsdag udi vor kiøbsted Korsøer och did at søge med 1 Åb. brev 1575 28. jan. hvis vare, i hafve at ville selge och afhende och icke anden steds. Saafrembt nogen af eder heremod fordrister sig til med deris vare at hensøge til andre kiøbsteder, de da icke vilde hafve forbrut, hvis de hafve med at fare, och derforuden stande derfore til rette, som ved bøer. 3. Och skulle vore undersaater borgerne udi vor kiøbsted Korsøer deremod forplict vere at holde fal klede, homble, staal, salt och andre kiøbmandsvare, som i til eders husis behof kunde hafve fornøden, saa at i det hoes dennom for et skielligt verd kunde bekomme.

245. 1606 9. decbr. (Andvorskof.) Frdg. om udlejning af stolestader i st. Nikolai kirke i København. Sæll. reg. 15, 134–36. Trykt herefter hos O. Nielsen: Københavns diplomat. 2, 542–44. Eftersom vi af kirkevergerne sampt och en part af indvaanerne udi sct. Nicolai sogen udi vor kiøbsted Kiøbenhafn deris angifvende komme udi forfaring, hvorledis sct. Nicolai kirke der samme steds formedelst des torns opbyggelse och forbedring sampt och andre adskiellige bekostninger och udgifter skal vere geraaden udi stoer gield och besvering och icke mueligt, at samme gield af des aarlig indkomst och rente, som ellers skal vere megit ringe, kand blifve aflagt och betalit, ei heller [er] at forhobe, at forskrefne kirke herefter med bygning och anden notturft kunde blifve forbedrit och ved magt holden, med mindre dertil udi tide blifver betenkt nogen louglig och billig middel, ved hvilke forskrefne kirkes indkomst udi nogen maade kunde blifve forbedrit, da paa det saadanne sct. Nicolai kirkes uleilighed maa blifve forekommit och hun med tiden af hvis gield och besvering, hinder paahenger, kunde blifve entlediget saa och herefter med nødtørftig bygning ved lige holden och forbedrit, hafve vi en christen øfrighed, den sig i synderlighed skoler och kirker, som til guds ære og tieniste ere opbygde, skal lade vere befalit, des leilighed ført os til sinde, grandgifveligen betenkt och derpaa giort denne alvorlig forordning, som efterfølger. 1. Først, efterdi vi forfare, at kirken fast ringe eller och gandske ingen indkomst hafver af den største part stolestaderne der i kirken af den aarsag, en part sig dennem med føie ret tileigne, och, endog en part icke self behøfve samme stolestaer at bruge, leige de dennem dog bort til andre, dennem self til fordel och kirken uden ald genant och indkomst, da skulle alle, bode mendspersoner och kvindfolk, som hidindtil hafve haft stoelestad udi sct. Nicolai kirke, samme stoelestaer afstaa och vere forpligt dennem af kirkevergene at igienkiøbe, saa frembt de dennem herefter vilde beholde, og gifve kirken for hver stad til en person, mand eller kvinde, paa hver side langs den middelste gang fra corit neden til pulpiturit toe rigsdlr., medens af alle de andre stoele langs den synder och nøre mur och fra murren ud til gangen paa begge sider saa och udi norder capel saa vel som under pulpiturit skal gifvis for enhver persons stolestad en rigsdlr. Och efterdi mand icke saa vel kand høre presten och se altarit udi det nybygt synder och norder capel som anden steds der udi kirken, skal det for des ubeleiligheds skyld vere kirkevergene, som i alle maade kirkens gafn och beste skal vide at ramme, frit fore samme stoele i forskrefne capel saa vel som de stoele, som ere ofven paa pulpiturit neden i tornit och op emod chorit for det mieste, de deraf kand bekomme, at bortfeste.

3. Disligest skal och enhver dennem, som ville bruge smaa stoele hoes andre stoele fast giort enten paa gulfvet eller udi gangen, gifve af samme sted en half rigsdlr. 4. Och paa det denne voris forordning maa blifve uden ald forhaling efterkommit, ville vi hermed alfvorligen hafve forbudet och befalit, at alle de, som seg nogen rettighed til stoelestad udi sct. Nicolaj kirke ville tilforhandle, de skulle kirkevergene inden paaske førstkommendis efter forbemelte taxt derfor fornøige och til. fredsstille och derpaa tage forskrefne kirkevergers bref under kirkens indsegling. 5. Skal och alle indvaanerne udi sct. Nicolai sogen, som allerede hafve nogen visse stolestand, vere fortenkt udi inden forskrefne tid af kirkevergene derpaa at tage fornyelsebref, efterat de kirken efter forskrefne voris forordning hafver contenterede. Saafrembt det icke skier, skal kirkevergene siden, om de seg endskiønt paa gamble brefve, brug eller hefd kunde berobe, hafve fuldmagt samme stolestade at selge och afhende til andre, och aldelis intet dermed hafve forbrut. 6. Udi lige maade, naar nogen udi sct. Nicolai sogen ved døden afgaar och seg icke efterlader lifsarfvinger heller hafver deris rette arfvinger der udi sognet, daa skal forskrefne stoelestaer komme ubehindrit til kirken igien, och brefvet paa forskrefne stolestaer vere døt oc mactisløs, anset ubilligt, at nogen fremmede uden sognet boesiddendis seg saadan arfrettighed for saadan en ringe kiøb til bemelte stolestaer skulle tileigne; dog, naar det seg saa hender och tildrager, at nogen der i sognet efterlader seg børn eller andre arfvinger, som samme stoele vilde beholde, skulle de vere samme stoelestaade nest, dog skulle de feste dennem igien af kirkevergene efter, som deris foreldre for dennem giort hafve, som forskrefvit staaer. 7. Eftersom vi och udi lige maade formerke nogen af gerighed och profit tilbeveigt seg skal hafve tilforn understaait stoelestader der i kirken at tilforhandle och dennem siden til andre igien at afstaa och oplade, dermed deris ulouglig fordel at søge, da paa det slig misbrug aldelis maa blifve afskaffit, ville vi dermed herefter saaledis hafve forholdet, at naar nogen det stoelestae, hand udi feste hafver, icke self vil bruge, da skal kirkevergene paa kirkens vegne och ingen anden fuldmagt hafve, hvis leie deraf kand udgifvis, indtil den rette eiermand blifver til sinds den igien at lade bruge, at opberge kirken til beste. 8. Och paa det denne kirkeordning des bedre och bekvemmeliger maa blifve efterkommit, skulle alle och enhver, som udi saa maade nogen stoelestae hafve udi leie udi sct. Nicolai kirke til en vederkiendelse och stoelens och kirkens forbedring och anden des anliggende hver fierde aar til Philippi Jacobi dag regnit fra det aar, de samme stoele først festede, gifve en ortsdaler til kirken, och saafrembt de samme ordsdaler icke, inden den fembte aar blifver forloben, udgifver, skal deris festebref och ald den rettighed, dennem til samme stoelestae efter des indhold var bevilget, vere forbrut, och herhoes vere kirkevergene tillat och bevilget, samme stoelestae, som i saa maade til kirken igien ere forbrut, uden ald videre proces til en anden at bortfeste.

246. 1607 29. jan. (Andvorskouf.) Missive til lænsmændene over alt riget om, at der til befæstningen for København, som skal foretages på foråret, beheves et antal pligts- (plids) og arbejdsfolk, og at de derfor af deres læn skulle lade samle et antal personer af losgængere og tjenestelose folk, som dog løbe vore undersåtter til besværing og omstrippe landet, og, hvis så mange ikke ere at bekomme, da andre ledige karle, som ikke sidde for hus og gård, og sende dem til København til 1. mars næstkommende. De skulle kun sende føre og stærke folk, som kunne være tjenlige til groft arbejde, og have indseende med, at ingen, som udtages, undslår sig, at han sig jo indstiller til bemeldte tid. Sæll. tegn. 20, 136. Trykt herefter hos Lassen: Københavns befæstnings historie, s. 119. Endvidere hos Friis Edvarsen: Underretning om Skelskør, s. 451–52. 1 Fra Jylland udskreves 132, fra og Møn 145, fra Skåne, Halland - Fyn og Smålandene 67, fra Sælland og Bleking 146, fra Båhus lan 16.

247. 1607 22. febr. (Hafniæ.) Åb. brev til kronens bønder, kapittels-, universitets-1, vikarie- og præstetjenere over alt Sælland, Låland og Falster om, at vi forårsages for adskillig forefaldende lejligheds skyld at lade København befæste noget ydermere end hidtil med volde og grave, og at vi, da der dertil behøves en mærkelig sum penge, endog vi det ellers gærne havde gåt forbi, forårsages at besøge dem om en mulig hjælp i enkende dalere således, at der må gives fire mark dske. eller 33 sk. lybsk i småpenge for daleren; skatten skal være ude til förstkommende pinse". Sæll. tegn. 20, 143–44. Trykt herefter hos Lassen: Københavns befæstnings historie, s. 117–18 og 0. Nielsen: Københavns diplomatar. 5, II. 1 Ved missive 10. febr. havde kongen begæret af universitetet, at dets bønder og tjenere skulde kontribuere til Københavns befæstning ligesom kronens tjenere, hvilket ikke skulde komme det til præjudice på dets privilegier (Lassen a. st. 116, Nielsen a. st. 10). Skattens störrelse og opkrævning fastsættes som i åb. brev 1588 15. novbr. (no. 495). Der tales ikke om skat af skrivere og fogder.

248. 1607 27. febr. (Hafniæ.) Frdg. om takst for skomagerarbejde i Helsingør'. Sæll. reg. 15, 141–42. Trykt i uddrag i Årsb. fra Gehejmeark. 3. bd. tillæg s. 85. 1 Forordningen stømmer ialt væsenligt med den for Københavns skomagere af 1605 30. juni, og afvigelserne ere derfor meddelte ovenfor i anmærkninger til aftrykket af denne. 249. 1607 2. mars. (Hafniæ.) Åb. brev om, at vi, da indbyggerne i Lemvig have givet til kende, at der kun göres ringe tilføring til deres by, fordi der ikke holdes nogen vis torvedag, bevilge, at der om torsdagen hver uge skal holdes torvedag i Lemvig, hvortil de omboende bønder skulle søge og holde akseltorv med deres varer, hvorimod borgerne skulle holde fal for skelligt og billigt køb klæde, humle, salt, stål og andre købmandsvarer. Jyske reg. 6, 340–41.

250. 1607 18. mars. (Hafniæ.) Åb. brev til borgemestre og råd i København om skat af byens indbyggere til byens befæstning. Sæll. tegn. 20, 148–49. Trykt herefter hos O. Nielsen: Københavns diplomatar. 5, 12–14. Eftersom vi ansøendis den faaretagne bøgning paa befestningen her for byen udi sønderlighed at skie byen och des indbyggere til gafn och goede hafver betenkt och for got anset, at byen paa sin egen bekostning skulle lade opbygge och forferdige den rundel och skantse, som skal henleggis emellom Nøre- och Vesterport her uden for byen, och efterat vi noksom derhoes kunde betracte och os til sinde føre, at derpaa vil anvendis en merkelig stor omkostning, hvortil byens forraad gands lidet eller intit kand forstrecke, hafver vi betenkt epterskrefne middel, ved hvilke udi nogre maade den summa kunde til veie bringis, med hvilken saadan arbeid kunde begyndis och fuldendis, som er først, at alle baade geistlige och ve[r]dslige, som hafver ildhuse och boliger at leie bort her udi byen eller ochsaa her strax udenfor porterne, hvad heller de her samme steds eller och paa andre steder ere bosiddendis, skulle af enhver samme deris huse och voninger komme byen til hielp med en richsdaler, och dersom sig nogen herudinden vilde veigre och forskrefne daler icke godvilligen udgifve efter, som forskrefvit staar, daa skal den af øfrigheden maa fordris och indkrefvis af de folk, udi samme leievoninger boe, hvilken dennem siden af deris husherre skal kortis och afkviteris udi deris husleie; och skal herudinden aldielis ingen vere exciperede eller forskonede enten i forskrefne borgemestere och raad self, geistlich eller ve[r]dslig, priviligerede personer, voris daglige tienere eller nogen anden, eniste vore undersaater udaf adelen, de fattige och saa mange udaf borgerskabit, som udi den siste udgangne skat ere blefven taxierede, hvilke hermed och paa denne tid skulle vere och blifve umolesterede och besvergede. Dernest epterat vi forfare, at de Flensborge kremere bruge stor handel och bedrift, saa de ere ved en treflig formue, daa skulle de udi lige maade vere forplict til samme bøgnings behof at contribuere efter, som de efter deris handtering och efne christeligen kunde taxieris; disligiste skulle och de fremmede och udlendere, baade Lybske, Stetiner, Hollender och andre, som her udi byen ligge och bruge deris handel och vandel, vere forplict dennom til samme befestnings behof efter deris formue och handtering at lade taxere och sette. Bedendis och biudendis eder forskrefne borg. mester och raad, at i efter den tax, som forskrefvit staar, udaf eder self saa vel som och udaf andre baade inden och uden byes folk, som hafver ildhuse och leivoninge her udi byen eller och strax uden for byen, retter eder efter forskrefne skat til forskrefne befestnings behof at indkrefve och opberge, saa vel som och christeligen at lade sette och taxere forskrefne Flensborger kremmere saa som och de Lybske, Stetiner, Hollender och andre, som her udi byen ligge at bruge deris kiøbmandskaf, for en visse summa til samme befestnings behof efter deris handtering, efne och formue, och at i den siden udaf 15* dennem til bemelte fornødenhed lader colligere och indkrefve.

251. 1607 19. mars. (Hafniæ.) Missive til borgemestre og råd i Nyborg om, at borgerne i Skelskør og Korsør må hente deres nedvendige ildefang i Nyborg. Fynske tegn. 3, 231. Eftersom vi komme udi forfaring, hvorledis borgerne udi vore kiøbsteder Skielskøer och Korsøer nu paa nogen. tid lang skal vere forment af eder deris nottørftige ildefang af de skofve der omkring vor kiøbsted Nyborg liggendis for billig betalning at mue bekomme, til hvilken forhindring, dennom i saa maade giøris, i eder iblant andre skulle tage denne synderlig aarsage, at under det same skin, naar borgerne af forskrefne vore kiøbsteder blifver tilsted bemelte ildefang der udaf vort land Fyen at mue udføre, skal sig lettelig kunde tildrage, at det imod voris udgangne forbud baade til Tydskland och andre steder skulle blifve forført skoufvene der same steds udi lengden til altfor stor och utaallig skoufskade, och saafrembt at saadan misbrug maatte faarekommis, skal saadan deris nottørftig vedkiøb icke vere eder til nogen afbrek eller skade, ti bede vi eder och ville, at i herefter tillader och ei forhaalder vore undersaatter borgerne udi vore kiøbsteder Skielskøer och Korsøer deris nottørftig brendeved af forskrefne skoufve for billig vert at maa bekomme. Vi ville dermed hafve den tilbørlig indseende, at af same ved inted imod voris udgangne mandat til Tydskland skal blifve udført, under den pæen och straf ved bøer. 1 Af kgl.missive 1607 2. febr. ses, at modstanden fra Nyborg by oprindelig gjordes under henvisning til nogle gamle kongebreve og privilegier, som de havde fået konfirmerede af kongen, medens Skelskør og Korsør borgere ligeledes påberåbte sig kongelige breve og privilegier for retten til at hente vedfang. Ved det nævnte missive pålagdes det Nyborg by til midfaste søndag at sende deres aldste borgemester med de pågældende breve til København, hvor kongen da vilde være tilstede og meddele sin vilje, efter at have gennemset begge parters breve.

252. 1607 6. maj. (Hafniæ.) Skibsartikler for Karsten Richardsen, kaptejn på Trøst, og Gutorm, kaptejn på den grönlandske bark, på den grönlandske rejse. Sæll. reg. 15, 155–56. 1 Artiklerne vare liudendis efter den sedvanlig stil, altså affattede som skibsartikler 1582 5. april. Instruksen for forholdet på denne rejse findes a. st. bl. 153–55.

253. 1607 12. maj. (Hafniæ.) Skibsartikler for Mads Bagge, seadmiral over Leoparden, st. Mikkel og Loven, og kaptejn på Leoparden, Hans Brun, kaptejn på st. Mikkel, og Niels Gregersen, kaptejn på Leven, på rejsen i Vestersøen på hin side Vardehus. Sæll. reg. 15, 158. 1 Artiklerne vare liudendis efter den sedvanlig stil, altså affattede som skibsartikler 1582 5. april. Instruksen for forholdet på denne rejse findes a. st. bl. 157–58.

254. 1607 14. maj. (Hafniæ.) Åb. brev til bønderne over al Ingelsted herred om at yde afgift til vedligeholdelse af Nybro ved Ystad. Skånske tegn. 3, 298–99. Eftersom vi ere komne udi forfaring, at den broe, som kaldis Nybroe, udenfor Ysted liggendis, skal vere megit brøstholden, saa den veifarende mand icke kand redeligen och uden fare derofver komme, vi och herhuos formerke, samme broe af menige borgere och indbyggere udi vor kiøbsted Ysted efter en forenning och contracht eder och dennom derom nogen rum tid siden forleden skal vere emellom giort och gangit, icke herefter at kand holdis ved magt och lige af aarsag, at des aagang skal jo merre och mere tage til at blifve bredere, end den til des hafver verrit, med mindre vi ville lade forordne, at den sedvanlig afgift, i til dennom for bemelte broe at ferdig holde udgifve, maatte herefter nogit tiltage och blifve forhøiget, och efterat samme broe ligger paa en alfare vei, hvilken med nødvendige tømber och anden tilbehøer at lade forferdige lougen eder klarligen tilholder, vi och kunde besinde, at det ville falde en part af eder, som derfra langt ere boesiddendis, ubeleiligt och gandske besverligt samme broe self at ferdig holde, I. da bede vi eder, ville och hermed strengeligen och alvorligen befalit, at enhver eder (den forrige contract, i med borgerskabit i Ysted tilforne hafver ingangit, uachtet) er fortenkt til herefter hver fembte aar til borgemester och raad i vor kiøbsted Ysted en skieppe korn til forbemelte broes forbyggelse at byde och levere; de skal deremod vere forplicht forskrefne Nybroe ved goede sterke stolper och bulfielle sampt och goede sterke och fandige recker at lade forbygge och ved lige holde. 2. Saafrembt nogen af eder findis forsømmelig och icke efter, som forskrefvit staar, forskrefne skieppe korn, efterat i derom sambtligen af borgerskabbit der samme steds deris fuldmegtige lofligen blifve tilsagde, icke udi rette tide udgifver, hand da icke derfore vil tiltalis, dielis och straffis, som ved bøer.

255. 1607 23. maj. (Hafniæ.) Frdg. om, at den st. Nicolai kirke i København tilkommende jordskyld af huse der i byen kan, når ejerne ikke erlægge den i rette tid, kræves betalt af husenes lejere, mod ret for disse til at afdrage udlæget i lejen af husene. Sæll. reg. 15, 161–62. Trykt herefter hos O. Nielsen: Københavns diplomatar. 2, 546–47. Eftersom kirkevergerne til sct. Nicolai kirke her udi vor kiøbsted Kiøbenhafn os hafver ladet andrage, hvorledis de seg paa det høieste saa vel udaf vore undersaatter udaf addelen som och en part af borgerne, som hafve deris huse och gaarde her samme steds, hvorudaf til forskrefne kirke ganger aarlig landskyld och leie, hafver at besverge, i det de bemelte aarlige sedvanlig jordskyld af deris huse och gaarde dennem fortrøcker at erlegge, saa at en part med nogle aars jordskyld tilbage staar, som ellers hver half aar til paaske och Michaelis dag skulle verit udgifvet, och endog de om samme restantz noksom och paa underskiedlige tider skulle hafve giort anfordring, skulle de dog dermed intet hid indtil kunt erlanget, det och dennem icke kommer til ringe besvering, efter at de for deris regenskab icke kunde blifve kviterit, før ind for saadan kirkens visse indkomst blifver klart giort, hvorudofver de hafve verit begerendis, vi ville betenke de middel, ved hvilke forskrefne kirkeverger paa sct. Nicolai kirkes vegne maa bekomme, hvis hun med ald billighed er tilberettiget och endnu tilbage staar, och det uden videre relation och forhaling, och at samme skyld siden hver halft aar til rette tid och termin maatte erleggis och afbetalis, 1. ti bede vi eder, ville och hermed strengeligen och alvorligen befale alle vore undersaatter, eddel och ueddel, som her samme steds hafve huse eller gaarde, hvoraf til sct. Nicolai kirke ganger aarlig jordskyld, at i ere fortenkt udi hver half aar uforsømmeligen til kirkevergerne der samme steds udi rette tide den sedvaanlig jordskyld fra eder at levere saa vel som och at afbetale, hvis i endnu med resterer och tilbag[e] staar. Saafrembt i herudinden findes forsømmelig, forskrefne kirkeverger icke da skal gifves fuldmagt och myndighed af de folk, som udi eders huse och bolige ere vonhaftige, samme jordskyld och restantz at indkrefve, och de siden det skulle hafve at afkorte udi eders husleie, ansøendis det udi seg self christeligt, billigt och ret at vere, at kirken formedelst eders forhal och forsømmelse icke lider skade.

256. 1607 28. maj. (Hafniæ.) Åb. brev om stadfæstelse på Ebeltoft købstads privilegier, dog med forbehold af ret til at forandre dem. Jyske reg. 6, 352.

257. 1607 12. juni. (Sølvidsborg.) Åb. brev om ret for indlændinge til at benytte tre havne i Bleking. Skånske reg. 3, 258–59. Eftersom vi nogen faa aar siden forleden hafver ladet afliuse Lyckebye havn med alle de andre hafner emellom Lyckebye och vor kiøbsted Christianopel, saa at ingen enten udlendiske eller indlendiske der samme steds mue bruge nogen ind- och udskibning under deris skib och goedsis fortabelse¹, da efterdi vi nu komme udi forfaringe, at det vil falde borgerne och indbyggerne udi vor kiøbsted Christianopel meget besverligt, dersom icke nogle af forskrefne hafner dennom egien maatte blifve opgifne, det icke heller vilde gifve bønderne udi Øster herrit mindre uleilighed, dersom de paa forskrefne hafner icke kunde kvit blifve hvis brendeved, de kunde hafve at afhende, medens endeligen skulle vere nød och tiltvungene det til vor kiøbsted Christianopel at henføre, I. ville vi. . ., paa det vor kiøbsted Christianopel maa tiltage och forbedris och bønderne udi Øster herrit mue blifve ved lige, efterskrefne trende hafner udi Øster herrit, som ere Lyckeby hafn, Hammelbye vig och Klagebek, egien hafve opgifvit, saa at det efter denne dag maa vere forskrefne borger udi vor kiøbsted Christianopel och 1 Åb. brev 1606 6. novbr. ingen anden ¹ubehindrit brendeved af forskrefne trende hafner at udføre, dog skal det dennom herhuos vere formeint och strengeligen och alvorligen forbudit samme ved paa nogen fremmede och udlendiske steder at henføre och til nogen anden en til vore egne undersaater her udi rigit at afhende under deris skib och goedsis fortabelse. 2. Dog skal formedelst forskrefne hafners opgifvelse icke vere unt och tillat nogen, enten udlendiske eller indlendiske, borgerne udi vor kiøbsted Christianopel undtagne, samme hafner at mue besøge, der samme steds udi det ringste nogen handtiering eller kiøbmandskab at bruge. 1R: och ubehindrit føre brendeved.

258. 1607 20. juni. (Frederiksborg.) Åb. brev til bønderne i Skanderborg og Åkær læn samt Ning herred om, at vi, da en part af dem understå sig at fange de erreder, de kunne overkomme i de bakke og der der i lænet, hvor denne fisk er at bekomme, og da vi ville have os forbeholdt samme fisk til vort eget behov, alvorlig befale dem, at de afholde sig fra erredfangst (epter denne dag forskrefne øritfang gandske er ubevaret); hvis nogen af dem efter denne dag befatter sig dermed, skal han deles og straffes som den, der ikke vil holde vort åbne forbudsbrev og mandat. Jyske reg. 6, 352. Trykt herefter i uddrag i Tidsskr. f. fiskeri 3, 207.

259. 1607 23. juni. (Hafniæ.) Frdg. om åbning af nogle havne i Bleking for Københavns forsyning med brændsel. Skanske reg. 3, 259–60. Eftersom vore undersaater, menige indbyggere her udi vor kiøbsted Kiøbenhafn, hafver os ladet andrage och til kiende gifve, hvorledis de skulle liede stoer mangel paa brendeved, udaf aarsag, at her samme steds med ved skier en ringe tilføring, och naar de endskønt enten ud af vort rige Norge, Halland, Blegind eller anden steds fra dermed hid ankommer, saa selgis det saa megit diurt, saa fattige folk intet kunde blifve ved, och det formedelst den aarsag, at derpaa icke er giort nogen visse ordning eller tax, hvad samme ved bør och skal koste, da paa det til saadan mangel kand ertenkis och findis nogen billige och lidelig middel, ville vi derpaa hafve giort denne efterfølgendis skik och forordning, saa at vore undersaater, bønderne udi Bregne herrit, Middelsted herrit och Liste herrit udi vort land Bleginde skulle efter denne dag vere fortengt udi, hvis brendved de mest kunde afsted komme at hugge och afhende, at nedføre til efterskrefne ladsteder, som ere de, udi Bregne herrit boendis, til Bokuld, Madvig, Hiernevig och Vigerumbs. vig 1, de, udi Medelsted herrit boendis, til Netterbye aa och Hiortehammer, hvilke tvende hafner, hvad vedførsel sig belanger, hermed egien skulle vere opliuste, endog de paa nogen tid lang hafver verit afskaffede, de, udi Liste herrit boendis, til Pugevig och Sølvitsborg hafn, och der samme steds skulle de samme ved lade opsette udi faufner, beregnit hver faufn tre rumme Siellands alne udi høigden och breden efter den brent maal och stok, dennom herhuos tilskickis; disliggeste skal hver vedtre vere huggen en rum Siellands alne lang; siden skal det dennom vere forløfvit enhver faufn ren ved och vel oplagt udi den høgde och brede och lengde, som forskrefvit staar, at mue selge, dog icke til andre end til vore egne undersaater och indbyggerne, for 24 sk. danske rede pendinge 1 Se åb, brev 1582 16. juni § 10. 2 Se a. st. § 8. 3 Se ab. brev 1582 16. juni § 3, 1575 7. oktbr.; missive 1575 24. juni. och icke høigre, saafrembt de icke veden dermed til os och kronen ville hafve forbrut. 2. Heremod skal det vere borgemestere och raad her udi vor kiøbsted Kiøpnehafn alvorligen befalit och paalagt, at de giøre den forordning, saa at alle forskrefne hafner af borgerskabit her samme steds aarligen blifver beseglit, der samme steds deris brendeved och ildebrand at kiøbe efter den pris och verd, som forskrefvit staar, saa at bemelte ved icke til forgiefvis af bønderne skulle nedføris, och de derofver skulle lide skade, dog ville vi os hafve forbeholdet derudinden at remediere och forandre efter, som vi kunde erachte det at vere riget och des undersaater gafnligt. Hvorefter forskrefne vore undersaater, indbyggerne udi vor kiøbsted Kiøbenhafn, saa vel som och vore undersaater, bønderne udi forskrefne trinde herritter udi vor land Bleginde, dennom skulle hafve [at] rette och forholde.

260. 1607 4. juli. (Vardbierg slot.) Åb. brev til bønderne, hvem de end tjene og tilhere, over Varberg læn om at göre arbejde på Varberg slots befæstning. Skånske tegn. 3, 306. Eftersom vi komme udi forfaring, hvorledis en part eder hidindtil hafver verrit forskonit med pendinge at udgifve, for hvis arbed i aarligen skulle giøre paa den foretagne befestning paa vort slot Varbierg, hvorudofver den øfrige part høigre och støre arbed paahenger, end de vel kunde formaa och afstedkomme, da efterdi det er udi sig self christeligt och ret, at tøngselen henger saa vel paa den ene som den anden, eder och sambtligen icke ydermere och støre besvering skulle paaleggis, end i vel kunde taale, ville vi hermed strengeligen och alvorligen hafve befalit och paalagt, I. at enhver eder, som sidder for fuld gaard ofver ald Varbierg len, aldielis ingen undtagen, aarligen skal age och frembføre til forskrefne befestnings behouf, naar i af voris lensmand her samme steds den, som nu er eller herefter kommendis vorder, derom blifver tilsagde, 24 goede les sten och derhuos giøre aarligen tre dags handarbeid, naar i derom i lige maade blifver advarede. 2. Medens for hvis torf och jord, som i ellers efter voris siste udgangne forordning skulle age och frembføre, derfore skal enhver eder, som sidder for fuld gaard, aarligen gifve os en rigsdaler och den, som sidder for half gaard, en half rigsdaler, och den udi lige maade paa vore vegne at levere och fornøi[e] voris befallingsmand her samme steds. 3. Siden skulle i for ald ydermere arbeid, end som forskrefvit staar, vere forskonit, dog skal enhver eder vere forplicht herforudden at age och fremføre, hvis sten och jord i endnu med resterer och tilbagestaar. 4. Saafrembt nogen eder heremoed findis forsømmeligen och motvillige, efterat dette vort obne [bref] for eder blifver lest oc forkyndiget, enten med forskrefne arbed at giøre eller och pendinge at udgifve, hand da icke derfore vil delis, tiltalis och forfølgis och derforudden straffis, som ved bøer.

261. 1607 20. juli. (Hafniæ.) Åb. brev om, at vi, da borgemestere og råd i Lund have klaget over, at borgemestre og råd i Malmø gör dem indpas og forfang på en havn, kaldes Lummehavn, som er dem mest belejlig beliggende til udskibning af deres gods, som de ville oversende til København, have bevilget indbyggerne i Lund ret til fra samme havn at udskibe varer, hvorhen de end vil forsende dem her i riget, dog at der ikke derfra udføres købmandsgods, hvorved vor og kronens told kan forkrænkes, hvis vi ikke skulle straffe derover, som ved bör. Skånske reg. 3, 261 62.

262. 1607 21. juli. (Hafniæ.) Frdg. om oppebørselen af sundkorn og brokorn i Halds læn. Jyske reg. 6, 357–58. Eftersom vi komme udi forfaring, hvorledis hidindtil skal hafve verrit brugeligt ofver alt Halds len der i vort land Jutland, hvis sundkorn och brokorn, som paa vor och kronens vegne opbergis udi hver bondegaard udi ser och for hver mands dør at anammis, hvilket vi befinde icke uden stor besvering hidindtil ad verre skiet och det med mindre umage och uleilighed at kunde forrettis, da ville vi herepter saa forholdit hafve, I. at udi hver sogen der udi forskrefne len tvende mend skulle tilforordnis, som forskrefne sundkorn och brokorn aarlig, nar di derom af voris befalningsmand der samme steds blifver tilsagt, skulle indkrefve och opberge och det paa it sted forsamble, saa det siden dis bekvemmeliger af skrifveren der paa vort slot Hald kand anammis. 2. Bedendis och bydendis menige vore och kronens bønder i Halds len, at i retter eder epter samme korn uden forhal aarligen at lefvere til forskrefne tvende mend, som udi hvert sogen det til ad opberge blifver forordnit, och at i det fremfører til en vis tid och sted, hvor det tilsammen kand anammis fiorten dage epter, i derom blifver tilsagt, saa vel som yder det korn, ydeferdigt och ustraffeligt er. 3. Saafrembt i derudinden findis forsømmeligen, vi derofver icke skulle lade straffe, som vid bør. 263. 1608 7. jan. (Hafniæ.) Åb. brev om, at indbyggerne i Ry i Nörrejylland have klageligen givet til kende, hvorledis dieris agger och eng aarligen skulle forvustis, opedis och nedtredis udi de heste og fæmarkeder der for deris bye er forordnit at holdis, og at vi derfor efter deres begæring have bevilget, at hine markeder må blive holdte på heden på den anden side af byen og ikke på de steder, hvor det hidtil er sket byen og dens indbyggere til skade. Jyske reg. 6, 385.

264. 1608 18. mars. (Hafniæ.) Åb. brev om, at borgerne. i Kristianopel, da det falder dem besværligt med rede penge at købe bygningstømmer til at opbygge deres gårde med, må, på det at der må blive opsat des bedre passeligere købstædsbygninger i byen, indtil videre og ad gratiam uden al betaling af vore og kronens skove i Selvitsborg læn få så meget bygningstømmer, som de kunne behøve til at opbygge deres huse og våninger med. Ligeledes må de efter deres ansøgning af alle lovlige havne udskibe det brændeved, som de kunne tilforhandle sig i Øster herred, og sælge det i Tyskland eller hvor dem selv lyster. Skånske reg. 3, 274.

265. 1608 18. mars. (Hafniæ.) Åb. brev om henlæggelse af Øster herreds ting i Bleking til Kristianopel. Skånske tegn. 3, 325. Eftersom vi komme udi forfaring, hvorledis hidindtil er holt ting och ret udi Lockebye der udi vort land Blegind, hvorhen mennige almue, som nogen sager hafver haft at forrette, hafver sig hen begifvit, da hafve vi nu for raadeligt og got anset Øster herrits ting til vor kiøbsted Christianopel at henlegge, hvorhen alle sager, udi hvilke paa forskrefne ting bøer at ordielis, skulle indstefnis och der udi ordelis. Bedendis och biudendis herritsfougden och menige herritsmend udi Øster herrit, som nogen sager hafver at forrette, at i samptligen tiltenker udi vor kiøbsted Christianopel herefter at søge ting och ingen anden steds. Saafrempt nogen sig fordrister heremod at giøre, de da icke derfore ville stande til rette och straffis, som ved bør.

266. 1608 22. apr. (Hafniæ.) Åb. brev om, hvorledes der skal forholdes med de skibe, som bygges for Kolding. Jyske reg. 6, 366–67. Eptersom vi komme udi forfaring, hvorledis vore undersaatter, borgerskabit udi vor kiøbsted Kolding, nu udi forledne aaringer skal hafve ladit bygge och opsette smucke skibe der for byen, medens strax epter at de ere fuldferdiget, sielge och afhende de dennom strax igien saa snart til fremmede og udlendere som til vore egne undersaatter her udi rigit, hvorudofver er at befrøchte, at der til byen med tiden skulle findis mangel paa skibe baade til kiøbmands brug och voris behof at fragte, nar fornøden giøris, skoufvene derofver och aar epter anden jo mere och mere blifve forhugne, da hafve vi nu den leilighed betenkt, ofverveigt och for gaat anset, I. at aldielis ingen skibe, som for vor kiøbsted Kolding epter denne dag blifver opsatte, paa hvad manier de och ere bygde eller och allerede ere forferdiget, skulle maa selgis eller af hendis til nogen enten undlendiske eller eller indlendiske, før end de først der til byen borgerne och indbyggerne der samme steds til beste blifver brugte udi otte sambfelde aar, epter de ere blefne ferdige giorde. 2. Hvo, som och sig nogen saadan skibsbøgning vil foretage, hand skal sig forplichte saadan bygning at ville fuldferdige med sin egen pendinge och icke at indtage nogen fremmede eller udlendiske udi maskapi med sig. 3. Skulle de och verre forplicht, som nogen skibe eller skuder for vor kiøbsted Kolding af ny opsette, deraf saa snart det blifver ferdig giort at udgifve til bropendinge tolf skilling danske af hver lest, skibit er dregtig til. 4. Saafrembt nogen sig understaar emod nogle de punkter, forskrefvit staar, at forgribe, hand da icke bemelte sit skib vil hafve forbrut, halfparten til os och kronen, den anden halfpart til byen och derforuden straffis som den, voris udgangne bref och mandat icke agte eller holde vil.

267. 1608 25. maj. (Kiøpenhafn.) Åb. brev om, at det ikke skal komme borgerskabet i Kolding købstad eller deres efterkommere til forkrænkelse på deres privilegier, at deres fuldmægtige nu til denne almindelige herredag i København have udvalgt her Kristian, arving til Norge o. s. v., vor kære sön, til disse rigers regering, dersom han overlever vor død, men at han, da han nu på grund af minorennitet og ringe alder ikke kan forsyne fornævnte borgerskab med privilegiers konfirmation, skal stadfæste byens privilegier, inden han i sin tid tiltræder regeringen. Original udfærdigelse på pergament i Kolding bys arkiv.

268. 1608 25. maj. (Kiøbenhafn.) Åb. brev med lefte om stadfæstelse på Randers købstads privilegier¹. Afskrift 1648 efter original udfærdigelse. 1 Lydende i øvrigt som no. 267. 269. 1608 25. maj. (Kiøbenhafn.) Åb. brev med løfte om stadfæstelse på Horsens købstads privilegier. Afskrift 1648 efter original udfærdigelse. 1 Lydende i øvrigt som no. 267.

270. 1608 25. maj. (Kiøbenhafn.) Åb. brev med lefte om stadfæstelse på Skive købstads privilegier¹. Afskrift 1648 efter original udfærdigelse. 1 Lydende i øvrigt som no. 267.

271. 1608 25. maj. (Kiøbenhafn.) Åb. brev med løfte om stadfæstelse på Rudkøbing købstads privilegier. Afskrift 1648 efter original udfærdigelse. Trykt hos P.Rasmussen: Oplysninger betr. Rudkøbing købstad, s.64–65. 1 Lydende i øvrigt som no. 267.

272. 1608 25. maj. (Kiøbenhafn.) Åb. brev med lefte om stadfæstelse på Kerteminde købstads privilegier. Afskrift 1648 efter original udfærdigelse. 1 Lydende i øvrigt som no. 267.

273. 1608 25. maj. (Kiøbenhafn.) Åb. brev med løfte om stadfæstelse på Roskilde købstads privilegier. Afskrift 1648 efter original udfærdigelse. 1 Lydende i øvrigt som no. 267.

274. 1608 25. maj. (Kiøbenhafn.) Åb. brev med løfte om stadfæstelse på Ringsted købstads privilegier¹. Afskrift 1648 efter original udfærdigelse. 1 Lydende i øvrigt som no. 267.

275. 1608 25. maj. (Kiøbenhafn.) Åb. brev med løfte om stadfæstelse på Stege købstads privilegier¹. Afskrift 1648 efter original udfærdigelse. 1 Lydende i øvrigt som no. 267. 16 276. 1608 25. maj. (Kiøbenhafn.) Åb. brev med løfte om stadfæstelse på Stubbekøbings privilegier. Afskrift 1648 efter original udfærdigelse. 1 Lydende i øvrigt som no. 267.

277. 1608 25. maj. (Kiøbenhafn.) Åb. brev med lefte om stadfæstelse på privilegier for Nykøbing købstad på Falster¹. Afskrift 1648 efter original udfærdigelse. 1 Lydende i øvrigt som no. 267.

278. 1608 25. maj. (Kiøbenhafn.) Åb. brev om, at det ikke skal komme rektor og professores i universitetet i København, alle bisperne samt provster og præster i alle stifterne eller prælater, kanniker og menige kapittel ved domkirkerne her i riget til forkrænkelse på deres statuter, friheder og privilegier, at deres fuldmægtige nu til denne almindelige herredag i København have udvalgt her Kristian, arving til Norge o. s. v., vor kære sön, til disse rigers regering, dersom han overlever vor død, men at han, da han nu på grund af minorennitet og ringe alder ikke kan forsyne den gejstlige stand med privilegiers konfirmation, skal stadfæste den gejstlige stands statuter, privilegier og friheder så vel som og den gejstlige ordinans, som er udgangen om religionen, inden han i sin tid tiltræder regeringen. 0: Original udfærdigelse på pergament i Fyns bispearkiv. U: Do. i Københavns universitets arkiv. Trykt efter O hos Rørdam: Kirkelove 3, 28–29, efter U hos Rørdam: Københavns universitets historie 4, 596–97.

279. 1608 25. maj. (Kiøbenhafn.) Åb. brev om, at det ikke skal komme Danmarkes riges råd samt menige adel og ridderskab eller deres efterkommere til forkrænkelse på deres adels privilegier og friheder, at deres fuldmægtige nu til denne almindelige herredag have udvalgt her Kristian, arving til Norge o. s. v., vor kære sön, til disse rigers regering, dersom han overlever vor ded, men at Danmarkes rige skal blive og være herefter, som det nu er, et frit kårerige. Vor kære sön skal, når han opvokser, lade sig hylde på belejlige steder her i riget og i Norge, og, för han indtræder i regeringen, give og besegle Danmarkes riges råd og adel håndfæstninger på deres friheder og privilegier, således som det har været sædvanligt, og som fremfarne konger have gjort¹. 0: Original udfærdigelse på pergament. Trykt efter O i Årsber. fra Gehejmeark. 2, 109–10. 1 Jfr. Erslev: Rigsråd og standermøder 1, 148.

280. 1608 29. maj. (Hafniæ.) Åb. brev om stadfæstelse på Hobro købstads privilegier. Jyske reg. 6, 376.

281. 1608 29. maj. (Hafniæ.) Åb. brev om stadfæstelse på en forordning, som borgerskabet i Varde i overensstemmelse med vort missive til vor lænsmand har 1 Albert Skel, befalingsmand på Riberhus, fik 1607 1. decbr. missive om, at Johan Jakobsen, forstander for den kgl. skole i Sora, havde berettet, at begge kirkerne i Varde vare meget bygfældige, så at det var at befrygte, at de aldeles skulde nedfalde, hvis de ikke i tide bleve hjulpne, og det af den årsag, at der ikke af borgerskabet var bevilget dem nogen indkomst, enten for lig at begrave i kirkegården eller i andre måder. Albert Skel skulde derfor snarest begive sig til Varde og forhandle med borgerskabet om en vis takst penge af hvert lig, som begraves i kirkegårdene eller kirkerne, dog efter indvånernes ævne og formue, og indskikke det til vort kancelli, så at vi kunne konfirmere det med vort åbne brev (Jyske tegn. 5, 356). 16* truffet for at hjælpe deres sognekirker, der kun have en ganske ringe indkomst, og hvorefter der for hvert gammelt, velbedaget menneske, som begraves i en af kirkerne, af den dedes arvinger skal gives til den kirke, i hvilket liget begraves, 4 rigsdlr. og for hvert ungt menneske 2 rigsdlr., og for hvert gammelt menneske, som begraves udenfor kirken på kirkegården, 2 mrk. dske. og for hvert ungt menneske, ved 15 år gammelt, 1 mrk. dske. Jyske reg. 6, 376–77.

282. 1608 30. maj. (Hafniæ.) Åb. brev om, at fremmede. som have ejendom i Hjörring, skulle göre tynge deraf. Jyske reg. 6, 377–78. Eptersom menige borgerskabit udi vor kiøbsted Høring hafver ladit os andrage och til kiende gifve, hvorledis mange udenbyes folk hidindtil skal hafve sig tilforhandlet forskrefne vor kiøbsteds tilliggendis jorder och det til des hafver verrit enhver frit och uforment forre, beklagendis, at saadant i lengden ville komme byen och des indbyggere til største afbrek och skade udaf den aarsag, di fremmede, som samme eigendomb kiøbe, icke deraf hafver udgifvit nogen borgelig och byes tønge och besvering, med begiering, at slig kiøb herepter vid voris forbud maa afskaffis och dennom allene tilstedis slig eigendomb at kiøbe, som deraf til byen ville giøre och gifve den del, di bør at giøre, da epterdi det i sig sielf er ubilligt, at fremmede saadant skulle tilstedis och nogle faa indvoner udi byen allene skulle udstaa ald byens besvering, 1. bede vi och biude saa och hermed strengeligen och alfvorligen befale alle och hver, som enten allerede hafver sig der udi forskrefne vor kiøbsted tilhandlit nogen des eigendomb eller herepter tilforhandlendis vorder, at i tiltenker at lade gifve och giøre deraf lige tynge och besvering vid andre byens indvonere. Bedendis och biudendis borgemester och raad udi vor kiøbsted Høring, at di derofver alfvorligen lader holde saa och straff[e] ofver dennom, deremod giøre.

283. 1608 3. juni. (Hafniæ.) Åb. brev om, at vi efter indvånerne i Ringkøbing deres begæring tillade og bevilge, at det dem til om leverdagen forundte akseltorv herefter må holdes om fredagen, da denne dag skal være dem fast belejligere og bekvemmere til at holde samme akseltorv, og at der i byen årlig må holdes marked om st. Egidii dag. Jyske reg. 6, 381–82.

284. 1608 6. juni. (Hafniæ.) Åb. brev om ret for borgemestre, råd og byfogder i fynske købstæder til at anholde bissekræmmere og forprangere. Fynske reg. 3, 147–48. Eftersom vore undersaater menige indbyggere udi kiøbstederne udi vort land Fyen for os hafver ladet andrage och til kiende gifve, hvorledis dennom skal skie stor indpas och forhindring udaf fremmede och udlendere, bessekremere och andre, som alle vegne paa landsbyerne der udi landet med adskillig slags kiøbmandsvare drifve stor forprang och landkiøb, borgerne, (som ellers med skat, tøngi och anden besvering os daglig er forplicht) udi lengden til aller største skade och afbreck, och det imod kiøbstedernis friheder och privilegier och udgangne forbud och forordninger, och endog voris obne mandat, om slig forprang och landkiøb udgangen, tilholder voris lensmand alle dennom, der imod giøre, at tage udi billig straf, saa hafvis dog dermed icke den tilbørlig indseende, som det sig burde, och det udi synderlighed udaf den aarsag, at lensmendene enten gantske icke ere saa nerverendis tilstede eller ochsaa saa langt fra haanden, at de udi saadan fald med slig forprengere och bessekremere kunde hafve den tilsiun, det sig burde, och efter mandatens indhold derofver lade straffe, daa ville vi efter saadan leilighed herefter hafve bevilget och tillat . . . borgemestere och raadmend sambt voris byfogder udi kiøbstederne udi vort land Fyen slige forprenger och landkiøber, hvor de kunde betredis och ofverkommis, paa en ret at lade arrestere och anholde, indtil saadant voris befalningsmand, udi hvis len saadant sker, kand blifve til kiende gifvet, saa siden efter forige udgangne mandat och forordnings liudelse¹ derofver kand blifve straffed, som ved bøer. 1 Frdg. 1590 20. avg. og åb. brev 1593 16. juni.

285. 1608 6. juni. (Hafniæ.) Missive til borgemestre og rådmænd i Fåborg om at forhindre, at Alsingerne toldfrit udføre øksne, heste og andre varer der fra landet. Fynske tegn. 3, 247. Eftersom vi komme udi forfaring, hvorledis de Alsinger dennom skulle understaa at kiøbe oxen, heste och anden adskilig slags vare der udi vort land Fyen, hvilked de siden ufortoldet tit och ofte lade udføre, daa bede vi eder och ville, at i med mueligste flid lader hafve indseende med saadan ulouflig udføring der for eders bye, och dersom nogen kand betrædis och ofverkommis, som forskrefne vare ufortoldet udfører, i daa ofver dennom tager dom. Hvis gots udi saa maade blifver forbrut, skal halfparten til os och kronen och den anden halfpart til byen vere forfalden. 286. 1608 7. juni. (Hafniæ.) Åb. brev om stadfæstelse på Kerteminde købstads privilegier. Fynske reg. 3, 148. Afskrift 1648 efter original udfærdigelse.

287. 1608 7. juni. (Hafniæ.) Åb. brev om stadfæstelse på Ringkobing købstads privilegier. Jyske reg. 6, 385. Afskrift 1648 efter original udfærdigelse med datum 8. juni.

288. 1608 23. juni. Frdg. om tjenestefolk i Sælland, Fyn og Skåne¹. Sæll. tegn. 20, 77. 1 Forordningen var enslydende med frdg. 1606 1. april, se a. st.

289. 1608 4. juli. (Hafniæ.) Åb. brev til bønderne over alt riget om, at vi for forefaldende lejligheds skyld forårsages vor købstad København bedre end hid indtil at lade befæste og med volde, grave og anden tilbehørig nødtørft at lade forfærdige, og efterdi der til des behov vil opgå en mærkelig sum penge, forårsages vi, endog vi det ellers gerne havde gåt forbi, at lade dem og det med Danmarkes riges råds bevilling og samtykke besøge om en almindelig hjælp således, at hver to jordegne bønder skulle lægges i læg og give 20 enkende dlr. og hver ti bønder, som ikke have frit jordegods, men have festet deres gårde og bruge avl, lægges i læg og give 10 enkende dlr., og den rige skal hjælpe den fattige; hver smed, skomager, skrædder, murmester og hver møller, som bor på landsbyerne og bruger avl, skal give 1 enkende dlr. og de, som ikke bruge avl, ½ dlr.; hver tjenestedreng, som tjener for fuld lön, hvad heller han har kornsæd eller ikke, skal give ½ dlr., og de, som ikke tjene for fuld lön, I ortsdlr.; hver ugedagsmand, som bor for vore egne slotte, klostre eller gårde, skal give 1/2 dlr.; dog have vi bevilget, at bønderne, dersom de ikke formå at udgive enkende daler, for hver daler må give 4 mrk. danske eller 23 sk. lybsk i småpenge; skatten skal være udgivet til st. Martini dag næstkommende, så fremt de ikke derfor ville deles og tiltales¹. Sæll. tegn. 20, 220–22. Trykt efter original udfærdigelse til Hagenskov læn i Ny dske. mag. 2, 182–83. 1 Opkrævning fastsættes som i åb. brev 1588 15. novbr. (no. 495) og fritagelse som i åb. brev 1603 12. juli (no. 186).

290. 1608 4. juli. (Hafniæ.) Åb. brev om stadfæstelse på den fynske adels statuter og vedtægter, som vore herrer forfædre kong Hans og kong Kristian 111.2 have givet deres forældre (som de imellom dennom self indbyrdis, landsens indbyggere til nytte och beste, hafde ladet skrifve och sammendrage), og som de nu have ladet tilstille os in originali, endog de af alder ere fast fortærede og fordærvede. Dog forbeholde vi os at forandre deri efter, som vi eragte det at være riget og dets indbyggere til gavn og bedste. Fynske reg. 3, 148–49. Trykt herefter, men i oversættelse, hos Rosenvinge: Gmle. danske domme 3, 9. 1 Disse kong Hans's privilegiers tekst er nu ubekendt. I en kongens og rigens dom af 1563 citeres dog følgende bestemmelse i dem: Fynsk adels prevellegier udviser, at hves brefve, som ere pladserit och icke hafver sin rette och nogagtige besiglinge, skal vere døde och magtelose (Rosenvinge a. st.). 2 Fyns vedtægt 1547.

291. 1608 30. avg. (Skanderborg.) Åb. brev til kongens og kronens bønder i Silkeborg læn om forbud mod at forhugge skovene til upligt. Jyske tegn. 5, 391. Eptersom vi komme udi forfaring, hvorledis at underskoufvene der samme steds til uplicht skal verre møgit forhuggene, saa at, dersom vi icke betimen derudinden lader hafve tilbørlig indseende, skulle de aldielis blifve forhuggen och ødelagde, ti bede vi eder alle och enhver och nu hermed strengeligen och alfvorligen forbiude, at i epter denne dag eder aldielis entholder til uplicht at forhugge eller forhugge lade noget udi forskrefne underskoufve udi Silkeborg len, saafrembt i icke derforre af vor lensmand der samme steds ville dielis, tiltallis och straffis, som vid bør.

292. 1608 28. oktbr. (Skanderborg.) Åb. brev til bønderne, som årlig pleje at fiske ved Vesterside fiskerleje, om at levere præsten i Ho og Oksby den ham skyldige fiskeafgift.

Jyske tegn. 5, 401. Eptersom vi komme udi forfaring, hvorledis, i eder skal fortrøcke och uvillige lade befinde til ad udgifve den aarlige rettighed til her Knud Christensen, sogneprest til Ho och Oxeby sogner, som er it hunder tal skuller af hvert øfverskib udi hvert fiskerie, uanset saadant udgift af alders tid hans formend skal hafve epterfult, och for den skyld her Knud Christensen som en utvilachtige rettighed af birkefogden til Kerkgaards birketing skal verre tildømbt, da bede vi eder, biude och hermed strengeligen och alfvorligen befale, 1. at i retter eder epter uden ald fortog epter denne dag at gøre och gifve her Knud Christensen forbemelte sedvanlige och med domb hannom tilkiente rettighed, epterdi saadant i sig sielf er tilbørligt, at hand icke uden nogen billig belønning for sin besvering di tider om aarit, forskrefne fiskerie tilgaar, skal med prediken och anden umage, som hans kald udfordrer, tiene eder paa eders saligheds vegne. 2. Saafrembt i derfor herudinden videre findis forsømmelig, i da icke derforre, nar derom blifver giort anfordring, ville dielis och straffis som ulydige och di, voris obne bref icke anser eller epterkomme ville.

293. 1608 14. novbr. (Skanderborg.) Åb. brev om ret for borgemestre, råd og byfoged i Varde til at anholde bissekræmmere og forprangere, som de kunne overkomme to mil nær deres by. Jyske reg. 6, 405–6. Afskrift 1648 efter original udfærdigelse. Eptersom borgemester[e] och raadmend udi vor kiøbsted Varde os hafver ladet andrage och til kiende gifve, hvorledis dennom udaf nogle forprangere och landkiøbere, som dennom en dels nedsette, en part och hoes andre hafve dieris tilhold udi de neste omkring liggendis herreder der vid, byen saa vel som och vid Sønderside, skal skie stoer indpas och forhindring paa dieris borgerlig nering och biering, i det de alle vegne paa landsbyerne opkiøbe, hvis huder, skind, smør, tallig, korn, honning och andre slige vare, hoes bønderne ere at bekomme, och igien udselge til dennom hommel, staal, salt, tere och andre saadanne kiøbmandsvare, hvorudofver dieris torf med tiden gandske och aldielis ville blifve forringet och dieris nering och biering nedlagt och det emod dieris privilegier ¹, eblant hvilke en dels formaar, at ingen maa bruge nogen forprang eller landkiøb to miel vegs omkring dieris bye dennom til skade, saa vel som och emod voris udgangne brefve och mandat2, med begiering, saadant med billige middel at maa blifve forrekommit, da paa det saadan ulouglig landkiøb och forprang, vid hvilken er at formode, Privilegier af 1515 17. novbr. 2 Åb. brev 1590 20. avg. § 1. at byen udi lengden skulle blifve gandske øde, kand blifve afskaffet, øfrigheden der ochsaa udi byen, som udaf saadan handel med des indbyggere samptligen tager størst skade, dermed kunde hafve des flittiger indseende och det bedre end voris befalingsmand, som icke al tid saa ner er eller kand verre vid haanden, at hand med saadan dieris bedrift kand hafve dend indseende som de, hafve vi . . . unt, bevilget och tillat I. at forskrefne borgemester och raad udi vor kiøbsted Varde med voris byfoget der samme steds, indtil saa lenge vi anderledis derom lader forordne, maa sielf lade paagribe saadanne landkiøbere och forprangere, som dennom paa landsbyerne nedsette och icke der samme steds bruger borgelig nering, hvor de dennom kunde betrede och ofverkomme paa to mil vegs ner omkring dieris bye saa vel som ochsaa vid Sønderside, med mindre det kunde befindis dennom at verre priviligerede, och hvis vare, de hoes dennom finder, som forbrut vare at lade anamme och optage til os och byen, hvorudaf dog byen icke mere skal tilkomme paa videre besked end den fembte part och for den øfrige part skal voris byfoget der samme steds aarligen lade giøre os gode rede och regenskab, och derforuden skulle de gifve voris befalingsmand til kiende, hvemb de udi saa maade betapper och ofverkommer, saa hand endda ofver dennom kand lade straffe som de, der giøre emod voris udgangne brefve och mandat. 2. Dog skal forskrefne borgemester och raad herhoes verre paamint och formanit, at de ingen slig companer herepter skulle tilstede at bekomme eller och at hafve borgerskab der udi byen, med mindre de dennom der samme steds nedsette och udi byen bruge dieris handel och vandel och giører borgerlig och byes tønge, som det sig bøer, saafrembt de icke derfor vil stande til rette. 294. 1609 28. jan. (Horsens.) Åb. brev til kongens og kronens bønder over alt Skovby herred om at lade deres korn male på Rugårds og Allemose mølle. Fynske tegn. 3, 263. Eftersom vi komme udi forfaring, hvorledis di tvende vore och kronens møller, Rugaards och Allemose mølle, saa gaat som skal stande øde eller och lidet brugis af den aarsage, at i eders korn, som i fornøden hafver at lade malle, icke til forskrefne vore møller, men til adskillige adelens møller och andre skal henførre och det der formale lader, hvorofver sig tildrager, at vore møllere, som forskrefne tvende møller udi feste och brug hafver, icke skal formaa den sedvanlige afgift til os och kronen af dennem aarligen at udrede, daa efterdi adelen, som der i egnen møller hafver, som vi derhos ere forstendiget, tilholder dieris tiennere paa samme dieris møller och icke paa vore och kronens, uden det kand skie gandske sielden, at lade malle dieris korn, I. bede vi eder, biude saa och . . . befalle [saa mange], som udi Skouf by herrit ere boesidendis och ere vorre och kronens tiennere, [at i] endeligen retter eder efter och ere fortenkt udi at maale ald, hvis del i herefter til den brug fornøden hafver, paa Rugaards och Allemose mølle och ingen anden steds. 2. Saafrembt i herimod at giøre befindis, [i] icke ville hafve forbrut, hvis i hafver med at faare, eller i andre maade straffis som ulydige.

295. 1609 3. febr. (Skanderborg.) Mandat om møntens forandring¹. 1 Sæll. tegn. 20, 248–49. Eptersom vi komme udi forfaringe, hvorledis at dalerne Om brevets udarbejdelse, se Erslev: Rigsråd og stænderm. 1, 161 og 167. her udi rigit epter handen jo mere och mere opvexlis och udføris af dend aarsag, at de udenlands udi stederne och anden steds ere udi høigre verd och pris end her, hvorudofver er at befrycte, at med tiden paa slig mønt, hvad daler er anlangendis, skal blifve her udi rigit stor brøst och mangel, da hafve vi nu af den leilighed med vore rigens raad, som hoes os hafve verit til stede, betenkt och ofverveiet och derom giort denne forordning, saa I. at enhver daler skal herefter udi vore riger Danmark och Norge gielde fire och tredufve skilling lubsk eller 68 sk. danske; skal och fire mark danske gielde lige vid en rigsdaler, saa at enhver mark danske skal gielde søtten sk. danske och enhver halfmark halfniende danske sk. och udi kiøb, sal och vexel och ald anden handel och kiøbmandskaf baade udi indtegt och udgift at udgifvis, tagis och anammis och vere giengse och giefve for forskrefne verd. 2. Bedendis derfor och biudendis saa och strengeligen befalendis alle indlendiske och udlendiske, edle och uedle, som bygge och boe, handle och vandle udi vore riger Danmark och Norge, det vere sig, hvo som helst det er eller vere kunde, at de retter dennom efter forskrefne daler udi ald handel och kiøbmandskab, indtegt och udgift udi alle maade for fulde at tage och anamme och udgifve for 34 sk. lubsk eller 68 sk. danske och fire mark danske for en richsdaler eller enhver mark danske for 17 sk. danske och otteskillingsstycke for halfniende sk. danske. 3. Dersom nogen befindis herimod at giøre och forskrefne daler, mark och halfve markstycker for den verd, vi dennom nu hafve ladet anslaa, icke for fulde anamme eller udgifve ville, de da icke derfore tilbørligen ville straffis som de, der vore udgangne brefve och befaling icke holde eller achte ville. 296. [1609 3. febr. (Skanderborg.)] Mandat over Danmark og Norge om, at alle, som passere gennem Beltet, skulle anmelde det gods, som de medføre, for tolderen i Nyborg. R: Sæll. tegn. 20, 249–50. Eptersom vi komme udi forfaring, hvorledis en part vor och kronens undersoter, indbyggerne her udi rigit, som bruge deris handtering och seglation igiennom Belt, dennom under tiden skulle lade forlyste med fremmit goeds toldfri och uansagt at passere igiennom strømmene under det skin, at det er indlendiske goeds, de hafve med at fare, som icke bøer nogen told udaf at udgifvis, hvorudofver vor och kronens told och rettighed tit och ofte blifver forkrenkit, da paa det saadan ulovlig bedrift vid billige midde[] kand blifve forekommit, vore undersoter ochsaa, som vi formiddelst denne vor forordning icke noget udi det ringiste ville hafve betagit eller derogerit udaf deris friheder, kunde hermed gaa ald mistanke forbi, I. ville vi hermed strengeligen och alfvorligen hafve forbudit alle, baade indlendiske och udlendiske, e hvo de helst ere eller vere kunde, aldielis ingen undtagne, epter denne dag med deris skibe och skuder at løbe igiennom Belt, med mindre de tilforne samme deris skib och goeds angifver for voris tolder udi vor kiøbsted Nyborg, den som nu er eller herepter kommendis vorder, och for hannom nøigactig certificerer det at vere deris egit goeds, som tolfri skal passere; dersom de och hafve fremmit goeds med at fare, at det da blifver fortoldet, som det sig bøer. 2. Saafrempt sig nogen herimod understaar at løbe igiennom forskrefne vore och kronens strøeme [och] Belt och icke anmelder sit goeds efter, som forskrefvit staar, 1 Hverken dette brev eller følgeskrivelsen til købstæderne er dateret i R; det næst foregående brev i R er af 3. febr., det folgende af 5. febr. hand da icke derfore vil straffis som den, der giør emod voris udgangne bref och mandat.

297. 1609 23. mars. (Hadersløf.) Åb. brev til kongens og kronens, kannike-, provste-, præste- og skole-bønder i Båg herred om, at de skulle lade deres korn male på kongens møller der samme steds. Fynske tegn. 3, 274–75. Eftersom vi komme udi forfaring, hvorledis vorre och kronens møller Hagenskouf mølle, Kols mølle och Strandmølle der udi Baag herrid liggendes, megit paa sedvanlige møllesøgning skulle forkortis af den aarsag, at i eders korn, som i hafver fornøden at lade malle, icke alle til forskrefne møller, mens til adskillige adelens møller och andre skal henførre och det der formale lade, hvorofver sig tildrager, at møllerne, som forskrefne trende møller i brug och feste hafver, icke skulle kunde afstedkomme den sedvanlige afgift til os och kronen af dennom aa[r]- ligen at udrede, da efterdi adelen, som der i eignen møller hafve, som vi derhuos ere forstendiget, tilholder dieris tiennere paa samme dieris møller och icke paa vore och kronens, uden det kand skie sielden, at lade male deris korn, I. bede vi eder saa [och] med dette vort obne bref, strengeligen och alvorligen befale alle vore och kronens [tiennere], som bygge och boe udi Baag herrit, prælate-, cannicke-, provste, preste- eller skole-bønder och tienner, som bygge och boe udi Baag herrit, [at i] endeligen retter [eder] efter och ere fortengt udi at lade male, alt hvis korn i herefter til den brug fornøden hafver, paa Hagenskouf mølle, Kols mølle och Strandmølle och ingen anden steds. 2. Saafrembt i herimod at giøre befindis, [i] icke ville hafve forbrut, hvis i hafver med at fare, eller i andre tilbørlige maade straffis som ulydige. 298. 1609 24. apr. (Hafniæ.) Åb. brev om eneret for borgemestre og råd i København til fra stadskældrene at lade udtappe alle hånde slags vin og fremmed drik. Sæll. reg. 15, 239–40. Trykt herefter hos O. Nielsen: Københavns diplomatar. 2, 550. Eftersom borgemestere och raad her udi vor kiøbsted Kiøbenhafn hafver ladet os andrage och til kiende gifve, hvorledis en part udaf vinførerne her samme steds dennom allerede skulle lade forbiude, at det forskrefne borgemestere och raad icke skulle maatte tilstedis adskillige slags vin, baade rinske, spandske och anden hidsig vin och fremmid drik udi deris stadskielder her samme steds at indlegge och udtappe formedelst dend forordning 1, vi nogen tid siden forleden om forskrefne vinhandel hafver ladet udgaae, med mindre det och dennom udi lige maade skulle vere tillat, da paa det saadan misforstand vore undersaatter emellom maa forekommis, saa och efterdi forskrefne borgemestere och raad her samme steds ved deris middel lader holde it obit och almindelig vindkielder, hvorudi med rette bøer adskillig slags drik fal at holdis baade for enhver indbyggere och udlendere, som derefter kunde hende at spørge, dog for en billig pris, hafve vi . . . unt, bevilgit och tillat . . ., at forskrefne borgemestere och raad her udi vor kiøbsted Kiøbenhafn och ingen anden maa ubehindrit udaf stadskielderen och icke anden steds lade selge och udtappe rinsk, spansk, allekant vin, malvesier och alle andre slags hed vin och fremmid drik, dog forskrefne voris udgangne forordning hermed udi alle maade uforkrenket, hvoremoed de alligevel skulle vere forpligt udaf alle slags vin at selge dend, som ren och uforfalskit er, saafrembt de icke derfore ville stande til rette. 1 Frdg. 1605 2. avg. § 3. 299. 1609 3. maj. (Hadersløufhus.) Åb. brev til kongens og kronens bønder, som bygge og bo halvtredje mil nær omkring vort kloster Dalum, om, at de skulle lade male på klostrets mølle. Fynske tegn. 3, 276–77. Eftersom vi komme udi forfaring, hvorledis vor och kronens møller udi Dalum closters len liggendis meget paa deris sedvanlige møllesøgning skulle forkortis af den aarsag, at i eders korn, som i hafver fornøden at lade male, icke alle til forskrefne møller, medens til adskillige adellens møller och andre skal henførre och det der formale lade, hvorofver sig tildrager, at møllerne, som forskrefne møller udi brug och feste hafver, icke skulle kunde afstedkomme den sedvanlig afgift til os och kronen af dennom aarligen at udrede, da efterdi adellen, som der udi egnen møller hafve, som vi derhuos er forstendiget, tilholder dieris tienner paa samme dieris møller och icke paa vor och kronens, uden det kand ske selden, at lade malle dieris korn, I. bede vi eder saa och med dette vort obne bref strengeligen och alfvorligen befalle alle vorre och kronens bønder och tienner, som bygge och boe nest omkring Dalum closter, efter som forskrefvit staar, at i endeligen retter [eder] efter och ere fortengt udi at lade malle alt, hvis korn [i] herefter til den brug fornøden hafver, paa Dalum closters mølle och ingen anden steds. 2. Saafremt i herimod at giørre befindis, [i] icke vil hafve forbrut, hvis i hafver med at farre eller i andre tilbørlige maade straffis som ulydige.

300. 1609 20. maj. (Haderslef hus.) Åb. brev om stadfæstelse på Albret Skel til Fusing hans bønders ret til fiskeri i Randers fjord. 17 R: Jyske reg. 6, 445–46. Eptersom Albret Skel til Fusing, befalingsmand paa vort slot Riberhus, hafver ladet os andrage och til kiende gifve, hvorledis hans afgangne farfader Albret Skiel nogen rum tid siden forleden epter en gode mends grandsknings indhold skal hafve bekommit skade paa nogle hans enge, som laa til hans gaard Gierndrup, disligiste och til hans gods udi Gierndrup, Venninge och [V]olstrup for halfsiette hundrede fem och tredifve les eng udaf den mølles stefning, som voris her farfader... ved vort slot Drotningborg hafde ladet opsette, for hvilken udaf samme mølles stefning empfangende skade voris salig her fader hafver ved fylliste, vederlaug och udleg udi sit och kronens gods nøiachtigen contenterit och tilfritsstillet afgangne Albret Skiel epter, som udi et mageskifte emellom kong Christian den tredie och afgangne Albfet Skiel, daterit paa vort slot Kiøbenhafn den 24. aprilis anno 15582 er giort och udgangen, ydermere omformeldis och udvisis, och epterat forskrefne Albret Skel nu beretter sig at verre befrychtendis, at voris lensmand der paa vort slot Drotningborg, den som nu er eller herepter kommendis vorder, skulle sig nu eller i fremtiden, hvilket och allerede i nogen maade sket er, understaae at giøre forskrefne hans bønder och tiener, der udi Giendrup by och Venning boendis, indpas eller forhindring for dieris gaarde, grunde, dieris fiskeri til mitstrøm der udi Randers aae epter recessen³ at bruge, formedelst at hans farfader for den skade, hand paa forskrefne sin enge af samme møllestøfning hafde bekommit, af voris salig farfader var blefven tilfridsstillet, med begiering och anfordring, vi ville bevilge och tillade, at forskrefne hans tienere, der udi Giendrup by och Venning boendis, motte herepter ubehindret for dieris egen grund 3 Reces 1558 § 31. 1 R: Holstrup. 2 Laursen: Kronens skøder 1, 55. och egendomb til mitstrøm udi Randers aae bruge dieris fiskeri med skalegarn, ruser och togger, da hafve vi . . . for os och voris epterkommere, konninger udi Danmark, och kronen unt, bevilget och tillat . . ., at Albert Skiels bønder och tienere, der i Giendrup by och Venning boendis, maa herepter al tid och evindelig udi Randers aae til mitst[røm] epter recessen, saa vit som den eigendomb, de i brug hafver, paa samme aae støder, uforment hafve, niude och bruge dieris fri fiskeri med skallegarn, ruser och togger, dog skal det hermed Albret Skels bønder aldielis vere forbødet och forment paa forskrefne steder nogen anden fiskeri end med skallegarn, ruser eller togger at bruge; ti forbiude vi vore fogeder, embitsmend och alle andre Albret Skiels bønder och tienere, der udi Gendrup by och Venning boendis, paa forskrefne fiskeri med skallegarn, ruser och togger udi Randers aae, som dieris eiendomb til mitstrøm at bruge, at hindre eller udi nogen maade forfang, indpas eller forhindring at giøre. 1 R: mitstrup.

301. 1609 11. juni. (Kiøbenhafn.) Åb. brev om stadfæstelse på Odense købstads privilegier. Fynske reg. 3, 159. Afskrift 1648 efter original udfærdigelse.

302. 1609 21. juni. (Hafniæ.) Missive til Ditlev Holk om at henlægge og flytte Fakse og Stevns herreders tinge, ved hvilke der efter hans beretning, da de holdes i Fakse og Store Hedinge, hvor der plejer at holdes almindelige kroer, drives og oves stor uskikkelighed og gudsfortörnelse med overflødig drik og i andre måder, på belejlige steder og siden erklære sig derom for os. Sæll. tegn. 20, 270. 17* 303. 1609 26. juni. (Hafniæ.) Missive til 18 lensmænd i Jylland, 7 lensmænd i Fyn og 11 lensmænd i landene est for Sundet om at fremsende føre og stærke løsgængere til København til arbejde i tugthuset. Sæll. tegn. 20, 272. Eftersom vi komme udi forfaring, hvorledis der udi landet skal findis en gandske haab leddiggengere, løse kvindfolk och drenge, som vore undersotter icke til ringe besvering omløbe, trygle och ingen gafn vil giøre, ti bede vi dig och ville, at du slige companer och ørkeløse folk, saa mange som du udi det len udi kiøbstederne (dog det med borgemesters och raads hielp) saa vel som paa lands. byerne kand ofverkomme, lader paataste och siden med forderligst leilighed forskicker dennom hid ofver til vor kiøbsted Kiøbenhafn, efter at vi ere til sinds at ville lade bruge dennom udi tukthusit her samme steds, hafvendis dog flitig indseende, at ingen uden de, som føre och sterke ere, blifver frembsent.

304. 1609 27. juni. (Hafniæ.) Åb. brev om, at byfogden i Helsingør for borgemestre og råd samme steds skal tiltale de fremmede skippere, som anholdes af tolderne i Sundet, for toldsvig. Sæll. reg. 15, 247–48. Eftersom vi komme udi forfaring, hvorledis, at naar nogen slig hendelse eller tilfald skier, at fremmede skippere der udi Sundit ankommer, som for voris tilforordnede toldere der samme steds icke saa oprichtigen, som det sig bøer, paa voris toldbod angifver och fortolder, hvis goeds och vare, de hafve inde, da foraarsagis de deris medredere icke til ringe besvering och dennom til forsømmelse paa deris reigse først at besøge voris canzelie om befaling til borgemester och raad der udi vor kiøbsted Helsingøer at kiende och dømme om deris forseelse, før ind derved nogit kand skie, da paa det saadan forhaling och forhold kand forekommis, ville vi udi saadan fald och casibus saaledis herefter forholdit hafve, at naar slige forseelser skier, da skal voris byfogid der samme steds, saa snart hand derom af tolderne blifver forstendigit, paą vore vegne vere fortenkt udi at indstefne dem, sig forset hafver, for borgemester och raad, och de siden uden videre befaling eller forhaling vere forpligt at kiende och dømme udi sagen och det saaledis, som de ville andsvare och vere bekient.

305. 1609 17. juli. (Kiøbenhafn.) Missive til tolderne i Helsingør om, da vi skulle bruge et antal bådsmænd på vore orlogsskibe, og så snart der i Sundet anlanger en flåde, som har noget på sig, af hvert skib at udtage en eller to forfarne bådsmænd efter, som de have folk inde, og sende dem til København med forderligste lejlighed. Sæll. tegn. 20, 274.

306. 1609 17. juli. (Kiøbenhafn.) Missive til 5 lensmænd i Sælland, 9 lænsmænd i Jylland, 5 lensmænd i Fyn og 8 lensmænd i landene est for Sundet, om til vore orlogsskibe i lænenes købstæder, underliggende eer og landsbyerne på sesiden i egen person at udtage så mange bådsmænd, som de kunne afstedkomme af ungt og til ses forfarent folk uden hensyn til, om de undskylde sig, at de have forhyret sig på borgernes skibe eller lignende; de skulle straks, dag og nat uspart, med rigtig mandtalsregister sendes til København, hvor deres underholdning skal blive dem tilforordnet. Sæll. tegn. 20, 274–75. 307. 1609 1. septbr. (Hafniæ.) Åb. brev til bønderne i Vendsyssel, hvem de end tjene, om at holde vagt ved strandsiden. Jyske tegn. 5, 483–84. Eptersom vi komme udi forfaring, hvorledis paa adskillige tider och steder sig der under landet skal lade se en antal skibe, med krigsfolk bemandede 1, som dennom under tiden skulle lade formerke, lige som at de ville lade med dieris espinger sette folk udi lande mueligt til den ende, at de ville tilføre vore riger och lande och des indbyggere nogen skade, daa paa det med ald tingistis kand hafvis des bedre indseende, saa at voris undersaatter ingen uforvarendis skade skulle blifve tilføiet, foraarsagis vi indtil paa videre besked paa strandsiden at lade holde vacht, som det sig bøer, 1. ti bede vi eder, ville och hermed hver serdelis strengeligen och alfvorligen biude och befalle, at naar i af Manderup Pasbierg, vor raad och embitsmand paa vort slot Aalborghus eller hans fuldmechtige blifve tilsagt, i daa ere fortengt udi uden ald undskylding, saa mange enhver dag och nat blifver tilnefnde, at lade eder finde och holde vacht paa de steder, hand eder lader henordne, ansøendis derudinden eders egen och eders fæderne rigis gafn och beste. Saafrembt i herudinden findis modvillige och forsømmeligen, i daa icke derfore ville stande til rette och Ved missive 1609 16. juli meddeltes det Manderup Parsberg og Jørgen Lunge, at der i Hispanien skulde ligge en stor krigsarmada færdig, som måske vilde foretage noget mod kongens riger og lande, hvilket bekræftedes ved, at der under Ty og Vendsyssel havde ladet sig se nogle orlogsskibe, som havde holdt af og til, formodentlig for at udkundskabe dybet og siden bedre göre landgang. De skulle derfor lade have flittig varetægt og udkundskabe de folk, som måtte komme i land under lænet efter færsk vand eller mad, om, hvad de vide om samme armada, hvorfor de søge land på så usædvanlige steder, hvorhen de agte dem m. v., og sende relation herom til kongens kancelli. (Jyske tegn. 5, 478.) straffis icke alleniste som de, der voris udgangne brefve och mandater icke achte eller epterkomme ville, medens ochsaa som de, der foraarsager dieris egne fædernelands yderste skade och forderf¹. 1 Erevet sendtes ved missive s. d. 2. septbr. til Manderup Parsberg til bekendtgörelse, hvorhos det pålagdes ham at sørge for vagtens afholdelse på belejlige steder, dog at bønderne betyngedes det aller mindst mulige, og at vagten ikke holdtes længere end til der for vinterens skyld ikke kunde være ydermere fare at forvente (Jyske tegn. 5, 484).

308. 1609 4. septbr. (Hafniæ.) Frdg. om, at bådsmændene på orlogsskibene ikke må medføre aflåsede kister eller tender, men skulle nöjes med at före deres klæder i bylter. Sæll. reg. 15, 261–62. Eftersom vi komme udi forfaringe, hvorledis sig stoer utroeskab skal tildrage paa vore aarlougeskibe, naar de efter voris befaling blifver foraarsagit at brugis udi siøen, formedelst at boedsmendene, som dennem til skibs skulle lade bruge, tager med sig tillukte och med loese forvarede kister och losetønder under det skin der udinden deris klæder och andet, som dennem paa reigsen kunde fornøden giøris at forvare, da efterdi vi komme udi forfaringe saadan deris førsel icke aleniste at indtage stoer rum udi skibene och dermed forhindre baade støckerne at bruge til forefallende leilighed och udi andre maade at vere indhafvende boedsmend och knechte, som kand skie til fornødenhed skulle brugis, til forhindring, medens och kunde vere en stoer anleding til utroeskab belangendis de personer, som formedelst samme lyckelse enten med fætalie eller udi andre maade os noget ville entvende eller under samme lyckelse sticke til en afside, da

1. ville vi hermed strengeligen och alfvorligen hafve forbudet alle voris capiteiner och befalingshefver til siøes efter denne dag at tilstede nogen voris baadsmend enten lukte kister eller laasetønder for forbemelte aarsager skyld til skibs och inden borde at indstede, medens eniste efter gamble och vidtagne skibsbrug en bylte, hvor udi enhver boedsmand sine vidtørfvendis klæder kand forvare och giemme. 2. Saa frambt bemelte voris capiteiner och skibshøfvidsmend der udinden med tilsiun findis forsømmelige eller och forskrefne boedsmend dennem emoed denne voris obne mandat noget at giøre lader forlyste, de da icke derfore ville straffis, som ved bøer. 3. Dog skal her udinden icke vere mient voris skippere, styremend, arkeliemestere, høiboedsmend och andre officierer, som billig saadan deris føersel bøer at efterladis och tilstædis.

309. 1609 4. oktbr. (Kiøbenhafn.) Frdg. om forbud mod benyttelse i køb og salg af forskellig udenlandsk småmønt, som er blevet afskaffet på prægestederne selv. Sæll. tegn. 20, 289. Eftersom vi komme udi forfaring, hvorledis udi Tyskland skal slagis adskillige smaamønt, hvilken for sin ringhed skyld af nogle omliggende herrer och steder udi deris lande och provincier at brugis aldelis skulle vere forbudne och afskaffede, da efterdi det er at befrøgte, at samme mønt udi mengden hid ind udi vore riger och lande skulle blifve forført, naar den paa andre steder er afskaffet och intet maa gielde, vore rigers undersotter entlig til merkelig tab och største skade, ville vi hermed alfvorligen hafve forbuden alle fireskillingstøcker, toskillingstøcker och enskillingstøcker, som ellers uden lands kaldis søslinger, som udi efterskrefne kiøbsteder Hildesheim, Peine, Hamelen, Altenov och Sønderborg ere møntede och slagne, saa och alle polske døtker her udi vore riger Danmark och Norge och des underliggendis provincier udi kiøb och sal at maa brugis, men ville dennom hermed aldelis hafve forbudne och afskaffet.

310. 1609 19. oktbr. (Kiøbenhafn.) Åb. brev om, at indenlandske og udenlandske skomagere må sælge skomagerarbejde onsdag og leverdag på torvet i købstæderne. R: Sæll. tegn. 20, 292–93. O: Original udfærdigelse i Århus bys arkiv, trykt hos Hübertz: Aktst. vedk. Århus 2, 18. Eftersom vi ere komne udi forfaring, hvorledis skomagerne udi vor kiøbsted N. N. seg tilfordrister for en meget ulidelig och ubillig verd och pris at selge och afhende skov, støfle och andre deris arbed och icke tilbørligen agter eller dennom udi nogen maade retter efter den taxt, skik och alvorlig forordning, vi for nogen tid forleden anlangendis, hvad pris och verd de for deris arbed skulle tage, hafver ladet udgaa och publicere¹ och paa det saadan stoer uskickelighed och bemelte skovmagers ubillig handel ved billige middel maa i tide blifve forekommit och aldielis afskaffet, da hafve vi . . . menigheden udi vor kiøbsted N. N. och andre vore undersotter til gafn och beste unt, bevilget oc tillat, I. at alle indlendiske och udlendiske skovmagere, hvad heller de her udi riget eller anden steds ere boesiddendis, maa herefter, [indtil saa lenge vi anderledis herom lader forordne,]2 enhver uge to dage, som er om onsdagen och løfverdagen, udi vor kiøbsted N. N. paa torfvet och icke anden steds i byen med hvis skov, stofle och anden skovmagerarbed, de kunde hafve at afhende, udstaa och det siden frit och offentlig, af skovmagerne der udi byen (formedelst deris skraa) uformient, for en billig verd at [selge och]2 afhende til alle och enhver, samme deris vare kunde behøfve. 1 O forbig.: och icke... publicere. 2 Således 0. 2. Bedendis, biudendis och alfvorligen befallendis borgemestere och raadmend udi vor kiøbsted N. N., at de med det aller første lader udse en beleilig sted och plads paa torfvet, paa hvilken forskrefne skovmagere paa bemelte tvende dage med deris vare bekvemmeligen kunde udstaa, och siden, naar denne voris forordning paa raadhuset der i byen blifver lest, lader udraabe, hvad sted de til forskrefne skovmagers stade paa torfvet vil hafve udlagt, saa forskrefne skovmagere kunde vide dennom derefter at rette.

311. 1609 4. novbr. (Hafniæ.) Åb. brev om, at vi, da borgerne i Sæby have til kende givet, at det dem for nogen tid siden bevilgede marked til 10. avgust indfalder på st. Laurentii dag, på hvilken dag der plejede at holdes marked i Hellum i Vendsyssel, således at de og fremmede købmænd ikke kunne nå i betimelig tid (betimen nok) at komme til de andre markeder, som de pleje at besøge, have tilladt, at markedet i Sæby må holdes 8 dage för st. Laurentii dag eller den 2. avgust. Jyske reg. 6, 465.

312. 1609 11. novbr. (Hafniæ.) Åb. brev om forbud mod, at borgere i Malmø opkøbe varer, inden de komme på byens torv. Skånske reg. 3, 318–19. Eftersom vi komme udi forfaring, hvorledis der skal begifve sig nogen misforstand och uenighed emellem borgerskabet der udi vor kiøbsted Malmøe, och det udaf den aarsag, at en part af forskrefne borgerskab, och synderlig udi Østregaade boendis, skal dennom understaa strax inden porten och en part vel ud paa marken der for byen at opkiøbe hvis vaare af landsbyerne did kunde hende at henføris, før end det paa rette axeltorf kommer, emod forskrefne borgeris egne vidtegte, gamle modbog och privilegier, som af fremfaarne konger her udi Dannemark och os ere confirmerede och stadfeste, hvilke iblant andet skulle formaa och indholde, at ingen maa falle eller kiøbe nogit af bunden, før end det kommer paa rette axeltorf, med mindre hand vil hafve forbrut, hvis hand kiøber, och derforuden bøde fyrretiufve mark¹, ei heller nogen at holde markit anden steds end, som det af arrilds tid verrit hafver 2, under det godsis fortabelse, hand hafver med at faare och solt hafver, och efterat vi nu forfare, saadant nu paa en tid lang icke at skulle hafve veret holt, som det sig bøer, hvilket och skal geraade en part af borgerskabit, som ved torfvit och udi andre omliggendis streder boendis ere, paa deris næring och biering til merkelig skaade och afbrek, I. daa efter saadan leilighed ville vi hermed strengeligen och alfvorligen hafve forbudit menige borgerskab och indbyggere udi vor kiøbsted Malmøe uden for byen eller nogen steds paa gaaderne efter denne dag at falle, handle eller kiøbe nogen vaare, som af bunden, (ved hvad nafn det helst er eller nefnis kand) did kunde føris, før end det kommer paa rette axeltorf, som det tilforordnit er, och inden de fire hiørnestene, som torfvit findis med at vere indstenit. 2. Dersom nogen findis heremod efter, som forskrefvit staar, at handle eller giøre, daa at hafve forbrut, hvis hand i saa maade kand hafve kiøbt, och derforuden at bøde fyrretiufve mrk. efter forskrefne deris modbogs och privilegiers liudelse. 3. Ti forbiude vi alle, e hvo de helst ere eller verre 1 Herved må sigtes til bestemmelserne for markederne i Malmø § 9 (Schlyter: Skåne lagen s. 486) eller § 35 (a. st. s. 491). 2 Denne bestemmelse findes ikkea.st. kunde, serdelis forskrefne vore undersaatter, menige borgere och indbyggere der udi vor kiøbsted Malmøe, saa och menige bønder och almue och alle andre, som did til byen med nogen vaare at selge och afhende kunde hende at komme, heremod at falle, handle, kiøbe, selge eller giøre under den pen och straf, som forskrefvit staar och ved bør, saa och biudendis och befalendis borgemester och raad udi vor kiøbsted Malmøe, at de endeligen ere fortenkte udi strengeligen herofver at holde och derudinden paa deris embits vegne at hafve den indseende, det sig bøer; saafremt de herudinden findis forsømmelige, de daa icke derfore ville stande til rette.

313. 1610 17. jan. (Hafniæ.) Missive til købstæderne over alt riget og øerne i Riberhus og Mariager klosters læn om til förstkommende påske at fremsende bådsmænd til orlogs- og andre skibes udrustning, men kun folk, som ere duelige og dygtige til søs, og uden hensyn til, at de pågældende måtte undskylde sig med, at de have forhyret sig på borgerskibe eller lignende; vi ville lade forordne dem underholdning og besoldning lige ved vore andre bådsmænd. Sæll. tegn. 20, 309–10. 1 Liste over de udskrevne bådsmænd findes i tillæg.

314. 1610 19. febr. (Hafniæ.) Åb. brev om vinhandelen i København. Sæll. reg. 15, 283. Eftersom vi komme udi forfaring, hvorledis at vin førerne her udi vor kiøbsted Kiøbenhafn, som føre och udtappe rensk vin och dog ligevel udi andre deris kieldere indføre fransk, spansk och anden hed vin udi hele styckertal, dennem skulle undslaae och paa det høieste udi veigre paa borgemester och raad her samme steds deris begering aarligen at giøre rede och regenskab, hvorhen och til hvem bemelte fransk, spansk och anden hed vin igien udi styckertal blifver henført, solt och afhent, da paa det under forskrefne vinhandel icke skulle ske nogen falskhed eller bedregeri med plumpen, forsetsen och udi andre maade, bemelte vinførere ochsaa, som udi saa maade, enddog det paa underskedlige steder och kieldere findis indlagt, fører baade rensk och fransk vin, disbedre kunde gaa al argvone och mistanke forbi, voris udgangne mandat¹, som om forskrefne vin at udtappe er udgangen, ochsaa kand blifve holdit och efterkommet, som det sig bøer, I. ville vi hermed strengelligen och arfvorligen (!) hafve manderet, paalagt och befalet alle dennem, som holde renske vinkieldere her udi vor kiøbsted Kiøbenhafn och dog bruge deris handtering med fransk, spansk och hed vin udi styckertal at forhandle, at de endeligen ere fortenkt udi en gang om aaret, och paa hvilken dag borgemester och raad dertil lader forordne, at lade giøre god rede och regenskab for al hvis fransk, spansk och anden hed vin, de her for byen indføre, och hvorthen och til hvem det igien blifver bortsolt och forhandlet. 2. Saafremt de herudinden findis forsømmellige och icke oprictigen denne voris mandat efterkommer, som det sig bøer, de da icke derfor ville hafve forbrut, hvis de udi saa maade kunde hafve fortabt til os och byen, och derforuden straffis, som ved bøer. 1 Frdg. 1605 2. avg.

315. 1610 19. febr. (Hafniæ.) Åb. brev om, at ingen skrædder i København må antage svende eller holde værksted, uden han er i lavet eller har borgerskab. Sæll. reg. 15, 282–83. Trykt herefter hos O. Nielsen: Københavns diplomatar. 2, 563–64. Eftersom vi komme udi forfaring, hvorledis en part fremmede och udlendere udaf skrederhandverket, iblant hvilke nogle af dennem, som opholde sig hos vore undersaatter udaf adellen, hofsindere och andre under det skin, at de skulle tiene dennem for kost och løn, en part och, som hverken ere hos forskrefne vore undersaatter udaf adellen udi nogen visse tieneste ei heller ere byens øfrighed undergifne, dennem skulle understaa her udi byen at antage och sette paa deris verksted otte eller ti svenne, flere eller ferre, indbygger[n]e skredderne her udi byen til stor skade och forderfvelse, i det arbeidet betagis dennem af henderne, deris svenne dennem fralockis, med mere uleilighed dennem derofver paa deris nering tilføiis, da efterdi det er ulidelligt udi sig self, at saadanne fremmede och udlendere, som omstrippe landet och paa en kaart tid och, indtil de hafve samlet pungen fuld, dennem her opholde och siden forse dennem af landet igien, skulle tage vore egne undersaatter, som udreder borgelig och byes tynge, neringen af henderne, ville vi hermed strengelligen och alfvorligen hafve forbudet, I. at ingen saadanne ledige personer udaf skredderhandverket efter denne dag sig maa understaa paa sin egen hand nogle svenne at antage och sette paa sit verksted, uden hand hafver borgerskafvet och er udi lauget, med mindre hand dertil hafver voris bevilling och tilladelse.

2. Saafremt at nogen herimod giør, hand da icke derfor vil straffis med byes fengsel och derforuden hafve forbrut, hvis hand hafver med at fare, hannem tilhørig. 3. Dog skal herudinden icke verre forbudet vore undersotter af adellen, hofjunkere och andre at holde en skredder, som for dennem kunde arbeide for kost och løen; skal det ei heller vere formenet dennem, som ere udi voris daglige tieniste enten iblant dravanterne, bysseskytterne, bodsmend, cantzeliebud och andre, at arbeide baade for hoftienere och dennem self indbyrdis saa møget, de for deris personer kunde afstedkomme, al den stund de icke bevarer dennem med nogen borgerarbeide.

316. 1610 21. mars. (Hafniæ.) Åb. brev om, at der, da borgerne i Sakskøbing have angivet, at der ingen visse torvedage have været holdte i deres by til stor skade for deres by og bønderne deromkring mere til ulejlighed end til fordel, herefter skal holdes torvedag i Sakskøbing hver leverdag; bønderne i de næst omliggende sogne skulle derfor søge der til byen med de varer, som de have at afhænde og der holde akseltorv; borgerne skulle igen holde fal for billigt værd klæde, humle, jærn, salt, stål og andre købmandsvarer. Smål. reg. 5, 42.

317. 1610 24. mars. (Hafniæ.) Missive til Fokim Bylov, lansmand på Kronborg, om forbud mod, at borgemestre og rådmænd i Helsingør påtage sig værgemål. Sæll. tegn. 20, 322–23. Eftersom vi komme udi forfaring, hvorledis borgemestre och raadmend der udi vor kiøbsted Helsingøer sig hidindtil skal hafve understandit adskillige vergemaal sig at paatage, och efterdi vi ingenlunde ere til sinds at efterlade dennom som øfrighedspersoner at paatage sig saadane bestillinger, da bede vi dig och ville, at du forskrefne borgemestere och raadmend alfvorligen henholder, at de efter denne dag ere fortenkte udi sligt sig at entholde och ingen vergemaal sig at paatage, medens at de til vederheftige dannemend saadan function och bestilling, som ere borgere der samme steds, ofverlefverer, som sligt de umyndige til gafn och beste kunde forestaa. 318. 1610 3. apr. (Kiøbinghafn.) Frdg. om møntens forandring over alt Danmarkes og Norges riger og deres underliggende provinser. R: Sæll. tegn. 20, 330–32. 0: Trykt på 7 blade i Kiøbinghaffn, Hoss Henrich Waldkirck 1610. Eftersom vi komme udi forfaring, hvorledis at mønten fast alle vegne udi Tydskland och udi sønderlighed rigsdaller fast høigt skulle opstige til halffierdesindstifve och fire skilling danske och derofver, hvorudofver er at befrygte, at med mindre samme mønt her udi riget udi lige maade blifver opsat, at da dalerne skulle blifve forført udaf landit och smaamønt i haabetal igien skulle blifve indført os och vore undersaatter udi lengden til største skade, da hafve vi med vort Danmarkis rigis raad, som nu til denne almindelig herredag hafver værit her hoes os forsamblede, om bemelte møntis forandring saaledis forordinerit och beslutit, som herefter følger, 1. at en rigsdaller efter denne dag udi vore riger Danmark och Norge och des underliggende provincier skal gielde halffierdesindstifve och fire skilling danske; en mark skal gielde halfnittende skilling danske, och en half mark danske skal gielde ni skilling danske och tre pending. 2. Och eftersom vi udi lige maade herhoes¹ forfare, at paa adskillige sorter udaf daller efter den nidersachsiske kreisis valuation och mønts ordning, som udi nærværendis aar er blefven giort, er slagen mangel, formedelst at de udi skrot och korn icke ere udaf den verd och pris saa goede som andre fuldkommen rixdaller, daa ville vi hermed udi lige maade hafve forordinerit, at enhver sort af fornefnde daller, som hoes trøkt designation omformelder, udi forskrefne vore lande och riger skulle være gangbar for den verd och pris udi kiøb och sal, som her hoes findis 10: derhos. specificerit och antegnit och icke for høire- eller større verd. Designation paa de sorter af daller, som udi kiøb och sal skulle annammis och udgifvis, hver efter den verd och pris, der hoes findis antegnet ¹. A. Disse efterskrefne dallere skulle gielde 70 skilling danske. 1. De hollendske dallere med et obit hofvitbrystbillede och it sverd udi handen opvendt med efterfølgende omskrift: VIGILATE. DEO. CONFIDENTES. och paa den anden side: MO. NO. ARG. COMIT. HOL. ZEL. De seelandske daller, paa den ene side it brystbillede med et sver udi handen med efterfølgende omskrift: VIGILATE. DEO. CONFIDENTES, paa den anden side: MO. NO. ARG. COMITATUS. ZEL. 3. De sibenburske daller, paa den ene side it brystbillede med en busikan udi handen med efterfølgende omskrift: BATHORI, SIGISMVNDVS.; paa den anden side: PRINCEPS. TRANSSYLVANIÆ. 4. De spanniske daller, paa den ene side det kongelige spaniske vapen med efterfølgende omskrift: PHILIPPVS. D. G. HISPANIARVM. paa den anden side: ET. INDIARVM. REX. 5. En sort gellerske daller, paa den ene side et brystbillede med et sverd udi handen och denne omskrift: VIGILATE. DEO. CONFIDENTES. paa den anden side: MO. NO. ARG. DVC. GELRIÆ. CO. ZVT. 6. En sort gellerske daller, paa den ene side it brystbillede med it sverd udi handen och efterfølgende omskrift: MO. ARG. PRO. CONFOE. BELG. GEL.; paa den anden side: CONCORDIA. RES. PARVE. CRESCVNT. 1 De i det følgende angivne omskrifter ere konfererede med og rettede efter mønter i den kgl. mønt- og medaillesamling. 18 7. En sort vestfrisiske daller, paa den ene side et brystbillede sampt et sverd med efterfølgende omskrift: DEVS. FORTITVDO. ET. SPES. NOSTRA.; paa den anden side: MONE. NO. ARG. DOMI. WESTFRISIÆ. 8. En sort vestfrisiske daller, paa den ene side med it brystbillede sampt it sverd och efterskrefne omskrift: DEVS. FORTITVDO. ET. SPES. NOSTRA.; paa den anden side: MONE. NO. ARG. DOMI. WESTFRISIÆ. 9. En sort seelandske daller, paa den ene side it brystbillede sampt et sverd udi den rette hand och pil i den venster hand med denne omskrift: CONCORDIA. RES. PARVÆ. CRESCVNT. ZEL. paa den anden side: MO. ORD. PROVIN. FOED. BELG. AD. LEG. IMP. B. Disse efterskrefne dallere¹ skulle herefter icke høigere udgifvis end efter enhver deris underskedlige verd, som efterfølger: IO. S. Querinus daller, hvor udi paa den ene side dobbelde adeler med des omskrift: SVB. VMBRA. ALARVM. TVARVM.; paa den anden side: S. QVIRINVS. PROT. CORR.: Er verd 32 skilling danske. 11. Mantuaniske daller, foruden aarstal, paa den ene side it billede med denne omskrift: VINCENTIVS. D. G. DVX. MANTVEÆ. IIII.; paa den anden side en enfagte adeler med en skild och denne omskrift: FERRATI. II. IAX. B. ET. MONTIS. Er verd 51 skilling danske. 12. Francisci principis de Messara dallere foruden aarstallit, hvor paa den ene side et billede med denne omskrift: FRANC. FIL. FERR. FLI. PRINCE. MESSERA.; paa den anden side en dobbelt adeller med en bemalit skiold och denne omskrift: CAROLI. QVINTI. IMPERATOR. GRATIA. Er verd 51 skilling danske. 13. De forenede provincier udi Nederland deris daller 1 Af disse findes no. 10–12, 14, 2 For IAX. B bör vist læses: B. 15 ikke i møntsamlingen. XVI. med aarstallit 1606, paa den ene side en gerustit krigsmand med en skiold, derudi en løfve, med denne omskrift: MO. ARG. PRO. CONFOE. BELG. TRA., paa den anden side: CONFIDENS. DNO. NON. MOVETUR. 1606. Er verd 48 skilling danske. 14. Lige saadanne dallere foruden aarstallit. Er verd 30 skilling danske. 15. En gyllenstyk, som til des er udgifven for en rigsgylden, paa den ene side en adeler med efterfølgende omskrift: SI. DEUS. NOBISCUM. QVIS. CON. NOS., paa den anden side: MONETA. ARGENT. ORDIN. ZELANDIÆ. Er verd 43 skilling danske.

319. 1610 6. apr. (Hafniæ.) Åb. brev til bønderne over alt riget om, at der til vor og disse rigers nødtørft forestår adskillig ekstraordinær udgift, fast mere end i forledne åringer, og at vore Danmarkes riges råder derfor have bevilget os en almindelig skat og landehjælp, som skal være ude inden förstkommende Martini, hvis de ikke ville deles og tiltales derfor, men hvis de ikke kunne afstedkomme at give enkende rigsdaler, må de for daleren give 4 mrk. danske eller 8 halvmarkstykker eller i det sted i småpenge 74 sk. danske². Sæll. tegn. 20, 325–26. 1 Dog med undtagelse af bønderne i Varberg, Lavholm og Halmstad lane, der bleve forskånede for landehjælpen og ikke fik skattebrevet tilsendt (a. st. 327). 2 Skattens störrelse fastsættes som i åb, brev 1608 4. juli (no. 289), kun kaldes daleren for rigsdaler, opkrævning som i åb. brev 1588 15. novbr. (no. 495) og fritagelse som i åb. brev 1603 12. juli (no. 186).

320. 1610 6. apr. (Hafniæ.) Frdg. om bryllupper. R: Sæll. tegn. 20, 328–29. A: Håndskr. C88 i kgl. bibliotek i Stokholm bl. 63–64. Trykt hos Paus: Gamle norske love 2, 557–58. 18* Eftersom vi komme udi forfaring om den store uskickelighed, som sig alle vegne her udi riget tildrager eblant borgere och bønder med brøllupper at giøre, saa at mange sig understaaer at bede saa mange folk, dennom sielf løster, och i andre maade stoer och unødig bekostning at giøre udtrøckeligen emod recessen, dennom sielf til største skade och forderf, och efterdi vi som en christen øfrighed ingenledis ere til sinds slig uskickelighed, som udi lengden ville geraade den gemen[e]2 mand til entlig forderfvelse, at tilstede eller dermed at se egiennom fingre, da hafve vi nu med voris Danmarkis rigis raad, som nu til denne almindelig herredag her hoes os hafver værit tilstede, derom besluttit at giøre saadan forordning, som efterfølger. 1 Reces 1558 § 69. 3 4: och giort saadan. 2 Således A. I. Først udi kiøbstederne skal ingen borgemestere, raadmand eller kiøbmand mue bede flere end 24 par folk med deris børn och døtre, och der iblant skulle forgangskvinderne ochsaa være beregnede, och der foruden 12 unge karle. Kilde: Borgemestre og råds statuter i Helsingør 1606 8. decbr. A § 1 (ovfr. s. 210). 2. En embidsmand skal mue bede 12 par folk med deris børn och døtre, (der iblant i lige maade forgangskvinderne beregnede) och der foruden 6 unge karle. Kilde: anførte statuter 1606 § 8. 3. Der nest paa landsbyerne skal ingen bunde mue bede til sit brøllup flere end 12 par folk med deris børn och døtre; vil och nogen bede mindre, daa skal det hannom være frit fore. 4. Och skulle samme brøllupper intit maa vare lenger end udi to dage, och der ofver aldielis ingen ydermiere velkom eller gestebud at mue giøris i nogen maade. 5. Understaaer sig nogen borger heremod at giøre, da skal hand hafve forbrut 200 rigsdaller, halfparten til os och anden halfparten til byen; men er det en bunde, da skal hand efter sin efne och formue straffis udaf sit herskab, under hvem hand er boesiddendis.

321. 1610 6. apr. (Hafniæ.) Frdg. om straf for lejermål mellem personer, som ere beslægtede i 2. og 3. led. R: Sæll. tegn. 20, 329–30. S: Afskrift efter original udfærdigelse i håndskrift C 88 i det kgl. bibliotek i Stokholm. K: Afskrift efter do. i håndskrift Gl. kgl. saml. 3180 4. i det kgl. bibliotek i København. Trykt efter K hos Rørdam: Kirkelove 3, 33–34. Eftersom det forbiudis udi ordinantzen ¹, at ingen personer, som hveranden udi anden och tredie saa vel som och begge udi tredie led ere forvant, mue komme sammen udi egteskab, des uanset skulle dog mange (des være) sig tilfordriste och understaae udi samme forbudne led at lade sig finde udi leirmaal til hobe och afle børn, da efterdi icke udtrøckeligen derhoes 2 specificeris udi ordinantzen, hvad straf dennom bør at ofvergaae, som sig udi saa maade forser, hvorepter och voris lensmend, udi hvis len sig saadan synd och ugudelighed hender och tildrager, kunde vide at rette och forholde, vi och som en christen øfrighed icke ere til sinds saadant utilbørligt och syndigt vesen udi voris riger och lande, hvorofver guds fortørnelse och straf ofver os och vore undersaatter udi lengden motte opveckis, ustraffet at lade passere, hafve vi med voris Danmarkis rigis raad, som nu til denne almindelig herredage her hoes os hafver værit forsamblit, giort denne alfvorlig forordning, som her efterfølger: I. Saa at naar nogen person, som hveranden udi anden och tredie led, saa och tredie led tilhøre och ere beslegtit eller och i samme led ere hver andre besvogerit, befindis efter denne dag at lefve udi et ont lefnit sammen 1 Kirkeord. 1539 bl. XLIII. 2 S forbig.: derhoes och afle børn, da skal voris lensmand, udi hvis len sig sligt tildrager, fuldmagt hafve at afsonne sagen med dennom efter deris yderste formue och siden tilholde dennom at forsverge landit och aldrig hid ind igien udi riget at maa stedis uden voris synderlig bevilling och tilladelse. 2. Saa frembt de siden, efter de ere forviste, lader dennom finde her udi riget, de da icke skulle straffis paa deris hals.

322. 1610 6. apr. (Hafniæ.) Frdg. om udgivelse af sjettepenge af udlændinge, som flytte af riget. R: Sæll. tegn. 20, 328. O: Original udfærdigelse med kongens segl. V: Do. til Viborg i Topogr. saml. på papir Viborg no. 61. F: Afskrift 1648 efter original udfærdigelse til Odense. S: Afskrift 1648 efter do. til Skive. Eftersom vi komme udi forfaring, hvorledis mange fremmede och udlendere udaf adskillige nationer begifver sig hid ind udi riget, her samme steds sette sig neder och tage borgerskab och paa nogen aars tid bruge stoer kiøbmanskab och bedrift, saa de udi lengden kommer til en ansenlig forraad och formue, medens naar de udi saa maade ere kombne til nogen goed och stoer formue, begifve de dennom med hustru och børn och ald hvis penge och goeds, de her udi landit hafver colligerit, umolesterit och af enhver uforment udaf riget igien, daa paa det sligt maa forekommis, hafver vi med voris Danmarkis rigis raad, som nu til denne almindelig herredag her hoes os [hafver] værit forsamblit, derom giort saadan en forordning, som her efterfølger, I. at naar nogen fremmit eller udlender epter denne dag opsiger sit borgerskab, begifver sig ud af riget och icke lenger vil bygge och boe her udi landit, daa skal hand være forpligt endeligen at efterlade sig den siette 1 Således OVFS. part udaf ald hans efne och formue, hvor udaf den half part skal være forfalden til den bye, hand udi boer, och den anden halfpart til os och kronen. 2. Och paa det med al tingist des rigtiger kand tilgaae, daa skal borgemestere och raadmend i kiøbstederne udi voris byefogdis ofverværelse sidde ofver regenskab med den, som udi saa maade vil fløtte, saa at os och kronen saa vel som byen icke paa den anpart, hand bøer sig at efterlade, skulle skie forkort.

323. 1610 11. apr. (Lund.) Biforordning om brylluppers afholdelse i København¹. Sæll. reg. 15, 296. Eftersom vi nogen kaart tid siden forleden hafver ladet voris generalforordning och mandat¹ udgaa om den store uskickellighed, som til des her udi riget hafver veret holdet iblant borgere och bønder med unødige omkostning, som er bekostet och anvent paa bryllupper at giøre, at den herefter skulde afskaffis och udi alle maade forholdis efter recessen 2 under den straf ved bøer, da efterdi vi derhos kunde betenke och os til sinde føre, at formedelst samme voris udgangen mandat och det udi synderlighed udi voris kiøbsted Kiøbenhafn vilde foraarsagis stor misforstand, formedelst at mange der samme steds ere boesiddendis, baade udaf den geistlige orden saa vel som och ud af voris hoftienere, som intet hafver med byen at skaffe och icke ere byens øfrighed undergifne och for den skyld kandske dennem skulde vilde lade forlyste samme voris udgangen mandat uachted derudinden at giøre och 1 Til denne forordning og hovedforordningen af 1610 6. april leverede Københavns borgemestre og råd en nöjere forklaring under 1t10 1. maj (O. Nielsen: Københavns diplomatarium 1, 584–88) og universitetet 1610 6. oktbr. et statut om promotionsudgifter (Rørdam: Universitetets historie 4, 607). 2 Reces 1558 § 69. lade efter deris egen gode tycke, da efterdi vi ingen, hverken geistlig eller verdslig, hoftienere eller andre, fra samme generalforordning ville hafve udelukt och exciperit, ville vi hermed strengeligen och alfvorligen hafve manderit, paalagt och befalet alle, baade geistlige och verdslige, aldelis ingen undertaget, som bygge och boe udi vor kiøbsted Kiøbenhafn, at de endelligen ere fortenkt udi, enhver efter sin stat och condition, at rette dennem efter forskrefne voris udgangne mandat, de fornemeste efter den ordning, borgemestere, raad och kiøbmend er tillat, och de andre, som ere bysseskyttere, bodsmend och deslige, efter den ordning, embidsmend och andre saadane ere concederit, saafremt de icke ville vere den straf undergifven, udi forskrefne mandat findis specificerit, dog skal hermed icke vere ment vore undersaatter af adellen, som med denne forordning aldelis intet hafver at skaffe.

324. 1610 14. apr. (Lundegaard.) Åb. brev til adelens bønder og tjenere i Varberg læn om, at de med deres husbønders tilladelse i næste fire år skulle hjælpe til med arbejde på befæstningen i Varberg. Skånske tegn. 3, 398–99. Eftersom eders hosbund och herskab efter voris begiering och anfordring hafver bevilget os, at alle deris bønder och tienere, saa mange de hafver udi Vaarberg len boendis, mue i neste efterfølgendis fire aar med ekt och arbeid tilhielpe at arbeide til faaretagne bygning der samme steds, saa den des snarere kunde fulddrifvis och til fulde forferdigis, I. ti bede vi eder alle och hermed hver serdelis strengeligen och alfvorligen biude och befale, at i retter eder efter at møde med eders heste och vogn til stede at age och fremføre, hvis sten, kalk, jord, ris eller andet, som til samme befestnings behof kand fornøden giøris, naar och saa ofte Sten Maltesøn, vor raad, mars udi vort rige Dannemark och embitsmand paa vort slot Varbierg, eller hans efterkommere, befalingsmend der samme steds, eder derom lader tilsige, eftersom i hidindtil giort hafver baade med handarbeid och udi andre maader. 2. Saafremt sig nogen herudinden, efter at hand blifver tilsagt, fortrycker och sig motvilligen lader befinde, hand daa icke derfor vil delis, tiltalis och straffis, som det sig bøer.

325. 1610 14. apr. (Lundegaard.) Åb. brev til adelens bønder og tjenere i Halmstad og Åsted herreder. om, at de med deres husbønders tilladelse i næste fire år skulle hjælpe til med arbejde på befæstningen i Varberg 1. Skånske tegn. 3, 399. 1 Brevet lød: mutatis mutandis, ligesom no. 324.

326. 1610 14. apr. (Lundegaard.) Åb. brev til adelens bønder og tjenere over alt Hegs herred og Tenderse herred i Lavholms læn om, at de med deres husbønders tilladelse i nogle år skulle hjælpe til med arbejde på befæstningen på Lavholm. Skånske tegn. 3, 397. Eftersom vi ere til sinds med det allerførste udi tilstundendis sommer at lade foretage nogen bygning der paa vort slot Laugholm, och efterat det ville falle os gandske besverligt samme bygning allene at fuldende uden adelens hielp och bistand, hafve de efter voris anfordring bevilget os, at alle deris bønder och tienere, saa mange de hafve udi Laugholms len boendis, mue udi nogle efterfølgendis aar tilhielpe at arbeide til samme bygning baade med stein, kalk, tømmer och des tilbehøre at fremføre och anden handarbeid dertil at giøre, naar den fornødenhed det udkrefver. I. Ti bede vi eder alle och hermed hver serdelis strengeligen och alfvorligen biude och befale, at i retter eder efter at møde med eders heste och vogn tilstede at age och frembføre hvis sten, kalk eller andet, som til samme bygnings behof kand fornøden giøris, och eder ochsaa derhoes personligen lader finde anden handgierning dertil at bruge, naar och saa ofte Tage Tot, embitsmand paa vort slot Laugholm, eder derom lader tilsige. 2. Saa fremt sig nogen herudinden, efterat hand blifver tilsagt, fortrycker och sig motvilligen lader befinde, hand daa icke derfor vil delis, tiltalis och straffis, som det sig bør.

327. 1610 15. apr. (Hundegaard.) Åb. brev om, at borgerne i Malmø ere pligtige at påtage sig kæmners bestilling. Skånske reg. 3, 347. Eftersom vi komme udi forfaring, hvorledis at en part borgere der udi vor kiøbsted Malmøe dennom derudi skulle veire och fortrycke sig byesens kemmeners bestilling at paatage, naar det dennom af borgemester och raad der samme steds blifver injungerit och paalagt, och efterdi det er forskrefne borgemester och raad noksom besverligt andre sager och bestillinger foruden den, som dennom kand forekomme, at forestaa, I. daa bede vi eder alle och hermed enhver serdelis strengeligen och alfvorligen biude och befale, at i efter denne dag forskrefne byes kemmeners officium och bestilling paa it aars tid antager, naar det eder af forskrefne borgemester och raad der samme steds blifver paalagt, och det siden saaledis forestaar, saa at i for hvis indtegt och udgift, i af forskrefne byes oppebørsel annammendis och deremod igien udgifvendis vorder, kunde i menige borgerskabits nerverrelse giøre gode rede och riktig regenskaf. 2. Saafremt sig nogen herudinden findis mutvillig samme bestilling at paatage, hand icke derfore vil hafve forbrut et hundrit daller, halfparten til os och halfparten til byen.

328. 1610 15. apr. (Hafniæ.) Frdg. om, at der årlig skal holdes marked ved Grumdrup kirke i Favrås herred i Halland. Skånske reg. 3, 345–46. Eftersom vi ere komne udi forfaring, hvorledis det kunde komme indhyggerne her udi riget och i sønderlighed udi vort land Halland til gafn och beste paa deris næring och bierring, saafremt vi ville bevilge i Faradse herrit ved Grunnerup kirke aarligen [at] maatte holdis it frit markit, daa hafve vi nu ... bemelte vore undersaatter til fordel, gafn och beste tillat, bevilget och forordnit. . at herefter aarligen, indtil saa lenge vi anderledis derom lader tilsige, ved Grumdrup kirke i Faras herrit maa och skal holdis it frit offentlig markit, hvilket aarligen skal begyndis och angaa tredie dagen efter st. Michaelis dag och siden vaare fire dage och icke lenger, och skal det hermed vere alle indlendiske saa vel som udlendiske frit fore samme markit at besøge och der samme steds, medens och al den stund markedet vaarer, hvis gods och vaare de hafver at afhendle och bortselge, och sig igien tilforhandle, hvis der samme steds brugeligen kommer til kiøbs, dog med den vilkaar och leilighed, at enhver och en, som til forskrefne markit hender at ankomme, skal vere fortenkt udi den tilbørlig och sedvanlig told och rettighed af deris gods och vaare til os och kronen [at] udgifve, saafremt de icke ville hafve forbrut, hvis gods de hafve med at fare, och ellers derforuden straffis, som ved bør.

329. 1610 26. maj. (Hafniæ.) Åb. brev til alle, som have gårde, huse og våninger i Viborg, om, at de inden tre år skulle hænge deres tage med tegl. Jyske tegn. 5, 516. Original udfærdigelse i Topogr. saml. på papir Viborg no. 62 b. Eptersom vi komme udi forfaring, hvorledis tit och ofte skadelig och skreckelig tilfald formedelst ildebrand der udi vor kiøbsted Viborg skal sig hende at tildrage och det udaf den aarsag, at meste delen af husene der same steds med stroetag skal vere betagt, daa paa det saadan hendelse och ulycke udi tide mue forekommis, I. bede vi eder och hermed strengeligen och alvorligen biude och befale saa mange, i hvo de helst ere eller vere kunde, som hafve gaarde, huse eller voninger der udi vor kiøbsted Viborg, at i retter eders leilighed epter inden tre sandfulde aar i det seniste epter dette vort brefs dato at afbryde och nedtage, hvis stroetag som paa enhver forskrefne eders huse kunde findis. 2. Saafrembt sig nogen understoer denne voris alvorlig anorning icke at ville epterkomme, daa ville vi och hermed hafve befalit vor lensmand paa vort slot Hald, den som nu er eller derepter kommendis vorder, at lade nedbryde och aftage ald ofverdelen af alle de huse, som derepter findis med stroetag at vere tagt dennom til støre skade, som same huse tilhøre, och enhver eder siden derfore at stande til rette, som vid bør.

330. 1610 26. maj. (Hafniæ.) Missive til borgemester, råd og indbyggere i Kolding om, at vi for nogen tid siden have ladet forfærdige en mølle der for vor købstad Kolding, som noksom kan afstedkomme at male, hvad der göres forneden til deres by. 1. De skulle derfor søge denne mølle og lade male der til deres behov og ikke på andre steder, så at møllerne des bedre kunne udgive sin årlige rettighed og mølleskyld til os og kronen. 2. Hvis nogen gör herimod, skal han straffes som de, der videntlig giøre emod vores udgangne bref och mandat. Jyske tegn. 5, 516.

331. 1610 6. juni. (Kroneborg.) Åb. brev til købstæderne i Sælland om at bruge norsk salt i stedet for lyneborger salt, og om forbud mod at indføre det sidste. Sæll. tegn. 20, 342. Eftersom vi nogen rum tid siden forleden och det med stoer bekostning hafver ladet anrette it saltverk udi vort rige Norge, hvilket allerede, gud skie des lof, saa vit er kommen udi svang, at mand dermed noksom kand bespise vore undersaatter her udi riget med smaat salt och det for en billig och lidelig verd, saa det er unødigt det fra fremmede steder her udi riget at indføre, da paa det samme verk efter denne dag jo miere och bedre disse rigers indbyggere til fordiel, gafn och goede kand blifve fulddrefvit, I. ville vi hermed strengeligen och alfvorligen hafve forbudit alle, baade indlendiske och udlendiske, udi alle kiøbsteder her udi vort land Sielland nogen Lønborg salt enten udi tønder eller skieppetal at indføre, sig tilforhandle, selge eller afhende, medens udi det sted at bruge deris handtiering och handel med bemelte norsk salt. 2. Saafrembt sig nogen understaaer heremoed at giøre, hand da icke vil hafve forbrut, hvis Lønborger salt, hand hafver med at fare och derforuden straffis som den, der offentligt giøre emod voris udgangne bref och mandat.

332. 1610 30. avg. (Koldinghus.) Åb. brev til kronens bønder og tjenere i Koldinghus læn om, at vor befalingsmand på vort slot Koldinghus har berettet, at det falder ham fast ganske umuligt årligen at bringe til veje så mange øksne, som han efter vor befaling skal indkøbe og forskikke på adskillige steder, fordi de hellere sælge de øksne, som de kunde have at aflade, til andre, som omstrippe på landsbyerne og opkøbe og betinge dem, end til ham på vore vegne, skönt han vil betale, som billigt og ret kan være, og at vi derfor, da vi eragte at være købet nærmere hos vore egne bønder og tjenere end nogen fremmed, helst når der ikke anmodes dem noget ubilligt, hermed forbyde dem at afhænde oksne til nogen, för end de have tilbudt forskrefne vor befalingsmand dem, og han har bekommet så mange, som han har behov til vores fornødenhed. Hvis nogen handler herimod, skal han tiltales og straffes som de, der ikke ville agte eller anse vores breve og mandater. Jyske tegn. 5, 521–23.

333. 1610 23. oktbr. (Hafniæ.) Åb. brev til bønderne over al Danmark, hvem de end tjene og tilhøre, om, at vore Danmarkes riges råder, eftersom vi udi nest forgangne sommer formedelst adskillige och vigtige aarsagers skyld hafver værit foraarsagit tvende voris skibsfloder udi Østersøen at lade udrøste, paa det den siøfarende mand, saa vel vore egne undersaatter som fremmede, deres næring och handtiering til søes ubehindret bruge kunde och vore rigers strømme af siørøfvere och andre, som plønderie pleier at øfve, icke skulle misbrugis, och efter at vi endnu ere til sinds nogle vore orlogskibe udi søen udi tilstandendis sommer at lade udryste, som med al tingist kunde hafve goed och tilbørlig agt och opseende, at os paa voris høihed och regalier icke noget skulle afgaae, men at ald ulidelig tilfald kunde hindris och afvergis som udi sin tid kunde komme disse kongeriger och des indbyggere til skade och foragt, på vor begæring have bevilget os en almindelig madskat og landehjælp således, at hver 10 landbobønder, som sidde for gårde og ikke have frit jordegods, men have fæstet deres gårde og bruge avl, skulle lægges i læg og give os 6 tønder el, hvorfor der dog skal gives I rdlr. for tønden¹, da det vil falde besværligt at fremføre ellet uskadt så langvejs, lispund flæsk, 1 fjærding af et ned vel saltet, 21 fårekroppe, 5 gåsekroppe vel forvaret med salt og træ, I otting smör og 212 skp. gryn2; ugedagsmændene, som bo for vore egne slotte, klostre eller gårde, skulle hver 20 lægges i læg og give lige så meget som landboerne; hver 10 jordegne bønder skulle lægges i læg og give dobbelt så meget som 10 landbobønder, og den rige skal hjælpe den fattige; skatten skal være ude til förstkommende påskedag 3. 2 Sæll. tegn. 20, 348–49. 1 I brevene til Malmøhus, Landskrone og Helsingborg læn og til de sællandske læn blev i stedet for denne bestemmelse sat, at øllet skulde være med humle og malt vel brygget og i gode tønder, hver tønde med tolv bånd. 3 2 Bønderne i Låland og Falster skulle give arter for gryn. Opkrævning og fritagelse bestemmes som i åb. brev 1603 12. juli. I brevene til Halland og Bleking blev indført, at de kun skulde give halv madskat mod kronens andre undersåtter.

334. 1610 24. oktbr. (Hafniæ.) Missive til Fokim Bylov, lansmand på Kronborg, om, at der for resterende landgilde må tages nam hos bønderne i Kronborg, Fredriksborg og Abrahamstrup læne, uden at de i forvejen blive fordelte, kun efter en påmindelse til tinge. Sæll. tegn. 20, 351–52. Eftersom vi ere komne udi forfaring, hvorledis en stor part vore och kronens bønder och tienere udi Kroneborg, Frederik[s]borg och Abramstrup lene skulle sig fortrøcke betimen efter recessen deris aarlige landgilde, som de os och kronen pligtige ere, at udgifve, uanset de derom nogle sinde til tinge och ellers alfvorligen blifve advarede, med mindre du dennom tilforne til tinge hafver ladit fordielle och samme deris landgilde ved nam efter lougen af deris boe udtagit och uanset lougen formelder uden tingsdom ei at maa tagis nam, dog efterdi saadan deris uagtsomhed och forhal, i det de deris egit gafn och beste icke udi saa maade kunde betenke, dennom sielf til største skade och forderf vil geraade, saa de derudofver udi lengden gandske kunde komme til agters, saafrembt dertil udi tide icke blifver tenkt anden middel och vi udi slige saa vel som udi andre maade gierne deris gafn och beste ville ramme, ti bede vi dig och ville, at naar nogen af forskrefne vore och kronens bønder och tienere der udi forskrefne lene, naar de til tinge derom er blefne paaminte, sig fortrycker icke til rette tid efter recessen at ville udgifve sit landgilde, skalt du paa vore vegne uden videre delsmaal strax ved nam udaf hans boe maa lade udvordere saa megit, hand os och kronen af hans aarlige landgilde kand skyldig blifve, paa det ingen ydermiere med vitloftig delle til tinge skulle tributeris, hafvendis dog grandgifvelig indseende, at ingen under det skin af dine fogder och fuldmegtige nogen ofverlast udi saa maade blifver tilførit.

335. 1611 10. febr. (Hafniæ.) Missive til forskellige lænsmænd om, at vi anse det for rådeligt at have et antal knægte i beredskab, som kunne bruges til forefaldende nødtørft, og at de derfor skulle udtage unge og stærke karle, som kunne anvendes til lands eller vands, så meget mere, som vi ikke uden et ringe antal knægte ere begærendes; de skulle have indseende med, at de, som udses, ikke undvige eller bortkomme, men blive tilstede, hvor de nu ere i tjeneste, så at de snarest kunne begive. sig didhen, hvorom vi lade dem tilsige¹. Sæll. tegn. 20, 365. 1 A. st. er der åben plads, hvor listen over adressaterne og antallet af de udskrevne knægte skulde være indført. I tilslutning til ovenstående brev fik nogle lansmand i Skåne, Salland og Smålandene s. a. 28. febr. missive om, at de forleden omskrevne knægte nu behøves, og at de nu med det aller förste skulle sendes til Kronborg til kaptejn Kasper Miltnits eller til Peder Hundermark i København eller Anders Sinklar i Malma; der skulde tillige göres den forordning, at bønderne på en måneds tid selv skulde besolde og kontentere samme knægte (a. st. 371–72). Liste over de udskrevne knægte findes i tillæg.

336. 1611 10. febr. (Hafniæ.) Missive til borgemestre og råd i forskellige købstæder om at udtage et antal knægte¹. Sæll. tegn. 20, 365. 1 Brevet var enslydende med brevet til lænsmændene (no. 331), og der findes a. st. åben plads, hvor listen over adressaterne og antallet af de udskrevne knægte skulde være indført. I tilslutning til dette brev fik nogle købstæder i Skåne, Sælland og Smålandene s. a. 28. febr. missive om at fremsende de udskrevne knægte, i det det i alle artikler var enslydende med missivet af samme dag (no. 331 anm.) til lænsmændene (a. st. 371–72). Liste over de udskrevne knægte findes i tillæg.

337. 1611 13. febr. (Hafniæ.) Missive til nogle købstæder om at udtage og fremsende til København et antal badskærere, således at de kunne være tilstede 19 fra Køge, Roskilde, Næstved og Slagelse til 1. mars og ellers til påske förstkommende¹. Sæll. tegn. 20, 367. 1 Liste over de fra de enkelte købstæder udskrevne findes i tillæg.

338. 1611 13. febr. (Hafniæ.) Missive til Ålborg, Ribe, Århus, Odense, Malmø, Ystad, Ronneby og Væ om, at vi forfare, at der i deres by skal findes trompetere (trommerter) og stadsspillemænd, som vi kunne lade bruge til vore orlogsskibes behov; de skulle derfor udtage så mange trompetere, pibere og trommeslagere, som ere at bekomme, og straks forskikke dem hid til København til 2. mars, men have indseende med, at kun sådanne udtages, som ikke forstikke sig eller bortkomme. Sæll. tegn. 20, 367. Trykt hos Hübertz: Aktst. vedkom. Århus 2, 19–20 efter original udfærdigelse til Århus by.

339. 1611 22. febr. (Frideriksborg.) Åb. brev om, at vi, da havren opstiger meget og bliver dyr i Skåne, således at der vil blive meget stor brøst og mangel på havre, forbyde at udfore havre fra Skåne undtagen fra Varberg, Halmstad og Lavholm; hvis nogen. indlændisk eller udlændisk understår sig herimod at udføre havre, skal han ikke alene have forbrudt al den havre, han har med at fare, men også tiltales og straffes som den, der modvillig har handlet mod vort åbne mandat og forbud; vore fogder, embedsmænd, borgemestre, rådmænd eller andre skulle ikke tilstede sådan udførsel, så fremt de ikke selv ville stå derfor til rette. Skanske reg. 3, 376–77. 340. 1611 3. apr. (Kiøbenhafn.) Skibsartikler for Mogens Ulfeld, rigens admiral, og den ham i Østersøen medgivne flåde. Dske. mag. I, 211–17. Trykt i oversættelse hos Graah: Danmarks søkrigshistorie s. 95–108. Skibsarticle, hvorefter Mogens Ulfeld til Selsø, høvedsmand paa vort skib Gedeon och rigens admiral, for denne hannem nu medgivne floede udi Østersøen, samt hans medhavende folk dennem skulle have at rette og forholde¹. 1 Artiklernes tekst er meddelt som varianter til skibsartikler 1585 2. april, se 2. bind s. 243.

341. 1611 4. apr. (Kiøpnehafn.) Krigsartikler for det danske krigsfolk til fods. O: Original udfærdigelse med kongens segl, forhen Thottske saml. no. 1180 fol., nu i Danske kancellis arkiv. En afskrift af denne har kunnet benyttes af kancelliråd Andersen til det ndfr. nævnte aftryk. R: Sæll. reg. 15, 334–45. T: Articulsbrieff, Worauff Vns, von Gottes Gnaden, Christian dem Vierdten, Das Kriegsvolck zu Fuss, welchs Wir, durch vnsern bestelten Capitein vnd lieben Getrewen zu vnserer behuff vnd dienst, annehmben lassen, schweren vnd geloben sollen. Gedruckf zu Copenhagen, bey Henrich Waldkirch, Im jahr 1612. Sig. A1- C4 i kvart. Denne tekst er optrykt sammen med den ndfr. meddelte krigsordning for rytteriet af 1611 10. april i: Vnser von Gottes Gnaden Christian des Vierdten... Articuls Brieff Im gleichen Feldt: vnd Kriegsordnung Oder Reutter Recht . . . Erstlich gedruckt zu Kopenhagen, bey Heinrich Waldkirch, Im Jahr 1612. Efter R er den danske tekst udgivet af revisor i Danske kancelli, kancelliråd H. Andersen i Ny danske mag. 3, 160–76, dog med enkelte henvisninger til T og nogle forklarende anmærkninger, og herefter atter trykt i nydansk oversættelse hos Jahn: Kristian IV.s krigshistorie 1, 283–99. Foruden de nævnte trende tekster af krigsartiklerne skal der i 1810 desuden i generalkommissariatskollegiets arkiv have været to tyske koncepter¹ med datum 1611 25. jan., som nu synes at være tabte. Måske ere de gået til grunde ved det store tyveri af arkivalier, som for c. 60 1 Ny danske mag. 3, 161. 19* år siden fandt sted i dette arkiv eller ved de senere kassationer, som have ryddet så stærkt op i arkivet. I modsætning til koncepternes datering står den originale udfærdigelse O med 1611 4. april, teksten i kancelliregistranten, R, med 1611 10. april og den tyske udgave med 1612 10. april. At denne sidste datering er urigtig, fremgår af, at kongen på denne dag ikke opholdt sig i København, men i Sverige, og måske er også 1612 kun en trykfejl for 1611. Kancelliråd Andersen har a. st. været opmærksom på de afvigende dateringer og forklaret deres tilblivelse ved, at krigsartiklerne bleve udleverede i ny, men dog med den sædvanlige stemmende, udfærdigelse, hver gang et kompagni skulde gå i felten, og da al tid med udleveringstidens datering¹. Det er muligt, at dateringsafvigelserne kunne forklares således, men det er da påfaldende, at teksten i kancelliregistranten, som ellers er indført efter konceptet, ikke har den ældste datering. De foreliggende krigsartikler skulle efter Andersens meddelelse a. st. have til kilde et krigsartikelsbrev for landsknægtene eller krigsfolket til fods, udgivet i Segeberg i maj måned 1563. Andersen omtaler ikke, hvor han har påtruffet dette krigsartikelsbrev, og det har ikke nu været til at finde. Hvis det på hans tid fandtes i generalkommissariatskollegiets arkiv, er det måske gået samme vej som de nævnte koncepter. Men dette krigsartikelsbrev har i hvert tilfælde ikke været den eneste kilde: desuden er blevet benyttet den tidligere i denne samling meddelte krigsordning 1564 11. decbr., nemlig til krigsartiklernes indledning og §§ 1–4, 6–23, 26–29, 34–38, 40–42, 44–46, 50–54, 56–60, 64, 75. Til de artikler, som ikke ere hentede fra krigsordning 1564, er så måske artikelsbrevet af 1563 benyttet, i det mindste synes dette at have haft artikler, der ikke findes i krigsordning 1564, se anmærkning i til krigsartikler 1611 § 71. Forholdet mellem den danske tekst i O og R og den tyske i T kan ikke nöje bestemmes, da konceptet til den sidste ikke mere haves. Det ses nemlig af anmerkning Se med hensyn til skibsartikler de i denne samlings 2. bd. s. 243 nævnte tekster jfrt. med dette bind s. 100. I til § 58, at det har stemmet med den danske tekst, medens T har optaget ændringer. Med hensyn til de ndfr. fra T meddelte varianter må bemærkes, at der her skulde være medtaget de fleste og vigtigste steder, hvor den danske tekst ikke ganske dækker den tyske, eller hvor dennes udtryk kunne forklare de i den danske benyttede ord. I almindelighed er ikke meddelt de steder, hvor der til et enkelt ord i den danske tekst svarer flere i betydning lidet nuancerende ord i den tyske. vort Artikle, som vi Christian dend fierde . . . . . danske krigsfolk ville forstillit hafve, hvorpaa di lofve och sverge och denum i alle maade efter rette skulle. Først skulle di alle samptlig och enhver for sig os som derris øfverste krigsherre epter, som disse artikle ydermere udviser och indholder, sverge trolligen, erligen och villigen at tiene udi marken och udi befestinger eller besetninger til land och vand saa lenge, vi denum behof hafve, och af derris yderste formue denum beflitte vor, vorre rigers och des indbyggeris skade at afvende, vort och derris gafn och beste at vide och ramme derudinden ingen flid eller umage sparre, saa lenge gud vil spare hver sit lif. Udi lige maade skulle di alle, baade edel och uedel¹, verre deris af os tilforordnede generaløfverstens lutenant sampt feltmarskalken, øfverster, høfvidsmend, fendræcker, veibler och befallingsmend hørrig och lydig och, hvad di denum paa vorre vegne biude och befalle, som krigsfolk kand och bør at giørre, skulle di uden al giensigelse och forhalling rette denum efter och ingen myteri eller ofverfald 3 giørre denum 4, men lade sig villig bruge, det verre sig til fiende eller fra, udi besettning eller udi marken, paa tog eller paa vagt, til land eller vand, e hvorledis det sig begifver, ved dag eller nat och al tid efter, som leiligheden det fordrer och udesker, 1 T tilf.: klein eller gros Hans. 2 I forbig.: paa . . . vegne. 3 T forbig.: eller ofverfald. 4 Ttilf.: noch hand an sie zu legen. ved helle eller halfve fennicker eller och helle eller halfve roder sig lade bruge. Findis nogen, en eller flerre, sig uliudig eller uhørsom at bevise, skulle de efter generaløfverstens lutenantis sampt feldmarskalkens domb straffis efter, som udi efterfølgende artikle klarligen findis beskrefvid.

Kilde i det hele: Krigsordning 1564 §§ 1, 2, 4. I. Skal hver afholde sig at misbruge gud och hans hellige ord och aldelis holde sig fra den uchristellig och utilbørlige sveren och banden. Blifver nogen befunden, som motvillig och forsetlig udi saadan guds fortørnelse blifver frembfarendis, naar hand af sin captin eller anden øfrighed derom er blefven atvarid, skal hanum hans monizpenge afkortis, och hvis hand enddaa frembdellis derudinden fortfarrer, skal hand udaf voris tieniste och bestilling forvisis. Kilde til: Skal. . . befunden, er Krigsordning 1564 § 3. T tilf.: oder auch seiner mitgesellen. 2. Dersom det sig saa begifver, at nogen høfvidsmand eller anden befallingsmand en anden høfvidsmands fendrik, veibel eller knegte nogit befaller at giørre, som leiligheden udesker och krigsfolk muelligt er at udrette, skulle di derudinden verre hanum hørsomme och bistandige, ligervis som derris eigen høfvidsmand denum det befallede. Kilde: Krigsordning 1564 § 5. a R: nogen. 3. Kvinder, som rede til barsel eller ligger udi barselseng, jomfruer, piger, gammelt folk, predikanter och andre geistlige personner saa och smaa børn, som ingen modstand giørre, skulle di forskonne och denum ingen skendsel eller ofvervold bevise under lifsstraf uden al naade. Kilde: Krigsordning 1564 § 6. 17: leibsstraffe. 4. Dersom mand med leigret blifver nogen steds stille liggendis eller och giør noget tog derhen, som kirker erre, skulle di denum icke leigre eller tage deris losemente i kirkerne eller denum¹ opbryde eller vanærre, men 2 tilhielpe denum at ærre, beskytte och beskierme epter, som det sig bør³, och denum udi ingen maade berøfve eller skaade tilføie, men skal holdis christelige skik och ordning efter, som af gammel tid sedvanligt hafver verrit, under lifsstraf 5. Kilde: Krigsordning 1564 § 7. 1 T tilf.: gewaldtätig. T forbig.: eller . . . tilføie. I tilf.: sie unberühret lassen. 5 T: leibestraffe. 3 T forbig.: efter . . . bør. Skal enhver tilregnis2 treduge dage for en monnid, och otte dage før eller efter, at maaneden er til ende, skal enhver bekomme sin sold. Dog efterdi pengene ofver vandet skulle frembføris, saa di under tiden formedelst motbøer eller anden tilfald icke strax kunde verre saa betimmen tilstede, skal ingen lade sig fortryde paa fiorten 3 dags eller och nogle uggers tid efter sin betalling och sold at fortøfve och icke dis mindre medellertid sin forornede vagt med flid at forse och ellers aldellis ingen tog udslae, som krigsfolk bør at giørre. 1R: och hver. 2 T tilf.: zu dienen schuldig sein. T tilf.: funfzen mer. 6. Skulle di udi munstring och udi andre maade ærre alle di commissarier och munsterherrer, som af os blifve forornede och, ligervis som vi self personligen til. stede vorre, slig¹ emod denum forholde och verre denum hørrige och lydige. Findis nogen, en eller flere, som sig emod denum uhørsomme beviser, di skulle straffis paa lifvet. Kilde: Krigsordning 1564 § 8. 1 R: sig. 2 T: am leibe. 7. Naar steder, slotte, skibe eller andre besetinger med dagtinge blifver indtagit, da skal ingen af denum indfalde eller pløndre, icke heller der indgaa eller staa eller noget i andre maade deremod at giørre och handle, uden det skier generaløfverstens leutenantis forlof eller tilladelse eller, hvemb paa hans vegne befaling hafver, under lifsstraf. Och emod denum, som blifver til naade antagne och hafve huldit, skulle di dennom och fredelligen forholde. Kilde: Krigsordning 1564 § 9. 1 R: och; T: und. 8. Naar et slag eller¹ storm blifver forøfrit eller vundit, udi hvad maade det kand verre, da 2 skal ingen pløndre, løbe paa bytte eller i andre maade sig noget understaa, med mindre end valdstedens plads blifver vundet, men skulle blifve udi derris slagtorden³ under lifsstraf. Kilde: Krigsordning 1564 § 10. 1 T: stürme eröbert werden. 3 T: in guter ordnung. 2 T: sol sich niemand fahens, 4 T: leibesstraffe. plünderens oder umb das gut annemben, es sei dan. 9. Ingen skal maa udløbe af leigret paa bytte eller anden steds uddrage, uden det skier med hans høfvidsmands vilge och tilladelse, icke heller blifve fra sin fenlin om natten under ¹lifsstraf efter generaløfverstens lyttenantens och feltmarskalkens dom och sentends. Kilde: Krigsordning 1564 § 11. 1 T: leibesstraffe und weiter erkantnus des . . . 10. Naar nogen munstring skier, skulle høfvidsmenden, alle befallingsmend och krigsfolkit, ¹edel och uedel, al tid hafve derris rustning tilstede. Findis nogen, som icke hafve derris rystning eller och icke erre self tilstede, naar munstring sker, dennom skal derris besolding af kortis. Kilde til: Naar nogen. . . tilstede, er Krigsordning 1564 § 12. 1 T: desgleichen die vom adel. 2 R: self erre. II. Skal och enhver beflitte sig at hafve et got verge ved siden, saa hand dermed kand bestaa och lade sig bruge imod sin fiende, som en krigsmand eigner och bør. 2 Findis nogen herudinden forsømmelige, daa skal hand derforre straffis, och synderlig skal munstercommissarius derforre mue forringe hanum sin besoldning. Kilde til: Skal och . . . straffis, er Krigsordning 1564 § 12. 1 T: und dieselbe dermassen fertig, 2 T: Wer aber anders befunden gerüst und in guter achtung halte, das er sich derselben gegen... gebrauchen könne. wird. 12. Skal hver skøtte hafve sin hage och rustning vel ferdige och sig uden krud och lod och anden noturft icke finde laade, saafrembt det ellers kand bevisis, at hand krud, lod och anden nuturft af hans høfvidsmand kand bekomme. Findis nogen heremod at giørre och paa vagten icke hafver sin rustning och verge saa ferdig, at hand det kand bruge emod sin fiende, skal hand derforre straffis paa lifved 3. Kilde i det hele: Krigsordning 1564 § 13. 1 T: in guter mas und ordnung. 2 T: Wo aber einer anders und dergestalt auf zügen und der wache befunden würde, das er sein gewer gegen den feind nicht gebrauchen könte, der sol. 3 T: am leibe. 4 13. Dersom en eller flerre udi slag, schermydseler eller udi marken¹ ville begynde at giøre flugt eblant folkit 2, daa skal den, som hanum nest staar³, mue slaa eller sticke hanum, och dersom den, der flugten begynder, derofver blifver ihiel slaget, daa skal ingen dermed hafve noget forbrut, mend stuor tak dermed hafve fortient. Dersom och nogen undløber, da skal det strax gifvis høfvidsmanden til kiende, och blifver hand siden derofver grebit, daa skal hand straffis paa lifvet 5. Kilde: Krigsordning 1564 § 15. 1 T tilf.: oder sonst. 2 T forbig.: eblant folkit. 3 R: gaar. 4 R: noget hafve. 5 T: an seinem leibe und løben. 14. Ingen skal ved sin ed mue holde gemen uden feldmarskalkens vilge. Di, heremod giørre, skulle holdis for menædere och straffis paa lifvet uden al naade. Kilde: Krigsordning 1564 § 16. 1 T: Es sol von keinem bei seinem eide einige gemein ... gehalten werden. 2 T: an leib und løben. 15. Skal ingen med fienderne eller med deris tromslagere eller pibere, det verre sig udi leigret, paa toget eller udi andre¹ besetninger holde sprog eller nogen bud eller brefve med denum forskicke eller af denum anamme uden feldmarskalkens forlof och befalling under lifsstraf. Kilde: Krigsordning 1564 § 17. 1 T forbig.: andre. 1 2 T: leibesstraffe. 16. Dersom nogen kunde fornemme eller forfarre, at en eller flerre vilde forretage eller drifve nogen forrederi eller andre forredeligste støcker, som os³ eller den ganz høfb5 kunde verre til skade, den skal strax ved sin ed verre forpligt samme misdedere for øfrigheden och for profosen at obenbaare och til kiende gifve; dersom hand det icke giør, skal hand self ligervis som forskrefne forredere straffis derforre. Kilde: Krigsordning 1565 § 18. 1 T: Ob und wann einer oder mer aus inen. 2 R: at. 3 T: dem kriegsherren. 5 R: hob. 4 T: gemeinen. 6 T tilf.: bei seinem eide und pflichten. 17. Naar knegtenne slaes indbyrdis, skal ingen maa bruge nogen mørderiske verger emod den anden, det verre sig bøser eller ellers lange verger under lifsstraf¹; men det verge, som mand be[r]er 2 ved siden, skal verre hver fri forre at mue bruge, dog maa mand dermed icke³ sticke. Kilde til: Naar. 1 T: leibesstraffe. mue bruge, er Krigsordning 1564 § 19. 3 R: icke dermed. 2 Således R. 18. Dersom en eller flerre hafde nogen gammel had eller afvind til den anden, da skal hand den udi denne loflig tog aldelis aflegge och det icke vrecke¹ enten med ord eller gierninger, med mindre end det skier med retten. Findis nogen, en eller flerre, som heremod giørre, skulle straffis derfore paa lifvet 2. Kilde: Krigsordning 1564 § 20. 1 T: rechen. 2 T: an leib und løben. 19. Ingen skulde rotte sig tilsammen; begifver det sig, at tov eller flerre slaaes indbyrdis eller och en tvist eller uennighed sig tildrager, daa skulle di, som erre der nest huos, trolligen och upartiske tage fred første, anden och tredie gang; hvilken daa icke vil holde fred och derofver fanger skaede eller blifver ihiel slaget, 2hand skal hafve det for hiembgield. Hvilken, som slaar en anden, siden fred er tagit, eller och den, som ligger eller er vergeløes, hand skal straffis paa lifvet uden ald naade. 4Hvilke sig och foruvilget och en gang med hveranden balget hafver, skulle icke merre mue slaas, men derefter forlige sig med hverandre. Kilde til: Ingen skulle §§ 21, 22. 1 T: geben und haben. 2 T: der sol in damit gebüsset haben. 3 T: an leib und løben. 4 T: und sol sich niemand unterstehen an einigem andern orte, mue slaas, er Krigsordning 1564 dan nur allein ausserhalb dem lager und nicht mer als ein mal zu balgen hernach er sich vertragen, und damit den streit aufgehoben sein lassen. 20 Dersom en eller flerre hafde oppeborit penge och derforre vaar forplicht at tienne eller och nogen uden generaløfverstens leutenantis och feldmarskalkens pasbord och forløf ville drage bort fra sin fenlin eller af marken 1 och hand eller di siden blifve paagrebit 2, daa skal denum 1 T tilf.: vestung oder besatzung. 2 T forbig.: och hand. . . paagrebit. fratagis, hvis di hafve med at farre¹, och skulle derofver straffis paa lifvet, men dersom hand bortkommer och 3 icke blifver paagrebit, daa skal hand derforre sigis fra hans ærre och giørris til en skielmb, saa hand ingen frihed, seckerhed eller leide nogen steds skal hafve. Kilde: Krigsordning 1564 §§ 23, 24. 1 R: føre. 2 T: an leib und løben. 3 T forbig.: bortkommer och. 21. Skal ingen knegt paa togit gaa ud af sin ordning uden merkelig aarsag. Dersom en eller flerre lader sig finde herudinden uhørsom, da skulle høfvidsmendene, feldvebel, befallingsmend och gemene knegte drifve denum¹ ind i derris orden igien. Stiller sig nogen deremod til verge och lader sig befinde uliudelig och lider derofver skade eller blifver ihiel slagen, da skal ingen hafve forbrut noget dermed. Kilde: Krigsordning 1564 § 25. 1 T tilf.: so nicht in der ordnung bleiben wollen, mit gewalt. 2 R: ulydig. 3 T forbig.: lider skade eller. 22. Dersom och nogen blef straffit af nogen befallingsmand enten paa togit eller paa vagt for nogen retferdige aarsag skiuld, at hand icke giorde det, som en krigsmand burde och tilstod, och den, som saa straffit blef, rotede eller stillid sig til verge emod hanum, daa skal hand derforre efter generaløfverstens lieutenantis och feldmarskalkens dom straffis paa lifvet ¹. Kilde: Krigsordning 1564 § 25. 1 T: leib und løben. 23. Dersom det och begaf sig, at nogen forordnede feldslaug eller storm skiede til nogen faste steder, slotte och skibe och med guds hielp blef forøfrit, skal der holdis med efter, som af gammel tid sedvanligt hafver verrit, men ubefestede steder 2, flicker, knicker eller brøde[r]4, 3 Således R; 0: knincker; T: 1 T: nach altem kriegsgebrauche, jedoch das. 2 T forbig.: ubefestede steder. knicken. 4 0: brøden; T forbig.: brøder. ringmure¹ eller skandser, som indtagis 2, skulle icke regnis for nogen storm, men for et anløb. Kilde: Krigsordning 1564 § 26. 1 T: geringe mauren, R: ringe mure. 2 T forbig.: som indtagis. 24. Skede det saa, at pengene icke daa straxs1 vorre tilstede och mand dog kunde giøre fienden² afbrek, daa skal enhver 3 gifve sig tilfreds och icke negte paa di steder at lade sig bruge, som generaløfverstens lutenant och feldmarskalken befaller och paabiuder. Understaar sig nogen heremod at giørre, skal holdis for en menedere och straffis paa lifved 5.- 1 T: von stund an. 2 R: fienderne; T: den feinden. 3 T: nach der tat drucken und. + T forbig.: paa . . . 5 T: leib und løben. steder. 25. Dersom nogen ¹ved fenicker eller roder af generaløfverstens luttenant och feldmarskalken udi nogen besetning blifver forskicket, verre sig enten udi steder, slotte eller anden steds, och der samme steds af fienden en eller flerre storme udstaa, skulle di dog derforre icke videre end derris besolding hafve at fordre. 1 T: fänleins- oder rotten weis. 2 T: oder märken, wie es sich zutrüge, und dieselben, so in solcher besatzung weren und leigen, durch die feinde ersucht würden, es were durch einen oder mer stürme, sol man inen doch darumb weiter nichts, dan ire besoldung erreichet, zu bezalen schuldig sein. 26. Skal och ingen uden generaløfverstens lutenantis och feldmarskalkens sønderlig befalning understaa sig at brandskatte, brende eller ansticke leigret under lifsstraf¹, och sønderligen skal mand det icke giørre, naar folkit drager for eller der igienum, paa det at proviant dermed icke skal forhindris. Kilde: Krigsordning 1564 § 27. 1 T: leibesstraffe. 27. Ingen skal understaa sig at giørre nogen larm¹, uden nøden er for haanden, under lifsstraf 2. Blifver och 1 RT: alarm. 2 T: leibesstraffe. nogen larm¹, daa skal hver udløbe paa den plads, som hand er beskeden, och skal ingen blifve udi sit losement, uden merkelig lifsnød trenger hanum dertil, 2 under lifsstraf.

Kilde: Krigsordning 1564 § 28. 1 RT: alarm. 2 T: bei verlierung des løbens. 28. Skal och vere forbødet nogen uden befalning at brende, ødelegge och forderfve och synderbryde møeller 1, smidier, plaver och des tilbehøring 2. Kilde: Krigsordning 1564 § 29. 1 T tilf.: mühlwerk. 2 T forbig.: och . . . tilbehøring, og tilf.: bei leibesstraffe. 29. Skal ingen ofverfalde skarpretteren eller hanum udi nogen maade uforrette, men lade hanum blifve ved 2 sin frihed efter gammel sedvanne. Hvem heremod giør, skal straffis 3 paa lifvet. Kilde: Krigsordning 1564 § 30. 1 T: Es sol ein jeder die nach-2 R: udi. richter bei iren alten herge- 3 T: an leib und løben. brachten freiheiten bleiben lassen. 30. Ingen høfvidsmand maa tage en anden høfvidsmands knegte udi tienniste, som erre hemmelligen bortløbne fra derris fenicke, uden det sker med samme deris høfvidsmands vilge och minde. Skal och ingen høfvidsmand mue antage nogen hofmand¹ udi tieniste til fods, som med uvenskaf er skiltis fraa sin hosbonde. 1 T: reisiger knecht. 31. Ingen skal locke¹ den anden imod hans vilie sine drenge eller tiennere fraa 2. 1 T: abstelen. 32. 2 T tilf: noch abspändig machen. Ingen maa doble høiere, end hand hafver rede penge til at betalle med 2; blifver och en den anden nogit 1 T: Es sol einer dem andern auf dem spiele nichts aufschlagen noch weiter, dan er bar geld hat, mit dem andern spielen. 2 R: men. paa borrig skiuldig, daa skal hand icke verre plichtig mere deraf at betalle end saa møgit, som hans monnidssold sig kand beløbe. 17: auf die kreide oder borg. 33. 'Blifver nogen befunden, som bruger bedregeri och spisbuberi paa dobbel med kort och terninger, skal straffis som en tiuf. 1 Welcher auf betruglichem spiele oder spitzbüberei betroffen und falschheit in würfeln oder karten gebrauchen und domit beschlagen. wird, sol... 34. Hvo, som bortdobler verge och kleder, skal giørris ærløs¹. Jfr. Krigsordning 1564 § 31. 1 T: zum schelmen. 35. Skal och hver ¹holde sig fraa druckenskabf2 och andre skadelige laster; och dersom nogen 4udi druckenskabf fanger skaade, giører skaade eller andit utilbørligt udretter, daa skal hand for sin druckenskabf skiuld icke vere undskiuldit, men skal i lige maade, som hand hafde verrit edru, ligesom andre misdedere straffis paa lifvet. Kilde: Krigsordning 1564 § 32. 1 T': sich messigen. 2 T: des zudrinkens. 3 R: skendelige; T: schändlichen. 4 T: in der vollen weise von den freunden geschlagen würde oder einen in der vollen weise schlüge oder sonst was mishandelte, den sol seine drunkenheit. 5 R forbig.: skiuld. 67: an leib und løben und ihne deshald nicht entschuldigen. 36. 1 Skal och hver synderligen holde sig fraa druckenskabf2, naar hand er beskeden paa vagten. Dersom nogen derudofver blifver befundet drucken 3 at verre, saa hand icke kand vaare sin vagt, hand skal, naar vagten opførris, stockerknegten ofverantvordis och efter general- 1 T tilf.: in alle wege und durchaus.

2 T: volsauffens. 3 T tilf.: und vol. 4 T: von der wach abgefüret. øfverstens lutenants och marskalkens domb aldvorligen straffis, som ved bør. Kilde til: Skal och . . . sin vagt, er Krigsordning 1564 § 33. 1 T: ernstlich. 37. Skal det och verre forbødet nogen paa farlige steder och synderligen om natten at skyde och med ild at handtere 1, hvoraf nogen skaade kunde hende, det verre sig i leigret, paa slot[te] 2 eller udi steder, under lifsstraf³. Kilde: Krigsordning 1564 § 34. 1 T forbig.: och med... handtere. 3 T: leibesstraffe. 2 Således RT. 38. Ingen skal drage af leiret, med mindre end hand hafver sit verge huos¹ sig. Blifver nogen derudofver befundit, hand skal straffis paa lifvet 2. Kilde: Krigsordning 1564 § 35. 1 R: med. 2 T: leib und løben. 39. Feldvebeler skulle sielf om natten saa vel som om dagen til rette tide førre vagten op och af igien. 40. Blifver nogen paa vacht beskeden och tager der forsømmelse forre, saa hand1 icke kommer der tilstede, hand skal straffis derforre efter generaløfverstens lutenants och feldmarskalkens domb; men dersom nogen foer skrøbeligheds skiuld icke kunde sig der lade finde, skal hand dog ved sinne rotgeseller lade gifve sin høfvidsmand det til kiende och af hanum begierre forlof. Er och nogen paa vagten och ganger derfra, hand skal straffis uden ald naade. 1 Kilde: Krigsordning 1564 § 36. T forbig.: tager . . . hand. 41. Och skulle rotgesellerne ved deris ed verre forplicht sligt at gifve til kiende. Kilde: Krigsordning 1564 § 36. 42. Skal och ingen mue bestille nogen at voge udi hans sted, uden det skier med høfvidsmandens vilge och vidskabf. Kilde: Krigsordning 1564 § 36.

43. Di, som blifver lagt paa slotte och udi be festninger, skulle ingen tage med sig eller tilstede at komme paa vachten hverken dag eller nat, och, naar det er maltids tid 1, skulle di lade hente deris mad och dricke til sig paa vachten ved en af derris midel. Giør nogen heremod, hand skal aldvorligen derfore straffis. 1 R forbig.: tid. 2 T: einen ires mittels.

44. Skal och hver hafve god acht paa det løsen, som hanum paa hver tid gifvis. Hvo, som forglemmer sit løsen eller och findis at bruge et falsk løsen, hand skal af denum, som vachten besørge och¹ giøre runden, strax stickis i hiel. Kilde til: Skal och . . . sit løsen, er Krigsordning 1564 § 37. 1 T: forbig.: vachten. . . och.

45. Dersom nogen blifver befunden sofvende paa schieldvachten eller och ganger derfra, før hand blifver forlosset, hand skal straffis paa lifvet¹ uden ald naade. Kilde: Krigsordning 1564 § 38. 1 T: leib und løben.

46. Skal och verre forbødet nogen at 1slaes med hverandre med verger eller tørre hug inden eller uden fore leigret, slotte eller befestninger heller paa vachten, efter at vachten er besaat. Di, som heremod giørre och slaes med verger, skulle straffis paa lifvet 2, 3 men di andre skulle efter domb och ret straffis, som ved bør4. Jfr. Krigsordning 1564 § 39. 1 T: balgen oder sonsten mit treugen schlägen schlagen. 2 T: leibe. 3 T: aber die sich mit treugen schlägen schlagen, nach erkandnus des rechten. T forbig.: som ved bør.

47. Ingen maa med roben, skrigen, siungen eller i andre maade lade sig hørre, ei heller skyde eller gifve noget andet tegn fra sig med ild, naar vachten er besat; giør nogen heremod, hand skal straffis ¹efter domb och ret. 1 T: erkandnus. 48. Vachten paa slotte och befestninger skulle al tid, nat och dag, tage flitige udi agt, hvad folk der indkommer; disligeste, hvad paa vogne, baade eller skuder blifver tilført, och med flid randsage och ofverse alt, hvis som blifver indført, paa det mand kand verre fri for ald farre och forrederie. Findis nogen herudinden forsømmellig, skal [hand] straffis paa lifvet 5. 1 T tilf.: auf das haus und vestung. 2 T tilf.: an das haus. 8 T tilf.: oder gesetzt. 4 T: damit keine verborgene geferligkeit zu befürchten. 6 T: løben. 49. Skal och ingen høfvidsmand, profos, vachtmester, bøsseskiøter eller hageskyter, arkelimester eller nogen anden paa vorre befestinger eller besetninger mue anrette nogen laug eller gilde. Giøer nogen herimod, hand skal derfore straffis, som ved bør. 50. Skal ingen ¹udi vort eiget land paa togit eller i leigret tage noget med gevalt fra nogen mand eller 2 och mere, end han strax vil betalle, ei heller tilføie nogen afs vorre undersaater nogen skaade eller ofvervold. Hvemb herofver noget tager och blifver derforre paaklagit 4, hand skal straffis paa lifvet uden al naade. Kilde: Krigsordning 1564 § 40. 1 T: bei den freunden und, dieweil einer in der freunde lande ist, auf dem zuge. 2 T: und unbezalet, sondern redlich bezalen, niemand beschädigen. Wo aber. 3 R forbig.: af. 4 R: anklaget 5 T: leibe. 51. Naar der giøris tilføring med proviant til leigret och det indkomer i leigret, skal ¹ingen ofverfalde denum, som det fremførendis vorder; icke heller tilfalde eller angribe, med mindre end det tilforn er sat och taxerit, hvor 1 T: ein jeder die marketender unbeleidigt lassen und keiner darein fallen oder sie angreiffen, sie sei dann zuvor geschatzt. Es sol. dyr det selgis skal. Skal och ingen udløbe af leigret proviant ¹at kiøbe, før end det udi leigret kommendis vorder, men lade det indføre paa2 pladsen och siden fortøfve, til saa lenge det blifver sat. Hvo, som understaar sig heremod at giøre, hand skal straffis paa lifvet ³. Kilde: Krigsordning 1564 § 41. 1 T: auf den wagen vorzukauffen, sonder. 2 T tilf.: freien. 3 T: leibe. 52. Naar profossen eller hans knegte ville angribe eller fange nogen, en eller flerre, som hafver verit uliudige eller stillit sig utilbørligen, skulle ingen mue sette sig op emod denum eller denum derudi forhindre eller rote sig tilsammen och tage nogen emod denum udi forsvar, men tilhielpe denum at handhefve under lifsstraf¹. Kilde: Krigsordning 1564 § 42. 1 T: leibesstraffe. 53. Dersom och profossen och hans tienere ville fange nogen och en eller flerre denum derudi forhindrer, saa misdederen for slig leiligheds skiuld undkommer, skulle di, som denum saa forhindret¹ hafve, udi alle maade straffis ligervis som samme misdedere. Kilde: Krigsordning 1564 § 43. 1 T forbig.: som . . . . . forhindret. 54. Dersom det sig begifver, at en eller flerre udi nogen obenbarlig skendelig gierning, det verre sig mord, tiufveri eller andet sligt blifver befundet, och profossen och hans tiennere icke erre strax tilstede, daa skulle di, som nest der huos erre, regimentet til bistand verre forplicht hanum at anholde, til saa lenge profossen tilstede kommendis vorder. Kilde: Krigsordning 1564 § 44. 55. Ingen skal lade sig indskrifve huos tvende høfvidsmend eller och lade sig tvende gange munstre; ei heller nogen gaa igienum munstring for en anden eller med usandferdighed hinanden forsvare. Ingen skal lonne nogen 20% anden sit harnisk eller verge at lade sig munstre med; ei heller skal nogen lonne noget rustning huos nogen kiøbmand och det hanum efter munsteringen igien tilstille eller selge, med mindre hand strax kand bekomme et andet och bedre rustning udi stedet. Findis nogen herimod at giøre, hand skal efter generaløfverstens lutenant[is] 1 och feldmarskalkens dom offentlig giørris ærløs och der foruden straffis paa lifvet 3. 1 Således R. 2 T: ein schelm für allermenniglich gescholten, darzu 37: leib und løben. 56. Hvor rytterne och fodfolk skulle ligge udi et leiger tilsammen, skulle knegtenne 1det meste, mueligt er, gifve rytterne plads, saa di med derris heste kunde hafve rom 2. Kilde: Krigsordning 1564 § 45. T: zimblicher massen. 2 T tilf.: und sich mit einander leiden. 57. Skal och hver lade sig benøie med den plads, som hanum af kortermesteren, forerrern och rodmesteren blifver forvist, verre sig enten¹ udi marken, befestninger eller besetninger, och den for sig fredeligen beholde, och ingen skal falde en anden ind udi hans plads eller losemente. Hvem herimod giør, hand skal straffis efter generalofverstens lutenantis och feldmarskalkens dom. Kilde: Krigsordning 1564 § 46. 1 R forbig.: enten. 27: in sein losier. Welcher... 58. Dersom nogen udi slagtning, storm, naar skibe indtagis, eller udi andre maader kand fienden noget afvinde, det skal hver efter krigsret och ordning beholde, dog, dersom 1vorris fiende, kongen eller hans sønner, øfverste feldhøfvidsmand, marskalk, førster, grefver, herrer, ritmester[e], secreterere, høfvidsmend, høfvidsmend, befalningsmend, 1 T og således også efter kancelliråd Andersens angivelse de tyske koncepter: unser feinde hertzog Gustav, hertzog Johan, oberster, feldhauptman. speidere eller nogen af adel blef af nogen udaf³ vorris krigsfolk slagen eller fangen, daa skulle di for derris person hørre os uden ald exception aldenne til, och paa vore vegne voris generaløfverstens lutenant, feldmarskalk eller, hvemb vi saadant befalle, ofverantvordis och tilstillis. Hvad derris gods belanger, som di hos sig hafve, skal den beholde, som denum fanger, och skal derforuden af os bekomme en billig foræring. 5Blifver och nogen borger eller bunde fangen, med denum maa enhver, denum fanger 6, self handle, som hanum løster. Dog skulle di, som saadanne fanger hafve, strax gifve generaløfverstens lutenant 7, feldmarskalken och enhver tilforordnet øfverster det til kiende och ingen deraf løs gifve uden voris eigen eller generaløfverstens lutenantis och feldmarskalkens vilge och sambtycke. Dernest ville vi os och som en krigsherre fri forbeholdet hafve, ald skyt, lidet och stort, med krud och al tilbehøring, arkelis, ald grund och egendom, steder, flecker, byer, skibe och huse, som adskeligt forraad sampt skyt och munition udi findis, saa vel som och vorris anpart 9udaf heste, øxsen och andet fæ och kveg efter gammel krigsbrug, med hvis feldmarskalken tilkommer, som er den tiende pending. Kilde til: Dersom nogen... ... ordning beholde, er Krigsordning 1564 § 47 i beg. 1 T: alle vom adel. 2 T: von den unserigen niederlegen.

3 R forbig.: udaf. 4 T: one alle mittel. 5 T: Wo aber ausserhalb der obgemelten personen andere, als bürgere. 6 T tilf.: schatzen und. 7 R tilf.: och. S T tilf.: ungebrant. 9 T: an gespaltenen und gerundetem fus nach altem. 59. Dersom et slag eller storm skier ¹eller och ubefestede steder eller flecker blifver vondenne och indtagene, daa skal ingen under lifsstraf mue udløbe paa bytte, 1 T: an flecken oder sonsten, ge- 2 T: leibesstraffe. wonnen. men enhver blifve udi sin slagtorden paa valdstedet, til saa lenge generaløfverstens lutenant, feldmarskalken eller øfverster efter befalning denum afeske, paa det at dersom fienderne denum igien vende och forsamble, at mand daa aldvorligen kunde giøre denum modstand. Blifver nogen befunden her imod at giørre, daa skal den, hanum nest er, hanum mue slaa eller sticke, eller och hand skal straffis paa lifvet uden ald naade och giøris til pris. Och naar valdstedet blifver vundit och ingen fiende mere for handen er, skal for hver fenlin forordineris en soren bytmestere, hvilken di self skulle udvelge, som skal hafve agt paa bytten och daa uddelle, saa enhver kand fange sin tilbørlig anpaart derudaf. Kilde: Krigsordning 1564 § 48. 17: einer oder mer. 2 T forbig.: slaa eller. 3 T: leibe. 4 R: den. 60. Skal och hver fendrik med feldvebelen hafve magt ¹udi tre dage hver under sin fenlin at indtrede udi di beste bytte, dog skal proviant, fæ och anden slig bytte icke tilstedis uden pasbort at bortførris af leigret, men skal selgis knegtenne och krigsfolket udi leigret ³for en billig verd och betalning. Kilde: Krigsordning 1564 § 48 i sl. 1 T: in dreien sonnenscheinen. 2 T: doch sol der oder dieselben, solche gewonnene beute als proviant oder viehe nicht aus dem lager one pasbort füren. a 7. umb einen ziemblichen pfenning.

61. Hver monnit, naar en høfvidsmand giør nye roder, skal hand alfvorligen ved derris ed befalle2 enhver rodmester och knegtene, at di strax gifver derris høfvidsmand til kiende, naar nogen fremmede knegte eller andre personner, i hvo det er, til denum ankommer, som icke tienne under dette regemente. Dersom en eller flerre 1 T: Item sol. 2 T tilf.: und einbinden. 3 T: Welches solches übertretten und nicht halten, der oder dieselben, es sei einer oder mer, sollen. herimod giøre, skulle [de]2 holdis for menedere och³ straffis paa lifvet +. 1 O tilf.: at. 2 Således R. s I tilf.: one alle gnade. + T: leib und løben. 62. Ingen skal mue stige ofver mure eller grafver, ind eller ud af slotte, steder, flecker eller festninger eller och gaa ind eller ud af leigret paa usedvanlige steder, men alenne igienum di porte, døre och veie, som dertil erre forornede, och de[t]2 udi tilbørlig tid. Hvo³ herimod giør, skal straffis paa lifvet. 1 T: Wer uber mauren, graben oder wälle. . . (0. s. v.) ein oder aussteiget . . . 2 Således R; O: de. 3 R tilf.: som. 4 T: der sol den hals verwürkt haben. 63. Dersom vi eller vorris tilforordnede generaløfverstens ¹ lutenant och feldmarskalk meddelle en eller flerre personner, steder, slotte, flecker 2, landsbyer 3, gaarde eller andet guods pasbord, sicker geleide, friheder eller anden benaading och forseckering, skal ingen fordriste sig til i nogen maade derimod at giorre under lifsstraf. 1R: generaløfverste. 2 T tilf.: märkte. 3 T tilf.: weiler, häuser. 4 T: salva guardia. 5 T forbig.: eller. 6 T: leibesstraffe. 64. Ingen skal førre falske och¹ forrederiske tidender udi leigret, enten nogen stuor krigsmacht at verre for haanden eller andet, hvoraf folkit kand blifve forskreckit, men dersom nogen om saadanne tidender kand fange nogen visse grund och besked, skal hand hemmelligen gifve generaløfverst-lutenanten och feldmarskalken det til kiende, och ingenledis lade det komme under krigsfolket. Giøer nogen herimod, hand straffis som en forredere. Jfr. Krigsordning 1564 § 49. 10 tilf.: och; T: oder. 2 O tilf.: eigentliche. 65. Lader nogen sig fange, uden hand er saaledis saaret och slagen, at hand ingen modstand kand giørre, 1 den eller di skulle holdis for menædige skielme² och straffis, som ved bøer. 1 R: menedere; T: meineidige. 2 T tilf.: und bösewichte. 66. Dersom nogen sig siug och svag anstiller eller och anden undskiuldning forevender, naar mand enten skal imod fienden eller och andre vorre bestillinger forrette, och derofver sin reigse och tieniste forsømmer, hand skal 1 giørris erløs. 1 T: sol zum schelmen geteilet werden. 67. Naar nogen høfvidsmand bekommer nogen fremmede knegte, skal hand verre forplicht strax at gifve hans øfverste det til kiende. 68. ¹Ingen, det verre sig, hvo det verre kand, skal handhefve, forsvare, lønlig eller aabenbare forsticke eller borthielpe nogen misdedere. Hvoe2, her imod giør, skal straffis paa lifvet. Kilde: Krigsordning 1564 § 50. 1 T: Sol von niemande, er sei wer er wolle, klein oder gros Hans, einige mishändelere oder wissentlich oder heimblich, aufgehalten oder fürgeschoben werden, bei leibesstraffe. übeltätere freventlich, geferlich, 2 R: Hvem. 69. Dersom nogen sig urenlig forholder paa de steder, det sig icke sømmer 1, hand skal sielf giørre stedet ren igien och straffis, som ved bøer. Jfr. Artikler 1600 22. juni § 23. 1 T tilf: salva reverentia. 70. Skal ingen lade sig finde eller gaa iblant trossit uden di, som er med siugdomb besverget. Kilde: Krigsordning 1564 § 51. 71. Enhver skal hafve et aftegen¹ paa hans kleder eller ofver hans harniske efter, som behof giørris och 1 T: zeichen. I krigsartikkelsbrevet af 1563 skal efter kancelliråd Andersens angivelse stå: eine rothe und gelbe binde oder veldzeichen. hanum blifver befalet. Findis nogen, som det icke hafver, di skulle holdis som fiender. 1 T: Wo aber einer oder mer weren, die es nicht täten, die sollen als feinde gehalten werden.

72. Dersom enten nogen slagtning, schermydsel eller andet sligt imod fienden skulle foretagis, daa skulle generaløfverstens lutenant, feldmarskalken sampt hans tilforordnede høfvidsmend, befallingsmend och krigsfolk, saa mange som ride, vere forplichtet udi guod tid at stige fra deris heste och skicke sig i ordning huos derris krigsfolk, der samme steds fortøfve och icke ride efter nogen schermydsel, men enhver skal med ald flid tage varre paa, hvis hannum er befallet, under alfvorlige straf. 1 T: dergleichen handelungen. T: sondern ires tuns acht und war nemben bei vermeidung ernstlicher straffe. 73. Dersom vorris leilighed sig saaledis udi frembtiden begaf, at vi forbemelte krigsfolk icke mer hafde behof at bruge, ville vi os hermed hafve forbeholdet denum efter vorris leilighed och gode behag at forløfve och aftacke och daa lade gifve enhver til aftog en half monnis sold efter, som hand hafver besoldnung til. 74. Dersom en eller flerre findis, som forskrefne artikle icke holde, daa skulle di¹ som menædere pinligen straffis efter, som generaløfverstens lutenant och feldmarskalken kand kiende for ret at vere. Kilde: Krigsordning 1564 § 42. 1 T: der oder dieselben. 2 T: nach des . . . erkandnus. 75. Dersom noget udi forbemelte artikle er forglembt, som der icke omtallit er, som krigsfolk bør och kand holde, daa skulle alle slig brøde och forseelse indsettis for generaløfverstens lutenant och feldmarskalken, 4hvilke [derom]5 skulle kiende och lade straffe efter, som 17: Letzlich ob. T: diesen jetztverlesenen. 3 T: alle mishändelungen. 47: und von denselben nach erkandnus gestraffet werden, und alle. 5 Således R; 0: hvilken denum. ret er, och alle di knegte, som paa det tog er udi tienisten under hoben, endog di icke erre tilstede at sverge, naar forskrefne artikelle forrelesis, disligeste di, som herefter komme under regementet ¹och blifve indskrefne och skulle verre med paa tog och vagt, skulle alle verre forplicht samme ed at holde, ligervis som di self personligen til stede hafde verrit och svorrit. Kilde: Krigsordning 1564 § 53. 1 T: und unser geld empfangen oder sich einschreiben lassen und. Vi ville os och hermed forbeholdit hafve forskrefne artikle samptligen eller hver for sig efter vorris¹ nodturft och tidsens leilighed at lade forandre, derfra tage och andre udi det sted igien indsette, hvilket vi siden af alle och hver lige saa fuldkommeligen vilde hafve holdit och efterkommet, som di derpaa udtrøckeligen hafde soret. Dersom och noget ved en offentlig tromslag blifver paabødit eller forbødit, som icke udi disse artikle findis indført, daa skal det samme holdis 4, ligesom det med udtrøgte ord herudi 5 vaar begreben. Des til vindisbyrd hafve 'vi ladet trøcke vort zignet her neden paa. Gifvet paa vort slot Kiøpnehafn dend 4. Aprilis anno 1611. 1 T tilf.: gelegenheit. 2 T: leufte der zeit. 3 T tilf.: zu verbessern. 4 T tilf: steif und fest. Christian. 5 T tilf.: in diesem articulsbrieffe mit worten ausdrüklich. 6 T: wir könig Christian dieses mit unserm königlichen secret bekräftiget, so gegeben ist auf... Eden¹ Kgl. mait. udi Danemark 2, vorris allernaadigste herre och koning, lofver och sverger vi nerverendis krigsfolk samptligen och i synderlighed³ paa alle di punkter och 1 RT: landsknectsed. 2 RT tilf.: och Norge. 3 T tilf.: die wir unter des hauptmans

fänlein gehörig sein. artikler, som os nu er forlest ¹och vi nochsom hafver forstanden, en fast 2 ed til gud allermegtigste och hans hellige ord, at vi ville verre hans kgl. mat. och hans riger, lande och undersaatter troe och hulde, derris³ gafn och beste vide och ramme, men deremod derris skade 5 och forderf med største flid och vindskiblighed hindre och afverge efter vorris yderste formufve "foruden om nogen hinderlist eller bedregeri blifver brugt udi munstringen, hvilket vi ingenlunde skulle eller ville dølge; ochsaa ville vi udi alle forrefaldende leilighed til lands och vands ved gandske och halfve fenlin saa vel som ved halfve och helle roder Tefter tidsens leilighed lade os guodvilligen bruge, hvor os af vorris tilbørlige øfrighed tilsigis, saa lenge vorris lif8 kand strecke och som det en erlig krigsmand vel anstaar, och giøre ald den del, hvis som udi vorris artikler begreben er och som vi forhaabis at hafve erre och rom af, och beholde it erligt nafn och røgte, saa sant hielpe os gud och hans hellige evangelium 9. 1 T: und wir deren nun mit worten gnugsamb unterrichtet und bescheiden sein. 2 T: leiblichen. 3 T tilf.: frommen. + T tilf.: jederzeit. 5 T: nachteil und unrat und was dero immer entgegen und zu wieder vermerket werden mag, bestes fleises 6 T: sonderlich aber, da einiger betrieglicher und vorteilhaftiger unterschleif in der musterung erspüret, dasselbige gefärlich nicht verschweigen, sonst uns . . . 7 T: wohin es die gelegenheit und notdurft erforderen. 8 T: leib und løben. 9T tilf.: durch Jesum Christum. Amen.

342. 1611 10. apr. (Hafniæ.) Frdg. om tolden i Øresund og Beltet, medens den svenske fejde varer. R: Sæll. reg. 15, 360–374. A: Afskrift efter original udfærdigelse i Villum Mortensens indtægtsregnskab for Oresundstolden 1612. B: Afskrift efter do. i samme regnskab for 1613. Denne tekst er dog i reglen kun efterset, hvor der var afvigelse mellem R og A. Eftersom vi ere kommen och geraden udi en obenbare krig och feide med den stormegtige høiborne første och herre her Carl den niende, Sverigis, Gottis och Vendis konning etc., hvortil en merkelig stor summa pendinge vil fornøden giøris, da hafve vi derfor verit fororsagit med vort Danmarkis rigis raads bevilling och samtycke at lade paa nye en taxt och forordning giøre, hvorledis vor och kronens told och rettighed saa vel af indlendiske som udlendiske udi Øresund for vort slot Kroneborg och udi [vor kiøbsted] Nyborg af dennem, som løbe igiennem Belt, skal tagis och opbergis, imidlertid och al den stund samme krig och feide paastaaer. Herefter vore toldere och toldskrifvere i Helsingøer och Nyborg, saa och alle och hver indlendiske och udlendiske, som did hender at komme, skulle hafve sig at rette och forholde, som efter fylger. Gifvet paa vort slot Kiøbenhafn den 10. aprilis anno 1611. 1 Således AB. 2 AB tilf.: daug.

I. 1. Først af rinsk vin, malvasier, sek och anden hed vin, fransk vin, brendevin och vinedicke, deraf skal gifvis den 20. pendingstold saa vel af indlendiske som udlendiske.

2. Item skal hver kiøbmand, som vin fører, ofvergifve sit seddel med klart ritsning paa, hvor mange stycker och tolaster rinsk vin¹ och hvor mange hele och halfve ammer de holder, derhos tegnendis kiøbet, som hand den vil fortolde. Och er det rigens frihed och herlighed, at vi lader prøfve deris vin, før end den fortoldis, och dersom den os naadigst befalder, da at anamme saa meget, vi begerer, och kiøbmanden at betale efter slig kiøb och pris, som hand den indset hafver, eller hvorledis mand med hannem best kand ofverens komme. 1 Således og B; A forbig.: hvor . . . vin. II. Af alle Nederlender, saa och Hollender, skal opbergis til told, som efterfylger: 1. Item af it skib ofver hundert lester stort, ballastet med sand, muresten eller stenkul, gifvis 3 rosenobel, der foruden 1/2 daler opgield paa hver rosenobel. 2. Item it skib under hundert lester stort, ballastet, som forskrefvet staar, gifver 2 rosenobel; udi lige maade it skib under 30 lester gifver 2 rosenobel. 3. Item it skib ofver hundert lester, lat nederlensk gods, gifver 4 rosenoble. 4. Item it skib under hundert lester, lad deris egit gods, gifver 3 rosenoble. 5. Item it skib under 30 lester, lad deris egit gods, gifver 2 rosenoble, 2 goltgylden. 6. Item dersom it skib, som hører hiemme udi Nederland, hafver inde styckegods, som er packeklede, kramfade, messingkurfve eller andet saadant, gifver for [hver] 1 6 hele packer eller kramfade 2 rosenoble, och dermed befries tolden, hvor mange stycker ydermere findis; men er det under 6 hele stycker 2, da gifvis for hver hel stycke eller packe I daler, 1/2 packe 1/2 daler. 7. Item af en lest rusiner, figen, hollands sebe eller en tønde med hollands lerrit, som regnis for 12 stycker, gifvis 12 daler. 8. Item it skib af Nederland, hafver inde salt eller flamske sild, hører hiemme udi Nederland, gifver for hver 20 lester 2 goltgylden. 9. Item it skib, kommer af Hispanien, Portugal eller Frankerige, lat met salt, dersom samme skib och gods hafver hiemme udi Nederland, och er det skib ofver hundert lester, gifvis 4 rosenoble, och det under 100 lester, gifvis 3 rosenoble. Der foruden skal hvert skib lefvere paa 1 Således AB. 2 Således og B; A: packer. 3 Således og B; A forbig.: hel... eller. toldgaarden 6 vel packede tønder salt, och betalis dennem derfore 2 goltgylden. 10. Item de suderske, som ere Campen, Svollen¹ och Deventer, naar de lefvere 6 tønder salt, betalis dennem I goltgylden. II. Item er der nogen, som hører hiemme udi de østerske eller vendiske steder, eller en anden udvortis fremmed, och hafver skibsparter udi de Nederlenders skibe, da gifvis for de parter 2 rosenoble. Sammeledis dersom de hafver indskibet deris gods udi de Nederlenders skibe, derfore betalis 2 rosenoble. 12. Item forskrefne Nederlender, hafver de skibsparter udi de østerske eller vendiske steders skibe, derfore gifvis 2 rosenoble. 13. Item hafver de och indskibet deris gods paa forskrefne steders eller andre fremmede nationers skibe, derfore betalis 2 rosenoble. 1 Således og B; A: Svol. III. Om Embder och Bremer deris gods. Item de, som hafver hiemme udi Embden eller anden steds udi Ostfriesland, desligeste de af Bremen skulle gifve efter deris skibs dregtighed, hvad heller de kommer østen eller vesten af, ligesom de Nederlender, efter som forskrefvit staar; dog naar de kommer fra Embden eller de steder, saa och fra Bremen, och hafver indtaget flamsk sild, salt eller styckegods, som kand beløbe 4 lester, da gifver de lige saa meget, som de vare slet tilladde, meden hafver de icke 4 lester gods inde, da gifver de af hver lest eller fad, som de hafver inde¹, I daler. 2. Item kommer de af Hispanien, Portugal eller Frankrige, lat med salt, da gifver de och efter skibens 1 Således AB; R: mindre. storlighed 6 fulde 'packede tønder salt och det lefvere paa toldgaarden2; derfore gifvis dennem I goltgylden igien. 3. Desligeste hafver de fremmede skibsparter udi deris skibe, betaler de [derfore]³ 2 rosenoble. Hafve de ochsaa fremmed gods udi deris skibe, betalis och derfore 2 rosenoble. 44. Item alle de, som hafve indskibet det gods, som gifver den 70. pendings told, skulle gifve som for andet fremmed gods 2 rosenoble. 1 Således og B; A: tønder packet. 3 Således AB. 2 AB: vor toldergaar[d]. A forbig. § 4, som dog findes i B. IV. De østerske am sehesteder¹, som ere prydske, pommerske och liflendiske steder, item de 6 vendiske steder, som ere Lybek, Hamborg, Rostok, Vismar, Strolsund och Lyneborg, skulle gifve, som efterfylger: I. Hvert aar skulle de hafve besorne nøiagtige søbref af deris egen stads øfrighed, at deris skibe, de fører, hafver hiemme udi den stad, de sige sig at vere boe siddendis udi, och gifve da rosenoble told efter deris skibis dregtighed, ligesom de Hollender gifve. 2. Item hafver de och 2 skibsparter med hverandre eller med Nederlender och andre, derfore gifvis 2 rosenoble.

3. Desligeste naar samme skibe hafver inde fremmed gods, hvoraf der skal gifvis den 70. pendings told, eller andet gods, derfore betalis 2 rosenoble. 4. Item kommer de af Hispanien, Portugal eller Frankerige, lad med salt, da skulle de lefvere paa toldgaarden 3 6 fulde packede tønder salt, och dennem derfore betalis en goltgylden. 1 Således og B; A: steder. 2 Således og B; A forbig.: och. 3 AB: vor toldgord. 5. Desligeste skal herefter gifvis af al contor- eller andet gods, som kommer igiennem Sundet eller Belten til [vor kiøbsted] Bergen eller anden steds udi [vort rige] 1 Norge eller derfra igien udføris, lastpendinge, sise af øel och told af andre vare, de indehafve. Dog hvis contorsgods anlanger, [som skibis til [vorris kiøbsted]¹ Bergen, skulle derimod vere forskaanit for, hvis stycke mel eller malt til dis de af deris skibe gifvet hafver paa [vort slot]1 Bergenhus 2. 1 Således AB. 2 A tilf. i randen: Hafver kong. mait. bevilget, at alle de, som seiller paa Norge, at verre forskonet her udi Sundet for lastpendinge och sise, mens der som de losser deris guods, der skulle de erlegge och betalle kong. maits. rettighed. IV. Alle andre nationer, vere sig Skotter, Engelsker, Frantser, Portugieser, Hispanier, Poler, Breslover eller andre slige nationer, landskaber eller steder, skulle gifve, som efterfylger: 1. Forskrefne nationer gifver hver reise, de kommer udi Sundet enten ballastet eller ladde med kiøbmandsgods, enten de kommer østen eller vester af, til told 2 rosenoble. 2. Och skulle de skriftligen angifve och klarligen optegne deris gods och det for it billigt kiøb ansette och taxere efter, som det dennem kand kaaste; siden skulle de gifve deraf den 70. pendings told. 3. Och skulle forskrefne Engelske, Skotter, Frantser och andre, som skulle gifve den 70. pendinge af deris gods, blifve ved de førrige lastpendinge, som af deris gods tilforn er gifven, efter at ingen andre, som gifver lastpendinge, gifver ochsaa den 70. pendinge der foruden af deris gods. 4. Och hafver det verit befunden nogen af disse forberørte nationer at hafve fortaugt en part af deris gods 1och icke det retferdeligen angifvet, men dermed besveget voris told och rettighed, och de³ derfore ere for retten tiltalit och deris lif, skib och gods os tildømpt: af slige och andre aarsager mere skulle forskrefne nationer herefter føre nøiagtige certificatzer saa vel fra deris egit som fra de steder, de godsit inde for hafver, och dermed bevise, hvad gods de indskibet hafver, och dersom de det icke giører, skal deris gods opskibis och skibet besigtis och randsagis. 5. Item fører de salt indtagit udi Spanien, Portugal eller Frankrige, skulle de lefvere paa toldgaarden 6 packede tønder salt, och dennem derfore betalis en goltgylden. Hafver de och gods inde, som andre fremmede landskabe tilkommer, derfore skal gifvis 2 rosenoble. 1 Således og B; A: fordi de det icke retteligen angifvet hafver och derfore. 2 B tilf.: os. 3 B forbig.: de. 4 AB forbig.: skulle. VI. Hvis den søefarende mand skal gifve til tønde och skrifverpendinge. 1. It skib stort 30 lester och mere skal gifve som tilforne, saa ofte det kommer enten fra øster [eller]¹ vester och løber igiennem Dragøer strømme, 1/2 gammel daler, hvoraf vi ville hafve os forbeholdit for de tønder, der holdis udi Dragøer strømme, 10 sk. gode, och de 6 sk. [guode] ere 3 vore begge toldere bevilget efter deris bestillings indhold, som om ere skrifverpendinge. 2. Item it skib under 30 lester gifver for hver reise 12 sk. gode, hvoraf os tilkommer de 6 sk. [guode] 2 och begge tolderne de 6 sk. [guode] 2. 3. Och dersom nogen skibe loser sin fulde skibslading udi Øresund och icke løber igiennem Dragøer strømme och udi den samme hafn ladendis vorder, gifver 1 Således AB. 2 Således A. 3 AB: begge vorre. 4 A: vorre toldere. 21 hver reise frem och tilbage til skrifverpendinge 6 sk. gode. Och at borgemestere och raadmend udi Kiøbenhafn skal holde forskrefne søetønde aarligen ved magt och lige, da hafver vi dennem derfore bevilget 400 gode daler, som dennem skal gifvis af voris anpart [af] forskrefne tøndependinge aarligen. VII. Udlekning och spillatze anlangendis. I. Hafve vi bevilget efter, som til dis er kaartet med dennem, som kommer af Frankerige eller Spanien med salt, at dennem lige saa meget maa deraf til udlekning toldfrie passere som skipperens och skibsfolkens føring paa hvert skib kand¹ sig beløbe. 2. Disligeste til spillatze maa den 15. amme af hvis vin, som kommer igiennem Sundet fra Holland, som til dis ingen told er tagen af, frie passere 2, och fra Spanien og Frankerige hver 10. pibe vin til spillatze udi lige maade fri passere. 1 Således og B; A forbig.: kand. 2 Således og B; A forbig.: fri passere. VIII. Skippere och skibsfolkis føring anlangendis.

Hafve vi bevilget dennem efterskrefne antal lester gods uden ald told at maa nyde, naar de det hafver betald, enten de ere kommen vesten eller østen af: En skippers føring er en skibslest. En styrmands føring er 1/2 lest. En høfvidsbaadsmand føring 1/2 lest. Och trei baadsmends føring er [12] lest¹. 1 Således AB; R: I skibslest. IX. Danske och Norske. I. Hvis deris skibstold anlanger, saa vel som af godsit, naar de seigler igiennem Sundet frem eller tilbage uden riget, da gifver de efter skibens storlighed som fremmede efter, som forskrefvit staar, undtagen hvis smaa skuder, som løber fra Varbierg, Halmsted och anden steds fra til Tydskland, som icke ere saa dregtige, at deraf kand udgifvis rosenobel told, de skulle da vere forskonit med, hvis roerstold de tilforn hafve udgifvit paa de steder, de hafve fr[an]1 udseglet eller høre hiemme. 2. Och naar de fortolder deris egit gods til os paa de steder, de udsegler, da skulle de vere forskaanit for lastpenge udi Sundet at gifve undertagendis af vin allene, och naar de komme tilbage igien, da udi lige maade at vere forskaanit for lastpenge, dog at gifve deris told paa de steder, de losser och henfører deris gods udi vore riger och lande. Meden ville de begifve dennem til andre fremmede landskaber och steder deris kiøbmandskab at bruge, da skulle de gifve lastpenge eller anden deris rettighed strax udi Sundit, som vore undersaatter udi førstendømme Slesvig och Holsten udi lige maade skulle da udgifve. 1 Således B; R: fri; A forbig. ordet. X. Her efterfølger hvis, som skal anammis och oppe berris til lastpendinge och fyrpendinge af efterskrefne kiøbmandsgods och vare, som udi Sundit eller Belten¹ herefter af øster eller vester hender at ankomme. I I. lest smør eller 6 skpd. flesk eller honning oste Last- Fyr- pge. pge. 3 dlr. sk. 62 I lest køckenfet eller tran I lest salt I lest kiød 1/2 3 I lest sild 1 AB forbig.: eller Belten. 2 Der tilföjes: gode. Last- Fyr- pge. pge. dlr. sk. 62 12 2 11/2 63 1 1/2 2 3 Således og B; A forbigår denne post. 21* I lest torsk eller kabelav eller tørre flynder I lest rotsker eller sporder I lest aael eller 6 fade 1000 tørfisk Forordning 1611 10. apr. Last- Fyr- pge. pge. dlr. sk. I lest størge eller 6 Last- Fyr- pge. pge. dlr. sk. fade I I I lest lax I lest rauf 3 3 I 112 6 999 6 11/2 6 8 lester straabøkling eller røgit sild, reg- 11 6 nit 20 straa for I 1/2 2 lest 112 2 2. Korn. Last- Fyr- I lest hvede I lest rug eller biug eller mel eller malt eller hafre eller pge. pge. dlr. sk. 2 I I lest hirsegryn I lest hassel- eller valnødder I lest ebbel Last- Fyr- pge. pge. dlr. sk. 112 1 I I 1 I 2 erter eller gryn I I I lest sennup 11/2 I 2 I lest rugbrød 1/2 I I lest sebe I 11/2 I lest hvedekaufring ¹) I I lest boghvede 1/2 I 1 Lastepenge er: 3 ort. I lest boghvedegryn ¹) I 4 baller hvid sebe 400 pund spansk sebe 2 Således og B; A: 6. 3. Atskillige vare. Last- Fyr- pge. pge. dlr sk. Last- Fyr- pge. pge. dlr. sk. 11/2 4 112 2 I skpd. vox 2 6 skpd. tallig 33 I 6 skpd. grof uld 11/2 11/2 3 I fad karder I fad med filthatte 1) I sek uld af Rostok I I I I lest tallig 6 skpd. harpex eller humble I skpd. dunfieder 6 skpd. gemen fieder 4 skpd. fin uld 1 Lastepenge er: I ort. 2 11/2 eller Stetin 112 2 3 11/2 4 secke skier uld 12 2 1/2 3 I sek bomuld paa 12 2 200 pund 1 1/2 2 4 secke 'skier eller 2 flockeuld I lest potaske [eller] 3 12 skpd. I lest [gemen] aske I lest grof baand, beg eller tiere 1 B: sker uld eller. 2 A forbig.: skier eller. Forordning 1611 10. apr. Last- Fyr- pge. pge. dlr. sk. I lest klein baand, beg eller tiere 8 kurfve fransk, dant- 11/2 2 2 6 1/2 I glas I I ziger eller Hessens 325 Last- Fyr- pge. pge 2 dlr. sk. 1/2 I 4 Således og B; A forbig.: dantziger.

3 Således A. 4. Hør och hamp. Last- Fyr- Last- Fyr- pge. pge. pge. pge. d:r. sk. dlr sk. I lest hør eller hamp, regnis 6 skpd. paa lesten 150 pund ulden garn 11/22 4 skpd. blaargarn 1/2 2 1/2 3 210 skpd. hør- eller 4 skpd. ¹hellig flas 11/2 hampeblaar 1/2 2 I skpd. heglit hør I lest hørfrøe I I eller hamp 1/2 2 I lest hampefrøe 3) I 6 skpd. kabbel eller I lest roefrøe tov 1/2 3 I fad canariefrø 11/25 I I skpd. eller kiste spundet garn 112 2 1 Således og B; A: helle flas. 2 Således og B; A: 10 skpd. blor. 4 AB: lest. 5 Således AB; R: 2. 3 Lastepenge er: 3 ort. 5. Kaabber, tin, blye och jern. Last- Fyr- pge. pge. dlr. sk. I skpd. kaabber eller tin 2 2 I korf med tin eller med messingverk 1/2 2 1 Således og B; A: fad. 6 skpd. eller i foder¹ blye 8 fade blik Last- Fyr- pge. pge. dlr. sk. 11/2 2 11/2 2 6 skpd. stangjern 11/23 I lest osmund 11/2 3 6 skpd. kugler eller jernkackelofne eller jernbaand til vinfade

4 skpd. jernplader Last- Fyr- pge. pge. dlr. sk. Last- Fyr- pge. pge. I sk. sk. 8 skpd. gotling skiøt¹ 11/2 6 centener Hollands 2 spiger 6 centener staal 3 W 11/2 2 53 11/2 1/2 3 I korf eller fad staal- 1 2 traad 11/2 3 8 skpd. gammel jern 11/2 2 1 Således og B; A: gotlinger. 2 Således og B; A forbig.: Hollands.

3 Således og B; A: 3. 6. Krigsmunition. Last- Fyr- pge. pge. Last- Fyr- pge. pge. dlr. sk. dlr. sk. 100 sverdklinger I 11/2 2 I kiste med¹ 100 100 sverdfester 1/2 2 musketer 11/2 9 100 spiudstager 112 2 4 dusin pistoler eller 50 slagtsverde 1/2 2 stackede røer 112 2 100 harniske 3 4 15 køriser 1/2 2 100 hellebarder 1/2 2 6 centener salpeter 50 stormhufver 100 spidsjern 1/2 2 eller krud 11/2 1/2 2 I lest svofvel skpd. svofvel 32 363 1 Således og B; A forbig.: kiste med. 7. Trævare. I stor skibsmast paa 15 palmer och derofver

25 flagstenger eller smaa spirer Last- Fyr- pge. pge. dlr. sk. I 8 I liden mast eller spir 100 stort klapholt, Last- Fyr- pge. pge. dlr. sk. 1/2 I 12 2 pipenholt, faatholt 2 eller pipenstufve 3 1 B: stoerre; A forbig.: stort. 2 AB: fadholt. 24 2 3 A: pibensteben; B: pipensteuue. 4 Således AB; R: 12. 100 prydske vogenskud

11/2 I 100 churiske vogenskud

I 1) I Forordning 1611 10. apr. Last- Fyr- pge. pge. dlr. sk. I korf med for- 327 Last- Fyr- pge. pge. dlr. sk. malede skrine 1) I skok store aarer 1) I 1/2 I I skok smaa aarer I skok store ege- 40 skok skoufler 112 4 planker 11/2 22 20 skok molder 112 2 I skok prydske eller 400008 skibsnagler 1/2 4 stetiniske deller 112 2 930 bund kork 11/2 3 I skok smaa deller ¹) 1000 norske eller I 20 skok tallerken 12 I svenske 3 deller 1000 legter I 1/2 2 1/2 2 [6 kister med tallerken

15 egebielker, 12 alne 1/2 I 10 10¹ store egebielker 1/2 2 I I I 10 20 fyrrebielker 12 2 10 egebielker, 8 alne 1/2 I 10 I lest kister 1) I 25 stycker indholt [I skok planker 12 25 och knæ 11 1/2 I I [1]est [med] 6 12 12 200 handspiger I I] 13 cipressekister 112 2 1 Lastpenge er: 3 ort. 2 AB forbig. denne post. 3 Således og B; A forbig.: eller svenske. 4 Således AB; R: 100. 5 Således A; BR forbig. denne post. 6 Således A; R: nest eller. 7 Således og B; A: mallede. 8 Således AB; R: 10000. 9 A: 20 dosin kork blifver regnet for 30 bund. 10 A forbig. denne post. 11 A forbig.: och knæ. 12 A: 20. 13 R opfører dette stykke under § 8. [1] tømmer maarskind

100 befverskind 100 refveskind 100 odderskind 1 Således B. 8. Vildvare. Last- Fyr- pge. pge. dlr. sk. Last- Fyr- pge. pge. dlr. sk. 20 tømmer hermelin 11/2 2 2 2 1000 graverk 2 2 232 3 4 4 1000 ilke och vildkatte

2 A: 3. 2 2 Last- Fyr- pge. pge. dlr. sk. 16 dussin romenieskind 3 2 2 2000 sorte kanine- 4000 graa kanineskind

10 losskind Last- Fyr- pge. pge. dlr. sk. 22 22 skind 1 AB: romaniskind. 2 2 9. Huder och skind. 4 degger elands- Last- Fyr- pge. pge. dlr. sk degger sems- Last- Fyr- pge. pge. dlr. sk. IO huder 4 degger hiortehuder 20 degger buckeskind eller giedskind

11/2 11/2 2 4 ledder 3 112 2 I fad semsledder ³ 112 2 6 degger corduvan 1/2 3 12 2 20 degger besans ledder 1/2 3 buckeskind I OOO skind 2000 lambskind 4000 kidskind IO degger bered 20 degger kalfskind 1) store 2 faar- 10 degger rydske I 32 skind degger saltet eller barket huder 11/2 24 1/2 3 11/2 2 105 døgger tørre 112 2 huder 1) 5 11/2 2 11/2 112 2 1 1000 giedskind 1000 hvit ledder 2 Lastepenge er i RB: I dlr. I ort, i A: 5 ort. 2 AB forbig.: store. 3 Således og B; A: sømbstler. IO. 1000 rydske handske 1/2 2 [3 deger pundledder 1/2 2] 6 4 A forbig.: rydske . . . 2. 5 Således AB; R: 16. 6 Således AB. Fløiel, silketøig och klede. Last- Fyr- pge. pge. Last- Fyr- pge. pge. dlr. sk 4 stycker fin fløiel 8 stycker engelske eller dobbelt døsin dir. sk. 2 4 eller half fløiel eller atlask eller siden borat eller taft eller kaf¹ eller engelsk seien 2 16 stycker døsin 12 stycker bai Forordning 1611 10. apr. Last- Fyr- pge. pge. dlr. sk 2 4 enkel 2 4 3 2 3 10 stycker blaa menget eller røtset 4 16 stycker eller en pak skotsk groft klede 6 2 2 12 stycker tursk eller dobbelt markeyer 7 eller grofgrøn 24 stycker ossen- 45 2 4 brøgst 2 24 stycker eller en packe kirsei, grofgrøn, enkel saien, markeyer, trip, sarbommersie,

dug, teromtrey I fad kramgods 12 pund silke- 1 AB: kaffa. 22 4 2 A: saigen, B: saien; R tilf. atter: 8 stycker dobbelt døsin. 3 Således og B; A: 4. 4 B: nøset. 5 A forbig. denne post. frandzer, snører 329 Last- Fyr- pge. pge. eller posement 2 dlr. sk. 34 16 pund flokfrandzer 2 4 dusin engelsk, spansk eller nørenbergeske sengekleder

2 12 stycker kartecke 2 222 I stycke tapetzerie 1/2 2 4 dusin hestetecken 2 2 30 døsin kledelisser 2 50 par strickede strømper 100 par fin kirseistrømper

30 døsin grofve kledehoser 9 4 2 2 2 2 2 4 60 dusin ulden hoser 2 100 skotske uldenskiorter

1000 par rydske handske I pak eller I fad vert 100 daler +2 2 I 2 2 2 2 6 AB tilf.: eller østerske klede. 7 Således og B; A: makey. 8 Således og B; A forbig.: eller packe. 9 Således og B; A: hoser. II. Lerrit. Last- Fyr- pge. pge. dlr. sk. I pibe hollands lerrit 2 12 stycker hollands lerrit 2 100 drels¹ duge 2 3 1 Således og B; A: dregels. 8 stycker kammerdug

Last- Fyr- pge. pge. dlr. sk. 2 2 2 4 8 stycker eller ryller dobbelt fransk eller dantziger 1 bredt boldavid eller canifas

20 stycker enkel mel- Forordning 1611 10. apr. Last- Fyr- pge. pge. dlr. sk. 2 4 vings boldavid och 8 2 40 stycker hardug 20 stycker lerrit och 16 støcker 20 stycker pommersk lerrit och sligt 3 20 stycker drelling och 5 8 2 2 4 2 22 30 stycker stetinsk lerrit 40 stycker cracovs lerrit och duellich och 166 80 stycker smittit blorgarns lerrit 8 1000 alne pleding 12 stycker lerrit Last- Fyr- pge. pge. 2 dlr. sk. 2 27 +2 2 4 2 2 40 stycker groft indlands slesigs lerrit 2 12 stycker fint diuneandit

2 24 vor 50 2 2 diunevor 8 baller papir stycker groft 49 4 2 4 2 4 2 49 1 AB: danscher. 2 Således og B; A: 4. 3 Således og B; A forbig.: och sligt. 4 Således og B; A: 4. 5 Således og B; A forbig.: och. 6 Således og B; A forbig.: och och 16. 7 Således og B; A: 5. 8 B: 80 støcker smittid lerrit af blaargarn och 4 støkker; tilf.: 40. A 9 Således og B; A forbig. denne post. 12. Gevurtz, spetzerie och andit. I dobbelt balle peber 1, 300 pund I dobbelt2 balle in- Last- Fyr- pge. pge. dlr. sk. Last- Fyr- pge. pge. dlr. sk. I øxehofvid sukater 2 6 41 2 gefer paa³ 300 pund 11/2 øxehofvid syltet I ingefer 6 2 6 1 Således og B; A tilf.: reignes for. 2 Således og B; A forbig.: dobbelt. 3 AB forbig.: paa. terxs nellicker eller 300 pund Canel 300 pund 51 dobbelt balle muskateblommer eller 6 42 8 42 6 4 Således og B; A: 300 pund nellecker. 5 Således og B; A: 300 pund moskatter eller moskatteblomer. muskatenødder, 300 pund 11 dobbelt balle muskatenødder

8 pund safran figen I lest rusiner och I fad med lange rusiner I fad eller 500 pund mandel 4 balle mandel Forordning 1611 10. apr. Last- Fyr- pge. pge. dlr. sk. 42 6 412 6 2 2 11/26 . I 4 2 1/2 2 11/2 2 8 baller 5 lafverber eller 800 pund 11/2 4 st 800 pund 8 baller 5 ris eller 8 baller 5 corender eller 800 pund 11/2 4 st 11/2 6 2 400 pund dadler quartal svedsker, I 11/2 2 brut suckerpaa 400 pund 9 I fad eller kiste sucker candie I fad eller kiste puddersucker I pibe sirup 331 Last- Fyr- pge. pge. dlr. k. 11/2 3 4 8 I 112 4 10 I 112 2 4 baller eller 11 400 pund anis eller kummen 1/2 2 4 oxehofder eller lemoner, cappers eller oliver I pibe svedsker eller I fad ungerske blommer I fad eller kiste 8 I fad confect eller spetzerie I dobbelde 12 balle 2 4 indico eller ammel 42 6 I oxehofvid lige saa megit. I dobbelde balle zenober

138 balle farfve eller possel och krap 8 baller smak [regnes for 1600 pund] 15 11/2 2 I fad røde I 2 1 Således og B; A: 300 pund moskattenødder. 2 Således og B; A: 4. 3 Således og B; A forbig.: med. 4 Således og B; A: 12. 5 Således og B; A forbig.: 8 baller. 6 Således og B; A: 4. 100 pund cosenel I lest røde eller farfve af Sverig I fad veide 3 14 42 6 11/2 11/2 4 12 2 1/2 I 3 6 16 I 9 Således og B; A: 400 pund sucker. 10 Således og B; A forbig. denne post. 11 Således og B; A forbig.: 4 baller eller. 12 Således og B; A forbig.: dobbelde.

7 Således og B; A forbig.: eller quartal. 13 Således og B; A: 800 pund farfve. 14 Således og B; A: 4. 8 Således og B; A forbig.: I fad 15 Således AB. kiste. 16 Lastepenge er: 3 ort. I sek engefer¹ 6 skpd. eller fade victril, koberrøg 2, vinsten eller kober- vand 1/2 3 glied 6 skpd. blyas eller 3 skpd. eller 6 baller, Forordning 1611 10 apr. Last- Fyr- pge. pge. dlr. sk. 1/2 I 400 pund pokholt 400 pund lakris eller 5 søtholt eller salsa- parella Last- Fyr- pge. pge. dlr. sk. 1/2 2 I 11/2 I oxehofvid røgelse I 61 oxehofvid eller 27 11/2 3 balle gallas 1/2 ] 8 4 oxehofveder gummi 12 2 hver 150 pund, al- I fad stifvelse 1/2 2 lun³, eller I oxe- 1000 paradiskorn 12 2 hofvid eller fad 12 3 1000 brisselholt, com- 6 skpd. harpex eller 4 terpentin pesholt eller pro- 11/2 3 vintsholt 1/2 2 I lest kobbervand 11/2 6 20 stycker guldspelt 9 1/2 2 pentin 4 oxehofveder ter- 30 lb. roedsten eller I korf med lim 10) I 112 2 I pibe Lisebons olie I lest eller 8 ammer 1/2 2 forarbeidit sten bern- hampe- eller roe- 11/2 2 olie 12 4 4 skpd. fillet bern- sten I lest linolie eller 112 2 andit sligt 11 3 3 skpd. spitzglas I 2 2 1 A: engelsker; B: engescher. 2 Således og B; A forbig.: kober- røg. 3 Således og B; A forbig.: allun. 4 Således og B; A tilf.: och. 5 Således og B; A forbig.: lakris eller. 6 A: 400 pund gallas. 7 B tilf.: 200 pund. 8 Således og B; A: 2. 9 A: guldspeille; B: guldspell. 10 Lastepenge er: 3 ort. 11 AB forbig.. andit. 13. Vin, miød och øel. I pibe eller boete malmesie, muska- Last- Fyr- pge. pge. dlr. sk. tel, tint, alicant, bastert, sek, spansk Last- Fyr- pge. pge. dlr. sk. brendevin och anden slig¹ spansk vin I fad eller 2 lest rinsk vin paa 4 ammer och der- ofver 1 amme rinsk brende- Forordning 1611 10. apr. Last- Fyr- pge. pge. I dlr. sk I lest rostocker øel, Vismar eller Stral- sunds øel 4 kister venediske drickeglas I kiste med dricke- glas 333 Last- Fyr- pge. pge. dlr. 2 sk, T 2 I 2 2 15 skok glasflasker 12 vin 1/2 2 40 flaskefoeder 112 4 I pibe fransk vin 1/2 I I korf 5 med kruse I oxehofvid fransk brendevin I pibe vinedicke 2 I lest miød [6] 3 oxehofvid 8 oxehofvid øeled- gelsk øel icke 6 fade mumme och kander 112 I 2 I 400 pund elefants- 1/2 tender 12 2 3 3 6 I hest 1 8 en- [1 kalf I 1] G I 4 I lest stenkul 7) I 2000 hollands mure- 4 sten I 11/2 24 1000 tagsten 7) I 6 fade prydzing 112 3 1000 astrag 8) I 6 fade lybsk øel I [3 møllesten 9)] 10 1 Således og B; A forbig.: slig. 2 Således og B; A: edcke. 3 Således AB; R: 8. Således og B; A: 3. 5 Således og B; A forbig.: 1 korf. 6 Således AB, dog har B: 1/2 dlr. lastepenge. Lastepenge er: I ort. 8 Lastepenge er: 1 ort. 9 Lastepenge efter A: I ort, efter B: I daller. 10 Således AB. 14. Accise. Af contorsøl eller anden mere øl, som skibis til Bergen eller anden steds udi [vort rige]¹ Norge, skal gifvis, som efterfølger: I lest rostocker øl 9 daler, I lest sundisk øl 9 daller, I lest vismars øl 9 daler, I lest lybsk øl 9 daler, saa vel som och af al anden slags fremmed øl skal an- 1 Således AB. ammis af lesten 9 daler, och da gifver de ingen lastpendinge af samme øl, naar de denne sise fornøiger. 15. Videre om lastpendinge. Hvis kiøbmandsgods, som kommer af vesten eller østen udi Sundit och blifver her udi rigit forlosit eller och skibis til Norge, disligeste hvis gods, som her udi rigit blifver kiøbt och udført, deraf skal gifvis lastpendinge. Hafniæ, 10. aprilis anno 1611¹. 1 Således og AB, men i R er datum senere tilskrevet. Efter § 15 fulgte oprindelig en nu overstreget § lydende: Narfven. Hvis, som føris til eller fra Narfven, deraf skal fremmede gifve dobbelt lastpendinge, men voris egne indbyggere och undersaatter skulle gifve en dobbelt lastpendinge. Hafniæ 10. aprilis anno 1611.

343. 1611 10. april. (Hafniæ.) Frdg. om told og akcise i Danmark, medens den svenske fejde varer. R: Sæll. reg. 15, 374–86 : frdg. 1611 10. april for Danmark. A: Afskrift fra c. 1620 af udfærdigelsen for Helsingør by. Her i er tillige angivet tolden efter »dend gamble rulde før ind krigen og >>dend sidste rulle, udgangen anno 1615». Da en mængde poster ikke komme igen i rullen af 1615, står der ud for dem: er intet indført i forskrefne rulle anno 1615; hoesbemelte species er icke helder udi dend rulle anno 1615 indført og lign. jfr. særlig vedtegningen til §§ 4–6. Det er anset for heldigt ndfr. ved siden af satserne i toldrullen af 1611 i særlige spalter at sætte satserne efter de to andre ruller. Bag efter den nævnte afskrift står: Summarum beløfver tolden udi krigen paa et aars tid epter forskrefne rulle, som er udgifven anno 1611, smaatolden foruden sise udi Danmark: 49625 dlr., udi Norig: 62920 dlr. = 112545 dlr. Beløfver smaatolden udi Danmark foruden sise epter den sennisten udgangene rulle paa et aars tid fraa 1619 och til 1620: 14741/2 dlr. 2 ort; smaatolden udi Norige beløfver paa et aarstid: 31258 dlr. I ort = 45999 dlr. 11, ort. N: Norske reg. 3, 389–99 3: frdg. 1611 10. april for Norge. Denne er trykt efter N, men i oversættelse og med flere fejl i Norske rigsregistre 4, 418–27. Dens afvigelser medtages her, da den er kilden til frdg. om told og akcise på Gulland af s. d. (no. 345). O: Original udfærdigelse med kongens underskrift og segl af frdg. om småtolden 1615 1. avg. Denne er den nys nævnte rulle fra 1615. 1 En sådan formelig udstedt toldrulle er ikke påtruffet. Indledningen til denne og de ny tilkomne poster meddeles i det følgende, hvorimod afvigelserne i de med de to ældre toldruller fælles poster, som nævnt, meddeles nedenfor. Der er ikke overalt overensstemmelse mellem O og det, som efter angivelsen i A skulde stå i den. F: Sæll. tegn. 21, 133–35 : frdg. 1615 1. avg. Eftersom vi ere kommen och geraden udi en obenbare krig och feide med den stormegtige høiborne første och herre her Carl den niende, Sverigis, Gottis och Vendis konning, hvor til en merkelig stor summa pendinge vil fornøden giøris, da hafve vi derfore verit foraarsagit med vort Danmarkis rigis raads bevilling och samtycke at lade giøre en nye taxt och forordning, hvorledis vor och kronens told, sise och anden [vo]re¹ rettighed af den handterende kiøbmand, indlendisk saa vel som udlendisk, af hvis gods och vare, som her udi vort rige Danmark indføris eller udføris, skal tagis och oppebergis imidlertid och al den stund, samme krig och feide paastaar. Dog hvis en gang udi vore riger och lande er blefven fortoldit och forsiset, skal siden vere fri, och icke deraf ydermere told och sise at skulle udgifvis. Herefter 2 vore toldere, sisemestere, byefoget och alle andre, som der udi vor kiøbsted N. ere forordnede nogen told, sise och anden rettighed paa vore vegne at opberge, saa vel som enhver indlendisk och udlendisk, som did hender at komme, skulle hafve sig at rette och forholde, som efterfylger. Hafniæ 10. aprilis anno 1611. 1 Således A; R: mere. I. 2 A: hvorefter. Alle slags korn, mel, gryn och brød. Gamle rulle Rulle 1611 Rulle 1615 og 1612 I tønde hvede I tønde rug eller biug I tønde hafre IO albos sk.1 I sk. 2 sk. 2 sk. I sk. I sk. I sk. I tønde boghvede eller erter 2 albos 2 sk. I sk. I tønde malt I sk. 2 sk. 2 sk. 1 R tilf.: danske. 2 Således A; disse poster fattes i OF. I tønde hvedemel Forordning 1611 10. apr. Gamle rulle Rulle 1611 Rulle 1615 og 1612 6 sk. I sk. 2 sk. I tønde rugmel I tønde biuggryn eller boghvedegryn

I tønde hafregryn I tønde hvedebrød I tønde rugbrød I tønde hollandske eller franske tvebak I tønde dantziger, Kolbergs eller anden slags tvebak och kaufringsbrød 1 A: 2. 2 albos 4 sk. 4 sk. 2 albos 4 sk. 3 sk. 212 albus 212 sk. 2 sk. 2 albos 212 albus 31 sk. 2 albos 2 sk. 2. Fetallie. Gamle rulle Rulle 1611 Rulle 1615 og 1612 I tønde smør 4 sk. 1 I ort I ort 2 I tønde honning 4 sk. I ort I ort I skpd. flesk 8 sk. I ort I tønde saltet flesk 4 sk. 1/2 ort - I tønde selspek IO albos 1/2 ort 1/2 ort I tønde tran 4 sk. I 1 ort I ort I tønde køckenfet 4 sk. I ort 1/2 ort I tønde ister eller flommer 4 sk. 1/2 ort 1/2 ort I skpd. oste 8 sk. I ort 1/2 ort I lest skaansk 3 eller anden saltit sild 4 sk. 4 1/2 dlr. 1/2 dlr.² I lest saltit torsk, kabelav, graaseier, kuller, hvidling eller flønder 212 ort I tønde støre 5 4 sk. I dlr. I ort I dlr. 2 - I tønde lax 3 sk. I ort I tønde aal eller rauf 6 1/2 ort 4 sk. I tønde hornfisk I tønde helt 1 A: 12. 2 Således A; disse poster fattes i OF. 3 N: nordlandiske; A: spansk. 4 For I tonde. 5 N: størje. 6 OF forbig.: eller rauf. 1/2 ort 2 ort 4 sk. 1/2 ort 4 sk. 2 sk. 4 sk. 4 sk. Gamle rulle Rulle 1611 Rulle 1615 og 1612 I skpd. bergefisk 1 100 klipfisk eller bunkefisk I lest sprut eller sporrer I tønde sund och mavfve 4 I tønde strømling I tønde røgit sild I tønde bøkling I fierding tantei I otting syltet negenogen I tønde makrel I vorde langer, torsk eller kabelau 8 sk. I ort I ort 4 sk. 1/2 ort 1/2 ort 3 mrk. s. 1/2 dlr. 2 ort 3 2 albos 2 sk. 4 sk. 2 albos 3 sk. I sk. 1/2 ort 2 sk. I sk. 1/2 ort I sk. 4 sk. 2 albos 2 sk. 3 sk. I alb. 1/2 ort 4 sk. 2 albos 2 sk. 4 sk. I vorde graasei eller røcker 2 albos 2 sk. 2 sk. I vorde haafisk 2 albos 4 sk. 100 tørre kuller, flønder eller hvidling 2 albos I sk. 4 sk. 5 I tønde kallun 4 sk. I tønde tunger? 7 1/2 ort I ort 6 4 sk. I ort I tønde svinefødder eller rygge I tønde oxekiød til skibsfetallie

1/2 ort 4 sk. I ort 1/2 rdlr. 1/2 dlr. I fierding fersk kiød, som kiøbis och udføris til skibsfetallie,

4 sk. 1/2 ort I fierding fersk lambkiød 1/2 ort 1/2 albus 1/2 sk. I skok tørre negenogen sk. 1/2 albus 2 sk. I snes tørre aal, I straa spryt och I spegelax hver 8 1/2 albus I sk. I sk. I straa bøkling 1/2 albus 1/2 sk. I tønde hobelie 9 4 sk. 1/2 ort I tønde surkaal I skok kabutsehofveder I tønde sennup 1 N: Bergenfisk; OF forbig. denne post. 2 OF: raacker. 3 For I tønde. 4 F: sunnemafve. 5 For I tønde. 4 sk. 4 sk. 4 sk. 6 F: 12 ort. 6 sk. 6 sk. 1/2 ort 1/2 ort 7 OF: hierteslag, oxehofveder eller oxetunger. 8 OF forbig.: I straa . . . hver. 9 Således og NA. 22 I tønde rødder eller løg I tønde eble eller perer ¹eller blommer I tønde kirseber Gamle rulle Rulle 1611 Rulle 1615 og 1612 212 albus 1/2 sk. 212 albus 2 sk. I tønde spillinger I sk. 212 albus 4 sk. 2 sk. 1 N forbig. resten af § 2 herfra. 3. Adskillige vare. Gamle rulle Rulle 1611 Rulle 1615 og 1612 I skpd. vox 8 sk. 2 dlr. I dlr. I skpd. tallig eller talliglius 8 sk. I ort I ort I skpd. fieder 8 sk. I ort 1/2 ort I skpd. humle 8 sk. I ort I skpd. dun 16 sk. 11/2 dlr. 1 skpd. fin uld 8 sk. 11/2 ort I skpd. grof uld 8 sk. I ort I skpd. bomuld 16 sk. I dlr. I skpd. flok 8 sk. I dlr. I skpd. harpex 8 sk. I ort I lest spansk eller fransk salt, tønder beregnit paa 18 lesten, I tønde Lønborg salt, skotsk salt eller salt van Salt 2 albos 3 11/2 dlr. I sk. 1/2 ort I lest hasselnødder eller valnødder

21/2 albus 3 I dlr. 1/2 dlr. 6 I kurf eller kiste fransk vindueglas, Hessens eller dantziger glas I skue + glas I kiste med drickeglas I skok hele bendickenglas 5 2 skok halfve bendickenglas 5 I skok glaseflasker 1 Således og N; i NRigsreg.urigtig: 2 dlr. 2 OF har dog: I skipund uld: I ort. 3 For en tønde. 4 sk. I ort 2 albos 1/2 ort 4 sk. I dlr. 4 sk. 1/2 ort 3 sk. 1/2 ort 4 sk. 1/2 ort 4 Således og N; A: skou. 5 N: bendinckenglas. 6 OF: ort. I kurf eller kiste med kruse

Gamle rulle Rulle 1611 Rulle 1615 og 1612 eller kander I fad eller kiste med filthatte 4 sk. 4 sk. 1½ dlr. 1/2 dlr. I fad karder¹ 3sk. I albus I dlr. I lispund elefantstender 21/2 albus I ort I lest grof band, beg eller tiere IO sk. I dlr. 4 sk. 3 I lest klein band, beg eller tiere 4 IO sk. 1/2 dlr. I tønde sebe 4 sk. 1/2 ort I tønde potaske I lispund blyeaske I tønde danske aske I tønde elendshaar 1000 mursten eller astrag 1000 tagsten 200 foed Øelands sten 22 albus 1/2 ort 2 albos 1/2 ort 212 albus 2 sk. 2 sk. 2 sk. I ort I lest kalk I lest stenkul I tønde kul IO sk. 12 sk. I ort 1/2 albus 4 sk. 5 albus 1/2 ort 1/2 ort I ort 1/2 ort 1/ ort 12 I skok potter I døsin lersecke I døsin kornsecke I nye saddel I døsin skoe I døsin skibsmot[er] eller anden motter I sildegarn I ris fin papir I ris gemen eller trykpapir I ris graa papir I gang hesteskoe 1 N: kaarder; A: korder. 2 For I dusin. 3 For I tønde. 4 OF nævner kun: tierre. 3 sk. I albus 6 sk. 1/2 albus 6 sk. 2 1/2 albus 2 sk. 2 sk. 4 sk. 1/2 albus 36 sk. 1/2 sk. 2 albos 2 sk. I albus I sk. 1/2 albus 1/2 sk. 1/2 albus I albus 5 N: 12 6 Således og AN; NRigsreg.urigtig: 21/2- 22* 41. Kobber, tin, messing, jern, blye och andit metallie. I skpd. kobber, kobberplader, ruekobber, klockekobber, grydekobber eller och gam- Gamle rulle Rulle 1611 Rulle 1615 og 1612 mel kobber 8 sk. 2 dlr. I skpd. tin eller messing eller messingtraad 8 sk. 2 dlr. I skpd. blye eller stangjern I skpd. osmundjern 8 sk. I ort 5 albos 1/2 ort 1 I skpd. jernkackelofven eller jernbaand eller jernanker eller jernplader eller grof2 jernfang eller jerngryder I centener staal I fad staal I tønde søm I fad blik I lispund staaltraad I fad osmundjern Ud for §§ 4–6 står i A: Herom findes intet i den sidste udgangene rulle, anno 1615 er udgangen, at vere indført, mens fortoldes efter 4 sk. I ort 4 sk. 1/2 ort 4 sk. I ort I ort I ort 11 sk. 5 albos 1/2 ort den gamble rulle, som før end krigen er udgangen. 2 N forbig.: grof. 5. Hør och Hamp. I skpd. hør eller hamp eller segelgarn eller kabbelgarn eller tackel eller toug Gamle rulle Rulle 1611 Rulle 1615 og 1612 I skpd. hørgarn I skpd. blaargarn I skpd. hørblaar eller hampeblaar

I tønde hampefrøe I tønde hørfrøe 8 sk. 16 sk. I ort 11/2 dlr. 4 sk. 112 ort 2 sk. 1/2 ort 2 albos 1/2 ort 212 albos 1/2 ort I stoer skibsmast 61. Trævare. I liden skibsmast I flagstang eller spir 100 store klapholt, pipholt, foedholt eller pipenstufve Gamle rulle Rulle 1611 Rulle 1615 og 1612 1/2 dlr. I ort 2 sk. I tylt deller I tylt rafter eller huggen bord 5 albos 11/2 dlr. I tylt prydsk vogenskud 2 sk. 1/2 ort I tylt churisk vogenskud 2 sk. 4 sk. I tylt store egeplanker 4 sk. I ort I tylt smaa egeplanker 2 sk. 1/2 ort I tylt store egebord 4 sk. I ort I tylt smaa egebord 2 sk. 1/2 ort 3 sk. I alb. 4 sk. 212 albus 1/2 sk. 4 sk. I ort 2 sk. 1/2 ort 3 sk. I alb. 4 sk. 212 albus 2 sk. 4 sk. I ort I tylt store ege-tymmer eller bielker I tylt smaa ege-tymmer eller bielker I tylt smaa fyr-tymmer eller bielker I tylt sparrer I tylt store fyrplanker eller tycke bord I tylt stoer fyr-tymmer eller bielker I tylt smaa fyrplanker I egekiste I fyrkiste eller I skab eller I skifve 1 I stedet for § 6 har N: Anlangendis told af tømmerlast och trævare skal blifve ved kong. maits. den forrige forordning anno 1602 er udgangen och aldelis dermed efter des indhold forholdes. Dog skal k. m. undersotter udi Danmark, Norge, 3 sk. I alb. 2 ort 3 sk. I alb. 1/2 ort I sk. 4 sk. 212 albus 2 sk. førstendømmerne Slesvig, Holsten gifve den samme told som fremmede gifve strax paa ladsteden, alligevel de forskrefne tømmerlast och trævaare føre til Danmark och førstendømmerne, och daa skulle de siden vere fri for ydermere told. Gamle rulle 2 albos Rulle 1611 Rulle 1615 og 1612 I stoer ølkar I sk. I tom vinfad 21/2 albos 2 sk. I leddig skrin I albus I sk. I lest tomme hele vinammer 4 sk. I ort I lest tomme halfve vinammer I kurf med formalede esker 2 sk. 1/2 ort 4 sk. 1/2 ort I knip findske esker I albus I sk. I lest fierdinger 2 albos I sk. I tylt aaretrer 5 albos 4 sk. I døssin trufve 21/2 albos 4 sk. I knip kork 4 sk. 1/2 ort I knip findske spande I albus I sk. I knip bytter I døssin trækander I dantziger kiste med røde 212 albus 4 sk. I albus I sk. 21/2 albos 4 sk. 4 sk. I ort træfade I døssin træfade I tylt legter 2 albos I sk. I par hiufvel I albus 2 sk. 100 tøndebaand 2 albos 2 sk. 100 baandstager 2 albos I tylt karband 112 sk. 1/2 sk. 4 sk. 100 bindholt 2 albos I sk. I træseng 1/2 sk. I alb. 2 sk. 10¹ knipper bast 2 sk. 1 A: 12. 7. Foderverk och Vildvare. Gamle rulle Rulle 1611 Rulle 1615 I tømmer graaverk I mandel graaverk I tømmer hermelin I mandel hermelin I loskind I sabbel og 1612 I ort 4 sk. I ort 1/2 ort 1/2 ort I ort I ort 1/2 ort I ort I ort 1/2 ort I maard eller I ulfskind eller I felfraas 1

Gamle rulle Rulle 1611 Rulle 1615 og 1612 I rød ref I hvid ref I sort ref I otterskind I biørnhud 4 sk. 4 sk. 2 sk. 2 sk. 1/2 sk. I sk. 2 sk. 2 sk. 4 sk. I tømmer ilderskind 4 sk. 6 sk. 6 sk. I tømmer sortegraa kanineskind

I befverskind 4 sk. 4 sk. IOO elken 2 eller vildkatte, 4 sk. stycket I albus 12 sk. I albus I døsin rommeniskind 3 I grefving 4 I tømmer minker 5 1 OF tilf.: Dog skal hermed icke verre ment hvis los och maarskind, som falder udi vort rige Norge, at maa udføris, men os allene til beste efter Norgis louf skal kiøbes och tilforhandlis. I ort 2 Således og AN; i N Rigsreg. urigtig: ekken, som tænkes rettet til: ekkorn. 3 N: romaniskind. 4 Således og NA. 5 N: menker. 8. Huder och alle slaugs skind. Gamle rulle Rulle 1611 Rulle 1615 I elandshud I hiortehud eller I renshud I degger saltit eller barkit huder I degger tørre huder I degger buckeskind eller giedskind

1 degger kalfskind eller 2 faarskind 3 eller store skind 1 OF forbig. denne post. og 1612 4 sk. 2 sk. 4 sk. 2 sk. 3 sk. I alb. I ort I ort¹ 3 sk. I alb. 2 ort 2 ort 1 3 sk. I alb. I ort I ort 1 lamb- 2 albos 2 sk. 2 sk. 2 OF forbig.: kalfskind eller. 3 A har for fåreskind: I ort. 1 I degger smaa lambskind Gamle rulle Rulle 1611 Rulle 1615 og 1612 2 albos I 11, sk.1 2 I degger hvitledder eller sembstledder

I degger rydske skind eller rotlas 3 I degger selskind I deger besant ledder 5 1 A forbig. denne post. 2 OF har: 11/2 sk. 3 N forbig.: eller rotlas. 9. 2 sk. 2 sk. IO albos 4 1/2 ort 1/2 ort 6 sk. 1/2 ort - 4 For 100 skind. 5 Således og N; NR: bassantledder.

Heste, øxen och andit mere lefvendis kveg. Gamle rulle Rulle 1611 Rulle 1615 og 1612 I hest eller I hoppe eller I oxe eller I koe eller I stud eller I studling eller I kvie I kalf¹ I dlr. I dlr. I dlr. 2 sk. I sk. I buk I gied I bede eller I faar 4 sk. 3 sk. 3 sk. 2 sk. 2 sk. 2 sk. I lamb 2 albos I sk. I sk. I svin 2 albos 2 sk. 2 sk. 1 N forbig. resten af § 9 herfra. IO. Accise. 1 Hafver nogen fremmede eller indlendiske indlat rinsk vin, fransk vin, malvasie, muskatel, bastert, spansk vin, vinedicke, brendevin eller nogen anden slaugs vin, da gifve de deraf til told den 20. pendinge, paa hvilke steder den her udi rigit indføris; dog hvis af forskrefne slaugs vin den 20. pendinge tilforne er fornøiet vore toldere udi 1 I A står herom: Er intet udi den sidste rulle anno 1615 om formelt uden aldenne I mrk. (et andet sted samme side: I ort), som hver tønne Rostocker øl er forhøiet videre end som sedvanligt (før end krigen) oppeboris. Sundit for Kroneborg, skulle de siden dermed vere forskonede for videre told at udgifve ¹. Gamle rulle Rulle 1611 Rulle 1615 og 1612 I tønde miød 4 sk. 2 1/2 dlr. I fad embstøl eller zerbst øl 1/2 dlr. I dlr. I fad prytzing 112 ort I dlr. 1/2 dlr. I dlr. I fad mumme I tønde engelsk øl eller lybsk øl eller hamborgerøl eller rostockerøl eller vismarøl eller sundisk øl eller stetinsøl eller barnovsøl eller bremerøl eller svansøl eller gribsvoldsøl eller dantzigerøl eller kolbergsøl I tønde barstøl eller rostocker cavendt I tønde øledicke I tønde ebbelmust eller peremust

1/2 dlr. 3 ort 11/2 ort 212 albus sk. I ort 212 albus 1/2 ort Sammeledis skal herefter gifvis 6 sk. danske af hver tønde dubbelt danst øl och af hver tønde gemen danst øl 4 sk. danske, som selgis och udtappis i kiøbstederne och føris och selgis til andre kiøbsteder, disligeste som føris och selgis til andre kiøbsteder, disligeste som føris och selgis til landsbyerne och der ochsaa udtappis ³. 1 Den gamle rulle har kun: Annammis nu af hver amme vin I dlr. och I oxehofvet frands vin 3 ort. 2 Således AN; R: I. 3 N tilf. en tilsvarende bestemmelse om 6 sk. danske af hver tønde dobbelt norsk øl og [4 sk.] af hver tønde dobbelt dansk øl. Den gamle rulle har kun: I tønde dansk øl 2 albos. II. Skibstold. It skib, hvor det hafver hiemme, saa vel som och indbyggernis skibe, som indkommer i nogre havfner her udi rigit at bruge sin handel, lad med kiøbmandsgods och stoert ofver hundrit lester, gifver til roertold 4 rosenobbel. Er det ballastet, gifver 3 rosenobel. It skib under hundrit lester stoert, lad med kiøbmandsgods, gifver til roerstold 3 rosenobel. Er det ballastet, gifver 2 rosenobel. It skib under 30 lester stoert, lad med kiøbmandsgods, gifver 2 rosenobel 2 goltgylden. Er det ballastet, gifver 2 rosenobel. Hafver nogen fremmede, i hvad steder det vere kand, skibsparter med hverandre, gifve deraf 2 rosenobel. [Hafver nogen indskibet deris gods udi et andet skib med hverandre, gifvis deraf 2 rosenaabel.]2 Hvilke skippere, som seigler frem for de steder, som holdis blus och lius, som er Skafven och Anholt, och icke løbe med deris skibe igiennem Sundit for Kroneborg, medens lade och losse andre steder her³ udi rigit, skulle udgifve, som efterfylger: Først de, som seigle paa Kiøbenhafn, Landskrone, Malmøe eller anden steds, skulle gifve tøndependinge af it skib, stort paa 30 lester och derofver, ½, dlr., och af it skib, mindre 30 lester, 24 sk. danske. Efter den samme form och maade skal och gifvis tønde- och veidepenge af de skibe, som seigler paa Aalborg. I den gamle rulle stod herom: Roerstold af indbygger: af I skib 8 sk., af 1 kreier eller skude 4 sk., af i baad I sk.; item af Nedelender I rosenobel och I goltgylden; af Lybsker med kiøbmandgoeds 4 rdlr. skibstold, och af anden fremmide ligesom di er dregtig til. Udi Norge oppeberis af hveri 10 lester dregtig 2 rdlr. til roerstold. I rullen af 1615 fattes ovenstående § 11. 2 Således AN § N: der. 4 A: vidiepenge. Indskibe och fremmede deris gods paa danske, norske eller de af førstendommen deris skibe, da gifve de dog roerstold, som forskrefvit staar. Desligeste kommer nogen skibe af Hispanien, Portugal eller Frankrige lad med salt, da gifve af skibit 6 fulde packede tønder salt; derimod gifvis skipperen igien en goltgylden, och gifver der foruden roerstold, som forskrefvit staar. Skal och vere alle fremmede och udlendiske forbøden at udstaa med nogen obne boeder uden allene udi fri offentlige markeder, som alle udlendiske da skal vere tillat. Desligeste af smaa skibe, kreier och skuder, som danske, norske och dennem udi førstendommen tilhører och løbe her¹ udi rigit och til Norge2, skal gifvis, som efterfylger, til roerstold: I skib [paa] 20 lester: I dlr.. I kreier: 1/2 dlr.; I skude: I ort; I vedskude, stenskude eller kalkskude 4 sk. danske; I baad I sk. 1 N: der. 2 N forbig.: och til Norge. 3 Således A. 4 N forbig.: stenskude eller. 121. Af edelstene, perler, giort guld, sølfvergeschir och andit sligt, som jubilerer och guldsmeder hid ind³ udi rigit indføre, och her samme steds blifver solt, item af yndzeguld och sølf eller posementelad deraf giort, atskillige slaugs fløiel, kaf, trip, silketøig, silkeborder, ulden grofgrøn, silkestrømper, bommesie, fint och gement klede, foderdug och al anden uldenverk, desligeste af kammerdug, lerrit, fint, smaat eller groft kniplinge och al anden slaugs kramvare, ved hvad nafn det nefnis kand, intet undertagen (dog hvis her udi rigit af sligt er giort och 1 § 12 fattes i den gamle rulle og rullen af 1615. 2 N: did; A: her. 3 AN forbig.: ind. 4 N: der. forarbeidit, skal vere fri for told); item af sucker, atskillige spitzerie, kryderie, indsyltit tøig och alle slaugs farfve skal gifvis den 20. pendinge des verd af alle indlendiske saa vel som udlendiske; men naar nogen indfører til frie markeder her¹ udi rigit slige vare och gods, skal de gifve den 20. penge af det allene, som de selger och forhandler der samme steds. Och skulle hver, som samme gods indføre eller och andre slaugs kramvare, som icke her udi benefnd er, skriftligen angifve och klarligen opteigne 2, for it billigt kiøb sette och taxere efter, som det kostet hafver; saa frembt nogen falskhed der under³ befundit blifver, den da icke vil hafve forbrut samme gods, som fordult er. 13. Och skal achtis, at hvis gods saa vel som vin och øl, som føris fra Danmark til Norge eller førstendommen Slesvig, Holsten etc. och fra it sted til det andit, och samme gods, vin och øl en gang er fortoldit och forsisit udi vore riger och lande och derpaa hafve nøigachtig bevis, da er sligt fri for ydermere told och sise. 146. Sammeledis hvis smaa told, som til des er blefven anammit paa en part steder af heste och øxen, som drifvis der igiennem allene eller och ved fergestederne ofverskibis inden rigit eller ochsaa selgis paa markeder, udi lige maade hvis andre vare anammis, som icke her udi benefnd ere och blifver dog her udi rigit, saa och markindstold, som bønderne udgifver, item for kramboestader, som kremmere gifver, skal fremdelis oppeberis som tilforne. 15. Och naar vore toldere och sisemestere tvifler, om nogen indlendiske eller udlendiske kiøbmend, tydsølsførere och skippere deris indhafvende øl, gods och vare, hvad det helst er eller vere kand, hafve retteligen angifvit, da maa forskrefne [vore] toldere och sisemestere A: Och altid (!), at. 1 N: der. 2 A: antegne. 3 A: udi. 4 A: de. 5 6 N forbig. § 14. 7 Således A. hafve fuldmagt strax deris gods at lade besichte och deris ol at lade telle¹ af skuderne; befindis da nogit at vere fordult, da skal det, som fordult er, vere forfalden til os, och tolderne och sisemestere det foruden videre proces at maa lade anamme och føre os til regenskab. 1 N: tele; NR har urigtig: hele.

344. [1611 10. apr.] Krigsordning for rytteriet og artikler for ridderskabet. R: Sæll. reg. 15, 346–60. O: Original udfærdigelse på tysk med kongens underskrift og spor af segl. T: VNser, von Gottes Gnaden, Christian desz Vierdten ... Feldt- vnd Kriegs-Ordnung, oder Reutter Recht: . . . Gedruckt zu Copenhagen, bey Henrich Waldkirch, Im Jahr 1612. Denne tekst er optrykt sammen med den tyske tekst til krigsartiklerne af 4. april på det ovfr. S. 291 nævnte sted. Efter R er den danske tekst udgivet af revisor i Danske kancelli, kancelliråd H. Andersen, i Ny danske mag. 3, 176–97, dog med enkelte henvisninger til T og nogle forklarende anmærkninger, og herefter er den atter trykt i nydansk oversættelse hos Jahn: Kristian IV.s krigshistorie I, 299–320. Foruden de ovenfor nævnte trende tekster af krigsordningen skal der i 1810 desuden i generalkommissariatskollegiets arkiv have været to udaterede tyske koncepter1, som dog nu synes at være gået til grunde, måske på samme måde som de ovfr. s. 291–92 nævnte koncepter. Lige så lidt som de tyske koncepter er den originale tyske udfærdigelse eller den danske tekst daterede; kun i T findes datum: Københavns slot den 10. april 1612. Heri er i hvert tilfælde årstallet urigtigt, ti 10. april 1612 opholdt kongen sig, som allerede ovfr. s. 292 nævnt, ikke i København, men i Sverige. Årstallet kan dog i T være en trykfejl for 1611, hvilket vilde passe med, at den danske tekst R i kancelliregistranten står mellem andre love med datum 1611 10. april. Den foreliggende lov falder i to afsnit: den egentlige rytterret og artiklerne for ridderskabet. 1 Ny danske mag. 3, 177. - Disse sidste ere til trods for, at kongen udtaler sin stadfæstelse efter »voris forfedris exempel, umiddelbart af tysk oprindelse, og O og T er i det hele afskrift af en tekst, som forelå trykt under titlen: Ritterrecht: wie in alten Jaren, der Ritterstand seinen anfang genommen, vnd von dem Loblichen waren Deutschen Adel, in Tugentlicher Vbung geführt, vnd die Laster sind gestrafft worden. -Joachim Arentsehe. Gedruckt zu Kopenhagen, durch Lorentz Benedicht. 1578. På sidste side, s. 7, står: Auff diese weiss, ist das Ritter Recht vbergeben worden, von Christoff von Steinbergen seligern, dem Durchleuchtigen, Hochgebornen Fürsten vnd Herrn, Herrn Julio, Hertzogen zu Braunschweig vnd Lüneburgk etc. Anno 1561. Afvigelserne mellem OT og kilden består i, at dennes §§ 8–10 ikke ere optagne, men §§ 9, 10 ere så til gengæld benyttede til rytterretten, og at enkelte udtryk ere ombyttede med andre til danske forhold svarende, såsom: heiliges reich ændret til: vore riger; des römischen keysers til: vor; der kriegsherr til: uns der kriegsherr; oberst eller feldherr til: feldmarschalk, og lignende. Kilden til rytterrettens § 39 er som bemærket den gamle ridderrets §§ 9, 10; desuden er til §§ 3–11, 15–17, 20, 23–25, 27 en række artikler, som under følgende overskrift: Nachfolgende Artickel sind im Zuge vor Rentin Anno 1554. von den Reuttern angenommen, vnd zu halten bewilligt, findes s. 11–14 i en bog, hvis tittel lyder: Reuterrecht: wie dasselbig vnter Rittermessigen hochge- Adelten Personen, vor vielen Jaren im brauch gewesen, Vnd in Feldtlegern oder Besatzungen gehalten worden: Sampt etzlichen Artickeln, so von den Reysigen im Zuge vor Rentin sind zuhalten bewilligt. Mit angehengten fernern Bericht, zum Reuter Rechten gehörig. Joachim Arentsehe. Discite Justitiam monitj. Gedruckt zu Koppenhagen, durch Lorentz Benedicht. 1578. Af de nævnte Rentin artikler er kun § 20 ikke blevet benyttet ved rytterrettens udarbejdelse. Der bliver herefter dog tilbage et stort antal §§ af denne, til hvilke kilden ikke har kunnet blive eftervist. Ved affattelsen af rytterretten har man benyttet kilderne med ændringer svarende til de ovenfor med hensyn til ridderrettens kilder omtalte. Forholdet mellem den danske og tyske tekst til krigsordningen er ikke rigtig klar; da imidlertid den tyske til dels synes afskrevet efter kilderne, ligger det nærmest at anse den danske for udarbejdet efter koncepterne til den tyske. I hvert tilfælde er T ikke udarbejdet efter R, da den i § 39 viser sig forskellig fra R og O, medens den ellers, undtagen i småord, som ingen betydning få for meningen, jfr. f. eks. I §§ 37, 38, dog som undtagelse I § 29, II § 8, stømmer med sidste tekst, således også i udeladelsen af ryttereden til sidst. Om de fra den tyske tekst meddelte varianter gælder noget lignende som det ovfr. s. 293 sagte. 1 Krigsordning eller rytterret, som vi Christian den fierde o. s. v. vore danske ryttere ville forrestillet hafve, hvorefter vor forordnede feltmarskalk udi vor fraverelse sampt alle vore ryttere, af hvad stand de vere kunde, udi alle maade skulle hafve sig at rette och forholde. I. Efterdi i denne tid iblant rytterne, som hos ritmestere, grefver, herrer och andre af adelen ride, findis alle haande folk, som stor skam och modvillighed beganger. hvorved gud allermegtigste høigeligen fortørnis och mange derudofver med atskillige plager och ulycke blifver straffet och hiemsøgt, formedelst at de fattige folk saa vel udi frede som fiendernis lande høieligen besverger, hvorfor fornødenhed ochsaa udfordrer, at saadan modvillighed maa blifve afskaffet och skendelige laster och utucht straffet, derimod tucht, ære och tilbørlig lydighed indplantet och udi gemen god ordning och regimente holdet och handhefvet, da ere vi blefne fororsagede disse efterfylgende artikle at lade forfatte, hvilke icke aleneste rytterne udi munstring och udi offentlig kreds 1 OT: Feld- und kriegsordnung oder reutterrecht, wornach. skal forlesis och af dennem paasvergis, saa at ingen sig skulle undskylde dennem jo at vere sig bevist, medens ochsaa fast ubrødeligen af dennem under den straf, enhver artikel omformelder och retten medfører, skal holdis och efterkommis. 1. Først efterdi al lycke och velsignelse hafver sin udspring af den almegtigste gud och hand for al ting derom vil vere paakaldet, da skal vor feltmarskalk, øfverste, ritmestere, lieutenanter och alle andre udi gemen for al tingest af hiertet frychte gud och stille til hannem deris høieste tillid och fortroende, hans hellig saliggiørendis ord al tid gierne fliteligen och med største andacht høre, hannem om seiervinding ofver fienderne ydmygeligen och inderligen paakalde och den store och forskreckelige gudsbespottelse med svergen och banden under høieste pen och straf al tid sig fraholde och derimod enhver sin salighed, timelig och evig velferd udi tilbørlig acht hafve och betrachte. 2. Skal och enhver, i hvo som helst det vere kand, sig fra ofverflødighed, unaturlig och bestiske eden och dricken aldelis fraholde, efterdi deraf stor ulycke och anden mere uleilighed fororsagis, under straf och feltmarskalkens sigelse, och hvo, som udi druckenskab nogen ugierning begaaer, hand skal icke anderledis, end det udi edrueskab sked var, straffis. 3. Dersom nogen med skelden, bespottelse eller trusel sig opsetter eller forgriber imod sin øfrighed, den samme skal ¹paa sit lif efter leiligheden och, som gierningen er til, straffis. Kilde: Rentin artiklerne 1554 § 1. 1 OT: an seinem leibe. 4. Hvo, som med bevebned hand imod øfrigheden sig opsetter och imod hannem griber til sit verge, om hand ingen skade giør, skal ¹paa lifvet formedelst sverdet straffis. Giør hand skade, skal hans straf vere dis hordere. Kilde: Rentin artiklerne 1554 § 3, som dog ikke gör forskel på, om der er sket skade eller ikke. 1 OT: am leibe mit dem schwer. 5. Dersom profossen eller hans tienere efter øfrighedsens befaling och paa hans embedis vegne paagriber en eller flere, och nogen sig imod dennem opsetter och sig imod profossen och hans tienere saadanne misdedere at fordedige forgriber, de, det giøre, skulle fengsligen anholdis och settis udi misdederens sted, som gierningen giort hafver. Kilde: Rentin artiklerne 1554 § 5. 1 OT: zu beschutzen. 6. Hvo, som giør noget oprør eller myterie, skal 1 med sverdet straffis paa lifvet. Kilde: Rentin artiklerne 1554 § 2. 1 OT: am leibe mit dem schwert gestraffet werden. 7. Dersom nogen sig med vore modstandere for binder och nogen hiemmelig farlig practik eller myterie anretter, hvorudofver krigsherren, feltmarskalken, hans ritmestere eller anden tilbørlig øfrighed nogen skade kunde tilføiis, den skal fengsligen anholdis, for retten stillis och ved sverdet straffis. Kilde i det hele: Rentin artiklerne 1554 § 16. 8. Skal ingen dennem besverge, som proviant och anden nødtørft udi feltlegren indføre, udi nogen maade, ei heller nogen proviant uden eller i legren med gevalt angribe, røfve eller ubetald fratage, medens heller dennem, som saadan tilføring giøre, beskytte, paa det de kunde hafve fri¹ pas och tilføring, och provianten paa en fri plats, 2 som er privilegerit, udi legren kunde blifve indført och efter tilbørlig vordering der samme steds solt. Hvo, som herimod giør, skal fengsligen indsettis, derefter for retten 1 OT: førderlichen. 2 OT: so ein hochgefreieter ort ist. 23 stillis och for sin brøde och forseelse ved dom och sententz straffis. Kilde i det væsentlige: Rentin artiklerne 1554 §§ 4, 6. 9. Hvo, som marketenderen eller sutleren¹ inden eller uden legren nogen skade tilføiger2, hand skal til feltmarskalken vere forfalden saa meget, som hans besolding sig beløber. Kilde til: Hvo, som . . . forfalden, er Rentin artiklerne § 9. 1 OT og kilden forbig.: eller sut- 2 OT og kilden: beleidiget. leren. 10. Naar en eller flere paa fodring udrider och uden deris øfrigheds vidskab och bevilling blifver af legren ude om natten, skal feltmarskalken dennem for saa mange faners ritmestere, som paa den tid udi marken ere, forestille, derudi kiende och tilbørlig straf lade dennem ofvergaa; ti mand udi synderlighed bør at hafve flitig opseende med dennem, som om natten uden vidskab och vigtig orsage blifver ude af legrit, efterdi af saadanne forrederie och atskillig megit ont kunde formodis. Kilde: Rentin artiklerne 1554 § 7. 11. Dersom en eller flere hiemmeligen ud af marken och legren uden nøiachtig forlof och vichtig orsage forreiser och falder til fienderne, eller och en eller flere flyer fra sin fane eller hiemmelig eller obenbarlig giører myterie, den eller de skulle ved ordentlig ret dømmis och offentlig for skelmere och æreløse udraabis ¹. Kilde i det væsentlige: Rentin artiklerne 1554 § 11. 1 OT: ausgeruffen und geblasen werden. Naar mand er udi fiendernis land, och nogen blifver befunden at udride, pløndre och fratage nogne af de fattige undertving de undersaatter deris gods, med hvilke mand hafver accorderit, da skulle ritmesterne dennem deris fratagne gods med penge vederlegge och det igien af deris besolding, som saadant giort hafver, afkorte. Item hvo fattige folk fratager mere end ruchfoder och hvad, som dennem er blefvet forløfvet at maa tage, hand skał stillis for retten 2 och straffis som en røfvere, ti mand skal beskerme och handhefve undersaatterne for deris pendinge och skat, som de udgifver³, och icke holde dennem for fiender. Kilde: Rentin artiklerne 1554 § 8. 1 OT og kilden: rauchfutter. 2 OT: für Recht. 3 OT forbig.: som de udgifver. 13. Ingen skal paa tog eller vagt eller under flygendis fane med nogen sig foruvillige, slais och balgis. Disligeste skal och ingen paa den anden udi legren eller anden steds med mordiske verge som bysse skyde løs ¹under lifsstraf. 1 OT: bei leibesstraffe. 14. Ingen skal nogen gammel had, afvind eller fiendskab udi marken eller besetninger 1, 2 saa lenge krigen varer, oprippe eller och med gierningen sig hefne, medens saadanne sager lade beroe eller for forordnede befalingsmend indkomme och sig fordrage lade, uden saa var, at tretten deris ære och redelighed anrørede, och at de tvistige parter sik hverken undervise eller godvillig icke vilde eller kunde lade sig forene, da skal dennem af øfrigheden en vis tid och sted forordnis och udvisis, hvor de sig udi nogne tilforordnede personers nerverelse self med klingen for handen kunde forlige. 10T: besatzung. 2 OT: so lange der herr wehret. 15. Dersom nogen efter beset vagt uden orsage giør nogen alarm, skal hand fengsligen indsettis, for retten stillis och efter rettens udvisning straffis ¹paa lifvet. Kilde: Rentin artiklerne 1554 § 10. OT: am løben; kilden forbig.: paa lifvet. 16. Naar en alarm sker, och nogen til sin fane sig icke forføiger, medens uden ritmesterens vidskab eller 23* andre vigtige och billige orsager derfra tilbage blifver, skal hand sin ære och lif¹ hafve forbrut. Kilde: Rentin artiklerne 1554 § 19, der dog som straf kun har tab af en måneds sold. 1 OT: leib und løben. 17. Dersom nogen efter beset vagt skyder en bysse løs, skal hand fengsligen indsettis, for retten stillis och, saafrembt det blifver befunden, at hand af it skelmsk gemut det giort hafver, skal hand straffis ¹paa sit lif, ti efter beset vagt achtis saadanne skud for it kundskabstegen, hvorved och andet mere kunde til kiende gifvis, hvorfor er fornøden derpaa at hafve god acht. Kilde: Rentin artiklerne 1554 § 11, som dog ikke fastsætter be stemt straf. 1 OT: am løben. 18. Enhver skal sin bysse och verge vel forvare, at hand dermed sine stalbrødre eller andre icke tilføiger nogen skade. Hvo, som en anden skiuder eller slaar ihiel, den skal igien straffis paa sin hals uden al naade. 19. Ingen skal sin ordentlige vagt forsømme under lifsstraf, der til med skulle de af adel udi synderlighed vere fortenkte 1 udi egen persone at vere paa vagt och icke for sig deris drenge udskicke. 1 O tilf.: darzu; T tilf.: dahin. 2 OT: ire bernheuter (T: bernhäuter) und jungen für sich senden. 20. Dersom nogen blifver tilsagt vagt at holde, och hand icke holder sin vagt, skal hannem hans maanets besolding paa alle hans heste fratagis och afkortis och der tilmed som en uhørsom af legren uden pasport afskaffis och forvisis. Kilde: Rentin artiklerne 1554 § 12. 21. Naar nogen blifver gifven sin løssen, och hand om den af vagtmesteren blifver tilspurt och den da hafver forgiet, skal vachtmesteren 'med it lod gifve hannem sin afsked uden al vider proces. 1 OT: mit einer kugel. 22. Hvo, som blifver forordnet paa skildvagt och obenbarer fienden eller andre, som icke med hannem holde vagt, løsenen eller findis sofvendis, hand skal straffis 'paa sit lif, medens hvo, som kommer gallen och fuld paa vagt och der holder sig uskickelig, hand skal efter feltmarskalkens sigelse blifve straffit. 107: an leib und løben. 23. Dersom nogen før end den rette tid eller uden orsage och ritmesterens, lieutenantens eller korporalens forlof drager af vagten, skal feltmarskalken for rytterne stille hannem til ords och høre hans undskylding och orsage; dersom hans undskylding findis rigtig, da er det gaat, hvis icke, skal hand efter rettens¹ kiendelse af feltmarskalken straffis. Kilde i det hele: Rentin artiklerne 1554 § 13. OT: des rechten. 24. Dersom och nogen ¹med pucken och slagsmaal anretter paa vagten nogen uenighed, skal hand af de andre, som med hannem paa vagt holde, fengsligen paagribis och udi feltmarskalkens hand fengsligen ofverantvordis, hvilken hannem for retten2 skal stille och ofver hannem lade dømme 3, hvis retten medfører. Kilde: Rentin artiklerne 1554 § 14. 1 OT og kilden: mit schnarken oder 3 OT: erkennen und ergehen. balgen. 2 OT: für recht. 0: recht. 25. Dersom och nogen efter, som udi den ellefte artikel er omtalit, uden forlof och feltmarskalkens bevilling fra sin fane af marken bortrider, udi besynderlighed naar mand ligger for fienden, da skal feltmarskalken en ansenlig retterdag anstille och med sin lieutenant sampt fire och tiufve forneme personer saa vel af rytterne som fodfolkit sidde retterting och den samme for en feltflygtig 2 och uerlig mand dømme, dog med saadanne vilkaar, at 1 OT: im rechten mitsitzen. 2 OT: feldflüchtig. den flygtige en dag nefnis och forestillis, paa hvilken krigs- och rytterret skal holdis, hvortil hand skal fordris ¹och sig for saadanne hans gierninger forsvare; dersom hand da møder och til stede kommer och hafver til sin flugt och undvigelse god orsage, skal hand for det siddendis krigsraad fri och erlig kiendis och derfore af alle holdis, saa den forige sententz, som gik ofver hannem for det siddende raad, skal machteløs blifve, och skal hannem, som saaledis er anklaget, at hand uskyldig er befunden, af feltmarskalken och det gandske siddende³ ret en be vis meddelis, medens, dersom hand ingen vigtige orsage hafver, hvormed hand sig kand undskylde, skal det blifve ved den forige afsagde dombs indhold och offentlig videre udraabis, saaledis at N. N., som udi tvende holdne retter ilde hafver bestandet, er blefven den, som marken hafver forløben och undvigt, och en menedere och æreløs och for saadan en af alle at skulle holdis. Kilde: Rentin artiklerne 1554 § 15. 1 OT: und deshalb rede und andwort geben solle. 2 OT: vom sitzenden rat. 3 OT forbig.: siddende. 4 OT har for: den, som... undvigte, kun: fluchtig. 26. Dersom det skede af nogen ulycke, at en fane vore ryttere med magt blef¹ fratagen, hvilket dog enhver for sig med al troskab skal tilhielpe at afverge, da skal alle och enhver for sig efter sin ed mandelig sig beflite den igien at tage. Hvo herudinden forgietter sin ed, hand skal for troeløs achtis och holdis, och skulle slige ryttere saa lenge vere uden fane, indtil de den samme eller och en anden udi dends sted fra fienderne med magt kunde bekomme. 1 OT tilf.: abgetrungen. 2 OT: menniglich. 27. Dersom nogen uden feltmarskalkens vidskab och bevilling noget hiemmelig taler med fienderne, handler, skrifver eller nogen skrifvelse fra dennem anammer, skal hand for retten¹ stillis och dermed hans ære och lif2 hafve forbrut; udi lige maade skulle ingenlunde nogen bud, brefve eller andre sergeanter³, i hvorfra eller fra hvem eller til hvem, de kommer, i hvo det vere kand, igiennem vagten uden øfrigheds vidskab och befaling stedis eller tilladis. Til begyndelsen jfr. Rentin artiklerne 1554 § 18. 1 OT: für recht. 2 OT: leib und løben. 3 OT: scharsianten. 28. Ingen af vort krigsfolk skal sig imod den anden, det vere sig til hest eller fod, udaf hvad nation de vere kunde, rotte eller giøre nogen tilløb under lifsstraf¹. 1 OT: leibesstraffe. 29. Efterdi af mange atskillige nationer til hest och fod komme til sammen, hvorudofver dismere ulycke och uenighed af ringe orsage kunde sig tildrage, saadant at forekomme skab ingen nation 2 den anden, 3 vere sig hvad orsag, det vere kand, med ord, gierning eller facter bespotte eller forulempe, ei heller med dennem sig udi nogen disputation indlade, medens dersom nogen formener sig at hafve tiltale och besvering imod en anden, skal det samme hos deris øfrighed søgis och efter krigsbrug udføris 5. Ei heller skal en den anden sine fanger med gevalt eller i andre maade fratage, medens skulle saadanne irringer och uenighed, som sig derofver kunde tildrage, ved øfversten och hans ritmestere lade atskillie. 1 OT: Dieweil vielerlei landart, zu ros. 2 OT: landart. 3 OT: einigerlei sachen halben. 4 OT: schumpfieren. 5 OT: erörtert und ausgetragen werden. 6 OT tilf.: oder genommene leutte (T: beute). 30 Ingen skal den andens folk giøre uvillige eller afspendige under stor straf. 31. Dersom en eller flere iblant vore ryttere udi feltlegren eller anden steds høre eller formerke noget, som vore riger, lande, folk och des velferd kunde lande til nogen skade eller forhindring eller och saae eller viste noget mistenkt¹ folk at vere udi legren, da skal den eller de strax deris ritmestere och ritmesteren feltmarskalken det til kiende gifve lade. Dersom en eller flere saadant icke giorde, skulle de samme, dersom mand derom kommer udi forfaring, lige som hofvitmanden 3 paa lif och gods uden al naade straffis. 1 OT: argwönische verdechtige. 2 OT tilf.: anzeigen oder. 32. 3 OT: der heubtsacher. 4 OT: an leib und gut one . . . Enhver skal med den leiglighed och losemente, som hannem af furireren eller af kvartermesteren blifver forordnit, lade sig nøige, och den ene den anden med gevalt udi sit losemente icke indfalde eller den ene den anden udtrenge. 33. Ingen ritmestere, befalingsmand eller, hvo hand er, skai lade omblese¹ eller holde nogen forsamling, uden det sker med feltmarskalkens vilge och consent. Hvo, herimod noget forretager eller dertil gifver orsage, hand skal holdis for en forredere och straffis 2 paa sit lif; men dersom sig tildrager, at feltmarskalken lader holde nogen forsamling voris nødtørft at til kiende gifve, skulle rytterne 4 vere forpligt at tie stille och gifve lyd 5, och enhver med sin fane 6til samme forsamling skal sig forføie och der samme steds blifve, indtil altsammen blifver forrettit. Hvo, som det forsømmer, hand skal sin maanets besolding hafve forbrut. 1 OT: oder gemein halten. 2 OT: am leibe. 3 OT: gemein halten lesset. 4 OT: die hofeleutte. 5 OT: gehor. 6 O: zur gemein. 34. Naar der blifver omblest eller rytterne¹ ved andre tegen blifver fremkaldet, skal enhver uden forsømmelse strax vere ferdig och rede och icke blifve ude, och hvad af feltmarskalken blifver befalet offentlig at blese 1 OT: die hoffeleutte. och udraabe, skal ¹af enhver ubrødeligen holdis under den pen och straf, derhos blifver paalagt. 1 OT: von iedermenniglich. 35. 'Naar forsamling holdis, skal ingen formedelst nogens skrig skyde eller slaae eller nogen dertil skynde2. Hvo, derofver blifver befunden eller sig des understaar, hand skal straffis 3paa lifvet. 1 OT: wan man gemein helt. 2 OT: reitzen und anschunden. 3 OT: am leibe. 36. Hvo af ritmesteren 1 flere pendinge, end hannem bøer, och hand heste, folk och rystning hafver och hannem er tilsagd, opberger, hand skal derfore straffis som en tyf. Hafver och nogen fanget pendinge, och hand derfore er skyldig at tiene och derofver uden feltmarskalkens eller sin ritmesters forlof och pasport undrider 2, hand skal som en æreløs skielm holdis och straffis. 1 OT: dem pfenningmeister. 20: verreiten wird. 37. Vi ville och ingenlunde, at maanederne udi hverandre skulle blifve beblandet, medens de skulle samptligen fra én maanet til den anden efter kalendarium betalis, som fra den første dag til den siste, saa at betalingen for januarium, desligeste for februarium och saa fremdelis kand vere underskedlig och klar, saa at hverken os eller rytterne sker for kaart, och ingen derofver nogen skalkhed kunde bruge. Hvorfore, naar en ritmester, sin fane at sterke, antager ryttere 1, skal hand dennem icke mit udi maaneden, meden fra den første maanets dag, som forberørt er, bestille. Dersom herimod handlis, da ville vi icke nogen udi saa maade besolde. Ritmesterne skulle och al tid hafve deris fulde tal; dersom det icke sker, da skal ritmesterne icke gifvis 2 fuld aars besolding, medens efter rytternis antal afkortis. 1 O: hoffeleutte. 20: volles jargeld, T: volles geld. 38. Ingen ritmester eller befalingsmand skal sig¹ 1 Således og T; O forbig.: sig. understaa sine ryttere och hofmend, som ere hans befaling undergifne, ubillig vis med vold uden al ret at ofverfalde, meget mindre en udi hiel slae. Slaer hand en i hiel, hafve forbrut sin hals; saargiør hand en, ³lide derfore, hvad retten medfører. 1 OT: reutter und hoffeleutte. 2 OT tilf.: oder zuvergewaltigen. 3 OT: stehet zu erkandnus des rechten. 39. Dersom konningen, hans sønner, feltøfverste och marskalk, førster, grefver, herrer, ritmestere, høfvidsmend, befalingsmend, secreterere, kundskabere, herremend 2, som ere af vore fiender, blifver nederlagde³, fangne och forrøfrede, da skulle de samme for deris egen person os uden al middel tilkomme och voris tilforordnede feltmarskalk eller, hvo vi gifve saadant udi befaling, til hende stillis, medens hvis medhafvendis gods hos dennem blifver befundet, det skal den tilhøre, som dennem fangede, och skal hannem derforuden af os gifvis en billig foræring. Medens dersom andre foruden disse forbemelte personer, borgere och bønder, blifver fangne, dennem maa enhver, 4 som dennem blifver megtig, skalte och handle med efter sin vilge. Dog skal saadanne fanger strax vor feltmarskalk och enhver øfverste, forskrefvet staar, til kiende gifvis och uden voris och vor feltmarskalkis vidskab och bevilling icke blifve løs gifven. Kilde til: Dersom konningen tilkomme, er i det væsentlige Altes ritterrecht § 9, til: Men dersom . . . sin vilge, i det væsentlige a. st. § 10. 1 Således og 0; T: Da hertzog Gustav, hertzog Johan, obriste, feldhauptman und fürsten, grafn... marschalk, niederlegen; T: alle vom adel unsere feinde von den unserigen niederlegen. 3 O tilf.: oder. 2 OT: alle vom adel von den feinden 4 OT: der sie niederwirft. 40. Dersom nogen steder, slotte, flecker, landsbyer, land och folk, skibe, groft skyt och des tilhørende munition, som derudi findis, med bevebned hand blifver forøfred och indtaget, skal det os altsammen tilhøre och følge, och skal det folk, som udi saa maade forøfret er, och os hyldet hafver, saa och indtagne steder, slotte, flecker, land, folk och skibe, efter at de indtagne ere, icke mere besvering tilføigis eller brandskattis, medens alt andet vundet gods och bohafve, som er giort til pris, skal krigsfolket tilhøre. 41. Ingen skal brende, røfve, brandskatte och nogen leger eller mølle och, hvad ellers bryggen och bagen tilhører, och udi krig er forbøden, ansticke, uden det af feltmarskalken eller brandmesteren er forordnit, befalit och tillat, under lifsstraf¹. 1 OT: leibesstraffe. 42. Alle bedagede folk, treisindstiufve eller halffierdesindstiufve aar gamle, evangeliske predikantere, kvinder, piger och smaa børn, som ingen verge¹ giøre, skal efter gammel brug intet ont vederfaris, medens med al naade blifve antagne. 1 T: wehre. 43. Hvo, som ofver mure, grafver eller volde udi vore slotte, steder, flecker eller festninger ind- eller udstiger eller paa usedvanlige steder ind eller ud af legren gaaer eller kommer uden aleneste igiennem gemene forordnede porte, dørre och veie och paa tilbørlig tid, hand skal hafve forbrut sin hals. 44. Det, som hafver trinde fødder, ride-2, vogne- och bønder-3 heste, skal krigsfolket tilkomme, medens 4 det, som hafver kløftede fødder, deraf skal os halfparten och krigsfolket den anden halfve part tilhøre. Kilde i det væsentlige: Altes ritterrecht §§ 10–11. 1 OT: der gerundete fus. 2 OT: reisige. 3 OT: acker. 4 OT: der gespaldene fus. 45. Dersom och enten vi eller vor forordnet feltmarskalk en eller flere personer, steder, slotte, flecker, veiler, landsbyer, huse, gaarde och andet gods pasport, 1 OT: markte. sicker geleid¹, friheder, andre benaadinger och forsekring gifvendis vorder, da skal ingen derimod udi nogen maade maa giøre eller handle under lifsstraf 2. 1 OT: salva guardia. 2 OT: leibesstraffe. 46. Enhver skal och udi tog och slagtordning hafve flitig acht paa mand och hest for, hos och bag sig, at hand al tid holder sit led och ingen udi det sted, hand er forordnit, uden med feltmarskalkens vilge och vidskab tilsteder, och fast mindre lader ordningen splitte och trenne under sin æris fortabelse. 10: so lieb ime seine ere sei. 47. Er der och nogen, som ¹kand formerke nogen fordel med fienden eller och det, som vort krigsfolk kand vere til skade, skal hand det feltmarskalken hiemmeligen til kiende gifve 2 och skal dermed hafve tak fortient. 1 OT: siehet und vernimt. 2 OT: welches dankbarlich von ime aufgenommen werden sol. 48. Ingen skal och¹ hiemmelig nogen anslag eller leilighed, som os, vore rigers och krigsfolk velferd kunde vedkomme eller anrøre eller och, hvis hannem kunde vere fortroit, som hiemmeligen skulde holdis forborget, hverken for fienderne eller sin egen stalbroder 2 obenbare, hvilken det icke burde at vide. Hvo, herimod giør, skal straffis som en forredere. 1 OT forbig.: och. 2 OT tilf.: entdecken oder. 49. Skal och ingen føre eller udsprenge nogen falske eller forrediske tidinge udi legren, hvoraf vort krigsfolk kunde forferdis, enten at en stor antal krigsfolk var for handen eller och udi andre maade; men dersom saadanne tidinge vare for handen och nogen derom viste sandferdig kundskab, da skal hand sligt feltmarskalken selfver2 til kiende gifve och ingenlunde lade det komme iblant krigsfolket. Hvo, herimod giør, skal straffis som en forredere. 1 OT forbig.: eller . . . maade. 2 OT tilf.: in der stille. 3 OT: mit nichten. 50. Naar mand lacker ner imod fienderne och drebningen er forordnit at skal angaa 2, da skulle de forreste lede gifve paa deris ritmester och³ førere grandgifvelig acht och dennem icke ofverile, som skaffe rum och plats, paa det at de dennem, som ride under deris faner 5, med fordel kunde anføre och lade drebe 6 for sig, och da skulle de med tilsammenføigede led, kne hos kne, ride af sted och drebe8 och det med saadan ordning til den rette och høigre hand sig svinge och vende, som leiligheden det kand udkrefve, eller dersom de kunde komme igiennem fiendernis ordning saa vel som och valstedet indbekomme, da skulle de af fienden fordre, at hand gifver sig fangen. 1 OT: die zutreffen. 2 OT forbig.: at skal angaa. 3 OT forbig.: ritmester och. 4 OT: die hauffen. 5 OT forbig.: som ride. . . faner. 6 OT: treffen. 7 OT: mit glied und hauffen unzertrennet.

8 OT: auch treffen. 9 OT: und die gefengnus von den feinden erfordern. 51. Ingen skal af fienden svigafteligen¹ lade sig fange, uden at hand var saa ilde medfaren och slagen, at hand icke formaatte yderligere modstand at giøre. Dersom en eller flere herimod giør, skal den holdis for en menedig skelm och ligesaa straffis. 1 OT: mutwillig und arglistig. 52. Hvo, som sig af skrympterie¹ siug, svag och vanmechtig anstiller eller och tvifvelagtige 2 undskyldinger forrevender, naar mand er for fienden och ellers, naar vore notvendige bestillinger skulle forrettis och derudofver sin reise och tieneste forsømmer, hand skal dømmis til en skelm. 1 OT forbig.: af skrympterie. 2 OT: ungrundliche. 3 OT: zum schelmen geteilet werden. 53. Blifver och nogen befunden, som bruger bedragerie och spitsbuberie paa dobbel¹ med kaart eller terninger, skal hand straffis som en tiuf. 1 OT forbig.: paa dobbel. 2 OT tilf.: oder damit beschlagen. 54. Hvo, som bortdobler sin hest, harnisk¹ eller kleder, skal giøris til en skelm. 1 OT tilf.: were. 55. Hvo sig paa de steder, det icke sømmer ¹med tucht at tale om, urenlig forholder, hand skal stedet igien rengiøre och tilmed straffis. 1 OT: salva reverentia. 56. Skal och ingen lettelig undvige och¹ rømme ud af valstedet, naar fienderne blifve fra hinanden atspredde, uden krigsraadsens, om nogen af dennem ere til stede, bevilling. Men naar fienden valstedet forlader och blifver flygtig, skal mand hannem med nogle haabe efterjage, forfylge och giøre afbrek, dog at det al tid sker med ordning saa meget, mueligt er. 1 OT forbig.: undvige och. 57. Skal och alle udi vore riger Danmark och Norge samptligen under lifsstraf¹ vere forbøden noget at mue skrifve udaf legren enten til fiender eller venner, midlertid feltlegren varer. Hafver nogen at skrifve til sin nødtørft, skal han feltmarskalken det til kiende gifve, som sig efter personens qvalitet och vilkaar vel ved at forholde. 1 OT: leibesstraffe. 58. Dersom det hende sig, at en ritmester eller hans befalingsmend saae igiennem fingre och videndis tilstedde, at en af rytterne eller deris tienere och andre forskrefne artikle ofvertraadde, skal den samme vere holdit och achtit for den, som sin herris befaling forachtede och utrolig mente, och som en utro¹ mand blifve straffet. 1 O: treuloser; T: untreuer. 59 Blef nu nogen befunden, som disse forskrefne och sorne artikle, en eller flere, ofvertraadde, och enten feltmarskalken self saae eller hand af andre deris beretning derom kom udi forfaring, da skal hand med flid efter den, som sig forbrut hafver, lade randsage och eftertrachte och, dersom han hannem kunde betrede, af¹ profossen lade slaa udi jern och vel forvare, och skal profossen 2 siden paa tilbørlig sted til kiende gifve, at hand saadan en mand, som det och det stycke 3 hafver begangen, hafde siddende. Hvad straf feltmarskalken nu for gaat anser hannem at skulle udstande, hafver hand sig efter artiklernis indhold at rette och forholde. 1 OT tilf.: den gewaltigen. 2 OT forbig.: skal profossen. II. 3 OT: mishandlung. Och efterdi af voris forfedre ofver det loflige ridderskab och den gamle ridderrettis artikle til den almegtigste guds æris forfremmelse och mennesken for deris tilkommende skade, spot och haanhed til atvarsel och dyd¹ och oprigtighed til fremvext hafver verit strengeligen och ubrødeligen holdit, saa de, som ere blefne befunden straf at hafve fortient och det dennem kunde ofverbevisis, ere skiold och hielm qvit blefne och dennem al ære och verdighed betagen 3 tilmed paa lifvet straffet, da ville vi nu voris høiloflige forfedris 5 exempel efterfylge och disse efterskrefne artikle af al ridderskabit fliteligen hafve holdne. Kilde i det væsentlige: Altes ritterrecht, indledning. 1 OT tilf.: ere. 2 OT tilf.: adelichen. 3 OT: entsetzt und beraubt. 4 OT: løben. 5 T tilf.: rumblichen. 6 OT: von menniglich solchen stands festiglich. A. I. Først hvo, som vil føre it ridderligt lefnet¹ och for en adelsperson vere holden och dog videntlig af letferdighed, trotsighed och modvillighed med ord eller 1 OT: des ritterlichen ambts. gierninger, i hvad maade det ske kunde, ¹gud och hans hellig saliggiørende ord forachter och bespotter, hand skal, som forskrefvet staar, straffis, 2 vere æreløs och aldrig til nogen ridderlig befaling och selskab tilstedis. Kilde i det hele: Altes ritterrecht § 1. 1 OT: wieder den allerhöchsten rürung unsers christlichen glauschatz der heiligen dreifaltigkeit bens tut und handlet, der sol. und christliche kirche mit an- 2 OT: seiner adelichen würden und eren entsetzt. 2. Hvo, som imod vort¹ bud och forbud modvilligen med ord eller gierninger hiemmelig eller obenbarlig handler, den skal straffis, som forskrefvet staar. Kilde: Altes ritterrecht § 2. 1 T tilf.: rechtmesiges. 3. Hvo, som fruer, jomfruer, enker, barselkvinder, vere sig af adel eller icke, vanærer, skender eller dennem med ord eller gierninger forhaaner uden skyld och brøde, hand skal straffis, som forskrefvet staar. Kilde: Altes ritterrecht § 3. 4. Hvo, som sine foreldre, ¹adelige blodsforvante eller andre ilde eftertaler eller vanærer, item hvo sit bref och segel, tilsagde fengsel, sorne och lofvet orfred icke holder och efterkommer, hand skal for en menedere och æreløs skeldis, holdis och, som forskrefvit staar, straffis. Kilde: Altes ritterrecht § 4. 1 OT: adelsgenos oder. 5. Hvo, som en æreforgietter¹ forraader sin herre, drager fra hannem af marken eller giør andre med sig flygtige och sine tienere uforskylt och imod retten tager af dage, hand skal straffis, som forskrefvet staar. Kilde: Altes ritterrecht § 5. 1 OT forbig.: som en æreforgietter. 6 Hvo, som sin sengenetter¹ hiemmelig eller obenbarlig eller raad eller daad dertil gifver, at hans egen 1 OT: betgenossen. herre blifver myrdet eller i hiel slaget, hand skal straffis, som forbemelt er. Kilde: Altes ritterrecht § 6. 7. Hvo kirker, ¹de armis huse eller hospitaler, enker eller faderløse børn, desligeste fruchtsommelige kvinder fratager noget med gevalt, som dennem tilhører eller dennem udi andre maade, hvilke dog enhver erlig mand for uret och ofvervold burde selfver at handhefve och forsvare, bedrøfver, hand skal straffis, som forberørt er.. Kilde: Altes ritterrecht § 7. 1 OT: gottesheuseren. 2 OT tilf.: rittermessiger. 8. Hvo uden vigtig orsag eller forhergaaende 2loflig tiltale er eller blifver den andens fiende och derofver sin vederpart med brand eller hannem udi andre maade paa sit korn och grøde, hvoraf den gemen mand skulle hafve gafn och gode af, skade tilføiger, saa och den, som for en offentlig røfvere, morder eller manddraber blifver udraabt, som ved hiemmelige eller obenbarlige gierninger¹ it stycke eller flere sielfver eller ved andre hafver begangen, hand skal straffis, som forskrefvit staar. Kilde: Altes rillerrecht § 8. 1 OT: redliche. OT: rechtliche anforderung und ansprache. OT: damit der gemeine nutz gehindert wurde, beschediget. 0: taten; T: tödten. 9. Hvo udi vore riger, det vere sig førstendomme, herredomme, steder eller andre¹ gebieter til land och vand uden vor som den høie øfrigheds vidskab och bevilling nogen ny och usedvanlig paaleg eller besvering, end som udi landet tilforn och af arrilds tid hafver verit brugeligt, understaar sig at anrette och opbringe, i hvad maade det ske kand, hvorudofver den handterende kiøbmand veien kunde formenis, och de omliggendis lande sampt 1 Således og 0; T forbig.: andre. OT: weiterer aufsetzung und. 3 07: machen wil, in welcher. OT forbig.: handterende. 5 OT: nicht gebrauchen mochte. 24 37° Krigsordning 1611 10. apr. des indbyggere¹ skade tilføigis och paa deris nering, lif och gods blifve forhindrede, hand skal straffis, som forskrefvet staar. Kilde: Altes ritterrecht § 9. 1 OT tilf: und undersassen. 2 OT: leib. 10. Hvo for en hoerkarl utvifvelaftig och offentlig blifver dømpt, som udi eller uden ecteskab med andre echte kvinder eller geistlige personer udi saa maade hafver at giøre och ellers fruer och jomfruer krenker eller offentlig skender, skal, som forskrefvet staar, straffis. Kilde: Altes ritterrecht § 10. II. Hvo sin stand anderledis fører ¹end adeligen och sig icke holder af sin adelig staaendis 2rente, gods och indkomst, som hand aarligen kand hafve af 3 sit arfvegods, rede pendinge, besolding och eigendom, medens af kiøbmandskab, vechsel och saadant mere sig nerer och dermed sin indkomst vil formere, hvoraf hans adelige slecht och stamme blifver forhaanit och 5 foracht; hvo och sine bønder och naboer tager brødet af munden, hand skal straffis, som forskrefvit staar. Kilde: Altes ritterrecht § 11. 1 OT: dan in adelichen stande helt, sich nicht. 2 OT: renten und gulden, die im. 3 OT: sein man- oder erblehn, dienstlehn, rathgeld (Kilden: rotgeld), herrensold oder eigentumb. 4 OT forbig.: och stamme. 5 OT tilf. billig. 6 OT: anstosenden benachbarten ihr brod für dem maul abschneiden.

12. Hvo udi krigen paa bestillet vacht uden ald nød och fare¹ giør alarm och icke varer sin vagt tilbørligen med høigeste flid, hvoraf os, som krigsherren eller det gemen krigsfolk nogen skade eller ulycke kunde tilkomme, hand skal efter den efterkommendis skade och krigsraadsens dom plichtig vere den at betale, men dersom 1 OT forbig.: och fare. ¹den, som sig saaledis forser, icke er vederheftig, da skal hand straffis, som forskrefvet staar. Kilde: Altes ritterrecht § 12. 1 OT: der verbrecher. 13. Hvo nogen myterie, rotten eller oprøer stifter och anretter iblant krigsfolket os som krigsherren til skade uden billig, vigtig och tilbørlig orsage, och det blifver hannem ofverbevist, skal straffis, som forskrefvet staar. Kilde: Altes ritterrecht § 13. 14. Hvo, som proviant os och krigsfolket til skade forhøiger eller ubillig forprang uden voris som krigsherrens bevilling anretter, disligeste, dersom nogen udi fiendernis land vare brandskattede och dennem fred tilsagd och en 1 sicker geleid paa de steder til it tegen var anslagen, hvo, som derimod handler och folket besverer, det vere sig hiemmelig eller obenbarlig, och det kunde hannem ofverbevisis, den skal, som forberørt er, straffis. Hvo och dennem, som krigsfolket proviant eller anden nødtørft tilfører, udi legren eller for legren och paa alfare veie nogen skade tilføiger, och imod det sette frimarket med gierningen handler och voris som krigsherrens och krigsraadsens sicker gifven geleid icke holder, den skal straffis, som før er sagt. Kilde: Altes ritterrecht § 14. 1 OT: salva guardia. 15. Hvo, som en anden skielmskaftig1 2udi sin tield dag eller nat modvilliger vise ofverfalder och saargiør³, den skal, efter hans begangne gierninger och krigsraadsens dom straffis. Kilde: Altes ritterrecht § 15. 1 OT: unverwart seiner eren. 2 OT: in seinem gezelt oder vier pfalen. 3 OT: beschädiget. 4 OT: nach gestalt begangener. 16. Dersom en for krigens begyndelse med en anden udi trette¹ var geraden, da skal ingen, saa snart som OT: in wiederwillen stunde und. 24* marken er bestillet och fanerne fliuge, den forrige ¹trette til det verste eftertenke. Dersom och nogen, midlertid krigen varer, paa hinanden blefve fortørnet och komme udi slagsmaal och fred imellem dennem, (som och enhver, naar saadan trette sig tildrager, er pligtig at tage fred), blifver taget, da skal fred strax³ holdis; skal och ingen, (hvad heller de for krigen eller efter krigen vare paa hinanden fortørnede), 'til det verste tenke eller med gierningen 5 sig hefne, saa lenge krigen varer och fanerne fliuge, men naar krigsfolket er aftackit och fanerne ere tagne af stangen, staar det enhver fri fore at giøre sit beste; ellers skal sligt straffis, som forskrefvet staar. Kilde: Altes ritterrecht § 16. OT: unwillens in unguten gedenken.

2 OT: an einander wüchsen und. OT tilf.: unverrukt. OT: in unguten gedenken. 5 07: eifferen. OT: die feldbestallung. OT: die fahnlein zugewunden. 17. Naar fienden efter guds vilge blifver nederlagd och steder och slotte indtagne, da skal ofver det, som vindis, hvad vi som krigsherren os udi bestallingen udtryckeligen icke hafver forbeholdet, holdis gemen bytte, och enhver, hvad hand bekommer och hører til bytten, som hver udi bytteeden blifver paalagd, skyldig vere at føre til stede, hvormed ligelighed och enighed, hvorpaa Ben herre meget er angelegen, iblant krigsfolket kand ved macht holdis, hvorfore de, som herimod giøre, skulle straffis, som forskrefvet staar. Kilde: Altes ritterrecht § 17. 1 OT forbig.: och. 2 OT: oder. 3 OT: jedem herrn. OT: die übertretter. 18. Efterdi ulydighed er en lastelig ting, hvilken baade gud och mennisken hader, tvertimod saa forrettis store ting formedelst lydighed, uden hvilken och intet regimente kand blifve bestandig, da skal den artickel om lydighed udi den loflige ridderret for den notvendigste och ærligste settis och antagis, at enhver, och besynderlig herrer och de af adelen, ere skyldige os som deris feltherre och udi voris fraverelse vor feltmarskalk och ritmestere och de, som paa deris vegne hafve nogen befaling, al ærlig och billig lydighed at bevise, och besynderlig, ¹naar marken blifver bestillet, skulle de gifve grandgifvelig acht paa, hvorhen och udi hvad led enhver forordnis, at hand sig baade dag och nat, naar fornødenhed det udkrefver, der samme steds lefvendis eller død kand lade finde, manden och hesten, som for och hos hannem holder, flitelig och vel merke, och, naar mand med fienderne hafver at skaffe, och hand ser sin fader, broder eller ven af fienden at trengis och vere udi høieste nød och fare, da skal dog fra det sted eller led, hvorhen hand er forordnit, uden sin øfverstis, ritmesters eller førers forlof, sin fader, broder eller ven at komme til hielp och undsetning, icke undvige, men blifve paa det sted, hvorhen hand er forordnit, och omskønt andre bestillede krigsfolk fienden ofvervinder, da skal dog den, som er sin øfverste lydig, om det end skede udi slagtning eller storm, jo saa gild och gief achtis och holdis som den, som gierningen tilhialp at fuldkomme, paa det ulydighed kand afskaffis och lydighed efterkommis. Hvo, herimod giør, skal straffis, som for er rørt. Kilde: Altes ritterrecht § 18. 1 OT: wan das feld bestellet wird. B. Efterdi hidindtil om deris straf, som giøre imod forskrefne den loflige ridderrettis artikle, sagt er, da ville vi nu och sette, hvad de lydige, som sig ærlig, ridderlig och mandelig beviser, for god beløning sampt adelig lof af os som krigsherren och udi voris fraverelse af vor feltmarskalk skulle hafve sig at formode. Kilde i det væsentlige: Altes ritterrecht, indledning. 1. Hvo, som paa fienden nogen fordel ser och var blifver och forfarer den del, vort krigsfolk kand komme til skade, hand skal saadant os eller vor feltmarskalk hiemmeligen til kiende gifve, det ville vi och, hand skal af hannem naadigst tilmed venligen och taknemmeligen optage och derfor med en billig foræring hannem betenke, och paa hvilken dag, det lader sig anse, at en feltslagtning er formodelig, skal feltmarskalken, som fører det ridderlig embede och self er ridder, slae til riddere med disse ord ungeferlig, som efterfølger. Kilde i det væsentlige: Altes ritterrecht § 1. 1 OT: und nachteil an den freunden spüren wird. Efterdi det hos vore loflige forfedre, før end gierningen hafver verit brugelig at slae til riddere, da ere alle de, som sig udi dag ridderligen holde och mandeligen bevise, riddere af min hand. Kilde: Altes ritterrecht § 2. 3. Naar slagtningen derpaa er begynt och med den almegtigste guds1 bistand seiervinding blefven beholt, skal dog ingen rycke af valstedet eller derfra drage, men mand skal krigsfolket ved trommetere och tromslagere kalde tilsammen och gud almegtigste endrechteligen och ydmygeligen tacke for beholden seiervinding, hvortil feltmarskalken folket och fliteligen skal formane. Kilde: Altes ritterrecht § 3. 1 OT forbig.: guds. 4. Efter beholden seiervinding skal feltmarskalken, som self er ridder, eller en ridder i sit sted efter leiligheden forordne, hvilken det ridderlig embede at fuldkomme enhver, som fremkommer och det fortient hafver, med it sverd skal slae til ridder, och skal dennem, som blifve riddere eller i almindelighed alle, som gierne tilhøre, den loflige ridderrettis artikle forreholde eller udi det ringeste de nødigste artikle forrelese och berette lade. Kilde: Altes ritterrecht § 4. 5. Och hvo, som ridderstanden antager, hannem skal hand lade lofve och sverge den at ville holde. Kilde: Altes ritterrecht § 5. 6. Men hvo, som udi slagtningen blef fangen, den kand ridderstanden icke antage. Kilde: Altes ritterrecht § 6. 7. Det stander och enhver frit fore at betenke sig aar och dag, om hand ridderstanden vil antage eller icke. Kilde: Altes ritterrecht § 7. 8. Hvad, som af alle fanger, bekommen munition, item af det, som hafver ¹kløftede och trinde fødder, os eller rytterne skal tilkomme, derom er ofvenfore i den 39. och 44. artikle omtalit. Jfr. Altes ritterrecht § 11. 1 OT: gespaltenen und gerundeten fuss. 9. Den øfverste feltmarskalk, som bestiller och forordner marken, tilhører den tiende pendinge af alt det, som optingis, och af al gevinst, som under feltbestillingen optingis, vindis och bekommis, uden vi som krigsherren fordrage os derom med feltmarskalken eller med det gemen krigsfolk paa en anden vis, som de med paa alle sider kunde vere fornøiget. Kilde til: Den øfverste. . . bekommis, er Altes ritterrecht § 12. 10. Alt dette forskrefne och udi besynderlighed ville vi alfvorligen holdet hafve, hvorefter ¹enhver, høi och lauf, kand rette sig efter ære, redelighed och pris at trachte, udi dyd och mandelige gierninger at beflite och for straf, uleilighed, skam, haan och spot at tage vare. Vi ville os och hermed forbeholdit hafve forskrefne artikle alle eller nogle, saa vel udi rytter som ridderretten, om noget derudi kunde vere forgiet eller udelat, 2 efter vor nøttørft och tidsens leilighed at formere, formindske, 1 OT: ein jeder und menniglich, klein oder grose Hans. 2 OT: nach unserer gelegenheit, leufte der zeit und erheischung der notturft. forandre, derfra at tage och andre udi det sted igien at indsette 1. O tilf.: urkundlich unter unserem handzeichen und secrete gegeben. Christian; T tilf.: urkundlich unsers königlichen aufgetrukten secrets, gegeben auf unserm schlosse zu Kopenhagen den zehenden tag des monats Aprilis im jar nach Christi, unsers erlösers, geburt ein tausend sechs hundert und zwölf. Christian. Ryttered¹. Vi alle samptlig och hver udi besynderlighed lofve och sverge gud almegtigste en fast ed, at vi den stormegtigste høiborne første och herre, her Christian den fierde o. s. v., saa lenge hans kgl. mait. os behof hafver, ville vere troe och hulde, hans maits. riger, lande och undersaatte deris skade och forderf med største flid och vindskibelighed, lif och blod uspart, hindre och afverge och des gafn och beste af vor høieste macht och formue vide och ramme och os imod kgl. maits. fiender, vere sig hvo som helst de vere kunde, ingen undertagen, med hele och halfve faner sampt hele och halfve roder ufortrodden och godvilligen lade bruge och ingen tog afslae, det vere sig dag eller nat, paa tog eller vagt, udi besetning, for, til eller fra fienden til land och vand, i hvad maade det af os paa kgl. maits. vegne kand blifve begierit. Vi ville och alle och hver rytter och ridderrettis artikle, som os nu ere foreleste och vi noksom forstandet hafve, udi alle deris ord och punkter fast, stadelig och ubrødelig uden al udflugt, imodsigelse eller optenkte undskyldninger, ærligen, redeligen, oprigtligen och troligen holde, dennem efterkomme och udi alle maade vere lydige och os herudinden saaledis bevise och finde lade, som ærekiere, tappere riddermends mend och krigsfolk vel anstaar och udi alle maade eigner bøer och vi for gud almegtigste kgl. mait. och hver mand med ære, lof och en god samvittighed ville och skulle forsvare, men hvo iblant os, en 1 Denne ed findes ikke i O. eller flere, i hvo som helst hand vere kand, herimod hiemmelig eller offentlig handler, den skal derefter blifve straffit, dertil vi samptligen ville troligen och uden argelist hielpe, saa sant hielpe os gud och hans hellige evangelium.

345. [1611 10. apr. (Hafniæ.)] Frdg. om told og akcise på Gulland, medens den svenske fejde varer. R: Skanske reg. 3, 378. Den rolle anlangendis, hvis told paa Gulland skal udgifvis, emidlertid den svenske krig paastaar, kommer gandske ofverens med den norske undertagendis i disse faa stycker: Skal gifvis for en hest /, daller; for en hoppe 1/2 daller; lest gullands sten I daller; I lest kalksten I ort. 1 I R angives intet datum, men da forordningen er indført efter et brev af 10. april, har den formentlig været dateret som de to toldruller no. 342 08 343. 2 Se varianterne til frdg. 1611 10. april (no. 343).

346. 1611 10. apr. (Hafniæ.) Missive til landsdommerne over alt Danmark om ikke at dömme i nogen ejendomssag, som angår de adelsmænd, der ere forrejste på dette tilstundende tog. Sæll. tegn. 20, 393. Eftersom vi hafve forordnit nogle af vore undersaatte af adel, som udi egen person med deris heste och rustning skulle fylge paa dette tilstundendis tog, och efterdi de sig kunde hafve at befrychte nogen trette paa deris jordegods och eigendom udi saadan deris fraverelse at kunde paaføris och derudaf nogit dennem til største skade och nagdel kunde udi saa maade fravendis, da bede vi dig och ville, at naar nogen trette, deris jordegods och eigendom, som paa dette tog ere forreigsede och saaledis udi vor och vore rigers notvendig forhafvende ere forhindrede, angaar, for dig blifver udi rette kaldit, du da dette vort bref anset saadanne sager fra dig hedensetter och til enhver sin ankompst igien lader beroe. Vi ville dog icke hafve dig forment enhver at meddele lov och ret udi gieldsager och andre sager, som med nøiachtig bref och segel kand bevisis nogen at vere skyldig, anset udi alle maade billigt at vere, at enhver sit udgifne bref efter hans forplichts liudelse skulle holde och efterkomme.

347. 1611 10. apr. (Hafniæ.) Åb. brev til rektor og professores i København om, at vi ere komne i en krig med Karl IX., Sveriges etc. konge, hvortil en mærkelig sum penge og store forråd årlig ville forneden göres, og at vi derfor med vore Danmarkes riges råds bevilling og samtykke have ladet göre den forordning, at de skulle komme os årlig til hjælp med en vis sum og, så længe krigen varer, hver st. Mortens dag udgive til os 200 rgsdlr., således at hver udgiver efter, som han har oppebørsel og indkomst; pengene leveres vor rentemester. . Sæll. tegn. 20, 382–83.

348. 1611 10. apr. (Hafniæ.) Åb. brev til kapitlerne over alt riget om, at de... (motivering som i no. 347) årlig, så længe krigen varer, til hver st. Mortens dag, skulle udgive til os: Roskilde kapittel 500 dlr., Lunde kapittel 450 dir., Riber kapittel 300 dlr., Århus kapittel 350 dlr., Viborg kapittel 200 dlr., således at hver udgiver af sit præbende efter, som han i kapitlet har oppebørsel og indkomst; pengene fremsendes til vort slot Kobenhavn til vor rentemester. Sæll. tegn. 20, 383.

349. 1611 10. apr. (Hafniæ.) Åb. brev til provster og præster over alt riget om . . . (motivering som i no. 347).. at hver af dem, så vel de i købstæder som de på landsbyer, årlig, så længe krigen varer, skal give os til hver st. Mortens dag 8 rgsdlr.; provsten i hvert herred skal ligne og jævne hjælpen mellem præsterne, så at det går ligelig til, og den rige hjælper den fattige; pengene leveres superintendenten', for at han med forderligste lejlighed kan fremsende dem til vort slot København til vor rentemester 2. Sæll. tegn. 20, 384. 1 S. d. fik bisperne over alt Danmark missive om, at tilstille hver provst en kopi af ovenstående brev, for at han, når kalent holdes eller til anden belejlig tid, kunde lade det læse og forkynde for præsterne i herredet; dernæst pålagdes det dem at oppebære pengene og fremsende dem tilligemed klart register og mandtal (a. st. 385). S. d. fik Brostrup Gedde missive om at tilstille provsten på Gulland det åbne brev til videre forkyndelse, og derefter oppebære og fremsende pengene (a. st. 386). 2 Ligelydende brev udgik til Norge, kun at der sattes: provsti, for: herred (a. st. 385).

350. 1611 10. apr. (Hafniæ.) Åb. brev til bønderne over alt Danmark, hvem de end tjene, om, at de. (motivering som i no. 347). . . årlig skulle komme os til hjælp med en vis sum penge således, at hver jordegen bonde skal give 5 rigsdlr. og hver bonde, som ikke har frit jordegods, men har fæstet sin gård og bruger avl, 2 rigsdlr., og den rige skal hjælpe den fattige; hver ugedagsmand, som bor for vore egne slotte, klostre og gårde, skal årlig give 5 rigsortsdlr.; hver smed, skomager, skrædder, murmester og møller, som bor på landsbyerne og bruger avl, samt hver ågerkarl og hver, som bruger forprang med kornet, og hver pebersvend skal årlig give 2 rigsdlr., og de, som ikke bruger avl, I rigsdlr.; 1 Ved missive til Jens Sparre, lansmandi Lykå, forskånedes bønderne i Bleking for den halve pengeskat, fordi der i denne tid i andre måder skal påhænge dem större tynge og besværing end andre vore undersåtter (Skånske tegn. 3, 442). hver præstedreng, degnedreng og bondedreng, som tjener for fuld lön, hvad heller han har kornsæd eller ikke, skal årlig give 3 rigsortsdlr., og den, som ikke tjener for fuld lön, 12 rigsortsdlr.; hver husmand eller gadehusmand skal give 3 rigsortsdlr.; hvor flere bønder bo på en gård, hvad heller det er jordeget gods eller fæstegods, så fremt de ellers bruge avl, skal hovedmanden skrives for helt og de andre for indester; skatten skal årlig al den stund, samme krig varer, være ude med halvparten til hver st. Michaelis dag og halvparten til juledag, hvis de ikke ville deles og tiltales derfor¹. Sæll. tegn. 20, 386–88. 1 Opkrævning fastsættes som i åb. brev 1588 15. novbr. (no. 495) og fritagelse som i ab. brev 1603 12. juli (no. 186).

351. 1611 10. apr. (Hafniæ.) Åb. brev til købstæderne. i Danmark om, at de... (motivering som i no. 347) årlig skulle komme os til hjælp med en vis sum penge i rigsdaler, som skal fremsendes al den stund, samme krig varer, til vort slot København til vor rentemester til hver st. Mortens dag. Sæll. tegn. 20, 388–90. 1 De fra de enkelte byer udskrevne summer findes meddelte i tillæg.

352. 1611 17. apr. (Sylvidsborg.) Åb. brev til alle bønderne i Ons, Rönnebjærg, Froste, Gers, Fers og Albo herreder om, at vi have befalet¹ Korfids Rud til Fuglesang, embedsmand på Hindsgavl, at have opsyn med at forordne vagt ved grænsen således, at der ikke skal tilföjes vore undersåtter og lande skade af fjenden; de skulle derfor i alle måder forholde sig efter Korfids Ruds befaling, og hvis nogen findes forsömmelig eller 1 Ved missive af s. d. (a. st. 439). modvillig, skulle de straffes som de, der ikke ville agte vor befaling. Skånske tegn. 3, 439–40.

353. 1611 20. apr. (Rodnebye.) Åb. brev om, at Ronnebys indbyggere, da borgemestre og råd der have til kende givet, at det falder dem vanskeligt at skaffe vort krigsfolk, som kommer der gennem byen, fetalje og underholdning og göre tilførsel til lejren, med mindre de må udskibe ved, hvormed de kunne søge deres næring og bjærging, må, medens fejden påstår og ikke længere, udføre ved mod, at de göre vort krigsfolk i lejren tilførsel.

Skånske reg. 3, 407.

354. 1611 11. maj. (Feltleigerit for Kalmar.) Åb. brev til bønderne i Ons, Rönnebjærg, Froste, Gers, Fers, Albo, Sender og Nörre Asbo, Genge og Villands herreder om, at de, da vi have befalet Johan Urne til Valse at forordne vagt ved grænsen¹, skulle, når de tilsiges af ham eller hans fuldmægtig, begive sig til de steder, som han anviser (forvisendis vorder) dem, og holde vagt der og forholde sig således, som han befaler dem; hvis nogen ikke retter sig efter Johan Urnes befaling, skal han straffes som den, der ikke vil agte vor befaling. Skånske tegn. 3, 443–44. 1 Ved missive 1611 11. maj pålagdes det Johan Urne at sætte vagt på de steder ved grænsen, som Anders Bille til Råbeløv (Robløe), embedsmand på Helsingborg, forordner, og lade vagten veksle således, at sjætte parten af de ti herreder drager på vagt ad gangen og våger på 14 dages tid; det henstilles til hans egen flittighed og betænkende at forandre dette, hvis lejligheden udkræver, at vagten stærkes på et eller andet sted (a. st. 442–43). 355. 1611 13. maj. (Feltleigerit for Kalmar.) Missive til Jens Sparre, lansmand på Solvitsborg, om at forbyde borgerskabet i Ronneby at flytte fra byen. Skånske tegn. 3, 444. Eftersom vi ere kommen udi forfaring, hvorledis den største part af borgerskabit udi vor kiøbsted Rodnebye sig skal understaae icke allene deris goeds der af byen at forflytte, men och sig self derfra at begifve, uanset det dennom af borgemester och raadmend saa vel som byefogden der samme steds er blefven forbøden, da bede vi dig och ville, at tu strengeligen och alfvorligen lader forbiude borgerskabit udi forskrefne vor kiøbsted Rodnebye ved den ed, de os och byen med ere forpligt, sig derfra at begifve, med mindre de dertil formedelst deris kiøbmandskab eller anden louglig forfald kunde blifve foraarsagit, men med vagt och udi ald anden forfallende notturft flittig och villig sig lade bruge, som det sig bør och denne tids leilighed udkrefver. Saafrembt nogen heremod befindis at giøre, hand da icke som en menedig och den sig utroelig emod os och byen hafver forholdit, vil straffis uden ald naade.

356. 1611 25. maj. (Hafniæ.) Åb. brev om forholdsregler overfor løsgængere i Sælland. Sæll. tegn. 20, 405–6. Eftersom vi kommer udi forfaring, hvorledis her udi vort land Sieland skal omløbbe och lade sig finde atskillige løsegenger och companer, som sig for soldater skulle udgifve, saa vel som och en part soldater och krigsfolk, som sig imod deris bestilling och ald krigsbrug utilbørligen skal forholde, i det de paa landsbyerne med gevalt, trussel och undsigelse fraatager vaare undersaatte, hvis de kand ofverkomme, och ellers derforuden i andre maader dennom stoer last och skade tilføier, daa paa det saadan deris utilbørlig och mutvillige bedrift udi tiden mue forrekommis, forhindris och blifve straffet, ville vi det saa hafve forordnet, I. at menige bønder och almue ofver al vort land Sieland udi ithvert sogen, hvor slig letferdige companer lader sig finde, som understaar dennom at ville forskrefne vaare undersaatte nogen ofverlast tilføie, klemmer klocken udi deris sognekirke och daa samptligen at møde paa en vis forordinerede sted tilstede med deris vaben och verge efter, som enhver kand til veie bringe, och derhen vende deris yderste flid, at de med gevalt slig forbemelte løsgengere och letferdige companer kunde megtig blifve, de ret skyldige udlede och dennom fengseligen til vore lensmend, udi hvis len de betredis, fremskicke och siden dennom til tinge tiltale, forfølge och ofver dennom hender dom, saa enhver efter sin misgierning kand blifve straffet. 2. Bedendis och biudendis vore fogeder, embidsmend och alle andre, at i forskrefne vaare undersaatte herudinden til rette forhielper och serdelis alle herrits. fogeder, som slig companer for udi rette blifver indstefnet, at i ofver deris misgierninger och forseelser kiender och dømmer, saa efter dommens indhold kan skie execution.

357. 1611 27. maj. (Hafniæ.) Åb. brev om, at ingen unge karle i Riberhus og Megeltender læn må drage ud af landet, medens krigen varer. Jyske reg. 6, 511. Eftersom vi komme udi forfaring, hvorledis at mange unge och sterke karle der udi Riberhus och Møgeltønder lene skal begifve dennem ud af landit paa andre steder at tiene, hvorudofver bønderne skal lide stor trang for tienistefolk, da paa det derved kand skaffis nogen raad och middel udi tide, 1. ville vi hermed strengeligen och alfvorligen hafve forbudit, at ingen unge karle udi Riberhus och Møgeltønder lene skulle herefter, midlertid denne krig och feide varer och paastaar, mue drage ud af landit, men skulle blifve tilstede [och] deris federneland efter forefallende nødtørft tilhielpe at fordedige. 2. Saafrempt nogen sig understaaer imod denne voris udgangne mandat och forordning at giøre, hand da icke derfore af voris befalingsmand vil tiltalis, forfølgis och straffis som den, der voris udgangne brefve och mandater icke achte eller holde vil.

358. 1611 23. juni. (Sølfvidsborg.) Missive til Anders Bille, embedsmand på Helsingborg, om, at bønderne i Genge herred skulle besolde de soldater, som der passe vagten ved grænsen. Skånske tegn. 3, 449. Eftersom vi nogen tid siden forleden nogle vore soldater hafver forordnet der udi Giøng herrit ud med grentsen at skulle hafve indseende med vagten, til hvis besoldning och underholdning en summa penge vil behof giøris, och efterdi saadan tilsiun sker udi synderlighed undersaatterne paa de steder, saa vel adelens som vore och kronens bønder och tienere til gafn och bedste, siunis det ochsaa billigt, at de udaf dennom blifve besollede; ti bede vi dig och ville, at tu til den fornødenhed af hver gaard udi Giøng herrid en half rigsdaler lader opberge saa vel af vore och kronens, som adelens ugedagsmend undertagne, hafvendis indseende, at samme penge tilbørligen igen blifve anvende.

359. 1611 24. juni. (Sølfvidsborg.) Åb. brev til bønderne, på Gulland om, at de, da vi komme i forfaring, at de skanser og værn, som findes der på landet alle vegne ved havnene, skulle være ganske forfaldne og forrodnede, og da det efter denne tids lejlighed er höjligen fornøden, at de blive på ny forfærdigede, skulle være fortænkte i med det aller förste igen at opbygge og forbedre alle forfaldne skanser og værn ved havnene således, som Brostrup Gedde, embedsmand på vort slot Visby, anviser (forvisendis vorder) dem; hvis nogen fortrykker sig herimod, skal han lide tiltale og straffes som den, der ikke vil agte og anse vor befaling. Skånske tegn. 3, 449.

360. 1611 26. juni. (Sølvitsborg.) Missive til Mogens Ulfeld, lensmand i Villands herred, om, at han, da vi vente (ere formodendis) et stort antal krigsfolk hid til os gennem Genge herred, og vi ikke gerne ville, at de formedelst mangel på proviant skulle forårsages at göre vore undersåtter skade, skal befale alle bønder i Villands herred at göre gengard med mad og el så meget, de kunne afsted komme, og at samme proviant bliver henfert og indlagt i kirken, hvor krigsfolket skal have deres natteleje (natteleger), og hvor ridefogden der i herredet skal annamme det og udsælge det til krigsfolket efter en billig takst og siden efter samme takst betale hver af bønderne så meget, som han har tilført. Skånske tegn. 3, 451–52.

361. 1611 26. juni. (Sølfvidsborg.) Missive til Johan Urne om at tilsige bønderne i Genge herred at göre gengard med mad og el til krigsfolket og indlægge det i kirken¹. Skånske tegn. 3, 451. 1 Brevet var i øvrigt enslydende med no. 360. 25 362. 1611 26. juni. (Sølvitsborg.) Missive til Jens Sparre, lensmand i Selvitsborg læn, om at befale bønderne i Lister og Bregne herreder at göre gengard med mad og el til krigsfolket og at henføre det til Sølvitsborg ¹. Skånske tegn. 3, 452. 1 Brevet var i øvrigt enslydende med no. 360.

363. 1611 27. juni. (Sølfvitsborg.) Åb. brev til bønderne i Medelsted (Melsted) og Øster herreder i Bleking (Blegind) om at møde i Lyka by med deres våben og værge. Skånske tegn. 3, 452. Eftersom vi er kommen udi forfaring, hvorledis vore fiender, de Svenske, formedelst vagtens uflid och forsømmelse hafve ofverrasket och indtaget vor kiøbsted Christianopel, da paa det de icke skulle videre rycke ind udi landit och tilføre eder nogen skade, bede vi eder och hermed strengeligen och alfvorligen biude och befale, at i, saasnart i derom blifver tilsagt eller dette vort obne bref høre lese, uden nogen undskyldning eller forhal med eders bøsser och verger eder til Lyckebye begifver och i alle maader retter eder efter, hvis Ernst Normand, vor kammerjunker, eder paa vore vegne befallendis vorder. Dersom nogen af eder sig herudinden fortrycker och ei der samme steds ufortøfvet møder til stede och sig i alle maade retter och forholder, efter hvis Ernst Normand paa vore vegne befallendis vorder, hand da icke derfore vil straffis med høieste lifsstraf uden ald naade.

364. 1611 3. juli. (Sølvitsborg.) Missive til Mogens Ulfeld, lensmand i Villands herred, om, at han, da vagten ved de svenske grænser her i Villands herred skal besættes stærkt, og da dette sker til gavn og bedste så vel for adelens som for vore og kronens bønder, hvorfor det er billigt, at hine ligeså vel som vore og kronens bønder hjælpe til at forsyne (forse) vagten, skal sørge for, at dette sker, og, da vi have forordnet en soldat, som skal have indseende med vagten, og som billigen bör bekomme sin besoldning og underholdning af bønderne, til hvis gavn og bedste det er sket, hertil lade oppebære 12 rdlr. af hver gård i Villands herred så vel af vore og kronens som adelens tjenere, dog adelens ugedagsmænd undtagne, og have indseende med at pengene blive tilbörlig anvendte. Skånske tegn. 3, 454.

365. 1611 5. juli. (Sølfvitsborg.) Missive til Jens Sparre, embedsmand på Selvitsborg, om, da vi ere formodendes et antal krigsfolk, som skal drage herfra til Kristianopel, og hvortil der vil behøves stort forråd af fetalje, at tilsige bønderne i Øster herred, at de göre gengærd og tilførsel med el og bred og anden fetalje til de steder, hvor folket kan have nattelejer; der skal hans fogder annamme provianten af bønderne efter rigtig fortegnelse, sælge den efter en billig takst til krigsfolket og siden igen betale hver af bønderne det tilførte, og da der i Øster herred ingen ridefoged er, skal Johan Petersen, ridefoged i Medelsted (Melsted) herred, indtil videre have befaling over bønderne i Øster herred¹ og forordne der med gengærden som i Medelsted (Melsted) herred. Skånske tegn. 3, 455. 1 Herom fik bønderne i Øster herred åb. brev 1611 5. juli med trusel om straf, som ved bör (a. st. 455).

366. 1611 14. juli. (Feltleigerit for Kalmar.) Missive til Jens Sparre, lensmand på Selvitsborg, om i Bleking (Bleginde) at udtage 200 knægte, forskikke dem til Kristianopel og forskaffe dem nødtørftig proviant af de andre bønder der. Skånske tegn. 3, 456.

367. 1611 15. juli. (Hafniæ.) Åb. brev til adelens bønder over alt Fyns land om, at de, da en del af dem skulle fortrykke sig ikke at ville holde strandvagt lige ved vore og kronens bønder, når de tilsiges af vore lensmænd, skönt det er dem selv og deres fæderneland til gavn og bedste, herefter skulle, når de fortrykke sig, straffes som ved bör. Fynske tegn. 3, 332.

368. 1611 13. avg. (Hafniæ.) Skibsartikler for de 1611–12 antagne 28 borgerkaptejner 1. R: Sæll. reg. 15, 399–402. Kilden til de nedenstående skibsartikler er i alt væsentligt skibsartikler 1582 5. april (no. 282). Ved de fleste §§ har det derfor kunnet lade sig göre at henvise til artikler 1582 og kun fremhæve enkelte stykker af de pågældende §§, som afvige fra artikler 1582. Skibsartikler, som vi Christian den fierde ... nadigst hafver medgifvit N. N., capitein paa det skib, som kaldes N., hvor epter hand sig med sit kridtzfolk och skibsfolk udi nerverende aar skal hafve at rette och forholde.

1. Artikler 1582 § 1, dog: Først skal forskrefne capitein med ald sin skibsfolk lofve . . . som erlig kridtz- oc søfarende folk bøer at giøre. Item skulle och alle skibsfolken vere dieris capiteiner hørig och lydig, som det sig bør.

2. Artikler 1582 § 3, dog: . . . och holde guod . . .

3. Skal och capiteinen hafve besynderlig act oc op-

1 Liste over disse findes a. st. 397–99. De antoges til i Øster- og Vestersøen at pågribe skibe, som vilde göre Sverige tilførsel. sien at lade forvare lod och krud, saa at intet deraf spildis. Kilde: Artikler 1582 § 5. 4. Skal capiteiner epter gamble vis och skibsbrug sette goede kvartermester epter skibens leilighed. Kilde: Skibsartikler 1582 § 6. 5. Skal och alle skibsfolken vere dieris capitien med lutenanten hørig oc lydig, som det sig bøer. 6. Skal capiteinen med lutenanten, skipperen och kvartermesteren hafve guod opsiun med kok och keldersven, saa at fetallien med guod forsiun nøttørfterligen udspisis.

Jfr. Artikler 1582 § 8. 7. Artikler 1582 § 9: Skal och . . . tilløckis. 8. Artikler 1582 § 10, dog: . . . nogen handtering paa hans lif 9. Artikler 1582 § 11, dog forbigås: skibmand, og der står: och icke heller. IO. Artikler 1582 § 12, dog: ... fra bordit, ei heller spiller nogit mad heller øl. Hvo det. .. II. Artikler 1582 § 15. 12. Artikler 1582 § 13. sig hende. . . blef 13. Artikler 1582 § 17, dog: opholden. . . och brøster fetali, daa skal capiteinen med hans officier hafve fuldmact, hvorledis udi slig nød spisis skal, oc hvis forordning der udi giort blifver, skal enhver lade sig nøege med. 14. Artikler 1582 § 19, dog: . . . oc skal ald medhafvendis skibsfolken capiteinen[s] regimente vere undergifven och denom . . 15. Hver mand skal och vere forplict at vere capiteinen och alle andre, som befaling hafver, til hielp och bistand, om mytteri paakom. Kilde: Artikler 1582 § 21. 16. Artikler 1582 § 22, dog fattes: som i lin. 2 og: da. 17. Dersom nogen findis 2 heller 3 heller flere, hvilke sig vilde til hobe forbinde imod capiteinen heller befelhebberen heller nogen mytteri anrette, di straffis paa lifvit och kastis ofver boerde uden ald nade. Kilde til dels: Artikler 1582 § 23. 18. Ingen skal fordriste sig til, nar skibit er udlagt, at fare heller drage udi land uden cappiteinens minde. Hvo det giør, hand straffis paa lifvit. Kilde til Dels: Artikler § 25. 19. Artikler 1582 §§ 28, 29, dog: . . kvellen; skielder oc hverandre med ubekvemske nafn heller ord, hand... 20. Artikler 1582 § 30, dog: ... skibsborde af vred houf, daa skal . . . 21. Artikler 1582 § 31: Slar mand anden e hiel ... ofver borde . 22. Artikler 1582 § 33, dog:. fra hinanden, hand... 23. Artikler 1582 § 36, dog fattes: uden ald naade. 24. Lader nogen vage for sig uden capiteinens forlof heller ochsaa for sygdom sielf icke vage kand, daa straffis hand paa lifvit, saa vel som och nogen dricker sig drucken, nar vagt hanom tilkommer. Kilde i det hele: Artikler 1582 §§ 37, 38. 25. Artikler 1582 §§ 40, 41. 26. Artikler 1582 § 26, dog: helst sig vere kand. under lifsstraf, fattes. ... helder entvere med at entere och . . . og: 27. Artikler 1582 § 52, dog: det skal capiteinen lade skipperen och styremandea forstaa med denom det bør at vide, hvorepter di ved denom at rette. Resten fattes. 28. Naar Gud allermegtigste ved sin magt gifver forskrefne voris cappiteiner lycke at udlegge vore och rigens fiender, daa skal skibene med ald sin indhafvende guods, som tagis af bemelte cappiteiner och folk med guod forvaring och tilsiun forskikis hid til Kiøbenhafn, oc naar derofver rigtig dom och sentents er gangen, daa skal samme skib giøris oc byttis, dellis udi trende paarter, en paart til dennom, dette skib hafver udred, den anden part til denom, som bekoster munition, stycker, lod oc krud, oc den tridie part skal cappiteinen med sin befelhabbere oc ald skibsfolken af ald bytte¹ beholde oc dellis iblant denom for dieris umag oc besolding. Kilde til begyndelsen: Artikler 1582 § 56. 1 R tilf.: skal. 29. Hvis skib oc bytte, men erøfrer och bekommer, skal ingen sig fordriste at opslaa heller opbryde kister, tønder, packer helder andit, som er sammenbunden, men det skal holdis hielt och uforrøcht, oc som forberørt forskickis hid til Kiøbenhafn, hvilkit skal her beses och registeris, paa det ingen her huos skal skie for kort. Hvo herimod giør, hand straffis som [for] anden tifveri. Kilde til dels: Artikler 1582 § 58. 30. Naar nest guds hielp denne reisse er fuldent och skibit her paa rein lyckeligen igen anlanger, daa skal cappiteinen ver forplict at forordene rictighed och regenskaffe af enhver sit folk, af hvis hafver verit betroit, oc skal hand rederne sadant igien ofvergifve med en rictig inventarium paa hvis munition, victuali, skibsredskab och fuckentycher, huos skibit beholder, paa det al tingi[s]t kand rigtig tilgaa. Disse forskrefne articuler ved ald dieris puncter skal af alle, enhver besoenderlig, fast och ubrødelig hold[i]s ved dieris pen och straf, som forberøert er.

369. 1611 20. oktbr. (Hafniæ.) Åb. brev til bønderne i Halmstad læn om straf for dem, som vægre sig ved at holde grænsevagt. Skånske tegn. 3, 469–70. Eftersom vi komme udi forfaringe, hvorledis i eder skal fortrycke och icke lige ved vore och kronens bønder och tienere saa flitteligen paa grentsen ville holle vagt, som det sig bøer och fornødenhed udkrefver, uanset at det os och riget sampt eders egen velfert høigligen er anliggende, hvilket os møgit seldsombt forrekommer, och efterdi vi som en øfrighedsperson saadan eders foretagne mudvillighed icke ville lide, fast mindre den ustraffit lade passere, besønderligen udi denne tid, udi hvilken al ting, som hører til landsens vern och beskyttelse, bør at hafvis udi guod och tilbørlig agt, da hafve vi efter slig leilighed Mogens Kaas, vor embitsmand paa vort gaard udi Halmsted, strengeligen och alfvorligen befalet, at hvilkensomhelst af eder, vere sig hvis bønder och tienere, det vere kand, som sig fortrycker, efterat dette vort obne bref for eder er blefven lest, och icke ville holde vagt paa grendserne, naar i derom tilsigis, hand da eder, som sig udi saa maade uliudige och gienstridiege anstillendis vorder, første gang med fengsel och jern, men hvo sig anden gang i saa maade forser, paa lifvit skal lade straffe efter kriegsbrug.

370. 1611 25. oktbr. (Hafniæ.) Missive til borgemestre og råd i Malmø om at anordne værtshuse der i byen. Skånske tegn. 3, 470–71. Eftersom vi udaf eders beretning komme udi forfaring, at der udi vor kiøbsted Malmøe ingen vertshuse skulle vere, hvor fremmede kunde vide at hensøge, naar de did ankomme, da bede vi eder och ville, at i det saaledis" forordner, at der samme steds maae verre nogle af borgerskabet, som i saa maade kunde holde offentlig herberger, och at de samme udhenge tafler, saa at den veifarendis mand sig derefter kand vide at rette. 371. 1611 5. novbr. (Hafniæ.) Åb. brev til vore og kronens bønder i Villands herred om, at vi ere til sinds at lade Åhus befæste med en liden vold og brystværn, så den i den tilkommende vinter kan være forvaret for fjenders anleb, dem så vel som andre vore undersåtter til beskærmelse og tilflugt; de skulle derfor, når de af Mogens Ulfeld eller hans fuldmægtige derom tilsiges, begive sig til Åhus og hver göre så meget færdig af volden, som udvises dem, så at den bliver færdig inden vinter; hvis nogen lader sig finde modvillig herimod, skal han straffes som den, der ikke vil anse vor befaling. Skånske tegn. 3, 472–73.

372. 1611 5. novbr. (Hafniæ.) Åb. brev til kronens bønder i Himle (Hiemle) herred og Viske herred om at hjælpe med til at befæste Varberg by¹. Uddrag i Skånske tegn. 3, 473. 1 Brevet lød i øvrigt som no. 371 S. d. fik Mogens Gyldenstjærne missive om at lede anlæget af denne befæstning (a. st. 473–74).

373. 1611 5. novbr. (Hafniæ.) Missive til borgemestre og råd i Åhus om, at vi ere til sinds straks at lade Åhus befæste med en tranchée og vold, så at den i vinter og fremdeles kan være forvaret mod fjendens anløb, og at de, da samme befæstning mest vil komme dem til forsvar og beskyttelse, skulle henholde borgerskabet der i byen til at forfærdige så meget af volden, som de kunne afsted komme, og som dem af Gert Rantzov, statholder og råd i Slesvig og Holsten, bliver forvist. Skånske tegn. 3, 473.

374. 1611 13. novbr. (Hafniæ.) Åb. brev til kongens og kronens bønder i Lunde herred, Næsbyhoved birk og Skam herred, som ligge Næsbyhoved mølle to mil nær og ligge til vor gård i Odense, om, at de, da vi erfare, at de henføre deres korn til formaling til fremmede møller, skulle sege til Næsbyhoved mølle. Hvis nogen. gör herimod og seger med sit korn andre møller, skal den deles, tiltales og straffes som den, der ikke vil agte dette vort bud. Fynske tegn. 3, 336–37.

375. 1612 15. jan. (Hafniæ.) Åb. brev om udtagning af bådsfolk, som blev medgivet følgende skibskaptejner: Gabriel Kruse til Nörrejylland ved Vestersøen, Erik Høg til Nörrejylland ved Østersøen, Frans Brokkenhus til Sælland, Låland og Falster, Jakob Klavsen til Fyn og Langeland og Holger Rosenkrandz til Skåne. Sæll. reg 15, 414–15. Vi hafve afferdiget N., vor skibshøfvidsmand, udi vort land Nør Jutland langs ad Vestersøen til voris orlofskibs udrystnings behof saa mange boedsmend at udtage, som hand flest kand bekomme, baade i kiøbstederne, paa øerne och landsbyerne, ti bede vi oc biude vore fogder, embidsmend, borgemester, radmend oc alle andre, forskrefne N. hermed besøgendis vorder, at i verer hanom behielpelig, at vi maa bekomme det skibsfolk, som os och rigit til den fornødenhed kunde vere tienligt, och hafve grandgifvelig indseende med, at ingen, i saa maade af hanom blifver udtagne, undkommer heller bortviger, men at enhver, som udi saa maade udtagis, ved dieris nafn paa it klart register blifver optegnit, paa det icke andre, som uduelige ere, udi dieris sted skulle fremskicke[s], oc at det endelig saa blifver forordnit, at samme boedsmend kunde uden ald forsømmelse ver[e] her til stede her udi vor kiøbsted Kiøbenhafn den 1. aprilis førstkommendis udi det allersieniste. 376. 1612 7. febr. (Hafniæ.) Åb. brev til lænsmændene om at tilhjælpe kongens kaptejner, Niels Hammer i Fyn og Langeland, Klavs Petersen i Nörrejylland og Niels Bagge i Skåne, med at udskrive skuder og krejerter. R: Sæll. reg. 13, 415. Vi hafve afferdigit N. der udi vort land N. saa vel udi kiøbstederne som paa ørne at skulle udse och udskrifve en antal skibe, skuder och krieger, som vi til vort kridtzfolk, ryttere oc knecte sampt och proviant nu strax paa foraarit at fremføre vilde lade bruge, ti bede vi och biude vore embidsmend, som kiøbsteder och øer, hvor skibe, skuder, kriger ere at bekomme, hafver udi befaling, at i forskrefne N. icke alene verer behielpelig at udtage di skibe, skuder oc kreiger, som hand kand eragte fornøden och t[ien]ligen at vere, medens ocsaa giører den forordning, at saa mange, som udi saa maade udi kiøbstederne oc paa ørne udskrifvis, indtil paa videre besken, blifver stille beliggende och ingen steds udseigler, oc siden forskrefne N. en designation och fortegnelse paa hvor mange skibe, skuder oc kreiger, som blifver udtagne och hvo di tilhøre, ofverantvorder, paa det vi deraf til hans hiembkomp[s]t om ald leiligheden noksom kunde blifve forstendigit. 1 R: terligen.

377. 1612 7. febr. (Hafniæ.) Åb. brev til alle, som i Norge, Fyn og Skåne have skibe, om at lade dem folge kongens skibskaptejner, som begære dem. Sæll. tegn. 20, 442 b. Til vore krigsfolk, saa vel rytter som knegte, proviant och anden notturftighed paa adskillige steder at fremføre, behøfver vi en antal skibe, kreier och skuder, saa vi derfor nu hafve afferdiget N. der udi vort land N. saa vel i kiøbstederne som paa øerne at skulle udse och udskrifve de skibe, kreier och skuder, hand dertil kand eragte fornøden och tienlig at vere, 1. ti bede vi och biude . . . alle och enhver, hvis skibe, kreier och skude, hand i saa maader udsøendis och udskrifvendis vorder, at i retter eders leilighed efter med eders skibe, kreier och skuder at blifve liggendis tilstede och icke eder nogen steds bort begifver, men at hver saa holder sit skib och skibsredskab ferdig, at hand kand vere beredt at seigle, naar vi hannom ville bruge och derom igien lader tilsige, ansøendis at vi ingen lenge vil opholde, ville och lade gifve eder en billig fragt vid vor rentemester eller vid vor lensmand, under hvilken i ere besiddendis efter, som enhver kand fortiene. 2. Saa frembt nogle bortseigler, som ere udskrefne och udtagne, før ind de bekommer beskied och forlof, de da icke derfor ville straffes, som vid bør.

378. 1612 7. febr. (Hafniæ.) Missive til tolderne over alt riget om, at de ikke må tilstede nogen købmænd at uddrive øksne, för end de med rede pendinge have erlagt og betalt den tilbörlig told. Uddrag i Sæll. tegn. 20, 442 b.

379. 1612 27. febr. (Hafniæ.) Missive til nogle købstæder om straks at tilsige N. badskærer der i købstaden om at holde sig rede til næste sommer at lade sig bruge for en badskærer på vore orlogsskibe, og at forordne det således, at badskærerne der s. st. sammen med den, som udtages, samtligen udreder en kiste¹ med 1 Det synes, som om der udskrives flere badskærere fra visse byer, men det kan ikke ses, om der i så tilfælde skulde leveres én kiste til hver af de udskrevne eller kun én kiste i alt. medicin og andet, som han kan bruge til sit håndværk på samme tog; kisten skal være færdig således, at de udskrevne kunne være her i København og angive sig på Bremerholm den 1. april. Ligeledes skal udtages de trompetere, pibere og trommeslagere, som ere at bekomme der i byen. Der skal ikke ses igennem fingre med nogen, således som det tilforn er sket på nogle steder, men de udtagnes navne skulle antegnes og en fortegnelse hid forskikkes¹. Sæll. tegn. 20, 442. 1 A. st. står plads åben til liste over de udskrevne.

380. 1612 2. mars. (Hafniæ.) Åb. brev om, at evrighederne skulle have indseende med, at ingen soldat må komme ud af riget. Sæll. reg. 15, 416. Vi komme udi forfaring, hvorledis mange soldater heller krigsfolk imod voris vili och tilladelse tilstedis ofver fergestederne oc udaf rigit paa dieris capiteiners passer at uddrage, en paart och forvende dieris svaghed och andit sig och derudofver under det skin bortkommer, uanset vi denom nu til denne forfaldene krig at brugge och behøfve, taa paa det sadant udi tide kunde forkommis oc det krigs[folk], som vi med stoer bekostning hafver ladit verfve och en tid lang besolde, icke uden voris bevilling at skulle forløfvis eller udaf rigit bortkomme, I. bede vi och biude saa och strengeligen oc alfvorligen befale vore fogder, embidsmend, borgemester, radmend, byfogder och alle andre, som herudinden bør at hafve indseende, at i icke bevilger heller tilsteder nogen fremmede soldater heller krigsmand paa dieris capiteiners, befelhaberis pas heller och formedelst slig paskud ofver fergesteder at komme heller af rigit sig begifve, med mindre hand hafver voris egen bestilling, pas eller oc forskrefne officerer dieris rigtig bevis, vi dertil hafver forordnit slig pas at maa udgifve. 2. Saafrembt der findis nogen vore undersatter med nogen krigsmand heller soldat at se igenom finger heller herimod at giøre, hand daa icke derfor, som den imod voris mandat hafver giort oc handlit, vil straffis, som vid bør.

381. 1612 4. mars. (Halmsted.) Åb. brev til vore og kronens, adelens og kapittels bønder i Varberg læn, som skulle anstille sig ganske ulydagtige, når Mogens Gyldenstjerne til Bjersgård, embedsmand på Varberg, befaler dem noget på vore vegne, om endelig at efterkomme dette uden al forhaling og genstridighed; vi have befalet Mogens Gyldenstjerne uden al dom og rettergang at lade dem hænge, som sig ulydagtige anstillendes vorder. Skånske tegn. 3, 484.

382. 1612 11. mars. (Hafniæ.) Missive til Klavs Makkabæus, landsdommer i Halland, om, at han, da vi formærke, at det skal være usikkert formedelst krigstilstanden at holde landsting i Falkenberg, indtil videre må holde landsting i Halmstad. Skånske tegn. 3, 485. 1 Se missive 1613 13. mars.

383. 1612 11. mars. (Hafniæ.) Åb. brev til alle, som sig fri og frelse kendes og have frit jordegods, om, at de skulle fuldgöre deres rostjeneste i rette tid. Sell, tegn. 20, 444. Eftersom vi komme udi forfaring, hvorledis en part eder udi dette forgangen aar icke skal hafve ladet sig finde beredt med deris rostienise, eftersom enhver eder af sit arfvegods eller forlening plictig er at holde os och sit fæderne rige til beste, vi och derfor hagde hagt lovlig aarsag eder med retten at tiltale och lade straffe, I. da bede vi eder alle och... enhver serdelis befale, som icke hafver hagt eders folk och heste hos fanen, at i endeligen ere fortenkt udi at fremsende eders folk och heste saa stafferet, som det sig bør, eftersom enhver af sit jordegods er taxeret och ellers af vore lene forplict er at holde til den fane, de bør at ride under, saa de visseligen och uden al undskyldning kunde vere hos fanen den 20. april førstkommendis tilstede och daa dennom at lade der mustere, saa vi siden kunde bruge dennom imod vore och rigens fiender os och vore lande, riger och eders fæderneland for skade och ofverlast af yderste magt och formue tilhielpe at afverge. 2. Saafrembt nogen findes forsømmelig herefter och icke sine rostienister fuldgiører och holder, som de vore rigers och deris egen fædernelands gafn och beste icke hafver villet agte, de daa icke derfor ville stande til rette och straffes.

384. 1612 5. maj. (Hafniæ.) Åb. brev til bønderne over alt Bjerre herred i Skåne om, at vi ville lade vort slot Lavholm ydermere befæste, hvor man kunde have tilflugt, om fjenden uformodeligen gjorde indfald i lænet, og at de derfor i nærværende sommer med deres heste og vogne og i andre måder skulle tilhjælpe at befæste Lavholm, når Tage Tot Andersen, embedsmand på Lavholm, eller hans fuldmægtige tilsige dem; hvis nogen af dem fortrykker sig, skal han deles, tiltales og straffes som en ulydig, der ikke vil agte vort mandat. Skånske tegn. 3, 492. 385. 1612 27. maj. (Hafniæ.) Åb. brev til alle kongens egne skibskaptejner og til dem, der lade sig bruge på de skibe, som andre have udrustet til at hindre dem, som ville göre de Svenske tilførsel, om ikke at uforrette den sefarende mand, som er på hans retfærdige rejse¹. Sæll. tegn. 20, 461. Eftersom vi udaf atskillige klagemaal komme udi forfaring, en part eder skulle sig understaa mange siøfarende folk, baade Hollender och andre nationer, udi søen at uforrette och dennom fraatage kleder, proviant och andet samp[t] och penge dennom at afskatte, som er imod al billighed och den bestilling, vi eder gifvet hafver, och udi fremtiden adskillige urictighed imellem os och vore naboer kunde foraarsage, ti ville vi til ofverflødighed hafve eder enhver och en vore eigne capitener och andre, som vor bestilling hafver, advaret och hermed strengeligen och alfvorligen befalet, at i icke herefter understaar eder nogen siøfarende mand, som ere paa deris retferdige regse och paa uforbodne steder ville segle, i nogen maade uforrette, men at i enhver, som icke agte at ville giøre vore och rigens fiender tilførsel eller bistand, fri och ubehindret lader passere; saafrembt nogen lader sig befinde herimod at giøre, hand daa icke derfor vil straffes som for anden røfveri och den, imod vores udgifne bestilling handlet hafver. 1 Brevet udstedtes i anledning af klager over skibskaptejnernes fremfærd, som indkom gennem tolderne i Helsingør, se missive til disse s. a. 13. maj og 2. juni (a. st. 458 og 461–62).

386. 1612 30. juli. (Hafniæ.) Missive til borgemestre og rådmænd i Ystad, Malmø og Landskrone om til vore orlogsskibe straks at udtage så mange duelige bådsfolk og skibsfolk, som de kunne til veje bringe, og sende dem med vor skibshovedsmand Holger Rosenkrandz hid til København. Da det hidtil har været brugeligt på nogle steder, at de personer, som udtages, ikke fremkomme, men andre i deres sted, som ikke ere duelige, så skulle de ikke tilstede andre at fremkomme end de selv samme, som udtages, hvad forfald disse end helst kunne være i¹. Sæll. tegn. 20, 463. 1 På samme måde og s. d. fik borgemestre og råd i Helsingborg og Helsingør missive om at sende bådsmænd med Gabriel Kruse, og Køge og Holbæk om at sende bådsmænd med Niels Rosenkrandz (a. st.).

387. 1612 8. avg. (Hafniæ.) Missive til borgemestre og rådmænd i Helsingør om, at de, da vi have erfaret, at nogle undersåtter i Helsingør, som have forhvervet vor bestilling, nu have oplagt deres skibe og ikke agte mere at bruge dem, skulle tilsige disse redere endelig og uden al undskyldning at udruste deres oplagte skibe og forse dem med alt, så at de straks kunne være sejlfærdige til at følge flåden i søen. Sæll. tegn. 20, 464.

388. 1612 28. septbr. (Hafniæ.) Åb. brev til bønderne i Helsingborg læn, hvem de end tjene, om, så snart Anders Bille, befalingsmand på Helsingborg, eller hans fuldmægtige tilsiger dem, at føre terv, træer og andet til nogle skanser, som vi have forordnet at skulle göres og henlægges der i lænet dem alle til forsvar og beskærmelse mod fjendernes indfald; findes nogen heri forsömmelig, skal han tiltales og straffes, som ved bör. Skånske tegn. 3, 504.

389. 1612 19. decbr. (Halmsted.) Missive til borgemestre og råd i Ve om, at de, da en part af dem, som boede 26 i Væ, skulle begynde at bygge huse på det sted, som byen tilforn stod, og da vi ere til sinds at lade forflytte byen på et andet belejligere sted, alvorlig indtil på videre besked skulle forbyde, at noget hus opbygges på det sted, som byen tilforn stod. Skånske tegn. 3, 512. 1 Se frdg. 1614 22. maj.

390. 1613 13. mars. (Hafniæ.) Missive til Klavs Makkabæus, landsdommer i Sender og Nörre Halland, om, at han atter skal holde Sender og Nörre Hallands landsting, som for nogen tid siden ved kgl. missive til ham1 på grund af krigen blev henlagt til Halmstad, i Falkenberg, ligesom de forrige landsdommere för ham have gjort. Skånske tegn. 4. 7. 1 Af 1612 11. mars.

391. 1613 20. mars. (Hafniæ.) Åb. brev til borgerne i Nyby købstad om kun at bygge på steder, som lensmanden anviser dem. Skånske tegn. 4, 7. Koncept i Topogr. saml. Varberg no. 7. Vi bede eder, biude och hermed alfvorligen befalle, at i retter eders leilighed efter at bygge udenfor vort slot Vardbierg paa de steder, Mogens Gyldenstiern, embitsmand paa vort slot Vardbierg, eder efter voris befalning forvisendis vorder, och saafrembt nogen sig der samme steds nedersetter och icke bygger paa de steder, hanom i saa maade blifver forvist, den skal ald kiøbmandskab och handel vere forment ofver ald Vardbierg at bruge. Befindis nogen heremod, som forskrefvit staar, at giøre, da derfor at tiltallis och straffis, som vid bør. 392. 1613 23. mars. (Hafniæ.) Missive til lænsmændene over alt Sælland om at sende løsgængere til arbejde på Fredriksborg. Sæll. tegn. 21, 5. Eftersom vi komme udi forfaring, hvorledis her udi vort land Sielland skal omløbbe och lade sig finde atskillige løsegengere och companer, iblant hvilke en part skulle sig udgifve for soldater at hafve veret udi forleden feigde, hvilke vor undersatter paa landsbyerne med bettellei och ellers i andre maader skal betynge, daa paa det sligt kunde forkommes och forhindris, bede vi deg och ville, at du strax lader opfange saa mange løsegengere, du der udi dit len kand betrede, och dennom siden fengseligen til vort slot Frederiksborg lader fremføre och vor lensmand der samme steds ofverantvorde, hvor de siden skal blifve holen til arbede.

393. 1613 30. mars. (Hafniæ.) Åb. brev til kronens tjenere i Bjerre herred i Skåne om at göre arbejde på Lavholms slots befæstning. Skånske tegn. 4, 8. Eftersom vi vort slot Laugholm ydermere, end det til des verit hafver, agte at ville lade befestige, hvortil mand kunde hafve tilflucht, om fienden uformodeligen der udi lenit giorde nogen indfald, ti bede vi eder alle och . . . befale, at naar Tagge Tot Andersen, embitsmand paa vort slot Laugholm, heller hans fuldmegtige eder lader tilsige, i daa udi nerverendis sommer med eders heste och vogne och ellers udi andre maade, eftersom det eder af Tagge Tot Andersen paa vore vegne blifver paalagt och befalit, tilhielper vort slot Laugholm at befestige. Saafrembt nogen af eder sig fortrycker och ei til forskrefne arbede guodvillig [sig] vil lade befinde, som forskrefvit 26* staar, i daa icke derfor som uliudige, der voris mandat och befalning ei agte vil, ville delis, tiltalis och straffis.

394. 1613 2. maj. (Hafniæ.) Åb. brev om, at vore undersåtter på vort land Osel i nærværende år må tilforhandle sig heste, øksne, faar og arbejdskvæg på vort land Gulland, som de kunne behøve til deres nødtørft. Vor embedsmand på vort slot Visborg må derfor ikke göre de Oseler nogen forhindring herpå, når de komme did til landet. Skånske tegn. 4, 9.

395. 1613 15. maj. (Hafniæ.) Missive til tolderne og sisemestrene i Danmark og Norge om den mønt, hvori tolden skal opdrives. Sæll. tegn. 21, II. Vi bede dig och ville, at du herefter annammer och oppeberger hvis told och rettighed, som os och kronen kand tilkomme, aldeniste udi riksdlr. och icke udi guld, markstycker eller anden mynte, undtagen hvis rosenobbel och goldgylden, som for skibstold bøer at udgifves, och dersom noget gods skal fortoldes, af hvilket du endeligen erst foraarsaget at tage smaapenge, du daa est fortenkt udi samme smaapenge os til beste udi rigsdlr. at forvegsele, paa det, at naar oppebørselen af forskrefne told her paa vort rentekammer skal levieris, vi daa den alsammen udi rigsdlr. och icke udi guld, markstycker eller anden mynte kunde bekomme.

396. 1613 17. juni. (Hafniæ.) Åb. brev om, at Karl Bryske, befalingsmand på vor gård i Århus, må have følgende bønder, som ligge til Katholm i to gårde i Alse by, fire hele og to halve gårde i Olsred, under en fri birkeret ligesom hans andre bønder, som ligge under Katholms birk. Jyske reg. 7, 7.

397. 1613 19. juni. (Kiøbenhafn.) Frdg. om, at tilhængere af den papistiske religion ikke må tage nogen arv eller bosætte sig i Danmark. R: Sæll. tegn. 21, 16. T: Samtidigt tryk på to blade. Trykt efter R hos Rørdam: Kirkelove 3, 38–39; et större stykke er aftrykt hos Rørdam: Københavns universitets historie 3, 177 med datum 10. juli og hos Pontoppidan: Annales eccl. Dan. 3, 160 (på tysk) med datum 10. juni. Eftersom vi komme udi forfaring, hvorledis mange, baade eddel och ueddel, udi vore riger Danmark och Norge skulle findes, som ere den papistiske religion tilgedaan, hvilket icke alleniste hid til dags stor uleilighed hafver foraarsaget, men endochsaa er at formode, saa frembt saadant skulle blive ustraffet och tillat, det udi lengden gud almegtigste til fortørnelse och vore riger och laande til ald som største fare och forderf vilde geraade, daa paa det saadant udi tide maa forekommes, have vi med vore Danmarkes riges raad, som nu her¹ hos os tilstede ere, saaledis besluttet och for gaat anset herefter dermed at skulle foreholdes, at naar det 2 nogen, vere sig enten eddel eller ueddel, lovligen ofverbevises kand at vere af den papistiske eller rommiske religion, [da skal hand]³ icke maa gaa i arf med andre sine sødskinde eller medarfvinge, men vere arfveløs och slig hans arf at vere forfalden til andre hans neste slegt och arfvinge; icke heller skal slige papister [stedis at] 3 vere eller boesette sig her i riget, meget mindre at komme til nogen officium, tieniste eller bestilling udi vore riger, lande och provintser. 1 T forbig.: her. 2 T: der. 3 Således T 398. 1613 19. juni. (Hafniæ.) Missive til tolderne over alt Danmark om, at den ny pålagte told, som blev forordnet efter en takst og rulle af 1611 10. april¹ at skulle tages, medens krigen varede, igen må afskaffes; de skulle derfor efter den 31. juli förstkommende ikke tage hint ny pålæg af nogen hverken vore egne undersåtter eller fremmede, men kun den sædvanlige told, som plejede at udgives2, för den sidste rulle blev gjort. Sæll. tegn. 21, 24. 1 Oufr. no. 343. 2 Se ovfr. ved no. 343 »den gamle rulle<.

399. 1613 19. juni. (Hafniæ.) Åb. brev om forbud mod udførsel af svin inden næste Mortensdag. Sæll. tegn. 21, 16–17. Eftersom vi komme udi forfaring, hvorledis mange, baade udlendiske och indlendiske, skulle her af riget udføre lefvendis svin, saa vi saa vel som vore undersaatte derofver kunde lide mangel til den olden, gud almegtigste paa skofvene hafver gifvet, daa paa det sligt udi tide maa forekommes, hafve vi med vore riges raad den leilighed betengt och ofverveiget och ville derfor hermed strengeligen och alfvorligen hafve forbødet, at aldielis ingen lefvendis svin her af riget skal uddrifves, føres eller udskibes indtil Martini dag førstkommendis. Saafrembt nogen, enten indlendiske eller udlendiske, sig understaar herimod nogen svin inden forskrefne dag her af riget at uddrifve, føre eller udskibe, daa skal hand icke aldene hafve forbrut samme kiøbte svin, och hvis hand hafver med at fare, meden ochsaa derforuden tiltales och straffes som de, der motvilligen imod vort obne mandat och forbud handle och giøre ville. 400. 1613 19. juni. (Hafniæ.) Åb. brev om, at sællandske alen og vægt skal bruges over alt riget. R: Sæll. tegn. 21, 17–18. T: Samtidig tryk i patentformat. Eftersom vi komme udi forfaring, hvorledis her i riget skal findes stoer uligelighed paa alne och vegt, saa de paa alle steder icke ere ens, hvorofver stoer misbrug efterfølger baade i kiøb och sal vore och kronens undersaatte icke til ringe besvering, och paa det at sligt kand afskaffes och entlig en alne och en vegt udi alle kiøbsteder och anden steds ofver alt riget maa holdis, hafve vi med vor rigens raad, som nu til denne almindelige herredage hafver veret hos os tilstede, den leilighed betengt och ofverveiget och derpaa giort denne alvorlig forordning, I. at herefter baade udi kiøb och sal skal maalis med sellandske alne, som her udi vor kiøbsted Kiøbenhafn bruges, hvilken alne udi alle kiøbsteder her udi riget paa alle raadhusene af jern giort skal ophengis, hvorefter alle andre alne skal lignis och maalis. 2. Disligeste skal och holdis udi alle kiøbsteder och anden steds ofver alt riget Kiøbenhafns vegt, saa it hvert skippund vegt skal holde 20 lispund och hver lispund beregnet til 16 skolpund, efter hvilken vegt och alle bismere, som enhver udi sit hus bruger, skal lignes. Hvor efter alle borgere udi hver kiøbsted saa vel som och alle andre skulle hafve dennom at rette och forholde. 3. Dog ville vi hermed icke hafve menet noget med vegten udi vore jordbøger at skulle forandris, mens smørlandgilde och andet, som pleiger at veiges, paa hver sted at ydes efter, som hid endtil af alders sket er. 4. Och efterdi vores undersaatte icke nu strax deris alne och vegt kunde afskaffe, da skal det vere enhver T: smør, landgilde. tillat dennom at bruge til Michaelis førstkommendis, och des imellom enhver sig paa den paabudne vegt och alne at forsione, saa de forige vegter, bismer och alne til forskrefne Michaelis kand vere afskaffet och casserede. 5. Fordrister sig nogen herimod, det vere sig enten indlendiske eller udlendiske, ved anden alne eller vegt, end som forskrefvit staar, noget at maale eller veie, daa skal den hafve forbrut, hvis dermed maales och veies och der foruden straffes, som vid bør. 6. Bedendis oc biudendis vore fougder, embitzmend, [borgemestere oc raadmend, at i retter eder efter at henholde alle och enhver, at de efter denne vor mandat oc befaling tilbørligen dennem forholder, som forskrefvit staar.] 1 1 Således T, R: etc.

401. 1613 19. juni. (Kiøbenhafn.) Frdg. om skråer og lavsretter. R: Sæll. tegn. 21, 18–19. K: Koncept. T: Samtidig tryk på to blade. Trykt i Suhms Samlinger 1 1, 46–47, efter afskrift i Københavns bys arkiv hos O. Nielsen: Københavns diplomatar. 589–90, i uddrag efter afskrift i Århus bys arkiv hos Hübertz: Aktstykker vedk. Århus 2, 28. Eftersom vi komme udi forfaring om den store uskickelighed och motvillighed her udi riget med handverksfolk och andre, som skraaerne och laugsret hafver, sig begifver, i det de paa det høigeste besverger vore undersaatte, med hvis de hoes dennom skulle lade giøre och forarbede, och ellers deris vare dennom ofversetter, som de ellers¹ for en billig verd skulle kiøbe och sig tilforhandle kunde³, hvortil deris skraaer och laugsret dennom anleiding gifver, efterdi enhver her i riget sin nering och 1 Således TK; R og K oprindelig: 2 TK tilf.: kunde. 3 TK forbig.: kunde. icke. handverk ubehindret [icke]¹ maa bruge, med mindre de først hafve vundet lauget [med stor bekostning]¹, daa paa det dertil kand skaffes nogen raad och middel udi tide, I. ville vi herefter strengeligen och alfvorligen hafve forbødet och afskaffet alle skraaer och lagsret ofver ald vort rige Danmark, vere sig i hvo som helst dennom hafve, eller de ere gifne indtil paa videre vores anordning, eller vi serdelis nogen handverker eller anden med skraa och lagsret herefter ville benaade, och skal det vere enhver handverksmand eller anden, som agter sig her i riget at nedsette och søge sin nering, uforment sit handverk at brugge, naar hand hafver giort och soeret sin borgerlig ed och udgifver borgerlig och byes tynge lige ved andre indvoner; dog ville vi os forbeholden hafve herudinden, udi frembtiden och efter tidsens leilighed at forandre efter, som det for vore undersaatters leilighed kand vere gafnligt och nyttigt och os siunis got at vere. 2. Bedendis och bydendis borgemestere och raadmend udi enhver kiøbsted ofver alt vort rige Danmark, at i alle handverker och andre deris skraaer och laugsretter fraatager, som de hertil hafver hagt och dennom siden udi eders forvaring holder til stede, indtil vi anderledis derom tilsigendis vorder. 1 Således TK. 2 K: andre.

402. 1613 19. juni. (Hafniæ.) Frdg. om hurtigst mulig eksekution over dem, som dömmes fra liv eller ære. R: Sæll. tegn. 21, 19–20. T: Samtidig tryk på to blade. Trykt hos Edvarsen: Underretning om Skelskør, s. 497–97; Paus: Forordninger etc. for Norge, s. 558. Eftersom vi komme udi forfaring, hvorledis vore befalningsmend saa vel som borgemestere och raadmend udi kiøbstederne udi vore riger Danmark och Norge icke med den alfvorlighed lade ske execution ofver dennom, som blifve dømbt enten fraa lif eller ere, som det sig burde, hvorudofver adskillige grofve laster och slemme forseelser dag fraa dag jo lenger jo mere forøges och tiltager, och riget med slige skelmer och udediske mennisker opfyldes, daa paa det guds fortørnelse och andre inconvenientzer tilbørligen maa forekommes, hafve vi med vore Danmarkes riges raad, som nu her hos os tilstede ere, saaledis besluttet, I. at herefter med ingen, som efter loug och ret blifver dømbt fraa sit lif eller ere, skal seis igiennom fingre, men strax efter dommen at skie execution. 2. Dog dersom nogen af vore lensmend eller officerer formedelst samvittigheden eller anden merkelig och vigtige aarsager kunde hafve betenkende strax at lade skie execution, efter at dommen er gaaen, daa mue de ufortøfvet os derom lade besøge och siden efter vores resolution sig uden videre forhaling rette och forholde.

403. 1613 19. juni. (Hafniæ.) Åb. brev til provsterne og præsterne over alt Danmark om, at vi, da vi og riget formedelst den forgangne besværlige krig og fejde ere gerådne i stor udgift og gæld, hvilken vi gerne snarest (med det forderligste) ville have aflagt og betalt, med vore Danmarkes riges råders råd have gjort den forordning, at de så vel som provster og præster i Norge skulle endnu udgive den sidst påbudte krigsskat¹ til st. Martini dag 1613 og st. Martini dag 1614 og ikke længere så höjt årlig som efter de forrige skattebreve, medens krigen varede, hvilken skat skal erlægges i gode rigsdalere og 1 Se åb. brev 1611 10. april (no. 349). ikke i anden mønt til superintendenterne, som siden skulle henskikke den til det sted¹, vi befale dem. Sæll. tegn. 21, 20. Trykt i uddrag efter original udfærdigelse i Fyns bispearkiv hos Rørdam: Kirkelove 3, 39–40. 1 Ved missiver s. d. blev det pålagt bisperne i Sællands og Lunde stifter at sende pengene til rentekammeret og rentemestrene, medens skatten fra Jylland, Fyn og Langeland (Låland og Falster nævnes ikke) skulde leveres til Gert Rantzov i Haderslev (a. st. 20–21).

404. 1613 19. juni. (Hafniæ.) Åb. brev til borgemestre, rådmænd og borgere i Købstæderne over alt Danmark om, at vi... (o. s. v. som i no. 403).. hvilken skat skal erlægges i gode rigsdalere og ingen anden mønt og sendes til vort slot København til vore rentemestre. Sæll. tegn. 21, 22.

405. 1613 19. juni. (Hafniæ.) Missive til kapitlerne. over alt Danmark om i følgende tvende år at udgive den sidst påbudte skat i gode rigsdalere og ingen anden mont. Sæll. tegn. 21, 24. 1 Brevet meddeles a. st. kun i uddrag, men meningen må være, at

406. 1613 19. juni. (Hafniæ.) skatten leveres til de i no. 403 bestemte terminer. Åb. brev til bønderne over alt Danmark, hvem de end tjene, om, at vi . . . (o. s. v. som i no. 404). . ., hvilken skat skal erlægges i gode rigsdalere, halve rigsdalere og rigsorter og ingen anden mønt til lensmændene¹, som skal skrive skatten 1 Ved missive s. d. til lænsmændene blev det bestemt, at skatten fra de jyske, fynske og langelandske læn skulde leveres Gert Rantzov i Haderslev (a. st. 23–24). og lægge dem i læg; hvis de ikke fremføre skatten til hine tider, skulle de deles og tiltales derfor. Sæll. tegn. 21, 21–22.

407. 1613 23. juli. (Hafniæ.) Åb. brev om, at følgende skibskaptejner ere blevne affærdigede: Envold Stygge til Halland og Bleking, Niels Rosenkrandz til Skåne, Peder Nielsen til Nörrejylland langs Østersøen, Sigvort Gabrielsen til Nörrejylland langs Vestersøen, Klavs Povelsen til Sælland, Hans Kenning til Låland og Falster og Frans Brockenhus til Fyn og Langeland for at udtage så mange bosseskytter og bådsmænd i købstæderne, på eerne og landsbyerne, som de flest kunne bekomme, desligeste trompetere, pibere og trommeslagere. Fogder, embedsmænd, borgemestre, rådmænd og alle andre skulle derfor være dem behjælpelige, så at vi kunne bekomme dygtigt og tjenligt skibsfolk, og have indseende, at de antagne ikke bortkomme eller undvige, men ved navne optages på et klart register på det andre, som uvillige¹ ere, ikke skulle fremskikkes i deres sted. De udtagne skulle fremskikkes straks efter hånden, som de udtages. R: Sæll. reg. 16, 23. 1 R: udverlige, jfr. åb, brev 1616 9. jan.

408. 1613 3. septbr. (Hafniæ.) Instruks og bestalling for Sten Villumsen som tilsynsmand på Holmen for Københavns slot. Sæll. reg. 16, 28–32. 1. Vi hafver nu tilskicket och tilbetroet och med dette vort obne [bref] tilskicke och tilforordne Sten Villumsen, vor mand och tienner, at skulle hafve tilsiun och befaling paa Holmen her for vort slot Kiøbenhafn och lade sig bruge for vor tiennere och tilsiuntsmand der samme stets och skal hafve goed tilsiun med vore skibe och med vort skibsfolk, skippere, rebslagere, styrmend, bodsmend, tymmermend, saugskerere och alle andre, som der arbeder paa Holmen, saa at hver varer sit arbede med flid uden forsømmelse, som dennom bør at giøre. 2. Disligiste skal hand hafve opsende med vor kost och udspisning der paa Holmen och paa skibene, saa at der intet spildis eller udspisis til unytte, icke heller at der spisis nogle andre paa Holmen eller paa skibene paa vor bekostning end de, som hafve der beskedning, ei heller at der fanger nogen udspisning af Holmen uden de, som ere i tiennisten och ere siuge eller hafve fangit skade udi vor tienniste och ligge med ferske saar under badskers hender, och det dennom da synderlig paa nogen tid paa vore vegne tilladis. 3. Och skal hand med stor flid hafve tilsiun med skrifveren paa Holmen, at hand daglig flittelig optegner, hvor mange personner hver maaltit kommer til bords, paa det at saa mange, som da icke komme tilstede, det da, os til beste, huos kocken och kieldersvenden kand blifve kvitterit; sammeledis nar tømmermendene forsømmer deris arbed, det da blifver antegnet och dennom udi deris besolding kortet, oeh at de derforuden tilbørligen kunde derfor blifve straffet. 4. Udi lige maade skal hand sielf personligen hver løfverdag eller om ugen, nar behof giøris, mustre voris skibsfolk och tømmermend, som det sig bør. 5. Sammeledis skal [hand] och hafve goed acht met, at der icke indsettis eller forordnis mere skibsfolk med skippere, bodsmend och styremend paa vore koefartskibe, end som til nøttørft behof giøris, som paa andre kiøbmends skibe, hver efter sit storlighed, och at hverken skipperen eller bodsmendene indtage andet gods paa vore skibe och omkostning end vort egit gods, uden det skier efter vor befaling eller til vor fordel och beste. 6. Hand skal och i lige maade hafve goed tilsiun med alle skipperne, styremend, bodsmend och byskyttere, at de icke heller indtage noget gods, lidet eller møgit, med dennom ind paa vore skibe, uden hvis dennom med villie tilladis, men de skulle samme deris medførsel paa voris orlogskibe belangendis aldelis rette dennom efter voris mandat, den 4. septembris anno 1609 udgangen ¹. Dersom nogen heremod giør, da skal forskrefne Sten Villumsen det tilsige och formelde, och samme goeds, i hvis det verre kand, at optagis til os. Dersom skipperne dølger sligt med deris skibsfolk, da skal saa møgit, som samme gods kand beløbe sig vert at verre, kortis skipperne udi deris løen och underholdning. 7. Udi lige maade skal hand hafve vartecht med hamp, kabelgarn, boldavid, jernverk, bolter, søm och sligt andit, som behøfvis til skibenne och udtagis hos skrifveren och udi smiden der paa Holmen, at hver skipper icke udtager och bekommer saa møgit, som hver dennom siunes gaat at verre, men eftersom nøttørften forder och icke mere, och hvis som udi saa maade udtagis hos skrifveren och paa smiden, skal optegnis paa seddeler, hvilke seddeler alle Sten Villumsen med en af skipperne, som dertil paa vore vegne forordnis, skulle underskrifve. 8. Hand skal och hafve goed opsende, at skipperne, styrmendene och baadsmendene vare flittig paa deris tienniste och paa skibenne, saa at vore reigser for deris forsømmelse skyld icke blifver forsømmit eller forhindret och holde ofver forskrefne skibsfolk got regimente efter, som leiligheden tilsiger, och skal hand al tit sielf personneligen, det meste mueligt er, lade sig finde paa Holmen, paa det at vort arbed disbedre kand gaa for sig, och hand sin befaling kand fuldgiøre. 9. Hand skal och hafve al tit goed tilsiun, saa at 1 Ovfr. no. 308. der holdis baade dag och nat god vacht paa vore orlogskibe, saa at der icke sker formedelst hans forsømmelse eller uflittighed nogen skade paa dennom enten i en maade eller anden, och skal hand al tit sielf vare derpaa at gifve vachtmesteren løsen, som besetter vacten paa skibene och paa Holmen, och holde strengeligen ofver vacten, at den icke blifver forsømmet i nogen maade; icke heller skal hand bruge vort folk udi hans egen bestilling eller arbeide i nogen maade.

10. Icke skal heller Sten Villumsen tilstede, at portene eller logene paa Holmen vorder efter beset vact obnet och oplest i nogre maade, uden det sker for nogen synderlig aarsag skyld os til beste.

11. Dersom nogen af skipperne giøre lange reigser, da skal hand ladit forfarit, om skipperne hafver skyld der udi. Findis da skipperens brøst och forsømmelse, da skal hand lade gaa domb paa hannom och staa sin ret efter dommen.

12. Skal och Sten Villumsen tilholde hver skipper, nar hand hiembkommer, at hand formelder, om den styremand, som vor med hannom paa samme reigse, findis goed och duelig at verre kient for en styermand paa de forvand, hand gifver sig ud for. Dersom skipperne dølger med styrmendene, da skal skipperne saa vel som styrmendene staa os til rette paa deris lif och goeds, om der kommer nogen skade paa.

13. Hand skal icke heller bruge eller opholde vore skippere eller styremendene i nogen fremmede sager at forhøre emellum søefarendis folk i nogre maade, icke heller at skulle forhøre nogen sager paa Holmen uden dennom, som gielder vort folk paa paa begge sider.

14. Icke heller skal hand understaa sig at giøre nogen beslag eller forbud paa nogen skibe eller goeds, hvis der enten indskibis eller udskibis i nogen maade, men slige forbud och beslaug eller andet sligt, som sig i slige maade kand tildrage, aldelis undholde, at allene se til denne hans befaling och tienniste, at hand ideligen och al tit hafver flittig tilsiun med, at vort arbeide paa Holmen och paa andre steder, hvor det hannom blifver befallit, maa och kand gaa for sig, saa at det icke forsømmis. 15. Skal och Sten Villumsen icke heller, uden det blifver hannom befallit, tage nogen udi vor tieniste paa Holmen eller paa skibene, icke heller forløfve nogen af tiennisten, uden det befalis hannom, och nar det befalis hannom, da skal [hand] icke gifve dennom pasbord, før end hand taller med skrifveren och staar hos och ser derpaa, at deris nafn blifver indtegnit i bogen at verre forlofvet af tiennisten och derhuos, paa hvilken dag det skier, hvorpaa Sten Villumsen skal och holle huos sig et klart register, saa at al tingist kand holdis rigtig, som det sig bør, naar hannom derom tilsigis. 16. Hand skal och tit och ofte om ugen gaa paa Holmen under maaltit och forfare huos folkit, om de bekommer mad och øl den del, som dennom bør med nøttørft, och hafve goed tilsiun, at kockene och kieldersvendene omgaas vel med fetalien, saa at det blifver vel flid for folkit. Findis der nogen brøst paa, da skal hand gifve det paa vore vegne vore rentemestere til kiende eller hvem vi det befale. 17. Dersom det och befindis, at en eller flere giøre mytterie af modvillighed paa mad och øl eller paa andet sligt uden billige aarsage och icke tilforn hafve gifvet deris brøst til kiende, da skal Sten Villumsen lade den samme eller dennom," som det giør, fengligen indsette och lade gaa dom och straf derofver, som det sig bør, och skal hand ingen, uden det blifver hannom synderlig paa vore vegne befalet, lade rette paa lifvet, endog at de ere dømte fraa halsen. 18. Skal och Sten Villumsen saa forordne det om alle hellige dage eller andre dage, som icke arbeidis paa Holmen, at der jo paa samme dage holdis til stede fire skippere af de, som hiemme ere, och dertil af det andet skibsfolk, som til stede er, s[aa] megit som et halfhundrit mand eller mere, som kunde vere til stede hos och vare paa Holmen, om behof giøris, det verre sig i hvis maade, det verre kunde, for hvilket folk al tit en af præsterne paa skibet skulle vare paa at giøre tienniste paa samme tid. 19. Och skal Sten Villumsen verre tro, villig och flittig och udi alle maade vide at ramme vor gafn och beste med god tilsiun paa Holmen och skibene med skibsfolket efter, som forskrefvit staar, och derhos skal Sten Villumsen verre Breide Rantzov til Rantzovisholm, raad och statholder her udi vor kiøbsted Kiøbenhafn, paa vore vegne hørig och liudig i alle maade, och hvis hand. hannom paa vore vegne tilsiger och befaler, derefter skal hand sig hafve at rette och forholde. 20. Dog for slig hans villig och tro tienniste hafver vi bevilget at ville lade gifve hannom aarligen ofver alt til besoldning femb hundrede gamble daler, och skal samme hans besoldning angaa fraa paaske anno 1613 och saa forfølgis emeden och ald den stund, vi hannom udi samme vor tienniste acter at bruge, och skal hand med forskrefne pension och besoldning aldelis lade sig nøie och intet ydermere fordre hos os i nogre maade, men i alle maade verre plictig och flittig at fuldgiøre denne hans tro tienniste, som hand os i alle maade lofvet och tilsagt hafver, som hand det for os med rette och billighed vil forsvare. 1 R: som. 27 22 409. 1614 14. mars. (Hadersløfhus.) Åb. brev om, at Holstebro markeder kun må afholdes til de bestemte tider. Jyske reg. 7, 25–26. Eftersom vi komme udi forfaring, hvorledis de trende markeder, som pleie at stande udi vor kiøbsted Holstbroe, icke hidindtil ere blefne holdne til de tider, de vare forordnede, men mange baade indlendiske och udlendiske, som samme markeder hafve besøgt, understod dennem ofte otte dage eller mere, før end tiden och ret markedsdag kom, der uden byen paa usedvanlige platser och steder at forsamlis och til forprang brugte deris handel och kiøbmandskab indbyggerne der udi byen saa vel som andre vore undersaatter der omkring boendis baade af adel och andre til forfang, saa at vor och kronens told och rettighed derofver er blefven forsømpt och underslagit, da paa det enhver kand vide, naar samme trende markeder herefter aarligen der udi vor kiøbsted Holstbroe holdis, ville vi det saaledis hafve forordnit: I. at det første market der samme steds skal stande den neste søndag efter fastelafvens søndag, det andit til st. Hans dag midsommer och det tredie til st. Olai dag nest efter. 2. Ti forbiude vi alle, i hvo de helst ere eller vere kunde, som forskrefne trende markeder udi Holstbroe besøge, nogen handel, kiøb eller saal at bruge, før end rette market paagaar. 3. Fordrister sig nogen, enten indlendiske eller udlendiske, herimod, før end rette markedsdag er, eller paa usedvanlige steder i byen eller uden nogen kiøbmandskab at bruge til forskrefne trende markeder, da skulle de, det giørendis vorder, hafve forbrut til os och kronen alt, hvis de hafver med at fare. 4. Bedendis och biudendis vor lensmand, den som nu er eller herefter kommendis vorder och vor kiøbsted Holstebroe udi befaling hafver, sammeledis borgemestere, raadmend och byefogit der samme steds, at i grandgifveligen hafver indseende, at der ofverholdis udi alle maade efter, som forskrefvet staar, och hvor nogen denne voris befaling ofvertredendis eller imod giørendis vorder, at i da straffer derofver, som for er rørt, saaframpt vi icke skulle vide det hos eder, om eders forsømmelse herudinden befindis och i med nogen ser igiennem fingre, at sligt sker.

410. 1614 22. maj (paa vor gaard Hammer). Frdg. om nedlæggelse af Ve by og anlæg af en ny by og fæstning på Aleen. Skånske reg. 3, 458–61. Eptersom vor kiøbsted Væ udi sist forleden svenske feigde er blefven af rigens fiender afbrent, och vi icke for raadsom eragter, den paa det samme sted, som den tilforne hafver standen, herepter os och riget til gafn och beste igien at skulde kunde opbyggis¹, ei heller ville tilstede, at de, som epter denne dag samme Væ beboer, skulle nogen borgelig nering och kiøbmandskab bruge, men dennom som bønder af jordene dertil liggendis at nere och opholde och deraf gifve til os och kronen aarlig skyld, landgilde och anden rettighed, som andere bønder der udi riget giøre, och vi derforre samme Væ icke herepter for nogen kiøbsted vile hafve holdet, men dends privilegia hermed och udi dette vort brefs kraft vile hafve revoceret och aldelis caseret, och efterdi en bekvemme och os och riget beleilig plats findis paa en øe, som nu kaldis Alløe, hvilken øe icke alene til kiøbmands brug, men ochsaa til en befestning er teinlig (!) och bekvemmelig, daa hafve vi for got ansiet samme forskrefne 1. Se missive 1612 19. decbr. 27* øe nu strax at befestige och til en kiøbsted udi steden for Væ at privilegere, hvorfor vi hafver bevilget vore undersaatte, som til des udi Væ hafve boet, saa mange som sig did til Alløe ville begifve och der samme steds udi den nye kiøbsted ville bygge, boe och brugge borgelig handel och nering med andere af vore undersaatte baade indlandske och udlandske, som sig der begierer epter vor tilladelse och vilge at nedersette, at de det maa giøre, och paa det de samptligen udi denne begyndelse kunde vide och vis vere om deris tilkomstige tilstand och leilighed, da hafve vi disse efterskrefne capita ladet forfatte, hvorefter de dennom skule rette och forholde, indtil saa lenge noget endeligt herudi kand forordnis och byen i nogen maader kand blifve med bygning forbedret. 1. Først skal Væ borgere, naar de hafve afhøstet den grøde, som nu er i jorden, icke mere pløige och saa udi Væ jorder, men nu til Micaeli førstkommendis och siden herefter al tid pløige och saa de jorder, som hidindtil hafve liget til Nesbye och Nosebye, hvilke tvende byes jorder med skoug, eng, fiskeri och alt andet, som derpaa findis och med rette tilhører, vi ville hafve lagd och perpetueret som en aarlig brug til Alløe borgere, icke alene til dennom, som fra Væ by did fløtter, men til alle andere baade indlandske och udlandske borgerre, som sig der epter voris tilladelse ville nedersette, och enhver da at nyde den jordsmon i byen, som hannom blifver tilmolet, ochsaa saaland och eng i marken efter, som vi det in specie och støkvis ville lade tilforordinere och ved aatte jordeigenne bønder udi voris lensmands nerverelse afmale och udbytte, saa at til tresindstifge gaarde skulle leggis jord och eng saa vid, som samme eigendomb kand tilreke, men alle andere borgere dog vere lodtagen udi gresgangen om sommeren, saa de derpaa maa hafve deris kveg, dog maa de beholde och bruge de tvende teigelofne, som i Væ ere, til den tilstundende bygenings behof intil paa videre beskeden. Udi lige maader skule de Nesbye och Nosebye bønder, naar deris grøde, som nu findis paa jorden, er afhøstet, pløige och saa de Væ jorder och siden dennom for aarlige landgilde och anden rettighed beholde efter, som jordene skal blifve dennom udvist, sat och taxeret fore, naar grøden af jorden er afhøstet, saa enhver kand gifve to pund korn udi byg, rug och smør til aarlige landgilde foruden hafre och anden smaabede. 2. Belangende de skouge, som ligger til Væ, da skal den skouf, som Væ borgere af afgangene Jep Buk kiøft hafver med voris her faders bevilling, følge dennom och blifve til Alløe borgere liggendis saa vel som och byskougen, som støder sig ind paa Jep Buckis skouf, men bygenings skougen, som ligger i byens vonge, den skal ubehindret følge Væboerne och hos dennom blifve. Och eftersom nogle borgere udi Væ som och nogle udenbyes folk skal hafve nogle jorder, hafver, platser och fiskeri, hvorpaa de serdelis frembfarene konningers be- naadi[n]g hafver eller och adelfolkis skiøder, da naar slige brefve blifver fremlagde och befunden lovlig och rigtig at vere, som det sig bør, ville vi dennom confirmere och stadfeste, saa eigerne, som dennom nu i brug hafver, icke skulle kunde seg med billighed derofver beklage, dog at sligt sker uden ald borgelig nering och handel. 3. Vi ville och lade udlegge en serdelis jord, som tvende borgemestere, sex raadmend och biufogden serdelis skule niude for deris umag, saa at en borgemester kand bekomme 4 tdr. sed och 6 les eng, en raadmand 2 tdr. sed och 3 les enge och byfogden lige ved en af radmendenne.

4. Skal och enhver borger vere forpligtig icke at biuge nogle gemene hüter, men guode och ustraffelige huse och vaninger och derblant hafve stalrom til atte heste, naar de derind efter voris befaling blifver fordret, saa byen kand indtage och losere baade folk och heste efter nødtørftigheden. 5. Sognepresten skal hafve sin residentz byen, hvilken hannom skal udvisis, och naar den er opbygt, hvortil vi ville vere hannom i nogen maader behielpelig, da skal borgerskabet den siden holde vid lige efter ordinantzens formelding¹ och gifve hannom sin aarlige korntinde, som det sig bør, men den prestegaards jord, som hand nu bruger i Nosebye mark, den maa hand frembdelis beholde, saa hermed Nosebye kirke och sogen er afskafvet; och eftersom det er fornøden, at Aaredsløf sogen blifver ved magt for de tre byer, dertil ligger, som er: Aaredsløf, Hammer och Balsbye, da skal udi forskrefne kiøbsted och holdis en residerendis capelan, som baade byen och samme Aaredsløf sogen som byens annexkierke kand beteine (!), til hvilken residentz vi och hannom en plats ville lade udvise. 6. Saasnart forskrefne øe noget blifver med bygning forbedret och borgerne der at bo indrager, skal och vorde en skola der bygt och anret, hvorudi ungdommen kan blifve optuchtet och udi bogelige konster forbedret. 7. Borgelige friheder och privilegia anlangendis, naar forskrefne øe noget blifver beboet, da ville vi dennom med slig privilia och benaadinger forse, som Væ by tilforne haft hafver eller och som det forskrefne ny kiøbsted och befestnings indbyggere mest kand vere til gafns och forfremmelse. 1 Kirkeordinans 1539 bl. XC.

411. 1614 17. novbr. (Hafniæ.) Instruks for kommissærer, som skulle udskrive et landeværn. F: Jyske reg. 7, 61–64 3: instruks for de jyske kommissærer. R: Sæll. reg. 16, 93 5: instruks for de sællandske kommissærer. F: Fynske reg. 3, 214–17 : instruks for de fynske kommissærer. S: Skånske reg. 3, 502 5: instruks for de skånske kommissærer. Ved missiver 1614 17. novbr. blev det pålagt Kristen Holk, råd og embedsmand på Silkeborg, og Albret Skiel, embedsmand på Riberhus for Nörrejyllands vedkommende, Aksel Brahe, råd og embedsmand på Dalum kloster, og Jakob Rosenkrandz, embedsmand på Hagenskov, for Fyns vedkommende, Kristian Friis til Borreby, kansler, og Oluf Rosensparre til Skarolt, hovedsmand på Dragsholm, for Sællands vedkommende, og endelig Brejde Rantzov, statholder i København, og Anders Bilde, embedsmand på Helsingborg, for Halland, Skåne og Blekings vedkommende, at udskrive et for hver landsdel bestemt antal jordegne bønder til et landeværn¹. Sammen med missiverne sendtes der dem åbne breve til de jordegne bønder i de respektive landsdele, hvorved der pålagdes disse at indfinde sig til udskrivning, når de bleve tilsagte, og ligeledes åbne breve til lensmændene, om at tilstille dem en klar designation på alle jordegne bønder under deres læn med opgivelse af deres skyld til kronen, og om at være tilstede, når kommissærerne skulle tale med bønderne, og i evrigt være behjælpelige ved udskrivningen 3. Endvidere fik kommissærerne den nedenfor aftrykte instruks tilsendt. Da der i Fyn og landene est for Sundet fandtes jordegne bønder i tilstrækkeligt antal, medens dette ikke var tilfældet i Nörrejylland og Sælland, hvor man måtte nöjes med et antal fæstebønder til erstatning, medførte denne forskel, at instrukserne for Jylland og Sælland bleve enslydende, i modsætning til instrukserne for Fyn, Halland, Skåne og Bleking, der udviste fælles afvigelser fra de förstnævnte. I kancelliets registranter er derfor kun fuldstændig indført den jyske og fynske instruks, medens der for de andre landsdeles vedkommende henvises henholdsvis til den förste eller sidste. Alle de anferte breve 1 Jyske reg. 7, 67; Fynske reg. 3, 219; Sæll. reg. 16, 93; Skånske reg. 3, 502. 2 Jyske reg. 7, 65–66; Fynske reg. 3, 218; Sæll. reg. 16, 39; Skånske reg. 3, 502. 3 Jyske reg. 7, 65; Fynske reg. 3, 217; Sæll. reg. 16, 93; Skånske reg. 3, 502. ere daterede 1614 17. novbr. Endelig fik kommissærerne tilsendte lister (se tillæg) over, hvor mange jordegne bønder der skulde udskrives fra hvert læn, og hvor mange fæstebønder, der skulde udskrives i læn, til hvilke der ikke lå et tilstrækkeligt antal jordegne. Listerne ere ikke affattede på samme måde; de fynske og listerne for landene est for Sundet meddele tillige, hvor mange jordegne bønder der i det hele fandtes, medens man ikke af listerne for Nörrejylland og Sælland kan se, om der ikke har været flere jordegne bønder end det udskrevne antal, om end dette ikke er sandsynligt for de fleste lens vedkommende. Eptersom frembfarne konninger udi Danmark vore kiere forfedre och prædecessores icke hafve udi dieris kierligheds regiments tid forordinerit, at her udi rigit skulle holdis nogen vis antal krigsfolk til foeds, som Danmarkis rige kunde vere til en forsickering och beskiermelse, naar nogit fiendlig sig tildrog, och naar mand med flid ofverveiger vore naaboers de omliggende kongeriger¹ och førstendomme dieris tilstand, hvad sig udi disse tider der udi tildrager baade udi religionens och udi politiske sager, daa forfaris deraf, at vore riger och dessen indbyggere icke ere udi slig en tryg2 statu, som de udi foriger tider verit hafver, hvilket foraarsager os middel och veige at betenke, hvorledis rigens indbyggere vore kiere troe undersaatte udi alle hande tilfald och casibus kunde vere forsickerit, saa vit muligt er och voris och kronens leilighed det kunde taale, hvorfor vi eragte icke alene raadeligt, mens høeligen fornøden at vere, at en gemen krigsordnung blifver giort om en vis antal krigsfolk til foeds stedse och al tid at holdis her udi rigit, som indbygerne kunde vere til en forsickering, paa det naar nogen uleilighed eller uformodlig tilfald sig tildrog, rigit icke daa skulle findis aldelis blot och mangelhaftig paa øfvede och troe soldatter til foeds, som hid indtil verit hafver, ei heller den for- 1 F: kongedomme. 2 F tilf.: och felig. nødenhed och besvering os skulle ofverhenge, som hid indtil sket er, at mand for ringe aarsage skyld fremmede och udlendiske krigsfolk paa stor bekostning skulle antage och her ind udi riget føre, och epter slig leilighed daa skulle forskrefne vore commissarier til en begyndelse och præparation til slig krigsordinantz dette epterfølgende med flid forette. I. Først skal vore commissarier vide, at vi ville ofver ald Nørjutland¹ hafve udtagit toe tusinde mand af jordeigne bønder, som høre os och kronen aldene til, och epterdi de jordeigne bønder icke kunde opnaa dette taal de 2000 mand, daa maa vore commissarier andre vore och kronens bønder, som icke ere jordeigne, (af denom, som gifver ringe landgielde och hafver dog goede gaarde), dertil indskrifve, saa at tallit de 2000 mand dog blifver fuldgiort 3. Och endog iblant denom findis, som for alderdomb och anden uleiligheds skyld icke udi egen person kunde brugis, daa skal dog slig gamble folk holde en døgtig kaarl udi dieris sted, som fanen er soren och al tid kand vere til stede. Och paa det ingen af vore len for møgit skulle forringis, men al tingist maa gange ligeligen til, och saa paa det vore commissarier in specie voris naadigste vilge udi den sag kunde vide, daa sende vi denom her hoes it register, [hvor] mange 4 bryder eller bønder, som icke ere jordeigne, fraa hvert len skulle antegnis, epter hvilken fortegnelse de denom skulle rette 5. 1 F: Fyen; R: Sielland; S: Skaane, Halland och Blekinde. 2 F: hundrede; R: 200; S: 1600. 3 Således og R; FS forbig.: och epterdi de . . . fuldgiort. 2. 4 Således og R; FS: af forskrefne jordeigne bønder fran hvert 5 Disse lister over de bønder, som skulde udskrives fra hver landsdel, meddeles i tillæg til dette bind. De skulle begifve denom len fraa len och det hoesføegde voris patent til alle lensmendene enhver af denom lade lese, hvilke och skulle vere personlig til stede, naar bønderne dette til kende gifvis, och forskaffe denom klare register, icke alene paa¹ jordeigne bønder, men och saa møgit enhver af denom til os och kronen aarligen skylder, saa vel som och lefvere en register paa alle de bønders landgielde, som udskrifvis och dog icke ere jordeigne, hvilken optegnelse de hoes dieris relation skulle frembsende 2. 1 SF tilf.: alle. 3. 2 Således og R; FS forbig.: saa vel som . . . frembsende. Udi lige maade skulle voris commissarier aldelis forskane di øer och hafside, som til boedsmend och skibsfolk at udtage ere bekvemmelig, ti vi til voris flodis¹ udrøstning ochsaa agter at giøre en ordinantz. 1 F: skibsflodis. 4. Epter at vore goede mend hafver i it len ladit indtegne och paa dieris register saat saa mange personer, som tilnenft ere at vere denne voris krigsordinantz undergifven och at lade denom brugge, naar behof giøris, och de uden tvifvel begierer at vide, hvad dieris tractament och løn skal vere, daa skulle de paa vore vegne dennom der om saledis erklere. 1. Først naar krigsordinantzen och artiklerne blifver forferdigit och de under fenle skulle sverge, daa skal enhver fenle knegte blifve forsiunit med en capitein och en lutenant, som ere øfvede krigsfolk; men fendrik, sergenter och andre slige officerer, som ringere ere, skulle tagis i begyndelsen af det udnefnde bondefolk. 2. Disse fendricke, sergenter och slige smaa officerer saa vel som och alle andre gemene knegte, som blifver indtegnit och udnefnt, skal niude dieris gaarde, de boer paa, kvit och fri for aarlige och sedvanlige landgilde, fri for skat, naar almindelig skat udskrifvis, fri och forskanit for hosbundhold och indfestning, egt, arbed och anden kongelig tynge, ald den stund och saa lenge de ere udi samme stand och bestilling, men udi feigdetide eller naar vi denom ville brugge, daa skal enhver, bade officerer och andre gemene knegte, beholde det, de udi fridstid nøt hafver, som forskrefvit staar, och dertil gifvis om maneden enhver fendrik ti dlr., en sergent och slige officerer hver fire daler om maneden och enhver gemen soldat 21, dlr. om måneden, alt udi rigsmønte beregnit. 3. Item naar dette antal krigsfolk er udtagen och under fenlene stillit, daa ville vi denom første gang bevere med slig gever, som de bør at hafve, saa det denom icke skal komme til besvering; men epter at vi denom første gang saledis hafver beverit paa vor och kronens bekostning, daa skal de denom siden sielf al tid med døgtige och goede gever paa dieris egen bekostning forsiune uden ald vor och kronens omkostning och pengespilding.

4. Hvem som hafver disse krigsfolk nogit til at talle, som dieris ære, stand, lif eller sligt vedkommer, daa skal det skie for krigsretten, men in forensibus negotiis och sager, som fornemblig til herritsting och landsting hører, om de beskyldis, som er arf, jordetretter, vitterlig gield, løfter, bref och segel heller andit sligt, daa skal det skie for herridsting och landsting. 5. Naar ingen feigde er och vi dog denom nogit paa vore veigne at forrette befaller udi det land, de ere udi, daa skal di det uden besolding at giøre vere forpligt; men dersom vi ville brugge denom uden Jutlands¹ grendse, och det skal vare ofver en manid, daa ville vi gifve denom løn och besolding, som forskrefvit staar. 6. Hvad andre particular artikler er anrørende, som 1 F: Fyends. uden vor och kronens skaade och dog krigsfolkit til ære och goede kand betenkis, de skulle blifve antegnit udi det generalforordning, som ofver alt rigit skal vorde publicerit¹. 7. Epter at forskrefne vore goede mend det saledis hoes jordeigne bønder och andre festebønder? hafver forrettit, saa de en vis mantal hafver paa det krigsfolk, som blifver udvalde, och saa hvad det beløber sig, som de udtagne til aarlige landgilde gifver, som denom skal blifve kortit, skulle de dieris skriftlig relation derom udi voris cantzelie indskicke, saa vi vor och rigens leilighed der epter kunde hafve at rette och regulere. 1 Se artikler 1615 26. juni og 2 F forbig.: och andre festebønder. krigsord. 1615 17. decbr.

412. 1615 5. febr. (Kiøbenhafn.) Åb. brev om jordegne bønders skovhugst i Rugårds læn. Fynske reg. 3, 220–21. Eftersom vi erre komne udi forfaringe, hvorledis jordegne bønder udi vort och kronens len, Ruegaards len, skal til upligt forhugge deris skoufve, saa hvis det udi tide icke blef forekommit, och er at befrygte at skoufvenne derofver med tiden slet och aldelis skulde blifve ødelagde och forderfvede icke alleniste dennom sielf, meden och os och kronen til merkelig skade paa olden, da paa det de skofve, som ligge til jordeigne bøndergots och vi och kronnen rettighed udi hafver epter recessens indhold des bedre mue blifve frede och vid magt holdne, I. ville vi herepter strengeligen och alfvorligen hafve forbudit, at aldelis ingen udaf de jordeigne bønder, under forskrefne vort len Ruegaard boendis ere och os och kronen tilhører, skal sig efter denne dag torde understaa videre paa deris eigne skofve at hugge eller hugge lade, end som dennom af vore lensmand der samme steds, dend som nu er eller herepter kommendis vorder, blifver udvist och de til deris nødtorftig ildebrand och husis behoef och til hvis skatteved, de aarligen skulde yde til vor gaard Ruegaard kunde behøfve. 2. Saafremt sig nogen heremod understaaer och tilfordrister videre at lade hugge, end som forskrefvit staar, da skal hand derfor dielis, tiltalis och straffis som dend, der imod vort offentlig mandat och forbud handlit och giort hafver. 3. Och skal vor lensmand paa vor gaard Ruegaard hafve grandgifvelig insøende med, at herimod icke giøris eller handlis, saafrembt hand icke self vil stande os derfor til rette.

413. 1615 7. mars. (Hafniæ.) Frdg., hvorefter fiskemestrene på Kronborg og Fredriksborg skulle rette sig. Sæll. reg. 16, 103–6. Forordning, som vi Christian den fierde etc. hafver ladet giøre, hvorledis herefter med vort fiskeri paa vore lene Frederiksborg, Kiøbenhafn, Kronborg och Andvorskof skal forholdis, hvorefter vore fiskemestere skal hafve dennom at rette och forholde. 1. Først skal den fiskemester, som er paa vort slot Frederisborg, vare paa Frederiksborg och Kiøbenhafns len och fiske paa de søer och damme, som vor fiskemester tilforn giort hafver, och skal begge vore fiskemestere paa Frederiksborg och Kronborg hafve flittig indsende, at søerne icke blifver forfisket, at føre derind och besette dennom til rette tid, som det sig bør; disligiste med damme at hafve flittig tilsiun, at di icke forfalder, mens udi tide det at forekomme och forbedre dennom baade med tømmerverket och med grafver och arbeid, som der kand forfalde; disligiste med karperne, nar di skal forsettis, at det paa det allerflittigste, mueligt [er], kand verre och sker uden nogen forsømmelse. Och dersom ulycken kom, at settekarperne vare døde paa det ene len, at dammene icke kunde blifve besette, som det sig bør, da skal den anden paa de andre len verre forplicht til, saafrembt at hand hafver noget til ofvers, och forstrecke hannom, at fiskeriet icke derofver blifver forsømmet. Disligiste skal och saa holdis med søerne, saafrembt at den ene hafver nogen flerer eller smaa brasen, skal hand i lige maade forstrecke den anden til at besette søerne med, saa at vore søer kand blifve ved macht. 2. Forskrefne fiskemester paa vort slot Frederiksborg skal beholde sit folk och grafver, som hand til des hafver haft. 3. Den fiskemester paa Kronborg skal tage en fisker an, och samme fisker skal gifvis den løn och underholdning, ligesom en af de andre fisker paa Frederiksborg hafver, och skal forskrefne fiskmester paa Kronborg bruge den grafver, som om nu er der paa Kronborg, och lade sig giøre ruser och anden fiskeredskab, hvis hand kand behøfve at fiske med, och fiskeredskab skal hand tage huos vore toldere i Helsingør, ligesom den fiskemester paa Frederiksborg til des giort hafver. 4. Och skal den fiskemester paa Frederiksborg hafve de søer och damme paa Kiøbenhafns och Frederiksborg lene, som hand hidindtil haft hafver, och vore lensmend der samme stets beholde dennom, som di haft hafver, ei heller skal vor fiskemester paa Frederiksborg bevare sig noget med de søer och damme, som er liggendis paa Kronborg len. 5. Fiskemesteren paa Kronborg skal lade fiske udi disse efterskrefne søer och damme paa Kronborg len, som ere: Søer: Arre søe, Ese søe, Kiel sø, Søeborre søe, Lang søe ved Søeborre søe, Siel søe, Iserod søe, Nyeboe søe, Agger siøe, Suder siøe, Soerte siøe, Lang søe ved Gorre. Damme: Stubbe dam, Skierre mølledam, Tiekiøb dam, noch tre damme ved Hørsholm och fire damme ofverfor Hammer mølle, item en dam ved vaskerhusit och mølledammen ved Helløbek. 6. Udi disse efterskrefne søer och damme paa Kronborg len maa vor lensmand der samme stets lade fiske udi och dennom hafve och bruge til sit behof, som er først: Gorre siøe, Siøholm siøe, Huorneby siøe, Munkegaards dam, Nyrups dam, Clare dam och Sitzele dam, och maa hand herforuden lade fiske udi Aare siøe. 7. Om vinteren skal begge forskrefne fiskemester verre om en vaad paa Arre siøe, och hvad fisk de fanger, skal de skifte med hverandre och besette søer och damme med, som di kand hafve at spise for os om sommeren, dog paa hvilken sted vi ligge skal først tagis saa mange fisk af, som giøris behof til hofholdningen, och siden di andre skiftes, och skal vor lensmand verre tengt til at skaffe dennom folk til at ise op och drage, enhver lensmand paa sit len, som di drager, dog hvis vogne belanger, skal Frederiksborg len førre for Frederiksborg fiskemester och Kronborg len for Kronborg fiskemester, enten med røstvogne, arbetsvogne eller bøndervogne, hvilket som best kand af sted kommis. 8. Nar der gaar nogen brøst eller feil paa dammene, da skal vore lensmend verre fortenkt til at skaffe dennom tømmer, deler och ellers, hvis dertil giøris fornøden, och tømmermand, som det kand ferdig giøre, dog skal fiskemesteren betalle den af fiskepenge, for hvis fisk som selgis, och førre os det til regenskaf. Och saafrembt at der gaar saa stor brøst paa dammene, at fiskemesteren med grafverne det allene icke kand forferdige, da skal vor lensmand verre forplicht at forskaffe fiskemesteren bønder med vogne och andit, hvis fornøden giøris, at det igien kand blifve forferdiget. Disligiste om sommeren, nar fisken skal forsettis, skal lensmanden i lige maade verre fortenkt til at forskaffe hannom vogne, saa mange som nottørftig behof giøris, til at forsette karper fra den ene dam i den anden. 9. Om sommeren, nar legetid er, saa brasen leger, skal ingen komme paa Arrøe søe eller andre vore søer at fiske, hverken vore lensmend eller vore fiskemestere. Om vinteren maa di drage paa søen efter hvis fiske, di kand fange, dog skal di kaste ud igien, saa mange flirrer och unge brasen, di fanger. 10. Vor fiskemester paa Kronborg skal drage til Anderskouf och tage beskeden paa hvor mange søer och damme, der er paa lenit, och siden begifve sig til os och af os tage besked, hvilke søer och damme hand skal fiske udi och hvilke vor lensmand der samme stets skal hafve at fiske udi.

414. 1615 31. mars. (Kiøbenhafn.) Reces, uddragen af adskillige breve og forordninger. U: Konning Christian den Fierdis Recess, Vddragen aff atskillige Breffue oc Forordninger vdi Kiøbenhaffn, Anno M. DC. XV. Cum Gratia & Privilegio Regio; S: Q: M: Prentet i Kiøbenhaffn, Ho Henrich Waldkirch. B: Aftryk med bogstav for bogstav samme titel som U (kun hedder det: Cum Gratiâ &. . .) og i teksten følgende denne side for side og i reglen også linje for linje og bogstav for bogstav; dog afvige linjerne fra hinanden blad A 4b i midten; bl. Cjb everst; bl. Cijb everst; bl. Ciiija øverst og nederst; bl. Dija i midten; bl. Dijb overst; bl. Dija hele siden; bl. Dija i midten og bl. Düjb i midten. Trykfejlene i U i §§ 2, 33, 37, 39, 43, 45 findes, på den i titlen nær, ikke i B, som på den anden side tilligemed AR i § 43 savner et ord, der findes i U, og har trykfejl i § 32. A: Aftryk med samme titel som B, kun hedder det til sidst: S.R.M. Prentet i Kiøbenhaffn, Hoß Salige Henrich Waldkirchs Arffuinge. Dette aftryk har rettet trykfejlene i U, men til gengæld optaget en del ny i indledningen og §§ 1; 10; 15; 20–22; 27. 8 og 9; 28; 29; 32; 44; 45. R: Aftryk med samme titel som U, kun hedder det til sidst: S. R. M. Prentet i Kiøbenhaffn, Ho Salige Henrick Waldkircks Arffuinger. Dette aftryk er kun blevet efterset på de steder, hvor U, B og A afvige i teksten, og her stømmer det overalt, også i trykfejlene med A. Trykt efter A eller R hos Rosenvinge: Samling af gamle danske love 4, 313–27 med rettelse af enkelte trykfejl. At Rosenvinge har benyttet A eller R ses allerede af de af ham meddelte læsemåder i indledningen. Hos Rørdam: Kirkelove 2, 42–45, er, formodenlig efter U eller B, jfr. varianter til § 1, aftrykt §§ 1–7, 41 og givet henvisninger til §§ 25–28 og 44, hvorhos der er meddelt oplysninger om kilderne til disse §§, der nedenfor ville findes supplerede og berigtigede. Kong Kristian IV.S »lille reces« siger i sin indledning, at den er blevet til ved, at kongen har »ladet de fornemste af vore åbne breve og mandater til sammen fatte, prente og på tryk udgå, men denne udtalelse må ikke opfattes, som om recessen udelukkende var en kodifikation af ældre forordninger. Dette gælder kun de förste firti §§. De følgende seks indeholde nye bestemmelser. Dernæst optager recessen ikke stof fra åbne breve (forordninger) og mandater alene, men den har desuden benyttet 8 kongelige missiver. Ved udarbejdelsen er ganske vist kun Kristian IV.s lovgivning lagt til grund, men udtrykket »de fornemste må heller ikke tages bogstavelig. Der er således ikke benyttet nogen af de vigtige love, som udstedtes under datum 1589 30. juni (no. 509–12) og 1590 14. avgust (no. 536–40), og som tryktes i den 1590 udgivne samling af forordninger¹. Man kunde herefter gætte på, at reces 1615 kun skulde optage hidtil utrykte love, men heller ikke denne formodning slår til, i det den i § 27 optagne frdg. 1603 30. juni om adelens bryllupper allerede var blevet trykt udstedelsesåret. Udarbejdelsen af recessen ser herefter temmelig planles ud, et indtryk, som også stadfæstes, når man i denne samling efterser, hvad der er blevet forbigået af love. En del af de optagne love synes lige så vel at måtte henregnes til særdeles og partikulær forordninger som en stor del af de forbigåede. Men udarbejdelsen af recessen synes også at have været et hastværksarbejde. Det er således påfaldende, at der til § 9 benyttes åb. brev 1589 20. juli med opregning af de 1 Se dette værks 2. bd. s. 270. Se ovfr. s. 158. 28 >> købstæder, hvorfra der må uddrives staldøksne, og at der udtrykkelig tilföjes, at Gedser må være udskibningssted for Falster, medens det synes glemt, at åb. brev 1594 31. maj har givet Rudkøbing en tilsvarende stilling for Langelands vedkommende. Koncipisten tilföjer, at forbud mod eksenudførsel fra andre byer kun gælder, med mindre de derpå nogen særdeles benådning kunde have,< men denne tilföjelse viser netop, at han har vidst, at hans liste ikke var udtömmende, og at han ikke har haft tid til udtömmende at behandle spörgsmålet. En jævnføring med de benyttede kilder viser tillige, at bearbejdelsen af disse, der ofte ikke ere benyttede ordret, men jævnlig ere omskrevne i en kortere affattelse, tit ikke er heldig, og at man får en bedre forståelse af lovstedets mening ved at efterse og benytte kilden, jfr. således § 15 med åb. brev 1593 15. februar. Vi Christian den fierde etc. giøre alle vitterligt, at eftersom vi af dagelig experientz komme udi forfaring, hvorledis tit oc ofte skal hendis, at mange saa vel indlendiske som udlendiske sig imod vore obne brefve, mandater oc forordninger, som vi her ofver alt vort rige Danmark lader publicere, skulle forse oc forgribe oc det under tiden af den aarsag, at vore lensmend eller andre, som dermet bøer at hafve grandgifvelig indseende, enten dennem icke saa ofte lader forkynde eller oc siden derofver icke saa flittig holder, at enhver tilbørligen kunde vide, hvorefter hand sig skulle rette och forholde, men formedelst slig deris forsømmelse lader den største part af samme voris alfvorlige forordninger blifve fortafvet oc mange derofver i skade oc faldsmaal monne gerade, som dog voris vilge enten icke hafver værit bevist eller oc formedelst langsommelig tid er blefven forgettet¹, da paa det at sligt maatte forekommis oc ingen sig derofver efter denne dag skulle kunde hafve met rette at beklage eller herudinden met nogen ignorantz eller uvitskab at und- 1 Således og B; AR: foractet. skylde, hafve vi den leilighed met vor Danmarkis rigis raad ofvervegit oc det nu saaledis beslutit oc forordnit at lade de fornemste af vore obne brefve oc mandater til sammen fatte, prente oc paa tryk udgaa oc dog alligevel dermet icke hafve afskaffit, hvis andre serdelis oc particular forordninger, som ellers kand være giort oc udgangen, men dennem lige saa vel som disse at skulle actis oc anses, bedendis derfor oc biudendis vore embidsmend, bisper, provister, fogder oc alle andre, som sig hermet bøer at befatte, at 12 efter denne dag eder alfvorligen lader være befalit ofver denne voris reces oc ordning bedre end tilforne at holde oc exequere, paa det al tingist maa skickeligen oc tilbørligen tilgaae oc eders forsømmelse icke skulle bringe os oc voris brefve udi foract oc derudofver siden os foraarsage herudinden andre oc strengere middel at bruge oc foretage. 1 Således og B; AR forbig.: i. I. Ingen, være sig enten eddel eller ueddel, som blifver ofverbevist at være af den papistiske religion, maa tage nogen arf, men skal være arfveløs, oc samme hans arf skal være forfalden til hans neste slect oc arfvinger; icke heller skal slige papister maa boe her udi rigit. Findis oc ellers nogen paa jesevitiske steder at hafve ganget i skole eller studerit, skal de icke til nogit kald, enten i skolerne eller kirker, betrois. Kilde til: Ingen være . . . rigit, er frdg. 1613 19. juni § 1; til: Findis... betrois, er missive 1604 6. oktbr. jfr. åb. brev 1604 22. oktbr. 1 Således og R; AR forbig.: i. 2. Alle bisperne skulle udi deris visitatz oc visitere skolerne, saa vel smaa som store, oc da flittig examinere icke allene disciplene, men ocsaa skolemester oc hører, oc dersom da hos nogen af dennem nogen merkelig brøst eller uflittighed befindis, skulle de dennem strax afskaffe oc udi deris sted andre, som dertil døctigere oc dueligere 28* kunde være, forordne. Sammeledis skulle de, som udi de siu store capitelsskoler saa vel som oc udi Kiøbenhafn oc Malmøe for rectores skulde tiene, enten være magistri eller philosophiæ candidati, oc udi de andre smaa skoler skulle ingen til skolemester forordnis eller udi de store til hørere, som jo ere promoti bacc[a]laurei¹, oc skulle bisperne da hafve flittig indseende, at den tabella scholastica, som af professoribus Hafniensibus er blefven stillit, udi skolerne kunde blifve holdit, paa det at de udi alle maader saaledis motte forsiunis, at ingen skulle hafve aarsag til sine børn paa jesevitiske eller andre fremmede skoler at forskicke. Til: Alle bisperne... forordne, jfr. åb. brev 1604 22. oktbr. § 2; kilde til: Sammeledis . . blifve holdit, er a. st. § 1; til: paa det at forskicke, jfr. a. st. indledning. 1 Således BAR; U: bacculaurei. 3. Ingen af bisperne skal nogen person til nogit kald forskrifve eller sig met nogens kald befatte, før end hand af provisten oc de beste sognemend dennem blifver tilsend at examinere, megit mindre skulle de sig understaa nogen at ordinere, før end hand af vor lensmand hafver bekommit collatz, saafremt de derfore icke vilde stande til rette. Kilde: Missive 1606 1. april (no. 228). 4. Ingen, som til nogit prestekald skal kaldis, maa derfor byde, meget mindre udgifve nogen skenk eller gafve. Hvo herimod giører, miste icke allene det samme kald, mens maa efter den dag aldrig til nogit andit tilstedis. Tager oc nogen herfor skenk eller gafve, være sig af vore lensmend, superintendenter, provister eller sognemænd, da gifve de icke alleniste igien derfor dobbelt til neste hospital, mens lensmanden skal hafve forbrut sit len, superintendenten oc provisten deris kald, bonden sin gaard oc adelsmand, som boer i sognit, straffis som den, vor mandat icke hafver villit acte. Kilde: Åb. brev 1593 22. februar. 5. Item skal oc ingen prest maa tage nogen skenk oc gafve for bøndernis begrafvelser eller afløsning, mens lade sig nøie met sin offer oc tiende eller hafve forbrut sit kald oc aldrig derefter til nogit andit tilstedis. Kilde: Missive 1592 20. maj. 6. Skulle oc alle residerende degne udi kirkerne om aftenen oc morgenen ringe bede- oc fredklocke, oc hvor ingen sidendis degn findis, skulle sognemendene enten self skiftis til det at giøre eller samptligen handle met en, som det kunde forrette. Kilde: Missive 1593 10. juli. 7. Bønderne skulle deris tiende udi kierfve eller næg efter recessen¹ afsette paa aggeren udi deris eller deris fuldmectigis nærverelse, som den skal opberge oc siden, hvor de plictig ere, henføre eller derfor straffis, som vid bøer. Mens dersom en hastig høst indfalder oc den ei møder til rette tide, som tienden skal opberge, da hafve bonden fuldmact sit korn at indføre. Klager der siden nogen paa, da gaa derom efter recessen. Kilde til: Bønderne . . . som vid bøer, er åb. brev 1593 9. juli jfr. åb. brev 1577 23. avg.; til: Mens . . . recessen, åb. brev 1596 21. febr. §§ 1 og 2. 1 Reces 1558 § 51. 8. Ingen borger eller ufrie mand maa kiøbe øxen paa landsbyerne, mens allene til almindelig markeder, dog borgerne i kiøbstederne dermet icke skal være forment at kiøbe paa deris axeltorfve; ei heller skal adelen formenis til deris egit stald oc foder at kiøbe, hvor dennem lyster, oc derfor maa ingen bonde selge sine øxen til nogen udlendiske, mens allene til adelen eller borgerne her udi rigit. Hvo herimod giør, skal foruden øxene, som hand til sit herskab forbryder, straffis som vid bøer. Kilde: Åb. brev 1604 6. septbr. (no. 200) §§ 1–3. 9. Ingen maa skibe eller drifve nogen staldøxen ud af rigit uden for Ribe, Kolding, Assens, Medelfar oc Rodbye, met mindre de derpaa nogen serdelis benaadi[n]g kunde hafve; dog hvis af Falster udkommer, maa for Gedsør skibis. Findis nogen herimod at giøre, skal hand øxene hafve forbrut oc derforuden stande til rette, som den voris forbud oc ordning icke hafver villit acte. Kilde: Åb. brev 1589 20. juli §§ 1, 2 jfr. derimod åb. brev 1594 31. maj. 10. Efterat vi formerke, at den uforstandige almue sig self til største skade deris unge fæ oc kvæg for en ringe verd skulle selge oc afhende til dennem, som det¹ acter at salte oc siden af rigit udføre, da ville vi det strengeligen hafve forbødit, at herefter ingen mue udføre nogit saltit kiød af rigit. Hvo herimod giører, skal baade hafve forbrut vaarene2 oc dertil straffis, som den sig moetvilligen imod vort forbud forholder. Kilde: Åb. brev 1588 7. decbr. § 10. Således og B; AR: der. 2 Således AR; BU: vaardene. II. Ingen, enten indlendiske eller udlendiske, maa nogen krud eller salpeter af rigit udføre, saafremt hand icke vil hafve forbrut, hvis hand udi saa maade hafver met at fare oc derforuden straffis, som den moetvilligen imod vort forbud hafver handlit. Kilde: Åb. brev 1597 5. juli. 12. Ingen mue føre nogen giort guld, giort sølf eller kielekaabber her af rigit. Fordrister sig nogen herimod at giøre, da skal hand derfor straffis som den, vor forordning icke hafver villit acte. Kilde: Missive 1603 30. maj; ab. brev 1603 12. juli (no. 187) §§ 1, 3. 13. Landsdommerne ofver alt vort rige Danmark skulle formiddag paa alle søgnedage begynde at sette landsting om sommeren ved siu slet oc om vinteren ved otte slet, paa det atskillige uskickelighed herefter maatte forekommis, som sig ellers tilforn hafver tildragit, naar landstingit saa sildig paa dagen er blefven begynt. Kilde: Åb. brev 1593 16. februar (no. 605). 14. Ingen dommere, være sig til landsting, byeting, birketing eller herridsting, skal være forplict mere udi deris domme end meningen ad indføre, af hvis forsetter for dennem beris udi rette, oc siden paa fornefnde forsetter lade skrifve, paa det at slige vitløftig forsetter sagen icke for megit skulle forblomme oc ofverdommere siden udi den rette forstand dis mere forvilde. Kilde: Åb. brev 1593 13. februar. 15. Hvo, som for nogen sag lovligen blifver til fire tinge forfuld met høringsdiele, oc inden fierde ting hverken retter for sig eller stiller sagvolderen tilfrids, ei heller met nøiactige bevis sig imod hannem erklerer, da stede dommeren dele ofver hannem, om der endskønt tilforne icke er gangen dom i¹ sagen. Kilde: Åb. brev 1593 15. februar. 1 Således og B; AR forbig.: i. 16. Hvo, birkefred bryder, skal bøde saa vel til den, som birkit tilhører, som til sagvolderen, dog hans herskabsrettighed eller tiltale dermet uforkrenkit. Kilde: Åb. brev 1593 18. februar. 17. Naar nogen vore gode mænd, som udi befalling til sammen ere tagene, sig om deris dom icke kunde forene, da skulle de fleste stemme[r] beslutte dommen. End ere de lige mange paa begge sider, da gifver den, formand er, met dem, som hannem følger, dommen beskrefvit oc ingen anden. Kilde: Frdg. 1596 5. avg. 18. Byfogderne udi kiøbstederne mue allene aftinge alle voldssager, men andre sager skulle de udi vore lensmends eller deris fuldmectigis nærverelse aftinge oc derfor aarligen giøre os gode rede oc regenskab. Kilde: Missive 1593 31. avgust. 19. Alle vore lensmend ved siøsiden skulle os til beste for en billig verd sig tilforhandle, hvis vrag udi deris lene kunde hendis at strande, oc hafve flittig indseende, at de folk, som met nogit vrag blifver biergit oc self acte deris gods at beholde, det for en billig biergeløn kunde niude oc icke udi nogen maade nødis til nogit af deris gods imod deris vilge at afhende. Kilde: Missive 1593 26. novbr. 20. Ingen fremmit eller udlendiske maa nogen vin udi vore kiøbsteder oplegge, den siden efter haanden at udselge, mens den enten strax skal afhende eller met sig igien bortføre. Hvo herimod¹ giører, skal dermet til os oc kronen samme vin hafve forbrut. Frdg. 1594 19. juni (no. 644) §§ 1, 2. 1 Således og B; AR: derimod. 21. 1. Borgemestere oc raadmend udi alle kiøbstederne skulle forordne nogle svorene mend af deris borgere, som skulle hafve flittig indseende met al hvis fremmit øl, som udi kiøbstederne blifver indført, det at vrage, hvis icke gaat er, oc siden efter, som aaringene ere, taxere oc sette det andet, som brugeligt er, for en billig verd, hvorfor de for deris umag skal hafve af hver lest otte skilling danske. Disligeste skulle de ocsaa forordne andre svorne mend, som skulle vrage al saltit kiød oc saltid fisk oc merke tønderne hver met en ser cirkel eller merke efter, som det er gaat eller vaagt gods til oc tønderne findis at hafve den tilbørlig størelse, hvorfor de skulle hafve for hver lest at vrage tolf skilling dansk oc for hver lest at sette merke paa 2 skilling dansk, oc siden at forhøie lesten, naar behof giøris, sex skilling danske. Herforuden skal den, som midlertid bevaager godsit, for sin umag hafve to skilling danske. Kilde: Frdg 1605 2. avgust §§ 1–2. 2. Udi lige maade skulle de ocsaa forordne nogle, oc der iblant en af raadit, som i det ringeste en gang hver maanit oc ellers paa underskedlige tider om aarit skulle visitere oc besøge alle vinkielderne hafvendis grandgifvelig indseende, at ingen udtapper nogen spansk eller fransk vin, som handler met rinsk vin, ei heller nogen at udtappe nogen rinsk vin, som handler met spansk eller fransk vin. Kilde til: Udi lige. . . vinkielderne, er Frdg. 1605 2. avgust; til slutningen jfr. a. st. §§ 6, 3. 3. Disligeste skulle de ocsaa efter, som aaringerne ere, taxere oc sette, hvad hver pot bøer at koste, oc samme deris taxt paa raadhussit lade anslaae, saa sig enhver derefter kunde vide at rette, oc¹ for slig deris umag skulle fornefnde svorne mænd hafve en potte vin af hver fad, der udi pottetal blifver udtappit. Kilde: Frdg. 1605 2. avgust § 5. 1 Således og B; AR forbig.: oc. 4. Findis nogen herimod at indlegge spansk eller fransk vin udi samme kielder eller hus, som rinsk vin udi er, skal hand til os oc byen al hans vin hafve forbrut. Dersom oc hos nogen findis forfalskit¹ vin 2, skal den udi lige maade til os oc byen være forbrut. End fordrister sig nogen at udtappe nogen vin dyrere, end den ordentlig taxt tilsteder, da straffis derfore, som vid bøer. Kilde: Frdg. 1605 2. avgust § 6. 1 Således og B; BR: forfalskte. 2 AR forbig.: vin. 5. Mens dersom borgemestere oc raads forsømmelse herudinden befindis, da stande de derfore til rette. Kilde: Frdg. 1605 2. avgust § 7. 22. Naar nogen vore lensmend, som ere gifte, vid døden afgaar, da mue deris efterlefverske samme len til Philippi Jacobi dag der nest efter følgendis beholde, ligesom deris afgangne husbonde det¹ efter sit 2 forleningsbrefs liudelse hagt hafver, dog hermet icke skal være ment de 1 Således og B; AR: der. Således og B; AR: sin. slotte oc husse, som ligge paa grendsene, eller hvor vi vor dagelige hofhaltning hafver. Kilde: Åb. brev 1596 12. avgust §§ 1, 2. 23. Ingen enke maa efter sin husbonds død, om hand hafver efterlat sig nogen lifsarvinger, befatte sig met nogit jordegods, løsøre eller gield, som børnene efter deris afgangene fader kunde være tilfalden, eller det under sit vergemaal annamme, før end i det ringste tvende af de neste frender, en paa federne oc en paa møderne side hafver værit ofver skifte oc klarligen optegnit, hvad enhver udi alle maader met rette kunde tilfalde, oc naar de saaledis formedelst en christelig skifte ere blefven adskilde, da skal det moderen være frit for hindis børns gods under sit vergemaal at annamme oc det siden efter loven forestaa, som hun vil antsvare oc være bekiend. Kilde: Åb. brev 1604 6. september (no. 199). 24. Alle gieldsbrefve, som ere eldre end 20 aar gamle, beregnit fra anno 1606, skulle være døde oc macteløs, om de inden for den fornefnde termin icke blifver fornyet eller renoverede. Kilde: Frdg. 1606 1. april (no. 226). 25. Ligger nogen kvinde for sin forsømmelses skyld sit egit eller andens barn ihiel, skal hun første gang derfor tage obenbarlig afløsning efter ordinantzen ¹ oc derforuden efter hindis leilighed gifve nogit til de fattige. Sker det anden gang, da straffis paa hindis hals. Kilde: Frdg. 1606 1. april (no. 227). 1 Kirkeordinans 1539 bl. LIX-LX. 26. Om nogen, som ere hverandre udi anden oc tredie saa oc udi tredie led beslectit eller oc udi samme led besvogrit, findis at ligge udi it ont lefnit sammen oc afle børn, da skal vor lensmand, eller hvem deris herskab er, sagen met dennem efter deris yderste formue aftinge oc siden forvise landit. End rømmer de icke, da straffis paa deris hals. Kilde: Frdg. 1610 6. april (no. 321).

27. Eftersom vi forfare, hvad ofvermaadig stor pract nu skulle brugis, oc hvor megit unødig bekostning, der skulle giøris, naar nogen af adelen giører sit egit, sine børns eller venners brøllup, da ville vi det herefter saaledis alfvorligen hafve holdit:

1. Først at bruden icke skal hafve paa sit hofvit uden it halsbaand ofver hindis haar oc en krands af it halsbaand, mens dersom nogen brud vil hafve garnete paa, da skal der ingen edelstene være udi, oc skal ingen brud herefter hafve mere end try smycker paa sig hengendis udi kieder. Kilde: Frdg. 1603 30. juni § 1.

2. Skal oc efter denne dag være forbuden, at ingen brud skal udgifve nogen hattebaand met edelsten, icke heller maa sette edelstene paa deris hufver eller lade sticke deris klæder met nogen stikning enten af perler, guld eller sølf. Disligiste skal icke heller nogen brud udi hans brøllup eller nogen adelsperson efter denne dag til deris klæder mue bruge enten gyldenstycke eller bliant. Kilde: Frdg. 1603 30. juni § 2. 1 Således og B; AR: deris.

3. Sammeledis skal herefter være forbudit, at ingen af adelens brudeseng eller teckit paa sengen skal være af fløiel, meden alleniste af damaske, taft eller atlask oc af andit sligt silketøg. Skal oc udi brølluperne ingen tappeter giøris ofver bordet af det, som met guld eller sølf er slagit, eller af nogit fløiel, meden skal giøris af andit silketøg, som dertil tienligt kand være. Kilde: Frdg. 1603 30. juni § 3.

4. Dersom nogen af adelen vil giøre brølluper udi kiøbstederne her udi rigit, da skulle de ingen udspisning giøre met mat i salen, mens alleniste udgifve drik oc banket paa to borde. Skal ei heller udi kiøbstederne nogen udspisning ske udi nogen svennesal enten met mad eller dricke, mens naar adelen giør brølluper paa vore oc kronens slotte eller gaarde, da skal aldelis ingen fremid¹ drik udgifvis udi svennesalen, mens dennem skal gifvis danst øl oc intet andit. Kilde: Frdg. 1603 30. juni § 5. 1 Således og B; AR: fremmid.

5. Skulle oc de brøllupper, som adelen giøre, icke vaare lenger end udi to dage, som er om søndagen oc om mandagen, oc udi lige maade skal forholdis, om nogen brøllupper sker paa nogen anden dag udi uggen. Kilde: Frdg. 1603 30. juni § 6.

6. Skal oc efter denne dag fruer eller jomfruer, som brøllup hafver, ingen skiorter eller tøreklæder eller nogit andit sligt udi det sted udgifve til dennem, som til brøllupit ere budne, mens det aldelis at være afskaffit. Kilde: Frdg. 1603 30. juni § 7.

7. Skal oc aldelis ingen dragning ske enten udi salen, brudhussit eller udi nogit kammer uden alleniste ofver bordene oc bag brud oc brudgom oc ellers ingen drag. ning ske, hvad heller adelen giører brøllupper paa vore oc kronens slotte eller husse, paa deris egne gaarde eller udi kiøbstederne. Kilde: Frdg. 1603 30. juni § 8.

8. Icke heller mue adelen efter denne dag giøre saa store brøllupper, som de¹ hid indtil giort hafver, men skulle allene bede deris neste slect, svogre oc naboer, paa det den store unødige bekostning, som hid indtil derpaa hafver værit spildit, maa afskaffis. Kilde: Frdg. 1603 30. juni § 4 i sl. 1 Således og B; AR forbig.: de.

9. Understaar sig nogen herimod at giøre, da skulle de hafve forbrut it tusend daler til nest hos¹ liggende hospital. Kilde: Frdg. 1603 30. juni § 9 i sl. 1 Således og B; AR forbig.: hos.

10. Oc skulle vore lensmend være forplictit samme penge at krefve oc indfordre, hafvendis grandgifvelig indseende, at ingen blifver forskaanit, saafremt de icke self samme penge vilde udgifve. Kilde: Frdg. 1603 30. juni § 9 i sl.

28. Ingen, enten borgemester, raadmand, professor, pastor eller cappelan maa til nogit brøllup biude mere end 24 par folk met deris børn, forgangskvinderne derudi beregnit, oc¹ tolf unge karle derforuden. En embidsmand byde af alle slags halfparten saa mange eller ferre, om hannem lyster. Giør nogen borger eller geistlig herimod, bøde sig 200 riksdaler, halfparten til os och kronen oc anden halfpart til byen. Udi lige maade ingen bonde biude mere end 12 par folk met deris hustruer oc børn til sit brøllup, mens forser hand sig herimod, da straffis hand af sit herskab efter sin efne oc formue. Kilde: Frdg. 1610 6. april (no. 320) §§ 1–3, 5 og Bifrdg. 1610 11. april. 1 Således og B; AR forbig.: oc.

29. Naar nogen adelsperson udi vore riger Danmark oc Norge vid døden afgaaer, da skal deris lig i det seniste fiorten dage derefter begrafvis. Sker begrafvelse paa nogen af adelens gaarde, da mue der spisis for dennem oc deris folk, dog ingen panket¹ gifvis efter maaltid, icke heller maa brugis nogen dragning i saalen, ligstuen eller nogit kammer, mens sker det udi nogen kiøbsted, da mue der slet intet spisis enten for eller efter begravelsen, skal oc ingen vaaben, monument eller andit sligt, som er af sølf, guld eller forgylt settis paa ligkisten. Giører nogen her- 1 Således og B; AR: packet. imod, da straffis som udi vor kiere her faders reces¹ i det niende kapitel formeldis. Kilde: Frdg. 1602 12. maj (no. 171). 1 Reces 1576. 30. Siger nogen sit borgerskab op, som hand udi en kiøbsted hafver hagt, oc acter aldelis at drage bort af landit, da skulle der samme steds borgemestere oc raadmend udi voris byfogdis nærverelse sidde ofver regenskab met hannem oc derpaa flitteligen hafve indseende, at hand af al sin formue efterlader den siete part, halfparten til os oc kronen oc anden halfparten til den kiøbsted, hand udi boede. Kilde: Frdg. 1610 6. april (no. 322). 31. Ingen fremmit, endog de hafver tagit borgerskab her udi vore kiøbsteder, maa under det skin tolfrie nogen vaare af landit udføre, før end de hos vore embidsmend saa oc borgemester oc raad, udi hvad kiøbsted de ere boesiddendis, nøiactig hafver certificeret, at det dennem allene tilhører oc icke met nogen anden fremmedis penge er indkiøbt, hvorfor oc ingen enten indlendiske eller udlendiske maa løbe igiennem Belt, met mindre de dennem hos vor tolder udi vor kiøbsted Nyeborg angifver. Giør nogen herimod, da hafver hand baade forbrut vaardene (!) oc skal derforuden straffis, som vid bøer. Kilde til: hvorfor oc ingen... ved bøer, er mandat 1609 3. febr. (no. 296). 32. Ingen borgere udi nogen vore kiøbsteder skulle være forplict andre at age¹ eller met forenskab befordre, end de som vore egne pas hafve til borgemestere oc raad liudendis, uden det sig kunde hende, at vi met vort hof ferdigis igiennem rigit eller nogen fremmede herrer eller førstlig personer uforvarendis hid ind til os udi rigit komme eller ocsaa vore raad hasteligen til os kunde blifve forskrefvit, saa de met bøndervogne icke kunde saa snart 1 BAR: tage. afsted komme, da udi slig tilfald skulle borgemester oc raad dennem befordre. Kilde: Åb. brev 1596 10. decbr. 33. Ingen af adel maa udgifve nogen siseseddel paa mere tydst øl, end de til deris egen brug kunde behøfve. Hvo herimod giør, straffis derfor, som vid bør. Findis oc nogen toldere hermet at se igiennem¹ fingre, straffis derfor som vor utro oc ulydige oc derforuden for sisen stande til rette. Kilde: Åb. brev 1594 19. juni (no. 642) §§ 1–3. Således BAR; U: ungiennem. 34. Item ingen maa vid tinge bygge eller bygge lade nogen kroerhuse eller hytter, der øl eller anden slags drik at udtappe. Hvo herimod giører, skal straffis, som den sig motvilligen imod vor forordning forholder. Kilde: Åb. brev 1593 30. juni (no. 621) § 1. 35. Skal efter denne dag ofver alt rigit i kiøb oc sal icke brugis anden alne end Sielands alne, hvilken udi alle kiøbstederne paa raadhusset af jern giort skal ophengis, hvorefter alle andre skulle lignis oc maalis. Kilde: Åb. brev 1613 19. juni (no. 400) § 1. 36. Disligeste skal ingen anden vect brugis ofver alt rigit end Kiøbenhafns vect, saa ithvert skippund vect skal holde 20 lispund oc hver lispund beregnit til 16 skaalpund, efter hvilken vect oc alle bismere, som enhver udi sit hus bruger, skal lignis, dog skal hermet intet være ment nogit udi vore jordbøger met vecten at skulle forandris, mens dermet holdis, som af arrilds sked er. Hvo herimod fordrister sig til at giøre, skal hafve forbrut, hvis met anden alne oc vect blifver udmalit, oc derforuden straffis, som vid bør Kilde: Åb. brev 1613 19. juni (no. 400) §§ 2, 3, 5. 37. Efter at vi formerke, at den atskillige slags tøndemaal, som her udi rigit en tid lang hafver værit brugelig, megit stor urictighed oc uordning skal hafve foraarsagit 1, ville vi, at herefter ingen anden tønde skal her udi rigit brugis end den, som findis met tre løfver oc² det aarstal 1602 at være merkt eller dermet overens kommer, uden i Riberhus len, som af arrilds tid al tid hafver hagt sin ser maal. Hvo elle[r]s3 herimod giører, skulle straffis, som den vor forordning icke hafver villit acte. Kilde: Frdg. 1602 12. maj (no. 172). 1 Således og B; AR: aarsagit. 2 Således og B; AR: at. 3 Således BAR; U: ellees. 38. Alle skomager, hvad heller de her udi rigit eller anden steds ere boesiddendis, maa i kiøbstederne tvende gange om uggen, onsdagen oc løfverdagen, paa torfvit oc icke anden steds udi byen udstaa met sko, støfle eller anden skomagerarbeid, de kunde hafve, det offentlig at forhandle oc afhende, saa det dennem af ingen skal formenis.

Kilde: Åb. brev 1609 19. oktbr. 39. Alle misd[ed]ere¹, som blifver dømt enten fra lif eller ære, skulle efter dommen uden videre forhaling strax udstaa deris straf, men dersom nogen af vore lensmend enten for samvittighed eller andre victige aarsager skyld kunde hafve betenkende at lade ske execution, da lade de os derom ufortøfvit besøge oc sig siden efter vor resolution oc vilge rette oc forholde. Kilde: Frdg. 1613 19. juni (no. 402). 1 Således BAR; U: misdere. 40. Efter at vi formerke, at vore lensmend, naar de fra nogit len hender at komme, skulle met dennem bortføre baade voris mandater oc andre brefve, som udi deris tid enten af os ere giort eller til tinge udgifvit, saa deris efterkommere ingen underretning kunde hafve, hvorefter de dennem skulle forholde, da ville vi herefter, at vore lensmend skulle alle slige vore mandater oc forordninger, lige som de udi enhver hans tid ere udgangen, udi en bog lade registere, som al tid hos lenit kunde blifve. Dis ligiste, naar nogen forandring sker, fra dennem til deris efterkommere ofverantvorde hvis tingsvinder, domme oc andre brefve, som siden udi samme len til nogen underretning kunde fornøden giøris. Kilde: Missive 1593 9. juli (no. 624). 41. Eftersom vi af daglig experientz forfare, at kirkerne her udi rigit en merkelig skade oc nachdel tit oc ofte tilføies, i det at deris verger, naar de renten oc indkomsten hafver oppebaarit, den hos sig pleie at beholde oc snarere til deris egen nytte oc fordel end kirkernis gafn oc beste henvende, saa det ofte befindis, at naar kirkevergerne ved døden afgaar, de da icke hafver slig formue efterlat, som til kirkernis¹ betalning sig kunde forstrecke, da ville vi derfor herefter, at den, som kirkevergernis regnskab lader høre, være sig enten vore lensmend eller provister, aarligen til sig alle kirkernis penninge skulle annamme oc dennem siden kirkerne til beste hos visse oc værhaftige folk paa nøiactig forvaring udsette paa rente oc derpaa aarligen udi vort rentekammer indskicke en rictig fortegnelse, saa vi deraf noksom kunde forfare, hvad enhver af kirkerne til beste hafver, men hvis de enten til deris bygning kunde eracte fornøden at giøris eller ocsaa til nødtørftig vin oc brød aarligen at skulle behøfvis, kunde de hos kirkevergerne paa videre regenskab lade blifve beholden. BAR: kirkens. 42. Udi lige maade pleier ocsaa iblant den gemen almue en stor misbrug at findis, i det at naar nogen bonde blifver tilfunden sin kiønsæd at giøre, da pleie de saa snart uden landit, som herridit langt borte dennem at oplede oc hente, som sig til slig deris lov at edle ville lade ofvertale, oc i saa maade dennem tit til at sverge bevilge, som aldelis om sagen intet er bevist, hvorfor vi ville, at herefter ingen bonde, som til nogen kiønsæd blifver dømt, 29 maa af dommeren stedis til at bruge andre sin ed at fulddrifve end de, som i herrit met hannem er boesiddendis, paa det at sandhed disbedre kunde handhefvis, oc den icke herefter som tilforne skulle falde saa let vid slig middel at kuldkaste oc undertrycke. 43. Eftersom vi forfare, at bønderne her udi rigit, naar de om torfvedagen til kiøbstederne met nogen deris vaare at selge udkomme, skulle strax, naar torfvit er afholt, met unyttig fortering oc dricken tit oc ofte mere eller saa megit forsette oc øde, som de for deris vaare kunde hafve bekommit, oc derudofver formedelst slig en ond vaane oc uskickelig lefnit sig self forarme oc i lengden aldelis forderfve, da ville vi, at herefter ingen bonde, som om torfvedagen eller andre dage kommer til torfvit der nogen sin vaare at afhende, være sig enten af vore oc kronens, adelens eller geistlige bønder, skulle udi nogen vor kiøbsted lenger ind til tolf slet om dagen forblifve. Hvo herimod giører, skal strax i fengsel indsettis oc for slig sin forseelse saaledis tilbørligen straffis. 1 Således og B; U tilf.: jo. 44. Sammeledis komme vi oc udi forfaring, hvorledis sig stor uskickelighed her udi rigit met betlere oc staadere dagligen begifver, i det at¹ mange, som for siugdom oc skrøbeligheds skyld noksom ere saa sterke, at de for deris føde kunde arbeide oc tiene, alligevel om landit strippe oc snarer³ sig met betlen oc myssiggang ville behielpe end nogit andit erligt til deris lifs ophold foretage, da ville vi, at vore lensmend ofver alt vort rige Danmark saa vel i kiøbstederne som paa landsbyer skulle inden Michaelis førstkommendis lade alle de betlere, som paa hvert sted sig pleie at opholde, forsamle oc dennem, som da saa vedtørftig oc skrøbelige befindis, at de self icke deris brød kunde fortiene, skulle de enten i hospitalerne lade 1 Således og B; AR forbig.: at. 2 BAR: snart. indlegge eller, hvor de icke kunde tilstrecke, gifve en synderlig merke oc kiendtegen oc siden menigheden i kiøbstederne eller paa landsbyerne met en christelig almisse at underholde befale efter, som udi vor kiere her faders kong Frederik den andens forordning anno 1588 udgifvit¹ videre formeldis. Dersom da siden nogen sig fordrister herimod at omløbbe oc sig met betlen at ville opholde, da skulle de, hvad steder de kunde betredis, strax paagribis oc siden som andre tattere eller fredløse alfvorligen straffis. Rørdam a. st. s. 45 angiver urigtig, at ovenstående § 44 »indeholder et kort uddrag af fattigforordningen af 27. oktbr. 1587". Ved denne henvisning sigtes til reces 1587 27. decbr., som dog kun citeres i § 44, der i øvrigt indeholder en ny bestemmelse. 1 Reces 1587 27. decbr. 45. Eftersom hidtil ingen for os oc voris rigens raad er til nogen kost oc tering blefven dømt uden de, som nogen dommere for deris domme hafde indstefnit, oc vi formene det mange at hafve gifvit aarsag den frihed at misbruge oc udi mange vitterlige oc kiendssager saa oc andre unyttige trette baade stefne oc lade sig stefne, sagen allene deris vedderpart til støre bekostning dislenger at kunde opholde oc forlenge, da ville vi herefter det saaledis hafve holdit, at hvo som nogen enten udi vitterlig ¹ gieldssager eller anden unyttig trette stefner eller lader sig stefne, da skal den, som sagen taber, ocsaa være plictig sin vedderpart en billig kost oc tering efter dommens lydelse at erstatte oc fornøie, 1 Således og B; AR: bitterlig. 46. Vi komme oc i forfaring, hvorledis vore kronens bønder imod atskillige vore forbud oc ordning alligevel endnu met ulidelig ecter oc reigser til deris yderste forderf¹ utilbørligen besvergis, hvorfor vi det herefter saaledis vil hafve holdit, at vore lensmend aldelis ingen nogen vogne skulle tilstede, som enten icke vort Således BAR; U: sorderf. 17695–9 29* egit, vor kiere fru moders eller ocsaa vor stadholders pas her udi vor kiøbsted Kiøbenhafn kunde hafve, uden naar vore raad eller lensmend enten self udi nogen voris bestilninger skulle afsted befordris eller ocsaa de deris tienere enten met deris regnskaber eller skat oc icke udi nogen deris egen bestilning til os skulle fremskicke, dog hermet icke skal være afskaffit, at adelen paa Andvorskov oc Ringsted jo herefter som tilforne skal hafve deris natleier oc fordrenskab, men dersom nogen lensmand sig ellers fordrister herimod at giøre, skal hand dermet sit len hafve forbrut. Gifvit paa vort slot Kiøbenhafn den sidste dag Martii anno 1615.

415. 1615 1. maj. (Hafniæ.) Åb. brev om forhöjelse af tolden i Danmark og Norge. Sæll. tegn. 21, 111–12. Eftersom vi nogen tid forleden ofver vore riger Danmark och Norge2 hafver lade giørre en krigsordning och en stoer antal af vore och kronens bønder udskrefvet, som skulde verre pligtige och stetse udi beredskaf i forfallende nød och leilighed imod vore och rigernis fiender at lade sig bruge och dennom for slig dieris tieniste befvilgit baade for dieris sedvanlige landgilde och anden skat och tiunge fri och forskonit at verre, hvilkit os och kronen en merkelig indkombst betager och i lengden vist vilde falde besverligt sligt at miste och omberre, dersom det icke udi andre maader nogenlunde kunde blifve aaprettet, da hafve vi nu med voris Danmarkis riges raats [raad] befvilgit och samtøgt til siste almindelige herredage, som udi forgangen martio er blefven holden, paa disse efterskrefne vare denne serdielis told aapsat och forhøgit, som

Se instruks 1614 17. novbr ovfr. no. 411.
Se åb. brev og instruks 1614 17. novbr. i Norske rigsregistranter 4. 541, 542, 543–46. foruden dend sedvanlige sise och told os och kronen

allene til beste skal tagis och aappeberris, och først skal gifvis af hver tønde Rostocker øl, som udi vore riger Danmark och Norge blifver indført, mere end tilforn en mrk., och, af hvis der blifver udført, som herefter følger: af tønde rog, miel, biug och malt 2 sk., af tønde hafre I sk., af en tønde smør en ort, af skippung flesk en ort, af skippung bergefisk en ort, af lest sild 1, dlr., af lest saltfisk en dlr., af deger saltet huder I ort, af deger tønde huder 2 ort, af deger bukskind eller giedeskind 1 ort, alt udi rigsmønt beregnet, hvorefter vore toldere, sisemestere, biugfogder och alle andre, som udi vore kiøbsteder eller anden stets ere forordnede nogen told, sise och anden rettighed paa vore vegne at aaptage saa vel som enhver indlendiske och udlendiske, som i vore riger Danmark eller Norge agte, at hand skulde hafve sig at rette och forholde.

416. 1615 1. juni. (Hafniæ.) Frdg. om vognleje, færgelön, vin, bred, el og andre varers værd. R: Sæll. tegn. 21, 118–20. T: Samtidigt tryk på to blade. Eftersom vi komme udi forfaringe om dend store uskickelighed och misbrug, som sig udi vore kiøbsteder her udi vort rige [Danmark]¹ tildrager med vogenmend, fergemend och adskillige slags handverksfolk, disligeste ochsaa med vin, øel, brød och anden vare, som udi kiøbstederne forhandlis, saa at got folk, baade rigens indbiugere och fremmede, som hender did at komme eller reiser igemmel landet, besvergis utilbørligen at udgifve til vogenleie, fergepenge och ellers for vare, som de nøtørfteligen behøfver at kiøfve; det befindis ochsaa under tiden, at de, som erre af it handverk eller bruger it slags næring, 1 Således T. opleger och hiemelig under sig self beslutter, hvor høgt de deris vare ville selge, och at ingen af dennom skal tage ringere, end som de indbiurdis hafver forabskeidet, hvilken ubillighed andre got folk, som dieris vare och tieniste fornøden hafver, endeligen skal verre undergifven, och efterdi vi som en christen øfrighed icke lenger ville lide sligt at skulle ske, och saa paa det enhver kand vide, hvorefter de kunde hafve dennom at rette och icke mere tage eller gifve for nogen vare, end som christeligen, tilbørligen och ret kand verre, da hafve vi paa disse efterskrefne poster lade giørre saadan forordning, som efterfølger, hvilken vi ville udi alle maader fast och ubrødeligen at skal holdis och efterkommis. 1. Først belangendis vogenmend, da skal dennom gifvis om sommeren, som beregnis fra paaske och¹ indtil 2 Martini, for hver miel en rexmark³, och om vinteren, som er fra Martini til paaske, [for hver mil] 24 sk. d. och icke mere. Vil och 5 bønderne lade sig leie, da skal det verre dennom tilladet och annamme lige forskrefne betalling for hver miel, som vogenmendene skulde hafve, dog hvis voris egen egter er angaaendis, som kiøbstederne giørre, de skulde herefter betalis, lige som tilforn sked er, mens udi kiøbstederne paa gaden at tage ved, tøndneguots och andit sligt, dermed skal forholdis efter dend skik, burgemester och raad udi kiøbstederne derom giort hafver eller herefter giørrendis vorder. 2. For det andet, angaaendis fergemend, da skal paa fergestederne saaledis herefter forholdis: Fra Kiøbenhafn til Landskrone, til Malmø och til Helsingborg, item fra Korsør til Nyborg och derfra igen skal gifvis af en ledig person 4 sk. d., af en reisehest 6 1 T forbig.: och. 2 T: til. 3 T: mark r. 4 Således T. 5 T: ocsaa. 6 T: reisige hest. med karien en mrk. r., af en bondehest med dend, hesten fører, 12 sk. d., af to heste och en vogen I dlr. r.; dernest af en oxe ved Kiøbenhafn, Landskrone och Malmøe 8 sk. d., mens fra Korsør til Nyborg 6 sk. d. efter gammel sedvane. Dersom nogen vil fragte ferger for sig self, da skal paa de forskrefne steder gifvis af en liden ferge to dlr. r. och af en stoer ferge 21/2 dlr. r. och af en god baad med fire rorskarle 11/2 dlr. r. Fra Rødbiug til Hillighafn, fra Gedsør til Varnovminde och fra Kalumborre och til Aarshus skal gifvis daabbelt saa møgit baade for fodgenger, hester och oxen, saa vel som och [saa om]1 nogen fragter ferger och baad for sig self; item fra Helsingør til Helsingborre och fra Vordingborre til Falster skal gifvis af en fodgenger 2 sk. d., af en reisehest2 med karlen 63 sk. d., af en bondehest med dend, hesten fører, 6 sk. d., af to heste och en vogen 1/2 dlr. r., af en oxe 4 sk. d. Vil och nogen fragte ferger for sig self, da gifvis I dlr. r. och af en god bod med fire roerskarle 1/2 dlr. r., men hvis voris egen reiser och fadeboerd er angaaendis igennom riget med voris hofsinder och andre daglige hoftiennere, item ochsaa dennom, som hafver voris fripas, skal fergemendene ved it hver fergested her udi vort rige Danmark fri uden nogen betalning ofverføre. 3. For det tredie, angaaendis vinhandlere, baggere, brøgere och alle andre adskillige slags handverksfolk, da skal burgemestere och raadmend udi alle kiøbstedere giørre en nittig, billig och christelig forordning, hvad for it pris vin, brød, øel och alt andet intet undertagendis, som hver slags handverksfolk och alle andre for dieris vare och arbeide skal hafve, saa baade de, som 1 Således T. 2 T: reisige hest. 3 T: otte. selger, och andre got folk, som kiøbe, skulle kunde hafve dennom derefter at rette. 4. Saa frempt nogen befindis herimod at giørre, enten vogenmend, fergemend, vinhandler, brøgere, bagere eller anden slags handverksfolk, som høgere och mere penge opberger, end som fornefnit staar, eller ochsaa videre, end som¹ dend forordning udviser, borgemestere och raadmend udi hver kiøbsted hafver giort eller herefter giørrendis vorder, da skulle de første gang, nar det dennom lovligen ofverbefvisis, verre forfalden til os 20 dlr. r., men dersom nogen sig anden gang i saa maader forser, da skulle de dermed hafve forbrøt dieris borgerskaf och icke tilstedis ydermere handel eller næring her udi vort rige Danmark at bruge, med mindre di sagen kunde afsaane och siden paa nye igen bekomme voris tilladelse videre dieris borgelig nerring och handel at bruge. 5. Sammeliedis, eftersom af disse forberørde sagers circumstantier ochsaa befindis, at vorre undersatte, som med forskrefne vogenmend, fergemend och alle andre handverksfolk contraherer och kiøbslager, self gifver aarsag och tilfeld til slige inconvenientzer och forseelser, i det de mutvilliger vise gifver och betaler icke, hvad som forordningen udviser, mens saa møgit, som af dennem begieris, och siden allene derofver icke klager, men och mange, nar die derom adspørgis, negter at ti intet høgere, end forordningen liuder, betalit hafver, och saaledis forhindre, at burgemester, raad och andre vore officerer icke kunde straffe vore mandaters ofvertredere, som die burde och gierne vilde, da skal herefter alle de, som befindis mere at betale, end ordinantzen formelder, enten de ere prester, kiøbstedmend eller bønder, for enhver gang, de dennom udi saa maade forser, bøde til os eller til dend, som dieris rette hosbond er, 10 dlr. r. 1 T forbig.: som. 2 T forbig.: alle. 6. Bedendis och biudendis vore fogeder, embitsmend, burgemestere och raadmend saa vel som biugfogederne, at de denne forordning høgeligen lader verre [dennem] befalit, saa intet derimod tilstedis at ske, saa frempt de derfore self icke ville stande os til rette. 1 T tilf.: derfor. Således T

417. 1615 5. juni. (Hammer.) Frdg. om, at de indbyggere i Ve købstad, som for fremtiden ville blive ved borgerlig neering, skulle flytte til Kristianstad inden 31. avgust förstkommende¹. Skånske reg. 4, 13–14. Eftersom den forrige kiøbsted Vae hafver verit privilegerit med kiøbsteds privilegier och borgerne der samme steds til des hafver brugt borgelige nering och kiøbmandskab, och efter at vi for vore rigers gaufn och beste skyld nu lader befeste paa Alløe en kiøbsted, som vi ville hafve kaldit Christianstad, da ville vi det saaledis hafve forordnit,

1. at ingen udi forskrefne Vae skulle efter denne dag maa bruge nogen borgelige nering och handel, ei heller nogen almindelige marketer, ting och rettergang der udi byen at skulle holdis, men die, som samme steds ville blifve boendis, skulle herefter bruge bøndernering med auf at bruge och udi andre maade efter bundevis, och skulle vore undersaatte udi Vae boendis, som ere til sinds at ville blifve ved borgelige nering och bygge och boe udi vor kiøbsted och ny befestning Christianstad did indfløtte til den 31. augusti førstkommendis udi det allerseniste 1 Ved missive 1618 3. febr. fik Jens Sparre, lensmand i Kristiansstads læn, pålag om at fratage de borgere fra Va, som vare flyttede til den ny befæstning Kristiansstad, og som ikke vare formuende nok til at bebygge de dem udviste pladser, disse og atter udlægge dem til borgere fra Åhus, som gerne ville bygge der, dog skulle disse sidste betale dem, som miste pladserne, hvad de have anvendt derpå. (Skånske tegn. 4, 176.) och nu strax der holde ting och almindelige marketter udi forskrefne nye befestning och der samme steds søge deris ret och bruge deris handel och kiøbmandskab, som die hidindtil udi Ve giort hafver. Herefter vore undersaatte udi Ve dennom skulle vide at rette. Forbiudendis alle, i hvo die helst ere eller vere kunde, serdielis indbyggere udi Vae efter denne dag der samme steds at bruge eller bruge lade nogen borgerlig handel och nering, ei heller vore undersaatte deromkring boendis eller andre fremmede at giøre dennom nogen tilføring, mend aldeniste herefter at handle, kiøbslae och søge deris ret udi forskrefne nye befestning, som forskrefvit staar under den pen och straf, som ved bør.

418. 1615 26. juni. (Hafniæ.) Artikler for det danske krigsfolk. R: Sæll. reg. 16, 127–29. På bl. 30 er indvidere indført landsknægtes ed, som er enslydende med den ovfr. s. 314–15 aftrykte formular, og derfor forbigås her. 0: Original udfærdigelse med kongens underskrift og segl. Heraf haves 9 eksemplarer, af hvilke de 8 tillige medtage en formular for landsknægtes ed. Her er konfereret det eksemplar, hvori denne fattes. Artikle, som vi Christian den fierde . . . vort danske krigsfolk vil hafve forestillet, hvorpaa de lofve och sverge os² och dennom i alle maade epterrette skulle. Først skulle de alle samptligen och enhver for sig os efter, som disse artikle ydermere udviser och indholder, sverge troligen, erligen och villigen at tienne udi marken och udi befestninger eller besetninger til land och vand, saa lenge vi dennom behof hafver, och af deris yderste formue dennom beflitte vor, vore rigers och des indbygeris skade at afvende, vort och deris gafn och Herved må sigtes til det i henhold til instruks 1614 17. novor. udskrevne landeværn, se § 13 ndfr. Fortegnelse over de 18 faner, i hvilke mandskabet blev inddelt, findes a. st. 131–33, se tillæg. 2 O forbig.: os, beste at vide och ramme och derudinden ingen flid eller umage spare, saa lenge gud vil spare hver sit lif. Kilde: Krigsartikler 1611 4. april indledning. 2. Skal hver afholle sig at misbruge guds hellige ord och aldelis holle sig fraa den uchristelig och utilbørlig svergen och banden. Blifver der nogen befunden motvillige och forsettelige i saadan guds fortørnelse fremturendis och af sin capitein blifver advaret, skal derfor tagis domb ofver hannom och blifve straffet. Kilde til: Skal . . . advaret, er krigsartikler 1611 § 1. 3. Udi lige maade skulle de alle verre deris af os tilforordnede capitein och luttenant, fendricker, sarcianter¹ och befalingsmend hørrige och lydige, och hvad de dennom paa vore vegne biude och befale, som krigsfolken kand och bøer at giøre, skulle de uden al giensigelse och forhaling rette dennom epter och ingen mytteri eller ofverfald giøre dennom, men lade sig villige bruge, det verre sig til fiende eller fraa, udi besetning eller udi marken, paa tog eller paa vacht, til land eller vand eller til hvis arbede, vi dennom bruge ville, och hvorledis det sig begifver, ved dag eller ved nat och al tid efter, som leiligheden det fordrer och udesker. Findis nogen, en eller flere, som sig heremod uhørsom beviser, de skal straffis paa deris lif. Kilde til: Udi lige. . . eller vand, og: hvorledis . . straffis, er krigsartikler 1611 indledning. 10: sarcianten. 4. Skal de och forskaane kvinder, som reder til barsel eller ligger udi barselseng, piger, gammel folk og predikanter och dennom ingen skendsel eller ofvervold bevise; under lifsstraf skal de heller icke nogen anden ¹ forurette eller ofverfalde. Saafremt det skier, skal der tagis domb ofver dennom for capiteinen och derfor straffis. Kilde til: Skal de . . . lifsstraf, er krigsartikler 1611 § 3. 10: andre. 2 0: for uret. 5. Skal ochsaa enhver holde sig fraa druckenskab och andre skendlige laster, och fanger der nogen skade derofver¹ i druckenskab och andet utilbørligt udretter, da skal hand for sin druckenskafs skyld icke verre undskyldet.

Kilde: Krigsartikler 1611 § 35. 10 forbig.: derofver. 6. Skal ochsaa hver synderlig holle sig fraa druckenskab, nar hand er beskeden paa vachten. Dersom nogen derudofver blifver befunden drucken at verre, saa hand icke kand vare sin vacht, hand skal, nar vachten afføris, stockerknechten ofverandvordis och skal derfor¹ straffis, som det sig bør. Kilde: Krigsartikler 1611 § 36. 1 O forbig.: derfor. 7. Skal det och verre forbødet nogen paa farlige steder och synderlige om natten, nar vachten er besat, [at] skiude eller med ild handtere, dette verre sig paa slotte och udi steder eller udi anden stets ved lifsstraf. Kilde: Krigsartikler 1611 § 37. 8. Sarcianten skal sielf om natten saa vel som om dagen føre vachten op och neder igien, och blifver der nogen paa vachten beskeden och tager der forsømmelse for, skal der tagis domb ofver hannom och derfor straffis. Dersom nogen for skrøbeligheds skyld icke kunde lade sig finde paa vachten, skal hand gifve det capiteinen til kiende och begieris forlof af hannom. Er ochsaa nogen paa vachten och hand gaar derfraa, skal hand straffis uden al naade, och skal rotgesellen ved deris ed verre forplicht at gifve sligt til kiende. Skal ochsaa ingen bestille nogen at vaage udi hans sted, uden det skier med capiteinens vilge. Kilde i det hele og væsentlige: Krigsartikler 1611 §§ 39–42. 9. Blifver ochsaa nogen befunden sofvende paa skieltvachten eller ochsaa ganger derfraa, før end hand blifver forløst, hand skal straffis paa lifvet uden al naade. Kilde: Krigsartikler 1611 § 45. 10. Skal och hver gifve¹ goed acht paa det løsen, som hannom hver tid gifvis. Hvo, som forglemmer sit løsen eller och findis at bruge et falskt løsen, hand skal af dennom, som vachten besøge och giør runden, strax stickis ihiel. Kilde: Krigsartikler 1611 § 44. 10: hafve. 2 O tilf.: paa. II. Skal och verre forbodet nogen at slaaes med hverandre med verge eller med tørre hug, inden eller uden for leiret, slotte eller befestninger eller paa vachten, efterat vachten er besat. De, som heremod giøre och slaaes med verger, skulle straffis paa lifvit och de andre, som ved bør. Kilde: Krigsartikler 1611 § 46. 12. Nar knechter slaes indbiurdis, skal ingen maa bruge nogen mordiske verger som bøsser eller lange verger, under lifsstraf, mens det verge, som hver ber ved siden, skal verre enhver frit for at maa brugge, dog icke sticke, och om sig en tvist emellum to tildrages, da skal de, som nest ere, troligen och upartisk tage fred en, anden och tredie gang. Hvilke da icke ville holle fred och derofver fanger skade eller blifver ihielslaget, skal hafve det for hiemgield. Hvilken, som slaar hinanden, siden fred er tagen, eller och den, som ligger eller er vergeløs, hand skal straffis paa lifvet uden al naade. Hvilke sig och uforvilliger och en gang med hverandre balget hafver, skulle icke mere maa slaas, men derepter forlige sig med hverandre. Kilde til: Nar knechter... icke sticke, er krigsartikler 1611 § 17, til resten a. st. § 19. 1 13. Hvo, som dobler eller forsetter verge eller O tilf.: bort. kleder, skal giøris ærløs, men holde deris geverge al tid ved macht, som det er dennom blefven ofverantvordet. Jfr. instruks 1614 17. novbr. § 3. 14. Nar profossen eller hans knechte ville angribe eller fange nogen, en eller flere, som hafver verret ulydige eller stillet sig utilbørligen, skulle ingen maatte sette sig emod dennom eller dennom derudi forhindre eller rotte sig tilsammen och tage nogen emod dennom udi forsvar, mens tilhielpe at hanthefve dennom under lifsstraf. Kilde: Krigsartikler 1611 § 52. 15. Dersom det sig begifver, at en eller flere udi nogen obenbarlige, skiendelige gierninger, det verre sig mord, tiufveri eller andet sligt, blifver befunden och profossen och hans tiennere icke strax ere til stede, da skulle de, som nest huos¹ ere, regimented til bistant verre forplicht hannom at anholde, til saa lenge profossen til stede kommer. Kilde: Krigsartikler 1611 § 54. 10: derhoes. 16. Dersom och nogen untviger fanen, skal de først giøris ærløs och siden, om de betredis, hengis. Kilde i det væsentlige: Krigsartikler 1611 § 20. 10 tilf.: saa. 17. Dersom en eller flere findis, som disse artikle icke holder, da skulle de som menedere pinligen straffis. Kilde: Krigsartiker 1611 § 74. Vi ville os hermed for[be]holdet¹ hafve forskrefne artikler samptligen eller hver for sig epter voris nøtturft och tidsens leilighed at lade forandre, derfraa tage och andre i stedet igien at 2 indsette, hvilket vi siden af alle och enhver serdelis lige saa fulkommeligen ville hafve 1 Således O. 2 O forbig.: at. 3 O forbig.: serdelis. holdet och efterkommet, som de derpaa utrøckeligen hafve sorit. Kilde: Krigsartikler 1611 slutningen.

419. 1615 19. juli. (Hafniæ.) Åb. brev om, at det marked, som til des årlig har været holdt i Ringsted på st. Laurentii dag, efter supplicering af borgemestre og rådmænd s. st., fordi det er vore undersåtter des mere til skade og besværing end til gavn og profit, i det deres korn og he, som da skal indhestes, borttages af hestebyttere og andet letfærdigt selskab, hermed efter denne dag skal være aldeles afskaffet. Sell, reg. 16, 139–40.

420. 1615 1. avg. (Hafniæ.) Frdg. om småtolden. R: Sæll. tegn. 21, 132–35. O: Original udfærdigelse med kongens underskrift og segl. Eftersom vi komme udi forfaring, hvorledis vor och kronens told och rettighed icke lige ens udi vore kiøb steder, hafner och paa tolstederne udi vore riger Danmark och Norge anammis, och opbergis af en part adskillige slags vare, som derfra udskibis och udføris, hvorudofver stor urigtighed sig tildrager, saa dend hanterende kiømand saa vel som och vore toldere paa vore vegne icke vide dennom med samme toldis forretning [tilbørligen]¹ at forholde, da hafve vi derfor verred fororsagit at lade en nye taxt, rolle och forordning giørre, hvorefter vore och kronens told och rettighed lige ens skulle opbergis och udgifvis af efterskrefne vare, som fremmede saa vel som indbygere af vore riger Danmark och Norge uden lands och uden rigerne aarit igennom efter denne dag udfører och udskiber udi saa maade, som efterfølger; dog hvis vore forordninger paa tolden udi vore riger Danmark 20: ens och lige skulle. 1 Således O. och Norge tilforne erre udgangne och giort anlangendis sise af øel och¹ nogne andre vare, som icke herudi erre benefnt, saa och trælast, skal alligevel anammis och aapbergis told [derefter]2 som tilforn, hvorefter vore toldere och dend handtierende kiømend saa vel indlendiske [som] 3 udlendiske skulle hafve dennom at rette och forholde. 3 Således O; R: och. O forbig.: och. 2 Således O. 11. Først af fetallie. I tønde bønner. I sk. 1 De i det følgende udeludte told- - satser ere meddelte ovfr. s. 335–44 til frdg. (no. 343). 1611 10. april 2. Adkillige anden vare. I støcke, knippe eller rulle varmel I sek ingersker¹. 1 lest tomme tøndner. 10: engeskier. 4 sk. I ort. I ort. 3. Foderverk och vildvare. 4. Huder och skind. 5. Heste, øxen och andet mere lefvendis kveg.

421. 1615 17. decbr. (Hafniæ.) Krigsordinans og krigsartikler, hvorefter de danske udskrevne soldater, både officerer og andre gemene knægte, skulle have dem at rette¹. R: Sæll. reg. 16, 146–54. Fortegnelse over de 18 faner, i hvilke det udskrevne mandtal blev inddelt, findes a. st. 155–56, se tillæg. N: Samtidig afskrift efter original udfærdigelse i Ny kgl. saml. fol. no. 616 c. Dens afvigelser fra R med hensyn til ordstilling er ikke medtaget i varianterne nedenfor. Trykt efter N i oversættelse i Ny danske mag. 3, 16–67. Eftersom udi fremfarne konninger udi Danmark och Norge, vore kierre forfædre och predecessores, deris kier ligheds regementis tid icke hafver verrit brugeligt, at udi Danmarkis rige skulle holdis nogen vis antal krigsfolk til fods, som riget kunde verre til en fast forseckering och beskiermelse, nar noget fiendlig sig tildroge, uanset at nar mand med flid ofverveiger vore kierre naboers de omliggende kongeriger och førstendome deris tilstand och hvad udi disse aaringer sig derudi er tildragen baade udi religionen och politiske sager, da forfaris deraf, at vore riger och dessen indbygere icke nu er udi slig en trøg och fellig statu, som de udi føringe tider verrit hafver, hvilket os beveget och foraarsaget hafver nu i tide middel och veige at betenke, hvorledis [disse] rigers indbygere, vore kierre, troe undersaatter, udi alle haande tilfald och casibus kunde verre forsickeret, saavit mueligt er, och voris och kronens leilighed det kand taale, och paa det vore riger icke herefter som tilforn [skulle] verre aldelis blotte och mangelhaftig paa ofvede och tro soldatter til fods, ei heller den fornødenhed och besvering os skulle ofverhenge, at mand for ringe aarsager skyld fremmede och udlendiske krigsfolk paa stor bekostning skulle lade verfve och ind i riget føre, da hafve vi udi det forgangne aar vid nogle vore raad och gode mend udi vort rige Danmark af hver provints och len ladet udnefne och indskrifve til krigsbrug, nogle vis gaarde, en part jordeigne gaarde och en part festegaarde af vore och kronens gaarde och befallet, at de, som samme gaarde eiger eller derpaa boer, al tid herefter skulle holde en soldat til fots, 1 Se instruks 1611 17. novbr. 2 Således N; R sætter: af...gaarde, foran: och en. 30 som sig for en krigsmand til fods skulle lade¹ bruge, nar hand tilsigis. Och paa det alle de 2, som til slig krigsbrug nu ere deputerede eller herepter forordnet blifver, disbedre kunde vide, hvorepter de dennom skulle forholde, da hafve vi denne efterskrefne krigsordinants och disse krigsartikle ladet forfatte, efter hvilke det forskrefne danske krigsfolk, saavel officerer som soldatter, sig skulle efter regulere och forholde: Kilde til: Eftersom udi... ind i rigit føre, er i det hele instruks 1614 17. novbr. indledning. 1 R tilf.: sig. 2 N forbig.: de. I. Først ville vi al tid holde tvende øfverster, en udi Jutland och en udi Skaane, som skulle verre øfverster ofver det forskrefne krigsfolk och hafve commendement ofver alle capiteinerne och officererne och tilse, at mand med al ting ganger ligeligen och ret til, hvilke voris be stilte øfverste ochsaa skulle blifve tilforordinerede nu strax en øfverste luttenant, vagtmester, kvartermester, gerigtskultus, proviantmester och slige officia, paa det de den del, som os och deris fæderne rige kand komme til gafn och gode, dis rigtigere och bedre kunde stille i verk. 2. Disligiste skal och enhver fenle knegte hafve en capitein och en luttenant, som skulle verre øfvede krigsfolk, men fendrick[er] 1, serganter och andre slige officerer, som ringere ere, de skulle tagis af det gemen bundefolk. Kilde: Instruks 1617 § 4, 1. 1 Således N. 3. Disse vore danske krigsfolk ville vi første gang bevere med slige gever, som de bør at hafve, saa den første udrøstening icke skal komme dennom til besvering, men efterat vi dennom første gang saaledis hafver beveret paa vor och kronens bekostning, da skal de dennom siden sielf [al tid]¹ med døgtige och gode gever paa deris egen bekostning forsiune uden al voris och kronens bekostning och pengespilling. Kilde: Instruks 1614 § 3. 1 Således N. 4. Skal hver capitein dele sine knegter udi corporalskaf, och skal hver corporalskaf verre sterk et halfhundret mand och mindre eller mere efter, som leiligheden sig begifver, och soldatterne ner huos hverandre ere boendis, saa de kand drillis paa en beleilig plats, huos en landsbykirke, som deris gever udi et skab er i forvaret, hvilket skab vore lensmend skulle lade giøre [paa]¹ voris bekostning, saa knegternis gever derudi kand giemmis, dog capiteinen at hafve nøglen dertil och sielf skabet obne och geveret udtage, nar knegtene skulle exerceris eller 2 brugis, ansøendis at soldatterne ingenlunde i kiøbsteder, men paa slige platse, som er ner vid samme kirke, som geveret liger udi, al tid skulle drillis och exerceris och capiteinen och sine undergifvene officerer der at møde, saa vore bønder, som til krigsbrug ere udskrefne, med officerernis reigser fremb och tilbage icke udi det ringiste skulle betongis. 1 Således N. 2 N: och. 5. Nar ingen feigde er, och vi dog dennom noget paa vore vegne at forrette befaller udi den provints, de ere udi, da skal de det uden besoldung [at] 1 giøre verre forplichted, men dersom [vi]¹ ville bruge dennom uden den provints, de boer udi, och det skal vare ofver en maaned, da ville vi gifve dennom løn och besoldung. Kilde: Instruks 1614 § 4, 5. 1 Således N. 6. Endog paa de gaarde, som til krigsbrug er udskrefven, findis bønder, som baade for alderdom, skrøbelighed och anden tilfalds skyld icke udi egen person kunde 30* brugis, da skal slige gamble folk verre tillat at holle en ung dygtig karl udi deris sted, enten en udaf deris egen sønner eller, om de icke hafver sønner, som dertil tien, en [anden] ung karl, som er fød i landet, hvilken fanen skal sverge och al tid verre til rede, nar paaeskis, och skal capteinerne med slige folk at antage eller nogen besoldung at lofve paa bundens vegne inted sig befatte, allene tilse, at det er døgtige knegte och det uden ald vi[l]d¹. 1 Således N. 7. Samme unge karle, som sig saaledis af bunden lader antage, skal bunden gifve til løn et helt aar 18 dlr. r. eller och kornsed, kleder eller andet i stedet efter, som de indbyrdis derom kunde forenis, och skal knegten blifve i tienisten huos bunden aar och dag och icke før drage fraa hannom. Vil samme unge karl sig forandre och drage fraa bunden, da skal hand det til kiende gifve baade capiteinen och bunden, hand tiener, et fieringaar tilforn. Det samme skal och bunden giøre ved knegten, och nar aaret er ude, da maa hand begifve sig af tiennisten och tage pas af capiteinen, dog dersom nogen tog er for handen, da maa soldatten ingenlunde sige sig af tiennisten, men skal derudi blifve, indtil hosbunden vil hannom forlofve, och saa ofte capiteinen tilsiger hannom paa nogen vis sted at møde enten at exerceris eller til noget voris och rigens gafn och arbeide at forrette, da skal hand møde til stede och af bunden ingenlunde forhindris, siden at fortøfve huos capiteinen, indtil hand igien af hannom blifver forløfvet¹, och nar hand er forløfvet, da skal hand ufortøfvet begifve sig hiemb igien til sin hosbunde. 1 N: forløst. 8. Nar nogen soldat, som er fød udi Sielland paa vort och kronens, fraa fanen lovligen hafver aftacket och vil sig bosette, da maa hand ingen anden stets sig nedsette eller boe uden paa det lens gods udi Sielland, som hand er barnfød paa. 9. Nar slige knegte icke ere udi vor och rigens tienniste forhindrede, da skal de verre hiemme udi bundens gaard och giøre samme deris hosbundis arbede med aufl och gaardsarbede, ligesom andre bønderkarle giør, der tienner for ful løn och icke brugis udi krig. De skulle lade sig nøige med slig mad och øl, som bunden sielf nyder och som hand formaar. Findis knegtens forsømmelse eller motvillighed herudi emod sin hosbunde, da skal hand af capiteinen derfor straffis med fengsel eller och med haardere straf efter, som hans forseelse och motvillighed er stor til. 10. Nar disse forskrefne knegte udi vor och rigens tienniste vorder brugt, saa de af os deris maanids besolding eller kost bekommer, da skal dog derfor intet kortis denom af bonden, som dennom hafver udgiort. 11. Hvem, som hafver disse krigsfolk noget til at talle, som deris ære, stand, lif eller sligt vedkommer, da skal det skie for krigsretten och skal capiteinen gifve det ofversten til kiende och hand verre forplicht at hafve ret ofver enhver, som under hans regiment soret hafver, men in forensibus negotiis och tretter, som fornemblig til herritsting och landsting hører, nar nogen knegt beskyldis af en, som icke er under regimented, som er for arftretter, jorde. tretter, vitterlige gield, løfter, bref och segel eller andet sligt, da skal det skie til herritsting och landsting och knegten forplichted verre der at svare, at lide domb och derepter sig at forholde, och skal hans capitein deremod hannom icke maa forsvare eller slige sager til sig giøre anhengig. Kilde til: Hvem . . . krigsretten, og: men in . . . landsting, er instruks 1614 § 4, 4. 12. Alle capiteiner eller capiteinerlutenanter skulle udi fridstide hafve en god gaard af vor och kronens kvit och fri, hvorpaa de skulle boe och residere och den samme ochsaa sielf bygge, ved macht holle och forbedre och skal gifvis dennom derforuden til aarlig pension 100 dlr. r. En luttenant skal i lige maader hafve en god gaard kvit och fri och til aarlig pension 60 dlr. r. Nar de reigser, skulle de sielf skaffe dennom vogn och tere paa deris egen penge och ingenlunde beskatte bønder, men i feidetid, nar fenlit blifver opmanet och skal lade sig bruge for fienden til land eller vand eller i befestninger, da skal baade capitein och luttenant beholde alt det, de udi fridstid haft hafver, och ville vi dertil gifve hver capitein och capiteinluttenant om maaneden 16 dlr. och luttenanten 10 daler. 13. Alle fendricker och sergianter och slige smaa officerer saa vel som och alle andre gemen[e] knegte, som ere nu indtegnet och udnefnd eller herepter blifver tilnefnd, skal niude deris gaarde, de boe paa, kvit och fri for hosbundhold och indfestning, for aarlig och sedvonlig landgilde, egt och arbede, item fri for skat, nar almindelig skat udskrifvis, al den stund och saa lenge de ere udi sainme stand och bestilling, mens udi feidetid eller nar vi dennom paa nogen tog udi rigens bestilling ville bruge, da skal enhver, baade officererne och andre gemen knegte, beholde det, de udi fridstit nyet hafver, som forskrefvit staar, och dertil gifvis om maaneden enhver fendrik 10 dlr., en sergiant och slige officerer hver 4 dlr. och enhver gemen soldat 21/2 dlr. om maaneden, alt udi rigsmønt beregnit och tolf maaneder beregnet om aaret. Kilde: Instruks 1614 § 4, 2. 14. Skal voris øfverste hafve goed acht och indsende, at voris krigsfolk, som hannom er undergifven, at de flitteligen søger kirken och de steder, hvor guds ord predickis och sacramenten udelis, och at de udi alle maade sig saa huos naboe och gienboe forholder, at vi deraf icke hafve uroe och besvering. 15. Samme voris øfverste skal ochsaa hielpe af sin yderste macht och formue den gemen skik och landsloug at holle ved macht och tilholde krigsfolket, enten de ere hiemme eller de reigser igiennom rigit epter voris befalling eller paa deris egen vegne, at de ingen forulemper eller betønger, mens enhver [giør] den del och ret, billigt kand verre. 1 Således N. 16. Voris øfverster skal verre forplichted, saa ofte behouf giøris; paa en beleilig ort och sted at holle krigsret. Hand skal til sig tage saa mange capiteiner af samme sit regiment, som mest dychtig ere och nestboendis ere, hvilke hand skal bruge i sager at høre och domb at afsige.

17. Nar slig krigsret holdis, da skal efter dommens indhold strax justitien administreris efter artiklens liudelse. Saafremt nogen sager kunde sig tildrage, som tvifvelachtige ere, da skal voris øfverste sligt os eller den, som paa voris vegne det øfverste commendement hafver, gifve til kiende, mens grofve och vitterlige forseelser maa hand ingenlunde hverken perdonere eller opsette, uden hand derpaa voris eller voris øfverste befeligshebers utrøkte befaling hafver. 18. Udi lige maade skal det verre capiteinerne forment igiennem fingre at se med deris soldatter, men skal strengeligen holle ofver artickelsbrefve, saa at al ting rigtig epter deris indhold blifver epterkommit. 19. Nar nogen sag eblant krigsfolket sig tildrager, som straf verd er, da skal de, som slig straf fortient hafver, udi jern och fengsel forvaris, indtil sagen for krigsretten indkommer, men saafrembt sagen icke vigtig er, da maa de stedis til borgen, saa at deris medbrødre for dennom maa lofve, indtil sagens uddrag. Mens sager, som gielder lif och velfart an, maa ingen borgen tagis, men enhver skal borge for sig sielf. 20. Alle hiøie och laufve officerer skal hermed verre advaret och befalet, at di for justitiens administration icke tager pendinge eller pendings verd, och nar nogen soldat enten lit eller meget sig forser, da skal ingen befelshebere, i hvad officia hand hafve kand, undertagendis profossen, hvorom herepter skal meldis, af nogen tage pending eller pendings verd under sin halsis fortabelse, mens i hvem helst sig emod artiklerne forsøndiger, hand skal epter artiklen straffis epter, som krigsretten hannom det tildømendis vorder. 21. Nar profossen eller hans luttenant nogen for sin forseelse anklagendis vorder och samme anklagede person sin sag sielfver icke for ret och domb kunde fremføre, da maa en af fendrickerne under regimented eller en anden soldat, som hand dertil kand bevilge, paa hans vegne sagen til rette udførre. 22. Blifver nogen soldat af profossen eller hans luttenant sat i jern for retferdig sag, da skal hand sielf betalle jernit och holle hans kost, men blifver hand frikiend, da skal den betalle hans kost och jernit, som hannom lod sette, dog icke capiteinen eller luttenanten hermed at verre ment. Blifver nogen retted och hans anklager er icke under regimented, da skal hand, som hannom anklagede, staa al omkostningen, och skal profossen tage for [j]ernit¹ af hver person 2 mrk. och for hver fangis kost om dagen 1, mrk. och icke mere, men en officerer betaler dobbelt saa meget. 1 Således N; R: hvernit. 23. Skal gifvis for hver domb, som tagis beskrefven paa papir, 1/2 dlr. och paa pergament i dlr. och for hver vinde, som tagis beskrefven, I mrk. 24. Nar nogen sag sig tildrager, som angaar officerer emod hverandre och derudi gaar domb for krigsretten, med hvilken domb de icke ville nøigis, saa skal dennom verre forløft at appellere for os eller voris feltøverste i voris fraverelse. 25. Saafrembt nogen sag sig tildrager emellum øfversten och hans undergifne capiteiner, da skal samme sag icke for krigsretten stefnis eller venteleris, men skal for os eller for hvem vi dertil forordinerer, som krigsforstandig er, dømmis. 26. Øfversten och capiteinerne skal verre forplichted hver mand [och]¹ e hvem det af dennom begierendis vorder, at forskaffe rigtig forseiglede vindisbyrd med sex eller otte segel for i de sager, som af dennom eller deris undergifvene krigsfolkes vindisbyrd blifver begieret, hvilket enhver capitein skal verre forløfvit at giore, saaledis at nar nogen, e hvem det verre kand, af hannom begierer, at enten faa eller mange udi en sag skulle vinde, da skal capiteinen til sammen kalde den samme dag, om mueligt er, de neste omliggendis soldatter, hvilke i det ringeste skal verre 50, och skal i deris nerverelse lade forhøre vindisbyrd och dennom epter, som før er rørt, udgifve, dog skal ingen vindisbiurd gifvis nogen beskrefven, uden begge parterne eller deris fulmechtige der er til stede. 1 Således N. 27. Skier det ochsaa, at nogen af soldatterne, som for gaarde sidder, forbryder deris lif och ere, da skal hand paa lif och ære straffis under regimentet, som tilforn formeldet er. 28. Men hvad vigtige och store sager er, och capiteinen sig der besverger udi, de skal indkomme for øfversten, och hand siden derofver at lade holde ret. 29. Findis da nogen soldattis forseelse saa grof, at hand dermed sin bosloed hafver forbrut, da skal vor lensmand icke anse, at hand er en soldat, mens alligevel den paa vore vegne at annamme; men hvad hans gaard er anlangende, den skal komme til hans arfvinger och di deraf at holde en soldat, som hand tilforn giort hafver. 30. Nar nogen soldat udi kiøbstederne eller udi lene sig motvilligen anstiller, da maa vor lensmand eller byfoget dennom fengsle, mens strax gifve det hans capitein til kiende, och nar capiteinen samme soldat begierer, saa skal vor lensmand eller byfouget hannom den lade følge. Hvad vold och herverk anlanger, derfor skal hand bøde til os och byen epter landsens vis och loug.

422. 1616 9. jan. (Hafniæ.) Åb. brev om, at N. N., vore skibshovedsmænd, i Sælland, Jylland, Fyn, Skåne, Låland, Halland og Falster ere affærdigede for til vore orlogsskibes udrustnings behov at udtage bådsmænd efter den dem medgivne fortegnelse således, at de kunne være tilstede i København til förstkommende påske³. Sæll. reg. 10, 159–60. 1 De vare tre i alt (a. st.). 2 Denne er ikke meddelt a. st. 3 Brevet lyder i øvrigt som åb. brev 1613 23. juli.

423. 1616 27. jan. (Bahus.) Åb. brev om, at adelen i Skåne og Halland i indeværende år må udføre de staldøksne, som de have staldet i denne vinter. Skånske reg. 4, 23–24. Eftersom vore [undersaatter] af adel der udi vore lande Skaane och Halland hafver gifvet os til kiende, hvorledis at det skulle komme dennom eller deris kiøbmend helt besverligt for adskillige ubeleilighed och stoer dyrhed paa fuoringe at lade drifve deris øxen, som de paa deris gaarde eller paa vore och kronens len hafver staldet, til de steder allene, som vi hafver forordnit, at staldøxen her udi vort rige Danmark mue blifve udskibet, begierendis, at dennom maatte bevilgis same deris øxen til skibs at mue lade udføre och udskibe udi dette aar paa epterskrefne steder udi Skaane, som er Malmø, Ysted, Landskrone, Helsingborg, Avs och Vardbierg, da hafve vi unt, bevilget och tillat . . ., I. at forskrefne vore undersaatter af adel eller de kiøbmend, som deris øxen kiøber, udi Skaane och Halland mue udi dette nerverendis aar lade udskibe saa mange staldøxen, som de udi denne vinter paa deris gaarde eller vore lene staldet hafver, for forskrefne vore kiøbsteder, dog at de skulle gifve och fornøie paa vore vegne vore toldere, som udi forskrefne steder ere, dend sedvanlig told och rettighed, som af same staldøxen bør at gifvis med rette. 2. Forbyddendis derfaare vore fougder, embidsmend och alle andre forskrefne vore undersaatter af adel eller deris kiøbmend heremod at hindre eller udi naagen maade forfang at giøre, bedendis och byddendis disligeste vore toldere paa samme steder, at de hafver alvorlig och flittig indseende med at under det skin och forlouf icke blifver udskibbet naagen gresøxen, och at der icke tidere end denne ene gang blifver paa forskrefne steder udført naagen staldøxen, meden dermed aldielis forholdis, efter hvis brefve, forordninger och forbud, vi derom tilforne hafver ladet udgaa, saa indted deremod handlis i naagen maader.

424. 1616 16. febr. (Hafniæ.) Frdg. om stolestadordning for st. Olai kirke i Helsingør. R: Sæll. reg. 16, 160–61. A: Afskrift 1648 efter original udfærdigelse. Trykt efter R i Årsb. fra Gehejmeark. 3. tillæg s. 86–87. Eftersom st. Olai kirke udi vor kiøbsted Helsingør icke hafver saa megen indkombst och aarlige rente, at den med nøttørftige bygning och anden des tilbehøring kunde med vid macht holdis, dertil med ochsaa formedelst det nye taarens bygning er geraaden i stor gield och udgift, och paa det kirken igien af saadan besveringe maa blifve endlediget och i nogen maader med aarlige rente och indkomst blifve forsørget, da hafver borgemestere och raadmend der samme stets til os supplicerit och verret begierendis, at dennom epterskrefne forordning kirken til beste och gafn af os maa blifve confirmeret och stadfest, som er. I. Først at alle dennom, som icke hafver nogen fri eindombsbrefve paa deris stolstader, skulle paa ny igien feste kirkens grund och eindomb i deris lifstid och langs gulfved skulle gifve af hver person stolstade to daler r. och paa begge sider ud med muren half saa meget, och aarligen til kirken at betale af hvert stade til jordskyld 4 sk. danske. 2. For det andet, da skulle alle de stollestader, som dennom tilhører, der icke i vor kiøbsted Helsingør er boesiddendis, følge kirken, och kirkevergenne med borgemester och raads bevilling ful[d]macht hafve dennom at bortfeste til hvem, som deraf til kirken sin rettighed vil gifve. 3. For det tredie eftersom vi och komme i forfaring, hvorledis sig stor uskickelighed udi st. Olai kirke skal begifve, i det at baade mands- och kvinderspersoner paa begge sider skal stande iblant hverandre, hvilket vi ville at aldelis herepter skal verre afskaffet, saa at mandspersoner skulle stande paa den ene side och kvinderspersoner paa den anden side. Hvilken st. Olai kirchis forordning vi ville hafve stadfest och ved macht holdet och af alle st. Olai sognemend skal holdis och epterkommis och ellers med st. Olai kirke at forholdis efter den forordning, som for nogen aar forleden er udgangen om st. Nicolai kirke udi vor kiøbsted Kiøbenhafn ¹. 1 Frdg. 1606 9. decbr. 425. 1616 18. febr. (Hafniæ.) Åb. brev om, at adelen på Bornholm må lade deres øksne udføre til skibs. Skånske reg. 4, 28. Vi hafve unt, bevilget och tillat . . . at Hans Lindenov til Hundslund, embidsmand paa vort slaat Hammershus, saa och adelen, som paa vort land Borringholm boendis ere, eller de kiøbmend, som dennom deris staldøxen aarligen afkiøber, maae herefter, och saa lenge, [til] vi anderledis derom tilsigendis vorder, lade af vort land Borringholm til skibs udføre, hvis staldøxen, som di der paa forskrefne vort land kiøft hafver, och skal Hans Lindenov hafve flittig indseende, at ingen staldøxen blifver udført uden allene de, hand sampt adelen der paa landet och de kiøbmend, som handler med hannom och adelen, kiøber [och] lader udføre; dog skal dend told och rettighed, som os och kronen deraf tilkommer, til vor tolder der samme steds udgifvis.

426. 1616 1. april. (Andvorskouf.) Åb. brev om forbud mod at udfore havre af Skåne. Skånske reg. 4, 28–29. Eftersom vi komme udi forfaring, at der udi aar skal vere hel stor misvext paa hafvre udi vort land Skaane och naagle sig dog understaar der af landet at udføre, hvis hafre di kunde bekomme och opkiøbe, da paa det at hafre icke skal blifve for møget dyre, och dersom vi naagen hafre til vor eget behouf behøfvede, at vi daa dend for et billigt kiøb kunde bekomme, I. hafve vi for gaat anset vort forbud¹ ofver vort land Skaane at lade udgaa, saa at aldelis ingen hafre der af landet skal udføris eller udskibis enten for nogle vore kiøbsteder, hafner eller anden steds, som korn eller anden 1 Forbuddet hævedes ved åb. brev 1617 17. juli. vare pleier at udføris eller udskibis, indtil saa lenge vi anderledis derom lader forordne. 2. Saafrembt naagen enten indlendisk eller udlendisk sig understaar heremod naagen hafre ter af landet at udføre eller udskibe, da skal hand ike alleniste hafve forbrut forskrefne hafre, men derforuden at straffis som dend, der emod voris mandat och forbud handle och giøre ville. 3. Ti bede vi och bydde vor fougder, embidsmend, borgemester, raadmend och alle andre udi vort land Skaane, at de herefter ingen hafre tilsteder der at blifve udført, indtil vi anderledis derom forordendis vorder, saafrembt di icke sielfver derfaare ville stande os til rette, som ved bør.

427. 1616 7. april. (Hafniæ.) Frdg. om deling af det bytte, som orlogsskibene göre. Sæll. reg. 16, 174–75. Eptersom vi udi forleden sommer hafver ladet udrøste tvinde skibsfloder udi Vestersøen, den ene, som Jurgen Daa¹, befalingsmand paa vort slot Holbek, hafver verret admiral ofver, och ofver den anden flode hafver commenderet Gabriel Kruse 2, vor skifshøfvitsmand, och eftersom nu tvistis icke allene emellum vore admiraler, capiteiner och søefolk, som paa forskrefne tvinde floder verret hafver, hvorledis det bytte, som er erøfret och for pris kient, det bør at skiftis, och hvi meget enhver bør at hafve deraf, men ochsaa andre vore skifsfolk, som icke vore med udi disse tvinde floder, men dis midlertid her hiemme paa vor Holm ere blefne brugte, de och ville tileigne dennom en quotam af samme bytte och det epter en artickel, som udi skibsretten skal findis, da er vor vilge, at med samme byttis deling saaledis skal forholdis, 1 Instruks for ekspeditionen 1615 1. maj (a. st. 115–16). Instruks for ekspeditionen 1615 21. maj (a. st. 118–20 jfr. 56). at forskrefne bytte skal delis udi tre parter, der af maa Jørgen Daas flode bekomme de to parter och Gabriel Krusis flode den tredie part, dog os forbeholden den quotam, som os forud bør at følge, men andre vore skibsfolk, som icke vore med til søes, men blefve hiemme, skal icke i samme bytte verre lodtagen. Och eftersom vore orlogskibe nu strax igien skulle udløbe¹, da skal med bytted, om noget erøfris, saaledis forholdis saa vel som herepter, til vi anderledis blifver til sints, at det alt sammen skibsfloden, som det erøfrer, skal komme til beste, voris part undertagen. Men dersom nogen af voris capiteiner eller skibsfolk sig icke saaledis forholte, som det sig burde, da om den del, som dennom kunde tilkomme, at gaa om, hvis ret er, nar de hiemkommer. 1 Instruks for ekspeditionen 1616 8. april (a. st. 175–76).

428. 1616 1. juli. (Hafniæ.) Missive til Sigvord Grubbe, lensmand på Malmøhus, om, at bønderne i Solbjærg have begæret, at det marked, som årlig om sommeren. holdes der på Petri Pauli dag, og som er dem på deres agre og enge til störste skade, hvorhos det går meget uskikkeligt til der med mord, slagsmål, tyveri og andre skælmske stykker, må blive afskaffet; han skal derfor lade samme marked aflyse til landsting og ikke mere tilstede, at det afholdes der. Skanske tegn. 4, 83.

429. 1616 1. juli. (Hafniæ.) Missive til Anders Bille, lensmand på Helsingborg, om sammenlægning til midfaste søndag af de to markeder, som have været holdte i Helsingborg midfaste sendag og palmesendag. Skânske tegn. 4, 82. Eftersom vi komme udi forfaring, at der udi vor kiøbsted Helsingborig skal holdis tvende markeder straxt efter hverandre, det ene om midfaste søndag, som skal vere et hestemarket, det andet paa palmesøndag, hvilke tvende markeder skal komme baade borgerne der samme steds saa vel som ochsaa andre indbyggere udi vort land Skaane til største besvering, at de derudofver tit och ofte hafver maat veret fra deris hus udi paaske hellige dage, da ville vi det saaledis hermed hafve forordnet, at begge forskrefne markeder herefter skal holdis paa en tid, som er midfaste søndag. Bedendis dig derfore och ville, at tu det til landsting lader forkynde, saa at enhver sig derefter kand vide at rette och forholde.

430. 1616 4. juli. (Kiøbenhafn.) Frdg. om, at adelspersoner, som sætte sig i större gæld, end de selv kunne betale, kunne sættes i gældsfængsel i København. R: Sæll. tegn. 21, 169. T: Samtidigt tryk på 2 blade med 3 sider. Desuden trykt samtidig: på 2 blade med 4 sider og enten 19 eller 20 linjer på 1. side. Eftersom iblant adelen her udi riget begifver och tildrager sig disverrre stor uleilighed, saa at mange setter sig saa høigt udi gield, at hand icke selfver kand den igien betalle och aflegge, saa hans forlofvere derofver gerader udi største besvering och nødis til samme gield at betalle, mange derofver til undergang och forderfvelse, da hafver vi med vore Danmarkis rigis raad, som nu til denne almindelige herredag hafver veret her hos os forsamlede, derom giort denne forordning, som efterfølger, I. at nar nogen af adel efter denne dag findis at hafve sat sig saa høigt och dybt udi gield, saa hand den selfver icke kand aflegge och betalle, och hans forlofvere, enten en eller och flere, derofver kommer udi saadan besvering och uleilighed, saa de nødis til hans gield at betalle och aflegge, daa skal det vere forbemelte forlofvere, enten en eller flere, eller och hvem, som samme gield for forbemelte den uvisse person betaller och aflegger, frit fore at paagribe forbemelte person, som hand eller de udi saa maade betaller fore, och den at fremføre hid til vor kiøbsted Kiøbenhafn til det fengsel, som dertil er forordnit och giort, och der lade hannem indsette och vel forvare. 2. Och skal den person, som er tilforordnit paa samme fengsel at tage vare, verre forpligt samme fangen person strax at indtage och udi god forvaring och fengsel at holde, indtil hand igien af betaller och tilfrids stiller den eller dennem, som hannem hafver ladet indsette, for ald, hvis de eller hand for hannem hafve udlagt med ald bevislig kost, terring och skadegield, eller och det sker med hans eller deris bevilning och tilladelse. 3. Och den, som udi saa maade blifver anholden och indsat, skal gifvis hver uge af den, som hannem lader indsette, til hans underholdning to och tredifve skilling danske, och til den, som samme fengsel udi befalling hafver, sexten skilling danske om ugen for hans umage at vare och spise den, som fangen er.

431. 1616 4. juli. (Hafniæ.) Åb. brev om bådsmænd og besseskytter. Skånske tegn. 21, 170–71. Samtidigt tryk i patentformat. Eftersom forfarenhed gifver til kiende, hvorledis baadsmend och bysseskytter, som blifver udtagen udi kiøbstederne och paa landet her udi vore riger Danmark och Norge til at tiene os och rigerne, besvergis høiligen, i det at en part blifver her udi tienisten udi langsommelig tid, en part udi gandske deris lifstid, da paa det saadan deris besvering kunde forlindris, hafve vi med vore Danmarkis rigis raad, som nu til denne almindelige herredag til stede vaare, derom giort denne forordning, 31 I. at alle baadsmend och bysseskytter, som efter denne dag blifver udtagne udi vor tieniste enten udi kiøbstederne eller paa landet, skal icke lenger opholdis her end udi fem aar, och nar samme fem aar er ude, maa och skal de forløfvis hiem til sit igien, som de ere kommen fraa, (med mindre de selfver begierer lenger at blifve udi tienisten), enten de hafver hiemme udi kiøbstederne eller paa landet, och siden der at bruge deris nerring det beste, de kand, lige ved andre vore undersaatter, dog at de icke begifver dennem ud af rigerne enten der sig at boesette eller nogen anden herre at tiene. Och skal udi deris sted andre igien udtagis, som udi lige maade skal blifve her udi tienisten i fem aar och siden ochsaa forløfvis ligesom de andre for dennem, indtil saa lenge vi anderledis derom tilsigendis vorder. 2. Dog dersom vore lande och riger, det gud naadeligen forbiude, med krig och orloug blev besverget, skal de, som tilforne hafve verrit udi vor tieniste, vere forplict os och riget at tiene ligesom andre vore undersatter her udi vore riger, naar de derom blifver tilsagt. 3. Och emidlertid de ere hiemme och de icke bruger nogen stor kiøbmandskab, men allene nerer dennem af segelation eller och af fiskeri, maa och skal de vere fri och forskaanit for den sedvanlig och aarlig skat, saa och for vagt at holde udi de kiøbsteder, de i boer. 4. Disligeste efterdi det och befindis, at nogle baadsmend och bysseskytter under tiden blifver udi vor tieniste saa kvedst och lemlest, at de icke selfver kand nerre dennem, daa hafve vi forordinerit trende hospitaler her udi vort land Selland, som er Roskild, Helsingør och Slagelse, udi hvilke trende hospitaller vi ville efter denne dag ingen husarme at skulle indtagis, men udi deris sted baadsmend och bysseskytter, som udi saa maade udi vor tieniste blifver kvedst och skamferit. 432. 1616 4. juli. (Hafniæ.) Frdg. om at lade de personer eksaminere, som forskikkes uden lands med ungdommen. R: Sæll. tegn. 21, 171–72. P: Samtidigt tryk i patentformat. Desuden trykt samtidig 2 gange på 2 blade med 3 sider. Trykt efter et af disse hos Rørdam: Kirkelove 3, 47–48. Eftersom nu paa nogen aars tid nogle privatpersoner hafver understandet sig at informere och opdrage ungdommen, som dennem hafver verit saa vel inden lands som uden lands befallet, udi atskillige troenspuncter, som stridactige ere och emod den religion, som udi kirkerne her udi vore riger Danmark och Norge observeris och vedtagen er, hvilket med tiden, dersom saadant icke blef forekommet, kunde gifve udi religionen en stor forandring, daa hafve vi den leilighed med voris Danmarkis rigis raad, som nu til denne almindelige herredag hafver veret her hos os forsamlede, derom giort denne forordning, I. at naar nogen af adelen eller andre, hvem det vere kand, acter at udskicke deris børn paa fremmede steder och dennem nogen præceptorem ville tilføie, da skulle de først lade examinere den person, som de dertil ville bruge, udaf superintendenten udi det stift, udaf hvilkit di deris børn udskicker, om forbemelte person er af voris religion, som det sig bøer, och naar hand saaledis er examineret och af superintendenten ofverhørt, da maa mand hannem sine børn uden lands medgifve och betro. 2. Och dersom nogen befindis, det vere sig edel eller uedel, her imod at giøre, de da icke derfore ville straffis som de, der voris udgangne brefve och befalling icke holde eller acte ville. 1 P forbig.: en.

433. 1616 4. juli. (Kiøbenhafn.) Frdg. om mønten. R: Sell, tegn. 21, 169–70. 31* Eftersom vi komme udi forfaring, hvorledis dallerne alle vegne udi Tyskland helt høigt skal verre opstiget, hvorudofver at befrycte, at, med mindre samme daller her udi riget udi lige maade icke blifver opset, at da dallerne skulle blifve forført ud af landet och andre smaamynt udi haabetal igen indført os och vore undersaatter udi lengden til største skade, daa hafver vi til denne almindelige herredag derom giort denne forordning, I. saa at hver richsdaller in specie skal herefter udi vore riger Danmark och Norge och des underligendis provincier gielde firesinstiufve skilling danske, skal och fire hele mark danske och otte halfve mark danske gielde lige ved en rigsdaller, saa at enhver markstøcke skal gielde tiufve skilling danske och enhver half mark gielde ti skilling danske, hvorefter alle och enhver, vere sig indlendisk eller udlendisk, baade udi kiøb, sal och ald anden handel eller kiøbmandskab sig skal hafve at rette och forholde, indtil saa lenge vi anderledis¹ tilsigendis vorder. 2. Oc eftersom udi lige maade her hos er at befrycte, at nogen fremmede och udlendiske privatpersoner understaar sig at mynte danske markstøcker hele och halfve och siden dennem i landene hid indfører at drifve deris handel och vandel dermed, daa paa det at saadant kunde afskafvis, ville vi det herefter saaledis hafve forordnit, at naar nogen fremmede eller udlendiske kiøbmand hid i landet ankommer, och vore undersaater med hele eller halfve markstøcker acter at betalle for hvis vare, de af dennem bekommet hafver, daa skal vor lensmand eller borgemester och raad der, som sligt sker, examinere dennem, hvor de saadanne mynt hafver bekommet, och dersom de hos dennem kand befinde nogen svig at vere paa ferde, da skal de dennem lade anholde, for retten anklage och hende dom, om de icke som bedragere bør at straffis, 1 R tilf.: til. 2 R: valdel. eller hvad for dom, de ofver dennem kand forhverfve, och siden før end nogen execution sker, os sagens leilighed gifve til kende, hvorefter forbemelte vore undersaater kunde hafve dennem at rette.

434. 1616 12. juli. (Kronneborg.) Missive til lænsmændene Sten Brahe (Kalundborg), Palle Rosenkrandz (Vordingborg), Kristoffer Gje (Tryggevælde), Aksel Urne (Ringsted kloster), Henning Gje (Höjstrup), Holger Rosenkrandz (Dalum kloster), Peder Basse (Svenstrup i Ramsø herred), mester Hans Staffensen (Sorø), Sigvord Grubbe (Malmø), Anders Sinklar (Gladsakse), Jens Sparre (Villands herred), Otte Lindenov (Selvitsborg), Tage Tot Ottesen (Landskrone), Tage Tot Andersen (Lavholm), Henrik Hvitfeld (Froste herred) og Kristoffer Ulfeld (Helne kirke) om den vidde, som vognene herefter skulle have. Sæll. tegn. 21, 178–79. Vi bede dig och ville, at du der udi dit len tilholder borgerskabet och vognemendene saa vel som och vore och kronens bønder, capitels och andre giestlige personers deris bønder och tienere, at die herefter giører deris vogne saa vie, at der er tov sielandske alne vit emellom begge inderkanterne af fielene, efter som vi tilforn paa nogle steder hafver ladet forordne at skulle ske, forskafvendis vore och kronens bønder dertil nødtørftig tømber, saa vel som udi vielsen lader forandre postvognene och andre arbeitsvogne, som der paa lenet brugis, och at du udi lige maade lader giøre alle led, porte, lyckelser, som er der paa lenet och nogens vei pleiger igiennom at falde, halffierde sielandske alne vie och dette saaledis forordner, at samme vogne inden st. Martini dag førstkommendis kunde vere saaledis ferdige och udi vielsen forandret, och dersom nogen sig herefter icke vil rette och forholde, at du daa dennom derfore lader strafve, som ved bør, søendis med ingen igiennem finger, hvortil du och udi portene skald lade holde et maal paa forskrefne vielse, hvormed porteren kand maale bøndernis vogne, om die ere saa vie, som det sig bør, eller icke.

435. 1616 13. juli. (Kronneborg.) Missive til borgemestre og råd i København, hvori det under henvisning til missive 1616 12. juli pålægges dem at henholde vognmændene der i byen til inden st. Martini dag at göre deres vogne to sællandske alen vidde mellem fjælenes inderkanter og at lade straffe de modvillige og forsömmelige, som ved bör. Sæll. tegn. 21, 179. Trykt herefter hos O. Nielsen: Københavns diplomatar. 5, 25–26.

436. 1616 13. juli. (Kronneborg.) Missive til Kristen Hansen (Baden), lensmand på Kronborg, og Kaj Randzov, lensmand i Københavns læn, om at tilsige vognmændene i Helsingør og Køge, at de skulle forandre deres vognes vidde. Sæll. tegn. 21, 179–80. Eftersom vi tilforn hafver ladit forordne, at du derudi dit len skulle henholde vore och kronnens bønder, at di udi vielsen skulle forandre dieris vogne, da bede vi dig och ville, at du udi lige maade lader tilsige vogne. mendene der udi vor kiøbsted Helsingiøer [Kiøge], at de ochsaa herefter skulle giøre dieris vogne saa vie, at de ere toe siellandske alne vie imellom begge inderkanterne af fiellene, sammeledis bede vi dig och ville, at du tilholder capittels och andre geistlige personers dieris tienere, at di lige ved vore och kronnens bønder udi vielsen foranderer dieris vogne, saa at baade vognemendene och capittels tienere kunde hafve inden st. Martini dag førstkommendis dieris vogne saaledis ferdige, och dersom nogen derudinden findis modvillige och forsømmelige, at du da dennem derfor lader strafve, som ved bør.

437. 1616 8. oktbr. (Skanderborg.) Åb. brev om tiderne for Ry markeders afholdelse. Jyske reg. 7, III. Koncept. Eftersom vi komme udi forfaring, hvorledis de trende¹ markeder, som ple[i]er at stande udi Rye her udi Skandelborg len, icke hidintil er blefven holden til de tider, de vore forordneret til, men mange baade indlenske och udlendske, som same markeder hafver besøgt, understoed dennom ofte otte dage heller mere, før end tiden och ret markedsdag komb, der uden byen at forsamlis och til forprang brugt[e] deris handel och kiøbmandskab mange vore undersotter der omkring boendis baa[de] af adelen och andre til forfang, och derud ofver vor och kronens told och rettighed er blefven forsømpt och underslaget; da paa det enhver kand vide, nar samme trende markeder herefter aarligen der udi Rye skal holdis, ville vi det saaledis hafve forordnet, I. at det første market der same steds skal stande paa st. Søfrens dag, det andet hellig kaars dag och det tredie til st. Volborg dag der neste efter. 2. Ti forbiude vi alle, i hvo det helst ere eller vere kunde, som fornefnte trende markeder udi Rye besøge, nogen handel, kiøb heller sal at bruge, før end rette marked paastaar. Fordrister sig nogen enten indlandske eller udlandiske her imod, før end rette marketsdager ere, nogen kiøbmandskab at bruge til fornefnte trende markeder, daa skulle de, det giørendis vorder, hafve 1 I åb. brev 1578 18. decbr. (no. 140) og 1579 24. decbr. er der kun tale om to markeder i Ry, skönt det förste brev ser ud, som om det omhandlede alle i Ry afholdte markeder. forbrut til os och kronen alt, hvis de hafver med at fare. 3. Bedendis och biudendis vor lensmand her paa vort slot Skanderborg, den som nu er eller [vorder] kommendis herefter, at hand grandgifveligen hafver indseende, at der ofverholdis udi alle maade efter, som forskrefven staar, och hvor nogen den[ne] voris befalling ofvertredendis eller imod giørendis vorder, at hand daa strafver derofver, som før er rørt.

438. 1616 3. novbr. (Skanderborg.) Åb. brev til adelens bønder i Lavholms læn om i to år at göre arbejde på Lavholm slots befæstning, når lænsmanden der eller hans fuldmægtige tilsiger dem; hvis nogen, som tilsiges, fortrykker sig og lader sig befinde modvillig, skal han deles, tiltales og straffes, som det sig bör. Skånske tegn. 4, 92.

439. 1616 3. decbr. (Koldinghus.) Åb. brev til kongens og kapittels bønder i Lister, Froste, Albo og Villands herreder om hver til den ny bygning i Kristianstad i nærværende vinter at levere 20 læs store og 10 læs små kampesten foruden den ved, som de hidtil have ført til teglovnen; hvis nogen findes forsömmelig, skal han derfor tiltales og straffes. Skånske tegn. 4, 92–93.

440. 1616 4. decbr.1 (Koldinghus.) Privilegier for borgerskabet i Helsingør om handelen med fremmede. 1 Således A; R har rettelse således, at det ikke er klart, om der skal stå: december eller oktober, men da kongen, som det af andre breve ses, netop 4. decbr. var på Koldinghus, turde sidste datum være det rigtigste. Åb. brev 1617 15. jan. R: Sæll. reg. 16, 223–24. Trykt efter R og med datum 4. oktbr. i Årsber. fra Gehejmeark. 3 tillæg s. 88–89. Eftersom vi komme udi forfaring, hvorledis den nering och biering, som borgerskabet udi vor kiøbsted Helsingør pleier at hafve med deris skuder och skibsfart, med hvis de [der] for byen kunde kiøbe af skibene, som did hender at komme, och henføre til andre steder at forhandle, skal verre dennom nu paa nogle aars tid blefven betagen af andre fremmede, indlendiske saa vel som udlendiske giester, hvilke did aarligen ankommer, handler, kiøber och selger med andre fremmede kiøbmend och skiber2 der for byen, hvilked skal ske voris kiøbsted Helsingør til en merkelig skade och afbrek, daa paa det vor kiøbsted Helsingør kand blifve desbedre ved macht, hafver vi for got anset, at ingen, verre sig indlendiske eller udlendiske, undertagen adelen och disse efterskrefne kiøbsteder, som er Kiøbenhafn, Malmøe, Landskrone og Helsingborg, maa der for byen handle med fremmede ved skippund, tønder eller lestertal, dog skal ingen verre forbøden at kiøbe hele skibsladinger, indtil vi anderledis derom 3 tilsigendis vorder. 1 Således A. 3 A forbig.: derom. 2 A: skipere.

441. 1616 5. decbr. (Koldinghus.) Åb. brev om udtagning af bådsmænd over alt riget ved 7 skibshovedsmænd til vore orlogsskibes behov således, at de kunne være tilstede i København förstkommende påske¹. Sæll. reg. 16, 231–32. 1 Brevet lyder i øvrigt som åb. brev 1616 9. juni.

442. 1617 15. jan. (Skanderborg.) Åb. brev om stadfæstelse på Riber kapittels statuter. Jyske reg. 7, 123–24. Eftersom udi Ribber cappittel af nogle af prælater och canicker der samme sted for høivigtige aarsager skyld skal vere concluderet et statutum, dog paa voris nadigste behag, om dennom, som skal agtes for privilegerde personer, liudendis aard fraa ord som efterfølger: Eftersom her hoes capitelet och udi byen boesidendis gandske faa ere ved handen, som udi synderlighed, naar egteskabssager skulle forhøris, kunde vere til stede at holde rette och ellers at concludere och beradslaa, om hvis til capitels gafven och beste kunde tene, en part ochsaa ud af de goede mend, voris medbrødre, som formedelst anden bestilling och forfald skyld icke dagligen her i byen kunde residere, tager sig udi betenken til de bestemte tider, sligt skal forrettis, at comparere ud af aarsag en paart her hoes capitellet dennom skulde lade forbinde, at di absentes icke maa actis och holdis for priviligerde personer, daa paa det at al tingest her paa capitelet kand gange noget ordentliger til och richtiger, en[d] nu paa en tid lang sked er, derhoes ochsaa anset den louflige skik och brug hoes andre capiteler her udi riget, hafver vi i dag, som er den 10. oktbr., her paa capitelet saaledis concluderet och besluttet, at alle de goede mend, voris medbrødre, som formedelst dieris lange hofteneste med nogen geistlig beneficio her huos capitelet er blefven aflagt, efter denne dag skal agtes for priviligerde personer och vere dielachtig in divisione bonorum communium, dog skulle de vere forplicht under samme friheds fortabelse at comparere och møde til stede hver temperdag, naar retten skal holdis, och, hvis fornøden giøris paa capitels vegne, skal forrettis, och ellers sustinere alle de onera, her hoes capitelet følger, lige ved de dannemend, som her daglig residere. Til vindisbyrd hafver vi med egen hender underskrefvet. Actum Ribe den 10. oktbr. anno 1615. Daa efterdi samme deris statutum findis capitelet nødigt och gafnlig at verre, hafver vi.. forskrefne statutum fuldbyrt, samtygt och stadfest . . . ved sin fuldmacht at blifve udi alle sine ord, punkter och artikler efter, som det udi alle maader udviser och indholder, och skal forskrefne statutum holdis fra den dag och tid, det er dateret, dog skal forskrefne præviligerde personer, som icke der udi byen ved dombkirken boer och residerer och dog holdis for residerende, vere forplicht aarligen at udgifve til fatige skolepersoner och andre vedtørftige den almusse, som andre residerende udgifver. Udi lige maade skulle di vere fortengt udi at høre kirkernes regenskaber saa vel de, som staar tilbage uforklaret, som aarligen herefter och hafver flichtig och grandgiflig indseende, at kirkens indkomst aldelis inted blifver forkorted.

443. 1617 23. jan. (Skanderborg.) Frdg. om danske beger, som på fremmede steder trykkes og her i riget indføres. R: Sæll. tegn. 21, 233–34. P: Samtidigt tryk i patentformat med kongens segi, tinglast i Kongsbak 1617 4. mars. Desuden trykt samtidig på 2 blade med sider. Trykt efter P hos Rørdam: Kirkelove 3, 54–55- Eptersom vi komme udi forfaring, hourledis atskillige danske bøger paa fremmede och udi trycken ubenenfte steder gandse ucorrect opleggis och siden udi vore riger och lande indføris, offentlig fal holdis och distraheris, af hvilke en part atskillige puncter och artikler udi voris christlige troe och religion, en part alle haande løse och unyttige materier tractere och forhandle, hvilke voris christlige troe saa vel som goud skik och politie præjudicerlige irringe och vildfarelser med tiden at udspredis och den gemene almufve, af hvilke de møgit brugis och lesis, at insinueres foraarsage vilde, endog saadanne bøger saa vel epter voris kierre herre faders¹ som vore derom udgangne obne forbud billigen burde gandse och aldelis at verre afskaffit, da paa det saadant kunde betimeligen afskaffis och forekommis och en gang med alle afstillis, I. ville vi endnu som tilforne alle indlendiske saa vel som udlendiske hermed alvorligen och strengeligen saadanne danske bøger epter denne daug at føre, selge eller af hende forbudit hafve, med mindre de dennom saa vel som hvis andet, de hafver med at fare, til os och kronen ville forbryde och derforuden stande os til rette och straffis som de, mod voris udgangne brefve och mandater sig forgrebit hafver. 2. Vi ville och, at vore fougder embismend, borgemestere och alle andre, enhver udi sit len, bye och gebeit, hafver flittig och grangifvelig indsende, at dette voris alvorlig forbud och mandat uden ald exception epterkommis.

3. Sammeledis biude och befale vi superintendenterne, at de udi deris stigte hafver hermed goud och tilbørlig inspection, disligeste at de tilholder deris underhafvende provister och prester, at enhver udi sit herrit och sogen i kiøbstederne saa vel som paa landit hafver flittig agt och opsiun, at ingen saadanne danske bøger føris, selgis eller afhendis, och hvis de erfarendis vorder, at nogen understaar sig heremod at handle, de da strax gifver vore fougder, embidsmend och alle andre, som samme steds at befale hafver, det til kiende 2, paa det forbemelte bogførere derfore tilbørligen straffis och denne voris udgangne forordning dis bedre efterkommis och holdis kunde, saa fremt de self enhver for sig icke ville stande o[s]³ til rette som de, voris brefve och mandater forsømme och foragte.

1 Åb. brev 1576 15. maj. 2 R tilf.: gifve. 3 R: och. sege.

444. 1617 16. febr. (Skanderborg.) Frdg. om møller at R: Sæll. tegn. 21, 232–33. P: Samtidigt tryk i patentformat. Desuden trykt samtidig på 2 blade med 3 sider. Eptersom os tit och ofte af vore och kronens møllere klagligen forberettis, hourledis vore och kronens tienere andre møller besøger, hourofver forbemelte møllere forarmis, saa mange af dennom deris sedvonlig landgilde icke kunde udgifve, men foraarsagis os ideligen om forskonsel och afslag paa samme deris afgift och landgilde at besverge, os paa vore och kronens indkomst icke til ringe skade och afbrek, da paa det vi en gang for alle saadant forbemelte mølleris klagen och ofverløb kunde blifve entlediget, ville vi det herepter saa forordnit hafve, I. at alle vore och kronens tienere til vore møller 1 søge skulle, som de af arrilds tid pleie eller och dennom nest ved haanden af voris lensmend udvisis, saa fremt samme møller da ved magt och kornet, som bønderne der heden førendis vorder, at formalle ferdige ere. 2. Ti biude och befale vi vore fougitter och embismend, at de hermed hafve grandgifvelig indsende, at denne voris alvorlig mandat och forordning icke alene? til tinge forkyndis, men och endeligen epterkommis; dis ligeste at de med største flid tilser, at møllerne udi alle maader med deris maalen, tolkar och andet sig saa forholder, at vore och kronens tienere icke kunde sig med rette ofver dennom hafve at besverge, paa det forbemelte møllere deris landgilde och afgift os och kronen dis føiligere och med mindre besvering udgifve och vi for deris videre klage och ofverløf forskonet blifve kunde, saa frembt de derfore icke self vil stande os til rette. 1 Således P; R: møllere. 2 Således P; R: alle. 445. 1617 18. febr. (Skanderborg.) Åb. brev til bønderne i Skanderborg læn om, at vi ere til sinds at lade vort slot Skanderborg indelukke og befæste med jordvolde, og at vi have ladet samme værk tinge med en værkmester, som skal göre det færdigt for 1670 rdlr.; vi have derfor for godt anset, at de skulle kontribuere disse. 1670 rdlr., og at Lavrids Ebbesen, embedsmand på vort slot Skanderborg, skal lade dem indfordre hos dem og have indseende med, at den rige hjælper den fattige; de skulle derfor udgive hine penge, når de derom blive tilsagte, så fremt de ikke derfor ville deles og tiltales. Jyske reg. 7, 142.

446. 1617 22. mars. (Frederiksborg.) Missive til Otte Lindenov og Falk Lykke om, at bønderne i Bregne, Medelsted og Øster herreder skulle kontribuere til Kristianopels opførelse. R: Skånske tegn. 4, 101. Eftersom vi for nogen tid siden forleden hafver ladet paabyde och befale, at vore och kronens bønder och tienere udi Bregne herrit och Medelsted herrit udi vort land Bleginde der udi dit len aarligen for hvis echt och arbeide, som de ellers vore tilsagde at skulle gøre til vor befestning Christianopels bygnings behof, skulle udgifve en vis sum pendinge, som var enhver, som sidder for fuld gaard, to rixdaller; den, som sidder for half gaard, I rixdaller, och den, som sidder for en fierdings gaard, I rixmark, och efterdi forskrefne bygning icke endnu er ferdig, men derpaa endnu herefter ydermere skal bygges, da bede vi dig och ville, at du tilholder forskrefne vore och kronens bønder udi Bregne herrit och Meddelsted herrit, at d[e]¹ aarligen herefter som tilforn til Christian- 1 R: du. opels bygnings behof forskrefne pendinge efter, som forskrefvit staar, erlegger och udgifver, och at den halfve part deraf til st. Hans dag och den anden halfve part til st. Mortens dag aarligen udlegges, indtil saa lenge vi anderledis derom tilsigendis vorder, och at du same penge af dennom lader oppebere och dennom siden til vor befalingsmand ofver Christianopels len, den, som nu er eller herefter komendis vorder, ofverantvorder, som dennom siden til befestningens behof skal udgifve och os derforre lade gøre regenskaf.

447. 1617 25. april. (Christianstad.) Åb. brev om Åhus købstads nedlæggelse. Skånske reg. 4, 51–52. Eftersom vi dette rige til bestyrkelse hafver nu ladet anlegge och befeste Christianstad och derhoes vide os at besinde, at vor købsted Aahus vor festning och bye Christianstad saa ner er beliggende, at Aahusis indvonere nogen borgellig brug och nering icke och søge kunde, med mindre end indbyggerne udi vor købsted Christian stad merkellig derofver vorder forhindrit dennom til yderste afbrek och skade, hvorudofver først kunde vere at befrycte, at denne nye anlaugde befestning icke skulle kunde vinde den fortgang, som os och rigit nødigt och gaufnligt kunde verre, 1. da hafver vi efter victige betenke[n]de for gaat anset den handel och brug udi Aahus gandske och aldellis at afskaffe och henlegge til Christianstad, paa det same festning och bye, eftersom OS oc rigit mact derpaa liggendis er, kunde paa fode komme och vedblifve, och ville derforre alle Aahusis privilegier och friheder dennom af frembfarne konninger saa vel som af os self¹ con- 1 Åb. brev 1605 21. april. fereret och bevilget med dette vort obne bref och alfvorlige mandat och befalning och i des kraft igienkaldet och casseret hafve, saa at Aahus icke efter denne dag for nogen købsted videre estimeris och hollis skal eller maa. 2. Bedendis och bydendis menige indvonere udi Aahus, at i, saa mange som acter at drifve nogen borgellig brug och hantering, eder til vor købsted Christianstad eller andre privilegerede byer her udi rigit begifver och nedsetter. 3. Och eftersom vi for raadsompt och eder self best beleiligt eracter, at i eder udi vor købsted Christianstad nedseter, da ville vi saa mange af eder, som sig der heden begifvendis vorder, same privilegia, indulta och al anden rettigheder forunde, bevilge och meddielle, som Christianstads borgere nu af os gifvet och confirmerede erre.

448. 1617 25. april. (Kroneborg.) Åb. brev til kongens og kronens, kapittels og andre gejstlige personers bønder i Dragsholm læn om, at der ikke på fælled må holdes uudskårne heste på under 15 dlrs. værdi. Sæll. tegn. 217- . Eftersom vi komme udi forfaring, hourledis at en part bønder der udi lenet, som neppelig kand holde en eller toe hopper, da skal de dog hafve en ugildet hest der med løbendis udi fellid och ordref, som ickun en passelig ting duer, hourudofver ingen goud fremvoxt er af hopperne at formode, dersom baade unde och guode ugildet heste saaledis paa marken maa udslippis, da paa det sligt kand forrekommis, ville vi saaledis hermed herepter hafve forholdit: I. at ingen bonde paa vort och kronens, capitels eller andre geistlige personers gouds der udi lenit boendis i fellid eller ordref [maa] udslaa nogen heste, med mindre de ere udskaarne eller ochsaa fembten rigsdr. udi det ringeste verd, medens ere der nogen, der vil holde ugildet heste under fembten dr., daa skal de holde dennem inde paa strøe baa vinter och sommer. Denne voris forordning ville vi strengeligen hafve holdet, och dersom nogen findis herimod at giørre, daa at straffis som den, der voris mandat hafver moutvilligen ofvertraat.

449. 1617 25. april. (Kroneborg.) Åb. brev til kongens, kronens, kapittels og andre gejstlige personers bønder i Vordingborg læn om forbud mod at holde uudskårne heste under 15 dlrs. værdi på fælled". Sæll. tegn. 21, 217. 1 Brevet er i øvrigt enslydende med no. 448.

450. 1617 26. april. (Herridsvad closter.) Åb. brev om forbud mod for fremtiden at holde markeder eller bruge handel i Ahus, i det Marie Magdalene dags marked skal henlægges til Kristianstad. Skånske reg. 4, 53. Eftersom vi nu for adskillige vigtige aarsagers skyld hafver ladet forordne, at al den brug och handel, som her til dags hafver verrit udi Aahus, skal henleggis til vor købsted Christianstad, saa at borgerne udi Aahus skulle med det første fra Aahus bortfløtte och sig enten udi vor købsted Christianstad eller andre privilegerede købsteder nedersete, da hafver vi och bevillet och forordnet, at paa Mariæ Magdalenæ dag det market, som her til dags hafver standet om sommeren udi Aahus, skal nu herefter paa same tid hollis udi vor kiøbsted Christianstad och icke flere markeder om sommeren at hollis udi Christianstad, uden vi anderledis derom tilsigendis vorder. Herefter 1 Åb. brev 1617 25. april. 32 alle och enhver skal hafve sig at rette och forholle, saa frembt de icke straffis ville som de, voris paabud icke holle ville eller achte ville.

451. 1617 3. maj. (Kiøbenhafn.) Åb. brev om ret for bønderne i Bleking til at udføre favneved. Skånske reg. 4, 57–58. 1. Vi hafve unt, bevillet och tillat . . ., at almuen ofver alt vort land Blegende maa aarligen herefter och indtil vi anderledis derom tilsigendis vorder, med deris skibe och skuder saa store, som de dennom hafver eller formaar herefter at bygge, lade udføre faufneved, dog icke andet end el och birk derfra och til Tysland, dog at de skal verre forpligt at gifve os af hver faufn ved, de udi saa maade til Tysland udførrendis vorder, en richsmark danske; desligeste skal de och verre tilforpligt at selge och afhende, hvis faufneved de der same steds lader hente eller de och self her same steds selger, for et billigt køb til vore undersaater her udi vor købsted Københafn efter, som de hid indtil giort hafver, och det denom icke dyrere anslage, saa frembt de icke denne voris benaadning vil hafve forbrut. 2. Och skal voris lensmand och befalningsmand hafve flitig indseende, at intet el eller birkeved der af landet udføris, med mindre end det tilforn blifver angifvet och fortollet, och ellers intet andet ved der af landet end elf och birk udskibes.

452. 1617 5. maj. (Hafniæ.) Åb. brev om, at der herefter fra Korsør indtil videre må udskibes staldoksne enten på Tyskland eller anden steds, dog at vor tolder der fornöjes den sædvanlige told, og at borgemester og byfoged der have indseende med, at ingen græsøksne udskibes.

Sæll. reg. 16, 251.

453. 1617 9. maj. (Hafniæ.) Åb. brev om forbud mod, at bønderne i Skåne, Halland og Bleking mede bevæbnede i kirken eller til tinge. Skånske reg. 4, 58–59. Eftersom os angifvit och for beret er, hvorledis menige bønder udi vort land Skaane, Halland och Blegind skulle hafve for en almendellig brug och sedvaane, at naar som helst de enten til kirken, der gud allermectigste at tilbede och hans hellige ord at paahøre, eller och til deris herrids- och birketing, hvor de med loug och ret deris sager och anliggende hafver at forrette och udføre, sig begifver, der daa med deris bøsser sig bevebne och armere, hvorudofver tit och ofte adskillige uskickelighed och uordning gud allermechtigste til fortørnelse och retten til foract sig hender och tildrager, och efterdi ingen med rette burde paa saadane steder at tenke paa nogen gevalt eller uførm, megit mindre denom at øfve och exeqvere, da paa det forskrefne steder maate i den ære och respect holdis, som det sig bør, saa at hver denom herefter fredelige och med god andact och forset besøge kunde, ville vi med denne vor strenge och alfvorlige befalning saadan misbrug gandske och aldellis afskaffit hafve,

1. ti forbyde vi menige bønder udi forskrefne lande herefter at lade sig finde med deris bøsser udi kirken eller til tinge, saafrembt de icke derforre af voris embidsmend tiltallis och paa det høieste straffis ville som de, der motvilligen sig emod voris brefve och forordninger anstiller.

2. Disligeste byde vi och befale voris fogeder och embidsmend, at de hafver flittig indseende med, at dette voris alfvorlige forbud endeligen och uden al exception efterkomis, saa frembt de icke self ville stande os til rette.

454. 1617 19. maj. (Frederiksborg.) Åb. brev om tilladelse for fremmede til at nedsætte sig i Varberg uden at blive besværede med særlige pålæg. Skånske reg. 4, 63–64. Eftersom vi kome udi forfaring, at fremmede och udlendiske, som gierne ville sig udi vor kiøbsted Varbierg neddersette, [det] icke skulle tøre gøre af den aarsage, at de befrycte dennom med adskillige ubillig paaleg at skulle besvergis, hvorudofver de [icke] saa vel som indlendiske skulle der same steds kunde søge deris nering och bierring, som och her til dags tit och ofte skal vere sket, da paa det at byen dis bedre kunde tiltage baade med folk och nerring, er vi tilfrids, I. at fremmede och udlendiske mue sig udi vor kiøbsted Vardbierrig nedersette och blifve borgere, bruge deris nerring och biering med køb och sal lige ved andre borgere der same steds, forbydendis alle och enhver, verre sig i hvo som helst det er eller verre kand, nogen fremmet mand, som udi vor kiøbsted Vardbierg achte[r] sig at ville nedersette, at hindre eller imod billighed gravere och besverge eller nogen ofverlast gøre och bevise. 2. Bedendis och bydendis Mogens Gyllenstiern, vor befalningsmand paa vort slot Varbierg, och hans efterkommere der same steds, at de hafver alfvorlig och flittig indseende, at ingen fremmet mand, som sig udi vor køb. sted Varbierg vil neddersette eller sig allerede neddersat hafver, blifver af nogen, hvem de och verre kand, forhindret eller emod billig och ret graveret, och dersom nogen befindis, som sig efter dette vort mandat icke vil accomodere, at de da dennom lader straffe, som ved bør.

455. 1617 28. maj. (Hafniæ.) Åb. brev om, at landstingsdomme fra Bleking skulle indstævnes for kongen og rigens råd. Skånske reg. 4, 68–69. Eftersom vi komme udi forfaring, hvorledis vore undersaatter udi vort land Bleginde sig tit och ofte ofver landsdomers domme der samme steds skulle besverge, da ville vi herefter det saaledis holdet och haft hafve, at hvem sig ofver forskrefne landsdomers domme hafver at beklage, skulle de det for os och vort Danmarkis rigis raad lovligen indstefne och siden derom at gaa, hvis loug och ret er.

456. 1617 6. juni. (Kroneborg.) Åb. brev til adelens tjænere i Villands, Gers, Genge, Albo og Froste herreder i Skåne om, at vore undersåtter af adel nu sidst forleden i Kristianstad, hvortil de derom vare forskrevne af os, have bevilget, at deres bønder og tjænere i hine herreder må age sand og sten til en gade og torvet i Kristianstad og sand til de tvende dæmninger (damme), og at de derfor, hvis de ikke ville stå derfor til rette, skulle rette sig efter, hvad der i denne hensøende tildeles og pålægges dem af her Anders Sinklar til Sinklarsholm, ridder og embedsmand på Gladsakse, her Fens Sparre til Sparresholm, ridder og embedsmand på vor gård Hammer, og Kristoffer Ulfeld til Svenstrup, befalingsmand i Helne kirkes læn. Skånske tegn. 4, 123.

457. 1617 24. juni. (Kroneborg.) Åb. brev til bønderne over alt Danmark, hvem de end tjene, om, at vi, da vi på forskellige steder have foretaget stor bygning til beskærmelse og bedste for disse riger og deres undersåtter, og da der dertil vil anvendes en mærkelig sum penge, endog vi det ellers gærne havde gået forbi, med vore Danmarkes riges råders bevilling forårsages at besøge dem om en hjælp således, at hver 10 jordegne bønder skal lægges i lod sammen og give 20 enkede daler, og hver 10 bønder, som ikke have frit jordegods, men have fæstet deres gårde og bruge avl, skulle give 10 enkede daler, og den rige skal hjælpe den fattige; hver smed, skomager, skrædder, murmester og møller, som bor på landsbyerne og bruger avl, skal give I enkede daler, og de, som ikke bruge avl, 2 dlr.; hver tjenestedreng, som tjener for fuld lön, hvad heller han har kornsæd eller ikke, skal give 1/2 dlr. og den, som ikke tjener for fuld lön, I ortsdlr.; hvor flere bønder bo på en gård, hvad heller det er jordeget gods eller fæstegods, så fremt de ellers bruge avl, skal hovedmanden skrives for helt og de andre for inderster; ugedagsmænd, som bo for vore egne slotte, klostre og gårde, skulle hver give 1/2 dlr.; de, som ikke kunne afstedkomme at give os enkede daler, skulle for I daler give os 4 mrk. dske. eller 80 sk. dske. i små penge, og skatten skal være udgivet til st. Martini næstkommende, hvis de ikke ville deles og tiltales derfor¹. Sæll. tegn. 21, 234–35. 1 Opkrævning fastsættes som i åb. brev 1588 15. novbr. (no. 495) og fritagelse som i åb. brev 1603 12. juli (no. 186).

458. 1617 24. juni. (Kroneborg ¹.) Frdg. om, at skotsk og Lyneborger salt ikke må forhandles på eerne i Danmark, hvor man skal bruge norsk salt. R: Sæll. tegn. 21, 237. O: Original udfærdigelse med kongens underskrift og segl. 1 KT: Kiøbenhafn. K: Koncept. T: Samtidigt tryk på to blade med 19 linjer på 1. side. Desuden trykt samtidig i to forskellige udgaver på to blade med 20 linjer på 1. side. Eptersom vi udi vort rige Norge hafver en gandze del salt liggendis, som vi der samme steds hafver ladet siude, och vi komme udi forfaring, at vore och kronens undersaatter her udi vort rige Danmark skulle handle med skotske, lyneborg och andet salt uanset samme salt, udi Norge siudis, noksom kunde brugis, da hafve vi for guot anset, I. at ingen, udi efterskrefne vore lande: Sielland, Skaane, Fyen, Laaland, Falster och Langeland sampt paa des underliggendis øer boendis, maa føre eller føre lade, selge eller afhende skoskt, lyneborgsk eller andet hvidt 2 salt, medens udi det sted at handle med det salt, vi udi vort rige Norge hafver ladet siude, intil saa lenge vi anderledis derom tilsigendis vorder. 2. Saa frembt nogen enten indlendisk eller udlendisk sig understaar heremod andet salt end, som forskrefvet staar, udi forskrefne vore lande at føre eller føre lade, selge eller af hende, da skal hand icke alleniste hafve forbrut det salt 4, hand hafver med at fare, meden och derforuden tiltallis och straffis som den, der moutvilligen emod vort obne bref och forbud handle och giørre. 3. Ti bede vi och biude vore fogder, embismend, borgemestere, raadmend och alle andre, at de hafver flittig indsende, at dette vort obne bref holdis och epterkommis, som det sig bør, saafrembt de selfver icke derfore ville stande os til rette. 1 KT: oc. 2 KT forbig.: hvidt. 3 OKT: hvis. 4 Således og KT; O forbig.: salt.

459. 1617 27. juni. (Frederiksborg.) Åb. brev om, at sædedegne i de sogne, til hvilke kongen og kleresiet i Sællands stift har jus patronatus, ikke skulle give til skolerne mere end tiendedelen af deres indkomst. Sæll. reg. 16, 266–67. Eftersom der tilforne her udi Siellands stigt er forordnit och bevilget, at di boesiddendis degne, som betienne di kirker, der ellers af skolepersonerne burde at betiennis, aarligen skulle gifve til di skoller, som samme degnekalde efter ordinantzen tilhørrer, den fembte part af ald deris indkomst, och efterdi os nu er vorden forberet och til kiende gifvet, at det skal verre forskrefne boesiddendis degne alt for besverligt saadant til skolerne at udgifve, saa die icke vel skulle kunde blifve ved macht och dennom af den øfrige del oppeholde, da hafve vi bevilget och tillat . . . at forskrefne boesiddendis degne udi di sogne, som vi och clericiet udi Sielands stigt hafve jus patronatus til, icke skulle verre tilforplicht her efter och, før end vi anderledis derom tilsigendis vorder, at udgifve til skolen, som forskrefne degnekald burde at betiennis af, merre end som den tiende part af deris indkomst.

460. 1617 28. juni. (Kiøbenhafn.) Frdg. om herreds- og birketinge og deres fogder. R: Sæll. tegn. 21, 239–240. P: Samtidigt tryk i patentformat med kongens segl, læst 1617 på forskellige hallandske herredsting. Desuden trykt tre gange samtidig på 2 blade, en gang med 22 eg to gange med 21 linjer på 1. side. Eptersom vi komme udi forfaring, hourledis herridsfougderne paa atskillige steder her udi rigit skulle sig understaae [sig] udi vore kiøbsteder at opholde och nedersette och der en part deris medborgere til afbrek med kiøbmandskab giørre sig bønderne anhengig, en part med ølsal sig nere och dermed deris herridsmend til sig venne, af hvilke nogle hous dennom hafver at forrette och dennom selfvilligen besøge, andre och der lader sig finde, for hvis de sig af dennom udi deris sager och rettergang hafver at formode, sig self icke til ringe skade og forsømmelse; disligest er os til kiende gifvet, hourledis her udi riget nogle steds tvende herridder och deris ting af en herridsfouget skulle forresta ais och betienis, icke alleniste herridsmendene til besvering och ubeleilighed, meden och voris befalingsmend ofver lenene, som noget hafver paa voris vegne udi herriderne ved forbemelte herridsfougder at forrette, da paa det saadan uskickelighed och inconveniens med alle maatte afstillis, och herridsmendene, som med rette bør at hafve deris herridsfoug der udi herriderne 2 boesiddendis, icke skulle nødis til hannom udi et andit herrid eller udi kiøbstederne at søge, ville vi det saaledis forordnit hafve, I. at ithver voris herrid och birk skal herepter nyde och beholde sin egen fougit hous sig boesiddendis, och skal vore embismend vere tilforpligt at udvise til de herrids. fougder, som nu boer udi kiøbstederne och ingen gaarde hafve, de gaarde, som af arrilds tid der[til] 4 hafver verrit perpetuerit och lagt, med de friheder, som sedvondligt verrit hafver och de tilforn haft hafver, os och kronen til ringiste skade, mueligt er. 2. Och eptersom vi udi lige maader er vorden videndis, hourledis stor uskickelighed sig skal begifve med dricken och svermen, hour vore och kronens herrids- eller birketinge ligge udi landsbyerne, da hafve vi det nu saaledis forordnit, at forskrefne tinge med lensmendens och beste herridmends raad och samtycke maa flyttis ud fra byen paa marken, hour best er beleiligt. 3. Ti forbiude vi hermed alle och hver herridsfougder sig enten uden herrided eller udi vore kiøbsteder at nedersette eller udi andre maader med kiøb och sal af 1 P: herritsfouget. 2 P: herredet. 3 P tilf.: oc. 4 Således P; R: der de. øl eller andre vare sig at lade befinde, saa frembt de icke derfore vil straffis, som ved bør. 4. Sammeledis biude vi och befale vore fougder och embismend, at i grandgifveligen agt paa gifver, at hver herrid med sin egen herridsfougit, som udi herredit boendis ere, blifver forsiunit, och at hvilke, som udi kiøbstederne boe och sig oppeholde, derfra sig til sit herrid hen begifver, saa at denne voris alvorlig befaling nu strax uden nogen undskylding och dilation exeqveris kunde, och saa frembt nogen fordrister sig her emod at giørre, i da enten hannom afsetter eller och udi andre maader straffer epter, som hans forseelser sig befinder, saa frembt i icke selfver vil stande os til rette som de, der [met dennem]¹, voris forordninger ei achte ville, ofverber och samtycker. 1 Således P.

461. 1617 28. juni. (Kiøbenhafn.) Frdg. om, at danske og norske se- og bådsfolk ikke må tjene på udenlandske skibe. R: Sæll. tegn. 21, 240–41. P: Samtidigt tryk i patentformat med kongens segl, læst 1617 på hallandske by- og herredsting. Desuden trykt to gange samtidig på 2 blade med 23 og 24 linjer på 1. side, og efter et af disse tryk hos Paus: Forordninger og privileg. for Norge, s. 565–66. Eptersom os forberettis och daglig erfarenhed udviser, hourledis vore undersaatter søe- och baasfolk uden nogen beten[ken]de¹ sig gandze letteligen skulle lade af fremmede skibis officerer, som ungeferligen under vore lande och des hafner gerader, ofvertale dennom af vore riger at udfølge en part och selfvilligen til fremmede steder dennom udbegifver och der fast deris gandze tid tilbringer, och epterdi saadant udi lengden os til størster præjudicium och skade kunde gerade, ansendis, at om 1 Således P. vore lande och gebiet noget misligt kunde anstøde (det vi os dog, gud verre lofvit, paa denne tid icke ere formodendis), rigerne da af govt søefolk maaske saa kunde forblottid verre, at vi icke saa mange kunde megtig vorde, som os fornøden giordis vore riger, land och kierre undersaatter at fordedige och for alt findligt vold och invasiones at forsvare och handhefve; disligeste epterdi der och udi andre loflige lande, riger och republicer den naturlige och gemene ret gemes forholdis, at saadant folk, som til deris defension och beskyttelse mod fremmit och udlendisk vold kunde af nøden verge, med haarde och alvorlige inhibitionibus under høieste straf pleier at forbydis sig af landet at begifve, ville vi i lige maade med dette vort obne bref och interdicto strengeligen forbudit hafve och hermed forbyde, 1. at ingen søe- eller baadsfolk, som vore rigers och landis indfødde undersaatte ere, dennom uden voris udtryckelig forlof och consensu fordriste skulle [sig] af forbemelte vore riger och lande at begifve eller och udi nogen fremmede deris tieniste at indlade och hous dennom for hyre och løn at seigle, saa frembt de icke deris boeslod saa vel som, hvis dennom herepter udi arf eller andre maader tilfalde kunde, ville¹ til os och kronen forbrut hafve, saa och self fare fredløs och siden, hour som helst de hous nogen fremmede skippere eller i andre maader paa nogen vore och rigernis strømme, forvand eller hafner kunde betredis, da icke som voris mandaters foragtere och fredløse straffis vilde. 2. I lige maade biude och befale vi dennom, som sig allerede udaf vore riger och lande begifvet hafver, at de med det aller første igien sig indstiller, saa frembt de icke udi forbemelte pen och straf ville participere och vere delagtige. 1R: ville vi. 3. Sammeledis biude vi vore fougder, embismend, borgemestere, raadmend och alle andre, som paa vore vegne hafver at lade och giørre, och hermed strengeligen befale, at de udi hvis fremmede skibe, som under deris gebiet hender at anlange, lader om saadanne fredløse visitere och søge och sig ellers udi synderlighed dette voris obne brefs och forbuds execution vere angelegen, paa det de icke formedelst deris uagtsomhed skulle gifve tilfelde, at saadan voris nødvendig och alvorlig anordning epter haanden skulle forglemmis eller foragtis, saa frembt de icke self derfore ville stande til rette.

462. 1617 28. juni. (Kiøbenhafn.) Frdg. om at ingen, som sælger rinsk vin, må holde anden vin fal. R: Sæll. tegn. 21, 239. P: Samtidigt tryk i patentformat. Desuden trykt samtidig på 2 blade. Eptersom vi komme udi forfaring, hourledis nogle vore undersaatter ville udtyde det 21. capittel udi vor nye udgangne reces at skulle forstaais dennom at verre tilstet at handle med atskillige slags vin, baade rinsk, frandz och spansk, naar de den paa atskillige steder och udi andre kieldere lader indlegge och fortappe, da paa det saadan vrang udtydning kand afskaffis, ville vi hermed strengeligen [oc alfvorligen] hafve befallet, I. at ingen epter denne dag skal fordriste sig til, som handler med rinsk vin, at handle med anden slags vin, och den enten udi samme kielder eller anden steds lade indlegge och fortappe, och disligeste de, som handle med frandz och spansk vin, icke at mue handle med rinsk vin. 2. Saa frembt nogen befindis imod dette vort obne mandat och forbud at handle udi nogen maader, skulle 1 Reces 1615. Således P. de icke alleniste hafve forbrut til os och byen, hvis vin de hafver med at fare, men derforuden straffis som de, der vor mandat och alvorlig befaling icke achte eller anse ville. 3. Bedendis och biudendis vore fougder, embismend, sammeledis borgemester och raad udi vore kiøbsteder, at de hafve flittig och grandgifvelig indsende med, at ofver denne voris mandat och alvorlig befaling blifver holdit och straffit ofver dennom, der emod giørre, som det sig bør, saa frembt de icke selfver vil stande os derfore til rette. iP forbig.: alvorlig.

463. 1617 2. juli. (Kiøbenhafn.) Åb. brev til bønderne i Dragsholm lean om tervegravning og hugst af underskoven.

Sæll. reg. 16, 269. Eftersom os er forberet, hvorledis en stor uskickelighed skal holdis med torfveskiørd paa Ellinge liung, at enhver tilholder sig at skierre saa megen torfve, som de vilde, hvorudofver forskrefne liung gandske blifver forskaarrend och ødelagt, da ville vi det herefter saaledis holt och haft hafve, at ingen af forskrefne vaarre undersatter udi Draxhol[m]s len skal fordriste sig til herefter at grafve nogen torf, ei heller at hugge nogen enneris eller anden underskouf, hvorudofver med tiden vor vildbaanne kunde lide skade eller forderf, med mindre det af vor lensmand der samme steds eller hans fuldmachtige den, som nu er eller herefter kommendis vorder, blifver forvist.

464. 1617 17. juli. (Hafniæ.) Åb. brev om ophævelse af det for nogen tid siden for bevægelige årsagers skyld udgåede forbudsbrev¹ mod udførsel af havre fra Skåne, da der nu skal være god ævne og forråd på havre. Skånske tegn. 4, 128. 1 Åb. brev 1616 1. april.

465. 1617 30. juli¹. (Kroneborg.) Frdg., hvorved indskærpes bestemmelsen i Reces 1615 § 28 om tiltale mod dem, som indbyde for mange til bryllup. R: Sæll. tegn 21, 249–50. 0: Original udfærdigelse med kongens segl og underskrift, læst 15. septbr. s. a. på Varberg rådhus. T: Samtidigt tryk på to blade med fire sider. N: Samtidigt tryk på to blade med tre sider. 2 Eptersom udi den otte och tyfvende artickel voris udgangne recessis 3 formeldis 4, at ingen borgemester, raadmand, professor, pastor eller capellan maa til noget brøllup biude mere end fire och tyfve par folk med deris børn och tolf unge karle der foruden, och en embismand halfparten saa mange af alle slags eller f[er]re 5, om hannom lyster, och de, som der imod handle, at skulle bøde tu hundrede rigsdaller, halfparten til os och kronen och 6 anden halfpart 8 til byen, och vi nu komme udi forfaring, at borgemester och raad udi vore kiøbsteder skal findis hel forsømmelig saadan pen och mulkt af forskrefne voris 9 alvorlig mandats ofvertredere at krefve och indførdre, saa at saadanne sager paa nogle aars tid hviler och henstaar, hourofver hverken de, der beskyllis, eller de, der tiltaller, nogen rigtig besked de[r]om 11 gifve kand, da paa det [at] 12 forskrefne voris nødvendi[ge] 13 anordning kand 10 1 Således O og oprindelig R; TN og rettelse i R: 2. avgust. 2 TN forbig.: udi. 3 Reces 1615. 4 Således og 0; TN: formelder. 5 Saledes OT; RN: flere. 6 Således OT; N forbig.: och. 7 N: onden. 8 TN: halfparten. 9 TN: alvorlige mandaters. 10 TN forbig.: saa. 11 Således OTN; R: dennom. 12 Således OTN. 13 Således TN; R: nodvendis. saaledis stillis udi verk, som det sig bør, ville vi herepter saaledis herom hafve forordnet, at I. naar nogen befindis, som sig imod forskrefne artickel forbryder, da skal borgemester och raad eller de, som derpaa ere bestilte udi de kiøbsteder, som saadan sig hender och tildrager, dennom inden fem uggers daug, epter slig ulouflig brøllupskoster ere sked, at¹ tiltalle, saa at den mulct och straf, som voris forordning om formelder, endeligen blifver inden forbemelte termin och tid udgifvet. Och saa frembt byes øfrighed findis forsømmelig udi execution[en]3, da skal vore befalingsmend, som kiøbstederne 4 hafve udi befaling, derpaa lade talle, och hvis straf de derfor kunde bekomme, skulle de os allene til regenskaf lade føre och byen der udofver 5 hafve forbrut, hvis rettighed den udi [samme] mulct kunde hafve, och derforuden borgemester och raad at stande os til rette som de, der ofver voris udgangne forordninger icke holde ville. 1 TN forbig.: at. Således og OT; N: forbemelder. Således TN. 4 TN: kiøbsteder. 5 TN: ofver. 6 TN: dennem. 7 Således OTN.

466. 1617 6. avg. (Kroneborg.) Missive til lænsmændene i Sælland, Skåne, Halland og Bleking om, ligesom de for nogen tid siden fik befaling¹ om at tilsige vore og kronens, kapittels og andre gejstlige personers bønder, således ydermere at tilsige præster, fogder, skrivere samt de udskrevne bønder, at de inden to måneder efter denne forordnings forkyndelse göre deres vogne to sællandske alen vide mellem begge inderkanterne 1 Der må sigtes til missive 1616 2 De i henhold til instruks 1614 12. juli, skönt dette ikke udgik til alle lænsmænd i de nævnte lande. 17. novbr. udskrevne. af fjælene; hvis de udskrevne bønder ikke selv have skove på deres gårde, må de på vore og kronens skove for lidelig betaling bekomme tømmer til at lade vognene göre; hvis nogen ikke vil rette sig herefter, skulle lænsmændene uden al forhaling tiltale og straffe dem som de, der ikke ville holde vort påbud. Sæll. tegn. 21, 250–51.

467. 1617 6. avg. (Kroneborg.) Missive til borgemestre og råd i København om, ligesom de for nogen tid siden fik befaling om at tilsige vognmændene der i byen, således straks at tilsige borgerne s. std., at de forandre deres vogne og göre dem to sællandske alen vide mellem begge inderkanterne af fjælene og have dem således omgjorte inden to måneder efter denne forordnings forkyndelse; hvis nogen af dem selv eller borgerne ikke ville akkommodere sig herefter, skulle de lade tiltale og straffe dem som de, der ikke ville agte vort påbud. Sæll. tegn. 21, 251. Trykt herefter hos O. Nielsen: Københavns diplomatar. 5, 27–28. 1 Missive 1616 13. juli.

468. 1617 8. avg. (Frederiksborg.) Missive til lænsmændene i Fyn og i Koldinghus, Stjærnholm og Silkeborg læn om, at vognene skulle være to sællandske alen vide mellem fjælenes yderkanter. Fynske tegn. 3, 440–41. Eftersom vi for naagen tid siden forleden hafver ladet forordne, at vognene alle steds udi vore lande Sieland¹, Skaane, Halland och Blegind skulle paa vielsen forandris, da bede vi eder och ville, at i udi lige maade lader tilsige menige prester, borgemestere, raadmend, borgere, 1 Missive 1616 12. og 13. juli. fougeder, skrifvere, vore och kronens bønder saa vel som geistlige personer deris tiennere saa och de udskrefne bønder, der udi eders len boendis, at de herefter skulle giøre deris vogne to sielandske alne vie emellom begge yderkanterne af fillene, och at de endeligen inden to maaneder, efter at denne voris forordning er notificerit och forkyndet, hafver deris vogne saaledis forandrit, forskaffendis vore och kronens tiennere nødtørftig tømmer til forskrefne deris vogne at omgiøre, saa vel som ochsaa de udskrefne bønder, som icke sielf hafver skoufve, for billig betalning lader nu bekomme tømmer til forskrefne vogne at forfærdige, och at i for den aarsag skyld lader holde udi porten der paa slottit it maal paa forskrefne vielse, hvormed porteneren kand maale bøndernis vogne, som did ankommer, om de ere saa vide, som det sig bør, och saafrembt naagen befindis udi forskrefne eders len, som sig efter denne voris forordning icke ville forholde och accommodere och saadanne vie vogne bruge, som forskrefvit staar, at i daa dennom uden ald forhaling och undskyldning lader tiltale och straffe som de, der voris paabud icke holde eller achte ville. Sammeledis bede vi eder och ville, at i lader giøre alle lede, porter och lyckelser, som er der paa lenit och naagens vei pleige igiennom at falde, halffierde sielanske allen vie, paa det mand dis bedre med saadanne vogne kunde fremkomme, och at i disligeste efter forskrefne vielse lader forandre postvognene och arbidsvognene der paa slottit.

469. 1617 22. avg. (Kroneborg.) Åb. brev til kronens, kapittels og andre gejstlige personers bønder og tjenere i Lister, Froste, Villands og Ferrested herreder om, at de, da der göres forneden til befæstningen for Kristianstad et antal læs store 33 kampesten, enebærris og sand, straks uden forhaling hver skulle fremføre 4 læs store kampesten, 2 læs eneris og 4 læs sand foruden det, som för er befalet dem at fremfore; hvis nogen af dem findes her i overhorig, skal vor befalingsmand lade tiltale og straffe dem som de, der ikke holde eller agte vort påbud eller befaling. Skånske tegn. 4, 136.

470. 1617 20. septbr. (Kiøbenhavn.) Missive til bispen i Ribe stift om Ribe skoles ret til at forsyne omliggende sogne med degne. Jyske tegn. 6, 274. Eftersom os er vorden andragit och til kiende gifvit, hvorledis sognene der nest omkring vor kiøbsted Ribe liggendis icke forseis met degne af skolens personer der same steds efter, [som] ordinanzen och de forordninger¹, vi derom giort hafver, eder tilholder, saa kommer det os underligt fore voris mandatter och forordninger saaledis stilletiendis at gaais forbi, ti bede vi eder och ville, at i met lensmandens raad och hielp det saaledis forordner och accommoderer, at forskrefne voris forordninger och ordinanze udi alle maader efterkommis och at intet udi saadane maader imod vore forordninger admitteris eller tilstedis udi nogen maader, saafrembt i icke selfver vil stande os derfaare til rette, och dersom eder herudinden sker nogen forhindring, hafver i det siden for os at beklage. 1 Sådanne bestemmelser ere givne ved åb. brev 1567 17. septbr. og 1574 20. avg. for Fyn, åb. brev 1568 13.jan. for Skåne, ab. brev 1574 28. jan. for Sælland, men for Jylland ere de ikke påtrufne. Se i øvrigt Kirkeord. 1539 bl. LXXI og Rørdam: Kirkelove 3, 58.

471. 1617 12. oktober. [Kiøbenhafn.] Frdg. om løsagtighed. R: Sæll. tegn. 21, 259–260. 1 Således PT; R: Kroneborg. P: Samtidigt tryk i patentformat med kongens segl, læst ved herreds- og byting i Halland. T: Samtidigt tryk på to blade med 8 linjer på 3. side. Desuden trykt samtidig på to blade med 6 linjer på 3. side. Trykt efter R hos Rørdam: Kirkelove 3, 62; efter P eller T hos Paus: Forordninger m. m. for Norge, s. 566–67. Eptersom skørlefnit och letferdighed daglig tiltager och forøgis och de bøder, som recessen¹ for saadanne forseelser tilholder at udgifvis, ere saa ringe, at mange deraf til synd och løsagtighed foraarsagis, da hafve [vi] 2 det for gout anset herom saaledis at forordne, I. at naar nogen sig i saa maader forbryder, da skulle de begge derforre stande obenbare skrift, och dersom de hinanden egtendis vorder, maa de afsone epter recessen; de, som sig icke egtendis vorder, skulle i lige maader staa obenbare skrift, och der foruden skal hand udgifve til sit herskaf tolf rigsdaller och hun sex rigsdaller, och saa frembt de saadanne bøder icke formaar, da skulle de epter deris formufve och siden med fengsel och paa kroppen straffis. 2. Och dersom saadant gud til fortørnelse och andre til forargelse tit och ofte af en person begaais, da skal hand epter hans formue och paa kroppen eller med fengsel straffis epter, som hans motvillig forseelse befindis, och hun tredie gang uden ald naade straffis til kaget. 3. Hvis jomfrukrenkere och de, sig i de forbudne led forser, er belangendis, med dennom skal forholdis epter lofven, recessen och handfestningen. 1 Reces 1558 § 60. 2 Således PT.

472. 1617 12. oktober. (Hafniæ.) Frdg. om unyttig bekostning, som sker med brellupper, begravelser, gylden- og selvstykke, ædelstene og perler. R: Sæll. tegn. 21, 260. P: Samtidigt tryk i patentformat. 33* Desuden trykt samtidig på to blade: engang med årstal 1618 og to gange med rigtigt årstal, men med andre indbyrdes afvigelser. Trykt hos Rørdam: Kirkelove 3, 61–62 og Paus: Forordninger etc. for Norge, s. 567–68. Eptersom atskillige mandater och forordninger om bryllupper, begrafvelser, gylden- och sølfstycke, edelstene, perler och anden aldelis unyttig och skadelig bekostning af voris kierre her farfader och her fader och siden nu af os self voris undersaatter til største gafn och frembtarf udgangne och publicerede ere, och befindis dog, at de udi mange maader icke epterkommis af den aarsage, at bisperne och hospitalsforstanderne, som derom hous lensmendene at angifve paalagt och befalet var, under tiden icke hafver giort den tilbørlig randsagning, daa paa det forskrefne forordninger i saa maader herepter icke forsømmis och afleggis skulle, ville vi voris lensmend, de nu er eller herepter kommendis vorder, alfvorligen och strengeligen buddit och befalit hafve . . ., at de enhver udi sit len saa vel i kiøbstederne som paa landit [oc]¹ adelsgaarderne self personligen eller och ved andre [lader]1 forfare och hafver grandgifvelig indseende, at forbemelte forordninger holdet och epterkommit vorder, saa frembt de icke selfver de bøder, samme forordninger om formelder, ville udgifve och der foruden stande til rette som de, ofver vore mandater icke holde ville. 1 Således P

473. 1617 12. oktober. (Hafniæ.) Frdg. om troldfolk og deres medvidere. Sæll. tegn. 21, 258–59. P: Samtidigt tryk i patentformat med kongens segl, læst ved by- og herredsting i Halland. Desuder trykt 2 gange samtidig på 2 blade med 20 og 21 linjer på 1. side. Trykt efter et af disse tryk hos Rørdam: Kirkelove 3, 60–61, Paus: Forordninger etc. for Norge, s. 568–69 og Skand. litteraturselsk. skrifter 1811, s. 166–68. Eptersom daglig forfarenhed gifver til kiende, at nogle hemmelige konster, som [ere]¹ signen, manen, maalen, characteres eller malen 2, vise igien, visse dagers udi ugen udvelelse etc., fast gaar i svang och holdis for indifferent och uforbudne af den aarsage, at de formenis at komme meniskerne och fe til gafn och helbrede, saa och epterdi der udi under tiden mengis och vanbrugis nogle formente guds ord, uanset at saadanne konster af gud allermegtigste høiligen forbudne ere som de, meniskerne fra gud och af hannom tilforordnede naturlige hielp och medicin til diefvelen och hemmelige unatturlige raad och middel henvender och bortfører, och der foruden befindis forskrefne konster fast at verre alle trolfolkis første alphabet och til troldoms onde och ulyckelig idret et ret ophof och begyndelse, da paa det saadan guds fortørnelse och vederstygelighed nest guds hielp kunde afstillis och forekommis, hafver vi verrit foraarsagit at tenke paa alvorlige och der til tienende middel och veie och derfore med vore rigens raad saaledis herom determinerit och forordnit, saa och [hermet] determinerer och forordner, I. at dersom nogen epter denne daug befindis udi forskrefne konster kyndige och forfarne at verre och dennom øfve och bruge, daa skulle de, som³ ere af adel, stande til rette och straffis epter, som af os och vore rigens raad ofver dennom kient och afsagt vorder; de andre, som icke ere af adel, skal hafve forbrut deris boeslod och rømme alle vore riger, lande och førstendomme, meden de, som saadanne folkis medvidere ere och deris raad och daad til sig eller sine bruge eller bruge lade, skal første gang, om de ere af adel, staa obenbare skrift och hafve forbrut til nestliggendis hospital et tusinde daller; de andre skulle i lige maader staa obenbare skrift 1 Således P 2 P: maler. 3 P: om de. och straffis epter deris formufve; anden gang, saa frembt nogen befindis i samme forseelse, da skulle de, e hvo som helst de ere, uden al exception lige pen och straf verre undergifne med dennom, som konsterne øfve och der udi forfarne ere. 2. Hvis rette trolfolk belangis er, som med diefvelen sig bebundit hafver eller med hannom omgaais, med dennom skal forholdis epter lougen och recessen; meden de, som sig med saadanne folk indvikler och ved deris troldom noget sig understaar at lade forrette, skal straffis paa deris hals uden ald naade. 3. Och paa det saadan voris alvorlig vilge och forordning gud til ere dis bedre kand epterkommis, da biude vi och hermed strengeligen befaller alle vore befallingsmend och ridderskaf, saa och bisper, provister, prester, borgemestere, raadmend, fogeder och alle andre, som ere i øfrighed[s] kald och bestilling, at de enhver epter sin condition, strax de derom videndis vorder, alle dennom, om hvilke denne vor forordning formelder, andgifver, tiltaller och straffe lader, saa frembt de self derfore icke vil stande os til rette som de, saadanne folkis medvidere ere och med dennom samtycke. 1 Således P.

474. 1617 31. oktbr. (Hafniæ.) Missive til her Fens Sparre, lensmand i Villands og Genge herreder, om flytning af Genge herreds ting. Skånske tegn. 4, 157. Eftersom vi komme udi forfaring, hvorledis Gønge herridsting der udi eders len skal ligge icke vit fra en bye och en mølle, hvor øl skal selgis, hvorhen de, som ting skal søge, undertiden sig begifver der same steds dennom at sette til driks, hvorudofver stoer uskickellighed och møgit uleilighed tit och ofte foraarsagis, formedelst at de drucken kommer til tingit, da bede vi eder och ville, at i tilholler menige herridsmend der udi herridet, at de med det allerførste same ting forflytter paa et andet beleilig sted, som icke nogen bye for ner ligger, paa det saadan uskickellighed kand afleggis och forrekommis.

475. 1617 2. decbr. (Kroneborg.) Missive til lensmændene i Sælland om at påse, at adelens bønder göre deres vogne to sællandske alen mellem fjælene. Sæll. tegn. 21. 269–70. Eftersom vi den veifarende mand til beste saa och af synderlig aarsager nogen tid siden forleden hafver giort anordning, at vognene ofver alt iblant vore och kronens bønder och tienere saa och borgerskabet och clereciet her udi vort land Sielland, som fornødigis at giørris videre, [skulle giørris] tvende sellandske alne emellom begge fillene, och epterdi vore undersaatter af adellen her udi vort land Sielland, som nu nyligen udi vor kiøbsted Kiøbenhafn vare forsamblede, ochsaa hafver bevilget deris bønder och tienere lige ved vore och kronens forskrefne vide vogne at skulle bruge och holde, da bede vi eder och ville, at i dette vort missive til herridsting, birketing och ellers anden steds udi eders len, hour behouf giørris, lader lese och forkynde, at alle och hver af adellens bønder och tienere ingen udi nogen maade undtagen endeligen kunde vide sig herepter at rette och forholde, hafvendis flittig indseende med, at ingen af adellens bønder och tienere nogen steds udi eders len enten udi kiøbstederne eller anden steds, hour i paa vore vegne hafver at commendere, tilstedis andre vogne end som forskrefvit staar at hafve eller holde i nogen maade, disligeste at i ledene [och] veiene ofver alt der udi lenit besynderlig, 1 Missive 1616 12. juli og 1616 6. avg. hour hulleveie och stenlagt veie ere, lader forferdige och accomodere, at forskrefne vogne fremkomme kunde.

476. 1617 7. decbr. (Kiøbenhaufn.) Frdg. om, at handelsskibe ikke må henlægges på ubelejlige steder i havnen i Kobenhavn. Sæll. reg. 16, 287–88. Trykt herefter hos O. Nielsen: Københavns diplomat. 2, 601–7. Eftersom vi komme udi forfaring, hvorledis borgerne her udi vor kiøbsted Kiøbenhafn, som bruger skibshandel, dennom skulle understaa dierris skibbe paa atskillige steder her paa strømmen ved Holmen der, som dennom icke burde at ligge, floden, hafnen, ud- och indløb til skade och forhindring, och efterdi vi saadant herefter icke stede ville, da forbiude vi hermed alvorligen alle och enhver, at de deris skibe fraa saadanne steder entholde, saafrembt de icke ville lide skade paa samme skibe, efter som vi derom voris admiral allerede befalling gifvet hafver.

477. 1617 13. decbr. (Kroneburg.) Missive til lænsmændene i Fyn, undtagen Tranekær læn, om, at alle vogne skulle være to sællandske alen vide mellem fjælene. R: Fynske tegn. 3, 460–61. K: Koncept. Eftersom vi dend veifarendis mand til beste saa och af synderlige aarsager hafver for gaat anset der udi vort land Fyen at ville hafve forordnet vide vogne at skulle brugis, da bede vi dig och ville, at du alfvorligen tilholder icke alleniste vore och kronens bønder och tiennere, medens endochsaa alle geistlige personer, alle fougder och skrifvere och deris tiennere saa och de udskrefne knechte' 1 De i henhold til instruks 1614 17. novbr. udskrevne. der udi dit len, at de herefter lader giøre deris vogne saa vide, at de ere to sellands alne vide emellom fellene, och at du vore och kronens bønder dertil lader af skoufvene udi lenit bekomme nødtørftig tømmer, saa de til st. Hans dag førstkommendis kunde hafve same deris vogne saaledis ferdige, och hvilke som efter dette voris mandat icke sig forholder, at du da dennom lader straffe, som ved bør, hvortil du och udi portene saa vel som udi byerne skal lade holde et maal paa forskrefne vielse, hvormed portenerne och byesvennene kand maalle vognene, om de ere saa vide, som det sig bør, och at du ellers udi lenit lader hafve flittig indseende, at ingen af forskrefne fordrister sig til med smaa vogne at kiøre naagen steds. Udi lige maader, at du och lader giøre alle led, porte och lyckelser, som ere der paa lenit och nogen vei pleier igiennom at falde, halffierde siellansk allen vide. Sammeledis bede vi dig och ville, at du och postvognene och arbedsvognene, som ere der paa slaattet och des underliggendis ladegaarde, lader forandre och paa samme manner giøre, som forskrefne vogne skulle vere giort paa.

478. 1617 22. decbr. (Kroneborg. Missive til mester Iver Iversen, biskop i Ribe stift, om at sørge for, at der forholdes med degnekaldene omkring de andre kobstæder i Ribe stift således, som det nylig er pålagt anrerende degnekaldene omkring Ribe købstad. Jyske tegn, 6, 280–81. 1 Missive 1617 20. septbr.

479. 1618 4. febr. (Frederiksborg.) Åb. brev om privilegier for borgerne i Kristianopel. Skånske reg. 4, 80. 1. Vi hafve unt, bevillet och tillat . . ., at menige borgere och indvonere udi vor købsted Christianopel maa herefter, och indtil vi anderledis derom tilsiggendis vorder, til s[k]ifs udføre hvis staldøxen, som de paa voris axeltorf eller andre lovlige och uforbudne steder kunde købe och sig tilforhandle, dog skulle de icke under des skin nogle gresøxen udskibe imod voris mandatter; de skulle ochsaa udgifve til os och kronen den sedvaanlige told, som her i rigit pleier at gifvis af staldøxen, der udføris. 2. Samølledis hafver vi och indtil paa videre besked bevillit dennom, at de maa udføre, hvis salted kød, de dennom dertil kunde forhandle, och deraf at gifve den rettighed, som de deraf tilforn gifvit hafver. 3. Saa ochsaa erre vi tilfrids, at de for den halfve told, der udgifvis och nu nylligen erre paabudden af brendeved, maa blifve ad gratiam forskaanit, doch skal icke forstaais uden om den ved, borgerne kunde eller ville der for byen udføre, och skal voris lensmand der same steds hafve flittig och grandgifvellig indseende, at denne voris bevillinge och tilladelse icke blifver misbrugt udi nogen maade.

480. 1618 6. febr. (Hafniæ.) Frdg. om statuter for Roskilde domkapittel. Sæll. reg. 16, 330–32. Eftersom vi kommer udi forfaring, hvorledis en part af di prælater, cannicker och vicarier, som udi Roskilde domkirke af os med prælaturer och cannickedomme erre forlente och dog icke der ved domkirken residere baade privilegerede och andre, tit och ofte betroer deris fogder gandske och aldellis dierris guods, som tide baade formedelst rettergang, forsømmelse, efterladenhed och ellers i andre maader tilsteder och foraarsage, at capittels eigendum och rettighed formindskis och capittelet aldellis fravendis, daa paa det sligt kunde udi tide remedieris, ville vi saaledis herom fordnet hafve, I. at udi alle saadanne tretter noget capittelsguods vedkommendis skal al tid herefter absentis procuratori, som endeligen skal verre en af di residerendis, varsel gifves, hvilken med mennige capittels raad och vidskab samme trette skal forretage och dertil paa dierris bekostning, som med samme præbende, hvis forlent guods trette paaførris, svarre, saa vit lov och ret gifve och medførre kand. Skulle derforre de residerendis sub poena privationis beneficii samme absentiam procurationes sig guodvilligen at paatage verre tilforplichte, och icke di priviligerede at nødis til forskrefne dierris procuratoribus at gifve och unde nogen visse anpart af dierris smaaredsel, anden rettighed eller egt och arbeide af dends bønder videre, end de dennom sielf velvillig ofverlade ville. 2. Disligeste eftersom os forberettis, at en part di kirker, til hvilke capittelet hafver jus patronatus til, formedelst at prelaterne och kanickerne sielf eller deris fogder skal sig understaa samme kirkers regenskabber alenne at hørre och der paa efter deris eget guode tycke at lade forbygge, skal meget verre forfalden och icke ringe skade taget hafver, da paa det saadant kand forrekommis, ville vi ocsaa herefter saaledis dermed forholdet hafve, at alle slige kirkeregenskabber udi menige capittels och besynderlige de residerendis nerverelse skal forhøris, och intet uden deris consent och vidskab paa kirken at mue blifve bygt, anvendet och forandret. 3. Udi lige maade eftersom vi forfarrer, at absentes sig ocsaa tilholder at verre domkirkens udi vor kiøbsted Roskild verger och tutores och dertil tit och ofte derris fogder betroer, hvor udofver atskillig uleilighed skal sig tildrage, da ville vi, at actu residentes alenne skulle samme bestilling forrestaa, dog at de noget af den anpart, som de af kirkens minutis kunde hafve, til en professorem her udi vor kiøbsted Kiøbenhafn, efter som vi vil forordne, skulle udgifve. 4. Der nest eftersom ocsaa befindis, at atskillige jorde, bygsteder och andre slig kiøbsteders eigendomb, capittelet och nogen des membris tilhørrendis, skulle under tiden bebrefvis och forlenis langsommelig tid, da ville vi herefter det saaledis forholdet hafve, at alle saadanne eigendom och herlighed skal med menige capittels vidskab leies, hafvis och brugis, paa det saadan herlighed icke capittelet skulle frahefdis eller abalieris. 5. Skulle ochsaa alle residentes til den visse tid om aarit, dertil forordnet er, alle residentias nulla excepta visitere och richtig fra dennom gifve beskrefvit, hvad paa enhver fattis, och tilholde enhver at udligge och lefvierre sin residentz fra sig, som det sig bør, saa vel som och kirken och sacellum trium regum och præbendens dertil liggendis residentz met dennom at besøge och, i hvad stand den findis, saa och hvad derpaa mangler, fra dennom gifve beskrefvit skulle forplicht verre. 6. Eftersom och capittels statuter tilholder residentes alenne at nyde nogle portiones och beneficia, fordi at die skulle gifve daglige almisse ud til di fattige, skal forskrefne residentes derforre, saa och de privilegiati, som noget saadant niuder, obligieret verre af forskrefne indkomst nogen quotam deraf aarligen til di husarme at udlegge och det siden menige capittelet lade ofverlefvierre, hvilken almisse siden skal iblant husarme der udi vor kiøbsted Roskild eller her udi vor kiøbsted Kiøbenhafn, hvo det best fornøden giørris, uddiellis. Findis nogen her udi forsømmelig, skal capittelet hafve fuldmacht at aftegne af hans portion efter, som billigt kand verre. 481. 1618 30. febr. (Hafniæ.) Åb. brev om udskrivning af bådsmænd i Danmark og Norge¹. Sæll. reg. 16, 309–10. Vi hafver afferdiget N., voris skibscapitein, ofver til vort land N. der nogle bodsmend til voris skibs behouf paa atskillige steder efter hannom medgifne och underskrefne forteignelsis indhold at udtage, ti biude vi hermed och alfvorligen befalle vorre embidsmend, borger och raadmend och hvo, som paa vorre vegne hafver at lade och giørre, at de sig sielf udi lenen med hannom begifver, paa det hand herudi uden nogen forsømmelse kand befordris, hafvendis flittig indseende, at got siøfarrende och saadant folk hannom angifvis, af hannom udskrifvis och ved deris nafn optegnis, som vi och kronnen kand vere tient med. I lige maade at de flittig tilsiun hafver at samme udskrefne sielf och ingen anden i deris sted til paaske i det allersienniste uden nogen undskylding ofverskickis hid til vor kiøbsted Kiøbenhafn, dog ville vi dennom, som dierris eigene skibbe hafver och ellers boesatte borger ere och dierris borgelig nering och bierring drifver, saafrembt nogen anden ellers er at bekomme, forskonnit hafve. Hvorfor forbemelte voris embidsmend skal grandgifveligen acht paa gifve, at dierris underhafvende borgemestere, fougder och andre for dierris eigne seilation eller anden brug det folk, som de sielf achter at hafve tiennist af, icke forsticker och befrier, meden at herudinden uden ald underfundighed procederis och fortfaris. 1 Liste over de udskrevne bådsmænd meddeles i tillæg. Kaptejnerne vare: Holger Rosenkrandz, Henning Gabrielsen, Niels Hammer, Erik Grubbe og to andre.

482. 1618 4. mars. (Hafniæ.) Missive til Sten Brahe, lensmand på Kalundborg, Ebbe Munk, lensmand i Korsør læn, Kristen Hansen, lensmand på Kronborg, og Palle Rosenkrandz, lensmand på Vordingborg, om, at ingen soldater må overføres ved færgestederne, uden de have pas og besked. Sæll. tegn. 21, 287.

483. 1618 5. mars. (Hafniæ.) Åb. brev om bevilling for borgerne i København til at udføre saltet kød. Sæll. reg 16, 315–16. Trykt herefter hos O. Nielsen: Københavns diplomatar. 2, 607–8. Vi hafver unt, bevilget och tillat . at menige borgerskab her udi vor kiøbsted Kiøbenhafn mue herefter, och indtil saa lenge vi anderledis derom tilsigendis vorder, kiøbe och sig tilforhandle alt hvis saltet kiød, som fraa de steder, saltet kiød er tilsted at udførris, hid til vor kiøbsted Kiøbenhafn til kiøbs kand hende at komme, hvilked de strax af dennom skal annamme, som det hidførendis vorder, och med rede pendinge betalle, och hafver vi bevilget, at de samme saltit kiød udaf riget paa andre steder mue førre och dermed giørre dierris fordel det beste, de kunde, dog skulle de deraf gifve til os och kronnen den told och rettighed, deraf gaar med rette.

484. 1618 18. mars. (Kiøbenhafn.) Missive til lensmændene i begge riger om, at de og andre, som aflægge regnskab til rentekammeret, skulle göre dette til rette tid. Sæll. tegn. 21, 290–91. Vider, at eptersom vi komme udi forfaring af det restantzregister, vi nu nyligen paa vort rentekammer hafver ladet forfatte, nogle lensmend, som tilforne med vore och kronens len hafver verret medforlent, at hafve verret hel forsømmelig med deris regenskaber, afgiften, pendingeskatter och andit, hvis de aarligen der af lenene til os och kronen burde at udgifve eller dennom befallit hafver verrit at lade oppeberge och fremsende, os paa voris indkompst icke til ringe skade eller afbrek, at vi udi saa langsommelig tid slig en ansenlig summa pendinge skulle kvit verre, hourfor vi efter forbemelte leilighed hafver verret foraarsaget menige voris befalingsmend voris vilge herom at til kiende gifve, at vi endeligen ville hafve, at alle de, som med noget len af os er eller herepter af os blifver medforlent, skulle epter deris forleningsbrefs indhold saa och for skatte och anden oppebørsel tilforpligt verre her udi vort renteri til rette tid al tingist at klart giørre. Saafrembt nogen findis ofver tilforsigt forsømmelig och icke sig herepter tilbørligen ville rett[e] och forholde, skulle vore rentemestere, de, som nu ere eller herepter kommendis vorder, fuldmagt hafve saadanne restandz af dem med sedvonlige rente och interesse af førdre som anden vitterlig gield. Sammeledis skulle ocsaa vore lensmend tilholde vore toldere, sisemestere, byefogder och andre, som pleier self udi vort renteri at klart giørre for, hvis dennom er betroet at forestaa, at de ochsaa til rette tide giørrer klart, saa frembt de icke udi lige maade ville stande til rette.

485. 1618 27. mars. (Hafniæ.) Missive til rentemestrene Sigvord Bek og Kristoffer Urne om at påse, at lænsmænd og toldere og andre regnskabsbetjente aflægge deres regnskaber i ordentlig tid. Sæll. tegn. 21, 294–95. Efter fuldstændig anførsel af missive 1618 18. mars hedder det: da bede vi eder, ville och hermed alvorligen befale, at i al tid herepter tilholder baade vore befalingsmend, som med vore och kronens lene ere eller blifver forlente, saa och toldere, sisemestere, byfougder eller andre, som selfver pleier at giøre regenskaf, saa vel som kiøbmend, der med os handle och os nogit skyldig blifver och findis forsømmelig, til rette tide epter deris forleningsbrefve, befalinger til dennom udgangen, bestillinger, contracter, med dennom opret er, deris indhold at klart giørre och afbetalle, at gifve tilbørlig rente af hvis de os udi saa maader skyldig blifver, och saa frembt nogen sig herudinden veigrer, at i da det os strax lader til kiende gifve, saa vi de middel dertil tienlige kunde lade adhibere.

486. 1618 28. mars. (Hafniæ.) Åb. brev om, at vi tilforn have bevilget borgemestre og råd og menige borgere i Køge til havnen s. st. at oppebære 12 sk. danske af hver dalers vare, som fremmede købmænd ud- og indskibe der for byen, og 4 sk. danske af hver tønde tysk el, som indkommer der for byen, hvilket en tid lang har været dem forment af adskillige årsager. Da havnen nu endelig vil forbedres, have vi nu bevilget, at borgemestre og råd indtil videre må oppebere hin told ligesom tilforn, dog at de årlig göre rede og regnskab i vort rentekammer for denne oppebörsel og dens anvendelse til havnens reparation. Sæll. reg. 16, 324–25. Afskrift 1648 efter original udfærdigelse. 1 Se åb. brev 1600 18. oktbr. i tillæg.

487. 1618 5. apr. (Kiøbenhafn.) Åb. brev om mønten. Original udfærdigelse med kongens segl. Eftersom vi hafver antaget Jahan Post til voris myntemester efter den bestillings liudelse, vi hannom derpaa gifvit hafver, da hafver vi mynten, des sorter, verd och valor anlangendis denne forordning forfatte lade, som efterfølger:

1. For det første skal formyntes af guld dobbelte, helle och halfve kroner, och skal de dobbelte kroner verre udi verd, blifve och gielde trei rigsdaller, kronerne halfanden rigsdaller, halfve kroner trei rigsort, och skal hver lødige mark holde toe och tifve carat fin guld, och skal ni och tredive dobbelte kroner veie en lødige mark, saa at for en løddige mark fint guld kommer af mynten 1271/2 rigsdaller II sk. 14/11 albus. Af kronerne skal 782/, stycker veige en lødde mark, saa at for en løddige mark fint guld kommer daa af mynten 1281/2 rigsdaller 19 sk. 3/11 albus. Af de halfve kroner skal 160 stycker veie en løddige mark, saa at for en løddige mark fint guld kommer daa af mynten 13034 rigsdaller 13 sk. 11/11 albus. Och hafver vi efterladet hannom selfver at mue indkiøbe och indvexle guld och det efter forskrefne ordning paa verd, skrot och korn formynte, dog saa at hand os af hver løddige mark fin guld, som hand for sig self eller andre formynter, skal verre forpligt til os paa vort rentekammer eller och til vor vardin efter klart regnskab til sleskat at erlegge och betalle 21 rigsort, och skal samme sleskat udgifvis udi guld kroner, dog hvis guld vi hannom self lader ofverantvorde, derforre skal hand efter forskrefne skrot och korn alle stycker, deraf kand komme, os lade tilstille, och hafve for sin arbeds løn och ald der paa anvent omkostning paa hver lødige mark guld, som holder 22 carat fin guld, for dobbelte kroner 4 rigsdaller 32 ort rigs, for kroner 5 rigsdaller, for halfve kroner 6 rigsdaller. 2. For det andet skal formyntis af sølf helle och halfve kroner, ort och halfve ort kroner, och kvarter af ort, och skal kronen al tid gielde lige ved halfanden rigsdaller, och de andre sorter à l'advenant, och skal denne myntis hver lødige mark holde 133/4 lod fin sølf, och skal 6257/1400 stycker helle kroner veige en lødige mark, saa kommer en lødig mark fin sølv af mynten 7171/875 kroner, som giør 1034 rigsdaller 3 sk. 119/125 albus. Halfve kroner 34 skal 12323/700 stycker veie en lødig mark, saa kommer en løddig mark fin sølf af mynten 14438/875 af forskrefne halfve kroner, som giør 107, daller 54/125 albus. Ort af en krone skal 257 stycker veie en lødig mark, saa kommer en løddig mark fin sølf af mynten 29%25 stycker, som giør 11 daller 10/25 penning. Halfve ort eller 1/8 af en krone skal 52 stycker veie en løddig mark, da kommer en løddig mark fin sølv af mynten 6028/55 stycker, som giør II daller I ort. En kvart af en ort eller 1/16 af en krone skal 1041/2 stycker veie en løddig mark, saa kommer en løddig mark fin sølf af mynten 12133/55 stycker, som giør 11³, daller 2 sk. 11155 penning. Och skal forskrefne vor myntemester gandske ingen af vor egen mynt omformynte i nogen anden mynt stor eller smaa ei heller andet got sølf, som uden fineren duer til at mynte sølfmynt af, formynte udi smaamynt, med mindre vi hannom dette befallendis eller tilladendis vorder. 3. Udi lige maade hafver vi och efterladet for atskillige betenkende fire skillinger, to skillinger, skillinger, syslinger och hvider af payement at maa myntis af korn och skrot, som efterfølger. Fireskillinger veier 106 en lødig mark och holder 7 loed fin, saa kommer en lødig mark fin sølf af mynten 112 daller 3 sk. Tuskillinger veier 150 en lødig mark och holder 42 lod fin, saa kommer en lødig mark fin sølf af mynten 12 daller 16 sk. 8 penning. Skillinger veier 196 en lødig mark och holder 21/2 lod fin, saa kommer en lødig mark fin sølf af mynten 144 daller 15 sk. 15 albus. Syslinger veier 300 en lødig mark och holder 134 lod fin, och kommer saa en lødig mark fin sølf af mynten 16 daller 27 sk. Hvider veier 415 en lødig mark och holder 1/2 lod fin, saa kommer en lødig mark fin sølf af mynten 171/2 daller 5 sk. I albus, och skal hand til sleskat af hver løddige mark fin sølf, hand formynter enten i sølfmynt eller i smaamynt af payement, tilforpligt verre paa vort renteri eller til vardinen at lade erlegge 214 rigsort udi sølf- eller guldkroner. Herforuden, hvis vi hannom self udi sølf eller rigsdaller lader tilstille, derfor skal hand os verre forpligt videre med sleskatten at lade udi vort rentekammer eller til vardinen indlefvere for hver tusinde rigsdaller 50 daller rigs til vexsel och det udi sølfkroner, hvilke halftresindstifve rigsdaller vi hannom udi myntens ofverslaug bevilgit hafver, saa at, naar vi hannom lader udlefvere et tusind rigsdaller, da skal hand os igen lade tilstille 1110 rigsdaller udi forskrefne vor danske mynt. 4. Hvad skovpendinge anlanger af sølf eller guld, ville vi tilstede hannom dennom herefter at lade giøre dog icke udi mynts vis eller med vort contrafei, nafn eller vaben paa, och skulle saadanne sølf och guld skovpendinge verre af korn och skrot, som forskrefne guode sølf och guld mynt erre, nemblig at hver lødig mark sølf skal holde 1334 lod fin sølf och hver løddig mark guld 22 carat fin guld. 5. Skal och forskrefne vor myntemester vere forpligt sit merke kiendeligen paa den mynt, hand slagendis vorder, at sette, och derforuden vere forpligt aarligen at slae 4000 rigsdaller in specie med vort egit contrafei, vaben och nafn paa saa guode af korn, vegt och skrot, som de til Lübek och Hamborg gengs ere, och derfore ingen arbedsløn opberge, och ellers, dersom vi ere begerendis, hvis mynt hand kand hafve formyntet os for anden guod giengbar mynt at tilvegxle, daa skal det vere os frit fore. 6. For det sidste skal forskrefne vor myntemester denne voris myntordning saa och mynten, dennom det icke bør at vide, ei aabenbare, och i alle maade efter forbemelte myntordning och hans bestilling troeligen, erligen och vel sig forholde efter, som hand for os vil antsvare och verre bekent. 34* 488. 1618 24. april. (Hafniæ.) Åb. brev om, at de degnebol, som ere annammede under lænene, atter skulle udlægges til degnene. R: Sæll. reg. 16, 344. Trykt i uddrag efter R hos Rørdam: Kirkelove 3, 63–64. Eftersom os for berettis, at degneboellene, som til degnenis oppehold ere forordnede, skal paa atskillige steder vere af vorre befalningsmend under lenene annammede, da efterdi vorris kirke ordinantzer 1 formelder, at hvis vanlige indkomme och rente sededegne hid indtil nydet hafver, skolerne skulle følge, ville vi och hermed befalle, at alle hvis degneboelle, som saaledis erre under lenene annammede, med mindre det efter voris egen befalning eller formedelst anden vichtig aarsag skyld for langsommelig tid sked er, skulle igen til degnene udleggis, naar hederlig och høiglærd mand doctor Johannes Resenius, superintendent her udi Siellands stift, derom hoes eder vorre embitsmend anfordring giørrendis vorder; dog at de, som paa samme degnestafn boendis erre och dennom i leie af degnene hafver, sig dagligen aften och morgen efter voris sidste udgangne reces med ringen forholder. Dog hvis høighed samme degneboelle følger, ville vi os sielf forbehuldit hafve. 1 Kirkeordinans 1539 bl. LXXI, 1607 2, 9 (orig. udg. bl. Miiij).

489. 1618 29. april. (Hafniæ.) Instruks for skriveren over den store smedie på Bremerholm 1. Sæll. reg. 16, 345–47. 1 Det er anset for unødvendigt at aftrykke instruksens tekst på dette sted.

490. 1618 1. maj. (Kiøbenhafn.) Frdg. om provstemoder og præster, som bo udenfor sognene. R: Sæll. tegn. 21, 306–8. P: Samtidigt tryk i patentformat med kongens segl, læst 1618 til hallandske by- og herredsting. Desuden trykt samtidig 2 gange på 2 blade med 5 eller 6 linjer på 4. side; trykt hos Rørdam: Kirkelove 3, 65–67 efter »samtidigt særtryk«. Eptersom vi kommer udi forfaring, hourledis udi en part vore stifter provstemoder holdis, udi de andre icke, disligeste och hourledis, epterdi visitatzen ofver alt udi hver stift undertiden lenge for alle hande accidentzer differeris, mange sager, som til den orts visitation, hour de sig tildrager, opsat och forhalet ere, tit och ofte gandze fordylgis, da paa det den geistlig ret och jurisdiction kand paa en vis och maade ofver alt vort rige administreris, och enhver, paa samme steder noget kand haf[ve] at fordre, kand forhielpis til rette, 1. hafver vi for gout anset at forordne tvende provistemoder udi hver stift herepter aarligen at skulle holdis, som epterfølger: udi Siellands stift til Roskilde onsdagen epter dominicam primam trinitatis och anden dag Dionisii, dog dersom samme dag Dionisii indfalder paa en løfverdag, da skal modet holdis mandagen nest epter; udi Skaane stift til Lund tisdagen nest epter misericordias domini och tisdagen i den uge nest for sanct Mickelsdaug; udi Riber stift til Ribe tre dage for sanct Hansdag om temperdags tide och til Varde tre dage for temperdaug, som indfalder nest for juel; udi Aalborg stift i Hiøring Philippi Jacobi och Ægidii dager; udi Fyens stift udi Fyen, Langeland, Alsø och Arrøe til Otensø neste onsdagen post dominicam quasi modo geniti och neste onsdag for Dionisii dag; paa Laaland och Falster udi Maribo ons. dagen nest epter dominicam secundam post trinitatis; udi Viborg stift til Viborg onsdagen epter qvasimodo geniti och onsdagen epter Mauritii; udi Aarhus stift til Aarhus onsdagen epter Philippi Jacobi och onsdagen epter Dionisii. 2. Och skal til forbemelte moder udi hver stift de sager foretagis och ordelis, som til den geistlig jurisdiction henhører, och skal vor stigtslensmand ordinarie udi samme provistemoder ofververre och præsidere och hvis domme, der kand feldis, medforseigle saa vel som den lensmand, som den tiltalte persons øfrighed er, saa frembt de ellers for siugdom eller andre vore och rigens bestillinger kand der lade sig finde; hafve de lougligt forfald, da skal deris fuldmegtige foug der verre til stede. 3. Och skulle de forpligt vere den, som til samme mode udi verslig øfrighed hender heden dømmis, til videre straf at lade anholde och derofver dom hende och lade rette, och saa frembt samme skyldige persons herskaf sig der udi veigrer eller och det forsømmendis vorder, da skal stigtslensmanden vere forpligt med execution at fortfare. Hourfore och, naar nogen udi saa maader anklagis, da skal hans herskaf herom af vederparten tilsigis, paa det hand eller hans fuldmegtig epter, som forberørt er, der til stede kand møde. 4. Och paa det kirkeordinantzen med denne voris forordning icke præjudiceris maatte, ville vi och befalet hafve, at de sager, udi stifterne hellers kand forrefalde, hermed icke maa utilbørligen opsettis eller forsømmis, meden at de epter ordinantzens indhold af forbemelte voris lensmend och superintendenten udi visitatzen och ellers skulle søgis och dømmis. 5. Her foruden kommer vi och udi forfaring, hourledis nogle steder, som saadanne provstemoder hid indtil sedvanligen huldne ere, presterne udi hver herrit skulle vedtagit hafve aarligen den ene epter den anden et calente eller gestebud at anrette med fremmed drik och anden bekostning, til hvilket hvis udi samme moder befallit och afskedit kunde verre, proponeris skulle, da epterdi dennom vel burde, hvis de til ofverflød hafve, anderledis gud til ere at anligge, saadanne gilder och til den actum gandze ere ubekvemme, forbiude vi hermed strengeligen nogen maaltider eller laug at anrettis, meden saa frembt det giørris fornøgden herridspresterne at skulle forsamlis och noget dennom forregifvis, da skal saadant ske edrueligen och udi gudsfryct udi en kirke, som omtrent kand ligge mit udi herridet, hour i fra och enhver til sit sig skal begifve. 6. Udi lige maader eptersom en del guds ords tienere af landsbygden hid indtil hafver verrit uden deris sogner for deris egen beleilighed skyld udi kiøbstederne besiddende, da epterdi saadant deris tilhørere icke andet end skade och uordning foraarsager, det och udi sig self ubilligt er, ville vi, at enhver prest, som saaledis uden deris sogen udi kiøbstederne ere boesiddende, ud[en]¹ ald undskylling til deris kirker och den forsamling, de betroed er, sig skal forføie, och der paa en af prestegaardene eller [oc], om der icke ere, en anden, som til kirken eller dennom sin rettighed udgifver, sig nedsette, gifvendis de bønder, der paa nu boesiddendis ere, deris feste igien, och siden al tid sig udi deris sogne som rette selsørgere forholder. 7. Bydendis hermed och alfvorligen befallendis vore fougder, embismend, ridderskaf, superintendenter och menige vore undersaatter geistlige och verslige sig epter dette voris mandat och forordning at forholle, saa frembt de icke os derfore [ville stande os] 2 tilbørligen til rette. 1 Således P; R: udi. 3 P forbig: os. 2 Således P.

491. 1618 1. maj. (Hafniæ.) Frdg. om guld- og selvsnore, stifter med ædelstene, tapeter og sængeklæder. R: Sæll. tegn. 21, 308–9. T: Samtidigt tryk på to blade. Desuden trykt samtidig 2 gange på 2 blade med 3 og 4 sider. Eptersom den store ofverflødighed och misbrug udi klededragt atskillige forordninger hafver foraarsagit och dog fast al tid befindis de, som sig understaar dennom med ny udtydelser til deris egen skade och forderf at eludere, da hafve vi for gout anset saadant at forekomme udtryckeligen (dog andre derom udgangne forordninger uforkrenket) voris alvorlig vilge och mening med dette vort obne bref at til kiende gifve och specificere. 1. Och først ville vi forbudit [oc afskaffit]¹ hafve alle snorer och lad, som af guld och sølf allene eller af guld och sølf med silke indslagne eller formengde giørris; disligeste och alle snorer och klededragt, som med silke eller och med sølf och guld broderit er, dog herfra undertagen de adelspersoner, som ere her til hofve, saa lenge de udi voris daglig tieniste sig opholde etc. 2. [Item] udi lige maade skal ingen maa bruge stifter med edelstene til nogen besetning eller forbremmen; dog ere vi til freds, at fruer och jomfruer andre stifter saa vel som och sølf- och guldsnorer paa hofvedet och om halsen maa bere. 3. Her foruden skal ingen epter denne daug fordriste sig til senkleder, tecker, tapetter, sperlagen eller andet saadant af silke med silke at underdrage, icke heller atlask, damask eller andet saadant silketøig, som paa baade siderne ens vefvit er, til saadant boeskaf lade forbruge.

4. Och paa det forbemelte forordninger i saa maader herepter icke forsømmis och afleggis skulle, ville vi voris lensmend, der2 nu er eller herepter kommendis vorder, alfvorligen och strengeligen buddit och befallit hafve . . ., at de enhver udi sit len saa vel i køibstederne som paa landit [oc] adelsgaardene self personligen eller ved andre forfarer och hafver grandgifvelig indsende, at for- 1 Således T. 2 T: de. bemelte forordninger holdit och epterkommit vorder, saa frembt de icke self de boeder, samme forordninger om formelder, ville udgifve och der foruden stande til rette som de, ofver vore mandater icke holde ville. Kilde: Frdg. 1617 12. oktbr. (no. 472).

492. 1618 1. maj. (Hafniæ.) Frdg. om, at ingen må udfordre nogen til at fægte med pistoler eller besser. R: Sæll. tegn. 21, 310–11. P: Samtidigt tryk i patentformat. Desuden trykt samtidig 2 gange på 2 blade med 20 og 21 linjer på 1. side, og i uddrag hos Rørdam: Kirkelove 3, 67. Eptersom vi kommer udi forfaring, hourledis her udi vore riger under tiden sig tildrager, at vore undersaatter for gandze ringe aarsager sig indbyrdis med pistoller udfodrer, och epterdi saadan gever hid indtil udi fredstid icke for anden aarsage ført er end sit lif at defendere, da paa det atskillige conseqventzer och uleiligheder, der af foraarsagis maatte, forrekommis kunde, 1. ville vi hermed strengeligen forbuddit hafve, at ingen hinanden med pistoler eller bysse udfodre skulle, ei [h]eller, om nogen udfodris, dermed at maa komme. 2. Findis nogen af adel sig forsetligvis herimod at forgribe, da skulle de, hvad heller de derofver deris bane bekommer eller och ofverlefvendis vorder, paa det høieste straffis epter, som af os och rigens raad paa dennom och deris epterlatte kient vorder. 3. Fordrister sig och naagen, som icke er af adel, hvad heller hand fordrer eller fordris, med saadanne gever at fegte, blifver hand liggendis, da skal hans lig ei maa begrafvis i kirke och kiergaarden; blifver hand och ved lifvet, da hafve forbrut sin hals, hvad heller hand giør nogen skade eller icke. Dog ville vi icke hermed ment hafve, om nogen uforvarendis kunde ofverfaldis, at hand jo da til sit lifs redning och defension, hvis verie hand megtig er, maa bruge.

493. 1618 1. maj. (Kiøpenhafn.) Frdg. om olsalg, kroer og gilder på landsbyerne. R: Sæll. tegn. 21, 305–6. P: Samtidigt tryk i patentformat. T: Samtidigt tryk på to blade med 23 linjer på 1. side. Desuden trykt samtidig på to blade med 25 linjer på 1. side. Eptersom vi kommer udi forfaring om den store skade och uskickelighed, som kroer och ølsal paa landsbygden foraarsager, i det at den gemene mand icke alleniste fra sit arbeide och nering dermed¹ afholdis, meden och fanger tilfelde der sin formufve at anvende, I. hourfore vi saadant at forekomme hermed alfvorligen ville forbudit hafve, saa och forbiude, at ingen epter denne daug noget ølsal eller kroe skal fordriste sig til paa landsbygden at holde eller anrette, med mindre de alt øllit til husarme ville hafve forbrut och derforuden hver gang 10 daller til deris herskab eller den, derpaa talendis vorder, epter deris formufve; dog skal ingen verre forment til siuge och fattige, som icke formaa self at lade brygge, til nødtørft en drik tynt øl udaf och uden sit hus at bortselge.

2. Och paa det den veifarende mand 2 icke skal veigris herberge herepter³, ville vi vore lensmend hermed befallit hafve, at de alle steds paa landsbygden lader giørre en anordning, at den fremmede reisende til fods for en skilling saa vel som den til hest, naar hand tilforn for hver hestis høe och rugfoder 3 skilling erlagt hafver, af bønderne til huse och herberge allene indtagis; hvis de videre bekommendis vorder, derfore skulle de forud betalle epter, som de om kiøbet ens vorder. 1 Således og P; T forbig.: dermed. 3 PT forbig.: herepter. 2 PT tilf.: herefter. 3. Udi lige maader hour paa¹ den store alfarvei hid indtil sedvanligen daglig afleger paa landsbygden veret hafver, der skal vore lensmend magt hafve kroer at forordne, til hvis bygning med ler och noget langhalm deris underhafvende nest beliggendis bønder epter deris leilighed skulle forhielpe, dog at samme kroemand icke skal holde bønderne nogen ølsal fore, saa frembt de icke vil straffis, som forbemelt er. 4. Dernest eptersom vi³ ere vidende vorden, at de gilder, som paa landsbygden holdis, fast den samme uordning och skade som kroerne forordsager, da biude vi hermed i lige maader och alvorligen befalle alle saadanne gilder herepter at afstillis paa trende ner, som om sommeren paa de steder, nogen gilder hid indtil sedvanlig giorde ere, maa holdis epter, som bønderne derom self ens vorder, dog at hver gilde icke lenger end en daug maa staa, hourtil skal anvendis, hvis vide och straf epter byes vedtegt udgifvis; kand det tilstrecke och noget derforuden erøfris, da skal saadant til byens nødtorft 5, gierder, grøfter eller andet anvendis. 5. Och ville vi icke aleniste de gilder afskaffit hafve, som bønderne under sig self anretter, meden och de, hvilke tienistetiundet eller andre for dennom bekoster. 6. Findis nogen herimod at giørre, da skal hver, som i samme gilde sig lader finde, gifve til deris herskaf toe daller, och den, husit tilhører, som samme gilde holdis, skal til herskabet sit feste forbrut hafve. 7. Befindis och, at nogen voris undersaatter af adel paa deris gouds denne forordning ei holde ville, da skal vore befallingsmend, som paa vore vegne samme sted 1 PT forbig.: paa. 2 PT: eftersom. 3 PT tilf.: oc. 4 Således og P; T forbig.: skal. 5 P: nødtørfte; T: nødtørftig. 6 PT: hvor. 7 PT tilf.: vor. hafver at biude, fuldmagt hafve, saa och forpligt verre denne vor forordnings execution at forretage. 8. Ti biude och befalle vi vore embismend, ridderskaf, fougder och alle andre, som at befalle hafver, at i flittig indsende hafver, at denne voris vilge och befalling epterkommis, saa frembt i icke self derfore vil stande til rette som de, ofver vore forordninger icke holde ville.

494. 1618 1. maj. (Hafniæ.) Frdg. om udlændinge, som arve gods eller penge, deres forlov heraf. R: Sæll. tegn. 21, 309. P: Samtidigt tryk i patentformat med kongens segl og læst 1618 til hallandske by- og herredsting. T: Samtidigt tryk på 2 blade med 20 linjer på 1. side. Desuden trykt samtidig på 2 blade med 21 linjer på 1. side. Eptersom vi nogen tid forleden af atskillige betenkende hafver ladet voris forordning udgaa, at fremmede och udlendere, som sig udi kiøbstederne her udi rigit sette neder och siden begifve dennom med hustru och børn saa och hvis penge och gouds, de her udi landet hafver forhverfvit, ud af rigit igien, skulle epterlade dennom af, hvis de eier, den sette part epter, som forbemelte voris forordning ydermere formelder och udviser, och os nu forberettis stor tvifvel alle vegne at indfalde, om nogen hender her udi rigit at døe och de, dennom arfver, uden rigit ere boesiddendis och samme arf med dennom udfører, epter forbemelte forordning noget bør at erlegge eller icke, da epterdi vi oftbemelte voris forordning udi den agt och mening hafver ladet publicere och udgaa, at hvis her udi rigit samlit er, enten alt sammen eller ochsaa en part deraf skulle blifve, ville vi, at icke alleniste af det gouds, den, det forhverfvit hafver, udfører, meden och af arf, som fremmede udfører saa vel udi kiøbstederne som paa landsbygden endeligen skal forholdis epter for- 1 Frdg. 1610 6. april. 2 R tilf.: voris forordning. bemelte voris forordning och den s[i]ette part her at skulle ladis saa vel som ochsaa af de penninge och gouds, som de tilforn af rigit dette vort mandat dermed at eludere kunde udskicket hafve.

495. 1618 1. maj. (Hafniæ.) Frdg. om forhöjelse af rigsdalernes værdi. R: Sæll. tegn. 21, 309–10. P: Samtidigt tryk i patentformat med kongens segl, læst 1618 ved hallandske by- og herredsting. Eptersom vi erfarer, hourledis rigsdallers pris och valor tid efter anden gandze høigt uden lands opstiger af den aarsage, at den smaa mynt fast alle vegne udi Tyskland slaes jo ringer och ringer af payement, hourudofver er at befrygte, at med mindre rigsdaller her udi rigit icke blifver i lige maader opsat, at de da skulle blifve forført ud af landet, och anden saadan smaamynt udi haabetal igien indført os och vore undersaatter udi lengden til merkelig skade, da hafve vi os med vore Danmarkis rigis raad derom beraadslagit saa och for gout anset derom at giørre denne forordning, I. at enhver rigsdaller in specie skal herepter udi vore riger Danmark och Norge och des underliggendis provincier gielde fire och firesindstyfve skilling danske, dog helle och halfve danske markstycker, som hidindtil slagit er, skal blifve ved den verd som tilforne, nemlig tyfve skilling danske for hver hel och ti skilling [danske]¹ for hver halfve markstycke. 2. Meden dersom nogen fremmed och udlendiske privatperson understaar sig danske markstycker hele, halfve eller och anden vor mønt at mynte eller mynte lade och dennom siden hid ind2 udi landene indføre eller distrahere, da skal vore lensmend, borgemester och raad dennom 1 Således P. 2 P forbig.: ind. imod saadanne forholde epter forige vor derom udgangne mandat och forordning. 3. Hourepter [alle oc]¹ enhver indlendiske och udlendiske baade udi kiøb, sal och ald anden handel och køibmandskaf sig skal hafve at rette och forholde, indtil vi anderledis derom tilsigendis vorder. 1 Således P

496. 1618 1. maj. (Hafniæ.) Frdg. om akcisesedler på tysk el. Sæll. tegn. 21, 311. Eptersom vi for nogen tid siden hafver ladet udgaa voris obne bref och mandat anlangendis den skade och afbrek, som os paa vor told och accise af tysk øl tilføies 1, saa vel som ochsaa det 33. cap. udi vor nye reces² udtryckeligen derom formelder och des uanset befindis endnu dagligen saadant icke at epterladis, men endnu med siseseddeler, som nogle vore undersaatter af adellen udgifve paa tysk øl, videre end de self til deris egen nytte i tøndetal kand kiøbe och lade indlegge, os paa vor told och rettighed at ske for kort, da paa det saadant kand forekommis och afskaffis, 1. ville vi herepter icke alleniste voris forskrefne mandat och reces hafve holdit och epterkommit, men endochsaa de borgere och andre, som de seddeler annammer och bruger, hafve tiltallit och straffit som for andet bedrageri och utroskaf. 2. Ti bede vi och biude vore embismend, serdellis voris toldere och sisemestere, at ti dennom, som saadanne seddeller annammer och bruger, efter, som forskrefvit staar, lader tiltalle och straffe, saafrembt i selfver derfore icke ville stande til rette. 1 Åb. brev 1594 19. juni (no. 642). Reces 1615. 497. 1618 16. maj. (Hafniæ.) Frdg. om handelen med Rostokker ol. R: Sæll. tegn. 21, 313–14. P: Samtidigt tryk i patentformat. Eptersom os tit och ofte klagligen er andragit och til kiende gifvet, hourledis Rostocker øl, som hid udi rigit indføris, skal nu paa en anden maniere bryggis och medfares, en[d] tilforne for nogen tid siden sket er, saa at naar det blifver oplagt, skal en del der af langsommelig tid blifve beliggendis, før end det sin rette art bekommer och derofver dennom, som det bruger, siugdom och usundhed foraarsager, da paa det sligt bedrageri kand forekommis, hafver vi for gout anset denne voris forordning at lade udgaa och publicere och dermed saaledis herepter ville holdit hafve, I. at alt Rostocker øl, som til skibs enten ved fremmede och udlendere eller och voris egne undersaatter til køibstederne udi vor[e] rige[r] Danmark och Norge førgis, skal paa tvende dage och tvende natters tid blifve beliggendis, før end det maa selgis och afhendis, och naar det saaledis hafver ligget, skal det af de tilforordnede vragere beses, om det er saa klart, som det sig bør, och saa frembt det icke befindis saa at verre och det af fremmede er indført at selgis och forhandlis, da skal det verre och agtis for forbrut gods och strax af byfougden annammis och til regenskaf førris. 2. Medens saa frembt noget Rostocker øl udaf vore egne undersaatter er blefven indført och nogen falskhed under findis, epter at det sin tid hafver ofverligget, da skal den samme voris undersaat, som saadant øl hafver ført, verre tilforpligted under hans godsis fortabelse ved sin ed at bekiende och angifve, af hvem hand samme øl 1 Således P; R: vort rige. hafver køibt och sig tilforhandlet; siden skal den mands nafn, som saaledis blifver angifvet, paa raadhusit anslaes och høiligen forbiudis, at ingen vore undersaatter epter denne daug noget af samme mands øl skal sig tilforhandle och nogen steds udi rigerne føre. Och saa frembt nogen hender der imod at giørre, skal hand hafve forbrut, hvis hand hafver med at fare. 3. Bedendis, biudendis och alfvorligen befalendis alle vore befalingsmend, som ofver vore køibsteder hafver at befalle, saa och borgemestere och raad udi forbemelte køibsteder, disligeste byfogder, toldere och sisemestere, at i hafver grandgifvelig och flittig indsende, at denne voris villie och forordning tilbørligen uden ald undskylling och exception blifver epterkommet och udi verk stillit, søendis med ingen igiennom fingre, saa frembt i icke self vil stande os til rette som de, der ofver voris forordninger icke holde ville.

498. 1618 17. maj. (Hafniæ.) Frdg. om borgerskabet i Rudkøbing og bønderne på Langeland deres købmandskab og skibsfart. Fynske reg. 3, 277–78. Eftersom os er vorden forberettet, hvorledis emellom borgemester, raad och menige borgerskaf udi vor kiøbsted Rudkiøbing paa vort land Langeland paa dend ene och menigheden der paa landet paa dend anden side skal atskillig uenighed och tvist sig tildrage, kiøbmandskaf och seilads anlangendis, som bønderne der paa landet med atskillige vare paa Tydskland och andre fremmede steder at udføre och der samme steds dennom igien tilforhandle, hvis de der paa landet kunde behøfve, sig tilholder, hvilket borgerskabet formener at vere dennom paa deris nering och brug til aldsomstørste skade och afbrek och deris privilegier til forkrenkelse och præjudits, da paa det slig uenighed en gang for alle kunde optages och komme til en ende, hafver vi for gaat anset denne voris forordning derom at giøre och herefter dermed saaledis ville hafve forholdet, 1. at bønderne och menigheden der paa landet skal herefter, och indtil vi anderledis derom tilsigendis vorder, mue paa Tydskland frit och ubehindret udi alle maader udføre ploug- och arbedsheste, som de der af landet kand afsted komme, och dend sedvanlig told derfaare at erlegge, medens hvis korn och fe, som bønderne der paa landet ville selge och afhende, skal de endeligen tilforpligt verre enten at føre til torfvet til vor kiøbsted Rudkiøbing eller ochsaa, om de endeligen det ville udføre, skal de det ingen steds mue henføre at selge och afhende end som hid til vor kiøbsted Kiøbenhaufn, hvilket vi dennom af synderlig gunst och naade hafver bevilget och tillat... 2. Sammeledis mue bønderne paa Langeland for deris heste, de udi saa maader til Tyskland udføre, saa och for deris korn och fe, som de udi vor kiøbsted Kiøbenhaufn selger och afhender, kiøbe dennom igien, hvilket skal allene forstaaes om dennom, som self segle och icke andre, hves de self til deris nodvendig underholdnings behouf fornøden hafver, dog mue de icke naaget deraf til andre der paa landet selge och afhende, borgerskabet der same steds paa deris brug til skade och nachdel. 3. Bedendis och byedendis menige indbyggere och indvonere paa vort land Langeland, at i eder efter dene voris forordning retter och forholder och hinanden heremod efter, som forskrefvit staar, ingen forfang giør udi naagen maader. Saafrembt i naaget heremod giøre och handle, i da icke derfaare vil straffis, som ved bør. 35 499. 1618 4. juli. (Hafniæ.) Åb. brev til bønderne over alt Danmark om, at vi, da vi have for godt anset at lade en befæstning forfærdige her på vort land Amager til defension for vor skibsflåde, töjhus, slottet og den gamle by, og da der dertil vil anvendes en mærkelig sum penge, endog vi det ellers gerne havde gået forbi, med vore Danmarkes riges råders bevilling forårsages at besege dem om en hjælp, som skal være udgivet til st. Martini næstkommende, og hvis nogen ikke kan give enkede daler, må han give så mange småpenge, som en rigsdaler in specie nu gælder¹. Sæll. tegn. 21, 323–24. 1 Skattens störrelse og opkrævning fastsættes som i åb. brev 1617 24. juni, fritagelse fastsættes som i åb. brev 1603 12. juli (no. 186), dog med den tilföjelse, at fritagelsen også gælder dem, som ere udskrevne i rigens tjeneste for soldater, hvad heller de selv går eller fremsender en anden for sig, dog at ikke flere end én friholdes for én udskreven soldat.

500. 1618 12. juli. (Hafniæ.) Åb. brev om ny mønt. R: Sæll. tegn. 21, 325–26. P: Samtidigt tryk i patentformat med kongens segl, læst 1618 på hallandske by- og herredsting. Os er til kiende gifvet, hourledis fremmede och udlendiske sig hafver understaaet voris danske markstycker at eptermynte och dennom siden udi hobetald her udi riget indføre den menige køibmand saa vel som andre vore undersaatter udi fremtiden til en ulidelig skade och afbrek, hourfore vi hafver verret foraarsagit saadan myntens corruption at forekomme danske kroner af gout sølf at lade slae epter dend anordning, voris myntemestere derpaa allerede gifven er¹, I. och skulle samme danske kroner geilde och gifvis 1 Åb. brev 1618 5. april. enhver saa høigt och for saa mange skillinge, som halfanden rigsdaller in specie ordinarie udgifvis fore, som nu beløber hundrede sex och tiufve skilling danske, en half krone for trei rigsort in specie, en ortskrone for halfanden rigsort in specie och siden halfve ortskroner och andre kronens mindre andelle epter samme verds leilighed. 2. Och paa det samme vor danske mynt al tid kand blifve udi sin stand och esse, da ville vi och biude, at eptersom rigsdaller er udi vore riger och lande geildendis, gangendis och sin pris och verd forandrendis vorder, forbemelte kroner och i lige maader derepter udi forbemelte vore riger, lande och førstendømme geilde och udgifvis skulle for saadan pris och verd hver stycke, som halfanden rigsdaller in specie udgifvis fore, och halfve kroner och de andre kronens andeller epter samme verds leilighed epter, som forberørt er. 3. Och paa det samme kroner och deris andeler och anden vor smaamynt os paa voris kongelig høihed och regalier for ner och til indpas icke skulle eptermyntis och udi vore riger, lande och fyrstendomme indføris och forparteris, da ville vi hermed voris fougder, embismend, borgemestere, raadmend, toldere och andre, som derpaa befallis eller bør at agte, strengeligen paalagt hafve med fremmede och andre, som med fremmedis penge kand eragtis at omgaais, grandgifvelig indseende at hafve, och naar nogen med saadant mynt findis at betalle, da skulle de spørge och forfare, hourfra samme mynt fyrst kand verre ankommen, och saa frembt der findis bedrag under, de skyldig[e] tiltalle och hende domb, om de icke som bedragere bør at straffis, och siden os, før end der exeqveris, om samme sags leilighed lade informere och videre voris mening och vilge derom erfare, saafrembt i icke self derfore som medvidende och giennom fingre se ville straffis. 1 P tilf.: efter. 35* 501. 1618 28. juli. (Hafniæ.) Missive til biskoppen i Lund om, at degnene i Lunde stift skulle kontribuere til skolerne. Skånske tegn. 4, 211. Eftersom vi forfarrer de boesiddendis degne der udi Lunde stift her til dags intet at hafve contribueret til skollerne der udi stigtet, uanset at saadant efter ordinanzen ¹ burde at verre sked, da bede vi eder och ville, at i med profvisterne tilholler enhver boesiddendis degeng, til hvilken vi eller voris clericie der udi Lunde stigt jus patronatus hafver, en anpart af deris indkomst efter, som de kunde ofverkomme, til skollerne, som same kirker med degne ellers burde at forsørge, at contribuere. 1 Kirkeordinans 1539 bl. LXXI.

502. 1618 10. avg. (Hafniæ.) Åb. brev om forbud mod, at havre udføres fra Skåne. Skånske reg. 4, 105. Vi hafver for adskillige aarsagers skyld for gaat anset vort forbud ofver vort land Skaanne at lade udgaa, saa I. at aldellis ingen hafre der af landit skal udføris eller udskrifvis enten for nogle vore køfsteder, hafner eller anden steds, som korn eller andre vare pleier at udføris eller udskrifvis, indtil saa lenge vi anderledis derom lader forordne. 2. Saafrembt nogen enten indlendisk eller udlendisk sig understaar herimod nogen hafre der af landit at udføre eller udskifve, da skal hand icke alene hafve forbrut forskrefne hafre, men derforuden at straffis som den, der ville. imod voris forbud och mandat handle och gøre 3. Ti bede vi och byde vore fogidder, embidsmend, borgemestere och raadmend och alle andre udi vort land Skaane, at de herefter ingen hafre tilsteder der at blifve udført, indtil saa lenge vi anderledis derom forordnendis vorder, saafrembt de icke selfver ville stande os til rette, som ved bør.

503. 1618 15. avg. (Hafniæ.) Frdg. om forbud mod ild på skibene ved København. R: Sæll. reg. 16, 361. T: Samtidigt tryk på et blad med trykfejl i dateringslinjen. Desuden trykt samtidig på et blad uden nævnte trykfejl og i den 1643 trykte forordningsamling s. 26–27. Eftersom vi daglige forfarrer den storre uachtsomhed, som en part indlendiske saa vel som udlendiske medfølger med ild paa och udi dierris skibe at optende, da paa det ald ulycke, som denne bye til ulidelig skade kunde gerade, nest guds hielp, motte forrekommis, ville vi hermed strengeligen forbudit hafve, at ingen indlendisk eller udlendisk skulle under skib och godsis fortabelse fordriste sig til paa nogen dierris skibe ligendis lang[s]¹ broen eller anden steds her i hafnen 3, icke heller paa broen eller paa landet lang[s]1 hafnen, at tønde eller holde ild eller lue, til hvad brug det sig verre kand. Dog maa enhver sit skib brade paa den ørt, dertil forordnit er eller vorder. 1 Således T. 2 T: nogen. 3 T: hafnerne.

504. 1618 8. novbr. (Kroneborg.) Mandat om, at svin, heste, foe eller kvæg ikke må stige op på volden ved Kristiansstad. Skånske reg. 4, 108. Vi komme udi forfaring, vollene udi vor festning Christianstad med stoer uordning af svin, fe, heste och andet kveg at bestigis, beskadigis och nedertredis, och efterdi vi til bedre brug dennom hafver ladet forferdige och icke sømmelligt er, at saadanne steder med deris saadan urenlighed hollis, daa saadan uskickellighed at forkomme, hafver vi verrit foraarsagit derom hermed, som efterføller at forordne: I. Først ville vi alle svin udi forbemelte befestning och des forsteder at skulle afskaffis. Hvo, der befindis at holle svin, skal hver gang hafve forbrut 10 rigsdaller. Hafver eieren och icke de penninge at udlegge, da skal hand udi jern forskickis til vor køfsted Køfvenhafn der en tid lang med arbeid for saadan sin motvillighed at straffis. 2. Dernest, saafrembt det befindis nogen heste, fe eller andet kveg paa forbemelte volle, daa skulle same heste, fe eller kveg verre til os forbrut och os alene føris til regenskaf. 3. Ti biude vi och befalle hermed strengeligen och alfvorligen alle och enhver udi forskrefne befestning sig derefter at forholle, i lige maade vor befalningsmand, borgemester, raadmend och andre, at de ofver denne vor befalning holler, saafrembt de icke derforre vil stande til rette.

505. 1618 12. novbr. (Kroneborg.) Missive til borgemestre og råd i København om, at de strængeligen og alvorligen skulle forbyde at sælge akvavit eller brændevin på gaderne, og hvis nogen fordriste sig herimod, skulle de lade dem sætte i halsjærnet på et hjörne tre dage efter hinanden; de skulle have flittig opsyn hermed, som de ville ansvare og være bekendt. Sæll. tegn. 21, 344. Trykt herefter hos O. Nielsen: Københavns diplomatar. 5, 32.

506. 1618 12. novbr. (Kronneborg 1.) Frdg. om forbud mod lån til eller handel med bådsmænd og besseskytter. 1 T: paa vort slot Kiøbenhafn. a R: Sæll. reg. 16, 367–68. K: Koncept. T: Samtidigt tryk på to blade med 20 linjer på 1. side. Desuden trykt samtidig på to blade med 21 linjer på 1. side og i den 1643 trykte forordningsamling s. 28–30. Eftersom vi komme udi forfarring, hvorledis vorre bodsmend och bysseskyttere af borgerne och indvonerne¹ udi vor kiøbsted Kiøbenhafn understaar sig paa borge at oplaane atskillige slag vare, och end tit och ofte det dennom icke fornøden giøris eller di udi behovf hafver, videre, end di formaar at betalle, och di, som dennom saadant gods hafver bortborget, søge dieris betalning 2 siden paa vort renteri eller ocsaa sig tilforhandler dierris kleder, hvorofver forskrefne bodsmend och bysseskyttere udi stor armod och uleilighed gerader, saa ochsaa gifves dennom der udofver aarsage til at udsette sig videre, end di formaar och vel burde at giørre, da hafver vi til saadant at afskaffe verrit foraarsagit denne vorris forordning at lade udgaa. I. Och dersom nogen af vor kiøbsted Kiøbenhafn sig fordrister vorre bodsmend och bysseskyttere noget, det verre sig eller 5 hvad det verre kand, betroer eller paa borge lader følge och siden paa vort rentekammer om betalling anholder, da skal hannom intet af vorre rentemestere bevilgis eller gifvis udi nogen maader. 2. Ei heller skal nogen maa afkiøbe eller af handle forskrefne botsmend eller bysseskyttere nogen dierris kleder, giort eller ugiort, paa hvad maenierring det och verre kand, saa frembt hand icke baade vil hafve forbrut det, hand 1 T tilf.: her. 2 Således og K först, men her rettet til: besolding, der også findes i T. 3 Således og K oprindelig, men rettet til: at, der også findes i T. 4 KT: tilfordrister. 5 KT: och. 6 Således K oprindelig, men rettet til: at betroe, der også findes i T. KT tilf.: til os. kiøber, saa och der foruden gifve til straf til os¹ tu gange saa meget, som kiøbet kand verre vert. 1K forbig.: til os.

507. 1618 10. decbr. indrettelse i Stege. Sæll. reg. 16, 371–72. (Hafniæ.) Åb. brev om akseltorvs (Hafniæ.) Afskrift 1648 efter original udfærdigelse. Trykt i oversættelse hos Paludan: Beskrivelse over Mon 2, 298–99. Eftersom vore och kronnens undersatter, menige indbyggere udi vor kiøbsted Stege paa vort land Møen til os hafver supplicierit och klageligen til kiende gifvit, hvorledis der til byen af bønder och andre giørris gandske ringe tilførring och det af den aarsag, der samme steds icke er forordnit och berammit en visse torfvedag, paa hvilken bønderne der paa landet boendis kunde til dennem indførre, hvis vare de hafver at aflade och igen hos dennem indkiøbe och sig tilforhandle, hvis vare de kunde hafve i fornødenhed, borgerskabet der samme steds icke til ringe besverring och dierris nerrings forderfvelse, da paa det vort kiøbsted Stege maa blifve ved macht och des indbøgeris efne och formue maa tiltage och formerris, ville vi hermed saa hafve forordnit och befallit, at herefter om fredagen udi hver uge skal holdis en torfvedag udi vor kiøbsted Stege, som udi andre kiøbsteder brugeligt och sedvanligt er, bedendis och biudendis menige bønder och almue, som der paa landet boendis ere, at i retter eder efter paa forskrefne dag, med hvis vare i kand hafve at afhende, at søge til vor kiøbsted Stege och der at holde eders axeltorf och eders handel och vandel søge och bruge med borgerne der samme steds, som det sig eigener och bør och icke med nogen anden, med mindre i samme eders vare hid til vor kiøbsted Kiøbenhafn efter vorris befalling, til eders lensmand derom udgangen, ville hidførre; de skulle igen vere forplicht at holde fal for it skielligt och billigt verd och kiøb klede, homble, salt, staal och hvis andre kiøbmandsvare, i til eders husis behof hafve fornøden.

508. 1618 10. decbr. (Hafniæ.) Missive til bisperne i Danmark og Norge om afløsning af universitetets ret til at oppebære en rdlr. af hver præsts eller vikarius dødsbo. R: Sæll. tegn. 21, 355–56. 0: Original udfærdigelse til bispen i Fyns stift. A: Afskrift af udfærdigelsen til Sællands stift, trykt i Ny kirkehist. saml. 6, 540. Trykt i uddrag efter O hos Rørdam: Kirkelove 3, 68. Eptersom fremfarne konninger udi Danmark Kiøbenhafns universitet i saa maader priviligerit hafver, at den skulle hafve och niude af enhver ved døden afgangne prestis och vicarii epterlatte boe och boeskaf en rigsdaller in specie, hvilket dog hidindtil [icke]', som det sig burde, er holt och epterkommet, och epterdi vi nu forbemelte universitet til tvende residentzer sig til at forhandle och forferdige lade bevilget hafver, at enhver prestmand och vicarius der udi eders stigt undertagen de, som husarme ere, en rigsdaller at skulle contribuere, da bede vi eder och ville, at i samme penge indfodrer och dennom med det første hid til rectorem udi Kiøbenhafns universitet fremskicker, och ville vi saa dermed same prestmends och vicari[orum] 1 arfvinger for den daller, de universitetet skyldig er, fremdellis forskonit hafve. Udi lige maade bede vi eder och ville, at i af enhver person, som til noget prestekald och tieniste befodris udi eders stift, en rigsdaller indfordrer och samme pendinge siden aarligen til rectorem udi Kiøbenhafns universitet fremskicker, och skulde saa udi lige maader samme prestemends arfvinger af universitetet icke videre for samme daller krefvis. 1 Således A. 509. 1618 13. decbr. (Hafniæ.) Åb. brev om måden, hvorpå universitetets og kommunitetets bønder skulle tilsiges til udførelse af kongelige agter. R: Sæll. reg. 16, 372. Vi hafver bevilget och samtøgt saa ochsaa hermed bevilge cch samtycke, at naar nogen af universitetens eller de hundrede studenters udi vor kiøbsted Kiøbenhafn dieris bønder och tiennere skal tilsigis enten til faddeburs reiser eller anden dennom paalagt reiser och echter, da skal vor lensmand det de høilærdis fouget lade til kiende gifve, om hand er der ved lenit, eller och dierris sognefoget eller dellefoget eller hvem ofver dierris bønder befalning hafver, at hand da forskrefne bønder¹ tilholder med dieris heste och vogne at fremkomme, men dersom ingen saadanne fogder ere ved haanden, da skal vor lensmand sielf forskrefne bønder lade tilsige. 1 R tilf.: at.

510. 1618 14. decbr. (Hafniæ.) Missive til stiftslænsmændene om tilsyn med hospitalernes og kirkernes skove¹. R: Sæll. tegn. 21, 357. Eptersom vi komme udi forfaring, hourledis paa atskillige steder de geistliges gouds saa vel som hospitals och kirkegoudsis tilliggendis skoufve baade af dennom, som samme gouds hafver udi forsvar, saa och af deris bønder och tienere fast ofver billighed och til upligt skal 1 Samtidig fik bisperne, universitetet og kapitlerne over altriget missiver om »deres skove", men de for dem bestemte tekster ere ikke indførte i R. Af den hos Rørdam: Kirkelove 3, 68 efter original udfærdigelse i Fyns bispearkiv meddelte tekst for missivet til bispen i Fyns stift, som er dateret 13. decbr., ses, at han fik pålæg om at føre tilsyn med skoufvene, som til eders geistlige forlenings guods ere liggendis, og hverken lade dem forhugge selv eller af sine bønder; dog måtte vindfælder og fornede træer og, hvad der behøvedes til nødtørftig og sædvanlig ildebrand, bruges, men intet sælges til fremmedes tjænere. forhuggis, da bede vi eder och ville, at i hospitals och kirkernis forstander udi eders stigt lader tilsige och flitteligen foreholde, at de ere tilfortengt med skoufvene at hafve flittig tilsiun, at herepter inted udi deris skoufve blifver huggen, undertagen hvis til kirkernis och hospitalernis forbedring endeligen behofvis och uden skoufskade kand verre, ei heller noget til fremmede tienere selgis eller afhendis, dog deris nødtorftig ildebrand af fournede treer och vindfelder dennom hermed uforbødit.

511. 1619 8. jan. (Kiøbenhafn.) Frdg. om, at forlov af arv, som udlændinge fere her af riget, skal erlægges så vel af det gods, der findes her, som af det, der allerede er udført af riget. P: Samtidigt tryk i patentformat med kongens segl og påtegninger om læsning 1619 ved Hallandske by- og herredsting. T: Samtidigt tryk på 2 blade og 20 linjer på 1. side. A: Samtidigt tryk på 2 blade og 21 linjer på 1. side. Eftersom vi for nogen tid siden hafver ladet publicere voris mandater oc befallinger om en vis andel af alt, hvis gods och arf borgerne udi vore kiøbsteder eller oc deris arfvinger udaf vore riger udføre¹, oc os dog forberettis, at en part sig understaar saadan voris anordning met paafund at undgaa, i det de deris penge uden landene udsetter paa rente oc ellers andit deris gods oc formufve udfører, saa oc kiøber eller bygger grund oc huse under fremmede herskaf i den mening, at intet videre af deris formufve skal hafves udi act, end hvis udi vore riger findis, naar de eller deris arfvinger det ville forflytte,

1. hvorfore saadan fund oc optenkte at forekomme vi hermet voris fogder, embidsmend, borgemestere oc raad saa oc alle, som dermet bør at indse, alfvorligen ville befallit hafve, at de saa vel hvis af landene udbract er, hafver i act, som det, tilstede findis, paa det voris 1 Frdg. 1618 1. maj. 2 Således og TA. rettighed deraf ei skal underslaais, oc imidlertid indtil de nøiactig kand forfare, hvis udført er, oc hvor høigt det sig beløber, det herinde er, paa en ret lader anholde saa oc i tide tilse, naar noget udføris, at deraf strax voris andel oc hvis deraf bør erleggis, om de det udføre, endoc self efter den tid her inde vorder besiddendis. 2. Saafrembt forbemelte vore fogder, embidsmend, borgemestere, raad oc hvo paa vore vegne, dermet bør at hafve indseende, icke self den skade, os af saadan efterladenhed foraarsaggis, ville refundere, erligge oc derfor uden stande til rette, som ved bør.

512. 1619 8. jan. (Hafniæ.) Frdg. om den værdi, til hvilken forskellige fireskillingsstykker skulle antages¹. Sæll. tegn. 21, 365–67. Eptersom vi komme udi forfaring, atskillige fireskillingsstycker paa nogle steder udi Tyskland at verre afsat och for mindre verd at skulle udgifvis beslutted, da epterdi det er at befrygte, at samme mønt udi mengden hid ind udi vore riger och lande skulle blifve forført, naar den paa andre steder icke for sin forige verd kand nydis, vore rigers undersaatter endlig til merkelig tab och største skade, ville vi hermed saaledis alfvorligen hafve forordnet: at enhver sort af forskrefne fireskillingsstycker, som denne herhous trøgte designation om formelder, udi forskrefne vore riger och lande skulle verre gangbare for den verd och pris udi kiøb och sal, som derhous findis specificerit och antegnit, och icke for høire eller støre verd; herepter sig alle och hver baade indlendiske och udlendiske dennom skulle vide at rette och forholde. 1 Om forordningens udarbejdelse og rigsrådets betænkninger herover, se Erslev: Rigsråd og stændermøder 1, 254–58. I. 1. Disse epterskrefne fires killingstøcker skulle geilde tre skilling och en hvid¹. Det første slaugs er med det brandenburske vaben paa den ene side och epterfølgende omskrift: CHRISTIANUS WILHELMVS, och paa den anden side med en flagt ørn och denne omskrift: D. G. P. ADMI. MAGD. DVX. PRVS. P. 16. Det andet slags er paa den ene side med det mickelborgske vaaben och epterfølgende omskrift: ADOLPH. FRIDR. V. G. G. HERTZ. Z. och paa den anden side med disse tvende bogstaver mit udi: DS. och denne omskrift: MECKL: F.2. W. G. Z. S. D. L. R. V. S. H. Det tredie slags er med Lyneborg stads vaben paa den ene side och denne omskrift: MON. NO. C. LVNEB., och paa den anden side en flagt ørn och denne omskrift: MATT: D: G: R: I: S. H: M: A: 1617. Det fierde slags med erbiz. bremiske och først. holsteinske vaaben med denne omskrift paa den ene side: J. F. D. G. A. E. E. B. L. och paa den anden side med en flagt ørn och denne omskrift: MATHI. D. G. RO. I. M. S. A. 618. Det femte slags med det saxiske vaaben paa den ene side och epterskrefne omskrift: FRA: II. D. G. D. S. A. E. W., paa den anden side en flagt ørn med denne omskrift: MATT. D: G: R: I: SEM. A. 16172. Det siette slaugs med Stade stads vaaben paa den ene side och denne omskrift: MON. NOU. CIUI. STADENSIS, paa den anden side en flagt ørn med denne omskrift: MATTHIAS: D: G: RO: IM: S: A: 617. Det siufvende slags med et brunsviske vaaben och denne omskrift paa den ene side: AUGUSTUS D. G. P. E. 1 De i det følgende angivne omskrifter ere konfererede med og rettede efter mønter i den kgl. mønt- og medaljesamling. 2 Den undersøgte mønt har: 1616. RATZE., paa den anden side disse tvende bogstaver: D. S. och denne omskrift: DVX. BRVNOVIC. E. L: 1617. M. Det ottende slags med Hamborg stads vaben paa den ene side och denne omskrift: MON. NO. C. HAM. B. 1617, paa den anden side med en flagt ørn och denne omskrift: MATT. D. G. R. I. S: A. P. F. D. Det niende slags med det brundsviske, lyneburske vaaben och denne omskrift paa den ene side: WIL: D: G: B: E: L:, paa den anden side med en flagt ørn och denne omskrift: MATTHIAS. D. G. RO. IM. S. A. 1617. Det tiende slags er med en grib och denne omskrift paa den ene side: MONETA. NO. ROSTOCK, och paa den anden side et kaars med denne omskrift: SIT. NOM. DOM. BND. N. 617. Det elufte slags med det pomerske vaaben och denne omskrift: PHILIPPVS. JVL. H. Z. S. P., och paa den anden side med disse tvende bogstafver: D. S. och denne om skrift: RECTE. FA. NE. METVAS. Det tolfte slags med Wismar stads vaben och denne omskrift paa den ene side: MONE. NOV. VISMARI, och paa den anden side en flagt ørn och denne omskrift: MATTHIAS. D. G. R. O. I: S: A: 1617. 2. Disse epterskrefne fireskillingers stycker skal geilde 3 sk. danske och en half hvid och icke mere. Det første slags med det mechelborgske vaaben paa den ene side och denne omskrift: HANS. ALBRECT. HER., paa den anden side ere disse tvende bogstafver: D S. och denne omskrift: ZU. MECKELENBURG. Det andet slags med det schofvenburgske vaaben och denne omskrift paa den ene side: E. D. G. C. H. S. E. S. D. G., paa den anden side med en flagt ørn och den omskrift: MATTHIA. D. G. R. I. S. A. 617. Det tredie slags er en Bremer stads vaaben och denne omskrift: MONETE. V. REIP. BREMEN., paa den anden side en flagt ørn med denne omskrift: MATTIA D. G. R. IMP. S. A. 617. Disse epterskrefne fireskillingsstycker skal ikkun geilde tre skilling danske. Det første slaugs med det holsteineske vaben och denne omskrift paa den ene side: JOHAN. D. G. HÆRES. NOR., och paa den anden side disse tvende bugstafver: D S. och denne omskrift: D. SCHL. E. H. C. I. O. E. D. 18. Det andet slags er med det tekelborgske vaaben och denne omskrift paa den ene side: ADOL. C. TECLEBO, och paa den anden side en flagt ørn och denne omskrift: MAT. RO. IM. S. A. 1618.

513. 1619 10. jan. (Hafniæ.) Missive til lensmændene over alt riget om at påse, at de selvejerbønder, som holde soldater, ikke forhugge sine skove og ikke skille sig ved sin bondeejendom. Sæll. tegn. 21, 367–68. Eptersom vi erfarer, selfeierbønderne der udi dit len, som ere udskrefne soldatter at holde, at understaa dennem skoufvene til deris gaarde liggendis til upligt at forhugge, da epterdi det er at befrygte, at dersom saadant blef dennem tillat och icke udi tide forekommit, da udi lengden deris bundeeiendom at skulle blifve saa ringe, at de icke skulle kunde udstaa de soldatter, som dennom ere paalagt at holde, bede vi dig och ville, at tu hafver flittig indseende, at de selfeigne bønder, som ere udskrefne soldater at holde och skofve hafver der udi dit len, skofvene icke forhugge eller forhugge lader videre, end skofvene kand taalle, och de af arrilds tid til berettiget ere, saa och at de icke heller deris eiendom fra gaardene lader bortkomme; hvo, som kand betredis saadant at giørre, da den at lade tiltalle, dom ofver hannem hende och derepter straffe.

514. 1619 17. jan. (Hafniæ.) Missive til borgemestre og råd i København om at forbyde, at akvavit, brændevin eller anden slig drik herefter hemmeligen eller åbenbarligen sælges på gaderne eller i husene under den straf, som er formældt i vor forrige befaling, og flittig at lade holde over samme mandat, hvis de ikke ville stande til rette derfor. Sæll. tegn. 21, 369. 1 Missive 1618 12. novbr.

515. 1619 17. jan. (Hafniæ.) Missive til borgemestre og råd i København om at tilholde indvanerne at renholde gaderne under stor straf. Uddrag i Sæll. tegn. 21, 369. Trykt herefter hos O. Nielsen: Københavns diplomatar. 5, 33.

516. 1619 17. jan. (Hafniæ.) Missive til rektor, episcopus og menige universitet om at have opsyn med, at gaderne i København holdes rene. Uddrag i Sæll. tegn, 21, 369.

517. 1619 18. febr. (Halmsted.) Missive til lænsmændene om til skibenes behov i næste sommer i lænenes købstæder og ellers på lænet, hvor bådsfolk til sådan brug plejer at udtages, selv at udskrive N. bådsmænd og forskikke dem til København til vor admiral på Bremerholm med deres bud og fortegnelse derhos på de udskrevnes navne, fedested og udskrivningssted, så de kunne være tilstede 1 Liste over de udskrevne meddeles i tillæg. en gang i april, samt påse, at ingen udygtig udskrives, og at ingen forskånes for vild eller venskab. Sæll. tegn. 21, 374–75.

518. 1619 22. febr. (Halmsted.) Åb. brev til adelens bønder i Halmstad læn om, medens vi ere der tilstede, at göre agt og arbejde til vort slot Halmstad lige med vore egne bønder og tjenere, som det ikke alene kunne göre og udstå; findes de forsömmelige heri, skulle de tilbörlig stå til rette. Skånske, tegn. 4, 249.

519. 1619 8. mars. (Frederiksborg.) Åb. brev om tilladelse for bønderne i Medelsted og Bregne herreder til at skyde ræve. Skånske reg. 4, 120. Eftersom menige vore undersaatter och bønder udi Bregne herrit och Medelse herrit sig beklager at lide stoer skade paa deris smaakveg, som er grise, lamb, kid, hvilke dennom af refve skal forderfvis och øddeleggis och er derforre begierrindis, vi vil[le bevilge, at de maatte øddelegge saa mange refve, som de mest kunde ofverkomme, efter die [de] tilforn samme bevilling haft hafver¹ och i siste feigde dennom frakommen, da hafver vi unt, bevilget och tillat . . ., at det maa verre forskrefne vore undersaatter udi forskrefne tvende herretter herefter frit fore sielf at ødelegge alle de refve, de kand ofverkomme, til saa lenge vi anderledis derom tilsiggendis vorder, dog skulle de icke under det skien moue skiude eller øddelegge nogen store vilde raaer eller harrer, meden dennom derudinden aldelis at forholde efter voris tilforne derom udgangne mandat och forbud. Saafrembt nogen findis her- 1 Åb. brev 1591 29. decbr. 36 emod at giøre, hand da derfore icke vil tiltallis och straffis, som ved bøer.

520. 1619 24. mars. (Hafniæ.) Mandat til kronens bønder i Sælland om at holde deres svin ringede. Sæll. tegn. 21, 385. Eptersom vi kommer udi forfaring, hourledis paa enge och marke her udi vort land Sielland af svineurøden sker stor skade och forderfvelse, da paa det saadant det meste, mueligt er, kunde forekommis, hafver vi for gout anset denne voris forordning at vill[e] lade udgaa, 1. at forskrefne vore och kronens bønder och tienere her udi forskrefne len skulle, indtil saa lenge vi anderledis derom tilsigendis vorder, lade legge ringe udi begge neseborene paa alle eders baade unge och gamble svin och smaa griser. 2. Dersom nogen findis at hafve unge eller gamle svin eller och griser, som icke hafver ringe udi begge neseborne, da skal samme svin til os verre forbrut och den, som samme svin eier, skal derforuden straffis som den, der vor anordning ei agte ville.

521. 1619 5. apr. (Hafniæ.) Frihedsbrev for den ny by på Amager. R: Sæll. reg. 16, 416. O: Original udfærdigelse på pergament med kongens segl i Københavns bys arkiv. Trykt efter O hos O. Nielsen: Københavns diplomatar. 1, 593–94. Eftersom vi af høigvichtige aarsager nest forleden aar hafver verit bevegede denne vor kiøbsted Kiøbenhafn med den ny by Christianhauffen at forvide, da paa det des indbyggere med forderligste kunde komme til nogen brug och næring och efter dierris forplicht til den forsagde tid den af sig indtagne plats med guod kiøbsteds bygning bebygge, hafver vi dennom efterskrefne friheder meddellet och bevilget...: I. Først skal enhver, naar nøiachtig aln och maal paa den grund, hannom indgifvet er, ofverlefvierres, derpaa voris nøiachtig skiøde bekomme, den til evig arf och eindomb och det fri for jordskyld at niude och beholde, dog at hand paa samme plats efter stedens leilighed guod kiøbstedsbygning som forbemelt lader opsette. 2. Naar nu samme by saaledis bebyget vorder och husene med folk besat, da skulle vi dennom videre deris guode kiøbsteds privilegier skriftligen under voris signette lade følge. 3. Dernest ofver alt ville vi forbemelte byes indvonere tolf aar fri gifve for ald borgerlig skat och tynge, verre sig ved hvad nafn det nefnis kand, och derforuden vere forskaanit udi siu aar for ald told, af hvis vare forskrefne indvonere af landet udførre; dog ville vi os sielf ald accise af hvis fremmet drik, i riget indførris, alene til got och klart regenskab forbeholdet hafve.

522. 1619 7. apr. (Kiøbenhafn.) Frdg. om borgemestre, overformyndere, overkøbmænd, kemnere og andre bys- og købmandsforvaltere¹. T: Samtidigt tryk på 7 blade uden overskrift, signerede A-Biij, med retskrivningsrettelser, brugt som manuskript til følgende udgaver; et eksemplar af dette tryk i Danske kancellis samling, som har store afvigelser fra det förste, må være et urettet korrekturaftryk. A: Samtidigt tryk på 7 blade med overskrift, men uden signatur. B: Samtidigt tryk på 6 blade med overskrift, men uden signatur. Denne tekst er kun efterset, hvor T og A afvige, og den stømmer, også i trykfejlene, med A. Desuden trykt hos Paus: Forordninger etc. for Norge s. 574–81. Eftersom vi tit oc ofte hafver met synderlig flid betractet oc ofverveiet, ved hvad middel oc maade kiøb- 1 Forordningens tekst findes ikke indført i Danske kancellis registranter, men s. a. 30. april udgik missive til lænsmændene om at lade den læse og forkynde (Sæll. tegn. 21, 401). 36* stederne udi vore riger Danmark oc Norge kunde saa vel som udi andre fremmede kongeriger oc lande met mere oc støre næring, handel, trafiq tiltage oc sig forbedre saa vel som oc bedre justicie, ordning oc policie udi dennem kunde erholdis, end som hidindtil sked er, da hafver vi tid efter anden noksom erfarit oc fornummit sligt til des at vere forhindrit meget af den aarsag, at nogle enkende faa udi hver kiøbsted øfrighedsbestilling betienendis den gantske næring, som samme steds falder, sig allene tileigner oc den gemene mand ved atskillige pratiqver derfra holder oc alfmufven fast efter deris eget tycke regerer oc under sig hafver. Da paa det saadant inconvenient oc misbrug udi tide kand remedieris oc forekommis, hafver vi for got anset denne efterskrefne forordning derom at lade udgaa oc hermet saaledis endeligen herefter ville hafve forholdit. 1. Først skal udi vore kiøbsteder, hvor vi befallendis vorder, vere tvende fine fornemme borgere, som temmelig ere til alders oc vel ved formufve, hvilke skal vere som ofverformyndere oc met borgemesters oc raads hielp, hvor den fornøden giøris, hafve indseende met alle de, som verger for dennem, deris egen verge icke kand vere, enten for alder, vanvittighed, skiødisløshed eller andre aarsager. Dernest oc hafve opsict met ungdommen, hvorledis de opfødis, saa vel som oc met forældrene udi kiøbstederne, hvortil de deris børn holder. 2. Enhver af disse skal i det ringiste vere udi fire aar, oc skulle de icke maa derfra forløfvis tillige, meden at i det ringiste, naar en enten for sin egen anliggende verf oc handel forløfvis, afsettis eller ved døden afgaaer, at den anden, som igen¹ blifver, saafrembt hand oc icke udi lige maade døer eller for sin udyctighed afsettis, da met den, hannem tilforordnis, skal forblifve i to aar udi det ringiste. 1 AB: ingen. 3. Befindis nogens udyctighed i denne bestilling for. medelst stor armoed, varige siugdom oc skrøbelighed, alderdom, uforstand, drik eller anden letfærdighed, da skal vor lensmand os derom til kiende gifve oc siden efter voris anordning endoc paa hvad tid om aarit, det behøfvis, hannem afsette oc en anden udi hans sted uden nogen vitløftig rettergang indstille oc derforuden, saafrembt hans uflid, utroeskab eller andet saadant befindis, hannem tiltalle oc foruden den deraf foraarsagede betalning til de interesserede lade staa til rette, oc hvis bødder de skyldige saaledis udgifver, deraf skal den ene halfve part os oc kronen allene til regenskab føris, den anden halfve part til fattige umyndige fader- oc moderløse uddelis. 4. Naar nogen afsettis, da skulle vor befalingsmand met borgemester oc raad en anden god, fin, fornem oc temmelig alderne borgere uden forhal¹ dertil forordne. 5. Naar nogen oc sin tid udverit hafver i samme bestilling oc (om hans medbroder ellers, som forbemelt er, i det ringiste to aar bestillingen betient hafver) begerer at forløfvis, da saafrembt en ellers udi nogen maader dyctig dertil i byen befindis, maa hand den sidste decembris til den, som vor befallingsmand met borgemester oc raad dertil samme dag betroer, udi forbemelte øfrigheds ofververelse lefvere en rictig, dog kort fortegnelse paa ald byes tilstand, saa vit hans bestilling vedkommer, oc derudi kortelig forfatte nafn paa dennem, verge hafver, hvad deris leilighed oc tarf er; dernest paa vergerne, hvad betenkende hand ofver dennem hafver. For det tredie fortegnelse paa forældrene oc ungdommen oc hvad brøst hos hver er. 6. Forbemelte fortegnelse skulle icke komme nogen til hinder eller skade enten den fortegnende eller de optegnede, efterdi det alleniste er som en underretning, hvorefter hans efterkommere kand sig forspørge, hvorfore 1 AB: forhol. oc efterkommeren met samme fortegnelse och underretning sig icke skal til nogen uflittighed eller uvidenheds undskylding behielpe, medens self forplict vere strax om al ting sig at informere. 7. Samme ofverformyndere skal icke brugis i nogen byes bestilling eller reigse, saa lenge de i denne bestilling er, oc siden ocsaa for byefougde oc kemners bestilling vere forskaanet, om nogen anden dyctig er dertil at bekomme. Tagis nogen blant borgemestere oc raad til denne bestilling, da skal en anden i deris sted nefnis oc deri blifve til den, til ofverformyndere er tagen, fra samme bestilling skilt er oc i raadit i sin forige plats igen antagis. 8. Dernest hvis byes øfrighed sig belanger, da skal udi byerne være en, to eller flere borgemestere, fire, sex eller flere raadmend efter, som byens leilighed udkrefver oc hidindtil sedvanligt verit hafver. 9. Borgemesters bestilling saa oc andre byes bestilling skal under dennem self aarligen paa fastelaugns søndag udi vor befallingsmands ofververelse, met mindre hand louglig forfald hafver, forandris oc omvexlis, som efterfølger: Den, et aar øfverst borgemester verit hafver, skal neste aar derefter vere nederste raadmand. Den, nederste borgemester verit hafver, blifver, naar aarit er ude, øfverste borgemester; den øfverste raadmand nederste borgemester, oc saa conseqventer. Hvor en allene eller flere end to borgemestere er, de forvexlis oc i lige maade, saa at enhver icke uden et aar er i en bestilling, oc det sede oc den øfverst al tid neste aar blifver nederst, den nederste flyttis it sede op bedre oc de andre i lige maader fremat. Forløfvis, afsettis eller døer nogen af dennem, forbemelte steder bekleder, da skal de, nest dennem sidendis ere, i de afvictis plads indtrede oc ende samme bestilling, naar forbemelte afvigte den skulle ent oc fuldkommit hafde. Ingen maa fra saadan bestilling forløfvis, saafrembt hand er dyctig, uden det sker met voris udtrycte bevilning. De, som tiltallis for sager, deris ære eller oc deris gode rycte, nafn oc oprictighed paagielder, maa icke borgemester eller raads sede beklede, indtil de ved endlig domb frikiendis. Midlertid skal andre i deris steder forordnis, indtil de sig lovligen, som forbemelt er, erklerit hafver. 10. Befindis oc nogens udygtighed for svaghed, alder, armoed af hans egen forsømmelse oc uduelighed foraarsagit, eller uvittighed eller oc beskyldis for uflittighed, utroskab eller andet saadant, da skal vor lensmand nøiactigen derom forfare oc os derom udførligen lade forstendige, paa det vi efter noksom beretning derom uden vitløftig proces kand lade anordne. 11. Naar nogen, som forbemelt er, forløfvis, afsettis eller ved døden afgaar, da skal vor lensmand paa de steder, vi icke 1 self personligen ere tilstede, ti da skal saadant met voris egen bevilling forrettis, enten selfver allene paa de steder, saadant hid indtil sedvaanligt verit hafver, eller oc met borgemestere oc raad, indtil vi anderledis derom tilsiger, en anden dyctig borger udi hans sted i raadit indtage, hvilken skal saa vere conditioneret, at hand borgemesters bestilling, naar fornøden giøris oc hannem tilfalder, bekvemmelig oc met byens nytte kand forestaa, oc skal ingen heller nogen byes af disse eller andre bestillinger at betiene sig maa veigre, met mindre hand er skipper, styrmand, seglingsmand eller oc saadan handverksfolk, som vi fremdelis dertil priviligiere ville, hvilke maa dog oc dertil brugis, om de self det sambtycker, dog skulle de icke befries for formyndere at vere, om de dertil tagis oc dyctige ere. 12. Byes kemner eller kemnere, om flere giøris for- 1 AB forbig.: icke. nøden, skulle oc iblant de fornemmeste borgere af borgemestere oc raad udnefnis den 2. januarii, til hvilke det forledne aars kemner skulle ofverlefvere beholdingen oc giøre regenskab inden 14 dage nest efter, uden nogen videre undskylding udi lensmandens, tvende raadmends, af lensmanden dertil forordnit, oc nogle borgernis ofververelse, hvilke oc udi regenskabit skal giøre mangel. Er lensmanden for lovlig forfald icke tilstede, da skal saadant ske udi taxereborgernis ofververelse, dog skal lendsmanden til hans hiemkomst regenskabit, som forbemelt er, ofverse oc det ratificere eller oc antegne mangel derudi. Giører de icke regenskab inden 14 dage dernest efter, som forbemelt er, da skulle de derfore tiltallis oc straffis efter deris formufve. For manglerne skulle de enten strax giøre klart eller met nøiactig erklering dennem afbevise. Giører de icke strax klart for manglerne, da skulle de vere forplict for dennem dobbelt at betalle, oc skal forige aars kemner, om der¹ [er] 2 en udi byen eller den nederste, om flere ere, nestfølgende aar al tid vere forplict at lade sig finde, hvor hand hedenfordris af kemnerne at giøre paa al ting undervisning, som samme aars kemnere af hannem til efterretning hafver at spørge. 13. Den tredie januarii skulle borgeskabit udvelle gode, forstandige borgere, som der boesiddende en tid lang verit hafver oc borgernis leilighed kiende, to, fire eller flere efter byens størelse, hvilke skulle met forige aars kemnere det aar vere³ taxerere oc den første søgnedag i februario hvert aar giøre en taxt paa alle udi byen, øfrighed oc borgere ingen undtagen, hvorefter ald udgift til geistlig, verdslig brug, oc hvad som helst nafn det nefnis kand, skal paa enhver beregnis, dog for den aarlig skat nu udgifvis oc vacthold udi fridstid, ti udi feigdetid 1 Således og A; B: det. 2 Således AB. 3 AB forbig.: vere. AB: taxere. maa ingen derfor vere fri, skulle formyndere vere forskaanit, saa oc borgemestere oc raad, hvor de hidindtil derfore fri verit hafver, meden ald anden byes udgift eller tynge skal de efter deris formufve oc taxter hielpe at drage, paa det de fattige borgere icke skulle dermet allene beladis. 14. Self skulle taxererne blifve ved forige aars taxt, met mindre de ved arf eller andre maader deris formufve fast høigre, end den var, forbedrit hafve, oc da skal lensmanden tvende andre borgere dertil nefne, som dennem skal paanye taxere. 15. Inden fiorten dage derefter skal lensmanden met en af borgemesterne oc tvende raadmend, som hand self dertil skal nefne, høre saa vel deris angifvende, som formen andre at vere for ringe taxerit, som deris, der men sig at vere for høigt sat, oc hvor saadant skellig befindis, tilholde taxererne saadant at 2 andres oc derforuden ald taxten igennemse, oc dersom der befindis taxererne nogen at hafve giort til vilge, enten for de tilforne af dennem taxerit er eller herefter taxeris skulle, dennem lade tiltale for utroskab oc efter dommens indhold lade straffe. 16. Er lensmanden udi lovlig forfald, da skulle borgemestere oc raad udi dette forbemelte vere udi hans sted oc hafve inspection, at al tingest gaaer ret til, saafrembt de icke self derfore af vor lensmand ville som sambtyckere oc udi gierningen skyldige straffis. 17. Borgmesterne skulle met bygfougden udi vor tieniste, naar befallis, udskrifve skibsfolk, handverker, baadsfolk. Findis de at lade høig eller laug atvare, paa det de sig eller deris kunde undsticke, eller oc forbigaaer oc forskaaner nogen, for de ere i deris eller nogens øfrigheds 1 AB forbig.: fast. 2 AB: oc. 3 Således og AB. 4 AB: ting. eller andens tieniste, da skulle de tiltallis oc straffis som de, sig mod voris brefve oc befalning forgribe. 18. For det sidste, hvor nogen handel eller vandel er, skulle kiøbmendene den 1. martii under dennem en ofverkiøbmand aarligen udvelge, indfød eller fremmid, om hand hellers er boesat oc hafver forstand paa handel. Hand skal vere forplict en visse time paa dagen at foretage alle irringer oc tvist, som kiøbmand, indlendisk oc udlendisk, imellem kommer, anlangende kiøb, sal, vexel, asseurance, fract, metskabii oc andit, hvad nafn det nefnis kand, handelen vedkommer, met tvende andre kiøbmend, af hvilke hver af de tvistende en maa dertil nefne, oc først giøre sit bedste at midle dennem imellem. Ville de icke sig lade sige, da skal hand uden forhal gifve en skriftlig afsked fra sig, hvilken den part, sig nøie lader met afsickten, for borgemester oc raad eller byefougden oc anden ordentlig dommer hafver til des bedre sagsens udretning at legge udi rette. Samme afsicht skal ved skrifveren gifves beskrefven. 19. Skrifveren skal holde rictig bog. Hans løn skal hannem giøris af kiøbmendene, hvorfore hand for alle saadanne afsichter saa vel som certer, contracter oc andet saadant skal lade sig fornøie efter den taxt, kiøbmanden hannem setter, oc icke maa tage foræring af nogen. 20. Giøris fornøden, at nogen udi fremmede sprok forfaren holdis, som maa brugis, naar begge parterne, som contraherer, fremmede oc udlendiske ere, da skulle kiøbmendene self dennem lønne; alle saadanne skulle af borgemestere oc raad beediges oc af dennem afsettis, om deris utroskab eller mutvilge findis oc kiøbmendene det ere begerendis, hvorudi skal actis de fledste kiøbmends stømmer oc mening. 21. Oc skal ingen criminalsager, hvorudi voris interesse met underløbber af forbemelte ofverkiøbmand foretagis oc afhandlis, metmindre hand derfore vil stande til rette. 22. Oc paa det al ting met voris saa vel som kiøbmandens sager dis rictiger kand tilgaa, da skal skrifveren holde rictig bog af al ting, som forbemelt er, intet undtagen, enten det, som udi venlighed forhandlis, eller det ved skriftlig afsket ordelis, oc hver uge eller maanit, naar det begeris, voris befallingsmand eller fougit, hvor det fornøden giøris, lade se. 23. Oc efterdi samme ofverkiøbmand icke er nogen ret dommere, meden en underhandlere, da skal hand icke heller for nogen hans udretning tiltallis, metmindre der befindis aabenbare vitterlig bedrag under. Er ofverkiøbmanden self partisk udi sagen eller oc interesseret, da skulle borgemesterne uden forhal vere forplict at nefne en eller to forstandige borgere udi hans sted, hvilke skulle procedere, som forbemelt er. 24. Fattis nogen paa saadan ofverkiøbmands eller deris dom, udi hans sted forordnede ere, stefne sig den ind for borgemestere oc raad oc procedere siden til andre ofverdommere, om fornøden giøris. 25. Andre smaa bestillinger oc byens tienere maa anordnis, lønis oc afskaffis af borgemestere, raad oc taxereborgere, dog at lensmanden met al ting hafver indseende. 26. Oc ligesom ingen for rigdom, medhold, slect oc svogerskaf skyld skulle til nogen bestilling nafn gifvis, saa skulle icke heller nogen for ringe ansøende maa forbigaaes, om de ere dyctige oc sig icke mod voris den augsburgiske confession modvillig stiller oc af et fridsomt oc got gemyet ere. 27. Skulle icke heller nogen saadan, hvo det oc vere kand, øfrigheds oc borgeris udvelelse met drik eller gestebud enten begyndis eller endis, icke heller for den aarsag 1 AB: borgemestere eller anden paaskud nogen, enten meden hand udi saadan 1 sin bestilling er, icke heller før heller siden noget lag eller dricken for den aarsag anrette, icke heller tilstede, at saadant ved andris sammenskud forrettis. Skal icke heller anden samkvem, hvor nogen ret holdis eller forligelse, kiøb eller sal sker, eller oc hvor nogen udskrifvis eller andet saadant efter nogens bestilling met taxt, be skrifvelse, regnskaber at høre, inventarium at giøre forrettis, met dricken, gestebud eller collation foretagis, saafrembt vert oc geste derfore ville icke tiltallis oc straffis som de, imod voris vilge oc forbud sig forgribe. 28. Oc paa det alt forbemelte des skickeligere kunde tilgaae, ville vi vor lensmand synderlig befallit oc paalagt hafve hermet, saa vel som oc at enhver sin bestilling, som hand ved bør, efterkommer, idelig oc alfvorlig indseende hafver; dennem, sig forser, lader tiltalle oc straffe; udi lige maader at oc forbemelte byes øfrighed saa vel som byefogden hermet hinanden hafver opsict, saafrembt de icke self som de, der samtycke oc medvidere ere, ville straffis. 1 AB forbig.: saadan. 2 AB forbig.: før heller. 3 AB: nogen. 4 AB: for. 5 AB: regenskab.

523. 1619 8. apr. (Kiøbenhafn.) Frdg. om guld- og sølvkroner og mindre møntsorter¹. R: Sæll. tegn. 21, 389–90. P: Samtidigt tryk i patentformat med kongens segl og påtegning om læsning 1619 på hallandske by- og herredsting. T: Samtidigt tryk på 2 blade med 20 linjer på 3. side og to ord i næstsidste linje. Desuden trykt samtidig på 2 blade med 17 linjer på 3. side og på 2 blade med 20 linjer på 3. side og ét ord i næstsidste linje, og efter et af disse trykt hos Scharling: Pengenes synkende værdi, s. 424. Eftersom daglig forfarenhed noksom gifver til kiende, hvorledis mønten udi atskillige lande och provincier for- 1 Forordningen omsendtes först 14. maj til forkyndelse, se Erslev: Rigsråd og 247. standermøder I, medelst formengelse af kaaber och anden materie megit corrumperis och jo miere och miere forveris, saa mand neppeligen efter des visse verd och valor med nogen sickerhed sig kand vide at rette, hvilket mienige kiøbmands trafic, handel och næring til største skade och forderf udi lengden gerader, daa paa det mønten udi vore riger och lande al tid kand blifve udi en statu och ved en visse verd och pris, hafve vi til saadant udi verk at stille och effectuere denne efterskrefne møntordinantie herefter udi vore riger och lande at anstille os at fortage for got anset, som er, I. at lade mønte først dobbelte kroner af got guld, af hvilke enhver skal gielde och udgifvis for trei rigsdaller in specie. 2. Dernest af got sølf efterskrevne mønt, som ere hiele, halfve och ort af kroner saa och halfve ortsdaller, fireskillinger, toskillinger och eniste skillinger, af hvilke forskrefne mønt en hiel krone skal al tid gielde halfanden rigsdaller in specie, en half krone tre rigsmark in specie och en ort af en krone halfanden rigsmark in specie, och skal tolf halfve ortsdaller vege lige ved en krone och otte af dennem gielde lige ved en rigsdaller in specie; sammeledis skulle fire och tyfve fireskillinger vege och gielde lige ved en krone och sexten gielde lige ved en rigsdaller in specie, otte och fyrretyfve toskillinger vege och gielde lige ved en krone och to och tredve gielde lige ved en rigsdaller in specie, saa och halffemtesindstyfve och sex enisteskillinger vege och gielde lige ved en krone, och fire och tresindstyfve gielde lige ved en rigsdaller in specie, och er denne mønt saaledis regnit, at al denne sølfmønt, hver efter sin verd, som ere en hiel krone, to halfve kroner, fire ortskroner, tolf halfve ortsdaller, fire och tyfve fireskillinger, otte och fyrretyfve toskillinger, 1 P forbig: och. sex och halffemtesindstyfve skillinger skulle vege, gielde och udgifvis for lige megit, som er lige ved krone eller halfanden rigsdaller in specie. 3. Udi lige maade ville vi lade mønte efterskrefne kaabermønt af got, rent kaaber, som ere hvider, af hvilke tre skal gielde en skilling af de, forbemelt ere, saa och blaffeter¹, som skulde gielde sex en skilling, som forbemelt er, och skal forskrefne kaabermønt vere saa victig, at tre hvider eller sex blaffeter¹ skulle indholde saa megit udi vecten, som mand kand kiøbe lige megit giort och arbeidet got kaaber for: herforuden och hvider af paiement, af hvilke fire skal gielde en skilling danske af de, forberørt er. 4. Hvorefter alle och enhver2 baade indlendiske och udlendiske udi vore riger och lande udi al handel, brug, udgift och indtegt endeligen skulle hafve sig at rette och forholde under tilbørlig pen och straf. 1 PT: blafferter. 2 P: hver.

524. 1619 14. apr. (Hafniæ.) Åb. brev om forbud mod at udføre uberedte okse- og kohuder fra København. Sæll. reg. 16, 420. Trykt herefter hos O. Nielsen: Københavns diplomatar. 2, 613. Eftersom vi erfarrer hudder af øxen och kiør, som slagtis her udi vor kiøbsted Kiøbenhafn, ubered at skulle herifra paa fremmede steder udskibis, hvilket foraarsager, at borgemesters och raads forordning om skouf¹ icke kand holdis, I. da ville vi med dette vort obne bref strengeligen och alvorligen forbudit hafve, at ingen uberedde oxe- eller koehudder maa herefter, indtil vi anderledis derom tilsigendis vorder, her fra forskrefne vor kiøbsted Kiøbenhafn paa andre steder udføris eller udskibis. 1 Frdg. 1605 30. juni. 2. Saafrembt nogen findis heremod at giøre, da saa vel den, som kiøber, [som den], som selger, at hafve forbrut for hver ubered oxe- eller koehud 10 rixdlr.

525. 1619 19. apr. (Hafniæ.) Åb. brev om forbud mod at holde svin i Malmø. Skånske reg. 4, 122–23. Vi erfarre, voldene udi vor kiøbsted Malmøe formedelst uroden af svin høiligen at forderfvis och beskendigis, och efterdi forskrefne volde til bedre brug ere forferdige[de] och icke sømmeligt er, at saadanne steder med saadanne urenlighed holdis, da saadan uskickelighed at forekomme, hafver vi verrit foraarsagit derom saaledis, som efterfølger, at forordne, I. at alle svin, som udi Malmøe och des forsteder [findis], skal afskaffis, men hvo, som svin hafver, skal dennom paa de steder uden byen holde, som kand verre voldene om Malmøe och byesmarken uden skade. 2. Hvoe, som befindis svin udi Malmøe eller des forsteder at holde, skal hver gang hafve forbrut ti rigsdaller. 3. Hafver eigeren och icke de penge at udlegge, da skal hand udi jeren forskickis hid til vor kiøbsted Kiøbenhafn der en tid lang med arbeide for saadan sin mutvillighed at straffis. 4. Ti biude vi och befalle hermed strengeligen och alfvorligen alle och hver udi Malmøe sig derefter at forholde, udi ligge maade vor befallingsmand, borgemestere, raadmend och andre, at de ofver denne vor befalling holder, saafrembt de icke derfore vil stande til rette.

526. 1619 19. apr. (Kiøbenhafn.) Åb. brev om, at Trælleborg skal afskaffes og den næring bruges i Malmø. R: Skånske reg. 4, 123–24. Trykt hos Lovén: Disertatio de territorio Skyttiano (Skytts härad), S. 102–3. Eftersom vi nochsom kand betrachte, at Trelborg vor købsted Malmøe saa ner er beliggende, at Trelborgs indvonneris brug drifvis och søgis emod indbygernis udi Malmøe yderste afbrek och skade, hvorudofver kunde vere at befrychte, at Malmøe, paa hvilken at befeste stor omkostning er andvent, skulle slet blifve øde och forderfvit os och rigget icke til ringe nachdel och skade, da hafver vi efter veigtige betenkende med voris Danmarkis riggis raaeds raaed och samtycke for gaaet anset den handel och brug udi Trelborg gandske och aldelis at afskaffe och henlegge til Malmøe, paa det samme bye, eftersom os [och] riggit magt derpaa liggendis er, kunde paa foede komme och [ved magt] blifve, och ville derfore alle Trelleborgs privilegier och friheder, dennom af fremfarne konninger saa vel som af os sielf¹ confereret och bevilget, med dette vort obne bref och [al]fv[o]rlig2 mandat och befalling och des kraft igienkaldet oc casseret hafve. . ., saa at Trelborg icke efter denne daug for nogen kiøbsted videre holdis skal eller maae. Bedendis och biudendis meninge indvonnere udi Trelborg, at i saa mange, som achter at drifve nogen borgelige brug och handtæring, eder til vor kiøbsted Malmøe eller andre privilegierede byer her udi rigget begifver och nedersetter, och eftersom vi for raadsompt och eder sielf best beleiligt erachter, at i eder udi vor kiøbsted Malmøe nedersetter, da ville vi saa mange af eder, som sig derhen begifvendis vorder, samme privilegier och ald anden rettighed forunde, bevilge och me[d]delle, som Malmøes borgere af os gifvet och confirmerede er. 1 Åb. brev 1599 20. oktbr. 2 R: ofverlig. 527. 1619 24. april. (Kiøbenhafn.) Åb. brev om artikler for bjargværket i Møllerød. R: Skånske reg. 4, 129–30. Artikler paa bergverkit til Mylerød anrørendis. 1. Skal bergesellerne, ertzgrafvere, smiddidne och ald arbidsfolkit udi gemen, som hoes bergverkit er bestilt, sig et gudfrychtit, stille, freidsommeligt och erligt lif och lefnit beflitte. Saafrembt nogen heremod handler, sig med ord eller gierninger modvilligen er och ubilligen vis beter, sig oc heller med truen anrigter, hand skal efter deris sigelse, som soerne ere, straffis. 2. Dersom nogen paa eller hoes dette verk, mands- eller kvindisperson, med sveren, banden, gudsbespottelse eller andre letferdige ord sig hører lader eller andre ond exempel gifver, skal ved fengsel eller anden straf efter, som forseelsen er til, och deris afsigelse, som soerne ere, refsis. 3. Dersom [sig] kief, trette eller slagsmaal iblant berggesellerne eller arbidsfolkit tildrager, skal bergmesteren parterne, om mueligt er, forlige, och dersom saadant icke ske kand, da skal hand med de beedigte ofver saadan tilfald sidde retten och den af parterrene (!), som sig forset hafver, udi tilbørlig straf kiende, hvoraf kongl. maits. lensmand eller foegit paa kongl. maits. vegne skal hafve den halfve part, den anden halfve part berglaufvit. 4. Dersom nogen dødslag eller andre saadane tilfalde sig tildrager, da skal den, som saadan gierning begaard, saafrembt hand ertappis kand, voris neste lensmand eller foegit ofverantvortis, hvilken med hannom efter landsens loug och skik skal procedere. 5. Skal ingen fra geverkarbeidit sig begifve eller bortrømme, hand jo tilforn hafver af verkmesteren eller forvalteren sin regtige afsked och pasbort, paa det udi 37 hans sted betimmen en anden dychtigt person kand til. forordnis, at arbeidit icke skal blifve forsømmit. 6. Saafrembt nogen understaar sig penge at optage och dermed bortløbber eller och af arbeidit bortrømmer, da skal hand ved voris fougder och officerer, hvor hand er at andreffe, udi heftelse tagis och til betalling och hørensomhed holdis. 7. Dersom nogen kand betredis nogit af geverkdens redskab eller.nogit andit dennom tilhørendis at hafve tagit eller henvent, hand skal efter landsens loug och ret straffis. 8. Hvis victualia och gedrenke geverken[s] beampter, berk- och schichtmesterne, saa och alle deris folk och arbedere til deris lifs notturft hafver fornøden, som her udi landit falder, item klede och vare til nøttørftighed¹, skal dennom paa de steder hoes berk- och hammerverkit accise och told-fri passere och tilstillis. 1 R tilf.: kleder.

528. 1619 14. maj. (Kiøbenhafn) Åb. brev om indskærpelse af recessens bestemmelse om læggelsen af humlekuler og ymper. R: Sæll. tegn. 21, 408–9. P: Samtidigt tryk i patentformat med kongens segl og påtegning om læsning til hallandske by- og herredsting. Desuden trykt samtidig på 2 blade. Eftersom den 59. articul udi konning Christian den tridies, vor kiere her farfaders, reces¹ tilholder enhver bonde hvert aar at vere forplichtig, dersom leiligheden er, udi det mindste at legge femb humblekuller, trei ymper abild, perer eller andere gouede treer, saa och plante ti piller eller och hafve forbrut en rixmark til sit herskab for hvert af dette fornefnde, hand aarligen forsømmer, och vi nu kommer udi forfaring forbemelte artickel enten lidet 1 Reces 1558. eller intet at efterkommis, da efterdi forskrefne artickel icke uden synderlige notvendige aarsager den gemene mand til gafn och fremtorf udi forskrefne reces er indført, 1. ville vi hermed alle och enhver strengelligen och alfvorlige[n] hafve befallet, at di herefter under den straf, recessen om formelder, ere tilfortenkte forskrefne humblekuller, pilestager och ymper at ligge och sette, saa fremt di icke derfaare ville tiltallis och straffis. 2. Hvormed vore lensmend, di som nu ere eller herefter kommendis vorder, skulle hafve alfvorlig och tilbørlig tilsiun, at forbemelte recessis articul saa vel som denne voris forordning aldiellis efterkommis och di, deremod giøre, efter som forskrefvit staar, straffis, och hvor bønderne icke hafver eller kand med rette eller menige lodseiers bevilling mere rumb indtage, da skulle di forskrefne kuller och treer udi marken langs dieris gierder hensette, och saa fremt de udi vort rentekammer for'dieris regenskaber ville kvitteris, da skulle di aarligen udi regenskaberne udi en serdielis post indføere, hvis bøeder for samme paabuds forsømmelse ere oppeboret, eller och med tingsvinde hoes forbemelte regenskaber giøre bevisligt, hvor mange och udi hvad soegen och bye di ere boendis, som saadant for armods skyld icke hafver kundet efterkommit och ellers dennom udi regenskabet icke passere eller blifve gotgiort. 3. I lige maade ville vi och voris undersaatter af adellen paalagt och befallet hafve, at di tilholder dieris bønder forbemelte recessis artickel at efterkomme, ansøendis, at enhver pligtig er, ingen undtagen, hvis udi recesserne paabydis, at holde. 1 P: hver.

529. 1619 18. juni. (Frederiksborg.) Åb. brev om, at alt, hvad der i København af folk uden börn bortgives til de fattige, skal komme disse til gode. 37* Åb. brev 1619 18. juni. Af vor synderlig betenkende, fattige och vedtørfvende mennisker til trøst och undsetning hafver vi for got anset saa och hermed approbieret, at alt hvis nogen vore undersatter, borger eller indvonere, udi vor kiøbsted Kiøbenhafn, som icke sielf hafver børn, paa dieris sotteseng bortgifver til de fattige och kand bevises at vere til de fattige bortgifvet och icke igienkaldet af den, det bortgaf, før end hand eller hun ved døden afgik, skal dennom ubehindret efterfølge och til dieris tarfve och nødtørft annammis och anvendis.

530. 1619 1. juli. (Kiøbenhafn.) Frdg. om, at svin og grise skulle være ringede¹. R: Sæll. tegn. 21, 428. O: Original udfærdigelse med kongens segl, læst 1619 og 1621 til hallandske by- og herredsting. K: Koncept. T: Samtidigt tryk på 2 blade med 19. linjer på 1. side. Desuden trykt samtidig på 2 blade med 20 linjer på 1. side. Eftersom vi komme udi forfaring, hvorledis paa enge och marken her udi vort rige Dannemark af svin [vroden] 2 och opkasten sker stoer skaede och forderfvelse, da paa det saadant det meste, mueligt er, kunde forekommis, hafver vi med voris Danmarkis rigis raads raad och betenkende for got anset denne voris forordning at lade udgaa, 1. [at] alle geistlig och verdslig, vere sig, hvo det vere kunde, skulle lade ringe sine svin [oc gruer] 4, unge och gamble, med ringe udi begge neseborene. 2. Ti bede vi, biude och alfvorligen befalle alle vore trou undersaatter, fogeder, embitsmend, menige adel och 1 Kilde til forordningen er mandat 2 Således O; R: vroeder; T: vraad- 1619 24. mars; om udarbejdelsen se Erslev: Rigsråd og stændermøder 1, 251–52. sel; K: vrodsel. 3 T: opkastelse. 4 Således OKT. ridderskab, clericier, borgemester, raad och alle andere øfrighedspersonner, at i self eder efter denne voris forordning holder, saa och hafver flitig indseende herudi, at den nu strax af alle och hver geistlig och vertslig blifver holdet och efterkommet. 3. Befindes noegen heremod i kiøbstederne eller paa landsbyerne, geistlige eller vertslige, dieris svin eller griser uringet at hafve, da skulle di alle och hver derfaare stande til rette, [och]2 borgere och bønder hafve forbrut svinen til dieris herskab, de geistlige til nest hoes liggendis hospital. 1 O forbig.: den. 2 Således OT

531. 1619 1. juli. (Hafniæ.) Frdg. om udførsel af græsoksne og fæ¹. R: Sæll. tegn. 21, 430. P: Samtidigt tryk i patentformat med kongens segl og læst til forskellige hallandske by- og herredsting. Desuden trykt samtidig på to blade med 21 og 22 linjer på 1. side. Eftersom vi tit och ofte ved atskillige mandater om gresøxen och andet fe uden sedvonlige och lovlige tider och steder at uddrifvis hafver forbudet, och dog forfarer saadanne voris forordninger ved atskillige faarevendelser riget til merkelig afbrek icke, som det sig burde, at efterkommis, da paa det øxenhandlingen, paa hvilket os, voris goede undersaatter och dette rigis indbyggere synderlig magt ligger, kand dis bedere underholdis, hafver vi efter meninge voris kiere trov undersaatters begiering och efter vort rigens raads raad bevilget, saa och hermed bevilger och alfvorligen befaller, 1. at ingen øxen eller andet saadant fæ maa herefter af riget til lands udføeris uden udi martii maanid alleniste, med mindere det lovligen bevisis saadant fæ at vere op- Om forordningens udarbejdelse, se Erslev: Rigsråd og stændermader 1, 251–52. staldet til at drifve och for Belt ved vinden, is eller och i andere maader behinderet. 2. Dog skulle hvis øxen paa Vestersøen eller Tyskland pleier til skibs at udføeris, icke hermed vere forment jo nu som tilforn at mue udskibis. 3. Fordrister sig noegen heremod at drifve eller udføere, hafve forbrut saadant fæ och der foruden straffis som den, sig emod vore mandater forbryder. 4. Ti biude vi hermed, saa och strengelligen befalle vore fougitter, embitsmend, borgemestere, raad och toldere, at di hermed flitig indseende hafve, saa fremt de enhver for sig icke ville stande os til rette som de, ofver voris befalling icke med den alfvor och flitighed holde, som de burde.

532. 1619 1. juli. (Hafniæ.) Frdg. om velkom til adelens bryllupper1. R: Sæll. tegn. 21, 432–33. T: Samtidigt tryk i patentformat med rettelser. Desuden trykt samtidig på 2 blade med 2 eller med 3 bogstaver i næstsidste linje. Eftersom vi atskillige unødige och forderfvellige bekostninger at afskaffe underskedlichen hafver ved voris obne brefve och mandater forordnet og dog dagelligen forfarer nogle sig udi synderlighed at bemøede, hvorledis di dennom self til skade och andere til it unt efterspeil samme voris goede och velmente paabud och anordninger med ny optenkte middel kunde giøre ufruchtbar och udi synderlighed adelsbrøllupper belangende, at en part om mandagen paa stoere velkom gandske unyttig bekostning anvender, da hafver vi den leillighed med vort rigens raad ofverveiget, betrachtet och for got anset hermed alle saadanne velkom at hafve afskaffet, saa at Om forordningens udarbejdelse, se Erslev: Rigsråd og stændermøder 1, 251–52. I. dersom noegen er til sins om mandagen brøllup høitiden at holde, at det da sker som om søndagen paa sallen, indtil bruden om aftenen hiemføeris, hvor dog for den skyld ingen banquet, maaltid eller andet saadant maa anrettis. Och paa det ingen, som vel er at formoede, heraf skulle tage aarsage brølluppe och banquet paa flere dage, end anordnet er, at holde och bekoste, da ville vi i lige maade forbudet hafve, at intet velkom eller saadant giestebud om tiesdagen maa anstiftes. 2. Der foruden och, eftersom vi erfarer, at en del af adellen til dieris brøllupper skovessen, saa och varm spise lade frembere, da efterdi saadant er tvert emod voris forige derom udgangne mandat¹, ville vi saadant och hermed endelligen hafve afskaffet. 3. Hvo, heremod sig findis at forgribe, hafve forbrut it tusind daller til nestbeliggende hospital, hvilken summa vor lensmand, som dermed skal hafve och hafve lade indseende, skal vere forplichtet at lade indfordere, saa fremt hand icke self samme pendinge til hospitallit vil erlegge. 1 Se frdg. 1603 30. juni.

533. 1619 1. juli. (Hafniæ.) Frdg. om salg af umyndige börns gods til betaling af disses gæld¹. R: Sæll. tegn. 21, 428–29. P: Samtidigt tryk i patentformat. T: Samtidigt tryk på to blade med 21 linjer på 3. side. Desuden trykt samtidig på to blade med 20 linjer på 3. side. Eftersom os andragis och berettis, hvorledis tit och ofte sig tildrager, at naar foreldre eller andere ved døeden afgaar och sig stoer gield efterlader, hvilken gield med anden besvering, vergemaallet følger, guodsit icke formaar at forrente, vergerne ville sig dog ei understaa samme børneguods at afhende, hvorudofver gielden under tiden 1 Om forordningens udarbejdelse, se Erslev: Rigsråd og stændermøder 1, 251–52. saalledis tilvoxer, at den fast tager ofverhand, fattige umyndige til merkellig skade, da paa det saadant herefter maa forekommis, saa och efterdi lougen udtrøckeligen formelder vitterligt gield af boen at skulle udgiøris, hafver vi for got anset hermed alle och enhver verge at paalegge och befalle, I. at de, hvor gield findis, først ald løsere och boskab lader vordere och selge, dog at di samme løsere och boskab alle vegne tilbiuder, saa och befliter sig det for høiere pris at selge och selge [lade]2, end det for sat och vorderet er, om noegen findis, det dyere[re]³ vil kiøbe. 2. Der nest saa fremt gielden icke dermet, saa vit fornøeden er, afhielpis, at di da udi lige maade jordeguods afhender, indtil saa lenge gielden saaledis i det ringeste formindskis, at naar de umyndiges ophold, vergepenge och anden besvering aarligen af indkompsten udliggis, gielden da af samme indkomstis rest kand med goed lempe forrentis, saa gielden ingenledis kand fremdiellis tilvoxe eller forhøigis. Dog skulle vergerne self enten ved sig eller andere intet saadant børneguods, løsøre eller jordegouds sig tilforhandle, icke heller noegen sig paaliudende eller andere det til vilge och ringere, end det vel verd er, ofverlade. 3. Befindis noegen verge sig her udi forsømmelig at forholde eller i noegen maade utilbørlig fordel at søege, staa sig derfaare til rette och straffis som den, sig udi svig och underfundighed hafver ladet befinde. 1 Reces 1558 § 53. Således PT; R: och selg. 3 Således P og T, hvilken sidste tekst tilf.: at, der findes tilskrevet i P. 534. 1619 1. juli. (Hafnæ.) Frdg. om mindreåringer og forpligtelser, som ere imod loven¹. R: Sæll. tegn. 21, 430–32. P: Samtidigt tryk i patentformat. T: Samtidigt tryk på 2 blade med 3 sider. F: Samtidigt tryk på 2 blade med 4 sider med 3 ord i næstsidste linje og Julij i datum. Desuden trykt samtidig to gange på 2 blade med 4 sider, én gang med 4 ord i næstsidste linje og én gang med 3 ord og Julii i datum, samt hos Paus: Forordninger etc. for Norge, s. 582–83. Eftersom vi hafver forfaret, ungdommen udi vore riger och lande deraf at lide største skade och afbrek, at lougen dennom efter dieris det attende aar fuldmyndig giør med dieris guods, arfve och eiendomb at raade, giøre, lade, afhende och forkomme, som dennom best siønnis, hvorofver en stoer del enten self dieris egen formue unyttelligen bortsetter eller och af andere ofvertalis at lofve och goed sige och derofver sig saaledis udi gield och forvoer 2 indvickeler och det, før end di til dieris aar och skiellige alder kommendis vorder, at de siden sent eller aldrig deraf kunde sig reise och befries, hvorfaare vi som en christen øfrighed och den, saadan voris undersaatters skade och forderf, saa vit skie kand, ere til sins at 4 hindere och afverge, hafver med vor rigens raads raad och betenkende veret foraarsagit denne efterfølgende forordning at lade udgaa, paabiude och befalle. I. Først skal ingen mandsperson, som sit femb och tyfvende aar icke til fulde end hafver, mue vere verge for noegen anden som den, der [icke] 5 aldiellis endnu er bekvem for sig selfver uden anders raad at verge. 2. Der nest skal saadanne mindereaarige sit guods icke heller mue afhende, med mindere det sker sin egen 1 Om forordningens udarbejdelse, se Erslev: Rigsråd og stændermøder I, 251–53. 2 Således og PTF; forord? 3 F: sinds afverge oc forhindre. 4 Således og T; F forbig.: at. 5 Således PT. 6 F tilf.: icke. lovlige gield, foraarsagit af reigsen, stuedering, tog eller hoftienniste, eller sine foreldris och dieris, hvis arfving hand er, at betalle, och da selge sig med sin forige vergis och neste venners raad och samtøcke, om di saa ner ere boesiddendis. Kiøber noegen anderledis med hannom, hafve tabt det, hand kiøber, och den, solt hafver, bekomme sit igien uden vederlaug. 3. For det tridie skal ingen, som icke de femb och tyfve aar, som forbemelt, fuldendet hafver, vere forplicht eller mue svare til de løfter, udi hvilke di efter denne dag for noegen, hvo det och vere kand, inden eller uden riget goedsiger eller hechter, meden di ere yngre end femb och tyfve fulde aar. 4. Saa fremt och saadanne mindreaarige med andre, som til dieris lovlige aar och alder kommen ere, udi it bref for eller til noegen hechter eller goed siger, da skulle de, til dieris lovlige aar och alder kommen ere, for de mindreaarige icke vere forplicht at indholde eller svare, meden di, som med saadanne mindreaarige forlofvere eller hechtere hafver ladet sig nøie, tage skade for hiemgield och achtis, som de for den mindreaarigis paart¹ ingen forlofvere eller hechter haft hafde. 5. Och eftersom vi lettelig erachte kunde, at den sedvonlige proces icke vil forblive, nemblig at di creditores, som gierne saadanne unge och uvittige mennisker ville an- [f]øere, sig udi gield och hechtebrefvenne och andere forplichter med exceptionibus skulle ville behielpe, da efterdi ingen er mechtig landslougen efter sin egen tycke med forskrifvinger och exceptionibus emod voris endellige³ intent och mening at afskaffe och cassere, synderlig denne, hvilken vi icke alenne for de mindreaariges skyld, meden och for det gemene beste hafver giort och sat ubrødel- 3 TF forbig.: endellige. 1 PTF: anpart. 2 Således TF; RP: ansnøere. ligen at holdis, er voris vilge, mening och forordning, at saadanne exceptiones som de, mod retten och ulovlige ere, icke skal udi noegen proces eller rettergang anses eller kraftige vere. 6. Understaar sig och noegen uden rettergang med ord eller gierning saadan obligation och de mindereaarigers forplicht at paaanke eller talle, da skal hand eller hun self erachtis som den, sig med underfundighed och ulovlig contract behielper, och alle slags retorsion mod hannom eller hende som de, saadanne ere, tilstedis och den mindreaarige, der paatallis, vere fra ald saadan injurie och paatalle lovlig fri och aldiellis undskylt saa vel som de, med hannom i løfte ere och for hans anpart kraffis och maanis.

535. 1619 1. juli. (Hafniæ.) Frdg. om, for hvor höj gældssag rigens dele må rejses¹. R: Sæll. tegn. 21, 429–30. P: Samtidigt tryk i patentformat med kongens segl og læst til forskellige hallandske by- og herredsting. Desuden trykt samtidig på 2 blade, én gang med Julii og én gang med Julij i datum. Eftersom vi af atskillige os forekomne tilfelde komme udi forfaring, hvorledis nogle vore undersaatter tit och ofte mere af tretters och vitløftigheders begierlighed end for sagerne udi sig selfve begynder och udfører med rigens delle och forfølgning de sager, som baade en ringe ting hafver paa sig, saa ochsaa nochsommelligen til herrits- och landsting med vurdering, nam eller udi andere maader lovligen kunde uden rigens ret at søgis, hvorudofver mange fattige och udi saadan proces ukyndige ofte for ringe aarsager udi stoer armoed och ulycke geraader, da paa det saadant det meste mueligt kunde forekommis och Om forordningens udarbejdelse, se Erslev: Rigsråd og stændermeder 1, 251–52. blifve afskaffit, hafver vi med rigens raads raad och betenkende veret foraarsagit saalledis derom at forordne, at ingen rigens forfølgning efter denne dag och indtil vi anderledis derom tilsigendis vorder, skal reisis eller udføeris udi nogen sag, hves første capital eller hofvidstoel icke udi det ringeste er eller beløber sig til tyfve rixdaller eller des verd, vere sig enten udi gield, bøder eller anden skyld. 1 P: vort rigis.

536. 1619 7. avg. (Bredsted.) Missive til Palle Rosenkrandz, lensmand på Vordingborg, om forholdsregler ved Vordingborg færgested for at hindre pestens udbredelse. Sell, tegn. 21, 434–35. Eftersom vi forfarer, at denne grasserende pestilentz begynder sig hel vit at udsprede och storligen [er] at befrychte, at den endnu viedere skal faa ofverhaand formedelst atskillige personer, som fra met samme siuge besmittet steder ofver gandske landet sig begifver och andere med sig besmitte, da paa det det sted, som voris kiere fru moder nu hofholdning hafver, kunde blifve fra samme grasserende och smitsomme siugdomb fri, saa vit gud allersommechtigste vil gifve sin naade til, hafver vi for got anset, at der indtil paa viedere beskeden och indtil denne siuge aflader, [icke] noegen veifarende folk eller andere ofver fergestedet ved vort slot Vardingborig til vort land Falster uden de, som der endelligen did ofver skulle och bekiente folk ere och icke er at befrychte, at di nogen saadan smitsomhed med sig føere, at maa och skulle ofverstedis, bedendis dig och ville, at du lader giøre en anordning, at ingen, uden efter som forskrefvet staar, ofver forskrefne fergested tilstedis at ofverkomme, och self flitelligen och alfvorligen dermed hafver indseende, at det blifver holdet. Sammeledis bede vi dig och ville, at du for forskrefne fergested icke heller tilsteder, imedlertiden denne siuge varer, noegen at komme ofver fra vort land Sielland och til forskrefne vort land Falster eller och fra Falster ofver til Sielland, til hvis markeder der paa begge sider kand holdis, paa det at siugdommens fremgang icke derofver skulle foraarsagis.

537. 1619 20. avg. (Nygaard.) Åb. brev til menigmand, som bygge og bo omkring Fredriksborg og den store ny dyrehave på Kronborg og Fredriksborg læn, om forbud mod at vandre gennem vange, kobler eller dyrehave ved Fredriksborg. Sæll. reg. 16, 444–45. Vi hafver for got anset icke at ville hafve nogens gang eller vandring igennom eller udi di indhegnede vange och kobbeler, som omkring vort slot Fredriksborg ere liggendis, eller forskrefne diurhave, 1. ti bede vi eder alle och hermed enhver serdellis strengeligen biude och befalle, at i retter eder herefter gandske och aldiellis at entholde eder forskrefne vange, kobbeller och diurhave der ved vort slot Fredderiksborg ligendis, enten med eders gang och vandring der udi eller der igennom at hafve eller och nødder, ber eller andet saadant at plucke och sanke. 2. Saafrembt nogen sig understaar heremod at giørre, da skal hand straffis, som ved bør. 3. Och ville [vi] hermed vore fougder, som paa forskrefne steder befalning hafver, vore vildskytter, skoufrider, jegere, fiskere och pandesvenne, som och paa samme steder noget hafver at forrette och bestille, alvorligen hafve befallet, at dersom i nogen udi forskrefne vange, kobbeller och diurhave finder, uden dennom som gaar at den ny vei, at hvilken at gaae vi icke hermed vil hafve forbudet, at i daa dennom med eder til slottet fører, och lensmanden eller fougden udi hans fraverrelse ofverantvorder, saa di derforre tilbørligen kunde blifve straffit, søendis med ingen igennom fingre, saafrembt i icke sielf som medvidere ville stande til rette och straffis.

538. 1619 19. septbr. (Valsbylle.) Åb. brev¹ om, at borgerskabet i Ålborg købstad må drive deres sædvanlige handel i egnen om Tisted og Fæggesund. R: Jyske reg. 7, 274. Eftersom menige borgerskab udi vor kiøbsted Aalborg os hafver ladet andrage och foregifve, hvorledis borgerne udi vor købsted Tisted skulle formene dennom at kiøbe, selge eller handle med nogen, som boer paa fire mile vegs ner omkring Tisted, saa vel som bønderne paa fire mile vegs omkring Tisted at handle med nogen Aalborg byes borgere paa f[ri] 2 markeder eller och Aalborg borger at lefvere bønderne udi Fegesund, som skal legge tov mile fraa Tisted, enten humble, staal, salt eller anden vare, som de dennom til deris behof kunde hafve solt; sammeledis skulle de ochsaa formene Aalborg borgere udi forskrefne sund at indtage, hvis koren de sig udi hele eller halfve lester af presterne eller bønderne kunde hafve tilforhandlet, hvilket altsammen [er] Olborg bye paa deris nering och kiøbmandsbrug, som de beretter sig af arilds tid paa forskrefne steder at hafve haft, til stoer afbrug och skade, taa hafver vi . . . unt och bevilget. . ., at Aalborg byes indbygere maa herefter, och indtil os anderledis med visser grund andragis och vi anderledis derom tilsigendis vorder, paa disse forskrefne steder och anden steds nyde och brugge slig kiøbmandskab och handtering, som de sedvanligen pleier och af arilds tid nyt och brugt hafver. 1 I randen a. st. står: Dette bref er in octobri maanet anno 1620 igien lefverit ind udi kgl. m. cantzeli. 2 R: fire. 539. 1619 26. oktbr. (Skanderborg.) Åb. brev om forbud mod, at indbyggerne i Vendsyssel eller Læse om nattetide optænde ild på stranden for at vildlede de sefarende. Jyske reg. 7, 279. Eftersom vi kommer udi forfaring, hvorledis udi och paa vore lande Vendsyssel och Lessøe sig adskillig slags folk saa vel af indvonerne der paa landet som fremmede, did hender at komme, skulde understaa om nattertide at giøre och optende ild och blus langs ad stranden, hvorudofver det er hent sig, at den søefarende mand merkelig stoer skade och fordervelse er tilføiet, och endnu er at befrygte, at dersom saadant ild och blus, som saaledis optendis, icke blef afskaffet, støre skade at skulde causere och foraarsaage, taa paa det saadant ulycke, som der ofver kunde den søefarende mand tilføiis, nest guds aller megtigstes hielp kunde afvendis och forekommis, ville vi menige indbyggere udi och paa vore lande Vendsyssel och Lessøe saa vel som andre, det vere sig vore egne undersotter eller udlendiske, som did til landen hender at komme, alvorligen och strengeligen forbudet hafve . . . I. at ingen skulde mue sig herefter om nattertide enten paa den øster eller vester side eller nogen anden steds langs ad stranden unders[t]aa at giøre och optende eller giøre och optende lade nogen slig ild eller blus, som den søefarende mand fraa sin rette kaas och seglation kunde afvende och forvilde och udi yderste ulycke och fordervelse bringe och anføre. 2. Dersom no[gen] sig understaar her emod at giøre, skulde de derfore tiltallis och uden ald naade paa lif och goeds straffis. 3. Bedendis och biudendis vore embidsmend, fogeder och alle andre, som paa vore vegne paa forskrefne steder hafver at commendere och befale, at i hafver alvorlig indsøende, at denne voris forordning blifver holden och efterkommet, och des ofvertredere tilbørligen straffer.

540. 1619 16. novbr. (Hafniæ.) Frdg. om tjenestefolk og løsgængere. R: Sæll. tegn. 21, 463–67. T: Samtidigt tryk på 4 blade med 8 ord i næstsidste linje og månedsnavnet antiqua. Desuden trykt samtidig på 4 blade, én gang med 8 ord i næstsidste linje og månedsnavnet kursiv og én gang med 5 ord i næstsidste linje, og hos Paus: Forordninger etc. for Norge, s. 584–89; et stykke af § 4 er aftrykt hos Rørdam: Kirkelove 3, 70–71. Eftersom os andragis, hvorledis tiennistefolk paa landsbygden nu paa nogle aars tid sig understaar ubillig och fast høiere løn at begiere och opberge, end de vel fortienne och en del hoesbunder afstedkomme kunde, da hafver vi saadan utilbørlighed at forkomme des leilighed med vor rigens raad beraadslaget och for got anset derom udi efterfølgende maader at forordne. 1. Først en fuldvoxen tiennistekarls helle aarsløn skal vere halffemte, femb, sex, siu daller mynt och der emellum eller och siu daller och en mrk. i det aller høieste, dalleren bereignet til fieresinstyfve skielling danske, och skal med saadan forholdis efter, som och tilforne paa atskillige steder, hvor ringere arbeid falder och landsens leillighed det icke tilsteder, ringere løn pleier at udgifvis, hvormed voris lensmend skal flitig hafve och hafve lade indseende, at lønnen icke forhøies paa de steder, den hid indtil ringere verit hafver, och at hvor tiennistetiundet sig hid indtil med halffemte och femb saadanne daller eller ringere hafver ladet fornøie, de herefter icke sex eller siu fordrer, saa fremt de icke efter denne vor forordnings indhold vil straffis. En halfvoxen drengs løn skal vere ringere efter, som hand er ferdig at arbeide och hosbunden 1 T forbig.: och. med hannom kand forenis. Och skulle dog baade de, der tienner for fuld och half løn, vere ufortraadne til dieris arbeide och lade sig nøige med den kost, bunden self sedvonligen brueger och kand afstedkomme; saa fremt noegen befindis, som bundens kost laster eller i andere maader stiller sig med ord, gierning eller trusel modvillig, dennom skulle herskabet, naar di derom videndis vorder, første gang straff[e] med nogle dagers fengsel til vand och brød paa bundens bekostning och siden haardere efter, som dieris forsielse tiere befindis och lovligen dennom ofverbevisis. 2. Dernest efterdi bønderne mange stets bedere kand afstedkomme saadan løn udi kornsæd och kleder at betalle end i rede pendinge, da ville vi i lige maader och befalle, at hvor bunden allerede pleier met kornsæd at lønne och det formaar och vil, da skal den, der tienner, kvitte i sin løn tov och tredufve skielling danske for hver skippe kornsæd och self lade kornet til och nyde samme sæd icke i giødningen, meden i middelmaadige jord; hvor och hafresæd undis, der skal kvittis for hver skippe sexten skielling danske. Och skal bunden icke mue unde tiennistekarle mere end tov, trei eller fiere skipper kornsed och tov, trei eller fiere skipper hafversæd i det høieste efter, som eignen er och bunden mere eller mindere jord hafver at aflade; dog hvor tiennistefolk for denne tid ingen kornsæd eller och tov eller trei skipper allenne hafver haft, der skal v[o]res fougitter och de, ofver dennom hafver at befalle, endelligen hafve i acht, at det och herefter derved forblifver; ti vi denne voris forordning bunden til beste och icke til besvering hafver ladet udgaa. Her foruden maa och bunden forskaffe dieris tiennistefolk af vare, som her udi landet giort er, vadmel, lerrit och skoe, hvilket 3 Således T; R: vehre. Således T; R: straffis. 27: tiennistekarlen. udi pendinge anslagit skal udi lønnen kortis, som epter følger, nemblig en alne vadmel for otte skielling, en alne hørgaarn tolf skielling, en alne blorgarn sex skielling, it par skoe tredufve och toe skielling danske. Befindis noegen, vere sig prest, foeget eller bunde paa kronnens, adellens eller die geistliges bosiddende, som ved noegen contract och forligelse hemmelig eller aabenbaare viedere udlofvendis eller udgifvendis vorder, end forbemelt er, vere sig i pendinge, sæd, vare, frihold for skat eller gildisøl eller och noeget andet, under hvad skin det och udleggis kand, da skal hoesbunden och tiennistetiundet hver dennom første gang hafve forbrut til herskabet sex daller mynt, bereignet dalleren til fieresinstyfve skielling danske; findis enten dieris forsielse tiere, da skal hosbunden høigre och efter sin formue, meden tiennistefolket straffis med it aars arbeide udi jern. 3. For det tridie skal ingen paa landsbygden fra dette vort obne brefs dato i neste sex aar mue bortfeste sig til bundearbeide och tienniste ringere en hel eller half aar, och skal saa ingen paa landet for dagløn mue arbeide uden boesette och gifte paa gaard eller gaardspart, gadehusmend och indister, som er gifte och giører och gifver aarlig rettighed til dieris herskab. Forser sig noegen tiennistekarl eller dreng heremod, hafve for hver gang forbrut sex daller mynt til sit herskab. Dog ville vi hermed icke hafve forment, at de ved søekanten, sig paa nogle visse tider om aarit af fiskeri och søen nerer, joe mue om vinteren och, naar de icke ere til søes, sig for dagløn bortfeste. Icke skal heller hermed vere forbudet, at de handverksfolk, recessen ¹ tilsteder paa lantsbygden sig at oppeholde, jo maa herefter som tilforn der hafve dieris tilhold och sig nere, som hid indtil sedvonligt hafver veret. 4. For det fierde skulle alle tiennistekarle och drenge, som til bundearbeide ere antagede, vere sig hos adel, geist- 1 Reces 1558 § 55. 1 lige, borgere eller bønder, med mindere de fester gaard eller gaardsparter, vere forpligt til¹ [deris] tienniste otte ugger for faredag til dieris hosbunde lovligen at opsige, och saa fremt dieris hosbunde dennom til utilbørlighed vil opholde, da maa di tiennisten løskynde udi nogle af bye- eller sognefolkens nerverelse eller och til kierkestefne; uførmør hosbunden dennom derfore, straffis, som ved bør. Och paa det tiennistetiunden, mands eller kvindis person, icke skal skie noegen forhindering i tiennisten, naar de en gang den lovlig opsagt hafver, [i]2 synderlighed naar de uden sognet eller herredet sig achter at begifve, da skal dieris sogneprest vere forplicht, saa framt de nogen bevis ere begierendis, naar de til sognestefne dieris tienniste lovlig opsiger, at meddelle dennom bevis, at de ere fri och ledig fra tienniste, saa och for echteskab, saa framt de ellers icke med noegen trolofved eller vied ere och saadan bevis i lige maade begiere; och skal ingen prest under tilbørlig straf saadan bevis dennom veigre eller och den dennom ofver en half dag forholde; hvoraf³ presterne skal af tiennistedrenge, som tienner for fuld løn, gifvis tove skielling danske, af de, for half løn tienne, och kvindispersonner en skielling danske. Begifver sig och noegen saadanne tiennistekarle eller drenge ulovlig af dieris hosbunders tienniste, da skulle di hafve forbrut saa megit, som dieris hafte aarsløn sig kand beløbbe, halfdellen til hosbunden och halfdellen til hosbundens herskab, meden di, som dennom antager och det vider eller vide kunde, skulle dobbelt saa megit til den forige och rette tiennistetiundis hosbunde och samme hosbundens herskab hafve forbrut. 5. For det fembte, efterdi vel er at befrychte, atskillige parti af samme tiennistefolk heller skulle sig ved 1 T forbig.: til. Således T. 3 T: hvorfore. leddiggang och anden paafund behielpe end med en billig løn och, som forordnet er, lade nøige, da paa det saadant maa forekommis, ville vi met dennom, hvilke sin tienniste, som forbemelt er, opsagt hafver, saa vel som med andere saa och løsegengere herefter det saaledis forholdit hafve, at hvor som helst de betredis och icke lovligen beviser sig, saa framt de ellers ved sundhed verit hafver, tienniste at hafve for en billig løn begerit paa de steder, de behøfvedis och kunde antagis, da skulle de strax paagribis och ofver dennom domb forhverfvis, hvor mange maaneder eller aar de ere plichtige udi jern som fanger at arbeide, saa fremt de des midlertid intet beganget hafver, hvorfaare de høigre burde at straffis. Siden skal vore lensmend dennom, som paa vore och kronnens grunde saalledis skyldige befindis, med ringeste bekostning til skibs, om leilligheden saalledis er, eller och til lants til vor kiøbsted Kiøbenhafn udi jern forskicke med dieris domb, hvor udi alle vidnisbiurd emod dennom forhverfvet skal vere forfattet, paa det, saa framt noegen saadan af had och afvind forurettet ere under det skin, at de skulle vere løsgengere, de da kunde igien til rette forhielpis. 6. Udi lige maade skal met dennom forholdis, som sig for soldater udgifver och her udi riget¹, hvor, gud. vere lofvit, ingen feide er, landenne igiennom stryger, de tiennistløse folk dog och soldater undertagen, som skelligen befindis paa dieris rette reigse at vere stedde och sig uden tryglen forholder heller och uden tvifvelsmaal den formue eiger, at de sig deraf kunde erholde och icke met nogen mands skade hafver sig med leddigang at oppeholde.

7. Findis noegen løsegengere videndis til sig at holde, dennom huse, helle och herberge, de skulle hafve forbrut dieris feste til dieris hosbunde och der foruden, om dennom 1 T: rigerne. ofverbevisis noegen ulovlig madskabie, vidskab och fellig met saadanne løsgengere at hafve haft, da staa sig til rette och straffis, som ved bør. Dersom och nogle vore undersaatter af adel icke self formaar saadane modvillige och løsegengere at antaste, straffe eller och dennom udi goued forvaring hafve, da maa di det vore lensmend, udi hvis len di ere boendis, til kiende gifve, saa och dennom til hannom lade ofverantvorde, at hand sig met dennom efter, som før er rørt, kand forholde. 8. Och efterdi vi kommer udi forfaring, at de forordninger, som vi riget och den meninge mand til gaufn och nøtte tit och ofte hafver ladet publicere, undertiden føie udrette af den aarsag, at en part vore lensmend sig dermed behielper dennom at vere ubevist, hvis deremod sker, och dog midlertid self ringe om samme forseelser udforsker, meden saggen paa dieris fogeder hiemstiller, hvilke dog for mange privat aarsager skyld saadanne forordninger tit och ofte enten forglemmer eller forsettelligen forbigaar, hvorfaar de andere voris befallingsmend, som saadanne vore mandaters execution med støere flid sig vilde lade veret befalet, forhindris, da paa det tiennistefolket saa vel som løsgengere sig icke af it len i it andet skulle begifve, hvor dieris modvilge dennom torde passere, ville vi hermed strengelligen och alfvorligen vore lensmend paalagt och befallet hafve, at de sielf sig høiligen dette vort mandats saa vel som de forordninger, om betlerne tilforne udgangen er, execution antager och sielf udi egen person derom udi dennom undergifne byer och len forfarer, saa och dieris underhafvendis borgemestere, raadmend, fogeder och andere tilholder dermed at hafve tilbørlig opsiun och alle dennom, ingen undertagen, som saadanne ofvertredelsers medviedere ere, andere til it exempel lader tiltalle och straffe. 17: hvorofver. 9. Och skulle vore lensmend hver udi sit len nogle gange om aarit udi det ringeste vere forplicht at randsage och forfare, om met lønnen, tiennistefolk, løsgengere och betlere forholdis, som forordnit er, och da tilforne de neste lensmend och adellen, som udi hans hans len boendis ere, derom forstendige och tilbiude, paa det enhver paa dieris. grund kunde paa en daug och tid gifve acht derpaa och tilhielpe denne voris forordning [at fyllistgiøre, men findis ofver forhaabning nogle voris undersaatter af adel denne voris forordning] icke at efterkomme, da skal vor lensmand, som ofver samme lantsort paa vore vegne hafver at befalle, naar di enten adellen sielf eller dieris fuldmechtige mundellig eller skriftlig derom advarit hafver, och samme af adellen eller dieris fuldmechtige dog findis forsømmellig, fuldmagt hafve, saa och forplicht vere efter dette vort mandats indhold at fortfare. 10. Hvilken voris forordning vore befallingsmend, ridderskab, clericie, fogeder, borgemestere och raadmend och alle andere endellig efterkomme skulle, saa fremt de icke ville stande os til rette som di, vore mandater icke achte. 1 Således T.

541. 1619 16. novbr. (Kiøbenhafn.) Frdg. om mønten. R: Sæll. tegn. 21, 461–63. T: Samtidigt tryk på tre blade med tilhørende tittelblad og kongens segl. Her findes § inddeling, som fattes i R. Desuden trykt samtidig på to blade; hos Paus: Forordninger etc. for Norge, s. 589–93; hos Collin: Om rigsmønt og courant, bilag no. 4: hos Scharling: Pengenes synkende værdi, s. 425–26. Eftersom den mangfoldig mynten af formengt malm och payement hoes dette rigis naboer stoer uordning foraarsager, synderlig at rixdaller och sølfmynten saa høit paa prisen hoes vore naboer udi Tyskland mod samme ringe mynt forsettis, annammis och udgifvis, at, med mindere vi saadant udi tide forekom, det var at befrychte den gouede mynt epter haanden af vore riger skulde udføeris och de¹ deremod med ringe och und mynt voris kiere trov undersaatter, indbyggerne, til uforvindellig skade forfyldis, da hafver vi saadant at afvende des leillighed veret foraarsagid at ofverveit och med vor rigens raads raad och samtycke derom hermed udi vore riger Dannemark, Norge och des underliggendis lande at forordne, som efterfølger: En rixdaller in specie och en spansk matte af otte realer skal herefter gielde halffemtesindstyfve och sex skielling danske, och skal halfve daller och matter, ort saa och halfve ordsdaller och matter efter samme verds leillighed beregnis. 2. En rosennobel skal vere gangbar for fiere rixdaller in specie; en dobbelt pistolet eller spanske doublon for halffierde rixdaller in specie; en ungerske gylden eller ducat for siu rixort in specie. 3. En danske kronne, sølf- eller guldmønt, skal gielde halfanden rixdaller in specie, som er siu mark danske och fire skielling, som er i skiellinger 144; en half krone halffierde mark danske och 2 skielling eller och i skiellinger beregnet 72 skielling, de andere kronnens undersorter eller smaa sølfmynt skulle efter lige verd hver efter sin andel och efter, som paa dennom findis stemplet och benefnd, udgifvis och antagis. 4. Mark danske eller markstycker skal gielde 20 sk. danske, halfve markstycker 10 sk. danske. 5. Alle fiereskiellingstycker af formengd och payiment skal herefter icke mue annammis och udgifvis høiere end halffierde skielling danske, dog sølf fiereskiellingstycker saa och de, som til Hamborg och Lyb[e]k med begge byers sedvonlige vaben och stempel befindis at vere slagen efter Således T; R: de. den korn och skrot, de nu kort forleden samme stets at myntis ere anordnet, skulle udi forskrefne vore riger och lande vere gangbare for 4 sk. danske; toeskiellingstycker af payiment skal udgifvis for halfanden och en fierdepart af en skielling; enlig skiellinger, søslinger, hvider och saadan smaamynt af formengt och payement eller kobber skulle efter den anordning, vi vore myntmestere derom gifvet hafver, och som paa dennom findis stemplet och benefnd, gielde och annammis. 6. Och efterdi den forskrefne myntis urichtighed dagelligen tager til, saa ingen ende lettelligen er derpaa at forvente, da ville vi med dette vort obne brev alfvorligen och strengelligen hafve forbudet, at ingen mynt af formengde metal och payement, vere sig markstycker, fiereskiellingstycker, dobbelt och enlig skiellinger, syslinger, hvider eller andere sorter, hvad nafn de och hafve kand, som efter nerverende it tusind sex hundrede och nitten aars udgang eller och uden aarstal findis at vere uden riget myntede och slagene, skulle herepter i vore riger och lande mue indføeris, hafvis eller forhandlis, indtil saa lenge noegen vis forordning smaamynten anlangende i det rommerske rige blifver forfattet och holdet, dog skulle herunder forskrefne lybsk och Hamborg fiereskillingstycker icke vere ment. 7. End vorder der skellig tvifvel, at noegen pendinge indfører, som med vrang aarstal ere stemp[l]ede, hand vinde med sin ed efter lougen sig derudi icke at vere medvidere eller och stande derfore tilbørligen til rette. 8. For det siste, paa det och udi handel, vexel, kiøb och sal saadan aarlig myntis forandring icke skal foraarsage noegen vitløftighed och irring mellum de handlende, meden at di maa vide och hafve en vis current mynt och kiøbmandspendinge, hvorefter de sig udi kiøb och sal 1 T forbig.: och lande. kunde hafve at rette, da ville vi och hermed hafve forordnet, at ald handel, kiøb och sal efter denne daug be regnis paa skiellinger, danske markstycker eller och paa daaller, beregnet til fiere danske markstycker eller fieresindstyfve skielling danske. Bereigner noegen kiøb til anden mynt, hafve ald saadan summa forbrøt och viedere straffis, som ved bør; dog naar kiøb er slutit til forskrefne mynt, saafremt kiøbmanden forplichter sig betalningen udi nogen vis slags pendinge in specie at lefvere, da bør hand det at efterkomme; skal och enhver, hvis bref, segel och forplict paa rixdaller ere udgifvid eller herefter udgifvis, vere plichtig efter sin forskrifning at holde. Befindes der nogen, forskrefne slags mynt anderledis, end di nu satte och afsette ere, udgifver eller anammer eller forbudne mynt indfører eller hafver udi sin verge eller och til anden pendinge nogen kiøb slutter, end før er rørt, eller i andre maader mod denne voris forordning sig forholder, hand hafve forbrut saadan mynt och derforuden straffis, som den sig mod voris mandater hafver forgreben.

Belangendis pendinge, som efter voris mynt uden riget och paa andere steder slais och myntis, dermet skal efter førige derom udgangne obne brefve¹ forholdis. Ti biude och befalle vi vore fougitter, embitsmend, borgemestere och alle de, som befalling hafve, at i enhver med sine undergifne indlendiske och udlendiske, ingen undertagen, hafver flitig indseende, at de uden noegen udflucht och undskyldning denne voris forordning aldiellis och i alle sine puncter efterkommer, saafremt de icke self derfaare vil stande os til rette. 1 Frdg. 1619 8. jan. 542. 1619 22. novbr. (Hafniæ.) Missive til lensmændene i Danmark og Norge om, at vi med Danmarkes riges råds råd og samtykke have været forårsaget at pålægge købstæderne til genopførelse (forbygning) af Halmstad, som er afbrændt af vådeild og er en af rigets grænsefæstninger, så at den ikke kan stå længe uopbygget, at erlægge en almindelig hjælp og kontribution i rigsdaler in specie eller 96 sk. danske for hver daler; de skulle derfor tilholde borgemestre og råd i købstæderne at rette dem efter at indkræve hin skat og selv have tilsyn med, at alt går ligeligt til, så at hver sættes og takseres efter sin handel, vandel og formue, og den rige hjælper den fattige; skatten skal erlægges i rentekammeret til förstkommende påske med rigtigt mandtal og besked, hvormed de ligeledes skulle have indseende. R: Sæll. tegn. 21, 467–68. 1 Listen over kontributionens störrelse og fordeling på de enkelte byer er ikke indført i R.

543. 1619 1. decbr. (Hafniæ.) Frdg. om, at rå huder ikke må udføres fra Køge. Sæll. reg. 16, 458. Eftersom vi hafver ladet vorris obne brefve udgaa, at ingen fra vore kiøbsteder Kiøbenhafn¹ eller Helsingøer mue til skibs udførre raae eller utilgiort hudder, och vi dog forfarrer, mange hudder fra bemelte steder til vor kiøbsted Kiøge at henførris och siden derifra ud af vorre riger och lande at udskibis, voris forrige forordning med at forrekomme och eludere,

1. da ville vi och hermed alvorligen och strengeligen forbudet hafve menige forskrefne vor kiøbsted Kiøgis indbyggere eller och fremde, som did hender at komme, 1 Åb. brev 1619 14. apr. nogle raae och utilgiort huder der for byen at indtage och derfra til skibs, under hvad undskylding det och vere kand, udførre. 2. Saafrembt nogen deremod befindes, skal hand icke alenne hafve forbrut forskrefne huder, hand hafver med at fare, mens derforuden stande til rette som den, der emod voris forordning handle och giørre sig understaar.

3. Biudendis och befallendis borgemestere och raadmend saa och byfoget udi vor kiøbsted Kiøge at hafve indseende, at denne vor forordning blifver holdet och efterkommet, saafrembt di icke sielf som medvidere och som die, der med andre, som emod vores forordning handle, ser igennom fingre.

544. 1619 7. decbr. (Hafniæ.) Missive til Kristoffer Ulfeld, lensmand på Visborg, om at forbyde de Rostokker og andre fremmede at holde købesvende og kramboder om vinteren på Gulland og at påse, at forordningen om mål og vægt overholdes. Skånske tegn. 4, 304–5. Eftersom vi kommer udi forfaring, hvorledis nogle Rostocker saa och andre fremmede sig skal tilholle nogen synderlig rettighed der paa vort land Gulland med deris køfsvene efter Michaeli dag och ofver sedvaanligen tid och en part om vinteren ofver der same steds at lade stor brug drifve och kramboer der opsette och siden udi lige maade [sig] ud paa landit begifve och der udi bondens boe emod des privilegier och gamle sedvaner lader tilvordere, hvis bønderne kand verre denom skyllig, da bede vi dich och ville, at du med ald flid och alfvorligen herefter lader forbyde och ingen saadane udi andre køfsteder usedvanlig friheder denom tilsteder, med mindre de loufligen bevise kand sig dertil at verre berrettiget, dog at du med al tingist herudi efter lougen forfarer och endelig dom uden tvilfachtige clausuler derpaa tager. Befindis och nogen af borgerskafvit udi vor køfsted Visbye de fremmedis kramboer for deris egne at udgifve, da skalt du dennom udi lige maade lade tiltalle doch tilforn atvare och paaminde, at de sig saadan brug entholler, och herudi med lempe procederer och forfarer, saa ingen dermed forurettis. Eftersom os och forberrettis, hvorledis lybsk allen och vecht der paa landit skal brugis, da bede vi dig i lige maade och ville, at du dermed hafver indseende, at den allen och vecht der saa vel paa landit som paa andre kronens underligende steder och orter brugis, som voris udgangne forordning¹ derom formøller. 1 Frdg. 1613 19. juni.

545. 1619 8. decbr. (Kiøbenhafn.) Åb. brev om forbud mod landkøb på Gulland. Skånske reg. 4, 147. Eftersom vi tit och ofte baade sielf med voris obne brefve¹ saa ochsaa voris commissarier, som til vort land Gulland hafver verrit afferdigit, om det ubillige landkiøb uchristelig och ulidelig aager, der same steds drifvis, hafver forordnet, och vi nu forfarrer, at saadant alligevel endnu som tilforne icke dismindre skal gaae i sin fulde svang, alfmuen paa Gulland til støreste skade och forarmmelse, da paa det saadant en gang for alle maae afskaffis, ville vi hermed alfvorligen och under høi straf alt saadant landkiøb och anden uchristelige och ulidelige aager, e hvad for slags det er eller vere kand och ved hvad midel och prætext det och drifvis kunde, aldellis hafve afskaffit och 1 Sådanne udstedte af Fredrik II. kunne findes under »handela i sagregistret til dette værks 2. bd. 2 Se fuldmagt og instruks for disse af 1618 a. st. 111–12 og 112–16. En af dem udstedt forordning for Gulland af 1618 30. avg. findes trykt i Handl. rör. Skandinaviens historia 30, 359–97. forbødet, hvormed vor lendsmand paa vort slot Vesborg, som nu er eller herefter kommendis vorder, skal hafve alfvorlig och tilbiørlig tilsiun, at icke nogen heremod at handle eller foretagge tilstedis, och de heremod at giøre sig fordrigste, blifver uden ald undskylding, som mandats ofvertredere straffede, saafrembt hand sielfver icke derfore vil stande os til rette, ansøendis vi saadant det gandske land til beste forordnit och ment hafver.

546. 1619 21. decbr. (Haderslefhus.) Frdg. for Haderslevhus læn om svin at ringe, om forbud mod at bære besser i brudeskare og om knægte, som undvige fra fanen i Haderslev. Jyske reg. 7, 288–90. I. Eftersom vi komme udi forfaring, hvorledis paa enge och marke udi vort len Haderslefhus af svin urøden och opkasten sker stor skade och forderfvelse, daa paa det saadant det meste, mueligt kunde vere, kunde forekommis, hafver vi nu for gaat anset denne voris forordning at lade udgaae, I. at alle geistlige och verslige, vere sig hvo det vere kunde, skulle lade ringe deris svin och grise, unge och gammel, udi begge neseborene, 2. Ti biude och befale vi alle vore troe undersatter adel och uadel udi vor kiøbsted Haderslef och Haderslef hus len, borgemestere och raadmend, fogeder och alle andre, at i eder nu efter denne voris forordning holder, saa och at hafve fligtig indseende herudi, at denne voris forordning blifver efterkommit. 3. Befindis nogen heremod udi vor kiøbsted Haderslef eller ochsaa paa landsbyerne, geistlige eller verslige, deris svin och griser uringet at hafve, daa skulde de derfore stande til rette, de verslige hafve forbrut deris svin och griser til os och de geistlige til Haderslef hospital. II. Udi lige maade, efterdi os ochsaa forberettis, at de, som rider udi brudskaren, enten for brudgomb eller brud, hafve hidindtil ført bøsser, enhver ved sin hest, och afskot icke aleniste for brudhusit, mens ochsaa ved kierkerne, hvorudofver stoer uskickelighed och ulycke sig hafver tildraget, som befindis at hesterne udi brudskaren blifver skambferet ochsaa ihielskut, sammeledis ochsaa er farligt for ild och brand at hus och gaard ved druckenskab formiddelst saadant skiuden kunde anstickis, frugtsommelige kvinder ochsaa derofver forferdis och skreckis, som kand ske gud allermegtigste til fortørnelse, daa paa det saadant uskickelighed maa forkomis och afskaffis, ville vi dette saaledis herefter hafve huldet. I. at ingen skal føre nogen bøsser udi brudskaren ved hesten. 2. Dersom sig nu herimod nogen lader finde och understaar udi saa maader at føre nogen bøsser uanset, hand icke skiuder dermed, skal hand hafve forbrut til os ti rixdaller til sagefald hver gang saa ofte och saa tit, hand dermed befindis. III. Sammeledis, eftersom vi och kommer udi forfaring, at nogle unge karle, som ere udtagen och hafver bøsser och gever under voris fenlin udi vort len Haderslef hus, at de dennom understaar i den mening, de vilde vere samme gever kvit, [at]¹ entvige paa fremmede stafven udi teniste, saa ville vi nu dette herefter saaledis dermed hafve holdet, I. at hvo, samme voben och verer er tilforordnet, och de drager derfraa enten inden eller uden lands uden 1 R: och. øfrigheds samtycke, enten til geistlige eller verslige udi teniste, skulle som uhørsomme och menedige, som fraa deris ansvorne fane entløbben, derfor forfølgis och hafve forbrut ald deris goeds til os. 2. Eftersom och ingen forordning hafver veret, naar samme knegte skulde vere opvartig, at deris hosbonde, naar de igien hiembkommer, icke vilde gifve dennom deris løn, ei heller antage udi teniste udigien, saa skal nu herefter saaledis dermed forholdis, at nar samme knegte er udi vore bestilling, skal sine andre trei legsbrødre vere forpligt at gifve hannom sin løn efter, som hans hosbonde hannom lofvit hafver, hvad hannom midlertid kand tilkomme. Hvad sin tering anlanger, hvad hannom derpaa blifver tilforordnet, skulde de fire legsbrødre tillige faa och hannom fornøie, efterdi ubilligt er, at hosbonden skulde baade miste sin svend och ligevel gifve hannom sin løn.

547. 1620 7. jan. (Skanderborg.) Frdg. om, at ingen soldat under det jyske regiment må begive sig af tjenesten, för end fire år ere omme. Jyske reg. 7, 286–87. 1. Vi haver for gaat anset, at ingen, som sig begifver under det jutske regiment, enten de sielf ville gange udi den krigsteniste, de ere udskrefne udi, eller sig af dennem, som ere udskrefne, lader leie, mue fraa regimentet forløfvis, før end fire aar ere omme, mens endeligen skulle tilforpligt vere, det vere sig enten de nogen offici under regimentet betener eller icke, at forblifve forskrefne fire aar derunder och giøre, hvis dennom af officererne artiklerne gemes vorder befalet och forelegt, och icke voris øfverste eller ofversteliutenent at mue forløfve nogen af officerne eller nogen af soldaterne fraa regimentet, før end de forskrefne fire aar hafver udtient, dog hermed icke ment, dersom nogen sig saa forholder, som det sig icke bør, de jo daa efter artiklernes indhold skulle forandris och afsettis, casseris och straffis, som ved bør. 2. Dersom sig och nogen uden forlof och rigtig pas och beskeden derfraa begifver, før end hand fire aar efter, som forskrefvit staar, hafver udtient, daa at straffis efter artiklernis indhold, och dersom nogen af capiteinerne de andre underofficerer eller sine underhafvende soldater forløfver inden forskrefne tid, daa der at stande til rette som de, der emod voris forordning [at] handle sig understanden.

548. 1620 17. febr. (Hafniæ.) Missive til lænsmænd over al Danmark om at sörge for, at de kamre, i hvilke folk ere dede af den grasserende sygdom, og de dedes klæder renses godt, för de bruges på ny. Sæll. tegn. 21, 493. Eftersom den farlige grasserende siugdom, som paa mange steder her udi rigit hafde tagit stoer ofverhaand, begynder nu at aflade och stillis, hvorfore gud allersommechtigste evig vere lofvit, da paa det videre fare och siugens conbenation maatte nest guds hielp forekommis, bede vi dig och ville, at tu det saaledis udi dit len, det vere sig udi kiøbsted eller paa landet, forordner, at førend nogen anden folk di huse och kammer, som nogen ere udaf døde, eller derudi med samme siugdom hafver verit befengte, beboer och derudi kommer, fliteligen blifver rensit, loftenne, guollene och indhafvendis boeskab toet och skurit, saa och klederne udi verd lagt och ald anden middel dertil blifver brugt, som udi slig tid fornøden giøris, och til saadan und luft och videre sygens udspredelse at forekomme kand eragtis nødvendigt. Postscriptum: Naar saadant, som forskrefvit staar, med største flid skied er, da maa de dødis arfvinger bekomme, hvis dennem er til beretigit. 549. 1620 16. mars. (Frederiksborg.) Mandat om, at ingen varer må føres i land fra skibe i Øresund, för tolden er blevet berigtiget. Sæll. reg. 17, 21. Eftersom Baltazar Bitter, voris visitator udi Øresund, os hafver ladet andrage och til kiende gifve, hvorledis atskillige underslaug paa told och rettighed, os tilkommende, der udi Sundet skal begaais, i det at tit och ofte af fremmede och udlendiske skibe skal udi land føris atskillige gods och vare, ligesom det voris undersatter tilhørde och her udi riget skulle forbrugis, selgis eller afhendis och merket paa same gods forandris siden och det igen til skibs føris voris told och rettighed dermed at fortie och os derom bedrage, daa saadan underfundighed at forrekomme hafver vi veret foraarsaget denne forordning derom at giørre och ville: I. at ingen, det vere sig och hvem det vere kunde, skulle mue herefter udaf nogen fremmede skibe udi land føre eller føre lade noget gods och vare stort eller lidet, under hvad skin det och vere kunde, før end som heldst forskrefne skibe sig paa voris toldbod hafver angifvet och der al tingest rigtig giort och af voris visitator er blefven besøgt; dog hvis vare paa forskrefne skibe kand vere vore undersatter her udi riget tilhørende och for lideligere told eller och gandske kvit pleie dennem at undis och passeris, naar di først hafver bevist saadan vare dennem alene at tilkomme och skibene ere fortoldet och besøgt, de det til lands at mue føre och efter, som die pleier, niude. 2. Forbiudendis alle och enhver heremod at hindre eller giøre, saa och skipper, bodsmend, fergemend, indlendiske och udlendiske nogen vare at udtage udi Øresund med skuder, prammer eller baade af forskrefne fremmede skibe, før end som helst di ere fortoldet och visiteret, saafrembt i icke derforre tilbørligen ville stande til rette och lide.

550. 1620 18. mars. (Hafniæ.) Frdg. om stadfæstelse på borgemester og råds anordning i København om gadernes renholdelse. Sæll. reg. 17, 23–29. 1 Denne er i sin helhed aftrykt hos O. Nielsen: Københavns diplomatarium 2, 619–25.

551. [1620 21. mars. (Frederiksborg.)] Missive til landsdommerne om, at ingen må dömmes fredles for ringe årsag, når han straks vil rette for sig, og at særlig ikke vornede bøndersönner, som opholde sig på fremmed stavn, må dömmes fredles¹. Sæll. tegn. 21, 504. Eftersom vi komme udi forfaring, mange tit och ofte at forfølgis paa dieris fred och, endog di dieris bøder for retten tilbiuder, skal de dog alligevel des uanset fredløs dømmis, da bede vi dig och ville, at tu dermed saaledis herefter forholder, at ingen, som dieris bødder lougligen frembyder och paa tinget til stede hafver, blifver fredløs giort, saa och flichtig agt och opsiun hafver, for hvad sager nogen vorder fredløs giort, ei tilstedendis nogen for ringe aarsager skyld, som icke udi loufven eller recessen omformeldis, efter som hidindtil skied er, at miste sin fred. I brevene til landsdommerne i Sælland og Låland blev tilföjet: Icke heller ville vi, at nogen vornede bøndersønner derfore skal blifve fredløs kient, at di sig paa andre dieris stafn imod der, som de fød ere, oppeholder, men allene tildømmis at vere den rette dieris eiermand, som dennom stændermøder 1, 267 og 274. 1 Anledningen til missivets udstedelse, se Erslev: Rigsråd og tiltalle lader, følgachtige, hvor di findis eller betredis kunde.

552. 1620 21. mars. (Hafniæ.) Missive til Kristoffer Basse, befalingsmand på Kronborg, om den tynge, som i henhold til frdg. 1619 7. april skal hvile på borgemestre, rådmænd, toldere og toldskrivere i Helsingør. Sæll. tegn. 21, 505. Afskrift 1648 efter original udfærdigelse. Vi erfarer, efter at vor forordning er udgangen om borgemestere och raadder udi vor kiøbsted Helsingøer dieris omskiftelse, och hvorledis med øfrigheden udi kiøbstederne skulle forholdis 1, at skal tvistis, for hvilke tønge de skal vere fri och for hvilke icke, da ville vi os derom saaledis resolverit hafve, at borgemestere och raad, toldere och toldskrifvere skal vere fri for aarlig skat, ecker, fergeløn, vagt, bøsseskiøtterhold, saa frempt de ellers derfore tilforn och af arrilds tid hafver verit forskonit och derpaa ere privilegerede Dog hvis almindelig landskat belanger, naar den paabiudis, saa och kirker och skoeller at holde ved lige med dieris personner och de, der udi tiennist giører, saa och alle andre byens tiennere, som dennom saa vel som meninge indbyggere til nytte besoldis, disligeste byens vanding, gader och anden byens bygning och notturft, derfore skal de, som det dennom samptligen til gafn och beste giøris, dieris andiel efter dieris formufve udgifve, hvorfor di, saadan byens indkomme opberger, tvende slags bøger och regenskaber skulle efter forberørt leiglighed forfatte. Ti bede vi dig och ville, at tu dig derefter retter, och at tu dennom tilholder sig derefter at forholde, indtil vi om enten parternis rettighed anderledis blifver informerit. 1 Frdg. 1619 7. april. 553. 1620 22. mars. (Hafniæ.) Missive til lensmændene over alt Danmark, hvor forstrand er, om tilsyn med, at forbrydere, som have fortjent livsstraf, ikke römme bort. Sæll. tegn. 21, 506. Eftersom sig tit och ofte tildrager, at misdedere, som lifsstraf med ald rette fortient hafver, naar de nogen misgierning hafver begangit, strax søge fergesteder och andre orter ved strandsiden, hvor di først och snarist undkomme kunde, da paa det saadanne dieris fortiente løn maae och kunde bekomme, ville vi, at tu alle vegne der udi dit len, hvor nogen leiglighed ved strandsiden er, och baade eller fiskeri kand brugis, lader giøre den anordning, at baadene ofver alt saaledis blifver belagt och forvarit, saa vel som aarerne ochsaa, at ingen dennom uden eiernis vidskab och minde kand blifve mechtig; disligeste lader forbiude, at ingen ubekient och di, som mistengt kunde vere, paa nogen saadanne steder ofverføris eller udkommer, med mindre de richtig besked eller pas hafver, hvortil du udi dit len, hvor fornøden er och vi och kronen allene eller største lodseigere er, strandfougder skal sette och forordne, som dermed kand hafve tilbørlig tilsiun, saa och svare til hvis forseelse, som kand hende at skie, hvilke for dieris umage vi naadigst ville unde dieris gaarde, di udi boer, kvit och fri for egt och arbeide. Sammeledis ville vi, at tu med første leiglighed dig udi vor candzelie imod os erklerer, paa hvilke steder nogen af addelen ud med strandsiden udi dit len enten er allene eller och største lodseigere. 1 Anledningen til missivets udstedelse, se Erslev: Rigsråd og stændermøder 1, 266 og 273–74.

554. 1620 22. mars. (Hafniæ.) Missive til Kristoffer Basse, lensmand på Fredriksborg, om, at der skal forholdes efter ordinansen med de af kongens tjenere, som forse sig med lejermål. Sæll. tegn. 21, 506. Eftersom os andragis, at naar slotsfolkit eller andre vore tiennere sig med leiermaal eller ellers forser, di sig da skulle ville unddrage fra kierkens disciplin, da efterdi ordinantzen icke mindre end landslofven bør at holdis, bede vi dig och ville, at tu dennom, som sig udi saa maade forser, tilholder, at di sig efter ordinantzen¹ och som sedvanligt skier, forholder. 1 Kirkeord. 1539 bl. L.

555. 1620 22. mars. (Hafniæ.) Frdg. om, hvorledes herefter skal forholdes med manddrab, som sker i ufrit folks nærværelse og påsyn. R: Sæll. tegn. 21, 507–8. T: Samtidigt tryk på 2 blade med 23 linjer på 1. side. Desuden trykt samtidig på 2 blade med 24 linjer på 1. side, og hos Paus: Forordninger etc. for Norge, s. 593–94. Eftersom her udi vore riger och lande adskiellige drab skier af den aarsag, at di, som nerverendis ere, under tiden der til skynder, undertiden icke saadan ulycke hindrer, som di vel burde och kunde, da paa det saadan misgierning och deraf foraarsagede guds fortørnelse saa vit mueligt maa afskaffis, hafver vi efter vore Danmarkis rigis raads raad for got anset derom denne vor forordning at lade udgaae, som efterfølger. 1. Hvor nogen tvedragt och uenighed udi nogen dieris nerverende paasiun eller udi nogen forsambling iblant ufrit folk sig begifver, da skulle di, som udi det selskab paa samme tid nerverendis til stede ere, vere forpligt med ald mueligste flid at forekomme och afverge, at icke nogit manddrab blifver begangit, men dersom derofver nogit manddrab skier, da skulle di alle, som forbemelt ere, 1 Tindskyder urigtig: men dersom derofver noget mandrab blifver begangit. samptlig och udi ser vere forpligt mandraberen at hindre och opholde, at hand icke undviger och bortkommer, och saa frempt hand dog undkommer, da skulle de strax ufortøfvit sette hannom efter och endeligen vere forpligt at skaffe hannom tilstede inden otte dage der nest efter udi det seniste, eller ochsaa enhver af dennom, om de ere formufvende, straffis med fuld mandboed at udgifve, som er 18 daller curant, och dersom dieris formufve det icke taal, da straffis efter den leiglighed, som formufven kand vere, eller lide paa kroppen med fengsel och arbeide af dieris hosbund efter, som dis vilkor kand tilsige. 2. Dog skulle icke hermed vere ment, dersom nogen af samme selskab befindis at hafve verit udi raad och handgierning til samme drab, medens da dermed efter lougen och recessen forholdis. 3. Forbemelte bøder skal vere forfalden halfveparten til den skyldigis hosbund och herskab eller och, om hand er tiennistløs, til den, retten tilhører ofver stedet, hvor drabet skied er, den anden halfve part til den dødis neste arfvinger. 4. End skier drab udi birk eller kiøbing, da vere samme bøder til trei skiftis forfalden, en part den, retten ofver stedet tilhører, en part til hosbunden eller herskabet, och hvo som icke hosbund eller herskab hafver, da skal samme part af bødder ochsaa vere forfalden til den, stedet tilhører; den tridie part vere forbrut til den dødis arfvinger.

556. 1620 23. mars. (Hafniæ.) Missive til lensmændene i Fyen om at føre tilsyn med landstingsriderne. Fynske tegn. 3, 559. Eftersom os forberettis med landstingridere ved landstinget udi vort land Fyen icke saa skickeligen at skal forholdis, som fornøden er, daa paa det med vore brefve, mandater och andet, som fra landstingit til andre tinge och steder bør at forkyndis, kand, som det sig bør, omgaaes, bede vi eder och ville, at i dermed herefter opsiun hafver, at saadane landstingsridere holne blifver, som deris bestilling efter, som forbemelt er, kunde forrette.

557. 1620 23. mars. (Hafniæ.) Frdg. om præsters kaldelse¹. R: Sæll. tegn. 21, 507. T: Samtidigt tryk på to blade med tittelside og teksten på to sider, med rettelser, brugt som manuskript til senere tryk. Desuden trykt samtidig på 2 blade med 3 sider og enten 19 eller 20 linjer på 3. side; efter et af disse hos Paus: Forordninger etc. for Norge, s. 595–96 (med årstal 1617), hos Ketilson: Forordninger, udgivne til Island 2, 316–17, og hos Rørdam: Kirkelove 3, 72–73, og i Kirkehist. saml. III 3, 182–83 efter en samtidig afskrift. Eftersom vi af dagelige os forekommende klagemaal och angifvende komme udi forfaring, hvorledis naar nogit prestekald ledigt vorder, adskielige tvist och uenighed forfalder, før end en anden person lougligen efter ordinantzen 2 igien kand kaldit blifve, och det af den aarsage fornemligen, at udi ordinantzen icke saa udtryckeligen findis derom specificerit, som vel fornøden er, da hafver vi saadant at forekomme och afskaffe efterfølgende skik och forordning med Danmarkis rigis raads raad och betenkende beslutet och berammit,

1. at hvor nogen sogneprest skal kaldis til tvende eller trende sogner och ingen befindis at hafve jus patronatus til nogen af samme sogner, da skulle de siuf mend, som efter ordinanzen udnefnis, tagis' af beggi eller alle sogner, saa at al tid en tagis mere af hofvitsognit end af det eller di, som for annexer hafver verit holdet.

2. End er nogen af addel boesidendis udi et af sognerne, da skal samme sogen, saa vit prestekald sig 1 Om forordningens udarbejdelse, se Erslev: Rigsråd og stænder- møder 1, 267 og 274–75. 2 Kirkeord. 1539 bl. XLIII. belanger, regnis for hofvitsognit; meden er addelspersonner boendis udi begge sogner eller ingen udi enten af sognerne, da skulle di fleste kaldsmend tagis af det rette hofvitsogen.

3. Befindis sognerne udi flere herritter at vere beliggende, da skal den herridsprovste, udi hvis herrit det sogen er, som de fleste kaldsmend udnefner, vere ofver. verendis efter ordinantzen.

4. Och skal samptlige kaldsmend i samme sogen samblis och udgifve kald, och eftersom ordinantzen formelder, at kald strax bør at gaae for sig, da saa frempt nogit ledigt kald for vichtige aarsager icke strax med en duelig person kand forsørgis, saa skal dog dermed i det lengste icke lenger end udi sex ugger oppeholdis; dog udi pest och andre smitsomme siugers tid skal med det første och strax, saa vit mueligt er, fortfaris.

558. 1620 mars. (Hafniæ.) Missive til lænsmændene over alt riget om at sende dem, som for ringe tyveri dömmes til galge og gren, over til København i kongens arbejde. Sæll. tegn. 21, 513. Eftersom vi forfarer dennom, som udi et ringe tiufveri befindis, tit och ofte ved yderste lovmaal at efterstrebis och paa lifvet straffis, da samme lofsens strenghed udi den pungt at formilde, hafver vi for got anset, at di personner, som udi saadan tiufveri betredis och ved ordentlig domb och ret derofver blifver efter lougen tildømpt at straffis med gallie och gren, mue och skulle paa dieris if forskaannis dog hidofver udi vort arbeide paa nogle aars tid efter, som dieris forseelse er til, at forblifve och som andre fanger, her samme steds arbeider, skulle forskickis, da bede vi dig och ville, at tu di personner, som udi dit len blifver for nogen ringe tiufveri skyld tildømpt at straffis paa dieris lif, med det egit visse bud hid til vor kiøbsted Kiøbenhafn frembskicker saa vel som ochsaa dommen paa enhver med fremsender, at derudaf kand forfaris om dieris forseelse och derefter forordnis, hvor mange aar enhver skulle her udi saadan arbeide forblifve, dog at ingen hid ofverskickis, uden dennom tilforn er domb ofvergangen, och icke heller nogen anden, som for gueds bespottelse eller saadan anden grofve misgierning dømmis fra dieris hals, meden med dennom efter dommens indhold och voris sidste reces¹ forholdis. 1 Reces 1615 § 39.

559. 1620 18. maj. (Krempe.) Frdg. om forbud mod, at beredte huder og skind indføres i riget¹. Sæll. reg. 17, 60–61. Eftersom vi tit och ofte ved atskillige middel hafver eftertrachtet, hvorledis nest guds den allermechtigstes hielp vort rige Danmark och des gode indbyggere, voris kiere troe undersatter, motte tiltage och sin vilkor och leilighed forbedre och dog fast icke bekvemmere middel befinde, end at kiøbstederne her udi riget med haandverksfolk kunde besetttis och derofver komme til større och visse næring, end de tilforne haft hafver, i det den, dennem mest delen hidindtil ser, af egen efterladenhed, en del och af fremmede hafver verred betaget, i synderlighed eftersom blant andet huder och skind af de vare ere, som i stor mengde baade her i riget falder saa och forbrugis, och vi dog befinde fremmede icke aleniste dennem af riget at udførre, meden och tilgiort dennem at indførre voris fattige undersatter, handverksfolket til merkelig och ubillig efterdel, hvilke ved saadant de middel, de skulle opholde sig ved, betagis, da hafver vi saadant at forrekomme med vort rigens raads raad, bevilling och samtycke saa och 1 Om forordningens udarbejdelse, møder 1, 266 og 271. se Erslev: Rigsråd og stænderaf den macht och myndighed, os af gud alsommechtigste gifvet er, vort rigis beste at vide och fremme och des indvoneris, voris kiere undersatters, undergang och skade ved rigens egen indlendiske middel at afvende, for got anset hermed at forordne, I. at efter st. Mickelsdag førstkommendis och til vi anderledis derom tilsigendis vorder, ingen beriddet hudder eller skind her udi riget udi de lande och steder, denne voris forordning blifver publiceret och at holdis befallet, skulle indføris, forhandlis eller forarbeidis. 2. Befindis nogen indlendiske eller udlendiske dennem at indføre, forhandle eller forarbeide, da skulle de, hvis hudder och skind, beridde eller uberidde, de hafver, til os och kronen hafve forbrut och derofver straffis efter dieris formufve som de, voris mandater ei achte vilde. 3. Ti biude vi hermed och alvorligen befalle voris fougder, embitsmend, borgemestere, raadmend och alle, som hermed bør at hafve indseende, at de høiligen och med stor flid sig lader vere befallet, at denne vor forordning maa efterkommis, saafrembt de sielf icke vil stande os til rette som de, ofver vor forordning icke holde och i deris embede sig icke saa troe och flichtige lader befinde, som de plichtige ere.

560. 1620 19. avg. (Odense.) Missive til Mandrup Parsberg, lensmand på Ålborghus, om forbud mod, at urtekræmmere i Ålborg sælge apotekervare (nogen apoteckeri). Jyske tegn. 7, 43. Vi bede eder och ville, at i hafver flichtig acht och tilsiun med, at ingen materialister eller urtekremere udi vor kiøbsted Aalborg tilstedis nogle composita eller andet, som apoteket allene vedkommer, at falholde, men huos apotekerne der same steds, som saadant allene bør och maa selge, same vare at kiøbes. Saafremt nogen af forskrefne materialister sig heremoed forgriber, ville vi, at i dennom tilbørligen derfore tiltaler och straffe lader.

561. 1620 14. septbr. (Hafniæ.) Krigsordinans for fodfolket i Skåne, Halland og Bleking (Blegginde) 1. R: Skånske reg. 4, 184–86. 1 Ordinansens tekst indeholder ingen antydning om, at den kun skulde gælde for landene øst for Sundet, og den er også aldeles enslydende med krigsord. 1621 12. april for hele riget på de til aftrykket af denne meddelte varianter nær. Hjæmmelen for dens begrænsede gyldighed haves kun i den i R indførte overskrift. – Anledning til ordinansens udstedelse, se Erslev: Rigsråd og stændermøder 1, 266, 271–73 og 309 og videre ndfr. under no. 583.

562. 1620 ¹ 8. oktbr. (Roskielde.) Åb. brev om forbud mod udførsel af havre fra riget. R: Skånske reg. 4, 145. Eftersom vi forfare alle vegne udi nerverendis aar udi vort land Skaanne at hafve verit stor mis[vex]t2 paa hafre, da paa det hafre icke udaf riget skal forføris och deraf dyertid foraarsagis, hafver vi for gaaet anset derom dette voris forbudsbref at lade udgaae,

1. ville derfore hermed alle och hver, baade indlendigske och udlendigske forbudet hafve, at ingen indtil paa videre besked understaar sig nogen hafre udaf rigget at udføre eller føre lade.

2. Findis nogen sig heremod at fordriste, da skulle vore lensmend dennom, som vore mandater ofvertrede, tilbøerligen derfore tiltalle och straffe lade. 1 Brevet står mellem brevene fra 2 R utydelig. 1619.

563. 1620 10. oktbr. (Hafniæ.) Åb. brev om vagt om vinteren på orlogsskibene. Sæll. reg. 17, 83. Eftersom vi for nogen tid siden for got hafver anset, at vorre skibshøfvitsmend och officerere skulle om vinteren och, efter at vorre orlogeskibe udi hafn lagde ere, skiftis til en om den anden paa den tid, enhver forordnet blifver, paa vorre orlogskibe om natten at holde guod, flittig och tilbørlig vacht, I. da ville vi hermed voris capiteiner och skibs officerere alvorligen hafve forrelagt och commenderet, at de herefter retter dennom efter enhver udi egen person til den tid, hannom tilkommer och befallet blifver, sin vacht paa vore orlogskibe troligen och tilbørligen at forse. 2. Saa frembt nogens, enten vore capiteiners eller dieris, som der udofver bør at se och acht hafve, forsømmelse her udinden befindis, at vachten eller anden tilsiun icke, som det sig bør, blifver holdet och forrettet, och vor skibsflode eller noget vort skib (det gud forbiude), for dieris efterladenhed skyld kunde hende eller tilføies naagen uformodelig skade eller ulycke, de da icke derforre ville stande os til rette.

564. 1621 9. jan. (Hafniæ.) Missive til lænsmændene over bægge rigerne om at føre tilsyn med forpagterne af tolden og akcisen. Sæll. tegn 21, 545. Eftersom vi hafver bortpachtet mieste diellen tolden och accissen her udi vort rige Danmark, da bede vi eder och ville, at i med dennom, som toldene udi eders len forpachtet hafver och den nu forestaar eller herefter forpachtendis eller forestaaendis vorder, hafver flichtig indseende, at di icke utilbørligen nogen imod dieris forpachtning och bestellingsbrefs [indhold] opholder och forureter eller under det skin nogen forbudne vare udsteder, och dennom foreholder efter forskrefne dieris forpachtnings och bestellingsbrefs indhold aarligen udi rette tide at giøre klart, saa och flichtig agt paagifver, at dersom di blifver uvisse och uvederheftige och kunde befrøchtis, at di efter den accord, med dennom giort er eller herefter giøris, icke skulle kunde os betalle och contentere, at tu da udi tide lader dennom dig paa vore vegne saaledis forsikre, at vi ingen skade tager, saa och om nogen ved døden afgik, at i da indtil paa videre besken samme accisse och told lader opberge, paa det voris told och rettighed derofver icke skulle forsømmis och efterblifve. Udi lige maade bede vi dig och ville, at saa frempt der er nogen tolder, zisemestere och byefougder udi dit len, som endnu resterer med dieris regenskaber at forklare, at tu da dennom tilholder strax at frembkomme och udi vort rentekammer at klart giøre, hvis di paa dieris regenskaber skyldig blifver, eftersom vor[e] brefve til voris lensmand derom tilforn er udgangen.

565. 1621 9. jan. (Kiøbenhafn.) Åb. brev til bønderne i Tenderse herred, hvem de end tjene, om at dæmpe sandflugt. Skånske reg. 4, 196 Eftersom os til kiende gifvis, at Tønderse och Guldbrøede mark udi Ildsberg sogen udi Laugholms len skal verre meget øde och forderfvet af den øfverflødige flivesand och at befrøcte, at den skal giøre større skade baade paa samme saa vel som omliggendis marker, dersom dertil icke i tide bruggis raad och middel den at forhindre, daa bede vi eder alle och enhver serdelis strengeligen biude och befale, I. at naar i derom af voris lensmand paa vort slot Laugholm blifver tilsagt, i daa rette eders leilighed efter at tilhielpe at opsette sandgierder paa forskrefne Tøndersøe och Guldbrøede mark, hvor som det fornøden giøris, paa det samme flivesand derofver kand, det meste mueligt er, forhindris, at den icke tager for stoer ofverhaand. 2. Saafremt nogen findis herudinden forsømmelig och mutvillig, i daa icke derfore ville delis, tiltalis och staa til rette, som ved bør.

566. 1621 16. jan. (Hafniæ.) Missive til borgemestre og råd i København om at føre tilsyn med, at kongens forordninger ikke overtrædes. Sæll. tegn. 21, 549. Trykt herefter hos O. Nielsen: Københavns diplomatar. 5, 42. Eftersom vi udi adskiellige maade komme udi forfaring, mange imod voris udgangene forordninger at handle och sig forgribe, och iblant andet med ud- och indskiben af adskiellige forbudne vare saa vel som och andre forordninger, som vore undersaatter, indvonerne her udi byen, til gafn och beste giort ere, hvormed i som øfrigheden her udi byen burde flichtig och tilbørlig agt och indseende hafve, efterdi i derfore af hvis sagefald, i saa maader forbrydis, hafver och niuder eders visse anpart, ti bede vi eder och ville, at i dermed herefter hafver bedre och tilbørlige indseende, at i saadanne eller andre maader intet imod voris udgangen forordninger foretagis eller tilstedis, ansøendis dersom vi sielf foraarsagis nogen at befalle med saadant at hafve tilsøende, vi da icke ere til sinds eder af hvis i saa maader uden nogen eders tilgiørelse kand opspørgis eller forfaris nogen andiel eller rettighed at lade følge eller bekomme.

567. 1621 18. jan. (Friedrichsburg.) Ordinans om fiskeriet på Københavns, Fredriksborg og Kronborg læn. Original udfærdigelse med kongens segl med påtegninger bag på med tre hænder: ordinantz wegen der fischereien 18. januarii 1621, dernæst: Fischmeister bestallung, og: in simili auf Nickel von Tschianhaus ausgefertigt zu Kronenb. den 9. jun. a. 628. Nachdem wir den erbaren Balthasar von Tünen vor unsern fischmeister in unsern ämptern Copenhagen, Cronenburgk und Friedrichsburgk angenommen und bestellet, das wir nehest folgende ordinantz, wornach sowol unsere amptleute in gedachten unsern ämptern als auch genanter unser fischmeister in verwaltung seines dienstes sich zu achten und zu richten, zusammentragen und abfassen lassen. Und wollen wir erstlich wegen der sehen und wässer, die wir uns vorbehalten, und darauf die amptleute aller fischerei sich gentzlich enthalten sollen, unsere vorige am 24. april des 1597 jares ausgegangene ordinantz¹ hiemit nochmals wiederholet, bestetiget und ferners erkleret haben, das nemblich in unserm ampt Copenhagen der amptman keiner fischerei sich unternemben solle auf nachfolgenden sehen und wässern, benandtlich: Lortsehe, liggend bei Wecksehe, Vogelsehe, Østersehe, Kirckesehe, Pausehe, Basdrupsehe, Farumsehe, Weilsehe, Sølrøsehe, Gientoftsehe, Mordrupsehe, in der gantzen weiche bei Tange, so vom Hirschholmersehe ausleuft, Emmendorf und dabei gelegenen demmen: Wuterslefsehe, Wehnsehe, Schwartzendamsehe, Peflingsehe, st. Jørgensehe, Langwitzdamb und alle königl. stadtgraben. 2. In unserm ampt Cronenburgk soll der amptman nicht fischen noch fischen lassen in nachbeschriebenen sehen: Seborgsehe, Langesehe bei Draxdrup, Esserumsehe, sehe bei Hirschholm, Birckesehe, Isterøsehe oder Schielsehe, Ebberøse[he], Skaurosehe, Allerosehe, kleiner sehe bei Isserofeld, die weiche bei Rude, so vom Hirschholmersehe leuft, Nibbosehe, Aggersehe, Südersehe, Sortesehe, Stubbedam, Skierre mülendamb, Tiekøbdamb, drei dämme bei Hirschholm, damb neben dem Wascherhause, Mülendamb bei Helløbek. Folgende sehen aber magk er haben und gebrauchen zu seiner eigen notturft: Gorresehe, Seholmsehe, Hornebiusehe, Münchegardtsdamb, Nyrupsdamb, Claredamb und Sisseldamb; über diese 1 Ovenfor no. 55. sehe magk er auch im Arrese fischen lassen, doch zu seiner notturft allein und nicht zu verkauffen. 3. In unserm ampt Friedrichsburgk sol der amptman aller fischerei sich enthalten in nachbeschriebenen sehen und wässern: Esseromsehe bei Noteboe, Ugeløssehe, Lystrupsehe, Bastrupsehe, Hiørlungsehe, der sehe beim schlosse und die Vorwerkssehe. 4. Diese sehen und wässer, wie sie oben beschrieben, wollen wir uns nochmals hiemit vorbehalten haben. Befelen demnach unsern ambtleuten in gemelten unsern dreien ämptern, das sie auf denselben keiner fischerei durchaus sich anmassen, sondern an denen, so inen zu des schlosses notturft darinnen zu fischen zugelegt worden, sich begnügen lassen. 5. Und sol unser fischmeister fleissige ufsicht haben, das diesem so obstehet nicht zuwieder gehandelt werde; dafern er auch jemand entweder von gedachter unser ampt leute volk oder andere, die in gemelten unsern sehen und wässern fischeten, betretten und ergreiffen würde, sol er dieselben anzutasten, gefenglich einzuziehen und bis auf weitern bescheid in verwarung zu halten hiemit bemechtigt und befeligt sein. 6. Ferner sol unser fischmeister in merbemelten unsern ämptern auf die fischerei gute aufacht haben, das mit derselben der gebür nach verfaren, die sehen nicht verfischet noch das kleine mit dem grossen wegkgefangen, sondern das wieder darin gefüret, und die sehen zu rechter zeit und wie sich solches aller massen gebüret besetzet werden. 7. Des sommers, wen die zeit ist, das die brassen leichen, sol keiner, weder amptman noch fischmeister, uf den Arresehe oder sonsten irgendwohe uf unsere sehen daselbsten zu fischen sich verfügen. Im winter aber mügen sie ziehen und fischen was art fische sie überkommen können, doch das sie alle bleie und junge brassen, so viel sie deren fahen, wieder auswerfen. 8. Mit den karpen, wen die versetzet werden sollen, sol er sich auch angelegen sein lassen, das solches auf das allerfleissigste, so weit immer müglich, auch one verhinderung und seümnus geschehen müge; sommerzeit, wan die fische sollen versetzet werden, sollen die amptleute wagen dazu verschaffen, ein jeder in seinem ampte, so viel nach notturft erfodert werden die karpen aus einem damb in den andern zu versetzen. 9. Wan auch etwan ein unglük sich zutrüge, das in einem ampte die eingesetzete karpen stürben, und dannanhero die dämme nach notturft nicht würden besetzet werden künnen, sol er aus den andern ämptern, da etwas übrich sein wirt, solchen mangel ersetzen, damit unser fischerei deshalben nicht verseumet werde. 10. Im gleichen sol er auch die flirer, bleien und kleine brassen, dafern die an einem ort überflussig, an andere versetzen und also unsere sehen bei macht erhalten.

II. Von dem, was er fangen wird, sol er järlich bürgermeistern und rat unser stadt Copenhagen hundert und fünftzig karpen nach ausweisung unsers hierüber mit inen getroffen vergleiches entrichten und geben. 12. Sein volk und graben sol er behalten, wie er bis auf itzige zeit gehabt hat. Den gräber, so itziger zeit uf Croneburg ist, sol er gebrauchen und sleusen machen lassen, was sonsten zur fischerei gehörig, und den andern fischerwerkzeug, so er nötig haben wird, sol er ausnemen bei unsern zölnern zu Helsingör gleicher massen, wie die andern fischmeister bis itzo getan haben. 13. Bei wintertagen sol er in sonderlicher acht haben, das das eis zu rechter zeit ufgehauen werde, dazu dan wie auch zum ziehen die amptleute jeder in seinem ampte im volk nach notturft verschaffen sollen. 14. Würde er aber solch volk sowol zu aufhauung des eises wie auch zu den waden, wan er bei jedes ortes amptman anfoderung darumb getan, nicht bekommen können, sol er vor geld, so viel als er nötigk haben wird, dingen und uns zu rechnung füren neben vermeldung, wan und an welchem ort es gebraucht worden. 15. Die furen belangend sollen im ampt Friedrichsburgk die rust- und arbeitswagen und, wan die nicht verhanden, alsdan erstlich die baurwagen gebraucht werden. Im ampte Copenhagen wie auch Cronenburg, wasserlei ort wagen erstlich fertig sein werden, dieselben sollen füren. 16. Er sol auch sorgfeltige und fleissige aufsicht haben auf die dämme, das dieselbigen nicht verfallen, sondern mit zimmerwerk, graben und ander arbeit, so dazu nötig sein wirt, verbessert, und also allem schaden in der zeit vorgebauet werde. Was hiezu an zimmer, dielen und sonsten von nöten sein wirt, soll ein jeder amptman in seinem ampte ihm verschaffen, wie auch notturft von zimmerleuten; doch sol unser fischmeister denselben ire belonung vom wert der fische, so verkauft und uns zur rechnung gebracht wirt, entrichten. 17. Wo auch so grosser mangel an den dämmen einfallen würde, das unser fischmeister mit den gräbern solches alleine nicht verfertigen künte, sollen die ambtleute bauren mit wagen, und was sonsten dabei erfordert wirt, dazu verschaffen, und wo die amptleute hirin seumig sein würden, sol es der fischmeister vor geld verfertigen lassen und uns alles wie vorgemeldet zur rechnung füren. 568. 1621 30. jan. (Kiøbenhavn.) Instruks og forordning om, hvorledes det skal forholdes med proviantskriveren på Bremerholm med udspisningen, genanter og andet mere, som årlig skal udgives og forrettes ved ham. Sæll. reg. 17, 188–201. i Det er anset for unødvendigt at aftrykke instruksens tekst, som udviser en betydelig udvidelse overfor instr. 1597 27. juni (no. 64) og 1599 31. oktbr. (no. 134).

569. 1621 6. febr. (Hafniæ.) Frdg. om orden med de krigsskibe, som udsendes på rejser. Sæll. reg. 17, 104–5. Vi forfarer, hvorledis sig tit och ofte paa de reigser, vi dagligen med vore skibe til en och anden ende lader giørre, stor forseelse begaaes med vindens forsømmelse och anden efterladenhed och utilbørlighed, hvorforre vi hafver verit foraarsaget efterfølgende forordning at paabiude.

1. Først skal vor admiral paa Bremmerholmb, som nu er eller herefter kommendis vorder, lade holde en vis fortegnelse paa dag och tid, naar och hvor skibene afseigler och hvad de med henfører, dernest och naar de igen ankommer och hvad skibet med hiembfører och til hvem saadant lefvierris, saa och richtig mantal baade paa de, der udseigler, och de, der hiembkommer.

2. Dernest skal och forbemelte vor admiral lade holde boeg, hvorudi dagligen skal optegnes, hvad vinden hver kvartal paa dagen verred hafver, disligeste hver kvarter om natten, hvorpaa vachten hver morgen skal giørre beskeden och saadant lade indskrifve.

3. Herforuden skal hand paa vore vegne advare capitain och skipperen, naar de uddrager, at de ingen tomme tønder merre forbrender, end de sielf ville betalle. 4. For det siste skulle capiteinerne saa och skipperne, hvor ingen capitein er, paa hver reigse holde richtig bog och register, hvad hver dag forloben er, saa och hvad vind blest hafver, hvorefter forskrefne vor admiral, capiteiner, skipperer och andre skulle vide sig at rette, saafremt de icke derforre ville stande til rette och straffis, som ved bør.

570. 1621 12. febr. (Hafniæ.) Missive til Lavrids Grubbe, lensmand på Ålholm, og Jørgen Grubbe, lensmand på Halsted kloster, om at tilholde borgerskabet, vognmændene og gejstlige personers bønder i Låland at göre deres vogne 2 sællandske alen vide mellem fjælene. Smål. tegn. 6, 174–75. Eftersom vi den veifarende mand til beste saa och af synderlige aarsager kort tid forleden hafver, efterat vi voris frue moder det hafver ladet til kiende gifvet, och hindis kierlighed dertil hafde gifvit sit sambtycke, begerit af adelen der udi vore lande Lolland och Falser. boendis, at deris bønder och tienere motte bruge och holde vide vogne, och de samme voris begering hafver bevilget¹, da bede vi dig och ville, at du med det aller første lader giøre veiene, broerne och liddene der udi dit len vide och vel ferdige, som du vilt ansvare; disligeste at du och tilholder borgerskabit och vogenmendene, saa och alle vore och kronens saa vel som capittels och andre giestlige personer deris tienere der udi dit len, at de ochsaa deris vogne forandrer udi videlsen och dennom lader giøre tou selandske alne vide imellom begge indkanterne af fellerne, och at du dennom saa vel som adelens tiener alfvorligen henholder, at de hafver deris vogne saaledis forandrit inden 1 Ved missive 1621 12. jan. fik Knud Urne og Lavrids Grubbe befaling til at forhandle med dronningen og adelen i Låland og Falster om her at indføre vide vogne (uddrag a. st. 173). tu maaneder efter, at denne voris forordning er notificeret och forkynt, hvilket til herritsting, birketing och hellers anden steds der udi dit len, hvor behof giøris, ske skal, paa det meninge mand, ingen undtagen, endeligen kunde vide sig herefter at rette och foreholde, hafvendis flittig indseende med, at ingen nogen steds udi dit len enten udi købstederne eller anden steds, hor du paa vore vegne hafver at commendere, tilstedis andre vogne, end som forskrefvet staaer, at hafve eller holde i nogen maade. Befindis der nogen, som sig herefter icke forholder, ville du den derfore uden nogen forhaling eller undskylding lade tiltale och straffe som den, der voris paabud ei agte eller holde ville.

571. 1621 15. febr. (Hafniæ.) Missive til bisperne i Danmark og Norge om, at skolerne ikke må lukkes i hundedagene ¹. Sæll. tegn. 21, 552. Trykt herefter i Kirkehistor. saml. 3. ræk. 2, 706 og herefter i uddrag hos Rørdam: Kirkelove 3, 76. Eftersom vi forfarer, at udi en diel skoeller her udi vore riger och lande hafver verit hidindtil sedvanligt dennom at forløfve och opgifve i hundedagene, och efterdi saadant fast forhindrer ungdommens studering, mere och for lærernis end tilhørernis leiglighed er sked, er ei heller i disse lande den tid om aarit saadan befunden, at ungdommen derfore skulle nechtis och betagis den tilbørlige opsiun, [ti bede vi eder och ville, at i giører den anordning], at skoellerne saaledis udi eders stift icke forløfvis och opgifvis, med mindre nogen smitsom siuge paakommer, udi hvilket tilfal vi erachte saadant icke allene gafnligt, meden och fornøden. 1 Forslaget herom udgik fra biskop Hans Mikkelsen i Odense, se Kirkehistor. saml. 3. række 2, 737. 572. 1621 15. febr. (Hafniæ.) Åb. brev om tilladelse for borgemestre og råd i Næstved til i efterfølgende 6 år at lade oppebere 2 sk. af hver dalers værd, som indskibes og udskibes ved Næstved til forbedring af dybet og bolværket udenfor byen, hvor sejladsen går. Sæll. reg. 17, 111.

573. 1621 16. febr. (Hafniæ.) Frdg. om forbud mod, at tysk el undtagen pryssing indføres i Danmark, og om akcise på dansk el¹. R: Sæll. tegn. 21, 554. T: Samtidigt tryk på 2 blade med 25 linjer på 1. side med kongens segl. Desuden trykt samtidig på 2 blade med 24 eller 26 linjer på 1. side. Trykt hos Pontoppidan: Origines Hafnienses, s. 364–65 med datum 16. mars. Eftersom adskielligt fremmit øls indskibning, som fast allenne til ofverflod, druckenskab och saadan guds fortørnelse forbrugis, dette vort rigis guode indbøgere i mange maader en utroelig skade och afbrek foraarsager i det, at den gemenne mands gandske formue dennom och dieris fattige høstrue och børn til yderste armod derudi forsettis, at mand nu forbiegaar samme fremmede øl tit och ofte icke saa at medfaris, som det sig vel burde, och dog saadant alt uachtet forskrefne fremmed øls indføring saaledis paa nogle aars tid hafver tagit ofverhaand, at med mindre vi som en christen øfrighed ville lade os paalegge saadan uraad at forskaffe, det endelig befrøgtis en gemene den mennige mands forarmelse och undergang riget i frembtiden til merkelige forsveckelse,

1. daa hafver vi den leiglighed med Danmarkis rigis raads raad efter dieris flichtig betenkende vel ofverveigit och for got anset, ald fremmit øl aldellis dog udi vort rige Danmark allene at forbyde saa och hermed forbiuder 1 Jfr. Erslev: Rigsråd og standermøder 1, 285–86. nogen fremmit øl, prydsing allenne undtagit, hid ind at forskrifvis, indføris, forhandlis eller hafvis efter den tiende dag martii førstkommendis under ald medhafvendis guodsis fortabelse och videre straf, som ved bøer.

2. Och paa det kronen sin tilbørlig told icke hermed skulle betagis, da hafver vi efterskrefne accise med voris rigens raads bevilling och sambtycke paa malted och danstøllit sat och forordnit: Først skal af hver tønde malt, som nogen ufri mand i kiøbsteden boeset, til øl eller brendevin forbruger, gifvis fire skielling danske. Dernest af hvis øl, som selgis i tønde eller mindre maal, skal af hver tønde, som selgis ofver halffierdesindstiufve skielling danske, gifvis fire skielling danske tønden; af det mellom 70 och 60 skielling danske selgis, skal gifve[s] 2 skielling danske; af hvis under 60 selgis, skal gifvis I skielling danske; lige accisse skal ufri mand gifve, som paa landet boer, af malt och øl, saa vit hand brygger hiemme at selge eller och at forføre paa andre steder, dog skulle clericiet, prester och bønder ingen accisse gifve af, hvis di sielf forbrygge til dieris egit husis nøttørft.

3. Meden alt hvis saadant øl addelen til dieris egit nøttørft behøfver at indkiøbe och det i dieris [egen] 1 eller 12 andre kielder indlegger, som de dertil leiit eller laant hafver, deraf gifvis ingen accisse, meden kviteris dennom paa hver tønde, der selgis ofver 70 skielling danske, baade malt- och ølsisse [beregnit], 6 sk. danske, och for hvis, derunder selgis, 3 skielling danske. 1 Således T 2 T forbig.: i.

574. 1621 16. febr. (Kiøbenhafn) Frdg. om, at de, som forse sig i løsagtighed eller andet sådant, ikke må holdes fra sakramentet, når de have tilbörlig skriftet. R: Sæll, tegn. 21, 555. T: Samtidigt tryk på 2 blade med 5 linjer på 3. side, med kongens segl, læst på Sorø birketing 1621 22. mars. Desuden trykt samtidig på 1 blad, og på 2 blade med 8 linjer på 3. side; trykt efter et af disse hos Paus: Forordninger etc. for Norge, s. 596–97, og hos Rørdam: Kirkelove 3, 77–78. Eftersom os beretis, hvorledis naar nogen forseelse begaaes enten med løsachtighed eller andet saadant, presterne da icke ville stede dennom, som [sig] 1 saa forset hafver, til den helige vor heris Jessu Christi 2 nadere, før end di sagen hoes dieris herskab hafver aftingit, hvor ofver sig tit och ofte hender, at saadant formedelst den skyldigis efterladenhed, uformuesomhed och andre aarsager ofver aar och dag heden staar, da efterdi enhver sin rettighed och sagefald efter landsloven kand søge, och ingen med rette bør kierkens diciplin til sin fordiel at bruge och opholde, ville vi saa och her med alfvorligen befalle, at ingen, som tilstedis at søge kierken, skal for nogen saadan sag, som forbemelt er, holdis fra alterit, naar di tilbørlig skrifte hafver giort och kiendis verdige dertil. 1 Således T. 2 T forbig.: Christi.

575. 1621 16. febr. (Hafniæ.) Frdg. om, at ingen må kaldes til præst, för han er 25 år gammel. R: Sæll. tegn. 21, 555. T: Samtidigt tryk på 2 blade med overskrift: Om Prestekald, og med kongens segl. Desuden trykt samtidig på 2 blade med overskrift: Forordning Om Prestekald, og med årstallet enten i 3. sidste eller næstsidste linje; trykt efter et af disse hos Paus: Forordninger etc. f. Norge s. 597–98, Ketelson: Forordninger udgivne til Island 2, 318–19, Stephensen og 7. Sigurdson: Lovsamling f. Island 1, 201–2, og hos Rørdam: Kirkelove 3, 76 77. Eftersom vi kommer udi forfaring, hvorledis gud den allermechtigste ords tienniste och prestekald och embede nu fast mere for egen opholds skyld af meniglig¹ forretis 1 Således og T. och søgis end for den lærdomb, di ere til sinds dieris tilhørere derudi at meddielle, och derofver¹ tit och ofte de, megit for unge ere, sig angifver, hvor prestekald ledig findis, och derom giør anfordring, uanset di icke endnu ere bekvemb dieris egit hus at forestaa, megit mindre guds allermechtigstis kierke och meninghed, da paa det saadan misbrug maa afskaffis, ville vi hermed alfvorligen hafve forbudet voris befallingsmend, biskoper och alle, at di sig icke understaar herefter nogen person at fordre eller tilstede til kald, som icke sine femb och tiufve aar fuld. kommit hafver, med mindre ellers andre dygtige personner, som til aar och alder kombne ere, icke kand vere at bekomme, ti udi saadanne tilfalde ville vi hermed derudi hafve dispenserit, dog at lensmendene saa vel som bisperne hermed hafver indseende, at saadant icke misbrugis, saafrempt di icke derfore ville stande til rette, som ved bør. 1 R tilf.: di.

576. 1621 17. febr. (Hafniæ.) Frdg. om Roskilde stiftsskole ¹. Sæll. reg. 17, 112. Trykt herefter hos Rørdam: Kirkelove 3, 78–79. Eftersom vi hafver med voris Danmarkis rigis raads raad och samtycke stiftskollen udi vor kiøbsted Roskild at bringe paa fode forretaget, da hafver vi derom efterfølgende skik och forordning at giørre for got och raadeligt anset. I. Først efterdi til domkirken same steds ere tvende prædikantere och dog en ringe menighed, da ville vi, at den ene prædikant skal al tid vere lector theologiæ och allene prædike hver anden søndag i ugepredikener, och den anden tienneste skal af den anden prædikant och møder 1, 267 og 275, 310. 1 Om forordningens udarbejdelse, se Erslev: Rigsråd og stændercapellanerne forrettis. Same lector theologiæ skal foruden sin aarlige rente och rettighed, som hand nu bekommer, hafve vicariatum altaris Annæ retro chorum, som det nu forrefunden er och bør at vere med rette.

2. Dernest skal lector physices et matheseos, som en time hver søgendag skal alternatim læse och en maanet om aaret metaphysicam, hafve præbendam Bryndbye, gandske som det nu forrefundet er och bør at vere med rette.

3. Rector et conrector skal med al flid in logicis, rhetoricis, lingvis Latina, Græca et Hebræa exercere avditores collegii.

4. Conrector skal hafve til underholding vicariatus altaris Gregorii och Catharina junioris, hvoremod hvis degnekorn hand hidindtil haft hafver, skal følge skollen, som det efter ordinantzen¹ bør med rette.

5. Och efterdi vi ofverveiget hafver, at til ungdommens guode optuchtelse vel fornøden dennem paa it sted at underholdis, da hafver vi for den skyld dertil saadan vonning at holde ved lige forordnit vicariatum Olai, som tilforne rectori scholæ, hvilken derforuden vel er forsiunnet, var tillagt, och hvis deraf erøfris, skal til sengesteder och ildebrand auditoribus til beste forordnis, och tenkis paa middel, hvorledis en residentz til saadant kan til veie bringis, och saafrembt ske kand, lector philosophiæ derinde at skulle hafve en voning och conrector en stufve och kammers. 1 Kirkeord. 1539 bl. LXXI.

577. 1621 17. febr. (Hafniæ.) Missive til Roskilde kapitel og bispen i Sællands stift om Roskilde stiftsskole¹. Sæll. tegn. 21, 552. Trykt herefter hos Rørdam: Kirkelove 3, 79–80. Vi tilskicke eder herhoes en forordning, hvorledis 1 Ovfr. no. 576. herefter vi med Roskilde stiftsskoelle ville hafve forholdet, hvilken i nu strax skulle lade stille i verket, dog skal lector theologiæ sielf vere forpligt at fornøie possessori vicariatus altaris Annæ retro chorum aarlig afgift sin lifstid efter, som di derom kunde forenis, och derefter niude samme vicarie pro stipendio; i lige maader skal conrector och possessoribus vicariatuum altaris Gregori et Catarina junioris dieris lifstid aarlig afgiften fornøie och [midler tid niude] degnekornit, som ligger til Roskilde skoelle, hvilket korn siden skal følge skoellen eller collegio igien, som det tilforn giort hafver. Dernest eftersom vi hafve verit til sinds til Roskild stiftskoelle eller collegium nogle flere professores at forordne, til hvis underholdning [v]i och nogle vicarier hafve deputerit, som ere Vincentii, trium regum, magnæ imaginis et Ivonis, och vi nu siden anderledis hafve for got anset, da efterdi det udi sig sielf christeligt och billigt er, at hvis til saadan en guod brug blifver forordnit, icke til anden henvendis, och vi deraf tvende professoribus udi Ottense collegio deris underhold hafver forordnit, da bede vi eder och ville, at i med forbemelte vicariers possessoribus handler om en vis muelig och billig afgift aarligen, som dennom deraf kunde erleggis af forbemelte Ottense collegio, som samme vicarier nu strax niude skulle; udi lige maade bede vi eder och begiere, at i nogit geistlig guods, som udi Skaane er til eders cappittel beliggendis, til Lunde collegii tilhørers underholding ville bevilge.

578. 1621 18. febr. (Kiøbenhafn.) Frdg. om forbud mod indførsel af rugmel og bred'. R: Sæll. tegn. 21, 555. T: Samtidigt tryk på 2 blade med 7 linjer på 3. side og med kongens segl, læst på Sorø birketing 1621 22. mars. 1 Om forordningens udarbejdelse, se Erslev: Rigsråd og stændermøder 1, 314. Desuden trykt samtidig på 1 blad og på 2 blade med 5 linjer på 3. side. Eftersom os foregifvis, hvorledis her udi vort rige Danmark udi mengden indføris fra fremmede steder rug och mel [oc brød] och det voris undersaatter rigens indbøgere icke til ringe skade, ansøende gud den allermechtigste vere lofvet voris rige nøttørftigen med saadan korn er forsiunit, hvilket dog derofver dennom, som det hafver at afhende, blifver beliggende, da hafver vi efter voris Danmarkis rigis raads raad och betenkende for got anset saadant at forekomme, ti ville vi alfvorligen forbudet hafve saa och hermed forbiuder, I. at ingen efter denne dag fordriste sig til her udi vort rige Danmark nogit rug eller och³ mel [eller brød], vere sig hvad slags det vere kand, at indføre, indtil vi anderledis derom, saafrempt fornøden giøris, tilsigendis vorder, under ald medhafvendis guodsis fortabelse och videre straf, som ved bøer. 2. Dog ville vi icke hermed hafve forment, at joe [hollendske kavringer oc]2 umallen hvede maa indføris fra fremmede steder och forhandlis. 1 T forbig.: och. 2 Således T. 3 T forbig.: eller och.

579. 1621 18. febr. (Kiøbenhafn.) Frdg. om et katedralkollegium ved Lunde stiftsskole¹. R: Skånske reg. 4, 199–203 2: frdg. for Lunde skole. 0: Fynske reg. 3, 298–301 2: frdg. s. d. for Odense skole. Eftersom daglig forfarenhed udviser, at ungdommens christelig och goede optuctelse er en visse och fast grund til alle loflige bestilte regieringers velstand, daa hafve vi derfore och af den begie[r]lighed, vi hafve guds saliggiørende ord udi vore riger och lande af yderste formue 1 Om forordningens udarbejdelse, møder 1, 267 og 275, 310. se Erslev: Rigsråd og stænderat fremme och befordre, med voris Danmarkis rigis raads raad och samtycke for got anset cathedralcollegia hos en del vore stiftskoler at forordne, paa det den uskickelighed maa forekommis, hvilken vi forfarer sig iblant geistligheden hidindtil sedvaanligen begifver, som er, at ung dommen ilde funderede fra skolerne udi vort universitet och høieskole ankomme och siden til kald och gudstieniste icke noksom forfremmede tilstedis, hvorfore vi hafver betenkt nest gud den allermechtigstis hielp it collegium udi vor kiøbsted Lund at stifte och udi den hellig trefoldigheds nafn anrette. 1. Samme collegii inspector skal episcopus verre. Hand skal tit och ofte samme auditorium besøge, examinere saa och forfare, hvorledis professores synderlig udi gudsfryct och goede seder ungdommen undervise, och self efter, som hans bestilling kand taale, diebus extraordinariis i børnelerdommens grund tilhørerne undervise och forhøre efter, som ordinantzen hannom det och' at giøre tilholder. 2. For det andet, saafrembt nogen medicus hos samme stiftskole residerer, daa skal hand søndagen efter aftensang, sommeren med discipulis gaa herbatim, om vinteren vise dennom partes humani corporis ex scheleto, naar hand ellers er til stede. 3. Professor theologiæ skal efter ordinantzen den verre, som nu er lector. Hand skal hafve til underholdning de sogner, lector nu hafver, och dennom lade betiene ved en residerendis cappelan eller saa, at der ingen klage ofverkommer, och derforuden niude alt det, som til lectoriet lagt er. 10 forbig.: och. Jfr. kirkeord. 1539 bl. LXXVIII. 20: herforuden fire och tiuge tønder rug och tredufve och sex tønder biug af st. Knuds kloster samt tolf lamb, fire och tiuge gies, fire och tiuge par høns, fyrretiuge les ved, af hvilken bønderne skal yde hannem helften om sommeren och helften om 4. Dernest skal der verre en professor logicus, som paa en maanits tid om aaret eller extraordinariis diebus skal undervise auditores at forstaa metaphysicam, hvilken vi ¹bona altarium Canuti, beatæ virginis et beatæ virginis in medio capellæ hafver tillagt. 5. Derefter physicus och mathematicus, som hver dag udi ugen skal hafve sin time, hveranden in physica, hveranden in mathesi; hand skal och paa en maanits tid om aarit i stedet for physica prælegere ethicam och undervise auditores deris terminos at forstaa, och hafve vi hannom til besolding tillagt bona altarium Nicolai, Hypoliti, beatæ Mariæ conceptionis, Stephani, st. trinitatis, och skulle theologus, logicus och philosophus hver en gang om aaret ende deris systemata och begynde dennom tillige. 6. Professor Latinæ eloqventiæ skal verre rector scolæ och hafve til sin løn och underholdind, hvis rector scolæ nu hafver och niuder. 7. Conrector, som skal hafve til løn och kost det, hand nu hafver, skal verre professor lingvarum Græcæ et Hebraicæ. 8. Lempelige residentzer kand efter haanden ex collectis och af kirkernis, som formufve hafve, indkomme nogen tilleg tilhandlis, hvilke professores self skulle ved mact holde, och skulle professores beflitte sig bønderne, som de til underholdning hafve, at holde ved goed hefd och dennom ei uforrette eller uforrette lade i nogen maade, med mindre de derfore ville staa til rette. Och skal capittelit samtlig verre samme godsis ofverste forsvar, saa vinteren, horemod hand bønderne, Ivonis i forbemelte Roskyld, och som yder saa, och skouffogden skal kvittere efter, som vi videre ville anordne. 10: vicariatus Vincentii och trium regum udi Roskylde cappittel hafver tillagt. 20: vicariatus magnæ imaginis et skulle. 3 0: och skal voris lensmend paa Roskyld och paa Ottensegaard vere paa voris vegne samme goedsis enhver udi det land, hand hafver voris len fore at staa, øfverste forsvar saa vel... vel naar bønderne af forbemelte deris hosbunder forurettis, skoufve forhuggis eller godsit forverris och formindskis i nogen maader, som naar bønderne af andre udvortis nogen trette paaføris. 9. Professores skal hafve sessionem in actibus cathedralibus och ellers verre forplict at dømme udi ecteskabssager och andre saadanne besverlige beraadslagninger, naar det behouf giøris. IO. Førbemelte professores skal giøre deris flid, at ungdommen die systemata, vi allerede hafve forordnet at forfattis, grundeligen och ret forstaar, och lade deris egen dicteren aldelis fare, meden ellers i 2 alle maade verre flittig, aldelis ingen dag for nogen privat tilfelde forsømme och icke tage sig den frihed, at de af byen forreigser uden biskopens samtycke, och dog verre forplict en af collegis for sig at substituere. II. Hvis videre angaar modum docendi, disciplinam och andet saadant, daa ville vi, at den anordning, hvilken derom giøris af dennom, vi forordnet hafver saadant saa vel som artes ipsas paa voris egen ratification at forfatte, aldelis i alle sine puncter holdis och efterkommis, och mue professoribus den undskyldning intet gielde, at enten det eller andet, som samme collegium belangende anordnis, af deris formend icke er holdet och efterkommet. 12. Til professiones skulle lerde, fromme uberøctede magistri befordris, som enten af collegio angifvis hos universitetet udi vor kiøbsted Kiøbenhafn och af professoribus samme steds forhøris och døctig kiendis, eller och de, som af forbemelte høie skole collegio commenderis, och skal collegii forskrefne professores juramentum religionis saa vel collegio som universitati aflegge, giort paa den sande christelig religion, som den udi guds ord och den hellige skrift befattis och udi voris kirker och 1 O tilf.: i. 2 O: andre maader. skoler leris efter ordinantzen af anno 1530 af voris religions medforvante til Augsburg ofvergafvis. Med bisperne, rectore och conrectore at forordne skal forholdis efter ordinantzen 1. 13. Meden saafrembt udychtige personer befordris, daa skal voris lensmand verre forplict os saadant at gifve til kiende, paa det vi udi tide dertil kunde vide at skafve raad. Befindis nogen professoris uflid eller forsømmelse i hans profession, hand staa til rette for voris lensmand, biskopen och collegium, saafrembt hand første gang advaret af biskopen sig icke retter, dog conrector svare for biskopen och rectore scholæ. 14. For det siste paa det universitetet heraf icke skal hafve nogen afsage, ville vi, at de beste och unge ingenia udi skolen synderlig nu udi begyndelsen, och til 2 collegium ret kommer paa fode, skulle aldenne udi forskrefne collegio underholdis, saa at de, vel til alders komne ere och temmelig forfremmede, mue fra samme stiftskole saa vel som fra de andre skoler al tid forskickis til universitetet. 15. De børn, som af got nemme ere och god forhobning om, skulle fra de smaa skoler forskickis til forskrefne stiftskole och collegium och der annammis och nyde alle beneficiis, ligesom de af begyndelsen udi samme stiftskole opdragne ere. 16. Af samme collegio skal hvert eller hvertandet aar maa forskickis en fattig person til universitetet til kost [som strax til kost skal annammis]³, dog skal samme person verre vel forfremmet, och om hvilken der er stor forhaabning.

17. Hvilken forbemelte voris forordning vi udi alle sine puncter ville hafve holdet. Findes nogen sig heremod at forholde, hafve forbrut sit kald och profession, hvor- 1 Kirkeord. 1539 bl. LXXXVI, LXXX. 2 O: indtil. 3 Således O. efter och voris lensmend, superintendenter, professores och andre sig skulle hafve at rette, saafremt de icke derfore ville stande til rette.

580. 1621 18. febr. (Hafniæ.) Fundats for katedralkollegiet i Odense 1. Fynske reg. 3, 298–301. Trykt i oversættelse hos Bloch og Næraae: Fynske gejstligheds historie 1, 245–49.

1 Da teksten i det hele stømmer med frdg. for Lunde skole af s. d. (no. 579), er dens afvigelser meddelte i noterne til aftrykket af denne. Om udarbejdelsen, se Erslev: Rigsråd og stændermøder I, 267 og 275, 310. Oprettelsen af skolen i Odense var blevet forberedt ved missive 1619 8. jan. til Jakob Ulfeld, Holger Rosenkrandz og dr. Hans Mikkelsen, superintendent i Fyns stift, hvori planen til skolen fremstilles. og brevmodtagerne få pålæg om af det gejstlige kalentegods m. m. der i stiftet at henlægge det fornødne til lærernes underholdning (Fynske tegn. 3, 507–9); se videre missive 1619 1. juli om skolebøger til de ny skoler (a. st. 530–31).

581. 1621 20. febr. (Kiøbenhafn.) Frdg. om mønten 1. T: Samtidigt tryk på 2 blade og årstallet i næstsidste linje. A: Samtidigt tryk på 2 blade og årstallet i 3. sidste linje. Trykt efter et eksemplar af et af disse aftryk med åben plads i § 2 hos Paus: Forordninger etc. for Norge, s. 600–1. Endog vi atskillige forordninger myntens urictighed at faarekomme hafver ladit befatte oc udgaa, saa befindis dog icke desmindre, at saadan landskade tid efter anden tiltager formedelst den fremmede oc udlendiske myntis forringelse voris kiere, tro undersatter oc synderlig de handlende til en merkelig oc uforvindelig afbrek, hvorfaare vi med Danmarkis rigis raads raad efterskrefne myntordning at paabiude hafver veret foraarsaget.

1. Først skal en riksdaler in specie efter voris forige forordning gielde udi voris egen sølfmynt oc enlige. 1 Om forordningens udarbejdelse, møder 1, 313. se Erslev: Rigsråd og stænder- 2 Frdg. 1618 1. maj. skillinger, sex slette mark eller halffemtesindstiufve oc sex skilling; en danske krone halfanden riksdaler in specie, et dansk markstycke skal udgifvis i sølfmynt oc enlige skillinger for en oc tiufve skilling danske. 2. Belangende voris egen saa vel som fremmede payement oc formengt mynt, dog enlig skillinger, som forbemelt er, undtagen, deraf skal hvis udi skillinger tal udgifvis, et fireskillingstycke icke høire udgifvis end for trei skilling danske, en toskilling for halfanden skilling danske, oc hvis til en slet daler eller derofver udgifvis, tagis med vecten oc beregnis til hvert pund 13 slette daler, hvorefter oc vecten, paa hvis ringere end et helt pund udgifvis, skal beskickis. Af saadan payementmynt, som forbemelt er, skal en riksdaler in specie gielde for sex slette mark oc otte¹ skilling. 3. Skal oc hvis pendinge, bønderne enten til skat eller anden rettighed hafver at yde oc for en eller oc for alle deris landgildis persiller til haabe regnit sielfvillige en eller flere med hinanden ville udi payement udgifve, an ammis efter, som forbemelt er. 4. Dog skal ingen enten bønder eller andre nødis til at betale i anden mynt, end de self ville, med mindre de sig med bref oc segel eller anden nøiactig kundskab dertil hafver forbundet. 5. Och efterdi udi kiøb oc sal ved courrentdaler hidindtil ringe fordel formerkis, da skal herefter enhver vere frit faare at handle oc slutte kiøb, enten udi slette eller enkende riksdaler efter, som de, der handle, best derom kunde forenis. 1 Dette ord er i T trykt senere ind i en åben stående plads med mindre skrift, medens T ellers er sat med forholdsvis större; i A, som formodentlig er sat efter et eksemplar af T, hvori otte ikke er blevet trykt til, står åben plads til ordet. 582. 1621 20. febr. (Kiøbenhafn.) Frdg. om klædedragt, perler og ædelstene. T: Samtidigt tryk på 2 blade med 25 linjer på 1. side og med kongens segl. A: Samtidigt tryk på 2 blade med 24 linjer på 1. side og: Klededract, i overskriften. B: Samtidigt tryk på 2 blade med 24 linjer på 1. side og: Klædedract, i overskriften. Trykt efter et af disse tryk hos Paus: Forordninger etc. for Norge, s. 598–600. Endog vi noksom dagelig forfarer voris gode til det gemene beste velmente oc mod atskillige unødig oc skadelig pract udgangne forordninger med ny paafund idelig at sveckis oc giøris fructløse, dog hafver vi icke desmindre af den omsorg, os af gud den allermectigste for voris riger, land oc des indvonere, voris kiere, tro undersaatter, er paalagt, endnu frembdelis ald saadan uskickelighed at afskaffe os villet lade vere anliggende, hvorfaare vi med voris Danmarkis rigis raads raad oc efter deris betenkende efterfølgende forordning hafver villet paabiude saa oc den alfvorligen hermed paabiuder. 1. Først ville vi naadigst oc alfvorligen befalet hafve, at hvis udi forige recesser oc mandater om diamantis halsbaand, diamantis oc andre smycker, store oc smaa, oc andre unyttig bekostning er forordnet, i alle sine puncter oc ord under straf, som derhos om formeldis, holdis oc efterkommis, som det sig bør. 2. Herforuden ville vi oc endeligen hafve forbudit udi vore riger Danmark eller Norge oc des underliggendis provincier efter denne dag at maa indforskrifvis eller indføris naagen edelstene eller runde perler. 3. Dernest maa ei heller hid indføris eller forskrifvis naagen knipling eller andet dislige stricket verk eller saadant paa høire pris alnen end halftredie enkende riks- 1 Således og A; B forbig.: endog. 2 AB: Derforuden. daler eller deris verd oc skal ei heller for naagen klædebon brugis naaget saadant baade knipling, strikverk, mellomverk, oc hvis der kand tilsettis, alnen af alle slags til haabe under et, høire beregnet end halftredie enkende daler, som forbemelt er. Dog at hafve eller besette sengelagen trint omkring med naagen slags knipling, mellomverk eller strikverk, skal efter denne dag aldelis vere forbudet oc afskaffet. 4. I lige maader, eftersom vi forfarer den store bekostning, som eblant festefolk af adel sedvanligen nu brugis, dennem selfver udi frembtiden til betryk oc forderfvelse, da ville vi hermed hafve forbudet trolofvede ¹ festefolk, som sig indbyrdis eller oc deris neste forvante jo ville begafve, hinanden naaget af runde perler eller oc edelstene at mue forære vider en to ringe, vieringen med beregnet, begge udi det høieste paa halftrediehundrede enkende dalers verd, dog hvo ringere ville gifve, vide sig her udi sin egen tarfve oc nødtørft. 5. Skal ei heller naagen gafver af enten dennem til naagen af slektingerne uden til moderen allene, eller om hun er ved døden afgangen, til den udi hvis hus oc tilsiufn de ere, saa ocsaa til systerne allene maa gifvis, oc skal samme foræring icke vere i det høieste uden af guld allene oc det icke til naagen ubillig ofverflødighed. Befindis naagen heremod at giøre, straffis efter, som recessen oc forordninger formelder, som tilfaarne om saadan ofverflødighed ere udgangne. 6. Desligeste eftersom os oc andragis, hvorledis borgerfolk fast ofver deris stand oc efne udi atskillige ofverflod i klædedragt sig lader befinde, da ville vi oc 12 lige maade, hvis vi saadan uskickelighed belangende herom tilfaarne forordnet hafver, hafve fornyet oc derforuden forbudet af dennom icke allene at bæris sølf- oc guldsnorer, 1 Således og A; B: trolofvende. 2 B forbig.: i. borderit snorer oc andet, som adelen icke er tilstet, paa oc udi deris klædedragt at bruge, hvadsomheldst det oc er, meden oc at bruge naaget silketøig til deris kleder uden allene paa deris hofveder¹, for paa deris kaaber oc til trøier, dog at de icke hafver trøier af fløiel, caffa eller naaget des verd. Ei heller skal de mue bære edelstene eller perler, dog hvis stickit bindicke oc perleforleg, kvindespersoner kand hafve, belanger, dermed skal borgemestere oc raad hafve indseende, at ingen ofver sin stand eller efne saadan[t]2 at bruge sig understaar. 7. For det siste skulle ingen, som af borgerlig stand ere, vere tilsted at bære guldkieder udenpaa deris kleder. 8. Ti biude vi oc hermed alfvorligen befale alle oc hver serdelis vore embidsmend, fogitter oc alle andere, som med saadant bør indseende at hafve, ofver denne vor forordning alfvorligen, som det sig bør, at holde, saafrembt de saa vel som den ofvertredende icke ville staa til rette oc straffis efter forige om klædedragt udgangne forordninger oc ydermere som de, voris mandat ei acte ville. 1 B: hofvedet. 2 Således AB.

583. 1621 12. april. (Hafniæ.) Krigsordinans for det danske fodfolk i Sælland, Jylland og Fyn. R: Sæll. tegn. 21, 617–18 5: Krigsord. 1621 12. apr. for Salland, Fyn og Jylland. O: Original udfærdigelse af samme med kongens segl, forhen i Ny kgl. saml. fol. no. 616 c. S: Skånske reg. 4, 184–86 : Krigsord. for fodfolket i Skåne, Halland og Bleking 1620 14. septbr. ovfr. no. 561. Trykt efter O i Ny danske mag. 2, 167–69. På det rådsmede, som afholdtes 1620 i mars, fremsatte kongen et forslag om en ny indretning af det i 1614–15 indrettede landeværn¹, se ovfr. no. 411, og herover afgav rigsrådet sin betænkning. Ved missive 1620 20. maj³ 1 Erslev: Rigsråd og stændermøder I, 266. 2 A. st. s. 271–72. 3 Skånske tegn. 4, 325. pålagdes det derefter lænsmændene i Skåne, da kongen agtede krigsordinansen bekvemmere at anordne og dertil havde forordnet hr. Anders Bille til Rosendal, ridder og befalingsmand på Helsingborg, hr. Anders Sinklar til Sinklarsholm, ridder, råd og befalingsmand på Landskrone slot, Sigvard Grubbe til Hofdal, befalingsmand på Malmøhus, og Tage Tot til Eriksholm, befalingsmand på Selvitsborg, straks ved deres underhavende fogder, præster og andre at göre et mandtal på, hvor mange vore og kronens, gejstlige, kapittels, præsters og andre kirketjener og bønder, ingen uden adelens arvegårde og gods undtagen, ere bosiddendes i de sogne og herreder, som de have i befaling, og agte på, at ingen forskånes under det skin, at de bo på halve gårde, udbyggere- eller bolsgårde, og at samme mandtal haves færdig, når de advares derom af hine kommissarier, og ellers er dem folgagtig til at fuldgöre vor befaling. Herefter udkom en ny krigsordinans for fodfolket i Skåne, Halland og Bleking 1620 14. septbr. formodenlig som forsøg. Derefter udsendtes næste år 1621 12. april missive¹ til kommissarier for de evrige landsdele, nemlig for Sælland kansler Kristian Friis til Kragerup, befalingsmand på Københavns slot, og Oluf Rosensparre til Skarholt, befalingsmand på Dragsholm, som for Andvorskov, Kalundborg og Ringsted læn skulde tiltage: Ernst Nordmand til Palsgård, embedsmand på Andvorskov, og Aksel Urne til Årsmarke, landsdommer i Sælland og befalingsmand i Ringsted kloster; for Tryggevælde og Vordingborg læn samt Møn: Knud Urne til Arsmarke, befalingsmand på Tryggevælde, og Peder Basse til Serup, befalingsmand på Mon; for Roskilde, Kronborg, Fredriksborg og Holbæk lan: Aleksander Raab v. Pappenheim, befalingsmand på Holbæk, Mogens Pax til Torup, befalingsmand på vor gård i Roskilde, og Kristoffer Basse til Urup, embedsmand på Kronborg. For Fyn og Langeland (Lavinde) bleve kommissærer: Jakob Ulfeld, Holger Rosenkrandz, Markvor Bilde og Jørgen Brahe, som for Langeland skulde tiltage Hans Lindenov. For Jylland 1 Sæll. tegn. 21, 564–65. bleve kommissærer: for Års stift: Esge Brok, hr. Jørgen Skel, Mogens Kaas og Lavrids Ebbesen; for Viborg stift og Silkeborg len: Kristian Holk, Knud Gyldenstjærne, Kristoffer Gersdorf og Tyge Brahe; for Ålborg stift: Iver Krabbe, Otte Skel, Klavs Daa og Hans Dyre; for Riber stift: hr. Albret Skel, Ulrik Sandberg og Otte Brahe Pedersen. Missivet¹ til kommissærerne led: Eftersom vi raadsompt hafver erachtet den krigsordinantze, her udi riget hidindtil verit hafver, at forandre, ti bede vi eder och ville, at i med det allerførste, mueligt er, retter eders leiglighed efter herudi vort land..., kronens saa vel som closter, capittels, prester[s], kirker[s] och alle bøender, hvo di helst ere, addelens arfvejordeguods allene undtaget, udi leg sammel at legge, saa at nie udi hvert leg beregnis, hvilke nie bønder skulle til hobe underholde en ugift tiennistekarl, som nogle visse, til toe eller trei aar skal tienne for en soldat efter denne voris herhoes følgende forordning, hvilken i och nu strax hafver at sette udi verkit och tildielle enhver capitein sine knechte och di herritter, som hans underhafvende soldatter skulle forskaffe; och ville vi eder hermed hafve befallit fligtig at hafve udi agt, saa vit skie kand, at ingen, som jord bruger, deraf landgilde gifver och icke bør at forskonnis, blifver forskonnit under det skin, de boelsudbyggere eller halfve gaarde berettis at besidde, medens at saadanne med de rigeste och beste bønder leggis i leg, och at enhver for mere vitløftighed at undvere nu strax for sin anpart at udgifve settis, hvilket dog icke skal vere ment, at jo efterhaanden efter, som gaardene merkelig kunde forbedris eller forveris, med voris egen bevilling efter nøiachtig underretning den ene kunde af den anden saadant igien paaleggis efter, som endeligen kunde vere fornøden, och endog udi dene voris anordning di bønder, som allerede udskrefne knegte holdir, med beregnis. Dog ville vi hermed icke hafve forandret samme knegtehold, før end denne ordinantze, foretagis, kand stilles udi verkit, paa det 1 Trykt i oversættelse efter den fynske udfærdigelse i Ny danske mag. 2, 169–70. riget udi denne selsomme tilstand af ald defentionsmiddel icke skulle findis aldellis forblotet, hvilket i och hoes denne eders commissions forretning hafver at agte och lensmendene derom at advare. Och ville vi med under- officer[er]ne herefter saaledis hafve forholdet, at i fornefnte underofficerer, som ere fendricker, sergeanter, corporaler, saa och trombslager och pibere, enhver dennom forordner och tillegger en guod gaard af di, tilforne soldatter holdet hafver, hvilken de med lige vilkor mue for dieris bestilling niude och beholde efter, som de andre dennom tilforne haft hafver. Hvad fanner och geverit anlanger, som di forige udskrefne soldatter hafver haft, ville vi nu nyeligen tilordnede skulle gifvis, ansøendis compagnierne allene forandris och icke casseris, och efter at vi endeligen fornøden agte, om denne krigsordinantz ellers nogen frugt skal skaffe udi tilkommende tider, en visse andel addelbus eller fri knegte at underholde, och skulle de vere under hvert compagnie ti saadanne fri knegte eller addelboes, som skulle vere gamble och forsøgte soldatter, som, om behof giordis, i det fremmeste led kunde marsere och di andre anføre och ellers efter leigligheden til krigsofficerer at brugis tienlige vere kunde. Och skal til fornefnte 10 addelboes under hvert compagnie udtagis 10 de beste bøndergaarde, som for soldatter at holde udskrefne ere, och ingen udtagis uden di, goede ere och saadanne soldatter kunde underholde, ei ansøendis allene dieris formue, som gaardene nu besidde, men fornefnte gaardis eigendomb och anden tilleggelse, efterdi vi visseligen formode, saa mange goede gaard jo under hvert compagnie at kunde findis, som fornefnte addelboes at underholde formaa kunde, och skulle bønderne, som fornefnte addelbus holder, nyde saadanne dieris gaarde aldiellis kvit och fri, ligesom di hidindtil, och før denne voris ordinantze giort blef, hafde, dog forpligt vere til tinge och stefne at svare enhver efter landslofven, som billigt och ret er. Och ville vi, at i nu med det første mueligt denne vor befalling efterkommer, som det sig bør, och til dends des bedre och lettere forretning ville vi, at i udi denne commission. Ved den först i missivet citerede forordning må sigtes til den ndfr. trykte krigsordinans, der netop har missivets datum. Den er enslydende med den ovenfor nævnte krigsordinans for landene est for Sundet. Udførelsen af de forskellige forretninger gik imidlertid ikke så hurtig for sig, som kongen ønskede. I kancelliregistranten står ud for de jyske kommissærers navne: inden s. Hans dag, og af aftrykket af den fynske udfærdigelse¹ ses, at også denne led på, at hvervet skulde være til ende bragt inden st. Hans dag. En sådan termin var ikke sat i kommissoriet for Sælland, og 25. avgust fik derfor lænsmændene her, til hvem skattebreve pleje at udskrives, missive om, at de, da det nu var midt i hestens tid, så det skulde falde bønderne besværligt at miste deres tjenestefolk så længe fra deres hest, hvis Kristian Friis og Oluf Rosensparre efter vor befaling skulle lægge og taksere dem og straks udskrive de bønderkarle, som skulde tjene under kompagnierne, i det sted skulle lade forsamle og antegne de bønderkarle, som skulle udskrives og kunne være dygtige til soldater, og indsende samme registre til vort kancelli. Der er bevaret et koncept til en Kriesordinantz, som vi vortt krigsfolch til fodz særdelis dett danske och vdskriffne, officerer och soldater, ville haffue foreskreffuet 0. s. v., som formodentlig er udarbejdet i anledning af den 1621 gennemførte reform af landeværnet. Konceptet kan ikke henføres til det i henhold til instr. 1614 17. novbr. indrettede landeværn, ti dette dannedes af et vist antal jordegne bønder, medens det i konceptet forudsatte, ligesom det i nedenfor aftrykte krigsordinans omtalte, udskreves af alle bønder, som hertil lagdes i læg på ni, se ndfr. § 1 og konceptet § 1. Dette sidste er langt udferligere (49 §§) end krigsordinansen nedenfor og indeholder mange forskrifter, som nærmest here hjemme i et eksercerreglement. Det består af en af en almindelig skriverhånd renskrevet tekst, hvori talrige större og mindre ændringer ere indførte af kansler Kristian Friis til 1 A. st. Kragerup, der også har affattet den ovenfor citerede overskrift. Eftersom vi hafver befundet, at den krigsordinantz paa foedfolk, som hid indtil her udi rigit verit hafver, for atskiellige den følgende uleigligheder fast besverlig er at underholde, da hafver vi i den sted med vor rigens raads raad och betenkende for got och raadeligt anset denne efterfølgende at anordne och befalle: I. Først skulle alle voris och kronens, saa vel som closters, capitels, presters, kierke-tiennere och alle bønder, adelens arfvejordegoeds och de gaarder, krigsofficererne paaboer, allene undtagit, leggis udi i leg, nemblig ni i hvert. 2. Formelte ni bønder skulle underholde en soldat, som skal vere en ugift karl, hvilken karl en af samme bønder skal tienne for den i voris derom udgangne mandat¹ formelte aarlige løn och vere under krigsretten, naar hand er hos compagniet och sinne offiserer, och ellers svare til heridsting, landsting och for voris lensmand, under hvilke hand befindis eller tilholder. 3. Och skal samme soldat foruden forberørt løn och det, at hand for hvis landskat paabydis, er forskonnit, hafve af forskrefne ni bønder til et par skov, krud och lunte femb mark curant och sex skielling hvert aar, saa lenge hand er under fannen, och intet videre i fridstid, och skal samme pendinge soldatten sielf tilstillis och ingen anden, och det tvende terminner om aarit. 4. Udi samme tienniste skulle forskrefne soldatter blifve i trei aar, [och] 2 skal bønderne skiftis, den ene en, den anden en anden och saa frembdellis at hafve i tienniste, naar den, udtient hafver, er aftackit. 5. Saa frempt nogle af samme gaarder, som er lagt i leg sammel, saa smaae ere eller bønderne derpaa boende 1 Frdg. 1619 16. novbr. § 2. 2 Således OS. saa forarmede, at de icke formaae tiunde at underholde, da skulle de, som stoere 2 gaarde och bedre formue hafve, samme karl i tienniste holde. Dog skal det³ vere karlen fri fore at tienne paa et andet sted, om hand tienniste kand nyde, hvilken under høi straf uden ald naade skal vere forpligt alt det bundearbeide, intet undertagen, at forrette, som en tiennistekarl bør och hannom af hosbunden befallis. Findis hand modvillig, straffis paa sin løn och der foruden paa kroppen efter, som goed diciplin ingen steds høigre end [under] 4 saadant folk er fornøden. 6. Naar nogen tiennistekarl sinne trei aar under fanen hafver udtient och bekommer sit erlige pasbord, da skal hand icke igien udskrifvis, med mindre, det gud naadelig afvende, nogen obenbarlige feigde paakomb, och hand da icke var gift och besad nogen hel eller half gaard, ti da skal hand forskonnis, med mindre rigens høieste nødtørft saadant fordrede. 7. Naar forbemelte soldatter blifver fordrit af deris oficerer til at underrettis, hvorledis de med deris gever skulle omgaae, da skulle bønderne efter, som de lidet och megit gifver i leg, nødtørftelig udstaffere samme soldatters knapsek med proviant och en skielling, toe eller trei til øl efter, som de lenge udblifver, och ville vi med officerere det lade forordne, at saadant exercerend det ringeste, mueligt er, skie skal och ei i pløie-, saad-, høstetid, med mindre rigens nøttørft saadant udkrefvede. 8. Forbemelte soldatter skulle och lade sig nøie med, hvis bønderne til tæring medgifver, saa vit dennom neppiste mueligt, och dermed alfvorligen tilholdis af lensmanden saa vel som deris officerer at skicke sig efter tiden. 9. Der nest saa frempt vi foraarsagis samme knechte 1 Således og S; O: thuende. 2 OS: støre. 3 Således og S; O: der. 4 Således OS. at bruge, da ville vi fra den tid, de fra deris hosbunde udgaar, och saa lenge de udi deris tienniste och forfald ere, hver ugge halftredie mark curant dennom til lening lade gifve saaledis, at den beste och eldste tredie diel af knegterne skal gifvis fire skielling och halftredie mark, den tredie del, nest dennom lengst tient hafver, halftredie mark, den tredie del¹ nest2 och sidst er antagit, halftredie mark ringere fire skielling. Och skulle midlertid deris hosbund dennom ingen løn pligtig vere, meden saadant med dennom efter den tid, de ude ere, afregne, efterdi vi sielf dennom lønner. 10. Och endog vi fuldmagt gifver voris tilforordnede commissarier at anordne med samme folk at udtage och udskrifve efter, som di bekvemmeligst befinder, dog paa det fougderne icke med udskrifvelsen skulle søge fordel, naar herefter andre i deris sted, som udtagis, enten udtient hafver eller och tilforn før deris tid och trei aar ere ude (hvilket maa ske, saa frempt andre i herrede[t ere] 4, som i deris sted kand udskrifvis), fester gaard och sielf den forestaar och indtager, ville vi hermed alfvorligen befallit hafve, at lensmendene sielf uden forskrefne fogders tilskyndelse eller vidskab samme soldat af de skickeligste ungkarle, udi lenene 5 ere, skulle udnefne. II. Och kand vore lensmend al tid hafve vis fortegnelse paa alle unge karle, i lenit findis, som ofver deris atten aar ere, saa och sig til behielpening, om de for svaghed eller andet nødigt forfald det behøfver, af sognerne opkrefve nogle visse mend, som saadan knechte, dog med lensmendernis raad och vidskab, skulle udnefne, och skal, saa vit skie kand, derhos achtis, at i det ringeste en tredie del af de, tient hafver, al tid i det ringeste er udi 1 S forbig.: nest . . . del. 2 S: nyest. 3 S: udtagis, som enten. 4 Således S; R: herrederne. 5 S: lenet. tiennisten, saa hvert aar en tredie part af samme knechte i deris sted, der aftagis¹, tilnefnis. 1 S: aftackis.

584. 1621 12. apr. (Hafniæ.) Frdg. om, at der kun skal være to badskærere i Roskilde. Sæll. reg. 17, 123. Vi komme i forfaring, hvorledis en part badskerer, som dog icke hafver lert embedet, som det sig burde, skal sig opholde udi vor kiøbsted Roskilde och en part paa landsbyerne der omkring, da efterdi vi tid efter tid gode, dyctige badskere til voris skibe i fornødenhed hafver, hafver vi bevilget och tillat . . ., tvende badskere at mue herefter allene och ingen anden niude badskerhandverk udi vor kiøbsted Roskild, och skal de verre forplict at holde gode dyctige svenne, som med deris redskab kunde verre ferdige, naar de udi voris tieniste blifve forskrefne, men de andre, som sig saaledis opholde, aldelis at verre afskaffit.

585. 1621 25. apr. (Hafniæ.) Åb. brev til borgemestre og råd i København om handelen med ked, brød og el. Sæll. reg. 17, 133. Trykt herefter hos O. Nielsen: Københavns diplomatarium 2, 649. Eftersom vi af daglige vore undersaaters klagemaal, os faarekommer, forfarer, at slachterne her udi vor kiøbsted Kiøbenhafn med magert kiød dyrt at selge och opsette stoer uskickelighed begaaer, da ville vi saadant at afskaffe herefter saaledis hafve forholdet, I. at borgemestere och raad her udi vor kiøbsted Kiøbenhafn offentlig skal lade forkynde, at enhver herefter skal vere frit faare at kiøbe med bønder och andre, som gaat och ferskt kiød skal hafve paa almindelig och rette torfvedag, naer de paa torfvet fal holder det, som gaat och ferskt er, hvorfore udi alle porterne skal befalis, at ingen, som i saa maader met gaat och ferskt kiød ville tilføring giøre, blifver forhindret dermed at indkomme. 2. Sammeledis ville vi, at met bagerne her samme steds af forskrefne borgemestere och raad skal giøris dend anordning, at icke paa nødtørftigt och gaat brød findis naagen mangel, och derpaa giøre en billig och lidelig taxt, hvorefter det af bagerne skal selgis och afhendis. Saa och med danst øllet, at det icke ofver billighed och anderledis, end som det bør och kand, solt blifver. Ansøendis saadant uden naagen vor befalning er borgemesteres och raads bestilling med deslige uskickelighed act och tilsiun at hafve.

586. 1621 3. maj. (Hafniæ.) Frdg. om udspisningen på kongens slotte og huse, hvor kongen selv og hans sönner holde hof, så og på hans sönners rejser og nattelejer inden og uden riget, hvorefter køkkenskriver Niels Rasmussen skal rette sig¹. Sæll. reg. 17, 139–42. 1 Det er anset for unødvendigt at aftrykke instruksens tekst på dette sted. S. d. udstedtes et reglement for, hvor mange retter der af køkkenet skulde leveres af forskellige kvanta fødevarer, og hvor mange slags opdækninger, der daglig skulde leveres for hoffets personale (a. st. 142–43). Et nyt reglement gaves atter s. å. 11. avg. (a, st. 208–9), og 1622 22. mars underskrev ovennævnte Niels Rasmussen sin ed på køkkenskriveriet (a. st. 229–30).

587. 1621 4. maj. (Hafniæ.) Missive til kapitlerne i Lund, Århus, Ribe, Viborg, Oslo, Stavanger, Bergen og Tronhjem om, at bispen al tid skal have sæde i kapitlet. R: Sæll. tegn. 21, 571. A: Afskrift efter en original udfærdigelse i Langebeks diplomatariums norske afdeling. Trykt efter A hos Rørdam: Kirkelove 3, 82. 1 A: 5. Vi er kommen udi forfaring, hvorledis en part af bisperne her i riget icke hidindtil hafver verit antagit i cappittelit, med mindre de nogen benneficium pro persona hafver nyt, hvorfore vi biude och befalle, at i efter denne dag alle biscoper, som kommendis vorder, lader med fordre, naar capittel forsamblis, hvad heller de beneficia hafver eller icke, ansøende vi erachter billigt och gafnligt, at de strax, naar til superintendentens bestilling kaldis, med det same achtis at vere menbra capituli och hielpe at raadføre och fordre capitelssager med andre til det beste.

588. 1621 7. maj. (Hafniæ.) Missive til biskoppen i Sællands stift (dr. Hans Reisener) om, at degne ikke må være tingskrivere. Sæll. tegn. 21, 571. Eftersom vi forfarer, hvorledis der skal findis nogle degne udi eders stift, som sig skal understaae at lade bruge for tingskrifver paa herridstingene deromkring udi vort land Sielland och dermed icke alleniste betager andre fatig dieris bestelling, som sig derudi vel kunde lade bruge, men endochsaa derofver forsømmer dieris egit kald och ungdommens optuchtelse, da bede vi eder och ville, at i flichteligen derom alle vegne udi eders stift lader forske och exquirere och dennom tilholder, at di flichteligen tager vare paa dieris egen bestelling och børns optuchtelse och lader tingskrifveri fare, saa frempt de derofver icke vil straffis, som det sig bør. Disligiste hafver vi och forfarrit, hvorledis der skal begifve sig noge[n] uenighed imellom nogle prester och degne der udi stiftet, anlangendis den t[i]nd af prestegaardene och degneboellene, da bede vi eder och ville, efterdi det siunis os billigt och ret at vere, at di hinanden indbyrdis hafver fore saadan udgift forskonnit, at i dermed hafver flichtig indseende, at saadanne unyttige iringer sig imellom prester och degne icke begifver.

589. 1621 18. maj. (Hafniæ.) Fundats for nogle punkter for universitetet i København (Novelle constitutiones). Sæll. reg. 17, 144–46. Original udfærdigelse med kongens segl i universitetets arkiv, trykt i sin helhed i Danske mag. 5. ræk. 1, 45–47. 2. For det andet: eftersom vi forfarer, at tit och ofte de, fra mange skoeler her udi riget til universitetet fremskickis, ere saa grofve, at di icke prima fundamenta grammatices vel och fuldkommeligen hafve fatted, megit mindre at de skulle hafve giort nogen temmelig profectum udi deris latinske sprock, da endog saadanne icke alle kand, for det ringe tal nu paa universitetet findis, tilbage skickis, skal dog skolemesteren udi samme skole, fra hvilken saadanne ulerde fremskickis, første gang self der om fra universitetet advaris; forsendis anden gang fra hannom saadant folk, da skal superintendenten udi stifted saadant til kiende gifvis, at hand med samme skolemesters afskaffelse eller anden formaning och anordning saadant udraad kand remedere; sker det tire, da skal universitetet verre forplict saadant os self at til kiende gifve. 4. For det fierde, paa det universitetet dis bedre kand blifve ved mact, da skal ingen admitteris til skole- eller kirkekald, med mindre de hafver studeret continue to eller trei aar her paa universitetet eller och it aar i det ringeste, om di hafver verret paa fremmede universiteter uden riget. Skal der och dispenseris med nogen enten for deris dyctighed eller for mangel af personer, da skal saadant ske consensu senatus academici. IO. For det tiende, efterdi skolerne nest guds hielp saa anordnis, at ingen til universitetet forskickis, som jo in fundamentis lingvæ latinæ er grundet, da ville vi, at professores pedagogici herefter andre materier in philosophia och mathesi skal fremsette.

590. 1621 20. juli. (Hafniæ.) Åb. brev til provster, præster, borgere, tjenestekarle og drenge, pebersvende, håndværksfolk på landsbyerne, gadehusmænd, som enten have sået eller så hos bønder, inderster, som sidde til huse hos bønder, hvem de end tjene eller tilhere, over alt Danmark om en toårig skat og en toårig forhöjelse af tolden på indførte industrivarer og på vin¹. R: Sæll. tegn. 21, 576–77 : brevet, som udgik til de lansmænd, som have købstæder i befaling. L: Sæll. tegn. 21, 577–78 : brevet, som udgik til de lansmand, som ingen købstæder have i befaling, hvorudi nogle faa ord ere forandrede. Udi det skattebref til Soer birk er toldrullen aldellis udelat. N: Norske tegn. 4, 222–25 : brevet til lænsmændene i Norge, som have købstæder i befaling. De lansmand, som ikke havde købstæder i deres læn, fik brev ligelydende med dette, kun hed det om tolden: och skal forskrefne N. udi hans [1]en, om der samme steds naagen kiøbmandskaf drifvis eller toldsteder er, [hafve tilsiun (?)] at derfor med vor told och rettighed bør at hafvis indseende. Disse breve ere i oversættelse trykt i Norske rigsregistr. 5, 152–55. Eftersom vi formedelst denne tids underlige och farlige tilstand af mange høigvichtige och nødtrengende 2 aarsager, saa vel som och til den sande och rette voris christelige troes och religions forsikring och voris egen rigers och landers fare at forekomme uforbiegangligen med voris Danmarkis rigis raads raad och sambtycke hafver verit foraarsagit at gribe til di middel och veie, som gud och naturen tilsteder, formodende vold, om det ingenlunde ellers kand forbigaaes, nest guds hielp hindre och afverge, och derfore et antal krigsfolk til hest och fods hafver maat lade verbe och antage, paa hvilkis verbing, besolding och underholding en merkelig stoer summa pendings bekostning³ vil opgaae och fornøden giøris; af 1 Om brevets udstedelse, se Erslev: Rigsråd og stændermøder 1, 318–19, 320–22. 2 N: notrennende. 3 N forbig.: bekostning. disse och andre fornødenheder hafver vi verit foraarsagit voris guode och kiere troe undersaatter med forbemelte voris rigens raads bevilling och sambtycke om en muelig och anselige landehielp och contribution til fornefnte krigsudrøstnings fuldbringelse och afbetalning at lade besøge, hvilken efter denne efterfølgende fortegnelse och rulle udi neste tvende aar, efter dette vort brefs dato beregnit, af enhver, derudinden benefnis, skal erleggis och udgifvis. I. Først skal vor kiøbsted N.1 gifve os N. rdl. in specie 2; alle provster, prester³ och degne udi fornefnte N. len skal 5 gifve os halfpartten saa megen skat, som udi den sidst forledene feigde imellom Danmark och Sverig blef af dennom udgifvit 6, och skulle disse efterskrefne gifve den sedvanlige landskat, som er alle stoere och smaa møller, saugmøller, veiermøller, skvattemøller och alle slags møller; alle tiennistekarle och drenge, pebersvenne, handverksfolk paa landsbyerne, alle gadehusmend, saa mange som enten hafver saaet eller saaer hoes bønderne, alle indister, som sidder til huse hoes bønderne och nærer sig hoes dennom af dieris tienniste, saa frempt 9 fornefnte indister och gadehusmend icke findis saa fatige, at di icke formaae det at udgifve, dog uggedags[mend], som pleiger at forskonnis, herudi icke at vere ment 10, och [skal] 11 dene skat udi bemelte efterfølgende tvende aar gifvis och lefveris udi betimmelig tid, nemblig hvert aar til st. Mortensdag, och skal N. N. til N. den af alle forbemelte, som udi skatterullen benefnis, annamme och med 1 Herom udgik særligt brev til købstæderne, se no. 593. 2 L forbig.: vor kiøbsted... specie. 3 Herom udgik særligt brev til provster og præster, se no. 592. 4 LN forbig.: och degne. 5 LN forbig.: skal. 6 Se åb. brev 1611 10. april (no. 350). 7LN tilf.: aargangssauger, flombsauger.

8 N forbig.: alle gadehusmend... bønderne. 9 N: de icke findis. 10 For: dog uggedags [mend]. . ment, har N et langt stykke om særlige norske forhold. 11 Således N. richtig mandtal til vort slot N. lefvere lade och tilsiun hafve, at den ligeligen, och som det sig bør, udskrifvis, leggis och annammis udi enckende rixdaller ¹. Kilde til: alle provster . . . at udgifve, er i det hele rigsrådets betænkning 1621 8. juli (Erslev a. st. 1, 321). 1 L forbig.: udi rixdaller; N tilf.: in specie. 2. Herforuden skal imedlertid af alle hvis vare, som fra fremmede och udlendiske steder her udi riget¹ indføris och forhandlis, eller nu allerede hoes kiøbmend och kremmere findis til kiøbs indført, ansøende, at af hvis udi landet giøris ingen told erlegis, gifvis den tredifte pendinge 2; af silkevare, guld och sølfsnorer och perler gifves den tiufvende pending, medens alt hvis, som føris nogen steds fra vore egen riger och lande, rigerne och landene sielf imellom, deraf skal ingen told udgifvis; disligeste och ei heller af efterskrefne vare, som er ugiort silke, bomuld, hør, hamp, blaar, spunden garn, uld, humble, salt, staal, tierre, bygget skibbe, skibstømmer, skibsredskab, jern, bly, stienkul, murestien, klinkert, sement och kalk. Kilde: Rigsrådets betænkning 1621 8. juli (Erslev a. st.). 1 N: vort rige Norge. 2 N tilf.: dog. 3. Af hver amme rinsk och spansk vin, som her¹ udi riget indføris och selgis, skal gifvis fire rixdaller in specie, af hver oxehofvit frands vin 3 rixdlr. in specie, dog hvis af addelen hentis udi fadde, helle eller halfve ammer, fieringer eller anker, blifver dennom som sedvanligen toldfri; hvis vin, som fra fremmede udlendiske steder her hoes rigens indbøggere er bestellit och her² icke opleggis, men strax igiennom patserer, deraf gifvis icke denne told, och hvis allerede oplagt er eller opleggis och dog paa andre steder skal forhandlis eller opskickis ³, det 1 N: der. 2 N forbig.: her. 3 L: forskickis. skal med klar kundskab giøris bevisligt sig saaledis at forholde och blifve saa for samme told entlediget. Kilde: Rigsrådets betænkning 1621 8. juli (Erslev a. st.). 4. Och skal ¹vor lensmand udi hans lens underliggende kiøbsteder, udi hvilke tolderen ingen løn eller underholding af os hafver, med en dychtig och vederheftig borger om en ringe och muelige løn och besolding 3 paa vore vegne forenis, paa det os icke ellers støre skade skal foraarsagis. Sammeledis vil vi hermed vor lensmand hafve befallit, at hand sielf efter, som forbemelt er, hafver flichtig och tilbørlig tilsiun, at med fornefnte skattis udskrifvelse, lignelse och leggelse ligeligen och retferdeligen tilgaar, och icke for gunst, gafve, had eller afvind, vild eller venskab af dennom, hand hafver at befalle ofver, nogen uret vore undersotter herudinden vederfaris i nogen maader, icke heller tilsteder sine skrifvere nogit at tage for same skat at ind- eller afskrifve, men at dermed udi alle maader, som det sig bør, omgaaes, och som hand, om anderledis befindis, for os agter at forsvare, saa vel som och udi hans lens underliggendis kiøbsteder, med borgemestere och raad det saaledis anordner, at med ald tingist fornefnte skat anlangendis retferdeligen, och som det sig bøer, tilgaaer och icke anderledis 4. 1 L: forskrefne N. udi hans len, om der samme steds nogen kiøbmandskab drifvis eller toldsteder er, at derfor med vor told och rettighed bør at hafvis indseende, tolderen ingen...; N: forskrefne N. udi hans lens underliggende købsteder och ellers, hvor naagen kiøbmandskaf och handel bruges och med vor told och rettighed bør indseende at hafvis och tolderen ingen 2 L: mand; N forbig.: borger. 3 N forbig.: och besolding. LN forbig.: saa vel som anderledis. 5. Ti bede vi eder alle och hver sierdiellis, som her udi benefnt ere, saa och strengeligen biude, at i retter eder efter at møde paa di steder, vor lensmand eder tilsige lader, och der af hannom och di, hand dertil forordnendis vorder, for samme pendinge och hielp eder skrifve och legge lader och siden den udi rete tide udgifver, fremfører och til vor lensmand eller hans fuldmechtige ofverantvorder, saafrempt i derfore icke ville diellis och tiltallis; ti tager her ingen forsømmelse fore, vi ville igien vere eder alle och hver en naadig here och koning och eders gafn och beste i alle maade vide och ramme, som vi vore kiere, tro undersaatter pligtig er.

591. 1621 20. juli. (Hafniæ.) Missive til kapitlerne i Danmark og Norge om, at de, eftersom vi formedelst .. (indledning som i no. 590). . ., med Danmarkes riges råds bevilling og samtykke i næstfølgende tvende år skulle komme os til hjælp med en sum penge, som skal leveres til hver st. Mortens dag på vort slot N., og hver, som residerer hos kapitlerne, skal udgive efter, som han participerer og oppebærer i kapitlets gods; denne taksering skal under kapittels segl felge med pengene¹. Sæll. tegn. 21, 579. 1 Summerne vare: Roskilde kapittel 500 dlr., Lund 450 dlr., Ribe 300 dlr., Århus 350 dlr., Viborg 200 dlr., Oslo og Hammer stift 150 dlr., Stavanger stift 50 dlr., Bergen stift 100 dlr. og Trondhjems stift 100 dlr.

592. 1621 20. juli. (Hafniæ.) Åb. brev til provster og præster i Danmark og Norge om, at de, eftersom vi formedelst... (indledning som i no. 590)..., med Danmarkes riges råds bevilling og samtykke i næstfølgende tvende år til hver st. Mortens dag skulle komme os til hjælp med en vis sum penge i enkende daler in specie, som er halvparten så meget, som de i sidst forledne fejde imellem Danmark og Sverige udgave, og skal provsten i hvert herred2 ligne og lægge præsterne skatten imellem, 1 Se åb. brev 1611 10. april (no. 349). 2 1 brevene til Norge stod: hver provst udi sit provsti. så det går ligelig til, og den rige hjælper den fattige, og skal skatten leveres superintendenten i stiftet, så at han straks kan fremsende den til vort slot N.1 Sæll. reg. 21, 580. 1 Herom fik bisperne s. d. særligt missive (a. st. 579–80).

593. 1621 20. juli. (Hafniæ.) Missive til købstæderne i Danmark og Norge om, at de, eftersom vi formedelst (indledning som i no. 590). med Danmarkes riges råds bevilling og samtykke i næstfelgende tvende år skulle komme os til hjælp med en vis sum penge¹ til hver st. Mortens dag; pengene skulle fremsendes til vort slot N. med rigtigt mandtal, og skal den rige hjælpe den fattige. Sæll. reg. 21, 580–81. 1 Liste over de enkelte byers skat er meddelt i tillæg.

594. 1621 10. avg. (Hafniæ.) Privileg. for det gullandske handelskompagni. Skånske reg. 4, 218–19. Vi hafver undt och bevilget... disse brefvisere Jesper Pedersen, borger udi vor kiøbsted Helsingborg, og Peder Svendsøn, borger udi vor kiøbsted Helsingøer, med deris consorter, borgere der samme stets, som vil indlegge med dennom udi compagniet, [at] maa herefter beseigle vort land Gulland och det tilbørligen med proviant och i andre maade forsørge, saa der icke klage ofver dennom kommer. Først skal de fremmede, som hidindtil hafve handlet paa vort land Gulland, leggis af vor befalningsmend samme sted en visse tid fore, til hvilken tid de skulle hafve deris gield indkrefvet, och samme gield skal Christofver Ulfeld, vor embitsmand paa vort slot Visborg, rictig angifvis och bevisis. 2. For det andet skal forskrefne compagnie tilstedis alle hafnerne paa vort land Gulland at beseigle och forskrefne compagnie deris frihandel derpaa at hafve. 3. For det tridie maa forskrefne compagnie tilforhandle sig alle de vare, som behøfvis at føre did til lands, hvor de den best til kiøbs kunde bekomme, undtagendis fremmet øl, och igien selge deris vare, hvis de der paa landet kunde bekomme, och paa de steder, hvor de best kunde søge deris profit. 41. For det fierde, hvad belangendis er Visby borgerskab, som icke ville verre udi compagnie, som dog er forløfvet at maa handle med bonden fire mile vegs fra byen, alt hvis vare, de sig i saa maade tilforhandlendis vorder, skal verre dennom frit fore at selge compagniet, om de det ellers begerer, for det samme kiøb, som en fremmet vil gifve udi rede pending. 5. For det fembte maa forskrefne compagnie aldenne handle paa alle hafnerne der paa landet alle hvis vare, som landet gifver, och hver som derpaa ville handle, skulle aldenne handle och kiøbe hos forskrefne compagnie och ingen anden, icke heller Visby borgerskab. 6. For det siette maa de, om der ellers kunde findis leilighed til, opsette saugmøller der paa landet forskrefne compagnie til gafn och beste, efterdi bønderne dog hidindtil hafver hugget baer skoufvene til staar skade. 7. For det siufnde skal dog alle vore egen undersaatter saa vel som och hver fremmede verre frit fore at segle paa Visby och der med borgerskabet deris kiøbmandskab brugge, dog ingen af Helsingør och Helsingborg uden de i compagniet ere, och skal forskrefne compagnie frit forestaa at kiøbe och selge paa landet och hafnerne 1 Se rigsrådets erklæring 1621 8. juli § 2 hos Erslev: Rigsråd og stændermøder 1, 322. och der hafve deris tienere och fuldmectige liggendis om vinteren. 8. For det sidste hafve vi bevilget dennom alt, hvis som af slottens indkomst aarligen kand afladis, at compagniet det skal vere nest for et billigt kiøb, och hafve vi bevilget forskrefne compagnie denne handel at brugge, niude och beholde, indtil vi anderledis derom tilsigendis vorder, dog ville vi hafve os forbeholden herudi at remedere och forandre, hvis os kand siunis forskrefne land och samme compagnie at kand verre gafnligt.

595. 1621 14. avg. (Hafniæ.) Åb. brev til borgemestre og råd i København om, at de skulle oppebære skarnpenge af adelens og kongens gårde til renholdelse af gaderne. Sæll. reg. 17, 166. Trykt herefter hos O. Nielsen: Københavns diplomatar. 4, 650–51. Eftersom vi for nogen tid siden forleden vort obne bref och forordning¹ hafver ladet udgaa, hvorledis med alle haande urenlighed af gader och streder her udi vor kiøbsted Kiøbenhafn at bortføris ville hafve forholdet, och vi des uanset alligevel forfarer atskillige undskyldninger at faarevendis, saa at byen nu som tilforne med skarn och urenlighed findis forfylt, da paa det ingen saadanne undskyldninger herefter skulde saadant, som dend gandske bye och des indvonere er til gafn, forhindre, ville vi, at borgemestere och raad her udi vor kiøbsted Kiøbenhafn skal herefter af dennom, som boer udi adelens gaarde och voninger her i byen, udkrefve och til sig anamme, hvis skarnpenge de gaarde, de udi boer, er sat och taxerede fore, hvorom de siden med dennom, gaardene eiger, self efter, som de best kunde, sig hafver at forene, och paa det inted skal efterlades, som til saadan nødvendig byens renselse kand synis at vere tienligt, ville vi af vore egne 1 Frdg. 1620 18. mars. gaarde och voninger her i byen aarligen af vort rentekammer forbemelte borgemestere och raad lade lefvere saa meget, som de ere sat och indskrefne fore, dog at de det saaledis forskaffer, at byen herefter forsiunligen, och som det sig bør, blifver holden ren, saafrembt de icke derfor ville stande os til rette.

596. 1621 18. avg. (Hafniæ.) Åb. brev om, at bønderne på Fur, hvis vilkår efter deres beretning endnu ere såre ringe, både fordi fiskeriet der for landet nu slår fejl, og for anden mere ulejlighed skyld, fremdeles i overensstemmelse med åb. brev af Nykobing 1570 20. juli ikke skulle skrives for mere end halv tredje læg, når skat bliver påbudt. Jyske reg. 7, 385–86.

597. 1621 [23. avg.] ¹ (Kiøbenhafn.) Frdg. om borgerlig klædedragt og brudens udredning2. R: Sæll. tegn. 21, 593–94. T: Samtidigt tryk på 2 blade med 21 linjer på 1. side. Desuden trykt samtidig på 2 blade med 20 linjer på 1. side; trykt efter en af disse tryk hos Paus: Forordninger etc. for Norge, s. 602–3 med årstal 1619. Endog vi os vel erindre, hvorledis ved forige udgangne forordninger borgeskabet her udi riget silkedragt hafver verit forbudet, paa det ald unøttig bekostning och deraf følgende [u]ordning och skade kunde forekommis, dog efterdi der imod icke ubilligen hafvis i agt tidens forandring, saa och at borgeskabet baade paa formue och andre vilkor ere underskedlige, en del och af saadane forbudne vare med støre fordiel end frent klede kand forbrugis,

1 Således T; R har ingen nöjagtig datumsangivelse. 2 Om forordningens udarbejdelse, se Erslev: Rigsråd og standermøder 1, 326. 3 Således T; R: forordning. I. ville vi hermed hafve bevilgit och efterlat borgeskabet udi vore riger Danmark och Norge til kleddragt at mue forbruge hvis silkevare, som her udi riget giøris och forarbeidis, undtagen fløil, slet atlask, slet silke, grofgrøn, slet taft, borderede snorer eller andet borderit dragt. 2. Befindis tvifvel, at nogen, som icke er af addelsstand, vere sig mands eller kvindis personner, nogit uden riget forarbeidet berer och hafver til kledning, da skal den samme vere strax forpligt at ansige kremmeren, som det sold hafver, och samme kremmer bevise det inden riget at vere giort, eller och den, det berer, hafve saadan kleddedragt forbrut til neste hospital, och kremmeren tiltallis och straffis som di, mod voris forordning sig forgrebet hafver. 3. End kand den, det berer, icke skaffe kremmeren, det solt hafver, til stede, och dog derom tviflis, da skal den sielf tiltallis och staae til rette som den, sig mod voris forordning hafver forset. 4. Dog hvis gemene snorer belanger, ville vi endnu en tid lang borgeskabet hafve tilsted dennom at bere, som uden riget giort ere, indtil vi anderledis derom tilsigendis vorder. 5. Derimod eftersom vi och forfare, at brudde blant ufri folk fast ofver dieris stand udsmøckis och videre, end addelen i saadant fald tilstedis, da ville vi hermed saadant hafve afskaffet. 6. Forbiudendis alfvorligen, at ingen saadanne brudde efter denne dag med perlekieder, stifter, nogen edelstienne eller anden dyrebare klenodier maa smyckis, meden allene med guldkieder efter, som leigligheden kand gifve. 7. Her foruden skal i dieris brøllupper icke heller. mue dragis uden ofver brud och brudgom, och det icke med fløiel eller dislige. 8. Hvo herimod nogen brud smycke lader, staa til rette saa vel som den, sig smycke lader, eftersom ved bør. 598. 1621 [23. avg.] ¹ (Kiøbenhafn.) Frdg. om brugen af vin ved gilder. R: Sæll. tegn. 21, 594. T: Samtidigt tryk på 2 blade med 20 linjer på 1. og 21 linjer på 3. side. Desuden trykt samtidig på 2 blade med 20 linjer på 1. og 19 linjer på 3. side, samt på 2 blade med 21 linjer på 1. side; trykt hos Pontoppidan: Origines Hafnienses, s. 365–66 med datum 27. avg. Vi forfarer, hvorledis, eftersom fremmit øl her udi vort rige er afskaffet2, clericiet, borgeskabet och en diel paa landsbyerne sig nu udi den sted til ofverflod och vit ofver dieris formufve skulle lade lyste udi adskillige verdskabe vin at skienke, da, omendskiønt nogle vel findis, som saadane bekostning kunde udstaae, dog efterdi saadant baade hidindtil usedvanligt verit hafver, det och andre, som ringere formaae, til et skadelig efterspeigel och unt exempel ville øfvis, vil os som en christen och for sine guode undersaatter sorg dragende øfrighed icke mindre sømme forbemelte voris undersaatters velstand at hafve i agt, end di sielf den eftertrachter och søger at svecke, hvorfore vi hermed ville befallit hafve,

1. at voris lensmend med bispen, belangende clericiet, och med borgemestere och raad, belangende borgeskabet, sielf giører en vis anordning och tillige med forskrefne biskop, borgemester och raad hafver skarp indseende, at i alle verdskabe, som clericiet eller borgerlig stand giørendis vorder, derefter forholdis, vere sig festenøl, brølluf, barsel, begrafvelse eller andre almindelig laug eller giestebud, hvo di och indbudet hafver, och under hvad skin det vere kand, saafrempt de derfore icke vil straffis och staae til rette, endochsaa dersom saadant en tid lang, efter det sig tildrager, kunde udspørgis och giøris bevisligt.

2. Skulle och voris lensmend saa vel som addelen 1 Således T; R har ingen nöjagtig 2 Se frdg. 1621 16. febr. (no. 573). datumsangivelse. sielf derofver holde, at til intet verskab blant nogit ufri folk paa landet, under dennom boer, vin forbrugis, hvortil voris befallingsmend, ridderskab, bispen, borgemestere och raad hafver enhver sine underhafvende at tilholde, saafrempt di sielf derfore icke tilbørligen ville ansvare.

599. 1621 24. avg. (Hafniæ.) Missive til borgemestre og råd i København i anledning af, at nogle indbyggere i København skulle undskylde sig for efter vor forordning at deltage i gadernes renholdelse, fordi de ere i vor tjeneste, om uden forskel (undersked) med de midler, hvormed borgerskabet plejer at holdes dertil, at tilholde enhver at give sin andel af samme afgift (udleg). Sæll. tegn. 21, 588. Trykt herefter hos O. Nielsen: Københavns diplomatar. 5, 43. 1 Frdg. 1620 18. mars.

600. 1621 2. septbr. (Frederiksborg.) Åb. brev om ansættelse af vragere ved handelen med huder i København. Sæll. reg. 17, 170–71. Trykt herefter hos O. Nielsen: Københavns diplomatar. 2, 653. Eftersom vi udi atskillige maader komme udi forfaring, at hvis huder och andet leder, som til skomagere och andet arbeide udi vor kiøbsted Kiøbenhafn beredis, icke, som det sig bør, skal medfaris, tilmed fast ofver deris verd selgis och af hendis, hvorudofver sko, støfle och andet saadant arbeide til en ubillige pris opstiger, da hafver vi saadant at afskaffe befalet och tilforordnet efterskrefne borgere och indvonere udi vor kiøbsted Kiøbenhafn, som er Dirik Badskier, Jacob Pedersen, Rasmus Tønisson och Abraham Christensøn at hafve flittig och alfvorlig tilsiun med alt hvis leder udi Kiøbenhafn beredis, at det forsiunligen, oc som det sig bør, tilgiøris, oc hvis udueligt er, skal de icke tilstede at blifve solt eller afhent, men saadant vrage, saa och aarligen efter, som gode och dyre aaringer indfalder, alt saadant tilgiort leder for en billig och lidelig pris sette och taxere, hvorefter enhver siden sig endeligen skal hafve at rette.

601. 1621 12. septbr. (Hafniæ.) Frdg. om kirkens indkomst og bygning¹. R: Sæll. tegn. 21, 593. T: Samtidigt tryk på to blade. Trykt efter T hos Paus: Forordninger etc. for Norge, s. 605–6 og hos Rørdam: Kirkelove 3, 85–86. Eftersom vi kommer udi forfaring, hvorledis paa mange steder under der til optenkte forevendelser kierkernis korn och indkomme ringere selgis, end landkiøbet er, och det billigt burde; der nest och ved adskiellige [usedvanlige] udgifter kierkens indkomme fast aar efter andet forsveckis, hvorfore sig mange sinde tildrager, at naar nogen kierkebygning och forbedring en maadelig udleg fordrer, kierkens beholding da befindis saaledis af forskrefne aarsager forringet, at forraaden icke til saadan nødvendighed kand tilstrecke, hvorfore vi med voris Danmarkis rigis raads raad och betenkende hafver mod saadan uordning for got anset efterfølgende forordning at lade udgaa. 1. Først skal kierkernis korn icke ringere selgis end got ydferdigt korn efter almindelig landkiøb ellers selgis och bortforhandlis, ansøende at festebrefvene saadant korn at ydis tilholder och med rete bør at tilholde. 2. Der imod skal och alt, hvis til kierkens fornødenhed behøfvis, indkiøbis for det beste kiøb mueligt och icke dyrere gotgiøris, end som det i en de nermiste kiøbsteder af andre kand bekommis. 3. Dernest skal herefter for alt kierkens mur, tag, døre, vinduer och lofte eller hvellinger holdis ved lige, 1 Om forordningens udarbejdelse, møder 1, 324. se Erslev: Rigsråd og stænder- 2 Således T. och før end saadant skied er, ingen anden bekostning paa kierkens vegne anvendis eller gotgiøris uden pensiones allenne, saa frempt de, der til ere berettigit, dennom icke efterlade vilde. 4. Befindis kierkevergerne eller och nogen, som med kierkerne bør at hafve indseende, naar de derom advaris, kierkerne i forbenefnde maade icke at holde ved lige, da skulle de hafve at svare, hvis skade derofver foraarsagis. 5. Hvorefter alle och hver serdiellis, lensmendene, biskoperne och di, kierker hafve udi forsvar, sig skulle hafve at rette och tilholde; enhver, at di sig och derefter retter, saa frempt di sielf icke derfore ville stande os tilbørligen til rette.

602. 1621 12. septbr. (Hafniæ.) Frdg. om præsters kaldelse¹. R: Sæll. tegn. 21, 592–93. T: Samtidigt tryk på 2 blade med antiqvaskrift i ord af latinsk oprindelse.

Desuden trykt samtidig på 2 blade med kursivskrift i ord af latinsk oprindelse; trykt efter et af disse hos Paus: Forordninger etc. for Norge, s. 603–5 og hos Rørdam: Kirkelove 3, 83–86. Eftersom voris kiere her forfedre hafver ladet sig saa høigt guds sallige ords tienneris kald vere befallit, at di sierdiellis rettighed sognemendene allene hafver villet unde och forlene efter, som saadant och udi ordinantzen 2 forfatet och indført er, alt til den ende, at meningheden, som sagen nest paagielder, dis bedre [efter] 3 dieris egen ynsk och begiering kunde i det høigvichtige verk nest gud den allermechtigstis hielp forsiunis, endog nu saadan høibemelte voris kiere her forfedris acht och forset lensmendene saa vel som superintendenterne alfvorligen hafve forbudet menigheden derudi i nogen maader fore at gribe, 1 Om forordningens udarbejdelse, se Erslev: Rigsråd og stændermøder 1, 323–24. 2 Kirkeord. 1539 bl. XLIV. 3 Således T; R: eller. efterdi dieris maisteter endoch sig self saadant icke hafver vilt hafve forbeholdet, hvilket och vi al tid hafver ladet os befalde efter, som saadant af adskiellige voris derom udgangne forordninger er for øiene, dog erfare vi, at det¹, som udi saa maade ved ordinantzen saa vel som forbemelte voris forordninger lensmendene och supterintendenterne forbiudis, paa somme stæder af provister och lensmends fogder drifvis, hvorfore vi med vort rigis raads raad och betenkende ville endnu videre samme leiglighed angieldene, som efterfølger, forordnit hafve, saa och hermed forordne. 1. Naar nogit kald ledigt vorder, da skulle toe eller trei mue predicke for meningheden, om samme meninghed icke flere at høre er begierendis af den aarsag, at de sig angifvet hafve, er dychtige. 2. Der nest saa frempt sognemendene paa landet eller och borgemestere och raad i kiøbstederne icke sielf dychtige personner kunde udspørge och fordre at lade sig høre, da skal enhver vere frit fore sig til predickeembedet at angifve, dog at det skier skickeligen och efter ordinantzen och paa landsbyen af provisten allene, hvilken ingen skal mue enten opholde eller derfra holde, saa frempt den hafver sit guode och nøiachtig testimonium om sit lefnit och lærdomb enten fra vort universitet, om hand derfra hafver sin afsked, eller och fra sin privato præceptore, om hand paa nogen tid allene er forløfvit. 3. Och dersom provisten eigentlig bevist er om nogens forhold, som en guds ords tiennere usømmelig er, da skal hand saadant vor lensmend gifve til kiende, saa frempt sognemendene eller den, sig angifver, icke ville lade sig sige, paa det forbemelte vor lensmend med flid kand forfare och tilbørlig indseende hafve, at ingen saadan tilstedis. 4. Ellers och i andre maader skulle lensmendene 1 T: der. 2 T: Dog. 1 hverken ved fougider eller andre nogen præsentere eller presentere lade eller och sig med kaldene befatte, naar ellers efter ordinantzen och, som forskrefvit staar, tilgaaer, dog at inden den tid, voris forige forordning ¹ om formelder, med kald fremføris2 och icke derofver opholdis, ti da skal och maa lensmenden med bispen paa vore vegne hafve indseende och til endelighed forhielpe den part (om ellers tvistis) største føie och ret hafver. 1 Frdg. 1620 23.mars (no. 557) § 4. 2 T: fremfaris.

603. 1621 29. oktbr. (Frederiksborg.) Frdg. om, at herbergerne i Helsingør skulle anmelde ankomne fremmede på Kronborg. Sæll. reg. 17, 178. Eftersom vi forfarer, hvorledis baade de, der herbergerer, och ellers andre af borgerskabet udi vor kiøbsted Helsingøer skulle under tiden indtage adskillige fremmed folk och sig icke efter lovlig herbergerers brug bekymre om eller atspørge, hvem samme folk ere, hvorfra de kommer och hvorthen de sig acter, da paa det saadan uskickelighed kand afskaffis och vides, hvad for fremmede folk did til byen ankommer och derigiennom reigse, ville vi hafve forordnet . . ., I. at naer nogen der udi forbemelte vor kiøbsted Helsingøer boendis indtager nogen fremmed, det vere sig høie eller nedrige stands personer, och dennom herbergerer och lossement under, da skal de vere tilfortenkt strax paa vort slot Kronborg at gifve til kiende, hvad samme deris fremmede gester heder, saa och derhoes tegne, hvad det er for folk, hvor de kommer fra och hvorhen de ville. Dersom nogen fordrister sig til heremod at giøre nogen hoes sig at holde och icke, som forskrefvet staaer, hannem at angifve, da skal den samme første gang straffis paa it hundrede rixdaller in specie, anden gang paa och 2. dobbelt, och befindis hand tredie gang emoed denne voris forordning at handle, da at hafve forbrut sin boeslod och forvises byen. 3. Och skal voris befalingsmand paa vort slot Kronborg, den som nu er eller herefter kommer, al tid herefter hafve och lade hafve indseende, at denne voris forordning blifver tilbørligen efterkommet och des ofvertreder efter des indhold straffet.

604. 1621 5. novbr. (Hafniæ.) Åb. brev om amnesti for dem, som ere undvigte fra riget, og nu ville tage tjeneste på det ostindiske kompagnis skibe. Sæll. reg. 17, 181. Eftersom vi hafver afferdigit voris skibscapitein Jens Munk til Nederlandene der samme steds at antage noget skibs- och boedsfolk til vor egen och det ostindiske compagnies behouf och fornødenhed, da saafrembt der befindis nogen, som her udi vore riger och lande ere fødde och kommen fra och maaske sig icke igien udi voris tieniste tør indstille, formedelst di deraf kand vere undvigt eller sig ochsaa udi andre maade her udi riget forset hafver, ville vi hermed aldelis hafve tilgifvet och efterlad... de samme, som hand saaledis antager och sig i samme voris och det ostindiske compagnies tieniste igien vil indstille och begifve, ald den faulte och forseelse, di tilforn kand hafve beganget, enten med voris tieniste at entvige eller hvis de i andre maader kand hafve sig forset, saa de derfor aldelis skal vere fri och umolesteret udi alle maader, dog icke hermed ment de, som for hord, mord eller gudsbespottelse ere bortrømte och sig uden riget forholde.

605. 1621 25. novbr. (Frederiksborg.) Missive til Erik Rosenkrandz, lensmand i Halmstad læn om at føre tilsyn med, at bønderne omkring Halmstad ikke drive handel til skade for byen. Skånske tegn. 4, 387–88. Eftersom borgemester, raad och menige almue udi vor kiøbsted och befestning Halmsted os hafver iblant andet ladet andrage, hvorledis dennom skal ske stor forhindring paa deris nering och brug dermed, at bønderne alle steds der omkring skal baade udføre och igien indføre atskiellig kiøbmandsvare med deris skuder och baade, som de ellers ickun med rette burde at brugge til ved, tømmer, sten och andet sligt at føre, da efterdi saadant ulovlig kiøbmandskab ved atskiellige forordninger er afliust och bønderne forbudden, det och samme voris kiøbsted, som vi gierne ville hafve paa fode, megit er paa deris brug och nering til skade och afbrek, vor och kronens told ochsaa derofver forsveckis, bede vi dig och ville, at du dermed lader hafve hel flittig indseende, at slig kiøbmandskab icke mere af bønderne drifvis, mens heller udi ithver sogen eller hafn, der bønderne nogen seglation brugge, lader tilforordne en eller to, som kand hafve indseende och gifve derpaa acht, at baade, naar de di[d] udsegle, och igien komme, at ingen slig ulovlig och forbøden kiøbmandsvare i deris skuder och baade findis, hvorved borgernis nering betagis och voris told sveckis, och dersom nogen kunde derudi ertappis, at du dennom daa der. fore lader tiltale och stande til rette, som ved bør.

606. 1621 28. novbr. (Hafniæ.) Åb. brev om, at det, da der i nærværende år i Skåne skal have været stor misvækst på havre, og for at der ikke skal forårsages dyrtid, når havre udføres af riget, hermed forbydes alle og hver indtil på videre besked at udfore havre af riget; fordrister nogen sig herimod, skulle vore lænsmænd dem som vore mandaters overtrædere derfor tilbörligen tiltale og straffe lade. Skånske reg. 4, 222–23.

607. 1621 10. decbr. (Kiøbenhafn.) Frdg. om håndværksdrenge og svende¹. R: Sæll. tegn. 22, 182–87. De her ligesom i Ti randen stående indholdsangivelser til de enkelte §§ ere nedenfor satte som overskrifter. T: Samtidigt tryk på 7 blade med tittelblad, signerede Ar-Bij. Desuden trykt samtidig på 4 blade uden signatur, men med det urigtige årstal 1612; trykt efter T hos Paus: Forordninger etc. for Norge, s. 606–12; §§ 7, 13, 16 ere trykte hos Rørdam: Kirkelove 3, 86–87. Eftersom haandverker en af de fornemme aarsager ere, af hvilke negst gud den allermegtigstis naadige velsignelse lande och rigens fremvexd herkomme, och vi dog befinde dennem icke i disse lande som andre at vere i svang synderlig for mangel af gode svenne, da hafver vi den leilighed vel ofverveiet och dennem nest guds den allermegtigstis hielp at føre paa fode med voris Danmarkis rigens raads raad denne forordning, handverksdrenges och svennis læreaar i synderlighed belangende, for got och raadsomt anset at lade forkynde och paabyde. I. Haandverks vilkaar. Skal alle mestere i ithvert haandverk forfatte nogle visse vilkor med borgemestere och raads betenkende, hvilke endeligen skulle holdis och efterkommis af alle mestere och svenne, och skulle de formelde om visse læreaar for drenge saa vel som for svenne, om hvad straf læredrenge och svenne skulle vere undergifne, som icke. udtiener, sig mod deris mestere modvilligen anstiller, fra dennem mod deris vilge och embedis vilkor forløber, eller och sig udi andre mader icke troligen och erligen anstiller, 1 Om forordningens udarbejdelse, se Erslev: Rigsråd og standermader 1, 329; 331. som det sig bør, hvilke vilkor vi fast och ubrødelig ville hafve forholdit, indtil vi anderledis derom tilsigendis vorder. 2. Oldermand. Bødder. Paa det desbedre kand holdis ofver, hvis saaledis forordnis, da skal der vere en oldermand i hvert embede, hvilken aarligen skal dertil beskickis, och med toe eller fire mestere, en vis dag om ugen forhøre, hvis klager 1 mellem mesterne, svenne och drenge paa enten siderne sig begifver, och saafremt nogen kiendis til pengestraf, da skal saadanne bøder icke, som ske pleier, til øl eller gestebud, meden en del deraf oldermanden och mesterne, som hans hossidere ere och sagerne forhøre, resten til fattige enker, faderløse børn och husarme, som haandverket vedkommer, udgifvis och vere forfalden, dog byfogden sin tiltale forbeholden. 1 RT: klagter. 3. Laugshus. Drickelaug afskaffis!. Til forbemelte oldermands och hans hossideris sammelkomst och haandverkssagers forhør, som tienistedrenge och svenne angaar, maa embedit hafve it vist sted och laugshus, hvilket dog icke skal til nogit gestebud eller drickelaug brugis; befindis saadant, da skulle alle saa vel de, lauget bekoster, vere sig ved sammølleg eller anderledis, som de, hvilke der sig laugbiude lader, os, byen och den, det angifver, til treskifte efter deris formue vere forfalden. 1 T: afskaffede. 4. Haandverker maa ei sambyrdis om deris vare at sette. Paa det den uordning icke igien paa ny skal indføris, som vi nest guds den almegtigstes hielp ved skraaernis eller embidslovernis nedliggelse hafver betagit¹, da skal i forbemelte haandverkers tilsammenkomst intet aldelis mue Frdg. 1613 19. juni (no. 401). sluttis om de varis kiøb och sal, haandverkit vedkommer, uden det sker efter voris serdelis befaling.

5. Hvorledis haandverker stedis til embedit at bruge. Hvo nogit haandverk vil bruge, hand skal sit nafn hos oldermanden lade indskrifve, och skal ingen forbiudis at bruge sit embede uden hannem nogen uerlig och lasterlig misgierning klarligen ofverbevisis, hvilken hand icke saa nøiacteligen hos gud och øfrigheden hafver afstillit, som det sig bør; ei heller skal nogen gifve eller giøre noget gestebud eller mesterstycke, naar hand vil sette sig ned och bruge embedit; hvo dette giør, hafver forbrut sit borgerskab och icke mere tilstedis samme steds at boe, och derforuden hand saa vel som de gestbudne straffis paa deris formue, som forbemelt er. 1 R: haand. 6. Kiøb paa fetalie, brød och øi af tvende raadmend settis. Eftersom och haandverkerne best der underholdis kand menige indbyggere til nytte, hvor fetalien lidelig kiøb hafvis, da skal herefter borgemester och raad aarligen i hver kiøbsted om paaske tvende af deris middel forordne, hvilke skulle icke allene nogle gange om aarit taxere och sette kiøbit paa fersk oxekiød, salted och tor fisk, tynt øl och groft brød efter, som samme voris første indkiøb falder, meden och med deris medbrødre hafve indseende och tenke paa middel och raad, hvorledis menighedens nødtørft af saadant i tide er at forskaffe, med mindre de self ville svare enhver for deris forsømmelse; hvis andet øl, brød och vare sig belanger, deris taxtsetten och forsorg skal herefter som hid indtil borgemester och raad alvorligen vere befalit. 7. Ingen børn stedis ørkesløse. Skal ingen herefter tilstedis at holde sine børn, drenge eller piger, hos sig ørkeløse, meden enten holde dennem til skole, en erlig tieniste, kiøbmandskab eller haandverk. Befindis nogen sine børn hos sig at hafve enten under forbemelte skin eller andre och dog icke alvorligen dennem til nogit forbemelte holder, da skulle ofverformynderne vere forplict at sette foreldrene maanidsdag for, inden hvilken de self derudinden mue skaffe raad. Sker det icke, da skulle ofverformynderne sette børnene til it erligt haandverk, och skulle foreldrene vere forpligt dennem at klede oc føde. Ville de det icke godvilligen giøre, da skal ofverformynderen det som en vitterlig gield ved nam hos dennem søge, om de ellers formue hafve dertil.

8. Om fattige haandverksdrengis underholdning. End hafver foreldrene icke formue, da skal saadanne saa vel som andre faderløse och hittebørn, hvilke til haandverker settis, kledis af hvis almisse, borgerne ville godvilligen gifve; kand och derforuden dertil anordnis en serdelis kirketafle med tvende farfver, och skulle samme børn i toe farfver vadmel kledis, paa det de icke skulle bortløbe, och at de af enhver dis bedre kunde kiendis. 9. Hvo forløbne huser. Hvo, som nogen huser och hæler, som fra sin mester er undvigt eller och hvilken udi saadanne forbemelte farfver kled er, och gifver det icke til kiende, vere forfalden, ligesom hand fredløse husit och hælit hafde.. IO. Læreaar. Naar forældrene intet hafve, med hvilket de mesterne kunde vere til vilge for børnens kost och lere, da skulle samme børn foruden deris visse læreaar tiene nogen tid for deris kost och kleder, om mesterne dennem self kleder, efter ofverformyndernis samt tvende raadmends sigelse. II. Tvende andre raadmend ofverformynderne tilforordnede eller i deris sted. Gader vedligeholdis.

Forbemelte tvende raadmend skulle aarligen borgemestere och raad af deris middel tilforordne ofverformynderne (hvor de ere; hvor de och icke endnu ere beskickede, der skulle forbemelte raadmend ofverformyndernis bestilling forestaa), hvilke en dag om ugen med samme ofverformyndere skulle sidde och anordne hielpe, at denne voris forordning efterkommis, och derforuden forhøre hvis klager, mesterne och saadanne til dennem satte læredrenge mellem kand falde, och lade straffe de ulydige och hvilke sig anderledis anstiller, end det sig bør, naar mesterne eller haandverket self dennem icke kand raade; och efterdi ofverformynderne self directionen och meste umage med alt forbemelte hafver, da skulle forbemelte raadmend och hafve indseende, at gaderne liggis och ren holdis, som det sig bør, och hvor mangel er, gifve det vor foget til kiende, hvilken skal holde ofver, at saadant bedris, eller self stande derfore til rette. 1 RT: klagter. 12. Deris straf, læreaar forløber. Saafremt nogen befindis, som nogle gange sin lære forløber och icke efter straf och paamindelse forbedris, saadanne skulle half paa byens och embedids och half paa voris bekostning hid skickis i vort tucthus¹ eller och i jern at arbede efter, som deris forseelse befindis. 1 Frdg. 1621 (no. 611). 13. Tiggebørn settis til haandverk. I lige made skulle ofverformynderne eller forbemelte tvende raadmend lade forordne alle de, som langs gaden løber, pige- eller drengebørn, hvad heller de høre hiemme der udi byen eller icke, at de och til haandverk settis, som forbemelt er; serdelis skulle de for hittebørn omsorg hafve, at de vel opdragis och haandverk lære kunde. 14. Børnehuse. Saafremt nogle gemene børnehuse i kiøpstederne af sielegafve och anden tilleg kunde oprettis fattige hielpeløse och synderlig hittebørn til klede och føde, meden de opfødis och haandverk lærer, da maa saadant ske, och skulle deremod samme huse hafve den frihed, at de arfve tiende part af alt deris efterlatte formue, naar de ved døden afgaar, som saaledis udi dennem deris underhold haft hafver, med mindre de sig fri fra saadan plict kiøber, emidlertid de endnu lefver. 15. Mesterne, som børn uden vederlag lærer. De fattige børn, som haandverk leris och af deris mester midlertid uden nogen vederleg kledis och fødis, skulle forplict vere deris mestere egien och hans hustrue, om de ved alder, siugdom eller saadanne tilfelde forarmis, med en vis aarlig hielp at undsette efter deris formue, naar de vorder self til mand och haandverket, de lert hafver, øfve kunde och deraf sig nære. 16. Skolers och hospitalers revision. Och paa det forbemelte forordning dis bedre kand efterkommis, da skal vor lensmend och superintendenten ofver hvert stift hafve indseende, at skolerne saa vel som hospitalerne en gang om aarit ofverses, paa det ingen deris tid udi skolen aldelis unytteligen forspilde och de, som icke rette hospitalslemmer [ere], i hospitalerne ei underholdis skulle, meden henvises sig med arbede, spinden och haandverk at nære, paa det de deris sted icke skulle betage, som siuge, vanføre och rette hospitalslemmer ere. Forordning 1621 10. decbr. De børn, som til haandverker satte ere, skulle gifves tegen saa vel som skolebørnene och andre fattige, paa det enhver kand vide, hvad for folk hand sin almisse meddeler. Jfr. Reces 1587 27. decbr. § 12. 18. Mindreaarige. De, som nogen embede lert hafver och øfve ville, skulle, serdelis om de icke drick, dobbel och ødselhed ere tilgifvne, lige saa vel som de, kiøbmandskab bruge ville, vere fri fore til deris haandverks fortsettelse at mue bruge med deris formynderis raad sig til nytte af hvis dennem arfveligen kand vere tilfalden, synderlig naar de gifve sig i ecteskab, om de end icke ere deris 25 aar gammel. Ti biude och befale vi alle och hver serdelis voris fogder, befallingsmend, biskoper, borgemestere och raad, at de ofver denne voris forordning alfvorligen holde, som de ville for os vide at ansvare och vere bekient.

608. 1621 10. decbr. (Kiøbenhafn.) Frdg. om handelskompagnier til handelen med spansk og fransk salt og vin ¹. R: Sæll. tegn. 22, 180–82. De her ligesom i Ti randen stående indholdsangivelser til de enkelte §§ ere nedenfor satte som overskrifter. T: Samtidigt tryk på 6 blade, hvoraf det ene er tittelblad. Desuden trykt samtidig på 4 blade med 24 linjer på 1. side og datum snart sat med antiqua, snart med kursiv eller med 25. linjer på 1. side. Eftersom enhver bekient er, hvad skade och besvering dette rige dageligen paa salthandelen lider af den aarsage, at den nederlandske stilstand med Spanien er forløben, saa at salted nu och paa it aars tid omtrent mod forbemelte stilstands udgang høire end dobbelt paa verden 1 Om forordningens udarbejdelse, møder 1, 329. 331 se Erslev: Rigsråd og stænderer opstiget allene derfore, at rigens indbyggere, som self den spanske fart brugt hafver, nu nogle aar derfra er geraden, och salthandelen de fremmede, som den nu allene bruger, af forbemelte aarsager besverliger falder, end den tilforne giort hafver; dernest och eftersom forbemelte spanske fartis nedleggelse gandske hafver foraarsagit, at de skibe, hvilke voris egne undersaatter til defension bekvem hafde, tillige och ere afskaffede riget paa sin mact til søes til merkelig forringelse, hvilket hvad fare det i lengden vilde afstedkomme, den gud den allermegtiste dog naadeligen afvende, kand ingen vere uvitterligt, som denne tids seldsomme och farlige løb och hendelser i nogen mader ved at betenke, da hafver vi derfore voris rigis velfart och conservation billigen betrachtendis den leilighed med voris Danmarkis rigis raad stillit til raads, och efterdi saadant fast it negotium status rigets velstand at angaae befindis, for got och raadsomt anset nest guds den almegtigstes naadige hielp och bistand med forbemelte rigens raads raad och betenkende til rigens nødtørft samt defension salthandelen med tiden och saa vit, ske kand, i vort rige Danmark at hielpe paa fode och den anlangende dette voris obne bref at lade udgaa och forkynde: 1. Compagnier skulle anrettis. For det første skal i de kiøbsteder, hvor gode hafner er, och efter, som af voris commissarier, hvilke serdelis dertil beskickis skulle, derom anordnis¹, borgerskabit, som lyst til samme handel hafve och af deris egen gode vilge derudi ville indtrede, giøre compagnie, och it, to eller flere skibe efter, som fornøden er, paa den spanske fart lade udseile. De smaa kiøbsteder, som icke gode hafner eller den formuge hafver, kunde i samme skibe och ud- 1 Dette skete ved tre missiver 1622 28. avg. for Jylland, for Fyn og Smålandene og for Sælland og Skåne (Sæll. tegn. 22, 104–9). redning med indlegge och participere efter, som de self frivilligen ville. Skibene maneris til orlog. Samme skibe skulle vere med sex, otte, tie eller mere parter efter deris storlighed och saaledis manerit at efter, som samme compagniers formue tiltager och plynderie er at befrycte, de kunde tage fire, sex eller otte stycker paa i det ringeste och giøre admiralskab med andre; och skulle de, som saaledis til haabe seiler, ingen ammonition føre, hvorfore de af kongelig verdis i Spanien hans fiender kunde angribis; hvo det vil eventyre, seile for sig self och icke i samme flode. 3. Compagniers privilegier. Forbemelte spanske compagnier ville vi efterskrefne friheder med voris Danmarkis rigis raads raad och samtøcke af kongelig mact och myndighed unde och bevilge. 4–5. Compagnierne allene føre vin och salt. 4. Ingen uden de, i saadanne compagnier ere, skulle mue føre spansk eller frandsk salt, spansk eller frandsk vin ind i rigit det her at forhandle, och skal forbemelte compagnier self hente samme salt och vin fra de steder och lande, hvor det falder och bekommis. 5. Dog paa det vore undersaatter icke skulle lide nogen nød paa salt imidlertid och, indtil samme compagnier rettet vorder, da ville vi tilladet hafve, at enhver ind- och udlendisk salt och vin endnu fremdelis, som hid indtil sked er, mue føre och forhandle, indtil saa lenge forbemelte compagnier saaledis kommer paa fode, at de riget noksom och til ofverflød kunde bespise. 6. Compagnierne selge icke mindre maal end tønde. Forbemelte compagnier skal icke mue selge mindre maal end tønde, paa det andre borgere och nogen næring af samme vare kunde hafve. 7. Salt och vin taxeris. Och paa det ingen sig kand hafve at beklage, da skal vor befallingsmand med 6 gode och, som sig paa kiøbmandskab forstaar, formuende borgere af borgemestere, raad och borgerskabit, som uinteresserede ere, tvende eller trende gange om aarit sette salted och vinen efter, som det paa de steder, hvorfra det hentis, opstiger eller aftager, efter hvilken taxt, som offentlig anslais skal, compagnierne endelige skulle plictig vere sig at rette och forholde.

8. Helsingør. Udi Helsingør skal intet saadant compagnie anrettis, meden spansk och frandsk salt och vin did at føre och opligge, hvor det och kiøbis, skal enhver ind- och udlendisk vere tillat. I lige mader skal och fremdelis alle rigens indbyggere vere och blifve tillat samme steds til deris egit husis behof och icke videre spansk och frandsk vin och salt sig til at forhandle endoch, naar compagnierne andre steder her i rigit oprettede vorder. 9. Andre indbyggeris handel paa Spanien och Frankrige. Skal ei heller hermed forbudit vere andre rigens indbyggere at handle paa Spanien och Frankrige, allene at de intet af hvis salt och vin, de sig samme steds tilforhandlendis vorder, her udi vort rige Danmark selger och afhender. 10. Norge undtagen fra denne forordning. Skal ei heller nu eller herefter forbudit blifve, at enhver ind- och udlendisk, hvo hand och vere kand, jo maa spansk eller fransk vin och salt i vort rige Norge och andre vore førstendomme indføre, selge, afhende och forhandle, som hid indtil sked er. II. Øresund. Ei heller skal nogen ind- eller udlendisk vere eller blifve forhindrit, at de jo forbemelte vin och salt gemmel vor strøm Øresund ubehindrit mue føre voris sedvonlige høi- och rettighed uforkrenkit, ansøende vi allene til denne anordning voris rige udi denne mislige tilstand nest gud den almegtigstes naadige hielp udi nogen mader at styrke foraarsagis. 12–13. Compagniernis søfolk och tymmermendenis frihed. 12. Och paa det forbemelte spanske compagnier dis bedre kunde underholdis, da efterdi de udi nødstid, rigit til defension kand brugis, ville vi bevilge, at hvis bodsmend paa samme skibe seiler, udi voris tieniste icke skulle udskrifvis, ei heller de tymmermend, som de til deris skibsbygning self uden lands lader hente. I lige mader skulle och de, paa deris skibe seiler och tymrer, vere for deris hus och personer fri for ald vor och byes tynge och skat, dog, saafremt de bruger kiøbmandskab, gifve deraf efter, som billigt kand eractis. 13. Herforuden, saafremt noget søfarende folk af landet ere undvigte for, hvad aarsag det och er, undtagen det kand vere for mord och saadanne gudsforgangne misgierninger, hafve sicker leide hos forbemelte compagnier at seile och nyde samme privilegier och friheder, tilforne om formeldis. 14. Indlendiske skibe fractis først. For det sidste, paa det søfarten des bedre kunde tiltage, da ville vi hermed paabudit och befalit hafve, at ingen fremmede skibe her udi rigit af nogen hafner maa fractis, saa lenge indlendiske skibe ere for haanden, som bekvemme ere och som for en billig fracht ville fare, hvorpaa at kiende, om paatvistis, borgemester och raad eller ofverkiøbmanden, hvor hand er, en eller to forfarene udi søfarten kand tilforordne, hvilke och strax sig dertil skulle lade findis villige. Hvilket forbemelte vi saaledis endeligen ville hafve forholdet, indtil vi anderledis derom tilsigendis vorder.

609. 1621 10. decbr. (Kiøbenhafn.) Danmarkes rigens ret og dets dele eller forfølgning. R: Sæll. tegn. 22, 167–79. T: Samtidigt tryk på 25 blade med tittelblad, signerede Aj- G. Prentet i Kiøbenhaffn, Hoss Henrich Waldkirch, læst 1622 fra 28. jan.-15. apr. på tre hallandske byers ting. Udgaven blev senere optrykt, Prentet i Kiøbenhaffn, Hoß Salige Henrich Waldkircks Arffuinger, ligeledes uden år, samt 1643, 1649, 1663 og 1670, se Bibliotheca Danica 1, 636 og 629–30. Efter et af de anførte tryk er teksten udgivet hos Rosenvinge: Gml. danske love 4, 328–48. - Om »Rigens ret og dele« i almindelighed henvises til Kofod Anchers afhandling med denne tittel i Lovhistorie 2, 301–17 og Juridiske skrifter 2, 594–620, til Kolderup Rosenvinges afhandling med samme tittel i Videnskab. selsk. skrifter 5. ræk. histor. og filosof. afdeling 1, 95–151 og særskilt aftrykt Kbh. 1847 i 4°, samt til V. A. Secher: Om vitterlighed og vidnebevis i den ældre danske proces I, 209–25 og Holberg: Kong Valdemars lov, s. 156 flg. - Kilderne til den nedenfor aftrykte forordning er sikkert for den overvejende dels vedkommende retspraksis, selv om dette ikke overalt udtrykkelig kan konstateres med henvisninger til domme, som slå de enkelte sætninger fast. Desuden er en del §§ afskrevne efter den i 16. årh. udarbejdede »Instruktion til at forfelge rigens dele<<, som forekommer i mangfoldige håndskrifter og var en meget benyttet vejledning til proceduren med rigens ret og dele, men også den er kun en optegnelse efter retspraksis. Den findes aftrykt med varianter efter nogle håndskrifter hos Rosenvinge a. st. Vi Christian den fierde... giøre alle vitterligt, endog rigens ret, en gammel och af arrilds tid udi vort rige Danmark herkommen, ser rettergang, som af høiloflig ihukommelse konning Erik til det dannehof, i Nyborg 1244¹ holtis, stadfest er och forbedrit, hafver och med indbyggernis store fordel idelig verit brugt som den, ved hvilken vidtløftighed och tretter merkeligen enten forkortis eller och vel forkommis, hvilket dog derforuden dette rigis love och ordninger i synderlighed och for andre al tid hafver haft i sicte, saa forfare vi dog, at forbemelte ret och dele hidindtil icke offentlig er paa tryk udgangen, hvorofver den och med underskedlige forklaringer och tilleg findis beskrefven, hvorfore vi med vores Danmarkis rigis raad, som ere her Christian Fris til Kragerup, ridder, vor canceller, her Albrit Skel til Fusingøe, ridder, vor rigens admiral, Manderup Parsberg til Hagisholm, Oluf Rosenspar til Skarolt, Eske Brok til Estrup, Christian Holk til Bustrup, Jacob Ulfeld til Urup, vor rigens canceller, Ifver Jul til Vilbstrup, her Anders Bilde til Rosendal, ridder, Jens Jul til Kieldgaard, statholder udi vort rige Norge, Holger Rosenkrantz til Rosenholm och her Anders Sinklar til Sinklarsholm, ridder, den leilighed vel ofverveiet hafver, och paa det ofver alt en lighed maa holdis, med deris fuldbyrde raad och samtycke forbemelte rigens rettis dele for got anset at lade prente, och ligesom vi self derofver ville holde och derefter enhver haandhefve hos det, hand er tilberettiget, saa biude vi och alle, som rigens ret bruge ville, den herefter at fordre, befalendis udi lige made rigens canceller och andre, som udi dommere sted sidder, at de udi alle och hvis sager rigens ret belangende for dennem hender paa vore vegne at komme, efter denne vor och rigens ret och dele dømmer och hielper den fattige saa 1 Om grunden til denne tidsbestemmelse se Kofod Ancher: Juridiske skrifter 2, 609; Lovhistorie 2, 309. vel som den rige, den ind- och udlendiske nest guds den allermegtigstes naadige, gode hielp til rette, hvorefter de saa och alle och hver serdelis sig ville och skulle forholde. Gifvit paa vort slaat Kiøbenhafn den 10. decembris aar efter Guds byrd anno 1621. I. Rigens dele til indførsel eller rømning. 1–3. Sex ugers paamindelse. 1. Efter kongens och rigens raads dom til almindelig herredage, hvilken nogen tilholder at udlegge eller betale och dog ei i rette tide efter sin indhold tilbørlig fuldgiøris, maa den, for sagen er, saafremt hand ved rigens dele sin ret vil søge, tage ofver sin vederpart sex ugers paamindelse hos rigens canceller i sin mening: eftersom den forfølgende dombref fremberer, liudendis paa hvis den, som forfølgis, er tilfunden, och kierer, det ei fuldgiort vere, da biudis hos den, som forfølgis, endnu, at hand inden sex uger, efter samme paamindelse lovligen er lest, forberørte dom fuldgiører, saafremt ofver hannem i den sag ei skal gifvis brefve och forfølgning. Kilde til: eftersom den... forfølgning, i det væsentlige Formularen til sex ugers påmindelsesbrev i instruktion til at forfølge rigens dele (Rosenvinges udgave, s. 37). 2. Sex ugers paamindelse maa ei udstedis, før end herredagenis retterting er til ende, om end ingen tid udi kongen och rigens raads dom den, som tiltalis, sat och gifvit er for sig at rette. 3. Retter den, ofver hvilken sex ugers paamindelse tagit er, icke for sig inden sex uger, da hafver den, for sagen er, fremdelis laugdagsbref dog til indførsel allene och icke til rømning at tage, som herefter formeldis.

4. Hvorledis den, til herredage stefnit er, maa jordegods selge. Befindis nogen sit jordegods at afhende, efter at stefning til almindelig herredage for gield eller udleg ofver hannem er forhverfvit, lovligen forkyndet och til det landsting, under hvilket hans boepel eller verelse er eller sidst verit hafver, och godsit, som afhendis, er beliggendis, derefter lest och paaskrefven, da stande samme kiøb och forhandling for fulde, saafremt den, som tiltalis, enten frikiendis eller och fyldist giører, hvis laugmaal ofver hannem til herredage forhverfvis, ellers vere samme forhandling, som den ei giort var; hafve sig och ridemend magt derudi at indføre, dog at for dennem lovlig bevises siden den tid, tilforne om formeldis, godsit at vere skiødit och afhent. 5–7. Hvad eskis maa. 5. Udi rigens ret maa dele ei fordris for ringere end det, hvis første hofvitstoel och som sagen er af reist, hafver verit 20 enkende daler eller deris verd, vere sig gield, bøder eller andet, med mindre det er arf, som icke vides, hvor høit den sig beløber, heller brefve och saadant, som anden tilhører och nogen hos sig hafver och dog icke vil fra sig lefvere, eller om nogit fordris efter kongens och rigens raads domme, som før er rørt, da vere enhver frit fore, om hand ellers vil, derved rigens ret at søge. Kilde til: Udi rigens... eller andet, er frdg. 1619 1. juli (no. 535). 6. Det, umueligt er at føris til stede, maa ei eskis, meden allene tilbørlig vederleg derfore efter nøiactig bevisning eller billig vurdering. 7. Ei heller maa nogen eske for udleg eller skade, hand venter sig for nogen at skulle lide, meden allene for den, hand lid hafver, och for hvilken den, som forfølgis, hannem plictig er at stande til rette, dog skal hermed den, som forlofver er, icke vere forment sin haand och segel ved rigens ret at igien fordre, de hannem mod forskrifning och skadisløsbrefve ofver tilsagde dag och tid forholdis. 8. Dom for eskning til verneting. Hvo, som med rigens ret fra hiemtingene nogen riddersmandsmand borger, som selfeiger jord hafver, eller selfeierbunde vil forfølge, hand skal først efter lovlig varsel tage dom til herrids-, birke- eller byeting, under hvilke den, som forfølgis, boer eller sidst boede, om hand ingen vis boepel da hafver, at den, som tiltalis, bør at lide eskning for det eller saadan en summa, som hand tiltalis for, och paa det den, som forfølgis, kand vide, hvad hand hafver at udlegge, om hand strax vil rette for sig, da skal det eller den summa, som eskis, udtryckelig nafngifvis och formeldis, med mindre det [er] arf, som icke vides, hvor høit den sig beløber, eller brefve och det, som anden tilhører och nogen hos sig hafver och dog icke fra sig vil antvorde. Til begyndelsen jfr. Kongens retter tingsdom 1578 21. decbr. (Rosenvinge: Udvalg 3, 306), 1588 21. septbr. (a. st. 4, 132), Instruktion at forfølge rigens dele (Rosenvinges udgave, s. 36–37). 9. Dom for eskning til landsting. Saafremt den, som dømmis at lide eskning, icke stefner birke, bye- eller herridsfogden for landsdommer, da skal dog den, som forfølger, stefne vederparten och sagen i sig self for landsdommeren och der hende endelige dom, om den, som tiltalis, icke bør at lide eskning for det eller den summa, och skal icke landsdommer maa grundit deris dom paa herridsfogdens dom, meden self tage sagen och des beviser for sig och ingen hindre udi sin lovlig forfølgning, meden derpaa kiende och dømme, som de acte at forsvare. 10. Eskning til verneting. Efter dom for eskning, saafremt jordegods eskis, til hvilket nogen kiender sig vere berettiget, da skal den, som forfølger, til herrids, birke- eller byeting, hvor godsit ligger, i hvilket hand vil lade sig indføre, eller och om gield eller anden udleg fordris, til den, som forfølgis hans verneting, udeske och nafngifve trei samfulde ting, hvad och hvor høit hand esker, och skal til første ting gifvis lovlig varsel och derhos samme tid formeldis och nafngifvis de andre trei tingedage; til fierde ting tagis eskning beskrefven. Til slutningen jfr. retspraksis (Secher: Om vitterlighed etc. 1, 88). II. Eskning til landsting. Dernest tagis efter lovlig varsel eskning en gang beskrefvit til landstingen, saafremt sagen fra herridsting fordrit er, ti efter eskning til birk och kiøbning hafver mand strax rigens canceller at søge. Til slutningen jfr. kongens rettertingsdom 1596 5. febr. (Secher: samling 1595–1604, s. 129 og 606) og almindelig retspraksis (Secher: Om vitterlighed 1, 215–17). 12–14. Varsel och stefning. 12. Varsel och stefning skal ske lovligen efter recessen och, som det sig bør och videre herefter formeldis, saa at den, som tiltalis, kand det vide och hafve tid at møde och svare, ti ingen bør med rettergangen at ofverilis. 1 Reces 1558 § 5. 13. Ofver den, som til rømning forfølgis, om hand icke vides eller uden riget er, hannem gifvis varsel der, som hans boepel eller sidste tilhold verit hafver, saa och til landstinget, at hand inden aar och dag skal møde och svare, siden forfølgis til hiemeting och landsting, som ved bør. 14. Naar den, ingen boepel hafver och icke vil lade sig finde, forfølgis til indførsel, da gifvis hannem sex ugers varsel der, som hand sidst boepel eller tilhold haft hafver, saa och sex ugers varsel til landstingit, hvor der skrifvis paa; derefter tagis dom for eskning til hiemtingene och siden efter sex ugers stefning dom for eskning til landstinget, och derefter eskis første ting efter sex ugers varsel til hiemtingene och forfølgis saa neste trei ting, och siden efter sex ugers varsel eskis en gang til landstinge, om eskning til herridsting begynt er. 15. Arfvinger maa indfri uarfvet gods inden aar och dag. Hvo sig vil indføre lade i en afgangenis gods, som arfvinge ei hafver, eller efter hvilken arf och gield ei er vedgaaen, hand gifve sex ugers varsel der, som den af. dødis boepel verit hafver, och derforuden sex ugers varsel til det landsting, under hvilket den afgangnis verelse och boepel svarit hafver; siden tagis dom til hiemting och landsting och derefter eskis och drifvis forfølgning til herrids- och landsting saa och birke- eller byeting, om i kiøbing eller birk eskis, som før er meldet; end lader sig derefter inden aar och dag, efter arfven falden er, nogen ret arfvinger finde, som arfven vedgaar, vere sig den mectig, naar gieldenerne tilfredsstillis och den, sig hafver indføre ladet, fornøies, saavit hand efter indførselen och med ret tilkommer; imidlertid nyder den forfølgende godsit och, hvis deraf gaar, for skadegield. 16. Hvo hiemme vil rette. Vil den, som tiltalis, hiemme rette saa och retter for sig, da skal den, som forfølger, ver forplict at annamme det, som eskis, efter hvis dom, for eskning gangen er; end veirer hand sig det at tage, da maa den, som tiltalis, lade aftelge och sette saa megit eller det, som efter dommens indhold eskis, ned for retten och vere siden fri for videre tiltale; end eskis arf, som ei vides, da maa den, som tiltalis, indlegge rictig forklaring derpaa saa och arfven efter samme indlagds indhold; siden, om nogen paa skader, gaais videre derom paa sine steder, saa vit ret er; meden retter den, som tiltalis, ei giørlig for sig, som før er melt, da hafve den forfølgende at begifve sig med forbemelte tingsvinder och domme med forderligste til rigens canceller och hos hannem forhverfve laugdagsbrefve. Til slutningen jfr. Instruktion at forfølge rigens dele (Rosenvinges udgave, s. 37). 17–18. Fire laugdagsbrefve. 17. Første laugdag eller 15 dags bref biuder hos den, som forfølgis, første sinde under det faldsmaal inden femten dage, efter det bref er lest, at udlegge och ret giøre det eller den gaard efterdi, som det lovlig forfult vere bevises med bref af landsting, eller, om laugdagsbrefve tagis efter sex ugers paamindelse, efter, som hand derom lovligen er paamint. Femten dage, efter bemelte¹ laugdagsbref lest er, maa tidagsbrefvit brydis, hvilket tilholder den, som forfølgis, anden sinde under sit faldsmaal at udlegge och ret giøre efter, som hand tilforn derom lovlig er paamint. Ti dage derefter brydis femdagsbrefve[t], biudendis tridie sinde inden fem dage at ret giøre efter, som den sedvonlig rigens brefvis stil, hvor den icke herved forandris, ofver alt herefter som tilforne skal følgis; forskrefne trende laugdagsbrefve, uanset de hver paa sin tid brydis, maa dog paa en gang hos rigens canceller forhverfvis. Kilde i det væsentlige: Formularerne i Instruktion at forfølge rigens dele (Rosenvinges udgave, s. 38). 1 T: forbemelte. 18. Fem dage efter tridie laugdagsbref lovligen er brudit, tagis straxbref, som er fierde laugdagsbref, och ride- eller rømningsbref, saafremt icke midlertid gienbref er forhverfvit; dog skal laugdagsbrefvene rigens canceller lovligen lesde och paategnede igien tilstillis, før straxbref udstedis. Kilde i det væsentlige: Fremstillingen i Instruktion at forfølge rigens dele (Rosenvinges udgave, s. 39). 19 Genbref. Genbref formelder, at den, det forhverfver, hans fuldmyndige bud hafver møt och budet sig mod laugdagsbrefvene, som ofver hannem udstedde ere, i rette, hvilke derfore igienkaldis, dødis och macteløs mælis saa lenge, de fremkomme med begge deris bevisning i den sag, och saa vit den, genbref tager, beviser sig icke med rette at tiltalis, dog at den, som forfølger, videre brefve och forfølgning stedis skal, indtil begge parter endelig vorder adskilde med rette, stefnendis derforuden den, som forfølger, om nogle visse uger at møde for rigens canceller och gaa i rette i sagen, saafremt hand self icke emidlertid tager stefning och den lovligen lader forkynde. Kilde til: Genbref formelder . . . i den sag, er i det væsentlige formularen i Instruktion at forfølge rigens dele (Rosenvinges udgave, 5. 39). 20–24. Stefning mod genbref. 20. Mod genbref tager den, som forfølger, sex ugers stefning, hvorudi hos begge parter biudis at møde for rigens canceller siette ugers dag, efter stefningen er lest, med hvis bevis de hafve paa godsit och det, som paatalis; saafremt nogen udeblifver, at den, som møder, da icke skal hielpis det ret i sagen er, som tilbørligt. Kilde i det væsentlige: Formularen i Instruktion at forfølge rigens dele (Rosenvinges udgave, s. 39). Jfr. kongens rettertingsdom 1573 25. febr. (Rosenvinge: Udvalg 3, 186). 21. Møder begge och gaar udi rette och falder den, som stefner, af sagen allene, fordi i processen er forset, da begyndis paa ny, saa vit icke ret er fordrit. 22. End fremleggis for rigens canceller adelsbref, domme eller andet saadant, som hand icke vil understaa sig at følge, da settis det ind for sin tilbørlige dommer. 23. Dog paa det ingen sin ret derved maa forvendis, skal den, som forfølger, efter som tilforne formeldis, icke hindris i sin dele med genbref, meden brefve och videre forfølgning stedis saa fult, som genbref icke var tagit, indtil hans sag enten for rigens canceller blifver nederfeldig eller och dom for sin tilbørlig dommer gangen er det belangendis, ofver hvilket rigens canceller icke dommer er, dog skal den forfølgende icke nyde det, hvor udi hand sig lader indføre, før end ofver saadant indleg eller genbref paa sine tilbørlige steder endelig dom er gangen eller 1 afsagt; i lige made udstedis brefve och forfølning om end den, som forfølgis, landsdommere til herredage indstefner, for hand er dømt af dennem at lide eskning och tiltale. 1 T: oc. 24. Hvad heller genbref lest er eller icke, da maa dog sex ugers stefning forkyndis; end møder den ei, genbref tager, siette ugers dag, da maa den, som forfølger och stefning tager, derfore ei miste sin ret, men biuder sig tegte, neste eller tridie dag i rette; møder den, genbref tog, ei inden tridie dags solgang, da blifver sagen hannem nederfeldig. Kilde til: end møder . . . nederfeldig, er i det væsentlige fremstillingen i Instruktion at forfølge rigens dele (Rosenvinges udgave, s. 39); til slutningen jfr. Kongens retterlingsdom 1572 22. juli (Rosenvinge: Udvalg 3, 322). 25–26. Nederfelding. 25. Nederfeldingsbref liuder, at eftersom den, genbref tagit hafver, icke er møt eller nogen paa hans vegne, som ret giøre ville, da mælis hand nederfeldig for denne stefning och ei efter at tage genbref i den sag och den forfølgende fremdelis at forfølge sin sag som tilbørligt. Kilde i det væsentlige: formularen i Instruktion at forfølge rigens dele (Rosenvinges udgave, s. 40). 26 End møder ei den, stefning tager, inden første dags solgang, da blifver sagen hannem nederfeldig och ei stedis derudi videre forfølgning, dog hafver kongen derpaa saa vel som ofver andre endelige rigens rettis domme med rigens raad at kiende och dømme. Til begyndelsen jfr. Kongens rettertingsdom 1579 22. juli (Rosenvinge: Udvalg 3, 322). 27–28. Straxbref. 27. Siden straxbref er taget, maa icke genbref ud. stedis, och brydis straxbref første eller andet ting, efter laugdagsbrefvene er brut, eller och efter som leiligheden och veien er til, och maa strax- och ride- eller indførselsbref tagis til haabe och læsis paa tinge tilsammen ofver ride[r]mandsmand, selfeier eller borger, som selfeierjord hafver, ti i kiøpstedgods, som borgere, der icke selfeierjord hafver, tilhører, kand enhver søge sin ret med andet lovmaal, dog efter sex ugers paamindelse kand alle och hver, ingen undtagen, søgis til indførsel. 28. Straxbref biuder fierde sinde under faaldsmaal den, som forfølgis strax, efter brefvit er lest, at udlegge och ret giøre den, som forfølger, det eller den gaard, som den paaboer, efter, som hand tilforne derom med laugdagsbrefve er lovligen paamint. Kilde i det væsentlige: Formularen i Instruktion at forfølge rigens dele (Rosenvinges udgave, s. 40). Ridebref. 29. Ridebref biuder hos ridemendene, efterdi den, som forfølgis, hafver siddet fire laugdagsbrefve ofverhørige och ei ret giøre ville, at de inden sex uger, efter det er lest, sig forsamler och til dennem tager kongens foget och embidsmand och, om det er nogen visse gaard, som eskis, med den, som forfølger, rider for den gaard paatalis och hannem, derudi indfører och siden fremdelis for den, som forfølgis, hans boe, udeskendis fyldeste af boependinge for oppebørsel, kost och tering, skadegield och faldsmael, och kongen fyldeste for sit faldsmaal, for brefve, hand hafver siddet ofverhørige och ei ret giøre ville; vederfaris icke fyldiste af hans boe, da at de udvorderer den, som forfølger, och kongen fyldiste i den, som forfølgis, hans jordegods, hvor det findis, indtil hand fuldgiører; end eskis icke nogen visse gaard, meden gield och udleg, da tilholder ridebrefvit i lige made ridemendene at ride for den, som forfølgis, hans boe, udeskendis fyldiste for, hves hand forfølgis for, for kost och teringe, skadegield och faldsmaal och kongen fyldiste for sit faldsmaal, for brefve, hand hafver siddet ofverhørige; vederfaris icke fyldiste af hans boe, da at de udvurderer den, som forfølger, och kongen fyldeste i den, som forfølgis, hans jordegods, hvor det findis, indtil hand fuldgiører.

Kilde i det væsentlige: Formularen i Instruktion at forfølge rigens dele (Rosenvinges udgave, s. 41). 30–31. Rømning. 30. Ligesom ridebref tagis ofver riddermendsmend, borger, som selfeierjord hafver, och selfeierbonde, saa tagis rømningsbref ofver borger och bonde, som ei hafver selfeierjord, och som icke hafver vild rettet for sig, och maa strax- och rømningsbref paa en tid tagis och til haabe brydis och læsis paa tinge. 31. Rømningsbref biuder den, som forfølger, efterdi hand fire laugdagsbrefve hafver siddet ofverhørig och ei ret giøre ville, endnu inden sex uger at udlegge til den, som forfølger, den gield, løsøre och det, som lovligen krefvis, och fyldiste for kost, teringe och sagvolderens med kongens faldsmaal eller efter sex uger at rømme som andre fredløse mend. Kilde i det væsentlige: Formularen i Instruktion at forfølge rigens dele (Rosenvinges udgave, s. 41).

32. Hvor rigens brefve brydis. Alle rigens brefve brydis ofver gandske rigit i birk och kiøbing, naar samme steder forfølgis, ellers brydis de och læsis til landstinget, dog i Jutland for landens storhed brydis de til herridstingene, och skal til samme tinge dagen, de lesis, paaskrifvis och derforuden forseilis med herrids-, birke- eller byefogdens eller och landsdommers forseigling, om de til landstinget brut vorder. Kilde til begyndelsen: Fremstillingen i Instruktion at forfølge rigens dele (Rosenvinges udgave, s. 37). 33. Rigens rettis il. Hvis brefve i rigens ret forhverfvis, maa icke brydis och lesis før tiden; hvo sig herudi forser, forhverfve det bref paa ny, som for rette tid brugis. 34–35. Rigens rettis hvile. 34. Icke heller maa rigens brefve alt for lenge hvile, hvorfore første trei laugdagsbrefve skulle i det seniste inden 12 uger forkyndis, efter at de ere forhverfvede' med mindre de paa ny skulle forhverfvis, dog skal samme laugdagsbrefve efter hinanden lovligen lesis til sin rette tid och som ske kand och tilforne formeldis. 35. Strax, ride- och rømningsbrefve maa den, som forfølger, lade paa siuf aars tid bestaa och icke vere plictig dennem midlertid at tage, før end hand sig dennem til beste ved at bruge; end hafver hand dennem tagit, maa de icke lenger hvile end 12 uger; sker det, da skulle de paa ny tagis. 36. Fredløsemaal hindrer ei begrafvelse. Ved rigens forfølgning, rømning eller andet fredløsemaal maa ingen hindris sin begrafvelse och jordeferd, ansøendis at end fredløsemaal, som af halsløse gierninger reiser, icke videre end til døden kand forstaais sig at strecke. 37–38. Kost och tering. 37. Udi rigens ret dømmis den, som forfølger kost och tæring til fra den tid den, som forfølgis, nogen domme hafver siddet ofverhørige, efterdi de med rette forfølgis, som ei ret giøre ville. 38. Hvis kost och tæring nogen tildømmis, skal ridemend kiende, hvad den billigen bør at vere, naar de tilkommer, dog maa ingen ubilligen bekoste eller tære, meden hvis hand høire tærer och koster, end hand bekvemmelig efter lands leilighed kand tilkomme, hafve skade for hiemgield. End hvis kost och tæring i de sager fordris kand och bør, som til rømning forfølgis, derpaa skal efter nøiactig bevis kiendis af rigens canceller. 39. Ingen skudsmaal i rigens ret. For rigens canceller skal enten en self eller hans fuldmectige møde, ti der anses hverken sotteseng eller anden forfald. 40. Forfølgning skal lovlig fra sin begyndelse udføris. Om nogen løsgifvis af forfølgningen. Ingen forfølgning skal stedes uden den, som lovligen til enhvers verneting begyndis och som fra herredagene eller hiemtingene och som forbemelt er, udføris, i hvad forplict den, som forfølgis, fra sig gifvit hafver, dog dersom nogen løsgifvis af forfølgningen under forplict den forfølgende inden en visse tid at stille tilfreds eller staa under samme forfølgning, da saafremt den, som forfølgis, icke sin forplict efterkommer, kand den, der forfølger, begynde forfylgningen der, som han slap, och skal samme løskyndige ske til tinge; siden vere den, af forfølgningen er løsgifven, mectig sit gods at afhende, med mindre andre hafver hannem i forfølgning, ti dennem kand med løskyndigen deris ret och rettergang icke hindris. 41–46. Ridemend och ridebref. 41. Ridebrefvit stillis paa fire riddermends mend, som dertil bekvemme ere och beleilig nest boesiddende, med mindre den forfølgende self nogen dertil kand formaa och bevilge; end gielder sagen borger, som selfeierjord hafver, eller jordegne bønder paa, da kand och vel nogle af deris stand med tiltagis. 42. Ridebref brydis til tinge och læsis derforuden for hver ridemand serdelis; veirer sig ridemand inden siette ugers dag at fuldgiøre ridebrefvit, da maa tagis til hannem sex ugers paamindelse, och siden rigens forfølgning ofver hannem for kost, tæring och skade i saa maade lidis, indtil hand fuldgiører ridebrefvit. Kilde til: veirer sig. . . ridebrefvit, er i det væsentlige fremstillingen i Instruktion at forfølge rigens dele (Rosenvinges udgave, s. 41). 43. Hafver ridemend lovlig forfald eller och ved døden afgaar, da maa ridemendene tage andre gode mend i stedet och indføre; end afgaar mere end helften af ridemendene ved døden, da tagis ridebrefvit paa nye. 44. Dersom ridemendene indfører, imidlertid sagen endnu henger for rigens canceller eller efter, som tilforne i den 23. artikel formeldis, til herredage er indfunden eller och indstefnit, da skal de forbeholdet hafve, at de udi saadant gods indfører, saafremt forfølgningen findis saa vere drefvit, at den ved fulde mact at blifve ordelis. 45. Ridemand, som i jordegods indfører, skal drage til hver gaard, leiligheden forfare, at dens verd dis bedre kand actis och derefter indføris. 46. Ridemend maa ingen stefne for deris indførsel efter 4 aar siden samme indførsels datum, med mindre hand for rigets skyld uden lands emidlertid och lenger er beheftet eller beskicket eller och sagen umyndige børn, som uvederheftige verge hafver, er angieldendis, dog loven¹ icke tilsteder nogen at verge, som icke vedergielde kunde, naar det ellers vides. Døer nogen ridemand imidler[tid], da svare hans arfvinge allene skaden, om touget icke saaledis giort er, som ved bør, meden saadant vere sig den af- 1 Jyske lov 1, 30. dødis lempe icke for ner, som den icke svare kand til det, hannem self serdelis vedkommer. 47–49. Hvorudi indføris. 47. Ingen indføris udi riddermands mands hofvitgaard, om hand andet jordegods hafver, ei heller i jordegods, om hand hafver at rette for sig med bofæ och løsøre, som got och nyttigt er, ti saafremt noget utienligt och den forfølgende til efterdel tilsammen¹ sanket udliggis, da hafve ridemendene mact derudi at sige och tilholde den, som forfølgis, at udlegge af gode och nyttige løsøre och tilbørligen at rette for sig; sker det icke, daa maa ridemendene self indføre udi boen eller, om bofæ icke findis, udi jordegods. Kilde til: Ingen . . . och løsøre, er fremstillingen i Instruktion at forfølge rigens dele (Rosenvinges udgave, s. 41 note r). 17: sammen. 48. Ei heller maa ridemendene indføre udi borgere- eller bundeboepel, om hand løsøre eller andet kiøbsted- eller jordegods hafver, som hand vil rette for sig med; end saa lenge den, som forfølgis, self fyldiste i jordegods vil udligge, som i rigit vist at vere befindis och hannem at tilkomme, da maa ei ridemend udi nogens det gods indføre, hand vil hafve forskaanit och sig forbeholdet. 49. Kand den, som forfølger, och lade sig indføre i det, den, som forfølgis, arfvit hafver, om end anden dermed forlent er och det i hende hafver, saa och i det den, som forfølgis, anpart hafver, hvad heller samme hans anpart vides eller icke, dog allene saa vit den, der forfølgis, dertil er berettiget; dog i det nogen, som forfølgis, endnu først arfve skal, kand ingen indføris.

50. Hvorledis for en gield oftere indføris. Hvo sig en gang lader indføre, saafremt hand de to tridie parter bekommer, af hvis hand hafver at fordre efter dom for eskning och ridemends afsikt, kost och tering belangende, da maa hand i den sag och, saa vit hand den gang eskit hafver, intet ydermere fordre; end fanger hand icke de to tridie parter, dog saa at hand i alt, hvis forefindis, lader sig indføre, eller och vil sig icke lade indføre, meden fremdelis for ald summen tenker at søge sin opretning, da maa hand sig siden lade indføre, om den, som forfølgis, befindis videre gods at hafve eller bekomme; dog skal den forfølgende begynde sig forfølgningen af ny och maa den, nogen til indførsel forfølger, hannem siden i den sag ei søge med rømning. 51. Fogden. Saafremt fogden tillige af flere fordris eller och i sit hus lovlig tilsigis at møde til indførsel it gods belangende, da skal hand den, eldst ridebref hafver, vere følgactig; end begeris hand paa en tid af flere, som ridebref hafver, som paa en dag ere udstede, da vere saa mange, i samme gods indførsel søger, laadtagne, hver efter sin anpart, hvo och af dennem indføris, med mindre nogen strax indførselen opsiger och sig paa ny udi andet gods vil lade indføre.

52. Hvorledis den, indført er, godsit eier. Hvis gods nogen ved indførsel bekommit hafver, bebeholder hand saa frit som sit egit arfvegods, med mindre det hannem ved dom och rettergang for kongen och rigens raad afvindis. Dog maa hand det icke afhende, undertagen hand derpaa dom til herredage forhverfvendis vorder; end vorder ridemendene strax stefnde for deris tog, da maa det gods, udi hvilkit indført er, icke bortskødis, før end dom gangen er, paa det vides kand, om godsit den, som indført er, med rette tilkommer eller icke. 53. Den sidst af tvende, i it gods ere indførde, udløser den første. Lader nogen sig indføre udi gods, som en anden lovligen i er indført, da maa hand udløse den, først indført er, inden half aar, hvilken for ald sin billige anfordring, kost och tæring nøiactig skal tilfreds stillis. End begerer den, først indført er, godsit at beholde, da maa hand den, som sidst indføris, for hvis den hafver at fordre, fornøie och udløse. 54. Arfvingene nyde den afgangnis forfølgning. Døer den, som anden i forfølgning hafver, da maa arfvingene blifve ved samme forfølgning, allerede begynt er, och den udføre, som den afgangne slap. Samme ret er och om verge och umyndige. 55. Arfvinge ere icke under afgangnis forfølgning.

Døer den, som forfølgis, før end indført er, da svare hans arfvinge icke den forfølgning, meden hvo dennem hafver til at tale, skal begynde paa nye; end ere ingen arfvinger, da stande forfølgningen for fulde; dog kand den, som indføris, om arfvinger kommer, udløsis, som i den 15. artikel formeldis. 56–57. Den, som forfølgis, maa sig ei orige. 56. Den, som under rigens dele och forfølgning er, maa sit gods ei afhende. Sker det, da hafver ridemendene mact at føre den, som forfølger, der i uanset kiøb och sal giort er; dog kiendis ingen derunder at vere, før end sex ugers paamindelse eller første laugdagsbref ofver hannem lovligen er brut, læst och forkyndet. 57. End hvis kiøb och forhandling, den giør, som til hiemtingene forfølgis, efter varsel til dom for eskning er gifven, om samme varsel til det herridsting, hvor godset ligger, er kundgiort, stande for fulde, saa fremt den, der forfølgis, enten fuldgiører, hvis dom och eskning ofver hannem bekommis, eller och frikiendis; ellers maa ridemendene der udi indføre saa frit, som det icke afhent var, dog at for dennem lovlig bevises, siden den tid samme tiltale och forfølgning begyntes, kiøbet och forhandlingen at vere giort och sluttet. 58–59. Hvorvit den, under rigens forfølgning er, maa staa i lov och toug. 58. Den, under rigens dele och forfølgning er, maa ei anden søge eller tiltale med nogit lovmaal, med mindre samme lovmaal och reiser [sig] af hvis tretter, hannem och hans vederpart, som brefve ofver hannem forhverfver, imellem er, eller och hand nogen sag udi retten hafver giort anhengig, før brefve ofver hannem ere brutte, ti da vere det hannem frit fore saadanne sine sager och lovmaal med retten at udføre; dog hafver rømningsmand ei leide, før end, hvis ofver hannem for rigens canceller forfordrit er, tilbørligen efterkommis och fuldgiøris. 59. Saafremt den, under rigens forfølgning er, stefnis och tiltalis med retten, da maa hand self gaa i rette, om hand ingen fuldmectige kand bekomme. End hafver hand nogen til at tale for misgierning, som bør at straffis, gifve sig det kongens foget och embidsmand eller sin husbunde til kiende, som derofver retten skal fordre och udføre. II. Rigens dele och forfølgning til laas. 60. Hvad gods til laas forfølgis. Hvo jordegods vil forfølge til laas, hand skal hafve det uden falsk och bedrag i sin fri hafvendis verge, vere sig arfve, kiøb eller gafvegods, saa och det gods, mand efter lovlig hefd eller indførsel til eiendom hafver bekommit.

Til begyndelsen jfr. Kongens rettertingsdom 15 (Rigens dombog H bl. 120), 1576 5. maj (Rosenvinge: Udvalg 3, 295) og fremstillingen i Instruktion at forfølge rigens dele (Rosenvinges udgave, s. 43). 61. Til hiemtinge. Dernest skal den, som forfølger, trende sinde til det herrids- eller birketing, hvor godsit er beliggendis, lade forkynde sig samme gods, som ved nafn skal kundgiøris, med rette at hafve och besidde och det at forfølge til laas och der lade læse sin eiendoms adkom eller lovlig hefdsbrefve och tage det fierde ting beskrefvit. Jfr. Retspraksis (Kongens rettertings responsum 1471 hos Rosenvinge: Udvalg 1, 10). 62. Til landstinge. Dermed begifver den, som forfølger, sig en gang til landsting, som godset svarer under, hvor hand i lige made tager beskrefvit och skal der och godsit nafngifvis, hvilket det er, och hvor det er beliggende. 63. Stadfestelsebref. Dernest, saafremt paa forfølgningen til hiemtingene ingen hinder ved stefning eller dom giort er, da hafver den, som forfølger, med forbemelte tingsvidner at søge rigens canceller, hvor hannem meddelis stadfestelsbref, der udi eiendomsbrefvit, som paa godsit formelder, stadfestis och ved mact dømmis ved alle sine ord och artikle, forbiudendis hinder eller forfang derpaa at giøres, indtil bedre bevisning paa rettertingit fremleggis. Stadfestelsebrefvit læsis och paaskrifvis til det ting, under hvilket godsit ligger och med sin opskrift føris for rigens canceller. Kilde til: stadfestis och... fremliggis, er formularen i Instruktion at forfølge rigens dele (Rosenvinges udgave, s. 44). 64–68. Fire dombrefve. 64. Sex uger efter stadfestelsebrefvit læsis første dombref lydendis: Eftersom stadfestelsebrefvit er i rette ført och deremod ingen brefve tagit, da tildømmis den forfølgende och hans arfvinger første sinde de och de gaarde och gods, hvilke nafngifvis skulle, med rette tilliggelse, indtil nogen med bedre bevisning fremkommer. Kilde: Formularen i Instruktion at forfølge rigens dele (Rosenvinges udgave, s. 44). 65. Sex uger efter første dombref læsis andet dombref formeldendis: Eftersom første dombref er i rette lagt, som lyder paa benefnde gods efter, som stadfestelse och samme første dombref videre udviser och deremod ingen brefve ere tagne, da tildømmis den forfølgende forbemelte gods nu anden sinde. Kilde: Formularen i Instruktion at forfølge rigens dele (Rosenvinges udgave, s. 44). 66. Sex uger efter andet dombref læsis tridie dombref liudendis, at forbemelte gaarde tridie sinde tildømmis den, som forfølger; forbemelte fire brefve kunde¹ tagis tillige, dog hver sin lovlige tid och dag forkyndis. Kilde til: Sex uger. . . tildømmis, er formularen i Instruktion at forfølge rigens dele (Rosenvinges udgave, s. 44–45). 1 T: kand. 67. Sex uger derefter læsis fierde dombref liudendis: Eftersom den forfølgende eller hans visse bud med tridie dombref paa benefnte gods er møt i rette efter, som stadfestelse och samme tridie dombref ydermere udviser, och deremod ingen brefve ere tagne, da tildømmis den for. følgende forbemelte gods nu fierde sinde efter, som den sedvanlige stil videre medfører. Kilde: Formularen i Instruktion at forfølge rigens dele (Rosenvinges udgave, s. 45). 68. Forbemelte fire dombrefve saa vel som alle rigens brefve til laas læsis och paaskrifvis i Jutland til herridstingene, meden i de andre lande til landstingene, undtagen hvor birk er, der forholdis som i 32. artickel formeldis, och siden saaledis læste och paaskrefne indføris de for rigens canceller. Efter dombrefvene tagis almindelig stefning. 69. Almindelig stefning. Saafremt tilforne genbref icke er tagit, kand samme almindelig stefning paa en tid med fierde dombref forhverfvis, læsis och paaskrifvis des indhold, at eftersom den forfølgende hafver fremlagt fierde dombref skrefvit paa pergament med hengendis indsegle paa godsit efter, som stadfestelse och fierde dombref udviser, och derimod ingen brefve ere tagne, da stefnis alle och hver i rigit boendis, som sig kiender del, loed eller rettighed i saadant gods eller des rette tilleg, vere sig for pant, laan, gafve heller hvad heldst made det vere kand, at de inden aar och sex uger efter stefnings forkyndelse med deris bevisning fremkommer, saafremt den forfølgende eller hans arfvinger icke fremdelis brefve och forfølgning i sagen, som af rette bør, skal gifvis. Kilde: Fremstillingen og formularen i Instruktion at forfølge rigens dele (Rosenvinges udgave, s. 45–46). 70. Almindelig stefning[s] sex ugers ofverhørelse. Efter forbemelte tids forløb tagis almindelig stefnings sex ugers ofverhørelse udi saadanne mening, at eftersom paa almindelig stefning efter des videre indhold ingen brefve ere tagne, saa stefnis endnu rigens indbyggere, som sig i forbemelte gods, udi hvad made det vere kand, kiendis berettiget, at de endnu inden sex uger efter stefningens forkyndelse med deris bevisning derpaa møder i rette, saafremt den forfølgende eller hans arfvinger ei laasebref skal meddelis. Kilde: Fremstillingen og formularen i Instruktion at forfølge rigens dele (Rosenvinges udgave, s. 46). 71. Laas. Møder ingen mod forbemelte stefning eller och ei tager genbref inden sex uger efter almindelig stefnings sex ugers ofverhørelsis forkyndelse, da maa videre ei genbref tagis, meden da gifvis laasebref, hvilket tilfinder den, som forfølger, och hans arfvinger efter fremlagde adkomst stadfestelse, dombrefve och anden lovlige fulddrefven forfølgning at bekomme laasebref, forbiudendis alle och hver hannem paa saadant sit gods efter denne dag at hindre eller hindre lade, settendis den sag och det gods evindelig tielse paa. Kilde i det væsentlige: Fremstillingen og formularen i Instruktion at forfølge rigens dele (Rosenvinges udgave, s. 46–47). 72. Genbref. Hafver nogen i laasens forfølgning at sige, formenendis den, som forfølger, icke med samme dele saa lovligen at hafve omgaait, som ved bør, eller och det gods paadelis hannem icke med rette at tilhøre, da maa hand, emidlertid forbemelte dele drifvis, fra dens første begyndelse indtil sex uger efter almindelige stefnings sex ugers ofverhørelsis forkyndelse tage genbref efter den sedvonlige stil, hvorudi och den, som forfølger, stefnis til en vis tid at møde, lide och undgielde, hvis ret er, saafremt den, som forfølger, imidlertid icke tager stefning och den lovligen lader forkynde. 73. Stefning mod genbref. Deremod hafver den, som til laas forfølger, hvad heller genbref forkyndis eller icke, at fordre stefning ofver den, genbref tager, til en vis dag at møde efter, som dennem af rigens canceller kand settis, saa begge parterne hafver tid at møde. 74. Kost och tæring. Dømmis forfølgningen ved mact, da begynde den forfølgende sin proces der, som hand den slap, och den, genbref tog, hafver forbrut kost och tæring, saa vit den, der stefner, billigen anvent hafver, siden genbref togis, och som den for rigens canceller giøris bevisligt och af hannem kiendis billig; i lige made findes och den, der stefner mod genbref, til kost och tæring, om hand taber sagen. 75. Hvad rigens canceller fra sig setter. End fremlegges adels dommebref och segel, som saa emod hinanden ere, at rigens canceller icke derpaa kand dømme, det settis ind for kongen och raadit, hvorheden den, paaskader, tage stefning, och kand siden, naar dom er gangen, fremdelis forfølgis, saa vit ske bør. 76. Hvo sig udi forfølgningen forser. Hender det sig, at nogen lader læse forbemelte brefve før tiden eller af forseelse eller hendelse lader forfølgningen hvile sex uger ofver den tid, til hvilken samme forfølgning tilbørligen kunde eller burde fordris, hand tage allene det bref paa nye, med hvilket forseelsen hafver sig tildraget och forfølge saa sagen frem til enden. 77. Rigens segel hvo betrois. Rigens canceller maa icke betroe nogen anden seilet, vere sig til indførsel, rømning eller laas; hender det sig, hand efter kongelig befalning icke kand vere til stede, da forordnis af kongen en anden i hans sted saa vel som och i hans egne sager, paa det ingen retten skal forholdis. 78. Ufuldkommen laas. Forfølgis laas icke til ende, da gielder de brefve icke, som i sagen tagne ere, vere sig stadfestelsebrefve eller icke. 79. Arfvinge och umyndige nyde den afgangenis och vergers forfølgning. Arfvingene trede i den afdødis sted och maa drifve forfølgningen fra den sted, den forfølgende slap, dog sine medarfvinger och til beste, om de derudi ere berettigde; i lige mader nyder och de, verge hafver, den forfølgning, vergerne paa deris vegne begynt hafver, saa vit den er drefven. 80. Kiøbende nyder ei den selgendis forfølgning. Kiøber nogen gods af anden, som den selgende forfølger til laas, da kand den, som kiøber, icke indtrede i den forfølgning, den selgende slap; meden saafremt hand laas begerer, begynde forfølgningen for sig self; saaledis er laas lovens ende. Til slutningen jfr. Kongens rettertingsdom 1559 (Rosenvinge: Udvalg 2, 273), 1560 (a. st. 292), 1561 (a. st. 301), 1572 (a. st. 3, 167), 1599 (Secher: Samling 1595–1604, s. 273), 1606 (a. st. 1605–10, S. 25). 81. Rigens brefvis taxt. Rigens forfølgning och hvis brefve udi rigens ret udgaar, skal icke høire mue omslais eller derfore videre opbergis end herefter formeldis, daleren beregnet paa en enkende richsdalers verd, efterdi ingen skal vere forplict enkende daler at udgifve, och 1. Tilkommer rigens canceller: For kongens och rigens raads dom paa pergament 6, 8 eller 10 dlr., som den er vitløftig. For straxbref 13 dlr. 1 ort, som er kongens faldsmaal. For stadfæstelse til laas paa pergament 4 dlr. For ¹fire dombrefve paa pergament 4 dlr. For laasen af hver tønde korn anslagit, som det i sydskinde skifte pleier at ske, I ort, er saa for 4 tønder en daler. 1 T: fierde dombref. 2. Tilkommer rigens skrifver. For kongen och rigens raads afsagde dom paa papir 4 dlr., och skal herefter alle domme lefveris efter, som de vorder afsagde, och ingen sin dom maa tilstillis, før end alle de, hvilke for hannem dom hendet hafver, deris domme hafver bekommit. For sex ugers paamindelse en half dlr. For første 3 laugdagsbrefve hvert en half dlr. For ride- eller rømningsbref fire dlr. For stadfestelse til laas I dlr. For hvert dombref I dlr. Privilegier 1621 31. decbr. For almindelig stefnings sex ugers ofverhørelse I dlr. For laasebref fire dlr. For genbref 1/2 dlr. For stefning mod genbref 1/2 dlr. For opreisningsbref udi volds, herverks eller drabssager en half daler.

610. 1621 31. decbr. (Kroneborg.) Privilegier for Lemvig på handel i byens omegn og ret til at pågribe landkøbere og forprangere. R: Jyske reg. 7, 400. A: Afskrift 1648 efter original udfærdigelse. Borgerskabet i Lemvig havde for kongen beklaget sig over, at forskellige købmænd inddroge i Skodborg og Vandfuld herreder, i hvis midte Lemvig på det nærmeste ligger, og der opkøbte, hvad bønderne havde at sælge, hvilket havde til følge, at bønderne ikke indfandt sig til den i Lemvig ved åb. brev 1607 2. mars foreskrevne torvedag. De vedlagte afskrift af deres privilegiers stadfæstelse af Viborg onsdagen nest epter -dag aar¹ 1545 og 1597 27. juni, hvorved de fik tildelt sådanne privilegier, som andre vore købstæder i Nörrejylland have«, samt brevet af 1607 på torvedag og godtgjorde ved fire 24mands vidner og stokkenævn af Vandfuld og Skodborg herreders ting, tagne 1619–21, at borgere af andre købstæder drev handel, og vognmænd og drivere fra andre byer indfandt sig i fiskeritiden, særlig ved Törringsted og Harboere, opkøbte störste parten af fisken, törrede og bortførte den. De ansøgte derfor om at få samme specialfrihed, som borgerne i Varde havde fået, at ingen i to miles afstand måtte omstrippe og købe hos bønderne, og at det atter måtte pålægges disse 1 Dette privilegium fremlagdes i en af rigens kansler Arild Hvitfeld bekræftet afskrift af 1597 12. juli, men han har ikke kunnet læse helgendagen. I kancelliregistranten er brevet udateret (Danske kancelliregistrant. 1535–50, s. 281). 2 Åb. brev 1608 14. novbr. at overholde torvedagene. Ansøgningen sendtes ved kgl. missive 1621 17. avg. til betænkning af Iver Fuel, lænsmænd på Bevling (Jyske tegn. 7, 96). Betænkningen indkom med datum 26. novbr., stadfæstede det af borgerskabet anførte og anbefalede dets ansøgning (Indkomne breve til Danske kancelli 1621 26. novbr.). Eftersom borgemester och raad och menige borgerskab udi vor kiøbsted Lemvig, udi vort land Nørejutland liggendis, os supplicando hafver ladet andrage och til kiende gifve, hvorledis deris torfvedag, hvorpaa de for nogen tid siden hafver erlanget voris bevilling och privilegie ¹, icke saa holdis udi acht och af den deromboendis almue besøgis, som det sig burde, och det besynderlig for den aarsag, at atskillige forpranger och landkiøbere sig understaar paa landsbyerne strax der omkring at opkiøbe, hvis vare der falder, och igien selge til bønderne, hvis de igien i fornødenhed hafver, och dermed drifver stoer landkiøb och forprang emoed atskillige udgangne forordninger saa och Lemvigs borgerskab til allerstørste nachdel och skade paa deris borgerlig nering och brug. Daa saadan uloflig handel at forekomme, saa och at voris kiøbsted Lemvig disbedre kand blifve ved macht, ville vi hermed, och indtil vi anderledis derom tilsiger, hafve unt, bevilget och tillat ..., I. at ingen uden Lemvigs borgerskab toe mile vegs omkring deris bye mue brugge nogen handel eller vandel udi nogen maade, mens bønderne och almuen, der omkring boendis, nemblig udi Skodborg herret och Vandfuld herret at skulle vere tilforplicht at søge den torfvedag, som er t[or]sdagen i hver uge, same Lemvig bye af os er med bevilget. 1 Åb. brev 1607 2. mars. 2 A: af. 3 A: allersomstørste.

Således A; R: tisdagen, men dette

må være en skrivefejl, se også åb. brev 1607. Hverken i byens ansøgning eller lænsmandens erklæring tales noget om torvedagens omlæggelse; den sidste anbefaler udtrykkelig, at bønder maae obligeris til deris taarfvedag oc axeltorfve taarsdagen om ugen hos dennem at søge. 2. Forbemelte borgemestre och mienige borgerskab skal och hermed indtil videre anordning fuldmacht hafve med voris byfoged same steds self at lade paagribe de landkiøbere och forprangere, som der same sted brugge nogen handel och kiøbmandskab och kand betredis paa toe mile vegs ner omkring forbemelte deris bye udi forbemelte tvende herreder, och hvis vare, som saa hoes dennom findis, som forbrut vare at lade annamme och optage til os och byen, hvoraf dog byen icke miere skal tilkomme paa videre beskieden end den femte part och for den øfrige part aarligen [af byfogden] giøris os goede 2 rede och regnskab, och derforuden skulle de gifve voris befalingsmand same steds til kiende, hvem saaledis ertappis, at hand dennom efter voris udgangen forordning 3 kand lade tiltale och stande til rette. 1 Således A. 2 A forbig.: goede. 3 Frdg. 1590 20. avg. § 3.

611. 1621 ¹ . . . (Hafniæ.) Frdg. om tugt- og börnehuset i København, hvorefter rentemester Kristoffer Urne skal lade forholde der. R: Sæll. reg. 17, 201–7. Trykt herefter hos O. Nielsen: Københavns diplomatar. 2, 655–62.

1. Forbemelte vor rentemester skal hver dag eller hver anden dag i det ringeste besøge samme vort tucthus och tilholde enhver i sin sted efterskrefne voris forordning udi alle sine ord, puncter och artickeler uden nogen undskyldning at efterkomme.

2. Fogden Christen Jensøn eller hvem i hans sted kommendis vorder, skal vere tro och flittig och aarlig och sildig med tilsiun ufortreden sielf morgen och aften och ellers om dagen alle gaarder, hemmeligheder, arbeide och 1 Dagen er ikke anført i R; for- skulde have været indført tidordningen er indført sidst under ligere. år 1621 blandt andre tekster, som 4 sengekammer, siugestufver, køcken och andre lossementer ofverse, at det gaaer skickelig til och de holdis dagligen rene och feigede, at der røgis i kammersene, och at tag, dørre, laase och vinduer ved mact ere, der nest och at i siugestufverne er dend tilbørlig røgt, spisen och varetegt och de, til pas ere, kledis, spisis och arbeide, som anordnit er eller vorder. 3. Hand skal hafve tilsiun med alle och hver, som i samme tuct- eller børnehus hafver at bestille, høig och laug, ingen undtagen, at enhver i rette tide sig indstiller och flittig er, som det sig bør. 4. Portene skal hand holde vel bevarede och al tid tillucte, saa de icke lenger aaben staaer, end nogen gemmel dennom gaaer, och sielf hafve nøglen, saa ingen udkommer, saa fremt hand det icke sielf vil svare, saa och at inted afspundet eller udspundet, ei heller mad, øl, berme, aske, kul, kiøckenfit udberis, meden at saadant forbrugis efter anordning børnehuset til beste. 5. Hand skal ingen i tucthuset indlade det at bese, med mindre hand derpaa fanger sedel fra vor rentemester eller hvo efter hannom kommendis vorder, som paa tugthuset hafver opsigt. 6. Hand skal hafve rigtig mandtal och fortegnelse paa alt hvis folk, som til husits tieniste underholdis, och det vor rentemester ofverlefvere och sielf inted enten med casseren eller antagen forandre uden med vor rentemesters vidskab, med mindre hand derpaa hafver serdelis befalning. 7. Endog Carl Tiesen hafver befalning verkit der udinden at skaffe i en goed ordning, saa maa hand dog ingenlunde nogen udtage och den til nogen anden mester udenfor sette uden synderlig befalning. 8. Fogden skal hverken sielf holde nogen til sig, som icke bør at verre i tucthuset, icke heller tilstede børnehuskvinden nogen at indtage uden de kvindfolk, paa huset tage vare, med hvilke skal flittig act och opsiun vere. 9. Presten skal al tid vere der inde til stede, ingen med sit lefnet eller omgiengelse forarge, dend ene med den anden formane til gudsfryct, fromhed, flittighed och troskab. Hand skal hver søndag 7 slet predicke i børnehuset och ved ni slet i tuchthuset, om onsdagen och løfverdagen undervise enhver i deris børnelerdom den ene efter den anden, dog at de fra deris arbeide icke ofver en half time eller der omtrent opholdis. De andre dage om ugen skal hand och undervise da en, da en anden af børnene udi skrifven, lesen och gemen regnen i lige maader paa en half timis tid, och kand hand tage en eller toe til hielp af de, der inde ere, som kand lese och skrifve, och paa det det mindste, mueligt er, dermed udi deris arbeide forsømmis, da skal hand paa de tider, de efter aftens- och middagsmaaltid ere ledige, dennom mest undervise, dog at de dermed icke opholdis, at de hafver jo nochsom rom och tid at gaa och røre sig udi. Och skal hver parti af børnene hafve deris visse halfve timer, paa det mesterne (om saa var, icke tid noch blef efter middag och aftensmaaltid), sig kunde vide derefter at rette, och skal hand ingen maa uden sin visse tid til sig fordre, med mindre hand derpaa hafver ser befalning. Och er nok, at pige. børnene, saa och de drengbørn, som tungt nemme hafver, lerer deris børnelerdom och alleniste i trøkte bøger at laese och inted videre; kvinderne och karle, som gamle ere och i tuchthuset indsettis, dennom skal presten saa vel undervise i deris børnelerdom som børnene. IO. Børnene skulle tilholdis, at de icke predicken eller saadanne deris timer forsømmer, der nest och at de deris sedvaanlige bøner och sange aften och morgen til och fra bords holder, och skal da presten och fogeden, under tiden den ene, under tiden den anden, verre til stede det meste, mueligt er. II. Badskeren skal hver morgen 6 slet besøge husit, saa och ellers, naer fornøden giøris, och de siuge curere efter, som hannom befalis af medico, som paa tuchhuset er bestillet, hvilken medicus och de siuge skal besøge och al ting anordne, som fornøden giøris, saa och achte deris spise, at dennom dend gifvis, enhver tiener. De sunde skal badskeren efter medici anordnung och lade deris varetegt vederfare med klippen, laden, toen, baden nogle gange om maaneden, och at saadant forrettis, skal fogeden vel gifve agt paa, saa och at icke for mange paa hinanden i it kammer indjagis. 12. Skrifveren skal hafve alt husis boeskab, vefve, redskab och alt inventarium i regenskab, saa vel det gamle som det, nyt tilgiøris, och saa fremt nogit der af forkommer, svare der til. 13. Samme skrifver skal och tage i andtvord hør, hamp, blaar, spunden och uspunden, saa och til vefveren lefvere och fra hannom det, vefvit er, anamme, saa vel som til tugthuskvinderne, hvis de spinde, och i lige maade fra dennom anamme; dog skal fogden hafve indseende, at enhver giør sit tal, eller och straffis derforre med afkortning i deris proviant och ellers paa kroppen, saa fremt deris ladhed eller motville saadant foraarsager. Dog naer de straffis med proviantens afkortning, da skal dennom gifvis saa megit, som de til lifsophold behøfver. Och eftersom hver kvindesperson hid indtil 12 skolpund hørgarn eller och 2 skolpund blaargarn eller ochsaa en vis antal faufne spundit hafver, skal saadan tal eller vegt herefter dennom formeris eller formindskis efter, som de smaat eller groft garn hafver at spinde och dermed vide at omgaae. Och skal samme skrifver i dage- och ugetal antegne, hvad enhver lefveris och fra sig igien lefverer saa vel belangende spind som alt andet, hvis i tugthuset giøris, inted undertagen, och hver uge lefvere vor rentemestere fortegnelse der paa, at der af kand erfaris, om arbeidet drifvis, som det sig bør. 14. Samme skrifver skal och staa for udspisningen och giøre regnskab derfore efter dend anordnung, der paa giort er, dog hvis fersk kiød och dobbelt øl dennum sedvanlige jul, paaske, pindzdag och Mickelsaften hid indindtil och ellers bevilget er, skal efter, som de ere flere eller fere, och herefter dennom følge. Ald proviant skal, saa vit ske kand, for middagen och tiligen i tuchthuset hentis och indføris, och skal fogeden ald indtegt och udgift med skrifveren underskrifve. 15. Skal och skrifveren hafve en kieldersvend under sig, hvilken skal bere ind til børnene, hvis øl och brød de skal hafve, och enhver sin rettighed forskaffe. 16. Fogeden skal hafve en portener och toe plidsfolk eller fanger, hvilke med kockedrengen skal oppebere drengebørnene och de folk, i tuchthuset er satte, deris mad, saa och hvis torf, ved och spaaner paa kammerserne och i stufverne giøris fornøden. Det saa vel som gaarden och gemackerne at holde rene skal porteneren med de toe plidsfolk forrette; dog i pigebørnhuset skal de kvinder, som paa dennom varer, alt saadant giøre, saa ingen, som i tucthuset arbeder, nogen saadan gierning tager sig til. Icke skal kocken heller hafve nogen af børnene hoes sig i stegerset. 17. Pigebørnehuset saa vel som de andre huse hver for sig sielf skal al tid vere luchte, uden naer noget saadant indberis. 18. Ingen, som i tuchthuset tiener, undtagen fogden och mesterne skal maa vere gift, icke heller ligge uden huset om natten eller sildig om aftenen deris gang ud och ind hafve. 19. Fogden skal hafve flittig indseende, at maden er goed och saaledis fliet, som det sig bør, och i rette tide och til nødtørft, och at de siuge fersk och saadant bekommer, som til dennom er befalet at gifvis. Och efterdi der er sat en vis genant paa hver person och dog somme¹ for deris alders adskillighed behøfver mere, somme mindre, da skal hand hafve indseende, at enhver bekommer deris nøttørft, och saa fremt noget erøfris, at da derfore fremdelis, naer proviant anammis, des mindre af saadanne species och slags anammis, och at for al ting børnene icke nødis at dricke vand eller lide mangel, saa fremt hand icke derfore vil svare och staa til rette. Och skulle de, deris kost i børne- och tukthuset hafver, alle sammen lade sig nøige med det øl, børnene dricker, (dog de siuge hermed icke ment), och skal icke tilstedis noget andet øl at indhentis. Och skal fogeden endelig hafve opseende, at alle bryndene i husene och gaardene luckis al tid i laase strax, efter di ere brugte, paa det børnene icke skal faa tilfeld der af at dricke. 20. Fogden skal al tid holde klart och rigtig mandtal och antegne dag och tid, naer enhver i børne- eller tugthus indkommer, och naer de igien udkommer eller ved døer afgaaer, i lige maader antegne, hvor fra enhver forsendis, deris foreldris nafn, och i synderlighed for hvad aarsag nogen i tugthuset indsettis, och hvor mange aar de der inde ere dømde at verre, om de med dom ere fremsende, och her foruden hver uge lefvere it vist ofverslaug til vor rentemestere paa, hvor mange personer i hver kammer och paa hver handverk underholdis. Saa fremt hand nogen mangel formerker i udspisningen, mesternis uflittighed i drengenis lere eller andet saadant, da skal hand strax gifve Christoffer Urne saadant til 1 Teksten: samme. kiende, at der paa i tide kand raadis boed, saa fremt hand icke vil straffis, om hand saadant fortier. 21. Mesterne, karle och kvinderne skal vere til stede fra fem til ti formiddag och fra tolf til femb eftermiddag. De fremmede mestere skal fogeden och skrifveren vel omgaais med och dennom icke med ord ofverfalde, meden hvis der mangler, gifve vor rentemester til kiende. Hver time nogen mester, mand- eller kvindisperson forsømmer, som de icke hafver forlof til, skal an tegnis, och med mindre de med Carl Tidsens certificatz beviser sig at hafve veret siug eller haft anden forhindring, som dennom icke mueligt var at forbigaa, som och skal i certificatzen formeldis, da skal dennom for hver time afkortis sex skilling danske. 23. Skal och hver persons verk ofverses om aftenen och der settis merke hoes; saa fremt de ere til pas och icke befindis om dagen at hafve arbeidet saa megit, som de skelligen kunde, da skulle de strax derfore efter, som deris forsømmelse befindis, straffis, paa det de kand holdis til duelighed och arbeide. 24. Børnene skal hver holdis flittig til sit handverk, indtil de vel och fuldkommeligen udlert hafver; naer saadant sked er, kand dennom gifvis deris ugetal och fremdelis, naer de til alder kommer, udladis af huset och gifvis it aars fri hus, en maanids proviant och en kledning och kappe gemen klede och fremdelis hver uge och maanit at arbeide som andre fremmede, her nu indforskrefvit er. Och skal saadant efter vor handverkmesteris Carl Tisens raad och anordning drifvis, saa vit mueligt er. 25. Børnene skal hafve fire aar til deris lereaar, om de flittig ere, och siden, om de ere kommen til alders, tilstedis at gifte sig med de pigebørn, der inde ere, som och deris handverk udlert hafver, dog saa at mand vis ved, at de icke ere hinanden nermere beslectid, end de bør at vere, hvorfor och ingen skal indtagis, uden mand ved goed efterretning om deris foreldre, søskinde och andre saadanne deris forvante. End er de icke saa vit til alder eller i handverket forfremmit, at de kand for mestere betroes, da skulle de enten settis til mestere for svenne, efter at de deris drengeaar hafver udlert, och saa fremdelis tiene for svenne it aar, fire, femb eller sex efter, som deris duelighed och flid befindis, hvilket efter Carl Tisens anordning ske skal. En del och naer de deris drengeaar udlert hafver paa de slette vefve, kand fremdelis udi børnehuset, naer de ere meget unge och hafver got nemme, undervises paa blomverk, kaffa och andet saadant efter Carl Tisens anordning. 26. I lige maade skal och med pigebørnene forholdis, at de hafver efter, som deris alder och flid er, fire, sex eller otte læreaar och siden enten udgiftis med saadan udgift, som om drengebørnene formelt er, eller och settis at tiene hoes handverksfolk, som forarbeider, hvis de kand spinde. Hvis knipling, smaa traaed, uld och bomuld, spundet och uspundet, der anammis och lefveris, det skal vor handverkskrifver hafve i regenskab; dog skal tuchthusskrifveren saadant af handverkskrifveren anamme och det, der af forarbeidis, hannom igien lefvere och hver uge, som forbemelt er, lefvere vor rentemester rigtig mandtal och specificering paa arbeidet, paa det forfaris kand, om arbeidet med saadan flid drifvis, som det sig bør. 27. Fogden skal derfore hafve indseende, at børnene icke gaaer ørkeløse, bespørge sig om deris flid och ufliden lade straffe, paa det mand kand vide, hvo i fremtiden ugentlig at arbeide kand fortrois. 28. Fogden skal lade holde goed justicie i børnehuset saa vel som i tuchthuset, saa ingen svergen, banden, motvilge eller ladhed forbigaaer, hvor ringe den och er, at den jo vorder straffit efter, som den er til, och at ingen heller ubilligen straffis, saa fremt fogden sielf icke derfore vil staa til rette. De motvillige kunde och straffis med deris kostis forringning och arbeidis formering, som dennom forleggis, och de, i tuchthuset ere, med deris fengsels forlengelse paa nogle aar; och saa fremt rasphuset blifver brugt, da kunde raspernis motvilge straffis med jern, fengsel, vand och brøed efter, som deris forseelse befindis, om hvilkis arbeide och da videre befaling ske skal. Skal nogen straffis paa kroppen eller med ris, da kand saadant giøris af de, der inde ere, udi fogdens, kvindens [och] mesteris nerverelse [och] opsigt efter, som fremdelis der om kand befalis. 29. For det sidste skal fogden icke allene hafve indseende, som forbemelt er, at børnene och fangerne kledis varme och vel med kleder och skoe, holdis rene i senge, to eller tre i hver, och hver uge faaer deris rene skiorter och lagen, ullen eller linnen efter, som dennom forordnis, saa och hafver deris dyner stoppit med feder eller halm efter, som hannom befalis, saa och i synderlighed om vinteren dobbelte sengekleder, och at paa alle steder røgis dagligen med enebertræ, bær, edicke eller andet, meden och at ellers ofver alt anstillis efter, som børnene och fangerne kand komme til førlighed och fremtarft i deris lere, saa enhver, liden eller stoer, vederfaris och giøre dend del, ret och billigt er. 30. Børne- och tucthusis spiseordning. Søndag til middag: flesk, kaal; til aften: kiød, grøed. Mandag til middag: islandsfisk, kaal; til aften: sild, grøed. Tisdag til middag: kiød, kaael; til aften: smør och ost, grøed. Onsdag til middag: bergefisk, kaael; til aften: smør och ost, grøed. Torsdag til middag: kiøed, kaael; til aften: sild, grøed. Fredag til middag: sild, kaal; til aften: smør och ost, grøed. Løfverdag til middag: islandsfisk, kaal; til aften: smør och ost, grøed. Och der foruden til maden, naer bergefisk, islands. fisk eller salt fisk eller och saltid kiøed eller flesk spises, da skal børnene gifvis tre gange om ugen senp och toe gange edicke. Til froekost alle verkdagene øl och brøed, varmt eller kalt efter, som aarsens tid, børnens stoerlighed och deris nødtørft udkrefver. Kand derfore gifvis fire personer denne efterskrefne fetallie om ugen: flesk i skolpund, nødekiød 1, del af en fiering, smør 3 skolpund, oste 3 skolpund, sild ¼ del af en otting, bergefisk och islandsfisk 3 skolpund, gryen I otting, brøed I fiering, øl 1, tønde, edicke 12 pel af en pot och 14 pel, sennip 17 part af 1/2 ottingkar.

612. 1596 30. novbr. (Koldinghus.) Åb. brev om stadfæstelse på Ribe købstads privilegier. Jyske reg. 6, 9–10. Afskrift 1648 efter original udfærdigelse.

613. 1597 21. mars. (Hafniæ.) Åb. brev om stadfæstelse på Maribo klosters privilegier, således at abbedissen og menige konventssøstre skulle være den gejstlige ordinans undergiven, dog at vi ville have os forbeholdet vor kongelig evrighed med natteleje der i klostret, når vor vej falder der frem, således som vore forfædre have haft det hertil. Smål. reg. 5, 6–7. 614. 1597 1. oktbr. (Kiøbenhafn.) Åb. brev om stadfæstelse på Slagelse købstads privilegier. Afskrift 1648 efter original udfærdigelse.

615. 1598 19. april. (Kiøbenhafn.) Åb. brev om stadfæstelse på Svenborg købstads privilegier. Afskrift 1648 efter original udfærdigelse.

616. 1600 18. oktbr. (Hafniæ.) Åb. brev om afgift til Køge bys havns vedligeholdelse. Sæll. reg. 14, 277. Eftersom borgemestere och raadmend udi vor kiøpsted Kiøge hafver gifvit os til kiende, hvorledis haufnen der for byen skal paa det neste verre forfalden och for. fylt, saa at mand om foraarit icke kunde fange en pram ud paa neidt med en lest gods eller to, beklagendis byen icke at vere vid dend forraad och formue, at samme haufn af byens egen indkomst kand hielpis, och at dersom hafnen skulle saaledis forderfvis, skulle byen derofver blifve øde och borgerne icke at kunde giøre dend rettighed och tieniste deraf, som de ellers plichtig ere, da paa det byen kunde blifve vid magt, hafve vi bevilget, at alle de fremmede kiøbmend, som enten indskiber eller udskiber nogit gods der for byen, skulle herefter gifve en half skielling danske af hver dallers kiøbmandsgods til fornefnte haufns forbedring, och af smaa skuder under 10 lester skal s[k]iperen gifve 4 sk. danske och af store skuder under 20 lester 8 sk. danske eller mere efter leiligheden, til saa lenge vi anderledis derom tilsigendis vorder, hvilken hielp en diel fremmede kiøbmend godvilligen sielf skal hafve bevilge[t] heller at ville udgifve, end at de med dieris skibe och gods ville nogen fare udstaa; och skulle borgemestere och raad siden hafve grandgifvelig agt och opseende, at fornefnte hielp til fornefnte hafns forbedring och til ingen anden brug blifver anvent, och derfore udi nogen af borgerne och menighedens ofververelse aarligen giøre gode rede och regenskaf, hvorledis samme hielp er blefven anvent. Ti bede vi och biude alle fremmede kiøpmend och skipere, som der for byen enten indskibere eller udskibere nogen kiøbmendsgods, at i rette eder efter fornefnte hielp til fornefnte hafvns forbedring at udgifve och eders bunke icke at bryde, før end i fornefnte hielp hafver udgifvit, paa det hafnen bode udlendiske saa vel som indlendiske til gaufn och beste kand blifve forbedrit.

617. 1608 1. juni. (Hafniæ.) Åb. brev, erhvervet af indbyggerne i Fåborg, til bønderne i Salling herred i Fyn om, at de leverdag i hver uge skulle søge did og holde akseltorv med alt, hvad de have at afhænde; borgerne skulle derimod være forpligtede til for skelligt værd at holde adskillig vare fal, som almuen på landet kunde behøve. Fynske reg. 3, 147 i uddrag.

618. 1611 28. febr. (Hafniæ.) Missive til en del lænsmænd, der forhen havde fået brev om at udse nogle unge stærke karle, som til forefaldende nødtørft kunde bruges som knægte, om, da vi nu beheve samme knægte, straks af deres lan at forskikke N. således udtagne karle til N., vor kaptejn, så de med det förste kunne være i vor købstad N., og göre den forordning, at vore bønder i deres leen besolde og kontentere samme knægte samt have indseende med, at alt heri går ligelig til¹. R: Sæll. tegn. 20, 372. 1 En del købstæder fik missive i alle artikler ligesom lænsmændene. Fra landene øst for Sundet skulde karlene sendes til Malmø til Anders Sinklar, fra de øvrige lande til Kronborg til Kasper Miltnits. Lister over de formentlig udskrevne karle findes indførte i R, men disse lister ere ikke samtidige med missiverne, da forskellige i dem omtalte lænsmand slet ikke havde læn i 1611.

619. 1611 3. mars. (Hafniæ.) Missive til Hans Lindenov om, hvis han ikke selv vil stå til rette, om noget forsömmes, at henholde bønder og menige almue på Bornholm med störste flid og det aller förste at færdig göre alle vårder, som have været holdte der på landet af gammel tid, således at intet fattes på dem, og at der der på landet alle vegne, hvor behov göres, dag og nat haves flittig vagt. Skånske tegn. 3, 432,

620. 1611 3. mars. (Hafniæ.) Missive til Sigvord Grubbe, lensmand på Malmøhus, om at henholde borgemestre og råd og byfogder i købstæderne ved sesiden, som han har i befaling, og til hvilke skal begive sig mange fremmede og udenlandske, som drage både ind og ud af landet, at de ingen fremmede eller udlendiske, være sig tyske, svenske eller hvad nationer, det være kan, lade passere gennem forskrevne købstæder, men at du dennom der same steds indtil paa videre besked lader arrestere och anholde, tagendis fraa dennom hvis pasbort och andre brefve, de hafve med at fare, och at du siden forskrefne pasbort och brefve iligen och uden ald forsømmelse hid til vor kiøbsted Kiøbenhafn forskicker, ansøendis, at os er der stor macht anliggendis. Skånske tegn. 3, 432–33. 621. 1615 26. juni. (Hafniæ.) Missive til lænsmændene over alt riget om at forordne det så, at de bønder, som vi herefter i krigsbrug ville have evet og brugt, og som i så måde ere udskrevne af lænene, blive fri og forskånede for landgilde, egt, arbejde, skat og al anden besværing, så at de kunne tage vare på det, som vor bestilter kaptejn dem på vore vegne befalendes vorder, dog skulle deres navne årlig indføres i regnskabet, så at man al tid deraf kan vide, hvilke gårde ere fri, og hvor mange de ere. Sæll. tegn. 21, 128.

622. 1620 21. febr. (Hafniæ.) Missive til borgemestre og råd i København om tilsyn i København, Kaj Randzov og borgemestre og råd i Køge om tilsyn i Køge og Kristoffer Basse om tilsyn i Helsingør med, at vogne få den foreskrevne bredde. Sæll. tegn. 21, 494. Eftersom vi for nogen tid forleden hafver voris anordning och befalning ladet udgaa om vide vogne her udi vort land Sielland efter det maal, forskrefne vore brefve omformelder, och vi nu forfarer, forskrefne vor forordning icke saa tilbørligen af alle efterkommis, som det sig vel burde, da bede vi eder och hermed befalle, at i udi alle porterne her udi vor kiøbsted Kiøbenhafn vagten alfvorligen sielf tilholder, at de alle de vogne, vere sig prester-, borgere- eller bøndervogne, som icke befindis det maal at holde, som forordnit er, naar di sig udaf byen ville begifve, synderhugger, dog mue di fremmede vel lade indkomme i byen, deris vare at selge och erinde at forrette, men naar di ville ud igien, skulle de med ingen se igiennom finger. Befindis vagtens forsømmelse herudinden, da skulle de udi kielderen straffis udi nogle dage til vand och brød, och skulle nogle forordnis, som nogle dage om ugen uden byen uformerkit kunde tage vare paa, om vagten nogle ville med saadanne vogne ustraffit igiennom patsere lade. Udi lige maade dersom nogle vognemend smalle vogne hafver, da skulle saadanne vogne synderhuggis och di straffis til vand och brød, dog hvis smaa vogne, som til en hest allene bruggis kunde och ere giort til at agge ud til løsthafver eller allene bruggis inden byen, icke hermed at vere ment, och skal hermed flichtigen och alfvorligen procederis, saafrempt nogen saadanne vogne herefter befindis, vi det icke hoes eder vide skulle. TILFÖJELSER. S. 20 no. 14: Tilföjes: Afskrift 1648 efter original udfærdigelse, indleveret af Rönne by. S. 34 no. 27; S. 40 no. 41: Tilföjes: Afskrift 1648 efter original udfærdigelse. S. 43 no. 45: Tilföjes: Afskrift 1648 er indleveret af Ringsted, Roskilde, Odense, Kolding og Skive byer. S. 47 no. 50 og 51; S. 56 no. 70; S. 62 no. 83; S. 66 no. 93; S. 67 no. 96, 100 og 102; S. 68 no. 103, 105 og 107; S. 69 no. 110: Tilföjes: Afskrift 1648 efter original udfærdigelse. S. 54 no. 65; S. 57 no. 75; S. 61 no. 81; S. 62 no. 83: Tilföjes: Koncept. S. 69 no. III: Tilföjes: Afskrift 1648 efter original udfærdigelse, er indleveret af Ålborg by. S. 71 no. 116; S. 73 no. 120; S. 167 no. 195; S. 178 no. 205: Tilföjes: Afskrift 1648 efter original udfærdigelse. S. 248 no. 290:

De citerede privilegier ere måske de af kong Hans 1492 udstedte (Årsber. fra Gehejmeark. 5, 78–81 jfr. Kristiern 1.s privileg. 1473, trykt i Danske mag. IV. 5, 146 f.), men de indeholde ganske vist ikke den i den anførte dom citerede bestemmelse. S. 611 no. 552: Tilföjes: Trykt i Årsber. fra Gehejmeark. III till. s. 91. S. 636 no. 579: Tilföjes: Trykt hos Rietz: Skånska skolväsendets historia, s. 616–19. TILLÆG. Købstædernes ydelser i skatter og købstædernes og enkelte landsdeles ydelser i udskrevet mandskab 1596–1621. I. Skatter. a. Pengeskatter. Halland Missive Norge Skåne Bleking Fyn Lange- Danmark land i alt Sælland Møn Smålandene Jylland dlr. dlr. dlr. dlr. dlr. 1596 28. februar. 1425 3240 6025 8325 17590 1602 16. avgust.. 712 1657 296212 408712 8707 1611 10. april.... 3830 8380 10590 22800 1621 20. juli.. 2550 2000 4350 5760 12110 b. Kåberskatten 1601. Halland, Skåne, Bleking Sælland, Man, Smålandene Fyn, Langeland, Jylland. 32¹ skippund 442 6212 I alt... 138, skippund Den nærmere fordeling mellem købstæderne ses af tabellen 8. 729–731. Pengeskatter 1596 1602 1611 1621 28. febr. 16. avg. 10. apr. 20. juli dlr. dlr. dlr. dlr.

Kåberskat 1601 22. oktbr. skpd. Halland: Falkenberg.... 15 71 40 40 Halmstad.. 150 75 - Kongsbak. 20 2 - Lavholm... 25 12¹2 Varberg. 75 3712 50 I 50 Skåne: Falsterbo. 507 25 Skanør.. 507 25 55 66 60 30 60 30 Helsingborg 756 87 150 150 Landskrone.... 400 2 200 2 600 200 5 Lund 150 75 200 100 2 Malmø 1250 1 625 1500 500 5 Simmershavn 507 25 60 30 1/2 Sølvitsborg.... Trælleborg... Væ (Kristianstad) Ystad... 259 121/2 50 20 I 125 2003 621 2 150 150 100 300 100 3 400 2 200 2 500 350 4 - 3712 100 100 Åhus.... Bleking: Avskær... 50 Elleholm 25 Lykå.... 25 Ronneby ... 100 50 100 80 III a Sælland: Hedinge... 50 25 60 30 I Helsingør ... 500 250 1500 500 4 Holbæk 75 371 200 110 I Kalundborg..... 150 75 200 120 2 Korsør.... 75 3712 100 30 1 København... 2750¹ 1375 3000 1720 6 Køge.... 500 250 600 420 3 Næstved..... 250 125 300 170 3 Nykøbing 50 25 60 30 Præstø.. 50 25 60 20 Ringsted 50 25 60 35 I Roskilde.... 150 75 200 80 2 1 R har: iijmiij daler, hvad sikkert kun er skrivfejl. 1596 28. febr.

Pengeskatter 1602 1611 1621 16. avg. 10. apr. 20. juli dlr. dlr. dlr. Kåberskat 1601 22. oktbr. dlr. skpd. Skelskør 200 100 200 50 Slagelse. 175 8712 200 105 Slangerup 100 50 150 100 Vordingborg 50 25 100 25 222- I Mon: Stege .. 75 371 100 50 1 I Smålandene: Maribo... 100 150 90 Nakskov ... 400 200 600 400 Nykobing... 100 50 250 125 Nysted... 50 25 Sakskøbing. 25 1212 Stubbekøbing.. 100 50 55. 70 40 70 25 150 75 42212 I Fyn og Langeland:

Assens.. 250 125 500 170 Bogense. 50 25 300 100 Fåborg 125 621 200 65 Kærteminde 200 100 250 130 Middelfart.... 150 75 150 IIO Nyborg 150 75 500 270 Odense... 1250 550 900 550 Svenborg. 200 100 500 270 Rudkøbing 50 25 25 50 25 212223531 5 Jylland: Grenå. 75 3712 150 40 I Hjörring 50 25 100 40 Hobro 50 25 60 20 Holstebro 100 50 200 100 Horsens. 350 175 600 300 3 Kolding. 300 150 500 300 5 Lemvig 125 6212 150 100 Mariager 50 11 25 150 75 2 Nykøbing 175 872 5º 20 I Randers. 500 250 600 350 4 Ribe.... 750 375 Ringkøbing. 150 75 Skagen.. 150 75 555 1500 500 6 150 100 80 31 10 42 Købstadskatter. - Pengeskatter Kåberskat 1596 1602 1611 1621 1б01 28. febr. 16. avg. 10. apr. 20. juli 22. oktbr. dlr. dlr. dlr. dlr. skpd. Skive.. 50 25 100 40 2 Sæby 125 621 150 75 I Tisted 150 75 Varde 150 75 55 100 10 I 200 150 T B Vejle 200 100 300 200 Viborg 350 175 400 200 Ålborg. 1250 625 1500 1000 Århus.... 750 375 1000 400 Ebeltoft... 50 25 200 40 22641 I Norge: Bergen... 500 250 1000 Fredriksstad 75 3712 100 Kongselv..... 50 25 50 Marstrand.... 200 100 400 Odevold... 25 122 25 Oslo.... 250 125 400 Skien. 25 12¹2 100 Stavanger..... 50 25 100 Trondhjem 200 100 300 Tönsberg 50 25 75 II. Fortegnelser over de i 1614–15 til et landeværn udskrevne bønder. I henhold til instr. 1614 17. novbr. skulde der udskrives et landeværn på 4000 mand, væsentlig dannet af jordegne bønder, se ovfr. S. 423. De instruksen ledsagende lister gengives nedenfor under a i tabelform. Der er den forskel mellem listerne for Jylland og det øvrige land, at de förste kun angive det antal jordegne bønder, som skulde udskrives af hvert læn, medens de sidste tillige angive, hvor mange sådanne bønder der fandtes i lænet. Det således udskrevne mandskab fordeltes senere under 18 faner. En liste over disse faner findes indført i Sællandske reg. 16, 131–33 i tilslutning til artikler 1615 26. juni (ovfr. s. 458), nedenfor anført som A, og s. st. 155–56 som bilag til krigsord. 1615 17. decor. (ovfr. s. 464), nedenfor anført som B. Tabellen b nedenfor går ud fra listen B som den formentlig endelige og meddeler varianter fra A. Bagge disse lister meddele navnene på de til førere for fanerne udsete mand, dog med indbyrdes afvigelser. Der er desuden den ikke nedenfor fremhævede forskel mellem A og B, at den förste specificerer lænene i Salland og Fyn, den sidste ikke. I tabellen er specifikation i A indsat. En tredje liste over det udskrevne mandskab findes i Sæll. tegn. 21, 125–28, nedenfor anført som T, i tilslutning til kgl. missive 1615 26. juni (ovfr. s. 726). Den meddeler kun, hvormange mand der var blevet udskrevet fra hvert læn og intet om faneinddeling eller fanernes førere, men til gengæld for Jyllands vedkommende udbyttet af hver af to foretagne taksationer, som tilsammen gave det for hvert læn i de andre lister opførte antal udskrevne. Enkelte berigtigelser hertil ere hentede fra listerne i pakken: »Akter om den i henhold til instr. af 17. novlr. 1614 oprettede landmilits, i Danske kancelli, nedenfor anført som P. a. Fortegnelser over 4000 bønder, som i henhold til instr. 1614 17. novbr. skulde udskrives til landeværn. ialt Jordegne bønder udskrives ialt Jordegne bønder udskrives Halland: Halmstad læn.. 75 75 Lavholms 43 43 Varbergs >>> 615 500 Skåne og Bleking: Froste herred... 104 30 Sælland: Andvorskov læn. Dragsholm Fredriksborg og Abrahamstrup læn... 415 IO 25 25 13 455 Gers » 46 46 Kalundborg læn. 8 8 Gladsakse læn.. 65 Kronborg » 3º Københavns 10 16 IO 10 Gønge herred... 327 J50 Helsingborg læn Roskildegårds » 450 205 Kristianopel Tryggevælde » 87 30 103 50 Landskrone Vordingborg, » Malmøhus » 120 30 240 240 Jungshoved og Solvitsborg Lækkinge læn 43 43 10 med Elleholm. 261 161 178 121 79 Åhus læn og Vil- Fyn: lands herred.. 77 40 Hagenskovs læn. 112 30 2526 1600 Hindsgavls 92 20 Nyborgs Odense 226 110 71 30 Rugårds " 78 10 579 200 Fæstegårde udskrives 733 udskrives jordegne bønder kronegårde

jordegne bønder kronegårde

Jylland: Bygholms læn..... Overført 763 161 64 Børglum Bøvling med Hinds og Ulvborg herreder 15 Riberhus læn 70 30 17 Sejlstrup 2 30 Silkeborg Skanderborg 39 16 Skivehus Dronningborg læn 100 Vestervig klosters 22 159 24 - 65 Halds Kalo Kolding Lundenæs 30 75 læn... 38 148 Åkær len.... 309 - 323 Ålborghus 39 135 55 Århus 140 Mariager kloster, Åstrup 9 og Gislum herred 4 53 Ørum 4 1 763 161 1541 459 b. Oversigt over de udskrevne bønders deling i 18 faner. Halland: antal mand tilsammen

Varberg læn...... 509 509% Halmstad Lavholm 75 1 4431 119 628 antal faner førerens navn 259 mand, Anders Nielsen.

250 mand, Hans Kallingborg.

Jens Brun, kaptejn. B har: iijct viij. 2 A specificerer således bl. 133: "Anders Nielsen capitain: Farratz herrit 68, Himmele herrit 8, efterskrefne leg i Fierre herrit følger forskrefne tvende herretter: Torpeleg 26, Aasbeleg 13, Sundalsleg 10, Olmevaldeleg 12, Landeleg 6, Forlandeleg 49, Hiedeboleg 21, Hvarleleg 17, 3 Elsagerleg 18=258 (!) er 1 fane. Efterskrefne leg udi Fierre herrit er i en anden fane for sig sielf: Hans Kallunborg, capitein: Lindamleg 47, Brondommeleg 28, Valdeleg med closterits gods 32, Slebsleg 37, Onsalsogn 56, Senden becken 50= 250 er en fane." Saledes AB; T: 43. Skåne: Overført antal mand Tillæg. tilsammen

628 antal førerens navn faner Helsingborg læn.... 157 157 Gønge herred...... 200 200 I Abraham N., Anders Bildes kaptejnløjtnant¹. Jens Jibech. Gers herred 46 Villands 40 Froste 2 30 176 I Otte Sergant 3. Gladsakse læn 30 Fers herred. 30 Malmøhus læn...... 228 228 Konrad Arildsen, Anders Sinklairs kaptejnløjtn. Bleking: Sølvitsborg læn.... 1611 Kristianopel 214 I Jokim Spigel, kaptejn. 53 16037 Sælland: Andvorskov læn... 13 Dragsholm Fredriksborg Kalundborg Korsør 37 10 2 24 2 200 Peder Ålborg. Kronborg 10 København 12 Roskilde » 11 Tryggevælde 12 30 Vordingborg » 51 Fyn: Hagenskov læn.... Hindsgavl Nyborg Odense Rugård 30 20 110 200 30 IO Avgustinus [Ebbel], kaptejn. 1 2 A har: Johan Morre, kaptejn, Bendiks Nielsen Varberg, lejtnant. Nævnes ikke i A. 3 A tilf.: kaptejn. 4 T: Landskrone læn. ES A har her: Jon Gonge, kaptejn. 6 A: Spegelberg. 7. Dette Tal er 3 for stort, jfr. ovfr. s. 732, men ispecialsummerne stemme ABT; de originale lister fattes i P.-T taller også sammen til: 1603. 8. A tilf: kaptejn, Jens Brun løjtnant. Således A, som tilf.: Hans Kosmus, løjtnant. Jylland: Åstrup læn ...

I. taksering 2. taksering antal mand tilsammen

antal faner førerens navn Hans Dyre, øversteløjt- 292 I nant, Peder Hansen, Sejlstrup 32 Børglum 17 125 9 9 32 17 Ålborg 174 60 234 Ørum læn. 4 4 Vestervig 38 38 224 I Skivehus 23 20 43 Halds 2 105 34 139 Mariager kl. 57 57 Dronningborg » Kalo Silkeborg Årsgårds Bygholms Skanderborg Åkær A F P 100 148 4 100 148 87 30 117 1408 64 20 140 84 1 6 165 10 90 11 159 72 18 kaptejnløjtnant 1. Mogens Kaases Øverste kaptejnløjtnant Peder Bruns. 157 I Villum Lepel, kaptejn³. 265 Peder Hven, kaptejn. 224 1 Aksel Strich, kaptejn. 255 Jørgen Knur, kaptejn 13. Johan Mora, kaptejn over 200 mand næst ved slottet 18. Kolding 324 49 373 373 I Anders Orum, kaptejn Riberhus Lundenæs Bøvling 22 100 100 55 55 55 55 over 173 mand længst fra slottet 13 210 Jon Gonge, kaptejn 14.. 2000 1 Ahar: Adrian Jakobsen, kaptejn, Peder Hansen af Halmstad, løjtnant. 2 Saledes P; T: 33. 3 Denne nævnes også i A. 4 Således P; Turigtig: 109. 5 Nævnes ikke i A. 6 Topforer her: 20, men da summen opføres ligesom i A og B med 148, skal der vist sta: o for 20. P op: lyser her intet. 7 Nævnes ikke i A. 8 Tangiver to takseringer: på 64 og 20, hvad der beror på forveksling med Bygholm; P viser, at alle 140 mand udskreves på én gang. 9 Nævnes ikke i A. 10 Således A; B: ict xlv. 11 Topforer det samlede antal urigtig med: 117. 12 Nævnes ikke i A. 13 Nævnes ikke i A. 14 Nævnes ikke i A. 735 III. Udskrivning af knægte, bådsmænd og bartskærere. a. Fra Købstæderne. Halland: Falkenberg Halmstad Lavholm.. Varberg Skåne: 1596 28. maj 1606 knægte 5 Bådsmænd 1611 13. febr. 1610 1618 Bart- 6. febr. 17. jan. 30. febr. skærere 4 4 | | | | 322 2426 Falsterbo Skanor 2 Helsingborg 15 Landskrone 40 Lund... 10 Malmø 100 TO 8 Simmershavn 4 I I Sølvitsborg 4 2 Trælleborg 6 3 Væ... 20 Ystad 30 6 4 Åhus .. IO 1 32 Bleking: Elleholm Lykå... 6 110 10 - 344+ 52648 966 Ronneby... Sælland: Helsingør.. 40 Holbæk.... Kalundborg ... Korsør.. - Køge 20 Nykøbing. 5 Næstved. 20 Præstø 5 Roskilde. 5 Skelskør. 5 Slagelse 10 Slangerup. IO Vordingborg. 6 2 6 I w 213 3 3 I 3 WN 2 3 2 I I I | | I I I 1611 13. febr. 1618 Bart-

1596 28. maj Bådsmænd 1606 1610 knægte 6. febr. 17. jan. 577 Møn: Stege. Smålandene: Nakskov.. Nykøbing Nysted... Sakskøbing .... Stubbekøbing... Fyn og Langeland: Assens.. 3 30. febr. skærere 2 I 21212 43223 98 6 I 926 22 4 3 3 3 323+3 | | - 2 4

2

4426400142 2 10 Bogense 4 Fåborg.. 6 Kærteminde.... 5 Middelfart 4 Nyborg IO 8 Odense. 40 Svenborg 10 Rudkøbing.. Jylland: Grenå. 2 2 2 6 2 2 2 2 N N N N N N N N NONNNNN 6 4 IO 4 +4222064 47 47 Hjörring... Horsens Kolding. IO Lemvig.. Mariager 6 22882 2 Nykøbing 2 Randers 20 15 Ribe... 20 BANINONI W 3 6 2 2 4 Ringkøbing Skagen. Sæby. 8 +42 Tisted.. Varde Vejle Viborg Ålborg Århus .. Æbeltoft... 20 2 41532 Fyrstendömmet: Flensborg Haderslev

Bådsmænd 1596 28. maj 1606 knægte 1610 1611 13. febr. 1618 Bartskærere

6. febr. 17. jan. 30. febr. 8° 20 15 .. 15 Norge: Bergen by Fredriksstad. Kongselv Marstrand.. Odevold Oslo... Skeen Stavanger Tønsberg - Halland: Varberg læn Bleking: 30 15 15 25 15 66 b. Fra landet. Bådsmænd 9091 6. febr. 1610 17. jan. IO 8191 30. febr. 8 I 84516434 Bådsmænd 9091 Mon.. Nykøbing læn og ger. Fæmo Sølvitsborg læn.. 6 Fejø. Hasselø Bokuld. I Askø. I Storkø Randdal sogn. 52 Tuorekov.. Gryden.... Galtebæk.. Øer ved Sælland, 42 4 Langeland. Fæo 6. febr. 0191 17. jan. 8191 30. febr. S 8 = I 3 8 8 I ∞ | | | | 3483333 1 2 3 539 Jyllands fiskerlejer og eer: Horns herred.... Åstrup læn..... Læsø .. Sejlstrup læn.... Ørum Vestervig » Agger..... Fyn m. m.: Amager 40 Anholt Sejrø..... 6 Samsø 20 6 9 11 +0 4 Løgstør

Bådsmænd 9091 6. febr. 0191 Nibe... Halsbjærg Als sogn.. Mariager læns øer Ho havn i Skanderborg læn..... Eld herred... Strandhus Höjbjærg. Ribe læn og øer. Ballum sogn: Bådsbøl Harknag 33373 17. jan. 1618 30. febr. 3 15 8 Vesterende Østerende .. Bundtje...... Emmerlev sogn.. Rømø Fano... Sønderhov Sønderside Sønderholm 739 Bådsmænd 9091 6. febr. 1610 17. jan. 1618 30. febr. I H2 ... I 13 3 Bradsberg læn: Gjerpen sogn.. Edanger..... Holem herred. Bamle sogn Sannikedal anneks... .. Spanger sogn Valde +432 Søvderholm.... Norge: Bergenhus læn: Nordhordland.. Sondhordland.. Leiganger skibrede

Aske Hesby Himmelands » Sæbbe U Stangeland » Angelsnæs Hetlands Skarre I R: Floester. 2 R: Houege. 3 R: Eddernis. Kausen Ostad Fedde Næs 10 4 3 432 2 I 2

I 21 2 Vanso Hitterøen 3 Nedenæs læn : Søndelev sogn. I Flogster¹ 2 Djellingbo 2 4 42 | | | | | 322 22 1 I 2 T » I 2 2 2 5 12 2 3 4 8 Holds Movlands Eds Tromme Fjerde Høvåg 2 Birkenæs Oddernæs 3 Tved Søgne 4 Halså 5 Holme & Lovedals Finlands T | 1 A C 2 2 I I - 2 | | 1 11 I 50 I Froland, Ide og 3 Marke I Jæderen og Daleren 50 2 Mandal og Lister. 60 986 7 2 2 Nummedal og Brunlag..

15 - 4 R: Soggene. 5 R: Halsøe. 6 R: Holling. Brunlag Tønsberg

Bådsmænd 9091 6. febr. 1610 17. jan. 8191 30. febr. Bådsmænd 9091 6. febr. 0191 17. jan. 8191 30. febr. 53 | | ] 114 læn 6 Bragenæs fogderi 20 7 Follov Agerhus læn..... 40 | | | 3 I 2 Båhus Norvigen.... Søndervigen.. 50 Verno klosters » : Bygge sogn.. Skibbjærg Tune 84 Hovedsummerne for de 1606–18 udskrevne ere: 1596 28. maj: 522 knægte af danske købstæder. 1606 6. febr.: 454 bådsmænd af danske og norske køb- 421 1610 17. jan.: 178 21 1618 30. febr.: 148 263 stæder. landsbygderne i Danmark og Norge. » købstæderne i Danmark. landsbygderne i Danmark.

» danske og norske købstæder.

landsbygderne i Danmark og Norge. 1611 13. febr.: 17 bartskærere af danske købstæder. SAG- OG NAVNEREGISTRE. Nr. Adelen, se videre Kongen m. m. 1597 28. juni. Åb. br. om stadf. på adelens privileg. på Bornholm.. 66 1602 12. maj, Frdg. om adelens begravelser........ 171 1603 30. juni. Frdg. om, hvorledes der skal holdes med. adelens brylluper i Danmark. .. 184 .. 185 2. juli. Åb. br. om, at den udskrevne landehjælp ikke skal komme adelen til hinder på dens privilegier

1608 25. maj. Åb. br. om, at det ikke skal komme Danmarks riges råd eller adel til skade på deres privilegier, at de have udvalgt prins Kristian til konge ... 279 ... 290 4. juli. Åb. br. om stadfæstelse på den fynske adels statuter og vedtægter .. 1615 31. mars. Reces § 27: Om adelens brylluper.. 414 1616 27. jan. Åb. br. om, at adelen i Skåne og Halland i indeværende år må udføre de staldøksne, som de have staldet i denne vinter 423 18. febr. Åb. br. om, at adelen på Bornholm må lade deres øksne udføre til skibs.... 425 4. juli. Frdg. om, at adelspersoner, som sætte sig i större Gæld, end de selv kunne betale, kunne sættes i gældsfængsel i København... Akcise, se Told. ... 430 Appel, se Retten og rettergangsmåden B. Arv og skifte. 1604 6. septbr. Åb. br. om, at enke ikke må overtage bestyrelsen af börnenes arvegods, för end dette er blevet registreret og optegnet... Nr. .... 199 1605 16. jan. Åb. br. om, at private skifter ikke må afholdes i Helsingør.. ..... 205 .... 397 1613 19. juni. Frdg. om, at tilhængere af den papistiske religion ikke må tage nogen arv eller bosætte sig i Danmark .. 1615 31. mars. Reces § 1: Forbud mod, at papister tage arv; § 23: om at enke ikke må overtage bestyrelsen af börnenes arvegods, för end dette er blevet registreret og optegnet.. Befordringsvæsenet, se Rejsende og fremmede. Belleri, se Fattige, løsgængere og tatere. ... 414 Birkers oprettelse, se Retten og rettergangsmåden A. Bjærgværksdrift. 1601 22. avg. Koncession for Villum Henriksen til at opgrave stenkul i Helsingborg læn.. .... 162 1602 1. maj. Koncession for Jørgen Brockenhus til at lade udhugge og søge efter malm i Danmark og Norge . . 167 >> 17. juli. Koncession på ti år for Heinrich Wesel til at bryde stenkul i Skåne .... 178 1619 24. apr. Åb. br. om artikler for bjærgværket i Møllerød. 527 Bygningsvæsen, se videre Købstæderne. 1597 29. juni. Frdg. om skorstene, ildsteder og esser i København 1610 26. maj. Åb. br. om, at alle, som have gårde, huse og våninger i Viborg, inden tre år skulle hænge deres huse med tegl Censur. 67 .... 329 1617 23. jan. Frdg. om danske bøger, som på fremmede steder trykkes og her i riget indføres Degne, se Kirkelige forhold m. m. Domkapitler, se Kirkelige forhold m. m. ... 443 Drab, se Forbrydelser og straffe A. Ed, se Retten og rettergangsmåden B. Familjeforhold. 1604 6. septbr. Åb. br. om, at enke ikke må overtage bestyrelsen af börnenes arvegods, før end dette er blevet registreret og optegnet 1610 24. mars. Mis. om forbud mod, at borgemestre 745 Nr. 199 og rådmænd i Helsingør påtage sig værgemål ... 317 1619 7. april. Frdg. om borgemestre, overformyndere, overkøbmænd, kæmnere og andre bys- og købmændsforvaltere . . . . I. juli. Frdg. om salg af umyndige börns gods til betaling af disses gæld... 522 533 1. juli. Frdg. om mindreåringer og forpligtelser, som ere imod loven.... 534 Fattige, løsgængere og tatere. 1597 5. apr. Mis. om anholdelse af landløbere og løsgængere i Varberg læn .... 53 » 20. septbr. Åb. br. om pågribelse af løsgængere Mis. om, i Sælland, Skåne, Halland og Bleking. 1599 22. mars. 76 at lænsmændene i Sælland skulle lade pågribe løsgængere og sende dem til arbejde ved bygningen på Københavns slot..... 122 29. mars. Mis. om, at løsgængere og dagdrivere skulle bruges til tvangsarbejde på befæstningen ved Korseskær i Bleking. 124 29. mars. Mis. om, at løsgængere og dagdrivere skulle bruges til tvangsarbejde ved befæstningen i Halmstad. 125 1602 16. apr. Mis. om, at føre og stærke løsgængere skulle fremsendes til Københavns slot 1606 1. juni. Mis. om, at stærke løsgængere skulle sendes til arbejde på Malmø befæstning 1607 29. jan. Mis. om indsendelse af løsgængere, tjænesteløse folk eller andre ledige karle til arbejde på Københavns befæstning 1609 26. juni. Mis. om, at føre og stærke løsgængere 166 230 246 fra Jylland, Fyn og landene øst for Sundet skulle sendes til arbejde i tugthuset i København ..... 303 1611 25. maj. Åb. br. om forholdsregler overfor løsgængere i Sælland Nr. 356 1613 23. mars. Mis. til lænsmændene over al Sælland om at sende løsgængere til arbejde på Fredriksborg. 392 1615 31. mars. Reces 1615 § 44: Kun tiggere, som have tegn, må søge almisse 1619 18. juni. Åb. br. om, at det, hvad der i København af folk uden börn bortgives til de fattige, skal komme disse til gode... 414 529 1619 16. novbr. Frdg. om tjenestefolk og løsgængere. 540 Fiskeri. 1596 18. maj. Åb. br. om, at undersåtterne i Middelfart må beholde deres Fiskeri i Middelfartsund.. 1597 24. apr. Frdg. om, at lænsmændene på Kronborg, Fredriksborg og København ikke må fiske i søerne i deres læn 1600 10. septbr. Åb. br. om forbud mod at fiske i de små åer og bække i Koldinghus læn... 1604 5. septbr. Åb. br. om forbud mod, at undersåtterne på Møn bruge noget vrageri overfor fiskerne der under landet.. 1607 20. juni. Åb. br. om forbud mod, at bønderne i Skanderborg og Åkær læn og Ning herred fange ørreder i derværende bække og åer... 1608 28. oktbr. Åb. br. om afgift til præsten i Ho og IO 55 146 198 258 Oksby af fiskeriet ved Vesterside fiskerleje...... 292 1609 20. maj. Åb. br. om stadfæstelse på Albret Skel til Fusing hans bønders ret til fiskeri i Randers fjord. 300 1615 7. mars. Frdg., hvorefter fiskemestrene på Kronborg og Fredriksborg skulle rette sig 413 1621 18. jan. Ord. om fiskeriet på Københavns, Fredriksborg og Kronborg læn. 567 Forbrydelser og straffe, se videre Fiskeri; Fængselsvæsen; Jagt; Militære forhold; Skovvæsen; Søfartsforhold.

A. De enkelte Forbrydelser og straffe. 1596 7. juni. Fundats for Maribo kloster § 15: Klosterjomfruer, som lade sig beligge, skulle indmures.. 13 1601 24. mars. Mis. om, at de tyve, mod hvilke sagen forfølges på kongens og hans tjæneres vegne, efter afsagt dom skulle sendes til Københavns slot til arbejde.. 747 Nr. ... 158 1606 1. apr. Frdg. om kvinder, som ligge deres egne eller andres börn i hjel. 227 1610 6. apr. Frdg. om straf for lejermål mellem personer, som ere beslægtede i 2. og 3. led 1611 15. juli. Åb. br. om straf for adelens bønder i Fyn, som ikke ville holde strandvagt 321 367 20. oktbr. Åb. br. til bønderne i Halmstad læn om straf for dem, som vægre sig ved at holde grænsevagt... . 369 1612 4. mars. Åb. br. om, at bønder i Varberg læn, som ere ulydige mod embedsmanden på Varberg, skulle hænges uden al dom og rettergang 1615 31. mars. Reces § 16: Om brud på birkefred; § 25: om kvinder, som ligge börn i hjel; § 26: om lejermål mellem folk, som ere i 2. og 3. led beslægtede eller besvogrede 381 414 1617 12. oktbr. Frdg. om løsagtighed... 471 12. oktbr. Frdg. om troldfolk og deres medvidere.

473 1618 1. maj. Frdg. om, at ingen må udfordre nogen til at fægte med pistoler eller bøsser.. 1619 26. oktbr. Åb. br. om forbud mod, at indbyggerne 492 i Vendsyssel eller Læsø om nattetide optænde ild på strandbredden for at vildlede de søfarende .. 539 1620 mars. Mis. om, at de, som for ringe tyveri dömmes til galge og gren, skulle sendes til København i kongens arbejde 558 21. mars. Mis. om, at ingen må dömmes fredløs for ringe årsag, når han straks vil rette for sig, og at særlig ikke vordnede bøndersönner, som opholde sig på fremmed stavn, må dömmes fredløs. 551 22. mars. Frdg. om, hvorledes herefter skal forholdes med manddrab, som sker i ufrit folks nærværelse og påsyn...... 1621 16. febr. Frdg. om, at de, som forse sig i løs- 555 agtighed eller andet sådant, må holdes fra sakramentet, når de have tilbörligt skriftet 1621 Frdg. om tugt- og börnehuset i København. B. Forbrydelsers forfølgning. 1596 12. juni. Mis. om, at lænsmændene på Riberhus kan meddele oprejsning til de indbyggere i Riberhus læn, som bo på godset i fyrstendömmet, og som blive lovsøgte og nederfældige, undtagen i manddrabssager Nr. 574 611 . 17 1609 27. jan. Åb. br. om, at byfogden i Helsingør for borgemester og råd s. stds. skal tiltale de fremmede skippere, som anholdes af tolderne i Sundet for toldsvig 1612 4. mars. Åb. br. om, at bønder i Varberg læn, som ere ulydige mod lænsmanden på Varberg, kunne hænges uden dom og rettergang 304 .... 381 402 1613 19. juni. Frdg. .om hurtigst mulig eksekution over dem, som dömmes fra liv eller ære.... 1615 31. mars. Reces 18: Byfogderne må kun aftinge voldssager, andre sager aftinges i lænsmandens nærværelse; § 39: Misdædere, som dömmes fra liv og ære, skulle straks udstå deres straf... 414 1620 22. mars. Mis. om tilsyn ved stranden med, at forbrydere, som have fortjænt livsstraf, ikke römme bort. 553 22. mars. Mis. om, at der skal forholdes efter ordinansen med de af kongens tjænere, som forse sig med lejermål. . 554 5. novbr. Åb. br. om amnesti for dem, som ere undvigte fra riget og nu ville tage tjeneste på det ostindiske kompagnis skibe Forfatningsforholdene, se Adelen; Kongen m. m. Fredløse, se Fattige m. m.; Forbrydelser og straffe. Fremmede, se Rejsende og fremmede. Fængselsvæsen. 604 1621 Frdg. om tugt- og börnehuset i København..... 611 Færgevæsenet, se videre Rejsende og fremmede. 1603 9. febr. Mis. til borgemestre og råd i Assens om at føre tilsyn med, at færgerne der for byen stilles til disposition for øksenhandlerne i den orden, i hvilken de indfinde sig til overførsel. 1615 1. juni. 749 Nr. 182 Frdg. om vognleje, færgelön o. S. v. ... 416 1618 4. mars. Mis. om, at soldater ikke uden pas må overføres ved færgestederne.... 482 1619 7. avg. Mis. om forholdsregler ved Vordingborg færgested for at hindre pestens udbredelse. 536 Fasteforholdene, se Landboforhold. Gejstligheden, se Kirkelige forhold m. m. 1596 9. decbr. Åb. br. om indkaldelse af kongelige panteforskrivninger eller gældsbreve og præklusion af de ikke inden påskedag anmældte 44 1606 1. april. Frdg. om gældsbreves præskription.... 226 1607 23. maj. Frdg. om, at den st. Nicolai kirke i København tilkommende jordskyld af huse der i byen, kan, når ejerne ikke erlægge den i rette tid, kræves betalt af husenes lejere mod ret for disse til at afdrage udlæget i lejen af husene ....... 255 1608 4. juli. Åb. br. om stadfæstelse på den fynske adels vedtægter: breve, som ere beskadigede og ikke have nöjagtig besegling, skulle være døde og magtesløse (jfr. s. 728).... 1615 31. mars. Reces § 24: Om præskription af gældsbreve...

290 414 .... 430 1616 4. juli. Frdg. om, at adelspersoner, som sætte sig i större gæld, end de selv kunne betale, kunne sættes i gældsfængsel i København..... 1618 12. novbr. Frdg. om forbud mod lån til eller handel med bådsmænd og bøsseskytter ......... 506 1619 1. juli. Frdg. om mindreåringer og forpligtelser, som ere imod loven.. 1. juli. Frdg. om, for hvor höj gældssag rigens dele må rejses. Gæsteri, se Landboforhold. 534 . 535 Handel, se videre Købstæder; Landsdelenes privilegier; Markeder; Møntvæsen. 1596 2. jan. Åb. br. om forbud mod udførsel af rug, havre, flæsk og fede svin « >>> 8. apr. Mis. om Riber kapittels ret til at holde vinkælder under domkirken 28. maj. Mis. om forbud mod, at bogførere sælge, uden lands på dansk trykte, bøger 10. juni. Åb. br. om ophævelse af forbuddet mod udførsel af rug..... 1597 17. jan. 7. juni. « Nr. I 9 II 16 Åb. br. om forbud mod udførsel af rug. 48 Mandat om forbud mod, at fremmede købmænd opholde sig længere på Øsel end fra pinse til Bartholomæi dag 60 7. juni. Mandat om forbud mod udførsel af kød fra Øsel i de næste tre år... 61 < 5. juli. Åb. br. om forbud mod udførsel af salpeter og krudt.. 8. avg. Åb. br. om, at bønderne i Bregne og Medelsted herreder må udføre brændeved af el og birk... 68 74 >> << 20. septbr. Åb. br. om opretholdelse af åb. br. 1596 2. jan. samt om forbud mod udførsel af byg, malt og magre svin fra Låland, Falster og landene øst for Øresund 20. septbr. Åb. br. om forbud mod udførsel af magre svin. 77 78 10. oktbr. Mis. om, at saltet kød ikke må udføres fra Bornholm til Tyskland.. 19 79 1598 19. jan. Åb. br. til Sælland, Fyn og Jylland om forbud mod udførsel af byg og malt.... >> 5. mars. Mis. om forholdsregler for korntilførselen til Norge >> 9. apr. Åb. br. om stadfæstelse på Samsø indbyggeres ret til at købe deres fornødenheder i Nörrejylland.. >>> 3. juni. Åb. br. om ophævelse af forbud mod udførsel af malt.. 85 89 90 94 1598 3. juli. Åb. br. om forbud mod, at beboerne på » » << Løgstør drive handel... 10. juli. Åb. br. om tilladelse for borgerne i Skelskør til at hente brændeved i Jylland, Fyn og Langeland 24. septbr. Mis. om forbud mod udførsel af huggede sten fra Gulland... 24. septbr. Åb. br. om ophævelse af forbud mod udførsel af byg... Nr. III 115 117 .. 118 I. decbr. Åb. br. om forbud mod udførsel af byg og malt 1599 14. juli. Åb. br. om ophævelse af forbud mod udførsel af byg og malt.. 121 127 30. oktbr. Åb. br. om ophævelse af forbud mod udførsel af rug, havre, flæsk, fede og magre svin. 133 1600 27. novbr. Frdg. om forbud mod fremmedes handel og købmandskab i Halmstad til skade for byens borgere 152 1601 28. jan. Åb. br. om ret for knægtene på Visborg til at handie med bønderne der på landet...... 154 27. juli. Åb. br. om forbud mod, at der fra Bornholm på et års tid må udføres levende kvæg.... 161 10. oktbr. Åb. br. om, at saltet kød må udføres indtil pinse 1602... » 1602 12. maj. Åb. br. om forbud mod opkøb af græs- >> < << Øksne 19. maj. Frdg. om udførselstold på tømmerlast fra Bleking og forbud mod udførsel derfra til ud- Mandat om forbud mod udførsel af landet af egetømmer.. 26. juni. kvæg og flæsk fra Øsel 164 168 175 176 1603 30. maj. Mis. om forbud mod udførsel af kåber. 183 12. juli. Åb. br. om forbud mod udførsel af gjort guld og sølv eller keddelkåber ... 187 >>> 13. septbr. Frdg. om forbud mod, at Københavns, Helsingørs og Flensborgs indbyggere bruge handel med bønderne i gaderne i Trælleborg 188 1604 19. maj. Frdg. om forbud mod, at de Lybske bruge deres købmandskab i Ålborg udenfor de almindelige markeder 1604 6. septbr. Åb. br. om øksenhandel 18. septbr. Åb. br. om forbud mod, at bønderne i Skanderborg og Åkær læn sælge græsøksne uden först at tilbyde lænsmændene dem. .. 1605 16. jan. Åb. br. om forbud mod at sælge huder af dyr, som slagtes i København, til fremmede og udenbys folk Nr. 195 200 201 206 2. avg. Frdg. om vragning af vin, tysk øl, saltet kød, sild og saltet fisk, samt om forbud mod at forhandle rinsk vin sammen med fransk og spansk vin.. 1606 30. avg. Åb. br. om forbud mod at drive handel i Kalundborgs forstad.... » 215 233 < 15. septbr. Åb. br. om forbud mod, at kongens og kronens bønder i Kronborg, Abrahamstrup og Fredriksborg læne sælge øksne, för de have tilbudt kongens lænsmand dem. . . . 238 5. novbr. Åb. br. om afholdelse af torvedag i Sæby om løverdagen 239 5. novbr. Åb. br. om afholdelse af torvedag i Kristianopel om onsdagen « 3. decbr. Åb. br. om, at torvedagen i Korsør herefter skal holdes om onsdagen 241 ... 244 1607 2. mars. Åb. br. om afholdelse af torvedag i Lemvig om torsdagen..... 249 1608 18. mars. Åb. br. om, at borgerne i Kristianopel må udføre brændeved til Tyskland fra lovlige havne i Øster herred. 264 » 1. juni. Åb. br. om afholdelse af torvedag i Fåborg om løverdagen. 264 3. juni. Åb. br. om, at akseltorvet i Ringkøbing herefter skal holdes om fredagen. . . . 283 6. juni. Åb. br. om ret for borgemestre, råd og byfogder i fynske købstæder til at anholde bissekræmmere og forprangere 284 >>> 14. novbr. Åb. br. om tilsvarende ret for Varde by. 293 1609 24. apr. Åb. br. om eneret for borgemestre og Nr. råd i København til fra stadskælderen at lade udtappe alle hånde slags vin og fremmed drik .... 298 1609 11. novbr. Åb. br. om forbud mod, at borgere i Malmø opkøbe varer, inden de komme på byens torv... 312 1610 19. febr. Åb. br. om vinhandelen i København. 314 Åb. br. om, at der skal holdes torvedag i Sakskøbing om løverdagen. » 21. mars. 316 6. juni. Åb. br. til købstæderne i Sælland om at bruge norsk salt i stedet for lyneborgersalt, og om forbud mod at indføre det sidste .. 331 30. avg. Åb. br. om, at kongens bønder i Koldinghus læn ikke må afhænde deres øksne, för de have tilbudt lænsmanden dem .... 332 1611 22. febr. Åb. br. om forbud mod udførsel af havre fra Skåne undtagen fra Varberg, Halmstad og Lavholm. 339 20. apr. Åb. br. om, at Ronnebys indbyggere må udføre ved, medens fejden påstår.. 1613 2. maj. Åb. br. om, at indbyggerne i Øsel i indeværende år må tilhandle sig heste, kvæg og får på Gulland 19. juni. Åb. br. om forbud mod udførsel af svin inden næste Mortensdag 1615 31. mars. Reces 8: om øksenhandel; § 9: om udskibning af staldøksne; § 10: forbud mod udførsel af saltet kød; § 11: forbud mod udførsel af salpeter; § 12: forbud mod udførsel af gjort guld og sølv og af keddelkåber; § 20: vin må ikke oplægges og forhandles i købstæderne; § 21. 1: om vragning af fremmed øl, saltet fisk og kød; § 21. 2–5: om kontrol med vinhandelen; § 43: bønderne, som om torvedagene komme til byen med vare, må ikke blive der længere end til klokken 12.... 1. juni. Frdg. om vognleje, færgelön, vin, brød, øl og andre varers værd 1616 27. jan. Åb. br. om, at adelen i Skåne og Halland i indeværende år må udføre de staldøksne, som de have staldet i denne vinter.. 353 394 399 414 416 423 Nr. 1616 18. febr. Åb. br. om, < at adelen på Bornholm må lade deres øksne udføre til skibs.... 1. apr. Åb. br. om forbud mod udførsel af havre 425 fra Skåne 426 >>> 4. decbr. Privileg. for borgerskabet i Helsingør om handelen med fremmede.... 1617 3. maj. Åb. br. om ret for bønderne i Bleking til at udføre favneved 44° . 451 5. maj. Åb. br. om, at der indtil videre må udskibes staldøksne fra Korsør... 24. juni. Frdg. om, at skotsk og Lyneborg salt ikke må forhandles på øerne i Danmark, hvor man skal bruge norsk salt. 452 .... 458 28. juni. Frdg. om, at ingen, som sælger rinsk vin, må holde anden vin fal.. 462 17. juli. Åb. br. om ophævelse af åb. br. 1616 1. april om forbud mod havreudførsel fra Skåne ... 464 1618 5. mars. Åb. br. om bevilling for borgerne i » København til at udføre saltet kød . 16. maj. Frdg. om Rostokker øl.... 17. maj. Frdg. om borgerskabet i Rudkøbing og bønderne på Langeland deres købmandskab og skibsfart 10. avg. Åb. br. om forbud mod, at havre udføres af Skåne.... 483 497 498 502 12. novbr. Mis. om forbud mod brændevinshandel på gaderne i København. . . . ... 505 12. novbr. Frdg. om forbud mod lån til eller handel med bådsmænd og bøsseskytter......... 506 Åb. br. om akseltorvs indrettelse i >> 10. decbr. Stege.. 507 1619 17. jan. Mis. om gentaget forbud mod brændevinshandel på gaderne i København .. 514 14. apr. Åb. br. om forbud mod at udføre uberedte okse- og kohuder fra København..... 524 1. juli. Frdg. om udførsel af græsøksne og fæ . . 531 19. septbr. Åb. br. om, at borgerskabet i Ålborg må drive deres sædvanlige handel i egnen om Tisted og Fæggesund... 538 1619 1. decbr. Åb. br. om forbud mod at udføre rå Nr. huder fra Køge 543 >> 7. decbr. Mis. om forbud mod, at de Rostokker og andre fremmede holde købesvende og kramboder om vinteren på Gulland...... 544 8. decbr. Åb. br. om forbud mod landkøb på Gulland 545 1620 18. maj. Frdg. om forbud mod, at beredte huder og skind indføres i riget... 559 19. avg. Mis. om forbud mod, at urtekræmmere i Ålborg sælge apotekervarer... 560 8. oktbr. Åb. br. om forbud mod udførsel af havre fra riget 562 1621 16. febr. 18. febr. Frdg. om forbud mod indførsel af rug og mel Frdg. om forbud mod, at tysk øl, undtagen pryssing, indføres i Danmark, og om akcise på dansk øl.. 573 .... 578 25. apr. Åb. br. om handelen med kød, brød og øl i København.... .... 585 >>> 10. avg. Privil. for det gullandske handelskompagni. 594 2. septbr. Åb. br. om ansættelse af vragere ved handelen med huder i København. ... 600 » >>> 25. novbr. Mis. om tilsyn med, at bønderne omkring Halmstad ikke drive handel til skade for byen 605 28. novbr. Åb. br. om forbud mod udførsel af havre fra riget. ... 606 10. decbr. Frdg. om handelskompagnier til handelen med spansk og fransk salt og vin..... 608 31. decbr. Privilegier for Lemvig på handel i byens omegn og ret til at pågribe landkøbere og forprangere

610 Havne, se Handel; Købstæder; Landsdelenes privilegier; Søfartsforhold. Helligdage, se Kirkelige forhold m. m. Herredstings omlæggelse, se Retten og rettergangsmåden A. Hestehandel, se Handel. Hoffet og Hof holdningen. Nr. 1621 3. maj. Frdg. om udspisningen på kongens slotte. 586 Hundehold, se Jagt. Husdyr, se videre Handel. 1596 16. oktbr. Mis. om, at der i København kun må holdes kvæg, som opsættes på foder 1619 19. apr. Åb. br. om forbud mod at holde svin i Malmø Håndværkere. 1600 13. mars. Mis. til borgemestre og råd i København om at foretage et gennemsyn af lavsskråerne der i byen og afskaffe den fordærvelige drikning, som bruges i lavene.... 1605 16. jan. Åb. br. om forbud mod at sælge huder af dyr, som slagtes i København, til fremmede og udenbys folk, og om tilsyn med skomagernes priser der i byen » . 37 525 139 ... 206 30. juni. Frdg. om takst for skomagernes arbejde i København 1607 27. febr. Frdg. om takst for skomagerarbejde i Helsingør. 1609 19. oktbr. Åb. br. om, at indenlandske og udenlandske skomagere må sælge skomagerarbejde onsdag og løverdag på torvet i købstæderne..... 1610 19. febr. Åb. br. om, at ingen skrædder i København må antage svende eller holde værksted, uden at han er i lavet eller har borgerskab. 1613 19. juni. Frdg. om skråer og lavsretter 1615 31. mars. Reces 38: om skomagernes ret til at stå på torvene to gange om ugen med deres varer.... 1621 12. apr. Frdg. om, at der kun skal være to bad- >>> 213 248 310 315 401 . 414 skærere i Roskilde .... 584 10. decbr. Frdg. om håndværksdrenge og svende. 607 Indførsel, se Handel. Indkvartering, se Militære forhold. Nr. Jagt. 1596 7. decbr. Åb. br. om forbud mod skytteri og jagt af adelen i dens og kronens fælles skove i Låland og Falster 1601 12. jan. Mis. om forbud mod, at bønderne sætte spidse staver i deres gærder, hvorpå dyr kunne komme til skade... 43 ... 153 1605 25. mars. Åb. br. om forbud mod at skyde adelvildt på Bornholm... 1606 30. avg. Åb. br. om forbud mod, at bønder i Roskildegårds, Kronborgs og Fredriksborgs læn holde mere end en lemmet hund.. 209 234 1619 8. mars. Åb. br. om tilladelse for bønderne i Medelsted og Bregne herreder til at skyde ræve. 519 20. avg. Åb. br. om forbud mod at vandre gennem vange, kobler eller dyrehave ved Fredriksborg... 537 » Kapitlerne, se Kirkelige forhold m. m. Kirkelige forhold, gejstligheden, præstegårde, kirker m. m. 1596 28. febr. Mis. om, at regnskabsprovsterne ikke må oppebære afgift af kirkerne for at høre disses regnskab, og at der ikke ved provsteskifte skal tages nyt fæstebrev på kirketiender eller kirkejorder

>>>> 8. apr. Mis. om ret for domkapitlet i Ribe til at holde vinkælder under domkirken... 9 24. avg. Åb. br. om stadfæstelse på Lunde domkapittels privilegier 24 >>> 24. avg. Åb. br. om stadf. på Roskilde domkapittels privilegier 21. septbr. Åb. br. om stadf. på Århus domkapittels privilegier 25 24. decbr. Åb. br. om stadf. på Viborg domkapittels privilegier 29 46 1597 9. avg. Åb. br. om stadf. på Ribe domkapittels privilegier (ovfr. s. 57 læs: kapittel, for: købstad)

75 35 Nr. 1598 28. jan. Mis. til bisperne om kirkebönnen for kongehuset 1604 6. oktbr. Mis. til samme om, at personer, som ere opdragne på jesuitiske skoler, ikke må få præste- eller skoletjeneste.. 1606 1. apr. » 86 203 Mis. til samme om kaldelsen af præster. 228 9. decbr. Frdg. om udlejning af stolestader i st. Nicolai kirke i København 1608 25. maj. Åb. br. om, at det ikke skal komme Københavns universitet eller gejstligheden til skade på deres privilegier, at de have udvalgt prins Kristian til konge » 245 .. 278 29. maj. Åb. br. om afgift til kirkerne i Varde for hvert menneske, som begraves i kirkerne eller på kirkegården .... 281 28. oktbr. Åb. br. om afgift til præsten i Ho og Oksby af fiskeriet ved Vesterside fiskerleje.. ... 292 1613 19. juni. Frdg. om, at tilhængere af den papistiske religion ikke må tage nogen arv eller bosætte sig i Danmark ... 397 1615 31. mars. Reces 1: Forbud mod, at papister tage arv, bosætte sig eller få kald i kirke eller skole i riget; § 3: om præsters kaldelse; § 4: forbud mod at tage skænk eller gave for præstekald; § 5: forbud mod at tage skænk eller gave for begravelse eller afløsning; § 6: om degnens daglige ringning med bede- og fredklokken; § 41: fortegnelse over kirkernes beholdning skal årlig indsendes til rentekammeret.

1616 16. febr. Frdg. om stolestadordning for st. Olai kirke i Helsingør..... 414 424 4. juli. Frdg. om at lade de personer eksaminere, som forskikkes uden lands med ungdommen.. 432 1617 15. jan. Åb. br. om stadfæstelse på Riber kapittels » statuter .... 442 23. jan. Frdg. om danske bøger, som på fremmede steder trykkes og her i riget indføres..... .... 443 1617 27. juni. Åb. br. om, at sædedegne i de sogne, til hvilke kongen og kleresiet i Sællands stift har Nr. kaldsret, ikke skulle give til skolerne mere end tiendedelen af deres indkomst 1617 20. septbr. Mis. om Ribe skoles ret til at forsyne 459 omliggende sogne med degne 470 22. decbr. Mis. om samme ret for andre købstæder i Ribe stift..... 478 » 1618 6. febr. Frdg. om statuter for Roskilde domkapittel. 480 24. apr. Åb. br. om, at de degnebol, som ere annammede under lænene, atter skulle udlægges til degnene... 488 » 1. maj. Frdg. om provstemoder og præster, som bo udenfor sognene >> 28. juli. Mis. om, at degnene i Lunde stift skulle kontribuere til skolerne 490 501 10. decbr. Mis. til bisperne i Danmark og Norge om afløsning af universitetets ret til at oppebære en rdlr. af hver præsts eller vikarius dødsbo .... 508 1620 22. mars. Mis. om, at der skal forholdes efter ordinansen med kongens tjænere, som forse sig med lejermål... 23. mars. Frdg. om præsters kaldelse 554 557 1621 16. mars. Frdg. om, at de, som forse sig i løsagtighed eller andet sådant, ikke må holdes fra sakramentet, når de have tilbörlig skriftet.... 16. febr. Frdg. om, at ingen må kaldes til præst, för han er 25 år gammel 574 575 4. maj. Mis. om, at bispen al tid skal have sæde i kapitlet. 587 7. maj. Mis. til biskoppen i Sælland om, at degne ikke må være tingskrivere 588 >>> >> >>> 18. maj. Fundats for universitetet (novellæ constitutiones) § 4: Ingen må admitteres til kirke- eller skolekald, som ikke har studeret 2–3 år ved universitetet .589 12. septbr. Frdg. om kirkens indkomst og bygning. 601 Frdg. om præsters kaldelse ...... 602 << 21. decbr. Danmarkes rigens ret § 36: Fredløsmål kan ikke hindre begravelse Kirkerne, se Kirkelige forhold. 609 Saglig ordnet fortegnelse. 1596 7. juni. Fundats for Maribo kloster 1597 21. mars. Åb. br. om stadfæstelse på Maribo klosters privilegier. Klædedragt og luksus. Nr. 13 613 ... 184. 1602 12. maj. Frdg. om adelens begravelser....... 171 1603 30. juni. Frdg. om, hvorledes der skal holdes med adelens bryllupper i Danmark 1606 7. septbr. Mis. om udarbejdelse af en skik om bryllupper, barseler og andre kollatser i Malmø.. 236 8. septbr. Mis. om udarbejdelse af lignende skik for Helsingør. . . . II. apr. Bifrdg. om brylluppers afholdelse i 237 320 1610 6. apr. Frdg. om bryllupper København.... 323 1615 31. mars. Reces 27: Om adelens bryllupper; § 28: hvor mange folk må indbydes til bryllupper; § 29: om adelens begravelser.. 1617 30. juli. Frdg., hvorved indskærpes bestemmelsen 414 i Reces 1615 § 28 om tiltale mod dem, som indbyde for mange til bryllup 465 12. oktbr. Frdg. om unyttig bekostning, som sker med bryllupper, begravelser, gylden- og sølvstykke, ædelstene og perler 472 1618 1. maj. Frdg. om guld- og sølvsnore, stifter med 491 ædelstene, tapeter og sængeklæder... 1619 1. juli. Frdg. om velkom til adelens bryllupper. 532 1621 20. febr. Frdg. om klædedragt, perler og ædelstene.

... 582 23. avg. Frdg. om borgerlig klædedragt og brudes udredning 597 >>> 23. avg. Frdg. om brugen af vin ved gilder.... 598 Kongen, hans rettigheder og pligter som sådan m. m. Kristian IV.s håndfæstning. 1596 17. avg. 21 1598 28. jan. Mis. om kirkebönnen for kongehuset... 86 1599 12. maj. Åb. br. om, at ingen, som er med kongen på rejse, må nævne ham ved navn eller omtale hans nærværelse for nogen.... 1604 13. mars. Åb. br. om forpligtelsen for bønderne i Merløse og Ringsted herreder til at fremføre kongens fadebur .... Nr. 126 191 1606 2. juni. Mis. om bemyndigelse for tre rigsråder til at føre regeringen under kongens Englandsrejse. 231 2. juni. Mis. til seks rigsråder om at tilhjælpe at afstille, hvad uforvarendes kunde indtræffe >>> Købstæder, se videre Handel; Markeder; Told og akcise. 1596 15. septbr. Åb. br. om stadf. på Stege købstads privilegier '9 16. « >>> » « >>> » 30. »> 14. oktbr. 232 26 27 28 33 36 15. septbr. do. om do. på Lykå købstads do... do. om do. på Ronneby købstads do. do. om do. på Ribe købstads do. do. om do. på Københavns købstads do. do. om do. på Middelfart købstads do. do. om do. på Kolding købstads do. do. om do. på Ribe købstads do... 612 20. novbr. 27. 30. 10. decbr. Åb. br. om de vilkår, på hvilke købstæderne skulle yde vognægter ... 1597 21. jan. Åb. br. om stadf. på Horsens købstads privilegier.. >>>> 22. jan. 16. apr. << > 28. « » 28. >>> 14. juni. » 27. » >>> 7. juli. >>> 7. » 9. >>> I. avg. 5. >>> » << I. oktbr. >>> 26. >> >>> 27. >>> 40 41 45 50 51 54 56 57 62 65 69 70 . 71 ... 72 73 do. om do. på Århus købstads do.... do. om do. på Malmø købstads do... do. om do. på Væ købstads do. do. om do. på Viborg købstads do... do. om do. på Køge købstads do. do. om do. på Lemvig købstads do... do. om do. på Avskær købstads do. do. om do. på Bogense købstads do.. do. om do. på Fåborg købstads do. do. om do. på Lund købstads do. do. om do. på Rudkøbing købstads do. do. om do. på Slagelse købstads do.. 614 do. om do. på Nyborg købstads do... 80 do. om do.på Nykøbing i Mors købstadsdo. 81 1597 7. novbr. Åb. br. om stadf. på Varde købstads privilegier.. » 15. decbr. do. om do. på Ystad købstads do.... 1598 3. febr. do. om do. på Vejle købstads do. Nr. 83 84 87 19. » » 19. apr. 24. maj. «< >>> " I. juni. 6. >>> 7. 9. >>> >>> IO. » << >>> >>> << « 13. »> >>> 15. >>> « >>> >> » 17. 19. « « 28. S « 7. juli. >>> 7. avg. do. om do. på Skagen købstads do. . 88 do. om do. på Svenborg købstads do. 615 do. om do. på Skelskør købstads do.. 92 do. om do. på Hedinge købstads do.. 93 do. om do. på Slangerup købstads do. 95 do. om do. på Korsør købstads do... 96 do. om do. på Sæby købstads do. ... 97 do. om do. på Visby købstads do.... 98 do. om do. på Kalundborg købstads do. 99 do. om do. på Stubbekøbing købstads do. 100 do. om do. på Nysted købstads do... 101 do. om do. på Skive købstads do. ... IO2 do. om do. på Rødby købstads do. 103 do. om do. på Grenå købstads do.... 104 105 do. om do. på Tisted købstads do. do. om do. på Næstved købstads do.. 106 do. om do. på Sakskøbing købstads do. 107 do. om do. på Landskrone købstads do. 108 do. om do. på Randers købstads do.. 110 do. om do. på Holbæk købstads do. . 113 do. om do. på Nykøbing i Ods herred købstads do. 2. novbr. 1599 20. oktbr. ... 116 do. om do. på Helsingør købstads do. 120 do. om do. på Trælleborg købstads do. 131 Åb. br. om, at Ystad og Ringkøbing skulle agtes som andre almindelige, lovlige told- » 24. steder .... 132 1600 31. jan. Frdg. om privilegium for dem, som ville bosætte sig i den ny købsted ved den befæstede plads ved Avskær.... .... 136 >>> 31. jan. Frdg. om nedlæggelse af købstæderne Avskær, Lykå og Elleholm ..... 137 18. oktbr. Åb. br. om afgift til Køge bys havns vedligeholdelse.. .. 616 1601 23. febr. Åb. br. om stadf. på Kongsbak køb- G « stads privilegier. 23. febr. 24. avg. 1604 22. mars. 25. maj. 1605 21. april. 763 Nr. 155 do. om do. på Sølvitsborg købstads do. 156 do. om do. på Åhus købstads do..... 163 do. om do. på Hjörring købstads do.. 192 do. om do. på Holstebro købstads do. 196 do. om do. på Åhus købstads do..... 212 do. om do. på Halmstad købstads do. 221 5. novbr. Åb. br. om, at indfødte borgerbörn i Sæby lige såvel som fremmede skulle göre borgered, når de tage borgerskab... 1606 24. mars. >> 1607 28. maj. Åb. br. om stadf. på Æbeltoft købstads privilegier. 1608 25. maj. Åb. br. om løfte på stadf. på Kolding købstads privilegier. « « 2 >>> 240 256 267 25. maj. do. om løfte på do. på Randers købstads do. 268 do. om løfte på do. på Horsens købstads do. 269 do. om løfte på do. på Skive købstads do. 270 do. om løfte på do. på Rudkøbing køb- « stads do. 271 25. maj. do. om løfte på do. på Kærteminde købstads do. 272 25. maj. do. om løfte på do. på Roskilde købstads do. 273 25. maj. do. om løfte på do. på Ringsted købstads do. 274 >>> 25. maj. do. om løfte på do. på Stege købstads do. 275 do. om løfte på do. på Stubbekøbing køb- >> » stads do. 25. maj. do. om løfte på do. på Nykøbing p. F. købstads do. 276 277 29. maj. do. om stadf. på Hobro købstads do.. 280 30. maj. Åb. br. om, at fremmede, som have ejendom i Hjörring, skulle göre tynge deraf..... 282 7. juni. Åb. br. om stadf. på Kærteminde købstads privilegier..... 286 7. juni. do. om do. på Ringkøbing købstads do. 287 do. om do. på Odense købstads do.... 301 » 1609 11. < 1610 24. mars. Mis. om forbud mod, at borgemestre Nr. og rådmænd i Helsingør påtage sig værgemål... 317 15. apr. Åb. br. om, at borgerne i Malmø ere pligtige til at påtage sig kæmners bestilling..... 327 1611 13. maj. Mis. om forbud mod, at borgerskabet i Ronneby forlader byen 1612 19. decbr. Mis. om, at byen Væ ikke må genopføres, da den skal flyttes... 1613 20. mars. Åb. br. til borgerne i Nyby købstad om kun at bygge på de steder, som lænsmanden anviser dem 355 389 .... 391 1614 22. maj. Frdg. om nedlæggelse af Væ by og anlæg af en ny by og fæstning på Aløen.... 1615 31. mars. Reces § 32: Om borgernes forpligtelse til vognægter « 5. juni. Frdg. om, at de indbyggere i Væ købstad, som for fremtiden ville blive ved borgerlig næring, skulle flytte til Kristianstad inden 31. avgust förstkommende... 1616 4. decbr. Privil. for borgerskabet i Helsingør om handelen med fremmede 410 414 417 440 1617 25. apr. Åb. br. om Åhus købstads nedlæggelse. 447 19. maj. Åb. br. om tilladelse for fremmede til at nedsætte sig i Varberg uden at blive besværede med særlige pålæg 1618 4. febr. Åb. br. om privilegier for borgerne i Kristianopel 1619 5. apr. 454 479 Frihedsbrev for den ny by på Amager.. 521 Frdg. om borgemestre, overformyndere, overkøbmænd, kæmnere og andre bys- og købmændsforvaltere i købstæderne 7. 522 19. apr. Åb. br. om, at Trælleborg skal afskaffes og dens næring bruges i Malmø 526 19. septbr. Åb. br. om, at borgerskabet i Ålborg må drive deres sædvanlige handel i egnen om Tisted og Fæggesund.... 538 1620 21. mars. Mis. om den tynge, som i henhold til frdg. 1619 7. apr. skal hvile på borgemestre, rådmænd, toldere og toldskrivere i Helsingør .... 552 1621 16. jan. Mis. til borgemestre og råd i København om at føre tilsyn med, at kongens forordninger ikke overtrædes 31. decbr. Privileg. for Lemvig på handel i byens omegn og ret til at pågribe landkøbere og forprangere.

Landboforhold, se videre Adelen; Husdyr; Landsdelenes privilegier; Militære forhold; Møller; Skovvæsenet; Tiendevæsenet; Veje og broer. 1596 28. febr. Mis. om, at der ikke ved provsteskifte « skal tages nyt fæstebrev på kirkejorder...... 10. juni. Åb. br. om, at kronens bønder i Dragsholm læn ikke skulle erlægge ny indfæstning for hver lænsmand, som tiltræder lænet... 1597 14. juni. Mis. om bøndernes pligt til at yde vognægter... .. 1598 27. septbr. Åb. br. til bønderne i Halmstad læn og i Årsted herred de, som nu ligge under Lavholm læn, om at udføre arbejde på Halmstads befæstning.

1603 10. decbr. Åb. br. om forbud mod, at jordegne bønder i Koldinghus læn forhöje landgilden på deres bøndergårde. 1604 23. avg. Mis. om, at bønderne i nogle sogne i Årsted herred må give penge i stedet for det dem ved åb. br. 1598 27. septbr. pålagte arbejde på Halmstads befæstning 765 Nr. 566 610 15 63 119 190 197 1605 17. oktbr. Frdg. om forbud mod, at der finder videre rebning og favning (jævning) sted i Haderslevhus læn... 217 1615 31. mars. Reces § 46: Om kronens bønders pligt til at yde vognægter 414 1617 25. apr. Åb. br. om, at der ikke på fælled i Drags- << holm læn må holdes uudskårne heste på under 15 dlrs. værdi 25. apr. Åb. br. af samme indhold for Vordingborg læn... 1618 13. decbr. Åb. br. om måden, hvorpå universitetets 448 449 Nr. og kommunitetets bønder skulle tilsiges til udførelse af kongelige ægter 509 1619 10. jan. Mis. om tilsyn med, at de selvejerbønder, som holde soldater, ikke forhugge sine skove eller skille sig ved sin bondeejendom 513 24. mars. Mand. om, at kronens bønder i Sælland skulle holde deres svin ringede 520 14. maj. Åb. br. om indskærpelse af recessens bestemmelse om læggelsen af humlekuler og ymper. 528 1. juli. Frdg. om, at svin og grise skulle være ringede .. 530 21. juli. Frdg. for Haderslevhus læn I: at unge og gamle svin skulle ringes.... 546 1621 9. jan. Åb. br. til bønderne i Tøndersø herred om at dæmpe sandflugt 565 Landkøb, se Handel. Landsdelenes privilegier. 1596 4. oktbr. Åb. br. om stadf. på privilegierne for Hollænderne i store Magleby på Amager....... 34 24. decbr. Åb. br. om stadf. på Læsøs indbyggeres ret til at købe korn overalt i riget..... 1597 2. apr. Åb. br. om stadf. på Amager bøndernes privilegier af 1585 18. febr. 47 52 1598 Åb. br. om stadf. på Samsø bønders ret til at købe deres fornødenheder i Nörrejylland 901 1599 12. oktbr. Åb. br. om stadf. på privilegierne for Fejø, Fæmø og Askø ..... 130 1606 6. febr. Åb. br. om stadf. på privilegierne for Vesterlands-Før 218 1613 2. maj. Åb. br. om, at undersåtterne på Øsel må tilforhandle sig heste og kvæg på Gulland...... 394 Lavene, se Håndværkere. Lejermål, se Forbrydelser og straffe A. Lænsmændene. 1596 12. juni. Mis. om, at lænsmanden på Riberhus må meddele oprejsningsbrev til lovsøgte og nederfældige, som bo på godset i fyrstendömmet, dog ikke i manddrabssager 17 1596 12. avg. Frdg. om lænsmandens enkes ret til at beholde lænet efter sin husbonds død. . . . . . . . 1599 24. juli. Frdg. om udspisningen på kongens slotte og huse >> 15. novbr. Instruks for lænsmanden på Københavns slot.. Nr. 20 129 . 135 1615 31. mars. Reces § 22: Om lænsmændenes enkers ret til at beholde lænene efter deres husbønders død; § 40: om lænsmændenes pligt til at gæmme deres embedsbreve 1618 18. mars. Mis. om, at lænsmænd og andre, som aflægge regnskab til rentekammeret, skulle göre dette til rette tid..... 27. mars. Mis. til rentemestrene om at påse, at lænsmænd, toldere og andre regnskabsbetjente aflægge deres regnskaber i ordentlig tid... 1619 7. apr. Frdg. om borgemestre, overformyndere m. m. § 11: Når en rådmand afgår, skal lænsmanden, når kongen ikke er tilstede, indsætte en anden i den afgåedes sted; §§ 15, 16: lænsmanden skal med en borgermester og to rådmænd høre klager over taksereborgernes ansættelser. Løsagtighed, se Forbrydelser og straffe A; Familjeforhold.

Losgangeri, se Fattige, losgængere, tatere. Manddrab, se Forbrydelser og straffe A. Markeder, se videre Handel. 1596 17. avg. Åb. br. om Københavns slagteres ret til at handle på markederne..... 1598 26. juni. Åb..br. om, at markedet ved Børglum kloster herefter skal holdes ved Årslahöj på klostrets mark 414 484 485 522 22 ... 109 1601 5. juni. Åb. br. om, at Torsager marked må holdes i Grenå by .. 159 1602 12. maj. Åb. br. om markeders afholdelse i Vendsyssel

170 1606 10. novbr. Åb. br. om afholdelse af årligt marked i Lemvig.. 243 Nr. 1608 7. jan. Åb. br. om, at markederne i Ry herefter skulle holdes på heden på den anden side af byen. 263 3. juni. Åb. br. om afholdelse af et årligt marked i Ringkøbing 1609 4. novbr. Åb. br. om, at markedet i Sæby må .... 283 holdes 8 dage för st. Laurentii dag.. 1610 15. apr. Frdg. om, at der årlig skal holdes et fire dages marked ved Grumdrup kirke i Favrås herred i Halland tredje dagen efter st. Mikkels dag. 1614 14. mars. Åb. br. om, at Holstebro markeder kun må afholdes til de bestemte tider... 1615 19. juli. Åb. br. om afskaffelse af st. Laurentii marked i Ringsted 311 328 409 .. 419 1616 1. juli. Mis. om aflysning af markedet i Solbjærg i Malmøhus læn... 428 1. juli. Mis. om sammenlægning til midfaste søndag af de to markeder, som have været holdte i Helsingborg midfaste søndag og palmesøndag... 429 8. oktbr. Åb. br. om tiderne for Ry markeders afholdelse. 1617 26. apr. Åb. br. om, at markederne fra Åhus skal henlægges til Kristianstad Militære forhold jfr. Udskrivningsvæsenet og forpligtelsen til at göre krigstjæneste og arbejde for hæren og flåden. 437 450 19 1596 9. avg. Frdg. om, hvorledes der skal forholdes med krigsfolket i København under kroningen... 23. septbr. Artikler for krigsfolkene på Kronborg. 30 1597 27. juni. Instruks for proviantskriveren på Bremerholm...

1598 7. juli. Frdg. om, hvorledes der skal forholdes med krigsfolket på Varberg hus og slot ...... 1599 31. oktbr. Instruks for proviantskriverne på Bremerholm.

64 112 134 1600 25. febr. Artikler for kongens bøsseskytter i København

138 Skibsartikler for den flåde, med hvilken

Nr. Herluf Daa skulde begive sig til Vestersøen... .... 140 22. juni. Artikler, hvorefter krigsfolket og borgerne i Halmstad skulle sig rette og forholde..... »> 22. juni. Artikler, hvorefter krigsfolket og borgerne i Halmstad skulle sig rette og forholde... 143 28. oktbr. Artikler, hvorefter krigsfolket på Visborg slot skal rette og forholde sig 147 29. oktbr. Instruks for arkelimesteren på Visborg. 149 1601 28. jan. Åb. br. om ret for knægtene på Visborg til at handle med bønderne der på landet.... 154 23. mars. Artikkelsbrev for kongens drabanter.. 157 1605 19. apr. Skibsartikler for det skib, med hvilket Hans Kønninch og Godske Lindenov skulde på rejse til Grönland .. 19. apr. Skibsartikler for tre skibe, som skulde sejle til byer i Portugal 210 211 1606 27. maj. Skibsartikler for Godske Lindenov på rejsen til Grönland 229 1607 6. maj. Skibsartikler for Karsten Richardsøn, kaptejn på Trøst, og Gutorm, kaptejn på den grönlandske bark, på den grönlandske rejse 252 253 12. maj. Skibsartikler for Mads Bagge, Hans Brun og Niels Gregersøn på rejsen i Vestersøen på hin side Vardøhus 1609 1. septbr. Åb. br. til bønderne i Vendsyssel, hvem de end tjæne, om at holde vagt på strandsiden. 307 4. septbr. Frdg. om, at bådsmændene på orlogsskibene ikke må medføre aflåsede kister eller tønder, men skulle nöjes med at føre deres klæder i bylter 1611 28. febr. Mis. til lænsmænd og købstæder om straks at fremsende de udskrevne karle 308 ... 618 3. mars. Mis. om, at alle vårder på Bornholm skulle göres færdige. > 3. apr. >>> Skibsartikler for Mogens Ulfeld 619 340 10. apr. Krigsartikler for det danske krigsfolk.. 341 Krigsordning for rytteriet og artikler for ridderskabet..

344 1611 17. apr. Åb. br. om vagt i Skåne ved grænsen mod Sverige..... Nr. >> 352 11. maj. Åb. br. om vagt i Skåne ved grænsen mod Sverige..... 354 27. maj. Åb. br. om, at ingen unge karle i Riberhus og Møgeltønder læn må drage ud af landet, medens krigen varer..... 357 27. juni. Åb. br. om, at bønderne i Medelsted og Øster herreder i Bleking skulle møde i Lykå by med våben og værge. 363 ... 367 ... 368 15. juli. Åb. br. om strandvagt af adelens bønder i Fyn 13. avg. Skibsartikler for de 1611–12 antagne 28 borgerkaptejner. 1612 2. mars. Åb. br. om, at øvrighederne skulle have indseende med, at ingen soldat må komme ud af riget » 11. mars. Åb. br. om, at alle, som regne sig for fri og frelse og have frit jordegods, skulle fuldgöre deres rostjæneste i rette tid 380 .. 383 27. maj. Åb. br. til kongens skibskaptejner og så mange, som have kongens bestilling på de skibe, som andre have udrustet imod kongens og rigets fjender og for at hindre dem, der ville göre Svensken tilførsel eller bistand, om ikke at forulæmpe de søfarende på deres retfærdige rejse.. 385 » 28. avg. Mis. om, at de redere i Helsingør, som have kongens bestilling og nu have oplagt deres skibe, uopholdelig skulle udruste disse 1613 3. septbr. Instruks for Sten Villumsen som tilsyns- ..... 387 mand på Holmen for Københavns slot ....... 408 1614 22. maj. Frdg. om anlæg af en ny by og fæstning på Aløen 410 17. novbr. Instruks for Kommissarier, som skulle udskrive et landeværn 411 1615 26. juni. Artikler for det danske krigsfolk 418 » >>> Mis. om, at de udskrevne bønder skulle være fri for landgilde, ægt, arbejde, skat m. m.. 621 Nr. 1615 17. decbr. Krigsordinans og krigsartikler, hvorefter de danske udskrevne soldater, både officerer og andre gemene knægte, skulle have dem at rette. 421 1616 7. apr. Frdg. om deling af det bytte, som orlogsskibene göre » 427 4. juli. Åb. br. om bådsmænd og bøsseskytter.. 431 1618 4. mars. Mis. om, at soldater ikke uden pas må overføres ved færgestederne. 482 29. apr. Instr. for skriverne over den store smedje på Bremerholm. 489 >>> 21. decbr. Frdg. for Haderslevhus læn III: om knægte, som undvige fra fanen 546 1620 7. jan. Frdg. om, at ingen soldat under det jyske regiment må begive sig af tjenesten för, end fire år ere omme... 547 14. septbr. Krigsord. for fodfolket i Skåne, Halland og Bleking 561 10. oktbr. Åb. br. om vagt om vinteren på orlogsskibene. 563 1621 30. jan. Instr. for proviantskriveren på Bremerholm

568 » 6. febr. Frdg. om orden med de krigsskibe, som udsendes på rejser 569 12. apr. Krigsord. for det danske krigsfolk..... 583 1602 12. maj. Åb. br. om, at den lybske alen skal bruges i de jyske købstæder.... 169 12. maj. Frdg. om tøndemål overalt riget undtagen i Riberhus læn 172 1613 19. juni. Åb. br. om, at sællandsk alen og vægt skal bruges over alt riget 400 1615 31. mars. Reces § 35: Sællandsk alen skal bruges over alt i riget; § 36: Københavns vægt skal bruges over alt i riget; § 37: som tøndemål må kun bruges tønden af 1602 414 1619 7. decbr. Mis. om, at forordningen om mål og vægt skal overholdes på Gulland. 544 Saglig ordnet fortegnelse. Nr. 1596 1. decbr. Åb. br. om forbud mod, at kongens og kronens bønder i Kolding hus læn lade male hos andre end kongens og kronens møller...... 1600 29. oktbr. Åb. br. om, at kongens og kronens bønder på Hindsholm skulle søge kongens mølle i Nyborg.. 1609 28. jan. Åb. br. om, at kongens og kronens bønder i Skovby herred skulle lade male deres korn på Rugårds og Allemose mølle..... 42 148 294 23. mars. Åb. br. om, at kronens og kirkelige institutioners bønder i Båg herred skulle lade male deres korn på kongens møller der samme steds. 297 3. maj. Åb. br. om, at kongens og kronens bønder, som bygge og bo halvtredje mil nær omkring Dalum kloster, skulle lade male deres korn på klostrets mølle.. 299 1610 26. maj. Mis. om, at indbyggerne i Kolding skulle søge kongens mølle der for byen... 1611 13. novbr. Åb. br. om, at kronens bønder i Lunde herred, Næsbyhoved birk og Skam herred, som ligge Næsbyhovedmølle to mil nær og ligge under Odensegård, skulle søge nævnte mølle 330 374 1617 16. febr. Frdg. om møller at søge.. Møntvæsenet. 444 1602 12. maj. Åb. br. om dalernes værdi i Danmark. 173 1605 17. mars. Frdg. om møntens forandring ....... 208 8. juli. Frdg., udgåt over bægge rigerne, om den slesvigske mønts værdi » 214 4. avg. Frdg. om den sønderborgske mønts værdi. 216 Mandat om møntens forandring. . . . . Frdg. om forbud mod benyttelse i køb 1609 3. febr. 4. oktbr. og salg af forskellig udenlandsk småmønt, som er blevet afskaffet på prægestederne selv 1610 3. apr. Frdg. om forandring af mønten over alt Danmark og Norge..... 1613 15. maj. Mis. til tolderne og sisemestrene i Dan- 295 309 318 mark og Norge om den mønt, hvori tolden skal oppebæres 1616 4. juli. Frdg. om mønten. 1618 5. apr. Åb. br. om mønten. < 1. maj. 773 Nr. 395 433 487 >> 12. juli. Frdg. om forhøjelse af rigsdalernes værdi. 495 Åb. br. om den ny mønt. 1619 8. jan. Frdg. om den værdi, til hvilken forskellige fireskillingsstykker skulle antages. 8. apr. Frdg. om guld- og sølvkroner og mindre 500 512 møntsorter >> 16. novbr. Frdg. om mønten. 1621 20. febr. Frdg. om mønten Næringsforholdene, se Handel; Håndværkere. Politi og god orden, se videre Fattige, løsgængere, tatere; Husdyr; Klædedragt og luksus; Rejsende og fremmede; Sundhedsvæsen. 1596 23. avg. Mandat om adgang til Københavns slot « under kroningsfesten 16. oktbr. Mis. om, at der i København kun må holdes kvæg, som opsættes på foder 523 541 581 23 37 » 17. oktbr. Mis. om gentagelse af forbuddet mod at holde svin i København 38 1597 29. juni. Frdg. om skorstene, ildsteder og esser i København >>> 20. septbr. Åb. br. om pågribelse af løsgængere i Sælland, Skåne, Halland og Bleking.... . 1600 6. novbr. Mis. om renholdelse af torve, gader og >> stræder i København 13. mars. Mis. om afskaffelse af den fordærvelige drikning, som bruges i lavene i København.... 1615 31. mars. Reces § 34: Ved tinge må ikke bygges krohuse; § 43: bønderne, som om torvedagene komme til byen med vare, må ikke blive der længere end til klokken 12..... 46 67 76 151 139 414 1616 12. juli. Mis. til lænsmænd i Sælland og Skåne om den vidde, som bøndernes vogne skulle have. 434 13. juli. Mis. om, at vognene i København skulle være 2 sæll. alen vide 435 1616 13. juli. Mis. om, at vognene i Helsingør og Køge skulle være 2 sæll. alen vide 1617 9. maj. Åb. br. om forbud mod, at bønderne i Skåne, Halland og Bleking møde bevæbnede i kirken eller til tinge.... Nr. 436 . 453 6. avg. Mis. om, at præsters, fogders, skriveres og udskrevne bønders vogne i Sælland, Skåne, Halland og Bleking skulle være 2 sællandske alen vide.. >> 466 6. avg. Mis. om, at borgernes vogne i København skulle have samme vidde... 467 8. avg. Mis. om, at vognene i Fyn, Koldinghus, Stjærnholm og Silkeborg læn skulle have samme vidde... 468 ..... 475 2. decbr. Mis. til lænsmændene i Sælland om at påse, at bønderne göre deres vogne 2 sællandske alen mellem fjælene ... 13. decbr. Mis. til lænsmændene i Fyn, undtagen Tranekær læn, om, at alle vogne skulle være 2 sællandske alen vide mellem fjælene 1618 1. maj. Frdg. om ølsalg, kroer og gilder på landsbyerne

477 .... 493 15. avg. Frdg. om forbud mod ild på skibene ved København . . . . .... 503 >> 18. novbr. Mandat om, at svin, heste, fæ eller kvæg ikke må stige op på volden ved Kristiansstad. 504 1619 17. jan. Mis. om renholdelse af gaderne i København

515 17. jan. Mis. om, at universitetet skal have opsyn med, at gaderne i København holdes rene 516 >> 19. apr. Åb. br. om forbud mod at holde svin i Malmø 525 546 21. decbr. Frdg. for Haderslevhus læn II: Om forbud mod at bære bøsser i brudeskare .... 1620 21. febr. Mis. om tilsyn med vognenes bredde i København, Køge og Helsingør. 18. mars. Frdg. om stadfæstelse på borgemestre og råds anordning i København om gadernes renholdelse

550 1621 12. febr. Mis. om, at borgerskabet, vognmændene og gejstlige personers bønder i Låland skulle göre to sællandske alen vide mellem deres vogne fjælene 775 Nr. 570 14. avg. Åb. br. om, at borgemester og råd i København skulle oppebære skarnpenge af adelens og kongens gårde til renholdelse af gaderne.... 595 24. avg. Mis. om renholdelse af gaderne i København

Præster, se Kirkelige forhold m. m. Rejsende og fremmede. 1603 6. febr. Åb. br. om tilsyn med de fremmede, 599 som ankomme til eller passere igennem Helsingør. 181 1611 3. mars. Mis. om, at fremmede skulle anholdes i købstæderne ved søsiden.. 25. oktbr. Mis. om, at der skal anordnes værtshuse i Malmø... 1612 2. mars. Åb. br. om, at øvrighederne skulle have indseende med, at ingen soldat må udkomme af riget 620 370 ... 380 1613 19. juni. Frdg. om, at tilhængere af den papistiske religion ikke må bosætte sig i Danmark 397 1615 31. mars. Reces § 1: Forbud mod, at papister bo i riget 414 536 1. juni. Frdg. om vognleje, færgelön o. s. v. ... 416 1619 7. avg. Mis. om forholdsregler ved Vordingborg færgested for at hindre pestens udbredelse...... 1620 22. mars. Mis. til lænsmændene, hvor forstrand er, om foranstaltninger mod, at dødsdömte forbrydere römme til søs 553 1621 29. oktbr. Frdg. om, at herbergerne i Helsingør skulle anmælde ankomne fremmede på Kronborg. 603 Religionen, se Kirkelige forhold m. m. Retten og rettergangsmåden. A. Retternes og domstolenes organisation, retsbetjentenes beskikkelse, retsprotokoller, stedet og tiden, hvor og når retten holdes m. m. 1596 5. avg. Frdg. om, at stemmeflerhed skal göre udslaget, når et ulige antal kommissarier skulle pådömme en sag, og formandens stemme, når stømmerne ere lige.. Nr. 18 4. oktbr. Åb. br. om, at Bjæverskov herreds ting skal holdes om torsdagen, Stævns herreds ting om tirsdagen og Fakse herreds ting om fredagen... 35 1597 6. novbr. Mis. om, at dommene til landsting kun må udfærdiges i landsdommernes og landstingsskriverens navn. ... 1598 8. juli. Åb. br. om flytning af Ods herreds ting fra Nykøbing 82 114 1604 1. oktbr. Åb. br. om oprettelse af Turebygårds birk. 202 1606 19. mars. Frdg. om fastsættelse af tingdage for herrederne i Kalø læn. . . 24. mars. Mis. om flytning af Fjends-, Nörlyng og Middelsom herreders tingsteder. 1608 18. mars. Åb. br. om henlæggelse af Øster herreds 220 222 265 ting i Bleking til Kristianopel .... 1609 21. juni. Mis. om, at Fakse og Stævns herreders ting skulle flyttes fra Fakse og Store Hedinge... 302 1611 10. apr. Mis. om, at der ikke må dömmes i nogen ejendomssag, som angår de adelsmænd, der ere forrejste på dette tog. 346 1612 11. mars. Mis. om, at Hallands landsting indtil videre må holdes i Halmstad 382 1613 13. mars. Mis. om, at S. og N. Hallands landsting atter skal holdes i Falkenberg 390 17. juni. Åb. br. om udvidelse af Katholms birk. 404 1615 31. mars. Reces § 13: Om tiden for landstingenes holdelse; § 17: kommissariers domme afgöres ved stemmeflerhed 414 1617 28. juni. Frdg. om herreds- og birketinge og deres fogder. Nr. 460 31. oktbr. Mis. om flytning af Gønge herreds ting. 474 1620 23. mars. Mis. til lænsmændene i Fyn om at føre tilsyn med landstingsriderne. 556 1621 7. maj. Mis. om, at degne ikke må være tingskrivere.

B. Rettergangsmåden. 1610 24. oktbr. Mis. om, at der for resterende landgilde må tages nam hos bønderne i Kronborg, Fredriksborg og Abrahamstrup læne, uden at de i forvejen blive fordelte, kun efter en påmindelse til tinge 1612 4. mars. Åb. br. om, at bønder i Varberg læn, som ere ulydige mod embedsmanden i Varberg i, hvad der befales dem på vore vegne, skulle hænges uden al dom og rettergang. 588 .. 334 1615 31. mars. Reces § 14: Dommerne ere kun pligtige til at indføre meningen af forsætterne i deres domme; 15: om høringsdele; § 42: könsed må kun fulddrives med dem, som bo i herred sammen med den sværgende; § 45: temere litigantes skulle fornöje modparten kost og tæring 1616 4. juli. Frdg. om, at adelspersoner, som sætte sig i större gæld end de selv kunne betale, kunne sættes i gældsfængsel i København. ... 1617 28. maj. Åb. br. om, at landstingsdomme fra Bleking skulle indstævnes for kongen og rigens råd 1619 1. juli. 381 414 430 .... 455 .... 535 609 Frdg. om for, hvor höj gældssag rigens dele må rejses...... 1621 10. decbr. Danmarks rigens ret og dets dele eller forfølgning I. Rigens dele til indførsel eller rømning: §§ 1–3: seks ugers påmindelse; § 4: hvorledes den, som er stævnet til herredage, må sælge sit jordegods; §§ 5–7: hvad der må æskes; § 8: om dom for æskning til værneting; § 9: om dom for æskning til landsting; § 10: æskning til værneting; § II: æskning til landsting; §§ 12–14: varsel og stævning; § 15: arvinger må indfri gods, hvori der er gjort indførsel, inden år og dag; § 16: den, som det vil, må rette for sig hjemme; §§ 17–18: om de fire lovdagsbreve; § 19: om genbrev; §§ 20–24: om stævning imod genbrev; §§ 25–26: om nederfældning; §§ 27–28: om straksbrev; § 29: om ridebrev; §§ 30–31: om römning; § 32: hvor rigens dele skulle brydes; § 33: hvornår rigens breve må brydes; §§ 34–35: hvorlænge rigens breve må hvile; § 36: fredløsmål kan ikke hindre begravelse; §§ 37–38: om kost og tæring; § 39: for rigens kansler anses intet forfald; § 40: forfølgningen skal udføres lovligen fra begyndelsen; §§ 41–46: ridemænd og ridebrev; §§ 47–49: hvori indførsel må ske; § 50: hvorvidt indførsel kan ske tiere for samme gæld; § 51: fogden skal af samtidig mødende först følge den, som har ældst indførselsbrev; § 52: hvorledes den, som har indførsel, ejer det udlagte gods; § 53: den, som har sidst indførsel i godset, kan udløse den, som har först; § 54: arvingerne kunne nyde den afdødes forfølgning; § 55: arvingerne svare ikke til den over den afdøde erhvervede forfølgning; §§ 56 57: den, som forfølges, må ikke afhænde sit gods; §§ 58–59: hvorvidt den, som er under rigens forfølgning, må stå i lov og tov. II. Rigens dele og forfølgning til lås: § 60: hvad gods må forfølges til lås; § 61: om lysning til hjemtinget; § 62: om lysning til landstinget; § 63: om stadfæstelsesbrev; §§ 64–68: om de fire dombreve; § 69: om almindelig stævning; § 70: om almindelig stævnings seks ugers overherelse; § 71: om lås; § 72: om genbrev; § 73: om stævning mod genbrev; § 74: om kost og tæring; § 75: hvad rigens kanceller skal vise fra sig; § 76: hvorledes det går, når nogen forser sig i forfølgningen; § 77: hvo rigens segl må betros; § 78: rigens breve gælde ikke, når låsen ikke forfølges til ende; § 79 arvinger og umyndige nyde den afdødes og værgers forfølgning; § 80: køber kan ikke indtræde i sælgerens forfølgning; § 81: rigens breves takst. Nr. Skatter og pålæg. A. Pengeskatter. 1596 28. febr. Mis. om landehjælp af købstæderne over alt riget 28. septbr. Åb. br. om landehjælp til brudeskat af bønderne over alt riget. 31 1596 28. septbr. Mis. om landehjælp til brudeskat af købstæderne over alt riget 1600 9. juli. Åb. br. om landehjælp af bønderne over alt riget til køb af Møgeltønder .. 779 Nr. 32 144 1602 16. avg. Åb. br. om landehjælp til brudeskat af bønderne over alt riget 179 16. avg. Mis. om landehjælp til brudeskat af købstæderne over alt riget... 180 1603 12. juli. alt riget Åb. br. om landehjælp af bønderne over 186 1604 23. avg. Mis. om, at bønder i 5 sogne i Årsted herred i Halmstad læn må give penge i stedet for arbejde på Halmstads befæstning 197 1606 1. apr. Åb. br. om landehjælp af bønderne over alt riget til opsøgning af Grönland 225 1607 22. febr. Åb. br. om skat af kronens og kirkelige institutioners bønder i Sælland, Låland og Falster til Københavns befæstning 247 18. mars. Åb. br. om skat af Københavns indbyggere til byens befæstning. 1608 4. juli. Åb. br. om en almindelig hjælp af bønderne over alt riget til Københavns befæstning...... 289 1610 6. apr. Åb. br. om landehjælp af bønderne over alt riget 1611 10. apr. Åb. br. om årlig hjælp af rektor og menige professorer i København... 250 319 347 348 « IO. apr. Åb. br. om årlig hjælp af kapitlerne over alt riget. 10. apr. Åb. br. om årlig hjælp af provster og præster over alt riget 10. apr. Åb. br. om årlig hjælp af bønderne over alt Danmark. . . . . 10. apr. Åb. om årlig hjælp af købstæderne i i Danmark 3. juli. Mis. om en skat på 1/2 dlr. af hver gård 349 350 351 i Villands herred til underhold for grænsevagten. 364 1613 19. juni. Åb. br. til provster og præster om endnu i to terminer at udgive den sidst påbudte krigsskat..

403 Nr. 1613 19. juni. Åb. br. til købstæderne om endnu i to terminer at udgive den sidst påbudte krigsskat .. 404 19. juni. Mis. om det samme til kapitlerne. . . . 405 Åb. br. om det samme til bønderne over « >>> alt Danmark.... 1617 18. febr. Åb. br. om afgift af bønderne i Skanderborg læn til slottets befæstning >>> 22. mars. Mis. om, at bønderne i Bregne, Medelsted og Øster herreder skulle kontribuere til Kristianopels opførelse. 406 445 >>> 24. juni. Åb. br. om hjælp af bønderne over alt riget 446 .... 457 1618 4. juli. Åb. br. om hjælp af bønderne over alt ... 499 Danmark.. 1619 22. novb. Mis. om almindelig hjælp af købstæderne i Danmark og Norge til Halmstads genopførelse efter branden .... 542 1621 20. juli. Åb. br. om en toårig skat og en toårig forhöjelse af tolden på indførte industrivarer og på vin < 20. juli. Mis. om skat af kapitlerne i Danmark og Norge 590 ..... 591 20. juli. Åb. br. om skat af præster og provster s. sted .... 592 20. juli. Mis. om skat af købstæderne s. sted. . 593 1610 23. oktbr. alt riget B. Madskatter. Åb. br. om madskat af bønderne over 1611 26. juni. Mis. om en gengærd af bønderne i Villands herred .... 333 . 360 26. juni. Mis. om en gengærd af bønderne i Gønge herred ..... 361 26. juni. Mis. om en gengærd af bønderne i Lister og Bregne herreder .... 362 5. juli. Mis. om en gengærd af bønderne i Øster herred.. 365 C. Forskellige afgifter og ydelser. 1601 22. oktbr. Mis. om kåberskat af købstæderne... 165 Nr. 1607 14. maj. Åb. br. om afgift af bønderne i Ingelsted herred til vedligeholdelse af Nybro ved Ystad. 254 1610 6. apr. Frdg. om udgivelse af sjætepenge af udlændinge, som flytte af riget.... 1611 23. juni. Mis. om, at bønderne i Gønge herred skulle besolde de soldater, som der passe vagten ved grænsen. 322 358 1612 11. mars. Åb. br. til alle, som sig fri og frelse kendes og have frit jordegods, om, at de skulle fuldgöre deres rostjæneste i rette tid.. 1615 31. mars. Reces 30: om sjætepenge af borgere, som opsige deres borgerskab 383 414 1618 1. maj. Frdg. om udlændinge, som arve gods og penge, deres førlov heraf... 494 1619 8. jan. Frdg. om, at førlov af arv, som udlændinge føre her af riget, skal erlægges såvel af det gods, der findes her, som af det, der allerede er udført af riget.. 511 22. febr. Åb. br. om, at adelens bønder i Halmstad læn skulle göre ægt og arbejde til Halmstad slot, medens kongen er der tilstede.. 518 D. Skatternes opkrævning. 1596 5. febr. Åb. br. om, at indbyggerne i Halland må forskånes for halvdelen af den sidst påbudte skat. 6. febr. Åb. br. om samme forskånsel for indbyggerne i Bleking. 1607 23. maj. Frdg. om, at den st. Nicolai kirke i København tilkommende jordskyld af huse der i byen kan, når ejerne ikke erlægge den i rette tid, kræves betalt af husenes lejere mod ret for disse til at afdrage udlæget i lejen af husene ... 21. juli. Frdg. om oppebørselen af sundkorn og brokorn i Halds læn > 1621 18. avg. Åb. br. om, at bønderne på Fur kun skulle skrives til skat for halvtredje læg 2 3 255 . 262 596 Saglig ordnet fortegnelse. 1604 6. novbr. Mis. om, at personer, som ere opdragne på jesuistiske skoler, ikke må få præste- eller skoletjæneste..

22. oktbr. Åb. br. om skolerne. 1615 31. mars. Nr. 203 204 Reces 1: Forbud mod, at papister få kald i kirke eller skole; 2: om bispernes visitats i skolerne, om akademiske grader for skolemestre og hørere og benyttelsen af tabella scholastica.. 414 1616 4. juli. Frdg. om at lade de personer eksaminere, som forskikkes uden lands med ungdommen 1621 15. febr. Mis. om, at skolerne ikke må lukkes i hundedagene >> 17. febr. >> < Frdg. om Roskilde stiftsskole Mis. til Roskilde kapittel og bispen i Sællands stift om Roskilde stiftsskole. 18. febr. Frdg. om et katedralkollegium ved Lunde stiftsskole 432 571 576 . 577 579 18. febr. Fundats for et katedralkollegium i Odense. 580 18. maj. Fundats for universitetet i København (Novellæ constitutiones) § 2: Om de skolemestere, som sende slet forberedte personer til universitetet; § 4: ingen skal admitteres til skole- eller kirkekald, som ikke har studeret 2–3 år ved universitetet; § 10: om professores pedagogici deres undervisning.. Skovvæsen, se videre Jagt. 1597 20. jan. Frdg. om, at underskovene på Langeland, som bønderne hugge til deres gærdsel, kun må hugges om vinteren för påske >>> 7. juni. Mandat om forbud mod at fælde eller bortføre træer på Øsel uden lænsmandens ududvisning

1599 22. mars. Åb. br. om forbud mod, at bønderne i Guldbjærg og Gislev sogne i Fyn uden lænsmandens forlov hugge i de skove, som ligge til deres gårde. 1600 18. juli. Åb. br. om forbud mod, at de jord- 589 49 59 123 egne bønder i Nyborg læn hugge i sine skove uden udvisning 1603 10. decbr. Mis. om tilsyn med, at indbyggerne i Vejle ikke forhugge deres skove.... 1605 9. mars. Åb. br. om stadfæstelse på Vejle borgeres ret til at bruge Romsgårds skove 1606 29. mars. Åb. br. om det samme. 783 Nr. 145 189 207 223 1607 19. mars. Mis. om, at borgerne i Skelskør og Korsør må hente deres ildefang i skovene ved Nyborg 251 1608 18. mars. Åb. br. om, at borgerne i Kristianopel >> uden betaling må få bygningstømmer i skovene i Sølvitsborg læn og udføre brændeved til Tyskland. 264 30. avg. Åb. br. om forbud mod, at kronens bønder i Silkeborg læn forhugge skovene til upligt. 291 1615 5. febr. Åb. br. om jordegne bønders skovhugst i Rygårds læn. 1617 2. juli. Åb. br. til bønderne i Dragsholms län om tørvegravning og hugst af underskov. 1618 14. decbr. Mis. til stiftslænsmændene om tilsyn 412 463 med bispernes, universitetets og kapitlernes skove. 510 1619 10. jan. Mis. til lænsmændene om tilsyn med, at selvejerbønderne, som holde soldater, ikke forhugge sine skove eller skille sig ved sin bondeejendom. 513 Sundhedsvæsenet, se videre Politi og god orden. 1619 7. avg. Mis. om forholdsregler ved Vordingborg færgested for at hindre pestens udbredelse...... 536 1620 17. febr. Mis. om, at de kamre, i hvilke folk ere døde af den grasserende sygdom, og de dødes klæder skulle renses godt, för de bruges på ny.. 548 1621 12. apr. Frdg. om, at der kun skal være to badskærere i Roskilde 1600 15. juni. Mis. til købstæder i Danmark og Norge om advarsel mod at sætte Nederlændere til skippere, styrmænd eller købmænd på deres skibe....... 1606 6. novbr. Åb. br. om, at ingen herefter må besejle Lykå havn eller andre ulovlige havne i 584 9 141 Bleking, men at alle skulle drive deres håndtering i Kristianopel 1607 12. juni. Åb. br. om ret for indlændinge til at Nr. 242 benytte tre havne i Bleking.. 257 23. juni. Frdg. om åbning af nogle havne i Bleking for Københavns forsyning med brændsel 259 261 266 20. juli. Åb. br. om ret for indbyggerne i Lund til at udskibe varer fra Lumme havn.. 1608 22. apr. Åb. br. om, hvorledes der skal forholdes med de skibe, som bygges for Kolding.. 1615 31. mars. Reces 19: lænsmændene skulle tilforhandle sig vrag på kongens vegne; § 31: alle, som løbe gennem Beltet, skulle angive sig hos tolderen i Nyborg. 1617 28. juni. Frdg. om, at danske og norske sø- og bådsfolk ikke må tjæne på udenlandske skibe... 461 7. decbr. Frdg. om, at handelsskibe ikke må henlægges på ubelejlige steder i havnen i København. 476 1618 17. maj. Frdg. om borgerskabet i Rudkøbing og bønderne på Langeland deres købmandskab og skibsfart 1619 26. oktbr. Åb. br. om forbud mod, at indbyggerne i Vendsyssel eller Læsø om nattetide optænde ild på stranden for at vildlede de søfarende 1621 15. febr. Åb. br. om havneafgift i Næstved 5. novbr. Åb. br. om amnesti for dem, som ere undvigte fra riget, og nu ville tage tjeneste på det ostindiske kompagnis skibe... Tatere, se Fattige m. m. Tiendevæsenet. 1596 21. febr. Åb. br. om, at den, som oppebærer tienden, skal møde i rette tid på marken og udtage sin tiende 28. febr. Mis. om, at der ikke ved provsteskifte skal tages nyt fæstebrev på kirketienderne 1615 31. mars. Reces 7: Bønderne skulle tiende i kærven Tiggeri, se Fattige m. m. 414 498 539 572 604 4 414 Tjenestefolk. Nr. 1606 1. apr. Frdg. om tjenestefolk i Jylland..... 1608 23. juni. Frdg. om tjænestefolk i Sælland, Fyn og Skåne. 224 288 1619 16. novbr. Frdg. om tjænestefolk og løsgængere. 540 Mis. om, at øksentolden i Ringkøbing 1596 24. febr. skal erlægges kontant... 5 9. juni. Åb. br. om stadfæstelse på Bornholms indbyggeres toldfrihed ved udførselen af heste og kvæg. 14 1597 2. juni. Åb. br. om, at markedstolden i Ringsted herefter skal oppebæres af byfogden .... 58 10. oktbr. Mis. om, at tolderen i Rönne ikke må fortolde saltet kød... 79 19 1598 27. apr. Åb. br. om, at borgemestre og råd i Malmø må oppebære sise af det tyske øl, som indføres og sælges der i byen ... ... 91 1599 18. juli. Åb. br. om bestalling og takst for tolderen i Visby ... 128 24. oktbr. Åb. br. om, at Ystad og Ringkøbing skulle agtes som andre almindelige toldsteder 132 1600 15. juni. Åb. br. om stadfæstelse på den forordning, som er vedtaget i Malmø om told og sise af alle hånde slags varer, som der udskibes og indskibes, til fordel for byens befæstning 30. oktbr. Frdg. om told på Gulland og instruks for tolderne der på landet: § 1: Om told; §§ 2–3: om handelen i Visby; §§ 4, 6: forbud mod slotstjænernes handel; §§ 7–11: skippernes forpligtelse til at meddele tolderen i Visby eller havnefogderne i de lovlige havne lister over det gods, som de ville udføre, med opgivelser om sælgerne; § 12: skippere fra Sverige skulle fremvise certifikatser på skib og gods; §§ 13–18: toldernes og havnefogdernes og lænsmandens forpligtelse til at føre tilsyn med overholdelsen af de nævnte stemmelser. be- 142 150 Nr. 1601 5. juni. Åb. br. om sise af Rostokker øl i Køge by. 160 1602 19. maj. Frdg. om udførselstold på sten og tømmer fra Gulland 174 19. maj. Frdg. om udførselstold på tømmerlast fra Bleking og forbud mod udførsel derfra til udlandet af egetømmer 175 177 28. juni. Åb. br. om, at undersåtterne på Samsø skulle give told og sise som sædvanligt i købstæderne..

1604 10. og 18. apr. Mis. om, at de Lybske skulle erlægge samme told som andre fremmede.. 193–94 1606 6. septbr. Frdg. om oppebørsel af tolden på Amager. 1608 6. juni. Mis. til borgemestre og rådmænd i Fåborg om at forhindre, at Alsingerne toldfrit udføre øksne, heste og andre varer der fra landet 1609 3. febr. Mandat om, at alle, som passere gennem Beltet, skulle anmælde det gods, som de medføre, for tolderen i Nyborg 235 285 ... 296 27. juni. Åb. br. om, at byfogden i Helsingør for borgemestre og råd s. stds. skal tiltale de fremmede skippere, som anholdes af tolderne i Sundet for toldsvig 304 1611 10. apr. Frdg. om tolden i Øresund og Beltet, medens den svenske fejde varer. 342 10. apr. Frdg. om told og akcise i Danmark, medens den svenske fejde varer.. 343 10. apr. Frdg. om told og akcise på Gulland, medens den svenske fejde varer. ... ... 345 øksne, för tolden er erlagt 1612 7. febr. Mis. om, at købmænd ikke må uddrive ... 378 1613 19. juni. Mis. om, at den ved toldrulle 1611 10. april pålagte ny told igen skal afskaffes........ 398 1615 31. mars. Reces § 31: Varer, som ere indkøbte for fremmedes penge, må ikke toldfrit udføres, og alle, som løbe gennem Beltet, skulle angive sig hos tolderen i Nyborg; § 33: adelen må ikke udgive sisesedler på mere øl, end den selv behøver. 414 1615 1. maj. Åb. br. om forhöjelse af tolden i Dan- » mark og Norge ..... I. avg. Frdg. om småtolden 1618 28. mars. Åb. br. om, at borgemestre og råd i Køge må oppebære told af varer, som fremmede købmænd ud- og indskibe der for byen, til deres havns reparation .... 1. maj. Frdg. om akcisesedler på tysk øl 1620 16. mars. Mand. om, at ingen varer må føres i land fra skibe i Øresund, för tolden er blevet berigtiget

787 Nr. 415 420 486 496 549 1621 9. jan. Mis. til lænsmændene om at føre tilsyn med forpagterne af tolden og akcisen.... 20. juli. Åb. br. om en toårig forhöjelse af tolden 564 på indførte industrivarer og på vin 590 Torvedage, se Handel. Udførsel, se Handel. Udskrivningsvæsenet og forpligtelsen til at göre krigstjæneste og arbejde for flåden og hæren. 1596 29. febr. Mis. om udskrivning af bådsmænd fra » købstæderne. 28. maj. Mis. om udskrivning af knægte fra købstæderne til at göre tjæneste ved kroningen.... 1598 27. septbr. Åb. br. om arbejde på Halmstad fæstning 8 12 af bønderne i Halmstad læn og Årsted herred.. 119 1606 6. febr. Åb. br. om udskrivning af bådsmænd fra købstæderne til orlogsskibenes behov...... 1607 4. juli. Åb. br. om arbejde på Varberg slots befæstning af bønderne i Varberg læn .. 219 .... 260 1609 17. juli. Mis. om, at tolderne i Helsingør af skibe, som ankomme der, skulle udtage bådsmænd til anvendelse på orlogsskibene... 305 17. juli. Mis. til lænsmændene om at udtage bådsmænd i lænenes købstæder, øer og landsbyer ved søsiden... 1610 17. jan. Mis. om udskrivning af bådsmænd af købstæderne og af øerne i Riberhus og Mariager klosters læn. 306 313 1610 14. apr. Åb. br. til adelens bønder i Varberg læn om, at de med deres husbønders tilladelse i næste fire år skulle hjælpe til med arbejde på befæstningen i Varberg .... Nr. 324 » 14. apr. Åb. br. om, at adelens tjænere i Halmsted og Årsted herreder i fire år skulle arbejde med på befæstningen i Varberg... 325 >>> 14. apr. Åb. br. om, at adelens tjænere i Høgs og Tøndersø herreder i nogle år skulle arbejde med på befæstningen på Lavholm ... 326 1611 10. febr. Mis. om udskrivning af knægte fra forskellige købstæder. . . . 336 lænene "> 13. febr. .. 335 .. 337 << . 338 >>> 10. febr. Mis. om udskrivning af unge karle fra Mis. om udskrivning af badskærere fra nogle købstæder 13. febr. Mis. om udskrivning af trompetere, pibere og trommeslagere fra nogle købstæder 14. juli. Mis. om udskrivning af knægte i Bleking. 366 1612 15. jan. Åb. br. om udskrivning af bådsfolk til forskellige flådeekspeditioner... << >>> < >> 7. febr. Åb. br. til lænsmændene om at hjælpe kongens kaptejner med at udskrive skuder og krejerter . 375 ... 376 7. febr. Åb. br. til alle, som i Norge, Fyn og Skåne have skibe, om at lade dem følge kongens skibskaptejner, som begære dem... 27. febr. ... 377 Mis. om udskrivning af badskærere, trompetere, pibere og trommeslagere til orlogsskibenes behov... 5. maj. Åb. br. om, at bønderne i Bjerre herred . 379 i Skåne skulle hjælpe med til at befæste Lavholm. 384 24. juni. Åb. br. om, at bønderne på Gulland skulle opbygge de forfaldne skanser og værn ved havnene 359 30. juli. Mis. til borgemestre og rådmænd i byer >> i Sælland og Skåne om at udtage bådsfolk..... 386 28. septbr. Åb. br. til bønderne i Helsingborg Nr. ... 388 læn om at göre arbejde på nogle skanser der i lænet 1612 5. novbr. Åb. br. om, at kronens bønder i Villands herred skulle hjælpe med til at befæste Åhus. 371 5. novbr. Åb. br. om, at kronens bønder i Himle og Viske herreder skulle hjælpe med til at befæste Varberg 5. novbr. Mis. om, at borgerskabet i Åhus skal hjælpe med til at forfærdige byens vold...... 1613 30. mars. Åb. br. til kronens tjænere i Bjerre herred i Skåne om at göre arbejde på Lavholm slots befæstning. 23. juli. Åb. br. om udskrivning af bøsseskytter, bådsmænd, trompetere, pibere og trommeslagere fra købstæderne.. 1616 9. jan. Åb. br. om udskrivning af bådsmænd fra hele Danmark 372 373 393 407 3. novbr. Åb. br. om, at adelens bønder i Lavholms læn i to år skulle göre arbejde på Lavholms fæstning 422 438 3. decbr. Åb. br. om, at kronens og kapittels bønder i Lister, Froste, Albo og Villands herreder skulle køre sten til den ny bygning i Kristiansstad. 439 5. decbr. Åb. br. om udskrivning af bådsmænd over alt riget.. 1617 6. juni. Åb. br. om, at adelens tjænere i Villands, Fers, Gønge, Albo og Froste herreder skulle age sand og sten til Kristiansstad. 22. avg. Åb. br. om, at kronens og gejstlige institutioners tjænere i Lister, Froste, Villands og Jerrested herreder skulle göre arbejde til Kristiansstads befæstning 441 456 ... 469 1618 30. febr. Åb. br. om udskrivning af bådsmænd i Danmark og Norge..... 481 1619 18. febr. Mis. om udskrivning af bådsmænd.. 517 >>> 22. febr. Åb. br. om, at adelens bønder i Halmstad læn skulle göre ægt og arbejde til Halmstad slot. 518 Saglig ordnet fortegnelse. 1596 15. novbr. Åb. br. om forbud mod, at nogen færdes på den ny vej mellem Andvorskov og Ringsted. 1607 14. maj. Åb. br. om afgift af bønderne i Ingelsted herred til vedligeholdelse af Nybro ved Ystad Nr. 39 « 254 21. juli. Frdg. om oppebørselen af sundkorn og brokorn i Halds læn.. 262 Vognægter, se Købstæderne; Landboforhold. Ægteskab, se Familjeforhold. Øksenhandel, se Handel; Told og akcise. NAVNEREGISTER.¹ Afkortninger: borgem. 3: borgemester; b. 3: birk; DRRO: Danmarks riges râd; dr.3.: doktor; fiskerl.: fiskerleje; h.o: herred; kl.: kloster; købm.ɔ: købmand; l. 5: lan; landsd. : landsdommer; lænsm. : lensmand; p. : pâ; rådm. 3: rådmand; S. 3: sogn. Abraham Kristensen, borger i Køben- | Andvorskov, 39 f., 432, 452. havn, 668. Abraham N., kaptejnlöjtnant, 734. Abrahamstrup (Jægerspris) 1., 732; dets bønder, 215, 288. Adrian Jakobsen, kaptejn, 735. Agerhus 1., 740. Andvorskov 1., 646, 732, 734; fiskeri, 429; lænsm., 40. Angelsnæs (Agvaldsnes) skibrede, 739. Anholt, 346, 738. Arentsehe, Joakim, 350. Agger sø, Kronborg 1., 431, 623, Argorosa, et skib, 184. 738. Akeleye, Sigvord Gabrielsen, skibskaptejn, 412. Henning Gabrielsen, kaptejn, 525. Albo h., 380 f., 488, 501. Allemose mølle, Skovby h., 252. Allerød sø, Blovsterød s., Lynge- Kronborg h., 49, 623. Als (Also), 246, 533. Als s., Hindsted h., 739. Altenov (Altona), 264. Alo i Helgeå, 419 ff., 457. Amager, 38, 562, 738; privileg., 47; tolden der, 207. Anders Lavridsen, skipper, 184. - Nielsen, kaptejn, 733. sen, 58. - - Tom- 1 Udarbejdet af cand. mag. Nanna Lange. Arildsen, Konrad, kaptejnlöjtnant, 734. Arnsburg, Øsel, 51. Arre sø, Kronborg 1., 430 ff., 624. Arrøe, se Ærø. Asbo, Nörre, h., 381. Asbo, Sønder, h., 381. Aske (Askø) skibrede, 739. Askær s., Årsted h., 168. Askø, 738; privileg., 83. Assens, 157, 437, 730, 736. Avskær, 475, 729; privileg., 56, 88 f. Baden, Kristen Hansen, lænsm. p. Kronborg, 486, 526. Badskær, Didrik, borger i Kbhvn., 668. Bagge, Mads, admiral, 229.- – Niels, Otte, skipper, kaptejn, 395. 184. - Baje, Jakob, tolder i Visby, 78 ff. Ballum s., Lø h., 739. Balsby, Villands h., 422. Bamle s., Norge, 739. Basse, Kristoffer, lænsm. p. Fredriksborg, Abrahamstrup og Kronborg, 611 f., 646, 726. Peder, lænsm. p. Svenstrup i Ramsø h., 485, p Møn, 646. Bradsberg 1., 739. Bragenæs (Bragernæs) fogderi, 740. Brahe, Aksel, DRR, lænsmand på Helsingborg, 31, på Dalum, 206, 423. Jørgen, lænsm. p. Varberg, 47, p. Hagenskov, 646. Otte Pedersen, lænsm. p. Koldinghus, 647. Sten, DRR, lænsm. p. Kallundborg, 12, 31, 485, 525. - Tyge Akselsen, lænsm. p. Skivehus, 647. Bredsted, 588. - Bastrup sø, Lynge-Fredriksborg h., Bregne h., 57, 234, 386, 494, 561. 49, 623 f. Bremen, 318, 558. Bek, Sigvord, rentemester, lænsm. Bremerholm, se København. p. Giske. 527. Belov, Henrik, DRR, lænsm. p. Tranekær, 12, 31, p. Kalo, 206. Beltet, 582; tolden der, 254, 315 f., 320. 446. Bendiks Nielsen, löjtnant, 733. Berg, Fromholt, høvidsmand, 23. Bergen, 9, 100, 320, 333, 731, 738; kapittel, 654; stift, 661. Bergenhus, 320; læn, 739. Bille, Anders, til Rosendal, lænsm. p. Helsingborg, 381, 384, 401, 423, 479. DDR, 646, 687, 734. Bille, Markvor, lænsm. p. Rugård, 646. Birkene (Birkenes) s., Norge, 739. Birkerød sø, Lynge-Kronborg h., 49, 623. Breslau (Brevloverne), 320. Brok, Esge, DRR, 31, lænsm. p. Dronningborg, 647, 687. Brokkenhus, Frans, skibskaptejn, 394, 412. Jørgen, kgl. sekretær, 143 ff. Brun, Hans, skibshøvedsmand, 205, 229. Jens, kaptejn, 733. Jens, löjtnant, 734. Peder, øverste kaptejnløjtnant, 735. Brunlav 1., 739 f. Bryske, Karl, lænsm. p. Århusgård, 404. Brøndby, Smörum h., præbende, 634. Brøndomme læg, Fjære h., 733. Buk, Jep, borger i Væ, 421. Buntje, Lø h., 739. Bygholm 1., 733, 735. Bitter, Balthasar, kgl. visitator ved Bylov, Joakim, lænsm. p. Kronborg, Øresund, 609. Bjerre h., 399. 403. Bjæverskov h., 174; ting, 38. Bleking, 2, 57 f., 154, 219, 225, 232 ff., 238, 287, 379, 386 f., 412, 423, 425, 494, 498 f, 501, 511, 619, 646, 728 f., 732, 734, 736, 738. Bogense, 730, 737; privileg., 56. Bokuld, ladested, Bregne h., 234, 738. Bornholm, 20, 140, 725; jagten der, 183; privileg., 54. 215 f., 271, 287. Båd, Keld, skibshøvedsmand, 100. Båg h., 255. Båhus, 474; læn, 225, 740. Børglum kl., Børglum h., 68; læn, 733, 735. Bøvling 1, 733, 735. Canuti alter, se Lund. Clare dam, Kronborg 1., 431, 623. Cornelius Kristensen, arkeliemester p. Visborg, 121. Dalum kl., Odense h., 257. David Hansen, 58. Deventer, 318. Djellingbo s., Norge, 739. Navneregister. Falsterbo, 729, 736. Fano, 739. Farratz h., se Favrås h. 793 Farum sø, Københavns læn, 49, 623. Favrås h., 283, 733. Dragsholm 1., 20, 496, 509, 732, Fedde s., Norge, 739. 734. Fejø, 738; privileg., 83. Dragstrup, Søborg s., Holbo h., 49, Fers h., 380 f., 734. 623. Dragør strömme, 321. Drengsrød s., Årsted h., 168. Dronningborg, Støvring h., 258; læn, 733, 735- Dyre, Hans, oberstlöjtnant, 735, lænsmand på Lundegård (Mors), 647. Då, Herluf, til Snedinge, admiral, IOO. Jørgen, lænsm. p. Holbæk, 478 f. – Klavs, lænsm. p. Vestervig, 647. Ebbel, Augustinus, kaptejn, 734. Ebberød (Ebbers) sø, Birkerød s., Lynge-Kronborg h., 49, 623. Edanger (Eidanger), Norge, 739. Eds (Eide) s., Norge, 739. Egebek, 141. Elbo (Eld) h., 739. Elleholm (Engelhollum), 729, 732, 736; marked, 32; privileg., 89 f. Elling lyng, Höjby s., Ods h., 509. Elsager læg, Fjære h., 733. Emden, 318. Finlands (Finsland) s., Norge, 739. Fjerde (Fjære) s., Norge, 739. Fjære (Fierre) h. i Halland, 733- Flensborg, 146, 157, 738; borgerne der, 162 f., 227. Flogster (Flygstad) s., Norge, 739. Fogel sø, Københavns 1., 623. Follov (Folloug) fogderi, 739. Forlande læg, Fjære h., 733. Frankrig, 317 ff., 321 f., 346, 684. Fredriksborg, 589; fiskemesteren der, 429–32; ladegårds sø (Vorwerkssehe), 624; slots bygning, 403; slots sø, 624. Fredriksborg 1., 48 f., 207, 589, 622 f., 646, 732, 734; dets bønder, 215, 287; fiskeriet der, 429 ff. Fredriksstad, 731, 738. Friis, Albert, DRR, lænsm. p. Åkær, - Kristian, til Borreby, DRR, kansler, 31, 423. Kristian, til Kragerup, kansler, lænsm. p. Kbhvns. slot, 646, 649, 687. Jørgen, DRR, lænsm. p. 12, 20, 31. Hald, 31. - Emdrup, Brøndshöj s., Sokkelunds Froste h., 380 f., 488, 501, 513, 732, h., 623. Emmerlev s., Höjer h., 739. Engelholm, se Elleholm. England, 205 f., 320. Esrom (Ese) sø, 49, 430, 623 f. Fakse, 259. Fakse h., 174; ting, 38, 259. Falkenberg, 729, 736; landsting, 398, 402. Falster, 58 f., 225, 287, 394, 412, 434, 438, 455, 474, 503, 533, 588, 628; jagten der, 41 f. 734. Frøland fogderi, 739. Fur, 665. Fåborg, 246, 724, 730, 736; privileg., 56. Fæggesund (Feggesund), Vester-Han h., 590. Fæmø, 738; privileg., 83. Fæø, 738. Galtebæk (Galtebæk havn i Halland?), 738. Gedde, Brostrup Knudsen, lænsm. p. Gulland, 379, 385. DRR, lænsm. p. Malmøhus, 31. p. Bøvling, 206. Gedsør, Sønder h., Falster, 434, 438, Göje, Absalon, DRR, lænsmand på 455. Gentofte sø, Sokkelunds h., 49, 623. Gers h., 380 f., 501, 732, 734. Gersdorf, Kristoffer, lænsm. p. Lönborg bispegård, 647. Gideon (Gedeon), et skib, 291. Gilløbert, et skib, 205. Gislev s., Gudme h., 75 f. Gislum h., 733. = Dalum, 12, 31. Henning, lænsmand på Höjstrup, 485. Henrik til Tureby, 173.-- Kristoffer, lænsm. p. Tryggevælde, 485. Gønge h., 381, 384 f., 501, 732, 734; ting, 518. Gønge, Jon, kaptejn, 735. Gjerndrup (Gjandrup) s., Sønder- Haderslev, 61–64, 255, 411, 605 f., lyng h., 258 f. Gjerpen s., Norge, 739. Gjörlung, se Hjörlunde. Gladsakse 1., 732, 734. 738. Haderslevhus 61, 193, 257, 418, 605; læn, 192, 605 f.; lænsm., 194. Hagenskov 1., 732, 734. Grenå, 730, 737; marked, 140; Hagenskov mølle, Båg h., 255. privileg., 68. Grubbe, Erik, kaptejn, 525.-Jørgen, lænsin. p. Halsted kl., 628. Knud, lænsm. i Lykå 1., 76 f., 88. Lavrids, lænsm. p. Ålholm, 628. Sigvord, lænsm. p. Malmøhus, 479, 485, 646, 725. Grumdrup kirke, Favrås h.; marked, 283. Gryden, Sølvitsborg 1., 738. Grönland, 184, 198, 205. Guldbjærg s., Skovby h., 75 f. Guldbrøde mark, Ildsbergs., Tøndersø h., 621. Gulland, 71, 78 f., 121, 379, 384, 404, 603 f., 662 f.; lænsm. 129, 151 f.; sise og told, 124–29, 334, 377. Gunderup s., Årsted h., 168. Gurre, Lynge-Kronborg h., 431; sø, 431, 623. Hald 1., 237, 733, 735; slots lænsmand, 284. Halland, 2, 57 f., 225, 234, 283, 287, 412, 423, 425, 474, 499, 511, 516, 619, 646, 728 f., 732 f., 738. Halmstad, 35, 72, 77, 104–15, 130 f., 168, 323, 401, 602, 674, 729, 736; landsting, 398, 402; privileg., 195; slot, 561. Halmstad h., 73, 281. Halmstad 1., 72, 275, 290, 391, 561, 732 f. Halsbjærg, 739. Halså s., Norge, 739. Hamar stift, 661. Hamborg, 319, 531, 558, 599 f. Hamelen, 264. Hammelby vig, Blekinge, 232. Hammer (Hammergård, Villands h., 419, 501. Hammer by, Villands h., 422. Gustav (Gustav Adolf), hertug, 308, Hammer mølle, Kronborg 1., 431. 362. Gutorm, kaptejn, 229. = Knud Gyldenstjærne, Aksel, DRR, statholder i Norge, 12, 31. Akselsen, lænsm. p. Hald, 647. Mogens, lænsm. p. Varberg, Preben, 393, 398, 402, 500. Hammer, Niels, kaptejn, 395, 525. Hans Mikkelsen, biskop i Odense, 629, 641. Rejersen, dr., biskop i Sælland, 655. Steffensen (Staffensen), mester, skoleforstander og lænsm. p. Sorø, 485. Harboøre, Vandfuld h., 711, 739. Hardenberg, Erik, DRR, lænsm. p. Hjörlunde (Giörlung) sø, Lynge- Hagenskov, 12, 20, 31. Harknag, Lo h., 739. Harridslevgård, Skovby h., 56. Hasselø, Bleking, 738. Hedebo læg, Fjære h., 733. Hedinge, Store, 259, 729; privileg., 66. Heiligenhafen, 455. Hellebæk mølledam, Lynge-Kronborg h., 431, 623. Hellum s., Dronninglund h., marked, 266. Helsingborg, 186, 454 f., 662 f., 729, 736; borgem. og råd der, 401; handel, 489; marked, 479; udførsel, 475. Fredriksborg h., 49, 624. Hjörring, 244 f., 533, 730, 737; marked, 147; privileg., 166. Ho s., Vester-Horne h., 249. Hobro, 730; privileg., 243. Holbæk, 401, 729, 736; privileg., 70. Holbæk 1., 646. Holds (Holt) s., Norge, 739. Holem (Hollen) h., Norge, 739. Holk, Anders, skibshøvedsmand, 205. - Ditlev, lænsm. p. Tryggevælde, 259. Kristian, DRR, lænsm. p. Tryggevælde, 31, p. Hald, 196, 206, p. Silkeborg, 423, 647, 687. Holland, 322. - Hollænderby p. Amager, 208. Helsingborg 1., 141, 287, 401, 732, Hollænderne, 103, 208, 227, 317, 734. Helsingør, 110, 156, 178 f., 185, 209, 455, 602, 662 f., 684, 729, 736; borgem. og råd, 100, 208, 271, 401, 611; borgere, 36, 162 f., 214; byfoged, 260 f.; herberger, 672; hospital, 482; Olai, st., kirke, 475 f.; privileg., 73, 488 f.; skomagere, 225; toldere, 166, 316, 400, 611, 625; vognmænd, 486. Henning Gabrielsen, se Akeleye. Herredsvad kl., 497. Hesby (Hesbø) skibrede, 739. Hetlands skibrede, 739. Hildesheim, 264. Hillighafn, se Heiligenhafen. Himle (Himmele) h., 393, 733. Himmelands (Hjelmeland) skibrede, 739. Hinds h., 733. Hindsgavl 1., 732, 734; lænsmandens fiskeret, 9. Hindsholm, kronens bønder der, 120. Hirsholm sø, Kronborg 1., 49. Hitterøen s., 739. Hjernevig, ladested, Bregne h., 234. Hjortehammer havn, Medelsted h., 234. Hjortholm sø, Kbhvns. 1., 49, 623. 319, 400. Holme s., Norge, 739. Holmen, se Kbhvn., Bremerholm. Holstebro, 730; marked, 418 f.; privileg., 168. Holsten, 145: 323, 341, 348, 393. Horneby sø, Lynge-Kronborg h., 431, 623. Horns h., Vendsyssel, 738. Horsens, 252, 730, 737; privileg., 47, 241. Hov (Ho) havn, Hads h., 739. Hundermark, Peder, 289. Hundslund (Dronninglund) s., Dronninglund h., marked, 147. Hvarle læg, Fjære h., 733. Hven, Peder, kaptejn, 735. Hvitfeld, Arild, DRR, rigens kansler lænsm. i Gers h., 12, 31, 71, 205, 711. Henrik, lænsm. i Froste h., 485. Hypoliti alter, se Lund. Høg, Erik, skibskaptejn, 394. Høgs h., 281. Höjbjærg, Brusk h., 738. Hörsholm, 431. Høvåg s., Norge, 739. Ibstrup (Jægersborg), Sokkelunds Katten, et skib, 205. h., 47. Ide og Marke fogderi, 739. Ildsberg s., Tøndersø h., 621. Ingelsted h., dets bønder, 229. Isterød, Iserod (Skels) sø, Birkerød s., Lynge-Kronborg h., 49, 430, 623; mark, 49, 623. Kausen (Kvasen) s., Norge, 739. Kerkgård, se Kærgård. Kirke sø, Kbhvns. 1., 49, 623. Kjel sø, Kronborg 1., 430. Klagebek, Bleking, 232. Klavs Petersen, kaptejn, 395. Povelsen, skibskaptejn, 412. Iver Iversen, mester, biskop i Ribe, Knud Kristensen, præst, 249. 521. - Tomsen, 58. Jakob Klavsen, skibskaptejn, 394. konge af England, 205. Pedersen, borger i Kbhvn., 668. Jens Sørensen, 58. Jerrested h., 513. Mogensen, 58. Knuds, st., kl., se Odense. Knur, Jørgen, kaptejn, 735. Kolding, 240, 437, 727, 730, 737 mølle, 284; privileg., 40. Koldinghus, lænsm., 286; lænsmandens fiskeret, 9. Jesper Pedersen, borger i Helsing- Koldinghus 1., 286, 512, 733, 735; borg, 662. Jibech, Jens, 734. Johan, hertug, 308, 362. - - Jakob- -= sen, forstander for den kgl. skole i Sorø, 243. Petersen, ridefoged i Medelsted h., 387. Jul, Herman, lænsm. p. Visborg, 71, 79. Iver, DRR, lænsm. p. Bøvling, 687, 711. – Jens, DRR, statholder i Norge, 687. lænets bønder, 41; lænets jordegne bønder, 164. Kols mølle, Båg h., 255. Kongsbak, 729; privileg., 133. Kongselv, 731, 738. Korseskær i Bleking, 76. Korsør, 220, 228, 455 f., 498, 729, 736; privileg., 67. Korsør 1., 734. Kosmus, Hans, löjtnant, 734. Julius, hertug af Brunsvig og Lyne- Krabbe, Iver, 647. burg, 350. Jungshoved 1., 732. Jæderen og Daleren fogderi, 739. Jørgens, st., sø, Kbhvns. 1., 623. - Jen- Kristen Hansen, se Baden. sen, foged börnehuset, 713. Kristian, prins, 240, 242 f. Kristianopel, 217 ff., 232 f., 238 f., 386 ff.; privileg., 521 f. Kallundborg (Kallingborg), Hans, Kristianopel 1., 495, 732, 734. kaptejn, 733. Kristianshavn, 562. Kallundborg, 206 f., 455, 729, 736; Kristianstad, 457, 488, 495 f., 501, privileg., 67. Kallundborg 1., 646, 732, 734. Kalmar, feltlejren for, 381 f., 387. Kalo 1., 195, 733, 735. Kampen, 318. 513, 550, 729; marked, 497. Krogserød s., Årsted h., 168. Kronborg, 35, 104 ff., 155, 289, 316, 346, 625 f., 646, 672 f., 725; fiskemesteren der, 429–32. Karl d. 9., konge i Sverige, 316, Kronborg 1., 48 f., 207, 589, 622 f., 335, 378. Karsten Richertsen, skibshøvedsmand, 205, 229. Katholm, Sønder Dyrs h., 404; birk, 405. 732, 734; bønder, 215, 287; fiskeriet der, 429 ff. Gabriel, skibs- Kruse, Enevold, rentemester, lænsm. i Han h., 7. kaptejn, 394, 401, 478 f. Kås, Mogens, til Støvringgård, lænsmand i Halmstad 1., 392; i Ørum 1., 735; i Mariager 1., 647. Kærgårds (Kerkgard) birketing, Vester-Horne h., 249. Kærteminde, 730, 737; privileg., 241, 247. København, 9 f., 39, 54 f., 99 f., 129, 155, 206, 256, 279 f., 346, 408, 486 f., 489, 498, 512, 520 f., 526, 545, 549–52, 560, 562, 574, 579 f., 602, 610, 622, 625, 664, 668, 726, 729; befæstning, 224–27, 247; borgerne der, 162 f.; Bremerholm, 54, 84, 412–17, 478, 520, 532, 627; brændselsforsyning, 233 f.; fiskeriet der, 429 f.; gældsfængslet, 480 f.; handlen med brød, kød og øl, 653; herredag, 200, 202, 242; kroningen, 22; lavene, 99, 408; mønten, 142, 162; Nicolai, st., kirke, 221–24, 230 f., 476; Nörreport, 27, 226; privileg., 38; skoler, 178, 436; skomagerne, 179 ff., 185; skrædderne, 269; slagterne, 32, 179 f.; slot, 23, 32 f., 74, 139, 143; tugthuset, 260; tugt- og börnehuset, 713; universitetet, 177, 378, 553 f., 560, 639, 656; Vesterport, 226. Københavns 1., 48 f., 622 f., 626, 732, 734; lænsmanden der, 39, 84, 88. Køge, 100, 290, 401, 486, 602 f., 726, 729, 736; havn, 140, 528, 723; privileg., 52. 797 Lang sø ved Gurre, Lynge-Kronborg h., 431. Lange sø, Søborg s., Holbo h., 49, 430, 623. Langeland (Lavinde), 394 f., 411 f., 434, 503, 533, 544 f., 646, 728, 730, 737 f.; skove, 46. Langvaddams (Damhus) sø, Brøndshöj s., Sokkelunds h., 623. Lavholm, 290, 729, 736; slot, 72; dets befæstning, 281, 399, 403, 488; lensmanden der, 621. Lavholm 1., 275, 281, 488, 621, 732 f. Lavrids Ebbesen, se Udson. Leiganger (Leikanger) skibrede, 739. Lemvig, 711 f., 730, 737; marked, 219; privileg., 54. Leoparden, et skib, 184, 229. Lepel, Villum, kaptejn, 735. Ler sø, Brøndshöj s., Sokkelunds h., 623. Lerup s., Øster-Han h., marked, 147. Lindam læg, Fjære h., 733. Lindenov, Godske, kaptejn, 184, 205. Hans, til Gavno og Hundslund, lænsm. P. Hammershus, 477, 725; p. Tranekær, 646. Otte, lænsm. p. Sølvitsborg, 485, 494. Lippe, Joakim v. d., kgl. fiskermester, 50. Lissabon, 184, 332. = Lister h., Bleking, 234, 386, 488, 513. Lister fogderi, Norge, 739. Kønning, Hans, kaptejn, 184, 205, Loedals (Løvdals) s., Norge, 739. 412. Lokkeby, se Lykkeby. Lort sø ved Viksø (Løgets sø?), Ølstykke h., 49, 623. Laksmand, Sten Madsen, lænsm. i Lucas, St., 184. Halmstad 1., 72, 77, 168. Lande læg, Fjære h., 733. Landskrone, 100, 400, 454 f., 475, 489, 729, 736; privileg., 68. Landskrone 1., 287, 346, 732, 734. Lumme havn, 236. Lund, 9, 236, 279, 533, 548, 729, 736; domkirke, Beatæ Mariæ conceptionis alter, 638; Beatæ virginis alter, 638; Beatæ virginis in medio capellæ alter, 638; Canuti alter, 638; Hypoliti alter, | Mariager, 730, 737. 739. 638; Nicolai alter, 638; Stephani Mariager l., 268, 733, 735; dets øer, alter, 638; Trinitatis, st., alter, 638; kapittel, 378, 654, 661; dets privileg., 33; byens privileg., 56; stiftsskole, 635 f., 641. Lunde h., Fyn, dets bønder, 393. Lunde stift, 411, 548. Lundegård, 280 ff. Lundenæs 1., 733, 735- kl., 262. Maribo, 533, 730. Maribo kl. fundats, II-20; privileg., 722. Marie conceptionis, b. virginis in medio alter, se Lund. Markdanner, Kasper, lænsm. p. Koldinghus, 163. Lunge, Jørgen, lænsm. p. Vestervig Marke, se Ide. Lybek, 319, 531, 599. Lybekerne (de Lybske), 227, 346. Lykke, Falk, lænsm. p. Kristianopel, 494. Henrik, DRR, lænsm. p. Kalø, 31, p. Vordingborg, 205. Lykkeby (Lokkeby), Bleking, 238; havn, 232. Marstrand, 731, 738. Medelsted h., 57, 234, 386f., 494.561. Meissen, 144. Merløse h., 164 f. Middelfart, 8 f., 437, 730, 737; privileg., 40. Middelfartsund, fiskeri der, 9. Mikkel, st., et skib, 229. Lykå, 89, 218 f., 386, 729, 736; Miltnits, Kasper, kaptejn, 289, 725. privileg., 34 jfr. 88. Lyneborg, 188, 319, 557. Lystrup sø, Fredriksborg 1., 49, 624. Låland, 58, 225, 287, 394, 412, 474, 503, 533, 610; jagten der, 41 f. Lækkinge 1., 732. Læsø, 45, 591, 738. Løgstør, 69, 739. Løve, den røde, et skib, 184, 205. Løven, et skib, 229. Mads Nielsen, 58. Madvig, ladested, Bregne h., 234. Magleby, Store, på Amager, privileg., 38. Makkabæus, Klavs, landsd. i Halland, 398, 402. Malmø, 9, 75, 100, 163, 208 f., 289 f., 346, 454 f., 489, 575 f., 725, 729, 736; befæstning, 205; borgemester og råd, 236, 400; borgere, 266 ff., 282; privileg., 48; sise og told, 65 f., 101–4; skoler, 178, 436; udførsel, 475; værtshuse, 392; Østregade, 266. Malmøhus 1., 287, 732, 734. Mandal fogderi, 739. Mols h.s ting, 195. Morre, Johan, kaptejn, 733, 735. Movlands (Molands) s., Norge, 739. Munk, Ebbe, lænsm. p. Andvorskov og i Korsør 1., 525. Jens, skibskaptejn, 673. – Peder, DRR, marsk, 12, 31. Munkegårds dam, Kronborg 1., 431, 623. Møgeltønder (Schackenborg), 115; læn, 383 f. Møllerød bjærgværk, 577. Mørdrup sø, Lynge-Fredriksborg h., 49, 623. Møn, 225, 552, 646, 728, 730, 737 f.; fiskeri, 169. Nakskov, 730, 737. Narva (Narfven), 334. Nedenæs 1., 739. Nederlandene, 100, 274, 317, 347, 673. Netterby å havn, Medelsted h., 234. Nesby, Villands h., 420 ff. Nibe, 739. Nicolai alter, se Lund. Rasmussen, kgl. køkkenskriver, Nörreport, se København. 654. Nicolai, st., kirke, se København. | Nøddebo, Holbo h., 49, 624. Niels Gregersøn, kaptejn, 229. Nörre Dyrs h.s ting, 195. Ning h., fiskeriet der, 233. Nordhordland fogderi, 739. Norge, 7, 77, 143 f., 149, 198 f., 234, 243, 314, 366, 379, 405, 483, 516, 553, 563 f., 629, 643, 666; bådsmænd og bøsseskytter, 481, 525, 728, 738 ff.; korntilførsel, 65, 74; mønt, 151, 182, 188, 192, 253, 264, 272, 404, 484, 541, 599; salt, 285, 503, 684 f.; sise og told, 254, 320, 333 f., 341, 343, 346 ff., 404, 452, 463 f., 657; skat, 410, 602, 657, 661 f., 728, 731; skibsfart, 100, 395. Normand, Ernst, kammerjunker, 386, lænsm. p. Andvorskov, 646. Norvigen, 740. Noseby, Villands h., 420 ff. Nummedal, 739. Oddernes s., Norge, 739. 799 Odense, 9, 100, 188, 290, 533, 727, 730, 737; katedralkollegium, 641; Knuds, st., kl., 637; kollegium, 635; privileg., 259. Odense 1., 732, 734. Odensegård, 394, 638. Odevold, 731, 738. Ods h.s ting, 70. Oksby s., Vester-Horne h., 249. Olai, st., kirke, se Helsingør. Olmevalde læg, Fjære h., 733. Olsrød, se Ålsrode. Ons h., 380 f. Onsal sogn læg, Fjære h., 733. Ordrup sø, Sokkelunds h., 49. Orum, Anders, kaptejn, 735. Oslo, 9, 100, 731, 738; kapittel, 654; stift, 661. Nybo sø, Lynge-Kronborg h., 430, Ostad (Austad) s., Norge, 739. 623. Nyborg, 100, 228, 254, 316, 446, 454 f., 687, 730. 737; privileg., 61; slot, 116; lænsmanden der, 117; møllen der, 121. Nyborg 1., 732, 734; skove, 116 Nybro ved Ystad, 229 f. Nyby i Halland, 402. Nygård, Ods h. (?), 589. Nykøbing i Falster, 730, 737; privileg., 242. Øster sø, se Øster sø. Pappenhejm, Alexander Råb von, lænsm. i Holbæk 1., 646. Parsberg, Mandrup, DRR, hovmester, lænsm. p. Skanderborg, 12, 31, p. Ålborghus, 206, 262 f., 618, 687. Valdemar, lænsm. p. Riberhus, 5, 20. Pav sø, Kbhvns. 1., 49, 623. Nykøbing i Mors, 665, 730, 737; Pax, Mogens, lænsm. p. Roskilde, privileg., 61. gård, 646. Nykøbing i Sælland, 70 f., 729, 736; Peblinge sø, Kbhvns. I., 623. privileg., 71. Nykøbing 1., 738. Nyrups dam, Tikøb s., Lynge-Kronborg h., 431, 623. Nysted, 730, 736; privileg., 67. Næs (Nes) s., Norge, 739. Næsbyhoved birk, 393; mølle, 394. Næstved, 100, 290, 630, 729, 736; privileg., 68. Peder Hansen, kaptejnlöjtnant, 735. Nielsen, skibskaptejn, 412. Svendsen, borger i Helsingør, 662. Peine (Pene), 264. Polakerne (Poler), 320. Portugal, 317 ff., 320 f., 347. Post, Johan, møntmester, 528. Pretz kl. i Holsten, II. Pugevig havn, Lister h., 234. Præsto, 729, 736. Ramel, Henrik, DRR, lænsm. p. Åhus, 31. Ramsø h., 174. Randdal s., Sølvitsborg 1., 738. Randers, 100, 730, 737; privileg., 69, 240. Randers fjord, fiskeriet der, 257. Randers å, 258 f. - Rantzov, Benedikt, lænsm. p. Åstrup, 115. Brede, DRR, lænsm. p. Stege, 12, 31, 205, statholder i Kbhvn., 417, 423. Gert, statholder i Slesvig og Holsten, 393, Kaj, lænsm. i Københavns 411. - - 1., 486, 726. Rasmus Bentsen, skipper, 184. Tønnesen, borger i Kbhvn., 668. Resen, Hans, dr., superintendent i Sællands stift, 532. Ribe, 100, 145, 290, 437, 490, 514, 533, 730, 737; privileg., 38, 722; skole, 514. Ribe stift, 514, 521, 533, 647. Riber kapittel, 5 f., 8, 378, 654, 661; privileg., 57; statuter, 489 f. Riberhus 1., 5 f., 21, 149, 268, 383 f,, 448, 733, 735, 739. Ringkøbing, 245, 730, 737; privileg., 247; told, 4 f., 83. Ringsted, 50, 165, 727, 729; kloster, 39 f., 452; marked, 463; privileg., 241. Ringsted h., 164 f.. 174. Ringsted kl. 1., 40, 165, 646. Romsgård ved Vejle, 181, 196. Ronneby, 290, 381 f., 729, 736; privileg., 34. Rosenkrands, Erik Akselsen, lænsm. i Halmstad 1., 673. Holger, skibskaptejn, 394, 400, 525. Holger Jørgensen, lænsm. p. Dalum kl., 485, p. Odensegård, 641, 646, DRR, 687. . Jakob, lænsm. p. Hagenskov, 423. Niels, skibs- - - p. kaptejn, 412. Palle, lænsm. Vordingborg, 485, 526. 588. Rosensparre, Oluf, DRR, lænsm, p. Landskrone, 31, p. Mariager kl., 206, p. Dragsholm, 423, 646, 649, 687. Roskilde, 142, 290, 523 f., 533, 619, 633, 638, 653, 727, 729, 736; hospital, 482; privileg., 241; stiftsskole, 633 ff. Roskilde kapittel, 378, 638, 661; privileg., 34; statuter, 522. Roskildegård 1., 207, 646, 732, 734. Rostok, 319, 324, 603. Rud, Korfids, lænsm. p. Hindsgavl, 380. Rude vig, Søllerød s., Sokkelunds h., 49, 623. Rudkøbing, 434, 544 f., 730, 737; privileg., 56, 241. Rugård, Veflinge s., Skovby h., dens mølle, 253. Rugård 1., 732, 734; dets skove, 428 f. Ry, Tyrsting h., 238; marked, 487. Rødby (Rodby), 438, 455; privileg., 68. Køgge (Rygge) s., Norge, 740. Rømø, 739. Rönne, 61, 727. Rönnebjærg h., 380 f. Sakskøbing, 271, 730, 736; privileg., 68. Salling h., 724. Samsø, 738; privileg., 65; sise og told, 155. Sandberg, Ulrik, lænsm. p. Lundenæs, 647. Sannikedal anneks, Norge, 739. Sefeld, Jakob, DRR, lænsm. p. Mariager kl., 12, 31. Sehested, Sten Maltesen, DRR, marsk, lænsm. i Froste h. og p. Varberg, 281. Sejlstrup 1., 733, 735, 738. Sejrø, 738. Sergant, Otte, kaptejn, 734. Sigvord Gabrielsen, se Akeleye. Silkeborg 1., 512, 647, 733, 735; fiskerier, 117; skove, 248. Simmershavn, 729, 736. Sinklar, Anders, lænsm. p. Gladsakse, 289, 485, 501, p. Landskrone, 646, DRR, 687, 725, 734. Sitzele dam, Kronborg 1., 431, 623. Sjæl (Skel) sø, Birkerød s., Lynge- Kronborg h., 49, 430. 801 Sorte sø, Kronborg 1., 431, 623. Sortedams sø, Kbhvns. 1., 623. Sorø, klosterets lænsm., 40; skole, 243. Spanger (Spangereid) s., Norge, 739. Spanien, 100 f., 317 ff., 321 f., 347, 681, 683 f. Sparre, Jens, lænsm. i Sølvitsborg 1., 379, 382, 386 f., i Villands h., 457, 48, 501, 518. Skagen, 346, 730, 737; privileg., 64. Spegelberg (Spiegel), Jokim, kap- Skam h., 394. Skanderborg 1., 173, 487, 494, 733, 735, 739; fiskeriet der, 233. Skanderborg slots befæstning, 494; lænsm., 488. Skanør, 729, 736. Skarre (Skåre) skibrede, 739. Skavre sø i Kroneborg 1., 49, 623. Skel, Albert, lænsm. p. Riberhus, 145, 243, 257 ff., 423, 647, DRR, rigens admiral, 687. lænsm. p. Kalø, 647. lænsm. p. Dueholm, 647. Skels sø, se Sjælsø. - Jørgen, Otte, tejn, 734. Stangeland skibrede, 739. Stavanger, 9, 731, 738; kapittel, 654; stift, 661. Stege, 552, 730, 737; privileg., 34, 241. Steinbergen, Christof von, 350. Sten Madsen, se Laksmand. Maltesen, se Sehested. - sen, tilsynsmand på Holmen, 412–17. Stephani alter, se Lund. Stetin, 227, 324. Stjærnholm 1., 512. Skelskør, 71, 228, 730, 736; privi; Storkø, Bleking, 738. leg., 66. Stralsund, 319, 333. Skibbjærg (Skjeberg) s., Norge, 740. Strandhuse, Brusk h., 738. Skien, 731, 738. Strandmølle, Båg h., 255. Skive, 727, 730; privileg., 67, 241. Strich, Aksel, kaptejn, 735. Skivehus 1., 733, 735. Villum- Stubbe dam, Kronborg 1., 431, 623. Skjerre mølledam, Kronborg 1., 431, Stubbekøbing, 730, 737; privile g. 623. Skodborg h, 711 f. Skotterne, 320. Skovby h., 252. 67, 242. Stygge, Envold, skibskaptejn, 412. Stævns h.s ting, 38, 259. Suder sø, Kronborg 1., 431. Slagelse, 290, 730, 736; hospital, Sundals læg, Fjære h., 733. 482; privileg., 723. Slagelse h., 220. Sundby p. Amager, 208. Sundet, se Øresund. Slangerup, 730, 736; privileg., 67. Svab, Jørgen, 56. Slebs læg, Fjære h., 733. Slesvig, 145, 323, 341, 348, 393. Smålandene, 225, 289, 682, 728, 730, 737. Sofie, dronning af Danmark, 42. Solbjærgs s., Vemmenhøgs h., marked, 479. Svenborg, 730, 737; privileg., 723. Sverige, 128, 292, 331, 348, 388, 658, 661. Svolle, 318. Sæbbe (Sæbø) skibrede, 739. Sæby, 216, 266, 731, 737; marked, 147; privileg., 67. Søborg sø, Holbo h., 49, 430, 623. Trøst, et skib, 184, 205, 229. Søfderholm, 739. Søgne s., Norge, 739. Tschianhaus, Nickel von, 622. Tune s., Norge, 740. Søholm sø, Lynge-Kronborg h., 431, Tuorekov (Torekov, Bjære h., 623. Søllerød sø, Sokkelunds h., 49, 623. Sølvitsborg, 232, 380, 384–87, 729, 736; havn, 234; privileg., 133. Sølvitsborg 1., 238, 732, 734, 738. Søndenbecken læg, Fjære h., 733. Sønder Dyrs h.s ting, 195. Sønderborg, 192, 264. Sønderhald h.s ting, 195. Sønderho (Sønderhov), 739. Sønderholm (Holmsland), Hind h., 739. Skåne?), 738. Turebygård (Turebyholm), Fakse h., 174. Turtelduen, et skib, 184. Tved s., Norge, 739. Ty, 262. Tünen, Baltasar von, kgl. fiskemester i Kbhvn., Kronborg og Fredriksborg 1., 622. Tyskland, 61, 71, 125, 144, 228, 238, 264, 272, 323, 484, 498, 541, 544 f, 556, 582, 598. Sønderside, fiskerl. p. Før, 250 f., Tøndersø h., 281, 621. 739. Sønderslev (Søndelev) s., Norge, 739. Søndervigen, 740. Søndhordland fogderi, 739. Tange, Hjörlunde s., Ølstykke h., 49, 623. Tiesen, Karl, håndværksmester, 714, 719 f. Tikøb dam, Lynge-Kronborg h., 431, 623. Tise s., Börglum h., marked, 147. Tisted, 590, 731, 737; privileg., 68. Tolne s., Horns h., marked, 147. Torpe læg, Fjære h., 733. Tot, Tage Andersen, lænsm. p. Lavholm, 399, 403, 485. Tage Ottesen, lænsm. p. Lavholm, 282, P. Landskrone, 485, p. Sølvitsborg, 646. Torsager, Øster-Lisbjærg h., marked, 140. Tranekær 1, 520. - Trinitatis, st., alter, se Lund. Tromme (Tromø) s., Norge, 739. Tronhjem, 9, 731; kapittel, 654; stift, 661. Tryggevælde 1., 38, 646, 732, 734. Trælleborg, 162 f., 575, 729, 736; privileg., 83, jfr. 576. Tøndersø mark, Ildsberg s., sø h., 621. Tønder- Tönsberg, 731, 738; læn, 740. Törringsted, Skodborg h., 711. Udsøn, Lavrids Ebbesen, lænsm. p. Skanderborg, 494, 647. Uggeløse sø, Lynge-Fredriksborg h., 49, 624. Ulfeld, Jakob Jakobsen, lænsm. p. Nyborg, 641, 646, DRR, 687. Kristoffer, lænsm. til Helne kirke, 485, 501, p. Visborg, 603, 662. Mogens, rigens admiral, lænsmand i Villands h., 291, 385 f., 393. Ulvborg h., 733. Urne, Aksel, lænsm. p. Ringsted kl., 485, landsd. i Sælland, 646. -Johan, 381, 385.- Knud, lænsm. p. Tryggevælde, 628, 646. Kristoffer, rentemester, 527, 713, 718. Uttersløv sø, Brøndshöj s., Sokke. lunds h., 623. Valde (Valle) s., Norge, 739. Valde læg, Fjære h., 733. Valkendorf, Kristoffer, DRR, lænsmand på Odensegård, 12, 31, 39. Valsbøl (Valsbylle), Breklum S., Bredsted amt, 590. Vandfuld h., 711 f. Vansø (Vanse) s., Norge, 739. Varberg, 70, 290, 323, 475, 500, 729, 736; slot, 22 f., 70, 235, 402; slots bygning, 2, 73, 235, 280 f., 393. Varberg 1, 47, 73, 236, 275, 280, 398, 732 f., 738. Varde, 243, 250 f., 533, 711, 731, 737; privileg., 62. Vardø (Varo), 77. Vardøhus, 229. Varnemünde (Varnovminde), 455. Vejle, 731, 737; privileg., 64; skove, 163, 181, 196. Vejle, Peder, skibshøvedsmand, 100. Vejle sø i Københavns 1., 49, 623. Vendsyssel, 262, 266, 591; markeder, 146 f. Venning, Ålum s., Sønderlyng h., 258 f. Verno kl.s 1., 740. Vesel, Heinrich, 155. Vesterende, Lø h., 739. Vesterlandsfør, 194. Vesterport, se København. Vesterside, fiskerl., Vester Horne h., 249. Vestersøen, 229, 388, 478, 582. Vestervig kl.s 1., 733, 735, 738. Viborg, 9, 69, 284, 533, 711, 731, 737; privileg., 50. 803 Villum Henriksen, 141 f. Mortensen, 315. Visborg, 104 f., 117, 121, 123, 132, 404, 605, 663; lænsmanden der, 78 ff. Visby, 132, 604, 663; privileg., 67; told, 78, 124–29. Viske h., 393. Vismar, 319, 333, 558. Vissige s., Årsted h., 168. Volstrup, Ålum s., Sønderlyng h., 258 f. Vordingborg, 455, 730, 736; færgested, 588. Vordingborg 1., 18, 497, 646, 732,734. Vorwerkssehe, se Fredriksborg. Væ, 290, 401 f., 457 f., 729, 736; privileg., 50 jfr. 419–22 og 457 f. Ystad, 100, 229 f., 290, 400, 475, 729, 736; privileg., 62; told, 83. Åhus, 457, 475, 496 f., 729, 736; befæstning, 393; privileg., 142, 184 jfr. 495. Åhus 1., 732. Åkær 1., 173, 733, 735; fiskeriet der, 233. Ålborg, 9, 69, 100, 167 f., 290. 590, 618, 727, 731, 737; stift, 533, 647. Ålborg, Peder, kaptejn, 734. Ålborghus 1., 733, 735. Ålsrode (Olsrød), Ålsø s., Sønder h., 404. Ålso by, Sønder h., 404. Aredsløf s., Villands h., 422. Viborg kapittel, 378, 654, 661; Århus, 9, 100, 290, 455, 533, 731, privileg., 45. Viborg stift, 533, 647. Victor, et skib, 77. 737; privileg., 47. Århus kapittel, 378, 654, 661; privi- Vigerumsvig, ladested, Bregne h., Århusgårds 1., 733, 735. 234. leg., 34. Arhus stift, 647. Årsted h., 72 f., 168, 281. Viksø (Vegkse), Ølstykke h., 49, Arslahöj, Børglum s., Børglum h., 68 623. Villands h., 381, 385 ff., 393, 488, Asbe læg, Fjære h., 733. 501, 513, 732, 734. Åstrup 1., 733, 735, 738. Ebeltoft, 731, 737; privileg., 232. Øster h., Bleking, 232, 238, 386 f., Ærø (Arrøe), 533. Øresund, 260 f., 346, 685; tolden der, 166, 315 f., 320–23, 345, 609. Ørnen, et skib, 205. Ørum 1., 733, 735, 738. Øsel, 50 ff., 154, 404. 494; ting, 238 f. Øster sø, Kbhvn.s 1., 49, 623. Østerende, Lø h., 739. Østerlisbjærg h.s ting, 195. Østersøen, 286, 291, 388. Østfriesland, 318. Østregade, se Malmø.