Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 6 (år 1651-1660)
af ukendt

CORPUS CONSTITUTIONUM DANIÆ.

FORORDNINGER, RECESSER

OG ANDRE KONGELIGE BREVE,

DANMARKS LOVGIVNING VEDKOMMENDE,

1558–1660.

UDGIVNE VED
V. A. SECHER.
AF
SELSKABET FOR UDGIVELSE AF KILDER TIL DANSK HISTORIE.
6. BIND. 1651–60.

KØBENHAVN.
I KOMMISSION HOS G. E. C. GAD.
TRYKT HOS NIELSEN & LYDICHE.
(ALEX SIMMELKIÆR)
1918.

Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie har den 31. Maj 1886 besluttet at udgive Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende, 1558–1660, ved senere Rigsarkivar, Dr. jur. V. A. Secher under Tilsyn af Professor, nu Rigsarkivar, Dr. phil. Kr. Erslev og Museumsinspektør, Dr. phil. W. Mollerup.

Da Rigsarkivar Secher ved Sygdom blev hindret i at bringe Værket til Afslutning, overdrog Selskabet efter hans Ønske Raadstuearkivar, Dr. phil. Villads Christensen at fuldende det.

E. Arup. Nina Bang. L. Bobé. Johs. Brøndum-Nielsen.
Villads Christiansen. William Christensen. Kr. Erslev.
K. Fabricius Aage Friis. M. Cl. Gertz. Ellen Jørgensen.
A. Krarup. L. Laursen. Johs. Lindbæk. M. Mackeprang.
E. Marquard. C. Nyrop. E. Nystrøm. J. Olrik V. A. Secher.

Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie

stiftedes i Januar 1877 med det Formaal at fremme Studiet af Fædrelandets Historie ved Offentliggjørelsen af nogle af de mange Aktstykker, Breve, Krøniker og andre Kilder, som endnu henligge utrykte eller er mindre tilfredsstillende udgivne. Planen for Selskabet er den at betro Udgivelsen af de enkelte Kilder til et eller flere Medlemmer af Selskabet eller til Udenforstaaende, saaledes at de almindelige Regler for Udgivelsesmaaden vedtages af Selskabet, og saaledes at Udgivelsen kontrolleres gjennem et af Selskabet nedsat Udvalg.

Selskabet har hidtil udgivet:

Kong Frederik den Førstes danske Registranter, udgivne ved Kr. Erslev og W. Mollerup. 1879.

Kong Christian den Fjerdes egenhændige Breve, udgivne ved C. F. Bricka og J. A. Fridericia. 1–7. Bind. 1878–91.

Codex Esromensis. Esrom Klosters Brevbog, udgivet ved O. Nielsen. 1880–81.

Danske Kancelliregistranter 1535–1550, udgivne ved Kr. Erslev og W. Mollerup, 1881–82.

Libri memoriales capituli Lundensis. Lunde Domkapitels Gavebøger, udgivne ved C. Weeke. 1884–89.

Aktstykker og Oplysninger til Rigsraadets og Stændermødernes Historie i Kristian IV.s Tid, udgivne ved Kr. Erslev. 1–3. Bind. 1883–90

Corpus constitutionum Daniæ. Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende, 1558–1660; udgivne ved V. A. Secher. 1–6. Bind. 1887–1918.

Aktstykker til Oplysning om Stavnsbaandets Historie, udgivne ved J. A. Fridericia. 1888.

Forarbejderne til Kong Kristian V.s Danske Lov, udgivne ved V. A. Secher og Chr. Støchel. 1–2. Bind. 1891–94.

Repertorium diplomaticum regni Danici mediævalis. Fortegnelse over Danmarks Breve fra Middelalderen med Udtog af de hidtil utrykte, udgivet ved Kr. Erslev, William Christensen og Anna Hude. 1–4. Bind. 1894–1912.

Danmarks Gilde- og Lavsskraaer fra Middelalderen, udgivne ved C. Nyrop. 1–2. Bind. 1895–1904.

Aktstykker vedrørende Erik af Pommerns Afsættelse som Konge af Danmark, udgivne ved Anna Hude. 1897.

Breve til og fra Kristoffer Geje og Birgitte Bølle, udgivne ved Gustav Bang. 1898–99.

Aktstykker og Oplysninger til Statskollegiets Historie 1660–1676, udgivne ved J. Lindbæk. 1–2. Bind. 1903–10.

Vitae Sanctorum Danorum, udgivne ved M. Cl. Gertz. 1908–12.

Missiver fra Kongerne Christiern I.s og Hans's Tid, udgivne ved William Christensen. 1–2. Bind. 1912–14.

Luxdorphs Dagbøger, udgivne ved Eiler Nystrøm. 1. Binds 1–2. H. 1915.

Scriptores minores historiæ Danicæ medii ævi, udgivne ved M. Cl. Gertz. l. Bind. 1917–18.

Forretningsudvalgets Medlemmer er for Tiden:
William Christensen. Kr. Erslev. Johs. Lindbæk.

INDLEDNING.

Desværre lykkedes det ikke Dr. Secher at faa afsluttet Udgivelsen af nærværende store Værk, paa hvilket han har arbejdet siden 1886. Efter at han med Udgangen af 1915 paa Grund af Sygdom havde maattet fratræde sit Embede som Rigsarkivar, indsaa han, at han ej heller havde Kræfter til at bringe dette Værk til Ende, og dets Fortsættelse og Afslutning blev da i 1917 overdraget til mig. Paa dette Tidspunkt forelaa af nærværende Bind to Hefter (S. 1–320) trykte, og for denne Del af Bindet har saaledes Dr. Secher Ansvaret, medens jeg er ansvarlig for det øvrige. Selvfølgelig er Dr. Sechers Principer for Udgivelsen helt igennem fulgte, ligesom hans Retskrivning er bibeholdt ogsaa i Teksten uden for Aktstykkerne. Kun Sondringen mellem ö og ø er i Bindets sidste Del ikke forsøgt gennemført.

De Tilføjelser til de tre sidste Bind, som findes S. 458–68, er medtagne efter Dr. Sechers Optegnelser. Dr. Secher havde ligeledes opnoteret en Del Tilføjelser til de tre første Bind; men da disse senere er fremkomne i Rigsarkivets Udgave af Kancelliets Brevbøger, forbigaas de her.

Værkets Afslutning er i 1660 sat ved det Tidspunkt, hvor Kancelliets gamle Brevbeger er afsluttede, og Enevældens nye Protokoller begynder.

København, i Februar 1918.

VILLADS CHRISTENSEN.

CORPUS CONSTITUTIONUM DANIÆ

1651–60.

CORPUS CONSTITUTIONUM DANIÆ.

FORORDNINGER, RECESSER

OG ANDRE KONGELIGE BREVE,

DANMARKS LOVGIVNING VEDKOMMENDE,

1558–1660.

UDGIVNE VED
V. A. SECHER.
AF
SELSKABET FOR UDGIVELSE AF KILDER TIL DANSK HISTORIE.
6. BINDS 1. HÆFTE.

KØBENHAVN.
I KOMMISSION HOS G. E. C. GAD.
TRYKT HOS NIELSEN & LYDICHE.
(ALEX SIMMELKIÆR)
1907.

1.

1651 17. jan. (Hafniæ.) Åb. brev om, at vi, da vognmændene i Roskilde have klaget over, at de ere gerådne i stor armod på grund af den store durchtog, der falder der gennem byen, og de mange rejser, som dem derved påhænger, og begæret, at vi ville forunde dem 4 sk. mere for hver mil af fri eker, som de herefter køre, end dem hidtil er given og forordningen' tilholder, og på det vognmandslavet i Roskilde bedre kan holdes ved magt, have tilladt, at der indtil videre skal gives dem 4 sk. mere for hver mil, de køre for os, end hidtil, dog skal Roskilde købstad, som hidtil har betalt den halve part af vognekerne, efter deres egen derom gjorte erbydelse også heraf betale den halve part ligesom i andre eker.

Sæll. reg. 23, 8–9.

Frdg. 1615 1. juni (no. 416).

2. 1651 17. jan. (Hafniæ.) Missive til rentemestrene om, at vi, da vore og kronens bønder efter tingsvidner om deres armod og misvækst og lænsmændenes erklæring få afslag, eftersom vi formode, at lænsmændene al tid have tilbörligt opsyn hermed, som de på vore og kronens vegne pligtige ere, ville, at de skulle have indseende med, at den anordning, som skete i vor her faders tid, at der, når der i regnskaberne gaves bønderne afslag på deres landgilde, kortedes lensmændene, i hvis len det er, sin qvotam i sin genant, overholdes, eftersom kronen langt mindre nu end i forrige tider alene kan bære den skade, som sådanne vanskelige og besværlige tider medfører. Sæll. tegn. 32, 9.

3. 1651 febr. (Hafniæ.) Åb. brev om, at vi, da enhver tilholder sig at skære så mange terv som de ville på Ellinge lyng, hvorved den bliver ganske forskåren, ville, at vore undersåtter på Dragsholm læn ikke må fordriste sig at grave terv eller hugge eneris eller anden underskov, hvorved vor vildbane med tiden kunde lide skade, med mindre det bliver forvist dem af vor lænsmand eller hans fuldmægtig. Sæll. reg. 23, 17–18.

4. 1651 1. febr. (Kiøbenhafn.) Frdg. om stempling af guldsmedarbejde, som forfærdiges inden riget. R: Sæll. tegn. 32, 30. T: Samtidigt tryk på 2 blade, signeret L. A: Sæll. reg. 23, 14–15, her med datum 31. jan. Trykt efter Ti P. J. Morsings »Forordninger 1643–56 sign. Iiiij; hos Gøde: »Forordninger 1643–1664 sign. Eeiiij-Ffj. Eftersom tit och ofte klage er indkommen ofver hvis guld- och sølfarbeider¹, som her udi vort rige Dannemark giøris2, at det icke 3 skal vere saa got och af den verd, som det billigen burde, da, paa det ald underslef herefter maa forekommis, hafver vi for got anset efterskrefne anordning heromb at giøre lade 6: I. at alle och enhver guldsmidde her udi vort rige Dannemark skal vere tiltenkt med byens, hvor hand bo- 1 A: sølfarbeide. 2 A: forferdigis. 3 A: er saa gaat som det billigen. 4 A tilf.: och befunden. 5 A forbig.: heromb. 6 A forbig.: lade. endis er, saavelsom sin egen stempel [herefter at merke oc stemple]¹, hvis sølf- och guldarbeide² hand forferdiger ³, paa det ald ting dermed kand gange disto richtiger til, en hver byes och mesters arbeid kiendis och derhos vidis, om noget, som falesk och [u]døchtig er, foerkommer, hvo det forferdiget [hafver]¹, at den skyldige saa derfore och tilbørligen kunde vorde straffet. 5 2. De, som herimod at giøre sig tilfordrister och denne voris anordning icke tilbørligen udi agt tager, skal derfore tiltales och straffis som ved bør. 1 Sål. T. 2 A: hvis arbeide. 3 A: forarbeider. 4 A: af vordineren, naar hannem det forekommer at proberis, som och uriktig eraktis at være, hvo det. 5 T: urictigt. 6 A: och. AT forbig.: och. 8 A: blifve.

5. 1651 4. febr. (Hafniæ.) Missive til de höjlerde om to gange om året at holde eksamen og deposition, nemlig åtte dage efter påske og Michaelis, på det de, som sig dertil ville angive, ikke herefter som tilforn skulle opholdes lang tid, men kunne indstille sig til bestemt tid¹. Sæll. tegn. 32, 34. 1 Samme dag fik bisperne i bagge riger missive om at advare alle rectores scholarum, at de göre den anordning, at alle disciple, som ville lade sig eksaminere til deposition, skulle indstille sig præcis til ovennævnte tider i København, trykt efter original udfærdigelse i Fyns bispearkiv hos Rørdam: Kirkelove 3, 363–64.

6. 1651 6. febr. (Hafniæ.) Frdg. om, at jeder ikke uden særligt kgl. geleitsbrev må findes i Danmark. R: Sæll. tegn. 32, 36–37. K: Koncept. T: Samtidigt tryk på 2 blade, signerede M. Trykt efter Ti P. 7. Morsings »Forordninger 1643–56 sign. K; hos Gøde: »Forordninger 1643–64« sign. Ffj-Ffij. Eftersom vi komme udi forfaring, at adskillige jøder sig imod den i dette loflige kongerige velherbragte brug her skal hafve indsneget och tilfordristet adskillige handel med jøder och andet at bruge, hvilken deris dumdristighed vi icke lenger [u]straffet ville lade hengaa, medens saadane misbrug afskaffe, hafver [vi] derfor for got anset at forbiude alle jøder sig her efter udi vort rige Dannemark uden voris special och særdelis geleitsbrif at indbegifve eller der at 2 finde lade, saa och derhos at befalle alle jødder, som sig her nu befinder, inden fiorten dages tid, efter denne voris aabne mandat paa tilbørlige stedder er blefven forkyndet, sig herfra at forføie under 1000 rixdl. straf af hver person, som efter forbemelte tid uden forskrefne voris særdelis geleitsbref betreddis eller antreffis. Och, paa det herudinden ingen underslef skal begaaes, ville vi, at den, som nogen jøde herefter angifver och vore lensmend anvisser, derfore hver gang et halfhundrede rixdl. hafve tilsagt. 1 T: Joeler. 2 T forbig.: at.

7. 1651 10. febr. (Hafniæ.) Missive til kapitlerne i Danmark om, at de fra förstkommende Philippi Jacobi dag må være forskånede for at holde ryttere af deres gejstlige gods. Sæll. tegn. 32, 42–3.

8. 1651 17. febr. (paa vort slot Kiøbenhafn). Frdg. om nyt forbud mod udførsel af hopper, ker, lam, får, svin, geder og bukke¹. T: Samtidigt tryk på 2 blade. Eftersom for victige dertil bevegende aarsager hafver været forbøden at udføre her ud af vort rige Danmark 1 Gentaget 1652 17. februar. 2 Åb. brev 1650 17. maj. hopper, kiøer, lamb, faar, svin, gieder oc bocke oc forskrefne forbud i dend sidste publicerede toldrulle icke findis indført eller specificerit, da hafver vi for got befunden forige paa forskrefne udførsel giorte forbud at lade renovere och paa ny til allis efterretning publicere, saa det alle oc en hver indtil paa vidre anordning alvorligen skal være forbudet at udføre af forskrefne vort rige Danmark hopper, kiøer, lamb, faar, svin, geder oc bocke, hvorefter alle oc enhver sig kand vide at rette oc for skade at tage vare, saa frembd de icke, som imod denne forbud at giøre sig understaar, alvorligen derfore ville tiltalis oc straffis som ved bør.

9. 1651 25. mars (paa vort slot Kiøbenhafn). Åb. brev om straf for den skipper, som fører nogen fremmed betler til København. R: Sæll. tegn. 32, 68. Trykt hos Gøde: »Forordninger 1643–64« sign. Ffij, efter R hos O. Nielsen: Københavns diplomatarium 5, 341. Eftersom os andragis adskillige fremmede betlere til vands hid til vor kiøbsted Kiøbenhafn mod voris udgangen forordning at føris de andre rætte fattige her udi vor kiøbsted Kiøbenhafn til fortrengsel, da paa det saadant herefter maae afskaffis, ville vi paabiudit hafve . . . at hver skipper, som sig herefter understaaer nogen fremmed betler hid til vor kiøbsted Kiøbenhafn at føre, skal gifve derfor til de fattige ti rixdaler in specie, och om de ere flere, da skal hand gifve af hver fem rixdaler och derforuden paa sin egen bekostning bortskaffe dennem til de steder, som de frakomne ere, och imidlertid de her ere sielf dennom underholde. 1 Reces 2. 21. 3. 2 og 2. 24. 3.

10. 1651 26. mars. (Hafniæ.) Instruks for Henrik Meller at være generaltoldforvalter i Danmark med hensyn til toldens og akcisens oppebörsel samt inspektion og direktion over toldere, akcisemestre, told- og akcisebetjente s. st. 1. Sæll. reg. 23, 44–52. 1 Det er anset unødvendigt her at indtage instruksens tekst.

11. 1651 4. april. (Kiøbenhafn.) Missive til tolderne i Sundet om, at de skulle lade danske skibe, som passere Øresund med varer og gods, som de have indtaget her i riget og fortoldet eller der enten losse eller udskibe, toldfri passere, eftersom den tilbörlig told efter toldrullen skal udgives af hine varer på det sted, hvor forbemeldte lossen eller laden sker. Sæll. tegn. 32, 70.

12. 1651 7. april. (Hafniæ.) Åb. brev om stadfæstelse på Stokkemarke sognemænds privilegier, som de hidtil have nydt. Smål. reg. 7, 27.

13. 1651 8. april. (Hafniæ.) Åb. brev om stadfæstelse på den anordning af 1634 31. maj, som er gjort mellem borgerskabet og bønderne i Låland og Falster. Smål. reg. 7, 28–30.

14. 1651 22. april. (Hafniæ.) Missive til alle lænsmændene i Danmark om, at vi, da der skal være temmelig godt forråd på hvede, malt og havre, med Danmarkes riges råds råd have anset for godt at lesgive det forbud, som derom er gjort, til Philippi Jacobi dag, så at hvede, malt og havre må udføres her af riget. Sæll. tegn. 32, 77. 1 Åb. brev 1650 18. oktbr. 15. 1651 3. maj. (Hafniæ.) Åb. brev om stadfæstelse på instruks for provincial toldforvalterne Mikkel Langemack og Henrik Tilemand angående toldens og akcisens forvaltning i de dem anbetroede provincier 1. Jyske reg. 11, 425–28. 1 Det er anset ufornødent her at indtage instruksen tekst, som er dateret 1651 3. april og underskrevet af Henrik Müller.

16. 1651 9. maj. (Hafniæ.) Ordre til montmesteren om at begynde at slå hele rigsdaler, halve rigsdalere, slette daler og rigsorter efter den skrot og korn, hvori de ere blevne slagne i vor her faders tid. Sæll. reg. 23, 80. Trykt hos Scharling: Pengenes synk. Værdi, s. 431.

17. 1651 14. maj (paa vort slot Kiøbenhafn). Ordinans om ordenen på toldboderne i Danmark. T: Samtidigt tryk på et blad, indrettet til opslag. Ordinance, som paa toldboderne skal anslaaes dend søefarende mand til efterretning.

1. Naar skibene indkommer, skal de anlegge paa stædet ved bør oc strax, ankeret er i grund, paa toldboden indlefvere rictig fortegnelse paa alle indhafvende packer, fader, kister, tønder oc alt andet med hvers no. oc merke, det tilkommer.

2. De ordinarie timer paa toldboden skal være om sommeren formiddag fra klocken 7 til 10, om eftermiddag fra 1 til 5, om vinteren formiddagen fra 8 til 10, eftermiddagen fra 1 til 4.

3. Det, som for solens opgang eller hendis nedgang føris til eller fra skibet, er forbrut.

4. Alle hvis vare uden forskel, som af riget udføris, skal først paa toldboden angifves før, end de maa føris til skibet; forser skipperen sig vare før, end toldzeddel derpaa forhverfvit er, at indtage, er varene forbrut, oc skipperen straffis paa 10 rixdaler. 5. Hvilken skipper indlendske eller udlenske uden toldens rictige afklarering oc toldzeddels annammelse sig understaar at bortløbe, hafver forbrut skib oc gods, hvor oc naar hand betrædis oc derforuden lide tiltale oc tilbørligen stande til rette. 6. Fordrister sig nogen gods i land at føre eller at afskibe uden paa lovlige stæder, være forbrut, udentagen det først paa toldboden blifver angifven oc siden visiteret.

18. 1651 14. maj (paa vort slot Kiøbenhafn). Åb. brev om generaltoldforvalters embede i Danmark. T: Trykt bl. Cij-Ciiij i den ndfr. s. 9 omtalte udgave af toldordinansen. Eftersom vi udi voris første regierings indtrædelse med flid der hen hafve været betænkt, hvorledis commercien næst gud den allerhøiestis forsiun udi vore riger oc lande ei allene maatte tilvoxe oc dagligen forfremmis, medens end oc ubehindret hafve sin løb oc fortgang, hvilket vi eracter best ske kand, naar oprettede pacta paa ingen af de confædererte deris side ofvertrædis eller misbrugis, hvor til da god oc tienlig inspection behøfvis, da paa det paa voris side intet maatte fattes, som saadant høinødigt verk jo kunde ved mact holde, hafve vi den leilighed vel ofverveiet oc omsider for got oc raadsomt befunden at sætte oc anordne en generaltoldforvalter, hvis commando, inspection oc direction alle de, som med nogen voris told eller accise, som paa toldboederne erleggis udi vort rige Danmark, hafve at bestille, her efter skal være underlagt saa vit, som voris hannem meddelte skriftlig instruction hannem tilholder, hvilket hand med flitighed oc troskab uden ald anseelse, vild eller venskab hafver lofvet at efterkomme, særdelis sin inspection oc direction der hen vende, saa ingen imod oprettede pacta graveris, vi ei heller paa voris tolds rettighed noget forkortis, mens at al ting efter de allerede udgangne toldruller eller her efter udgaaende administreris oc forrettis, ti bede vi oc biude vore kiere troe undersaatte i forbemelte vort rige Danmark, af hvad stand det være kand eller maa, at i forbemelte voris generaltoldforvaldter udi hans bestillings forvaltung oc udi hans fraværelse de provincial-, told- oc acciseforvaltere ald muelig hielp oc befordring beviser oc de hannem ere undergifne hans befaling hørsommelig at parere oc uforsømmelig i verk stille. Dersom sig nogen her imod fordrister bemelte voris generaltoldforvalter, de provincialer eller deris betiente med ord eller gierning at hindre, forkleindre eller i deris bestilling forfang at giøre eller der udi indmenger, stande os derfore tilbørligen til rette som den, der voris anordning icke tilbørligen acter.

19. 1651 14. maj (paa vort slot Kiøbenhafn). Ordinans om toldens forvaltning og administration i Danmark. T: Told-Ordinance, belangende Toldens Forvaltning oc Administration ofver ald Danmarckis Rjge. Cum Gratia et Privil. Ser. Reg. Majest. Tryckt udi Kiøbenhaffn, Aff Melchior Martzan. Anno M. DC. LI, 12 blade i kvart signerede A.-Ciiij. Bl. Cij-ciiij findes åb. brev om generaltoldforvalters embede i Danmark (no. 18). O: Told-ordinance optaget i toldrullen af 1655 1. septbr afsnit V. 1, se nedenfor. I. Eftersom vi udi voris toldes indkomst i vort rige Danmark hafver befunden stor afbrek oc undersleif oc at de traficqverende ofte er blefven opholden oc udi deris commercie forhindret, saa hafver vi til commerciens rette befordring de oprettede pacta dis bedre ved mact at holde oc voris interesses tilbørlig conservation stillet alt dette, som toldvesenet udi vort rige Danmark vedkommer, under en general direction efter derom voris udgangne oc her hos føiede patent¹ oc der hos anbefalet voris bestalter general-toldforvalter 2, at hand 3 hvis hver toldsted udi ser behøfver efter hans 4 instruction med flid skal hafve udi act oc derom toldofficererne efter hver steds beskaffenhed, saa vit fornøden giøris, videre instruere 5, oc paa det enten toldofficererne, som tolden skal administrere oc opberge, eller oc de traficqverende, som den skal udgifve, sig med ingen uvidenhed skal hafve at aarsage, naar de i nogen forseelse kunde findis skyldig, mens derfaare tilbørligen at lide oc stande til rette, hafver vi alle oc enhver til efterretning denne voris villie oc forordning hermed villet forkynde oc offentlig lade publicere, vil oc forderligst være derhen betenkt, at en formlig toldrulle skal vorde forfattet oc tolden heldst paa de vare, som icke til ofverflod, mens nødvendigen oc til den gemene mands brug behøfvis saaledis modereret, at ingen skal hafve aarsag sig med billighed derofver at beklage 6. 1 O forbig.: efter derom... patent. 20: toldforvaltere. 3 0: de. 4 0: deris.

1. General-toldforvalter 5 O tilf.: efter toldrullens oc ordinantzens indhold, som nu gjort er. 6 O forbig.: vil oc... at beklage. skal flittig lade paaacte, at tolderne udi rette tid til nytaarsdag hafver deris toldbøger numererit, igiennem dragen oc af lensmanden forseiglet oc tolden straxen, naar dend oppebergis, der udi indskrifve hver slags ind- oc udgaaende vare oc told for sig self oc ei iblant hver andre med ser lateris oc summa paa saa vel cronens, st. Annes som oc commissariernis; varene skal indføris med fulde bogstafver oc pengene indtegnis med tal, hvilke bøgger de ved aarets slutning med deris regenskaber paa vort rentekammer oc tilbørlige steder skal lefvere oc forplictet være samme regenskaber aarligen fra nytaarsdag til nytaarsdag at forfatte oc i det lengste inden paaske præcis paa vort rentekammer oc tilbørlige stæder 1 O: toldforvalterne. rictig aflegge oc saadant at være sket for generaltoldforvalter ¹ med deris qvitantzes producering eller des rictige copies indsending bevislig giøre under deris be bestillings forlyst. 10: toldforvalterne.

2. Toldzeddelerne, som skipperen gifvis paa ind- saa vel som udførselen, stilles paa skipperens nafn oc hiemb, tid oc stæd, hvor fra hand komme[r]2, er anlanget eller acter sig hen, skibets nafn oc drectighed saa vel som, hvem hans indehafvende lading tilhører, oc hvad hand deraf i told gifvet hafver, hver slags told ser specificeret. 10 forbig.: som. 2 Sål. O; T: kommen.

3. Drager skipperen af en hafn i en anden sin lading at indtage, giøre hver sted klart, oc naar hand i en anden hafn kommer, levere førige toldzeddel fra sig oc tage en nye toldzeddel paa ald sin lading, dog skal de vare, hand efter den første toldzeddel inde hafver, serdelis først indføres i den sidste oc siden, hvis hand videre indtager eller udlosser, for hver tolders regenskabs confererings skyld, dog at tolderen paa anden toldstæd jo¹ saa vel som toldbetienten acter skibets storlighed oc andet, som ved bør. Merker hand eller toldbetienter uret at være fortoldet, da være frit fore derofver at holde som uret paa deris egen toldstæd vaar fortoldet; eracter oc tolderen toldbetientens nachlessighed, maa hand ei herefter, som i førige tider sig aarsage, at det kommer hannem intet ved, mens høiflitteligst lade sig være angelegen, at al ting gaar oprictig oc retfærdeligen til, hvorfaare hand eller hvo, det aabenbarer, oc tredie 3 parten af det i saa maader ved hans flid ofver det angifvende forhverfvis oc confisqeret blifver, hafver at niude. 1 O forbig.: jo. 20: at. 3 0: fierde. 4 0: de. 4. Tolderen saa vel som accisebetiente¹ skal [i] god tid om morgenen oc eftermiddagen være tilstæde paa toldboden eller det ordinarie stæd, hvor tolden oppebergis, oc blifver der tilstæde de forordnede timer om dagen, saa lenge noget er at forrette, nemblig om sommeren formiddagen fra klocken er 7 til 10 oc om eftermiddagen fra klocken er til 5; om vinteren formiddagen fra klocken er 8 til 10 oc om eftermiddagen fra klocken er 1 til 4 slet. O forbig.: formiddagen. 1 0: accisebetienten. 5. Samme oc ingen anden steds skulde skipperne i orden, eftersom de ankommer til, afklareris, toldzeddelerne der beregnis oc told- eller accisebetienter strax tilstilles eller i skipperens medfølge sendis hannem ved tolderens egen eller tolboedtiener, hvilke toldtieneren skal registere, underskrifve oc siden hans embede forrette. 6. Tolden oc accisen skal tolderne oc accisemesterne udi rede penge, saa vit til en rixdaler kand bedrage, udi rixd. in specie oc, hvad mindre er, udi gangbar mynt oppeberge i de nummererede igiennem dragene oc af lensmanden paa hver stæd forseiglede toldbøger til bogs føre oc pengene efter toldordinantzen¹ i toldkisten, hver slags paa sin sted2, nedkaste, oc det hver formiddag oc aften, eftersom pengene indkommer, oc før end de gaar fra toldboden.

1 O forbig.: efter toldordinantzen. O forbig.: hver... sted. 7. Alle vare, i hvem de oc tilhøre, enten os eller andre, skulle dog rictig angifvis oc indsettis under straf af confiscation oc siden med hvis fri skal passere at forholdis efter den ordre, voris generaltoldforvalter derpaa er gifven ¹. 1 O forbig.: oc siden ... gifven. 8. De kiøbstæder, som formedelst besværing i forleden feidetid¹ paa visse aaringer for told oc accise for- 10 forbig.: formedelst... feidetid. skaanit er, som kand være Malmøe oc Landscrone¹, endog deris egene vare er fri, skal de dog forplictet være alle ind- oc udgaende vare for voris tolder ved tal, vect oc maal at angifve, i penge anslaa, indsette oc taxere oc derpaa told- oc accisezeddel at forhverfve, som ved toldbetientene lige ved andre kiøbstæder skal visiteris oc derhos ædligen certificere, om varene paa deris risico kommen er oc de dennem for deris egen penge indkøbt hafver, saa oc de, som udgaar, om de dennem paa deris egen eventyr bortskiber, paa det voris frihed oc bevilling til dend nødtørftige oc som skade i samme kiøbstæder lidet hafver deris restauration forundet, icke skulle misbrugis oc mere kommer fremmede oc nogle particulere, som der under spiller, til gode, end [ind]byggerne 5 sielfver; sammeledis skal oc de vare toldfri være, som indvaanerne kiøbe af skibene paa reiden for Malmøe 6, oc dersom befindis, at nogen [vare] fremmede i nogen maader tilkommende eller for hans penge at være indkiøbt under det skin for borgerne deris skulde beneficeris, voris told met at forkrenke, skal varene være forbrut oc personen foruden straffis som dend, sin borgerlige ed oc dend troskab, hand os skyldig er, hafver forglemt oc dermed sin frihed være forlystig, hvorfaare borgemestere oc raad i samme kiøbstæder herofver aldvorligen hafver at holde oc deris borgere for skade at advare.

1 O forbig.: som kand... Landscrone, og tilf.: efter benaadingsbrefs indhold. 2 O forbig.: at. 30: endeligen certificeris. O forbig.: til dend... forundet. 5 Sål. O. 6 O forbig.: for Malmøe. 9. Befindes oc nogen sin frihed med ziseseddeler at misbruge, dermed forfares efter forordningen anno 1647 udgangen ¹. Mandat 1647 21. juli. IO. Sker det oc i andre maader, under hvad skin det være kand, at nogen misbruger deris frihed, skal den icke alene tilbørligen stande til rette, mens endoc samme sin frihed hafve forbrut oc ei efter den dag i nogen maader at niude, hvilket hand ei os, men sig sielf hafver at tilskrifve, som sig voris velbevaagenhed hafver giort forlystig. II. Underretning for de traficqverende paa vort ...rige Danmark. 1. Naar skibene indkommer, legge sig an paa stedet, ved bør, oc strax ankerit er i grund, skal alle oc enhver, ind- eller udlendske skippere, som enten for sig selfver eller andre vare ind- eller udfører, til tolderen lefvere en rictig specification paa alle packer, fade, kister, tønder eller hvad det være kand, saa meget i skibet er, med hvers nafn det tilkommer, nummer oc merke, hvorefter de, som varene eiger, dennem oc des verd sielfver paa toldboden eller den forordnede sted ved ser specification paa alle vare hver under sin haand angifve, indsette oc taxere, hvorefter tolderen tolden skal annamme oc dennem deris toldzeddel meddele, før end lasten maa brydes, oc skal tolderen udstede til toldbetienten en rictig igienpart af fornefnte skipperens specification, hvorefter hand erfarer, om rictig angifven er eller icke; findis videre kiøbmandsgods i skibet, end skipperens specification indeholder, er varene forbrut, oc skipperen gifve til straf 10 rixdaler. 2. De skibe, som fører styckegods, skal paa ser dertil forordnit sted losse oc lade, hvor packer, fade oc andet styckegods kand aabnis uden nogen undersked, hvem det tilhører, oc med ofverlefverede specification confereris, før end de i eller fra skibene fører til nogen privat hus eller sted. 3. Oc hvor ingen ser sted dertil er ordinerit, skal det ske paa raadhusene eller anden bekvem stæd, hvor øfrigheden beleiligst dertil befinder, saa at tolderne en bekvem platz til toldens oppebørsel der kand forordnis. 4. Andre vare, som ere adskillige slags grofve vare, skal ved dertil forordnede tellis oc de, som ved væct oc maal ansigis, derpaa skal tagis sorne veigere oc maalere deris seddeler. 5. Alle vare uden forskiel, som landverts i porterne eller med postbudene indføris, skal strax, hvor de først indkommer, forføie sig paa steden, tolden annammis; dennem der ved rictig specification, ligesom før er meldet, angifve, indsette oc fortolde under pæn af confiscation, oc skal de, som føre varene, tage toldzeddel af første toldstæder oc den paa steden, eigermanden boer, lefvere til tolderen der samme steds. 6. De vare, som med vogne føris fra søestæder til landstæder, bør i søestæderne, som for er meldet, fortoldis, oc skal toldzeddel med vogne følge varene. Befindis nogen vogenmand i stæderne eller paa landet vare uden medfølgende toldzeddel at føre, er samme vare forbrut oc vogenmandens heste oc vogen, hvilke [de], i landstæderne med tolden hafver at bestille, grandgifveligen skal tage i act. 7. Dersom befindis, at fremmede, som indfører kram eller anden vare, deris vare skulle aabne udi kiøbstæder oc ellers ved alne, tal oc udi smaat selge voris undersaatter til forfang, udentagen hvad som sker udi almindelige marckeder, skal være forbrut. 8. Vin oc fremmit øl, som blifver indført, skal rictigen efterses oc telles, oc et stycke fad regnis til sex amer, en tou last tre amer, en pong to amer, en pibe frantz oc spansk vin halftredie amer, en oxehoft frantz vin oc vinedicke en ame oc en anker, en oxehoft frandtz brendevin halfanden ame, hver ame til tiufve ferendel beregnet, oc hvad leckagie findis, skal toldtieneren under sin haand fra sig gifve, som først skal kortis, oc resten strax med rede penge fortoldes; hvad siden til fremmede stæder udføris, oc i saa maader en gang udi indgaaende fortoldet er, deraf skal ved kistens aabning cronens saa vel som commissarie tolden restitueris eller saa megen vin igien toldfri indpasseris, oc skal ickun annammis af saadanne vare en pro cento. 9. Ligesaa forholdis med vinaccisen. 10. Disligeste med alle andre vare. II. Fremmit øl fortolles efter den fustagie, det er udi, oc kand dend befindlige leckagie afregnis eller i sted forfylling oc leckagie paa hver læst tretten tønder, uden saa er, at de, som øllet tilkommer, det sielfver begierer at fylde. 12. Anlangende skipper oc baadsmænds føring, endog det selgis som andre kiøbmands vare, saa skal dog deraf ei videre tagis end half told efter advenant, som skibene stoer ere oc vare fører, at regne, mens icke høiere end 20 rixdalers told kand bedrage paa et stort skib, paa it middelmadigt 10 rixdaler oc en skude af hver 10 lester I rixdaler, hvoraf helften gotgiøris skipperen oc den anden helfte hans folk, mens dersom nogen skipper betreffis kiøbmandsgods for sin føring at beneficiere, skal [han] samme gods hafve forbrut. 13. Accisen af vin oc fremmet øl skal tilligemed tolden paa toldboden erleggis oc ser beregnis af den, som accisemesteren dertil forordner, oc de traficqverende saa ei videre besvergis. 14. Udi de kiøbstæder, hvor allerede soerne veigere ere af borgemester oc raad efter byesens privilegier constituerit, der forblifver det derved, dog skal de af generaltoldforvalter eller hans fuldmæctige paa vore vegne tagis udi ed, at de voris interesse oc tieniste, i hvor behof giøris, tilbørligen i act tager, mens udi de andre stæder maa generaltoldforvalter forordne bemelte veigere oc maalere, hvilke alle hannem paa vore vegne skulde giøre ed, saavelsom bomslutterne, hvilke af generaltoldforvalter skal settis. Maaletønderne skulde forvares paa raadhuset i kiøbstæderne, mens nøglerne til bommerne skulde være i tolderens forvaring, hvor enhver, som dennem behøfver, dennem kand annamme. 15. Forskrefvene veigere oc maalere, alle oc enhver, skal hafve igiennemdragne oc af generaltoldforvalter oc en af borgemesterne forseiglede bøgger, hvor udi alle veiende oc maalende vare, som ind- oc udgaar, skal indtegnis oc hver slags, være sig jern, blye, huder eller andet, stykvis specificeris, paa det tolderne kand bekomme continuerlig efterretning, hvad i hvert skib ind- eller udveies; det, som udskibbes, derpaa skal tolderne veiezeddelen tilsendis, før end varene maa føres til skibet. 16. Oc paa det de vare, som gaar paa Norge oc ellers fra en provintz til en anden oc da for told forskaanet er, icke under det skin gandske skulde føris til fremmede stæder uden riget voris told at forsvige, skal indlændske skippere sig ved revers forplicte inden tre maaneder i det lengste bevis at skaffe, hvor de blifver forlosset, oc fremmede deponere saa mange penge, tolden kand bedrage, indtil de lovlige bevis indskaffer, mens af andre vare, som told gifver, erleggis tolden paa den stæd, varene udskibis, efter førige toldrulle. 17. Eftersom formenis ad de, som udfører øxen, pretenderer rideheste til nøttørf med at udføre, da paa det saadant ingen irring maa foraarsage, er bevilget toldfri hos hver kobbel øxen fra tiufve til halftrediesindstiufve stycker en hest, en kobbel fra halftrediesindstiufve til et hundrede stycker to heste, en kobbel fra halfandet hundrede stycker oc derofver tre heste, oc hvad der under eller ofver være kand efter advenant at regne efter den ringeste tal oc ei videre at got giøris. 18. Det, som forsvegen oc icke rictig angifvet findis, skal være forbrut efter toldordinantzen, mens findes noget for ringe indsat voris told oc rettighed med at forkrænke, da skal det taxadeurerne oc paa de stæder, hvor ingen taxadeur er, tolderne gifvis til kiende, som paa vore vegne skal hafve myndighed varene uden nogen persons anseelse til sig annamme oc det, efter det er fortoldet, med rede penge at betale. 19. Besviger indlendske tolden eller icke ret ansiger, hafver, som forbemelt, forbrut varene oc straffis første gang paa 10 rixdaler, anden gang dobbelt, tredie gang tre gange saa meget, mens sker det oftere, stande til os, om hand videre skal stedis iblant de tro undersaatter at handtere. 20. Forser sig den, som i noget embede med ser ed er os forbunden, forbryder varene oc straffis første gang paa 20 rixdaler, anden gang dobbelt, tredie gang, for hand sin ed saa modvilligen hafver forglemt oc ofvertraad, actis som uoprictig, indtil hand voris opreisning bekommer.

21. Det, som for solens opgang eller [efter] hendis nedgang føris til eller fra skibet, være forbrut, dog skal ingen være forment videre gods at indskibe, efter at skibet en gang hafver fortoldet, naar det allene rictigen angifvis, oc tolden tilbørligen klareris. 22. Alle hvis vare uden forskiel, som af riget udføris, skal først paa toldboden angifvis oc fortoldis, før end de i noget skib maa skibes, af hvilken angifvende tolderen skal meddele toldbetienten efterretning, at hand paa al ting kand hafve god act. Forser skipperen sig herimod, straffis paa IO rixdaler. 23. Dersom saaledis hendis, at skibe paa reiden kunde ankomme oc icke ere resolverit deris last at bryde, mens med deris lading paa fremmede stæder at forseigle, oc samme skibe noget gods for vore undersaatter kunde indehafve eller oc vore undersaatter gods af dennem sig vil tilforhandle, skal det bevilges oc tillades imod toldens erleggelse af samme gods foruden skibene med lastpenge videre at besverge oc med øfrige vare fri passere, hafnetolden, som er 1 rixdaler, udentagen, dog hvor de losser ofver en fierde part af deris fulde lading, regnis lastependinge forfulde, som de hafde bryt deris gandske last. Eller[s] skal hver skipper, som her udi riget acter at losse, fortolde sin gandske lading paa den stæd, hand først bryder lasten, oc hvad hand der icke kand selge, kand paa andre stæder fri passere, dog at det altsammen hver stæds udi toldzeddelen rictigen blifver specificeret. 24. Paa det, som ved confiscation henfalder eller nogen til voris tolds besvigelse for ringe taxere, skal af dertil forordnede hendis domb, oc dersom eiermanden efter vordering begierer at legge pendinge for det confisqverede sambt tolden oc anvendte bekostning, maa det hannem (om det ellers skal selgis) for nogen anden afhendis. 25. Hvilken skipper, indlændske eller udlændske, sig understaar uden voris toldis richtig afklaring oc toldzeddels richtig annammelse at bortløbe, hafve forbrut skib oc gods, hvor oc naar det betrædis, oc skipperen lide tiltale som den, sig voris rettighed uden hiemmel hafver tilegnit. 26. Fordrister sig nogen gods i land at føre eller at afskibbe uden paa louglige toldsteder, være forbrut, udentagen det først paa toldboden blifver angifven oc siden visiteret. 27. De, som boer paa Flackstrand oc der hoesliggende øer oc handler meget med tørre fiske, skal ved skib oc godsis fortabelse i Sæbye eller Skaggen angifve oc fortolde.

281. De, som seigler igiennem Belten, skal for voris Nærmere bestemt ved adg. 1654 7. avg. skibbe sætte, deris toldzeddeler, hvorfra de kommen ere, fremvise, af de der til forordnede lade sig visitere oc, saadant at være sket, paa toldzeddelen tegne, at de det for tolderen, hvor de afseiglet ere, kand producere. De skibbe, som ellers seigle strømmen igiennem, skal tilholdis den sedvanlige strømmetold efter Øresunds toldrulle oc som hidindtil sedvanligt værit hafver til dend, paa skibene der til forordnet er, at udgifve. Oc naar icke skibe ere tilstede eller oc skibe icke kand ligge, skal skipperne drage i land oc tolden clarere, før end de maa passere. Forser sig nogen herimod, straffis som kongelig majestets mandats foractere. 29. Begierer nogen fra underdommer ved ordentlig proces oc indtil herredage at appellere, stande dennem frit, mens dersom oc saadant skulde for lang ophold aarsage oc os gifvis saadant til kiende, ville vi til sagens paahør commissarier forordne, som parterne atskillie kunde. 30. Alle told- oc accisebetiente skal være fri for skat oc ald borgerlige tynge oc besværing. 31. Hvis brefve, generaltoldforvalter de provincialer eller hans underhafvende toldvæsen angaaende ved postbudene frem oc tilbage sender, skal ofver alt som voris egne fri passere. 32. Den, som tillegger tolder, told- eller accisebetiente ubevislig sag, skal entgielde saa vit, den beklagede burde at lide, om hand fandtis skyldig. End forgriber sig nogen paa deris person, straffis efter sagens beskaffenhed. 33. Dersom toldere eller toldbetiente hos voris ombud, høi eller laug, enten til de forsvegne eller forbødne varis angribelse, vordering eller den skyldigis anhold, om hand sig viderlig oc utilbørligen imodsætter, eller oc i andre maader begierer assistentz, oc samme ombuds forsømmelse, forhaling eller dulsmaal oc uvillie derudinden befindis, lide tiltale som ved bør. 34. Borgemester oc raad i alle kiøbstæder skulle dømme i alle confiscationsager uden forhal, vitløftig opsættelse eller udfluct oc som upartisk at dømme oc gifve beskrefven, hvad som passerer, med mindre de self derfor ville stande til rette.

20. 1651 24. maj. (Hafniæ.) Missive til lensmændene i Danmark om, at vi ville have de jeder af portugisisk nation, som bo i vor fæstning Glückstadt, efter de dem forundte privilegier eksciperede og undtagne fra vort mandat om jeder¹. Så mange, som med rigtig certifikation af borgemestre og råd i Glückstadt bevise, at de ere bosiddende borgere og holde dug og disk her, må fri og ubehindret begive sig hid ind indtil videre. Sæll. tegn. 32, 92. 1 Frdg. 1651 6. febr.

21. 1651 24. maj. (Hafniæ.) Missive til bisperne i Danmark og Norge om, at vi, da vi erfare, hvorledes en del unge præster på landsbyerne tage magistergraden alene for, at de derved kunne have deres gang og session over de ældre præster, som ere ældre end dem, ville, at de skulle göre den anordning i deres stift, at ingen præster, selv om han har taget magistergraden, derfor skal gå eller sidde over de andre præster, men at enhver skal have gang og sæde, som han er gammel in ministerio til. R: Sæll. tegn. 32, 91–92, hvor tilföjes: efter hr. cantzelers ordre. O: Original udfærdigelse i Fyns bispearkiv. Trykt efter O hos Rørdam: Kirkelove 3, 365, og desuden hos Engelstoft: Universitetsannaler 1808 2, 177–78. 22. 1651 8. juni. (Hafniæ.) Åb. brev om privilegier for participanterne i Broby værk. Fynske reg. 6, 121–23. Eftersom hr. Anders Bille til Dambsboe, rider etc., for os hafver ladet andrage, hvorledis hand med en del andre vore rigens raad och andre vore gode mend af adel her udi riget hafver ladet anrette et verksted udi vort land Fyen udi synder Brobye, hvor adskillige manufacturer af harnisker, musquetter, pistoler, degener, piker och andet saadant gever kand giøris och forferdiges, och til dend ende huse och verksted der samme steds ladet opsette samt adskillige handtverksmestere hid ind udi riget med stor bekostning ladet forskrifve, som saadanne och dislige gever, hvorpaa her udi riget hidindtil hafver veret stoer mangel, och mand fra fremmede steder med stoer besvering hafver maat indføre, kunde giøre och forarbeide, hvormed pengene kunde blifve her udi landet och geveret paa en kugel och af bedre prøfve kunde forskaffis, os och riget udi fremtiden til merkelig gafn och beste, och paa det saadant et nøttigt verk dis bedre kunde fortsettis och ved macht holdis, hafver forskrefne hr. Anders Bille paa sin egen och forskrefne sine participanters veine af os verit begierendis, vi dennem med visse privilegier och friheder paa forskrefne verk ville benaade, da hafver vi forbemelte Brobyeverkis participanter efterskrefne privilegier och friheder forundt: 1 Når Vedel Simonsen: Rugårds historie 2, 123, meddeler, at Brobyværks privilegier af 28. novbr. 1648 findes i Fynske registre, beror dette på misforståelse. 1 Fynske reg. 6, 36–37 er indtaget participanternes andragende af 28. novbr. 1648 til kongen, og bl. 37–38 er indført kongens svar på andragendet, således som dette gengives hos Vedel Simonsen a. st., men noget privilegium er den gang ikke blevet udstedt. Det er derfor også urigtigt, at ovenstående privilegium »ord for ord er en gentagelse af privilegiet af 28. novbr. 1648, der således ikke eksisterer. I. først, at ingen anden her udi riget skulle vere tillat saadant verk at opsette uden alleniste paa forskrefne verksted udi synder Brobye, saa lenge det blifver udi stand och ved macht. 2. Dernest er dennem bevilget och forundt 200 skippund jern, 100 sintener staal och 100 lester stenkul til samme verkis fornødenhed aarligen toldfri at maa indføre saavelsom ochsaa hvis gever, som her udi riget icke kand af hendis, toldfri at maa udføre. 3. Och saa fremt participanterne ville lefvere lige saa gaat gever och for lige saa gaat kiøb och bie efter deris betalning som andre, och som rigens middel kand tilstrecke at betale, da ere vi tilfreds lige saa gierne at handle med dennem som andre.

23. 1651 9. juni. (Kiøbenhafn.) Frdg. om regeringens førelse, hvis kongen skulde de, inden den udvalgte prins blev myndig. R: Sæll. tegn. 32, 108–110. K: Koncept. T: Samtidigt tryk på 3 blade, signerede A--Aiij. 0: Tysk oversættelse, trykt samtidig på 4 blade, signerede j-iiij. Desuden trykt hos Gøde: »Forordninger 1643–64« sign. Ffij- Ffüj og hos Holberg: Danmarks historie 3, 140–144. Den store omsorg, som vi for vore kiære och tro undersaatters velfærd och rolighed i disse sidste verdens 3 vanskelige skickelser med idelig bekymering bære, hafver gifvit os billig anledning och tilskyndelse at eftertenke, hvorledis med regeringen udi disse lande och riger kunde vorde berammit, sluttit och derefter uryggeligen holdet, om det behager den almectige gud, at os noget menniskeligt skulde paakomme, och hand os fra denne tunge regierings byrde vilde forløfve och hiemkalde før, end voris 10: sonderbare grosse. 2 O tilf.: sonderlich. 3 0: sehr beschwerlichen leuften und zufällen. kiære søn den udvalde printz blef til regieringen myndig och fremvoxen. Det hele land hafver och dertil gifvitt os saa merkelig aarsag, i det de voris och deris velfærd hafver med høibemelte voris kiære søns election1 til regimentet saaledis samlet, forenit och forbundet, at end och voris efterkommeris och den gandske posteritetss vel. stand icke mindre end voris egen os bør at vere i sicte och gange til hierte, och naar saaledis baade om successionen och regieringen i printzens umyndige aar al ting er aftalt och beslutted, saa hafver mand det øfrige den aldvidende gud, som giør al ting vel, at hiemstille och befalle. Hafver derfore i den hellig trefoldigheds nafn saaledis med voris rigens raads gode betenkende, raad och samtycke beslutted och forordned och hermed uryggeligem slutte och forordne, at dersom det den gode och almectige gud behager disse rigers regiering udi saadan tilfald at forandre, da skulde siu af Danmarkis rigis raad udi hans kierligheds printzens umyndige aar, indtil hans kiærlighed indtræder i sin kongelig regiering udi sit 19. alders aar, begge disse rigers regiering forestaae och forvalte, dog al ting udi hans kiærligheds printzens nafn forrette saaledis, at de, som paa de tider udi saadan tilfald ere residerende in loco høieste betiente, skulde med andre rigens raad af alle provincier saa, at de blifver siuf til sammen, saadan høie och alle stender mest anliggende regiering dirigere, och skulde først de eldste udi raadit efter deris orden och sæde med forskrefne de in loco residerende saadan regiment antage, dog at forskrefne de residerende stedse forblifver udi saadan administration, saa lenge interregnum varer. Mens de och provincierne tilforordnede aarligen omvexles hver herredage saa, at dennom succederer andre efter deris alder och sæde, som forberørt er, 10: einhelligen election. 2 T: ganget. 30: mit und neben. Saa fremt trende rigens høieste betiente ere in officio, skal en til dennom af hver provincie forordnis; ere de icke saa mange, skulle flere af rigens raad med dennom regieringen forestaae, saa at da tagis de fleste af den provincie, hvor de fleste rigens raad hafver deris forleninger. Disse siuf rigens velbestilte raad skulde hafve lige ens autoritet och fellets myndighed udi al ting, saa at intet paabiudes eller forrettis, uden det af de fleste er underskrefvet och ei anderledis noget under seglet udstedis. De skulde af samptlige rigens raad hafve fuldmact¹ och høieste myndighed udi rigernis anliggende al ting at forrette fornemmelig udi efterfølgende poster: 1. At de af yderste mact tilhielper den rette religion och augsburgiske confession udi begge riger uforandrit at forblifve. 2. Holde alle rigernis indbyggere ved loug och ret och hver stand ved sine privilegier och lovlig sedvane hielpe at forsvare. 3. Forhøre supplicanter och dennom uden lang ophold svare och gifve deris gode afsked. 4. Hofholdningen och hvad den vedkommer anordne, som det sig bør. Serdelis hafve hans kierligheds education och information udi god act, at hannom tilforordnis gode, dyctige och oprictige 2 hofmestere [och] 3 opvartere och de, som skulde vere udi hans omgengelse, saa hand christelig och vel informeris 5 udi lærdom och lefnet uden ald forargelse. 5. De skulde med begge rigers indtrade, indtegt och udgift disponere, som de agte at forsvare. 6. Disligiste giøre den anordning 6 med alle krigsexpeditioner til lands och vands; hafve tilsiun med fest- 10: gnugsame volmacht. 2 O tilf.: und redliche. 3 Sål. TO. 4 O tilf.: täglich. 5 O tilf.: und unterwiesen. 6 0: die anordning. ninger, floden och militien, som fornødenhed och tidernis tilstand udkrefver. 7. Samptlige rigens raad skulde vere plictige sig at indstille, hvor och naar de af forskrefne regieringsherrer forskrifvis 2. 8. Samme regierings herrer skulde hafve indseende udi al ting til det gemene beste, ramme begge rigers nødtørft och gafn af yderste formue; dog skulde de ingen len eller beneficia, geistlig eller verslig til nogen maae forlene uden med samptlige rigens raads samtycke 4; icke heller noget victigt forrette eller forandre, hvortil rigens raads consens behøfvis. Och ellers udi gemen uden ald privat nytte forholde sig efter den ed, de gud och den høieste øfrighed sorit hafver, och som de for samptlige rigens raad vil vere bekient. Eftersom de aarligen hver herredage skulle giøre dennom skriftlige relation om, hvis efter deris direction er aarit tilforn forrettet, med videre, som de daværende rigens raad efter tidernis forandring eller tilstand kunde befinde riget och det gemene beste beforderligt och gafnligt at vere i fuldmacten at indføre. At dette saaledis fast uryggelig och uforandrit holdis och efterkommis skal, som forskrefvit staar, hafver vi dette med voris Danmarkis riges raad underskrefvit och forseglit 6. 1 O tilf.: und zu erscheinen. 20: gefordert und beruffen. 3 O: conferiren oder verlenen. 4 0: volbort und bewilligung. 5 O: richten und verhalten. 6 I den danske og tyske trykte tekst er rigsrådernes navne meddelt som underskrifter. 1 rækken står plads åben for Hannibal Sehested og Kristoffer Ulfeld. Efter de rigsråder, som have underskrevet håndf. 1648, opføres: Joakim Gersdorf, Henrik Rammel, Mogens Høg, Henrik Rantzow og Kristen Skel.

24. 1651 10. juni. (Hafniæ.) Missive til lensmændene i Danmark om opgivelse af forbudet mod udførsel af byg, arter og boghvede. Sæll. tegn. 32, 110–11. Vid, at vi med voris Danmarkis rigis raads raad och betenkning hafver for got anset at igienkalde och optage den forbud, som paa biug, erter och boghvedis udførelse giort er och hidindtil hafver verit udi act tagen, saa det enhver, indtil anden anordning sker, uforment skal vere at lade udføre, hvor hen dennom self lyster, forbemelte biug, erter och boghvede, mens hvad roug sig belanger, da skal enhver, som forraad deraf hafver och det begierer at udføre, hos lensmanden rictigen angifve, hvormeget rug hand hafver, hvoraf hand siden skal vere tillat di 2 parter at udføre, dog at den tridie igien i landit forblifver, det du och til allis efterretning paa behørige steder i dit len hafver at lade publicere och forkynde. 1 Åb. brev 1650 18. oktober. Forbudet blev fuldstændig hævet ved missive 1651 31. juli.

25. 1651 17. juni. (Hafniæ.) Missive til tolderne i Øresund om, at vi, da vi erfare, at de hollandske skippere, som passere Sundet, besvære sig over, at dem på toldboden affordres I rdlr. for skriver penge og 12 rdlr. til de fattige, ville, at intet må affordres de hollandske skippere, som passere Øresund, enten på toldboden eller til de fattige videre, end de selv godvillig ville udgive. Sæll. tegn. 32, 116.

26. 1651 17. juni. (Hafniæ.) Åb. brev om udførelsen af visitering i Bæltet. Fynske reg. 6, 123–24. Eftersom imellom os och de herrer stater general af de forenigde provincer udi Nederland en forhandling och tractat er opretted, hvad de for dend told och rettighed, som deris undersaater udi Øresund och Belt udrede skulle, os paa visse tider och maade en tid lang gifve och betale skulle, och samme tractat indholder, at vi til saadant dis føiligere med ald ting at stille udi verk med voris obne bref skulle autorisere och myndiggiøre tvende personer, som høibemelte herrer stater general dertil vil benefne, da efterdi af dennem Bertel Hansen, tolder udi vor kiøbsted Nyborrig, och Matias Boldt, visiterer sammesteds, til visiteur os ere recommenderet och benefnt, da hafver vi efter bemelte tractaters lydelse hermed fuldmacht gifvet fornefnte tvende personer, at de hvis samme tractater dennem tillader och tilholder der udi Belt forrette kunde, dog saaledis, at de imod hvis pacta och afskeder, som vi med andre vore naboer och confoedererte hafver, intet tilsteder eller foretager.

27. 1651 19. juni. (Hafniæ.) Åb. brev om, at det landemarked, som hidtil er blevet holdt på en alhede to små mil fra Hjörring på Bartholomæidag, hvor der begås stor uskikkelighed med sværmen, drikken, slagsmål og anden uskikkelighed, efter begæring af borgemestre og råd i Hjörring må flyttes did hen, da de markeder, som hidtil er holdet her die ascensionis 2 og nativitatis Marias, derved hindres, således at Alhedemarkedet og Hjörringmarked die ascensionis herefter holdes på én dag, nemlig 8. dagen efter st. Bartholomæi dag og det 3. marked, som holdtes nativitatis, herefter holdes 3die ugers dag efter st. Mikkelsdag, som indfalder den 20. oktober. Jyske reg. 11, 443–44. 1 24. avgust 2 Himmelfartsdag. 3 8. september.

28. 1651 5. juli. (Kiøbenhafn.) Frdg. om, at enhver, som ikke holder sit udgivne brev, der lyder på maning, straks skal dömmes at stande til rette. R: Sæll. tegn. 32, 122–23. T: Samtidigt tryk på to blade. Forordning 1651 15. juli. Trykt efter Ti P. J. Morsings Kij, og hos Gøde: »Forordninger 1643–64« sign. Ggj. Eftersom nu en tid lang fast til alle herredage erfaris, at en part af adelen, som udgifver deres strenge gieldsbref paa ære och maning, sig dog icke tilbørligen derefter retter, mens hverken sig efter opskrifvelsen med betaling indstiller eller maning efter strenge forplict holder, och det en part deraf formenis at foraarsagis, at mand en tid lang icke første gang, naar derom for os och voris rigens raad hafver verit paastefnet, dømmer dennom at stande til rette efter forordningen, som deris adelige brefve med betaling eller maning icke efterkommer, da paa det credit och strenge forskrifvelser maae blifve udi den tilbørlig act, som det sig bør, och efterdi enhver erlig mand er plictig sit bref och segel at holde, da hafver vi med voris Danmarkis rigis raads raad och samtycke besluttet, at herefter, saa snart nogen, som icke sit bref och segel med betaling eller maning efterkommer, saadant lovlig bevisis och derpaa stefnis, da uden videre dilation at skulde dømmis efter forordningen at stande til rette.

29. 1651 15. juli. (Hafniæ.) Frdg. om vægt og mål. R: Sall tegn. 32, 129–30. K: Koncept. T: Samtidigt tryk på to blade. Desuden trykt hos P. J. Morsing: »Forordninger 1643–55« sign. Kij-iiij, Gøde: »Forordninger 1643–64« sign. Ggij-Ggij. og Paus: Forordninger for Norge, s. 879–81. Eftersom vi erfare den store urictighed, som med maal och vect paa somme steder ganger udi svang, hvorudofver den fattige utilbørligen forurettis och guds vrede, som saadan [falskhed]¹ med største forbindelse truer at straffe, opveckis, da hafver vi med voris rigens raads raad 1 Sål. KT; T tilf.: særdelis. och samtycke saaledis forordnet hermed at skulde forholdis som efterfølger: 1. Først skal ofver alt paa vore och kronens lene, adlens gaarde i kiøbstederne saa vel som paa landsbyerne ingen tønde brugis uden den, som udi størelse, høielse, bredelse och danelse ofver ens kommer med den tønde paa provianthusit her i vor kiøbsted Kiøbenhafn, och til den ende skal saadan tønde med trei løver och korstal brendt til alle lenene forskaffis, hvorefter alle andre¹ tønder, som skal vere tilladt at brugis, [skal giøres och rettes] 2, Ribertønde undertagen. 2. Skulde och alle skepper saaledis lignis och rettis, saa at enten 5. 6. 7. 8. eller flere skepper, eftersom de udi hver provints ere brugelige, saadan en tønde fylder, dertil med skulde de vere lige høie, brede och dybe och udi kiøbstederne brendte och ingen uden de, som ere brendte, tilstedis [at brugis] 3. 34. Och paa det ald ubillighed udi maal kand forekommis och afskaffis, skal ingen vere forment, som selger eller yder korn, med it ret strygetræ self at stryge enten tønde eller skeppe, som maalis med, och intet topmaalis af rug och biug uden pundetønde och pundeskeppen, naar landgilde ydes udi vore lande Sieland, Skaane, Fyen och Smaalandene. 4. Ingen maa bruge anden maal eller vecht at maale eller veie ud med, end hand bruger at maale eller veie ind med. 5. Skal ofver alt paa hver radstue findis en sielands alen, en bismer och en pundevecht, som enhver skal hafve mact och frihed til at prøfve det maal och vecht med, som hannom udi kiøbstederne vederfaris. 1 T forbig.: alle. 2 Sål. T. 3 Sål. T. 4 § 3 skal ikke anvendes i Jylland, se missive 1651 1. avgust. 6. Skal och vere lensmanden frit for saa tit, hand det got och nødigt eracter, udi borgernis huse at lade efterse, hvad maal de bruger. 7. I lige maade skulde accisemesterne udi kiøbstederne vere tiltengt at gifve act paa, om nogen anden maal brugis end den, som nu er tilladt; hvis och anderledis befindes, da plictig vere øfrigheden det at angifve. 8. Borgerne skulde vere forplict hver aar deris vegt och maal tvende gange, nemlig til paaske och Martini paa raadhusit at fremvise, om det saa lovligt och ret er, som det sig bør efter denne voris anordning. Befindis nogen at hafve eller bruge anden maal eller vegt end som hermed er tilladt, da at actis for en falskner och hafve sin boeslod forbrut. 9. Findis saadan forseelse hos lensmendene eller adelen at foregaa, straffis derfore efter voris och Danmarkis rigis raads sigelse. IO. I ligemaade skulde alle tønder, som salt med maalis, lignis och rettis efter den tønde, her i vor kiøbsted Kiøbenhafn anordnis at skulde brugis.

30. 1651 31. juli. (Hafniæ.) Missive til lænsmændene i al Danmark om, at vi i tilslutning til vort brev om, at de, som have forråd af rug, kun må udføre de to parter deraf, nu med vores Danmarkes riges råds råd og betænkende have anset for godt, at også den tredjedel af rugen at lesgive, således at den også må udføres.

Sæll. tegn. 32, 140. 1 Missive 1651 10. juni.

31. 1651 1. avgust. (Hafniæ.) Missive til lensmændene i Jylland om, at den tredje post i den forordning om mål og vægt, som er tilsendt dem, kun skal forstås om de deri specificerede provinser og ikke om Nörrejylland, hvor der skal forholdes med landgilde som af arilds tid. Jyske tegn. 12, 373. 1 Frdg. 1651 15. juli § 3.

32. 1651 1. avgust. (Hafniæ.) Åb. brev til bønderne over alt Danmark, hvem de end tilhøre, om, at vi... med motivering som i åb. brev 1648 26. juli (no. 356) have eragtet for godt at påbyde dem en almindelig pengeskat og landehjælp, som skal erlægges i rigsdaler in specie til Martini förstkommende¹. Sæll. tegn. 32, 142–44. 1 Skattens störrelse, bestemmelser om opkrævning, fritagelse og fremsendelse gives i evrigt som i åb. brev 1649 1. septbr. (no. 413). Om skattens bevilling se Kristen Skels dagbog i Dsk. mag. III 4, 128.

33. 1651 5. avgust. (Hafniæ.) Åb. brev til købstæderne i Danmark om at betale en hjælp i rigsdaler in specie til förstkommende Martini; fra København leveres den med halvdelen til landkommissarierne på Sælland og halvdelen på rentekammeret, fra de øvrige købstæder til lænsmændene ¹. Sæll. tegn. 32, 146–48. Trykt herefter hos O. Nielsen: 1 Brevet er i øvrigt stemmende med åb. brev 1649 1. septbr. (no. 414), medens drengeskattens ligning i København först fastsættes lige som fra de andre købstæder, og borgemester og råd s. st. samtidig Københavns diplomatar. 5, 343–44 fik missive om dens afløsning med de sædvanlige 300 rdlr. (a. st. 155, trykt hos O. Nielsen: Københavns diplomatar. 5, 344). Fortegnelse over de enkelte købstæders skat findes i tillæg.

34. 1651 5. avgust. (Hafniæ.) Åb. brev til præsterne i Danmark om hver at betale en hjælp af 4 rigsdaler in specie, dog i Bleking (Bleginde) kun 2 rdlr., inden förstkommende Martini". Sæll. tegn. 32, 155–56. 1 Brevet lyder i øvrigt som i åb. brev 1648 26. juli (no. 357).

35. 1651 5. avgust. (Hafniæ.) Åb. brev til kapitlerne i Danmark om, inden Martini dag förstkommende, at erlegge en hjælp i rigsdaler in specie, som fremsendes til landkommissarierne, dog leveres fra Roskilde kapittel halvdelen på vort renteri¹. Sæll. tegn. 32, 149. 1 Hjælpens störrelser og beregning angives ligesom i åb. brev 1649 1. septbr. (no. 416).

36. 1651 13. avg. (paa vort slot Kiøbenhafn). Toldrulle for hele Danmark. T: Told-Rulle, Huor efter Tolden ofver ald Vort Rjge Danmarck skal Oppebergis, Cum gratia et Privil. Ser. Reg. Maj. Tryckt udi Kiøbenhaffn, Aff Melchior Martzan. Anno M.DC.LI., samtidigt tryk på 27 blade med signatur A-Güj. 0: Belangende accisen : afsnit VI i toldrulle 1655 1. septbr., se nedenfor. Eftersom vi er kommen i erfaring, at de mange slaugs toldruller oc forordninger om toldens oppebørsel udi vort rige Danmark, som tidernis forandring hafver medført oc tid efter anden er udsteddet, skal foraarsage adskillige irringer oc misforstand saa vel for toldofficirerne som oc de traficqverende, i det at de paa mange steder icke hafver vist at finde dennem eigentligen, hvad enten ret skulde oppebergis eller udgifvis. Da paa det saadan irring oc misforstand kunde blifve afskaffet, hafver vi denne leilighed med vor Danmarkis rigis raad ofverveiet, oc alt det, hvor efter tolden ofver alt udi vort rige Danmark saavel af indlendske saa oc fremmede af ind- oc udgaaende vare herefter skal annammis oc oppebergis, dend traficqverende saa oc toldofficererne, som tolden skal forvalte oc oppeberge, sampt oc alle med tolden ellers hafver at bestille, til efterretning udi en formlig toldrulle ladet forfatte oc mange poster voris kiere tro undersaatter til gode oc beste moderere, hvoriblant ocsaa er anset de materialia, som fra fremmede steder indføris til manufacturernis brug sampt de manufacturer, her i riget allerede i gange er oc giort blifver oc derimod saadanne fremmede manufacturer ladet forhøie, oc om skiønt vi vel hafde aarsage tillige met at forhøie alle andre fremmede manufacturer, som her i riget blifver indført, oc her lige saa vel som paa andre steder kunde giøris, som icke andet foraarsager, end pengene af riget bortgaar oc undersaatterne dend fortieniste, som nu fremmede niuder oc vi heldst forundte vore egne, betagis, saa hafver vi dog saadant icke villet giøre paa en gang ansøende, at mange icke ere af de middele, at de manufacturverke strax skulde kunde bekoste oc anrette, mens os det frembdelis, oc eftersom vi kand formerke, voris undersaatters flid oc vindskibelighed til manufacturers stabiliering, forbeholden, at vi da de fremmede manufacturer vore egene undersaatter til beste kand forhøie oc de hiemgiorte derimod moderere oc forlindre, hvorfore vi oc vil hafve advaret oc formanit bemelte vore kiere undersaatter, at de forderligst sig ville beqvemme en hver efter formue saadanne manufacturverke, som riget oc den gemene mand behøfver oc uomgengelig sielfver skal hafve at stille udi verk, at vi icke skulde tilnødis fremmede dertil frihed at gifve. Belangende dend told, som nogle aar er oppebaaren af hvis provincierne her i riget imellom ført er, hafve vi vore undersaatter til forlettelse hermet oc villet afskaffe, vil oc at bemelte vore undersaatter, som vare igiennem Sundet oc Belten herind bekommer eller her af riget udskiber, for samme døergaaende strømmetold skal være fri, for saa vit de landtolden her i riget betaler, mens skiber de igiennem Sundet, som kommer oc gaar til oc fra fremmede steder, deraf betaler de strømmetolden efter toldrullen; kramb oc andre efventyrske vare, som landverds til offentlige markeder oc forsamlinger oc ellers med postbudene indføris, der med forholdis saaledis, paa det at fremmede oc postbudene deris reise oc vei uden lang ophold passere kunde oc de hos dennem hafvende vare betiden til markede bringe, skal herefter varene paa første toldsted angifvis, samme steds medtage fra tolderen en bevis paa packerne oc hvad der udi findis, saa vit mueligt at specificere, oc skal samme packer oc hvad derudi være kand af tolderen forseglis oc saa met samme bevis fremføris for tolderen paa den sted, varene hen destinered er, at de der af toldbetienten kand aabnis oc efterses oc da tolden af hvis, som solt blifver, betale, resten føris fri ud igien. De vare, som en gang udi indgaaende fortollet er, er siden fri, oc skal dermed ald anden hidindtil sedvanlig told oc derpaa til dato udgangene toldruller hermed gandske være ophefvit oc afskaffet, oc tolden herefter til videre anordning udi vort rige Danmark alleniste oppebergis udaf indførende vare paa den sted, de først indkommer, oc udførende vare, hvor de først udskibes, som efterfølger: Indlendske Udlendske Kron. Com. Kron. Com. rd. sk, rd. sk. rd. sk. rd. sk. 1. I. En oxe af Skaane oc Blegind En oxe af Sieland, Jydland oc Fyen.... En hest af Skaane efter maalet... 8 00 8 H 11/2 11/2 52 32 24 52 32 24 Indlendske Kron. Udlendske Com. Kron. Com. P. rd. sk, rd. sk. rd. sk. rd. sk. 51/2 24 212 32 24 52 24 24 212 32 24 24 . . . . 24 21 24 . . . . 212 24 En hest af Sieland, Jydland oc Fyen efter maalet En hest af Skaane under maalet.... En hest af Sieland, Jydland oc Fyen under maalet.. En hest, som udføris af Blegind oc Baadsted under maalet.. I . 8 9 6 12 I 20 24 12 4 IO 6 12 33 8 IO 6 88 4 30 18 44 16 IO . . . . . 12 6 . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 15 2. En tønde fremmet hvede. En tønde fremmet boghvede

En tønde fremmet rug. En tønde fremmet fint sictet hvedemel..... En tønde gemen sictet hvedemel ..... En tønde fremmit fint sictet rugmel En tønde groft fremmit rugmel En tønde fremmit biug eller malt.... . . En tønde fremmit havre. En tønde fremmit erter. En tønde indlendske hvede En tønde indlendske boghvede

En tønde roug En tønde indlendsk hvedemel 4 88 S 2 3 2 4 3 98 6 IO I 2 3 I 80 0 80 3 4 4 . . . . 2 + 4 IO 3 21 0 Indlendske Kron. Com. Udlendske Kron. Com. rd. sk. rd, sk. rd. sk. rd sk. 4 2 En tønde indlendsk sictet rugmel En tønde indlendsk groft rugmel En tønde biug eller malt. En tønde indlendske I I 22 . 6 . 2 2 erter.. 6 3 En tønde bønner 2 I En tønde indlandsk havre..... I I En tønde vicker 2 1 2 8 3 3 33 3 3 5 45 . . . . . I S 0 S 10 5 366 2 21 . . . . . 1 2 4332 5 4 +2 2 I 3 2 I 24 24 . . IO 0 3 36 18 1/2 En tønde hirsegryn En tønde boghvedegryn. En tønde biuggryn En tønde hafvergryn... En tønde hvedetvebak. En tønde fine rugtvebak. En tønde skibsbrød ... 3. Kiød, flesk, tallig oc andre fede vare. En skippund adskilligt fremmit sødemelksoest. 1/2 Et skippund fremmet grøne oest Et skippund indlendske oest Et skippund fremmet vox. Et skippund indlendisk VOX Et skippund lius En fersk oxekrop til skibsbehof

En tønde saltet oxekiød. En tønde faar eller buckekiød

I 1\2 . 3 32 2 4 +32 12 1/2 6 36 . 18 . 5 . 11/2 IO . 1/2 5 11/2 . 11/2 . . 30 1/2 40 10 . 44 6 . 4 . . 18 12 96 12 6 I . IO I 12 28 8 Indlendske Kron. Com. Kron. rd. sk. P. rd. sk. rd. sk. Udlendske Com. sk. rd. 99 . 18 88 18 . . . 6 12 66 . 20 36 . . IO 18 30 . 18 . 9 12 . 566 15 . . . . IO 96 4 228 En tønde islandsk lammekiød eller andet slaugs. En tønde diurkiød .. Forstaais om kiødet, naar det indføris, ellers maa intet kiød udføris uden det, som kommer fra Island.

En tønde gaasekiød eller kraas.... Et skippund røget flesk eller skinker...... Et skippund grønsaltet flesk... En tønde kallun En tønde hierteslag En tønde saltet eller røget oxetunger ... En tønde svinehofder, rygger eller fødder, røget eller saltet. En tønde smør 12 12 14 14 24 24 20 12 16 8 . . 4 24 12 12 . . . . . . 6 24 15 24 14 20 15 IO 12 18 9 . . 24 32 16 1/2 ⋅ En tønde svineister.. 20 IO 30 En tønde skier tallig 32 IO 1/2 En tønde rue tallig 18 8 26 En tønde islandsk tallig. 28 1+ 42 En tønde kiøckenfet En tønde islandsk tran. En tønde grønlandsk tran. En tønde norsk tran .. En tønde fremmit skier honning... En tønde indlendsk honning

En amme lisbons olie En amme lienolie. 20 IO 14 16 8 I 2 . . . . 30 20 24 32 32 . 16 1/2 . 28 84 40 24 . 14 20 22 12 42 1/2 IO .. 36 20 30 18 Udlendske Kron. Com. rd. sk. . P. rd. sk. 18 I 2 12 12 . 9966 3 9 4 4. Saltet, tørre oc ferske fiske. En tønde flamsk sild .. En tønde skotsk sild .. En tønde norsk sild... En tønde skaansk sild. En tønde jydske sild .. En tønde fremmit røget sild..... En tønde indlanske røget sild Et straa hollandske bykling.

Et straa engelske bykling. rd. Indlendske Kron. sk. rd. 4C 12 28 88 9 9 S P . . . Com. sk. 0 + 3 3 6 80 4 3. 2 I 3 2 I Et straa engelske spryt. I I 32 3 . . 2 2 I Et straa holsteinske bretling... . I I 2 I En tønde saltet lax 20 IO En otting støer 3 2 55 30 En tønde torsk En tønde grasey. En tønde makrel 6 3 +8 2 96 . 16 2 4 I 2 36 En tønde kabelaw. 3 IO En tønde saltet langer. 8 12 6 En tønde saltet aal Ferske aal, som udføris til fremmede steder... Ferske fiske oc sild, som fra fremmede steder indføris... .. 16 24 12 6 pr. c. 2 pr. c. 8 pr. c. 4 pr. c. 2 pr. c. I pr. c. 3 pr. c. 11 pr. c. 100 stycker røget eller tørre aal 4 2 6 . 3 En tønde hornfisk 4 2 6 . En tønde saltet helt... En tønde røget helt... En tønde helleflynder.. IO 5 IO 5 . I 2 16 16 8 3688 Indlendske Kron. Com. Udlendske Kron. Com. rd. 948 6 sk. rd. sk. rd. sk. rd. sk. 231 I 3 6 . 4 2 I 3 2 2 4 +2 En tønde sundemager. En tønde saltet hvilling. En tømmer tørre giedder. En tømmer tørre brassen. En tønde saltet kuller. En tønde ferske oesters. En fadtkens indsyltet oesters En tønde skrufve fisk.. En tønde sporder... En tønde nacker En kiste raf.. 38 I st 4 42 12 . . . 20 I 2 24 22 12 16 ⋅ 81 891 16 4 IO 16 58 24 I 1268 12 Et skippund berger eller Norlands fisk..... Et skippund rundfisk.. Et skipp. islandsk grof fisk. Et skippund tidtling 16 14 46 16 20 Et skippund klipfisk 16 Et skippund bunkefisk. 12 Et skippund tørre langer. 20 22 88 89880 I 2 24 20 10 24 12 30 15 24 12 18 30 2 20 252052 IO 15 I. 3 . . . . . . . 2 6 I 4 I 3 432 TI . 32 I 50 200 16 En vaag skruffisk 100 stycker saltet eller laget flynder 100 stycker tørre flynder. En snes rocker 100 stycker saltet eller laget hvilling 100 stycker tørre hvilling. En hel fadtkens negenøien... . En fadtkens andsiøges. En tønde lynborgersalt. En tønde indlandsk smaat salt En spegelax En fersk lax. 4 321 21 280 36 3 16 32 32 2 5 I I I 32 16 O . . . 321 I Toldrulle 1651 13. avg. Udlendske Com. P rd. sk. rd. sk rd. sk. Indlendske Com. rd. sk, 5. Adskillige vare oc fruct. En tønde svensk eller andit fremmit beg.... 8 4 12 6 53 . 96 IO 32 74 34 58 3 2 I 2 5 3 I I 16 32 32 . 24 8 En tønde indlendsk beg En tønde svensk tiere En tønde norsk tiere.. I tønde gullandsk tiere. En tønde vedaske Et skippund fremmit potaske

Et skippund indlendske potaske.... Et skippund hollandsk eller andet fremmit grøn sæbe .... En tønde indlendsk grøn sæbe 100 pund fremmit hvid sæbe.... 100 pund indlendsk hvid sæbe.. En tønde sennepfrøe .. 12 . . 16 12 En tønde haselnødder. 1000 valnødder.... 100 pund castanier 8 20 . . 4 . 12 36 20 4 30 30 . . IO 15 5 16 6 . . . IO 12 36 12 8 18 16 28 2 I 12 6 18 838 2 I En tønde fremmet ebel eller perer En tønde fremmet kirsebær...

En tønde fremmit rover. En tønde indlendske ebel eller perer... En tønde indlendske kirsebær 6 2 2 . 40 . 12 20 3 2 3 . I . . 9 I 9 3 . . . 3 3 . 6 4 +2 2 + Indlendske Udlendske Com. Kron. Com. Kron. rd. sk. rd. sk. rd. sk. rd. sk. 2 I 2 2 I 3 33 . 2 22 2 I 3 2 2 I . 3 2 I . 436 32 11 IO I I 210 2 36 . . . 2 23 I + 2 3 9 4 30 15 2 pr. c. I pr. c. 2 pr. c. I pr. c. 3 pr. c. 3 pr. c. 1/2 pr. c. 1/2 pr. c. 16 8 24 12 . 4 2 3 2 I 3 I I 11/2 11/2 f 5 tønde indlendske En rover.... En tønde pastenacker, peberroed eller andre gule røder 100 rødebeder En skok fremmit hvid eller rød kohl .... I lispund fremmit tørre ebel eller perer... Et lispund fremmit tørre kirsebær ..... 100 reb fremmit løg 100 pommerantser 100 limonier I oxehoft indsyltet limonier

I otting indsyltet agurker. Alt andet fremmit fruct der af gifvis..... Oc af indlendsk gifvis . I pund fin tobak I pund gemen tobak.. I dutzin tobakspiber I dutzin kort..... I ris fremmit fin hvid papir..... I ris gemen fremmit papir... .. I ris fremmit blaa eller graa papir Alle bøger sampt papir til bogtryckeri er fri. I ris indlendsk hvid, graa eller blaa papir. 1000 pennefiedere 4 3 . 2 6 3 2 5 . 3 2 I 3 2 6 30 I 12 4 2+ . I 3 Indlendske Kron. Udlendske Com. Kron. Com. rd. sk. rd. sk. rd. sk. rd. sk. En balle hollandsk canifas eller seigeldug.... I balle frandtz canifas eller seigeldug....... I balle lybsk seigeldug. I balle indlendsk seigeldug.

Et skippund engeskier. Et skippund fremmit allun

Et skippund indlendsk allun... Et skippund fremmit fictril ..... I skippund indlendsk fictril ... En centner svofvel, som indføris. Mens maa icke udføris uden det, som kommer fra Island, med mindre det ved ser mandat forbiudes.

Et skippund salpeter, som indføris Maa ei udføris. Et centener byssekrud, som indføris Maa ei udføris. 100 allen indlendsk vadmel

100 par islendske strømper

100 par islendske vandter.

1/2 +2 24 1/2 6 1/2 20 1/2 20 36 12 1/2 280 24 12 24 . 32 22 12 40 00 20 40 10 20 . . . . 20 1/2 10 20 IO IO 5 20 20 . . IO . 1/2 . . . . 24 24 12 . . 42 44 34 24 . 16 96. . 24 12 24 112 6 30. 15 IO 25 15 1/2 16 32 I 16 . 8 . 8 4 . . 1/2 20 . IO 12 . 9 Indlendske Kron. Udlendske Com. Kron. Com. rd. sk. rd. sk. rd. sk. .rd. sk. 4 pr. c. 2 pr. c. 6 pr. c. 3 pr. c. 2 Adskillig nyrenbergiske, augsburgiske, frandtz, engelske oc dantziger vare af skilderier, speigel, puppentøig oc alle andre efventyrske kramvare deraf gifvis 6. Hør oc hamp. Et lispund fin hollandsk eller frandsk heglet hør Et skippund fin heglet seckehør...... Et skippund fin seckehør. Et skippund treibaandshør...

Et skippund pater noster, memmelske farken eller anden slags hør Et skippund blaar. 4 32 24 22 15 En tønde hørfrø . . . . 16 1/2 12 8 9 3 24 32 16 26 30 . . 15 40 2 IO 4 45 IO 4 080 20 52 16 3 80 . 2 76 . 6 2 . . + 2 15 50 En tønde hampefrø Et skippund hørgarn, naar det indføris Et skippund blaagarn, naar det indføris. . Et skippund ren hamp. Et skippund pashamp Et skippund fremmet kabelgarn. Et skippund indlendsk kabelgarn. Et skippund groft fremmit tougverk Et skippund groft ind- I 32 1/2 3 . O .86 . 5 5 3 16 1/2 20 12 . 11/2 . . . . . 15 5 . 20 162 16 . . . d 24 + 8 8 32 S Indlendske

Udlendske Com. Kron. Com. Kron. Id. sk. P. rd. sk. rd sk. rd. sk. lendsk tougverk, som udføris... . Et skippund fremmit smaat skibsløbende redskab

Et skippund indlendsk smaat skibsløbende redskab, som udføris . . . . Et skippund ald andet fremmit skibs- saavelsom fiskeredskab, deraf gifvis..... Et skippund indlendsk skibs- saavelsom fiskeredskab, deraf gifvis .. 100 pund verk eller drift. 7. Hummel. Et skippund prydsk hummel... . 1/2 1/2 15 15 15 52 . . . 5 20 24 5 1\2 . 16 20 24 1/2 16 51 . 32 16 1/2 Et skippund hollandsk 28 . 14 . hummel Et skippund meckelborgiske, bremmerske, brandenborgiske oc ellers anden fremmit hummel. Et skippund indlendsk humle Et skippund svensk humle. En tønde fremmit humle. 8. Kaaber, messing, tin, bly oc des arbeide. Et skippund gaar kaabber, som indføris 1/2 56 36 28 . 20 3 32 24 +4 24 1/2 1/2 . 16 14 +3 . 80 6 32 . . . . 32 28 . . 8 32 8 32 82 32 16 32 20+ 32 16 4 16 1/2 32 Indlendske Udlendske Kron. Com. Kron. Com. dr. sk. dr. sk. dr. sk. dr. sk. 1 I I 32 . 2 1/2 16 20 . IO 25 35 . 12 I 33 32 32 22 1/2 16 1/2 16 1/2 32 16 1/2 24 24 I I 20 22 30 14 8 24 1/2 32 42 Oc naar det udføris. Gammel kaabber maa icke udføris. Et skippund gammel kaaber, som indføris Et skippund kaaberplader, som indføris . . Oc naar det udføris... Et skippund kaaber giort i arbeide, som indføris, deraf..... Oc naar det udføris... 2 Et skippund metal eller kaaberstycker, som indføris

Maa ei udføris. Et skippund ny ugiort messing, som indføris, deraf Oc naar det udføris... Et skippund messingplader, traad oc ald andet giort messingsarbeide, som ved vect 8 I 20 1/2 7 7. 40 10 1/2 30 240 40 32 10 12 32 22 16 1/2 6 24 24 selgis, deraf naar det indføris.... E I I 20 22 30 14 7 Oc naar det udføris 32 . 16 1/2 24 Et skippund gammelt ubrugeligt messing maa icke udføris, mens naar det indføris. Af alt andet fremmit giort messings kramvare eller arbeide gifvis . . . Oc af det, som her i riget er giort. 32 . 16 1/2 . 24 14 pr. c. 5 pr. c. 20 pr. c. 10 pr. c. 32 16 1/2 24 . Udlendske

Et skippund hollandsk eller dantziger garmei. Fin nyt ugiort tin maa icke udføris, mens naar det indføris, af skippundet

Gammelt ubrugeligt tin maa icke udføris, mens naar det indføris, af skippundet... Et skippund engelsk tin giort i arbeide...... Et skippund andet fremmit tin giort i arbeide. Oc af ald indlendsk tinarbeide... . Et skippund fremmit rullebly, som indføris. Et skippund indlendsk rullebly... Et skippund klompebly. 9. Jern oc jernvare. Et skippund norsk stangjern...

Et skippund fremmet stangjern Ousmund maa icke udføris; føris noget ind, være gandske toldfri. En centener fremmed staal En centener indlendsk staal Et skippund fremmed jernanker rd. Indlendske Kron. 1/2 sk. 1/2 22 32 20 . Com. Kron. Com. rd. sk, rd. sk. rd. sk. P. . . 1/2 I I 16 1/2 IO . 30 16 1/2 32 32 1/2 40 32 10 12 6 24 15 2/3 pr. c. pr. c. 11/3 pr. c. 2/3 pr. c. I 40 40 88 I 2 16 20 8 1/2 IO 2 . . 46 8 IO . . . . I 9 IO 16 8 24 24 30 I 2 15 4 . 12 6 2 I 4 24 12 . 32 . 2 16 Indlendske Kron. Com. rd. sk. rd. sk. Udlendske Kron. Com. Et skippund indlendske jernanker Et skippund fremmede jernstycker, som indføris

Et skippund jernstycker, som i Norrige er støbt. Andere maa ei udføris. Et skippund fremmede jernkugler Et skippund indlendske jernkugler Af fremmede harnisker, musqveter, banteler, pistoler, picker, sidegewehr samt ald anden munition, som bruges i krigen, gifvis til...... Oc af forbemelte, som 6 3 rd. sk. rd. sk. PP. . 0 . 5 112 10 1/2 20 2 40 I 20 16 . 24 24 12 8. 80 I 40 1/2 IO 2 7 3 . . IO I . . 6 14 pr. c. 6 pr. c. 20 pr. c. IO pr. c. I pr. c. 1/2 pr. c. her i riget er giort... 2/3 pr. c. 1/3 pr. c. Mens det, som giøris paa Brobyverk af samme slags oc vorder udskibet, skal tillige med hvis materialier, der til behøfvis, oc blifver indskibet efter privilegierne, være toldfri. Et skippund norsk jernkackelofn

Et skippund bremers kackelofn

Et skippund svensk kackelofn

Et skippund fremmed spiger eller søm..... Et skippund indlendske spiger eller søn..... 5 2 . 7 3 I 40 1/2 IO 2 . I I IO 46 11/2 IO 1/2 30 O 21/2 30 IO I 20 4 . 6 . . 16 2 . 8 Udlendske Com. Kron. Com. P. rd. sk. rd. sk. rd. sk. Indlendske Kron. rd. sk. Et skippund fremmet staaltraad Et skippund indlendske staaltraad... 100 blader fremmet for- 3 30 I 40 42 30 2 40 10 14 6 20 IO tinnet blik 1/2 4 . 44 24 1/2 30 40 100 blader indlendsk fortinnet blik 3 I . + 2 100 blader fremmet sort blik.... 40 40 . . 18 1/2 IO . 30 I . 4 20 . 34 2 I 20 12 . . . . I 9 +4 24 . I 1/2 IO . 40. 2 1/2 30 I 2 100 blader indlendsk sort blik..... Et dutzin fremmede korn- 3 leer eller skæreknifve. 1/2 30 Et dutzin indlenske kornleer eller skæreknifve. Et dutzin fremmede segeler.

Et dutzin indlendske segeler

Et dutzin fremmede hegeler

Et dutzin indlendske hegeler.... Et dutzin fremmede uldkarder... .. Et dutzin indlendske uldkarder... . Af alt andet fremmedt giort jernarbeide eller smaa krambvare gifvis. Oc af alt det her i riget er giort 10. En lest engelske stenkul. En lest skotske stenkul. 4 28 I 1/2 6 28 IO 0 I I . 3 20 I . . . + . 40 40 440 40 2 20 2 I 12 14 pr. c. 6 pr. c. 20 pr. c. 10 pr. c. 2/3 pr. c. 3 pr. c. I pr. c. 1/2 pr. c. 20 16

8 En lest indlendske stenkul fri. 11. Fiedre oc dun. Toldrulle 1651 13. avg. Indlendske Udlendske Kron. Com. Kron. Com. rd. sk. rd. sk. rd. sk, rd. sk. Et skippund fremmet fiedre.... 30 16 46 24 Et skippund indlendske fiedre I 1/2 11/2 3 ort J1 Et skippund fremmede dunfiedre. 1/2 IO 30 1/2 40 1/2 . Et skippund indlendske dunfiedre... 1/2 10 1/2 29 I 35 I 20 En tønde uren eiderdun. 16 8 24 12 . Et pund ren eiderdun, . 6 . 18 IO 1/2 IO . 1/2 32 40 I 30 240 24 1/2 44 12 S 40 20 1/2 IO . 30 1/2 IO 129 152 16 1/2 26 30 132 613 som udføris ..... Naar det indføris, er det fri. 12. Uld oc giørn. Et skippund fremmed fin uld .... Et skippund fin indlendsk uld .... Et skippund fremmed gemen uld.... Et skippund indlendsk gemen uld..... Et lispund giørn oc tviste. Et lispund bomuld... 13. Foderverk oc pelterie. Et par gode sabeler Et par fodersabeler En tømmer hermelin . 12 En mandtel sabelbuge. 112 10 Et losseskind. .. 1/2 32 40 I 24 1/2 12 S 40 20 1/2 IO 30 O 40 20 1/2 IO 30 O 1/2 30 2 40 I 20 O 32 16 1/2 24 Indlendske Kron. Com. Udlendske Kron. Com. rd. sk. rd. sk. rd. 4 2 6 91. sk. rd. . ±3 sk. En tømmer graaverk En mandtel graaverksbuge

4 En felfros 4 22 6 6 En biørnehud 4 2 6 333 Et ulfskind..... 4 2 6 3 Et par maarskind 4 2 6 Et befverskind.. 2 I 3 32 3 Et fremmet refveskind 2 3 2 Et islandsk sort eller hvit refveskind ... 2 I 3 2 Et islendsk refveskind Et odderskind 22 I 3 2 I 3 2 Et sort vildkatteskind 2 I 3 2 Et graat eller broget katteskind 2 I 3 2 Et tømmer kaninskind. En degger farfvet lamme- 2 I 3 2 skind med ulden 4 2 6 . 3 Af alt andet fremmed foderverk eller pelterie gifvis...... Oc af indlendske 2 pr. c. 2 pr. c. I pr. c. I pr. c. 3 pr. c. 3 pr. c. 11 pr. c. 112 pr. c. 14. Huder oc skind. 1/2 24 12 24 36 16 8 24 12 16 8 . 24 16 . En fremmed bered elendshud En uberedt elendshud En degger fremmed saltet oxehuder En degger fremmed saltet kohuder.... En degger indlendske saltet oxehuder ...... En degger indlendske saltede kohuder...... 8 30 16 I . . 4 15 8 . . . 12 35 24 4* . . 8 13 I 2 Indlendske Kron. sk. Udlendske Kron. 7. rd. Com. Com. PP. rd. sk. rd. sk. rd. sk. . 5 3 . . . . . IO 15 5 . 8 IO . . . 30 15 5 12 15 24 . . . . . . . + 80 . 1 I 8 8 2 . 3 12 2 I 3 En degger fremmed tørre oxehuder En degger fremmed tørre kohuder. En degger indlendske tørre oxehuder....... En degger indlendske tørre kohuder ...... En degger fremmede uberedde hestehuder . . . . En degger indlendske hestehuder En degger fremmede kalfskind En degger indlendske kalfskind En degger fremmede uberedde rinschhuder. En degger fremmede tilgiorde rinschhuder ... En degger indlensk uberedde rinschhuder.... En degger indlendsk beredde rinschhuder.... En degger fremmede buckeskind... En degger indlendsk buckeskind... 10 10 5 20 20 IO 8 16 I 2 3 4 5 9 2 . 2 . 3 I 2 . . . .5 3 I 9 3 . 3 2 8 . 4 4 2 En degger fremmede gedeskind 2 I En degger indlendsk gedeskind En degger fremmed faarskind med ulden ... En degger indlendiske faarskind med ulden.. 3 9 + 3 3 . 6 . . . . 2 I 4 2 5 3 . 9 2 3 . 2 3 Indlendske Udlendske Kron. Com. Com. rd. sk. rd. sk. rd. sk. rd. sk. En degger fremmed klippede faarskind En deggerindlendsk klippede faarskind...... En degger fremmed lamskind med ulden..... En degger indlendsk lamskind med ulden En degger fremmed klippede lamskind...... En degger indlendsk klippede lamskind.... Et par rydske huder eller jufter..... En hud fremmed pund eller saaleleder ..... En hud indlendsk pund eller saaleleder.... En hud fremmit ofverledder ... En hud indlendsk ofverledder

100 pund fremmit affald... . 100 pund indlendsk affald... .. En deger fremmet cordevan...

En deger indlendsk cordevan

Et skippund smack... I . I 2 2 I 3 . . I 2 I I 2 I 2 I 3 2 1/2 . 11/2 1/2 I I 2 I + 2 20 IO 20 . . . . + 12 6 +24 5 3 3 9 I 2 I . IO. 5 IO IO En deger engelsk ledder. IO 80° 4 5 5 En deger farfvit saffianskind

I deger fremmit sembsleder.

. . . + 6 3 30 16 30 266 12 16 16 30 15 36 . 3 . 0 . . . . . . . . . . 3 3 2 16 80 50 16 8 IO IO 18 5 54 En deger indlendsk sembsleder. . Af alle andre fremmede huder eller skind, som indføris: Af det uberede Oc af det tilberede Iligemaader af det, som her af riget uberedt Indlendske Kron. rd. sk, 3 Udlendske Com. Kron. Com. PP. rd. sk. rd. sk. rd. sk. 2 5 3 I pr. c. 1/2 pr. c. 12 pr. c. 2 pr. c. I pr. c. 3 pr. c. I pr. c. 1/2 pr. c. blifver udført 2 pr. c. I pr. c. 3 pr. c. 112 pr. c. Oc af det tilberedt, naar det udføris I pr. c. 1/2 pr. c. 1 pr. c. I pr. c. 15. Tømmer oc trælast sampt brendeved oc trearbeide. Af ald fremmit skibs- eller husbygningstømmer oc planker ... Ingen skibs- eller egetømmer, ei heller baandstager maa udføris. Alle slags fremmit fyr- oc grantømmer, planker, bord, deler, ennebær oc baandstager, deraf. Af alle findske oc deslige trevare Af ald fremmit snediker-, dreiger- oc bildsniderarbeide

skifver, af tresurer, sengesteder, cantorer, kister, skriner, stoler eller hvad nafn, det hafve kunde I pr. c. 1/2 pr. c. 2 pr. c. I pr. c. I pr. c. 1/2 pr. c. 2 pr. c. I pr. c. I pr. c. pr. c. 2 pr. c. I pr. c. 6 pr. c. 3 pr. c. 8 pr. c. 4 pr. c. Indlendske Udlendske Com. Kron. Com. Kron. rd. sk. rd. sk. rd. sk. rd. sk. I pr. c. 1/2 pr. c. 4 2 . 2 pr. c. | 6 I pr. c. 3 Oc af indlendsk, som af riget udføris En lest tomme tønder. Af alle fremmede trevare af skuffer, trug, fade, tallerken oc deslige Oc af indlendske samme slags... En fafn birke oc alle ved, som af Blegind udføris

En fafn fremmit fyr brendeved Bøge- saavelsom eneberved maa icke af riget udføris. I pr. c. 1/2 pr. c. 2 pr. c. I pr. c. I pr. c. 1/2 pr. c. 2 pr. c. I pr. c. 4 IO 6 2 I 3 2 16. Vindufve oc dricke glas. En korf frandsk vindueglas

En korf dantziger vindueglas.

En kiste dantzig glas.. En kiste lybsk, pommersk, meckelborgisk eller andet fremmit vindufveglas

En kiste indlendsk vindufveglas

Af alle slags fremmit drickeglas gifvis...... Oc af dennem, som her i riget er giort 16 IO 5 9 8 53 . . 24 88 . 12 15 7 4 4 9 9 2 I 3 2 2 pr. c. I pr. c. 3 pr. c. 112 pr. c. 2 1 pr. c. pr. c. 1 pr. c. pr. c. 12 Indlendske Kron. Com. rd. sk. rd. sk. Udlendske Kron. Com. P. rd. sk. rd. sk. 17. Atskillige slags sten oc kalk sampt stentøig. 100 allen hvid oc sorte marmelfliser eller allebalster stene 10 foed rue allebastert. Allebastert giorti arbeide, naar det indføris .... Allebastert i arbeide, naar det udføris... 100 foed bloksten. 100 alen rue foedsten 112 10 1/2 1/2 IO 1. 30 2 40 ] 30 1/2 444 20 40 . 44 12 pr. c. 4 pr. c. 16 pr. c. 8 pr. c. I I pr. c. 1/2 pr. c. 12 pr. c. I pr. c. 16 8 24 100 alen slette foedsten. 20 IO 30 20 12 En ligsten 26 6 18 12 3 6 6 99 220 16 En skifvesten 2 6 3 En trappesten I I 2 I En stoer slibesten I I 2 I En liden slibesten I 1/2 11/2 1/2 En stoer møllesten En liden møllesten.. 26 12 18 12 3 9 6 En fremmet skorsten tilhuggen 1/2 30 . IO 40 I 22 40 5 16 IO En indlendsk tilhuggen skorsten 1000 fremmede glasyrede astrag 1000 indlendske glasyrede astrag .... 1000 fremmede røde astrag. 1000 indlendske røde astrag 1000 fremmede glasyrede tagsten 24 24 5 24 . . . . 12 36 3 12 . 8 36 . . 18 S 18 5 3 8 . 5 1/2 IO 30 1/2 40 44 Indlendske Udlendske Kron. sk. 44 57 Com. rd. sk. Kron. Com. rd. sk. rd. sk. rd. 12 6 . 18 20 1/2 IO 16 65 15 . 6 30 IO 93 52 13 3 9 2 I 3 3 I 4 2 I 3 12 16 . 662 4 20 I 12 + 1000 indlendske glasyrede tagsten 1000 røde fremmede tagsten... . IOCO indlendske røde tagsten

1000 hollandske mursten. 1000 store fremmede holsteinische mursten 1000 vatter klinkers... 1000 indlendske mursten. En tønde sement En lest norsk kalk En lest skaansk kalk En lest jydsk kalk En lest hollandsk kalk. En lest kridsten IOO smaa bryn- eller hvedsten En ris skiefversten Ostindische 40 40 6 12 8 8 8 20 6 4 12 4 2 I 222 . . 0 3 8 IO 4 4 . 6 4 42 2 porcelain, deraf 4 pr. c. 2 pr. c. 6 pr. c. 3 pr. c. Frandtzke, portugiske saavel som hollandske stentøig..... 4 pr. c. 2 pr. c. 6 o pr. c. 3 pr. c. Af alle slags fremmede ler- oc stengiort arbeide, som indføris. 4 pr. c. Oc af indlendske I pr. c. 2 pr. c. 1/2 pr. c. 6 pr. c. 12 pr. c. 3 pr. c. I pr. c. 18. Gewyrtz, speceri, farfveri eller andet sligt. Adskilligt fremmet candisseret hvid indsyltet oc tørt confect 3 pr. c. 3 pr. c. 42 pr. c. 42 pr. c. Indlendske Udlendske Kron. Com. Kron. Com, rd. sk. rd. sk rd. sk. rd. sk. Oc af det, som her i riget giøris. . . . . Adskilligt speceri af zucker, candi brød oc pudersucker, ambra, safran, muscater, foliomuscater, nellicker, canel, ingefer, peber, cardemumme, figen, rosinen, mandeler, ris, svedsker saa oc alt andet, som til apotecken hører..... Atskillige farfve oc drogeri af indigo, sinober, consinellie, brasillienholt, spanskgrøn, kienrøg, gummi, gallas, harpix eller terpentin saa oc alt andet, som til farfveri brugis eller hører.. 19. Vin, miød oc øel. I pr. c. 1/2 pr. c. 12 pr. c. I pr. c. 2 pr. c. 2 pr. c. 3 pr. c. 3 pr. c. 2 pr. c. 112 pr. c. 3 pr. c. 112 pr. c. En amme rinsk vin I 44 I 44 2 II 2 I I En amme spansk vin I 44 I I 44 2 II 2 I I En amme allekant I 44 I 44 2 II 2 II En amme malvasier I 44 1 44 2 I I 2 II En amme petersemin .. I 44 I 44 2 II 2 II En amme hvid bastert. I 44 I 44 2 I I 2 II En amme tindt I 44 I 44 2 II 2 I I En amme sek I 44 I 44 2 I I 2 II En amme frontignac eller vin de aloco I 44 I 44 2 II 2 I I En amme frandsk vin I 16 I . 16 12 12 I 112 12 En amme vinædicke.. I 16 I 16 12 12 11 12 Indlendske Udlendske En amme syderædicke. En amme fransk brendevin... .. I tønde fremmit miød. En tønde indlendsk miød. En tønde prytzing .... En tønde rostockerøl, naar det maa indføris. En tønde wismersøl... En tønde stralsundsøl En tønde hamburgerøl. En tønde bardsøl En tønde rostocker- Kron. Com. Kron. Com. rd. sk. I 16 TR rd. sk. rd. sk. rd. sk. I 2 212 40 212 1/2 1/2 1/2 16 12 12 11 12 I 888 40 3 13 3 13 1/2 8 1/2 1/2 888 . 1/2 1/2 ∞ . 1/2 . . . . . 24 24 24 24 24 8 1/2 1/2 124 24 1/2 24 1/2 24 24 1/2 24 1/2 24 24 1/2 24 1/ 24 24 1/2 24 /2 1/2 24 24 1/2 24 1/2 24 . 24 1/2 24 112 36 1/2 12 112 36 1/2 12 12 112 36 2 12 Et fadt lybsk øl 1/2 42 30 1/2 42 30 En tønde lybsk øl 1/2 24 24 1/2 24 24 En tønde danst øl En tønde ølædicke.. 55 5 5 33 3 8 4 3 8 4 ++ En tønde fremmit ebel- 5 . 3 8 . . 4 cavent Et fad mumme Et fadt zerbsterøl 112 36 1/2 204 24 eller peremost.. En tønde indlendsk ebel- eller peremost, som udføris

En tønde mielske..... 20. Lerit oc linden vare. Skiefverdug, cammerdug, hollandsk, damast, dreigel, bilfeltz, varendrops, mønsters, grippenberger, sledsk, pommersk, stetinsk saavel- 30 58 18 8% 18 IO Indlendske Kron. Udlendske Com. Com. Kron. . 212 pr. c. I pr. c. 12 pr. c. 4 pr. c. 3 pr. c. 2 pr. c. I 12 pr. c. I pr. c. som alt andet fremmit lerit oc catun, deraf Oc af indlendsk lerit Hollandsk, closter, sledsk oc ald anden fin fremmit traad saavelsom linden baand oc linden paametkens, deraf ... Fremmede hvide knip- I pr. c. 1/2 pr. c. 2 pr. c. I pr. c. 15 pr. c. 40 pr. c. 20 pr. c. ling, som indføris.... 30 pr. c. Dog intet beder end 2¹2 rixdaler allen at indføris. Indlendske hvide knipling, som her i riget giøris Hvid floer oc cantun maa ei indføris. Atskilligt hollandsk oc dantziger dynnevor sampt fremmit calor lerit, deraf......... Oc af det, her i riget giøris.... 21. Juveler, guld- oc sølfstycker sampt atskillig ulden kramvare.

Edelstene, perler oc klenodier, som her i riget I pr. c. 1/2 pr. c. 1 pr. c. I pr. c. 6 pr. c. 3 pr. c. 8 pr. c. 4 pr. c. I pr. c. pr. c. 12 pr. c. I pr. c. indføris, deraf....... 30 pr. c. 15 pr. c. 40 pr. c. Fremmit guld oc sølf, som af jubilerer eller guldsmeder er giort i arbeide oc her i riget indføris, deraf. 20 pr. c. 2 pr. c. I pr. c. 3 pr. c. 1 pr. c. Hvad i riget giøris, maa ei udføris. Toldrulle 1651 13. avg. Indlendske Kron. Udlendske Com. Kron. 61 Com. Guld- oc sølfstycker, atlask, talet, tobin sampt alt andet deslige..... 10 pr. c. 6 pr. c. 16 pr. c. 8 pr. c. Fremmet guld- oc sølfkniplinger, fine baand, galluner, posamenter, sløffer, knapper oc alt andet deslige 6 pr. c. 8 pr. c. 24 pr. c. 12 pr. c. Oc af ald, hvis her i riget I pr. c. 1/2 pr. c. 2 pr. c. I pr. c. af samme slags giøris. Fremmede guld oc sølf bardiurede gehenger, hattebaand oc ellers andre deslige vare . . . Oc af det, som her i riget giøris Fremmit undtzeguld oc sølf, plat, guld- eller sølfpliter eller oc andet deslige, som perlesticker oc posamentmagere hafver i brug, deraf..... 16 pr. c. 8 pr. c. 24 pr. c. 12 pr. c. I pr. c. 1/2 pr. c. 2 pr. c. I pr. c. I pr. c. 1/2 pr. c. 12 pr. c. 60 I pr. c. Oc af forbemelte slags, som her i riget giøris. 2 pr. c. pr. c. Tapecerie, forgylt oc for- I pr. c. I pr. c. sølfvit ledder, fiedere til at bære sampt alle andre diure vare Atskillige slags silke, enten raaverk, flok, sye- oc stiksilke oc deslige. Fremmede tiurksk firtraad oc boratter, ofverkicker, fifskafter, lega- 4 pr. c. 2 pr. c. 6 pr. c. 3 pr. c. I pr. c. 1/2 pr. c. 12 pr. c. I 1 pr. c. shalg Indlendske Kron, Udlendske Com. Kron. Com. tiurer, polamiter, atskillige rasker, sardtzer, perpetuvaner, ulmerdug, dvelk, trykt mackeier, bufren, caffa oc alle andre ulden stof sampt castor oc vigunierhatter saavelsom engelske oc leidske ulden nattrøier, strømper, handsker oc floretten, deraf....... Oc af forbemelte slags, som her i riget giøris. Bredalske, engelske, frantzke, dantziger oc alle andre fremmede ulden hatter, deraf... Oc af dennem, som her i riget giøris I pr. c. I pr. c. 21/2 pr. c. 1/2 pr. c. I pr. c. I pr. c. pr. c. 22 pr. c. 4 pr. c. 2 pr. c. 6 pr. c. 3 pr. c. I pr. c. 1 pr. c. 12 pr. c. I pr. c. II. Udskaaren slet sort oc calør fløigel, procade, lang oc stackct flos, slet oc blommit tobin, atlask, silke, damast, taft, grobgrøn, tersenelle, podesai, caffa, armesiden, siden op, saien, kammelot, kalomanke, silkenattrøier oc strømper sampt alle andre silkevare, deraf... Oc af det, her i riget giøris St. Anne St. Anne 3 pro cento 5 pro cento I pro cento 112 pro cento Atskilige engelske, frandske, spanske, hollandske, hamborgiske, brandenborgiske oc soldtvedelske, sort oc kaløer skarlacken, klede, packelacken, dosinkens, kirseier, baier, dyfels oc alt andet deslige vare 93 63 Indlendske Udlendske St. Anne St. Anne 2 pro cento 5 pro cento pro c. rd. sk. pro c. rd. sk. I pr. c. 1/2 pr.c. Oc af hvis, som her i riget af samme slaugs giøres... Fremmed atlask oc slette silke taftisbaand sampt skrufsnorer, galluner, promedtkens, frendtzer, lidtzer, vefvede kniplinger, sløiffer, silkeknopper oc alt andet deslige posamentmagerarbeide...

Oc af hvis her i riget af samme slaugs giøres.. En tønde spansk salt.. En tønde salt von salt. En tønde frantz salt .. En tønde skotsk salt.. 10 pr. c. 16 pr. c. I pr. c. I 112 pr. c. III. Hvis udi denne toldrulle icke er benæfnt oc dog tilladt er at ind- eller udføre, deraf tagis 24 573+ 24 36 . 850 40 Kron. Com. Kron. Com. I pr. c. I pr. c. 1/2 pr. c. 12 pr. c. IV. Oc er at observere.

1. Dersom nogen vare ind- eller udskibes paa de steder, hvor ingen tolder er, oc dog hid indtil er blefven tilladt at beseglis, skal samme vare angifvis hos næste tolder eller toldbetiente oc der fortoldis, om det er de vare, som bør at fortoldis, oc de personer tilhører, som for told bør at rette.

2. Alle de, som segle op oc ned af Limfiord, skulle angifve sig i Aalborrig baade frem oc tilbage oc der rette for sig med tolden for det, som bør at fortoldis.

3. De, som segle vesterlands imellem Jydland oc Norge, hvor ingen hafne ere, fortolde deris vare i Norge efter toldrullens indhold, oc naar forbemelte jydske hjemkomme fra Norge, skulle de fremvise næste toldere deris bevis.

V. Af skibene tagis:

1. Af alle indlendske skibe, kreiger, boierter, skuder, ferger oc baader gifvis til lastpenge, hafnetold oc roers. told til st. Anne bygning af hver lest skibs drectighed indgaaende fire skilling oc udgaaende to skilling. Oc derimod ald anden sedvanlig paaleg af skiberummene være afskaffet undertagen vinterleigepenge, som efter hver steds beqvemmelighed skal blive anordnit.

2. Af fremmede skibe, bojerter, kreiger oc skuder, smaa oc store, skulle for hver reise, de her i riget losser eller lader, gifve lastpendinge af hver lest skibs drectighed til st. Anne oc baadsmændsvoninger en half ort oc roerstold af hver lest til commissarierne to skilling, saa oc hafnepenge af hver lest til st. Anne udi indgaaende fire skilling oc udi udgaaende to skilling, naar de udi nogen hafn indlegge, saa vel som naar de igien udseigle.

VI. Belangende accisen.

1. Paa det ingen ofver al for streng inqvisition i deris huse sig skal hafve at beklage, hafve vi for got anset, at accisen af vin, brendevin, fremmed øl oc ald anden fremmet drik tillige med tolden paa toldboden skal annammis oc i steden for accisen paa danskt øl oc brendevin allene ud af hver tønde malt, som blifver malet udi kiøbstæderne enten for bryggere¹ eller til husbehouf, tolf skilling danske. 10: brøggerne. 2. Oc at dermed ingen undersleif maa ske, da skal lensmanden ved nogen af borgemester oc raads middele udi tolderens oc accisemesterens ofverværelse paa hver sted giøre en rictig anordning paa de vandmøller, væirmøller eller, hvor de icke saa ofverflødige ere, da hestemøller, som allene skal være gyldig oc tilladt at male, oc der imod alle andre ufornødene heste- oc¹ sqvatmøller sampt handqverne være casseret oc afskaffet. Paa samme louglige møller skal accisebetiente 2 hafve flittig act oc inspection, at intet til eller fra føris før, end der paa accisezeddel erlangt oc accisen betalt er. 1 0: eller. 20: accisebetjenten. 3. Samme møllere skal intet annamme til maling uden for dennem bevises, at accisen clareret er, oc skal møllerne være forplictet hver aften rictighed til¹ accisebetienten at levere paa det, som malet er. Antreffis noget uden saadan louglig medfart, være forbrut. 10 tilf.: tolderen med. 4. Borgemestere oc raad hver steds skal tilforordne nogle, som med accisebetientene hver maanit kand grandske oc fornemme, om flere møller i brug ere¹ end de, som tilladt vorder. Befindes det, slaaes møllerne i stycker, oc ofvertræderen 2 straffis første gang paa 50 rixdaler, anden gang paa 100 rixdaler oc tredie gang paa sin boeslod. 1 O tilf.: i deris byes jurisdiction. 2 O: mølleren. 5. Lige saa forholdis, om mølleren¹ sig forser noget O: møllerne. til maling at annamme før, end accisen deraf clareret er. Sker det oc ved møllerens tienere, straffis paa kroppen, om hand ei andet hafver at bøde med. Hvilke forskrefne bøder skal delis i 4 parter, en til os, en til borgemestere oc raad, en til acciseforvalteren 1 oc en til accisebetiente 2. 1 O: de fattige. 20: accisebetienten eller den, som det angifver. 6. Hvor imod ald anden accise oc accises forordninger skal ophøre oc være afskaffet. 7. Oc at bryggerne udi deris næring ingen hinder eller indpas maa ske heldst paa de steder, som de hafve sluttet laug, saa som udi Kiøbenhafn, Malmøe, Helsingør eller andre stæder her udi Danmark, da forbiudes hermed. strengeligen ingen, være sig hvem det være kand, at maa brygge øel uden alleniste til sit eget hus oc nødtørftighed oc icke til at selge enten til inden- eller udenbyesmand i eller uden hus udi fader, tønder, kander eller pottetal, mens bryggerne alleniste, som ere i lauget. 8. Fordrister sig nogen her imod at giøre oc dermed kand betreffis, hafver forbrut øelet oc straffis derforuden første gang paa 10 rixdaler, anden gang paa 20 rixdaler oc tredie gang tredive rixdaler oc derforuden at stande til rette som dend, voris velmente forordning modvilligen foracter. 9. Accisen annammis som efterfølger: I potte frontignak eller vin a loco 22 sk.; I potte alekant eller malvesier 2 sk.; I potte rinsk eller spansk vin 2 sk.; I potte frantzvin eller vinedicke2 I sk.; I potte frantz brendevin 2 sk.; I potte miød I sk.; I potte disteleret aqva vitæ 3 sk.; I potte øeledicke 1/2 sk.; I potte must 1/2 sk.; I potte mumme I sk.; I potte rostocker eller andet fremmit øel, saa vit vorder tillat at indføre, 12 sk. 10: frontintak. 20: edicke.. Hvorefter alle oc enhver, tolden saa vel som accisen anlangende, som icke told oc accise fri ere, dennem til videre anordning hafve at rette oc for skade at tage vare.

37. 1651 24. avg. (Hafniæ.) Kgl. konfirmation på en af generaltoldforvalter Henrik Meller s. d. udfærdiget instruks for Lavrids Eskildsen, akciseforvalter i Sælland og Skåne¹. Sæll. reg. 23, 130. 1 Det er anset for unødvendigt at indtage denne instruks her.

38. 1651 15. septbr. (Hafniæ.) Missive til dr. Jakob Matthisen, biskop i Års stift, om, at han, da han har andraget, at han ikke al tid i egen person formedelst svaghed og skrøbelighed kan absolvere de personer i sit stift, som ligge deres börn ihjel, efter sin begæring, når han ikke for skrøbeligheds skyld selv kan göre det, må lade herredsprovsten på de steder, hvor forseelsen sker, absolvere sådanne personer i hans stift, som ligge deres börn ihjal. Jyske tegn. 12, 383.

39. 1651 19. septbr. (Hafniæ.) Missive til Jørgen Sefeld om, at bønderne i Koldinghus læn må forskånes for at udgive skriverskappe. Jyske tegn. 12, 384. Eftersom menige vor och cronens bønder och tienere udi dit len for os hafver ladet andrage, hvorledes de nu efter vores forrige deromb udgangne bref, som paa lensmandens forleningsbref grundet och fundert er, skal krefve och andmode om skrifverskippen til skrifveren der paa steden at udgifve med begiering, at det dermed som af arrils tid maatte forholdes och de fornefnte bemelte skrifverskippe at udgifve maatte forskaanes, eftersom de den icke uden deres store skade kand udgifve eller afstedkomme, da endog forleningsbrefvet skrifveren til skrifverskippe tilholder, den vi och siden derefter paabuddet hafver, saa efterdi for os er blefven bevist, at de icke den af gammel och arrils tid skal hafve udgifvet, bønderne och derforuden der i lenet meget skal være forarmet, hafve vi for got och raadsom befunden, at det dermed, som af arrilds tid været hafver, forblifver, ti hafver du skrifveren at tilholde, at hand bønderne der paa lenet ei nu mere end tilforn om bemelte skrifverskippe besverger eller andmoder, saa vi for videre deres ofverløb kand være forskaanet.

40. 1651 24. septbr. (Hafniæ.) Frdg. om afskaffelse af uforneden overflødighed blandt adelen, om forbud mod indførsel af alt fremmed øl og mod udførsel af kobberstykker og munition¹. R: Sæll. tegn. 32, 185–88. K: Koncept, som består dels af en af kansler Kristen Thomesen skrevet indledning, dels af rigsrådets originale og underskrevne erklæring af 26. juli 1651, med enkelte rettelser af kansleren, omfattende §§ 1–21. Erklæringen ender med: at dette saaledes efter adelens egen begiering kan efterkommes, hvorpå følger datum og underskrifter. §§ 22–24 ere derefter tilskrevne af Kristen Thomesen. T: Samtidigt tryk på 4 blade uden signatur. Trykt hos P. J. Morsing: »Forordninger 1643–55« sign. Kij- Liij, Gøde: »Forordninger 1643–64« sign. Ggij-Hhij, og Paus: Forordninger for Norges s. 881–86. >>> Vi hafve med voris Danmarkis rigis raads betenkende och samtycke for got anset om adskillig ofverflødighed, som udi klædedract saavelsom brøllup och begrafvelser blant adelen jo lenger jo mere tager ofverhaand, efterfølgende skik och forordning at giøre. Endog os icke er ubekient, hvor slet alle de alvorlige och best betenkte 1 Rigsrådets forhandlinger om forordningen, se Kristen Skeels dag. bog Dsk. mag. III 4. 127: 129–30. anordninger, som fast udi hundrede aar af voris høitærede forfædre den adelige stand til beste och conservation ere paabudne, hafver tabt deris kraft och virkning, saa mand vel maatte kædis ved udi saa maade for en part omsorg at bære, som hverken den lydighed, de deris øfrigehed plictig ere, eller deris egen bestis betractelse er god for at betage den umaadelighed, som dennom følger, der icke ville vide tilbørlig maade med sig self, dog paa det voris attraae och begierlighed til alt det, den adelig stand kand vere til bestandig velmact, icke mindre end voris forfædris kunde vorde bekient, hafver vi os til denne forordning at paabiude ladet bevege och det fornemmelig, efterdi adelen self indstendig derom hafver anholdet och gifvit den første anleding dertil, formenendis och ved deris exempel de andre stender til det, som tarfveligt och enhver best sømmelig kunde vere, at kunde henvisis och ledsagis, eftersom den almindelig pract och ofverflødighed landet forarmer, alle de middel til at florere unytteligen betager och dennom, den bruger, i lengden med armod, sorg och uroe lønner och betaler. 1. Ingen adelsmand, frue eller jomfrue maa bruge til klæder gyldenstycke eller bliant uden allene paa hofvedet. 2. Ingen maa hafve klæder chamererede med guld eller sølf, mens bruge med guld och sølfsnorer eller knipling tarfvelig maadelighed. 3. Hvid slør, cantin och underlagt munster maa icke føris ind i riget och icke af nogen landsatte¹ brugis. 1 K tilf. oprindelig: efter Martini. 4. Ingen maa sette edelstene paa sine huer eller lade sticke sine klæder med nogen stikning af perler, guld, sølf eller silkebordering. 5. Ingen maa bruge runde eller skiefve perler och stifter med edelstene at besette sine klæder med; hafver nogen sig allerede perler til forhandlet, hafve forlof dennom at bere om halsen och paa hofvedet; ellers maa brugis til smyckerie smed guld udi kieder, belter och anden gier, dog uden ammeleren, saa vel som tvende smycker och klenodier bæris och icke videre. › Sål. og KT. 6. Ingen hattebaand, knapper, degen, sporer eller halsbaand med diamanter eller andre ædelstene maa bæris herefter videre end før er rørt. 7. Adelige brudsenge maae icke teckis med fløiel, mens allene saadanne tecke vere af atlask, damask, taft och deslige silketøig; icke heller maa tapeter brugis af sølf och guldstycke eller fløiel. 8. De fruer eller jomfruer, som hafver bryllup, eller de, som bryllup bekoste, maa ei udgifve skiorter, krafver, handduger eller noget andet sligt til dennom, som ere budne til brøllup. 9. Den store brudseng och den unyttig omkostning derpaa, tilforne er blefven anvendt, skal aldelis vere afskaffet.

10. Festefolk maa til deris forvante eller sig indbyrdis icke med edelstene, perler och klenodier begafve videre end tvende ringe, som til festensgafve maae udgifvis, vieringen derudi beregnet, begge paa 300 eller 400 rixdlr. udi det høieste. Hvem ringere bekostning derpaa vil anvende, ramme derudi sin tarf. Icke heller maa til slectningen, sydskende eller venner ske foræring uden til moderen alene, eller, om moderen er død, til den, udi hvis hus jomfruen er. II. Ingen sengeklæder tecker, tapeter eller sparlagen, som af silke ere, maa underdragis med andet silketøi. 12. Traaknipling maa ei føris eller bæris af nogen til høiere pris end 21, rixdlr. 13. Til adelige brylluper maa ei spisis uden kaald køcken allene uden al varm mad, skovessen, banquet och bifade, saa at bordet med saadan kold mad ofversettis, saa vit rum er; dog maa fadene icke settis i eller paa hver andre. 14. Paa salen maa ei dragis uden ofver brud och brudgom, ei heller udi brudhusit videre end ofver it bord och udi salen ei drages ofver noget bord. 15. Ingen maae spisis udi brudhusit uden de, der ere logerede; maae och sær giestebud for dragefruerne eller andre [icke] anrettes før end om løfverdagaften for brøllupet; icke heller giøris bekostning med mad at udskicke udi byen. Særdelis skal [al]¹ velkom och giestebud om tisdagen vere afskaffet. 1 Sål. KT; R: och. 16. Til barseler, brølluper och anden verdskab, som giøris paa adelens gaarde eller nogen andensteds, maa ei gifvis banquet, confect eller skovessen. 17. Udi svendsalen til adelige brølluper och begrafvelser maa ei vere spisning, mens allene skenkis dansk øl, frandsk vin [eller]¹ mød. 1 Sål. KT; R: och. 18. Den dag, adelige lig stedis til jorden, efter¹ at ald tienisten er endet, maa spisis varm mad, otte retter, hvilke skulde paa en gang opbergis och settis paa bordet saa mange set, som fornøden giøris, uden skovessen och bifade; al anden bekostning med tractament at skicke udi byen til dragefruerne och andre tilladis icke videre end det ene maaltid, som før er rørt, ei heller dragefruerne spisis uden om aftenen for begrafvelsen. 1 T: effer. 19. Ofver bordene i salen, hvor maden opgifvis, maae hverken til brølluper eller begrafvelser drages. 20. Benke, stole eller andre steder maa ei ofverdragis med damask dreiel, mens bruges dertil hiemgiort læret eller gemen dreiel. 21. Och skal denne forordning til Martini førstkommendis forstaaes at angaae, hvorofver lensmendene alvorligen skal holde. Findis nogen herimod at handle, hafve forbrut for hver forseelse fem hundrede rixdlr., de 400 rdlr. til landkisten och 100 rixdlr. til den, som saadan forordnings ofvertrædere angifver for lensmanden, i hvor som heldst den, sig forser, antreffis, eftersom det staar enhver frit for det at angifve och sin betaling derfor af lensmanden at fordre, som hannom den skal skaffe. Derforuden skal enhver lensmand udi sit len forordne en mand, som paa saadant flittig skal gifve act, hvilken for hver forseelse och skal hafve hundrede rixdlr., saafremt hand det først angifver och beviser. Och skal lensmanden plictig vere samme bøder at indfordre af dennom, sig herimod forser, særdelis¹ den, som brøllupet eller begrafvelsen giør, eller af vergeren eller formynderen, om forseelsen hos umyndige imod forordningen befindis. Dersom lensmanden ofverbevissis herudi at vere forsømmelig, efterat hand herom enten af den forordnede eller andre er advaret, och sagen ei ved retten udfører, gifve self forskrefne bøder ud foruden det, som den brødige er forfalden, hvorom rigens raad udi hver province bør at hafve god tilsiun. 1 af. . . særdelis, er tilskrevet af Kr. Thomessen. 22. I lige maader er och landet til beste, i hvad afgang vi och paa voris indkomst derofver skulde lide, for got anset, indtil vi anderledis derom foraarsagis at anordne, al fremmede øls indførsel her i riget efter først kommendis Martini at forbiude. 23. Hvo herimod sig fordrister at handle, hafver icke allene øllet til os och cronen forbrut, mens stande derforuden til rette som den, voris forordning modvillig sig imodsetter. 24. Ingen kaaberstycker eller anden munition maa herefter her af riget udføris; dog hermed icke ment hvis gever, som efter meddelte privilegier er tilladt at bringis af riget.

41. 1651 6. oktbr. (Hafniæ.) Åb. brev om, at ingen må indfinde sig i Holstebro til hestemarked för den bestemte, sædvanlige tid. Jyske reg. 11, 526–27. Eftersom vi erfarer, at stor uskickelighed skal begaais til de tvende hestemarkeder, som udi vor kiøbsted Holstebro aarligen er bevilget och holdis til den 3. febr. och 13. julii, os paa voris rettighed saavelsom byen icke til ringe skade, i det de, som hester der selge vil, langt for den til market bestemte tid dermed ankommer och uden byen dennem selger, hvorofver det sker, at en del, som kiøbe vil, sig for tiden faar at indstille, och en del, som den bestemte tid udi agt tager, tit reiser lang vei til forgiefvis och kommer alt for sildig, daa hafve vi for got anset, paa det saadan disordre formelte Holstebro bye saa vel som menige mand til beste her efter kand afskaffis, at lade anordne och alvorligen forbiude saa och hermed anordner och alvorligen forbiuder, at ingen, som til forbemelte hestemarkeder kiøbe eller selge vil, for forbemelte bestemte och sedvanlige tid, nemlig den 3. febr. och 13. julii heste til kiøbs did maa føre eller der med andenstets end i byen nogen handel drifve, saa fremt de, som imod denne voris velmente anordning at giøre sig tilfordrister, icke derfore vil tiltalis och straffis som voris forordnings ofvertrædere. 42. 1651 15. oktbr. (Hafniæ.) Åb. brev om forbud mod indførsel af fremmede monter af pajement. Sæll. reg. 23, 152. Eftersom os til kiende gifvis, hvorledis at borgerskabet udi vor kiøbsted Helsingøer stor skade skal tilføiis, i det at adskillige fremmede penge skal did blifve i mengden indført, som icke ere udi dend valeur, som de udgifvis, da ville vi hermed hafve forbudet och hermed alfvorligen forbiuder alle och enhver, indlendiske saa velsom udlendiske, saadanne penge af payement der udi byen eller udi landet at indføre eller indføre lade och der udgifve; hvo herimod giør, skal hafve forbrut pengene, hand hafver med at fare, och derforuden straffis som voris mandats forachtere.

43. 1651 20. oktbr. (Hafniæ.) Åb. brev om, at borgerskabet i Helsingborg, hos hvem der sker stor indpas i deres privilegier med forprang og køb på landet, fordi de hidtil ingen ret torv eller marked have haft, hvorfor de have købt en gård midt i byen, som de agte at nedbryde og bruge dertil, må anrette et torv og marked i deres by. Skånske reg. 6, 242–43.

44. 1651 24. oktbr. (Hafniæ.) Åb. brev om, at borgerskabet i vor fæstning Kristianopel, på det den des bedre kan komme på fode og tiltage, må være fri for told af de varer, som de tilforhandle sig i Sverige, og nyde halv told af de varer, som de igen derfra til ses ud- eller indskibendes vorder. Skånske reg. 6, 244.

45. 1651 24. oktbr. (Hafniæ.). Åb. brev om forbud mod indførsel af styk von achten. R: Sæll. Tegn. 32, 200. T: Samtidigt tryk på et blad. Trykt hos P. J. Morsing: »Forordninger 1643–55« sign. Liij, Gøde: »Forordninger 1643–64 sign. Hhij og Paus: »Forordninger for Norge« s. 886–87.

Eftersom vi kommer udi forfaring, at stuck von achten en del falske och en del ringer af valeur, skrot och lod, end de billigen burde, udi vore riger Danmark och Norge udi stor mengde skal indføres vore undersaatter til største skade, da hafver vi for got anset, at ingen, indtil anderledis forordnet vorder, udi forbemelte vort rige Danmark 14 Dage efter Mortens dag førstkommendes maae udi kiøb och sal, handel eller vandel antage eller udgifve eller och udi forbemelte vort rige Danmark indføre nogen stuck von achten, saa fremt de, som herimod befindis at giøre, icke forbemelte penge, som de medhandler, vil hafve forbrut och derforuden straffis som ved bør.

46. 1651 7. novbr. (Hafniæ.) Åb. brev om, at de i Skåne til soldater udskrevne bønder, ikke uden deres herskabs tilladelse må begive sig af deres stavn, på hvilken de udskrives. Skånske reg. 6, 245–46.

Eftersom vort ridderskab udi vort land Skaane os en andel soldater til foeds af deris gods til rigens defension at underholde hafver bevilget, hvilke soldater de af deris tiunde ville lade udskrifve paa efterfølgende maner nemlig, at enhver adelsmand vil self paa sit gods nu fra Martini førstkommende begynde soldater at udskrifve och siden, paa tre aars tid at beregne, af hver gerust hest, efter gammel rostieniste anslagen, udi varende trende aaringer tvende soldater til foeds at holde och paa munstringen, naar ansigis, udi fredstid at lade møde och self endnu som tilforne dennem gever, nemlig muskvet och sidegever, paa deris bønders bekostning at forskaffe, udi festningene, - saa naar behof giøris, at lade indlegge, och udi samme festning eller len, som de findis udi, exercere lade, hafver vi bevilget, at de, som i saa maader udskrefvet vorder, midlertid icke maa begifve sig af den stafn, de udskrifvis paa, ind paa nogen andens uden herskabens villie, mens sker saadant, da skal den, paa hvis stafn hand findis, vere sig kronens eller andens, den undvigte igien ofverlevere til den, hannem udkrefvet hafver, paa det samme undvigte af den udskrifvende kand settis til rette, som ved bør, ved hegtelse eller i andre maader efter sagens leilighed, indtil hand sig retter eller borgen stiller.

47. 1651 7. novbr. (Hafniæ.) Revers givet ridderskabet i Skåne om, at den udskrivning af soldater blandt deres bønder, som de have bevilget os (no. 46), ikke skal komme det til præjudice på deres privilegier. Skånske reg. 6, 246.

48. 1651 14. novbr. (Hafniæ.) Åb. brev til almuen på Anholt om, at den skal hjælpe at losse og henføre til fyringen de varer, som ankomme til dennes fornedenhed. Jyske tegn. 12, 396–97. Vi kommer udi forfaring, hvorledes en part unge och ugifte karle der paa landet, som dog hafver gaardsparter samme steds, sig motvillige skal andstille, naar nogen vare, enten stenkol, jernverk eller anden materialia til fyrringens fornødenhed der til landet andkommer at skulle opskibes, uandset de lige ved andre der paa landet nyder deres lod och del udi vragbierring och fiskerie, ti ville vi hermed alvorligen hafve paabuddet och strengeligen befallet, at alle och enhver ingen undtagen, baade de unge karle saavel de andre gifte och boesette bynder der paa landet, som tilegne sig lige lod och rettighed af fiskerie och vragbiergen, skulle være tiltengt, naar nogen vare til vort land Andholt til fyrringens fornødenhed andkom, da samptligen at tilhielpe samme vare at forlosse och skibe och til fyringen hendføre; befindes nogen herimod sig modvilligen at forholde, da derfor at straffes, som ved bør.

49. 1651 20. novbr. (Hafniæ.) Missive til lænsmændene om forbud mod, at møllerne male om söndagen under prædikenen. Sæll. tegn. 32, 214. Eftersom vi komme udi forfaring, at stoer forargelse och misbrug med maalen om søndagen under prædicken her i vort rige Danmark skal begaaes och vere giengs, da paa det saadan guds ords foract herefter maa afskaffis, bede vi dig och ville, at du paa tilbørlige steder udi dit len lader publicere och forbiude, at ingen herefter søndag eller andre hellige dage for middag før, end predicken er ude, det vere cronens eller adelens tienere, sig skal understaae korn til nogen mølle at bringe, ei heller nogen møller det der at sigte eller maale, saa fremt de herimod at giøre sig til fordrister, det vere sig enten møller eller anden, icke derfore ville tiltalis och straffis som for anden helligbrøde.

50. 1651 14. decbr. (Hafniæ.) Frdg. om told, som skal gives af allun og vitriol. R: Sæll. tegn. 32, 222. T: Samtidigt tryk på 2 blade. Eftersom hos os ansøgis¹ och begieris, at tolden paa victriol oc allun, som andensteds giort hid indføris, maatte forhøies, efterdi saa her allerede allun- och victriolverk er begynt och i verk stillet, hvor aarligen saadan qvantitet ligesaagot som anden steds giøris och til veie bringis, at vore undersatter icke alleniste nødvendigen dermed kand 1 T: søgis. vorde forsiunit, mens endochsaa deraf til fremmede steder udføris, da paa det forskrefne her begyndte allun- och victriolverker destobedre kand drifvis och fortsettis och pengene, som derfor hid indtil af rigit ere blefne udført, her vore undersaatter til beste forblifve, hafver vi med voris Danmarkis rigis raads raad och betenkende for got anset at lade forhøie tolden paa hvis victriol och allun, anden steds giort, i begge vore riger indføris, saa at deraf, indtil anden anordning sker, af hver centner allun skal gifvis trei rdlr. och af hver centner victriol 1, rdlr. til told, dog skal de, som forskrefne verk her udi riget bruger, derimod tiltenkt vere verket saaledis at fortsette, at derpaa ingen mangel hafves och det der foruden for saadan pris til vore undersatter selge och afhende, at ingen sig med skel och billighed derofver kand hafve at besverge efter den pris, som det igien udselgis, hvorefter alle och hver, som det vedkommer, och i serdelished vore toldbetiente sig kand hafve at rette och forholde.

51. 1651 14. decbr. (Hafniæ.) Missive til rådet i Jylland om at forordne en foged, som kan dömme indbyggerne 1 Frederiksodde imellem i de tvistigheder, der kan indfalde, indtil anden anordning sker og byen således tiltager, at retten der ordentligvis ved byting og 8 mænd kan betjænes.

Jyske tegn. 12, 404–5.

52. 1651 19. decbr. (Hafniæ.) Åb. brev om bropenge af skibsbroen for Holbæk. Sæll. reg. 23, 175–76. Eftersom vi af borgemestere och raad udi voris kiøbsted Holbek deris angifvende erfarer, skifbroen samme steds brøstfeldig at vere, saa til des reparation och vedligeholdelse de allerede anordnede middel ei kunde tilstrecke; derforuden skal til handelens fortsettelse endnu tvende nye broekar nøedvendig behøfvis om des bekvemmeligere med alle slags skiberom til broen at anlegge, da hafve vi for gaat anset, at alle indlendiske saa vel som udlendiske kiøbmend, som der for byen ankomme, deris vare och gods ind- och udskibe, lade och losse, skulde af hver rixdlrs. verd, som enten ind- eller udskibis, gifve en hvid foruden det, som tilforne pleier at gifvis af skibe och skuder, som der ankommer, hvilken fornefnte hvid paa raadstuen til borgemester och raad skal erleggis, som skal vere forplicht derfaare skifbroen at forferdige och vedligeholde, och eftersom det kommer byen och menige indvaanere til gafn och beste, da ville vi hermed paabudet hafve, at menige borgerskab enhver efter sin vilkor, som hafver heste och vogne, skulde vere tiltengt at age sten och de, som ei hafver heste och vogne, at tilhielpe broekarrene at opfylde. Vi ville och hermed alfvorligen forbudet hafve, at hverken udlendiske eller indlendiske sig maa understaae herefter at udkaste deris skibsballast udi hafnen och dend dermed opfylde. Betrædes nogen herimod sig at forholde, da straffis derfor, som ved bøer.

53. 1651 23. decbr. (Hafniæ.) Åb. brev om stadfæstelse på Kristianshavns privilegier. Sæll. reg. 23, 180.

54. 1651 23. decbr. (Hafniæ.) Missive til borgemestre og råd i København om, at vi have bevilget dem den fjærde part af, hvad der herefter konfiskeres og bliver til pris dömt af dem for toldsvig, hvorimod de skulle være tiltænkt uden ophold at dömme i disse sager efter toldrullen. Missive 1651 23. decbr. Trykt herefter hos O. Nielsen: Københavns diplomatar. 5, 347.

55. 1651 30. decbr. (Hafniæ.) Åb. brev om, at borgemestre og råd i København indtil videre må beholde og oppebære til byens bedste og for deres besværligheds skyld den seslingtold, som de hidtil oppebåret have. Den halve part skal anvendes til byens fremtarv, og den halve part må deles mellem borgemester og råd. Sæll. reg. 23, 184–85.

56. 1652 17. jan. (Hafniæ.) Åb. brev til bønderne, i Danmark om at udrede en afgift af hver tønde hartkorn frit jordegods og af udestående penge. Sæll. tegn. 32, 236. Eftersom vi blant andre til voris kiere fædernelands conservation tienlige middel høit fornøden eracte udi disse vanskelige och foranderlige tider nogen forraad at bringe til veie, som brugis och angribis kand, om riget, det gud naadeligen afvende, noget uformodeligt skulde paakomme, adelstandens fuldmectige och derfore paa saadant voris herom giorte forslag hafver bevilget och vedtaget at vilde paa trei nest følgende aarstid aarligen at udgifve, som i landkisten i en hver provints skulde indleggis och forvaris, af hver tønde hartkorn, efter rostieniste taxt anslagen, 8 skilling danske och af hver hundrede rixdaler, som nogen af dennom paa rente hafde udstaaendis, en slet daler med visse tilforsigt, at ingen af andre landsens indbyggere, som frit jordegods eiede och rente penge aarligen oppebar, sig herudinden skulde veigre eller viderlig anstille, da efterdi saa alle och enhver i fædernelandsens velstand, af hvad stand och condition de och monne vere, lige høit ere interesserede; vi och vist formode, at ingen findis, som sig jo gierne til saadan velmente udgift skal bekvemme, hafver vi anbefalit N. N. vor mand etc., at hand eder bønder och menige almue, som frit jordegods eller penge paa rente hafver, alvorligen skal tilholde, at i det samme och giøre och ufeilbar efterkommer, och siden aarligen af eder annamme och indfordre, saa lenge forskrefne udgift varer, forskrefne 8 skilling af hver tønde hartkorn, efter rostieniste taxt anslagen, enten det ved kiøb, pant eller i andre maader besiddis, och af hver hundrede rixdaler, nogen af eder paa rente hafver, en slet daler, saa at hand det inden februarii maaneds udgang i aar saavelsom¹ nest følgende tre aar til landcommissarierne i vor land N. kand fra sig levere. Vi tvifler ingenlunde paa, at i eder jo alle herudinden villige lader finde och enhver sin middel och formue rictigen angifver. Vi ville derimod igien vere eder alle och en hver en naadig herre och konge och eders gafn och beste i alle muelige maader vide at ramme och søge. 1 Teksten i brevene no. 57 forbig.: aar saavelsom.

57. 1652 17. jan. (Hafniæ.) Åb. brev til borgemestre, rådmand og borgere om udredelse årlig i tre år af en afgift af hver tønde hartkorn frit jordegods, som de eje, og af deres rentebærende kapitaler. Sæll. tegn. 32, 241–42. 1 Brevet er i øvrigt stemmende med ab. brev af s. d. (no. 56). Missiver af samme indhold udgik desuden s. d. til kapitlerne i Danmark (a. st. 239–40), til de höjlarde i København (a. st. 240–41), til bisperne i Danmark om at opkræve samme afgift af præsterne (a. st. 240), og 22. jan. til Falk Göje om afgiften af Sorø professorer m. fl. (a. st. 255–56).

58. 1652 23. jan. (Hafniæ.) Missive til borgemestrene i København om, at vi nogen tid forleden have forordnet, at generaltoldforvalteren i Danmark skal have gang og sæde i alle forsamlinger næst den ældste borgemester i København, men at vi nu, da nogle af dem have besværet sig over, at de skulle skilles ad i gang og sæde og ikke gå næst efter hverandre, som hidindtil er sket, for at der heri må göres en vis skik og de efter deres begæring som tilforn kunne gå hos hverandre, have anset for godt, at generaltoldforvalteren skal have gang og sæde næst for alle borgemestere i København. Sæll. tegn. 32, 256 jfr. 257 (meddelelse til H. Müller).

59. 1652 17. febr. (Hafniæ.) Frdg. om forbud mod udførsel af hopper, keer, lam, får, svin, geder og bukke¹. R: Sæll. tegn. 32, 267. T: Samtidigt tryk på 2 blade, som dog kun er restoplaget af forordning 1651 17. febr. (no. 8), på hvilket man med en les type har ændret det sidste ettal i årstallet 1651 til et total. Desuden trykt hos P. J. Morsing: »Forordninger 1643–56 sign. Liiij og Gøde: »Forordninger 1643–64« sign. Hiij. 1 Enslydende med frdg. 1651 17. febr. (no. 8).

60. 1652 19. febr. (Hafniæ.) Missive til lensmændene om forbud mod at udgive seslinger og hvider efter 6 ugers forløb. R: Sæll. tegn. 32, 274. K: Koncept. Eftersom vi for nogen kort tid forleden her hafver ladit slaa och mønte en ringe andel søslinger och hvider af kaaber och vel er at befrycte, at stoer mengde deraf anden steds slagen skulde hidindføris, da til saadant at forekomme hafver vi for got anset at forbiude lade forbemelte hvider och søslingers brug. Ti bede vi dig och ville, at du paa behørige steder udi dit len lader forkynde och paabiude, at ingen herefter sig skal understaa efter 6 uggers forløb efter, at denne voris forbud tilbørligen forkyndit och publicerit er, at udgifve eller annamme forbemelte kobber, søslinger eller hvider, saafremt de icke, som dermed efter forskrefne tid betredis, alvorligen der fore ville srraffis, och paa det ingen derofver skade skal tilføiges, hafver vi giort den anordning, at alle och enhver, som nogen af forskrefne hvider och søslinger inden forskrefne tid paa vorres renterie indleverer, skal derfore med gangbaer mynt vorde betalt och contenterit.

61. 1652 22. febr. (Hafniæ.) Åb. brev om stadfæstelse på åb. breve 1640 4. jan.¹ og 1545 mandag næst efter midfaste söndag om, at udførsel til lands til hertugdömmerne kun må finde sted over Ribe og Kolding. Jyske reg. 12, 7–8. 1 Ovenfor no. 46.

62. 1652 2. mars. (Hafniæ.) Missive til lensmændene i Sælland, Skåne og Smålandene om åbning af toldkisten og om toldernes lön. R: Sæll. tegn. 32, 286–87. K: Koncept. Vid, at vi hafver for got anset, at toldkistene udi dit len til tvende visse tider aarligen, nemlig Philippi Jacobi och Mortens dag, skal obnis och udtagis hvis penge, der udi findis til forskrefne tid at vere indkommen, och paa renteriet leveris, saavit os och cronen deraf tilkommer, medens hvad commissaritolden sig anbelanger, dermed skal forholdis ligesom hid indtil udi betrachtning, och ved sidste toldordinants er blefven anbefallet, at alle toldregnskaber til hver nytaars dag skal sluttis, da skal til forskrefne tid och udtagis, hvis penge der i toldkisten fra Mortens dag til forskrefne tid findis at vere indkommen, som och paa forskrefne behørige steder med regnskaberne da skal leveris¹, dog generaltoldforvalteren hver gang først tilstillis, hvis hannom for den general toldadministration her i vort land Sielland til toldbetientis løn samme steds, nemlig fem af hver hundrede efter hans gifven instructions indhold 3. Hvis och provincialacciseforvalteren samme steds af accisen til sin och accisebetientis besolding er lofvet, skal hannom och da leveres, nemlig fem af hver hundrede, saa vit accisen sig paa enhver sted bedrage kand saavelsom tolderen, hvis dennom for told och acciseforvaltning er bevilget til aarlig løn, nemlig . . . . . af cronens saavelsom commissari tolden, eftersom af enhver slags til toldkistens obning der udi findis at vere indkommen, beregnet fra nyaarsdag sidst forleden, indtil hvilken tid hand sig skal lade nøie med dend besolding, som han tilforn haft hafver. 1 Efter en a. st. indført liste skulde tolderne fra Falster, Låland, Salland og Skåne »levere hver site (på rentekammeret?), medens tolden fra Fyn og Langeland skulde leveres i Nyborg (se ndfr. no. 63 note). 2 K: special. 3 I stedet for: dog generaltoldforvalteren... indhold, indførtes i de skånske breve: mens hvis provincial told- och acciseforvaltere udi vort land Skaane af told och accisen til deris told- och accisebetientis besolding er lofvet, skal dennom och da leveris, nemlig fem af hver hundrede, saa vit told och accisen paa en hver sted sig bedrage kand. 4 Om toldernes lön, se ordinans 1652 6. mars.

63. 1652 2. mars. (Hafniæ.) (Hafniæ.) Missive til lensmændene i Jylland, Fyn og Langeland om åbning af toldkisterne tre gange årlig og om toldernes lön. Sæll. tegn. 32, 282–83. Vid, at vi tolderne udi dit len til aarlig løn och besolding, beregnit fra nytaarsdag sidst forleden, indtil hvilken tid de sig skal lade nøie med den besolding, som de tilforn haft hafver, vil hafve forundt for forskrefne tolde och acciseforvaltning: den udi vor kiøbsted N. ... Missive 1652 2. mars. rdlr.1, hvilke dennom saavelsom provincialtold- och acciseforvalters, hvis dennom efter deris besoldingsbref for forskrefne tieniste tilkommer, nemlig femte af hver hundrede, til forordnede tider, naar toldkisten obnis, af voris och cronens saavelsom commissaritolden efter, som af enhver slags befindes der udi toldkisten at vere indkommen, skal gifvis och fornøies, hvorimod de igien skal vere tiltengt sig troeligen och flitteligen udi deris bestilling at forholde. Hafver och derhos for got anset, at toldkisten udi dit len herefter trende gange aarligen til visse tider skal obnis, nemlig til Philippi Jacobi, Martini och nytaar, och der udtagis, hvis penge af vor och cronens saavel som commissaritolden befindis der at vere indkommen, och med visse bud henskickis och leveris, saa vit vor och cronens told hver gang sig beløbe kand, til Morten Panch, tolder udi vor kiøbsted Kolding, och hannom der tilstillis imod hans bevis efter, som hand er anbefalit forskrefne penge siden videre paa tilbørlige steder at henføre 2, medens hvad commissaritolden sig anbelanger, dermed skal forholdis ligesom tilforn sket er. Och efterdi saa alle toldregnskaber efter sidst publicered toldordinants skal sluttis til hver nytaars dag, da skal och til forskrefne [tid] udtagis, hvis i enhver toldkiste fra Mortens dag til nytaars dag befindis at vere indkommen, och det i lige maade Morten Panch med enhver tolders regnskab for forrige aar tilstillis, som dennem paa renteriet skal levere och forklare, dog paa enhver tolders egen forsvar ³. 1 Om toldernes lön, se ordinans 1652 6. mars. 2 Efter en liste, som findes a. st. 284, skulde tolden fra det nordøstlige Jylland, Randers, Ry, Århus, Mariager, Hobro, Grenå, Æbeltoft, Ålborg, Hjörring, Skagen og Sæby leveres til Mads Povelsön i Randers; fra Fyn og Langeland skulde den leveres til Jakob Lerche i Nyborg. 3 I brevene til lænsmændene i Ribe og Ålborg blev tilföjet: dog toldregenskaberne udi vor kiøbsted Ribe (henholdsvis: Aalborg) undtagen, hvilken tolderen self skal vere tiltenkt at fremføre och forklare. 64. 1652 4. mars. (Hafniæ.) Missive til lensmændene i Danmark om at lade forkynde på tilbörlige steder vort forbud på udførsel af smör, flæsk, talg og ister og have indseende med, at disse fede varer ikke udføres. Hvis nogen fordrister sig herimod at göre, skulle de tiltale ham derfor, at de kunne straffes som vore alvorlige forordningers overtrædere". R: Sæll. tegn. 32, 323. 1 Forbudet mod udførsel af smör hævedes ved missive 1652 3. maj. 2 Forbudet mod udførsel af fede varer hævedes ved missive 1653 20. juni. 3 Dette brev var i R oprindelig dateret 4. mars, men datum er senere, formodentlig fordi det er blevet indført efter missive 1652 3. maj om ophævelse af forbudet mod smörs udførsel, blevet rettet til 4. maii, hvad åbenbart er urigtigt.

65. 1652 6. mars. (Hafniæ.) Ordinans om, hvad toldernes lön årlig skal være. Sæll. reg. 23, 207–8. At vi efterskrefne told- och accisebetiente udi vort rige Danmark indtil paa videre anordning efterskrefne aarlige løn och besolding vil hafve forundt, nemblig tvende toldere udi vor kiøbsted Kiøbenhafn hver 500 rdlr.; accisemesteren sammesteds 500 rdlr.; tolderen udi vor kiøbsted Helsingøer, som er under gen. toldforvalterens inspection, 200 rdlr.; tolderen udi vor kiøbsted Kiøge 150 rdlr.; udi Vordingborg 100 rdlr.; tolderen udi Holbek 100 rdlr.; udi Nykiøbing i Aadsherrid 15 rdlr.; udi store Hedinge 15 rdlr.; udi Nested 100 rdlr.; udi Slagelse 40 rdlr.; Skelskiør 80 rdlr.; Slangerup 40 rdlr.; Frederikstad 40 rdlr.; Roeskild 50 rdlr.; Ringsted 20 rdlr.; Prestøe 100 sl. dlr.; Korsøer 100 rdlr.; Kallundborg 100 rdlr.; paa vort land Samsøe 40 rdlr.; udi Stege 50 rdlr.; udi Stubbekiøbing 60 rdlr.; Roedbye 100 rdlr.; Nykiøbing 80 rdlr.; Saxkiøbing 40 rdlr.; Nyested 20 rdlr.; Naxskouf 120 rdlr.; Medelfart 150 rdlr.; Assens 250 rdlr.; Nyborg 280 rdlr.; Kierteminde 100 sl. dlr.; Faaborg 80 rdlr.; Odense 80 rdlr.; Bogense 40 rdlr.; Svenborg 150 rdlr.; Rudkiøbing 50 rdlr.; Aarhus 200 rdlr.; Randers hafver vi for accise och tolders bestilling foruden dend indkombst, hand niuder af Torup ladegaard, som beløber sig efter landkiøb 107 rdlr., bevilget 43 rdlr.; udi Ribe 300 rdlr.; Colding 350 rdlr.; Ringkiøbing 150 rdlr.; Tisted 30 rdlr.; Skifve 30 rdlr.; Mariager 30 rdlr; Grindøe 30 rdlr.; Varde 50 rdlr.; Skafn 50 rdlr.; Ebeltoft 30 rdlr.; Rye 30 rdlr.; Hiørring 40 rdlr.; Holstbro 30 rdlr.; Aalborg 200 rdlr.; Lemvig 30 rdlr.; Sæby 30 rdlr.; Houbroe 30 rdlr.; Ballum er for hans bestilling bevilget en gaard, hvis indkomme beløber 16 rdlr.; Malmøe, Trælborg och Skanøer 150 rdlr.; Christianstad 150 rdlr.; Lund 20 rdlr.; Helsingborg och Landskrone hver 100 rdlr.; udi Simbrishaufn 10 rdlr.; Ydsted 150 rdlr.; Sølfvidsborg 200 rdlr.; Rønnebye 150 rdlr.; Christianopel 100 sl. daler; tolderne paa vort land Borringholmb, som ere tvende, hver 40 rdlr.; udi Engelholm 15 rdlr.; Baadsted 15 rdlr., hvilken fornefnde deris besaalding dennem til forordnede tider, naar toldkisten aabnis, nemblig til hver nyt aars dag, Martini och Philippi Jacobi, skal gifvis och fornøies af voris och kronens saavelsom commissariitolden, eftersom paa enhver sted da deraf befindis at vere indkommen, och begynde fra nyt aars dag sidst forleden, indtil hvilken tid enhver af dennem skal vere fornøiet med dend besaalding och løn, som de for forskrefne deris tieniste tilforne nydt och haft hafver, tolderne udi vor kiøbsted Kiøbenhafn undtaget, hvis besaalding skal angaae fra dend tid, de dertil ere blefne antagne.

66. 1652 17. mars. (Hafniæ.) Missive til Henrik Meller, [generaltoldforvalter] om, at indbyggerne i vore fyrstendömmer Slesvig og Holsten såvel som borgerne i Lybæk, Bremen og Hamborg indtil videre ikke skulle give mere i told af de varer, som de ind- eller udføre i vort rige Danmark, end vore egne undersåtter, dog skulle de med nöjagtig certifikation bevisliggöre, at varerne tilhøre dem selv og ingen anden. Sæll. tegn. 32, 295.

67. 1652 23. mars. (Hafniæ.) Instruks for Förgen Björnsen som vice admiral på Bremerholm, hvortil han udnævnes, da det falder admiralen på Bremerholm, Kristoffer Lindenov, besværligt idelig at have tilbörlig indseende med det, som passerer der¹. Sæll. reg. 23, 213–20. 1 Det er anset for unødvendigt her at indtage instruksens tekst.

68. 1652 25. mars. (Kiøbenhafns slot) Åb. brev om afgift til Kalundborg skibshro. Sæll. reg. 23, 222. Eftersom borgemestere och raad udi vor kiøbsted Kalingborig hos os lader andrage, at skibbroen der for byen formedelst stor storm och uver saa vel och anden tilfald skyld er blefven saa megit øde och forfalden, saa at, med mindre dend udi tide blifver hiulpen och repareret, der neppelig heste eller kveg sickerligen kunde handlis eller skibis, med begiering dennem til samme skibbroes reparation nogen hielp maatte bevilges, da er vi tilfreds saa och hermed bevilger och tillader, at forbemelte borgemestere och raad til forbemelte broes reparation och dends underholding af hver dalers vert, som der paa broen vorder udskibet eller indskibet, maa tage en half skilling, saa och [af] en hver ferge eller smacke, som løber ferreløb, maa tagis for hver reise 4 skilling, indtil vi anderledis derom blifver til sinds. 69. 1652 2. april. (Hafniæ.) Åb. brev om afgift til Viborg domhus vedligeholdelse i de følgende 10 år. Jyske reg. 12, 33. Eftersom voris kiere herre fader . . . for nogle aar siden hafver bevilget¹ til domhusets reparation udi vor kiøbsted Viborg saa vel som til det ny opbygte hus til addelens forsambling samme stets vedligeholdelse at maatte opbergis 8 sk. danske af en hver endelig domb och af en opsettelse 4 skil., daa efterdi vi erfarer samme af voris kiere herre fader bevilget aar at være forløben, hafver vi bevilget och tillat . . ., at til samme domhusis och addelig husis fortsettelse och vedligeholdelse maa af Peder Lange oc Lavritz Below etc. opbergis af alle domme, som gaar til landstinget, 8 dansk sk och det i efterfølgende 10 aar, beregnet fra dette vort brefs dato, bydendis och befalendis alle och en hver, som til Viborg landsting sager hafver, at de samme dombpenge til forskrefne husis vedligeholdelse udgifver och erlegger och til forskrefne voris landsdommere ofverlefverer, hvilke penge til ingen anden brug end forskrefvet staar skal anvendis, hvorfore och forskrefne landsdommere, naar tiden forfalden er, skal regnskab giøre. 1 Ved åb. brev 1642 4. maj, se tillæg.

70. 1652 13. april. (Hafniæ.) Ordre til vor møntmester om at slå slette daler på lige skrot og lod, som 2 markstykker i vort rige Norge nu slås, så de kan være af lige værd, som mønten i begge vore riger. Sæll. reg. 23, 231.

71. 1652 15. april. (Hafniæ.) Missive til hr. Anders Bille om, at vi herefter ingen toldere ville have i Skanderup eller Ry. Jyske tegn. 13, 38. Trykt herefter hos Hübertz: Aktstykker vedkom. Århus, 2, 147. 72. 1652 1. maj. (Hafniæ.) Åb. brev til undersåtterne af menige ridderskab og adel, prælater, kanniker og menige kapittel samt hele kleresiet over al Danmark, borgerskabet i alle købstæder og bønder og menige almue i Danmark om mandtal og soldaters udskrivning, om at holde hest og gevær i beredskab, om oprettelse af kornmagasiner¹ og om en afgift af tjenestefolkenes lön. Sæll. tegn. 32, 344–47. Eftersom vi for nogen tid siden ved voris Danmarkis riges raad udi hver provincie her udi riget hafver ladit proponere och føre adelen udi hver province til gemyt, ud i hvad farlige tider vi nu lefver, och hvad ringe ordre och beredskab der nu fantis hos denne mandhafte nation, som aldrig hafde fattis enten hierte eller troskab til deris fæderne land at defendere och forsvare, naar derom i tide god orden och skik blef giort och anstillit, och derfore deris samtycke och bistand, saavit dennom vedkommer, om landvern, anordning och fellis sickerhed och forsikring var begierendis saavel som och om magazins oprettelse och andet nødvendig landsens defension angaaende, hvorpaa bemelte voris adel ved deris deputerede fuldmectige sidstforleden her i vor kiøbsted Kiøbenhafn imod os sig meget fornuftige och som gode patrioter resolverit och erklerit hafver, da endog vi til ingen findskab med nogen hafver gifven aarsag eller os nogen hostilitet formode, dog efterdi mand i fredstid bør at stille ordre, hvorledis i feide tid skulde tilgaae, om, det gud forbiude, noget uformodentlig skulde paakomme: 1. da hafver vi efterbemelte fuldmectiges forslag och betenkende med voris Danmarkis rigis raads raad och 1 Overvejelser om oprettelse af kornmagasiner, se »Aktstykker til oplysning af Danmarks indre forhold 2, 133–36. 2 Efter brevets tekst står i Sæll. tegn. 32, 347: af disse brefve skal ingen til Fyen udskrifvis, jfr. nu ndfr. no. 83 og 84. samtycke, tienligt och raadsamt befunden, at en vis mandtal paa alle føre och sterke unge karle, som hele, halfve eller fierdingsgaarde ei besidde eller fest hafver, skal ved voris lensmand udi hver kirkesogn der under lenit tilige med adelen, som i sognen boer, med forderligste forfattis och det ofver alt riget at skal ske, baade paa voris och cronens, adelens eller geistlighedens, hvo de och monne tilhøre, eller frit jordegods saa velsom af cronens pantegods nyde och besidde, fra 16 aar til fyrgetiuffe. De, som hafver fest boele och gadehuse, for saadan antegnelse ei at forskaanis, hvoraf adelen hafver bevilget at udtage af hver trei hundrede tønder hartkorn, efter rostienistetaxt anslagen, fire knechte och de, som ei fuldkommeligen tre hundrede tønder korn hafver, at sammenlegges, hvilke af dennom self, som de tilhøre, med fornøden gever skal forsiunis, de tu parter med musquetter alle paa en calibre, nemlig fiorten kuller paa pundet, och den tredie part med picker och det paa trende nestfølgende aaringer at continuere, och naar en af forskrefne soldater fester hel eller halfve gaard, da maae hand licentieris, dog skal en anden af hosbunden i hans sted strax igien forskaffes. Ti bede vi alle bemelte vore och troe undersatter af adel saa vel som andre, som frit jordegods eller andet af cronens pantegods hafver, at i retter eder efter med forderligst at tilstille voris landcommissarier i vor land Jylland en rictig summarum paa eders jordebøger udi hartkorn anslagen, hvorefter erfaris kand, hvor mange knechte enhver med rette efter den indgaaede bevilling kand tilkomme at holde. Och eftersom til rostieniste at hafve i beredskab er raadsomt befunden och derfor voris lensmend anbefallit tillige med adelen, som bønderne eier, at ligne och legge dennom imellem i hver sogn til at indkiøbe en sadel, et got par pistoler och en degn sampt och en hest udi hver sogn at skal hafvis i beredskab, hvilken, naar den skulde bruges, skulde af den hele sogn betalis, och eftersom vel eractis, at alle sogner ere icke lige gode, skal en god och ringere sogn sammenlegges och af dennom begge tvende heste med tilbehørig gevehr forskaffis, saa at den gode sogn hielper den ringere. 2. Och paa det den gemene mand icke ofver formuen skal besverges, da hafver adelen i lige maade vedtaget af hver hundrede tønder hartkorn self til lensmanden eller hvor en hver bekvemmeligst falder, en tønde roug, en tønde malt och en tønde tønde hafre til Martini først. kommendis dend ene gang til magazins oprettelse at ville levere och de, som ei hundrede tønder korn fulde hafver, at legges med andre tilsammen, hvorfore lensmendene er och anbefallet det til sig at annamme och derfore tilbørlige at qvittere, hvilke lensmandens qvitancer en hver af adel til landcommissarierne der i landit til videre efterretning hafver at levere lade. 3. Och efterdi ald ordre om defension er forgiefvis, med mindre der middel optenkis, hvorved en anselig sum penge kunde indsamlis til at giemmis och hafvis i forraad, da er iblant andit for got anset at begieris och bevilges, at alle tienistefolk ofver ald Danmark, mands eller kvindespersoner, enten de adelen, borgeskabet eller geistligheden i kiøbstederne tilhører, ingen undtagen uden de seglendis allene, udi dette aar, beregnit fra Michaelis førstkommendis, dend fierde part af deris fulde aarsløn paa tvende terminer skulde miste, nemlig halfveparten til Martini førstkommendis och den anden halfve part til paaske dernest efter, hvilket hver hosbunde saaledis skulde indbeholde och landcommissarierne levere och det siden i samme hans tieneris vere sig en eller flere deris aarsløn at afkorte, hvorimod vi hafver bevilget, at alle saadanne tienistefolk, som ellers nogen skat skulde gifve, udi varende ene aar for ald anden skat maae vere fri och forskaanit. Vi tvifler ingenlunde paa, mens visselig formoder, eftersom saadant en hvers velstand, gafn och conservation mest angaaer, at alle och en hver vore kiære och troe undersatter som gode patrioter herudinden, som forskrevet staaer, sig desto villigere, ufortroden och redebon skal lade finde, heldst efterdi saadan deris godvillig udgift icke til nogen anden brug end som forskrefvet staar, nemlig fædernelandits vern och protection skal blifve anvendt och alt sammen til den ende til hver provinces landcommissarier leveris, som det i landkisterne udi god forvaring hos det andet adelens godvillig hielp skal lade henlegge, hvorfra det ei skal tages, under hvad prætext det och vere kand, med mindre noget uformodentligt och hastig hendelse eller merkelig nød, derfra os dog den milde gud bevare, riget at anstøtte och ei uden bemelte landcommissariers villie eller vidskab deraf udtages eller forbruges efter den anno 1638 Odense slutnings videre indhold 1. Ei heller skal ofvenbemelte rostieniste uden riget eller provincernis grentser udføris, mens alleniste udi nødstid til landevern bruges. 4. Och ville herimod paa den anden side hafve alle och en hver, saa vel vore och cronens som adelens bønder och tienere, alvorligen formanet, at de baade til ofven bemelte udskrifning och antegnelse, som er befallit at giøre, saa och contribution, de udskrefne med at underholde, sig at lade findis villige, saa fremt de icke som ulydige ville straffis. 5. Saa hafve vi och bevilget, at de, som i saa maade af adelen udskrefne vorder, imidlertid icke maae begifve sig af en stafn, som de udskrifvis paa, ind paa en andens uden herskabens vilie. Medens sker saadant, da skal den, paa hvis stafn hand findis, vere sig cronens eller andens, den undvigte igien levere til den, hannom udskrefvet hafver, paa det samme undvigte af den udskrifvende kand settis Se Erslev: Rigsråd og stændermøder 2, 468. til rette, som ved bør, efter hans leilighed, indtil hand sig retter eller borgen stiller. Och eftersom alt dette til fædernelandens frelse och conservation er anset, saa formode vi och saadant med tilbørlig och skyldig redebonhed och lydighed af alle och enhver vorder efterkommit, hvilket vi och stedse med kongelig gunst och naade ville erkiende.

73. 1652 1. maj. (Hafniæ.) Åb. brev til kapitlerne og menige kleresi over alt Danmark om, at vi, eftersom adelen i Danmark for at bringe forråd af penge i landekisten til veje, ved deres fuldmægtige som gode og retsindige patrioter bl.a. have samtykt, at alle deres tjenestefolk på et års tid, fra Michaelis förstkommende at regne, skulle miste fjerdeparten af et års lön, som til Martini og påske næstkommende skal indlægges i landekisten og der forvares, indtil den höjeste ned det udkræver, hvorom vi også borgerskabet have anmodet, tvivle vi ikke på, at det samme også af dem samtykkes, og de skulle derfor ligeledes indeholde 14 af deres tjenestefolks lön og levere den til landkommissarierne med rigtig fortegnelse og mandtal i samme to terminer¹. Sæll. tegn. 32, 347–48. Original udfærdigelse i Fyns bispearkiv, trykt hos Rørdam: Kirkelove 3, 566. 1 Ligelydende breve udgik 1652 1. maj til gejstligheden i Sallands stift, de höjlærde i København (a.st.353) og 1652 8.oktbr. til de kanus og menige professores på det kgl. adelige akademi Sorø (Sæll. tegn. 32, 353).

74. 1652 3. maj. (Hafniæ.) Missive til lensmændene i Danmark om, at vi med vort Danmarkes riges råds råd og betænkende have for godt eragtet at genkalde det for nogen tid siden gjorte forbud mod fede varers udførsel af vort rige Danmark således, at smör igen indtil videre må udføres fra st. Johannis förstkommende, men med andre slags fede varer skal fremdeles forholdes efter forbudet. Sæll. tegn. 32, 323. 1 Missive 1652 4. mars.

75. 1652 7. maj. (Hafniæ.) Missive til lensmændene i Danmark, hvorved overholdelse af lovgivningen om løse tjenestefolk og løsgængere indskærpes. Sæll. tegn. 32, 323–24. Trykt i uddrag hos Rørdam: Kirkelove 3, 367 efter en afskrift i Kallske saml. 472 i kvart. Eftersom fra adskillige steder stor klagemaal ind kommer ofver den store usickerhed, som baade den reisende mand saa vel och paa landet besiddende foraarsages af løsegengere och tienisteløse folk, som landet sig understaar at ofverstrippe, saa at fast ingen for dennom ere sicker eller forskaanet och icke fattis paa god anordning, som recessen och forordninger udviser, hvorledis med saadanne companer skulde forholdes, mens øfrigheden paa landet och i kiøbstederne icke med saadan flid och ifver holde ofver vore anordninger och befalinger, som det sig burde, saa landet derofver hører ilde, ligesom ingen politie derudi mere var at finde, hvorfor vi eder hermed alvorligen ville hafve paamindet och befalet, at i, hvis recessen ¹ och forordningerne om løsegengere och tienistløsse folk befaler, med største flid lader blifve holdet och efterkommit, i synderlighed och at den forordning, som anno 16382 udgik, blifver efterlefvet, hvorved forbydes, at ingen almusmand maae gaae eller reise paa landet med bysse, meget mindre hafve bøsse med sig til kirke eller 1 Reces 1587 27. decbr., 1643 2. 21. 2 Frdg. 1638 9. septbr. (no. 631) § 8. tinge, undtagen adelen eller adelens tienere, som tiene for klede och penge, saa och de borgere, som reise til hest eller vogns med penge eller gods, och bønder, som efter hosbunds befaling søge eller føre fanger; hvo herimod giør, hafver forbrut bøssen och straffis af deris hosbunder paa deris formue som vore mandate[r]s ofvertrædere. I lige maade ville vi och, at i flitteligen lader fornemme udi eders len, hvoraf en hver sig nærer och opholder, hvoraf lettelig kand eractes, hvo sig af egen arbeid och sved eller af en andens søger [sig] at føde och opholde. Presterne udi eders len skulde i och saa advare, at de ser sig vel for, hvo de deris pas, som recessen¹ om formelder, udgifver och, saa fremt nogen er gifven offentlig sag for noget utilbørligt, da saadant øfrigheden først gifve til kiende, før end de nogen pas meddeler; befindes nogen prest sig derimod at forse, da derfore at tiltalis och stande til rette. [Paa fergestederne i dit len skulde du och lade flittig tilse, at ingen saadan løsgengere eller betlere uden pas och besked blifver fra et land til et andit forflyttet] 2. Dersom och nogen af adelen udi dit len findes, som paa deris icke hafver den tilbørlig indseende, som det sig burde, hafver du dig dermed efter recessen holde. at for. Vi ville formode, at naar en hver lensmand sin skyldighed efterkommer, vore undersaatter icke da skulde faae aarsag at klage, at de icke hafver fred i landet. Skulde de, som ubilligen for lensmendens forsømmelse ofverfaldes och forurettes, klage och søge deris opretning hos dennom, som vore befalinger icke acter eller efterkommer, da hielpes de och derfore billigen til rette. 1 Reces 1643 2. 21. 1. 2 Det indklamrede stykke sattes kun i de breve, som udgik til lænsmænd, der havde færgesteder under sig. 76. 1652 19. maj. (Hafniæ.) Missive til lænsmændene i Danmark om, at de, da vi erfare, at salpeter kronen til skade udføres på fremmede steder uagtet vort alvorlige forbud mod al salpeters udførsel, skulle have indseende med forbudets overholdelse og lade dem, som göre mod forbudet, tiltale, så at de efter forskrevne forordnings indhold, som findes indført i vor kære faders reces¹, kunne alvorlig tiltales og straffes. Sæll. tegn. 32, 330. 1 Reces 1643 2. 12. 2.

77. 1652 20. maj. (Hafniæ.) Ordre til vor møntmester i København om, at han straks skal mønte enlige skillinger for 2000 speciedaler af lige værd som de sidste skillinger, som i vor kere faders tid ere blevne slagne og møntede. Sæll. reg. 23, 245. Trykt herefter hos Scharling: Pengenes synkende værdi, s. 431.

78. 1652 20. maj. (Hafniæ.) Missive til Lunde kapittel om, hvorledes der skal forholdes med deres ede gods for, at dette kan bringes på fode igen. Skånske tegn. 8, 241–45. Eftersom vi af eders erklering och angifvende erfarer, ved hvad middel i eragter eders capittels øde goeds best igien at kand komme paa foede, da hafver vi samme eders forslag saa approberet och sambtøgt, 1. at ingen herefter af eders capitulari[b]us maae leie nogen øde gaars grund och eiendomb bort til nogen for landgilde, mens skal vere tiltengt den endeligen at feste til nogen, som den øde gaard vil opbygge och besidde eller af eiermanden, som dermed forlent er, self opbyggis, mens efter som vel eragtes, at enhver canonicus vel icke strax self dertil kand giøre dend udleg, dog skal enhver bekvemme sig til efter leigligheden en lengde til stue, kielder och lade til at udterske sæden udi at opbygge lade paa en hvers Ødegaards grund, som en hafver, inden trei aars forløb fra dette vort brefs dato, och skal deromb aarligen imidlertid ske opbydelse til tinge, om nogen bonde kand findis, som sig samme ødegaard [vil] antage, mens efter at de trei aar ere passerede, hafver i eders største flid at anvende och dermed tilbørlige indseende at hafve, at den begyntte bygning paa fornefnte ødegaard tid efter anden efter formuen enten af canonico self, som gaarden eier, eller af bonden, som den da besidder, formeris och forbedris. 2. Mens dersom nogen derudinden skulde findis forsømmelig, da hafver procurator generalis dem, hvis forsømmelse saaledis befindis, første, anden och tredie gang derudinden at paaminde eller, dersom saadan paamindelse intet udretter, eller hand sit øde goeds inden bemelte trende aaringer icke obbygger eller opbygget forskaffer, som forskrefvet staar, da maae hand derfore af procuratore generali tiltallis [och] efter cappittels domb paa hans formue straffis och sættis til rette, mens paa det at de, som capittels goeds pro officio nyder til dieris underholdning, ved denne anordning icke skulle aarligen formeget afgaa af dieris indkombst, ere vi tilfreds, at dennem sex aar maae bevilges til dieris ødegaarde igien at opbygge och igien paa foede skaffe i steden, at de andere, som noget ad gratiam nyder, det udi trende aar, som forskrefvet staar, forretter, hvilket en hvers efterkommere och successor udi bestillingen hannem igien hafver at erlegge och betalle enten strax, naar hand bestillingen tiltræder, eller paa terminer eftersom det af goedsets indkombst hafvis kand. 3. I lige maader hafver vi och for got anset och bevilget, at hvis bekostning, som enhver i saa maader, som forskrefvet staar, paa sit øde goedses reparation udi trende nest paafølgende aaringer anvendendis vorder, maae dennem, hustrue och børn igien af efterkommere erstatis och vederlegges och saaledis intil den fierde continuere, hvilken det skal ophøre och aflade eller och, dersom efterkommerne sig ei dertil vil bekvemme, da hans hustrue och børn foruden naadsens aar at maae nyde den afdødis goeds, indtil de af des indkombst for fornefnte andvendt bekostning kand vorde betalt, och paa det dermed desto rigtigere kand tilgange, da skal enhver canonicus eller capittels membrum forpligt vere efter benefnte trende aars forløb med rigtig fortegnelse och bevisning udi capittelet at til kiende [gifve], hvad bekostning hand paa sit øde goedses forbedrelse giordt hafver, hvor efter siden ved capittels fuldmegtige omb des videre beskaffenhed erfares skal, omb goedset saaledis, som angifvet er, opbygget befindis eller och den omkostning derpaa at vere sket. 4. Och paa det ingen, som noget capittels goeds pro officio nyder, derudofver skulde komme til forkort eller och at den fierde efterkommere, paa hvilken vederlaget, som ofvenbenefnt er, skulde ophøre, icke skulle tienne forgi[e]fves, ville vi det saaledis udi frembtiden, naar noget vicarie derudi capittelet vaccere kand, forordne, at det dertil blifver deputeret saa, at des indkomst maa anvendes och bruges at erstatte och betalle, hvis den fierde efterkommeres formand udi saa maader udlagt och bekaastet hafver, hvilke benefnte vicaries goeds da til den brug paa tu eller trei aars tid maa vorde deputeret och henvendt for alt det giestligt goeds, som til officia lagt er, mens efter at benefnte vederlaug af fornefnte vicariegods sket er, skal samme dertil deputerede vicarie os igien ubehinderet hiembfalde, saa at vi den siden kand conferere til hvemb, vi den vil forunde. 5. Imidlertid och indtil saalenge, at fornefnte eders ødegoeds saaledis, som forskrefvet staar, kand komme paa foede, da hafver i de øde byer, saavit mueligt er, at tilholde at vere tiltengt byrder med hver andere at holde, indtil goedset kommer til rette igien, at de da sambtligen med hverandere kunde teppe och gierdene vedligeholde, och eftersom i foregifver, at naar tuturatus hver tredie aar forandres, da skal och saa fogderne, kierkens goeds och bønder icke til ringe skadde och afbrek omskiftis efter, som goedses och des leiglighed icke enhver bekiendt er, ti ere vi tilfreds, at capittelet self maae sette tvende vederheftige mend til fougder, som al tid i bestillingen maae forblifve, saa lenge de af reciderende capittularibus dertil dygtig eragtis, omb en skiønt tuturatus forandres, och skal benefnte fougder communi residentium consilio maae tilsættis, forandres och afsættis efter dieris egen villie och eftersomb de dermed self siunis, hvilke siden af capittelet skulde tages udi ed och sig ei videre med sagefald, gaarde at bortfeste, skoufve at udvise eller hugge lade och alt andet, som indfalde kand, befatte, end som capittelet self vil hafve, mens sig deromb enten hoes tutorem self, om hand er residerendes, eller hoes hans procuratorem eller och, naar behof giøris, hoes det hele capittel skal bespørge.

79. 1652 9. juni. (Flensborg.) Åb. brev om straf for dem, som udlevere ild, hvorved hede og skove i Skanderborg læn kan antændes. Jyske reg. 12, 69. Eftersom vi erfarer stor misbrug af mutvillighed och uachtsomhed udi Skanderborg len at skal begaais, i det en del hyrder och løst folk skal tage ild ud af byerne med sig och bære udi marken træerne dermed at ansticke och forbrende, hvorudofver icke allene hede, mens endochsaa hele skofve skal forderfvis, saa och vildbanen ruineris och dyrene forjagis, saa at, i hvor flittig skouffougder och skoufrider derpaa kand hafve opsigt, skal de dog icke være fra deris gamble vane at afbringe, ti bede vi och byde... alle och enhver bemelte Skanderborg lens underliggende bønder och tienere, hvem de och monne tilhøre, at de hafver tilbørlig indseende med deris ild udi deris huse och det icke til saadanne folk, som forskrefvet staar, udsteder, saa fremt de icke self derfore ville stande til rette och svare til hvis skade, som deraf kand entstande, och derforuden tilbørligen straffis som motvillige voris befalnings ofvertrædere.

80. 1652 12. juni. (Flensborg.) Åb. brev om stadfæstelse på privilegierne for bønderne på Vesterlandsfer i Riberhus læn, som er, at de til evig tid må være forskånet for svinskat, hestefodring og gæsteri dog, at de årlig skulle til rette tide give til os og kronen sædvanlig landgilde, agt, arbejde og anden rente og rettighed, som de have givet af arilds tid. Jyske reg. 12, 69–70.

81. 1652 17. avg. (paa vort slot Kiøbenhafn). Frdg. om begravelser under den grasserende sygdom¹. T: Samtidigt tryk på 2 blade. R: Sæll. reg. 23, 258–60. S: Teksten til frdg. 1654 27. maj. Trykt hos Gøde: »Forordninger 1643–64« sign. Hhiiij-lij, efter R hos O. Nielsen: Københavns diplomatarium 3, 402–4. Eftersom vi hafver været foraarsaget i denne svage tid oc nu grasserende siugdomme efterskrefne skik oc anordning, de dødis lig oc des til grafve skickelse anlangende, at lade fatte 2, da ville vi alle oc en hver, som det ved- 1 Fornyet ved frdg. 1654 27. maj. 2 R: forfatte. kommer, saa vel som borgemestere oc raad her i vor kiøbstæd Kiøbenhafn tilholdet hafve, at de forskrefne anordning i god observantz tager oc der ofver holder, som ved bør.

1. Først skal geistligheden, borgemestere oc raad, voris fornemmeste betiente af borgerstanden sampt de fornemmeste kiøbmænd, naar de ved døden er afgangen, ei lenger end 4 eller 6 dage i det høieste stande ofver jorden under 10 rixdaler straf. De andre indvonere, borgere eller hvo, de oc være kand, skal lade deris lig begrafve paa anden eller tredie dag under 5 rixdaler straf.

2. For det andet: geistligheden, borgemestere oc raad med voris fornemmeste betiente oc de fornemmeste kiøbmænd her i byen maa icke udi huset ofver 4 eller 6 par mænd oc kvindfolk oc det af neste frendskab lade indbiude, som liget der fra oc til kirken kunde følge oc siden fra kirken oc til huset igien, men de andre indbyggere 3 eller 4 par af hver slaugs oc ei flere oc det under slige straf, som udi første articul meldt er, oc paa det ligprædiken icke for lenge skal opholdis, skal kvinderne strax følge efter mandfolkene til kirken.

3. For det tredie skal icke bedemanden eller de, som sligt bestiller, maa bede flere liget at bære end vel fornøden giøris efter, som liget eractis at være stort til eller gangens lengde, hvoraf en part enten i huset, som liget er, eller i et andet hus i naboelauget indbiudes, at de, naar liget¹ udbæris, kunde strax være tilstede betimeligen før, end liget udbæris, hvilke oc maa efter leiligheden dog maadelige skienkis, men efterat liget er begrafvet, maa der aldelis ingen videre bekostning giøris enten med mad eller dricke eller nogen gieşter at bede om aftenen, oc hvo, som herimod giør, skal straffis, som ofven bemeldt er. 1 R tilf.: skal. 4. For det fierde maa der bedis 4 dannekvinder, som ligbaaren kand brede, oc icke flere. Skal rector academiæ oc provisten ved deris betiente af dennem, som til deris ret høre, bøderne indfodre. Det samme hafver voris byefoged at giøre imod dennem, som byens ret ere underlagte. Af voris egen betiente skal samme bøder annammis oc opbergis af dennem, som de ere undergifven. Af forbenæfnte bøder skal den, som her om angifver, paataler oc indsamler, hafve den femte part; det øfrige af de geistliges skal komme til fattige, siuge studenter, men borgerskabets sampt voris betientis bøder anvendis til pest- oc børnehuset. 5. For det femte skal der, saa snart klocken er slaget et, efter at ligene tilforn til den ny kirke uden for byen ere bestillede, begyndis her i byen at ringis for lig, til hvilken kirke det oc være kand, oc da icke ringis for et fornemme lig, saa frembt det er¹ udi sognen, lenger end tu qvarter, men dersom liget af et sogn i et andet skal bæris, da hafves gangens langhed udi act oc ringis try qvarter efter, som det kand actis fornøden. Er der ocsaa lig til flere kirker eller til alle udi denne besværlige tid, da skal dermed saaledis forholdis, at saa snart klocken slaar et eller oc før, om mueligt være kand, da skal der begyndis at ringe til vor Frue oc liget det snariste mueligt til jorden bestedigis. Siden iligemaade til Hellig Geistes 2, saa til s. Nicolai kirke, dernest til Holmen oc endeligen til den tydske kirke, saa at der icke ringis ofver hvert lig lenger end forskrefvit staar. Hvis klockeren sig tilfordrister lenger for noget lig, end forskrefvit staar, at ringe, da skal hand til den kirke, hand klocker er, gifve 3 rixdaler in specie; de 2 rixdaler skal af de kirkeverger til den kirke, hand klocker er, annammis oc kirken til regenskab 1 R tilf.: her. 2 R: h. giestes. 3 R: den. føris, men den ene rixdaler skal den gifvis, som saadant kirkevergen til kiende gifver. 1 R: kirkevergene. 6. For det siette: saa snart det begynder at ringe for noget lig, i hvad sogn det¹ være kand, skal skole. mesteren med sine collegis oc discipler for huset, hvor af liget skal udbæris, sig forføie, hvor de da ocsaa strax skal være ferdige med liget oc lade baaren 2 brede oc liget udkomme oc ingenlunde skolen ofver et half eller i det lengste et qvarter opholde, eftersom liget er nær ved eller langt fra kirken. Hvis skolen lenger, end forskrefvit staar, opholdet vorder, da skal de begifve sig der fra huset oc til et andet lig eller oc i skolen, saa frembt der ei den dag er flere lig, oc de³, som liget lader begrafve, uden sang til jorden at bestedde. Dersom skolemesteren eller hørerne lenger lade sig opholde, gifve sig 5 til straf 5 daler in specie, som provisten hafver at opberge, af hvilke de 4 skal gifvis de fattige skolens personer, men den ene skal den hafve, som provisten saadant gifver til kiende. Oc skal herefter alleniste geistligheden med borgemestere oc raad sampt voris fornemmeste betiente oc de fornemmeste kiøbmænd bevilgis at hafve den hele skole for sig med latinske eller danske sang efter, som enhver er begierendis, oc discipler med kapper paa, oc derfor skal gifvis 10 rixdaler in specie, men de andre skal lade sig benøie med den gemen skole oc sang oc det en hel eller half skole eller saa mange lexer, som enhver er begierendis oc afsted komme kand, oc derfor betale efter den taxt, der om allerede giort er. 1 R tilf.: och. 2 RS: børen. 3 R: den. 4 R: lade bestedige. 5 S forbig.: sig. 6R forbig.: skal. 7 S: latin. 7. For det siufvende maa præsterne icke giøre lengere ligprædicken med testamentis oplæsning end paa 2 eller i det høieste 3 qvarter, hvorfor testamenterne skal forfattis det korteste mueligt er; hvis icke, skal det stande præsten frit fore i denne vanskelige tid self saa meget der ud at lade, som hannem icke siunis fornøden at være. Hvorefter alle oc en hver hafver sig at rette oc forholde oc at tage sig vare. Sammeledis hafver borgemestere oc raad her¹ udi vor kiøbstæd Kiøbenhafn denne voris anordning paa tilbørlige steder at lade forkynde oc der ofver at holde, som de acter at forsvare oc være bekient. 1 S forbig.: her.

82. 1652 4. septbr. (Hafniæ.) Missive til lænsmændene om forbud mod udførsel af korn og smör¹. R: Sæll. tegn. 32, 375. K: Koncept. Eftersom fra de fleste steder her i vort rige Danmark erfares vexten paa kornit icke efter ynske och forhaabning at vere geraden, hvorudofver en stor diurtid er foraarsagit och dagligen mere matte tilvoxe och tiltage, med mindre derimod udi tide tienlige middel optenkis, da hafver vi vore... undersatter til gafn och beste med vore rigens raads raad och betenkende for got anset, videre diurtid och uleilighed nest guds naadige bistand saa vit mueligt at forekomme, paa alle slags korn och smør forbud at lade giøre, ti bede vi eder och ville, at i udi eders len alle vegne lader forbiude och siden hafve alvorlig indseende med, at intet smør eller korn, være sig roug, mel, biug, hvede, malt, hafre, alle slags gryn och andit, ved hvad nafn det nefnis kand, efter den 15. octobris førstkommendis ud af rigit til fremmede steder eller lande blifver udskibet eller udført, dog hvis samme dag och tilforne udi nogen skiberum befindis at vere indlat och for- 1 Hævet ved missive 1653 13. maj og 3. juni. toldit, maa frit udskibes, dog hvis bellekorn er anlangendis, maa ingenlunde udføris strax efter disse vore brefve ere forkyndit och kundgiort, indtil vi anderledis tilsigendis vorder. Hermed er dog icke forment nogen til vort rige Norge at giøre tilførsel dog saa, at hvo til bemelte Norge nogit korn udskiber, skal sette caution, at det ingen anden steds end til Norge skal blifve henført, och siden føre bevis tilbage igien, at samme korn til Norge och ingen anden steds er henkommen.

83. 1652 15. septbr. (Hafniæ.) Åb. brev til professores, gejstligheden og borgerskabet i Fyn om, at det, eftersom det fornuftig er blevet eftertænkt, at alle ordre om fædrelandets defension ere forgæves i disse vanskelige og vidt udsøende tider, medmindre middel optænkes, hvorved en ansenlig sum penge kunde indsamles til at haves i forråd, er blevet for godt anset, at alle tjenestefolk over Danmark, mands- eller kvindespersoner, enten de tjener borgerskabet eller gejstligheden, ingen undtagen uden de sejlendes, fra Michaelis beregnet i to terminer skulle miste den fjærde part af deres fuldårs lön med halvparten til Martini og halvparten til påske förstkommendes, som husbonden skal indbeholde og levere landkommissærerne, der skulle nedlægge pengene i landekisten, hvorfra de ikke skulle tages, med mindre nogen hastig hændelse eller ned riget anstedte, hvorimod tjenestefolk ellers skulle være fri for al anden skat i værende år. Sæll. tegn. 32, 351–52 (brevet til Odense). Trykt herefter hos O. Nielsen: Københavns diplomatar. 5, 355–56.

84. 1652 15. septbr. (Hafniæ.) Missive til lensmændene på Fyn om at til kende give borgemestre og råd i købstæderne vor begæring at være, at de foreholde borgerskabet i deres by efter vort derom udgangne åbne brevs indhold, at deres tjenestefolk på tvende terminer skulle miste fjærde parten af deres lön til landkisten med at forbedre, og at de, på det at sådant des rigtigere kan tilgå, straks skulle lade forfatte rigtigt mandtal på alle tjenestefolk i deres by, hvorefter samme penge kunne indkræves og i rette tid leveres til landkommissærerne.

Sæll. tegn. 32, 350. 1 Åb. brev 1652 1. maj, som den gang ikke skulde træde i kraft for Fyn, jfr. ovfr. s. 90 note 2 og s. 106 no. 83.

85. 1652 18. septbr. (paa vort slot Kiøbenhafn). Frdg. om forbud mod, at nogen har det af Korfids Ulfeld udsendte skrift: Höjtrængende aresforsvar, hos sig, og mod at nogen trykker, skriver eller udbreder noget skandskrift til kongens rigers vanere¹. T: Samtidigt tryk på fire blade med talsignatur, afskrevet i Sæll. reg. 23, 886 ff. og 269–72. Eftersom vi meget uformodelig hafver fornommet H. Corfitz Ulfeld for nogen tid forleden hemmeligen os uadvaret oc uden nogen afsked sig at hafve begifvet af dette kongerige, saa hafve vi med større forundring erfaret, hvorledis hand hafver forglemt den plict oc respect, hand som en edsoeren undersaat oc høibetroet oc beneficirte betiente os oc riget skiuldig er, serdelis at hand uden riget hafver ladet i tryk udgaa paa danske oc andre tungemaal et skrift, som hand kalder høitrengende æris forsvar, oc det her udi voris riger oc lande saavel som andensteds ladet udsprede, hvor udi vi, voris rigens raad, justitien oc den gandske regiering med mangfoldige ugrundede be- 1 Kongens forhandling med rigsrådet om denne forordnings udstedelse er trykt i anmærkningerne til rigsråd Kristen Skels dagbog (Dske. mag. 111 4, 223–24). skyldinger angribes, hvor med hand siunes at ville gifve sin undvigelse noget skin, saa som hand imod ald lov oc ret saa oc haandfestningen, som vi hafver soeren, var nød oc tvungen til at begifve sig af høiste betryk formedelst gevalt oc ulovlig medfart at forlade sit fæderneland oc undergifve sig anden fremmed protection: Udraaber os, at udi Dinæ, Walters oc andre sager skal imod hannem være ført uordentlige, usedvanlige oc ulovlige processer, øfvet oc haandhefvet uret; loven, recessen oc handfestningen paa hannem skulle brydes, vold oc gevalt at være brugt, sandhed undertryct oc forhindret, macten gaaet for retten, handhefvet uret med gevalt, oc at hand icke maatte høris, men os af løgnactige angifvende at være betagen, herforuden herredags domme haanlig foractes, tilmet uret af dennem ei at skal være endret, som det burde, hvorfor hand skal hafve flyet den uretferdige mact med videre sammensetning, hand imod os, voris rigens raad, retten oc den gandske regiering til største foract ubilligen udi samme skrift indflicker, ligesom ald justitie tilligemed hannem af voris lande oc riger mere end paa barbarisk vis var forjaget oc udryddet, oc hand efter sin høie indbildning bedre vilde haandhefve enhver ved lov oc ret, omb hand var i kongestand, i det sted nu ingen sickerhed var for hannem, oc gruede at boe i det land, hvor slig uret øfvedis. Hvad aarsag nu egentlig hafver tvungen hannem til at undflye udi største dølsmaal forskrefvene hans fæderneland, det er hannem sielf best bekiendt, hvor ved vi oc det denne gang lader beroe, hafvendis os dog til sin tid voris tiltale for hans administration oc hvis retmessig beskylding, billigen imod hannem kand udføris, forbeholden. Vel hafde været at ynske, at dersom H. Corfitz Ulfeld hafde formenet sig af os at hafve været forurettet, hand da efter dend maade, som handfestningen gifver anledning, hvorfra vi os ei heller ville undslaa, hafde det lovligen udført. Saa frembt hannem oc af nogen privatpersoner vidervertighed kunde være tilføiet eller imod hannem anderledis procederit, end landslougen det medfører, burde saadant billigen for høire ret, end oc til sidste appellation for os oc voris rigens raad at hafve været giort anhengig oc icke ved skandskrifter imod os oc vor regiering dermet fortfaret. Dinæ oc Walters sager, hvorudi formenis største uret at være øfvet, er med tilbørlig ifver af os oc voris rigens raad forhøret; hun er i voris oc rigens raads, ja udi H. Corfitz Ulfelds egen nerværelse, examinerit tvende dage oc interrogatoria af H. Corfits Ulfeld forebract, hvor efter hun er dømbt fra lifvet oc siden ofvergifven i hans fuldmectigis nerværelse efter egen tycke pinligen at forhøris, som oc sked er udi hans broders her Flemming Ulfelds oc hans fetters her Henning Valkendorfs præsens, oc det icke løseligen, som foregifves. Der efter er executionen paafult, saa at fornefnte her Corfitz Ulfeld forskrefne domb os oc voris rigens raad udi største mangfoldighed deris nerværelse tacket tvert imod den vitløftig discours, som nu imod os oc voris rigens raad uforskyldt oc skammeligen optenket er. Hvad kunde oc høiere straf over Dina begieris, efterdi hun mistede lifvet, hendis hofvet blef sat paa en stage. Walters sag hafver hand ei understaaet sig ved retten sielf at udføre, endog hand derom er blefven i voris egen nerværelse anmodet, mueligt fordi hand hannem hafde tillagt at hafve videnskab om et mordiske anslag imod sig, som ei stod til at bevise, oc derfore ladet samme proces forblifve. Vi hafver derfor icke villet lade Valters sag upaatalt, mens sielf ladet stefne i sagen, saa hand efter vitløftig forhør er tilfunden at entholde sig voris riger Danmark oc Norge efter dend beslut, derom af os oc voris rigens raad afsagt er.

At Dina ei kunde actes at være her Corfits Ulfelds fange, som for en meget stor injurie af hannem udraabes, hafver en hver upassionerede at dømme omb, efterdi hand var først intet hendis herskab, icke heller hun hans undersaat, oc hun hafver beskylt hannem at vilde os med gift ombringe, saavel som hand sielf skriftligen hafde angifvet, at en af voris tienere skulle hafve videnskab omb et mordiske anslag for imod hannem, saa den ene beskyldning vor egen person, den anden voris tienere angik, hvorfore vi oc ei kunde forbigaae efter god betenkende oc raad udi denne farlige oc saa vit udsøende sag at lade hannem vide voris villie oc begiering at være her at forblifve tilstede oc icke uden voris consens sig herfra byen at begifve, oc det saa meget dismere at bevise for hver mand, at hand for usickerhed icke hafde behof nogen steds at drage, som hand dog foregaf, ti hand icke kand bevise hannem i ringeste maade nogen gevalt at være vederfaret, saa lenge hand her blef tilstede, saa derfor dend befalning her at blifve tilstede som en ulovlig spottelig arrest ubilligen beskyldes.

At af hans venner en gang er blefven begieret, de skriftligen ville forebringe, hvis de paa hans vegne soliciterit omb, er ei heller underligt, efterdi sagen da var kommen til proces; serdelis hafde vi høi aarsag dertil, paa det en hver uden nogen forandring kunde informeris omb, hvis blef forebract, hvorfor det oc icke med nogen grund os kand tilleggis hannem icke at motte høris, mens os med løgnactige angifvende at skulle hafve været betagen, efterdi det blef begieret, at hvis de mundlig ville foregifve, de det skriftligen skulle lefvere.

Oc efterdi vi for gud oc ald verden vide os oc voris regiering for saadanne oc deslige grofve, ugrundede, uforsvarlige oc lasterlige calumnier fri, som oc lettelig kunde vitløftigere demonstreris, omb behof giordis, saa kunde vi icke saadan skandskrift lade stiltiendes forbi gaae, mens paa det alle oc en hver vrange indbildninger kunde betages, da hafve vi samme leilighed med voris rigens raad, som ere her Christian Thomesen til Stougaard, ridder, vor canceler oc befalningsmand udi s. Knuds closter; her Anders Bilde til Dambsboe, ridder, Danmarkis rigis marsk oc embitsmand paa Skanderborg slot; her Ofve Gedde til Tommerup, ridder, Danmarkis rigis admiral oc embitsmand paa vort slot Helsingborg; her Christoffer Urne til Aasmark, ridder, Danmarkis riges canceler oc embitsmand paa vort slot Draxholmb; her Mogens Kaas til Støfring. gaard, ridder, embitsmand paa vort slot Nyborg; her Tage Tott Ottesen til Eriksholmb, ridder, befalningsmand ofver Byrringe kloster; her Christoffer Ulfeld til Svenstrup, ridder; her Oluf Pasberg til Jernit, ridder, befalningsmand udi Vestervig kloster; Jørgen Seefeld til Nes, landsdommer i vort land Sieland oc befalningsmand udi Ringsted kloster; her Gregers Krabbe til Tostelund, ridder, statholder udi vort rige Norge oc embitsmand udi vort slot Aggershus; her Hans Lindenow til Ifversnes, ridder, embitsmand paa vort slot Kallingborg; her Ifver Vind til Nørholmb, ridder, befalningsmand udi Dallumb kloster; her Jørgen Brahe til Hvedholmb, ridder, embitsmand paa vort slot Hagenskouf; her Fridrich Riedtz til Tygestrup, ridder, embitsmand paa vort slot Wardingborg; her Niels Trolle til Trolleholmb, ridder, befalningsmand paa Roskildgaard; Hendrich Rammel til Beckeskouf, befalningsmand paa vort land Møen; her Jochim Gierstorf til Tundbyholmb, ridder, stadtholder udi vor kiøbstad Kiøbenhafn oc befalningsmand paa vort land Borringholmb; Mogens Høg til Kiergaardsholmb, embitsmand paa vort slot Silkeborg; her Hendrich Rantzow til Møgelkier, ridder, embitsmand paa vort slot Aakier; Christen Skeel til Walløe, befalningsmand paa vor gaard Trøgeveld; Erik Iuel til Hundsbeck, embitsmand paa vort slot Aalborghus, vore troe mænd oc raad, vel ofverveiet oc billig befunden, samme skrift at skulle actes oc declareris, som der nu hermet sker, uden sandheds grund dictet til voris oc voris regierings vanære, til oprør oc uenighed imellem undersaatterne at stifte i tryk at være udgangen oc i voris riger oc lande saa vel som anden steds spargerit, formodendis derfor, ingen erlig, retsindig undersaat oc som af blind effecter icke er betagen skulle lade sig saadant, som aldrig tilforn udi Danmark er hørt, befalde; serdelis befales voris egne kiere oc troe undersaatter det icke anderledis, end som før er rørt, at skulle antage oc acte, oc efterdi recessen udtryckeligen formelder¹ (den her Corfitz Ulfeld sielf hafver soeren oc sambtykt), ingen danske bøger, som uden riget ere trykte, maa af nogen ind eller udlendske her udi riget indføris under tilbørlig straf; hvem der imod giør, stande til rette som dend, der kongelige mandater icke hafver tagen i act, I. saa biudis bemelte voris troe undersaatter alle oc en hver, af hvad stand de oc ere, at de icke lade forskrefne skammelige skrift hos sig herefter findis, mens hvis exemplarer, nogen i kiøbstederne i Danmark eller Norge der af kand hafve, dennem strax, efter at dette er forkyndet, til borgemester oc raad samme steds oc de, paa landet ere, til landsdommere i hver provints at skulle lefvere; disligeste de, som i vort rige Norge ere, neste laugmand dennem at skulle tilstille, hvor efter de siden i voris cancelie hermet befales at skulle indskickes. 2. Vi ville oc herhos alle oc enhver alvorligen hafve advaret, de tage sig vare for dislige dict herefter at hafve, bruge eller sig med befatte under høieste straf; saa frembt nogen understaar sig her efter at skrifve, trycke, dicte, 1 Reces 1643 I. I. 34. spargere nogen skandskrift, som til voris riges raads oc voris regierings vanære kunde gelange, ville vi vide med tilbørlig ifver det at straffe efter sagens beskaffenhed, enten paa lif, lemmer eller fengsel, saa oc lade saadant, som haanlig udspredis, med ild af mestermanden forbrendis.

86. 1652 21. septbr. (Hafniæ.) Åb. brev om forlindring for Skagens borgerskab på akcise af deres håndkværne og told af de af dem fiskede flynder. Jyske reg. 12, 96–97. Eftersom borgemestre och raad paa deris egen saavelsom menige borgerskabs vegne paa Skaufven hos os hafver ladet anholde och begere, at de deris handkverne der i byen maatte beholde, erbiudendis sig derimod for accise och malttolden en visse sum penge aarligen at ville udgifve til told och accise for hvis, som paa forskrefne handkverne formaelis kand, som skal ofvergaae, hvis tilforn for told och accise befindis at være udgifven; i lige maade hafver de været begerendis, toldens forlindring paa de flynder, som der for landet fisket vorder, eftersom de icke skal være saa goede eller af dend pris som andre flynder af det slags, daa I. efterdi vi af Erik Iuel etc. hans erklering erfarer, ingen stets der ner omkring paa 112 mil vegs vandmøller at være, och at indbyggerne der samme stets sker stoer tilførsel baade til lands och vands af øl och brød til deris underholdning, saa at os och cronen der ved sker fordel, naar der efter deris egen erbydelse for accise och maltetold aarligen udgifves 50 rixdaler, daa ere vi tilfrets, at de for accise och maltetolden af forskrefne handkverne aarligen til tvende terminer, halfparten til Martini och den 2. halfve part til Philippi Jacobi, maa udgifve 50 rixdaler och dennem til vor tolder samme stets den, som nu er eller herefter kommendis vorder, at lefvere lade, hvor imod de deris smaa handkverne maa nyde och beholde. 2. Tolden anlangendis af deris flynder hafver vi och efter bemelte Erich Juels erklering, eftersom angifvis, at det skal være byen gafnligt och fiskernis handel der med at kand vedligeholdes, bevilget och tillat . . ., at af 1000 smaa skaufboe flynder maa gifvis udi told til os och cronen 12 sk. och 6 skl. til commissarierne.

87. 1652 30. septbr. (Hafniæ.) Åb. brev til bønderne over alt Danmark, hvem de end tilhere, om at vi ... med motivering som i åb. brev 1648 26. juli (no. 356).. have eragtet for godt at påbyde dem en almindelig pengeskat, som skal udgives til Martini förstkommende i rigsdaler in specie, samt desuden til vores og kronens skibsflådes udredning til 1. novbr. at erlægge: hver 8 helgårde, være sig selvejere eller fæstegods, 1 tde. rug, byg eller hvede eller i dens sted 4 slette daler efter deres egen vilje; en gadehusmand skal gifve I rixort efter derpaa rictige forhvervede tingsvinder; de, som ere til huse hos bonden och hafve icke fest, mens hafver tient i aar eller endnu er i tieniste, vere sig i dage, ugger eller i maaneders tal, skal och gifve 1 rixort; i lige maade skal och til flodens fornødenhed af gadehusmend och tienistefolk paa landsbyen I rixort udgifvis¹. Sæll. tegn. 32, 402–5. 1 Pengeskattens störrelse, bestemmelser om opkrævning, fritagelse og fremsendelse gives i øvrigt som i åb. brev 1639 19. jan. (no. 7). I Bleking (Blegind) skulde kun gives halv skat af ovenskrevne species og penge. Det tilföjes, at tingsvidnerne om trang skulle meddeles bønderne fri og uden udgift. Rigsrådets erklæring om skattens nødvendighed findes i Dske. mag. 3. ræk. 4, 224–25. 88. 1652 30. septbr. (Hafniæ.) Åb. brev til købstæderne i Danmark om at betale en hjælp i rigsdaler in specie til förstkommende Martini; fra København leveres skatten til landkommissarierne i Sælland, fra de øvrige købstæder til lænsmændene¹. Sæll. tegn. 32, 403–9. 1 Brevet er i øvrigt stemmende med åb. brev 1649 1. septbr. (no. 414). Brevet udgik ikke til Holstebro, formedelst det er brendt for dennem. Fortegnelse over de enkelte købstæders skat findes i tillæg.

89. 1652 30. septbr. (Hafniæ.) Åb. brev til præsterne i Danmark om hver at betale en hjælp af 4 rdlr. in specie, dog i Bleking (Blegind) kun 2 rdlr., inden förstkommende Martini¹. Sæll. tegn. 32, 411–12. 1 Brevet lyder i øvrigt som åb. brev 1648 26. juli (no. 357).

90. 1652 30. septbr. (Hafniæ.) Åb. brev til kapitlerne i Danmark om til förstkommende Martini at erlægge. en hjælp i rigsdaler in specie, som fremsendes til landkommissarierne¹. Sæll. tegn. 32, 409–10. 1 Hjælpens störrelser og beregning angives lige som i åb. brev 1649 1. septbr. (no. 416).

91. 1652 8. oktbr. (Hafniæ.) Åb. brev til borgemestre og råd og samtlige borgere i København om afgift af en fjærdepart af tjenestefolkenes lön¹. Sæll. tegn. 32, 352. 1 Brevet var enslydende med brevet til fynske byer af s. å. 15.septbr. (no. 83).

92. 1652 12. oktbr. (Hafniæ.) Åb. brev om, at borgerskabet på Bornholm på et års tid fra dette brevs datum ikke skal give höjere told af de heste, som de udskibe der fra landet til Tyskland, end 6 mrk. 12 sk. af hver hest. Skånske reg. 6, 281.

93. 1652 15. novbr. (Hafniæ.) Instruks for rentemestrene. Sæll. reg. 23, 290–91. Instruction gifven vore rentemestre, hvorefter de sig indtil anderledes forordnet vorder, skal hafve at rette och forholde. 1. De skulle med al flid och troeskab søge vore och cronens gafn och beste och derimod af yderste formue skade afverge, forvaltendis deris bestilling paa rentecammeret och ingen anden steds uden ser bevilling. 2. De skulle beholde alle renteskrifvere, at enhver af dennem uden forsømmelse forretter, hvis hannem i serdelished er anbetroet. 3. Alt hvis, som til rigens nødtørft giøres fornøden at indkiøbes, det skulle de det nøieste och beste betinge, som mueligt er til saadane terminer, som de eracter betallingen kand følge, naar som helst rede penge icke er udi forraad, och skal holdes rictig contractbøgger vid dag och datum. 4. Med embidsfolk, som paa landbiugninger arbeide, skulle de och fortinge eller fortinge lade vid bygmesteren, eftersom de eracter billigt och raadeligt, hvorpaa ochsaa skal holdes rictig bog. 5. Alle de vare, som leveres paa Bremerholmb och tøighuset, derpaa skal strax efter, at leverantzen er sked, indleveres paa rentecammeret nøiactig qvittantze bode paa varenes qvantitet och deris døgtighed, at qvittanzen och der kand føris til bogs. 6. Skal och paa rentecammeret strax angifves, naar nogen slags korn paa provianthuset ankommer, hvor meget der er blefven lefveret, at det kand føres til bogs, och tilstilles rentemesterne hver gang en prøfve af kornet. 7. Naar nogen indvisning sker, da skal den, som samme indvisning bekommer, strax lade den indtegne paa rentecammeret, och hvorfor den er och hvor meget. 8. Alle brefve, som udgaar af canceliet, rigens indkomst enten til indtegt eller udgift vedkommendes, deraf skal strax meddelis rigtig copie til rentemesteren. 9. Der skal hver manet holdes rigtig register paa al indtegt och udgift extractvis paa penge, saa och indlefveris paa rentecammeret extract af varenes indtegt och udgift paa Holmen och tøihuset, at slig manetsregister kunde lefveres til os self eller hvem, vi det anbefaller. IO. Med kiøbmend, som efterhaanden lefverer vare, skal i det ringeste en gang om aaret holdes rictig afregning, och ingen betalling eller indvisning gifvis nogen, uden det paa hans fordring skal blifve rigtig afskrefvet. II. Paa alle confiscationer skal holdes rigtig bog och confiscationsdomme tillige med toldernes regnskaber paa renteriet indlefveris. 12. Rentemesterne skulle hver aar til herredagene hafve it rigtig ofverslag ferdig for det forige aar paa al indtegt, udgift och gield, saa vit rentecameret vidkommer, at rigens tilstand udi de vilkor deraf kand ses och erfares. 13. Alt hvis, som af rentemester forrettes, som af nogen importance kand vere, enten det er med penges udgift, vares betingning eller andet, som kunde siunis nogen vanskelighed at hafve, det skal ske med vores egen eller dens, som vi det anbefalle, consens och betenkende. Vi ville os dog hafve forbeholden denne instruction efter tidernes beskaffenhed at forandre efter, som os och riget tienligt kand eractes. 94. 1653 13. jan. (Hafniæ.) Åb. brev om privilegier for 50 behmiske klædemagere, som ville bosætte sig i København.

R: Sæll. reg. 23, 310–12. T: Samtidig oversættelse på tysk, trykt på 2 blade. Trykt efter R hos O. Nielsen: Københavns diplomatar. 3, 408–9. Eftersom paa en del bemiske exulanter klædemagere deris veine hoes os anholdis och begieris, at it halfhundrede mester med kone och børn och svenne sig hid ind maatte begifve och her udi vor kiøbsted Kiøbenhafn deris handverk med klæde at giøre fortsætte och derpaa visse privilegier nyde, da hafve vi paa forbemelte deris ansøgning och begiering bevilgit och tillat . . . at forbemelte 50 mestere klædemagere af dennem, som udaf forbemelte Bemen for deris religion er blefven fordrefven, med hustrue och børn och tilbehørige svenne sig maa hid ind begifve och herudi forbemelte vor kiøbsted Kiøbenhafn forbemelte deris handel bruge och fortsætte och her samme steds nyde samme privilegier som andre borgere och klædemagere her nu nyder med klæde styckevis och i alnetal at selge, naar de først deris borgelig æed tilbørligen hafve aflagt, saa och derforuden paa 20 nestfølgende aars tid nyde och beholde accise frihed paa hvis øl, de til deris egne husis fornødenhed bruger, dog at dermed ingen underslef skier, saa och taaldfrihed paa hvis uld, de til forbemelte deris handverks fortsettelse hid ind forskrifvendis, saa vel som hvis klæde de her giørendis og siden udførendis vorder, naar vore egne undersaater først for billig pris af dennem der med er blefven forset; paa forbemelte 20 aars tid er dennem af os och raadit bevilgit, at de med ingen borgelig tynge eller besvering, som nu er eller herefter kand paabydes, skal besvergis, dog skal de efter egen erbydelse sig self med en lidelig contribution belegge, saa de deraf disimidlertid egen kirke, skole, valkmølle, farfver, offerskierer och preshuse och andit, som til deris handtverk hører, kand opbygge saa vel som deris egen kirke- och skoløbetiente lønne och underholde, dog skal dennem icke tillat være nogen anden religion at predicke och lære enten i bemisk eller i tysk sprog end dend evangeliske, som her gud være lofvit nu brugelig er och guds ord och den uforanderlige ausburgiske confession gemes, til hvilken ende deris præster och skolemestere af bispen her udi Sielland dend, som nu er eller herefter kommendis vorder, ligesom andre [skal examineris] och skal døktig och af forbemelte evangelisce religion være och erkiendis, och paa det de desto bædre kand komme til rette, ville vi dennem paa fire aars tid, indtil de egne kirke, skoler och huse kand opbygge, hafve forundt det store hus, som staar paa voris ladegaard, hvilkit de self maa forandre til deris vaaninger, værelse och handtverk, eftersom best tienlig kand eraktis; dog skal de tiltenkt være det paa egen bekaastning at giøre och siden forbemelte hus selfver disimidlertid ved lige at holde.

95. 1653 24. febr. (Hafniæ.) Missive til hr. Niels Krabbe1 og Jakob Grubbe 2 om, at vi, da participanterne i potaskeværket i deres læn beklage sig over, at der imod deres privilegier sker stort indpas heri og have begæret at måtte mainteneres dermed, ville, at de skulle have tilbörlig indseende med, at ingen borger eller andre af vore og kronens bønder tilforhandle sig nogen aske, sender, fyrgods? (fuergoeds) eller potaske, eftersom vi ikke, ville, at forbemeldte bønder skulle sælge det til andre end de privilegerede participanter, og at vi ere tilfreds med, at der forundes dem, som forordnes til at have indseende hermed og sådant angive og bevisliggöre, den del af det 1 Lensmand på Sølvidsborg. 2 Lensmand i Kristianopel. konfiskerede, som toldordinansen ombemælder om forsveget gods. Skånske tegn. 8, 297.

96. 1653 24. febr. (Hafniæ.) Åb. brev om heste- og øksentold i Rönne til havnens og skibsbroens vedligeholdelse'. Skånske reg. 6, 282. Vi hafver bevilget och tillat . . . borgemester och raad udi vor kiøbsted Rønne paa ansøgning, at de endnu paa 2 nestfølgende aars tid maa lade anamme och oppeberge de 8 sk. af hver oxe och hest, som der udskibis, och til vor kiøbsted Helsingborg broes forbedring var paalagt, och dennem nogen tid siden til deris egen byes hafns och des bolverkis reparation bevilget, dog med slige condition och vilkor, at de skal vere tiltenkt det allene dertil at anvende, och derfor paa tilbørlige steder gode rede och regenskab at giøre, saa och dermed fortfare, som de eragter at forsvare, saa fremt de ellers denne voris bebenaading achter at niude. 1 Se åb brev 1650 31. mars og 1655 12. avgust.

97. 1653 10. mars. (Hafniæ.) Missive til bispen i Salland om, at vi, eftersom vi forfare, at der i Københavns og Roskilde lan forårsages stor hinder i gudstjenestens og kirkernes segning om bededagene, som holdes i fasten så vel som den förste uge i hver måned og holdes om onsdagen, derved, at der i København og Roskilde holdes marked samme dage, ere tilfreds, at her i sker sådan forandring, at bededagene i fasten og i förste uge i hver måned herefter må holdes om torsdagen. Sæll. tegn. 32, 499.

98. 1653 26. mars. (Hafniæ.) Åb. brev til provster, præster og menige kleresi i Riber stift, som bor i Haderslevhus læn, om at rette sig efter kirkeordinansen m. m. Missive 1653 8. apr. Eftersom vi formerker, at i eder entholder och icke vil være ordinantzen och andre kongelige mandater, geistligheden och hvad den vedkommer belangende, udgifven [hørige], mens en part eder at skal lade sig forlyde at hafve nogen exeption och betenkende [belangende] ecclesiastica disciplina, daa efterdi bisperne af Ribe giøre deris æd paa ordinantzen och hafver intet andet at rette sig efter end den och andre konglige forordninger, bede vi eder och biude saa och alvorligen befale, at i aldelis och uden nogen exeption in rebus ecclesiasticis rette eder efter ordinantzen och andre kongelige forordninger, som allerede udgangen er eller herefter udgaar.

99. 1653 2. april. (Hafniæ.) Ordinans udstedt i anledning af, at der tit og ofte forefalder irringer mellem officererne og soldaterne på den ene side og ingeniørerne, konduktorerne og verkbosen på den anden side, når der nogen steds arbejdes med soldater på fæstningerne¹. R: Sæll. reg. 23, 347–48. Trykt efter R hos Lassen: Københavns befæstnings historie 3, 162–64. 1 Det er anset for ufornødent her at indtage ordinansens tekst.

100. 1653 8. april. (Hafniæ.) Missive til kapitlet i Roskilde om kannikernes nådsens år. Sæll. tegn. 32, 513. Eftersom vi erfarer tvistighed at skulle vere imellem universitetet her udi vor kiøbstad Kiøbenhafn och samtlig canicker och prælater udi Roeskild capitel anlangende naadsens aar efter 3 af canickerne nylig vid døden afgangne, da saadant at forrekomme hafve vi for got anset, at di, som hafve succederet di tre forskrefne afgangne caniker, skulle strax uden al forhaling erligge och betale en hver til sin formands enke det, hun eller hendis hosbond udi disse tre aar udi forstrekning udgifvet hafver; der imod skulle di hafve fuldmact at fordre och annamme af di andre canicker, saa vit de udi optionibus efter di forskrefne afgangne canonicos sig hafve forbedret, hvad heller de siden de opterede corpora hafve beholdet eller icke.

101. 1653 21. april. (Hafniæ.) Åb. brev om, at de, der ville lade sig høre til kald, skulle i agt tage lovlig omgang. R: Sæll. reg. 23, 364. 0: Original udfærdigelse i Fyns bispearkiv. Trykt efter O hos Rørdam: Kirkelove 3, 373–74. Eftersom vi kommer udi erfaring 1, at en del af dem, som sig til kald at lade høre søge, [sig]2 dertil skal indtrenge och icke [rette] 2 efter det, som i ordinantzen och andre kongelige om kald udgangne forordninger i saadanne tilfald vel betenkt foreskrifves, daa paa det videre forargelse herefter kand forekommis och deris ubetenkt domdristighed, som de af øfrigheden forskrefne lovlige middel forbigaar, tilbørligen straffis,

1. ville vi alle och enhver, som noget ledig kald begærer, alvorligen hafve formanet och advaret, at de sig dertil skikeligen och lovligen efter den maade och maner, som ordinantzen och andre konglige udgangne forordninger medfører, paa behørige steder skal angifve.

2. Saa frembt nogen och 3 sig herimod ubetenct at indtrenge understaaer, skal hand, naar det hannem lofligen er ofverbevist, andre til afsky tilbørligen straffis och icke til nogen kald efter dend dag i vore riger uden voris sær benaadning tilstædis. 1 O: forfaring. 2 Sål. O. 3 O forbig.: och.

102. 1653 24. april. (Hafniæ.) Missive til borgemestre og råd i København om, at vi, eftersom den höjeste ned udfordres, at Københavns fortifikation med det förste bliver forfærdiget, og da det magt påligger hele riget og 1 synderlighed dem her i byen boende, med vort Danmarkes riges råds råd og samtykke have fundet fornøden at lade besege alle og enhver, som her i byen har grund og ejendom, om en mulig hjælp således, at en rigsdaler udgives af hver hundrede dalers værd efter den takst, som gårdene kan sættes for. De skulle derfor straks forkynde sådant og derefter indsamle samme pengehjælp af hver, som herer under deres jurisdiktion, så den inden 14 dage kan være at affordre hos dem med rigtig designation. Da vort rigens råd har bevilget det samme af deres gårde og ejendomme, tvivle vi ikke på, at vore andre undersåtter af adel og gejstligheden, som have gårde her i byen, ville samtykke og efterkomme det samme. Vore egne tjenere, som have grund og ejendom i staden, skulle kontribuere lige ved andre. skulle lade indfordre pengene hos alle og enhver, og hvis nogen vægrer sig af dem, over hvem de ikke have at befalle, skulle de indlægge rigtig specifikation over dem. R: Sæll. tegn. 32, 518–19. De Trykt efter R hos O. Nielsen: Københavns diplomatarium 5, 360.

103. 1653 27. april. (Hafniæ.) Åb. brev om, at vi efter begæring af borgemestre og råd i Malmø indtil videre efter tidernes beskaffenhed ville have gjort den anordning mellem bryggerne og dem, som sig nære med el at tappe, at de, som ere i bryggerlavet i Malmø, skulle sælge deres el i tønder og fade til dem, som begære at købe det, uden at forhandle eller udsælge el i kande eller pottetal, eftersom dette alene skal være dem tilladt, som nære sig med at sælge el. Skånske reg. 6, 287–88. 104. 1653 1. maj (paa vort slot Kiøbenhafn). Åb. brev om indretningen og planen for det af Povl Klingenberg projekterede frugtbringende selskab. Samtidigt tryk, signeret Aij-Gij, hvori også findes trykt de i det åbne brev påberåbte bilag og kopier. 1 Det er anset for unødvendigt her at meddele brevets tekst.

105. 1653 5. maj (paa vort slot Kiøbenhafn). Frdg. om landmilitsen og almindelig hvervning¹. Samtidigt tryk på fire blade. Sæll. reg. 23, 372–75. » Senere trykt hos P. J. Morsing: Forordninger 1643–56 sign. Mj-ij; Gøde: »Forordninger 1643–64« sign. Ii ij-iiij. Eftersom til disse rigers oc landers defension er nødvendig eractet, et vist antal landfolk i hver provints under der til forordnede regimenter at lade udskrifve oc, naar fornødenhed det udkrefver, udi beredskab at hafve, oc endog atskillige gode forordninger, udi forige tider giort ere, hvor ved det udskrefne folk under god disciplin kunde holdis, saa kommer vi dog imod forhaabning udi forfaring, at samme udskrefne landfolk imod slige ordinantser meget uskickelig oc uforsvarlig sig forholder, i det at udi sidst forleden kriegstid mange af dennem deris plict oc tieniste uactet deris faner oc poster icke alleniste hafver forløben oc deris herris oc fædernelands tieniste undviget, men endocsaa sig motvilligen oc forsømmeligen anstillet, naar de af deris officerer er blefven advarit til munstring eller udi andre occasioner at møde, hvorudofver voris oc landsens tieniste tit oc ofte merkeligen forhindris ved andre inconvenientser oc confusioner, som der af i lengden, om det i tide icke blifver forekommet, kunde paafølge, ti hafver vi det nu med voris Danmarkis riges raad alvorligen 1 Om forordningens forberedelse, se III 4, 136–38, 224, 226). Kristen Skeels dagbog (Dsk. mag. betractet oc fornøden eractet icke alleniste de derom tilforne udi voris kiere her faders tider om slig modvillighed oc bortvigelser udgangne aabne brefve, som sub dato Kiøbenhafn den 24. mai oc 28. october 16361 oc den 3. (!) juni 16462 endnu at erindre, mens ocsaa efter følgende anordning til hver mands underretning oc advarsel, som det vedkommer, at lade giøre oc publicere. 1 Kendes ikke. 2 Frdg. 1645 4. juni (no. 222). I. Først skal en hver af disse fornæfnde udskrefne soldater være forplict, naar de af deris lensmend eller tilforordnede officerer til tinge eller paa andre stæder enten til munstring eller andre voris rigers erinde advaris eller tilsigendis vorder, strax ufortøfvit at møde paa deris munsterplats til at marchere, hvor fornøden tieniste det udkrefver, oc skal fornæfnde soldat, som bør udi legget at antages oc tiene, foruden hves hand ud af bonden for tieniste bekommer, gifvis aarligen af sin legsmand til it paar skoe, krud oc lunte femb mark curant oc sex skilling danske foruden noget udi hans knapsæk med fem eller sex skilling til øl, naar hand exerceris, saa længe hand er under fanen oc intet videre i freds tid, oc skal samme penge soldaten sielf af legsmanden tilstillis oc ingen anden. 2. For det andet skal ingen soldat, enten udi marcheren eller hvor hand udi nogen festning eller anden besetning er beliggendis eller hen commenderis, understaa sig foruden serdelis hans officerers tilladelse oc pas oc der til udkrefvende visse oc synderlige aarsager sig at begifve fra sin trouppe, compagniefane eller anbetroede post, men meget mere enhver sin plict oc skyldighed at giøre, som hans herris oc fædernelands tieniste udkrefver oc en erlig soldat vel anstaar, oc naar en hver hafver tient sine tre aar for soldat under fanen oc bekommet sit erlig pas, da skal hand icke igien udskrifvis, med mindre, det gud naadeligen afvende, nogen aabenbare feide paakom oc hand da icke var gift oc boesat paa nogen hel eller half gaard, ti da skal hand forskaanis, med mindre rigens høie nødtørft det erfordrer, dog naar samme soldat nogen gaard er til sinds at feste, da er voris villie derom, at saa frembt nogen af samme soldater, som sig villigst udi samme sin tieniste hafver ladet finde, fester hele eller saadanne halfve gaarde eller gaardsparter, som en bonde allene tilforne besiddet hafver, oc kand sig der af nære oc dend strax besidder oc bruger oc sig der paa indlader udi ecteskab, saa at vidis kand, at icke en gaard eller gaardspart oplades for nogen til dend ende, at hand sig voris tieniste kand unddrage, da skal de maa tilstedes at feste saadanne gaarde eller gaardsparter med vilkor, at lensmanden sielf tilforn en dyctig person udi hans sted udskrifver oc icke ved sin foget det forretter, oc efterdi udskrifvingen oc rullen lensmendene vedkommer oc ideligen forandris, eftersom en del fester gaarde, en del tiener deris aar ud, en del ved døden afgaar, somme udyctige oc ellers i andre maader lovlig ere undskyldte, da skal ridefogderne eller, om de ere udi lovlig forfald, en udi deris sted som lensmendernes fuldmæctige paa munsterplatsen møde tilstede oc under deris haand gifve til kiende rullens forandring oc tillige med capiteinen eller underofficerer, som commando hafver, hvem som møder eller icke kommer tilstede antegne oc lensmanden gifve til kiende, at med dennem, som uden billig aarsag udeblifver, forholdis som efterfølger dog, dersom troupperne ere opbødene oc udi voris tieniste, skulle de, som sig saaledis absentere, ved lensmendene sendis til deris troupper oc der af dennem, som commando hafver, efter artiklerne oc forseelsen straffes, saa frembt troupperne findes paa de steder, at de dennem føieligen kunde tilstillis. 3. For det tredie, dersom nogen her imod ofver forhaabning sig skulle forbryde, som enten efter hans officerers advarsel foruden lovlig forfald icke skulle sig indstille eller oc udi marcheren sig utilbørlig oc modvillig forholder eller siden fra sin trouppe oc compagnie i forskrefne maader bortviger, da skal hand efter forseelsens grofhed alvorligen oc tilbørligen enten efter militariske vis med execution ved pæl, hest eller gadeløb tilbørligen straffes eller efter landslov it, to eller tre aar dømmes udi jern paa Bremmerholm, efter hvilken dom dend skyldige med dommen af voris lensmand skal ofversendis til vor kiøbstæd Kiøbenhafn. Skulle oc forseelserne saa grofve befindis, at der paa lifs straf billigen burde at følge, skal imod dend skyldige lovlig proces anstillis efter krigsartiklerne. Særdelis skal hafvis i act udi feidetid, at saadanne forseelser icke blifver ustraffet andre til merkelig afskye. Herforuden skulle lensmenderne giøre officererne alt muelig hielp, naar de derom advaris, saa at de skyldige paagribes oc for kriegsretten eller landsloven efter sagens beskaffenhed forestilles kunde, oc dersom nogen af delinqventerne befindis at være dragen paa adelens gods, da de, paa hves stafne de findis, af lensmenderne atvaris, at de holder dennem tilstede, paa det de dennem kunde mæctig blifve oc paa forskrefne maade deris straf lade vederfare. 4. I lige maader ville vi hafve befalet alle officerer, under hvis commando samme udskrefne landfolk findis, at de alvorligen lader sig være angelegen denne voris anordning at efterkomme oc ei med nogen at se igiennem fingre, mens strax efter forseelsens beskaffenhed det lensmanden at gifve til kiende, paa det i saa maader executionen enten efter krigsartiklerne eller dom, som forskrefvet staar, paa dennem kand befordris. Dersom nogen befindis, som imod forhaabning vitterligen hafver set igiennem fingre eller udi en eller andre maader taget nogen foræring eller gafve, skal dend icke alleniste med hans besoldnings afkortelse blifve straffet, men efter kriegsartiklerne oc sagens beskaffenhed gandske casseris oc der foruden staa til rette, som ved bør; icke heller skal nogen sig understaa saadanne undvigte oc forløbne soldater imod advarsel imidlertid at huse, saa frembt de icke derfor ville lide tiltale, staa til rette oc straffis, som tilbørligt. Dersom oc nogen befindis, som under militien henhører, være sig oc hvem hand være ville, naar noget fiendligt disse riger oc lande kunde anstøde, sig fra sin skyldige plict oc tieniste at unddrage oc absentere oc ellers fiendlige partier at antage, dennem befordre oc giøre dennem anvisning paa nogen voris troe undersaatters gods oc formue undersaatterne til skade, da straffis derfor, i hvor hand betrædis, som en landforræder paa sit lif uden al naade. Oc eftersom her udi vore riger oc lande adskillige hemmeligen verbe oc uden voris tilladelse folket her af riget udføre, da befalis hermet voris lensmend alvorligen oc flitteligen dermet at hafve opsict, at saa frembt nogen i saa maader betreffis, at hand da derfor søgis, tiltalis oc straffes som voris mandats ofvertrædere. Hvis oc nogen af voris officerer saadant formerker, da skulle de være forplict enten deris ofverofficerer eller oc neste lensmand det at gifve til kiende, paa det saadant tilbørligen kand observeris oc i act tagis oc der efter straffis.

106. 1653 9. maj. (Hafniæ.) Missive til Mogens Heg [lensmand på Silkeborg] om, at Silkeborg læns bønder, som med tingsvidne skulle kunne bevise, at de af arilds tid have været fri for at udgive skriverskappe, indtil anden anordning sker, må være forskånede for at udgive skriver skappe¹, som nu en tid lang har været pålagt dem. Jyske tegn. 13, 155–56. 1 Se åb. brev 1648 17. septbr. 107. 1653 13. maj. (Hafniæ.) Missive til lensmændene i Danmark om, at vi atter efter vores Danmarkes rigens råds råd og betænkende have losgivet det forbud, som næst forleden år er gjort mod udførsel af smör¹, og at de herom skulle lade ske forkyndelse på tilbörlige steder. Sæll. tegn. 32, 531. 1 Åb. brev 1652 4. mars og missive 1652 4. septbr.

108. 1653 3. juni. (Hafniæ.) Missive til lænsmændene om, at vi igen efter vores Danmarkes rigens råds råd og betænkende have lesgivet det forbud, som vi for nogen tid siden have ladet göre mod udførsel af alle slags korn, og at de herom skulle lade ske forkyndelse på tilbörlige steder. Sæll. tegn. 32, 537. 1 Missive 1652 4. septbr.

109. 1653 11. juni. (Hafniæ.) Missive til tolderne i Sundet om, at det mellem os og de herrer generalstater af de forenigte Nederlande er forafskedet, at tolden i Sundet efter Johannis förstkommende skal oppebæres af nederlandske skibe og gods ligesom för, den sidste redemtionstraktat blev oprettet, og at de derfor efter 14. juni, på hvilken dag Johannis efter de ny kalender indfalder, skulle oppebære tolden der i Sundet efter, som tilforn sket er. Sæll. tegn. 32, 546.

110. 1653 15. juni (paa vort slot Kiøbenhafn). Åb. brev om advarsel til undersåtterne om den fare, som truer deres skibe fra Englændernes side, og om at alle engelske skibe, som træffes på kongens strömme, skulle arresteres. T: Samtidigt tryk på to blade. Eftersom den uenighed imellem den engelske regiering oc de herrer stater general udi de forenigte Nederlande opstanden oc der paa følgende offentlig krig fast den gandske søefart forstyrrer oc ofver alt saaledis angriber, at seilatsen giøris mest allesteds usicker, ingen trafiqve uden med gevalt kand drifves saa gandske, at icke strømme oc hafne alleniste hafver mist den sickerhed, som de burde at hafve, mens ocsaa angrentsende lande af den mact, som udi søen til trafiqven at forsikre brugis, giøris paa deris rolighed oc frelse usicker oc uvisse, oc fast ingen vei er at finde, hvorledis mand udi denne vitløftig forvirring sig kunde forholde, at mand kunde nyde sin skyld, forekomme fare oc skade oc forvare det venskab, som mand med naboer oc venner ynskede sin stadighed oc fasthed beholde, hvilket vi af nylig erfarenhed hafver aarsag at empfinde oc beklage, i det vi nogle engelske efter underdanig ansøgning oc begiering her udi hafnen hafde tilsted sig for deris fiender at salvere, oc de der efter en armerit flode fra Engeland paa voris strømme uden nogen voris enten vidskab eller tilladelse hafde til sig draget, som da paa voris strømme commercia turberit oc atskillige fremmede skibe sig bemectiget, samme flodis admiral hafde dog ingen brefve fra parlamentet med sig, mens allene self begierte de engelske coffardieskibe, som sig hid udi hafnen hafde retirerit, enten til hannem at maatte af os confoyeris eller hannem tilsteddis herudenfor Kiøbenhafn med sin flode dennem at afhente uanset, her da en hollandsk flode imellem Croneborg oc Kiøbenhafn sig befant, som efter forige med staterne general oprettede tractat oc voris tilladelse var did kommen, oc fordi os da icke efter saadan beskaffenhed anstod samme engelske skibe paa den maner, som admiralen begierte, at udslippe, som icke uden vaabenskifte oc fecten imellem den engelske oc hollandske flode her i voris nærværelse oc strax uden. for voris kongl. residents hafde kundet afløbe, da hafver parlamentet af Engeland strax ved offentlig edict alle voris undersaatters skibe, hvor de i nogen deris hafner vare at finde, ladet arrestere, anholde oc fast ilde medhandle oc det der ved icke ladet forblifve, medens atskillige voris undersaatters skibe under voris egne lande optagen oc til pris giort oc der foruden udi Canalen skibe fra neutral platser kommendis fiendtlig antastet oc indbract i deris hafne oc icke allene deris reise forhindret, mens deris indhafvende lading frataget, med omkostning besverget oc en del folkene af deris egit icke lefnets middel forundt, enddog de engelske her udi hafnen langt anderledis vare blefven tracterede oc icke alleniste ingen gevalt var vederfaren, medens for gevalt bevaret oc, saalenge de her vare tilstede, self vare deris skibe oc gods raadig oc sig med rette ofver intet kunde besværge, Da hafver vi saadant icke lengere kundet stiltiendis anse oc lade passere, medens nødis til alle voris kiere oc troe undersaatter hermed for deris skade, som de sig med saadan trafiqve oc seilats paa de steder kunde foraarsage, at advare oc her med alle vore lensmænd, admiraler, capiteiner, officerer, som saadant vedkommer, alvorlig oc strengelig befale alle skibe, som under den engelske regiering nogen tilhører, hvor de dennem paa vore strømme, reder eller udi hafne antreffe kunde, at anholde, arrestere, udlosse, ladingen antegne oc udi god forvaring oplegge oc der paa videre voris anordning forvente.

111. 1653 20. juni. (Hafniæ.) Missive til lænsmændene om, at vi efter vores Danmarkes riges råds råd og betænkende igen have lesgivet det i næst forleden år gjorte forbud på fede varers udførsel, og at de herom skulle lade ske forkyndelse på tilbörlige steder. Sæll. tegn. 32, 548–49. 1 Missive 1652 4. mars.

112. 1653 28. juni. (Hafniæ.) Åb. brev om, at krudt må udføres af riget. R: Sæll. reg. 23, 394. T: Samtidigt tryk på et blad. A Senere trykt hos P. J. Morsing: Forordninger 1643–56 sign. Miiij; hos Gøde: »Forordninger 1643–64« sign. Kk. Eftersom hid indtil hafver været forbøden krud heraf riget at udføre' och vi erfarer, at der ofver icke mange sig beflieter krud her i riget at giøre, daa hafve vi for got anset derom saaledis at forordne, at alle de, der krud her i riget vil giøre, det och ud af riget, naar deraf tilbørlig rettighed och told blifver gifven, maa udføre, dog at de først voris rigers hofmester, som nu er eller herefter kommendis vorder, tilbiuder och, dersom hand det til vor och rigens tieniste icke nødig eracter for billig betalning at beholde, daa stande det dennem frit fore [det] paa fremmede steder uden riget at henføre. 1 Ved reces 1643 2. 12. 2. 2.

113. 1653 30. juni. (Hafniæ.) Ordinans om, hvorledes vores hofmarskalk skal forholde sig med bestyrelsen af vor ham underlagte hof[vin]kælder¹. Sæll. reg. 23, 394–95. 1 Det er anset unødvendigt her at indtage ordinansens tekst.

114. 1653 30. juni. (Hafniæ.) Revers om, at vi, eftersom vort ridderskab i vort land Sælland til rigens og landsens defension har bevilget som efterfølger: I. at ville i tre år, regnet fra 1. febr. 1652, give til landekisten af hver tønde hartkorn 1 rigsort; 2. årlig af hvert hundrede rigsdaler, som kan haves på rente, en slet daler årlig også i tre næstfølgende år fra 3. juli 1652; 3. at lade udskrive af hver 3000 tdr. hartkorn fire soldater også på tre års tid; 4. at i hvert sogn både deres ugedagsbønder og andre skulle selv indkøbe sadel, pistoler og degen samt have en hest i beredskab til fornøden brug, hvad det hele sogn a l'advenant skal betale; 5. til magazins opretning af hver 100 tdr. hartkorn I tde. rug, 1 tde. malt, 1 tde. havre; 6. at deres tjenestefolk til landkisten skulle udgive den fjærde part af deres hele års lön, dog et år alene fra Michaelis 1652, så bepligte vi os og vore efterkommere, konger i Danmark, og kronen, at denne godvillige bevilling ikke skal komme dem eller deres efterkommere til nogen præjudice eller svækkelse på deres privilegier, men optages for en velvillig affektion, som de i disse besværlige tider have bevist os, hvortil de ej have været obligeret. Sæll. reg. 23, 395–96.

115. 1653 11. juli. (Hafniæ.) Åb. brev om, at vi, eftersom vi gerne ser, at vor købstad Frederiksodde kunde tiltage ved handel og vandel, ville, at der om tirsdagen. skal holdes torvedag i bemeldte Frederiksodde ligesom i andre købstæder. Jyske reg. 6, 192–93.

116. 1653 15. juli. (Hafniæ.) Åb. brev om, at vi, eftersom det til landsens bedre forsvar udkræves, at folket på landet idelig med deres gevær eves og ekserceres, og at ingen sig derfra unddrager, hermed påbyde, at alle herredsmænd, birkemænd og bønder, hvem de og tilhere, skulle, så vidt landsens defension angår, svare lænsmændene, som de ere underliggendes, og efter kommissariernes og lænsmændenes befaling göre, hvad udkræves, og dertil bevise tilbörlig lydighed under straf, som ved bör. Sæll. reg. 23, 404.

117. 1653 23. juli. (Hafniæ.) Åb. brev om afskaffelse af Vårbasses marked og dettes henlæggelse til Kolding. Jyske reg. 12, 200. Eftersom vi kommer udi erfaring, hvorledis at der udi Varbasse fire mil fra vor kiøbsted Kolding skal holdis ved pintzedagstider et market, hvor heste och andet kiøbis och handteris, och formedelst, at ingen øfrighed der sammestets er, som der med kand hafve inspection, sig adskillige uskickeligheder der skal tildrage baade med voris tolds besnildelse, slagsmaal och i andre maader, daa ville vi, at fornefnte marked udi bemelte Varbasse herefter skal være afskaffet och igien paa samme tider som sædvanligt er holdis udi vor kiøbsted Kolding.

118. 1653 23. juli. (Hafniæ.) Åb. brev om afholdelse af torvedage i Kolding. Jyske reg. 12, 199–200. Eftersom borgemestere och raadmend udi vor kiøbsted Kolding paa menige borgerskabs vegne hos os hafver supplicerit och gifvet til kiende, hvorledis at der samme stets icke er berammet eller forordnet nogen vis torfvedag, paa hvilken bønderne der omkring boendis kunde til dennom indføre hvis vare, de hafver at aflade, och igien hos dennem at indkiøbe, hvis de kunde hafve i for nødenhed, borgerskabet der samme stets icke til ringe skade och næringssveckelse, daa, paa det fornefnte vor kiøbsted Kolding maa blifve dis bedre ved mact och des indbyggeris efne och formue maa tiltage och formeris, ville vi hermed hafve forordnet om tisdagen udi hver uge at skulle holdis en torfvedag udi fornefnte vor kiøbsted Kolding, som udi andre kiøbsteder brugeligt och sædvanligt er, bedendis och bydendis menige bønder och almue, som der omkring boendis er, at i retter eders leilighed efter paa fornefnte dag med hvis kvæg och vare, i kand hafve at afhende, at søge til vor kiøbsted Kolding och der at holde eders axeltorf och eders handel och vandel søge och bruge med borgerne samme stets, som i best kand.

119. 1653 28. juli (paa vort slot Kiøbenhafn). Ordinans om menstring, vagt, landeværn og oprettelse af bavner. Sæll. reg. 23, 412–15. Samtidigt tryk på 4 blade sign. Dd-Ddiiij. Senere trykt hos P. J. Morsing: Forordninger 1643–56 sign. Mij-Nij, og Gøde: »Forordninger 1643–64« sign. Kkj-iiij. 1 Ordinansen er i det væsenlige overensstemmende med frdg. 1645 4. juni (no. 222), til hvilken tekst afvigelserne i ovennævnte ordi nans findes meddelte.

120. 1653 30. juli. (Hafniæ.) Revers om, at vi, eftersom vort ridderskab i vort land Fyn til rigens og landsens defension har bevilget: I. 1. at ville i tre år, regnet fra 1. febr. 1652, give til landekisten af hver tønde hartkorn I rigsort; 2. af hver 100 rigsdaler, som kan haves på rente, årlig en slet daler, også i 3 år, regnet fra 3. juli 1651; 3. at deres ugedagstjenere og andre bønder selv skulle indkøbe saddel, pistoler og degen samt have en hest i beredskab til forneden brug, som deres bønder og pro qvota skulle betale; 4. at lade deres ugedagstjenere og andre bønder eksercere fra 16. til 50. år; 5. til magazins opretning af hver 100 tdr. hartkorn I tde, rug, 1 tde. byg og 1 tde. havre for et år alene til Martini 1652; 6. at deres tjenestefolk skulle erlægge til landekisten den fjærde part af deres halve års lön, dog alene i et år fra Michaelis 1652, så bepligte os og vore efterkommere, konger i Danmark, og kronen, at denne godvillige bevilling ikke skal komme dem eller deres efterkommere til nogen præjudice eller svækkelse på deres privilegier, men optages for en velvillig affektion, som de i disse besværlige tider have bevist os, hvortil de ej have været obligeret. Fynske reg. 6, 198.

121. 1653 8. avgust. (Hafniæ.) Frdg. om dem, som gennemrejse landene uden pas. R: Sæll. reg. 23, 417–18. T: Samtidigt tryk på 2 blade. Niiij. Senere trykt hos P. J. Morsing: Forordninger 1643–56« sign. Eftersom stor uskikkelighed foraarsages formedelst den frihed, som baade de i landet indfødde ere eller hiembhøre saavelsom fremmede sig tiltager landene igiennem at reise, fergestederne at passere foruden nogen kundskab at fremvise, hvormed de deris person kunde bevise saadan frihed burde at nyde; der ofver och mange løsgengere undersatterne til største besvering landene igiennem strippe och mange, som hafde fortient med deris misgierninger at straffis och anholdis, derofver kommer deris kaas och ustraffet passerer,. daa hafve vi for nødigt eractet denne alvorlig forordning derom at lade giøre och publicere, at lensmendene i alle kiøbsteder saavel som paa landsbyerne sampt borgemester och raad i kiøbstederne, hvor lensmanden icke er tilstede, skulle hafve flietig indseende och lade forfare om alle reisende igiennem byerne och saa vit mugligt sig erkyndige och til den ende fuldmact hafve af alle, som paa landet findis uden nogen tieniste eller visse tilhold, pas at fordre och der om sig efter recessen och andre derom udgangne forordninger forholde, saa vel som de i kiøbstederne antreffis eller ofver fergestederne reiser, i lige mader, om det behøfvis, pas at [af]fordre och ingen lade passere, som lensmendene eller borgemestere och raad, hvor lensmendene icke ere tilstede, kunde eracte gafnligt eller nødigt at vere deris rictig pas at fremvise. 2. Och særdelis skulde lensmendene i kiøbstederne giøre den anordning, at de, som fremmede logere, skulde hver dag til lensmanden eller borgemester, om lensmanden icke er tilstede, lefvere nafne paa dennem, som de under logement. Hvilke det icke giøre och hafver nogen vertshusfrihed, hafve det forbrut och derforuden tilbørlig straffis, och hvilke ingen frihed hafve, gifve ti rdlr. til straf. 3. Och skal ingen vognmand eller anden vere tillat nogen at fløtte eller føre, med mindre verten vil tilstaa, at den reisende sit nafn hafver fra sig gifvit och sin pas hafver veret ferdig at frembvise, om det hafde behof giortest. Understaar sig nogen vognmand eller andre nogen saadan person at føre, strafis i raadhus kielder til vand och brød i trei netter. 1 Sål. T.

122. 1653 9. avgust. (Hafniæ.) Missive til tolderne i Sundet om, at de, da adskillige passere Sundet med Hamborger certifikatser, uanset, at de ikke skulle være Hamborgere, skulle have indseende med, at ingen uden Hamborger skibe alene og de, som der have deres redere, passere, og at de lade andre, som fremvise Hamborgske certifikatser, erlægge den påbudne told. Sæll. tegn. 32, 579: 123. 1653 12. avgust. (Hafniæ.) Åb. brev til bønderne i Danmark, hvem de end tjene, om, at vi ... med motivering som i åb. brev 1648 26. juli (no. 356), hvortil föjes, at hjælpen også skal bruges til flådens udredning... have eragtet for godt at påbyde dem en almindelig landehjælp således, at hver 10 jordegne bøndergårde, enten de besiddes af de bønder, ejendommen selv tilhører, eller ere fæstede til andre, skal lægges i læg og give os 40 rdlr., dalerne beregnet til seks mark danske, deslige 10 tdr. rug, 10 tdr. byg og 10 lispund flæsk; hver to bønder, som ikke have frit jordegods, men have fæstet deres gårde og bruge avl, skal give 20 rdlr. og 5 tdr. rug, 5 tdr. byg og 10 lispund velforvart flæsk; hver smed, skræder, skomager, murermester og andre håndværksfolk skal give os I hel rdlr.; møllere, som bruger avl, skal give i skattepenge og korn lige ved fæstebønder, og de, som ikke bruge avl, I rdlr.; hver pebersvend skal give 2 enkende daler og hver tjenestedreng, som tjener for fuld lön, 1/2 dlr. og de, som ikke tjene for fuld lön, I rigsort; bøndersönner, som ere hjemme hos forældrene, skulle give ligesom tjenestekarle og gadehusmænd 2 rdlr.; ugedagsmænd for vore egne slotte, klostre eller gårde skulle give 12 enkende daler; derimod skal der af Bleking (Bleggind) kun gives enkelt (enfald) skat. Pengeskatten skal være udgiven til Michaelis förstkommende. Der tilföjedes desuden i de jyske og fynske breve, at skatten er deputeret til militien; af gade- 1 Berigtigelse til skattebrevene gives i missive 1653 19. septbr. 2 Bestemmelser om opkrævning, fritagelse og fremsendelse gives som i åb.brev 1649 1. septbr. (no.413) med tilföjelse af, at tingsvidner om trang skulle meddeles bønderne frit og uden udgift, og at mandtallet over skatten skal forfattes efter sognepræstens angivende under hans hånd, dog skulle Roskilde læns bønder levere deres rug, byg og flæsk på provianthuset for vort slot København i stedet for på vor gård Roskilde. huspengene skal halvparten komme til flåden og halvparten til militien; af kornet og flæsket er halvparten forordnet til flåden og halvparten til magasinerne. I de sællandske breve ligesom i de jyske, kun at alt flæsket og kornet derfra skal anvendes til flådens, og det tillades bønderne at give byg for rug; fra Roskilde læn skulde rug, byg og flæsk leveres på provianthuset for vort slot København. I de skånske breve ligesom i de jyske, kun at kornet fra Skåne er destineret til fæstnings fornødenhed s. std. I de lålandske, falsterske og menske breve ligesom i de jyske, kun, at alt korn, ærter og flæsk fra Låland, Falster og Møn skal anvendes til flåden, hvorhos det tillades at give 2 sællandske opmålte skepper ærter i stedet for 1/2 tde. byg eller rug. Sæll. tegn. 32, 585–88.

124. 1653 12. avg. (Hafniæ.) Åb. brev til købstæderne i Danmark om at betale en hjælp i rigsdaler in specie til förstkommende Michaelis; fra København leveres skatten til landkommissarierne på Sælland, fra de øvrige købstæder til lænsmændene. Sæll. tegn. 32, 589–90. 1 Brevet er i øvrigt stemmende med åb. brev 1649 1. septbr. (no. 414), kun at tjenestedrenges skat sættes til to rigsdaler. Drengeskatten af København ansættes ved missive s. d. (a. st. 595, trykt hos O. Nielsen: Københavns diplomatarium 5, 363) til 600 rdlr. in specie. Fortegnelse over de enkelte købstæders skat findes i tillæg. Skatteansættelsen ændredes ved missive 1653 19. septbr. (no. 133).

125. 1653 12. avg. (Hafniæ.) Åb. brev til præsterne i Danmark om hver at betale os en hjælp af 8 rdlr. in specie, dog i Bleking (Bliggind) kun 2 rdlr., til förstkommende Michaelis¹. Sæll. tegn. 32, 594–95. 1 Brevet lyder i øvrigt som åb. brev 1648 26. juli (no. 357). 126. 1653 12. avg. (Hafniæ.) Åb. brev til kapitlerne i Danmark om til förstkommende Michaelis dag at erlægge til os en hjælp i rigsdaler in specie, som fremsendes til landkommissarierne¹. Sæll. tegn. 32, 593–94. 1 Hjælpens störrelser sættes til det dobbelte mod dem i åb. brev 1649 1. septbr. (no. 416), medens dette brevs bestemmelser om beregningen gentages.

127. 1653 12. avg. (Hafniæ.) Åb. brev om, at følgende gårde, som tilhore Hans Friis til Klavsholm, må medindtages under Klavsholm birk: Elkierdgaard i Østerlisbjærg herred, Kale læn, 9 gårde i Møygen by, 3 gårde i Tustrup, 3 gårde i Skader, 3 gårde i Aarsløf, I gård i Ejstrup og 1 gård i Estrup, alt i Sønderhald herred. Jyske reg. 12, 230–31.

128. 1653 13. avg. (Hafniæ.) Åb. brev til undersåtterne i Skåne om, at vi have anset for godt, at Skåninge landsting, som en tid lang har været holdt i Lund, fra Michaelis förstkommende skal holdes i Landskrone.

Skånske tegn. 9, 340.

129. 1653 13. avg. (Hafniæ.) Åb. brev om afholdelse af fastelavnsmarkeder i Landskrone. Skånske reg. 6, 299. Eftersom borgemester, raad och menige borgerskab i vor kiøbsted Landskrone hos os hafver ladet andrage, hvorledis deris bye formedelst den store skade och ruin, som den udi sidste svenske fiendtlig indfald her udi riget lid och udstaaet hafver, er blefven bevilget trei aars frihed for ald ordinarie och extraordinarie skatter, foruden trei aars, som alle kiøbsteder her udi riget siden krigen var med forunt, paa det bemelte deris bye kunde paa borgerskabet formeris, udi næring och biering til lands och vands fortsettis och tiltage, derforuden skal deris forskrefne trei aars bevilgede frihed nu vere ude och hafve ende, da hafver vi efter ansøgning af synderlig gunst och naade bevilget och tillat . . . at borgemestere och raad saa och borgerskabet i Landskrone maae efter dette vort brefs dato endnu paa 12 aars tid for ald ordinarie och extraordinarie skatter forskaanis. Sammeledis skal herefter, och indtil vi anderledis tilsigendes vorder, fastelafns markeder med heste, stude och andet hver løfverdag, mens fasten varer, udi Landskrone aarligen holdis; herforuden deris bye til dens store forfremmelse skal skaaninge landsting, som en tid lang udi vor kiøbsted Lund hafver veret holdet, herefter i Landskrone holdis.

130. 1653 29. avg. (Hafniæ.) Ordre til montmesteren om ledigheden for udmontningen af to- og enskillinger, dukater og guldkroner. Sæll. reg. 23, 427–28. Trykt hos Scharling: Pengenes synkende værdi, s. 431. Voris muntemester Henrith Køhler skal paa mynten paa vort slot Kiøbenhafn mynte och forfærdige tou skillinger, som skal holde fin en lodig mark halffemte loed, och et hundrede halffemtesindstiufve och tou støker at veige en lodig mark; disligeste en skillinger skal holde fin en lødig mark halftredie lod och tou hundrede halftredsindstiufve och sex styker at veige en lødig mark; saavelsom ducater efter det romerske riges skrot och korn och saa gyldig, som de ere udi alle mader, tredsindstiufve och siuf styker at veie en lødig mark och holde fin tyfve och halffierde krat; saa och guldkroner efter den skrot och korn, hand udi voris hr. faders tid giort hafver, tredive och ni styker at veie en lødig mark och holde fin tiufve tou krat, och det indtil hannem anderledis vorder anbefalet.

131. 1653 30. avg. (Hafniæ.) Åb. brev om ret for fru Karen Lykke til at lade erts til osmundjern opgrave på kronens grund i Herredsvad klosters læn. Skånske reg. 6, 303. Eftersom fru Karen Lycke, afgangne Gabriel Krusis til Snellerød, hos os lader andrage, hvorledis paa hendis egen grund ved hendis hofvitgaard Snellerød udi vort land Skaane skal findis en temmelig del jernerts, hvoraf god osmundjern kand giøris, til hvilken ende hun ochsaa skal hafve af ny ladet opsette en mølle til osmund at kiøbe, med begiering, at efterdi strax derhos udi nogle sure kier och moratser paa vor och kronens grund udi Herridtsvad closters len findes af fornefnte jernerts, hende da motte tilladis paa fornefnte vor och kronens grund, hves deraf nest hos hende kand findis, at motte lade opgrafve och paa fornefnte sin mølle til osmund lade støbe, ansøende, at det ingen til skade paa agger, eng eller i andre maader kand vere, da hafver vi paa saadan hendis ansøgning och begiering bevilget och tilladt . . ., at hun paa vor och kronens grund, som forskrefvet staar, maa af bemelte erts paa de steder, som ingen paa agger och eng eller i andre maader kand komme til skade, lade opgrafve och paa fornefnte sin mølle til osmund lade støbe, indtil vi anderledis tilsigendis vorder, dog at den ei her udaf riget udføris imod det forbud, derom giort er.

132. 1653 19. septbr. (Hafniæ.) Missive til lensmændene om forandring i skattebrevene, som udgik den 12. avgust næst forleden. Sæll. tegn. 32, 621; indført på ny 621–22. Da skattebeløbene her for bøndernes vedkommende kun indføres med de halve beløb, er dette brev formentlig brevet til lænsmændene i Bleking. Eftersom vi erfarer, atskillig mod voris villie och mening i sidst udgangne skattebrefve¹ at vere forset och forskrefven, saa er om efterskrefvne puncter voris villie som følger: nemlig, at hver ti jordegne bønder, som liggis tilsammen udi leg, skal gifve 20 rixdaler, och hver ti festebønder 10 rixdaler eller dets verd foruden hvis korn och flesk, som i bemeldte forrige skattebrefve er indførdt; hver ugedagsmand, som boer for vore slotte eller gaarde, skal gifve a l'advenant half vid en festebond, nemlig en halv rixdaler, fierdeparten af en tynde rug, fierdeparten af en tynde biug och en halv lispund velforvarte flesk; kornet saa vel som flesket, som forskrefvet staar, skal udgifvis halfveparten til vore och cronens flode och den anden halfvepart til magazinerne. Udi kiøbstederne skal hver tienistdreng ei gifve mere end I rixdaler, endog udi bemelte skattebrefve meldis om to rixdaler; udi det øfrige hafver i eder efter fornefnte udgangne skattebrefves formelding at rette och skatten derefter at opberge lade. 1 Af 1653 12. avgust (no. 123 og 124).

133. 1653 20. septbr. (Hafniæ.) Åb. brev om, at vi, da vi erfare, at den meget smitsomme syge pesten hæftig grasserer i Dantzig og Konigsberg, have anset for godt hermed at forbyde vore undersåtter i Danmark og Norge al fart og trafik på Dantzig og Konigsberg eller at stede derfra kommende varer i land. Fordrister nogen sig herimod at göre, skal han have alle sådanne varer forbrudt til os og kronen¹. Sæll. reg. 23, 433–34 1 Forbudet hævet ved missive 1654 12. mars. 134. 1653 17. oktbr. (Hafniæ.) Åb. brev om, at Frederiksodde må have tre årlige markeder. Jyske reg. 12, 248. Eftersom vi for got hafver eractet, at vor kiøbsted Frederichsodde ved ordinarie aarlige markeder kunde formeris och der ved udi handel och vandel desto mere tiltage, daa ville vi hermed hafve forordnet och paabudet, at udi fornefnte Frederichsodde maa herefter holdis efterskrefne tvende aarlige markeder, nemblig den første, som indfalder den 21., 22. og 23. januarii, den anden midsommers market den 13., 14. og 15. julii och den 3. den 22., 23. och 24. september, hvorefter alle och enhver, som vedkommer sig, kand hafve at rette och forholde.

135. 1653 5. novbr. (Hafniæ.) Åb. brev om stadfæstelse på åb. brev 1578 19. juli¹ om skolen og hørernes kost i de små købstæder i Fyn. Fynske reg. 6, 229–30. Trykt hos Rørdam: Kirkelove 3, 374–75 efter afskrift i Fyns bispearkiv. 1 No. 122.

136. 1653 30. novbr. (paa vort slot Kiøbenhafn). Frdg. om postvæsenets ordning over Danmark og Norge. T: Samtidigt tryk på 8 blade signerede A-Biiij med overskrift: Forordning Om Post-Budene ofver Danmarck oc Norge. P: Dero zu Dennemarck, Norwegen, der Wenden, und Gohten Königl. Majest. Post-Ordnung. Kopenhagen, Gedruckt bey Melchior Martzan, ANNO MDCLIV. Samtidigt tryk på 8 blade signerede A-Biiij. Senere trykt hos Gøde: »Forordninger 1643–64« sign. Ll-Mmiiij, og hos Paus: Forordninger for Norge, s. 887–98. Sæll. reg. 23, 455–62, hvor der dog står lybske penge i stedet for danske som i T. Hilse alle oc enhver, som dette læse oc forekommer, kierligen med gud oc vor naade. Gifver eder herhos til kiende, hvorledis vi, saavel for det almindelige oc privat nytte oc gafn som til handelens oc correspondentsens formerelse, udi vore riger, førstendomme oc kiøbstæder ere til sinds et rictig postverk til vor stad Hamborg at anrette lade, saa som vi det samme hermet anretter oc stabilerer udi efterfølgende maade: I. Skal imellem vore kiøbsteder Kiøbenhafn oc Hamborg stedse herefter holdis ridendis post, saa at brefvene udi mindre end tre dages tid oc tilbage igien (saa frembt storm oc uveir paa Belt icke nogen særdelis forhindring foraarsager) kand fremkomme, oc det hver uge tvende gange, eftersom saadant ved voris generalpostmester Povel Klingenberg allerede er sat udi verk. 1 P: bis an. 2. Imellem vor kiøbstæd Kiøbenhafn oc vort rige Norge blifver det ved den tilforn did hen anordnede post, dog at den samme herefter skal holde sin visse tid oc time saa, at brevene fra Kiøbenhafn til Christiania saa vel om vinteren som om sommeren præcise udi sex dage skulle fremkomme. 3. Udi Jydland hafver vi tvende agende postbude forordnet, som reiser en gang om ugen, nemlig den ene fra Haderslef til Kolding, Veile, Horsens, Aarhus, Randers, Viborg oc Aalborg oc derfra igiennem forbemeldte steder tilbage igien til Haderslef; dend anden fra Haderslef til vesterkanten saa som Ribe, Varde oc Ringkiøbing oc derfra igien tilbage. 4. Udi Skaane er i lige maade et agendes postbud forordnet, hvilket reiser hver uge en gang fra Kiøbenhafn til Helsingborg, Christianstad, Sølfvitsborg, Rønnebye oc Christianopel oc derfra tilbage igien til Kiøbenhafn. 5. Hafver vi oc ladet bestille et laalandske bud, som en gang om ugen reiser fra Kiøbenhafn til Kiøge, Prestøe, Vordingborg, Nykiøbing, Aaleholm, Rødby, Nakskov, Marieboe, Saxkiøbing oc siden igien til Nykiøbing oc der- IO fra igiennem Vordingborg, Prestøe oc Kiøge til Kiøbenhafn.

6. Er ocsaa forordnet et bibud¹ imellem Kallundborg oc Slagelse, som hver uge reiser en gang frem oc tilbage. 1 P: nebenbote. 7. Fremdelis hafve vi udi vort rige Norge efterfølgende biposter¹ forordnet: 1. Fra Christiania til Trundhiem. 2. Fra Christiania til Bergen. 3. Fra Christiania til Tønsberrig, Laurvig 2, Skeen eller Langesund, Christiansand, Fleckerøen oc Stafvanger. 4. Fra Christiania til Bragenes oc Kongs- eller Sølf berget, som hver uge en gang skal reise. 1 P: nebenposten. 2 P: Laarvik. 8. Paa det oc enhver kand hafve dend nødvendige kundskab om tiden oc timen, naar forbemelte poster oc bude afreiser, da hafver vi der om giort saadan anordning, som efterfølger, nemlig: Posten fra Kiøbenhafn til Hamborg rider præcise af om onsdagen oc søndagen klocken et korter for elfve, hvorfor brefvene endelig om onsdagen før klocken er 10 oc om søndagen, før end prediken angaar, maa leveris udi posthusit, paa det de udi paqvetter¹ kand indsluttes. Posten til Norge rider af fra Kiøbenhafn om løfverdag middag klocken 12; bør derfor brefvene for II at være udi posthuset paa det, de kand komme med udi pacqvettet; denne post rider ocsaa om løfverdagaften 2 fra Christiania til Kiøbenhafn. De tvende postbude til Jydland, baade til dend øster oc vester kant, reiser af fra Haderslef om tisdagen morgen tilig, naar klocken er 5. Postbudet til Skaane reiser fra Kiøbenhafn om løfverdagaften klocken 6. Det laalandske bud paa samme dag oc time. Det bibud fra Kallundborg reiser derfra til Slagelse om søndag 1 P: ins pacquet. 2 P: sonnabend. efter middag klocken 4, forblifver udi Slagelse til mandag aften, at posten kommer fra Hamborg, oc forføier sig saa igien til Kallundborg. Bibudene udi vort rige Norge skal præcise afreise fra Christiania til Trundhiem oc Bergen om løfverdag middag klocken 12. Posten til Tønsberrig, Laurvig 1, Skeen eller Langesund, Christiansand, Fleckerøen oc Stafvanger saavelsom posten til Bragenes oc Kongsberg skal gaa fra Christiania om søndag middag klocken 12. 1 P: Laarvik. 9. End hafve vi herforuden de trafiqverende oc reisende personer til beste forordnet, at et agendes bud skal reise en gang hver uge imellem vore kiøbsteder Kiøbenhafn oc oc Hamborg, paa det samme bud kand føre penge oc gods med sig, forrette dend enis eller andens ærende, saavelsom med sig tage reisende personer, som messagerer paa andre steder giøre, oc skal dette bud hver uge baade fra Hamborg oc Kiøbenhafn om løfverdagen mod aften afreise. 10. Skal foruden disse fornæfnde poster, budde oc messagerer ingen serdeles eller andre bud udi vore riger, førstendomme oc kiøbsteder tilstedes, men enhver skal være tiltenkt sine brefve med ridendis post oc det agendes postbud at fremsende, paa det de samme saa vel som denne nyttelige, velmente oc gode forordning icke skulde komme i afgang, mens blifve ved mact. Hvo her imod handler oc sine brefve andre eller fremmede bud tilstiller, straffis derfor af hver steds øfrighed efter postmesterens eller postbudenes ansøgning som de, der voris ordinantse ofvertræder. Dog alligevel ingen hermet forment udi sin egen sag at afferdige et expresse bud; iligemaade er det dend svenske post tillat oc forbeholden med svenske brefve igiennem vort rige ubehindret at reise. II. Alle forbemelte poster, postbude, messagerer saavelsom postholdere oc postilioner udi vort rige Danmark oc førstendomme Slesvig oc Holstein saa oc udi kiøbstæderne skal være vor generalpostmester, som nu er eller herefter af os forordnet vorder, saa vit deris bestilling angaar, undergifven, hvilken dennem, eftersom deris forseelse udi samme deris tieniste befindes, enten med afsettelse af bestillingen eller oc med visse vilkaarlige pengebøder hafver at straffe. Dog saa fremt forseelsen er af stor victighed, hafver mand hos hver stæds øfrighed eller oc efter sagens beskaffenhed hos os self derom at giøre ansøgning. 12. Alle postmestere udi kiøbstæderne saa vel som postforvaltere oc postbudde skulle vere fri for indqvartering oc ald borgerlig, personal tynge oc besvering, oc skal de tilforordnede verter udi kiøbstæderne, hvor det agendes postbud igiennem reiser, saa som udi Iylland, Sieland, Skaane oc Laaland udi fredstid være befriet for indqvartering oc vognekter, men derimod være plictig til at hafve flittig opsiun med de brefve, som kommer udi deris hus, saa vel som holde register der ofver. 13. Saa frembt det sig kunde tildrage, at posten, messagerern eller postbudene under veien paa heste oc vogen eller til vands finge nogen skade, da skulle alle vore undersaatter, som der paa slige steder ved veien boendis ere, være sig borgere, bønder, foegder eller hvo det være kand, udi saadan tilfald, efter at de derom blifver anmodede, være posten, messageren oc postbudene med raad oc daad behielpelig saavelsom med vogne oc heste, om fornødenhed det udkrefver, paa det hand eller de kand komme til rette igien oc icke blifve oppeholdet. Hvo herudi findes uvillig oc derimod forser, straffes som dend, vor kongelig post oc brefve hafver opholdet oc forhindret.

14. Paa det oc enhver kand vide, paa hvilken dag hand sine brefve, som skal gaa uden lands, skal bestille, hafver mand at merke dette efterfølgende: Til Venedig oc alle stæder udi Italien saavelsom til Paris oc alle stæder udi Frankrige skal brefvene bortskickes om onsdagen med posten fra Kiøbenhafn til Hamborrig.

Posten til Spanien hafver ingen visse tid, men reiser af fra Antverpen 8 dage efter, at posten did er ankommen fra Spanien. Til Portugal kand brefvene beqvemmeligst først gaa paa Amsterdam oc derfra siden videre til vands fortsendes.

Brefve, som skal bestilles til Wien, Prag, Regensburg, Augsburg, Nürnberg, Strasburg, Frankfurt, Coln, Leipzig oc andre stæder udi Tydskland saavelsom til London i Engeland skal om onsdagen med posten fra Kiøbenhafn fortskickes. Brefve til Dantzig oc Rostock, item til alle kiøbstæder udi Polen, Pryssen oc Lifland kand med posten fra Kiøbenhafn skickes tvende gange om ugen, nemlig om onsdagen oc søndagen. Brefve til Amsterdam oc alle stæder i Holland, Braband, Flandern oc andre nederlandske provintzier blifver hver uge to gange oc i saa maade, nemlig med hver post fra Kiøbenhafn til Hamborg fortskicket, hvilke poster oc tager brefve til Lübeck oc Bremen med sig. Brefve til lydland sendis en gang om ugen fra Kiøbenhafn, nemblig om søndagen. 15. Paa det nu med brefveløn oc port kunde holdes en visse victighed, oc ingen mere end tilbørligt skulle be sverges, da hafve vi den forordning, som aar 1624 udi vort rige giort er¹, med den, som hidindtil været hafver, oc hvis her udi hos andre nationer brugeligt er, ladet 1 Frdg. 1624 24. decbr. efterse oc conferere oc efterfølgende taxt paa brefvenis port anordnet, nemlig: Af et bref paa fierde parten af et ark, halft eller helt ark, hvilket altsammen kaldes en enkelt bref. De kongelige postbudes brefveløn 1: Fra Kiøbenhafn til Roeskild. ... 4 skil. dansk 6 skil. dansk Soer, Slagelse og Korsøer. Nyborg, Odense, Assens oc Haderslef.... Flensborg, Gottorf oc Rensborg

8 skil. .... 10 skil. Itzehoe, Glückstad og Hamborg

. ..... 12 skil. Fra alle disse steder gifvis tilbage igien til Kiøbenhafn lige saa megit. Itzehoe oc Glückstad...... 4 skil. dansk Rensborg, Gottorf oc Flensborg

Fra Haderslef. Hamborg til ... 6 skil. 8 skil. Assens, Odense og Nyborg. 10 skil. Korsøer, Slagelse, Soer, Roskild oc Kiøbenhafn...... 12 skil. Helsingøer oc Malmøe..... 14 skil. Fra alle disse steder tilbage igien til Hamborg lige saa megit. Af et bref, som er større end enkelt, betales dend tredie del mere, oc af større brefve eller pacqvetter skal imellem Kiøbenhafn oc Hamborg gifvis af hvert loed, de veiger, 8 skil. danske, oc af mellumstederne efter advenant af fornæfnde brefveløn saa som fra Kiøbenhafn til Odense af hvert loed 5 skil. I albus danske oc saa fremdelis. 11 P er portotaksten angivet i skilling lybsk, således, at to sk. danske svarer til en sk. lybsk.

P har taksten: 2 schilling 8

pfenning. Den norske postis brefveløn: Fra Kiøbenhafn til Bahus, Marstrand oc Odevald

6 skil. dansk Halden oc Fredrikstad..... 8 skil. Moes .. Christiania.. 8 skil. .... 10 skil. Fra alle disse stæder tilbage igien til Kiøbenhafn lige saa megit. Moes Fredrichstad oc Halden.... Odevald, Marstrand oc Bahus. Kiøbenhafn..... Bragenes.... 4 skil. dansk 6 skil. 8 skil. ..... 10 skil. Fra Christiania ..... 4 skil. Kongs- eller Sølfbierget ... til 6 skil. Tønsberg oc Laurvig¹..... 6 sk. Skeen, Langesund, Christiansand oc Fleckerøen...... 8 skil. Stafvanger. Bergen ... 10 skil. 10 skil. Trundhiem ... IO skil. Fra alle disse stæder gifves tilbage igien til Christiania ligesaa meget oc af pacqvetterne for hvert lod, de veier, saa megit som et enkelt bref tilforne er taxerit for. De judske postbudis brefveløn: Kolding oc Veile Horsens oc Aarhus 4 skil. dansk 6 skil. Fra Randers oc Viborg 8 skil. Haderslef Aalborg 10 skil. til Ribe... .. 6 skil. Varde 8 skil. Ringkiøbing IO skil. Fra alle disse stæder til Haderslef igien lige saa megit oc for de store brefve eller paqveter imellem Aalborg, 1 P: Laarwik. Ringkiøbing oc Haderslef af hvert loed, de veier, 8 sk. dansk; af mellumplatserne efter advenant af fornæfnde brefveløn. Det skaanske postbuds brefveløn: Helsingborg Fra Kiøbenhafn Christianstad Sølvitsborg til Rondeby Christianopel.. 6 skil. dansk 8 skil. 10 skil. 12 skil. ..... 14 skil. Fra alle disse stæder tilbage igien til Kiøbenhafn lige saa megit oc af pacqveter eller store brefve imellem Kiøbenhafn oc Christianopel 10 skil. dansk for hver loed oc af mellumstæderne efter advenant. Det laalandske postbuds brefveløn: Fra Kiøbenhafn til Kiøge.... Prestøe oc Vordingborg Nykiøbing, Aaleholm, Rødby, Nakskov, Mariebo oc Saxkiøbing... .... 4 skil. dansk 6 skil. ... 8 skil. Fra alle disse stæder tilbage igien til Kiøbenhafn lige saa megit; af stoere pacqveter imellum Kiøbenhafn oc Laaland af hvert loed, de veier, 8 skilling dansk. Hvad brefveposten oc budene ellers under veien fører fra en by til en anden, da regnis for 4 mile af et enkelt bref 4 skil. dansk, for 5 til 10 mile 6 skil. danske oc saaledis efter advenant af ofvenbemelte taxt. Alle brefve, som skal vidre frem end dend første post dennem fører, skal giøris fri oc betalis indtil de stæder, hvor de først skal leveris, nemlig de, som skal til lydland, betalis indtil Haderslef; de til Bergen, Trundhiem oc andre stæder udi Norge indtil Christiania oc de til Bremen, Amsterdam, Antverpen, Coln, Frankfurt, Nürnberg, Leipzig, Dantzig, Rostock oc Lübeck indtil Hamborg, men saa frembt der var brefve, som skulle videre end til forbemelte 793 stæder eller dend første post oc bud fra Hamburg kand aflange, de maa dobbelt, eller saa vit fornøden kand være, fri giøris, hvorom mand med postmesteren paa et hver stæd hafver at handle, som ei heller mere end tilbørligt er af saadanne brefve skal fordre. 17. Hvo sine brefve ved voris expresse tilladelse oc betingning icke fri hafver, skal efter forskrefne taxt betale porten eller brefvelønnen til posten eller postbudene før, end hand bryder sit bref. Saa frembt nogen sig der udi veirer, dennem maa posten eller postbudene deris brefve, indtil de betaler, vel forholde. 18. Postmesterne, som betiener dend ridendes post, skal ei vere plictig til at annamme eller antage nogen pacqveter eller brefve, hvor udi gods, penge, guld eller klenodier kunde være for haanden; skal oc ingen saadant med posten uden paa sin egen eventeur forskicke, eftersom postmesterne ei ere skyldige dertil at svare, ti alt saadant, som forberørt er, skal ofversendis med messageren, som derfor skal svare oc stande til rette, men dersom jo nogen hasteligen vilde hafve nogit fremskicket, den skal derom med postmesterne udi Kiøbenhafn oc Hamborg sig udi særdelished forlige oc derpaa tage deris revers. 19. Paa det der ocsaa kand være en visse taxt for de agende bud eller messagerer imellem Kiøbenhafn oc Hamborg, oc de ingen skal ofversette eller forfordele, oc en hver kand vide, hvad hand hafver at gifve oc betale, hafver vi forordnet, at de af en reisendes mand med it. skrin eller kuffert, som veiger 30 pund, skal niude oc hafve om sommeren fra paaske til Michaelis 13 rixdaler oc om vinteren 15 rixdaler; derimod skal de hannem tilbørligen opvarte, gode vogne saavel som mad oc dricke paa deris omkostning forskaffe efter, som her udi landet brugeligt er. Dog saa frembt dend reisende persons kuffert eller vadsek veiger ofver 30 pund, skal hand for hver pund ofvervect betale 12 skilling dansk. For en tiener eller dreng skal om sommeren ti oc om vinteren tolf rixdaler betales, dog skal hannem ickun 15 pund gods fri passeris oc hand som en tiener spises. Af goeds, som dette bud eller messagerer imellem Kiøbenhafn oc Hamborg med sig fører, skal gifves af packer, som veiger fra 10 til 80 pund, af hvert pund 12 skilling dansk; fra 80 til 120 pund betalis ickun for 80 pund, oc af packer ofver 120 til 300 pund gifves af hver pund 8 skilling danske, men hvis sig belanger let gods af stor beslag, som lettere end kramvare monne være oc icke vel paa dette lands vogne kand lades, eller oc smaa packer oc fint eller dyrebart gods, som udi et skrin bør at forvaris, derom hafver enhver med messageren self om en billig pris sig at forene. Af rede penge, som messageren imellem Kiøbenhafn oc Hamborg frem eller tilbage fører, hafver hand efter gammel sedvane tre ort af hundret at niude, men for hvis hand til mellumstæderne ofverfører, deraf skal hand efter advenant af ofvenbemelte brefveløn hafve sin betaling. 20. Er messageren plictig oc skyldig det, som hannem er anbetroed, at hafve udi got act oc til sin behørige steder at levere eller dertil at svare oc stande til rette, dog saa frembt hand offentlig blef udplyndert eller røfvit eller led skade paa vandet, skal hannem saadant icke tillegges; ellers skal hand være plictig til det gods, som vel er indpacket oc for regen forvaret, uskad at føre tilstede.

137. 1653 22. decbr. (Kiøbenhafn.) Åb. brev om, at vi, efter begæring af borgerskabet i vor købstad Ysted, have bevilget, at der samme steds hver st. Mauritii dag, som indfalder den 22. september, må holdes et landemarked, eftersom de formene, at deres by ved ind- og udlendisk tilførsel samt handels fortsættelse derover i længden skulde tiltage og forbedres. Skånske reg. 6, 312.

138. 1654 4. jan. (Hafniæ.) Instruks for Kristen 1 Andersen som Monsterskriver på Bremerholm¹. Sæll. reg. 23, 477–80. Det er anset for unødvendigt at indtage instruksen her.

139. 1654 25. jan. (Hafniæ.) Åb. brev til alle, som bo i Københavns, Kronborg og Fredriksborg læn, hvem de end tilhøre, om ikke at fiske i kongens fiskedamme. Sæll. tegn. 33, 20. Eftersom vi hafver forpactet vore och cronens søer och fiskerie, udi bemelte trende lene liggendis, til voris fiskemester Iørgen Ientsmer, ti biude vi och befale eder alle samtligen och en hver serdelis, at i ei eder tilfordrister paa nogen af bemelte vore och cronens dammer och søer i forskrefne trende lene vid nogen slags redskab, ved hvad nafn det och vere kand, at fiske eller fiske lade undtagendis allene omkring Aresøen, saa vit ud vadis kand och af arilds tid brugeligt hafver veret, saa fremt at de, som her imod befindis at giøre, ei derfore som denne voris mandat ofvertreder ville straffis, som vid bøer.

140. 1654 10. febr. (Hafniæ.) Instruks om, hvorledes der skal forholdes på töjhuset, når her Christian Friis til Lyngbygård, hvem vi have tilladt somme tider at være på hans læn og gods, så han ikke idelig bliver ved töjhuset i daglig opvartning, er fraværende¹. Sæll. reg. 23, 497–503. 1 Det er anset for unødvendigt at indtage instruksens tekst her. 141. 1654 26. febr. (Hafniæ.) Åb. brev om privilegium for her Fokum Gersdorf, her Aksel Urne m. fl. på drift af stenkulsværker i Bornholm og Skåne. Skånske reg. 6, 345–46. Eftersom her Jochumb Giersdorff til etc., Otte Krag, hr. Axel Urup och Ifver Krabbe til etc. for os hafver ladet andrage, at di til sindts ere paa deris egen ombkostning at optage och fortsette stenkulverker paa vor och kronens grund udi vor land Skaane och Boringholmb, paa det heri riget hafvis kand, hvis som med besvering fra andere steder nu maa hentis, hvor til dog temmelig umbkostning och forlaug behøfvis, derfore begierendes, at dennem lige saadan friheder och privileger paa fornefnte stenkulsverker maa forundes, som udi førstendomb Saxen derpaa nydes och brugelig ere, hvor saadanne verker findes, och dog ei for nogen metal eller minetal agtes och derfor ei nogen tiende deraf udgifves eller begieris, da hafver vi paa saadan voris goede mends anmoding och begiering til nogen erstatning for dend bekostning, som de paa benefnte stenkulsverker anvennendes vorder, be vilget och tillat ..., at de och deris arfvinger maa frit och ubehindret paa vor och kronens tilhørige grund i bemelte vor land Skaane och Boringholmb lade søge och grafve efter stenkuld, hvor de paa bemelte vor och kronens grund findes kand, foruden nogen tiende deraf at gifve, dog paa de steder, hvor det uden ager eller engs skade ske kand, och skal di der imod bemelte stenkuldsverker med forderligste lade anrette och i verk stille och siden, savit mest mueligt er, fortsætte, saa frembt de denne voris benaading agter at nyde.

142. 1654 12. mars. (Hafniæ.) Missive til lensmændene i Danmark og Norge om ophævelse af forbudet mod at sejle eller trafikere på Dantzig og Königsberg fra 19. mars, da sygdommen nu skal opholde. Sæll. tegn. 33, 45. 1 Åb. brev 1653 20. septbr.

143. 1654 27. maj (paa vort slot Koldinghus). Frdg. om, hvorledes der skal forholdes i København med ligene under den grasserende sygdom¹. T: Samtidigt tryk på 3 blade, signerede A-Aüj. 0: Original udfærdigelse i universitetets arkiv. R: Sæll. reg. 23, 538–40. Trykt efter O hos Rørdam: Kirkelove 3, 375–78; efter R hos O. Nielsen: Københavns diplomatarium 5, 429–31. Indledningen I.

=

= Indledning til frdg. 1652 17. avgust. Frdg. 1652 17. avgust § 1. 2. For det andet skal ingen maa indbydes udi huset at komme, medens dermed efter recessen forholdes. 3–7. Frdg. 1652 17. avgust §§ 3–7.

144. 1654 21. juni. (Koldinghus.) Åb. brev om, at indlændinge må opkøbe gammelt kåber, og om forbud mod at indsmugle kåber. Sæll. reg. 23, 546–47. Eftersom voris obet bref och mandat for nogen tid siden er udgangen¹, hvorved adskillige landstrygere och kiedelførere er blefven forbuden i kiøbstederne och landsbyerne her i riget at igiennom strippe och sig alt gammelt kobber at tilforhandle til at udføre af riget under koberets forbrydelse sampt heste och vognes fortabelse, som de hafver med at fare, efter samme voris forbuds videre indhold, da er voris vilie och mening udi samme forbud icke anderledes, end om de udlendiske landstrygere, som her indkommer och paa falsk vegt sig samme gammel kober 1 Åb. brev 1649 14. juni jfr. reces 1643 2. 12. 3. tilforhandler, kaabersmedene och grydestøfverne her i riget til største skade och nachdel paa deris nering och handtverk.

1. Ti ville vi hafve bevilget och tillat . . ., at alle de, som ere edsvorene och bosatte borgere her i riget saa och som skatter och skylder til os och cronen, maa med deris egne tienere, heste och vogne fri och ubehindrit igiennom landit at fare och deris vare forhandle til borger, bynder och hvo, dennem begierer at kiøbe, och helst de vare, som paa de verker, her i riget begynt ere, forarbeides och selges, mens hvis gammel kaaber, som de sig derimod tilforhandler eller i betaling tager, maa de icke uden riget føre, mens forplict vere det igien her i riget at selge och afhende, saafremt de ellers denne voris tilladelse acter at nyde. Dersom och nogen findes hiemmelig kaaber och messing udi riget at indstele, voris told rettighed dermed at forkrenke, da skal saadan forsvegen gods icke alleniste vere forbrut, mens [dend] end ochsaa denne voris tilladelse aldrig videre nyde.

145. 1654 30. juni. (Dalm closter.) Missive til lænsmændene i Sælland og Skåne om, formedelst den smitsom syge, som nu er antændt på adskillige steder her udi riget, at göre den anordning, at alle markeder og samlinger i deres læn straks blive forbudte indtil på videre anordning. Sæll. tegn. 33, 98–9.

146. 1654 7. juli. (Koldinghus.) Missive til hr. Mogens Seest om, at bønderne på Vesterlandsfer må forskånes for told på heste, kreaturer og varer. Jyske tegn. 13, 282. Eftersom vore och cronens undersotter af Vesterlandsfør under Riberhus len for os hafver ladet andrage, hvorledes de nu mere end tilforn skal med told besveris af hvis creaturer, hester och vare, som derfra over til landet føres, da efterdi vi af eders erklering erfarer be. melte vore undersotter der paa landet af toldbøgerne at befindis for told hidindtil at hafve veret frie och forskonet af hvis vare, de derfra landet ind eller udført hafver, ere vi tilfrids, at de paa bemelte Vesterlandsfør boende endnu fremdelis indtil paa videre anordning for told mae vere forskonet af hvis heste, creaturer och vare, som de til deris egen fornødenhed och brug dertil eller fra landet førendes vorder, det i och tolderen der sammesteds hafver at forstendige paa det, at hand sig derefter kand vide at rette.

147. 1654 11. juli. (Koldinghus.) Frdg. om prokuratorer, kald og varsel, opsættelser og om det varsel bonden, som opsiger sit fæste, skal give. R: Sæll, reg. 23, 555–57. O: Original udfærdigelse. T: Samtidigt tryk på to blade. Senere trykt hos P. J. Morsing: »Forordninger 1643–56" sign. Oij-ij, og Gøde: »Forordninger 1643–64« sign. Nnij-ij. Eftersom vore landsdommere i Jylland sig beklage, hvorledes tretter her mectig tiltager och forlenges, baade for den misbrug, som en del procuratores foraarsager, saa och for den vitløftighed med varsel och stefning, som processen nu alt for meget af dennom, som justitien mere søger at opholde end befordre, med forlenges, daa hafve vi nødig eracted med voris Danmarkes riges raads raad och samtycke denne forordning, som følger, at lade paabiude.

1. Ingen procurator skal til rettergang admitteris videre, end recessen¹ tillader, och dette saaledes, at der- 1 Reces 1643 2. 6. 16. som nogen paa landet vil bruge nogen procuratore, tage sin herskabs forskrifvelse derpaa. Dersom landsdommerne det for got anser och til sagens opliusning det nødig be. finder, bør hofvitmanden self och andre interesserede møde, naar det begieres och dennom forelegges. 2. Varsel for vinder paa eiendom skal gielde, naar jordrotten och de, som eiendommen bruger, gifvis lovlig varsel efter recessen¹. Vidnisbiurd, som hafver vundet i sager, eller deris arvinger, giøris icke fornøden at stefne eller gifve varsel, med mindre de beskyldes och tiltales for deris vinder at vere usandferdig, mens naar vidner allene beskyldes for processen och icke angaar deris ære och felding, som vundet hafve, da skal icke stefnes videre end hofvitmanden, som er vederpart, dog saa fremt de stefnes lovligen for deris vidner at forklare och examineris och med andre forhøris, da bør de at møde. 1 Reces 1558 § 14. 3. Med opsettelser til landstinget hafver vi anset saaledis i Jylland at skal forholdes, at sager icke for lenge opholdes, nemlig landstingstefningen saaledes første gang paaskrifvis paa landstinget, at sagen til en visse tid och termin er optaget formedelst visse aarsager, hvilken stefning derefter lovligen forkyndes, til herritsting paaskrifvis, och bevisis den indstefnet hofvitmand, som sagen mest angaaer, gienpart deraf at vere tilbuden, eller och [bør] 2 der paa herritstinget gienpart af forskrefne stefning med sin opskrift tilbiudes och, om det begieris, tilstillis. Findes nogen lovligen stefnet til landstinget och icke møder eller lader svare for sig, gifve billig kost och tæring efter dommerens kiendelse. 1 T: opsettelsen. 2 Dette ord, som fattes i ROT, er ved tekstens benyttelse til Danske lov 1. 4. 25 blevet indsat heri, jfr. Secher og Stechel: Forarbejder til Danske lov 2, 297. Det udkræves også, for at teksten ovenfor skal give mening.

4. Efterdi med faredage paa adskillige steder adskil

Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie

stiftedes i Januar 1877 med det Formaal at fremme Studiet af Fædrelandets Historie ved Offentliggjørelsen af nogle af de mange Aktstykker, Breve, Krøniker og andre Kilder, som endnu henligge utrykte eller er mindre tilfredsstillende udgivne. Planen for Selskabet er den at betro Udgivelsen af de enkelte Kilder til et eller flere Medlemmer af Selskabet eller til Udenforstaaende, saaledes at de almindelige Regler for Udgivelsesmaaden vedtages af Selskabet, og saaledes at Udgivelsen kontrolleres gjennem et af Selskabet nedsat Udvalg.

Selskabet har hidtil udgivet:

Kong Frederik den Førstes danske Registranter, udgivne ved Kr. Erslev og W. Mollerup. 1879. Pris 5 Kroner.

Kong Christian den Fjerdes egenhændige Breve, udgivne ved C. F. Bricka og J. A. Fridericia. 1–7. Bind. 1878–91. Pris 57 Kr. 30 Øre.

Codex Esromensis. Esrom Klosters Brevbog, udgivet ved O. Nielsen. 1880–81. Pris 4. Kr.

Danske Kancelliregistranter 1535–1550, udgivne ved Kr. Erslev og W. Mollerup, 1881–82. Pris 5. Kr.

Libri memoriales capituli Lundensis. Lunde Domkapitels Gavebøger, udgivne ved C. Weeke. 1884–89. Pris 4. Kr.

Aktstykker og Oplysninger til Rigsraadets og Stændermødernes Historie i Kristian IV.s Tid, udgivne ved Kr. Erslev. 1–3. Bind. 1883–90. Pris 17. Kr.

Corpus constitutionum Daniæ. Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende, 1558–1660; udgivne ved V. A. Secher. 1–6. Binds 1. H. 1887–1903. Pris 52. Kr.

Aktstykker til Oplysning om Stavnsbaandets Historie, udgivne ved J. A. Fridericia. 1888. Pris 2. Kr. 50 Øre.

Forarbejderne til Kong Kristian V.s Danske Lov, udgivne ved V. A. Secher og Chr. Støchel. 1–2. Bind. 1891–94. Pris 10. Kr.

Repertorium diplomaticum regni Danici mediævalis. Fortegnelse over Danmarks Breve fra Middelalderen med Udtog af de hidtil utrykte, udgivet ved Kr. Erslev, William Christensen og Anna Hude. 1–4. Binds 1. Hæfte. 1894–1906. Pris 16. Kr.

Danmarks Gilde- og Lavsskraaer fra Middelalderen, udgivne ved C. Nyrop. 1–2. Bind. 1895–1904. Pris 11. Kr. 50 Øre.

Aktstykker vedrørende Erik af Pommerns Afsættelse som Konge af Danmark, udgivne ved Anna Hude. 1897. Pris 50 Øre.

Breve til og fra Kristoffer Geje og Birgitte Bølle, udgivne ved Gustav Bang. 1898–99. Pris 4. Kr.

Aktstykker og Oplysninger til Statskollegiets Historie 1660–1676, udgivne ved J. Lindbæk. 1. Bind. 1660–1670. 1903–04. Pris 4. Kr.

Tilsynet med Udgivelsen af »Forordninger, Recesser kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende, 1558–1660,« er af Selskabet overdraget Professor Dr. phil. Kr. Erslev og Museumsdirektør Dr. phil. W. Mollerup.

CORPUS CONSTITUTIONUM DANIÆ.

FORORDNINGER, RECESSER

OG ANDRE KONGELIGE BREVE,

DANMARKS LOVGIVNING VEDKOMMENDE,

1558–1660.

UDGIVNE VED
V. A. SECHER.
AF
SELSKABET FOR UDGIVELSE AF KILDER TIL DANSK HISTORIE.
6. BINDS 2. HÆFTE.

KØBENHAVN.
I KOMMISSION HOS G. E. C. GAD.
TRYKT HOS NIELSEN & LYDICHE.
(ALEX SIMMELKIÆR)
1908.

lige skik och sæder hafver værit, da skal herefter alle steds

saaledes forholdes, at hvilken bunde, som vil fløtte fra sin gaard och bolig, skal opsige sit feste efter lovlig kald och varsel 3 neste tingdage efter hverandre fra St. Hansdag midsommer och fierde tingdag derefter tage det beskrefven, hvorimod med skaadsmaal ingen forhindring maa giøris, och da maa bunden til Philippi Jacobi dernest efter fløtte, dog hand efter opsigelsen til forskrefne tid retter sig med landgilde, egt, arbeide och anden rettighed, som det sig bør, af sin gaard och boelig til herskabet saavelsom svare til bygfeldigheden, som til Philippi Iacobidag findes. Dersom hosbunden vil, at bunden skal saae rougsæden, skal hannom gifvis derfore frøegielden igien.

148. 1654 11. juli. (Koldinghus.) Frdg. om edselhed ved brylluper, begravelser og andre værtskaber. R: Sæll. reg. 23, 552–54 O: Original udfærdigelse med kongens segl. T: Samtidigt tryk på 3 blade. Eftersom jo lenger jo mere befindes adskillig ofverflødighed i vertskaberi, klædedragt och unødig fortæring; med reisen stor forsømmelse, tiden och penges spilde daglig at tiltage och formeres, hvormed gud den allerhøieste til vrede och landeplager foraarsages, undersaatterne self forarmes och alle penge, i landet samles, for fremmed pract och vare at bruge, af landet til fremmede udføris, saa guds runde velsignelse til guds store fortørnelse och fremmede med at berige henvendes och undersaatterne fast saaledes sig self de middel betager, hvormed de i nødens tid deris fæderneland kunde komme til hielp, da hafve vi icke kund forbigaa voris billig omsorg herfore at gifve til kiende och, foruden hvis tilforne unødig bekostning och ofverflødighed med at afskaffe er paabuden, efter voris rigens raads raad och begiering blant adel- II standen denne anordning, som følger, ladit giøre och forfatte.

1. Ville vi herefter saaledes forholdet hafve, at hvem nogen brøllup vil giøre, maa dertil icke indbyde videre. end dennom, som boer i den provincie, som brøllupit giøris, uberegnet foreldre, sødskinde, svogere, sydskindsmand och kone, farbrødre och morbrødre, farster och morster, broder- och søsterbørn. Saa fremt at nogle af forskrefne venner, som boer udi andre provincier, hafve døttere eller jomfruer i deris huse och daglig brød, da forbiudes dennom icke hermed deris fruer at følge. Til brøllupit maa icke vere flere end fire dragefruer. 2. Det skal vere enhver tilladt at giøre brøllupet enten paa sin gaard eller udi kiøbstederne och at lade holde brudvielsen enten paa salen eller udi kierken, hvor dennem lyster, dog at prædicken och gudstieniste icke forsømmes. 3. Spisningen skal vere med kold køchen, som tilforne brugeligt hafver veret¹, saavit paa bordet kand faae rum och icke it fad at settes paa it andet; tilladis icke heller at bruge confiture eller nogen slags syltet tøig i posteier eller anden mad. Det maaltid och den spisning, som gifves och bekostes om mandagen til brølluperne udi kiøbstederne, skal aldeles herefter vere afskaffit, efterdi vi eracter det at vere gandske ufornøden, formedelst giesterne da hafver ladit sig spise udi deris logementer. Disligiste skal om løfverdagen eller tisdagen ei maae holdes giestebud, ei heller spisis nogen uden de, som logere i brudhusit, och brudgommen tilstedes icke at giøre ser giestebud. 1 T: væris. 4. Och eftersom herudi stor exces begaaes, at pigers och tienistefolkes brølluper tit koster saameget, som en adelsmand kunde giøre sin datters brøllup fore, da tillades der ei flere at indbiude end 4 par af adelstanden, enten det sker paa gaardene eller i kiøbstederne, och 10 par i det høieste af geistlig och borgelig stand. Maa ei heller brøllupet vare lenger end en dag. 5. Begrafvelserne anlangendes maae ingen bedes videre end de, som boer i den provincie, hvor den afdødes arvinger acter at giøre begrafvelsen, foruden foreldre, børn, sydskinde, svoger, farbrødre, morbrødre, farster och morster och den dødes sydskindes børn och rette arvinger, om nogen af dennom er udi de andre provincier. Under Sieland regnes Laaland oc Falster, under Fyen: Langeland, och under Skaane: Blegind. 6. I kiøbstederne tillades ingen vertskab eller bekostning med spisning eller drik for de indbudne videre end for dennom, som ligge i begrafvelsegaarden, och dragefruerne, naar liget er i byen, och icke de dage tilforn, och det med otte retter och icke derofver, enten begrafvelsen sker i kiøbstederne eller paa gaarden. 7. Dragefruerne, som icke maa vere uden sex, eller andre tilladis icke at drage och gandske omklæde ligstuen, som nu brugeligt er, mens alene at bruge en himmel ofver liget och tecke; at drage borde och benke med hiemgiord dreiel och lærid och ald ligsbegengelse och bekostning ickun at vare en dag, hermed icke ment de dage, liget føres til och fra byen; maa ei heller videre bekostning med drik och spisning derpaa anvendes end for dennom, som ligge i begrafvelsegaarden. 8. Ingen maa klede flere tienistefolk i sørgekleder end 10 eller 12 i det høieste; hvem ringer vil, staar hannom frit fore. 9. Beslag paa ligkister maae icke vere uden den dødes vaaben och grafskrift med sorte jernhengseler paa kisten. IO. Ald traaknipling, ingen undtagen, hvidsøm, II* strikning och udsydning paa lindet skal vere afskaffet och icke til nogen bryllup, begrafvelse eller anden vertskab herefter bruges. Hvo, herimod giør, hafve forbrut 500 rdlr. til landkisten, som efter den forordning, anno 1651 udgangen 1, skal indskrefves. 1 Frdg. 1651 24. septbr.

149. 1654 12. juli. (Kolding) Missive til bisperne over alt Danmark om ledige præstekalds forsyning med præster på de steder, hvor pesten grasserer. R: Sæll. tegn. 33, 104–5. O: Original udfærdigelse i Fyns bispearkiv. Trykt efter O hos Rørdam: Kirkelove 3, 380–81. Vi bede eder och ville, at i udi eders stift giøre den anordning, naar nogen prestekald paa de steder vacerer, hvor pesten och den smitsom siugdom¹ hafver begynt at grassere, at kaldet igien enten vid en studiosum eller skibsprest, om nogen i deris stift findis, eller och vid anden middel, som i self der til best eracter, vorder forsiunnet, saa at de siuge, som prestens hielp behøfver, ei vorder forsømmet, imidlertid en anden til samme vacerende kald igien vorder kaldet och ordineret. Til samme persons underholding, som der til vil lade sig brugge och samme vacerende kald imidlertid, som forskrefvet staar, betienne, hafver i saa megit af kaldens indkomst for sin umag at forordne, som i efter kaldens leilighed eracter billigt och ret at vere, saa at hand ei samme sin tiennist forgiefs skal hafve forrettet, men at hand sig desto villiger dertil skal lade finde. 10: siuge.

150. 1654 12. juli. (Koldinghus.) Åb. brev om, at ingen på de steder, hvor den smitsomme sygdom grasserer, må sege landstingene. Sæll. reg. 23, 556–57. Helse eder alle vore kiære och troe undersatter, af hvad stand och condition de vere maa och kand, som bygge och boe udi vort land Sielland¹ och søge landstinget der samme steds, kiærligen och ævindeligen med gud och vor naade. Eftersom det er at befrycte, at den smitsomme siugdom, som her i vore riger och lande begynder at grassere, med tiden jo mere och mere skal tage ofverhaand, da ville vi hermed alvorligen forbiudet hafve, at ingen, vere sig hvo det vere kand, enten i de kiøbsteder eller herreder, hvor siugdom er, herefter indtil paa videre anordning skal eller maa søge bemelte landsting 2. 1 Ligelydende breve udgik til de andre landstingskredse. 2 Hævet igen ved åb. breve 1655 5. febr. og 1. mars.

151. 1654 14. juli. (Koldinghus.) Frdg. om udvidelse af december termin i Sælland og Skåne til at vare fra 11. til 18. december. R: Sæll. reg. 23, 557. T: Samtidigt tryk på et blad. Desuden trykt hos P. J. Morsing: Forordninger 1643–56 sign. Oiiij, og Gøde: »Forordninger 1643–64« sign. Nn iij. 1 Eftersom recessen tilholder, at alle udi Sielland och Skone paa rente udsatte penge skulle til den 14. dag for juel forrentes och betales, och for adskillige tilfald och forhindringer letteligen ske kand, at saadan til den præcis dag och termin icke kand efterkommis, sligt och ingen steds er brugeligt, daa hafver vi for got anset recessen alle til efterretning saaledes at forklare, at naar betalingen inden de 8 dages forløb, som for betalingsugge bør at regnes, beregnet fra den 11. decemb. til den 18. udgang, giørligen sker, da dermed udgifven hand och zeigel at vere efterkommit och for god betaling at actes. 1 Reces 1643 2. 15. 15. 1. -

152. 1654 14. juli. (Kolding.) Åb. brev til bønderne over alt Danmark, hvem de end tjene, om, at vi, da disse vanskelige og besværlige tider have forårsaget os og kronen mægtig og ekstraordinær bekostning med vores defension til lands og vands ved kostbar udrustning at underholde den ringe militie, som er for hånden og for landsens forsikring ikke kan afskaffes, og da fæstningernes besætning til fædrelandets frelse foruden den store gæld, som riget i forrige onde tider er udi geraden, også udkræver stor bekostning, med vores Danmarkes riges råds råd og samtykke, hvor ugerne vi det og gjorde, have eragtet for godt og nedigt at påbyde dem en almindelig pengeskat i så måder, at hver 10 jordegne bøndergårde, enten de besiddes af de bønder, ejendommen selv tilhører, eller de ere fæstede til andre, skulle lægges i læg og give os 30 rdlr., daleren beregnet til 6 mrk. danske, samt 5 tdr. rug og 5 tdr. byg; sammeledes skulle hver 10 bønder, som ikke have frit jordegods, men have fæstet deres gårde og bruge avl, lægges i læg og give os 15 rdlr. samt 5 tdr. rug og 5 tdr. byg. Hver smed, skrædder, skomager, muremester og andre håndværksfolk på landet skal give 1 hel rdlr.; møllere, som bruge avl, skulle give i skattepenge og korn lige ved fæstebønder og de, som ikke bruge avl, I rdl.; hver pebersvend skal give 2 enkende rdlr. og hver tjenestedreng, som tjener for fuld lön, 1 rdlr. og den, som ikke tjæner for fuld lön, 12 rdlr.; bøndersönner, som ere hjemme hos forældrene, skulle give som andre tjenestekarle og drenge, eftersom de kunde vere døctige fore til at tienne hos andre enten for fuld eller half løn, och efterdi derpaa klagis, at tienistfolk for løn i disse gode aaringer icke vel kand bekommis, er for got anset, at alle de, som ere saa førde, at de kand tienne for deris føde och det dog icke giøre ville eller sig paa hel eller half aar leie lade, skal, enten de udi kiøbstederne eller paa landet sig opholde och findis, gifve dobbelt skat mod andre tienistefolk. Hver gadehusmand skal give os I rigsort, dog hvis armod er saa stor, at de saa vel som alle andre saadan udgift icke formaar, blifver efter rigtig forhvervede tingsvinder och sandferdig kundskab derfor forskonet, hvorom vore lensmend skal hafve tilbørlig opsiun, at saadan skat rigtig skrifvis och indkrefvis, mandtallet efter sogneprestens angifvende under hans haand forfattis och siden med regnskaberne til voris renterie ofversendis, och naar skattebrefvene ere læsde... som i åb. brev 1649 1. septbr. (no. 413)... før skatten er udlagt; hver ugedagsmand, som bor for vore egne slotte, klostre og gårde, skal give os I enkende daler og tde. rug eller byg, hvad han bedst kan af sted komme. Fritagne ere de bønder, som saaledis befindis at vere forarmet, at de icke deris landgille eller skat kand udgifve eller af sted komme, vere sig enten af kronens eller adelens tienere, hvilket skal beroe paa nøgactig tingsvinder, som voris lensmend self med egen haand skal paaskrifve, at hand det saaledis eractet och befunden hafver, hvilke tingsvinder bønderne frie och uden udgift skal meddelis. Skatten skal være ude senest 3 uger efter Michaelis förstkommende. I Selvidsborg og Kristianopel læn skal kun gives halv skat¹. Sæll. tegn. 33, 108–11. 1 Bestemmelser om opkrævning, fritagelse og lænsmændenes pligter og ansvar gives i øvrigt ligesom i åb. brev 1639 19. jan. (no. 7).

153. 1654 14. juli. (Kolding.) Åb. brev til købstæderne i Danmark om, at vi... motivering som i åb. brev s. d. (no. 152)... have eragtet for godt og nedigt at besøge dem om en mulig hjælp i rigsdaler, daleren beregnet til 6 slette mark, som skal udgives senest 3 uger efter Michaelis, fra Malmø dog til Martini; hver tjenestedreng skal give 2 rdlr. og hver købsvend efter sin formue'. Sæll. tegn. 33, III-13. 1 Fortegnelse over de enkelte byers skat findes i tillæg.

154. 1654 14. juli. (Koldinghus.) Åb. brev til præsterne i Danmark om, at vi... med motivering som i åb. brev s. d. (no. 152) ... have anset det for godt at besøge dem om en mulig hjælp således, at hver af dem skal give os 8 rdlr. in specie i det seneste til 3 uger efter Michaelis förstkommende, dog i Bleking (Bleggind) kun 4 rdlr.1 Sæll. tegn. 33, 114. 1 Brevet er i øvrigt stemmende med åb. brev 1639 18. jan. (no. 5).

155. 1654 14. juli. (Kolding.) Åb. brev til kapitlerne i Danmark om, at vi ... med motivering som i åb. brev s. d. (no. 152)... have anset for godt og nedigt at besege dem om en mulig hjælp i rigsdaler in specie, som skal udredes i det seneste 3 uger efter Michaelis förstkommende af det, som de pro persona have, og leveres med fjærde parten til landkommissarierne og resten til hr. Niels Trolle fra Roskilde, til Otte Tot fra Skåne, hr. Sten Bille fra Ribe, Erik Rosenkrandz fra Århus og Mogens Høg fra Viborg og det således: af kapitlet i Roskilde 594 rdlr. 4 ort 15 sk. 5 ; af Riber kapittel 600 rdlr., dog at den sum afkortes, som det kunde tilkomme m. Niels Jørgensen, som nyder sit pro officio, at udgive; af Lunde kapittel 700 rdlr.; af Århus kapittel 264 rdlr. 2 ort; af Viborg kapittel 300 rdlr., når de 50 rdlr. fratages, som de i kapitlet bliver forskånede for. De skulde selv ligne og 11 brevet til Roskilde kapittel tilföjes, at de, som have noget pro officio, skulle heri forskånes, og at der ikke skal ydes af det gods, som kapitlet har mistet, eller af det, som ligger til universitetet. ordinere således, at enhver udgiver af sit præbende efter, som han i kapitlet har opbersel og indkomst. Sæll. tegn. 33, 115–16.

156. 1654 28. juli. (Flensborghus.) Anordning om, hvorledes der skal forholdes i Helsingør i sygdommens tid. Sæll. reg. 23, 561–62. Trykt herefter i Årsberetninger fra det kgl. gehejmearhiv 3, 136–37. Eftersom vi desverre erfarer den nu grasserende smitsom siuge i vor kiøbsted Helsingøer at vere optend, da hafve vi efter øfrighedens der samme steds deris anmoding och begiering for got anset efterskrefne poster der i byen i denne svage tid at skal holdes och efterkommes, nemlig: 1. Først for ond luft och stank at afverge skal alle der i byen tiltengt vere, enhver for sit fortog at holde gader, streder och rendestene vel rene eller enhver, som derudinden findes forsømmelig, derfor bøde sex mark til de fattige hver gang, det forsømmes. 2. For det andet, saadant disbedre at holde ved lige, skal alle svin holdes af byen, och dersom de i byen eller nogens gaarde befindes, da til de fattige at vere forbrut. 3. For det tredie skal ingen maa tilstedis i verende svage tid fra Kiøbenhafn eller andre befengte steder nogen kleder eller anden deslige vare at didføre eller fal holde; meget mindre tillades nogen med saadanne vare at husse och herberge under samme vares forbrydelse til de fattige. 4. Saafremt nogen vognmand eller fergemand sig skal understaae saadanne kleder och vare fra samme befengte steder at didføre eller och nogen der i byen i deris husse at indtage, da bøde den, som sig i saa maade forser, hver gang, hand det giør, 10 rdlr.; hafver de icke dertil formue, da straffes derfore paa kroppen paa nogle dags tid. 5. Naar siugdommen i nogens huse begynt er, da skulde de, derudinden boe, holde samme huse och vinduer til gaderne vel tillukte och icke udgaae eller komme iblant folk, ei heller tilstede nogen uvidende at komme ind til sig. Er det hos nogen bager, da maa hand ei brød fal holde saa lenge, denne svage tid varer, under samme brøds fortabelse. 6. Maa ingen holde noget lig ubegrafved efter den tredie dag i det allerlengste under 10 rixdlrs. straf til de fattige; befindes der nogen formuende, som saadanne straf och bøder icke acter, gifve dobbelt eller mere efter deris formue. 7. Skal alle brølluper, vertskaber och forsamlinger ophøre saa lenge, bemelte svage tid varer, under 20 rixdlrs. straf. Vil nogen udi egteskab, da lade sig sammen vie med nogle faae deris gode venners ofververelse och følge til och fra kirken. 8. Skal ingen sig med ligfølgen imod recessen¹ udi husit, hvor den døde er, at [maae] indgaae uden tvende af de neste forvantere. Siden skal de paa gaden igien skilles fra hinanden, naar de kommer fra kirken, under 4 rdlrs. straf. 9. Dersom nogens tienistefolk eller tiunde blifver siug, da skal madfader och madmoder vere forplict dennom nødtørftig underholding at forskaffe saa och husverelse, om de dennom self ei i deris huse ville hafve, under 10 rdlrs. straf til de fattige. 10. Skal enhver, som med siugdomen behefted vorder, uden forhaling nest christlig beredelse bruge det hellige och høiverdige naaderens sacramente och udi tide søge raad och middel hos postmesteren ved nafn m. Gotfried Frøling, badsker der samme steds, som dertil er antaget och forordnit, at hand de siuge for billig betaling, mens de fattige och uformuende foruden betaling, skal curere och betiene. 1 Reces 1643 2. 4. 14. II. Hvorefter alle och enhver, som vedkommer, sig kand vide at rette och forholde, och skal borgemester och raad saavelsom byfougden i bemelte Helsingøer flittig indseende hafve, at dette i alle maade, som forskrefvit staaer, der i byen vorder holdet och efterkommit.

157. 1654 2. avgust. (Flensborghus.) Missive til Otte Krag om at göre den anordning, at herredstingene i de herreder, hvor pesten grasserer, blive suspenderede og opsatte, så at de ikke holdes, fer end forlindring på sygdommen forlænes. Jyske tegn. 13, 292. 1 Lænsmand i Bøvling lan.

158. 1654 7. avg. (Flensborg.) Anordning om, hvorledes undersåtterne, som passere Medelfartsund, skulle forholde sig med erlæggelse af told¹. Fynske reg. 6, 244–45. Eftersom vi kommer udi forfaring, hvorledis en part af vore undersatter sig skal understaae Medelfartsund at passere och icke i land at komme enten sig at angifve eller bevisliggiøre, hvorfra de kommer, eller och om deris indehafvende goeds fortoldet er, meget mindre at ville lade sig visitere udi den vrange mening, at toldordinancens 28. artickel 2 dennem ei skal vedkomme, uanset, at den utryckelig nok deromb formelder, da efterdi sligt til voris told och rettighed at forkrenke kand misbruges, byder och befaler [vi] hermed alle voris undersatter, som herefter bemelte Medelfarsund passerendis vorder, at de efter toldordinantzen 28. articel under straf, som ved bør, ligesom i Belten manierligt er, sig skal angifve och deris toldsedel, hvorfra de kommen er, fremvise. I lige maade, naar nogen 1 Anordningen blev kasseret ved 2 Ordinans 1651 14. maj (no. 19) missive 1654 7. oktbr. § 28. fra Tydskland kommer, hafver de sig der samme steds at anmelde, toldseddel derpaa at annamme, sig visitere lade och, saadant at vere sked, af toldbetienten der samme steds paa toldseddelen at lade tegne, dog at tolden icke der erlagt vorder, mens paa det sted, hvor goedset laasses.

159. 1654 11. avg. (Flensborig.) Missive til her Jørgen Brahe [lensmand på Hagenskov] om at göre den anordning, at ingen fra de steder, hvor den grasserende smitsom sygdom antændt er, må overkomme ved vor købstad Assens, undtagen posten og de, som ere med ham, samt de, som fremvise vort eget pas. Fynske tegn. 7, 174.

160. 1654 1. septbr. (Flensborghus.) Missive til landsdommerne i Jylland om eventuelt at udsætte landstingets afholdelse til förstkommende snapsting. Jyske tegn. 13, 299. Eftersom det er at befrycte, at den smitsom och her i vort rige Danmark grasserende siugdom vidre at skal udspredes och tage ofverhaand vid de forsamlinger, som til landstingerne sker, da dersom i fornemmer samme siugdom paa andre steder end som den nu allerede begyndt er at andtendes, ere vi tilfrids, at i landstinget indtil snabsting førstkommendes maae opsette, da enhver sin sag igien kan antage och udføre, som hand den nu slipper, och imidlertid hafver i flitteligen at gifve act paa, at ingen af de herreder, byer eller sogner, landstinget søger, hvor siugdom allerede begyndt er eller grasserer, saa at [icke] andre eller de, som sunde ere, derved skulle besmittis.

161. 1654 1. septbr. (Flensborg.) Åb. brev om udsættelse af Viborg markeder på grund af smitsom sygdom'. 1 Ophævet ved åb. brev 1654 21. decbr. for Ribe borgeres og 1654 29. decbr. for Viborgs vedkommende. Jyske reg. 12, 316–17. Vi hafver for got anset formedelst den smitsom siuge, som paa adskillige steder i vort rige Danmark antent er, markederne paa en del steder her i riget, saa vit mueligt er, at lade afskaffe; daa ville vi och for samme aarsags skyld hafve befalet och forordnet..., at førstkommendis Mauritii market, som i vor kiøbsted Viborg holdis skulle, denne gang aldelis vorde[r] afskaffit, saa och, at alle andre markeder indtil paa videre anordning der i byen vorder opsat och forbøden.

162. 1654 1. septbr. (Flensborighus.) Missive til Tyge Belov [lensmand på Hindsgavl om, da vi formedelst den smitsomme syge, som er antændt på adskillige steder, have anset for godt at lade afskaffe alle markeder, straks at forbyde og afskaffe alle markeder i sit læn. Fynske tegn. 7, 181.

163. 1654 7. oktbr. (Flensborig.) Missive til Henrik Tellemand, toldforvalter i Fyn og Smålandene, om kassation af adg. 1654 7. avg. om erlæggelse af tolden i Medelfardsund ¹. Fynske tegn. 7, 185–86. Eftersom du nyligen ved vrang beretning, som det synes, imod voris villie och mening hafver til veie bragt en voris aabne mandat sub dato den 7. augusti 2, hvorved 1 Anledningen til brevet var vist en klage fra Melkior Romberg af Flensborg, af hvem tolderen i Middelfart, Herman Friis, havde taget kavtion på 384 rdlr., som han formentlig i henhold til kgl. missive 1654 7. avg. skulde betale efter toldordinansen i told af hans skibsladning udover den ordinære strömtold. Herman Friis måtte i henhold til missive 1654 1. oktbr. (Fynske tegn. 7, 186) afgive erklæring og ved missive s. d. 8. oktbr. fik lansmanden pålæg om at meddele ham, at han af M. Romberg ikke måtte kræve mere told end den ordinære, hidtil brugelige strömtold efter Oresunds toldrulle og sidst udgangne toldordinances klare bogstav (a. st. 186–87). 2 Se oufr. no. 158. det synis, at traficquen imellem vore riger och lande snarere skulle ødeleggis end formeris, eftersom de trafic. querende derefter paa tvende steder den fuldkommen told af medførende vare skulle erlegge och betalle, nemblig først udi Medelfardsund och siden paa det sted, hvor godset losses, da dog voris villie och mening icke anderledis var end efter den udgangne toldordinance¹ med den traficquerende och igennem Medelfardsund seilende skal forholdis, nemblig at de, som Medelfardsund igiennemseiler och ei udi Øresund eller Belt den ordinarie och hidindtil brugelig strømmetold efter Øresunds tolrulle erlagt hafver, bør den der at erlegge och sig for videre rigtigheds skyld visitere lade och tolsedel fra det sted, som de kommendis vorder, frembvise paa hvis vare, de angifver eller indehafver, men den anden ordinarie told af varen, efter sidste udgangne toldrulle, hafver de paa det sted at erlegge, hvor godset losses, vere sig enten i vort rige Danmark eller udenfore efter, som de ei mere end som paa et sted med samme tolds erleggelse kand graveris och besværges, det du paa tilbørlige steder hafver at forstændige lade och den forige forhverfvede mandat sub dato den 7. augusti, som forskrefvet staar, med førderligst igien i voris cantzelie at indskicke, ansøendis vi ei ville at med den traficquerende derefter skal forholdis eller procederis. 1 Ordinans 1651 14. maj (no. 19).

164. 1654 3. novbr. (Flensborghus.) Instruks for Lavrids Jørgensen som hofkekkenskriver. Sæll. reg. 23, 573–76. 1 Det er anset for unødvendigt at indtage instruksens tekst her. Samtidig ansættes Matias Karstensen som rejsekøkkenskriver a. st. 572–73. 165. 1654 21. decbr. (Flensborg.) Åb. brev om, at Riber borgere igen må sege snapstingsmarkedet i Viborg og andre markeder i Jylland. Jyske reg. 12, 335–36. Eftersom vi nu erfarer, den tilforne grasserende pestilentz och siugdom her i vore riger och lande nu igien af guds naade nogenledis at ophøre, daa efterdi vi erfaret hafver, ingen saadan smitsom siugdom endnu hidindtil at hafve grasseret hverken i vore kiøbsteder Ribe eller Viborg, hafve vi efter anmoding och begering bevilget och tillat, . . . at vore undersaatter och borgere udi bemelte Ribe maa nu igien herefter som tilforn med deris kramvare søge markedet, som til førstkommendis Viborg snapsting 1 [holdis], saavelsom alle andre ældre markeder och kiøbsteder udi vort land nørre Jutland och der efter deris privilegiers indhold med deris kiøbmandskab søge deris handtæring och næring, som de best ved och kand. 1 Jfr. åb. brev 1654 1. septbr. (no. 161).

166. 1654 29. decbr. (Flensborg.) Åb. brev om, at der igen må holdes de markeder i Viborg, som vare forbudte formedelst den grasserende pest2. Jyske reg. 6, 336 (kun uddrag). 1 Åb. brev 1654 1. septbr. (no. 161). 2 Er vist enslydende med no. 165.

167. 1655 5. febr. (Flensborg.) Åb. brev om, at vi, da vi af Villem Tommesen, landsdommer i Bleking, har erfaret, at den smitsom syge, som en tid lang har grasseret der i landet, nu igen ophører, så at landstinget, som har været opholdet for samme syge, igen kan holdes uden fare, tillade, at landstinget der så vel som by-, birke- og herredsting s. st. herefter igen¹ uforment må søges. Skånske reg. 6, 366. 1 Se derimod åb. brev 1654 12. juli.

168. 1655 1. mars. (Flensborg.) Åb. brev om, at tingene igen må holdes der i landet¹, da vi af Keld Krag til Trudsholm [landsdommer i Skåne] erfare, at den smitsomme sygdom er ophert2. Skånske reg. 6, 369. 1 : i Skåne jfr. åb. brev 1654 12. juli. 2 Brevet er i øvrigt ligelydende med ab. brev 1655 5. febr. (no. 167) jfr. påny åb. brev 1655 12. avg.

169. 1655 24. mars. (Flensborg.) Åb. brev om straf for dem, som færdes på kongens vej mellem Haderslev og Kolding. Jyske reg. 12, 349. Eftersom vi kommer udi forfaring, at nogle skal sig understaa bommene och laasene paa voris egen vei imellem vore kiøbsteder Kolding och Haderslef at i synder slaa, hvorudofver bemelte voris vei blifver ved saadan almindelig kiøren verre och slemmere end den gemene alfare vei: 1. forbyde vi hermed strengeligen och alvorligen, at ingen sig herefter tilfordrister paa samme voris vei at fare, være sig vognmend eller andre, hvem det och være maa eller kand, uden de, som forlof dertil hafver och nøglene dertil forundt ere. 2. Dersom och nogle betrædis paa samme voris vei, daa skal de med heste och vogn føris enten til vort slot Koldinghus eller Haderslef och der efter foregaaende confiscations domb som andre vore mandats ofvertrædere hafve forbrudt heste och vogn, halfparten til os och cronen och halfparten til den, som saadanne paa samme voris vei antreffendis vorder. 170. 1655 1. juni (paa vort slot Kiøbenhafn). Frdg. om privilegier for dem, som ville indføre nyt håndværk i riget og agte at nedsætte sig i købstæderne. R: Sæll. reg. 23, 610 med urigtigt årstal: 1656. T: Samtidigt tryk på et blad med kongens segl og påtegning om læsning på konsistoriet (o: i Sorø) den 23. novbr. 1655. Desuden trykt hos P. J. Morsing: Forordninger 1643–56 sign. Oiiij og Gøde: Forordninger 1653–64 sign. Nniiij. Eftersom vi eracte til adskillige manufacturs forbedring her udi riget tienlig at vere, at de, som sig nogen ny handverker her i riget i kiøbstederne at indføre ville paatage, med nogen friheder och privilegier blifver benaadet, da hafver vi med voris riges raads betenkende och samtycke for got anset at forordne..., at alle de sig i nogen kiøbsted her i riget nedsetter och nogen saadan handverk bruge vil, som der ei tilforne brugeligt hafver verit, skulle deris lifstid der vere fri och forskaanede for al kongens och byens tynge saa lenge, de icke anden handel drifve, mens sig af deris handverk nærer.

171. 1655 8. juni. (Koldinghus.) Åb. brev om, at vi, da pesten er kommen i nogle huse i Ringsted, have anset for godt at lade forbyde markedet, som der skulde holdes til Johannis. Øvrigheden der i byen skal have indseende med, at de huse, som pesten allerede er i eller herefter indkommer, blive tilholdte, så at folkene ikke udkomme til andre. Sæll. reg. 23, 610.

172. 1655 8. juni. (Hafniæ.) Missive til lensmændene i Skåne om, at de, da der nogle steder på landsbyerne i Skåne skal være smitsom sygdom af pest, skulle göre den anordning, at ingen, hvor sygdom er, må hidkomme efter indstævning til herredagene til København, da de så ikke alene ikke ville blive herte, men endog straffede. Skånske reg. 9, 423.

173. 1655 20. juni. (Hafniæ.) Åb. brev om, at Mårslet sogn efter begæring af Mogens Friis herefter må betjenes af en sædedegn i stedet for som hidindtil af en af skolebörnene i Århus skole, men for at der derved intet skal afgå skolen i sin indtægt, skal sædedegnen til Mårslet kirke årlig til hver fastelavn betale skolen 8 tdr. byg og 1 slet daler og levere det på tilbörlige steder. Jyske reg. 12, 366.

174. 1655 9. juli (paa vort slot Kiøbenhafn). Frdg. om, hvorledes tolden af de skibe, som passere Medelfarsund, skal erlægges¹. T: Samtidigt tryk på et blad. Eftersom vi til sinds er, at alle oc enhver, som Medelfarsund igiennem eller forbi segler, for vor festning Friderichsode at skal sette, sig visitere lade oc strømtolden til tolderen der samme steds erlegge, da ville vi til alles efterrætning befalet oc paabudet hafve, at alle voris undersaatter saa vel som alle andre fremmede, som herefter bemelte Medelfarsund passerendis vorder, at de, liggesom i Belt manerligt er, sig skal angifve oc deris toldsedel, hvorfra de kommen ere, fremvise, sig visitere lade oc saadan at vere sked af toldbetienten der samme steds paa toldsedelen at tegne oc den ordinari strømmetold, som hidindtil udi Medelfarsund er vorden erlagt, til tolderen der samme steds at erlegge, hvor imod de for forbemelte 1 Adg. 1654 7. avg. jfr. missive s. a. 7. oktbr. strømmetold oc visitering for vor kiøbsted Medelfar skal vere fri oc forskaanet.

175. 1655 10. juli (paa vort slot Kiøbenhafn). Åb. brev om beder for dem, som have sager i herredagen og ikke indfinde sig i rette tid. R: Sæll. reg. 23, 621. T: Samtidigt tryk på et blad, indrettet til opslag. Desuden trykt hos Gøde: »Forordninger 1643–64« sign. Nn iiij. Eftersom udi denne herredag stor forsømmelse hos dennem er befunden, som sager hafver, i det parterne icke i rette tide møde til stede, medens vi med voris rigens raad tit forgiefvis efter dennem har maat tøfvit¹, saa efterdi saadant er gandske utilbørligt och os och retten icke til ringe vanære, da hafve vi med voris Danmarkes 2 rigens raad for got anset at giøre denne anordning, at hvilke af parterne, som ere anslagne til at høris, icke til ni slet formiddag om mandag, tisdag, torsdag och løfverdag, til ellefve slet om onsdag och til tolf slet om fredagen møder til stede, skal, før end de siden til rettergang stedes, strax udgifve fyrgetiufve rigsdaler, som siden af os til visse brug skal deputeris. 1 T: fortøfve. 2 Forbigås af T.

176. 1655 17. juli. (Hafniæ.) Missive til Otte Tot¹ om indtil videre, da pesten skal grassere i Skåne, at forbyde det marked, som nu med forderligste skal holdes i Lund. Skånske tegn. 9, 436–37. 1 Lænsmand i Malmøhus læn.

177. 1655 18. juli. (Hafniæ.) Instruks for Jens Jensen som monsterskriver på Bremerholm¹. Sæll. reg. 23, 631–33. 1.Det er anset for unødvendigt at indtage instruksens tekst her. 178. 1655 22. juli. (Hafniæ.) Åb. brev om, at hver, som bor på de pladser, som nu findes bebyggede for vort slot København ved og omkring bersen og os tilherer, indtil videre skulle svare under borgemestere og råd i København undtagen de, som er i vor daglig tjeneste, så vel som de, som i vor købstad Kristianshavn betjene ovrighedsbestillinger eller retten samme steds, dog skal de søge kirken i Kristianshavn som deres rette sognekirke. Sæll. reg. 23, 634–35.

179. 1655 10. avgust. (Hafniæ.) Åb. brev til bønderne i Danmark, hvem de end tjene, om udredelse af en pengeskat i rigsdaler in specie, daleren beregnet til 6 slette mark, som skal udgives senest 6 uger efter Michaelis förstkommende. I Selvidsborg og Kristianopel læn skal kun gives halv skat¹. Brevet til Sorø læn led desuden på, at de bønder, som ere beliggende i birket, må forskånes for halv skat, og at de, som i Pedersborg, Slaglille og Bjernede ere holdte for ugedagstjenere, skulle forskånes for den fulde skat, dog således, at de trende sogne skal udgifve dend ene halfve skat til steden, som af Jørgen Rosenkrans maa aarlig oppeberges til stedets biugning at fortsette oc gielden at aflegge. Sæll. tegn. 33, 326–29. 1 Brevet er i øvrigt med hensyn til skattens motivering og störrelse, bestemmelser om opkrævning, fritagelse, lænsmændenes pligter og ansvar ligelydende med åb. brev 1654 14. juli, kun at de tjenestefolk, som ikke ville tjæne, skulle gifve dobbelt skat eller mere imod andre tienistefolk efter lensmandens kiendelse, og at kronens ugedagsmænd skulle give 3 rigsort og 2 tde. rug eller byg.

180. 1655 10. avgust. (Hafniæ.) Åb. brev til købstæderne i Danmark om, at vi . . . motivering som i åb. brev 1654 14. Juli (no. 152) ... have eragtet for godt og nedigt at besøge dem om en mulig hjælp i rigsdaler, daleren beregnet til 6 slette mark, som skal udgives senest 3 uger efter Michaelis förstkommende, fra Malmø dog til Martini; hver tjenestedreng skal give I rigsdaler in specie og lige ved tjenestedrenge på landet og købsvendene efter deres formue¹. Sæll. tegn. 33, 330–31, 513. 1 Fortegnelse over de enkelte byers skat findes i tillæg. Drengeskatten af København skulde betales med 600 rdl. (a. st. 332).

181. 1655 10. avgust. (Hafniæ.) Åb. brev til præsterne i Danmark om, at vi... med motivering som i åb. brev 1654 14. juli (no. 152) have anset for godt at besøge dem om en mulig hjælp således, at hver af dem skal give os 8 rigsdaler in specie i det seneste til 3 uger efter Michaelis förstkommende, dog i Bleking (Blegind) 4 rdlr.1 Sæll. reg. 33, 334. 1 Brevet er i øvrigt stemmende med åb. brev 1639 18. jan. (no. 5).

182. 1655 10. avgust. (Hafniæ.) Åb. brev til kapitlerne i Danmark om, at vi ... med motivering som i åb. brev 1654 14. juli (no. 152) have anset for godt og nedigt at besøge dem om en mulig hjælp i rigsdaler in specie i det seneste 3 uger efter Michaelis förstkommende¹. Sæll. tegn. 33, 332–33. 1 Skattens störrelse og brevets øvrige bestemmelser gives som i åb. brev 1654 14. juli (no. 155).

183. 1655 11. avgust. (Hafniæ.) Åb. brev om, at borgemestre og råds enker i Malmø må, så længe de sidde i deres enkesæde, være fri for skat og anden bys besværing. Skånske reg. 6, 379. 184. 1655 12. avgust. (Hafniæ.) Åb. brev om, at borgemestre og råd i Rönne fremdeles¹ i 3 år til deres brøstfældige skibshavns reparation må oppebære de havne- og lastpenge så vel som de penge, som til Helsingborge bro der på landet kan falde i værende trende år, mod, at pengene udelukkende anvendes på havnen og bolværket. Skånske reg. 6, 380. 1 Åb. brev 1653 24. febr.

185. 1655 12. avgust. (Hafniæ.) Åb. brev om, at den afgift på 6 sk. danske af hver læst og skippund godses ind- og udførsel i Malmø så og 4 sk. af hver 20 dalers værd, som blev bevilget for nogle år siden til færgebroens reparation, indtil videre må følge borgemester og råd s. st. for deres besværing og umage til rådstuen, dog skal de for samme afgift holde færgebroen forsvarlig ved lige. Skånske reg. 6, 379–80.

186. 1655 12. avgust. (Hafniæ.) Åb. brev om, at vi efter begæring af menige almue på Langeland have tilladt, at der årlig må holdes to markeder udenfor Rudkobing på Vibolte der på landet, nemlig 8 dage efter midfaste og st. Lavrids dag. Fynske reg. 6, 261–62.

187. 1655 12. avgust. (Hafniæ.) Missive til Keld Krag [landsdommer i Skåne] om, da vi forfare, at den smitsom syge skal grassere på adskillige steder i Skåne, at göre den anordning, at der indtil videre ingen landsting bliver holdt. Skånske tegn. 8, 453. 188. 1655 15. avgust. (Kiøbenhafn.) Frdg. om tjenestefolk og lesgangere. T: Samtidigt tryk på 5 blade sign. A-Bj, forsynet med kongens segl og påtegning om læsning på Sorø birketing den 13. septbr. 1655 og paa consistorio (o: i Sorø) den 23. novbr. s. a. Desuden trykt hos P. J. Morsing: »Forordninger 1643–56 sign. Pj-j, og Gøde: »Forordninger 1643–64« sign. Ooj-iiij. Eftersom os andragis, hvorledis tienistefolk udi kiøbstæderne oc paa landsbyen nu paa nogle aars tid sig understaar ubillig oc fast i disse lande uhørt oc ulidelig løn at begiere oc opberge, end de fortiene oc en del husbonder af sted komme kunde, da hafver vi saadan utilbørlighed at forekomme des leilighed med vore rigens raad beraadslaget oc for got anset derom udi efterfølgende maader at forordne: 1. Først en fuldvoxen tienistekarls hele aars løn, som er ofver atten aar oc kand giøre fyldist for fuld karl, skal være fire skiepper rugsæd, fem skipper biugsæd oc sex skiepper havfresæd, tu par sko, krafvelærit for to mark, sex alen hørlærit til en skiorte, alen til tolf skilling, sex alen blaargarns læret oc til en skiorte, ti alen vadmel; derforuden sex slette daler udi penge i Sieland, Laaland oc paa sletten i Skaane, tre slette daler paa skovbøiden i Skaane, i Fyen oc i Jydland, daleren beregnet til 64 skilling danske. Paa de steder, som icke er rugegn, skal hand lade sig nøie med lige meget biugsæd, oc hvor icke er biugegn, med lige meget rugsæd, dog foringen paa boligen efter recessen af bondens kvæg at udtæris. En drengs løn skal være half saa meget i det høieste oc ringere efter, som husbonden med dennem kand forenis. Dersom oc husbonden heller vil gifve sin karl eller dreng rede penge til løn, da skal det være hannem oc icke tieneren frit fore efter, som det er hannem best beleiligt, oc skal da en karl i Sieland, Laaland oc paa Sletten udi Skaane lade sig nøie med femten slette daler, daleren til tresindstifve oc fire skilling, oc i skovbøiden i Skaane, Fyen oc Jydland tolf slette daler et gandske aar oc en dreng med half saa meget, hvilket strax efter, at denne voris forordning lovligen er læst oc forkyndt, skal angaa, oc skal med saadan løn forholdis, eftersom oc tilforne paa atskillige steder, hvor ringere arbeide falder oc landsens leilighed det icke tilsteder, ringere løn pleier at udgifves, hvor med voris lensmænd skulle flittig hafve oc hafve lade indseende, at lønnen icke forhøies paa de steder, den hidindtil ringere været hafver, oc at hvor tienistetiunden sig hidindtil med ringere hafver ladet fornøie, de her efter icke mere fordrer, saa frembt de icke efter denne vor forordnings indhold ville straffes, oc skulle de dog, baade de der tiener for fuld oc half løn, være ufortraaden til deris arbeide oc lade sig nøie med den kost, bonden self sedvanligen bruger oc kand af sted komme. Saa fremt nogen befindis, som bondens kost laster oc icke vil nøies met den mad oc øl, som bonden self oc hans hustru oc børn nyder, eller i andre maader stiller sig med ord, gierning eller trusel modvillig, dennem skulle herskabet, naar de derom videndis vorder, første gang straffe med nogle dages fængsel til vand oc brød oc siden haardere efter, som deris forseelse tiere befindis oc lovligen dennem ofverbevises

2. Dernest efterdi bønderne mange steds bedre kand af sted komme saadan løn udi korn, sæd oc klæder at betale end i rede penge, da ville vi udi lige maade oc befale, at hvor bonden vil med kornsæd, klæder oc sko betale oc det formaar oc vil, da skal den, der tiener, self lade kornet til oc nyde samme sæd icke i giødningen, medens i middelmaadig jord, oc skal bonden icke maa unde tienistekarlen mere end forskrefne fire skiepper rug, fem skiepper biug oc sex skiepper havfresæd i det høieste efter, som egnen er, dog i Jydland oc Fyen at actis oc regnis efter Aaboe maal, hvormed voris embedsmænd, adelen, geistligheden oc andre, som det vedkommer, skal hafve flittig oc god indseende, ansøendis, at vi denne voris forordning bonden til beste oc icke til besværing hafver ladet udgaa. Befindis nogen, være sig præst, foged eller bonde, paa cronens, adelens eller de geistliges boesiddende, som med nogen contract oc forligelse hemmelig eller aabenbare videre udlofvendis eller udgifvendis vorder end forbemeldt er, være sig i penge, sæd, vare, frihold for skat eller gildesøl eller oc noget andet, under hvad skin det oc udlegges kand, da skal husbonden oc tienistetiundet hver den første gang hafve forbrut til herskabet it half aars løn; findis enten deris forseelse tiere, da skal husbonden høiere oc efter sin formue, medens tienistefolket straffes med et aars arbeide udi jern. 3. For det tredie skal ingen ledig karl eller inderster, som sidder til huse paa landsbyen, maa bortfeste sig til bondearbeid oc tieniste ringere end hel eller half aar, oc skal saa ingen paa landet for dagløn maa arbeide uden boesatte oc gifte paa gaarde eller gaardsparter oc gadehusmænd oc giøre oc gifve aarlig rettighed til deris herskab, hvilke inderster være sig karle eller kvinder icke af gaard eller husmænd maa antages under deris festis fortabelse, inden det dennem af husbonden eller hans fuldmæctige bevilges, som om indersters forhold oc næring sig skal lade informere, saa det kand være husbonden oc bonden uden skade. Og naar nogen fremmet til sognene ankommer, skal bønderne strax gifve det præsten til kiende, som deris pas oc bevis, som de medbringe, skal læse oc dennem examinere; dersom der nogen mistanke kunde være, da præsten det for herskabet eller hans fuldmæctige at angifve. Forser sig nogen her imod, at de icke tiener paa half eller helt aar, hafve forbrut et half aars løn, som forskrefvet staar, dog vil vi hermed icke hafve forment, at de ved søkanten, sig paa nogle visse tider om aaret af fiskeri oc søen allene nærer, jo her efter, som tilforne, maa, om vinteren oc naar de icke er til søes, sig for dagløn bortfeste. 4. For det fierde skulle alle tienistekarle oc drenge, som til bondearbeide ere antagne, være sig hos adel, geistlige, borgere eller bønder, med mindre de fester gaarde eller gaardsparter, som tilforne af andre hafver været besat, oc de sig paa kand ernære, være forplict deris tieniste otte uger for faredag til deris husbonde lovligen at opsige, oc saa fremt forbemelte deris husbonde dennem utilbørlig vil opholde, da maa de tienisten løskynde udi nogle af byens eller sognefolkets nærværelse eller oc til kirkestefne. Uførmer husbonden dennem derfor, straffes som ved bør. Oc paa det tienistetiunden, mands eller kvindis person, icke skal ske nogen forhindring i tienisten, naar de en gang den lovlig opsagt hafver, i synderlighed naar de uden sognet eller herredet sig acter at begifve, da skal deris sognepræst være forplict, naar de til sognestefne deris tieniste lovlig hafver opsagt, at meddele dennem bevis, at de ere fri oc ledige fra herretieniste til lands oc vands saa vel som fra bondens tieniste oc for ecteskab, saa fremt de ellers icke med nogen trolofvet eller vied ere, om de saadan bevis begiere, oc skal ingen præst under tilbørlig straf saadan bevis dennem veigre eller oc den dennem ofver en half dag forholde, hvorfor præsterne skal af tienistedrenge, som tiener for fuld løn, gifves to skilling danske; af de for half løn tiene oc kvindes personer en skilling danske, oc sig ellers en hver, være sig geistlig eller verdslig, i alle maader efter voris forordning de dato den 8. augusti 16531 at forholde, som hand acter at forsvare.

1 Ovfr. no. 121. Begifver sig nogen saadanne tienistkarle eller drenge ulovlig af deris husbonders tieniste, da skulle de hafve forbrut saa meget, som deris halfve aars løn sig kand be. løbe, halfdelen til husbonden oc halfdelen til husbondens herskab, medens de, som dennem antager oc det vide eller vide kunde, skulle dobbelt saa meget til den forige oc rette tienistetiundis husbonde oc samme husbondis herskab hafve forbrut. Kilde: Reces 1643 2. 21. 1, dog med indskud på forskellige steder. 5. For det femte, efterdi vel er at befrycte, adskillige parti af samme tienistefolk heller skulle sig ved lediggang oc anden paafund behielpe eller af riget begifve end med en billig løn, oc som forordnet er, sig lade nøie, da paa det saadant maa forekommis, ville vi med dennem, hvilke deris tieniste, som forbemeldt er, opsagt hafver saa vel som med andre løsgængere her efter det saaledis forholdet hafve, at hvorsomheldst de betrædis oc icke lovligen beviser sig (saa frembt de ellers ved sundhed været hafver) tieniste at hafve for en billig løn begiert paa de steder, de behøfdis oc kunde antagis, da skulle de strax paagribes oc ofver dennem dom forhverfves at gaa saa mange maaneder eller aar udi jern fangne at arbeide, som de hafve entholdt sig fra efter denne voris forordning at tiene eller, om de i fremmede lande her af riget sig ville udsnige oc siden betrædis, da efter voris forordning de dato 5. maji 16531 at sættis til rette, saa fremt de des imidlertid intet andet beganget hafver, hvorfor de høiere burde at straffes, oc da skal vore lensmænd dennem, som paa vore oc cronens grunde saaledis skyldige befindes, med ringeste bekostning til skibs, om leiligheden saaledis er, eller oc til lands til vor kiøbsted Kiøbenhafn eller anden steds i arbeide udi jern forskicke med deris dom, hvor udi alle vidnesbyrd imod dennem forhverfvet skal være 1 Ovfr. no. 105. forfatted, paa det, saa fremt nogen saadanne af had oc afvind foruretted ere under det skin, at de skulle være løsgængere, de da kunde igien til rette forhielpis. Udi lige maade skal med dennem forholdis, som sig for soldater udgifver eller soldater ere oc her udi rigerne, hvor (gud være lofvet) ingen feide er, landene igiennem stryger, de tienisteløs folk dog oc soldater undertagen, som lovlig pas hafve oc skielligen befindis paa deris rette reise oc vei at være stedde oc sig uden tryglen forholder eller oc uden tviflsmaal den formue eier, at de sig der af kunde erholde oc icke med nogen mands skade hafver sig med lediggang at opholde, hvorpaa de bør, om begieris, at skaffe sognevinde oc skudsmaal. Kilde: Reces 1643 2. 21. 2. 1, dog med indskud forskellige steder. 6. Findis nogen løsgænger eller dennem, som ingen pas eller rictig besked hafve, videndis til sig at holde, dennem huse, hæle oc herbergere, de skulle hafve forbrut deris feste til deris husbonde oc derforuden, om dennem ofverbevises nogen ulovlig madskapie, vidskab oc fellid med saadanne at hafve haft, da staa sig til rette oc straffes, som ved bør. 7. Dersom oc nogle vore undersaatter af adel icke self formaar saadanne modvillige oc løsgængere at antaste, straffe eller oc dennem udi god forvaring hafve, da maa de det vore lensmænd, udi hvis len de ere boendes, til kiende gifve saa oc dennem til hannem lade ofverantvorde, at hand sig med dennem, eftersom før er rørt, kand forholde. Oc efterdi vi komme i forfaring, at de forordninger, som vi riget oc den gemene mand til gafn oc nytte tit oc ofte hafver ladet publicere, (under tiden føie udretter af den aarsag, at en part vore lensmænd sig dermed behielper, dennem at være ubevist, hvis der imod sker, oc dog imidlertid self ringe om samme forseelse udforsker, medens sagen paa deris fogeder hiemstille, hvilke dog for mange privat aarsagers skyld saadanne forordninger tit oc ofte enten forglemmer eller forsetlig forbigaar, hvorofver de andre voris befalingsmænd, som saadanne vore mandaters execution med største flid sig ville lade være befalet, forhindris, da paa det tienistefolket saa vel som løsgængere sig icke af et len i it andet eller af et herskabs gods paa en andens skulle begifve, hvor deris modvillighed dennem torde passere, ville vi hermed strengeligen oc alvorligen vore lensmænd paalagt oc befalet hafve, at de self sig høieligen denne vor mandat saa vel som de forordninger om betlere, tilforn udgangen er, oc des execution antager oc self udi egen person der om udi dennem undergifne byer oc len forfarer saa oc deris underhafvendis borgemestere, raadmænd, fogeder oc andre tilholder dermed at hafve tilbørlig opsiun oc alle dennem, ingen undertagendis, som saadanne ofvertrædelsers medvidere ere andre til exempel lader tiltale oc straffe. Oc skulle vore lensmænd, hver udi sit len, nogle gange om aaret i det ringeste være forplict at randsage oc forfare om med lønnen, tienistefolk, løsgængere oc betlere forholdis, som forordnet er, oc da tilforn de næste lensmænd oc adelen, som udi hans len boendis, ere, der om forstendige oc tilbiude paa det, enhver paa deris grund kunde paa en dag oc tid gifve act der paa oc tilhielpe denne voris forordning at fyllistgiøre. Mens findes ofver forhaabningen nogle voris undersaatter af adel denne voris forordning icke at efterkomme, da skal vore lensmænd, som ofver samme landsort paa vore vegne hafver at befale, dennem enten self eller med deris fuldmæctige mundelig eller skriftlig derom erindre, at de ofver denne voris mandat holder oc derefter exeqverer, hvilken forbemeldte voris forordning forbemeldte vore lensmænd, ridderskab, clericie, fogeder, borgemestere, raadmænd oc alle andre endelig efterkomme skulle, saa fremt de icke ville stande os til rette som de, voris mandater icke acte. Kilde til: Findis nogen løsgænger... kan forholde, er reces 1643 2. 21. 2. I de to sidste punktummer, dog med indskud forskellige steder; til: Oc skulle vore lensmænd voris mandat holder, er reces 1643 2. 21. 2. 2, dog med indskud flere steder.

189. 1655 23. avgust. (Hafniæ.) Åb. brev om, at Ålborg borgere frit må besejle Limfjorden mod at holde defensionsskibe.

Jyske reg. 12, 389–90.

Eftersom hos os anholdis och begeris, at borgerne och indvonerne udi vor kiøbsted Aalborg maatte tilladis frit och ubehindret med deris skibe, skuder och pramme at besegle Limfiorden och der ved sig self och deris tienere at maa fri handle och vandle udi forskrefne Limfiord, daa, paa det seilatsen samme stets dis bedre kunde tiltage, hafver vi bevilget och tillat . . ., at Aalborg borger och indvoner maa frit och ubehindret handle och vandle udi forskrefne Limfiord, dog med saa skel, at tolden af al ind- och udførende vare for Aalborg eller Hals skal erlegges och betales och deris goets samme stets visiteris, saa at os och cronen intet derved afgaar, hvor imod fornefnte borger och indvoner udi vor kiøbsted Aalborg skulle tiltenkt være efter denne dag at bygge saadanne skibe, som udi nødstid kunde udmonderis med støcker och brugis til landsens defension och tieneste.

190. 1655 23. avgust (paa vort slot Kiøbenhafn). Åb. brev om de vilkår, på hvilke der kan ydes lån til kongens og rigets undsætning. T: Samtidigt tryk på to blade med påtegning om læsning den 23. novbr. 1655 paa consistorio (: Sorø). Desuden trykt hos Gøde: »Forordninger 1643–64« sign. Ppj-ij, og hos Paus: Kgl. Forordninger for Norge s. 900–2. Eftersom tilstanden i verden rundt omkring os saadan farlig ansøende siunes at bekomme, at vi maaske icke mere end andre, kunde være forvissede, hvor længe den attraa oc begierlighed, vi hafver ved guds velsignelse vore riger, lande oc kiere tro undersaatter udi fredelig rolighed at erholde, icke ved uformodentlig tilfald, som disse selsomme tider ere fulde af, skulle forstyrres oc forhindres, oc vi derfore efter voris rigens raads gode betænkende billigen i tide alle middel eftersøger, hvorved mand i saadan beredskab kunde til landenis nødige defension oc forsikring al ting beskicke, at intet blef forsømmet, som til voris conservation tienlig oc uforbigængelig nødig kunde være, oc eftersom vi det fuldkommelig derfor holde, at vore kiere oc tro undersaatter i Dannemark, Norge oc vore førstendomme deris affection er saa redlig, trofast oc oprictig til deris herris, fædernelands oc egen frelse oc beskiermelse, at ingen, som med lif oc blod deris herre oc fæderneland kiendes sig at være forplictet, jo lige saa vel fornuftig eftertenker, hvor fornøden det er, at paa middel oc credit blifver i tide betænkt voris defension med at underholde, som vi formode en hver efter sin leilighed oc vilkor sig icke unddrager for sig oc sin prosperitet ved sine middel sit fædernelands ære oc velfært at erholde, hvorfore vi med samptlige voris rigens raads endræctelige godacte besluttet [hafve], at dersom vi endeligen skulle af øiensiunlig fare blifve foraarsaget nogen extraordinarie armatur til vore rigers oc land[e]s defension at anstille, at da alle de, af hvad stand det være kunde, som sig erklerer oc siden, naar nøden trænger, det giørligen efterkommer oc med deres middel oc credit os oc riget undsætter, det ville vi sampt voris rigens raad udlofve af kronens middel, naar gud vil landene med fred velsigne, redeligen oc nøiactigen igien at skulle vorde betalt oc det efter saadan billig anordning uden nogen afkortning, at den ene lige saa vel som den anden pro qvota efter haanden contenteris oc betalis, oc paa det ingen skulle hafve at frycte, at saadan godvillig hielp oc undsætning til nogen anden brug, i hvad nafn det hafve kunde, skulle vorde forvendt end til os oc vore tro undersaatter med at skytte oc forsvare, da hafver vi for got anset fire af vore gode mænd oc raad der til at forordne, som med ald deslige indtect oc udgift, som af saadan hielp oc undsætning sker, skulle allene sig befatte oc derfore giøre regenskab, som de acter at forsvare, oc paa det en hver kand være forvissed, af hvad stand hand oc er, at aldelis intet af saadan hielp til nogen anden fornødenhed blifver anvendt end til landsens nødvendige forsvar oc defention, da ere vi til freds, at nogle af ridderskabet, geistligheden oc borgerstanden blifver der til af dennem self nafngifven, som regenskaberne med de der til af vore rigens raad deputerte kunde med være at forhøre paa det, at for¹ ald verden oc den gandske posteritet kunde vorde aabenbaret, vi af kongelig omhu til fædernelandets forsikring intet efterlader, oc en hver redlig patriot baade nu oc i fremtiden kand vorde for saadan sin affection oc ifver for fædernelandet kiendt oc tilbørligen anset oc ihukominet. 1 T: for at.

191. 1655 29. avgust. (Hafniæ.) Instruks for admiralitetskollegiet på Bremerholm. Sal. reg. 23, 655–56. Instruction, hvorefter vores admiralitets betiente sig herefter skal hafve at rette: 1. Eftersom vi hafve for gafnligt och raadsom befunden en admiralitet her udi vor kiøbsted Kiøbenhafn at lade anrette, da hafver vores rigens admiral den, som nu er eller herefter kommendes vorder, naar hand her til stede er, der udi at præsidere. Siden skal bemelte collegium betienes af en rentemester, nemlig Petter Rets etc., admiralen paa Bremmerholm Christopher Lindenov til etc., admiralitetsraad Heinrich Møller och Pofvel Klingenberg, viceadmiralen paa Bremmerholm Jørgen Biørnsøn, trende capitainer, nemlig David de Noil, capitain Helt och Cornelius Kruse saa och en secreterer. Udi fredstid skal forskrefne admiralitetscollegium holdes hver torsdag om morgenen, naar klocken er otte, mens udi krigstider saa ofte nødig eractes, och naar det af vores rigens hofmester eller rigens admiral befales. 2. Udi forskrefne admiralitet skal delibereres om alt, hvis søstaten och des forbedring her udi riget kand ved komme, men om hvis victige sager som ved bemelte vores admiralitet kand indfalde, derpaa skal ervartes vores resolution, efter at bemelte admiralitets betenkende om sagens egentlig och rette beskaffenhed til os er blefven leveret. 3. Naar nogen af vores cofardieskibe efter befaling udseigler, da skal de instruction fra bemelte admiralitet med sig hafve, hvorefter de sig paa reisen forholde skal, och efter tilbagekomsten hver reise under admiralitets segl bevisliggiøre, at de sig efter samme instruction tilbørligen rettet hafver. 4. Forskrefne admiralitet skal efter handen giøre forslag om middel och veie til navigationers och commerciers fortsettelse her udi riget saa och skibes bygning och underholding med mindste bekostning vores orlogsflode udi nødstid til formerelse. Item hvor fornøden materialia med god commoditet och i tide for billigste pris betinges och kiøbes kand; disligeste ochsaa om kiøbstedernes søefolk och skibbroens vedligeholdelse med ringeste omkostning saa och billig och retmessig fergeløn och alt andet, som af os kand vorde befalet at deliberere om. 192. 1655 1. septbr. (Hafniæ.) Missive til lænsmændene i Danmark og Norge om hver i sit læn at lade oppebære tolden af alt salt, som der indføres, efter den ny toldrulle¹, nemlig af dem, som ere i det oprettede kompagni, 12 rdlr. og af dem, som ere udenfor, 18 rdlr. af læsten, så at der ikke tages mindre told af nogen uden af dem, som have kompagniets særdeles certifikation. Sæll. tegn. 33, 368. 1 Af s. d. (no. 195). 2 Saltkompagniet, se frdg. 1641 17. novbr. (no. 113).

193. 1655 1. septbr. (Hafniæ.) Åb. brev om stadfæstelse på åb. brev 1640 5. avgust, hvorved stadfæstes åb. brev 1570 20. juli om, at Viborg kapittels bønder på vort land Fur, som hidtil, når skat påbydes, har været lagt tilsammen for tre hele leg, og som have ladet berette, at deres vilkår er såre ringe både, fordi fiskeriet der for landet nu slår fejl, og for anden ulejligheds skyld, må, når vore breve om skat og hjælp udgå, skrives for halv tredje læg og ikke derover besværes. Jyske reg. 12, 397–98.

194. 1655 1. septbr. (Hafniæ.) Instruks for Samuel Nielsen som vejer, vrager, tæller og måler på Bremerholm, vort provianthus og töjhus¹. Sæll. reg. 23, 662–65. 1 Det er anset for unødvendigt at indtage instruksens tekst her.

195. 1655 1. septbr. (paa vort slot Kiøbenhafn). Toldrulle, hvorefter tolden over alt Danmark skal oppebæres. T: Told-Rulle, Hvor effter Tolden offver ald Vort Rige Danmarck skal Oppebergis, effter den forrige nyligen udgangen udi Orden efter Alphabet forferdiget den Trafiquerende til desto bedre Vnderretning. Cum Gratia et Privil. Ser. Reg. Maj. Prentet i Kiøbenhafn Hos Henrick Gøde, Kongl. May, oc Vn. Bogtr. boendis i Løffve-Strede. Aar 1664. Eftersom vi med voris Danmarkis riges raad hafver ladet igiennemse oc ofverveie toldrullen, for nogle aar her udi vort rige Danmark alle ind- oc udlendske til efterretning publicerit, hvor efter oc tolden af ind- oc udgaaende vare hid indtil er oppebaaren, oc befunden, at disse tiders vanskelige tilstand oc trafiqvens curs oc løb der i megen forandring til kronens saa vel som voris kiere undersaatters beste udkrefver, da hafver vi den nu saadan, som her efterfølger, ladet forfatte oc i særdelished der i i act tage, at materialia, som fra fremmede stæder til manufacturernis brug indføris, sampt hvis videre landet ved guds velsignelse af fruct, jordens afgrøde oc raa vare gifver oc ved undersaatternis egen flid oc vindskibelighed endnu videre her kunde til veie bringis saa vel som de manufacturer, som her i rige[t]1 allerede i gang ere oc giort blifver, i tolden maatte forhindris, oc der imod saadanne fremmede manufacturer oc vare forhøies oc i al ting søgis voris undersaatters beste, da paa det denne voris velmente intention landens oc undersaaternes egen fordel oc indkomst, om den ret blef i act tagen, kunde befordris, pengene, som ellers af riget udgaar, her inde til undersaatternis ophold forblifve oc fremmede den fortieniste, som de nu nyder oc vi helst vore egne undte, betagis, ville vi vore kiere undersaatter alvorligen hafve formanet oc advaret, at de saadan voris velmente intention tilbørligen seconderer oc sig lader være angelegen en hver efter formuen manufactureverk samt de vare oc fruct, som riget oc de[n] gemene mand behøfver oc her vel anrettis oc hafvis kunde, at fortsette oc i verk stille, at vi icke skulle hafve aarsag fremmede ellers her udi at gifve frihed oc benificere. Alle vare, som tilforn forbuden ere at indføris, endog de her icke findis specificerit, maa dog icke indtil paa videre anordning tilstedis at indføris: 1 T: riger. 2 T: egen. A

Indlendske oc fremmede, som ere privilegerit Udlendske Kron. S. An. Comis. Kron. S. An. Comis. rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk. A. 100 pu. Annis.. 100 pu. Angelica 100 pu. Aurum pigmentum... 100 pu. Affald 100 Angler til at fiske... 100 Allebaststene. 100 Aal, røget eller tørre. 1000 Astrak, glassyret, fremmet..

1000 Astrak, indlendsk 1000 Astrak, røde, fremmet. 1000 Astrak, røde, indlendsk. 10 foed Allebaststen, rug.... Aal, ferske lefvendis, som udføris udi vandskibe, gifvis af hver lest 30. 64 48 40 . I . 4 . 55 . . 30 40 32. 70. 24.56. 2044 40 35 . 28 . 22 . I . . I 12 30 2 40 2 . 6 I 20 3 36 . 18 8 . 5 . 24 I 2 . 3 24 I 2 . 5 48 36 3.8 30.88 . . skibsdrectighed udi ald 2 18 5 44 I tønd Aal, saltet I tønde Aske, vedaske I fatgen Anchoves I ottin. Agurker, indsylted... Alt andet fremmet fruct gifvis .... I skip. Aske, potaske.... I skip. Allun, indlendsk I centn. Allun, udlendsk.... I alen Atlask med gule blommer

I alen Atlask eller sattien .. I alen Atlask, foederatlask.. I alen Atlask, blommet .... I alen Atlask, ostindisk I alen Armesien.... . 32 64 2 I 2 80 40 16 . 10. 2 I 2 . 10 5 16 . 638 2 I 2 2 . 2 pc. I pc. 3 pc. . 64 4 . 32 1 . . 2 20. pc. 48 IO 24 I 2 72 . I 2 I 24 86 24 9 30. 12. 8 9 8 45 4 6 5 6 A-B Indlendske Udlendske Kron. S. An. Comis. Kron. S. An. Comis. rx. sk, rx, sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk. 16 IO. 18. 12. 24 12. 32. . 16 " 12 6.16... 8 støk Atlaskes baand, bret, paa 24 alen... støk Dito, smal, paa 24 alen. støk Atlaskes baand, bret, med guld oc sølf paa 24 alen støk Dito, smal, paa 24 alen. Arbeide af guld oc sølf, fremmet.... Oc det i riget giøris, maa ei udføris. B. 2 pc. I pc. 3 pc. 1pc. I tønde Biug eller malt, fremmet

I tønde Dito, indlendsk ... I tønde Boghvede, fremmet.. I tønde Dito, indlendsk I tønde Boghvedegryn I tønde Biuggryn 2 tønde Bønner ... I tønde Beg I skipp. Bunkefisk 16. 36 3 6 8. 18 12 3 48 2 4 3 8 333 2 3 3 2. 5 2 . 15 . 3 4333 3 380 I 4 4 20 8 48 . I 2 . 24 2 . 6 IO . . 16. 8 . 24 16. 8 18. 3 58 2 8 4 . I skip. Berger eller nordlandsk fisk.. I skipp. Blaar.. I skipp. Blaar garn, naar ded indføris, 2 I skipp. Bly udi roller, fremmet. 1 40 I skipp. Dito, indlendsk I skipp. Dito, klumpebly, som indføris ... I centn. Bøssekrud 1 lisp. Bomuld I straa Bøkling, hollandsk eller englisk.. 12. . 20 2 4 . . 12 12 10 6 . 6. 16. .. 8 10. 25 I. 3 15 52 2 . S 3 B Indlendske Udlendske Kron. S. An. Comis Kron. S. An. Comis. rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk. . +2 4 2 . 2 I . I I 53 3 . 2 . I I straa Bredling I timmer Brassen, tørre I ring Boksehager af messing. I ring Boksehager af jern I bundt Baarer.... I deger Bocke- eller gedeskind. 100 blad Blik, fortinnet, fremmet. 100 blad Dito, indlendsk .... 100 blad Blik, sort ... . . 100 foed Bloksten 100 Bederødder 100 Bieller, smaa 100 Bøssestene 100 pu. Bressil, rødt. 100 pu. Brun, dito .. 100 pu. Biemsten... I pund Bebergiel I pund Blaussel .. I pund Dito, himmelblaa... I pund Blyhvit I pund Blyas.. I pund Boras. I dosin Brefvetasker. I dosin Briller . . . I dosin Brillefoder I dosin Blekhorn ... 1 dosin Blektøiskrine I dosin Børster eller klædekorste... .. I dosin Bendel, linnen, atskilligt collør .. I dosin Bliktracter, store .. I dosin Dito, smaa.. I dosin Badskersaxe I dosin Bøssespender ...... I dosin Baand, nøssebaand . . 2 . 4 2 . 5 40 2 . 30 . 16 2 4 36 6 3 52 . 3 I . . 24 18 9 24 88 . 4 58 . . 16 8 24 . . 26 I 3 6 . 3 . 2 . . 7 . 56 . 44 . 32 B 2 . 22 16 I 712 7122 I . . . . . 4 2 28 60 . 30 48 24 34. . 17 2 2 1127234 2 . 3 IO . I 4 4 2 12 52 . 2 I . 21 I . 4 . 38 6 . 4 IO 3. 8 6 3. 8 . 3 I 4 2 I 3 32 16 40 8 4 . IO . 8 4 88 . . . . 2 6 4 4 42 20 . 5 IO. 5 B Indlendske Udlendske I dosin Blik- eller hornskeer. I dosin Blaa baadsmandshatte. I støk Baadskerfoeder I støk Bomersie, hollandsk eller hamborgs, paa 22 alen I støk Bovis eller qvinten af 36 alen... I støk Borat, bret, af 20 alen. I støk Dito, smalt, af 20 alen. I støk Blommet soyen eller engelsk damask, af 30 alen I støk Briksbomersie, 5 skaft eller ofverkik, af 22 alen.... I støk Bay, engelsk paa 45 alen I støk Boeldavid af 55 alen. støcke Baand, bret, af silke, paa 24 alen...... støcke Dito, smalt, paa 24 alen.. støcke Baand, bret, atlask 24 alen støcke Baand, floret, paa 24 alen støcke Dito, smalt, paa 24 alen. støcke Bretlist eller støklacken paa 25 ... støk Billefelds lerrit paa 18 alen.... I alen Blommet atlask ... I alen Brocada I alen Borat af silke Kron. S. An. Comis. Kron. S. An. Comis. rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk, rx. sk. I 8 4 . . 11/19 4 . I 142 IO. 25 rx. sk. I 5 3 15. 15. 18. . 18 24 24. 28. 28 . 45. 45 60. 60 26.. 26.30. . 30 . I Balandse af jern, store. || 2 30. 30.40 40 21 25 25 21. I . 30. 22 . . 9 BTH 12. 8 1534 I 12 14. IO. 16 18 IO. 12 6. 7 8. 8 I 2 5 .> II. 24 . . 2 17 3 . .12 IO. 15 6 2 B Indlendske Udlendske sk. rx. IO . 9 5 Kron. S. An. Comis. Kron. S. An. Comis. rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk. 50 . 12 6 . 9 . I I . 5. 6 II 6 I 2 . I 2 . 15 15 6. . 6. 8 8 I Bretspil. . I Boer tapeter, hollandsk. I Boerdecke, skotsk ... I Dito, frandsk skifdecke. I Benkedyne, skotsk... I Biørn-, befver-, ulf- oc refskind. I Benkedyne, flamsk med silke ivefvet oc et flamsk hundes vaar, regnis under tapecerei.

Bøger oc alt det, som tryckis sampt globeser, er frie. Brandtønder, planker, fyr, ege oc andet adskilligt fremmet Baandstager af ege- . tømmer maa ei udføris.

4 2. 6 3 I pc. pc. 2 pc. I pc. Bøge- saa vel som eneved maa icke af riget udføris. I faufn Brendeved, fremmet. I faufn Birke- oc aleved, som udføris Bandeler, mosqveter oc alt andet siedegever, fremmet, som findis 3. 24 8 4.IO. . 6 ved munision ..... 14 pc. 6 pc. 20 pc.. Iо pc. Mens det, som giøris paa Brobyverk 1 saa vel materialiter, told frie. 1 Se åb. brev 1651 8. juni. er C C. 100 pu. Castandia 100 pu. Corinder 100 pu. Commyn 100 pu. Cappers Indlendske 201 Udlendske Kron. S. An. Comis. Kron. S. An. Comis. rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx, sk. rx. sk. . 16 40. I 2 . 8. 20 . 40 50 . IO . 50 12. 16... 16 30 30 . 40 . 40 24 . 12 30. . 15 . I 12 112 I 1212121 2 2 22 2 I . 2 721 72 I 2 2 121212 2 12 100 pu. Campets- eller chaponholt...

I pund Candiessucker, brunt- eller hvidt... I pund Confectsucker, adskilligt slags I pund Canel ... I pund Cardemum I pund Cobeber .. I pund Coriander I pund Citroner eller indsylted confect .. I pund Citroner oc pomerantzskaller, tørre.. I pund Calmis.. I pund Cana eller casia vistula

I pund Coliqvint.. 1 bael Cannifas eller seigldug.

I støk Cammelot, thürx eller I I 2 3 332 I. 12 7272 . 2 3 23332 el I I I I 71 I I 2 I 3 2 I 64 . 80 2 80 . russiske, paa 20 alen.. 33. . 33 38 38.. 38 I støk Cronenrask paa 33 alen.... 60. 60. 67 67 I dosin Catuns, brogede nathufver oc halsklude .. 1 dosin Compasser, store. I dosin Compasser, smaa I alen Cartek . . . . I alen Colomanco. I timmer Cannienskind ... 6. 3.8 4 12 6 16 . 8 ... . 4 2 . 6. 3 8 28 9 4 2 6 3 D Indlendske Udlendske Kron. S. An. Comis. Kron. S. An. Comis. rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx, sk, rx. sk. rx. sk. D. I alen Damask, fien silke I alen Damask, halfsieden. . I alen Damask, ostindisk . . . I alen Dobbelt taft....... I alen Dynevaar, fient..... I alen Dynevaar, gemen I alen Dynevaar, groft ..... I alen Damask dreil, fient . . I alen Damask dreil, gemen.

I alen Damask dreil, groft . I støcke Damask, blommet sayen eller engelsk paa 30 alen... I støck Dvelk.... I støk Dosinken, ordinarie . . I støk Dosinken, fien af 27 alen.. I støk Dobbelt saltvedelsk lacken...

I støk Dito, enkelt 1 dosin Degler til guldsmeden

100 pu. Drift eller verk I pund Dadeler.... I Decke til heste ... Dreier, bildsnidekerarbeide af tresurer, skifver, sengesteder, cantorer, kister, skri- . . 4 +2 I 4 2 . I . 94 4 5 7 . . 2 I T12 2 I 12 " . . . 12 568 6 5 2 . 3 T . 2 I 5 . 21 12 2 2 I 30 30 . 40 6.6 8 40 8 72 I . 6 2 I 2 . 12 2 121 2 48 36. . 72 20 40 . . O I 3 I 12 . . 8 42 3 77 32 2 2 2 ne, stoele oc alt andet fremmet snidkerarbeide... . 6 pc. .3 pc. 8 pc. 4 pc. Oc af indlendske, som af riget udføris..... I pc. pc. 2 pc. . I pc. E-F Indlendske Udlendske Kron. S. An. Comis. Kron. S. An. Comis. rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk. E. I tønde Erter, fremmet I tønde Erter, indlendsk.... I tønde Eble eller perer, fremmet... . I tønde Eble eller perer, indlendsk...

I tønde Ederduen, uren. I dosin Elfenbenkamme... I dosin Engelste eller corduanske geheng ....... I dosin Dito af leder med frendzer I par Engelske knifve I par Ermer af silke I par Ermer, ulden I skip. Engesker. . . I lisp. Eble eller perer, tørre. I deger Engelsk ledder..... 100 pu. Ebenholt eller sarradannenholt

I pund Eiergrøt eller manna. I pund Ederduen, ren..... I Ellandshud, fremmet, som indføris. I 8 7 44 4 49 IO. 6 . 5 4. 2. 6 3 26 8 I 3 16. 24. 10. 4 . 12 48 2 4 16 2 20 121 . 24 I . 48 1 24. 4 4 8 . 81 16 8 48 24 3 . 4 12 6 2120 82 . . . 60. 2 . . 52 20 3 20 . . 72 I 18 . . . . . 25 . + . 2 I 2 5 16 30 50 . 2 IO 36 I 10 bered, 64 32 70. 32 16. 34. . 35 17 I Ellandshud, ubered.. Enebær oc baandstager oc andet fremmet fyr- oc brandtømmer .. Edle stene, som indføris...

F. . I pc. pc. 2 pc.. I pc. 16 pc. 8 pc. 20 pc.. 10 pc. I tønde Faar, lamb- eller bockekiød

20. IO 24 12 I tønde Fit, køcken fit ... 20 10. 30. 15 F Indlendske Udlendske Kron. S. An. Comis. Kron. S. An. Comis. rx. sk. rx. sk. 1x. sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk. . 18 16. 86 . . . 9 . 22 .

20 . I l IO I tønde Flamsk sild I tønde Ferske osters. Ferske, lefvendis aal, som udføris i vandskibe, gifvis af hver lest skibsdrectighed udi alt Ferske fiske, som indføris fra fremmede steder med vandskibe, af hver lest skibsdrectig- 2 64 2. . 80 hed udi alt .... Fruct, fremmet, atskil- 32 12. 40 . 15 ligt saa vel indlendsk...

Fieder oc plumasier. I skip. Flesk røget eller skinker

I skip. Dito grønsaltet. I skip. Fier, dynefier.... I skip. Fier I pund Fier, ederdunsfier I pund Fugelliem .. I pund Floretsnorer I pund Frendzer af silke. 100 pu. Fiegen 100 pu. Fiegen, suere fiegen eller pronellen ... 100 pu. Fennekol 100 pu. Fiskben eller hvalfinde

4 pc. 2 pc. . I pc. 3 pc. 1 pc. 2 pc. 5 pc. 3 pc. . 32 24 28 288 I 58. I I 2 12 . 20 1648 14 36 129 135 . 48 1 6 . . . 18 18 I 20 72 IO I 30.. . . 1 24 34 . 72 12. 16... 16 60. . 24 12. 60. 80. 26 80 13 48 1 24. 64 .... I 100 Flønder, salted eller laged 100 Flønder, tørre 100 Fiskeangler... 100 Fortinnede jernsøm 4 2 3 I 1721 . . . 4. 6 1 3 2 I F Indlendske Udlendske 100 Fugleglas eller gemen rømer 100 alen Fodsten, slet. 100 alen Fodsten, rug....... I alen Forgylt eller forsølfvet lær udi 4 kant.. I alen Foederatlask.... I alen Fløil, udskaaren. I alen Fløil, slet .... Kron. S. An. Comis. Kron. S. An. Comis. rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk. . 14 . 20 12 . 4 . 8 . 7 . 16. IO 30 6. 18. 2.5 . 9 24 46 16 20 16 I alen Frands siedenmor . 8 9 5 . 6 I alen Fløil, plys.. IO I 2 4 25 I alen Dito, halfsilke . 8 20 12 3 I alen Foedertaft.... I støcke Floretsilke, floret paa 30 alen... I støk Flor eller silkelampers paa 30 alen..... I støk Fiffskaft eller briks, bommersie alen paa 22 21 I støk Fres paa 45 alen .. I støk Frisader paa 40 alen. I støk Foederbai, hamborgs. støk Floretbaand paa 24. alen støcke Dito, smal paa 24 alen. I Fløielskamfoer I Flaskefoeder.. I Flaskefoder, gemen.. I Flamsk benkedyne oc hunesvaard med silke regnes under tapecerie.

I Felfros-, biørn-, befver- oc refskind . 40. 46 48 72 I 24. 20. 10. 6 . 21 25 8 6 43 4 5 2 4 2 I korf Frands glas til vindue. 24 I 2 ⋅ 7 910 IO 6 beel 56. I 48 . 6 . 30. . 24. 12. . 25 7 5 4 . 3 15 35 F-G Indlendske Udlendske I deger Faar- oc lamskind med ulden 1 deger Faareskind, klippet I bundt Fieler til guldsmeden. I dosin Fingerbølle oc skrederringe... . I dosin Fieler eller rasper I dosin Frictboer... Fiendske oc disligeste trævare Kron. S. An. Comis. Kron. S. An. Comis. rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk. . . . 4 +2 3 2 4 2 . . 4 2 6 . I 4 3 2 2 . 3 35 3 32 21 . 2 2 2 . 3 I pc. I pc. pc. 2 pc. G. I dosin Guldsmedsdegler I dosin Gehenk, corduansk eller engelsk med beslag

I I dosin Geheng, rytter eller soldater geheng...... 32 I dosin Geheng af leder med frendzer 3.8 4 48 1 24 64 16. 40. 20 48 24 1 tønde Gaassekiød eller kraas. 14 60. 6. 20 30 IO I tønde Graasey. . 4 2 6 3 . 6 3 8 . 4 33 3 I 43 . . 3 . I 2 2127 . 2 ] I 3 2 I timmer Graaverk... I timmer Geder, tørre.. I bund Guldsmedsfiele .... I bund Guldsmedskratzers I boeg Guldslagen guld..... I korf Glas, frandsk til vinduer...

I kiste Glas til vinduer, dantziger oc andet fremmet

I kiste Glas, indlendsk, til vinduer... .. 24 . 12 IO.. 5 . . 30.. 15 12 6 2 I I skok Glasflasker, store 6 . 3 . 37 3 2 7 4 I skok Dito, smaa. 3 1 4 2 G Indlendske Udlendske I skok Glas, gemen spitzglas af Dantzig I skok Glas, passeglas ..... I Guld- oc sølfbardyret geheng I Geheng, gemen, uecht. I Geheng, baldyret med silke 1 Guld eller sølf mands eller kvindis nattrøge. I gros Guld, sølf oc silke menget knapper.... I gros Dito, smaa knapper.. I alen Guld- oc sølfstøcke.. I støcke Grofgrøn turx 8 traad paa 22 alen... I støck Dito ordinarie paa 22 Kron. S. An. Comis. Kron. S. An. Comis. rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk. . 22 . 23 . 48 . 24 12 . . 72. 82 . I I 9 24 I 4 . 12 9 24. 60. . 30 12 30. . 15 6. 16. 8 80. . 30. . IO I 2 48 30. 60.. 36 48 48. 60 60 . alen..... I støck Grofgrøn, riesselske, af 18 alen dobbelt bret 4 traad I støck Grofgrøn 2 traad, dobbelt bret af 18 alen. I støcke Dito 4 traad, engelsk af 36 alen. I pund Guld-, sølfsnorer oc knipling.... I pund Guld-, sølfpolitter, flitter i untzer.... I pund Galgue I pund Gommie ... I pund Gevict, udi marken indfatted... . 100 pu. Galnødder eller galeble... . 100 pu. Gelholt.. I 30.. 30.50. 50 30 30 37 37 20. 20. 22. 22 20 40 4 I . 2 20. 22. 22 I 20 40 30 12 I I I. 2. I 4 2. 5. 2 40. 2044 22 24. I . 28. 14 G-H 100 Gardienringe 1000 Glassyrede Indlendske Udlendske Kron. S. An. Comis. Kron. S. An. Comis. rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk. 1 I . . 72 [1] I I . astrak, 24 5 25 . 12 36 . 18 . 3 . 8 5 tagsten, fremmet.... 1000 Dito, indlendsk 1000 Glassyrede 58. . . 12 3088 6. 18 . 44 9 ... . 24 12 32 16 12. ⋅ 6 16 8 12 +9 . 12 I 2 pc. I pc. 3 pc.. 1 pc. . 16. 8. 18 12 9 48 . 5 fremmet 1000 Dito, indlendsk .... støcke Guld- oc sølfbaand, bret paa 24 alen støcke Dito, smal paa 24 alen. 1 skip. Galmei, hollandsk eller dantziger Guldsmede giordt arbeide af sølf eller guld, som her indføris, deraf ... Oc det, som i riget giøris, maa ei udføris. H. I tønde Hvede, fremmet..... I tønde Dito, indlendsk ..... I tønde Hvedemel, sictet fremmet..

I tønde Dito, indlendsk I tønde Havre, fremmet .... I tønde Dito, indlendsk I tønde Havregryn . . I tønde Hersengryn I tønde Hvedetvebak, fremmet. I tønde Hierteslag I tønde Honningskier, fremmet. I tønde Dito, indlendsk .... I tønde Hornfisk I tønde Helt, saltet... I tønde Helt, røget.... . 20 8 . 12 4 42 . 30. 16 . 96 IO. . 6 96 3 . 4 +2 2 2 . I 2 . I . 4 . 16 28 36 3 6 8 . 8 4 B 32 16 ⋅ . 28. 14 . 4 2 2826 . 18 I 2 48 3 12 . 6 12 42 20 . 8 4 12 6 . IO 5. 16. 8 H Indlendske Udlendske Kron. S. An. Comis. Kron. S. An. Comis. rx. sk. rx, sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk. 5 16. 8 . . 9 . 4 9 24 12 . IO . 5 2.8 40 50 . 53.60 . 4 50 50 60 I tønde Helleflønder I tønde Hvidling, saltet .... 1 tønde Hasselnødder... I tønde Høerfrøe .. J tønde Hampefrøe I støk Hunskot af 36 alen. . . . IO 6 . 18 3632 760 . 40 I støk Herrensay af 25 alen.. 53 støk Hollandsk klædere, fient sort af 25 alen. støk Dito, 4 staal sort klæde af 25 alen støk Dito, 3 staal 5 5 72 4 . I støk Dito, 2 staal 3 72 2 støcke Dito, 1½ staal..... støcke Dito, enkel staal støk Haardug, mackei eller grin.... støk Hollandsk skier eller 6 skefverdug af 10 alen.. 28 I bundt Hengelaasse 7. 6 7277 3 3 2 6.8 12 8 14.30. 712 4 . 15 2 I 2 . . 6. 16 20. 58 8. 24 21228 8 . 12 382 30 2 . I . I bundt Dito, smaa . . I 2 . . 12 . 40. I gros Haarknapper I centn. Hagel, støft I timmer Hermelien.. I deger Hestehud, ubered ... I par Hoser af silke, mands eller kvindis I par Handsker, af silke... I dosin Hammer, smaa I dosin Hesteskraberne I dosin Horn- eller bleksker I dosin Hestekamme... I dosin Handsker, fine staffert ... I dosin Dito, perfimert... I dosin Dito, frandsk .... . . 16 .. 2 18. IO . 3 I 2 . 30. 24 4 I 3 121 20. 12 2 4 2 72 . I I 2 15 I 2 . . 32 26 12 . . IO. 5 14 .. 16 13 . 6 H Indlendske Udlendske I dosin Dito skotsk ulden handsker...

I dosin Handsker, foeret I dosin Handsker af traad eller cattun I dosin Hatte, bredalske eller andre.... I dosin Hatte, engelsk graa knytted I dosin Hatte, blaa baadsmandshatte..

I dosin Hatte baand af guld eller sølf... I dosin Dito, uect..... I dosin Dito, fine silke hattebaand

I dosin Dito, af haar I dosin Halsklude, broged af cattun I dosin Hegler, fremmet.... I dosin Dito, indlendsk ... I skip. Heglet, fien seckehøer. I skip. Høer udi maatter, frandsk, rigs eller kønigsberger Kron. S. An. Comis. Kron. S. An. Comis. rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk. 38 6. 4 IO 24 12 20 . 20. . . IO 24 . I 2 I 48 72 1 72 16 .. 8. 20 .. IO 8. 4 10. .5 . 2 24 I . I 2 71 . 2 30 . . . 21 . 15 14 . 4 2 7. 16. 5 . 8 6 . 54 3 . . . 48 . 3 . 88 88 24 I . 4 24. 60. 3 . 4 40 2 30 I skip. Dito, pater pater noster 36 høer I skip. Dito, ren heglet fra Narven... I skip. Dito, 3 baands I skip. Dito, memelings eller furkenhøer I skip. Høer garn, som indføris

I skip. Hamp, ren hamp I skip. Dito, pas hamp 4 . 15 IO. 12. 48 16 2 6 . 5 5 . . 20 I 2 3 6 6 H Indlendske Udlendske I skip. Hommel, fremmet ... I skip. Dito, indlendsk ... I lisp. Høer, fin, hollandsk eller frandsk, hegelet. I pund Holvurtz I pund Husblas.. I pund Himmelblaa Kron. S. An. Comis. Kron. S. An. Comis. rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx. I 48 48 1 24 . . 64. . 4 2 6 43 712 . 4 I 712 sk. 48 32 3 2 20 I 16. 48 24 2 10.30 48 I 24 8 . 18 155 . 15 64 . 9 24 72 36 1230 . 15 . I 3 6 4 I 1/129 212T 2 100 pu. Hvid sebe..... 100 pu. Hvalfinde eller fiskben... .. 100 pu. Haarpeis 100 pu. Holt, ebben eller sacrandan holt....... 100 pu. Holt, chapon- eller campetsholt.. 100 Hvidling, tørre eller lagede... 100 Hvedstene eller bryne, smaa ... 1000 Heiler eller IO ringe. I Hestedecke.... I Handlycte af træ eller kolycte 1 Hud, pundt eller saalledder...

I Hud, ofverleder, naar det indføris .... I Hud dito, naar det ud- 3 . 2 72 2 4 4 I 2 2 IO 5 12. 6 6 38. 4 føris 2 . I Hat af castoer 45 I Hat, half castoer . . . 24 I. 45 52 . 2428... 328 2 52 28 I Hat, vigunia eller enengelsk..

18 II. 20. 5 20 I Hest, som udføris af Skaane, Jydland oc Fyen 31/1 48 3/2 48 H-I Indlendske Udlendske Hest, som udføris af Blegend Dog maa ingen Hest hverken liden eller stor udføris, som icke hafde kast sine føltænder.

Kron. S. An. Comis. Kron. S. An. Comis. rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk. 12 48 1 48 Harnisker oc anden monision, som brugis i krigen, fremmet... 14 pc.. 6 pc. 20 pc.. 10 pc. Mens det, som giøris paa Brobyverk¹, er toldfri. I. I skipp. Islandisk fisk, grof.... 16. I skip. Jernstøcker, som i Nor- 8 24 12 ge er støft . 16 8. 24. 12 Jernstøcker, som fra fremmede steder ind- 40 20 48 ⋅ 24 7 3 IO. 6 . 5 I 40 . 27. 58 2 . 3 I 10 46 1 58. 88 eller udføris, er toldfri.

I skipp. Jernkugler, fremmet I skipp. Dito, indlendsk...... I skipp. Jernkackelofne af Norge..

I skip. Jernkackelofne af Bremen.

I skip. Jernkackelofne af Sverrig... .. I skip. Jern, giort i arbeide, fremmet I skip. Jernanker 100 Jernsøem, fortinnede . 1 Jernbalandtze, store.. 1 Se ovfr. s. 200. I 20 4 14 72 . . . 32 I . 2 . . 16 I 2 88 28 . . I 2 3 2 I-K 100 pu. Jerngryder.... Indlendske Udlendske Kron. S. An. Comis. Kron. S. An. Comis. rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx sk. rx. sk. rx. sk. 40 20 48 . . 24 22 28 28 100 pu. Ingefer I pund Indigo.. I pund Indsyltet sucat, adskilligt slags... I pund Indsyltet ingefer I pund Indsyltet muscater ... I pund Indsyltet pomerantz eller citronskaler, valnødder oc alt andet disligeste confect. . . I dosin Indianske eller spanske røer... I dosin Jern rulletraad I dosin Jern, fortinnede hengeruller .... I dosin Jernliusesaxe I dosin Dito, gemen . . . 4 5 . 22. 2. . 5 7272 5 . . 2 OL 2 12 21 227 7 7 2 29 72 72 I 2 I. 6. 16. I 2 8 4 4 42 42 . I 2 . 4 . IO 5 2 8 1 5 53 I bund Jernsaufve . . . . I par Jyfter eller rydske I tønde Ister, svine- eller huder..... gaasseister K. 4 5 3 12 . 6. 14 7 32. 16. 40. 20 I tønde Kiød, lamb- eller bockekiød........ 20. 10. 24 12 I tønde Kiød, salted oxekiød. . 40. 20 58 24 I tønde Kiød, diurekiød 12 6. 18 . 9 I tønde Køckenfit. . 20. 10. 30 . 15 4 12. 618 9 I tønde Kallun.... Kiød uden det, som komme fra Island, maa ei udføris. I tønde Kirseber, fremmet ... 6 39 4 I tønde Kirseber, indlendsk 6 3 9 K Indlendske Udlendske I tønde Kabelau I tønde Koller, saltet. I skip. Klipfisk I skip. Kabbelgarn, fremmet. 2 I skip. Dito, indlendsk . . ... Kron. S. An. Comis. Kron. S. An. Comis. rx, sk, rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk. 7 3 04 . 3 I IO . . . 24 . 12 . 30 . 5 2 I 2 . . . I 15 . 15 5 20. 8 I skip. Kaaber, gaarkaaber, som udføris ....... I 11 32. 64 I skip. Kaaber, gaarkaaber, som indføris....... 32. 16. 48 . 32 I skip. Kaaber, gammelt, som indføris I skip. Kaabberplader, indføris I skip. Kaabberplader, udføris 20. 10 25 som ... I 32. . som 32 I skip. Kaaber, giort i arbeide, som indføris I skip. Kaaber, giort i arbeide, 12 64 1 16... 80 16 . 48 24 ... II 20. 530 14 7 56. 24. 80. . 40 I 20. 58 1 78. 88 som udføris........ I skip. Kaaberstøcker eller af metal, som indføris Maa ei udføris. Kaaber, gammelt, maa icke udføris. I skipp. Kugler, fremmet. I skip. Kugler, indlendsk I skip. Kackelofne, norsk ... . 40 .7 230 5 27 I 40 58 2 20. . 48 IO . 3 I 703 24 6 . 46 1 58 78 20 10 25 15 I skip. Kackelofne af Bremen. I skip. Kackelofne, svendsk. I 10 I centn. Krud, bøssekrud, som indføris .... Maa ei uden forlof udføris.

I lisp. Kirseber, tørre, fremmet

I skok Kaal, røed eller hvid. 2 I 33 3 2 3 2 2 K Indlendske Udlendske I bael Kannifas eller seigldug ... I boeg Kaabber, slagen kaabber... . I fad Kenrøg eller 24 bøsser. I par Knifve, med sølf beslagen... .. I par Knifve, engelsk I par Dito, gemen.. I bund Kratzers til guldsmeden... .. I bundt Kniptange eller støcker I gros Knapper af tin I gros Dito af staal.. Kron. S. An. Comis. Kron. S. An. Comis. rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk. I 64. . 2 9 6 . 2 I I 6 4 I gros Dito af haar ........ I gros Knapper, fremmed med silke, guld oc sølf.. I gros Dito, smaa med guld oc sølf I gros Dito, store knapper med guld oc sølf..... 1 gros Dito, smaa knapper.. 100 Koller, tørre.. 1000 Kramsøem, sorte oc fortinnede..... 1000 Klinkers, vaaterklinkers... . 100 pu. Kastania. 100 pu. Krit, rødt... . I pund Kransogen I pund Kamfer I pund Krap .. I pund Kobemen I pund Koriander I pund Kollørt silke. . . . . 80 2 I 2 . 3 712 72 2 I . 2 I 2 . . . . 38 .. 80 2 8 3 8 4 42 2 2 I I I I 5 2 . 2 I 3 2 2 28. I. 2 IO. 16 4 6. 2 28 . 49 ..30. I. 2. . 12. 18 6 . . 6 2 2 I 3 2 16. 8 20 10 14 30 15 I 18 I I 3 I . 4 2 1272 77 72 I 24 I . . . 4123 . 2 W 21231 . 3 . I . 301. K Indlendske Udlendske I pund Kølnisk gevict udi marken indfatted ... I dosin Kamme til heste .... Kron. S. An. Comis. Kron. S. An. Comis. rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk. . 4 42 I dosin Kamme af elfenben... 10. I dosin Dito, store haarkamme. I dosin Kamme, gemen..... I dosin Dito, skelpaddenkamme

I dosin Kicker, store perspectiver ... I dosin Dito, smaa.. I dosin Klædekorste eller hofvet børster ........ I dosin Korduanske eller engelske geheng I dosin Krudflasker eller krudhorn

I dosin Knifve, tytske knifve I dosin Dito, gemen.. I dosin Knipskeer I dosin Dito, forgyldt I dosin Kromknifve til skomagerne

I dosin Kornleer eller skereknifve

I dosin Knappenalsbrefve I dosin Kaart I dosin Knippelskrine . . IO . 6. . . 2 I 4 4 . 42 2 . . . . 2 5 . 2 2 5 722 12 12 8 . 53 6 . 3 16. 8. 18 9 . 20 8. 24 12 4 2. 6 3 8 6 3 6 3. 8 w3 IO 4 2 I I 99 6 . 78 88 . . . 12 6 . 4 2 2 2 I. I 3.8 4 72 72 34 8 . I. 34 I 20 IO . 58 .5 2 I 3 . 16 18 . I Kamfoer af fløil ... 8 . 4 . IO . 5 I Kamfoer af lædder .. I Kastoerhat I Dito, half kastoer .... 24 I Dito, viguni eller engelsk.

... I deger Kalfskind. I deger Korduan, fremmet .. 3 2. 6 953 9 45 45 . 52 52 2428 28 18 . 2 . I 9 3 II. 20. 20 . 2 32 16. 36. 18 K Indlendske Udlendske I deger Korduan, indlendsk.. I alen Kaffa... I alen Kammelot af silke dobbelt .... I alen Dito, enkelt.... I alen Kammelot, half silke. I alen Knipling, fien, af silke, brede Kron. S. An, Comis. Kron. S. An. Comis. rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk. 8 4 9 9. 10. 5. 6 12 . 8 IO . IO. II . 6 8 I alen Dito, gemen.. I alen Dito, smal... I alen Knipling, vefvede ... Knipling, fremmede, floer oc kantin maa ei indføris. støk Kammerdug paa IO 12 3 . 4 43 4 43 I 22 alen 40 støk Klæde, spansk klæde paa 25 alen....... støk Klæde, dito, middel paa 25 alen...... støcke Klæde, dito, gemen paa 25 alen støcke Klæde, fient sort hollandsk af 25 alen.. støk Klæde, 4 staal, sort paa 25 alen. støk Dito, 3 staal... støk Dito, 2 staal...... støcke Dito, I staal.... støcke Dito, enkel staal:... 4 72 2044 5 12 4 5 3 4 3 71 7 5 6 4 4 32 43 3 7212 72 2 3 2 12 støck Klæde, bret, list eller utøklacken, paa 25 al. I 72 2 I støk Klæde, ordinarie dosinkens

I støk Klæde, dito, fien dosin af 27 alen.. 72 I 2 2 72 K-L Toldrulle 1655 1. septbr. Indlendske Udlendske I støk Klæde, dobbelt saltvedelsk...

I støcke Dito, enkelt... I støcke Klæde, brandenburgermarks, stendelsk,meissens, pommersk, 4 loden 1 støcke Kiersei, norder eller skotsk, paa 20 alen. I støcke Klæde, dantziger eller skotsk I støcke Kiersei, lacken af 25 alen... I støcke Kiersei, engelsk, gemen smal... I støcke Kamelhaar, turx eller leidisk paa 25 alen. I støcke Dito, ulden eller polomit paa 25 alen ... I støcke Kosianten paa 20 alen. I støcke Klædesars, frandsk, engelsk eller stameth I støcke Klosterlærrit paa 45 alen... I lest Kalk, jydsk I lest Kalk, nordsk I lest Dito, skotsk kalk... I lest Dito, hollandsk kalk. I lest Kridsten L. I støcke Linnen plys paa 20 alen.... I støk Lübskgraa I støcke Legatyr, ulden. I støcke Dito, half silke .. Kron. S. An. Comis. Kron. S. An. Comis. rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk. ⋅ 51 ⋅ 45 8 . I 48 36 32 40. . 72 . . . T I 77 121 72 40. 38 48 51 55. 55 . 52 10. 25 IO 50 45 8. 84 I 4090... 45 . . . 12 10 20 I 2 " 12. . 48 946 84 80. 8 4 . 12 4 12 . 4 . 88 4 8 4 12. . 33. 48 . 16 12. 33. 16 . 38. 56. 20. . . 16 38 L Toldrulle 1655 1. septbr. Indlendske 219 Udlendske I støcke Lærrit, fient hollandsk 1, paa 20 alen.... I støcke Dito, gemen, paa 20 alen... I støcke Lærrit, gemen, fremmet eller Dantziger paa 45 alen. I støcke Lærrit, billefelds, paa 18 alen ... I støcke Lærrit, slesinger, paa 36 alen.... I støcke Lerrit, klosterlerrit, paa 45 alen I støk Linnen tyg paa 22 alen. I oxehd. Lemoner, indsylted . . I ame Lisbondsolie .. I ame Lienolie...... I skip. Langer, tørre 100 pu. Liusegarn 100 pu. 100 pu. Lakritz eller søt holt, Laurbær .... 100 pu. Liem, hornliem I pund Lak, kugellak I pund Lak, gemen 100 reb Løeg, fremmet. 100 Lemoner... I bundt Luer- eller violstrenger. I deger Lambskind med ulden, farfve[t].... 1 deger Lamb- eller faareskind med ulden ....... I deger Lamb- eller faareskind, klippet I tønde Laxs, saltet... I tønde Langer, saltet 1 T: hollonsk. Kron. S. An. Comis. Kron. S. An. Comis. rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx. 5k, rx. sk. 56... 28. 60. 28 48. 22. . 12. . 80. . . 30 1430... 15 2450... 25 II. 24. 12 18 20. 60. 40.90. 18 10 . 30 I 6. 14. 7 45 21 21 . 30. . 15 48 64 32 30 15 48 34 . 24 I 2 26 13 80 40 84 42 . 24 I 2 26. 13 I . 3 2 4 48. . 24 20 48 320 40 10 24 15 . . . 2 2 9 4 4 6 6 3 3 2 . . 9 4 6 3 4. 4 STP 2 . 200 2. 6 42 I. 3 24 . 12. 32. 2 16 8 . 4. 12 6 2 T: farffvee. L-M Indlendske Udlendske I Lax, spege, eller 2 smaa gillingen I Laxs, fersk I Lycte af træ, koe- eller handlycte I Lær kambfoer I Losseskind I Ligsten I dosin Linnenbendel, adskilligt collør I dosin Lædergeheng frendzer... Kron. S. An. Comis. Kron. S. An. Comis rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx sk. rx. sk, rx. sk. . 3 I 33 I. 4 2 . 3 3. 2 . 32 6 16 3 . . 42 46 . 4 6 48 6 . 2 2 2 326 24 4 6 3. 8 med 48 24 . 60. 30 I dosin Dito, rytter-oc soldatergeheng... . I dosin Liusesaxe af jern.... I dosin Dito, gemen... I dosin Ler, kornler eller skereknifve, fremmet .... I dosin Dito, indlendsk .... I alen Legatyr, silkelegatyr . 32 16 40 20 4 2 2 78 4 3 I . 5 2 34 I 20 131 2 260 . . 930 58 3 4 I alen Ler, forgylt oc forsølfvet, udi 4 kant.. M. 4 2. 5 .. 3 3 1. 4 2 2 . 5 5325 72 7 6 6 21 726 I pund Mackei eller uldengarn ... I pund Messing maller 2 pund Muscater, indsylted.. I pund Muscater. I pund Muscateblommer I pund Manna grøt I pund Mastix .. I pund Marcurium eller eyer- I pund Mark eller kølnisk gevict, indfatted . 4512 5 I . 6 4 3 7 . 4 243 366 2 20 72 M Toldrulle 1655 1. septbr. I skip. Metal- eller kaabberstøcker, naar det indføris

Maa ei udføris. I skip. Messing, ny ugiort, som indføris .... I skip. Messing, gammelt, naar det indføris..... I skip. Messing, gammelt ubrugeligt, maa ei udføris. I skip. Messingplader, traadgiort messingarbeide, som ved vect selgis, Indlendske 221 Udlendske Kron. S. An. Comis. Kron. S. An. Comis. rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx, sk, rx. sk. I 20. 58 I 78. . 88 8 40. 3 58 12 6. 32. 16. 48 24 naar det indføris .. II 20. I skip. Dito, som udføris.... . 32. 530 14 16. 48 . 7 24 100 pu. Mandeler. 24 . 24 28 28 100 pu. Moni .... 24. 12 28 14 100 alen Marmelfliesser eller alle baststene, sorte. I 58. B I alen Mor af silke, frandsk. 8 . . . 78 2 40 20 9 100 Messingsøem til stoele og kofferte .... 1000 Muersten, hollandsk 1000 Dito, indlendsk ..... 1000 Dito, store holstenske stene 1 bund Messingtraad -haar I dosin Messinghengeruller... I støcke Märks, meissens, bran- . ⋅ . 433 4 2.5 2 . 5 I 4 55 . 3 3 2 9 6 39 6 eller 5 3 IO. . 3 5. 12. . . 6 denborgs, stendelsk, pommerske klæderlacken, 4 loden .... støcke Mackei, gryn eller haardug.

32'. 38. 6 6. 8 8. M-N Toldrulle 1655 1. septbr. I tønde Makrel..... I tønde Miød, fremmet I tønde Miød, indlendsk..... I tønde Must af eble eller perer. I tønde Milske .... I Møllesten, store.. I Dito liden ... Muntion af fremmede harnisker, musqveter, bandelerer, siedegever, pistoler, picker Indlendske Udlendske sk. rx. 8 . 56 . 56 Kron. S. An. Comis. Kron. S. An. Comis. rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk. 4 12 . 6 56. 56. 56 . 56 56 56 . S 3 8. 4 4 18.. " IO 18. IO I 2 . 6. 18. 12 9 3 ⋅ 9 926 oc alt andet munition, som brugis i krigen, der af gifvis....... 14 pc. 6 pc. 20 pc. 10 Pc. Mens det, som giøris paa Brobyverk¹ af samme slags oc vorder udskibet, skal tillige med hvis materialer der til behøfvis oc blifve indskibet efter privilegierne, være toldfri. N. eller jernkackel- I skip. Nordlandsk bergerfisk ... I skip. Nordsk ofne I skip. Nordsk jernstøcker I pund Nelker I Nattrøie af silke, mands eller kvindes I Nattrøie med guld oc sølf... 1 Se ovfr. s. 200. . 16 8. 24 12 5. 16 3 48 28 8 O . 3 24 . 724 56. . 3 12 4 72 80. N-O Toldrulle 1655 1. septor. Indlendske 223 Udlendske I dosin Nathufver af cattun eller lerrit ... I dosin Naadle til bundmageren ... I dosin Næssebaand ..... I dosin Nøgleringe af staal .. I tønde Nacker I fatgen Negenogen 3 bundt Negenogen eller rigske Kron. S. An. Comis. Kron. S. An. Comis. rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk. bytter, af 30 i bundet.. 1000 Naale til seiglmageren. 0. I skipp. Ost, fremmet, sødmelks adskilligt. I skip. Ost, grøn eller lur- 6 I 8 I ⋅ IO 4 4 2 3. 124125 . 8 020 IO 4 I 5 I 16. 8 3 2. 6. I - 2 2 4 2 . 5 72 1 72. .... I 48 32 10 eller mands, fremmet.... I skip. Ost, indlendsk ...... I Oxe af Skaane . 5. 3 80 08 60. 40 10. 5 Blegend..... .... 8 I Oxe af Sieland, Jydland oc Fyen.... I Oxekrob, fersk til skibsbehof...

I Odder, vildkatte, ref, befver, ulf, biørn oc felfrasskind 11 +9 18 72 I 481 24 60 4 2 6 I tønde Oxekiød, saltet ..... I tønde Oxetunger, røget eller 40 20. 56. 32 24 saltet.. 48 16. 64. 24 I tønde Østers, ferske.. 16. 8 20. IO I tønde Øel eller kavend af Rostock, naar det maa indføris I tønde Øl, vismersk ..... I tønde Øel, stralsunds.. . 72 72. 72. 4 4 24 72 24 2472 24 24. 72. 24 224 Indlendske Udlendske I tønde Øel, hamborgs I tønde Øel, barsbeer. I tønde Øel af Lübeck ..... I tønde Øel, dansk.. I tønde Øeledicke .... I fad Øel, serfster øel .... I fad Øel eller momme.... I ame Olie, lisbondsolie.... I ame Olie, lienolie rx. sk. rx. sk. 72 . 72 22 72 " 5 . 5 . I 84 I 84 Kron. S. An. Comis. Kron. S. An. Comis. rx. sk. rx, sk. rx. sk. rx. sk. 24 72 24 72 3 3 . . F 88 . . 24 72 . . " 24 . . 24 24 . 44 60 1 84 60 1 84 60 60 60 30 I 48 48 24 64 32 I ame Olie, roe- eller rapolie

48 24 2 I LI . . J N 12 10 64 32 2 121 3 4 5 2. 4 . 6 . . . . 6 2 21. 21 25 25 . 48 I pund Olie, spikolie I pund Ockergel eller skitgel ... I fatgen Østers, indsylted eller kage ... I alen Ostindisk atlask I alen Ostindisk damask I støcke Ofverkik, fifskaft eller briks bommersie paa 22 alen I støcke Olmerdug, fint paa 22 alen... I støcke Dito, gemen paa 22 alen.. 100 pu. Oliven 100 pu. Olifandstænder..... I deger Oxe- eller koehueder, salted .... I deger Oxe- eller kohuder, tørre. 1 hud Ofverledder, som indføris... .. I hud Ofverledder, som udføris... .. 4 23 . 36 36 I . 30 . 20. 6 2 2464 16. 44 36 48 48 1 . 15 35 . IO 30. . . 3. 8 00 I 3 32 22 . 48 72 13 15 4 Indlendske 225 Udlendske P P. 1 ries Papier, hvit, fient, fremmet...

I ries Dito, indlendsk I ries Papier, gemen, fremmet

1 ries Papier, graa eller blaa, fremmet I ries Dito, indlendsk I dosin Perspectiver eller kieker, store.. I dosin Dito, smaa I dosin Puster .... 1 dosin Pebermøller af træ .. I dosin Panelskruer I støcke Plys, linnen, paa 20 alen I støcke Polomitqvinten Kron. S. An. Comis. Kron. S. An. Comis. rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk. . 4

2

3 2 T 20. 4 48 38 4 2 1 6 I . 3 2 5 I. I. 80 . 3 2 . . 24. 2. 6 24 . 64 19 3 31 I 3 2 el 12 . 3 28 2 4 2 8 4 9 5 48 56. eller 24 24. 28 . 40. 40.50. bovis paa 36 alen.. 1 støcke Perpetuan paa 30 alen. I støcke Polomit eller ulden kamelhaar alen.. .. støk Paklacken. paa 25 24 I støk Paklacken eller slesinger

12 . 28 50 45 52. 52 I 72. 12 I alen Plys, fløiel.... 1 alen Pudesai .... 1 pund Pudersucker I pund Pomerantz- eller citronskaller, valnødder, indsylted, Oc alle I 24 IO 9 3 andre desligeste confect..

1 pund Pomerantz- eller citronskaller, tørre.... I . .. 72 . 12 IO. 2 71

I P Toldrulle 1655 1. septbr. 100 pu. Pockenholt 100 pu. Peber..... 100 pu. Prunellen eller suere figen... 100 pu. Paradieskorn. 100 pu. Pastil.... Indlendske Udlendske Kron. S. An. Comis. Kron. S. An. Comis. rx. sk. rx. sk, rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk. I . 12 . 68 11/19 68 I " 80. . I 80 60. 60. 80. 80 . 40 16 64 10. 20 . 44 22 8 . 20 IO 32 1 . 48 5 . 2 12 I. 3 6 21 I skip. Pottaske 1 skip. Pashamp I lispu. Perer eller eble, tørre. I tønde Perer eller eble, fremmet...

I tønde Dito, indlendsk I tønde Pinsternacker, pebberroed eller andre fremmede gule rødder.. I tønde Pryssing... 1000 Pennefæder .. 100 Pomerantzer . . 100 Prene eller syle til skomageren

. 100 Pinne til skomageren. 1 hud Punt eller saaelledder, som indføris....... 4 42 2 2 1 09 6 3 3 2 . . 48 6 48 48 4 3 6 I 332 3 4 7 . 32 21 48 3 2 3 I IO 5 12 I hud Dito, som udføris.... 2 I 3 2 I skok Passeglas... 3 4 I Peruqve 32 16 48 . 24 Plumasier oc hattefier ... 4 pc. 2 pc. 5 pc. 3 pc. Porselein, ostindisk.. 6 pc. 3 pc. 8 pc. 4 pc. Portugeiske saavel som .3 pc. 8 pc. 4 pc. hollendske stentøi .. 6 pc. Planker, border, ennebær baandstager oc tømmer til skibs- oc husbygning, fremmet..

1 pc. pc. 2 pc.. I pc. P-R Toldrulle 1655 1. septbr. Indlendske 227 Udlendske Pistoler, picker oc alt Kron. S. An. Comis. Kron. S. An. Comis. sk. rx. rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk. andet siedegever til krigen, som findis ved monision 14 pc. . 6 pc. 20 pc.. 10 pc. Mens alt det, som giøris paa Brobyverk¹ saa vel materialen dertil, er toldfri. Perler, edelstene eller klenodier, som indindføris

Q. 16 pc. 8 pc. 20 pc. 10 pc. I støcke Qvineten eller bovis paa 36 alen I pund Qviksølf 24 N 24. 28 I 28 2 2 R. I tønde Roug, fremmet.. 16. 818 12 I tønde Roug, indlendsk 4. 5 3 I tønde Rougmel, sictet, fremmet...

12 6. 19. 8 lendsk 4 6 3 I tønde Rougmel, sictet, ind- 1 tønde Rougmel, usictet, fremmet...

I tønde Rougmel, usictet, indlendsk ... I tønde Røget sild, fremmet . I tønde Røget sild, indlendsk. I tønde Rofver, fremmet oc indlendsk I tønde Rødder, gule, pinsternacker eller piberød. 100 Reb løeg, fremmet. 1 Se ovfr. s. 200, . 8 4. 12 9 3 2 4. 3 . 14 6 73 7 16. . 8 3 9 4 2 I 3 2 2 3 2 6. 3 9 4 R Toldrulle 1655 1. septbr. Indlendske Udlendske 100 Rødder, bederødder 100 Regnepenge ... 100 Ring til gardiner.... 100 Rømmer, gemen oc fugleglas 100 pu. Rosiner, lange 100 pu. Ries eller riessengryn. 100 pu. Rødt brissel I pund Rabarbara Kron. S. An. Comis. Kron. S. An. Comis. rx. sk. rx. sk, rx. sk. rx. sk. rx. sk rx. sk. I . 21 6 . 1 . J5 56 312 72 3 . 7 I 4 14 16 . . 8 24 " 24 30 30 15 28. 20 20 60 30 6 I . . 14 6 . 15 5 20 . I 40 58 2 . 312 7 4 I I . 20 88 IO IO. 96 6 I pund Rusgel.... I skip. Rund eller skruefisk. I skip. Ren hamp ... 1 skip. Rulle bly, fremmet .. 1 skip. Rulle bly, indlendsk.. 8 I dosin Røer, indiansk eller spansk 4 6. 16. . 16. I . 12 14 7 .. I 19 I dosin Rage- eller skereknifve. I dosin Ringe til nøgler I støcke Rullebandt I støcke Rask, kronenrask paa 33 alen ... I støcke Rask, gemen paa 36 alen 3 bund Rigiske bytter eller negenogen paa 30 i bundet 21 8 8 3 60. 60. 67. 67 40 4050 4 50 2 I 2 2 I kiste Raf 16 8 . 24 12 I snes Rocker, tørre ... 2 I 3 I I skok Røminer paa pot. 24 I 2 30. 15 I korf Rosiner . . . 12 2 12 16. 16 . I deger Rienskinde .. 5 3 8 4 I par Ridestenger..... 3 2 4 3 I par Rydske huder eller jyfter.... 12. 6. 14. . 7 I Ref-, odder-, vildkat-,ulfbiørn - oc felfrasskind. 4 2 6. 3 S Toldrulle 1655 1. septbr. S. I tønde Smør paa 14 lispund. 1 tønde Svinehofveder, røgge eller fødder, røget eller saltet I tønde Sild, flamsk I tønde Sild, skotsk eller irsk. 1 tønde Sild, nordsk Indlendske 229 Udlendske Kron. S. An. Comis. Kron. S. An. Comis. rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk. . 40. 30. 60. 30 18 . 88 12 9 9 22 II 14 6. 16. . 8 8 12 6 I tønde Sild, skonsk 1 tønde Sild, jydsk.... 8 6 3 . . 2 6 9 4 I tønde Sild, røget, fremmet. I tønde Sild, røget, indlendsk. I tønde Salted lax.... I tønde Sunnemaufver ... 24 4 14 7 16. 48 8 6 . 3 I 2 I tønde Skruefisk .... 16. 8228 9. 4 32 . 16 6 . 3 24. . 12 I tønde Sporder.... I tønde Senebsfiøe 1 tønde Sement .... 8 16 48 12 . 6 . 20 IO 2 3 I tønde Salt, Liuneborgersalt. 64 32. 80 2 40 I tønde Skotsk salt.... . I 24 I tønde Salt af salt... . 32 § 16. 48. 1442 . 1 24 24 . 20 I tønde Skier honning, fremmet. I tønde Skier honning, indlendsk... . I lest Spansk eller frandsk salt I lest Stenkul, engelsk.... 1 lest Stenkul, skotsk. I lest Stenkul, indlendsk, er toldfri. I bael Seigldug eller frandsk kannifas..... I rulle Seigldug, hollandsk paa 50 alen ... I rulle Seigldug, lybsk paa 50 alen.. . 28. 24 . 20. 18. 12 IO . 20. 30. 15 24. 12 1 64 80 2 80 12 3. 16. 4 16. . 20] 6 S Toldrulle 1655 1. septbr. Indlendske Udlendske I rulle Seigldug, indlendsk paa 50 alen.... I straa Sprøte, engelsk .... I otting Støer.. I dosin Smaa skriftafler I dosin Sverte eller skoebørster .... I dosin Spansk eller indiansk røer.... I dosin Støfvelstrømper I dosin Skalmeier I dosin Strenge til luet oc fioler. I dosin Sieterstrenger.... Kron. S. An. Comis. Kron. S. An. Comis. rx. sk. rx. sk. 1x. sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk. I 2 3. 16. 4 . 4 2 5. 3 . 3 2 5 2 4 2. 5 3 43 21 . I. 6 5 . . . in 3 2 8 16. 8 I 2 6 4 8 . I 2 10 6 3 3 4 I 12 I . 16 24 I 2 IO. 5 eller I dosin Skere- eller rageknifve. I dosin Skomager kromknifve. 1 dosin Saxe til badskeren... 32 I dosin Skredersaxe.. I dosin Smaasaxe I dosin Skrederringe . 2127 12 2 . 16. I 8 I 20 30. 15 12. . 6 . . 40 fingerbølle ... I dosin Skruer til paneler I dosin Spenner til bøsser... I dosin Sporer, forgyldt eller forsølfvede .. I dosin Sporer, gemen I dosin Skraber til heste I dosin Stoele, grønne I dosin Svampe 288 . I 3 2 4 4 . IO 9 5 55 5 32. 16. 40 20 . . 16 8 20 IO 3 I 4 I 10 5 12 6 2. I 3 2 45 45 53 53 38 38 45 . 45 4 30 30 33 33 . 15 15 18 . .. 18 9 9 I I 11 I dosin Strømper, mands af ulden, 6 traad..... I dosin Dito, 4 traad I dosin Dito, engelske ..... I dosin Dito, grofve ulden... I dosin Strømper til Børn ... I dosin Dito, fine frandske I dosin Dito, gemen... 36 24. 36 1 40. [1] 40 24 27 27 S Toldrulle 1655 1. septbr. Indlendske 231 Udlendske 24 Kron. S. An. Comis. Kron. S. An. Comis. rx. sk. rx, sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk. 23 I dosin Strømper af filt I dosin Syskrine med klæde ofverdragen oc dislige. I dosin Smaa speil I dosin Skereknifve eller kornleer, fremmet ..... I dosin Dito, indlendsk. I dosin Segeler, fremmet I dosin Dito, indlendsk. 100 pu. Sebe, hvid 100 pu. Svedsker. 100 pu. Sierup 23 24 68. 34 70. . 35 16. 8. 18 9 78 . 34 20 58 . 4 28 I 20 9 +8 2 6 12 . 40 20 38 I 2 I 10 30 15 9 . 12. I 2 ⋅ 30. 30 . 40 40 12. 12. 15 15 48. . 44. 44 22 . 2472 22. 48 48 36 24 . 24 100 pu. Stifvelse, hvid ...... 24. 12.30. 15 40. 48 36 40 20 24 24 4 30. 20. 24 26. 30 30. 34. 100 pu. Sacradannen eller competsholt.

100 pu. Silbergled 100 pu. Spitzglas 100 pu. Skapoon fiskt eller campetsholt..

I pund Silkesnorer, collørt... 1 pund Sorte, dito .. I pund Snorer, floret . . I pund Silke, collørt.. I pund Sort silke .. 1 pund Silke, verksilke... I pund Silke, frendzer .... I pund Suckerkandie, eller hvit..... brunt I pund Sucker udi toppe.... I pund Sucker, pudersucker.. 1 pund Suckerconfect, adskilligt slags I pund Sucat, adskilligt slags, indsyltet I pund Saffran, engelsk I pund Saffran, frandsk 72 cate 34 I . 71 72 84 38 72 2 2 112 2 2 I 22 722 2 2 N 22 . . 25 25 12 12 . 14 14 S I pund Sølf, kviksølf I pund Senesblader I pund Spikolie..... 1 pund Sarza parilla.. I pund Senober 1 pund Spanskgrøn I pund Salarmonias Toldrulle 1655 1. septbr. Indlendske Udlendske Kron. S. An. Comis. Kron. S. An. Comis. rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx sk, rx. sk, rx. sk. 2 . 4 42 21 3 I 2 . . . . 5 2 2 3 4 3 2 2 2 . 2 2 . 2 2 2 3 4 28 14 32 . 16 26 . 16. 88 . 28 78 I 2 I skip. Stangjern..... I skip. Støcker af jern, støft i Norge I skip. Svensk jernkackelofne. I 10. I skip. Speger eller søm, fremmet...

I skipp. Dito, indlendsk..... 1 skipp. Staaltraad, fremmet.. 1 skipp. Dito, indlendsk ..... I skipp. Skrue eller rundfisk I skipp. Smak.... 3 24 46 I 58. 9 2 78. I 20 4 2 . IO. 6 16. 8 . 1 40 4 78. 2 40 . 14 6 20 IO . . 14 6 . 20 IO IO. 5 16 IO 20. 10.32. 16 1 skipp. Salpeter 2 I 4 3 21 21 2 2 2 72 5 4 32 2 . . . 6 I 2 4 Salpeter maa ei udføris. 1000 Smaa sorte oc fortinnede kramsøem .... 1000 Spanske eller tornske sygenaale 1000 Dito, gemen.... 100 Søem af messing til stoele oc koffert.... 100 Syle eller prene til skomageren... . 100 Skomager pinne... 100 Sten til bøsser ..... 100 Smaa bryne- eller hvedstene..

100 par Strømper eller hosser af Island.... 1 par Stiegbøgeler 2 3121 16 21 2 7 3 3 2. 6. 00 20 1. 2. 10 I S Toldrulle 1655 1. septbr. Indlendske 233 Udlendske I par Stenger til rideheste. 1 par Silke, mands eller kvindes hosser .. I par Silkehandsker . . I par Sabeler .... 100 alen Sort oc hvid marmel Kron. S. An. Comis. Kron. S. An. Comis. rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk. 2 3 . 80. eller allebast sten .. 1 58 100 alen Slette foedsten ...... 100 alen Dito, rug foedsten... I alen Sølfskier eller sindøde i lodet I alen Silkegrofgryn, dobbelt. I alen Silkegrofgrøn, enkelt bret.. I alen Sieden op saien 20: I 2 18 . 10. . . 4 40 1 24 3 20. I 2 60 78 2 40.. 1 20 10.30. 96 20 18 . 12 10. 512, 6 12 14. 86 86 8 9 10 dob- I alen Sai, pudesaien ..... I alen Silkecammelot, belt.... I alen Dito, enkelt I alen Silkemor, frandsk. ... I alen Dito, halfsilke .. I alen Silkeborat I alen Silkelegatyer °78 II 8 9 55 5 6 5 6 3 4 32. 36 . 16. 20. 1 alen Skarlagen. I alen Skarlagen, rødt collør. I støcke Snorer af ulden paa 48 alen.... I støcke Silkefloret paa 30 alen. I støcke Silkelampersk eller floer paa 30 alen I stocke Saien, blommet eller engelsk damast, paa 30 alen I støk Sars, frandsk, engelsk klæde sars eller sta- 2 40 48 3 46. 56. 30. 3040 40 met, paa 24 alen... 84. 84 1 S Indlendske Udlendske Kron. S. An. Comis. Kron. S. An. Comis. rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk. . 6. rx. sk. rx. sk. 8 8 12 . 6 6. 14 48 12 8 19 4 4. 3 I 24 1 støcke Sardug I støcke Slesinger lerrit paa 36 alen.... I støk Saltvedelsk dobbelt... lacken, støcke Silkebaand, bret, paa 24 alen.... støcke Silkebaand, smalt, paa 24 alen.... støk Spanskklæde paa 25 alen..... støk Dito, middel paa 25 alen.... støcke Dito, gemen p. 25 alen. støcke Slesinger el. paklacken. Sebe, hollandsk eller fremmet... I bog Sølfslagen sølf I gros Staalknapper I bundt Smaa jernsafver I skok Store glasflasker I skok Dito smaa I skok Spitzglas, gemen, af Dantzig I centn. Svagel I centn. Staal 8 I 2 72 14 7 IO. 72 S 5 . 4 I 48 4127 4 12 2 I 3 46 6 3 I 2 333 5 7 4 342 22 11 . 24. 12 10 5 12. . 6 12 6. 16 8 I timer Sabeler, foedersabeler eller 20 par....... 12 . I timer Sabelbugge 3 I deger Salted oxe eller koehuder... . 30 I deger Saffianskind, farfvet . . 1 deger Semsledder.. 30 6 6 14 12 . 4 7. 2 15 35 15 39 13 36. 18 38 .. 9 6 10. 5 12 I hud Dito, som udføris... 2 3 I hud Saael eller pundledder, som indføris....... 2 S Indlendske Udlendske Kron. S. An. Comis. Kron. S. An. Comis. 4 rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk. I Stoel af ledder 1 Stoel med klæde eller gul ledder. 1 Spinrok... I Silkenattrøie, 6 IO 2 mands 33 153 1 . 8 12 3 6 eller kvindes I Dito med guld oc sølf. I Sengedecke, hollandsk eller leidisk..... 48 56 72 80. 6 6 8 80 I Sengedecke, skotsk.. I Skifvedecke eller teppe, frandsk ... 3 3. 4 12. 12. 15. . 15 I Speil, stort, med ebbenholt oc forgyldt 24 12. 28 14 I Dito, liden 16 8 18 . 9 8 . 4 3 . 712 2 12 40 1 22. 40 IO T 5 6 IO 2 . I 3 2 I Skifvesten.... I Slibesten, stor I Dito, liden ... fremmet 1 Skorsten, I Skorsten, indlendsk tilhuggen, tilhuggen, I ries Skefversten . . Stentøi, portugeiske, hollandsk saavel ost- I 78 indisk porselein.... 6 pc. Stengiort arbeide afler, adskilligt, som indføris... . 3 pc. 8 pc. 4 pc. 6 pc. 3 pc. 8 pc. 4 pc. Oc af indlendsk .... Stene, edelstene, perler I pc. pc. 1 pc. I pc. oc klenodier, som her i riget indføris..... 16 pc.. Snedkerarbeide, fremmet, saavel dreier oc bildsnidkers verk af 8 pc. 20 pc.. 10 pc. S-T Toldrulle 1655 1. septbr. Indlendske Udlendske tresurer, skifve, sengesteder, contorer, kister, skrine, stoele, Kron. S. An. Comis. Kron. S. An. Comis. rx, sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk. eller hvad nafn, det hafve kand.. 6 pc. 3 pc. 8 pc. 4 pc. Af alle indlendsk, som udføris I pc. pc. 2 pc. I pc. Sølfsmedearbeid af sølf oc guld, giord arbeid, som indføris..... 2 pc. 1 pc. 3 pc. . 1 pc. Maa ei udføris. T. I tønde Tvebak af hvede, fremmet...

I tønde Tvebak, fien roug 16. 16. 8 I tønde Dito, skibsbrød 4 2 . 8. 18. . 18. 4 12 . 12 3 I tønde Tallig af 14 pund.... lis- 48 24 64. 32 I tønde Tran af Island ..... 1 tønde Tran af Grønland 14 16 46 6 20. IO 8 . 24 12 " I tønde Tran af Norge 12 6 18 9 I tønde Torsk 6 . 1 tønde Tiere, svensk..... 6 3 2 . 9 8 I tønde Tiere, gullandsk .... 8 4 10. 455 4 5 I tønde Tiere, nordsk 4 21 5 3 1 skipp. Talliglius.. I skipp. Titling 80. 20. 60 1 . . 64 . IO 30 15 1 skipp. Tovverk, fremmet I 24 I 24 28 1 skipp. Tovverk, nyt, indlendsk, som udføris...

1 skipp. Tovverk, gammelt, som indføris .... ei udføris. Gammelt tovverk maa 15 5 20. 8 8 4 12. 6 T Toldrulle 1655 1. septbr. Indlendske 237 Udlendske Kron. S. An. Comis. Kron. S. An. Comis. I skipp. Tin, ny, ugiort, som indføris . . Maa ei udføris. I skip. Tin, gammelt, ubrugeligt, som indføris . . . Maa ei udføris. I skipp. Tin, engelsk, giort i arbeide I skipp. Tin, andet fremmet, rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx sk. rx. sk. rx. sk. 32 16. 48 24 20. 10. 30. 15 48 giort i arbeide..... 8 40. I skipp. Tin, indlendsk, giort i arbeide I alen Tersenel, bret ..... I alen Dito, smal I alen Tobin, dobbelt I alen Tobin, bret.... I alen Tobin, smal.... . 32. 10 96 . 32 64 48 6 310 12 16. 40. . 12 20 . 7 10. 7 12 8 6 7 7 8 I alen Taft, enkelt eller foedertaft 4 5 I alen Taft, dobbelt I alen Tapecerei af det beste udi 4 kant.. I alen Dito af den mellemste sort . . I alen Dito, gemen eller groft. I alen Tierumtei ... I alen Triep til benkedyner. 24. 12. 30. 15 . 12. 6 . ⋅ 15 7 8 2 +2 4 IO 2 . 012 . 5 2 32 2 . 2. 3 3 I støcke Triellis paa 40 alen.. 68 I støcke Triep, linnen triep paa 68. 80. 80 22 alen..... I dosin Tobakspiber ... I dosin Tobaks- eller krutbøsser .. I dosin Timeglas 4 18. 18. 21 21 . 2. I. 3 2 I dosin Terninger I dosin Tverrepiber. 8 28 I 3 2 4 10 6 4 2 3 3 3 22 2 T Toldrulle 1655 1. septbr. Indlendske Udlendske I dosin Traad af jern udi ruller.. .... I pund Tobak, fient... I pund Tobak, gemen.... I pund Traad, hvit hollandsk. I pund Traad, collørt .. 1 pund Topsucker 100 pu. Terpentien 1 gros Tinknapper. I lest Tomme tønder I Trappesten.... 1000 Tagsten, glassyret, fremmet.. 1000 Dito, indlendsk 1000 Tagsten, røde, fremmet..

1000 Dito, indlendsk..... Timmer, planker til Kron. S. An, Comis. Kron. S. An. Comis. rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx, sk, rx. sk. . . . 8 4 11 8 CO 20 6 I . 58. 12 40 I 4 21 I l 8 844 44 10 I . . . . . . 2 12. 6. 13 . 10. I 22 . . . I 6 3 13 " IO I 11 2 I 5 2 I 39 44 9 .30.88 6. 18 58.30 20. 10. . 5. 16. IO skibs eller husbygning, fremmet .... Timmer til skibene eller 1 pc. pc. 2 pc. I pc. egetimmer saa vel [som] baandstager maa ei udføris. Trævare, fremmet fyr- oc grantømmer, planker, boerdeller, enne- Trævare, bær oc baandstager. 1 pc. fremmet. pc. 2 pc. I pc. snecker, dreier, bildsnider -arbeide af træsurer, skifver, sengesteder, cantorer,kister, skrine, stoele eller hvad nafn, det hafve kand... 6 pc. 3 pc. 8 pc. 4 pc. T-V Toldrulle 1655 1. septbr. Indlendske 239 Udlendske Kron. S. An. Comis. Kron. S. An. Comis. rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk. pc. 2 pc. I pc. Oc af alt indlendsk, som af riget udføris. 1 pc. Trævare, groft arbeide, fremmet saa vel indlendske, af skoffer, trugge, fade, talerken oc dislige ..... I pc. pc. 2 pc. I pc. Trævare, findske oc dislige I pc. pc. 2 pc. I pc. Tryckerie angaaende, bøger, boegstafver, pap, pargament, globi, trøcte land- oc søekarter, sampt alle slags kaaberstik oc andre dislige ere fri for told. V. I dosin Ulden mandsstrømper, 6 traad 1 dosin Dito, 4 traad..... I dosin Dito, engelske 1 dosin Ulden, grofve strømper. I dosin Ulden, børnestrømper. 1 dosin Ulden, fine frandske støfvelstrømper I dosin Dito, gemen... I dosin Dito, filtstrømper I dosin Uldkarder, fremmet.. I dosin Dito, indlendsk I skip. Vox I skip. Uld, som ind- oc udføris...

I skip. Victril, indlendsk. ... " I centn. Victril, udlendsk.... I 1 lispu. Uld, bomuld .. 72 45 38 4553 38 . 53 45. . 45 30 30.33. . 33 15 . 15 18. . 18 9 I I . II 9 36 36. 40. 40 . 24 24 . 27 . . 27 23 . 23 24 . 24 28 12 40 20 I 2 I 71 2 . 72 80. 4 20. 40 I 24 1024 . 60 12 48 1 24 64 I 3 V Indlendske Udlendske Kron. S. An. Comis. Kron. S. An. Comis. TX. sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk, rx, sk, rx. sk. 2 I . 2. I 1 pund Voxstafvel, giort fremmet..

I pund Vox, grønt eller røt I pund Ulden garn eller mackei..

I pund Virak 3 2 I pund Umbra I pund Volraf.... 1 3 2 . . . . . 7612 4 . 2 2 2 217 2122 40 20. 40 30 2 I 3 2 N 24 27 8 64 . I pund Untzenguld eller sølfpolitter oc flitter ... I tønde Vicker.... 100 pu. Hvis her giøris, gifvis intet, dog at stemplis. Vinsten.. 100 pu. Verk eller drift ..... 100 par Vandter, islandske ... 100 alen Vadmel, islandsk .... I alen Vefvede knipling.... I par Vectskaler, store, til Kremere .. I par Vectskaaler, smaa I par Ulden ermer .. I skok Vinrømmer paa . . I . 12 I 4 . . 26. 13 3 I 2 32 I 2 6 48 I 5 2 2 21 . 3 2 9 12 2 4 4 . 5 5 pot. . 24 12 . 30. . 15 I støcke Ulden snor paa 48 alen. 12 6 . . 16 . 8 I støcke Ulden legatyr I støcke Dito halfsilke .. 1 støcke Ulden kamelhaar eller polomit a 25 alen... 45 I Ulden, knytted engelsk ulden skiorte 12. . 12 16. . 16 33 33.38. 38 45 52 9. .9. 12. 12 I Ulden skiort, geplyst af uld... I 2 12. 15 15 I Ulf-, biørn-, felfros-, odder-, vildkat-, ref- oc befverskind, hver støcke. 4 2. 6. 3 . 52 V Toldrulle 1655 1. septbr. Indlendske 241 Udlendske Kron. S. An. Comis. Kron. S. An. Comis. rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk. rx. sk. I Vect, indfatted, pund kølnisk 1000 Valnødder 1000 Vaatter klinkers.... Vien, brendevin, sieder oc vinedicke: I ame Rinsk vin.... I ame Spansk vin..... I ame Vin, allekant.... I ame Vin, malmarsie I ame Vin, petersemen.... I ame Vin, hvid pastert ... I ame Vin, tindt 1 ame Vin, sek.... I ame Vin, frontiniac eller aloco... I ame Fransk vin I ame Vinedicke I ame Syderedicke 4 442 4 . . 2 5 5 . 55 2 I 3 2 3 32 2 I 44 I 14 2 II. .2 II I 16. I 16 I 16 1 21. I 161 21. I 16 . I 16121 . 2 40 3 13. . 112 112 12 3 13 I ame Fransk brandevin ... 240. Af alle species, som udi toldrullen icke er specificerede oc dog ere tillat ud eller ind at føris, der af skal annammis told..... 4 pc. . 2 pc. 6 pc.. 3 pc. II. Oc er at observere. 1. = Toldrulle 1651 13. avgust IV. 1. 2. = 3. = IV. 2. De, som... (Toldrulle 1651 IV. 3)... indhold oc her i riget, naar de igien kommer, samme toldsedel fremvise til neste tolder saa vel som paa, hvis de sig i Norge tilforhandler, indtil videre anordning. 4. Naar tolden en gang af alle slags fremmede vare, som paa fremmede steder indføris, erlagt er, saa passerer siden samme vare fri imellem provincierne for uden videre told. III. Provintz toldrulle, hvorefter tolden udi vort rige Danmark imellem provintzerne oc dessen underliggende øer oc kiøbsteder ved søkanten af de vare, som imellem føris til at forhandlis, i denne besverlige tid oppebergis kand til videre anordning, hvoraf kronen halfparten oc commissarierne halfparten tilleggis, dog at acte, at fornefnde told skal allene opbergis paa de steder, varene først fra sendis, uden nogen videre toldens erleggelse, hvor de igien ankommer, naar den der paa udgifven toldsedel allene fremvisis: I tønde hvede .. 3 sk. I tønde roug.... 2 sk. I tønde roug mel. 2 sk. I tønde kirseber. 8 sk. I tønde kiød.... 8 sk. I tønde salt fisk 1 tønde biug. 2 sk. I tønde malt .... 2 sk. eller seig....... . . . 5 sk. I tønde sild ..... 5 sk. I tønde haufre... I tønde lax ..... 6 sk. I tønde salted aal. I tønde tierre 6 sk. 3 sk. 1½ sk. I tønde erter . . . . 3 sk. I tønde boghvede. 2 sk. I tønde gryn.... 3 sk. I tønde brød eller rug kauringer... 2 sk. 5 sk. I tønde beg..... I tønde tran..... 6 sk. I tønde hørfrø... 4 sk. I tønde rødder, rover oc pisti- I tønde hvedemel. 4 sk. I tønde hvede kau ringer ... 3 sk. nacker. I tønde bønner.. 2 sk. I skok kaal I tønde hasselnødder.

4 sk. I tønde valnødder. 2 sk. I tønde perer oc I I fafn brendeved. I spegelax... ... 2 sk. I skippund flesk. 10 sk. skippund tør 3 sk. 2 sk. 4 sk. eble ... 3 sk. fisk 6 sk. I skippund pot- 1000 tagsten.... 10 sk. aske... ... 8 sk. I deger salted, tørre I skippund ost.. 8 sk. I lispund tallig 1 1/2 sk. I lispund smør.. 11/2 sk. koe- eller oxe- hude.... I deger kalfskind. 3 sk. .... 12 sk. 1 lispund ister... 1½½ sk. I deger faar-, lam-, I skippund jern. 10 sk. I lispund staal .. 2 sk. I skippund hum- mel .. 8 sk. I skippund bly. 8 sk. gied- eller bocke- skind .... ..... 3 sk. Alle andre vare, som imellem pro- vintzerne føris oc I skippund hør.. 8 sk. er icke herudi be- 1 skippund hamp. 4 sk. nefnd, af 100 rix- I skippund blaar. 4 sk. daler verd...... I proc. I læst stenkul... 8 sk. heste, øxen oc I læst kalk ..... 4 sk. 1000 mursten .... 2 sk. lefvendis kvæg undertagen. IV. Af skiberum annammis. Af alle indlendske skibe, kreier, boierter, skuder, ferger oc baader, som seigle imellem provintzerne oc kiøbstederne, gifvis til lastpenge, haventold oc roerstold. til s. Annæ bygning af hver lest a 24 tønder skibes drectighed: indgaaende 4 skilling oc udgaaende 2 skilling, oc der imod ald anden sedvaanlig paaleg af skiberumme være afskaffet, undertagen vinterleiepenge, som efter hver steds bekvemhed skal blifve anordnet. Af alle fremmede saa oc indlandske skibe, boierter, kreier oc skuder, ferger oc baader, som kommer fra fremmede steder eller oc til fremmede steder hensegler, skulle hver reise, de her i riget losser eller lader, gifvis til lastpenge til s. Annæ oc baadsmendsvoninger af hver lest skibsdrectighed: nemlig af 24 tønder korn lesten 1, rix- ort oc roerstold af hver lest til commissarierne 2 skilling, saa oc havenpenge af hver lest til s. Annæ udi indgaaende 4 skilling oc udi udgaaende 2 skilling, naar de udi nogen haven indlegge, saa oc naar de igien udsegler. Skibe, som indkommer oc af deris skiberum lastpenge erlagt hafver, forskaanes for videre lastpengens udgift, naar de imellem provincerne passerer, dog at certificeris, hvad paa andre steder deraf losset er, oc at ladinge der rictig angifven er. V. Told ordinance belangende tolderis forvalting oc administration ofver ald Danmarkis rige. 1. Toldordinans 1651 14. maj 1. afsnit. De enkelte afvigelser ere meddelte til aftrykket af denne ovfr. no. 19. Underretning for den trafiquerende paa vort rige 2. Danmark. 1. Naar skibene indkommer, skal skipperne, saa snart anker er kast udi grunden, være forplictede alt deres indhafvende gods med en rictig fortegnelse under deris hænder paa packer, fade, kister, tønder, korve oc dislige ved merke oc numero saa vel som ved nafn at notificere, oc hvem godsit er consignert til at angifve. Hvilke for nefvende packer, fade, kister oc dislige, som af skibene udlossis, udi et packhus, som der til forordnet er eller blifver, indleggis, som samme sted udi eiermandens ofververelse udi tolderens eller hans fuldmæctigis med visitererens nerværelse skal obnis, besictigis oc støkvis specificeris oc der efter fortollis, oc det straxen oc uden nogen ophold med god beskedenhed, saa at hverken ind- eller udlendske kand hafve aarsag sig ofver tolderens, hans fuldmæctigis eller visiterernis ulempe her ud inden at besverge under straf, som vid bør, om det angifvis oc bevisis. Ubeskedenhed imod toldofficerer oc betiente at bruge skal de trafiquerende, om det angifvis oc bevisis, oc under lige poen oc straf være forbuden. Disligeste alle vare, udi hvad qvalitet af personer det kunde tilhøre, om en skiønt samme gods ingen told skyldig var, det dog alligevel obnis, besictigis oc rictigen specificeris oc til bogs føris. Oc skal til fornefnde pakhus forferdigis tvende laase oc nøgeler; den ene nøgel skal forblifve udi tolderens giemme oc den anden hos toldbetienten, oc skal ved samme pakhus forordnis en toldsted, som tolden skal annammis, oc hvor ingen sær sted der til er ordineret, skal det ske paa raadhuset eller anden bekvem sted, hvor øfrigheden beleiligst der til befinder, saa at tolderne en bekvem plads til toldens oppebørsel der kand forordenis. 2. Fornefnde vare, som udi samme pakhus indleggis, skal være kramvare, krammerie, drogerie, specerie, hør, fier, uld, skind, leir oc dislige vare, som kaldis stukgods. 3. Alle andre, grofve vare skal ved tolderens fuldmæctige lige med toldbetienten tællis oc efterses, oc det, som ved vect oc maal ansigis, skal udi lige maade i deris ofverværelse veigis oc maalis, oc skal saa veigeren oc maaleren med toldbetienten gifve det beskrefven under deris hænder oc til tolderen ofverlefvere. Der efter skal tolden annammis. 4. Befindis nogen, det være sig dragere, fergemænd, vogenmænd, slige vare udi land at føre, opbære eller at opage til nogen anden sted eller plads end til det forordnede pakhus, da strafvis paa hans gods oc formue oc siden formenis hannem hans borgerskab, om hand borger er, efter sagsens beskaffenhed; er hand oc fattig, da paa kroppen i fengsel oc jeren eller paa Holmen, oc godset, som hand med betreffis, at være confisquerit. 5. Paa alle vare, som skal forhøiis oc opfyldis, saa som tiere, kiød, sild, fisk oc dislige, vin undtagen, maa regnis tretten tønder paa lesten oc siden ingen videre forhøielse eller opfylding got giøris, skal af vragerne vragis. Saa vel [det som] alt andet tøndegods af tørre vare maa icke af broen tagis eller fraføris, før end det ved tolderens fuldmæctig med tolbetienten tellis oc efterseis, da told. betienten med vragerne under deris hænder specificeret fra sig gifver til tolderen. Befindis nogen dragere eller vogenmand slige vare at opføre, før end der fremvisis tolderens seddel samme gods at være clarerit, straffis derfore efter den fierde articul, dog tolderen ingen at opholde som forbemelt. 6. Befindis nogen, som af noget skib udtager paa deris gods oc det strax icke udi land fører, medens det udi andre skiberumme paa strømmene ere liggende indfører, som eractis kand til ingen anden ende sker end at vilde forkorte voris told oc rettighed oc det saaledis antreffis, være confisqueret saa vel som skiberommet med, hvorudi samme gods findis indlagt, med mindre det tolderen blifver til kiende gifvet, at det ved storm eller uvær eller høitrængt nød kunde være foraarsaget det at giøre. 7. De vare, som med vogne fra søsteder til landstæderne føris, bøer udi søstæderne at fortollis oc toldseddel hos varene følge. Befindis nogen vogenmand med noget gods, som told skyldig er, oc icke toldseddel hos hafver, da godsit at være forbrut. Item i de landstæder, hvor samme vare afladis, skal i lige maade for tolderen oc inspectoren angifvis oc efterseis, om med toldseddeler ofverenskommer eller ei. 8. Dersom befindis, at fremmede, som kram- eller andre vare indfører oc det aabner oc udi kiøbstæderne ved alental saa oc udi smaa partie selger voris undersaatter til forfang udentagendis, hvad som udi almindelige markeder sker, skal være forbrut. 9. Vin saa oc fremmet øl, naar det tilladis at maa indføris, skal paa et bekvem, vis sted opskibis, hvor samme vin oc drik af tolderens fuldmæctiger med toldbetienten saa oc med borgemesters oc raads omsorrig skal forordnes, efterseis oc tællis. Oc skal et støk fad regnis til sex ammer, en tolast tre ammer, en pung to ammer, en pibe spansk eller fransk vin halftredie amme, et oxehofvet franskvin oc vinedicke en amme, oc et anker et oxehoed brendevin halfanden amme, hver amme til tiufve ferendel, oc hvis leccagie kand befindis, skal det skriftelig tolderen til kiende gifvis under toldbetientens haand. Resten skal strax med rede penge betalis ligesaa accisen. Befindis fergemændene eller dragerne at opføre eller at opbære vin ufortoldet, da straffis efter den 4. articul. 10. Fremmit øl, naar det tilladis at indføris efter sin fustasie, det er udi, oc befindis leccagie, da det af at regnis eller gifvis 13 tønder paa lesten, foruden at de, som øllet fører, det selfver fylder oc da der efter at fortollis oc foraccisis. Alle vare, som fra fremmede stæder indføris, af hvad nation det oc være kand, som ei acter det at forhandle her udi riget, mens det vil paa andre stæder uden riget igien forflytte oc her alleniste opleggis, til de skibsrum kunde bekomme, som til lige stæder hensegler, hvor de det hafve vil, skal strax, naar de paa landet kommer, af tolderen oc toldbetienten forseglis oc udi det ordinerede pakhus indleggis, oc naar eiermanden det acter at udføre, da at taxeris oc deraf at annamme en pro cento, det oc tolderen siden tilbørligen i sine regenskaber hafver at forklare, hvad i saa maader opleggis oc igien udskibes. 12. Alle vare, som landsvers med postbud eller andre indføris, skal ved første toldsted, det ankommer, under straf af confiscation rictigen angifvis, af tolderen forseglis oc derefter til den sted med rictig hos følgende specification forsendes, som eiermanden boer, oc udi toldhusit indlefveris, der det siden skal aabnis, fortollis oc visiteris efter den første articul. Forser sig den, som samme vare indfører oc icke saaledis angifver, straffis som ved bør. 13. Anlangende skipper oc bodsmands føring, saa fremt skipperen hans egit saa vel som baadsmændens gods tillige med kiøbmændens gods rictigen angifver, da skal tolderen gifve til føring af alt skibens indbringende lading, nemlig af 100 daler told fire daler under eller ofver per advenant, oc samme gifven føring at komme skipperne oc folken til lige deling. 14. Udi kiøbstæderne¹, hvor allerede soerne veigere oc maalere ere oc af borgemester oc raad efter byens privilegier constitueret, at forblifve der ved oc af dennem paa voris vegne tagis udi ed, at de voris interesse tilbørligen i act tager, mens udi de andre stæder, hvor de fornøden giøris, maa borgemester oc raad forordne bemelte veigere oc maalere, hvilke alle dennem paa voris vegne skulle giøre ed, saa vel som oc bomslutterne, oc de, som dennem bruger, lønne efter billighed. 15. Fornefnde veigere oc maalere skal hafve tvende igiennem dragne forseiglede bøger, en af borgemestere oc raad oc en af toldforvalteren, alle veigende oc maalende ind- oc udgaaende vare der udi at indskrifve oc støkvis hver slags specificere, at tolderen veiger- oc maalesedel til hans efterretning der af kand tilstillis oc der med videre at forholdis efter den 3. oc 6. articul. 16. De vare, som føris her fra oc til vort rige Norge, hvor af tolden tilforn der er blefven erlagt, skal her fortollis oc visiteris oc der paa toldseddel udstedis; der efter fri være udi Norge for ald videre told, recognition oc besvering at udgifve, naar samme toldseddel der fremvisis; disligeste naar di vare fra Norge hidføris oc bevisis med toldseddel der fra at være fortoldet, da i lige maade her fri at være. 1 T: kiøbstæsterne. 17. Skipperne, som med deris last seigle fra en provintz til en anden, skal skaffe nøiactig bevis fra den sted, hand forlosset hafver; derpaa hand tolderen skal gifve sin revers inden tre maaneder udi det lengste; item fremmede at deponere saa mange penge, som tolden bedrage kand, eller stille caution indtil forskaffis rictig bevis, at hand hans indehafvende gods icke paa fremmede stæder hafver udført, som told at betale skyldig var; oc skal tolderne være plictig samme bevis hos sine regenskaber paa renteriet at indlegge. 18. Det, som forsvigis oc icke rictigen angifvis, være forbrut, oc hvem sligt angifver oc antreffer, nyde sin anpart. 19. Besviger indlendske tolde[n] eller oc icke ret ansiger, hafve forbrut sine vare oc straffis første gang paa 10 rixdaler; anden gang dobbelt; tredie gang tre gange saa meget, mens sker det oftere, da stande [til] os, om hand videre skal stedis iblant de tro undersaatter at handtere. 20. Forser sig den, som noget embede er betroet eller os med sær ed forbunden, forbryde varene oc straffis første gang, naar hand betreffis, paa 20 rixdaler; anden gang dobbelt; tredie gang, fordi hand sin ed saa motvilligen hafver forglemt oc ofvertraad, actis som uoprictig, indtil hand voris naadige opreisning igien bekommer. 21. Det, som for solens opgang eller efter hindis nedgang føris til eller fra skibe paa det sted, hvor hafnen er, oc dog [i] bekvemmelig tid ske kand, være forbrut. Lige saa vel paa de steder, hvor ingen hafn er oc dog bekvemmeligen ud oc ind i rette tid forrettis kand, være forbrut; dog hvad som heldst ved storm oc uvær eller anden nødvendighed foraarsagis kunde, skal hver sted, som ingen hafn er, mens for aaben strand oc red ligger, considereris af dennem, det vedkommer at hafve tilsiun. 1 T: tolder. 2 T tilf.: vi. 22. Alle vare uden forskel, i hvem de oc tilhøre, som af riget udføris, skal først paa toldboden angifvis oc fortoldis, før end det udi noget skib blifver indskibet, efter rictig specification, som kiøbmanden skal fra sig gifve under hans haand, som toldbetienten med tolderens fuldmæctig skal lefveris til at inqvirere efter. Forser skipperen sig, da at straffis paa 10 rixdaler. 23. Dersom saaledis hendis, at skibe paa nogen red ankommer oc skipperen icke er resolverit sin last, være sig af salt eller andre vare, at bryde, mens med samme sin lading paa fremmede steder vil forseigle oc samme skib noget gods for vore undersaatter kunde indehafve eller oc vore undersaatter sig noget gods kunde tilforhandle, skal det tilladis imod toldens erleggelse foruden skibet med lastpenge saavel hafne- oc roerstold videre at besverge oc med sine øfverige vare fri passere, udentagendis I rixdaler hafnetold at udgifve, dog hvor den fierde part lossis af den gandske lading, der betalis lastpenge til fulde, ligesom hand hafde brut sin gandske last. Ellers skal hver skipper, som acter her udi riget at forlosse, fortolde paa hver sted saa megit, som hand der selger. 24. Paa alt gods, som confisqueris, skal af de dertil forordnede hendis dom, oc om eiermanden de[t]¹ efter sin rette oc billigge vurdering begier igien for penge sampt tolden oc anvente bekostning, maa det hannem, om det ellers selgis skal, for nogen anden blifve følgactig. 25. Hvilken skipper, indlændsk eller udlændsk, sig understaar uden toldens rictige afklarering oc toldens annammelse at bortløbe, hafver forbrut skib oc gods, hvor oc naar det antreffis, oc skipperen at lide tiltale som den, sig vor rettighed uden hiemmel hafver tilregnet. 26. Fordrister sig nogen gods i land at føre eller udskibe uden paa lovlige toldsteder, være forbrut, uden- 1 T: der. tagen det først paa toldboden blifver angifven oc visiteret. 27. De, som boer paa Fladstrand oc der hos liggende øer oc handeler meget med tørre fisk, skal ved skibe oc godsis fortabelse i Sæbye eller Skagen angifve oc fortolde. 28. De, som seigler igiennem Belten, skal for voris skibe sette, deris toldseddeler, hvor fra de kommen ere, fremvise oc af de, som der til forordnet ere, lade sig visitere, oc, naar saadant er sket, paa toldseddelen tegne, at de det for tolderen, hvor de ankommer, kand producere. De skibe, som ellers seigler strømmen igiennem, skal tilholdis den sedvanlige strømmetold efter Øresunds toldrulle oc som hid indtil sedvanligt værit, til den, paa skibene der til forordnet er, at udgifve, oc naar icke skibe ere til stede eller oc skibe icke kand ligge, skal skipperne drage i land oc tolden clarere, før end de maa passere. Forser sig nogen herimod, straffis som voris mandaters foractere, dog maa ingen utilbørligen paa fornefnde steder opholdis eller noget af nogen begieris eller tagis under straf, som ved bør. 29. Alle toldere, told- oc accisebetiente skal være fri for skat oc ald borgerlige tynge oc besvering. 30. Dersom toldere oc toldbetiente hos voris ombud høi eller laug enten til de forsvegene eller forbudene varis angribelse, vordering eller den skyldigis omhold, om hand sig viderlig oc utilbørligen imodsetter, eller oc udi andre maader begierer assistentz oc samme ombuds forsømmelse, forhaling eller dølsmaal oc uvillie der udinden befindis, lide tiltale som ved bør. 31. Borgemestere oc raad udi alle kiøbsteder skulle dømme i alle confiscationsager uden forhal, vitløftig opsettelse eller udfluct oc som upartisk oc gifve beskrefvet, hvad som passerer, med mindre de self derfore ville stande til rette. 32. Toldere oc toldbetiente, om deris utroskab oc ulempe med collusion eller andet dislige, som kand actes at være os oc riget paa voris rettighed til skade oc præjudice, befindis, da skal de derfore efter sagsens beskaffenhed stand[e] til rette oc straffis, som ved bør. Toldbetienterne skal oc være tolderen udi alt, hvis til voris profit oc tieniste kand geraade, lydig. 33. Begierer nogen fra underdommere, hvor først dom er gangen, videre at appellere, staar det enhver frit for det at giøre enten lige til neste ofverdommere oc saa videre til herredage eller oc, om formenis der ved for lang ophold at foraarsagis, kand det os til kiende gifvis, da vi oc commissarier vilde forordne, som underdommers domme kand paakiende oc saa parterne at skillie. 34. Til alle toldseddeler oc andet tolden angaaende, som forseglis skal, skal bruges den seigel, som enhver toldsted blifver til forordnet. 35. Af hvis confisqverit oc til pris dømt vorder, skal borgemester oc raad udi kiøbstæderne, naar 1/4 for kronen, 1/4 for toldbetienter eller den, som det angifver, oc 1/4 for de fattige først fratagis, nyde for deris umage den øfrige 14 part. Saa vit det de fattiges anpart af fornefnde confiscation sig bedrage kand, forvaris oc brugis allene til lemmel[e]ste oc beskedigte bodsfolk, til hvilken ende det oc aarligen til admiralen paa Holmen imod rictig qvittiring skal fremskickis. 36. Toldforvalterne skal forordene saadanne told- oc accisebetiente, hvor fornøden giøris, som de selfver vilde svare til, om enten vi eller nogen ind eller udlendske befindis oc angifvis af dennem at være forurettet. 37. Hvis brefve, toldvesenet angaaende, ved postbudene frem oc tilbage sendis, skal ofver alt som voris egne fri passere. 38. Strand- eller vandriderne, hvor de holdis oc behof giøris, skal af lensmændene forordnis til oc af settis, naar deris ulempe eller uflittighed befindes, dog af toldforvalteren, som hid indtil, lønnis oc deris løn dennem hver half aar tilstilles lige saa vel toldbetienterne. Befinder oc toldforvalteren, tolderen eller andre toldbetiente fornefnde strandriders uflittighed eller utroskab, da gifve det lensmenden til kiende, som hannem derfore tilbørligen skal straffe oc sette til rette. 39. Paa hver 100 øxen, som landvers udgaar, er dennem, som øxen udfører, bevilliget en hest toldfri. 40. Vare, som indføris oc rictigen bevisis at være fortoldet efter toldordinantzen, de samme maa, naar de icke selgis kand, igien uden tolds videre erleggelse udføris, oc naar af samme vare blifver erlagt I pro cento, maa di af samme slags vare saa megen igien toldfri indføre eller strax samme told udi penge igien restaureris af de første vare, som fortollis. 41. De vare, som føris til ø[e]rne under Fyen liggendis, skal angifvis hos neste tolder oc siden, naar efterspørgis af øfrigheden eller tolderen, giøris rictighed af dennem, som varene udføre, hvor de er henkommen. VI. Belangende accisen. I-9 = Toldrulle 1651 14. maj 6. afsnit. De enkelke afvigelser ere meddelte til denne i aftrykket ovenfor s. 64–66. Hvorefter voris rigens hofmester sampt befalningsmændene oc alle dette vedkommende dennem vide at rette. Ville ocsaa hermed hafve alle oc en hver erindret, at de dennem oc herefter rette kand oc for skade tage vare.

196. 1655 8. septbr. (Hafniæ.) Åb. brev om stadfæstelse på den ved åb. brev 1640 4. jan. givne stadfæstelse på mandat 1545 16. mars (mandag næst efter midfaste söndag) om, at udførselen fra Jylland skal ske gennem Kolding og Ribe og intet andet steds. Jyske reg. 12, 400–1.

197. 1655 8. septbr. (Hafniæ.) Missive til Otte Krag [lensmand på Riberhus] om, da det er at befrygte, at den farlige pestilenske sygdom til Amsterdam ved trafikken fra Holland skal overføres til Nörrejylland, at anordne, at ingen klæder, klude, lumper eller andet sådant, hvorved sygdommen kan fænge, og som kommer fra Amsterdam, sælges i hans læn, men at det forbydes vedkommende skippere under deres skibes konfiskation at føre sådant til land. Jyske tegn. 13, 411.

198. 1655 18. septbr. (Hafniæ.) Instruks for Peter Holmer som inspektör for kongens fiskeri i Sælland, Skåne, Låland og Falster³. Sæll. reg. 23, 687–89. 1 Det er anset for unødvendigt her at indtage instruksens tekst.

199. 1655 26. septbr. (Hafniæ.) Åb. brev om, at det, eftersom vi for nogen tid siden have privilegeret Jonas Heidemark med alene her af riget at måtte udføre levende ål, ikke er vores mening, at indvånerne i Hollænderbyen på Amager derved skulle betages det privilegium, som er givet dem af vor kære her fader, at de må udføre deres ål, hvorfor de må nyde samme privilegier indtil videre efter deres indhold. Sæll. reg. 23, 692.

200. 1655 25. oktbr. (Hafniæ.) Missive til lænsmændene i Danmark om, da vore undersåtter beklage sig over den store dyring på læder, som krigen på andre steder og den udførsel, som sker her i riget, forårsager, at befale tolderne indtil videre at oppebære til kronens told foruden den, som skal gives til kommissarierne, af hver okse- eller kohud, som udføres, en rigsdaler. Sæll. tegn. 33, 409–10.

201. 1655 30. oktbr. (Hafniæ.) Åb. brev om, at de døde varer, der indføres i de købstæder, som have toldfrihed (Fredriksodde, Helsingborg, Landskrone, Kristiansstad og Kristianopel), ikke må udføres severts, uden at told erlægges på de steder, hvor varene forhandles. Sæll. reg. 23, 702–3. Eftersom vi komme udi forfaring, at den toldfrihed, som adskillige vore kiøbsteder forundt er i synderlighed med salt, vin och andre kramvares ud- och indførsel, til underslef imod vores intention och mening at misbruges, da er hermed vores vilie och mening icke anderledes, end at de døde vare, som en gang udi de privilegerede steder toldfri ere indførde, icke igien der fra siøverts anden steds til at forhandle maa henføres, med mindre end tolden deraf efter den udgangen toldrulle skal erlegges paa de steder, hvor det henført och forhandlet vorder.

202. 1655 4. novbr. (Hafniæ.) Missive til Otte Krag, lensmand på Riberhus, om, at Riber stifts provstemode årlig skal holdes en gang i Varde og en gang i Ribe. R: Jyske tegn. 13, 424. T: Trykt hos Terpager: Ripa Cimbrica, s. 575–76. Eftersom vi af eders angifvende erfarer den ubeleilig tid, paa hvilken provstemoedet aarligen hid indtil i vor kiøbstad Ribe er blefven holdet, saa och, at der udi stiftet ickun it provste moede hafver veret forordnet ¹, da 1 Reces 1643 1. 1. 27 påbyder allerede afholdelse af 2 provstemoder i Riber stift, og det blev denne bestemmelse og ikke den oven- M. VS.6 stående, som optoges i Danske lov. dog tvende aarligen for stiftens vitløftighed skyld høiligen giordes fornøden, da ere vi tilfrids, at tvende provstemoeder nu her efter aarligen maa holdes i bemelte Ribe stift, nemlig det første i bemelte Ribe onsdagen efter misericordias domini och det andet i vor kiøbstad Varde onsdagen efter Dionysii. Ti hafver i provsterne der i stiftet paa vore vegne at forstendige voris villie at vere, at de verer tiltenct bemelte provstemoeder aarligen, som forskrefvet staar, flitteligen at besøge, saa fremt de icke derfor ville til rette stande, om nogen brøst eller forsømmelse derpaa herefter findis.

203. 1655 4. novbr. (Hafniæ.) Frdg. om brylluper iblandt gejstlige og borgerstanden. R: Sæll. reg. 23, 705–7. T: Samtidigt tryk på 4 blade, sign. i-ij. Desuden trykt hos P. J. Morsing: »Forordninger 1643–56, sign. Ri-ij; hos Gøde: »Forordninger 1643–64« bl. Qq ij-iij og herefter hos Rørdam: Kirkelove 3, 385–89, samt hos Paus: Kgl. forordninger for Norge, s. 910–13 (her dateret: 7. novbr.). Eftersom den overflødig, skadelig och unødig bekostning, som iblant adelen paa brølluper, begrafvelser och i andre maader var brugeligt, for kort tid siden er ved vores udgangne forordning¹ til madelighed och tarvelighed blefven modererit och saadant icke mindre blandt geistlige och borgelige stand giordes fornøden och derfor af en del iblant dennom sielf fornuftig eftertengt och begiert, da paa det enhver mere efter sin stand, end ubetengt med andre til skadelig exempel, sig kunde hafve aarsag at forholde, hafve vi ved vores rigens raads betenkende och samtycke derom ladet giøre den anordning som følger: I. Skulde alle och enhver af geistlige eller verdslig stand, enten de ere i øfrigheds bestilling eller icke, saavelsom 1 Frdg. 1651 24. septbr. vores egne tienere, hvis formue er femb tusind rixdlr. i det ringeste och derefter kongens och byens tynge vil udstaae, maa lade biude til deres och deres børns brylupper førtiuge paer folk i det høieste af deres neste venner sampt deres børn och døttere, forgangsmend och kvinder, eller hvad andet nafn det hafve kand, dermed i beregnet och derforuden tolf eller fiorten unge karle. 2. Maa spise sex retter mad och icke mere, och det foruden nogen confect, skenke vin af kander och icke af glas. 3. Andre, vere sig af geistlige, verdslige eller vores egne tienere, som mindre formue hafver, maa indbede halfpart saa mange. 4. Brølluper maa intet giøres videre end om søndag, ingen maaltid eller collation til indbudne giester at anrettes om løfverdagen for brøllupet; icke heller om mandagen eller nogen anden dag. 5. Iagilder skulde gandske vere afskaffede och hvad som heldst, derhen kunde udtydes. 6. Til trolofvelse och festensøl icke fler at bedes end tolf eller fiorten par folk i det høieste och det icke uden en dag tracteris med sex retter mad foruden nogen confect. Hvo imod¹ nogle af fornefnte puncter befindes at giøre, gifve 100 rixdler.: tridie part til fattige, tredie part til borgemester och raad och tredie parten til fiscalen. 1 Sål. T; R: herimod. 7. Med brudgafve til brølluper baade for och siden, i hvad nafn det hafve kunde, och med festensgafve befales endnu alvorligen efter recessen¹ at forholdes, som nu icke hafde veret fornøden her at repetere, dersom øfrigheden hver paa sit sted hafde deres skyldighed efterkommit. Hvo herimod giør, vere forfalden ligesaa meget, 1 Reces 1643 2.8. 3. 17. som gafven er værd, en part til hvers øfrighed og en part til fiscalen och den tridie part til de fattige. 1 Sål. T; R tilf.: her eller byfougden i de andre kiøbsteder. 8. Brudene af geistlig och verdslige stand, i hvem de och ere, icke at smyckes med andet end guld och perler med it eniste smycke, mens tienistepiger paa deris hædersdag forundes en perlesnoer och en liden guldkiede, intet andet, ei heller nogen brudstoel. 9. Och paa det, at alt dette, som forskrefvit staaer, desto bedre kand observeris och holdes, skal en fiscal forordnes, som uden nogen persons anseelse flittig skal inqvirere om, hvis mandater och paabud der icke efterkommes, och det for enhvers øfrighed angifve och lade paakiende och for sin flid nyde tredie part af bøderne, den anden byens eller hvers øfrighed, den tredie de fattige. 10. Klockerne til hver kirke skal plictig vere at gifve til fiscalen [eller hans betiente]¹ hver løfverdag aften fortegnelse paa alle och hver 2 som nestfølgende søndag enten til fropredicken eller høimesse skulde vies; forsømmer hand det, miste sin bestilling. Om trolofvelse skal hver prest advare eller gifve ti rixdlr. til de fattige for hver gang, det icke sker. 1 Sål. T; R: her eller byfougden 2 T: enhver. i de andre kiøbsteder. II. Med brudestoel at belegge, handverks, embedsfolk, tienistepiger och beryctede bruders brølluper saa vel som, til hvad tid bruden bortledes, och med brudsengens udstaffering forholdes efter recessen ¹. 1 Reces 1643 2. 8. 3, 6–9, 12 og 14. 12. Med presternes brylluper paa landsbyerne forholdes efter recessen. Brølluperne maa intet vare lengere end en dag. Ingen brudgafve enten gifvis eller tages. Hvo herimod giør, hafve lige saa meget forbrut, som 1 Reces 1643 2. 8. 3. 4. gafven er værd, hvilket til en capital for fattige presteenker i det stift skal samles och uddeles. 13. Skulde provsterne hver i sit herrit plictig vere hermed indseende at hafve och det strax lensmanden at gifve til kiende, som plictig skal vere uden nogen ophold derpaa at tale lade. Superintendenten skal det och i visitatser och ellers gifvis til kiende, at de prester, som mere har lyst til at følge deres eget moed end til lydighed imod øfrigheden, kunde vorde kiendt och særdeles, naar skatter paabiudes, da anses med hielp til de fattige prester, efterdi de udi gierningen lader se, at de har mere end de sielf til nødtørft behøfver. 14. Och paa det ingen, som med tarvelighed [icke] er fornøiet, skulde giøre sig forhaabning ved supplication hos os nogen serdeles frihed at erlange til at vere mere end andre och saaledes med ond exempel giøre it skaar udi velmente forordning, da skal alle och enhver vere advaret, at ingen sig saadant understaar, med mindre den til de fattige fembhundrede rixdlr. vil hafve forbrut, och for hvis i saa maade forbrydes skal bemelte fiscal aarligen hver Philippi Jacobi giøre rictig regnskab paa vores renterie, saa vit den tredie part angaar, som til de fattige forordnet er, paa det at det tilbørligen dertil kand vorde forbrugt och anvendt efter den anordning, som vi derom giørendes vorder.

204. 1655 6. novbr. (Hafniæ.) Missive til lensmændene på Sælland om afskaffelse af gravel i pesttiden. Sæll. tegn. 33, 440. Eftersom vi hafver for got anset, det øl, som pae landsbyerne pleier at oplegges til begrafvelse, naer nogen af bønderne døer, udi denne svage tid at skulle afskafves, dermed sae vit mueligt at forhindre, dend smitsom siugdom ei sae meget kunde om sig gribe, da beder vi eder och ville, [at i] denne voris vilie och anordning alle och enhver udi eders len laeder gifve til kiende, hvorefter de sig skulle vide at forholde, och hvo, som herimod befindis at giøre och saeledis oplegger noget øl, skulle gifve til straf 10 rdl. som for anden ulovlig øllesael och de, som ere med at dricke, gifve hver 2 rdl., hvorimoed i hafver at laede forordne udi hvert sogen udi eders len, hvor saedan smitsom siugdom findis, dennem, som de døde kunde føre til grafven och begrafve.

205. 1655 10. novbr. (Hafniæ.) Frdg. om skovene i Fyn og Låland. Fynske reg. 6, 275–76. Samtidigt tryk på to blade. Desuden trykt hos P. J. Morsing: Forordninger 1643–56, sign. Riij, og Gøde: »Forordninger 1643–64«, sign. Rr. Eftersom den daglig erfarenhed udviser, at skoufvene i vore lande Fyn och Laaland saaledis formindskis, at det er at befrygte, at hverken til ildebrand eller bygning i frembtiden fornødenhed skal findis, med mindre i tide tenkis paa, hvorledis saadan mangel kunde forekommis, da hafver vi for got anset, end och efter en del vore kiere och troe undersatter af adel deris egen erindring, hermed at paabiude och befalle: 1. at alle och enhver, som nogen træ af eig eller bøei tillades at hugge paa cronens saavelsom adelens, skal pligtig vere trei af samme slags igien at sette och saa lenge enten med gierde eller i andre maader at frede och forvare, at det for kveg uskad kand frembvoxe. 2. Hvo herimod giør, bøde til herskabet 4 mark for hver træ, der vorder forsømmet.

206. 1655 19. novbr. (paa vort slot Kiøbenhafn). Frdg. om, at Henrik Tellemand herefter skal være rigens fiskal og påse overholdelsen af luksuslovgivningen. Sæll. reg. 23, 714–15. Samtidigt tryk på to blade. Desuden trykt hos P. J. Morsing: Forordninger 1643–56, sign. Riij og hos Gøde: »Forordninger 1643–56« sign. Rr j-ij. Eftersom erfarenhed gifver til kiende, at fast alle velmente anordninger om tarfvelighed i en och anden maader oc særdeles med brølluper, barseler och begrafvelser blant alle stender icke af øfrigheden, saaledes som det sig burde, er blefven observerit eller executerit, da efterdi saadan ofverflødighed dagligen mere och mere tiltager, saa at den ene med den anden sig dagligen sielf consumerer, da hafver vi med vores rigens raad for raadsomt eractet særdeles forordning om brylluper och begrafvelser at lade udgaae, oc paa det de desto bedre kand blifve executerit oc til vores undersaatters egen nytte och gafn observerit, hafver vi dertil forordnit Henrich Tillemand, vores provincial toldforvalter i vore lande Fyen, Laaland, Falster och Langeland, at vere vores fiscal, som udi enhver kiøbsted ofver alt vort rige Danmark efter dends leilighed skal forordne god inspection, saa at bemelte forordninger uden nogen persons anseelse, vild eller venskab med største flid och omhygelighed blifver efterkommit. Ti bede vi och biude alle vore kiære och troe undersaatter i forbemelte vort rige Danmark, af hvad stand de vere kand eller maa, at de forbemelte vores fiscal och hans betiente icke allene i sin bestillings forortning icke hindrer, medens och til vore mandaters observants at erholde, befordre och, dersom nogen sig fordrister bemelte fiscal eller hans betiente at forhindre eller forkleinere eller i deres bestillings forretning med ord eller gierninger at forulempe, stande os derfore tilbørligen til rette som vores velmente ordinantzes foractere. I særdelished befales vore lensmend sampt borgemester och raad dennom at handthefve och forsvare och ald muelig assistents at giøre, saa fremt i icke self derfore ville stande til rette. 207. 1655 22. novbr. (Hafniæ.) Instruks for Henrik Tellemand som toldforvalter over Fyn og Smålandene ¹. Fynske reg. 6, 277–81. 1 Det er anset for unødvendigt her at indtage instruksens tekst.

208. 1655 24. novbr. (Hafniæ.) Frdg. om præsteembedets stilling og om de tilfælde, da fremmed religions gudstjeneste må oves. R: Sæll. reg. 23, 715 17. T: Samtidigt tryk på to blade. A Trykt hos P. 7. Morsing: Forordninger 1643–56 sign. Sj-ij; hos Gøde: »Forordninger 1643–64« sign. Rrij-ij og herefter hos Rørdam: Kirkelove 3, 389–92; hos Paus: Kgl. forordninger for Norge, s.913–15, hvor datum angives som 24. novbr.; på tysk hos Pontoppidan: Annales ecclesiæ danica 4, 421–23. Eftersom vore kiære forfædre saavelsom vi stedse hafver derhen den fornemste omsorg och bekymring henvendt, at guds hellige och sande ord och dend derudi velgrundede rene gudstieniste som dend ypperste skat, verden af gud den allerhøieste er betroed, her udi disse riger kunde pur och uforfalsked til efterkommerne och posteriteten blifve erholdet och bevaret, och vi dog maa erfare, at den mester, som hvæden med klinten [formengede], vaager efter at undertrycke och ford[er]fve¹ och her sit beste forsøger sær med det hellige præsteembede och ministerium at bringe i foragt; sær ochsaa med hemmelige, skadelige samkvem och fremmed dristighed dennom, som icke bedre forstaae, efter handen fra vore kirker och den derudi vedtagen brugelig gudstieniste at forlede och forføre, da, efterdi det hellige presteembede af gud self med himlisk myndighed paa jorden er indstiftet, och de, det forrette och betiene, uden den store guds foract icke kunde forbigaaes och foragtes och hvis menniskelighed 1 Sål. T; R: fordrifve. hos personerne kunde findes, dend gud, som det kald mennisken betroed, icke var ubekiendt, 1. da ville vi hermed alle och enhver, særdelis alle ofver och underøfrighed alvorligen hafve befalet, at hver i sin sted tilhielper det hellige præsteembede och de, det betiene, at holde udi saadan agt och værdighed, som dend hellige gud sin egen ordnung och tieniste vil hafve ærit och holdet, och udi al ting giøre sig mere tanke om det hellige embedes høihed end menniskelig dyctighed och skickelighed, ansøendes ochsaa, at ingen verdslig regent eller regiment kand holdes for af dennom at anses och actes, som guds egen regierings tieniste och betiente forskyde eller foragte. 2. Herhos skal och alle de, det hellige presteembede betiene, alvorlig vere advared och paamindt, at de med deres lif och lefnet icke sielf deres embede vanære eller bringe i foragt, mens sig saaledes al tid forholder, som deres kalds verdighed udkrefver, hvormed och alle superintendenter skulde vere formanet at hafve saaledes tilbørlig indseende, at de forargelige i tide kand vorde kiendt och set til rette før, end menigheden tager aarsag baade prest och embede at foragte. 3. Disligeste skulde ochsaa alle ofver- och under- øfrighed[er] gifve alvorlig agt, at ingen særlig samkvem til nogen anden religions øfvelse blifver tilsted och holdet end dend, som hidindtil i vore kirker offentlig hafver veret øfvet och brugt; dog er herhos at agte, at naar det hendes, at ved vores hof nogen fremmed herres gesandt eller minister sig opholder eller residerer, som af anden religion end her i disse riger och lande er brugelig, da er dennom icke forment for sig, deres egen tienere och i deres husse deres religions exercitie och hvis tilhører at bruge, mens uden deres logement och husse eller for andre 1 Sål. T. end dend fremmed minister och hans egen tienere maa deres prester hverken predicke eller sacrament uddele eller nogen anden saadan gudstieniste sig understaae at forrette, meget mindre enten af prester eller andre tienere til vores religions foragt noget forargeligt foretages. Sker noget af sligt och det icke af den fremmede herris ministro blifver straffet och tilbørligen remedierit, da vide sig det self, om vi ved andre middel skulde foraarsages vores mandaters och anordningers lydighed och observantz, som andre potentater i deres lande i lige tilfalde giører, at erholde och bevare. 4. Hvorimod¹ forbydes ochsaa alvorligen alle, i hvo de och vere kunde, som icke ere nogen fremmed ministri egen betiente, at bruge dend frihed och i deres husse eller uden fore søge eller bruge nogen fremmed religions exercitie, om de endskøndt ere af samme religion, och allermest forbiudes de, som ere af vores egen religion, at de, af hvad prætext det vere kunde, icke skulde lade sig finde paa de steder, hvor och naar saadan fremmed religions øfvelser forrettes. Hvo [he]rimod befindes sig at forse, skal straffes derfore som de, vore mandater foragter och mutvilligen ville giøre til intet. 1 T: Hermed. 2 Sål. T. 5. Om denne vores anordning skulde vore befalningsmend icke forsømme, hvor nogen fremmed minister sig opholder, som anden religion bruger end den, her i riget holdes, paa beste maner at informere, at ingen med nogen uvidenskab sig skulde hafve aarsag at undskylde, och ellers skulde alle geistlige och verdslig øfverighed vere strengelig befalet herofver at holde, som de agte at forsvare.

209. 1655 29. novbr. (Hafniæ.) Missive til toldforvalterne om, at der herhos sendes dem nogle punkter, som skulle agt tages hos vor sidst udgangne toldrulle, og af dem fremskikkes til deres underhavende toldsteder. Sæll. tegn. 33, 442–43. 1 Toldrulle 1655 1. septor. (no. 195). -

210. 1655 18. decbr. (Hafniæ.) Åb. brev om, at borgemestre og råd i Århus, som have anholdt om fremdeles på tre års tid til deres havns reparation at måtte oppebære det samme, som hidtil på tre års tid har været bevilget dem af ind- og udgående varer, eftersom byen ingen midler selv skal have, i næstfølgende tre år af hver slet dalers værd, som af udlændinge til byen ind- eller udføres, må oppebære to hvide og af vore egne undersåtter og indlændinge en hvid, så vel som af hver læst, som i Århus ud- eller indgår, af fremmede fem skilling og af indlændinge tre skilling, dog færgerne, som folk overfører, undtagne, og eftersom vi erfare, at der ingen vejerhus eller toldbod skal være i Århus, skal en del af disse penge anvendes til opbyggelse af et vejerhus og toldbod. Men efterat dette vejerhus og toldbod er fuldfærdiget, skal den årlige rente af dette og resten af hin oppebørsel i de tre år anvendes til havnens nødvendige reparation. Jyske reg. 12, 425–26.

211. 1655 22. decbr. (Hafniæ.) Åb. brev om, at Hals skal være et almindeligt toldsted for Limfjorden. Jyske reg. 12, 427. Eftersom vi hafver for godt anset, Hals til et almindeligt toldsted at forordne, hvor ald vor och cronens saavelsom commissarie tolden skal erleggis af alt det, som der paa Limfiorden ud- och indskibet och handlet vorder, daa ville vi til alles efterretning befalet och paabuddet hafve, at alle voris undersaatter saavelsom alle andre fremmede, som her efter bemelte Limfiord passerendis vorder, at de, ligesom manerligt er efter toldordinantsen 1, der angifve, fortolde och sig i alle maade forholde skulle, hvorimod de paa de andre steder paa Limfiorden liggendis for videre tolds erleggelse skal være forskaanet. 1 Toldrulle 1655 1. septbr. V. afsnit.

212. 1655 24. decbr. (Hafniæ.) Instruks for Mikkel Langemarch som toldforvalter over Sælland og Jylland¹. Sæll. reg. 23, 725. Fynske reg. 6, 281. 1 Instruksen var ligelydende med den for Henrik Tellemand, se no. 207.

213. 1655 29. decbr. (Hafniæ.) Instruks for Henrik Tellemand som fiskal i Danmark. Sæll. reg. 23, 724–25. Instruction, hvorefter Henrik Tellemand, provincialtoldforvalter ofver vore lande Fyen och Smaalandene och fiscal udi vort rige Danmark, sig udi bemelte hans fiscals embede hafver at rette och forholde. 1. Skal hand vere os, vore riger och lande huld och troe, dessen gafn och beste af yderste formue vide och ramme, skade och forderf derimod hindre och afverge. 2. Skal hand udi alle kiøbsteder udi bemelte vort rige Danmark saavelsom anden steds efter de derom udgangne forordninger lade hafve tilbørlig indseende at samme forordninger, som om brylluper och begrafvelser enten allerede udgangen er eller herefter udgaaendes vorder, til vore undersatters egen nytte och gafn uden nogen persons anseelse, vild eller venskab med største flid och omhyggelighed vorder efterkommet. 3. Hvis bøder, som for samme forordningers ofvertredelse falde kand, ere vi tilfreds paa efterfølgende manere at maa skiftes, nemlig til os och cronen 30 af hundrede, hvilke hand for samme sin bestilling och umage sielf maa nyde och beholde, och til hans underhafvende och betiente efter enhver steds leilighed 40 af hundrede; til dommerne, som dommen afsiger, 10 af hver hundrede, och til de fattige 20 af hundrede, hvorfor os aarligen paa vores renteri skal giøres ser rede och regnskab, och til den ende hafver bemelte vores fiscal en rigtig fortegnelse hver nyt aars aften til vores renterie at fremskicke, hvormange penge aarit igiennom i saa maade til de fattige, som forskrefvit staar, forbrut vorder, och paa hvad steder, saa och til hvem de lefverit er, paa det, at derfor kand giøres tilbørlig rictighed, saa at samme penge til dend destinerte brug vorder anvendt.

214. 1655 29. decbr. (Hafniæ.) Åb. brev om, at Ålborg by må handle på alle havne ved Limfjorden mod at bygge defensionsskibe. Jyske reg. 12, 428. Eftersom vi er kommen udi forfaring, hvorledis at vor kiøbsted Aalborg icke en ringe del udi handelen och trafiqven derved skulle kunde tiltage, dersom det dennem paa deris ansøgning maatte forundis alle hafnene paa Limbfiorden at besegle och der at lade och losne och de der imod sig erbødet hafver orlofskibe at bygge, som udi krigstid til rigets tieniste capabel kunde være at bruge, daa hafve vi for got anset, indtil vi anderledis tilsigendis vorder, borgerne och indvonerne udi vor kiøbsted Aalborg at bevilge och tillade . . . alle hafnerne paa Limfiorden at besegle och der at handle och trafiqvere; dog skulle de derimod tiltenkt være saadanne skibe at lade bygge, som udi krigstid kunde være tienlig til rigens tieniste at brugis, hvorimod de andre kiøbsteder, paa Limfiorden liggendis, den samme frihed paa deris hafn for Aalborg at skulle nyde och bruge, som dennem paa deris hafne her med er bevilget och tillat.

215. 1656 29. jan. (Hafniæ.) Missive til her Mogens Kås, lensmand på Nyborg, om ordning af smakkefarten fra Nyborg. R: Fynske tegn. 7, 226. Efter eders forslag och smakmendenes supplication i vor kiøbsted Nyeborig er vi tilfreds, at den anordning maa giøris, at de mænd, som daglige smacker til ofverfarten holder, tilholdes, at den ene efter anden, ligesom de indkommer, igien skal udsegle med fragt eller fri reise i hvad, som forefalder, de veifarende uden ophold, saa at den, som sidst indkomb, skulle blifve beliggende, indtil de andre, som for hannem tilforn indkommen var, med fragt eller fri reise først var udløben efter, som de først for hver andre var indkommen, dog skal forskrefne smackemænd derimoed tilforpligt vere alle smackerne ved goed magt med folk och redskab at holde, saa at de al tid uden forhindring och ophold kunde segle, eller de udygtige smacker strax at afskaffe, paa det ingen ofver smackens udygtighed sig med rette skulle kunde hafve at beklage. Men dersom nogen ankommer, som heller vil fare med den ene smacke end med den anden, da skal dog den, som tilfalder at segle, nyde den halfve fragt, eftersom hand udsegler før, end det hannem ordentlig tilfalder.

1 R tilf.: først.

216. 1656 29. jan. (Hafniæ.) Frdg. om doktorernes og professorernes session. Sæll. reg. 23, 741–42. Trykt hos Engelstoft: Universitets annaler 1810 1, 198–99. Eftersom dend daglig erfarenhed udviser, at en part af dend studerende ungdom nu mere end i gamle tider før, end de nogle officia her bekommer eller betiener, paa fremmede steder tager gradum doctoratus och siden, naar de hiembkommer, formedelst udi fundatione academiæ derom intet serdeles er meldet, imod dend brug, som paa mange gamle academier holdes, prætenderer session och gang ofver de professores, som her ere in officio och icke doctoratus titulum antager, da efterdi det udi sig self er billigt, at de, som ere her in academia magistratus och in publico officio, bør at confereris dend respect, som deres embede medfører, frem for andre, som icke ere udi nogen enten aulico eller academico officio, det och udi andre fornemme gamble academiis saaledes er brugeligt, da ville vi hermed herefter saaledes hafve holden, at ingen, som uden riget doctorerer och icke her er in aulico eller academico officio, skal hafve session eller gang efter professores, som icke titulum doctoris antager, dog ere vi tilfreds, at de doctores, som nu befindes legitime graduerit at vere sampt nuverendes professores philosophi, men hafver deres gang iblant hver andre secundum senium officii vel tituli, saaledes at hvilken af dem forbefindes doctores at vere før, end en professor philosophus sin bestilling hafver antaget, da at gaae for samme professore och vice versa professores ofver samme doctore, om de befindes deres bestilling at hafve antaget før, end hand er graduerit, och det icke at forstaaes om andre end de graduerit ere och icke om de, efter denne dag graden antager.

217. 1656 29. febr. (Hafniæ.) Missive til bisperne i Danmark om, at den studerende ungdom bör blive i skolerne, indtil de kan bekomme kost på akademiet. Sæll. tegn. 33, 502. Original udfærdigelse i Fyns bispearkiv. Trykt hos Engelstoft: Universitets annaler 1809 1, 204–5; Rørdam: Kirkelove 3, 392–93. Eftersom vi erfarer, hvorledis dend studerende ungdom her udi Kiøbenhafns universitet udi saa stoer antael skal vere, at de, som sig frae skoelerne vilde begifve, icke udi langsommelig tid fri kost kand hafve at formoede, dae beder vi eder och ville, at i ligesom anno 16491 skede alle rectoribus scholarum udi eders stift sae vel som disciplerne och disciplernis forældre saedant forstendiger och derfor agtes raedeligt, at de sig udi skoelerne forholde, indtil leiligheden kand gifves, at de til frie kost uden for megen lang ophold kand blifve befordret, paa det de icke skulle blifve foraarsagede, naer de kommer til academiet, sig derfrae igien at begifve for mangel pae underholdning och udi sae mader glemmer, hvis de tilforn hafver lærd udi skollen. Missive 1649 13. april (no. 396).

218. 1656 18. april. (Hafniæ.) Åb. brev om privilegier for Ronnebys borgere, som ville flytte til Kristianopel¹. Skånske reg. 6, 407–8. Eftersom vi hafver for nødig erachtet til Christianopels festnings conservation at lade handle med de udi Rundebye boendis borgere och kiøbmend, som nogen handel til søes bruger, hvorledis de i fredstid maatte blifve der boesiddendis, och samme steds bruge deris søehandel och i ufredstid vere forpligt udi Christianopel at indfløtte, da hafver vi derom giort efterfølgende anordning: I. at for det første Rundebye borgere skulle udi fredstid vere tilladt at bruge deris handel och næring til søes, saa mange som strax giøre deris borgerlig ed udi Christianopel, och sig strax derefter retter, at de der samme steds bygger nødtørftige huse, och sig ydermere 1 Jfr. brev af samme dag (no. 219) om Sølvidsborg. forpligter med deris formue udi feide tid at flytte udi festningen, naar de af lensmanden udi bemelte Christianopel derom anmodis och da udstaae byens tynge lige med andre borgere der samme steds och desmidlertid, saa lenge de i Rønnebye boer, och saa under samme byes øfrighed och ret forblifve, udi ald den handel och trafiq, som Rønneby borgere udi Christianopel bruger; naar de deris ed aflagt hafver, skulde de och nyde de samme muniteter och friheder, som Christianopels borgere ere med benaadede.

2. For det andet skal och lensmanden til Christianopel befalis med bøndernis hielp af lenet at lade gaderne stenpicke, hvor der fattis, saa vel som udvise en hver plads til hus at opsette; derforuden forskaffe hver kiøbmand fra til 6000 mursten, 2000 lechter efter husis storlighed, hvortil saa mange penge af landkisten skulde tagis, som samme sten kunde med betalis. 3. For det tredie: alle de, som udi Rundebye skulde tilstedis nogen handel til søes, skulde efter deris aflagde ed i Christianopel tage derpaa af lensmanden bevis for at holde sig den frihed tilmed och, naar de deris forpligt med huse der at opbygge icke efterkommer, da lensmanden udi Sølfvidsborg det at gifvis til kiende, at hand dem saadan handel forbiuder och tiltaler, at de deris forpligt icke efterkommer. 4. For det fierde: alle de, som handel bruge och icke i festningen at indfløtte sig ville forplichte, skulde icke tilstedis heller i Rundebye borgere at vere. 5. For det femte: de, af Rundebye befalles med deris formufve udi bemelte Christianopels festning at indflytte, skulde icke formenis, at de joe maatte hafve en tiener i deris gaarde, som kunde se til deris hus och afl och saadant andet, som icke vel flyttis kunde. Hvorefter borgerne i Rundebye hafver sig endelig at rette och forholde. Skal och lensmanden i Christianopel och Sølfvidsborg, som nu er eller herefter kommendis vorder, vere befalet herofver alvorlig at holde, som de agter at forsvare.

219. 1656 18. april. (Hafniæ.) Åb. brev om privilegier for Selvidsborgs borgere, som ville flytte til Kristiansstad ¹. R: Skånske reg. 6, 408–9. Eftersom vi hafver for nødig erachtet til Christianstads festnings conservation at lade handle med de udi Søllidsborg boendis borgere och kiøbmend, som nogen handel til søes bruger, hvorledis de udi fredstid maatte blifve der boesiddendis och samme steds bruge deris søehandel och i ufredstid vere forpligt i Christianstad at indflytte, da hafver vi derom giort denne anordning, som følger.

1. For det første at Sølfvidsborges borgere skulde tilladis deris fri næring och handel til søes udi fredstid med saa skel, at de, som samme handel udi fredstid nyde ville, strax giører deris æd som borgere udi Christianstad, der strax bygge eller skaffe sig hus inden sex uger eller, som lensmanden kunde med dennem om forenis, och siden i krigstid, naar de af lensmanden derom anmoedis, da med deris formufve udi festningen at indflytte och da ud staa byens tynge lige med andre borgere der samme steds, dog saa lenge de ere udi Sølfvidsborg boendis, vere der samme steds ret undergifven och svare til Bleginds landsting som tilforne.

2. For det andet: alle de, som udi Sølfvidsborg skulde tilstedis nogen handel til søes, skulde efter deris aflagde æd i Christianstad tage bevis af lensmanden der samme steds derpaa for at holde sig den frihed, til med och, 1 Jfr. brev af samme dag (no. 218) om Ronneby. naar de deris forplicht med huse der at opbygge icke efterkommer, da lensmanden i Sølfvidsborg det at gifvis til kiende, at hand dennem saadan handel forbiuder och tiltaler, for de deris forplicht icke efterkommer. 3. For det tredie: alle, som handel bruger och icke i festningen at indfløtte sig ville forplichte, skulde icke tilstedis eller i Sølfvidsborg borgere at vere. 4. For det fierde: de, som af Sølfvidsborg befallis med deris formue udi Christianstads festning at indflytte, skulde icke formenis, at de jo maatte hafve en tiener i deris gaarde, som kunde se til huse och afl och saadant andet mere, som icke vel flyttis kunde. Hvorefter borgerne i Sølfvidsborg skulde hafve sig endelig at rette och forholde. Skal det och vere voris lensmænd i Christianstad och Sølfvidsborg [befalet] alvorligen at holde [herofver], som di agter at forsvare.

220. 1656 26. april. (Hafniæ.) Frdg. om begravelser blandt gejstlig og borgerlig stand. R: Sæll. reg. 23, 783–86. T: Samtidigt tryk med kongens segl på fire blade, sign. Tj-iiij, med påtegning om læsning på konsistorium i Sorø og Sorø birketing. Desuden trykt hos P. J. Morsing: Forordninger 1643–56« sign. Tj-iiij; hos Gøde: Forordninger 1643–6 sign. Rr iii-Ss iij og herefter hos Rørdam: Kirkelove 3, 393–97. Eftersom disverre icke mindre ofverflødighed, pragt och unødig bekostning iblant geistlig och borgelig stand i sorg och med begrafvelse begaaes end udi glæde och naar brølluper giøres, saa adskillig af deres middel det self fornuftig eftertenker och en billig anordning derudi begierer, da hafve vi med vores Danmarkes¹ riges raads raad och samtycke saaledes derom forordnet som efterfølger:

1 T forbig.: Danmarkes. 2 T: betenkende. I. Naar nogen udi kiøbstederne ved døden afgaar, skal til ingen anden om dend afgangens død bud skickes end til de neste slegt, svogerskab och naaboer. 2. Skal den døde kledes uden ald¹ silketøig och bebremmelse, dog maa de fornemste tillades en atlaskes eller silkepude under hofvedet och en atlaskes hue paa hofvedet. 1 T forbig.: ald. 3. Til liget at klæde maa ei bedes uden af neste slegt, svogerskab, naboer eller venner otte eller ti personer i det meste; icke heller andre eller flere, naar liget ligges i kisten. 4. Maa ei drages uden med hiemgiort læridt eller dreiel. 5. Tillades och ei paa kisten¹ messing eller andet beslag uden i stædet for den dødes nafn tre bogstafver sampt aarstalene slette och maadelige. Handgrebene med deres smaae slette plader enten fortinnede eller sorte dog upolerede at være. Vil nogen af de fornemste geistlige och verdslig øfrighedspersoner hafve deris kister med perpetuan, cronrask eller bai ofverdragen, det dennom at vere tilsted dog uden bebremmelse af snorer eller frentzer 2. 1 T: ligkisten. 2 T: frantzer. 6. Skal ei til andre giøres sørgekleder end til hosbunden eller hustruen och børnene; maa ei heller til umyndige faderløse och moderløse børn bevilges klæde høire end alen til trei rixdlr. och ei høiere udi formyndernes regnskaber got giøres. 7. Tilstedes ei vaagestue at holdes och icke flere end trende personer hver nat liget at bevaage; ei heller noget maaltid til fremmede at giøres enten for eller efter, at liget til leiestedet henfult er. 8. De fornemstis lig ei lengere at staae ubegrafne end til siette dagen; de andres til tredie eller fierde dag i det lengste. Mens udi smitsom sygers tid at rette sig efter vores forordning anno 1654¹ derom udgangen. 1. Frdg. 1654 27. maj (no. 143). 9. Maa bedemanden ei mere end 10 rdlr. och bedekonen to slette dlr. efter de fornemste lig gifvis; for andres lig skal gifvis ikun en rixdlr. eller mindre efter vilkaar. 10. Til at sørge med lange kapper efter de fornemste lig maae ei flere bedes end ti eller tolf par; ellers til i hussit at indgaae at bedes efter hussits vilkord saa mange dennom got siunes, som bede lade, undertagende smitsom siugers tider. Men naar bemelte ti eller tolf sørgepar gangne ere, da strax uden videre paren och opregning hver geistlig och verdslig efter stands vilkaard och condition at følge. Efter ringere lig ickun sex par at sørge. Kvindfolk med sørgekaaber paa hofvedet efter de fornemste lig 8 eller 10 par; efter ringere lig femb eller sex par at følge. 11. Til at brede paa fornemme ligkister maa bedes sex kvinder; til ringere lig och paa børns kister at brede ikun fire. 12. Til liget at bere saa mange bedes, som fornøden ere efter ligets storlighed och veiens lengde; men dennom maa hverken gifvis mad, dricke eller penge for saadan deres umage uden alleniste at de maadeligen skienkes før, end liget udbæres. 13. Geistlige och verdslige øfrighedspersoner sampt de fornemste af vores betiente och fornemste kiøbmend maa hafve dend hele skole med kapper paa for deres lig, om det begieres, och lade efter eget tycke siunges enten latin eller danske. Alle de andre skal lade sig nøie med dend gemene skole enten hel eller half eller saa mange lexier, enhver er begierendes, mens tilstedes ei skolebørnene paa gaaden at skienkes. 14. For de fornemste lig maa ringes en time i de lengste; for gemene lig en half time uden saa er, at de uden sognet och langt fra kirken ere at bæres, da for dem at ringe trei qvartier. Sker herimod, da klockeren efter forrige ordinants at gifve trei rixdlr.; de to skal af kirkevergerne til den kirke, hand klocker er hos, annammis och giøres kirken regnskab for; men den tredie skal gifvis den, som saadant kirkevergeren til kiende gifver. 15. Prediken ofver de fornemste lig med testamentes oplæsning och andet tillades ei lengere at vare end en time, hvorfor klockeren skal advare presten imod, at timen er forløben. Ofver andre skal ligprediken giøres kortere. 16. Och eftersom paa landsbyerne iblant præster i lige maade stor exces med begrafvilse begaaes med ligkisters beslaug med messing eller tin, store plader til grafskrift, hengseler eller handgrebene, polerede eller fortinnet, liget at sette i choer eller for prædickestolen ofver jorden med lius, mens prædicken varer; tales ofver grafven som ofver adelig lig, spises til mange setter¹ mad med stor drik, saa skal alt dette hermed vere afskaffed, ingen spisning efter begrafvelsen til giesterne at giøres, mens presterne hver hiemb, naar begrafvelsen er ofverstanden, til sit igien [sig] at forføie. Hvo sig imod noget af dette fornefnte forser, bøde for hver forseelse i kiøbstederne 24 rixdlr., hvoraf den ene tredie part byens øfrighed skal nyde, dend anden de fattige och den tredie part fiscalen. Paa landsbyerne bødes for hver forseelse lige saa meget, hvoraf den ene tredie part anvendes til fattige presteenker, den anden [til] fattige i sogne[t] och den tredie til fiscalen, hvorimod hand skal plictig vere med al ting at hafve tilbørlig indseende, och skulde øfrigheden i kiøbstederne saavel som paa landsbyerne vere fiscalen eller hans fuldmectige behielpelig at ofver saadan anordning tilbørlig holdes och serdeles provsterne paa landsbyerne hafve 1 Sål. og T. self indseende och tilhielpe saadan inspection at befordre, saa fremt den ene saavel som den anden, som hermed befindes at se igiennom fingre, icke vil tilbørlig straffis.

221. 1656 17. maj. (Hafniæ.) Frdg. om forbud mod deposition blandt bogtrykkersvende¹. R: Sæll. reg. 23, 802–3. Eftersom vi kommer udi forfaring, at en part bogtryckersvenne her udi byen sig adskillige privilegier och friheder skal ville tilholde fremt for andre bogtryckersvenne baade danske, hollandske och af andre nationer uanset, de kand vere ligesaa gode udi deres handtverk som de ere, ti ville vi, at alle forskrefne bogtryckersvenne, hvad heller de ere danske, tydske, Hollender eller af andre nationer, herefter skal nyde lige privilegier och friheder uden nogen deposition eller andet sligt egensindige paafund, naar de ere lige gode udi deres handverker, saafremt at de, som herimod modvilligen befindes at giøre enten imod mesteren eller svenne, icke derfore tilbørligen ville straffes och andre til exempel til rette settes, eftersom vi icke ere saadanne self paafundene inventioner udi vore riger och lande gestendige, som icke af os bevilgede ere. 1 IR står tilskrevet: af Peder Jensen Morsing forhvervet, dog ei trygt.

222. 1656 30. maj. (Hafniæ.) Frdg. om, at undersåtterne i Danmark og Norge, som sejle gennem Øresund, skulle sætte deres skibe for Kronborg, erlægge fyrpenge og göre rede for tolderne for deres forhold. Sæll. reg. 23, 807–8. Eftersom vi kommer udi forfaring, hvorledes nu om stunder meget skal tage ofverhand, at vore och cronens undersatter udi vore riger Danmark och Norge, som deres handtering och seilation igiennom Øresund bruger, der ganske uanmeldet frem och tilbage ja end och paa fremmede steder skal passere och hverken setter eller och i ringiste maader paa vores toldboed der samme steds sig angifver, hvorudofver vi och cronen udi hvis fyerpenge, de pligtig ere at udgifve, skade lider, end och mueligt med saadanne vare och gods under skin at vere indlendiske och vores toldrettighed kunde vere til forkrenkelse at kunde igiennom passere, daa paa det saadant ved tilbørlig middel kand vorde forekommit vore undersatter och [saa], som vi formedelst denne vores forordning icke noget udi det ringiste ville hafve betaget eller derogerit af deres frihed, kunde hermed gaae ald mistanke forbi, hafve vi paabudet och forordnit. I. at alle vore undersatter udi vore riger Danmark och Norge, i hvo de heldst ere eller vere kunde aldeles ingen undtagen, som efter denne dag med deres skibe och skuder Øresund igiennom løbe, skal for vort slot Croneborg sette och deres skib och gods for vores toldere der samme steds de, som nu ere eller herefter kommendes vorder, angifve och sedvanlig fyrpenge erlegge, saa och for dennom nøiactig certificere, hvis de hafver med at fare, och om det toldfri skal passere, och dersom de hafver fremmit gods med at fare, at det da blifver fortoldet, som det sig bør, och icke nogen at clarere med mindre de deres pas der fra vores toldboede fremvisser. 2. Saa fremt sig nogen herimod understaaer at løbe igiennom fornefnte vore och cronens strøm Øresund och sit gods ei anmelder, eftersom forskrefvet staar, hand da icke derfore vil straffes som den, der giør imod vores udgangen bref och mandat. Dog skal herunder icke forstaaes smaae vedskuder eller baade, mens skibe och skuder, som med kiøbmands gods beladne ere at vedkomme. 223. 1656 30. maj. (Hafniæ.) Frdg. om at undersåtterne i Danmark og Norge, som sejle gennem Bæltet, skulle angive sig for tolderne i Nyborg. Sæll. reg. 23, 808–9. Eftersom vi komme udi forfaring, hvorledes vore och cronens undersatter och indbyggere her udi vore riger Danmark och Norge, som bruger deres handtering och seiglation igiennom Beltet, dennom under tiden skulde lade forløste med fremmede gods toldfri och uansagt at passere der igiennom strømmen under it skin, at det er indlendiske gods, de hafver med at fare, som icke bør nogen told udaf at gifvis, hvorudofver vor och cronens told och rettighed tit och ofte blifver forkrenket, da paa det saadan ulovlig bedrift ved billig middel kand blifve forekommit vore undersatter ochsaa, som vi formedelst denne vores forordning icke noget i det ringeste ville hafve betaget eller derogerit af deres frihed, kunde hermed gaae ald mistanke forbi, 1. ville vi hermed strengeligen och alvorligen hafve forbudet alle baade indlendiske och udlendiske, i hvo som heldst de ere eller vere kunde, aldeles ingen undertagen efter denne dag med deres skibe och skuder at løbe igiennom Belt, med mindre de tilforne samme deres skib och gods for vores toldere udi vores kiøbsted Nyborg den, som nu er heller herefter kommendes vorder, angifver och nøiagtig certificerer, det at vere deres eget gods, som toldfri skal passere. Dersom de och hafver fremmed gods med at fare, at det da blifver fortoldet, som det sig bør. 2. Saa fremt sig [nogen] herimod understaaer at løbe igiennom forskrefne vor och cronens strøm Belt och icke anmelder sit gods efter, som forskrefvet staar, hand da icke derfore vil straffes som den, der giør imod vores udgangen bref och mandat. 224. 1656 1. juni. (Hafniæ.) Frdg. om privilegier for dem, som ville indføre ny håndværk her i riget. Sæll. reg. 23, 610. Brevet er indført under 1655. Eftersom vi eracte til adskillig manefacturs forbedring her udi riget tienlig at vere, at de, som sig nogen ny handverker her i riget i kiøbstederne at indføre ville paatage, med nogen friheder och privilegier blifver benaadet, da hafver vi med voris riges raads betenkende och samtycke for got anset at forordne..., at alle de sig i nogen kiøbsted her i riget nedsetter och nogen saadan handverk bruge vil, som der ei tilforne brugeligt hafver verit, skulde deris lifstid der vere fri och forskaanede for ald kongens och byens tynge saa lenge, de icke anden handel drifve, mens sig af deris handverk nærer.

225. 1656 2. juni. (Hafniæ.) Åb. brev om, at der herefter må holdes hestemarked i Vordingborg om mandagen og tirsdagen hver uge i fasten samt et årligt marked på st. Francisci dag den 4. oktober. Sæll. reg. 24, 92.

226. 1656 8. juni. (Hafniæ.) Instruktion for admiralen og viceadmiralen på Hotmen. Sæll. reg. 23, 811–12. 1. Vores admiral och viceadmiral paa Holmen skal indtil paa videre anordning hafve general inspection paa Bremerholmb och vores och kronens beste af yderste magt och formue søge och fordre, och dersom de derudinden nogen mangel, bryst eller forsømmelse hos nogen af Holmens betiente eller des anhørige eragter eller be. finder, da os saadant at til kiende gifve, at derpaa kand raades boed och nødvendig forordning derimod giøres. 2. Frembdeles skal de hafve flittig indseende, at de inventaribøger udi tilbørlig rictighed al tid holdes, som paa vores skibe och des tilhørige redskab forfattede ere, saa at udi dennom al tid ufeilbarligen blifver antegnede, hvis paa vore skibe levered vorder och derfra igien kommer, och skal saadanne bøger holdes in triplo, hvoraf bemeldte admiral och viceadmiral den ene skal hafve och en hver skibscapitain eller skipper dend anden, mens dend tridie skal udi munsterskrifverstuen forblifve admiralitetet och des assessoribus til efterretning. 3. Med munstringen ofver ald vores skibsfolk skal de och hafve tilbørlig indseende och hver uge en gang i det ringeste det self giøre, hvorefter skal holdes rictig munsterbøger paa det mand daglig kand vide dend visse tal paa vores skibsfolk och hvor de monne vere, saa at hver maanet en gang derofver kand holdes general munstring och ellers sig udi al ting, vagten och andet vedkommende, rette och forholde efter dend instrux, som dennom derom allerede gifven er eller herefter af os gifven vorder.

227. 1656 8. juni. (Hafniæ.) Frdg. om fordelingen af opsynet på Bremerholm. Sæll. reg. 23, 810–11. Eftersom vi erfarer stor besverlighed at forefalde for admiralen och viceadmiral paa Holmen med al ting der at hafve tilbørlig indseende, da ville vi det saaledes herefter indtil paa videre anordning dermed hafve forholdet som efterfølger. I. At Holmens admiral och viceadmiral skal hafve general inspection med ald hvis, som bemeldte Holm vedkommer, i synderlighed at skibens inventarier holdes i god rictighed; item at hvis vare, som paa Holmen lefveres, døgtig ere, saa och rictigen, som det sig bør, vorder maalet och veiet ¹. 2. Skal vores capitain David de Nel hafve indseende med spisningen och hvis deraf kand [dependere], saa och med bødickerarbeide, seil- och compasmager. 3. Capitain Heldt skal tage vare paa skibsbiugningen, vere sig gamel eller nye, saa och smidien, saavit søstatten vedkommer. 4. Skal capitain Cornelius Krusse tage vare paa reberbanen och skibens udtakling och hvis enhver, saaledes [som] a parte forskrefvet staar, forrettendes vorder; dertil hafver hand och serdeles at svare och paa de materialier och vare sin sedel udgifve, som dertil behøfvis at forbruges, dog at slige sedeler hver ugge udi admiralitetet siden blifver indbragt och deraf det hele collegio samptlig igiennom set och efter des befunden rictighed approbered materialskrifver[en] kunde tilstilles hos sine regnskaber at henlegge. 1 Se instruks s. d. no. 226. Se instruks s. d. no. 229. 3 Se instruks s. d. no. 228. 4 Se instruks s. d. no. 230.

228. 1656 8. jun. (Hafniæ.) Instruks for kaptein og assessor i admiralitetskollegiet Nicolaus Heldi om skibsbygningen på Holmen¹. Sæll. reg. 23, 812–14. 1 Det er anset for unødvendigt her at indtage instruksens tekst.

229. 1656 8. juni. (Hafniæ.) Instruks for skibskaptejn og assessor i admiralitetskollegiet David de Neel om udspisningen på Holmen¹. Sæll. reg. 23, 814–17. 1 Det er anset for unødvendigt her at indtage instruksens tekst. 230. 1656 8. juni. (Hafniæ.) Instruks for skibskaptejn og assessor i admiralitetskollegiet Kornelius Kruses inspektion med vores reberbane og skibes udtakling på Holmen¹. Sæll. reg. 23, 817–18. 1 Det er anset for unødvendigt her at indtage instruksens tekst.

231. 1656 10. juni. (Hafniæ.) Frdg. om orden på Københavns fæstnings volde. R: Sæll. reg. 23, 819–21. S: Skånske reg. 6, 432–34 2: frdg. 1656 8. novbr. om orden på voldene i skånske fæstninger. Trykt efter Rhos O. Nielsen: Københavns diplomatarium 3, 459–60. Eftersom Kiøbenhafns volde med stor bekostning ere komne udi dend defention och skik, at de uden skade och ruin icke kunde entbære dend fornøden omhue, opsigt och ordre, som alle befestede stæder uomgengelig behøfve, da ville vi herpaa hafve giort efterskrefne anordning: 1. Befalis hermed alvorligen, at saa fremt vagten eller nogen anden befinder svin eller gieder at løbe paa volden, da skulle de vere pris, halfparten til dennem, som dem opfanger, och den anden halfve part til siugehuset¹. 1 S: siugehuse. 2. Heste, øxen, kiør eller andet saadant fænid, som findes løs at gaae uden hyrde inden byens volde eller de forordnede forestæder, som er inden nye Vartov och tranchementet, som gaar langs stranden til castelit; item hvis, som ligger inden sorte dam, den fortification om ladegaarden och inden st. Jørgens søe, saa vel som tranchementet derfra och ned til stranden uden Vesterport', det skal første och anden gang løses, stycket for sex mark danske, halfparten til dend, det optager, och halfparten til siugehuset, och derforuden billig foderpenge for dend 1 S forbig.: eller de forordnede S: siugehuse. ... Vesterport. tid, det er underholden¹; befindes det tredie gang, skal det vere tillige dele forbrut til siugehuset och den eller de, saadant fæ opfanget hafver; for faar och smaa fænid betalis tredieparten saa meget udi penge och den tredie gang forholdes, som forbemelt er om andet fæe. 1 S: indholden. 2 S: siugehuse. 3. Befindes af forbemelte fæe paa forberørte steder at løbe, som er ubendigt eller vildt, at det icke kand drifves, maa det skiudes eller fanges paa hvad maade, mand best kand, och dermed forholdes som forbemelt er. 4. Efterdi det ochsaa sker, at fæe indtagis, som ingen kommer och spørger efter udi langsommelig tid, enten fordi det er staalen, mankt¹ eller siug eller ochsaa, at de 2 ingen hyrde eller act derpaa hafver, da naar dend, som det optager, kand bevise, at hand trei ugger hafver haft det och ingen eiermand 3 kommen [er], som det vilde løse, da er det dermed forbrut, ligervis det fæe, trei gange er optagen. 1 Sål. og S; O. Nielsen trykker urigtig: wanch. 2 S: der. 3 S: eierdom. 5. Hermed er icke forment inden forskrefne stæder enhver, som ret adkomst hafver, paa sin egen indhegnede eiendom at skaffe med sit, naar det er anden uden skade. 6. Befales, at ingen paa forbemelte steder understaar sig udi volde, tranchementer eller des grafve och verke at grafve eller det ringeste at udvende¹ uden bevilling, mens de, saadant befindes at giøre, maa anholdes med heste och vogn eller hvis de hos sig hafver af hvem, de kunde betrædes, och stande til rette efter statuterne som de, der forarger byens vern; de, som ochsaa inden forskrefne steder paa nogen plats understaar sig at grafve ler, sand eller andet eller noget utilbørligt henkaster paa de steder, icke deris egen fri indhegnede eiendom er, de 1 Sål. og S; O. Nielsen trykker urigtig: anvende. maa ochsaa i lige maader, som bemelt er, anholdis och svare til deres gierning som stadsretten, recessen och forordningen derom formelder. 7. Høns och gies ere ochsaa pris och maa ei heller slippis uden paa sit' eget. 1 S: deris. 8. Dersom nogen fænid kunde undløbe hyrden, naar han drifver ud eller ind, och hand det strax forfølger, da hafver hand intet dermed forbrut; det samme er och at forstaae om andet fænid smaat eller stort, som kunde komme løes enten for indenbyes eller udenbyesmand, naar det strax forfølges. 9. Skulde det ochsaa befindes, at vagten, som skal beskiøtte och forsvare voldene, begik nogen undersleb och self for penge och fordel skyld dref fænid til volden, skulde de efter krigsarticlerne straffes som de, dennom forurette och berøfve, de billigen skulle forsvare och handhefve.

10. Paa de veirmøller[, som ere] paa voldene, skulde møllerne vere fortengt at svare til de stier, som giøris ofver voldene enten til vand eller andet at hente, paa de volde, deris mølle staar, [enten] det sker af dennom eller andre, som de det icke formen, eller gifve paa tilbørlige steder til kiende; item maae de ei heller holde høns eller svin løse, ei heller volden forkiøre¹ videre end den vei, som dennom er afstucken efter, som udi deris skiøder dennem saadan mølleplats icke lenger er forundt end den er fortificationen uden skade. 1 S: paakiøre. II. Denne samme forordning ville vi ochsaa at skulle udi act hafves och holdes hos alle andre befestede byer och festninger saa vidt hver steds situation til volde och vergernis befrielse kand agtes fornøden, hvor ochsaa gierder, grøfter eller plankeverker efter stædens leilighed kand til voldenes befrielse giøres fornøden, skal hver steds øfrighed efter den vis, best siunis at kunde til veie bringes, lade bekoste och underholde.

232. 1656 21. juni. (Hafniæ.) Åb. brev om stadfæstelse på åb. brev 1647 10. avgust om afgift til vedligeholdelse af skibsbroerne for Helsingør. Sæll. reg. 23, 823–24.

233. 1656 9. juli. (Hafniæ.) Åb. brev om, at alle vore renteskrivere, som ingen borgerlig næring bruge, deres efterladte enker så vel som vor kancellibetjent Rasmus Rasmussens enke efter deres eller hans dødelige afgang må være forskånede for al borgerlig og bys tynge så længe de blive besiddende i deres enkesæde, ingen borgerlig næring bruge og sig ikke på ny forandre, ligesom det er bevilget borgemestre og råd i København deres enker. Sæll. reg. 23, 839.

234. 1656 10. juli. (Hafniæ.) Missive til bisperne i Nörrejylland om, at vi til kirkens og skolens betjente i vor fæstning Frederiksodde have bevilget 2 rdlr. af hver præst, som herefter ordineres i kobstæderne og på landsbyerne i Nörrejylland, og at de derfor skulle annamme 2 rdlr. af hver person i deres stifter, når han ordineres af dem, og lade dem levere på beherige steder, hvoraf en kapital kan samles til forskrevne kirkes og skoles betjentes underhold. Jyske tegn. 13, 515. Trykt herefter hos Rørdam: Kirkelove 3, 397–98. 235. 1656 25. avgust. (Hafniæ.) Privilegier for dem, som ville nedsætte sig i den ny handelsstad Hals, som er anlagt til Limfjordens forsikring. R: Jyske reg. 12, 544–45. H: Privilegia, Medgedeelt de nieuwe Stadt en Vestingh Hals in Lymfiord, in Jutland, samtidigt tryk i patentformat, dateret 25. avgust; optrykt i Saml. til jysk historie og topogr. 8, 263–64. T: Privilegia, Entheilet der neuen Stadt und Festing Halß in Lymfiord in Jütland, samtidigt tryk i patentformat, dateret 28. avgust. Eftersom vi vore riger och lande til defension, gafn och beste hafver for got anset en nye handelsstad och festning udi vort land nørre Jylland at lade fundere och anlege, Limfiorden for al fiendtlig indfald at forsikre, da paa det forskrefne handelsstad dis bedre maate bebyggis, tiltage och forbedre¹, da ville vi . . . bevilge och sambtycke . . . 1HT forbig: Eftersom vi... forbedre. I. at alle de, sig i samme bye nedsetter och for borgmester och raad i Aalborg deris borgelige æd aflegger, maae nyde de friheder och privilegier, som voris kiøbsted Aalborg och des indbyggere ere forundte. 1 T: in dieser unser neu fundirten handelsstadt bei Hals niederlassen. Sål. og H. 2. Saa skal och forskrefne stad och alle dets indbyggere paa 20 aars tid fra dette vort brefs dato beregnet for al ordinarie och extraordinarie contributioner och skatter, ægter och acciser och ellers andre borgelige onera, besverringer och udgifter, hvad nafn det hafve kunde, som nu er brugelig eller herefter optenkis kunde, gandske vere frie, exempt och forskonet. 3. Och dersom udi fremtiden noget videre kunde optenkis, hvad forskrefne bye och dens indbyggere uden voris och cronens skade kunde beneficeris och befordris med, da ville vi, naar saadant af os begieris, os saaledis derpaa erklere, som vi kunde eragte byen och dens indbyggere efter tidens tilstand och andre omstendigheder at kunde vere til gafn och beste. 4. Och hafve vi til den ende fuldmagt gifvet¹ Erich Juel etc. 2, at hvo sig hos hannem angifver och der nogen plats der paa samme sted begierer at antage och bebygge, da skal hand giøre den anordning, at den dennem vorder udvist inden visse aar at bebygge och besette, hvorefter de siden hos os fuldkommen skiøde paa samme plats och eiendom hafver at erlange och bekomme. 1 T tilf.: unserm reichsrat, ambt- 2 T: auf Hundesbek; H: op Hondsman zu Ahlburch. Sål. og H. beke.

236. 1656 26. avgust. (Hafniæ.) Åb. brev om, at vi, da vi anmodes om at ville lægge noget til Hals havns og bros vedligeholdelse, have tilladt, at hvert skib eller skude, som ind og ud sejlendes vorder af Limfjorden, være sig indlandisk eller udlændisk, skal give en rigsort af hver 10 læsters drægtighed. Jyske reg. 12, 545.

237. 1656 29. avgust. (Hafniæ.) Missive til Jørgen Rosenkrans, hofmester for Sorø akademi, om orden, som skal holdes blandt dem, der nedsætte sig ved Sorø. R: Sæll. tegn. 33, 574–75. K: Koncept. Eftersom vi af din angifvende och begiering erfaret hafver, at adskillige efter dend velmente bevilling och privilegie, som af voris kiere hr. fader Sorge undt och gifvet er¹ [dennem], sig derhen at bygge och boe begifver och nedsetter, som icke skal vere af det beste slags folk, mens stedet til forargelse och skade holder øl- och brendevinskrue och derforuden til sig drager adskillige løse folk, dae paa det sligt udi tide kand forekommes, ville vi, at 1 Frdg. 1638 27. april. du alvoerligen hafver goed indseende med, hvem sig derpae stedet nedersetter, och pae det at sadant kand komme til desto bedre skik, dae hafver du samme menighed at examinere och der[fra]¹ at [afskaffe] och udrydde de, som befindis udi nogen exemplar och scandaleux lefnet sig at forholde, tilstedendes ingen der at boe eller sig herefter at nedersette uden de, som med goed afskeden kand bevise, hvorledis de sig pae andre steder forholdet hafver, och lofver sig skickeligen, som dend sted gemes er, at vilde forholde, hvorpae du och kand lade dennem tage udi æd, til hvilken ende vi och efter din forslag eragter fornøden och derfor tilfreds er, at du ofver saedan borgerskab mae forordne och beskicke en øfrighedsperson, som efter din ordre och direction skal tage æd af alle dennem, som du der bevilger at bygge och boe, sae vel af dennem, som der nu allerede ere, som af dennem, hvilke sig herefter kunde angifve, och ellers holde ofver hvis goed skik och forordning, du self best efter tidens och stedens leilighed dend liden byes forsambling til gaufn och goede efter haenden kunde eragte nødvendigt at ordinere och befaele, och pae det at en desto bedre och skickeligere person kunde til saedan bestilling være at bekomme, dae mae dend jord, som nu der ved stedet ledig er, til samme tieniste legges som en vis løn, och derfor uden ville vi hafve bevilget, at halfpaerten af ald hvis sagefald eller uvisse derudi byen falde kand, som stedet eigentlig ellers gandske tilhører, mae udi byens fisco indlegges och byen til gaufn och nytte komme efter, som du det self best eragter, hvoraf du hannem ochsae sae som dend, hvilken dend tiende penge boer, nogen ringe løn mae tillegge efter, som midlerne kand tilstrecke och du formener hannem at kand behøfve. 1 Sål. K; R: deraf. 2 Sål. K; R: examinere. 238. 1656 1. septbr. (Hafniæ.) Åb. brev til præsterne i Danmark om, at vi . . . med motivering som i no. 239 have for godt anset at lade dem besøge om en mulig hjælp således, at hver provst eller præst skal give os 8 rdlr. in specie og hver provst eller præst i Bleking (Blegind) 4 rdlr. in specie eller 6 slette mark for hver daler; provsten i hvert herred skal ligne og jævne hjælpen mellem dem, så at den rige hjælper den fattige, og den udkommer i det seneste 3 uger efter Michaelis förstkommende og leveres superintendenterne. Sæll. tegn. 33, 589.

239. 1656 1. septbr. (Hafniæ.) Åb. brev til bønderne i Danmark, hvem de end tjene, om, at vi, eftersom disse vanskelige og besværlige tider have forårsaget os og kronen til at göre mægtige og ekstraordinære bekostninger med at underholde vor defension til lands og vands, da den ringe militie, som er for hånden, for landsens forsikring heller ikke kan afskaffes, og da fæstningernes besætning til fædrelandets frelse også udkræver stor bekostning foruden den store gæld. hvorudi riget er geraden i forrige onde tider, have, hvor ugerne vi det og gjorde, med vort Danmarkes riges råds råd og samtykke eragtet for nødigt at besøge dem om en almindelig pengeskat, som skal udgives i så måder¹, at hver 10 jordegne bøndergårde, enten de besiddes af de bønder, ejendommen selv tilhører, eller ere fæstede til andre, skulle lægges i 1 Brevene til Sølvidsborg og Kristianopels lan løde på, at hver 10 jordegne bønder skulde give 15 rdlr. og 5 tdr. rug eller byg, hvad de bedst kunde afstedkomme, og hver 10 fæstebønder 71, rdlr. og 5 tdr. rug eller byg og så fremdeles de andre halv så meget som de andre læn. lag og give 30 rdlr., 5 tdr. rug og 5 tdr. byg; hver 10 bønder, som ikke have frit jordegods, men have fæstet deres gårde og bruge avl, skulle lægges i læg og give 15 rdlr., 5 tdr. rug og 5 tdr. byg; de, som ikke kunne afstedkomme at give rug eller byg, skulle give i stedet for hver tønde rug og hver tønde byg 9 mrk. dske.; lensmændene skulle have flittig indseende med, at det mest mulige udgives i korn, så at den rige hjælper den fattige; hver smed, skræder, skomager, murmester og andre håndværksfolk på landet skal give en hel rdlr.; møllerne, som bruge avl, skulle i skatpenge og korn give lige ved andre fæstebønder; de, som ikke bruge avl, skulle give I rdlr.; pebersvende skulle give os 2 enkende rdlr.; hver tjenestedreng, som tjener for fuld lön, skal give os 1 rdlr., og de, som ikke tjene for fuld lön, rdlr.; de bondesönner, som ere hjemme hos forældrene, skulle give skat lige ved andre tjenestekarle og drenge efter, som de kunne være dygtige for til at tjene andre for fuld eller halv lön. Og efterdi der klages på, at tjenestefolk ikke vel kan bekommes for lön i disse gode åringer, er for godt anset, at alle de, som ere så føre, at de kunne tjene for deres fede og det dog ikke göre ville eller lade sig leje på helt eller halvt år, skulle, enten de opholde sig i købstæderne eller på landet, give dobbelt skat eller mere mod andre tjenestefolk efter lensmandens kendelse. Hver gadehusmand skal give 1 rigsort. De, hvis armod er så stor, at de ikke formå at udgive denne såvel som anden sådan udgift, blive efter rigtig forhvervet tingsvidne og sand færdig kundskab forskånet derfor. Lænsmændene skulle have tilbörlig indseende med, at skatten skrives og indkræves rigtig, og at mandtallerne forfattes under sognepræstens hånd og sendes til vort renteri med regnskaberne. Når skattebrevene ere læste og forkyndte til tinge, skal ingen tjenestekarl eller dreng må begive sig andet steds bort uden han har leveret, hvad han bör give i denne skat til sin husbond eller til den, hos hvem han har sin værelse og ophold; hvor han siden findes, bevise han, til hvem han således har betalt sin skat, eller husbonden eller hvem, han har sin værelse hos, svare selv til skatten, om han lader ham bortkomme, för skatten er udlagt, og hvis han begiver sig af sin tjeneste, för brevene blive forkyndte, og tilforn erlægger skatten til sin husbond, skal han dog udgive skatten til den, hvor han enten har begivet sig i tjeneste eller har sin værelse og ophold¹. Hvor flere bønder bo på en gård, hvad enten det er jordeget eller fæstegods, så fremt de ellers bruge avl, da skal hovedmanden, den bedste i gården bor, skrives for helt og de andre for indester og halft. Hver ugedagsmand, som bor for vore egne slotte, klostre eller gårde, skal give 3 rigsort og td. rug eller byg, hvad han bedst kan afstedkomme*, og ingen skal være fri for skatten, hverken fogder, skrivere eller andre uden adelens egne ugedagstjenere, som bo for deres egne sædegårde, som de holde avl på og ligge i sognet, som sædegårdene ligge i, og de, som have været fri af arilds tid, så og de bønder, som befindes at være så forarmede, at de ikke kunne afstedkomme deres landgilde eller skat, være sig enten kronens eller adelens tjenere, hvilket skal bero på nöjagtigt tingsvidne, som vor lænsmand selv med egen hånd skal påskrive, at han det således eragtet og befundet have, hvilke tingsvidner skulle meddeles bønderne frit og uden afgift; lensmændene skulle her foruden have indseende med, at 1 Dette sidste fattes i K, men findes i R. ... I stedet for: »Hver ugedagsmand afstedkomme, hed det i brevet til Sorø læn: dog have vi bevilget, at de bønder, som ere beliggende i birket, må for halv shat, så og Pedersborg, Slaglille og Bjernede, som ere holdte for ugedagstjanere, for den fulde skat forskånes, dog saa at fornefnde trende sogner dend ene halfve skat til steden skal udgifve, som Jørgen Rosenkrans til Kieldgaard maa aarlig opbergis til stedets bygning at fortsette och gielden at aflegge. ingen regnes for ugedagsmænd uden de, som bör regnes derfor, hvis de ikke ville stande os til rette. Skatten skal være udgivet 3 uger efter Michaelis förstkommende i rigsdaler in specie eller anden god, gangbar mønt, hver rigsdaler beregnet til 6 slette mark. Skriveren skal ingen penge have for at skrive skatten¹, og de skulle møde på de steder, hvor de tilsiges til at mede for at lade sig lægge og skrive for skatten og overantvorde den til lænsmanden eller hans fuldmægtig, så han kan levere den fra sig inden de bestemte tider, hvis de ikke ville tiltales og straffes2. R: Sæll. tegn. 33, 579–84 og 584–86 (Sorø brevet). K: Koncept. 1 Bestemmelse om, at lænsmændene og adelen skulle skrive skatten. gives i øvrigt som i åb. brev 1629 tilföjedes dog: uden paa de steder, dend smitsom siugdom er begynt.

1. oktbr. (no. 325). I brevene til 2 Sål. K; R forbig.: hvis de ... de læn, hvor pesten grasserede, straffes.

240. 1656 1. septbr. (Hafniæ.) Åb. brev til købstæderne i Danmark om, at vi ... motivering som i no. 239 have anset for nødigt at besøge dem om en mulig hjælp i rigsdaler eller 6 slette mark for hver daler; hver tjenestedreng skal give en rigsdaler in specie lige ved tjenestedrenge på landet og hver købsvend mere efter deres formue; skatten skal leveres senest 3 uger efter Michaelis förstkommende og fremsendes til deres lensmænd ². R: Sæll. tegn. 33, 586–7. K: Koncept. 1 I brevet til Malmø sattes: til Martini. 2 Der tales hverken i R eller K om mandtal over tjenestedrenge eller købesvende. Borgemestre og råd i København fik samme dag missive om at indbetale drengeskatten med 600 rdlr. in specie (a.st. 587). Liste over de enkelte købstæders skat findes i tillæg. 241. 1656 1. septbr. (Hafniæ.) Åb. brev til kapitlerne 1 Danmark om, at vi... motivering som i no. 239... have for godt anset at besøge dem om en mulig hjælp. Derfor skulle de, som noget pro persona have¹, udgive i rigsdaler in specie senest 3 uger efter förstkommende Michaelis og jævne det således, at hver udgiver af sit præbende efter, som han i kapitlet har oppebørsel og indkomst og således, at den fjerde part leveres landkommissærerne og resten. fra Sællands stift til hr. Frederik Urne, fra Riber stift til hr. Sten Bilde til Kærsgård, ridder, befalingsmand på Koldinghus, fra Århus stift til Erik Rosenkrandz og fra Viborg stift til Ulrik Christian, nemlig Roskilde kapittel 594 rdlr. 4 ort 11 sk. 5 pdg.; Lunde kapittel 700 rdlr.; Arhus kapittel 264 rdlr.; Viborg kapittel 300 rdlr., når de 50 rdlr. fratages, som de i kapitlet bliver stående for; Riber kapittel 600 rdlr. Sæll. tegn. 33, 588 og 588–89 (Ribebrevet). Koncept. 1 I missivet til Roskilde kapittel indsattes: dog så at de, som noget pro officio haver, her udi forskånes, og at der ej heller gives af det gods, som kapitlet har mistet; ej heller af det, som ligger til universitetet i København. I missivet til Riber kapittel sattes: dog at der i summen afkortes, hvad dr. Ludvig Puck, som vi have forskånet for skat, såvel som mag Niels Jörgensen, som sit pro officio nyder, deri kunde tilkomme at udgive.

242. 1656 1. septbr. (Hafniæ.) Missive til lænsmændene i Danmark om, at postmestere, toldforvaltere og andre betjente skulle skatte, ligesom de drive næring til. Sæll. tegn. 33, 578. Eftersom vi kommer udi forfaring och af samptlige kiøbsteder paeklagis, hvorledis postmestere, toldforvaltere med andre vores betiente udi kiøbstederne skal bruge største handel och næring och en del aarlig løn hafver och dog udslaer sig frae byens skatter och tynge, med begiering derfore, at forskrefne vore betiente mae skatte efter deris hanteringsmaede eller saadanne friheder maa komme byerne til afkortning udi deris skatter, saa beder vi eder och ville, at i fornefnde postmestere, toldforvaltere och andre voris betiente udi kiøbstederne under eders len, som [sig] nogen borgelig handel foruden saedanne deres bestillinger tilholder, at de her efter skatter lige ved andre borgere efter, som de kand befindes borgelig handel och brug at hafve.

243. 1656 4. septbr. (Hafniæ.) Åb. brev om, at vor købstad Fredriksoddes årlige markeder, som holdes den 21.–23. januar, 13.–15. juli og 22.–24. septbr., efter indkommen begæring herefter må holdes 6.–8. februar, 29. og 30. juni og 1. juli samt 9.–11. oktbr. Jyske reg. 12, 548.

244. 1656 10. septbr. (Hafniæ.) Missive til rentemestrene om, at revisionen af regnskaberne fra lænene i fyrstendömmerne skal overdrages statholder og råd i disse. Regnskaberne fra kongens regeringstid skulle derfor udleveres disse. Sæll. tegn. 33, 593. Eftersom vi hafver for got anset lennenes regnskaber udi vore førstendommer Slesvig [och] Holstein at lade efterse och clarere af voris statholder och raad udi bemelte førstendomme, ti beder vi eder och ville, at i til bemelte voris statholder och raad pae ansøgning lader lefvere och følgactig vere alle de regnskaber, som frae bemelte førstendoms lene siden voris regierings indtrædelse och indtil datum er indkommen och der clarerede.

245. 1656 16. septbr. (Hafniæ.) Frdg. om, at mandag efter hellig trefoldigheds söndag skal være rentetermin for Sælland og Skåne¹. 1 Forandret ved frdg. 1656 17. decbr. R: Sæll. reg. 23, 856. T: Samtidigt tryk på 2 blade, sign. x, med påtegning om læsning in consistorio paa Sorrøe og på Sorø birketing. P Desuden trykt hos Gøde: »Forordninger 1643–64«, sign. Ss iij. Eftersom recessen¹ formelder, at alle de, som udi vore lande Sielland och Skaane enten penge paa rente hafde at udsette eller optage, skulde til den 14. dag for julehelligt plictig vere deres brefve at rette och stilere, til hvilken tid renten och hofvitstolen skulde vere forfalden, och vi nu komme udi forfaring, at saadane velmente anordning vores undersatter til dend tid paa aaret icke saa bekvemmeligt skal falde som vel hafde verit at formode, da hafver vi efter begiering bemelte termin for got anset til beleiligere tid at fløtte och forandre, och derfore hermed befaler och forordner, at den første mandag efter hellig trefoldigheds søndag och de derpaa følgende første otte dage skal agtes for de rette betalings dage, hvorefter brefve skulde stileres, rente och hofvitstoel vere forfalden och betales, hvorfore enhver efter førstkommendes 11. decembris sig saaledes, som forskrefvet staar, skal plictig vere med sine brefve, rentes och hofvistoels erleggelse at rette och forholde, med mindre de som vores forordnings foracter ville holdes och anses. 1 Reces 1643 2. 15. 12. 1. 2 ↄ: söndag efter pinse.

246. 1656 24. septbr. (Hafniæ.) Missive til hr. Kristoffer Urne [lensmand på Dragsholm] om, da pesten grasserer i hans læn, at göre den anordning, at der ej vorder holdt ting uden fornedenhed det des höjere udfordrer, för end gud vil sygdommen opholde. Sæll. tegn. 33, 603.

247. 1656 5. oktbr. (Hafniæ.) Åb. brev om privilegier for Fredriksodde købstad. Jyske reg. 12, 552–53. Vi hafver efter anmoding och begiering til vor festnings Friderichsoddes och des indbyggeres befordring och forbedring indtil paa videre anordning bevilget och tilladt . . 1. at alt hvis som udi styckertal, vere sig it eller tu oxehofveder vin, fire, sex eller otte tønder salt fra bemelte Friderichsodde bye til nest omliggende kiøbsteder i vort land Fyen, nemlig Medelfar, Assens och Bogens, selges och forhandles och en gang i bemelte Friderichsodde ere toldfrie passerit, maae søe- och landverts derfra igien toldfrie passere, men dersom nogen med høiere eller større partier at udføre betreffis, da saadant at vere forbrut och confisqverit, och skal borgemester och raad i Friderichsodde tiltenkt vere at hafve flittig indseende, at ingen undersleb sker imod denne eller andre voris velmente forordninger, saa som de self agter at forsvare och bekiendt vere, och efter recessen tilbørlig lade straffe, om nogen sig herimod forser. 1 Reces 1643 1. 3. 17. 2. For saadan deris umag och besvering hafver vi bevilget bemelte borgemester och raad der samme steds de to tredie parter af det uvisse, som der i byen falde kand, men den tredie part byen alene at komme til gode. 3. Herforuden hafver vi ochsaa bevilget, at alle de unge karle, som deris hosbunder i bemelte Friderichsodde tiener udi fulde ti aar och med richtig pas och afskeden beviser deris troe tieniste udi varendis aaringer, maae med handtering nyde den samme frihed, som borgerne der samme steds forundt er, alligevel de icke der strax bygge eller sig nedersette. 248. 1656 16. oktbr. (Hafniæ.) Missive til hofmarskalk Adam Heinrich Pentz om gårdsrettens administration og hele organisation 1. R: Sæll. tegn. 33, 617–18. K: Koncept. Eftersom vi erfarer gaardsretten icke uden besverlighed at kand holdes for dennem, som retten ofver voris hoffolk begierer, eftersom ingen visse dertil ere forordnede, som udi landsloven kyndig ere, da hafver du dend anordning at giøre, at nogle visse personer vorder forordnede, som gaardsretten, naer begieris, kand besidde, hvorudi voris fodermarskalk, dend, som nu er heller herefter kommendis vorder, skal presidere. I lige maader hafver du och- [saa] paa vore vegne at forstendige voris vilie at vere, at proviantskrifveren her for vort slot Kiøbenhafn, skrifveren paa bryggerset och underskrifveren der samme steds tillige med andre voris hofbetiente udi bemelte gardsret skal sidde, och paa det ald ting desto rigtigere kand tilgaa, saa hafver du en af dig igiennemdragen och forseglet bog at lade forferdige, hvorudi skal skrifves, hvis for retten passerer och det uden betalning, mens paa det nogen visse och ordinarie skrifver lige saa vel der som anden steds her udi riget, hvor retten administreris, kand vides bode om stefninger och andet søges, daa ville vi, at du dertil forordner enten underskrifveren paa bemelte provianthues eller underkiøckenskrifveren, hvilken du self dertil bekvemmest eragter, hvorimod dend, som udi saa maade skrifver, [for sin umage] 2 maa lade sig betaele af dennem, som gaardsretten vil bruge, boede for stefninger och andet, 1 Anledningen til disse bestemmelser var to andragender fra hofmarskallen indgivne til kongen i 1655 og 1656 og hvori han stærkt betoner de ulemper, som ere forbundne ved den hidtil gældende ordning med den domstol, som snart kaldtes gårdsretten, snart hofretten (Sæll. koncepter og indlæg).

Sål. K. som de skrifver, som anden steds och til andre tinge her udi riget brugeligt er, men dersom nogen gienpart af det, hannem angaar, begieris, dae gifve for et forseglet vinde och paa et halft ark papier udskrifven 8 sk.; paa et helt ark papir 12 sk.; paa tue ark papir 24 sk. och saa frembdeles; for en domb paa et ark papir skal gifves 1¹ mrk. och paa et half ark papir half saa meget, men for en domb paa tue ark papier 2 mrk., paa 4 ark 4 mrk. och saa fremdelis indtil 3 sl. dl., hvorofver icke maa fordres eller betales, men hvis acta for retten leses eller paaskrifvis til at indføris udi domme, derfor skal i serdelished intet gifvis, medens til dommene allene betaeles efter sin vitløftighed som før er melt. Hvorefter skrifveren och andre, som det vedkommer, sig kand vide at rette och forholde och forskaffe sig sielf papier, penne, blek, voks och andet, hvis dertil behør, det du och paa behørige steder til alles efterretning hafver at forkyndige lade. 1 R har et utydeligt tal, der dog tou mrk., som må være urigtigt. må læses som I. K har dog:

249. 1656 8. novbr. (Hafniæ.) Frdg. om orden på voldene ved fæstningerne Landskrone, Malmø slot og by, Helsingborg slot og by, Kristiansstad og Kristianopel¹. 1 Skånske reg. 6, 432–34. I det hele enslydende med frdg. 1656 10. juni om de københavnske voldes fredning; afvigelserne herfra ere meddelte i noter til denne forordning ovfr. no. 231. Med forordningen blev der tilsendt lænsmændene i fæstning. erne et eksemplar af den brandordning, som borgemester og råd i København havde ladet trykke, nemlig: Brandt- eller Ild-Ordning udi Kiøbenhaffns Bye. Igien paa Ny reviderit oc forbedrit Aar M. DC. LIII. Prentet i Kiøbenhaffn, sign. Aj-Ciiij.

250. 1656 18. novbr. (Hafniæ.) Åb. brev om udførselstold af bænkedyner, hynder og strömper. Sæll. reg. 23, 877. Eftersom hos os er blefven andraget, at adskillige i vor kiøbsted Ribe saavelsom uden fore, hvilke sig nærer med gemene benkedyner och hynder at vefve saavelsom gemene ulden strømper at giøre, sig skal beklage, at naar samme vare af dennom uden riget udføres, skal af dennom fordres lige saa meget til told, som for benkedyner och hynder sampt ulden strømper uden lands giort och vefved efter sidst udgangen toldrulle gifvis, med begiering, at nogen forlindring udi samme told dennom paa forskrefne vare maatte forundes, da ere vi tilfreds, at af saadanne benkedyner, hynder och strømper, her i riget giort, maa herefter indtil paa videre anordning udi told gifvis 6 af 100, naar de af riget udføres.

251. 1656 21. novbr. (Hafniæ.) Åb. brev om, at borgerskabet i Landskrone efter deres andragende må nyde akcisen af deres by til vedligeholdelse af deres bys strandbroer, porte, vindebroer, blokhuse, stenbroer, bulbroer og andet sådant, hvortil årlig beheves en temmelig sum penge. Skånske reg. 6, 434–35.

252. 1656 21. novbr. (Hafniæ.) Åb. brev om stadfæstelse på åb. brev 1636 19. februar¹ om fremmede kræmmere, som besege snapsting og Mauritii markeder i Viborg. Jyske reg. 12, 568–69. No. 557.

253. 1656 22. novbr. (Hafniæ.) Åb. brev om Mauriti hestemarked i Viborg. R: Jyske reg. 12, 569. Eftersom borgemestere och raad udi vor kiøbsted Viborg hos os hafver ladet andrage, hvorledis der samme steds for byen skal holdis et hestemarket, kaldis Mauritii¹ market, som skal vere kommen udi desordre af den aarsag, at der icke nogen viste, hvad dag egentlig forordnet er, naar samme første markets dag skal angaae, saa fremmede hestekiøbmend och andre, som ville kiøbe kveg och fæmon saa vel som och de, som det skal selge och forhandle, kommer først paa ulige och underskedelige tider dennem s[elf]2 baade icke til ringe skade och uleilighed, da paa det saadan uordning maatte afskaffis och enhver, som paa samme market noget hafver at selge eller kiøbe, kunde vide en ret, visse dag samme market at søge, hafve vi efter saadan ansøgning och begiering bevilget och anordnet, 1 Den 22. septor. 2 R: som. I. at samme hestemarket herefter skal begynde och angaae den 8de dag for st. Mauritii dag och saa til bemelte Mauritii dag vere fuldendet. 2. Ti biude och befale vi alle och enhver, som paa samme hestemarket ville kiøbe och selge, at de sig til forbemelte tid paa Besgaardstoft der for byen indstiller och sig der samme sted for voris byefoget i vor kiøbsted Viborg den, som nu er eller herefter kommendis vorder, angifver och af hvis vare, de hafver med at fare, den sedvaanlige told erlegger. 3. Saa fremt sig nogen her imod forser enten det [u]richtigen at fortolde eller nogen ulovlig kiøb eller forprang drifver før end forberørte rette forordnede markets dag, [eller] saa fremt at de, som med noget herimod enten kiøbt, solt eller ufortoldet betrædis, icke derfor ville stande til rette som ved bør och til os och byen det forbrudt hafve.

254. 1656 22. novbr. (Hafniæ.) Åb. brev om tolden af potaske. Sæll. reg. 23, 878–79. Eftersom vi kommer udi forfaring undersleb at begaaes med potaskes udførsel af vort rige Danmark under dend tolds forlindring, som en del af vore undersaatter bevilget och forundt er, da ville vi hermed alvorligen hafve paabudet och befallet, at af ald potaske, som efter denne dag her af riget vorder udført, skal gifvis dend fulde told efter sidste udgangne toldrulles' formelding af hvem det och føres eller hvad andre benaadinger dennom kand vere forundt paa de steder, hvorfra det udføres. 1 Toldrulle 1655 1. septbr.

255. 1656 17. decbr. (paa vort slot Kiøbenhafn). Frdg. om, at 11. juni herefter skal være betalingstermin for Sælland og Skåne i stedet for mandag efter helligtrefoldigheds søndag. Samtidigt tryk på 2 blade, sign. Y, med kongens segl og påtegning om læsning på Sorø birketing. Desuden trykt hos Gøde: »Forordninger 1643–64«, sign. Ss ij-iiij. Eftersom vi efter begiering dend termin, som til den 11. decembris var anordnet at skulle være ret betallingstid for dennem, som udi vore lande Sielland oc Skaane penge paa rente udsette eller optage vil, for sine aarsager til mandagen efter hellig trefoldigheds søndag¹ hafver for got anset at forandre2 oc vi nu erfare, at paatviflis, om de forhen udgifne brefve maatte uforandrit forblifve, naar forsikring skede, at rente saavelsom capital til den rette forordnede tid blef erlagt oc betalt, da hafver vi nu til forrige vor udgangne forordnings opliusning hermed villet alt saadant saaledis forklare oc anordne, paa det mellem den 11. decembris oc den sidste anordnede termin kand være it halft aar, da skal i steden for hellig trefoldigheds mandag den 11. junii aarligen med de derpaa følgendis otte dage holdis for ret betalnings dage til rente eller 1 Søndag efter pinse. 2 Ved frdg. 1656 16. septbr. hofvidstoels erleggelse, saavelsom ocsaa tillat, at hvis gieldsbrefve, som for bemelte udgangen forordning vare udgifne, vel maa uforandrit forblifve, naar betalningen af rente oc hofvitstoel til den 11. junii forsikris at ske.

256. 1656 23. decbr. (Hafniæ.) Åb. brev til bønderne over alt Danmark, hvem de end tjæne, om, at vi i disse vanskelige tider med vort Danmarkes riges råd have anset for godt til oprettelse af nogle magasiner at påbyde en almindelig havreskat således, at af hver jordegen bondegård, enten den besiddes af bønderne, som ejendommen selv tilhører, eller er henfæstet til andre, samt af hver hel fæstegård, som ej er frit jordegods skal gives 2 skpr. havre samt af hver halvgård 1 skp. og det efter Åbomål, 8 skepper til tønden, og havren leveres lensmanden, som skal have opsyn med, at den rigtig indkræves og siden forklares på vort renteri. Hvis nogen ej kan til veje bringe havre, skal der gives 14 sk. dsk. for hver skæppe, og den skal udgives senest inden påske förstkommende¹. Sæll. tegn. 33, 637–38. 1 Bestemmelser om opkrævning, fri. tagelse, tingsvidners optagelse, skriver penge og tiltale gives som i åb. brev 1653 1. septbr.

257. 1657 10. jan. (Hafniæ.) Åb. brev om Riber kræmmeres friheder på Viborg markeder. Jyske reg. 13, 1–2. Eftersom borgerne och kræmere udi vor kiøbsted Ribe, som søger markederne i vor kiøbsted Viborg til Mauritii och snapsting, for os klagligen hafver ladet andrage, at de af Viborg borgere skal forhindres 2 paa de beste tider, som markederne och forsamblingerne der i Viborg ere, at holde deris vare fal, formenendis at være imod deris friheder, at samme Riber kræmere der lengere 1 Den 22. septbr. 2 Jfr. åb. brev 1656 22. novbr. end fiorten dage deris kramboer skal holde aaben, da hafver vi efter bemelte Riber kræmeris ansøgning och begering bevilget och tillat . . ., at Riber byes kræmere herefter indtil paa videre anordning maa begynde deris kramboer i Viborg saaledis til Mauritii och snapsting markeder at opslaa och der af deris vare til hvem, det begerer, fal holde fra den dag udi markederne, saa at det kand være fiorten dage til den neste torfvedag, som indfalder paa løfverdagen efter den anden landsting i Viborg.

258. 1657 14. jan. (paa vort slot Kiøbenhafven). Åb. brev om forbud mod at give fru Kirsten Munk til Boller eller hendes börn tittel af grevinde af Slesvig og Holsten. a. Brevets tekst på dansk: P: Samtidigt tryk i patentform. R: Sæll. reg. 24, 3–4. Eftersom fru Kirsten Munk til Boller en tid lang har brugt grefvindis titel af Sletzvig oc Holsten, hendis børn oc icke alleniste samme titel ført, men ocsaa det vaaben, som os oc voris kongelig oc førstelig hus allene tilkommer, da efterdi de aldelis intet nøiactigt hafver at fremlegge, hvormed de kunde bevise sig til saadan høihed at være berettiget; det oc os oc voris hus icke lidet er præjudicerligt; tilmed oc med den gamle oc for andre nationer særsynderlig herkomme, som alle i saa mange hundrede aar sig best ved befunden, icke ofverens kommer, at saadan ny stand uden bedre grund oc fundament opkomme skulde, da hafver vi det icke længer stiltiendis villet lade passere, medens hermed baade fru Kirsten Munk oc hindis børn hafve forbudet, at de hverken ofvenbemelte tittel eller vaaben sig understaar at bruge, saa vel som alle andre vore undersaatter hermed advaret, at de sig entholder nogen af dennem saadan tittel at gifve, som ingen af adelstanden eigner oc tilkommer. Fordrister sig nogen herimod at giøre, da tilskrifve sig det sielf, om de derfore som vor mandates ofvertrædere blifver anset oc tiltalt. b. Brevets tekst på tysk: T: Samtidigt tryk i patentform. med spor af kongens segl. Ob zwar in allen rechten höchlich verboten, daß keiner sich selbstmütig unternemen sol frembder herrn und potentaten insignia zu gebrauchen und sich und seinen erben zu zueignen, wir dennoch mit befrembdung vernemen müssen, daß Christina Munk, erbgesesen auf Boller, und deroselben kinder sich eine geraume zeit von jahren des gräflichen tituls zu Schleswig, Holstein etc. angemasset, des uralten hertzoglichen schleswig-holsteinischen wapens, so unserm königlichen und dem fürstlichen schleswigholsteinischen hause von rechtens wegen allein zu stehet, in ihren pitschaften gebrauchet, in kirchen, hospitalen und verschiedenen locis publicis und privatis dasselbe ungescheuet erigiren lassen, und, wie sie darüber zu rede gestellet, kein documentum oder consession, auch gar nichts erhebliches und gründliches, wordurch sie solche hoheit und deren prætension behaubten können und darzu berechtiget zu sein vermeint, vorzuzeigen oder zu produciren gehabt. Weiln nun diese von obbesagter Christinen Munken und deren töchtern eigentätlich angemassete hoheit und præeminentz für andern adelichen familien in unsern reichen, fürstentümbern und landen nicht allein unserm königlichen, sondern dem gesambten uralten, löblichen fürstlichen hause Schleswig, Holstein etc. und der lieben posterität zur disreputation, merklichen præjuditz und nachteil gereichet, auch dem bei uns für andern nationen observirten, uralten herkommen und absonderlichen gebrauch, bei welchem sich männiglich so viele hundert jahren hero wolbefunden, zu wiedern läuft, daß ein solcher neuer stand, ohne herbeibringung eines bessern grundes und obsonderlicher wol fundirter concession, in unsern reichen und fürstentümbern einschleichen und sich empor tuen würde. Als haben wir billich solches stilschweigent nicht vorbei gehen noch gedulden wollen, befehlen dem nach aus hoher königlicher und landesfürstlicher macht und gewalt hiermit und kraft dieses vorgedachter Christinen Munken, dero kindern, erben und nachkommen bei wilkürlicher straffe gantz ernstlich, daß sie sich hinfüro obgesagten tituls und wapen gäntzlich enthalten und dessen weder in iren briefen, pitschaften noch sonsten in ædificiis publicis oder privatis sich gebrauchen, so dan unsern untertanen und eingesessenen in unsern reichen, fürstentümbern und landen auch sonst männiglich, daß sie diese familie nicht mer mit dergleichen neuen, ungewohnlichen hohen tituln, so sonst dem adelichen stande nicht competiren, eren noch inen denselben attribuiren oder sich dessen einiger massen gebrauchen, so lieb einem jedem sein wird unsere ungnade und die straffe derjenigen, so unsere befelige vorsetzlich überschreiten, zu vermeiden.

259. 1657 14. jan. (Hafniæ.) Åb. brev om privilegier for Rundebys borgere, som ville bo i Kristianopel. Skånske reg. 6, 438–39. Vi hafve efter borgemester och raad och menige borgerskab i vor kiøbsted Rundebye ansøgning och begiering, som anbefalet ere udi vor festning Christianopel at bygge och tage borgerskab, bevilget och tilladt, ... 1. at de paa deris huse, som de i bemelte Christianopel byggendis vorder, maa saadanne gaufle opsette som andre borgere samme steds. 2. For det andet skal saadanne beleilige pladser dennem til at bygge paa udviesis, hvor samme bygning uforandret kand blifve bestaaendis, hvilke byggepladser dennem ochsaa fri skal forundis uden nogen vederlag eller prætention for dennem, som hidindtil kunde hafve eiet. 3. For det tredie hafver vi ochsaa bevilget, at retten udi bemelte Rundebye end ochsaa i feidetid skal blifve administrerit saa lenge, at steden for fiendernis ofverfald kand vere forskaanet, hvortil voris lensmand hafver ochsaa at forordne nogen af dennem, som udi bemelte Rundebye edsoeren ere, och dog hafver bygget och deris formue udi bemelte Christianopel indført, saa at enhver saa vit mueligt til rette kunde forhielpis. Men udi fredstid maa enhver fløtte til sine vaaninger och steder udi bemelte Rundebye och der bruge sin handel och næring, som de best ved och kand; dog skal de tiltenkt vere inden den tids forløb, som dennem af voris dertil forordnede commissarier forlagt er, forsvarlige kiøbstedbygning i bemelte Christianopel at hafve bygt, saa fremt de disse forskrefne puncter agter at nyde.

260. 1657 16. jan. (Hafniæ.) Åb. brev om, at vi, da vi erfare, at der i vore købstæder Lund og Landskrone i Skåne på en tid af året, nemlig i fasten, skal holdes et almindeligt hestemarked, så det ene skal være det andet til stor fortrængsel, hermed ville have således forordnet, at der herefter intet hestemarked mere må holdes i Lund. Skånske reg. 6, 442.

261. 1657 22. jan. (paa vort slot Kiøbenhafn). Åb. brev om forbud mod udførsel af heste af Danmark indtil pinsedag. T: Samtidigt tryk på et blad, sign. Z, og med påtegning om læsning på Sora birketing. R: Sæll. reg. 26, 6: Eftersom en stor mengde af heste behøfvis til dend armatur, som rigens defension udkrefver oc nu derfor er resolverit, da hafver vi med de her til stede værendis voris Danmarkis rigis raads gode betenkende for got anset at forbyde .. 1. at aldelis ingen heste inden førstkommendis pintzedag her af rigit skulle tilstedis at udføris. 2. Hvo her imod befindis at giøre, hafver hestene forbrut oc derforuden straffes som vore mandaters ofvertrædere.

262. 1657 6. febr. (Hafniæ.) Missive til marskalken om, at han indtil videre, når noget kald bliver ledigt i Hersholms (Hirtsholms) birk, skal tage den person, som af vor gemal dronningen bliver kollationeret, i ed og siden efter ordinansen henvise ham til bispen. Sæll. tegn. 34, 14.

263. 1657 7. febr. (Odense.) Revers til adelen i Danmark om, at vi for nogen tid siden lod den forskrive til Odense og lod for den proponere adskilligt til fædrelandets konversation og velstand, i sær om, at den vilde komme os til undsætning til landenes defension, hvorfor de af underdanig og godvillig affektion indgik på af hver helgård månedlig at betale en rigsort, af halve gårde a l'advenant, desligeste af hver tønde hartkorn 6 sk. danske samt et halvt års rente af, hvad nogen har på rente over sin bortskyldige gæld, og alt dette på et års tid. Da de nu har ladet sig befinde her udi frivillig og uden nogen pligt og skyldighed, så lover og tilsiger vi dem, at denne undsætning ikke skal være dem til præjudits på deres adelige privilegier i nogen måde. Sæll. reg. 24, 13. 264. 1657 11. febr. (Hafniæ.) Missive til Henrik Lindenov om at være Niels Lecke behjælpelig med i Gønge herred at udtage 120 gode, dygtige unge gøngekarle, som ved vel at omgås med skyden ¹. Skånske tegn. 9, 17. 1 I missivet til Niels Locke af s. å. 13. febr. om at være karlenes kaptejn, er der dog kun tale om 100 geøngekarle (a. st. 20). Det viste sig, at der ikke var så mange karle at få, og s. å. 26. mars befaledes det, at de Gonger, som fattedes i, at der kunde oprettes et kompagni, skulde tages af regimentet (a. st. 26).

265. 1657 12. febr. (Hafniæ.) Missive til Vulf Hieronymus Kradz om en ordinans mellem borgerskabet og de indkvarterede folk i Skåne. Skånske tegn. 9, 18–19. K: Koncept. Eftersom du tilforne hafver bekommit voris befalling at lade en andel af de gevorbene folk til hest och foeds indqvartere udi kiøbstederne der i lenet, da ville vi, at med bemelte ryter oc knechtes underholding her efter saaledes, som følger, skal forholdis, indtil anden anordning der om sker, fra den tid en hver person paa sin forordnede laufplads ankommer, nemlig:

1. at hver ryter och knecht fra dend tid, de did ankommer, skal af borgerskabet forskaffes hver dag 2 maaltider, til hver maaltid 2 retter mad, saa och trei potter øl om dagen, hvorfor bemelte borgerskab skal betalles om dagen 12 sk. danske, senge dermed iberegnet, och skal soldaterne lade sig nøie med den ild och varme, verten sielf nyder, hvorimod borgerskabet i betalling skal nyde af magazin- och skattekornet der i lenet rug, byg eller malt, tønden der af anslagen for 9 mrk. danske.

2. I lige maader skal hver rytter af hans vert forskaffes en half skippe avene Aaboemaal nat och dag och om maaneden en temmelig les høe, tønden af forskrefne avene anslagen for 7 mrk. och en les høe for 8 slette mrk., hvilket i lige maader af magazin- och skattekornet efter forskrefne pris skal betalles. 3. Hvad officererne til hest och foeds angaar, da skal de ochsaa, saa mange som gevorbene ere, hos de fornemmeste i byerne indtil første munstring er sked accommoderis, dog at de lader sig nøie [med vertens]¹ tractement, som derfor ochsaa af magazin- eller skattekorn efter be melte pris betalles skal, beregnet om dagen paa en capitaine til foeds 2 mrk. danske, I lieutenant til hest och foeds, cornet eller fendrik en rixort, paa en corporal, gefrieder eller sergeant I mrk. danske, men deris folk at holdes som andre gemene soldater, hvilket du och saa borgerskabet til efterretning hafver at forstendige lade, saa at de deris betalling efter rigtig afreigning hos vore landcommissarier derfor kand hafve at søge. 1 Sål. K.

266. 1657 28. febr. (Odense.) Åb. brev om en månedlig skat på I rigsort af hver gård i et års tid og 3 pro cento af rentepenge. Sæll. tegn. 34, 22. Eftersom det er for got anset och bevilget, at en rixort manetlig frae dend 1. martii til aarsdagen igien pae cronens, adelens, geistlighedens och det pantsatte gods saeledis at skulle opberges, at af hver helgard och tou halfve garde skulle en rixort udgifves ingen undertagen uden alleniste de, som befindis sae øde, at hosbunden intet deraf niuder, och til dend 25. martii de trei første maneder nemlig 3 rixort af hver gard udgifves, da ville vi, at hver ti garde pae cronens och geistlighedens, eftersom adelen giører klart for deris egne tienere, skulle til bemelte 25. martii førstkommendis for 3 maneder 3 rixort til N.¹ lefvere, resten siden nemlig en rixort af hver gard monatlig til bemelte N. erlegge och det saledis, at dend rige hielper dend fattige och ellers ingen forskonsel at vere udi nogen mader eller tingsvinde at gielde uden alleneste pae det gods, som er gandske øde. Herforuden skal en hver af dend stand, som penge paa rente hafver, deraf til st. Hans dag førstkommendis ligesom de andre steder trei pro cento udgifve och pae ofvenbemelte sted lefvere, hvilket enhver saeledis rigtig hafver at angifve, at hvem, som befindes kand dermed undersleb at begoe, icke vil derfor strafves som ved bør. 1 Missive af samme dag til lænsmændene over alt Danmark (a. st. 22–23) viser, at det var disse, som skulde opkræve skatten og lægge bønderne i læg på kronens og gejstlighedens gods og påse, at alt gik ligelig til, og at ingen regnedes for halve gårde uden de, som det med rette ere og af arrilds tid ere regnede derfor. De förste tre måneders kontribution skulde erlægges den 25. mars og leveres til landkommissarierne i vedkommende stift.

267. 1657 28. febr. (Ottense.) Åb. brev om, at vi, da vi erfare, at flæsk og smör udføres i stor mængde her af riget, med Danmarkes riges råds gode betænkende forbyde, at intet flæsk og smör indtil videre må udføres her af riget. Hvo herimod gör, skal have varerne forbrudt og straffes som vort mandats overtrædere. Sæll. reg. 25, 14.

268. 1657 1. mars. (Ottense.) Åb. brev om, at ingen må tage udlæg for gæld i vor og adelens gevær, som findes hos bønderne, under straf som ved bör, om nogen befindes herimod at göre. Sæll. reg. 24, 14.

269. 1657 18. april (auf unser residentz zu Copenhagen). Ordinans om fod- og hestfolkets forplejning og kvarter i fyrstendömmerne Slesvig, Holsten og andre steder. T: Samtidigt tryk på et blad. Welcher gestalt wir bei jetziger einqvartirung unsrer auf den beinen habenden völker zu ros und fues bewogen werden nachfolgende interimsverpflegung und qvartierordinantz bis zu unser anderweitigen verordnung, wornach sich so wol unsere hohe und niedere kriegsofficiers, so dann gemeine reuter und knechte als die bequartierte eingesessene in unseren reichen und fürstentümbern Schleswig, Holstein und sonst aller orten zu achten publiciren zu lassen. Sol demnach den officiren und knechten die speisung von iren wirten wie folget angerechnet worden:¹ 1 Det følgende stømmer i det hele med ord. 1657 27. apr. (no. 270), til hvis tekst afvigelserne ere meddelte.

270. 1657 27. april (paa vort slot Kiøbenhafn). Ordinans om krigsfolkenes underholdning i kvartererne og andet. D: Samtidigt tryk på tre blade, sign. Aaj-Aaiij. T: Tysk tekst til ordinans for fod- og hestfolket i fyrstendömmerne, dateret s. å. 18. april (no. 269). Denne stømmer selv bortset fra indledningen, som er aftrykt ovfr. no. 269, ikke helt ordret med den danske tekst, dog er nedenfor kun meddelt de reelle afvigelser. Til voris oprettede krigsfolk til hest oc foeds deris underholding oc tractement udi qvartererne hafver vi for got eracted saadan anordning at lade giøre, som vi ville af alle høie oc nederige officerer saa vel som oc gemene rytter oc knecte indtil paa videre anordning ubrødelig at skulle hold[e]s oc efterkommis, nemblig:

Alle officerer oc knecte skal af verterne spises oc gifves to maaltider om dagen, hvor de vorder indqvarteret, hvorfor verten skal got giøris: paa en oberst oc oberst leutenant hver maatid 12 mark danske; en oberstvactmester oc ritmester maaltidet 224 skilling danske; en 1 T: zu 16 B, ist des tages 32 B 2 T: zu 12 ß, ist des tages 24 B, und monatlich 21 reichsst. 16 B monatlich 16 reichst. lübisch. leutenant oc cornet for maaltidet 'I mark danske; en qvartiermester for maaltidet 212 skilling danske; en corporal, munsterskrifver oc andre underofficerer for maaltidet 38 skilling danske. Paa en gemen rytter oc officerernis 4 tienere reignes paa personen for maaltidet 52 skilling danske, er om dagen 11 skilling danske. En officerer- eller rytterhest maa gifvis dag oc nat en half skeppe haufre aaboemaal, hvorfore verten 8 skilling skal got giøris; i lige maade dag oc nat høe for 4 skilling danske; for strøelse om maaneden 12 skilling danske. Med oberst oc oberstleutenant til foeds skal forholdis ligesom med dennem til hæst. Med oberstvactmester oc capitain som med oberstvactmester oc ritmester 6. Med lieutenant oc fendrik som med leutenant oc cornet 6. Capitein des armes, sergeant, fourier, gefriedercorporal, munsterskrifver, feltskierer enhver to maaltider om dagen begge for 1 mark danske. En corporal, gefrieder, Strompeter, tromslager oc piber hver to maaltider om dagen for 12 skilling danske. En gemen soldat to maaltider om dagen for 9 skilling danske. 1 T: zu 8 B, ist des tages 16 ß und monatlich 10 reichst. 32 ß lübisch. 2 T: zu 6 B, ist täglich 12 ß und monatlich 8 reichst. 3 T: zu 4B, ist des tages 8 ß, monatlich 5 reichst. 16 ßlüb. 4 T: knechten und dienern werden die beiden malzeiten angerechnet zu 5, ist monatlich 3 reichst. 32 lubisch. 5 T: täglich eine spint haber vor 4 ßlübisch; vor heu täglich 2 ß lübisch und vor stroh monatlich 6 ßlübisch. 6 T tilf.: zu ros. 7 T: zu 8 ß, ist monatlich 5 reichst. 16 ßlübisch. 8 T: und spielman vor beide malzeiten 6 ß, ist monatlich 4 reichst. 9 T: vor beide malzeiten 4 3 6 pf., ist monatlich 3 reichst. I. Officerer til foeds maa gifvis lige saa megit høe oc haufre paa deris heste 'som officererne til hest. 1 T: wie auf der reuter pferde. 2. Gemene rytter oc soldater skal lade sig nøie med vertens egen spise oc drik, oc hvor verterne hafver tiennistefolk, da skal underofficerer saa vel som oc gemene rytter oc soldater gaa med dennem til bords¹ oc lade sig fornøie med deris tractament udi mad oc dricke, oc maa ingen enten begiere eller aftrenge verterne penge af ofver borde, mens dersom verterne vil heller gifve enten officererne eller de gemene knecte penge for deris tractament efter dend ofven anteignede ordinantz, da staar det dennem self frit fore. 1 T forbig.: gaa... bords. 2 T forbig.: ofver borde. 3. Maa ingen, være sig enten rytter eller soldater, uden forlof¹ begifve sig af deris qvarter. Hvo her imod betrædis, hand straffis som ved bør. 1 T: pas. 4. Maa ingen, være sig officerer, rytter eller soldater, understaa sig at tvinge nogen til at age dennem eller tage nogen heste oc bruge. Dersom der kommer klage ofver, da skal voris krigscommissarius afkorte dennem derfor udi deris besolding saa megit billigt kand eractis, eftersom at ingen bekommer fri vogen uden de, som hafver der paa voris kongelig pas. 5. Maa det ingen officerer vere tilladt efter deris eget tycke enten at lade legge salvaguardi til at beskierme hverandre eller oc forandre qvartierer eller oc legge voris undersaatter nogen anden besvering paa end saavit deris tractament angaar. Hvis oc saadant befindes, da voris commissarier at vere tiltenkt ingenledis dermed at ofverse. 1 For: til at... qvartierer, har T: befreien, der einqvartirung zu den einen für dem andern zu entheben. 6. Ville vi hermed voris underhafvende officerer alle oc enhver særdelis alvorligen hafve paamindt oc tilholdt, at de udi alle qvarterer oc paa alle stæder holder streng disciplin, ansøendis, at hvis der kommer klage ofver nogen, at voris commissarier¹ da derofver strengeligen skal holde. Dersom oc nogen voris underdane noget med mact fra- 1 T: generalcommissarien. tagis, vere sig enten heste, kveg, andre vare eller penge mere, end hermed enhver tilforordnet er, da det dennem igien at restitueris, inden de enten gaar af qvartierit eller oc bekommer deris penge, saa de derfore faar deris fuldkommen satisfaction.. 7. Alle haandheste oc vogenheste saavel som oc alle stabspersoner skal præsentere sig, naar munstring holdis, saavel som oc vere tilstede udi qvarterene. Hvis saadant ei sker, skal voris generalkrigscommissarius, naar betallingen sker, ei gifve penge der paa. 8. De, som ei ere til stede, naar munstring holdes 1, maa hverken qvartier, tractament eller penge gotgiøris, naar betallingen sker, uden saa skede, at enten en rytter eller soldat kunde være henskicket enten til deris oberofficerer eller voris generalcommissarius, hvilket hand dog saaledis skal bevise, at det lovligen kand befindes veien at hafve verit saa lang, at hand ei tilforn sig kunde igien indstille. Ingen officerer maa det vere tillat at forandre eller omvexle deris assignerede qvarter uden voris generalcommissarius eller dend, som voris særdelis befaling hafver, hans videnskab; ei heller maa de uden deris consens, naar de ere udi marchering, tage først indqvartering efter deris egen villie. Ti biude vi oc alvorligen befale alle voris ofver- oc underkrigsofficerer saa vel som alle, som paa vore veigne hafver at biude oc befale, ofver denne voris ordinantz strengeligen at holde, saa frembt de ei derfore vil straffes som ved bør. 1 T forbig.: naar ... holdis. 2 T: auch da etwan eines oder anders so einiger gewissen decision annoch bedürfte hierin nicht begriffen, entweder von uns oder unsern generalkriegscommissariis weitere erörterung gewärtig sein, dawieder aber im geringsten nichts vornemen, noch jemand beschweren oder daß solches von andern geschehe, verstatten, so lieb einem jeden sein wird unsere ungnade und wilkürliche bestraffung zu vermeiden. 271. 1657 1. maj (paa vort slot Kiøbenhafn). Kapitulation på traktemente for militære i kongens tjeneste. T: Samtidigt tryk på fire blade, sign. Bbj-iij. Capitulation, hvorefter vi. . . ville, at vore oberster, oberstlieutenanter oc andre officerer saa vel som gemene rytter, draguner oc soldater i voris tieniste deris maanetstractament erleggis skal. 1. Til hest. Stabspersoner maanetlig:

Oberst. daler rixdir. .... 130 ... 100 Secreterer rixdlr. .... 20 oc paa 2 vogenheste a 8 rixdaler .. 16 12 Regimentsprest . . . . . . paa 2 vogenheste udi marken a 8 rixdaler 16 Regimentsvogenmester oc paa 2 vogenheste paa 10 heste a 10 rix- oc udi marken paa 4 vogenheste a 8 rixdaler

a 8 rixdaler. 32 Oberstlieutenant..... I IO paa 6 heste a 10 rix- Paucher 15 16 .. .... 5 10 12 IO oc paa I hest...... Regimentsprofos .... oc paa I hest ...... To stockeknechte a 2 daler... ... 60 oc udi marken 4 vogenheste a 8 rixdaler.. Oberst vactmester ... paa 6 heste a 10 rix- 32 rixdaler... 4 80 oc hver I hest, er 2 daler... .... 60 oc udi marken 4 vogenheste a 10 rixdaler. 20 Skarpretter 8 heste a 8 rixdaler.. 32 Regimentsqvartier- Paa et compagnie maanetlig:

rixdlr. mester... 60 ritmester.. 70 paa 3 heste a 10 rixpaa 6 heste a 10 rixdaler

30 daler... 60 oc udi marken 2 vogen- oc udi marken 4 vogenheste a 8 rixdaler. 16 heste a 8 rixdaler.. 32 Kapitulation 1657 1. maj. Lieutenant paa 4 heste a 10 rixdaler

oc udi marken 2 vogen- 50 40 heste a 8 rixdaler. 16 Cornet 40 paa 4 heste a 10 rixdaler

40 oc udi marken 2 vogenheste a 8 rixdaler. 16 Qvartiermester...... 16 paa 2 heste a 10 rixdaler...

20 Oberstlieutenant ... 88 paa 4 rideheste a 8 rixdaler... oc udi marken 4 vogenheste a 8 rixdaler.. Oberstvagtmester .... paa 3 rideheste a 8 rixdaler oc udi marken paa 4 vogenheste a 8 rixdaler

En regimentsqvartermester

paa 3 rideheste a 8 32 32 64 35 24 24 32 48 Trei corporaler a 8 rixdaler ... hver 2 heste, er 6 heste a 10 rixdaler...... Munsterskrifver oc paa I hest.. Feltskerer.... oc paa I hest Fanesmid Trommeter.. 24 60 5 IO 5 IO 5 oc paa I hest IO 5 oc paa I hest IO En rytter IO rixdaler Secreterer oc udi marken 2 vogenheste a 8 rixdaler. Regimentsprest ...... oc udi marken 2 vogen 24 20 22 16 62 62 heste a 8 rixdaler.. 16 Regimentsprofos oc udi marken paa I hest... Skarpretter. oc udi marken paa I 12 88 2. Draguner. Stabspersoner maanetlig:

Oberst 104 paa 5 rideheste a 8rixd. 40 oc udi marken 4 vogenheste a 8 rixdaler.. 32 hest 8 Paa et compagnie maanetlig:

Capitain.. 56 paa 4 rideheste a 8rixd. 32 oc udi marken 2 vogenheste a 8 rixdaler. 16 rixdlr. Lieutenant 40 rixdir. paa 2 rideheste a 8 rixdaler.... 16 oc udi marken 2 vogen- To spillemend a 5 rixdaler ..... oc paa 2 heste a 7 rixdaler.

10 16 heste a 8 rixdaler. En dragunercornet ... 32 paa 2 rideheste a 8 16 En skalmeier .. ... 5 rixdaler... 16 oc udi marken paa 2 vogenheste a 8 rix- oc paa en hest ..... 7 En draguner. 3. Til foeds. Stabspersoner maanet- 7 daler 16 lig: rixdir. Capitain des armes 9 Oberst . . . 100 oc paa en hest ..... 7 paa 4 lifskøtter a 5 Trei sergeanter a 8 rixrixdaler... . 20 daler .... 24 oc hver en hest er 3 heste a 7 rixdaler. 21 paa 4 heste a 8 rixdaler

32 22 Oberstlieutenant ..... 70 Fourier 8 oc paa I hest .... 7 paa 4 heste a 8 rixdaler

Gefridercorporal...... 8 Major..... 24 32 oc paa I hest...... Sex gemene corporal- 7 er a 6 rixdaler ... 36 oc hver 1 hest, er 6 paa 2 heste a 8 rixdaler .. Regimentsqvartermester...

paa 2 heste a 8 rix- .. 16 24 heste a 7 rixdaler.. Munsterskrifver ..... oc paa en hest..... 42 8 daler.. En feltskierer .... 78 7 Secreterer .. 16 . . . 20 8 oc paa en hest..... 7 Ti gefrider a 52 rixdlr. 55 En prest.... oc paa hver en hest, er ti heste a 7 rigsdaler...

Regimentsfeldtskerer. 20 Regimentstromslaaer . 8 paa 2 vogenheste a 8 rixdaler. ... 70 Profos. 12 16 62 12 Skarpretter 8 Stockerknect rixdlr. 5 Paa et compagnie maanetlig:

En capitain 50 2 lifskøttere a rixdaler

10 Capitain des armes Trei sergeanter a 8 rixdaler

Fourier Gefriedercorporal..... Sex gemene corporaler a 6 rixdaler Munsterskrifver Feltskerer 319 9 24 36 paa 4 heste a 8 rixdaler

32 88 Lieutenant 30 Ti Gefrider a 5½ rixpaa 2 heste a 8 rixdaler

16 daler ... Toe spillemand a 5 rix- 55 En fendrik 24 daler IO paa 2 heste a 8 rix- En piber 5 daler 16 En gemen knect.

272. 1657 4. maj. (Hafniæ.) Missive til lænsmændene om, at vi med de her tilstedeværende rigens råds råd og betænkende have eragtet for nedigt at lade göre forbud på alle slags korns udførsel; de skulle derfor på beherige steder i deres læn lade det forkynde og siden have indseende med, at intet korn eller mel eller malt, være sig hvad slags det være kan, indtil videre bliver udført. Sæll. tegn. 34, 45.

273. 1657 7. maj. (Hafniæ.) Åb. brev om toldfrihed på uraffineret sukker. Sæll. reg. 24, 41. Efter anmoding oc begiering hafver vi bevilget oc tillat at hvis ubrugeligt oc uraffinerit sucker, nemlig mascharad, pannelle, lampen oc Thomæ sucker saavelsom dertil nødvendige forme oc andre materialiæ, som til det oprettede suckerraffinerverks fortsettelse her i vor kiøbsted Kiøbenhafn kunde behøfvis, maa her i riget indtil paa videre anordning toldfri indføris, dog skal af det raffinerde sucker, som af riget udføris, den tilbørlige told gifves, under denne vor bevillings fortabelse.

274. 1657 12. maj. (Hafniæ.) Frdg. om løsgængere i Danmark og Norge. R: Sæll. reg. 24, 44–5. T: Samtidigt tryk på to blade, sign. Cc. Trykt efter Ti Gødes: »Forordninger 1643–64, sign. Vvij-ü, og herefter hos Rørdam: Kirkelove 3, 400–1. Endvidere hos Paus: Forordninger for Norge, s. 916–17. Eftersom vi kommer udi erfaring, hvorledis en stor del løsgiengere sig skal understaa [sig] her oc der i vore riger oc lande at opholde, voris undersatter til merkelig skade oc besvering, da paa det slige løsgiengere en gang maa vorde afskaffede, hafver vi med voris rigens raad for got anset derom saadan anordning at giøre, nemlig: I. at alle oc enhver, som icke ere boesette oc tiende til kirken oc præsten eller giøre oc gifve dennem nogen rettighed, skulle tage af præsten, hvor de sig opholde, bevis oc kundskab om deris forhold, saafrembt de icke ville være holden oc paagreben som andre løsgiengere. 2. Saa skal der oc tvende gange om aaret, som er den 4. paaskedag oc neste dag efter st. Mickels dag, udi begge voris riger Dannemark oc Norge holdes af lensmendene inqvisition ofver alle dennem, være sig mands- eller kvindspersoner, som icke ere boesette oc tiende til kirken oc presten eller giøre oc gifve dennem nogen rettighed, oc hvilke da icke befindes at holde sig til nogen visse menighed, ei heller hafve fuldkommen bevis oc nøiaktig skudsmaal fra presten, hvor de hafve deris ophold oc hvorledis de sig der hafve skicket oc forholdet, mens

holde sig di to forskrefne dage til side, naar inqvisitionen

Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie

stiftedes i Januar 1877 med det Formaal at fremme Studiet af Fædrelandets Historie ved Offentliggjørelsen af nogle af de mange Aktstykker, Breve, Krøniker og andre Kilder, som endnu henligge utrykte eller er mindre tilfredsstillende udgivne. Planen for Selskabet er den at betro Udgivelsen af de enkelte Kilder til et eller flere Medlemmer af Selskabet eller til Udenforstaaende, saaledes at de almindelige Regler for Udgivelsesmaaden vedtages af Selskabet, og saaledes at Udgivelsen kontrolleres gjennem et af Selskabet nedsat Udvalg.

Selskabet har hidtil udgivet:

Kong Frederik den Førstes danske Registranter, udgivne ved Kr. Erslev og W. Mollerup. 1879. Pris 5 Kroner.

Kong Christian den Fjerdes egenhændige Breve, udgivne ved C. F. Bricka og J. A. Fridericia. 1–7. Bind. 1878–91. Pris 57 Kr. 30 Øre.

Codex Esromensis. Esrom Klosters Brevbog, udgivet ved O. Nielsen. 1880–81. Pris 4. Kr.

Danske Kancelliregistranter 1535–1550, udgivne ved Kr. Erslev og W. Mollerup, 1881–82. Pris 5. Kr.

Libri memoriales capituli Lundensis. Lunde Domkapitels Gavebøger, udgivne ved C. Weeke. 1884–89. Pris 4. Kr.

Aktstykker og Oplysninger til Rigsraadets og Stændermødernes Historie i Kristian IV.s Tid, udgivne ved Kr. Erslev. 1–3. Bind. 1883–90. Pris 17. Kr.

Corpus constitutionum Daniæ. Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende, 1558–1660; udgivne ved V. A. Secher. 1–6. Binds 1.–2. H. 1887–1903. Pris 54. Kr.

Aktstykker til Oplysning om Stavnsbaandets Historie, udgivne ved J. A. Fridericia. 1888. Pris 2. Kr. 50 Øre.

Forarbejderne til Kong Kristian V.s Danske Lov, udgivne ved V. A. Secher og Chr. Støchel. 1–2. Bind. 1891–94. Pris 10. Kr.

Repertorium diplomaticum regni Danici mediævalis. Fortegnelse over Danmarks Breve fra Middelalderen med Udtog af de hidtil utrykte, udgivet ved Kr. Erslev, William Christensen og Anna Hude. 1–4. Binds 1. Hæfte. 1894–1906. Pris 16. Kr.

Danmarks Gilde- og Lavsskraaer fra Middelalderen, udgivne ved C. Nyrop. 1–2. Bind. 1895–1904. Pris 11. Kr. 50 Øre.

Aktstykker vedrørende Erik af Pommerns Afsættelse som Konge af Danmark, udgivne ved Anna Hude. 1897. Pris 50 Øre.

Breve til og fra Kristoffer Geje og Birgitte Bølle, udgivne ved Gustav Bang. 1898–99. Pris 4. Kr.

Aktstykker og Oplysninger til Statskollegiets Historie 1660–1676, udgivne ved J. Lindbæk. 1. Bind. 1660–1670. 1903–04. Pris 4. Kr.

Vitae Sanctorum Danorum, udgivne ved M. Cl. Gertz. 1. Hæfte. 1908–12. Pris 2. Kr.

Tilsynet med Udgivelsen af »Forordninger, Recesser kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende, 1558–1660,« er af Selskabet overdraget Professor Dr. phil. Kr. Erslev og Museumsdirektør Dr. phil. W. Mollerup.

CORPUS CONSTITUTIONUM DANIÆ.

FORORDNINGER, RECESSER

OG ANDRE KONGELIGE BREVE,

DANMARKS LOVGIVNING VEDKOMMENDE,

1558–1660.

UDGIVNE VED
V. A. SECHER.
AF
SELSKABET FOR UDGIVELSE AF KILDER TIL DANSK HISTORIE.
6. BINDS 3. HÆFTE.

KØBENHAVN.
I KOMMISSION HOS G. E. C. GAD.
TRYKT HOS NIELSEN & LYDICHE.
(ALEX SIMMELKIÆR)
1918.

sker, de skal aktes for løsgengere oc efter denne voris

forordning strax paagribes oc enten skickes til Bremerholm, Frederichsodde eller andre voris festninger at arbeide eller oc at straffis udi hosbondens jern. 3. Oc paa det, at herofver disbedre kand vorde holdt oc ingen undersleb ske, da ville vi, at sogneprestene udi begge voris riger Dannemark oc Norge skulle pliktig være at gifve alle skudsmaal paa latine, som de med egne hender oc zigneter skulle gifve beskrefven, som de ville ansvare oc være bekiendt.

275. 1657 25. maj. (Hafniæ.) Missive til lænsmændene om til vor og kronens flådes fornedenhed at lade tage en bådsmand af hver skude eller skiberum, som findes i deres læn eller dettes underliggende havne', som skal fremskikkes til København til Förgen Björnsen. Sæll. tegn. 34, 67 68. 1 I brevet til hr. Kristoffer Urne blev sat: på de steder, som den smitsom syge pesten ej grasserer.

276. 1657 1. juni (paa vort slot Kiøbenhafn). Fredrik III.s skibsartikler 1 T: Skibs Artickle Som Wi Friderich den Tredie med GVDS Naade Naadigst haffver ladet forfatte, huoreffter alle Vore Skibs Hoffvidsmænd oc Capiteiner, med Vore Skibe oc Folck sig paa deris Reyse endeligen skulle hafve at rette oc forholde. Samtidigt tryk på 20 blade sign. aaa-eee iiij. Förste blad er titel, dog uden angivelse af trykkested og år; bl. eeeiij verso er uden tekst; på næste blad findes: Skibs Ed. 1–4 = skibsartikler 1625 §§ 1–4. 5 = skibsartikler 1625 § 5, dog: Enhver saa vit det hannem vedkommer af ofver- oc underofficerer. 1 Disse findes ikke som angivet i D » Regesta diplomatica historia danica 11, 1340 trykt hos Gøde: Forordninger 1643–1664, men særtrykket af skibsartiklerne kan findes indbundet sammen med Gødes samling. 6–8 = skibsartikler 1625 §§ 6–8.

9 = skibsartikler 1625 § 9, dog: . skipperens raad, naar fornøden giøris nogen i søen at forandre oc sette, gode qvartermestere

10 = skibsartikler 1625 § 10, dog: ... forholdis, voris anordning der med at reformere, medens enhver høi oc laug uden al dispute oc modsigelse rette sig efter at giøre, hvis hannem befalis, under straf som ved bør.

11–14 = 1. stykke = skibsartikler 1625 §§ 11–14 1.stykke.

14 2. stykke = a. st. 2. stykke, dog: a. st. 2. stykke, dog: . . . ingen, i hvem hand oc er (admiralen oc capiteinen undertagende), naar fra skibet, før end en af admiralitets middel med munsterskrifveren der paa alt folket munstret hafver.

15–21 = skibsartikler 1625 §§ 15–21.

22 = skibsartikler 1625 § 22, dog forbigås: oc skal angifver.

23–26 = skibsartikler 1625 §§ 23–26.

27 = skibsartikler 1625 § 27, dog forbigås: uden det er æreløs sager.

28–31 = skibsartikler 1625 §§ 28–31.

32 = skibsartikler 1625 § 32, dog forbigås: ei heller ... kiendelse.

33–37 = skibsartikler 1625 §§ 33–37.

38 = skibsartikler 1625 § 38, dog: Ingen enten officerer, skibsfolk, krigsfolk eller andre høi eller laug, som paa skibene ere forordnede, skulle uden voris admiral eller hvo paa vore vegne floden commenderer, fordriste sig til ...

39–58 = skibsartikler 1625 §§ 39–58.

59 = skibsartikler 1625 § 59, dog: viceadmiralen oc ingen paa mesanen uden schoutbinacht. End søger mand fienderne, da enhver at udslae sine blodflage.

60–66 = skibsartikler 1625 §§ 60–66.

67 = skibsartikler 1625 § 67, dog at der for: vort archelie paa archeliet . . ., står: vort admiralitet ... paa admiralitetet.

68–72 = skibsartikler 1625 §§ 68 72.

73 = skibsartikler 1625 § 73, dog: Anlangende Æreskud, da skal de herefter være afskaffet, med mindre vi ere inden skibsborde oc det self befaler, oc skal foruden ingen videre skud ske eller capiteinerne gotgiøris, uden hand fremviser admiralens eller den, voris flode commenderer, hans attestation, at hand det hafver got befunden; dog skal hermed... føre nogle stycker. End møder nogen...

74–77 = skibsartikler 1625 §§ 74–77.

78 = skibsartikler 1625 § 78, dog: ... krud, lod, ammonition, fætallie oc hvad samme skibe importerer oc der udi findis kand, intet undertagit, komme os oc vort skibs- oc krigsfolk til jefn bytte saaledis ... oc skibs- oc krigsfolket paa de skibe, ved hvilke samme erobring sker oc skibene med vebnede haand indtager, den anden halfve part til uddeling tilkommer. Andre, som icke aborderer eller erobrer, om end skiønt de vaar med i floden, hafver der udi ingen del videre end dennem udaf admiralitetet kand tilkiendis efter den hielp sig befinder de til samme erobring kand hafve giort. Dernest skal . . .

79 = skibsartikler 1625 § 79.

80 = skibsartikler 1625 § 80, dog: alle maade, oc skal voris admiralitet her samme steds det alt sammen lade registere, vordere oc hver sin anpart, efter som før er meldit, der af tilstille eller oc des værd derfore forskaffe.

81 = skibsartikler 1625 § 81, dog: ... tilkommer, skal hver underadmiral hafve tre parter, viceadmiral to parter, schoutbinacht en part, af hvert skib i floden foruden sin capteins anpart af sit eget skib; hver skibscaptein 12, capteinen . . .

82–90 = skibsartikler 1625 §§ 82–90. 91 = skibsartikler 1625 § 91, dog: Ingen uden admiralen oc høfvidsmanden skal fordriste sig . . . for sig indtage. Ingen maa understaa sig anden steds tobak at drikke uden paa det sted, som admiralen oc hvor capiteinen der til i skibet anviser oc forordner. Samme steds oc ingen anden sted maa tobacken tændis, drickis oc strax igien udsluckis. 92–100 skibsartikler 1625 § 92–100. Skibsed skibsed i skibsartikler 1625.

=

277. 1657 6. juni. (Hafniæ.) Åb. brev om, at vi, for at al disordre ved den idelige igennemrejsen gennem Roskilde des bedre kan afskaffes og bøndernes ruin i tide forekommes, ville have Ove Skade befalet, herefter ikke at lade borger- eller bøndervogne være nogen felgagtig, med mindre pas fra os, rigens hofmester, kansler, rigens marskal eller andre af rigens råd fremvises. I evrigt har han at forholde sig efter recessen med vogne at låne. Sæll. reg. 24, 64.

278. 1657 6. juni. (Hafniæ.) Missive til lænsmændene om at advare de undersåtter, som sejle, at de på indtil tre måneders tid afholde sig fra sejlads fornemmelig på Vestersøen, på det de ikke skulle blive til pris for de svenske kapere. Tillige ville vi dem forstændige, at det forbud mod at udføre korn og fede varer ikke forstås om Norge, eftersom det ikke er vor vilje, at indvånerne i Norge i nogen måde skulle forhindres fra tilførsel. Sæll. tegn. 34, 83. 1 Åb. brev 1657 28. febr. og missive 4. maj. 279. 1657 11. juni. (Hafniæ.) Frdg. om, at de, som ere i fremmede herrers tjeneste, skulle indstille sig til tjeneste i kongens armé eller skibsflåde. R: Sæll. reg. 24, 32–33 med datum 27. april og bemærkning: det, som paa tryk herefter udgik, er daterit den 11. juni. T: Samtidigt tryk på et blad patent med datum: 12. junii. B: do. med noget frit oversat tysk tekst og samme datum. Eftersom det befindes, at mange af voris vasaller oc underdaner af vore riger Dannemark oc Norge saa oc vore førstendomme Slesvig oc Holstein 2 skal sig udi frembde tiennister til lands saa vel som oc til vands lade finde, da endog vi icke tvifler, at alle oc enhver af sin medføde lyst oc skyldighed til at tienne sit fæderneland udi disse besverlige tider jo skulle ville sig indstille udi voris sampt deris fædernelands tienniste, eftersom de nu erfarer, at vi deris tienniste behøfver, 1 T: udaf. 2 T: Holsten. 1. hafver vi dog vild med denne voris befaling alle oc enhver alvorligen formanet oc strengeligen befalet hafve, som nu udi nogen frembde herrers tienniste findes, at de sig inden 3 maaneder hos voris armé eller skibsflaade ind. stiller, erbydendis alle oc enhver efter sin stand, qvaliteter oc meriter at skal blifve accommoderit oc tracterit. 2. Oc hvis nogen herimod sig (mod forhaabning) skulde fordriste oc sig ei til forskrefne tid indstille, hafve dermed forbrut hvis gods de udi forskrefne voris kongeriger oc førstendomme hafver, sampt hvis oc dennem¹ arfveligen herefter kunde tilfalde, om de ere af privat stands personer, men de, som ere2 af høiere stand, under anden vilkaarlig straf paa de prætentioner eller privilegier, som de i deris fæderneland i fremtiden kunde hafve at forvendte. 1 T: hvis dem oc. 2 T: dersom de ere. 3. Hvis oc nogen udi rigens fienders tienniste skulde sig finde lade, skal oc hermed strengeligen være advaret, at de sig under deris halses fortabelse saadan tienniste fraholder.

280. 1657 12. juli. (Hafniæ.) Åb. brev om forbud mod, at nogen i denne tid flytter fra købstæderne. R: Sæll. reg. 24, 73. T: Samtidigt tryk på et blad sign. Gg med kongens segl og påtegning om læsning in consistorio, på Sorø birketing, for Sorøe borgeskabs ringe indvaanere og på Maribo rådhus. Endvidere trykt hos Gøde: »Forordninger 1643–64« sign. Xxiij. Eftersom vi kommer udi forfaring, at en del sig nu skal begifve¹ fra kiøbstederne her i vort rige Danmark, da de dog udi fredstid hafver nyt privilegierne oc hvad der ud af kunde følge, da ville vi hermed alvorligen forbudet hafve, at ingen i denne tid uden øfrighedens tilladelse maa fløtte fra kiøbstederne, mens at 3 de, som allerede derfra bort ere oc icke i anden vor oc kronens tieniste findes, skal fløtte tilbage igien eller som løsgengere paatagis. 1 T: nu skal begifve sig. 3 R forbig. at. 2 T: deraf.

281. 1657 21. juli. (Hafniæ.) Frdg.om konsumtions-, middel-, kvæg- og tiendeskat, om tolds og akcises forhöjelse og om seglet papir. R: Sæll. reg. 24, 74–79. T: Forordning Om Consumptions, Middel, Qvæg oc Tiende Skat, Item Told oc Accises Forhøyelse saa oc seiglet Papir, Kiøbenhaffn, Hos Peter Morsing, Kongl. M. oc Univ. Bogtr. Anno 1657., sign. Ii-Kkij, med kongens segl og påtegning om læsning in consistorio, på Sorø birketing og for Sorrøe borgerskabffs ringe indvonere udi dieris egen paahør samt på Maribo rådhus og på Maribo klosters birketing. Endvidere trykt hos Gøde: »Forordninger 1643–64« sign. Xxiiij- Yyiij og Paus: Forordninger for Norge s. 917–24. Eftersom til at udføre den imod cron Sverig nu begynte og ved mange og¹ idelige forurettelser foraarsagede krig og feide store middel behøfvis, den og af stenderne allerede frivillig bevilgede contribution, hvormed de dog deris underdanigste devotion og velvillighed imod os og fædernelandet extraordinarie contesterit, icke kand tilstrecke saadan stor udgift som krigs lasten medfører at stoppe og udredde, da hafve vi med voris rigens raads raad det i billig og fornøden consideration og betrachtning taget og ingen bedre og erdrageligere middel dertil befunden end de, som høie og lafve, fattige og rige ligeligen og i almindelighed kand dreffe og i andre loflige kongeriger og republiqver dagligen med fordel brugis, dennem vi og med forbemelte voris rigens raads villie og samtøcke, saa lenge denne begynte krig og uroe paastaaer (en hver siden sine forige friheder og privilegier forbeholden og ubeskaaret), saaledis som de her nedenfor findis indført, i begge vore riger og lande uden nogen persons anseelse, dog til ingen anden brug end krigens fortsettelse at foretage og practisere, raadsomt og fornøden erachtis, der udinden vi og icke hvis til voris egen daglig hof haltung brugis og medgaar ville eximere, mens det lige paaleg hafve undergifvet ei tviflendis, at alle retsindige patrioter os og voris rigens raad udi denne tid følger og efter den affection, enhver ber til federnelandet, uden nogen 3 erindring i den velbegynte villighed til dets tieniste continuerer og fortfarer og fornuftig eftertenke, at det dennem, som nu lefver, berømmeligere og posteriteten gafnligere en ringe uleilighed og besvering at udstaa og af privilegier en kort tid noget at efterlade end med største spot, skade og eftertale at 5 tabe og qvit vorde det, som med saa stor møie, besvering og voris nations berømte mandighed tilforn er ervorben og tilveie bragt. 1 R forbig. og. 2 T: eller. 3 T: nogens.

R forbig. at.

5 R forbig. at. 6 T: mandelighed. I. Consumptions, middel, qvæg og tiendeskat. 1. Skipperne, som vin eller øl i rigerne indfører, skal, før end det lossis, derfor udgifve den paabudne told oc accise eller nøiachtigen forsikre inden visse tid det med rede penge at betale. 2. Af alt hvis som udi kiøbstederne indkommer til at slachtis eller forbrugis, det vere sig af hvem eller¹ til hvis brug og behof det vere kand, skal gifvis som følger. af en oxe I rixdlr. af et par ender.. I sk. af en koe 3 mirk. af et par høns af en kalf gammel 1/2 aar og der under 12 sk. af I svinil n 12 sk. [af 1 par duer ... af hver tønde roug, hvede eller biug I sk. I sk.] 2 6 sk. sampt 2 tønder af et faar eller lam af kiød, som slachtet i kiøbstederne at selgis indføris, half saa meget. af hver tønde saltet kiød, som i kiøbstederne indføris,. I sl. dlr. arre3, som maalis i mel eller gryn,. I mrk. af hver tønde malt, som maalis,..... I mrk. af I tønde erter .. I mrk. af i kalkonske hane eller høne 4 sk. af 1 otting smør. Der efter af støre eller mindre vect. af 1 lispund ost.. 12 sk. 2 sk. I sk. 3 T: hafre. af I gaas 1 T: oc. 2 Sål. T. 3. Hvilkit udi portene, hvor kiøbstederne lukte eller med mure og volde¹ bevaret ere, betales strax til dem, som det at annamme forordnet vorder. 1 T: med volde oc grafver. 4. Med hvis, som til vands indkommer, hafver toldbetienterne tilbørlig opsicht, at det same deraf erleggis. 5. I andre kiøbsteder, som aabne ere, forordnis strax af lensmendene og byens øfrighed visse steder, hvor al ting indføris skal og efter giorte ordinance betalis under straf af varenis, som uandgifne eller paa andre steder indført befindis, fortabelse og der foruden til byens øfrighed og den, det angifver, saa stor pengestraf, som de verd ere. 6. Skal og alle, som noget at selge i kiøbstederne indfører, det paa offentlig axeltorfve og ingen andersteds fald holde under lige straf. 7. Enhver lensmand med borgemester og raad forordner i kiøbstederne til dette at annamme dennem, de der til tienlige og vederheftige erachter, hvilke hver maanids dag derfore til landcommissarierne skal giøre richtig regenskab og pengene fra sig lefvere. 8. Af lefvendis qveg, som paa landet og udi kiøbstederne findis, geislige eller verslige uden undersked til hørige, gifvis, saa lenge denne feide paa staar, en gang om aaret til hver Bartholomei som følger. Af en hest, oxe, koe eller kvie, som er ofver et aar, 8 sk. af et aar gl. svin... I sk. af en ged, hvor de maa holdis, 2 sk. af en bistok.... af I faar, veder, lamb eller bede... 3 sk. I sk. Brendevinsbrendere paa landet og i byerne af hver tønde, de brende, af hvad slags det er, af tiender, kongens eller kierkens anpart, gifver den, fest hafver, af hver tønde dets afgift, enten kongen eller kierken det nyder 12 sk. Toe tønder arre1 regnet imod en tønde korn, 8 sk. hvilket paa landet lensmendene 2 og borgemestere og raad i kiøbstederne lader annamme og opberge, naar først antegnet ere, hvad paa landet enhver cronens, capitels, hospitals og deslige bønder, i kiøbstederne hver borger der af eier og hafver. Adelen er frit fore, om de det begierer, self deris egne, det vere sig ugedagstieneris eller andris qveg at anskrifve, forbemelte penge derfor at annamme og siden landcommissarierne i hver province til same brug at tilstille lade, hvorom dennem eller deris fuldmechtige i deris fraverelsse og strax af lensmendene skal tilskrifvis og deris skriftlig svar og erklering herom fornemmis, om de det self vil lade forrette eller icke. 1 T: hafre. 2 T: lensmanden. 10. Haabis icke, at nogen fornuftige, fædernelands og egen velferts eftertenkende og ret elskende, patriot, af hvad stand og hvor høit hand og kand vere priviligeret, imod billighed og ret, som enhver uden undersked forbinder at hielpe til det at forsvare og hanthefve, som hand og hans med fordel i at participere begierer, og handfestningens klare bogstaf og tilhold i det siette¹ og andre capitler, sig her udi vegre og fra det entslar, som nu i høitrengende nød, riget i aabenbare feide er kommen, af os og vor rigens raad velbetenkt er samtøkt og udgifvis. 1 Håndf. 1648 § 6. II. Told og accises forhøielse og anden paaleg, som paa forbemelte tid og til samme brug som forbemelt i kiøbstederne annammis. Af hver potte rinsk, spansk og anden hed vin, foruden forige paaleg, af hver lest kul.... 8 sk. af¹ hver les høe... hver les strøelse... 4 sk. 2 sk. 2 sk. af hver potte fransk vin og vinedicke .. 1 sk. hver potte miød, som hver les ved ..... hver les torfve .... af hver fafn ved, som selgis, I sk. I sk. 4 sk. drickis, .... 1/2 sk. sk. fremmet øl: hver stob af hver bundevogn, ansom med landgilde eller 2 potter .... 1 sk. I sk. hver tønde salt, som saltcompagniet indbekommer, ....... 8 sk. af hver skippund hommel.. 4 rdlr. eller vare at selge i kiøbstederne indkommer, hver gang I sk., som den betaler, varene tilhører. Gadevogne, som fra et sted til et andet i kiøbstederne med læs at føre sig nerer og lader leie, for hver les I sk. En ferge eller sma- 331 cke, som seiler fra et fergested til et andet for fragt, hver reise I mrk. 1 T' forbig. af. T: som i kiøbstederne med las fra it sted til it andet at føre.

III. Seiglet papir. I. Seiglet, der til behøfvis med 3 løfver og aarstallet, hver aar at giøris af nye og lefveris til Peter Rees til Tyggestrup, vor mand, raad, øfverste rentemester og befalingsmand paa vort land Møen.

2. Hver nyt aar at stemplis saa meget papir, som et aar ungefehr kand forbrugis, dog det, som got er, i forskrefne Peter Reessis nerverelse.

3. Naar det saa stemplet er, da en vis mand, som dets indspection betrois, ved tal af bøger og riis, hele og halfve arker sampt qvarter at tilstillis, som det i forvaring skal annamme og enten pengene derfor efter taxten eller og papiret, som icke er forbrugt, fra sig lefvere.

4. Forskrefne papir ved hele og halfve arker og qvarter skal den, som det anbetroet vorder, naar han først (til at forekomme ald underslef) det med egen hand paaskrefvet, uddele lade til canceliet, renteriet, alle lensmend, landsdommere, borgemestere og raad, fogder, skrifvere, toldere og alle andre, som det at bruge behøfver, og strax af dennom pengene, som det er sat fore, annamme og regenskab derfor giøre hver maaned uden borgen eller dilation og pengene fra sig lefvere. 1 T forbig. og. 2 R: mand.

5. Hvis papir udi¹ et aar ofverblifver og icke forbrugis, maa til hver nyt aar forskrefne directori igien tilstillis og i dets sted lige saa meget nye stemplet igien annammis efter som stemplen hver aar forandris. 1 T: oc. 6. For hver ark af forskrefne forseglet papir skal gifvis 8 sk.; for I half ark 4 sk. og for et qvart ark (eftersom icke af ringere størrelse uddelis) 2 sk., og skal det vere enhver tillat pergament til skiøder og deslige at bruge og da for hver bref paa pergament skrefven stemplet, enten den er stor eller liden, at gifvis 1 rdlr. Vil nogen sit eget papir lade stemple, staar det enhver frit for, naar for hver ark 8 sk. udgifvis og mindre som forbemelt. 7. Og skal forskrefne papir brugis til at skrifve paa alle supplicationer, kongl. benaadinger, patenter, pas, qvitantziarum, afregninger, beviser, som i canceliet, renteriet og ellers af andre hans maiestæts betiente udgifvis, sampt skudsmaal, alle acta, documenter, det vere sig stefninger, forsetter, tingsvinder, domme, skiøder, pantebrefve, obligationer, beviser, qvitanzer, festebrefve, zise- og toldseddeler, sampt alt, hvis i nogen rettergang herefter skal andseis eller gildig achtis, dog i domme og opsettelser allene at achte, paa det ingen i sin ret for bekostning skal hindris, at de tre første blade allene skal stemplis og icke videre, hvor store dommene og opsettelserne endog ere. 8. Og skal ofvenskrefne achtis at¹, saaledis som forbemelt, holdis i begge rigerne fra den tid, det paa et hver sted publiceret er og saa continuere, intil denne begynte krig nest guds naadige bistand kommer til ende. T: oc. 9. Hvis og tilforn enten i canceliet, renteriet, for dom og ret eller anden steds er udgifvet, skal udi sin valore og esse, saa vit denne anordning angaar, uden nogen for andring forblive. 10. Og skal forskrefne penge, som i enhver province ved dette indbringis kand, af den, som papiret forvarer og udlefverer, eller hans betiente forskrefne provincies ¹ landcommissarier hver maanet tilstillis imod deris qvittering og til ingen anden brug anvendis end krigens fortsettelse til lands og vands, og hand for alt forskrefne papirs indtegt og udgift af hver province aarligen til hver herredag giøre rede og regenskab for fire rigens raad, som vi self dertil vilde lade forordne. 1 R: provinciers. 2 R forbig. hand. 11. Og maa ingen i disse riger boendis, af hvad stand hand og vere kand, sig fra forskrefne papirs brug eximere, mens enhver plichtig vere det i ofven specificirte sager og poster at bruge oc det, som forbemelt, med rede penge at betale. 12. Til regenskaber og sendebrefve maa enhver bruge gemeen papir som hidindtil; hvis og paa voris vegne til tinge passerer med tingsvinder og deslige hafver lensmendene paa voris vegne at betale og sig det til regenskab at føre.

282. 1657 24. juli. (Hafniæ.) Åb. brev om, at ingen i disse krigstider i købstæderne må undslå sig fra byens pålæg. R: Sæll. reg. 24, 81. T: Samtidigt tryk på to blade, sign. H, med kongens segl og påtegning om læsning in consistorio, på Sorø birketing, for borgerskabets ringe indvånere i Sorø og på Maribo rådhus. Endvidere trykt hos Gøde: »Forordninger 1643–64« sign. Yy iiij og Paus: Forordninger for Norge s. 925 (med årstal 1658). Eftersom vi billig erachter, at ingen af vore kiere og troe undersatter, som lige forsvar nyder, sig fra den gemene tynge og besvering, som borgerskabet med bryggen, bagen, indqvartering og anden paaleg sig i disse tider kunde befrie, som dog erfaris af adskillige at vegris og sig derfra unslaar, da er voris alvorlige befalning, at ingen udi disse krigstider udi kiøbstederne i vore riger Danmark og 1 Norge sig herefter skal undslaa fra den byes paaleg, som i disse tider befalis, vere sig vore egen tienere eller de, som i fredstider serdelis for borgelig paaleg bevilning bekommet hafver, men at enhver den byes last, hand i boer, som en goed patriot med hans andre medborgere og bymend billigen 2 hielper at bære, og dersom nogen sig herimod skulle vilde vegre, da det paa behørige steder at gifvis til kiende, saa at derpaa tilbørligen kunde raadis boed. 1 T: eller. 2 T: ligeligen.

283. 1657 24. juli. (Hafniæ.) Åb. brev om de skånske jæstningers forsyning med korn og hø. R: Skånske reg. 6, 454. K: Konc. Eftersom høi fornødenhed det udkrefver, at festningerne i vort land Skaane med fouragie saavelsom anden fornødenhed tilbørligen blifver forset, hvorefter vi hafver ladet anbefale vore lensmend der udi landet hver udi sin festning saa meget korn och høe at inddrage, som festningen forsvarligen kand forsiunis med, hvorfor vi formoeder, at ingen, som goed patriot er, vere sig endten¹ af adel eller anden stand, af hvem det begieris, derud inden med sit korn och høe at inddrage festningerne til forsikring, dog dennem sielf til beste, som det tilkommer, eller och, om det behøfvis, da dennem i sin tid der for efter rigtig bevis at betalis. 1 R forbig. endten.

284. 1657 28. juli. (Hafniæ.) Åb. brev om privilegium for Rasmus Nielsen til på egen bekostning at søge efter stenkul og anden ertz eller materialia på Bornholm og siden fortsætte samme stenkulværk, dog mod at give og uden omkostning levere til os af sligt værk, efter som ved slige værker brugeligt er. Skånske reg. 6, 455.

285. 1657 29. juli. (Hafniæ.) Åb. brev om, at fremmed el på ny må indføres. R: Sæll. reg. 24, 81–82. T: Samtidigt tryk på 1 blad sign. Ll, med fire åtegninger som no. 282. Endvidere trykt hos Gøde: »Forordninger 1643–64« sign. Yy iiij. Eftersom vi for nogle aar siden hafver ladet forbyde¹ ald fremmet øls indførsel her i vort rige Danmark, da hafver vi nu for sine sær oc vichtige aarsagers skyld med voris rigens raads raad oc betenkende for got anset samme forbud igien at optage oc løsgifve, saa at ald fremmet øl efter denne dag her i riget maa frit indføris, selgis oc afhendis, naar den tilbørlig told oc accise der af erlagt oc betalt vorder. 1 Frdg. 1651 24. septbr.

286. 1657 30. juli. (Hafniæ.) Missive til lænsmændene i Skåne om udredelse af en gengærd'. 1 Stykket i [] blev udeladt i brevene til Keld Krag og hr. Tage Tot, R: Skånske tegn. 9, 67–68. K: Konc. da ingen købstæder findes i deres læn. Vi hafver for got anset, efterskrefne giengierd udi vort land Skaane til armeens fornødenhed der sammesteds at lade paabyde, nemlig paa hver hel gaard ugelig 11/ lispund veltøret kafringbrød, bagget af en 1/8 skiep mel, I skieppe malt, I skieppe arre, I fdkar homle, I lispund sul af kiød, flesk, smør eller oste, hvilke af fornefnte species bonden best kand afsted komme, eller i steden for sul 12 bønder ugelig at¹ vere om et got nød, saa oc tou hele gaarde en gang for alle at gifve 1 tom øltønde, hvor paa lensmanden kronen hafver at sette, oc hvo der siden befindis nogen saadan tønde sig af soldaterne at til forhandle, dend derfor at straffes som for andet uhiemmelet. Præsterne skal af malted til armeen bryge oc derimod for deris anpart af denne giengierd vere forskaaned. Dersom oc nogen, hvem hand monne tiene eller tilhøre, vere sig voris, kronens, adelens eller geistlighedens, findis forsømmelig udi sin paalagde anpart af bemelte giengierd at lade fremkomme, da skal det af saadan en fordris ved militariske execution, mens der imod skal bønderne vere forskaaned for den i vor kiøbsted Ottense bevilgede contribution, dog hafver du lighed saavit mueligt at lade holde. Skal oc enhver vere tillat det imellom sine egne bønder at ligne, och paa det, at al ting med fornefnte giengierd desto bedre kand tilgaa, da hafver vi anbefallet Kield Krag oc Christian Bernekou der ofver at hafve direction. Ti hafver du dennem, hvor udi och naar de din hielp kand behøfve, at vere beforderlig. Herforuden skal en hver hel gaard, ingen undtagen som forskrefvit staar, hver uge indtil paa videre anordning udgifve 1 rixort, som du ved militariske execution i lige maader hafver at indsamle, om det icke anderledis bekommes kand, oc til forskrefne Kield Krag lefvere, at det udi landkisten kand blifve forvaret, indtil Niels Krabbe derom til militiens fornødenhed giører anfordring, [hvorimod kiøbstederne der i landet blifver paalagt consumptionsmiddel, som du i lige maader maanetlig hafver at indfordre oc til bemelte Kield Krag lefvere, mens dersom nogen i kiøbstederne enten particular eller dend hele menighed vil giøre forstrekning enten af penge, guld, sølf, korn, proviant eller andet, da ville vi det imod dennem eller deris børn med sær benaadinger igien vide at erkiende enten som Malmøe eller andre vore kiøbsteder i forrige tider vederfaret er.] Høet belangende da hafver du det efter generalitetens ansøgning saavelsom efter bemelte Kield Krags oc Christian Bernekous anordning at forskaffe, nemlig om maaneden i les paa hver hest. 1 R forbig. ugelig at.

287. 1657 15. avgust. (Kiøbenhafn.) Ordinans for konsumtionstolden i portene i København. Samtidigt tryk på et blad, signeret Zj. Desuden trykt hos Gøde: »Forordninger 1643–64« sign. Zzi " Eftersom ei paatviflis enhver erlig patriot jo til den efter kongelig udgangene oc trøgte mandat' anordnede consumptionstold at erlegge sig villigen indstiller, da paa det ingen videre at udgifve, end samme mandat hannem forbinder, skal besværgis, er for den betalende saa vel som den, dertil forordnet saadant at annamme, dette til efterretning opsat oc skal gifvis oc annammis som efter følger. Af en oxe Af en koe I rixdlr. Af en kalkunske hane 3 mark. eller høne..... 4 skil. Af en kalf, Af en gaas ...... I skil. gammel som half aar oc slagt- Af et par ender... I skil. Af et par høns .... I skil. der under is .. 12 skil. Af et par duer.... I skil. Af et svin 12 skil. Af et faar eller lamb j Af kiød, som slagted udi kiøbstæderne at selges indføris, half saa meget. Af hver tønde saltet kiød, som oc i kiøbstæderne indføris, . 4 mark. Af hver læs tørfve. I skil. Af hver otting smør Der efter af større 12 skil. 6 skil. eller mindre vegt. Af et lispund ost.. 2 skil. Af en tønde erter. I mark. Af hver les kul.... 8 skil. Af hver les ved ... I skil. Af hver les høe ... 4 skil. Af hver les strøelse 2 skil. Af hver bundevogn, et andet at føre, sig som med landgilde eller vare at selge i kiøbstæderne indnærer og lader leie, hver læs........ Af en tønde rug, kommer, hver gang I skil. hvede eller biug som den betaler, varene tilhører. Gadevogne, som i kiøbstæderne med læs fra et sted til sampt 2 tønder haufre, som maalis I skil. i mel eller gryn,.. 1 mark. Af hver tønde malt, som maalis, ...... I mark.. Hvis consumptionsanammeren udi saa maader af en eller anden oppeberger, skal hand strax udi den betalendis nerværelse til bogs føre, oc enhver der paa seddel meddele, oc paa det enhver end ydermere kand være forsikret, at saadanne penge kand komme kongelig maiestat oc kronen til nytte, skal pengene udi det der til forordnede skrin i den betalendis pa[a]siun strax nedleggis, hvorimod. en hver sin skyldighed, som det sig efter kongelig anordning bør, saaledis udi act tager, at hand saa vel som de, nogen mutvillighed anretter eller foraarsager, icke ville være straffeldig. Hvo sig oc her udinden forser oc nogit forsviger, hafver icke alleniste saadant forbrut, mens endoc derforuden lige saa mange penge, som det er verd. 1 Frdg. 1657 21. juli.

288. 1657 25. avg. (Medelfard.) Frdg. om akcise af rug, hvede, malt og havre. R: Sæll. reg. 24, 91–92. K: Konc. T: Samtidigt tryk på to blade, sign. Llj-Llij med titel: Forklaring Paa Accisens sidste Forhøyelse. Prentet hos Peder Morsing, K. M. oc Vn. Bog, og påtegning om læsning in consistorio : i Sorø. Endvidere trykt hos Gøde: »Forordninger 1643–64« sign. Zaij. Eftersom vi kommer i forfaring, at den siste¹ paabudne maltaccisses forhøielse skulle vere vore undersatter til for stor besvering, om de foruden de forige 12 ß skulde udgifve 16 ß af hver tønde malt, saa efterdi voris villie og mening icke er vore troe undersatter noget ulideligt at lade paalegge, men formoder, at de os udi disse besverlige tider, saa vit mueligt er, assisterer og til hielp kommer, saa ville vi same accisis forhøielsse ei anderledis hafve forstandet, end at af hver tønde roug, hvede eller biug sampt 2 tønder arre³, som maalis i mel eller gryn, saa vel som ogsaa af hver tønde malt, som maalis, ei videre end I mark danske til accise skal udgifvis 4. 1 K: sidst. 2 Frdg. 1657 21. juli. 3 T: hafre. 4 T: gifvis.

289. 1657 16. septbr. (Hafniæ.) Åb. brev om, at vi tillade vore og kronens bønder i Bregne, Medelsted og Lister herreder at sælge deres favneved til hvilken skipper, som indkommer i havnene og begærer at købe veden, dog vor og kronens rettighed deraf uforkrænket. Skånske reg. 6, 455–56.

290. 1657 19. septbr. (Hafniæ.) Instruks for søfiskal Peder Knudsen. R: Sæll. reg. 24, 99–100. K: Konc. 1. Hand skal forføie sig til voris skibsflode hos voris generaladmiral Hendrich Bielke etc. og hos hannem forblifve, indtil floden kommer i action mod finden; da skal hand begifve sig paa den galiot eller det skibberum, som fornefnte voris admiral hannem ordinerer, og med største flid gifve acht paa ethver skib og des officerers forhold imod fienden, om de setter den rette cours, og formane en hver at holde flode og efter deris ed og plicht deris devoir at bevisse, men dersom hand fornemmer nogens nachlessighed, som icke findis saa vinskibelig at bevisse dennem imod fienden, saa 1 som det sig bør og voris og rigens tieneste udkrefver, da skal hand saadane efter en hvers befunden forseelse paa vore vegne andklage og strax execution begiere uden nogen persons anseelse for villie, venskab, frøcht eller noget andet, af hvad stand den og vere kunde, men sit embede uden ald skye med flid udrette, som det en erlig fiscal eigner og bør og hand achter imod os at forsvare under hans æris og lifs fortabelse.

1 saa mangler i K. 2. Og foruden at hand, som forskrefvet staar, de skyldige anklager, skal hand med største flid observere, hvad foreløber, og derpaa holde en richtig journal, hvorudi hand flittig skal tegne, hvad daglig passerer, hvilken hans forretning hand efter fuldendte reisse os skal levere lade.

291. 1657 21. septbr. (Hafniæ.) Frdg. om, hvad der må købes af rytterne og soldaterne. R: Sæll. reg. 25, 100–1. K: Konc. T: Samtidigt tryk på to blade, sign. Mm, med kongens segl og påtegning om læsning på Sorø birketing. Endvidere trykt hos Gøde: »Forordninger 1643–64« sign. Zziij. Eftersom vi kommer i forfaring, at adskilligt, som fra vore undersaater af soldatesqven plyndris oc tagis, paa adskillige steder her udi riget til andre igien blifver solt og afhent, da ville vi hermed alvorligen hafve forbudet: I. at ingen maa af rytter eller soldater kiøbe heste, hopper, kvæg, kaaber, tin eller noget slags boeskab, med mindre officerernis skriftlig kundskab der hos findes, at det, som selgis, hører rytteren eller soldaten¹ self til, og at de det hafver faet med villie eller taget det fra deris fiender. 1 K og T: rytterne eller soldaterne. 2. Hvo her imod gør, stande der for til rette som for uhiemmelt og som hand det self hafde staalet.

292. 1657 28. septbr. (Hafniæ.) Åb. brev om ophævelse af forbud mod overførsel af varer fra Helsingborg og Skåne til Helsingør. R: Skånske reg. 6, 456–57. K: Konc. . . ., Eftersom vi for visse aarsager skyld tilforn hafver ladet forbyde nogen ofverførsel at giøris fra vor festning Helsingborg eller handel med vor kiøbsted Helsingørs borgerskab at drifvis, da eftersom begge steder med daglig durchtog och indquartering udi disse besverlige tider imoed voris vilge besvergis, hafver vi bevilget och tillat at bemelte Helsingborgs borgerskab saavelsom bønderne i vort land Skaane maa til vor kiøbsted Helsingør ofverføre och forhandle, hvis dennem løster, dog ryttere och soldater, som noget i bemelte Helsingborg eller anden steds til kiøbs fører, at rette och forholde sig efter dend tilforne derom udgangen forordning 3, saa at ingen med dennem handler uden officerernis bevis, at de vare eller kveg, som de til kiøbs holder, er dennem til comis gifvet eller och, at de det fra deris fiende hafver taget. 1 Dette forbud er ikke fundet. 3 Nr. 291 her. 2 K: rytterne och soldaterne.

293. 1657 6. oktbr. (Hafniæ.) Åb. brev om, at Sorø evrighedsperson alene der på stedet må falholde grove varer. R: Sæll. reg. 24, 102–3. K: Konc. Eftersom vi af Jørgen Rosenkrantz etc. hans relation erfarer, Sorøe byes menighed efter voris forige derom udgifne befalling med en døchtig og skickelig mand af hannem at vere forsørget til at faarestaa øfrigheds bestilling der udi byen saa og med borgeskabet at hafve indseende, disligeste ogsaa at holde ofver hvis goede skik og forordning, som hofmesteren 2 der paa steden giørendis vorder efter det steds og tidens beskaffenhed, og efterdi for same øfrigheds person ingen synderlig løn for saadan hans bestilling derpaa stedet kand falde uden den ringe aggerpart jord, vi dertil hafver ladet legge, da hafver vi efter saadan befunden beskaffenhed bevilget og tillat . . ., at fornefnte person, som dertil nu af hofmesteren 2 der same steds forordnet er eller her efter med hans villie og samtøche til same plats at betiene forordnet vorder, og saa fremt hand der holder den skickelighed og ret, som det sted vel anstaar, maa allene derpaa stedet vere privilegeret til indvonernis og lenets underliggende bønders fornødenhed at holde fal, forhandle og selge grofve vare og hvis der under forstaaes, dog med den condition, at hand steden for en billig verd med saadane vare skal holde ved lige, saa ingen billig klage ofver hannem kand komme enten for at det selgis for dyre eller af mangel for fornefnte priviligerte vare under denne voris bevillings fortabelsse. 1 R: bestalning. 2 K: hofmestere. 3 K: tides. 4 R forbig. der.

294. 1657 13. oktbr. (Hafniæ.) Missive til bisperne i Jylland om i disse tider at ordinere de studenter, som kaldes til præster i deres stift, uanset at de ingen kollats kunne have af vore lænsmænd. Jyske tegn. 14, 114. Trykt herefter i Ny kirkehistor. saml. I, 117 og herefter hos Rerdam: Kirkelove 3, 402.

295. 1657 15. oktbr. (Hafniæ.) Åb. brev om, at der ikke må gøres udlæg i bøndernes korn og foder, sålænge andet løsøre findes. R: Sæll. reg. 24, 103–4. K: Konc. T: Samtidigt tryk på to blade, sign. Mm, med kongens segl og påtegning om læsning på Sorø birketing. -iiij. Endvidere trykt hos Gøde: »Forordninger 1643–64« sign. Zziij Eftersom vi kommer udi forfaring, hvorledis at nogen 1, som almuen af bønderne ere skyldige, skal søege deris udleg i bøndernis høe, korn og foeder, hvilket achtis 2 vor og kronens, adlens saa vel som geislighedens bønder til største ruin, da ville vi hermed alvorligen forbudet hafve, at ingen i disse tider maae sig i bondens korn, høe eller foeder enten i laden eller paa marken lade indføre, saa lenge som kaaber, tin, boeskab, fæe, kveg, heste, hopper eller andet, som i boen findis, kand tilstrecke, ansøendis dersom kornet og foederet tagis fra bonden, som hand skal pløie og saae med, saa foraarsagis bonden at gaa fra gaarden, hvorofver bonden ei sin landgilde, skat og anden rettighed og udgift til rytter og soldater kand udgifve. 1 K og T: hvorledes nogle. 2 K og T: eractis.

296. 1657 21. oktbr. (Hafniæ.) Åb. brev om forbud mod at lade noget trykke uden gennemsyn af de dertil forordnede.

R:. Sæll. reg. 24, 104. K: Konc. 1. Vi hafver for got anset alvorligen at lade forbyde nogen efter denne dag noget at maa trøcke uden det¹ tilforn af de dertil forordnede er revideret og igiennemset. 1 R: de. 2. Hvo herimod fordrister sig noget at trøcke, hafve forbrut ald sit redskab og vere forbudit efter denne dag videre at trøcke. -ba

297. 1657 1. novbr. (Hafniæ.) Missive til lensmændene Fyn om på alle ting i deres leen at lade forkynde, at almuen, når bålene brænde, med det bedste gevær, de have, skulle forföje sig på de forordnede steder at forhindre landgang og befri sig for det hårde svenske åg med forsikring om, at kongen, når gud giver fredelig tilstand, vil i agt tage stændernes ved krigens besværing betyngede vilkår med benådning og forlettelse. Fynske tegn. 7, 321–22.

298. 1657 1. novbr. (Hafniæ.) Instruks for indkvarteringen i Sælland, Låland og Falster. R: Sæll. reg. 24, 107–8. O: Original, der ligger blandt Koncepterne. Instruction, hvorefter Otto Paavisch sig med indqvarteringen i vore lande Sielland, Lolland og Falster hafver at forholde. 1. Hafver hand udi indqvarteringen i bemelte¹ vore 2 lande at holde goed og tilbørlig lighed saa vit mest mueligt er, saa at vore undersater paa det ene sted ei mere med indqvartering graveris end paa det andet sted ³. 3 sted mangler i O. 1 R forbig. bemelte. 2 vore mangler i O. 2. Hernest hafver hand den anordning at giøre, at de uberedne ryttere nyder lige tractament ved andre ryttere her i vort land Sielland, hesternis underholdning undtagen, efter den anordning, som derom enten allerede giort er eller herefter giort vorder. 3. Hafver hand at anordne, at de beredne ryttere ¹ blifver ved søekanten saa vit mueligt indqvarterede og de, som ere uberedne, ind udi landet. 10: det beredne rytteri. 4. Schal hand och¹ hafve fuldkommen fuldmagt til alt, hvis indqvarteringen, durchmarchen eller justitiens administration vedkommer. Til alt dette, som forskrefvet staar, desto bedre i verch at sette, saa at hvor og naar hand det fornøden erachter, maa lade holde krigsret, hvor udi hand self skal præsidere og efter krigsarticlerne lade kiende paa alle forfaldne 2 excesser, saa at derefter kand ske execution. 1 R forbig. och. O: forefaldende. For saadan hans umage og tieniste hafver vi bevilget hannem manetlig 150 rixdlr., som udi landcommissari regenskaberne hannem saaledis skal vorde gotgiort.

299. 1657 18. novbr. (Hafniæ.) Åb. brev om befordring med borger- eller bøndervogne gennem Antvorskov og Korsør læn. R: Sæll. reg. 24, III. K: Konc. Paa det ald disordre ved den idelig reissen igiennem Antvorskouf og Korsøer lene des bedre kunde afskaffis og bøndernis ruin udi tide forekommis, da ville vi hermed hafve Hugo Lutzow til Bachendorph¹, befalingsmand paa forskrefne vort slot Antvorskouf, alvorligen anbefalet, at hand ingen efter denne dag fra bemeldte steder enten borger eller bøndervogne til nogen, i hvo det og vere kand, skal lade vere følgachtig, med mindre at voris egen pas eller og voris rigens hofmeister 2, cancelers, rigens marskes eller andre af rigens raads passer fremvises, og udi det øfrige hafver hand sig efter recessen med vogne at laane at forholde. 1 K: Bachendorp. K: hofmesters.

300. 1657 20. novbr. (Hafniæ.) Åb. brev om forbud mod udførsel fra ulovlige havne i Helsingborg læn. Skånske reg. 6, 460. Vi ville alvorligen och strengeligen hafve forbudet, at ingen ofverførsel eller udskibning efter denne dag maa ske fra eller til Kullen eller andre ulovlige hafner i Helsingborg len. Befindis nogen, som imoed denne voris forbud sig tilfordrister fra eller til saadanne forbudene haufner at ind- eller udskibe, skal varene, om de antreffis, vere forbrut, och borgerskabet i vor kiøbsted Helsingborg tillat vere dennem at antaste och til pris nyde.

301. 1657 20. novbr. (Hafniæ.) Missive til Holger Wind, at indvånere i Helsingborg må indtil på videre anordning uforment drive deres handel og vandel og uforment søge deres næring med fri frem og tilbageførsel til og fra vort land Sælland. Skånske tegn. 9, 102.

302. 1657 23. novbr. (Hafniæ.) Åb. brev om stadfæstelse på en anordning om bavner og allarmpladser, udstædt i Odense den 19. novbr. s. a. af Henning Rantzov, Otto Krag, Sivord Urne, Henning Påvisk og Kristen Skel Jørgensen. Fynske reg. 6, 309–12. Anordningen led således: Eftersom vi underskrefne af hans kongelige maiestet vorris allernaadigste herre och koning naadigst er anbefalet i agt at tage, hvis til landets fornøden forsvar gavfnligt kunde eragtis och til des conservation och velstand kunde tienne, da hafver vi nest guds den allerhøiestis bistand och hielp considererit for al ting denne provincies defension at bestaae udi goed vagt och tilsiun ved strandsidderne, hvor fra i tide kand adverteris, om fienden, det gud naadeligen afvende, noget fientligt ville tentere, dernest udi goed ordre at en hver sin allarm plats och forordnede sted kand vide, hvor hand sig, naar nogen fiendtlig attacqve skulle ske och ved baunernis antendelse, klockernes ringelse och ellers i andre maader saadant til kiendegifvis, er forpligt under ærris, lifs och gotses fortabelse sig at heden føie och derfra, naar hvad stedt adviseris hvor fienden landgang vilde giøre, med andre landsens indbyggere sig at begifve saadant af yderste magt at afverge, dette efterskrefne en hver til efterretning ofveralt i denne provincie Fyen eragtedt fornøden at lade forkynde, paa det ingen, om hans modtvilighed och forsømmelser findes och hand derforre efter lands lougen blef tiltalt och straffit, sig med ignorantze skulle hafve aarsag at undskylde.

1. Om Baunerne. Baunerne skulle strax uden forsømmelse, hvor de icke allerede ere opsatte, opreisis och med got tør vedt forsynis saa och tierre tønder, at de, naar allarm paakommer, vel kunde brende, och vil vel observeris, om de paa de steder erre opsatte, at fra det ene baun kand seis til det andet, ellers erre de unøttige, och hvor de icke saaledis erre forordnede, vil saadant uden nogen forhold forandris och paa beleiligere steder henfløttis. Til saadanne bauner at hafve opsigt vil af lensmende i hver sogn och bye, hvor baunene findes, forordnis en roedmester, som ofver deds vagt kand hafve at commendere och, om vagten ved baunerne forsømmis eller fra dend sted icke i tide, naar faren er adverterit, der til kand svare och til rette stande. Ved saadanne bauner skulle alle husmend ingen undertagendis skiftis til nat och daug vagt at holde, tvende ved en hver baun, och skal roedmesteren aarle och silde hafve goed indseende, at de flittig holder vagt, hvorforre de och for anden vagt ved strandsiderne skulle forskaanis. Dersom roedmesteren befindes nogen gandske endten at verre udeblefven eller sofvendes, somb det ved baunerne vagt at holde med rette kunde tilkomme, skal hand strax lade hannem førre til lensmanden, at hand for saadan forseelse tilbørligen kand blifvet straffit. Befindes och nogen, som er saa nachlæsig och uachtsomb, at hand det baun, hvor hand vagt holder, icke ansticker, naar hand ser de neste bauner brende, hafver sig høieste straf paa lif, ære och gods at formoede.

2. Om strandvagten och larmpladser. Sunds herrit och Gudme herrit skulle mand for mand hafve derris larmplads paa Seirup¹ mark, hvor fellet er, med hvilket och den insul Taasing vil hafvis i acht, och skulle samme herritsmend ingen undertagen forse vagterne samme stets paa de platser, dennem af deris kvartal commissario forrelagt och anvist vorder. Saling herret skulle man for mand hafve derris larmplads paa Svaninge mark, hvor til erre forordnede efterskrefne sogner af Odense herrit, Dalum, Sanderum, Bellinge, Søebye och Søndersøe, hvilke i lige maader med derris vagt at holde sig skulle rette efter den paa de steder forordnedt kvartal commissarii ordre. Bogherrit skulle mand for man hafve derris larmpladser paa Cappelsmark ved Asens eller der nermeste ved, hvor fellet er, hvor til erre forordnede efterskrefne sogner af Ottensehe herrit, Brendkil, Tommerup, Brylle, Fangel, Stenløs och Verninge, somb i alle maader sig hafver at forholde efter, hvis den forordnede kvartal commissarius paa de steder dennem hafver at befalle. Vendts herrit och Skoufbye herrit skulle mand for mand hafve derris larmplats for Meddelfarth hos veier møllerne eller der nermeste, hvor fellit er, hvilke til hielp efterskrefne sogner ere assignerit af Ottense herrit, Brovbye, Paarup, Trøstrup och Uberut. Skam herrit och Lunde herrit skulle mand for man hafve derris larmpladser ved Bogense paa Harrits Stevf2 fellet, och til dennem erre efterskrefne sogner forordnede, nemblig Vor Frue sogn, St. Albani sogn, Fraugdes, Seden, Renninge, Rolsted och Nerrou soegner, somb derris for ordnede kvartal commissarii ordre och befaling hafver at parere och følge. Bierge herrit och Hintsholms bønder skulle man for man hafve dierris larmpladts paa Messinge mark paa Hintsholmb oc der sammestets derris vagt forse efter der paa de steder forordnede kvartal commissarii befaling. Vinding herrit skal mand for man hafve derris larmpladts ved Nyeborg paa Avernake fellet, hvor de med derris vagt sig skulle forholde efter derris kvartal commissarii anordning och befaling; vagten ved strandsiderne skal ordentligen af de, paa hvert sted er til forordnedt at holde vagt, omgaae, saa den ene icke mere end dend anden besvergis. Dersom nogen paa hver sin forordnet stet sin vagt icke, naar det hannem tilfalder, med ober och under gever tilbørligen forser, skal strax antegnes, paagribes och til lensmanden eller hosbonden, om det er adelens tiener, udføris tilbørligen at straffis som dend, landslougen icke agter och sit fæderne landt ved sin nachlessighed och uachtsombhed ville forraade. Blifver nogen gandske ude, naar baunerne anstickes, klockerne ringes eller fra rigens raad, generalen eler de at befalle hafver bud frembkommer, och sig icke uden ald undskylding til sin forordnede larmplats for føier efter forbemelte assignation, maa sig det selfver hafve at inputere, at hand uden ald naade somb en landsforræder paa lif, ærre och boesloed blifver andre til exempel tilbørligen straffit. 3 Naar som forbemelt er baunerne anstickes och fienden ³ noget findtlig paa landet tenterer, skulle och Ottense borgerskab saavelsomb och af de andre kiøbsteder efter advenant en hver verre forpligt det snariste mueligt sig til den sted at begifve, hvor landgang giøris, under samme straf, som forskrefvet staar, efter somb det allis conservation och velfert angaar, och derforre ingen der udi bøer at verre exciperit. Sker det saa och, fornødenhed det udkrefvede, at hielp fra nogen af larmplatserne fienden landgang at hindre skulle begierres, tvifles icke paa, at en hver kvartal commissarius efter kongelig befalling och sin egen skyldighed imoed sit kierre fæderneland jo sit underhafvende folk beste mueligt encuragerer, animerer och, naar hand derom anmoedis, sig med half eller tredie parten, eftersom det expostuleris, och det med friske och unge mankiøn med musqveter och bøsser vel montered begifver, ald fiendlig anfald at afverge, dog at posterne med det ofverblefne folk och en del officerer vel blef besat, fiendens forset, om det paa flere steder, som vel er at formode, paa en tied kunde skie, at forhindre. Skulle och fienden, det gud naadeligen forhindre, komme paa landet och sig til defension noget vilde opkaste, skal enhver af yderste magt vere forpligt saadant strax uden ophold at hindre. Och dersom imoed forhaabning fienden noget skulle lade opkaste sig derudi at opholde, da enhver forpligt at tilhielpe deruden forre noget igien at retranchere, hvorudi victualier och anden forraad kunde samlis, fiendens intention och opgang udi landet at formene, och paa det fienden, om hand giorde landgang, sig de hester och hopper eller kveg, ved strandsiderne findes, icke skulle nøttig giørre derved at blifve bereden och sin underholding bekomme, skal enhver, somb paa en miel ner ved strandsiderne erre boesidendis, under høieste straf forpligt verre sine tilhørige hester, hopper och kveg at drifve op i landet, saa de icke paa en miel nær ved stranden findes, dog med alting efter lands commissariernis order at forholdes, som ofver alt inspection och landtsens defension er betroet efter de kongel. befalinger och fuldmagter, dennem derom er meddelte. Och eftersomb vi ingenlunde tvifler, at en hver joe gerne med sin høstrue, børn och formue ville verre det beste mueligt conserverit, alles conservation och alle med rette tilkommer af yderste magt och formue at tilhielpe at erholde, och de som derimoed strider och sig uvillig lader finde, andre til exempel at lade straffe, lefver vi udi dend forhobning, at en hver, dette forskrefne vedkommer, sig jo det lader befalde, och om hannem derimoed noget uviderligt skulde vedderfarris, da sig sielfver saadant at til skrifve. 1 3: Sørup, Sunds herred. 22: Harridslev. 3 eller fientligen (ordet forskrevet).

303. 1657 23. novbr. (Hafniæ.) Instruks om, hvorledes hr. Niels Krabbe til Skellinge skal forholde sig med indkvartering i Skåne og Bleking. Skånske reg. 6, 461. Instruction, hvorefter Hr. Niels Krabbe til Skiellinge sig med inqvarteringen i vort land Skaane och Blegind hafver at forholde med her Axel Urups videnskab och sambtycke: 1. Hafver hand udi indquarteringen i bemelte lande at holde goed och tilbørlig lighed, saa vit mest mueligt er, saa at vore undersaatter paa det ene sted ei mere med indquartering graveris end paa det andet. 2. Hernest hafver hand dend anordning at giøre, at de uberedne ryttere nyder lige tractament ved andre ryttere i bemelte vore lande Skaane och Bleging, hesternis underholdning undtagen, efter dend anordning, som derom enten allerede giort er eller herefter giort vorder. 3. Skal hand hafve fuldkommen fuldmagt til alt, hvis inqvarteringen, durchmarchen eller justitiens administration vedkommer, til alt dette, som forskrefvet staar, desto bedre i verk at sette, saa at hvor och naar, hand det fornøden eragter, maa lade holde krigsret, hvorudi hand self skal præsidere, och efter krigsartiklerne lade kiende paa alle forefaldende excesser, saa at derefter kand ske execution.

304. 1657 23. novbr. (Hafniæ.) Instruks for rigsråderne, som ere tilstede i København. Sæll. reg. 24, 111–12. K: Konc. Instruction, hvorefter de udi¹ vor kiøbsted Kiøbenhafn i disse tider tilstede verende voris Danmark rigis raad intil anderledis forordnet vorder sig hafve at rette og forholde, saa lenge vi her hos dennem self ere tilstede. De skulle med ald flid og troskab søge vor og kronens gafn og beste i synderlighed udi disse vanskelige tiders tilstand och hafve tilbørlig indseende og omsorg for, hvorledis landenis defension og sicherhed imod fintlig indfald best kand i acht tagis og indqvarteringen ligeligen fordelis, saa och paa middel og veie vere betencht, hvorledis militien til hest og foeds best og uden landenis minste besvering efter midlernis og tidernis beskaffenhed kand underholdis, saa at derom kand giøris fornøden andordning.

Landenis tilstand og andet sligt, som dennem forekommer, skal de ved memorialer os troligen tilkiende gifve med forslag, hvorledis de erachter manglerne at kand remederis, saa at de der paa fornøden svar til efterretning kand bekomme. Hvis dennem befalis enten med officerer, kiøbmend eller andre at tractere, da hafver de paa vore vegne flitteligen og det ringeste mueligt er med saadane at handle og siden i acht hafve, at hvis, som i saa maade accorderet vorder, oprichteligen efterkommis.

Herforuden hafve de paa alle middel og veie at vere betencht, hvorledis de erachter penge at kunde tilveie bringis, og derom efter handen giøre os fornøden forslag til videre approbation. Festningernis proviantering saa och fornøden magazin paa behørige steder saa vel som flodens udredning og des tilhørige skal de med flid lade sig vere angelegen og drage omsorg for, at festningerne, om mueligt er, paa aar og dag, magazinerne saa vel som floden med ald nødtørftighed, saa vit mest ske kand og midlerne kand tilstrecke eller tilstanden taale, vorder forsiunet. Alt hvis andet, som til voris og rigets beste forefalde kand, pengesager eller andet angaaende, skal de med voris bevilning og ratification i voris nerverelse, men udi voris fraverelse saaledis og med saadan flid og vinskibelighed forrette, som vi dennem tiltroer, og som fædernelandets velstand udkrefver efter den fuldmagt, som dennem allerede gifvet er eller vi dennem her efter gifvendis vorder. 1 K: her i.

305. 1657 24. novbr. (Hafniæ.) Åb. brev til vore og kronens undersåtter i Skåne og Bleking om, at det unge mandkön skal møde til udskrivning, og om strafarbejde i jærn på Bremerholm for dem, som ikke mede eller desertere fra kompagniet. R: Skånske tegn. 9, 107. K: Konc. Eftersom til vores landes Skaanes och Bleginds defension ¹ saavelsom [til] guarnisonernis besetning der samme steds en ansenlig antal folk behøfvis, da hafver vi for got oc nødigt eragted ofver ald vor land Skaane oc Blegind alt det unge och døgtige mandkiøn oc bønderdrenge at lade udskrifve, som der sammesteds til landenes defension bruges kunde, hvorfore vi alle oc enhver af knegte oc bønderdrenge, hvor de oc tiene eller sig opholde, vere sig hos lensmend, adel, borger, præster eller bønder, alvorligen ville hafve biudet oc befalet..., at de til dend tid oc sted, som af voris lensmand saavelsom generalkrigscommissario paabiudet vorder, til fornefnte udskrifning ufeilbarligen møder tilstede oc sig med tilbørlig lydighed under compagnierne, naar tilsagt vorder, indstiller, oc hvis nogen befindes, som til forskrefne tid oc sted ei møder tilstede eller oc betreffes sig af tienesten eller fra compagnierne uden forlof oc afsked at begifve, da skal hosbunden, paa hvis goeds de ere, vere tillat at tage domb ofver dennem til Bremmerholm udi jern at arbeide. 1 Denne indledning er forskrevet 2 R: dette. i R, idet flere ord ere udfaldne. 3 R: oc.

306. 1657 27. novbr. (Hafniæ.) Missive til lensmændene i Sælland angående tilførsler til krigsfolket, strandvagt m. m. 1R forbig. i Sælland. R: Sæll. tegn. 34, 235–38. K: Konc. Vi bede dig oc ville, at du giører den anordning, at I. hver 2 bønder i dit len forskaffer en tom tønde, hvilken dem igien af kvartermesteren ved hver kompagnie skal leveres, saa fremt hand dem icke self ville betale. 2. Desligeste hafver du oc at anordne, at de tou neste herreder ved hver post giør den første tilførsel udi de steder, kvarteringen skal falde, oc det saa vit 400 ryttere med tilbehørige officerer paa 8 dags tid kand behøfve sig med at underholde. 3. Saa oc hafver du at anordne, at herrits bønderne, som tilførselen giører, følges ad, oc at kvartermesteren af hvert kompagnie følger dem frem oc tilbage, at dem ingen ofverlast sker, som de achter at forsvare. 4. Skal oc borgerne enhver vide sine bønder, som dem tilførsel giører, eftersom de hafve ryttere oc officerer til, oc det efter dend derom giorte ordinantze 1. 1 Ordinans om krigsfolkenes underholdning i kvartererne og andet, 27. april 1657 (no. 270). 5. Desligeste hafver du oc at tilholde almuen at rette sig med munition¹ oc underholdning, naar bolene brender oc allarmen sker, efter dend trykte ordinantz om land militien 2. 1 R: ammunition. 2 Ordinans 28. juli 1653 (no. 119). 6. Vi tilskicke dig oc herhos it vores obne bref til adelen her i vort land Sielland, hvilket du for dem, som i dit len ere, hafver at lade læse oc, paa beste maner ske kand, insinuere 1. 1 Åb. brev til adelen i Sælland om at lade deres ugedagstjenere göre tilførsel til rytteriet ved strandsiden, 27. nov. 1657 (Sæll. tegn. 34, 239–40). Post scriptum. 7. Vi bede dig oc ville, at du strax tillige med adelens fuldmegtige ligner oc ligger bønderne det imellem udi eders len, hvor mange der skal vere om at holde en rytter oc hannem nødtørftig haure¹ oc fourage forskaffe efter den taxt, som paa rytternes underholdning udi vort land Fyen giort er 2. 1 K: arre. 2 Takst 26. febr. 1657 (Fynske tegn. 7,257–58). Aliud post scriptum. 8. Du hafver ocsaa det allersnareste at fremskicke til vores forordnede proviantmester Nicolaus Benich den lighed oc proportion ofver tilførslen af alle bønderne, som i dit len baade ugedags tienere oc andre giort er. 9. Oc at tilførselen af proviant oc fourage endelig oc ufeilbarlig i rette tide fremkommer, paa det at rytterne icke skal foraarsages det self at hente, hvor ofver undersaatterne kunde udpløndres och landet i største uleilighed geraade. 10. Til hver officerers oc rytters sampt deris hesters underholdning skal fremskaffes efter hosfølgende derom giorde taxt. II. Herforuden hafver du med borgemestere oc raad udi dit len fornøden anordning at giøre om møller, hvorpaa kornet kunde maales, saa oc hvem brødet skulde bage oc øllet brygge oc holde i beredskab hvis dertil behøfves, saa at proviantmesteren i alting uden ophold kand blifve befordret. 12. Dersom oc kornet icke altsammen i kiøbstederne kunde maales, bages oc brygges, at du det da paa landsbyerne ordinerer; thi hvad uleilighed deraf kand komme, om folket icke fik lefnets middel, kand lettelig erachtes. 13. For rug at bage i brød maa gotgiøres oc dennem, som sig det paatager, tillegges nemlig: for hver tønde at føre til oc fra møllen 4 sk., maalerløn 8 sk., bageløn 8 sk., it les ved dertil at forbage eller i steden derfor 24 sk., oc da skal af hver tønde rug bages oc leveres 9 lispund kauringbrød eller 13, lispund skoftebrød. 14. I lige maade til at brygge: for en tønde malt at kiøre til oc fra møllen 4 sk., maaleløn 6 sk., ved til hver 3 tønder malt 2 læs eller i sted for læsset 24 sk. Mens dersom mueligt er, da hafver du vedden at forskaffe, paa det at bekostningen med pengene at udgifve kan spares; til brøgerløn af hver tønde malt maa gotgiøres 10 sk., oc da at leveres af en tønde malt oc en Siellands skieppe eller trei skiepper humle trei tønder øl, hvilken omkostning enten med rede penge eller korn, rug eller byg til 10 mark tønden skal betales. 15. Oc efter som dette sig høit beløber, nemlig paa en tønde rug at forbage 2 mark 12 sk. oc for en tønde malt at forbrygge 2 mark 4 sk., da hafver du tillige med borgemestre oc raad i dit lens underliggende kiøbsteder at accordere oc handle med dennem, som brygger oc bager, om det med ringere bekostning kunde ske. 16. Sammeledis ville vi, at du hver tou bønder tilholder at skaffe en god tæt øltønde. 17. Hafvendes derhos udi acht, at til officererne endelig forskaffes oc leveres smør, lam, høns oc gies. 18. Oc eftersom fornemmes, at nogle bønder findes forsømmelige at holde strandvacht oc at grafve, hvor fornøden giøres, da hafver du af enhver adelsmand i dit len at begiere, at de deris tienere dertil alvorligen ville holde, og i¹ hvis som til landets defension udkrefves sig villige ville lade finde, ansøendes at det deris egen saa vel som vores oc felles conservation angaar. 1 R forbig. i. 3. p. s. 19. Sogne, præste- oc foged rytterne skal oc strax opmanes oc sig til Kiøge oc Præstøe forføie, hvor de skal indkvarteres, oc ingen fortskaffes uden de, som kand giøre tieneste. De andre sogne- oc præste rytterne saa vel som soldaterne skal efter forige ordre det snareste mueligt er monteres, kledes oc bewehres til at indstille sig hos deris officerer.

307. 1657 4. decbr. (Hafniæ.) Åb. brev om officerernes tilsynspligt overfor deres ryttere, som indkvarteres i købstæderne.

R: Sæll. reg. 24, 117. K: Konc. T: Samtidigt tryk i patentformat. Eftersom vi nu¹ udi disse vanskelige og besverlige tider til vor land Siellands nødvendig defension og ald fintlig indfald der fra, nest guds hielp, at afverge for got og nødvendigt hafver erachtet udi nogle af kiøbstederne 2 same steds eller, hvor farligst kunde synis finden nogen attaque at skulde begynde, en andel officerer og ryttere at lade indqvartere; da paa det med indqvarteringen saavel som med de, som til forskrefne officerers og rytters underholdning af fourage og anden fornødenhed 3 tilførsel giøre skal, ret og billig kand forholdis, saa at vore undersater ei sig 4 ofver officerernis og rytternis forurettelser og insolentier med mere at begiere til dem self eller deris heste af proviant og fourage, end voris derom giorde ordinance ommelder 5, sig i nogen maade skulle hafve at besverge, 1 nu mangler i K og T 2 K og T: nødigt. 3 R: andet fornøden.

T forbig. sig.

5 T: formelder. I. ville vi hermed forbudet hafve . . . ingen enten officerer eller rytter at maa fordre mere til dem self eller deris heste af proviant eller fourage, end voris der til forordnede proviantmester ved sine betiente efter voris derom giorde ordinantze til dennem lader uddele, hvor ofver officererne self bør at hafve tilbørlig og flittig inspection og deris ryttere strengeligen befale ingen af undersaterne i nogen maade at molestere eller ofverlast giøre, andsøendis, at saadant til landets og kronens defension og ei til voris undersaters skade eller¹ ruin anstillet er. 1 Således K. T: skade oc. R forbig. de to ord. 2. Saa fremt nogen befindis herimod at giøre, og derpaa nogen klagemaal kommer, og officererne det ei tilbørlig straffer eller rytterne under streng og alvorlig disciplin holder, ville vi det vide¹ hos officererne self at søge og det alvorligen lade straffe, som ved bør. 1 T: vide det. 3. Herhos biude og befale vi alle høie og under officerer med forderligst til voris proviantmester Nicolaus Benich fra sig at gifve en richtig designation paa, hvor mange folk og heste de hafver, at hand sig derefter med proviantes uddelning paa hver sted kand vide at forholde, saa endogsaa, at de verer tiltenkt at conferere med quartal! commissarierne om landets defension og undersaaternis velstand og efterkommer, hvis dertil tienendis vorder. 1 R forbig. quartal.

308. 1657 9. decbr. (Hafniæ.) Ordinans om færgevæsenet ved Nyborg og Korsør. R: Sæll. reg. 24, 121–24. K: Konc. Vi hafver for got andset saadan anordning ved fergestederne imellem vore kiøbsteder Korsøer og Nyborg at lade giøre, som følger.

1. Skal ved bemelte Korsøer altid holdis 3 goede smacker, 2 store og I liden, og lige saa mange ved Nyborg, postgallioten undtagen, hvilke af rederne forsvarligen og vel skal forsynis og ved lige holdis, og de, som udøchtige findis, strax at afskaffis; dog skal bemelte begge steder nemlig Korsøer og Nyborg lige pro qvota til omkostning og fortieniste participere i fornefnte postgalliot eller spiljagt.

2. Skal hver dag præcise, naar klocken er 9 formiddag, en smacke udgaa fra hver af bemelte steder, nemlig Korsøer og Nyborg, enten den hafver fragt eller icke, hvor imod alle andre smacker skal vere forbøden og afskaffet at seile paa fergeløb og spilde de ordinarie smacker deris tilfeldige fragt; hvo det giør skal gifve den smacke, som reisen tilhør, sin fulde fragt og der foruden half saa meget til straf, hvilket uden ophold skal betalis, dog fergerne paa begge sider uforment at føre øxen og heste saavelsom at lade sig bruge for fragt, naar begieris og fornøden giøris. 1 1 K: eller.

3. Skal de, som reiser med fripasser, vere ved fergestedet hver dag, naar klocken er 9, at de da med den ordinarie smacke paa hver side kand ofverkomme, saa fremt de icke vil opholdis til om anden dagen, uden saa er, nogen med kongelig expres ordre og befalning ankommer, og det udi passen specificeris, da paa hver sted uden ophold at befordris; dog skal ingen fri passer gielde uden voris egen eller voris rigens hofmesters1 efter recessen 2. 1 R: hofmester. 2 Reces 1643 11. 24. 2. 1. 4. Hvo, som icke kommer til fergestedet til den bestemte tid, som forskrefvet staar, saa at hand med den ordinarie smacke kand ofver komme, eller og icke begierer der med at ofverfare, stande det frit fore en anden at fragte, dog den, som neste reise og fragt tilkommer, og da at gifve af en stor smacke til fragt 6 rixdr. og af en liden 4 rixdr. Men dersom nogen anden fragtis, hvilket og enhver skal vere tillat, da skal den, som frachtis, gifve til den, som reissen tilkommer, 1 part af fragten, fordi han fri ligger, og dog alligevel at nyde den neste reisse. 1 R forbig. dog. 5. Og paa det at¹ ingen skal gifvis aarssage til at klage, da skal skipperen paa hver sted, som staar for reissen, vere tiltenkt præcise at udløbe hver dag, naar klocken er 9, enten hand hafver fragt eller icke; dersom hand og for storm eller stille veirligt enten 2 icke kand eller begierer at udløbe, da maa hand icke tilstedis at udløbe neste dag der efter, mens den skipper, som er nest efter og seile vil, hannem tilkommer at tage den fragt, og den første at bie til hans reisse dag ordentlig, som forskrefvet staar, igien falder; derimod skal gifvis til fragt med den ordinarie postsmacke af en karm med 6 heste 2 rixdr., med fire heste 12 rixdlr., med 2 heste I rixdr., af en udhengt vogn med 2 heste 5 mark, af en post eller anden vogn i sldr., for 1 person, vere sig af³ adel eller uadel, I rixort, I bunde eller sendebud i sl. mark, 2 børn i sl. mark, spæbørn undtagen; for I oxe, stud eller koe I rx. mark; for I hest eller hoppe 2 mark; for I faar, I kalf, I føl eller I svin 8 sk.; for I skrin 5, som behøfver I mands rum, I sl. mark; 1 half kiste 1/2 mark; I hel kiste, packer eller secker a l'advenant ligesom de ere store og hafver plats til. 1 R forbig. at. 2 enten mangler i K. SR forbig. af. AR forbig, eller. 5 R: svin. 6. Voris hofstat og dets ofverførsel skal vere fri efter voris og voris rigens hofmesters pas, som før er melt, og naar saadane fri reiser forefalder, da hafve baadsfolkene at lade sig nøie med half hyre, og eftersom de med voris og anden førsel ofte forgiefvis ofver farer, maa bemelte smacker og ferger, som seile paa fergeløb, vere fri for told. 7. Og paa det at smackerne eller fergerne icke for baadsfolk skal blifve aflegs, saa de icke efter deris beleilighed skal fare paa lange reisser, ere vi tilfreds, at baadsfolk maa paa hver saadane fergeløbs smacker og ferger vere fri for udskrifning, hvorimod fire døchtige baadsfolk og en roersbaad skal holdis for hver smacke af deris redere. 8. Af en baad, som af fire karle roes, skal gifvis til fragt 4 rixdr. og mere, naar der er is i Belt, ansøendis at folkene ofte foraarssagis ved tilfeldige modbøer at ligge 3, fire, 6 eller flere dage og fortære deris fragt, inden de kand komme tilbage igien. 1 R forbig, ofte. 9. Om nogen smacke eller skibberum blifver commenderit i vor og kronens tieniste paa nogen extraordinarie reisse i en hast at seile videre end paa fergeløb imellem bemelte Korsøer og Nyborg, som forskrefvet staar, da ville vi lade betale dennem en billig fragt efter reissen og tidens tilstand af skrifverstuen, fra hvilket sted de udcommenderis, eftersom baadsfolkene da skal hafve serdelis hyre og skibbet med penge og proviant forsynis og udreddis.

10. Og paa det at fergerne desto bedre kand komme paa foede og ved magt blifve, eftersom de høiligen til store karme og rustvogne¹ fornøden giøris, skal dennem for hver reisse gifvis til fragt 4 rixdr. 1 R: rystvogne. 11. Dersom den ordinarie smacke icke om sommeren for stille veierlig eller om vinteren for is daglig, som forskrefvet staar, kand udseile, da skal en baad i dets sted og ved same tid om dagen udgaa, som før er meldt, saa fremt hand ellers nogenledis kand udkomme.

309. 1657 10. decbr. (Hafniæ.) Åb. brev om frihed for Herlufsholms skoles tjenere for al skat og pålæg undtagen strand- og bavnevagt. R: Sæll. reg. 24, 124–25. K: Konc. Eftersom vi af Jørgen Rosenkrands til Kielgaard, vor hofmester for det kongelig adelig academie Sorøe og skoleherre ofver den adelig Herlofsholms skole, hans erklæring fornemmer, at Herlofsholms skole er af voris kiere hr. forfader kong Frederich den anden for ald skat, tynge og paaleg privilegeret, og saadan som den da var at skulle al tid forblifve confirmeret, hvilket ogsaa af voris kiere hr. fader al tid i alle baade freds og ufreds tid¹ hafver veret holdet ved magt og observeret, thi2 hafver vi ogsaa for got anset af synderlig gunst og naade saa og for den kongelig omsorg, vi for same skole gierne drager, at same Herlofsholms skole og des tienere maa og skal herefter som al tid tilforn vere og forblifve ved same frihed og fri for ald saadan skat, besvering og udgift, i hvad nafn det nefnis kand, andsøende den ringe ting kand dog icke meget forslaa, og den sted til stor befordring og goede kand vere, dog hvad strand- og baunvagt udi krigstid andgaar, da skal de den som tilforn lige ved andre omliggende bønder tage vare paa og ved lige holde. 1 K: tider. R forbig. thi. 3 R: brandvagt.

310. 1657 11. decbr. (Hafniæ.) Åb. brev om, at borgemester og råd og menige borgerskab i Landskrone må udføre korn og andre varer til vort rige Norge samt der og imellem provinserne i Danmark, som fjenden sig endnu ikke har inpatroneret, handle dermed, dog at tilberligen bevises, at sådanne varer ikke til andre steder, end forskrevet står, udføres. Skånske reg. 6, 463.

311. 1657 22. decbr. (Hafniæ.) Instruks for fribyttere mod svenskerne. R: Sæll. reg. 24, 133–35 K: Konc. Instruction, hvorefter capitaine Herman Valman¹ paa den kreier » Justitia intil paa videre anordning sig hafver at rette. I. Skal hand maa tage paa alle de svenske som rigets fienders² skibe og gods ofver ald udi Øster-, Vester- og Nordsøen, hvor hand dennem kand andtreffe, til at giøre dennem afbrek og deris commercier forhindre, saa vel som paa alle dennem, som bygger og hører til de lande og platser, som den svenske jurisdiction er undergifvene, saa som Findland, Lifland, Pommeren, Wismar; item Øssel, Halland og Gulland saavelsom de steder i Prydsen og andensteds, som svenske garnison inde hafver, hvis skibe og gods skal 3 saasom fri pris antastis og hid til vor kiøbsted Kiøbenhafn til admiralitets paakiendelse uforrycket opskickis. 1 Ligesådan instruks fik kaptejn Jakob Keiser på skibet St. Johannes, kaptejn Unenannes på gallioten Den forgyldte fisk og A kaptejn Kasper Vindler på skibet > Morianen, a. st. 135. 2 K: fiender. 3 R forbig, skal. A K: som. 2. Dersom og noget, som holdes for frit¹ gods, udi svenske skibe kand antreffis, skal det og i lige maade maa2 antastis og til paakiendelse opskickis. 1 Således K. IR forskrevet: som 2 R forbig. maa. holder svenske. 3. Skal og alle vare af contrabande, vere sig af amunition, gevehr, sadeler, heste tøig, skibs egetømmer og ald anden skibs materialia og redskab med hvis til orlog og armatur enten til lands eller vands tienlig erachtis, desligeste ogsaa alle slags victualia af edende og drickende vare uden ald forskield ingen undertagen saavelsom galmei, groft eller smaat salt. 4. Alle de vare, som fra Sverrig udføris, saa som alle manufacturer, som udi Sverrig og dets underliggende lande er giort af kaaber, messing og jernvare, vere sig kedle, beckene, catuntraad, ancherblade, søm og spiger, disligeste ogsaa metal- og jernstøcker, jernkugler, stangjern, mahrkaabber, beg, tiere, master, spirer, deler og fyrtømmer. 5. Alt det, som til noget bloqveret eller beleiret plats udi Sverrig eller dets underliggende lande og steder hen føris.! 6. Alt det, som til och¹ fra vore lande Jylland og Holstein føris, saa lenge som fienden der ere, med mindre vi det self serdelis bevilger eller og nogen af voris undersaatter der fra deris gods vilde salvere paa disse lande, som dennem skal vere uforment. 1 R forbig. til och. 7. De, som vil holdis for fri skibe og gods, skal det med nøiachtig certification bevise, som icke skal stride imod de documenter, som ved skibbet befindes 2, eller og kiøbmandens 3 brefve, som derom bekommis kand. 1 R forbig. det. 3 K: kiøbmendenes. 2 K: kand findes. 8. Og skal nerverende capitain Valman under den hannem gifne commisses skin eller prætext ingen fri personer maa andgribe eller med andre utilbørligen omgaae, ei heller noget gods aabne eller¹ opbryde, mens det altsammen uforrøcht og under forseiling hid til admiralitetet til paakiendelse, som før er melt, opskicke, saa fremt hand ei self dertil vil svare og til rette stande. 1 K: och.

312. 1657 29. decbr. (paa vort slot Kiøbenhafn). Interimsordinans om det rytteris indkvartering og tilførsel, som nu findes i Sælland. 1 Det er anset for unødvendigt her at indtage ordinansens tekst. Original udfærdigelse på ni blade med kongens underskrift og segl. (D. Kanc. Originale love og forordninger.) Kopibog for bestallinger m. m. militsen vedk. 1657–60, 145–54

313. 1658 2. jan. (Hafniæ.) Frdg. om, at vi med vort Danmarkes riges råds råd og betænkende har for godt anset at forhöje dukater, så enhver af dem herefter indtil videre skal gælde 12 mark danske. Sæll. reg. 24, 139. Samtidigt tryk på et blad, signeret Nn, med kongens segl og påtegning om læsning på Sorø birketing. Endvidere trykt hos Gøde: »Forordninger 1643–64« sign. Z ziiij, og Paus: Forordninger for Norge s. 926 (med årstal 1659).

314. 1658 3. jan. (Hafniæ.) Missive til borgemester og råd i København om at göre den anordning, at hver giver fra sig en rigtig fortegnelse på de fremmede, som han logerer i sit hus, med specifikation om, når de er komne did og hvorfra, og hvorlænge de har været her og agte at forblive her. Sæll. tegn. 34, 307. Trykt herefter hos O. Nielsen: Københavns diplomatar. 5, 421.

315. 1658 8. jan. (Hafniæ.) Frdg. om, at letfærdige kvindfolk, som føder bern på fremmede steder, skulle angives for evrigheden, og om straf for præster og andre, som undlade dette. R: Sæll. reg. 24, 140–41. K: Konc. T: Samtidigt tryk på to blade, signerede Oo. Trykt efter afskrift hos Gøde: »Forordninger 1643–64« sign. Aaaj; Paus: Forordninger for Norge s. 926–27; Rørdam: Kirkelove 3,407–8. Eftersom vi komme i erfaring, at letferdige kvindfolk. paa fremmede steder, hvor de ere ubekiendte, sig tit og ofte begifver imod tiden, de skal føede, og siden, naar de kommer tilbage igien, gaar med aabet hofvet og i andre maader holder sig for piger, hvormed den høieste gud storligen fortørnis og til retferdig vrede opveckis, da paa det saadane skammelig gierninger herefter kand komme til liuset og de, som saadant begaar, derfor tilbørligen og alvorligen straffis, ville vi alle og enhver, som saadane kvindfolk hus laaner, strengeligen og alvorligen forbudet hafve. . . 1. at ingen bemelte kvindfolk efter deris barneføedsel ei lader fra sig komme, før end de det deris tilbørlig øfrighed¹ hafver til kiende gifvet paa det, at nøiagtig kand erfaris, hvo same letferdige kvindfolk monne vere, hvo deris barnefader ere, sampt dets lige circumstantzer, som til sandheds kundskab og opliusning udkrefvis og fornøden er, saa fremt de ei derfore med rømning af voris riger og lande ville straffis. 1 T: deris øfrighed tilbørlig. 2 R: samptlige. 2. Hvis sognepresten befindis det¹ icke i lige maade at gifve øfrigheden og herridsprovsten strax til kiende, naar barnet af hannem christnit er, da uden ald naade at miste sit kald. 1 R forbig. det.

316. 1658 9. jan. (Hafniæ.) Missive til bisperne i Salland, Skåne og Fyn om at indsende fortegnelser over alt mandken. Sæll. tegn. 34, 322. Trykt hos Rørdam: Kirkelove 3, 408–9. Eftersom i tilforn hafver bekommet vores befaling i vores canceli at indskicke en rigtig fortegnelse paa alle herreder, sogner oc gaarder i eders stift¹, da bede vi eder oc ville, at i tilholder hver sognepræst i kiøbstederne saa vel som paa landet ofver alt eders stift til eder at fremskicke en rigtig roulle oc mandtal paa ald det mandkiøn, vere sig unge eller gammel, af hvad stand oc condition det oc vere maa, som udi hans sogn findes, hvilket i siden tillige med samme fortegnelse hafver at fremskaffe. 1 Missive 1657 27. oktbr. Trykt hos Rørdam: Kirkelove 3, 403.

317. 1658 23. jan. (Hafniæ.) Åb. brev om stadfæstelse på helliggejstes bønder i Lund i Skåne deres gamle friheder. 3: Lunde hospitals bønder. Skånske reg. 6, 465. Efter ansøgning och begiering hafver vi bevilget och tillat..., at hellig geistes bønder och tiennere udi Lund i vort land Skaane maa nyde deris gamle friheder, som de hidindtil i fremfarne kongers vore forfædris tid nødt och haft hafver. 318. 1658 3. febr. (Hafniæ.) Åb. brev om, at konsumtions tolden og maltaccisen i København efter borgerskabets indstændige begæring må indtil videre anordning være afskaffet i betragtning af den store indkvartering, her skal haves, og eftersom det meste el dog af soldatesqvet skal konsumeres. Sæll. reg. 24, 154. Trykt i Kbhvns. dipl. 3, 474–75.

319. 1658 6. febr. (Hafniæ.) Frdg. om fri udmentning på kongens mønt. R: Sæll. reg. 24, 155. K: Konc. T: Samtidigt tryk på to blade, signerede Pp A Endvidere trykt hos Gøde: »Forordninger 1643–64« sign. Aaa ij. Udi disse tider oc¹ intil paa videre anordning hafver vi bevilget og tillat . . at enhver maa af 2 sit egen guld eller sølf paa voris mynt, dog med voris forordnede stempel, lade mynte ducater, slette daler og 2 mark støcker efter den skrot og korn, som myntemesteren befalet er, oc hvis fortieniste, som deraf kand falde, maa enhver, som vil lade mynte, self beholde, hvorefter vor myntemester og alle andre, som vedkommer ³, sig kand vide at rette och forholde. 1 R og K forbig. oc. 2 T: sielf. 3 R: alle vedkommende. 4R forbig. vide at.

320. 1658 10. febr. (Hafniæ.) Frdg. om, at indbyggerne Sælland skulle flytte deres gods til København, Fredriksborg eller Kronborg og møllerne ødelægge deres kværne, når fjenden kommer. R: Sæll. reg. 24, 156. K: Konc. T: Samtidigt tryk på to blade, signerede Æq, med kongens segl. Endvidere trykt hos Gøde: »Forordninger 1643–64«, sign. Aaa ij-iij. Eftersom fiendens ankomst hid til vor land Sielland befrøgtis, da bede vi og biude alle og en hver, som vil holdis for vore tro undersatter, vere sig af hvad stand og condition, det vere maa og kand, boendis her i vort land Sielland, at de enten her til vor kiøbsted Kiøbenhafn eller til vor slot Frederichsborg eller Kroneborg indfløtte ald deris formue, saa vit mest mueligt er, af rørendis og urørendis, saa at finden ei deraf noget skulle megtig vorde eller sig dermed bestørke, og dersom finden der¹ paa landet skulle komme, da hafver enhver møller, vere sig paa vand eller veirmøller, sin kvern at afbryde og den ene sten enten bortkaste eller sønderslaa, saa at finden ingen gafn deraf kand hafve. Dersom nogen herimod befindes at giøre eller finden herimod, som forskrefvet staar, behielpelig at vere, da ville vi saadane i sin tid som vore befalings ofvertredere tilbørlig vide at straffe, saa som de andre vore kiere tro och lydige undersaatter, som dette efterkommer, med kongelig gunst og naade bevogen forblifve 2. 1 K og T: her. 2 R: forblifver.

321. 1658 11. febr. (Hafniæ.) Åb. brev, at ryttere og soldater under livsstraf skulle afholde sig fra alle insolentier og ikke må færdes på gaden efter kl. 7 aften. Sæll. reg. 24, 158. K: Konc. Eftersom vi kommer i forfaring, at endel voris rytterie og soldatesque sig skal understaa saa vel her udi voris kiøbsted Kiøbenhafn som paa landet udi kvartererne og paa alfare veie allehande insolentier og motvilligheder at begaae, deris verter ilde at tractere og dennem ved magt hvis de eier at fratage, og hvis hid til byen føris baade paa marken og her paa gaderne bortrøfver. Thi biude og befale vi alle og enhver vore officerer og gemene knegte, BlI. at de sig slig og andre insolentier under lifs straf aldelis entholder, 1 K: slige. 2. og at ingen, undertagendis dennem, som til vagten at forse forordnet er, sig efter 7 slet om aftenen paa gaden, mens enhver udi sit kvarter, lader finde, til hvilken ende verterne ogsaa, som de logerer hos, saadane som sig efter bemelte tid uden kvarteerne opholder, de høie officerer dennem til at straffe hafver at tilkiende gifve.

322. 1658 12. febr. (Hafniæ.) Åb. brev til undersåtterne i Skåne om, at de med deres formue skulle flytte ind i fæstningerne, at møllerne skulle afbryde deres kværne og smedene flytte deres bælge ind i fæstningerne, når fjenden kommer i landet. 1 Brevet sendtes til alle lænsmænd i Skåne, undtagen Erik Krag, med påtegning af sekretæren [i R: Skånske reg. 6, 465–66. K: Konc. Danske Kancelli] om, at det skulde leses på tilbörlige steder i landet. Vi beder eder saa och hermed alvorligen och under tilbørlig militariske execution¹ byder och befaler, at alle och enhver verer tiltengt med ald sin formue saavit mest mueligt er af rørendis och urørendis saa och korn och fourage at indfløtte udi festningerne der i landet, saa at fienden, om hand did ankommer, ei deraf noget skulle megtig vorde eller sig dermed bestyrke, och dersom hans ankombst fornemmes, da hafver hver møller, vere sig paa vand- eller veiermølle, sin kvern at afbryde och dend ene sten enten bort kaste eller sønderslaa, saa at fienden ingen gaufn deraf kand hafve; i lige maader hafver alle smede paa landet deris belger at borttage och i neste festning at indføre, saa at fienden ingen gaufn deraf kand hafve. T 1R: straf execution. 323. 1658 22. febr. (Hafniæ.) Åb. brev om forbud mod, at nogen tilforhandler sig gods eller varer, som kan være frataget en anden. R: Sæll. reg. 24, 161–62. K: Konc. T: Samtidigt tryk på to blade, sign. Rr. Endvidere trykt hos Gøde: »Forordninger 1643–64« sign. Aaa iij. Eftersom fred oc enighed imellem os oc den stoermectige høibaarne første oc herre her Carl Gustaf¹, voris kiere broder, frende og naaboe, ved guds naade nu stiftet er, da ville vi alle og enhver af vore undersaatter hermed alvorligen formanet og advaret hafve, at ingen, efter at stilstanden oc freden er publiceret, tilforhandler sig andens goeds eller vare, som hannem kand være frataget, med mindre end at de, hos hvilke saadane vare findes, derfore ville tiltales oc til rette stande 1 T medtager her alle den svenske konges titler. som for andet uhiemmelt. 2 R forbig. stande. 3 R: saasom.

324. 1658 24. febr. (Hafniæ.) Missive til lænsmændene i Skåne, Båhus og Trondhjem om lænenes levering til de Svenske. R: Skånske tegn. 9, 136. K: Konc. abn (Om latinsk og tysk tekst se Regesta diplomatica II, 1391.) A Eftersom Skaane med forderligst til hans kierlighed kongen af Sveriges fuldmegtige skal ofverlefveris, da ville vi, at i den 1. martii førstkommendes Malmøehus' slot, festning oc len til høibemelte hans kiærligheds fuldmegtige ofverlefverer med hvis jordebøger oc anden efterretning, lenet tilhører, mens hvis artillerie oc krigsmunition, som der findis, vere sig støcker, musqveter, sidegever, lunter, krud, kugler, proviant eller andet sligt saavelsom klockerne oc hvis træboedskab, som tienlig eragtes, det hafver i hid til vor kiøbsted Kiøbenhafn at lade skicke, hvortil vi sielf en del skuder oc skibe, som sligt ofverføre kand, fremsende ville, saa frembt icke nok dertil hos eder sielf kand findis. Hvis korn oc proviant udi beholdning er, skal oc hid til skibs fremføris, dog ere vi tilfreds, at deraf igien saavit maa adelen, borgerne eller andre tilstilles, som de 2 til festningens fornødenhed forstragt hafver; dog restantzen der i lenit hafver i, saa snart mueligt er, at indkrefve. Hvad krigsfolket vidkommer, da ville vi, at det gevorben hid ofverskikes, mens de andre officerer, som ofver landfolk ere, at aftackis oc forløfvis tillige med bemelte landfolk at drage, hvor dennem løster, efterat ofver- och undergeveret fra dennem taget er. Hvis ved, som der i forraad er, ville vi oc sielf lade afhente, naar derpaa specification gifves, hvad der findis. 1 Lignende breve udgik vedrørende Landskrone, Helsing- Båhus, Trondhjem, Jamtland og Bornholm. borg, Kristianstad, Kristianopel, 2 R: det.

325. 1658 26. febr. (Hafniæ.) Åb. brev, at bønderne på Hven skal sege Sællands landsting. Sæll. reg. 24, 175. Eftersom Hveens indbygere for særdelis aarsager skyld hidindtil hafver søgt Skaaninge landsting, saa ville vi nu, at de herefter som tilforne skal søge Sælandsfars landsting med de sager, som til deris birketing begyndt ere eller herefter fremdeles derfra til landstinget skal indstefnes. Thi byde vi oc befale voris landsdommer der sammesteds, som nu er eller efterkommendis vorder, at rette sig efter benefnte Hveens sager for sig at tage och derudi ligesom udi andre sielandske sager, som for hannem ndstefnet vorder, forsvarligen at kiende och dømme, hvorefter fornefnte Hveens indbyggere och alle andre, som vedkommer, sig kand vide at rette och forholde. 326. 1658 9. mars. (Hafniæ.) Missive til lænsmændene 1 Skåne, Bleking, Bornholm, Båhus og Trondhjem om, at de skulle levere jordebeger, skattemandtallene, tingbøgerne og al anden underetning om lænenes beskaffenhed til dem, som på den svenske side dem affordre, såfremt det ikke allerede sket er. Skånske tegn. 9, 140.

327. 1658 20. mars. (Hafniæ.) Missive til Albret Friis om at levere Bornholms land og slot til de Svenske. Skånske tegn. 9. 141–42. Konc. Eftersom her Jokum Giersdorf hafver bekommet voris befalling at lefvere vort land Boringholm til hans kiærlighed kongen af Sverigis fuldmegtige til sidst forleden 15. martii, oc hand nu formedelst anden forhindring oc forfald samme voris befalling icke kand efterkomme, da bede vi dig oc ville, at du til bemelte tid fornefnte Boring. holms slot, festning oc len til høiest bemelte hans kiærligheds fuldmegtige, naar de did paa landet ankommer oc det begierer, ofverlefverer med hvis jordebøger oc anden efterretning, lenet tilhører. Men hvis artillerie oc krigsmunition, som der findis, . . . hvad der findis¹. 1 I øvrigt enslydende med missive 1658 24. febr. (no. 324), kun at der står: du, for: i, i tiltalen.

328. 1658 30. mars. (Hafniæ.) Missive til lensmændene om, at vi have anset for godt at göre forbud på alle slags korns og fede varers så vel som græsøksnes udførsel her af riget; de skulle derfor straks lade forbudet forkynde på tilbörlige steder og have tilsøende med overholdelsen; hvis nogen herimod gör, skulle de tiltale dem derfor, at de kunne vorde straffede som vore alvorlige forordningers overtrædere'. 1 Nærmere bestemt ved missive 28. april s. a. (no. 333). Sæll. tegn. 34, 468.

329. 1658 30. mars. (Hafniæ.) Frdg. om, at ingen må tage vurdering i bondens bo i det, som ham af husbonden er leveret til hans avlings fortsættelse. R: Sæll. reg. 24, 176–77. T: Samtidigt tryk på to blade med titel: Forordning, at icke maa tagis Vurdering udi hvis Bønderne af deris Hoßbund til deris Auflings Fortsettelse leveris. Kiøbenhafn. Tryct hos Henrick Gøde. Kongl. Maytt. oc Univ. Bogt. Endvidere trykt hos Gøde: »Forordninger 1643–64« sign. Aaa iiij. Eftersom vi kommer udi forfaring, at bønderne i vort rige Danmark er meget ruinerede, saa de icke kand uden stor vidervertighed och gields istørtelse komme til at pløie, saa oc dyrke jorden, med mindre enhvers hosbonde vil komme sinne bønder oc tienner til hielp med sædekorn oc kreaturer sampt redskab til at drifve jorden med, desligeste en del lefnetsmiddel, da paa det bunden¹ kand komme til at drifve deris aufl igien och deris creditorer med tiden, hvis de skyldig er, afbetale och contentere, och hosbonden bønderne, formedelst de ere ruinerede, ofvenbemelte hielp til deris næring igien at i svang drifve kommer til at undsette med lefnitsmiddel oc alle slags bæster til jordens dørkelse, da hafver vi for gaat anset at lade hermed forbyde, at aldelis ingen, som noget hafver hos bunden at kræfve, maa tage namb eller vurdering udi bondens boe udi det 2, saavit som bevislig kand giøres, bunden at vere lefverit at sin hosbond til sin gaards vedligeholdelse eller aufl oc høst at drifve, efterdi hosbonden det hafver betalid och det hør hosbonden til, mens enhver³ at søge sin betaling tid efter anden i bundens eget kveg oc vare, som skyldig er, och paa det ingen undersleb dermed skal begaaes, ville vi, at saadan hosbondens forstrekning och hielp aarlig til tinge at skulle forkyndes och paaskrifves och bønderne dertil stefnis. Hvo herimod befindes at giøre, miste sit krauf och derforuden straffes som vore mandaters ofvertrædere. 1 T: at bønderne. 2 T forbig. det. 3 R forbig. enhver. + T forbig. at.

330. 1658 3. april. (Hafniæ.) Instruks for dem, som i Fyn skulle have indseende med de Svenske indtil evakueringen, nemlig Henrik Lange, Markus Rodsten, Peder Brockenhus og Kristen Skel Jørgensen i Nyborg læn, hr. Sivert Urne, Lavrs Ulfeld, Lavrs Skinkel og Hening Powisch i Odense og Hindsgavl læn, Erik Kaas og Kristian Urne Kristoffersen Hagenskov læn samt Vincens Stensen og Niels Harboe på Langeland. Fynske reg. 6, 314–15. Konc. Instruction, hvorefter os elskelige... udi dend dennem anbefalede commission udi Nyborg len i vort land Fyen sig hafve at rette och forholde. 1. Hafver de sig med de svenske forordnede commissarier at forene om qvartererne och soldatesqvens forflegning indtil den 2. Maii, til hvilken tid Fyen och Jylland begyndis bør efter tractaterne at evacueris, saavit landet och undersaaterne kand taalle och afsted komme. 2. Hafver de ingenlunde at tilstede forpflegning paa flere end paa dennem, som personligen udi qvarterene erre tilstede, meget mindre tillade, at de, somb hafve qvarter i Sieland, Laaland eller anden stets, tager noget af derris assignerede qvarterer i Fyen och Jylland eller och paa tvende steder i dend provincie, di ligger. 3. Hafver de undersaaterne til rette at hielpe, at hvis mobilier, korn, kveg och andet, som fra dennem er taget siden det tastrupske fordrag, som blef underskrefvet den 18. febr., at det dennem igien kand blifve restituerit eller dennem derforre satisfication giøris, och ingenlunde tilstede noget mere efter denne dag fra vores husse och lene eller adelens gaarde at udføere, mens sig derimod sette och protestere, saavit mueligt er, forholdendis dennem, indtet efter den 11. och 17. articuls indhold udi tractaterne med magt af dennem at maa tagis. 4. Och eftersomb af de svenske krefvis brandskat och stoere contributioner med korn och proviantskat efter freden er slutted och assignationerne en stoer del derefter daterit, da hafver de sig at lade verre angelegen, at dennem deraf indtid gifvis videre end de hans kierligheds kongens af Sverigs donations bref for tractaternis slutning kand frembvisse dennem at verre lofvet och accorderit om, saa at hvis kveg, korn, boeskab och andet, som der findes, der at forblifve och icke derfra bortførris, efter somb man dennem efter tractaterne indted videre er pligtig end nødtørftig underholding.

331. 1658 7. april. (Hafniæ.) Missive til lensmændene i Danmark om forstrækning af korn til bønderne, om udførselsforbud på korn, om hvert sogn at søge sin husbond om hjælp og om de svenskes truende eksekution. R: Sæll. tegn. 34, 486–87. K: Konc. Eftersom vi kommer i erfaring, at stoer mangel skal vere paa landet for underholdning til de¹ svenske folk, som der ere indkvarterede, da bede vi dig og ville, 1 K: det. at du anvender din største vindskibelighed udi dit len at komme vor oc kronens bønder til hielp oc undsætning med korn, saa vit enhver kand behøfve til indkvartering at udstaa, saa oc til deris sædekorn oc nødtørftig underholding, paa det de ei slet skulle ødelegges, hvorfore du igien maa giøre dig betalt udi efterkommende aaringer af bemelte dit lens indkomst (om det er af dit eget). Mens om det er af vor oc kronens, da udi dit regnskab at gotgiøres eller til kiøbmanden eller andre betales, hvor du dig det kand tilforhandle, om du det ei anderledes kand hafve. 2. Oc eftersom korns udførsel her af riget forbudet er 1, da hafver du at arrestere, om noget allerede kand vere indskibet, saa at det igien udlosses, undersaatterne der i lenet til hielp, dog for betaling, som før er meldt. 1 Missive 30. mars s. d. (nr. 328). 3. De bønder der i lenet, som andre hosbonder hafver, skal tilholdes, naar sognerne ligeligen lagt ere, at søge hver sin hosbund om saadan hielp, oc da, efter som adelen eller andre vil hafve deris goedts ved magt til, en eller oc saa mange ryttere eller soldater at forskaffes dennem ind paa deris gaarde oc goedts, indtil saa lenge de det, som paalagt er, fremskaffer. 41. Hvilket den svenske general sig med lader forlyde saaledes at ville lade exeqvere, hvorfore slig de svenskes forset at forekomme vil fornøden vere paa middel at vere betenkt, saa armeen kand underholdes, saa lenge dend her i landet forblifver. 1 I nogle af brevene var punkt 4 udeladt; de pågældende lænsmænd fik derfor under 10. april et særligt brev desangående (Sæll. tegn. 34, 493). Tagendes herudinden ingen forsømmelse, efter som høieste macht til landsens conservation derpaa er anliggendes.

332. 1658 10. april. (Hafniæ.) Åb. brev, at Helsingørs by må indtil videre være fri for Konsumtionstold. R: Sæll. reg. 24, 183. K: Konc. Vi hafver paa menige borgerskabs i vor kiøbsted Helsingøer deres indstendig begiering bevilged och tilladt, ... at consumtions tolden¹ der i byen maa fra den 3. februarii sidst forleden indtil paa videre anordning vere afskaffed. 1 R: tolder.

333. 1658 28. april. (Hafniæ.) Missive til lensmændene i Danmark om, at forbudet mod udførsel af korn og kvægi alene er at forstå om fremmede lande og ikke om vores egne lande i Norge eller om de pladser i Skåne, som vor skånske adel under Kron Danmark behever til deres egen brug og fornødenhed i Skåne, Halland og Bleking, men det må indtil videre frit til og fra deres egne gårde passere. 1 Missive 30. mars s. å. (nr. 328). Sæll. tegn. 34, 516.

334. 1658 7. maj. (Hafniæ.) Brev til sognepræst, foged og menige indbyggere på Hven, at eftersom de af den svenske konges betjente skal anmodes om at gøre ed til den svenske krone, forbydes det dem at aflægge troskabsed til nogen, da de med gejstlig og verdslig jurisdiktion herer og altid har hørt til Sælland. Sæll. reg. 24, 189 (om latinsk, svensk og tysk tekst se » Regesta diplomatica II, 1408).

335. 1658 25. maj. (Hafniæ.) Åb. brev om regler for valg af borgemestre og rådmænd i Århus. R: Jyske reg. 13, 79–80. K: Konc. Efter borgerskabets i vor kiøbsted Aars anmoding oc begiering hafver vi bevilget oc tilladt. . ., at naar nogen borgemestere eller raadmænd herefter der i byen ved døden afgaar, at da sambtlig borgerskabet der sammesteds maa udnefne 24 af de fornemste borgere, som kunde ud. velge trende borgere der udi byen, som byens leilighe best bekient var, hvilke trende voris lænsmænd der paa stædet skulle forestillis¹, hvoraf en til raadmand i dend afdødes sted skal indsettes; mens naar nogen borgemester ved døden afgaar, da trende af raadmændene iligemaader af bemelte 24 mænd voris lænsmand at foreslages, som siden voris villie hafver at fornemme, hvilken vi af bemelte trænde til borgemestere vil hafve forordnet. 1 R: forestille.

336. 1658 14. jun. (Hafniæ.) Åb. brev om forbud mod, at el føres til markeder i Ringsted by. R: Sæll. reg. 24, 221–22. K: Konc. Eftersom borgerskabet i vor kiøbsted Ringsted for os hafver ladet andrage, hvorledis fra adskillige byer oc omkringliggendis steder en del dansk øl til de tvende der hollendis markeder didføris, selges oc udtappes oc dertil ølboeder oc huse uden borgernis dørre opbygges, hvilked borgerskabet icke alleniste udi deris næring oc brug er til skade oc afbrek, mens end oc ved saadan øltappen oc gemen mands samling adskillige uskickeligheder med klammeri, dødslag oc andet utilbørligt skal øfves oc bebegaaes, da hafver vi efter fornefnte Ringsted borgerskabs ansøgning oc begiering for got anset forskrefne fremmet øl tilførsel oc udtapen at lade forbiude, saasom vi oc hermed strengellgen oc alvorligen forbiuder, at inted dansk øl fra fremmede omliggendis byer oc steder til forskrefne Ringsted markeder, efter at dette vort bref forkyndt vorder, herefter maa henføres, selges eller udtappes under samme didførte øls fortabelse oc anden vilkorlig straf.

337. 1658 22. juni. (Hafniæ.) Åb. brev om den insolents, som soldaterne begå i København imod bønderne og andre. Sæll. reg. 24, 225–26. Trykt i Kbhvns. dipl. 3, 478–79. Eftersom for os andrages oc høiligen beklages den store vold oc ofverlast, som voris landsaatter oc bønder her ude paa landet af soldaterne, som her for byen vagt holder, inden oc uden porterne tilføies, i det at naar nogen med deris vare enten hid til byen ankommer eller igien bortfarer, blifver icke alleniste dennem samme vare berøfvet, mens endoc med hug oc slag ofverfaldet, saavelsom heste oc vogntøi, nemblig seler, tømmer oc andet vognen tilhørendis, paa gaderne dennem frataged, foruden anden pløndring oc røfven inden oc uden byen i adskillige maader begaaes, som ingenlunde staar til at lides oc fordrages, da vilde vi alvorligen oc strengeligen hafve forbudet, . . . at ingen enten soldater eller andre, vere sig hvo det vere kand, sig understaar enten imod bønder eller andre voris undersaatter efter denne dag med pløndring, røfven eller anden ofverlast, i hvad maade saadant skee kunde, her inden byen eller uden for at begaa eller finde lade, och saafremt nogen betrædes eller fornemes kand herimoed at giøre, da skulle de, som voris forbuds oc mandats ofvertrædere, alvorlig oc uden ald naade blifve straffed og til rette sat som ved bør.

338. 1658 8. juli. (Hafniæ.) Missive til lænsmændene Frands Brockenhus og Philip Barstorff, at det tillades indtil videre igen at udføre Hvede fra Lolland. Smål. tegn. 8, 183.

339. 1658 14. juli. (Hafniæ.) Åb. brev om forbud mod, at universitetets bønder besværes ubillig med skat. Sæll. reg. 24, 235. Eftersom rector oc professores paa universitetet her i vor kiøbsted Kiøbenhafn for os sig hafver ladet beklage, hvorledes universitetets bønder oc tiennere mere end adelens paa adskillige steder uskickeligen skal graveris, dennem til største skade oc afbrek paa deris indkombst imod fundatsen oc andre dennem gifne privilegier, da efterdi vi samme deris privilegier ligesaa vel som vore forfædre for dennem ville hafve holdet oc confirmeret, ville vi ei herefter tilstæde, at bemelte universitets bønder oc tiennere mere end adelens skal besverges eller betynges, oc til dend ende bevilged oc tilladt, . . . at rector oc professores her sammesteds maa sielf herefter udi alle reiser, contributioner, skattinger eller udskrifvelser ved deris egen tilforordnede udi leg lade legge, taxere oc udskrifve deris egne bønder oc tiennere, saasom ret oc forsvarligt kand vere; ti forbyede vi alle oc en hver, særdelis vore fogder oc embedsmend saavelsom alle andre, som paa vore veigne i saa maader nogen befaling hafver, sig noget videre med fornefnte universitets goeds eller tiennere mere end med adelens at befatte eller herimod som forskrefvet at giøre.

340. 1658 25. juli. (Hafniæ.) Åb. brev om, hvorvidt gejstligheden i Odense skal fritages for indkvartering og kontribution. Fynske reg. 6, 333. Konc. Afskrift i Fyens Bispearkiv, trykt hos Rørdam: Kirkelove 3, 410–11. Eftersom geistligheden i vor købsted Odense for os hafver ladet andrage, at de med indkvartering, brandskat och anden paaleg udi disse tider imod ordinancen, academiets fundats och konglige benaadninger besvergis, derfor begierendis, at de ved deris vanlige immunitet maatte forblifve och nyde de privilegier, som dennem gifven er, da hafver vi efter saadan anmoding och begiering bevilget och tillat, saa och hermed bevilger och tillader, at bemelte geistlighed och de, som geistlige privilegier nyder, och deris enker maa nyde deris gaarde och residentzer, som en hver pro officio hafver, med lige saadan frihed och immunitet efter privilegierne, som de hidindtil nydt och haft hafver, och de, som ingen pro officio nyder, maa beholde dend gaard, hand iboer, med lige saadan frihed, som hand dend pro officio hafde, men dersom nogen anden sær eiendomb der i byen kand hafve foruden dend, hand self iboer, da skal af lensmanden och bispen billigen settis och forordnis, hvad af saadan eiendomb til contribution eller indqvartering udi saadanne besverlige tider, och ellers icke, byen til hielp gifvis skal efter eiendommens rette befunden beskaffenhed.

341. 1658 8. avg. (Hafniæ.) Missive til borgemestre og rad i København og Kristianshavn, at I lader med flid visitere alle huse og gårde i byen og tilholder ejermændene, at de under deres hænder og ved deres ed giver en rigtig fortegnelse på alle de fremmede, som logerer hos dem og ikke ere borgere eller indvånere her i staden. 1 Gentaget og indskærpet 16. avg. s. à (Sæll. tegn. 34, 677). Sæll. tegn. 34, 661. Trykt i Kbhvns. dipl. 5, 450.

342. 1658 10. avg. (paa vort slot Kiøbenhafn). Privilegier for København. 0: Orig. i Kbhvns. rådstuearkiv. Herefter trykt i Kbhans. dipl. I, 698–99. Faksimile af brevets sidste side i Københavns Privilegier til Minde om den 24. Juni 1661, s. 32. R: Sæll. reg. 24, 258–59. T: Samtidigt tryk på fire blade, sign. 1–4, med titel: Rictig Copia aff Den Stormectige Høybaarne Første oc Herre H. Friderich Den Tredie, Danmarckis Hans Kongel. Mayts. . . . Med Danmarckis høyvijse Raads velgrundet Samtøcke oc Vnderskriffts Bekrefftelse. Alle Den Kongl. Frij Rijgs- oc Stabel Stad Kiøbenhaffns Frij Stændige Borgere oc Indbyggere, Geistlig oc Verdslig Stand Allernaadigst meddeelte Adelmæssige Frijheder oc store Privilegier. Prentet i Kiøbenhaffn hos Peder Morsing, Kongl. Majest. oc Univ. Bogtr. en 10. Augusti, Aar 1658. Desuden trykt hos Gøde: »Forordninger 1643–64« sign. Bbbj-üj. Med voris Danmarkes riges raad hafver vi anset och ofverveiet de¹ troe tieneste och dend tryge hielp, som baade dend geistlige och borgerlig stand i disse besverlige tider hafver ladet paakiende, hvorimod vi och hafver belofvit dennem dieris privilegier saaledes at forbedre og bestørke, at de skulle hafve aarsag sig derofver at glede; och eftersom disse vandskelige tider icke hafver kundet tilstede det udi verk at stille, hafver vi dog erkleret os paa borgerskabets indleg det udi frembtiden at giøre, och paa det de des mere aarsag kunde hafve dieris underdanigst troeskab nu videre udi gierningen at bevise, ville vi med ofvenbemelte voris rigens raads sambtøcke til en begyndelse saavel for dend geistlige 3 saa och borgerlig stand hermed hafve declarerit: 1 R: den. 2 T: oftbemelte. 3 R tilföjer: som verslige, vere sig vores egen betiente eller anden. R tilföjer: som her i staden boendis ere. I. At Kiøbenhafns bye skal vere en af de tvende stabel steder udi Sielland. 2. Begafves med alle de privilegier, som nogen stabelstad til commerciens floer och frembtarf kand behøfve. 3. At Kiøbenhafn skal vere en fri rigsstadt och annammes tillige for en fri rigens stand¹ och udi ald, hvad riget til beste delibereris kand, hafve dieris stemme och sambtøcke. 1 R: stad. 4. At Kiøbenhafns indbyggere, geistlige och borgerlige stands personer, maa vere tillat at kiøbe och sig tilforhandle adelig jordegoeds, och hvis dennem i saa maader endten ved kiøb, arf eller pandt kand tilfalde, vere sig adelens eller kronens, det at niude med lige frihed, som adelen hafver paa dieris. asod no 5. Och icke med videre told, zise¹ eller anden tynge och besvering belegges, end adelen giør af dieris, hvilket ald sammen, saa vit rigets tarf udkrefver, med sambtøcke och bevilling skal ske och indgaaes. 1 T: accise. 6. At de udi freds tid skal vere fri for ald skat, hof- och anden indkvartering, och derimod af dend aldgemehne rigens fisco tages, hvormed den nødvendige guarnison kand underholdes och ellers til rigens fornødenhed behøfvis. Mens udi krigs tid enhver stand bære byrden lige med dend anden, efterdi det er til enhvers frelse och conservation. 7. At alle de udaf den privat stand, geistlige eller verdslige, nu och dieris børn efter dennem skal niude lige tilgang til officia och¹ honores ved adelen, naar de dennem med dieris capacitat och qvaliteter dertil kand giøre capabel och meriterit. 1 R: et. At alle disse forskrefne puncter dennem saaledes rigtigen holdes och efterkommes skal, hafver vi denne kortelige conferents, som i frembtiden til fornødenhed videre skal blifve extenderit, tillige med voris Danmarkes riges raad underskrefvit och beseiglet.

343. 1658 10. avg. (paa vort slot Kiøbenhafn). Privilegier for Kristianshavn. Orig. i Kbhuns. rådstuearkiv. Samtidigt tryk på fire blade som nr. 342. Begyndelsen som nr. 342 . . . ville vi med ofvenbemelte vores rigens raads sambtøcke til en begyndelse saavel for dend geistlige som verslige, vere sig vores egen betiente eller andre, saa och borgerlig stand, som her i staden boendis ere, hermed hafve declarerit: I. At Christianshafns bye skal tillige med Kiøbenhafn vere en stabelsted udi Sielland. 2. som nr. 342. 3. At Christianshafn skal tillige med Kiøbenhafn vere en fri rigsstadt och annammes tillige for en fri rigens stand etc. som nr. 342. 4. At Christianshafns indbyggere etc. som med R. nr. 342

344. 1658 10. avgust. (Hafniæ.) Patent om benådninger for dem, som sig vel i den nu påhængende nedstilstand forholde. R: Sæll. reg. 24, 260. K: Konc. T: Samtidigt tryk på to blade, signerede Tt. Desuden trykt hos Gøde: Forordninger 1643–64 sign. Bbb 1, og R. Nyerup: Kong Frederik III S. 82. Eftersom daperhed oc mandighed bør at lønnis, da hafver vi lofvet oc tilsagt ..., at alle oc enhver, som sig nu mandeligen oc dapperligen forholder oc udi denne store paahengende nød oc fare, som nu er for haanden, nogen synderlig actioner begaaer, skal af os, andre til exempel, vorde nobiliterit oc derforuden paa ald kongelig naade vere forsikred. Desligeste ville vi oc, at alle de vornede sønner, som [nu ere her i staden soldater oc]¹ sig vel oc tro forholder, at skal vere løsgifven for deris fødested for dennem oc deris arfvinger oc efterkommer, mens det norske folk, som sig oc i lige maader vel forholder, skal enten med frigaarde eller i andre maader benificerit vorde, naar gud gifver bedre oc roeligere tilstand. 1 Sål. T og K.

345. 1658 11. avgust. (Hafniæ.) Åb. brev om, at kongens undersåtter, som ere i fremmede herrers tjeneste, skulle indfinde sig hos kongen. R: Sæll. reg. 24, 260–61. T: Samtidigt tryk på to blade. Desuden trykt hos Gøde: »Forordninger 1643–64« sign. Bbbiij. Eftersom kongen af Sverrig [u]den ald gifven aarsag mod oprettede trachtater oc fredsfordrag, da vi endnu med hans maiestets gesanter stoed udi nermere alliance [oc] trachtater, vores land Sielland uformoedelig angrebet oc sig bemegtiged hafver oc stræber efter os oc vores kongelig hus at undertrycke oc totaliter ruinere, da vi dog tvert imoed ald oprigtig¹ venskab oc fortroelighed formoedet hafde, eftersom vi hannem paa goed troe oc lofve vore festninger, folk oc andet efter fredsfordraged lefverit hafde, hvorfore vi formoeder oc alvorligen formaner vore oprigtige oc troe undersaatter, at de sig hos os som deris rette herre oc konge til vores retmessige defension indstiller eller oc paa anden³ maniere fienden al muelig afbrek giører. Vi forsikrer enhver, af hvad stand oc condition det vere maa, som sig fra fienden til os vil begifve, paa ald kongelig naade oc bevaagenhed, men de, som herimod fordrister sig at giøre oc sig icke efter denne vores befaling indstiller, ville vi holde som vores utroe undersaatte oc os forbeholden hans tilbørlig oc vilkaarlig straf paa privilegie, goeds oc formue, som hand sig i sit fæderneland kunde hafve at formoede. 1 R: ald oc rigtig. 2 T forbig. oc. 3 T: andre.

346. 1658 11. avgust. (Hafniæ.) Åb. brev om privilegier for de studenter, som i denne farlige tid lade sig bruge mod fjenden. Sæll. reg. 24, 261–62. Trykt hos R. Nyerup: Efterr. om Kong Frederik III, 88–89, og H. Rørdam: Studenternes Deltagelse i Kbhvns. Forsvar, 23–24. Eftersom samptligen studiosi her paa universitetet udi vores kiøbsted Kiøbenhafn sig lige med andre vore kiere oc troe undersaatter erbyder udi nerverende farlige oc høitrengende fare et corpus til byens defension at formere, da er vi efter underdanigste ansøgning og begiering tilfreds, at I. fornefnte studiosi icke skal vere forpligt nogen anden officerer at parere end Kield Lange etc. og Mogens Kragh, hvilke anbefaled er ofver dem tilbørlig commando at hafve. 2. Dog skulle de herforuden forblifve under magnifici rectoris jurisdiction, og af studiosis self skal dychtige underofficerer gifves. 3. Desligeste er vores villie, at ingen af fornefnte studiosis, hvo det oc vere kand, maa sig herfra absentere, uden de af billig aarsag kand dømmes til sligt ubekvemme. 4. Oc hafve vi fornefnte studiosis herimod forundt, at saa mange af dem, som icke ere i Communitetet oc icke self ere ved middel, maa indtil bedre tider nyde fri indkvartering hos de geistlige her i byen, och at fornefnte studiosi herefter som tilforn maa nyde forige privilegier oc immunitates oc fra ald verdslig øfrigheds jurisdiction vere exempt. 5. I lige maader skulle de, som nu lader se deris mandighed, frem for andre til vaccerende bestillinger blifve forfremmede, saa fremt de dertil blifver dygtige befunden ¹. 1 Herom udgik nærmere bestemmelse 1659 16. septbr. (se nr. 381). 6. I lige maade skal dem oc af os fri forskaffes en goed oc forfaren chirurgus, oc, dersom nogen af dem skulde vorde lemlestede, da skal dennem af os forskaffes ærlige lifsophold deris lifstid.

347. 1658 13. avgust (auf unser königlichen residentz zu Kopenhagen). Åb. brev om opråb til kongens undersåtter i fremmede herrers tjeneste¹. 1 Teksten er en noget fri oversættelse til tysk af det åb. brev s. a. 11. avg. (nr. 345). Samtidigt tryk på to blade med signatur Xx.

348. 1658 15. avgust. (Hafniæ.) Patent om dem, som sig 1 København på forræderi opholde. Sæll. reg. 24, 265–66. Samtidigt tryk på to blade. Endvidere trykt hos Gøde: »Forordninger 1643–64« sign. Bbb iiij. Eftersom vi af kongen i Sverrig her udi vor kiøbsted Kiøbenhafn til lands oc vands er blefven beleiret, saa paa det mand for ald forræderi inden voldene des bedre kand vere forsikred oc den uskyldige af vore oprigtige, troe undersaater ei for den skyldige skulle beskyldes eller mistenkes, ville vi hermed befalet oc enhver forsikred hafve, at den, som nogen kand tilstæde forskaffe oc tilbørligen ofverbeviese paa forræderi sig her i staden at opholde, skal med it hundrede rixdaler for hans umage betenkes; men dersom nogen befindes nogen forrædere udi sit hus at holde eller anden steds fordølger oc det icke angifver, om hand noged ved, skal siden, naar det aabenbares, uden ald naade paa lifvet straffes oc hans goeds oc formue confisqueris.

349. 1658 21. avgust. (Hafniæ.) Åb. brev om forbud mod at anbringe lys på tårne og høje steder. Sæll. reg. 24, 266–67. K: Konc. Samtidigt tryk på to blade. Endvidere trykt hos Gøde: »Forordninger 1643–64« sign. Bbbiiij - Cccj. Eftersom erfares fast hver aften oc allermest om natten, naar paa voldene begyndes med stycker oc musqueter at skyede, i mange huse her i staden paa høieste lofte oc taarne lius at brendes, da, enddog lettelig eragtes kand, sligt icke af nogen ond forset eller intention at ske, mens meget mere af den aarsag, at enhver vil se oc vide, hvor eller paa hvad sted¹ allarmen sker, mens eftersom sligt udi beleiring aldelis icke bør at ske, det oc hos soldateschen oc dend gemene mand gifver anleding til atskillige eftertenkende, tale oc discours, hvoraf letteligen en oc anden disordre oc uleilighed kunde foraarsages, ti ville vi hermed alvorligen forbudet hafve, at ingen sig herefter tilfordrister paa høie lofte oc taarne nogen lius at hafve fornemmelig paa de tider, naar nogen allarm eller skyden paa voldene fornemmes, under straf som vedbør. 1 K: steder.

350. 1658 23. avgust (paa vort slot Kiøbenhafn). Frdg. om forplejning af ryttere og soldater under Københavns belejring. Samtidigt tryk på to blade, signerede Vvj-ij. Endvidere trykt hos Gøde: »Forordninger 1643–64« sign. Cccij-iiij. Forordning, hvorefter vi Friderich den tredie... ville, at udi værende Kiøbenhafns oc Christianshafns beleiring forholdis skal, nemlig: 1. At en gemen rytter skal gifvis om maaneden, beregnet til 32. dage, ni rixdaler, dog skal verten, som hannem holder, staa frit fore at gifve penge eller provision, eftersom hannem lettist falder. Dersom der oc skulle komme klage ofver, at nogen rytter eller soldat mere fordrer, sin vert foruretter eller oc at rytteren ei gifvis det, hannem tilkommer, da skal enhvers øfrighed saaledis skaffe ret, som hand sielf dertil acter at svare, hvor imod verten oc for videre indqvartering oc besvering i husene skal være fri oc forskaanet. 2. Taxten, hvorefter fornefn[t]e 9 rixdaler maanedlig skal beregnis baade for underholding, service, kvarter oc andet: En rytter hans kaast, beslag oc gever at holde ved lige, service oc andet om ugen: 6 mark 7 skilling; maaneden 4 rixdaler I mark 12 skilling; Nat oc dag 10 pund høe à tou hvide, er om ugen: 3 mark 5 skilling; maaneden 2 rixdaler I mark 4 skilling; 21/2 skippe hafre: om ugen: 3 mark 12 skilling; maaneden: 2 rixdaler 3 mark; Tønden beregnet til 9 mark, om ugen: 24 rixdaler; maaneden 9 rixdaler; udi mangel af hafre skal gifvis 2 skipper biug for 3 skipper hafre. 3. Ingen officerer eller rytter skal nyde kvarter eller underholding, uden hand hafver væractige karle til at giøre virkelig tieniste med til hesten. 4. Hvilken rytter, som ingen hest hafver, skal ickun nyde en rixdaler hver otte dage, indtil hand hest skaffer, da skal med hannem ligesom andre, som hest hafver, forholdis. 5. Af eiendomme oc gaarde skal holdis indqvartering uden nogen undersked, i hvem de oc tilhøre, efter forige taxt oc ligning, hvorefter enhver sin anpart hafver at antage; dersom oc nogen herudi findis forsømmelig, eller oc ingen i hans fraværelse for hannem retter oc der til svarer, da skal af hver stand tvende tilnæfnis, som derfor skal giøre udleg efter billighed udi goede løsøere eller eiendom, om icke løsøere findis, til at fyldestgiøre indkvarteringen, saa at officerer oc soldater deris bekommer. 6. Skal borgemestere oc raad giøre dend anordning, at paa øl oc brød ingen mangel findis skal for billig pris efter giorde taxt, saa soldateschet det til fornødenhed, saa vit mueligt, skal til kiøbs bekomme. 7. Skal ingen borger, som boesat er, maa antages eller værbis, mens enhver som borger sin vact forsiune, oc de, som allerede antagne ere, igien løsgifvis. 8. Skal borgemester oc raad anordne, at rytterne hos deris verter det beste, mueligt er, accommoderis. 9. Skal en hver oberst, oberstlieutenant oc major til foeds lade sig nøie med en hest oc ingen forpflegung der paa niude, uden hand den virkelig hafver; capitainerne oc deris underofficerer skal ingen heste gotgiøris. 10. Ellers skal enhver hans forpflegung gotgiøris efter den forige paa trøk udgangne ordinance¹ oc maa ei videre af nogen vert begieris, mens skal dermed være benøiet under straf som ved bør. 11. Skal en gemen soldat eller dragon gifvis af verten otte skilling om dagen, som ere fire slette daler om maaneden, hver maanet beregnit til 32 dage, foruden den rixdaler maanetlig, hand sig hos os oc kronen hafver at forvente, dog skal det staa verten frit fore, i steden for penge hannem at spise. 1 Ordinans 1657 27. april (nr. 270).

351. 1658 27. avgust. (Hafniæ.) Åb. brev om angivelse af mistænkte personer, som opholde sig i København, og om afgivelse af gevær og munition. Sæll. reg. 24, 267–68. Samtidigt tryk på to blade, signerede Xx, med datum: 31. augusti. Endvidere trykt hos Gøde: »Forordninger 1643–64« sign. Dddj, ligeledes dateret 31. august. Eftersom kongen af Sverrig saa uformoedelig i vort land Sielland er indfalden oc denne voris residentsstad beleiret, oc mange præjudicerlige oc mistengte personer udi begyndelsen saavelsom endnu daglig er blefven befunden sig her at opholde, saa byede vi oc alvorligen hermed befaler: I. at alle oc enhver, som herudi staden boer, skal tiltengt vere troelig oc oprigtig at angifve, hvor sterk hand udi sit hus er paa folk, som hannem tilkommer, saa oc hvad fremmede hos hannem logerer; mens dersom nogen svensk befindes sig udi denne uformoedelig tilfald her i staden at opholde, da hafver de sig strax oc uden forhaling at angifve, paa det de kand anholdes som andre krigsfanger, men dersom de sig icke angifver eller nogen herefter indkommer, saa lenge beleiringen varer, oc siden antreffes, da skal saadanne holdes for spioner oc derfor tracteris, ligesaa vel de, som dennem logerer oc fordølger, oc med saa skiel de dennem icke strax obenbarer, ald deris goeds oc formue vere confisqueret uden nogen undskylding, at saadanne uangifne personer kand vere kommen fra dennem ind udi fremmede huse. Herforuden skal alle oc enhver indvaaner her i staden anbefalet vere fra sig paa vort tøihus oc til voris tøimester imod qvitering at lefvere en rigtig rulle oc forteignelse paa hvis stocker, bøsser, musqueter, sadeler, pistoler, ofver- oc undergewehr, piquer, krud oc laad oc deslige krigs-armatur oc munition, med hvad nafn det oc nefnes kand, som udi hans hus findes udi forraad, under tilbørlig straf med saa skiel, det anderledis befindes, naar derefter blifver visiterit.

352. 1658 31. avg. (Hafniæ.) Åb. brev om, at den takst på varer, som er sat og forordnet af borgemestere og råd her i staden, skal, så længe belejringen varer, holdes og efterkommes af alle og enhver. Sæll. reg. 24, 269. Samtidigt tryk på to blade, signerede Yy. Endvidere trykt hos Gøde: »Forordninger 1643–64« sign. Ccciij. 1 af 23. avgust 1658, trykt på to blade med tittel: Taxt, Huor effter Varene, i denne Tjd, af kiøbmendene her i Staden, skal selgis. Kiøbenhaffn, Prentet hos Peter Morsing, Kongl. Maiest. oc Univ. Bogt. 1658. Endvidere trykt hos Gøde: Forordninger 1643–64* sign. Ccci-ij. En yderligere takst på proviants små poster af 1. septbr. 1658 er trykt som patent: Prentet i Kiøbenhaffn hos Peder Morsing, Kongl. Majest. oc Univ. Bogt. 353. 1658 1. septbr. (Kiøbenhafns raadhus.) Patent fra Københavns rådhus til det svenske soldateske om den svenske konges forhold overfor Danmark. R: Sæll. reg. 24, 269–70. K: Konc. T: Samtidigt tryk på to blade. do. på do. med tysk tekst, dog uden »Postscriptum<. Gifves alle oc enhver oc i særdelished alle ærelskende cavalierer oc tappere soldater til kiende, at eftersom kongen i Sverrig de oprettede trachtater oc freds fordrag med hans kongelig majestet af Danmark oc Norge etc., voris allernaadigste herre oc konning, uden al gifven aarsag hafver brut oc denne kongelig residentzstad Kiøbenhafn til lands oc vands beleiret, och høistbemelte hans majestet saavelsom indeværende adel oc borgerskab sig til den sidste mand at defendere oc med hverandre at lefve oc døe hafver beslutted oc til stadens desto bedre defension sig resolverit, nemblig adelen it regiment ryttere oc borgerskabet trei regimenter til foeds af deris egen pung at verbe, hvorfor alle oc enhver erlige cavalierer oc soldater, som i svenske tiennist ere, vere sig adel eller uadel, danske, tydske eller anden nation, hvad heller de ere af høistbemelte hans majestet i Danmarks undersaattere eller icke, hermed ansiges¹ oc flitteligen paamindes, at de kongen af Sverrig udi sin uretferdig sag icke bistaar eller assisterer, mens sig hid ind i staden Kiøbenhafn forføier der sammesteds tienist at antage, hvor enhver vere sig officerer, ryttere eller knegte, som det svenske parti qvitterer oc hid indkommer, icke alleniste fuldkommen pardon hafve at formoede, mens endocsaa med fri qvarter sampt goede rede verb- oc anreispenge saavelsom besoldings rigtig betaling skal blifve accomoderit, tracteret oc velforset. Datum Kiøbenhafns raadhus den 1.2 september 1658. Postscriptum: Eftersom erfaris, at usandferdig spargeris, at de, som sig herofver fra fienden begifver, skulde ilde medhandlis, naar de hidkommer, saa hafver høistbemelte hans majestet icke alleniste fuldkommeligen pardon tilsagt alle dennem, være sig officerer eller gemene knegte, som sig fra fienden herind begifver oc sig hos hans majestet indstiller, mens endocsaa lofvet enhver goed quartier, rigtig betaling oc efter enhvers forhold al anden kongelig naade. 1 R: ansøges. 2 R: 15.

354. 1658 7. septbr. (uden sted.) Åb. brev på tysk, hvorved kong Frederik III befaler alle sine i hans riger, fyrstendömmer og lande fedte undersåtter, som befinde sig i svensk tjeneste til lands eller vands, inden een måned at forlade denne under tab af deres gods og anden straf. Trykt i: Abdruck zweier Patenten etc. Kopenhagen, bey S. Peder Morsings, Kön. Mayst. und Univ. Buchd., Wittibe, 1658. Fol. A 2-B1.

355. 1658 8. septbr. (Hafniæ.) Missive til Henrik Wolrath Both om at gøre den anordning, at intet korn eller foder fra Amager indføres i København. Sæll. tegn. 33, 710.

356. 1658 10. septbr. (auf unser residentz zu Copenhagen). Åb. brev om, at kongen, da nogle undersåtter i fyrstendemmet Holsten i den nuværende tids tilstand ville påtage sig at lade sig bruge som friskytter, men ere bekymrede for, at der derved skulde pådrages dem en ulidelig damnum fra den svenske armes side, lover hans bosatte holstenske undersåtter, hvem på grund af sådant foretagende skulde tilstede nogen skade fra Svenskernes side ved ild og brand, ikke alene til genopførelse af deres huse frit træ af hans skove, men også at ville forsyne dem med flere privilegier, såvidt tiderne kunne tåle dem. Samtidigt tryk med tysk tekst i patentformat.

357. 1658 17. septbr. (paa vort slot Kiøbenhafn). Åb. brev til over- og underofficerer over landfolket i vort land Jylland såvel som gemene kragte og den ganske almue der i landet om at understøtte kurfyrsten af Brandenborgs hjælpehar. Samtidigt tryk på to blade, signerede Zz. Endvidere trykt hos Gøde: »Forordninger 1643–64« sign. Dddij. Eftersom vi icke paatvifler eder jo alle oc enhver noksom bevist er, hvorledis vi af kongen i Sverig uforskyldt oc uden ald gifven aarsag fiendtlig er blefven ofverfaldet oc til lands oc vands os udi vor residentzstad Kiøbenhafn beleiret, mens eftersom hans kierlighed curførsten af Brandenborg sig nu med en anselig arme til voris securs herind begifver, bede vi eder alle oc enhver alvorligen formaner, at i til voris saavel som fædernelandets oc eders egen befrielse fra det svenske aag eder indstiller med eders gever hos høibemelte hans kierlighed ved Frederiksodde oc der tilhielpe med velbemelte hans kierligheds arme at giøre fienden ald muelig skade oc afbreck. Vi ville det imod enhver efter stand oc condition med sær frihed oc anden benaading, som begieres kand, naar gud gifver bedre oc fredeligere tilstand, vide at erkiende, eftersom enhver da udi gierningen kand bevise, hvad hand meriterit hafver.

358. 1658 20. septbr. (Hafniæ.) Frdg. om takst på viktualier og ved i denne belejring. Samtidigt tryk på to blade, signerede Aa. Endvidere trykt hos Gøde: »Forordninger 1643–64« sign. Dddiij. Eftersom adskillige victualier oc andre vare udi denne beleirings tid nødvendigen behøfvis, som icke ombæris kand, oc hos en del baade i vor kiøbsted Kiøbenhafn oc Christianshafn goed provision ofver, hvis de self behof hafver, skal befindis, da efterdi enhver til sit fædernelands oc egen frelse sampt lif. oc goedses forsvar mere pligtig er det til gemene beste at opsette end sin egen privat fordel at i agt tage, ville vi hermed hafve paabudet oc forordnet saa oc hermed, saa lenge denne beleirings tid varer, alvorligen paabyder oc forordner, at dersom nogen sig herudi motvilligen anstiller oc icke, hvis fornøden er for en hver, vil lade følgagtig vere for den taxt, varene er sat fore, naar hans egen forraad til sin husholdning efter dannemends billig kiendelse fratages, da skal saadant til magatsin forbrut vere. Belangendes brendeved, som icke tilforne er taxeret, er for got anset, at enhver fafn stacket ved for 15 mark danske til at kiøbes skal anslaaes, oc af dennem, som deraf, efter som forbemelt er, videre end de til deres egen behof udi forraad kand hafve, at selges under samme straf, som før er rørt.

359. 1658 23. septbr. (Hafniæ.) Missive til lensmændene 1 Låland, Falster og Møn, at ingen ædende varer indtil videre må udføres derfra til fremmede steder. Smål. tegn. 8, 193

360. 1658 25. septbr. (Hafniæ.) Takst på varer fra Amager. R: Sæll. reg. 24, 274–75. K: Konc. T: Samtidigt tryk på to blade, signerede Bb. A Endvidere trykt hos Gøde: »Forordninger 1643–64« sign. Dddiiij -Eeej og i Kbhvns. Dipl. 3, 482. Eftersom paa hvis vare, som paa vort land Amager bekommes eller hid indføres, den selgende oc kiøbende i denne tid til efterretning efter voris befaling efterfølgende taxt sat er nemlige: It par slagtestuder 4 aar gammel, vel ved magt oc voxen for .... It par slagtestude 3 aar gammel, middelvoxen, vel ved mact.... It par slagtestuder 2, aar oc 2 aar, middelvoxen, vel ved mact. En goed koe tienlig at slagte, som er gammel oc voxen, ...... Slette daler. 45 daler 34 daler 22 daler 20 daler En middelmaadig voxen koe tienlig at slagte 16 daler En goed kvie, 2 aar gammel, tienlig at slagte 12 daler It par unge studeling1 12 oc I aar gammel 20 daler It par smaa kvier 11, oc I aar gammel 20 daler 7 daler It fed svin vel voxen It middelmaadig svin, fedt..... It ung svin, som nu paa stuben er half fedt, It faar. It lam... En bede.... En fed gaaes En mager gaaes ... It par fuldvoxen høns... It par middelvoxen kyllinger It par duer En snes eg.... It skaalpund fersk smør En voxen kalkunske hanne .. En voxen kalkunske høne ... ... 6 daler 10 mark? 10 mark 6 mark 3 daler 3 mark I mark 8 skilling .. 2 mark 8 skilling I mark 8 skilling .... I mark 8 skilling It par middelvoxen kalkunske kyllinger . I mark 4 skilling 14 skilling 2 daler 11, daler 11/2 daler. Mens naar forskrefne vare nu saaledis paa Amager bekommis, skulle de udi efterfølgende maader oc for hos staaendis pris her i byen igien selgis oc kiøbis, nemlig: I skaalpund oxe kiød for .... 6 skilling danske I oxe kallun med ald des tilbehør... 4 mark danske I oxe tunge. I fiering af it faar ... I fiering af it lam. I fiering af en bede I skaalpund svinekiød eller flesk. ... 2 mark 3 mark 2 mark 4 mark 7 skilling. Ti ville vi hafve paabudet oc forordnet . . . at forskrefne vare efter bemelte taxt oc pris, saa lenge denne beleiring varer, eller indtil vi anderledis tilsigendis vorder, skal selgis oc afhendis. Befindis nogen sig her udi mutvillig at anstille oc icke varene for enhver, som dennem begierer oc fornøden hafver, for forskrefne satte taxt afhende ville, da skal samme vare, hvor de betreffis kand, være forbrut. 1 T: stude. 2 T: mark danske. 3 K og T: skilling danske. 4 R: forbemelte.

361. 1658 7. oktbr. (Hafniæ.) Missive til admiralitetet om, at de indtil videre skulle demme på alle konfiskationssager, som forefalde kan, efter de forefundne dokumenters beskaffenhed, være sig mellem kaperne og deres priser eller i andre måder. Sæll. tegn. 34, 734–35.

362. 1658 30. oktbr. (Hafniæ.) Åb. brev, at vi have bevilget og tilladt, at alle de varer af proviant og munition, som hid til staden fores, må, indtil på videre anordning, toldfri forhandles. Sæll. reg. 24, 289. 363. 1658 8. novbr. (Hafniæ.) Åb. brev til gejstligheden, fristanden, borgere og menige almue på Bornholm om at befri sig for de Svenskes herredømme. R: Skånske reg. 6, 468–69. K: Konc. Eftersom eder vel vitterligt er, hvorledis vi af kongen i Sverig for nogen tid siden imoed sluttede tractater, och der vi endnu med hans herverende gesanter stoed udi nermere fordrag och goede fortroligheds slutning, uformoedeligen med sin krigsmagt her i vort land Sielland er blefven ofverfaldet och udi voris residentzstad Kiøbenhafn til lands och vands beleiret, och vi nu atter igien af guds naadis bistand formedelst Hollendernis anselig secours saavit er entlediget, at vi for fiendernis skibsflode os nest guds hielp ei mere har at frychte, fienden och sine beleirings verker her ved byen har forlat, da, efterdi vi icke tvifler paa eders troeskab och goede affection imoed os och eders fæderneland, ville vi eder sambtlige hafve formanet och paamindt, at i nu ingenlunde lader forbigaa at vere betengt paa de middel och veie, hvorved i kand eragte eder nest guds naadige bistand fra det svenske aag¹ igien at befri, och til dend ende i særdelished at lade angelegen vere, hvorledis guarnisonen paa slotted Hammershus kunde om muligt med alle ruineris och landet igien i eders defension stillis, eftersom i for dend svenske flode ei eder tør hafve at frøchte. Vi ville eders troeskab, som i os i denne tid bevisser, naar gud fredelig tilstand gifver, i ald naade erkiende och derforuden, om i eder under voris regiering ville goedvilligen gifve, eder videre med saadanne privilegier och benaadinger forsiufne, som kand hafve gafn och goede af. 1 R forbig. aag. 364. 1658 24. novbr. (paa vort slot Kiøbenhafn). Frdg. om behandlingen af de priser, som fribytterne bekomme af fjenden. R: Sæll. reg. 24, 300–1. K: Konc. T: Samtidigt tryk på 2 blade, signerede Bbb. Endvidere trykt hos Gøde: »Forordninger 1643–64« sign. Eeej-ij. Forordning, hvorefter fribyttere sig i disse tider kand hafve at rette med de priser, som de af fienden bekommer.

1. Naar nogen fribytter it skib eller farekost tager eller megtig vorder, da skal alt, hvis der udi findes, være sig brefve, kiøbmands goeds eller andet, hvad nafn det oc hafve kand, af de tvende, som øfverst commando paa fribytteren hafver, forseigles oc skibet eller farekosten med alt, hvis der udi findes, der det blef taget, u-obnet oc forrycket til louglig dom oc paakiendelse for vores admiralitet her i vor kiøbsted Kiøbenhafn opføres, dog naar saadanne skibe oc farkoster vorder tagne, som ufeilbarligen for ufri kand eragtes, da skal hvis paa ofverløbet oc i caiytten findes, matrosserne for fribytte tilhøre, men med brefve oc skriftlige documenter skal forholdes, som forskrefvet staar. Alle de, som vil gaae paa fribytterie, skal stille os udi vores admiralitet nøiagtig borgen for ald dend skade, som nogen af dennem begaaer imod den instruction, som dennem, naar de udgaaer, gifvet vorder. 3. Ville vi os af hvis vare 1, som i forskrefne maader opbragt oc priskiendt vorder, den tiende part forbeholden hafve. 1 T og K: prisvare. 4. Skal de fattige deraf desligeste nyede en procento. 5. Skal den tilforordnede selgemester offentlig selge alle saadanne prisvare oc pengene derfore paa sinne behørige steder lefvere, dog maa caperen samme vare frem for andre beholde, om hand dennem begierer, for den samme priis, som andre derfor mest gifve vil. 6. Skal den, som dommene af admiralitetet udferdiger 1, for sin umage nyde en procento. 1 R og T: udfærdige.

365. 1658 28. novbr. (Hafniæ.) Missive til tolderne Jens Boyesen og Johan Smidt at påse, at der ikke udføres viktualier eller ædende varer fra København til andre steder uden vor ekspres ordre. Sæll. tegn. 34, 782.

366. 1658 29. novbr. (Hafniæ.) Åb. brev om forbud mod under tilberlig straf at udlåne heste eller karle til den mønstring, som vi have anbefalet at lade foretage over al garnisonen til hest og fods her i vor fastning.

Sæll. reg. 24, 303.

367. 1658 29. decbr. (Hafniæ.) Åb. brev om, at vi, da Bornholm formedelst almuens troskab igen er kommet under os og kronen, love og tilsige dem, som have ladet sig bruge til samme hverv, at vi, når gud giver bedre tilstand, vil forsyne dem med sådanne privilegier på udskrivning, skat og i andre måder, hvorved landets bedste og opkomst kan søges. Skånske reg. 6, 471. Trykt hos Skougaard: Beskrivelse over Bornholm 1, 132–33.

368. 1659 28. jan. (Hafniæ.) Missive til lensmændene i Låland og Falster, at det igen må tillades derfra at udføre hvede, dog således, at der af hver tønde gives I rdlr. i told, og at den eller de, som udfører hveden, forpligter sig til at indføre lige så meget malt til København for billig betaling uden tolds erlæggelse, som der bliver udført hvede. Smål. tegn. 8, 216.

369. 1659 4. febr. (Hafniæ.) Frdg. om Davidsdegnes ligtjeneste til Holmens kirke. R: Sæll. reg. 24, 324–25. K: Konc. Trykt i Kbhvns. dipl. 3, 485 og hos L. Engelstoft: Univ. Ann. 1809, 1, 207. Eftersom vi kommer i erfaring, hvorledis Davidsdegne her i skolen ved den ligtieneste, de til Holmens kierke forretter, formedelst den lange ophold der med ligene sker, tit oc ofte forsømmer baade deris skolegang saa oc den anden ligtieniste, de til byens kierker fornemmelig skyldig ere at bevise, da hafve vi for got anset saa oc hermed forordnet, at hvem fornefnte Davidsdegnes tieniste med deris lig til Holmens kierke er begierendis, de deris leilighed derefter retter, at samme tieniste med ligene til grafven at henfølge¹ inden klocken er et efter middag kand være forretted, saa at fornefnte Davidstiennere uden lenger ophold sig derfra til skoelen igien til fornefnte klockeslæt kand forføie, der deris skoelegang oc anden byens ligtieniste at forrette, som forsvarligt kand være. 1 R: hiemfølge.

370. 1659 24. mars (paa vort slot Kiøbenhafn). Privilegier for København (og Kristianshavn). O: Orig. i Kbhvns. rådstuearkiv. Herefter trykt i Kbhvns. dipl., 1 702–4. Facsimile af det sammenfoldede brev i »Københavns Privilegier til Minde om den 24. Juni 1661, s. 35. T: Samtidigt tryk på to blade med titel: Nye confirmerede Privilegia, med hvilke Kong Frederich den Tredie hafver begafvet Kiøbenhafn oc Christianshafn med, for deris tro Tienist, de i disse besverlige Tider ladet paakiende. R: Sæll. reg. 24, 340–44 (med mange fejl og udeladelser, som der ikke her er taget hensyn til). Vi hafver med voris Danmarkes riges raads raad anset och ofverveiet den troe tieneste och den¹ trygge hielp, som baade den geistlige och verdslige stand her udi vor kiøbsted Kiøbenhafn i disse besverlige tider hafver ladet paakiende; hvorimod vi och 2 hafver belofvit dennem dieris privilegier saaledis at forbedre och bestyrke, at de skulle hafve aarsag sig derofver at glede, och paa det [at] 3 de och dieris efterkommere, indbyggere her udi staden, des mere aarsag kunde hafve, dieris underdanigst troeskab frembdelis 4 os och vore efterkommere, koninger udi Danmark, och kronen udi gierningen at bevise, hafve vi med bemelte voris rigens 5 raads sambtøcke for os och vore efterkommere, koninger udi Danmark, och kronen gifvet och bevilget, saasom vi och med dette vort obne bref gifver och bevilger sambtlige indbyggere, saavel den geistlige som [den]6 verdslige stand, herudi staden disse efterskrefne privilegier, nemblig": 1 T forbig. den. 2 T forbig. och. 3 Således T. 4 T forbig. frembdelis. 5 T: Dannemarkis rigis. 6 Således T. 7 T forbig. nemblig. I. At Kiøbenhafns bye och stad och Christianshafn skal altid herefter vere en af de tvende stabelsteder udi Sielland och hafve den frihed, at ingen kiøbmands vare, uden lands fra kommende, nogensteds her udi provincen maa indføris end alleneste til bemelte tvende stabelsteder, hvoraf den anden herefter skal nafngifvis 1, udi hvelke alle vare først skal oplegges 3, och fremmedes vare 4 udi det ringeste otte dage hafve ligget, førend de nogen andensteds derfra 5 maa hentransfereris, icke heller maa nogen vare til fremmede steder af Sielland udføris, uden det sker ved bemelte stabelsteder, kalk, sten och biugnings tømmer udi indførselen undtagen, och udi udførselen øksen och heste, dog uden ald videre underslef under tilbørlig straf. Och skal de smaa kiøbsteder herudi provincen dieris frihed hermed icke videre vere 6 betagen, end' at de icke maa hafve nogen ind eller udskibning til eller fra fremmede steder, men at de dieris vare skal føre til stabelstederne udi Sielland och igien derfra hente. dieris nødtørft 8, hvortil de och maa bruge smaa faretøi, hvorimod bemelte tvende stabelsteders indbyggere skal vere tiltengt 10 at hafve goed forraad af alle de vare, som provincen kand behøfve 11, for billig pris. 1 T forbig. hvoraf ... nafngifvis. 2 T forbig, udi. 3 T: skal opleggis først. 4 T: fremdelis varene. 5 T forbig. derfra. 6 T: icke være videre hermed. T forbig. end. 8 T: nødtørftighed. 9 T: hvor imod stabelstædernes. 10 T: betænkt. 11 T: behøfvis. 2. At Kiøbenhafn skal vere en fri rigs stad og annammes tillige for en fri rigens stand¹, och udi 2 ald, hvad riget til beste delibereris kand³, hafve dieris stemme och sambtycke, til hvelken ende borgemester och raad tillige med borgerskabet maa udvelge tredufve och tou af de beste och fornemmeste borgere herudi staden, som tillige med borgemester och raad stadens och menighedens [deris] beste saavelsom des indtegt och udgift efter tidens 5 beskaffenhed kand ofverveie och derom handle och slutte 6. Af bemelte 32 borgere maa udvelges tou, som tillige med tvende af borgemesterne 8 maa hafve fri tilgang til os, byens och det gemehne anliggende at andrage, saa och paa samptlige borgerskabets 10 veigne med rigens raad och stenderne, naar fornøden giøris 11, at 12 deliberere, sambtøcke och befordre, hvis til voris 13, rigets, byens och [til] 14 det gemehne beste gafnlig kand eragtes. 1 T: en fri rixstad. 2 T forbig. udi. 3 T: hvad som riget til beste kand delibreris. 4 Således T. 5 T: tidernis. 6 T: beslutte, 7 T: tvende. 8 T forbig. med . . . borgemesterne. 9 T: gemenis. 10 T: borgerskabs. 11 T forbig. naar . . . giøris. 12 T forbig. at. 13 T forbig. voris. 14 Således T.

3. At bemelte Kiøbenhafns indbyggere, geistlige och verdslige stands persohner, maa kiøbe och sig tilforhandle adelig jordegoeds, och hvis dennem udi saa maader endten ved kiøb, arf eller pandt kand tilfalde, saa och hvis de 2 allerede udi betalling eller pandt bekommet hafver, vere sig adelens eller kronens, det de och dieris børn och efterkommere indvohnere udi Kiøbenhafn i alle maader at niude³ med lige frihed, som adelen hafver paa dieris. 1 T: adels. 2 T: der. 3 T: at oc deris børn. . . i alle maader nyder.

4. De skal icke med videre told, accise eller anden tynge och¹ besvering beleggis, end adelen 2 giør och gifver, mens³ hvis told och accise, som til rigens tarf udkrefves, det skal med sambtøcke och bevilling ske och indgaaes. 1 T forbig, tynge och. 2 T: at de end. 3 T: uden.

5. At Kiøbenhafns indbyggere herefter altid skal vere fri for ald skat, hof- och anden indqvartering, saa och for aars¹ eller landknegtes penges udgift, och derimod af dend aldgemehne rigens fisco tages, hvormed dend nødvendige guarnison kand underholdes och ellers til rigens fornødenhed behøfvis, dog udi krigstid enhver stand bære byrden lige med dend anden, efterdi det er til enhvers frelse och conservation. 1 T: for anden aars. 2 T: ald de gemeene. 3 T: at bære sin byrde.

6. At alle de udaf dend privat stand, geistlige och ¹ verdslige, nu och dieris børn och efterkommere efter dennem, borgere och indvohnere herudi staden, skal niude med adelen lige tilgang til officia och honores, naar de dennem med dieris capacitat och qvaliteter dertil kand giøre capables och meriterede. 1 T: eller. 7. At af alle vare, som her udi staden ind- och udføris, endten det selges til kronen eller icke, med mindre vi det sielf lader forskrifve, skal gifves dend nu sædvanlig haufns accise paa byens accise boed saa och dend sædvanlig haufne penge til byen2 af alle skibe och skuder inden Refshals tønde, dog hvis vare, som udi³ indgaaende hafver gifvet accise, de skal vere fri udi udgaaende, voris haufne penge uforkortet, och skal voris tolder paa toldboeden ei nogen for udgaaende maa klargiøre, førend bevises, at de hafver, som forskrefvit staar, giort rigtighed 5 til byen. 1 T: indføris eller udføris. 2 T forbig. til byen. 3 T forbig. udi. 4 T forbig. nogen. 5 T: retfærdighed. At alle disse forskrefne puncter dennem, dieris børn och efterkommere, geistlige och verdslige indvohnere herudi staden, saaledes som forskrefvit staar, af os och vore efterkommere konninger udi Danmark och kronen rigtigen och uforanderligen holdes och efterkommes skal, da hafver vi tillige med voris Danmarkes riges raad disse dennem meddelte privilegier underskrefvit och beseiglet.

371. 1659 29. mars. (Hafniæ.) Åb. brev med forbud, at ingen indtil på videre anordning må tage nogen vurdering eller nam hos bønderne i Møn, Låland og Falster, for hvad restans det være kan, ansøendes de med så store udgifter og besværinger i denne tid ere belastede. Smål. reg. 7, 127. 372. 1659 2. april. (Hafniæ.) Missive til borgemestre og råd i København med tilladelse for borgerne at sejle, hvor de lyster, og hidføre proviant, ved og anden fornødenhed. Sæll. tegn. 35, 136. Trykt i Kbhvns. dipl. 5, 610.

373. 1659 17. april. (Hafniæ.) Missive til Kristoffer Lindenov, at eftersom vi erfarer, bønderne i Låland og Falster med daglig kering meget belastes, må efter denne dag og indtil anden anordning ingen pas på vogne udgives eller respekteres uden vore egne. Smål. tegn. 8, 227.

374. 1659 21. april. (Hafniæ.) Missive til Mikkel Langemach om at gøre den anordning, at vin, gewürtz og stykgods, som hid til staden ankommer, herefter bliver fortoldet efter toldrullen, eftersom den tilforn givne toldfrihed¹ ikke forstås videre end på el og alle slags korn og proviant, som tjener til viktualier. Sæll. tegn. 35, 166–67. 1 Åb. brev 30.oktbr. 1658 (no. 362). Se missive 20. septbr.s.å. (nr. 382).

375. 1659 23. juni. (Hafniæ.) Åb. brev om helligholdelse af bededage og andre hellige dage i København. Sæll. reg. 24, 391–92. Trykt i Kbhvns. dipl. 3, 490 og herefter i uddrag hos Rørdam: Kirkelove 3, 412. Eftersom vi kommer i erfaring, hvorledis stor uskickelighed her udi vor kiøbsted Kiøbenhafn med horeri, druckenskab saa vel som svergen oc banden om hellige dage oc andre bededage saa vel som under prædiken som andre tider om dagen gaar udi svang, som foraarsager, at guds retferdige vrede sig endnu udi alle hiørner i adskillige maader lader se, til hvilken at afbede vi for got hafver eragted at lade en almindelig bededag paabiude, som d. 1. juli førstkommendes er berammet at skulle holdes¹, da paa det hver sig desto bedre med fasten den gandske dag igiennem indtil aften, indtil soelen er nedgangen, udi bøn oc guds paakaldelse kand kontinuere udi forhaabning, at den mildrige gud sig til barmhiertighed imod en sand anger oc ruelse ofver synden skal ville lade bevæge, oc paa det at samme dag saa vel som de andre ordinarie bede oc hellige dage kand med guds alvorlige paakaldelse desto bedre hellig holdes, da ville vi hermed alvorligen hafve biudet oc befalet, saa oc hermed strengeligen biuder oc befaler, at alle oc enhver fornefnte forestaaendes bededag saa vel som de andre ordinarie bede oc hellige dage, som forskrefvet staar, hellig holder med guds ords flittig hørelse enhver udi sin sognekirke saa vel som anden gudelig øfvelse i huset den resterende ganske dag igiennem. Desligeste at ingen uden høi oc nødvendig aarsag maa lade sig finde paa gaderne eller kirkegaardene, saa lenge gudstieniste oc prædiken varer, i lige maader at ingen vin- eller øltappen samt anden kiøb oc sal saa oc ald anden arbeide om søndage oc andre helligdage skal holdes under tilbørlig straf som andre vore mandaters ofvertrædere.

1 Om denne udgik breve til Københavns og Kristianshavns magistrat og indvånere samt til biskop Hans Svane den 19. juni 1659 (Sæll. tegn. 35, 266–70). Om prædiken på volden brev til biskopen 30. juni (smstds. 291).

376. 1659 30. juni. (Hafniæ.) Missive til Adolph Fux om at gøre den anordning, at ingen må indkomme med terv gennem porten på Kristianshavn, eftersom for os andrages, hvorledes Amager land ganske opgraves og fordærves med terv at skære, som bønderne indfører og sælger her i byen. Sæll. tegn. 35, 293. Trykt i Kbhvns. dipl. 5, 638–39.

377. 1659 20. juli. (Hafniæ.) Missive til Henrik Bielke med ordre til, når han kommer i Bæltet med flåden, at optage den sædvanlige told efter toldrullen af dem, som passerer gennem Baltet. Sæll. tegn. 35, 334.

378. 1659 5. avg. (Hafniæ.) Missive til Georg Hofman om at have indseende ved toldboden, at ingen her fra byen udkommer eller indkommer, med mindre de kan fremvise vort eget pas. Sæll. tegn. 35, 361. Trykt i Kbhvns. dipl. 5, 647.

379. 1659 29. avg. (Hafniæ.) Instruktion for renteskriver Claus Jørgensen om straks at begive sig på vort orlogsskib Spes ned til Sundet og af alle der igennem kommende koffardiskibe optage told efter de oprettede pacta og den øresundske toldrulle. Sæll. reg. 24, 433.

380. 1659 30. avg. (paa vort slot Kiøbenhafn). Deklaration for de handterende til ses og for admiralitetet om meningen med de af kongen udstedte kaperbreve mod de Svenske. T: Samtidigt tryk på fire blade, signerede Ccc 1–4. D: do. på do. med tysk tekst. R: Sæll. reg. 24, 433–38. K: Konc. -iiij. Endvidere trykt hos Gøde: »Forordninger 1643–64« sign. Eeeij Eftersom vi ere kommen i orlog oc fiendtlighed med kongen af Sverige formedelst vigtige oc uomgiengelige aarsager skyld efter de manifester, vi der om hafver ladet publicere, oc der ofver hafver¹ udgifvit it mandat oc forbud paa ald til- oc fraførsel til kongen af Sveriges undersaatter oc dennem tilhørende, hvor paa oc adskillige vore søebrefve ere forhvervede oc udgifne til adskillige capitainer at maa i Øster-, Vester- oc Nordsøen saavelsom oc udi fientlige hafner tage paa alle svenske skibe oc goeds oc giøre dem afbrek oc forhindre deris commercier, oc paa alle dem, som bygge oc høre til de lande oc pladtser, som ere under den svenske jurisdiction, oc som svenske guarnison indehafve, deris skibe oc goeds at maae som fri pris antaste oc til neste stæd eller hafn her i riget uaabnet, ubrut oc altsammen uforrygt oc under forseigling lade henføre til vor kiøbsted Kiøbenhafn der paa for vor admiralitet at hende domb, oc dersom oc noget frit goeds saaledis i svenske skibe kunde findes oc antreffes, da det oc i lige maade at maa antastes oc alle vare af contrebande pris at blifve; item alt det, som fra Jylland, Holsten oc andre vore lande oc stæder føris, saa lenge som fienden der er, ocsaa at antaste, med mindre de derpaa voris særdelis benaading hafver eller oc nogen af vore undersaatter derfra deris goeds salyere ville til disse lande, som dennem skal være uforment; oc de, som ville holdes for fri skibe oc goeds, det med nøiagtig certification at bevise, som ei strider imod de brefve oc documenter, hos skibet befindes, eller imod de kiøbmendsbrefve, som der om bekommes kunde, oc dog under saadanne voris commission oc skin eller prætext ingen fri personer at maa angribe eller angribe lade, ei heller med andre utilbørligen at omgaa, ei heller under det skin andre nationer deris skibe, som paa deris retferdige reise ere, i hvor de oc agte at handle oc vandle, nogen skade eller ofverlast at tilføie under capitainens ære, lif oc goedses fortabelse, oc capitainen at stille os i admiralitetet nøiagtig borgen for ald den skade, hand giør oc begaar imod den instruction, hannem medgifvis; item at maa i søen paagribe alle de, fienden tilførsel giøre med vivres eller vare af6 contrebande. Oc der vi vare igien komne til venlig forhandling oc tractater med kongen af Sverige, oc hand igien opbrød oc rumperit med os samme fredstractater oc os her i voris residentse beleiret oc forbød ved offentlig trygte mandater alle baade sine undersaatter oc fremmede nationer oc fristæder oc folk at giøre os nogen tilførsel ved varende samme beleiring oc blocqvering oc der med commercien i Østersøen offentlig] turberit oc offentlig forbudet oc dem, som os tilførsel giorde 10, i obenbare søe angreb oc lod confisqere oc der med ald handel oc vandel her paa Kiøbenhafn oc ofver ald riget afskaffet; der af vi ere blefven tilnødde oc tiltvungne der imod ocsaa al handel oc tilførsel paa Sveriges rige oc der til hørige lande offentlig ved vort obne patent at lade forbiude oc alle der hen gaaende skibe, med hvad vare de oc vare med beladene, at anholde, indføre oc, eftersom de befindes, at confisqere, udi den forhaabning, at vore naboer udi denne farlige tid icke en ringe ting skulle ville anse, mens mere os tilhielpe saaledis en goed, sicker, erlig oc bestandig fred igien at 11 erlange, eftersom voris intention ei var commercierne i Østersøen at hindre, mens mere dem til oc fra alle andre stæder (undtagen Sverige allene med der til hørende provincer oc lande) at befordre, at de deris fri oc ubehindret løb kunde hafve oc beholde, eftersom [vi] 12 det i voris der om publicerte offentlig mandat den 5. martii 1659 i dend mening ydermere indeholder oc udviser; efter hvilken tid oc adskillige vore søepasse saa vel trygte som skrefne ere ocsaa forhverfvede oc udgifne til adskillige capitainer paa forskrefne maniere alle svenske undersaatter oc tilhørige deris skibe oc goeds i søen oc fiendtlige hafner, eller hvor mand dennem kand megtig vorde, at antaste oc ald muelig skade oc afbrek at tilføie, saa oc de, dem tilførsel giøre med vivres eller vare af contrebande, dem undtagne, som hafve voris egne pasborde, hvor i vi befalle dem at hielpis af vore officerer oc underdanne, naar de søge denne deris intention imod kron Sveriges undersaatter at fortsette, efter medgifne commissions indhold, eftersom et hvert vort udgifne søepas i særdelished indeholder oc udviser. Oc formedelst der siunes, at samme vore udgifne søepasse nu skal hafve oc indholde nogen forandring, saa at de ei alle ere ens lydendis i deris ord, hvorfore oc baade vore capitainer saa vel som voris admiralitets raad oc betiente, item vore naboer oc den søefarende mand befinder sig meget at tvifle, hvorledes der med skal være ret ment oc holdet paa alle siderne, da hafver vi nu, for saadan tvistighed at forekomme, giort der paa denne declaration, at enhver kunde vide sig der efter at rette oc for skade at tage vare. R forbig. hafver. 2 R: særbrefve; K: seebreve. 3D: angreiffen. 4 R: ubrugt. 5 R og K: Jutland. 6 R forbig. vare af. 7 R: underhafvende. 8 R: nerverende. 9 Således R. 10 R og K: giøre. 11 R og K: at igien. 12 Således R og K. 1. Er icke voris mening oc intention, ei heller dend anderledis nogen tid hafver verit, end som af alle oc hver vore udgifne mandater oc søebrefve eller pas deris rette mening oc indhold kand ses oc sluttes nemlig, at vore capitainer oc commisfarer maa fri oc ubehindret antaste oc angribe alle Svenske oc dem tilhørende deris skibe oc goeds saa vel som deris skibe oc goeds, som giøre Svensken oc dem tilhørende tilførsel af vivres eller contrebande vare, oc dem opføre oc der paa lovlig oc endelig domb tage, mens dermed dog icke ment vore venner, naboer oc andre neutral stender oc stæder deris goeds oc skibe, som opbringis, at maae derfor confisqeres oc giøris til pris, med mindre de tages med tilførsel af contrebande vare oc vivres eller med til- eller fraførsel af svensk goeds, oc det dog icke at røre eller obne noget der af, før endelig domb der paa er afsagt, som admiralitetet strax skal være pligtig til uden ophold at dømme ret oc endeligen, som de for os oc voris rigens raad ville ansvare med rette oc være bekiendt 2. Oc paa det her efter med certificationer ei for stoer misbrug skal begaaes eller nogen underslef øfvis, da ere vi tilfreds, at de tvende raadsherrer, som eden tager af de certificerende, ocsaa sielf med egne hender underskrifve certificationen, paa medfølgende maade stilerit, med notario oc hoes stadsseiglet, oc deraf rictig copie¹ til voris resident alle steds i de stæder, hvor voris resident findis, eller oc dend, vi der til forordner, at forskickes, hvorefter vore admiralitetsraad oc andre, som vedkommer, sig kand vide at rette oc forholde³. 1 R og K: copiam. 2 K: at rette oc for skade tage vare.

381. 1659 16. septbr. (Hafniæ.) Missive til bisperne i Norge, Fyn og Jylland om fremfor andre at befordre til kald og anden vaccerende lejlighed de studenter, som i Københavns belejring har holdt vagt og tog og kan fremvise Mogens Krags testimonium om deres gode forhold, dog at alting går lovligt til efter ordinansen og forordningerne. Norske tegn. 10, 185. Trykt hos Engelstoft: Universitets- og Skole-Annaler 1808, 11, 23. Herefter trykt hos Rerdam: Danske Kirkelove III, 417–18. 382. 1659 20. septbr. (Hafniæ.) Missive til Johan Schmidt med ordre til at tage told. R: Sæll. tegn. 35, 446. K: Konc. Vores villie oc befaling er, at vores tolder Johan Schmidt efter toldrullen tager told af hvis vin, gewürtz oc støkkegoeds, som af fremmede oc Skotter allerede med den Rytterske floede er hid indført eller herefter hid indført vorder. I lige maader hafver bemelte vores tolder dend paabudne told af hvis salt, som hid indføres, at opberge lade 2. 1 K: Smid. 2 Smlgn. missive 21. april s. å. (nr. 374).

383. 1659 23. septbr. (paa vort slot Kiøbenhafn). Frdg. om certifikationer og kontrabande varer. T: Samtidigt tryk på fire blade, sign. Ddd 1–4. A: Tysk oversættelse, trykt på fire blade, nummererede 1–4, med denne overskrift: Dero zu Dännemarck, Norwegen etc. Königl. Maytt. weitere Verordnung wegen der Certificationen und Wahren von Contrebande. Aus dem Dänischen Originali ins Teutsche übersetzet. R: Sæll. reg. 24, 461–67. Eftersom i voris declaration for de handterendes til søes oc for voris admiralitet udganget, daterit dend 30. augusti nu sidst forleden, melder om certificationer paa skibe saa vel som om certificationer paa vare oc ladninger, som gaar til Sverige eller andre Sverige tilhørende eller nu indehafvende lande oc stæder ved varende denne feide, hvorledes de skulle vere forfattede oc stilerede, om de ellers skulle for vor admiralitetsret for fulde anses oc gielde noget for de personer, som dennem i rette legger eller hafve, da paa det enhver saadant vide kand oc paa dend rette maade oc stil at certificere skib oc gods, hafver vi ordnet, bevilget oc samtykt ... at alle de certificationer, som paa fri skibe eller gods giøris, tagis eller udgifvis udi neutral stæder oc af neutral personer, skippere oc redere ved varende feide skulle hver liude i deris ord oc rette mening paa maade oc form, som herefter følger:

I. Dend certification, som paa skibet af it hver skibs redere oc skipper ved ed oc opragte fingere giøris for deris egne byes øfrighed, skal liude i sine ord oc rette mening aldelis som herefter følger, oc skal dend derforuden underskrifvis oc beseigles af dend sædvanlige beedigte secretario eller notario, oc ellers derforuden oc underskrifvis, eftersom derom udi fornefnte voris declaration forordnet er:

»Wir N. N. und N. N. sämptliche schiffere und rhedere des schiffes N., groß N. lasten, so jetziger zeit geführet wird vom schiffer N. N., certificiren hiermit, daß jetzt benantes schiff niemand anders als uns allein proper und eigenthümlich zugehöret, und daß auch keine feindliche person noch andere als wir obgemelte darin einig theil oder part hat, auch daß mit unser weder des einen oder des andern noch auch nicht mit unser aller vorwissen und willen darin keine feindliche güter geladen werden sollen, also helfe uns Gott und sein heiliges wort.«

II. Oc dend certification, som paa hvert skibs lading oc indehafvende gods oc vare af hver kiøbmand eller befragtere særdelis giøris ved ed oc opragte fingere for sin egen byes øfrighed, skal underskrifves, som forbemelt er, oc liude i sine ord oc rette mening aldelis, som herefter følger:

»Ich N. N., einwohner und bürger in N. N., certificire hiermit und in kraft dieses, daß alle solche güter, so in das schif N. N., darauf schiffer ist N. N., gedestinirt nacher N. N. zu gehen, eingeladen und in dieser certification specificirt, namhaft gemacht und gemarkt sein, niemanden in der welt als mir nur einig und allein zu gehörig, und vor meine eigne mittel erhandelt sein, also daß dieselben alleine gehen vor meine eigene rechnung und risico, und solches nicht zum schein, daß ich selbe güter durch etwan heimlichen accord mit feindlichen personen durch diese certification als vor meine eigene rechnung und risico nur so lange solte beneficiren, biß sie in salvum gebracht, und dann vor feindes rechnung sein und verkauft werden sollen, sondern zu guter treue¹ mir alleine zukommen ohne faute 3, so wahr helfe mir Gott und sein heiliges wort.< Oc skal i fornefnte certification indføris rigtig specification paa alle de vare, som enhver certificerende tilhører oc saaledes lader indskibe, med deris rette merke teignet, oc de certificationer, som anderledes lyde eller bekreftigte ere, end forbemelt er, af ingen værd at agtes for voris admiralitets ret, i hvo dem oc i rette ligger eller oc, hvor de dermed i søen betredes, mens aldelis vere oc blifve lige ugilde, som de certificationer eragtes oc holdes at være, som lovligen ellers i andre maader ofverbevisis falske at være, eftersom vi det saaledes med voris rigens raads raad nu hafve forordnet oc tilforne udi voris declaration derom er ocsaa befallet. 1 A tilf.: und glauben. 2 Således R; T: nur. 3 A: fraude und argelist. 4 R: tages. III. Oc eftersom i bemelte voris declaration saavel som alle udgifne søepasse forbydes, alle slags vare af contrebande at maa føris til eller fra Sverige, dertil hørende eller indehafvende lande oc stæder, da paa det enhver kand vide, hvilke de vare ere, som for contrebande vare bør at holdes oc regnes, hafve vi herpaa ladet giøre denne specification oc forklaring: I. At alle slags munition, gewehr, pulver, lunte, salpeter, item sadler oc andet hestetøig sampt heste, skibsegetømmer oc al slags skibsmaterialier oc redskab, segeldug, tackel, toug oc ald det til orlog, beleiring, blocquering eller anden armatur til lands oc vands at fortsette, tienligt oc nødigt eractes. 2. Alle slags victualier af edelse oc drickevare saavelsom alle slags smaat oc groft salt uden ald forskiel intet videre deraf undtaget end allene allehaande vin, brendevin oc specerie saavelsom ocsaa de sild oc det salt, som alleniste føris paa Narven, Reval oc Nyeskantze, hvorfra handelen drifvis paa de muskovitiske stæder oc lande (paa det den muskovitiske handel des bedre kand ubehindret hafve sit løb oc fremgang), hvilket vi bevilge for særdelis consideration skyld herudi at maa undtagis oc til benefnte Narven oc andre liflandiske stæder, som forbemelt er, allene at fri føris. 3. Oc skal ocsaa regnes iblant contrabandevare galmei, catton oc huad andet, som tiener til at befordre alle slags manufacturer oc arbeide med, som i Sverrige oc der under liggende lande oc steder giøris, vefvis oc ellers i andre maader forferdiges oc til veie bringes, item støbis, smedis eller drages af kaaber, messing, jern, bly eller andet, være sig enten metal eller oc af linnet eller uldet giort, i hvor det oc antreffes, i fri eller ufri skibe, oc hører svenske undersaatter, redere oc eiere til, det være sig alle slags skud, stycker oc canoner eller fyrmørsere af metal eller jern, smaa eller store, alle hande vaben, harnisk, gewehr oc verie for ryttere oc infanterie at bruge, anker oc ankerblade, søm, spiger oc bolte; item alle haande giort boeskab eller kar sampt kaabbermynt med andet, som fra Sverrige oc der under liggende lande oc stæder udføris oc hører svenske¹ eiere til, alligevel det udi fri eller neutral stæder oc folk deris skibe, som forbemelt er, findis, oc dermed dog ligevel frit skib oc goeds, saa vit deraf fri eller neutral steder oc folk med rette bevises ved lovlig oc rictig certification, som forbemelt, at tilhøre, derfore ei at vere nogen confiscation undergifven. 1 T: syenske. 4. Mens de vare, som fri stæder oc neutral folk paa bemelte maniere nøiactig bevises at tilhøre oc af dem i deris egne skibe efter nøiactig certification, som forbemelt er, udføris af Sverig, være sig stangejern, osmond, gaarkaaber, kaabbertraad oc pladekaabber, alle slags korn oc fede vare, item huder oc skind oc alle andre saadane svenske vare, som uberedet oc ei heller i Sverige eller i andre Sverige tilhørende stæder oc lande i noget arbeide giort er; item hør, hamp, vox, fyrbygningstømmer, dæller, legter, gullandsk kalk oc kalksten, alle slags fliser oc andre stene, sampt master, spirer, tiere, beg, pot- oc vedaske, klapholt, pibestave, pelterie, jufter oc andre rydske læder oc vare, ei hermed være mente eller forbudene at udføres, mens hermed være bevilget oc tilladt for commerciens underholdings skyld af neutral stæder oc folk deris skibe oc tienere, som forbemelt er, at maa frit udføris, saa oc i lige maader at maa af dem igien derimod til Sverige føris alle slags silketøig, klæde oc alle andre saadanne fine kram- oc courante vare, som ei til nogen krigseffect eigentlig oc endeligen behøfvis oc tienlige ere. Mens alt det frit gods, som findis oc betrædis udi ufri skibe, det bør at være endelige confiscation til god pris undergifvet. Hvorefter voris admiralitetsraad oc betiente sampt alle oc hver vore officerer, udliggere oc alle commisfarer sampt alle andre, være sig enten vore venner, naboer eller fiender, som nogen handel eller vandel acter at drifve oc fortsette til søes vedvarende nerværende feide, sig kunde vide at rette oc for skade at tage vare. 384. 1659 6. oktbr. (Hafniæ.) Åb. brev om, at alle Engelske toldfrit må indføre de varer, dem lyster, her i staden og sælge dem til hvem, dem lyster. Hvad de ikke sælge, må de her oplægge eller frit igen udføre. Sæll. reg. 24, 472.

385. 1659 9. oktbr. (Hafniæ.) Missive til borgemestre og råd i København om forhandling af proviant, som ankommer på reden. R: Sæll. tegn. 35, 481–84. Herefter trykt Kbhvns. dipl. V, 664–65. K: Konc. 21 Eftersom dagligen fornemmes, at adskillige victualier udi denne besverlige krigstid, som af fremmede hidføres, udi stor ubillig dyrche selges oc forhandles, fornemmeligen af dend aarsag at høkere, forprangere oc hugersker udi stor mengde saadanne fremmede, strax naar de ankommer, ud paa reden oc ved toldboeden søger, oc hvis vare, de medfører, til stor dyrche opjager oc opkiøber oc siden enda dyrere udpranger, andre indvaanere her udi staden til stor skade oc nachdel, oc det som mere er, at de fleste af saadanne forprangere ei nogen byrde med indqvartering eller deslige besværing i disse tider her udi staden udstaar, da paa det noget skickeligere dermed kand tilgaa, saa at baade de fremmede oc selgende for deris vare kand niude billig fortieneste oc profit for des eventyr, oc indvaanerne eller de kiøbende ei for megen dyrche udsues, ere vi tilfreds, at i efter egen forslag saadan disordre at forekomme i disse besverlige krigstider oc indtil paa videre anordning paa efterfølgende maade fornøden anordning giører, nemblig: 1. At naar nogen fremmede kiøbmend eller skippere med deris kiøbmandskab her for byen ankommer, dennem ei i denne tid tilstedes noget af deris indehafvende last at selge oc forhandle, førend 4 af de 32 mend her i staden, som dertil vorder forordnet, med samme ankommende paa byens oc menighedens vegne hafver accorderit, hvad for hver species udi udselgende eller forhandling gifves skal, [hvilken paa skibsmasten skal]¹ anslaas, saa enhver, som fornøden hafver eller løster med dennem at handle, kand vide sig derefter at rette, oc at høkerne ei i nogen maader under tilbørlig straf derpaa maa fale eller noget deraf kiøbe, førend kiøbmanden eller skipperen først udi 3 dage dermed for borgerskabet oc menigheden ligget hafver. 1 Mangler i R. 2. At aldelis ingen vare, vere sig hvad det vere kand, ved toldboden enten maa fal holdes, selges eller kiøbes, oc at ingen høker eller høkerske sig der ude paa skibe eller skuder maa lade finde, mens sig gandske derfra endtholde, indtil de her for byen inden for bommen er indkommen oc dermed 3 dage som forberørt ligget hafver, item hvis som vrages skal, paa vragebroen opskibet [vorder] 2 oc vrages som det sig bør. 1 R: der. 2 Mangler både i K og R. 3. At alle skibe oc skuder, som her paa reden med rug, malt, korn, proviant eller andre kiøbmandsvare ankommer oc setter, ei nogensteds herfra passerer, førend byen oc menigheden sit beriff¹, saa vit nødvendigt deraf behøfves, efter de tilforordnede 4 mends accordt bekommendes vorder. 1 Således K (berêf, berîf, mnt. = nytte); R: bref. 4. At ingen sig maa understaa nogen vare her fra staden at maa udføre, førend borgemester oc raad sampt de 32 mend er tilkiendegifvet oc af dennem ofverveiet, om det fra byen mistes oc ombæres kand, oc hvis da eragtes at kand bevilges; derimod hafver de sig, som saadant bevilget vorder, at reversere, at hvis goeds, som de paa de stæder, hvor hen de samme vare henførendes oc forhandlendes vorder, igien kiøber eller sig tilforhandler, at de saadanne vare igien ville hidføre oc for en billig pris selge oc afhende. 5. At alle de, som baade ved stranden, paa torfvene eller andensteds her udi staden side oc høkeri bruge, flitteligen ved nafne oc tilnafne vorder optegnede, hvor de boer oc deris tilhold hafve, oc siden grandgifveligen examinerede, hvilke af dennem borgere oc borgerske ere, oc hvilke icke, saa oc at en visse anordning giøres, hvor mange af dennem saadan handel bruge oc holde maa, hvilke i særdelis tilladelse [hafver at meddele, och at ingen uden saadan eders skriftlig tilladelse]¹ tilstædes slig handel endten inden eller nogensteds uden deris huse at maa bruge, saa fremt de icke strax til pris vil hafve forbrudt alt, hvis som herimod hos dennem befindes. Derefter i eder kand vide at rette. 1 Mangler i R. 2 R: hand.

386. 1659 11. oktbr. (Hafniæ.) Åb. brev med påbud, at der af hver favn træ, som indføres til København, skal afgives et stykke ved til garnisonen. Sæll. reg. 24, 473–74. 1 Forandredes ved åb. brev 19. novbr. s. å. til to stykker. Sæll. reg. 24, 499

387. 1659 19. oktbr. (Hafniæ.) Missive med ordre til Lissebeth, afgangne Niels Olufsens, at lade tage den sædvanlig accise, som for denne tid skeed er, af hvis vin, som hid udi staden fortoldet indført blifver. Sæll. tegn. 35, 496.

388. 1659 28. oktbr. (Copenhagen.) Åb. brev på tysk til alle officerer, ryttere og soldater i den svenske lejr med tilsagn om, at enhver, som forlader det svenske parti, vil få sikkert lejde til København samt en god belenning og de, som vil indtræde i dansk eller hollandsk tjeneste, desuden anselige håndpenge og ny mundering, medens de andre, som vil drage videre, skal få sikker overrejse med fri fortæring og underhold til hvilket sted, de selv måtte ønske. Samtidigt tryk på 2 blade.

389. 1659 22. novbr. (Hafniæ.) Missive til biskoppen i Sælland om taksigelse for Fyns erobring'. 1 Allerede d. 12. novbr., to dage før slaget ved Nyborg, var der udgået et missive til biskoppen om at gøre taksigelse i kirkerne for dend lyckelig entreprise, som Hans Skach paa vort land Fyen giort hafver (Sæll. tegn. 35, 525). Sæll. tegn. 35, 541. K: Konc. Trykt i Kbhvns. dipl. V, 680–81.

Vi bede eder oc ville, at i giører dend anordning, at af alle prædickestoelene her udi staden saa vel som i Christianshafn paa torsdag førstkommendes, som er dend 24. novbr., vorder giort tilbørlig tacksigelse for den løckelig victoria, som gud dend allerhøieste os naadig¹ ved Fyens erobring forundt hafver, til hvilken ende i ocsaa fornøden bønner oc anden gudelig øfvelse til samme dags helligholdelse hafver at forordne oc samme dag med music oc anden solennitet begaa, som en af de store høitids fester med de store klocker oc musiqve i kirkerne, formanendes derhos dend allerhøieste gud vores retferdige defensions vaaben ydermere at velsigne oc løksalig giøre. 1 K: naadeligen.

390. 1659 10. decbr. (Hafniæ.) Missive til kaptajn Mathias Melhorn med ordre til at påse, at ingen tomme Rostockereller andre eltender udføres fra København eller Kristianshavn. Sæll. tegn. 35, 558.

391. 1660 18. jan. (Hafniæ.) Missive til biskop Hans Svane, at d. 11. febr. herefter årlig skal helligholdes. R: Sæll. tegn. 35, 608. Derefter trykt i Kbhvns. dipl. V, 695–96. K: Konc. Vider, at vi for got hafver anseet dend 11. februarij aarligen ofver ald riget saa vel som her udi staden solenniter at lade helligholde, betragtendes fornemmeligen den lyckelig seiervinding, som den grundgode gud os forleden aar paa samme dag forlente, da kongen af Sverrig udi dend storm, som hand her paa byen med ald macht ansatte, veldeligen oc med stoer ruin blef afslaget, til hvilken ende i ocsaa fornøden texter, bønner oc anden gudelig øfvelser til samme dag tilbørligen at helligholde hafver at forordne saa vel som musique oc anden solennitet med de store klocker som en af de andre store høitids dage her i riget begaaes, erindrendes derhos alle de velgierninger, som den allerhøieste siden sidste Kiøbenhafns beleiring os ved voris retferdige [defensions]¹ vaabens lyckelige progres bevist hafver, hvorfore vi samme dag hannem til taksigelse oc efterkommerne til gudelig erindring aarligen her udi riget, som forskrefvet staar, ville hafve celebreret oc høitideligen holdet. Derefter i eder kand vide at rette. 1 R forbig, defensions.

392. 1660 18. febr. (Hafniæ.) Missive til Mickel Langemack om tolden i Jylland og Fyn. Sæll. tegn. 35, 641. K: Konc. Eftersom fienden nu hafver kviteret vores lande Jylland oc Fyen, I. ti hafver du alle tolderne oc toldbetienterne udi fornefnte vore lande at tilholde, at de vores oc kronens interesse med told oc accise efter sædvanlig told rulle her efter flittigen hafver udi agt. 2. I lige maade hafver du oc¹ at giøre den anordning, at ingen penge her efter uden vores derom expresse ordre af toldkisterne udkommer. 1K forbig. oc.

393. 1660 27. febr. (Hafniæ.) Åb. brev med forbud mod udførsel indtil videre af korn, flæsk, smør og andre fedevarer fra Jylland og Fyn, dog undtaget til- og fraførsel på Norge og de andre provinser eller steder, som fjenden ikke har bemægtiget sig. Jyske reg. 13, 122.

394. 1660 1. mars. (Hafniæ.) Missive til admiralitetet at forhindre fjenden i at udføre korn fra Danmark¹. 1 Smlgn. følgende nr. Sæll. tegn. 35, 655. Eftersom udi byerne ved søekanten her udi landet en stoer andel korn skal befindes, som fienden hafver udi sinde at lade udføre, da bede vi eder oc ville, at i paa vore vegne handler med alle de, som skibe eller kappere her for byen hafver, at de icke allene deris skiberum til det at afverge saa vit muligt vilde udrede, men end ocsaa ellers udi andre maader transporten oc floden, naar den udseigler, dermed at sterke, hvortil dennem oc fornøden søepasser skal vorde meddelt.

395. 1660 1. mars. (Hafniæ.) Missive til Johan Povelssen at bekendtgere i Lybæk forbud mod ind- og udførsel¹. 1 Om dette forbud er ikke forefundet andet end det, som fremgår af nr. 394Missive 1660 30. apr. Eftersom vi hafver ladet forbyde ingen til- eller fraførsel at ville tilstede paa vore lande Sielland, Lolland, Falster eller Møen, saa lenge de ere under fiendens gevalt, til hvilket at forhindre vi hafver ladet udgifve patenter oc comis til kaperne dennem, som herimod giør, at paagribe, saa hafver du saadant til alles efterretning udi Lybeck paa behørige steder at til kiende gifve, saa at enhver, som vedkommer, sig kand vide for skade at tage vare.

396. 1660 12. mars. (Hafniæ.) Instruks om oppebørsel af told i Sundet. Sæll reg. 24, 537–38. Voris renteskrifver Claus Jørgensen hafver sig strax at begifve paa vores orlogsskib Lindormen oc dermed til det sted, hvor fornefnte skib hen commenderit vorder, sig forføie oc der af alle der kommendes cofardieskibe efter de der af os derom oprettede pacta oc dend øresundske toldrulle told optage, dog af de skibe, som kommer vesten fra oc allerede deris told i Sundet erlagt hafver, skal hand ei videre told opberge, mens med de nationer, som visitationen ere undergifne, hafver hand sig paa dend samme manner som forleden aar¹ at forholde; desligeste oc hvis penge, hand saaledis bekommendes vorder, hafver hand hos sig indtil videre anordning at forvare oc beholde.

1 Instruks af 29. avg. 1659 (nr. 379).

397. 1660 30. april. (Hafniæ.) Missive til Johan Kristof von Kerbitz om, da vi ikke ville, at de tvende byer på Amager, nemlig Sundbyester og Sundbyvester, skulle ligge fæstningen Kristianshavn så nær, og at de derfor ikke skulle opbygges, hvor de tilforn have standet, at forstændige de vedkommende, at de tilholde bønderne, som tilforn boede i samme byer eller herefter did komme, at de bygge eller tilforhandle sig huse i Kristianshavn, hvor de i høstens tid kunne indsamle deres korn og andet, ligesom de tilforn gjorde i landsbyerne, eftersom vi på de steder, som samme byer have været bygde, ingen huse vil have bestående. Sæll. tegn. 35, 703. Trykt i Kbhvns. dipl. 5, 710–11.

398. 1660 7. maj. (Hafniæ.) Konfirmation på åbent brev af 19. maj 1632 om dem, der skal sege Holmens kirke¹, med tillæg, at endvidere alle de, som vi har forundt eller herefter vil forunde byggepladser på Slotsholmen, skal holde Bremerholms kirke for deres rette sognekirke, hvorimod de, som har købt byggepladser eller huse på Slotsholmen af andre end os, skal have tilladelse til fremdeles at søge den samme sognekirke, som de hidindtil har gjort. Ligeledes skal de, som ved pant eller skede komme i besiddelse af skibs- og bådsmændsvåninger, here til Holmens sogn lige så vel som de, der betroes høje og nedrige bestillinger på Holmen, hvor i byen de end bo. 1 Se bd. IV, s. 573. Sæll. reg. 24, 551–53. Trykt i Kbhvns. dipl. 3, 501–02 og i Hofmans Fundationer 9, 332–34.

399. 1660 2. juni. (Hafniæ.) Åb. brev med forbud mod udførsel fra Sælland af korn, flæsk, smer eller nogen fedevare indtil på videre anordning. 1 Både R og K har datoen 2. maj; men brevets plads i registranten R: Sæll. reg. 24, 562. K: Konc. og en gammel påtegning på konc. viser, at den skal være 2. juni. 400. 1660 4. juni. (Hafniæ.) Missive til tolderne i Sundet at oppebære tolden som tilforn. Sæll. tegn. 35, 748. Eftersom vi kommer i erfaring, at en andel skibe i sundet skal vere ankommen, saa hafver i siden fredsslutningen tolden i Øresund som tilforn at oppeberge oc eder efter freds fordraget med des opbørsel at forholde.

401. 1660 14. juni. (Hafniæ.) Åb. brev, at Hellig Trefoldigheds kirke skal være sognekirke for alle de huse og gårde, som tilforn vare forordnede til den runde Sct. Anne kirke, forsåvidt de ikke allerede ere lagte til andre kirker, så vel som for alle dem, vi har forundt eller herefter vil forunde byggepladser der sammesteds, hvad slags folk de og monne være. Sæll. reg. 24, 571. Trykt i Kbhvns. dipl. 3, 502.

402. 1660 27. juni. (Hafniæ.) Åb. brev om forbud mod i et års tid at lade tage nam og vurdering hos Nyborg og Hagenskov lens bønder. R: Fynske reg. 6, 343–44. K: Konc. Eftersom for os er andragen, at bønderne i . . . len af borgerne i kiøbstederne och andre for hvis, de dennem kunde skyldig vere, paa det strengiste ved namb och vurdering i denne besverlige tid skal ofveriles och søgis och ei betrachtendis, at di formedelst nest forleden besverlige krig saa megit ere ruinerede och i armod kommen, at dend største del¹ sent eller aldrig igien skal kunde komme paa foede til at pløie och saa, langt mindre deris bortskyldige gield uden deris total ødeleggelse nu betalle kunde, da hafver vi for got anset at lade forbiude, saa som vi och hermed strengeligen och alvorligen forbyder, at ingen, vere hvo det vere kand, paa it aars tid fra dette vort brefs dato maa tage eller tage lade namb eller vurdering udi nogen forbemelte... lens bønders boe eller formue, saa frembt hvo herimod befindes at giøre, ei sit krauf vil forbrut hafve och derforuden stande til rette, som ved bør. 1 R forbig, del.

403. 1660 29. juni. (Hafniæ.) Missive til Jørgen Rosenkrantz om indskrænkning af Sorø akademis drift. Sæll. tegn. 35, 792–93. Konc. Trykt i Nye Danske Magazin 4, 217. Eftersom vi hafver fornummet af vores rigens raad Sorøes akademies tilstand, oc hvorledes du skal paa din egen bekostning, siden steden hafver veret dig betroet oc i synderlighed nu i denne besverlige krigstid, af dine egne middel oc credit udsat dig paa stedens vegne for ofver 3000 rdlr. foruden mere end 1300 rdlr. folkeløn, som strax skulle betales, ti ere vi tilfreds, at du strax maa academiet opgifve oc søge din betaling af hvis adelen udi fornevnte tvende aar kand vere skyldig blefven, saavit som det kand tilstrecke, indtil paa videre anordning oc stedets regenskaber tilbørligen kand vorde forhørte. Oc eftersom skolens indkomst udi denne besverlige krigstilstand meget skal vere forringet, da hafve vi for got anseet oc resolveret, at du reducerer skolens personer til et visse tal, nemlig tolf, oc dennem indtinger udi kost udi byen, det nøieste du kand, saa oc hafver du at aftacke alle gaardsens folk, saavit som icke behøfves til stedens nødvendig opsiun, hvilke du oc kand gifve kostpenge. Hvad siden af skolens oc ladegaardsens indkomst kand vere til ofvers, der udi kandst du, som forskrefvet staar, søge din betaling. 404. 1660 29. juni. (Hafniæ.) Missive til borgemester og råd i Helsingør om at forordne tvende vederhæftige færgemænd der i byen, som altid kunde være i beredskab den norske post for billig betaling at overføre, når den ved dag eller nat ankommer. Sæll. tegn. 35, 794

405. 1660 10. juli. (Hafniæ.) Missive til de fire evacuationskommissarier i Sælland¹ med forbud mod udførsel af egetommer.

1 Oluf Brockenhus, Ove Fuel, Jørgen Friis og Hugo Lützou, som ved missive 28. maj 1660 blev R: Sæll. tegn. 35, 824. K: Konc. forordnede til at overvåge den svenske hærs bortførsel fra Sælland (Sæll. tegn. 35, 733–34). Vi bede eder oc ville, at i lader fornemme oc udse, paa hvad platser i skovene her i vort land Sielland bekvemme ege tømmer oc ege planker findes, hvilket i siden os ved rigtig specification hafver at forstendige oc den anordning at giøre, at det¹ til vores tieneste i behold blifver. Desligeste beder vi eder, at i hafver flittig indseende, at intet saadant tømmer her fra landet blifver udskibet eller bortført 2. 1 R: de. 2 R forbig. eller bortført.

406. 1660 10. juli. (Hafniæ.) Åb. brev om, at vi, da vi erfare, at en stor del kåber, tin, messing og fjeder udføres af Fyn uden tolds erlæggelse, ville indtil videre have forbudt under straf, som ved ber, at udføre fra Fyn noget af de nævnte varer. Fynske reg. 6, 345.

407. 1660 14. juli. (Hafniæ.) Åb. brev om, at vi foruden den kapital, på hvilken vi 28. juli 1659¹ have givet fattige præsteenker i Sællands stift brev, fremdeles bevilger dem hvad, som udloves for benådninger, enten for at stå åbenbare skrifte iblandt dem, som efter recessen dertil obligeres, eller i andre deslige tilfald. Sæll. reg. 24, 596–97. Trykt herefter hos Rørdam: Kirkelove 3, 418. 1 Fundats for Sallands stifts gejst lige enkekasse. Sæll. reg. 24, 407–12. Smign. Hofmans Fundationer VIII, 561.

408. 1660 24. juli. (Hafniæ.) Frdg. om trætter og tvistigheder, som forårsages af sidste svenske fejde. R: Sæll. reg. 24, 604–15. T: Samtidigt tryk på 8 blade, signerede Eee 1- Fff 4. Hhh 1. Endvidere trykt hos Gøde: »Forordninger 1643–64« sign. Fff 11- Eftersom freden nu igien efter guds naadigste velsignelse er slutted, oc adskillige tvistigheder oc tretter sig kunde i sidst forleden feide tider imellem indbyggerne tildrage, oc en del dem af saadanne condition være, at de for mange aarsager skyld ei kunde ved dend yderste rettes strenghed udføres oc paakiendes, oc en del deraf dog findes at være af dend consideration oc vigtighed, at de ei kunde ustraffede lades, som efter dend tydske krig skede, efterdi saadant siden i det svenske forige indfald 2 oc nu i denne sidste ruptur af mange er blefven misbrugt, mens behøfver alvorligere oc strengere indseende, da paa det dommerne ofver alt vort rige Danmark kunde hafve i de sager noget vist at gaa efter, oc indbyggerne des snarere kunde hielpes med saadan tvist oc irringer til rette, oc i det stæd goed roe oc enighed igien stiftis, oc ald saadan misforstand retteligen afskaffes, hafve vi saadant med vore rigens raad ofverveiet, betenkt oc for got anset derom paa efterfølgende maade oc udslag at forordnis. 1 Kejserkrigen 1627–29. 21643–45. 1. Hvis der bevises at være de svenske i contribution af adel eller andre givet oc siden kiøbt fra de svenske, oc de samme vare nu findes hos nogen, bør de ei af første eiermand at igien fordres, mens høre sig dend til, som det sig tilforhandlet oc bekommet hafver; mens røfvet oc stollet gods oc vare saa oc det, som med uret nogen er blefven i andre maader frataget oc aftvungen, hermed icke ment, men dermed at forholdes efter loven, saafremt det ellers er af indbyggerne oc landfolket eller oc af vort eget krigsfolk giort, oc hvis saadant kiøbt er med fienden eller i forbemelte maade af nogen vore egne, da det at komme sin rette eiermand til, for hvis der kand bevises derfore at være gifvet, saa fremt icke bevises hannem sielf at hafve gifvet fienden eller vore anslag oc anleding til at tage nogen det fra, som saaledis paatvistes. Kilde: missive 1645 2. novbr. § 1. 2. Dersom nogen i nød oc trang til dend sig paalagte contribution at opbringe fæ eller andet for en ringe værd sold hafver, da det dend at tilhøre, som det i saa maader lovligen med rette eiermands villie bekommet oc annammet hafver, saa fremt ellers den icke var aarsag til slig contributions paaleg for at tilvende sig dermed sin nestes goeds. Kilde: missive 1645 2. novbr. § 2. 3. Saa fremt lexmand eller soldat hafver taget nogen enten fæ eller andet løsøre fra med rette oc for sin billig værd, formedelst hand hafver maat udlegge dend paabudne contribution for hannem, da eragtes billigt, at dend, det mist hafver, mod dend sin resterende contributions udleg niuder det igien, saa fremt det ellers findes hos dend tilstæde, som det første gang bekom, oc icke ellers, dog at deraf ocsaa betales billig foedergield, om det er fæ, heste eller kvæg, som siden hafver været indsat paa foeder eller sti, oc hand imidlertid deraf icke nogen nytte eller brug haft hafver. Kilde: missive 1645 2. novbr. § 3. 4. De lexmænd, som lovligen kunde bevise sig at hafve contribuerit oc betald noget for sine lexbrødre, som vare blefne ved hus oc hiem, oc endnu staar ubetalt, oc lexbroderen nu vil undslaa sig for at betale hannem det igien, derudi skulle dommerne grandgifveligen oc vel agte alle de omstendigheder, som derhos findes, oc dømme efter sagens rette beskaffenhed, hvis ret oc billigt kand være, eftersom det staar meget paa lexmændenis forhold oc anden vilkor, men de i kiøbstæder och paa landet, som fra hus oc hiem undvigte ere, fordi at de ei ville være under fienden, bør nu ei at molesteris med noget at igiengifve deris medborgere eller byemend af de til fienden udlagte contributioner, mens hvad bevises at være udlagt af medborgere eller lexmænd for hans hus eller gaard, som er salverit oc ved magt blefvet, det igien at erstatis, saavit billigt kand være. Kilde til: De lexmænd. . . oc anden vilkor, er missive 1645 § 4. 5. De hestebytte, som bønder oc andre bevise sig at være nød oc tvungen til at giøre med soldater, rytter eller andre, oc nu findes tilstæde oc af rette eiermand paatales, derpaa urdelis efter sagens rette beskaffenhed, som kand befindes ret at være efter loven¹ oc denne forordning. Dersom det befindes, at fienden hafver frataget anden heste, hopper, kvæg, klæder, boeskab eller andet, hvad det oc være kand, oc det siden forbytted med en anden, oc dend, som det først hafver mist, kiender sig ved sit oc det lovligen tilhæler sig oc det efter denne forbemelte punkt igien fordrer, da er det retmessig, at de staa last oc brast med hverandre, saa fremt ellers saadant lovligen bevises. Dersom befindes nogen heste, hopper, fæ, kvæg, klæder, boeskab eller andet at være nogen ulovligen fratagen oc andre det igien hafver kiøbt eller sig i nogen maader tilforhandlet, da niuder rette eiermand sit igien; mens findes det at være bortsolt eller forkommet oc var dog tilforn af rette eiermand igien begiert, da bør dend, som samme bæst eller vare af fienden kiøbt hafver, dend rette eiermand igien at betale saa meget, som bevises, hand for samme bæst eller vare bekommet hafver, dog der i at kortes hvis dend, som først kiøbt hafver, lovligen kand bevise derfor at hafve gifvet. Mens dersom lovligen bevises hannem saadant igien af fienden at være fratagen mod hans villie oc minde, da derfor fri at blifve. Kilde til: De heste bytte... at hafve gifvet, er missive 1645 2.novbr. § 5, som dog kun taler om husdyr, ikke om andet løsøre. 1 T: lovene. 2 T forbig. punkt; R: forbundspunkt.

6. Hvis rytter oc soldater bevises ofver dend paalagde contribution nogen at hafve frataget, rannet eller røfvet fra i denne feide oc efter sluttede fredsfordrag, som af rette eiermand endnu findes tilstæde endten sold oc afhendet eller oc efterladt, ville vi, at det dend rette eiermand skal igien restitueris, for hvis der kand bevises derfor fienden at være gifvet, med mindre dend, hos hvem det, som paatvistes, findes, kand ofverbevises fienden anslag oc anleding at hafve gifvet til saadant at tage. Kilde: missive 1645 2. novbr. § 6. 7. Hvad nogen lovligen bevise kand sig at være frataget, siden freden blef slutted, det bør ocsaa rette eiermand igien restitueris, hvor det findes, oc dend, det taget hafver, tilbørligen at straffes. Kilde: missive 1645 2. novbr. § 7. 8. Dersom irringe oc tvist sig begifver om huse oc bygningstømmer, som fienden nogen steds hafver nederbrudt, anden steds henført oc igien opsat oc forbygt, da bør det, som nu findes i dend bygning, at taxeris af goede eller dannemænd efter den klagendes stand oc betales dend, det mist hafver oc tilhørte, efter deris sigelse; men hvis saadant, som nu findes løst foruden bygning, det bør at blifve rette eiermand følgagtig igien. Oc hvo, som bevises at hafve nedbrut, borttaget oc bortført eller medværet at nedbryde oc bortføre noget af vores, af adelens oc af andre indbyggeris slotte, gaarde, huse eller anden bygning saavelsom bøndergaarde oc huse, dend da at straffes, lide oc staa til rette¹ derfor, som ved bør, oc eftersom forseelsen er til. Kilde til: Dersom irringe . . . følgagtig igien, er missive 1645 2. novbr. § 8. 1 T: tette. 9. Oc ligesaa ville vi ocsaa i alle maade hafve forholdet efter alle forbemelte artikler i de tretter oc irringer, som foraarsages af hvis uordning, som forløbne ere her i riget af vore allierede deris krigsfolk oc af vores eget tilforn oc endnu i tiennisten verende krigsfolk. 10. Restandz belangde af landgilde oc af vore oc kronens tiender fra dend tid, Svensken kom i landet, oc til nu, som er fra anno 1657 oc til nu, ville vi ei landgilde oc tiende begiere, mens om dette nerverende aars landgilde oc tiende, fra 1. maii 1660, dertil ville vi forordne commissarier af vore goede mænd, som derom kunde forfare bøndernis tilstand. Mens hvo, som nogen tiende i fæste hafver oc hafver faaed oc oppebaaret dend oc dend nødt oc beholt i fornefnte eller nogen af fornefnte aar, bør at yde afgiften deraf, eftersom hand hafver oppebaaret oc nødt til, endten lidet eller meget, oc hvo ingen tiende hafver oppebaaret, bør at være fri derfor, mens hvad hosbondens egen landgilde oc tiende er, da staar det enhver frit for at handle med sine egne bønder oc tiennere efter loven, oc eftersom hand vil hafve sit goeds besat oc ved magt. Kilde til: Restantz... være fri derfor, er mutatis mutandis missive 1645 2. novbr. § 9. II. Om dennem, som goedvilligen hafver gifvet sig i Svenskens tieniste oc, imidlertid denne feide varet, sig imod deris fæderneland oc os ladet bruge, hvoraf en del hafve været os oc vore undersaater med ord oc gierninger skadelige, en del ere igien blefne eller komne fra fienden, er allerede tilforn vore obne brefve oc mandater publicerede, hvilke vi ville hafve observerede. Dog efterdi der findes stor undersked paa saadanne deris forhold, da ville vi, at dommerne skulle vel i agt hafve, at ingen forurettes, saa der giøres vel forskiæl paa dem, der frivilligen, oc paa dem, der af fienden tiltungne i deris tieniste ere komne, oc de, som lougligen kand ofverbevises efter fredens sluttelse paa veie eller mark, i huse eller oc i skoufvene at have saarit, rannet, røfvet eller dræbt nogen enten af venner eller fiender, dem bør ingen naade at bevises, i hvo de end ere eller være kunde. Kilde til: Om dennem, som . . . ere komne, er til dels missive 1645 2. novbr. § 10. 12. Dersom nogen enten af geislig eller verdslig stand hafve brugt kiøbmandskab med fienden paa korn eller anden forraad, som af landet indsamlet var, som ellers hafde burdt at blefven os oc andre, som det hafve mist, til beste, da skulle dommerne derudi efter sagens beskaffenhed dømme, hvis billigt oc ret kand være. Kilde: missive 1645 2. novbr. § 11. 13. De, som goedvilligen hafve skrefvit fienderne til, forført eller forraad deris landsmænd eller naboer eller deris goeds, item gifvet fienden anleding til at legge contribution paa, de bør derfor at lide, eftersom forseelsen er til, som dennem nøiagtig ofverbevist blifver; men de, som mod deris villie paalagt var contribution at paalegge eller oc dend at indkrefve, skal hafves goed betenkende med, at dem for dom oc ret inted ubilligt derfor vederfares.

Kilde: missive 1645 2. novbr. § 12. 14. De, som udi kiøbstederne boe, enten øfrighedspersoner eller andre, som imod dend ed, de os oc byen hafve soeret, hafver forført deris medborgere eller andre oc bragt dem af med noget af deris goeds eller formue, skulle iligemaade straffes, eftersom forseelsen er til, naar det dem nøiagtigen ofverbevises, dog at herudi saavelsom udi fornefnte punkter vel hafves udi agt, at ingen af had eller anden saadan aarsag sker uret. Kilde til dels: missive 1645 2. novbr. § 13. 15. Dersom befindes, at nogen hafver korn, oxen, foeder, tømmer, jern eller andet boeskab eller løsøre enten paa vore, adelens eller andre deris gaarde enten i kiøbstæderne eller paa landsbyerne sig tilforhandlet, som de vel viste fienden ei tilhørte oc vel hafde kundet ladet saadan kiøb forblifve, oc igien sig til fordel at hafve solt oc afhendt, da eragte vi billigen, at eiermanden dend fordel igien skal erstattes, om det ellers lovligen bevises kand. Kilde til dels: missive 1645 2. novbr. § 14. 16. De kvindfolk, som lovligen kunde ofverbevises sig til fienden at hafve begifvet oc været indbyggerne med udspisning skadeligen eller haft fire, fem, sex eller flere efter hverandre, bør billigen efter loven, forordningen, egteskabsartiklerne oc ellers efter sagens beskaffenhed for saadan ugudelig bedrift at straffes andre til eftersiun. Kilde: missive 1645 2. novbr. § 16. 1 R tilf.: med udspisning. 17. I lige maade skal med gifte mend forholdes, som bevises hos fienden tieniste at hafve taget, holdt horer paa strø, forført got fattigfolkes børn, nogle efter hinanden; men de, som befindes nogen til rytter, soldater eller til andre at hafve solt, skulle efter sagens beskaffenhed dømmes, ja end oc paa Holmen i arbede. Kilde i det hele: missive 1645 2. novbr. § 17. 18. Dersom nogen bevises at hafve paalagt oc aftvungen under fiendernes nafn indbyggerne contribution, skulle de derfore straffes paa Holmen med arbeide oc derforuden igien restituere alt, hvad de i saa maade opbaaret hafver. Kilde: missive 1645 2. novbr. § 18. 19. De, som fra fremmede stæder hafver forskrefvit oc til lands eller vands ladet indføre pistoeler, degner, musqveter, lod, krud oc anden krigsmunition oc armatur oc dermed styrket fienden, skulle i lige maade efter lovlig bevis cc efter deris formue straffes, dog vil vel hafves i agt, om de af fienden dertil hafver været nød oc tvungen eller icke. Kilde: missive 1645 2. novbr. § 19. 20. De kirkeværgere, som hafve mist ald deris formue i denne feide, kunde ei svare til kirkens penge, saavit de bevise lovligen hos dem at hafve været, mens det af kirkens forraad, som de i rette tide efter recessen fra sig lefverit hafve oc udsat er til visse folk, som endnu vederheftige ere, oc de hafve bevis paa, bør de at svare kirken til, med mindre de i feide tiden bevises noget af tiendene eller anden kirkens indkomst at hafve opbaaret oc nødt, da saavit at giøre rede oc regenskab for fornefnte aar oc icke videre. 21. Oc efterdi bonden efter loven oc recessen pligtig er icke alleniste at holde sin gaard ved goed hefd oc bygning oc inted af dens tilliggelse oc eiendom at maa lade sig frahefdes; – mens end oc¹ at frede sin gaards tilliggendes skoufve oc ei dem til upligt forhugge eller forhugge lade; oc2 lofven ingensteds tillader bonden eller andre andensteds i andens skouf foruden eiermandens villie at hugge eller hugge lade, eftersom landene oc alle indbyggerne største magt paaligger, at skoufvene fredis baade for ildebrand, bygningstømmer oc olden skyld, som behøfvis oc allene deraf bekommes; ei heller tillades nogen i loven det paa skoufvene liggende tømmer, enten til huse eller skibsbygning tienligt, at borttage oc bortføre mod rette eiermands villie oc tilladelse, meget mindre tillader loven enten borgere, bønder, præster eller andre forsetligvis at giøre skade paa vore oc kroenens eller paa adelens oc andre deris skoufve til egen nytte oc gafn, oc derimod tilholder loven oc forobligerer alle oc hver ligesaavel i feide som i fredstid sig at forholde oc comportere baade imod øfrigheden, fædernelandet oc andre eftersom med rette bør oc forsvares kand, alt hvilket nu beklages ei at skal være observerit, mens mangesteds vore oc kroenens saa vel som oc adelens, geistlighedens, kirkers oc andre deris skoufve meget oc aldelis at være forhugget, oc hvis bygnings oc skibstømmer derudi laa hugget, sauget eller feldt at være bortført, langt videre end bonden til sin gaards bygning oc ildebrand i dend tid kunde fornøden hafve, ja endoc videre end fienderne til deris fornødenhed eller verker kunde forbruge. Oc eftersom i forige feidetider ocsaa temmelig stor skouf skade er giort, som dog ei er blefvit alt tilbørligen paatalt, forfult oc straffet, angifves derfore nu verre med skoufvene at være handlet end før; da ville vi forordnet oc befalet hafve, at vores fogder oc embedsmænd oc alle andre, som paa vore vegne hafve med vore oc kroenens skoufve nogen opsiun, at de lade dennem strax siune oc besigtige for at forfare oc vist vide, hvorledis de nu befindes at være med faren, oc tilholde bonden efter loven oc recessen sampt efter andre oc efter denne forordning at svare oc staa til rette for sin gaards tilliggendes skoufparters forhuggelse saavelsom for deris ennemerker, med mindre hand oc skouffogden med skoufrideren (hvor de ere) oc lovfaste dannemænd flere kand lovligen oc sandferdeligen bevise andre det at hafve hugget, oc hvo de ere, som hand oc skouffogden ei kunde hindre, oc da den skyldige efter lovlige vidnisbyrd derfor billigen at søges oc self at lide oc derfor til rette stande. Sammeledis hvor nogen borger eller deris folk, som boe, værelse eller tilhold hafve udi kiøbstæderne, item udvortes bønder eller andre geistlige eller verdslige folk af vore undersaater, i hvo de oc ere eller være kunde, befindes oc lovligen ofverbevises at hafve understaaed sig at hugge eller hugge lade i andre vore oc kroenens skoufve eller ennemerker, som til vore oc kroenens slotte oc gaarde, item til kroenens kirkers oc andre geistlige folk eller stæder høre oc ei til nogen serdelis bondegaard saaledis liggendes ere, at bonden, som forbemelt, dertil bør at svare, oc det kand skelligen, loufligen oc i sandhed ofverbevises nogen af vore undersaater, i hvo de oc ere eller være kunde, da dem iligemaade derfor ogsaa at tiltales oc staa tilbørligen til rette for uloulig skoufhug, eftersom de nu saa lang tid efter ei kunde efter loven dermed tages ved stubbene; dend samme ret som vi, vore fogder oc embedsmænd paa vore oc kronens lene, slotte oc gaarde hafve til at tale paa saadan ulovlig skoufhug, som forbemelt er, dend samme ret niuder oc enhver adelsmand oc andre, som enten kroenens eller adels goeds eie eller oc i pandt hafve eller besidde, eller oc de med noget capitels eller andet geistlige eller kirkegoeds oc herlighed ere forlente, om deris skoufve ellers nu i denne tid befindes til upligt at være medhandlet, oc de kunde bevise, hvo det hafver giordt. 1 R: endoch oc. 2 R forbig. oc. 22. 3 T: skoufs parters. Oc eftersom vel er at frygte, at retten her udi vort rige oc lande af adskillig aarsager udi denne tid af mange trettekiere at skulle kunde indvikles, forvildes oc med stor vidtløftighed forvendes, da for saadant i tide at forekomme¹, ville vi befalet hafve, at alle hvis tretter, som formedelst denne sidste feide skyld kunde foreløbe, skulle inden tredie aars forløb til hiemme- og landstingene eller oc for dend geistlige ret anhengig giøres oc forfølges, eller oc derpaa siden icke at maa tales, som efter juli maanets udgang, naar mand skrifvendes vorder aar 1663. 1 R: forekommes. 23. Oc eftersom mange paa landet boendes hafve børnegoeds oc vare at være lauverge eller formynder for oc nu ere gandske udplyndrede, fratagne eller komne fra ald deris formue, saa de nu ei kunde efter loven staa de umyndige eller andre, som i deris sted kunde tilforordnis, for ald hofvetstoel oc rente saa fuldkommeligen til rette, som loven oc recessen befale om børnepenge, da naar lovligen oc sandferdeligen bevises, at bondens eget goeds er hannem med børnegoedset frataget og derofver er kommen til at blifve uvederheftig; da bør formynderen saavit at forskaanes, som ret kand kiendes at være, efter som formuen oc hans tilstand kand vides at være til; eller oc naar forhaabning er, at formynderen ved tiden kand komme sig igien, oc den umyndig nu enten strax faar anden forsvar eller oc herefter kommer til sin lavalder, saa hand sit selfver¹ annamme oc qvitere kand efter recessen, da at handles dem imellem, som billigt oc ret kand være, dog at dommerne vel agte, at ingen derofver forurettes. 1 T: self. 24. Alle oc hver af denne vores forordnings pungter i alle deris ord oc rette mening, som vi, som forbemeldt er, med vores rigens raads raad oc betenkende ofverveiet, raadsomt befunden oc sluttet hafve, ville vi hafve i alle maader holdet oc efterkommet under høi poen oc straf som vedbør, hvorefter alle oc enhver sig skulle hafve at rette oc dommerne sig vel at forse, at ingen her i forurettes oc derimod ei heller med nogen ses igiennem fingre, som strafverdig er.

409. 1660 2. avg. (Hafniæ.) Missive til tolderne i Øresund, at de må nyde 12 rdlr. af hvert lastet skib. Sæll. tegn. 35, 856–57. Vider, at vi tilfreds ere, at i af alle ladde skibe, som igiennem Øresund passerer oc der fortolder, maa opberge 1/2 rixdaler segelpenge oc eder til nytte forbruge, dog at de, som allene baglastede eller i andre maader toldfri eller anden steds deris told hafver udgifvet, vorder for samme segelpenges udgifvelse forskaanet.

410. 1660 9. avg. (Hafniæ.) Missive til Sivert Urne, [lensmand på Dragsholm], om, at bønderne der i lænet kun må få hjul- og bygningstømmer af lænets skove. R: Sæll. tegn. 35, 871–72. K: Konc. Eftersom vi kommer udi erfaring, hvorledes vor oc kronens skove paa eders len nu i denne feide tid nesten skal vere ruineret oc af huggen, oc i synderlighed vores vildbane i Aads herret, ti hafver vi for got anseet, at ingen af vore oc lenets underliggende bønder oc tienere eller andre skal efter denne dag bevilges noget til ildebrand der udi lenets skove uden sær oc synderlig bevilling, mens lade dem nøie med tørfve eller kiøbe ved paa fremmede steder, hvor goed forraad er paa skove, dog hiultømmer oc biugningstømmer maa bønderne forundes i de store skove ved Holmstrup, hvor i eragter det skovene mindst til skade ske kand. Mens hvis brendeved i til eders egen husholdnings fornødenhed behøfver, skal bønderne ofver det hele len vere forpligt eder¹ af bemelte Holmstrup skove at tilføre. 1 R: der.

411. 1660 9. avgust (paa vort slot Kiøbenhafn). Frdg. om takst for underholdet af krigsfolket til hest og til fods. Samtidigt tryk på fire blade, signerede Ggg 1–4. Forordning, hvorefter vi Friderich dend tredie . . . ville, at voris krigsfolk til hest oc foed paa nogen tid skal underholdes, nemlig. 1. At en gemen rytter skal gifvis om maaneden, bereigned til tredufve oc to dage, otte rixdaler, dog skal sognerne, som hannem underholder, staa frit fore at spise hannem eller at gifve proviant eller penge, eftersom sognet lættest falder; dersom der oc skulle komme klage ofver, at nogen rytter eller soldater mere fordrer, foruretter sine legsmend eller oc at rytteren ei gifvis det, hannem tilkommer, da skal en hvers øfrighed saaledis skaffe ret, som hand der til agter at svare, dog skal rytteren eller soldaten hafve husly i sogned oc nøies med vertens ild oc lius, hvor hand logerer. Taxten, hvor efter varene for otte rixdaler monetlig skal beregnes baade for underholding, service oc andet, beregnet til 20 mark danske, Hvorfor kand gifves: 6 skolpund flesk à 8 sk. er 3 mrk., men dersom flesk icke kand hafvis, da gifvis i steden for flesked 16 pund kiød. 14 skolpund kiød à 2, sk. er... 2 mrk. 4 sk. 3 pund smør à pund 8 sk....... I mrk. 12 sk. 6 pund ost à 4 sk. er. I fieringkar gryn... .. I mrk. 8 sk. 20 mrk. .... 1 mrk. 8 sk. 64 skolp. brød à I sk. eller to skepper mel.... I tønde øl eller 2 skepper malt oc 25 loed homle ..... 4 mrk. . . 6 mrk. Disligeste gifvis hannem paa 1 hest monetlig til 32 dage: 320 pund høe for I rixdaler For disse specie- 11, tønde haufre à bus maa icke gifvis penge. 2 rixdaler

rixdaler 4 mark 16 mrk, er ……….. 1¼, rixd Eller dersom haufre icke kand hafvis, da gifves 2 skepper biug for 3 skepper haufre, oc skal rytteren hafve i penge 2 rixdaler, giør tilsammen 8 rixdaler. 2. Ingen reformerte officerer eller fri rytter skal nyde nogen underholdning, med mindre de ere under regimenterne eller compagnierne. 3. Ingen officerer skal nyde qvarter eller underholding, uden hand hafver veractig karle at giøre virkelig tienniste med til hest. 4. Ingen rytter skal nyde underholding, med mindre hand er virkelig tilstede oc er forsiuned med hest oc gever, som det sig bør; dog størter hans hest, da skal hand inden 3 maaneder skaffe sig self en hest igien. 5. Officererne skal indqvarteris udi kiøbstederne, hvor ingen guarnison er, oc skal afskaffe alle vogenheste oc niude deris verpflegnung efter derom udgangne forordning daterit 27. april 16571 oc maa ei videre af nogen vært begieris, men skal der med være benøied under straf som vedbør. 1 Nr. 270. 6. Fra dend 1. maii til ultimum septembris imidlertid skal rytteren intet høe eller hafre, ei heller strøelse nyde paa sin hest, men fra 1. octobris til ultimum aprilis skal rytteren gifvis det beskickede foder oc maal, som forberørt er. 7. Dersom nogen rytter eller soldat anstiller sig utilbørlig oc giør nogen mand ofverlast i huset eller uden for, da maa de, som raade ofver sognet, enten det er voris lensmand, adelen eller andre, som godset hafver i forsvar, tage dend skyldige i arrest oc efter hans misgierning eller forseelse fengslig anholde oc hans officerer det tilkiende gifve oc tilskicke, som efter krigs artiklerne skal tilbørlig straffe hans forseelse, som de ville forsvare. 8. En gemen soldat eller dragon gifvis om maaneden til 32 dage 20 mark danske, som contenteris saaledis baade for underholding, service oc andet etc. 52 skolpund brød eller 12 skeppe 1/8 kar mel for... ..... 3 mrk. 3 mrk. 4 sk. 6 mrk. I tønde øl eller 2 skepper malt oc 20 lod homle for 16 skolpund kiød à 212 sk. for 10 pund ost à 4 sk. for.... 2 mrk. 8 sk. 2 mrk. 8 sk. 3 pund smør à 8 sk. for .. I mrk. 12 sk. 4 mrk. Saa oc udi rede penge... Giør 20 mark danske. Hvad maalet belanger, her udi benefnis, er beregnet efter Sielands maal. Hvor mange heste officererne i qvarteerne skal gotgiøris: En oberst med sit compagnie .... 12 heste oc 8 knecte. En oberst lieutenant med sit compagnie

En major med sit compagnie 8 heste oc 5 knecte. 6 heste oc 4 knecte. .... 5 heste oc 3 knecte. En ritmester En lieutenant En cornet.... En qvartermester En corporal.. ... En regiments qvartermester ...... En auditeur.. En trompeter.... 3 heste oc 2 knecte. 3 heste oc 2 knecte. 2 heste oc I knect. 2 heste oc i knect. 2 heste oc I knect. 2 heste I knect. I hest. Regiments profos I hest. Stockerknect I hest. Til foeds. 3 heste 3 tienere. 2 heste oc 2 tienere. 2 heste oc 2 tienere. I hest oc I tiener. I hest oc I tiener. En oberst... En oberst lieutenant En major En capitain.. En lieutenant. I fendrik.. I hest oc I tiener.

412. 1660 16. avgust. (Hafniæ.) Åb. brev om forbud mod i et års tid at lade tage nam og vurdering hos Hindsgavls lens bønder. Fynske reg. 6, 348. 1 Var enslydende med åb. brev 1660 27. juni (no. 402).

413. 1660 24. avgust (paa vort slot Kiøbenhafn). Frdg. om, at fri vogne ikke må leveres officerer uden pas fra kongen eller rigens hofmester. Samtidigt tryk på to blade. Endvidere trykt hos Gøde: »Forordninger 1643–64 sign. Hhhij. Sæll. reg. 24, 646–47. Eftersom vi komme i erfaring, officererne her i vore lande stoer misbrug at begaae med vognmends vogne, saa ofte dennem lyster nogen steds at henreise, at tage, hvorfor vi hafve for got anset borgemestere oc raad udi kiøbstæderne at anbefale, saasom vi oc dennem saa vel som andre vedkommende her med anbefaler, at de her efter icke lader nogen officerer, i hvo det oc være kand, nogen fri vogn bekomme, med mindre de enten voris eget eller her Iochum Gerstorf til Tundbyholm, ridder, vor mand, raad, rigens hofmester oc befallingsmand paa vort slot Calundborg, hans pas hafve at fremvise oc sig udi det øfrige at forholde efter recessen, saa vit dend post angaar. 414. 1660 3. septbr. (Hafniæ.) Åb. brev om forbud mod i et års tid at lade tage nam og vurdering hos Dalum klosters og Rugård lens bønder. Fynske reg. 6, 349. 1 Var enslydende med åb. brev 1660 27. juni (no. 402).

415. 1660 4. septbr. (Hafniæ.) Frdg. om, at vi, eftersom vi erfare, at nogle generalspersoner såvel som andre officerer endnu ligesom tilforn sege deres forplejning af købstæderne, og at officerer såvel som gemene understå sig at bruge jagt, fiskeri og skovhug ikke til ringe skade og præjudice for undersåtterne, forbyde vore generalspersoner såvel som alle andre officerer til hest og fods at affordre købstæderne anden forplejning end den, som vor trykte ordinance¹ tilholder dem, og officerer eller gemene at entholde sig fra jagt, fiskeri og skovhug under den straf, som ved ber. Sæll. reg. 24, 649–50. Samtidigt tryk på to blade, signerede lii. Ligeledes trykt hos Gøde: Forordninger 1643–64 sign. Hhhiij. 1 Frdg. 1660 9. avg. (no. 411).

416. 1660 4. septbr. (Hafniæ.) Frdg. om, at vi, da vi komme i erfaring, at nogle under militien understå sig maskerede og sværtede at begå adskillige insolentier, have anset for godt, at den, som ertappes maskeret, formummet eller sværtet, skal anholdes og straffes som de, der have begåt nogen modvillighed i gærningen, ansøende, at sådan formummelse alene sker til den ende, at de ubekendte kunne gøre, hvad de ville, og derfor blive ustraffede. Sæll. reg. 24, 650. Samtidigt tryk på to blade, signerede Hhh. Endvidere trykt hos Gøde: »Forordninger 1643–64« sign. Hhhiij. 417. 1660 12. septbr. (Hafniæ.) Missive til lænsmændene i Koldinghus, Bygholm, Skanderborg, Århus, Dronningborg, Hald, Mariager, Ålborg, Riberhus og Lundenes læn om påny at bringe det jyske postvæsen på fode. Jyske tegn. 14, 267–68. Eftersom vi gierre saa, at postverket i vort land Jylland igien kom paa foede, da bede vi eder oc ville, at i udi eders len de bønder (paa hvilke eder til desto bedre efterretning herhos en forteignelse tilskickes), som tilforne dend frem oc tilbage reisende postbud pleier at førre, eller oc andre i deris sted, eftersom i best eragter, anbefaler, at de herefter som tilforne posten ved nat oc dag befordrer, at hand uden ophold kand afsted komme, oc saaledis som hidindtil sædvaanligt hafver veret fra alle andre egter oc arbeid vere forskaanede oc allene derpaa vare. Men dersom nogen af bemelte bønder, som tilforne til postvæsenet hafver veret forordnet oc udlagt, ere øde, da erbiuder Pofvel Klingenberg sig dennem igen saavit mueligt at hielpe paa foede, saa at postverket kand naae sin fremgang.

418. 1660 17. septbr. (Hafniæ.) Åb. brev, at Ringsebelle sognemænd skal indtil videre sege Rødby kirke. Smål. reg. 7, 139. Eftersom for os andragis, at Ringsbølle sognemend i vort land Lolland af fienden fra hus och hiem skal vere foriaget oc deris huse oc gaarde afbrøtte, hvor ofver di deris flucht til vor kiøbsted Rødbye hafver taget, da hafver vi for got anseet, at samme Ringsebølle menighed, indtil anderledis tilsigendis vorder, her efter skal søge sognekirke i bemelte Rødbye oc der sig at betiene lade, oc hvis vin, brød oc andet, som behøfvis dertil, skal tagis af Ringsbølle annex kirkes indkombst, saa meget behof giøris. Dog skal Ringsbølle annex kirke imidlertid af sin indkombst ved lige holdis, och med hvis deraf øfrig blifver efter recessen forholdis.

419. 1660 19. septbr. (Hafniæ.) Forbud mod ulovligt fiskeri og ødelæggelse af vandrender¹. 1 Efter overskriften i R. og påtegning på K. angår forbudet R: Sæll. reg. 24, 657–58. K: Konc. kun Frederiksborg sø og fiskevande.

Eftersom for os andrages, at mange baade møllere oc andre sig skal fordriste udi vores søer oc fiskevande med alle slags fiske redskab at fiske, vandene udskiere, render oc poster at opbryde oc sønderhugge oc fiskene at lade bortløbe, da ville vi hafve forbudet, at ingen være sig enten møllere eller andre, hvo det helst være kand, sig understaar, saadan utilbørlige gierninger herefter at begaa, enten udi vores søer eller andre fiskevande, hvad heller de i vores diurhauge eller andre indlugte eller indhegnte stæder beliggendes ere, at fiske eller fiske lade, ei heller render oc poster at forhugge eller vande at opbryde, udskiære oc bortløbe lade under tilbørlig straf uden ald naade som vedbør imod dend eller dennem, som i saa maader betrædes kand.

420. 1660 21. septbr. (Hafniæ.) Åb. brev om forbud mod i et års tid at lade tage nam og vurdering hos Odensegårds lens bønder. Fynske reg. 6, 351. Var enslydende med åb. brev 1660 27. juni (no. 402).

421. 1660 21. septbr. (Hafniæ.) Frdg. om genoprettelse af færgefarten mellem Korsør og Nyborg og takst for den. R: Sell, reg. 24, 668–71. K: Konc. Eftersom for os hafver ladet andrage oc berette Nyborg saavelsom Korsøers borgere oc participanter udi smackerne der sammesteds, hvorledis smackerne oc fartøied, som paa Belted imøllen bemelte Korsøer oc Nyborg til de frem oc tilbage reisende folkes ofverførsel brugtes, en del i sidste feide tid af fienden skal være borttagne oc en del gandske skal være øde oc forderfvede, da, paa det farten igien kand bringes paa foede, hafver vi for got anset efterfølgende anordning at giøre: 1. Først ville vi, at naar vi, vores gemal, vores søn printsen eller kongelige børn med hoshafvende hofstat derofver ville reise, da skal alle smacker oc fartøi være i goed beredskab, at ofverførselen med heste oc vogne sampt liden bagagie paa en tid oc tillige kand ske oc det uden nogen fragt oc betaling, mens naar nogen vores eller hr. Iochum Gersdorph etc. fri pas hafver at fremvise, da skal de, saavit som skibberommet angaaer, være fri, mens dend halfve fragt skal de forpligt være til de fattige skibsfolk sampt deris kvinders oc børns ophold at udgifve. 2. I lige maader skal rytter oc soldater, naar ofver Belt imellem Korsøer oc Nyborg skal ofverføres, være fri saavit skiberommet angaar, mens dog skal de til det fattige baadsfolk, som forbemelt er, gifve dend halfve fragt, som er trei rixd., hvilke tolderen i Korsøer eller Nyborg skal erlegge, før de med smacken fra broen afseiler; men dersom de rytter och¹ soldater paa lengere reiser at ofverføre skulde anbefalet vorde, da skal dem gifves tilbørlig fragt, hvilken tolderen paa det sted, hvor de udkommenderis, skal, som forskrefvit staar, betale. 1 Således K; R har af. 3. Skiberumme anbelangende, som til fartens fortsettelse skal bruges, hafve vi for got anset, at dertil skal forskaffes oc holdes sex goede smacker oc jagter sampt nogle goede roersbaade; af bemelte smacker skal dagligen om formiddagen, naar klocken er ni præcisse, en fra Nyborg oc en anden fra Korsøer udseile oc under tilbørlig straf ei blifve stille liggendes, om der end skiønt ickun var tu eller trei personer, som vilde ofverfare, oc skal til forskrefne klockeslet alle reisende oc særdelis de, som frie pas hafver, lade sig finde, mens de, som kommer for sildige, skal bie til om anden dagen til bemelte klockeslet; dog dersom nogen for sin beleilighed eller anden aarsage før eller siden ville ofverfare, da skal det stande dennem frit fore en smacke eller baad for ordinarie fragt at fragte oc betale. 1 Således K; R har fire. 4. Belangende færgeløn, som enhver skal gifve uden nogen forskel oc undersked, da skal det skriftlig paa I bret ved skibbroen paa hver sted anslaaes, at enhver sig derefter kand vide at rette, at ingen derofver i ringeste maader besværges, dog skal en hver uden forskel erlegge dend forordnede fragt til skipperen, som den igien fra sig, før end hand fra broen udseiler, skal lefvere. 5. Dend ordinarie fragt, som skal gifves, skal være som efterfølger: En adelsperson, officerer, præst, kiøbmand, borgerlig person eller hoftienner skal gifve hver for sin person 2 mark danske; I bunde med sin knapsek I mark danske; I careth med eller 6 hester 2 rixdr.; en rustvogn med fire eller 6 heste 2 rdr.; I careth med 2 heste 2 sletdr.; I postvogn med 2 heste 1 rdr.; I rytter eller mand med I hest 1/2 rdr.; I ledig hest eller hoppe I rixort; 2 foller I rixort; I oxe eller koe I rixort; 2 kalfve I rixort; 4 faar 1 rixort; 4 svin I rixort; I helkiste eller koffert i mark danske; I reiseskrin 8 sk. danske; I stor hommelsek 12 rdr.; I tønde med goeds 6 sk. dansk¹; I stoer packe 2 mark danske; hvem som vil for sin egen comoditet self en smacke eller baad fragte, skal gifve af en smacke 5 rdr. oc af en baad 4 rixdr., som skipperen igien, før end hand fra broen udseiler, skal fra sig lefvere; mens om vinteren udi isbrud, naar der er stor besværlig. hed med ofverførselen, skal det stande skipperen frit fore med dend reisende, det beste hand kand, at accordere. 1 Både R og K har drl. 6. Dersom oc nogen skipper ertappes dend reisende mere fragt at aftage, end denne ordinants hannem tilholder, saa dend reisende derofver med billighed kand klage, skal skipperen tilforpligt være treidobbelt saa meget igien til dend samme at erlegge; desligeste skal skipperne saavelsom deris redere, af hvis fragt penge de bekommendes vorder, gifve af hver mark danske I danske skilling, hvoraf halfparten paa hver stæd efter lensmændenis saavelsom borgemestre oc raads anordning til de fattiges underholding skal anvendes, paa det de reisende icke af dennem skal vorde besværget oc ofverløbet. 7. Ingen, som icke er redere i de forordnede smacker eller fartøi, maa føre nogen reisende person eller deris goeds ofver imellem Korsøer oc Nyborg under fragtens fortabelse til smackernes redere. 8. Desligiste hafver vi bevilget, at de skippere oc skibsfolk, som ere antagne oc bestilte at seile 'paa det ordinarie fartøi, skal være fri for udskrifning paa vores orlogsskibe, ansøende de dog vores oc kroenens tieniste forretter; herimod skal bemelte skippere oc færgemænd i Nyborg oc Korsøer forpligt være det første mueligt saa mange smacker oc baade, som forskrefvit staar, at forferdige lade, paa det farten snart kand komme i sin esse igien.

422. 1660 26. septbr. (Hafniæ.) Åb. brev med forbud mod jagt og skytteri omkring København. R: Sæll. reg. 24, 674. K: Konc. Trykt i Kbhvns. dipl. 3, 506. Eftersom vi udi erfaring kommer, at her omkring staden officerer saa vel som andre sig understaar plackeri¹ med jagen oc skøtteri at bruge, thi befale vi saa oc hermed strengeligen forbiude alle oc enhver, være sig officerer eller af hvad anden stand och condition det være maa oc kand, at ingen sig herefter understaar med hunde eller bøsser at lade finde tre mile her omkring staden, mens sig fra slig plaackeri oc jagt at endholde under tilbørlig straf oc største unaade. 1 R forbig. plackeri.

423. 1660 1. oktbr. (Hafniæ.) Frdg. om trykt papir. R: Sæll. reg. 24, 676–79. T: Trykt hos Gøde: »Forordninger 1643–64« sign. Hhhiiij-liiij. Også i særtryk på 3 blade med samme signering. Endvidere trykt hos Paus: Forordninger for Norge s. 927–31.

Eftersom vi med vores Danmarkes riges raads raad, villie oc samtøcke for got hafver anset det trøgte papir at lade selge oc forbruge, hvorved rigernes indkomst med tiden kand tiltage oc undersaaterne forlindris for besværligere paaleg, da ville vi hermed¹ saaledis som herefter følger hafve forholdet, nemblig at af hver specie gifves som efterfølger:

Kaldsedeler, toldsedeler oc accissesedeler hver fierding ark 4 sk.

Supplicationer [oc] memorialer, tingsvidner, skifteregistere paa landet, contracter med handverksfolk, stef ninger, hver ark otte skilling.

Opsettelser, skifteregistere i kiøbstæderne, indvisning for forstragte rede penge, notari instrumenter, skadesløs brefve, hver ark en mark.

Hiemtingsdomme, landstings opsettelser hver ark en mark otte skilling. Landstingsdomme, herredags stefninger, herredagsdomme, reisepasser i landet, skiøder paa papir hver ark toe mark. Privilegier, søebrefve, borgerskabsbrefve, pasbord, indvisning for vare, opreisninger, [kongelige befallinger om skifte oc andet,] 3 hver ark trei mark. Testamenter, egtepagter, recommendationer oc passer uden landet, bestallinger, forleningsbrefve, [kongelige confirmationer] hver ark en rixdr. Kongl. quitantiarum hver ark toe rixdr. Beskiermelsebrefve hver ark trei rixdr. Ærebrefve hver ark ti rixdr. Obligationer paa 100 rdr. til femb hundrede rixdr. hver ark otte skilling. mark. Obligationer paa 500 rdr. til 1000 rdr. hver ark en Obligationer paa 1000 rdr. til 2000 rdr. hver ark toe 5 mark. [Obligationer paa 2000 rdr. hver ark 3 mark.]6 Obligationer paa alt, hvis som ofvergaar 2000 rdr., hver ark en rixdr. Quitantser paa 100 rdr. til 1000 rdr. hver ark otte skilling. Quitantser paa 1000 rixdr. hver ark I mark. Quitantser paa alt, hvis som ofvergaar 1000 rdr., hver ark toe mark. Med kiøbmænds contracter forholdes ligesom med obligationer efter dend samme summes oc taxtis proportion. omm Pergament, som er trøgt: It skiøde.... It morgengafvebref ...... It adelsbref.. 2 rixdr. 8 rdr. 200 rdr. It naturalisations bref .. 300 rdr. Det første oc sidste ark i tingbøger, som tingskrifveren skal betale, hver ark I mark. Det første oc sidste ark udi told oc raadstue bøger, som tolderen oc raadstueskrifveren 9 sielfve skal betale, hver ark 3 mark. Hver ark af de tre første oc de tre sidste ark udi kiøbmands bøger 3 mark. De seks første ark udi drabsager hver ark 24 sk. Oc paa det at saadan omkostning paa papiret kand falde en hver dis lideligere, da bør dend, som penge ud. laaner, saavelsom dend, som laanes, ilige maade oc dend kiøbende oc selgende begge at betale saadan omkostning, som paa obligationer oc qvitantser saavelsom skiøder oc andre contracter giøres, nemblig hver dend halfve part. Men eftersom befindes mange trettekiære, som tretter gierne begynder, oc naar stoer omkostning i saa maader dermed er til veie bragte, falder de fra sagen oc dend taber oc lader brefvene formedelst omkostning uindløst blifve liggendes, da skal saadanne være tiltengt under namb udi sin boe brefvene oc derpaa gaaende omkostning at indløse oc betale. Ti forbiudes hermed alle oc enhver under lifsstraf oc æres fortabelse, at ingen saadant 10 trøgt papir, som forskrefvet staar, af nogen andre sig tilforhandler end af dennem, som af papir forvalteren dertil forordnet blifver, det være toldere, skrifvere, fogeder eller andre, ved hvilken han det lader uddele, langt mindre det lader eftertrøcke eller nogen anden steds fra, være sig endten inden eller uden lands, her ind udi riget lader indkomme; dersom nogen oc imod forhaabning skulle befindes herimod at giøre, være sig høie eller nedrige stands personer, da skal saadant præsidenten strax tilkiende gifves; dersom nogen oc herudinden findes forsømmelig, şer dermed igiennem fingre oc det dølger, da skal saadan en tillige med den skyldige straffes som falskener, mens den, som dend skyldige angifver, gifves it hundrede rixdr. til recompans, oc om endskiønt dend, som sligt saaledis angifver, med de andre skyldige skulle kunde befindes tilforn at hafve syndet eller concluderit, saa skal det dog hannem som dend første angifver være tilgifven oc efterladt oc derforuden niude de hundrede rixdr. til recompans. Alle de skrifter, som efter denne forordnings forkyndelse paa hver stæd findes giorde oc specificerit oc ei paa trøgt papir eller pergament ere skrefven, skal i ald rettergang oc i andre maader kraftesløs være, saa at ingen skal være tilberettiged noget derefter at fordre eller prætendere. Oc naar saadan utrykte skrifter efter denne forordnings forkyndelse paa nogen stæder befindes eller antreffes kand, da skal ald dend capital, som de ommelder, være forbrudt oc confisquerit, dend ene tredie del til os oc kroenen, dend anden 3die del til angifveren oc den tredie trediedel 11 til de fattige paa de stæder, saadant sker oc antreffes. Ingen skal sig heller tilfordriste det trøgte papir at selge, under hvad prætext det oc være kand, uden forvalteren alleniste eller oc de personer, som i kiøbstæderne eller andensteds paa landet oc som for skrefvit staar af forvalteren vorder tilforordnede det at selge oc hannem derfor igien rigtighed giør; ei heller skal nogen være tilladt noget trøgt papir af anden at maa kiøbe oc sig tilforhandle uden af forskrefne personer, som af forvalteren dertil vorder befuldmegtiged. Hvo, herimod befindes at giøre, straffes som en falskener oc vor mandats ofvertrædere. 1 T: dermed. 2 R forbig. oc. 3 R forbig. kongelige befallinger om skifte oc andet. 4R forbig. kongelige confirmationer.

5 T: tre. 6. Således R. Dette punktum mangler i T. 7 R: naturalitions. 8 T: tingskrifverne. 9 T: tolderne oc raadstueskrifverne.

10 T: saadan. 11 T: del. 424. 1660 7. oktbr. (Hafniæ.) Anordning om det trykte papir. R: Sæll. reg. 24, 686–87. K: Konc. Anordning om det trøgte papir oc paa hvad maner det her udi vort rige Danmark skal fortsettes: 1. Først skal vores rendtemester Steen Hundorph til Rønneholm vor mand oc tienner derfor indtil paa videre anordning være præsident eller hofvet. 2. For det andet er Christen Pedersen tilforordnede til forvaldter, som skal udi præsidentens oc en anden af rendteskrifverens nerverelsse lade trøcke trende eller flere gange om aaret, saa tid som behøfves, alt det papir, som ofver alt riget forbruges skal, oc derpaa hver gang en rigtig designation til præsidenten lefvere, som derpaa oc saa rigtige contrabog skal lade holde med specification paa hvor meget, som af hvert slags tryckes, ved dag oc dato, naar samme papir tryckes, oc hvor meget hver gang tryckt vorder, hvorfor oc forvalteren skal svare, det uddele, selge, til andre stæder her i riget fordele oc derfor siden pengene paa behørige stæder lefvere oc derfor tilbørlig rigtig regenskab giøre oc til dend ende med en hver her i riget, som samme papir tilskickes, flittig correspondere. 3. Ald mistanke at forekommes, da skal udi en sær kammer paa rendteriet en eller toe trycke perser settes, hvormed alt det papir, som tryckes, kand forferdiges. 4. Udi samme kammer skal være en kiste med trei nøgler, hver med særdelis lyckelse, hvorudi alt redskab oc bogstafve, som til saadan tryckes forrettelse fornøden giøres, udi goed forvaring skal henliges, hvoraf præsidenten dend ene nøgel skal hafve, forvalteren den anden oc tryckeren dend 3die, saa at kisten ei skal opluckes uden alle trei deris nerværelse, meget mindre noget eftertryckes, oc skulle alle trei forskrefne personer flittig omsorg hafve, at alle til tryckens hørige instrumenter, som deraf tages, igien nedlegges. 5. Paa papiret saavelsom pergament skal in margine de tre løfver med en krone paa tryckes oc derunder prisen med specification, hvortil saadant forbruges. 6. Alle tolderer, skrifverer, fogder oc andre skal samme papir tilstilles oc befales det i kiøbstæderne oc paa landet at uddele oc forvalteren efter rigtig regenskab penge derfor at forskaffe, mens hvis som udi de smaa stæder, hvor ingen tolder forordnet er, consumeret¹ vorder, skal anordnis, at hver maanet saadan penge, som for papir indkommer, til dend nest liggende tolder samt dertil hørig regenskab forsendes, indtil ded2 af alle pladser forvalteren kand tilskickes oc udi hofvitbogen indføres. 1 R: confirmeret. 2 R: dend. 7. Oc paa det bekostning med papiret hid oc did at fortskicke kand forlindres oc desmindre besværlig falde, skal de ridendes saavelsom de farende poster fornefnte papir til stæderne med sig føre oc til de anbefalede personer at lefvere foruden nogen port¹ derfor at begiere. 1 R: part.

425. 1660 13. oktbr. (Hafniæ.) Missive til biskop Hans Svane om taksigelse af prædikestolene for arveregeringens indførelse. Sæll. tegn. 35, 973. K: Konc. Trykt i Kbhvns. dipl. 6, 350–51 og hos Nyerup: Efterr. om Kong Fredrik III, 314–15. Vi bede eder oc ville, at i lader giøre tilbørlig taksigelse af alle prædikestolene her i staden oc Christianshafn, efterdi den grundgode gud saavit hafver¹ lyksalig giort vores kongelige hus, at vi med vores saa vel mande som kvinde linie af samtlige stenderne samdregteligen ere erkleret for arfve konge her til riget med flittig anmodning, at den samme gode gud, som verket saa vel begyndt hafver, det endnu fremdelis til vores saa vel som vores gandske huses prosperitet oc rigernes velstand udi goed enighed oc hiertens samdregtighed, hvorpaa ei tvifles, fremdelis af det høie til en goed oc lyckelig udgang ville velsigne. 1. K: hafver saa vit. TILFØJELSER TIL Bd. 4, 5 OG 6.

426. 1619 10. jan. (in arce nostra Hafniensi). Frdg. om apotekervæsenet i København¹. Trykt på latin hos Th. Bartholin: Cista Medica Hafniensis 641–45, og på dansk i Skandin. Litteraturselskabs Skrifter 1811, 169–74. 1 Det er anset ufornødent her at indføre forordningens tekst.

427. 1625 28. april. (Hafniæ.) Missive til Fust Heg [hofmester for det adelige akademi i Sorø] om tilladelse til handel ved Sorø. Sæll. tegn. 23, 43. Vi ere tilfreds, at der ved Sorøe tilladis och bevilgis en vore undersaatter at maa holle til kiøbs allehaande grofve och andre fornødene vare til Sorøe academies, skoles och dertil hørende deris behof, dog saa at det icke skeer vore kiøbsteder til forhindring eller forprang med stoer handel och kiøbmandskab i nogen maader.

428. 1637 13. decbr. (Haderslef.) Missive til hr. Jørgen Brahe om afskaffelse af fastelavnsborgmestre i Assens. Fynske tegn. 4, 459. Eftersom menige borgerskabet udi vor kiøbsted Assens til os hafver supplicerit, belangendis at dennem motte bevilgis tvende borgemestre, som stedse och uden aars forandring borgemestres bestilling kunde betiene och forestaa, paa det byen dis bedre ved goed politie och ordning kunde forblifve, da bede vi eder och ville, at i tilforordner tvende goede forstandige mend, som i kunde eragte dygtige samme borgemesters bestilling [at] forrestaa, och dennem altid udi samme bestilling lader forblifve, saa at der ingen omskiftelse sker, lige ved andre kiøbsteder, som samme voris bevilling forhverfvet hafvcr.

429. 1642 4. maj. (Hafniæ.) Missive om afgift til domhuset i Viborg. Jyske reg. 10, 199–200. Eftersom vi for nogle aar siden¹ hafve bevilget til domhusets restitution udi vor kiøbsted Viborg, saa vel som til det nye opbygt hus til adelens forsamlinger sammesteds vedligeholdelse at matte oppebergis otte skillinge danske af hver endelig domb och af en opsættelse 4 skilling, da efterdi vi forfare samme aar at vere forløbent, hafve vi bevilget och tilladt. . ., at til samme domhusis och adelig husis fortsettelse och vedligeholdelse maa af Erich Juell til Hausted2 och Mogens Høeg til Kiergaardsholmb, vore mænd, tienere och landsdommere udi vort land Nørjutland, opberges endnu herefter [efter]³ førrige vore brefve 8 skilling af hver endelig domb och 4 skilling af hver uendelig domb och opsættelse, som gaar til landsting, och det udi efterfølgende ti aar, beregnet fra dette vort brefves dato; biudendis och befalendis alle och enhver, som til Viborg landsting sager hafver, at de samme dompenge til forbemeldte huses vedligeholdelse udgifver och erlegger, och til forbemeldte vore landsdommere ofverlefverer, hvilke penge til ingen anden brug end forskrefvet staar skal anvendis, hvorfore och forbemeldte vore landsdommere, naar tiden forfalden er, skal regenskab giøre. 1 Åb. brev 1634 10. febr. (Jyske bak eller Alsted. reg. 9, 342). 2 Formodentlig skrivefejlfor Hundsbæk eller Alsted. Koncept til brevet findes ikke. 3 Mangler i R.

430. 1648 19. juli (paa vort slot Kiøbenhavn). Frdg. om adelige bryllupper og begravelser. Paus: Forordninger for Norge, s. 867–681. 1 Forordningen er hverken indført i de danske eller i de norske kancelliregistranter. Eftersom der stor uskikkelighed foraarsages, at den tjeneste, som til adelige brøllupper og begravelser i kirkerne sker, ikke saa betiden foretages, at den tilbørligen kand endes og andet derefter i kirken forrettes, som ordentlig bør og plejer at skee: 1. Da have vi nødig eragtet med vores rigens raads raad og samtykke denne alvorlige paamindelse at lade forkynde og publicere, at saafremt nogen adels brudefolk, som udi guds hus agte sig udi det hellige ægteskab at lade indvie, ikke saa tillig i kirken fremkommer, at vielsen inden klokken er tolv kand være forrettet, og den gandske tieneste i det allersøeneste til eet slet haver ende, da skulle de, som brølluppet giøre, have forbrudt til næste hospital 1000 rdlr., hvilke lehnsmanden skal pligtig være strax at indfordre eller selv betale. Findes og lehnsmanden derudinden forsømmelig, da paa det saadant ufeilbar maa efterkommes, skal hospitalsforstanderen under sin bestillings fortabelse pligtig være det at angive. 3. Understaar sig nogen, efter klokken er 12, nogen adels person i kirken at give tilsammen, have dermed sit kald forbrudt. 4. Sætter klokkeren klokken op, nogen til villie, skal han strax af sin bestilling afsettes. 5. I lige maade forholdes med adelige begravelser efter forrige derom udgangne forordninger, dog at tienesten i det søeneste til eet slet kand være fuldendt under den straf, som før er mældt, ...1 skal angive, saafremt lehnsmanden de forfaldne penge at indkræve findes forsømmelig. Hvorefter alle [og] enhver, som det vedkommer, sig kand vide [at] rette og forholde og for skade at tage vare. 1 Nogle ord må her være udfaldne.

431. 1650 2. avgust. (Hafniæ.) Åb. brev om, at Mens bønder skulle tiende i kærven. Sæll. reg. 22, 450 – 51. Eftersom menige prester paa vort land Møen for os supplicando klageligen hafver ladet andrage, at i imod kirkeordinantsen och sedvanlig brug, som udi de andre provincier her udi vort rige Danmark holdes, dennem deris tiende skal forholde och allene udi skeppen dend yde och gifve, och dette af dend aarsag, at landet tilforn skal hafve veret anseet och agtet for en fiskerbye, och undersaaterne da mere beflittet sig paa fiskerie och haft deris nering deraf end af auflen, som de paa de tider icke synderligen skal hafve haft i agt och drefven, hvorudofver de och da af fiskeriet skal hafve tiendet; mens efter at det skal hafve slaget feil, och indbyggerne der paa landet derudofver hafver veret foraarsaget til at dyrke jorden, skal de derfor siden hafve verit tilholden i steden for fisk til presterne at tiende korn, dog efterdi sæden i begyndelsen hafver veret ringe, ansøendes at en ringe del enda af jorden blev dyrket, skal derfor undersaaterne ickun hafve gifvet en liden och ringe tiende udi skeppen, mens eftersom vi nu ere kommen i forfaring, at landet ofver alt, saa vidt ske kand, skal vere dørket och bære god frugt, och vores undersaater dog alligevel icke endnu mere berettes at tiende end udi skeppen som tilforn och gifver ickun en meget ringe ting, da byde vi eder och hermed alvorligen befale, at i vere tiltengt, efter ordinantzen och som paa andre steder her udi vort rige Danmark brugeligt er, at tiende til presterne paa kierfven, med mindre i anderledis derom med forskrefne prester kunde forenes, ansøendis at deris leilighed dog ickun skal vere ringe, och de icke des mindre giør lige tynge ved andre prester her udi forskrefne vort rige Danmark.

432. 1651 2. juni. (Hafniæ.) Åb. brev om privilegier for amagerne på den ny hollandsby. Sæll. reg. 23, 93–94 Vi hafver bevilgit och undt... Dirik Chlausen Reiners, Iohan Chorneisøn, Peiter Iakopsøn, Chlaus Sigbraktsøn paa deris egen och sexten deris medconsorters veine ladegaarden, beliggende her for vor kiøbsted Kiøbenhafn, med efterfølgende conditioner. 1. At de maa nyde forbemelte ladegaardsmarker och ald dets tilleg udi ager och eng, vaat och tørt saa vel det, som indheinit er och forefindis, søerne och dammerne undtagene, som der paa marken eller ved forbemelte ladegaard findis, hvilke vi os alle vil hafve os forbeholdene, til at bruge och beholde for dem och deris efterkommere til evindelig eiendom for 700 rdr. aarlig afgift eller och derfor at lefvere udi steden til voris hofhaltnung hvis vare, som hos dennem kand tilveiebringis for efterskrefne pris, nemlig en kalf, som er maanit gammel, for 4 rdlr., it lamb for 1 rdr., 1 pund fersk smør for 8 skilling danske, I paatte sød melk for I skilling danske, 2 paatter suuer melk I skilling danske. Herforuden skal de och deris efterkommere lefvere til voris befalingsmand paa vort slaat Kiøbenhafn och hans efterkommere, hvis hans formand¹ tilforn af hans 2 ladegaard til deris husholding bekommit hafver, som er ugentlig 4 pund smør, 16 paatter suur melk, 12 paatter sød melk. 1 Formodentlig fejlskrift for for- 2 Formodentlig fejlskrift for samme. mænd. Koncept til brevet mangler. 2. Skal de være forplikt at oppygge en bye paa 20 gaarder paa samme ladegaards mark, hvor dennem plads dertil udvisis eller dennem forløfvis plads dertil at opsøge, hvor imod dennem och deris efterkommere skal være tillat at nyde der de privilegier, som de och deris forfædre udi dend hollandske bye paa Amager nødt och haft hafver. Ei heller skal dem anden tønge eller besvering paaleggis med tiende at udgifve af deris korn eller kveg enten til bisp, profst eller degnen, dog skal de tiltenkt och forbunden være om sommeren, naar behof giøris, at gresse hvis øxen och lamb, som til voris hofhaltungs fornødenhed indkiøbis och efterhaanden slaktis skal, paa 8 eller 14 dages tid, dog at voris kiøkenskrifver bestiller, lønner och betaler dennem, som forbemelte kveg desmedlertid vokter och i akt tager; herforuden skal de om vinteren paa foer holde øxen, faar og lam, som til hofholdingen bestillis och brugis, och da skal med betalingen foreholdis ligesom i Peder Svenskis tid, som forskrefne ladegaard nest for dennem i forpaktning haft hafver, efter dend med hannem oprettede contractis videre indhold sket er; dog ville vi naadigst med tallit paa forbemelte øxen, faar och lamb det lideligste mueligt er och kand være aldting moderere lade. 3. Ville vi naadigst bevilge dennem at bruge de store huse der paa ladegaarden, indtil vi self dennem behøfvendis vorder, mens de smaahuse der sammesteds maa dennem forundis, naar de nedbrydis, til hielp at bygge med. 4. Hvad kirken sig belanger, som de der begierer at hafve bøgget, da ville vi dennem til deris bygning efter tidernis och midlernis beskaffenhed, eftersom vi naadigst akter for gaat, tilhielp komme, mens broer, bomme och gierder skal [de] alt, saa vit forbemelte ladegaards marker strecker och fornøden giøris, paa egen bekaastning self endtferdige lade och ved makt holde.

5. Skal de och deris efterkommere være forskaanit for ald hofverie och reiser at giøre, undtagendis naar voris faddebord fløttis.

433. 1653 30. juni. (Hafniæ.) Revers til den jyske adel, enslydende med revers af samme dato til den sællandske adel (no. 114), dog med følgende afvigelser:

2: .. tre næstfølgende år fra 3. juli 1651 (ikke 1652).

3: at lade udskrive af hver 300 tdr. hartkorn (ikke 3000 tdr.). Jyske reg. 12, 183–84.

434. 1653 7. juli. (Hafniæ.) Åb. brev om, at vi, da indbyggerne i Stege på vort land Møn have klaget over, at der geres byen ringe tilfering, fordi der ikke der er forordnet en vis torvedag, på hvilken bønderne til dem kunne indfere de varer, som de have at aflade, og igen indkøbe de varer, som de kunde have i fornedenhed, have forordnet, at der herefter hver lørdag skal holdes en torvedag i Stege som i andre købstæder, på hvilken bønderne der på landet skulle holde akseltorv og bruge deres handel med borgerne og ikke med nogen anden, med mindre de ville fere deres varer til København efter vor lænsmands derom efter vor befaling til dem udgivne forordning; de skulle igen falholde for dem for skelligt værd klæde, humle, salt, stål og hvad andre købmandsvarer, som bønderne kunne have behov. Sæll. reg. 23, 400–1. 435. 1655 4. septbr. (Hafniæ.) Missive til Erik Juel [lensmand på Ålborghus] om, at kongen er tilfreds med, at tolden ved Hals herefter må oppebæres af alle indkommende og udgående skibe på Limfjorden. Han skal til den ende der lade forfærdige pakhuse, vejerhuse, skibsbro og forneden pram, hvortil der kan tages penge af tolden der samme steds. Hvis nogen der vil bygge pakhus og kornhus, skal det være dem tilladt. Jyske tegn. 13, 410.

436. 1655 6. septbr. (Hafniæ.) Frdg. om oprettelse af et saltkompagni for Danmark og Norge¹. Sæll. reg. 23, 673–78. » Samtidigt tryk på 4 blade, med påtegning om læsning på consistorio. Endvidere trykt hos Gøde: Forordninger 1643–1664, sign. Ppij- Qqij, hos Paus: Forordninger for Norge, 902–09 (med datum: 26. sept.) og i Kbhvns. dipl. 3, 443–48. 1 Det er anset ufornødent her at indføre forordningens tekst. 1130

437. 1655 9. novbr. (Hafniæ.) Missive til Otte Krag [lensmand på Riberhus], hr. Mogens Sehested [lensmand på Bevling], hr. Oluf Parsberg [lensmand på Vestervig kloster], Mandrup Due [lensmand på Ørum] og Erik Fuel [lensmand på Ålborghus], om forandring af tolden på flyndere. Jyske tegn. 13, 426. wan Eftersom vi erfarer stor forskel at skal findis paa flønder, som fangis under vort land Nørjutland, och dog udi sidste udgangne toldrulle sat under en told, da ere vi tilfreds, at af 1000 middel skulder herefter til told maa opberges 22 mrk.; noch af 1000 madrider 11, mrk., af 1000 samrask 12 sk. och af 1000 bladicker 4 sk., det i och tolderne udi eders len til efterretning saaledis hafve at forstendige lade, at de tolden derefter kand opberge. 438. 1655 9. novbr. (Hafniæ.) Missive til Otte Krag [lansmand på Riberhus] om, at tolv tønder af det salt, som brændes 6 mil fra Ribe¹, må regnes for tvende Lüneborgtender (Lønborgtønder) og fortoldes derefter, hvilket de skal meddele tolderne. Jyske tegn. 13, 426–27. 1: frisisk salt i modsætning til Lüneborgsalt og spansk salt.

439. 1655 30. novbr. (Hafniæ.) Missive til Erik Krag [lensmand på Skivehus] om at gøre en stolestade ordning for kirken i Skive. R: Jyske tegn. 13, 431–33. K: Konc. Eftersom vi erfarer, at voris udgangne befalling til afg.. hr. Ebbe Ulfeld, da befaldningsmand paa vort slot Skifhus 1, icke endnu at vere efterkommet, anlangende en visse anordning om stoelestade i bemelte Skifve kirke at giøre,. da paa det at den store uskickelighed, som for os er andraget der samme steds at skal begaaes med stoelestade, kand forekommis och afskaffis, i det at borgere och bønder, saa vel som borgersker och bønderkvinder skal staa iblant hver andre der i kirken uden nogen undersked, ti bede vi dig och ville, 1 Dette òrev udgik 11. juli 1648 2 R forbig. at. (Jyske tegn. 12, 3).

1. at du med sognepresten och borgemester och raad der i byen udi de andre interesserede af adelen deris fuldmectiges nerverelse, som bønder der i sognet hafver,. lader giøre en visse anordning om stoelestader der udi kirken, saa at borgemester och raad och borgerne saa vel som deris borgesker och kvinder, enhver efter sin stand. och vilkor, kunde staae ofverste der i kirken, med hvilke du hafver at lade handle, at enhver efter stedets beskaffenhed kunde gifve noget vist for samme sin stoelestader, hvoraf kunde giøris it capital, som hos visse folk kunde settes paa aarlig rente, der af capellanen kunde holdes, och naar den, som saadan it¹ stoelestad nyder, vid døden afgaar, da den ledig plads af en anden igien at kiøbes, mens ingen, som stolestader kiøbt hafver, den arfveligen at maae nyde. 1 R forbig. it. 2. Til bønderfolk, mend och kvinder, som samme kirke søger, voris och cronens saavel som adelens, hafver du och i lige made i deris hosbondes fuldmectiges nerverelse, som forskrefvet staar, fornøden stolestader at lade udvise efter recessen och som de tiender til kirken, hvilke siden til deris gaarde skulle perpetueris, dog saa at de, som samme stolestade tilfalder, skulle efter alder och giftermaal staa øfverste och icke den, som yngre er, at skal staa ofver den eldere, om end skiønt hans eller hendis formand hafver haft den yderste eller øfverste stade, men de yngste, som i stolestade til sammen staar, altid efter alder at skal staa nederst. 3. Och eftersom herhos erfaris, at til ungdommen och andre icke skal vere rum neder i kirken eller paa det popeltur, som allerede der bygt findis, ere vi tilfrids, at du af kirkens middel maa paa it beleilig sted der i kirken lade opsette med ringste bekostning, mueligt er, endnu it andet popeltur, hvor de, som lidet eller intet til kirken gifver, ei heller formue hafver, sig stolestade neden i kirken at til kiøbe, [sig] skal begifve och under predicken at staae, de andre uden fortrengsel, hafvendes derhos indseende, at al ting ordentlig och skickelig med samme stolestade her efter tilgaar, saa at ingen sig med rette derofver kand hafve at besverge. 1 R: ledig. 4. Dersom och nogen findis, som sig icke med den anordning, som du herom, som forskrefvet staar, lader giøre, vil lade sig nøie, da hafver du saadan en, om det er af vor och cronens tienere, tilbørligen at til rette sette, men dersom det er af adelens tienere, da hans hosbond det at lade til kiende gifve, ei paatvilendis, at hand io af hans hosbond til hvis billigt och ret er vorder tilholden, efter som det christeligt och sømmeligt¹ er, en skickelig orden synderlig i kirken och guds hus til desto støre andagt at holdes. 1 R: sedvanligt. TILLÆG. Købstædernes pengeskatter 1651–56. Sælland. Åbent brev Skåne, Bleking Fyn, Møn, Små- Lange Jylland land Danmark i alt landene 1651 5. avg.... 799 rdl. 4190 rdl. 1782 rdl. 4091 rdl. 10.862 rdl. 1652 30. sept... 799 4190 1782 >>> 4037 » 10.808 1653 12. avg... 1498 A 7980 A 3564 >> 8156 A 21.198 1654 14. juli.. 1150 A 7900 »>> 3564 » 8156 » 20.770 » 1655 10. avg... 2650 » 7900 »> 3556 » 8096 » 22.202 1656 1. sept. 2250 77 .. 7820 » 3556 7762 » 21.388 ME 1651 1652 1653 1654 1655 1656 5. avg. 30. 12. 14. IO. I. sept. avg. juli avg. sept. rdlr. rdlr. rdlr. rdlr. rdlr. rdlr. Skåne: Falsterbo S S IO Skanør 20 20 40 040 40 040 IO IO 40 40 Helsingborg 150 150 300 Kristiansstad 104 104 108 60 60 60 Lund IOO 100 200 200 200 200 Malmø - 1 1500 1500 Simmershavn 30 30 60 60 60 60 Sølvitsborg 30 30 60 60 60 60 Ystad 300 300 600 600 600 200 Bleking: Ronneby 60 go 60 120 120 120 120 Beall Salland: Hedinge 30 30 60 60 60 60 Helsingør.. 400 400 800 800 800 800 Holbæk 175 175 350 350 550 350 Kalundborg. 200 200 400 400 400 400 Korsør 50 50 100 100 100 100 København. 1500 1500 3000 3000 3000 3000 Køge 300 300 600 600 400 600 Næstved. 200 200 400 400 400 400 Nykøbing 30 30 60 60 60 Præstø 30 30 Ringsted 30 30 60 669 60 60 60 60 60 Roskilde 100 100 200 200 200 200 Skelskør 125 125 250 250 250 250 Slagelse 200 200 - - Slangerup 75 75 150 150 150 100 Vordingborg. 50 50 100 100 100 100 Mon: Stege 50 50 IOO 100 100 100 Smålandene: Maribo.. Nakskov 300 Nykøbing 125 Nysted Sakskøbing Stubbekøbing K8K 75 75 150 150 150 120 300 600 600 600 600 125 250 250 250 250 40 40 80 - - 30 30 60 60 60 60 75 75 150 150 150 150 47 I 3211651 1652 1653 1654 1655 1656 5. 30. avg. sept. avg. juli 12. 14. IO. I. avg. sept. rdlr. rdlr. rdir. rdir. rdlr. rdlr. Fyn og Langeland: Assens 177 177 354 354 354 354 Bogense.. 104 104 208 208 200 200 Fåborg 68 68 136 136 136 136 Kærteminde Middelfart Nyborg 135 135 270 270 270 270 114 114 228 228 228 228 281 281 562 562 562 562 Odense 572 572 1144 1144 1144 1144 Svenborg. 281 281 562 562 562 562 Rudkøbing..... 50 50 100 IOO 100 100 Jylland: Grenå - 82 82 22 82 Hjørring 42 42 84 84 84 84 Hobro... 21 21 42 42 42 42 Holstebro 54 - Horsens. 312 312 624 624 624 624 Kolding 302 302 604 604 604 604 Lemvig 108 108 216 216 216 104 Mariager 78 78 156 156 156 156 Nykøbing 21 21 42 42 42 42 Randers.. 384 384 768 768 768 768 Ribe.... 520 520 1040 1040 1040 104.0 Ringkøbing III III 222 222 222 Skagen IO IO 20 20 20 20 Skive 32 32 64 64 64 64 Sæby 68 68 136 136 136 136 Tisted.. 120 120 240 240 240 240 Varde 156 156 312 312 312 312 Vejle.. 190 190 380 380 380 380 Viborg. 261 Ålborg 800 261 522 522 552 800 1600 1600 1600 1600 522 Århus. 451 451 902 902 10902 902 Æbeltoft 50 50 100 100 100 100 TRYKFEJL OG RETTELSER. Bind I. Side 250 lin. 1 f. n.: Jakob Brokkenhus, foged, læs: Jakob Brokkenhus 's foged. Side 557 no. 528: Side 57 lin. 17 f. o.: Bind II, Årstallet er 1591 (ikke 1590, se Kancelliets Brevbager 1588–92, s. 602). Bind III. købstads, las: kapitels. no. 23, læs: no. 24. 20 - 9 f. n: indførselstold, læs: udførselstold. 8 f. o.: Pinken, læs: pinken.

Åsted, læs: Årsted.

A 151 205 281 4 12 - 282 289 489 A 4 -

9. juni, læs: 9. jan.

79 16 - Hundegaard, læs: Lundegaard. 80g 11f.n.: 331, læs: 335. > 733 spalte 1, lin. 10: Kolding 323, las: 324. 776 lin. 4 f. n.: 404, læs: 396. Bind IV. Side 209 spalte 1, lin. 3 f. n.: no. 126, læs: no. 127. 517 lin. 8–7 f.n.: 779 A 1 f. n. 802 » 17 f. o.: oprettelsen af Borreby birketing, læs: udvidelse af Borreby birks jurisdiktion. 34, læs: 35. », læs: 1624.

», læs: 1626.

læs: 1627. 20 >> 25 807 8 Side 642 no. 455:

30. juli, læs: 31. juli.

Bind V. Koncept til brevets indledning findes og er dateret 8. novbr. 1650. 715 lin.bog7f.o.: s. 242, læs: 290. Bind VI. Side 86 lin. 5 f. n: Frederikstad. Således R; Konc. har det rigtige: 133 » 156 » > 280: 6 Frederiksund. Jyske reg. 6, læs: 12. 3 f. o. Aksel Urne, læs: Aksel Urup. No. 224 udgår, da brevet med det rigtige datum er trykt under no. 170. SAG- OG NAVNEREGISTRE. Nr. Adelen, se videre Kongen og kongehuset, rigsrådet. 1648 19. juli. Frdg. om adelige bryllupper og begravelser. 430 1651 7. novbr. Revers til adelen i Skåne i anledning af udskrivning blandt dens bønder 1653 30. juni. Revers til ridderskabet i Sælland i anledning af dettes bevilling af ydelser og krigstjæneste af deres ugedagstjænere 47 .... 114 30. juni. Revers til ridderskabet i Jylland i samme anledning .... 433 30. juli. Revers til ridderskabet i Fyn i samme anledning

..... 120 1657 7. febr. Revers til adelen i Danmark i anledning af dennes bevilling til landenes defension Admiralitetet. 1658 7. oktbr. Mis. om, at admiralitetet skal dømme på 263 alle konfiskationssager. ... 361 1660 1. mars. Mis. til admiralitetet om at forhindre fjenden i at udføre korn fra Danmark ... 394 Akcise, se Told. Apoteker, se Sundhedsvæsen. Befordringsvæsenet, se Rejsende og fremmede. Begravelse, se Kirkelige forhold. Betleri, se Fattige og løsgængere. Birkers oprettelse og omlægning, se Retten og rettergangsmåden A. Bjærgværksdrift og lign. 1653 30. avg. Åb. brev om opgravning af erts til osmund- Nr. jærn på kronens grund i Herridsvad klosters læn .. 131 1654 26. febr. Åb. brev om privilegium for Jokum Gersdorf m. fl. på drift af stenkulsværker på Bornholm og i Skåne.. ....... 141 1657 28. juli. Åb. brev om privilegium på at søge efter stenkul på Bornholm Degne, se Kirkelige forhold. ... 284 Domkapitler, se Kirkelige forhold, Skatter.OLIDA Embedsmænd, se videre Hofembedsmænd, Rangvæsen. 1656 9. juli. Åb. brev om, at renteskriverens og kancellibetjentens enker må være fri for borgerlig og bys tynge, så længe de ikke drive borgerlig næring... 233 1. septbr. Mis. om, at postmestere og toldforvaltere, som drive borgerlig næring, skulle skatte lige ved andre borgere Fabriker. 1651 8. juni. Ab. br. om privilegier for participanterne i Broby værk i Fyn 1653 24. febr. Mis. om tilsyn med, at der ikke sker indgreb i privilegierne for potaskeværket Fattige og løsgængere. solobe is ov 242 22 .. 95 1651 25. mars. Åb. br. om straf for den skipper, som fører nogen fremmed betler til København 1652 7. maj. Mis. til lænsmændene, hvorved lovgivningen 9 om løse tjenestefolk og løsgængere indskærpes.... 75 1655 15. avg. Frdg. om tjenestefolk og løsgængere ... 188. 1657 12. maj. Frdg. om løsgængere i Danmark og Norge. 274 1660 14. juli. Åb. br. om, at fattige præsteenker må få, hvad der udloves for benådninger for åbenbar skrifte o. lign. 407 Finanser (rigets). 1655 23. avg. Åb. br. om de vilkår, på hvilke der kan ydes lån til kongens og rigets undsætning.. Fiskeri. 1654 25. jan. Åb. br. om, at der i Københavns, Kronborg 190 og Fredriksborg læn ikke må fiskes i kronens søer. 139 Gæld. 1655 18. septbr. Instr. for en inspektør for kongens fiskeri Bo i Sælland, Skåne, Låland og Falster .... 198 26. septbr. Åb. br. om, at indbyggerne i Hollænderby på Amager må udføre al .... 199 1660 19. septbr. Forbud mod ulovligt fiskeri og ødelæggelse af vandrender .... Forbrydelser og straffe. 1652 9. juni. Åb. br. om straf for at udlevere ild, hvorved hede og skove i Skanderborg læn kan antændes ... 18. septbr. Frdg. om forbud mod, at nogen har det af Korfids Ulfeld udsendte skandskrift hos sig og mod at trykke, skrive eller udbrede noget skandskrift til kongens rigers vanære .... 419 79 85 1655 24. mars. Åb. br. om straf for dem, som færdes på kongens vej mellem Haderslev og Kolding........ 169 Forfatningsforholdene, se Adelen, Kongen og kongehuset, Rigsrådet. Forsikringsvæsen. 1653 1. maj. Ab. br. om planen for det frugtbringende selskab Fremmede, se Rejsende og fremmede. Fargevæsenet, se Rejsende og fremmede. Fæsteforholdene, se Landboforhold. Gejstligheden, se Kirkelige forhold. Gæld. ... 104 .... 28 1651 5. juli. Frdg. om, at enhver, som ikke holder sit udgivne brev, der lyder på maning, skal straks dømmes at stande til rette . . . 1654 14. juli. Frdg. om udvidelse for Sælland og Skåne af december termin til at vare fra II. til 18. december. 151 1656 16. septbr. Frdg. om omlægning af renteterminen for Sælland og Skåne 17. decbr. Frdg. om, at II. juni herefter skal være betalingstermin for Sælland og Skåne.... ....... 245 .... 255 1657 1. mars. Åb. br. om, at der for gæld ikke hos bønderne må gøres udlæg i kongens og adelens gevær. 268 de 1660 24. juli. Frdg. om trætter og tvistigheder, som forårsages af sidste svenske fejde. Nr. 408 Handel, se videre Håndværkere, Købstæder, Markeder, diglia e pad Møntvæsen. 1625 28. apr. Mis. om tilladelse til handel ved Sorø... 427 1651 17. febr. Frdg. om forbud mod udførsel af hopper, køer, lam, får, svin, geder og bukke » 22. april. Mis. om ophævelse af forbud mod udførsel af hvede, malt og havre 8. 10. juni. Mis. om ophævelse af forbudet mod udførsel af byg, ærter og boghvede.... 31. juli. Mis. om fuldstændig ophævelse af forbud mod udførsel af rug.... 14 24 .. 30 24. septbr. Frdg. om forbud mod indførsel af alt fremmed øl og mod udførsel af kåberstykker og munition 1652 17. febr. Frdg. om forbud mod udførsel af hopper, køer, lam, får, svin, geder og bukke 40 ... 59 22. febr. Åb. br. om stadf. på åb. br. 1640 4. jan. om, at udførsel til lands til hertugdømmerne kun må ske over Ribe og Kolding.... ... 61 4. mars. Mis. om forbud mod udførsel af smør, flæsk, talg og ister. . . 3. maj. Mis. om ophævelse af forbud mod udførsel af smør. 64 ... 74 ... 76 19. maj. Mis. om indskærpelse af forbud mod salpeters udførsel... 4. septbr. Mis. om forbud mod udførsel af korn og smør... 82. ... 95 1653 24. febr. Mis. om, at bønderne i Sølvidsborg og Kristianopel læn kun må sælge salpeter m. m. til participanterne i potaskeværket s. st..... 27. apr. Åb. br. om, at bryggerlavet i Malmø skal sælge øl i tønder og fade, og at salg i kande- eller pottetal kun er tilladt dem, som nære sig af ølhandel. 103. 13. maj. Mis. om ophævelse af forbud mod smørs udførsel... .... 107 3. juni. Mis. om ophævelse af forbud mod korns udførsel. 108 Handel. 1653 20. juni. Mis. om ophævelse af forbud mod fede Nr, .... III 28. juni. Åb. br. om, at krudt må udføres af riget. 112 1654 21. juni. Åb. br. om, at indlændinge må opkøbe gammelt kåber og om forbud mod at indsmugle kåber. 144 14. juli. Frdg. om december betalingstermins udvidelse til for Sælland og Skåne at vare fra 11.–18. december .... 151 1655 23. avg. Åb. br. om, at Ålborg bys borgere frit må besejle Limfjorden. . . . << ... 189. 6. septbr. Frdg. om oprettelse af et saltkompagni. 436 >on Åb. br. om stadfæstelse på, at udførselen 8. fra Jylland skal ske gennem Kolding og Ribe..... 196 8. septbr. Mis. om forbud mod salg i Riberhus læn af klæder, klude og lumper, som komme fra Amsterdam... .. ..... 197 29. decbr. Åb. br. om, at Ålborg by må handle på alle havne ved Limfjorden.... 1656 16. septbr. Frdg. om, at mandag efter hellig trefoldigheds søndag skal være rentetermin for Sælland og Skåne.... 214 .... 245 21. novbr. Åb. br. om stadfæstelse på åb. br. 1636 19. febr. om markederne i Viborg .... 252 17. decbr. Frdg. om, at II. juni herefter skal være betalingstermin for Sælland og Skåne . . . ... 255 1657 10. jan. Ab. br. om Riber kræmmeres friheder på Viborg markeder 228 22. jan. Ab. br. om forbud mod udførsel af heste af Danmark. ..... 257 ..... 261 28. febr. Ab. br. om forbud mod udførsel af flæsk og smør. .... 267. 4. maj. Mis. om forbud mod udførsel af korn, mel eller malt.. .... 272 6. juni. Mis. om, at forbudet mod udførsel af korn og fede varer ikke skal forstås om Norge ....... 278 29. juli. Åb. br. om, at fremmed øl på ny må indføres. 285 16. septbr. Åb. br. om, at bønderne i Bregne, Medelsted og Lister herreder må sælge favneved til hvilken skipper, de ville ... 289 Nr. 1657 28. septbr. Åb. br. om ophævelse af forbud mod overførsel af varer fra Helsingborg og Skåne til Helsingør. 292 6. oktbr. Åb. br. om, at Sorø øvrighedsperson alene der på stedet må falholde grove varer >> ... 293 ... 300 20. novbr. Åb. br. om forbud mod udførsel fra ulovlige havne i Helsingborg læn. . . . 20. novbr. Mis. om, at indvånerne i Helsingborg Tuforment må drive handel på Sælland... ..... 301 II. decbr. Åb. brev om, at borgerne i Landskrone må handle på Norge og de provinser i Danmark, Epsom fjenden endnu ikke har besat... 1658 22. febr. Åb. brev om forbud mod, at nogen tilforhandler sig gods eller varer, som kan være frataget en anden 1003 310 ... 323 30. mars. Mis. om forbud mod udførsel af korn, fede varer og græsøksne .. 328 7. apr. Mis. om udførselsforbud på korn ........ 331 28. apr. Mis. om forståelse af mis. 30. mars .... 333 14. juni. Åb. br. om forbud mod, at øl føres til markeder i Ringsted by ... 336 8. juli. Mis. om, at det tillades indtil videre at udføre hvede fra Låland.... ... 338 31. avg. Frdg. om, at den af borgemestre og råd i København satte takst på varer skal holdes under be- 2 lejringen. >>> ..... 352 8. septbr. Mis. om, at korn eller foder ikke må indføres til København fra Amager....... ........ 355 23. septbr. Mis. om, at ingen ædende varer må udføres fra Låland, Falster og Møn .... 359 28. novbr. Mis. om, at viktualier ikke må udføres fra København uden ekspres ordre .... 365 1659 28. jan. Mis. om, at det igen må tillades at udføre hvede fra Låland og Falster.... 30. juni. Mis. med forbud mod indførelse af tørv fra Amager til København ....... ...... 368 ... 376 6. oktbr. Åb. br. om, at de engelske må indføre varer toldfrit til København .... 9. oktbr. Mis. om forhandling af proviant, som ankommer på Københavns red ..... 384 .....385 Nr. 1659 10. decbr. Mis. om, at tomme øltønder ikke må ududføres fra København ... ....... 390. 1660 27. febr. Åb. brev med forbud mod indtil videre at udføre korn, flæsk og smør fra Jylland og Fyn... 393 I. mars. Mis. om forbud mod udførsel af korn fra Danmark... ..... 394, 395 2. juni. Ab. br. med forbud mod udførsel af korn, flæsk og smør fra Sælland... .... 399 10. juli. Mis. om forbud mod udførsel af egetømmer fra Sælland... .... 405 10. juli. Ab br. om forbud mod udførsel af kåber, tin, messing og fjeder fra Fyn.... Havne, se Handel, Købstæder, Søfartsforhold. Helligdage, se Kirkelige forhold. 406 Herredstings omlæggelse, se Retten og rettergangsmåden A. Hofembedsmænd. 1653 30. juni. Ordinans om hofmarskalkens bestyrelse af kongens vinkælder.... .... IIZ 1654 3. novbr. Instr. for Lavrids Jørgensen som hofkøkken- ... 164 skriver.. 1651 1. febr. Åb. br. om, at guldsmedene i Danmark skulle stemple deres arbejder med deres eget og byens mærke, hvor de bo.. 1653 13. jan. Åb. br. om privilegier for 50 bøhmiske klædemagere, som ville bosætte sig i København... 1655 1. juni. Frdg. om privilegier for dem, som ville indføre nyt håndværk i riget og agte at nedsætte sig i købstæderne.. 94 ... 170 1656 17. maj. Frdg. om forbud mod deposition blandt bogtrykkersvende ... 221 1. juni. Frdg. om privilegier for dem, som ville indføre ny håndværk her i riget . . Indførsel, se Handel. Indkvartering, se Militære forhold. .... 224 Nr. Jagt. 1660 26. septbr. Åb. br. med forbud mod jagt i Københavns omegn... Jøder. .... 422 1651 6. febr. Frdg. om, at jøder ikke må findes i Danmark uden kgl. lejdebrev... 24. maj. Mis. om, at jøder af portugisisk nation ere eksciperede fra nysanførte frdg. ... Kapitlerne, se Kirkelige forhold, Skatter, Udskrivningsvæsenet.

Kirkelige forhold, gejstligheden, kirker m. m. 1650 2. avg. Åb. br. om, at Møns bønder skulle tiende i kærven... 6 20 ... 431 1651 24. maj. Mis. om, at en præsts magistergrad ikke giver ham gang og sæde frem for ældre præster .. » 15. septbr. Mis. om, at bispen i Århus må lade provsterne absolvere de personer, som ligge deres børn ihjel 1652 17. avg. Frdg. om begravelser under den grasserende sygdom 38 ..... 81 .... 97 1653 10. mars. Mis. om, at bededagene i fasten og i første uge i hver måned herefter skal holdes om torsdagen i Københavns og Roskilde læn .... 26. mars. Åb. br. til kleresiet i Riber stift, som bor i Haderslevhus læn, om at rette sig efter kirkeordinancen m. m. ... .. 98 8. april. Mis. om kannikernes nådens år......... 100 21. april. Åb. br. om, at de, der ville lade sig høre til kald, skulle i agt tage lovlig omgang ......... IOI 1654 12. juli. Mis. om ledige præstekalds forsyning med præster på de steder, hvor pesten grasserer ..... 149 1655 20. juni. Åb. br. om, at Mårslet kirke herefter må betjenes af en sædedegn ... .... 173 4. novbr. Mis. om, at Riber stifts provstemode årlig skal holdes én gang i Varde og én gang i Ribe ... 202 24. novbr. Frdg. om præsteembedets stilling og om de tilfælde, da fremmed religions gudstjeneste må Øves... 208 Kladedragt og luksus. 1655 30. novbr. Mis. om stolestadeordning for kirken i Nr. .... 439 1656 10. juli. Mis. om en afgift af ordinander i Nørrejylland til en underholdsfond for kirke- og skoløbetjente i Frederiksodde .... ... 234 1657 6. febr. Mis. om, at de præster, som dronningen kollationerer i Hørsholm birk, skulle tages i ed af marskalken .. 262 13. oktbr. Mis. om, at studenter i disse tider må ordineres, selv om de ingen kollats have......... 294 1658 8. jan. Frdg. om straf for præster, som ikke angive for øvrigheden letfærdige kvindfolk, som føde på fremmede steder .... 315 » 25. juli. Åb. br. om, hvorvidt gejstligheden i Odense skal fritages for indkvartering og kontribution ..... 340 1659 4. febr. Frdg. om Davidsdegnes ligtjæneste til Holmens kirke ... ... 369 23. juni. Ab. br. om helligholdelse af bededage og andre hellige dage i København ... ... 375 16. septbr. Mis. til bisperne om fremfor andre at befordre de studenter til kald, som har gjort tjeneste under Københavns belejring .... 381 .... 389. helligholdes. . . ...... 391 22. novbr. Mis. til biskoppen i Sælland om taksigelse for Fyns erobring. 1660 18. jan. Mis. om, at den II. febr. herefter årlig skal << >>> >> > 7. maj. Åb. br. om dem, der skal søge Holmens kirke 14. juni. Åb. br. om dem, der skal søge Hellig Trefoldigheds kirke..... 398 ... 401 14. juli. Åb. br. om bevillinger til fattige præsteenker i Sælland .. 407 .. 418 425 17. septbr. Åb. br. om, at Ringsebølle sognemænd skulle indtil videre søge Rødby kirke... 13. oktbr. Mis. om taksigelse fra prædikestolene for arveregeringens indførelse.. Klædedragt og luksus. 1648 19. juli. Frdg. om adelige bryllupper og begravelser. 430 1651 24. septbr. Frdg. om afskaffelse af ufornøden overflødighed blandt adelen 1654 11. juli. Frdg. mod ødselhed ved brylluper, begravelser og andre værtskaber ..... Nr. 40 .... 148 1655 4. novbr. Frdg. om brylluper iblandt gejstlige og borgerstanden .... 203 19. novbr. Frdg. om, at Henrik Tellemand herefter skal være rigens fiskal og påse overholdelsen af luksuslovgivningen ... ... 206 29. decbr. Instr. for Henrik Tellemand som fiskal i Danmark.. ... 213 1656 26. apr. Frdg. om begravelser blandt gejstlig og borgerlig stand Kongen og kongehuset. 1651 9. juni. Frdg. om regeringens førelse, hvis kongen dør, inden den udvalgte prins bliver myndig 220 .... 23 1657 14. jan. Åb. br. om forbud mod at give fru Kirsten Munk til Boller eller hendes børn tittel af grevinde af Slesvig og Holsten... .... 258 6. febr. Mis. om, at de præster, som dronningen kalder i Hørsholm birk, skulle tages i ed af marskalken.

1660 13. oktbr. Mis. om taksigelse for arveregeringens .... 262 indførelse ... 425 Købstæder, se videre Handel, Markeder, Skatter, Søfartsforhold, Told og akcise. 1637 13. decbr. Mis. om afskaffelse af fastelavnsborgmestre i Assens 428 1651 20. oktbr. Åb. br. om, at borgerskabet i Helsingborg må indrette et torv eller marked i deres by ..... 43 19. decbr. Åb. br. om bropenge af skibsbroen i Holbæk ... 52 23. decbr. Stadfæstelse paa Kristianshavns privilegier. 53 30. decbr. Åb. br. om, at borgemestre og råd i København må beholde den hidtil oppebårne søsling told. 55 1652 25. mars. Åb. br. om afgift til Kalundborg skibsbro. 68 1653 24. febr. Åb. br. om fornyet afgift af heste og øksne til Rønne skibsbros vedligeholdelse 96 Købstæder. 1653 7. juli. Åb. br. om, at der i Stege skal holdes torvedag om lørdagen ... 434 II. juli. Åb. br. om, at der i Fredriksodde skal holdes torvedag om tirsdagen ... IIS 23. juli. Åb. br. om afholdelse af torvedage i Kolding. 118 1655 11. avg. Åb. br. om fritagelse for borgemestre og råds enker i Malmø for skat m. m. .... 183 12. avg. Åb. br. om fornyet afgift til Rønne skibsbros og havns vedligeholdelse ..... 184 12. avg. Åb. br. om, at borgemester og råd i Malmø må for deres besværing oppebære afgift af godses ind- og udførsel mod herfor at holde færgebroen ved magt... .... 185 18. decbr. Åb. br. om fornyelse af retten til at oppebære en afgift af ud- og indførsel i Århus havn til dennes reparation ... 210 1656 18. apr. Åb. br. om privilegier for Ronnebys borgere, som ville flytte til Kristianopel << 18. apr. 21.8 .... 219 Åb. br. om privilegier for Sølvidsborgs borgere, som ville flytte til Kristiansstad. . . . 21. juni. Åb. br. om stadfæstelse på åb. brev 1647 10. avgust om afgift til skibsbroens vedligeholdelse for Helsingør. ... 232 25. avg. Privil. for dem, som ville nedsætte sig i den ny handelsstad Hals, som er anlagt til Limfjordens forsikring .... 235 26. avg. Ab. br. om afgift til Hals havns og broes vedligeholdelse .... 236 29. avg. Mis. om orden blandt dem, som nedsætte sig ved Sorø.... .... 237 5. oktbr. Åb. br. om privilegier for Fredriksodde .... 247 købstad 21. novbr. Åb. br. om, at borgerskabet i Landskrone må nyde akcisen af byen til vedligeholdelse af strandbroer, porte, vindebroer o. s. v. 1657 10. jan. Ab. br. om Riber kræmmeres friheder på Viborg markeder .. ..... 251 ... 257 .... 259 14. jan. Åb. br. om privilegier for Ronneby borgere, som ville bo i Kristianopel 1657 12. juli. Åb. br. om forbud mod, at nogen i denne tid flytter fra købstæderne ... Nr. ..... 280 24. juli. Åb. br. om, at ingen må i købstæderne i disse krigstider undslå sig fra byens pålæg ........ 282 15. avg. Ord. for konsumtionstolden i portene i København ..... 287 1658 25. maj. Åb. br. om regler for valg af borgemestre og rådmænd i Århus 10. avg. Privilegier for København do. for Kristianshavn ... 335 ... 342 ... 343 348 27. avg. Åb. br. om angivelse af mistænkte personer, som opholde sig i København.. 15. avg. Patent om dem, som sig i København på forræderi opholde .... >>> .... 351 31. avg. Åb. br. om takst på varer i København. under belejringen .... 352 20. septbr. Frdg. om takst på viktualier og ved i København under belejringen ... 25. septbr. Takst på varer fra Amager.. 358 .... 360 1659 24. mars. Privilegier for København og Kristianshavn. 370 9. oktbr. Mis. om forhandling af proviant, som ankommer på Københavns red.... .... 385 II. oktbr. Åb. br., at der af hver favn ved, som indføres til København, skal afgives et stykke til garnisonen .. Landboforhold, se videre Kirkelige forhold, Lænsmændene, Militære forhold, Møller, Skovvæsen, Veje og broer. 1651 febr. Åb. br. om, at undersåtterne på Dragsholm ikke må grave tørv eller hugge eneris uden udvisning 19. septbr. Mis. om, at bønderne i Koldinghus læn må forskånes for skriverskæppe 124 386 .. 39 7. novbr. Åb. br. om, at de i Skåne til soldater udskrevne bønder ikke uden herskabets tilladelse må begive sig af deres stavn, på hvilken de udskrives. 14. novbr. Ab. br. om, at almuen på Anholt skal hjælpe at losse de varer, som ankommer til fyringens fornødenhed..... 46 48 1652 20. maj. Mis. til Lunde kapittel om, hvorledes der skal forholdes med deres øde gods, for at dette kan bringes på fode igen

Nr. ... 78. 1653 9. maj. Mis. om, at Silkeborg læns bønder delvis forskånes for skriverskæppe .... .... 106 1654 11. juli. Frdg. om det varsel, bonden, som opsiger sit fæste, skal give m. m. .... 147 1657 15. oktbr. Ab. br. om forbud mod at gøre udlæg i bøndernes korn og foder.... .... 295 1658 30. mars. Frdg. om, at ingen må tage vurdering i bondens bo i det, som ham af husbonden er leveret til sin avlings fortsættelse... .... 329 7. april. Mis. om forstrækning af korn til bønderne og om hvert sogn at søge sin husbond om hjælp m. m.... ... 331 ... 339 14. juli. Åb. br. om forbud mod, at universitetets bønder besværes ubillig med skat 1659 29. mars. Åb. br. med forbud mod at tage vurdering eller nam hos bønderne i Møn, Låland og Falster. . 371 1660 27. juni. Åb. br. om forbud mod i et år at lade tage nam og vurdering hos bønderne i Nyborg og Hagenskov læn.... >> » ..... 402 16. avg. Åb. br. om samme for Hindsgavl læn... 412 3. septbr. Åb. br. om samme for Dalum klosters og Rugårds læn .... 414 21. septbr. Åb. br. om samme for Odensegårds læn. 420 1651 7. april. Åb. br. om stadfæstelse på Stokkemarke sogns privilegier 8. april. Åb. br. om do. på anordning af 1634 31. maj om forholdet mellem borgerskabet og bønderne på Låland og Falster .... 12 .... 13 2. juni. Åb. br. om privilegier for Amagerne på den ny Hollands by ...... ... 432 Vesterland-Før.. 1652 12. juni. Åb. br. om stadfæstelse på privilegierne for 1655 26. septbr. Åb. br. om privilegium for Hollænderbyen ..... 80 på Amager på at udføre ål .. 199 1657 10. decbr. Ab. br. om frihed for Herlufsholms skoles tjænere for al skat og pålæg undtagen strand- og brandvagt Nr. ...... 309 1658 23. jan. Åb. br. om stadfæstelse på Lunde hospitals bønders gamle friheder..... .... 317 29. decbr. Åb. br. med løfte om privilegier for Bornholm.

Lavsvæsen, se Håndværkere. Lænsmændene. ..... 367. 1651 17. jan. Mis. om, at den gamle anordning fra Kristian IV.s tid om, at afslag på bøndernes landgilde skal kortes lænsmændene forholdsvis i deres genant, skal overholdes

1658 9. mars. Mis. til lænsmændene i Skåne, Bleking, Bornholm, Båhus og Tronhjem om at levere jordebøger, skattemandtal, tingbøger m. m. til de Svenske. 326 7. april. Mis. til lænsmændene om forstrækning af korn til bønderne m. m.... Løsagtighed, se Kirkelige forhold. Maning, se Gæld. Markeder, se videre Handel, Sundhedsvæsen. 331 1651 19. juni. Åb. br. om, at Alhede og Hjørring markeder herefter skal holdes på samme dag i Hjørring..... 27 6. oktbr. Åb. br. om, at ingen må indfinde sig til Holstebro hestemarked før den bestemte, sædvanlige tid.... 20. oktbr. Åb. br. om anretning af et torv og marked i Helsingborg 41 43 ... 117 1653 23. juli. Åb. br. om afskaffelse af Vårbasse marked og dettes henlæggelse til Kolding 13. avg. Åb. br. om afholdelse af fastelavnsmarkeder i Landskrone.. .... 129 17. oktbr. Åb. br. om, at Fredriksodde må have tre årlige markeder .... 134 22. decbr. Åb. br. om, at der årlig i Ysted må holdes d et landemarked ... 137 Militære forhold. 1654 30. juni. Mis. om forbud mod markeders afholdelse på grund af smitsom sygdom ...... 145 I. septbr. Åb. br. om udsættelse på grund af smitsom sygdom indtil videre af markeder i Viborg ....... 161 1. septbr. Mis. om forbud af samme grund mod markeders afholdelse i Fyn ..... 162 29. decbr. Åb. br. om, at der igen må holdes markeder i Viborg ....... 166 1655 17. juli. Mis. om, at markedet i Lund ikke må holdes på grund af pest ..... .... 176 12. avg. Åb. br. om afholdelse af to markeder på Langeland udenfor Rudkøbing .. ... 186 1656 2. juni. Åb. br. om markeder i Vordingborg..... 225 4. septbr. Åb. br. om omlægning af markederne i Fredriksodde .... 243 22. novbr. Åb. br. om Mauritii hestemarked i Viborg. 253 1657 10. jan. Åb. br. om Riber kræmmeres friheder på Viborg markeder.. ..... 257 16. jan. Åb. br., at herefter intet hestemarked må holdes i Lund .... 260 Militære forhold, se videre Landboforhold, Udskrivningsvæsenet.

1651 10. febr. Mis. om, at kapitlerne i Danmark forskånes for rytterhold af deres gejstlige gods 1652 23. mars. Instr. for viceadmiralen på Bremerholm. 67 .... 7 1. maj. Åb. br. om mandtal og soldaters udskrivning, om at holde heste og gevær i beredskab, om op-a rettelse af kornmagasiner m. m.... 1653 2. apr. Ordinans om irringer mellem soldaterne og ingeniørerne m. fl., når soldater arbejde på fæstningerne

5. maj. Frdg. om landmilitsen og almindelig hvervning

72 99 ...... 105 15. juli. Åb. br. om, at alle bønder, hvem de og tilhøre, så vidt landenes defension angår, skulle svare lænsmændene .... 116 .... 119 28. juli. Ordinans om mønstring, vagt, landeværn og oprettelse af bavner. 1654 4. jan. Instr. for Kristen Andersen som mønsterskriver > på Bremerholm .... .... 138 10. febr. Instr. om, hvorledes der skal forholdes på tøjhuset, når Kristian Friis er fraværende ......... 140 1655 18. juli. Instr. for Jens Jensen som mønsterskriver ya på Bremerholm. ... 177 » 23. avg. Åb. br. om, at Ålborg borgere frit må besejle Limfjorden mod at holde defensionsskibe..... 189 29. avg. Instr. for admiralitetskollegiet på Bremerholm. 191 1. septbr. Instr. for Samuel Nielsen som vejer, vrager, tæller og måler på Bremerholm, provianthuset og tøjhuset .. 194 29. decbr. Åb. br. om, at Ålborg by må handle på alle havne ved Limfjorden mod at bygge defensionsskibe... . 214 1656 8. juni. Instr. for admiralen og viceadmiralen på Holmen.. .... 226 8. juni. Frdg. om fordelingen af opsynet på Bremerholm

.... 227 ... 228 ... 229 8. juni. Instr. for skibsbygningen s. st. for udspisningen s. st... for reberbanen og skibes udtakling s. st. 230 10. juni. Frdg. om orden på Københavns fæstnings volde.... .... 231 > 8. novbr. Frdg. om orden på voldene ved fæstningerne Landskrone, Malmø slot og by, Helsingborg slot og by, Kristiansstad og Kristianopel .. 249 1657 12. febr. Mis. om en ordinans mellem borgerskabet og de indkvarterede folk i Skåne ... ... 265 18. apr. Ordinans om fod- og hestfolks forplejning i Slesvig, Holsten og andre steder .. ... 269 27. apr. Ordinans om krigsfolkenes underholdning i kvartererne og andet.. .... 270 1. maj. Kapitul. på traktemente for militære i kongens tjæneste .... 271 ... 276 1. juni. Fredrik III.s skibsartikler . . . II. » Frdg. om, at de, som ere i fremmede herrers tjæneste, skulle indstille sig til tjæneste i kongens armé eller skibsflåde ... 279 Militære forhold. 1657 24. juli. Ab. br. om de skånske fæstningers forsyning Nr. 283 19. septbr. Instr. for sofiskal Peder Knudsen..... 290 Frdg. om, hvad der må købes af rytterne 21. .... 291 og soldaterne. 1. novbr. Mis. om, at almuen i Fyn skal møde med gevær på de forordnede steder, når bålene brænde. 297 I. novbr. Instr. for indkvarteringen i Sælland, Låland og Falster .. ... 298 » 23. novbr. Åb. br. om stadfæstelse på en anordning om bavner og allarmpladser, udstædt i Odense d. 19. novbr. s. a. efter kgl. befaling af fem rigsråder.... 302 23. novbr. Instr. om indkvarteringen i Skåne og Bleking .... 303 27. novbr. Mis. til lænsmændene i Sælland angående tilførsler til krigsfolket, strandvagt m. m. ......... 306 4. decbr. Åb. br. om officerernes tilsynspligt overfor deres ryttere, som indkvarteres i købstæderne...... 307 » 10. decbr. Åb. br. om frihed for Herlufsholms skoles tjænere for al skat og pålæg undtagen strand- og bavnevagt 22. decbr. Instr. for fribyttere mod svenskerne.... 311 Interimsordinans om det rytteris indkvartering og tilførsel, som nu findes i Sælland ... 312 1658 10. febr. Frdg. om, at indbyggerne i Sælland skulle 29. .... 309 flytte deres gods til København, Fredriksborg eller Kronborg og møllerne ødelægge deres kværne, når fjenden kommer ... .... 320 II. febr. Åb. br., at ryttere og soldater under livsstraf skulle afholde sig fra alle insolentier og ikke må færdes på gaden efter kl. 7 aften .... ...... 321 12. febr. Åb. br. til undersåtterne om, at de, når fjenden kommer i landet, skulle flytte ind i fæstningerne med deres bohave; at møllerne skulle ødelægge deres kværne og smedene flytte deres bælge ind i fæstningerne... .... 322 24. febr. Mis. til lænsmændene i Skåne, Båhus og Trondhjems læn om lænenes overlevering til de Svenske ... 324 1658 20. mars. Mis. om overlevering af Bornholm til de Svenske... K Nr. .... 327 3. apr. Instr. for dem, som i Fyn skulle have indseende med de Svenske indtil evakueringen ..... 330 7. apr. Mis. om de Svenskes truende eksekution.. 331 22. juni. Åb. br. om den insolents, som soldaterne begå i København mod bønderne og andre ...... 337 10. avg. Patent om benådninger for dem, som sig vel i den nu påhængende nødstilstand forholde .... 344 II. avg. Åb. br. om, at kongens undersåtter, som ere i fremmede herrers tjeneste, skulle indfinde sig II. avg. Åb. br. om privilegier for de studenter, som lade sig bruge mod fjenden. 13. avg. Åb. br. som nr. 345 på tysk ... 345 346 347 21. avg. Åb. br. om forbud mod at anbringe lys på tårne og høje steder.. .. 349 23. avg. Frdg. om forplejning af ryttere og soldater under Københavns belejring ..... 350 27. avg. Åb. br. om angivelse af mistænkte personer, som opholde sig i København ... .... 351 1. septbr. Patent til det svenske soldateske om den svenske konges forhold overfor Danmark ......... 353 7. septbr. Åb. br. om, at kongens undersåtter i svensk tjæneste skal forlade denne.. ..... 354 10. septbr. Åb. br. med løfte om privilegier for dem, der ville lade sig bruge som friskytter ...... 356 17. septbr. Åb. br. til officererne over landfolket og til almuen i Jylland om at understøtte kurfyrsten af Brandenborgs hjælpehær... .... 357 20. septbr. Frdg. om takst på viktualier og ved under Københavns belejring .... 358. ... 360 25. septbr. Takst på varer fra Amager. 8. novbr. Åb. br. til indbyggerne på Bornholm om at befri sig for de Svenskes herredømme. ... 24. novbr. Frdg. om behandlingen af de priser, som fribytterne bekomme af fjenden ... 363 364 29. novbr. Åb. br. om forbud mod udlån af heste eller karle til mønstringen i København . 366 Mentvæsen. 1659 30. avg. Deklar. om meningen med de af kongen Nr. .... 380 23. septbr. Frdg. om certifikationer og kontrabande varer ..... 383. 28. oktbr. Åb. br. om, at enhver, som forlader det svenske parti, vil få sikkert lejde og god belønning. 388 1660 30. apr. Mis. om, at byerne Sundbyøster og Sundbyvester på Amager ikke må opbygges, men at bønderne skulle bosætte sig i Kristianshavn ..... 397 9. avg. Frdg. om takst for underholdet af krigsfolk til hest og fods .. 411 4. septbr. Frdg. om forbud mod, at officerer kræve anden forplejning end den, som den trykte ordinans foreskriver, eller drive jagt, fiskeri eller skovhugst.. 415 4. septbr. Frdg. om, at militære, som ertappes maskerede, skulle straffes Mål og vægt. 1651 15. juli. Frdg. om vægt og mål.. ... 416 I. avg. Mis. om, at § 3 i denne forordning ikke skal anvendes i Nørrejylland 29 3 I ... 438 1655 9. novbr. Mis. om, at tolv tønder frisisk salt i tolden må regnes lig to tønder Lüneborg salt... Møller. 1651 20. novbr. Mis. om forbud mod, at møllerne male om søndagen under prækenen 1658 10. febr. Frdg. om, at møllerne skulle ødelægge deres < kværne, når fjenden kommer.... 12. febr. Åb. br. om det samme.. Møntvæsen. 49 ... 320 ... 322 1651 9. maj. Ordre om slagning af hele og halve rigsdaler, slette daler og rigsorter .... 16 Åb. br. om forbud mod indførsel af 15. oktbr. fremmede mønter af pajement ....... 24. oktbr. Åb. br. om forbud mod indførsel af styk von achten 42 45 1652 19. febr. Mis. om forbud mod søslinger og hvider. 13. apr. Ordre om, at slette daler skulle slås på lige skrot og korn som norske to marks stykker .... -70 60 1652 20. maj. Ordre om udmøntning af enskillinger af lige Nr. værd med de sidste i Kristian IV.s tid slagne ..... 77 1653 29. avg. Ordre om lødigheden for udmøntningen af 286 to- og enskillinger, dukater og guldkroner 1658 2. jan. Frdg. om, at en dukat skal gælde 12 mrk. dske. ... 130 .... 313 6. febr. Frdg. om fri udmøntning på kongens mønt. 319 Næringsvæsen, se Handel, Håndværkere, Købstæder. Politi og god orden, se videre Fattige og løsgængere, Klædedragt og luksus, Rejsende og fremmede, Sundhedsvæsen. 1652 18. septbr. Frdg. om forbud mod, at nogen har Korfids Ulfelds »Højtrængende æresforsvar hos sig eller trykker, skriver eller udbreder noget skandskrift til kongens rigers vanære .. 1655 6. novbr. Mis. om afskaffelse af gravøl i pesttiden. 204 1657 21. oktbr. Åb. br. med forbud mod at lade noget 85 trykke uden gennemsyn af de dertil forordnede .... 296 1658 9. jan. Mis. til bisperne i Sælland, Skåne og Fyn om at indsende fortegnelser over alt mandkøn..... 316 Postvæsen. AUT 1653 30. novbr. Frdg. om postvæsenets ordning over Danmark og Norge... ... 136 1660 29. juni. Mis. om i Helsingør at forordne to færgemænd til at overføre den norske post.... 12. septbr. Mis. om, at det jyske postvæsen på ny skal bringes på fode Præster, se Kirkelige forhold, Rangvæsen. Rangvæsen. 1651 24. maj. Mis. om, at præster, som have magistergraden, derfor ikke skulle gå eller sidde over andre præster..... 404 417 .... 21 1652 23. jan. Mis. om, at generaltoldforvalteren skal have gang og sæde næst for borgemestrene i København. 58 1656 29. jan. Frdg. om doktorernes og professorernes session.. . . 216 Rejsende og fremmede. 1651 17. jan. Åb. br. om, at vognmændene i Roskilde skulle have 4 sk. mere pr. mil end hidtil........ 6. febr. Frdg. om, at jøder ikke uden særligt kgl. gelejtsbrev må findes i Danmark

Nr. I 6 24. maj. Mis. om, at de portugisiske jøder, som bo i Glückstadt, ere eksciperede fra mandatet om jøder. 20 1653 8. avg. Frdg. om dem, som gennemrejse landene uden pas .... 121 ..... 136 30. novbr. Frdg. om postvæsenets ordning over Danmark og Norge SS 9, 19..... 1656 29. jan. Mis. om ordning af smakkefarten fra Nyborg. 215 1657 6. juni. Åb. br. om rekvisition af borger- eller bøndervogne til gennemrejse gennem Roskilde .... 277 18. novbr. Åb. br. om befordring med borger- eller bøndervogne gennem Antvorskov og Korsør læn... 299 9. decbr. Ordinans om færgevæsenet ved Nyborg og .. 308 Korsør.. 1658 3. jan. Mis. om, at enhver i København skal afgive fortegnelse på de fremmede, som logere i hans hus. 314 > 8. jan. Frdg. om, at letfærdige kvindfolk, som føde børn på fremmede steder, skulle angives for øvrigheden. 315 8. avg. Mis. om, at der skal indgives fortegnelse over alle fremmede, som logere i København og Kristianshavn ... .... 341 1659 17. apr. Mis. om, at ingen pas på vogne må udgives i Låland og Falster uden kongens egne .... 373 5. avg. Mis., at ingen må komme til eller fra København, med mindre de har kongens eget pas.. 378 1660 24. avg. Frdg. om, at fri vogne ikke må leveres officerer uden pas fra rigens hofmester........... 413 21. septbr. Frdg. om genoprettelse af færgefarten mellem Korsør og Nyborg og takst for den. Religionen, se Kirkelige forhold. ..... 421 1651 17. jan. Mis. til rentekammeret om, at afslag i bøndernes landgilde skal kortes forholdsvis i lænsmændenes genanter 1652 15. novbr. Instruks for rentemestrene Nr. .... 93 244 1656 10. septbr. Mis. til rentemestrene om revision af regnskaber fra hertugdømmerne Retten og rettergangsmåden. A. Retternes og domstolenes organisation, retsbetjentenes beskikkelse, retsprotokoller, stedet og tiden, hvor og når retten holdes m. m. 1642 4. maj. Mis. om afgift til domhuset i Viborg .... 429 1651 14. decbr. Mis. om midlertidig ansættelse af en foged i Fredriksodde, indtil der kan blive ansat en byfoged...... ... 51 1652 2. apr. Ab. br. om afgift til Viborg domhuses vedvedligeholdelse ............ ... 69 1653 12. avg. Åb. br. om udvidelse af Klavsholm birk. 127 13. Åb. br. om, at Skåninge landsting skal holdes i Landskrone ... 128 1654 11. juli. Frdg. om prokuratorer, kald og varsel og opsættelser m. m......... ..... 147 » 12. juli. Åb. br. om, at ingen på de steder, hvor den smitsomme sygdom grasserer, må søge landsting. 150 1655 5. febr. Åb. br. om, at landsting, by-, birke- og herredsting igen må holdes i Bleking... » ...... 167 I. mars. Åb. br. om, at landsting, by-, birke- og herredsting igen må holdes i Skåne ... 168 8. juni. Mis. om, at ingen fra Skåne, hvor pest findes, må komme til herredagene i København ... 172 10. juli. Åb. br. om bøder for dem, som have sager i herredagen og ikke indfinde sig i rette tid...... 175 22. juli. Åb. br. om jurisdiktionen over pladserne ved og omkring børsen i København.... ..... 178 12. avg. Mis. om, at indtil videre intet landsting må holdes i Skåne på grund af smitsom syge........ 187 19. novbr. Frdg. om, at Henrik Tellemand herefter skal være rigens fiskal 24. decbr. Instr. for samme ... 206 .... 213 1656 24. septbr. Mis. om, at der på grund af pesten ikke må holdes ting i Dragsholm læn uden fornødenhed. 246 1656 16. oktbr. Skatter og pålæg A. Mis. om gårdsrettens administration og Nr. ... 248 1658 26. febr. Åb. br. om, at bønderne på Hven skal søge Sællands landsting ... .... 325 7. maj. Ab. br. til indbyggerne på Hven, at det forbydes dem at aflægge ed til den svenske krone.... 334 1660 24. juli. Frdg. om trætter og tvistigheder, som forårsages af sidste svenske fejde B. Rettergangsmåden. .... 408 1651 5. juli. Frdg. om, at enhver, som ikke holder sit udgivne brev, der lyder på maning, straks skal dømmes at stande til rette 1657 1. mars. Åb. br. om, at der ikke må gøres udlæg 28 i kongens og adelens gevær hos bønderne........ 268 15. oktbr. Åb. br. om, at der ikke må gøres udlæg i bøndernes korn og foder.. .... 295 1658 30. mars. Frdg. om, at ingen må tage vurdering i bondens bo af det, som ham er leveret til at drive sin avling med ... .... 329 1659 29. mars. Åb. br. om, at der ikke må tages vurdering eller nam hos bønderne i Møn, Låland og Falster.. 371 1660 27. juni. Åb. br. om, at der i et års tid ikke må tages nam og vurdering hos Nyborg og Hagenskov læns bønder ... 402 16. avg. Åb. br. om forbud mod det samme hos Hindsgavl læns bønder.... ... 412 3. septbr. Ab. br. om forbud mod det samme hos Dalum klosters og Rugårds læns bønder .... 414 21. septbr. Åb. br. om forbud mod det samme hos Odensegårds læns bønder.. ... 420 Rigsrådet. 1657 23. novbr. Instr. for rigsråderne, som ere tilstede i København Skatter og pålæg. A. Pengeskatter. .... 304 1651 1. avg. Åb. br. om landehjælp af bønderne i Danmark

.... 32 Nr. 1651 5. avg. Åb. br. om hjælp af købstæderne s. st.... 33 om hjælp af præsterne s. st. .... 34 om hjælp af kapitlerne s. st. .... 35 til bønderne i Danmark om afgift i 1652 17. jan. 800 3 år af hver tønde hartkorn frit jordegods og af udestående penge ... ... 56 17. jan. Åb. br. til borgemestre, rådmænd og borgere om samme afgift...... ... 57 .... 57 17. jan. Missiver til kapitlerne i Danmark og de højlærde om at udrede samme afgift og til bisperne om at opkræve samme afgift af præsterne .. 1. maj. Åb. br. om afgift af alle tjænestefolks løn m. m. § 3 1. maj. Åb. br. til kapitler, kleresi og universiteter om afgift af tjenestefolks løn... 72 ... 73 15. septbr. Åb. br. til professorer, gejstlighed og borgerskab i Fyn om skat af 14 af tjenestefolks løn til nedlæggelse i landekisten... 15. septbr. Mis. til lænsmændene på Fyn med nærmere ordre herom 83 84 30. septbr. Åb. br. « om pengeskat af bønderne ... om hjælp af købstæderne .... 88 om hjælp af præsterne....... 89 om hjælp af kapitlerne...... 87 90 8. oktbr. Åb. br. til borgemester og råd i København om do..... 1653 24. apr. Mis. om en en procents hjælp af grundejendommenes værdi i København til byens fortifika- >>> tion 91 .... 102 12. avg. Åb. br. om landehjælp af bønderne i Danmark

>> .... 123 12. avg. Åb. br. om hjælp af købstæderne s. st. . 124 om hjælp af præsterne s. st. ... 125 om hjælp af kapitlerne s. st..... 126 19. septbr. Mis. om berigtigelser til skattebrevene af 12. avg...... 1654 14. juli. Åb. br. om pengeskat af bønderne i Dan- .... 132 mark.... ... 152 14. juli. Ab. br. om hjælp af købstæderne s. st... 153 Nr. 154 1654 14. juli. Ab. br. om hjælp af præsterne s. st. .... om hjælp af kapitlerne s. st..... 155 om pengeskat af bønderne i Dan- 1655 10. avg. mark .... 179 10. avg. Ab. br. om hjælp af købstæderne s. st... 180 om hjælp af præsterne s. st. ... 181 om hjælp af kapitlerne s. st..... 182 om penge. og kornskat af bønderne 1656 1. septbr. i Danmark. .... 239 I. septbr. Åb. br. om hjælp af købstæderne s. st.. 240 om hjælp af præsterne s. st. ... 238 om hjælp af kapitlerne s. st. ... 241 om en skat på I rigsort af hver 1657 28. febr. ... 266 gård og 3 p. c. af rentepenge 21. juli. Frdg. om konsumtions-, middel-, kvæg- og tiendeskat, om tolds og akcises forhøjelse og om seglet papir ... ..... 281 10. decbr. Åb. br. om frihed for Herlufsholms skoles tjænere for al skat og pålæg undtagen strand- og bavnevagt B. Mad og kornskatter. ... 309 1653 12. avg. Åb. br. om kornskat m. m. af bønderne i 186 Danmark 19. septbr. Mis. om berigtigelse til skattebrevene af I 2. avgust ... 123 .... 132 1654 14. juli. Åb. br. om kornskat m. m. af bønderne i Danmark ... 152 1656 1. septbr. Ab. br. om kornskat m. m. af bønderne i Danmark. ..... 239 .. 256 23. decbr. Åb. br. om havreskat af bønderne i Danmark.

1657 30. juli. Mis. om udredelse af en gengærd af bønder og præster i Skåne og konsumtion af købstæderne s. st. 286 C. Skatternes opkrævning. 1651 19. septbr. Mis. om, at bønderne i Koldinghus læn må forskånes for skriverskæppe . 1653 9. maj. Mis. om det samme for bønderne i Silkeborg læn 39 ..... 106 1655 1. septbr. Åb. br. om stadfæstelse på, at Viborg kapitels bønder på Fur til skatters påligning kun skulle regnes for 22 læg. Skolevæsen. Nr. .... 193 1651 4. febr. Mis. om, at de højlærde to gange om året skal holde eksamen og deposition .... 135 1653 5. novbr. Åb. br. om stadfæstelse på åb. br. 1578 19. juli om skolen og hørerne i de små købstæder i Fyn 1656 29. febr. Mis. til bisperne i Danmark om at forhindre, at disciple sendes fra skolerne til universitetet, før de kunne vente at få fri kost Skovvæsen. .... 217 1652 9. juni. Åb. br. om straf for dem, som udlevere ild, hvorved hede og skove i Skanderborg læn kan antændes ... ... 79 1655 10. novbr. Frdg. om skovene i Fyn og Låland... 205 1660 9. avg. Mis. om, at bønderne i Dragsholm læn kun må få hjul- og bygningstømmer af lænets skove... 410 Stemplet papir. 1657 21. juli. Frdg. om seglet papir m. m. 1660 1. oktbr. Frdg. om trykt papir m.. ... 281 423 7. Adg. om det trykte papir.... ... 424 Sundhedsvæsen. 1619 10. jan. Frdg. om apotekervæsenet i København ... 1652 17. avg. Frdg. om begravelser under den grasserende sygdom 1654 27. maj. Frdg. om, hvorledes skal forholdes i København med ligene og deres begravelse under den grasserende sygdom 426 81 ... 143 30. juni. Mis. om forbud mod at holde markeder i Sælland og Skåne af hensyn til den smitsomme syge. 145 28. juli. Adg. om, hvorledes der skal forholdes i Helsingør i sygdommens tid..... ..... 154 . 157 2. avg. Mis. om, at herredstingene, hvor pesten grasserer, skal suspenderes ... Nr. 1654 11. avg. Mis. om overfarten ved Assens under den grasserende sygdom....

.... 159 I. septbr. Mis. om, at afholdelse af landsting i Viborg af samme grund skal udsættes til førstkommende snapsting. ... 160 1. septbr. Åb. br. om, at markederne i Viborg indtil videre på grund af smitsom syge udsættes...... 161 I. septbr. Mis. om, at markederne i Hindsgavl læn af samme grund skulle afskaffes ..... 162 21. decbr. Åb. br. om, at Riber borgere igen må søge snapstingsmarkedet i Viborg og andre markeder i Jylland .... 165 29. decbr. Åb. br. om, at der igen må holdes markeder i Viborg ..... 166 1655 5. febr. Åb. br. om, at tingene igen må holdes i Bleking ... 167 I. mars. Ab. br. om, at tingene igen må holdes i Skåne. 168 8. juni. Åb. br. om forbud mod afholdelse af marked i Ringsted til Sct. Hans dag på grund af pesten ... 171 8. juni. Mis. om, at ingen fra Skåne, hvor sygdom er, må hidkomme til herredagene i København.... 172 17. juli. Mis. om, på grund af pesten i Skåne, at forbyde markedet i Lund.... ... 176 12. avg. Mis. om, at der af samme grund ikke må holdes landsting i Skåne.... .... 187 8. septbr. Mis. om foranstaltninger imod, at den farlige pestilenske sygdom overføres fra Holland til Nørrejylland..... .... 197 6. novbr. Mis. om afskaffelse af gravøl i pesttiden. 204 1656 24. septbr. Mis. om pesten i Dragsholm læn..... 246 Søfartsforhold, se videre Handel, Købstæder, Told og akcise. 1651 17. juni. Mis. om, at der i skriverpenge og til de fattige ikke må affordres de hollandske skippere, som passere Øresund, videre end de godvillig ville give. 25 1653 15. juni. Åb. br. om advarsel mod den fare, som truer danske skibe fra Englændernes side, og om arrest på engelske skibe. ... IIO Nr. .... 133 1653 20. septbr. Åb. br. om, at al fart på Dantzig og Kønigsberg forbydes på grund af den der grasserende pest... 1654 12. mars. Mis. om ophævelse af dette forbud.... 142 7. avg. Adg. om, hvorledes undersåtterne, som passere Medelfarsund, skulle forholde sig. ..... 158 7. oktbr. Mis. om kassation af adg. 1654 7. avgust. 163 1655 9. juli. Frdg. om hvorledes tolden af de skibe, som passere Medelfarsund, skal erlægges .... 174 23. avg. Åb. br. om, at Ålborg borgere frit må besejle Limfjorden mod at holde defensionsskibe..... 189 1656 30. maj. Frdg. om, at undersåtterne, som sejle gennem Øresund, skulle erlægge fyrpenge og gøre rede for tolderne for deres forhold. ... 222 30. maj. Frdg. om, at undersåtterne, som sejle gennem Bæltet, skulle angive sig for tolderne i Nyborg.... 223 1657 6. juni. Mis. om advarsel mod sejlads på Vestersøen af hensyn til de svenske kapere .. 278 1659 2. apr. Mis. til borgemestre og råd i København med tilladelse for borgerne til at sejle, hvor de lyster .. 372 23. septbr. Frdg. om certifikationer og kontrabandevarer .. Tjenestefolk. 1652 7. maj. Mis. til lænsmændene, hvorved lovgivningen 383 om løse tjænestefolk og løsgængere indskærpes.... 1655 15. avg. Frdg. om tjænestefolk og løsgængere.... 188 75 Told og akcise samt fyr- og havnepenge. 1651 26. mars. Instr. for Henrik Müller som general-t toldforvalter i Danmark « ... 10 4. apr. Mis. om, at danske skibe med varer, som ere indladede her eller skulle losses her, skulle passere toldfrit .... 3. . . . . II 5. maj. Instr. for provincialtoldforvalterne........ 15 14. » Ord. om ordenen på toldboderne i Danmark..

14. maj. Åb. br. om generaltoldforvalters embede i Danmark 17 18 1651 14. maj. Ord. om toldens forvaltning og administration i Danmark... > 17. juni. Mis. om, at intet må affordres de hollandske skippere, som passere Øresund, som de ikke selv give godvillig 17. juni. Åb. br. om udførelsen af visitering i Bæltet. 13. avg. Toldrulle for hele Danmark 24. Skåne.... ..... Instr. for akciseforvalteren i Sælland og 503 Nr. 19 25 26 36 ... 37 24. oktbr. Åb. br. om tolden af de varer, som borgerskabet i Kristianopel tilforhandler sig i Sverige. 44 14. decbr. Frdg. om told af allun og vitriol ..... 50 Mis. om, at borgemestre og råd i Køben- 23. havn må beholde 14 af, hvad de prisdømme for toldsvig.... ... 54 30. decbr. Åb. br. om, at samme må fremdeles beholde søslingtolden. ... ... 55 1652 2. mars. Mis. om åbning af toldkisterne og om toldernes løn i Sælland, Skåne og Smålandene .... 62 Mis. om do. i Jylland og Fyn......... 63 Ord. om toldernes løn 2. mars. 6. » 17. Mis. om, at indbyggerne i hertugdømmerne, Lybæk, Bremen og Hamborg ikke skulle give mere told end kongens egne undersåtter. 65 .... 66 15. april. Mis. om, at der ikke må være toldere i Skanderup eller Ry.... ....71 21. septbr. Åb. br. om akcise af håndkværne og tolden af flyndere på Skagen.. 86 12. oktbr. Åb. br. om tolden af heste på Bornholm. 1653 24. febr. Åb. br. om heste- og øksentold i Rønne. 96 11. juni. Mis. om, hvorledes tolden i Sundėt skal oppebæres af nederlandske skibe efter 14. juni .... 109 9. avg. Mis. om, at tolderne i Sundet kun må lade Hamborgere med hamborgske certifikater passere... 122 1654 7. juli. Mis. om, at bønderne på Vesterlandsfør må forskånes for told på heste, kreaturer og varer..... 146 7. avg. Adg. om tolden af undersåtterne, som passere Medelfarsund.. 7. oktbr. Mis. om kassation af no. 158.. .. 158 ... 163 1655 9. juli. Åb. br. om, hvorledes tolden skal erlægges Nr. af de skibe, som passere Medelfarsund.... ... 174 1. septbr. Mis. om, at salttold skal oppebæres efter den ny toldrulle... 1. septbr. Toldrulle for Danmark.. 4. ... 192 Mis. om, at tolden på Limfjorden må oppebæres ved Hals .... 195 .... 435 25. oktbr. Mis. om kronens told af okse- og kohuder. 200. Åb. br. om, at døde varer, som indføres 30. i de købstæder, som have toldfrihed, ikke må udføres søværts uden at told erlægges ... 201 9. novbr. Mis. om forandring af tolden på flyndere. 437 22. novbr. Instr. for Henrik Tellemand som toldforvalter over Fyn og Smålandene........ ..... 207 >> 29. novbr. Mis. om punkter, som skulle i agt tages ved sidste toldrulle ... 209 22. decbr. Åb. br. om, at Hals skal være et almindeligt toldsted for Limfjorden.. ... 211 24. decbr. Instr. for Mikkel Langemarch som toldforvalter over Sælland og Jylland ... 212 1656 30. maj. Frdg. om, at undersåtterne, som sejle gennem Øresund, skulle erlægge fyrpenge og gøre rede for tolderne for deres forhold >>> ..... 222 30. maj. Frdg. om, at undersåtterne, som sejle gennem Bæltet, skulle angive sig for tolderne i Nyborg.... 223 18. novbr. Åb. br. om udførselstold af bænkedyner, hynder og strømper.... .. 250 21. novbr. Åb. br. om, at akcisen af Landskrone må anvendes til vedligeholdelse af byens strandbroer, porte, vindebroer o. S. v. . . 251 22. novbr. Åb. br. om tolden af potaske ....... 254 1657 7. maj. Ab. br. om toldfrihed på uraffineret sukker. 273 21. juli. Frdg. om konsumtions-, middel-, kvæg- og tiendeskat, om tolds og akcises forhøjelse og om seglet papir..... .... 281 15. avg. Ord. for komsumtionstolden i portene i København... .... 287. 25. avg. Frdg. om akcise af rug, hvede, malt og havre.. ... 288 Nr. 1658 3. febr. Åb. br. om, at konsumtionstold og maltakcise indtil videre må være afskaffet i København. 318 10. april. Åb. br. om, at Helsingør må indtil videre være fri for konsumtionstold ... >>> .... 332 30. oktbr. Ab. br. om toldfrihed indtil videre for proviant og munition, som føres til København.... 362 1659 21. april. Mis. om, at vin, gewürtz og stykgods i København skal fortoldes efter toldrullen 20. juli. Mis. om, at den sædvanlige told skal tages i Bæltet..... .... 374 ... 377 29. avg. Instr. om at kræve sædvanlig told af alle skibe i Sundet ... 379 20. septbr. Mis. om, at der skal tages told af vin, gewürtz, stykgods og salt, som indføres til København .. ..... 382 19. oktbr. Mis. om, at der skal tages den sædvanlige akcise af vin, som indføres til København..... 387 1660 18. febr. Mis. om, at den sædvanlige told og akcise skal opkræves i Jylland og Fyn..... .... 392 12. mars. Instr. om oppebørsel af told i Sundet. . 396 4. juni. Mis. om samme 400 2. avg. Mis. om, at tolderne i Øresund må nyde 1/2 rdl. af hvert lastet skib 409 Torvedage, se Købstæder. Udførsel, se Handel. 1651 10. febr. Mis. om, at kapitlerne må forskånes for at holde ryttere af deres gejstlige gods........... 1652 1. maj. Ab. br. om udskrivning af soldater og heste m. m.... 1657 11. febr. Mis. om udtagelse i Gønge herred af 120 dygtige Gøngekarle 7 72 .... 264 25. maj. Mis. om, at der skal tages en bådsmand af hver skude til fremsendelse til København ........ 275 24. novbr. Åb. br. til kongens undersåtter i Skåne og Bleking om, at det unge mandkøn skal møde til udskrivning og om strafarbejde i jærn på Bremerholm Nr. for dem, som ikke møde eller desertere fra kompagniet.

Universitetet i Sorø. .... 305 1625 28. april. Mis. om tilladelse til handel ved Sorø.. 427 1660 29. juni. Mis. om indskrænkning af Sorø akademis drift. 403 Veje og broer. 1655 24. mars. Åb. br. om straf for dem, som færdes på kongens vej mellem Haderslev og Kolding.. ... 169 Vognmænd, se Rejsende og fremmede. Vægt, se Mål og vægt. Afkortninger: dat. 2: dateringssted (København som dateringssted er ikke medtaget); h. 3: herred; l. 3: len; s. 3: sogn. Agershus 111. Alsted, Øster Nykirke s. 460. Amager 254, 394, 396–98, 408, 425, 463. Amsterdam 149, 152, 254. Andersen, Kristen, mønsterskriver 1554 Anholt 76. Antwerpen 149, 152. Antvorskov 1. 345. Arresø 155. Bjelke, Henrik, admiral 339, 409. Bjerge h. i Fyn 349. Bjærnede s., Alsted h. 180, 292. Bjørnsen, Jørgen, Viceadmiral 88, 193, 321. Bleking 163; afståelse til Sverige 373; indkvartering 351; landsting 175; skat 33, 114, 115, 138, 139, 143, 168, 181, 290, 469–70; told 35, 36, 212, 223; udførselsforbud 378; udskrivning 353. Assens 87, 150, 172, 297, 348, 458; Bogense 87, 297, 348; skat 471. Augsburg 149. Avernakke fælled ved Nyborg 349. Boller, Ut s. 304–05. Backendorf i Meklenborg 345. Ballum s., Lø h. 87. skat 471. Boldt, Matias, visiterer i Nyborg 28. Bornholm 87, 111, 115, 372, 373, 399, 401; stenkulsværk 156, Borreby birk 472. 334–35. Barnekow, Kristian 336–37. Barstorff, Philip 380. Bellinge s., Odense h. 348. -, Tyge 173. 355, 358. Both, Henrik Wolrath 394. Boyesen, Jens, tolder 401. Below, Lavrids, landsdommer 89; Braband 149. Bragenæs 146–47, 151. Benich, Nicolaus, proviantmester Brahe, Jørgen, til Hvedholm 111, Bergen 146–47, 151–52. Bille, Anders, til Damsbo 22, 89, III; Sten til Kærsgård 168, 294. Bisgårdstoft ved Viborg 301. 172, 458. Bregne h. 339. Bremen 88, 149, 152, 212, 214. Bremerholm 116, 321; admiralen 88, 252, 280–81; admiralitetskollegiet 192–93, 282–83 mønsterskriver 155, 179; opsyn | Flensborghus, dat. 169–74. 281; vejer 194. Broby s., Odense h. 348. Flækkerø 146–47, 151. Frankfurt 149, 152. Brobyværk, Sønderbroby s. 22, 48, Frankrig 149. 200, 212, 222, 227. Brockenhus, Frands 380., Jakob 472., Oluf 429. -, Peder 375. Brylle s., Odense h. 348. Brændekilde s., Odense h. 348. Bygholm 1. 447. Båg h. 348. Båhus 151, 371–72, 373. Båsted 36, 87. Bækkeskov, Villands h. 111. Bælt 145; told 34, 171, 174, 409; visitering 19, 27–28, 251, 279. Børringe kloster 111. Bøvling 1. 157, 171, 465. Dalum kloster III, 446; dat. 158. Dalum s., Odense h. 348. Damsbo, Salling h. 22. Dannel, David, se de Neel. Danzig 143, 149, 152, 157, 207. Dragsholm 1. 2, III, 296. 441. Dronningborg 1. 447. Due, Mandrup 465. Ejstrup, Sønderhald h. 140. Elkærgård, O. Lisbjærg h. 140. Ellinge lyng, Højby s. 2. Engelholm 87. England 129–31, 149. Eriksholm, Onsø h. 111. Eskildsen, Lavrids, akciseforvalter 67. Estrup, Sønderhald h. 140. Falster 6, 163, 261, 406, 407; fiskeri 254; indkvartering 344; skat 139; told 84, 401; udførselsforbud 396, 425. Falsterbo 470. Fangel s., Odense h. 348. Fraugde s., Åsum h. 349. Frederiksborg 1. 155; dat. 368–69; SØ 448. Frederikshald (Halden) 151. Frederiksodde 178, 286, 321; foged 78; markeder 144, 295; toldfrihed 255; torvedag 133; privilegier 296–97. Frederiksstad 151. Frederikssund 86, 472. Friis. Albret 373., Hans, til Klavsholm

173. 140. Herman, tolder Jørgen, 429. -, Kristian, til Lyngbygaard 155. -, Mogens 178. Frøling, Gotfried 170. Fur 194. Fux, Adolph 408. Fyn 163, 183–85, 253, 261, 266, 355, 367, 375, 413, 422; bavner og strandvagt 343–44, 346–51; ridderskab 135; skat 90, 106, 107, 469, 471; skoler 144; skove 260; told 35, 36, 84, 85, 173, 223, 423–24; toldforvalter 262; tøndemål 30; udførselsforbud 424, 429. Fyrstendømmerne (Slesvig og Holsten) 295, 304–05, 311–12, 325. Fåborg 87, 471. Gedde, Ove, til Tommerup 111. Generalstaterne, se Holland. Gersdorf, Jokum, til Tundbyholm 26, 111, 156, 373, 445, 449. Glückstadt 21, 150. Gottorp 150. Grenå 85, 87, 471. Grubbe, Jakob 119. Grønland 236. Finland 363. Fladstrand 19, 251. Flandern 149. Gudme h. 348. nstm Gulland 363. Flensborg 150, 173; dat. 100–01, Gøje, Falk 81. 171–76. Gønge h. 309. Haderslev 145–46, 150–52, 176; | Hven 372, 378. dat. 458. Haderslevhus 1. 120. Hagenskov l. III, 172, 375, 427. Hald 1. 447. Halland 363, 378. Hals 190, 265, 28–88, 465. Hamborg 88, 137, 145–47, 149- 50, 152–54. Hammershus slot 399. Høg, Just 458. – Mogens, til Kærgårdsholm 26, 111, 128, 168, 459. Hørsholm birk 308. Island 38, 43, 236. Italien 149. Iversnæs, Vends h., 111. Itzehoe 150. Hansen, Bertel, tolder i Nyborg 28. Jakobsen, Peiter 462. Harboe, Niels 375. Harridslev, Skovby s. 348, 351. Heidemark, Jonas 254- Helsingborg 341, 346; fæstningsværker 299; havn og skibsbro 120, 182; marked 74; post 145, 152; skat 470; tolder 87; toldfrihed 255. Helsingborg 1. III, 345–46, 372. Helsingør 74, 341; bryggere 66; færgevæsen 429; havn 286; konsumtionstold 377–78; skat 470; tolder 86; pest 169–71; postvæsen 150. Helt, Kaptajn 193, 282. Herlufsholm 363, Herresvad kloster 142. Hindsgavl 1. 173, 375, 445. Hindsholm 349. Hjørring 28, 85, 87; skat 471. Hobro 85, 87; skat 471. Hofman, Georg 409. Holbæk 78, 86; skat 470. Holland 27–28, 129, 130, 149, 254. Hollænderby 254, 463., Ny 462 -64. Jensen, Jens, mønsterskriver 179. Jentsmer, Jørgen, fiskemester 155. Jernit, Gern h. 111. Jul, Erik, til Hundsbæk 112, 113- 14, 288, 459, 465. -, Ove 429. Jylland 183–85, 254, 342, 364, 375, 395, 410, 413; adel 464; fiskeri 465; landsting 159–61, 459; mål og vægt 32; postvæsen 145–46, 148–49, 152, 447; skat 91, 469, 471; told 35, 36, 64, 84, 85, 223, 266, 423–24; udførselsforbud 424. Jæmtland 372. Jørgensen, Klaus, renteskriver 409, 425. Lavrids, hofkøkkenskriver 174., Niels, magister 168, 294. Kalundborg, post 146–47; skat 470; skibsbro 88; slot III, 445; tolder 86. Kappelsmark ved Assens 348. Karl Gustav, svensk konge 371. Karstensen, Matias, rejsekøkkenskriver 174. Holmer, Peter, fiskeriinspektør 254. Keiser, Jakob, skibskaptajn 364. Holmstrup, Ods h. 441–42. Keldgård, Selde s. 292. Holstebro 87, 115; hestemarked 73; | Kerteminde 87, 471. skat 471. Klavsholm birk 140. Holsten 88, 148, 364, 394, 410. Se Klingenberg, Povl 124, 145, 193, 447. Fyrstendømmerne. Hondorph, Steen 456. Horsens 145, 151; skat 471. Hundsbæk 112, 288, 460. Hvedholm III. Knudsen, Peder, sofiskal 339. Kolding 83, 176, 254, 472; dat. 164, 166–68; marked 134: post 145, 151; skat 471; tolder 85, 87; torvedage 134–35. Koldinghus, dat. 157–68, 177; 1. 67, 176, 294, 447. Kongsberg 146–47, 151. Kornelisen, Johan 462. Korsør, færgevæsen 359–62, 448- 51; postvæsen 150; skat 470; tolder 86. Korsør 1. 345. Krabbe, Gregers, til Torstedlund 111., Iver 156., Niels 119, 336, 351. Krag, Erik 370, 466. -, Keld, til Trudsholm 176, 182, 335–37. -, Mogens 387, 413. -, Otto 156, 171, 254, 255, 346, 465–66. Kratz, Vulf Hieronymus 309. Kristiania 145–47, 151–52. Kristianopel, fæstningsværker 299; post 145; 152; privilegier 270–72, 306–07; told 74, 255; tolder 87. Kristianopels 1. 119, 167, 180, 290, 372. Kristianshavn 180, 382, 425–26, 457; belejring 389, 396, 408, 422; privilegier 79, 384, 402–06; udførselsforbud 422–23. Kristianssand 146–47, 151. Kristiansstad, fæstningsværker 299; post 145–52; privilegier 272–73; skat 470; tolder 87; toldfrihed 255. Kristiansstads 1. 372. Kronborg 277–78, 368–69; 1. 155. Kruse, Gabriel, til Snellerød 142. -, Kornelius, Kaptajn 193, 282 -83. Kullen 345. Kås, Erik 375. -, Mogens, til Støvringgård 111, 268, forstæder 283; Helligtrefoldigheds kirke 427; herredag 178; Holmen, se Bremerholm; Holmens kirke 402, 426; klædemagere 118; kommunitet 387; konsumtion 337- 38, 368; ladegård 462–64; magistrat 80, 81, 180; maltakcise 368; mønt 97, 141; pest 102–05, 157; postvæsen 145–54; privilegier 382, 385, 402–06; Refshalen 406; skat 115, 139, 181, 293, 470; slot 180, 298; statholder III; sukkerraffinaderi 320; søslingtold 80; toldere 86, 87; toldsvig 79; tøndemål 30, 31; universitet 3, 81, 94, 121, 168, 270, 294, 380, 386; voldmøller 285. Københavns 1. 155; jagt 451–52. Køge, indkvartering 357; post 145 -46, 152; skat 470; tolder 86. Køhler, Henrik, møntmester 141. Køln 149, 152. Kønigsberg 143, 157. Kørbitz, Johan Kristof v. 425. Landskrone 300, 363; fæstningsværker 299; landsting 140; markeder 140–41, 307; tolder 87; toldfrihed 13, 255. Landskrone 1. 372. Lange, Henrik 375., Keld 387. -, Peder, landsdommer 89. Langeland 163, 261, 375; markeder 182; skat 469, 471; told 84–85. Langemack, Mikkel, provincialtoldforvalter 7, 266, 407, 423. Langesund i Norge 146–47, 151. Kærgårdsholm, Rødding h. 111, 459. Laurvig 146–47, 151. Kærsgård, Brenderup s. 294. Leipzig 149, 152. København 180, 187, 352, 457, 464; Lemvig 87, 471. Lifland 149, 363. admiralitet 192, 364, 398, 400-Lerche, Jakob, i Nyborg 85. 01; Sct. Anne kirke 64, 427; apotekervæsen 458; bededage 120; befæstning 122–23, 283–85, 299; belejring 365, 368–69, 371, 379, 382, 388–423; betlere 5; bryggere 66; børsen 180; drengeskat 32; Limfjorden 64, 190, 265–67, 287 -88, 465. Lindenov, Hans, til Iversnæs 111. -, Henrik 309. Kristoffer, admiral 88, 193. Lister h. 339. London 149. Lund, hospital 367; kapitel 97, 168, 469–70; tiende 461; udførselsforbud 396, 425. 294; landsting 140–41; marked Nakskov 87, 145, 152; skat 470. 179, 307; skat 470; tolder 87. Lundegård 472. Lunde h. 348. Lundenæs 1. 447- Lybæk 88, 149, 152, 224, 424–25. Lykke, Karen 142., Niels 309. Lyngbygård 155. Lützow, Hugo 345, 429. Låland 6, 163, 183, 261, 375, 406, 407, 447; fiskeri 254; indkvartering 344; postvæsen 145–48, 152; skat 139; skove 260; told 84; udførsel og udførselsforbud 380, 396, 401, 425. Se videre Smålandene.

Malmø 13, 181, 182; bryggere 66, 123; fæstningsværker 299; post 150; skat 168, 293, 470; tolder 87. Malmøhus 1. 179, 371. Mariager 85, 87; skat 471. Mariager klosters 1. 447. Maribo, post 145, 152; skat 470; breve læste på rådhuset 326, 333. Maribo klosters birketing 326. Marstrand 151. Mathisen, Jakob, biskop 67. Medelsted h. 339. Melhorn, Mathias, kaptajn 422. Mesinge s., Bjerge h. 349. Middelfarsund 171–74, 178. Middelfart 297, 348; dat. 338; skat 471; tolder 87, 173; toldvisitering 179. Moss 151. Munk, Kirsten, til Boller 304–06. Mygind, Sønderhald h. 140. Müller, Henrik, generaltoldforvalter 5, 7, 67, 87, 193. Mårslet s. 178. Møgelkær, Rårup s. 111. Narva 417. Nederlandene, se Holland. de Neel (Noil), David, Kaptajn 193, 282. Nielsen, Rasmus 334. -, Samuel, vejer og måler 194. Nordsøen 363. 410. Norge 21, 106, 324, 378, 413, 424; mønt 89; postvæsen 145–47, 152; statholder 111; told 17, 48, 64, 212, 236, 248. Nyborg 349, 422; færgevæsen 268, 359–62, 448–51; post 150; skat 471; toldvæsen 28, 84, 85, 87, 279. Nykøbing F. 86, 145, 152; skat 470. Nyborg 1. 111, 375, 427. Nykøbing J. 471. Nykøbing S. 86, 470. Nürnberg 149, 152. Nyskanse 417. Nysted 87, 470. Nærå s. i Fyn 349. Næs (Lindenborg) 111. Næstved 86, 470. Nørholm 111. Odense 93, 106, 308, 336, 349, 381; Sct. Albani s. 349; dat. 308, 310–11; Sct. Knuds kloster III; post 150; skat 471; tolder 87; Vor Frue s. 349. Odense h. 348. Odense 1. 375, 448. Ods h. 441. Olufsen, Niels, konsumtions forpagter 421. Panch, Morten, tolder 85. Paris 149. Parsberg, Oluf, til Jernit 111, 465. Møn 111, 331, 406, 464; skat 139, Pedersborg s., Alsted h. 180, 292. Jørgen, til Keldgård 180, 288, Pedersen, Kristen, stempelpapirsforvalter 456. 292, 341, 362, 428. Pentz, Adam Heinrich, hofmarskalk Roskilde 1, 324; kapitel 33, 121, 298. Pogwisch, Henning 346, 375. - Otto 344. Polen 149. Pommern 363. Portugal 149. 168, 294; marked 120; post 150; skat 470; tolder 86. Roskildegårds 1. 111, 120, 138–39. Rostock 149, 152, 223. Rudkøbing 87, 182, 471. Rugårds 1. 446. Ry s., Tyrsting h. 85, 87, 89. Povlsen, Johan 424. -, Mads, i Rødby 86, 145, 152, 447. Pouch, Ludvig, dr. 294. Randers 85. Rønne 120, 182. Prag 149. Preussen 149, 363. Præstø 86, 145–46, 152, 357; skat 470. Pårup s., Odense h. 348. Rønneholm i Skåne 456. Rønninge s., Åsum h. 349. Sakskøbing 87, 145, 152; skat 470. Salling h. i Fyn 348. Samsø 86. Rammel, Henrik, til Bækkeskov 26, Sanderum s., Odense h. 348. III. Randers 85, 87, 145, 151; skat 471. Rantzow, Henrik, til Møgelkær 26, III, 346. Rasmussen, Rasmus, kancellibetjent 286. Reetz, Frederik, til Tygestrup III. -, Peder, rentemester 193, 331. Regensburg 149. Reiners, Dirik Klavsen 462. Rendsborg 150. Reval 417. Ribe 83, 172, 175, 254, 300, 303- 04; kapitel 168, 294; post 145, 151; skat 471; stift 120–21, 255 -56; told 85, 87; tøndemål 30. Riberhus 1. 254–55, 447, 465–66. Ringkøbing 87, 145, 151–52; skat 471. Ringsebølle s. 447–48. Schack, Hans 422. Seden s., Åsum h. 349. Sefeld, Jørgen Enevoldsen, lensmand på Koldinghus, 67. Jørgen Kristoffersen, landsdommer i Sælland 111. Sehested, Hannibal 26. Kristen Thomesen 68, 72, 111.-, Mogens 158, 465. Sigbraktsen, Klavs 462. Silkeborg l. 111, 128. Simmershavn 87, 470. Skade, Ove 324. Skader s., Sønderhald h. 140. Skagen 19, 85, 87, 113, 251; skat 471. Skam h. 348. Skanderborg 1. 100–01, 111, 447. Skanderup s., Hjelmslev h. 89. Skanør 87, 470. Ringsted 86; kloster 111; marked Skeen 146–47, 151. 177, 379; skat 470. Rodsten, Markus 375. S., Rolfsted Åsum h. 349. Romberg, Melkior 173. Ronneby 270–72, 306–07; post 145, 152; skat 470; tolder 87. Rosenkrantz, Erik 168, 294. Skel, Kristen Albertsen 26, 112. Kristen Jørgensen 346, 375. Skellinge, Nørre Asbo h. 351. Skinkel, Lavrids 375. Skive 87, 466, 471. Skivehus 1. 466. -Skovby h. 348. Navneregister Skåne 163, 183–84, 341, 370, 378; | Svenske, Peder 463. afståelse til Sverige 371, 373; Svenstrup, Torne h. 111. akcise 67; fiskeri 254; fæstninger Sverige 326, 364, 371–73, 410–12, 334; indkvartering 309, 351; landsting 140, 182, 372; mandtal 367; markeder 158; pest 176, 177, 179; postvæsen 145–46, 148; skat 139, 335–37, 469–70; stenkulsværk 156; termin 165, 295–96, 302; told 35, 36, 83, 84, 223; tøndemål 30; udskrivning 75, 76, 353. Skælskør 86; skat 470. Slagelse 86, 146–47, 150; skat 470. Slaglille s., Alsted h. 180, 292. Slangerup 86, 470. Slesvig 88, 148. Se Fyrstendømmerne.

Smålandene, skat 469–70; told 83, 173, 262, 266; tøndemål 30. Schmidt, Johan, tolder 401, 414. Snellerød i Skåne 142. Sorø 150, 288, 326, 333, 341, 458; akademi 81, 94, 362, 428, 458; breve læste i konsistoriet 177, 183, 190, 273, 296, 326, 333, 338; birk, breve læste på tinget 183, 273, 296, 307, 326, 333, 340, 343, 365. Sorø 1. 180, 292. Stavanger 146–47, 151. Spanien 149. Stege 86, 464; skat 470. Stenløse s., Odense h. 348. Stensen, Vincens 375. Store Hedinge 86, 470. Sæby 19, 85, 87, 251; skat 471. Sælland 163, 183, 368–69, 375, 378; akcise 67; fiskeri 254; indkvartering 344, 354–57, 365; landkommissarier 32, 139; landsting 372; mandtal 367; markeder 158; pest 259; postvæsen 145- 48; præsteenkekasse 429–30; ridderskab 132, 464; skat 94, 469 -70; skove 429; strandvagt 354 -55; termin 165, 295–96, 302; told 35, 36, 83, 84, 223, 266; tøndemål 30; udførselsforbud 425, 426, 429. Søby s., Åsum h. 348. Sølvidsborg 87, 119, 145, 152, 272 -73; skat 470. Sølvidsborg 1. 167, 180, 290. Sønderbroby s., Salling h. 22–23. Søndersø s., Skovby h. 348. Sørup, Sunds h. 348, 351. Tilemand (Tellemand), Henrik, provincial toldforvalter 7, 173, 260- 62, 266. Tisted 87, 471. Tommerup, Jerrested h. 111. Tommerup s., Odense h. 348. Tommesen, Villem, landsdommer 175. Torstedlund, Hornum h., 111. Torup ladegård ved Randers 87. Stokkemarke s., Lålands Sønder h. 6. Tot, Otte 168, 179. -, Tage Otte- Stougård, Nørvang h. 111. Strassburg 149. Stubbekøbing 86, 470. Støvringgård, Støvring h. 111. Sundbyøster og -vester 425. Sunds h. 348. Svane, Hans, biskop 408, 423, 457. Svanninge s., Salling h. 348. Svenborg 87, 471. sen 111, 335. Trælleborg 87. Trolholm (Holsteinborg) 111. Trolle, Niels, til Trolholm III, 168. Trondhjem 146–47, 151–52, 371 -72, 373. Trudsholm, Kastbjerg s. 176. Tryggevælde 1. 112. Trøstrup s., Odense h. 348. Tundbyholm, Ingelsted h. 111, 445. Navneregister. Tygestrup, Merløse h. 111, 331. Tyskland 149. Tåsinge 348. Tønsberg 146–47. 151. Ubberud s., Odense h. 348. Uddevalla 151. Ulfeld, Ebbe 466. -, Flemming 109., Korfids 107–13. Kristoffer, til Svenstrup 26, 111. 9 Lavrids 375. Ulrik Christian 294. - -, Kristian Unenannes, Skibskaptajn 364. Urne, Frederik 294. Kristoffersen 375. -, Kristoffer, til Åsmark 111, 296, 321. -, Sivert 346, 375, 441. Urup, Aksel 156, 351, 472. Valkendorf, Henning 109. Vallø 112. Valman, Herman, skibskaptajn 363, 365. Walter, Oberst 108–10. Wien 149. Vind, Holger 346. -, Iver, til Nørholm 111. Vinding h. 349. Vindler, Kasper, skibskaptajn 364. Winhofer, Dina 108–10. Wismar 363. Vordingborg 86, 145–46, 152 hestemarked 280; skat 470. Vordingborg 1. 111. Vårbasse 134. Ystad 87, 154; skat 470. Åkær 1. 111. Ålborg 64, 85, 190, 267–68, 287- 88; post 145, 151; skat 471; tolder 87. Ålborghus 1. 112, 447, 465. Ålholm 145, 152. Århus 85; havn 265; kapitel 168, 294; magistrat 378; post 145, 151; skat 471; skole 178; tolder 87. Varde 87, 145, 151, 255–56; skat Århusgårds 1. 447. 471. Vejle 145, 151; skat 471. Vends h. 348. Venedig 149. Verninge s., Odense h. 348. Vesterlandsfør 101, 158–59. Vestersøen 324, 363, 410. Vestervig kloster 111, 465. Vibolte på Langeland 182. Viborg 145, 151; domhus 89, 459; kapitel 168, 194, 294; markeder 172–73, 175, 300–01, 303–04; skat 471. Århus stift 67. Årslev, Sønderhald h. 140. Årsted h. 472. Åsmarke (Knuthenborg) 111. Æbeltoft 85, 87, 471. Øresund 6, 27, 137, 277–78; told 34, 35, 129, 174, 409, 425, 427, 441; toldrulle 20, 173–74, 251. Ørum 1. 465. Øsel 363.

Østersøen 363, 410–11