Den danske Rigsdag/1/69

Fra Wikisource, det frie bibliotek

P. G. Philipsens Forlag Kjøbenhavn Den Danske Rigsdag


H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/5 256-258

Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1953. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1929.

Paulsen.

Kaptajn i Marinen, Kjøbenhavn. Født den 12. Marts 1838.


Folkethingsmanden for Kjøbenhavns 8de Valgkreds (Kristianshavn) er Kaptajn i Flaaden og regnes blandt vore dygtigere Søofficerer. Han er en af Heltene fra Helgoland og deltog med megen Bravur i denne for vor Marine saa hæderlige Kamp. Som Adjutant hos Chefen paa „Jylland” havde han sin Plads paa Kommandobroen og paa dette udsatte Sted bevarede han megen Ro og Koldblodighed under Slaget. End ikke, da Raaberen blev skudt ud af Haanden paa ham, tabte han Fatningen, og hans Stemme fik ikke den mindste vibrerende Klang. Ligesom samtlige hans Kammerater hævdede han hin Dag den danske Sømandsstands Lov for Mod, Uforfærdethed og Sømandsdygtighed.

Paulsens politiske Debut var derimod mindre tiltalende. Kristianshavnskredsen havde i mange Aar været repræsenteret af den brave Kommandør J. C. Tuxen, og skjønt denne efterhaanden var bleven svagelig og der flere Gange var Tale om, at han vilde trække sig tilbage, vedblev han dog sin Rigsdagsgjerning og udfyldte den med al Honnør.

Da Folkethinget i Slutningen af 1878 opløstes paa det vestindiske Spørgsmaal, var der atter Tale om, at Tuxen muligvis vilde trække sig tilbage, men inden nogen definitiv Bestemmelse derom var truffen, annoncerede Kaptajn Paulsen sin Kandidatur og begyndte at udfolde en levende Agitation i Kredsen for sit Valg.

Sligt tog sig ikke godt ud ligeoverfor en ældre, særdeles dygtig og særdeles hæderlig Kammerat, og Paulsen fik af den Grund straks Misstemning imod sig i mange Kredse. Dertil kom, at man kun kjendte Paulsen som en dygtig Søofficer og som en industrielt anlagt Mand, men som Politiker havde man intet Kjendskab og egentlig talt heller ingen rigtig Fidus til ham.

Da derfor Tuxen trak sig tilbage og Kaptajn i Flaaden P. F. Gjødesen meldte sig, mødte han langt mere Sympati hos den største Del af Pressen, fordi han, der ogsaa var en meget dygtig Søofficer og var kjendt som en habil Borgerrepræsentant og en paalidelig Højremand havde oppebiet et passende Tidspunkt til at fremtræde paa.

Paa de afholdte Valgmøder udtalte Paulsen sig imidlertid med al ønskelig Klarhed i Højreretning, og Enden paa Kampagnen blev, at Paulsen nærmest ved Hjælp af de smaa slog Gjødesen paa Valgdagen med 441 Stemmer mod 232. Det var i det hele et meget ringe Antal Stemmer, der blev afgivet, ikkun 673 af 2188, altsaa kun lidt over 30 pCt., men Sligt er jo karakteristisk i Kjøbenhavn, især hvor kun to Højrekandidater staa imod hinanden.

Det var saaledes under noget trykkende Forhold, at Paulsen kom ind paa Rigsdagen, og det er rimeligt at antage, at disse Forhold igjen have indvirket en Del paa hele hans Optræden i Tiden fra 3die Januar 1879 og til Opløsningen den 7de Maj 1881. Han sluttede sig vel til Højrepartiet i Folkethinget og stod fast i de store Kampspørgsmaal; men udenfor disse sporedes der af og til en noget udskejende Tendents, som kun er forenelig med en fast Partiorganisation, naar Afvigelserne anmeldes for Partiet, hvad nok ikke altid skete.

Nogen urokkelig Fidus til Paulsen i tilspidsede Situationer havde man ikke, man frygtede hans Tilbøjelighed til at agere og hans Vindskibelighed, men det kan nok være, man i den Henseende gjorde ham nogen Uret. Nu, da han ved de sidste Valg fik hele Kredsens Tilslutning og endog en stor Del af Gjødesens Stillere paa sin Side, tør det antages, at han fremtidig vil tone et klart Flag, idet han nu er frigjort for det Tryk, der hvilede paa ham fra det første Valg.

Paulsen taler gjerne og tager ofte Del i Forhandlingerne. Han kan tale ganske godt og flydende; men Sproget former sig tidt ubehændig under hans Behandling, saa at der fremkommer lidt fortvivlede Vendinger. Han er vistnok et godt Hoved, han er energisk og villiestærk; men han er ikke let at komme tilbunds i. Om hans varme og oprigtige Fædrelandssind er der dog kun en Mening, og vort Forsvar vil altid i ham have en dygtig og energisk Forsvarer.

Paulsen er virksom af Naturen og har taget sig meget af sin Kreds ogsaa udenfor Rigsdagsgjerningen. Derved bliver han naturligvis fastere i Kredsen, og det kan man kun glæde sig over, jo mere klart og utvetydigt hans Højrestandpunkt træder frem. Han er endnu en ung Mand, der kan have en lang politisk Bane for sig, og hans Virkelyst, hans Ærgjerrighed og hans Klogskab ville nok yde hans Sympati for den gode Sag en saa stærk Støtte, at den bliver usvigelig.

Kristianshavnskredsen har, foruden af J. C. Tuxen og Paulsen, været repræsenteret af Gehejmeetatsraad Fenger, Kaptajnløjtnant N. E. Tuxen og Tømmermester Kayser.