Den danske Rigsdag/1/95

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning

P. G. Philipsens Forlag Kjøbenhavn Den Danske Rigsdag


H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/5 307-308

PD-icon.svg Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1949. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1925.

Tange.

Gaardejer i Gjestelev pr. Ringe. Født den 21. Juli 1839.


Nyborgkredsen var paa den grundlovgivende Rigsdag repræsenteret af Lektor F. Schern. Derpaa kom Sognefoged Pedersen og saa den i sin Tid bekjendte Bogbinder Gomard, der uden Barmhjærtighed slog Mænd som Birkedal, Cornelius Petersen og Grev Moltke-Hvitfeldt til Glorup. Omsider besejredes han af Kammerraad Jespersen, og denne afløstes igjen af Kriminalretsassessor Nyholm, i sin Tid en af Førerne for Mellempartiet. Han styrtedes i 1872 af Tange, og denne holdt saa Kredsen ligetil Mai 1881. Han havde dog meget haarde Kampe at bestaa, først med den flinke Kjøbmand P. Nielsen fra Kjerteminde og senere med Forpagter Christiansen af Brænderupgaard, en særdeles dygtig Højremand. Denne slog endog Tange den 3. Januar 1879; men da Valget blev kasseret, blev Tange dog Sejrherre. Den 24. Maj blev Tange atter slaaet af Christiansen, dog kun med 12 Stemmers Undertul, men nu blev Valget godkjendt, og Tange, der alt længe havde tænkt paa at trække sig tilbage, vægrede sig derfor ved ut stille sig ved Valget 2 Maaneder senere, hvor da Niels Jensen (Toustrup) besejrede Christiansen.

Tange var en af „de tre Frihedshelte” fra Fyen, der spillede en stærk agitatorisk Rolle i Kampene i 1872 og 1873. De to andre Blade i Trekløveret vare Kl. Berntsen og Hans Madsen fra Verninge, og de tre rejste omkring og leverede store Slag. Ligesom de to Andre havde Tange ogsaa sin Force paa Valgmøderne; han havde en særlig Gave til at tiltale Befolkningen og vinde dens Øre og Hjærte. Paa Rigsdagen spillede han en mere tilbagetrukken Rolle. Han var vel ivrig Venstremand, men dog udpræget moderat, og hans milde, medgjørlige Sind tragtede altid efter en fredelig Opgjørelse af Tvistepunkterne.

Han er utvivlsomt en ualmindelig brav og veltænkende Mand, og der er heller ingen Tvivl om, at han er velbegavet. Han egnede sig dog vistnok ikke for den politiske Gjærning, han savnede den Hensynsløshed, Voldsomhed og personlige Fremtrængen, som i det Parti, han tilhørte, krævedes for at komme i første Linje. Heller ikke hans Helbred eller hans Nerver vare tilstrækkelig staalsatte til det. Han talte ikke ofte, men altid godt og forstandigt, og hans Rigsdagsgjærning var i det hele af den Natur, at man gjærne havde set den fortsat. Han var i alle Tilfælde at foretrække for de fleste andre Venstremænd. En Diligencehistorie, han havde for nogle Aar tilbage, blev der gjort meget Væsen af, men den var sikkert ikke al den Omtale værd og kastede i al Fald ingen Skygge paa en faa brav Mand som Anders Tange.