Den vises Søn

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning

Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag København


Luftslotte.djvu Luftslotte.djvu/4 161-162

PD-icon.svg Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1949. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1925.

DEN VISES SØN

Fader, hvor underligt — du var jo med, da I søgte Jesus, hin Jødernes Konge.“

„Ja, min Søn, jeg var med.“

„Fader, hvorledes fandt I hin Konge?“

„Hvorledes — — o Søn, Stjærnen ledte os jo til ham.“

„Stjærnen, Fader — hvad vidste I om den Stjærne?“

„Hvad vi vidste — — o, vi vidste jo fra Beors Søn, fra Balaams Mund, at en Gang skulde der oprinde en Herlighedens Stjærne over jord, og at fulgte vi den trofast, vilde den lede vor Fod til ham, der skulde være vor Frelser af al vor Nød, Opfyldelsen af hine længselsfulde Ord på Babylons Tavler.“

„Og den ledte Eder, Fader?“

„O ja — da den først opsteg over vore Sletter — og hvor havde vi ikke biet på den! da ledte den os gennem Kaldæa, over Hav og Land, til Jerusalem By, ad Banker og Dale, til Betlehems høje Stad.“

„Og så?“

„Så stod den stille over Huset, Byens højeste Hus — og vi fandt ham derinde, Fredsbringeren, Verdens Frelser, og vi ofrede ham Guld og Røgelse og Myrra med Tak og Pris, at han omsider var kommet.“

„Fader, hine Ord på Babylons Tavler, hvad varslede de?“

„Hine livsalige Ord, min Søn — de varslede, at når den Konge fødtes, da skulde den ukrænkelige Fred og den uforanderlige Retfærdighed komme — at da skulde Menneskenes egenkærlige Sind ligge knust og Kærlighedens Sejr være vis.“

„Den ukrænkelige Fred og den uforanderlige Retfærdighed — Menneskenes egenkærlige Sind ligge knust — — — Fader.“

„Ja.“

Tror du, Stjærnen stod stille?“

„Om jeg — Søn, som du spørger.“

„Fader, jeg tror ikke, den Stjærne stod stille.“

„Tror ikke — — —“

„Nej, Fader, nej — det var kun jer, der stod stille — jeg tror, at den Stjærne gik og gik — ud over al Verden, søgende i den evige Tomhed — Fader, jeg tror, at den Stjærne går endnu.“