Spring til indhold

Det kommunistiske Manifest

Fra Wikisource, det frie bibliotek

Socialistiske Skrifter

udgivne af

det danske Socialdemokrati

ved

E. Wiinblad.




II.

Det kommunistiske Manifest.

Det kommunistiske Manifest.


Af

Karl Marx og Friedrich Engels.


Med Forfatternes Forord.
(Efter den tredje autoriserede tyske Udgave.)


Udgivet
af
det danske Socialdemokrati.

Kjøbenhavn.
1898.

Det kommunistiske Manifest

er, som angivet paa Titelbladet, forfattet af den moderne Socialismes Grundlægger Karl Marx og hans mangeaarige Ven og Medarbejder Friedrich Engels. Det udkom første Gang i 1848 kort før Februar-Revolutionen og er senere fra Tysk bleven oversat i næsten alle europæiske Sprog.

Med den første Udgave af Manifestet tog den moderne socialdemokratiske Bevægelse sin Begyndelse. Vel havde Karl Marx ogsaa tidligere udtalt de Tænker, der tolkes i Manifestet, men denne hans Virksomhed var nærmest af ren litterær Art. I Modsætning hertil er Manifestet det første fremtrædte Programskrift for en organiseret socialdemokratisk Forening og havde til Formaal at danne det programmæssige Grundlag for det organiserede internationale Socialdemokrati.

Den nævnte Forening, der kaldte sig „Kommunisternes Forbund“, havde allerede før Manifestets Fremkomst bestaaet i en Række af Aar som en hemmelig Forening, der nærmest havde Karakter af et Forbund af politisk Sammenvorne. Marx traadte i 1847 ind i Foreningen, omorganiserede den saaledes, at den blev offentlig tilgængelig og gjorde det derved til det første Led i Socialdemokratiets Organisation. For at skaffe Foreningen en almindelig Tilslutning maatte den selvfølgelig træde frem for Offentligheden, vedkendende sig de Grundprinciper, hvorefter den vilde arbejde, og i Henhold hertil overdroges den til Karl Marx og Friedrich Engels at udarbejde et Skrift, hvori disse Grundprinciper fremsattes. Marx og Engels tog strax fat paa Værket og Resultatet af deres Arbejde blev det kommunistiske Manifest, der som an­ ført udkom allerede i Begyndelsen af 1848.

Baade Karl Marx og Friedrich Engels er nu begge forlængst døde, men deres Manifest danner, trods Tidens Omskiftelser, i sine Hovedtræk fremdeles Grundlaget for Socialdemokratiets Virksomhed.

Nærværende Udgave ledsages af begge Forfatternes For­ ord til Udgaven af 1872 og Fr. Engels’ Forord til Udgaven af 1883. I disse Forord, til hvilke vi henviser, gøres nær­ mere Rede for Manifestets Fremkomst og dets Forhold til den nyere Tids Udvikling. Endvidere henvises til den i Socialistiske Skrifter 4. Hæfte „Kapital og Arbejde“ givne

Fremstilling af Karl Marx’ Virksomhed.
Forord.

„Kommunisternes Forbund“, en international Arbejderforening, som under de daværende Forhold kun kunde virke i Hemmelighed, overdrog paa sin i November 1847 i London afholdte Kongres Under­ tegnede det Hverv at udarbejde et for Offentligheden bestemt udførligt teoretisk og praktisk Partiprogram. Saaledes opstod det efterfølgende Manifest, hvis Manuskript nogle Uger før Februar-Revolutionen vandrede til London for der at blive trykt. I det tyske Sprog er det blevet aftrykt mindst tolv Gange i Tyskland, England og Amerika. I det engelske Sprog udkom det for første Gang i 1850 i London i Bladet Red Republican, oversat af Miss Helen Macfarlane, og i 1871 i mindst tre forskjellige Over­ sættelser i Amerika. I det franske Sprog blev det offentliggjort kort før Junirevolutionen i 1849 og i den nyere Tid i Bladet Le Socialiste i New York. En ny Oversættelse bliver forberedt. I det polske Sprog udkom det kort efter den tyske Udgave i London, og i det russiske Sprog i Tredserne i Genf. Ligeledes blev det kort efter sin Fremkomst oversat paa dansk. Forholdene har forandret sig meget i de sidste fem og tyve Aar, men de i dette Manifest udviklede almindelige Grundsætninger staar dog uantastede endnu den Dag i Dag. Enkelte Ting kunde hist og her forbedres; men om disse Grundsætningers prak­ tiske Anvendelighed erklærer Manifestet selv, at de over alt og til enhver Tid afhænger af de histo­ riske Omstændigheder, hvorfor der aldeles ikke lægges nogen Vægt paa de i Slutningen af Afsnit II foreslaaede revolutionære Foranstaltninger. Denne Passus vilde i Dag i mange Henseender lyde ander­ ledes. Over for den store Industris overordentlige Udvikling i de sidste fem og tyve Aar, og over for den med denne fremtrædende Partiorganisation af Arbejderklassen, over for de praktiske Erfaringer, først i Februar-Revolutionen og langt mere ved Pariser-Kommunen, hvor Proletariatet for første Gang, om end kun i to Maaneder, sad inde med Magten, er dette Program paa sine Steder forældet. Navnlig har Pariser-Kommunen leveret Beviset for, at »Arbejderklassen ikke simpelthen kan tage den færdige Statsmaskine i Besiddelse og til sine egne For­ maal sætte den i Bevægelse« (Se Borgerkrigen i Frankrig, Adresse af Generalraadet for den Inter­ nationale Arbejder-Association, tyske Udgave Side 19, hvor dette er videre udviklet). Endvidere er det en Selvfølge, at den socialistiske Literaturs Kritik for nærværende Tid er ufuldkommen, fordi den kun rækker til 1844; ligeledes at Bemærkningerne om Kommunisternes Stilling til de forskjellige opposi­ tionelle Partier (Afsnit IV), om de end er rigtige i deres Grundtræk, dog allerede af den nærgaaer er for­ ældede i deres Udvikling, fordi den politiske Stilling totalt har forandret sig, og fordi den historiske Ud­ vikling har skaffet de fleste af de der opregnede Par­ tier ud af Verden.

Dog, Manifestet er et historisk Dokument, ved hvilket vi ikke længere tillægger os Retten til at for­ andre noget. En senere Udgave udkommer maaske med en Indføring, som slaar en Bro over Af­ standen fra 1847 indtil nu; det foreliggende Op­ tryk kom for uventet for os, til at vi kunde give os Tid dertil.

London, den 24. Juni 1872.

Karl Marx.  Friedrich Engels.


Forordet til den foreliggende Udgave maa jeg desværre underskrive alene. Marx, den Mand, hvem hele Arbejderklassen i Evropa og Amerika skylder Tak i højere Grad end nogen anden — Marx hviler paa Kirkegaarden i Highgate, og over hans Grav vokser allerede det første Græs. Efter hans Død kan der nu slet ikke være Tale om en Omarbejdelse af eller en Tilføjelse til Manifestet. Desmere nød­ vendigt anser jeg det for at være her endnu en Gang udtrykkeligt at fremhæve det Følgende.

Manifestets gennemgaaende Grundtanke: at den økonomiske Produktion og den af denne med Nød­ vendighed følgende Samfundsdannelse danner Grund­ laget for enhver Epokes politiske og intellektuelle Historie; at som Følge deraf (siden Opløsningen af den uragame Fællesejendelse af Grund og Jord) hele Historien er bleven en Historie om Klassekampe, Kamp mellem udbyttede og udbyttere, beherskede og herskende Klasser paa Samfundsudviklingens forskel­ lige Trin; men at denne Kamp nu har naaet et Trin, hvor den udbyttede og undertrykte Klasse (Proletariatet) ikke længere kan befri sig for den ud­ byttende og undertrykkende Klasse (Bourgeoisiet), Side:Det kommunistiske Manifest - Dansk.pdf/17 Side:Det kommunistiske Manifest - Dansk.pdf/18 Side:Det kommunistiske Manifest - Dansk.pdf/19 Side:Det kommunistiske Manifest - Dansk.pdf/20 Side:Det kommunistiske Manifest - Dansk.pdf/21 Side:Det kommunistiske Manifest - Dansk.pdf/22 Side:Det kommunistiske Manifest - Dansk.pdf/23 Side:Det kommunistiske Manifest - Dansk.pdf/24 Side:Det kommunistiske Manifest - Dansk.pdf/25 Side:Det kommunistiske Manifest - Dansk.pdf/26 Side:Det kommunistiske Manifest - Dansk.pdf/27 Side:Det kommunistiske Manifest - Dansk.pdf/28 Side:Det kommunistiske Manifest - Dansk.pdf/29 Side:Det kommunistiske Manifest - Dansk.pdf/30 Side:Det kommunistiske Manifest - Dansk.pdf/31 Side:Det kommunistiske Manifest - Dansk.pdf/32 Side:Det kommunistiske Manifest - Dansk.pdf/33 Side:Det kommunistiske Manifest - Dansk.pdf/34 Side:Det kommunistiske Manifest - Dansk.pdf/35 Side:Det kommunistiske Manifest - Dansk.pdf/36 Side:Det kommunistiske Manifest - Dansk.pdf/37 Side:Det kommunistiske Manifest - Dansk.pdf/38 Side:Det kommunistiske Manifest - Dansk.pdf/39 Side:Det kommunistiske Manifest - Dansk.pdf/40 Side:Det kommunistiske Manifest - Dansk.pdf/41 Side:Det kommunistiske Manifest - Dansk.pdf/42 Side:Det kommunistiske Manifest - Dansk.pdf/43 Side:Det kommunistiske Manifest - Dansk.pdf/44 Side:Det kommunistiske Manifest - Dansk.pdf/45 Side:Det kommunistiske Manifest - Dansk.pdf/46 Side:Det kommunistiske Manifest - Dansk.pdf/47 Side:Det kommunistiske Manifest - Dansk.pdf/48 Side:Det kommunistiske Manifest - Dansk.pdf/49 Side:Det kommunistiske Manifest - Dansk.pdf/50