Folkethingets Forretningsorden vedtagen den 8de, 9de og 11te Februar 1850

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Gå til: navigering, søg

Bianco Luno Kjøbenhavn


Danmarks Riges Grundlov, Valgloven, Bestemmelser angaaende Forretningsordenen i begge Thingene (1850).pdf Danmarks Riges Grundlov, Valgloven, Bestemmelser angaaende Forretningsordenen i begge Thingene (1850).pdf/ 113-129

PD-icon.svg Denne tekst er ikke beskyttet af ophavsret, da §9 i den danske lov om ophavsret siger, at love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker ikke er genstand for ophavsret. Dette gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag til offentlige aktstykker, og dermed generelt ikke for for eksempel illustrationer.
PD-icon.svg Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1947. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1923.

Folkethingets Forretningsorden

vedtagen den 8de, 9de og 11te Februar 1850.

§ 1.

Thingets Embedsmænd cre: En Formand, to Vice-Formænd og fire Sekretercr. De vælges paa lire Uger, men kunne gjenvælges.

§ 2.

Til Valg af Formand udkræves over Halv­delen af Stemmerne; opnaaes dette ikke ved den første Afstemning, saa foretages et nyt frit Valg. Vindes ei heller da den forlangte Stemmefleerhed, indskrænkes Stemmegivningen til de to Medlemmer, der havde de fleste Stemmer ved andet Valg; have Flere lige mange Stemmer, gjør Alderen Udslaget. Efter samme Forskrift forholdes ved Valget af Vice-Formænd, hvorimod Sekretererne vælges ved simpel Stemmefleerhed.

§ 3.

Formanden leder Forhandlingerne i Thinget og sørger for, at god Orden vedligehol­des. Han modtager alle Meddelelser til Thinget og forestaaer dets Udfærdigelser; ligeledes forestaaer han Regnskabsvæsenet. Vil han tage videre Deel i Forhandlingerne end den, der hører til Formandens Virksom­hed som saadan, maa han imidlertid over­lade Forsædet til en af Vice-Formændene.

§ 4.

Ogsaa i Formandens Forfald træder efter hans Anmodning en af Vice-Formændene i alle Henseender i hans Sted.

§ 5.

Sekretererne føre under Formandens Til­syn en kortfattet Protokol, hvori Forhand­lingernes Gjenstand og Udfald optages; den oplæses ved Begyndelsen af det følgende Møde. De sande fremdeles Stemmerne ved Afstemningen, efter først selv at have af­givet deres Stemme. Ligeledes besørge de i Regelen Udfærdigelsen af Thingets Beslut­ninger under Formandens Ledelse. Forret­ningerne fordeles mellem dem efter Aftale med Formanden.

§ 6.

Formanden bestemmer ved Slutningen af hvert Møde Dagsordenen for næste Dags­møde. Dog kunne 25 Medlemmer forlange, at den fastsættes ved Thingets Beslutning.

§ 7.

Thingets Medlemmer fordeles af Formanden ved Lodtrækning i 4 Afdelinger, over hvilke Sekretererne affatte Listerne. Hver Afde­ling maa, saavidt muligt, hestaae af lige mange Medlemmer. Hver Afdeling vælger under Ledelse af Afdelingens ældste Medlem strax med absolut Stemmefleerhed en For­mand samt en Sekreter, der dog ikke opteg­ner Forhandlingerne; den forhandler de Sa­ger, der henvises til den, i deres Alminde­lighed, og udnævner, forsaavidt der er Tale om at danne et Udvalg, med absolut Stemmefleerhed det eller de Medlemmer af Udvalget, som den har at vælge. Naar Omvalg af Thingets Embedsmænd finder Sted, foretages en ny Fordeling af Thingets Medlemmer paa den ovenanførte Maade; dog at de ældre Afdelinger blive i deres Virksomhed med Hensyn til de allerede begyndte Sager.

§ 8.

Thinget kan nedsætte snavel vedvarende Udvalg, til hvilke Sager af et vist Slags blive at henvise, som Udvalg for enkelte Sager, til hvilke dog ogsaa senere nye Sager kunne henvises, naar deres Gjenstand staaer i Sammenhæng eller er beslægtet med den tidligere Sag. Paa ethvert Trin af en Sags Behandling kan et Udvalg nedsættes eller Sagen henvises til Prøvelse af det allerede nedsatte Udvalg.

§ 9.

Udvalgets Medlemmer vælges enten af Afdelingerne til den af Thinget bestemte Tid, eller af Thinget selv, ligesom delte kan forøge det igjennem Afdelingerne valgte Ud­valg strax eller senere. Ogsaa kan Udval­get selv tilkalde eet eller flere Medlemmer, naar Thinget dertil giver sit Samtykke.

§ 10.

Udvalget udnævner en Formand og en Sekreter samt efter endt Forhandling en Ord­fører. Den afgivne Betænkning trykkes og omdeles 3 Gange 24 Timer, forend den fore­tages i Thinget.

§ 11.

Ændringsforslag til Forslag, som ere un­der Behandling, maae være indgivne 48 Ti­mer og trykte omdelte 24 Timer, førend de foretages. Forslag til Forandringer i Ændringsforslag kunne fremkomme ved Begyn­delsen af det Møde, hvori de behandles, dog maae de indgives saa betids, at de til den Tid kunne være trykte. Udvalget har ogsaa saadan Ret i Henseende til Ændringsforslag i Almindelighed, men Andre kun, naar Thinget dertil undtagelsesviis giver sit Samtykke. Forslag om Deling af Afstemningen over en Paragraph eller et Ændringsforslag maae, for at komme i Betragtning, anmeldes førend Behandlingen begynder. Det Samme gjælder i Henseende til Forslag om Forening af tvende særskilte Ændringsforslag under een Afstemning. Naar et Ændringsforslag tages tilbage, kan det umiddelbart oplages af en Anden.

§ 12.

Lovforslag, som indgives af Thingets Med­lemmer, maae være affattede i Lovsform. Paa den Dag, Formanden fastsætter,

forelægger Forslagsstilleren det for Forsamlingen, der beslutter, om det skal fremmes.

§ 13.

De Lovforslag, som efter foregaaende Paragraph skulle fremmes, saavelsom Regjeringens Lovforslag trykkes og meddeles Thinget 48 Timer for det Møde, hvori det derefter afgjøres, i hvilken Form Forslaget skal fremmes. Dette kan skee enten ved umiddelbart at antage Forslaget til første Be­handling i Thinget selv, eller til Drøftelse i Afdelingerne, med eller uden Prøvelse i et Udvalg, eller endeligen til Prøvelse i et Ud­valg alene.

§ 14.

Ved den første Behandling tages de enkelte Paragrapher ikke under Overveielse, men Forslaget forhandles blot i dets Almindelig­ hed. Ingen maa under denne Behandling tale mecr end to Gange uden Thingets Sam­tykke. Dog undtages Ministrene, samt Ordføreren. Efter at Sagen paa denne Maade er behandlet, bestemmer Thinget, om Forslaget skal komme til anden Behandling.

§ 15.

Ved den anden Behandling, der ikke maa

finde Sted tidligere end 3 Gange 24 Timer efter den første, forhandles Lovforslagets enkelte Paragrapher hver for sig eller flere forenede i passende Afsnit samt de dertil knyttede Ændringsforslag. Umiddelbart efter Forhandlingen af hver Paragraph eller Afsnit skrides til Afstemning over samme og de dertil horende Ændringsforslag, og til Slut­ning afgjøres ved Afstemning, om Forslaget, i den saaledes fremkomne Form, maa komme til tredie Behandling.

§ 16.

Til tredie Behandling, som ikke maa finde Sted for 3 Gange 24 Timer efter den anden, kunne Ændringsforslag og Forslag til Foran­dringer i Affattelsen kun stilles af Udvalget eller af 15 Medlemmer, som derom forene sig. Disse nye Ændringsforslag forhandles i Forening med de tilsvarende Paragrapher og Forslaget i dets Heelhed, og bringes til Afstemning. Efter at derpaa Udvalget eller, hvis intet Udvalg har behandlet Sagen, en af Sekretererne har affattet Lovforslaget i Henhold til samtlige foregaaende Afstemnin­ger, sættes dette endeligt til Afstemning i dets Heelhed.

§ 17.

Naar Folkethinget har vedtaget et Lov­forslags sender Formanden det i den Form, hvori det er vedtaget, til Landsthingets For­mand med Anmodning om at forelægge det for dette Thing.

§ 18.

Naar Folkethinget modtager et tidligere i samme vedtaget, men nu i Landsthinget for­andret, Forslag tilbage, sendes det af For­manden, hvis et Udvalg tidligere har be­handlet Sagen, strax til dette. Efter at For­slaget i den Form, det har faaet i Lands­thinget, samt Udvalgets Erklæring over samme, har været trykt meddeelt 3 Gange 24 Timer, foretages det til Forhandling paa den for Lovforslags tredie Behandling foreskrevne Maade (§ 16), dog at ethvert Medlem har Ket til at stille Ændringsforslag. Hvis For­slaget i den i Landsthinget vedtagne Form billiges af Folkethinget, sender Formanden det til Statsraadet.

§ 19.

Hvis derimod Thinget forandrer Lovfor­slaget, sender Folkethingets Formand For­slaget i dets nye Form til Landsthinget.

§ 20.

Naar Folkethinget modtager et i Lands­thinget vedtaget Lovforslag, behandles det paa den i §§ 13—16 anførte Maade. Hvis det da i Folkethinget vedtages i samme Form som det var samme tilstillet, sendes det af Folkethingets Formand til Statsraadet.

§ 21.

Hvis derimod Folkethinget foretager For­andringer i det tilsendte Forslag, sendes det tilbage til Landsthinget.

§ 22.

Naar Folkethinget anden Gang erholder et fra Landsthinget det tilsendt Lovforslag til­bage, behandles det i den Form, som det har faaet i Landsthinget, paa samme Maade, som er foreskrevet § 18. Billiges Forslaget, sendes det til Statsraadet; forandres det, kan del sættes under Overveielse, om Thinget vil forlange, at hvert Thing udnævner et lige Antal Medlemmer til at træde sammen i et Udvalg, som afgiver Betænkning over Uoverensstemmelserne. Beslutter Thinget dette, saa vedtages tillige, af hvor mange Medlemmer Udvalget efter Thingets Mening bør bestaae. Disse Beslutninger meddeles da Landsthinget.

§ 23.

Naar Folkethinget fra Landsthinget mod­tager Meddelelse om dettes Beslutning at forlange et fælles Udvalg i ovennævnte Øiemed, eller Folkethinget selv i Anledning af det Udfald, Sagen efter anden Gang at være foretagen i Landsthinget der har faaet, be­slutter at forlange et saadant Udvalg, og begge Thing, saavel i dette Tilfælde som i det, der omtales § 22, ere bievne enige om Medlemmernes Antal, saa skrides til Udnæv­nelse af dette Udvalgs Medlemmer for Folkethingets Vedkommende, efter de for Udvalg i Almindelighed gjældende Regler.

§ 24.

Naar dette Udvalg har afgivet sin Betænk­ning over Uovereensstemmelserne, og naar denne 48 Timer har været Folkethinget trykt meddeelt, forhandles Betænkningen og stem­mes der over Udvalgets Indstillinger samt over Lovforslaget i den Form, det ved Af­stemningen har erholdt. Tilveiebringcs Overeensstemmelse mellem Thingenes Be­slutninger, sendes Lovforslaget til Statsraadet fra Folkethinget, hvis det sidst har behandlet Sagen.

§ 25.

Alle andre Forslag end Lovforslag maae ikke foretages, uden at have været anmeldte i et foregaaende Møde. Thinget beslutter da, om, og efter Forslag af Formanden, paa hvilken Maade disse Sager skulle behandles. Dog inaa intet Forslag af Thinget vedtages i samme Møde, i hvilket det først foretages. De Udfærdigelser, som blive en Følge af Thi ligets Beslutninger i disse Sager, forfattes af Udvalget, hvis et saadant har været ned­sat, ellers af en af Sekretererne, og fore­lægges Thinget til Billigelse.

§ 26.

Saavel Regjeringsforslag som Forslag af Thingets Medlemmer kunne paa ethvert Trin af Behandling tages tilbage, men da ogsaa umiddelbart optages af en Anden.

§ 27.

Andragender fra Mænd udenfor Thinget kunne kun indleveres gjennem et Medlem af samme.

Adresser og lignende Meddelelser til Thinget blive, efter af Formanden at være an­meldte, uden Oplæsning at fremlægge paa Forsamlingens Bord. Skulde i noget enkelt Tilfælde Formanden eller det Medlem, der har modtaget Adressen, undtagelsesviis ønske samme oplæst, bliver Spørgsmaalet herom uden Forhandling at sætte under Afstemning i et senere Møde, dog at Oplæsningen kun tilstedes, hvis 3/4 af de tilstedeværende Med­lemmer deri ere enige.

§ 28.

Forespørgsler, som et Medlem ønske udenfor den almindelige Dagsorden at gjøre til Regjeringens Medlemmer, maae i et foregaaende Møde være indgivne skriftligt og af bestemt Indhold til Formanden, der meddeler dem til Vedkommende og opslaaer dem paa Dagslisten. Dog kan en saadan Forespørgsel kun gjøres med Thingets Samtykke, hvilket, hvis det forlanges, bestemmes ved Afstem­ning uden foregaaende Forhandling. Det reiste Spørgsmaal kan yderligere forfølges saavel af Spørgeren som af andre Medlemmer, men ingen Beslutning maa fattes.

§ 29.

Naar en Forespørgsel, et Forslag eller Ændringsforslag er fremsat og udviklet, er ethvert Medlem berettiget til at forlange sammes Afviisning. Thinget bestemmer da, uden Forhandling, om det skal afvises. Der kan ogsaa under Forhandlingen fremsættes en med Grunde understøttet Paastand om Overgang til den næste Sag paa Dagsordenen, hvilken Paastand dog forud skriftligt maa være meddeelt Formanden.

§ 30.

Finder Formanden, at Forhandlingerne drages utilborligt i Langdrag, da kan han foreslaae deres Afslutning, som afgjøres af Thinget uden Forhandling. Ligeledes kunne 15 Medlemmer forlange det sat under Afstem­ning, om Afslutning skal finde Sted. Disse Medlemmers Navne optages i Protokollen.

§ 31.

Ethvert Medlem, der har forlangt og er­holdt Ordet, taler staaende fra sin Plads. Ingen maa enten tiltale eller ved Navn anføre et andet Medlem.

§ 32.

Tntet Foredrag maa skee ved Oplæsning af skrevne Udarbejdelser.

§ 33.

Naar Flere samtidigt begjere Ordet, be­stemmer Formanden, hvem af dem der skal have Ordet, forsaavidt ikke Nogen siden For­handlingernes Begyndelse allerede har begjeret det. Korte Berigtigelser eller person­lige Spørgsmaal kan ogsaa gives Fortrin. Forøvrigt bør Foredragene for og imod et Forslag, saavidt muligt, afvexle med hver­andre.

§ 34.

Ethvert Medlem er pligtigt at underkaste sig Formandens Kjendelse angaaende Over­holdelsen af den fornødne Orden. Naar et Medlem i samme Mode er kaldet to Gange til Orden, kan efter Formandens Forslag Thinget aldeles nægte ham Ordet i dette Møde. Skulde almindeligere Uorden opstaae, paa­ligger det Formanden midlertidigt at afbryde Mødet, eller, om nødvendigt, aldeles at hæve det.

§ 35.

Bifalds- eller Mishags-Yttringer af Thingets Medlemmer ansees som stridende imod god Orden.

§ 36.

Ingen Beslutning maa tages af Thinget, med mindre over Halvdelen af Thingets Medlemmer er tilstede og tager Deel i Af­stemningen.

§ 37.

Alle Spørgsmaal, undtagen det i § 27 om­talte, afgjøres ved absolut Stemmefleerhed. Formanden deeltager ikke i Afstemningen. Til ethvert Valg, undtagen Valget af Thin­gets Sekreterer, udfordres over Halvdelen af Stemmerne, og Valget foretages i Overeensstemmelse med den i § 2 fastsatte For­skrift. Enhver Valgseddel, der indeholder et større eller mindre Antal Navne, end der skal stemmes paa, er ugyldig.

§ 38.

Maaden, hvorpaa Spørgsmaalene skulle fremsættes, bestemmes af Formanden. Dog kan efter 15 Medlemmers Forlangende Thinget selv fastsætte den, efterat at af de 15 Medlemmer og Formanden have udtalt sig.

§ 39.

Afstemningen skeer i Regelen ved at reise sig fra sin Plads eller blive siddende, og bør den stedse bestaae af Prøve og Modprøve, hvorved Stemmerne tælles af Sekretererne. Dog er Formanden berettiget til at lade fore­tage Afstemning ved Navneopraab, enten strax eller efter en Afstemning paa alminde­lig Maade, naar dennes Udfald efter Sekreterernes Beretning forekommer ham tvivlsom. Ligeledes kunne 12 Medlemmer inden Prøvens Begyndelse forlange Afstemning ved Navneopraab. Afstemning ved Kugler finder Sted, naar 25 Medlemmer forlange det; dog kunne andre 25 Medlemmer fordre Thingets Afgjørelse. Navnene paa de Medlemmer, som forlange Navne-Opraab eller Kugleafstemning, optages i Protokollen.

§ 40.

Thingets Forhandlinger trykkes i en dertil bestemt Tidende, hvis Ordning overlades Formanden og Sekretererne.

§ 41.

Thingets Moder ere offentlige. Dog kan Formanden eller 15 Medlemmer forlange, at alle Uvedkommende fjernes, hvorpaa Thinget afgjør, om Sagen skal forhandles i offentligt eller hemmeligt Møde.

§ 42.

Adgangen til de offentlige lAloder ordnes af Formanden. Tilhorerne ere pligtige at holde sig aldeles rolige og tanse. Hvis dette ci overholdes, kan Formanden lade dem, der forstyrre Roligheden, og i fornodent Fald samtlige Tilhorere fjerne.

§ 43.

Orlov kan meddeles af Formanden paa 14 Dage, men, hvis den onskes paa længere Tid, forelægges Begjeringen Forsamlingen til Afgjorelse.


§ 44.

I særdeles paatrængende Tilfælde kan der afviges fra foranstaaende Forskrifter, forsaavidt de ikke beroe paa Grundlovsbestemmel­ ser, naar tre Fjerdedele af de Stemmende derom ere enige.