Forretningsorden for Landsthinget vedtagen af Landsthinget den 13de Febr. 1850

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Gå til: navigering, søg

Bianco Luno Kjøbenhavn


Danmarks Riges Grundlov, Valgloven, Bestemmelser angaaende Forretningsordenen i begge Thingene (1850).pdf Danmarks Riges Grundlov, Valgloven, Bestemmelser angaaende Forretningsordenen i begge Thingene (1850).pdf/ 130-147

PD-icon.svg Denne tekst er ikke beskyttet af ophavsret, da §9 i den danske lov om ophavsret siger, at love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker ikke er genstand for ophavsret. Dette gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag til offentlige aktstykker, og dermed generelt ikke for for eksempel illustrationer.
PD-icon.svg Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1947. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1923.

Forretningsorden for Landsthinget

vedtagen at Landsthinget den 13de Febr. 1850.

§ 1.

Thingets Embedsmænd ere: En Formand, en Vice-Formand og fire Secretairer. De vælges paa fire Uger, men kunne gjenvælges. Ingen kan uden Thingets Samtykke undslaae sig for at modtage Valget.

§ 2.

Til Valg af Formand udkræves over Halv­delen af Stemmerne; opnaaes dette ikke ved den første Afstemning, foretages et nyt, frit Valg. Vindes ei heller da den forlangte Stemmefleerhed, indskrænkes Stemmegivningen til de to Medlemmer, der havde de fleste Stemmer ved andet Valg. Have Flere lige Stemmer, gjør Alderen Udslaget. Paa lignende Maade forholdes ved Valget af Vice-Fornianden og Secretairerne.

§ 3.

Formanden leder Forhandlingerne i Thinget og sørger for, at god Orden vedligehol­des. Han modtager alle Meddelelser til Thinget og forestaaer dets Udfærdigelser; ligeledes forestaaer han Regnskabsvæsenet. Vil han tage videre Deel i Forhandlingerne end den, der horer til Formandens Virksom­hed som saadan, maa han imidlertid over­ lade Forsædet til Vice-Formanden.

§ 4.

Ogsaa i Formandens Forfald træder Vice-Formanden i alle Henseender i hans Sted.

§ 5.

Secretairerne føre under Formandens Til­syn en kortfattet Protokol, hvori Forhand­lingernes Gjenstand og Udfald optages; den oplæses ved Begyndelsen af det følgende Møde. De samle fremdeles Stemmerne ved Afstemningen, efter først selv at have afgivet deres Stemmer. Ligeledes besørge de under Formandens Ledelse i Reglen Thingets Udfærdigelser, hvilke underskrives af Formanden og en af Secretairerne. Forret­ningerne fordeles mellem dem efter Aftale med Formanden.

§ 6.

Formanden bestemmer ved Slutningen af hvert Møde Dagsordenen for næste Møde. Dog kunne 10 Medlemmer forlange, at den fastsættes ved Thingets Beslutning.

§ 7.

Thinget kan nedsætte saavel vedvarende Udvalg, til hvilke Sager af et vist Slags blive at henvise, som Udvalg for enkelte Sager, til hvilke dog ogsaa sildigere nye Sager kunne henvises, naar deres Gjenstand staaer i Sammenhæng eller er beslægtet med den tidligere Sag. Paa ethvert Trin af en Sags Behandling kan et Udvalg nedsættes, eller Sagen henvises til Prøvelse af det allerede nedsatte Udvalg.

§ 8.

Antallet af Udvalgets Medlemmer kan sil­digere forøges; ogsaa kan Udvalget selv til­kalde eet eller flere Medlemmer, naar Thin­get dertil giver sit Samtykke.

§ 9.

Udvalget udnævner en Formand og en Secretair, samt efter endt Forhandling en Ordforer. Den afgivne Betænkning trykkes og omdeles senest 3 Gange 24 Timer, førend den foretages i Thinget.

§ 10.

Ændringsforslag til Forslag, som ere under Behandling, maae være indgivne 48 Timer og trykt omdeelte 24 Timer, førend de foretages. Forslag til Forandringer i Ændringsforslag kunne fremkomme ved Be­gyndelsen af det Møde, hvori de behandles, dog maae de indgives saa betids, at de til den Tid kunne være trykte. Udvalget har ogsaa saadan Ret i Henseende til Ændrings­forslag, men Andre kun, naar Thinget der­til giver sit Samtykke. Forslag om Deling af Afstemningen over en Paragraph, et Ændringsforslag, eller om Forening af tvende særskilte Ændringsforslag under een Af­stemning, kunne, om de end ikke tidligere have været anmeldte, dog komme i Betragt­ning, naar de anmeldes, førend Behandlin­gen af vedkommende Paragraph eller Ændringsforslag begynder, og Thinget dertil giver sit Samtykke. Naar et Ændringsfor­slag tages tilbage, kan det umiddelbart op­tages af en Anden.

§ 11.

Lovforslag, som indgives af Thingets Medlemmer, maae vane affattede i Lovs­form. De sendes til et staaende Udvalg af 9 Medlemmer, der har at afgive Betænkning, om Forslaget egner sig til Behandling af Thinget. Dersom Udvalget anbefaler For­slaget til Behandling, foranstaltes det trykt. I modsat Fald henlægges Forslaget i en pas­sende Tid paa Forsamlingens Bord, og Thin­get beslutter, efterat have hørt Udvalgets Betænkning, om Trykning skal finde Sted.

§ 12.

De efter § 11 trykte, saavelsom de fra Regjeringen indkomne, Lovforslag medde­les Thinget i det mindste 48 Timer førend det Møde, hvori det bliver at afgjøre, om og hvorledes enhver Sag skal fremmes. Det Sidste kan skee enten ved umiddelbart at antage Forslaget til første Behandling i Thinget selv, eller ved at henvise det til Drøftelse i et Udvalg.

§ 13.

Ved den første Behandling tages de enkelte Paragrapher ikke under Overveielse, men Forslaget drøftes blot i dets Almindelighed og med Hensyn til dets ledende Grundsætninger. Efter at Sagen paa denne Maade er drøftet, bestemmer Thinget, om Forslaget skal komme til anden Behandling.

§ 14.

Ved den anden Behandling, der ikke maa finde Sted tidligere end 3 Gange 24 Timer efter den første Behandlings Slutning, drøftes Lovforslagets enkelte Paragrapher hver for sig eller flere forenede i passende Afsnit samt de dertil knyttede Ændringsfor­slag. — Umiddelbart efter Forhandlingen af hver Paragraph eller hvert Afsnit skrides til Afstemning over samme og de dertil hørende Ændringsforslag, — og til Slutning afgjøres ved Afstemning, om Forslaget, i den saaledes fremkomne Form, maa komme til tredie Behandling.

§ 15.

Til tredie Behandling, som ikke maa finde Sted før 3 Gange 24 Timer efter den anden Behandlings Slutning, kunne Ændringsforslag og Forslag til Forandringer i Affattelsen hun stilles af Udvalget eller af 5 Medlemmer, som derom forene sig. — Disse nye Ændringsforslag drøftes i Fore­ning med de tilsvarende Paragrapher og Forslaget i dets Heelhed, og bringes til Af­stemning. Efter at derpaa Udvalget, eller, hvis intet Udvalg har behandlet Sagen, en af Secretairerne har affattet Lovforslaget i Henhold til samtlige foregaaende Afstemnin­ger, sættes dette endeligt til Afstemning i dets Heelhed.

§ 16.

Ingen, med Undtagelse af Ministrene, efter Grundlovens § 63, og af Ordføreren, maa under disse Behandlinger tale mere end to Gange om Lovforslaget eller om hvert min­dre Afsnit af samme, der særskilt stilles til Forhandling, med mindre Thinget dertil giver sit Samtykke.

§ 17.

Naar Landsthinget har vedtaget et Lovforslag, som enten af Regjeringen er samme først forelagt eller indgivet af et af Thingets egne Medlemmer, sender Formanden det, i den Form, hvori det er vedtaget, til Folkethingets Formand med Anmodning om, at forelægge det for dette Thing.

§ 18.

Naar Landsthinget modtager et tidligere i samme vedtaget, men i Folkethinget for­andret Forslag, tilbage, sender Formanden, hvis et Udvalg tidligere har behandlet Sa­gen, det strax til dette. Efter at Forslaget i den Form, det har faaet i Folkethinget, samt Udvalgets Erklæring over samme, har været trykt meddeelt i 3 Gange 24 Timer, foretages det til Forhandling paa den for Lovforslags 3die Behandling foreskrevne Maade (§ 15), dog at ethvert Medlem har Ret til at stille Ændringsforslag. — Hvis Forslaget i den i Folkethinget vedtagne Form billiges af Landsthinget, sender For­manden det til Statsraadet. —

§ 19.

Hvis derimod Thinget forandrer Forslaget sender Landsthingets Formand Forslaget igjen til Folkethinget.

§ 20.

Naar Landsthinget modtager et i Folke­ thinget vedtaget Lovforslag, behandles det paa den i §§ 12—16 omhandlede Maadc. Hvis det da i Landsthinget vedtages i samme Form, som det var samme tilstillet, saa sen­ des det af Landsthingets Formand til Statsraadet.

§ 21.

Hvis derimod Landsthinget foretager For­ andringer i det tilsendte Forslag, sendes det tilbage til Folkethinget.

§ 22.

Naar Landsthinget anden Gang modtager et fra Folkethinget det tilsendt Lovforslag, saa behandles det i den Form, som det har faaet i Folkethinget, paa samme iMaade, som er foreskrevet i § 18. Billiges det, saa sendes det til Statsraadet.

§ 23.

Naar ved de foretagne Behandlinger Enighed mellem Thingene om et Lovforslag ikke er opnaaet, tages det under Overvejelse, om Landsthinget vil forlange, at hvert Thing udnævner et lige Antal Medlemmer til at træde sammen i et fælles Udvalg, for at af­give Betænkning over Uovereensstemmelserne (Grundl. § 57). Beslutter Thinget dette, saa vedtages tillige, hvor mange Med­lemmer Udvalget efter Thingets Mening skulde bestaae af, hvilket meddeles Forman­den for Folkethinget. Fremkommer saadan Begjering og Forslag fra Folkethinget, for­handler Landsthinget om, hvilket Antal af Medlemmer det anseer passende. Naar begge Thing ere bievne enige om Medlemmernes Antal, skrider Landsthinget til Udnævnelse af disse Medlemmer for sit Vedkommende efter de for Udvalg i Almindelighed gjældende Regler.

§ 24.

Naar et fælles Udvalg af begge Thing er udnævnt, og har afgivet sin Betænkning over Uovereensstemmelserne, og gjort Indstillinger om, hvorledes disse skulle hæves, og naar Betænkningen i det mindste i 3 Dage har været Landsthinget trykt meddeelt, drøftes denne Betænkning, og stemmes der over Ud­valgets Indstillinger, samt over Lovforslaget i den Form, det derved har erholdt. Tilveje­bringes Overeensstemmelse mellem Thingenes Beslutninger, sendes Lovforslaget til Statsraadet fra Landsthinget, hvis det sidst har behandlet Sagen. I modsat Fald tilmelder Formanden Statsraadet Udfaldet, dersom Sa­ gen angaaer et Rcgjeringsforslag.

§ 25.

Andre Forslag end Lovforslag, saavelsom alle andre Sager , der forebringes Thinget, hvad enten de komme fra Regjeringen (Grundlov § 17. 23. 26. 28.), eller fra et Medlem af Thinget (Grundlov § 49. 50. 66. 68.), eller de angaae Thingets indre Anlig­gender (Grundlov § 53. 61. 72., Thingets Forretningsorden, Tidende, Rengskabsvæsen, o. s. v.), maae ikke foretages uden i det mindste 24 Timer forud at være anmeldte i et Møde. Thinget beslutter da, om, og — efter Forslag af Formanden — paa hvilken Maade disse Forslag og Sager skulle behand­les. Dog maa intet Forslag og ingen Sag af Thinget vedtages i samme Møde, i hvilket de først foretages. Affattelsen af Thingets Beslutninger i disse Sager skeer ved Udvalget, hvis et saadant har været nedsat, ellers ved en af Secretairerne, og billiges af Thinget.

§ 26.

Saavel Regjeringsforslag som Forslag af Thingets Medlemmer kunne paa ethvert Trin af Behandling tages tilbage, men da ogsaa umiddelbart optages af en Anden.

§ 27.

Andragender fra Mænd udenfor Thinget kunne kun indleveres gjennein et Medlem af samme (Grundloven § 67).

Adresser og lignende Meddelelser til Thin­get blive, efter af Formanden at være an­meldte, uden Oplæsning at fremlægge paa Forsamlingens Bord. Skulde Formanden eller det Medlem, der har modtaget Adressen, ønske samme oplæst, bliver Spørgsmaalet herom uden Forhandling at sætte under Af­stemning i et sildigere Mode, dog at Oplæs­ningen kun tilstedes, hvis 3/4 af de tilstede­ værende Medlemmer deri ere enige.

§ 28.

Spørgsmaal, som et Medlem ønsker uden­for den almindelige Dagsorden at gjøre til Regjeringens Medlemmer, kunne stilles med Thingets Samtykke, hvilket, naar det forlan­ges af noget Medlem, bestemmes ved Afstem­ning uden foregaaende Behandling. De maae være indgivne skriftligt og af bestemt Indhold til Formanden, for de meddeles Thinget; og, naar dette samtykker i, at de stilles, med­deler Formanden dem til Vedkommende, og opslaaer dem paa Dagslisten. Det reiste Spørgsmaal kan yderligere forfølges saavel af Spørgeren som af andre Medlemmer, men ingen Beslutning maa fattes.

§ 29.

Naar et Sporgsmaal, et Forslag eller Ændringsforslag er fremsat og udviklet, er et­hvert Medlem berettiget til at forlange dets Afviisning. Thinget bestemmer da uden For­handling, om det skal fjernes. Der kan ogsaa under Forhandling fremsættes en med Grunde understøttet Paastand om Overgang til den næste Sag paa Dagsordenen, hvilken Paasland dog skriftligt maa være meddeelt Formanden.

§ 30.

Finder Formanden, at Forhandlingerne drages utilborligt i Langdrag, da kan han foreslaae deres Afslutning, som afgjøres af Tliinget uden Forhandling. Ligeledes kunne 10 Medlemmer forlange det sat under Af­stemning, om Afslutning skal finde Sted. Disse Medlemmers Navne optages i Proto­kollen.

§ 31.

Ethvert Medlem, der har forlangt og er­holdt Ordet, taler staaende fra sin Plads og henvender stedse Talen til Formanden. Ingen maa enten tiltale eller ved Navn anfore et andet Medlem.

§ 32.

Intet Foredrag maa skee ved Oplæsning af skrevne Udarbejdelser.

§ 33.

Naar Flere samtidigt forlange Ordet, be­stemmer Formanden den Orden, hvori de skulle tale, forsaavidt ikke Nogen allerede har indtegnet sig dertil. Korte Berigtigelser eller personlige Sporgsmaal kunne ogsaa gives Fortrin. Forovrigt bor Foredragene for og imod et Forslag, saavidt muligt, afvexle med hinanden.

§ 34.

Ethvert Medlem er pligtigt at underkaste sig Formandens Kjendelse angaaende Over­holdelsen af den fornødne Orden. Naar et Medlem i samme Møde er kaldet to Gange til Orden, kan Formanden foreslaae Thinget aldeles at nægte ham Ordet i dette Møde. Skulde almindeligere Uorden opstaae, paa­ligger det Formanden midlertidigt at afbryde Mødet, eller, om nødvendigt, aldeles at hæve det.

§ 35.

Bifalds- eller Mishags-Yttringer af Thingets Medlemmer ansees som stridende mod god Orden.

§ 36.

Ingen Beslutninger maa tages af Thinget, med mindre over Halvdelen af dets Medlem­mer (26) er tilstede og tager Deel i Afstem­ningen. (Grundloven § 65).

§ 37.

Alle Spørgsmaal, undtagen de i §§ 27 og 44 omtalte, afgjøres ved simpel Stemmefleerhed. Ere Stemmerne lige, saa deeltager Formanden i Afstemning, hvilket ellers ikke finder Sted. Til ethvert Valg udfordres over Halvdelen af Stemmerne, og Valget foretages i Overeensstemmelse med den i § 2 fastsatte For­skrift. Enhver Valgseddel, der indeholder et større eller mindre Antal Navne, end der skal stemmes paa, er ugyldig.

§ 38.

Maaden, hvorpaa Spørgsmaalene skulle fremsættes, bestemmes af Formanden. Dog kan efter 15 Medlemmers Forlangende Thin­get selv fastsætte den, efterat et af de 15 Medlemmer og Formanden have udtalt sig.

§ 39.

Afstemningen skeer i Regelen ved at reise sig fra sin Plads eller blive siddende, og bør den stedse bestaae af Prøve og Modprøve, hvorved Stemmerne tælles af Sekretererne. Dog er Formanden berettiget til at lade fore­tage Afstemning ved Navneopraab, enten strax eller efter en Afstemning paa alminde­lig Maade, naar dennes Udfald efter Sekreterernes Beretning forekommer ham tvivlsom. Ligeledes kunne 12 Medlemmer inden Prøvens Begyndelse forlange Afstemning ved Navneopraab. Afstemning ved Kugler finder Sted, naar 25 Medlemmer forlange det; dog kunne andre 25 Medlemmer fordre Thingets Afgjørelse. Navnene paa de Medlemmer, som forlange Navne-Opraab eller Kugleaf­stemning, optages i Protokollen.

§ 40.

Thingets Forhandlinger trykkes i en dertil bestemt Tidende, hvis Ordning overlades Formanden og Sekretererne.

§ 41.

Thingets Møder ere offentlige. Dog kan Formanden eller 15 Medlemmer forlange, at alle Uvedkommende fjernes, hvorpaa Thinget afgjør, om Sagen skal forhandles i offentligt eller hemmeligt Møde.

§ 42.

Adgangen til de offentlige Møder ordnes af Formanden. Tilhørerne ere pligtige at holde sig aldeles rolige og tause. Hvis dette ei overholdes, kan Formanden lade dem, der forstyrre Roligheden, og i fornødent hald samtlige Tilhørere fjerne.

§ 43.

Orlov kan meddeles af Formanden paa 14 Dage, men, hvis den ønskes paa længere Tid, forelægges Begjeringen Forsamlingen til Afgjørelse.


§ 44.

I særdeles paatrængende Tilfælde kan der afviges fra foranstaaende Forskrifter, forsaavidt de ikke beroe paa Grundlovsbestemmel­ser, naar tre Fjerdedele af de Stemmende derom ere enige.