Fredrik II.s håndfæstning

1559 12. avg. (Kiøpnehafn.) Fredrik II.s håndfæstning.

F: To originale udfærdigelser i Gehejmearkivet (håndfæstninger og recesser m. m.), den ene (F¹) underskrevet af kongen (no. 22 a), den anden (F²) kun forseglet (no. 22 b). F¹ har bagpå påtegningen: Koning Frederichs dend andens handfestning udgifvit i Kiøpnehafn udi hans koninglige maiestetis krøning anno etc. mdlix. Paa den anden original, som ikke er underskrevet af kongen, har Johan Friis skrevet: Findis hoss Danmarkis riigis raad slig en same recess, beseglit och vnderscreffuen met k. matis eghen hand. Johan Friis tiil Heselagger myn handth. En anden samtidig hånd har på samme eksemplar skrevet: Aar 1559 dend anden søndag nest epter sancti Larentii martiris dag, da blef konning Frederik dend anden krønet udi Kiøbenhafn af Danmarkis riges raad, oc før hans konninglige maiestet blef krønet, da sor oc beseglede hans koninglige maiestet Danmark rigis raad dene reces at holle. Efter disse påskrifter at dömme må man antage, at F¹ er rigsrådets eksemplar af håndfæstningen, som Johan Friis omtaler, og er denne formodning rigtig, må den være kommet i Gehejmearkivet, da rigsrådets øvrige breve bleve bortførte fra rådstuen af kong Fredrik III. selv sjæte om aftenen den 20. oktbr. 1660, se A. D. Jørgensen: De danske rigsarkivers historie, s. 39—40. F² er mærkelig nok kommet tilstede på gården Damsbo, hvor det blev fundet i en gammel kiste sammen med breve og dokumenter, som vedkom Damsbo gård og gods; det blev 1721 ved brev af Spotterup 6. avgust over sendt kongen af Aksel Rosenkrands. At dette eksemplar har haft hjemme i Danske kancelli fremgår af, at det har en påtegning med kansler Johan Friises hånd, se ovfr. s. 1 om sammes påtegning på det ene eksemplar af Koldingske reces. I øvrigt ere bagge eksemplarer éns udstyrede, bestå bægge af 2 ark pergament, der ere sammensyede med de røde, hvide, gule og blå silkesnore, der bære kongens og rigsrådernes segl, kongens i rødt, Otte Krumpens i grønt og de øvrige 21 råders i ufarvet voks. På bagsiderne af hæfterne er den enkelte råds navn af den hånd, som skrev teksten, skrevet ud for snoren, som bærer hans segl. I begge eksemplarer begynder hver § med en ny linje, medens der ikke findes nogen nummerering. Denne er derfor sat til i aftrykket lige som §overskrifterne efter originaludgaven af 1562.

T: Originaludgaven af 1562, Prenthet i Kiøbenhaffn aff Hans Zimmerman, 1562. Denne udgave blev senere optrykt dels i særudgaver, dels sammen med Jyske lov 1567, 1572, 1577, 1583, 1590, 1642, 1670, se Bibliotheca Danica 2, 738 og 1, 628—30. Den samme tekst er med omskrevet retskrivning trykt i G. L. Baden: Danmarks historie 3, 292—305.

Efter de to originale udfærdigelser F¹ og F¹ blev Fredrik II.s håndfæstning trykt i Årsber. fra det kgl. Gehejmearkiv 2, 94—101, men denne udgave tager ikke hensyn til de ældre udgavers tekst, efter hvilken loven dog blev anvendt i praksis, og leverer heller ikke nogen kritisk behandlet tekst eller retter håndskrifternes fejl.

C: Tre originale udfærdigelser på pergament i Gehejmearkivet (håndfæstninger og recesser m. m.) af Kristian IV.s håndfæstning, af hvilke den ene (håndfæstninger og recesser m. m. no. 28 a, her betegnet ved C¹), der er underskrevet af kongen og rigsråderne, består af fire pergamentsblade, der sammenholdes i et pergamentsomslag af seglsnorene, som dannes af røde, gule, blå og hvide silkesnore, og på hvilke kongens og rigsrådernes segl ere anbragte i rødt voks. Den anden (a. st. no. 28 b, her betegnet ved C²) og tredje (a. st. no. 29 a, her betegnet ved C³) ere udstyrede på samme måde, kun ikke forsynede med pergamentsomslag, hvorhos den sidst nævnte bag på har påtegningen: Christiani 4^ti handfestning. Efter C³ er Kristian IV.s håndfæstning aftrykt i årsber. fra det kgl. Gehejmearkiv 2, 102—9 med tilföjelse af varianterne fra C¹ og C² og i øvrigt efter samme plan som aftrykket af Fredrik II.s håndfæstning. Efter C¹ er den trykt med moderniseret retskrivning hos Holberg: Danmarks riges historie 2, 563—70 og hos Slange: Kristian IV.s historie 1, 103—10 og herefter hos Baden: Danmarks historie 3, 482—94.

Hovedkilden til håndf. 1559 er håndf. 1536, af hvilken mange §§ ere ordret optagne, andre med mindre stileændringer (§§ 22, 28, 29, 33, 34, 35, 43), nogle med större rettelser eller mindre tilföjelser (§§ 7, 8, 26, 27, 29, 33, 34) og nogle få med större tilföjelser (§§ 1, 3). Endvidere er §§ 2, 11 optaget efter recessen af 1558 og §§ 1, 6, 25, 31, 40 ere fælles for håndf. 1536 og recessen af 1558. At man til disse §§ har benyttet denne sidste lov som forlæg og ikke håndf. 1536 fremgår af §§ 6 og 40, i hvilke der findes stykker og ord, der ere optagne af reces 1558, der på disse punkter har ændret sin kilde: håndf. 1536. Endelig er § 21 måske dannet efter den bornholmske vedtægt 1499, medens kun §§ 36 og 45 ere fuldstændig nye bestemmelser.

Udgaven af 1562 af Fredrik II.s håndfæstning er ikke aftrykt efter et af de to originale udfærdigelser, men formodenlig efter en afskrift af et for alle tre tekster fælles koncept. Dette fremgår af, at den ikke har flere fejl, som findes i disse, men som ikke deles af kilden: håndf. 1536. I § 19 har T og håndf. 1536: riddere, F urigtig: ridder; i § 31 de samme og reces 1558: efter, F det meningsforstyrrende: for; i § 35 T og håndf. 1536: maa, F urigtig: mue. Ligeledes stemmer T med håndf. 1536 i § 35 i formen: dennom, som skriveren af F har rettet til: det. På den anden side har T og F fælles afvigelser fra håndf. 1536, således i § 23, hvor denne har: efterat, T og F kun: efter.

Af Fredrik II.s håndfæstning findes en stor del afskrifter i lovhåndskrifterne fra 16. og 17. årh., men da disse kun ere reproduktioner af de trykte udgaver, er der her intet hensyn taget til dem. Dette gælder ligeledes den af Westphalen (Monumenta rerum Germanicarum 4, 1817—27) trykte nedertyske oversættelse af denne håndfæstning, med hensyn til hvilken der i øvrigt henvises til de bemærkninger, som ovfr. s. 6 ere gjorte om den tilsvarende oversættelse af koldingske reces, og til den a. st. nævnte litteratur. Oversættelsen stammer utvivlsomt fra en af de trykte udgaver, til hvis indholdsfortegnelser dens §overskrifter svare.

Som bekendt er Kristian IV.s håndfæstning af 1596 17. avg. væsenlig enslydende med Fredrik II.s, og derfor optrykte man også denne 1642 i stedet for at levere en udgave af den förste. På grund af dette forhold meddeler denne samling kun Kristian IV.s håndfæstning i dens afvigelser fra Fredrik II.s. Handf. 1596 er dog ikke afskrevet efter en af de originale ekspeditioner af håndf. 1559, men efter en af udgaverne af denne eller efter en afskrift. Dette fremgår af, at den, hvor T afviger fra F, så godt som al tid stemmer med T selv i rene ubetydeligheder, og således også stemmer med T på de ovenfor anførte steder og i § 22, hvor T har: dend, F og håndf. 1536: hand; i § 29, hvor T forbigår: oc, der findes i F og håndf. 1536; i § 45, hvor T forbigår: oc, der findes i F, o. s. v.

I det følgende aftryk af Fredrik II.s håndfæstning er teksten F¹ lagt til grund og læsemåderne i T anførte med angivelse af, om kilden til den pågældende § (betegnet med K) stemmer med T eller F; hvor der findes fejl i denne tekst, er der foretaget en rettelse i overensstemmelse med K og T; end videre er der gjort rede for forskellen mellem F¹ og F². For at give en lettere adgang til at få oversigt over de enkelte §§s indhold er der tilföjet overskrifter til dem efter indholdsfortegnelsen i T. Ved anførsel af læsemåderne i C, som ere forskellige fra F, der naturligvis have måttet gives i stor udstrækning, da denne anførsel skal træde i stedet for en udgave af C, er tillige angivet forholdet i T.

Vi Frederik den anden, udvaald konning, . . . giøre alle vitterligt, at efterdi vore . . . Danmarkis riges raad hafve udi . . . her Christian den tredie, . . . vor kiere herre faders . . . tid keist, koret, udvald, bevilget och sambtykt os fore herre och konning at vere ofver Danmarkes oc Norges riger efter vor kiere herre faders død oc afgang, oc de oc met menige adel, kiøbstedsmend, bønder oc menige almue rigens indbyggere det bevilget, sambtykt, hyldet oc svoret hafve os fore deris rete herre oc konning, da efterdi det er och hafver veret af begyndelsen, at naar nogen herre oc konning skal annamme sin konninglig krøning, skulle de tilforne bebrefve, foresegle och sverge menige Danmarkes riges raad paa deris egne oc menige adellen oc rigens indbyggers vegne at holde dennom alle oc hver serdelis ved loug, skiel oc ræt oc forskrifve oc forsegle dennom friheder oc privelegier, ti hafve vi nu der fore udi de hellige trefoldigheds nafn met vore elskelige menige Danmarkis riges raad, som ere: Eiller Hardenberg til Matrup, vor oc Danmarkis riges hofmester, Johan Fris til Hesleagger, vor canceller, her Otte Krumpen til Trudsholm, marsk udi vort rige Danmark, her Magnus Gyldenstierne til Stiernholm, her Peder Skram til Urup, riddere ¹, Byrge Trolle til Lilløe, Erik Bøller til Tersløse, Oluf Munk til Tvisel, Erik Krabbe til Bustrup, Antonius Bryske til Langsøe, rigens canceller, Jørgen Lycke til Ofvergaard, Tage Tot til Eriksholm, Eiler Rønnov til Hvitkield, Clavs Urne til Belteberg, Verner Parsberg til Harrestedgaard, Niels Lange til Kiergaard, Holger Rosenkrands til Boller, her Lauge Brade til Krogholm, ridder, Ifver Krabbe til Østergaard, Peder Bilde til Svanholm, Herlof Trolde til Hilderødsholm oc Corvits Ulfeld til Koxbøl, os met dennom der om saa forent, forligt oc fordraget, som her efter følgier:

1. T: ridder.

1. At konningen ofver al ting skal elske dend aldsommegtigste gud.

Først ville oc skulle vi ofver al tingest elske oc dyrke den alsomegtigste ¹ gud oc hans hellige ord oc lere och styrke, formere, fremdrage, hanthafve, beskytte oc beskierme til guds ære oc den hellige christelige troes forøgelse oc religionens forbedring af vor magt oc formue, oc des til behof ville vi det saa bestille, at alle sognekirker oc skoler ofver begge riger ² blifve ³ besørget ⁴ oc forset met christelige, fromme, lerde mend oc met nødtørftige oc erlige uphold oc underholding, hves det icke tilforne sked er udi hogmelte ⁵ vor kiere herre faders tid.

Kilde til: Først ville . . . formue, er reces 1558 § 1 (håndf. 1536 § 1).

1. Således og KTC; F²: almegtigste.
2. TC: rigerne.
3. F²TC: blifver.
4. C²: forsørget.
5. TC: hoibemelte.

2. Konningen skal holde menige rigens indbyggere ved loug oc ræt.

Sammeledis skulle vi holde menige rigens raad, adel, kiøbstedsmend, bønder och mennige rigens indbygere oc hver serdelis ved loug, skiel oc ræt, friheder oc privelegier oc ingen af dennom der emod at uforrette udi nogen maade, och skulle vi alle och hver besynderlig af vor[t] ¹ konninglig embede fore ofvervold och uræt beskytte, beskierme och hanthafve.

Kilde: reces 1558 § 1.

1. Således KF²TC.

3. Konningen skal vere pligtig til Danmarkis rige at formere oc forbeidre.

Der næst ville oc skulle vi vere forpligtet Danmarks rige at formere, forfødre ¹ oc forhøge af vor yderste magt oc formue, oc om gud alsommegtigste ² det saa hafver forset, at vi ydermere land her efter met Danmarkis rigis indbyggers hielp oc trøst vinde kunde met retergang,

1. Således og K; TC: forbedre.
2. Således og TC; KF²: almegtigste.

bekreftige met sverd eller anderledis bekomme, da skulle de høre til Danmarks rige oc vere oc blifve under Danmarkis krone. Meden dersom saa skede (det gud forbiude), at nogen feide oc indfald skede ind paa riged, oc nogen del af riget kom under nogen fremmed potentat ¹ oc siden blef ² egien til Danmarks rige bekreftiget udi noger maade, da efterdi rigens indbyggere self skulle ³ tilhielpe det at bekreftige, maa oc skal hver Danmarks riges indbyggere kvit oc fri nyde oc bekomme, hves gods oc eiendom, hand tilforn udi samme ord ⁴ lands ⁵ hafd hafver.

Kilde til: Dernæst . . . krone, er håndf. 1536 § 2.

1. F²: potentater; CT: fremmede potentate.
2. TC: blefve.
3. TC: skulle self.
4. T: ords; C: ortz.
5. TC: land.

4. Konningen skal elske oc frambdrage rigens raad oc adel.

Sammeledis ville oc skulle vi elske oc frembdrage Danmarkis riges raad oc adel oc met dennom styre och regiere Danmarkis rige oc besørge Danmarkes riges raad met kronens len, saa at de icke skulle hafve behof at besøge herredage ¹ eller anden besverring paa deris egen kaast och tering.

Kilde: håndf. 1536 § 4 (håndf. 1523 § 9 jfr. § 57, håndf. 1513 § 3 jfr. § 51).

1. Således og K; TC: herredag.

5. Konningen skal ingen udlendiske mend tage udi rigens raad eller forlæne met kronens slotte oc læn.

Desligeste ville vi oc ingen udlendiske mend tage udi Danmarkis riges raad eller forlenne met Danmarkis kronis slotte ¹ eller len, uden det skier met menige Dan- markes riges raads ² vilge, fuldbyrd och sambtycke.

Kilde: håndf. 1536 § 5 (håndf. 1523 § 32, håndf. 1513 § 27, håndf. 1483 §§ 3, 24, håndf. 1448 § 4, håndf. 1320 § 14).

1. Således og K; T: kronens slot, C: krones slot.
2. Således og TC; F²: raad; K: raads raad.

6. Danmarkis adel skulle fri beholde deris jordegods oc tiennere.

Sammeledis skulle Danmarkis riges adel nyde, bruge oc beholde deris jordegods oc tienere fri til evig tid met hals, hand, alle konninglige sager oc al anden herlighed oc rettighed, som vi oc vore forefedre konninger udi Danmark ofver vore oc kronens tienere oc gods hafver oc friest ¹ hafd hafver, saa at vi eller vore fogeder oc embitsmend skulle aldelis ingtet bevare os met deris tiennere, gods och ennemerke, skovf ², fiskevand eller nogen anden herlighed enten met sagefald, giesteri, egt, arbeid eller anden besvering, uden hves vi kunde hafve met adellens, som godset oc tiennerne tilhøre ³, gode vilge oc sambtycke, uden aliene at de age vort och vor førstindes fadebur, hvor vi personligen ⁴ drage egiennem landet, som sedvan hafver veret af gambel tid, uden saa skier, at nogen obenbare feigde kommer paa landet eller riget, da ville vi dog ingen besverring legge paa adellens tienere, uden det skier met mennige Danmarkis riges raads ⁵ sambtycke.

Kilde: håndf. 1536 § 7 (håndf. 1523 § 12 og reces 1536 hos Rosenvinge: Gle. dske. love 4, 169), som forbigår: alle konninglige sager, og: som vi oc . . . hafd hafver (disse sætninger ere optagne efter reces 1558 § 2), og til sidst efter: sambtycke, tilföjer: som da hos os tilstede ere.

1. T: friist, C: friitt.
2. Således og KTC; F² tilf.: oc.
3. Således og K; TC: tilhører.
4. Således og KT; C: personlige.
5. Således og KTC; F²: raad.

7. Konningen skal icke bruge felligs eiendom mere, end kronens lod oc del kand tole.

Hvor nogen steds saa findes, at kronen hafver met adellen fellet ¹ enten udi skovf, mark eller fiskevand, da skulle vi eller vore fogeder icke ydermere bruge der udi enten met fiskeri, oldensvin, skoufhug, jagt eller anden brugelse end som kronens lod och del kand tole, dog

1. Således og K; TC: fellig.

saa paa de fellids skovfve udi Falster oc Langeland liggendis, som kronen hafver lod oc del udi, skal ingen slaa stort vild uden vi eller andre paa vore vegne, uden det skier met vor tilladelse.

Kilde: håndf. 1536 § 8 (håndf. 1523 §§ 14—15, håndf. 1513 §§ 9—10, håndf. 1326 § 33), som dog efter: skoufhug, forbig.: jagt, og reces 1558 § 29 (reces 1547 § 19).

8. Konningen skal icke mue forbiude met sit bref nogen mands tiennere at svare sin hosbonde.

Icke skulle vi helder met vort bref biude eller forbiude nogen mands arfvetienere eller dennom, som de udi pant eller vere hafve, at svare samme sin hosbonde. Hafver nogen tiltale til nogen enten om gods eller tiennere, da skal hand det forfølge met rete oc efter lougen ¹ oc recessens ² liudelse.

Kilde: håndf. 1536 § 9 (håndf. 1523 § 11, håndf. 1513 § 4), som dog forbigår: oc . . . liudelse.

1. Således og KT; C: lougens.
2. Reces 1558 13. decbr.

9. Konningen maa icke begiere eller paalegge nogen skat paa adelens tiennere uden met menige Danmarkis rigis raads raad.

Icke ville eller skulle vi paalegge eller begiere nogen landeskat paa adelens tiennere, uden det skier met mennige Danmarkis riges raads raad, efter som gambel sedvane veret hafver.

Kilde: håndf. 1536 § 10 (håndf. 1523 § 35, håndf. 1513 § 30, håndf. 1483 § 12, håndf. 1448 § 10).

10. Danmarkis rigis raad oc adel skulle mue nyde deris fri fiskeri for deris egen grund.

Sammeledis maa oc skulle Danmarkes riges raad oc adel nyde deris fri fiskeri fore deris egen grund, som de her til af arrilds tid hafd hafve oc besynderlig udi konning Hanses tid. Och skal besønderligen hver maa nyde aalegaarde fore deris egen grund undertaget udi de fiorde, som kronnen oc den menige mand hafver skade af; dog skulle de fiskegaarde mue blifve ved magt, som hafve verit af arrilds tid.

Kilde: håndf. 1536 § 11 og reces 1558 § 31 (reces 1547 § 20).

11. Adelen mue besøge sildefiskende oc kiøbe øxne.

Vil oc nogen af adellen besøge sildefiskende oc der bruge sin nering, da skal det oc vere adelen uforholdet, efterti det tillades fremmede oc udlendiske at mue bruge deris fordel der at salte. Skal det oc vere adelen uforbudet oc frit fore at kiøbe oc selgie saa mange øxne at stalle, som hver kand stalle paa sit eget foder, eller hand kand lade ¹ fore hos sine egne tiennere, som ere pligtige at holde foernød, dog der met konningens och kronens told uforkrenket.

Kilde: reces 1558 § 32 (reces 1547 § 20, reces 1536 hos Rosenvinge: Gle. dske. love 4, 170, reces 1530 § 9).

1. Således og KTC¹C²; C³: hand lader.

12. Adelen mue frit selge oc kiøbe met fremmede.

Skal det oc vere Danmarkis riges raad oc adel frit fore at kiøbe och selgie met udlendske kiøbmend, som her til veret hafver.

Kilde: håndf. 1513 § 40 jfr. reces 1558 § 34.

13. At konningen icke skal lade gribe oc fengsle nogen riddermandsmand.

Icke skulle vi, vore fogeder eller embitsmend lade gribe, baste, binde eller udi fengsel sette nogen riddermandsmand, foruden hand tilforn er forvunden efter lougen, uden de tages udi de ferske gierninger, der de mue gribes och settis fore efter lougen. Dog skal hver mand vere pligtig at stande til rette fore os oc Danmarkis riges raad fore, hves nogen hafver dennom til at tale met rette.

Kilde: håndf. 1536 § 12 (håndf. 1523 § 17, håndf. 1513 § 12, fordg. 1466 1. septbr. § 2, fordg. 1454 15. maj § 2, håndf. 1376 § 16, håndf. 1360 § 9, fordg. 1356 30. oktbr. § 6, fordg. 1340 28. juni § 6, håndf. 1326 § 24, håndf. 1320 § 29, fordg. 1282 29. juli § 2).

14. Konningens fogeder skulle icke mue feigde nogen riddermandsmand eller deris tiennere.

Item skulle vi icke helder tilstede vore fogeder eller embitsmend at feide noger riddermandsmand eller deris tiennere. Hafve vore fogeder eller lensmend tiltalle til nogen, da skulle de tale dennom til met rettergang.

Kilde: håndf. 1536 § 13 (håndf. 1513 § 13 jfr. håndf. 1523 § 18), som dog efter: rettergang, tilf.: efter logen.

15. Konningen skal ingen krig mue begynde eller paaslaa uden met menige Danmarkis rigis raads raad, vilge oc sambtycke.

Item skulle vi heller ¹ ingen kri begynde eller paaslaa, uden det skier met mennige Danmarkis riges raads vilge, fuldbyrd och sambtycke.

Kilde: håndf. 1536 § 14 (håndf. 1523 § 26, håndf. 1513 § 22, håndf. 1483 § 19, håndf. 1448 § 5, håndf. 1376 § 12, håndf. 1326 § 12, håndf. 1320 § 13).

1. Således og KT; C: och.

16. Ingen riddermandsmand skal forbryde sit arfvegods, uden hand fører afvindskiold emod konningen oc rigit.

Item ingen riddermandsmand skal forbryde sit jordegods, uden hand fører afvendskiold ¹ emod konningen och riged, som lougen udviser.

Kilde: håndf. 1536 § 16 (håndf. 1523 § 52, håndf. 1513 § 45, håndf. 1376 § 25, fordg. 1282 29. juli § 13).

1. Således og K; TC: afvindskiold.

17. At konningen skal al tid dømme uden vild.

Item skulle vi al tid dømme uden al vild oc ei tage gunst eller gafve fore nogen ræt eller rettergang udi noger maade, meden vere lige velvillig til at hielpe oc skicke dennom deris ræt, vere seg enten indlendiske eller ud lendiske folk ¹, fattige eller rige, venner eller uvenner,

Kilde: håndf. 1536 § 17 (håndf. 1523 § 3, håndf. 1513 § 21 jfr. fordg. 1466 1. septbr. § 9).

1. Således og KTC²C³; C¹ forbig.: folk.

eddel eller ueddel, inden raads ¹ eller uden, som hender for os at komme, som en chresten koning bør at giøre.

1. Således og K; TC: raad.

18. Konningen skal ingen udlendiske privilegier stadfeste, som gielder paa riget, uden det sker met rigens raads sambtøcke.

Item skulle vi ingen udlendiske previlegier, som gielder paa riged, stadfeste eller paa det nye gifve uden met mennige Danmarkis riges raads raad.

Kilde: håndf. 1536 § 18 (håndf. 1523 § 29, håndf. 1513 § 25, håndf. 1483 § 35).

19. Konningen icke skal mue gifve nogen ufri mand adelsfrihed.

Item skulle vi icke gifve nogen ufri mand den frihed och frelse, som ridder[e] ¹ och svenne de hafve, uden ald Danmarks riges raads sambtycke, uden nogen forhverfver det saa erligen paa marken ², at hand er det verd.

Kilde: håndf. 1536 § 19 (håndf. 1523 § 33, håndf. 1513 § 28).

1. Således F² KTC²C³; F¹C¹: ridder.
2. Således og KTC¹ (erlig), C² (erlige); C³: det paa marken saa erligen.

20. At konningen, drotningen eller deris afkomme icke mue kiøbe eller pante noget frit gods her udi rigit.

Item skulle icke vi, vor førstinde eller vor afkomme eller nogen anden paa vore vegne kiøbe eller pante os eller kronen til noged frit och frelse gods her udi riged udi noger maade, som af gambel tid veret hafver.

Kilde: håndf. 1536 § 21 (håndf. 1523 § 47, håndf. 1513 § 39, håndf. 1483 § 21).

21. At adelen icke mue kiøbe eller pante noget frit bondegods uden konningens tilladelse.

Icke skulle helder Danmarks riges raad oc adel mue kiøbe eller pante noget frit bondegods efter denne dag, uden det skier met konningens tilladelse.

Lignende regel i ærkebiskop Birgers stadfæstelse på Bornholms vedtægt 1499 6. juli § 13 (Arsber. fra Gehejmeark. 5. bd.).

22. Hvem som kommer til konningen paa konningens leigde, skal ubehindrit komme udi sit behold egien.

Item hvo, som kommer til os udi god tro oc lofve paa vor skrifvelse oc brefve, da skal hand ¹ fore os och fore alle de, som fore os giøre och lade ville, fri, secker och ubehindret komme hiem til sit eget egien, dog at hand skal vere pligteg fore os oc Danmarkis riges raad at stande til rette.

Kilde: håndf. 1536 § 23 (håndf. 1483 § 5) med et par stilandringer.

1. Således og K; TC: dend.

23. Hvem som vil feigde nogen riddermandsmand, skal giøre hannom erlig forvaring.

Item hvo, som vil feide nogen riddermandsmand, da skal hand giøre hannom erlig forvaring met hans obne besegled ¹ bref oc sende hannom det met tvo riddermendsmend. Den, som feiden kyndis, skal vere felig ² fore dennom, som hannom forvaring giør, nat och dag efter ³ hannom kyndis feiden.

Kilde: håndf. 1536 § 24 (håndf. 1523 § 64, håndf. 1513 § 60).

1. Således og K; TC: beseglede.
2. Således og KC; FT: feilig.
3. Således og T; KC tilf.: at.

24. Konningen skal vere forpligtet met det første at indløse Orkenøør oc Hetland.

Skulle vi och vere forpligtet met vore undersottis ¹ hielp, det første vi kunde det bekomme, at indløse Orkenø ² och Hetland til kronen egien.

Kilde: håndf. 1536 § 25 (håndf. 1513 § 64).

1. Således og KTC²; C¹C³: undersottens.
2. Således og K; TC: Orkenøør.

25. Konningen maa ingen drage fraa sit herridsting, landsting eller fraa rigens canceller.

Item ville eller skulle vi icke helder mue drage nogen fran sit herridsting eller landsting met vore brefve, icke helder fraa rigens canceller efter lougen. Icke skal helder nogen mue skiude seg fraa sit herridsting eller landsting, før end dom er gangen.

Kilde: håndf. 1536 § 26 (håndf. 1523 § 39, håndf. 1513 § 34. håndf. 1483 § 16 jfr. § 38, fordg. 1466 1. septbr. § 8, håndf. 1376 §§ 24, 30, fordg. 1356 30. oktbr. § 9, fordg. 1354 1. juli § 6, fordg. 1340 28. juni § 9, håndf. 1326 § 23, håndf. 1320 § 28, fordg. 1317 10. febr. § 2, fordg. 1282 29. juli § 11) og reces 1558 § 5 i sl. (reces 1547 § 2, reces 1539 § 5, reces 1537 § 11) og § 8 (reces 1547 § 3, reces 1537 § 17) jfr. fordg. 1466 1. septbr. § 8.

26. Landsdommere mue felde sandemend oc nefninge, om de sverge uræt.

Item dersom sandemend eller nefninge svergie nogen mand til skade met urette, saa vit som judske loug recker, da skal landsdomere ¹ hafve magt, om det af hannom begieris, at opstefne beste bygdemend oc dennom mue felde, om de hafve giort uræt. Udi lige maade skal holdis udi Sielland, Skone oc andre lande, saa vit som Siellands och skonske loug recker, om oldinge och nefn.

Kilde til: Item dersom . . . giort uret, er håndf. 1536 § 27 og reces 1558 § 27 (reces 1551 § 16, reces 1547 § 14).

1. Således og K; TC: landsdommeren.

27. Ingen maa dømme paa de louge oc laughefder, som adelen giør, uden konningen oc hans raad.

Sammeledis skal oc holdis om loug och laughefd, meden paa de louge oc laughefder, som nogre af addellen hafve gifvet oc giort, skulle icke dømmis uden fore konningen oc menige Danmarkis riges raad.

Kilde: reces 1558 § 27 (reces 1551 § 16, reces 1547 § 14, fordg. 1466 1. septbr. § 6) og til: Sammeledis . . . laughefd, tillige håndf. 1536 § 28.

28. Sandemend oc nefninge skulle icke mue sverge emod loug eller laughefd.

Sandemend, ransnefninge oc andre nefninge skulle ei her efter ¹ svergie emod laughefd eller emod nogen loug,

Kilde: håndf. 1536 § 29 med et par stilændringer (håndf. 1523 § 43).

1. TC tilf.: mue.

som gifven er, emeden de stande ved magt oc ere urygget. ¹

1. TC: uryggede.

29. Konningen skal ingen forbud giøre paa noget at udføre af riget.

Item ingen forbud skulle vi helder giøre paa øxne, korn, smør, sild eller noged andet at udføre her af riget uden met mennige Danmarkis riges raads raad, vilge oc sambtycke. Icke skulle vi helder noget forbud, som er giort, egien upgifve, uden det skier met mennige Danmarkis riges raads vilge oc sambtycke, som gambel sedvane veret hafver. Meden oc ¹ om om nogen feide saa hasteligen ² paakommer ³ paa riget, at ⁴ vi icke saa iligen kunde forskrifve mennige Danmarkis riges raad, da skulle vi dog foreskrifve dennom, som nest ved handen ere.

Kilde: håndf. 1536 § 31 med nogle stilændringer, hvorhos der her for: nogen feide, står: noget (håndf. 1523 § 56, håndf. 1513 § 50, håndf. 1483 § 15, fordg. for Sælland 1284 § 5, fordg. for Jylland 1284 redaktion a § 15 (i håndskr. C 43 i Stokholms kgl. bibliotek), redaktion b § 9) og reces 1536 (hos Rosenvinge: Gle. dske. love 4, 167).

1. Således og K; TC forbig.: oc.
2. Således og TC¹; C²C³: hastelige.
3. TC: paakomme; K: paakom.
4. TC: oc. 4

30. Konningen skal vere pligtig at stande hver mand til rette fore Danmarkis rigis raad.

Item efterti Danmarkis riges raad, adel och indbygere skulle vere pligtig[e] ¹ at stande hver mand til rette fore os och Danmarkis riges raad, da ville vi udi lige maade vere pligtig at stande hver mand til rette fore Danmarkis riges raad oc det udi ingen ugunst annamme til nogen oc fuldgiøre deris dom.

Kilde: håndf. 1536 § 32 (håndf. 1523 § 25, håndf. 1513 § 20).

1. Således KTC²C³; FC¹: pligtig.
2. Således og C; KT: pligtige.

31. At ingen skal bøde fore voldførsel efter markeskiel.

Item skal ingen efter denne dag bøde fore voldførsel efter markeskiel ¹, meden skal et vold fore hver, som voldføris, regnis oc icke mere, ligesom det hafver af gambel tid veret.

Kilde: håndf. 1536 § 33 (håndf. 1523 § 60, håndf. 1513 § 55) og reces 1558 § 25.

1. Håndf. 1536, 1523, 1513, reces 1558: markeskieltal.

32. Konningens fogeder skulle sette dandemend til herridsfogeder.

Item skulle vore lensmend skicke dannemend til herridsfogeder, som skicke hver mand loug och ræt uden vild. Giør herridsfogeden nogen uræt, da skal hand afsettis oc svore ¹ sellof sinne gierninger.

Kilde: håndf. 1536 § 35 (håndf. 1523 § 19, håndf. 1513 § 14 jfr. håndf. 1326 § 35, håndf. 1320 § 33).

1. KF²: svaare; TC: svare.

33. Ingen skal forbiudis skouf, mark eller eigendom at kalde til rebs.

Item skal ingen forebiudes skouf, mark eller eiendom efter lougen at kalde til rebs, endog at kronen eller kirken hafver der lod och del udi.

Kilde: håndf. 1536 § 36 (håndf. 1523 § 16) med et par stilandringer, hvorhos der for: ingen, står: aadellen.

34. Adelen skal hafve deris egne sædegaarde kvit oc fri fore tiende.

Item skal al ¹ adellen hafve deris egne hofvidgaarde kvit oc fri fore tiende, som de selfver boe udi eller holde deris foged[er] ², som bruge deris afvel, paa det ³ de skulle holde deris tiennere til retferdeligen at tiende.

Kilde: håndf. 1536 § 37, jfr. reces 1558 § 51 (reces 1547 § 31, reces 1539 § 8), med et par stilændringer, hvorhos der for: foged[er], som bruge, står: foged oc bruge.

1. Således og K; TC: oc.
2. Således TC.
3. Således og K; TC tilf.: at.

35. Adelen maa nyde jus patronatus til de kirker oc geis[t]lige læn, som de kunde bevise dennom at hafve ræt til.

Item skulle oc adellen oc ridderskabet nyde oc beholde jus patronatus til de kirker och geistlige len, som de kunde bevise met bref och segel, at de hafve ræt til, dog saa at de personner, som der met nu ¹ forlent ere, mue det ² nyde deris lifstid, oc naar de personner ere døde och afgangne, som nogne vicarier ³ udi forlenning hafve, da m[aa] ⁴ hver riddermandsmand oc addel her udi riget komme til det gods egien, som de met nøgagtige ⁵ brefve ⁶ och segel bevise kunde, at de ere ræt arfvinge til.

Kilde: håndf. 1536 § 38 med nogle stilændringer, jfr. reces 1558 § 41 (reces 1547 § 3, reces 1539 § 13).

1. Således og K; TC: nu met.
2. KTC: dennom.
3. Således og T; C: vicari; K: vicariæ.
4. Således KTC; F: mue.
5. C¹: nøigachtig.
6. Således og KT; C: bref.

36. Alle clostere, prælature, digniteter, canickedomme oc andre geis[t]lige læn skulle ved magct blifve.

Och skulle alle closter[e] ¹, prælatur[e] ², digniteter, cannickedom[e] ³ oc andre geistlige len, som nu icke benefnde ere, ved deris magt blifve til saa lenge, at konningen och Danmarkis riges raad der om met flere vise och lerde mend, som de til dennom tagendis vorder, en anden skickelse giøre, dog hver mands ræt och rette tiltale der met uskad oc uforkrenket udi alle maade efter hogmelte vor kiere herre faders ⁴ recessis ⁵ liudelse.

1. Således TC.
2. Således TC.
3. Således TC.
4. C: efter vor kiere herre (C¹: her) farfaders koning Christian dend tredie.
5. Reces 1536 hos Rosenvinge: Gl. dske. love 4, 165.

37. Konningen skal icke formindske de læn, som gode mend udi pant hafve.

Item skulle vi icke ¹ formindske de len, som gode mend hafve udi pant, føre [end] ² deris brefve blifve lougligen egien løst ³ och fuldgiort ⁴. Och skulle de icke

1. C¹ tilf.: heller.
2. Således KTC.
3. Således og K; T: egienløste, C: indløste.
4. Således og KC¹; TC²C³: fuldgiorde.

helder kunde forebryde slig deris len, som de udi pant hafve, met nogne ¹ deris gierninger uden met de gierninger, som de forbryde deris arfve ² och eigendom met. End dersom de forse dennom emod os oc andre rigens indbyggere, da skulle de stande til rette efter lougen.

Kilde: håndf. 1536 § 39 (håndf. 1523 § 21, håndf. 1513 § 16).

1. TC: nogen; håndf. 1536: nogre.
2. Således og K; TC: arf.

38. Konningen maa icke gifve brefve emod brefve.

Item skulle vi icke gifve brefve emod brefve.

Kilde: håndf. 1536 § 41 (håndf. 1523 § 27, håndf. 1513 § 23, håndf. 1483 § 27).

39. Konningen skal holde sine brefve oc andre hans forfedris fremfarne konningers udi Danmark brefve ved magct.

Och ¹ skulle vi holde vore brefve ved fuld magt, desligeste oc holde vore forefedris fremfarne konningers udi Danmark brefve ved magt.

Kilde: håndf. 1523 § 27 (håndf. 1513 § 23, håndf. 1483 § 27).

1. TC: Item.

40. At ufri mand, som hafver fanget frihed, hans gods icke skal komme udi ufrihed.

Item dør nogen ufri mand, som ufri vaar føder ¹, och hafver dog fanged frihed och hafver ingen frelse arfvinge, da skal det gods icke falde til kronnen eller udi nogen ufrihed, meden skal dog komme til hans rette arfvinge egien, dog de ere ufri, och det skulle de dog icke beholde, meden selgie det adellen egien inden aar oc dag for fuld verd. Dog om der ² er ufrit gods, det hand hagde, føre end hand blef fri, det falder egien til rette arfvinge.

Kilde: håndf. 1536 § 42 med et par stilændringer (håndf. 1523 § 34, håndf. 1513 § 29) og reces 1558 § 37.

1. Således og K; TC: fød.
2. Således og håndf. 1536; TC reces 1558: det.

41. Rigens canceller skal icke bruge rigens indsegel udi sin egen sag.

Item at rigens canceller ei skal bruge rigens indsegel

udi sin egen sag, meden vi skulle skicke der en anden god mand til, som sidder udi hans sted udi hans sag under rigens och sit indsegel och nafn.

Kilde: håndf. 1536 § 43 (håndf. 1523 § 40, håndf. 1513 § 35).

42. At sandemend icke mue sverge om eiendom.

Item at sandemend icke skulle svergie om eiendom efter denne dag, meden hvo der vil dele om eigendom, hand det forfølgie, som eigendom bør at delis, til herridsting ¹, landsting och fore rigens canceller, undertaget herridsskiel och markeskiel.

Kilde: håndf. 1536 § 44 (håndf. 1523 § 41, håndf. 1513 § 36).

1. C² tilf.: och.

43. At konningen icke skal dend betroe, som nogen fore hannom beliuger.

Item blifver nogen god mand forført eller beliufvet fore os, da skulle vi det ingen tro eller lofve gifve, met mindre end den, som os sligt sagt hafver, hand vil det tilstaa udi vor och Danmarkis riges raads nerverelse och udi den andens paahørelse, och findes hand da at føre løgn, da straffis hand fore løgn, som ved bør.

Kilde: håndf. 1536 § 46 (håndf. 1523 § 53, håndf. 1513 § 47) med et par stilændringer.

44. Hvad en adelsmand skal bøde til sagefald, om hand blifver fredløs.

Item blifver nogen riddermandsmand fredløs fore erlige gierninger, da skal hand bøde tiuge lødde ¹ mark fore syn fred.

Kilde: håndf. 1536 § 47 (håndf. 1523 § 54, håndf. 1513 § 48).

1. Således og KC¹; T: lødig; C²C³: lødie.

45. Konningen skal hafve en rigens hofmester, en canceller oc en rigens marsk af danske mend.

Och efterdi at ¹ det høgeste regimente udi riget henger mest paa konningens personne, hvilket regiment

1. TC forbig.: at.

konningen allienne icke føre kand, der fore skal konningen al tid hafve en rigens hofmestere, en canceller oc en rigens marsk, som ere fødde danske mend af adel, hvilke som konningen och andre rigens raad udi rigens erende och sager til hans konninglige regimentes upholdelse skulle vere behielpelige. Oc ¹ om konningen ville besverge nogen, vere seg eddel eller ueddel, der met nogre kunde forenemme, at konningen giorde hannom uræt, da skal det vere hver frit och obet fore at gifve det rigens hofmester, koningens canceller och rigens marsk til kiende oc foremanne lade ² konningen, at hand forelader saadan hans foretegt, oc dersom konningen icke da vil lade seg undervise, (hvilket vi dog for os vel giøre ville), da skal konningen strax udlegge oc opnefne den, som klager, en benefnd rettisdag och da plege anklageren ræt fore rigens raad och nogne af addellen, som konningen och der til skal lade kalde och forskrifve, och fore dennom stande hver mand til rette och hende oc gifve, hvad beskrefne landsloug udviser oc gifver.

Kilde: reces 1536 hos Rosenvinge: Gle. dske. love 4, 166—7.

1. TC forbig.: oc.
2. Således og T; C: lade formane.

46. Konningen skal annamme alle slotslouger af Danmarkis rigis raad.

Item skulle vi annamme alle slotslouge udi Danmark och Norge af vort elskelige Danmarkis riges raad, och bepligte vi os paa vor konninglige ed at antvorde dennom fran os rigens raad, eddelinge ¹ och indføde gode mend och ingen anden at holde til vor hand och Danmarkis riges raads egien, naar os forestacket vorder, och om noger slotslofve ² vorder anderledis forevandlet, da skal det ingen magt hafve uden met mennige Danmarkis riges raads raad oc sambtycke.

Kilde: håndf. 1523 § 30 (håndf. 1513 § 26, håndf. 1483 § 37) jfr. derimod håndf. 1536 § 49.

1. Således og KC²C³; F²TC¹: edeling.
2. TC: nogen slotslof.

47. At Danmarkis rige er et frit korerige.

Och skal Danmarkis rige vere och blifve et frit korerige, som det er och af arrilds tid veret hafver.

Kilde: håndf. 1536 § 49 (håndf. 1523 § 31, håndf. 1513 § 26, håndf. 1448 § 1).

48. Konning Frederiks dend andens forepligtelse, at hans kongelige maiestet vil holde alle desse forskrefne artikle.

Alle desse foreskrefne artikle och hver serdelis bepligte vi os, Frederik den anden, met guds naade udvaald konning til Danmark och Norge etc., ved vor konninglige ed och christelige tro och lofve ubrødeligen och fast at holde ved alle puncter, ord och article, som de udviser och indeholder, uden al argelist udi nogen maade och hafve til des ydermere viendisbyrd och bedre forvaring, at sligt udi alle maade holdis skal som foreskrefvit staar, hengd vort indsegle neden fore denne ¹ vor reces ², som er vort obne bref, met forskrefne vore elskelige Danmarkis riges raads indsegle.

Kilde: håndf. 1536 § 49.

1. F²TC tilf.: forskrefne.
2. Således og T; C: haandtfestning.

Gifvet paa vort slot Kiøpnehafn løfverdagen nest efter sancti Laurentii martiris dag, som er den 12. dag augusti aar etc. 1550 paa det niende.

Friderich.

.