Hans Boserup mod Irene Simonsen: Retten i Horsens kendelse af 28. maj 2004

Fra Wikisource, det frie bibliotek



Hans Boserup mod Irene Simonsen.pdf Hans Boserup mod Irene Simonsen.pdf/ 1-4

Denne tekst er ikke beskyttet af ophavsret, da §9 i den danske lov om ophavsret siger, at love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker ikke er genstand for ophavsret. Dette gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag til offentlige aktstykker, og dermed generelt ikke for for eksempel illustrationer.


Retten i Horsens

Udskirft af dombogen

K E N D E L S E :

Afsagt den 28. maj 2004 i sag nr. BS 1-192/2004:

Advokat Hans Boserup
Sundsmarken 20
6400 Sønderborg

mod

Irene Simonsen
Hyllerødvej 4
8783 Hornsyld


Ved Stævning - modtaget 5. februar - har sagsøger, advokat Hans Boserup, nedlagt en række overfor sagsøgte, Irene Simonsen, nemlig:

"1. Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at hun har været uberettiget pa sin hjemmeside http://horsenskredsen.venstrenet.dk/laes.php?aid=89# at anføre:

a. "Hans Boserups vejledning er bevist fidusmageri",

..........

(Herefter følger i punkterne b til h lignende udtaleler, som sagsøger anser for æreskrænkende).

2. Sagsøgte idømmes straf i medfør af straffelovens § 267, stk. 1, jfr. § 267, stk. 1, jfr. § 267, stk. 3.
3. Sagsøgte tilpligtes i medfør af straffeloven § 273, stk. 2, at udrede en af retten fastsat sum til bestridelse af omkostningerne ved kundgørelse i en eller flere offentlige tidender af domskonklusionen og domsgrundlag.
4. Sagsøgte tilpligtes at betale sagsøger godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26 på ikke under kr. 50.000,00 med procesrenter for sagens anlæg og indtil betaling sker"

Sagsøger har i stævningen givet denne sagsfremstilling:

"Sagsøgte har pa sin hjemmeside rejst urigtige sigtelser mod sagsøgeren, jf. nedenfor. Sagsøgte har med fortsæt til at nedsætte sagsøgeren i medborgeres agtelse spredt det budskab, at sagsøgeren er en fidusmager, og at han lyver, når han gøre gældende at hans klienters lidelser ikke kan behandles i hjemlandet. Ved at slå fast som et faktum, at Danmark ikke hjemsender flygtninge, hvis de lider af en af en sygdom, som de ikke behandles for i hjemlandet, udtaler sagsøgte sig dels i strid med sandheden, dels skaber hun en forudsætning om, at sagsøgeren fidusmæssigt udfører en aktivitet, der går ud på at beholde syge flygtninge i Danmark, selv om de godt kan behandles i hjemlandet. Hun hævder, at Danmark udsender syge flygtninge til hjemlande, hvor de ikke har adgang til behandling. Sigtelsen om, at sagsøgeren har allieret sig med en læge, der udskriver erklæringer, hvor patienten fremstår som mere syg pa papiret end i virkeligheden, og at lægen gør det på samlebånd, er dels markant urigtig, dels en sigtelse, der gør sagsøgeren uegnet til at bestridee det job, som han har advokatbestalling til at udføre.

Sigtelsen om fidusmagere, tendentiøs vildledning og opfordring til fremstilling af urigtige bevismidler er tillige ringeagtsytringer, der under ingen omstændigheder kan fremsættes"

Sagsøgtes advokat har i svarskriftet nedlagt en pricnipal påstand om afvisning.

Han skriver i svarskriftet bl.a.:

"Supplerende sagsfremstilling og anbringender:

Til støtte for den principale påstand - afvisningpåstand - gøres gældende, at sagsøger ikke har opnået Folketingets samtykke til anglæggelse af sagen. Sagsanlægget er således i strid med grundlovens § 57, 2. punktum, hvoraf fremgår: "For sine ytringer i folketinget, kan intet af dets medlemmer uden folketingets samtykke drages til ansvar udenfor samme". Det fremgår af bilag 1, udarbejdet af MF Irene Simonsen (V), at bilaget er udarbejdet af Irene Simonsen i hendes egenskab af medlem af Folketinget. Herom har sagsøger ikke kunnet være i tvivl, hvorfor sagsøger inden sagsanlægget burde have søgt Folketingets samtykke til sagsanlægget. Da et sådant samtykke ikke foreligger, kan sagen ikke anlægges. Det gøres gældende, at Folketingets samtykke ikke alene er påkrævet til at indlede søgsmål med påstand om straf og erstatning (godtgørelse). Samtykke er også påkrævet, selv om der alene havde været nedlagt påstand om mortifikation og offetnliggørelse.

For fuldstændighedens skyld bemærkes, at beskyttelsen i medfør af grundlovens §57, angår meningstilkendegivelser, som vedkommende folktetingsmedlem fremsætter, uanset om udsagnet/meningstilkendegivelsen er fremsat i selve folketinget, eller på anden vis. Det udsagn sagsøgte fremkom med i bilag 1 er utvivlsomt fremsat af hende i egenskab af folketingsmedlem og medlem af Integrationsudvalget. Bilag 1 er omfattet af grundlovens § 57".

Det nævnte bilag 1 har dette hoved:

"Venstre-Horsens kredsen

Udskrevet den 11. januar 2004 - kl. 13.25

Venstre - Danmarks Liberale Parti

Fidusmageri og kosovo albanere

Forfatter Irene Simonsen
Den 24.01.2003.
Af MF Irene Simonsen (V)

Medlem af Integrationsudvalget

Flygtninge bliver ikke sendt hjem, hvis de lider af en sygdom, som de ikke kan behandles for i hjemlandet".

Herefter er der et portrætfoto af sagsøgte med et stort smil.

Så kommer teksten, der har udløst denne sag.

Spørgsmålet om afvisning er behandlet forlods, jf. retsplejelovens § 253, stk. 1.

Sagsøger har forespurgt Folketinget om spørgsmålet og fået dette svar af 15. april 2004 fra tingets formand:

"I et brev af 26. marts 2004 (Deres J.nr. ol-37454) har De rettet henvendelse til Folketinget vedrørende eventuel ophævelse af medlem af Folketinget Irene Simonsens immunitet, jf. grundlovens § 57, 2. pkt. hvorefter folketingsmedlemmer ikke kan drages til ansvar for deres ytringer i Folketinget uden Folketingets samtykke.

Det fremgår af Deres henvendelse, at De har anlagt sag mod Irene Simonsen ved Retten i Horsens i anledning af et indlæg fra hende på Venstre - Horsens kredsens hjemmeside den 24. januar 2003. Af de vedlagte processkrifter fremgår det, at Irene Simonsen principalt har påstået sagen afvist under henvisning til bestemmelsen i grundlovens § 57, 2. pkt.

Spørgsmålet, om et folketingsmedlems ytringer i form af et indlæg på en hjemmeside er omfattet af grundlovens § 57, 2., er et judicielt spørgsmål og henhører således under domstolenes kompetence. Hvis Irene Simonsens afvisningspåstand tages til følge, vil Folketinget efter fornyet anmodning tage stilling til, om der skal gives samtykke efter grundlovens § 57, 2. pkt.".

I et processkrift af 13. maj 2004 har sagsøgtes advokat mere uddybende argumenteret for sin påstand om afvisning, da Folketinget ikke har givet sit samtykke til sagsanlægget.

RETTENS BEMÆRKNINGER:

Retten kan tiltræde det synspunkt, at ordene i grundlovens § 57, 2. punktum "i folketinget" må underkastes en fortolkning, idet bestemmelsen også omfatter ytringer, fremsat af folketingsmedlemmerne uden for selve folketingssalen, for eksempel i nævn og udvalg og under forligsforhandlinger i de sene nattertimer. På den anden er det også klart, at ytringer af almindelig politisk karakter, fremsat til pressen, i skrifter, på internet eller på politiske møde ikke er omfattet af bestemmelsen.

Retten må fastholde dette synspunkt også i et tilfælde som det foreliggende sagsøgte udtaler sig om et emne, som hun formodes at have en speciel indsigt i og som hun har ansvar for, nemlig integration. Og det ændrer ikke billedet, at hun præsenterer sig som folketingsmedlem og medlem af integrationsudvalget.

Man må som sagt fortolke ordene "i folketinget", men at lade ordene omfatte en ytring i den form og i det sammenhæng, som sagsøgte i denne sag er kommet med, ville ikke være en fortolkning, men en skævvridning.

RESUMÉ

Der er lagt fra Christiansborg til Hornsyld - for langt.

Sagsøgte kan derfor sagsøges uden folketingets samtykke.

D E T  B E S T E M M E S :

Denne sag skal ikke afvises.


Rønnow


---ooOoo---