Hans Boserup mod Irene Simonsen: Retten i Horsens dom af 11. maj 2005

Fra Wikisource, det frie bibliotek



Hans Boserup mod Irene Simonsen.pdf Hans Boserup mod Irene Simonsen.pdf/ 4-14

Denne tekst er ikke beskyttet af ophavsret, da §9 i den danske lov om ophavsret siger, at love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker ikke er genstand for ophavsret. Dette gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag til offentlige aktstykker, og dermed generelt ikke for for eksempel illustrationer.


DOM

Afsagt den 11. maj 2005 i sag nr.: BS 1-192/2004

Advokat Hans Boserup
Sundsmarken 20
6400 Sønderborg

mod

Irene Simonsen
Hyllerødvej 4
8783 Hornsyld

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Sagen er anlagt den 5. februar 2004.

Påstande:

Sagsøger, advokat Hans Boserup, har nedlagt følgende påstande:

1. Sagsøgte, Irene Simonsen, tilpligtes at anerkende, at hun været uberettiget til på sin hjemmeside http://horsenskredsen.venstrenet.dk/laes.php?aid=89# at anføre:

a. "Hans Boserups vejledning er bevidst fidusmageri".
b. "Det er helt indlysende at Boserup presser systemet til det yderste".
c. "....derfor er det forrykt at flere medlemmer af oppositionen bifalder Boserups handlinger".
d. "Folk som Boserup og co., der hævder noget andet, tager fejl".
e. "Han er kommet for at frelse de stakkels og alvorligt syge kosovo albanere, som bliver aldeles uretfærdigt behandlet af de store stygge udlændingemyndigheder. Det er en tendentiøst og fortegnet fremstilling af virkeligheden".
f. "Boserup har øjensynligt allieret sig med en af de læger som udskriver disse lægeerklæringer på samlebånd".
g. "Utroværdige lægeerklæringer og andet fidusmageri skader ikke alene udlændingesystemet, men også alle dem som virkelig har brug for beskyttelse".
h. "Mange af Boserups klienter er raske kosovo albanere, som ikke har brug for beskyttelse, og derfor skal de rejse hjem, og hjælpe med opbygningen af deres krigshærgede land".

2. Sagsøgte idømmes straf i medfør af straffelovens § 267 stk. 1, jf. § 267 stk. 3.

3. Sagsøgte tilpligtes i medfør af straffelovens § 273 stk. 2, at udrede en af retten fastsat sum til bestridelse af omkostningerne ved kundgørelse i en eller flere offentlige tidender af domskonklusion og domsgrundlag.

4. Sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgeren godtgørelse efter erstatsningsansvarslovens § 26 på ikke under 50.000,00 med procesrenter for sagens anlæg, og ind til betaling sker.

Sagsøgte har påstået, principalt afvisning under til, at sagsøgte som folketingsmedlem ikke kan sagsøgte uden folketingets samtykke, subsidiært frifindelse.

Ved denne rets kendelse af 28. maj 2004 traf retten bestemmelse om, at sagen ikke skal afvises.

Retten har efter anmodning fra sagsøgte truffet bestemmelse om, at domsforhandlingen foreløbig skal begrænses til spørgsmålet om, hvorvidt de udsagn, der er indeholdt i sagsøgers påstand 1 pkt. a-h er æreskrænkende.

Sagsøger har påstået, at udsagnene er æreskrænkende.

Sagsøgte har påstået frifindelse under anbringende af, at ingen af udsagnene er æreskrænkende, idet der hverken foreligger sigtelser eller ringeagtsytringer.

Hjemmesiden: Den omhandlede hjemmeside har overskriften "fidusmagi og kosovo albanere, forfatter: Irene Simonsen, den 24.01.2003, af MF Irene Simonsen(V), medlem af integrationsudvalget, - flygtninge bliver ikke sendt hjem, hvis de lider af en sygdom, som de ikke kan få behandling for i hjemlandet". Hjemmesiden er i øvrigt sålydende:

Den aktivistiske advokat Hans Boserup vejleder derfor sine klienter til at få ordineret en nervemedicin, som ikke kan skaffes i Kosovo. Det er meget snedigt tænkt af Boserup fordi med dette lille kunstgreb gør han det vanskeligt for myndighederne at hjemsende de pågældende.

Hans Boserups vejledning er bevidst fidusmageri, som alene foretages for at omgå de danske hjemsendelsesregler. Det er helt indlysende at Boserup presser systemet til det yderste, og derfor er det helt forrykt at flere medlemmer af oppositionen bifalder Boserups handlinger ved at oppiskee en stemning imod at kosovo albanere hjemsendes.

I danmark tvangsudsender vi ikke flygtninge med alvorlige lidelser. Folk, som Boserups og co. der hævder noget andet, taget fejl. Siden april har det været internationalt anerkendt at flygtninge kan tilbagesendes til Kosovo, men det selvfølgelig ikke alle kosovo albanere der skal tilbagesendes. Det er helt indlysende at syge mennesker ikke skal tilbage til et krigshærget land. Boserup lancerer sig selv som et frelsende sendebud. Han er kommet for at frelse de stakkels og alvorlige syge kosovo albanere, som bliver aldeles uretfærdigt behandlet af de store stygge udlændigemyndigheder. Det er en tendentiøst og fortegnet fremstilling af virkeligheden.

I virkelighedens verden er det sådan, at alvorligt syge udlændinge får humanitær opholdstilladelse, og faktisk er kosovo albanere den gruppe udlændinge, der får tildelt flest humanitære opholdstilladelser.

Humanitær opholdstilladelse er tiltænkt til alvorligt syge udlændinge, men KUN de alvorligt syge. Udlændingemyndighederne vurderer ikke om den enkelte er alvorligt syg eller ej, men afgør alene om den sygdom, som lægerne har konstateret, er af en sådan karakter, at personerne skal have humanitær opholdstilladelse.

Det er almindeligt kendt at nogle læger er meget tilbøjelige til at lave lægeerklæringer, hvor patienten fremstår mere syg på papiret end i virkeligheden. Boserup har øjensynligt allieret sig med en af de læger som udskriver disse lægeerklæringer på samlebånd. Det er indlysende at en udlænding som kun er alvorlig på papiret ikke kan få humanitær opholdstilladelse, og derfor har mange af Boserups klienter fået afslag. Utroværdige lægeerklæringer og andet fidusmageri skader ikke alene udlændingesystemet, men også alle dem som virkelig har brug for beskyttelse. Vi skal ikke glemme at udlændingelovens formål jo netop er at beskytte dem, der har brug for beskyttelse. Mange af Boserups klienter er raske kosovo albanere, som ikke har brug for beskyttelse, og derfor skal de rejse hjem, og hjælpe med opbygningen af deres krigshærgede land. Den del af oppositionen som er hoppet med på Boserups galej skal tænke sig grundigt om, det er nemlig ikke omkostningsfrit at forkludre hjemsendelser !

Forklaringer:

Sagsøger har forklaret, at han har repræsenteret ca. 800 kosovoalbanere i flygtningenævnet. Han har ikke været beskikket. Han var i forbindelse med hver sag udskrevet honorarer fra ca. 6.000-112.000 pr. sag. Han har kun fået delvis dækning, således at han har tabt skønnet 2. mio. i forhold til de udskrevne regninger. De udskrevne regninger har kun dækket en tredjedel til halvdelen af sagsøgers udgifter. Han har udskrevet regninger for at få dem, han har repræsenteret til at forstå sagernes omfang.

Sagsøger var indtil krigen i Bosnien mest beskæftiget som erhvervsadvokat. Han blev optaget af, hvordan krigens ofre blev behandlet. Han har kæmpet for at kosovoalbanerne i Danmark skulle have ordentlige forhold, herunder behandles af myndighederne i overensstemmelse med internationale regler. Det har kostet sagsøger både økonomisk, erhvervsmæssigt og personligt. På et tidspunkt blev der lagt et massiv pres på sagsøger fra alle parter. Han blev politianmeldt, og der blev foretaget afhøring af ca. 120 personer. Anmeldelsen blev senere frafaldet. Sagsøgers advokatforretning blev som følge af den dårlige offentlige omtale hårdt ramt. Sagsøgers erhvervsklienter valgte sagsøger fra som følge af den dårlige presseomtale.

Sagsøger har oplevet, at hans klienter i 2001 blev hjemsendt, selv om de beviseligt led af post traumatisk stress syndrom (PTSD) i strid med anbefalingerne fra UNHCR. Sagsøger tog selv til Kosovo, hvor han så, at tilbagesendte klienter var alvorligt psykisk mærkede. Sagsøger foretog en nærmere undersøgelse i Kosovo, og han måtte konstatere, at mange af de hjemsendte var alvorligt syge. Sagsøgers undersøgelser viste, at FN ikke som krævet havde fået meddelelse om, at de hjemsendte var syge. Sagsøger fik af FN at vide, at alle lægeoplysninger kan og skal bruges i forhold til danske myndigheders behandling af kosovoalbanere. Der var ingen formkrav til disse lægeoplysninger. Sagsøger har i overensstemmelse med bemærkninger til udlændingeloven som det fremgår af denne sags bilag 5, notat af 24. april 2002 altid skaffet erklæringer fra læge, psykolog eller psykiater i overenstemmelse med udlændingelovens § 40, stk. 1. Det fremgår af bemærkningerne hertil hertil som nævnt i notatet, at det påhviler udlændingen eller dennes advokat at fremkomme med erklæringer om udlændingens helbred.

Det er korrekt, at sagsøger i udsendelsen i Søndagsmagasinet de 19. januar 2003 taler med en kosovo albaner, der skulle hjemsendes dagen efter.

Det er korrekt, som det blev vist på TV i Søndagsmagasinet, at sagsøger gav en kosovo albaner, der skulle hjemsendes dagen efter, det råd under sagsøgers besøg i Sandholmlejren, at hun skulle holde fast i noget, hvis nogen ville tvangsflytte hende.

Sagsøgte har forklaret, at hun i 2001 blev medlem af folketinget for Venstre. Hun er medlem af integrationsudvalget. Hun har som integrationsordfører udlændinge som sit specialområde. Den 19 januar 2003 så hun Søndagsmagasinet. Det er denne udsendelse, der er den direkte anledning til udtalelser, som hun den 24. januar 2003 skrev på sin hjemmeside. I tvudsendelse så hun, hvordan sagsøger instruerede en kvindelig kosovoalbaner, som efter det oplyste skulle hjemsendes dagen efter, i at gøre sig så syg så hjemsendelse kunne undgås. Sagsøger instruerede kosovoalbaneren i at holde fast i sengen, hvis hun blev hentet, og hun fik at vide, at hun skrige og råbe og gå helt i panik, når hun blev hentet. Sagsøger gav flere andre detaljerede råd om, hvordan udlændingen skulle opføre sig, når hun blev hentet, for at undgå hjemsendelse. Sagsøger hjalp efter sagsøgtes opfattelse ikke udlændingen på denne måde. Det var frastødende. Sagsøgte blev frygtelig ked af det. Hun blev skuffet, vred og ophidset på sagsøger, som hun syntes provokerede både politikere og myndigheder ved at give udlændingen flaske forhåbninger om at kunne blive her i landet i stedet for at sørge for, at udlændingen i overenstemmelse med myndighedernes afgørelse blev sendt hjem og fik et ordentligt liv i sit hjemland. Hun blev så provokeret, at hun besluttende sig for at skrive de bemærkninger, der fremgår af hendes hjemmeside.

Hun var ikke klar over, om den pågældende kvindelige udlænding var syg. Sagsøgte lagde til grund, at myndighederne havde vurderet, at hun kunne hjemsendes, hvilket sagsøgte havde 100 % tillid til. Som politiker går sagsøgte ikke ind i enkelte sager og foretager en sagsbehandling. Hun var og er interesseret i, om proceduren er i orden. Hun har ikke selv foretaget nogen nærmere undersøgelser eller forskning i, hvordan de hjemsendte kosovoalbanere har det. Når myndighederne vurderede, at betingelserne også efter FNs regler var overholdt, lagde sagsøgte dette til grund. Det var ikke sagsøgtes opgave som enkeltperson eller politiker at gå ind i en vurdering af den enkelte sag, når myndighederne havde vurderet, at kosovo albanerne var raske og kunne hjemsendes. Sagsøgte har kendskab til PTSD, █

Udtrykket "fidusmageri" er et godt jysk udtryk, som dækker over, at sagsøger havde givet kosovoalbanerne falske forhåbninger, idet han opfordrede kosovoalbanerne til at bruge smarte metoder, så hjemsendelserne bestemt af myndighederne blev vanskeliggjort eller umugliggjort. Det er ikke at hjælpe folk, men at bruge kosovoalbanerne i sagsøgters kamp mod myndighederne og politikerne. Sagsøger opførte sig etisk ukorrekt ved at bruge kosovoalbanerne på denne måde. Udsagn d om at sagsøger tager fejl skyldes, at sagsøger tog fejl, når myndighederne havde godkendt hjemsendelsen. Udsagnet e er ment som et ironisk politisk budskab på baggrund af, at sagsøger gav kosovo albanerne falske forhåbninger. Udsagn b skyldes, at sagsøgte syntes, at det var synd for kosovoalbanerne, at sagsøger blev ved med at anke deres sager og blev ved med at så tvivl om myndighedernes behandling, således at den enkelte kosovoalbaner hele tiden fik falske forhåbninger.

Sagens oplysninger i øvrigt:

Der er fremlagt et notat af 10. december 2001 fra udlændingestyrelsen om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5 til traumatiserede kosovofordrevne, et notat af 12. december 2001 fra ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2 begrundet i helbredsforhold, et notat af 24. april 2002 fra samme ministerium om anvendelsen af udlændingeloven § 40, stk. 1, 1. pkt. og forvaltninglovens § 29 ved behandlingen af ansøgninger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5 og § 9, stk. 2 og et notat af 6. juni 2002 fra Udlændingestyrelsen om blandt andet behandlingsmulighederne for personer med PTSD i Kosovo.

Den 1. juni 2004 afsagde Københavns Byret dom i en sag sagsøger havde anlagt mod Bertel Haarder daværende minister for flygtninge, indvandre og integration vedrørende en række udtalelser fra Bertel Haarder, som sagsøger påstod fremsat med urette. Bertel Haarder blev frifundet. Dommen blev anket, men anken tilbagekaldt. Af dommen fremgår blandt andet, at sagsøger i Søndagsmagasinet den 19. januar 2003 er fotograferet under et besøg hos en klient i Sandholmlejren, idet han bl.a. udtaler:

"Når der er nogen, der forsøger at få dig og din familie ud, så læg dig ned på jorden. Lad dem bære jer alle sammen op i flyvemaskinen. Du skal sige, det er forbudt, det I gør. FN har forbudt det, så hvis i vil gøre noget der er forbudt, så må I bære mig...

Det vigtigste er, at hvis du eller nogen af din familie bliver hentet i morgen eller i overmorgen, så hold godt fast i din seng...".

Tv udsendelsen den 19. januar er ikke afspillet i forbindelse med sagen mellem sagsøger og sagsøgte.

Det fremgår af Københavns Byrets dom, at retten fandt det bevist, at sagsøger har forsøgt at formå læger til at udskrive receptpligtig medicin. Retten fandt, at der var ført sandhedsbevis for, at udtalelsen "klienterne instrueres i at kaste sig skrigende og hylende på gulvet". Endvidere lagde retten til grund, at "sagsøger opfordrede lægerne til at anvende en speciel type medicin, hvilket kunne påvirke klienternes udsendelse".

Procedurebemærkninger:

Sagsøgers bemærkninger gengives fra sagsøgers påstandsdokument:

"Påstand 1 omfatter ytringer, der er en del af en samlet ytring. Delytringer må ses i kontekst og bedømmes efter deres formål.

Formålet med sagsøgtes hjemmeside skønnes at være at nedsætte sagsøgerens omdømme i medborgeres øjne. Formålet synes endvidere at være at slå visse omstændigheder fast som kendsgerninger, uanset at de er falske.

a) "Hans Boserups vejledning er bevidst fidusmageri" følges op mod ytringer "som alene foretages for at omgå de danske udsendelsesregler. Ytringer forudsætter, at sagsøgerens råd til sine klienter om at søge lægelig behandling og hans udbredelse til klienterne af almindelige erfaringer vedrørende PTSD ikke tjener saglige sundhedsmæssige formål.

Fra Nudansk Ordbog, 11. udgave, Lis Jabobsen + Mogens Rud m.fl., Politikens Forlag 1982 citeres:
"fidus" = 'tro', 'tillid' - især i forbindelsen: jeg har IKKE f...', 'kneb', 'fif'.
"fup" = 'snyde', 'fidusmageri', 'narre'.

Konteksten og ordene i konteksten ytrer, at sagsøgeren narrer og misbruger tillid og at denne narren og misbrug er sagsøgerens eneste formål.

Krigen i Kosovo 1998 og 1999 medførte, at mindst 500.000 individer eller hver fjerde indbygger blev psykisk lidende af traumatisering også kaldet PTSD - Post Traumatisk Stress Disorder, hvilken lidelse er optaget i WHO ICD-10 under F 43.

Chef/UNMIK skriver i brev af 28. juni 2004 til minister Bertel Haarder, at PTSD i Kosovo af FN anses for en både alvorlig og kronisk lidelse.

Efter at Integrationsministeriet i 2003 omsider indførte psykiaterundersøgelser forud for eksekutionen af deportationen af syge kosovores, blev det klart for myndighederne, at diagnoserne og prognoserne fra speciallægerne i psykiatri fremstod som langt mere alvorlige end de hidtil foreliggende psykologerklæringer. Det førte til at ministeriet og rigspolitiet reducerede deres udsendelsesbegæringer til UNMIK i Kosovo i meget væsentlig grad.

Vejledning om traumatisering og midler mod traumatisering var således sagligt korrekt og hensigtmæssig samt medførte, at en meget stor del kosovorer, der tidligere havde fået afslag på helbredsbetinget opholdstilladelse nu fik ændret afslaget til en opholdstilladelse.

Sagsøgers ytring ar og er en urigtig sigtelse og ordet fidusmageri en utilbørlig ringeagtytring i så alvorligt et helbredsspørgsmål. Begge dele har virkningsfuldt nedsat omverdenens agtelse for sagsøgeren.

b) "Det er helt indlysende at Boserup presser systemet til det yderste".
Den 19. og 20. april 1999 svarede minister Thorkild Simonsen i Folketinget på, hvornår kosovarerne skulde sendes hjem. Han opstillede 8 kriterier. Bl.a. at de havde fået behandling og at forholdene i Kosovo var normaliseret. Det betød også sundhedsmæssigt normaliset. I intet tilfælde har udlændingeforvaltningen anvendt de kriterier, der opstilledes af ministeren.

Danmark lovede i juli 2000 under et møde i Pristina, Kosovo FN, at man ville være loyal overfor FNs retningslinjer, og at man hverken ville sende syge eller forfulgte tilbage til Kosove. Det gjorde Danmark alligevel. Midlet til opnåelse af målet var at definere syge og beskyttelseskrævende individer på en anden måde end FN og systematisk at undertrykke lægelige oplysninger overfor FNs administration i Kosovo - UNMIK.

Dette misbrug havde FN ikke forudset og udviklede i 2002 et spørgeskema til Danmark, som skulle forhindre Danmarks omgåelse af og brud på instrukser og aftaler. Spørgeskemaet afstod Danmark og fra at udfylde og fortsatte med at undertrykke lægelige oplysninger. En delvis bedring er indtrådt siden 2003, - men kun en delvis.

Det var derfor nødvendigt at forsyne FN i Kosovo med de lægelige oplysning, som FN ikke kunne få fra udlændingemyndighederne. Det krævede henvisning til læge eller psykologi. I næsten alle tilfælde måttte læger og psykologer indse, at undlændingemyndighederne ikke ville betale for den adækvate behandling på trods af Thorkil Simonsens 8 kriterier fra april 1999. Lægerne havde derfor ikke anden mulighed end at ordinere psyko-farmaka, - herunder medicin mod depression, søvnløshed, psykose, etc.

Sagsøgte pressede ikke på nogen måde systemet, hvis der dermed menes udlændingemyndighederne. Sagsøgte henviste sine klienter til læge eller psykolog, der i stadigt alvorligere omfang gjorde opmærksom på kosovarernes meget udbredte og meget alvorlige lidelser, som ikke blev gjort til genstand for den lovede behandling, uanset at netop Danmark har mere end 30 års erfaring på dette område.

Det er klart, at FN var misfornøjet med at Danmark svigtede sine løfter fra juli 2000 og i tillæg dertil ved undertrykkelse af lægelige oplysninger, fik GN til at acceptere udsendelser, som FN eller aldrig ville have accepteret. Den 22. januar 2003 modtog en talstærk delegation fra Integrationsministeriet, Udlændingestyrelsen og Rigspolitiet under et møde i Pristina, Kosovo, meget alvorlig kritik for sine "mangelfulde" oplysninger om syge og forfulgte. Danmark lovede at rette ind og iværksatte den lægeundersøgelse, der klart følger af officialmaksimen, men som man hidtil havde pålagt kosovarerne at rekvirere og betale for med de penge, som de ikke havde.

Det er muligt, at de af lægerne og psykologerne afdækkede sygdomme, har givet ekstraarbejde hos udlændingemyndighederne. Det har i såfald været sagligt begrundet.

Det er en urigtig sigtelse, at sagsøgeren har presset "systemet" eller presset systemet til det "yderste". Ytringen har haft til formål at give omverdenen indtryk af, at udlændingemyndighederne gjorde, hvad de burde, medens sagsøgeren handlede usagligt og misbrugte forvaltningsreglerne. Derved fremstår ytringen også som utilbørligt krænkende.

c) "... derfor er det forrykt at flere medlemmer af oppositionen bifalder Boserups handlinger".
Forrykt betyder: Gal, manisk, paranoid, psykotisk, skizofren, sindslidende, unormal, utilregnelig, fra forstanden, ikke vel forvaret, knald i låget, tosset, bindegal.

Der er både tale om en sigtelse og en ringeagtsytring.

Ordet "derfor" betyder årsagsforbindelse mellem presser systemet og "bifalder Boserups handlinger".

Sagsøgerens handlinger ytres således at være forrykte.

Som angivet ovenfor har sagsøgte intet andet gjort end fået læger og psykologer til at se på kosovarerne og kommunikeret lægernes og psykologernes diagnoser og vurderinger.

Forrykt er derfor både usand og utilbørlig. Utilbørligheden skal bedømmes i forhold til de berørte kosovarers meget alvorlige helbredssituation.

d) "Folk, som Boserup og co., der hævder noget andet, tager fejl".
Ytringer henviser til, at Danmark ikke tvangsudsender flygtninge med alvorlige lidelser. Ytringer er derfor, at sagsøgerens ytringer om det modsatte skal forstås som usande. Ytringens formål er at sigte sagsøgeren for at tale usandt.

Dette er en urigtig sigtelse og en utilbørlig ringeagtsytring.

Danmark tvangsudsender desværre flygtninge med alvorlige lidelser. Det er desværre ikke noget lille tal, der er tale om. I forhold til Kosovo har sagsøgeren besøgt mange af de syge tvangsudsendte og har konstateret, at de ikke får lægebehandling, at de lever som marginaliserede og at de lever under vilkår, der forværrer deres alvorlig lidelser. FN har kritiseret Danmark for at udsende syge flygtninge med alvorlige lidelser og har forgæves anmodet Danmark om at tage de syge flygtninge tilbage. 2 eksempler ud af mange er Ana Dokic - udl.nr. █-██-███.███ og familien Brahaj - udl.nr. █-██-███.███.

Sagsøgte oplyser, at det er helt indlysende, at syge mennesker ikke skal sendes tilbage til et krigshærget land. Sagsøgtes ytring komme i denne kontekst til at betyde, at sagsøgeren lyver, når han hævder, at det ikke desto mindre sker, - og i stort omfang.

Der er et retligt behov for, at domstolene konstaterer, at sagsøgtes ytringer om at Danmark ikke tvangsudsender syge, er i strid med sandheden og at de med sagsøgtes særlige viden må anses for fremsat i strid med god tro.

e) "Han er kommet for at frelse de stakkels og alvorligt syge kosovo albanere, som bliver aldeles uretfærdigt behandlet af de store stygge udlændingemyndigheder. Det er tendentiøst og fortegnet fremstilling af virkeligheden."
Ytringen tendentiøst og fortegnet er både en usand og efter sin kontekst en utilbørlig ringeagtsytring.

De syge kosovarer behandles i forhold til deres alvorlige og kronisk lidelser (UNMIKs ordvalg) uretfærdigt, ulovligt og i klar strid med god forvaltningsskik.

Når Integrationsministeriet og Rigspolitiet undertrykker lægelige vigtige og relevante oplysninger over for den af FN i Kosovo indsatte administration - UNMIK - er der tale om ulovlige handlinger. Sagsøgtes ytrings formål er at få sagsøgeren til at fremstå som en der lyver om de faktiske forhold. Det er både en usand sigtelse og en utilbørlig ringeagtsytring.

Ytringen sår ikke alene tvivl om sagsøgerens motiver men hævder, at disse er usaglige og løgnagtige.

At undertrykkelse af lægelige vigtige og relevante oplysninger sker og er sket dokumenteres bl.a. ved FNs reaktioner, - herunder under mødet den 22. januar 2003. Ved mødet bad den danske delegation FN undlade at udarbejde referat. Den danske delegationsleder pålagde sin delegation hverken at udarbejde referater eller udarbejde de notater, som bestemmelserne om offentlighed forskriver. Grunden hertil er klart at sløre FNs kritik af Danmarks handlinger i forhold til syge kosovarer.

Danmark har fra 2001 ved undertrykkelse af lægelige oplysninger overfor FN med forsæt afstedkommet, at syge kosovarer i stort tal og med behov for fortsat behandling, blev deporteret til en tilværelse, hvor hverken behandling eller adækvat underbringelse var til rådighed. Derved har Danmark med forsæt påført de syge kosovarer helbredsforringelse. Sagsøgte må efter sin stilling vide, at det forholder sig sådan.

f) "Boserup har øjensynligt allieret sig med én af de læger som udskriver disse lægeerklæringer på samlebånd".
Ytringen hævder usandt, at sagsøgeren har allieret sig med læger, der udskriver lægeerklæringer på samlebånd. Forbeholdet "øjensynligt" er ikke noget retligt relevant forbehold. "Allieret sig" er en usand sigtelse om åbenbart dadelværdigt forhold, der strider mod god advokatskik. "På samlebånd" kan kun forstås som ikke sagligt funderede lægelige erklæringer. Ytringens formål er at fremstille sagsøgeren som en, der medvirker til fremskaffelse af urigtige lægelige erklæringer. Den 13. juni 2002 anmeldte Integrationsministeriet sagsøgeren for en sådan medvirken, og efter 20 måneder indstillede politiet sin efterforskning, da den ikke ville kunne føre til sigtelse. Allerede efter et år tilkendegav politiet ministeriet, at det forekom tvivlsom, om efterforskningen kunne føre til sigtelse, men ministeriet bad politiet indsætte de "nødvendige ressourcer".

De lægeundersøgelser, som Danmark den 22. januar 2003 lovede FN, har vist, at ikke alene var de tidligere fremsatte lægelige erklæringer korrekte. De af ministeriet gennem Dansk Røde Kors rekvirerede psykiaterundersøgelser viste, at diagnoserne og prognoserne var værre end det fremgik af de allerede foreliggende erklæringer.

Ministeriet har som anført på denne baggrund måtte ændre et stort antal afslag på helbredsbetinget opholdstilladelse til helbredsbetingede opholdstilladelser. Denne udvikling fortsætter, og det afdækkes, at udlændingemyndighederne har nægtet adækvat og tilrådighedsværende behandling af syge kosovarer, som Danmark selv har udvalgt til evakuering fra lejrene i Makedonien. Det afdækkes endvidere, at udlændingemyndighederne forsætligt har hensat de syge kosovarer i en situation, der både er menneskelig uværdig og nedværdigende.

Ytringens formål, at "samlebåndslæger" har givet forkerte oplysninger, er således af det efterfølgende forløb bevist klart urigtigt. Ytringens formål, at sagsøgeren usagligt har medvirket til forkerte eller fordrejede erklæringer, har tillige vist sig urigtig og krænkende. Skaden på sagsøgerens ære, har hverken sagsøgte eller udlændingemyndighederne søgt at rehabilitere.

g) "Utroværdige lægeerklæringer og andet fidusmageri skader ikke alene udlændingesystemet, men også alle dem som virkelig har brug for beskyttelse".
Ytringen forudsætter sagsøgerens medvirken til fremskaffelse af utroværdige lægeerklæringer. En sådan medvirken er en usand sigtelse og en utilbørlig ringeagtsytring, egnet til at nedsætte sagsøgerens agtelse hos medborgere.

Ytringen om fidusmageri er både en urigtig sigtelse og en utilbørlig ringeagtsytring.

Ingen lægelig erklæring har vis sig utroværdig og intet fidusmageri fra sagsøgerens side er påvist. FN har derimod påvist og påtalt overfor udlændingemyndighederne, hvad der efter sagsøgtes terminologi må anses for fidusmageri.

Sagsøgtes ytring har også til formål at få medborgere til at anse sagsøgerens virksomhed som skadelig for de kosovarer, der har brug for beskyttelse. Også denne ytring er en usand sigtelse og en utilbørlig ringeagtsytring.

I intet tilfælde har sagsøgerens virksomhed vist sig skadelig for de kosovarer, der efter FNs opfattelse har brug for beskyttelse.

h) "Mange af Boserups klienter er raske kosovo albanere, som ikke har brug for beskyttelse, og derfor skal de rejse hjem, og hjælpe med opbygninger af krigshærgede land".
Ytringen har til formål, at give medborgere det indtryk, at sagsøgeren har forsøgt at få raske kosovarer til at fremstå som syge, der ikke efter FNs opfattelse har til brug for beskyttelse.

Ytringen er ikke alene en usand sigtelse men også en utilbørlig ringeagtsytring.

I intet tilfælde har en læge gjort gældende, at kosovarer, som sagsøgeren hævdede var syg, i virkeligheden var raske. I intet tilfælde har FN, når man fik adgang til lægelige oplysninger, fundet at den pågældende ikke havde brug for fortsat beskyttelse.

Ytringen giver indtryk af, at sagsøgeren har forsøgt at vildlede, - efter konteksten med forsæt til at konventionerne og dansk lov blev omgået. Det er både en usand sigtelse og en utilbørlig ringeagtsytring.

Det gøres generelt gældende, at sagsøgtes udtalelser udgør ærekrænkende sigtelser, jfr. straffelovens § 267 stk. 1.

Det gøres videre gældende, at de er utilbørlige ringeagtsytringer.

Det gøres gældende, at ytringerne, som anført i påstanden, må bedømmes i kontekst, men at det ikke er sædvanligt i sådanne sager, at påstå f.eks. hele bilag 1 ubeføjet som usand og som utilbørlig sigtelse."

Sagsøger har endelig anført, at formålet med hjemmesiden har været, at begå karaktermord på sagsøger, at få sagsøger til at fremstå moralsk angribelig. Sagsøgte har intet efterprøvet. Hun har alene stolet på myndighederne, og på det hun har set i tv. Sagsøgtes fundament har været for lille og for løst. Sagsøgte har som folketingsmedlem ikke større frirum end andre til at komme med udtalelser. Hun er ikke journalist. Sagsøgte har bevidst angrebet sagsøgers person, hvilket er skærpende. Der er ikke tale om, at sagsøgte ønsker en debat, da sagsøgte ifølge sin forklaring har stoler 100 % på myndighederne, selvom hjemsendelsen skete på et meget tyndt grundlag.

Sagsøgte har til støtte for sin frifindelsespåstand gjort gældende, at det ikke er rettens opgave at tage stilling til, om systemet har fungeret eller til myndighedernes behandling af udlændingesager.

Ingen af de udsagn der er nævnt under pkt. a-h er ærekrænkende, idet der hverken foreligger sigtelser eller ringeagtsytringer. Det erkendes, at hjemmesiden er kritisk, men den er skrevet af en folketingspolitiker med ansvar for integrationsområdet på baggrund af en tvudsendelse, hvor sagsøger går langt over stregen og provokerer myndighederne og politikere. Sagsøgtes udsagn er en vurdering med en kommentar til noget faktuelt med en offentlig interesse og er derfor ikke ærekrænkende. Udsagn 1 a skal bedømmes efter baggrunden for udsagnet, og der kan føres sandhedsbevis herfor. Der er intet ærekrænkende i udsagn 1 b. Udsagn 1 c vedrører ikke sagsøger, men andre folketingsmedlemmer og indeholder i øvrigt en vurdering der ikke er ærekrænkende. Udsagn 1 d vedrører spørgsmålet om at tage fejl. Udsagnet indeholder et standpunkt fra sagsøgte. Der er intet ærekrænkende heri. Udsagn 1 e og 1 f er faktuelt rigtigt, hvilket netop fremgår af den tv udsendelse, som er baggrund for sagsøgtes udsagn. Udsagn 1 g indeholder sagsøgtes standpunkt. Udsagnet indeholder intet om, at lægeerklæringer er utroværdige eller andet der kan virke krænkende.


Rettens resultat og begrundelse:

Retten lægger til grund, at de omhandlede udtalelser på sagsøgtes hjemmeside kom kort tid efter, at hun på tv så sagsøger give en kosovoalbaner, som myndighederne havde bestemt skulle hjemsendes, råd om fysisk at modsætte sig hjemsendelsen for at modvirke eller helt undgå hjemsendelse. Dette fandt sagsøgte, der er integrationsordfører i Folketinget, frastødende, og hun blev skuffet, vred og provokeret, idet hun opfattede sagsøgers vejledning som en bevidst modarbejdning af myndighederne og sagsøgtes politiske arbejde.

Udtalelser indeholder sagsøgtes vurdering af og kommentarer til et højaktuelt emne med stor offentlig og politisk interesse - skabt bl.a. som følge af sagsøgers udtalelse og medvirken i forskellige medier

Selv om en udtalelse om, at en vejledning er bevidst fidusmageri i almindelighed må siges at indeholde en æreskrænkende sigtelse og/eller ringeagtsytring finder retten på denne særlige baggrund, at dette ikke er tilfædet for udtalelsen i påstand 1 a.

Med samme begrundelse og i øvrigt af de grunde, der er anført af sagsøgte, indeholder de øvrige udtalelser heller ikke æreskrænkende sigtelser eller ringeagtsytringer i forhold til sagsøger.

Retten tager derfor sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

Der idømmes sagsomkostninger som nedenfor bestemt.


Thi kendes for ret:

Sagsøgte, Irene Simonsen, frifindes.

Sagsøger, advokat Hans Boserup, betaler inden 14 sage i sagsomkostninger til sagsøgte 20.000 kr.

Vagn Kastbjerg.