Spring til indhold

Historie om Jon Præst

Fra Wikisource, det frie bibliotek

København


Historie om Jon Præst - 1510.pdf

Titelblad-15

Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1955. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1931.


¶Hær begynnes een lysthelighe historie aff Ion presth oc aff hās stwre rijckdom oc mackt

IEg, Ion præsth, Gudʒ nadhe, ihū xp̄i koning Koningh ær iegh offwer allæ iordherigis koningher oc herre offuer alle iorderighis herre Sender iegh tegh emanuel romere koning wenskaf glæde oc helssʒ mʒ Gud Wij haue hørt at thu emanuel ælsker møgʒ wore høffdingne oc wiltw wide the wnder som i wore lande ære och the wille wij thee tegh wore herredom oc wort herskaff och i hwilke land wore koninghe ære at the thʒ oc tro for vdhn̄ iæff At wij Ion Presth ær herre offuer alle iorderigis herre mʒ gutʒ trøst Ieg kēnes oc at ieg ær koningen offuer alle iorderigis koningher mʒ righdom oc mʒ dydh och ære Too oc lxx. koninghn̄ ære oss alle skath skylighe oc alle ære the wel cristnæ Och saa wij haffue acht at søghe thn̄ heligraff mʒ meghel ære oc stride emodh gutʒ vwēner. Indhē try indiæ landh ær worth woldh. oc wore lande liggher aff ydersthe india som scūs thomas hwilis vdhi oc goor saa tijd som solen løber opp och till babilonia østen. tw oc halff lxx land thiæne woss. oc faa aff thm̄ ære wel cristne oc alle the lande ære wos skat skyllighe Indhen ydersthe india landet ther føddis dywr saa som hædhe Elefantes Phila Wluelle Drōmedarij Pantheri Cocodrilli Leon hwidhe biørne och rødhe biørne Wylswijn oc wijllæ mend wrnødh oc andre wnderlige dyr och andre troll. oc fæmthen allnæ langhe mend oc then fwel som Fenix hedher Inden thet anneth india landet ther skader ey orme oc ther maa ey scorpio bo eller andre orme oc enghn̄ skadhe giøre. I gemmen thet landhet løffuer een aa oc hwn hedher helenia oc hwn løffwer aff paradijs som adam war wdhi oc hun skaptis i manghe lwnde omkringh i wore landet oc i henne hittis monghe dyre steene saa som ære smaragdus Jaspis Crisolitus Onyx Berillus Ametistus Topaʒion Sardonis oc flere dyre stene ther ære Indn̄ thʒ tredie india land woxser peffwer oc thʒ ær alt fwlt mʒ bwskæ oc the buske ære alle fwlle mʒ orme so ath ther moo enghen i bo thn̄ time peuering ær woxen oc mwen Tha kommer folketh aff thet nesthe land oc bære til tør wedh oc legge beggæ wegne om skouwen oc sijden nar wedereth kommer tha setthe the ijldh i skouwen at enghen orme kōmer borth wdhen døø i ijldhen och wdhen the som i iordhen søgher och graffwer søghe Oc syen effther ijlden ær slwgt tha gangher ther tijl mæn oc qwinne oc kastæ ormene samen i hoffwæ stooræ och aff then ijldh worder peffwer tøør Oc sijdhen sendhe wij hannum offwer haffweth mʒ steene dydh Hwore wij mʒ hanū sidhn̄ fare medh thʒ moo engen wdhn̄ lands man widhe I thet byergh ær een kiælde haffuer alskens smagh ther goth ær Hon liggher trædie dawe langt fraa paradijs hwo som dricker aff hēne fastennes han moo wordhe saa wnger som thn̄ tijme hand wor xxx winther gammel Tijll then kiældhe moo enghn̄ man komme til vdhn̄ medh stoore mackt for orme och illæ stengheton och stoore fwglæ Ther hittis stene som hedhe mediosij oc metalli Aff the stene taghe the orme theris onghelighed aff Hwo som then steen bær paa sijn fingher han synnes altijd vngher Hoo som bær metallū han moo saa fare at enghn̄ seer hānū Thet mesthe wndher mʒ oss ære thet ær haffsens sandh thʒ gangher i bølliær och ther ær inthet watn vdhi oc aldri wordher thet blijth. oc offuer thet haff maa enghen komme vdhen meth wor hielpæ oc ther kommer enghn̄ til oss vdhen wor williæ. I thet haff fødis fiske medh theres blod løder man silke Ghemen worth landh løffuer insten forss oc i haweth Stondom lwckes iordhen offwer hannum oc stondō offuer hand Ther wellies til raske men och the løffue nedher i then forss oc taghe the aff sanden dydelige steene som liggher i mellom sandhet Och mʒ oss ære mæn som løffue oc bliffue vndher watneth i ix. daghe oc ix nætther oc ledæ effther the dydelige steene oc ey tøøre the thm̄ siælie før en the hawe wæret for wor herredom mʒ them Oc sculle i widhe at mʒ oss ære wndher orme oc samē draffwe sijlke oc the hedhe salamandria oc ther aff gøre qwinner oss klæder aff. oc saa haffue wij dyre klæder the ære giort aff thʒ ædelste gwld oc aff saa manghe dyre stheene som wij kallæ lapitextā oc the thoes ey anderlūdhe vdhn̄ kastes i ijldhen och saa brendhes smyrtelsen aff them. thetthe giøre the samme stene och andre fleræ
¶Tha haffue wij meth oss ath enghen ær fattugh mʒ oss oc enghn̄ stiell enethet fran hind andhn̄ oc inghen moo omgoes meth oss som wsandh syer vdhen synes gænsthen som een dydh man och leffwe sidhen och ædher och dricker alle sijne daghe som han leffwer mʒ angesth Førsthe wij fare i stridt emodh wore vwenner tha føres for oss.xxx.gwldkoors wel reedht mʒ dyre stene thʒ ær wort mærckt Och vndher hwert kors ære twsent riddere oc.xx.twsent the som ther gange hoss for vdhn̄ the som om sommeren følgher som wogne føre oc kosthen føræ Then tijdh wij ridhe ændheligh hiem tha føris for oss korssens tæghen Forthi at oss scal komme i hw wors herres dødh oc beskæ pijne som han toolde for woss Och føris for oss gwldkar meth mwl at wij sculle paa minnes at wij ære kōme aff mwlld Oc føris for oss sølff kar mʒ gwldh oc thet tægner at wij ære herre offuer alle iorderighes herre oc herre offuer alle the herre i wærdhn̄ ære Och sculle i widhe at thʒ ær wort pallaciū som sanctɁ Thomas giorde koningh Gundofero thet ær tacht mʒ eburnee oc maa aldrigh brændis oc porten ær aff then skønsthe oc ædelsthe træ som hædher sedrus och cristallus och enghen maa ther ind komme mʒ forræderie Windwnæ ære aff crisolitus och hwert boordh ær aff reent gwldh oc somme aff ametisthe. och worth stoln̄ ær aff fiske been Vdhen fore worth pallats ær eth hwss som men ficht inne oc thet gwlff ær aff guldh som the slaass opponæ at theres hug scal styrkes aff stene dydh Worth herbære som wij søffwe vdhi ær aff fyske been och tackt mʒ granat Sænghen ther wij haffue ær giort aff saphir oc tackt met dyre steene som all lægommens lysth fordriffue kand Otthe synne hafwe wij wor hwsstrw om aareth ath fødhe scal aff oss blomstheræ i thet samme hwss Ther brænder ey andre lywss en balsamū Wedh wort hwss wogher xxx. twsende mæn oc taghe aff woss klæde och hæsthe Och sculle i widhe ath xu hertughe sidhe wedh wor høgræ handh och xij. ærckebisscope och hwndrede the tiæne i wor capelle oc hwerth monet modh tha fare the borth och saa komme andre igien Boerdhet thet wij haffwe ær aff thn̄ ædelste smaragdo som i wore lande moo wære och for the stheene dydh moo enghen drwckene worde. oc xxx. koninger tiæne oss och alt theres herscap. Vdhen for porthen standher een stolpæ aff cristallo ther ær paa een gwld hwalff i hwalffuen liggher een speghel oc i hannū moo wij see hoo som wos wijl ijlldæ eller wæl Then tijd wij ther opp gaa tha ligge ther twsent trapper opp til. een deel aff trappen ær aff saphyro oc then annen ær aff cristallo oc then trediæ ær aff amatisthe oc iaspide Thet spegel wochther try hwndrede twsende mæn wel wepnede at inghn̄ mo hannū skade I then spegel moo wij see om alth wort rijghe Och wort rijghe ær fyre moneth ferd offuer aa brædningh oc langhedh ær seenth aff ath sijæ Nw mwe i høre aff thet annet pallats thet wij haffue som wor høghesthe pallatʒ ær Thet ær thʒ skønsthe pallatʒ och ær giorth aff smeldh guldh oc aff manghe dyre steene oc aff skære saphir oc aff topasiō Gulffuet ær alt mʒ saphir lawth Ther standher lywse stolper xxx. alne høyæ I hwer stolpe liggher een carbunckelsteen oc lywsser hwset innen saa klaart saa som soolen lywser iordhen Thet hws giffuer saa megle madh mʒ gutʒ trøsth at hwo som ther ind gaar han ær ey hwngrw eller tørstugh ær saa wel faren som hā hade baade ædh oc drwcket Oc ær hā syøgh han worder strax helbræd Om høfftijdes daghe tha maa ther indh gaa hoo som wil Allæ wordhe the wel halnede som the hade ædet oc twsent synne drucket wijn Nv wille wij oss ey lade kalle koning eller erkebisscop for thi at the ære wore tiæniste mæn Och wor trøsth ære koninger oc erkebisscoper oc wore marske ær koningher och bisscoper Och koninghe gemme wore dwghe och handklædhe oc wore smaaswennæ ære koningher och hertugher børne Wor baskeer ære hertuger oc greffuer Thi wille wij oss ey ladhe kalle koninge eller hertuge eller bisscope men wij wille oss ladhe kalle een mynne man som ær Ion præsth ær then werdugsthe man i Gudʒ tiænisthe som i werldhen ær Nw haffuer thw emanuel romske keyser hørt wore mackt oc rijgdom oc hærskop alt samen Oc trooer thet at engn̄ lighnes oss mʒ righdom dydh oc ære Forthi at gudh haffuer giffueth oss then nadhe Amen.

¶Tryckt i købmāhafn̄ hwss gotfred aff ghemē Anno dn̄i M.d.x.