Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1603–1608)
I UDDRAG
UDGIVNE VED
L. LAURSEN
AF
RIGSARKIVET.
1603—1608.
KØBENHAVN.
I KOMMISSION HOS C. A. REITZEL.
TRYET HOS NIELSEN & LYDICHE
(AXEL SIMMELKIÆR)
1915.3. Jan. (Frederiksborg). Miss. til Dr. Anders Christensen. Da afdøde Jochim von der Lippe paa sit sidste har bedt Kongen om at tage hans Søn til sig og forsørge ham, skal Dr. Anders optage Sønnen i Sorø Skole blandt de andre smaa Skolebørn, sørge for, at han bliver lært og optugtet, og give ham Mad og Øl, Sko og Klæder til Nødtørft. Sj. T. 19, 385.
5. Jan. (Kbhvn.). Aab. Brev til alle Indbyggerne i Danmark om, at der skal holdes Herredag i Danmark den 20. Juni. Sj. T. 19, 385.
— Miss. til Stiftslensmændene om at lade det aabne Brev. om Herredagen forkynde paa alle Herredsting og i alle Købstæder i Stiftet, saa alle kunne vide at rette sig derefter og i Tide kræve Stævninger. Manderup Parsberg i Vendelbo Stift, Christen Holck i Viborg Stift, Carl Bryske i Aarhus Stift og Albrit Skeel i Riberhus Stift; Knud Rud i Odense Stift; Peder Basse i Roskilde Stift; Sigvort Grubbe i Lunde Stift. Sj. T. 19, 385 b.
— Miss. til Landsdommerne om at lade det aabne Brev om Herredagen forkynde paa Landstinget og siden holde det i god Forvaring. Lauge Beck i Sjælland; Lauge Urne i Skaane; Mogens Jul og Ifver Jul i Jylland; Eyller Qvitzov i Fyen; Morten Mogensen i Halland; Rubeck Pors paa Langeland; Erik Mogensen paa Laaland og Falster; Jens Koefoed paa Bornholm. Sj. T. 19, 386.
— Miss. til Rigsraaderne Christen Friis, Breide Rantzau, Peder Munk, Sten Brahe, Manderup Parsberg, Hendrik Belov, Erik Hardenberg, Arrild Hvitfeldt, Axel Gyldenstjerne, Prebiørn Gyldenstjerne, Axel Brahe, Henrik Lykke, Jørgen Friis, Henrik Rammel, Oluf Rosensparre, Christen Holck og Eske Brock. Da Kongen har bestemt at holde almindelig Herredag i København den 20. Juni, skulle de møde til ovennævnte Tid for i Forening med Kongen at høre Sager og raadslaa om Rigets Anliggender. Sj. T. 19, 386 b. og De Engelske
5. Jan. (Kbhvn.). Miss. til Rentemestrene. have til forskellige Tider besværet sig over den Toldrulle, som bruges paa Toldboden i Helsingør, idet de efter den ikke kunne vide, hvad de skulle svare i Told af de Varer, som de føre gennem Sundet, men undertiden maa svare højere, undertiden lavere Told. Kongen ser ugerne, at fremmede og Udlændinge skulle nære nogen Mistanke til ham, som om han ikke skulde holde rigtig Ordning med Oppebørselen af Tolden og besvære den ene Potentats og Herkan heller res Undersaatter mere end den andens. Han ved ikke ikke formode, at der skal kunne findes nogen Urigtighed i Toldrullen, men kan tænke sig, at der kan mangle noget i Dispositionen, at den ikke er ført i saa rigtig en Ordning, som det burde sig, og at ikke alle Species, som der bør svares Told af, ere nævnte deri, men at der gives efter Tykke af en Del af dem. Rentemestrene skulle ved første Lejlighed tage Toldrullen for, revidere den og bringe den i en rigtig Ordning, dog saaledes at Tolden hverken bliver formeret eller formindsket, saa at Kongen siden kan lade Toldrullen. udgaa paa Tryk og fremmede ikke med Billighed skulle have noget. at besvære sig over. Sj. T. 19, 387 b.
8. Jan. (—). Forleningsbrev for Hendrik Freske, Raadmand i Køge, der for nogen Tid siden er bleven beskikket til Tolder sammesteds, paa Afgiften af Kronens Part af Korntienden af Sedder Sogn i Biefverskoufs Herred, kvit og frit. Sj. R. 14, 395. Miss. til Bisperne: Dr. Peder Vinstrup i Sjællands Stift, M. Jacop Madtsen i Fyens Stift, M. Jens Gødtsen i Aarhus Stift, M. Niels Lauridtsen i Viborg Stift, M. Peder Hegelundt i Ribe Stift, M. Jacob Jensen i Aalborg Stift og M. Mogens Madtsen i Skaane Stift om at give Præsterne Ordre til at gøre Forbøn for Dronningen, at Gud naadig vil forløse hende. Sj. T. 19, 388. Orig. (til M. Jakob Madsen) i Landsark. i Odense. Orig. (til M. Jakob Jensen) i Landsark. i Viborg. (Tr.: Dsk. KL. III. 15 f.). Miss. til Kapitlet i Roskilde. Da Frederik Godske har anmodet om Tilladelse til at maatte mageskifte en Gaard med Domkirken i Roskilde, saaledes som de nærmere kunne se af hoslagte Seddel, skal Kapitlet undersøge, om dette Mageskifte kan ske uden Skade for Domkirken, og ved første Lejlighed erklære sig til Kongen derom, saa Kongen kan rette sig derefter. Sj. T. 19, 388 b.
10. Jan. (Kbhvn.). Miss. til Mogens Juul til Søbyegaard, Niels Kaas til Damsgaard, Jacop Høg, Morits Stygge, Albrit Vind, Niels Krabbe og Erik Lunge om til første almindelige Herredag i København at indstævne Jacop Vind til Grundit og hans Hustrus 1 Søstre og Svogre i Rette for sig og da fuldgøre en til dem udgaaet kongelig aaben Befaling angaaende Arvetrætten mellem disse efter afdøde Jørgen Høg, de Ejendomsbreve, der fandtes efter denne, og alle andre Stridigheder, der maatte være mellem dem, og forlige dem i Mindelighed eller dømme dem imellem. De skulle Stævningen særlig paabyde Erik Høg til Clarupgaard og Christen Høg til Tuodbøl at føre de Breve til Stede, som fandtes efter deres afdøde Fader Jørgen Høg. Udt. i J. T. 5, 172.
— (Frederiksborg). Miss. til Fru Giørild Faddersdatter. Da Kongen har nogle synderlige Udgifter og nærer det Haab, at hun vil komme ham til Undsætning, anmoder han hende om et Laan paa 3000 Dlr. straks. Kongen har givet Sigvort Grubbe, Embedsmand paa Malmøhus, Ordre til at tale nærmere med hende herom, modtage Pengene af hende og straks sende dem hid. Kongen vil erkende det med al Gunst og Naade. Sk. T. 3, 162.
11. Jan. (—). Aab. Brev om, at Christoffer Pax, Embedsmand paa Holbæk Slot, der har Kongens Faders Brev2 paa at maatte oppe bære 200 Læs Ved aarlig af Fælder og fornede Træer i Undløsse 3 Skov, saalænge han er forlenet med Holbæk Slot, herefter i Stedet herfor aarlig maa oppebære 100 Læs Ved af Holmstrup Skov under Draxholm Slot og 100 Læs Ved af Hallebye Ore under Andtvorskouf Slot, da Undløsse By med Tilliggende nu er tilskiftet Petter Redtz. Lensmændene Lensmændene paa Draxholm og Andtvorskouf skulle udvise ham Veddet af Fælder og fornede Træer. Sj. R. 14, 395. (Kbhvn.). Miss. til Rentemestrene. Da Kongen har bevilget, at Arvingerne efter Anders Sporemager ved Frederiksborg Slot maa faa de ham bevilgede Maanedspenge fra hans Dødsdag til sidste Mikkelsdag til Betaling af de Haand- 1 Else Jørgensdatter Høg. 2 Dette Brev ses ikke at være indført. løse, Merløse H.
3 Ondværkssvende, der i den Mellemtid have arbejdet i Værkstedet, skulle de betale Arvingerne disse Penge og føre dem til Udgift i deres Regnskab. Sj. T. 19, 388 b.
12. Jan. (Frederiksborg). Miss. til Dr. Anders Christensen, Forstander i Sorø, om at indtage 2 af Jacob Vinds Sønner i Skolen. Udt. i Sj. T. 19, 389.
— Miss. til Christian Holck. Kongen, der har bragt i Erfaring, at baade Kronens og Kirkens Parter af Eierslef og Flade Sognes Tiender ere blevne ledige eller med det første ville blive det, har bevilget, at Sekretær Niels Vind til Ullerupgaard fremfor nogen anden maa faa disse Tiender i Fæste. Christian Holck skal derfor bortfæste Tienderne til Niels Vind, der dog skal svare den sædvanlige Afgift af dem. Sj. T. 19, 389 b.
— Miss. til Peder Mund. Mogens Møller i Ovre Mølle og Peder Møller i Nedre Mølle paa Halsnes have berettet, at de ere komne til at restere med en stor Del af 2 Aars Landgilde, da deres Møller i nogen Tid have staaet øde paa Grund af, at Aaen var fyldt med Sand. Da de have anmodet om nogen Forskaansel, har Kongen nu eftergivet dem Tredjeparten af Restancen, hvorefter Peder Mund skal rette sig. Sj. T. 19, 389. Miss. til Peder Mund. Kronens Bønder i Lyndbymagle og Lyndbylille i Frederiksborg Len have berettet, at de for Armods Skyld ikke ere i Stand til at svare deres Landgilde, da de have haft ringe Kornvækst og der paahviler dem forskellig Tynge og Besværing; tilmed staar en Del af Gaardene i Sognet øde. Da de have bedt Kongen om at tage Hensyn til denne deres ringe Lejlighed, har Kongen bevilget, at hver Mand i en 2 Aars Tid maa blive fri for 1 Tønde Korn eller 2 af deres Landgilde, eftersom deres Armod er til, for at de efterhaanden kunne komme til nogen Opretning. Sj. T. 19, 389 b.
14. Jan. (Kbhvn.). Miss. til Lensmændene i Skaane: Sigvort Grubbe, Christian Bernekov, Eske Bilde, Axel Gyldenstjerne, Hendrik Ramel, Jacob Beck, Sten Madtsen, Brostrup Gjedde, Arrild Hvitfeldt, Anders Sinklar, Fru Giørild Faddersdatter og Tage Krabbe om at give menige Adel og Ridderskab Ordre til at være rede med deres Heste og Harnisker, ligesom ogsaa Lensmændene selv skulle være det af deres Len og Arvegods, til 1. Febr. og yderligere afvente Kongens Befaling. Udt. i Sk. T. 3, 162.
— Miss. til Valdemar Parsberg. Da Kongen har bevilget, at Ditmer Haar og Baltser Berndt, Borgere i København, maa faa det Rug og Malt, som kan sælges paa Skanderborg og Aakier Slotte, efter den Overenskomst, som Statholder Breide Rantzau paa Kongens Vegne har sluttet med dem, skal han erklære sig til Statholderen om, hvor meget Rug og Malt der kan undværes paa begge Slotte til de ovennævnte Borgere. Udt. i J. T. 5, 172.
15. Jan. (Kbhvn.). Miss. til Fru Giørildt Faddersdatter om at sende al den Havre, hun kan faa til Købs, til København til Kongens Behov. Fragten skal blive hende betalt af Statholderen. Udt. i Sk. T. 3, 162 b.
— Miss. til Brostrup Gjedde. Da der er berammet et Møde ved Flakkebeksøe den 9. Febr., skal han give Borgerne i Laugholm Ordre til at have Fetalje, Hø, Havre og Rufoder i Forraad, saa der ingen Mangel skal blive. Udt. i Sk. T. 3, 162 b.
— Ligelydende Miss. til Sten Matsen og Jacob Beck med Hensyn til Borgerne i Halmstad og Varberg. Udt. i Sk. T. 3, 162 b. Miss. til Frandts Rantzau. Da nogle af Kronens Bønder i Giefvidt¹ [og] i Funder By i Silkeborg Len have ansøgt om, at de paa Grund af deres Armod maa faa nogen Forskaansel paa Landgilde, skal han snarest erklære sig til Kongen herom og fremsende en rigtig Fortegnelse over dem, der paa Grund af Armod ikke kunne udrede deres Landgilde. Udt. i J. T. 5, 172 b.
16. Jan. (—). Miss. til Eske Bilde om at indsende Mandtalsregistre paa de Bønder i Lugud Herred i Helsingborg Len, der paa Grund af Misvækst ikke kunne udrede deres Landgilde i Korn, men maa svare Penge i Stedet, for at Kongen kan vide, hvor mange der skulle benaades. Udt. i Sk. T. 3, 162.
17. Jan. (—). Bestalling for Peder Svan som Salpetersyder paa Langeland. Han skal være forpligtet til aarlig at levere mindst 3 Tdr. godt lutret Salpeter i Arkeliet til en Pris af 14 gl. Dlr. pr. Centner. Udt. i Sm. R. 5, 20 b.
19. Jan. (—). Miss. til Eske Bilde [Helsingborg Len] om at lade fælde og hugge forskellige Slags Tømmer til Tomis Hjulmand 1 Gjødvad, Hids H. i Skovene paa de Steder, hvor han plejer at lade hugge Tømmer, og lade det føre ned, medens Føret staar paa. Udt. i Sk. T. 3, 162 b.
19. Jan. (Kbhvn.). Miss. til Casper Markdaner om at bestille 20 Kurve til nogle Harnisker. Kurvene skulle være færdige til Midfaste og straks sendes hid af ham. Udt. i J. T. 5, 172 b.
20. Jan. (—). Miss. til Arrild Hvitfeldt om at bevilge, at afdøde Anders Sporemagers Søn maa indtages i Herlofholms Skole. Udt. i Sj. T. 19, 390.
— Miss. til Sigvort Grubbe. Da Flavauds Mølle, hvori Niels Pedersen bor, er brændt, skal han lade Niels Pedersen faa det nødtørftige Tømmer til Møllens Genopbyggelse, dog saaledes at det ikke skader Skoven, for at Kronens Landgilde ikke skal lide nogen Skade. Udt. i Sk. T. 3, 162 b.
— Aab. Brev om, at Hans Jørgensen, Fru Giørild Faddersdatter til Børinges, Hr. Lauge Brahes Enkes Foged, for hendes flittige Forbøns Skyld efter hendes Død uden Indfæstning maa beholde Kronens Gaard Nedesøe 2 under Børinge Kloster, som han nu bor paa, og beholde den fri for Ægt, Arbejde og anden kongelig Tynge, saalænge han lever, saaledes som han nu har den efter hendes Brev. Sk. R. 3, 187.
21. Jan. (—). Kvittans til Hans Jørgensen, der paa Fru Giørild Faddersdatter til Børinges Vegne har indleveret 3000 gl. Dlr. i Kongens eget Kammer, hvilke hun godvillig har tilsendt Kongen. Sk. R. 3, 187. Miss. til nedennævnte Lensmænd og Adelige³. Da der er berammet et Møde af 12 af Danmarks og Sverrigs Kommissærer paa Grænsen i Varberg Len i Februar Maaned, har Kongen, skønt han ikke ved af at have noget udestaaende med Sverrig eller med nogen anden af sine Naboer, for adskillige Rygters og Tidenders Skyld, der udspredes allevegne her i Riget, fundet det fornødent at have sine Sager i god Agt, hvis der, hvad Gud forbyde, uformodet skulde paaføres Kongen og Riget noget fjendtligt. Det befales dem derfor at have saa mange Heste, Folk og Harnisker, som de ere takserede til at holde af deres Len og Arve- 1 Fladevads Mølle, Torne H. 2 Nötesjö, Vemmenhøgs H. skriften til Brevet er dette udgaaet til menige Adel i Sjælland. 3 Efter Over- gods, rede, saa de dermed kunne rykke over til Skaane og lade sig mønstre i Halmstad den 20. Febr. og siden rette sig efter Kongens nærmere Ordrer. Peder Mund (Frederiksborg Len), Mogens Ulfeldt (Kronborg Len), Laurits Ebbesen (Kbhvns Len), Peder Basse (Roskilde Len), Sten Brahe (Kallundborg Len), Corfidts Ulfeldt (Korsør Len), Ebbe Munk (Anderskov Len), Stax v. Teim (Svenstrup Len), Mogens Gjøe (Turebye Len), Peter Rets (Salte Len), Henrik Lykke (Vordingborg Len), Detlef Holck (Trøggevelde Len), Brede Rantzau (Møen Len), Pax (Holbæk Len), Knud Rud (Jungshofvit Len), Erik Valkendorf (Høgstrup Len), Niels Gyldenstjerne, Christoffer Krafse, unge Eske Bilde og Hans Lindenov paa Gafvenø. Sj. T. 19, 390. og
21. Jan. (Kbhvn.). Ligelydende Miss. til menige Adel i Skaane, Halland og Blekinge. Det befales dem strengeligen at møde med saa mange Heste og Harnisker, som de ere takserede til at holde baade af deres Len og Arvegods, i Halmstad saa tidligt, at de kunne lade sig mønstre der den 20. Febr. siden videre rette sig efter Kongens Befaling. Sk. T. 3, 163 b. Miss. til menige Bønder i Giøng og Villens Herreder, Blekinge, Laugholm, Halmstad og Varberg Len. Da der nu i Februar Maaned skal holdes et Møde paa Grænsen ved Flakkebek i Varberg Len mellem 12 af Kongens og Sverrigs Riges Kommissærer, har Kongen, skønt han ikke ved af at have nogen Udstand med Kongeriget Sverrig eller nogen anden af sine Naboer, af Hensyn til adskillige Rygter og Tidender, som udspredes allevegne her i Riget, anset det for raadeligt at have sine Rigers og Undersaatters Sag i god Agt. Det befales dem derfor strengeligen, at de ved allerførste Lejlighed skulle lade sig mønstre af Kongens Befalingsmænd sammesteds, naar og hvor de tilsiges af disse, og siden samtlig drage til Grænsen og blive der nogen Tid. Hvis der, hvad Gud forbyde, uformodet og uforskyldt skulde paaføres Kongen og Riget noget fjendtligt, skulle de som ærlige og tro Rigens Undersaatter hjælpe til med at forsvare deres fædrene Rige. Sk. T. 3, 163. Miss. til Eske Bilde [for Gynge Herred], Hendrik Ramel [for Villands Herred] og Axel Gyldenstjerne [for Blekinge] om at lade Kongens aabne Breve angaaende Mønstringen i Skaane forkynde og annamme Peder Holst, Hans Skram og Johannes Guitrame til Høvedsmænd for Almuen. Udt. i Sk. T. 3, 164. 00
21. Jan. (Kbhvn.). Miss. til Jacob Beck, Sten Matsen og Brostrup Gjedde om at forordne en i Krigs brug dygtig og forfaren Person til at øve Bønderne i deres Len [Varberg, Halmstad og Laholm] i Krigsbrug, være deres Høvedsmand og holde dem til Stede indtil nærmere Ordre. Udt. i Sk. T. 3, 163.
— Miss. til Hans Grabow om at mønstre og undervise Bønderne i Øster Herred i Blekinge i Krigsbrug og holde dem samlede i en Hob indtil videre. Udt. i Sk. T. 3, 163 b. Miss. til Sigvort Grubbe om at foreholde Indbyggerne i Malmø, at de skulle føre Fetalje og Provision baade til Folk og Heste til Halmstad og andensteds, hvor der skal holdes Nattelejr. De skulle paa disse Steder faa deres Betaling derfor. Udt. i Sk. T. 3, 163 b.
— Miss. til Sten Matsen. Hvis der rejser Svenske eller Folk, som komme fra Sverrig, gennem Halmstad og han kan have nogen Mistanke om, at de ere sendte her ned i Riget paa Kundskab, skal han lade føre flittigt Tilsyn i Portene, saa at alle saadanne Personer straks kunne blive ledsagede gennem Byen fra den ene Port og ud af den anden, og ikke i ringeste Maade tillade dem at tøve i Byen. Sk. T. 3, 162 b.
— 22. Jan. (—). Miss. til Arild Hvitfeldt om at lade hugge 40 Stykker Ask til Kongens Vogne. Udt. i Sj. T. 19, 391. Miss. til Fru Kirstene Sten Bildes om at skaffe Hjulmændene Rasmus og Niels 80 Stykker [Ask] 1 og 100 Stykker Birk fældede i Herretsvad Klosters Skove og nødtørftige Vogne til at fremføre Tømmeret. Udt. i Sk. T. 3, 163.
23. Jan. (—). Miss. til Lauge Urne til Beltebierg, Landsdommer i Skaane, Lauridts Ebbesen til Tulstrup, Befalingsmand paa København, Envold Kruse til Hiermitsløfgaard og Sigvort Beck til Førsløf, Rentemestre, Jørgen Brockenhuus til Rynkebygaard og Hertvig Bilde til Bildiskof, Sekretærer. Grevinde Ebba til Rafsborg, Frue til Grefsnes og Kegleholm, har besværet sig over en, ved Navn Anders von Berneck, der i Sverrig har udgivet. sig for en østrigsk Friherre og indladt sig i Ægteskab med hendes Datterdatter Fru Birgette Grib, afdøde Morits Gribs Datter, oprettet Pacta dotalia og ellers i andre Maader gjort, hvad der er kommen 1 Navnet paa Træsorten er glemt, men det skal formentlig være Ask, jvfr. det foregaaende Brev. hendes Datterdatter til allerstørste Forurettelse. Desuden har Kongen faaet Skrivelse fra Hertug Carl, hvori denne paa Grevinde Ebbas Vegne anmoder om, at nævnte Friherre maa blive anholdt og komme til at svare til Grevinde Ebbas Tiltale. Da Grevinde Ebbas Fuldmægtige, Jørgen Volstrup og Johan Edelich, nu ere sendte her ind i Riget for at tiltale Anders von Berneck for hans ovennævnte og andre Forseelser, skulle de i Morgen den 24. Jan. kalde Grevindens Fuldmægtige og Anders von Berneck for sig paa Københavns Slot, undersøge Sagen efter Tiltale og Gensvar, afsige Dom deri og give Dommen beskreven under deres Signeter. Sj. T. 19, 391. Orig.
24. Jan. (Kbhvn.). Miss. til Ebbe Munk om at lade Madts Bleg, Hans Pedersen og Oluf Pedersen i Heslebye under Antvorskouf Slot, der have mistet Hus og Gaard, Korn, Kvæg og Boskab ved en uforvarende Ildebrand, være fri for 1 Aars Landgilde og, saa vidt muligt, hjælpe dem med Bygningstømmer af Skovene til deres Gaardes Genopbyggelse. Sj. T. 19, 392.
— Aab. Brev om, at Ingier Pedersdatter i Nakskov, der for 5 Aar siden for Roskilde Kapitel blev skilt fra sin Mand Niels Hansen, igen maa gifte sig med hvem hun vil, da Niels Hansen nu er død og hun siden Skilsmissen har forholdt sig ærligt og vel. Udt. i Sm. R. 5, 20 b.
25. Jan. (—). Miss. til Borgemestre og Raad i København om at lade Anders von Berneck stille for Retten paa Bytinget og afsige Dom om, hvorvidt han bør straffes paa Livet for sit Bedrageri. Sj. T. 19, 392 b. (Tr.: KD. IV. 762 f.).
— Bestalling for Staffen Madtsen som Sporemager. Han skal med Troskab og Flid lave al Slags Sporeværk, som behøves til hans Haandværk, og som Kongen giver ham Ordre om, saa det kan være ustraffeligt. Han skal holde sig selv med Redskaber, naar undtages en stor Sporehakke, sam Kongen vil skaffe ham. Ligeledes vil Kongen skaffe ham det Jærn og Kul, som han behøver til Kongens eget Arbejde. Han skal, fra 26. Nov. 1602 at regne, have 50 Dlr. og 2 Hofklædninger i aarlig Løn, hvoraf han selv skal lønne en Svend, og hver Maaned 5 Dlr. i Kostpenge til sig selv og 4 Dlr. til Svenden, alt at udrede af Rentekammeret. Herudover skal han aldeles intet have at kræve hos Kongen. Sj. R. 14, 395 b.
— Miss. til Dafvid Pedersen om at optage Rasmus Lauridtsen i St. Jørgen. Udt. i Sj. T. 19, 392.
25. Jan. (Kbhvn.). Miss. til Fru Giørild Faddersdatter om uden al Forsømmelse at fremsende de 1000 Tdr. Havre, som hun har købt til Kongen, til Halmstad. Udt. i Sk. T. 3, 163.
27. Jan. (—). Kvittans til Peder Mund, Embedsmand paa Frederiksborg, paa 1000 DIr., som han i Dag har indbetalt. i Kongens eget Kammer efter den Forhandling, som han paa sin Hustru Fru Vibekke Griis's Vegne har gjort med Kongen angaaende Sandbygaard og noget dertil liggende Gods. Sj. R. 14, 396 b.
— Aab. Brev, hvorved Kongen af Hensyn til Embedsmand paa Frederiksborg Peder Munds tro Tjeneste og for 1000 Dlr., som denne har givet Kongen og nu straks har betalt, bevilger, at saafremt Peder Munds Hustru Fru Vivike Griis ikke faar Livsarvinger med ham og hun overlever hans Død, maa hun, saalænge hun sidder som Enke, beholde Sandbygaard med tilliggende Gods, som er 17 Gaarde i Sandby, 1 Gaard i Hyllede, 1 Gaard i Keilstrup, 1 Gaard i Askeby, Oxebiergegaard og 2 Møller, den ene i Eige, den anden Laxebromølle. Sk. R. 3, 192 b.
28. Jan. (—). Miss. til Jacob Beck. Christian Friis til Borreby, Kongens Kansler, har meddelt Kongen, at han har faaet en Skrivelse fra Jacob Beck, hvori denne indberetter, at en Knægt fra Elsborg har anmodet ham om at sende nogle Breve, som Hertug Carl har tilskrevet Kongen, til denne, hvilke Breve han dog ikke har villet modtage, men har befalet Knægten selv at fremføre dem. Han har heri gjort Ret og det behager Kongen vel. Antallet paa de Raader og gode Mænd, som Kansleren sidst meddelte ham vilde komme til Grænsen, var da meget ringe, men Kongen vil nu for adskillige Aarsagers Skyld selv begive sig did og tager Hoffanen, som er 100 Ryttere stærk, med sig foruden 200 Vognheste, som de alle føre med sig til deres Tros. Da Kongen godt kender den store Armod, som der er blandt menige Almue der, vil han selv føre med sig hvad der behøves, og han tvivler ikke om, at Adelen gør det samme. Jacob Beck skal derfor kun bryde sig om at bestille Hø og Strøelse hos Bønderne, men kan han faa disse til at afstaa Hø og Strøelse for Penge, var det meget nødvendigt; Kongen mener, at det bekvemmeste vil være, at han bestiller det omkring Falkenberg, da Kongen synes, at det vil være mest belejligt at ligge der omkring, 1 Hylshult, Gynge H. eftersom han ikke er til Sinds selv at ville komme til Slottet [Varberg]. Sk. T. 3, 164.
28. Jan. (Kbhvn.). Miss. til Sten Matsen om i Halmstad at bestille bekvemme Værelser og Hø og Rufoder til 3 Faner Ryttere, naar Kongen kommer did med dem. Udt. i Sk. T. 3, 164. Miss. til Fru Marine Skram, Jacop Hardenbergs Enke, om at levere Jørgen Brockenhuus Jordebogen over Provstiet i Assens samt de Breve og andet vedrørende Provstiet og dets Gods, som maatte være i hendes Værge, og som afdøde Elias Eisenbergs Hustru tidligere har tilstillet hendes Husbonde. Udt. i J. T. 5, 172 b.
29. Jan. (—). Miss. til Borgemestre og Raad i Køge. De have berettet, at kun saare faa af deres Medborgere have Heste og Vogn, hvormed de kunne fremføre dem, der have Pas af Kongen eller Kongens Moder, da de hverken have Ager eller Eng til Byen, hvorfor de tit blive nødt til at sende Bud ud paa Landsbyerne efter Vogne og leje disse for Penge, men de kunne ikke altid faa Vogne for Penge, og derfor maa de, der skulle befordres, ofte vente en 2-3 Dage. De have nu begæret, at Bønderne i Høfvelse og Ølsiemagle Sogne ved Køge maa blive tilsagte til at køre, naar der kommer nogle, som have saadant Pas, da disse Bønder godvillig have tilbudt at ville fremføre alle dem, der komme med Pas fra Kongen eller Kongens Moder, naar de til Gengæld maa blive fri for at fremføre Kongens Fadebur, naar dette kommer til Roskildegaard. Kongen bevilger dette og befaler dem herefter at tilsige Bønderne i Høfvelse og Ølsiemagle Sogne til at befordre dem, der komme til Køge med Pasbreve fra Kongen eller Kongens Moder, naar der ikke er Vogne nok at faa i Køge. Kongen har givet Bønderne i de nævnte Sogne Ordre til at adlyde deres Ordrer i saa Henseende og har befalet Peder Basse, Embedsmand paa Roskildegaard, indtil videre at lade Bønderne være fri for at befordre Kongens Fadebur, naar det kommer til Roskildegaard. Sj. T. 19, 393.
— Miss. til Kronens Bønder i Høfvelsie og Ølsiemagle Sogne om at lade sig bruge i Kronens Ægt med Heste og Vogn, naar de blive tilsagte af Borgemestre og Raad i Køge og Kongens Pas tilstilles dem. Kongen vil til Gengæld fritage dem for Holdsægt til Roskildegaard og for at fremføre Kongens Fadebur, naar Kongen rejser her igennem Landet. Vise de sig ulydige, ville de blive tiltalte. Sj. T. 19, 394.
29. Jan. (Kbhvn.). Miss. til Peder Basse. Da Kongen paa Begæring af Borgemestre og Raad i Køge har bevilget, at Bønderne i Høfvelsie og Ølsiemagle Sogne maa komme dem til Hjælp med Heste og Vogne, naar der kommer Folk til Køge med Pasbreve fra Kongen eller Kongens Moder og der ikke kan skaffes Vogne i Byen, maa han herefter ikke besvære Bønderne i de ovennævnte to Sogne med Holdsægt eller med at befordre Kongens Fadebur, naar det kommer til Roskildegaard. Sj. T. 19, 393 b. Miss. til Sigvort Grubbe om at fremsende de 200 Tdr. Havre, som han selv har, og 300 Tdr. Havre, som Byfogden i Malmø har købt til Kongen, og give Kapitlet i Lund Ordre til at lade dets Bønder, der ligge ved Strøget, føre Havren til Halmstad. Han skal give Byfogden i Malmø Ordre til fremdeles at købe al den Havre, han kan faa, til Kongen og føre Betalingen derfor til Udgift i sit Regnskab. Udt. i Sk. T. 3, 164 b.
— Miss. til Axel Gyldenstjerne. Borgemestre og Raad i Ronneby have paa Borgerskabets Vegne klaget stærkt over, at undvegne Svenskere, der i Henhold til det Lejde, Kongen har givet dem, opholde sig der i Byen, ikke alene understaa sig til at besidde Huse og Gaarde i Byen, men ogsaa fordriste sig til at købslaa og bruge borgerlig Næring og til at bruge Byens Mark og Skov, som om det var deres egen, uden at spørge Borgerne ad og til stor Fortræd for disse. De have ofte paamindet de Svenske om, at de skulle forholde sig efter det Lejde, som er givet dem, men disse have ikke villet agte det, fare vedblivende frem efter deres egen gode Vilje og Tykke og købslaa ikke alene i Byen, men ogsaa hos Bønderne paa Landsbyerne til ikke ringe Skade og Forprang for Borgerne, hvorved der foraarsages Dyrtid hos disse. Borgemestre og Raad have nu anmodet om, at Kongen vil gøre den Forordning, at de undvegne Svenskere enten forholde sig tilbørligt hos Borgerne eller faa Ordre til at begive sig andensteds hen. Det paalægges i den Anledning Axel Gyldenstjerne at føre flittigt Tilsyn hermed og ikke tilstede, at de undvegne Svenskere i nogen Maade gøre Borgerne i Ronneby Indpas eller Forprang paa deres borgerlige Næring. Hvis Svenskerne herefter understaa sig til at bruge Forprang i Køb eller andet enten i Byen eller hos Bønderne videre end til deres nødtørftige Ophold og til deres Huses Behov, skal han forvise dem fra Byen, da Kongen ingenlunde er til Sinds at lade dem opholde sig i Byen til stor Besværing og Skade for Borgerne. Dette skal han paa Kongens Vegne tilkendegive Svenskerne. Sk. T. 3, 164 b.
29. Jan. (Kbhvn.). Sk. T. 3, 171 b, se 29. Juni 1603.
31. Jan. (—). Miss. til Bønderne i Giøng Herred, hvem de end tilhøre. Da Kongen har givet Mogens Svabe til Svavisholm Ordre til at føre flittigt Tilsyn med dem, hvis der, hvad Gud forbyde, skulde komme noget fjendtligt paa, befales det dem strengelig at vise sig lydige, naar Mogens Svabe paa Kongens Vegne tilsiger dem til enten at holde Vagt eller drage paa Tog, og vise sig villige til af yderste Formue at afværge deres fædrene Riges Skade og Afbræk. Viser nogen sig ulydig, vil han blive tilbørlig straffet for Ulydighed mod Kongens Befaling. Sk. T. 3, 165.
— Miss. til Høvedsmændene i Giøng Herred om i alle Maader at adlyde Mogens Svabs Ordrer. Udt. i Sk. T. 3, 165.
— Miss. til Caspar Markdaner om med det allerførste at meddele Statholderen i København, hvor meget Korn, særlig Byg, han har i Forraad paa Slottet [Koldinghus]. Han skal ved første Lejlighed sende 2000 Tdr. Havre hid og selv fragte Skuder til at fremføre Havren. Udt. i J. T. 5, 172 b.
1. Febr. (—). Miss. til Arildt Hvitfeldt. Da Niels Suer, Borger i Slagelse, har tilbudt at ville afstaa en Selvejerbondegaard i Engeltorp i Draxholm Len, som Oluf Pedersen bor paa, til Kronen for 230 Dlr. og Arildt Hvitfeldt allerede har undersøgt Gaarden, skal han, inden Niels Suer drager ud med sine Øksne, betale denne 230 Dlr., tage nøjagtigt Skøde af ham paa Gaarden, lægge den under Draxholm og indskrive den i Jordebogen. 19, 394 b. Sj. T. Miss. til Peder Mund. Han har paa Kongens Vegne ladet Hans Skriver, Borger i Slangerup, tiltale for et Dyr, som satte sig paa en Staver i hans Gærde. Da Hans Skriver nu har aftalt denne Sag hos Kongen saaledes, at han skal indbetale 400 Dlr. i Rentekammeret, og at Sagen dermed skal være død og magtesløs og Kongen siden være ham bevaagen med al kongelig Gunst og Naade, skal Peder Mund lade Tiltalen mod ham falde. Sj. T. 19, 395. •
5. Febr. (Kbhvn.). Kvittans til Ifver Pouelsen, Borger i København, paa 400 Dlr., som han paa Borger i Slangerup Hans Pedersens Vegne har indbetalt i Kongens eget Kammer for den Tiltale, som Kongen havde til Hans Pedersen for et Dyr, men nu har ladet falde. Sj. R. 14, 397.
6. Febr. (Frederiksborg). Aab. Brev om Tilsyn med fremmede, som ankomme til eller passere gennem Helsingør. Sj. R. 14, 397. (Se CCD. III. 156).
— (Kbhvn.). Miss. til Fru Giørild Faddersdatter. Da Hertug Carl har gjort Kongen nogen Hinder paa det Gods i Sverrig, som hun har givet Kongen, vil Kongen lade de Rigsraader, der nu ere sendte til Mødet ved Flakkebek, omtale denne Sag, i hvilken Anledning han særlig har Brug for en Jordebog over Godset. Hun anmodes om at lade Jordebogen rigtig udskrive og lade den underskrive af nogle gode Mænd af Adel. Kongen har befalet denne Brevviser Palle Pedersen at gøre Anfordring hos hende herom. Sk. T. 3, 165 b.
7. Febr. (—). Miss. til Dr. Anders Christensen om at indtage Johan Høllings Søn i Sorø Skole. Udt. i Sj. T. 19, 395.
— Miss. til Knud Rud om at arrestere en svensk Adelsmand, Erik Bielke, hvor han træffer ham i Fyen, indtil han har betalt, hvad han skylder Mogens Jespersen, Borger i Malmø. Udt. i F. T. 3, 113.
9. Febr. (—). Miss. til Dr. Anders Christensen om at indtage to af afdøde Augustus Erichs Sønner i Sorø Skole. Udt. i Sj. T. 19, 395.
— Miss. til Fru Talle Pouel Laxmands og Fru Margrethe Brock om sammen med nogle andre Fruer at begive sig til København og blive her, indtil Dronningen er bleven forløst. Udt. i Sk. T. 3, 165 b.
— Miss. til Borgemestre og Raad i Assens om at føre Tilsyn med, at Færgerne der for Byen stilles til Disposition for Øksenhandlerne i den Orden, i hvilken de indfinde sig til Overførsel. F. T. 3, 113. (Tr.: CCD. III. 156 f.). Miss. til Hans Lindenov. Herman von Dellen, Borger i København, har berettet, at et ham tilhørende Skib, hvorpaa Herman Eikoff var Skipper, er strandet under Bornholm ved Rotninde, og at Skipperen har meddelt ham, at intet af det Gods, som var i Skibet, er blevet reddet. Hans Lindenov skal baade hos Strandfogden og hos Bønderne undersøge, om noget af Godset er blevet reddet, og indsende Besked til Kancelliet derom. Sk. T. 3, 165 b.
9. Febr. (Kbhvn.). Miss. til Eske Bilde og Christian Bernekov. Da Kongen vil begive sig til Halmstad, skulle de tilsige Bønderne i deres Len [Helsingborg og Landskrone] til at fremføre Kongens Fadebur og Hofsinder. Udt. i Sk. T. 3, 165 b.
10. Febr. (—). Miss. til Mogens Ulfeldt om at sende 12 Senge, som gemene Folk kan ligge i, til Københavns Slot. Udt. i Sj. T. 19, 395.
— Miss. til Bispen i Skaane. Da Kongen har bevilget, at denne Brevviser Peder Jensen fremfor nogen anden maa faa to Sogne, Brandsted og Aasum i Fers Herred, der ere ledige efter afdøde Hr. Knud, hvis han da, som Kongen haaber, findes duelig dertil, anmodes Bispen om at ordinere Peder Jensen til Sognene, dog skal alt gaa til efter Ordinansen. Sk. T. 3, 166. Miss. til Borgemestre og Raad i Nykøbing om at være Dr. Jonas Carisius behjælpelig med, at der ikke sker nogen. Afførsel af hans afdøde Stiffaders¹ efterladte Gods, førend han har faaet sit Patrimonium, og sørge for, at han uden langt Ophold faar, hvad han med Rette bør have. Endvidere skulle de give Dr. Jonas 's Stiffaders Broder Knud Abraham og hans Konsorter Tilhold om igen at indføre de 250 Dlr., som de i hans Fraværelse have. taget til sig, førend der foretages noget lovligt Skifte mellem dem. Udt. i Sm. T. 6, 42.
12. Febr. (Kronborg). Miss. til Petter Redtz om at indkvartere de 3 Faner, Hoffanen, den skaanske Fane og den sjællandske Fane, i Halmstad, førend Landsaatterne komme did, saa hver Fane siden kan vide at søge sit Kvarter. Sk. T. 3, 166.
— Miss. til Fru Kirstene Sten Bildes. Da Kongen vil rejse til Halmstad, skal hun i sit Len [Herridsvad Kloster] bestille de til Fremførsel af Kongens Gods og Folk nødvendige Vogne. Udt. i Sk. T. 3, 166. Kgl. Stadfæstelse for Anders Olufsen, Borger i 1 Povl Abrahamsen, Borgemester i Nykøbing. - Flensborg, paa et af Hr. Niels Lange 1 til Kiergaard som Lensmand paa Riberhus udgivet Brev, hvorved Hr. Niels Lange der efter Kongens Faders Befaling havde ladet opbygge et Møllehus i Ribe ved et Fjerdingsted 2, som laa næst mellem Anders Olufsens afdøde Fader Oluf Staffensens Hus og Møllehuset og var saa bredt, at denne kunde age ned ad det til sit Bryggershus med et Læs Hø eller Tørv, hvilket Møllehus ved en Forseelse af Bygmesteren blev sat saa langt ud i Fjerdingstedet, at denne Kørevej blev ham forment til Gengæld herfor bevilgede Oluf Staffensen at maatte overbygge Byens Fjerdingsted og bruge Møllehuset som Vej, i hvilken Anledning han ogsaa tilfredsstillede Borgemestre og Raad paa Byens Vegne efter deres derom udgivne Brev. J. R. 6, 202 b.
— Miss. til Albrit Skeel om, at han for Stedsmaal og sædvanlig Afgift skal lade Anders Olsen, Indbygger i Flensborg, faa et Stykke Engjord ved Ribe, som hans Moder endnu bruger og har i Livsfæste, saafremt han overlever hende. Udt. i J. T. 5, 173.
13. Febr. (Kronborg). Miss. til Tolderne i Helsingør om at skaffe Didrik Frii hvad han behøver til at bore de Vandrender med, som løbe ind paa Slottet og i Helsingør, og føre det til Udgift i deres Regnskab. Udt i Sj. T. 19, 395 b.
14. Febr. (Helsingborg). Miss. til Claus Meckelborg om at fremsende nogen Fetalje efter hoslagte Seddels Lydelse, lade de 4 Læster Mel, som ligge i Forraad paa Københavns Slot, pakke i Tønder og ligeledes fremsende dem. Udt. i Sj. T. 19, 395 b. Miss. til Mogens Ulfeldt om med det allerførste at sende 1 Læst Rug til Laugholm. Udt. i Sj. T. 19, 395 b.
— Miss. til Borgemestre og Raad i Landskrone om at sende hvad Havre, Mel og Malt de have i Forraad til Halmstad. Christian Bernekov skal skaffe det til Laholm, og Brostrup Gjedde skal skaffe det fra Laholm til Halmstad. Udt. i Sk. T. 3, 166. Miss. til Christian Bernekov [Landskrone Len] om at sende hvad [Havre], Mel og Malt, der er at faa i Landskrone, til Halmstad. Udt. i Sk. T. 3, 166 b.
— Ligelydende Miss. til Brostrup Gjedde [Laholm Len]. Endvidere skal han lade 1 Læst Rug, som Mogens Ulfeldt, Embeds- 1 J. R. har urigtigt: Niels Lunge. 2 Fjerdingsted, offentlig Vej. mand paa Kronborg, har faaet Ordre til at sende til ham, bage i Brød og med det allerførste muligt er sende Brødet til Halmstad. Udt. i Sk. T. 3, 166 b.
14. Febr. (Helsingborg). Miss. til Fru Kirstene Sten Bildes. Da Borgemestre og Raad i Malmø, Helsingborg, Landskrone og Ystad skulle sende Havre, Mel og Malt op til Halmstad til Kongens Behov, skal hun være dem behjælpelig med Vogne, saa vidt hendes Len [Herrisvad Kloster] strækker sig. Udt. i Sk. T. 3, 166.
19. Febr. (Halmstad). Miss. til Christen Hansen, Tolder i Malmø, om at betale Bagerne i Malmø, der have leveret 2 Læster Mel til Kongens Behov, 14 Mk. dansk for hver Td. Mel. Udt. i Sk. T. 3, 166 b.
21. Febr. (—). Miss. til Sten Matsen. Kronens Bønder i Halmstad og Aadsted Herreder have berettet, at de paa Grund af den store Misvækst og Dyrtid, som der har været i nogle Aaringer, ikke kunne udrede deres Landgilde, medmindre Kongen vil tillade, at forrige Aars Landgilde maa blive staaende hos dem, indtil de kunne faa noget af dette Aars Grøde at udrede den med. Kongen har i den Anledning bevilget, at de Kronens Bønder i de to Herreder, som ikke ere i Stand til at udrede den Landgilde, som de restere med for forrige Aar, maa faa Henstand dermed, indtil de faa dette Aars Grøde ind. Han skal paa Tinge lade Bøndernes Forhold undersøge og, hvis de ere saa uformuende, at de ikke kunne udrede deres Landgilde, lade dem have Henstand, indtil Gud giver Grøde igen. Han skal da indkræve baade dette og det foregaaende Aars Landgilde af dem. Kongen vil sørge for, at der paa nærmere Begæring af ham bliver sendt Sædekorn til Bønderne til Foraaret. Sk. T. 3, 166 b. Jvfr. 24. Febr.
23. Febr. (—). Miss. til Borgemestre og Raad i København om af Byen at udgøre 100 Skytter, der kunne bruges til Krigsbrug, om det bliver nødvendigt, paase, at de blive ustraffeligt udstafferede og fremkomme med det allerførste, tilforordne en af deres Medborgere til at føre Skytterne og foreholde disse, at de selv skulle udfetalje sig for nogen Tid. Udt. i Sj. T. 19, 395 b. Miss. til Borgemestre og Raad i Helsingør om at udgøre 50 Skytter af deres By. Udt. i Sj. T. 19, 396.
— Miss. til Borgemestre og Raad i Malmø om at udstaffere 100 dygtige Skytter, saaledes at de en Tid lang kunne være forsynede med Fetalje, og sætte Christoffer Perlestikker til 1603. Han skal ved første Lejlighed fremføre dem. Udt. i Sk. T. 3, 167.
23. Febr. (Halmstad). Miss. til Mogens Svab om straks at sende 200 af Skytterne i Giøng Herred til Kongen i Halmstad, saa de kunne fremkomme saa hurtig som muligt, og give dem Ordre til selv at tage Fetalje med for nogen Tid. Udt. i Sk. T. 3, 167. Miss. til Fru Giøril Faddersdatter om at sende de 600 Tdr. Havre, som hun endnu resterer med af de 1000 Tdr., som hun har faaet Befaling til at skaffe, til Halmstad. Kan hun skaffe mere, skal hun gøre sig Flid derfor. Udt. i Sk. T. 3, 167. Miss. til Christian Bernekov [Landskrone Len]. Naar Borgemestre og Raad Raad i forskellige Købstæder sende Mel og Malt op til Halmstad til Kongens Behov, skal han være dem behjælpelig med Vogne. Udt. i Sk. T. 3, 167.
— Ligelydende Miss. til Brostrup Gjedde [Laholm Len]. Udt. i Sk. T. 3, 167.
— Miss. til Borgemestre og Raad i Malmø, Landskrone, Helsingborg og Ystad om at sende den Havre, der er at faa i disse Byer, til Halmstad, hvor den skal blive betalt af Kongen og dennes Folk. Hvis nogle have Havre, men ikke ville fremsende den, ville de blive straffede som modvillige. Udt. i Sk. T. 3, 167. Miss. til Sigvort Grubbe om at sende den Havre, han resterer med, til Halmstad og give Borgerne i Malmø Ordre til ligeledes at sende hvad Havre, Mel og Malt de have til Halmstad. Han skal være dem behjælpelig med Vogne. Udt. i Sk. T. 3,
— 167 b.
24. Febr. (—). Miss. til Sten Matsen. Han har indberettet, at Bønderne i Halmstad og Aasted Herreder ere saa fuldstændig forarmede, at de ikke ere i Stand til at udrede forrige Aars Landgilde, som de endnu restere med, medmindre Kongen vil give dem, der ere uformuende, Henstand, indtil Gud vil unde dem noget af dette Aars Grøde. Da han har Lenet paa Afgift, skal han paa Tinge lade Bøndernes Forhold undersøge og give dem, der ikke ere i Stand til at udrede Landgilden nu, Henstand, til Gud giver Grøde, hvilket Rentemestrene skulle afkorte og godtgøre i hans Regnskab, naar han fører Bevis af Tinge derfor. Kongen vil sørge for, at der paa nærmere Begæring af ham bliver sendt Sædekorn til Bønderne til Foraaret. Sk. T. 3, 167 b. Jvfr. 21. Febr.
26. Febr. (Halmstad). Miss. til Envol Kruse og Sigvort Beck om at give Claus Meckelborg, Proviantskriver ved Københavns Slot, Ordre til med nærværende Bud at fremsende den paa vedlagte Seddel opførte Fetalje og føre den til Udgift i sit Regnskab. Da dette Vejrlig nu opslaar¹, skulle de med den lille Hollænder, hvis man da kan sejle, fremsende saa meget Mel og Malt som muligt til Varberg eller Øl i Maltets Sted, hvis det da i en Fart kan faas hos Bryggerne i København; men kan der ikke faas saa meget Øl, skulle de, som ovenfor nævnt, fremsende Malt. Øllet maa de betale af Rentekammeret og føre det til Udgift i deres Regnskab. Sj. T. 19, 396.
28. Febr. (—). Forleningsbrev for Jørgen Falk til N paa 92 Gaard i Harrested i Skaane, uden Afgift, men mod at holde 1 gerust Hest af dem. Sk. R. 3, 187 b.
— Følgebrev for Jørgen Falk til Bønderne i Harrested By i Harrested Herred, som Sigvort Grubbe hidtil har haft i For- Udt. i Sk. T. 3, 167 b. svar.
1. Marts (—). Miss. til [Mogens Ulfeldt] 2. Da han har indberettet, at der til Byen [Helsingør] er ankommen adskillige svenske Personer, baade adelige, Købmænd og andre, med Pas fra Hertug Carl, hvilket dog synes at være falsk, og har forespurgt, hvorledes han skal forholde sig med disse Personer, befales det ham at lade alle de Personer, som det tilsendte Pas lyder paa, anholde og bevogte indtil videre, da Kongen er bange for, at de have hemmelige Praktikker for. Han skal se at udfritte saa meget af dem, som han med List kan gøre. Bernt von Mørner, som har baade Hertug Carls og hans Fyrstindes Pas, skal han lade passere. Sj. T. 19, 396 b.
— Instruks for Raaderne i Rusland: Axel Gyldenstjerne til Liungbygaard, Axel Brahe til Elvid og Christen Holck til Høigaard, hvorefter de skulle rette sig. Sj. R. 14, 399. Orig.
— Miss. til Raadet i Rusland. Kongen tilsender dem med denne Brevviser en Instruks, hvorefter de skulle rette sig. Da Kongen nok kan tænke sig, at der vil forefalde meget andet, baade med Foræringer til adskillige Russere, der uden Tvivl have haft Umage for Kongens salig Broder, og i andre Maader, som 10: Da det nu bliver Tøvejr. Sj. T. har urigtigt: Jacob Rosenkrantz; denne var Lensmand paa Nyborg. Den samme Fejl er begaaet under 11. Marts. hverken er omtalt i deres Skrivelse til Kongens Kansler eller i Instruksen, saa henstiller Kongen alt saadant til deres egen Betænkning, og de skulle udføre det saaledes, at det kan være Kongen uden Ulempe og Skade. Sj. R. 14, 402. Orig.
5. Marts (Falkenberg). Miss. til Rentemestrene om at bestille saa mange gamle Sejl, som ere ubrugelige, til at overlægge Taget paa Frederiksborg med, og saa mange Sparrer og andet, som er nødvendigt til at undersætte Sejlene med, og føre det til Udgift i deres Regnskab. Udt. i Sj. T. 19, 396 b.
— Miss. til Kansleren og Raadet paa Grænsen om at lade den Polak, som var bleven arresteret i Kongsbak af de Svenske, arrestere i hans Herberg i København ¹, saa at de Svenske lade ham tiltale der. Udt. i Sj. T. 19, 396.
6. Marts (—). »Sigvort Grubbe och Hans Lindenov fick bref at skulle forskaffe udaf deris forleningsbyer hafre och malt til Varberg, och hvis nogen af deris forleningsbyer, Malmø eller Visby paa Borringholm, andensted henseglede tilbørligen at straffe<<. Udt. i Sk. T. 3, 167 b¹.
7. Marts (—). Aab. Brev om, at Mogens Ulfeldt, Embedsmand paa Kronborg, maa udføre nogle Øksne, som han har købt af Kronens Undersaatter paa Sjælland og nu med det første vil lade udføre, da han efter sit udgivne Brevs Lydelse har tilfredsstillet Kongen for Tolden af disse Øksne. Sj. R. 14, 399.
10. Marts (—). Miss. til Rentemestrene. Da Vandet nu allevegne bliver aabent, skulle de sende et af Kongens Skibe op til Varberg med Havre, Malt og anden Proviant samt 4 Læster Tysk øl, 2 Tdr. skotsk Mel og 2 Tdr. skotske Tvebakker. Endvidere skal Claus Meckelborg, Proviantskriver, skaffe 4 Lispd. Voks til Lys og Garn til Væger til Kongens eget Behov. Hvis Vandet ved København endnu ikke er saa aabent, at man kan komme ud med Skibet, skulle de saa snart som muligt sende det ovenfor nævnte til Kronborg, for at det siden kan blive sendt derfra med Skib herop. De skulle give Borgemestre og Raad i København Ordre til at give deres Medborgere Tilhold om at gøre 2 Ud- 1 København synes at maatte være en Fejl. Muligvis kan Fejlen dog ogsaa ligge et andet Sted i Udtoget, der synes at være skødesløst gjort. toget i Registranten, der ovenfor er gengivet ordret, kan ikke være rigtigt. Om Fejlen ligger i Hans Lindenov og Bornholm eller i Visby har det ikke været muligt at afgøre. Hans Lindenov var Lensmand paa Bornholm, Lensmanden paa Gulland hed Herman Juel. Tilførsel til Varberg baade med Havre og anden Proviant, da det tilførte skal blive dem betalt med rede Penge af Kongens Undersaatter. Sj. T. 19, 397. liet
11. Marts (Varberg). Miss. til [Mogens Ulfeldt] 1 om af Arkepaa Kronborg at sende nogle Kugler til Halmstad, fragte en Skude til at føre dem did, optegne Kuglerne og føre dem til Regnskab. Udt. i Sj. T. 19, 397 b.
14. Marts (—). Miss. til Rentemestrene om at udtage 4 Tdr. kørnet Krudt af Taarnet ved Vandkunsten og sende det til Varberg. Udt. i Sj. T. 19, 397 b.
17. Marts (—). Miss. til Borgemestre og Raad i København om Anholdelse af nogle hamborgske Købmænd, der have skadet det islandske Kompagni paa Island. Sj. T. 19, 397 b. (Tr. : KD. IV. 764).
20. Marts (—). Miss. til Rentemestrene om, at de af de Penge, som Lauridts Kruse, Embedsmand paa Bergenhus, indleverer i Rentekammeret, skulle levere Statholder i Fyrstendømmerne Slesvig og Holsten Geert Rantzaus Tjener 9000 Dlr., som han skal erlægge i Stedet for de Penge, han har oppebaaret af Frøkenskatten, tage Bevis af ham derfor og føre Pengene til Udgift i deres Regnskab. Sj. T. 19, 398. Miss. til Sten Matsen om, at han af de 1000 Dlr., som Kongen sendte ham med Laurits Kruses Tjener, skal betale Knægtene og Pligtsfogden, som arbejdede paa Halmstad Befæstning, give Laurits Kruses Tjener Kvittans for Pengene og føre det til Regnskab. Udt. i Sk. T. 3, 168 b.
21. Marts (—). Miss. til Ennevoeld Kruse paa Island. Disse Brevvisere, Hans von Huttelen og Coert Weidemer med deres Konsorter, Borgere i Hamborg, have berettet, at de have en stor Restance af Fisk og andre Varer udestaaende hos Bønderne paa Island, og de have begæret, at de for denne ene Gang maa sende 3 Fuldmægtige, men ikke flere, op til Island med de hamborgske Købmænds Skibe, der endnu besejle Hannefjord og Øeback, for at indkræve denne Restance. Ville de Borgere her i Riget, der nu have forpagtet Havnene paa Island, afkøbe dem den udestaaende Restance, ville de gerne afstaa den til dem for tilbørlig Betaling. Han skal tillade de ovennævnte 3 Fuldmægtige at indkræve Restan- 1 Sj. T. har urigtigt: Jacob Rosenkrantz; jvfr. 1. Marts. 22 1603 cen, men passe paa, at de ikke under det Skin bruge noget hemmeligt Købmandskab med Indbyggerne paa Island i Havnene. N. T. 3, 139.
22. Marts (Varberg). Miss. til Peder Matsen. Da der er Trætte mellem Sigvort Grubbe og Morten Mogensen angaaende en Mølle, om hvis Aasted der trættes efter Gransknings Tagelse, og Sagen har været indstævnet for ham, medens han var Landsdommer, men ikke bleven paadømt, befales det ham at afsige Dom i Sagen og give Dommen beskreven under sit Signet. Udt. i Sk. T. 3, 168 b.
25. Marts (Valda). Miss. til Oluf Rosensparre om ved allerførste Lejlighed at sende nogle Læster Kalk, som han tidligere har faaet Ordre til at sende til København og Frederiksborg, til Halmstad og føre Fragten til Udgift i sit Regnskab. Udt. i J. T. 5, 173.
— Miss. til Caspar Markdaner om ikke at gøre mere Bekostning paa Bygningen paa Koldinghus, førend Kongen giver nærmere Ordre. Udt. i J. T. 5, 173.
27. Marts (Varberg). Miss. til Borgemestre og Raad i Malmø, København og Helsingør. Da Kongen har bragt i Erfaring, at Borgerne i disse Byer have tilforhandlet sig noget gammelt Kedelkobber, som de ville udskibe til Tyskland, skulle Borgemestre og Raad paa Kongens Vegne nedlægge Forbud mod, at nogetsomhelst Kobber udskibes indtil videre, da Kongen selv vil købe Kobberet af Borgerne for Penge. Sj. T. 19, 398 b. Udt. i Sk. T. 3, 168 b (for Malmøs Vedkommende).
— Miss. til Byfogden i Helsingborg om at betale Claus Holst den Fragt, som han har lovet to Mænd fra Ystad for nogen Havre, som de have opført i en Skude, og føre Beløbet til Udgift i sit Regnskab. Udt. i Sk. T. 3, 168 b.
31. Marts (Halmstad). Aab. Brev om, at afdøde Pouel Hvitfeldt, medens han var forlenet med Kronens Gaard i Halmstad, har tilmageskiftet¹ sig Smidstrop Gaard og Gods af Kongens Fader og ved den Lejlighed erhvervet Kongens Faders Brev paa, at den Part i Laksegaarden, som Borgemestre og Raad i Halmstad tillige med andre Lodsejere have haft deres Part i, ikke skal sættes førend 1. Maj, uanset at de indtil da altid havde ladet den sætte om For- 16. Juni 1581. aaret og ladet den blive staaende til Mikkelsdag, hvilket har medført, at Fiskendet er blevet forringet og ødelagt, saa de, der have det i Brug, kun med stor Armod kan faa Oprejsning for den Bekostning, de have anvendt derpaa, og faa den Landgilde, som de skulle give deraf. Da Kongen har bragt i Erfaring, at Anders Hvitfeldt, som nu ejer Smidstrop Gaard, har et Kubefiskende og at der ogsaa bygges andre Fiskender i Aaen op til Landemærket, hvilke bygges om Foraaret og staa til Mikkelsdag, medens den ovennævnte Laksegaard ikke maa sættes før 1. Maj og skal optages til Jacobi Dag [25. Juli], har han af Hensyn til den ikke ringe Skade, der ved Kongens Faders ovennævnte Brev tilføjes Borgemestre og Raad og de andre Lodsejere, bevilget, at Borgemestre og Raad i Halmstad om Foraaret, saasnart Vandet bliver aabent og de selv synes, maa sætte deres Laksegaard paa det Sted, hvor den fra gammel Tid af har staaet, og bruge den der, saalænge de kunne fange Laks og indtil Mikkelsdag, saaledes som tidligere sædvanligt. Sk. R. 3, 187 b.
31. Marts (Halmstad). Miss. til Sigvort Grubbe. For kort Tid siden skrev Kongen til Borgemestre og Raad i Malmø og Ystad om at forbyde deres Medborgere indtil videre at udskibe Havre fra disse Byer. Da Kongen nu har erfaret, at Grynmalerne i de to Byer opkøbe Havren, lade den male i Gryn og derefter udskibe Grynene, skal han give Borgemestre og Raad i Byerne Tilhold om strengeligen at forbyde deres Medborgere foreløbig at udskibe Havregryn, saafremt de ikke ville staa Kongen til Rette og straffes tilbørligt derfor. Sk. T. 3, 169. Miss. til Brostrup Gjedde om, at følgende Bønder til Laugholm Slot: Peder Skrædder, Oluf Hagensen og Oluf Bentsen i Parop 2, Niels Andersen og Oluf Andersen i Trøninge. Gunde Olufsen, Niels Jensen, Oluf Jensen og Pouel Pedersen paa en Halvgaard i Tyrnerse 3 og Bent Olufsen i Guldbrønne skulle være fri for at gøre Ægt og Arbejde til Halmstad Befætning. Udt. i Sk. T. 3, 169.
2. April (—). Miss. til Dr. Anders Christensen om at indtage Reinholt Vogs Søn i Sorø Skole. Udt. i Sj. T. 19, 398 b.
— Miss. til Brostrup Gjedde til Tommerup og Sten Matsen til 1 Jvfr. 6. Juli 1584. 2 Paarup, Tønnersø H. Tønnersø, samme H. Rønneholm. Da Corfits Thott til Sanderup har bevilget Kronen Torlundegaard og S[k]oubygaard i Kvibbele Sogn og Hørsensgaard 1 i Gedinge Sogn i Halmstad Herred, Stenstrupgaard i Slønge Sogn i Aarsted Herred, Ly2 Gaard i Fieraas Sogn i Fierre Herred og Bier Mølle i Torpe Sogn i Halmstad Herred til Mageskifte for 6 Gaarde og 1 Ødegaard i Aarsted By, Sogn og Herred, skulle de med det første besigte alt Mageskiftegodset, ligne og lægge det og indsende Besigtelsen til Kancelliet. Sk. T. 3, 168.
2. April (Halmstad). Miss. til Jacob Beck. Hr. Niels Christensen, Slotsprædikant paa Varberg Slot, har berettet, at hans Formand har haft en ved Slottet liggende Ø, Balløe, til at underholde sit Kvæg og Fæmon med, men at det nu formenes ham at bruge Øen, medmindre han kan faa Kongens Tilladelse dertil. Det befales Jacob Beck at lade Hr. Niels Christensen faa Øen. Sk. T. 3, 169.
3. April (—). Miss. til Sigvort Grubbe om at lade Bønderne i Malmøhus Len faa 6 Læster Korn til Sædekorn, hvilket Korn de skulle betale tilbage til Mikkelsdag. Udt. i Sk. T. 3, 169 b.
9. April (Kbhvn.). Miss. til Mogens Ulfeldt om at lade Byfogden i Helsingør bestille en Skude, som skal føre Jørgen Murmester og hans Folk til Halmstad. Udt. i Sj. T. 19, 398 b.
— Aab. Brev om, at Kongen har sluttet Kontrakt med Mester Jørgen Murmester om, at denne i Halmstad fra Grunden af skal op mure og forfærdige en Mur med Porte og andet langs med Aaen, hvilken Mur skal begynde ved den sydligste Postej ved Kongens Gaard i Halmstad og fortsættes langs med Aaen til den anden Postej, der ligger i Sydøst. Han skal gøre sig den største Flid for, at Arbejdet bliver ustraffeligt og bliver udført saa snart som muligt. Han skal for dette Arbejde ialt have 7000 Dlr.; heraf skal han have Penge paa Haanden. efterhaanden som han arbejder, og naar Arbejdet er helt færdigt, skal den sidste Rest betales ham. Han skal udføre Arbejdet paa sin egen Kost og af den ovennævnte Sum lønne sig selv og sine Svende og skaffe sig de fornødne Redskaber, dog skal Lensmanden i Halmstad skaffe ham Hørsaasgaard. 2 Liegaard. Sten og Kalk til Muren samt Skovle (»Skuffeter<<), Baljer og Spande. Rentemestrene skulle betale ham, efterhaanden som Arbejdet skrider frem. Sk. R. 3, 188.
9. April (Kbhvn.). Miss. til Sigvort Grubbe om at antage saa mange Murmestre som muligt i Malmø, Lund, Ystad og Trelleborg og ved allerførste Lejlighed sende dem op til Mester Vilhelm, Bygmester i Christianopel. Udt. i Sk. T. 3, 169 b. Miss. til Mogens Hendriksen, Borgemester i Odense, om at indtage en Søn af Hans Lauridsen i Uggersløf i Hospitalet i Odense. Udt. i F. T. 3, 114.
— Miss. til Valdemar Parsberg om at eftergive Jens Mikkelsen og Jens Søfrensen i Kyssinge, der have lidt Skade ved Ildebrand, dette ene Aars Landgilde. Udt. i J. T. 5, 173 b.
12. April (—). Miss. til Manderup Parsberg om at lade Laderne paa Ladegaarden paa Skanderborg, der ere blæste ned, genopbygge og istandsætte et gammelt Fæhus, som er forfaldent. Udt. i J. T. 5, 173 b.
13. April (—). Miss. til Ditlef Holck om at lade Christian Eriksen faa 6 Egetræer til hans Bygnings Behov af Skoven til Trøggevelde. Udt. i Sj. T. 19, 398 b.
— Miss. til Sten Matsen om at aftakke de Knægte, som vare antagne i Halmstad, paa 20 nær, som skulle beholdes paa Befæstningen, og give Hopmanden Ordre til med det første at begive sig til København for at erfare Kongens Vilje. Udt. i Sk. T. 3. 169 b. Miss. til Knud Rud. Da Kronens Bønder i Skam¹ og Lunde2 Herreder og Nesbyhofvit Birk have klaget over, at de paa Grund af Fattigdom ikke have Forraad paa Sædekorn, skal han af Slottets Indkomst forstrække dem med Sædebyg, hver Td. til en Pris af 6 Mark, at betale inden førstkommende Mortensdag. Han skal indsende en rigtig Fortegnelse over det Byg, han sælger, for at man kan vide, hvad Penge man kan vente derfor. F. T. 3, 114. Miss. til Hendrik Belov om at forstrække Bønderne i Kallebye og andensteds i Lenet [Kalø] med Sædebyg af Slottets Indkomst, hver Tønde for 6 Mk., og tage Betaling derfor inden 1 F. T. har ved en Fejlskrift: Skaane. Lugude. 3 Karlby, Nørre H., Randers A. 2 F. T. har ved en Fejlskrift: Mortensdag. Han skal siden fremsende en rigtig Fortegnelse over det Byg, som han sælger til Bønderne. Udt. i J. T. 5, 173 b.
13. April (Kbhvn.). Ligelydende Miss. til Christen Holck om at forstrække Bønderne i Medelsom Herred med Sædebyg. Udt. i J. T. 5, 173 b.
— Ligelydende Miss. til Valdemar Parsberg om at forstrække Bønderne i Skanderborg og Aakier Len med Sædebyg. Udt. i J. T. 5, 173 b.
15. April (—). Miss. til Sten Brahe om at forstrække Bønderne i Lenet [Kallundborg] med Byg til Saaning af Slottets Indkomst. Bønderne skulle til førstkommende Mortensdag betale 6 Mk. for hver Tønde. Udt. i Sj. T. 19, 400. Miss. til Erik Lunge til Stofgaard om at paatage sig Værgemaalet for Jomfru Karine Brockenhuus, medens Skiftet mellem hende og hendes Broder efter deres afdøde Forældre " staar paa. Udt. i J. T. 5, 174.
16. April (—). Fornyet Befaling til Borgemestre og Raad i København om at afsige Dom over Anders Holte (von Berneck). Sj. T. 19, 399. (Tr.: KD. IV. 764 f.). Miss. til Fru Mette Høg, Jacob Trolles Enke. Da Kongen har bragt i Erfaring, at hun paa hendes afdøde Mands Regnskaber er bleven Kronen 5205 Dlr. 72 Sk. lybsk skyldig af Trondhjems Len og 84 Dlr. 912 Sk. lybsk af Jempteland og Herredalen, befales det hende at betale Pengene i Rentekammeret inden førstkommende 1. Maj, saafremt hun ikke vil staa til Regnskab for den Skade, Kongen maatte lide ved hendes Undladelse deraf, og saafremt Kongen ikke siden skal se sig foranlediget til at kræve sin Restance hos hende ved andre Midler. Sj. T. 19, 399. Miss. til Envoeld Kruse om at give afdøde Johan Buckholts Skriver paa Island Ordre til med det allerførste at begive sig herned til Rentekammeret for at gøre sin afdøde Husbondes Regnskab af Island klart, saa at det, som Johan Buckholt maatte komme til at skylde, kan blive afbetalt af hans Arvinger. N. T. 3, 140 b. Miss. til samme. Hoslagt sendes ham en Supplik fra denne Brevviser, Hr. Angrim Jonsen, Præst paa Island, hvoraf han nærmere kan se, hvad denne klager over. Han skal 1 Johan Brockenhuus til Lerbæk og Sofie Andersdatter Skeel. hjælpe ham mod hans Modparter, for saa vidt disse ere Privatpersoner, saa vidt Lov og Ret er, men passe godt paa, at Kronen ikke kommer til Skade paa Kronens eller Kirkens Gods eller Tilliggende. N. T. 3, 140 b.
16. April (Kbhvn.). Aab. Brev om, Aab. Brev om, at Nicolaus de Freunt, Raadmand i Bergen, Claus Luind, Jakob Jakobsen og Hendrik Dideriksen, Borgere sammesteds, i 3 Aar, fra 1. Maj 1603 til 1. Maj 1606, maa besejle Færø og bruge deres Handel der, dog skulle de i alle Punkter rette sig efter den Benaadning, som 1597 blev givet nogle af dem i Forening med nogle andre, saafremt de ikke ville have dette Brev forbrudt. N. R. 3, 191 b.
17. April (—). Miss. til Ennevoeld Kruse. Kongen, der tidligere har bevilget sine Undersaatter i København, Malmø og Helsingør, at de herefter maa besejle Havnene under Island og gøre Indbyggerne paa Island Tilførsel, ligesom tidligere de fremmede Købmænd fra Søstæderne have besejlet Landet, har dog nu bevilget nogle fremmede Købmænd i Hamborg, nemlig Hans von Hutten og hans Konsorter, at de i Sommer maa lade 3 af deres Tjenere besøge Havnene Vatløs og Strøm for at indkræve deres Tilgodehavende paa Island, dog maa de hverken løbe derhen eller andenstedshen med deres egne Skibe eller føre nogensomhelst Varer did. Han maa ikke tillade dem at indkræve deres Tilgodehavende eller henvende sig til Bønderne derom, førend de have overleveret ham en klar Fortegnelse med Navngivelse af alle deres Skyldnere og Angivelse af, hvor meget disse skylde dem, og hvorfor de ere blevne dem det skyldige. Ej heller maa han, som nævnt, tillade dem at komme did med deres egne Skibe, men de Varer, de faa for deres Tilgodehavende, skulle de udføre for Fragt paa andre Skibe. Da det kan befrygtes, at de hamborgske Købsvende, under Skin af at ville indkræve deres Tilgodehavende, føre rede Penge med sig og dermed opkøbe de Fisk, som Bønderne og Fiskerne have at sælge, og saaledes frahandle de københavnske Borgere de islandske Varer, skal han føre Tilsyn med, at Købsvendene ikke ofver forskrefne fortegnelse udfaar enten pendinge eller vare til Islenderne, lidet eller meget, og flittigt anstille Undersøgelse derom baade hos dem, de komme i Land med, og hos Is- 1 Der synes her at være en Fejl i Teksten. $28 1603. lænderne. Da det kan formodes, at de hamborgske Købsvende, der i Vinter have ligget paa Island, kunne have handlet med Bønderne og Fiskerne omkring Keblevig og Grindevig og deres Bihavne imod den Benaadning, som er givet Københavns Borgere paa disse Havne, og imod den Skrivelse, som Kongen i Fjor tilskrev ham om sine Undersaatters Handel, skal han lade denne Sag undersøge, og hvis Hamborgerne enten i Vinter have handlet med Bønderne og Fiskerne, enten paa det ene eller andet Sted, eller paany med rede Penge handle med Indbyggerne, lade dem tiltale og tage Dom over dem, om ikke det Gods, som de saaledes ulovligt have tilhandlet sig, bør være forbrudt til Kronen. Han skal alvorligt forkynde de tyske Købmænd, baade i Hanefjord og andensteds, at de i Sommer maa ordne sig saaledes med Indkrævelsen af deres Tilgodehavende og deres anden Handtering, at de i næstfølgende Aar og siden fremdeles aldeles kunne holde sig borte fra Island med deres Sejlads og Handtering, da Kongen ikke mere vil tilstede dem nogen Handel eller Købmandskab der. Da Københavns Kompagni i sidste Sommer har lidt stor Skade af de hamborgske Købmænd i Vatløs og af en anden Hamborger, der tjente Helsingørs Borgere og laa i Bosund, og da Kongen i sin Skrivelse har paalagt ham at befordre Kongens Undersaatter fremfor fremmede i deres retfærdige Handel og Købmandskab og haandhæve dem, skal han i Aar holde Kongens Breve bedre i Agt, end han har gjort forrige Aar, saa at der ikke gøres Kongens Undersaatter Afbræk i nogen Maade paa deres Havnes eller Købmandskabs Frihed, hverken af dem i Hanefjord eller andre. Da Kongen har bragt i Erfaring, at en Hamborger, ved Navn Bertel Eillers, forrige Aar har været i Spaanekonefieldts Høfde for Norden og siden i Dyrefjord for Vesten paa Island med et Hamborgerskib uden Pas, og at en anden Hamborger Skipper, ved Navn Carsten Lingmand, og 2 Købmænd, Jørgen von Windetzhiem og Albret Siuertz, ligeledes ere løbne ind i Bollingervig i Issefjord med et dem tilhørende Skib uden Pas og brugt Købmandskab der, skal han, hvis disse Købmænd eller andre tyske Købmænd igen understaa sig til at komme i disse eller andre Havne paa Island, fratage dem Skibe og Gods, sætte andre Skibsfolk paa Skibene og sende Skibe og Gods til København, hvor Kongen siden vil lade dømme derpaa. Da en Bonde, ved Navn Sæmund Arnesen, skal have tilladt Carsten Lingmand og andre Købmænd at ligge og købslaa paa hans Grund i Bollingervig til Skade for Københavns Borgere, skal han lade nævnte Bonde tiltale og forfølge, saa vidt han kan gøre det, da det strider mod Kongens og Kronens Højhed. N. T. 3, 141 b.
17. April (Kbhvn.). Aab. Brev, hvorved Kongen paa Begæring af Kronens Undersaatter paa Færø, hvis Øksne, Kør, Faar og Lam for største Delen ere døde i den sidste haarde Vinter, bevilger, at de for Tiden fra 1. Maj 1603 til 1. Maj 1604 maa være fri for Tredjeparten af den Sødeleje, som de skulle svare til Kronen, for at Færø ikke skal blive helt øde. Med Hensyn til de andre Artikler, hvorom Undersaatterne paa Færø have suppliceret, skal det forblive som hidtil, indtil Kongen giver anden Ordre. N. R. 3. 192.
18. April (—). Miss. til Dr. Peder Vinstrup. Hvis der bliver noget Kald ledigt i Stiftet, skal han befordre Hr. Niels Olufsen fremfor nogen anden til det. Udt. i Sj. T. 19, 399 b. Miss. til Ebbe Munk. Da Kronens Bønder i Andtvorskof Len have klaget over, at der, naar de skulle bage Brød til Kongens Behov, kun udleveres dem 41, Skp. Rug til hver Td. Brød, hvormed de ikke kunne nøjes, men maa lægge 12 Skp. til af deres eget, skal han efter 1. Maj levere dem 5 Skpr. Rug til hver Td. Brød. Sj. T. 19, 399 b.
19. April (—). Miss. til Frandts Rantzau om at eftergive Rasmus Ibsen i Lyngbye i Silkeborg Len, som det er brændt for, et Aars Landgilde. Udt. i J. T. 5, 174.
20. April (—). Miss. til Christian Holck om paa Kongens Vegne at gaa i Rette mod Giord Kaas og hans Farbrodersøns 1 Hustru Fru Birgitte Rosenkrantz, der nu ere indstævnede til Herredagen for deres Bedrifter. Udt. i J. T. 5, 174.
— Miss. til Axel Rosenkrantz. Da Kongen har indstævnet Giord Kaas og Fru Birgitte Rosenkrantz til næste Herredag for deres Forseelser og har paalagt Christian Holck at gaa i Rette mod dem, skal Axel Rosenkrantz, der er Fru Birgittes Lavværge og har hende i sin Forvaring, selv personlig føre hende til Stede i København Trinitatis Søndag og paa nærmere Anfordring stille hende for Retten. Udt. i J. T. 5, 174.
21. April (—). Miss. til Peder Munk, Christian Holck, Hannebal Gyldenstjerne, Mogens Juul, Mouridts Stygge og Erik Lunge om 1 Niels Kaas til Starupgaard. ved første Lejlighed at udføre den til dem tidligere udgaaede kongelige aabne Befaling angaaende Skiftet mellem afdøde Fru Giertrud Krabbes Arvinger og skifte mellem dem saavel det, som Fru Giertrud Krabbe havde i Haand og Hævd, da hun døde, som det, der arveligen er tilfalden hende efter hendes Børn, og som deres Hustruer ere forlenede med paa Livstid, disses Livsbreve hermed dog uforkrænkede. Udt. i J. T. 5, 174 b.
23. April (Kbhvn.). Søpas for Borgemestre, Raad og Borgere af det islandske Kompagni i København, der nu have sendt deres fuldmægtige Købmand, Niels Hansen, Raadmand i København, til Keblevig for Sønden paa Island med deres Skib Barkeking, hvorpaa Hans Russ, Borger i København, er Skipper, ladet med Kompagniets Varer, for at drive Handel med disse i Keblevig og siden sejle tilbage hertil med Skibet og de islandske Varer, de tilhandle sig. Kongen beder alle sine Naboer og Venner og befaler strengeligen sine Fogder og Embedsmænd at befordre ovennævnte Købmand og Skipper paa det bedste og uhindret lade dem passere. Kongen forbyder sine Embedsmænd, Fogder og Sysselmænd paa Island at tilstede andre, fremmede eller andre, at drive nogen Handel og Købmandskab omkring denne Havn til Skade for Niels Hansen eller hans Folk eller i nogen Maade at hindre disse i deres Handel. N. R. 3, 192 b.
24. April (—). Miss. til Hendrik Belov om at møde i København 8. Maj selvsjette eller selvsyvende for sammen med de andre tilforordnede gode Mænd at begive sig legationsvis til England og forholde sig efter den Instruks, der medgives dem. Udt. i J. T. 5, 174 b.
29. April (—). Søpas for Borgerne i Malmø paa Hollumfjord under Island [ligelydende med Søpas for Borgerne i København af 23. April 1603]. Udt. i N. R. 3, 193.
— Ligelydende Søpas for samme paa Refvit for Vesten paa Island. Udt. i N. R. 3, 193.
5. Maj (—). Miss. til Anders Sinklar. Da afdøde Hans Speigels Arvinger endnu restere med hans Afgift af Gladsaxe Len fra 1. Maj 1598 til 1. Maj 1600, 300 Dlr. aarlig, ialt 600 Dlr, og Kongen nu har erfaret, at der paa Slottet [Gladsaxe] over Aar og Dag har staaet noget Gods i Forvaring efter Hans Speigel, skal han snarest muligt erklære sig til Kongen om, hvad og hvor meget der findes af Hans Speigels Gods, og indsende sin Erklæring til Kancelliet, saa Kongen deraf kan se, om han deri kan faa nogen Erstatning for Restancen. Sk. T. 3, 169 b.
8. Maj (Kbhvn.). Miss. til [Mogens] 1 Ulfeldt. Da Kongen har bevilget, at Peder Pedersen, der en Tid har tjent i Kongens Kantori, maa faa det ledige Degnekald i Tykiøb Sogn, skal Mogens Ulfeldt beskikke ham til Kaldet og give Ordre til, at man skal give ham den samme Degnerente, som hans Formand har haft. Sj. T. 19, 400. Forleningsbrev for Ifver Juul til Villestrup, Landsdommer i Nørrejylland, paa et Kannikedømme og Præbende, kaldet Skals Præbende, i Viborg Domkirke, som er ledigt efter afdøde M. Peder Høg. Naar han ikke længere er forhindret ved Rigens Bestilling, skal han residere ved Domkirken. Han skal holde Residensen i god Stand. J. R. 6, 203. Miss. til Casper Markdaner, Embedsmand paa Koldinghus. Da Kongen har bragt i Erfaring, at Borgemestre og Raad i Kolding restere med deres Byskat fra Mortensdag 1600 til Mortensdag 1602, som er 66 Dlr. 21 Sk. 4 Pend., og Borgemestre og Raad i Vejle med deres Byskat fra Mortensdag 1593 til Mortensdag 1602, ligesom ogsaa Sisemestre og Byfogder sammesteds restere med deres Regnskab fra 1. Maj 1601, skal Casper Markdaner give dem alle Ordre til at gøre alt klart i Rentekamme. ret med det allerførste, senest inden Pinsedag, og betale, hvad de blive skyldige. Hvis de vise sig forsømmelige, skal han lade dem tiltale med Retten. Orig. 2.
9. Maj (—). Miss. til Caspar Markdaner. For kort Tid siden³ har han faaet Ordre til ikke at lade bygge mere paa Slottet [Koldinghus], før han fik nærmere Ordre. Da Kongen imidlertid har erfaret, at de 3 Parter af det ny Kapel ere færdige, og at Stenhuggeren har faaet de 3 Parter af sin Betaling, skal Casper Markdaner lade Stenhuggeren gøre Kapellet helt færdigt efter den med ham sluttede Kontrakt og betale ham den resterende Fjerdepart af hans Betaling. Orig. 4. Udt. i J. T. 5, 174 b.
12. Maj (—). Forleningsbrev for Niels Krag til Aggerkrog, Sekretær, paa det efter afdøde Augustus Erick ledige Kannikedømme i Roskilde Domkirke. Endvidere har Kongen bevilget, at naar der bliver noget Prælatur ledigt i Roskilde Dom- Sj. T. har ved en Fejlskrift: Corfidts. Korfits Ulfeldt var Lensmand i Korsør Len; Tikøb Sogn ligger i Kronborg Len. 2 Tr.: Dsk. Mag. V. 157. 3 25. Marts 1603. Tr. Dsk. Mag. V. 157. kirke, maa Niels Krag straks faa det i Henhold til dette Brev sammen med Kannikedømmet. Naar han ikke mere er forhindret ved Rigets Tjeneste, skal han residere ved Domkirken. Han skal holde Residensen i god Stand. Sj. R. 14, 403.
12. Maj (Kbhvn.). Kvittansiarum til Sivort Grubbe til Hofdal, Embedsmand paa Malmøhus, paa hans Regnskab for Indtægt og Udgift af Jungshofvit Len fra 1. Maj 1601 til 1. Maj 1602 og for det modtagne og igen overleverede Inventarium. Sj. R. 14, 402 b.
13. Maj (—). Miss. til Sigvort Grubbe. Kongen har bragt i Erfaring, at der i Lenet [Malmøhus] findes 3 Møller, som nu ere aldeles øde, men tidligere have været de bedste og fornemste Møller i Lenet, nemlig Flemmands Mølle, der sidste Sommer er helt nedbrændt, Albrete Mølle, der i 3 Aar har ligget øde, og Kiøfvinge Mølle. Han skal med det første igen lade Møllerne genopbygge og istandsætte, saa Kongen kan faa den Landgilde, der efter Jordebogen skal svares af dem, og føre Bekostningen til Udgift i sit Regnskab. Sk. T. 3, 170.
— To Søpas for Mikkel Vibe, Raadmand i København, paa to ham tilhørende Skibe, den røde Løve, hvorpaa Claus Petersen er Skipper, og den sorte Hund, hvorpaa Boe Cornelius er Skipper, til Vespenø, hvor de skulle bruge deres Handel. Udt. i N. R. 3, 193 b.
14. Maj (—). Forleningsbrev for Christen Hammer, Renteskriver, paa det efter afdøde Jacob Høiger ledige Kannikedømme i Roskilde Domkirke. Udt. i Sj. R. 14, 404.
— Miss. til Breide Rantzau. Da Kongen har bevilget Dr. Jonas Caritius, Hofraad, en Æresklædning til den Rejse, som er paalagt ham, skal Breide Rantzau sørge for, at han med det første faar en vel udstafferet Æresklædning, saaledes som andre i lignende Tilfælde have faaet, og at Betalingen derfor bliver ført til Udgift i Regnskabet. Sj. T. 19, 400 b.
15. Maj (—). Miss. til Borgemestre og Raad i Helsingør. Allexander Leyli Helsingør har beklaget sig over en Hollænder, ved Navn Villem Adriansen, der skal have sit Tilhold i Helsingør og skal have leveret Allexander Leyls fuldmægtige Tjener, der da skulde rejse til Sverrig, nogle Breve, hvoriblandt der uden 1 Fladevads Mølle, Torne H. hans Tjeners Vidende var nogle Skandskrifter, for hvis Skyld han nær var kommen i den største Ulykke i Sverrig, hvis han ikke med 40 Dlr. havde bestukket en af Hertug Carls Tjenere, der fik nogen Kundskab om disse Skrifter, til at skjule det. Da Allexander Leyl nu agter at lade den ovennævnte Hollænder tiltale med Retten, skulle de, naar Sagen indstævnes for dem, uden Forhaling afsige Dom om, hvorvidt Hollænderen har handlet saa oprigtigt, som han burde, eller ej, og om han ikke bør erstatte Allexander Leyl de Penge, som dennes Fuldmægtig har maattet udgive for ikke at komme i største Fare. Sj. T. 19, 401.
16. Maj (Kbhvn.). Miss. til Tolderne i Helsingør. Da Greven af Oldenborg har skrevet til Kongen om at maatte faa nogle Læster Korn toldfrit gennem Sundet, har Kongen bevilget, at denne Brevviser Tade Henrich, der er Skipper paa det Skib, som kommer til Sundet fra Danzig med Kornet, maa passere toldfrit gennem Sundet med 50 Læster Korn. Sj. T. 19, 401 b. f Miss. til Oluf Rosensparre. En, ved Navn Hans Steimart, der, før han rejste her fra Riget, skal have indsat noget af sit Gods i Mette Rasmusdatters Hus i Mariager, mener nu, at noget af dette Gods er blevet forrykket siden hendes Død. Oluf Rosensparre skal hjælpe ham til Rette, saavidt han ved Lov og Ret kan gøre det. Udt. i J. T. 5, 175.
17. Maj (—). Miss. til Dr. Anders Christensen om at indtage en Søn af M. Søfren¹ i Helsingør i Sorø Skole, naar der bliver nogen Plads ledig. Udt. i Sj. T. 19, 402. nen. Mageskifte mellem Corfits Thott til Sandrup og Kro- Sk. R. 3, 188 b. (Se Kr. Sk.). Miss. til Valdemar Parsberg om at lade Baltser Berndt og Ditmer Har faa saa meget godt rent Korn af Skanderborg og Aakier Lens Indkomst i Aar, som Statholderen paa Kongens Vegne har lovet dem i Betaling, men ikke noget gammelt eller urent Korn, for at de ikke skulle have Grund til at beklage sig. Udt. i J. T. 5, 175.
18. Maj (—). Miss. til Gabriel Knudsen om at paatage sig Værgemaalet for Jomfru Ermegaardt Svale i Assens, da hun og hendes Søster for nogen Tid siden have set sig foraarsagede 1 Søren Kristensen Torndal. til at opsige deres Broder Gabriel Svale deres Værgemaal. Udt. i F. T. 3, 115.
18. Maj (Kbhvn.). Miss. til Frandts Rantzau om ved første Lejlighed at istandsætte hvad der er bygfældigt og forfaldent paa Alling Mølle, baade paa Dæmning, Vandkarme og andre Steder, og føre Bekostningen derved til Udgift i Regnskabet. Udt. i J. T. 5, 175.
20. Maj (—). Miss. til Rentemestrene. Da Kongen har antaget denne Brevviser Peder Hansen i sit Kantori med en aarlig Løn af 40 Dlr. og en sædvanlig Hofklædning samt 5 Dlr. om Maaneden i Kostpenge, skulle de indtegne ham blandt de andre Cantores og betale ham ovennævnte Løn og Maanedspenge. Sj. T. 19, 400 b. K.
21. Maj (—). Forleningsbrev for Claus Meckelborg, Proviantskriver, paa det efter afdøde Pofvel Skriver ledige Kannikedømme i Aarhus Domkirke. Naar han ikke længere er forhindret i Kongens daglige Tjeneste, skal han residere ved Domkirken. [Med Artikl. 1-2]. J. R. 6, 203 b.
— 23. Maj (—). Miss. til Jacob Vind og Holger Gagge. Lauge Beck til Førsløf, Landsdommer i Sjælland, har 1588 leveret Niels Parsberg, da Lensmand paa Roskildegaard, nogle Stiftets Breve, der nu skulle findes paa Roskildegaard efter et derhos følgende Registers Lydelse. Da Fru Lissebet Sehested ved sin Fratrædelse af Roskildegaards Len ikke har leveret disse Breve fra sig til Inventarium, men nu har tilbudt at ville gøre det, skulle de ved første Lejlighed aabne det Kammer, hvori Brevene findes, og efter det forrige og hoslagte Register under deres Forsegling levere disse til Peder Basse, Embedsmand paa Roskildegaard. Sj. T. 19, 402. Miss. til Lauge Beck, Jacob Høg, Knud Rud til Vidbye, Eske Bilde til Valden og Peder Basse. Kongen har for nogen Tid siden ladet skriftlig Befaling udgaa til dem angaaende Trætten mellem alle Peder Oxes Arvinger om Jus patronatus, som er indført paa Tøløse Lod, om Kornmøse Enge og Bremsnesse, hvorvidt der bør gøres Skel og Fyldest til de andre Medarvinger derfor efter Lodderne og Johan Bernekov til Nielstrups udgivne Brevs Lydelse eller ej, om at gøre hinanden Skel og Fyldest for Bygningen paa Hovedgaardene efter den Part i Arven, der med Rette er tilfalden enhver, om Skiften af Købstadgodset mellem dem, forsaavidt Arvingerne ikke indbyrdes ere blevne enige om det eller have bortgivet det, og om Skiften af Inventarium og andet efter Fogdernes Regnskab paa de Gaarde, som ikke tidligere ere blevne skiftede, eftersom Arven og i de Maader er falden, og om alle andre Stridigheder, som ere opstaaede eller kunne opstaa mellem dem angaaende Arven og Skiftet. Da Kongen nu har erfaret, at de have opsat Sagen til førstkommende Herredag, befales det dem at stævne begge Partier i Rette for sig i København til den nævnte Tid og uden videre Forhaling enten forlige dem i Mindelighed om alle de tvistige Punkter eller skille dem ad med Lov og Ret. Sj. T. 19, 402 b.
23. Maj (Kbhvn.). Miss. til Eske Brock om at indtræde i afdøde Oluf Bildes Sted og paa næste Herredag sammen med de andre gode Mænd udføre Kongens Befaling mellem alle afdøde Peder Oxes Arvinger. Udt. i J. T. 5, 175.
24. Maj (—). Miss. til Axel Gyldenstjerne. Da Størsteparten af de Adelige og af de gemene Hoftjenere, som ere dragne ind i Rusland med Kongens Broder Hertug Hans, uden Tvivl agte at følge med Axel Gyldenstjerne tilbage her til Riget, men Kongen gerne saa, at en Del af dem blev i Rusland, skal Axel Gyldenstjerne i Forening med Herlof Daa se at udvirke hos Kejseren, at saa mange af dem som muligt kunne blive i Rusland og blive forsynede med nogen Underholdning af Kejseren; jo flere der bliver dér, jo mere fornøjet er Kongen dermed. Sj. T. 19, 403.
25. Maj (—). hans Sønner maa T. 19, 403 b. Miss. til Mester Simen Kok om, at en af blive indtaget i Sorø Skole. Udt. i Sj.
26. Maj (—). Bestalling for Peder Remmesnider, boende ved Frederiksborg Slot, at skulle begive sig op til Halmstad for at istandholde det Vogntøj, der bruges i Halmstad, baade Rustvognstøj og andet Vogntøj, saa vidt Vognmesteren har det i Befaling. Det Flikkeri, der kan falde paa Vogntøjet, skal han istandsætte med sit eget Læder og ingen Betaling have derfor, men til det nye Arbejde skal Kongen skaffe ham Læder. Han skal fra 14. Maj 1603 have 7 Dlr. om Maaneden i Løn af Rentekammeret. Sj. R. 14, 404.
— Miss. til Forstanderen for Hospitalet i København. Da Mikkel Jensen Vrager har ansøgt om, at han paa Grund af sin lange Tjeneste og sin Fattigdom maa blive indtaget i Hospitalet sammen med sin Hustru, skal Hospitalsforstanderen, hvis der er nogen Plads ledig, indtage dem i Hospitalet og lade dem faa samme Underholdning som andre Hospitalslemmer. Sj. T. 19, 403 b.
27. Maj (Kbhvn.). Miss. til Eske Bilde. Da et Stralsunder Skib, hvorpaa Peder Sarnick var Skipper, er blevet under Kullen ved Turckou¹, skal han lade Skipperen faa det af Skibets Gods og Redskaber, som Skipperen kan bevise at have været i hans Skib. Udt. i Sk. T. 3, 170.
30. Maj (—). Miss. til Borgemestre og Raad i Købstæderne 2 over alt Riget om, at der herefter aldeles ikke maa udføres Kobber af Riget. Sj. T. 19, 403 b. Orig. (til Kallundborg) i Landsark. i Kbhvn. Orig. (til Horsens) i Landsark. i Viborg. (Se CCD. III. 157). Miss. til Lauge Urne til Beltebierg, Landsdommer i Skaane. Da Gert Hobe som en udlændisk Mand ikke kan paatage sig Værgemaalet for sin Broderdatter, Jomfru Soffie Hobe, skal Lauge Urne i hans Sted som nærmeste Slægtning paatage sig Værgemaalet for hende og i alle Maader ramme hendes Gavn. Udt. i Sk. T. 3, 170.
— Miss. til Knud Rud om at fritage Niels Jensen, Byfoged i Odense, for hans Bestilling, da han hverken kan læse eller skrive, og i Stedet indsætte en anden dygtig Mand til Byfoged. Udt. i F. T. 3, 115.
31. Maj (—). Forleningsbrev for Claus Mule i Odense paa en Kronens Jord udenfor Odense, kaldet Biskopsjorden, næst op til Gaaseholmen, saaledes som hans Broder Lauridts Mule og hans Fader Hans Mule tidligere have haft den. Han skal tjene Riget med 1 gerust Hest deraf. F. R. 3, 793.
1. Juni (—). Miss. til Herman Jul. Denne Brevviser, Hans Pouelsen, Borger i Skelskør, har beklaget sig over en, ved Navn Bernt Holtfougit, i Visby, der efter sin udskaarne Haandskrifts Lydelse skylder ham nogle Penge for en Skude, men har opholdt ham over den rette Termin, saa kan ikke har kunnet komme til sin Betaling og Skades Erstatning. Da han nu har ansøgt om at blive hjulpet til Ret, skal Herman Jul hjælpe ham, saa 3 Torekov, Bjærge H., Skaane. De opregnes alle. Udenfor er skrevet: Jens Juels Skrift i R. han uden vidtløftig Forhaling kan faa det betalt, som han med Rette har at kræve hos Bernt Holtfougit. Sk. T. 3, 170 b.
1. Juni (Kbhvn.). Følgebrev for Oluf Rosensparre til Skarholt til Bønderne i Gislum Herred, som afdøde Fru Beatte Brahe, Hr. Jørgen Lykkes Enke, hidtil har været forlenet med. Udt. i J. T. 5, 175 b.
2. Juni (—). Bestalling for Kort Fust at skulle tage i Roskildegaards og Københavns Len, hvor det er Kronens Endel og Enemærke og ikke fælles med Adelen [ligelydende med Bestallingen af 16. Jan. 1601 for Clement Han, naar undtages, at der tilføjes, at han efter Ordre fra Kongens Jægermester skal være forpligtet til at fange Agerhøns, skyde Ender eller andet Vildpret og til paa egen Bekostning at holde 2 Agerhønshunde]. Han skal have 20 Dlr., 1 sædvanlig Hofklædning og Foder og Maal paa 1 Hest i aarlig Løn og 5 Dlr. om Maaneden i Kostpenge, at udrede af Lensmanden paa Københavns Slot. Sj. R. 14, 404 b. Vare paa Kronens Jagt paa Heder o
— Forleningsbrev for Hr. Jens Jensen, Kapellan ved Vor Frue Kirke i Aarhus, paa det efter afdøde M. Laurits Borum ledige Kannike dømme i Aarhus Domkirke. Han skal residere ved Domkirken. [Med Artikl. 1-2]. J. R. 6, 204. Aab. Brev om, at Hr. Søfrin Pofvelsen, Sognepræst i Egtvedt Sogn i Koldinghus Len, der har Kronens Part af Korntienden af Egtvedt Sogn i Fæste for en aarlig Kornafgift, indtil videre maa svare Penge i Stedet for Kornafgiften efter den Pris, hvortil Lensmanden paa Koldinghus aarlig sælger Stiftets Indkomst af Korn. J. R. 6, 204 b.
3. Juni (—). Miss. til Sten Brahe. Da Kongen har bevilget, at denne Person Abraham Jacobsen maa faa et Præstekald, som er ledigt paa Samsø, skal Sten Brahe sørge for, at han fremfor nogen anden bliver befordret dertil. Kongen har skrevet til M. Jens Giødsen, Superintendent i Aarhus Stift, om at ordinere Abraham Jacobsen. Sj. T. 19, 404 b.
5. Juni (—). Miss. til Roskilde Kapitel. Da Dr. Jacob Hasenbardt, Kongens Livlæge, har klaget over, at Kapitlet gør ham Hinder paa det Senium, han havde i Kapitlet med det andet Kannikedømme, førend han blev forlenet med Kannikedømmet efter Dr. Peder Søfrensen, har Kongen bevilget, at han maa beholde sit forrige Senium i Kapitlet, og forbyder Kapitlet at gøre ham Hinder derpaa. Sj. T. 19, 405.
7. Juni (Kbhvn.). Bestalling for Hans Køninghem fra Skotland som Skibshøvedsmand. Han skal lade sig bruge til Lands og til Vands, hvor og naar det befales, og han skal, fra 20. Jan. 1603 at regne, have 250 Dlr. og 1 sædvanlig Hofklædning i aarlig Løn. Heraf skal han underholde sig selv, undtagen naar han bruges paa Kongens Skibe, da der saa, som sædvanligt, skal medgives ham Fetalje paa Skibet. Sj. R. 14, 405 b.
— Pas for Peder Holdst, Kaptejn paa Duen, Jens Jørgensen, Kaptejn paa Hector, og Oluf Møenboe, Skipper paa Neptunus, at skulle begive sig til Narva med disse Skibe. Udt. i Sj. R. 14, 406.
10. Juni (—). Miss. til Axel Gyldenstjerne. Kongen sender nu tre af sine Orlogsskibe til Ivannogrot for at overføre ham og hans Følge og Kongens Broders efterladte Gods hertil. Da Kongen har bragt i Erfaring, at en russisk Gesandt, Offenasso Ivannevitz, ved første Lejlighed skal sendes i Legation til Danmark, skal Axel Gyldenstjerne, hvis nævnte russiske Gesandt er i Ivannogrot, naar Skibene komme did, lade et af Skibene føre ham hid. Hvis derimod Gesandten endnu ikke er i Ivannogrot og ikke allerede er kommen ned fra Moskva, skal han saa hurtig som muligt begive sig paa Hjemrejsen med alle tre Skibe. Kongen vil dog saa siden ved første Lejlighed sende et af sine Orlogsskibe did for at overføre Gesandten hertil. Sj. T. 19, 405. Miss. til Hans Lindenov. Da Kongen har bragt i Erfaring, at Hertug Carls Orlogsskibe i forrige Uge have angrebet og plyndret nogle lybske Orlogsskibe, der laa for Anker under Bornholm, skal han med største Flid lade undersøge, naar, paa hvad Sted og hvor langt fra Landet dette er sket, hvor stærk den svenske Flaade har været, og hvem der har været Admiral og Kaptejner paa Skibene, og med denne Brevviser sende Kongen sin Erklæring herom. Herefter skal han hver Uge med et paalideligt Bud sende Kongen Besked om, hvorledes Hertug Carls Orlogsskibe forholde sig i Søen, saa Kongen kan have bestemt Kundskab, om saadant atter skulde finde Sted. Sk. T. 3, 170 b.
— Livsbrev for Kronens Tjener Hans Søfrinsen i Albiuge i Sønder Herred i Kallø Len paa den Kronens Gaard i Albiuge, som afdøde Anders Mikkelsen boede paa, og som aarlig skylder 2 Sk. Leding, 9 Skpr. Rug, 11 Skpr. Byg, 5 Skpr. Havre, 1 Faar, 1 Lam, 1 Gaas, 4 Høns, 1 Svin og Gæsteri samt nogen ringe Sammenskat sammen med nogle andre Bønder, kvit og frit, uden Ægt, Arbejde og al anden kongelig Tynge, mod at han til Gengæld til evindelig Ejendom afstaar til Kronen Herligheden i en Selvejerbondegaard i Nesse ¹ By i Hets Herred i Silkeborg Len, som Mats Jensen bor paa, og som aarlig skylder 1 Td. Rug og 1 Td. Byg og har Skov til 20 Svins Olden, hans Bondeejendom i denne Gaard hermed dog uforkrænket. J. R. 6, 205.
10. Juni (Kbhvn.). Miss. til Frandts Rantzau. Da en Selvejerbonde, Hans Søfrinsen i Albiuge i Sønder Herred i Kalløe Len, har afstaaet Herligheden i en Selvejerbondegaard i Nesset By i Hets Herred i Silkeborg Len til Kronen, skal Frandts Rantzau give Hans Søfrinsen Tilhold om paa Tinge at give ham paa Kronens Vegne nøjagtigt Skøde paa Herligheden af Gaarden, siden indskrive den i Slottets Jordebog og aarlig føre den visse og uvisse Indkomst deraf til Indtægt i Regnskabet. J. T. 5, 175 b.
11. Juni (—). Miss. til Hendrik Lykke [Vordingborg], Detløf Holck [Tryggevælde] og Mogens Gjøe [Tureby]. Da Kongen med det første venter Hertug Johan Fridrik, Biskop af Bremen, herind, skulle de med det allerførste begive sig til Giedtsør for at modtage Hertugen og ledsage ham til Kongen. De skulle i deres Len drage Omsorg for Vogne, Færger og hvad andet, som hører til fyrstelig Underholdning og Udredning, saa intet bliver forsømt. Hvad der gaar med hertil, skulle de føre til Udgift i deres Regnskab. Sj. T. 19, 405 b.
15. Juni (—). Miss. til [Borgemestre og Raad i] Malmø, Helsingør, Køge og Næstved. Da Kongen med det første venter nogle fremmede hid, der maaske blive en kort Tid hos ham, i hvilken Anledning der vil blive Brug for adskillig Slags Boskab paa Slottet, skulle de i deres By laane saa mange flamske Sengeklæder som muligt til Kongen samt 4 synlige Bolsterdyner, 4 synlige Dundyner, 4 synlige Hoveddyner, 4 Par Hørgarnslagner, 100 Tinfade og 100 Tintallerkener og sende dette Boskab hid med en af Byens Tjenere, som kan levere det og siden igen modtage det. Det skal være til Stede her den 27. Juni. Sj. T. 19, 406.
16. Juni (—). Miss. til Dr. Jørgen Skomager om at assi- 1 Nisset, Hids H. stere ved Jonas Charisius's forestaaende Promotion til Dr. utriusque juris. Sj. T. 19, 406 b. (Tr.: Rørdam, Kbhvns. Universitets Hist. 1537-1621. IV. 540 f.).
18. Juni (Kbhvn.). Miss. til Jacop Rosenkrantz om, at Mølleren i Nyborg Mølle maa give 1 Dlr. for hver Td. Korn eller Mel, han resterer med af forrige Aars Mølleskyld. Udt. i F. T. 3, 115¹
— Ligelydende Miss. til Knud Rud angaaende Mølleren i Nesbyhofvid Mølle. Udt. i F. T. 3, 116.
— Miss. til Carl Bryske om, at han af Anders Possin i Aarhus Mølle ikke skal oppebære mere end 1 Dlr. for hver Td. Korn eller Mel, som han resterer med af forrige Aars Landgilde, da han i forrige Aar kun har haft ringe Søgning. Udt. i J. T. 5, 175 b.
19. Juni (—). Miss. til Mogens Ulfeldt. Da Skomageren ved Frederiksborg Slot har en Del Arbejde for, som med det første skal laves, og behøver en Del Sven de dertil, skal Mogens Ulfeldt hos Skomagerne i Helsingør udtage saa mange Skomagersvende, som Skomageren ved Frederiksborg har Brug for midlertidigt til Kongens Arbejde, saa dette med det første kan blive færdigt. Sj. T. 19, 406 b. Miss. til Sigvort Grubbe. Da han har indberettet, at han har anvendt en ringe Bekostning med Flikkeri og i andre Maader paa Slottet [Malmøhus] og har ladet Kongens eget Kammer og Gemak omdrage med Klæde, billiger Kongen, at han fører hele Bekostningen derved til Udgift for Kongen i Regnskabet. Endvidere bevilger Kongen paa hans Begæring, at de Lensmænd i Lenet, der tilsige Bønderne, maa være fri, saalænge de ere i denne Bestilling, for at svare de 2 Tdr. Havre, som enhver af dem aarlig skal yde. Sk. T. 3, 171.
— Miss. til Ulrik Sandberg om, at han igen skal lade Christen Jensen og Peder Jensen i Odderup i Lundenes Len faa en øde Gaard, kaldet Mosgaard, som de have forbrudt, fordi de ikke have svaret deres Landgilde til den i Fæstebrevet fastsatte Tid, og mod en rimelig Indfæstning igen give dem Fæstebrev derpaa, saafremt Gaarden ikke allerede er bortfæstet. Udt. i J. T. 5, 176. Miss. til Albrit Skeel om at eftergive Lauridts Hansen,
— 1 Udenfor er skrevet: Jens Juel i R. Skrift. Grafvers Persen, Niels Madtsen og Lambert Madtsen, Kronens Tjenere i Hyllersløf (>Herrisløf«) i Riberhus Len, hvad de restere med af forrige Aars Landgilde, da det er brændt for dem. Udt. i J. T. 5, 176.
20. Juni (Kbhvn.). Miss. til Orben Noll, Hospitalsforstander, om at indtage en gammel Mand, ved Navn Casper Rebock, i Hospitalet [i København] og skaffe ham Underholdning og andet ligesom andre Hospitalslemmer. Udt. i Sj. T. 19, 407.
21. Juni (—). Miss. til Albrit Skeel samt Bispen og Borgemestre og Raad i Ribe. Da der i Domkirken i Ribe finder stor Uskikkelighed Sted med Stolestand, idet Kvindfolkene have deres Stolestand blandt Karlene, hvilket strider mod den Sædvane, som er brugelig i Kirkerne andensteds i Riget, skulle de kalde menige Borgere for sig, foreholde dem, at enhver skal opgive sin Hævd paa sine Stole, og siden gøre en ret Forordning om samme Stolestand, saa Karlene faa anvist deres Stolestand paa den ene Side og Kvindfolkene paa den anden og saaledes, at enhver faar sin Stolestand anvist efter sin Lejlighed, og at alt bliver ordnet, som det er sædvanligt i andre Købstæder i Riget. J. T. 5, 176.
22. Juni (—). Aab. Brev om, at Johannes Cornelius, Stensnider, der har brugt sit Haandværk adskillige Steder i Tyskland og andensteds og nu ønsker at bruge det her i Riget, herefter maa bruge sit Haandværk her i Riget, hvor nogen af Kongens Undersaatter kunne have Brug for hans Kunst, dog skal han forholde sig tilbørligt mod Kongens Undersaatter. Sj. R. 14, 406. Miss. til Sten Brahe om at lade Vejrmøllen ved Slottet [Kallundborg] genopbygge og føre Bekostningen derved til Udgift i sit Regnskab. Udt. i Sj. T. 19, 407. Aab. Brev om, at Hr. Niels Carstensen, der er Slotsprædikant paa Varberg Slot og har klaget over, at han for denne Tjeneste kun har en ringe Løn af Slottet, som han ikke kan nøjes med, indtil videre maa nyde en Ø i Varberg Len, kaldet Ballø, som Laurits N. bor paa, og som aarlig skylder 16 Pd. Smør, kvit og frit. Sk. R. 3, 190 b. Miss. til Albrit Skeel om ved allerførste Lejlighed at istandsætte Pillerne under Porten paa Riberhus og hvad andet, der kan trænge til Istandsættelse, saa Porten ikke falder ned, og føre Bekostningen derved til Udgift i sit Regnskab. Udt. i J. T. 5, 176 b.
24. Juni (Kbhvn.). Miss. til Hans Lindenov. Kongen bevilger hans Begæring om, at hans Søns¹ Bryllup maa staa paa Hammershus, og tillader ham at lade slaa og skyde 2 Stykker Vildt paa Bornholm til Brylluppet. Sk. T. 3, 171.
— Miss. til Axel Brahe om med det allerførste at genopføre den nedbrændte Mølle ved Dallum Kloster, forsyne den med Sten og anden Nødtørft, saa Kongen kan faa sædvanlig Landgilde af den, og føre Bekostningen derved til Udgift i sit Regnskab. F. T. 3, 116. Aab. Brev om, at Kongen af Gunst og Naade og formedelst nogle af sine Raaders og gode Mænds Underhandling uden Dom har afstaaet al den Tiltale, han kunde have til Christopher Rosenkrantz til Hundtsbek, der af Albrit Skeel, Embedsmand paa Riberhus, har været indstævnet for Kongen og Rigens Raad til denne Herredag for nogle Øksne, der imod Kongens Mandater skulle være drevne over Skodborg Aa ind i Fyrstendømmet Slesvig til Afbræk for Kronens Told, og fordi han paa Gæstetinget i Ribe har sigtet en af Albrit Skeels Vidner, ved Navn Niels Rød, for Kongens og Kronens Tyv. Disse Sager skulle herefter aldrig repeteres eller komme Christopher Rosenkrantz til Skade i nogen Maade. J. R. 6, 205 b.
— Miss. til Albrit Skeel om, at der i hans Regnskab skal godtgøres ham 100 Dlr. for det, som han har anvendt paa Trætten mellem ham og Christopher Rosenkrantz til Hundtsbek. Udt. i J. T. 5, 176 b.
— Miss. til Borgemestre og Raad i Aarhus og Horsens om i deres By at skaffe Valdemar Parsberg paa Kongens Vegne nogle Skuder, der efterhaanden kunne føre nogle Tusinde Mursten, som han har faaet Ordre til at lade brænde, til Halmstad. Fragten skal Valdemar Parsberg betale. Orig. (til Horsens) i Landsarkivet i Viborg. Udt. i J. T. 5, 176 b.
25. Juni (—). Miss. til Axel Brahe om straks at lægge de 2 Gaarde i Harsløf By i Skoufby Herred, som han hidtil har været forlenet med, og som tidligere have ligget under Dallum Kloster, ind under Dallum Kloster, indskrive dem i Jordebogen og gøre Regnskab for den uvisse Indkomst af dem. F. T. 3, 116.
26. Juni (—). Forleningsbrev for M. Ægidius Lau- 1 Hans Lindenov g. m. Else Andersdatter Thott. ridtsen, Skolemester i Ribe, paa det efter afdøde M. Erasmus Heetman ledige Ærkedegnedømme i Ribe Domkirke. Han skal residere ved Domkirken. [Med Artikl. 1-2]. J. R. 6, 206.
26. Juni (Kbhvn.). Miss. til Mogens Gjøe. Kronens Møllere i Turebye Len, Niels Mortensen og Niels Olufsen, have klaget over, at deres Møller ere satte for højt i Landgilde, saa de ikke ere i Stand til at udrede den, og anmodet om, at de maa blive fri for noget af forrige Aars Landgilde. Mogens Gjøe skal lade dem være fri for Halvparten af forrige Aars Landgilde, beregnet til 1. Maj. Sj. T. 19, 407.
— Miss. til Johan Rud om at eftergive Christen Abbildgaard, Møller i Morup 1 Mølle i Ørum Len, Halvparten af forrige Aars Landgilde, beregnet til 1. Maj 1603, af Hensyn til hans store Armod og den store Landgilde, Møllen er sat for. Han skal med saa ringe Bekostning som muligt istandsætte Møllen, hvis der findes noget saa brøstfældigt, at der nødvendigvis maa hjælpes derpaa. Udt. i J. T. 5, 176 b.
— Miss. til Christen Holck om at eftergive Jens Frandtsen i Bieringe Mølle i Medelsom Herred under Hald Slot Halvparten af forrige Aars Landgilde, beregnet til sidste 1. Maj. Udt. i J. T. 5, 177.
27. Juni (—). Aab. Brev om, at Kongen har eftergivet Frants Skomager, Kronens Tjener under Turebygaard, den Tiltale og Forfølgning, som Erik Valkendorf, Embedsmand paa Høgstrup, har begyndt mod ham for et Træ, som en af Kronens Bønder under Høgstrup har solgt til Frants Skomager paa Kronens Skov og Ejendom, men ikke kan eller maa være hans Hjemmel til. Sj. R. 14, 406 b.
— Miss. til Eske Brock. Alle afdøde Eiller Krafses Arvinger ere nu til Sinds med det første at ville skifte den Arv i Jordegods og Løsøre, som er tilfalden dem efter deres Faders og Moders 2 Død, samt Basnes Gaard og Ejendom med tilliggende Gods. Da imidlertid Eske Krafse til Assendrup er Værge for Søsteren, Jomfru Sophie Krafse, og gaar i Skifte med hende, besværer han sig for Mistankes Skyld ved at forestaa Værgemaalet for hende og har anmodet om, at der midlertidig maa blive beskikket en anden Maarup Mølle, Hassing H. 2 Hilleborg Bilde. Værge for hende. Da Eske Brock er Jomfru Sophie Krafses nærmeste Slægtning paa mødrene Side, befales det ham at være til Stede, naar Skiftet skal finde Sted, midlertidig foresta a Værgemaalet for Jomfru Sophie Krafse og paase, at hun ikke i nogen Maade kommer til kort. Sj. T. 19, 407 b.
27. Juni (Kbhvn.). Lignende Miss. til Eske Bilde til Valden om at paatage sig Værgemaalet for Fru Anne Krafse. Udt. i Sj. T. 19, 408.
— Lignende Miss. til Knud Rud til Vidbye om at paatage sig Værgemaalet for Eske Krafses Broderdatter Jomfru Margrete Krafse. Udt. i Sj. T. 19, 408.
— Aab. Brev om, at Peder Skriver i Valde indtil videre aarlig maa indføre 3 Læster Rostockerøl sisefrit her i Riget paa de Steder, hvor han selv synes, dog skal han aarlig lade Sisemesteren paa det Sted, hvor han indfører Øllet, notere det paa Brevet, for at der ikke under det Skin skal indføres mere Øl sisefrit. Sk. R. 3, 191.
— Aab. Brev om, at Peder Tommissen i Hørdum, Herredsfoged i Hassing Herred, maa være fri for at svare Landgilde og gøre Ægt, Arbejde og anden Tynge af den Gaard, han bor i, saalænge han er Herredsfoged; han skal holde Gaarden i god Stand og være Lensmanden lydig. Udt. i J. R. 6, 206 b. Ligelydende Brev for Martin Sefrinsen, Herredsfoged i Bierge Herred. Udt. i J. R. 6, 206 b.
— Aab. Brev om, at Borgemestre og Raad i Ribe have berettet, at Ribe By hidtil har gjort og endnu aarlig gør stor Bekostning paa Byens Skibsbro og har begyndt en mærkelig Bygning derpaa baade med Kampesten og Grundmur, hvoraf en Del allerede er færdig. De have derhos anmodet om at maatte oppe bære Bropenge af det Gods, som fremmede ind- og udføre, til Skibsbroens Fuldførelse, saaledes som det for det meste er brugeligt i andre Købstæder i Riget. For at Byen bedre kan fuldføre og vedligeholde Skibsbroen, har Kongen bevilget, at Borgemestre og Raad indtil videre maa oppebære 1 Alb. af hver Td. Gods (»Suards<<), som ind- eller udføres for Byen af fremmede, 4 Sk. danske af hver Læst svært Gods og af andet Gods derefter at regne. Det paabydes alle Udlændinge at svare disse Bropenge, saafremt de ikke ville lide tilbørlig Straf. J. R. 6, 206 b.
— Miss. til Albrit Skeel. Borgemestre og Raad i Ribe have berettet, at det altid har været Borgerne i Ribe tilladt at sætte deres Øksne paa Foder hos Kronens og Kapitlets Tjenere omkring Ribe, indtil der forrige Aar er udgaaet Forbudsbrev til dem om, at de ingen Græsøksne maa uddrive og sætte paa Foder i Fyrstendømmet. Da Byens Næring for en stor Del hviler paa Øksenkøb, have de nu begæret, at de ligesom tidligere maa sætte deres Øksne paa Foder omkring Byen hos Kronens og Kapitlets Tjenere og paa deres eget Foder, Kronens Told hermed uforkrænket. Kongen har bevilget deres Begæring og befaler ham herefter at tillade dem at sætte deres Øksne paa Foder omkring Ribe hos Kronens Tjenere under Riberhus og Kapitlets Tjenere og ligesaa paa deres eget Foder, dog skulle de svare sædvanlig Told af disse Øksne. Han skal nøje passe paa, at der ikke under det Skin uddrives Øksne, som sættes paa Foder andensteds hos Undersaatterne i Fyrstendømmet, da Tilladelsen alene gælder for Kronens Tjenere under Riberhus og Ribe Kapitels Tjenere deromkring. Hvis nogen af Borgerne i Ribe sætter Øksne paa Foder andensteds i Fyrstendømmet, skal han lade det alvorligt straffe. J. T. 5, 177 b.
27. Juni (Kbhvn.). Miss. til Eske Brock. Denne Brevviser Thomas Gregersen, Møller i Møllen ved Drotningborg Slot, har berettet, at han endnu resterer med en stor Sum af den aarlige Skyld af Møllen paa Grund af Fejl, der til forskellige Tider have været paa Møllen, saaledes har den været udbrudt og staaet stille i 13 Uger og nogle Dage og den har ikke altid kunnet male, og han har i den Anledning begæret nogen Forskaansel. Kongen har nu eftergivet ham saa meget af Restancen, som han kan regnes at være bleven skyldig i den Tid Møllen ikke har kunnet male, og endvidere bevilget, at han maa give 1 Dlr. for hver Td. Korn eller Mel, som han derudover er bleven skyldig til 1. Maj 1603. Da Kongen desuden har bragt i Erfaring, at Vandværket paa Møllen skal være brøstfældigt paa Pæle og Bjælker, paa » Boveden i Vandslusen, paa Møllehjulene og i andre Maader, skal han med saa ringe Bekostning som muligt istandsætte hvad der er brøstfældigt og føre Bekostningen til Udgift i Regnskabet. J. T. 5, 177. Miss. til Carl Bryske om at lade et stort Hus, der staar paa Stadtsgaard, nedbryde og igen opsætte det paa Hafverballegaard, hvor det skal bruges til Kornhus. Bekostningen skal han føre til Udgift i Regnskabet. Udt. i J. T. 5, 178.
27. Juni (Kbhvn.). Miss. til Knud Brahe om at lægge 2 Gaarde i Kalhafve i Biugholms Len, som afdøde Fru Beate Brahe, Hr. Jørgen Lykkes Enke, har været forlenet med, ind under Biugholms Slot og indskrive dem i Jordebogen. Endvidere skal han lægge nogle Gaarde i Nim Herred, der i nogen Tid have ligget under Skanderborg Slot, nemlig 3 Gaarde i Enner og 1 Gaard i Vrønding, ind under Biugholms Slot, indskrive dem i Jordebogen og aarlig gøre Regnskab for alle de ovennævnte Gaardes Indkomst. J. T. 5, 178.
28. Juni (—). Miss. til Lauge Urne og Vilhelm Dresselberg. Kongen har for nogen Tid siden givet dem Ordre til at levere Sivort Grubbe til Hofdal, Embedsmand paa Malmøhus, det Inventarium, som skal overleveres paa Malmøhus, og samtidig befalet dem at besigte Skovene. Da dette sidste endnu ikke skal være sket, skulle de med det første begive sig paa Hollestad 1 Skov, Snarsted Skov og Baldingtorp Skov, som endnu ligger under Malmøhus, besigte dem og give Sivort Grubbe det beskrevet, saa der en Gang for alle kan blive gjort til Ende dermed. Sk. T. 3, 171. Miss. til Valdemar Parsberg om med det første at genopbygge de 2 Huse paa Ring Klosters Ladegaard, som for nogen Tid siden ere blæste ned, og dertil bruge fornede Træer, Vindfælder og det af det gamle Tømmer, som kan bruges. Bekostningen skal han føre til Udgift i sit Regnskab. Udt. i J. T. 5, 178 b. Miss. til Caspar Markdaner. Kort Andersen, Byfoged i Vejle, har paa Borger i Amsterdam Villom Jacobsens Vegne ladet Jens Hansen, Borger i Vejle, fordele for en Sum Penge, omtrent 1100 Dlr., som denne efter sin Haandskrift skylder Villom Jacobsen. Da han derefter af Fogden har begæret at maatte faa Udlæg derfor efter Loven, har Clemid Søfrinsen, Borgemester i Vejle, forbudt det ved 4 Mænd, hvilket han vil bevise. Caspar Markdaner skal undersøge Sagen og siden hjælpe Kort Andersen paa Villom Jacobsens Vegne til Lov og Ret. Udt. i J. T. 5, 178 b. 29. Juni 2 (-). Miss. til Borgemestre og Raad i Malmø. Predbiørn Gyldenstjerne, Embedsmand paa Bøvling, har berettet, at da han var forlenet med Malmøhus, har nu afdøde Søfren Mikkelsen, da Ridefoged til Malmøhus, haft nogen Restance 1 Hellestad, Torne H. 2 Sk. T. har: 29. Jan., hvilket formentlig er en Fejlskrift, da Brevet er indført mellem Breve af 28. og 29. Juni. udestaaende hos Bønderne i Lenet, for hvilken Restance Predbiørn Gyldenstjerne siden har gjort klart i Rentekammeret. Da Søfren Mikkelsen siden skal have oppebaaret denne Restance og taget den til sig, førend han druknede, og da det Gods, som han har efterladt sig i Løsøre og andet, efter hvad Kongen har erfaret, skal staa under Forsegling og i Forvaring i Malmø, har Predbiørn Gyldenstjerne begæret at maatte blive tilfredsstillet deri for den Restance, som han har udlagt. Det befales dem at sørge for, at dette sker. Sk. T. 3, 171 b.
29. Juni (Kbhvn.). Miss. til Borgemestre og Raad i Ystad. Bent Bentsen i Skiellinge har beklaget sig over en, ved Navn Peder Lauritsen, der skal have bedrevet adskillig Modvillighed i Ystad og tværtimod den strenge Forpligtelse, som han tidligere har gjort paa Raadhuset, begaaet adskillig Overlast mod hans Søster Elne Kniprocks, Borgerske i Ystad, med Trudsel, Hug og Slag, ligesom han ogsaa skal have gjort sig skyldig i anden Modvillighed og Overlast mod andre Borgere i Byen. Skønt han tidligere paa sin Hals har forpligtet sig til at afholde sig fra saadant, har det dog ikke hjulpet noget. Det befales dem nu at lade gaa Dom over ham for hans Modvillighed og lade Dommen eksekvere. Sk. T. 3, 172. Miss. til Abbedissen i Maribo Kloster om at indtage Jomfru Margrette Hennigsdatter i Maribo Kloster, lade hende nyde samme aarlige Underholdning som de andre Jomfruer i Klosteret og paase, at hun skikker sig tilbørligt baade mod hende og de andre Jomfruer. Sm. T. 3, 421.
— Forleningsbrev for M. Tøger Pedersen, Sognepræst til St. Bodels Kirke i Aalborg, paa Afgiften af Kronens Part af Korntienden af Gunderup Sogn i Fleskum Herred, som hans Formand har haft før ham, kvit og frit. J. R. 6, 207. Miss. til Fru Anne Kaas, Predbiørn Bilds Enke, om blandt afdøde Kansler Niels Kaas's Breve at opsøge alle de Breve, som angaa Asmild Kloster og dets tilliggende Gods, og tilstille Landsdommer Mogens Juul dem. Udt. i J. T. 5, 179.
— 30. Juni (—). Aab. Brev om, at Trude, Organist til Vor Frue Kirke i København, indtil videre maa bruge det Hus i 1 Udenfor er skrevet: Jens Juels Skrift. Studiestrædet, som hidtil har været Bolig for Slotsprædikanten, uden Afgift. Sj. R. 14, 407.
30. Juni (Kbhvn.). Miss. til Dr. Anders Christensen om at indtage Hr. Niels Bøgvadts Stifsøn i Sorø Skole og skaffe ham Disciplin og Underholdning ligesom de andre Skolebørn. Udt. i Sj. T. 19, 408.
— Forordning om, hvorledes der skal holdes med Adelens Bryllupper i Danmark. Sj. T. 19, 408. (Tr.: CCD. III. 158 ff.). Miss. til Landsdommerne om at lade Forordningen om Adelens Bryllupper forkynde paa Landstinget og siden holde den til Stede ved Landstinget, saa den ikke bortkommer. Lauge Beck i Sjælland, Lauge Urne i Skaane, Mogens Jul og Ifver Jul i Jylland, Eyller Qvitzov i Fyen, Morten Mogensen i Halland og Erik Mogensen paa Laaland og Falster. Sj. T. 19, 410. Miss. til Borgemestre og Raad i Malmø om, at de efter deres Doms Lydelse skulle lade Helmer Hogrefve straffe paa hans Hals, fordi han uden Dom havde ladet Morten Lensmand henrette. Udt. i Sk. T. 3, 172.
— Miss. til Hendrik Belov, Predbiørn Gyldenstjerne, Niels Friis, Lauridts Brockenhuus, Hans Lange, Johan Rud og Ebbe Munk. Kongen har tidligere ladet udgaa aaben Befaling til dem angaaende en Trætte mellem Jacob Rosenkrantz, Embedsmand paa Nyborg Slot, paa Kronens og Svendborg Borgeres Vegne paa den ene og Erik Hardenberg til Mattrup og hans andre Medarvinger til Hvidkield paa den anden Side om en Sandemændsgang ved Svendborg. Da Kongen nu har erfaret, at en Del af dem besværer sig ved at møde paa Aastederne, naar Befalingen skal udføres, befales det dem herved at møde paa Aastederne til den Tid, Befalingen skal udføres, og afsige Dom i Trætten. F. T. 3, 117.
— Oprejsningsbrev for Christen Nielsen Bunde i Nykøbing paa Mors, over hvem der er svoren Vold paa Tinge, og som er dømt fredløs paa Landstinget for nogle Tørv, som han skal have gravet paa Hr. Oluf Andersen i Fladdis Grund, men som nu har optinget til Christian Holck, Embedsmand paa Hald, paa Kongens Vegne for den Sag. J. R. 6, 207 b.
— Miss. til Mogens Juul, Landsdommer i Nørrejylland, om at modtage de Breve angaaende St. Hans Kloster, som Morits Stygge til Holbekgaard har i Værge, og give ham Kvittans derfor. Udt. i J. T. 5, 179.
— 30. Juni (Kbhvn.). Miss. til Frandts Rantzau om at lade Mogens Juul til Pallisberg, der er forlenet med Asmild Kloster, faa Hjælp af de i Silkeborg Skove nedblæste Træer til Genopbygningen af de Huse paa Asmild Kloster, der blæste ned i den store Storm for nogen Tid siden. Udt. i J. T. 5, 179. Miss. til Manderup Parsberg. Kongen har bragt i Erfaring, at der hidtil har fundet stor Uskikkelighed Sted med Bryllupper i Aalborg, idet der er holdt Maaltid to Gange om Dagen til stor Bekostning for dem, der have gjort Brylluppet. Efter hvad Kongen ogsaa har bragt i Erfaring, har Manderup Parsberg for nogle Aar siden paabudt, at der kun maa holdes ét Maaltid om Dagen, hvorefter de ogsaa i nogle Aar have rettet sig med Undtagelse af Borgemester Friderik Christensen, der for nylig har gjort sit Bryllup og ved imod Paabudet at gøre to Maaltider om Dagen har givet andre Eksempel til at gøre lignende Bekostning. Manderup Parsberg skal lade Friderik Christensen tiltale med Retten, for at andre ikke skulle følge hans Eksempel. J. T. 5, 1791.
— Miss. til Caspar Markdaner om alvorligt at paase Overholdelsen af det Brev, Kongen har givet Hermand Apothekers Enke om, at ingen indlændiske eller udlændiske maa holde Apothek eller holde Speceri eller Vin fal i Kolding, da Kongen har bragt i Erfaring, at ikke alene Udlændinge, men ogsaa nogle af Borgerne i Kolding understaa sig til at holde og sælge forskellige Slags Vin og Speceri til ikke ringe Skade og Afbræk for hende. Orig. 2. Udt. i J. T. 5, 179 b.
1. Juli (—). Miss. til Ditlef Holck om at lægge 2 Gaarde og 1 Gadehus i Pebringe i Faxe Herred, som hidtil altid have hørt under Roskildegaard, ind under Trøggeveldegaard og lade dem indskrive i Jordebogen. Kongen har skrevet til Peder Basse, Embedsmand paa Roskildegaard, om at lægge 2 Gaarde i Vettersløf og Nordrup i Ringsted Herred, som hidtil have svaret til Trøggeveldegaard, ind under Roskildegaard. Sj. T. 19, 410 b. lef
— Miss. til Peder Basse om at lægge 1 Gaard i Vetters- og 1 Gaard og 1 Gadehus i Nordrup i Ringsted Herred, der 1 Tr. V. A. Secher, Meddel. om Slægten Secher S. 22. Mag. V. 157 f. 2 Tr.: Dsk. hidtil have svaret til Tryggeveldegaard, ind under Roskildegaard og indskrive dem i Jordebogen. Kongen har skrevet til Ditlef Holck om til Gengæld at lægge 2 Gaarde og 1 Gadehus i Pebringe i Faxe Herred ind under Tryggeveldegaard. Sj. T. 19, 411.
1. Juli (Kbhvn.). Miss. til Rentemestrene. Da Kongen af Hensyn til Varde Bys Armod og ringe Lejlighed har eftergivet Borgemestre og Raad Halvdelen af det, som de indtil denne Dag maatte restere med af deres Byskat, skulle de paa Kongens Vegne give dem Kvittans derfor. Sj. T. 19, 411 b. Miss. til Albret Skeel om at eftergive Borgerne i Varde Halvdelen af de Byskatter, som de restere med og paa Grund af Armod ikke formaa at udrede, sørge for, at de faa Kvittans af Rentekammeret derfor, og tilholde dem til med det første at betale den anden Halvpart. Udt. i J. T. 5, 180.
— Miss. til Corfidts Ulfeldt. Da han har indberettet, at Skørpinge Mølle i [Korsør] Len har staaet øde et helt Aars Tid, og at han ikke kan faa nogen Møller i den, medmindre Landgilden af den, der skal være forhøjet, bliver nedsat, befales det ham enten selv at nedsætte Landgilden med et Pund Mel eller to eller ogsaa opkræve Oldinge til at sætte Møllen for en rimelig Landgilde og siden lade den forandrede Landgilde indskrive i Jordebogen. Da Høie Kirkela de ikke bruges til Kirkens Behov til at lægge Korn i, fordi Kirkens Tiender ere bortfæstede, skal han lade Kirkeladen lave om til Tinghus, sørge for, at der bliver svaret en rimelig Afgift af den til Kirken, og lade Afgiften indskrive i Kirkebogen. Sj. T. 19, 411 b. -- Miss. til Eske Bilde. Da Kongen har afkøbt Tage Krabbe til Jordberg nogle Tusinde Mursten, der ligge ved dennes Gaard Skiellinge, skal Eske Bilde give Kronens Bønder i Lenet [Helsingborg] Ordre til at køre Murstenene til Skibskiøg Havn, fragte Skuder til at føre dem til Halmstad og føre den udgivne Fragt til Udgift i sit Regnskab. Sk. T. 3, 172 b.
— Miss. til Axel Brahe. Da den afbrændte Dallum Mølle, som han har faaet Ordre¹ til at genopføre, skal være sat for højt i Landgilde, skal han nedsætte Landgilden med 1/2 Læst Mel. F. T. 3, 118.
— Miss. til Christian Holck om at lægge Byerne Hørup og 1 24. Juni 1603. Lildtorup i Rindts Herred og 1 Hus paa Holm Mark, som afdøde Fru Beate Brahe har været forlenet med, ind under Hald Slot, indskrive Godset i Jordebogen og aarlig gøre Regnskab for Indkomsten deraf. Udt. i J. T. 5, 180.
1. Juli (Kbhvn.). Miss. til Christian Holck. Da Hr. Jens. Tommissen, Sognepræst til Dollerup og Finnerup Kirker i Haldt Len, har begæret at faa 1 Kronens Bol i Lille Kattebølle til Mageskifte for en ham tilhørende halv Selvejerbondegaard i Vranum By og Sogn, skal Christian Holck undersøge, om Bolet uden Skade kan undværes fra Lenet og, hvis saa er, bringe Mageskiftet til Afslutning, lægge den halve Bondegaard ind under Slottet, indskrive den i Jordebogen og forholde sig med den efter sit Forleningsbrevs Lydelse. Udt. i J. T. 5, 180. Miss. til Mourits Stygge og Hermand Kaas om at være tilstede, naar det Skrin skal oplukkes, hvori der findes Breve angaaende Asmildt Kloster og tilliggende Gods, hvilke Breve Fru Anne Kaas, Prebiørn Bilds Enke, har faaet Ordre til at levere Mogens Juul Pallissen. Udt. i J. T. 5, 180 b.
— Miss. til Ulrik Sandberg om at give Bønderne i Salle Sogn i Lundenes Len Ordre til enten at give Kobber i Stedet for den Klokke, som forrige Aar efter Kongens Befaling skulde have været fremsendt fra Salle Kirke, eller med det allerførste at sende Klokken herover. Udt. i J. T. 5, 180 b.
2. Juli (—). Aab. Brev, hvorved Kongen, der nu med Rigsraadets Bevilling har ladet udskrive en almindelig Skat til Bygningens Behov paa Rigets Befæstninger og til Munition og anden Rigets Nødtørft, for sig og sine Efterkommere forpligter sig til, at denne Bevilling ikke skal komme enten Adelen eller andre Kongens Undersa atter til Skade paa deres Friheder og Privilegier. Sj. R. 14, 407. Orig. Miss. til Sigvort Beck om straks at betale Envold Kruse til Hiermidsløfgaard, Rentemester, 200 Dlr., som Kongen skylder ham. Sj. T. 19, 412. Orig. Aab. Brev om, at Peder Skriver i Valde, der er beskikket til at være Lensmand sammesteds og desuden bor paa et almindeligt Strøg og Landevej, saa han højligen besværes baade med Gæsteri og i andre Maader, naar nogle af Kongens Folk og Tjenere rejse frem og tilbage, indtil videre maa være fri for at svare Landgilde og gøre Ægt, Arbejde og anden kongelig Tynge af den Gaard i Valde, som han nu bor i. Sk. R. 3, 191.
2. Juli (Kbhvn.). Miss. til Predbiørn Gyldenstjerne om at beskikke Rigens Skriver Claus Mortensens Broderbørn en myndig Værge, som kan paatage sig Værgemaalet for dem, indtil de komme til deres Lavalder, da deres af Kongen tilforordnede Værge Oluf Tommissen i Nykøbing nu er død. Udt. i J. T. 5, 180 b.
— Miss. til Rentemestrene. I afdøde Albrit Friis's Regnskab af Møgiltønder Len findes ført til Indtægt af Stedsmaal 1658 Dlr., hvoraf der igen straks føres til Udgift og Afkortning som ikke erholdeligt: Troels Madtsen 50 Dlr., Rofvert Poppen i Vedaaen 150 Dlr., Pofvel Hansen sammesteds 200 Dlr., Niels Nammensen i Gallehus 25 Dlr., Peder Mogensen i Bri[n]ck 259 Dlr., Moridts Tøgessen i Østerbye 16 Dlr. og Greers Jepsen sammesteds 3 Dlr. Da Gaardene have været for højt bortfæstede, har Kongen eftergivet Halvparten af Restancen. Hvad Albrit Friis's Arvinger have ført til Indtægt for sig af dette Stedsmaal som deres Part af det uvisse, skal ikke godtgøres dem i Regnskabet. Sj. T. 19, 412 b. Miss. til Friderik Munk og andre Albrit Friis's Arvinger.
I deres afdøde Faders Regnskab af Møgeltønder Len findes ført til Indtægt 1658 Dlr. Stedsmaal, men heraf føres igen til Udgift og Afkortning som uerholdeligt: Troels Madtsen 50 Dlr., Rofvert Popen i Voden 150 Dlr., Pofvel Hansen sammesteds 200 Dlr., Niels Namensen i Gallehus 25 Dlr., Peder Mogensen i Brink 259 Dlr., Mourits Tyggesen i Østerbye 16 Dlr. og Gregers Jepsen sammesteds 3 Dlr. Da disse Gaarde ere bortfæstede meget højt, har Kongen eftergivet Halvparten af den ovennævnte Restance. det, som deres afdøde Fader har ført sig til Indtægt af nævnte Restance som sin Part af det uvisse, skal der ikke godtgøres dem noget i deres Faders Regnskab. De skulle lade de ovennævnte Bønder være fri for Halvparten af den ovennævnte Restance. T. 5, 180 b. Af J.
3. Juli (—). Miss. til Christoffer von Festenberg, kaldet Pax. Jørgen Lauridtsen, Borger i Lund, har berettet, at han deles til Stavns af ham, og har anmodet om Kongens Intercession til ham om, at han maa blive utiltalt for sit Fødested. Kongen anmoder Christoffer von Festenberg om at lade Jørgen Lauridtsen være fri for den Forfølgning, han har ladet tage over ham for hans Fødested, saa han herefter maa blive, hvor han lyster. Sj. T. 19, 412 b.
3. Juli (Kbhvn.). Miss. til Axel Gyldenstjerne og Herlof Daa. Kongen har nu sendt et af sine Skibe til Ivannogrot, hvilket skal hidføre Storfyrsten af Moskvas Gesandt Offenasso Ivannevitz, som Kongen ved første Lejlighed venter hid. De skulle sørge for, at den nævnte Gesandt, naar han kommer til Ivannogrot, kan træde ind paa Skibet, faa bekvemt Ophold der og med det allerførste komme hid. Sj. T. 19, 413. Forleningsbrev for M. Oluf Kock, Sognepræst i Lund, paa det efter afdøde M. Christen Nielsen ledige Kannikedømme i Lund Domkirke. Han skal residere ved Domkirken. [Med Artikl. 1-2]. Sk. R. 3, 191 b.
— Miss. til Bispen i Ribe. Af hans Indberetning har Kongen set, at en Person, ved Navn Hr. Anders Madtsen Nørlund, er bleven lovlig kaldet til Rind og Hiøringe¹ Sogne i Ribe Stift, men derefter har Hr. Sigfredt Reinschatt forelagt ham en usædvanlig Forpligtelse, skønt Hr. Sigfredt slet ikke har noget dermed at gøre, særlig da han ikke har Jus patronatus eller Herlighed til Sognene, og Hr. Sigfredt har derefter, da Hr. Anders vægrede sig ved at underskrive denne Forpligtelse, pludselig stødt ham fra Sognene, uanset at Hr. Anders er bleven lovlig kaldet baade af Hr. Sigfredt selv, hvis Hovedgaard 2 ligger i Annekset, og af menige Sognemænd. Da Kongen ingenlunde vil finde sig heri, skal Bispen i Forening med Herredsprovsten straks indsætte Hr. Anders Madtsen i Sognene. J. T. 5, 181.
4. Juli (—). Kvittansiarum til Axel Brahe til Elvid, Embedsmand paa Dalum Kloster, paa hans Regnskab for Indtægt og Udgift af Helsingborg Len fra 5. Juli 1595 til 1. Maj 1602, for den gejstlige Jurisdiktion og Stiftets Indkomst, for de i Lenet i denne Tid udskrevne Pengeskatter og for det modtagne og igen overleverede Inventarium. Han blev aldeles intet skyldig. Sk. R. 3, 1933. Miss. til Herman Jul om at sende 2 Liljestykker fra Gulland til Holmens Behov og i Stedet derfor modtage 2 Jærnstykker. Udt. i Sk. T. 3, 172 b. 1 Herning, Hammerum H. 2 Herningsholm, Herning S. 3 Udenfor er skrevet: Peder Galts Skrift.
4. Juli (Kbhvn.). Miss. til Herman Jul. Kongen bevilger hans Begæring om, at han nu henimod Vinter maa begive sig herned og hjem til sit Hus, dog skal han, forinden han rejser, ordne alt saaledes, at intet, hverken paa Slottet [Visborg], i Byen [Visby] eller paa Landet, bliver forsømt paa Grund af hans Fraværelse. Sk. T. 3, 172 b. Miss. til Anders Dresselberg til Vonserup og Jacob Rosenkrantz til Kierstrup. Da Axel Brahe til Elvid har bevilget Kronen sin Gaard Katsløsse med tilliggende Gods paa Falster, hvorom han selv skal give dem nærmere Underretning, til Mageskifte for Eskeberg Gaard paa Hindtsholm med saa meget af det nærmest liggende Gods, som hans Gods kan beløbe sig til, skulle de med det første besigte begge Parters Gods, ligne og lægge det og indsende Besigtelsen til Kancelliet. F. T. 3, 118. Aab. Brev om, at Christen Lauridtsen og Jens Lauridtsen paa Holm og deres Medbrødre, Sandemænd i Hing Herred, og Pofvel Lauridtsen i Lund, Christen Pedersen i Veyved og deres Medbrødre, Sandemænd i Vulborg Herred, maa være fri for at gøre Ægt og Arbejde til Bøvling Slot, medens de besværes med Sandemændstov og indtil videre. Udt. i J. R. 6, 208. 1603 at regne, for " Nyt Forleningsbrev, fra 1. Maj Hendrik Belov til Spøttrup paa Kalløe Len og Hassens Birk. Han skal svare 3500 gl. Dlr. i aarlig Afgift af den visse Indkomst af Lenene og af Stiftets Indkomst, herunder ogsaa iberegnet 1 Gaard, kaldet Grafvengaard, i Kaalderup Sogn i Tørrild Herred under Koldinghus og 2 Møller, Faarup Mølle og Skovdal Mølle. Han maa selv beholde al Avl, Affødning og anden Fordel, der kan falde paa Ladegaarden. Han maa endvidere selv beholde Halvparten af den uvisse Indkomst og Femteparten af Oldengælden, og han skal, naar der er Olden, have fri Olden i Kronens Skove til sine egne hjemmefødte Svin paa Ladegaarden. Han maa ikke afkorte eller føre til Udgift i Regnskabet den Landgilde, som Fogderne i Lenet aarlig nyde frit for deres Tjeneste, eller Landgilden af øde Gaarde. Han skal paa egen Bekostning holde Lygten paa Anholt ved Magt. Han skal tjene Riget med 8 geruste Heste. [Iøvrigt med Artikl. 1-18, 20]. J. R. 6, 208. Miss. til Mourits Stygge om, at han med det allerførste 1 Korselidse, Falster. paa Borggaarden paa Lund paa Mors, som han er forlenet med, skal opføre et Hus, hvori han kan have nødtørftig Bolig; endvidere skal han lade Ladegaarden istandsætte. Han skal paase, at der gaar saa ringe Bekostning med som muligt, og lade denne føre til Udgift i Regnskabet. Udt. i J. T. 5, 181 b.
5. Juli (Kbhvn.). Miss. til Sten Brahe. Kronens Møller, Pofvel Møller i Aaruppe Mølle i Kallundborg Len, har klaget over, at Møllen er sat for højt i Landgilde, saa han ikke kan udrede den, og anmodet om at faa noget af hans resterende Landgilde, som beløber sig til en hel stor Sum, eftergivet, hvilket Kongen ogsaa har bevilget. Sten Brahe skal eftergive ham Tredjeparten af al den Landgilde, han resterer med, og aarlig indtil videre lade ham være fri for 1 Læst Mel af hans Landgilde. Sj. T. 19, 413 b. Miss. til Sten Brahe. Kronens Møllere i Kallundborg Len, Niels Møller i Kongens Mølle, Jep Møller i Ørsøe Mølle, Morten Møller i Gryde Mølle og Hans Møller i Bregnes Mølle, have klaget over, at deres Møller ere satte for højt i Landgilde, saa de ikke kunne udrede den og ere komne til at restere med en hel Del af den. Paa deres Begæring om Eftergivelse af noget af denne Restance har Kongen bevilget, at der ialt maa afkortes 11 Læst i deres samlede Restance. Sj. T. 19, 414. Miss. til Eske Bilde. Kongen har paa Anmodning af Hans Pallesen i Sletager i Bierre Herred i Helsingborg Len, der har klaget over, at han paa Grund af Armod ikke kan udrede de 2 Dlr., som han resterer med af sin Landgilde, eftergivet ham disse 2 Dlr., hvorfor Eske Bilde skal lade ham være utiltalt derfor. Sk. T. 3, 172 b. Aab. Brev, hvorved Kongen, i Anledning af at Kirken i Nykøbing paa Mors i den sidste store Storm for største Delen er nedblæst og ikke ved egen Formue kan blive opført igen, bevilger, at alle Kronens Landsbykirker paa Mors, der ikke selv ere trængende og have Forraad, skulle komme Nykøbing Kirke til Hjælp, enhver efter sin Evne og Formue. Det befales Kirkeværgerne for disse Kirker at overlevere Bygningshjælpen til Nykøbing Kirkes Fuldmægtige. Kirkeværgerne for Nykøbing Kirke skulle siden gøre Regnskab for, hvorledes Pengene ere anvendte til Kirkens Bygning. Hvis nogen viser sig forsømmelig eller uvillig, vil han komme til at staa til Rette derfor. J. R. 6, 210 b.
— Aab. Brev om, at alle Kronens Landsbykirker i Thy, der ikke selv ere trængende og have noget Forraad, skulle komme Handsted og Reer Kirker paa Hanstholm i Thy, der ere meget bygfældige og forfaldne, til Hjælp til deres Genopbyggelse, enhver efter sin Evne og Formue. Kirkeværgerne for Landsbykirkerne skulle, naar Jens Mogensen til Sindinggaard, der har Thyeholms Provsti i Befaling, hører Kirkernes Regnskab, levere Hjælpen fra sig, saa vidt Jens Mogensen befaler dem, saa den kan blive anvendt til de to Kirkers Bygning. Hvis nogen viser sig forsømmelig eller modvillig, vil han komme til at staa til Rette derfor. J. R. 6, 211.
5. Juli (Kbhvn.). Miss. til Christian Holck om at hjælpe en Kvinde, ved Navn Inger Andersdatter, til Rette, saa hun igen faar den tredje Part i den Gaard, hun bor i, hvilken Tredjepart hans Foged har bortfæstet fra hende, eftersom hun ikke har forbrudt den. Udt. i J. T. 5, 181 b.
— Miss. til Fru Christendtse Bryske om at opsøge og tilstille Mourits Stygge alle de Breve, der findes i hendes Værge angaaende Færgestedet ved Ny Mølle paa Mors, og ligesaa alle de Breve angaaende Lund Gaard paa Mors og tilliggende Gods, som maatte findes blandt hendes afdøde Husbondes Breve. Hun skal tage Bevis af Mourits Stygge for Brevene. Udt. i J. T. 5, 181 b.
— Ligelydende Miss. til Hannebal Gyldenstjerne angaaende de Breve, som findes i hans Værge angaaende Færgestedet ved Ny Mølle. Udt. i J. T. 5, 181 b.
6. Juli (—). Miss. til Manderup Parsberg. Kongen har bragt i Erfaring, at mange af Kronens Gaarde i Aalborghus Len staa øde, og at der blandt disse findes mange, som ingen Bønder ville fæste, ligesaa at mange Bønder ville flytte fra deres Gaarde, dels fordi en Del af Ejendommen dertil er ødelagt af Sand, dels fordi en Del af Gaardene ere satte for saa høj en Landgilde, at Bønderne ikke kunne blive ved Magt, hvis de skulle svare den. Manderup Parsberg skal med det første lade opkræve nogle uvildige Mænd, som i Forening med ham kunne sætte disse Gaarde for en rimelig Landgilde, saa Kronens Bønder kunne blive ved Magt. Da ligeledes mange af Kronens Parter af Korntienden i Aalborghus, Aastrup og Segelstrup Len opsiges ham og ingen igen vil fæste dem, fordi de ere satte for højt i Afgift, skal han ogsaa i Forening med nogle uvildige Mænd sætte disse Tiender for en rimelig aarlig Afgift. Han skal lade de Bønder, der sætte Gaardene og Tienderne for Afgift, give deres Ansættelse beskreven og sende Ansættelsen ind til Rentekammeret sammen med sit Regnskab. J. T. 5, 181 b.
6. Juli (Kbhvn.). Miss. til Johan Rud om, at han maa lade bygge for 200 Dlr. paa Ørumb Slot, hvor det er mest nødvendigt. Udt. i J. T. 5, 182.
7. Juli (—). Bestalling for Jens Eriksen, Borgemester i Skelskør, som Tolder og Sisemester sammesteds. Han skal have 24 Dlr. i aarlig Løn og til Fortæring og Vognleje, naar han skal forklare sit Regnskab. [Med Artikl. 1-6]. Sj. R. 14, 407 b. - Miss. til Rentemestrene. Kongen har af Indberetning fra Arild Hvitfeldt til Odersberg, Rigens Kansler, set, at nogle af Kronens Gaarde i Draxholm Len, som han er forlenet med, paa Grund af den Pestilens og farlige Syge, som baade i Fjor og i Aar har grasseret der, ere blevne aldeles øde, hvilket noksom kan bevises med nøjagtige Tingsvidner. De skulle derfor i Arild Hvitfeldts Regnskab kvittere ham for Landgilden af de øde Gaarde, som der skal gøres Regnskab for til 1. Maj, saavidt det med Tingsvidner kan bevises, at Folkene fra de øde Gaarde enten ere uddøde eller ere saa forarmede, at de ikke kunne udrede Landgilden. Sj. T. 19, 414 b. 1 Miss. til Eske Brock og Valdemar Parsberg. Da Sten Brahe paa sin Hustrus ¹ Vegne har begæret følgende Kronens Gods: 1 Gaard i Løstrup i Lerberg Sogn i Galten Herred og 1 Bol i Lerberg By til Mageskifte for 12 Gaard i Hambderup 2 i Pugdal Sogn og 1 Gaard i Kongstad i Eld Herred, som i Kong Frederik II's Tid er lagt under Koldinghus, men hvorfor der endnu ikke er udlagt Vederlag, skulle de besigte dette Gods, [ligne og lægge det og indsende Besigtelsen til Kancelliet]. Udt. i J. T. 5, 182 b. Miss. til Peder Munk og Predbiørn Gyldenstjerne. Da Kongen har bragt i Erfaring, at noget af Kronens Gods i Ørumb Len er saa ødelagt af Sand, at der ikke kan svares den Landgilde deraf, som der hidtil er svaret, skulle de i Forening med Lensmanden undersøge Forholdene og, hvor Godset er saa ødelagt af Sand, at det ikke kan svare den hidtidige Landgilde, opkræve uvildige Dannemænd, der siden i Forening med dem kunne sætte Godset for en rimelig Landgilde, som det kan taale. Da Afgiften af Kronens Tiender af ovennævnte Aarsag ogsaa er for høj, saa Tienderne opsiges og ingen vil fæste dem igen, skulle de ligeledes i Forening med de 1 Sofie Rostrup. 2 Hannerup, Ullerup S., Elbo H. nævnte Dannemænd sætte Tienderne for en passende Afgift. De skulle give deres Ansættelser beskrevne, saa Johan Rud, Embedsmand paa Ørumb, kan indsende dem med sit Regnskab og Jordebogen kan blive forandret derefter. J. T. 5, 1821.
7. Juli (Kbhvn.). Ligelydende Miss. til Predbiørn Gyldenstjerne og Johan Rud angaaende øde Gods i Vestervig Birk. Udt. i J. T. 5, 183.
8. Juli (—). Miss. til Peder Basse. En Person, ved Navn Beindix Lauridtsen, er for omtrent 5 Aar siden kommen for Skade at dræbe en Bartskærsvend i Roskilde, og han er nu bleven paagreben og skal straffes paa Livet. Hans Slægt og Venner have dog nu berettet, at den dødes Slægt er villig til at afsone Sagen med ham, og de have anmodet om, at Kongen vil give sit Samtykke dertil og give Beindix Lauridtsen hans Fred igen, naar han ligeledes har aftinget Sagen med Kongen. Kongen giver sit Samtykke hertil, mod at Beindix Lauridtsen betaler 100 Dlr. til Kro- Peder Basse skal give Beindix Lauridtsen Tilhold om at betale de 100 Dlr. og ligeledes afsone Sagen hos den dødes Slægt og Venner. Kongen vil saa siden give ham hans Fred igen. Sj. T. 19, 414 b. Miss. til Ebbe Munk. Kronens Tjener Lauridts Jensen i Holmstrup i Draxholm Len har berettet, at han har fæstet en Gaard i Rersløf i Andvorskouf Len og givet 5 Dlr. i Stedsmaal af den, men kort efter har Arild Hvitfeld, Rigens Kansler, delt ham til Stavns igen og sat ham paa en øde Gaard i Draxholm Len, da han var født paa Draxholm Gods. Da Lauridts Jensen kun saa kort Tid har siddet ved Gaarden i Rersløf, har han anmodet om, at Indfæstningen maa blive eftergivet ham. Det befales Ebbe Munk at lade Lauridts Jensen være utiltalt for de 5 Dlr. Sj. T. 19, 415. Miss. til Dr. Anders Christensen. Af hans Angivende har Kongen set, at der paa Klosterets [Sorø] Grund staar en hel Hob Gaarde øde, til Dels fordi en Del af Kronens vordnede Bønder, som ere fødte paa Klosterets Grund, ere flyttede til andre Len og have bosat sig der. Da han har begæret Bevilling til at dele dem til Stavns, for at Klosterets Gods igen kan blive besat, tillades det 1 Brevet er overstreget og udenfor er skrevet: Dette bref er ikke efterkommet, men blefvit casserit. ham herved straks at dele alle dem af Klosterets og Skolens Vordnede, som ere flyttede hen til andre Kronens Len eller til Adelens Gods, til Stavns. Sj. T. 19, 415 b.
8. Juli (Kbhvn.). Miss. til Lauge Beck og Byrge Trolle. Der er nogen Misforstaaelse mellem Jens Eriksen, Borgemester i Skelskør, paa den ene og Hermand Lubertsen, Just Hansen, Niels Clausen, Jens Jensen, Jørgen Axelsen, Hans Axelsen og Trugels Skomager, Borgere i Skelskør, paa den anden Side paa Grund af nogle ærerørige Ord og nogle Skældsord, som de skulle have ladet sig forlyde med imod ham. Da Jens Eriksen har anmodet om, at der maa blive forordnet nogle gode Mænd til at kende og dømme i Sagen, befales det dem herved ved første Lejlighed at stævne begge Parter i Rette for sig paa et belejligt Sted, enten forlige dem i Mindelighed eller dømme dem imellem. og give Forligelsen eller Dommen beskreven under deres Signeter. Sj. T. 19, 416. Miss. til Rentemestrene. Da Kongen for nogen Tid siden har afkøbt Anders Green til Sundtsbye et Skib, som denne har ladet bygge i Norge, for 800 Dlr, skulle de betale Anders Green disse Penge og føre dem til Udgift i deres Regnskab. Sj. T. 19, 416 b.
— Miss. til Statholderen. Axel Rosenkrantz til Halkier har som Værge for afdøde Niels Kaas's Barn ¹ berettet, at Niels Kaas's afdøde Fader Biørn Kaas af Kongens Fader har faaet noget Krongods 2 i Skivehus Len i Pant for en Sum Guld og Penge, og at Godset for nogle Aar siden³ er blevet lagt under Kronen, men Pantesummen er alligevel ikke bleven tilbagebetalt af Kronen, fordi Pantebrevet har staaet forseglet paa Staarupgaard blandt Niels Kaas's Breve. Da det, naar Kongen har lagt Godset ind under Kronen, ikke er mere end billigt, at Pantesummen bliver tilbagebetalt, skal Statholderen sørge for, at den Sum, Pantebrevet. lyder paa, inden Jul bliver tilbagebetalt Axel Rosenkrantz paa Niels Kaas's Barns Vegne, tage Pantebrevet til sig, for at det kan blive kasseret, og sørge for, at Pengene blive førte til Udgift i Regnskabet. Sj. T. 19, 416 b. Orig.
— Miss. til Kapitlet i Lund. Disse Brevvisere, Mads Pouel- 1 Anne Kaas. 2 Skarpenbergs Gods se 1. Sept. 1562. Nov. 1598 og 19. Marts 1600. 3 Jvfr. 14. sen og Peder Jørgensen, have berettet, at den ene har været Kordegn i Lund Domkirke i 32 Aar og den anden i 36 Aar, og anmodet om, at der af Hensyn til deres Alderdom og Skrøbelighed maa blive tillagt dem noget til deres Underholdning, da de kun have ganske lidet eller intet at underholde sig af. Kongen anmoder Kapitlet om at tillægge dem noget af Kapitlets Korn til at ernære sig af. Sk. T. 3, 173.
8. Juli (Kbhvn.). Miss. til Jacob Rosenkrantz om, at Kongen paa Begæring af Bastian Hansen, Byfoged i Kerteminde, har bevilget, at denne maa være fri for Bestillingen. Jacob Rosenkrantz skal beskikke en anden, som kan være duelig til Bestillingen. Udt. F. T. 3, 120.
9. Juli (—). Miss. til Peder Skram til Strandbyegaard om at paatage sig Værgemaalet for Jørgen Munks Børn, da deres Farbroder Ifver Munk for adskillige Aarsagers Skyld ikke længere kan forestaa det. Han skal i Overværelse af nogle gode Mænd og Børnenes nærmeste Slægt og Venner gøre til Ende med Ifver Munk om det Værgemaal, denne har forestaaet for Børnene, saa Ifver Munk kan faa Kvittans derfor. Udt. i J. T. 5, 182 b.
12. Juli (—). Aab. Brev, hvorved Kongen, der har bragt i Erfaring, at Borgerne i Kallundborg have en stor Kornsæd hos Kronens Bønder omkring i Lenet, forbyder alle de Borgere i Kallundborg, der have saaet til Halvs med Kronens Bønder i Lenet, at bortføre nogen Afgrøde fra Bøndernes Grund, førend Bønderne enten have leveret Sten Brahe, Embedsmand paa Kallundborg Slot, den Landgilde, de restere med, eller sat nøjagtig Borgen derfor, da det kan befrygtes, at hvis Borgerne efter eget Tykke maa bortføre Afgrøden, ville Bønderne ikke beholde saa meget tilbage, at de kunne tilfredsstille Lensmanden for den resterende Landgilde. Handler nogen herimod, vil han blive tiltalt og straffet. Sj. R. 14, 408.
— Aab. Brev til Bønderne over alt Riget om Udredelse af en Skat og Landehjælp til Bygnings Behov paa Rigets Fæstninger, til Munition og anden Rigets Nødtørft. Bønderne i Halland og Blekinge skulle kun svare halv Skat. Sj. T. 19, 417. (Se CCD. III. 161).
— Aab. Brev om Forbud mod Udførsel af gjort Guld, Sølv og Kedelkobber. Sj. T. 19, 420 b. 420 b. (Tr.: CCD. III. 161 f.).
12. Juli (Kbhvn.). Miss. til Lensmændene¹ over hele Riget om straks at lade det aabne Brev om Udredelse af Skat forkynde for Bønderne i deres Len, lade Skatten skrive og lægge saa hurtig som muligt, paase, at alt gaar ligeligt til, saa den rige hjælper den fattige og ingen bliver forskaanet for Skat, hverken Herredsfogder, Delefogder, Skrivere eller andre, føre Tilsyn med, at Aagerkarle og Folk, der bruge stort Køb, Forprang og anden Handel med Korn, Øksne eller i anden Maade, blive lagte i Skat efter deres Formue og Handel, og sørge for, at Skatten er i København inden 11. Nov. Endvidere skulle de lade det hosfølgende Forbudsbrev mod Udførsel af gjort Sølv og Guld og gjort Kedelkobber forkynde i deres Len og i de Købstæder, som de have i Befaling. Sj. T. 19, 418 b. Aab. Brev om, at Christoffer Pedersen, Fru Giøril Faddersdatter til Børinges, Hr. Lauge Brahes Enkes Tjener, der af Fru Giøril er bleven forlenet med Kronens Part af Korntienden af Borlunde og Holmby Sogne, uden Afgift, saalænge hun lever, paa Grund af Fru Giørils flittige Forbøn maa faa de nævnte Tiender efter Fru Giørils Død og beholde dem, saalænge han lever, dog skal han efter Fru Giørils Død svare sædvanlig Afgift af dem til Lensmanden. Sk. R. 3, 191 b.
— Miss. til Knud Brahe om at paatage sig Værgemaalet for Jomfru Kirstine Sandberg, medens Skiftet mellem hendes Moder og hendes Svogre og Medarvinger staar paa, da hendes Farbroder, der ellers er hendes rette Lavværge, er interesseret i dette Skifte. Udt. i J. T. 5, 183.
14. Juli (—). Miss. til Eske Brock om i sit Len [Dronningborg] at købe en Del Spegelaks til Kongen, holde dem i Forraad indtil videre og føre de Penge, han giver for dem, til Udgift i sit Regnskab. Udt. i J. T. 5, 185. (Kronborg). Livsbrev for Jochim Brun, Kongens Sølvpop, paa Kronens Part af Korntienden af Trandbierg Sogn, som Sten Brahe, Embedsmand paa Kallundborg, har bortfæstet til ham paa 3 Aar. Han skal svare sædvanlig Afgift af Tienden og i rette Tid yde den paa Kallundborg Slot. Udt. i Sj. R. 14, 408 b. 1 De opregnes alle med deres Len. 2 Da Brevet er indført mellem Breve af 24. Juli, er 14. Juli maaske en Fejlskrift for: 24. Juli, hvorpaa ogsaa Dateringsstedet kunde tyde. Brevet er indført nederst paa en Side og med en anden Haand end den, der har indført de andre Breve.
15. Juli (Kronborg). Miss. til Dr. Anders Christensen om at indtage Hr. Christoffer Pedersens Søn i Sorø Skole. Udt. i Sj. T. 19, 421.
— Aab. Brev, hvorved Kongen strengeligen forbyder alle og enhver herefter at paaføre Madts Tommissen til Søndervang eller hans Arvinger nogen Trætte paa det Gods, som han hidtil har haft i Værge og rolig Brug, baade hans eget Arvegods og det Gods, han hidtil har arvet med sin Hustru, da hans Brevkister og Brevskrin, hvori hans gamle Adkomstbreve og andre Ejendomsbreve vare, for nogen Tid siden ere brændte, da hans Gaard brændte ved Nattetid i hans Fraværelse, saa han nu ikke har Breve eller andet, hvormed han kan forsvare sit og sin Hustrus Gods, hvis der bliver paaført ham nogen Trætte derpaa. J. R. 6, 211 b.
16. Juli (—). Oprejsningsbrev for Jens Pors, forhenværende Borgemester i Horsens, der paa Tinge er bleven dømt nederfældig for sin Forseelse, men nu har tilfredsstillet baade sine Modparter og Lensmanden paa Biugholm paa Kronens Vegne, dog maa han ikke bosætte sig i Horsens, hvor han hidtil har boet. J. R. 6, 212. (Kbhvn.). Aab. Brev om, at Oluf N i Skenit 1, der har tilfredsstillet Lensmanden paa Kallundborg for sit Fødested, herefter maa være fri for at deles til Stavns. Udt. i Sj. R. 14, 408 b. Miss. til Ebbe Munk. Da han paa Slottet [Antvorskov] har modtaget nogle gamle Kor- og Messeklæder, skal han lade dem, der kunne bruges, uddele til Landsbykirkerne i Lenet og føre dem til Udgift i Regnskabet. Udt. i Sj. T. 19, 421 b.
— Miss. til Mogens Ulfeldt til Sielsøe, Christen Bernekov til Birkholm, Peder Mund til Sandbygaard og Anders Sinklar til N. Der er Trætte om, hvem der skal holde Søndersløf Bro mellem Sønder og Nørre [Asbo] Herreder i Helsingborg Len i Stand, og der har været opkrævet 12 Granskningsmænd af Luge Herred til at undersøge, hvor vidt Bønderne i hvert Herred skulle holde Broen i Stand. Dette have Granskningsmændene ogsaa gjort, men Bønderne i Sønder Herred ville ikke lade sig nøje med deres Afsigt. For en Gang for alle at faa denne Trætte afgjort, skulle de ved allerførste Lejlighed begive sig til den omtrættede Bro og underhvor vidt Bønderne i hvert af de 2 Herreder bør holde Broen søge, Skinnede, Merløse H. i Stand. Endvidere skulle de undersøge, af hvad Grund Aagangen har taget sig et andet Udløb ved Broen, og om dette ikke kan forebygges, saa Broen med Tiden kan blive forbedret saaledes, at man uden Skade kan rejse over den. De skulle give deres Undersøgelse og Afgørelse klarlig beskrevet under deres Signeter. Hvis nogen af dem paa Grund af lovligt Forfald ikke kan møde, skulle de mødte have Fuldmagt til at tiltage andre gode Mænd i Stedet og uden videre Forhaling udføre Kongens Befaling. Det befales alle Herredsmændene i de to Herreder at møde for de gode Mænd, naar de tilsiges, og undgælde, hvad Lov og Ret. er. Sk. T. 3, 173.
16. Juli (Kbhvn.). Miss. til M. Peder Hegelund, Biskop i Ribe, om at lade Hr. Hans Jacobsen, Guds Ords Tjener ved Helliggejsthus Kirke i Ribe, faa det første Præstekald, der bliver ledigt i Stiftet, og som han kan være tjent med, dog skal alt gaa til efter Ordinansen. Udt. i J. T. 5, 183.
— Miss. til Christen Juul til Dunslund om at paatage sig Værgemaalet for sin Søster Jomfru Kirsten Stygge, medens Skiftet mellem hendes Fader, hendes Søskende og hende efter afdøde Fru Giertrudt Krabbe staar paa. Udt. i J. T. 5, 183 b.
18. Juli (—). Miss. til Rentemestrene. Da Kongen paa Grund af Byens Armod og ringe Lejlighed har eftergivet Borgemestre og Raad i Hobro Halvdelen af de Penge, som de maatte restere med indtil denne Dag for deres Bøsseskyttehold, skulle de give dem Kvittans derfor. Sj. T. 19, 421 b.
— Miss. til Sigvort Grubbe. Kongen har erfaret, at han har ganske ringe eller ingen Avl til Malmøhus, hvoraf han kan faa nødtørftig Rufoder til de Heste, han skal holde af Lenet til Rigets Tjeneste, hvorfor han ogsaa har begæret at maatte lægge nogle af de nærmeste Tiender ind under Slottet. Det befales ham herved at lægge Hyllie, Bunkeflod, Tyelse, Glostrup og Husie Sognetien der under Slottet, give Bønderne, der have fæstet disse Tiender, deres udgivne Indfæstning tilbage og herefter gøre Regnskab for Afgiften af Tienderne. Sk. T. 3, 173 b.
19. Juli (—). Miss. til Ebbe Munk. Af hans Indberetning har Kongen set, at en stor Del af Bønderne paa Kronens Gaarde i Andtvorskov Len er saa forarmede, at de ikke kunne svare forrige Aars Landgilde til Kronen. Saasnart det med Tingsvidner kan bevises, at Bønderne ikke have kunnet. udrede forrige Aars Landgilde, og at de heller ikke have haft saa meget Gods, at det kan strække til til Betalingen af forrige Aars Landgilde, skal han lade dem være utiltalt derfor. Det, som er blevet saaet til øde Gaarde i Lenet forrige Aar, vil Kongen eftergive Bønderne, saafremt det lovligt kan bevises, at der ikke er bleven høstet saa meget, at Kongen kan faa sin Landgilde. Sj. T. 19, 421 b.
19. Juli (Khhvn.). Miss. til Ebbe Munk. Han har indberettet, at Kronen og Jørgen Friis, Statholder i Norge, have en halv Gaard i Kragerup i Antvorskov Len i Fællesskab. Han skal udskille Kronens Part i nævnte halve Gaard fra Jørgen Friis's Part og lægge Kronens Part ind under den hele Gaard, som Kongen har i Kragerup. Sj. T. 19, 422. Miss. til Borgemestre og Raad i Næstved. Eustachius von Thumen, Embedsmand paa Svenstrup, har berettet, at en af deres Medborgere, ved Navn Morten Partman, er bleven ham 880 Dlr. skyldig for nogle Øksne, som han har købt af ham, og han har begæret kongelig Befordring til at blive hjulpen til Ret. Da Morten Partmans Haandskrift udtrykkelig lyder paa, at Eustachius von Thumen i det Tilfælde, at Morten Partman ikke betaler ham til den fastsatte Tid, maa drage ind i Morten Partmans Bo og tage det Gods i Kramvarer og andet, som han finder der. indtil han er bleven tilfredsstillet, skulle de give Morten Partman Tilhold om at betale Eustachius von Thumen, hvad han efter sin Haandskrift skylder denne, eller lade ham faa Vurdering i Morten Partmans Bo. Sj. T. 19, 422 b. Miss. til Niels Friis. Da Fru Kiersten Hvas paa Langeland har berettet, at hun ingen har af sin Slægt der paa Landet, som kan paatage sig Værgemaalet for hende og forsvare hendes Gods, befaler Kongen herved Niels Friis at overtage Værgemaalet for hende og forsvare hende ved alle forefaldende Lejligheder, saa vidt han kan gøre det med Lov og Ret. F. T. 3, 120. Miss. til Eske Bilde til Valden og Sigvort Grubbe til Hofdal. Da Axel Brahe til Elvid, Embedsmand paa Dalum Kloster, har bevilget Kronen efterskrevne hans Gaarde i Skaane til Mageskifte: 1 Gaard i Harrested 1 og 2 Gaarde i Ingelstrup i Ingelstad Herred i Malmøhus Len og 1 Gaard i Aastrup i Asbo Herred i Helsingborg Len, skulle de med det allerførste besigte dette Gods,
— 10. Herrestad, Ingelstad H. give Besigtelsen beskreven under deres Signeter og sende den til Anders Dresselberg til Vonserup og Jacob Rosenkrantz til Kierstrup, saa disse derefter kunne gøre Axel Brahe Udlæg i Fyen. Sk. T. 3, 174.
20. Juli (Kbhvn.). Miss. til Anders Dresselberg og Jacob Rosenkrantz. Da Axel Brahe efter Udstedelsen af Kongens Befaling til dem angaaende Besigtelsen i Anledning af Mageskiftet mellem ham og Kronen yderligere med Kongens Tilladelse har udlagt Kronen 4 Gaarde i Skaane, som Eske Bilde til Valden og Sigvord Grubbe til Hofdal have faaet Ordre til at besigte, skulle de, naar de af disse have modtaget Besigtelsen over de 4 Gaarde, ogsaa udlægge Axel Brahe Vederlag for disse Gaarde af Godset til Eskebierggaard. F. T. 3, 121. Aab. Brev om, at disse Brevvisere Hans Nourat og Hans Røper, Kong Sigismundus af Sverrig og Polens Tjenere, have berettet, at en, ved Navn Villum Vudde, der for nogen Tid siden er død, af Kong Sigismundus har oppebaaret en Sum Penge, hvorfor han ingen rigtig Regnskab eller Besked har leveret fra sig, førend han døde, og derhos have anmodet om, da Villum Vuddes Enke skal opholde sig i Blekinge, at maatte blive hjulpen til Lov og Ret over hende, hvor de kunne faa fat paa hende. Kongen befaler i den Anledning sine Embedsmænd, Borgemestre, Raadmænd, Byfogder, Toldere og alle andre, som disse Brevvisere maatte besøge, at hjælpe dem til Lov og Ret over denne Kvinde, hvor de kunne faa fat i hende der i Landet, saa de paa Kong Sigismunds Vegne kunne blive tilfredsstillede for Pengene. Sj. R. 14, 409.
— Da Miss. til Kapitlet i Roskilde Domkirke. Det har for nogen Tid siden bevilget, at enhver af dets Tjenere i Sømme, Smørum, Ramsøe, Tune, Lille og Sokkelunds Herreder om Vinteren, naar det er Opholdsføre, maa køre 10 Læs Sten til Bygningen ved Københavns Slot og ligesaa 10 Læs om Sommeren. Kongen nu har erfaret, at en stor Del af Bønderne staar tilbage med Fremførelsen af Stenene, skal Kapitlet give disse Bønder Ordre til straks at fremføre de Læs Sten, som de restere med, saafremt de ikke ville tiltales og straffes derfor. Sj. T. 19, 423.
— Miss. til Peder Munk, Arild Hvitfeldt og nogle andre. For 1 4. Juli 1603. nogen Tid siden er der udgaaet kongelig Befaling til dem om nogen Trætte mellem Frandts Rantzau til Rydinge, Embedsmand paa Silkeborg, og Fru Elsebe Svave til Giorsløf, Vincents Juls Enke, angaaende ret Skel mellem Giorsløf, Siøholm, Maglebye og Sørup Marker. Da denne Befaling endnu ikke er bleven udført, gives der dem herved alvorlig Ordre til straks at mødes paa belejlig Tid og Sted og enten forlige Parterne i Mindelighed om de Trætter, der ere eller kunne indfalde om Markeskellet, eller adskille dem med Dom og Ret. Sj. T. 19, 423 b.
— Miss. til Rentemestrene.
20. Juli (Kbhvn.). Miss. til Ebbe Munk. Han har indbe rettet, at der i Andtvorskof Len skal være nogle øde Gaarde, som ere saa aldeles forfaldne, at der nødvendigvis maa hjælpes paa dem, saafremt han igen skal faa nogen til at overtage dem. Det befales ham derfor at lade alle de øde Gaarde, om hvilke det med Tingsvidner kan bevises, at der nødvendigvis maa bygges paa dem, istandsætte, dog med saa ringe Bekostning som muligt, og føre Bekostningen til Udgift i sit Regnskab. Sj. T. 19, 424. Christian Holck, Embedsmand paa Hald, har berettet, at nogle Kronens Gaarde i Lenet paa Grund af den Pestilens og farlige Sygdom, som baade i Fjor og i Aar har grasseret i Lenet, ere blevne helt øde, hvilket noksom kan bevises med nøjagtig Kundskab og Tingsvidner. Det befales dem i den Anledning at give Christian Holck Kvittans for den Landgilde af disse øde Gaarde, som han skulde have gjort Regnskab for til sidste 1. Maj, saavidt det med Tingsvidner kan bevises, at Folkene i Gaardene enten ere uddøde eller ere saa forarmede, at de ikke kunne udrede deres Landgilde. Sj. T. 19, 424 b. Aab. Brev til alle Kron-, Kannike-, Kirke- og Præstetjenere i Valdborgs Herred i Sjælland. Da Niels Hansen, Herredsfoged i Valdborgs Herred, har berettet, at han kun har en meget ringe eller slet ingen Løn for sin Herredsfogedbestilling, men maa forsømme sin Næring og Bjærgning med Rejser og i andre Maader, og har anmodet om at faa tillagt noget for sin Umage, befales det strengelig, at enhver Bonde i Valdborgs Herred, der bor i en hel Gaard, skal give Niels Hansen 1 Skp. Byg aarlig, og enhver, der sidder paa en Halvgaard, 1/2 Skp. Byg. Sj. T. 19, 424 b.
— Miss. til Henrik Lykke om at indtage Jomfru Anne Parsberg i Maribo Kloster og skaffe hende tilbørlig Underholdning ligesom de andre Jomfruer i Klosteret. Udt. i Sj. T. 19, 425 b.
20. Juli (Kbhvn.). Miss. til Lauge Urne til Belteberg, Landsdommer i Skaane, Eske Bilde til Valden og Jacob Beck til Beld[r]ing. Paa det Møde, der holdtes sidste 9. Febr. paa Grænsen ved Flakkebek mellem begge Rigers Kommissærer, er der blandt andet, hvorover Sverrigs Krone og Undersaatter havde at besvære sig. indlagt nogle Privatbesværinger mellem begge Rigers Bønder angaaende Grænsen paa adskillige Steder i Skaane, Halland og Blekinge. Da det samtidig blev bestemt, at nogle gode Mænd af Adel skulde komme sammen i August for enten i Venlighed at bilægge denne Uenighed mellem Bønderne eller afgøre den ved Dom, befales det dem alvorligt at indrette deres Lejlighed saaledes, at de den 16. Aug. kunne komme sammen i Øster Herred i Blekinge for siden sammen med de svenske tilforordnede gode Mænd at forfølge Grænsen op i Halland. De skulle tage nogle forstandige Dannemænd, der vide Besked om Grænsen, til sig og siden enten i Venlighed eller med Retten gøre Ende paa de Urigtigheder, der maatte findes paa begge Sider om de Grænsesteder, som nu ere navngivne og paaklagede. De skulle give deres Afgørelser beskrevne under deres Signeter. Sk. T. 3, 175.
— Bestalling for Christen Nielsen i Salting som Skovrider i Skanderborg Len. Han skal have 16 gl. Dlr., en sædvanlig Hofklædning og Foder og Maal paa 1 Hest i aarlig Løn og 4 Dlr. hver Maaned i Kostpenge. Udt. i J. R. 6, 212 b.
— Ligelydende Bestallinger for Clemid Han som Skovrider i Hald Len og for Peder Otsen som Skovrider i Silkeborg Len. Udt. i J. R. 6, 212 b.
— Forleningsbrev, fra 1. Maj 1603 at regne, for Mourits Stygge til Holbekgaard, Embedsmand paa Lund Gaard paa Mors, paa Jegenøe med dertil liggende Bønder. Han skal svare 50 gl. Dlr., uden al Afkortning, i aarlig Afgift af den visse Indkomst og maa selv beholde Tiendedelen af den uvisse Indkomst. [Med Artikl. 18]. J. R. 6, 212 b. Miss til Christian Holck om, at han med saa ringe Bekostning som muligt skal istandsætte de Møller i Lenet [Hald], der ere saa bygfældige, at de nødvendigvis maa istandsættes; Bekostningen skal blive ham godtgjort i hans Regnskab. Han skal lade det Kornhus, der staar i Hobro, nedbryde og igen opsætte det paa Hald Slot paa det Sted, hvor det bekvemmest kan bruges; Bekostningen derved skal ligeledes blive ham godtgjort i hans Regnskab. Udt. i J. T. 5, 183 b.
20. Juli (Kbhvn.). Miss. til Christen Holck, Embedsmand paa Hald, om at anvende 100 Dlr. paa Istandsættelsen af Superintendenten i Viborgs Residens, der efter hans Indberetning er bygfældig og nødvendigvis maa istandsættes. Orig. Udt. i J. T. 5, 183 b.
— Miss. til Valdemar Parsberg om at lade Jagtgaarden i Vissinge i Skanderborg Len nedbryde og dermed istandsætte Jagtgaarden i Rye. Han skal ligeledes lade Jagtgaarden i Aakier Len nedbryde og dermed istandsætte Aakier Slot, hvor det mest trænger dertil. Det skal ske med saa ringe Bekostning for Kongen som muligt, og Bekostningen skal siden blive godtgjort ham i hans Regnskab. Udt. i J. T. 5, 183 b.
— Miss. til Knud Gyldenstjerne til Aagaard om at tilfredsstille forhenværende Borgemester i Marstrand Mogens Pedersens Arvinger for de 400 Dr., som hans afdøde Fader 1 efter sin Haandskrift har været Mogens Pedersen skyldig, saa Kongen kan blive forskaanet for videre Overløb. Udt. i J. T. 5, 184.
— Miss. til Hans Lange og Thomis Maltisen om at levere Ulrik Sandberg Inventarium paa Lundenes. 5, 184. Udt. i J. T.
21. Juli (—). Miss. til Dr. Peder Vinstrup om at hjælpe Frandts Søfrensen til det første Præstekald, der bliver ledigt i Stiftet, dog skal alt gaa til efter Ordinansen. Udt. i Sj. T. 19, 425 b.
22. Juli (—). Forleningsbrev, fra 1. Maj 1603 at regne, for Ulrik Sandberg til Qvelstrup paa Lundenes Slot og Len. Han skal svare 600 Dlr., uden al Afkortning, i aarlig Afgift af den visse. Indkomst og af al Avl, Affødning og anden Fordel, der kan falde paa Ladegaarden. Han maa selv beholde Halvdelen af Indkomsten af Laksefiskeriet i Lenet og Tiendeparten af den uvisse Indkomst. De Øksne, han faar ind i Gaardfæstning eller Sagefald, skal han paa sin egen Bekostning sende til Københavns Slot. ⚫ Han skal tjene Riget med 4 geruste Heste. Han skal aarlig i sit Regn- 1 Henrik Gyldenstjerne. skab indføre de Kirkers Regnskaber, der ere hørte i Aaret, og ved hver Kirke særlig lade forklare, hvad Forraad de have, for at man, naar Skriveren fremkommer med Stiftets Regnskab, kan erfare, om Kirkeværgerne forholde sig tilbørligt med Kirkernes Indkomst. [Iøvrigt med Artikl. 1-4, 7-13, 16-18, 20-22]. J. R. 6, 213.
23. Juli (Kbhvn.). Miss. til Lensmændene over alt Riget. Kongen har for nogle Aar siden 2 forordnet, at Kronens og Kirkens Parter af Korntienden ikke maa bortfæstes for mere end 3 Aar ad Gangen. Da Kongen nu erfarer, at dette ikke i Længden er til Kronens Gavn, og at det særlig i denne Tid vil bringe Kronen stor Skade, skulle de herefter bortfæste Kronens og Kirkens Parter af Tienden paa Livstid til dem, der begære det. Enhver skal dog for den Indfæstning, han har udgivet, beholde de af ham fæstede Tiender, indtil den Tid, Fæstebrevet lyder paa, er udløben, og derefter skal han fæste Tienden og tage Livsbrev paa den paany. Sj. T. 19, 425 b. Miss. til Hendrik Belov om at lægge 1 Gaard i Skifverd By i Skødstrup 3 Sogn af det tiloversblevne Øfvidts 4 Klosters Gods ind under Kalløe Len, indskrive Gaarden i Jordebogen og gøre Regnskab for den visse og uvisse Indkomst af den. Udt. i J. T. 5, 184.
24. Juli (—). Miss. til Forstanderen for Hospitalet i København om at indtage en Jægerdreng i Hospitalet og skaffe ham samme Underholdning som de andre Hospitalslemmer. Udt. i Sj. T. 19, 427.
— Bestalling for Claus Sandersen som Tolder og Sisemester i Ystad. Han skal i aarlig Løn og til Fortæring og Vognleje, naar han skal forklare sit Regnskab, have 30 Dlr. og til en Toldersvend aarlig 15 Dlr., hvilke 45 Dlr. Rentemestrene skulle godtgøre ham i hans Regnskab. [Med Artikl. 1-6]. Sk. R. 3, 192. Miss. til Anders Hvitfeldt. Godske Mogensen til Liemark har berettet, at han for kort Tid siden ved to Riddermændsmænd har ladet Anders Hvitfeldt indmane i Oxekoppen i København for en Sum Penge, som denne skylder ham og hans Børn. Disse Penge skulde efter Anders Hvitfeldts strenge Forpligtelses Lydelse have været betalt, førend han drog fra København, 1 De opregnes alle med deres Len. 1597. 3 5: Tøstrup. 4 : Ørslev. 2 Ved Lensbrevene af 12. April men desuagtet er han uden Godske Mogensens Vidende draget ud af sin Manelse og har ikke holdt sit Indlager, som det sømmer sig en Riddermandsmand. Da Godske Mogensen nu har begæret. at maatte blive hjulpen til Ret, befales det herved Anders Hvitfeldt straks igen at drage ind i sin Manelse i København, holde et ærligt Indlager og ikke drage derfra, førend Godske Mogensen er bleven stillet tilfreds for Pengene og for den Skade, han har lidt, da det i sig selv kun er billigt, saafremt Kongen ikke, hvis Anders Hvitfeldt viser sig forsømmelig, skal se sig foraarsaget til ved andre Midler at hjælpe Godske Mogensen til Ret. Sk. T. 3, 174 b.
— 24. Juli (Kbhvn.). Bestalling for Silvester Bieske som Tolder og Sisemester i Ringkøbing. Han skal have 30 Dlr. i aarlig Løn og til Fortæring og Vognleje, naar han aarlig skal forklare sit Regnskab, hvilke 30 Dlr. Rentemestrene skulle godtgøre ham i hans Regnskab. [Med Artikl. 1-6]. J. R. 6, 215. Miss. til Manderup Parsberg om at lægge under Aalborghus noget af det tiloversblevne Sibber Klosters Gods, der ligger i Aalborghus Len, men hidtil har ligget under Hald Slot, nemlig i Slet Herred 2 Gaarde i Lyundbye ¹, 2 Gaarde i Mallerup 2, 1 Gaard og 1 Gadehus i Vormstrup, 4 Gadehuse i Lexterøe 3 og 2 Gaarde og 1 Gadehus i Vindbles; i Aars Herred 3 Gaarde og 1 Gadehus i Beer 4, 2 Gaarde i Ederup 5, Gaarden Pugholm, Gaard i Hvorverp og 1 Gaard og 1 Gadehus i Støttrup 6; i Hvornum Herred 1 Gaard i Grydsted, Gaarden Sønderholm, 1 Bol sammesteds, 1 Gaard i Ølstrup By og Sogn. Han skal lade Godset indskrive i Slottets Jordebog og aarlig gøre Regnskab for den visse og uvisse Indkomst deraf. J. T. 5, 184. Miss. til Carl Bryske og Valdemar Parsberg. Da Hans Skram til Hammergaard paa sin Moders7 Vegne har begæret 1 Gaard i Laankier 8 i Astrup Sogn 9 i Ning Herred til Mageskifte for 1 Gaard i Soerbek 10 i Hadts Herred, som tilhørte afdøde Offe Skram og i Kong Frederik II's Tid er lagt under Aakier Slot, men hvorfor der hidtil ikke er gjort Vederlag, [skulle de med det første besigte Mageskiftegodset, ligne og lægge det og indsende Besigtelsen til Kancelliet]. Udt. i J. T. 5, 185. 1 Lundby, Slet H. 2 Mjallerup, samme H. 9 J. T. har urigtigt: By. 4 Blære, Aars H. 5 Ejdrup, samme H. 6 Søttrup, Rostrup. 8 Løjenkær. S Løgstør, samme H. samme H. 7 Ellen 10 Svorbæk.
25. Juli (Kbhvn.). Oprejsningsbrev for Bendix Lauritsen, barnefødt i København, der for 5 Aar siden i Roskilde er kommen for Skade at ihjelslaa en Bartskærsvend, der dog har levet paa 5. Uge, efter at han havde faaet sit Banesaar. Efter at være rømmet ud af Riget for denne Gerning, er Bendix Lauritsen af et Nævn paa 16 Mænd, der er opkrævet i Sagen, tilfunden at være Banemand og er nu bleven fængslet for Drabet. Kongen har dog nu, paa Grund af nogle gode Mænds Forbøn og fordi den dødes Slægt og Venner skulle være villige til at afsone Sagen med Bendix Lauritsen, bevilget, at denne maa afsone Sagen baade hos Lensmanden og den dødes Slægt og Venner. Sj. R. 14, 409 b.
29. Juli (Nykøbing p. F.). Instruks for Claus Dyre til Linderumbsgaard, kgl. Sekretær, paa hans Rejse til Stockholm. Sj. R. 14, 410.
31. Juli (Kbhvn.). Miss. til Herman Jul. Borgemestre og Raadi Stubbekøbing have berettet, at deres Sognekirke er ganske og aldeles bygfældig og forfalden paa Bjælkerne og særlig paa Sparreværket, saa det vil være nødvendigt, at der ved første Lejlighed bliver hjulpet paa den, og de have anmodet Kongen om at komme dem til Hjælp med noget Tømmer. Da Kongen har bevilget dem 212 Tylt Bjælker, 25 Skovalen lange, 5 Tylter Sparrer, 22 Skovalen lange, og 4 Tylter Tømmer, 16 Al. langt, til Kirken, skal Herman Jul lade dem eller deres Fuldmægtig faa dette Tømmer paa Gulland, dog skulle de selv lade det hente paa deres egen Bekostning. Sk. T. 3, 174.
2. Aug. (Ermelundgaard). Miss. til Jacob Beck. Da han ved Kongens derom udgaaede Befaling¹ er forordnet til sammen med flere andre gode Mænd at møde paa Grænsen mellem Danmark og Sverrig i Halland og Blekinge for at afgøre nogle Stridigheder mellem Bønderne, skal han med Flid lade opsøge de Dokumenter, Domme eller andet, som maatte findes paa Slottet, angaaende det, som Anders Bing med flere Kongens gode Mænd, der sidst have været sammen med svenske Tilforordnede angaaende samme Grænsehandel, have forhandlet, hvilke Akter Anders Bing utvivlsomt har indlagt der paa Slottet [Varberg]. Han skal tage det altsammen med sig paa Græn- 20. Juli 1603. sen, saa de samtligen deraf kunne have nogen Efterretning om det, der tidligere er forhandlet i de Sager. Sk. T. 3, 175 b.
2. Aug. (Ermelundgaard). Miss. til Lauge Urne og Eske Bilde. For kort Tid siden har Kongen ladet aaben Befaling udgaa til dem angaaende de Grænsestridigheder mellem Danmarks og Sverrigs Riges Bønder langs op med Grænsen i Halland og Blekinge, som bleve navngivne paa sidste Grænsemøde, at de skulde møde den 16. Aug. paa Grænsen i Øster Herred i Blekinge. De have i den Anledning begæret at faa at vide, hvorledes de i følgende Tilfælde skulle forholde sig: 1. Hvis de svenske Forordnede ikke møde til den bestemte Tid, hvor længe skulle de saa vente efter dem? 2. Hvis de ikke kunne blive enige med de Svenske, skulle begge Parter saa dømme imod hinanden og give det beskrevet, og maa de efter Kongens Befalings Indhold henskifte noget af Kronens Ejendom? 3. Hvis der ikke findes at være gjort ret Skel mellem Rigerne, skulle de da gøre og udvise et retfærdigt Skel og give det beskrevet fra sig? 4. Endvidere have de begæret at faa tilsendt den Besked, som afdøde Anders Bing, der med flere andre gode Mænd tidligere har været paa samme Grænser, skriftlig har indlagt med de deri afsagte Kendelser og Domme, for at de kunne rette sig derefter. Herpaa svares: 1. Hvis de Svenske ikke møde paa ovennævnte Tid og Sted, skulle de vente en 3-4 Dage paa dem, men ikke længere. 2-3. Kunne de ikke blive enige med de Svenske, skulle de for deres Personer kende og dømme, hvad kristeligt, billigt og ret er, gøre og udvise et retfærdigt Skel, hvor et saadant ikke findes at være gjort, og give det beskrevet, men at bortskifte noget af Kronens Ejendom tillader Kongen ikke, ikke heller tilholder Kongens Befaling dem at gøre saadant. 4. Da Kongen formoder, at Dokumenterne fra Anders Bings Tid findes paa Varberg Slot, har Kongen skrevet til Jacob Beck, Embedsmand paa Varberg Slot, om at lade disse Dokumenter opsøge og tage dem med sig paa Grænsen. Sk. T. 3, 176.
— 3. Aug. (—). Miss. til nogle af Raadet og Landsaatterne. Da Kongen sidst i September Maaned vil begive sig paa en Rejse til Tyskland og vil have nogle af sine Raader og gode Mænd med sig, anmodes de om at indrette deres Lejlighed saaledes, at de kunne følge Kongen paa denne Rejse med saa mange Heste og Folk, som de ere takserede for af deres Len, og at udstaffere sig selv og deres Folk saaledes, at de kunne være Kongen og deres - fædrene Rige til Ære. De skulle sørge for at være rejsefærdige, naar de faa nærmere Ordre. I Brevene til dem, der skulle deltage i Turnering og Ringrenden, tilføjes: Da Kongen formoder, at der samtidig vil blive holdt Ridderspil med Turnering og Ringrenden, skulle de indrette deres Lejlighed saaledes, at Kongen kan bruge dem dertil, hvis det gøres behov. - Register: Christian Friis, Peder Munk, Manderup Parsberg, Prebiørn Gyldenstjerne, Axel Brahe, Eske Brock, Oluf Rosensparre, Christen Holck, Hendrik Ramel, Hendrik Belov, Gotsløf Budde, Casper Markdanner, Carl Bryske, Knud Brahe, Henning Reventlov, Frandts Rantzau, Johan Rud, Knud Rud, Jacob Rosenkrantz, Jacob Ulfeldt, Øldrik Sandberg, Voldemar Parsberg, Albrit Skeel, Stax von Thunen, Godske von Ahlefeldt og Niels Friis. -Følgende fik Brev om Turnering og Ringrenden Peder Munk, Prebiørn Gyldenstjerne, Axel Brahe, Eske Brock. Oluf Rosensparre, Godtslef Budde, Karl Bryske, Knud Brahe, Frandts Rantzau, Johan Rud, Knud Rud, Jacob Ulfeldt, Øldrik Sandberg og Albrit Skeel. Sj. T. 19, 427 b.
3. Aug. (Kbhvn.). Sj. T. 19, 428 b se 30. Aug. 1603. _1 Miss. til Valdemar Parsberg om at afskedige Rasmus Fisker i Klintrup, der har været Skovrider i Skanderborg Len, ansætte Morten i Rye i hans Sted og give ham Halvdelen af den Løn, hans Formand har haft. Han skal skaffe Mikkel Skovrider i Aakier Len et Værelse, han kan bo i, og Plads til hans Hest samt Hø og Strøelse og føre Bekostningen derved til Udgift i sit Regnskab. Udt. i J. T. 5, 185. Miss. til Thomis Maltisen om at paatage sig Værgemaalet for afdøde Niels Kaas til Starupgaards Datter 2, da Axel Rosenkrantz, der i nogen Tid har været hendes Værge, for adskillige indfaldne Aarsagers Skyld ikke længere kan forestaa Værgemaalet. Udt. i J. T. 5, 185 b.
12. Aug. (—). Miss. til Borgemestre og Raad i Lund om, at Kongen har benaadet Hendrik Skomager paa Livet for hans Forseelser, dog skal han forsværge Landet og udgive en 1 Da Kongen den 3. Aug. opholdt sig paa Ermelundgaard, er Dateringsdagen, 3. Aug., for dette og det følgende Brev muligvis en Fejlskrift for: 30. Aug.; jvfr. Brevet af 30. Aug. til Peder Mund, der i Registranten ligeledes er dateret 3. Aug. 1603, medens den endnu bevarede Original viser, at den rigtige Dato er: 30. Aug. Rimeligvis har Datoen paa Konc. til dette og de to ovenfor aftrykte Breve været skrevet utydeligt. 2 Anne Kaas. Forpligtelse om, at han skal straffes paa Livet, hvis han handler herimod. Udt. i Sk. T. 3, 176 b.
15. Aug. (Kbhvn.). Kvittansiarum til Laurits Brockenhuus til Brangstrup paa hans Regnskab for Kronens og Stiftets visse og uvisse Indkomst i Nyborg Len fra 1. Maj 1579 til 1. Maj 1601, for Kronens og Stiftets visse og uvisse Indkomst af Salling Herred fra 1. Maj 1580 til 1. Maj 1601, for de i Lenet oppebaarne Penge- og Madskatter og for det modtagne og igen overleverede Inventarium. Han blev skyldig 112 Dlr. 12 Sk. 42 Pend. lybsk, som han nu har indbetalt i Rentekammeret. R. 3, 79 b.
— F.
23. Aug. (—). Miss. til Kapitlet i Roskilde. Frandts Brockenhuus til Vollersløf og Jørgen Brockenhuus til Rynkebygaard, Sekretær, have berettet, at de i Roskilde Domkirke ville lade opsætte et Epitaphium over deres afdøde Fader og Moder ¹, og anmodet Kongen om Tilladelse dertil. Kongen befaler Kapitlet at tillade dem at opsætte dette Epitaphium. Sj. T. 19, 428 b. Fortegnelse over Fetalje, som forskreves til Kongens, Skibenes og Holmens Behov 1604: Fra Københavns Len 20 Læster Byg, 30 Læster Brød og 6 Læster Gryn, at levere til Proviantskriveren til Mortensdag; Roskildegaards Len 8 Læster Rug, 36 Læster Byg, 5 Læster Gryn og 36 Læster Brød, at levere til Jul, 100 Lam og 200 Gæs, at levere til Mikkelsdag, 200 Tdr. Havre, der inden Vinter skulle sendes til Københavns Slot; Trygeveille Len 20 Læster Brød, at levere til Fastelavn, Peder Basse paa Roskildegaard skal levere Rugen dertil; Draxholm Len 8 Læster Rug, 40 Læster Byg, 40 Læster Brød og 4 Læster Gryn, at levere inden Vinter, 100 Lam og 200 Gæs, at levere til Mikkelsdag, 500 Tdr. Havre, der skulle sendes til Frederiksborg inden Vinter; Frederiksborg Len 4 Læster Rug og 25 Læster Brød, at levere til Fastelavn; Kronborg Len 20 Læster Brød, at levere til Fastelavn; Kallundborg Len 40 Læster Brød og 4 Læster Gryn, at levere til Foraaret, 1500 Tdr. Havre, at bestille og holde i Forraad, indtil der kommer nærmere Besked, 20 Læster Byg, at sende hid inden Vinter, medens Resten af Landgildebygget skal gøres i godt Malt, saa det kan være tjenligt, hvad enten det skal bruges til Kongens eget Behov eller sælges til Købmænd; Korsør Len 20 Læster Brød, 1 Otte Brockenhuus g. m. Karen Venstermand. at levere til Foraaret; Andtvorskov Len 40 Læster Brød og 5 Læster Gryn, at levere til Foraaret, 200 Lam, at levere til Mikkelsdag, Landgildebygget at gøre i Malt; Vordingborg Len 20 Læster Brød og 4. Læster Gryn, at levere til Foraaret; Helsingborg Len 200 Lam til Mikkelsdag, 600 Tdr. Havre, at sende til Kronborg inden Vinter; Nyborg Len 15 Læster Brød, at levere til Foraaret, 600 Tdr. Havre, at sende til Kolding inden Vinter; Skanderborg Len 25 Læster Brød, der skal bages haardt og bedre end tidligere og skal leveres til Foraaret, 3000 Tdr. Havre, at holde i Forraad indtil nærmere Ordre, Landgildebygget i begge Len [Skanderborg og Aakær] at lade gøre i godt Malt; Aarhusgaards Len 15 Læster Brød, der skal bages haardt og godt og leveres til Foraaret, 1700 Tdr. Havre, at sende til Kolding inden Vinter, Landgildebygget at lade gøre i godt Malt; Silkeborg Len 15 Læster Brød, der skal bages godt og haardt og leveres til Foraaret, 400 Tdr. Havre, der skulle sendes til Frederiksborg inden Vinter, Landgildebygget at lade gøre i godt Malt; Malmø Len 1150 Tdr. Havre; Biugholm Len 200 Tdr. Havre, at sende til København inden Vinter; Hald Len 600 Tdr. Havre, at sende til København til Foraaret, saasnart Vandet bliver aabent, Bygget at gøre i Malt; Dronningborg Len 1900 Tdr. Havre, at holde i Forraad indtil nærmere Ordre, Landgildebygget at gøre i godt Malt; Aalborg Len 1000 Tdr. Havre, at sende til Kronborg, den ene Halvpart inden Vinter og den anden Halvpart til Foraaret, 400 Tdr. Havre, at sende til Halmstad til Foraaret, Landgildebygget at lade gøre i Malt; Tolderne i København, Helsingør og Rødby henholdsvis 10 og 12 Læster Sild og 12 Læster Ærter, at levere, den ene Halvpart inden Vinter, den anden til Foraaret. Sj. T. 19, 429.
23. Aug. (Kbhvn.). Miss. til Borgemestre og Raad i Køge. Otte Christoffersen, Borger i Nakskov, har berettet, at der er Trætte mellem ham paa hans Stifbørns Vegne og Hendrik Frisk, Borger i Køge, om Arv og Skifte efter Hendrik Frisks afdøde Hustru Ingeborre Thommissis. Da han endnu ikke har kunnet komme til nogen Ende med sin Modpart, skønt han nogle Gange har været i Rette for dem om denne Sag, har han nu henvendt sig til Kongen med Begæring om at blive hjulpen til Ret. Skønt de jo uden Kongens skriftlige Befaling ere pligtige til at hjælpe enhver til Lov og Ret i de Sager, der lovlig indstævnes for dem, og det forekommer Kongen meget underligt, at det ikke er sket, befaler Kongen dem herved, at de uden lang Forhaling skulle dømme i Sagen, naar den lovlig bliver indstævnet for dem, og give Dommen beskreven. Sj. T. 19, 431.
23. Aug. (Kbhvn.). Miss. til Sten Maltesen [Baahus] og Jacob Beck [Varberg]. Da Kongen for adskillige Aarsagers Skyld anser det for raadeligt, at Befæstningen begge Steder bliver forsynet med Proviant og andet, skulle de gøre den Forordning, at de herefter altid kunne have et helt Aars Fetalje i Forraad paa Huset. Hvis der maatte mangle noget, som de ikke kunne skaffe tilveje af Lenets Indkomst, skulle de erklære sig til Kongen derom; han vil saa sørge for, at det manglende ved første Lejlighed bliver dem tilsendt. Sk. T. 3, 177. Aab. Brev om, at Anders Olufsen, Borger i Flensborg, har berettet, at afdøde Hr. Niels Lange til Kiergaard som Lensmand paa Riberhus har givet hans afdøde Fader Oluf Staffensen og dennes Hustru i Ribe Livsbrev paa et Stykke Engjord ved deres Toft for en aarlig Afgift af 3 Mk. danske, hvilken Engjord Priorinden i Vor Frue Kloster i Ribe brugte hendes Livstid. Da han nu er bange for, at denne Engjord skal blive frafæstet ham, naar hans Moder dør, har han begæret, at han eller den, der efter hans Moders Død faar Toften, maa faa den nævnte Engjord for den sædvanlige Afgift og siden beholde den, hvilket Kongen herved bevilger. J. R. 6, 216. Miss. til Knud Brahe om at lægge 2 Gaarde i Hatting Herred, den ene i Onse By, den anden i Bottrup, der en Tid lang have ligget under Skanderborg Slot, ind under Biugholms Slot, indskrive dem i Jordebogen og gøre Regnskab for den visse og uvisse Indkomst af dem. Udt. i J. T. 5, 185 b.
— Miss. til Fru Sophie Bilde og alle afdøde Jacop Seefeldts Arvinger om at lade opsøge 4 Breve angaaende Mariager Kloster og dets tilliggende Gods, som skulle findes blandt deres afdøde Faders Breve, og straks levere dem til Oluf Rosensparre, for at han dermed kan forsvare Godset, som der nu føres Trætte paa, saafremt Kongen ikke, hvis han lider nogen Skade ved, at de ikke overlevere Brevene, skal søge sin Opretning hos dem. Udt. i J. T. 5, 185 b.
— Miss. til Borgemestre og Raad i Aarhus. Niels Krabbe til Tostelund har berettet, at deres Medborger Johan Skrinck, som nu er død, har skyldt ham en Sum Penge for nogle Øksne, han har købt af ham. Skønt Johan Skrincks Arvinger i Tyskland nu have sendt deres Fuldmægtig til Byen for paa deres Vegne at modtage Johan Skrincks Tilgodehavende her i Riget og betale hans Gæld, har denne Fuldmægtig dog ikke villet betale Niels Krabbe, uanset at han har betalt Johan Skrincks øvrige Kreditorer baade i Aarhus og andensteds. Niels Krabbe har i den Anledning besværet sig til Borgemestre og Raad, men disse have ikke villet tilstede ham at faa noget Udlæg, skønt han flere Gange har gjort Anfordring derom og straks efter Johan Skrincks Død har ladet dennes Gods beslaglægge. Da Niels Krabbe nu har begæret Kongens Befordringsskrivelse til dem om at blive hjulpet til Ret, befales det dem herved at paalægge Johan Skrincks Arvingers Fuldmægtig at betale, hvad Johan Skrinck efter sin udgivne Haandskrift skylder Niels Krabbe, og hjælpe ham ligesaa vel som Johan Skrincks andre Kreditorer til Ret, saa vidt de kunne gøre det med Lov og Ret, saa Kongen kan blive fri for saadanne Klager. Orig. i Aarhus Raadhusarkiv ¹.
25. Aug. (Kbhvn.). Miss. til Caspar Markdaner om at eftergive Søfrin Madtsen i Velling, Gregers Nielsen i Store Andst, Tomis Jensen og Jens Knudsen i Pofvelslund og Oluf Nielsen i Aspedt i Koldinghus Len, som det er brændt for, forrige Aars Landgilde. Udt. i J. T. 5, 186.
— i Miss. til Manderup Parsberg. Da Overdelen af Mariager Kirke for største Delen er blæst ned i den sidste store Storm og Kirken desuden er saa bygfældig, at det er nødvendigt, at den Tide bliver istandsat, har Kongen givet Oluf Rosensparre, Embedsmand i Mariager Kloster, Ordre til at anvende 2000 Dlr. paa Kirkens Bygning. Da Kongen har bragt i Erfaring, at en Del af Kirkerne i Vendelbo Stift er ved god Formue og Forraad, skal han lade Landsbykirkerne i Stiftet bidrage 2000 Dlr. til Mariager Kirkes Bygning, den ene Halvpart i dette Aar og den anden til næste Aar, og sørge for, at de blive tilstillede Oluf Rosensparre. J. T. 5, 1862.
26. Aug. (—). Miss. til Kronens Landsbykirker i Vendelbo Stift. Da Mariager Kirke, hvis Overdel for største Delen er blæst ned i den sidste store Storm, og som desuden er saa bygfældig, at den i Tide maa istandsættes, ikke er saaledes stillet, at den kan 1 Tr.: Hübertz, Aktst. vedk. Staden og Stiftet Aarhus II. 2 ff. Dsk. Mag. VI. 240. 2 Tr.: blive genopbygget ved egen Hjælp, har Kongen bevilget, at alle Kronens Landsbykirker i Vendelbo Stift, der ikke selv ere trængende, og som have Forraad, skulle komme Mariager Kirke til Hjælp, enhver efter sin Evne og Formue. Det befales alle Kirkeværgerne, at de, naar Manderup Parsberg, Embedsmand paa Aalborghus, eller hans Fuldmægtige besøge dem med dette Brev, godvillig skulle udgive til Mariager Kirkes Bygning, hvad de efter deres Kirkes Formue og Forraad blive takserede til af Manderup Parsberg, saafremt de ikke ville tiltales og straffes, hvis de vise sig forsømmelige. J. T. 5, 186 b.
26. Aug. (Kbhvn.). Miss. til Oluf Rosensparre om at lægge Gislum Herred ind under Mariager Kloster, indskrive det i Jordebogen og aarlig gøre Regnskab for den visse og uvisse Indkomst deraf. Af den uvisse Indkomst maa han selv beholde Halvparten. Udt. i J. T. 5, 186 b.
27. Aug. (—). Miss. til Caspar Markdaner og Jacop Rosenkrantz om at besigte 1 Gaard i Tiufkier By i Koldinghus Len, som afdøde Fru Anne Oxe for nogle Aar siden har udlagt til Kong Frederik II, men ikke faaet noget Vederlag for, og Øen Remsøe¹ i Fyen, som Hendrik Lykke nu begærer til Mageskifte for denne Gaard, og indsende Besigtelsen til Kancelliet. Udt. i J. T. 5, 187.
28. Aug. (—). Miss. til Dr. Anders Christensen om at indtage Elline Fockis Søn i Sorø Skole og skaffe ham Underholdning, Disciplin og andet ligesom de andre Skolebørn. Udt. i Sj. T. 19, 432. Miss. til Kronens Bønder i de nærmest omliggende Herreder under Odensegaard. Da Kongen har bragt i Erfaring, at en Del af dem ikke godvillig ville gøre Ægt og Arbejde til Odensegaard, naar Lensmanden Knud Rud tilsiger dem, hvilket medfører, at Tyngen kommer til at hvile alene paa en Del af dem, medens andre gaa helt fri, befaler Kongen strengelig, for at den ene ikke mere skal forskaanes end den anden, dem alle at gøre Ægt og Arbejde til Odensegaard, naar Lensmanden tilsiger dem, saafremt de ikke ville tiltales og straffes. F. T. 3, 122. Orig. i Landsark. i Odense. 29. Aug. (- Miss. til Anders Sinklar. Fredrik Qvitzov til 1 Romsø, Bjærge H, Fyen. Qvitzovsholm har berettet, at han for nogen Tid siden er kommen i Forløfte for afdøde Hans Speigel til en Herremand i Holsten, hvorved han har lidt stor Skade. Da han nu har bragt i Erfaring, at der paa Gladsaxe Slot blandt det Gods, som Hans Speigel har efterladt sig, skal findes en Bog, hvori Hans Speigel rigtig har optegnet sin Gæld, hvem der har været i Løfte for ham, og hvad der er betalt i Rente af det, som han har skyldt bort, og da han vil kunne have stor Underretning af denne Bog, har han begæret, at der maa meddeles ham en Udskrift af den. Det befales Anders Sinklar at lade ham faa en Vidisse af denne Bog, saa vidt angaar det Løfte, han har været i for Hans Speigel. Sk. T. 3, 177.
29. Aug. (Kbhvn.). Miss. til Caspar Markdaner om at skaffe en af Kongens Fuglefængere, som Kongen har sendt til Koldinghus, hvad han behøver til Anretningen af 2 »Fogelherter« i Koldinghus Len. Udt. i J. T. 5, 187.
30. Aug. (—). Miss. til Detlef Holck om med det allerførste og med saa ringe Bekostning som muligt at lade Kongskov i Stefns Herred i Tryggevelde Len omgrave og føre Bekostningen derved til Udgift i sit Regnskab. Udt. i Sj. T. 19, 432.
— Miss. til Breide Rantzau. Kongen har den 9. Febr. 1601 befalet Albrit Friis, forhen Lensmand paa Riberhus, at han skulde lade Bønderne i Møgeltønder Birk blive ved deres sædvanlige Landgilde, som de fra Arilds Tid have svaret, og ikke besvære dem med det Paalæg, som Benedix Rantzau havde paalagt dem, medens han havde dem i Værge. Da der nu i Rentekammeret gøres afdøde Albrit Friis's Skriver Mangel herpaa, skal han kvittere Skriveren paa Arvingernes Vegne derfor, da det er sket efter Kongens Ordre. Sj. T. 19, 432. Miss. til Ebbe Munk. Da han har indberettet, at Kronens og Kirkens Parter af Korntienden i Andtvorskof Len ere satte for saa høj en Afgift, at de, der have fæstet dem, ikke kunne udrede denne i denne farlige, haarde og dyre Tid, skal han sætte alle de Tiender, der ere takserede for højt, for en rimelig Afgift, saa de Bønder, der have fæstet dem, kunne udrede den og Kronen faa sin aarlige Afgift. Sj. T. 19, 432 b.
— Miss. til Peder Mund. Han har indberettet, at han for nogen Tid siden har ladet en hel Del Bøndersønner dele til Stavns der i Lenet [Frederiksborg] og indsat dem indsat dem paa de Gaarde, der have været øde, men at disse Bøndersønner i forrige Aar hverken have pløjet eller saaet til Gaardene. Han skal derfor lade dem være fri for dette Aars Landgilde. Da Kongen endvidere har bragt i Erfaring, at en Del af Kronens Bønder i Lenet ere saa forarmede, at de paa ingen Maade kunne udrede deres Landgilde, skal han lade alle de Bønder, der med Tingsvidner lovligen kunne bevise, at de ikke kunne udrede deres Landgilde, være fri for indeværende Aars Landgilde. Sj. T. 19, 433.
30. Aug. (Kbhvn.). Miss. til Peder Mund. Kronens Tjenere, Hans Lauritsen i Strø Mølle og Laurits Jørgensen i Strølille Mølle i Frederiksborg Len, have klaget over, at de i disse haarde og dyre Tider ere blevne saa forarmede, da de kun have haft ganske lidt at male, at de ikke kunne overkomme at udrede deres Landgilde til Kronen. Kongen har eftergivet dem Halvdelen af den Landgilde, de restere med, hvilket for Hans Lauritsens Vedkommende beløber sig til 5 Pd. og for Laurits Jørgensens til 312 Pd. Orig. Sj. T. 19, 428 b (med urigtig Dato: 3. Aug.).
— Forleningsbrev for Diderik Guldsmed, Borger i København, paa Afgiften af Kronens Part af Korntienden af Asperup Sogn i Vendts Herred i Fyen, kvit og frit. F. R. 3, 79. Miss. til Eske Brock. Da Lauridts Ebbesen har begæret 2 Kronens Gaarde i Holbierg Herred i Dronningborg Len, den ene i Hafrum By og Sogn, den anden i Nierstorp i Hafrum Sogn, til Mageskifte, skal han med det allerførste skriftlig erklære sig til Kongen, om disse 2 Gaarde ligge i Kongens Fredejagt eller saa belejligt for Dronningborg Slot, at de paa ingen Maade kunne undværes derfra, eller ej. Udt. i J. T. 5, 187. Ligelydende Miss. til Frandts Rantzau om at erklære sig om 1 Gaard i Valdbye ¹ Sogn og By i Silkeborg Len og 1 Bol sammesteds, der hører under Lundenes Len. Udt. i J. T. 5, 187. Jvfr. 3. Aug. 1603.
— 1. Sept. (—). Kvittansiarum til Knud Rud til Sandholt paa hans Regnskab for Indtægt og Udgift af Korsør Len fra 1588 til 1597, for de i samme Tid oppebaarne Pengeskatter og for det 1 Voldby, Gern H. modtagne og igen overleverede Inventarium. Han blev aldeles intet skyldig. Udt. i Sj. R. 14, 412.
1. Sept. (Kbhvn.). Miss. til Christen Bernekov til Birkholm og Sigvord Grubbe til Hofdal, Embedsmænd paa Landskrone og Malmøhus Slotte. Da Fru Beatte Hvitfeldt til Møllerød, Knud Ulfeldts Enke, Dronningens Hofmesterinde, har begæret en Kronens Eng, kaldet Gystrup, i Skaane, som tidligere har ligget til Helnekirke, og som hun nu selv har i Leje, til Mageskifte for en øde Jordi Brende¹ Mark ved Stubbekøbing paa Falster, hvilke nogle Borgere i Stubbekøbing nu have i Leje, skulle de ved første Lejlighed besigte baade Engen og den øde Jord, ligne og lægge dem mod hinanden og indsende Besigtelsen til Kancelliet. Sk. T. 3, 177 b 2. Miss. til Marquor Bilde. Jomfru Birgitte Norby har anmodet Kongen om at beskikke hende en Værge, der kan hjælpe hende til Rette ved Skiftet efter hendes Moder, Fru Sophia Jul. Da hun ikke har nogen Værge, der er saa fuldvoksen, at han kan paatage sig Værgemaalet for hende, befaler Kongen Marquor Bilde at overtage Værgemaalet for hende og hjælpe hende ved ovennævnte Skifte. F. T. 3, 125.
— 2. Sept. (—). Miss. til de Lensmænd, der 3. Aug. have faaet Ordre til at følge Kongen paa en Rejse til Tyskland, om at møde i Kolding den 9. Okt. med saa mange Heste og Folk, som de ere takserede for af deres Len, og siden begive sig paa Rejsen. (I Brevene til dem, der skulle turnere og rende til Rings, tillige: De skulle sørge for at have med sig, hvad der kan behøves dertil). Sj. T. 19, 433 b.
— Forleningsbrev for Apitius Grønberg, tysk Kancelliforvalter, paa det i Lund Domkirke ledige Vikarie, kaldet Bona altaris S. Trinitatis. Han skal residere ved Domkirken. [Med Artikl. 1-2]. Sk. R. 3, 193 b.
— Miss. til Jacob Beck. Denne Brevviser Hendrich Kuothis, Borger i Lybæk, har berettet, at han falskeligen er bleven anklaget for Retten i Kongsbak, men er bleven dømt fri ved Borgemestres og Raads Dom; ikke destomindre forholdes hans Gods ham, saa han ikke maa lade det føre derfra, saaledes som Jacob Beck nærmere kan erfare Sagen af Borgemestres og Raads Dom. Jacob Beck skal med det første undersøge Sagen og indsende 1 Maglebrænde, Falster. 2 Udenfor er skrevet: Peder Galtis Skrift. Erklæring derom til Kancelliet, saa Kongen derefter kan give Hendrich Kuothis tilbørligt Svar og blive fri for videre Overløb. Postscriptum: Hvis Sagen forholder sig saaledes, at Hendrich Kuothis uden Erklæring kan slippe, skal han lade ham passere, efterat han har stillet tilbørlig Borgen; hvis ikke, skal han forholde sig efter Brevets Indhold. Sk. T. 3, 178.
2. Sept. (Kbhvn.). Miss. til Jacob Rosenkrantz til Kierstrup, Embedsmand paa Nyborg Slot. Da Ebbe Munk til Fiellebroe, Embedsmand paa Anderskof, har begæret Kronens Gaard Staubellund ¹ i Espe Sogn i Fyen til Mageskifte for 1 Gaard i Nerov 2 By og Sogn i Fyen, skal han med det første besigte begge Gaarde, ligne og lægge dem og indsende Besigtelsen til Kancelliet. F. T. 3, 123.
— Miss. til Anders Dresselberg til Vognserup, Embedsmand paa Aaleholm, og Laurits Grubbe til Gammelgaard. Da Claus Pors til Øllingsiø har begæret et lille Stykke Eng i Langholm ved hans Gaard paa Laaland og et lille Stykke Skov sammesteds til 5 Svins Olden til Mageskifte for Fyldest af hans Gods paa Laaland, skulle de ved første Lejlighed besigte Mageskiftegodset, ligne og lægge det og indsende Besigtelsen til Kancelliet. Sm. T. 6, 43. Miss. til Albret Skeel. Ebbe Munk til Fielebro, Embedsmand paa Anderskof Slot, har klaget over, at Kapitlet i Ribe nu vil tilholde sig som Ejendom en Gaard i Fardrup, som hans Forfædre have pantsat til Kapitlet, hvilket noksom kan ses af adskillige til Tinge skete Klager og Anmaninger, idet Gaarden er bleven æsket til Løsen for Sølv og Penge og Kapitlet ikke har villet fremlægge de Adkomstbreve, hvormed det vil tilholde sig Gaarden som Ejendom. Da Kapitlets Hævden som Ejendom af noget, der kun er et Pant, er ulovlig, skal han give Kapitlet Ordre til at fremlægge de Adkomstbreve, hvormed det vil tilholde sig Gaarden som Ejendom, saa man en Gang kan komme til Ende med den Sag. J. T. 5, 187 b.
3. Sept. (—). Miss. til Dr. Anders Christensen om at indtage Hans Simensens Søn Christian i Sorø Skole, naar der bliver en Plads ledig. Udt. i Sj. T. 19, 434.
— Miss. til Kommissærerne paa Grænsen. Af deres Skrivelse til Kansleren har Kongen set, at de allerede have begyndt at for- 1 Staverlund, Salling H. 2 S. Næraa, Aasum H. handle med de svenske Kommissærer om de mellem Rigerne værende Stridigheder angaaende Grænserne i Skaane, Halland og Blekinge, og at de Svenske tilbyde at ville afgøre alle Stridigheder fra begge Sider, skønt de ikke ere nævnte i Designationen, for at forebygge al videre Besværing. Kongen bifalder det og befaler dem at beflitte sig paa at faa alle Stridigheder afgjorte. Med Hensyn til de Dokumenter angaaende Grænserne i Skaane og Blekinge, som de begære at faa tilsendt, og det, som de gode Mænd, der tidligere have været paa Grænsen, have givet beskrevet fra sig, saa findes der i Kongens Kancelli aldeles ingen Besked herom udover de Kopier, som Kongen sidst sendte dem. Hvad det Brev angaar, som de svenske Raader have tilskrevet dem fra Kalmar angaaende den Betaling, som Kongens Undersaatter skulde have hos Kronen og andre i Sverrig til sidste Bartolomei Dag [24. Aug.] i Stockholm, kan der, hvis der gøres videre Anfordring derom, gives de Svenske det Svar, at Kongen ikke kan formode andet, end at hans Undersaatter i Overensstemmelse med den paa Grænsen sidst gjorte Afsked mellem begge Rigers Kommissærer blive tilfredsstillede til bestemt Tid og Sted, efter at der er gjort Afregning med dem eller fremlagt rigtigt Bevis af dem. Hvis de Svenske skulle ville undskylde sig med den Pestilens, som skal grassere i Stockholm, skulle de gøre gældende, at denne Sygdom jo er ligesaa farlig for Kongens Undersaatter, der uden al Frygt have begivet sig did efter deres Penge, som for de Svenske, der skulle betale dem. Sk. T. 3, 178 b.
4. Sept. (Kbhvn.). Forleningsbrev for Hr. Anders, der nu er Kapellan i Væ, paa Kronens Part af Korntienden af Nybølle Sogn i Skaane, som hans Formand som Kapellan, der nu er bleven forsynet med et godt Kald paa Landet, hidtil har været forlenet med, uden Afgift. Sk. R. 3, 194.
5. Sept. (—). Miss. til Niels Pedersen. Fru Gørfvel Faddersdatter til Børinge, Hr. Lauge Brahes Enke, har berettet, at hans Hustru, Fru Lisebet Hvitfeldt, for nogen Tid siden har taget til sig en Forskrivning paa 200 Dlr. Hovedstol med paaløbne Renter fra 12. Aug. 1600, hvilken Forskrivning Arild Hvitfeldt, Rigens Kansler, har udgivet til Fru Gørfvel. Da Fru Gørfvel nu har overdraget ovennævnte Hovedstol med paaløbne Renter til Kongen, skal Niels Pedersen tilholde sin Hustru til straks at indlevere Forskrivningen til Rentekammeret eller ogsaa betale Hovedsummen med paaløbne Renter, saafremt Kongen ikke, hvis han viser sig forsømmelig, skal se sig foraarsaget til ved andre Midler at kræve Forskrivningen eller Betaling af Hovedsummen med paaløbne Renter og Skadegæld. Sk. T. 3, 179.
— Da
5. Sept. (Kbhvn.). Miss. til nogle Adelige og andre. Fru Giørvel Fadersdatter til Børringe, Hr. Lauge Brahes Enke, har overdraget Kongen en Del Gældsforskrivninger til hende med paaløbne Renter, skulle de med det allerførste indbetale de Hovedstole, som Gældsforskrivningerne lyde paa, med paaløbne Renter i Rentekammeret, saafremt Kongen ikke, hvis de vise sig forsømmelige, skal se sig foraarsaget til at kræve sit Tilgodehavende ved andre Midler ¹. Arvingerne efter Gabriel Sparre til Svanholm 500 Dlr. Hovedstol med Rente siden Mikkelsdag 1596; Fru Lisebet Niels Pedersens til Ingelsted, der har overtaget et Gældsbrev, som hendes Broder Arild Hvitfeldt har udstedt til Fru Giørvel, 200 Dlr. Hovedstol med Rente siden 12. Aug. 1600; Fru Karene Rønnovs [Arvinger] til Billisholm 100 Dlr. Hovedstol, for hvilke afdøde Eiler Brockenhuus til Nakkebølle var Forlover, med Rente siden Mikkelsdag 1580; Jomfru Elline Axelsdatter til Øersøe 100 Dlr. Hovedstol med resterende Rente; Hermen Rosse, Indbygger i Helsingør, 100 Dlr. Hovedstol med Rente siden Mikkelsdag 1599; Henning Blach, der da tjente Fru Giørvel, 200 Dlr. Hovedstol med Rente siden 1. Sept. 1600; Grev Gøstaf Brahe af Sverrig 300 Dlr. Hovedstol, for hvilke Gabriel Sparre til Svanholm var Forlover, med Rente siden 2. Juli 1599; Claus Jonssen til Barkestrup i Sverrig 200 Dlr. Hovedstol med Rente siden Laurentii Dag 1599; Arent Sparre til Luchtefeldt 100 Dlr. Hovedstol med Rente siden 30. Juli 1598; endvidere har Arent Sparre overtaget at indkræve for Fru Giørvel en af Henrich Steiner, der skal have hjemme i Pommern, udstedt Haandskrift paa 814 Dlr. med tilbørlig Rente; Henrich Steiner paa Sk. T. et andet Brev 109 Dlr. med Rente siden 25. Maj 1571. 3, 179 b.
6. Sept. (—). Miss. til nogle af Adelen. Da Kongen behøver nogle Adelsjomfruer til at gøre Tjeneste i Dronning Anna Katarinas Jomfrukammer og ønsker deres Datter dertil, anmodes de om at give deres Samtykke dertil og at lade deres Datter indstille sig saa snart som muligt. Steen Brahe (Sophie
— 1 Det indførte Brev er stilet til Arvingerne efter Gabriel Sparre. 4 Brahe), Fru Pernelle Rud (Jutte Gyldenstjerne), Fru Mergrete Gjøe (Mette Lykke) og Fru Rigitze Rosenkrantz (Sitsel Galt). Sj. T. 19, 434.
7. Sept. (Kbhvn.). Aab. Brev om, at M. Hans Olborg, Bogfører i København, og Nicolaus Svabe, Kongens Møntmester, der ville lade den danske Bibel trykke i et lidet Format og stort Oktav til Gavn særlig for de Undersaatter, der ikke have Evne til at købe den store Bibel i Folio, maa lade den danske Bibel trykke i København i nævnte Format, dog skulle de anvende den størst mulige Flid paa, at den kan blive trykt med Vindskibelighed og vel korrigeret. For at de kunne faa nogen Erstatning for den Bekostning, de anvende herpaa, har Kongen endvidere bevilget, at ingen i de næste 10 Aar mod deres Vilje maa lade Bibelen trykke i det nævnte Format her i Riget eller lade den trykke andensteds og indføre her i Riget til Salg. Overtrædelse heraf medfører Fortabelse af alle de Eksemplarer, som vedkommende har med at fare, den ene Halvdel til Kongen og den anden Halvdel til M. Hans Olborg og Nicolaus Svabe. Sj. R. 14, 412 b¹. Bestalling for Jacob Bendtsen som Smed paa Mønten i København. Han har forpligtet sig til at tjene Kongen, saalænge han lever, og til at være Møntmesteren hørig og lydig. Han skal beholde den Bolig paa Mønten, som han nu har, kvit og frit, saalænge han er i Bestillingen og forholder sig skikkeligt, og han skal være fri for Vagt, Skat, Hold og al anden kongelig og borgerlig Tynge ligesom de andre paa Mønten boende kgl. Tjenere. Sj. R. 14, 413 b.
— Aab. Brev om, at Jochim Bülow, Kongens Køgemester, for denne ene Gang maa udføre 6 Par Græsøksne toldfrit af Riget. Udt. i Sj. R. 14, 413 b. Kvittansiarum til afdøde Albert Friis's Børn og Arvinger, der nu have gjort Regnskab for al Albert Friis's Indtægt og Udgift af Riberhus Len fra 1. Maj 1597 til 1. Maj 1601, for Indtægt og Udgift af Møgeltønderhus Len fra 1. Maj 1600, da Kongen købte det af Benedix Rantzau, til 1. Maj 1601, for den til Mortensdag 1600 udgivne Pengeskat af Riberhus Len og for det paa begge Slotte modtagne og igen overleverede Inventarium. De 1 Udenfor er skrevet: Dette bref blef casseret oc udgik et nyt privilegium den 19. Sep. 1605. 86 bleve skyldige 354 Dlr. 3 Sk. lybsk, som de nu have indbetalt i Rentekammeret. J. R. 6, 216 b¹.
7. Sept. (Kbhvn.). Miss. til Frants Rantzau. Da Kongen behøver en hel Hob Pæle til Brokister ved Kronborg og vil have dem udhugget af Bøge- og Egevindfælder i Silkeborg Len, skal Frants Rantzau i Silkeborg Lens Skove lade udhugge 300 firkantede Pæle, 13 eller 14 Al. lange og mere end 1 Fod brede i Kanten, af Bøgevindfælder og 2 Tylter Længder, 16 eller 17 Al. lange, 15 eller 16 Tommer brede og 1 Fod tykke, af Egevindfælder, hvis de ellers ere at faa. Han skal i den kommende Vinter lade baade Pæle og Længder føre ned til det nærmest liggende Ladested, saa de kunne ligge rede, naar Kongens Skibe til Foraaret komme efter dem. Han skal med det første erklære sig herom til Brede Rantzau, Statholder i København, for at denne paa Kongens Vegne kan vide at rette sig derefter. J. T. 5, J. T. 5, 188.
8. Sept. (—). Miss. til Sigvort Beck til Førsløf. Anders Dresselberg til Vogenserup og Jacop Rosenkrantz til Kierstrup have faaet Ordre 2 til at besigte og ligne Axel Brahes Gaard Katseløse 3 med tilliggende Gods paa Falster mod Kronens Gaard Eskebierg og nærmest liggende Gods paa Fyen. I samme Mageskifte har Kongen bevilget at ville tage 4 Axel Brahe tilhørende Gaarde i Skaane, nemlig 1 Gaard i Harested 4 og 2 Gaarde i Ingelstrop i Ingelsted Herred i Malmøhus Len og 1 Gaard i Aastrup i Asbo Herred i Helsingborg Len, hvilke Gaarde Sigvordt Grubbe til Hofdalle og Eske Bilde til Valden have faaet Ordre 5 til at besigte. Anders Dresselberg og Jacop Rosenkrantz have ogsaa i nogen Maade udlagt Axel Brahe Fyldest for disse 4 Gaarde af Eskebiergs Gods, men da Besigtelsen over de skaanske Gaarde ikke i Tide er bleven sendt dem, har der ikke kunnet gøres nogen bestemt Ligning, hvoraf man kan se, om Kongen bliver Axel Brahe eller Axel Brahe Kongen noget skyldig ved dette Mageskifte. Sigvort Beck skal med det allerførste tage Besigtelserne, der hermed sendes ham, for sig, med Flid gennemse dem og ligne og lægge det ene Gods mod det andet, saa Kongen deraf kan se, hvem der bliver den anden noget. skyldig. Sj. T. 19, 434 b.
9. Sept. (—). Miss. til Jacop Rosenkrantz og Knud Rud. 1 Udenfor er skrevet: Jørgen Skovgaards Skrift. 2 lidse. 4 Herrestad, Ingelstad H. 5 19. Juli. 1603. 3 4. Juli 1603. KorseFor nogen Tid siden¹ fik de Ordre til at begive sig til Kerteminde for at forsegle afdøde Johan Buckholts efterladte Gods og Løsøre, baade Skrin, Kister og andet, da han paa sit Regnskab af Island skyldte Kongen en stor Sum Penge. Da der nu er kommen en Hans Buckholt her ind i Riget, der udgiver sig for Johan Buckholts. Arving og tilbyder at tilfredsstille Kongen for Restancen af Island mod at faa udleveret Johan Buckholts Gods og Løsøre, skulle de begive sig til Kerteminde, optage Johan Buckholts Kister og Skrin og tilstille Hans Buckholt alt hvad der findes deri, dog Johan Buckholts Stifbørn, afdøde Fru Lisebet Urnes Arvinger, deres lovlige Tiltale til Arven hermed i alle Maader uforkrænket. F. T. 3, 126.
9. Sept. (Kbhvn.). Kvittans til Morten Jensen, Tolder i Helsingør, afdøde Tolder Frederik Leils Enke og hendes Medarvinger samt Niels Hendriksen og afdøde Hans Meier, den Tid Toldskrivere, paa deres Regnskab for Indtægt og Udgift af Tolden i Øresund fra Nytaarsdag 1600, til hvilken Tid de sidst gjorde Regnskab, til Nytaarsdag 1601. De bleve aldeles intet skyldige. Sj. R. 14, 414.
10. Sept. (—). Kvittans til Morten Jensen, Tolder i Helsingør, Tolder Hans Meiers Enke, og David Lucht og Berent Facke, Toldskrivere i Helsingør, paa deres Regnskab for Indtægt og Udgift af Tolden i Øresund fra Nytaarsdag 1601 til Nytaarsdag 1602. De bleve aldeles intet skyldige. Sj. R. 14, 416. Kvittans til Morten Jensen og Hans Meckelborg, Toldere i Helsingør, og David Lucht og Berndt Facke, Toldskrivere sammesteds, paa deres Regnskab for Indtægt og Udgift af Tolden i Øresund fra Nytaarsdag 1602 til Nytaarsdag 1603. De bleve aldeles intet skyldige. Sj. R. 14, 418 b.
— Miss. til Jacop Rosenkrantz og Knud Rud. Da afdøde Johan Buckholdts Arving, Hans Buckholdt, har tilbudt at ville tilfredsstille Kongen for de 300 Dlr., som Johan Buchholdt skyldte Kongen paa sit Regnskab af Island, mod at faa Johan Buckholdts efterladte Gods tilstillet, skulle de, naar de igen. aabne de Kister og Skrin, der findes i Kerteminde, førend de levere Hans Buchkoldt det deri værende Gods, tage nøjagtige Haandskrifter for de 300 Dlr. af de Haandskrifter paa Johan Buckholdts Tilgode- 11. Dec. 1601. 1603.
— Postscriptum: Da Johan Buckholdt yderligere skylder Kongen 41 Dlr. 14 Sk. 3 Pend., skulle de forholde sig paa samme Maade med denne Sum som med de 300 Dlr. F. T. 3, 127.
10. Sept. (Kbhvn.). Miss. til Ebbe Munk. Hoslagt sendes ham en Supplikats fra Morten Nilaussen i Halleløf i Soderup 1 Sogn i Slagelse Herred i Andtvorskov Len, hvori han klager over, at han mod sin Vilje er ført fra et Gadehus i Skafteløf i Nordrop Sogn, som han for nogen Tid siden har tilmindet sig og fæstet af Ebbe Munk, og hvorpaa han har anvendt næsten hele sin Formue, og sat ind paa en øde Gaard, som det efter hans Formening er umuligt for ham at holde ved Magt. Ebbe Munk skal med det allerførste indsende sin Erklæring herpaa til Kancelliet, saa Kongen derefter kan give Morten Nilaussen tilbørlig Besked. Sj. T. 19, 435 b. Miss. til M. Jens Giødsen, Superintendent i Aarhus Stift. Kongen har for nogen Tid siden 2 forskrevet en ung Person til ham, som Kongen ønskede befordret til det ledige Præsteembede³ paa Samsø. Da Kongen siden har erfaret, at denne Person ikke kan blive lovlig kaldet af Bønderne og Sognemændene paa Samsø, saa der af den Grund maa sendes en anden duelig Person did, sendes nu M. Niels Mule til ham med Ordre til at foreholde Bønderne og Sognemændene paa Samsø, at de skulle give ham Kald. Naar M. Niels er bleven lovlig kaldet, skal M. Jens Giødsen indsætte ham i Kaldet, dog skal alt gaa til efter Ordinansen. J. T. 5, 188.
— Miss. til Erik Hardenberg. Da Kongen har tilskiftet Axel Brahe til Elvid, Befalingsmand i Dallum Kloster, Eskebierggaard med en Del af det tilliggende Gods, saaledes som han kan se af den medfølgende Udskrift af Mageskiftet, skal han indrette sig saaledes, at han til førstkommende 1. Maj kan levere Axel Brahe Eskebierggaard med det i Udskriften nævnte Gods, og give Bønderne Ordre til efter 1. Maj at svare Axel Brahe. F. T. 3, 128.
12. Sept. (—). Mageskifte mellem Axel Brahe til Elvid, Embedsmand i Dallum Kloster, og Kronen. F. R. 3, 80 b. (Se Kr. Sk.).
13. Sept. (—). Aab. Brev om, at Borgerskabet i Malmø i S 3 Registranten har ved en Fejl- Sønderup. 2 Jvfr. 3. Juni 1603. skrift: Provsteembede. de næste 10 Aar, fra 1. Maj 1601 til 1. Maj 1611, maa være fri for at svare den aarlige Byskat, som er 100 Dlr. om Aaret, da Borgemestre og Raad have berettet, at Muren paa den nørre Side er meget brøstholden og vil falde helt ned, hvis der ikke i Tide bliver hjulpet paa den, og have begæret Fritagelse for Byskat i nogle Aar af Hensyn til den store Besværing, som Byen en Tid lang har været undergiven. Sk. R. 3, 194 b.
13. Sept. (Kbhvn.). Aab. Brev om Forbud mod, at Københavns, Helsingørs og Flensborgs Indbyggere bruge Handel med Bønderne i Gaderne i Trelleborg. Sk. R. 3, 195. (Tr.: CCD. III. 162 f.). Miss. til Sigvort Grubbe. Kongen har bragt i Erfaring, at Indbyggerne i Trelleborg og andensteds i hans Len [Malmøhus] understaa sig til at modtage Penge i store Summer af Udlændinge og fremmede, som ikke ere privilegerede, og dermed bruge stort Kornkøb, under Paaskud af, at det er deres egen Handel, alt til største Skade for Borgerne i de omkringliggende Købstæder og imod Stadsretten, Købstædernes Privilegier og al Billighed. Det befales ham at føre nøje Tilsyn hermed og, hvis nogen lovlig kan overbevises om at drive saadan ulovlig Handel og Køb med fremmedes og Udlændinges Penge, da lade dem straffe tilbørligt efter forudgaaende ordentlig Dom. Sk. T. 3, 181 b. Miss. til Lensmændene Sten Maltesen [Bahus], Jacop Beck [Varberg], Sten Madtsen [Halmstad], Brostrup Gjedde [Laholm] og Eske Bilde [Helsingborg]. Da Kongen i den tilkommende Vinter vil holde stadig Hoflejr i Fyrstendømmet Holsten, af hvilken Grund det vil være højlig fornødent, at der bliver ført flittigt Tilsyn i Skaane under hans Fraværelse, paalægges det dem med største Flid at føre Tilsyn med alt baade paa Slottet og i Lenet og, hvis der, hvad Gud forbyde og hvad Kongen ingenlunde venter, uformodet skulde paakomme noget eller hvis Kongens Naboer skulde ville foretage sig noget mod Riget, øjeblikkelig, saa snart de erfare noget herom, melde det til Statholderen i København eller til dem, som Kongen forordner til at ligge der, for at disse siden kunne meddele Kongen det. De skulle indrette deres Lejlighed saaledes, at de selv personlig altid kunne være til Stede i Lenet, og de maa ikke uden særlige eller vigtige Grunde begive sig derfra. Hvis nogle Svenske komme til deres Len for at handle og vandle, skulle de forholde sig tilbørligt og fredeligt mod dem, saa der ikke vederfares dem andet, end hvad ret og billigt er. Sk. T. 3, 181.
13. Sept. (Kbhvn.). Kvittansiarum til Johan Buckholt til Underhelfenberg og Falbethal, Arving efter afdøde Johan Buckholt, Embedsmand paa Island, der nu har gjort Regnskab for Johan Buckholts Indtægt og Udgift af Island fra Midsommer 1597 til Midsommer 1602. Han blev aldeles intet skyldig. N. R. 3, 202.
14. Sept. (—). Miss. til Lauge Beck. Da Jomfru Anne Daa har berettet, at hendes Broder Herlof Daa til Snedinge og hendes andre Søskende ere til Sinds med det første at skifte Arven efter deres afdøde Forældre¹, og har anmodet Kongen om midlertidig at beskikke hende en Værge, som ved Skiftet kan forsvare hendes Sag og hjælpe hende til Ret, befales det ham at paatage sig Værgemaalet for Jomfru Anne Daa, medens Skiftet staar paa, og paase, at der vederfares hende, hvad Ret er. Sj. T. 19, 435 b. Ligelydende Miss. til Børge Trolle om at paatage sig Værgemaalet for Jomfruerne Margrete og Lehene Daa. Sj. T. 19, 435 b.
— Miss. til Rentemestrene. Da Kongen har eftergivet Herlof Daa til Snidinge Afgiften, 200 Dlr., af Nunne Klosters Len i Norge fra 1. Maj 1602 til 1. Maj 1603, skulle de kvittere ham derfor, naar han fremkommer med sit Regnskab. Sj. T. 19, 436.
15. Sept. (—). Miss. til Eske Bilde. Hoslagt sendes ham en Supplikats fra Holger Gagge til Førsløf, hvori han paa det højeste klager over sin Hustrus2 Farbrødre, Karl Ulfeldt til Oppetunne og Holger Ulfeldt til Tunstrup, der have undsagt ham paa Livet og paa anden Maade forholdt sig utilbørligt og paa voldsom Vis mod ham og hans Tjenere. Da han har anmodet Kongen om af Øvrigheds Magt at ville forebygge saadant deres modvillige Forsæt, skal Eske Bilde ved første Lejlighed begive sig til Karl og Holger Ulfeldt og tage Haanden af dem paa, at de i alle Maader ville være Holger Gagge ubevaret og med Lov og Ret udføre de Trætter, som maatte være mellem dem paa begge Sider. Endvidere skal han foreholde dem, at saafremt de herefter understaa sig til at undsige Holger Gagge paa Liv og Velfærd eller at tilføje ham eller hans Tjenere Overvold eller Skade, vil Kongen se sig foraar- 1 2 Jørgen Daa og Kirsten Beck. Beate Ulfeldt. saget til ved andre Midler at forsvare Holger Gagge herimod. Sk. T. 3, 181 b.
15. Sept. (Kbhvn.). Aab. Brev om, at Kongen har bevilget, at alle Kronens Landkirker i Han Herred, der ikke selv ere trængende, men have Forraad, skulle komme Broveste Sognekirke i Han Herred til Hjælp til dens Genopbyggelse, enhver efter sin Evne og Formue, da Broveste Kirke i adskillige Maader er brøstfældig og forfalden og dens Taarn er blæst ned i den sidste store Storm, og da Kirken og Sognemændene ikke ere ved den Formue, at de selv kunne genopbygge Kirken og Taarnet. Kirkeværgerne for Landkirkerne skulle levere Hjælpen til Broveste Kirkes Fuldmægtige og tage Kvittans af dem derfor. Kirkeværgerne for Broveste Kirke skulle saa siden gøre Regnskab for, hvorledes Pengene ere anvendte til Kirkens Bygning. Hvis nogen viser sig forsømmelig eller uvillig, vil han komme til at staa til Rette derfor. J. R. 6, 217 b.
— Aab. Brev om, at Hans von Buckholt til Underhelfenberg, afdøde Johan Buckholts Arving, nu til Foraaret vil sende sin Fuldmægtig, Christopher Jørgensen, Borger i København, til Island for at indkræve de Restancer, som han paa sin afdøde Fætter Johan Buckholts Vegne har at kræve der. Da en af Johan Buckholts Fogder er død og der af dennes Regnskab skal kunne faas den største Efterretning om denne Restance, har Hans von Buckholt som Udlænding anmodet Kongen om at sørge for, at han uden lang Forhaling bliver hjulpen til det, som han er berettiget til. Det befales i den Anledning Kongens Fogder, Embedsmænd, Lagmænd og alle andre, der have Befaling paa Island, at hjælpe Hans von Buckholts Fuldmægtig til hos den afdøde Fogeds Arvinger at faa Genpart af de Regnskaber og andet, som er blevet fundet efter ham, da han døde, og siden hjælpe ham til at faa Restancen indkrævet uden vidtløftig Proces eller Rettergang og til at faa det Inventarium, som findes paa Gaarden. Arnestappe, da han overfor Kongen har forpligtet sig til at gøre dette Inventarium ligesaa godt, som det var, da Johan Buckholt overtog Gaarden. N. R. 3, 202 b.
16. Sept. (—). Aab. Brev om, at Laurits Diure i Bisserup i Vindinge Sogn i Korsør Len, Herredsfoged i Falkebiergs Herred, barnefødt i Tryggevelde Len, maa være fri for Tiltale for sit Fødested, saalænge han er Herredsfoged og bor Gods. Udt. i Sj. R. 14, 420. paa Kronens
16. Sept. (Kbhvn.). Pasbrev for Kejser Boritz Fedderowitz af Ruslands Gesandt, Offenasso Iwanovitz Offlasiof, der nu har forrettet sit Hverv hos Kongen og med sine Folk og Tjenere, omtrent 49 Mand, vil rejse herfra over Land til Lybæk. Kongen befaler alle sine Embedsmænd paa Kronens Slotte, Gaarde og Huse, som Gesandten under Vejs maatte komme til, at lade ham faa bekvemme Værelser og Gemakker til ham selv og hans Folk og skaffe hans Kok, der altid bliver sendt i Forvejen med en af Kongens Tjenere, Fetalje og andet, som han maatte behøve til deres Behov og til at koge med paa deres Vis. De skulle give Gesandten selv Vin og Tyskøl af det bedste og hans Folk Danstøl og Mød og Brændevin til Nødtørft og efter Lejligheden. For at Gesandten kan blive vel befordret med Heste og Vogne, skulle de skaffe 3 vel stafferede Holstervogne til Gesandten selv, hans Tolke og fornemste Folk og Opvartere, Heste og Vogne til hans Følge og fri Færger over Færgestederne. Sj. R. 14, 420.
17. Sept. (—). Miss. til Claus Meckelborrig. Anna, Hans von Grønicks Enke, har berettet, at hendes afdøde Husbonde af Claus Meckelborrig har modtaget et Aars Proviant, som Kongen har forskrevet ham. Da et Fjerdingaars Proviant heraf var ufortjent, da Hans von Grønick døde, har Claus Meckelborrig paa Kongens Vegne krævet Betaling af hende derfor. Paa hendes Begæring har Kongen bevilget, at hun maa være utiltalt for dette Fjerdingaars Proviant, hvorfor det skal blive ham godtgjort i hans Regnskab. Sj. T. 19, 436 b. Aab. Brev om, at Frederik Skovgaard til Fligende har berettet, at en, ved Navn Niels Olsen, der for nogen Tid siden har tjent Holger Ulfstand til Skabersø som Dreng, den 7. Juni i Borger i Lund Christoffer Buntmagers Hus, hvor Frederik Skovgaard laa i Herberg, ved Nattetid paa morderisk Vis har tragtet ham efter Livet og villet gennemstinge ham med et blottet Rapir, hvis Gud ikke havde afvendt det; desuden har han, efter at have gjort ham nogen Skade i Laaret, angrebet ham paa Gaden med adskillige ærerørige Ord. Da han siden har indstævnet Sagen til Bytinget i Lund og begæret Dom, om ikke Niels Olsen for denne hans Gerning bør straffes paa Livet, har Byfogden ikke afsagt nogen endelig Dom i Sagen, men indfundet denne til Gaardsretten eller for Rigens Marsk. Da Sagen herved forhales, har Frederik Skovgaard begæret Kongens Tilladelse til at maatte lade Niels Olsen, der allerede skal holde sig over en Side, pa agribe og anholde paa en Ret, hvor han kan faa fat i ham. For at Niels Olsen ikke helt skal undgaa sin velfortjente Straf, har Kongen bevilget, at Frederik Skovgaard maa lade ham paagribe og anholde paa en Ret, hvor han kan faa fat i ham, indtil han ved en endelig Dom kan komme til Rettens Udføring imod ham. Sk. R. 3, 196.
22. Sept. (Kbhvn.). Aab. Brev om, at Hans Holdst, Borger i København, indtil videre maa lade bryde saa mange gullandske Sten, som han kan afstedkomme, paa Gulland og lade dem føre til Tyskland og andre Steder, hvor han bedst kan søge sin Næring med dem, dog skal han svare sædvanlig Told af dem efter den derom sidst udstedte Forordning. Sj. R. 14, 420 b.
23. Sept. (—). Miss. til Peder Basse. Da Kongen har befalet Hendrik Lykke, Embedsmand paa Vordingborg, at lade noget Snedkerværk, som Kongen har ladet lave hos en Snedker i Næstved, fremføre til Roskilde, skal Peder Basse lade et af Kapellerne i Domkirken gøre tom, saa man kan sætte Snedkerværket i god Forvaring der indtil videre. Sj. T. 19, 437.
— Miss. til Hendrik Lykke om ved første Lejlighed i sit Len at bestille de nødvendige Vogne til at føre det Snedkerværk, som Kongen har bestilt hos Snedkeren i Næstved, fra Næstved til Roskilde. Sj. T. 19, 437 b.
— Miss. til Rentemestrene. Morten Venstermand til Siøholt har, medens han var Lensmand paa Frederiksborg Slot, som Formynder for afdøde Christoffer Koks Børn taget noget Gods til sig, som i Penge er anslaaet til 82 Dlr. 5 Sk. lybsk, hvilke Penge han siden har indleveret til Rentekammeret paa Grund af nogen Forseelse, som Christoffer Koks Søn har begaaet. Uldrich Theuber, tysk Skolemester i København, der har Christoffer Koks Datter til Ægte, har dog nu anmodet om, at han paa sin Hustrus Vegne igen maa faa hendes Part af Pengene, hvilket Kongen ogsaa har bevilget. De skulle derfor udlevere ham hans Hustrus Part af Pengene og føre det til Udgift i deres Regnskab. Sj. T. 19, 438. Mageskifte mellem Fru Beatte Hvitfeldt til Møllerød, Knud Ulfeldts Enke, Dronningens Hofmesterinde, og Kronen. Sk. R. 3, 196 b. (Se Kr. Sk.).
23. Sept. (Kbhvn.). Miss. til Christian Holck om at lægge 1 Mølle ved Horup¹ By og 1 Gaard i Fieldsøe i Rindts Herred, der have hørt til det Gislum Herreds Gods, som afdøde Fru Beate Brahe var forlenet med, ind under Hald Slot, indskrive dem i Jordebogen og aarlig gøre Regnskab for den visse og uvisse Indkomst af dem. J. T. 5, 188 b.
24. Sept. (—). Miss. til Tolderne i Helsingør. Da Kongen har bestemt, at Smeltemøllen ved Kronborg skal omdannes til en Kobbermølle, skulle de, naar det forlanges, af Toldboden betale den Bekostning, der gaar med hertil, hvilken skal blive godtgjort dem i deres Regnskab. Endvidere skulle de betale hvad Jærn, Staal og Kul, som Kongens Bøssemager Jørgen behøver til Kongens Arbejde, og betale Kongens Kobbersmed 100 Dlr., som Kongen har bevilget, at han maa faa paa Haanden. Sj. T. 19, 438. Miss. til Laurids Ebbesen. Kongen har for nogle Aar siden bevilget, at Antonius Gasmar indtil videre maa beholde Hiortholms Mølle med tilliggende Hestehave for samme aarlige Afgift, som han hidtil havde givet af den. Da der nu er nogen Misforstaaelse med Hensyn til den aarlige Afgift og der efter Jordebogen kræves 6 Tdr. Aal af ham for hvert Aars Afgift, befales det Laurids Ebbesen indtil videre at lade ham beholde Møllen for den aarlige Afgift, han hidtil har givet, nemlig 3 Tdr. Aal, og lade ham være utiltalt for den yderligere Afgift, der er bleven krævet af ham. Sj. T. 19, 438 b.
— Miss. til Steen Madtsen. Hoslagt sendes ham en Supplikats fra denne Brevviser Hans Pouelsen, Indbygger i Halmstad, hvori han klager over, at den Arv, der er tilfalden ham efter hans Forældre, er bleven fravendt ham under hans Fraværelse fra Riget, og anmoder om kongelig Befordring til at blive hjulpen til Ret. Steen Madtsen skal, saa vidt han kan gøre det med Lov og Ret, hjælpe ham til uden vidtløftig Proces og Rettergang at faa, hvad han er berettiget til, saa Kongen kan blive fri for videre Overløb. Sk. T. 3, 182.
25. Sept. (—). Miss. til Claus Meckelborg om at levere Ellene Ollufsdatter, Phocas Saphrosis Enke, 1/2 Læst Korn af Slottet. Udt. i Sj. T. 19, 439. Miss. til Lauge Beck om at modtage Kongens Stod, der 1 Hørrup, Rinds H. hidtil har været paa Kongens Gaard Hørsholm i Kronborg Len, paa Ringsted Kloster, naar Mogens Ulfeldt sender det til ham, og passe godt paa det. Udt. i Sj. T. 19, 439.
25. Sept. (Kbhvn.). Miss. til Mogens Ulfeldt. Kongen har sendt denne Brevviser Jochim Lessel for at bese Kongens Stod paa Hørsholm Ladegaard og deraf udmønstre og udtage de Heste, som ikke ere Kongen synderlig gavnlige. Mogens Ulfeldt skal sælge de udmønstrede Heste til Bedste for Kongen og siden skaffe nogle Folk did til Ladegaarden, som kunne røgte og passe de Foler, som ere der. De ikke udmønstrede Hopper skal han sende til Lauge Beck, Embedsmand paa Ringsted Kloster, og sætte nogle Folk til at fremføre dem og passe paa dem under Vejs. Sj. T. 19, 439.
26. Sept. (—). Miss. til Tolderne i Helsingør. Da Kongen har lovet at sende sin Svoger Kong Jacob VI af Frankrig, England, Skotland og Irland og hans sidst hertil afsendte Gesandter 20 Falke, skulle de til den billigste Pris købe 20 Falke, betale dem af Toldboden og siden med største Flid erkyndige sig om en Person, der forstaar sig paa at omgaas med Falke og kan følge dem over, for at de ikke skulle blive ødelagte under Vejs. Han skal paa Kongens Vegne tinge med denne Person om, hvad han skal have for sin Umage, og skaffe ham, hvad han maatte behøve til Underholdning af Falkene paa Vejen. Udt. i Sj. T. 19, 439 b.
27. Sept. (—). Miss. til Tolderne i Helsingør. Da Kongen har Brug for nogle Læster Stenkul til det Smedearbejde, som han lader lave til Bygningens Behov paa Frederiksborg, skulle de i Sundet købe 12 Læster Stenkul og føre Betalingen derfor til Udgift i deres Regnskab. Sj. T. 19, 440. Miss. til Peder Mund om ved første Lejlighed at afsætte Mogens Hansen i Kongsgaard, Herredsfoged i Krim 1 Birk i Frederiksborg Len, fra Embedet og i hans Sted indsætte en anden Person, som kan betjene Bestillingen, som det sig bør. Sj. T. 19, 440.
3. Okt. (Odensegaard). Forleningsbrev for Hr. Laurits Olufsen, Sognepræst til Davinde og Alderup Kirker i Fyen, paa Afgiften af Kronens Part af Korntienden af Alderup Sogn, kvit og frit. F. R. 3, 94. 1 Miss. til Jacop Rosenkrantz. Kregome, Strø H. Da Erik Urne til Søgaard har begæret at maatte faa en ringe Bolig i Kerteminde, som tilhører Kronen og ligger belejligt for ham, og Kongen aldeles ikke ved noget om denne Boligs Lejlighed, skal Jacop Rosenkrantz undersøge Forholdene, lade Boligen taksere af uvildige Dannemænd og erklære sig til Kongen herom. F. T. 3, 129.
4. Okt. (Rugaard). Miss. til Bispen i Fyen om, at Hr. Jordan Hansen, der i nogle Aar har ladet sig bruge som Skibspræst og forholdt sig tilbørligt i denne Stilling, maa blive befordret til Vestenskoufs Kald, der skal være ledigt, dog skal alt gaa efter Ordinansen. Udt. i F. T. 3, 1301.
6. Okt. (Koldinghus). Aab. Brev om, at Hans Pedersen i Eggitsløfmagle, Birkefoged til Andtvorskouf Slot, der har klaget over, at han paa Grund af sin Bestilling højligen maa forsømme sin Næring og Bjærgning og desuden har stor Bekostning og Tæring, naar han undertiden stævnes og pladses til Landstinget, indtil videre maa være fri for at svare Halvparten af den Landgilde, der svares af hans Gaard i Eggitsløfmagle. Sj. R. 14, 421. Miss. til Ebbe Munk. Kronens Bønder i Andvorskov Len have berettet, at de paa Grund af den store Misvækst paa Rug, som der i Aar har været i Lenet, ikke uden at komme i den største Armod kunne udrede deres Ruglandgilde, og de have derfor begæret, at Kongen i Betragtning heraf vil tillade dem at svare Byg i Stedet for Rug. Kongen har i den Anledning bevilget, at de, der have haft saa ringe Rugavl, at de ikke uden den største Besværing kunne udrede deres Ruglandgilde, maa give Byg i Stedet for en Del af denne, nogle for Halvparten, andre for Tredjeparten, alt eftersom de have avlet Rug til; af de Bønder, der have avlet godt Rug eller ere ved Formue, skal han kræve Landgilden efter Jordebogens Lydelse. Sj. T. 19, 440 b.
7. Okt. (—). Miss. til Holger Gagge til Frøesløf og Frandts Brockenhuus til Voldersløf. Da Peder Basse, Embedsmand paa Roskildegaard, har begæret at maatte faa 2 Roskilde Kapitels Gaarde i Vetterslef i Ringsted Herred til Mageskifte for 2 Gaarde i Tredløsse i Tyberrig Herred og 1 Gaard i Kynge 3 i Ringsted Herred af hans Arvegods, skulle de med det første begive sig til begge 1 Tr. bjærg H. Kirkehist. Saml. 3. R. VI. 468 (efter en Afskrift). 3 Kyringe, Merløse H. 2 Træløse, TyParters Gods, besigte det, ligne og lægge det og indsende Besigtelsen til Kancelliet. Sj. T. 19, 441.
7. Okt. (Koldinghus). Miss. til Holger Gagge til Frøesløf og Frandts Brockenhuus til Voldersløf. Da Peder Retz til Tygestrup, Embedsmand paa Solte, har begæret 1 Gaard i Breinbierg 1 i Mierløs Herred og 1 Bol i Hørbye i Tudtse Herred af Roskilde Kapitels Gods til Mageskifte for 1 Gaard i Bølkrup2 i Stefns Herred af hans Arvegods, skulle de med det første begive sig til begge Parters Gods, besigte det, ligne og lægge det og indsende Besigtelsen til Kancelliet. Sj. T. 19, 442.
8. Okt. (—). Miss. til Breide Rantzau. Da Kongen til Kirken her paa Koldinghus behøver 800 Fødder sorte Sten, den ene Halvdel 1 Al. lang og 1 Fod bred og den anden Halvdel 1 Fod lang og 1 Fod bred, samt 800 hvide Sten, ligeledes den ene Halvdel 1 Al. lang og 1 Fod bred og den anden Halvdel 1 Fod lang og 1 Fod bred, skal han hidsende saa mange Sten af dem, der staa i Stenhuggerboden ved Københavns Slot; hvis der ikke findes saa mange tilhuggede Sten, skal han fremsende saa mange, der komme til at mangle, af de utilhuggede, saa Tallet bliver fuldt. Sj. T. 19, 442 b.
— Aab. Brev om, at Kongen, der har bragt i Erfaring, at Broen ved Holstebro ikke holdes tilbørligt i Stand, og at de, der have oppebaaret det Brokorn, som svares til Broens Vedligeholdelse, ere døde i den farlige Pestilenses Tid, nu har bevilget, at Jens Nielsen, Borgemester, og Erik Christensen, Jacob Madtsen og Knudt Christensen, Borgere i Holstebro, der have tilbudt at ville holde Broen saaledes i Stand, at den vejfarende Mand uden Fare kan komme derover, herefter aarlig maa oppebære det Brokorn, som Bønderne i Hierum og Uldborg Herreder ere pligtige til at udgive til Broens Bygning, dog mod altid at holde den i Stand med stærke Bulfjæl, Rækker paa Siderne og Pæle, som det sig bør. J. R. 6, 218 b. Miss. til Frants Rantzau. Kronens Undersaatter og menige Sognemænd i Snede Sogn i Silkeborg Len have berettet, at de for nogle Aar siden have fæstet Kronens Part af Korntienden af Snede Sogn, men at de forrige Aar. hvis der skal strænges med dem, have forbrudt deres Fæste, fordi de ikke have formaaet i rette Tid at svare deres Afgift af Tienden, særlig fordi der 1 Bregnebjærg. 2 Bjelkerup. staar nogle Gaarde øde i Sognet, idet Beboerne af dem enten ere døde i denne farlige Tid eller ere dragne fra dem paa Grund af Armod. Paa deres Begæring har Kongen bevilget, at de, uanset denne deres Forseelse, maa beholde deres Fæste uden at besværes med ny Indfæstning, dog skal Frants Rantzau give dem Tilhold om herefter at svare deres Afgift i rette Tid efter deres Fæstebrevs Lydelse. J. T. 5, 189.
8. Okt. (Koldinghus). Miss. til Carl Bryske om at lade Peder Nielsen i Vormsløf¹ i Aarhusgaards Len, hvis Gaard er brændt, være fri for dette Aars Landgilde og lade ham faa saa meget Tømmer i Skovene, som behøves til Gaardens Genopbyggelse. Udt. i J. T. 5, 189 b. Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Hans Pors til Ofvergaard paa Kronens Part af Korntienden af Sundby Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 14 Tdr. Byg og 20 Tdr. Havre til Kronen. Udt. i Tb. S. 72. Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Fru Kiersten Harbou til Seritsløf, Claus Munds Enke, paa Kirkens Part af Korntienden af Nebel Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 7 Ørt. Rug, 7 Ørt. Byg og 6 Ørt. Havre til Kirken, og paa Kirkens Part af Siøend² Sognetiende, hvoraf der aarlig skal svares 6 Ørt. Rug, 5 Ørt. Byg og 5 Ørt. Havre til Kirken. Udt. i Tb. S. 72.
9. Okt. (—). Aab. Brev om, at Lauge Urne til Beltebierg, Landsdommer i Skaane, der for nogen Tid siden af Kongen er bleven forordnet til at være Værge for Jomfru Sophie Hobe til Bosserup, har berettet, at Renten af hendes Arvegods ikke kan forslaa til Forrentningen af hendes Gæld, hvilket medfører, at Gælden forøges fra Aar til Aar til stor Skade for hende. Han har derfor i Forening med hendes nærmeste Slægt anset det for raadeligt at sælge en Del af Godset og dermed i Tide betale hendes Gæld og ansøgt om Kongens Tilladelse dertil, da Loven formelder, at ingen Værge maa bortskøde det Gods, han har under sit Værgemaal. Den begærede Tilladelse gives. Sk. R. 3, 198 b.
10. Okt. (—). Miss. til Hendrik Lykke om at skaffe Johan Vildtskytte en lille Bolig til de Agerhøns, han fanger til Kongen, og hvad han behøver til deres Underhold. Udt. i Sj. T. 19, 443. Miss. til Peder Mund og Mogens Ulfeldt om at lade den
— Ormslev, Ning H. 2 Søvind, Vor H. ny Vej fra København til Frederiksborg og fra Frederiksborg til Kronborg eftergrave, saa vidt enhvers Len strækker sig. Endvidere skulle de lade Portene og Ledene tilnagle, indtil Kongen kommer derover. Udt. i Sj. T. 19, 443.
11. Okt. (Koldinghus). Miss. til Niels Bild til Rauffenhold. Kongen har for nogen Tid siden befalet Markor Bilde til Hvidkield at paatage sig Værgemaalet for en Jomfru [Birgitte] af de Norbyer. Da der nu med det første skal foretages Skifte mellem hende og hendes Medarvinger, skal han sammen med Markor Bilde være til Stede ved Skiftet og paase, at der i Skiftet ikke vederfares hende andet, end hvad Lov og Ret er. F. T. 3, 130. Miss. til Ifver Friis. Da der ved første Lejlighed skal foretages et Skifte mellem Fru Kirstene Rud, Lafrits Rostrups Enke, og hendes Medarvinger, skal han indrette sin Lejlighed saaledes, at han kan være til Stede, naar Skiftet skal gaa for sig og Bygningen paa Hovedgaarden skal takseres, og paase, at der vederfares hende Ret baade ved Skiftet og ved Takseringen. J. T. 5, 189 b.
13. Okt. (Haderslevhus). Aab. Brev om, at Anders Lauritsen, Byfoged i Roskilde, hvis Gaard med de andre Huse og Vaaninger, som han har i Roskilde, er brændt i den sidste store Ildebrand, indtil videre maa være fri for at svare Jordskyld, aarlig 13 Mk., af Gaarden og de øde Jorder, som han nu har i Værge i Roskilde, dog skal han, som han har tilbudt, være forpligtet til at sætte god Købstadsbygning paa nævnte Gaard og øde Jorder og siden holde den ved Magt. Sj. R. 14, 421 b.
— Miss. til Borgemestre og Raad i Malmø. Denne Brevviser Gabriel Wiskert, Borger i Hamborg, har berettet, at han har en anseelig Sum Penge, henved 650 Dlr., at kræve hos Peder Hansen, Byfoged i Malmø, efter dennes til hans Fader, afdøde Walter Wiskert, udgivne strenge Forpligtelse. Skønt disse Penge efter Forskrivningen skulde have været betalt 1597 og 1600 og han nogle Gange med stor Bekostning har krævet dem, har han dog ikke faaet noget, men er bleven holdt hen fra Tid til anden, hvorfor han nu har anmodet Kongen om at maatte blive hjulpen til Ret. De skulle derfor ved billige Midler og uden vidtløftig Proces og Rettergang hjælpe Gabriel Wiskert til sin Betaling hos Peder Hansen, saa Kongen kan blive fri for videre Klage. Sk. T. 3, 182 b.
18. Okt. (Flensborg). Miss. til Breide Rantzov om med det allerførste at hidsende 7 Rorsjærn (>Rorshieren«) til det nye Skib, som Kongen har ladet opsætte her ved Flensborg, af samme Størrelse som de, der sidst blev brugte til Skibet Argo. Han skal give Smedene i Smedjen Tilhold om straks at arbejde paa dem, saa de kunne blive tilsmedede med det allerførste og sendte hid med denne Brevviser. Kongen vil siden lade dem fuldsmede og gøre helt færdige her. Sj. T. 19, 443.
19. Okt. (Flensborg). Forleningsbrev for Claus Mortensen i Giisling, Rigens Skriver, paa det efter M. Frants N., forhen Sognepræst ved Domkirken i Roskilde, ledige Kannikedømme i Roskilde Domkirke. Naar han ikke længere er forhindret i Rigens Bestilling, skal han residere ved Domkirken. Claus Mortensen skal til Gengæld lade den Tiende¹ i Odts Herred, som han er forlenet med, og som aarlig indbringer 10 Pd. Korn, falde. [Med Artikl. 1-2]. Sj. R. 14, 422.
4. Nov. (Hamborg). Miss. til Steen Brahe, Breide Rantzau, Arildt Hvitfeldt, Erik Hardenberg og Hendrik Lykke om uden al Forsømmelse at møde hos Kongen i Kolding den sidste November for nærmere at erfare Kongens Vilje. Udt. i Sj. T. 19, 443 b. Da
18. Nov. (Haderslevhus). Miss. til Rentemestrene. Kongen er bleven Knud Rud til Sandholt, Embedsmand paa Odensegaard, 286 Dlr. skyldig, skulle de afkvitte dette Beløb i den Sum Penge, som han efter sin Haandskrifts Lydelse skulde have betalt i Rentekammeret til sidste Mortensdag, og give ham Tilhold om siden at betale Resten. Sj. T. 19, 443 b. Orig.
23. Nov. (Koldinghus). Aab. Brev om, at Hermand Juel til Aabierg, Embedsmand paa Visborg, nu til Foraaret maa udføre 50 Staldøksne af dem, som han kan stalde paa Ladegaarden til Visborg Slot, dog skal han betale Tolderen sædvanlig Told af dem og lade notere paa dette Brev, naar han udfører Øksnene, for at der ikke under det Skin paa en anden Tid skal udføres flere Øksne. Sk. R. 3, 199.
— Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Jens Mogensen til Sindinggaard paa Kronens Part af Korntienden af Heinsted Sogni Hatting Herred, hvoraf der aarlig skal svares 8 Ørt. Rug, 7 Ørt. Byg og 8 Ørt. Havre til Kronen. Udt. i Tb. S. 72 b. 1 Grevinge Sogn, se 13. Juni 1594.
24. Nov. (Koldinghus). Miss. til Dr. Claudius Theophilus, Rektor ved Universitetet i København. Kongen har for nogen Tid siden til Bedste for de Rigens Indbyggere, der ikke ere saa formuende, at de kunne købe den danske Bibel i Folio, bevilget, at M. Hans Aalborg, Bogfører i København, og Nicolaus Schawbe, Møntmester, paa egen Bekostning maa trykke den danske Bibel i lille Format, for at de, der kun have ringe Formue, kunne blive bevægede til og overkomme at købe Bibelen. Da Kongen har bragt i Erfaring, at der endnu i den sidst udgaaede Bibeli Folio findes mange og store Fejl, skal Dr. Claudius, for at Bibelen en Gang for alle kan udkomme korrekt og uden Fejl, foreholde nogle af Professorerne ved Universitetet, som ere tjenlige dertil, at de med største Flid efterhaanden revidere og korrigere Bibelen, saa den kan udkomme paa Tryk korrekt og uden al Vildfarelse. Dette er Kongens alvorlige Vilje. Sj. T. 19, 444 2. Orig. i Konsistoriets Arkiv. Pk. 190.
25. Nov. (—). Miss. til Mogens Ulfeldt. Da en Kvinde, ved Navn Bente Frandts Skrivers³, i Helsingør, som har været forlenet med nogle Kronens Gaarde i Kronborg Len, nylig er død, skal Mogens Ulfeldt lægge Gaardene ind under Slottet, indskrive dem i Jordebogen og aarlig gøre Regnskab for den visse og uvisse Indkomst af dem. Sj. T. 19, 444 b. Miss. til Arild Hvitfeldt om at lægge nogle Gaarde, som afdøde Bente Frandts Skrivers har været forlenet med, ind under Slottet [Dragsholm], indskrive dem i Jordebogen og gøre Regnskab for den visse og uvisse Indkomst af dem. Udt. i Sj. T. 19, 445 b.
— Miss. til Dr. Peder Vinstrup. Da Kongen har bestemt, at der skal holdes Bededage i Danmark, Norge og Fyrstendømmet Slesvig den 28., 29. og 30. Marts, skal han tilskrive alle Superintendenterne herom og forordne en bekvem Tekst til Behandling paa disse Bededage, for at Superintendenterne siden, hver i sit Stift, kunne give Provster og Præster Ordre til, at Bededagene blive holdte med tilbørlig Ære, Reverens og kristelig Andagt. Han skal sørge for, at Bededagsteksten bliver forordnet med det allerførste, saa den i Tide kan blive sendt til Norge. Sj. T. 19, 445. 17. Sept. 1603. 2 Tr. Ny kirkehist. Saml. VI. 302. Becker, De J. P. Resenii versione Dan. S. Scripturæ S. 11 f. (med Dato: 28. Nov.). 3 Bente Povlsdatter, Borgemester Frans Lavridsens Enke.
25. Nov. (Koldinghus). Miss. til Knud Gyldenstjerne. Da Kongen har erfaret, at Hans Eriksen, Statholder paa Kalmar, har begæret at maatte faa nogle Heste, som Jørgen Pose og hans Medfølgere ere rømte fra i Blekinge, skal Knud Gyldenstjerne ved første Lejlighed meddele Hans Eriksen, at han er villig til at lade ham faa Hestene, saasnart han sender sin Fuldmægtig efter dem. Sk. T. 3, 183.
27. Nov. (—). Forleningsbrev for Claus Dyre til Linderumbgaard, Sekretær, paa det efter afdøde M. Hans Pedersen ledige Kannikedømme i Viborg Domkirke Naar han ikke længere er i Kongens daglige Tjeneste, skal han residere ved Domkirken. [Med Artikl. 1-2]. J. R. 6, 219.
28. Nov. (—). Bestalling for Jacob Jørgensen som Trommeter til Skibs. Han skal have 24 Dlr. og 1 sædvanlig Hofklædning i aarlig Løn, 4 Dlr. hver Maaned i Kostpenge og være fri for Skat, Hold, Vagt og al anden borgerlig Tynge i København, saalænge han er i Kongens Tjeneste. Sj. R. 14, 422 b. Ligelydende Bestalling for Anders Mortensen som Trommeter til Skibs. Udt. i Sj. R. 14, 423. 2 Miss. til M. Jon Jacobsen, Professor i København. Kirkeværgerne i Nebel Sogn i Skadts Herred i Riberhus Len have be rettet, at afdøde Niels Pedersen til Øløf for nogle Aar siden har tilskiftet sig nogle Kronens Gaarde i Nebel Sogn og derefter optaget 2½ af de bedste Gaarde til en Hovedgaard, hvorpaa han har ladet sætte Bygning, og hvorpaa hans Arvinger endnu bo. Afgiften af Kronens Part af Korntienden af Nebel Sogn er derefter straks bleven nedsat med 6¹ Ørt. Korn, hvilket ses af det af Lensmanden paa Riberhus udgivne Fæstebrev. Skønt Kirkeværgerne, der have Kirkens Part af Korntienden i Fæste, hos M. Jon Jacobsens Formænd have ansøgt om, at de ligeledes maa faa Afslag i Afgiften af Kirkens Part af Tienden, have de dog ikke kunnet opnaa det uden at erhverve Kongens Samtykke dertil. Da det i sig selv ikke er mere end billigt, skal M. Jon sørge for, at Afgiften af Kirkens Part af Korntienden af Nebel Sogn bliver nedsat ligesaa meget som Kronens Part. Sj. T. 19, 445 b.
— Miss. til Eyller Qvitzov. Da Kronens Møller ved Rugaard har berettet, at Møllen er meget bygfældig, og at han ikke kan svare sin Mølleskyld, medmindre Møllen igen bliver sat i Stand, skal Eyller Qvitzov lade tage Syn paa Møllen og, hvis den er saa bygfældig, at den maa istandsættes, sørge for, at den bliver forbedret med Bygning, dog med saa ringe Bekostning som muligt. Bekostningen skal han føre til Udgift i sit Regnskab. F. T. 3, 131.
28. Nov. (Koldinghus). Miss. til Knudt Brahe. Da Kongen paa Begæring af Jens Mogensen til Sindinggaard har bevilget at laane denne 500 gl. Dlr., at betale tilbage til førstkommende Paaske, skal Knudt Brahe levere Jens Mogensen disse 500 Dlr. af den i Lenet sidst paabudte Skat, tage Forskrivning af ham for, at han vil betale Pengene i Rentekammeret til ovennævnte Tid. og indsende Forskrivningen i Stedet for rede Penge sammen med Resten af Skatten til Rentekammeret. J. T. 5, 190.
29. Nov. (—). Miss. til Knudt Brahe og Jacob Rosenkrantz, Embedsmænd paa Bygholm og Nyborg, og Erik Lunge til Stoufgaard. Da Kongen har bevilget, at Caspar Markdaner, Embedsmand paa Koldinghus, maa faa 5 Gaarde i Rønninge og 1 Gaard i Rørup, der ligge til Dalum Kloster, til Mageskifte for 1 Gaard, 1 Byggested og 2 Bol i Dollerup i Skanderup Sogn i Andst Herred, 1 Gaard i Lunderskof, 1 Møllested, kaldet Frufver Møllested, med en Eng og andre særdeles Enghaver og 2 Bol sammesteds, skulle de, da en tidligere Befaling1 til at besigte Godset ikke er blevet efterkommet, nu med det første besigte begge Parters Gods, ligne. og lægge det og indsende Besigtelsen til Kancelliet. J. T. 5, 190.
1. Dec. (—). Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Anne Jensdatter, Enke efter afdøde M. Hans paa Samsø, paa Kronens og Kirkens Parter af Korntienden af Bedser Sogn paa Samsø, hvoraf der aarlig skal svares 20 Dlr. til Biskoppen i Aarhus Stift af Kronens Part og 9 Ørt. Rug, 14 Ørt. Byg og 5 Ørt. Havre af Kirkens Part til Bedser Kirke. Udt. i Tb. S. 8 b.
2. Dec. (—). Miss. til Arild Hvitfeldt. Da Fru Anne Brock, Erik Mogensens Enke, har berettet, at hendes afdøde Husbondes Broder Morten Mogensen, Landsdommer i Sønder og Nørre Halland, som efter Loven skal være hendes og hendes Børns Værge, bor saa langt fra dem, at han ikke kan være til Stede for at forsvare deres Gods, naar det gøres behov, og derfor har begæret, at der maa beskikkes dem en anden Værge, befales det herved Arild Hvitfeldt straks at overtage Værgemaalet for Fru Anne og 1 24. Dec. 1601. hendes Børn og forsvare dem og deres Gods ved forefaldende Lejlighed. Sj. T. 19, 446.
2. Dec. (Koldinghus). Miss. til Fru Gørvel Fadersdatter. Da hun har begæret at faa at vide, hvad hun skal svare paa Hertug Karls Skrivelse til hende angaaende hendes Gods i Sverrig, sendes der hende hermed en skriftlig Fortegnelse, hvorefter Kongen anmoder hende om at svare Hertugen. - Postscriptum: Kongen anmoder hende om ved første Lejlighed at lade ham vide Navnene paa hendes nærmeste Arvinger i Sverrig, som hun ved endnu ere i Live. Sk. T. 3, 183. Oprejsningsbrev for Morids Stygge til Holbekgaard, Befalingsmand paa Lund Gaard paa Mors, til, som om Sagen nylig var sket, med Sandemænd at forfølge en Sag mod Peder Jensen i Rokkebye¹, der Mandagen efter sidste Nytaarsdag i Sønderdalgaard i Mollerup [Sogn] har dræbt en Kronens Tjener Las Syfve i Kobberop, hvilken Sag ikke er bleven forfulgt i rette Tid. J. R. 6, 219 b.
3. Dec. (—). Miss. til Sten Brahe. Denne Brevviser, Jens Madtsen, Kronens Tjener paa Samsø, har berettet, at han for nogen Tid siden har fæstet Kronens Part af Korntienden af Norbye Sogn paa Samsø for en aarlig Afgift af 18 Ørter Rug og 12 Ørter Byg. Da han imidlertid gemenlig paa Grund af Is og haard Vinter forhindres i at yde sin aarlige Afgift deraf til Fastelavn, har han nu begæret Tilladelse til at svare Penge i Stedet for Afgiften, hvilket Kongen har bevilget ham, dog saaledes, at han hvert Aar betaler Kornet med den Pris, som gælder der paa Landet. Sten Brahe skal derfor indtil videre aarlig ansætte Kornafgiften i Penge efter det paa Landet gældende Køb og give Jens Madtsen Tilhold om at betale Pengene i rette Tid. Sj. T. 19, 447. Miss. til Ebbe Munk om at lægge 1 Gaard i Kallebye2 i Løfve Herred paa Sjælland, som Kongen har faaet til Mageskifte af afdøde Ofve Lunge til Odden, ind under Antvorskov, indskrive den i Jordebogen og aarlig gøre Regnskab for den visse og uvisse Indkomst deraf. Han skal endvidere oppebære forrige Aars Landgilde af Gaarden, der endnu resterer, og føre det til Indtægt i Regnskabet. Sj. T. 19, 447 b. Miss. til Christen Holck om at lægge 1 Gaard i Naffen- 1 Rakkeby, Sønder H., Mors. 2 Kulby, Løve H. drup i Rinds Herred i Himmer Syssel i Nørrejylland ind under Hald Slot. Udt. i J. T. 5, 191 b.
4. Dec. (Koldinghus). Miss. til Hopmanden paa Kronborg om at antage en Karl, ved Navn Lorentz, i Tjenesten og give ham samme aarlige Besolding, som de andre Knægte faa. Udt. i Sj. T. 19, 448. Kvittans til Caspar Markdaner, Embedsmand paa Koldinghus, paa 2000 Dlr., som han har indbetalt i Kongens eget Kammer til Kongen selv af den sidst i Koldinghus Len paabudte Pengeskat. J. R. 6, 220. Miss. til Carl Bryske. Kongen har bragt i Erfaring, at 2 Kronens Gaarde i Stautrup i Ning Herred i Aarhusgaards Len ere satte for højt i Landgilde, hvilket har medført, at de staa ganske øde og ubesatte. For at de igen kunne blive besatte og de Bønder, der komme til at bo paa dem, blive ved Næring og Bjærgning, skal han paa Tinge lade opkræve nogle uvildige Dannemænd, der i Forening med ham skulle undersøge Gaardenes Tilliggende og hvad Landgilde der svares af dem, og, hvor det findes, at Gaardenes Landgilde er højere, end Gaardenes Tilliggende kan taale, nedsætte Landgilden saaledes, at Kronen faar Skel og Fyldest og Bønderne kunne blive ved Gaardene. Naar Gaardene saaledes ere satte for Landgilde, skal han lade Jordebogen forandre i Overensstemmelse hermed. J. T. 5, 191 b.
— Miss. til Voldemar Parsberg. Denne Brevviser Knudt Rollii, Kromand ved Skanderborg Slot, har klaget over, at Manderup Parsberg for nogen Tid siden har forment ham at oppebære Kronens Part af Korntienden af Framløf og Skyholm Sogne i Skanderborg Len, som han har Brev¹ paa at maatte nyde, saalænge han er Kromand, og tillige har gjort ham Hinder paa nogen Eng og Sædejord, der ligeledes er bevilget ham til Kroen. Endvidere har han begæret, at Kongen vil bevilge, at han fremdeles beholder baade Tienderne og det andet, for at han bedre kan tage imod Kongens Folk og Tjenere og for en billig Betaling forsyne dem med Mad, Øl og anden Nødtørft, naar Kongen kommer did. Da Kongen ikke husker, at han har givet Befaling til, at de nævnte Tiender og Kroens Tillæg skulle fratages Knud Rollii, skal Voldemar Parsberg snarest muligt erklære sig om, af 1 23. Juni 1593. hvad Grund og efter hvis Befaling disse Tiender og Kroens Tillæg. er frataget Knud Rollii, og indsende Erklæringen til Kancelliet. J. T. 5, 191 b.
5. Dec. (Koldinghus). Miss. til Holger Gagge og Frandts Brockenhuus. Da der i den af dem indsendte Besigtelse i Anledning af Mageskiftet mellem Kapitlet og Domkirken i Roskilde paa den ene og Peiter Retz til Tygestrup paa den anden Side findes indført følgende tvivlagtige Ord: »dog dersom skofven skal ydermere aktis, som findis til capittels gaard udi Bregenberre, end de svins olden, som den er taxerit fore, skal det til os verre indstillet«<, befales det dem alvorligt, at de ved første Lejlighed skulle erklære sig skriftligt og endeligt om den Sag uden tvivlagtige Ord eller tvivlagtig Mening, besigte, ligne og lægge Godset saaledes, at Kapitlet kan blive holdt skadesløst, og siden indsende Erklæringen og Besigtelsen til Kancelliet. Sj. T. 19, 448.
6. Dec. (—). Livsbrev for Mats Andersen, Borger i Kolding, og hans Hustru paa en Kronens Gaard i Østedt i Koldinghus Len, som afdøde Søren Tordsen boede paa, mod at betale en rimelig Indfæstning deraf, svare sædvanlig Landgilde og Rettighed deraf til Kronen og holde Gaarden i god Stand. J. R. 6. 220.
— Miss. til nogle gode Mænd. For nogen Tid siden har Kongen ladet udgaa aaben Befaling til dem angaaende en Trætte mellem Niels Stygge til Siøegaard og Fru Mette Kaas til Hungstrup, Las Munks Enke. Da denne Befaling paa Grund af forskellige indfaldne Aarsager endnu ikke er fuldgjort, befales det dem nu med det allerførste at fuldgøre Befalingen, indstævne begge Parter for sig, undersøge Trætten, afsige endelig Dom deri og give Dommen beskreven. J. T. 5, 192.
7. Dec. (—). Miss. til Rentemestrene. Da Kongen har forordnet denne Brevviser, Hans Lakej, til Sølvpop, skulle de give Jørgen Busk, Renteskriver, Ordre til at være til Stede, naar den forrige Sølvpop Jochim Brun overleverer Hans Lakej det Sølv og andet, som han har taget til sig, og have nøje Tilsyn med alt. Endvidere skulle de give en af Renteskriverne Ordre til at overføre til Kongens Moder, Dronning Sophia, det Sølv, som Kongen har laant af hende. Hvis der mangler noget deraf, skulle de lade lave noget, der vejer ligesaa meget og er ligesaa godt, saa det i alle Maader kan blive sendt Bekosthende ligesaa godt, som Kongen har laant det af hende. ningen derved skulle de lade føre til Udgift i deres Regnskab. Sj. T. 19, 448 b.
7. Dec. (Koldinghus). Miss. til Erik Hardenberg. Da Axel Brahe til Elvid, Embedsmand paa Dallum Kloster, har tilfredsstillet Kongen for det Inventarium, som findes paa Eskiberggaard, skal Erik Hardenberg, naar han efter Kongens forrige Skrivelse overleverer Axel Brahe Eskiberggaard med Gods, tillige levere ham det Inventarium, som han modtog paa Gaarden, da han blev forlenet med den. F. T. 3, 132. Skøde og Gavebrev til Niels Ifversen, Kongens Vintapper, paa en Jord og Have ved Kolding, som har tilhørt Jens Pofvelsen, forhen Tolder i Kolding, og er tilvurderet Kronen for dennes Gæld. Den ligger til Koldinghus's Forte, som gaar til Brenckis Mark, og strækker sig i Længden i Øst og Vest og i Bredden i Syd og Nord næst op til Borgemester og Tolder Anker Mogensens Have, »som han hafver af Varselmandt, som ligger langs ved dend Holsters Grund«, og ved den vestre Ende til Ifver Andersens Humlehave. J. R. 6, 220 b. Denne Brevviser
8. Dec. (—). Miss. til Frants Rantzau. Knud Olufsen, Møller i Slotsmøllen ved Silkeborg Slot, har klaget over, at Møllen er saa aldeles forfalden paa Huse, Underværk og Vandværk, at den i nogen Tid skal have staaet ganske øde, og at den heller ikke kan bruges mere, medmindre den i Tide bliver istandsat med Bygning og i andre Maader. For at Kronen ikke med Tiden skal miste sin Landgilde af Møllen, befales det Frants Rantzau at lade den istandsætte, hvor det er nødvendigt, med saa ringe Bekostning som muligt og føre denne til Udgift i sit Regnskab. Da Kongen har bragt i Erfaring, at en Præst i Borring for nogen Tid siden har ladet bygge en Mølle i Lenet, hvor der ikke tidligere har været nogen Mølle, til Trængsel for Slotsmøllen, skal han beflitte sig for at faa denne Præstemølle afdelt med Retten og tage Dom for sig, om Møllen er saa lovlig opsat, at den bør blive ved Magt, eller ej. J. T. 5, 192 b. Miss. til Anker Mogensen, Tolder i Kolding. Da Kongen har tilhandlet sig 212 Skippd. Kedelkobber af denne Brevviser, en Indbygger i Flensborg, skal Anker Mogensen modtage Kobberet af denne, betale ham 40 Dlr. for hvert Skippd., hvilke Penge skulle blive godtgjorte ham i hans Regnskab. J. T. 5, 193.
10. Dec. (Koldinghus). Kvittans til Anker Mogensen, Tolder i Kolding, paa 600 D1r., som han har indbetalt i Kongens eget Kammer til Kongen selv af den Told, han i Aar har oppebaaret i Kolding. J. R. 6, 222. Miss. til M. Jon Jacobsen. Kongen har bragt i Erfaring, at Kirkens Part af Korntienden af Guldager Sogn i Skats Herred i Riberhus Len i den Tid, da afdøde Dr. Niels Krag var forlenet med Provstiet i Ribe Domkirke, er bleven bortfæstet for 66 Dlr., hvilke Penge ere blevne oppebaarne af Dr. Niels Krags Prokurator Hans Hegelund, Borger i Ribe, men formentlig ikke komne Guldager Kirke til Bedste. M. Jon Jacobsen skal enten selv eller ved sin Fuldmægtig lade undersøge, om Pengene ere komne Guldager Kirke til Bedste eller ej, og hvis de ikke ere komne Kirken til gode, med Retten tilholde Hans Hegelund til at levere Pengene fra sig til Kirken og desforuden staa denne tilbørligt til Rette. Sj. T. 19, 449.
— Aab. Brev om Forbud mod, at jordegne Bønder i Koldinghus Len forhøje Landgilden paa deres Bøndergaarde. J. R. 6, 221. (Tr.: CCD. III. 164). Aab. Brev om, at Hr. Simen Andersen, Sognepræst i Seste Sogn i Koldinghus Len, der har berettet, at der ingen Præstegaard er i Sognet, hvorfor hans Formand har faaet udlagt en Kirkegaard i Seste, hvoraf der aarlig svares 2 Ørt. Havre, 2 Brændsvin og 2 Dlr. til Kronen, indtil videre maa være fri for at svare denne Afgift til Kronen af Kirkegaarden, dog skal han aarlig i rette Tid svare den Afgift, som svares til Seste Kirke af den Kirkejord, som bruges til Gaarden. J. R. 6, 221 b. Miss. til Casper Markdaner. Da Kongen har bragt i Erfaring, at Indbyggerne i Vejle i nogle Aar, mere end tidligere, paa ubillig Vis og til Skade for Skoven have understaaet sig til at forhugge de nærmest ved Byen liggende Skove, til største Skade for dem selv i Fremtiden, skal han, for at Skovene ikke med Tiden skulle blive helt forhuggede og øde, forordne en til at være til Stede, naar Borgerne i Vejle ville hugge i Skovene, for at paase, at saadan Skovhugst sker til mindst mulig Skade for Skoven. J. T. 5, 193. Miss. til Casper Markdaner. Han har indberettet, at han for Kronens Tilgodehavende hos afdøde Jens Pofvelsen, forhen Tolder i Kolding, har taget en denne tilhørende Gaard i Kolding og ligeledes har taget nogle Tyge Nielsen, Borger i Kolding, tilhørende Gaarde for det, denne er bleven Kronen skyldig for det, der fattedes ham paa Maalet, da han var Kornskriver paa Koldinghus Slot, og ikke er blevet godtgjort bam paa Rentekammeret. Casper Markdaner skal ved første Lejlighed lade disse Gaarde vurdere af uvildige Mænd, siden sælge dem til den Pris, de blive vurderede til, og føre Salgssummerne til Indtægt for Kronen. J. T. 5, 193 b.
10. Dec. (Koldinghus). Miss. til Caspar Markdaner. Denne Brevviser, Thommis Pedersen i Lille Gesten i Anst Herred i Koldinghus Len, har berettet, at hans Gaard for nogen Tid siden er brændt med alt hvad han havde og desuden 13 Ørt. Korn af Kirkens Korn, som han havde i Forvaring som Kirkeværge. Paa hans Begæring om at faa noget af dette Kirkekorn eftergivet har Kongen bevilget, at der maa eftergives ham 612 Ørt. Korn. J. T. 5, 193 b. Miss. til Caspar Markdaner. Da Kongen har bragt i Erfaring, at en Kronens Gaard i Staarup i Koldinghus Len, som Jens Hansen bor paa, er sat for en i Forhold til Gaardens Ejendom for høj Landgilde, hvilket med Tiden kan medføre, at Gaarden bliver øde, skal han paa Tinge lade opkræve nogle uvildige Dannemænd, der i Forening med ham skulle undersøge, hvad Ejendom der ligger til Gaarden og hvad Landgilde der svares af den, og, hvis Landgilden er for høj i Forhold til Ejendommen, nedsætte den, saaledes at Kronen faar Skel og Fyldest og Bonden kan blive ved Gaarden. Naar Gaarden er sat for Landgilde, skal han lade Jordebogen forandre i Overensstemmelse hermed. J. T. 5. 194.
13. Dec. (—). Mageskifte mellem Mogens Ulfeldt til Sielsø, Embedsmand paa Kronborg, og Kronen. Sj. R. 14, 423 b. (Se Kr. Sk.).
— Bestalling for Hans Landtgref som Sølverpop [ligelydende med Bestallingen af 4. Nov. 1600 for Joakim Bruun]. Sj. R. 14, 425 b¹.
14. Dec. (—). Miss. til Lensmændene 2 i Danmark og Norge angaaende Afholdelse af Bededage den 28., 29. og 30. Marts (ligelydende med det aabne Brev af 4. Sept. 1601). Sj. T. 19, 450. Udenfor er skrevet: Kield Krabbes Skrift. deres Len. De opregnes alle med 110
— 1603.
14. Dec. (Koldinghus). Miss. til Landsdommerne om at lade det aabne Brev angaaende Afholdelse af Bededagene forkynde paa Landstinget. Mogens Jul og Ifver Jui i Jylland, Lauge Beck i Sjælland, Eiler Qvitzov i Fyen, Rubeck Pors paa Langeland, N. N. paa Laaland og Falster, Lauge Urne i Skaane, Morten Mogensen i Halland og Blekinge og Jens Koefod paa Bornholm. Sj. T. 19, 449 b.
15. Dec. (—). Miss. til Ebbe Munk. Kongen har bragt i Erfaring, at Byen Halleløf i Andvorskov Len er sat for højt i Landgilde, saa den Jord, der er at bruge til Byen, ikke kan taale denne, hvilket kan medføre, at Byen med Tiden bliver øde. For at Byen kan blive ved Magt og Bønderne i den have deres Næring og Bjærgning, skal han paa Tinge lade opkræve Oldinge, der i Forening med ham kunne begive sig paa Byens Marker, undersøge Byens Tilliggende og hvad der gives i Landgilde deraf, og, hvor Kronens Gaarde ere satte for højere Landgilde, end Gaardenes Tilliggende kan taale, nedsætte Landgilden, saaledes at der sker Kronen Skel og Fyldest, og Bønderne paa Gaardene kunne blive ved disse. Naar Landgilden saaledes er ansat, skal han lade Jordebogen forandre i Overensstemmelse med Ansættelsen. 19, 452. Sj. T. Miss. til Ebbe Munk om ved første Lejlighed at sende Peder Skriver paa Andtvorskof Slot, der er anholdt, fordi han har skudt 2 Ender' i Kronens Enemærke i Andtvorskof Len, til København, hvor han indtil videre skal slaas i Jærn for denne sin Forseelse. Sj. T. 19, 452 b.
16. Dec. (—). Mageskifte mellem Ebbe Munk til Fiellebro, Embedsmand paa Anderskov, og Kronen. F. R. 3, 94. (Se Kr. Sk.). Skøde og Gavebrev til Frants Mortensen, der tjener i Kongens lille Stald, paa en Jord ved Provstegaarden vest for Bygraven ved Kolding. Den strækker sig ud med Gaden ved den vestre Ende i Breden fra Syd i Nord, indtil Byens Jord begynder, 37 koldingske eller lybske Al., og for neden ud med Bygraven i Breden 32 Al. og i Længden fra Gaden til Byens Grave midt ned ad Gaarden 77 Al. Frants Mortensen og hans Arvinger skulle sætte god Købstadsbygning paa Jorden og holde 1 Vistnok det plattyske Enter : etaarigt Dyr, ikke Ender. den vedlige, saa der aarlig kan svares 12 Sk. danske i Jordskyld deraf til Kronen. J. R. 6, 222 b.
16. Dec. (Koldinghus). Miss. til Casper Markdaner. Hoslagt sendes ham en Supplikats fra Hr. Jens Knudsen, Sognepræst til Skanderup Kirke i Koldinghus Len, hvori denne klager over, at Kirkens Part af Korntienden er sat meget for højt, saa Afgiften af den meget overstiger Afgiften af Kronens Part af Tienden. Casper Markdaner skal undersøge Sagen og, hvis Kirkens Part af Tienden er sat saa meget for højt, sætte den for en rimelig Afgift. J. T. 5, 194 b.
17. Dec. (—). Miss. til Knudt Brahe. Albrit Vind til Ulderupgaard har berettet, at afdøde Claus Glambek af Kong Frederik II har faaet Borring By med tilliggende Ejendom til Mageskifte, hvilket Gods han nu har i Værge. Da han desuden har berettet, at de Breve, hvormed Godset skal forsvares, findes i Brevkisten paa Biugholm Slot, og har begæret at faa disse Breve overleverede, skal Knudt Brahe, naar Albrit Vind besøger ham med dette Brev, lade. de Breve, der angaa Borring Bys Ejendom, opsøge og tilstille Albrit Vind dem mod nøjagtig Recognition for, at han har modtaget Brevene. Han skal passe godt paa, at der ikke udleveres Breve, der i Længden kunne komme Kronen til Skade paa dens Ejendom, og sørge for, at Brevene, naar de ved forefaldende. Lejlighed ere blevne brugte af Albrit Vind, igen blive leverede tilbage til ham. J. T. 5, 194 b
— Miss. til Casper Markdaner. Da Hertug Hans af Holstens Sekretær efter hoslagte Fortegnelse har fortæret for 5 Dlr. 1 Mk. 6 Sk. i sit Losement i Kolding, skal han paa Kongens Vegne betale denne Fortæring og føre den til Udgift i sit Regnskab. J. T. 5, 195.
20. Dec. (—). Kvittans til Knud Rud Eriksen, Embedsmand paa St. Hans Kloster i Odense, paa 1647 Dlr. 1 Ort., som han har indleveret i Kongens eget Kammer til Kongen selv af den sidst oppebaarne Pengeskat af St. Hans Klosters Len. Udt. i F. R. 3, 96.
21. Dec. (—). Miss. til Rentemestrene. Hermed sendes dem en forseglet Æske, indeholdende noget ungersk Guld og noget Kroneguld, med Ordre til straks at lade tilveje Nicolaus Schwabe, Kongens Møntmester, dette Guld, og i hans Nærværelse lade Guldet prøve, saa man kan vide, hvor meget han modtager af hver Slags; særlig skulle de lade prøve en Guldkæde, der for største Parten er af Kroneguld, men hvoraf en Del dog er ungersk Guld. De skulle tage Bevis af Nicolaus Schwabe for, hvor meget han modtager af hver Slags, og foreholde ham, at han straks skal begynde at mønte deraf. Sj. T. 19, 452 b.
23. Dec. (Koldinghus). Miss. til Caspar Markdaner om at betale, hvad Hertug Johan Adolphs Hofjunker, der har været sendt til Kongen, har fortæret i Kolding, og føre det til Udgift i sit Regnskab. J. T. 5, 195 b.
1. Jan. (Koldinghus). Miss. til Casper Markdaner. Da Borgemestre og Raad i Vejle have berettet, at deres Bykirke er meget bygfældig, og have begæret, at alle de Landsbykirker i Koldinghus Len, der ere ved noget Forraad, maa komme den til Hjælp, saa meget de kunne, eftersom den ikke kan istandsættes af sin egen Indkomst, skal Casper Markdaner, naar han hører Kirkeregnskaberne i Koldinghus Len, flittigt undersøge, hvilke af Kirkerne der ere ved Forraad, og siden ordne det saaledes, at enhver af dem efter sin Lejlighed kommer Vejle Bykirke til Hjælp. J. T. 5, 196. Kopi (dat. 2. Jan.). Miss. til Casper Markdaner. Anders Nielsen, Møller i Vejle Mølle, har klaget over, at han sidste Aar har lidt stor Skade paa sin Næring paa Grund af den farlige Pestilens, som har grasseret i Vejle og deromkring, idet han saa godt som ingen Søgning har haft, hvilket med Tingsvidner er blevet bevist, og han har i den Anledning begæret nogen Forskaansel paa forrige Aars Mølleskyld. Casper Markdaner skal lade Anders Nielsen være fri for 1 Læst Mel af Mølleskylden. J. T. 5, 196 b.
— Miss. til Casper Markdaner. Denne Brevviserske, Mette Jenskone i Andkier i Holmindts Herred, har berettet, at hun er kommen i den største Armod, saa det vil falde hende besværligt, ja næsten umuligt at udrede den Landgilde, hun resterer med, hvorfor hun har anmodet om noget Afslag. Kongen har bevilget dette og befaler ham at lade hende være fri for Halvdelen af Restancen. J. T. 5, 196.
1. Jan. (Koldinghus). Miss. til Casper Markdaner. Pouel Jørgensen i Lilballe i Koldinghus Len har berettet, at hans Fæhus med det Hø og andet, han havde deri, fuldstændig er brændt Aftenen før Juleaften, og han har i den Anledning anmodet om at faa noget af sin Landgilde eftergivet og faa noget Bygningstømmer i Skovene til Husets Genopbyggelse. Casper Markdaner skal lade ham være fri for Halvparten af dette Aars Landgilde og udvise ham noget Bygningstømmer i Skovene. J. T. 5, 197.
— Miss. til Landsdommerne i Nørrejylland om, at de uden lang Forhaling og vidtløftig Proces ved en ordentlig Dom skulle hjælpe Pouel Mikkelsen i Trondhjem som fremmed til Ret mod afdøde Hr. Søfren i Brandes Arvinger. Udt. i J. T. 5, 197 b.
2. Jan. (—). Aab. Brev til Indbyggerne over alt Danmark om, at Kongen og Rigsraadet have bestemt, at der skal holdes almindelig Herredag i Aar i København den 14. Maj. Sj. T. 19, 453 b.
— Miss. til Stiftslensmændene om at lade det aabne Brev om Herredagen forkynde paa alle Herredsting og i alle Købstæder i deres Stift, saa Kongens Undersaatter kunne vide at rette sig derefter og i Tide udtage Stævninger. Manderup Parsberg i Aalborg Stift, Christen Holck i Viborg Stift, Carl Bryske i Aarhus Stift, Albrikt Skeel i Riberhus Stift, Knudt Rud i Odense Stift, Peder Basse i Roskilde Stift og Sigvort Grubbe i Lunde Stift. Sj. T. 19, 455.
— Miss. til Landsdommerne om straks at lade det aabne Brev om Herredagen forkynde paa Landstinget, for at Kongens Undersaatter kunne vide at rette sig derefter, og siden holde det i god Forvaring ved Landstinget. Lauge Becki Sjælland, Lauge Urne i Skaane, Mogens Jul og Ifver Jul i Jylland, Eiler Qvitzov i Fyen, Morten Mogensen i Halland, Rubeck Pors paa Langeland, Anders Dresselberg paa Laaland og Falster, Jens Koefoedt paa Bornholm. Sj. T. 19, 455.
— Miss. til Rigsraaderne Christen Friis, Peder Munk, Manderup Parsberg, Sten Brahe, Erik Hardenberg, Hendrik Belov, Breide Rantzau, Arild Hvitfeldt, Hendrik Ramel, Axel Brahe, Prebiørn Gyldenstjerne, Jørgen Friis, Hendrik Lykke, Eske Brock, Oluf Rosensparre og Christen Holek. Da Kongen vil holde almindelig Herredag i København den 14. Maj, skulle de rette sig efter uden al Undskyldning at møde i København til denne Tid for i Forening med Kongen at sidde Dom og høre Sager og raadslaa om Rigets magtpaaliggende Bestillinger. Sj. T. 19, 454.
2. Jan. (Koldinghus). Miss. til Jacop Rosenkrantz om at lægge 1 Gaard i Neru¹ By og Sogn i Aasum Herred i Fyen, som Kongen har faaet til Mageskifte af Ebbe Munk til Fielebro, Embedsmand paa Anderskov, ind under Nyborg Slot, lade den indskrive i Jordebogen og aarlig gøre Regnskab for den visse og uvisse Indkomst af den. F. T. 3, 133.
— Miss. til Jacop Rosenkrantz og Knud Rud. Borgemestre og Raad i Bogense have berettet, at Byens Kirke er ganske bygfældig baade paa Spir og i andre Maader, saa det er nødvendigt, at den i Tide bliver istandsat. Da Kirken ligger paa Strandbakken, saaledes at den søfarende Mand i sin Sejlads retter sig meget (»har stor Eftergissing «) efter Kirkens Spir, og da Kirken ikke har saadan Indkomst og Borgerne i Byen ikke saadan Formue, at Kirken kan blive istandsat, medmindre de faa nogen Hjælp dertil, skulle de ovennævnte to Lensmænd, naar de høre Kirkernes Regnskab i deres Len [Nyborg og Odensegaard], sørge for, at de Kirker i hvert Len, der ere ved nogen Formue og ikke selv ere trængende, komme Bogense Kirke til Hjælp med 150 Dlr. fra hvert Len, hvilke Penge de siden skulle tilstille Kirkeværgerne for Bogense Kirke. F. T. 3, 134.
10. Jan. (—). Miss. til Frants Rantzau om at lade nogle Bøgepæle føre til Ansehe 2 Ladested, saa de med Pramme kunne blive førte derfra til Randers. Udt. i J. T. 5, 197 b.
— Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Palli Fasti til Mindstrup paa Kronens Part af Korntienden af Giufskouf³ Sogn i Nørvongs Herred, hvoraf der aarlig skal svares 7 Ørt. Rug og 1 Ørt. Byg til Hospitalet i Vejle. Udt. i Tb. S. 72 b.
11. Jan. (—). Miss. til Breide Rantzau om, at han med det allerførste skal tilskrive Peder Mund, hvor meget denne skal tage 1 S. Næraa, Aasum H. 2 Ands, Lysgaard H. $ Givskud, Nørvang H. af Hertug Hendrik af Brunsvigs Tjener for Parret af de Øksne, som ere staldede paa Frederiksborg Ladegaard. Udt. i Sj. T. 19, 455 b.
11. Jan. (Koldinghus). Miss. til Peder Mund. Han har indberettet, at nogle Bøndersønner i Frederiksborg Len, der ere fødte i andre Kronens Len, nu deles og tiltales, at de skulle flytte derfra og bosætte sig paa deres Fødested, og han har anmodet om at faa Kongens Vilje herom at vide, da det Sted, som de nu bo paa, er Kronens ligesaa vel som deres Fødested. Da det er Kronens Gods paa begge Sider, skal han lade gøre den Forordning, at alle de i Lenet boende Bøndersønner, der ere fødte i andre Kronens Len, utribulerede skulle blive boende i Frederiksborg Len, og lade dette Missive fremvise paa Tinge, for at Dommeren kan vide at rette sig derefter. Sj. T. 19, 456.
— Aab. Brev om, at Hr. Andreas Michaelius, Guds Ords Tjener i Kolding, har berettet, at han vil lade trykke en lille Bog med Titel: »Verdslig Lov og Skik, efter hvilken som Gud selv har befalet Israels Folk og Menighed at styres<, hvilken Bog efter hans Mening kan komme Undersaatterne her i Riget til Gavn -, saafremt han kan faa kongelig Bevilling paa at trykke den og faa Privilegium paa, at ingen maa eftertrykke den i nogle Aar. Kongen har med naadigst Behag modtaget hans Tilbud og bevilget, at han maa lade Bogen trykke i København, dog skal han anvende al mulig Flid paa, at den kan blive trykt korrekt, og at ingen mod hans Vilje i de næste 10 Aar maa lade Bogen eftertrykke her i Riget eller lade den trykke andensteds og indføre her i Riget, for at han kan komme til nogen Opretning for den Bekostning, han anvender paa Bogen. Forser nogen sig herimod, skal han have forbrudt alle de Eksemplarer, han har med at fare, den ene Halvdel til Kronen, den anden til Andreas Michaelius. J. R. 6, 223. Kvittans til Jacob Høg til Trudshollum paa 4600 Dlr., som han nu har indbetalt i Kongens eget Kammer af den Sum Penge, han efter sin udgivne Forskrivnings Lydelse skal betale til Kongen for det, som afdøde Jacob Trolle er bleven Kongen skyldig af Trondhjemgaards Len. J. R. 6, 223 b.
12. Jan. (—). Kongelig Stadfæstelse paa en af Caspar Markdaner, Embedsmand paa Koldinghus, og Borgemestre og Raad i Kolding forfattet Skraa¹ og Lavsret, dat. 29. Sept. 1598, for Snedkerne i Kolding. J. R. 6, 224.
12. Jan. (Koldinghus). Miss. til Eske Brock om at lade nogle Pæle føre fra Ansehe 2 Ladested til Randers paa Pramme. Udt. i J. T. 5, 197.
13. Jan. (—). Aab. Brev om, at Liborius Trebing straks med det allerførste maa lade anrette en Glarhytte i Silkeborg Len, hvor han baade Sommer og Vinter maa bruge Han sit Haandværk og søge sin Profit, saa vidt ham muligt er. maa til det Behov frit lade brænde al den Aske, han behøver til sit Haandværk, af raadne, fule og hallede Træer i Silkeborg og Skanderborg Lens Skove, dog skal han paase, at der derved ikke ved Ildebrand sker nogen Skovskade. Det skal staa ham frit for at lade hugge saa meget Ved, som han behøver til Glarhytten, af de Træer i begge Len, som ere blæste ned i den sidste store Storm. Lensmanden paa Skanderborg skal straks skaffe ham det Bygningstømmer, som behøves til Glarhyttens Opførelse, og en Tømmermand til at tilhugge og rejse Hytten. Lensmanden paa Silkeborg skal skaffe ham 3000 Mursten til Hytten, men hvad han iøvrigt skal bruge til denne, skal han anskaffe paa sin egen Bekostning. Han skal fra nu af at regne aarlig svare Kronen en Afgift af 150 Dlr. og uden al Forsømmelse betale dem til Lensmanden paa Silkeborg. J. R. 6, 226.
— Miss. til Frants Rantzau om at skaffe Liberius Trebinck, hvem Kongen har tilladt at anlægge en Glarhytte i Silkeborg Len, 3000 Mursten dertil. J. T. 5, 197 b.
— Miss. til Valdemar Parsberg om at skaffe Liberius Trebing Bygningstømmer til Glarhytten og en Tømmermand til at sammenhugge og opsætte Hytten. Bekostningen med Hytten skal han føre til Udgift i sit Regnskab. J. T. 5, 198.
14. Jan. (—). Miss. til Dr. Anders Christensen om, at Frederik Jørgensen, der har været i Kongens Kantori, maa blive indtaget i Sorø Skole og nyde Disciplin og Underholdning der ligesom andre Skolebørn. Udt. i Sj. T. 19, 456. Skøde- og Gavebrev til Bertel Guldsmed, Borger i Kolding, paa en Kronens Jord nærmest op til den Gaard, han bor i, op imod Slottet. J. R. 6, 226 b. 1 Skraaen findes indført. 2 Ands, Lysgaard H.
17. Jan. (Koldinghus). Miss. til Oluf Rosensparre. Paa de 3 Punkter, som han har andraget for Kongen, svares ham: 1. Kongen vil paa ingen Maade give noget Afslag i de øde Gaardes Landgilde i Lenet [Mariager Kloster] og befaler ham derfor at gøre sig Flid for, at de øde Gaarde kunne blive besatte, da Kornet i Aar er vokset godt og det ser ud til, at Aarene igen skulle blive gode. 2. De under Mariager Kloster liggende Vandmøller skal han istandsætte med nødtørftig Bygning, men det skal ske med saa ringe Bekostning som muligt. 3. Med Hensyn til de 6 Kirker i Mariager Klosters Len vil Kongen ved første Lejlighed lade undersøge i Rentekammeret, af hvilken Grund Kirketienderne ere indskrevne i Kronens Jordebog, og siden enten lade dem udtage af Jordebogen eller give ham Ordre om, hvorledes der skal forholdes med disse Kirkers Bygning. J. T. 5, 198.
23. Jan. (—). Miss. til Dr. Anders Christensen om at indtage Søfren Andersen, Søn af Hr. Anders i Jellinge i Koldinghus Len, i Sorø Skole, naar der bliver en Plads ledig. Udt. i Sj. T. 19, 456.
24. Jan. (—). Miss. til Arild Hvitfeldt. Kongen har bevilget den russiske Gesandt, at 30 af hans Folk maa blive liggende her i Riget, indtil de til Foraaret kunne komme med Skib til Narva, og sender nu disse Folk til Arild Hvitfeldt med Ordre til at skaffe dem Bolig paa Dragsholm og hver Maaned lade dem faa Underholdning efter vedlagte Seddels Lydelse, hvilken Underholdning han skal lade føre til Udgift i sit Regnskab. Sj. T. 19, 456 b.
27. Jan. (—). Miss. til Ifver Jul. Ofve Jul til Meilgaard har berettet, at han en Tid lang har været Værge for sin Søster og sin afdøde Broder Niels Juls Børn, men nu paa Grund af Alderdom og stor Skrøbelighed ikke længere kan forestaa dette Værgemaal, og han har derfor anmodet om, at Ifver Jul maa blive forordnet til Værge i hans Sted. Det befales Ifver Jul at overtage Værgemaalet og forsvare Søsteren, Børnene og deres Gods, hvor det end findes i Riget, til Tinge, Stævne og hvor deres Ret kan falde. J. T. 5, 198 b.
28. Jan. (—). Aab. Brev om, at Hans Møller, Hertug Hendrik af Brunsvigs Tjener, til Foraaret toldfrit maa lade udføre til Skibs 318 Staldøksne fra Sjælland og 200 Staldøksne fra Nørrejylland til Hertugens Hofholdnings Behov. Udt. i Sj. R. 14, 427.
29. Jan. (Koldinghus). Miss. til Ebbe Munk. Da Kongen førstkommende 11. Marts vil gøre hans Bryllup paa Antvorskov Slot, skal han sørge for til denne Tid at have alt hvad der behøves til Brylluppet i Forraad, saa der i ingen Maader skal mangle noget. Sj. T. 19, 456 b.
— Miss. til Stygge Høg. Da Kongen førstkommende 11. Marts paa Anderskov Slot vil gøre hans Datter, Jomfru Sitsel Høgs Bryllup med Ebbe Munk til Fiellebroe, Embedsmand paa Anderskov Slot, skal han indrette sin Lejlighed saaledes, at han Lørdagen i Forvejen kan være paa Anderskov Slot med sin Hustru og sin Datter for sammen med andre Kongens gode Mænd at hjælpe til med at bepryde denne Højtid. J. T. 5, 200 b.
— Miss. til Dafvidt Balfur. Da han har anmodet Kongen om at forstrække ham med 220 Dlr. paa det Arbejde, han har for, og lade ham vide, om Kongen fremdeles behøver ham i sin Tjeneste, meddeles ham, at Kongen vel husker, at han paa dette Arbejde allerede har forstrakt ham med saa mange Penge, som der var aftalt, og at Kongen ikke er til Sinds at ville forstrække ham med mere. Hvorvidt Kongen fremdeles behøver ham i sin Tjeneste, vil Kongen nærmere betænke sig paa og give ham Besked om, naar det nævnte Arbejde er fuldbragt. Sj. T. 19, 457. Aab. Brev om, at Christen Krag til Glumstrup, der for nogen Tid siden har fæstet Kronens Parter af Korntienden af Jørsbye, Segersløf og Ersløf Sogne paa Mors, herefter aarlig maa give Penge i Stedet for den Kornafgift, han skal give af disse Tiender, efter den Pris Kornet hvert Aar staar i, da det vil falde ham meget besværligt at føre Kornafgiften over Sundene til de Steder, som Lensmanden paa Hald giver Ordre til. J. R. 6, 227. Aab. Brev om, at Kronens Bønder i Vissinge i Gern Herred i Skanderborg Len, der ikke ere saa formuende, at de kunne udrede deres Landgilde i Korn, indtil videre aarlig maa betale 1 Dlr. for hver Tønde hart Kornland gilde, for at de kunne blive ved Magt og bedre i Fremtiden kunne komme til Kræfter. J. R. 6, 227 b.
— Ligelydende Brev for Bønderne i Tørring og Alling. Udt. i J. R. 6, 228.
29. Jan. (Koldinghus). Miss. til Knud Brahe. Han har berettet, at der i Hatting Herred i Bygholm Len ligger en By, ved Navn Seberup¹, paa 8 Gaarde, hvoraf de 5 i langsommelig Tid have staaet øde, og at man, hvis de 8 Gaarde blive gjorte til 4 og deres Tilliggende delt lige mellem disse 4 Gaarde, formentlig langt bedre kan faa Gaardene besatte og Byen holdt vedlige. Det befales ham at lade de 8 Gaarde gøre til 4, dog saaledes at der af disse svares ligesaa megen Landgilde som af de 8 Gaarde, og siden lade Jordebogen forandre. J. T. 5, 199. Miss. til Valdemar Parsberg. Kongen har bevilget, at Kronens Bønder i Ydinge i Vor Herred i Skanderborg Len paa Grund af deres Armod i Aar maa svare 1 Dlr. i Stedet for hver Td. Byg, som de skulle svare Kronen i Landgilde, hvorefter han skal rette sig. J. T. 5, 199 b.
— Miss. til Valdemar Parsberg. Kronens Tjener, Peder Pedersen i Vitvidt i Skanderborg Len, har berettet, at hans Gaard med den Armod, han har haft, 3 Aar i Træk er brændt, og han har i den Anledning begæret nogen Forskaansel paa sin Landgilde. Valdemar Parsberg skal lade ham være fri for dette Aars Landgilde og lade ham faa Bygningstømmer i Kronens Skove til Hjælp til Gaardens Genopbyggelse. J. T. 5, 200. Miss. til Casper Markdaner. Denne Brevviser Peder Lundt, Kronens Tjener i Hybye i Koldinghus Len, har berettet, at hans Kvæg for et Aar siden er død for ham, saa han ikke har kunnet overkomme at pløje sin Gaards Jord, og han har i den Anledning begæret nogen Forskaansel paa den Landgilde, han resterer med. Casper Markdaner skal lade ham være fri for Halvdelen af den Landgilde, han resterer med, som er 2 Tdr. Byg, 11/2 Sk. Rug og 1 Mk. Penge. J. T. 5, 200.
— Miss. til Valdemar Parsberg. Hoslagt sendes ham en Supplikats fra denne Brevviserske, Appelonne Sørensdatter i Gredstrup i Skanderborg Len, hvor hun begærer, at Kongen enten vil give hende nogen Forskaansel paa den Landgilde, hun resterer med, eller for en rimelig Pris tilforhandle sig Bondeejendommen i den Gaard, hun bor i. Valdemar Parsberg skal ved første Lejlighed bese og taksere Bondegaarden, betale hende, 1 Sæbberup, Hatting H. hvad den kan være værd, tage Skøde af hende paa den og føre Betalingen for den til Udgift i sit Regnskab. J. T. 5, 200 b.
29. Jan. (Koldinghus). Miss. til alle Kron-, Stifts-, Kannike -, Vikarie-, Kirke- og Præstetjenere i Hammerum Herred i Lundenes Len og i Vradts Herred i Silkeborg Len. Da Kongen har ladet savskære noget Tømmer og nogle Egeplanker i Silkeborg Len og vil have det ført til Horsens, befales det dem strengelig efter nærmere Tilsigelse af Frants Rantzau, Embedsmand paa Silkeborg, eller hans Fuldmægtige at møde med Heste og Vogn paa de Steder i Silkeborg Skove, som de faa Ordre til, og hver køre 3 Læs Tømmer og Egeplanker til Horsens. Ingen uden Adelens egne Arvetjenere skulle være fri herfor. Frants Rantzau har faaet Ordre til at opskrive Navnene paa alle dem, der møde, og lade dem, der sidde overhørige, tiltale og straffe for Ulydighed. Det befales de Lensmænd, der have de ovennævnte Herreder i Befaling, at give baade Kronens og de andre Bønder Ordre til at møde i Silkeborg Skove paa den Tid, Frants Rantzau tilsiger, for at fremføre Tømmeret. J. T. 5, 201.
— Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Hermandt Jul til Aaberg paa Kirkens Part af Korntienden af Sieldt Sogn i Nørre Herred, hvoraf der aarlig skal svares 12 Ørt. Rug, 12 Ørt. Byg og 12 Ørt. Havre til Kirken. Udt. i Tb. S. 72 b.
30. Jan. (—). Oprejsningsbrev for Ulrik Sandberg til Qvelstrup, Embedsmand paa Lundenes, til, som om Sagen nylig var sket, at forfølge med Sandemænd Thommis Pofvelsen i Huorlundt, der sidste Høst har hugget det yderste Led af Tommelfingeren paa en, ved Navn Christen Nielsen, i Gunderup i Øster Herred i Lundenes Len, af hvilket Saar denne er død 3 Uger efter, hvilken Sag er bleven fortiet og ikke forfulgt i rette Tid. J. R. 6, 228.
— Miss. til Ulrik Sandberg. Han har indberettet, at Mats Nielsen til Nerrild paa et Mageskifte 2 mellem ham og Kong Frederik II er bleven Kronen noget Gods skyldig, hvorfor Mats Nielsen siden har udlagt Kronen 1 Bol i Nørtarp i Nør Herred i Lundenes Len, der aarlig skulde skylde 1 Ørt. Byg, 2 Mk. Smørpenge, 1 Lam, 1 Gaas og 2 Høns. Da dette Bol imidlertid var Hornelund, Ø. Horne H. Se 4. April 1583 og 28. Juni 1585. $ 25. Maj 1586. aldeles øde og ikke godt for sin Landgilde, saa Kongen i mange Aar har mistet sin Landgilde deraf, har Ulrik Sandberg paa Kronens Vegne foreholdt Mats Nielsen, at Kronen er kommet til kort ved dette Mageskifte, og Mats Nielsen har saa godvillig slaget sig selv til Rette og tilbudt i Stedet at udlægge et andet Bol i Stostrupi Nør Herred i Lundenes Len, der aarlig skylder 2 Ørt. Rug og 1 Laks. Ulrik Sandberg skal lade Mats Nielsen faa det Bol tilbage, som han tidligere har udlagt til Kong Frederik II, lade Bolet i Stostrup besigte, lægge det ind under Slottet, indskrive det i Jordebogen og siden aarlig gøre Regnskab for den visse og uvisse Indkomst deraf. Hal skal ved Mageskiftet varetage Kronens Bedste, saaledes som Kongen tiltror ham. J. T. 5, 201 b.
30. Jan. (Koldinghus). Miss. til Casper Markdaner. Da Kongen har bevilget Stenhugger Hans Barckmandt 80 Dlr. for det Murværk og Arbejde, som han nu i næsten 2 Aar, efter den forrige Bygmesters Død, har udført paa det ny Kapel paa Koldinghus, skal Casper Markdaner finde Raad til at betale disse 80 Dlr., der siden skulle blive ham godtgjorte i hans Regnskab. J. T. 5, 202 b. Miss. til Knud Brahe. Fru Rigisse Rosenkrantz til Tyrrestrup, Giord Pedersens Enke, har berettet, at hun ved første Lejlighed vil holde Skifte med sine Børn efter deres afdøde Fader, og anmodet om, at der maa blive beskikket en Værge for hende og hendes Døtre, medens Skiftet staar paa. Det befales Knud Brahe at overtage Værgemaalet for hende og Døtrene, medens Skiftet staar paa, og paase, at der baade ved Skiftet og i andre Maader sker dem Skel og Fyldest for deres Parter. J. T. 5, 202 b. Miss. til Albret Skeel om at sælge alt det Byg, som ligger paa Møgeltønderhus, for 6 Mk. Tønden til dem, der ønske at købe det, og føre det til Indtægt i sit Regnskab. J. T. 5, 203. Miss. til Ulrik Sandberg. Han har indberettet, at Husene paa Lundenes Slot ere aldeles bygfældige og forfaldne, ja en Del af dem ere endog helt blæste ned i den store Storm forleden, saa man paa Slottet hverken kan have Husrum eller Plads. til Staldøksne, Fæ eller Kvæg, der skal holdes paa Slottet, eller til det Hø og Korn, der kan avles til Slottet, ligesom der heller ikke er Loftsrum til Kronens Korn. Endvidere skal Broen over Skiern Stovstrup, N. Horne H. Aa være saa forfalden, at han ikke kan faa nogen, der vil eller kan svare den aarlige Afgift deraf til Kronen. Det befales ham i den Anledning at lade det store 2 Lofter høje og med Sten tækkede Hus, som afdøde Fru Abbild Skeel lod opsætte paa Borgegaarden paa Lundenes Slot, nedbryde og deraf lade lave 2 Huse, hvori Kronens Korn kan henlægges og opbevares. Paa Ladegaarden skal han lade opføre en Korn- og Hølade, 24 Bindinger lang, og et Fæhus, 19 Bindinger langt, og lade alle disse Huse tække med Straatag. Endvidere skal han med Flid lade Broen over Skiern Aa saaledes istandsætte, at Kronen kan faa den sædvanlige aarlige Afgift af den. Alt skal laves med saa ringe Bekostning som muligt. De Egestolper og andet Tømmer, som han maatte behøve til Bygningen, skal skaffes ham af Issen og andre Silkeborg Slots Skove, hvorom der er udgaaet Ordre til Frants Rantzau. Det Fyrretømmer, der maatte behøves, skal han købe i Ringkøbing eller andensteds, hvor der er det bedste Køb. Alle Udgifter til Byggeriet og til Køb af Tømmer skal han indføre i sit Regnskab. J. T. 5, 203. Orig.
30. Jan. (Koldinghus). Miss. til Frandts Rantzau. Da Kongen har befalet Ulrik Sandberg at bygge noget paa Husene paa Lundenes Slot og at istandsætte Skiern Bro, skal han, naar Ulrik Sandberg eller hans Fuldmægtige henvende sig til ham derom, udvise dem det nødvendige Tømmer af de Vindfælder af Eg, som ere faldne enten paa Issen Skov eller de andre Skove i Silkeborg Len, der ligge nærmest for Haanden. J. T. 5, 204.
31. Jan. (—). Aab. Brev om, at Kongen har sluttet følgende Kontrakt med Hans von Anten, Tømmermand, angaaende Bygningen paa Frederiksborg: Han skal ophugge og fuldfærdige Sparreværk, Spir, Skillerum, Bjælker, Lofter og alt andet Tømmerværk til hele Bygningen efter den Skabelon, som Kongen har leveret ham, holde sig selv med Blok og Tagl og egne Redskaber og holde Pligtsfolk og Savskærere paa egen Kost og Løn. Derimod skal Kongen skaffe ham det nødvendige Tømmer og Jærnværk paa det Sted, hvor Tømmerværket skal tilhugges. For dette Arbejde skal han ialt have 4500 Dlr., hvilke skulle betales ham af Brede Rantzau, Statholder paa Københavns Slot, efterhaanden som Arbejdet skrider frem. Saasnart Arbejdet er helt færdigt, skal Hans von Anten have den sidste Rest betalt. Sj. R. 14, 4271 1 Tr. Hist. Tidsskr. IV. 576 f.
31. Jan. (Koldinghus). Aab. Brev om, at Erik Vasbyrd til Vinderup har berettet, at han i nogen Tid har haft Trætte med Christoffer Pax til Kindholm, Embedsmand paa Holbæk Slot, angaaende deres Stolestade i Aagerup Kirke, men at de nu ere blevne forligte derom, saaledes at Erik Vasbyrd maa sætte sit Stolestade i Koret ovenfor Christoffer Pax's Stolestade. Da dette ikke bekvemt kan ske, medmindre en Del af Koret nedbrydes, hvilket ikke kan gøres uden Tilladelse af Kongen, der har Jus patronatus til Aagerup Kirke, har Erik Vasbyrd nu anmodet om Kongens Tilladelse til Nedbrydningen. Det tillades herved Erik Vasbyrd at lade Koret i Aagerup Kirke nedbryde og opsætte sit Stolestade der efter den mellem ham og Christoffer Pax gjorte Forhandling, dog skal han paa egen Bekostning lade Koret genopbygge og forbedre, saa det i alle Maader kan være uden Skade for Kirken. Sj. R. 14, 427 b. Aab. Brev om, at Skolemesteren i Bogense, til hvis Underholdning Bogense By hidtil har betalt 20 Dlr. aarlig. hvoraf Skolemesteren dog ikke kan ernære sig, medens det besværer den fattige Menighed i Bogense stærkt, herefter maa have Serridtsløf ¹ Sogns Degnekald og Degnerente, mod at give Afkald paa de 20 Dlr. F. R. 3, 97. Orig. i Landsark. i Odense. Aab. Brev om, at de Kronens Bønder under Koldinghus, der hidtil have været brugte til Pløjning og Høstarbejde under Vandrupgaard, højligen have besværet sig over det Arbejde, som de hidtil i saa Maade have maattet gøre til Gaarden, og anmodet om, at de maa blive forskaanede for denne Besværing. Kongen har nu i Anledning af deres gentagne Begæringer bevilget, at de indtil videre maa være fri for at gøre Pløjning og Høstarbejde til Vandrupgaard, mod at enhver Gaard, fra førstkommende Mikkelsdag at regne, aarlig betaler 1 Dlr. til Kronen for denne Forskaansel. Med Hensyn til Ægt, Arbejde og andet til Koldinghus skulle de være Lensmanden paa Koldinghus hørig og lydig, som det sig bør. Hvis Kongen bliver til Sinds igen at bruge Avl til Vandrupgaard med Pløjning og Sæd eller at lade den til Gaarden hørende Eng indhøste, skulle de blive fri for at svare de nu paalagte Høst- og Arbejdspenge. J. R. 6, 228 b. Ligelydende Bevilling for de Kronens Bønder under 1 Særslev, Skovby H. Koldinghus, der hidtil have været brugte til Pløjning og Høstarbejde til Nygaard, at de indtil videre maa være fri derfor mod af hver Helgaard aarlig, fra førstkommende Mikkelsdag at regne, at svare 112 Dlr., dog skulle de være forpligtede til at holde Gærderne om Nygaards Mark vedlige. J. R. 6, 229.
31. Jan. (Koldinghus). Miss. til Casper Markdaner. Da Kongen har bestemt, at Vanderupgaards Avl skal lægges øde og Gaarden bortfæstes for en aarlig Landgilde, skal han paa Tinge lade opkræve nogle uvildige Dannemænd, der skulle undersøge, hvad Ejendom der ligger til Gaarden og hvad Landgilde der kan svares deraf, og give deres Ansættelse beskreven fra sig; han skal dog føre nøje Tilsyn med, at der sker Kronen Skel og Fyldest. Naar Gaarden er takseret, skal han bortfæste den, indskrive den i Slottets Jordebog og aarlig gøre Regnskab for den visse og uvisse Indkomst deraf. Han skal endvidere lade uvildige Dannemænd sætte den nordvest for Vanderupgaard liggende Mark, som Bønderne sammesteds i afdøde Peder Rantzaus Tid have haft i Brug, for Landgilde, lade Bønderne i Vanderup faa den for denne Landgilde, indskrive den i Jordebogen og gøre Regnskab for den. J. T. 5, 204. Miss. til Frandts Rantzau. Da Kongen, der i disse Dage har sendt ham et aabent Brev til alle Kron-, Prælat-, Kannike-. Vikarie-, Kirke- og Præstetjenere i Hammerum og Vradts Herreder om at køre Tømmer og Egeplanker til Horsens, har erfaret, at Hammerum Herred ligger langt derfra, og at Bønderne i dette Herred desuden ville blive besværede med den Bygning, der skal foretages paa Lundenes Slot, skal han til Fremførelsen af Tømmeret til Horsens særlig bruge de gejstlige Tjenere i begge Herreder og Kronens Tjenere i Vradts Herred, men saa vidt muligt forskaane Kronens Tjenere i Hammerum Herred derfor. J. T. 5, 204 b.
1. Febr. (—). Miss. til nedennævnte Adelsmænd og Enkefruer. Da Kongen Søndagen den 11. Marts paa Andtvorskov Slot vil gøre Ebbe Munk til Fielebroes Bryllup og ved den Lejlighed gerne vil have nogle af Adelen hos sig, anmodes de om at møde paa Andtvorskov Lørdagen i Forvejen med deres Hustruer og disses Jomfruer for at hjælpe til med at bepryde Ebbe Munks Bryllupshøjtid. Christen Krabbe, Peder Jul, Niels Krabbe, Holger Ulfstand Gregersen, Melkior Ulfstand, Knud Brahe, Kansleren, 1604.
— 125 Breide Rantzau, Axel Brahe, Eske Brock, Niels Friis, Eiler Bryske Enkefruer: Tale og Carl Bryske med deres Fruer og Jacop Høg. Ulfstand, Karen Bryske, Christendtse Bryske og Margrette Viffert. Sj. T. 19, 457.
1. Febr. (Koldinghus). Miss. til Tage Krabbe. Søstrene Jomfru Bente og Jomfru Beate Mikkelsdatter ville med det. første skifte med deres Stiffader Jens Claussen til N efter deres afdøde Fader Mikkel Pedersen og have i den Anledning begæret, at der maa blive beskikket en Værge for dem, medens Skiftet staar paa. Det befales ham at paatage sig Værgemaalet for dem, medens Skiftet staar paa, paase, at de faa deres Part, og at der ogsaa i andre Maader vederfares dem, hvad Ret er. Sk. T. 3, 183 b.
— Aab. Brev om, at Kongen har sluttet Kontrakt med Hans Borck, Bygmester og Stenhugger paa Koldinghus, om, at han til det ny Kapel paa Koldinghus skal hugge og forfærdige af gullandske Sten en Prædikestol, som skal forsires med Marmorsten og Alabast, alt efter den Skabelon, som han nu har ladet Kongen se. Kongen vil skaffe Stenene dertil, men ellers skal han udføre Arbejdet paa sin egen Bekostning. Han skal med det allerførste og med Flid udføre Arbejdet og skal for hele Arbejdet have 150 Dlr., der skulle betales ham af Lensmanden paa Koldinghus, eftersom Arbejdet skrider frem. J. R. 6, J. R. 6, 230.
— Kvittans til Albret Skeel, Embedsmand paa Riberhus, paa 19502 Dr., som han efter Kongens Begæring har indbetalt i Kongens eget Kammer til Kongen selv af den sidst paabudte Skat i Riberhus Len. J. R. 6, 230 b. Miss. til Casper Markdaner. Kongen har bragt i Erfaring, at Frederik Bøgvad for nogen Tid siden med Rigens Forfølgning har gjort Giøde Hansen i Ørum i Nørvangs Herred i Koldinghus Len fredløs for en Sum Penge, som han paa Kongens Vegne har oppebaaret i Riberhus Len, medens han var Ridefoged sammesteds. Da Giøde Hansen ikke i Tide har rettet for sig, men, Forfølgningen ganske uanset, trodsigen opholder sig her i Lenet, skal Casper Markdaner straks lade Giøde Hansen paagribe og holde. ham fængslet paa Koldinghus indtil nærmere Ordre. J. T. 5, 205. 1 Jens Klavsen Mormand g. m. Beate Jensdatter Myre, Enke efter Mikkel Pedersen (Gynge). 2 I Overskriften til Brevet staar urigtigt: 1450.
1. Febr. (Koldinghus). Miss. til Albrit Skeel. I 15801 har Kong Frederik II blandt andet Gods tilskiftet afdøde Fru Kiersten Ulfeldt 1 Gaard i Tobel i Riberhus Len, som Christen Tøgersen bor paa. Da Arild Hvitfeldt til Oddersberg, Danmarks Riges Kansler, og afdøde Erik Lykke i Anledning af Mageskiftet i sin Tid besigtede denne Gaard, bekendte Christen Tøgersen med sine oprakte Fingre, at han var en Krone- og Fæstebonde, og gav Besked om, hvad han kunde saa og avle, saaledes som Albrit Skeel noksom. kan se af den hermed følgende Udskrift af Besigtelsen. Efter Christen Tøgersens egen Bekendelse er Gaarden saa bleven tilskiftet Fru Kiersten Ulfeldt som en Krone- og Fæstegaard, men 17 Aar efter Mageskiftet har Christen Tøgersen tilholdt sig Bondeejendommen i Gaarden efter nogle gamle Kongebreve, som han skal have derpaa, og herpaa har han i 1598 erhvervet Kongens og Rigens Raads Dom2. Da Eggert Abildgaard til Skodtborrig nu begærer Vederlag af Kronen for Bondeejendommen i den ovennævnte Gaard, der formedelst Christen Tøgersens falske og løgnagtige Bekendelse er bleven tilskiftet Kiersten Ulfeldt som en Fæstegaard, skal Albrit Skeel lade Christen Tøgersen tiltale og forfølge som en Løgner og Meneder for denne hans Bekendelse og lade ham straffe tilbørligt eller tilholde ham til at stille Eggert Abildgaard tilfreds, saa Kronen hverken nu eller i Fremtiden lider nogen Skade for den Sag. J. T. 5, 205 b³. Miss. til Landsdommerne i Nørrejylland. Der er en vidtløftig Trætte angaaende en Arv, som er falden i Roskilde efter afdøde Hr. Søfren Olsen, Vikar i Roskilde. Sagen er først bleven forfulgt med Loven paa Roskilde Byting og er derfra indstævnet til Sjællandsfar Landsting, hvor den igen er bleven henvist til dens tilbørlige Dommere for at faa paadømt, hvilke af Vidnesbyrdene, som ere gaaede lige imod hinanden i Sagen, der bør staa ved Magt, saaledes som de nærmere kunne se af Landstingsafvisningen. For at Sagen kan blive bragt til Ende snarest muligt, hvilket Kongen gerne ser, skulle de, naar de Vidnesbyrd, der ere tagne i Jylland, blive stævnede i Rette for dem, uden lang Forhaling, anseende de Breve og Vidnesbyrd, Modparten har i samme Sag, afsige endelig Dom om, hvorvidt deres Vidnesbyrd bør staa ved Magt eller ej. De skulle ikke tage noget Hensyn til, at de i 1 22. Marts. 2 Se Secher, Kongens Retterlingsdomme 1595-1604 S. 223 f. 3 Tr. Christensen, Agrarhist. Studier I. 130 f. Oslo i Norge ikke ere blevne citerede og kaldede dertil. J. T. 5, 206.
1. Febr. (Koldinghus). Miss. til M. Jens Giødtsen og M. Jacob Jensen, Superintendenter i Aarhus og Vendelbo Stifter, om at møde hos Kongen i Haderslev den 14. Febr., da Kongen har noget magtpaaliggende at tale med dem om. Landsark. i Viborg. Origg. i
6. Febr. (Haderslevhus). Miss. til Casper Markdaner om at bestille 17 eller 18 Rustvognskurve i Koldinghus Len, saa de snarest muligt kunne blive færdige, og føre det, de koste, til Udgift i Regnskabet. J. T. 5, 206 b. Miss. til Kolding, Ribe, Horsens, Vejle, Aarhus, Randers, Viborg, Ebeltoft, Varde, Lemvig, Ringkøbing, Holstebro, Skive, Hobro, Aalborg, Thisted, Sæby, Hjørring, Grenaa, Nykøbing p. Mors og Skagen. Kongen har bragt i Erfaring, at den gemene Handtering og Købmandshandel i Købstæderne i Nørrejylland Aar efter Aar forringes mere og mere, i højere Grad end i andre velordnede Stæder, hvilket med Tiden, hvis der ikke bliver truffet Forholdsregler derimod, vil foraarsage stor Armod blandt Borgerne. Da Kongen som en kristen Øvrighed intet hellere ser, end at Byernes Handtering og Næring daglig maa formeres, skulle de af hver By udnævne en Borgemester og en forstandig Købmand, hvilke skulle møde i Horsens den sidste Febr. Kongen vil saa sende Fuldmægtige did, der i Forening med dem skulle overveje, ved hvilke Midler Købstædernes og Borgernes Handtering og Købmandsskab kan formeres her i Riget ligesom andensteds. J. T. 5, 206 b. Orig. (til Varde) i Landsark. i Viborg.
— Ligelydende Miss. til Nyborg, Svendborg, Odense, Faaborg, Assens, Kerteminde, Bogense, Middelfart og Rudkøbing om hver at sende en Borgemester og en forstandig Købmand til Bogense 6. Marts. Udt. i J. T. 5, 207. Orig. (til Odense) i Landsark. i Odense. 1
11. Febr. (—). Miss. til Sten Brahe om at afskaffe det Stod, som hidtil har været paa Samsø, udse et belejligt Sted, hvorpaa Stoddet bedst kan henslaas, og siden sende det did med god Varetægt. Udt i Sj. T. 19, 458.
— Miss. til Ulrik Sandberg. Han har indberettet, at der i 1 Tr. Aktst. etc., udg. af Fyens Stifts lit. Selskab I. 83 f. Lundenes Len for nogen Tid siden i den sidste farlige Pestilens skal være begravet et levende Barn, og begæret at faa at vide, hvorledes han skal forholde sig med dem, som have be gaaet denne Gerning. Han skal lade de paagældende Personer tiltale med Retten, tage Dom i Sagen, men, forinden han lader den eksekvere, indsende den til Kancelliet, hvorefter han skal faa nærmere Besked. Paa hans Begæring om at maatte flytte Herredstingene i Lenet hen midt i Herredet til Bedste for de Herredsmænd, som nu bo længst fra Tingene, svares, at Kongen ikke vil have dem flyttet fra de Steder, hvor de fra Arilds Tid have ligget. J. T. 5, 207 b¹.
14. Febr. (Haderslevhus). Miss. til Forstanderen for Hospitalet i Kolding. Da Kronens Tjener, Hans Ifversen i Giesing 2 i Eist Sogn i Koldinghus Len, har anmodet om, at han i Betragtning af sin Alderdom og store Skrøbelighed maa komme ind i Hospitalet i Kolding, befales det Forstanderen at optage ham deri og lade ham faa samme Underholdning som de andre Hospitalslemmer. J. T. 5, 208.
15. Febr. (—). Miss. til Breide Rantzau. Da Kongen den 11. Marts vil gøre Ebbe Munk til Fielebros Bryllup paa Antvorskov Slot, skal Breide Rantzau med en af Kongens Vintappersvende fra Kongens Kældere paa København og Kronborg sende saa megen Vin, som behøves til Brylluppet. Ligeledes skal han hidsende hvad der ellers maatte behøves til Brylluppet, naar undtages hvad Fetalje, Lam, Høns, Gæs og andet, som kan faas i Lenet. Der sendes ham til Efterretning en Fortegnelse over de Personer, som Kongen har forskrevet til Brylluppet. Sj. T. 19, 458.
16. Febr. (—). Miss. til Hofmesterinden om, at hun til den 9. Marts skal begive sig til Andtvorskof med saa mange af Dronningens Jomfruer, som ere i Sjælland og Skaane. Udt. i Sj. T. 19, 458. Aab. Brev om, at Hugo Frandsen efter sit eget Tilbud paa egen Bekostning maa anrette og holde et Apotek i Viborg, hvor den tidligere Apoteker er død. Han skal være forpligtet til altid at have gode, friske og ustraffelige Urter i Forraad og ligesaa saadanne Materialia, Urter, Specerier og andet, som bør findes paa et velordnet Apotek, og han skal sælge sine Varer til en rimelig 1 Tr. Danske Saml. I. 307. 2 Gejsing, Anst H. Pris, saa ingen skal have noget at beklage sig over. Da der hertil, særlig i Begyndelsen, behøves stort Udlæg (»Forlag), har Kongen, for at Hugo Frandsen bedre kan holde Apoteket ved Magt, bevilget, at han aarlig maa oppebære Kronens Part af Korntienden af Farsøe Sogn i Gislum Herred kvit og frit og indtil videre være fri for kongelig og borgerlig Tynge. Ingen anden i Viborg maa herefter uden Kongens Tilladelse holde Apotek i Viborg eller sælge saadanne Varer, som bør findes paa et velordnet Apotek, saafremt han ikke vil have forbrudt de Varer, han har med at fare. J. R. 6, 230 b.
17. Febr. (Haderslevhus). Miss. til Knud Rud. Da Fru Christentse Bryske til Katholm, Thomis Fastis Enke, har begæret Kronens Rettighed i 1 Selvejerbondegaard, kaldet Køllevraa, i Lundenes Len til Mageskifte for hendes Halvpart i 1 Gaard, kaldet Eigense, i Fyen, skal Knud Rud ved første Lejlighed besigte denne halve Gaard i Eigense, undersøge, om den er god for sin Landgilde, og hvad der kan saas og avles til den, og indsende skriftlig Erklæring derom til Kancelliet. F. T. 3, 134.
19. Febr. (—). Miss. til Valdemar Parsberg. Da Kongen til 1. Maj vil forlene en anden med Skanderborg og Aakier Len, anmodes han om at indrette sin Lejlighed saaledes, at han til den nævnte Tid kan overlevere Lenene med Inventarium og andet til den ny Lensmand. J. T. 5, 208 b.
— Miss. til Borgemestre og Raad 1. Denne Brevviser Karsten Tangke, Indbygger i Haderslev, har berettet, at en, ved Navn Dirik Becker, som nu er død, er bleven ham en stor Sum Penge skyldig for Rug og Hvede, som han har forstrakt Dirik Becker med i dennes Nød og Trang, og at denne har sat ham sin Gaard i Pant derfor. Skønt han gentagne Gange og med stor Bekostning for Retten har krævet sine Penge, har han dog for forskellige indfaldne Aarsagers Skyld ikke kunnet komme til sin Betaling og har nu anmodet om kongelig Befordring til at blive hjulpen til sin Ret. Det befales dem uden vidtløftig Proces og Rettergang at lade Karsten Tangke vederfares, hvad Lov og Ret er, saa Kongen kan blive fri for videre Klage fra ham. J. T. 5, 208 b.
22. Febr. (—). Fredebrev for Søfren Jensen Braming, der for nogen Tid siden er kommen for Skade at stikke Anders Søfrensen, forhen Raadmand i Ribe, saa han er død deraf 1 Byens Navn er glemt i Registranten; formentlig skal det være Haderslev. fjerde Dagen efter, og derfor en Tid lang ikke har turdet lade sig finde til Stede, men nu har tilfredsstillet den dødes Arvinger, Slægt og Venner paa det Vilkaar, at han skal give 400 gl. Dlr. til fattige Skolebørns Underhold i Ribe; dog skal han gøre Skolens Forstander nøjagtig Forvaring for disse Penge, før Kongens Fred lyses over ham. J. R. 6, 231 b.
22. Febr. (Haderslevhus). Miss. til Christoffer Rosenkrantz. Kongen har bragt i Erfaring, at noget Altergods i Emmerløf Kirke skal være funderet til Underholdning af Kapellanen sammesteds, hvilket Gods efter Kong Christian III's i 15471 udgivne Dom og Konfirmats aarlig renter 30 Ørt. Korn, og at Herligheden af dette Gods skal følge Kogsbøl. Da Christoffer Rosenkrantz nu paa Grund af nogle Løfter, som han er kommen i for sin Broder Carsten Rosenkrantz, og for anden Lejligheds Skyld staar i Handel med Broderen om Kogsbølgaard og Gods, paalægges det ham ved den Handel og i de Skøder, som der maatte blive gjort mellem dem, at have dette Altergods i Agt, saa Emmerløf Kirke ikke kommer til at miste sin Ret eller lide nogen Skade i Fremtiden, da han vil komme til at staa til Rette derfor, hvis noget saadant sker. J. T. 5, 209.
23. Febr. (—). Miss. til Valdemar Parsberg. Han har indberettet, at Niels Knudsen, forhen Skriver paa Skanderborg Slot, er bleven en Sum Penge skyldig i Rentekammeret paa sit Regnskab, hvilke Penge Valdemar Parsberg nu skal betale, og han har derhos, da Niels Knudsen ejer noget Selvejergods i Lenet, begæret, at det maa blive vurderet, og at han siden deraf maa faa Vederlag for de Penge, han skal betale. Det befales ham at lade det nævnte Selvejergods og de dertil hørende Skove vurdere af uvildige Dannemænd og indsende Vurderingen til Kancelliet. Kongen vil saa siden erklære sig om Sagen. J. T. 5, 209 b. Miss. til Hendrik Belov om at lade Rasmus Jensen og Jens Jensen i Bierstrup 2 og Morten Espensen og Rasmus Lauritsen i Viderup i Mols Herred i Kallø Len, hvis Gaarde for nogen Tid siden ere brændte, være fri for dette Aars Landgilde og lade dem faa noget Bygningstømmer i Kronens Skove til deres Gaardes Genopbyggelse. J. T. 5, 209 b.
— Miss. til Mourits Stygge, Mogens Jul, Ulrik Sandberg, Jør-
16. Jan. (Dsk. Kancelliregistr. 1535-50. S. 328 f.). 2 Bjødstrup gen Friis, Kieldt Brockenhuus og Erik Lunge. For nogen Tid siden er der udgaaet Befaling til dem om at undersøge Trætten mellem Niels Stygge til Siøgaard og hans Søn Hans Stygge til Siøgaard angaaende Gæld og andet og enten bilægge den i Mindelighed eller dømme dem imellem. Da denne Befaling for adskillige Aarsagers Skyld endnu ikke er bleven fuldgjort, befales det dem herved at samles med det allerførste paa belejlig Tid og Sted, indstævne begge Parter for sig, udføre Befalingen, saa Parterne en Gang for alle kunne komme til Ende med denne Trætte, og give deres Afgørelse beskreven fra sig. J. T. 5, 210.
24. Febr. (Haderslevhus). Miss. til Dr. Anders Christensen om at indtage en, ved Navn Anders Søfrensen, i Sorø Skole og skaffe ham Disciplin og Underholdning ligesom de andre Skolebørn. Udt. i Sj. T. 19, 459.
— Mageskifte mellem Casper Markdaner til Siøgaard og Kronen. F. R. 3, 97. F. R. 3, 97. (Se Kr. Sk.).
— Mageskifte mellem Fru Christendse Bryske til Katholm, Thommis Fastis Enke, og Kronen. J. R. 6, 232. (Se Kr. Sk.).
— Miss. til Kronens Bønder under Aastrup Slot, som Bendix Rantzau nu har i Værge og Forsvar. Da Kongen har bragt i Erfaring, at en Del af dem vise sig meget modvillige, idet de ikke ville gøre Ægt og Arbejde til Slottet med Indhøstning af Avlen og i andre Maader, saaledes som de ere pligtige til, uanset at de tidligere have faaet alvorlig Befaling dertil af Kongen, befales det dem herved strengeligen, at de efter Bendix Rantzaus eller hans Fuldmægtiges Tilsigelse skulle drive Avlen til Slottet og gøre anden Ægt og Arbejde, saaledes som det er brugeligt til andre Kronens Slotte og Huse. De, der vise sig modvillige, ville blive tiltalte og straffede for Ulydighed. J. T. 5, 210 b. Miss. til Landsdommerne i Nørrejylland. Kongen har bragt i Erfaring, at Bendix Rantzau, Embedsmand paa Aastrup, tribulerer Kronens Bønder under Møgeltønderhus med adskillig Tiltale og Forfølgning for nogen Restance, som de efter hans Formening skylde ham, og i andre Maader. Da Kongen nok kan tænke sig, at Bønderne med Tiden ville blive forarmede ved mange og lange Ægter til og fra Landstinget, befales det Landsdommerne, naar saadanne Sager komme i Rette for dem, at dømme i dem uden Forhaling eller Opsættelse. Hvis Bendix Rantzau med Billighed kan tilkendes til at give Bønderne nogen Kost og Tæring, naar Sagen bliver paadømt, maa det paa ingen Maade forbigaas. J. T. 5, 211.
25. Febr. (Haderslevhus). Kreditiv for Dr. Jonas Carisius til de Fuldmægtige, der i Henhold til Kongens Breve ' skulle møde fra alle Købstæder i Nørrejylland i Horsens den sidste Februar, hvor Dr. Carisius skal tilkendegive dem, hvad Kongen har paalagt ham angaaende deres Lejlighed. Sj. R. 14, 428 b. _ 2 Miss. til Carl Bryske til Margaard og Knud Brahe til Engelstholm, Embedsmænd paa Aarhusgaard og Biugholm. Da Laurits Ebbesen til Tulstrup, Embedsmand paa Københavns Slot, har begæret 2 Gaarde i Haufrum By og Sogn og 1 Gaard i Niesterp 3 i Hoelbierg Herred og 1 jordegen Gaard og 1 Bol i Voldbye By og Sogn i Gern Herred til Mageskifte for 1 Gaard i Liem By og Sogn i Hald Herred, 1 Gaard i Løngbye By og Sogn, 1 Gaard i Gladvedt, 1 Gaard i Balle i Mørke Sogn og 1 Gaard i Exmark i Drobye Sogn i Mols Herred, skulle de med det første besigte begge Parters Gods, ligne og lægge det og indsende Besigtelsen til Kancelliet. J. T. 5, 211 b.
26. Febr. (—). Skøde til Eggert Abildgaard til Skodgaard og hans Arvinger paa et Stykke Jord ved Kolding, som hidtil har været brugt til Provstegaarden i Kolding og ligger vest for denne Gaard; Jorden skyder sig i Vest ind paa Jørgen Skeus Lykke, og mod Øst strækker den sig til en Gaard, kaldet Jørgensgaard, som Eggert Abildgaard har købt, mod Syd støder den op til Kolding Aa. Eggert Abildgaard har nemlig begæret at maatte faa denne Jord til Vederlag for Bønderejendommen i en Gaard i Tobel i Fouling Sogn i Malt Herred, som Christen Tøgersen bor paa, hvilken Gaard ved en Forseelse i 15804 var bleven tilskiftet Fru Kirstine Ulfeldt af Kongens Fader som en fri Kron- og Fæstegaard, men hvori Bønderejendommen siden er bleven fradømt hendes Søn Eggert Abildgaard. Hvis det viser sig, at nogen har Kongens Faders. Livsbrev paa Jorden, skulle Eggert Abildgaard og hans Arvinger være forpligtede til at svare vedkommende den sædvanlige Afgift af Jorden, men efter dennes Død skulle Eggert Abildgaard og hans 16. Febr. 1604. 2 I Registranten er Brevet, ved en Fejlskrift, dateret: Njærsterp, Hovlbjærg H. 4 22. Marts. 25. Jan. 3 Arvinger uhindret beholde Jorden som evindelig Ejendom. J. R. 6, 234.
28. Febr. (Haderslevhus). Miss. til Knud Rud om at lægge Halvparten i 1 Selvejerbondegaard i Eigense i Fyen, som Kongen har faaet til Mageskifte af Fru Christense Bryske til Katholm, Tommis Fastis Enke, ind under Odensegaard, lade den indskrive i Jordebogen og aarlig gøre Regnskab for den visse og uvisse Indkomst af den. F. T. 3, 135. Miss. til Ulrik Sandberg. Da Kongen har undt Fru Christentse Bryske til Katholm, Thomis Fastis Enke, Herligheden af Gaarden Kaalvra som Oluf Simmesen bor paa, og som hidtil har ligget til Lundenes Slot, skal han lade denne Gaard slette i Jordebogen og lade hende faa den. J. T. 5, 212. )
3. Marts (Kbhvn.). Miss. til Hendrik Lykke, Corfidts Ulfeldt og Knud Rud. Menige Øksenkøbere i Sjælland have klaget over, at nogle fremmede og Udlændinge, særlig en, ved Navn Albrit Loss, stryge omkring i Landet og opkøbe Øksne baade hos Præster og Bønder for andres Penge, til stor Skade og Forprang for dem, og de have anmodet om, at saadan ulovlig Handel maa blive afskaffet. Da nævnte Øksenkøb er ulovligt og mod Forbuddet, skulle de, naar saadanne fremmede Købmænd komme til Toldstedet med Øksne, give dem Ordre til at give rigtig Besked om, af hvem de have købt disse Øksne, og hvis det saa viser sig og lovligt kan bevises, at de have købt Øksnene af Præster eller Bønder, anholde og optage disse Øksne til Bedste for Kongen som forbrudte Varer. Sj. T. 19, 459 b.
5. Marts (U. St.). Miss. til Sten Madtsen om ved allerførste Lejlighed at lade Bygmestersvenden i Halmstad aftakke, dog skal først det Arbejde gøres færdigt, som Kongens Bygmester, Mester Jørgen i Slangerup, har fortinget med ham. Bønderarbejdet med at føre Sten og andet saadant til Bygningen og med at slaa Pæleværket for Muren skal fremmes saa meget som muligt. Sk. T. 3, 183 b.
— Lignende Miss. til Jacob Beck om at aftakke Bygmestersvenden paa Varberg. Udt. i Sk. T. 3, 184.
10. Marts (Antvorskov). Miss. til Arild Hvitfeldt. 4 Jomfru 1 Kølvraa, Ginding H. Lene Daa har klaget over, at hendes Broder, Herluf Daa til Snedinge, som ellers efter Loven er hendes Værge, paafører hende adskillige unødige Trætter og tribulerer hende til Herredsting og Landsting, og samtidig anmodet om, at der maa blive beskikket hende en anden Værge, der ved forefaldende Lejlighed kan forsvare hende og hendes Gods. Det befales ham at paatage sig Værgemaalet for hende. Sj. T. 19, 460.
12. Marts (Antvorskov). Miss. til Hendrik Lykke om at lade Anders Iversen i Esholt¹ i Kirkerup Sogn i Anderskov Len være utiltalt for hans Fødested, saalænge han bor paa Kronens Gods. Udt. i Sj. T. 19, 460.
— Miss. til Ebbe Munk. Denne Brevviser, Denne Brevviser, Kronens Tjener Oluf Hansen i Skiørpinge i Andvorskov Len, har berettet, at hans Gaard for nogen Tid siden er brændt, og anmodet om i den Anledning at faa nogen Forskaansel paa Landgilde. Ebbe Munk skal lade ham være fri for dette Aars Landgilde og lade ham faa nødtørftigt Bygningstømmer i Kronens Skove til Gaardens Genopbyggelse. Sj. T. 19, 460 b.
13. Marts (—). Aab. Brev til Bønderne i Ringsted og Mierløse Herreder, hvem de end tjene og tilhøre, om Fremførsel af Kongens Fadebur. Sj. T. 19, 460 b. (Tr.: CCD. III. 164 ff.).
— Miss. til Anders Dresselberg til Vonserup og Knudt Urne til Arsmark. Da Hendrik Gjøe til Skiøringe har bevilget Kronen sin Gaard Skiøringe paa Falster med alt tilliggende Gods til Mageskifte for Turrebye Gaard paa Sjælland med tilliggende Gods, med Undtagelse af nogle Gaarde, der ligge i Kongens Fredejagt i Vordingborg Len, og, hvis det ikke forslaar, yderligere Fyldest af det tiloversblevne Krongods til Eskebierggaard paa Hindsholm i Fyen, skulle de med det første besigte alt Mageskiftegodset, ligne og lægge det og indsende Besigtelsen til Kancelliet. Sm. T. 6, 45. Miss. til Ulrik Sandberg til Qvelstrup, Embedsmand paa Lundenes, og Erik Lunge til Stoufgaard. Da Peder Jul til Alstedt har begæret noget Krongods i Ølgoe Sogn i Lundenes Len, nemlig 3 Gaarde og 1 Bol i Liste og 1 Gaard i Ølgoe, til Mageskifte for 1 Gaard i Skarrild By og Sogn, 1 Gaard, kaldet Seylstrup 2, i Skarrild Sogn, 1 Gaard i Stouby 3 i Gillerup Sogn og 1 Gaard i 1 Ersholt, V. Flakkebjærg H. 2 Selstrup, Hammerum H. 5 Fejlskrift for: Skovby. Ørre By og Sogn i Hammerum Herred i Lundenes Len, 2 Gaarde i Hee By og Sogn i Hing Herred og 1 Gaard i Ørrevadt i Dybye Sogn i Vandfeld Herred i Bøylling Len, skulle de med det første besigte begge Parters Gods, ligne og lægge det og indsende Besigtelsen til Kancelliet. J. T. 5, 212 b.
17. Marts (Antvorskov). Miss. til Knud Rud. Mølleren i Strandmøllen ved Assens har berettet, at Møllehuset er aldeles nedbrændt, saa han ikke har noget at bo i eller noget at opbevare Kronens Landgildemel i, og derhos anmodet om, at Møllehuset igen maa blive opbygget. Knud Rud skal istandsætte Møllehuset saaledes, at Mølleren kan have bekvem Bolig deri, dog med saa ringe Bekostning som muligt, og føre Bekostningen til Udgift i sit Regnskab. F. T. 3, 136.
19. Marts (Kbhvn.). Miss. til Ebbe Munk. Han har indberettet, at nogle Kronens Tjenere, Møllere og andre, i Andtvorskof Len endnu restere med 6 Læster 4 Pd. Rug, 5 Læster Byg og 10 Læster Mel af deres Landgilde, som de for Armods Skyld ikke kunne udrede. Kongen har i den Anledning eftergivet dem Halvdelen af Restancen, men Ebbe Munk skal flittigt paase, at det bliver dem, der ere forarmede og mest trængende, som faa Eftergivelse, og ikke Folk, som ere ved god Evne og Formue. Med sit Regnskab skal han fremsende en Fortegnelse over dem, der have faaet Eftergivelse, og over, hvor megen Eftergivelse enhver har faaet. Sj. T. 19, 462.
20. Marts (—). Miss. til Ebbe Munk. Kronens Tjener, Søfren Jørgensen i Hafve¹ i Andtvorskouf Len, har berettet, at han sidste Aar er bleven indsat i en øde Gaard, hvortil der ingen Rug var saaet, og at han paa Grund af sin Armod ikke har kunnet pløje og tilsaa hele Jorden; han har ogsaa kun faaet en ringe Ting ind igen af det, han har saaet, hvorfor han ikke formaar at udrede sin Landgilde, men har begæret at faa eftergivet 1 Pd. Rug, som han resterer med af forrige Aars Landgilde. Kongen har bevilget hans Begæring og befaler Ebbe Munk at lade ham være fri derfor. Sj. T. 19, 462.
— Miss. til Ebbe Munk. Kronens Tjener, Jep Ibsen i Bierge Søndre i Andtvorskof Len, har berettet, at han forrige Aar er bleven indsat paa en øde Bondegaard i Lenet og har faaet 12 Høve, V. Flakkebjærg H. Paalæg om, at han, naar han fik indhøstet, skulde give 1 Skp. Rug igen for hver Skp. Rug, som var saaet til Gaarden, hvilket beløb. sig til 19 Skpr. Rug, og for disse 19 Skpr. Rug er den eneste Ko, han ejede, fravurderet ham. Da han kun har avlet en ganske ringe Ting efter Udsæden, har han anmodet om at faa de 19 Skpr. Rug eftergivne og ligesaa 2 Tdr. Byg, hvormed han sidste Sommer er bleven forstrakt af Slottet, og hvorfor hans 2 Heste ere blevne fravurderede ham. Kongen har bevilget hans Begæring og befaler Ebbe Munk at lade ham være utiltalt for de 19 Skpr. Rug og 2 Tdr. Byg og igen tilstille ham hvad der herfor er udvurderet til Kronen. Sj. T. 19, 462 b.
20. Marts (Kbhvn.). Kvittansiarum til Knudt Brahe til Engelstholm, Lensmand paa Biugholm, paa hans Regnskab for Indtægt og Udgift af Aarhus Gaard og Len fra 1. Maj 1589 til 1. Maj 1602, for de i Lenet oppebaarne Pengeskatter og for det modtagne og igen overleverede Inventarium. Han blev intet skyldig. J. R. 6, 235. Kvittansiarum til Fru Agatha Seefeldt, Niels Skrams Enke, og Fru Elsebe Skram, hans Datter og Arving, der nu ved deres Fuldmægtig Christen Riis have gjort Regnskab for Niels Skrams Indtægt og Udgift som Lensmand paa Biugholm fra 7. Nov. 1596, da han først fik Lenet, til 1. Maj 1602, for de i Lenet oppebaarne Pengeskatter og for det modtagne og igen overleverede Inventarium. De bleve skyldige 16 Dlr. 12 Sk., som før gik, hvilke de nu have indbetalt til Rentekammeret. J. R. 6, 235 b.
— Miss. til Hermand Kaas og Jens Mogensen. Da Mourits Stygge til Holbekgaard har begæret, at der maa blive beskikket nogle gode Mænd til at være til Stede, naar han overleverer St. Hans Klosters Breve til Mougens Jul til Sæbyegaard, Landsdommer i Nørrejylland, befales det dem at være til Stede ved denne Lejlighed. J. T. 5, 213 b. Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Stygge Høg til Vong paa Kronens Part af Korntienden af følgende Sogne i Skivehus Len: Ramsing Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 6 Ørt. Rug, 6 Ørt. Byg og 6 Ørt. Havre, Balling Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 8 Ørt. Rug, 8 Ørt. Byg og 4 Ørt. Havre, Hvidbierig Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 5 Ørt. Rug, 5 Ørt. Byg og 5 Ørt. Havre, Haasom Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 5 Ørt. Rug og 5 Ørt. Byg, Rybierig Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 6 Ørt. Rug, 7 Ørt. Byg og 7 Ørt. Havre. Udt. i Tb. S. 72 b.
21. Marts (Kbhvn.). Bestalling for Søfren Bay, Borger i Korsør, som Tolder sammesteds. Han skal i aarlig Løn have 30 gl. Dlr., hvilke Rentemestrene skulle godtgøre ham i hans. Regnskab. [Med Artikl. 1-6]. Sj. R. 14, 429.
— Miss. til Ebbe Munk. Kronens Bønder i Adsløf¹, Hammindrup og Sønderup Nørbye i Andtvorskouf Len have berettet, at de ikke kunne udrede deres aarlige Ruglandgilde, fordi de bo i en meget mager og ond Rugegn, og anmodet om at maatte svare Byg i Stedet. Kongen har bevilget dette og befaler Ebbe Munk indtil videre at oppebære Byg af de ovennævnte Bønder i Stedet for Ruglandgilden. Ligeledes skal han af Jep Due i Stenstrup indtil videre oppebære Smør i Stedet for hans Ruglandgilde, saaledes som Smørret kan anslaas til. Sj. T. 19, 463. Miss. til Lauge Beck. Kronens Tjener, Kronens Tjener, Lauridts Hansen i Valsøelille, har klaget over, at Lauge Beck nu deler ham til Stavns, skønt han i 27 Aar har boet paa Kronens Gods og i Regeringsraadets Tid har faaet Kongens Brev 3 paa at maatte være fri for Lauge Becks Tiltale. Da baade det Gods, han bor paa, og det Gods, som han deles til at skulle flytte ind paa, er Kronens, skal Lauge Beck lade ham være fri for den mod ham begyndte Tiltale. Sj. T. 19, 463 b. Bestalling for Niels Christensen, Borger i Faaborg, paa at syde Salpeter i Fyen. Han skal være forpligtet til at indlevere saa meget Salpeter som muligt til Tøjhuset, hvorfor Rentemesteren skal betale ham 14 Dlr. pr. Centner. Udt. i F. R. 3, 100 b.
— Aab. Brev om, at Jens Justsen, Kronens Tjener i Langballe i Aarhusgaards Len, indtil videre maa være fri for at gøre Ægt og Arbejde af sin Gaard. J. R. 6, 236 b.
— Miss. til Ulrik Sandberg. Kronens Bønder i Skierne Sogn i Bølling Herred i Lundenes Len have berettet, at deres Klokke er revnet, saa den er aldeles ubrugelig at ringe med, og de have anmodet om, at de i Stedet for den revnede Klokke maa faa en Klokke, som staar paa Sale Kirkegaard i Lunde- 1 Aarslev, Slagelse H. 2 Hammeldrup. Løve H. at være indført. 3 Dette Brev ses ikke nes Len; hvad den maatte veje mere end deres egen Klokke, ville de betale med rede Penge eller give Keddelkobber for, førend de tage den. Kongen har bevilget deres Begæring paa de angivne Vilkaar, hvilke Ulrik Sandberg skal paase blive opfyldte. J. T. 5, 213 b.
21. Marts (Kbhvn.). Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Christen Christensen i Bagstrup¹ paa Kirkens Part af Korntienden af St. Hans Sogn i Hjørring, hvoraf der aarlig skal svares 7 Pd. Rug, 9 Pd. Byg og 2 Pd. Havre til Kirken. Udt. i Tb. S. 73.
22. Marts (—). Miss. til Tolderne i Helsingør. Disse Brevvisere, Otto Silm og Marcus Beyer, Borgere i Hamborg og Flensborg, have berettet, at de for nogen Tid siden have fragtet en Skipper fra Lybæk, ved Navn Claus Lyske, til at levere nogle Kister Sukker i Hamborg. Da nævnte Skipper havde indskibet Godset, har han modtaget en Del af Fragten paa Haanden og har udgivet streng Forskrivning angaaende Leveringen, men ikke destomindre har han begivet sig til Lisbona med Skib og Gods, hvor han mod sin Forskrivning har nedsat det Sukker, som de havde leveret ham, til allerstørste Skade og Afbræk for dem. Da de formode, at Claus Lyske ved første Lejlighed vil komme til Sundet med Skib og Gods, have de anmodet Kongen om at bevilge dem Arrest paa Claus Lyskes Part i Skib og Gods, indtil de ved ordentlig Dom og Proces kunne komme til Oprejsning for deres Skade, hvilket Kongen ogsaa har bevilget dem. Det befales derfor Tolderne at lade dem faa Arrest paa Claus Lyskes egen Person og paa hans Part i Skib og Gods, naar han kommer til Sundet, indtil de blive adskilte ved ordentlig Dom og Proces, dog skulle Otto Silm og Marcus Beyer forinden stille Claus Lyske nøjagtig Sikkerhed for, at de, hvis Sagen gaar dem imod, ville erstatte ham den Skade, han kan lide ved Arresten. Sj. T. 19, 464.
— Miss. til Borgemestre og Raad i Helsingør om, at de, naar Sagen mellem Otto Silm og Marcus Beier, Borgere i Hamborg og Flensborg, og Skipper Claus Lyske fra Lybæk kommer i Rette for dem, uden lang Forhaling skulle afsige Dom deri. Da det kan formodes, at de oftere i saadanne Tilfælde ville komme til at dømme mellem søfarende Mænd, paalægges det dem, 1 Bagterp, Vennebjærg H. naar saadant sker, altid at afsige Dom uden lang Forhaling, saa den søfarende Mand ikke til sin allerstørste Skade skal blive sinket paa sin Rejse og have Grund til at beklage sig. Sj. T. 19, 464 b.
22. Marts (Kbhvn.). Miss. til Hans Lindenov. Kongen bevilger hans Begæring om nu til Foraaret at blive forløvet fra Hammershus i nogen Tid, men han skal ordne det saaledes, at der under hans Fraværelse kan blive holdt god Opsigt med alt, baade paa Slottet og paa Landet, saa Kongen ikke skal lide nogen Skade derover. Sk. T. 3, 184. Aab. Brev om Stadfæstelse af Hjørring Købstads Privilegier, dog forbeholder Kongen sig at forandre Privilegierne, eftersom det kan være Kongen og Riget tjenligt. J. R. 6, 236 b.
23. Marts (—). Aab. Brev om, at Dirik von Nyes, Skomager, der har faaet Tilladelse til at anrette en Barkmølle ved Papirmøllen mellem Købstæderne København og Helsingør, herefter maa holde 2 Svende mere end Lavsskraaen tillader. Sj. R. 14, 429 b. (Tr.: KD. II. 518 f.). Mageskifte mellem Peder Redtz til Tyggestrup, Embedsmand paa Solte, og Kongen paa Roskilde Kapitels Vegne. Sj. R. 14, 430. (Se Kr. Sk.).
— Mageskifte mellem Peder Basse til Siørup og Kronen. Sj. R. 14, 432 b. (Se Kr. Sk.).
— Kvittans til Morten Jensen og Hans Mickelborg, Toldere i Helsingør, Davidt Lucht og Bernt Facke, Toldskrivere sammesteds, paa deres Regnskab for Indtægt og Udgift af Tolden i Øresund fra Nytaarsdag 1603 til Nytaarsdag 1604. De bleve aldeles intet skyldige. Sj. R. 14, 435.
— Forleningsbrev for Arrildt Hvitfeldt til Aadersberg, Rigens Kansler og Embedsmand paa Dragsholm, paa det Provsti og Præbende i Aarhus Domkirke, som Kong Frederik II i sin Tid forlenede ham med, men som han siden 2 oplod til sin Brodersøn Christopher Hvitfeldt, hvilket Provsti og Præbende nu er blevet ledigt ved Christopher Hvitfeldts Død. Han skal nyde Provstiet og Præbendet med samme Senium, Option, bona communia og al anden Herlighed, hvormed han har afstaaet det til Christopher Hvitfeldt, og med det, som det siden er blevet forbedret med. Naar han ikke længere er forhindret i Rigets Bestilling, 18. Okt. 1599. 2 24. Juni 1598. skal han residere ved Domkirken. Han skal holde Residensen i god Stand. [Med Artikl. 1-2]. J. R. 6, 237.
24. Marts (Kbhvn.). Miss. til Peder Basse om, at alle de Bøndersønner, der nu bo i Roskilde Len, men ere fødte i andre Kronens Len og nu deles til Stavns, fremdeles maa blive boende paa Roskildegaards Gods. Udt. i Sj. T. 19, 465 b.
— Miss. til Peder Basse. Han har indberettet, at Tudtse Mølle i Roskildegaards Len, ligesom flere andre Møller i Lenet, er blevet meget ødelagt af det store Vandløb, idet Dæmningen er bristet og ellers er meget brøstholden, saa Kóngen vil komme til at lide Tab paa Kronens Rettighed med Landgildemel af Møllerne, medmindre de ved første Lejlighed blive gjorte i Stand. Endvidere har han berettet, at Hvælvingen over Kongens Sal paa Roskildegaard er brøstholden og Taget og Blyrenderne ødelagte, saa det ligeledes maa gøres i Stand. Det befales ham herved at lade saa vel Tudtse Mølle som de andre Møller i Lenet, der ere ødelagte af Vandløb eller i andre Maader brøstholdne, istandsætte og at lade Hvælvingen over Salen og Taget og Blyrenderne reparere, hvor det gøres behov, dog skal alt ske med saa ringe Bekostning som muligt. Bekostningen skal han føre til Udgift i sit Regnskab. Sj. T. 19, 465 b. Forleningsbrev for Ebbe Munk til Fiellebroe, Embedsmand paa Anderskouf, paa 4 Gaarde i Giesterløf og 3 Gaarde i Vartinge By og Sogn i Salling Herred. For Landgilden, Smaabederne undtagne, skal han betale Penge, 1 Dlr. for hver Td. Korn. [Med Artikl. 16 og 18]. F. R. 3, 100 b.
— Miss. til Eske Brock. Da Kongen vil holde et eget Stod ved Dronningborg Slot, skal han ved første Lejlighed sælge det nuværende Stod ved Dronningborg Slot til Bønderne til den højst mulige Pris. Der sendes ham med denne rejsige Knægt det Stod, som Kongen vil have holdt paa Dronningborg, og en Hest, som kan slaas dertil. De Penge, som han faar ind for det gamle Stod, skal han føre til Indtægt i Regnskabet. J. T. 5, 214.
27. Marts (—). Forleningsbrev for Fru Anne Rønnov til Skousboe, Erik Hardenbergs Enke, paa Stryen Ø samt 4 Gaarde paa Langeland, nemlig Munkegaard i Maglebye By og Sogn, 2 Gaarde i Olumstrup og Stengaard. Hun skal, fra 1. Maj 1604 at regne, aarlig svare 120 Dlr. i Afgift af den visse og uvisse Indkomst. [Med Artikl. 16 og 18]. F. R. 3, 101 b.
27. Marts (Kbhvn.). Miss. til Fru Anne Rønnov til Skoufsboe og andre Erik Hardenbergs Arvinger. Da Kongen vil indfri Hagenskouf Slot og Len, som afdøde Erik Hardenberg har haft i Pant for nogle Tusinde Daler, skulle de indrette sig paa at modtage Pantesummen i Rentekammeret til Paaske 1605 og levere Slot og Len med hvad dertil hører fra sig. F. T. 3, 137. Miss. til Borgemestre og Raad i Ribe. Af hoslagte Supplikats fra Svinesnider Peder Orlof kunne de nærmere se, hvad denne klager over. De skulle uden Forhaling tage Sagen mellem Peder Orlof og hans Modpart for sig, saa Peder Orlof ved en ordentlig Dom kan faa Lov og Ret overfor sin Modpart og Kongen blive fri for videre Klage. J. T. 5, 214 b.
— 29. Marts (—). Miss. til Dr. Anders Christensen om at indtage en Søn af Ambrosius Borgemester i Skelskør i Sorø Skole, naar der bliver Plads ledig, og skaffe ham Disciplin og Underholdning ligesom andre Skolebørn. Udt. i Sj. T. 19, 466. Miss. til Sten Brahe, Hendrik Belov og Eske Brock. Da Kongen har ladet udgaa Brev¹ om, at der skal holdes almindelig Retterting i Norge i Bergen Mand. før St. Margaretæ Dag, den 9. Juli, og vil have dem forordnet til at sidde Ret og høre Sager, befales det dem at indrette deres Lejlighed saaledes, at de straks efter Herredagens Slutning her i Riget kunne begive sig paa Rejsen op til Norge til Skibs og rette sig efter den Instruks, der bliver givet dem. Sj. T. 19, 466.
30. Marts (—). Miss. til Corfidts Ulfeldt. Claus Mortensen i Gieslinge, Rigens Skriver, har berettet, at Corfidts Ulfeldt, i Henhold til Kongens sidste Missive til ham, paa Færgestedet har arresteret 67 Øksne, som en tysk Købmand, ved Navn Steffen Kirckbeck, har købt af Claus Mortensen, uanset at Claus Mortensen i nogle Aar har haft Borgerskab i Holbæk, svaret Skat og gjort borgerlig Tynge lige med andre Borgere i Holbæk. Da Claus Mortensen har begæret, at Kongen vil tillade den nævnte tyske Købmand at passere frit med Øksnene, befales det herved Corfidts Ulfeldt uhindret at lade Købmanden passere med Øksnene, 12. Jan. 1604, se Norske Rigsregistr. IV. 38 f. da Kongen, hvis han i den Sag kan have nogen Tiltale til Claus Mortensen, agter at lade den udføre med Retten. Sj. T. 19, 466 b.
31. Marts (Kbhvn.). Aab. Brev om, at Peter Biusk, Sværdfeger, Borger i København, der har klaget over, at Sværdfegerne og andre formene ham at bruge hans Haandværk, medmindre han er i Lavet, nu har anmodet Kongen om Tilladelse til at maatte bruge sit Haandværk, da det ikke maa tilstedes ham at komme i Lavet. Da Kongen har bragt i Erfaring, at Peter Biusk skal være en god Arbejder, har han for nogle gode Mænds flittige Forbøns Skyld bevilget, at Peter Biusk maa blive boende i København og bruge sit Haandværk der uden nogen Hindring af Sværdfegerne sammesteds. Sj. R. 14. 437.
— Miss. til Breide Rantzau. Da Kongen har bevilget, at Herlof Daa til Snedinge maa faa Løn for forrige Aar efter den Bestalling, han for nogen Tid siden har haft, hvilket med Hofklædning og alt vil beløbe sig til 220 Dlr., skal Breide Rantzau sørge for, at disse 220 Dlr. blive betalte til Herlof Daa og førte til Udgift i Regnskabet. Sj. T. 19, 466 b.
— Miss. til Lauridts Ebbesen til Tulstrup og Peder Basse til Siørup om at være til Stede, naar Mogens Ulfeldt til Selsøe og Peder Mund til Sandbyegaard overlevere Kronborg og Frederiksborg Len og Abrumstrup Gaard til Jochum Bülow, overlevere denne Inventarium, Breve, Registre, Jordebøger og alt andet, som bør overleveres, besigte Ladegaardene og Skovene og give alt beskrevet under deres Signeter. Sj. T. 19, 467.
— Memorial om, hvorledes Kongens Skipper Peder Kieldsen skal forholde sig paa Rejsen til Riga: Hvis Hertug Karls, Sverrigs Riges Arvefyrstes Udliggere komme ham om Bord eller møde ham i Søen paa Sverrigs Riges Strømme, skal han lade sin Top falde, fremvise Søpas, give Besked fra sig og iøvrigt i andre Maader forholde sig fredeligt og ikke give Anledning til andet end nabolig Venskab og Korrespondens. Hvis de svenske Udliggere mod al Forventning ville angribe ham, skal han med sine Folk efter Evne skikke sig, som det sig en ærlig Mand egner og bør, og møde dem med værgende Haand og Magt, dog skal han have alt i god Agt og ikke ubeskedentlig føre Kongens Skib og Folk i Fare. Sj. T. 19, 467 b.
— Miss. til Peder Munk, Eske Brock, Hannibal Gyldenstjerne, Knud Brahe og Johan Rud. De have for nogen Tid siden faaet Ordre til at dømme mellem Fru Kirsten Rud til Høllingholm, Laurits Rostrups Enke, paa den ene og Hans Skram og Otte Skram paa deres Moders¹ Vegne paa den anden Side i nogle mellem dem værende Trætter. Da Fru Kirsten Rud nu klager over, at hun ikke kan faa den af dem afsagte Dom beskreven, befales det dem herved uden videre Forhaling at give hende Dommen beskreven under deres Haand og Segl. J. T. 5, 214 b.
2. April (Kbhvn.). Miss. til Mogens Jul og Frederik Munk. De fik for nogen Tid siden 2, da Byrge Trolle til Trollisholm blev forlenet med Lundenes Len, Ordre til at overlevere ham Slottet med Inventarium, Breve og andet, som burde overleveres, og give Overleverelsesforretningen beskreven. Da de ved den Lejlighed ogsaa have give beskrevet, hvad de have inventeret, skulle de møde paa Lundenes senest i den tredje Uge efter Paaske, optage Brevkisten og give Børge Trolle beskrevet, hvad Inventarium, Breve og andet, som der da fandtes. J. T. 5, 215. Miss. til Otte Christoffer Rosenkrantz. Kongen har skrevet til Mogens Jul til Sæbyegaard, Landsdommer i Nørrejylland, og Frederik Munk til Krogsgaard om, at de i den tredje Uge efter Paaske skulle begive sig til Lundenes for at optage den der staaende Brevkiste. Da han skal have Nøglen til Kisten i sin Forvaring, skal han til samme Tid, naar Brevene skulle optages og registreres, lade sin Fuldmægtig møde med Nøglen. J. T. 5, 215 b.
— Miss. til Valdemar Parsberg. Han har gennem Kongens Kansler ladet tilkendegive, at der er nogen Uenighed mellem Kronens Bønder i Aakier Len og hans Skriver sammesteds angaaende Maalet, hvormed de mene, at de komme til kort. Da denne Sag allerede skal være anhængiggjort til Tinge, har han, hvis saadant skulde komme Kongen for, begæret, at han for sin Person maa være undskyldt deri, da det, hvis der findes nogen Urigtighed, er ham aldeles ubevidst. Kongen er tilfreds med, at Sagen mellem Bønderne og hans Skriver bliver udført paa Tinge med lovlig og ordentlig Proces og Dom, saa at der kan vederfares enhver hvad Lov og Ret er. Postscriptum: Han skal give sin Skriver paa Aakier Slot Tilhold om at sætte Borgen for, at han vil blive til Stede indtil Rettens Udføring. J. T. 5, 215 b.
— 1 Ellen Rostrup g. m. Ove Skram. 215. Aug. 1599.
2. April (Kbhvn.). Aab. Brev om, at Børge Trolle til Troldholm og Eske Bilde til Svanholm nu til Sommer og for denne ene Gang maa lade deres Fuldmægtig besøge Island med deres Skib Jupiter, hvorpaa Christoffer Jensen er Skipper, for at fiske under Island, dog maa der intet Fiskeri finde Sted før efter 1. Maj. Deres Fuldmægtig maa frit besøge Havnene under Island, men han maa ikke bruge nogen Handel eller Købmandskab med Kronens Undersaatter paa Island, medens han besøger Havnene, saafremt han ikke vil have forbrudt de Varer, han har med at fare. N. R. 3, 209.
4. April (—). Miss. til Eustachius von Thumen om, at Morten Olufsen i Slaugslundt i Københavns Len maa være fri for den Tiltale, Eustachius von Thumen har til ham for hans Fødested, medens han bor paa Kronens Gods. Udt. i Sj. T. 19, 468. Miss. til Forstanderen for Hospitalet i Aarhus. Da Kongen paa Begæring af Kirstine Lassis i Pedolt har bevilget, at hun paa Grund af hendes store Skrøbelighed og Alderdom maa blive optaget i Aarhus Hospital, skal han indtage hende deri, naar der bliver nogen Plads ledig, og skaffe hende Underholdning og andet lige med de andre Hospitalslemmer. J. T. 5, 216.
5. April (—). Miss. til Morten Venstermand. Da Kongen af adskillige Grunde herefter i Norland i Norge vil holde en residerende Lensmand, som ved alle forefaldende Lejligheder kan forsvare Norges Krones Indbyggere i Norland tilbørligt, og under denne Lensmands Befaling vil have henlagt Helgeland Len, som Morten Venstermand hidtil har haft i Forlening, befales det ham at indrette sig saaledes, at han til førstkommende 1. Maj kan overlevere Lenet til den Lensmand, Kongen forlener dermed. Kongen er ham ellers bevaagen med al kongelig Gunst og Naade. F. T. 3, 137.
— Miss. til Casper Markdaner. Af hans Skrivelse til Brede Rantzau, Statholder i København, har Kongen set, at der paa Koldinghus findes en hel Del Korn, baade Rug, Byg og Malt, dog specificeres ikke, hvor meget af hver Slags, hvilket han ikke kan sælge til den Pris, Kornet første Gang var sat til. Kongen har i den Anledning bevilget, at enhver Td. Rug maa sælges eller gives i Betaling til Købmænd, som Kongen skylder Penge, for 7 Mk. og hver Td. Byg eller Malt for 51, Mk. dansk. Det Toldmel, som findes paa Koldinghus, har Kongen selv undt nogle Købmænd i København, og det skal med det første leveres til dem. Han skal med det allerførste erklære sig til Statholderen, om de 20 Læster Mel, han har skrevet om, kunne være rede, naar Købmændenes Skibe komme efter dem, og om han kan blive af med Rugen, Bygget og Maltet til den ovenfor fastsatte Pris og hvor meget der findes af hver Slags. J. T. 5, 216 b.
7. April (Kbhvn.). Forleningsbrev for Jørgen Busk, Renteskriver, paa et Vikarie i Roskilde Domkirke, kaldet S. Giertruds Alter, som er ledigt efter afdøde Laurids Benedict. Naar han ikke længere er i Kongens daglige Tjeneste, skal han residere ved Domkirken. Han skal holde Residensen i god Stand. Han skal aarlig lade de 9 Pd. Korn, hvorom den herom gjorte Fundats formelder, uddele blandt de fattige. Sj. R. 14, 437 b. Miss. til Statholderen. Boel N., Melkior Plattenslagers Enke, der bor i Vesterport i København, har begæret at maatte faa nogen Fetalje og en Sum Penge, som efter hendes Formening tilkommer hende af hendes afdøde Husbondes Besolding efter hans Bestallings Lydelse. Skønt Kongen vel husker, at hendes Husbonde har haft 2 Bestallinger, hvorefter hun nu kræver Pengene og Genanten, uanset at den første blev kasseret, da han fik den anden, saa hun ikke med Billighed kan kræve saa meget, som hun gør, hvis der skal afregnes rigtigt med hende, har Kongen dog af Hensyn til hendes Armod og hendes fattige smaa Børn bevilget, at Genanten maa gives hende i Overensstemmelse med hendes Supplikation, derimod skal hun ikke have de 171 Dlr. 9 Sk., hvorom hendes Supplikation formelder. Sj. T. 19, 468.
— Miss. til Jacop Rosenkrantz. For nogen Tid siden¹ har han faaet Ordre til at lade det Hus i Kerteminde vurdere, som afdøde Frandts Skriver for nogen Tid siden har tilskødet Kronen, og som Kongen har bevilget, at Erik Urne til Siøgaard maa faa til Ejendom for en rimelig Pris. Da han nu har indsendt Vurderingsbrevet, befales det ham straks at bringe Sagen til Afslutning med Erik Urne om dette Hus med tilhørende Jord, paa Kongens Vegne give ham Skøde derpaa og af ham modtage de 300 Dlr., som Huset og Jorden er takseret til, og føre dem til Indtægt for Kronen i sit Regnskab. F. T. 3, 138.
10. April (—). Miss. til Tolderne i Helsingør om herefter 13. Okt. 1603. at opkræve Lastepenge og anden Told og Rettighed af de Lybskes ligesom af andre fremmedes Skibe og Gods. Sj. T. 19, 468 b. (Se CCD. III. 166).
11. April (Kbhvn.). Miss. til Mogens Ulfeldt om at eftergive Anders Olsen, Jep Tygesen og Hendrik Bendtsen i Valdtbye i Kronborg Len, hvis Huse og Gaarde med Bo og Boskab for nogen Tid siden ere fuldstændig brændte, forrige Aars Landgilde og lade dem faa nødtørftigt Bygningstømmer i Skovene til Gaardenes Genopbyggelse. Sj. T. 19, 469.
— Miss. til Arild Hvitfeldt [Gærs Herred], Hendrik Ramel [Villands Herred] og Eske Bilde [Helsingborg Len]. Da Kongen har bevilget Peder Mund til Sandbygaard, Embedsmand paa Frederiksborg, at Kronens Tjenere i deres Len maa føre 10 Læster Kalk fra Kalkhytten i Skaane til hans Gaard Sand by til nogen Bygning, som han vil lade foretage der, skulle de, naar Peder Munds Fuldmægtige besøge dem med dette Brev, tilsige Bønderne til at fremføre Kalken. Sk. T. 3, 184.
12. April (—). Miss. til det islandske Kompagni i Malmø. Kongen har bragt i Erfaring, at en Borger i Hamborg, ved Navn Claus von Cleven, har udredet 400 Dlr. for dermed at drive Købmandskab paa Patrisfjord og Billesøen under Island, som Kongen har bevilget Kompagniet at maatte besejle i nogle Aar. Da Kongen ikke er til Sinds herefter at ville tillade de Hamborgere at drive nogen Handtering eller Købmandskab paa Island eller i Havnene, skal Kompagniet gøre den Forordning, at Claus von Cleven og hans Fuldmægtige afholde sig fra at bruge nogen Handel i Havnene paa Island, og tiltænke de Midler, hvorved baade hans og andres Handel i disse Havne kan blive afskaffet, saafremt Kompagniet ikke vil staa til Rette derfor og Kongen skal se sig foraarsaget til at gribe til de Midler, hvorved saadan Handel kan blive afskaffet. Sk. T. 3, 184.
13. April (—). Miss. til Dr. Anders Christensen om at indtage Borgemester i Helsingør Gudmandt Nielsens Søn i Sorø Skole, naar der bliver en Plads ledig. Udt. i Sj. T. 19, 469.
14. April (—). Aab. Brev om, at Anders Holst i Alsted, Birkefoged i Sorø Birk, maa være fri for Afgift, Ægt, Arbejde og anden Tynge af den Gaard, han bor i, saalænge han er Birkefoged. Udt. i Sj. R. 14, 438.
— Miss. til Tage Krabbe og Sigvord Grubbe. Kongen har bragt i Erfaring, at der i Fers Herred i Landskrone Len og i Loge og Bierre Herreder i Helsingborg Len findes en hel Hob jordegne Bøndergaarde, som til Dels have staaet øde i nogle Aar, og som Bønderne ikke ville vedkende sig, til Dels fordi de, der have boet paa dem, ikke have kunnet udrede den aarlige Afgift af dem til Kronen. For at Gaardene igen kunne blive besatte og Kronen faa sin aarlige Rettighed af dem, og for at de Bønder, der skulle besidde dem, kunne have deres Næring og Bjærgning, skulle de nævnte to Mænd til Tinge lade opkræve nogle uvildige Dannemænd, der i Forening med dem kunne komme paa de jordegne Bøndergaarde, som ere øde og ellers ikke kunne blive besatte, undersøge, hvad Ejendom der ligger til hver Gaard, og siden taksere, hvad Landgilde der aarlig skal svares af hver Gaard efter dens Tilliggende. De skulle gøre en endelig Besked herom, saa Kronen kan faa Fyldest og Bønderne blive ved Gaardene, og naar Godset er takseret, tilstille Christian Bernekov og Eske Bilde, Embedsmænd paa Landskrone og Helsingborg Slotte, deres Afgørelse, for at den kan blive indført i Jordebogen til fremtidig Efterlevelse. Sk. T. 3, 184 b.
14. April (Kbhvn.). Miss. til Eyller Qvitzov. Da Carl Bryske til Markegaard 2, Embedsmand paa Aarhusgaard, har begæret at maatte faa nogle af 5 Bønder beboede Gaarde i Kielbye i Rudgaard Len i Fyen til Mageskifte, skal han undersøge Forholdene og indsende Erklæring til Kancelliet om, hvorvidt disse Gaarde kunne undværes fra Lenet eller ej, saa Kongen kan rette sig derefter. F. T. 3, 139.
— Miss. til Envold Kruse. Kongen har forpagtet Handelen paa nogle Havne paa Island til Borgerne i København, men disse. ere nu bange for, at de Hamborgere, der tidligere have besejlet Island, og andre fremmede skulle understaa sig til at bruge Købmandskab i Havnene med Bønderne, ligesom de i tidligere Aaringer have gjort, til ikke ringe Skade for dem. Det paalægges ham derfor alvorligt, at han, hvis Hamborgerne eller andre komme til Island og ville indløbe for at handle i de Havne med Bihavne, det er forundt Borgerne i København og andre Kongens Undersaatter at bespise og gøre Tilførsel til, skal lade dem anholde indtil Rettens Udføring, baade dem selv og deres Skibe og Gods, da Kongen efter 1 Luggude. 2 Margaard, Skovby H. denne Dag ikke vil tilstede Hamborgerne at bruge nogensomhelst Handel i Havne under Island, saaledes som de hidtil have gjort. Hvis han viser sig forsømmelig og der kommer Klager derover, vil han komme til at staa til Rette derfor, hvorefter han kan have sig at rette, saa han i Tide advarer Sysselmændene og andre sine Tjenere paa Island om at passe godt paa. N. T. 3, 163¹.
16. April (Kbhvn.). Miss. til Peder Mund om at lade Tommis Tygesen i Fielholm i Frederiksborg Len, hvis Gaard er brændt, være fri for forrige Aars Landgilde og eftergive Jens Sommer i Sundbye 1 Pd. Rug af forrige Aars Landgilde. Udt. i Sj. T. 19, 469 b.
17. April (—). Aab. Brev om, at Johan Thygesen i Fiellod, Herredsfoged i Huorens Herred i Frederiksborg Len, maa beholde den Gaard, han bor i, kvit og frit, saalænge han er Herredsfoged. Udt. i Sj. R. 14, 438.
— Aab. Brev om, at Ingvord Jensen, født paa Kronens Gods i Nyrup i Lunge Sogn i Anderskov Len, maa være fri for sit Fødested. Udt. i Sj. R. 14, 438. Forleningsbrev for Lauridts Grubbe til Røgle, der har lovet at ville være Landsdommer paa Laaland og Falster, paa Hofgaards2 Gaard og Gods paa Laaland, som tidligere har ligget til Daallum Kloster, og som afdøde Landsdommer Erik Mogensen sidst har haft i Forlening, uden Afgift, saalænge han er Landsdommer. Endvidere maa han oppebære det Landsdommerkorn, som plejer aarlig at svares til Landsdommeren paa Falster. [løvrigt med Artikl. 16, 18-19]. Sm. R. 3, 21. Aab. Brev til Indbyggerne paa Laaland og Falster om, at Kongen har beskikket Lauridts Grubbe til Røgle til Landsdommer paa Laaland og Falster. Det befales dem strengelig herefter at holde ham for deres Landsdommer og at yde ham den Landsdommerrettighed, der tilkommer ham paa Falster. Sm. T. 6, 46.
18. April (—). Miss. til Tolderne over alt Riget om at opkræve samme Told af de Lybske som af andre fremmede. Sj. T. 19, 458 b. (Se CCD. III. 166 f.). 1 Tr.: M. Ketilson, Forordn. til Island II. 220 f. 2 Hovgaard Vestenskov S., Sønder H., Laaland. 3 Alle Købstæderne opregnes
18. April (Kbhvn.). Miss. til Jacop Rosenkrantz om, at Kongen har bevilget, at Mølleren i Nyborg Mølle maa svare 1 Dlr. i Stedet for hver Td. Mel, som han resterer med af forrige Aars Mølleskyld. Udt. i F. T. 3, 139.
— Aab. Brev til Kronens Bønder paa Vespenø. Christen Albretsen, Mikkel Vibe, Dirik Møller og Balser Bernts, Borgere i København, til hvem Kongen for nogen Tid siden¹ har bortforpagtet Besejlingen af Vespenø for en aarlig Afgift, have nu afstaaet denne Forpagtning til Peder Fransen, Balser Bernts og deres Konsorter, Borgere i København, og ville ved første Lejlighed lade deres Fuldmægtige overlevere disse de Fiskerskibe, Baade og andet, som bør overleveres. Bønderne skulle efter Billigheden lade de Fiskerskibe og Baade, som Købmændene hidtil have brugt paa Vespenø, vurdere og overlevere dem med andet Købmandskab, som Købmændene tidligere have modtaget, til Peder Fransens Fuldmægtige. Endvidere skulle de gøre op med Christen Albretsens, Mikkel Vibes og deres Konsorters Fuldmægtige, hvad de ere blevne disse skyldige og endnu have i Beholdning, og siden levere Restancen til Balser Bernts og Konsorters Fuldmægtig, naar han forlanger det. N. T. 3, 1642.
— Instruktion for Baltser Bernsen, Johan Skyemand, Peder Fransen og Hans Holst, Borgere i København, der have faaet Tilladelse til i de næste 6 Aar at besejle Vespenø. N. R. 3, 210. Miss. til Karl Bryske og Knud Brahe om at overlevere Peder Mund Skanderborg og Aakier Len og besigte Bygningerne og de til Lenene hørende Skove. Udt. i J. T. 5, 216 b.
19. April (—). Mageskifte mellem Laurids Ebbesen til Tulstrup og Kronen. J. R. 6, 238. (Se Kr. Sk.).
20. April (—). Mageskifte mellem Peder Jul til Alstedt og Kronen. J. R. 6, 242. (Se Kr. Sk.).
22. April (—). Forleningsbrev, fra 1. Maj 1604 at regne, for Jochim Bülow paa Kronborg Slot og Len. Han skal holde Slottet og Befæstningen i en fast og tryg Slotslov, Kongen og Danmarks Riges Raad til troer Hænde, som det sig en ærlig Riddermandsmand egner og bør. Han skal i aarlig Genant have 300 Dlr., 512 Læst Rug, 8 Læster Malt, 386 Skpr. Humle, 2 29. Okt. 1600. Brevet er indført 2 Gange. 10 Tdr. Smør, 3 Læster 1 Td. Sild, 7 Skippd. Bergefisk, 14 Skippd. Flæsk, 120 Svinehoveder, 120 Svinerygge, 46 Slagtenød, 9 Tdr. Ærter, 200 Faar og Lam, 150 Gæs, 100 Par Høns, 3 Tdr. Aal, 112 Td. Laks, 2000 Hvillinger, 3000 Flyndere, 5 Vorder Kabliav, 12 Td. Lønborgsalt, 14 Tdr. Baisalt og 10 01 Æg, hvoraf han skal underholde sig selvsjette, sine egne Folk og Tjenere, naar de komme did til Slottet, og følgende Slottets daglige Folk: Slotsfogden og hans Dreng, 1 Ridefoged, Skriveren, Underskriveren og l Skriverdreng, der ogsaa skal passe Sejerværket, 1 Kornmaaler, der ogsaa skal være Redesvend, 1 Kældersvend, 1 Grovsmed med 1 Svend, 1 Tømmermand, 1 Bødker, der ogsaa skal passe Vinkælderen, 1 Snedker, 1 Hjulmand, I Glarmester, 1 Bundgarnsfisker, Huskokken selvtredje, som ogsaa skal slagte, 2 Bryggere, der ogsaa skulle bage, 1 Aalefisker, der ogsaa skal fiske i de ferske Søer, 2 Portnere. Postrider, 1 Postvognssvend, 3 Arbejdsvognssvende, 1 Kærremand, Taarngemmer, der ogsaa skal være Vægter, Fadeburskvinden selvtredje, 4 daglige Arbejdskarle, 1 Urtegaardsmand, 1 Urtegaardssvend om Vinteren og om Sommeren saa mange, som der behøves. Udover det maa Jochim Bülow ikke tilskrive sig noget. til Udspisning i Regnskabet, ej heller indføre nogle uvisse Personers Udspisning i dette, det være sig, naar Kongens Folk komme til Slottet og faa et Maaltid eller to paa en Nats Tid eller to, eller naar der arbejder Bønder til Slottet, Lundegaard og Teigelstrup. Han skal aarlig gøre Regnskab for Slottets og dets underliggende Avlsgaardes visse og uvisse Indkomst og føre flittigt Tilsyn med, at Avlsgaardene blive godt drevne, saa Kongen kan have Gavn deraf og ikke Skade, og saa der gaar saa ringe Bekostning med som muligt. Han skal føre flittigt Tilsyn med. at der i Regnskabet ikke indføres Løn til unyttige Folk, og maa ikke tillade, at der kommer noget ud af Ladegaardene, enten Korn, Smør, levende Kvæg, Hø eller andet, uden at det bliver indført i Regnskabet til Bedste for Kongen. Med Hensyn til Folkelønnen paa Slottet og Ladegaardene skal der forholdes ligesom hidtil. Paa Ladegaardene skal der holdes følgende Folk, hvis Tal Lensmanden dog maa formindske eller formere, eftersom det synes ham nødvendigt: Paa Esseromb Ladegaard: 1 Ladegaardsfoged, 1 Kældersvend, 1 Vangevogter om Sommeren, der om Vinteren skal røgte Folerne, 1 Studevogter om Sommeren, der om Vinteren skal røgte Studene, 1 Kovogter om Sommeren, der om Vinteren skal røgte Køerne, 1 Svinerøgter, 1 Ungfærøgter, 1 Mælkedeje og 3 Piger, 1 Maltgører om Vinteren, der i Løn skal have 5 Dlr. Paa Hørsholm: 1 Gaardsfoged, 1 Portner, 1 Svinemand, 1 Vangevogter om Sommeren, der om Vinteren skal røgte Studene, 1 Komand, 1 Folerøgter, 1 Mælkedeje og 2 Piger. Disse Folk skulle hver Maaned have Fetalje for 2 Dlr. i Maanedskost, naar undtages Gaardsfogden paa Esseromb, der skal have Fetalje for 32 Dlr. hver Maaned. Han maa oppebære Tiendeparten af den uvisse Indkomst og skal tjene Riget med 2 geruste Heste, til hvilke han aarlig maa faa frit Foder og Maal af Slottet. Skriveren skal ikke have Foder og Maal til sine Heste, men 25 Dlr. i Stedet. [Iøvrigt med Artikl. 6, 8, 10, 13, 16-20]. Sj. R. 14, 438 b.
22. April (Kbhvn.). Forleningsbrev, fra 1. Maj 1604 at regne, for Jochim Bülow paa Frederiksborg og Abramstrup Len. Han skal i aarlig Løn til sig selv og sine Svende have 500 Dlr. og i Stedet for gemen Hofklædning til sig selvsjette 60 Dlr. Følgende Personer skulle daglig bespises paa Frederiksborg Slot: Lensmanden med sine Svende og Drenge selvfjortende, Slotsfogden selvanden, Slotsskriveren selvtredje, Ridefogden, Huskokken selvanden, 1 Kældersvend, 1 Portner, Bageren, der ogsaa skal være Brygger, selvanden, 1 Slotsfisker, 1 Kornmaaler og 1 Fadeburspige. Til disse Personers Underhold maa han aarlig oppebære følgende Genant: 4 Læster 11, Pd. 4 Skpr. Rug, 6 Læster 212 Pd. 12 Skp. Malt, 4 Skippd. Humle, 6 Tdr. ½ Fjerd. 1/2 Otting Smør, 912 Skippd. Flæsk, 115 Svinehoveder, 115 Svinerygge, 2912 Okse, 5 fede Svin, 207 Faar og Lam, 227 Gæs, 207 Høns, 12 Læst Sild, 1 Læst saltet Torsk og Kuller, 3 Skippd. Bergefisk, 212 Skippd. 12 Lispd. tør islandsk Fisk, 4 Vorder Kabliav, 3 Vorder Rokker, 1 Td. Laks, 3 Tdr. Aal, 1000 Hvillinger, 1500 Flyndere, 3 Tdr. Eddike, 2 Tdr. Ærter, 1 Læst Gryn, 2 Tdr. Lønneborresalt, 10 O1 Æg og 12 Tdr. groft Salt til Slagteriet. Slottets Folk skulle herefter have samme Løn, som de hidtil have faaet. Følgende Personer skulle holdes paa Frederiksborg Slot og have Kostpenge Peder Nielsen, Slottets Hjulmand, Marcus Pligtsfoged, Joest Graver og 1 Smed, hvilke hver skulle have 38 Dlr. om Aaret i Kostpenge, 2 Smedesvende, der hver skulle have 1 Dlr. om Ugen i Kostpenge, 1 Graversvend, der skal have 11, Mark om Ugen i Kostpenge, 2 Postridere, der hver skulle have 3 Mk. om Ugen i Kostpenge, 2 Postrøgtere og 3 Arbejdsvognssvende, der hver skulle
— 2 152
— 1604 have 3 Mk. om Ugen i Kostpenge, 2 Kærredrenge, 1 Studerøgter i 3 Maaneder og 1 Vangevogter i 3 Maaneder, der hver skulle have 12 Mk. om Ugen i Kostpenge, 1 Humlemand, der skal have Opsyn med Humlehaven, skal i Kost og Arbejdsløn have ialt 12 Dlr., Jacob Gartner, Johan Urtegaardsmand og Tønnis Urtegaardsmand skulle hver have 1 Dlr. om Ugen og 3 Mk. til hver af deres Svende; en gammel Mand, ved Navn Søfren Nielsen, skal aarlig have 1 Pd. Rug og 1 Pd. Byg; Hans Meyer skal have den sædvanlige Maanedskost til en Person, som skal gaa omkring Dyrehaven; Hans Meyer og Blasius Smed skulle have Maanedspenge ligesom tilforn. Paa Fafverholms Ladegaard ved Frederiksborg Slot skal der holdes følgende Personer: 1 Ladegaardsfoged, 1 Vognsvend, 1 Folerøgter, der tillige skal vogte Vangene om Sommeren, 2 Kovogtere, der skulle vogte Vangene om Sommeren, 1 Studevogter om Sommeren, 1 Skaapmester, 1 Svinemand, 1 Hakkelseskærer om Vinteren, 2 Folerøgtere om Vinteren, 4 Øksenrøgtere om Vinteren, 4 Korøgtere, der tillige skulle røgte Kalve om Vinteren, 1 Mejerske og 6 Piger. Paa Abramstrup Gaard skal der holdes følgende Personer: 1 Ladegaardsfoged, 1 Skriver, som ogsaa skal være Kældersvend og vare hvad Skov der føres gennem Gaarden, 1 Person, der skal passe Folerne om Vinteren og vogte Vangene om Sommeren, 1 Buddreng, der, naar han er til Stede, ogsaa skal udføre andet Arbejde, som forefalder i Gaarden, 2 Vogndrenge, der skulle køre Lervognen til Teglgaarden, medens det er fornødent, 2 Færøgtere om Vinteren, 1 Foledreng, som ogsaa skal passe Svinene om Vinteren, 1 Mejerske og 2 Piger. Folkene paa Fafverholm og Abramstrupgaard skulle fremdeles nyde samme Løn, Besolding og Kostpenge, som de hidtil aarlig have haft. Hau maa selv beholde Tiendedelen af den uvisse Rente og skal tjene Riget med 4 geruste Heste, til hvilke han skal have frit Foder og Maal af Slottet ligesom ogsaa til 2 Vognheste. [Iøvrigt med Artikl. 4, 6-8, 10-11, 13-14, 16-20]. Sj. R. 14, 441 b.
—
22. April (Kbhvn.). Forleningsbrev, fra 1. Maj 1604 at regne, for Peder Mund til Sandbygaard paa Skanderborg og Aakier Len. Han skal til Løn for sig selv og sine egne Folk aarlig have 500 Dlr. og 66 Dlr. i Stedet for Hofklædninger. Endvidere maa han oppebære følgende aarlige Genant: 6 Læster 3½ Pd. 8 Skpr. Rug, 9 Læster 82 Pd. 51, Skp. Malt, 41, Skippd. 2 Humle, 12 Skippd. 21 Lispd. Flæsk, 37, Okse, 7 Tdr. 3 Fjerd. 12 Otting Smør, 5 Fedesvin, 207 Faar og Lam, 227 Gæs, 115 Svinehoveder, 115 Svinerygge, 2 Læster 2 Td. Sild, 1 Læst Torsk og Kuller, 612 Skippd. 72 Lispd. Bergefisk, 4 Vorder Kabliav, 3 Vorder Rokker, 1 Td. Laks, 3 Tdr. Aal, 1000 Hvillinger, 1500 Flyndere, 3 Tdr. Eddike, 4 Tdr. 1 Otting Ærter, 15 Tdr. 1 Otting Byggryn, 212 Td. Lyneborgersalt, 15 Tdr. Bajsalt, 210 Høns og 20 Ol Æg, af hvilken Genant han skal underholde sig selv, sin Hustru og sine egne Folk selvfjortende samt følgende Slottets daglige Folk: 1 Slotsfoged, 1 Slotsskriver, 1 Underskriver, 1 Skriverdreng, der tillige skal passe Sejerværket, 1 Kornmaaler, Huskokken selvtredje, som ogsaa skal slagte, 1 Kældersvend, 1 Kælderdreng, Bageren selvanden, der ogsaa skal brygge, Fadeburskvinden selvanden, 1 Gartner og hans Svend, 2 Liggere, 1 Postvognsdriver, 1 Aalefisker, en anden Slottets Fisker, 1 Vægter og 1 Portner. Lønnen til disse daglige Folk skal betales dem som sædvanligt og føres til Udgift for Kongen i Regnskabet. Slotsskriveren skal ligesom paa andre Kongens Huse have frit Foder og Maal paa 1 Hest. For den øvrige visse og uvisse Indkomst skal han aarlig gøre Kongen Regnskab, ligesaa for Indkomsten paa de under Slottene liggende Avlsgaarde. Han skal føre nøje Tilsyn med Udgiften og med Udspisningen paa Aakier og paa Avlsgaardene, at der gaar saa ringe Bekostning med som muligt, og paase, at der ingen unyttig Udspisning eller Folkeløn indskrives i Regnskabet. Med Hensyn til Folkelønnen paa Ladegaardene skal han forholde sig som hidtil, og som det findes indført i Regnskabet. Han maa selv oppebære Tiendeparten af den uvisse Indkomst og skal tjene Riget med 4 geruste Heste. Til disse og til 2 Vognheste skal han have frit Foder og Maal af Slottet. [Med Artikl. 4, 6-8, 10-11, 13-14, 16-18, 20]. J. R. 6, 245.
24. April (Frederiksborg). Miss. til Rentemestrene. Kongen vil for adskillige Aarsagers Skyld ikke mere, som hidtil, have de Lybske fritaget for at svare Told af deres Skibe og Gods, hverken af det Gods, de indføre, eller af det, de udføre, hvorom der for kort Tid siden 2 er udgaaet aabent Brev til Tolderne i Købstæderne over hele Riget. Da Kongen har bragt i Erfaring, at der formentlig vil opstaa stor Urigtighed hos Tolderne 1 Tallet 2 er glemt i Registranten; jvfr. Lensbrevet af 2. Maj 1608 for Lavrids Ebbesen Udsen. 218. April 1604. med Oppebørselen af denne Told, fordi den ikke oppebæres paa et Sted paa samme Maade som paa et andet, og fordi Tolderne heller ikke have nogen Undervisning om, hvor meget de in Specie skulle oppebære af Gods, som indføres og udføres, paalægges det dem ved første Lejlighed og med al mulig Flid at forfatte en Rulle, hvorefter Varer og Gods, som indføres og igen udskibes, kunne fortoldes, saa det kan blive ens alle Steder og Kronen ikke skal komme til kort paa sin Rettighed. De skulle tilstille Kongen Rullen, saa (der siden kan blive truffet Forordning derom. Sj. T. 19, 469 b.
25. April (Frederiksborg). Miss. til Tolderne i Helsingør. Da Kongen af Sverrig og Polens Gesandt Stanislaus Crikouski i England har tilforhandlet sig nogle Varer, nemlig 8 Pakker, hvori findes 94 Stykker Kerseie, 91, Stykke engelsk Klæde, 1 Stykke Baj, 2012 Td. med Engelsk til 2 Pakker, med Tapetseri og en Kurv med Østers samt nogle Kufferter og Skrin og har anmodet om, at disse Varer, der nu ere komne til Sundet, maa passere told frit, befales det dem herved at lade dem passere toldfrit. Endvidere skulle de lade Hertug Bugislav af Pommerns Fuldmægtig passere toldfrit med saa megen Vin, som Hertugen aarlig plejer at faa toldfrit. Sj. T. 19, 470.
27. April (Helsingør). Kvittansiarum til Jochim Brun, forhenværende Sølvpop, der nu har gjort Regnskab i Rentekammeret for det Sølvgeschirr, Tapetseri og Linklæder, som Aar 1600 blev leveret ham af nu afdøde Niels Hansen, forhen Sølvpop, da han først overtog Bestillingen, for det Sølvgeschirr, Tapetseri og Linklæder, som kom tilbage fra Rusland af det, som blev medgivet Kongens Broder Hertug Hans, da han drog til Rusland, for det Sølvgeschirr og andet, som Kongen har ladet ham levere ved sin Kammertjener Osvald Drejer, for det, han har modtaget af afdøde Dirik Fyrinch og Niels Trudtsen, Indvaanere i København, som Kongen har ladet lave fra nyt af og ladet ham tilveje og overlevere i Rentekammeret, og for de »Dannemarks << [? Damasks] Drejlsduge, Haandklæder og Bilæggere, som ere blevne lavede af nyt og leverede ham. Ligeledes har han gjort Regnskab for det Sølvgeschirr, Tapetseri og Linklæder, som han har leveret fra sig til Kongen selv og til Kongens Kammertjener Osvald Drejer, for hvad han har indleveret til Rentekammeret og til de ovennævnte Guldsmede af gamle ubrugelige Sølvfade, Tallerkener og andet Sølvgeschirr, hvoraf en Del er blevet lavet om til nyt og en Del forflikket og forbedret efter Regnskabets Udvisende, ligeledes for gammelt forslidt Gyldenstykkestapetseri og Linklæder, som er sønderskaaret og omlavet til andet Arbejde og Værk til Kongens Behov og inventeret og leveret til den nuværende Sølvpop Hans Landtgraf. Ligeledes har han gjort Rede for det Sølvgeschirr, Linklæder og andet, som er blevet bortstjaalet, forbrændt, forslidt, udleveret til andet Brug eller i andre Maader forkommet efter den af Hofmarskal Henning Gjøe underskrevne Fortegnelses Lydelse. Han blev aldeles intet skyldig. Sj. R. 14, 445.
27. April (Kronborg). Miss. til Tolderne i Helsingør. Hammersmeden paa Hammermøllen ved Helsingør er bleven Kongen en Sum Penge skyldig paa noget Arbejde, hvorpaa han har faaet forstrakt Penge forud. Da Kongen nu har givet Caspar Milt[n]idtz, Hopmand paa Kronborg, Ordre til at købe saa mange Kul, som Hammersmeden maatte behøve, indtil han faar det Arbejde færdigt, som han skylder Kongen, skulle de betale Kullene af Toldboden efter Lejligheden og føre Betalingen til Udgift i deres Regnskab. De skulle hver Maaned betale den Karl, der driver Eselvognen, 4 Dlr., hvilke Kongen har bevilget ham til Kost, Klæder og Løn, og ligeledes føre disse Penge til Udgift i deres Regnskab. Sj. T. 19, 470 b. Miss. til Breide Rantzau. Da han har indberettet, at der til København er ankommet et lybsk Skib med 2 halve Kartover med Ladninger og andet Tilbehør, hvilke de Lybske tilbyde at forære Kongen, og han har forespurgt, hvorledes han skal forholde sig hermed, befales det ham at afvise de Lybske og meddele dem, at de kunne begive sig paa Hjemrejsen igen med deres Foræring, da Kongen aldeles ikke agter denne Præsent og ikke er til Sinds at modtage den. Sj. T. 19, 470 b.
28. April (Frederiksborg). Livsbrev for Jørgen von Freiberrich, Bygmester paa Frederiksborg, paa Kirkens Part af Korntienden af Slangerup Sogn mod en aarlig Afgift til Slangerup Kirke af 8 Pd. Rug og 10 Pd. Byg. Udt. i Sj. R. 14, 446.
29. April (—). Aab. Brev om, at Kongen har sluttet Kontrakt med sin Tømmermand Hans von Anten om, at denne paa egen Bekostning skal nedbryde det Hus paa Frederiksborg Slot, hvori Hendrik Rammel, Embedsmand paa Aahusgaard, plejer at bo, og igen opsætte det til en Kostald med 2 Udskure ved Esserumb Kloster med nye Lejder og det indvendige Tømmerværk, som Skillerum, Baase og andet, der maatte behøves. Endvidere skal han opsætte det gamle Vognhus, der tidligere stod ved Beriderpladsen her paa Frederiksborg, til en Fæstald paa Esserumb og gøre den i Stand med ind- og udvendigt Tømmerværk, som Lejder, Løsholt og andet. For dette Arbejde skal han ialt have 55 Dlr., hvilke skulle betales ham af Kongens eget Kammer, naar Arbejdet er helt færdigt. Sj. R. 14, 446.
29. April (Frederiksborg). Miss. til Hendrik Lykke om ved første Lejlighed at lade det Snedkerarbejde, som Kongen har bestilt hos afdøde Abel Billedsnider i Næstved, føre til Roskilde og lade det indsætte i Domkirken i det Kapel, som Peder Basse, Befalingsmand paa Roskildegaard, forordner dertil. Han skal i Forvejen give Abel Billedsniders Enke Ordre til at føre flittigt Tilsyn med, at Arbejdet ikke bliver fordærvet eller sønderbrudt under Vejs, saafremt hun ikke selv vil staa til Rette derfor. Sj. T. 19, 471.
— Miss. til Superintendenten. Der er en vidtløftig Trætte mellem Hr. Augustinus¹, tysk Prædikant i Helsingør, og Peder Sporemager, Indbygger sammesteds, hvilken Sag tidligere af Provsten i Helsingør er indvist til Landemodet i Roskilde, hvor der dog ikke blev dømt eller besluttet noget endeligt i den, fordi ingen af Parterne havde lovlig stævnet i Sagen. Da Peder Sporemager nu paa det højeste har beklaget sig over, at Sakramentet formenes ham, saalænge Sagen henstaar uafgjort, og da Kongen gerne saa, at Sagen en Gang for alle kunde blive bragt til Ende, skal Superintendenten med det allerførste tage nogle uvildige Mænd af Universitetet til sig, indstævne begge Parter i Rette for sig, nøje forhøre og undersøge Sagen, adskille Parterne ved en endelig Dom og give Dommen beskreven. Sj. T. 19, 471 b. Miss. til Sten Madtsen. Da Beral Kaas, Hopmand over Knægtene paa Befæstningen i Halmstad, er bleven Kongen 3, Dlr. skyldig i Husleje af en af Kongens Boder i Helsingør, som han i nogle Aar har boet i, skal Sten Madtsen afkorte disse 31 Dlr. i Beral Kaas's Løn og sende dem til Embedsmand paa Skan- 1 Avgustinus Sandt. derborg Peder Munds Fuldmægtig, da Peder Mund allerede har gjort Rede for dem i Rentekammeret. Sk T. 3, 185. 2 2 2
2. Maj (Kbhvn.). Nyt Forleningsbrev, fra 1. Maj 1604 at regne, for Caspar Markdaner til Siøgaard, paa Koldinghus Slot og Len. Han skal til Løn for sig selv og sine egne Folk have 500 Dlr. og gemen Hofklædning til sig selvsjette. Endvidere maa han oppebære følgende aarlige Genant: 8 Læster 81 Pd. 7½ Skp. Rug, 12 Læster 4, Pd. Malt, 520 Skpr. Humle, 12 Tdr. Smør, 3 Læster 4 Tdr. 1 Fjerd. Sild, 7 Skippd. 3 Lispd. Bergefisk, 15 Skippd. 6 Lispd. Flæsk, 120 Svinehoveder, 120 Svinerygge, 49 Slagtenød, 10 Tdr. Ærter, 20 Tdr. Gryn, 212 Faar og Lam, 160 Gæs, 100 Par Høns, 3 Tdr. Aal, 11, Td. Laks, 2000 Hvillinger, 3000 Flyndere, 5 Vorder Kabliav, 112 Td. Lyneborgersalt, 15 Tdr. Baisalt og 10 01 Æg, af hvilken Genant han skal underholde sig selv, sin Hustru og deres egne Folk selvfjortende samt følgende Slottets daglige Folk: Slotsfogden, Slotsskriveren selvtredje, 1 Redesvend, der tillige skal være Dugsvend, 1 Ridefoged, 1 Kornmaaler, 1 Skovrider, 2 Fogedsvende, Bryggeren selvtredje, der tillige skal bage og gøre Malt, Huskokken selvtredje, 1 Kældersvend, 1 Fisker, 1 Skifertækker, Hovsmeden selvanden, 4 Vognsvende, 1 Humlemand, 3 Urtegaardssvende, den ene holdes om Vinteren, 1 Portner, 1 Vægter, Fadeburskvinden selvfjerde, en Dværginde og en gammel Vognsvend, som Kongen har givet Kost og Løn for Livstid. For den øvrige visse og uvisse Indkomst skal han aarlig gøre Kongen Regnskab, ligesaa for Indkomsten paa den under Slottet liggende Ladegaard. Han skal føre nøje Tilsyn med Udgiften og med Udspisningen paa Ladegaarden, at der gaar saa ringe Bekostning med som muligt, og paase, at der ingen unyttig Udspisning eller Folkeløn indskrives i Regnskabet. Med Hensyn til Lønnen til de ovennævnte Folk paa Slottet skal han forholde sig som hidtil, og som det findes indført i Regnskabet. Han maa selv oppebære Tiendedelen af den uvisse Indkomst og skal tjene Riget med 4 geruste Heste. Til disse og til 2 Vognheste skal han have frit Foder og Maal af Slottet. [Iøvrigt med Artikl. 4, 6-8, 10-11, 13-14, 16-18, 20]. J. R. 6, 248 b.
3. Maj (—). Bestalling for Hans Jørgensen som Toldskriver i Nyborg. Han skal i Forening med Tolderen holde Toldregistret i Orden og skal i aarlig Løn have 50 gl. Dlr. og den Agerjord, som de tidligere Toldskrivere have haft. F. R. 3, 102 b.
3. Maj (Kbhvn.). Miss. til Jacop Rosenkrantz. Han har indberettet, at Sognepræsten i Nyborg har noget Jord og Saaland til sin Præsteresidens liggende inde blandt Slottets Ladegaards Jord, hvilken Jord han ikke kan bruge med Gøden, Pløjning og Høstning, medmindre han skal over Ladegaardens Jord. Da Præstens Lejlighed ikke altid er saaledes, at han kan lade dette Arbejde udføre samtidig med, at det sker til Ladegaarden, lider han stor Skade paa sin Avl og Brug derved og har derfor begæret, at han maa faa Udlæg for sin Jord paa et belejligt Sted i Ladegaardens Mark. Jacop Rosenkrantz skal ved første Lejlighed lade tilnævne nogle uvildige Mænd, der af Ladegaardsjorden skulle gøre Præsten Udlæg for hans Jord paa det Sted, hvor det bekvemmest kan ske, saa det kan være uden Skade for begge Parter. F. T. 3, 140. -- (Frederiksborg). Oprejsningsbrev for Peder Orlouf, Svinesnider, til, som om Gerningen nylig var sket, med Sandemænd at lade forfølge Jens Andersen, født i Fourle¹, der for nogen Tid siden har ihjelslaaet hans Tjener Mats Mortensen i Nørrebiert i Koldinghus Len, hvilken Sag ikke er bleven forfulgt i rette Tid. J. R. 6, 251.
4. Maj (Kbhvn.). Skøde til Lambert Hadeller, Kongens Rebslager, paa en Kronens Bolig med et Stykke Haverum i St. Clemendsstræde i København. Sj. R. 14, 446 b. (Tr.: KD. II. 520).
— Miss. til Lauridts Ebbesen. Da Børge Trolle til Trollisholm ved sin Fratrædelse af Københavns Len har haft nogen Restance udestaaende hos Bønderne baade af Landgilde og af Korn og Penge, som han har forstrakt Bønderne med, hvilken Restance endnu ikke skal være indkrævet, skal Lauridts Ebbesen efterhaanden lade denne Restance indkræve, saa vidt det er muligt at faa den, efter de Restanceregistre og den Besked, Børge Trolle giver ham. og føre det, som han indkræver og oppebærer, til Indtægt for Kongen i Regnskabet. Sj. T. 19, 472. (Frederiksborg). Søbreve for Jørgen Holdst og Jacob Reinholdsen, der skulle begive sig i Østersøen med 1? Forlev, Hjelmslev H. Kongens Skibe St. Peder og den norske Jagt for at føre Tilsyn med, at der ikke udføres Brændeved mod Kongens Mandat. Faa de fat i Skuder og Krejerter, som have Brændeved inde og have udført det her af Riget, skulle de skaffe dem til København. Udt. i Sj. R. 14, 448.
4. Maj (Frederiksborg). Aab. Brev om, at Anders Persen, født i Skendtselille i Høvelse Sogn i Ramsø Herred i Trøgvelde Len, maa være fri for sit Fødested, da Fru Lisebet Sehested, Niels Parsbergs Enke, har tilbudt til Gengæld at ville frigive og unde Kongen en af hendes Bøndersønner, ved Navn Peder Hansen, der er født i Borre Mølle ved hendes Gaard Harrested i Flakkeberg Herred og nu bor paa Kronens Stavn i Kongens Liungby i Københavns Len. Udt. i Sj. R. 14, 448.
— Miss. til Dr. Anders Christensen. Da Kongen agter at sende det Stod, som hidtil har gaaet ved Ringsted Kloster, til Sorø Kloster, skal han, naar Stoddet ankommer, lade det indslaa i det Kobbel, hvori afdøde Macabæus plejede at have sit Stod, saa det kan have sin Gang der, indtil Kongen paa Høsten kan lade det forhandle. Sj. T. 19, 472. Miss. til Borgemestre og Raad i Malmø. Hoslagt sendes dem en Supplikats fra Margrette Hansdatter, hvori hun klager over, at hun ikke kan faa nogen Ret i hendes efter hendes Mening retmæssige Sag, og ansøger om at blive hjulpen til Ret ved kongelig Befordring. Det befales dem ved ordentlig Proces og Dom at lade hende vederfares, hvad Lov og Ret kan give, saa Kongen kan blive forskaanet for videre Overløb af hende. Sk. T. 3, 185 b.
— Bestalling for Morten Søfrensen som Skovrider i Jerne¹ Herred i Rye Birk i Skanderborg Len med en aarlig Løn af 16 Dlr., Foder og Maal paa 1 Hest, 4 Dlr. om Maaneden i Kostpenge og 1 sædvanlig Hofklædning. Udt. i J. R. 6, 251 b. Ligelydende Bestalling for Peder Jensen som Skovrider i Torste² Herred i Skanderborg Len. Udt. i J. R. 6, 251 b.
5. Maj (Kbhvn.). Miss. til Holger Ulfstand til Fultofte. Tage Thott Andersen til Nes har paa egne og sine to ugifte Søstre, Jomfru Margret og Jomfru Sidtsele Thotts Vegne berettet, at 1 Gern. 2 Tyrsting. deres Moder Fru Lisebet Rosenkrantz med det første vil holde Skifte med dem efter deres afdøde Fader, og anmodet Kongen om at tilforordne dem en Værge, der kan forestaa Værgemaalet for dem, medens Skiftet mellem dem og deres Moder staar paa. Det befales ham at overtage Værgemaalet for dem, medens Skiftet staar paa, og paase, at de faa Skel og Fyldest for deres Parter. Sk. T. 3. 185 b.
5. Maj (Kbhvn.). Miss. til Axel Rosenkrantz til Gleminge om at paatage sig Værgemaalet for Fru Lisbet Rosenkrantz til Nes, Anders Thotts Enke, medens Skiftet mellem hende og hendes Børn efter Anders Thott staar paa, og paase, at der ved Skiftet sker hende Skel og Fyldest. Sk. T. 3, 186.
— (Frederiksborg). Miss. til Ulrik Sandberg. Fru Christendtse Bryske til Katholm, Tomis Fastis Enke, der i nogen Tid har haft Kronens Part af Korntienden af Stafning Sogn, hvoraf Afgiften svares til Lundenes Slot, i Fæste, har nu begæret, at hun maa beholde denne Tiende, saalænge hun lever. Det befales ham at lade hende beholde Tienden, saalænge hun lever, for en rimelig Indfæstning og for den sædvanlige aarlige Afgift. J. T. 5, 217.
6. Maj (—). Aab. Brev om, at Kongen har sluttet Kontrakt med Morten von Køllen, Graver paa Frederiksborg, om, at denne paa egen Bekostning skal udgrave og bortføre det Stykke Jord, som ligger ved den ny Bygning her og strækker sig i Længden fra det Plankeværk, som gaar omkring den ny Urtehave, tværs over fra Kongens Lysthus indtil Bygningen og i Bredden fra den Dam, som gaar mellem Broerne, og helt ud til Søen; Udgravningen skal være 1 Al. dyb, somme Steder 1/2 Al. og nogle Steder 12 Al., eftersom det gøres fornødent. Den Jord og det Dynd, som han udgraver, skal han føre hen paa den anden Side af Dammen eller ind i Dyrehaven. For dette Arbejde skal han ialt have 750 Dlr., hvilke skulle betales ham af Lensmanden paa Frederiksborg, efterhaanden som Arbejdet skrider frem. Naar Arbejdet er helt færdigt, skal den sidste Rest betales ham. Lensmanden skal, saasnart Arbejdet begynder, skaffe Morten von Køllen 50 Hjulbøre, hvilke denne siden skal holde i Stand paa sin egen Bekostning. Endvidere skal Lensmanden skaffe ham de Deler og Brædder, som han behøver til at lade Folkene skovle (»skuffe<<) paa. Sj. R. 14, 448 b. Hoslagt
6. Maj (Frederiksborg). Miss. til Jacob Beck. sendes ham en Supplikats, hvori denne Brevviserske beklager sig over, at hendes Husbonde uden Lov og Dom er udvist af sin Gaard, og at der ogsaa er gjort hende anden Uret. Han skal med første Lejlighed indsende Erklæring om Sagen til Kancelliet, saa Kongen paa videre Anfordring kan vide at give hende tilbørligt Svar. Sk. T. 3, 186 b.
— Kvittansiarum til Børge Trolle til Troldhollum paa hans Regnskab for Indtægt og Udgift af Lundenes Len fra 1. Maj 1599 til 1. Maj 1602, for den gejstlige Rente og Stiftets Indkomst, for Pengeskatten 1600 og for det modtagne og igen overleverede Inventarium. Han blev aldeles intet skyldig. J. R. 6, 251 b.
12. Maj (Kbhvn.). Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Hans Vandel, Ridefoged til Aalborghus, paa Kronens Part af Korntienden af Gunderup Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 20 Pd. Byg og 4 Ørt. Havre, og af Nøfling Sogn i Fleskum Herred, hvoraf der aarlig skal svares 8 Pd. Byg og 1 Ørt. Havre til Kronen. Udt. i Tb. S. 73.
— Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Fru Ermegaard Gyldenstjerne til Biørnsholm paa Kronens og Kirkens Parter af Korntienden af Biørnsholm Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 6 Tdr. Rug og 6 Tdr. Byg til Kronen og ligesaa meget til Kirken. Udt. i Tb. S. 73.
— Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Claus Nielsen til Langdal paa Kirkens Part af Korntienden af Bleer Sogn i Aars Herred, hvoraf der aarlig skal svares 32 Pd. Rug og 31½ Pd. Byg til Kirken. Udt. i Tb. S. 73 b. Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Jens Andersen i Hals paa Kronens og Kirkens Parter af Korntienden af Hals Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 10 Tdr. Rug og 10 Tdr. Byg til Kronen og ligesaa meget til Kirken. Udt. i Tb. S. 73 b.
13. Maj (—). Nyt Forleningsbrev, fra 1. Maj 1604 at regne, for Ebbe Munk til Fielbrou paa Andtvorskouf Slot og Len. Han skal i aarlig Løn til sig selv og sine Svende have 500 Dlr. og gemen Hofklædning til sig selvsjette samt følgende aarlige Genant: 612 Læst 51, Pd. 9 Skpr. Rug, 912 Læst 2 Pd. 7 Skpr. Malt, 400 Skpr. Humle, 122 Td. 1 Otting Smør, 3 Læster 4 Tdr. 1 Fjerd. Sild, 8 Skippd. 212 Lispd. 4 Skaalpd. Bergefisk, 16 Skippd. 5, Lispd. Flæsk, 120 Svinehoveder, 120 Svinerygge, 52 Slagtenød, 102 Td. 1 Otting Ærter, 21 Tu. 112 Otting Gryn, 300 Faar og Lam, 300 Gæs, 150 Par Høns, 3 Tdr. Aal, 112 Td. Laks, 2000 Hvillinger, 3000 Flyndere, 5 Vorder Kabliav, 1½ Td. Lyneborgsalt, 152 Td. Bajsalt og 10 O1 Æg, med hvilken Genant han skal bespise sig selv og sin Hustru og deres egne Folk selvfjortende samt følgende Slottets daglige Folk: Slotsfogden, Slotsskriveren selvtredje, 1 Ridefoged, 1 Kornmaaler, som tillige skal være Redesvend, 1 Kældersvend, Huskokken selvtredje. Bryggeren, der tillige skal bage og gøre Malt, selvfjerde, 1 Hestemøller, 1 Bundgarnsfisker, Hofsmeden selvanden, 2 Postvognssvende, 1 Urtegaardsmand, Fadeburskvinden selvtredje, 1 Vandmester, 1 Portner, 1 Søfisker, 1 Hjulmand, 1 Ladefoged, Mælkedejen selvfjerde, 1 Postrider, 1 Svinemand, 1 Komand, 1 Faaredreng, 1 Vangevogter, der om Vinteren skal hjælpe til med at røgte, og 1 Borgelejer. Ebbe Munk skal aarlig gøre Regnskab for al Slottets og Ladegaardens visse og uvisse Indkomst og paase, at der gaar saa ringe Bekostning som muligt med paa Ladegaarden, og at der ikke bliver indskrevet nogen unyttig Bespisning eller Folkeløn i Regnskabet. Med Hensyn til Folkelønnen paa Slottet og Ladegaarden skal han forholde sig som hidtil og som det findes indført i Regnskabet. Han maa selv oppebære Tiendedelen af den uvisse Indtægt og skal tjene Riget med 4 geruste Heste, til hvilke han skal have frit Foder og Maal, ligesom ogsaa til 2 Vognheste. [Iøvrigt med Artikl. 4, 6-11, 13-14, 16-20]. Sj. R. 14, 449.
14. Maj (Kbhvn.). Aab. Brev om, at Hans Feier, Kon gens Kok, maa beholde det Hus i Hillerød ved Frederiksborg Slot, som han nu selv bor i, saalænge Kongen ikke bliver til Sinds at forandre eller helt at ødelægge Hillerød. Sj. R. 14, 452. Livsbrev for Jørgen Jæger paa den Besolding og de Maanedspenge, som han hidtil har haft, hvilket er 24 Dlr. i Aarspenge og 4 Dlr. hver Maaned i Kostpenge, at udrede af Lensmanden paa Frederiksborg. Endvidere maa han beholde det Hus i Hillerød ved Frederiksborg, som han nu bor i, saalænge Kongen ikke bliver til Sinds at forandre Hillerød. Sj. R. 14, 452.
15. Maj (—). Miss. til Borgemestre og Raad i Bogense. Madts Ibsen, Indbygger i Bogense, har berettet, at han i Bogense lovlig har købt en Gaard paa Fjerdeparten nær, som er 2 Søsterlodder, men formedelst disse 2 Søsterlodder gøres der ham nu saadan Hinder paa Gaarden, at ingen vil leje eller fæste den, saa der kan gives og holdes tilbørlig kongelig og borgerlig Skat og Tynge af den, men den staar øde og forfalder. Han har tilbudt at ville oplade den Part, han har i Gaarden, til de to Søstre for en ringere Pris, end han selv har givet, eller ogsaa at ville købe deres Parter, og han har endvidere paa Tinge tilbudt at ville dele Gaarden, Husene og den til Gaarden hørende Jord med dem, saa hver kunde vide sin Part deri, men de have ikke villet gaa ind paa noget af disse Tilbud. Da han nu har begæret kongelig Befordringsskrivelse til at blive hjulpet til Ret, skulle Borgemestre og Raad ved første Lejlighed lade Gaarden taksere for Penge, for at enhver kan vide sin Part deri, og for at den kan blive bygget og bortfæstet, saa at der kan svares kongelig og borgerlig Tynge af den. De skulle give deres Taksation beskreven. F. T. 3, 140.
15. Maj (Kbhvn.). Miss. til Ifver Jul. Da der ved første Lejlighed skal foretages Skifte og Jævned mellem Fru Anne Kaas til Melgaard, Ofve Juls Enke, og hendes Børn, og Jomfru Anne Jul har begæret, at der maa blive beskikket hende en Værge, som kan forestaa hendes Værgemaal, medens Skiftet mellem hendes Moder, Broder og hende staar paa, befaler Kongen ham herved at paatage sig Værgemaalet for hende, medens Skiftet staar paa, og paase, at hun faar Fyldest for sin Part. J. T. 5, 217.
16. Maj (—). Miss. til Peder Munk. Af hoslagte Supplikats kan han nærmere se, hvad denne Brevviserske Anne, M. Hans Lauritsens Enke, Indvaanerske i København, har tilkendegivet og anmodet om. om. Da hun har anmodet om kongelig Befordring til at blive hjulpen til Ret, befales det ham uden videre Proces og Rettergang at lade hende faa, hvad han med Rette er hende pligtig paa hendes afdøde Husbondes Vegne, saa Kongen kan blive forskaanet for videre Overløb af hende. J. T. 5, 217 b.
17. Maj (—). Bestalling for Hans Rasmussen i Lundby som Skovrider i Vordingborg Skove med en aarlig Løn af 16 Dlr., 4 Dlr. om Maaneden i Kostpenge, 1 sædvanlig Hofklædning og Foder til en Hest. Iøvrigt ligelydende med Bestallingen af 27. Febr. 1599 for Johan Vildtskytte. Udt. i Sj. R. 14, 452 b. Miss. til Hendrik Belov om at lægge noget Gods i Kalløe Len i Nørrejylland, nemlig 1 Gaard i Lem¹ By og Sogn i Hal 1 Lime, Sønderhald H. Herred med Skov til 24 Svins Olden, 1 Gaard i Lyngbye By og Sogn og 1 Gaard i Glatvedt i Sønder Herred, 1 Gaard i Balle i Mørke Sogn i Øster Liesbierre Herred, som nu staar øde, og 1 Gaard i Exmark i Drobye Sogn i Molts Herred med Skov til 18 Svins Olden, som Kongen har faaet til Mageskifte af Laurits Ebbesen til Tulstrup, Embedsmand paa Københavns Slot, ind under Kalløe Len, lade det indskrive i Jordebogen og gøre Regnskab for den visse og uvisse Indkomst deraf. J. T. 5, 218.
17. Maj (Kbhvn.). Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Fru Magdalenne Reventlov, Hendrik Holcks Enke, og Jens Søfrensen i Holtum paa Kirkens Part af Korntienden af Gresse¹ Sogn i Nørvangs Herred, hvoraf der aarlig skal svares 3 Ørt. Rug, 3 Ørt. Byg og 4 Ørt. Havre til Kirken. Udt. i Tb. S. 73 b. 2 Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Jacob Rosenkrantz til Kierstrup paa Kronens Part af Korntienden af følgende Sogne paa Taasinge: Bierbye2 Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 42 Pd. Rug, 9 Pd. Byg og 1½ Pd. Havre, Lande Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 3 Pd. Rug, 5 Pd. Byg og 112 Pd. Havre, og Bregning Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 2½ Pd. Rug, 41, Pd. Byg og 12 Pd. Havre. Udt. i Tb. S. 149 b.
18. Maj (—). Miss. til Knud Rud. Hoslagt sendes ham en Supplikation, hvori Borgemestre og Raad i Bogense beklage sig over, at nogle Jomfruer af de Svaver, der bo i Byen, Aar efter Aar købe mere og mere af Byens Grund, men ikke ville gøre Byens Tynge og Besværing deraf, og desuden fremføre andre Klager over disse Jomfruer. Det befales ham alvorligt at paase, at der vederfares Borgemestre og Raad i Bogense Lov og Ret mod de Svaver. Kongen har befalet Eiler Qvitzov, Landsdommer i Fyen, at meddele Borgemestre og Raad Stævning over de Svaver og uden Forhaling lade dem vederfares Ret. F. T. 3, 142. Miss. til Eyler Qvitzov. Der er Strid mellem Borgemestre og Raad i Bogense og nogle Jomfruer af de Svaver, som bo i Bogense, fordi disse have købt adskillige Gaarde i Byen og en Del af Byens Grund, men ikke ville udrede Bys Tynge og Besværing deraf, og fordi de bruge Byens Fædrift imod Byens Friheder og Privilegier. Da Borgemestre og Raad nu have anmodet Kongen om at
— 1 Grejs. 2 Bjerreby. maatte blive hjulpne til Ret, skal Eyler Qvitzov, efterdi Borgemestre og Raad ikke kunne være Dommere i deres egen Sag, paa deres Begæring meddele dem Stævning over de Svaver, uden al Forhaling afsige endelig Dom i Sagen og give Dommen beskreven. F. T. 3, 142.
18. Maj (Kbhvn.). Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Niels Grafversen i Tulstrup paa Kronens Part af Korntienden af Ikaste Sogn i Hammerum Herred, hvoraf der aarlig skal svares 14 Ørt. Rug og 6 Ørt. Byg til Kronen, den ene Halvpart at levere til Lensmanden paa Lundenes, den anden til Præsten i Ikaste Sogn, der skal beholde den, indtil anderledes bliver forordnet. Udt. i Tb. S. 73 b. Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Peder Nielsen og Troels Troelsen i Nafventorp paa Kirkens Part af Korntienden af Bunkeflod Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 10 Pd. Byg, 6 Pd. Rug og 10 Tdr. Havre til Kirken. Udt. i Tb. S. 192.
19. Maj (—). Følgebrev for Knud Rud til Vidbye, Embedsmand paa Jungshofvit, til Beint Jensen, Rasmus Jørgensen, Oluf Nielsen, Adtser Nielsen og Rasmus Møller i Allersløf, Lauridts Fynbo i Skallerup, Peder Jensen i Gienderødt og Morten Nielsen i Rechindt 2, der hidtil have svaret til Turebyegaard, at de herefter skulle svare ham. Sj. T. 19, 472 b. 1 Miss. til Dr. Anders Christensen om at indtage Axel Jul, en Søn af afdøde Niels Jul til Kongsløflundt, i Sorø Skole, naar der bliver en Plads ledig, og skaffe ham Disciplin og Underholdning lige med de andre Skolebørn. Udt. i Sj. T. 19, 472 b. Aab. Brev om Forbud mod, at de Lybske bruge deres Købmandskab i Aalborg udenfor det almindelige Pinsedagsmarked. J. R. 6, 252 b. Orig. i Landsark. i Viborg. (Tr. CCD. III. 167 f.).
20. Maj (—). Bestalling for Hr. Lauridts Nielsen, forhenværende Sognepræst i Ballingboe, som Provst paa Gotland. Han skal have flittigt Tilsyn med, at Guds Ord prædikes purt og rent allevegne paa Gotland, og ordinere og indvie de Personer, der efter Ordinansen lovligt blive kaldede til noget Sognekald. Endvidere skal han paase, at Skolerne blive forsynede med duelige Skolemestre. Han skal, som sædvanligt, aarlig holde Ka- 1 Gederød, Baarse H. 2 Rekkende, samme H. pitel eller Konsistorium, naar der forefalder Sager, som bør paadømmes af Kapitlet, og forholde sig flitteligen og uforsømmeligen med Visitats og anden Bestilling. Hr. Lauridts Nielsen skal tillige være Sognepræst i Visby og som saadan nyde den samme Indkomst som de tidligere Sognepræster. Sk. R. 3, 200.
20. Maj (Kbhvn.). Aab. Brev om, at Hr. Lauridts Nielsen, Provst paa Gotland og Sognepræst i Visby, indtil videre aarlig maa oppebære 50 Dlr. af Visborg Slot. Sk. R. 3, 200 b.
— Aab. Brev om, at Hr. Knud Høiby, Sognepræst paa Stryen, har klaget over, at han ingen Præstegaard har at bo paa og ingen Ager, Eng eller anden tilbørlig Underholdning udover den Tiende, der tilkommer ham paa Øen, ligesom at han ogsaa lider stor Mangel paa Ildebrændsel og ikke har nogen Oldenhjælp til hans egne hjemmefødte Svin. Kongen har i den Anledning bevilget, at Hr. Knud Høiby indtil videre maa oppebære Kronens Part af Korntienden af Stryen, kvit og frit, og maa faa Hjælp til Ildebrændsel af fornede Træer og Vindfælder i Kronens Skove paa Thorøe efter nærmere Udvisning af Lensmanden paa Nyborgs Skovfoged. Endvidere maa han, naar der er Olden, indtil videre have fri Olden til 10 eller 12 Svin i Thorøe Skove. F. R. 3, 103.
— Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Anders Kierulff i Medelst Holte paa Kirkens Part af Korntienden af Hammer Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 9 Tdr. Rug, 9 Tdr. Byg og 2 Tdr. Havre til Kirken, og af Aistrup Sogn i Kier Herred, hvoraf der aarlig skal svares 9 Tdr. Rug, 9 Tdr. Byg og 4 Tdr. Havre til Kirken. Udt. i Tb. S. 74.
21. Maj (—). Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Anders Kierulff i Knepholdt paa Kirkens Part af Korntienden af Vadumb Sogn i Kier Herred, hvoraf der aarlig skal svares 222 Td. Rug og 222 Td. Byg til Kirken. Udt. i Tb. S. 74. Miss. til Vilhielm Dresselberg. Da der er nogen Trætte mellem Landsdommer Lauge Beck og Christoffer Bild, skal han den 6. Juni begive sig til Ringsted, afsige Dom mellem dem og give den beskreven. Udt. i Sj. T. 19, 473.
— 23. Maj (—). Miss. til Tolderne i Helsingør. Paa Begæring af Staterne i Nederlandene har Kongen bevilget, at de maa faa et Antal Kugler toldfrit gennem Sundet. Naar deres Fuldmægtige komme til Sundet, skulle de derfor lade dem passere toldfrit med 600 Skippd. Kugler for forrige Aar og med 1000 Skippd. Kugler for indeværende Aar. Sj. T. 19, 473.
23. Maj (Kbhvn.). Miss. til Tolderne i Helsingør om at registrere det Inventarium, som findes paa Kronborg, og tilstille Jochum Bülov, Embedsmand paa Kronborg, Registreringen. Udt. i Sj. T. 19, 473. Miss. til Kapitlet i Roskilde om ved første Lejlighed at tilsige alle Kapitlets Bønder i Roskildegaards, Frederiksborg og Kronborg Len til hver at føre 1 Læst Kalk fra Sundbye Færge til Frederiksborg Slot, naar Jocum Bülov, Embedsmand paa Frederiksborg, tilsiger dem. Sj. T. 19, 473.
— Miss. til Roskilde Kapitels Bønder om, at enhver af dem skal age 1 Læst Kalk fra Sundbye Færge til Frederiksborg Slot, naar de blive tilsagte af Jocum Bülov, saafremt de ikke ville tiltales. Udt. i Sj. T. 19, 473 b. Aab. Brev, hvorved Kongen, i Anledning af Klage fra Borgemestre, Raad og menige Borgere i Lemvig over, at de paa den østre Side kun have en ringe Uddrift og Frihed, bevilger, at Indbyggerne i Lemvig altid herefter maa bruge til Byens Uddrift Kronens Gaard Bangsgaard ved Lemvig, 2 Bol, kaldede Biergaard, paa den anden Side og 5 Bol, som der har været Strid om paa den nærværende Herredag, og som af Rigsraadet ere fradømte Jørgen Friis til Farskof og tildømte Kronen ¹. De skulle aarlig svare den Afgift, som efter Jordebogen aarlig skal udgives af nævnte Gaard og Bol, til Lensmanden paa Bøfling. J. R. 6, 253.
— Miss. til menige Bønder i Skoufbye Herred i Fyen. Da Kongen har bragt i Erfaring, at der skal være en meget daarlig Vej gennem Harritslef Birk til Bogense, saa man om Vinteren ikke uden stor Fare kan komme frem eller tilbage, og da Recessen paabyder, at menige Herredsmænd skulle holde de alfare Veje i Stand, paabydes det dem strengeligen at istandsætte den daarlige Vej gennem Harritslef Birk, Tofte Gyde og til Bogense inden Høst. Hvis nogen viser sig ulydig, naar han tilsiges af Lensmanden paa Rugaard, og ikke møder med Heste og Vogn, vil han blive tiltalt for Ulydighed mod Kongens Paabud. F. T. 3. 143. 1 Se Secher, Kongens Rettertings Domme 1595-1604. S. 562 ff.
23. Maj (Kbhvn.). Miss. til Eyller Qvitzov om at give menige Bønder i Skoufby Herred Ordre til inden Høsten at istandsætte den daarlige Vej gennem Harridtslef Birk til Bogense, saafremt de ikke ville staa til Rette, hvis nogen kommer til at lide Skade ved at de ikke gøre det. Det aabne Brev til Bønderne sendes ham til Forkyndelse paa Tinge. F. T. 3, 144. Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Fru Anne Friis til Stiensballe, Giert Rosenkrantz's Enke, paa Kronens Part af Korntienden af Nebbel Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 7 Ørt. Rug, 7 Ørt. Byg og 6 Ørt. Havre til Kronen, og paa Kronens og Kirkens Parter af Korntienden af Veer Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 4 Ørt. Rug, 4 Ørt. Byg og 4 Ørt. Havre til Kronen og ligesaa meget til Kirken. Udt. i Tb. S. 74. Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Knud Gyldenstjerne til Aagaard paa Kirkens Part af Korntienden af følgende Sogne i Han Herred: Kietterup Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 5 Pd. Rug, 9 Pd. Byg og 1 Pd. Havre til Kirken, Giøtterup Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 4 Pd. Rug, 9 Pd. Byg og 1 Pd. Havre til Kirken, og Kollerup Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 6 Pd. Rug, 1 Læst Byg og 1 Pd. Havre til Kirken. Udt i Tb. S. 74 b.
— Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Knud Gyldenstjerne til Aagaard paa Kronens Part af Korntienden af følgende Sogne i Han Herred: Beistrup Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 6 Pd. Rug, 1 Læst Byg og 1 Pd. Havre til Kronen, Kiettrup Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 5 Pd. Rug. 9 Pd. Byg og 1 Pd. Havre til Kronen, Giøttrup Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 4 Pd. Rug, 9 Pd. Byg og 1 Pd. Havre til Kronen, og Kollerup Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 6 Pd. Rug, 1 Læst Byg og 1 Pd. Havre til Kronen. Udt. i Tb. S. 74 b.
24. Maj (—). Miss. til Arild Hvitfeldt til Oddersberg, Rigens Kansler og Embedsmand paa Draxholm, og Petter Retz til Tygestrup. Da Anders Dresselberg til Vogenserup, Embedsmand paa Aalholm, har begæret noget Krongods paa Sjælland til Mageskifte, nemlig Sjetteparten i 1 Gaard i Tyfvelse By og Sogn i Tybierge Herred, hvori han selv ejer de 5 Parter, 1 Gaard i Kundbye By og Sogn i Tudtse Herred med et Smedehus, som staar paa Gaarden, og Herligheden af 1 Kirkegaard og 1 lidet Bol i Thorslundt, for følgende af sit Arvegods: Halvparten i 1 Gaard i Fellisløf¹ By og Sogn i Skiping Herred og 1 Gaard i Ørsted By og Sogn i Ramse Herred, skulle de med det første besigte begge Parters Gods, ligne og lægge det og indsende Besigtelsen til Kancelliet. Sj. T. 19, 473 b.
24. Maj (Kbhvn.). Miss. til Breide Rantzau. En Del af Kronens Lensmænd have indberettet, at mange Gaarde og Boliger i deres Len staa aldeles øde og ubesatte dels paa Grund af den sidste Aar grasserende Pest, dels paa Grund af Dyrtid og anden Ubelejlighed, hvilket har medført, at de i Rentekammeret ikke have kunnet betale den Afgift, der burde svares af disse øde Gaarde og Boliger, men have faaet den antegnet til Mangel. Breide Rantzau skal paa Kongens Vegne give Rentemestrene Ordre til at kvittere Lensmændene for Afgiften af disse øde Gaarde og Boliger baade for forrige og indeværende Aar, saa vidt det med Tingsvidner nøjagtigt kan bevises, at de ere øde, og lade Rentemestrene indføre det i deres Regnskab. Sj. T. 19, 474 b. Miss. til Brostrup Gjedde og Corvits Thott. Kongen har erfaret, at Kronens Gaarde i Havdeby, Løngby, Vilseregaard, Møllegaard, Fammerup og Melby i Halmstad Len ere meget ødelagte af Sand, saa de derpaa boende Bønder ikke kunne udrede deres aarlige Afgift. For at Bønderne kunne blive ved Magt og Godset blive besat, skulle de til Tinge lade opkræve nogle uvildige Dannemænd, som i Forening med dem kunne begive sig paa Godset, undersøge, hvad Ejendom der ligger til hver Gaard og hvad Landgilde der svares deraf, og, hvor Gaardene ere satte for højt i Landgilde, nedsætte denne, saa Kronen kan ske Fyldest og Bønderne blive ved Magt. Naar Godset er sat, skulle de lade Ansættelsen indskrive i Jordebogen, saa man altid kan rette sig derefter. Sk. T. 3, 186 b. Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Thommis Jensen i Skoufsgaard paa Kirkens Part af Korntienden af Volstrup Sogn i Børlum Herred, hvoraf der aarlig skal svares 8 Pd. Rug og 8 Pd. Byg til Kirken. Udt. i Tb. S. 74 b. Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Anders Bonde i Skioldborig paa Kronens Part af Korntienden af Skioldborig 1 Følleslev. Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 1 Pd. Rug, 15 Pd. Byg og 3 Pd. Havre til Kronen. Udt. i Tb. S. 75.
25. Maj (Kbhvn.). Miss. til Hendrik Lykke om paa nærmere Begæring af Christen Bernekov at tilstille denne 3. levende Daadyrkalve fra Vordingborg Skove. Udt. i Sj. T. 19, 474 b.
— Miss. til Kronens Tjenere i Skødts Herred. Kongen har bevilget Tage Krabbe til Jordbierg, Embedsmand i Øsløf¹ Kloster, at enhver af dem maa køre 1 Læs Tømmer for ham fra Trelleborg til hans Gaard Jordbierg. Sk. T. 3, 187 b.
— Kgl. Stadfæstelse af en af Borgemestre og Raad i Odense efter Kongens Befaling forfattet Skraa og Lavsret for Skomagerne i Odense. F. R. 3, 103 b 2.
— Aab. Brev om Stadfæstelse paa Holstebro Købstads Privilegier, dog med Forbehold af Ret til at forandre dem. J. R. 6, 253 b.
— Aab. Brev om, at Fru Ide Munk, der har berettet, at hendes afdøde Husbonde Oluf Rytter for rum Tid siden i sin Velmagt har fæstet en vest for Lemvig liggende Kirketoft for begges Livstid og erhvervet adskillige Fæstebreve og andre Breve derpaa, maa beholde denne Kirketoft, saalænge hun lever, dog skal hun svare den sædvanlige aarlige Afgift, 212 Td. Byg, til Lemvig Kirke. J. R. 6, 254. Miss. til Karl Bryske. Kronens Tjener, Jens Tamsen i Aarslef i Aarhus Len, har berettet, at han to Gange er bleven befunden i Løsagtighed, skønt han har sin Ægtehustru, og derfor nu er bleven dømt til at rømme Landet. Paa hans Begæring har Kongen dog bevilget, at han maa optinge til Karl Bryske paa Kronens Vegne for denne Forseelse. Karl Bryske skal lade ham aftinge Sagen, som ret og billigt kan være, lade ham være fri for Forfølgningen og uhindret lade ham blive boende her i Riget hos Hustru og Børn. J. T. 5, 218. Miss. til Henning Reventlov. Borgemestre, Raad og menige Indbyggere i Skive have berettet, at Peder Munk til Estvadgaard, Marsk og Embedsmand i Vestervig Kloster, har købt noget af Skive Bys Ejendom, hvoraf han dog ingen kongelig eller borgerlig Tynge eller anden Rettighed udgiver, og ved Hjælp af denne Ejendom vil 1 Øvids Kloster. Skraaen er optaget i Stadfæstelsen. formene Indbyggerne i Skive det fri Fiskeri, som de have haft til Byen i Skive Aa. Da de have anmodet Kongen om at have et kristeligt Indseende med dem, skal Henning Reventlov, naar Sagen mellem Peder Munk og Byen kommer i Rette, paase, at der vederfares Skive Bys Indbyggere, hvad Lov og Ret kan medgive, saa de ikke skulle have Grund til yderligere Klage. J. T. 5, 219.
26. Maj (Kbhvn.). Følgebrev for Hendrik Gjøe til Skørringe til alle Bønderne under Turebyegaard, som Anders Dresselberg til Vogenserup og Knud Urne til Aarsmark nu have besigtet. Sj. T. 19, 474 b.
— Miss. til Lauridts Ebbesen. Denne Brevviser, Pofvel Rasmussen, Møller i Pille Mølle i Københavns Len, har berettet, at Møllen er meget bygfældig og forfalden, saa han ikke, medmindre der bliver hjulpet noget paa den, kan udrede sin aarlige Landgilde. Da Kongen nu har bevilget, at Møllen maa blive istandsat, skal Lauridts Ebbesen med det første lade undersøge, hvad der mangler paa Møllen og hvad det er særlig nødvendigt at lade gøre i Stand, derefter med det allerførste lade det istandsætte med saa ringe Bekostning som muligt og føre denne til Udgift i sit Regnskab. Da Søfren Olufsen, Møller i Brede Mølle, har berettet, at han paa egen Bekostning har ladet meget istandsætte paa Møllen, og har anmodet om, at den anvendte Bekostning maa blive afkortet i hans Landgilde, skal Lauridts Ebbesen saa snart som muligt lade undersøge, hvad Søfren Olufsen til Nødtørft kan have anvendt paa Møllen, og siden afkvitte det i Landgilden. Sj. T. 19, 475.
— Miss. til Dr. Anders Christensen. Da Kronens Møllere i Sorø Birk, Palle Jacobsen i Saxebro¹ Mølle, Niels Pedersen i Fedtsløf2 Mølle, Hans Kristensen i Alsted Mølle, Jens Nielsen i Bromou Mølle, Jens Nielsen i Gystinge Mølle og Lauridts Aufvesen i Suserup Mølle, have klaget over, at de ere satte meget højt i Landgilde og ikke kunne blive ved, medmindre de faa nogen Forskaansel, skal Dr. Anders i de næstfølgende 2 Aar lade enhver af dem være fri for Tredjeparten af den Mølleskyld, de skulle udgive til Kronen. Sj. T. 19, 475 b. Miss. til Kronens Bønder i Fers Herred. Oluf Rosensparre til Skarholdt, Embedsmand i Mariager Kloster, har berettet, at Skarholdt Kirke skal være meget bygfældig, saa det vil være nødven- 1 Sassebro Mølle, Alsted H. 2 Fjenneslev Mølle, samme H. digt at istandsætte den med det første, og han har anmodet Kongen om at tillade, at enhver af dem maa køre 1 Læs Kalk for ham til Kirkens Istandsættelse. Det befales strengelig alle hver at køre 1 Læs Kalk. Sk. T. 3, 187.
26. Maj (Kbhvn.). Aab. Brev om, at Broer Pedersen i Sønder Hvidinge, Herredsfoged i Harrits Herred i Landskrone Len, maa være fri for Landgilde, Ægt, Arbejde og anden kgl. Tynge af den Gaard, han bor i, saalænge han er Herredsfoged. Sk. R. 3, 201.
— Ligelydende Brev for Madts Bodsen i Sparingaard 1, Herredsfoged i Hunborg Herred i Thy i Nørrejylland. Udt. i Sk. R. 3, 201.
— Forleningsbrev for Mats Pouelsen, Kordegn i Lund Domkirke, paa det efter afdøde M. Peder Lauritsen, Kapellan ved Lund Domkirke, ledige Kannikedømme i Lund. Han skal residere ved Domkirken og holde Residensen i god Stand. [Med Artikl. 1-2]. Sk. R. 3, 201.
— Livsbrev for Christen Jacopsen, Borger i Malmø, og hans Hustru Margrette Remmersdatter paa 1 Gaard i Fiellidtsløf2 i Oxie Herred i Skaane, som de nu selv have tilkøbt sig Bondeejendommen i, fri for Landgilde, Ægt, Arbejde og al anden Tynge. Sk. R. 3, 201 b.
— Miss. til Bispen i Skaane. Kongen har bevilget, at denne Person, Hans Hansen i Fiellested 3 i Blekinge, maa blive Kapellan hos sin Fader, da denne er gammel og iøvrigt saa skrøbelig, at han ikke ene kan forestaa sit Embede, men dog kun saafremt Hans Hansen findes dygtig og skikkelig i Liv og Lærdom. Bispen skal i saa Fald ordinere ham til Kapellan hos Faderen, men i alle Maader rette sig efter Ordinansen. Sk. T. 3, 187 b.
— Miss. til alle Kronens, Adelens og Kapitlets Bønder i Fers Herred i Skaane. Kongen har bragt i Erfaring, at de alfare Veje i Herredet ere meget brøstfældige og ufærdige paa Grund af onde og dybe Putser og anden Farlighed, som findes paa Vejene. Da Recessen paabyder, at Herredsmændene, hvor der findes saadan Farlighed paa Vejene, skulle gøre Vejene i Stand og holde dem vedlige, befales det dem strengelig at møde paa den 1 Sperringgaard, Hundborg H. Frillestad, Medelstad H. 2 Fjerdingslöf, Oksie H. 3 Vistnok Dag, Lensmanden tilsiger dem, med Heste og Vogn for at tilføre Sten, Grus og andet, som maatte behøves til at fylde og istandsætte Vejene med, eftersom Lensmanden fordeler dem. De, der ikke møde til den bestemte Tid, ville blive tiltalte og komme til at staa til Rette derfor efter Recessen. Sk. T. 3, 188.
26. Maj (Kbhvn.). Forleningsbrev for Jørgen Skriver, Borgemester i Odense, paa Kronens Part af Tienden af Agerup Sogn i Fyen, uden Afgift. Udt. i F. R. 3, 106. Miss. til Jacop Rosenkrantz. Da Kongen har bevilget, at Lauridts Jensen i Eskilstrup maa komme ind i Odense Hospital paa den Betingelse, at han afstaar Bondeejendommen i en Gaard i Eskilstrup til Kronen, saaledes som Jacop Rosenkrantz nærmere kan se af hans hoslagt medfølgende Supplikation, skal Jacob Rosenkrantz paa Tinge tage nøjagtigt Skøde paa den Lauridts Jensen tilhørende Part i Gaarden og indskrive den i Jordebogen. Derefter skal han tilstille ham Kongens Missive til Hospitalsforstanderne. F. T. 3, 145.
— Miss. til Forstanderne i Graabrødre Kloster i Odense om at indtage Laurits Jensen i Eskildstrup i Hospitalet og lade ham faa samme Underholdning som de andre Hospitalslemmer. Udt. i F. T. 3, 145.
— Aab. Brev om, at Borgemestre, Raad og menige Borgere i Nykøbing paa Mors, der have berettet, at Tredjedelen af Byen for nogen Tid siden er brændt, og i den Anledning have begæret Forskaansel for kongelig Tynge og Besværing i nogle Aar for igen at kunne komme paa Fode, i de næste 5 Aar, fra dette Brevs. Datum at regne, maa være fri for al kongelig Tynge og Besværing og for Bøsseskytte- og Baadsmandshold. Endvidere har Kongen bevilget, at de for en rimelig Betaling maa udføre det Egetømmer, som de maatte behøve til Genopførelse af deres Bygninger i Byen, fra Norge. J. R. 6, 254 b. Mageskifte mellem Henrik Lykke til Ofvergaard, Embedsmand paa Vordingborg, og Kronen. J. R. 6, 255. (Se Kr. Sk.).
— Oprejsningsbrev for Ulrik Sandberg, Embedsmand paa Lundenes, til, som om Gerningen nylig var sket, med Sandemænd at forfølge Bertel Nielsen i Vraa i Bølling Herred, der for 1 Agedrup, Bjærge H., Fyen. nogen Tid siden er gaaet ind i den Kronens Gaard i Vester Anum 1 i Lundenes Birk, som Giøde N. bor i, og modvilligen og uden al Grund har overfaldet Giøde og hans Hustru Inger Eskisdatter i deres egen Gaard og slaaet dem, hvilken Sag ikke er bleven forfulgt i rette Tid. J. R. 6, 256 b.
26. Maj (Kbhvn.). Skøvlingsbrev for Thammis Maltissen til Tanderup over Christen Christensen i Nessum 2 By og Sogn i Skodborg Herred, der efter Loven er bleven forfulgt og gjort fredløs, fordi han skal have slaaet sin egen Hustru, Dorrithe Pedersdatter, ihjel og kastet hende i Fjorden vest for Fisbek ³, men alligevel modvillig opholder sig her i Riget mod den dræbte Kvindes Slægtninges Vilje. Det befales alle at være Thammis Maltissen behjælpelig med at paagribe Christen Christensen, hvis denne ikke har Oprejsnings- eller Lejdebrev. J. R. 6, 257.
— Forleningsbrev for Toste Andersen i Løfvel, Herredsfoged i Nørliung Herred, paa Kronens Part af Korntienden af Løfvel Sogn, kvit og frit. J. R. 6, 257 b.
— Aab. Brev om, at Hr. Laurids Jensen Thrane, Sognepræst i Mariager, der ikke kan ernære sig af sit ringe Sogn, indtil videre aarlig maa oppebære 20 Tdr. Rug og 20 Tdr. Byg til Hjælp til sin Underholdning af Mariager Klo. ster. J. R. 6, 258.
— Kvittansiarum til Fru Anne Kaas, Preben Bilds Enke, der nu paa hendes afdøde Mands Vegne har gjort Regnskab for hans Indtægt og Udgift af Liste Len i Norge fra 1. Maj 1593 til 1. Maj 1602 og for de i samme Tid i dette Len oppebaarne Pengeskatter, for Indtægt og Udgift af Hindsgafvel Len i Fyen fra 1. Maj 1597 til 1. Maj 1602, for den gejstlige Rente og Stiftets Indkomst og for de oppebaarne Pengeskatter i dette Len, for Indtægt og Udgift af Lundenes Len i Jylland fra 1. Maj 1602 til 1. Maj 1603, for den gejstlige Jurisdiktion og for den oppebaarne Pengeskat i dette Len samt for de paa de to sidstnævnte Slotte modtagne og igen overleverede Inventarier. Hun blev skyldig 197 Dlr. 5 Sk., som hun nu har indbetalt i Rentekammeret. J. R. 6, 258 b.
— Miss. til Carl Bryske. Da Kongen har erfaret, at Kro- 1 V. Aanum, Skern S., Bølling H. 2 Nørre Nissum, Skodborg H. bæk, samme H. 3 Fiskenens Mølle ved Aarhus skal være saare bygfældig og i Tide maa istandsættes, hvis den ikke skal blive helt øde, skal han ved første Lejlighed lade Møllen istandsætte, hvor det er mest nødvendigt, men dog med saa ringe Bekostning som muligt, og føre Bekostningen til Udgift i sit Regnskab. J. T. 5, 219.
26. Maj (Kbhvn.). Miss. til Olluf Rosensparre. Hr. Niels Christensen, Sognepræst i Stabye Sogn i Uldborg Herred, har berettet, at man nu ikke vil lade ham beholde Tredjeparten af hans Præstegaard kvit og frit ligesom hidtil, men kræver 10 Tdr. Rug af ham i aarlig Afgift af denne Tredjepart, fordi han findes indtegnet derfor i en gammel Jordebog. Det befales Olluf Rosensparre at lade ham være fri for denne Afgift ligesom hidtil. J. T. 5, 219 b. Miss. til Peder Mund. Niels Knudsen, forhen Skriver paa Skanderborg Slot, er bleven Kronen en stor Sum Penge skyldig paa sit Regnskab, og Kongen har, da Volmar Parsberg til Jernit berettede, at Niels Knudsen havde Bønderejendom i Lenet og vilde give den i Betaling, saa vidt den kunde forslaa, givet Volmar Parsberg Ordre til at lade denne Bønderejendom besigte og vurdere, hvilket ogsaa er sket, saaledes som den hermed følgende Vurderingsseddel viser. Det befales Peder Mund at lægge de to Gaarde ind under Slottet, lade dem indskrive i Jordebogen og give Niels Knudsen Kvittans for den Sum, som Gaardene ere vurderede til. J. T. 5, 220.
27. Maj (—). Miss. til Sigvord Grubbe. Preben Gyldenstjerne til Vosborg, Embedsmand paa Bøuling, har berettet, at han fra den Tid, da han var Lensmand paa Malmøhus, endnu har nogle Restancer staaende hos Bønderne i Malmøhus Len, hvilke han har anmodet Kongen om at være ham behjælpelig med at faa indkrævet. Det befales Sigvord Grubbe at være Preben Gyldenstjerne eller hans Fuldmægtige behjælpelig med at faa disse Restancer indkrævede. Sk. T. 3, 188 b. 3 Aab. Brev om, at Fru Giertrud Stiisdatter ¹ til Vierup 2, paa hendes Datters ³ Vegne har berettet, at Mourits Emmiksen til N., førend han blev gift med hendes Datter, har været i Borg, Gæld og anden Besværing og siden, efter Ægteskabet, mod hendes Datters Vilje og uden. 1 Gertrud Stigsdatter Ulfeldt g. m. 1. Kristoffer Oldeland, 2. Ulfeldt Kristoffersen Ulfeldt til Jershave. 2 Vejrup, Bjærge H., Fyen. 3 Anne Ulfeldt. hendes Samtykke har indladt sig paa Løfter og Godsigelser for upaalidelige Folk under Indmanelse og Forpligtelse til at efterkomme den. Da hun mener, at Mourits Emmiksen ikke kan efterkomme sine Forpligtelser uden at sælge af hendes Datters Gods, og at hans Kreditorer ellers med Rigens Ret ville lade sig indføre i Datterens Gods, har hun anmodet Kongen om at sørge for, at saadant i Tide bliver forhindret. Da Loven formelder, at Bonden ej maa sælge sin Kones Jord, medmindre han har ligesaa godt Gods ved at hætte og har Barn med hende, forbydes det herved alvorligen alle og enhver at lade sig indføre i Fru Giertrud Stiisdatters Datters Gods ved Ridemands Tov og Ed eller paa anden Maade for den Gæld og Ulejlighed, som Mourits Emmiksen har sat sig i eller herefter sætter sig i uden hendes Datters og hendes Arvingers Samtykke, eller ved Pant, Køb eller paa anden Maade tilforhandle sig noget af hendes Gods. F. R. 3, 106.
27. Maj (Kbhvn.). Miss. til Axel Brahe til Elvid og Jacop Rosenkrantz til Kierstrup, Embedsmænd paa Dallum Kloster og Nyborg Slot. Da Niels Friis til Hesselagger, Embedsmand paa Tranekier Slot, har begæret at maatte faa 17 [Gaarde], 1 lille Bolig og 2 Gadehuse i Ørbek Sogn og By i Vinding Herred i Fyen til Mageskifte for 1 Gaard i Maglebye By og Sogn i Sønder Herred paa Langeland, 1 Gaard i Trygeløf, 1 Gaard og 3 Gadehuse i Kiedeby i Hombled Sogn, 1 Gaard i Hogenbye, 1 Gaard i Hennetved, 1 Gaard i Vesterbye. 4 [Gaarde] i Lungelsøe, 1 Gaard i Kastelstrop, 2 Gaarde i Løkkebye i Nørre Herred, 2 Gaarde i Refbierre, 1 Gaard i Semmenbøel, 5 Gaarde og 7 Gadehuse i Leiebølle, 1 Gaard i Nestebølle, Brunsgaard, 2 Gaarde i Febek, 1 Gaard i Spatofte, 1 Gaard i Helletofte, 1 Gaard i Snøde By og Sogn, 1 Gaard i Kadtsebølle og 1 Gaard i Emerbøl, skulle de med det allerførste besigte begge Parters Gods, ligne og lægge det og indsende Besigtelsen til Kancelliet. F. T. 3, 146 b.
— Aab. Brev om, at Oluf Rosensparre, Embedsmand i Mariager Kloster, der har klaget over, at han paa Grund af den farlige Pestilens, de onde og dyre Aaringer og anden Ulejlighed, som har tildraget sig i Lenet, ikke kan udrede den aarlige Afgift af Mariager Klosters Len, medmindre han faar nogen Forskaansel derpaa, indtil videre maa have den visse Indkomst af Gislum Herred, som for nogen Tid siden er lagt ind under Mariager Kloster, kvit og frit; derimod skal han aarlig gøre Regnskab for den uvisse Indkomst. J. R. 6, 259. J. T. 5, 220 b.
27. Maj (Kbhvn.). Miss. til Manderup Parsberg. Da Peder Munk til Estvadgaard, Marsk og Embedsmand i Vestervig Kloster, har erklæret, at han ikke mere vil befatte sig med Kronens Part af Korntienden af Vedum¹ Sogn i Nørrejylland efter det Kong Frederik II's Brevs 2 Lydelse, som han har baaret i Rette paa sidste Herredag, skal Manderup Parsberg bortfæste Vedum Tiende til en anden, der begærer at faa den. J. T. 5, 220 b.
28. Maj (—). Miss. til Hendrik Lykke til Ofvergaard og Peder Basse til Siørup, Embedsmænd paa Vordingborg Slot og Roskildegaard. Da Claus Daa til Raunstrup har begæret at faa 6 Kronens Gaarde i Sprafvelse i Tybierre Herred i Sjælland til Mageskifte for følgende af hans Arvegods: 3 Gaarde og 1 Gadehus i Lillebrende og 2 Gaarde og 2 Gadehuse i Vedbye i Nørre Herred paa Falster, 2 Gaarde og 1 Gadehus i Dyested, 1 Gadehus i Ouglerdi ³ og 1 Gaard i Nørretvedt i Borse Herred i Sjælland, 1 Gaard i Bogedtse 4 og 1 Gaard i Grummisløs i Hammerums 5 Herred, skulle de med det første besigte begge Parters Gods, ligne og lægge det og indsende Besigtelsen til Kancelliet. Sj. T. 19, 476.
— Miss. til Lauridts Ebbesen om om paa Mogens Gjøes Vegne at være til Stede paa Skiftet efter hans Hustrus 6 afdøde Fader Eiler Krafse og hans afdøde Moder Fru Ide Ulfstand og paase, at Mogens Gjøe under sin Fraværelse ikke kommer til kort. Udt. i Sj. T. 19, 476 b. Miss. til Hendrik Lykke. Da Kongen for nogen Tid siden har sluttet Kontrakt med afdøde Abel Snedker i Næstved om Forfærdigelsen af noget Snedkerarbejde, skal Hendrik Lykke betale Enken, hvad der endnu staar ubetalt paa dette Arbejde, og forhandle med Kongens Moders Snedker om at være til Stede, naar der gøres Afregning om Arbejdet og det betales hende, da han ogsaa har været til Stede. da der sluttedes Kontrakt om Arbejdet. Kongen vil om en 8 Dage sende sin Rustvogn til Næstved for at føre dette Snedkerarbejde til de Steder, hvorhen han vil have det sendt. De Penge, som Hendrik Lykke betaler Enken, skal han føre til Udgift i sit Regnskab. Sj. T. 19, 477. 1 Vadum, Kær H. samme H. 5 2 29. April 1581. 3 Ugledie, Baarse H. ɔ: Hammer. 6 Hilleborg Krafse. Bøgesø,
28. Maj (Kbhvn.). Miss. til Jochim Bernewitz om ved første Lejlighed at lægge Skyrringgaard¹ med tilliggende Gods paa Falster, som Kongen har tilskiftet sig af Hendrik Gjøe til Turrebye, ind under Nykøbing 2 Slot. Han skal paa Kongens Vegne tale til Kongens Moder, Dronning Sophie, om at bevilge, at hendes Snedker paa nærmere Rekvisition af Hendrik Lykke til Overgaard, Embedsmand paa Vordingborg Slot, maa begive sig til Næstved for paa Kongens Vegne at være til Stede, naar det Snedkerarbejde skal affordres, som Kongen har fortinget hos afdøde Abel Snedker, da han bedst ved Besked om, hvorledes der er fortinget med denne. Sm. T. 6, 47. Miss. til Hr. Niels i Viisseltoft i Gynge Herred i Helsingborg Len om, at hans Søn Peder Nielsen maa blive hans. Kapellan. Udt. i Sk. T. 3, 188 b.
— Miss. til Tammis Maltissen. Fru Karren Maltisdatter, Tim Rosenkrantz's Enke, har berettet, at hun hos sig har to Børn, som afdøde Birret Rosenkrantz har avlet med Giord Kaas, for hvilken Forseelse Birret Rosenkrantz siden har maattet staa sin Ret, og hun har anmodet Kongen om, at der maa blive forordnet noget til disse Børns Underhold. Da det i sig selv er billigt, skal Tammis Maltissen sørge for, at der bliver tillagt Børnene noget til deres Underhold og at det aarlig bliver leveret til Fru Karren Maltisdatter eller hvem anden, der har Børnene hos sig at opdrage. J. T. 5, 221.
29. Maj (Viktor). Aab. Brev om, at Jochim Bülow, Embedsmand paa Kronborg, i Sommer maa udføre 31 Græs- Øksne af Riget, mod at svare sædvanlig Told af dem. Sj. R. 14, 452 b.
31. Maj (Kbhvn.). Miss. til Eske Brock. Fru Karren Krabbe til Skiersøe, Falk Gjøes Enke, har berettet, at der er tilfalden hendes Sønner Ifver og Falk Gjøe nogen Arv efter deres afdøde Farmoder Fru Idde Ulfstand til Trutsholm, og anmodet om, at der maa blive beskikket en Værge for dem til at varetage deres Tarv, medens Skiftet mellem Fru Idde Ulfstands Arvinger staar paa, da de endnu ikke ere komne til deres Lavalder. Det befales Eske Brock at paatage sig Værgemaalet for dem under Skiftet og paase, at de faa deres Part. J. T. 5, 221 b. 1 Skørringe, Falster. har ved en Fejlskrift: Nyborg. Saaledes i Overskriften til Brevet. Selve Brevet
23. Juli (Bergenhus). Miss. til Dr. Anders Christensen om at indtage en Søn af Hr. Abselon Abselonsen, Præst til Klopen Gæld, i Sorø Skole og skaffe ham Disciplin og Underhold lige med de andre Skolebørn. Udt. i Sj. T. 19, 477.
5. Aug. (Kronborg). Miss. til Rigsraaderne Christian Friis, Peder Munk, Sten Brahe, Manderup Parsberg, Henrik Belov, Breide Rantzau, Arild Hvitfeldt, Hendrik Ramel, Jørgen Friis, Prebiørn Gyldenstjerne, Axel Brahe, Hendrik Lykke, Oluf Rosensparre, Eske Brock og Christen Holck. Da Kongen har noget magtpaaliggende at raadslaa med dem om, skulle de indrette deres Lejlighed saaledes, at de kunne være til Stede i Odense 25. Aug. for nærmere at erfare Kongens Vilje. Sj. T. 19, 477 b.
— Aab. Brev til Adelen over alt Danmark. Kongen har bragt i Erfaring, at der næsten allevegne i de omliggende Riger og Lande skal digtes og drives adskillige Praktikker med Krigsbestilling og Oprustning til den kristne Menigheds Værste, hvorfor det vil gøres højligen fornødent at have alting i god Agt, for at der ikke uformodet skal tilføjes Undersaatterne nogen Skade eller Overlast, og for at der kan gøres tilbørlig Modstand, hvis nogen vil understaa sig til noget mod dem. Da hele Adelen er pligtig til at holde Heste og Harnisker til Rigets Tjeneste, befales det strengelig enhver især at forsyne sig selv og deres Folk med gode Heste og Harnisker, saa mange som de ere takserede til at holde enten af deres Len eller af deres Arvegods, og møde med dem i Købstaden N den N. September eller, hvis de formedelst Alderdom eller andet lovligt Forfald ikke selv kunne møde, lade deres Svende og Heste møde for at lade sig mønstre, saa de siden, hvis der, hvad Gud forbyde, skulde komme noget paa, kunne være rede med deres Folk. og Heste til at afværge deres egen og deres Fædrelands Skade. Sj. T. 19, 477 b.
— Miss. til Stiftslensmændene om straks at lade det aabne Brev om Mønstringen forkynde for al Adelen i deres Stift, ikke alene saa vidt i Stiftet, som de have at befale, men saa vidt Stiftet strækker sig, tilskrive hver enkelt og sende dem Kopi af Brevet, saa de uden al Undskyldning kunne vide at rette sig derefter. (Postscriptum i Brevet til Sigvort Grubbe: Da det vil falde ham meget besværligt i saa kort Tid at lade Brevet forkynde over 1 Formentlig Klep, Stavanger Amt. 180
— 1604. hele Stiftet, har Kongen skrevet til Jacop Beck og Brorstrup Gedde om at lade Brevet forkynde for Ridderskabet i Sønder og Nørre Halland). Sigvort Grubbe i Skaane Stift, Peder Basse i Sjællands Stift, Anders Dresselberg paa Laaland og Falster, Knud Rud i Fyens Stift, Christen Holck i Viborg Stift, Manderup Parsberg i Aalborg Stift, Carl Bryske i Aarhus Stift og Albrit Skeel i Ribe Stift. Sj. T. 19, 478 b.
5. Aug. (Kronborg). Miss. til Jacob Beck og Brostrup Gjedde. Kongen har ladet aabent Brev udgaa til Halland, saa vel som til hele Riget, om at Adelen i Halland skal lade sig mønstre i Lund den 1. Sept. De skulle tilsende enhver af Adelen i Nørre Halland [og Sønder Halland] en rigtig Kopi af dette Brev, for at de kunne vide at rette sig derefter, og til den ovennævnte Tid fremsende saa mange Heste og Folk, som de ere takserede til at holde af deres Len og Arvegods, men selv blive til Stede paa Befæstningen. Sk. T. 3, 189.
— Ligelydende Miss. til Steen Madtsen om at lade sine Folk mønstre i Lund, men selv blive til Stede paa Befæstningen. Sk. T. 3, 189 b. 1 Miss. til Hans Lindenov. Kongen har bragt i Erfaring, at Hertug Karls Udliggere have understaaet sig til at angribe nogle fremmede Skibe, Hollændere og andre, lige (»hart) under Bornholm og frarøve dem Varer, Penge og andet, saaledes som der til forskellige Tider er bleven klaget over i Sundet. Hans Lindenov skal nøje lade den Sag undersøge, optegne Navnene paa Hertug Karls Admiral og Kaptejner, der have plyndret Skibene, hvor mange Skibe de have taget, og hvor meget de have taget fra enhver. Han skal gøre sig al mulig Flid for at faa alt at vide og med dette Bud erklære sig til Kongen derom. Sk. T. 3, 188 b.
7. Aug. (Kbhvn.). Forleningsbrev for Niels Vind til Ullerupgaard, Sekretær, paa det efter afdøde Chresten Lange ledige Kantordømme og Kannikedømme i Ribe Domkirke. Naar han ikke længere er forhindret i Kongens daglige Tjeneste, skal han residere ved Domkirken. Han skal holde Residensen i god Stand. [Med Artikl. 1-2]. J. R. 6, 259 b.
— Miss. til Ulrik Sandberg. 1 Han har for nogen Tid siden efter Kongens skriftlige Befaling ladet en Kvinde der i Lenet 1 11. Febr. 1604. [Lundenæs], som har begravet et af sine Børn levende i Jorden og saaledes ombragt, det, forfølge til Doms, og hun er bleven dømt til Stejle og Hjul. Da han nu har forespurgt, hvorledes han skal forholde sig med hende, meddeles ham, at Kongen har bevilget, at hun maa blive straffet paa sin Hals og blive henrettet med Sværd; han skal derfor ved første Lejlighed saaledes lade hende staa sin Ret. J. T. 5, 221 b¹.
8. Aug. (Kbhvn.). Aab. Brev om, at Kongen af lutter Gunst og Naade har igengivet en Engelskmand, ved Navn Willem Tellier, et Skib, kaldet Charitas, og tilladt, at han i de næste 2 Aar, indtil November 1606, maa løbe toldfrit gennem Øresund med dette Skib og de Varer, han kan føre deri, saa ofte han kan. Sj. R. 14, 453.
9. Aug. (Kronborg). Aab. Brev, hvorved Kongen, der har anset det for raadeligt at lade den norske Lovbog udgaa paa Prent, for at Indbyggerne i Norge kunne have en almindelig Lovbog at rette sig efter i alle forefaldende Retssager, bevilger, at Claus Mortensen, Rigens Skriver, der har tilbudt paa egen Bekostning at lade Lovbogen trykke, maa lade denne trykke i København, dog skal han gøre sig al mulig Flid for, at den kan blive trykt med Vindskibelighed og vel korrigeret. For at Claus Mortensen kan komme til nogen Erstatning for den Bekostning, han anvender herpaa, har Kongen endvidere bevilget, at ingen i de næste 10 Aar maa lade Lovbogen eftertrykke her i Riget eller lade den trykke andensteds og indføre her i Riget til Salg. Hvis nogen gør det, skal han have forbrudt alle de Bøger, han har med at fare, den ene Halvdel til Kongen og den anden Halvdel til Claus Mortensen. Sj. R. 14, 453 b.
— Miss. til Jocum Bülow. Han har indberettet, at han har forstrakt mange Bønder i Kronborg og Frederiksborg Len, der i nærværende Aar ere blevne indsatte paa de øde Gaarde i Lenene, med Sædekorn til Gaardene, og at disse Bønder paa ingen Maade ere i Stand til at udrede dette Aars Landgilde. Det befales ham i den Anledning at lade disse forarmede Bønder være fri for dette Aars Landgilde og kun indkræve det Korn fra dem, som han har forstrakt dem med. Han skal beflitte sig for, at de øde Gaarde, der endnu findes i Lenene, kunne blive besatte, 1 Tr. Danske Saml. I. 308. og lade de Bønder, der faa dem, være fri for ét Aars Landgilde. Sj. T. 19, 479.
9. Aug. (Kronborg). Miss. til Tolderne i Helsingør om at tilstille Fiskemester Benedix von N de Penge, som han ' har betalt for nogle Fiskeredskaber, naar han forlanger det, og føre dem til Udgift i Regnskabet. Udt. i Sj. T. 19, 479 b.
10. Aug. (—). Miss. til Tolderne i Helsingør. Kongen har bevilget, at Pofvel Smelter maa holde en Svend, der skal hjælpe ham med at forarbejde de Jærnbolte og andet groft Arbejde, som gøres behov til Brokisterne ved Kronborg, og at han maa faa 5 Dlr. i Maanedspenge paa denne Svend, hvilke 5 Dlr. de hver Maaned skulle betale ham af Toldboden. Da Kongen endvidere har bevilget, at Jørgen Bøssemester maa faa 8 Dlr. for hvert Par Pistoler, som han laver paa sin egen Bekostning, skulle de for hvert Par Pistoler, som han leverer dem, betale ham 8 Dlr. og føre dem til Udgift i deres Regnskab. Sj. T. 19, 479 b.
— Miss. til Corfidts Ulfeldt om at antage 4 Baadsmænd i Korsør og til den 25. Aug. sende dem til Flensborg for at følge Kongens nye Skib derfra til København. Udt. i Sj. T. 19, 480.
— Ligelydende Miss. til Jacob Rosenkrantz [Nyborg], Knud Rud [Odense] og Giert Rantzau [Møen] om hver at fremsende 6 Baadsmænd og Casper Markdanner [Kolding] 8 Baadsmænd. Udt. i Sj. T. 19, 480.
11. Aug. (Kbhvn.). Miss. til Ebbe Munk om at bortfæste den Kronens Tiende, som afdøde Søfren Biørnsen, Borger i Slagelse, har haft i Fæste, til Oluf Madtsen, Borger i Slagelse, hvis det kan ske uden Skade for Kronen og den kan undværes fra Slottet. Udt. i Sj. T. 19, 480.
12. Aug. (—). Miss. til Eske Brock. Da Kongen for al forefaldende Lejligheds Skyld vil have sine Befæstninger Halmstad og Varberg provianterede med Korn, skal Eske Brock af det Korn, han har i Forraad paa Slottet [Dronningborg], straks fremsende 500 Tdr. Rug og 500 Tdr. Malt til Halmstad 500 Tdr. Rug og 500 Tdr. Malt til Varberg, selv fragte Skibe til Kornet og føre Fragten til Udgift i sit Regnskab. J. T. 5, 222. 1 Sj. T. har her, formentlig urigtigt: di. og
12. Aug. (Kbhvn.). Ligelydende Miss. til Valdemar Parsberg om at sende 500 Tdr. Rug og 500 Tdr. Malt til Bahus af den Beholdning, han har hos sig af Skanderborg og Aakier Slottes Indkomst. Udt. i J. T. 5, 222 b. Miss. til Peder Mund. Da Kongen har givet Valdemar Parsberg til Jernit Ordre til at sende 500 Tdr. Rug og 500 Tdr. Malt af det Korn, han endnu har i Beholdning hos sig af Skanderborg og Aakier Slottes Indkomst, til Baahus, skal Peder Mund paase, at Valdemar Parsberg fremsender af det Korn, som ligger i Aarhus, og ellers godt Korn, saa det med det allerførste kan komme op til Baahus. J. T. 5, 222 b.
14. Aug. (—). Miss. til Eiller Qvitzov, Landsdommer i Fyen, og Jacob Ulfeldt, Befalingsmænd paa Rugaard og Hindsgavel. Da Karl Bryske, Embedsmand paa Aarhusgaard, har begæret at maatte faa 5 Kronens Gaarde i Kieldbye¹ i Visløf Sogn i Skovby Herred paa Fyen til Mageskifte for 4 Gaarde i Ollerup 2 og 1 Gaard i Vedelnebye ³ i Sønderse Sogn, 1 Gaard i Skoby By og Sogn, 1 Gaard i Vøfling, 1 Gaard i Holte i Kiøng Sogn i Bog Herred og 1 Gaard i Bekke, skulle de ved første Lejlighed besigte begge Parters Gods, ligne og lægge det og indsende Besigtelsen til Kancelliet. F. T. 3, 148. Oprejsningsbrev for Manderup Parsberg, Embedsmand paa Aalborg Slot, til, som om Gerningen nylig var sket, med Sandemænd at forfølge en Sag angaaende en Pige, ved Navn Mette Jensdatter, i Ølsløft i Han Herred i Aalborghus Len, der for nogen Tid siden er bleven lokket og, medens hun var frugtsommelig, hasteligen er død, hvorefter det Rygte straks er opkommet, at hun er blevet forgivet, men Sagen er alligevel ikke bleven forfulgt i rette Tid med Sandemænd. J. R. 6, 260. Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Pouil Lauritsen, Skriver paa Andvorskouf, paa Kirkens Part af Korntienden til St. Peders Kirke [i Slagelse], hvoraf der aarlig skal svares 3 Pd. Rug, 4 Pd. Byg og 8 Tdr. Havre til Kirken. Udt. i Tb. S. 8 b. Stadfæstelsesbrev paa Livstid for samme paa Kirkens Part af Sørbyemagle Sognetiende, hvoraf der aarlig skal svares 2 Pd. 5 Skpr. Rug, 2 Pd. 6 Skpr. Byg og 4 Tdr. Havre til Kirken. Udt. i Tb. S. 8 b. H.
— 2 1 Kelleby, Vigerslev S., Skovby H. Ullerup, Skam H. 3 Vedby, Skovby 4 Øsløs, V. Han H.
15. Aug. (Kbhvn.). Mageskifte mellem Niels Friis til Hesselager og Kronen. F. R. 3, 107. (Se Kr. Sk.).
16. Aug. (—). Kvittansiarum til Peder Mund til Sandbyegaard paa hans Regnskab for Indtægt og Udgift af Frederiksborg og Abramstrupgaards Len fra 2. Jan. 1597, da han først fik Lenene, til 1. Maj 1604, da han igen blev Lenene kvit, for de i samme Tid oppebaarne Pengeskatter og for det modtagne og igen overleverede Inventarium. Han blev aldeles intet skyldig. Sj. R. 14, 454 b. Skøvlingsbrev for Thiart Dirichsen, Borger i Frannicken i Vestfrisland, der har berettet, at han efter Loven har forfulgt og fredløsgjort M. Hans Rasmussen Carisius, barnefødt i Nykøbing, fordi denne ikke, efter den af Arild Hvitfeldt, Rigens Kansler, afsagte Dom, har betalt ham en Sum Penge, som han skyldte ham, med paaløben Kost, Tæring og Rente. Da Thiart Dirichsen imidlertid formoder, at M. Hans, uanset denne Forfølgning, opholder sig her i Riget imod Thiart Dirichsens Vilje, paabyder Kongen herved alle at være Thiart Dirichsen behjælpelige med at paagribe og fængsle M. Hans, saafremt denne ikke har Oprejsnings - eller Lejdebrev, og forbyder alle herefter at huse eller herberge M. Hans. Sj. R. 14, 455.
— Forleningsbrev, fra 1. Maj 1604 at regne, for Mogens Ulfeldt til Selsøe paa Christianopel og Sølvitsborg Len. Til Underhold for sig selv, sine egne Folk samt Slottenes og Ladegaardenes daglige Folk maa han oppebære følgende aarlige Genant: 3472 Dlr., 5 Læster 3 Pd. Mel, 1112 Læst 4 Pd. 4 Skpr. Byg og Malt, hver Læst regnet til 40 Tdr., 700 Tdr. Havre, 12 Tdr. 5 Pd. Smør, 9 Spegelaks eller 9 Dlr., 1 Td. saltet Aal, 3012 Ko, 4212 Bolsvin, 1452 magert Svin eller 1452 Dlr., 77 Faar, 189 Lam, 257 Gæs og 318 Par Høns. Da Jordebogen af denne Genant ikke formaar at udrede 135 Tdr. Byg, 507 Tdr. Havre, 72 Lam og 72 Gaas, maa han i Stedet herfor oppebære Smør, hver Td. Smør regnet til 12 Dlr., 1 Td. Byg eller Malt til 1 Dlr., 1 Td. Havre til 3 Mk., 1 Lam til 2 Mk., 1 Gaas til 8 Sk. Endvidere maa han selv beholde al Avl, Affødning og anden Fordel, der kan falde til Ladegaardene. Derimod forbeholder Kongen sig al den Fordel, der kan falde af Laksefiskendet og Aalefiskendet i Lenene, saavidt det tilhører Kronen, dog skal han bruge det med saa ringe Bekostning som muligt og føre denne til Udgift i sit Regnskab. 2 Han maa selv oppebære Tiendedelen af den uvisse Indkomst og han skal, naar der er Olden, have fri Olden til sine egne hjemmefødte Svin paa Ladegaardene. Han skal tjene Riget med 12 geruste Heste. [Iøvrigt med Artikl. 1-6, 8-14, 16-18, 20]. Sk. R. 3, 202. K.
17. Aug. (Kbhvn.). Miss. til Steen Maltessen [Baahus], Jacob Beck [Varberg], Sten Madtsen [Halmstad] og Brostrup Gjedde [Laholm]. Da Kongen har bragt i Erfaring, at Hertug Karl lader hverve Krigsfolk paa forskellige Steder i Tyskland, og man ikke kan vide, paa hvilke Steder han vil bruge dem, og hvilke Praktikker med Hensyn til dette Kongerige der kan være under, paalægges det dem alvorligt at have nøje Tilsyn med alt paa Befæstningerne, om der, hvad Gud forbyde, skulde komme noget paa. Kongen har for nogle Dage siden [12. Aug.] fra Nørrejylland forskrevet 500 Tdr. Rug og 500 Tdr. Malt, som skal blive leveret paa Befæstningen. De skulle modtage det, naar det kommer, og holde det i Forraad til Brug ved forefaldende Lejlighed. (I Brevet til Steen Madtsen tilføjes: Hvis det behøves, skulle Borgerne være forpligtede til at holde Vagt (»vage) i nogen Tid). Sk. T. 3, 189 b. Bestalling for Hans von Brunsvig som Skovrider i Silkeborg Len med en aarlig Løn af 16 Dlr., 1 sædvanlig Hofklædning, Foder og Maal til 1 Hest samt 4 Dlr. om Maaneden i Kostpenge, alt at udrede af Lensmanden paa Silkeborg Slot. Udt. i J. R. 6, 260 b.
—
19. Aug. (—). Miss. til Jocum Bülow. Da der nu er Mangel paa en Borgemester i Helsingør, skal han ved første Lejlighed forordne Conrad Buvinckhusen til Borgemester og straks lade ham gøre Borgemestered. Udt. i Sj. T. 19, 480. Miss. til Anders Dresselberg, Dytløf Holck, Knudt Urne og Dr. Meisner. Da Kongen med det allerførste venter sin Gemalindes Fader, Kurfyrst Jochim Fridrik af Brandenborg, her ind i Riget til sig og vil have dem tilforordnet til at modtage Kurfyrsten, ledsage ham til Kongen og ellers undervejs vare paa Tjenesten, skulle de indrette sig saaledes, at de med det allerførste kunne være til Stede i Giedtsøer, dér afvente Kurfyrstens Ankomst og siden modtage ham og ledsage ham til København. Kongen har givet Dr. Lenardt Meisner, tysk Kancelliforvalter, Ordre til paa Kongens Vegne at holde Ordet til Kurfyrsten, saaledes som den Lejlighed udkræver. (I Brevet til Dr. Meisner: Da Kongen vil have ham til at holde Ordet til Kurfyrsten, naar denne kommer, skal han med det allerførste begive sig til Giedtsøer for sammen med de andre tilforordnede gode Mænd at afvente Kurfyrstens Ankomst, modtage ham tilbørligt, holde Ordet til ham og siden ledsage ham til Kongen). Sj. T. 19, 480 b.
19. Aug. (Kbhvn.). Miss. til Hans Grabow. Da det vil være nødvendigt at holde god Vagt paa Grænsen, om der uformodet skulde komme noget paa, skal han, naar han bliver tilsagt af Mogens Ulfeldt, Embedsmand paa Sølvitsborg, rette sig efter at holde idelig Vagt paa Grænsen og have nøje Tilsyn. Mogens Ulfeldt har faaet Ordre til med det allerførste at tilforordne ham saa mange Bønder og Knægte, som kunne formenes at være nødvendige dertil. Sk. T. 3, 190. Miss. til Mogens Ulfeldt. Hertug Karl har tilbudt de Lybske at holde et Møde med dem ved Bremsebro, og de Lybske have anmodet Kongen om Tilladelse dertil, hvilket Kongen dog hverken kan eller vil bevilge. Hvis de Lybskes Fuldmægtige komme til Lenet, maa han derfor ingenlunde tillade dem at holde noget Møde med Hertug Karl der i Lenet og paa dette Riges Grund. Sk. T. 3, 190. Miss. til Anders Dresselberg og Knud Urne. Da der i Besigtelsen i Anledning af Mageskiftet mellem Kronen og Hendrik Gjøe om Turrebyegaard og Skørringegaard med tilliggende Gods er gjort den Fejl, at Bygningen paa de to Gaarde ikke er takseret og vurderet mod hinanden, skulle de straks vurdere Bygningerne begge Steder efter den Besigtelse, de selv have foretaget, og indsende Erklæring herom til Kancelliet. Sm. T. 6, 48. (Kronborg). Bestalling for Niels Christensen som Skovrider i Aakier Len i Hadts Herred med en aarlig Løn af 16 Dlr. og 1 sædvanlig Hofklædning samt 4 Dlr. hver Maaned i Kostpenge. Udt. i J. R. 6, 260 b.
— 23. Aug. (Kbhvn.). Miss. til Steen Madtsen. Nogle af Kronens Undersaatter i Vessige, Askine, Kroegserød, Drengsrød og Gunderup Sogne i Aarsted Herred have klaget over, at de i højeste Grad besværes med at føre Sten og Jord til Befæstningen i Halmstad, uanset at en Del af dem bor 6 eller 7 Mil fra Byen, og de have anmodet om at maatte give Penge i Stedet for Arbejdet. Kongen har bevilget, at de i Stedet for Arbejde maa give 1 Dlr. aarlig af hver Helgaard og 1 Dlr. aarlig af hver Halvgaard. Sk. T. 3, 190 b.
24. Aug. (Kbhvn.). Aab. Brev om, at Hermand Sandfurt, Borger i Berlin, har berettet, at han paa forskellige Steder her i Riget, baade hos Adelige og andre, har en anseelig Sum Penge tilgode, som for nogen Tid siden arveligen er tilfalden ham efter hans afdøde Broder Valrafven Sandfurt, Borger i København. Skønt han flere Gange har krævet dette Tilgodehavende hos enhver især, har han dog trods sine store Bekostninger intet faaet, og han har derfor nu anmodet om at blive hjulpen til Ret, saa han uden vidtløftig Proces og Rettergang kan komme til sin Betaling. Da Kongen er pligtig til at hjælpe saavel udlændiske som indlændiske til Ret, paabyder han alle sine Fogder, Embedsmænd, Landsdommere, Borgemestre, Raadmænd, Herredsfogder, Birkefogder og andre Dommere og Underøvrigheder, for hvem Hermand Sandfurt maatte indstævne sine Skyldnere, at lade ham vederfares Lov og Ret i Dom og Rettergang og det uden lang Forhaling. Sj. R. 14, 455 b.
25. Aug. (—). Miss. til Rentemestrene. Lauridts Kruse, Embedsmand paa Bergenhus, har efter Kongens Befaling nedsendt 5 Skøttingsbaade og har til hver Baad hyret 2 Personer, en Styrmand og en Baadsmand; hver af disse har straks faaet den halve Hyre af Lauridts Kruse, saa at de 4 Styrmænd have endnu hver 3 Dlr. til gode af deres Hyre, den femte Styrmand Stephan Ipsen endnu 6 Dlr. og hver af Baadsmændene 412 Dlr. Naar Rentemestrene besøges med dette Brev, skulle de af Rentekammeret betale de paagældende Personer, hvad der endnu staar ubetalt. Sj. T. 19, 481.
26. Aug. (—). Miss. til alle Kron-, Prælat-, Kannike- og Vikarietjenere i Roskildegaards Len. Da Kongen har bestilt nogle Læster Kalk til Bygningen paa Frederiksborg og med det første vil have dem ført did, befales det strengelig enhver at føre 1 Læst Kalk fra Sundbye Færge til Frederiksborg Slot, naar de blive tilsagte af Jochim Bülov eller hans Fuldmægtige. Sidder nogen overhørig, vil han blive tiltalt og straffet. Sj. T. 19, 481.
27. Aug. (—). Miss. til Borgemestre og Raad i Halmstad om at hjælpe Johan de Willem, Borger i Hamborg, til Rette i en Gældssag mod Hendrik Fredriksen, Borger i Halmstad. Udt. i Sk. T. 3, 190 b.
28. Aug. (—). Aab. Brev til menige Bønder i Sølvitsborg og Christianopel Len. Hvis det bliver nødvendigt at holde Vagt paa Grænsen eller i andre Maader at holde Varetægt og de, saafremt der, hvad Gud forbyde, kommer noget uformodet paa, blive tilsagte dertil af Mogens Ulfeldt, Embedsmand paa Sølvitsborg, skulle de uden al Forhaling møde paa de Steder, han anviser dem. Hvis nogen af dem viser sig forsømmelig og Riget af den Grund kommer i nogen Ulejlighed, ville de komme til at staa til Rette derfor. Sk. T. 3, 191.
28. Aug. (Kbhvn.). Miss. til Jacob Beck. Da han i sin Skrivelse har anmodet om, at der for det Tilfælde, at der, hvad Gud forbyde, skulde komme noget paa, maa blive antaget nogle flere Bøsseskytter og Knægte paa Befæstningen, da han ikke mener at være saa vel forsynet med Folk, som han burde være, skal han give Ordre til, at 3 Roder Bønderknægte Dag og Nat skulle holde Vagt paa Slottet [Varberg], og at det skal gaa paa Omgang over hele Lenet. Endvidere skal han tilsige saa mange af Borgerne i Byen til daglig at holde Vagt, som han mener kan være nødvendigt, og ligeledes lade det gaa paa Omgang. Hvad Borgerne og Bønderne kunne behøve til deres Underholdning, skulle de selv tage med sig. Han har anmodet om selv at maatte lade de 50 Køer, som han efter Statholderens Ordre har købt, slagte og beholde Kødet i Forraad paa Huset til Brug ved forefaldende Lejlighed og ligesaa de Skattekøer, som pleje at blive sendte herned. Kongen befaler ham i den Anledning foreløbig at beholde Køerne uslagtede paa Slottet; Kongen vil saa siden give ham nærmere Ordre om, hvorvidt Køerne skulle slagtes der eller sendes herned. I Anledning af hans Begæring om, at Adelen i Lenet maa rykke ind paa Slottet til ham med dens Heste og Folk, og at han selv maa beholde sine egne Folk og Heste hos sig paa Slottet, hvis der skulde komme noget paa, meddeles ham, at Kongen ikke kan tænke sig, hvortil Ryttere skulde kunne bruges paa Befæstningen, og derfor anser det for ganske unyttigt. Det befales derfor saavel ham som Adelen i Lenet at tage Vare med deres Heste og Folk og rykke hen paa de Steder, de faa Ordre til. Med Hensyn til Opførelsen af en Mantelmur paa de Steder paa Befæstningen, hvor Volden er falden ned, befales det ham ved første Lejlighed at slutte Kontrakt med en, som kan opsætte Muren, og sende ham ned til Kongen med Kontrakten. Hvis det ikke kan ske saa snart, skal han give Bønderne Tilhold om at tilføre saa meget Tømmer, som behøves til et Blokhus, hvilket skal opslaas paa de Steder, hvor Volden er aaben, saa den ikke kan bestiges. Den Hestemølle, som han har begæret Tilladelse til at lade opføre, kan ikke blive lavet i en Hast og er heller ikke synderlig nødvendig, da Kongen efter Lejligheden vil sende saa meget Mel did, som behøves. Den af ham nedsendte Fortegnelse over det, som han ellers behøver paa Slottet, tilbagesendes ham herved med Svar vedtegnet paa hvert Punkt, hvorefter han kan rette sig. Sk. T. 3, 191.
29. Aug. (Kbhvn.). Miss. til Sten Brahe. Denne Brevviser, Hans von Oldenbrock, er af en Fyrste i Tyskland bleven forskrevet til Kongen, for at denne skulde tage ham i sin Tjeneste som Dreng. Da Kongen er mere end noksom forsynet med Drenge til sin daglige Opvartning, men dog gerne paa Grund af Fyrstens Intercession vil have Hans von Oldenbrock anbragt paa et Sted, hvor han kan se og lære noget godt, særlig efterdi Kongen erfarer, at Hans von Oldenbrock er kommen af god Slægt og fornemme Forældre, anmodes Sten Brahe om at tage ham i sin Tjeneste som Dreng, hvormed han vil gøre Kongen til Vilje. Sj. T. 19, 481 b. Miss. til Hendrik Lykke. Da den Karl, som plejer at passe Stoddet dér [Vordingborg], er aftakket, skal Hendrik Lykke herefter have Tilsyn med, at de Foler og Stod, som ere ved Slottet, ikke blive forsømte for Tilsynets Skyld. Udt. i Sj. T. 19, 482.
30. Aug. (—). Miss. til Ebbe Munk om at sende 1000 Tdr. Havre af den Havre, han har i Forraad paa Slottet [Antvorskov], til Sundby Færge. Udt. i Sj. T. 19, 482.
1. Sept. (—). Miss. til Eyller Qvitzov. Borgemestre og Raad i Bogense have for nogen Tid siden¹ faaet kongelig Skrivelse til ham om at dømme mellem dem og 2 Jomfruer af de Svaver, der have tilforhandlet sig noget af Byens Jord og bruge den uden at gøre Tynge og Besværing, hvilket efter deres Formening strider mod Byens Privilegier og Friheder. Da de nu paany have anmodet Kongen om Forskrift til ham om at afsige endelig Dom mellem dem og de nævnte 2 Jomfruer i de Sager, som ere eller kunne opstaa mellem dem, for at de en Gang for alle kunne komme til Ende dermed, paabydes det ham at afsige 1 18. Maj 1604. endelig Dom mellem dem i alle saadanne Sager og give Dommen beskreven. F. T. 3, 150.
1. Sept. (Kbhvn.). Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Fru Mette Urne, Alexander Durhams Enke, paa Kronens og Kirkens Parter af Korntienden af Harbye¹ Sogn i Bog Herred, hvoraf der aarlig skal svares 412 Pd. Rug og 2 Pd. Byg til Kronen og 4 Pd. Rug, 4 Pd. Byg, 1 Ørt. Havre og 12 Td. Gryn til Kirken. Udt. i Tb. S. 149 b.
3. Sept. (—). Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Mogens Gyldenstjerne til Biersgaard paa Kirkens Part af Korntienden af Jerrested Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 1/2 Pd. Rug, 1 Pd. 5 Skpr. Byg og 2 Tdr. Havre til Kirken. Udt. i Tb. S. 192.
5. Sept. (—). Aab. Brev om Forbud mod, at Undersaatterne paa Møen bruge noget Vrageri der under Landet til Skade for Fiskerne og Kronen. Sj. R. 14, 456. (Tr.: CCD. III. 169. Tidsskr. for Fiskeri III. 227).
— Bestalling for Otte von Cøllen, Borger i Ystad, paa at syde Salpeter i Oxe, Jerrested og Ingelsted Herreder i Skaane. Han skal være forpligtet til aarlig at levere Arkelimesteren paa Københavns Slot mindst 3 Tdr. godt lutret Salpeter til en Pris af 14 gl. Dlr. pr. Centner. Udt. i Sk. R. 3, 205. Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Claus Sandersen, Tolder i Ystad, paa Kronens Part af Havretienden og paa Kirkens Part af Korntienden af Snarsted Sogn i Liunits Herred i Skaane, hvoraf der aarlig skal svares 5 Tdr. Havre til Kronen og 12 Pd. Rug, 2½ Pd. Byg og 5 Tdr. Havre til Kirken. Udt. i Tb. S. 192.
6. Sept. (—). Aab. Brev om Øksenhandel. Sj. T. 19, 482. (Tr.: CCD. III. 171 ff.). Aab. Brev om, at Enker ikke maa overtage Bestyrelsen af Børnenes Arvegods, førend dette er blevet registreret og optegnet. Sj. T. 19, 483. (Tr.: CCD. III. 169 ff.).
— Miss. til Lensmændene 2 over hele Riget om at lade Forordningerne angaaende adelige Enkers Værgemaal for deres Børn og angaaende Staldøksne forkynde paa alle 1 Haarby. 2 De opregnes alle med deres Len. Herredsting og i alle Købstæder i deres Len og nøje paase, at de overholdes. Sj. T. 19, 484.
— 6. Sept. (Kbhvn.). Miss. til Landsdommerne om straks at lade de samme to Forordninger forkynde paa Landstinget, saa alle kunne vide at rette sig derefter, og holde Brevene til Stede ved Landstinget, at de ikke bortkomme. Lauge Beck i Sjælland, Mogens Jul og Ifver Jul i Jylland, Eiler Qvitzov i Fyen, Lauge Urne i Skaane, Morten Mogensen i Sønder og Nørre Halland, Lauridts Grubbe paa Laaland Falster og og Rubeck Pors paa Langeland. Sj. T. 19, 485.
— Fortegnelse paa Proviant, som blev forskrevet til Kongens, Skibenes og Holmens Behov i 1605: Fra Københavns Len 50 Læster Rug, 30 Læster Brød og 4 Læster Gryn, at levere til Mortensdag; Roskildegaards Len 36 Læster Byg, 5 Læster Gryn og 36 Læster Brød, at levere til Jul; Trygevelde Len 20 Læster Brød, hvortil Peder Basse skal levere Lensmanden Rugen, at levere til Fastelavn; Draxholm Len 15 Læster Malt, 40 Læster Brød og 3 Læster Gryn, at levere straks paa Foraaret, 500 Tdr. Havre, at levere paa Frederiksborg inden Vinter; Frederiksborg Len 5 Læster Rug og 25 Læster Brød, at levere til Fastelavn; Kronborg Len 20 Læster Brød, at levere til Fastelavn; Kallundborg Len 40 Læster Brød og 2 Læster Gryn, at levere til Foraaret, 1000 Tdr. Havre, at levere paa Frederiksborg. den ene Halvpart inden Vinter, den anden til Foraaret; Korsør Len 20 Læster Brød, at levere til Foraaret; Andtvorskov Len 80 Læster Brød og 2 Læster Gryn, at levere til Foraaret; Helsingborg Len 200 Køer, at levere til Mikkelsdag, og 600 Tdr. Havre, at levere paa Kronborg inden Vinter; Viborg Len 15 Læster Brød, at levere til Foraaret, og 600 Tdr. Havre, at levere paa Københavns Slot inden Vinter; Skanderborg Len 35 Læster Brød, at levere til Foraaret, og 3000 Tdr. Havre, at levere paa Kronborg, den ene Halvdel inden Vinter, den anden til Foraaret; Aarhusgaards Len 5 Læster Brød, haardt bagt og bedre end tidligere, at levere til Foraaret, 1000 Tdr. Havre, at levere paa Københavns Slot, den ene Halvpart inden Vinter, den anden til Foraaret, og 500 Tdr. Havre, at levere paa Frederiksborg inden Vinter eller saa snart som muligt paa Foraaret; Silkeborg Len 15 Læster Brød, at levere til Foraaret, og 300 Tdr. Havre, at levere paa Frederiksborg straks paa Foraaret; Dronningborg Len 20 Læster Brød, at levere til Foraaret, og 1900 Tdr. Havre, at levere paa Kronborg, den ene Halvpart inden Vinter og den anden til Foraaret; Koldinghus Len 30 Læster Brød, at levere til Foraaret, og 2000 Tdr. Havre, at sende til København, den ene Halvpart inden Vinter og den anden til Foraaret; Aalborg Len 1300 Tdr. Havre, at levere paa Frederiksborg, den ene Halvpart inden Vinter og den anden til Foraaret; Biugholm Len 200 Tdr. Havre, at levere paa Frederiksborg inden Vinter; Hald Len 600 Tdr. Havre, at levere paa Frederiksborg til Foraaret. Lensmændene skulle sørge for, at Havren kommer til de Steder, som forskrevet staar, thi hvis den kommer til andre Steder, bliver den ikke modtaget. Tolderen i København 10 Læster Sild og Tolderen for Helsingør 12 Læster Sild, at købe saa billigt som muligt og at levere den ene Halvpart inden Vinter og den anden til Foraaret; Tolderen i Rødby 8 Læster Ærter, at sende til København til Foraaret. Sj. T. 19, 485 b.
— 6. Sept. (Kbhvn.). Bestalling for Christen Hansen, Borgemester i Malmø, paany at være Tolder i Malmø og have Kronens Salteri under Høstfiskendet i Befaling. Han skal aflægge Regnskab til hver 1. Maj og aarlig oppebære 80 Dlr. og en sædvanlig Hofklædning i Løn til sig selv, 2 Toldersvende og 1 Skriverdreng. Udt. i Sk. R. 3, 205. Miss. til Arild Hvitfeldt og Henrik Ramel. Da Kongen har befalet Hans Kønning, Kaptejn, at begive sig op til Giers og Villandts Herreder for at mønstre Bønderne og siden beordre saa mange, som han finder nødvendigt, til at holde Vagt paa Grænsen og i andre Maader lade sig bruge til al forefaldende Lejlighed, skulle de alvorligt foreholde Bønderne i de to Herreder, at de skulle være Hans Kønning lydige. Hvis nogen Bonde viser sig forsømmelig eller sidder overhørig, naar Hans Kønning tilsiger ham, vil han blive tiltalt og straffet paa det højeste som ulydig, da det er Kongen og Riget højligen magtpaaliggende. Sk. T. 3, 192.
— Lignende Miss. til Jacob Beck om, at Bønderne i Varberg Len skulle være Tomas Sidtzewitz lydige og lade sig sætte paa Vagt. Udt. i Sk. T. 3, 192 b. Miss. til Manderup Parsberg [Aalborghus] om saa snart som muligt at lade 5 Læster Rug male i godt groft Mel, lade det pakke i gode tætte Tønder og sende det til Jacob Beck paa Varberg Slot, saa han kan faa det snarest muligt. J. T. 5, 222 b. Ligelydende Miss. til nedennævnte Lensmænd om at lade stad.
— Rug male i Mel og sende det indpakket i Tønder til Halm- Eske Brock [Dronningborg] 4 Læster Rug, Frants Rantzau [Silkeborg] 3 Læster Rug, Karl Bryske [Aarhusgaard] 3 Læster Rug, Peder Mund [Skanderborg] 5 Læster Rug. Udt. i J. T. 5, 223.
6. Sept. (Kbhvn.). Miss. til Casper Markdanner [Koldinghus] om at lade 6 Læster Rug male i Mel, pakke det i Tønder og beholde det hos sig indtil nærmere Ordre. Udt. i J. T. 5, 223. Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Fru Biergitte Rosenkrantz til Rask paa Kirkens Part af Korntienden af Vedslet Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 9 Ørt. Rug, 9 Ørt. Byg og 9 Ørt. Havre til Kirken. Udt. i Tb. S. 75.
8. Sept. (Roskildegaard). Miss. til Breide Rantzau. Claus Maltessen, Embedsmand paa Arnsborg, er bleven Kronen 7800 Dlr. skyldig paa sin Afgift af Øsel. Da Kongen nu paa Claus Maltessens Begæring har bevilget, at han maa nøjes med at betale de 5000 Dlr. heraf, skal Breide Rantzau tage nøjagtig Forskrivning af ham for de 5000 Dlr. og lade Rentekammeret give ham Kvittans for Resten. Sj. T. 19, 486 b.
— Miss. til Fredrik Lange om ved første Lejlighed at lade Bønderne i sit Len [Tønsberg] mønstre og udtage 300 eller 400 af de bedste Skytter blandt dem, som man ved forefaldende Lejlighed kan bruge paa Grænsen. Han skal alvorligt foreholde Almuen i Lenet, at den skal være villig og til Rede, naar det kræves, baade med Vagthold og i andre Maader, under den Straf, som vedbør. Sk. T. 3, 192 b.
16. Sept. (Koldinghus). Miss. til Arildt Hvitfeldt. Caspar Markdanner til Siøgaard, Embedsmand paa Koldinghus, har berettet, at Knud Rud. Embedsmand paa Odensegaard, paa Salling Herreds Ting skal lade æske af ham 2 Søsterlodder i Veigløfgaards Skove i Fyen efter et Skøde, som Knud Rud har faaet derpaa af afdøde Fru Anne Oldeland, uanset at Kongens og Danmarks Riges Raads Dom¹ tilkender Knud Rud alene hendes Part i Skovene, saavidt det kan findes, at hun endnu er berettiget dertil. Da Caspar Markdanner er bange for, at han med Æskning, Forfølgning eller paa anden Maade skal blive overilet, førend det enten med Lodder eller med anden lovlig Adkomst kan blive bevist, om Fru Anne Oldeland havde nogen Part i Skovene 1 Secher, Kongens Rettertings Domme 1595-1604 S. 525-30. Ret eller ej, da hun gav Knud Rud Skødet, skal Arildt Hvitfeldt, naar Knud Rud med sin Sag kommer ind for ham i Rigens Forfølgning, nøje paase, at der vederfares Caspar Markdanner, hvad Lov og er, saa han ikke bliver overilet med nogen hastig Forfølgning, førend det lovlig bliver bevist, om Fru Anne havde nogen Part i Skovene, da Skødet blev gjort. Sj. T. 19, 487.
18. Sept. (Skanderborg). Aab. Brev om Forbud mod, at Bønderne i Skanderborg og Aakier Len sælge Græsøksne uden først at tilbyde Lensmanden dem. J. R. 6, 261 b. (Tr.: CCD. III. 173).
— og Nyt Forleningsbrev for Knudt Rolii paa Kroen ved Skanderborg Slot med al den Ejendom, som hans Formand, Urban Noll, har haft dertil. For at han bedre kan skaffe Kongens Hofsinder og Tjenere og de fremmede, der gæste Kroen, god Underholdning for deres Penge, har Kongen tilladt, at han maa oppebære Kronens Part af Korntienden af Framløf og Skyfholme Sogne og have Jord til 4 Ørt. Korns Udsæd og Eng til 20 Læs Hø. Endvidere skal han i Kronens Skove have fri Olden til 50 Svin af hans egen Opfødning, fri Ildebrændsel af Fælder og Traas, dog maa han ikke uden Tilladelse og Udvisning af Lensmanden hugge Ruser og fri grønne Træer, samt frit Fiskeri i Søen med smaa Garn Græsgang til 10 Køer, 40 Faar og 6 Øg. Desuden har Kongen bevilget, at han, naar Kongen holder Hoflejr paa Skanderborg Slot, maa være fri for at svare Sise af alt det Rostockerøl og anden fremmed Drik, som han køber og kan udtappe i Kroen, og, naar Kongen ikke holder Hoflejr dér, aarlig maa være fri for at svare Sise af 1 Læst Rostockerøl, dog paa den Betingelse, at han ikke sælger Tyskøl til Forprang i Tønder, halve Tønder eller Fjerdinger, men kun udtapper Øllet i Kroen. Han skal være forpligtet til at skaffe Kongens Hoffolk, naar Kongen er paa Skanderborg, og de vejfarende, der gæste Kroen, Herberg og Senge og god Underholdning med Øl og Mad samt Hø, Havre og Straafoder til en rimelig Pris. Viser han sig forsømmelig og kommer der Klager over ham, skal dette Brev være forbrudt. Han skal være Lensmanden paa Skanderborg lydig. J. R. 6, 261. Miss. til Peder Mund. Han har indberettet, at der, da han blev forlenet med Skanderborg og Aakier Len, stod mange Gaarde øde, hvoraf endnu en hel Hob er ubesatte, og at de Bønder, som han med stort Besvær har faaet paa en Del af Gaardene, ikke kunne blive ved Magt, ligesom det vil falde ham besværligt at faa Bønder til de endnu øde Gaarde, medmindre Kongen vil unde dem nogen Forskaansel. For at Gaardene igen kunne blive besatte, skal han lade alle de Bønder, der siden 1. Maj, da han fik Lenet, have fæstet øde Gaarde eller herefter fæste saadanne, være fri for Landgilde af ét Aars Grøde og for Ægt og Arbejde i ét Aar. J. T. 5, 223.
18. Sept. (Skanderborg). Miss. til Peder Mund. Denne Brevviser, Jacob Christensen, Møller i Røde Mølle i Skanderborg Len, har berettet, at han for kort Tid siden er kommen til Møllen, der dengang, ligesaa vel som nu, stod meget forfalden og næsten helt øde, og at han ikke kan overkomme at holde den ved Magt og svare den aarlige Landgilde af den, medmindre han kan faa noget Afslag i Landgilde, indtil Møllen kan blive istandsat. Peder Mund skal skaffe ham Tømmer, Sten, Jærn og andet til Møllens Istandsættelse nødvendigt, give ham Tilhold om at istandsætte Møllen paa hans egen Bekostning og lade ham være fri for dette Aars Landgilde. J. T. 5, 225. Miss. til Peder Mund. Da der saavel Da der saavel paa Skanderborg som paa Aakier Slotte findes meget gammelt forslidt og ubrugeligt Inventarium, som efter de gode Mænds Besigtelse, der have overleveret Lenene med Inventarium og andet til ham, ikke kan bruges til nogen Ting, skal han lade dette ubrugelige Inventarium paa begge Slotte uddele til fattige Folk i Lenene, der kunne have nogen Hjælp deraf. Det ubrugelige Kobber, Tin og Messing, som findes paa Slottene, skal han sende til Kronborg til Casper Miltitz, Hopmand sammesteds, og tage nøjagtig Kvittans af ham paa, hvad han modtager og hvor meget det vejer. Han skal i Aarhus lade bygge et Kornhus, hvori Lenenes Korn og Indkomst kan opbevares, indtil det efter Kongens Befaling kan blive ført derfra enten med Skib eller paa anden Maade. Han skal dertil bruge det gamle Tømmer og de gamle Sten, som ligge paa den gamle Bispegaard i Aarhus, hvilket Karl Bryske har faaet Ordre til at lade ham faa. Da der her paa Slottet mangler Bryggers og Malthus, skal han lade Jagthuset i Vissinge nedbryde, lade det flytte her til Slottet og igen opføre det til et Bryggers og Malthus. Han skal lade de gamle Gavle paa det store Taarn her paa Slottet nedtage, da det ellers kan befrygtes, at de med Tiden ville falde helt ned, og til Foraaret igen lade dem opmure med Stenmure og pryde dem paa Kanterne med gullandske hugne Sten, som Kongen paa hans nærmere Anfordring vil sende ham fra Kronborg. Han skal istandsætte Dæmningerne med Træværk foran og i andre Maader lade Dammene her ved Slottet gøre i Stand, dog skal alt ske med saa ringe Bekostning som muligt. Han skal fuldstændig nedbryde og igen fylde den store Brønd, som staar her paa Slotsgaarden, da den er ganske ubrugelig og kun tager Plads op. Det Bly, den er tækket med, skal han bruge til at tække det ovennævnte Taarn med og iøvrigt til Slottets Behov. Alle Udgifter til disse Arbejder skal han indføre i sit Regnskab, hvor de skulle blive godtgjorte ham. Da Kongen vil, at den Baadsmand, som tager Vare paa de Skibe, der ligge paa Søen her ved Slottet, skal bespises paa Slottet, skal haa lade ham bespise sammen med sine egne og Slottets Folk, som han har Genant til, og føre Bekostningen til Udgift i sit Regnskab. J. T. 5, 224.
18. Sept. (Skanderborg). Miss. til Karl Bryske. Da Kongen har givet Peder Mund, Befalingsmand paa Skanderborg, Ordre til at lade et Kornhus opføre i Aarhus, hvori Skanderborg Slots Indkomst kan opbevares, skal Karl Bryske dertil levere denne det Tømmer og de Sten, som ligge paa den gamle Bispegaard i Aarhus eller findes i de gamle Huse, som staa helt for Fald. J. T. 5, 223 b.
— Miss. til Kronens Undersaatter og menige Bønder i Tørsting, Vor og Hielloms¹ Herreder i Skanderborg Len. Kongen har bragt i Erfaring, at nogle af dem understaa sig til at fiske efter Ørreder i de forbudte Bække her i Lenet tværtimod Kongens Faders Forbud 2, hvilket medfører, at Kongen selv undertiden lider Mangel, naar det lyster ham at lade Ørreder fange til sit eget Bord. Det forbydes herved strengeligen Bønderne i Tørsting Herred at fange Ørreder i Hafverbæk, Bønderne i Vor Herred at fange Ørreder i Hembæk og Bønderne i Hielloms Herred at fange Ørreder i Bækkene ved Bold, Kollens og Vester Møller. Hvis nogen herefter understaar sig til at fange eller lade fange Ørreder i de ovennævnte Bække, vil han blive straffet derfor efter Loven som for andet uhjemlet. J. T. 5, 225.
19. Sept. (—). Forleningsbrev for Hr. Simen Peder- 1 Hjelmslev. 21. Okt. 1573. sen, Sognepræst paa Alrøe under Aakier Len, paa Kronens Part af Korntienden af Alrøe, kvit og frit, da han har klaget over, at Indkomsten til Præstekaldet er saa ringe, at han ikke kan have tilbørlig Underholdning deraf. J. R. 6, 262. Orig. i Landsark. i Viborg.
19. Sept. (Skanderborg). Fredebrev for Knud Rasmussen, Søn af Kronens Tjener Rasmus Pedersen i Elkier i Aakier Len. Rasmus Pedersen har nemlig berettet, at Sønnen, der er 15 Aar gammel, for kort Tid siden er bleven beskyldt for at have beligget en løs Kvindeperson, som skal være Søskendebarn til ham, for hvilken Sag der er svoret Tov over ham, hvorefter han er bortrømmet. Da det nævnte Kvindfolk er en løs Person, der to Gange tidligere har forset sig med Lejermaal, og Drengen paa det højeste benægter, at han har vidst noget om, at de vare saa nær beslægtede, har Faderen begæret, at Sønnen maa komme til sin Fred igen, hvilket Kongen ogsaa har bevilget, da Rasmus Pedersen paa Sønnens Vegne har stillet Lensmanden paa Kongens Vegne tilfreds for Sagen. J. R. 6, 262 b.
20. Sept. (—). Bestalling for Mikkel Frandsen som Graver. Han skal lade sig bruge med sit Haandværk, naar Lensmanden paa Skanderborg tilsiger ham. Naar han skal lave noget. nyt Arbejde, skal der sluttes Kontrakt med ham derom, og det skal betales ham, som billigt og ret kan være; det Ryddearbejde, som han faar Ordre til at udføre, skal betales ham efter den Kontrakt, som Lensmanden allerede har sluttet med ham. Han skal af de Rødder og Stubbe, som han oprydder, lave et Gærde, hvor Lensmanden anviser ham, og siden holde det i Stand, dog skal der, naar han forlanger det, skaffes ham Bønder til Hjælp. Han skal istandholde Dammene ved Ring Kloster, saaledes som der er truffet Aftale med ham om. Han skal i aarlig Løn have 4 Dlr., 13 Skpr. Rug, 2 Ørt. Malt, 61, Skp. Byg, 6 Skpr. Humle, 1 Otting Smør, 3 Fedesvin, 3 levende Faar og 12 Td. Sild, alt at udrede af Lensmanden paa Skanderborg Slot. J. R. 6, 263. Aab. Brev om, at Morten Jul i Hofvedstrup, Herredsfoged i Hads Herred i Aakier Len, paa Grund af det Besvær, han har med sin Bestilling, maa være fri for at svare Landgilde og gøre Ægt, Arbejde og anden kongelig Tynge af sin Gaard, saalænge han er Herredsfoged. J. R. 6, 264.
— Ligelydende aab. Brev for Ifver Pedersen i Oustrup, Herredsfoged i Giern Herred. Udt. i J. R. 6, 264. Denne
20. Sept. (Skanderborg). Miss. til Peder Mund. Brevviser, Sacharias Ømichen, Postmester paa Skanderborg, har berettet, at Halvdelen af hans Besolding for nogen Tid siden er bleven afkortet ham, og klaget over, at han ikke kan blive ved, medmindre hans Besolding bliver forbedret. Kongen har bevilget, at Sacharias Ømichen aarlig maa faa 100 Dlr. og en Hofklædning i aarlig Løn, hvilket Peder Mund skal betale ham. J. T. 5, 225 b.
21. Sept. (—). Miss. til Peder Mund. Hoslagt sendes ham en Supplikats, hvori Kronens Tjener Jens Rasmussen i Salten i Skanderborg Len beretter, at hans Datter er blevet beligget af hendes Næstsøskendebarn, og tilbyder at afsone denne Sag efter sin yderste Formue, hvis Kongen vil tillade det. Kongen tillader, at Sagen maa blive afsonet, og at Jens Rasmussens Datter, der er rømt for denne Sag, maa komme til Stede igen. Peder Mund skal aftinge Sagen med Jens Rasmussen efter dennes Formue og føre Pengene til Indtægt i sit Regnskab. J. T. 5, 226.
— (Kbhvn.). Miss. til Eske Bilde [Helsingborg Len], Mogens Ulfeldt [Kristianopel og Sølvitsborg Len] og Hans Køning om med det allerførste at lade Bønderne overalt i deres Len mønstre, men indtil videre opsætte (>hafver udi fordrag«) at holde Vagt paa Grænserne. De Knægte, som de ellers have hos sig i Lenet for at bruge, skulle de beholde, indtil de faa nærmere Besked fra Kongen, og have flittigt Tilsyn med alt. Sk. T. 3, 192 b.
24. Sept. (Viborg). Livsbrev for Peder Jensen i Stadsgaard og hans Hustru Anne Ibsdatter paa Stadsgaard, fri for Landgilde, Skat, Ægt, Arbejde og al anden kongelig Tynge, mod at han til Kronen afstaar sin Rettighed i en jordegen Bondegaard i Ensløf i Dronningborg Len, som afdøde Las Let boede i, og giver Lensmanden paa Kongens Vegne nøjagtigt Skøde derpaa. Endvidere maa Peder Jensen og hans Hustru for Livstid nyde Afgiften af Kronens Part af Korntienden af Malling Sogn. J. R. 6, 264 b.
— Aab. Brev om, at Hr. Hendrik Mikkelsen, Sognepræst til Nørhoe Sogn i Thye, indtil videre maa oppebære Halvparten af Afgiften af Kronens Part af Korntienden af Nørhoe Sogn til Hjælp til sin Underholdning. J. R. 6, 264 b. Miss. til Knud Brahe. Fru Ellin Stygge til Frøstrup, [Jens] Kaas's Enke, har berettet, at hendes afdøde Husbondes Fader Jens Kaas, der hidtil har været hendes Børns Værge, har solgt alt hvad han ejede, saa han ikke længere kan forestaa Værgemaalet, og desuden er meget forsømmelig (nachlessig) med at forsvare dem, hvorfor hun har begæret, at der maa blive beskikket en anden Værge for dem. Det befales Knud Brahe at overtage Værgemaalet for Børnene og forsvare dem og deres Gods ved forefaldende Lejlighed. J. T. 5, 226 b.
30. Sept. (Kbhvn.). Miss. til Tolderne i Helsingør om, at de mod nøjagtig Kvittans skulle levere Villom Dop de Penge, som findes paa Toldboden. Udt. i Sj. T. 19, 487 b. Da Ofve Miss. til Mogens Ulfeldt og Sigvort Grubbe. Ugerup til Ofvidtsholm har begæret 3 Gaarde i Trene By og Sogn, 1 Gaard i Solskouf', 2 Gaarde i Vennested og 1 Gaard i Ørmetofte i Giers Herred til Mageskifte for 5 Gaarde i Eskilstrup i Vidskøfle Sogn i Skaane, skulle de med det allerførste besigte alt Mageskiftegodset, ligne og lægge det og indsende Besigtelsen til Kan- Sk. T. 3, 193. celliet. Aab. Brev om, at Fru Ane Maltisdatter til Odden, Ofve Lunges Enke, maa opbygge Lille Mølle i Nørre Herred paa Mors, som nu ligger øde, og for sig og Arvinger beholde den, saalænge de i rette Tid svare den sædvanlige Afgift, 2 Tdr. Byg aarlig, til Hald Slot. J. R. 6, 265. Oprejsningsbrev for Knud Brahe, Embedsmand paa Biugholm, til, som om Gerningen nylig var sket, med Sandemænd at forfølge Las Søfrensen i Huorum ³, der for nogen Tid siden har ihjelslaaet Christen Brender sammesteds og af Sandemænd er blevet svoren til sin Fred for den Sag, hvilken Ed og Tov dog siden er blevet underkendt. J. R. 6, 265 b. Aab. Brev om, at Niels Pedersen, Borgemester i Aarhus, der har berettet, at han for nogen Tid siden har ladet opføre en Bygning paa et øde Sted, kaldet Krekier Bygge og Ejendom, i Ve[i]lby i Hasløf Herred i Aarhusgaards Len, og derhos har begæret, at han maa blive fri for at gøre Ægt og Arbejde deraf, da Pladsen hidtil ikke har været bebygget og der derfor ikke heller har været gjort Ægt og Arbejde deraf, herefter for sig og Børn og Arvinger maa være fri for at gøre Ægt og Arbejde af denne Ejendom, dog skal der altid i rette Tid svares sædvanlig Landgilde deraf til Aarhusgaard. J. R. 6, 265 b. 2 3 1 Salskov, Gærs H. Ormetofte, samme H. Hornum, Bjærge H., Jylland. Læsningen: Huorum er ikke absolut sikker.
30. Sept. (Kbhvn.). Aab. Brev om, at Simen Mogensen i Viby, Birkefoged i Viby Birk i Aarhusgaards Len, paa Grund af det Besvær, som han har med sin Bestilling, maa være fri for at svare Landgilde og gøre Ægt, Arbejde og anden kongelig Tynge af den Gaard, han bor i, saalænge han er Birkefoged. Han skal holde Gaarden i god Stand og maa ikke forhugge de til Gaarden liggende Skove. J. R. 6, 266. Miss. til Manderup Parsberg. Da Kongen har befalet Christen Holck, Embedsmand paa Hald, at bygge noget paa Slottet, skal han give Bønderne i de nærmest Hobro liggende Herreder, som han har i Forlening, Ordre til at hjælpe med til at køre Sten og Tømmer fra det nedbrudte Kornhus i Hobro til Hald, saa det saa snart som muligt kan komme did. J. T. 5, 226 b.
— Lignende Miss. til Olluf Rosensparre med Hensyn til Bønderne i Gislom Herred og de andre nærmest ved Hobro liggende Bønder, som han har i Forlening. Udt. i J. T. 5, 227.
— Miss. til Tamis Maltessen. Disse Brevvisere, Morten Hvas og Hendrik Gladebeck, Borgere i Viborg, have berettet, at afdøde Fru Birgitte Rosenkrantz til Starupgaard skylder dem nogle Penge, som de have krævet hos ham, men som han ikke vil understaa sig til at betale dem, medmindre han faar Kongens Befaling dertil. Da han er Værge for Fru Birgittes Børn, befales det ham at betale Morten Hvas paa egne og Hendrik Gladebeck paa hans Hustrus Vegne efter afdøde Johannes Apotheker, hvad hun efter hendes Haandskrifts eller Regnskabs Lydelse skylder dem, saa Kongen kan blive fri for videre Overløb. J. T. 5, 227. Miss. til Carl Bryske. Denne Brevviserske Birgitte Olufsdatter, Enke efter Laurits Steen, forhen Byfoged i Aarhus, har berettet, at hendes afdøde Husbonde er bleven Kongen 26½ Dlr. skyldig paa hans Regnskab for Told og anden Rettighed, som han paa Kongens Vegne har oppebaaret, medens han var Byfoged, og derhos anmodet om, at noget af denne Restance maa blive hende eftergivet, da hun paa Grund af Armod ikke kan udrede den. Kongen har bevilget, at hun maa nøjes med at betale 10 Dlr. Hun skal stille ham nøjagtig Borgen for Betalingen af de 10 Dlr. til en bestemt Tid. Naar de 10 Dlr. ere betalte, skal han give hende Kvittering. J. T. 5, 227 b.
1. Okt. (Kbhvn.). Mageskifte mellem Hendrik Gjøe og Kronen. Sj. R. 14, 456 b. (Se Kr. Sk.). Gældsbrev til Hendrik Gjøe til Tureby og hans Arvinger paa 3000 gode gamle Rigsdlr., at betale til 1. Maj 1605. Indtil den Tid skal Kronen i Rente svare 5 Dlr. af Hundredet og saa fremdeles, hvis Pengene blive staaende længere. Naar Hendrik Gjøe eller hans Arvinger ikke ville lade Pengene blive staaende længere, skulle de opsige dem med et Fjerdingaars Varsel, og Kronen skal da være forpligtet til at betale Hendrik Gjøe de 3000 Dlr. med Renter til Opsigelsestiden paa hans Gaard Tureby. Gælden er opstaaet ved, at Bygningen paa Skiørringe Gaard paa Falster, som Kongen har faaet til Mageskifte af Hendrik Gjøe, er vurderet til 3500 Dlr., medens Bygningen paa Turebygaard kun er vurderet til 300 Dlr. Af Forskellen, Af Forskellen, 3200 Dlr., har Kongen straks ladet betale 200 Dlr. af. Rentekammeret til Hendrik Gjøe. Sj. R. 14, 484. Aab. Brev om, at Hendrik Gjøe til Turebye og hans Arvinger til evig Tid maa have fri Birkeret over alle de Bønder i Faxe, Beverskovs, Ramsø og Ringsted Herreder, som Kongen nu har tilskiftet ham til Turebyegaard, saa frit som den bruges i noget Birk paa Landet i Danmark. Hendrik Gjøe skal være forpligtet til at lægge et Birketing ved Turebyegaard, hvor det er mest belejligt, og han og hans Arvinger, der have Birket i Værge, skulle altid holde en svoren Birkefoged, der kan hjælpe hver Mand til Lov og Ret. Endvidere bevilger Kongen, at alle de Tjenere, som Hendrik Gjøe nu har eller herefter maatte faa i de ovennævnte 4 Herreder, skulle ligge til Turebye Birk, saa vidt hans Godses Grund og Ejendom med Rette strækker sig, og at alle de Bønder, der bo paa hans Gods i de 4 Herreder, skulle holde Turebye Birk for deres rette Værneting. Sj. R. 14, 483 b.
— Bestalling for Jacob Jostsen som Cementmager. Han skal ved allerførste Lejlighed skaffe en Mølle til at male Cement paa her ind i Riget og paa egen Bekostning lade den opsætte ved København paa det Sted, der anvises ham. Han skal være forpligtet til at levere en Tønde Kalk for hver Tønde Sten, som Kongen leverer ham til Formaling til Kongens Bygningers Behov, og han skal have 1 Mk. danske i Arbejdsløn for hver Tønde Kalk, som Kongen faar af ham. Han skal aarlig have frit Pas og Licensbrev paa 2 Skibe, som han maa sende til Holland efter Sten, hvis han her i Riget ikke kan faa saa mange Sten, som han behøver. Hvis Kongen faar Brug for noget af den Kalk, som bliver formalet af de hollandske Sten, skal Jacob Jostsen have 2 Mk. danske for hver Tønde. Hvis han ikke kan sælge den Kalk, han lader formale, til Kongen eller dennes Undersaatter og derfor bliver foraarsaget til at sende den udenlands, skal han give 1 gl. Dlr. i Told af hver Læst, som han lader udskibe. I de første 5 Aar maa der ikke gives andre end ham Tilladelse til at udøve dette Haandværk her i Riget. Han maa bosætte sig i København og indtil videre være fri for al borgerlig Tynge. Sj. R. 14, 485.
1. Okt. (Kbhvn.). Miss. til Rentemestrene. Henning Reventlov, Embedsmand paa Skivehus, har berettet, at mange af Kronens Bønder i Mariager Klosters Len, som han for kort Tid siden var forlenet med, paa Grund af deres store Armod ere komne til at restere med deres Landgilde, og han har derhos anmodet om, at denne Restance maa blive eftergivet Bønderne, og at han maa faa Kvittans derfor i Rentekammeret. Naar han møder paa Rentekammeret med sit Regnskab af Mariager Kloster, skulle de give ham Kvittans for de Bønders resterende Landgilde, som han med Tingsvidner lovligt kan bevise ere saa forarmede, at de ikke kunne udrede deres Landgilde. Sj. T. 19, 487 b.
— Oprejsningsbrev for Tue Jonsen, der for nogen Tid siden er kommen for Skade at ihjelskyde en, ved Navn Krog Nielsen, i Emelung i Visse Sogn i Gynge Herred og derfor er bleven svoret fra sin Fred af 15 Mænd paa Skaane Landsting, dog skal han forinden have forligt sig med den dræbtes Slægt og Venner. Sk. R. 3, 205 b.
— Miss. til Anders Sinklar. Da Kongen har bevilget, at Fredrik Qvitzov til Sandager maa faa afdøde Hans Speigels Omslagsbestillinger, der skulle findes paa Gladsaxe Slot, som Anders Sinklar nu er forlenet med, saa vidt de vedkomme de Løfter, som hans afdøde Svoger Knud Rud har været i for Hans Speigel, skal Anders Sinklar levere Fredrik Qvitzov de nævnte Omslagsbestillinger, saa vidt de vedkomme de Løfter, hans Svoger Knud Rud har været i for Hans Speigel, og tage Reversal af ham for, at han vil levere dem tilbage, naar han har brugt dem og det forestaaende Omslag er afholdt. Sk. T. 3, 193 b. Miss. til Jacob Beck. Af en den 14. Juli 1604 paa Hallandsfar Landsting afsagt Dom har Kongen set, at Peder Bentsen i Klage, Svend Pedersen under Aasen og deres Medfølgere, 12 Mænd, Oldinge i Varberg Len, ere dømte til at have deres Boslod forbrudt efter Recessen til Kronen, fordi de ikke have gjort deres Oldingegang og Tov Fyldest mellem Fielmød, Fixholt og Bentsrød paa den ene og Gassevad, Allisløf og deres Grander paa den anden Side, som de efter Recessen var opkrævede til af Hendrik Ramel til Beckeskouf, Giert Rantzau til Bredenberg og Tomis Sidtzwitz. Skønt de for denne Forseelse efter Recessen have forbrudt deres Boslod til Kronen, skal han dog ikke straffe dem paa deres hele Boslod, men lade dem afsone deres Forseelse efter deres Formue og som kristeligt, billigt og ret kan være, saa andre kunne vogte sig for at bedrive saadan Modvillighed. Sk. T. 3, 194.
1. Okt. (Kbhvn.). Oprejsningsbrev for Søfren Jensen, Foged paa Hefnidt, til, som om Gerningen nylig var sket, med Sandemænd at forfølge Niels Mauridsen i Klittegaard, der for nogen Tid siden har ihjelslaaet Anders Jensen sammesteds og paa Nibe Birketing er bleven svoren til sin Fred for den Sag, hvilken Ed og Tov dog siden er blevet underkendt. J. R. 6, 266 b. Miss. til Eske Brock. Kongen har bevilget, at Peder Jensen i Statsgaard for sin og sin Hustru Anne Ibsdatters Livstid maa beholde den Gaard, han bor i, kvit og frit, uden Landgilde, Ægt, Arbejde og anden kongelig Tynge, mod at han til Gengæld afstaar sin Rettighed i en jordegen Bondegaard i Ensløf i Dronningborg Len, som afdøde Las Let boede i. Han skal straks tage nøjagtigt Skøde paa denne Rettighed af Peder Jensen, lægge Gaarden ind under Slottet og indskrive den i Jordebogen. J. T. 5, 228.
— Miss. til Christen Holck. Han har indberettet, at der i Halds Len endnu findes mange øde Gaarde, og at det vil falde ham meget besværligt at skaffe Bønder til at bo paa dem, medmindre Kongen vil unde dem nogen Forskaansel. Han skal gøre sig Flid for at faa Bønder til de øde Gaarde og lade de Bønder, der overtage saadanne, være fri for Landgilden af ét Aars Grøde. J. T. 5, 228 b.
— Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Jens Jensen i Da[l]sgaard paa Kirkens Part af Korntienden af Vidstrup Sogn i Vennebierg Herred, hvoraf der aarlig skal svares 2 Pd. Rug, 2 Pd. Byg og 1 Pd. Havre til Kirken. Udt. i Tb. S. 75.
2. Okt. (—). Miss. til Albret Vind til Ullerup og Envold Kruse til Vinge. Henning Reventlov, Embedsmand paa Skivehus, har berettet, at man i Rentekammeret ikke vil lade ham faa Kvittansiarum for Dueholms Kloster, som han har været forlenet med, fordi alle de Breve, der fandtes paa Klosteret, ikke, saaledes som det burde være sket, ere blevne registrerede, da de leverede Envold Kruse til Hiermisløfgaard, Rentemester, der blev forlenet med Klosteret efter ham, Inventarium, Breve og andet. Det befales dem herved at begive sig til Klosteret med det allerførste, tage de uregistrerede Breve for sig, registrere dem, give det beskrevet fra sig under deres Signeter og levere Brevene til Envold Kruse eller hans Fuldmægtig, der skulle opbevare dem ved Klosteret. J. T. 5, 228 b.
3. Okt. (Kbhvn.). Miss. til Peder Basse [Roskildegaard], Lauge Beck [Ringsted Kloster], Ditløf Holck [Tryggevælde] og Dr. Anders Christensen [Sorø Kloster]. Da Kongen har Brug for nogle Græsøksne til Opstalding paa Skanderborg, skulle de ved allerførste Lejlighed hver købe 20 gode staldfærdige Øksne i deres Len, hvortil der sendes hver af dem 160 Dlr. Naar Øksnene ere købte og rede, skulle de meddele det til Breide Rantzau, Statholder paa Københavns Slot, for at han kan sørge for, at de blive sendte over til Skanderborg. Sj. T. 19, 488. Miss. til Hermand Juel. Da han har berettet, at Kronens Bønder i Eister Ting paa Gulland ere komne meget til Agters paa Grund af det store Arbejde, de have med at skibe Bloksten paa Bursvig, og at de ikke ville kunne blive ved Magt, medmindre deres arme Vilkaar i nogle Maader blive betænkt, skal han eftergive dem en Del af nærværende Aars Landgilde, efter enhvers Armod og ringe Formue. Sk. T. 3, 194 b.
4. Okt. (—). Aab. Brev om, at Jochim Bülow, Embedsmand paa Kronborg, toldfrit maa udføre 4 Par Græsøksne og 12 Hopper til det Gods i Tyskland, som Kongen har forlenet ham med. Sj. R. 14, 486. Miss. til Lauridts Ebbesen om at lade Bønderne i Københavns Len faa det Hjul- og Vogntømmer, som de behøve, i Skovene i Lenet og ligesaa Brænde baade til deres eget Behov og til Bagningen af det Brød, som de aarlig skulle bage til Kongen, alt dog hvor det skader Skoven mindst. Udt. i Sj. T. 19, 488. Miss. til Joachim Bülow. Denne Brevviser, Peder Sporemager, Borger i Helsingør, har henvendt sig til Kongen angaaende den vidtløftige Trætte og Rettergang mellem ham og Hr. Augustinus, tysk Prædikant i Helsingør, da Hr. Augustinus, skønt Sagen er gaaet ham imod, ikke vil betale Peder Sporemager den Omkostning, denne har anvendt paa Sagen. Joachim Bülow skal være Peder Sporemager behjælpelig, saa denne uden vidtløftig Proces eller Rettergang kan komme til, hvad Ret er, med Hensyn til den Bekostning, han har anvendt mod Hr. Augustinus, særlig da der er afsagt en endelig Dom i Sagen og denne er gaaet Præsten imod. Sj. T. 19, 488 b.
4. Okt. (Kbhvn.). Miss. til Knudt Rud. Hoslagt sendes ham en Supplikation fra denne Brevviserske, Mette Nielsdatter i Bogense, hvori hun beklager sig over Madts Ibsen, Raadmand i Bogense, der har tilpantet sig nogen Jord og Ejendom af hendes Stiffader, efter hendes Formening imod Loven, og over Borgemestre og Raad i Bogense ligeledes angaaende nogen Jord. Det befales ham at undersøge hele Sagen og, saafremt der er gjort hende Uret, hjælpe hende til Ret baade mod Madts Ibsen og mod Borgemestre og Raad, saavidt han kan gøre det med Lov og Ret, saa hun ikke skal have noget at beklage sig over. F. T. 3, 151.
— Miss. til Jacob Rosenkrantz om straks at lægge det Eskebierg Gaards Gods, som Axel Brahe til Elvid og Hendrik Gjøe til Turrebye ikke have faaet til Mageskifte, ind under Nyborg Slot, lade Godset indskrive i Jordebogen, straks indkræve dette Aars Landgilde af Bønderne og siden aarlig gøre Regnskab for den visse og uvisse Indkomst. F. T. 3, 152. Orig.
5. Okt. (—). Aab. Brev om, at Hermand Juel til Aabierg, Embedsmand paa Visborg, nu til Foraaret maa udføre 60 Staldøksne, som han kan lade stalde paa Ladegaarden til Visborg Slot, fra Gotland, dog skal han svare Tolderen sædvanlig Told deraf og lade notere paa dette Brev, naar han udfører Øksnene, for at der ikke under det Skin skal udføres flere Øksne. Sk. R. 3, 205 b. Miss. til Christen Bernekov og Eske Bilde. Da Johan Due til Kulleberg har begæret Kronens Gaard Vestergaard 2 i Egby Sogn i Luge Herred til Mageskifte for 1 Gaard i Rebbelberg i Skaane og, hvis det ikke forslaar, Fyldest for det manglende i 1 1 Augustinus Sandt. 2 Registranten har ved en Fejlskrift: Cestergaard. Gaard, kaldet Kouturp, i Høgs Herred, skulle de [med det første besigte Mageskiftegodset, ligne og lægge det og indsende Besigtelsen til Kancelliet]. Sk. T. 3, 194 b.
5. Okt. (Kbhvn.). Aab. Brev om, at de Borgere i Holstebro, som have lidt Skade ved den Ildebrand, der for kort Tid siden ødelagde Størsteparten af Byen, og hvis Huse og Gaarde ere brændte, indtil videre maa være fri for kongelig og Bys Tynge og Besværing, for at Byen bedre igen kan komme paa Fode og blive bebygget. J. R. 6, 267.
6. Okt. (—). Aab. Brev om, at Hendrik Gjøe til Tureby og hans Arvinger til Gengæld for, at Hendrik Gjøe har opladt Kronen Jus patronatus til Falkesløf Kirke paa Falster, til evig Tid maa have Jus patronatus til Egbye Kirke i Ramsø Herred og Tureby Annekskirke i Faxe Herred med disses rette Tilliggende. Til Egbye Kirke ligger der ingen Ejendom eller Jordskyld undtagen en Jord i Store Spanager Mark, som aarlig skylder 7 Sk. 1 Alb. til Kirken, men ellers har den sin Tiende i Negene, som skal følge Hendrik Gjøe og hans Arvinger. Hendrik Gjøe og hans Arvinger maa aldeles ikke befatte sig med Kronens Part af Korntienden af Egbye Kirke, der er tillagt Duebrødre Hospital i Roskilde, ej heller med Kronens Part af Korntienden til Tureby Kirke eller med Præstens og Degnens Gaarde ud over at have Opsigt med, at de blive holdte ved god Hævd og Bygning. Hendrik Gjøe og hans Arvinger skulle holde Egbye og Tureby Kirker i god Stand og forsyne Sognefolkene med gode Sognepræster, der skulle eksamineres og kendes duelige af Superintendenten. Sj. R. 14, 486. Miss. til Bisperne i Danmark om Forbud mod at lade Personer, der ere opdragne hos Jesuiterne, faa Kald i Skole- eller Kirketjenesten. Sj. T. 19, 488 b. Orig. (til M. Jacob Madtsen, Superintendent i Fyens Stift) i Landsark. i Odense. Origg. (til M. Peder Hegelund, Superintendent i Ribe Stift, M. Niels Lauridtsen, Superintendent i Viborg Stift, og M. Jacob Jensen, Superintendent i Vendelbo Stift) i Landsark. i Viborg. (Tr.: CCD. III. 174 f. Dsk. KL. III. 16 f. Ny kirkehist. Saml. IV. 758).
— Miss. til menige Bønder i Fers Herred. Da Kongen har bevilget Tage Krabbe, Befalingsmand paa Øfvits Kloster, at enhver af dem maa køre 1 Læs Lægter, Sparrer eller Fjæl for ham fra Freninge By i Fers Herred til hans Gaard Jordbierg, befales det dem herved strengelig at gøre dette, naar Tage Krabbe tilsiger dem. Hvis nogen viser sig forsømmelig, vil han blive tiltalt og straffet. Sk. T. 3, 195.
6. Okt. (Kbhvn.). Ligelydende Miss. til Bønderne i Giers Herred om, at Kongen har bevilget Tage Krabbe, at enhver af dem maa køre 1 Læs Lægter, Sparrer eller Fjæl for ham fra Væ til Freninge By i Fers Herred. Sk. T. 3, 195 b.
7. Okt. (—). Miss. til Kapitlet i Lund. Da Kongen har bevilget, at Johan Due til Kollebierg maa faa 2 Gaarde og 1 Fæste af Lunde Kapitels Gods til Mageskifte for Fyldest af hans Jordegods, hvor det kan være Kapitlet mest belejligt, saaledes som Kapitlet nærmere kan se af hans 2 underskrevne Sedler, skal Kapitlet i egne Personer besigte Mageskiftegodset, ligne og lægge det og bringe Mageskiftet til endelig Afslutning. Sk. T. 3, 195 b.
9. Okt. (—). Aab. Brev om, at Claus Paselick til Grefvensvænge toldfrit maa udføre 1 Tyr og 9 Kvier her fra Riget til hans Gaard paa Rügen. Sj. R. 14, 487.
— Aab. Brev om, at Blasius Smed, der vil bruge sit Smedehaandværk i København, men er bange for, at det skal formenes ham af Smedene i København, fordi han ikke er i deres Lav, maa bruge sit Haandværk i København, da han i nogle Aar har været i Kongens Tjeneste som Grovsmed og han uden Skade for Han skal de andre Smede i Byen kan bruge sit Haandværk der. svare borgerlig Tynge lige med de andre Borgere. Sj. R. 14, 487. Miss. til Dr. Anders Christensen om at indtage Christen Vibes Søn i Sorø Skole, hvis der er en Plads ledig, og lade ham faa Disciplin og Underholdning ligesom de andre Børn. Udt. i Sj. T. 19, 489. Miss. til Jacob Rosenkrantz. Da Kongen har bevilget, at Thommis Normand til N maa faa 2 Norges Krones Gaarde, den ene kaldet Kalnis, som han selv bor paa, og den anden kaldet Graalims, til Mageskifte for 1 Gaard i Skaarope i Sundts Herred i Fyen, skal Jacob Rosenkrantz ved allerførste Lejlighed besigte den sidstnævnte Gaard og indsende Besigtelsen til Kancelliet. F. T. 3, 153.
17. Okt. (—). Miss. til Vilhielm Dresselberg. Denne Brevviser, Jørgen Lavesen, har beklaget sig til Kongen over, at Lave Beck, Landsdommer i Sjælland og Embedsmand i Ringsted Kloster, paa Førsløf Birketing har ladet ham tiltale for 3 Sager, 208 1604 som er vitterlig Gjæld, og, da Birkefogden har tiltaget sig Dom og har taget hans Breve til sig, har ladet sværge sit Forfald, hvilket efter hans Formening er imod Recessen. Han har derefter begæret Landstingsstævning over Birkefogden, men den er bleven ham nægtet. Da Lave Beck ikke kan være baade Sagsøger og Dommer, skal Vilhielm Dresselberg, naar Jørgen Lavesen henvender sig til ham, meddele ham Stævning i de mellem ham og Lave Beck værende Sager, afsige Dom deri og give Dommen beskreven. Sj. T. 19. 489 b.
18. Okt. (Tryggevælde). Miss. til Claus Jacobsen om at holde sin Foged', der har slaaet en Degn2 ihjel i Vollersløf, til Stede indtil Sagens Uddrag, saafremt han ikke selv vil staa til Rette, hvis Fogden undviger. Udt. i Sj. T. 19, 489 b. Jvfr. 9. Nov. 1604. (Kbhvn.). Miss. til Andres Sinklar. Da Kongen har bragt i Erfaring, at en Person, ved Navn Christen N, der uden Aarsag har ihjelslaaet Hofsinde Mogens Kaas til Styringaards Stalddreng Johan, skal opholde sig i Andres Sinklars Len eller paa selve Slottet [Gladsakse], paalægges det Andres Sinklar med Flid at lade søge efter nævnte Person og, hvis han kan faa fat i ham, lade ham fængsle og sende ham til København, for at der kan blive procederet mod ham efter Hofordningen og han kan komme til at lide sin tilbørlige Straf. Sk. T. 3, 196. Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Jacob Ulfeldt til Ulfeldtsholm paa Kronens Part af Korntienden af Vindinge Sogn i Vinding Herred, hvoraf der aarlig skal svares 6 Pd. Rug, 4 Pd. Byg og 2 Pd. Havre til Kronen. Udt. i Tb. S. 149 b.
19. Okt. (—). Bestalling for Baldtser Eckert som Hofskrædder. Han skal altid følge Kongens Hof, flittigt varetage sin Bestilling med Uddeling af Hofklædninger til Kongens Hofsinder, med Flid udføre det Arbejde, som bliver ham overdraget, og i andre Maader forholde sig tro. Han skal have 100 Dlr. i aarlig Løn, 10 Dlr. om Maaneden i Kostpenge, 15 Dlr. aarlig til Husleje og 1 sædvanlig Hofklædning, alt at udrede af Rentekammeret og at regne fra 25. Marts 1601, da Kongens forrige Hofskrædder Peiter Ecker døde. Endvidere har Kongen bevilget, at han maa faa en Svend og 1 Dreng bespist, hvor Kongens Hoflejr er. Sj. R. 14, 487 b. 1 Niels Hansen Riber. 2 Oluf Madsen.
19. Okt. (Kbhvn.). Miss. til Peiter Retz om at begive sig til København for at erklære sig paa nogle Besværinger, som Borgemestre og Raad i Næstved have indgivet i Kancelliet imod ham. Udt. i Sj. T. 19, 490.
— Miss. til Arildt Hvitfeldt. " Da hans Foged Mogens Bertelsen har nogen Trætte med Borgemestre og Raad i Næstved, anmodes Arildt Hvitfeldt om paa sin Side at navngive to Mænd, som enten skulle forlige dem i Mindelighed eller skille dem ad med Dom og Ret. Kongen har paa sin Side navngivet Peder Basse og Kieldt Krabbe. Udt. i Sj. T. 19, 490. Miss. til Fru Lissebet Rosenkrantz til Nes. Jørgen Brockenhuus til Vollersløf, kgl. Sekretær, har berettet, at han for nogen Tid siden sammen med Albret Skeel til Jungergaard er kommen i Løfte for hende for 532 Dlr. til Erik Urne til Søgaard, og at han nu har været indmanet i Odense for et Løfte, han har været i for Erik Urne, og har maattet udlægge en Sum Penge, der beløber sig til hans Part af Løftet for hende. Da han nu har begæret kongelig Forskrift til hende om at slaa sig selv til Rette og i Henhold til hendes Skadesløsbrev stille ham tilfreds for den halve Sum, han har betalt, befales det hende, eftersom Jørgen Brockenhuus er i Kongens daglige Tjeneste og ikke kan forløves derfra for at udføre sin Sag med vidtløftig Proces, at finde Midler til at stille Jørgen Brockenhuus tilfreds enten med rede Penge eller med sikre Forlovere, for at han ikke skal have noget at besvære sig over. Sk. T. 3. 196. Miss. til Peder Mund. Knud Brahe, Embedsmand paa. Biugholm, har berettet, at der er Trætte paa noget af det under Slottet liggende Gods, og at de Breve, hvormed Godset skal forsvares, staa i Forvaring paa Aakier Slot. Det befales ham at levere Knud Brahe de Breve, der angaa det omtrættede Gods, mod nøjagtig Reversal. J. T. 5, 229.
20. Okt. (—). Søbrev for Kongens Skipper Laurids Villomsen, der med Skibet den norske Jagt skal sejle herfra til Rostock og omkring i Østersøen for at paagribe alle dem, der mod Kongens Forbud udføre Brændeved fra Blekinge til Tyskland, og føre dem til København. Sj. R. 14, 488.
21. Okt. (Frederiksborg). Aab. Brev om, at Jens Madtsen i Norbye paa Samsø, Foged paa Samsø, maa være fri for al Landgilde, Ægt, Arbejde og anden kgl. Tynge af sin Gaard i Norbye, saalænge han er Foged, paa Grund af det Besvær, han har med denne Bestilling, og det Gæsteri, han besværes med af Kongens daglige Folk og Tjenere, der gæste ham. Sj. R. 14, 488 b.
21. Okt. (Frederiksborg). Miss. til Frants Rantzau. Han har indberettet, at der staar mange Gaarde øde i Silkeborg Len paa Grund af den heftige Pestilens, som i de sidste Aaringer har grasseret haardt allevegne i Lenet, og at det i langsommelig Tid vil være umuligt igen at faa dem besat, medmindre Kongen en ringe Tid vil fritage de Bønder, der faa dem, for at svare Landgilde. Han skal gøre sig al mulig Flid for at faa de øde Gaarde besatte og maa lade de Bønder, der overtage saadanne, være fri for Indfæstning og det første Aars Landgilde. J. T. 5, 229 b.
— (Kbhvn.). Miss. til Breide Rantzau om at sende en 200 Tdr. Havre eller saa meget, han kan undvære her fra Slottet, til Frederiksborg, hvor der er Mangel paa Havre. Udt. i Sj. T. 19, 490.
— 22. Okt. (—). Aab. Brev om Skolerne. Sj. R. 14, 489. Orig. (til Fyens Stift) i Landsark. i Odense. Orig. (til Vendelbo Stift) i Landsark. i Viborg. (Tr.: CCD. III. 175-78. Dsk. KL. III. 17-20. Rietz, Skånska skolväsendets historia S. 614 ff.). Miss. til Superintendenterne om at lade det ovenstaaende aabne Brev forkynde for Præsterne i deres Stift, saa de kunne vide at rette sig derefter, og siden alvorligt paase dets Overholdelse. Orig. (til M. Jakob Madsen, Superintendent i Fyens Stift) i Landsark. i Odense. Origg. (til M. Peder Hegelund, M. Jakob Jensen og M. Niels Lauridsen, Superintendenter i Ribe, Vendelbo og Viborg Stifter) i Landsark. i Viborg. 1
— Skøvlingsbrev for Oluf Bertelsen, Borger i Nakskov, over hans Hustru Kirstinne Pedersdatter, der for nogen Tid siden under hans Fraværelse har ladet udbære Guld, Sølv og andet Boskab af hans Hus til en Værdi af over 400 eller 500 Dlr. og siden imod hans Vilje har holdt sig fra ham til stor Skade for ham. Han har derfor ladet hende tiltale for Retten, og hun har maattet udgive en streng Forpligtelse under hendes Halses Fortabelse om, at hun igen vil indføre hendes Husbondes Gods i Boet og blive hos ham i Levnet og Omgængelse som en ærlig Dannekvinde. 1 Tr.: Ny kirkehist. Saml. V. 838 f. Derefter har hun været nogen Tid hos ham, men er saa atter draget fra ham og har ladet udbære for omtrent 50 Dlr. fra ham, hvorefter hun paany har udgivet en Forpligtelse under hendes Halses Fortabelse om at blive hos ham. Da hun aldeles ikke har holdt disse Forpligtelser, har han faaet to Domme over hende, at hun skal søge sit Hus og sin Husbonde, saafremt hun ikke vil straffes med gejstlig og verdslig Ret og for Ulydighed mod Kongens Forordninger. Da hun ogsaa trodsigt har foragtet disse Domme, stadig holder sig borte fra ham og har sit Hus paa andre Steder, har han begæret Tilladelse til at lade hende gribe, hvor i Købstæderne eller paa Landet han kan træffe hende. Kongen befaler sine Fogder, Lensmænd og Borgemestre og Raad i Købstæderne at være ham behjælpelig med at paagribe hende og føre hende med sig til hans Hus. Hvis hun ikke vil følge med ham, skulle de lade hende straffe tilbørligt efter Kongens Forordninger til advarende Eksempel for andre. Sm. T. 6, 49.
22. Okt. (Khhvn.). Miss. til Knudt Urne. Hoslagt sendes ham en Supplikats fra Oluf Bertelsen, Borger i Nakskov, hvori denne beklager sig over sin Hustru, der har fravendt ham hans Gods og imod hans Vilje og hendes egen Forpligtelse holder sig fra ham. Knudt Urne skal hjælpe ham, saavidt han kan gøre det med Retten, saa hun bliver tilholdt til at efterkomme de Løfter, hun har givet Borgemestre og Raad, saafremt hun ikke vil lide tilbørlig Straf. Kongen har bevilget ham aabent Brev til Lensmænd og Borgemestre og Raad i Købstæderne om at lade hende gribe, hvor han kan træffe hende. Sm. T. 6, 49.
23. Okt. (Abrahamstrup). Miss. til Corfidts Ulfeldt om at lade Peder Nielsen i Flinterup være utiltalt for sit Fødested, da baade det Gods, han nu bor paa, og det Gods, som han før boede paa, er Kronens. Udt. i Sj. T. 19. 490.
— Miss. til Frants Rantzau til Rødinggaard og Peder Mund til Sandbyegaard. Da Fru Karren Krabbe til Skiersøe, Falk Gjøes Enke, har bevilget Kronen en hende tilhørende Gaard i Gremstrup 1 i Vor Herred i Skanderborg Len til Mageskifte for 1 Kronens Gaard i Drobye By og Sogn i Kalløe Len, skulle de ved allerførste Lejlighed besigte begge Gaardene, ligne og lægge dem og indsende Besigtelsen til Kancelliet. J. T. 5, 230. 1 Grumstrup, Vor H.
23. Okt. (Frederiksborg). Miss. til M. Jacop Madtsen, Biskop i Odense. For nogen Tid siden har han faaet kongelig Befaling til at ordinere denne Brevviser, Hører i Odense Skole, til Stokkemarke Kald paa Laaland, der skulde være ledigt, paa de i Befalingen nærmere angivne Konditioner. Kongen var den Gang ikke rigtig underrettet, eftersom Sognepræsten endnu er i Live, men da denne er en gammel Mand, vil han kalde Høreren til sin Kapellan, da denne Bestilling, hvortil der altid plejer at holdes en duelig Person, nu er ledig, saafremt Kongen vil give sit Samtykke dertil. M. Jacop har dog ikke uden nærmere Besked fra Kongen turdet give sit Samtykke hertil, særlig fordi Præsten vil unde Kapellanen sin Datter til Ægte. Det befales herved M. Jacop at forordne Høreren til Kapellan, saafremt han findes bekvem i Levnet og Lærdom, dog skal alt gaa til efter Ordinansen. F. T. 3, 154.
25. Okt. (Kbhvn.). Aab. Brev om, at Kongen, der for nogen Tid siden har givet M. Hans Olborg og Nicolaus Svab Privilegium paa at trykke den danske Bibel i lidet Format og har befalet Rektor og Professorer ved Københavns Universitet flittigt at revidere denne Bibel, nu har bragt i Erfaring og ogsaa selv har set, at der i den sidste danske Bibel, som tryktes 1589, ikke alene findes saare mange Fejl, men at endog hele Vers ere helt udeladte, saa det vil være fornødent, at der tilforordnes en lærd Mand, som har Forstand paa saadant, til at føre Tilsyn med, at det, der er forsømt i den forrige Udgave, kan blive korrigeret. Kongen har derfor befalet, at Dr. Johannes Resenius, theologisk Professor ved Universitetet i København, i Forening med M. Hans Olborg og Nicolaus Svabe med forderligste Lejlighed skal lade Bibelen oplægge og korrigere den, som han vil forsvare for Kongen, dog saaledes, at den, naar den er korrigeret af ham, skal tilstilles menige Professorer ved Universitetet for at blive gennemset og overvejet af dem, førend den bliver trykt. Sj. R. 14, 4912.
— Bestalling for Ifver Pedersen som Kongens Livskrædder. Han skal altid følge Kongen, forestaa sin Bestilling flittigt og med Flid udføre det Arbejde, som paalægges ham. Han skal, fra 25. Marts 1601 at regne, have 30 Dlr. og en sædvanlig Hofklædning i aarlig Løn af Rentekammeret. Sj. R. 14, 491 b. 1 Se 7. Sept. og 24. Nov. 1603. 2 Tr.: Dsk, KL. III. 21. Becker, De J. P. Resenii versione Dan. S. Scripturæ S. 15 f. og
25. Okt. (Kbhvn.). Miss. til alle Kronens Bønder paa Jegindt under Lund Gaard paa Mors. Da Kongen har bragt i Erfaring, at de vægre sig ved at forrette den Høstgerning det andet Arbejde, der kan falde til Lund Gaard, naar Mourits Stygge til Holbekgaard eller hans Fuldmægtige tilsige dem, befales det herved strengeligen enhver at udføre den Høstgerning og det andet Arbejde, som falder til Gaarden, lige med de andre Bønder under den, saafremt de ikke ville tiltales og straffes for Ulydighed. J. T. 5, 230.
27. Okt. (—). Miss. til Pax. Kongen har bragt i Erfaring, at en Person, ved Navn Peder Smed i Balkerup¹, ikke har forholdt sig, som det sømmer sig en oprigtig Mand, idet han ikke alene har overfaldet fattige Folk med Hug og Slag, men ogsaa i andre Maader har forholdt sig ubilligt baade mod Kongen og andre; han er i den Anledning bleven fængslet, men er rømmet af Fængselet og opholder sig nu i Pax's Len [Holbæk], hvor han truer og undsiger fattige Folk. Det befales Pax straks at lade Peder Smed paagribe, hvor han kan opspørge ham i sit Len, lade ham sætte i Fængsel paa Slottet i Jærn, saa han ikke undkommer, og, naar han fordres for Retten, lade ham føre til og fra Tinge af sine egne Folk indtil Rettens Udføring. Sj. T. 19, 490 2. Miss. til Niels Friis til Hesselagger og Niels Bild til Rafnholdt. Gabriel Gyldenstjerne til Ifversnis har berettet, at han ved første Lejlighed paa sine Broderbørns Vegne, som han er Værge for, vil overtage deres afdøde Fader Hendrik Gyldenstjernes efterladte Gods, Løsøre, Breve og andre Efterladenskaber og lade de Klæder og andre Ting, som ikke uden Skade kunne opbevares, indtil Børnene komme til deres myndige Aar, skifte mellem disse. Da han har begæret Ordre til dem om at være til Stede ved denne Lejlighed, befales det dem at begive sig til Ifversnis, naar Gabriel Gyldenstjerne vil overtage Arven, overlevere denne alt hvad Broderen har efterladt sig og lade alt det Løsøre, som ikke kan opbevares til Børnenes myndige Aar, skifte mellem disse. De skulle paase, at alt gaar tilbørligt til, og give beskrevet paa klare underskrevne Registre, hvad Løsøre og Breve Gabriel Gyldenstjerne tager til sig, og hvad Løsøre der bliver skiftet mellem Børnene. F. T. 3, 155. 1 Bukkerup, Merlose H. 2 Tr. Dsk. Mag. 4. R. IV. 124.
27. Okt. (Kbhvn.). Miss. til Hendrik Belov. Da Fru Karren Krabbe til Skiersøe, Falk Gjøes Enke, har begæret en Kronens Gaard i Drobye i Kalløe Len til Mageskifte, skal han med det allerførste erklære sig om, hvorvidt Gaarden er saa belejlig for Kronen, at den kan undværes fra Slottet eller ej, og indsende Erklæringen til Kancelliet. J. T. 5, 231.
28. Okt. (—). Forleningsbrev for Else Hansdatter, Dirik Guldsmeds Enke, paa 1 Gaard i Snestrup i Odense Herred i Fyen, fri for Landgilde, Ægt, Arbejde og anden Tynge. F. R. 3, 113 b. Miss. til Jacop Rosenkrantz om at lægge 1 Gaard i Ska[a]rup By og Sogn i Sundts Herred, som Kongen har faaet til Mageskifte af Thomis Normand til Calnis, ind under Nyborg Slot, indskrive den i Jordebogen og aarlig gøre Regnskab for den visse og uvisse Indkomst af den. Dette Aars Indkomst af Gaarden skal han lade Thomis Normand beholde. F. T. 3, 156.
29. Okt. (Frederiksborg). Miss. til Christian Bernekov og Bispen i Lund. Det er blevet berettet Kongen, at Præsten Hr. Christen Tomessen i Hersløf i Skaane i langsommelig Tid og. som det formenes, uden lovlig og billig Aarsag har holdt Kronens Tjener, Mogens Nielsen i Hersløf, fra det højværdige Sakramente. Skønt Sagen har været indstævnet for Landemodet, har Mogens Nielsen dog ikke kunnet faa nogen endelig Dom, men er bleven henvist derfra til Herredsprovsten, som skulde forlige dem. Dette er ogsaa sket, men Forligelsesmaalet har kun baaret ringe Frugt; Mogens Nielsen har heller ikke kunnet faa det beskrevet, henvises fra den ene til den anden og tribuleres mod al Billighed. For at han en Gang for alle kan komme til Ende med den Sag, skulle de tiltage nogle Provster i Stiftet og i Forening med dem afsige en endelig Dom mellem Præsten og Bonden og give Dommen beskreven. Sk. T. 3, 196 b. Miss, til Jacop Rosenkrantz. Han har indberettet, at Borgemestre og Raad i Kerteminde have dømt en Skipper fra Stade, ved Navn Hendrik Meyer, fra hans Hals, fordi han for nogen Tid siden inden Skibsbord har slaaet sin Styrmand med en Haandspage, af hvilket Slag denne straks efter er død, og forespurgt, hvorledes han skal forholde sig med den Sag. Da Kongen har bragt i Erfaring, at dette ulykkelige Tilfælde mere er sket ved en Hændelse og fordi Skipperen, der havde at befale inden Skibsbord, vilde straffe Styrmanden for hans Forsømmelighed, idet baade denne og de øvrige Skibsfolk have været meget opstudsige mod ham, end med beraad Hu for at dræbe ham, har Kongen bevilget, at Skipperen maa blive benaadet paa Livet; derimod skal Jacop Rosenkrantz paa Kongens Vegne tage al den Part i Skib og Gods, som har tilhørt nævnte Skipper personlig, til sig som forbrudt Gods og føre det til Indtægt for Kongen i sit Regnskab. F. T. 3, 157.
31. Okt. (Frederiksborg). Aab. Brev om, at Albret Pedersen i Sirsløfvestre, Birkefoged til Krigomme Birketing, paa Grund af den med Bestillingen forbundne Besværing maa være fri for at svare Landgilde og gøre Ægt, Arbejde og anden kgl. Tynge af sin Gaard, saalænge han er Birkefoged eller indtil Kongen. giver anden Ordre. Sj. R. 14, 492.
— Miss. til Christen Holck om at lægge Strekhals Gods paa Thye og Mors, som afdøde Fru Ingeborg Skeel har haft Livsbrev paa, ind under Hald Slot inden førstkommende Mortensdag, indskrive det i Jordebogen og gøre Regnskab for den visse og uvisse Indkomst deraf. J. T. 5, 231.
— Miss. til Manderup Parsberg om at lægge Segelstrup Slot og Len og det tiloversblevne Øe Klosters Gods, som afdøde Fru Ingeborg Skeel har haft Livsbrev paa, ind under Aalborghus inden førstkommende Mortensdag og aarlig gøre Regnskab for den visse og uvisse Indkomst deraf. J. T. 5, 231 b.
2. Nov. (Kbhvn.). Bestalling for Mester Robbert Peittersen som Kongens Skibsbygger. Han skal altid være til Stede paa Bremerholm for at bygge Kongens Skibe og hjælpe, naar det gøres behov, og idelig og altid være hos Tømmermændene for at paase, at Kongens Arbejde ikke bliver forsømt. Han skal føre flittigt Tilsyn med, at Spaaner og andet ubrugeligt Tømmer paa Holmen ikke bortkommer eller forrykkes, da Kongen selv vil forbeholde sig det. Han skal, fra 12. Juni 1604 at regne, have 150 Dlr. i aarlig Løn og 20 Dlr. om Aaret til Ildebrændsel samt følgende Genant: 2 Pd. Rug, 2 Pd. Byg, 2 Øksne, 1/2 Td. Smør, 1 Td. Sild, Td. saltet Fisk, 4 Voger Bergefisk, 1 Td. Ærter og 1 Td. Gryn, Lønnen at udrede af Rentemestrene og Genanten af Proviantskriveren. Endvidere skal han have fri Bolig. Sj. R. 14, 492 b.
— Miss. til Tolderne i Helsingør. Denne Brevviser, Hans Frandtsen, Borger i Varberg, har berettet, at en, ved Navn Oluf Andersen, som hans Formand, afdøde Gert Gertsen, har opfødt og opdraget fra Barndommen af, for 12 Aar siden er bortrømt og bortsejlet med et Skib, som han har været betroet Skipper paa, og mod sin Husbondes Vilje har solgt og anvendt Skibet til sin egen Fordel. Da Hans Frandtsen formener, at Oluf Andersen med det første vil komme til Sundet, befales det dem i saa Tilfælde at anholde Oluf Andersen, saa Hans Frandtsen uden videre Forhaling ad Rettens Vej kan komme til Ende med ham angaaende den Tiltale, som han har til ham for hans Utroskab. Sj. T. 19, 490 b.
2. Nov. (Kbhvn.). Miss. til Claus Pors. Anders Dresselberg til Vognserup og Eiler Rud til Syebyegaard have berettet, at der er Trætte mellem dem paa tre i Muse Herred boende Kronens og Adelens Tjeneres Vegne paa den ene og Knud Andersen Ereboe, Borger i Nakskov, paa den anden Side om en Arv, der skal være tilfalden disse tre Bønder efter deres Mosterdatter, Knud Andersens Hustru. Da Sagen er indkommen til Laalandsfar Landsting for at blive paadømt der, har Knud Andersen fremlagt et Tingsvidne, udgivet paa Nakskov Byting den 6. Juni 1603 efter et Spørgsmaal, som Byfogden i Nakskov skal have gjort til Bønderne, og hvori er indført, at Bønderne vedstaa (»ere bestændige) en Kontrakt og Fuldmagt angaaende denne Arv; dette benægte dog Bønderne haardeligen og sige, at det med Urette er paaskrevet dem. Da Anders Dresselberg og Eiler Rud saa have indstævnet dette Tingsvidne til Landstinget tillige med dem, der have beseglet og udgivet det, samt de 12 Tingsvidnesmænd og Parterne for at faa paakendt, om Tingsvidnet var saa lovligt, at det kunde komme Bønderne til nogen Skade paa den dem tilfaldne Arv, har Landsdommeren undslaaet sig for at dømme derom, da han tidligere har dømt i Hovedsagen, hvilken Dom er indstævnet for Kongen og Rigens Raad til den første almindelige Herredag. Da Anders Dresselberg og Eiler Rud nu have anmodet Kongen om at beskikke en anden god Mand til at sidde i Landsdommers Sted og paadømme Sagen, befales det Claus Pors med det første at indstævne Sagen for sig, afsige Dom deri efter først nøje at have forhørt enhver af Tingsvidnesmændene og give Dommen beskreven. Sm. T. 6, 51.
3. Nov. (—). Miss. til Sigvort Grubbe om straks at lægge Helnekirkes Gods i Skaane, som afdøde Fru Tale Ulfstand har været forlenet med paa Livstid, ind under Malmøhus og indtil videre gøre Regnskab for den visse og uvisse Indkomst deraf. Sk. T. 3, 197.
3. Nov. (Kbhvn.). Miss. til Landsdommerne i Nørrejylland. Denne Brevviser Ifver Bertelsen, Kongen af Sverrigs og Polens Hofjunker, har berettet, at han paa sin Fader Bertel Ifversens Vegne, der nu holdes i Fængsel i Sverrig, vil tale paa noget Gods i Nørrejylland, som efter hans Formening er falden i Arv til hans Fader. Da han er bange for, at han som Udlænding ikke skal kunne komme til nogen Ende med denne Sag uden vidtløftig Proces og Rettergang, har han baade selv og ved Skrivelse fra Kongen af Sverrig og Polen anmodet Kongen om at hjælpe ham til Ret. Det paalægges dem, at de, naar Sagen bliver indstævnet for dem. uden lang Forhaling skulle lade Ifver Bertelsen faa, hvad Lov og Ret er. J. T. 5, 231 b. Miss. til Manderup Parsberg. Kongens Fader har nogle Aar før sin Død begæret 1 Gaard i Soerbek¹ i Hats Herred til Mageskifte af nu afdøde Offe Skram til Skoufgaard; Gaarden er ogsaa straks bleven lagt under Aakier Slot, men der er endnu ikke udlagt noget Vederlag for den. Da Fru Ellene Rostrup til Pederstrup, Offe Skrams Enke, nu, ligesom ogsaa tidligere, har anmodet om at faa Vederlag for denne Gaard og at faa det udlagt i Aalborghus Len, skal Manderup Parsberg ved allerførste Lejlighed skaffe sig Underretning om Gaarden i Soerbeks Skyld, Ejendom og Lejlighed, siden paa et for Kronen bekvemt Sted udse og besigte en Gaard i Aalborghus Len, som Kongen kan udlægge Fru Ellene Rostrup for Gaarden i Soerbek, og straks indsende rigtig Besked derom til Kancelliet, saa Kongen derefter kan bringe Mageskiftet til Afslutning. J. T. 5, 232. Miss. til Christian Holck. Da Kongen med det allerførste vil sende en Legation til Polen til sin synderlig gode Ven Kong Sigismund, hvilken Legation skal være i Warschau den 8. Januar, gammel Stil, paa den til denne Dag udskrevne Rigsdag, og vil bruge ham til denne Sendelse, anmodes han om at indrette sig saaledes, at han i god Tid kan begive sig paa Rejsen, saa han kan være i Warschau til den ovenfor nævnte Tid. Han skal udstaffere sig selv og 4 af sine egne Folk, som han skal have med paa Rejsen, saaledes, at de kunne være Kongen og deres Fædrene- 1 Svorbæk, Hads H. rige til Ære. For at han i Tide bedre kan erfare, hvad han skal udrette i Polen, skal han med det allerførste begive sig herover for at modtage sin Instruks og Besked om alt, saa han derefter snarest muligt kan tiltræde Rejsen. J. T. 5, 232 b.
3. Nov. (Kbhvn.). Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Jens Andersen i Grynderup paa Kronens og Kirkens Parter af Korntienden af Vraa Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 6 Pd. Rug, 8 Pd. Byg og 1 Pd. Havre til Kronen og ligesaa meget til Kirken. Udt. i Tb. S. 75.
— Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Just Pedersen i Daal paa Kirkens Part af Korntienden af Gunderup Sogn i Fleskum Herred, hvoraf der aarlig skal svares 20 Pd. Byg og 4 Ørt. Havre til Kirken. Udt. i Tb. S. 75 b. Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Laurits Nielsen paa Kirkens Part af Korntienden af Huornum Sogn i Huornum Herred, hvoraf der aarlig skal svares 6 Pd. Rug og 4 Pd. Byg til Kirken. Udt. i Tb. S. 75 b.
4. Nov. (—). Forleningsbrev for Peder Andersen, Kongens Sanger, paa det Vikarie i Aarhus Domkirke, som er ledigt efter afdøde Dr. Anders Lemvig. Naar han ikke længere er i Kongens daglige Tjeneste, skal han residere ved Domkirken. [Med Artikl. 1-2]. J. R. 6, 267 b.
— Miss. til Eske Brock.. Da Kongen har købt et Skib af Anne Jensdatter, Borgerske i Randers, hvorpaa der henstaar ubetalt 1000 Dlr., skal han, naar hun henvender sig til ham med dette Brev, betale hende disse 1000 Dlr. enten med Rug eller Byg, beregnet til den Pris, hvortil Kornet i andre Len i Nørrejylland i Aar er blevet solgt. J. T. 5, 233.
5. Nov. (—). Miss. til Sten Brahe [Kallundborg], Hendrik Lykke [Vordingborg], Arrildt Hvitfeldt [Dragsholm] og Ebbe Munk [Antvorskov] om at lade det Korn af Lenets Indkomst, som de ikke kunne sælge til Købmænd, gøre i Malt og holde det til Stede indtil nærmere Ordre. Udt. i Sj. T. 19, 491.
6. Nov. (—). Miss. til Manderup Parsberg [Aalborghus], Christian Holck [Hald], Peder Mund [Skanderborg], Karl Bryske [Aarhusgaard], Knud Brahe [Bygholm], Casper Markdaner [Koldinghus] og Frants Rantzau [Silkeborg] om at sælge Landgildekornet baade af Lenets og Stiftets Indkomst saa dyrt som muligt. Det Byg, som de ikke kunne blive af med, skulle de lade gøre i Malt og siden sørge for, at det kan blive solgt saa dyrt som muligt til Foraaret. J. T. 5, 233.
6. Nov. (Kbhvn.). Ligelydende Miss. til Albret Skeel [Riberhus], Henning Reventlov [Skivehus], Johan Rud [Ørum] og Ulrik Sandberg [Lundenæs], naar undtages Ordren til at lade Bygget gøre i Malt, da man ikke plejer at gøre Malt i deres Len. Udt. i J. T. 5, 233 b. Orig., dat. 7. Nov. (til Henning Reventlov). Miss. til Eske Brock [Dronningborg] om at lade det Byg, som den Kvinde [Anne Jensdatter] ikke faar for Skibet, gøre i Malt. Udt. i J. T. 5, 233 b.
— 8. Nov. (—). Miss. til Lensmænd, Toldere, Byfogder og andre om Indbetaling af Restancer. Restancer hos Lensmænd: Knud Rud til Vidbye (Københavns Len) skal kræve Kvittansiarum og afbetale, hvad han bliver skyldig derpaa; Christofver Pax (Holbæk Len) skal fremsende sit Regnskab for Stiftets Indkomst til 1. Maj 1604 og betale sin Afgift af Ielse Len; Ditløf Holck (Tryggevelde Len) skal betale, hvad han er bleven skyldig paa sit Regnskab til 1. Maj 1604, og forklare Mandtalsregistret paa Landeskatterne til Mortensdag 1602 og 1603; endvidere skal han afbetale, hvad han bliver skyldig af Udsten Klosters Len i Norge; Peder Basse (Roskildegaards Len) skal afbetale, hvad han bliver skyldig paa sit Regnskab til 1. Maj 1604; Knud Rud (Odensegaards Len) skal fremsende sit Regnskab til 1. Maj 1604 og Mandtalsregister paa Skatten til Mortensdag 1603; Eyler Qvitzov (Rugaard Len og Vissenberre Birk) skal fremsende sit Regnskab til 1. Maj 1604 og Mandtalsregister paa Landeskatten til Mortensdag 1603; Jacop Ulfeldt (Hindsgafvels Len) skal fremsende sine Regnskaber til 1. Maj 1603 og 1604 og Mandtalsregistre paa Skatterne til Mortensdag 1602 og 1603; Caspar Markdaner (Koldinghus Len) skal afbetale de rede Penge, han blev skyldig paa sit Regnskab til 1. Maj 1604; Henning Reventlov (Skivehus Len) skal fremsende sit Regnskab til 1. Maj 1604; Erik Lykke til Eskier (Skivehus Len) resterer med Kvittansiarum; Valdemar Parsberg (Skanderborg og Aakier Len) skal fremsende sit Regnskab til 1. Maj 1604 og kræve Kvittansiarum; Johan Rud (Beuling Len) skal afbetale, hvad han er bleven skyldig paa sit Regnskab til 1. Maj 1597, kræve Kvittansiarum og betale, hvad han er bleven skyldig af Pengeskatten til 1. Maj 1596; Johan Rud (Ørum Len) skal afbetale, hvad han er bleven skyldig til 1. Maj 1604 og forklare Mandtalsregistrene paa Pengeskatterne til Mortensdag 1600, 1602 og 1603; Knud Brahe (Bygholms Len) skal fremsende sit Regnskab til 1. Maj 1604; Christen Munk (Skarpenberg Len) skal fremsende sit Regnskab til 1. Maj 1604; Mouridts Stygge (Lundegaard paa Mors) skal fremsende Afgiften af den visse Indkomst for 2 Aar og Regnskabet for den uvisse Indkomst for 3 Aar til 1. Maj 1604; Fru Margrette [Viffert], Jørgen Urnes Enke, (Han Herred) skal afbetale den Sum Penge, hun er bleven skyldig paa hendes Husbondes Regnskab til 1. Maj 1602, og kræve Kvittansiarum; Albrit Friis's Arvinger (Tørrild Herred) skulle forklare Stiftets Regnskab fra 1. Maj 1597 til 1. Maj 1598; Bertel Holck (Vildsted By) skal afbetale Afgiften af den visse Indkomst fra 1. Maj 1596 til 1. Maj 1597 og gøre Regnskab for den uvisse Indkomst af Byen i den Tid, han har været forlenet med den; Fru Ingeborre Skeels Arvinger skulle afbetale hendes Afgift af Tolden af det Korn og andet, som er udskibet for hendes Grund i 5 Aar, og forklare Mandtalsregistret paa Landeskatten af Segelstrup Len til Mortensdag 1603; Sigvort Grubbe skal fremsende sit Regnskab af Malmøhus og Lundegaards Len til 1. Maj 1604, afbetale den Sum Penge, som afdøde Knud Grubbe er bleven skyldig paa sit Regnskab af Sølvitsborg Len, og Afgiften af nogle Kronens Gaarde i Høygbye i Skaane til 1. Maj 1599, gøre Rede for Knud Grubbes Afgift af Sølvitsborg Len for 2 Aar til 1. Maj 1601, afbetale den Sum Penge, som Knud Grubbe er bleven skyldig paa Halsted Klosters Regnskab til 1. Maj 1578, forklare Mandtalsregistret paa Landeskatten af Sølvitsborg og Lykaa Len til Mortensdag 1600 og paa Knud Grubbes Vegne kræve Kvittansiarum af Halsted Klosters, Sølvitsborg og Lykaa Len; Christen Bernekov skal afbetale de Penge, han endnu skylder paa sit Regnskab af Malmøhus Len til 1. Maj 1602, de Penge, han skylder af Landeskatten af Malmøhus og Lundegaards Len til Mortensdag 1600, kræve Kvittansiarum for disse 2 Len og fremsende sit Regnskab af Landskrone Len til 1. Maj 1604 og Mandtalsregister paa Landeskatten af samme Len til Mortensdag 1603; Fru Talle Ulfstands Arvinger (Helnekirke Gods) skulle fremsende hendes Afgift for det visse og uvisse for 3 Aar til 1. Maj 1604; Tage Krabbe skal afbetale de Penge, han er bleven skyldig paa Regnskabet af Øfvidts Kloster og St. Peders Kloster i Lund til 1. Maj 1604, og hans Afgift af den visse Indkomst af noget Krongods i Skaane for 5 Aar til 1. Maj 1604, gøre Regnskab for den uvisse Indkomst og betale Afgiften af Herligheden af nogle jordegne Gaarde i Skaane for 2 Aar til 1. Maj 1604; Anders Thotts Arvinger (Laholms Len) skulle afbetale, hvad Anders Thott blev skyldig af Lenet til 1. Maj 1595 og af Pengeskatten til Fastelavn 1587, forklare Mandtalsregistrene paa Madskatten til Paaske 1587 og paa Pengeskatten til Midfaste 1589 og kræve Kvittansiarum for Lenet: Gabriel Sparres Arvinger (Dalbye Kloster) skulle betale Afgiften af den visse Indkomst for 3 Aar til 1. Maj 1601, 100 Dlr. aarlig, gøre Regnskab for den uvisse Indkomst og for Dalbye Tiende fra den Tid af, da Gabriel Sparre fik den af Christian Machabæus, til 1. Maj 1601; Eske Bilde (Helsingborg Len) skal fremsende Regnskabet til 1. Maj 1604; Emmike Kaas's Arvinger (Gulland) skulle paa Emmike Kaas's Vegne kræve Kvittansiarum; Jørgen Friis skal fremsende Regnskabet af Aggershus Len fra 1. Maj 1602 til 1. Maj 1604, afbetale de Penge, som han er bleven skyldig paa Regnskabet af Hald Len til 1. Maj 1601 og af Pengeskatten af Hald Len til Luciæ Dag [13. Dec.] 1596, gøre Regnskab for det tiloversblevne Øsløf og Sibbe Klosters Gods for den Tid, han har været forlenet med Hald. og fremsende Mandtalsregistre paa Pengeskatten af Aggershus Len til Mortensdag 1602 og Mortensdag 1603 med de dertil hørende Penge; Johan Urne (Bradsberg Gaard) skal afbetale, hvad han er bleven skyldig paa Regnskabet til 1. Maj 1602; Lauridts Kruse skal betale Afgiften af Bakke Kloster for 5 Aar til 1. Maj 1604, gøre Regnskab for den uvisse Indkomst og betale de 500 Dlr., som han for nogen Tid siden har faaet til Laans af Rentekammeret; Claus Urne skal fremsende Afgiften og Regnskabet af Salten, Senien, Andenes og Tromsø Len til 1. Maj 1604; Fredrik Lange (Tønsberg Len) skal fremsende sit Regnskab for den uvisse Indkomst til 1. Maj 1604 og Mandtalsregistre paa Skatterne til Fastelavn 1597, Mortensdag 1600, 1602 og 1603; Niels Stygge (Romsdals Len) skal fremsende Afgiften og Regnskabet til 1. Maj 1604 og Mandtalsregistre paa Landeskatten til Mortensdag 1602 og Mortensdag 1603; Morten Venstermand (Helgelands Len) skal fremsende Afgift og Regnskab til 1. Maj 1604; Melkior Ulfstand (Liuse Klosters Len) ligesaa; Niels Mikkelsen til Kyøs Arvinger skulle kræve Kvittansiarum for Hedemarkens og Østerdallens Len; Peder Knudsen (Friilandt og Hegen Skibreder) skal betale Afgiften af den visse og uvisse Indkomst til 1. Maj 1604 og hvad der resterer af Bygningsskatten 1600 til Aggershus's Bygning, nemlig 372 Dlr. 12 Mk. 6 Sk.; Henning Valkendorf (Munkelif og St. Hans Kloster i Norge) skal fremsende 222
— 1604. sin Afgift for 2 Aar til 1. Maj 1604; Corfidts Hardenbergs Arvinger (Vernøe Klosters Len) skulle betale Corfidts Hardenbergs Afgift til 1. Maj 1601, forklare Mandtalsregistret paa Møgeltønderskatten 1600 og betale de dertil hørende Penge; Kaptejn Durhams Arvinger (Ide og Markies Len) skulle gøre Rede for Tolden i Lenene for 1597 til 1598; Enevold Kruse til Vindinggaard (Island) skal fremsende Afgift og Regnskab for 2 Aar til St. Hans Dag Midsommer 1604; Erik Urne skal fremsende Afgift og Regnskab af Udsten Klosters Len til 1. Maj 1604 og betale de 500 Dlr., som han for nogen Tid siden har faaet til Laans af Rentekammeret; Oluf Callips eller hans Arvinger skulle forklare Mandtalsregistret paa Kroningsskatten til Fastelavn 1596 af Vems Skibrede og betale de dertil hørende Penge, forklare Mandtalsregistrene paa Bygningsskatten til Aggershus's Bygning af samme Skibrede 1593 og 1595 og betale de 6 Dlr. 1 Ort, som endnu resterer af Bygningsskatten til Aggershus's Bygning af Møssedals Len for Aar 1600; Gregers Ulfstand Holgersens Arvinger skulle kræve Kvittansiarum for Skivehus Len. Restancer hos Toldere, Sisemestre og Byfogder: Hendrik Friisch, Tolder i Køge, skal fremsende sit Regnskab til 24. Juni 1604; Niels Ibsen, Byfoged i Køge, skal i Rentekammeret forklare sit Regnskab til 1. Sept. 1604; Peder Jacobsen, Tolder i Næstved, skal betale, hvad han blev skyldig paa sit Regnskab til 1. Maj 1604; Markus Mikkelsen, forhen Tolder i Korsør, skal betale, hvad han blev skyldig paa sit Regnskab til 29. Marts 1604; Byfogden i Slagelse skal forklare sit Regnskab til Alle Helgens Dag 1604; Peder Eskildsen, Sisemester i Holbæk, skal forklare sit Regnskab til 1. Maj 1604; Byfogden i Nykøbing i Odts Herred skal fremsende sit Regnskab fra Paaskedag 1601; Lauridts Nielsen, Byfoged i Slangerup, skal forklare sit Regnskab siden 1. Maj 1603; Lauridts Gadicke, Byfoged i Storeheddinge, skal forklare sit Regnskab siden 1. Maj 1599; Jørgen Rasmussen, Byfoged i Skelskør, skal forklare sit Regnskab siden 2. Febr. 1603; Hermandt Lubbertsen, forhen Sisemester i Skelskør, skal forklare sit Regnskab fra 5. Jan. 1599 til 18. Juli 1603, da han blev Bestillingen kvit; Simon Thomissen, Byfoged i Stege paa Møen, skal forklare sit Regnskab til 1. Maj 1604; Lauridts Andersen, Byfoged i Assens, skal forklare sit Regnskab siden Nytaarsdag 1599; Pofvel Pedersen skal betale de 26 Dlr., som han er bleven skyldig af Svendborg Tolderi; Jep Mortensen. Byfoged i Svendborg, skal forklare sit Regnskab fra Paaskedag 1599 til 1. Sept. 1601; Bastian Hansen, Byfoged i Kerteminde, skal forklare sit Regnskab siden 17. Sept. 1602; Arvingerne efter Niels Svinding, forhen Sisemester i Kerteminde, skulle betale Accise for 3 Læster Rostockerøl, hvilken resterede i hans Regnskab til St. Knuds Dag 1604; Niels Jensen, Byfoged i Odense, skal forklare sit Regnskab til 1. Maj 1604; Anders Borre, Byfoged i Faaborg, skal forklare sit Regnskab til 12. Sept. 1604; Byfogden i Bogense resterer med Forklaring af Regnskab siden 7. Sept. 1598; Peder Ibsen, Tolder og Byfoged i Nakskov, skal forklare sit Regnskab siden 8. Sept. 1602; Arvingerne efter Peder Hansen, forhen Byfoged i Nakskov, skulle betale de 177 Dlr. 7 Sk. 1 Pend. lybsk, som de endnu skylde af hans Beholdning til 20. Okt. 1594; Jacob Lauridtsen, Sisemester og Byfoged i Sakskøbing, skal forklare sit Regnskab siden 20. Juli 1603; Lauridts Lauridtsen, Sisemester og Byfoged i Nykøbing p. Falster, skal forklare sit Regnskab siden 1. Maj 1603; Christoffer Pedersen, Tolder og Borgemester i Stubbekøbing, skal forklare sit Regnskab siden1 1. Maj 1603; Byfogden i Stubbekøbing skal forklare sit Regnskab siden samme Tid; Sten Pedersen, Tolder og Byfoged i Rudkøbing, skal betale de 20 Dlr., som han blev skyldig paa sit Regnskab til 1. Maj 1604; Jørgen Ploug, Tolder i Rødby, skal forklare sit Regnskab til 1. Okt. 1603; Peder Skriver i Aarhus, Kongens Renteskriver i Nørrejylland, skal med det første møde i Rentekammeret med sine Regnskaber og de Penge, han har oppebaaret af Kongens Toldere, Sisemestre og Byfogder og af Købstædernes Byskatter i Nørrejylland siden 1. Maj 1603, og give de paagældende Regnskabsbetjente Tilhold om at erlægge Restancerne; Hendrik Dobeltsten, forhen Byfoged i Malmø, skal betale 93 Dlr. 512 Sk. 12 Alb. lybsk, som han er bleven skyldig paa sit Regnskab til Nytaarsdag 1599; Madts Jacobsen, By. foged i Landskrone, skal forklare sit Regnskab siden 1. Maj 1603; Byfogden i Ystad skal gøre sit Regnskab siden S. Dionisii [9. Okt.] 1602 klart; Hans Barchstede, Byfoged i Aahus, skal forklare sit Regnskab siden 1. Maj 1603; Aage Eriksen, Tolder i Aahus, skal forklare sit Regnskab siden 1. Maj. 1603; Thommis Hansen, Byfoged i Helsingborg, skal forklare sit Regnskab siden 1. Maj 1602; Arvingerne efter Jochim Fisker, forhen Byfoged i Helsingborg, skulle betale 662 Dlr. 1312 Sk. 1 Pend. lybsk, som endnu resterer paa 1 Registranten har urigtigt: til. hans Regnskab til 16. Febr. 1596; Jacob Hansen, Byfoged i Falsterbo, skal betale 163 Dlr. 4 Sk., som han blev skyldig paa sit Regnskab til Vor Frue Dag Assumptionis [15. Aug.] 1596, og forklare sit Regnskab siden den Tid; Peder Jørgensen, Tolder i Simbrishavn, skal forklare sit Regnskab siden Dionisii Dag 1598; Frandts Skeeg, Byfoged i Simbrishavn, skal forklare sit Regnskab siden 1. Maj 1601; Hendrik Fredriksen, Tolder i Halmstad, skal forklare sit Regnskab siden 1. Maj 1602; Lauridts Nielsen, forhen Byfoged i Halmstad, skal forklare sit Regnskab fra Nytaarsdag 1600 til 1. Maj 1601; Hermandt Meiners, Byfoged i Halmstad, skal forklare sit Regnskab siden Nytaarsdag 1603; Knud Beindtsen, Byfoged i Laholm, skal forklare sit Regnskab siden 1. Maj 1602; Hans Thommissen. forhen Byfoged i Sølvitsborg, skal betale 8 Dlr. 12 Sk. lybsk, som han er bleven skyldig paa sit Regnskab til 1. Maj 1603; Claus Rediche, Byfoged i Sølvitsborg, skal forklare sit Regnskab siden 1. Maj 1603; Erik Rasmussen, Tolder i Ronneby, skal forklare sit Regnskab fra 1. Maj 1599 til 1. Maj 1604; Byfogden i Ronneby skal forklare sit Regnskab for samme Tid; Byfogden i Lykaa resterer med Regnskab for nogen Tid; Jacob Hofmester, forhen Sisemester og Byfoged i Elleholm, skal forklare sine Regnskaber for den Tid, han var Byfoged; Rasmus Hansen, Sisemester og Byfoged i Elleholm, skal forklare sit Regnskab fra 1. Maj 1596 til 1. Maj 1598; Hans Holst, Sisemester og Byfoged i Elleholm, har sidst gjort Regnskab til 1. Maj 1600; det skal undersøges, om der videre skal gøres Regnskab, da det berettes, at deres Privilegier ere dem fratagne; Niels Beindtsen, forhen Sisemester og Byfoged i Auskær, skal forklare sit Regnskab fra 1. Maj 1588 til 1591, da han blev Befalingen kvit, og betale, hvad han bliver skyldig derpaa; Jørgen Simensen, Sisemester og Byfoged i Auskær, resterer med Regnskab fra 1. Maj 1591; Esbern Kofod, Tolder i Rønne paa Bornholm, skal forklare sit Regnskab siden 1. Maj 1600; Niels Skauboe, forhen Tolder i Visby paa Gulland, skal betale de 485 Dlr., der endnu restere paa hans Regnskab til Mortensdag 1597; Christen Jørgensen, Byfoged i Tønsberg, skal forklare sit Regnskab fra 1. Maj 1600 til 1. Maj 1601. Arvingerne efter Niels Bager i Odense skulle betale de 1591/2 Dlr. 12 Sk. lybsk, som de ere blevne Kongen skyldige paa deres Afregning 6. Juli 1604; Christoffer Bangs Arvinger skulle betale de 168 Dlr., som endnu restere paa den Afregning, der er gjort med dem i Rente- - kammeret den 25. Juli 1600; Hermandt Jensen, forhen Landfoged paa Gulland og nu Borger i Aalborg, resterer endnu med de 400 Dlr., som han skulde give for den Tiltale, Kongen havde til ham, og som skulde have været betalt til Paaskedag 1595; Manderup Parsberg skal nu indkræve Pengene hos ham; Thommis Balkenborg, Sildesalter i Nibe og Borger i Aalborg, er bleven 97 Dlr. 1 Mk. 2 Alb. 1 Pend. skyldig paa sit Regnskab for Nibe Vaarfiskeri 1601. Restancer af Byskatter: Skelskør til Mortensdag 1603; Vordingborg, Kallundborg, Korsør og Holbæk restere for nogle Aar, medmindre de have kgl. Fribreve; Kerteminde, Svendborg og Assens til Mortensdag 1603; Middelfart for nogle Aar; Maribo for 2 Aar til Mortensdag 1602 og 1603; Malmø for 3 Aar til Mortensdag 1601, 1602 og 1603, medmindre Byen har Fribrev; Landskrone, Falsterbo, Skanør, Halmstad, Varberg og Laholm for nogle Aar, medmindre de have Kongens Fribreve; Helsingborg for 2 Aar til Mortensdag 1602 og 1603; Ronneby til Mortensdag 1603; Lykaa har sidst gjort klart til Mortensdag 1598; Elleholm har sidst gjort klart til Mortensdag 1599; Auskær har ikke i mange Aar gjort klart for Byskatten; af disse sidste 4 Byer skal Mogens Ulfeldt indkræve Byskatten, da deres Privilegier ere fratagne dem. Hvilke Byskatter, der restere hos Købstæderne i Nørrejylland, skal man erfare af Renteskriver i Jylland Peder Christensens Regnskab, naar det fremkommer. Sj. T. 19, 492.
9. Nov. (Kronborg). Miss. til Sigvort Grubbe. Jochim Bülow, Embedsmand paa Kronborg og Frederiksborg, har berettet, at han efter velbetænkt Beraad med Gud og med sin Slægt og sine Venner har besluttet sig til at begære Dronningens Jomfru, Jomfru Else Grubbe, til Ægte. Han har ogsaa talt til hende derom, og hun har henstillet Sagen til hendes Slægts og Venners Afgørelse, hvorfor han nu har begæret Kongens Befordring til dem i den Sag. Da Jochim Bülow i langsommelig Tid har tjent Kongen baade ved Hove og i andre Maader og forholdt sig saaledes, at Kongen er ham naadigst bevaagen og gerne ser ham befordret paa det bedste i alle Maader, og da Jomfru Else Grubbe har henstillet Sagen til sin Slægts og sine Venners Afgørelse og Kongen mener, at Partiet. mellem dem kan være ligeligt, har han talt med Else Grubbes Moder ¹, Morbroder 2 og andre af hendes Slægt og Venner, der have givet deres Samtykke, saafremt de andre af hendes Slægt og Venner 1 Kirsten Lykke g. m. Ejler Grubbe. 2 Henrik Lykke. ögsaa billige Ægteskabet. Da han som hendes kødelige Broder er hendes nærmeste Slægtning, beder Kongen ham om af Hensyn til ham. at give sit Samtykke til dette Ægteskab og erklære sig til Kongen derom. Kongen venter, at Jochim Bülow skal skikke sig saaledes baade mod Else Grubbe, ham og andre af hendes Slægt, at hverken Sigvort Grubbe eller andre af Else Grubbes Venner skulle komme til at fortryde dette Ægteskab for Jochim Bülows Persons Skyld. Sk. T. 3, 197 b¹.
9. Nov. (Kronborg). Miss. til Knudt Urne. Miss. til Knudt Urne. Da Claus Jacobsen til Jonstrups Foged Niels Hansen Riber for nogen Tid siden har ihjelslaaet en Degn, ved Navn Oluf Madtsen, der boede i Vollersløf i Trøggevelde Len paa Sjælland, og siden er bortrømt for dette Drab, skal Knudt Urne passe godt paa, at den Drabsmanden tilhørende Gaard i Nakskov indtil nærmere Ordre fra Kongen ikke bliver solgt, afhændet eller paa anden Maade forkommet. Sm. T. 6, 52.
— Ligelydende Miss. til Jacob Ulfeldt angaaende en samme Drabsmand tilhørende Gaard i Middelfart. Udt. i Sm. T. 6, 53.
10. Nov. (—). Miss. til Fru Lissebet Trolle. Peter Redtz til Hørby, Embedsmand paa Solte, har begæret kongelig Befordringsskrivelse til hende om at lade ham faa et ved hans Gaard liggende Stykke Skov, kaldet Videbierg, som tilhører hende, enten til Købs eller til Mageskifte, da det ligger saare belejligt for ham og hun kan afstaa det uden Skade. Kongen beder hende om, at hun, ham til synderlig Vilje og Velbehag, vil lade Peter Redtz fremfor nogen anden faa det nævnte Stykke Skov til Købs eller Mageskifte, saafremt hun er til Sinds at afhænde det, og snarest muligt erklære sig til Kongen herom. Sk. T. 3, 198.
11. Nov. (Kbhvn.). Miss. til Jochim Bülow om at lade Oluf Nielsen i Amindrop i Holbo Herred være fri for 1 Td. Rug, som han skylder af forgangne Aars Landgilde, og føre det til Udgift i Regnskabet. Udt. i Sj. T. 19, 491.
15. Nov. (Kronborg). Miss. til Rentemestrene om at give Peitter Eckerts Arvinger Kvittans for 400 Dlr. af den Sum, som Peitter Eckert blev Kongen skyldig paa sit Regnskab, og føre dem til Udgift i deres Regnskab. Udt. i Sj. T. 19, 491.
16. Nov. (—). Skøde til Jacob Møller og hans Ar- 1 Tr. Dsk. Mag. 4. R. IV. 100 f. Troels Lund, Danmark og Norges Hist. IX. 118-20. vinger paa en Kronens Bolig i Kongens Gade i København. Sj. R. 14, 493. (Tr.: KD. II. 521).
16. Nov. (Kronborg). Miss. til Bisperne over alt Riget. Da Gud har begavet Dronning Anna Catharina med Livsfrugt, skulle de, hver i sit Stift, drage alvorlig Omsorg for, at Præsterne i alle Kirker gøre Forbøn for Dronningen ved hendes eget Navn om, at Gud i sin Tid naadig vil forløse hende. Sj. T. 19, 491. Orig. (til M. Jakob Madsen, Superintendent i Fyens Stift) i Landsark. i Odense. Origg. (til M. Niels Lauridsen og M. Jakob Jensen, Superintendenter i Viborg og Vendelbo Stifter) i Landsark. i Viborg.
— Miss. til nedennævnte Adelige, der have Gods i Varberg og Halmstad Len. De have for nogen Tid siden¹ efter Kongens Begæring bevilget, at deres Bønder i disse to Len maa arbejde med paa de ny Befæstninger ved Varberg Slot og Halmstad Købstad. Da de Aar, for hvilke Bevillingen gjaldt, nu ere forløbne og Befæstningerne endnu ikke ere helt færdige, og da det er Kongen og Riget højligen magtpaaliggende, at de med det første blive gjort færdige, anmodes de om endnu i to Aar at lade deres Bønder arbejde med paa disse Befæstninger, for at Arbejdet med det første kan blive fuldendt. De skulle med det første erklære sig til Kongen herom, saa han kan vide at rette sig derefter. Kongen forlader sig sikkert hertil. Adelige, der have Gods i Varberg Len og fik Brev: Unge Lauge Urne, Claus Podebusk, Fru Gørvel Fadersdatter, Sivort Beck, Fredrik Lange, Peder Ifversen, Jørgen Venstermand, Lauge Beck, Brostrup Gjedde, Eske Krafse, Christoffer Krafse, Hendrik Lykke, Peder Thott, Fru Birgitte Niels Krabbes, Niels Gyldenstjerne, Claus Daa, Anders Dresselberg, Vilhelm Dresselberg, Claus Maltessen, Aage Lauridtsen, Fru Lissebet Trolle Gabriel Sparres, Sten Maltessen, Børge Rosenkrantz, Hans Lange, Fru Hilleborre Daa Jørgen Skrams, Jacop Beck, unge Eske Bilde, Peder Brahe, Jens Bilde, Corfvits Thott, Steen Brahe paa hans Brodersøns 2 Vegne, Fru Anne Bilde Johan Bernekovs, Fru Inger Corfits Lauridtsens, Hendrik Belov, Eske Brock, Brede Rantzau, Oluf Bildes Arvinger, Anders Thotts Arvinger, Gert Rantzau, Fru Anne Anders Bings, Melker Ulfstand, Morten Mogensen, Fru Kirstin Steen Bildes, Fru Beatte Otte Brahes, Jomfru Margrete Skram, Fru Birrete Bilde, Jacob Trolles Arvinger, Johan Taube, Fru Dorethe van Ahlefeldt 1 Se 9. Sept. 1601. 2 Tonne Jørgensen Brahe. 228
— 1604. Hans Sparres, Sten Madtsen, Knud Urne, Tomas Zitzewitz, Fru Maren Bille Lauridts Skrams, Marquart Jensens Arvinger, Fru Beate Hvitfeldt Knud Ulfeldts, Fru Birrete Thott, Knud Gyldenstjerne Axelsen og Mogens Krabbe. Adelige, der have Gods i Halmstad. Len og fik Brev: Christian Friis, Hendrik Lykke, Peder Brahe, Oluf Rosensparre, Sigvort Grubbe, Peder Ifversen, Claus Podebusk, Fru Ide Falk Gjøes Arvinger, Sten Brahe paa hans Brodersøns Vegne, Jomfru Margrete Skram, Eske Bilde til Valden, Fru Gørvel Fadersdatter, Claus Mogensen, Morten Mogensen, Aage Lauridtsen, Fru Lisebet Anders Thotts, Peder Basse, Mogens Gyldenstjerne, Jomfru Sophie Brahe til Aarup, Sten Maltessen, Mogens Ulfeldt, Tage Thott, Fru Beate Bilde Otte Brahes, Oluf Bildes Arvinger, Tomis Zitzewitz, Christian Bernekov, Aage Ugerup, Fru Dorethe von Ahlefeldt og Jacop Beck paa hans Hustrus¹ Vegne. Sk. T. 3, 198 b.
22. Nov. (Kronborg). Miss. til Fru Kirstine Steen Bildes. Da Kongen til Skytslader har Brug for en Del Tømmer, som til Foraaret kan blive sendt til København, skal hun ved første Lejlighed lade hugge 100 Egetræer i Skovene i hendes Len [Herrisvad Kloster]. Hvis der findes allerede at være fældet en Del Træer i Skovene, som kunne bruges til Skytslader og som endnu ikke ere ført ned til Ladestederne, skal hun lade fælde saa mange des mindre, dog skal der ialt være 100 gamle og nye Træer. De Krumholter og Knæer, som findes paa disse Træer, og som kunne bruges til Skibsbygningen, skal hun lade udhugge og i Vinter, naar Føret bliver godt, lade baade dem og det andet føre ned til Ladestederne. Kongen vil med det første sende en af sine Tømmermænd derover, som skal udse Træerne og være til Stede, naar de skulle fældes. Sk. T. 3, 200 b.
— Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Peder Kold i Blistrup paa Kirkens Part af Korntienden af Blistrup Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 5 Pd. Rug og 5 Pd. Byg til Kirken. Udt. i Tb. S. 8 b.
— Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Sigvort Beck til Førsløf paa Kirkens Part af Korntienden af Ønnerup Sogn i Vemmindshøy Herred, hvoraf der aarlig skal svares 1 Pd. Rug, 2 Pd. Byg og 4 Tdr. Havre til Kirken, og paa en Svenstrup Kir- 1 Helle Marsvin. kes Jord i samme Herred, danske til Svenstrup Kirke. hvoraf der aarlig skal svares 12 Sk. Udt. i Tb. S. 192.
22. Nov. (Kronborg). Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Sigvort Grubbe paa Kronens og Kirkens Parter af Korntienden af Høybye¹ Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 5 Pd. Rug, 7 Pd. Byg og 10 Tdr. Havre til Kronen og ligesaa meget til Kirken, af Dalbye Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 1 Pd. Rug, 6 Pd. Byg og 4 Tdr. Havre til Kronen og ligesaa meget til Kirken, og af Hellested Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 2 Pd. Rug og 2 Pd. Byg til Kronen og ligesaa meget til Kirken. Udt. i Tb. S. 192 b.
24. Nov. (—). Miss. til Sigvort Beck. Da Kongen har bragt i Erfaring, at Prammen ved Sundbye Færge skal være aldeles brøstholden og fordærvet, skal Sigvort Beck ved første Lejlighed sende en af Kongens Tømmermænd til Sundbye Færge for at undersøge, hvilke Mangler Færgen har, og hvor meget Tømmer der behøves til at gøre den i Stand med, og siden lade dette Tømmer hugge. Da der behøves nogle Tylter Deler til Kronborg Slot, skal Sigvort Beck give Christen Hammer Ordre til straks at sende 10 Tylter af de bedste Deler, som findes paa Holmen, herned tillige med den Fetalje, som ligger der, og som Statholderen har bestemt at skulle sendes herned. Sj. T. 19, 491 b.
26. Nov. (—). Miss. til Tolderne i Helsingør. Breide Rantzau til Randtzovsholm, Statholder i København, har paa Kongens Vegne købt 631, Centner Slangekrudt af Arindt Wartendunck, Borger i Helsingør, hvilket Krudt efter Arkelimesterens Bevis allerede er leveret i Kongens Tøjhus i København. Da Breide Rantzau skal betale Arindt Wartendunck 19, Dlr. for hvert Centner, ialt 1238 Dlr. 1 Ort, skulle de finde Raad til at betale disse Penge og indføre dem i deres Regnskab. Sj. T. 19, 491 b. Oprejsningsbrev for Hans Torn i Tommerup i Skaane, der er kommen for Skade at ihjelslaa en, ved Navn Palle Lauridtsen, med et Træ og er bleven svoren fra sin Fred for denne Gerning, da den dræbtes Slægt og Venner nu skulle være villige til at tage Bod for Drabet. Dog skal han, forinden Fredebrevet faar Gyldighed, stille den dræbtes Slægt og Venner tilfreds og give dem en billig Bod. Sk. R. 3, 206. 1 Hoby, Torne H.
27. Nov. (Kronborg). Forleningsbrev for Claus Dyre til Linderomsgaard, kgl. Sekretær, paa det efter afdøde Niels Hendriksen ledige Kannike dømme i Roskilde Domkirke, dog skal han saa afstaa det Provsti i Vendsyssel, som han tidligere er bleven forlenet med. Naar han ikke længere er i Kongens daglige Tjeneste, skal han residere ved Domkirken. [Med Artikl. 1-2]. Sj. R. 14, 494. Forleningsbrev for Niels Krag til Aggerkraag, øverste Sekretær, paa Provstiet i Vendsyssel, som Claus Dyre nu har resigneret, at nyde, indtil der bliver et andet gejstligt Len ledigt, som han bedre kan være tjent med, dog skal han saa afstaa dette Brev. Han skal med Flid paase, at de Kirker, hvis Regnskab han skal høre, ikke komme til kort. J. R. 6, 269 b. Forleningsbrev for Niels Krag til Aggerkraag, øverste Sekretær, paa det Kannikedømme i Ribe Domkirke, som Ifver Friis til Ørbek hidtil har været forlenet med, men nu har afstaaet, med Senium, Option, Kommungods og al anden Herlighed, saaledes som Ifver Friis med Rette burde have modtaget det efter M. Jens Hart, Sognepræst i Kolding, og det at nyde, indtil der bliver et andet gejstligt Len ledigt, som han kan være bedre tjent med og begærer, dog skal han saa igen afstaa dette Brev. Naar han ikke længere er i Kongens daglige Tjeneste, skal han residere ved Domkirken. [Med Artikl. 1-2]. J. R. 6, 268. Forleningsbrev for Ifver Friis til Ørbek paa det Kannikedømme i Aarhus Domkirke, som er ledigt efter afdøde Mourids Stygge, med Gæsteri, Sagefald, Ægt, Arbejde og al anden Herlighed. Han maa beholde det Kommungods, som Mourids Stygge har opteret dertil, med Gæsteri og al Herligheden. Han skal residere ved Domkirken. [Med Artikl. 1-2]. J. R. 6, 269.
— Miss. til Kapitlet i Ribe. Kongen har nu forlenet Niels Krag til Aggerkrog, øverste Sekretær, med det Kannikedømme i Ribe Domkirke, som Ifver Friis til Ørbek har afstaaet. Da Niels Krag ikke nu kan forløves fra sin Bestilling for at rejse til Ribe for at modtage Kannikedømmet og faa rigtig Besked om det, og da Kongen ugerne erfarer, at Ifver Friis ikke har faaet det, som efter hans Forleningsbrevs Lydelse og det Senium, han efter Kongens Tilladelse har haft i Kapitlet, burde følge ham, skal Kapitlet, for at Niels Krag paa Grund af sin Fraværelse ikke skal komme til kort, levere Niels Krags Fuldmægtig en rigtig Jordebog over det gejstlige Gods, som ligger til Ribe Kapitel, baade Kommungods og andet, over det Præbende, Niels Krag har faaet, og over det Kommungods, der bør følge Niels Krag efter det Senium, som Kongen ligeledes har forundt ham i Kapitlet, hvilket Senium skal strække sig 20 Aar tilbage til den Tid, da M. Jens Hart blev forlenet 1 med Kannikedømmet. Endvidere skal Kapitlet give Niels Krags Fuldmægtig Oplysning om, hvilken Residens der hører til Kannike dømmet, og hvor vidt hans Part i Kapitlets Enge kan strække sig efter hans Senium, og hvor disse Enge ligge. De skulle give alt skriftligt fra sig, saa Niels Krag kan rette sig derefter, saafremt Kongen ikke, hvis de vise sig forsømmelige, ved billige Midler skal hjælpe Niels Krag til det Senium, han er berettiget til. J. T. 5. 233 b.
29. Nov. (Kronborg). Miss. til Arrildt Hvitfeldt om i sit Len [Dragsholm] at lade hugge 1000 Baandstager, som Kongen behøver til Kronborg Slots Behov. Udt. i Sj. T. 19, 492. Miss. til samme om at lade Johan Stange faa sine Klæder og sit Gods, som strandede i den Skøttingsbaad, han skulde føre herned fra Norge. Udt. i Sj. T. 19, 492.
— Miss. til Manderup Parsberg. Da afdøde Fru Ingeborg Skeels Arvinger mene, at al den Avl, baade Hø og Korn, som er blevet indhøstet til Segelstrup Slot forrige Sommer, billigvis bør følge dem, og da Kongen i Kancelliet ikke kan finde nogen Oplysning om, hvorvidt de ere berettigede dertil eller ej, skal han af de Breve, som Kongens Fader har givet hende paa Lenet, og ellers i andre Maader flittig undersøge Sagen og, hvis de have Ret i deres Paastand, lade dem faa Avlen, men hvis ikke, meddele dem, af hvad Grund det ikke kan ske, og afslaa det. Da de endvidere have begæret at faa Besked om, hvorledes de skulle forholde sig med det, som det, som Fru Ingeborg Skeel før sin Død har oppebaaret af dette Aars Landgilde, befales det ham at lade dem beholde Smørlandgilden, der allerede er oppebaaren, men give dem Ordre til at levere den Kornlandgilde, som hun maatte have oppebaaret, fra sig, og siden føre den til Indtægt for Kronen. Den Restance, som de maatte have udestaaende hos Bønderne i 17. Maj 1584. Lenet, og som de med Rette kunne kræve, skal han lade dem faa. J. T. 5, 234 b.
29. Nov. (Kronborg). Miss. til alle Kron-, Stifts-, Kannike-, Vikarie-, Kirke- og Præstetjenere i de nærmest ved Silkeborg Slot liggende Herreder under Lundenes, Skanderborg og Biugholms Len. Da Kongen har ladet hugge noget Tømmer i Skovene i Silkeborg Len og vil have det ført til Horsens, befales det strengeligen enhver af dem at møde med Heste og Vogne i Silkeborg Skove, naar og hvor Frants Rantzau, Embedsmand paa Silkeborg, eller hans Fuldmægtige tilsige dem, og hver køre 1 Læs Tømmer paa Vejen til Horsens. Kun Adelens egne Arvetjenere skulle være fri for at køre. Kongen har givet Frants Rantzau Ordre til at optegne Navnene paa dem, der møde, og at lade dem, der sidde overhørige, tiltale og straffe. Lensmændene skulle give Bønderne Ordre til at møde i Silkeborg Skove, naar Frants Rantzau tilsiger dem, for at føre Tømmeret paa Vejen til Horsens eller til Horsens. J. T. 5, 235.
— Miss. til Hans Riber, Borgemester i Horsens. Borgemester i Horsens. Kongen har for nogen Tid siden sendt en af sine Tømmermænd over til Silkeborg Skove for at hugge noget Skibstømmer og givet Frants Rantzau, Embedsmand paa Silkeborg, Ordre til at lade Tømmeret føre til Horsens. Hans Riber skal modtage Tømmeret, efterhaanden som det kommer did, og lægge det i god Forvaring, saa ikke noget bliver forrykket. J. T. 5, 235 b.
5. Dec. (U. St.). Miss. til Sigvort Grubbe om at lade Fru Tales [Ulfstand] Arvinger faa Helnekirke Lens Avl. Udt. i Sk. T. 3, 202 b.
— (Kronborg). Miss. til Fru Karren Gyldenstjerne. Knud Gyldenstjerne til Tim har berettet, at der paa hans Gaard Tim staar en Brevkiste, hvori deres fælles Breve staa forvarede. Da der nu paaføres ham forskellig Trætte paa hans Gods og da de Breve, hvormed Godset skal forsvares, findes i den nævnte forseglede Brevkiste, har han anmodet hende om, at Kisten maa blive aabnet i Overværelse af hendes Fuldmægtige, Brevene tagne op og de, der angaa hans Ejendom, og hvormed den skal forsvares, blive tilstillede ham mod nøjagtig Reversal, men hun har ikke villet give sit Samtykke dertil, hvorfor han nu har anmodet Kongen om at hjælpe ham til Ret. Da Brevene Da Brevene angaa hans Gods og det i Fremtiden kan blive ham til stor Skade, hvis han ikke i Tide faar dem, befales det hende inden Maanedsdagen herefter at lade Kisten aabne i Overværelse af hendes Fuldmægtig og mod nøjagtig Reversal lade Knud Gyldenstjerne faa de Breve, der tilhøre ham og hvormed hans Gods skal forsvares, saafremt Knud Gyldenstjerne ikke skal se sig foranlediget til at tiltage andre gode Mænd, der ere hende fremmede, til at aabne Kisten og levere ham de Breve, der med Rette tilkomme ham. J. T. 5, 236.
6. Dec. (Kronborg). Miss. til Rentemestrene. Niels Friis til Hesselager, Embedsmand paa Trankier, har haft Ørbek Gods i Fyen i Pant, hvilket Gods han siden har faaet til Mageskifte og har gjort Kronen Fyldest for. Da han nu har begæret at maatte faa Pantesummen betalt, skulle de ved allerførste Lejlighed finde Raad til at betale denne, tage Pantebrevet til sig og føre Pengene til Udgift i deres Regnskab. Sj. T. 19, 498.
8. Dec. (—). Miss. til Sigvort Grubbe, Af hoslagte Supplikats fra disse Brevvisere, Indbyggere i Høll i England, saa vel som af deres forrige Beretning til ham selv vil han vidtløftigere kunne se, hvad de have berettet angaaende et dem tilhørende Skrin med mere Gods, som for kort Tid siden skal være strandet og bjærget under Falsterbo i hans Len, om den Arrest, der er gjort derpaa, og hvad deres endelige Begæring er. Saafremt deres Beretning findes at være grundet paa Sandheden, skal han hjælpe dem til Lov og Ret mod de Redere i Malmø, der have gjort Arrest paa deres Skrin og Gods, uden lang Forhaling og ved en ordentlig Dom, saa de ikke, til største Skade for deres Husbonder, skulle blive hindrede længere i deres Hjemrejse. Sk. T. 3, 200 b.
— Fredebrev for Mikkel Jørgensen, Niels Jørgensen, Søfren Jørgensen og Jens Jørgensen, deres Moder Maren Jørgens og deres Søstre Anne og Birgitte Jørgensdatter i Morup¹ i Kallø Len, over hvem der for nogen Tid siden er svoret Hærværk, og som af den Grund ere blevne gjorte fredløse. De have nu begæret, at Kongen vil give dem deres Fred igen, og Kongen er ogsaa paa Grund af nogle af sine gode Mænds Forbøn gaaet ind derpaa, dog skulle de ovennævnte efter deres Evne og Formue afsone Sagen hos Hendrik Belov, Embedsmand paa Kallø Slot. J. R. 6, 270. Saaledes i Overskriften til Brevet; i selve Brevet staar urigtigt: Morit. 8. Dec.¹ (Kronborg). Miss. til Eske Brock om ved allerførste Lejlighed at fremsende saa mange Spegelaks, han kan skaffe, til Kronborg, da Kongen har Brug for dem til sit eget Behov. J. T. 5, 236 b.
10. Dec. (—). Miss. til Sigvort Beck. Da Kongen har lovet Eske Bilde til Svanholm 20,000 Dlr. til Laans mod de Forlovere, som findes opført paa indlagte Seddel, skal Sigvort Beck straks lade Eske Bildes Forskrivning paa denne Sum opsætte. Da Hovedbrevet for indfaldende Aarsagers Skyld ikke saa snart kan blive udfærdiget og forseglet, har Eske Bilde sat Eske Bilde til Valden, Eske Krafse til Egholm og Mogens Gjøe til Gundersløf til Forlovere for, at Brevet i udfærdiget Stand og forseglet af alle Forloverne med det allerførste skal blive tilstillet Kongen. Sigvort Beck skal lade deres Forskrivning opsætte og uden Forhaling tilsende Kongen den tilligemed Hans Lindenov til Gafvenøs Forskrivning paa 4000 Dr., som Kongen har lovet at laane ham mod de 2 Forlovere, som indlagte Seddel lyder paa. Sj. T. 19, 498 b. Jvfr. 15. Dec. 1604.
11. Dec. (—). Miss. til Rentemestrene. Borgemestre og Raad i Kallundborg, der for kort Tid siden 2 have faaet Ordre til enten at betale deres resterende Byskat i Rentekammeret eller fremlægge den Benaadning, hvorefter de skulle være forskaanede, have nu berettet, at de paa Grund af den Besværing, som de fremfor andre Købstæder have som almindeligt Færgested og i andre Maader, af Kongens Fader have faaet Brev paa at maatte være fri for at svare Byskat indtil videre. Da Kongen nu vil have dette Brev kasseret, skulle Rentemestrene give Borgemestre og Raad i Kallundborg Kvittans for den Byskat, som de indtil nu restere med, men foreholde dem, at de herefter maa betale deres Byskat i Rentekammeret. Sj. T. 19, 499. 3 Aab. Brev om, at denne Brevviser Laurids Nielsen maa gifte sig med en Enke, ved Navn Sidsel Nielsdatter, i Fullef i Skanderborg Len. Han har nemlig berettet, at han vil indlade sig i Ægteskab med hende og fæste den Gaard, hun bor i, men at Lensmanden og hendes Sognepræst, der have bragt i Erfaring, at hendes forrige Husbonde er beslægtet med ham i 3. Led, 1 Registranten har ved en Fejlskrift: 8. Sept. 28. Nov. 1604. 3 Foerlev, Hjelmslev H. ikke have turdet give deres Samtykke hertil uden speciel kongelig Tilladelse. J. R. 6, 270 b.
11. Dec. (Kronborg). Miss. til Henning Bilde og Otte Banner. Fru Mette Banner til Tierid, Erik Bildes Enke, har berettet, at hun ved første Lejlighed vil skifte det Gods, Løsøre og Tilgodehavende (»Gæld), som hendes Husbonde har efterladt sig, med sine Børn. Da disses rette fødte Værge ikke er til Stede her i Riget og deres tilforordnede Værge heller ikke vil understaa sig til at tage Børnenes Arvelod til sig og bringe Skiftet til endelig Afslutning, har hun ansøgt om, at der maa blive tilforordnet to af Børnenes nærmeste Venner til at være til Stede, naar hun vil lade hendes afdøde Mands Efterladenskab registrere, saa man til sin Tid kan have rigtig Efterretning om, hvad Erik Bilde har efterladt sig, og hvad Børnene kunne være berettigede til. Da dette i sig selv er billigt, anmodes de om at indrette deres Lejlighed saaledes, at de kunne være til Stede, naar Fru Mette Banner tilsiger dem, for at registrere, hvad Gods, Løsøre og Tilgodehavende (»Gæld«) Erik Bilde har efterladt sig, og give det beskrevet under deres Signeter, saa Børnene til sin Tid kunne vide, hvad der med Rette tilkommer dem. J. T. 5, 236 b. og
12. Dec. (—). Miss. til Manderup Parsberg, Prebiørn Gyldenstjerne, Eske Brock og Knud Brahe. For nogen Tid siden have de faaet kongelig Befaling angaaende Trætten mellem Peder Munk til Estvadgaard, Marsk og Embedsmand i Vestervig Kloster, paa den ene og Albret Skeel, Embedsmand paa Riberhus, Otte og Jørgen Skeel til Fusinge, Hofsinder, paa den anden Side om Arv Skifte efter deres afdøde Hustru og Farsøster, at de enten skulle forlige dem i Mindelighed eller dømme dem endeligt imellem. Parterne have ogsaa været i Rette for dem, og de have tilfundet Peder Munk til at levere de Skeel'er en rigtig underskreven Jordebog over alt det Jordegods, som har tilhørt hans afdøde Hustru Fru Karren Skeel, over det Jordegods, som Peder Munk har købt, medens de levede sammen, og over det Gods, som de i samme Tid have faaet i Pant, førend der kan foretages noget videre med Skiftet. Da Peder Munk nu har meddelt, at han med det allerførste i Viborg vil levere de Skeel'er den nævnte Jordebog, befales det dem alvorligt at være til Stede ved den nævnte Lejlighed og enten forlige dem i Mindelighed om de mellem dem værende Stridigheder eller dømme dem endeligt imellem. J. T. 5, 237.
14. Dec. (Kronborg). Miss. til Sigvort Beck om at tage en Forskrivning med to nøjagtige Forlovere af Christen Bernekov paa 2000 Dlr., som han er bleven Kongen skyldig paa sit Regnskab, og som Kongen har bevilget maa blive staaende paa Rente hos ham. Udt. i Sj. T. 19, 499 b.
15. Dec. (—). Miss. til Sigvort Beck. Kongen tilsender ham det Brev, som Eske Bilde til Svanholm skal give paa de 20,000 Dlr. Han skal opsætte 4 Breve, hvert paa 5000 D1r., og af Forloverne sætte lige mange i hvert Brev, hvorefter han skal tilstille Eske Bildes Fuldmægtig disse Breve, for at han ved første Lejlighed kan faa dem underskrevne og forseglede. 499 b. Jvfr. 10. Dec. 1604. Sj. T. 19,
16. Dec. (—). Miss. til Fru Sophia Bilde og Fru Mergrette Rosenkrantz. Da Gud har begavet Dronning Anna Catharina med Livsfrugt og Kongen gerne vil have nogle forstandige Fruer til Stede ved hendes Forløsning, anmodes de om at begive sig herover, saa de kunne være paa Kronborg senest 3. Dagen efter Nytaarsdag, og blive her, indtil Dronningen er bleven forløst. Kongen vil erkende det med al Gunst og Naade. J. T. 5, 238.
17. Dec. (—). Aab. Brev om, at Niels Mogensen i Lille Egebierg i Vig Sogn i Draxholm Len for Livstid maa være fri for at gøre Ægt og Arbejde af sin Gaard, mod at afstaa sin Bondeejendom i Gaarden til Kronen, give Kongens Lensmand Skøde derpaa og herefter svare en rimelig Landgilde af Gaarden til Kronen, ligesom der svares af andre Gaarde i Byen, der have samme Ejendom. Sj. R. 14, 494 b.
— Miss. til Arrild Hvitfeldt. Niels Mogensen i Lille Egebierg i Vig Sogn i Draxholm Len har afstaaet Bondeejendommen i den Gaard, han bor i, til Kronen paa det Vilkaar, at han for Livstid maa være fri for Ægt og Arbejde. Arrild Hvitfeldt skal paa Tinge tage nøjagtigt Skøde af Niels Mogensen paa nævnte Bondeejendom, tilstille ham det aabne Brev om Fritagelse for Ægt og Arbejde og i Jordebogen indskrive ham for lige saa høj Landgilde, som der svares af de andre Kronens Gaarde i Byen, der have samme Ejendom. Sj. T. 19, 499 b.
— Aab. Brev om, at Cort Barleben, Befalingsmand paa Hven, indtil videre aarlig maa lade hugge saa megen Ildebrændsel, som han har Brug for til sit Huses Behov, paa Kulden i Skaane af Vindfælder og andet, som aarlig falder paa Skoven, dog skal han paa egen Bekostning lade Veddet hugge og føre derfra. Sj. R. 14, 495.
17. Dec. (Kronborg). Miss. til Dr. Anders Christensen om at indtage Mønsterskriver Hans Simensens Søn i Sorø Skole og skaffe ham Disciplin og andet lige med andre Skolebørn. Udt. i Sj. T. 19, 499 b.
— Beskærmelsesbrev for Jørgen Nielsen, Embedsmand paa Helsingborg Eske Bildes Ridefoged i Gødinge Herred, at alle, der have nogen Tlltale til ham, skulle udføre den med Lov og Ret og for hans tilbørlige Dommere og ikke andensteds, dog skal han saa ogsaa forholde sig fredeligt og tilbørligt mod alle. Han har nemlig berettet, at Falk Most for nogen Tid siden er bleven slaaet ihjel i hans Hus af nogle Bønder, og han er, da den dræbtes Slægt og Venner have ham mistænkt for at være Aarsag i Drabet, bange for, at han skal blive overfaldet af dem, da de true og undsige ham og han tilmed bor langt borte fra den Øvrighed, til hvilken han skal beklage sig, hvis der vederfares ham noget mod Retten. Sk. R. 3, 206 b. Beskærmelsesbrev for Anders Andersen i Vester Bryndersløf, Ridefoged til Aastrup Slot, der har klaget over, at han trues og undsiges af Bønderne til Slottet, naar han paa Tinge skal forfølge sin Husbonde Benedix Rantzaus Sager, og er bange for at skulle blive overfaldet af Bønderne og deres Tilhængere; tilmed bor han langt fra Øvrigheden, som han skulde beklage sig til, hvis der vederfaredes ham noget mod Retten. J. R. 6, 271.
18. Dec. (Kbhvn.). Miss. til Ebbe Munk. Kongen vil ved første Lejlighed tilsende ham et Gældsbrev fra Erik Lange til Kronen paa 8000 Dlr. Da der nu skal være tilfalden Erik Lange paa hans Hustrus¹ Vegne nogen Arv efter afdøde Fru Kirsten Bølle til Basnes, skal Ebbe Munk paa Kronens Vegne med Rigens Ret lade sig indføre i dette Gods og begynde denne Indførsel saa snart som muligt, saa Kongen i dette Gods kan faa Erstatning for saa meget som muligt af ovennævnte Sum. Sj. T. 19, 500.
— (Kronborg). Miss. til Casper Markdanner og Albret Skeel. Da Kongen har forlenet Christopher Gersdorf med Lønneborg Bispe- 1 Sofie Brahe. gaard, som Godske von Ahlefeldt hidtil har haft i Pant, men nu har afstaaet til Christopher Gersdorf, skulle de være til Stede, naar Godske von Ahlefeldt von Ahlefeldt overleverer Lønneborg Bispegaard og Len til Christopher Gersdorf med det Inventarium, som bør følge Lenet, besigte Bygningerne og, hvis det viser sig, at der er noget bygfældigt paa dem og at de ikke ere holdte tilbørligt i Stand, foreholde Godske von Ahlefeldt, at han sætter dem i Stand paa sin egen Bekostning, saa Christopher Gersdorf kan faa dem tilbørligt istandsatte. Endvidere skulle de undersøge, om Godske von Ahlefeldt i sin Tid har modtaget Rugsæden til Lønneborg Bispegaard som Inventarium, saa han igen bør levere den fra sig. De skulle give alt beskrevet fra sig under deres Signeter. J. T. 5, 238 b.
18. Dec. (Kronborg). Følgebrev for Christoffer Gersdorf til Kronens Bønder under Lønborg Bispegaard. J. T. 5, 239.
— (Helsingør). Skøde fra Christoffer Gersdorf og hans Hustru Fru Else Munk til Kongen paa Hovedgaarden Taaberup med mere Gods. J. R. 6, 271 b. (Se Kr. Sk.).
19. Dec. (Kronborg). Livsbrev for Christoffer Gersdorf og hans Hustru Fru Else Munk, der have tilskødet Kronen hendes Hovedgaard Taaberup med tilliggende Gods i Haderslevhus Len, paa Kronens Len Lønborg Bispegaard, som Godske von Ahlefeldt hidtil har haft i Pant, men som Christoffer Gersdorf nu har indløst fra ham for 3000 Dlr., uden Afgift, men mod at tjene Riget med 2 geruste Heste. De skulle holde Gaarden i god Stand. [Med Artikl. 18]. J. R. 6, 273.
— Oprejsningsbrev for Peder Munk til Estvadgaard, Marsk og Embedsmand paa Vestervig Kloster, til, som om Gerningen nylig var sket, at forfølge med Sandemænd Niels Lauridsen i Flølof¹ i Vestervig Len, der for nogen Tid siden har ihjelslaaet Jens Pedersen sammesteds, da Sandemændenes Ed og Tov paa Refs Herredsting er blevet underkendt paa Viborg Landsting, fordi nogle af Sandemændene tidligere ere blevne delte og lovforvundne. J. R. 6, 274.
20. Dec. (—). Aab. Brev om, at Kongen har sluttet Kontrakt med David Balfore, Skibsbygger og Indbygger i Skotland, 1 Flovlev, Refs H. om Bygningen af et Skib i Norge ved allerførste Lejlighed, saa vidt Økse og Navr angaar. Skibet skal være 40 Al. langt i Kølen med 3 Rader Stykker paa Fordækket, med Overløb, Kobrygge, som skal være »sinckider« for og bag til, Fordække og Forkastel, Fortyninger, Master og Ræer. Han skal udføre Arbejdet paa sin egen Bekostning, baade hvad ham selv og hans Folk angaar, dog skal Kongen skaffe ham hvad Tømmer, Jærn, Blokke og Tagl, som behøves. Kongen vil for dette Arbejde give ham 1500 Dlr. og 1 Læst Byg, hvilket efterhaanden skal betales ham af Jørgen Friis til Krastrup, Statholder i Norge og Embedsmand paa Aggershus, dog maa den sidste Rest ikke betales ham, førend Arbejdet er helt færdigt. Sj. R. 14, 495 b.
20. Dec. (Kronborg). Miss. til Tolderne i Helsingør om af Toldboden at betale en for 50 »Bonde< Hellebarder, 112 Dlr. for hver, og føre det til Udgift i deres Regnskab. Udt. i Sj. T. 19, 500. Aab. Brev til Bønderne i Sønder og Nørre Asbo Herreder. Stensaa i Halland er bleven tilstoppet af Sand, flyder over og har gjort Menigmand, der bor deromkring, stor Skade og ødelagt den almindelige Landevej, saa det højlig maa befrygtes, at saafremt der ikke i Tide raades Bod herpaa, vil den yderligere tage Overhaand og ødelægge mange omkringliggende Byer og Gaarde til stor Skade baade for Kronen og Adelen. For at forebygge saadant har Kongen bestemt, at enhver Mand i Herrederne paa nærmere Tilsigelse af Eske Bilde, Embedsmand paa Helsingborg, skal sende et færdigt Bud med Skovl og Spade for i 3 Dage at hjælpe til med at udgrave Stensaa paa de Steder, der blive anviste dem, saa den kan komme til at flyde i sit gamle Løb. Da dette Arbejde ikke vil være meget bevendt, medmindre Sandgærderne blive holdte i Stand, hvis Forfald har været Grund til, at Aaen er bleven tilstoppet, har Kongen alvorligt befalet Brostrup Gjedde, Embedsmand paa Laholm, at skifte Gærderne mellem de Bønder, der fra Arilds Tid have holdt dem i Stand, og give dem Ordre til fremdeles at holde dem vedlige. Det befales strengelig Bønderne at rette sig efter Eske Bildes og Brostrup Gjeddes Befalinger med Hensyn til Udgravningen af Stensaa og Vedligeholdelsen af Sandgærderne. Hvis nogen viser sig forsømmelig, vil han komme til at staa til Rette derfor. Sk. T. 3, 201.
— Miss. til Eske Bilde om at tilsige Bønderne til at udgrave Stensaa og tilholde Trued Axelsen til endelig at gøre Arbejdet færdigt efter hans skriftlige Løfte. Naar det aabne Brev angaaende Stensaas Udgravning er læst i Asbo Herred, skal han straks sende det til Brostrup Gjedde, for at han ligeledes kan lade det forkynde. Udt. i Sk. T. 3, 202.
20. Dec. (Kronborg). Miss. til Brostrup Gjedde om at tilholde Bønderne til allevegne at holde Sandgærderne omkring Stensaa i Stand. Udt. i Sk. T. 3, 202.
— Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Jomfru Vivikke Bildt til Aggersboriggaard paa Kronens og Kirkens Parter af Korntienden af Aggersborig Sogn i Han Herred, hvoraf der aarlig skal svares 3 Pd. Rug, 10 Pd. Byg og 7 Tdr. Havre til Kronen og ligesaa meget til Kirken. meget til Kirken. Udt. i Tb. S. 75 b.
21. Dec. (—). Miss. til Sigvort Grubbe. Henning Valstrup har berettet, at en løs Kumpan, ved Navn Peder Holdorff, som han kalder sig, Søn af Jens Holdrop i Flensborg, i nogen Tid har tjent ham som Skytte i Norge, i hvilken Stilling han har gjort ham megen Overlast og vist stor Modvillighed mod ham; tilsidst er han rømt fra ham ned til Skaane med en af hans Heste. Da han har bragt i Erfaring, at denne modvillige Skalk nu skal opholde sig i Sigvort Grubbes Len [Malmøhus] og undertiden skal have sit Tilhold hos sin Broder Claus Holdrop, der tjener en af Sigvort Grubbes Ridefogder, har han anmodet om, at han maa blive eftertragtet og blive straffet for sin Modvillighed og sit Tyveri. Det befales ham med største Flid at lade denne Kumpan eftersøge og, hvis han kan faa fat i ham, sende ham fængslet til Kongen. Sk. T. 3, 202. Miss. til Hans Lindenov om at give den forrige Lensmand paa Vardøhus Hans Olsens Arvinger Ordre til efter deres Fuldmægtig Niels Bagges udgivne Haandskrifts Lydelse at betale Oluf Pedersen, nu Lensmand paa Vardøhus, 2080 Dlr. 21 Sk. 1 Alb., som de for nogen Tid siden ere blevne ham skyldige. Udt. i Sk. T. 3, 202 b.
— 22. Dec. (—). Miss. til Jochim Bülov om at give Johan Kok 1 Læst Rostockerøl, 1 Okse, 2 Svin, 6 Lam, 6 Gæs og 6 Par Høns til hans Bryllup. Udt. i Sj. T. 19, 500.
— Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Hr. Gisbert Tønnessen, Sognepræst til Freer og Skørpinge Sogne, paa Kirkens Part af Korntienden af Freer Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 3 Pd. Rug, 22 Pd. Byg og 1 Ørt. Havre til Kirken. Udt. i Tb. S. 75 b.
24. Dec. (Kronborg). Miss. til Eske Bilde om i sit Len [Helsingborg] at købe nogle friske Æg til Kongen og føre Betalingen for dem til Udgift i sit Regnskab. Udt. i Sk. T. 3, 202 b. Mageskifte mellem Jørgen Lunge til Odden og Kro-
— nen. J. R. 6, 274 b. (Se Kr. Sk. under 25. Dec.).
— Miss. til Albret Skeel. Kongen har afkøbt Christopher Gersdorf hans Hustrus 1 Gaard Tobberup 2 med mere Gods, mod til Gengæld at give Christopher Gersdorf og hans Hustru Livsbrev paa Lønborg Bispegaard med dertil hørende Gods. Da Christopher Gersdorf og hans Hustru ved denne Handel have forbeholdt sig at maatte flytte Bygningen paa Tobberup, hvorhen de ville, og Christopher Gersdorf nu ved første Lejlighed vil flytte et af Husene med Bo og Boskab til Lønborg Bispegaard, skal Albret Skeel fra Kronens Bønder i Riberhus Len skaffe ham saa mange Vogne, som behøves til at føre det nævnte Hus og Christopher Gersdorfs Bo og Boskab fra Grested Bro til Lønborg Bispegaard. J. T. 5, 239. 1605.
1. Jan. (Kronborg). Miss. til Manderup Parsberg. Da Niels Kaas til Birkildts har begæret at maatte faa noget Kronens Gods, nemlig 1 Gaard og 2 Bol i Vester Halle i Vadum Sogn, 1 Gaard i Nør Halne i Beisted Sogn, 1 Bol i Krogen og 1 Bol i Skadebak, til Mageskifte for noget af hans Gods i Skanderborg Len, som Kongen har begæret at maatte faa, skal Manderup Parsberg med det allerførste undersøge, om Kronens Gods ikke ligger saa belejligt til Slottet [Aalborghus] eller saaledes i Kongens Fredejagt, at Kongen ikke uden Skade kan afstaa det, og erklære sig derom. J. T. 5, 240.
2. Jan. (—). Miss. til Tolderne i Helsingør om at forstrække en, ved Navn Jochim von Treptow, med 30 1 Else Munk. 2 Taabdrup, Tyrstrup H. Dlr. af Toldboden og siden afkorte 3 Dlr. hver Maaned i hans Maanedspenge, indtil hele Summen er betalt. Udt. i Sj. T. 20, 11,
3. Jan. (Kronborg). Aab. Brev om, at Lauge Beck til Førsløf, Embedsmand i Ringsted Kloster, der i nogle Aar har forestaaet Landsdommerbestillingen i Sjælland, men nu paa Grund af sin høje Alder og den store Skrøbelighed, der i Aar er paakommet ham, har begæret at blive fritaget derfor, herefter maa være forskaanet for Landsdommerbestillingen. Kongen vil være ham en naadig Herre af Hensyn til hans beviste lange og tro Tjeneste og være ham bevaagen med al Gunst og Naade. Sj. R. 15, 12.
— Aab. Brev om, at Kongen har beskikket Vilhielm Dresselberg til Vindinge til at være Landsdommer i Sjælland og sidde Landsting i Ringsted. Sj. T. 20, 1.
5. Jan. (—). Aab. Brev om, at Hans Piper, Kok, Borger i Køge, for Livstid maa være fritaget for Skat, Vagt, Hold og al anden kongelig og borgerlig Tynge; derimod skal han være forpligtet til at holde sin Rustning rede lige med de andre Borgere i Byen, naar han tilsiges og det gøres behov. Sj. R. 15, 1 b.
7. Jan. (—). Aab. Brev, hvorved Kongen paalægger Landsdommere, Byfogder, Herredsfogder, Birkefogder og andre i Nørrejylland, at de uden lang Forhaling skulle hjælpe Anders Pedersen Viborg, hvis Morbroder for kort Tid siden er bleven dræbt i Nørrejylland, og som nu agter at kræve Mandebod for ham efter Loven, til Lov og Ret, hvor hans Ret kan falde, saa han ikke skal blive opholdt med Opsættelser eller i andre Maader. J. R. 6, 277 b.
8. Jan. (—). Aab. Brev om, at Sandemændene i Rødding Herred i Skivehus Len, der have klaget over, at de ofte besværes i deres Næring og Bjærgning ved deres Bestilling, maa være fri for at gøre Ægt og Arbejde, saalænge de ere i Sandemands Bestilling eller indtil Kongen giver anden Ordre. J. R. 6, 278.
— Ligelydende aab. Brev om, at Mikkel Pedersen i Hvidbierg, Peder Jensen i Atting³ og Madts Nafnissen i Nestil, Sandemænd i Hønborg Herred, maa være fri for at gøre Ægt og Arbejde. Udt. i J. R. 6, 278. 1 Udenfor er skrevet: Laxmand G[yldenstjernes] Skrift. skrevet: Kield Krabbes Skrift. Otting, Hindborg H. 2 Udenfor er
16. Jan. (Kronborg). Aab. Brev om, at private Skifter ikke maa afholdes i Helsingør. Sj. R. 15, 2. (Tr.: Aarsberetn. fra Geheimearchivet III. Till. S. 83. CCD. III. 178 f.).
— Aab. Brev om Forbud mod at sælge Huder af Dyr, som slagtes i København eller udenfor Byen, til fremmede og udenbys Folk og om Tilsyn med Skomagernes Priser der i Byen. Sj. R. 15, 2 b. (Tr.: KD. II. 522 f. CCD. III. 179 ff.). Miss. til Borgemestre og Raad i København om at lade et aabent Brev forkynde for Skomagerne i København og alvorligt paase dets Overholdelse. Udt. i Sj. T. 20, 1 b. Aab. Brev om, at Borgemestre, Raad og menige Indbyggere i Varberg indtil videre maa være fri for at svare deres aarlige Byskat til Kronen, da de have berettet, at de paa Grund af deres Armod, den Ildebrand, der for nogen Tid siden er overgaaet Byen, og den Besværing med at holde Vagt paa Varberg Slot, som for nylig er paalagt Borgerskabet, ikke kunne udrede den, og derfor have ansøgt om Fritagelse i nogen Tid. Sk. R. 3, 207 b. Aab. Brev om, at Nicolaus de Frunt, Claus Lud, Jacob Jacobsen og Hendrik Diriksen, Borgere i Bergen, fra 1. Maj 1606, da deres nuværende treaarige Bevilling udløber, indtil videre maa besejle Færø og bruge deres Handel og Købmandskab der, dog saaledes at de i alle Maader rette sig efter den Bevilling, som nogle af dem i Forening med nogle andre have faaet 1597 [5. Aug.]. N. R. 3, 237.
17. Jan. (—). Miss. til Jochim Bülow. Han har indberettet, at Aggerup By i Kronborg Len er aldeles øde, og at han ikke kan faa nogen til at besidde Gaardene i denne By, medmindre de kunne faa noget Afslag i Landgilden. For at Byen ikke skal blive staaende helt øde, skal han gøre sig al mulig Flid for at faa Bønder til Byen igen. Kongen bevilger, at de Bønder, der komme til de øde Gaarde, i det første Aar maa være helt fri for Landgilde, Ægt og Arbejde og i de næste 6 Aar have følgende Afslag i Landgilden af den Gaard, Peder Jensen boede i, 1 Td. Rug, 1 Td. Byg og 1 Td. Havre; af den Gaard, Clemendt Ibsen boede i, 1 Td. Rug, 1 Td. Byg og 1 Td. Havre; af den Gaard, Hans Olufsen boede i, 21, Skp. Rug og 3 Skpr. Byg; af den Gaard, Jep 1 Aagerup, Holbo H. Olufsen boede i, 1 Td. Rug, 1 Td. Byg og 1 Td. Havre; af den Gaard, Lauridts Olufsen boede i, 4 Skpr. Rug og 5 Skpr. Byg; af den Gaard, Peder Nielsen boede i, 4 Skpr. Rug, 5 Skpr. Byg og 1 Td. Havre. Da Mogens Møller i Ofver Mølle paa Halsnes har klaget over, at han paa Grund af disse dyre Aaringer og den store Skade, der er sket i Herredet af Sand, ikke kan udrede sin aarlige Mølleskyld til Kronen, og har begæret nogen Forskaansel, skal Jochim Bülow indtil videre aarlig afkorte 2 Pd. Mel af Landgilden. Sj. T. 20, 1 b.
17. Jan. (Kronborg). Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Casper Jørgensen i Annisse paa Kirkens Part af Korntienden af Annisse Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 3 Pd. 6 Skpr. Rug og 3 Pd. 6 Skpr. Byg til Kirken. Udt. i Tb. S. 9.
18. Jan. (—). Miss. til Rigsraaderne Christian Friis, Breide Rantzau, Peder Munk, Sten Brahe, Manderup Parsberg, Hendrik Belov, Arrildt Hvitfeldt, Prebiørn Gyldenstjerne, Axel Brahe, Henrik Lykke, Jørgen Friis, Henrik Ramel, Oluf Rosensparre og Eske Brock. Da Gud har forløst Dronningen med en ung Datter og Kongen vil lade denne kristne her paa Kronborg Søndagen den 3. Marts, anmodes de om at komme til Helsingør Lørdagen før for om Søndagen at hjælpe Kongens unge Datter til Kristendom og den hellige Daabs Sakramente. De skulle tage deres Hustruer og disses Jomfruer med sig. Kongen stoler sikkert paa, at de komme. Sj. T. 20, 2 b.
20. Jan. (—). Miss. til Hendrik Lykke om at lade Hendrik Osvaldsen faa det Tømmer, som kan bruges til Kongens Drejerkammer, i Vordingborg og Maribo Klosters Skove og lade det føre til det nærmeste Ladested, hvor det bedst kan indtages til Foraaret. Udt. i Sj. T. 20, 3. Ligelydende Miss. til Arrildt Hvitfeldt om at lade Hendrik Osvaldsen faa Tømmer i Herlufholms Skove. Udt. i Sj. T. 20, 3.
22. Jan. (—). Miss. til alle Kron-, Prælat-, Kannike-, Vikarie -, Præste- og Kirketjenere i Roskildegaards Len. Da Kongen ved første Lejlighed vil have nogen ved Sundbye Færge liggende Kalk ført til Bygningen paa Frederiksborg Slot, befales det dem strengelig hver at køre 1 Læst Kalk fra Sundbye Færge til Frederiksborg Slot, naar Jochim Bülow, Embedsmand paa Kronborg, eller hans Fuldmægtig tilsiger dem. Hvis nogen sidder overhørig, vil han blive tiltalt og straffet. Sj. T. 20, 3.
24. Jan. (Kronborg). Miss. til Peder Basse om ved første Lejlighed, naar Føret bliver godt, at lade Brevet til alle Kron- og gejstlige Tjenere i Roskildegaards Len om Fremførsel af Kalk fra Sundbye Færge til Frederiksborg forkynde for Bønderne. Udt. i Sj. T. 20, 3 b.
— Aab. Brev, hvorved Kongen, der af Morten Jensen, Tolder i Helsingør, har købt alle de Mursten, denne i Aar kan brænde i sin Teglovn ved Helsingør, til en Pris af 72 Dlr. for hvert Tusinde, hvert Tusinde beregnet til 1200 Sten, bevilger, at Morten Jensen maa tage Betalingen for Murstenene af Toldboden. Pengene skulle siden blive ham godtgjorte i hans Regnskab paa Rentekammeret. Sj. R. 15, 4. Miss. til Eske Bilde [Helsingborg Len] og Fru Kirstin Steen Bildes [Herridsvad Kloster] om at lade hugge noget Vogntømmer og ved første Lejlighed lade det føre ned til Ladestederne. Udt. i Sk. T. 3, 203. Miss. til Casper Markdanner om ved første Lejlighed at lade lave 16 Rustvognskurve i Kolding og med det allerførste sende dem herover. J. T. 5, 240 b.
25. Jan. (—). Bestalling for Villom Mortensen som Toldskriver i Helsingør. Han skal have 150 Dlr. i aarlig Løn, hvilke Tolderen skal betale ham, men maa saa derudover ikke befatte sig med den Rente, som de andre Toldskrivere hidtil have haft. Villom Mortensen skal ligesom de andre Kongens Tjenere i samme Bestilling være fri for al kongelig og borgerlig Tynge, saalænge han er i denne Tjeneste. Sj. R. 15, 4 b.
27. Jan. (—). Miss. til Sigvort Grubbe. Da Kongen har afkøbt denne Brevviser, Indbygger i England, det Kobber, som for nogen Tid siden er strandet i Sigvort Grubbes Len [Malmøhus], for 60 Dlr. og desuden har lovet at tilfredsstille Bønderne, der have bjærget Kobberet, skal Sigvort Grubbe betale Bønderne en rimelig Bjærgeløn for det Kobber, som allerede er bjærget eller med det første kan blive bjærget, føre Betalingen til Udgift i sit Regnskab og ved allerførste Lejlighed sende det Kobber, der nu findes, hid, da det skal leveres og betales her. Sk. T. 3, 203.
— Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Frederik Lange til Søfde paa Kirkens Part af Korntienden af Blentrup Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 3 Pd. Rug og 2 Pd. Byg til Kirken. Udt. i Tb. S. 192 b.
28. Jan. (Kbhvn.). Miss. til Eske Bilde og Christoffer Krafse. Den 11. Dec. 1604 forstrakte Kongen Eske Bilde til Svanholm med 20,000 Dlr., og Eske Bilde forpligtede sig til inden 6 Ugers Dagen derefter at tilsende Kongen hans Hovedbrev derpaa med nøjagtige Forlovere, hvilken hans Forpligtelse de som Forlovere under adelig og ærlig Indmaning have underskrevet og beseglet. Da Eske Bilde ikke til ovennævnte Tid har efterkommet sin Forpligtelse, paalægges det dem som hans tro Forlovere at inddrage i Oxehovedet i København og holde Indlager der, indtil Eske Bilde efter sin Forskrivning har skaffet Kongen sit Hovedbrev med alle sine Forlovere. Sj. T. 20, 3 b.
31. Jan. (Kronborg). Miss. til Eiller Kruckow til Bellinge. Da Jomfru Johan Falster ikke har nogen nær beslægtet, som kan paatage sig Værgemaalet for hende, har Johan Bernekov i nogen Tid været beskikket til Værge for hende. Da han nu er død, har hun anmodet Kongen om at beskikke hende en anden Værge, hvorfor det befales Eiller Kruckow, der findes at være hende nærmest i Svogerskab, at overtage Værgemaalet for hende og forsvare hende og hendes Gods ved al forefaldende Lejlighed. Sm. T. 6, 55. Miss. til Albret Skeel. Denne Brevviserske, Anders Søfrensens Enke, Borgerske i Ribe, har berettet, at hendes Søn¹ for nogen Tid siden ved et ulykkeligt Tilfælde har ihjelslaaet en Raadmand 2 i Ribe, for hvilken Forseelse han er bleven henrettet med Sværdet. Albret Skeel har derefter paa Kongens Vegne. villet tilholde sig den henrettedes Gods og Boslod som forfalden til Kronen og den dræbtes Slægt og Venner, hvilket hun dog formener at skulle stride mod Byens Privilegier, der formelde, at ingen kan forbryde sit Gods, selv om han henrettes for nogen Forseelse, men at Godset falder til de nærmeste Arvinger. Kongen har under Hensyn hertil bevilget hendes Begæring om, at hendes henrettede Søns Gods maa følge de nærmeste Arvinger, og forbyder Albret Skeel at gøre dem nogen Hinder derpaa. J. T. 5, 240 b 3.
4. Febr. (—). Miss. til Jochim Bülow. Kongen har efter- 1 Hans Andersen Klyne. og Topogr. I. 293. 2 Hans Jessen. 3 Tr.: Saml. t. jydsk Hist. givet Mogens Møller i Ofver Mølle paa Halsnes i Frederiksborg Len 3 Pd. Korn og Mølleren i Neder Mølle i samme Len 112 Pd. Korn af deres Landgilde i de næste 3 Aar; ligeledes har han eftergivet hver af Kronens Tjenere i Auderød i Kronborg Len 1/2 Pd. Korn af deres Landgilde for nærværende Aar. Han skal føre dette til Afgang i Regnskabet. Sj. T. 20, 4 b.
4. Febr. (Kronborg). Miss. til Lauridts Ebbesen [Kbhvn.] og Peder Basse [Roskildegaard] om at bestille saa meget Langhalm, som de kunne faa i deres Len, og foreholde Bønderne, at de skulle føre Langhalmen til Frederiksborg, hvor de skulle faa Betaling derfor. Udt. i Sj. T. 20, 4 b.
— Miss. til Jochim Bülow om at lade Fogderne paa Hørsholm og Esserumb Ladegaarde faa Foder og Maal paa én Hest hver. Udt. i Sj. T. 20, 4 b.
5. Febr. (Kbhvn.). Miss. til nedennævnte Adelsmænd og Fruer. Da Kongen førstkommende 5. Marts vil gøre Jochim Bülows Bryllup paa Kronborg Slot, anmodes de om at møde paa Kronborg Slot Lørdagen før med deres Hustruer og disses Jomfruer for at hjælpe til med at bepryde Jochim Bülows Bryllupshøjtid. Peder Munk, Sten Brahe, Hendrik Lykke, Sigvort Grubbe, Christian Grubbe, Lauridts Grubbe, Knud Grubbe, Lauge Beck, Valdemar Parsberg, Anders Dresselberg, Vilhielm Dresselberg, Knud Urne, Niels Bild, Peder Brahe, Sigvort Beck, Jacop Beck, Corfidts Ulfeldt, Mogens Ulfeldt, Jacop Ulfeldt, Jacop Rosenkrantz, Eske Bilde Jørgensen, Jacop Lykke, Knud Rud Eriksen, Hans Lykke, Corfidts Rud, Otte Brahe Pedersen, Fru Kirsten Beck, Niels Gyldenstjerne og Peder Mund. Udt. i Sj. T. 20, 4.
7. Febr. (—). Miss. til Arrildt Hvitfeldt om at lade Dafvidt Sverin, Rytterprofos, uhindret faa de 3 Øksne, som han paa en Ret paa Kongens Vegne havde staaende paa Dragsholm Slot. Udt. i Sj. T. 20, 5.
— Forleningsbrev for Hr. Pofvel N. 1, Sognepræst til Dallum Kirke, paa Kronens Part af Korntienden af Hellesøe Sogn i Fyen, kvit og frit. Udt. i F. R. 3, 114.
10. Febr. (—). Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Gregers Jul til Alstedt paa Kronens Part af Korntienden af Nye- 1 Povl Olsen. Hjallese, Odense H. kierke Sogn i Nørvongs Herred, hvoraf der aarlig skal svares 12 Ørt. Rug og 3 Ørt. Byg til Kronen. Udt. i Tb. S. 76.
10. Febr. (Kbhvn.). Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Gregers Jul til Alstedt paa Kronens og Hospitalets Parter af Korntienden af Hvegsel' Sogn i Nørvongs Herred, hvoraf der aarlig skal svares 10 Ørt. Havre til Kronen og 5 Ørt. Rug og 5 Ørt. Byg til Hospitalet. Udt. i Tb. S. 76.
— Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Fru Margrette Ulfstand, Peder Juls Enke, paa Kirkens Part af Korntienden af Ikaste Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 14 Ørt. Rug og 6 Ørt. Byg til Ikaste Kirke. Udt. i Tb. S. 76.
12. Febr. (Kronborg). Kvittans til Benedix von Cannenberg, Kongens Fiskemester, der nu har gjort Kongen Regnskab for de ferske Fisk i Frederiksborg og Kronborg Len, som han paa Kongens Vegne har solgt fra 21. Jan. 1603 til 10. Marts 1604. De indkomne Penge har han indbetalt i Kongens eget Kammer til Kongen selv. Sj. R. 15, 5.
13. Febr. (Kbhvn.). Miss. til Peder Basse. Hospitalsforstanderen i Duebrødre Hospital i Roskilde har berettet, at Hospitalets Tjenere i Roskildegaards Len ere blevne forfulgte og gjort mandhelgløse af hans Ridefoged, fordi de ikke i Tide, da de blev tilsagte, have fremført de Kampe- og Mursten og den Kalk, som Kronens og Kapitlets Tjenere i Henhold til Kongens udgaaede aabne Breve skulde føre til Københavns og Frederiksborg Slotte, hvilken Forseelse skyldes, at der ikke udtrykkelig i Kongens Brev har staaet, at Hospitalets Tjenere skulde besværes med saadan Ægt. Hospitalsforstanderen har derfor begæret, at de maa blive fri for dette Delemaal, hvilket Kongen ogsaa har bevilget. Peder Basse maa derfor ikke besvære dem mere for den Sag; de skulle dog fremføre, hvad der hidtil er paabudt dem at fremføre, men for Fremtiden være forskaanede for saadan Ægt, medmindre Peder Basse faar udtrykkelig Ordre om det modsatte. Sj. T. 20, 5.
14. Febr. (—). Forleningsbrev for Mester Daniel 2, Kongens Livbarber, paa Kronens Part af Korntienden af Alsted Sogn i Sorø Len, som er 10 Pd. Byg og 6 Skpr. Gryn, og Kronens Part af Korntienden af Fenitsløf Sogn, som er 4 Pd. Byg og 4 Skpr. Gryn af Fenitsløfmagle, hvilke Tiender af- 1 Hvejsel, Nørvang H. 2 Daniel Hogenwold. døde Else Mule hidtil har været forlenet med, uden Afgift. Sj. R. 15, 5 b.
15. Febr. (Kbhvn.). Miss. til Statholderen om at betale Niels Hansen, Raadmand i København, 797 Dlr. 1½ Ort 2 Sk. med Korn eller andre Varer. Sj. T. 20, 5 b. (Tr.: KD. V. 2). Miss. til Sigvort Grubbe og Tage Krabbe. Peder Brahe til Krogholm har berettet, at han paa sin Gaard Krogholm har nogle Breve staaende, der vedkomme ham og hans Medarvinger i Fællesskab, og at der i Brevkisten findes nogle Breve, hvormed han skal forsvare sin Ejendom, som der paaføres ham Trætte paa. Da han derhos har anmodet om, at der maa blive beskikket nogle gode Mænd til at optage Brevkisten og levere ham mod nøjagtig Reversal de Breve, han har Brug for, befales det dem at være til Stede ved Brevkistens Aabning, levere ham de Breve, der angaa det Gods, der er Trætte om, mod hans Reversal og siden igen forsegle Brevkisten med deres Signeter. Sk. T. 3, 203.
— Miss. til Bispen i Viborg. Han har indberettet, at en Person, der har været Kapellan i Viborg, for nogen Tid siden har beligget sin egen Fæstemø og for den Forseelse er bleven afsat fra Kapellanbestillingen, og han har derhos forespurgt, om denne Person med Kongens Tilladelse maa faa Kald paa et andet Sted i Stiftet. For at Kapellanen kan faa nogen Straf for sin Forseelse, der har været andre til stor Forargelse, skal Bispen i 2 Aar holde ham fra Betjening af Kald, men efter den Tid maa han faa et saadant, hvis han lovligt efter Ordinansen kan blive kaldet dertil. J. T. 5, 241. "
16. Febr. (—). Skøde- og Gavebrev til Maren og Anne Jensdatter, Døtre af Jens Torbensen, paa en Gaard paa Nørregade i København. Sj. R. 15, 5 b. (Tr.: KD. II. 523). Oprejsningsbrev for Hans Hansen, forhen Byfoged i Skelskør, der af Lauge Beck til Førsløf, forhen Landsdommer i Sjælland, paa Sjællandsfar Landsting er bleven gjort nederfældig for en af ham for nogen Tid siden afsagt Dom mellem Jens Eriksen, Borgemester i Skelskør, og Jørgen Rasmussen, Borger sammesteds, da Kongen har erfaret, at hans Forseelse mere er sket af Uforstand end med Forsæt, og da han nu har tilfredsstillet Corfids Ulfeldt, Embedsmand paa Korsør Slot, paa Kongens Vegne for den Sag. Sj. R. 15, 6.
16. Febr. (Kronborg). Optegnelse om, at der den 16. Febr. 1605 paa Kronborg er tilstillet Kongen en Erklæring af Diderik Blome paa alle afdøde Peder Rantzaus Arvingers Vegne om, at der i nogle Aars Tid ikke er bleven forordnet nogen svoren Herredsfoged i Løfve Herred i Trøieborre Len. Kongen vil paa denne Tid lade det bero ved denne Erklæring, men forbeholder sig al den Tiltale, som han med Billighed i Fremtiden kan have til Peder Rantzaus Arvinger, fordi der i saa langsommelig Tid ikke har været forordnet nogen svoren Herredsfoged. Sj. T. 20, 5 b.
19. Febr. (Kbhvn.). Miss. til Borgemestre og Raad i Slangerup. Tre forskellige Partier fra Lybæk, Rensborg og Ditmarsken have gjort Fordring paa en Arv, som skal være falden efter afdøde Marcus Dorn, forhen Borgemester i Slangerup, og enhver af dem paastaar at være hans nærmeste sande Arving. Det befales dem at stævne alle Parter i Rette for sig, undersøge, hvem der er den rette Arving, og uden lang Forhaling dømme om, hvem der bør have Arven. Sj. T. 20, 6.
— Miss. til Dr. Anders Christensen om at indtage Oluf Hansen, Søn af afdøde Dr. Hans Slangerup, i Sorø Skole, naar der bliver Plads ledig, og skaffe ham Underholdning og Disciplin lige med de andre Skolebørn. Udt. i Sj. T. 20, 6. Aab. Brev om, at Kongen har bragt i Erfaring, at Provsten. over Assens Provsti altid tidligere har haft Jus patronatus til Kirkerne i Provstiet og har haft Ret til at bortfæste Tienderne indtil Udstedelsen af Forordningen 1 om, at Stiftslensmændene skulle bortfæste Tienderne; efter den Tid have Kongens Lensmænd saa tilholdt sig Ret til at bortfæste baade Kirkens og Kronens Parter af Tienderne i Provstiet, oppebære Kirkernes Havre og Tiendelam og lade baade Havren og Lammene føre til sig paa Kirkernes Bekostning, hvilket har medført, at Kirkerne komme meget til kort baade paa Indfæstningen, der helt forholdes dem, og paa Afgiften af Tienderne, der ikke ydes i rette Tid. Kirkerne ere ved denne Ordning blevne meget forfaldne og bygfældige, da Kongens Lensmænd ikke føre Tilsyn med dem og Provsten, der hører Kirkernes Regnskab, ikke ved nogen rigtig Besked herom, saa han kan ramme Kirkernes Gavn 1 19. Juni 1582. med Tienderne. Da Kongens Faders Brev ikke kan forstaas saaledes, at Kapitlerne eller Provsterne skulle miste noget af deres Rettighed, har Kongen, for at Provsten i Assens Provsti bedre kan ramme Kirkernes Gavn og bortfæste Tienderne paa Steder, hvor det kan være Kirkerne til Fordel, eftersom han jo dog skal høre Kirkeregnskaberne og Indfæstningen af Kirketienderne bør følge Kirkerne og ingen andre, nu paabudt, at Provsten i Assens Provsti herefter skal have Jus patronatus til Kirkerne i Provstiet med Ret til at bortfæste Kirketienderne i Provstiet og anvende Indfæstningen og Afgiften af Tienderne paa Kirkernes Bygning samt indkræve Kirkernes Tilgodehavende Han skal aarlig aflægge Regnskab herfor. Med Hensyn til Kronens Part af Tienderne skal der forholdes efter Kongens Faders Brev. F. R. 3, 114.
19. Febr. (Kbhvn.). Miss. til alle de Borgere og Bønder, der have noget af Provstejorden i Assens i Fæste og svare aarlig Afgift deraf til Provsten. Jørgen Brockenhuus til Vollersløf, kgl. Sekretær, der for nogen Tid siden er bleven forlenet med Provstiet i Assens, har berettet, at han herefter selv vil holde Avl paa Provstegaarden og derfor selv vil bruge de dertil liggende Jorder og gøre sig dem saa nyttige, som han kan; dog er han villig til at give dem, der have fæstet Provstejorder og endnu bruge dem, deres udgivne Stedsmaal tilbage. Da han imidlertid er bange for, at nogle kunne have Livsbrev paa de Jorder, som de have fæstet af hans Formænd, har han givet sin Foged Ordre til at stævne alle i Rette med deres Fæstebreve, for at han deraf kan forfare al Lejligheden og rette sig derefter, saa han ikke kommer til at forgribe sig mod nogens Livsbrev. Det befales alle, der have Provstejorder i Fæste for aarlig Afgift, at møde med deres Fæstebreve og Adkomst, naar Jørgen Brockenhuus eller hans Fuldmægtig lader dem fremæske, og meddele ham rigtig Kopi af Fæstebrevene. for at han kan vide at rette sig derefter og erklære sig til dem, om han selv vil bruge Provstejorden eller vil lade dem beholde den for aarlig Afgift. F. T. 3, 159.
21. Febr. (—). Miss. til Borgemestre og Raad i Aalborg. Hoslagt sendes dem en Skrivelse fra Borgemestre og Raad i Lybæk og en Supplik fra de Indbyggere i Lybæk, der pleje at handle og vandle i Aalborg, angaaende den fri Handtering, som disse Indbyggere paa visse Tider af Aaret pleje at bruge i Aalborg. Da Kongen ikke vil resolvere eller give nogen endelig Besked derpaa, førend de have erklæret sig om Sagen, skulle de med det allerførste indsende deres Erklæring herpaa til Kancelliet, ledsaget af Kopier af de gamle og nye Kongebreve og Privilegier, som de have i den Sag, saa Kongen siden kan give Lybækkerne tilbørlig Resolution. J. T. 5, 241 b.
23. Febr. (Kronborg). Miss. til Borgemestre og Raad i Ribe og Kolding. Hvad denne Brevviser, Rattke Godsche, Indbygger i Rensborg, har berettet angaaende en Arv, som tilkommer ham paa hans Hustrus Vegne i Rensborg, men som Hans Claussen, Borger i Kolding, og dennes Broder Laurits Claussen i Ribe have tilholdt sig, kunne de se af Rattke Godsches Domme og Breve. Da Rattke Godsche nu vil lade Hans og Laurits Claussen tiltale og forfølge med Retten, paalægges det dem at hjælpe ham til Ret, saa han uden vidtløftig Rettergang og Ophold kan faa, hvad der er billigt og ret, og ikke skal have noget videre at klage over. J. T. 5, 241 b. "
24. Febr. (—). Aab. Brev om, at Rasmus Pedersen, Søn af Peder Rasmussen i Aaggerup, boende paa Kronens Gods under Holbæk Slot, herefter maa være fri for sit Fødested, saaledes at han ikke skal tvinges til at bo enten paa den Gaard, han er født paa, eller paa nogen øde Gaard, men frit skal have Lov til at bo paa Kronens Gods, hvor han lyster, men han maa ikke bosætte sig paa andre Steder i Sjælland end paa Kronens Stavn. Sj. R. 15, 7.
— Miss. til Casper Markdanner. Slægt og Venner af en Jep Matsen, der er barnefødt i Koldinghus Len, have berettet, at Jep Matsen for nogen Tid siden af Ungdoms Brøst grovelig har forset sig og beligget sin egen Morsøsterdatter, for hvilken Gærning baade han og Kvinden ere bortrømte. For at Jep Matsen igen kan komme til Stede, have de begæret, at Sagen maa blive afsonet for Gods og Penge. Da Forseelsen er sket af blot Ungdom og Uforstand, har Kongen for Godtfolks Forbøns Skyld bevilget, at Sagen maa blive afsonet med Gods og Penge, og befaler herved Casper Markdanner at aftinge den med Jep Matsens Slægt og Venner efter deres Formue. J. T. 5, 242.
26. Febr. (—). Miss. til Jochim Bülow om at fritage Søfren Roldt i Haaløsse¹, Herredsfoged i Holbo Herred, for 1 Holløse, Holbo H. Herredsfoged bestillingen, da han paa Grund af Alderdom og Skrøbelighed ikke mere kan forestaa den, og i hans Sted forordne Søfren Bryde i Togerup til Herredsfoged. Udt. i Sj. T. 20, 6 b.
26. Febr. (Kronborg). Miss. til Jochim Bülow. Kongen har bragt i Erfaring, at Kronens Bønder i Kronborg og Frederiksborg Len vise sig meget modvillige, naar de blive tilsagte til med Heste og Vogne at gøre Ægt og Arbejde enten til de nævnte Slotte eller til andre Steder; naar de sidde overhørige, maa man ofte lade dem pante, og siden maa de indløse deres Pant med Penge, hvorved de i Længden ville blive helt ødelagte og udarmede. For at forhindre dette, maa han, naar Kronens Bønder i disse to Len herefter sidde overhørige og ikke møde med Heste og Vogn, naar de blive tilsagte, ikke tage Pant af dem, men skal lade dem straffe med spansk Tønde og med Taarnet, medmindre da deres Forseelse er saa stor, at den i andre Maader bør straffes. Bønderne skulle under Straffen selv holde sig med Kost, for at andre kunne tage sig i Vare og ikke saa trodsigt sidde overhørige, saaledes som hidtil. Sj. T. 20, 6 b.
27. Febr. (Kbhvn.). Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Chrisostemus Jensen i Veibye paa Kirkens Part af Korntienden af Veibye Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 7 Pd. Rug og 7 Pd. Byg til Kirken. Udt. i Tb. S. 9.
1. Marts (Kronborg). Miss. til Tolderne i Helsingør om at betale Isaac Pettersen, Borger i Helsingør, 187 Dr., som han har anvendt paa at forskrive 4 Personer fra Nederlandene til Kongens Salthytte i Norge. Udt. i Sj. T. 20, 7. Aab. Brev om, at de Borgere i Helsingør, der bruge Købmandskab i Ørbek Havn paa Island, have klaget over, at deres Købmand og hans Folk, som de i de forledne Aaringer have sendt til Island for at bruge Handel, undertiden ere blevne overfaldne af Bønderne. Da de ere bange for, at dette igen skal ske, naar de nu til Foraaret komme did, medmindre der drages Omsorg for, at de blive forsvarede mod saadan Overlast, paalægges det alvorligt baade Lensmanden paa Island og Kongens Fogder, Sysselmænd og andre, der have Befaling i dette Syssel, at føre nøjagtigt Tilsyn med Bønderne i Ørbek Havn, at de ikke driste sig til at vise saadan Modvillighed mod Kongens Undersaatter eller at tilføje dem nogen Overlast, men vise sig fredelige mod dem. Hvis der klages over, at Bønderne understaa sig til saadant, skulle de lade dem straffe tilbørligt. N. T. 3, 203.
3. Marts (Kronborg). Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Pouil Lauritsen i Lund paa Kronens Part af Korntienden af Vinding Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 8 Ørt. Rug og 8 Ørt. Byg til Kronen. Udt. i Tb. S. 76.
5. Marts (—). Mageskifte mellem Anders Dresselberg til Vogenserup og Kronen. Sj. R. 15, 7 b. (Se Kr. Sk.). Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Jørgen Christoffersen i Boller paa Kronens Part af Korntienden af Romlund Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 2 Tdr. Rug og 12 Td. Byg, af Vorde Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 4 Tdr. 6 Skpr. Rug og 4 Tdr. 6 Skpr. Byg, og af Fiskebek Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 2 Tdr. Rug og 12 Td. Byg til Kronen, samt paa Kirkens Part af Korntienden af Romlund Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 2 Tdr. Rug og 12 Td. Byg til Kirken. Udt. i Tb. S. 76.
6. Marts (—). Miss. til Dr. Anders Christensen om at indtage to af Knud Urnes Sønner i Sorø Skole, naar der bliver Plads ledig, og skaffe dem Underhold og Disciplin lige med andre Skolebørn. Udt. i Sj. T. 20, 7.
— Miss. til samme om at indtage [en Søn af] Hr. Søfren ¹, Sognepræst i Helsingør, i Sorø Skole, naar der bliver en Plads ledig, og skaffe ham Underhold og Disciplin lige med de andre Skolebørn. Udt. i Sj. T. 20, 7.
— Miss. til Ebbe Munk om at erklære sig paa den hoslagte Supplikation fra Hans Pedersen i Tierebye og med det første indsende sin Erklæring til Kancelliet. Udt. i Sj. T. 20, 7 b.
— 4 Miss. til Axel Brahe. Kongen har bragt i Erfaring, at afdøde Olle Baggers Søn² i Odense for nogen Tid siden har faaet Kongens Faders Brev paa Kirkens Part af Korntienden af Senderums Sogn, som afdøde M. Jens Povelsen har haft Livsbrev paa. Da denne Tiende nu er bleven ledig, men det ikke kan være gavnligt, at Olle Baggers Søn, der er bosiddende udenfor Riget, bliver forlenet med den, skal Axel Brahe bortfæste den til 4 1 Søren Kristensen Torndal. 2 Hans Olufsen Bager. Sanderum, Odense H. 10. Jan. 1579. en anden, der kan svare Kirken tilbørlig Afgift af den. F. T. 3, 160.
6. Marts (Kronborg). Miss. til Axel Brahe om at afskaffe og ødelægge Hvide Mølle, for at Møllen ved Dallum Kloster saa meget des bedre kan svare sin sædvanlige Landgilde. Udt. i F. T. 3, 161.
7. Marts (—). Aab. Brev om, at Bartholomæus Wilp maa bosætte sig og tage Borgerskab i Korsør og holde fri og aaben Vinkælder der. Han skal være forpligtet til altid at holde Vinkælderen vel forsynet med god uforfalsket og ublandet Vin, saa at Kongens Folk og Tjenere, saa ofte Kongen kommer did, og fremmede og andre, der gæste Byen, kunne faa Vin til Købs i Kælderen til en rimelig Pris. For at han bedre kan holde Vinkælderen ved Magt, forbydes det Indbyggerne i Byen og andre at udtappe Vin i Kande-, Stobe- og Pottetal udenfor deres Huse, medmindre de kunne bevise at have særlig Benaadning derpaa enten af Kongens Fader eller Kongen selv. Gør nogen det, skal han bave forbrudt det Fad eller den Ame Vin, hvoraf han udtapper. Dog skal det hermed ikke være forment nogen Borger at sælge Vin i hele eller halve Amer eller at udtappe Vin i deres eget Hus til deres eget og deres Gæsters Behov. Bartholomæus Wilp skal paase, at der ikke nogensinde er Mangel paa Vin i Byen, saafremt han ikke vil have dette Brev forbrudt. Sj. R. 15, 11.
— Miss. til Dr. Anders Christensen om at indtage Madts Søfrensen, Søn af Sognepræsten i Kallundborg, i Sorø Skole og skaffe ham Underhold og Disciplin lige med de andre Skolebørn. Udt. i Sj. T. 20, 7 b.
— Miss. til Sten Brahe om at lægge en Halvgaard i Føllidtsløf By og Sogn i Skipings Herred, som Kongen har faaet til Mageskifte af Anders Dresselberg, Embedsmand paa Aalholm, ind under Kallundborg Slot, indskrive den i Jordebogen og gøre Regnskab for den visse og uvisse Indkomst af den. Sj. T. 20, 7 b. Miss. til Peder Basse om at lægge 1 Gaard og 1 Gadehus i Ørsted By og Sogn i Ramsø Herred, som Kongen har faaet til Mageskifte af Anders Dresselberg, Embedsmand paa Aaleholm, ind under Roskildegaard, indskrive dem i Jordebogen og gøre Regnskab for den visse og uvisse Indkomst af dem. Sj. T. 20, 8. Miss. til Manderup Parsberg. For nogen Tid siden har han faaet Befaling til at besigte en Gaard i Aalborghus Len, som Kongen kunde udlægge Fru Elline Rostrup til Pederstrup, Offe Skrams Enke, til Vederlag for den Gaard i Surbek¹ i Hadts Herred, som Kongens Fader for rum Tid siden efter sin Begæring har faaet til Mageskifte af Offe Skram. Da Fru Elline Rostrup nu har be gæret at maatte faa Kronens Gaard Karmisholt i Segelstrup Len til Mageskifte og har tilbudt at ville udlægge Kronen Fyldest for det, som denne Gaard maatte være bedre paa Landgilde og Ejendom end Gaarden i Surbek, i en Gaard, kaldet Hvillom 2, i Vradts Herred i Silkeborg Len, hvori Kronen ejer Halvparten, skal Manderup Parsberg ved første Lejlighed besigte alt Mageskiftegodset, ligne og lægge det og indsende Besigtelsen til Kancelliet. J. T. 5, 242.
7. Marts (Kronborg). Miss. til Frants Rantzau. Hr. Jens Paaske, Sognepræst til Vegersløf³ Kirke, har berettet, at en Del af hans Gaard for nogen Tid siden er brændt, og anmodet om at maatte faa noget Bygningstømmer i Kronens Skove til dens Genopbyggelse. Det befales Frants Rantzau at udvise Hr. Jens det til Gaardens Genopbyggelse nødvendige Tømmer af Vindfælder i Silkeborg Lens Skove. J. T. 5, 243.
— Miss. til Christoffer Lykke og Jens Mogensen. Fru Anne Lykke til Holbekgaard, Mourits Stygges Enke, har berettet, at hun ved første Lejlighed efter Kongens udgangne Forordnings 4 Indhold vil lade det Gods, Gæld og Løsøre, som findes efter hendes afdøde Husbonde, registrere, saa man til sin Tid kan vide, hvad han har efterladt sig og hvad der billigen kan tilkomme hendes Søn. Da hun endvidere har begæret kongelig Befaling til dem som hendes Søns nærmeste Frænder om at være til Stede ved Registreringen, befales det dem at møde med det første paa Holbekgaard, registrere det Gods, Løsøre og Gæld, som findes efter Mourits Stygge, og give det beskrevet under deres Haand og Segl. J. T. 5, 243 b.
8. Marts (—). Miss. til Dr. Anders Christensen om at indtage Hans Hansen, Søn af afdøde M. Hans paa Samsø, i Sorø Skole og skaffe ham Underhold og Disciplin lige med de andre Skolebørn. Udt. i Sj. T 20, 8.
9. Marts (Kbhvn.). Aab. Brev om, at Borgemestre, Raad og menige Indbyggere i Halmstad indtil videre maa være fri for 1 Svorbæk. 2 Hvillundgaard. 1604. Vejerslev, Hovlbjærg H. 4 6 Sept. at svare deres sædvanlige aarlige Byskat til Kronen, da de have berettet, at de paa Grund af Byens Armod ikke kunne udrede den, og derfor have ansøgt om Fritagelse i nogen Tid. Sk. R. 3, 208.
9. Marts (Kbhvn.). Forleningsbrev for Morten Mogensen til Østerød, Landsdommer i Sønder- og Nørrehalland, paa følgende Krongods i Halland: 1 Gaard i Ottensø, 1 Skattegaard i Røer ¹, 2 Gaarde i Brønnød 2, følgende Skattegods: 1 [Gaard] i Holt, 1 [Gaard] i Skore og 1 [Gaard] i Daxnes og følgende Krongaarde: 1 i Kløf, 1 i Vesteger og 1 i Søe, uden Afgift. [Med Artikl. 16 og 18]. Sk. R. 3, 208. 3 Miss. til Sten Madtsen om at lægge 1 Gaard i Vulsen ³ By i Harpelunge Sogn i Halmstad Herred, som Landsdommer Morten Mogensen i Sønder- og Nørrehalland i nogen Tid har været forlenet med, og som hidtil har ligget til Lovbogen i Sønder- og Nørrehalland, ind under Gaarden i Halmstad, da Morten Mogensen nu er bleven forlenet med andet Gods i Stedet, indskrive den i Jordebogen og gøre Regnskab for den visse og uvisse Indkomst af den. Sk. T. 3. 205.
— Miss. til Sigvort Grubbe og Christian Bernekov. Da Claus Bilde til Vandaas har begæret noget Krongods i Gynge Herred i Skaane, nemlig 4 Gaarde, hvoraf de to kaldes Nørregaard og Mellemgaard, og 1 Fæste i Soelbere i Gryde Sogn, 1 Gaard, kaldet Grestrop, 1 Gaard, kaldet Kamperup, 2 Gaarde i Qviinge, 1 Gaard i Gryld, 1 Gaard i Franderup, 8 Gaarde i Broby i Broby Sogn, Duebolet, Gaard i Hofnets 5, 1 Gaard i Ove 6, 1 Gaard med 1 derunder liggende øde Gaard i Tydinge, 1 Gaard i Vestersløf i Qvinge Sogn, 1 Gaard, kaldet Østergaard, i Knislinge By og Sogn og 1 Gaard i Olstrup, til Mageskifte for 207 [Gaarde] i Barckagger By i Bierre Herred i Skaane, 3 Gaarde i Vantinge8, 1 Gaard i Kragstrup, 3 Gaarde i Errerup, Errerup Mølle, 1 Gaard i Ketteboe, 1 Gaard i Neybriget og Strandhusene, [skulle de med det første besigte begge Parters Gods, ligne og lægge det og indsende Besigtelsen til Kancelliet]. Sk. T. 3, 2049. 1 Roer, Himle H. 2 Brøderød, Himle H. 3 Vistnok en Fejlskrift for: 4 Saaledes i Brevet af 29. Aug. 1605; i Brevet af 9. Marts er 5 29. Aug. 1605: Hofnus. 6 29. Aug. 1605: Orre. Vilshered. Teksten fordærvet. 7 29. Aug. 1605: 19. 8 29. Aug. 1605: Vantagger. 9 Udenfor er skrevet: Denne Copie er siden bleven forandret, og Brostrup Gjedde er tagen i Chresten Bernekovs Sted. [Jvfr. 29. Aug. 1605].
9. Marts (Kbhvn.). Miss. til Eske Bilde om at undersøge, hvorvidt Kongen kan undvære det Gods, som Claus Bilde begærer til Mageskifte af Kronen. Udt. i Sk. T. 3, 204. Aab. Brev til Kronens og Adelens Bønder omkring Varberg, hvorved det befales Kronens Bønder at fremføre Ris, Sten, Jord og andet, som behøves til Befæstningen paa Varberg Slot, og hvad enhver maatte restere med af det, som det i de foregaaende Aar har været dem paalagt at fremføre, saasnart de tilsiges af Jacob Beck, Embedsmand paa Varberg, eller hans Fuldmægtige. Da Adelen, som har Bønder i Varberg Len, har bevilget, at disse endnu i 2 Aar maa hjælpe til med at arbejde paa Befæstningen, befales det ligeledes Adelens Bønder at møde med Heste og Vogn, naar de tilsiges af Jacob Beck eller hans Fuldmægtige, og køre Ris, Sten, Jord og andet til Befæstningen samt det, som de maatte restere med at fremføre fra de foregaaende Aar. De, der vise sig modvillige, ville blive tiltalte og straffede. Sk. T. 3, 203 b. Aab. Brev, hvorved Kongen tillader Dr. Jens Mule at gifte sig med Else Hansdatter, Diderik Guldsmeds Enke, som han er beslægtet med i 3. Led, hvorfor Ægteskabet efter Ordinansen ikke kan tilstedes uden kongelig Bevilling. F. R. 3, 115.
— Aab. Brev om, at alle Landkirker i Vendts og Bog Herreder i Fyen, der have Forraad og ikke selv ere trængende, skulle komme Middelfart Kirke til Hjælp efter deres Evne og Formue, da Indbyggerne i Middelfart have berettet, at Kirken oventil er skilt i fire Parter, saa det kan befrygtes, at den med Tiden helt vil forfalde, hvis den ikke i Tide bliver hjulpet, og at den ikke kan istandsættes ved dens egne Midler. Det befales Kirkeværgerne for de ovennævnte Landkirker at udrede den Hjælp, som enhver Kirke bliver takseret til, til Kirkeværgerne for Middelfart Kirke, der siden skulle gøre Regnskab for, hvorledes Pengene ere blevne anvendte til Kirkens Bygning. F. R. 3, 115. Aab. Brev om, at Borgemestre, Raad og Borgerskab i Vejle fremdeles frit maa nyde og bruge Romsgaard udenfor Vejle med tilliggende Skove. J. R. 6, 278 b¹. (Se CCD. III. 181). 1 Brevet er overstreget og udenfor er skrevet: Dette bref blef casserit oc efter Kon. Mat.s befaling renoverit 29. Martii anno 1606.
9. Marts (Kbhvn.). Miss. til Casper Markdanner og Albret Skeel. Da Kongen paa Grund af nogen Forhandling har forlenet Christopher Gersdorf og hans Hustru med Lønborg Bispegaard og tilliggende Gods for Livstid og Godsk Ahlefeldt, der hidtil har været forlenet med Gaarden, nu skal afstaa den til førstkommende 1. Maj, befales det dem herved at møde paa Gaarden, naar Godsk Ahlefeldt skal overlevere Christopher Gersdorf det Inventarium og de Kongebreve og andre Breve, som ere blevne erhver vede i eller før hans Tid og angaa Lenet, og give alt beskrevet under deres Haand og Segl. J. T. 5, 244. Orig. 1
10. Marts (—). Miss. til Hendrik Lykke om til 1. Maj at lægge Jungshofvit Len ind under Vordingborg Slot og aarlig gøre Regnskab for den visse og uvisse Indtægt af Lenet. Udt. i Sj. T. 20, 8.
— Ligelydende Miss. til Ebbe Munk om at lægge Korsør Slot og Len under Antvorskov Slot. Udt. i Sj. T. 20, 8. Miss. til Eyler Qvitzov. Da Kongen til førstkommende 1. Maj vil forlene Rugaard Len til en anden, skal han indrette sin Lejlighed efter at fratræde det til den Tid. Sj. T. 20, 8 b.
— Ligelydende Miss. til Peder Grubbe om at fratræde Mandal, Nedenis og Liste Len i Norge. Udt. i Sj. T. 20, 8 b. Ligelydende Miss. til Knud Rud om at fratræde Jungshofvit Len. Udt. i Sj. T. 20, 8 b.
— Ligelydende Miss. til Jacop Ulfeldt om at fratræde Hindtsgafvel Len. Udt. i Sj. T. 20, 8 b.
— Ligelydende Miss. til Corfidts Ulfeldt om at fratræde Korsør Len. Udt. i Sj: T. 20, 8 b.
— Følgebrev, fra 1. Maj 1605 at regne, for Jacob Ulfeldt til Bønderne i Hagenskov Len. Sj. T. 20, 8 b.
— Følgebrev for Corfidts Ulfeldt til Bønderne i Rugaard Len. Udt. i Sj. T. 20, 9.
— Følgebrev for Jacop Lykke til Bønderne under Lund Gaard paa Mors. Udt. i Sj. T. 20, 9. Følgebrev for Styring Boel til Bønderne i Mandal, Nedenis og Liste Len i Norge. Udt. i Sj. T. 20, 9.
— Miss. til Lauge Beck om at lade Kobbelet ved Ring- 1 Tr. Dsk. Mag. V. 158. sted Kloster, som Kongen plejer at have sine Hopper i, istandsætte. Udt. i Sj. T. 20, 9.
10. Marts (Kbhvn.). Miss. til Jacob Beck om at afhænde det Mel og Malt, som som er kommet fra Aalborg og Drotningborg Slotte, samt hvad anden Proviant og Fetalje, som findes paa Slottet [Varberg], til Pligtsfolkene i deres Betaling og til andre, dog skal han saa igen forsyne Slottet med nyt Forraad til al forefaldende Lejlighed. Han skal sælge den Landgilde, som ikke behøves paa Slottet, til saa høj en Pris som muligt. Udt. i Sk. T. 3, 205.
11. Marts (—). Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Gabriel Knudsen til Krengerup paa Kronens og Kirkens Parter af Korntienden af Kyng Sogn i Bog Herred, hvoraf der aarlig skal svares 5 Pd. Rug, 4 Pd. Byg og 1 Ørt. Havre til Kronen og 6 Pd. Rug, 6 Pd. Byg og 1 Ørt. Havre til Kirken, og paa Kirkens Part af Korntienden af Ørstedt Sogn i Bog Herred, hvoraf der aarlig skal svares 5 Pd. Byg, 5 Pd. Rug og 4 Ørt. Havre til Kirken Udt. i Tb. S. 150 og 192 b (her overstreget).
12. Marts (—). Miss. til Breide Rantzau om, at Carene Andersdatter, Hendrik Mummes Enke, Borgerske i København, der efter sin Husbondes Død har maattet forsværge Arv og Gæld, af Hensyn til hendes arme Vilkaar maa beholde den Part, som er tilfalden Kronen. Sj. T. 20, 9 b. (Tr.: KD. V. 2).
— Miss. til Dr. Anders Christensen om at indtage Erik Høg og Mogens Krabbe i Sorø Skole, naar der bliver Plads. ledig, og skaffe dem Underhold og Disciplin lige med andre Skolebørn. Udt. i Sj. T. 20, 9 b.
— Aab. Brev om Stadfæstelse for Borgemestre og Raad i Vejle paa en Købmændene i Vejle given Skraa¹, dog forbeholder Kongen sig og sine Efterfølgere at forandre den efter Tidens og Byens Lejlighed og hans naadigste Behag. J. R. 6, 279 b. Miss. til Bispen i Aarhus. Denne Brevviser, Christen Matsen, har berettet, at han kan blive kaldet til en Kirketjeneste i Aarhus Stift, saafremt han ikke i Henhold til Kongens sidst udgaaede Brev2 bliver afvist af Bispen, fordi han en ganske kort Tid 1 Skraaen er optaget i Stadfæstelsen. 26. Okt. 1604. har opholdt sig hos Jesuiterne. Da Kongen har bragt i Erfaring, at han ikke har været såa længe i Jesuiternes Skoler, at han har kunnet blive synderlig inficeret, men kun en ganske ringe Tid, maa Bispen ikke af den Grund forholde ham noget Kald, saafremt han ellers findes at være dygtig og bekvem i Levnet og Lærdom, dog skal alt gaa efter Ordinansen. J. T. 5, 244 b.
12. Marts (Kbhvn.). Miss. til Eske Brock. Denne Brevviserske, N. Simensdatter, Tomas Møllers Enke, i Kronens Mølle ved Dronningborg Slot, har berettet, at hun paa sin afdøde Husbondes Vegne resterer med en stor Del Mel og Malt af den Skyld og Landgilde, som aarlig skulde svares til Kronen af Møllen, for en stor Del fordi Kong Frederik II ved sit Brev¹ har bevilget, at Hospitalsforstanderen i Randers maatte lade alt Hospitalets Korn male toldfrit i Møllen, saa vidt det gjordes fornødent til Hospitalets Behov, uden at hendes Husbonde af den Grund har faaet noget Afslag i den Landgilde, der tidligere svaredes af Møllen. Da hun nu har begæret, at der i Restancen maa blive afkortet den Told, som hun siden Udstedelsen af Frederik II's Brev kunde have faaet af det Korn, som er malet for Hospitalet, skal Eske Brock hos Hospitalsforstanderen lade undersøge, hvorledes det forholder sig med dette Brev, og hvis Hospitalet har Bevilling paa altid at maatte lade sit Korn male toldfrit i Møllen, lade den Told, der skulde have været svaret af Hospitalet siden Bevillingens Udstedelse, afkorte i Restancen. J. T. 5, 244 b.
— Miss. til Albret Skeel. Han har indberettet, at en af Kronens Bønder i Møgeltønder Len og Birk for nogen Tid siden er bleven dræbt af en af Hertug Johan Adolfs Tjenere, og at Manddraberen, skønt han har begaaet Drabet i Møgeltønder Birk og er bleven svoren fredløs paa dette Birks Ting, alligevel har faaet Lejde og Oprejsningsbrev i Sagen af Lensmanden paa Tønderhus. Da Manddraberen siden viste sig i Møgeltønder Len, har Albret Skeel ladet ham fængsle, men siden løsgivet ham mod en Borgen paa 500 Dlr. indtil Rettens Afgørelse (»Uddregt<). Da Drabet er sket paa Kronens Grund i Møgeltønder Birk og Manddraberen er svoren fredløs paa dette Birks Ting, skal Albret Skeel med største Flid lade Manddraberen eftertragte og, hvis han faar fat i ham, lade ham straffe paa Livet. Hvis det ikke kan ske, skal han lade de 2. Juni 1573. Mænd, der have faaet Manddraberen ud mod Borgen, betale de 500 Dlr. J. T. 5, 245.
13. Marts (Kbhvn.). Miss. til Jacop Rosenkrantz. Der er kommen adskillige Klager til Kongen fra Undersaatterne paa Als og Ærø, baade Kirketjenere og andre, over den Uret og Overlast, som Hertug Johan af Sønderborg efter deres Mening tilføjer dem, idet han tilholder sig de Jorder og Ejendomme, som de have i Brug og Fæste, og som ligge under Riget, og ganske fratager en Del af Bønderne deres Arv og Eje, som de have tidligere Konger af Danmarks Brev paa, idet han dog for et Syns Skyld lader gaa Dom derom af hans egne tilforordnede Fogder. For at Rigets Højhed ikke saaledes skal blive forkortet, skal Jacop Rosenkrantz med det allerførste og med største Flid lade undersøge og punktvis optegne de Besværinger, som Undersaatterne paa Als og Ærø have at fremføre over Hertug Johan, saa Kongen deraf kan erfare al Lejligheden, og indsende Fortegnelsen til Kancelliet, for at man siden kan betænke Midler og Veje til, at Rigets Højhed ikke bliver formindsket og Undersaatterne paa Als og Ærø ikke blive besværede mod Billighed. F. T. 3, 161.
17. Marts (—). Forordning om Møntens Forandring. Sj. T. 20, 9 b. Orig. (til Holbæk) i Landsark. i København. Origg. (til Horsens og Varde) i Landsark. i Viborg. (Tr.: Ewensen, Saml. af jur. etc. Materier II. 2, S. 7-9. CCD. III. 181 ff.). Miss. til Lensmændene¹ i Danmark og Norge om at lade den hoslagte Forordning om Møntens Forandring forkynde i deres Len og de deri liggende Købstæder og siden alvorligt paase dens Overholdelse. Sj. T. 20, 10 b.
— Miss. til Borgemestre og Raad i Købstæderne i Danmark og Norge om at lade Forordningen om Møntens Forandring læse i deres Byer og siden overholde den, saafremt de ikke ville staa til Rette derfor. Udt. i Sj. T. 20, 11. Origg. (til Helsingør og Holbæk) i Landsark. i København. Orig. (til Varde) i Landsark. i Viborg. Orig. (til Bogense) i Landsark. i Odense. Miss. til Landsdommerne om at lade Forordningen om Møntens Forandring forkynde paa Landstingene og siden opbevare den. Udt. i Sj. T. 20, 11.
— (Kronborg). Miss. til Johan Rud. Hans Meckelborg, 1 Lensmændene i Danmark opregnes alle med deres Len. Tolder i Helsingør, har berettet, at han paa Bodmeri har forstrakt Abraham Hermens, Borger i Riga, med 70 Dlr. paa et Skib, kaldet den liflandske Burmie, til at betale Kronens Told i Sundet med og til anden Skibsbehov. Nu har Hans Meckelborg erfaret, at Skibet er strandet ved Holms i Johan Ruds Len, og at Johan Ruds Tjener Christen Skriver har solgt det bjærgede Da Hans Gods for Penge, da der ingen Folk var ved Skibet. Meckelborg i den Anledning har begæret, at han af det bjærgede Gods maa faa de 70 D1r., som han har udlaant paa Bodmeri, tilligemed en rimelig Rente, skal Johan Rud sørge for, at Hans Meckelborg uden lang Forhaling af det bjærgede Gods faar de 70 Dlr. med hvad andet han med Billighed kan være berettiget til. J. T. 5, 245 b. Han husker
17. Marts (Kronborg). Miss. til Peder Munk. vel nok det Tilsagn, som han for nogen Tid siden har gjort Kongen, at ville overlevere Sigvort Grubbe, Befalingsmand paa Malmøhus, Alsløf Gaard med tilliggende Gods og alle de Forskrivninger og Breve, han har derpaa, naar Sigvort Grubbe gjorde ham nøjagtig Forvaring for de 12000 Dlr., hvorfor Gaard og Gods staar i Pant. Da Sigvort Grubbe nu tilbyder at give ham nøjagtig Forvaring og Contentement, anmoder Kongen ham om af Hensyn til Kongen at ville betænke de lideligste Midler (hvilket Kongen ingenlunde tvivler om, at han vil gøre efter den trufne Aftale), hvorved denne Sag uden videre Forhaling kan blive bragt til Ende, saa Sigvort Grubbe kan faa Gaard, Gods og Forskrivninger og Peder Munk blive forvaret og tilfredsstillet for Pengene enten ved igen at faa Gaarden i Pant eller paa anden Maade. Hermed sker Kongen synderlig til Vilje og han forlader sig sikkert dertil. J. T. 5, 246.
18. Marts (Kbhvn.). Kvittansiarum til Christian Bernekov til Birkholm, Embedsmand paa Landskrone, paa hans Regnskab for Indtægt og Udgift af Malmøhus og Lundegaards Len fra 1. Maj 1597 til 1. Maj 1602, for den gejstlige Rente og Stiftets Indkomst, for de i samme Tid oppebaarne Pengeskatter og for det paa Malmøhus og Lundegaard samt paa Lindholms Ladegaard modtagne og igen overleverede Inventarium. Han blev aldeles intet skyldig. Sk. R. 3, 2091. 1 Tr. Bring, Handl. och Påminnelser i Swänska Hist. III. 184 ff. (med Dato: 19. Marts).
19. Marts (Kbhvn.). Miss. til Claus Podebusk til Krapperup om at betale Dorithe, Anders Hess's Enke, et halvt Aars Afgift, som han skylder hende for Lygten paa Kullen, som hun siden hendes Husbondes Død paa Claus Podebuskes Vegne har holdt vedlige. Udt. i Sk. T. 3, 205.
— Oprejsningsbrev for Anders Christensen, barnefødt i Aalborg, til, som om Gerningen nylig var sket, med Sandemænd at forfølge Niels Skrædder i Aalborg, der for nogen Tid siden med en Kniv har udstunget hans højre Øje og tilføjet ham anden Skade, hvilken Sag Anders Christensen paa Grund af sin Skrøbelighed hidtil ikke har forfulgt med Sandemænd, som det sig burde. J. R. 6, 284.
— Miss. til Hans Lange, Niels Krabbe, Thomas Maltesen, Anders Skram, Jacob Skram og Kield Jul. Ifver Munk til Krogsdal har berettet, at de samtligen efter Kongens og Rigens Befaling og Ridebrevs Indhold have været tilholdte til for nogen Tid siden at indføre og indvurdere ham i Fru Anne Lykkes, Lodvig Munks Enkes Gaard Hersomgaard med mere Gods for den Gæld, hun har været ham skyldig, og hvorfor hun har været forfulgt med Rigens Æskning og Forfølgning. Da de imidlertid paa Grund af nogen Ulejlighed og Forfald ikke alle have kunnet møde ved Hersomgaard paa den Dag, Stævningen formeldte, ihvorvel de, der da ikke vare til Stede, siden have faaet Besked om Sagen og have givet Indførselen beskrevet sammen med de andre, er Ifver Munk bange for, at det i Fremtiden skal komme ham eller hans Arvinger til Forfang eller Forhindring. Det befales dem derfor ved første Lejlighed atter at begive sig til Hersomgaard og samtligen lovligt at indføre og indvurdere Ifver Munk i Gaarden efter Kongens Befalings og Indførselsbrevs Indhold, saa der ingen Trætte yderligere skal kunne foraarsages af denne Indførsel. J. T. 5, 247.
20. Marts (—). Aab. Brev til Kronens Tjenere under Solt Slot. Kongen har bragt i Erfaring, at en Del af dem fordriste sig til efter eget Tykke at hugge i Skovene under Slottet. til deres eget Behov, uden at det bliver anvist dem af Lensmanden eller hans Fuldmægtig, hvilket medfører, at Skovene blive forhuggede og mere og mere formindskede. Ligeledes har Kongen erfaret, at en Del af dem endnu trykke sig ved at gøre Ægt og Arbejde til Slottet, naar de tilsiges af Lensmanden eller hans Fuldmægtige, alt imod Kongens og hans Faders tidligere til dem udgaaede strenge Mandater. For at saadan Modvillighed herefter kan blive afskaffet, befales det dem strengelig herefter at rette sig efter Kongens og hans Faders Befalinger, saafremt de ikke ville tiltales og straffes for Ulydighed. Sj. T. 20, 11.
20. Marts (Kbhvn.). Aab. Brev om, at Brederød Sogn i Tønsiø Herred i Sønderhalland herefter maa være adskilt fra Ensløf Sogn, med hvilket det hidtil har været annekteret, og at Sognemændene i Brederød Sogn frit maa kalde sig en egen Sognepræst, dog skal alt gaa til efter Ordinansen. Sognemændene i Brederød Sogn have nemlig berettet, at de hidtil have maattet besøge deres Sognekirke med stor Møje og Livsfare, da det paa Grund af den lange og meget besværlige Vej mellem Sognene ofte hænder sig, at de, naar de om Søndagen, særlig om Vinteren, skulle besøge deres Sognekirke til første Messe for at høre Guds Ord, maa rejse straks ved Dagningen i Mulm og Mørke og med stort Besvær, og naar de skulle besøge den til sidste Messe, maa de begive sig hjem henad Natten; ligeledes er der en Del andre Ubekvemmeligheder, hvilket altsammen medfører, at en stor Del af dem ofte forsømmer Kirketjenesten. De have derfor anmodet om, at ethvert af Sognene maa faa sin egen Sognepræst. Kongen har ogsaa af den ham tilstillede Fortegnelse over den Tiende og anden Indkomst, som hvert. af Sognene yder til Sognepræstens Underholdning, set, at hvert Sogn til Nødtørft kan underholde sin egen Sognepræst, naar denne vil leve sparsommeligt og sømmeligt, som en Guds Ords Tjener bør, og ikke paa Grund af umættelig Gerrighed vil lade sig forføre. Sk. R. 3, 209 b. Aab. Brev om, at Jacob Fichtel, Borgemester i Malmø, indtil videre maa være fri for at svare den Jordskyld, som hidtil aarlig er svaret til St. Peders Kloster i Lund af en Gaard i Malmø paa Algaden mellem Jacob Fichtels egen Gaard og Oluf Sukkerbagers Gaard. Sk. R. 3, 210 b. Miss. til Axel Brahe til Elvid og Jacob Rosenkrantz til Kierstrup, Embedsmænd paa Dallum Kloster og Nyborg Slot. Da Niels Bild til Raffenholdt har begæret 2 Kronens Gaarde i Morud 2 By i Herrested Sogn i Vindinge Herred i Fyen til Mageskifte. for 1 Gaard i Arslef By og Sogn i Vindinge Herred, 2 Gaarde i Haldager By i Tved Sogn i Sundts Herred og 1 Gaard i Toderup 2 1 Maare. 2 Heldager. i Snarsløf Sogn i Skobye Herred, skulle de med det første besigte begge Parters Gods, ligne og lægge det og indsende Besigtelsen til Kancelliet. F. T. 3, 162.
20. Marts (Kbhvn.). Miss. til Manderup Parsberg om at lægge 7 Gaarde og 3 Gadehuse i Nørøyes¹ i Broust Sogn i Han Herred, som Sten Brahe til Knudstrup, Embedsmand paa Kallundborg, hidtil har været forlenet med, ind under Aalborghus, indskrive dem i Slottets Jordebog og aarlig gøre Regnskab for den visse og uvisse Indkomst af dem. J. T. 5, 247 b.
22. Marts (—). Miss. til Lauge Beck. Da Kongen til 1. Maj vil forlene en anden med Ringsted Kloster, skal han rette sig efter til den Tid at overlevere det til den, som Kongen forlener dermed. Udt. i Sj. T. 20, 12. Aab. Brev til Kronens Bønder i Københavns Len. Knud Rud til Vedbye, Embedsmand paa Jungshofvit Slot, har berettet, at han har en stor Restance udestaaende hos dem, baade Landgilde og Korn og andet, som han har forstrakt dem med, medens han var Lensmand paa Københavns Slot, og han har anmodet Kongen om at hjælpe ham til hans Betaling. Det paabydes dem strengelig, at de, naar Ridefogden i Lenet paa Knud Ruds Vegne eller en anden Fuldmægtig for denne kræver dem for Restancen, uden videre Forhaling skulle betale Knud Rud, saa han ikke skal blive foraarsaget til at gaa frem mod dem med Vurdering i deres Bo eller med andre lovlige Midler. Sj. T. 20, 12.
25. Marts (—). Miss. til Borgemestre og Raad i Helsingør. Søfren Andersen, Christoffer Thommissen, Hermand Burgrafve og Skipper Søfren Søfrensen, Borgere i København, have berettet, at en, ved Navn Skipper Roluf Rodt, Indbygger i Danzig, i Danzig har ladet arrestere et Skipper Jacob Embsen, Indbygger i København, tilhørende Skib, som de havde fragtet med deres Gods, for 15 Dukater, som han paastod, at han havde udlagt for Skipper Jacob i Lisbona i Hispanien, skønt han ingen Bevis havde derom eller nogen Befaling dertil. For ikke at blive holdt for længe i Arresten med Skib og Gods, har Skipper Jacob tilfredsstillet Skipper Roluf for hans formentlige Fordring, men paa Hjemrejsen er Skibet med Folk og Ladning, Skipperen selv alene undtagen, omkommet, fordi Skibet var bleven anholdt til henimod Vinteren. Da Skipper 1 Nørreøkse. 1605 267 Jacop derefter paany har begivet sig til Danzig, er han atter bleven anholdt af Skipper Roluf og kaldt for Retten, hvor der efter Skipper Jacops Beretning af Borgemestre og Raad i Danzig er givet dem den Afsked, at Skipper Jacop skal være fri for Skipper Rolufs Tiltale, og at der skal vederfares ham Ret for den Uret, der er tilføjet ham, saaledes som de ovennævnte Borgere eller deres Fuldmægtige nærmere kunne berette dem. Da de nævnte Borgere formode, at Skipper Rolufs Skib med det første vil komme til Sundet, have de anmodet Kongen om at bevilge Arrest paa Skibet, indtil de kunne faa Sagen mod Skipper Roluf udført med Retten. Skibet kommer til Helsingør og bliver anholdt af Tolderne, og naar Sagen bliver indstævnet for dem, skulle de uden Forhaling afsige Dom i Sagen, saa ingen af Medrederne skal have Grund til at besvære sig over langt Ophold. Sj. T. 20, 12 b.
25. Marts (Kbhvn.). Miss. til arrestere Skipper Roluf Rods Sundet. Udt. i Sj. T. 20, 13 b. Naar Tolderne i Helsingør om at Skib, naar det kommer til Miss. til Lauridts Ebbesen. Han har for Niels Ibsen i Kollekold, Peder Aagesen i Ganløs, Lauridts Aagesen i Ballerup, Niels Pofvelsen i Bagsver og Oluf Søfrensen og Peder Hansen i Nerum berettet, at de aarlig besværes med at skulle udgive Gæsterihavre af deres Gaarde, skønt de i langsommelig Tid have været forskaanede derfor paa Grund af den Fortæring og det andet Besvær,
Da de som de have med Kongens Folk, der komme did. have anmodet om at blive fri for at svare denne Gæsterihavre, skal han indtil videre fritage dem derfor. Sj. T. 20, 13 b.
— Miss. til Ditløf Holck til Høigaard og Peder Basse til Siørup, Befalingsmænd paa Trøggeveldegaard og Roskildegaard. Da. Godske Lindenov til Lindevolde har begæret 1 Kronens Gaard i Axelhofvidt i Roholcke Sogn i Faxe Herred til Mageskifte for 1 Gaard i Jenstrup i Dalby Sogn i Trøggevelde Len, skulle de med det første besigte begge Parters Gods, ligne og lægge det og indsende Besigtelsen til Kancelliet. Sj. T. 20, 14.
— Oprejsningsbrev for Niels Blach i Aahus, der paa Aahus Byting er bleven gjort nederfældig af Otte Lindenov til Borreby, fordi han har skrevet til to Præster om, at de paa Sognestævne skulde lade lyse, at 3 Bønder vare gjorte fredløse, fordi de ikke havde givet ham hans Løn, skønt han ikke med Tingfogdens Dom kunde bevise, at de vare sagte fra deres Fred. Sk. R. 3, 211.
25. Marts (Kbhvn.). Aab. Brev skyde Adelvildt paa Bornholm. Sk. T. 3, 205 b. (Tr.: Hübertz, Aktst. til Bornholms Hist. S. 554 f. CCD. III. 183 f.). Aab. Brev om Forbud mod at
— Miss. til Hans Lindenov. Hoslagt sendes ham 2 aabne Breve om Forbud mod Jagt paa Bornholm med Ordre til at lade Brevet forkynde paa Bornholm, saa enhver kan vide at rette sig derefter, og siden opbevare det ene paa Slottet [Hammershus] og det andet paa Landstinget. Sk. T. 3, 206. Miss. til Hans Lindenov. Han har indberettet, at Bygningen paa Hammershus er meget bygfældig, saa det vil være nødvendigt ved første Lejlighed at lade Taget paa den skelne og ogsaa i andre Maader at istandsætte den. Paa hans Begæring tillader Kongen, at han til at forbedre Bygningen med maa beholde de 30 eller 40 store Bjælker, der ere indkomne som Vrag der. Kongen har skrevet til Herman Juel, Embedsmand paa Visborg, om, at han, naar Hans Lindenov sender ham en Fortegnelse over det. Tømmer, han iøvrigt mangler, skal tilskikke ham det. Ligeledes har Andres Sinklar, Embedsmand paa Gladsaxe, faaet Ordre til at lade køre 12 Læster Kalk til Sømmershafn, hvilke skulle bruges til at skelne Tagene med paa Hammershus, da Kalken paa Bornholm ikke duer til det Brug. Hans Lindenov kan saa siden med en Skude lade Kalken hente til Hammershus. Han skal passe paa, at der gaar saa ringe Bekostning som muligt med til Byggeriet, og at der ikke foretages nogen Bygning uden paa de Steder, hvor det er nødvendigt, og skal lade al Bekostningen føre til Udgift i sit Regnskab. Da han har berettet, at en ung Karl paa Bornholm for 4 Aar siden af Ungdoms Forseelse har skudt 2 Dyr, for hvilken Forseelse han er dømt i Kongens Naade og Unaade, og at hans Slægt og Venner, da han er ung og der er Haab om, at han vil rette og forbedre sig, have tilbudt at ville aftinge Sagen hos Hans Lindenov paa Kongens Vegne og give 100 Dlr., tillades det ham at gaa ind herpaa, dog skal han tage en stærk Forpligtelse af Karlen om, at han vil drage af Landet en 3-4 Aar og forsøge sig enten i Ungarn eller Nederlandene, og foreholde ham, at han skal føre rigtigt Bevis med sig tilbage om, hvorledes han i den Tid har forholdt sig. Sk. T. 3, 206.
— Miss. til Anders Sinklar om, at han ved første Lejlighed skal levere 12 Læster Kalk til Hammershus's Bygning i Sømmershafn. Udt. i Sk. T. 3, 207.
25. Marts (Kbhvn.). Miss. til Hermand Juel om, at han efter nærmere Tilsigelse af Hans Lindenov skal lade fælde saa meget Tømmer, som denne efter sin Fortegnelse behøver til Hammershus's Bygning, og lade det føre hen til det nærmeste Ladested, hvor saa Hans Lindenov skal lade det hente. Udt. i Sk. T. 3, 207.
27. Marts (—). Miss. til Arrildt Hvitfeldt om at lægge Grefvinge Tiende, som Claus Mortensen, Rigens Skriver, var forlenet med, ind under Draxholm Slot og aarlig gøre Regnskab for Afgiften af Tienden. Udt. i Sj. T. 20, 14 b.
30. Marts (—). Aab. Brev om, at Kongen har sluttet Kontrakt med Falentin Graver om Udførelsen af forskellige Arbejder: Han skal paa egen Bekostning lade grave en Grøft fra Esserom Sø ned til Møllen, hvilken Grøft skal være 366 Roder lang, 10 Al. bred og 3 Al. dyb, og kaste al Jorden op til den Side imod Mosen. Endvidere skal han lave en Sluse ved Møllen og paa hver Side af Slusen en Havn, hvori man kan lægge 2 Baade; Slusen skal være med 2 Skodder (»Skiøt«). Kongen skal skaffe ham saa meget Tømmer og Jærn, som behøves hertil. Dernæst skal han inde i Søen udenfor Møllegrøften lade lave 4 Stenkister, hver 12 Fødder bred og saa lang, som han kan faa Træ dertil, hvortil Kongen skal skaffe ham Tømmer, Jærnbolter og Sten. Endvidere skal han lave en Grøft, 100 Roder lang, 6 Al. bred og 3 Al. dyb, fra den gamle Aa igennem Klosteret. I den store Grøft fra Søen til Møllen skal han paa Siderne lave det saaledes med Vaser, at Sandet ikke falder fra oven ned i Grøften igen. For dette Arbejde skal han ialt have 450 Dlr., hvilke Brede Rantzau, Statholder paa Københavns Slot, skal betale ham, efterhaanden som Arbejdet skrider frem, dog maa den sidste Rest ikke betales ham, førend Arbejdet er helt færdigt. Orig. Sj. R. 15, 12. Aab. Brev, hvorved Kongen paa Begæring af de Borgere i København, der have faaet Tilladelse til at besejle Hafnefjord paa Island, bevilger, at de i Sommer og for denne ene Gang maa gøre Undersaatterne i Hafnefjord Tilførsel med 5 Læster Sundist Øl, men udover det maa de ikke gøre Undersaatterne i Hafnefjord nogen Tilførsel med fremmed Drik mod Kongens udgivne Forordning. Sj. R. 15, 12 b. Aab. Brev om, at Søfren Brude i Taagerup, Herredsfoged i Holboe Herred i Kronborg Len, maa beholde den Gaard, han bor i, kvit og frit, saalænge han er Herredsfoged. Sj. R. 15, 13.
30. Marts (Kbhvn.). Forleningsbrev, fra 1. Maj 1604 at regne, for Mogens Gjøe til Gunderslef paa Sebygaard med dertil liggende Bønder, saaledes som han nu selv har den i Værge. Til at underholde sig selv og Gaardens Folk med skal han have følgende aarlige Genant: 91 Dlr., 14 Pa. Mel, 6 Læster Rug, 11 Læster 8 Pd. 3 Skpr. Byg, 300 Tdr. Havre, 7 Køer, 149 Faar og Lam, 115 Gæs, 280 Høns, 101 Bolsvin, 34 Sider 1 Fjerd. Flæsk, 1 Bolstud samt al Avl og anden Fordel, der kan falde paa Ladegaarden. Han maa selv beholde Tiendedelen af den uvisse Indkomst. Han skal tjene Riget med 2 geruste Heste. [Med Artikl. 1-12, 16-18, 20]. Sj. R. 15, 13 b. Miss. til Jochim Bülow om at lade en Kronens Bonde i Ebbekiøben i Kronborg Len, hvis Gaard er brændt, være fri for dette Aars Landgilde og lade ham faa nødtørftigt Bygningstømmer til Gaardens Genopbyggelse i Kronens Skove. Udt. i Sj. T. 20, 14 b. Miss. til Gulbrand Tollaksen, Biskop paa Island. Kongen har af hans egne underskrevne Breve, der ere komne Kongen i Hænde, og af forskellige mundtlige Beretninger erfaret, at han understaar sig til at befatte sig med forskellige verdslige Bestillinger, Købmandskab, Tilførsel til Landet og andet saadant, der ikke vedkomme hans Kald og ikke passe sig for en af de fornemste gejstlige Personer der paa Landet. der burde og skulde være et godt Eksempel for andre af den Orden. Skønt Kongen som Øvrighed kunde have Grund til at lade ham tiltale og straffe derfor, vil han dog for denne Gang se gennem Fingre med ham, men advarer ham og paalægger ham alvorligt herefter at afholde sig fra saadan verdslig Bestilling, der aldeles ikke vedkommer hans Embede, og ene og alene beflitte sig paa at passe sit Embede. Befatter han sig herefter med verdslig Bestilling, vil Kongen se sig foraarsaget til at gribe til Midler, hvorved han kan blive tilbørligt straffet baade for det, der allerede er sket og herefter maatte ske. N. T. 3, 208 b.
— Miss. til Envold Kruse. Da Kongen har bragt i Erfaring, at der for nogen Tid siden er fundet en Enhorn under Island, og vil have den ført her ned ved første Lejlighed, befales det ham at sende den velforvaret til Haanefjord og sørge for, at den bliver leveret paa et af de københavnske Skibe, der til Sommer sejle paa denne Havn for at drive Handel, saa den siden bekvemt kan blive ført til Kongen. N. T. 3, 209.
31. Marts (Kbhvn.). Miss. til Dr. Anders Christensen om at indtage Peder Trelunds Søn og en engelsk Trommeters Søn i Sorø Skole og skaffe dem Underhold og Disciplin lige med de andre Skolebørn. Udt. i Sj. T. 20, 14 b.
1. April (—). Miss. til Forstanderen for Hospitalet i København om at indtage en fattig blind Kvinde, der tidligere boede ved Frederiksborg, i Hospitalet og skaffe hende Underhold lige med de andre Hospitalslemmer. Udt. i Sj. T. 20, 15. Miss, til Jochim Bülow. Da Mølleren paa Vejrmøllen ved Abrum strop paa Grund af Armod ikke kan udrede sin Landgilde, skal Jochim Bülow for indeværende Aar give ham et Afslag paa 112 Pd. Udt. i Sj. T. 20, 15.
— Miss. til Sigvort Grubbe. Da en ung Person, der for sine Misgerningers Skyld for nogen Tid siden er bleven henrettet ved Frederiksborg Slot, har efterladt sig en øde Jord i Malmø, hvorom denne Brevviser, den henrettede Persons Svoger, skal give ham nærmere Besked, skal Sigvort Grubbe ved første Lejlighed lade denne øde Jord vurdere af uvildige Dannemænd, saa Kongen kan vide, hvad der deraf kan tilkomme Kronen, og siden lade den henrettede Persons Arvinger faa den Part af Jorden, som de ere berettigede til. Sk. T. 3, 207.
6. April (—). Miss. til Eske Bilde om ved første Lejlighed at sende det Vogn og Hjultømmer, der kom fra Herridtsvad Klosters Skove, fra Helsingborg til Helsingør. Udt. i Sk. T. 3, 207 b.
— Aab. Brev om, at Peder Skriver og Madts Lerke, Borgemestre i Nyborg, paa Grund af den Besværing, de have med deres Bestilling, indtil videre maa maa bruge to Kronens Vangejorder udenfor Nyborg, den ene kaldet Kabbelet, den anden Birkhofvit, kvit og frit. F. R. 3, 116.
7. April (—). Aab. Brev om, at Kongen har sluttet Kontrakt med Morten von Køllen om, at han paa egen Bekostning skal lave Gravene mellem den ny Bygning ved Frederiksborg Slot og Pladsen sammesteds og udgrave Jorden fra Apoteket til Køkkenet saa dybt, at han kommer paa haard Grund, saaledes som Kongen har aftalt med ham; den Jord, han udgraver, skal han føre ind i Lysthaven. Endvidere skal han opgrave Gangene i Lysthaven og føre Jorden hen over hele Haven, saa denne kan blive forhøjet. Den Jord, som han opgraver af Graven, skal han igen fylde Gangene med. For dette Arbejde skal han ialt have 300 Dlr., hvilke Rentemestrene Envold Kruse og Sigvort Beck skulle betale ham af Rentekammeret, efterhaanden som Arbejdet skrider frem, dog maa den sidste Rest ikke betales ham, førend Arbejdet er helt færdigt. Sj. R. 15, 16.
7. April (Kbhvn.). Miss. til Hospitalsforstanderne i Helsingør om at indtage en Kvinde, ved Navn Karen Mouridtsdatter, i Hospitalet i Helsingør og skaffe hende Underhold lige med andre Hospitalslemmer. Udt. i Sj. T. 20, 15.
— Miss. til Jochim Bülow. Han har indberettet, at Kronens Tjenere i Tibirke i Kronborg Len ere komne meget til Agters paa Grund af den store Skade, de lide af Sandet, og at de for deres Armods Skyld ikke kunne blive ved med at besidde Godset, medmindre Kongen vil forskaane dem for noget af deres aarlige Landgilde. For at Gaardene ikke skulle blive helt øde, har Kongen bevilget følgende Afslag i Landgilden: Peder Ibsen, Niels Lauridtsen og Rasmus Frandtsen hver 10 Skpr. Korn, Rug og Byg; Lauridts Søfrensen 9 Skpr. Korn af sin Gaard og 6 Skpr. Korn af en øde Jord, som han har i Brug; Niels Truedsen 612 Skp. Korn af sin Gaard og 9 Skpr. Korn af en øde Jord; Oluf Simonsen og Lauridts Nielsen hver 10 Skpr. Korn; Oluf Jensen og Oluf Boesen hver 15 Skpr. Korn; Lauridts Madtsen og Anders Nielsen hver 10 Skpr. Korn. Han skal lade dette Afslag indtegne i Jordebogen. Sj. T. 20. 15. Miss. til Eske Bilde om at lade det Korn tørre, som han har i Forraad paa Slottet [Helsingborg] af Lenets Indkomst, saa det kan være tjenligt til at udføre til Skibs. Udt. i Sk. T. 3, 207 b.
10. April (—). Miss. til Ulrik Sandberg. Af hoslagte Supplikats vil han se, at denne Brevviser, Christen Jensen i Odderup i Lundenes Len, klager over, at en Ejendom er fra kommen ham og endnu forholdes ham af Herredsfogden i Nør Herred. Han skal med det allerførste erklære sig til Kongen om denne Sag, saa Kongen deraf kan faa udførlig Besked og derefter give Christen Jensen tilbørligt Svar, hvis han gør yderligere Anfordring, og indsende Erklæringen til Kancelliet. J. T. 5, 248 b.
10. April (Kbhvn.). Miss. til Casper Markdanner til Søgaard og Erik Lunge til Stofgaard. Erik Vasbyrd til Vinderupgaard har begæret noget Kronens Gods i Sjælland til Mageskifte for noget af hans Arvegods i Nørrejylland, nemlig 1 Gaard i Brastrup i Aars Herred i Mariager Klosters Len og 1 Gaard i Kolderup By og Sogn i Tørild Herred i Koldinghus Len, hvorom han selv kan give dem nærmere Besked. Da Kongen i den Anledning har ladet Kronens Gods paa Sjælland besigte, befales det dem herved med det første at besigte Godset i Nørrejylland, ligne det og indsende Besigtelsen til Kancelliet. J. T. 5, 247 b.
11. April (—). Miss. til Hendrik Lykke til Ofvergaard og Peder Basse til Siørup, Embedsmænd paa Vordingborg Slot og Roskildegaard. Da Erik Vasbyrd til Vinderup har begæret 6 Gaarde i Tiberup i Mierløsse Herred i Holbæk Len og 1 Gaard i Velbrød 2 i Roskildegaards Len til Mageskifte for Fyldest af hans Arvegods i Nørrejylland, skulle de ved første Lejlighed besigte det ovennævnte Gods i Sjælland og indsende Besigtelsen til Kancelliet. Sj. T. 20, 15 b.
— Miss. til Breide Rantzau om at betale en Juvelér, ved Navn Frandts Thissen, 2500 Dlr. i Korn for nogle Perler og andet, som Kongen har faaet af ham, og lade det føre til Udgift i Regnskabet. Orig. Udt. i Sj. T. 20, 16 b.
— Miss. til Sigvort Grubbe og Bispen i Skaane. Da M. Jens N., Skolemester i Malmø, for kort Tid siden for nogle indfaldne Aarsagers Skyld er bleven fjærnet fra Embedet og Kaldet endnu staar ledigt, skulle de ved allerførste Lejlighed indsætte denne Brevviser M. Kort Jørgensen (>Conradus Georgii «) 3 til Skolemester i Malmø. Sk. T. 3, 207 b. Miss. til Borgemestre og Raad i Aalborg. Hoslagt sendes dem en Supplikats fra denne Brevviser, Niels Hellissen, Borger i Oslo, hvori han beretter, at han for nogen Tid siden paa visse i Supplikatsen nærmere angivne Konditioner af Søfren Mule paa Trosvig har tilforhandlet sig en Raabojert, der siden ved Arrest er frataget ham i Embden, af hvad Grund angives nærmere i Supplikatsen. Da han er bange for, at han ikke uden vidtløftig Proces og Rettergang kan komme til sin Betaling for den Skade, han har 1 2 Tepperup. Vipperød, Merløse H. 3 I Overskriften til Brevet kaldes han Kort Jørgensen, i selve Brevet Conradus Georgii. lidt, har han anmodet om kongelig Befordringsskrivelse til at blive hjulpen til Ret. Det Det paalægges dem, naar Sagen bliver stævnet i Rette for dem, nøje at undersøge Sagen og hjælpe Niels Hellissen eller hans Fuldmægtig til Ret uden vidtløftig Forhaling, saa Kongen kan blive fri for videre Overløb. J. T. 5, 249.
12. April (Kbhvn.). Miss. til Borgemestre og Raad i Helsingør. Madts Christensen, Borger i København, har for nogen Tid siden faaet en kongelig Ordre til Tolderne i Helsingør om, at de i Sundet skulle arrestere Peder Lassens, Borger i Lybæk, naar han maatte komme did, med det Gods, som han maatte have med sig, og som maatte tilhøre ham selv personlig, indtil Peder Lassens kunde tilfredsstille Madts Christensen for dennes Tiltale til ham. Naar Peder Lassens kommer til Sundet og bliver arresteret der, skulle de, naar Sagen bliver lovlig indstævnet for dem, straks uden Forhaling dømme i Sagen, for at Peder Lassens 's Redere ikke skulle lide nogen Skade ved Arrest eller langt Ophold. De skulle give deres Dom beskreven fra sig. Sj. T. 20, 16 b. Aab. Brev til Kronens og Adelens Bønder i Halmstad Herred om at fremføre Ris, Sten, Jord og andet til Befæstningen i Halmstad [ligelydende med Brevet af 9. Marts 1605 til Kronens og Adelens Bønder omkring Varberg]. Sk. T. 3, 207 b.
— Miss. til Knudt Urne og Bispen i Fyen. Da Kongen gerne saa, at M. Pouel Jensen kunde blive befordret til Hundsebye Præstekald i Halstedt Klosters Len paa Laaland, som for kort Tid siden er blevet ledigt ved den forrige Sognepræsts Død, befales det dem at befordre ham fremfor nogen anden dertil, saafremt han findes duelig og bekvem i Levnet og Lærdom, dog skal alt gaa efter Ordinansen. Sm. T. 6, 56.
— Forleningsbrev, fra 1. Maj 1605 at regne, for Envoldt Kruse til Hiermetsløfgaard, Rentemester, paa Segelstrup Slot og Len, saaledes som afdøde Fru Ingeborig Skeel sidst har haft det i Værge, med Undtagelse af det Strekhals Gods paa Mors og i Thy, som Kongen har ladet lægge under Hald Slot. Han skal i det første Aar gøre Kongen Regnskab for al den visse og uvisse Indkomst af Lenet, for Avl, Affødning og anden Fordel til Ladegaarden og for Indkomsten af den gejstlige Jurisdiktion i Børglum Herred. Naar det første Aar er forbi, skal han henvende sig til Kongen for at faa at vide, paa hvilke Vilkaar han fremdeles maa beholde Lenet. [Med Artikl. 10, 16, 18]. J. R. 6, 284 b. K.
12. April (Kbhvn.). Følgebrev for Ennevold Kruse til Hierritsløfgaard, Rentemester, til de Kronens Bønder under Siegelstrup Slot, som afdøde Fru Ingeborg Skeel sidst har haft i Værge, med Undtagelse af det Strekhals Gods paa Mors og i Thy, som Kongen for nogen Tid siden har henlagt under Hald Slot. J. T. 5, 249 b.
13. April (—). Aab. Brev om, at Oluf Nielsen, barnefødt paa Kronens Gods i Ganløse¹ paa Ørøen i Abramstrup Len, der nu med Kongens Tilladelse har tilfredsstillet Jochim Bülow, Embedsmand paa Kronborg og Frederiksborg, paa Kronens Vegne for sit Fødested, herefter maa bosætte sig, hvor han lyster, og være fri for at deles til Stavns. Sj. R. 15, 16 b.
— Aab. Brev om, at Peder Christensen, Borger i Aarhus, og hans Hustru Mette Lauridtsdatter for Livstid maa beholde en Eng, kaldet Deihollum, ved Malderupgaard 2 i Hasløf Herred, som Carl Bryske, Embedsmand paa Aarhusgaard, har fæstet til dem. De skulle aarlig svare 1 Fjerd. Smør til Lensmanden. paa Aarhusgaard paa Kronens Vegne, saafremt de ikke ville have dette Brev forbrudt. J. R. 6, 285 b.
16. April (—). Miss. til Borgemestre og Raad i Helsingør. Af hoslagte Supplikats ville de nærmere kunne se, hvad denne Brevviser, Lauge Pedersen, Borger i Aalborg, har berettet at have at kræve hos Madts Lauridtsen, Brygger og Borger i Helsingør, i Henhold til en Fuldmagt fra Arvingerne efter afdøde Hans Jensen, forhen Foged i Romsdals Len i Norge, for den Gæld, som Hans Jensen skyldte Lauge Pedersen. Da han er bange for, at han ikke uden vidtløftig Proces og Rettergang skal kunne komme til sin Betaling, har han anmodet Kongen om en Befordringsskrivelse til at blive hjulpen til sin Ret. Det befales dem at hjælpe ham til Ret ved lovlige Midler og uden langt og vidtløftigt Ophold, naar han stævner sin Modpart i Rette for dem, saa Kongen kan blive fri for videre Overløb af ham. Sj. T. 20, 17.
— Miss. til Sten Brahe. For nogen Tid siden har Ebbe Munk, Embedsmand paa Antvorskov Slot, faaet Ordre til paa Kongens Vegne med Rigens Ret at lade sig indføre i alt 1 2 Gamløse paa Ouro, Horns H. Vistnok Mollerupgaard, V. Lisbjærg H. Erik Langes og hans Hustrus¹ Gods, hvor det maatte findes her i Riget, for den Gæld, Erik Lange skylder Kongens Moder, og som hun har overdraget til Kongen. Da Ebbe Munk nu har berettet, at han ikke kan faa nogen rigtig Besked om, hvor Erik Langes Lod er falden i det Gods, der for kort Tid siden er tilfaldet ham paa hans Hustrus Vegne efter afdøde Fru Kirsten Bølle, skal Sten Brahe tilstille Ebbe Munk en rigtig Fortegnelse over de Steder, paa hvilke Erik Langes Hustrus Lod i Arven er falden, eller, hvis han ikke rigtig ved det, give Erik Langes Fuldmægtige over Godset Ordre til at give Ebbe Munk rigtig Besked om Godset, saa han kan vide at rette sig derefter. Sj. T. 20, 17 b.
16. April (Kbhvn.). Miss. til Dr. Anders Christensen om at indtage Stygge Høgs og Christen Krabbes Sønner i Sorø Skole og skaffe dem Underhold og Disciplin lige med andre Skolebørn. Udt. i Sj. T. 20, 17 b. Miss. til Eske Bilde om nøje at undersøge al Lejligheden med de Skvatmøller og Vejrmøller, der nylig ere opbyggede i hans Len [Helsingborg], og afdele og ødelægge dem, der kunne være til Skade og Fortræd for Kronens Møller. Udt. i Sk. T. 3, 208.
— Miss. til Lauge skal dømme i en Sag Urne om, at han uden videre Forhaling mellem Thomas Hansen, Borger i Helsingborg, og en af dennes Medborgere sammesteds. Udt. i Sk. T. 3, 208.
17. April (—). Miss. til Petter Redtz til Tygestrup og Vilhelm Dresselberg til Vindinge, Landsdommer i Sjælland, om at være til Stede, naar Corfids Ulfeldt til Bavelse overleverer Korsør Slot og Len til Ebbe Munk til Fiellebroe, Embedsmand paa Antvorskov, levere denne Inventarium, Breve, Registre, Jordebøger og alt andet, som bør overleveres, besigte Bygningerne paa Slottet og Ladegaarden og de til Slottet hørende Skove og give Ebbe Munk alt beskrevet under deres Signeter. Sj. R. 15, 17.
— Ligelydende Miss. til Petter Redtz og Detlof Holck om at overlevere Hendrik Lykke Jungshofvit efter Knud Rud til Vidbye. Udt i Sj. R. 15, 17 b.
— Kvittansiarum til Mogens Ulfeldt til Sielsøegaard 1 Sofie Brahe. paa hans Regnskab for Indtægt og Udgift af Kronborg Len fra 1. Maj 1600 til 1. Maj 1604, for de i samme Tid oppebaarne Pengeskatter og for det modtagne og igen overleverede Inventarium. Han blev aldeles intet skyldig. Sj. R. 15, 17 b.
17. April (Kbhvn.). Miss. til Ditløf Holck til Høigaard og Peder Basse til Siørup om at være til Stede, naar Lauge Beck til Førsløf overleverer Vilhelm Dresselberg til Vindinge, Landsdommer i Sjælland, Ringsted Kloster og Len, overlevere Vilhelm Dresselberg Inventarium, Breve, Registre, Jordebøger og alt andet, som findes paa Klosteret og skal overleveres, besigte Bygningerne paa Klosteret og Ladegaarden og de under Klosteret hørende Skove, give alt beskrevet under deres Signeter og levere Beskrivelsen til Vilhelm Dresselberg. Sj. T. 20, 18. Miss. til Peder Basse om ved allerførste Lejlighed at lade den gamle forfaldne Øksenstald og Folestald paa Ladegaarden ved Roskildegaard nedtage og fra ny af opføre en Længe til samme Brug, hvortil han kan bruge det gamle Tømmer, som findes paa Bistrup Ladegaard. Han maa bruge 30 Dlr., men ikke mere, til dette Byggeri og føre dem til Udgift i sit Regnskab. Sj. T. 20, 18.
18. April (—). Bestalling, fra sidste Paaske at regne, for Casper Scheppener von Benhausen som en Fadbinder i Kongens Vinkælder paa Kronborg. Han skal udbinde, forfærdige og istandholde de gamle Fade, som findes i Vinkælderen, udtappe Vin og i andre Maader arbejde med Vinen i Kælderen, naar det gøres behov. Han skal have 30 Rigsdlr. og 1 sædvanlig Hofklædning i aarlig Løn samt følgende aarlige Fetalje: 2 Pd. Rug, 3 Pd. Byg, 3 Fjerd. Smør, 12 Skippd. Flæsk, 1 Td. Nødkød, 2 Tdr. Sild, 1 Td. Torsk, 12 Lispd. Bergefisk, 1 Td. Gryn og 1 Td. Ærter. Lønnen skal betales ham af Tolderen i Helsingør, medens Fetaljen skal leveres ham af Skriverstuen paa Kronborg og Hofklædningen af Kongens Skrædderkammer. For de nye Vinfade, han laver, skal der betales ham 1 Dlr. 1 Ort for hver Ames Rum. Sj. R. 15, 18 b.
— regne, for Jo- Han skal holde Forleningsbrev, fra 1. Maj 1604 at chim Bülow paa Kronborg Slot og Len. Slottet og Befæstningen i en tryg og fast Slotslov, Kongen og Danmarks Riges Raad til troer Hænde. Han maa oppebære følgende aarlige Genant: 300 Dir., 6 Læster Rug, 9 Læster Malt, 386 Skpr. Humle, 10 Tdr. Smør, 3 Læster 1 Td. Sild, 7 Skippd. Bergefisk, 15 Skippd. Flæsk, 130 Svinehoveder, 130 Svinerygge, 46 Slagtenød, 9 Tdr. Ærter, 200 Faar og Lam, 150 Gæs, 200 Par Høns, 3 Tdr. Aal, 12 Td. Laks, 2000 Hvillinger, 3000 Flyndere, 5 Vorder Kabliav, 3 Tdr. Lyneborgersalt, 112 Læst Bajsalt, 200 Tdr. Havre, 112 Læst Gryn og 10 OI Æg. Heraf skal han underholde sig selvsjette og sine egne Folk, naar de komme til Slottet, samt følgende daglige Folk paa Slottet: Slotsfogden og hans Dreng, 1 Ridefoged, Skriveren, Underskriveren og en Skriverdreng, der tillige skal passe Sejerværket, 1 Kornmaaler, der tillige skal være Redesvend, 1 Kældersvend, 1 Grovsmed med 1 Svend, 1 Tømmermand, 1 Bødker, der tillige skal passe Vinkælderen, 1 Snedker, 1 Hjulmand, 1 Glarmester, 1 Bundgarnsfisker. Huskokken selvtredje, der tillige skal slagte, Bryggeren selvanden, der tillige skal bage, 1 Aalefisker, som ogsaa skal fiske i de ferske Søer, 2 Portnere, 1 Postrider, 1 Postvognssvend, 3 Arbejdsvognssvende, 1 Kærremand, 1 Taarngemmer, som ogsaa skal være Vægter, 1 Fadeburskvinde selvtredje, 4 daglige Arbejdskarle, 1 Urtegaardsmand, 1 Urtegaardssvend om Vinteren og om Sommeren saa mange, som der behøves. Herudover maa Jochim Bülow ikke tilskrive sig nogen Udspisning, ligesom han heller ikke maa indføre nogle uvisse Personers Udspisning i Regnskabet, det være sig, naar nogle af Kongens Folk komme til Slottet og faa et Maaltid Mad eller to, eller til Bønder, der gøre Arbejde til Slottet, Lundegaard eller Teigelstrup. Han skal gøre Regnskab for al Slottets og de underliggende Ladegaardes visse og uvisse Indkomst, paase, at Slottets Avlsgaarde blive vel drevne, saa Kongen kan have Fordel, ikke Skade deraf, og saa der gaar saa ringe Udgift med som muligt, og have flittigt Tilsyn med, at der ingen unyttige Folk indskrives i Regnskabet. Ligeledes skal han paase, at der ikke kommer Korn, Smør, levende Kvæg, Hø eller andet ud af Ladegaardene, uden at det indføres i Regnskabet. Med Hensyn til Folkelønnen paa Slottet og Ladegaardene skal der forholdes ligesom hidtil. Paa Ladegaardene skal holdes følgende Folk, dog maa Lensmanden forøge eller formindske deres Tal, eftersom han finder det fornødent: paa Esseromb: Ladegaardsfogden, 1 Kældersvend, 1 Vangevogter om Sommeren, der om Vinteren skal røgte Folerne, 1 Studevogter om Sommeren, der om Vinteren skal røgte Studene, 1 Kovogter om Sommeren, der om Vinteren skal røgte Køerne, 1 Svinerøgter, 1 Ungfærøgter, 1 Mælkedeje og 4 Piger, 1 Maltgører, der skal have 5 Dlr. i Løn, om Vinteren. Paa Hørsholm: 1 Gaardsfoged, 1 Portner, 1 Svinemand, 1 Vangevogter om Sommeren, der om vinteren skal røgte Stude, 1 Komand, 1 Folerøgter, 1 Mælkedeje med 3 Piger. Hver af disse Folk skulle til Maanedskost have for 2 Dlr. Fetalje undtagen Gaardsfogden paa Esseromb, der hver Maaned skal have Fetalje for 32 Dlr. Han maa selv oppebære Tiendedelen af den uvisse Indkomst, dog forbeholder Kongen sig al Oldengæld, Told, Sise, Vrag, arveløst Gods og al Indtægt ved Salget af rodhuggen Skov og Vindfælder. Han skal tjene Riget med 2 geruste Heste, til hvilke han skal have Foder og Maal af Slottet. Skriveren skal ikke have Foder og Maal paa sine Heste, men i Stedet 25 Dlr. aarlig. [Med Artikl. 6, 10-11, 13, 16-20]. Sj. R. 15, 19.
18. April (Kbhvn.). Miss. til Knudt Rud til Sandholt. Af hoslagte Supplikats vil han nærmere kunne se, hvad Sognemændene i Dreslette Sogn i Hagenskouf Len have berettet angaaende Kronens Part af Tienden af Dreslette Sogn, som han for nogen Tid siden har bortfæstet til Johan Rud til Møgelkier, skønt de have tilbudt at ville give ligesaa meget i Indfæstning og Afgift som nogen anden. Knudt Rud skal ordne det saaledes med Johan Rud, at denne godvillig afstaar Fæstet, og Kongen vil, at Tienden derefter bortfæstes til Sognemændene for rimelig Indfæstning og sædvanlig Afgift, da det i sig selv er ret, at Kronens Tiender hellere bortfæstes til Sognemændene selv end til nogen udenfor Sognet boende. F. T. 3, 163.
19. April (—). Forleningsbrev, fra 1. Maj 1605 at regne, for Vilhelm Dresselberg til Vindinge, Landsdommer i Sjælland, paa Ringsted Kloster. Han skal for sin Umage med at forestaa Landsdommerembedet og Klosteret aarlig have 700 Dlr., sædvanlig Hofklædning til sig selv, 2 Karle og 2 Drenge, Underholdning til sig selvfemtende, frit Foder og Maal til 6 Heste og Tiendeparten af den uvisse Indkomst. For den øvrige visse og uvisse Indkomst skal han aarlig gøre Regnskab. Han skal aarlig lønne følgende daglige Folk paa Klosteret: 1 Foged, 1 Skriverdreng, 1 Brygger, 1 Bryggersvend, 1 Bager og 1 Bagersvend, 1 Kældersvend, 1 Dugsvend, Lensmandens Kok, Borgekokken, 2 Kokkedrenge, 1 Fisker, 1 Ladegaardsfoged, 1 Portner, 1 Postrider, 3 1 Lønnen anføres for hver enkelt. Postvognsdrenge, 1 Svinemand, 1 Fæmand, 1 Fædreng, 1 Mælkedeje, 2 Ladegaardspiger, 1 Smed, 1 Skolemester, 1 Hører, Jacob Løjtnant, der i aarlig Pension faar 371 Dlr. og 312 Dlr. om Maaneden i Kostpenge samt 9 Al. Engelst, 6 Al. Foderdug og 5 Al. Sardug, Cornelius Skovrider, der i aarlig Løn faar 16 Dlr., 4 Dlr. om Maaneden i Kostpenge og en sædvanlig Hofklædning, blinde Dirik 10 Dlr. en fattig gammel Mand og en Vangevogter skulle alene have Underholdning. De 12 Skolepersoner, der hidtil have haft Underholdning paa Klosteret, skulle fremdeles have den; en af disse skal være Klokker og der skal herefter ikke holdes anden Klokker. Han skal paase, at Avlen til Klosteret bliver drevet godt og med saa ringe Bekostning som muligt, og al Fordelen derved skal føres til Indtægt for Kronen. Naar nogen af Adelen kommer til Klosteret, skal han laane dem Hus en Nats Tid, men ikke mere, og give dem Mad og Danstøl, som Klosteret formaar, samt laane dem Vogne til Nødtørft, som de have behov. Hvis nogen af Adelens Tjenere kommer til Klosteret med deres Herrers Pasbord, maa der ikke formenes dem Underhold paa en Nats Tid eller nødtørftig Befordring med Heste og Vogne. Han skal paa Kongens Bekostning holde Klosteret i god Stand, men maa ikke foretage nogen ny eller stor Bygning uden Kongens Vidende og Befaling. Han skal holde Bønderne ved Lov, Skel og Ret og maa aldeles ikke befatte sig med Jagten. [Iøvrigt med Artikl. 8, 10, 16, 19-20]. Sj. R. 15, 22 b.
19. April (Kbhvn.). Forleningsbrev, fra 1. Maj 1605 at regne, for Hendrik Lykke, Embedsmand paa Vordingborg, paa Jungshofvit Len. Han skal svare 958 Dlr. i aarlig Afgift af den visse Indkomst af Lenet og 300 Dlr. i aarlig Afgift af Avl og anden Fordel paa Ladegaarden. Disse Penge skal han paa egen Bekostning indlevere i Rentekammeret, og han maa ikke tilskrive Kongen nogen Bekostning paa Ladegaarden. Han maa selv oppebære Halvdelen af den uvisse Indtægt og Femteparten af Oldengælden. [Iøvrigt med Artikl. 4-6, 10, 16-19]. Sj. R. 15, 25 b. Forleningsbrev for Ebbe Munk, Embedsmand paa Antvorskov, paa Korsør Len. Han skal i aarlig Genant have: 1 Læst 4 Pd. Rug, 11, Læst Malt, 72 Skpr Humle, 32 Skippd. 112 Lispd. Flæsk, 8 Slagtenød, 2 Tdr. 212 Lispd. Smør, 8 Tdr. Sild, 100 Faar og Lam, 40 Gæs, 1½ Skippd. 5 Lispd. Bergefisk, 4 Tdr. 1 Fjerd. Gryn, 2 Tdr. 1 Fjerd. Ærter, 3 Tdr. Bajsalt og 1/2 Td. Lønborgsalt, hvormed han skal underholde sig selvtredje samt følgende daglige Folk: 1 Slotsfoged, der tillige skal være Ridefoged, 1 Slotsskriver, 1 Skriverdreng, der tillige skal være Kældersvend, 1 Portner, 2 Maltgørere Vinteren over, 1 Person, der skal drive Vandvognen, og 1 Kvinde, som skal koge. Disse Folks Løn skal han fastsætte efter deres Kondition og Vilkaar, som billigt og ret kan være. Han maa selv oppebære Tiendedelen af den uvisse Indtægt. [Iøvrigt med Artikl. 1-6, 8, 10, 13-14, 16-20]. Sj. R. 15, 27.
19. April (Kbhvn.). Bestalling for Hans Brun til Tennersør, Kongens Skibshøvedsmand, der med Skibet Penitentse skal begive sig i Vestersøen, saa vidt Kronens Strømme strække sig, for at holde disse rene, for at Kongens Undersaatter og andre. søfarende Folk, der ere paa deres retfærdige Rejse, ikke skulle blive plyndrede af Sørøvere. Hvis han kan opdage saadanne og særlig hvis han under Norge træffer Dynkierkere, der tilføje enten Kongens Undersaatter eller andre søfarende Folk, Hollændere eller andre, Skade, skal han se at bemægtige sig dem og føre dem til København. [Med den sædvanl. Klavsul i Søpas for Kongens Skibe]. Sj. R. 15, 29 b. Skibsartikler for Hans Kønninck, Kaptejn paa Trost,. og Godske Lindenov, Kaptejn paa den røde Løve, paa Rejsen til Grønland. Sj. R. 15, 30 b. (Se CCD. III. 184).
— Ligelydende Skibsartikler for Anders Lauridtsen, Skipper paa Argorosa, der skulde sejle til St. Lucas, og Otte Bagge, Skipper paa Leoparden, og Rasmus Bentsen, Skipper paa Turtelduen, der skulde sejle til Lissabon. Udt. i Sj. R. 15, 35.
20. April (—). Miss. til Tolderen i København om at lade Tobias Lauterback faa 3 Læster Rostockerøl sisefrit. Udt. i Sj. T. 20, 18 b.
— Miss. til Lauge Urne og Tage Krabbe om at besigte Bygningen paa Helgenkirke og give Besigtelsen beskreven under deres Signeter. Udt. i Sk. T. 3, 208.
— Miss. til Kronens og Adelens Bønder i Ons Herred i Skaane. Kongen har bragt i Erfaring, at Holte Bro i Ons Herred og Landevejen, som løber til Landskrone, ere meget brøstholdne, saa den vejfarende Mand ikke uden Fare kan komme derover, hvilket skader Borgerne i Landskrone meget paa deres Næring og Bjærgning. Da det er en Alfarvej, som Bønderne efter Recessen ere pligtige til at holde i Stand, befales det strengelig alle og enhver efter nærmere Tilsigelse af Christian Barnekov, Embedsmand paa Landskrone, eller hans Fuldmægtige at begive sig til Broen og gøre den i Stand, fylde de Huller og andre Mangler, der findes paa Alfarvejen i Ons Herred, og siden holde baade Bro og Vej i Stand, saa den vejfarende Mand ikke skal have noget at klage over. Sk. T. 3, 208.
21. April (Kbhvn.). Bestalling for Niels Hansen, Borger i Stege paa Møen, som Tolder og Sisemester sammesteds. Han skal i aarlig Løn have 20 Dlr. samt efterskrevne Genant til sin og sine Toldsvendes Underholdning og til Foder til sine Heste i de 7 Ugers Tid, han rejser omkring til forskellige Fiskerlejer paa Møen, medens Fiskeriet staar paa: 8 Skpr. Mel, 8 Skpr. Malt, 6 Tdr. Havre, 2 Bolsvin, 1 Fjerd. Smør, 6 Lam, 6 Gæs, 12 Høns, 2 O1 Æg og 4 Læs Hø; Lønnen skal godtgøres ham i hans Regnskab og Genanten leveres ham af Skriverstuen paa Ermelundgaard. [Med Artikl. 1-6]. Sj. R. 15, 35.
— Miss. til nedennævnte Adelsmænd og Enkefruer. Da Fru Gørvil Fadersdatter til Børringe er død og Kongen vil lade hende begrave i Lunde Domkirke Søndagen den 5. Maj, befales det dem at møde i Lund med deres Hustruer Lørdagen i Forvejen for den næste Dag at vise hende den sidste Ære og følge hendes Lig til dets Hvilested. Kongen vil sætte særlig Pris derpaa og erkende det med al Gunst og Naade. Lauge Urne, Peder Brahe, Christen Bernekov, Johan Due, Tage Krabbe, Mogens Gyldenstjerne, Claus Podebusk, Christen Gyldenstjerne, Aage Ugerup, Brostrup Gjedde, Axel Rosenkrantz, Johan Urne, Melkior Ulfstand, Holger Ulfstand, Jørgen Venstermand, Otte Lindenov, Eske Bilde, Sigvort. Grubbe, Anders Sinklar, Frederik Skovgaard og Otte Marsvin. Enkefruer: Fru Beate Bilde, Fru Kirstine Steen Bildes, Fru Anne Anders Bings, Fru Birgitte Niels Krabbes, Fru Lisebet Gabriel Sparres, Fru Lisebet Jacob Hvitfeldts, Fru Dorethe van Ahlefeldt, Fru Karene Ofve Brahes, Fru Lisebet Anders Thotts og Fru Birgitte Marsvin. Sk. T. 3, 209.
— 22. April (Halmstad). Miss. til Kronens og Adelens Bønder i Halmstad og Varberg Len om, at de endnu i 2 Aar skulle hjælpe til med at fuldføre Bygningen paa begge Befæstninger og i samme Antal som i de foregaaende Aar fremføre Ris, Sten og andet, som Lensmændene paalægge dem at fremføre. Ligeledes skulle de fremføre hvad de maatte restere med fra de foregaaende Aar. Udt. i Sk. T. 3, 208 b.
27. April (Kbhvn.). Miss. til Kronens Bønder for Norden paa Island om, at de, naar de Borgere i København og Helsingør, der besejle Øxefjord og Hanefjord paa Island, sende deres Skibe did, skulle hjælpe til med at udføre og indskibe 15 Læster Svovljord, som Kongen har befalet Envold Kruse, Embedsmand paa Island, at bestille og sende ned til København. Bekostningen med Gravning og i andre Maader skal blive dem betalt. Det paalægges Biørn Benedichtsen og Siufver Markorsen, Sysselmænd sammesteds, at paase, at de 15 Læster Svovljord med det første blive gravede og indskibede, da det er Kongen magtpaaliggende. N. T. 3, 212.
29. April (Kristianopel). Aab. Brev til alle Kronens og Adelens Bønder i Blekinge og paa Udøerne. Kongen har bragt i Erfaring og til Dels selv erfaret, at Landevejen gennem Blekinge, særlig fra Sølvitsborg til Christianopel, for største Parten er saa brøstholden og fyldt med store Sten, at man ikke kan komme frem uden stort Besvær, særlig ikke med Vogne. Da de i Følge Recessen ere pligtige til at holde alfare og Landeveje i Stand, paalægges det strengelig enhver, at de efter nærmere Tilsigelse af Mogens Ulfeldt, Embedsmand paa Sølvitsborg, eller hans Fuldmægtige skulle møde, hvor de blive tilsagte, for at rydde Vejen og gøre den i Stand med Broer, saa man uden Besvær kan komme frem med Vogne. Viser nogen sig uvillig, vil han blive tiltalt for Ulydighed mod Kongens Befaling. Sk. T. 3, 209 b¹.
30. April (—). Gavebrev til Hans Grabow paa et Hus i Christianopel, et Loft højt, 6 Bindinger langt, muret mellem Stænger og tækket med Tegltag, hvilket Hus nu er hensat bag det Hus, som tilhørte afdøde Jens Winter, og hvorpaa Hans Grabow hidtil har holdt Hus. Han maa lade det nedbryde og igen opsætte, hvor han lyster. Sk. R. 3, 211 b 1. (Kbhvn.). Miss. til Henning Reventlov og Johan Rud, Befalingsmænd paa Skivehus og Ørum Slot, om at være til Stede, naar Fru Anne Lykke til Holbekgaard, Mourids Stygges Enke, overleverer Lund Gaard og Len paa Mors til Jacob Lykke til Tanderup, overlevere denne Inventarium, Breve, Registre, 1 Udenfor er skrevet: Henrik Langes Skrift. Jordebøger og andet, som bør overleveres, besigte Bygningerne paa Gaarden og de i Lenet liggende Skove og give alt beskrevet til Jacob Lykke. J. R. 6, 286.
— 1. Maj (Sølvitsborg). Miss. til Mogens Ulfeldt om endnu og ved første Lejlighed at forstrække Mester Hendrik Tripmager i Christianopel med 50 Dlr. paa det Arbejde, han skal lave, og føre dem til Udgift i sit Regnskab. Sk. T. 3, 210. Miss. til Mogens Ulfeldt. Da han har begæret Tilladelse til at maatte opbygge en Ladegaard paa Udlænding under Øster Herred i Blekinge, hvor der skal være Gods og Lejlighed dertil, tillades det ham herved med det første at opføre de til Ladegaarden nødvendige Huse, hugge Tømmeret dertil i Kronens Skove og indtil videre bruge Ladegaarden til Bedste for sig selv, men der maa saa heller ikke beregnes Kongen nogen Bekostning til Bygningen. Sk. T. 3, 210 b. (Kbhvn.). Miss. til Borgemestre og Raad i Aarhus. Jørgen Kaas til Bierkildts, Befalingsmand over Jegeren, Dalleren og Ryfølke Len, har berettet, at en af deres Medborgere, ved Navn Jørgen Knudsen, der for nogen Tid siden har været hans Foged over Jegeren og Dalleren Len, endnu ikke har gjort sine Regnskaber af disse Len klare og ej heller har betalt, hvad han paa Jørgen Kaas's Vegne skal betale i Rentekammeret eller hvad han paa disse uforklarede Regnskaber kan være bleven Jørgen Kaas selv skyldig. Skønt Jørgen Kaas gentagne Gange har krævet Rigtighed af ham og sendt sine Fuldmægtige til ham derom, har han dog ikke kunnet komme til nogen Ende med ham. Det paalægges dem derfor, naar Jørgen Kaas's Fuldmægtig nu indstævner Jørgen Knudsen i Rette for dem, uden Forhaling at hjælpe nævnte Fuldmægtig til Lov og Ret, saa Jørgen Knudsen endelig kan blive tilholden til at gøre sine Regnskaber klare og enten betale hvad han bliver skyldig eller stille nøjagtig Borgen derfor. J. T. 5, 250. Orig. 1 i Landsark. i Viborg.
4. Maj (Malmøhus). Miss. til Rentemestrene. Denne Brevviser, Hendrik Dobbelstein, forhen Byfoged i Malmø, har berettet, at han i en 10 Aar, medens han var Byfoged, ikke har oppebaaret nogen Løn for sin Besværing, saaledes som hans Formænd have haft og hans Eftermand nu har. Da han er bleven 1 Tr. Hübertz, Aktst. vedk. Aarhus II. 4 f. Kongen 150 Dlr. skyldig paa sit Regnskab, har han begæret, at denne Restance maa kvitteres mod hans Løn for de 10 Aar og mod noget gammelt Tilgodehavende, som han har at kræve hos Kronen fra den svenske Fejdes Tid. Kongen har bevilget dette og befaler dem at kvittere Hendrik Dobbelstien for hans Restance. Sj. T. 20, 19.
4. Maj (Malmøhus). Miss. til Sigvord Grubbe og M. Mogens Madsen, Biskop i Lund. For nogle faa Aar siden har Kongen henlagt Hølie Sogn udenfor Malmø til Underhold for Skolemesteren i Malmø, dog saaledes, at Skolemesteren skulde være forpligtet til at gøre Menigheden i Sognet tilbørlig Tjeneste, som en Sjælesørger bør at gøre. Sognemændene i Hølie Sogn have dog nu klaget over, at de siden denne Forandring ere blevne meget forsømte paa deres Saligheds Vegne med Uddelelse af Sakramenterne, Besøg af syge, Begravelse af døde, med Kirketjenestens og Prædikenens Holden i bekvem Tid og i andre Maader, da Skolemesteren, som desuden har nok at gøre med sin egen Bestilling, ikke kan være rede til at gøre dem tilbørlig Tjeneste, naar det forlanges og Nødvendigheden kræver det; tilmed bor han i en lukket og befæstet By, hvor de ved forefaldende Lejlighed, hvis nogen paa sit yderste behøver hans Nærværelse, ved Nattetid ikke kunne faa Bud ind til ham om at komme til Stede. De have derfor anmodet om, at der maa blive taget Hensyn hertil. For at den fattige Almue under disse Forhold ikke skal blive forsømt med Hensyn til dens Salighed, skulle Sigvord Grubbe og Bispen ordne det saaledes mellem Skolemesteren og M. Niels Aldissen i Bunkeflod, der tidligere har haft Hølie Sogn som Anneks, at denne fremdeles lader sig bruge som Sjælesørger i Hølie Sogn og giver Skolemesteren en vis aarlig Afgift, saa Skolemesteren og hans Efterfølgere ikke komme til kort paa den Underholdning, der ved Fundatsen er henlagt til Skolemesterembedet. Sk. T. 3, 211. K. Følgebrev for Sigvord Grubbe, Befalingsmand paa Malmøhus, til Bønderne til Børringe Kloster og de Bønder i Skiudts, Froste, Barre, Torne, Oxie og Vemmindehøigs Herreder, som afdøde Fru Giørvel Fadersdatter hidtil har haft i Værge og Forsvar. Udt. i Sk. T. 3, 211. 13. Marts 1599. [4. Maj] (Malmøhus). Miss. til Sigvort Grubbe om straks at lægge Børringe Kloster med dertil liggende Bønder samt det Gods i Froste, Skiudts, Barre, Torne, Oxe og Veminde høigs Herreder, som afdøde Fru Giørvel Faddersdatter hidtil har haft i Værge, ind under Malmøhus og aarlig gøre Regnskab for den visse og uvisse Indkomst deraf. Sk. T. 3, 212.
5. Maj (Frederiksborg) 2. Miss. til Borgemestre og Raad i Helsingør. Morten Jensen, Tolder i Helsingør, har berettet, at han ved første Lejlighed fra ny af vil opbygge den Gaard i Helsingør, som han selv bor i. Da han imidlertid er bange for, at der med Tiden skal tilføjes ham nogen Krakel 3 af hans Naboer, som om han skulde bygge dem for nær, og hans Bygning derved blive forsømt, har han anmodet Kongen om at være ham beforderlig til, at der kan komme nogle uvildige Mænd paa Pladsen, som kunne udvise ham, hvor vidt han efter de Breve, han har paa Ejendommen, kan lade bygge. Det befales dem uden al Forhaling at udnævne saadanne uvildige Mænd, der kunne udvise ham, hvor vidt han maa bygge. Sj. T. 20, 18 b 4.
— (Malmøhus). Miss. til Jomfru Ingeborg Bilde. Richardus Gree, Borger i Malmø, har berettet, at hun forrige Aar har givet ham sin Haandskrift paa, at han skulde beholde alt det Smør, som kunde falde paa hendes Gaarde i Sjælland og Skaane, og som fandtes i hendes Gaard i København. Han har i Henhold hertil ogsaa taget det Vintersmør og gamle Smør, som hun har haft liggende, men det andet har han ikke kunnet faa, hvorved han mener, at han kommer til kort. Da han har anmodet Kongen om at hjælpe ham til Ret, befales det hende herved at tilfredsstille ham og at efterkomme hendes eget Brev, hvilket i sig selv er rimeligt, saa Kongen kan blive fri for videre Klage. Sj. T. 20, 19 b. Forleningsbrev for Niels Nielsen, Byfoged i Lund, paa Kronens Part af Korntienden af Fiellit Sogn i Torne Herred, uden Afgift, saalænge han er Byfoged. Sk. R. 3, 212.
— Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Hans Thilling paa Kirkens Part af Korntienden af Øie Sogn i Harvested Herred, 1 I Registranten er Brevet udateret, men indført mellem Breve af 4. og 6. Maj. 2 Rimeligvis er enten Datoen eller Dateringsstedet forkert. $ Strid. 4 Udenfor er skrevet: Knud Gabriels Skrift. 5 Fjelie. 1605. 287* hvoraf der aarlig skal svares 1 Pd. Rug, 2 Pd. Byg og 4 Tdr.. Havre til Kirken. Udt. i Tb. S. 193.
6. Maj (Malmøhus). Miss. til Rentemestrene om at betale en Borger i Ystad Fragten for noget Kobber, der strandede under Skaane. Udt. i Sj. T. 20, 19 b.
— Forleningsbrev for Henning Madtsen, forhen Skolemester i Landskrone, paa Beatæ virginis Vikarie i Lund Domkirke. Udt. i Sk. R. 3, 212. Miss. til Sigvord Grubbe om at aftakke afdøde Fru Giørvel Faddersdatters Folk, betale dem deres Løn og føre denne til Udgift i Regnskabet. Udt. i Sk. T. 3, 212 b.
— Miss. til Sigvord Grubbe og Anders Sinklar om at lade det Gods, Løsøre, Klenodier og andet, som findes paa Børringe- Kloster efter afdøde Fru Giørvel Faddersdatter, registrere. Udt. i Sk. T. 3, 212 b.
— (Kbhvn.). Mageskifte mellem Fru Ellen Rostrup til Pederstrup, Ofve Skram til Skovgaards Enke, og Kronen. J. R. 6, 286 b. (Se Kr. Sk.).
7. Maj (—). Livsbrev for Fader Matsen, Borger i Malmø, paa en Eng og Mose, liggende til Gloustrup Kirke i Skaane, som Sigvord Grubbe til Hofdal, Embedsmand paa Malmøhus, har bortfæstet til ham paa Livstid. Han skal svare sædvanlig Afgift af den til Gloustrup Kirke. Sk. R. 3, 212.
— Miss. til Manderup Parsberg. Saavel af hans som af en hamborgsk Skipper Cornelius Petersens Angivende har Kongen set, at en Dynkerker, ved Navn Philippus de Foss, der skal have plyndret søfarende Folk, baade den nævnte hamborgske Skipper og andre, for kort Tid siden er indkommen under Skagen med Skib og Folk, hvor Manderup Parsberg har ladet dem alle anholde paa en Ret. Da han har forespurgt, hvorledes han skal forholde sig med dem, befales det ham fremdeles at anholde Philippus de Foss og de Officerer, der have været med ham paa Skibet, paa en Ret, da Skipper Cornelius Petersen har begivet sig til Hamborg for at hente sine Rederes Klager mod nævnte Dynkerker; derimod skal han løsgive de gemene Folk, saa de straks kunne begive sig ud af Riget. J. T. 5, 250 b. Miss. til Peder Mund. Kronens Bønder i Odder Sogn i Hats Herred i Aakær Len have berettet, at de ere bange for, at Kronens Part af Korntienden af Odder Sogn skal blive frafæstet dem af fremmede, naar de 3 Aar, for hvilke de have fæstet Tienden, ere udløbne. Da Kongen ikke kender noget til den Sag, maa han ikke bortfæste Tienden, førend Kongen selv kommer derover og kan undersøge al Lejligheden derom. J. T. 5, 251.
7. Maj (Kbhvn.). Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Gudsløf Budde til Gunderupgaard paa Kronens Part af Korntienden af Farsø Sogn, som Apotekeren i Viborg er forlenet med, hvoraf der aarlig skal svares 12 Tdr. Rug og 12 Tdr. Byg til Apotekeren i Viborg eller til den, der efter ham bliver forlenet med Tienden. Udt. i Tb. S. 76 b. Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Gudsløf Budde paa Kronens og Kirkens Parter af Korntienden af Strandbye Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 6 Tdr. Rug og 6 Tdr. Byg til Kronen og ligesaa meget til Kirken. Udt. i Tb. S. 76 b. Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Fader Madtsen paa Kirkens Part af Korntienden af Maglerup Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 5 Pd. Rug, 5 Pd. Byg og 6 Tdr. Havre til Kirken. Udt. i Tb. S. 193. Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Fader Madtsen paa Kirkens Part af Korntienden af Haasløf Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 6 Pd. Rug, 9 Pd. Byg og 10 Tdr. Havre til Kirken. Udt. i Tb. S. 193. Aab. Brev om, at David Lucht, Toldskriver, og Hans Pedersen, Borger i Helsingør, have berettet, at de i Forening med andre af deres Kompagni have ladet nogle Havne under Island besejle og med deres Tjenere og Købmænd sendt forskellige Slags Varer did, som disse ogsaa have uddelt blandt Almuen, men da de nu kræve deres Tilgodehavende derfor, vil en Del af Almuen ikke betale, andre nægte endog ligefrem Gælden, og de ere bange for, at nogle af deres Skyldnere skulle dø, saa de ikke kunne faa deres Betaling. Da de nu have anmodet Kongen om at hjælpe dem til deres Ret, befaler Kongen herved sin Lensmand og sine Lagmænd, Sysselmænd og Lagretsmænd, at de skulle hjælpe de ovennævnte to Mænds Fuldmægtig Niels Busch til Ret, saa han uden lang Forhaling efter islandsk Lov faar den Restance, der tilkommer dem. N. R. 3, 244.
9. Maj (—). Miss. til Kapitlet i Aarhus. Hoslagt sendes en Supplikats, hvori denne Brevviser Peder Grøn beretter, at hans Ægtehustru er draget fra ham, og besværer sig over, at Kapitlet ikke vil dømme dem imellem, skønt det flere Gange er forlangt. Det paalægges Kapitlet enten at dømme dem imellem ved første Lejlighed eller, hvis det har nogen billig Betænkelighed derved, erklære sig til Kongen derom og indsende Erklæringen til Kancelliet. J. T. 5, 251 b.
10. Maj (Kbhvn.). Forleningsbrev, fra 1. Maj 1605 at regne, for Corfidts Ulfeldt til Bavelse paa Rugaard Len og Vissenbierg Birk paa Fyen. Han skal svare 450 Dlr., uden nogensomhelst Afkortning, i aarlig Afgift af den visse Indkomst af Lenet og Birket og af al Avl, Affødning og anden Fordel til Ladegaarden. Han maa selv oppebære Tiendeparten af den uvisse Indkomst og have fri Olden i Kronens Skove til sine egne hjemmefødte Svin paa Ladegaarden, naar der er Olden. Han skal tjene Riget med 2 geruste Heste. [Med Artikl. 1-14, 16-18, 20]. F. R. 6, 116.
— Forleningsbrev, fra 1. Maj 1605 at regne, for Jacob Ulfeldt til Ulfeldtsholm paa Hagenskouf Slot og Len. Han skal svare 1000 Dlr., uden nogensomhelst Afkortning, i aarlig Afgift af den visse Indkomst af Lenet og af al Avl, Affødning og anden Fordel til Ladegaarden. Han maa selv oppebære Tiendeparten af den uvisse Indkomst og have fri Olden i Lenets Skove til sine egne hjemmefødte Svin paa Ladegaarden, naar der er Olden. Han skal tjene Riget med 4 geruste Heste. Han skal have den gejstlige Jurisdiktion i Lenet i Befaling med Ret til at bortfæste Kronens Parter af Tienderne i Lenet, og han skal aarlig gøre Kongen Regnskab for den visse og uvisse Indkomst deraf, dog maa han ikke gøre Provsten i Assens Provsti Indpas i den Rettighed, der efter Kongens Forleningsbrevs og Bevillings1 Lydelse tilkommer denne. [Med Artikl. 1-12, 16-18, 20]. F. R. 6, 119 b.
— Forleningsbrev, fra 1. Maj 1605 at regne, for Jacob Lykke til Tanderup paa Lund Gaard og Len paa Mors og Jegenøe. Han skal svare 250 Dlr., uden nogensomhelst Afkortning, i aarlig Afgift af den visse Indkomst og al Avlen til Gaarden og maa selv beholde Tiendeparten af den uvisse Indkomst. Han skal tjene Riget med 1 gerust Hest, og han skal holde de Huse, der nu findes paa Gaarden og Ladegaarden, ved Magt, saa de ikke 1 19. Febr. 1605. blive bygfældige ved hans Forsømmelse. [Med Artikl. 7, 10-12, 18]. J. R. 6, 289.
10. Maj (Frederiksborg). Miss. til Hans Lindenov. Hoslagt sendes en Supplikats fra denne Brevviser, en Borger i Rostock, hvoraf han nærmere kan se, hvad denne beretter om noget Bly, som for rum Tid siden er strandet under Bornholm, og som han siden paa sin egen Bekostning har ladet bjærge. Hans Lindenov skal snarest muligt erklære sig til Kongen om, hvorledes det forholder sig med den Sag og af hvad Grund Blyet i saa lang Tid er forholdt denne Borger, og indsende Erklæringen til Kancelliet, saa Kongen derefter kan vide at give Borgeren tilbørlig Besked. Sk. T. 3, 212 b.
11. Maj (—). Miss. til Kronens Bønder i Kronborg Len. Da Kongen har givet Jochim Bülow, Embedsmand paa Kronborg, Ordre til ved første Lejlighed og efterhaanden at lade de til Slottet og dets Ladegaarde liggende Vænger indgærde med et Stendige, befales det dem strengeligen, at de, naar de blive tilsagte af Jochim Bülow eller hans Fuldmægtige, skulle møde med Heste og Vogn og færdig Hjælp for at fremføre de Sten, som maatte behøves, og siden hjælpe til med at opsætte Stendigerne, da det i Længden vil være til deres eget Gavn. Hvis nogen viser sig forsømmelig, vil han blive tiltalt og straffet for Ulydighed. Sj. T. 20, 20.
12. Maj (Kbhvn.). Miss. til Andres Sinklar og Sigvord Grubbe til Hofdal. Da Christen Gyldenstjerne til Stiernholm har begæret noget Kronens Gods i Vemmendehøygs Herred i Malmøhus Len, nemlig Hasselebøsserup med 4 Gaarde i Skibberup, som afdøde Christen Munks Børn havde i Pant, til Mageskifte for noget. af sit Gods i Jerresta og Ingelstad Herreder i Malmøhus Len, nemlig 6 Gaarde i Tonnerup 1, 2 Gaarde i Versta 2, 2 Gaarde i Vrannerup, 1 Gaard, kaldet Munkerynde, 1 Gaard i Cabusse ved Ystad, 1 Gaard i Valdbye, 1 Gaard i Blestrup og 1 Gaard i Tangerup ³, hvorom han selv skal give dem nærmere Besked, skulle de med det første besigte begge Parters Gods, ligne og lægge det og indsende Besigtelsen til Kancelliet. Sk. T. 3, 213. 3
14. Maj (Frederiksborg). Miss. til Tolderne i Helsingør. Hoslagt sendes dem en Supplikation fra nogle Borgere i Køge 1 Tommerup, Jerrestad H. 2 Virrestad, samme H. stad H. 3 Tågerup, Ingelangaaende en hollandsk Skipper, der for nogen Tid siden i Sundet er løbet paa et af deres Skibe, som laa for Anker i Sundet, og ikke alene gjort stor Skade paa Skibet, men ogsaa paa det deri værende Gods. Da de have anmodet om at maatte faa Arrest paa denne hollandske Skipper, naar han igen maatte komme til Sundet, indtil Rettens Udføring, befales det Tolderne at arrestere nævnte Skipper, naar han kommer, indtil der kan blive afsagt ordentlig Dom mellem ham og Kongens Undersaatter om, hvad Erstatning han bør give dem. Dommen skal afsiges af Borgemestre og Raad i Helsingør og ved allerførste Lejlighed og uden Forhaling, saa Rederne, der ikke have noget med Sagen at skaffe, ikke skulle lide nogen Skade paa deres Næring. Sj. T. 20, 20.
16. Maj (Frederiksborg). Miss. til Hendrik Lykke. Da Kongen har bragt i Erfaring, at Knud Rud til Vidby paa det højeste forfølger en af Kongens Skovridere, ved Navn Johan Vram, for nogle Ord, som denne paa Tinge skal have ladet falde om nogen Jagt, som Knud Rud skal have ladet anstille paa Kronens Skove, og vil dele ham til hans 3 Mark for den Sag og for anden Tiltale, befales det Hendrik Lykke at føre Tilsyn med denne Sag, saa der ikke vederfares Johan Vram noget mod Billighed, og sørge for, at Johan Vram bliver forsvaret, saa vidt det kan ske med Lov og Ret. Sj. T. 20, 20 b.
— Forleningsbrev for Knud Grubbe til Røgle paa noget Krongods i Nør Herred i Helsingborg Len, nemlig 1 Gaard i Torrerød i Ferrentoft¹ Sogn, 4 Gaarde i Ronnerøed 2 og 1 Gaard i Skenkholt, uden Afgift. [Med Artikl. 16 og 18]. Sk. R. 3, 212 b.
— (Kbhvn.). Miss. til Jochim Bülow. Af hans Indberetning har Kongen set, at Fiskeriet i Kronborg Len i de sidste Aaringer har slaaet meget fejl og endnu gør det, saa de af Kronens Undersaatter, der ere indskrevne i Jordebogen for Fiskelandgilde, ikke kunne udrede den og derfor have begæret at maatte give Penge i Stedet for Fiskene, indtil Gud igen vil give dem sin Velsignelse af Havet. Da Kongen har bevilget dette, skal han indtil nærmere Ordre, eller indtil Gud igen giver sin Velsignelse af Vandet, tage Penge i Stedet for Fiskene af de Kronens Bønder i Tikiøb, Asminderød, Søborg, Esbønderup, Gredstedt, Rambløse, Vei- 1 Färingtofta, N. Asbo H. 2 Rägnaröd, samme H. bye, Bierckerød og Karleboe Sogne, der ere indskrevne i Jordebogen for Fiskelandgilde. Der skal beregnes 2 Dlr. for hver Td. saltet Torsk, 3 Dlr. for hver Td. Sild og 12 Sk. for hvert Hundrede Kuller. Sj. T. 20, 21.
17. Maj (Kbhvn.). Miss. til alle Kron-, Prælat-, Kannike-, Vikarie- og menige Kapitelstjenere i Oxie Herred i Malmøhus Len om hver at køre 10 Læs Tørv til Volden og Befæstningen ved Malmøhus Slot. Udt. i Sk. T. 3, 214 b.
— (Frederiksborg). Miss. til menige Kapitels- og Kirketjenere i Torne og Barre Herreder om hver at køre 1 Læs Sten fra Fuelsang til Malmø. Udt. i Sk. T. 3, 214 b. Miss. til Lauge Urne og Sigvord Grubbe. Tage Krabbe til Jordbierg, Befalingsmand i St. Peders Kloster i Lund, har indberettet, at der i en paa Klosteret staaende gammel Kiste findes nogle Breve, der ikke bleve registrerede og overleverede til ham, da det andet Inventarium paa Klosteret leveredes ham. Da Kisten er saa raadden og saa daarlig forvaret med Lukkelse, at Brevene ikke længere til Gavns kunne gemmes deri, og da han er bange for, at han eller hans Arvinger i sin Tid skulle blive krævede derfor, hvis noget af Kistens Indhold bliver forrykket, har han anmodet om, at Brevene maa blive optagne og registrerede af nogle gode Mænd. Det befales dem i den Anledning, at de ved første Lejlighed skulle begive sig til Klosteret, optage og registrere Brevene og siden levere Tage Krabbe dem med et rigtigt Register over dem under deres Haand og Segl, saa Brevene siden kunne hensættes i bedre Forvaring. Sk. T. 3, 214.
— Miss. til Ifver Juel, Kieldt Brockenhuus, Thommes Juel, Erik Lunge og Hendrik Vind. For nogen Tid siden har Kongen ladet aaben Befaling udgaa til dem angaaende en Trætte mellem Hendrik Belov til Spøtrup, Embedsmand paa Calløe Slot, Palli Fasti til Mindstrup, Fru Else Lindenov til Rørbek, Absalon Gjøes Enke, og Fru Marren Skram til Mattrup, Jacob Hardenbergs Enke, om et Markeskel mellem Sønder Askier, Hesselbierrig og Nygaards Mark paa den ene og Store Langkier Mark paa den anden Side. Af forskellige Grunde er denne Befaling hidtil ikke bleven udført, men Sagen er bleven opsat af dem til Lørdag den 22. Juni. For at Lodsejerne en Gang for alle uden videre Forhaling kunne komme til Ende med denne Trætte, befales det dem herved paany at indstævne alle Lodsejerne i Rette for sig til den 22. Juni, siden begive sig til Aastederne og i alle Maader rette sig efter den forrige Befaling. Hvis nogen paa Grund af lovligt Forfald ikke kan møde, skulle de mødte have Fuldmagt til at tiltage andre gode Mænd i de ikke mødtes Sted. J. T. 5, 251 b.
18. Maj (Frederiksborg). Miss. til Morten Jensen, Tolder i Helsingør. Kongen har for nogen Tid siden sluttet en Akkord med ham om de Teglsten, som han i indeværende Aar kunde lade brænde i sin Teglovn ved Helsingør, hvorefter Kongen skulde have dem til en bestemt Pris pr. Tusinde, naar de vare gode og ustraffelige. Kongen har dog nu erfaret, at Stenene ikke ere saa tjenlige til hans Byggeforetagender, som de burde være, og at han andre Steder kan faa bedre Sten til en billigere Pris. Morten Jensen skal derfor ikke i Henhold til ovennævnte Akkord gøre sig Bekostning med at lade brænde flere Sten til Kongen, medmindre han ved, at han kan afhænde dem andre Steder. Sj. T. 20, 21 b.
— (Kbhvn.). Miss. til Frants Rantzau. Da Kongen for nogen Tid siden har givet Ordre til, at der skal hugges forskellige Slags kroget Tømmer til Bygningen paa Frederiksborg i Silkeborg Lens Skove, skal Frants Rantzau tilsige Bønderne i Lenet, at de efterhaanden og saa snart som paa nogen Maade muligt skulle føre dette Tømmer fra Skovene til de nærmest liggende Ladesteder, hvor de Skibe, Kongen sender efter Tømmeret, bedst kunne indtage det. Kongen har givet Carl Bryske, Embedsmand paa Aarhusgaard, og Peder Mund, Embedsmand paa Skanderborg, Ordre til ogsaa at tilsige Bønderne i deres Len til at hjælpe med til at føre Tømmeret ned. Han skal straks erklære sig til Kongen om, hvor meget af ovennævnte Slags Tømmer der er at faa, til hvilke Ladesteder det bliver ført ned og hvor meget til hvert Ladested, saa Kongen kan vide at rette sig derefter. J. T. 5, 252 b.
— Miss. til Carl Bryske om at give Bønderne i sit Len [Aarhusgaard] Ordre til at hjælpe til med at føre det i Silkeborg Lens Skove huggede krogede Tømmer ned fra Skovene til de nærmest liggende Ladesteder, hvor Skibene bekvemmest kunne hente det. J. T. 5, 253.
— Ligelydende Miss. til Peder Mund angaaende Bønderne i hans Len [Skanderborg]. Udt. i J. T. 5, 253.
— Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Claus Dyre til Linderumbsgaard, Sekretær, paa Kirkens Part af Korntienden af Uggild Sogn i Venneberg Herred, hvoraf der aarlig skal svares 4 Pd. Rug, 32 Pd. Byg og 1 Pd. Havre til Kirken. Udt. i Tb. S. 76 b.
18. Maj (Kbhvn.). Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Hans Dyre til Boller paa Kirkens Part af Korntienden af Torsø¹ Sogn i Børglum Herred, hvoraf der aarlig skal svares 6 Pd. Rug og 6 Pd. Byg til Kirken. Udt. i Tb. S. 76 b.
20. Maj (—). Aab. Brev om, at Kongen har bragt i Erfaring, at mange af hans Undersaatter paa forskellige Steder her i Riget, hvor der er Ved og Brændefang at faa, understaa sig til, tværtimod Kongens baade gamle og nye Forbud, at udføre forskellige Slags Brændeved til fremmede Steder, baade til Lybæk, Stralsund, Wismar og andre Steder, saa Kongens egne Undersaatter mange Steder i Købstæderne lide stor Mangel paa Brændsel, da de ikke kunne faa noget til Købs. Kongen har i den Anledning sendt denne Brevviser Jacob Jensen til Østersøen med sit Skib for at paagribe alle dem af Kongens Undersaatter og alle de fremmede, der understaa sig til at føre nogen Slags Brændeved ud af Riget til fremmede Steder for at sælge det. Alle dem, som han kan faa fat i, skal han føre til København. Til Erstatning for hans Umage og Bekostning hermed maa han selv beholde de 2 Parter af det Brændeved, som han saaledes anholder, medens den ene Part skal tilfalde Kongen. R. 15, 36.
— Sj. Ligelydende Breve for Oluf Pedersen og Jens Olufsen. Sj. R. 15, 36.
— Aab. Brev om, at Claus Vildtskytte, Borger i Helsingør, maa være fri for al kongelig og borgerlig Tynge; Kronens Told og Rettighed hermed dog uforkrænket. Udt. i Sj. R. 15, 37. Miss. til alle Kron- og Kapitelstjenere i Roskildegaards Len. Kongen har for nogen Tid siden ladet udgaa Befaling til dem om, at enhver skal køre 1 Læst Kalk fra Sundby Færge til Frederiksborg Slot til Byggeriet dér, men erfarer nu, at Kalken endnu ikke er fremført. Det befales dem derfor strengeligen, at de uden videre Forhaling skulle fremføre Kalken, naar de blive tilsagte af Jochim Bülow eller hans Fuldmægtige. Hvis nogen fortrykker sig og ikke møder, vil han blive tiltalt og straffet for Ulydighed. Sj. T. 20, 22. 1 Taars, Børglum H.
20. Maj (Kbhvn.). Aab. Brev om, at alle Kirker i Malmøhus Len, der ikke selv ere trængende, men ere ved godt Forraad, skulle komme Fielsted Kirke til Hjælp, enhver efter sin Evne og Formue, da Fielsted Kirke er meget bygfældig og hverken Kirken eller Sognemændene ere saaledes stillede, at de kunne bekoste Istandsættelsen uden fremmed Hjælp. Det befales Kirkeværgerne, at de, naar Lensmanden paa Helsingborg Eske Bildes Fuldmægtige paa Fielsted Kirkes Vegne besøge dem med dette Brev, for denne ene Gang skulle udrede en Hjælp til Fielsted Kirke, eftersom deres Kirke bliver takseret til af Sigvord Grubbe, Embedsmand paa Malmøhus. Hjælpen skal leveres til Eske Bildes Fuldmægtige, og Kirkeværgerne for Fielsted Kirke skulle siden gøre Regnskab for, hvorledes Pengene ere blevne anvendte til Fielsted Kirkes Bygning. Sk. R. 3, 213.
— Forleningsbrev, fra 1. Maj 1605 at regne, for Tage Krabbe til Jordberg paa St. Peders Kloster i Lund og Øfvits Kloster samt de jordegne Gaarde og Krongaarde i Skaane, som han selv en Tid lang har haft i Forsvar, uden Afgift, dog forbeholder Kongen sig alene al Told, Sise og Vrag samt Indtægt ved Salget af rodhugget Skov. Han maa selv beholde al Avl, Affødning og anden Fordel til Ladegaardene. Han skal tjene Riget med 4 geruste Heste. [Med Artikl. 2, 9-12, 16-18]. Sk. R. 3, 213 b. Forleningsbrev for Dr. Mathias Jacobi paa et Vikarie i Aarhus Domkirke, kaldet Vicariatus visitationis Marie, som nu er ledigt efter M. Peder Terkelsen. Han skal residere ved Domkirken og holde Residensen i god Stand. [Med Artikl. 1-2]. J. R. 6, 290.
— 23. Maj (—). Forleningsbrev, fra 1. Maj 1605 at regne, for Sigvord Grubbe til Hofdal paa Malmøhus og Lundegaards Len, Dalbye Kloster og Helnekirkis Gods, som han selv hidtil har haft i Værge, samt Børringe Kloster, Froste Herred, Lindholms Birk og alt andet Gods, som afdøde Fru Giørvel Faddersdatter hidtil har haft i Forlening. Han skal holde Malmøhus Slot i en fast og tryg Slotslov, Kongen og Danmarks Riges Raad til troer Hænde. Han skal til Underhold for sig selv, sine egne Folk og Slottenes og Ladegaardenes daglige Folk have følgende aarlige Genant: 5 Læster 3 Pd. Rug, 912 Læst 412 Pd. Byg, hver Læst Rug regnet til 40 Tdr. og hver Læst Byg til 48 Tdr., 700 Tdr. Havre, 12 Tdr. 5 Pd. Smør, 30 Ko, 266 Faar og Lam, 257 Gæs, 4212 Bolsvin, 1452 magert Svin, 318 Par Høns, 9 Spegelaks eller 9 Dlr. i Stedet, 1 Td. Aal og 3472 Dlr. Endvidere maa han selv oppebære og beholde al Avl, Affødning og anden Fordel til de til Malmøhus, Lundegaard, Dalby Kloster og Helnekirke hørende Ladegaarde, medens han skal gøre aarligt Regnskab for Avl, Affødning og anden Fordel til Ladegaardene til Lindholm og Børringe Kloster. Paa disse to Ladegaarde skal han underholde og lønne følgende Folk: paa Børringe Klosters Ladegaard 1 Ladegaardsfoged 12 Dlr. i aarlig Løn, 1 Kvinde, som skal koge og malke, 8 Dlr. i aarlig Løn, 1 Færøgter 4 Dlr. i aarlig Løn; paa Lindholms Ladegaard: 1 Skriverdreng, som tillige skal have Opsyn med Børringe Kloster, 12 Dlr. i aarlig Løn, 1 Ladegaardsfoged 12 Dlr. i aarlig Løn, 1 Mælkedeje 8 Dlr. i aarlig Løn, 2 Mælkepiger hver 6 Dlr. i aarlig Løn, 2 Færøgtere hver 4 Dlr. i aarlig Løn; hver af disse Personer skal til Underholdning have Fetalje for 12 Ort hver Uge. Da Godset til Malmøhus nu er forøget med det Gods, som Fru Giørvel Faddersdatter har haft, har Kongen bevilget, at Sigvord Grubbe udover sin forrige Genant maa tilskrive sig 30 Dlr. til en Ridefoged. Han maa selv oppebære Tiendeparten af den uvisse Rente og skal, naar der er Olden, have fri Olden i Skovene til sine egne hjemmefødte Svin paa Ladegaardene. Han skał tjene Riget med 12 geruste Heste. [Med Artikl. 1-14, 16-18, 20]. Sk. R. 3, 215.
23. Maj (Kbhvn.). Aab. Brev om, at Niels Ifversen, Kongens Vintapper, maa bosætte sig i Kolding, indtil videre være fri for Skat, Vagt, Hold og al anden kongelig og borgerlig Tynge og bruge borgerlig Handel og Vandel lige med andre Borgere i Byen. J. R. 6, 291.
24. Maj (—). Bestalling for Villom Voltersen som Salpetersyder paa Gotland. Han skal levere Arkelimesteren paa Københavns Slot saa meget Salpeter som muligt til en Pris af 14 Dlr. for hvert Centner lutret Salpeter. Han maa aldeles intet Salpeter lade udføre af Riget. [Med Artikl. 1-3]. Sk. R. 3, 218 b. Miss. til Tage Krabbe og Sigvord Grubbe. Da Gabriel Kaas til Bersholm er tildømt til med 12 Riddermændsmænd førstkommende 6. Aug. at skulle gøre Lov paa Bersholm¹ og ind- 1 Bjersøholm, Herrestad H. føre og gøre Løsøret ligesaa godt, som det var, da hans Hustru døde, befales det dem at møde paa Bersholm til samme Tid, paase, at Loven gøres efter Loven, og give begge Parter beskrevet, hvorledes Loven bliver gjort og givet. Sk. T. 3, 215.
— 25. Maj (Kbhvn.). Ligelydende Miss. til de samme om at være til Stede paa Smidstrup St. Laurentii Dag [10. Aug.], naar Fru Anne Anders Bings skal indføre det Løsøre, som fandtes efter hendes afdøde Husbonde. Udt. i Sk. T. 3, 215. Miss. til Landsdommerne over hele Riget. Joachim 2 Casimirus, Hertug i Sachsen, har skrevet til Kongen, at han for nogen. Tid siden har ladet fængsle en Person, ved Navn Peter Rucker³, barnefødt i Landsbyen Friesen ved Chronatz i Bamberg Stift, der til nærmere Eftergisning er af høj Statur, stærk af Ledemod, bleg under Ansigtet og med studset gult Skæg, og som bedrageligen og løgnagtigt undertiden udgiver sig for Urtegaardsmand, undertiden for Fægter. Fængslingen er sket efter Begæring af en kejserlig Kammerraad paa Grund af forskellige utilbørlige Bedrifter, særlig for falske Mønter, som nævnte Person har møntet i Schlesien og udspredt blandt Almuen. Da han nu uformodet er brudt ud af Fængslet, har Hertug Joachim Casimirus, der med største Flid vil lade ham efterfragte, anmodet Kongen om, at han paa Hertugens Bekostning maa blive anholdt, hvis han skulde komme til Kongens Lande og blive kendt efter ovenstaaende Beskrivelse, og blive holdt i Forvaring indtil Rettens Udføring. Landsdommerne skulle lade forkynde paa Landstinget for Menigheden, som er forsamlet der, og give dem alvorlig Ordre til, hvis de træffe en Person af ovennævnte Person og Skikkelse, at anholde ham og sende ham til Lensmanden i det Len, hvor han bliver greben, for at han siden ved første Lejlighed kan blive sendt til Kongen. Sj. T. 20, 22.
29. Maj (—). Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Fru Anne Lykke til Holbekgaard, Mourits Stygges Enke, paa Kirkens Part af Korntienden af Holbek Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 6 Ørt. Rug, 6 Ørt. Byg og 1/2 Ørt. Havre til Kirken, af Udbye Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 3 Ørt. Rug, 3 Ørt. Byg og 12 Ørt. Havre til Kirken, og af Estrup Sogn i Roxe Herred, hvoraf der aarlig skal svares 4 Ørt. Rug, 4 Ørt. Byg og 1/2 Ørt. Havre til Kirken. Udt. i Tb. S. 77. 2 Joachim er sikkert en Fejlskrift for: 3 I Overskriften til Brevet staar: Peter Rikard. 1 Maren Jørgensdatter Munk. Johan.
29. Maj (Kbhvn.). Stadfæstelsesbrev paa Livstid for samme paa Hospitalstienden af samme Sogne, hvoraf der af hvert Sogn skal svares samme Afgift, som ovenfor nævnt, til Hospitalet. Udt. i Tb. S. 77.
30. Maj (—). Miss. til Rentemestrene. Da Sigvord Grubbe, Embedsmand paa Malmøhus, efter Kongens Ordre har anvendt 7412 Dlr. 1 Mk. 3 Sk. 2 Alb. paa den ny Vandkunst paa Malmøhus, skulle de afkvitte dette Beløb i hans Regnskab og give ham Kvittering derfor. Sj. T. 20, 23.
— Aab. Brev om, at Marcus Skaaning indtil videre maa beholde Esserupgaard i Dalbye Klosters Birk i Skaane, som han selv bor i, fri for Afgift, Ægt, Arbejde og anden Tynge. Udt. i Sk. R. 3, 219 b.
31. Maj (—). Miss. til Søfren Tolder om at levere Anders Aagesen, Kongens Sanger, 2 Læster Rostockerøl, som Kongen har foræret ham til hans Bryllupshøjtid. Endvidere skal han lade Albret Lorentzen, Kongens Instrumentist, sisefrit faa 2 Læster Rostockerøl, som han efter Kongens Bevilling har udtaget hos Søfren Tolder til sit Bryllup. Sj. T. 20, 23. Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Christen Markorsen, Raadmand i Lund, paa Kronens og Kirkens Parter af Korntienden af Espinge Sogn i Froste Herred, hvoraf der aarlig skal svares 1 Pd. Rug og 112 Pd. Byg til Kronen og 12 Pd. Rug og 21/2 Pd. Byg til Kirken. Udt. i Tb. S. 193.
— 1. Juni (—). Miss. til Peder Basse. Kongen har bragt i Erfaring, at Dæmningen ved Tudse Mølle i sidste Vinter er brudt ud. For at Møllen ikke skal blive helt øde, skal Peder Basse ved første Lejlighed lade Dæmningen istandsætte og føre Bekostningen derved til Udgift i sit Regnskab. Sj. T. 20, 23 b. Miss. til Joachim Bülow om ved første Lejlighed at lægge de 5 Krongaarde i Kundbye¹ i Horns Herred, der hidtil have ligget under Roskildegaard, ind under Abramstrupgaard, indskrive dem i Jordebogen og aarlig gøre Regnskab for den visse og uvisse Indkomst af dem. Sj. T. 20, 24.
— Miss. til Jacob Beck. Hoslagt sendes en Supplikats fra denne Brevviser, Anders Nielsen, Borger i Tønder, og en fyrstelig Forskrift, hvoraf han nærmere kan se, at Anders Nielsen 1 Kyndby. klager over, at Jacob Beck, da Anders Nielsen for nogen Tid siden sendte en af sine Sønner til ham for at kræve en Arv, der var falden efter en anden Søn af ham, Niels Andersen, der har tjent Jacob Beck som Skriver og er død i denne Stilling, har ladet hans Søn holde i Fængsel, indtil han har forskrevet sig til Jacob Beck, at han ikke mere vil tale paa Arven. Jacob Beck skal med det allerførste erklære sig saa udførligt om denne Sag, at Kongen derefter kan give Anders Nielsen tilbørlig Besked, hvis denne gør videre Anfordring, og indsende Erklæringen til Kancelliet. Sk. T. 3, 215.
[Omtr. 1. Juni Kbhvn.]. Miss. til Dr. Anders Christensen om at indtage Zent Koppermans Søn i Bergen i Sorø Skole, naar der bliver en Plads ledig. Udt. i Sj. T. 20, 24.
2. Juni (—). Søpas for Christoffer Andersen, Helmer Rhode og Evert Brun, Borgere i København, for deres Skib Fortuna, omtrent 24 Læster drægtig, hvorpaa Jens Læsø, Borger i København, er Skipper, til Narva, Iwannegraad eller andensteds i Rusland, hvor Købmænd bedst kunne gøre deres Marked, og tilbage igen. Udt. i Sj. R. 15, 37.
— Miss. til Peter Redtz og Ditløf Holck, Befalingsmænd paa Salte Slot og Tryggeveldegaard. Der er Trætte mellem Kronens Bønder i Egtvedt og Kastrup under Roskildegaard paa den ene og Kronens Bønder i Harrestedt og Valsøe paa den anden Side angaaende nogle Indelukker, som ere indhegnede og indtagne i Overdrevet til Byerne, hvorover en Del af Bønderne besvære sig. Da begge Parter ere Kronens Bønder, saa Kongen gerne, at det kunde gaa rigtigt til, saa den ene Part ikke blev besværet eller forurettet mere end den anden, og befaler dem derfor ved første Lejlighed at begive sig til Aastederne, nøje undersøge Forholdene og ordne Sagen saaledes, som det kan være Kronen gavnligt og Bønderne til mest Forskaansel med Gærdsel og i andre Maader, og eftersom enhver af Bønderne giver Skyld og Landgilde til. De skulle give deres Forhandling og Afgørelse beskreven under deres Signeter. Det befales Bønderne paa begge Sider at møde for de ovennævnte to gode Mænd paa Aastederne, naar de blive tilsagte, og da at lide og undgælde, hvad Lov og Ret er. Sj. T. 20, 24. 1 I Registranten er Brevet udateret, men indført mellem Breve af 1. og 2. Juni.
2. Juni (Kbhvn.). Miss. til Sten Brahe om at lægge 1 Gaard i Askebierg¹ By i Følleløf Sogn i Aaes Herred i Sjælland, som Kongen har faaet til Mageskifte af Mogens Ulfeldt til Sielsøe, Embedsmand paa Sølvitsborg, ind under Kallundborg Slot, indskrive den i Jordebogen og aarlig gøre Regnskab for den visse og uvisse Indkomst af den. Sj. T. 20, 25.
— Miss. til Orban Noll om at indtage Maria Søfrens i Molløu i Hospitalet i København. Sj. T. 20, 25. (Tr.: KD. V. 3).
3. Juni (—). Aab. Brev om, at Peder Jensen, barnefødt paa Kronens Gods i Kattinge i Herslof Sogn i Sømme Herred i Roskildegaards Len, herefter maa være fri for at deles til Stavns og maa bosætte sig paa Kronens Gods, hvor han lyster, men han maa kun bosætte sig paa Kronens Stavn i Sjælland. Sj. R. 15, 37.
— Aab. Brev, hvorved Kongen, der har bragt i Erfaring, at Gaardmænd, Husmænd og andre ledige Folk i Ringsted Klosters Len understaa sig til at fiske efter Krebs i Søer og Aaer i Lenet, hvilket medfører, at Kongen undertiden lider stor Mangel paa saadanne til sin egen Husholdning, strengelig forbyder alle Gaardmænd, Husmænd og andre ledige Folk i Lenet at fiske eller lade fiske efter Krebs i de i Lenet liggende Søer og Aaer. Understaar nogen sig hertil, vil han blive tiltalt og straffet. Det befales Lensmanden flittigt at paase Overholdelsen af dette Forbud. Sj. R. 15, 37 b.
— Miss. til Sigvord Grubbe. Da Kongen har givet ham Ordre til at lade Sanbiere By ved Lindholm Ladegaard nedbryde, fordi Kongen herefter vil bruge den til Byen liggende Jord under Børringe Kloster, skal han, hvis der er Gaarde eller Boliger ledige i Lenet [Malmøhus], lade Bønderne fra Sanbiere faa disse uden Indfæstning, men hvis der ikke er saa mange ledige, tilbagebetale de Bønder, der ingen Gaarde kunne faa, den Indfæstning, som enhver har givet af sin Gaard. Da Kiøbinge Mølle længe har staaet øde, skal han paa Kongens Vegne forhandle med en Møller om, at denne paa egen Bekostning igen skal opbygge Møllen, dog skal Sigvord Grubbe fra Skovene skaffe Mølleren det nødvendige Tømmer til Opbyggelsen. Kongen vil ogsaa bevilge denne 1 Eskebjærg, Skippinge H. Møller nogle Aars Frihed for Landgilde paa Grund af hans Villighed og Bekostning, hvorom Sigvord Grubbe bedst kan enes med ham. Da Møllen skal være sat for højt i Landgilde, har Kongen bevilget, at Landgilden maa nedsættes med 2 Pd. Mel, saa at der herefter kun skal svares 10 Pd. Mel i aarlig Landgilde. Da baade Kornladen og det Hus paa Lundegaard, hvorpaa han selv holder Hus, skal være brøstholdne paa Tag og Skelning, skal han med saa ringe Bekostning som muligt lade dem skelne og istandsætte med Tag. Den Kalk, han behøver hertil, kan han lade brænde ved Fullesang. Omkostningen ved Arbejdet skal han føre til Udgift i sit Regnskab. Sk. T. 3, 215 b.
3. Juni (Kbhvn.). Miss. til Kapitlet i Lunde Domkirke. Kongen har paa Begæring af Sten Maltesen, Embedsmand paa Baahus, bevilget, at denne maa faa 2 Gaarde i Aarup, 1 Gaard i Lønsholt og 1 Gaard i Øløkke af Kapitlets Gods til Mageskifte, saafremt det kan ske uden Skade for Kapitlet og dette kan faa tilbørlig Fyldest for sit Gods. Sk. T. 3, 216 b.
— Aab. Befaling til Lauge Urne til Belteberg, Landsdommer i Skaane, og Christen Bernekov til Birkholm, Embedsmand paa Landskrone Slot. Der er Trætte mellem Kronens Tjenere i Brobye i Giøng Herred i Skaane paa den ene og Kronens Tjenere i Vester Emmersløf paa den anden Side, idet Bymændene i Brobye berette, at der gøres dem Skade paa deres Vange, der ligge paa den anden Side af Helie Aa, som skal være ret Skel mellem Byerne, af Vester Emmersløf Mænds Fæ, der svømmer over Helie Aa. De mene, at Vester Emmersløf Mænd ere pligtige til at holde en Hyrde ved deres Fæ, saaledes som de ogsaa hidtil og fra Arilds Tid af have gjort, da det ikke har været brugeligt og ej heller uden største Skade og Bekostning for Brobye Mænd kan lade sig gøre, at disse ved at sætte Gærder langs Aaen skulle forhindre den Skade, som de aarlig lide paa deres Vang. Da begge Parter ere Kronens Tjenere og Kongen ikke gerne ser, at den ene Part kommer mere til kort end den anden, paabydes det herved Lauge Urne og Christen Bernekov, at de ved første Lejlighed skulle begive sig til de omtrættede Aasteder, stævne begge Parter i Rette for sig og nøje undersøge, om Emmersløf Bymænd bør holde en Hyrde ved deres Fæ for at forhindre, at det svømmer over Aaen og gør Brobye Mænd Skade paa deres Kornvang, eller om Brobye Mænd selv bør sætte Gærder paa den anden Side langs med Aaen. De skulle derefter enten afgøre Striden i Mindelighed eller ved Dom og give deres Afgørelse beskreven under deres Signeter. Det befales begge Parter at møde for de gode Mænd paa Aastederne, naar de blive indstævnede, med deres Breve og Beviser og siden at lide og undgælde, hvad Lov og Ret er. Sk. T. 3, 217.
3. Juni (Kbhvn.). Miss. til Borgemestre og Raad i Aarhus. Borgemestre og Raad i Bergen have berettet, at de have overleveret Jørgen Knudsen, Borger i Aarhus, 600 D1r., som han efter sin Forskrivning til dem paa deres Vegne skulde betale til en Kvinde, ved Navn Lutse Svendsdatter, Indbyggerske i København, men han har beholdt Pengene og ikke leveret hende dem. Det paalægges Borgemestre og Raad i Aarhus, at de, naar Borgemestre og Raad i Bergens Fuldmægtige stævne Jørgen Knudsen i Rette for dem, skulle tilholde Jørgen Knudsen at tilbagebetale nævnte Fuldmægtige de 600 Dlr. eller uden Forhaling og vidtløftig Rettergang staa dem til Rette derfor, som det sig bør. J. T. 5, 253 b.
— Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Eiler Hendriksen i Krogerup i Kronborg Len paa Kirkens Part af Korntienden af Asminderøds Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 9 Pd. Rug og 9 Pd. Byg til Asminderøds Kirke. Udt. i Tb. S. 9. Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Hans Hendriksen i Krogerup paa Kronens Part af Korntienden af Kallebo Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 6 Pd. Rug og 6 Pd. Byg til Kronen, og af Blasterids2 Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 3 Pd. Rug og 3 Pd. Byg til Kronen. Udt. i Tb. S. 9.
4. Juni (—). Miss. til Kaptejn Hans Brun. Kongen har bragt i Erfaring, at en Dynkarker sidste Søndag paa en lille Doggerbaad under Anholt har plyndret en af Kongens Undersaatter fra Malmø, saaledes som han nærmere kan se af indlagte Brev. Det befales ham at gøre sig den yderste Flid for at faa fat paa denne Dynkarker og straks føre ham til København. K.
— Miss. til Rentemestrene. Da Kongen har antaget Joachim Hubener i sin Tjeneste og bevilget ham 300 Dlr. til Flytning af hans Gods og Bohave fra Tyskland her ind i Riget, skulle de af Rentekammeret betale ham disse 300 Dlr. Sj. T. 20, 25 b.
— Miss. til Holger Gagge. Anders Hansen i Rosted har 1 I Overskriften til Brevet staar: Lucie Fiskebløder. 2 Blovsterød, Lynge- Kronborg H. berettet, at han for nogen Tid siden har fæstet Kirkens Part af Korntienden af St. Mikkels Sogn i Slagelse, men i de forløbne dyre Aaringer ikke har kunnet faa den Afgift, der plejer at gaa af Sognet, fordi en Del af Godset i dette har staaet øde, hvorfor ogsaa Holger Gagge skal være bleven foraarsaget til at omsætte Afgiften af Sognet. Anders Hansen er derfor i den Tid, han har haft Tienden, bleven Kirken 6 Pd. Korn skyldig, hvilken Restance han har ansøgt om at faa eftergivet. Holger Gagge skal kvittere ham for de 6 Pd. Korn, han skylder Kirken, da det i sig selv er kristeligt og billigt. Sj. T. 20, 25 b.
4. Juni (Kbhvn.). Forleningsbrev for Christen Marquartsen, Raadmand i Lund, paa 1 Gaard i Espinge By og Sogn i Froste Herred, fri for Afgift, Ægt og Arbejde. Udt. i Sk. R. 3, 220.
— Fredebrev, udstedt for Godtfolks flittige Forbøns Skyld, for M. Hans Carisius, der for nogen Tid siden af Thiart Diriksen, Borger i Frannicken i Vestfriesland, er bleven forfulgt til Herredsting og Landsting for en Gældssag og tilsidst efter Rigens Ret er bleven gjort fredløs, men nu har tilfredsstillet Thiart Diriksens Fuldmægtige for den Sag. F. R. 3, 122 b. Miss. til Jakob Ulfeldt. Pouel Møller i Hagenskouf Mølle har klaget over, at han ikke kan udrede den aarlige Landgilde og Afgift, som hidtil er svaret af Møllen, fordi Adelige allevegne deromkring have opført Møller til Fortrængsel for ham og ogsaa for andre indtrufne Omstændigheders Skyld, og derhos anmodet om noget Afslag i den aarlige Landgilde. Kongen har i den Anledning bevilget, at der i de næste 2 Aar aarlig maa afkortes 2 Læster Mel i den Landgilde, Møllen er indskreven i Jordebogen for. F. T. 3, 164.
— Miss. til Jacop Rosenkrantz om at lade Bønderne i Frø. rup i Vindinge Herred i Nyborg Len være fri for at svare ét Aars Landgilde og lade dem faa Bygningstømmer til at opbygge deres Huse med, dog kun de Bønder, der have lidt Skade ved Ildebrand. Udt. i F. T. 3, 165. Miss. til Borgemestre og Raad i Nyborg. For nogen Tid siden er der kommet et Skib til Nyborg, hvorpaa Hendrik Meyenring von Embden har været Skipper, og dette Skib er med det deri værende Gods for nogle Aarsagers Skyld blevet anholdt paa en Ret. Nu har Isac Pettersen, Indbygger i Helsingør, paa Indvaaner i Medelburg Walter von Portens Vegne berettet, at denne har haft 26 Fade fransk Vin inde paa dette Skib, og ligeledes har Arendt Pedersen, Borger i Odense, paa to amsterdamske Borgeres Vegne berettet, at de have forstrakt Hendrik Meyenring med 330 Kroner paa Bodmeri paa Skibet, saaledes som de nærmere kunne erfare af disses egen Beretning. Det befales Borgemestre og Raad at tage Sagen for og efter Parternes Beviser dømme om, hvor meget der med Rette kan tilkomme dem i Skib og Gods og hvor meget Kronen kan beholde som til den forbrudt Gods. De skulle give deres Dom beskreven. F. T. 3, 165.
5. Juni (Kbhvn.). Miss. til Eske Brock og Jacob Høg. Mogens Gjøe til Gundersløfholm, Kongens Jægermester, har berettet, at han ved første Lejlighed paa sine Broderbørns Vegne, som han er Værge for, vil modtage deres afdøde Moder Fru Karine Falk Gjøes Enkes efterladte Gods, Løsøre, Breve og andet og lade de Klæder og andet, som ikke uden Skade kan opbevares, indtil Børnene komme til deres myndige Aar, skifte mellem Børnene. Da han har begæret Befaling til dem om at være til Stede ved denne Lejlighed, paalægges det dem herved at møde, overlevere Mogens Gjøe det Gods, Løsøre, Breve og andet, som Fru Karine har efterladt sig, og skifte det Løsøre, som ikke uden Skade kan opbevares, indtil Børnene komme til deres Lavalder. De skulle paase, at alt gaar tilbørligt til, og paa et klart og rigtigt Register give beskrevet, baade hvad Mogens Gjøe tager til sig, og hvad der bliver skiftet mellem Børnene. J. T. 5, 254.
29. Juni (—). Miss. til Fru Anne Rønnov, Erik Hardenbergs Enke, om paa Herredstinget at lade forfølge Peder Mortensen paa Stryn, fordi han har taget Maren Simensdatter til Ægte, skønt hun samtidig havde sin ægte Husbonde i Live og ikke efter Ordinansen var skilt fra ham, og siden lade dem straffe i Overensstemmelse med Dommen for saadan ukristelig Bedrift. Udt. i Sm. T. 6, 56.
— Miss. til Knud Brahe. Kongen har bragt i Erfaring, at Claus Dyre til Linderumbsgaard, kgl. Sekretær, der for kort Tid siden i Kongens Ærinde blev sendt over til Nørrejylland, i Aufderødt i Dronningborg Len paa morderisk Vis og uden al given Aarsag er bleven overfaldet af Eske Brock til Estrups og Hofjunker Trude Bryskes Tjenere, saa der er Fare for, at han uden Guds synderlige Forsyn ikke skal komme til sit Helbred igen. ja maaske endog helt skal miste Livet. Da Kongen paa ingen Maade vil lade saadant gaa ustraffet hen, paalægges det strengelig Knud Brahe, at han med det allerførste og med allerstørste Flid skal undersøge, hvor mange der have været i Raad, Daad og Haandgærning ved dette Overfald, og siden paa Kongens Vegne lade dem tiltale og forfølge, der have været til Stede ved Overfaldet, tage Dom over hver enkelt og endelig holde paa, at der sker Eksekution i Overensstemmelse med Dommen. J. T. 5, 254 b.
29. Juni (Kbhvn.). Miss. til Manderup Parsberg1 og Eske Brock. Da Kongen har noget vigtigt at forhandle med sin Svoger, Kurfyrst Christian af Saxen, og i den Anledning vil sende dem og en af Kongens Doktorer som Gesandter til Kurfyrsten, befales det dem at indrette deres Lejlighed saaledes, at de kunne møde den 31. Juli i Kolding selvsjette vel stafferede for at modtage deres Instruks og ufortøvet begive sig paa Rejsen. Kongen beder dem selv gøre Udlæg til Fortæring og andre Udgifter; Pengene skulle saa efter deres Hjemkomst blive dem betalt af Rentekammeret. J. T. 5, 2552.
30. Juni (—). Aab. Brev om Takst for Skomagerarbejde i København. Sj. R. 15, 38. (Tr.: KD. II. 523 f. CCD. III. 185 ff.).
— Miss. til Carl Bryske (Aarhusgaard), Frands Rantzau (Silkeborg), Eske Brock (Dronningborg), Knud Brahe (Bygholm), Jacob Rosenkrantz (Nyborg), Knud Rud (Odensegaard), Corvidts Ulfeldt (Rugaard) og Niels Friis (Tranekier) om at indkræve de Øksne, som de have til gode hos Kronens Bønder i deres Len for Stedsmaal, Sagefald og i andre Maader fra 1. Maj 1605 til Mikkelsdag, og de Øksne, som Bønderne ellers maatte restere med, og sende dem til København, saa de kunne være her 14 Dage efter Mikkelsdag. De skulle straks med denne Brevviser erklære sig til Brede Rantzau, Statholder paa Københavns Slot, om, hvor mange Øksne de formene at kunne skaffe til den Tid. Sj. T. 20, 26. Miss. til Svendborg, Middelfart, Kolding og Assens om at sende saa mange som muligt af Byens Tømmermænd til København for at arbejde for Kongen paa Bremerholm. Udt. i F. T. 3, 167.
— 1 Det indførte Brev er stilet til Manderup Parsberg. 2 Tr.: Vedel Simonsen, Bidrag til Eske Brocks Levnetsbeskr. I. 38.
1. Juli (Kbhvn.). Aab. Brev om, at Hermand Jul til Aaberg, Embedsmand paa Visborg, i det kommende Aar maa udføre 60 af de Staldøksne, som han stalder paa Ladegaardene under Visborg, fra Gotland, dog skal han svare Tolderen sædvanlig Told deraf og lade notere paa dette Brev, naar han udfører Øksnene, for at der ikke under det Skin paa en anden Tid skal udføres flere Øksne. Sk. R. 3, 220.
2. Juli (—). Miss. til alle de Kronens Bønder paa Laaland og Falster, som ligge under Landsdommeriet, og som Landsdommer Lauridts Grubbe nu har i Værge. Da Lauridts Grubbe har klaget over, at de vise sig meget genstridige mod ham, idet de ikke ville gøre ham den aarlige Tjeneste med Pløjning og Høstarbejde, som de ere pligtige til, naar de blive tilsagte af ham eller hans Fuldmægtig, befales det dem herved alvorligt uden Undskyldning at gøre ham den Tjeneste med Pløjning og Høstarbejde og i andre tilbørlige Maader, som de ere pligtige til, saafremt de ikke ville tiltales og straffes. Sm. T. 6, 57.
3. Juli (—). Miss. til Borgemestre og Raad i København om at lade to Forordninger, den ene¹ angaaende den store Uskikkelighed med Vin, Tyskøl, Kød, Sild og saltet Fisk, som indføres og forhandles i København, den anden [30. Juni] om Takst paa Støvler og Sko, forkynde med det allerførste og paase deres Overholdelse. Sj. T. 20, 26 b. (Tr.: KD. V. 3.).
— Miss. til Jacob Beck. For nogen Tid siden 2 har han faaet Ordre til at erklære sig paa en af en Borger³ i Tøndern indgivet Klage over, at han har forholdt ham en Arv, som var falden efter hans Søn 4, der er død i Jacob Becks Tjeneste som Slotsskriver paa Varberg, og han har ogsaa efterkommet denne Ordre. Da nævnte Borger tilbyder, at han paa sin Søns Vegne vil gøre Jacob Beck Regnskab, hvis han maa faa de Registre, Sedler, Breve og andet, som fandtes i Skriverstuen paa Varberg, da Sønnen døde, og som Jacob Beck altsammen skal have taget til sig, befales det herved Jacob Beck at tilstille Borgeren de Registre, Sedler og andet, som vedkommer hans afdøde Søns Regnskab, saa han derefter kan lade dette slutte. Hvis det saa viser sig, at der efter Aflæggelsen af Regnskabet kan tilkomme Borgeren noget 1 Denne Forordning, der udgik til Købstæderne over hele Riget, er først dateret: 2. Aug. 21. Juni 1605. 3 Anders Nielsen. 4 Niels Andersen. af det, Sønnen har efterladt sig, skal Jacob Beck uden Forhaling lade ham faa det og i alt forholde sig saaledes mod ham, at han kan være det bekendt for Kongen og forsvare det for Gud, saa Kongen kan blive fri for videre Overløb. Sk. T. 3, 218.
— 5. Juli (Kbhvn.). Miss. til Jacop Rosenkrantz om at lade Mogens Pedersen, som har været Skolemester i Trondhjem og har forholdt sig meget utilbørligt dér, paagribe og, hvis det lykkes, sende ham til København. Udt. i F. T. 3, 167. Miss. til Jacob Ulfeldt. Assens Købstad samt Kadts Mølle og Strande Mølle ved Assens have i nogen Tid ligget og svaret til St. Hans Kloster i Odense, fordi afdøde Erik Hardenberg har haft Hagenskouf Slot i Pant. Da Kongen nu vil have Assens By og de to Møller henlagt under Hagenskouf Slot, som han er forlenet med, skal han straks lægge dem under Slottet og aarlig gøre Regnskab for Indkomsten af dem. F. T. 3, 168.
6. Juli (—). Oprejsningsbrev for Otte Frandsen, Studiosus, der har berettet, at han for nogen Tid siden her i København er kommen i Trætte og Slagsmaal med en Student, ved Navn Hans Jacobsen, og uforsætligt har stødt ham fra sig op mod en Kakkelovn, hvorved han har tilføjet Hans Jacobsen et stort og dødeligt Saar i Hovedet, hvoraf denne siden er død. Skønt han af 16 Mand er svoren til Bod, har stillet Eftermaalsmanden tilfreds og har staaet offentligt Skrifte her i Byen, er han dog bange for, at han ikke uden særlig Tilladelse af Kongen skal blive stedet til noget Præstekald, selv om han lovlig bliver kaldet dertil. Kongen giver ham hermed hans Fred igen og bevilger, at han maa blive stedet til det hellige Præsteembede, hvis han kan blive lovlig kaldet dertil og blive kendt duelig af Bispen. Sj. R. 15, 39. Miss. til Manderup Parsberg. Kongen har for nogen Tid siden befalet ham at anholde en Dynkerker, ved Navn Philippus de Foss, og dennes Officerer, der for kort Tid siden under Skagen og andensteds i Vestersøen paa Kronens Strømme have plyndret en hamborgsk Skipper Cornelius Petersen og andre søfarende Folk, og holde dem til Stede paa en Ret, indtil Hamborgeren og andre kunne bevise deres Klager over Philippus de Foss og lovlig udføre dem med Retten, eller denne kan blive befriet for deres Klager og Beskyldninger. Det befales ham i Fortsættelse heraf at lade Phi- 1 Registranten har ved en Fejlskrift: Eiler. 27. Maj 1605. lippus de Foss og hans Officerer anholde endnu i 5 Uger efter Modtagelsen af denne Skrivelse og, hvis nogen af Indbyggerne i ovennævnte Kongens Købstad eller deres Fuldmægtige inden den Tid møde frem og nøjagtigt kunne bevise, at Dynkerkeren har forurettet dem eller røvet fra dem paa Kronens Strømme, ved Lov og Dom lade dem vederfares, hvad ret og billigt er, men hvis der ikke inden de 5 Ugers Udløb møder nogen, som med Rette kan beskylde Dynkerkeren eller overbevise ham om noget, da lade ham og hans Folk uhindret passere. J. T. 5, 255 b.
7. Juli (Kbhvn.). Miss. til Hendrik Lykke til Ofvergaard og Ebbe Munk til Fielebro, Embedsmænd paa Vordingborg og Antvorskov Slotte. Da Herluf Daa til Snedinge har begæret at faa Kronens Herlighed i 1 Gaard i Stubberup i Ørsløf Sogn og 1 Gaard i Bølgelund i Bierge Sogn i Sjælland, der svare deres Landgilde til Sognepræsten i Sognene, til Mageskifte for 1 Gaard og 1 Gadehus i Amendrup i Borse Herred i Sjælland, skulle de besigte begge Parters Gods, ligne og lægge det og indsende Besigtelsen til Kancelliet. Sj. T. 20, 27. Miss. til Ebbe Munk. Kongen har bragt i Erfaring, at da Provster og menige Præster i Slagelse 2 Herred for nogen Tid siden holdt Kalent og Præstegilde i hans Len, skal der være kommen tre forklædte og formummede Personer ind til dem, som skulle have opført sig ganske utilbørligt med Ord og Gerninger, særlig skal en af dem være sprungen hen i en Seng og have besmittet og fordærvet de Klæder, som laa derpaa. Da en af disse Personer, ved Navn Laurits Mogensen, der for nogen Tid siden har været Peder Hundermarks Præceptor og af Religion skal være en Jesuit, endnu skal opholde sig paa Gierderup, skal Ebbe Munk med størst mulig Flid lade denne Person eftertragte, lade ham fængsle og sende ham til København, for at saadan modvillig og letfærdig Bedrift kan blive tilbørligt straffet. Sj. T. 20, 27 b³.
8. Juli (—). Forordning, udgaaet over begge Rigerne, om den slesvigske Mønts Værdi. Sj. T. 20, 28. (Tr.: CCD. III. 188).
— Miss. til Lensmændene 4 i Danmark og Norge om straks at lade Forordningen om den slesvigske Mønts Værdi læse Tr.: 1 Bøgelund, V. Flakkebjærg H. 2 Slagelse er en Fejl for: Løve. Dsk. Mag. 3. R. VI. 168. * De opregnes alle med de Købstæder, de have i Forsvar. i alle Købstæder og paa alle Herredsting i deres Len, saa Kongens Undersaatter kunne vide at rette sig derefter. Sj. T. 20, 28 b.
8. Juli (Kbhvn.) Miss. til Johan Urne og Tage Krabbe. Mogens Gjøe til Gundersløfholm, Kongens Jægermester, har berettet, at han paa sine Broderbørns Vegne, som han er Værge for, ved første Lejlighed vil modtage det Gods, Løsøre, Breve og andet, som findes paa Bollerup og endnu ikke er registreret, og som afdøde Fru Karren Krabbe har efterladt sig. Da Mogens Gjøe ikke selv kan være til Stede, naar nævnte Gods, Løsøre og Breve blive registrerede, har han anmodet Kongen om en Befaling til dem om ved første Lejlighed at begive sig til Bollerup for at foretage Registreringen. Det befales dem derfor at begive sig til Bollerup ved første Lejlighed, registrere det Gods, Løsøre, Breve og andet, som findes der, og som Fru Karren Krabbe har efterladt sig, og levere Mogens Gjøe det af dem optagne Register der- Sk. T. 3, 218 b. over.
— Miss. til M. Niels Lauritsen, Biskop i Viborg. Hr. Anders Guldsmed, Sognepræst i Aarestrup, Buderup og Graulou Sogne, har berettet, at hans forrige Kapellan for nogen Tid siden er død. Da han paa Grund af Alderdom og Skrøbelighed ikke alene kan forestaa de 3 Sogne og han har en ung Søn, ved Navn Pofvel Andersen, som i nogle Aar har studeret ved Københavns Universitet og gjort gode Fremskridt, saa det kan formodes, at han vil være dygtig nok til at forestaa Bestillingen, vil han gerne kalde ham til Kapellan, hvis han ikke skal blive hindret deri ved Forordningen om Præstesønner, og han har derfor ansøgt om Kongens Tilladelse dertil. Det befales Bispen, uanset den nævnte Forordning om Præstebørn, at ordinere Pofvel Andersen til Kapellan hos Faderen, hvis han ved sin Eksamination af ham finder ham duelig og bekvem i Levnet og Lærdom. J. T. 5, 256. K.
9. Juli (—). Miss. til Borgemestre og Raad i Odense. Denne Brevviser Paschier Goessens, Borger i Hamborg, har berettet, at en af deres Medborgere, ved Navn Pouel Nielsen, vil forholde ham henved 56 Rigsdlr., som han skylder ham for Kostpenge for hans Søn, hvilken han for nogen Tid siden efter Pouel Nielsens Begæring har holdt i Skole i Hamborg. Han har flere Gange krævet Pengene, men forgæves, og er nu bange for, at han som fremmed Mand ikke uden vidtløftig Proces og Rettergang skal kunne komme til sine Penge. Da han har anmodet Kongen om at hjælpe ham til Ret, befales det dem uden Ophold at forhjælpe Paschier Goessens til sin Betaling, naar det kræves, da det i sig selv er billigt, saa Kongen kan blive fri for videre Overløb. Orig. i Landsark. i Odense.
10. Juli (Kbhvn.). Kvittansiarum til Knud Rud til Vidbye paa hans Regnskab for Indtægt og Udgift af Jungshofvit Len fra 1. Maj 1602 til 1. Maj 1605, for de i samme Tid oppebaarne Pengeskatter og for det modtagne og igen overleverede Inventarium. Han blev aldeles intet skyldig. Sj. R. 15, 40. Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Peder Andersen i Hullegaard paa Kirkens Part af Korntienden af Allersløf Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 5 Pd. Rug, 5 Pd. Byg og 5 Tdr. Havre til Kirken. Udt. i Tb. S. 9 b.
11. Juli (—). Bestalling for Lutich von Minden, Kongens Berider, der herefter skal drage omkring til alle Kronens Huse og Gaarde i Sjælland, hvor der holdes Stod, for at have nøje Opsigt med disse og med Folerne, saa at Stodhestene i bekvem Tid blive slaaede til Stoddet og i rette Tid igen optagne og at Folerne i rette Tid blive brændte og med Flid opstaldede. Han skal i aarlig Løn have 150 Dlr., 30 Dlr. til en Hofklædning, 8 Dlr. om Maaneden i Kostpenge for sin egen Person og 4 Dlr. til en Dreng samt 20 Dlr. til Maanedsbesolding paa 2 Heste og en Kusk, alt at udbetale af Rentekammeret. Sj. R. 15, 40 b.
— Miss. til Eske Brock. Han har indberettet, at Enken efter den afdøde Møller i Møllen ved Dronningborg Slot har frasagt sig Møllen, fordi den er sat for en for høj Landgilde, og at han ikke ved, hvem han igen skal faa til den, medmindre Kongen vil bevilge, at Mølleskylden bliver nedsat med 2 Læster Mel og 8 Tdr. Aal. Da Kongen paa ingen Maade vil gaa ind paa saa stort et Afslag, men det jo ogsaa vil volde Kronen stor Skade, hvis Møllen skal komme til at staa helt øde, skal han beflitte sig paa at faa en god Møller, der kan forestaa Møllen tilbørligt, og som skal have sin Underholdning paa Slottet blandt Slottets daglige Folk. Eske Brock skal blive enig med ham om en bestemt Løn og føre baade hans Løn og Fortæring til Udgift i sit Regnskab. Det Toldmel, der falder paa Møllen, skal Eske Brock oppebære for Kongens Regning og aarlig gøre Regnskab for det. Da han formener, at der med det første maa bygges paa Slotskirken, hvis den ikke med Tiden helt skal forfalde, paalægges det ham med det første, at gøre et Overslag over, hvad Bygning der behøves og hvad den vil koste, og snarest muligt erklære sig til Kongen derom. Kongen vil saa siden give Ordre om, hvorledes der videre skal forholdes dermed. J. T. 5, 256 b. K.
13. Juli (Kbhvn.). Miss. til Christian Bernekov og Bispen i Skaane. Der er en vidtløftig Trætte mellem Sognemændene i Glumsløf og Qvistofte Sogne i Skaane angaaende Kaldelsen af en Sognepræst, idet hvert Sogn vil kalde sin, og de kunne ikke paa nogen Maade enes om Valget. Da Kongen ingenlunde er til Sinds at tilstede saadan Uenighed mellem Kronens Undersaatter om Kaldelsen af Sognepræst og de absolut ikke ville forliges, har han, for at forekomme videre Vidtløftighed, indsat denne Brevviser Hr. Anders Madtsen Flyncke, der hidtil har været Kapellan til St. Nicolai Kirke i København, til Sognepræst i Sognene. De skulle sende Hr. Anders til Sognene og foreholde Sognemændene, at de skulle give ham lovligt Kald, dog Ordinansen i alle Maader hermed ukrænket. Sk. T. 3, 219.
— Miss til Eske Brock. Da Kongen for nogen Tid siden af Maren Bangs, Indvaanerske i Randers, har købt et Skib for 1500 Rigsdaler, skal han finde Raad til af Slottets Indkomst i dette Aar efterhaanden at betale hende denne Sum og føre den til Udgift i sit Regnskab. J. T. 5, 257 b. Miss. til Manderup Parsberg. Han skal ved første Lejlighed erklære sig til Breide Rantzau til Randzouholm, Statholder paa Københavns Slot, om, hvor meget Malt eller Byg der er i Forraad af Slottets [Aalborghus] Kongen tilkommende Indkomst, og hvor meget der er af hver Slags. Hvad der findes, maa han ikke sælge, men skal indtil videre lade det blive liggende paa Slottet. J. T. 5, 257 b.
14. Juli (—). Miss. til Dr. Anders Christensen. Han har tilkendegivet, at den Trappe, som fører op til Kornloftet paa Sorø Kloster, staar paa et ubekvemt og ubelejligt Sted, idet tyvagtige Folk ad den let kunne komme op i Fadeburet og i andre Kamre og have Omgængelse med Skolebørnene, Kældersvende og andre paa Slottet, hvoraf kan foraarsages adskillig Ulejlighed; tilmed er Trappen meget stejl, saa de, der skulle bære Korn op paa det øverste Loft, ikke uden Livsfare kunne komme derop. Han har i den Anledning bedt om Tilladelse til at lade denne Trappe nedbryde og lade den store murede Vindeltrappe, der nu ikke gaar højere end til Kongens forrige Gemak, forlænge og opmure til det øverste Loft samt lade nogle smaa Kamre, der alligevel staa øde, afskaffe, hvorfra der saa siden let kan gøres en Gang til Kornloftet. Da det kan ske til Gavn for Klosteret, skal han ved første Lejlighed lade Vindeltrappen forlænge, dog med saa ringe Bekostning som muligt, og lade Bekostningen føre til Udgift i sit Regnskab. Sj. T. 20, 29 b. Kongen har
14. Juli (Kbhvn.). Miss. til Professorerne. bragt i Erfaring, at en Person, ved Navn Laurits Mogensen, for nogen Tid siden, da Provster og Præster i Slagelse Herred holdt Kalent, er optraadt ganske utilbørligt i deres Nærværelse, idet han med en Trommete og nogle forklædte og fornummede Personer er indkommen til Præsterne i den Gaard, hvori Kalentet holdtes, for at øve og begaa sin Modvillighed med saadan Invention og Gerning til Spot for det gejstlige Embede, som de nærmere kunne se af hoslagte Beskyldninger. Da Kongen som kristen Øvrighed bør paase, at saadant ikke sker, og, hvor det er sket, bør lade det tilbørligt straffe, har han ladet nævnte Person eftertragte og fængsle indtil Rettens Udføring. Da Laurits Mogensen giver sig ud for at være en gejstlig Person, som har studeret, skulle de uden Forhaling lovligt forhøre hans Gerninger og hans Undskyldning og Erklæring om, hvorfor han har gjort det, dømme om, hvad Straf han bør lide for sin Letfærdighed, og give Dommen beskreven, saa han kan blive tilbørligt straffet til advarende Eksempel for andre. Sj. T. 20, 302.
— Miss. til Fru Kirstene Sten Bildes til Vandaas. Kongen sender nu denne Brevviser over for at nedtage det Bly, som findes paa Kirken paa Herritsvad Kloster, hvilket siden skal føres her til København. Naar Blyet er taget ned, skal hun skaffe de nødvendige Vogne til at føre det til Helsingborg, hvorfra Kongen siden vil hente det med Skib. Sk. T. 3, 220.
— Miss. til Hans Lindenov. Da Kongen har sendt sin Jæger og sin Salter til Bornholm for at slaa og salte noget stort Vildt, skal han skaffe Salteren nødtørftig Underholdning samt de nødvendige Tønder og Hjælp til at salte Vildtet. Naar Vildtet er saltet, skal han ved første Lejlighed sende det til Københavns Slot. 1 Slagelse er en Fejlskrift for: Løve. 2 Tr. Dsk. Mag. 3. R. VI. 168 f. Hvad han giver ud til Salterens Underhold og til Fragt, skal han føre til Udgift i sit Regnskab. Sk. T. 3, 220.
14. Juli (Kbhvn.). Miss. til Kronens Bønder i Hagenskouf Len. Kongen har bragt i Erfaring, at en Del af dem vise sig meget genstridige mod Jacob Ulfeldt, Embedsmand paa Hagenskouf, og hans Fuldmægtige, naar de tilsiges til at gøre Ægt og Arbejde, og ville tilholde sig større Frihed end andre Kronens Bønder i Lenet, skønt de ikke have særlig Benaadning derpaa af Kongen eller dennes Forfædre. For at Tyngen ikke skal hænge paa nogle bestemte Personer i Lenet, til største Besværing for disse, og andre helt blive skaanede, paalægges det dem alvorligt, at de herefter, naar de tilsiges af Jacob Ulfeldt eller hans Fuldmægtige, skulle gøre ham den Tjeneste med Ægt og Arbejde, som de ere pligtige til, saa han herefter ikke skal have noget at klage over dem, medmindre da nogen af dem har Fritagelsesbrev for Ægt og Arbejde af Kongen eller tidligere Konger. Hvis nogen viser sig forsømmelig, vil han blive tiltalt og straffet. F. T. 3, 169.
15. Juli (—). Miss. til Knud Rud. Da Kongen nu vil have. den gejstlige Jurisdiktion i Hagenskouf Len, som Knud Rud hidtil har haft i Befaling, fordi afdøde Erik Hardenberg har haft Hagenskouf Len i Pant, lagt ind under Hagenskouf Slot, maa Knud Rud herefter ikke befatte sig med den, men skal uhindret lade den følge Jacob Ulfeldt. F. T. 3, 170. Orig. Miss. til Knud Rud om uhindret at lade Assens By og Kals og Strande Møller følge Jacob Ulfeldt. Udt. i F. T. 3, 171. Aab. Brev om, at Axel Rosenkrantz til Glimminge, der for kort Tid siden efter Loven er bleven Værge for Mogens Juls Enke og Børn, har berettet, at Mogens Jul har efterladt sig en meget stor Gæld, saa den aarlige Indkomst af hans efterladte Gods ikke kan forslaa til Forrentning af Gælden, hvilket medfører, at denne vokser fra Aar til Aar, i Længden til største Skade og Ulejlighed for Enken og Børnene. Han har derfor overvejet Sagen med Enken og Børnenes Slægt paa fædrene Side, og de have fundet det raadeligst, at det Gods, som Mogens Jul og hans Hustru samtlig have tilforhandlet sig, forlods, inden der foretages noget Skifte, sælges af Fællesboet, for dermed i Tide at afbetale begges Gæld, saa vidt det kan slaa til, og at der siden af den Part af Godset, som kan tilfalde Børnene, afhændes saa meget, som der behøves for at betale deres Part af den resterende Gæld. Da Loven imidlertid formelder, at ingen Værge maa bortskøde det Gods, som han har under sit Værgemaal, har han nu begæret Kongens Tilladelse til den ovennævnte Godsafhændelse. For at Mogens Juls Børn ikke i Fremtiden skulle komme i videre Skade og Ulejlighed, og for at Axel Rosenkrantz ogsaa til sin Tid kan vide sig forvaret, bevilger Kongen herved, at Axel Rosenkrantz med Samtykke af Mogens Juls Børns nærmeste Slægt og Venner paa fædrene Side forlods maa sælge alt det Fælles- og Købegods, som findes efter Mogens Jul, og derefter, naar Resten er skiftet mellem Børnene, deraf sælge saa meget, som behøves til at betale deres Part af Gælden med, dog skal han heri ramme Mogens Juls Børns Bedste, som det sig en kristen Værge bør. J. R. 6, 291 b.
16. Juli (Kbhvn.). Miss. til Holger Gagge til Frøsløf og Frandts Brockenhuus til N. Der er Trætte mellem to Kronbønder, Arrild Simonsen og Hans Lauritsen, i Vilgelstrup i Roskildegaards Len om den til deres Gaarde liggende Jord, Ager og Eng, og 8 Synsmænd ere blevne opkrævede til efter en mellem Bønderne sluttet Kontrakt at gøre Ejendommene lige gode. Disse Synsmænds Afsigt er siden bleven indstævnet for Lauge Beck, da Landsdommer i Sjælland, der har indfundet Sagen til Riddermændsmænd. Da Holger Gagge og Frandts Brockenhuus nu ere tiltagne til enten at bilægge Striden i Mindelighed eller afsige Dom i den, befales det dem herved, at de ved allerførste Lejlighed skulle begive sig til Vilgelstrup, nøje undersøge, om de 8 Mænds Afsigt er saa retfærdigt afsagt, som den bør være, og, hvis den ikke findes rigtig, ligne og lægge Jord, Ager og Eng mellem Bønderne, som det kan være tilbørligt og lideligt. De skulle give deres Afgørelse eller Dom beskreven under deres Signeter. Det befales Bønderne og de 8 Mænd at møde for de ovennævnte to gode Mænd, naar de blive tilsagte, og lide og undgælde, hvad Lov og Ret er. Sj. T. 20, 31.
— Miss. til Sigvord Grubbe. Kongen har bragt i Erfaring, at Bent Gregersen, forhen Vikar i Roskilde Domkirke, for nogle faa Dage siden er død. Da David Lucht, Toldskriver i Helsingør, har bedt Kongen om en Befordringsskrivelse til Sigvord Grubbe, der har Forleningsretten til det ledigblevne Vikarie, om, at han fremfor nogen anden maa blive forlenet med dette Vikarie, beder Kongen, der gerne ser David Lucht befordret paa det bedste, Sigvord Grubbe forlene denne fremfor nogen anden med Vikariet. Sk. T. 3, 220 b.
16. Juli (Kbhvn.). Miss. til Knudt Rud. Kongen har for nogen Tid siden skrevet til ham om at forhandle med Johan Rud til Møgelkier, til hvem han har fæstet Kronens Part af Korntienden af Dreslette Sogn i Hagenskouf Len, om godvillig at afstaa denne Tiende, saa Sognemændene kunde faa den, men erfarer nu af en fra Sognemændene paany indgiven Klage, at hans Befaling ikke er bleven efterkommet. For at Bønderne ikke skulle tvinges til at age deres Korn udenfor Sognet eller faa det kastet for en ringe Aarsags Skyld, befales det ham paany at efterkomme Kongens tidligere Skrivelse, saa Sognemændene kunne faa Tienden for en rimelig Indfæstning og Afgift. F. T. 3, 172. Miss. til Hendrik Belov og Aarhus Kapitel. Da Holger Rosenkrantz til Rosenholm har begæret 1 Gaard i Mygen By og Sogn i Hald Herred, der hører til det Vikarie i Aarhus Domkirke, som Lauridts Hvering er forlenet med, og hvoraf Herligheden følger Kronen til Calløe Slot, til Mageskifte for Fyldest i en af to Gaarde i Monstrup og Volbye i Calløe Len, skulle de med det første erklære sig til Kongen om, hvorvidt Gaarden i Mygen ikke ligger Kronen eller Kapitlet saa belejligt med Jagt eller i andre Maader, at den ikke uden Skade kan afstaas, og hvilken af Gaardene, den i Monstrup eller den i Volbye, der ligger belejligst for Kronen og Kapitlet, og indsende deres Erklæring til Kancelliet, saa Kongen kan rette sig derefter. J. T. 5, 258.
17. Juli (—). Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Jens Lauritsen i Staxtrup paa Kirkens Part af Korntienden af Staxtrup Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 14 Pd. Byg og 6 Pd. Havre til Kirken. Udt. i Tb. S. 77.
23. Juli (Frederiksborg). Miss. til Tolderne i Helsingør. Da denne Brevviser, Hr. Carls, Sverrigs Riges Arvefyrstes Vinskænk, har berettet, at han ikke uden nærmere Besked fra Kongen maa faa nogen Vin, som han efter sin Herres Befaling skal have til dennes Hofholdning, toldfrit gennem Sundet, befales det dem at lade ham passere toldfrit med saa mange Fuder Vin, som der bevilges andre fremmede Fyrster. Sj. T. 20, 31 b. 118. April 1605.
24. Juli (Frederiksborg). Miss. til Ebbe Munk. Kongen har bragt i Erfaring, at han vil lade opkræve Oldinge paa nogen Ejendom til en Gaard i Korsør, som han for nogen Tid siden har tilhandlet sig. Da det, hvis der skal nogen Oldingegang paa Korsør Bys Mark, kan formodes, at det i Fremtiden kan komme Byen og dens Indbyggere til Skade og Afbræk, befales det ham at lade det bero med nævnte Oldinges Opkrævelse og den begyndte Proces, indtil Kongen selv kommer til at tale med ham og udførlig kan tilkendegive ham sin Betænkning om denne Sag. Sj. T. 20, 32.
— Aab. Brev om, at Efvert Friis, Borger i Christianopel, indtil videre maa holde aaben Vinkælder i Christianopel. Han skal altid holde Vinkælderen vel forsynet med god uforfalsket og uforplumpet Vin, saa baade Kongens Folk og Tjenere, saa ofte Kongen kommer did, og fremmede, der gæste Byen, kunne faa god Vin til Købs i Kælderen til en rimelig Pris. For at han bedre kan holde Vinkælderen ved Magt, maa hverken Indbyggerne i Byen eller nogen anden udtappe nogen Slags Vin i Kande-, Stobe- eller Pottetal udenfor deres Hus; gør nogen det, skal han have forbrudt det Fad eller den Ame Vin, hvoraf han tapper. Dog skal det hermed ikke være forment nogen Borger at sælge hele eller halve Amer eller at udtappe Vin i sit eget Hus til sit eget og sine Gæsters Behov. Efvert Friis skal flittigt paase, at der ikke nogensinde er Mangel paa Vin i Byen, saafremt han ikke vil have dette Brev forbrudt. Sk. R. 3, 220 b.
25. Juli (—). Miss. til Tolderne i Helsingør. Da Kongen til forefaldende Lejlighed behøver nogle Falke, skulle de, hvis der kommer nogle i Sundet med Falke i den Hensigt at udføre dem af Riget, foreholde dem, at de skulle lade Falkene blive til Stede, indtil Kongen faar set, om nogen af dem behager ham. Sj. T. 20, 32.
— Miss. til alle Arvingerne efter Hendrik Mogensen, David Hansen, Friderik Leiel og Hans Dreyer. Da Kongen har bragt i Erfaring, at der endnu i deres Forvaring findes adskillige Registre og Bøger, som ere blevne fundne blandt afdøde Tolder Friderik Leiels efterladte Gods, da han døde, hvilke høre til og bør være 1 Det indførte Brev har formentlig kun været stilet til Frederik Lejels Arvinger; i Brevene til de andre tre Tolderes Arvinger har staaet henholdsvis disse tre Personers Navn. ved Toldboden i Helsingør, befales det dem ved allerførste Lejlighed at opsøge alt, hvad der findes i deres Gemme og tilhører Toldboden, og levere det til Tolderne, saafremt Kongen ikke, hvis de vise sig forsømmelige, skal se sig foraarsaget. til at kræve disse Ting af dem ved andre Midler. Sj. T. 20, 32 b.
26. Juli (Frederiksborg). Miss. til Arild Hvitfeld, Rigens Kansler, om at sende 4 sjællandske Læster af den skaanske Rug, som falder i Giers Herred, til Frederiksborg. Udt. i Sj. T. 20, 32 b.
27. Juli (Kbhvn.). Miss. til Borgemestre og Raad i Aarhus. Karen Nielsdatter, Enke efter M. Hans Lauridtsen, forhen Sognepræst i Aarhus, har berettet, at hendes afdøde Husbonde har haft et Datterbarn hos sig tillige med det Gods, som var tilfaldet dette Barn efter dets Forældre, der begge ere døde. Da Barnet ikke har nogen Slægtning i Nærheden, som kan paatage sig Værgemaalet for det, og da Karen Nielsdatter ikke kan komme til noget Skifte med sine Stifbørn, som M. Hans Lauridtsen, der var tre Gange gift, havde med sin anden Hustru, førend det nævnte Datterbarn faar sit Gods ud af Boet, har hun anmodet Kongen om at tage sig af Sagen. Det paalægges herved alvorligt Borgemestre og Raad ved første Lejlighed at tilforordne en væragtig Borger i Byen til at paatage sig Værgemaalet for Barnet og tage dets Gods til sig samt beskikke nogle uvildige Dannemænd til at være til Stede ved Skiftet mellem Karen Nielsdatter og hendes Stifbørn og paase, at alt gaar rigtigt til og at ingen af Parterne kommer til kort. J. T. 5, 258 b. Orig. i Landsark. i Viborg.
28. Juli (—). Bestalling for Hendrik Roetkirck, vor Mand og Tjener, der skal have Tilsyn med de Heste og Foler, som Kongen har paa Antvorskov, at de faa den tilbørlige Varetægt og i rette Tid blive optæmmede og tilredne, som det sig bør. Han skal i aarlig Løn have 100 Dlr., 30 Dlr. til en Hofklædning, 8 Dlr. om Maaneden i Kostpenge til sig selv og 4 Dlr. til en Dreng, Foder og Maal paa 1 Hest samt 4 Dlr. om Maaneden i Kostpenge til hver af de Drenge, der holdes paa Antvorskov for at passe Kongens Heste, og sædvanlig Hofklædning til dem lige med de andre Stalddrenge. Kongen skal endvidere skaffe ham de nødvendige Stænger og Mundstykker og hvad han ellers maatte have behov. Alt skal udredes af Lensmanden paa Antvorskov. Sj. R. 15, 41.
30. Juli (Kbhvn.). Miss. til Peder Redtz til Tygestrup og Vilhelm Dresselberg til Vindinge, Landsdommer i Sjælland. Da Peder Basse til Siørup, Embedsmand paa Roskildegaard, har begæret at maatte faa 5 Gaarde og 1 Mølle i Almstoft og 1 Gaard i Vetersløf i Ringsted Herred og 1 Gaard i Vrangstrup i Tybiergs Herred til Mageskifte for 1 Gaard i Tybierg By, Nyemølle og 1 Gaard i Hiel[m]sølille i Tybierg Herred, 1 Gaard i Kongsted Borup i Faxe Herred, 1 Gaard i Blesinge, 1 Gaard i Alsløf¹, 1 Gaard i Møllerup 2 og 1 Gaard i Dalby i Løfve Herred, 1 Gaard i Høereby 3, 2 Gaarde i Eggesløf 4, 1 Gaard i Virke, 1 Gaard i Biørenstrup og 1 Gaard i Veiringe paa Falster samt 2 Gaarde paa Møen, den ene i Frenderup og den anden i Hielm, skulle de med det første besigte begge Parters Gods, ligne og lægge det og indsende Besigtelsen til Kancelliet. Sj. T. 20, 33. Miss. til Børge Rosenkrantz, Mogens Svave, Jørgen Falk og Hans Lindenov om at besigte Smidstrup Hovedgaard og Ladegaard og de dertil hørende Skove. Udt. i Sk. T. 3, 220 b. Miss. til Fru Mette Urne. Jacob Durham fra Skotland er den 6. Juli 1603 af Riddermændsmænd bleven tildømt til med Loven og Vissen at gøre sig vederhæftig for det Gods, som hendes afdøde Husbonde 5 har solgt af hendes Jordegods, da hendes Husbonde hverken har haft ligesaa godt Gods at stille som Sikkerhed (>ved at hette«), ej heller har haft Børn med hende. Af Kong Jacob af Englands Skrivelse og af Jacob Durhams egen Beretning ser Kongen, at Jacob Durham nu vil stille hende Anders Sinklar, Embedsmand paa Gladsaxe, som Forlover, der paa hans Vegne skal gøre hende Forvaring for det af hendes Gods, som er blevet solgt, at hun skal blive holdt skadesløs derfor. Siden agter Jacob Durham at forhverve kongelig Befaling til nogle gode Mænd om at være til Stede, naar hun efter de gode Mænds Dom selvtolvte paa Hiøgsgaard skal indføre det Løsøre, som fandtes paa Gaarden, da hendes Husbonde døde, og Jacob Durham vil hertil paa sin Side have tiltaget Knud Rud til Sandholt og Christen Knudsen til Skinderup. Det befales hende ved første Lejlighed at opgive, hvem hun paa sin Side vil have tiltaget, saa Kongen kan lade Befaling udgaa Aarslev, Slagelse H. Egelev, Falster. Fejlskrift: Skiellerup. 2 Mullerup, Løve H. Aleksander Durham. 3 6 Horreby, Falster. Registranten har ved en til alle de gode Mænd og Sagen en Gang for alle blive bragt til Ende. F. T. 3, 173.
30. Juli (Kbhvn.). Miss. til Anders Dresselberg og Knud Urne om at være til Stede, naar Hendrik Lykke og Peder Basse besigte det Gods paa Falster, som Claus Daa vil udlægge Kongen til Mageskifte for Godset i Sjælland, da Bønderne paa Godset paa Falster ikke rigtig ville vedstaa, hvad de efter Jordebogens Lydelse svare i Landgilde. Udt. i Sm. T. 6, 58.
31. Juli (—). Kvittansiarum til Fru Anne Rønnov, Erik Hardenbergs Enke, der nu paa hendes afdøde Husbondes Vegnet har gjort Regnskab for hans Indtægt og Udgift af Eskebierggaard paa Hindtsholm fra 1. Maj 1588 til 1. Maj 1604, for Stiftets Indkomst i samme Tid, for de oppebaarne Pengeskatter og for det modtagne og igen overleverede Inventarium. Hun blev aldeles intet skyldig. F. R. 3, 122 b.
2. Aug. (—). Forordning, udgaaet til Købstæderne i Danmark og Norge, angaaende Vragning af Vin, Tyskøl, saltet Kød, Sild og saltet Fisk og Forbud mod at forhandle rinsk Vin sammen med fransk og spansk Vin. Sj. T. 20, 34. Origg. (til Køge og Kallundborg) i Landsark. i Kbhvn. (Tr.: Hübertz, Aktst. vedk. Aarhus II. 5-9. CCD. III. 188-91).
— Miss. til Borgemestre og Raad i nedennævnte Købstæder i Danmark og Norge om at lade ovenstaaende Forordning læse og forkynde med det allerførste, saa enhver kan vide at rette sig derefter, og siden strengeligen paase dens Overholdelse, saafremt de ikke selv uden al Undskyldning ville staa til Rette derfor. Sjælland: København, Køge, Skelskør, Slagelse, Næstved, Helsingør, Roskilde, Vordingborg, Kallundborg, Holbæk, Nykøbing og Korsør; Stege paa Møen. Fyen og Smaalandene: Nyborg, Assens, Svendborg, Faaborg, Bogense, Kerteminde, Middelfart; Nysted, Nakskov, Jylland: Sakskøbing, Rudkøbing, Nykøbing og Stubbekøbing. Ribe, Kolding, Vejle, Randers, Ebeltoft, Aarhus, Horsens, Mariager, Ringkøbing, Aalborg, Sæby, Grenaa, Skagen, Lemvig, Thisted, Nykøbing p. Mors og Varde. Skaane, Halland og Blekinge: Malmø, Ystad, Sømmershafn, Skanør, Landskrone, Aahus, Varberg, Ronneby,
—
— 1 Forordningen blev ikke sendt til Odense, men efter en Notits ved Opregningen af de fynske Byer udgik der 29. Okt. 1610 en lignende Forordning til Odense og Missive til Borgemestre og Raad angaaende Forkyndelsen. Trelleborg, Halmstad, Falsterbo, Helsingborg, Falkenberg, Sølvitsborg, Christianopel og Laholm. -Norge: Bergen, Oslo, Trondhjem, Stavanger, Kongelf, Tønsberg, Frederiksstad, Skien, Uddevalla og Marstrand. Bornholm: Rønne og Neksø. Gulland: Visby. Sj. T. 20, 35. Origg. (til Helsingør, Holbæk og Kallundborg) i Landsark. i Kbhvn.
—
2. Aug. (Kbhvn.). Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Oufve Ugerup til Oufvidtsholm paa Kirkens Part af Korntienden af Bierresøe Sogn i Harrested Herred, hvoraf der aarlig skal svares 1½ Pd. Rug, 21½ Pd. Byg og 6 Tdr. Havre til Kirken. Udt. i Tb. S. 193 b.
3. Aug. (—). Miss. til Peder Andersen, Byfoged i København, angaaende Brolægning af Pilestræde. Sj. T. 20, 36 b. (Tr.: KD. V. 3 f.).
— Kvittansiarum til Fru Anne Rønnov, Erik Hardenbergs Enke, der nu paa hendes afdøde Husbondes og egne Vegne. har gjort Regnskab for Pengeskatter, Madskatter og anden Indtægt, som de have oppebaaret af Hagenskoufs Len, som de have haft i Pant, fra 2. Marts 1572 til 1. Maj 1605, da Lenet blev indløst og hun leverede det fra sig med klart Inventarium. Hun blev aldeles intet skyldig. F. R. 3, 123 b.
[Omtr. 3. Aug.]. Miss. til Dr. Anders Christensen om at indtage Rickert Knudsen i Odenses Søn i Sorø Skole, naar der bliver en Plads ledig. Udt. i Sj. T. 20, 37.
4. Aug. (Kbhvn.). Miss. til Joachim Bülow om at lægge 2 Gaarde i Onsved, 1 Gaard i Skulleløf og 2 Gaarde i Vinderup, der hidtil have ligget under Roskildegaard, og 1 Gaard i Onsved, der hidtil har ligget under Antvorskov Slot, ind under Abramstrup Gaard, indskrive dem i Jordebogen og aarlig gøre Regnskab for den visse og uvisse Indkomst af dem. Sj. T 20, 37.
— Forordning om den sønderborgske Mønts Værdi. Sj. T. 20, 37 b. (Tr.: CCD. III. 192).
— Miss. til Lensmændene i Danmark og Norge om at lade Forordningen om den sønderborgske Mønts Værdi læse og forkynde i alle Købstæder og paa alle Herredsting i deres Len, saa Kongens Undersaatter kunne vide at rette sig derefter. Sj. T. 20, 37 b. Orig. t. Jakob Ulfeldt paa Hagenskov. 1 Indført mellem Breve af 3. og 4. Aug. Købstæder, de have i Befaling. De opregnes alle med de
6. Aug. (Frederiksborg). Miss. til Eyller Kruckow om at paatage sig Værgemaalet for sin Søster, Jomfru Anne Kruckow, da hendes Broder Jens Kruckow, som ellers efter Loven skulde være hendes Værge, paafører hende forskellige Trætter. Udt. i Sm. T. 6, 59.
7. Aug. (—). Miss. til de højlærde i København om at lade Dr. Leonard Mesner, tysk Kancelliforvalter, som Kongen vil have beskikket til juridisk Professor efter afdøde Dr. Claudius Theophilus, faa den Indkomst, som Dr. Claudius har haft. Sj. T. 20, 39 b. Orig. i Konsistoriets Ark. Pk. 180. (Tr.: Rørdam, Kbhvns. Univ. Hist. 1537-1621. IV. 556 f.).
— (Kronborg). Aab. Brev om, at Peder Mund, Embedsmand paa Skanderborg, indtil videre maa lade jage og hidse efter Raadyr, Harer og Ræve i Skanderborg og Aakier Len paa de Steder, hvor Kongen har Lod og Del sammen med Adelen og hvor det er fælles. J. R. 6, 292 b.
9. Aug. (Kbhvn.). Miss. til Dr. Anders Christensen om at indtage Bendt Jørgensen, Søn af afdøde Jørgen Bendtsen, i Sorø Skole, naar der bliver nogen Plads ledig. Udt. i Sj. T. 20, 39 b.
— Miss. til Anders Sinklar. Frederik Qvitzov til Qvitzovsholm har berettet, at der paaføres ham stor Ulejlighed formedelst nogle Løfter, som han sammen med flere andre gode Mænd har været i for afdøde Hans Spiegel, og det fordi han ikke kan faa nogen rigtig Besked om denne Handel, da de Kvittanser og Breve, som Hans Spiegel har efterladt sig baade om sin Omslagshandel og andet, staa forseglede paa Gladsaxe. Da han har begæret, at det, der findes paa Gladsaxe, hans Løfter vedkommende, maa blive tilstillet ham mod tilbørlig Reversal, skal Anders Sinklar mod nøjagtig Reversal levere ham særlig en Bog, som Hans Spiegel med egen Haand har skrevet angaaende sin Omslagshandel 1598, samt en Kvittans, som Fru Oligaard von Qvalen skal have givet en, ved Navn Hans Walther, paa afdøde Fru Hilleborg Hans Spiegels Vegne. Sk. T. 3, 221.
11. Aug. (—). Miss. til Arild Hvitfeldt. Hermed sender Kongen ham en af sine Undersaatter, som Kongen nylig har faaet fra Grønland, hvilken i nogen Tid skal underholdes paa Dragsholm, for at han bedre kan lære det danske Tungemaal, naar han bliver afsondret fra de andre. Arild Hvitfeldt skal sørge for, at han faar nødtørftigt Ophold paa Slottet og, saa vidt muligt, bliver holdt til at lære og forstaa det danske Sprog. Sj. T. 20, 39 b.
11. Aug. (Kbhvn.). Miss. til Peder Munk, Manderup Parsberg, Prebiørn Gyldenstjerne, Axel Brahe, Oluf Rosensparre og andre. For nogen Tid siden have de faaet en kongelig Befaling angaaende Trætten om Arv og Skifte efter afdøde Fru Ingeborrig Skeel mellem Hans Axelsen til Rugaard paa egne og sin. afdøde Søsters1 Vegne paa den ene og Mogens Gjøe til Gundersløfholm paa sin afdøde Broder Falk Gjøes Børns Vegne, som han er Værge for, Eske Bilde til Ellinge paa sin Hustrus 2 Vegne, Fru Ane Krabbe til Baggisvogn, Erik Kaas's Enke, og Fru Dorethe Krabbe til Eskier, Erik Lykkes Enke, paa den anden Side. Da denne Befaling af forskellige Grunde endnu ikke er bleven udført, paalægges det dem herved, for at begge Parter en Gang for alle kunne komme til Ende med Trætten, ved første Lejlighed og uden videre Opsættelse enten at bilægge Trætten i Mindelighed eller dømme dem imellem. Hvis nogen paa Grund af lovligt Forfald ikke kan møde, skulle de mødte have Fuldmagt til at tiltage andre gode Mænd i de ikke mødtes Sted. J. T. 5, 259. Miss. til Kapitlet i Viborg Domkirke. Oluf Rosensparre, Embedsmand i Mariager Kloster, har berettet, at der paaføres ham Trætte paa en under Klosteret liggende Gaard, kaldet Kielderup, og at de Breve, hvormed Ejendommen skal forsvares, findes i Kapitlets Gemme. Da Sagen er magtpaaliggende for Kronen, paalægges det Kapitlet, efter nærmere Begæring af Oluf Rosensparre, med største Flid blandt Kapitlets Breve at opsøge de Breve, hvormed det omtrættede Gods skal forsvares, og mod nøjagtig Reversal tilstille ham eller hans Fuldmægtig dem. J. T. 5, 260.
14. Aug. (—). Bestalling for Laurits Jensen som Skovrider paa Kronens Skove i Malmøhus og underliggende Len. Han skal paase, at der ingen Geder holdes, som kunne løbe ind paa Kronens Skove og gøre Skade paa Underskoven, og hvis han træffer saadanne i Skovene, efterat de ere aflyste og forbudte, skal han enten lade dem skyde ihjel eller lade dem drive til Malmøhus. Træffer han Hunde i Kronens Skove, skal han skyde dem ihjel, hvem de saa end tilhøre. Han skal paase, at der intet hugges i Skovene uden Lensmandens Samtykke og uden Udvisning 1 Margrete Arenfeldt. Helvig Falksdatter Gjøe. af Skovfogderne eller andre Lensmandens Fuldmægtige. Han skal i aarlig Løn have 16 gl. Dlr., en sædvanlig Hofklædning og Foder og Maal paa 1 Hest samt 4 Dlr. om Maaneden i Kostpenge af Malmøhus. [Iøvrigt med Artikl. 1-4]. Sk. R. 3, 221.
14. Aug. (Kbhvn.). Miss. til Mogens Ulfeldt. Da han har forespurgt, hvem Kongen vil have beskikket til Byfoged i Christianopel, befales det ham at sørge for, at den Person, som tidligere har været Byfoged i Auskier, og som nu har nedsat sig i Christianopel, bliver indsat til Byfoged i Christianopel. Han skal købe 5 blekingske Klippere til Kongen, sende dem til København med det allerførste, meddele Kongen, hvad de komme til at koste, og føre Betalingen for dem til Udgift i sit Regnskab. Sk. T. 3, 221 b.
— Miss. til Anders Dresselberg til Vognserup og Knudt Urne til Aarsmark, Befalingsmænd paa Aalleholm Slot og Halstedt Kloster. Da Knud Bille til Billeskouf har begæret 5 Kronens Gaarde i Høby i Togerup Sogn paa Laaland til Mageskifte for følgende af sit Arvegods paa Falster: 2 Gaarde i Herridtsløuf, 2 Gaarde i Døllefeld og 1 Gaard i Mosse, skulle de med det første besigte alt dette Gods, ligne og lægge det og indsende Besigtelsen til Kancelliet. Sm. T. 6, 59.
— Miss. til Niels Krabbe, Ifver Jul og Jacob Lykke. For nogen Tid siden have de faaet kongelig Befaling angaaende en Trætte mellem Ifver Munk til Kraagsdal paa hans afdøde Broder Jørgen Munks Døtres, Jomfruerne Ide og Karen Munks Vegne, som han har været Værge for, paa den ene Side og Anders Skram til Diebierriglundt, Jomfruerne Ide og Karen Munks Stiffader, paa den anden Side om en rigtig forseglet og underskreven Lod paa det Jordegods og Løsøre, som er tilfalden de nævnte Jomfruer efter deres Fader, om en klar og underskreven Jordebog paa deres afdøde Faders Jordegods, om Ejendoms- og Adkomstbreve og om Løsøre, Guld, Sølv, Perler, Klæder og andet Boskab, som med Rette arveligen er tilfalden dem. Da Kongen har bragt i Erfaring, at denne Befaling endnu ikke er bleven udført, men at de 3 Gange have gjort Opsættelse i Sagen og nu have berammet et Møde om den i Viborg den 26. Sept., paalægges det dem alvorligt uden videre Forhaling til nævnte Tid enten at forlige Parterne i Mindelighed eller dømme dem imellem. J. T. 5, 260 b.
14. Aug. (Kbhvn.)¹. Miss. til Johan Brockenhuus. For nogen Tid siden har Kongen ladet udgaa Befaling til Niels Krabbe til Tostelundt, Jacob Lykke til Tanderup og flere andre gode Mænd angaaende en Trætte mellem Anders Skram til Debierelundt og Ifver Munk til Kraagsdal. Da nu afdøde Mogens Jul var en af disse gode Mænd, skal Johan Brockenhuus indtræde i Befalingen i hans Sted, møde i Viborg førstkommende 26. Sept. for i Forening med de andre gode Mænd at udføre Kongens Befaling og enten forlige Anders Skram og Ifver Munk i Mindelighed eller dømme dem imellem uden videre Forhaling. J. T. 5, 260 b. Stadfæstelsesbrev Livstid for Christen Pedersen i Vrindinge 2 paa menige Sognemænds Vegne paa Kirkens Part af Korntienden af Tamdrup Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 18 Ørt. Rug, 16 Ørt. Byg og 12 Ørt. Havre til Kirken. Udt. i
— Tb. S. 77. paa
15. Aug. (—). Kgl. Stadfæstelse paa en af Borgemestre og Raad i Helsingør forfattet Skraa³ og Lavsret for Bartskærerne i Helsingør, dat. Helsingør 8. Aug. 1603; dog forbeholder Kongen sig at forandre den, saaledes som det kan være hans Undersaatter gavnligt. Sj. R. 15, 41 b 4.
— Skøde til Werner von Kleve, Borger og Apoteker i København, hans Hustru og deres Arvinger paa Kronens Part af det store Stenhus ud til det gamle Fisketorv. Sj. R. 15, 45. (Tr.: KD. II. 525).
— Miss. til Sten Maltesen. Da Hans Brun til Tønnersøe, Kongens Skibshøvedsmand, har begæret en Norges Krones Gaard, kaldet Vesse, i Bro Sogn paa Strangenes til Mageskifte for 3 Stuer (>Stoufver«) i Oxne By i Tannom Sogn i Bahus Len, skal Sten Maltesen erklære sig, om Gaarden i Vesse kan undværes fra Kronen og om Kronen kan faa Fyldest i den tilbudte Gaard i Oxne. Sk. T. 3, 222. Miss. til Johan Rud om, at han endnu et Aars Tid maa beholde Dreslette Sognetiende. Derefter skal der træffes nærmere Bestemmelse om, hvorledes der skal forholdes med den. Udt. i F. T. 3, 175. 1 I Registranten er Brevet fejlagtigt dateret: 1606. 2 Vrønding, Nim H. 3 Skraaen findes indført i Registranten. 4 Tr. Aarsberetn. fra Geheimearch. III. Till. S. 80-83.
17. Aug. (Kbhvn.). Miss. til Peder Mund. Miss. til Peder Mund. Da Kongen paa forskellige Steder i Skanderborg og Aakier Len har Fælled med Adelen og Adelen her lader slaa og skyde det Adel- og Storvildt, den kan overkomme, skal Peder Mund give Kongens Skovridere Ordre til paa de Steder, hvor Kongen har Fælled med Adelen, ligeledes at skyde saa mange store Dyr og saa meget Adelvildt, de kunne overkomme, hvilket Peder Mund saa siden skal lade salte og sælge. Indtægten derved skal han føre Kongen til Regnskab. Da Kronens Bønder i Lenet lide stor Mangel paa Ildebrændsel, Bygnings- og Hjultømmer, maa han i Kronens Skove lade hugge Ildebrændsel, Bygnings- og Hjultømmer og lade Bønderne faa det, dog skal det ske med saa ringe Skade for Skoven som muligt. Han skal lade Rasmus Koks Hus ved Skanderborg Slot vurdere og paa Kongens Vegne tilhandle sig det til den billigst mulige Pris. Derefter skal han lade det sætte i Stand, saa Kongens Folk kunne have nødtørftig Bolig deri, naar Kongen kommer til Skanderborg. Bekostningen ved Købet og Istandsættelsen skal han føre til Udgift i sit Regnskab. J. T. 5' 261 b. Miss. til Bønderne i Giers Herred om efter nærmere Tilsigelse af Lensmandens Fuldmægtige at køre 8000 Tagsten fra Væ til Peder Munds Gaard Sandbygaard. Udt. i Sk. T. 3, 222.
— (Kronborg). Miss. til Arrild Hvitfeldt om at give Bønderne i Giers Herred Ordre til at køre 8000 Tagsten fra Væ til Sandbyegaard, naar Peder Mund gør Anfordring derom. Udt. i Sk. T. 3, 222 b.
— Miss. til Arrild Hvitfeldt [Gærs Herred], Henrik Ramel [Aahus Len] og Eske Bilde [Helsingborg Len] om at give Kronens Bønder i deres Len Ordre til at fremføre 15 Læster Kalk fra Kalkhytten i Andrum i Aahus Len til Sandbyegaard, naar Peder Mund eller hans Fuldmægtige begære det. Udt. i Sk. T. 3, 222 b. Livsbrev for Knudt Søfrensen i Balle i Aakier Len paa Kronens Part af Korntienden af Odder Sogn i Aakier Len mod aarlig inden Fastelavn at svare en Afgift af 7 Ørt. Rug, 7 Ørt. Byg og 2 Ørt. Havre til Lensmanden paa Aakier paa Kronens Vegne. Det paabydes Sognemændene at tiende retfærdigt og at yde Tienden i Kærven. Tiende nogle uretfærdigt, maa Knudt Søfrensen i Lensmandens eller hans Fuldmægtigs Overværelse lade deres Korn kaste, og have de forset sig, skulle de tiltales og straffes efter Recessen. J. R. 6, 292 b.
19. Aug. (Kbhvn.). Miss. til Arild Hvitfeldt, Rigens Kansler og Embedsmand paa Drachsholm, og Jacob Vind til Grunet. Da Kapitlet i Roskilde paa Kongens Begæring har bevilget, at Kronen maa faa noget Kapitelsgods i Frederiksborg Len under Abramstrup Gaard til Mageskifte for noget af Kronens Gods paa Orøe, saaledes som de hosfølgende Registre nærmere udvise, skulle de med det allerførste besigte begge Parters Gods, ligne og lægge det og indsende Besigtelsen til Kancelliet. Sj. T. 20, 40.
22. Aug. (—). Miss. til Knudt Brahe. For nogen Tid siden har Kongen ladet udgaa Befaling til Peder Munk til Estvadtgaard, Marsk, Prebiørn Gyldenstjerne til Vosborrig, Jacob Høg til Trudshollum og Erik Lunge til Stogaard' angaaende en Trætte mellem Sigvort Reinschat til Høringsholm og Christen Hansen til Nørgaard om nogen Afgrøde, som Christen Hansens Tjenere skulle have høstet og bjærget forrige Sommer i Nørkier, Porskier og Hindtkier ved Hieagger, idet der nu er Strid, om Høet er bjærget inden eller uden afdøde Axel Gyldenstjernes og hans Søster Fru Karen Gyldenstjernes Laas. Befalingen skal fuldgøres førstkommende 8. Marts, men da Prebiørn Gyldenstjerne, der i Forening med Rigens Kansler og andre gode Mænd have tildømt Axel Gyldenstjerne og hans Søster ovennævnte Ejendomme, har besværet sig ved at lade sig bruge i Befalingen, skal Knudt Brahe møde til ovennævnte Tid i Prebiørn Gyldenstjernes Sted paa de omtrættede Aasteder og i Forening med de andre gode Mænd uden videre Forhaling enten forlige Parterne i Mindelighed eller dømme dem imellem. J. T. 5, 262. Miss. til Kapitlet i Aarhus Domkirke. Kongen skrev for nogen Tid siden til det om at bevilge Holger Rosenkrantz til Rosenholm en Kapitelsgaard i Mygind, som Hr. Søfren Nielsen, Sognepræst i Mygind, nu har i Brug, til Mageskifte for en ham tilhørende Gaard i Dyrid2 By i Tved Sogn og har nu erfaret, at det har bevilget Mageskiftet og lignet og lagt Mageskiftegodset. Det befales Kapitlet ved første Lejlighed at afslutte Mageskiftet, som Kongen saa siden vil give Konfirmation paa. J. T. 5, 262 b. K.
— 1 2 Stovgaard. Dejret, Mols H.
23. Aug. (Kbhvn.). Mageskifte mellem Niels Bild til Rafnholt og Kronen. F R. 3, 124 b. (Se Kr. Sk.).
25. Aug. (—). Aab. Brev, hvorved Kongen, der har antaget sin Berider Lytich von Minden til at have Tilsyn med Stoddene paa alle Kronens Gaarde og Huse i Jylland og Sjælland, befaler Lensmændene paa de Slotte og Gaarde, hvor der holdes Stod, at de med Flid, enhver i sit Len, skulle holde Kobbelerne vedlige, saa der ingen Bønderheste eller fremmede Stod komme ind til Kongens Hopper, og skaffe hvad der behøves til Kongens Foler, saa der ikke i nogen Maade skal være Mangel paa noget. Da Kongen har givet Lytich von Minden Ordre til at afskaffe de Hopper i Stoddene, der ikke ere tjenlige, skulle Lensmændene paabyde deres Skrivere at sælge de Hopper, han afskaffer, til den højest mulige Pris og føre Pengene til Indtægt i Regnskabet. Kongens Fogder, Embedsmænd og alle andre skulle uden Ophold skaffe Lytich von Minden fri Færger over Færgestederne, naar han i Kongens Bestilling maa rejse fra det ene Land til det andet. Sj. R. 15, 46.
— Aab. Brev om, at Efvert Friis, Borger i Christianopel, har berettet, at han har en Sum Penge, henved 2500 Dlr., til gode hos en Borger i Rostock, ved Navn Hermand Ganschouf, hvilke han ikke kan faa, skønt han flere Gange har krævet dem af ham. Da Hermand Ganschouf har nogen Handel og Købmandskab i Sverrig og hans Skib og Gods ved første Lejlighed ventes derfra, har Efvert Friis nu begæret at maatte faa Arrest paa nævnte Skib og Gods, hvis Skibet maatte komme ind i nogen af Kongens Havne, og saaledes blive hjulpet til sin Betaling. Kongen befaler herved alle sine Fogder, Embedsmænd, Borgemestre, Raadmænd, Byfogder, Havnefogder, Toldere, Sisemestre og alle andre, at de, naar Hermand Ganschouf indkommer for nogen af Kongens Købstæder eller i nogen af Kongens Havne med sit Skib og sit Gods, skulle lade Efvert Friis eller hans Fuldmægtige faa Arrest paa Skib og Gods og uden Forhaling dømme ham og hans Modpart imellem, naar Efvert Friis indstævner denne for dem, og afgøre, hvad der kan tilkomme Efvert Friis i Skib og Gods for hans Tilgodehavende. Sk. R. 3, 222.
— Miss. til Albret Vind til Ulderupgaard og Jens Mogensen til Sindinggaard. For nogen Tid siden har Kongen ladet Befaling 1 30. April 1605. udgaa til nogle gode Mænd om at være til Stede, naar Fru Ane Lykke til Holbekgaard, Mouridts Stygges Enke, overleverer Inventarium, Breve, Registre, Jordebøger og alt andet, som bør overleveres med Lund Gaard paa Mors, til Jacob Lykke, Embedsmand sammesteds. Da denne Befaling af forskellige Grunde, særlig fordi Henning Reventlov, der er med i Befalingen, ikke er her i Landet, endnu ikke er bleven udført, befales det dem, efter nærmere Tilsigelse af Fru Ane Lykke, at være til Stede ved Overleveringen, besigte Bygningerne paa Gaarden og Ladegaarden, give alt beskrevet under deres Signeter og levere Jacob Lykke Beskrivelsen. J. T. 5, 263.
26. Aug. (Kbhvn.). Miss. til Knud Rud. Denne Brevviser Peder Lauridtsen, Møller i Kronens Mølle Kaalsmølle ved Assens, har berettet, at han for nogen Tid siden efter rigtigt og nøjagtigt Register har bekostet henved 59 Dlr. paa Møllens nødtørftige Bygning, og derhos anmodet om, at disse Penge maa blive afkortede i hans aarlige Landgilde. Det befales Knud Rud at afkorte saa meget i Landgilden, som Peder Lauridtsen med klare og rigtige Registre kan bevise at have anvendt paa Møllens Bygning. F. T. 3, 175.
— Miss. til Jacob Ulfeldt. For nogen Tid siden har Kongen givet Knud Rud, Befalingsmand paa Odensegaard, Ordre til at tiltale Jost Høg til Trudtsholm for 1000 D1r., som denne skulde betale til Hospitalet i Odense, fordi han med Hensyn til sin Bryllups- og Velkomstkost ikke har rettet sig efter Kongens sidst udgaaede Mandat. Da Kongen nu erfarer, at Knud Rud ikke har efterkommet denne Befaling, og at Pengene endnu ikke ere betalte, befales det herved Jacob Ulfeldt uden videre Forhaling med Retten at indkræve Pengene hos Knud Rud, der har vist sig forsømmelig, saa Pengene kunne blive lagte til Hospitalet og andre derved blive holdte til at efterkomme Kongens Befalinger. F. T. 3, 176.
27. Aug. (—). Aab. Brev om, at Thomis Baahus, Kongens Skipper, med Skibet Katten skal begive sig til Østersøen for at paagribe dem, der udføre Ved til Tyskland (ligelydende med aab. Brev af 20. Maj 1605 for Jakob Jensen). Sj. R. 15, 46 b.
29. Aug. (—). Stadfæstelse paa det af Superintendenten i Sjælland samt Prælater, Kirkeværger, Kanniker og Sognepræster ved Domkirken i Roskilde i Henhold til Fundatsen for Duebrødre Hospital i Roskilde foretagne Valg af Hr. Niels Jensen, residerende Vikar i Roskilde, til Forstander for Duebrødre Hospital, da han nu har været hos Kongens Fuldmægtige og har aflagt Ed til dem paa Kongens Vegne. Han skal oppebære al den til Hospitalet hørende Indkomst, aarlig gøre Regnskab derfor og i alle Maader forholde sig med Troskab og Flid, eftersom Fundatsen formelder. Han maa for sin Umage oppebære den ham ved Fundatsen tillagte Løn. Sj. R. 15, 47.
29. Aug. (Kbhvn.). Miss. til Brostrup Gjedde til Tommerup og Sigvord Grubbe til Hofdal, Befalingsmænd paa Laholm og Malmø - hus Slotte, angaaende Besigtelsen af Gods i Anledning af Mageskiftet mellem Claus Bilde til Vandaas og Kronen [ligelydende med Miss. af 9. Marts 1605 til Sigvort Grubbe og Christian Bernekov]. Sk. T. 3, 222 b.
31. Aug. (—). Kvittansiarum til Eiller Qvitzov til Lykkisholm paa hans Regnskab for Indtægt og Udgift af Rudgaard Len og Vissenberig Birk fra 1. Maj 1602 til 1. Maj 1605, for de i samme Tid oppebaarne Pengeskatter og for det modtagne og igen overleverede Inventarium. Han blev aldeles intet skyldig. F. R. 3, 127 b.
— Miss. til Jacob Rosenkrantz om at lægge 2 Gaarde i Halager i Sundts Herred, som Kongen har faaet til Mageskifte af Niels Bild til Raufnholt, ind under Nyborg Slot, indskrive dem i Jordebogen og gøre Regnskab for den visse og uvisse Indkomst af dem. F. T. 3, 178. Ligelydende Miss. til Knud Rud om at lægge 1 Gaard i Alsløf i Aasum Herred ind under Odensegaard. Udt. i F. T. 3, 179.
1. Sept. (—). Miss. til Peder Basse til Siørup og Joachim Bülow, Embedsmænd paa Roskildegaard og Kronborg. Kongen har for kort tid siden bevilget Erik Vasbyrd til Vinderup noget Krongods i Sjælland til Mageskifte for noget af hans Arvegods i Nørrejylland. Da Kronens Gods efter de til Kancelliet indsendte Besigtelser i Hartkorn beløber sig til 212 Td. 212 Skp. 1/2 Fjerdingkar mere end det Gods i Nørrejylland, som Erik Vasbyrd havde navngivet, har denne nu tilbudt at ville gøre Kronen Fyldest derfor i 1 1 Heldager. 2 Aarslev, Vinding H. Gaard i Skulleløf i Horns Herred ved Abramstrup Gaard. De skulle ved første Lejlighed besigte denne Gaard, ligne og lægge den mod de 21 Td. 212 Sk. 12 Fjerdingkar Hartkorn og indsende Besigtelsen til Kancelliet. Sj. T. 20, 40 b.
3. Sept. (Kbhvn.). Miss. til Vilhelm Dresselberg til Vindinge, Landsdommer i Sjælland, og Peder Basse til Siørup, Embedsmand paa Roskildegaard. Da Stax von Thymen, Embedsmand paa Svenstrupgaard, har begæret 1 Kronens Gaard i Ottestrup i Ørsløf Sogn i Ringsted Herred til Mageskifte for 1 ham tilhørende Gaard i Mierløse By, Sogn og Herred, skulle de ved første Lejlighed besigte begge Parters Gods, ligne og lægge det og indsende Besigtelsen til Kancelliet. Sj. T. 20, 41 b.
4. Sept. (—). Miss. til Sigvord Grubbe. Kongen har bragt i Erfaring, at Indbyggerne i Lybæk og deres Fuldmægtige, der komme her ind i Riget for at drive Fiskeri ved Falsterbo, hidtil have tilholdt sig Ret til at føre deres egen Rettermand og Bøddel med sig. Da Kongen som Øvrighed her i Riget ikke kan finde sig heri, vil han herefter have denne Skik aldeles afskaffet og befaler derfor Sigvord Grubbe herefter ikke at tillade de Lybske at føre nogen Rettermand med sig, endsige at bruge ham her i Riget til Forklejnelse af Kongens Højhed. Sk. T. 3, 223 b. K.
5. Sept. (—). Miss. til Ebbe Munk. Da Kongen har givet Jørgen Jæger Ordre til at slaa noget Daavildt i Korsør Len og lade det salte til Kongens Hofholdning, skal Ebbe Munk paa hans Begæring skaffe ham det dertil nødvendige Salt og Træ. Da Kongen ligeledes har givet en Kapunmager Ordre til med første Lejlighed at begive sig til Antvorskov Slot for at skære et Antal Kapuner til Kongens Behov, skal Ebbe Munk skaffe ham alle de Haner, han har Brug for. Bekostningerne hermed skal han føre til Udgift i sit Regnskab. Sj. T. 20, 42.
— Miss. til alle Kron-, Kannike-, Vikarie-, Præste- og Kirketjenere i Høigs Herred. Stensaa i Halland er bleven tilstoppet af Sand, saa den gør Menigmand, som bor der omkring, stor Skade og har ødelagt den almindelige Landevej, og det kan højlig befrygtes, at hvis der ikke i Tide raades Bod herpaa, vil den tage yderligere Overhaand og ødelægge mange omkringliggende Byer og Gaarde, til stor Skade saa vel for Kronen som for Adelen. For at forebygge saadan stor Skade og forhindre, at Landevejen der igennem Landet bliver helt ødelagt, har Kongen bestemt, at hver Mand i Høigs Herred efter nærmere Tilsigelse af Brostrup Gjedde, Embedsmand paa Laholm Slot, skal sende et færdigt Bud fra hver Gaard med Skovl og Spade for i 3 Dage at hjælpe til med at udgrave Stensaa, saa den kommer til at flyde igen og i sit gamle Løb. Da dette Arbejde kun vil være lidet bevendt, saafremt ikke Sandgærderne, hvis Forfald fra først af har været Aarsag til, at Aaen er bleven tilstoppet, blive gjorte i Stand, har Kongen givet Brostrup Gjedde Ordre til at dele den fremtidige Istand holdelse af Sandgærderne mellem de Bønder, der fra Arilds Tid have holdt dem i Stand, og anvise dem hver sin Part at holde i Stand. Det befales Bønderne at rette sig efter Brostrup Gjeddes Ordrer. Viser nogen sig forsømmelig, vil han blive tiltalt og straffet for Ulydighed. Sk. T. 3, 224.
5. Sept. (Kbhvn.). Miss. til Sigvord Grubbe om ved første Lejlighed at lade opsætte en Teglovn ved Lindholm i Skaane og inden Vinter lade kaste Ler til de Tegl, som Kongen vil have brændt der. Den Bekostning, der gaar med, skal han føre til Udgift i sit Regnskab. Sk. T. 3, 225.
— Miss. til Brostrup Gjedde. Kronens Bønder i Edenbierg i Halland, der høre under Herritsvad Kloster, have klaget over, at naar de tilsiges til at køre Tømmer og Pæle til Bygningen ved Halmstad, tilholdes de mere end andre Kronens. Tjenere i Lenet [Laholm] til at købe saadant for deres egne Penge, og de have begæret, at det uden Betaling maa blive udvist dem i Kronens Skove, ligesom det bliver udvist andre Kronens Tjenere. Da Kongen ikke kender noget til den Sag, skal han med det første erklære sig udførligt til Kongen om den, saa Kongen siden kan give Klagerne tilbørlig Besked. Sk. T. 3, 225 b.
— Miss. til Hospitalsforstanderen i Odense om at indtage Lauridts Jensen i Hospitalet og lade ham faa Underholdning i Borgestuen hos de andre daglige Hospitalsfolk, da han til Gengæld herfor har afstaaet sin Bondeejendom i en Gaard i Fyen til Kronen. Udt. i F. T. 3, 179.
6. Sept. (—). Aab. Brev om, at Claus Paselick til Grevensvænge i Aar og for denne ene Gang toldfrit maa udføre 12 Hopper og Foler fra Grevensvænge til hans Gaard Liddou i Pommern, dog skal han lade notere paa dette Brev, naar han udfører Hopperne og Folerne. Sj. R. 15, 48.
6. Sept. (Kbhvn.). Miss. til Claus Podebusk. Nogle Borgere i Gamle Stettin have berettet, at et dem tilhørende Skib for nogen Tid siden er stødt under hans Grund, og at hans Folk, skønt Skipperen har begæret selv at maatte bjærge Godset med sine egne Folk, da han ikke behøvede nogen yderligere Hjælp, og tilmed har tilbudt Claus Podebusk's Fuldmægtig en rimelig Bjærgeløn, alligevel have begivet sig til Skibet, ført Godset op paa Landet, deraf taget hvad de vilde som Bjærgeløn og tilmed gjort Skade paa Skibet, som ellers vel havde staaet til at hjælpe. For at Kongen kan faa Besked om hele Sagen, saa han derefter kan give disse fremmede Svar paa deres Angivende, befales det Claus Podebusk selv at begive sig til København ved allerførste Lejlighed, saa Kongen kan faa Besked om Sagen af hans egen Beretning. Sk. T. 3, 225 b. Miss. til Hermand Jul om at skaffe 80 Bjælker, 15 Al. lange, og dobbelt saa mange Sparrer og Hanebjælker til Bygningen paa Korsør Slot, naar Ebbe Munk sender Skuder did [Gotland] for at hente Tømmeret. Udt. i Sk. T. 3, 226.
9. Sept. (—). Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Rasmus Frost i Kalhafve og Jens Nielsen i Stiensbye paa menige Sognemænds Vegne paa Kirkens Part af Korntienden af Kalhafve Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 5 Pd. Rug, 6 Pd. Byg og 10 Tdr. Havre til Kirken. Udt. i Tb. S. 9 b.
10. Sept. (—). Miss. til Lensmændene i Sjælland. Da Gud har bortkaldt Kongens Datter, Frøken Sophie, og Kongen vil lade hende nedsætte i Slotskirken i København den 15. Sept., anmodes de om at møde i København Lørdagen i Forvejen for den næste Dag at ære Nedsættelsen med deres Nærværelse. De anmodes om at tage deres Hustruer og disses Jomfruer med sig. Sj. T. 20, 42 b.
12. Sept. (—). Miss. til Sigvord Grubbe. Disse Brevvisere, Hans Lauritsen og Hans Knudsen i Sandbiere og Morten Rasmussen i Sveidale, have paa de Bønders Vegne omkring Lindholm Gaard i Malmøhus Len, der ere blevne udviste af deres Gaarde, fordi Kongen herefter vil have Ejendommen til disse. Gaarde brugt til Lindholms Ladegaard, begæret, at de enten maa faa den af dem udgivne Indfæstning tilbagebetalt eller uden Indfæstning blive hjulpne til andre Gaarde i Lenet. Naar de henvende sig til ham, skal han, og det ved allerførste Lejlighed, saa disse Bønders Gaarde kunne blive ledige, gøre sig al mulig Flid for, at de Bønder, der ere blevne udviste af deres Gaarde, igen uden Indfæstning kunne blive hjulpne til andre Gaarde i Lenet. Sk. T. 3, 226 b.
12. Sept. (Kbhvn.). Miss. til Brostrup Gjedde til Tommerup og Sten Matsen til Rønneholm, Befalingsmænd paa Laholm Slot og Halmstad Gaard. Da Henning Valstrup har begæret 1 Norges Krones Gaard, kaldet Dillingen, i Vandsøe i Mos Fogderi til Mageskifte for Fyldest i 1 Gaard i Refninge By og Sogn i Halmstad Herred, [skulle de med det første besigte begge Parters Gods, ligne og lægge det og indsende Besigtelsen til Kancelliet]. Sk. T. 3, 226 b. Miss. til Knudt Brahe. Han har indberettet, at han nu efter Kongens skriftlige Befaling har ladet forfølge de Bønder, ialt 5, til Doms, som for nogen Tid siden paa utilbørlig og tyrannisk Vis have overfaldet Claus Dyre til Linderumbsgaard, kgl. Sekretær, da han var sendt over til Nørrejylland i Kongens Ærinde. To af disse Bønder, der vare undvegne, førend Kongens Befaling kom Knudt Brahe i Hænde, ere dømte fredløse og til at straffes paa deres Hals, hvis man nogensteds kan faa fat i dem. De tre andre, Søfren Rasmussen, som først skal have taget Spydet fra Claus Dyre og uden al Aarsag har begyndt dette Parlement, og som siden har begivet sig i Forvejen, gjort Forsamling i Byen, hvor han har biet efter Claus Dyre, indtil denne kom, og saaledes været Begynder og Anstifter af hele Ulykken, Jens Rasmussen, der har slaaet Claus Dyre til Jorden med en Vognkæp, og Jens Nielsen, Rebslager, der er løbet imellem og har forhindret Claus Dyre i at undvige, ere ligeledes dømte fra Livet, medmindre Kongen vil benaade dem. Da Dommen saaledes refererer sig til Kongens Naade, har Knudt Brahe ikke understaaet sig til at lade dem rette, førend han har faaet Kongens Vilje at vide, og han har derfor nu forespurgt, hvorledes han skal forholde sig. Det befales ham at lade Søfren Rasmussen straffe paa sin Hals og lade Jens Rasmussen og Jens Nielsen forsværge Landet paa Tinge; træffes de siden her i Landet, vil Dommen blive eksekveret. J. T. 5, 264.
13. Sept. (—). Bestalling for Hans Ofvedt, Borger i Aalborg, at skulle salte Sild i Nibe til Kongens Slottes og Skibes Behov. Han skal have 2 Fridage om Ugen, fra Mandag Aften til Tirsdag Aften og fra Torsdag Aften til Fredag Aften, i hvilken Tid han maa købe alle de Sild, der tilgaa, til Kongens Behov, hvilke han skal betale efter gammel Sædvane med rede Penge. Manderup Parsberg, Embedsmand paa Aalborghus, skal paase, at alle Ned-, Bundgarns- og Vodkarle tilbyde Hans Ofvedt alle de Sild, som de fange i den ovennævnte Tid, og ikke holde sig tilbage med dem, saaledes som de tidligere have gjort. Ville de ikke lade Hans Ofvedt faa de Sild, som de fange paa disse Dage, eller ville de ikke komme til Land med dem eller optælle dem, førend disse Dage ere forbi, skal Manderup Parsberg have Magt til at straffe dem derfor. Det forbydes alle, baade indlændiske og udlændiske, at købe eller lade købe Sild paa de ovennævnte Dage, førend Kongens Salter har faaet saa mange, som han har faaet Ordre til at salte. Gør nogen det, skal han have forbrudt de Sild, han har med at fare, og desuden straffes tilbørligt. J. R. 6, 293 b.
19. Sept. (Kbhvn.). Aab. Brev om, at Kongen har befalet Dr. Hans Reisen, Professor ved Universitetet i København, M. Hans Olborg og Nicolaus Swab, Kongens Møntmester, paany at lade Bibelen paa Dansk trykke, dog saaledes, at den i Forvejen med største Flid skal gennemses og korrigeres efter den rette hebraiske og græske Tekst og Orden, saa meget som muligt er, og adskilles med Kapitel og Vers, som det sig bør, efter den Prøve, som de allerede have tilstillet Kongen. Kongen har ogsaa befalet Professorerne ved Københavns Universitet flittigt at overveje og befordre dette 1. De tre ovennævnte have nu berettet, at de ere til Sinds at ville lade de brugeligste Bøger af Bibelen prente ikke alene i stort Oktav i den hele Bog, men ogsaa for sig i et lille Format i Decimo oktav, til Bedste for den menige Mand. Da Udførelsen af disse to Arbejder vil kræve god Tid, stor Møje og megen Bekostning, have de anmodet om kongeligt Privilegium derpaa. Kongen har i den Anledning bevilget, at de saa snart som muligt maa lade de to Arbejder udføre, og at ingen uden de og deres Arvinger i 10 Aar efter Arbejdets fuldstændige Tilendebringelse maa lade den hele Bibel eller nogen Del deraf, lille eller stor, trykke her i Riget eller lade den trykke andensteds og indføre her i Riget. Hvis nogen forser sig herimod, skal han ikke alene straffes tilbørligt af Kongen, men ogsaa have forbrudt. alle de Bøger, han har med at fare eller kan overbevises om at 1 Jvfr. 7. Sept. og 24. Nov. 1603 og 25. Okt. 1604. have solgt, og være forpligtet til straks at levere dem eller deres Værdi fra sig, den ene Halvdel til Kongen og den anden til de ovennævnte Privilegiehavere. Sj. R. 15, 48 b 1.
19. Sept. (Kbhvn.). Oprejsningsbrev for Hans Hendriksen, Skrædder i Emptekier i Hagenskouf Len, der havde taget en af sine Naboers Heste og brugt den en Tid, men nu har stillet sit Herskab tilfreds for den Sag. Udt. i F. R. 3, 128 b.
20. Sept. (—). Bestalling for Jacob Hal som Styrmand. Han skal lade sig bruge til Søs, hvor Kongen befaler, og skal, fra 6. Sept. 1605 at regne, i aarlig Løn have 500 Dlr., følgende Fetalje til sin Underholdning: 1 Okse, 12 Pd. Rug, 12 Pd. Byg, 1 Fjerd. Smør, 1 Td. Gryn, 1 Td. Brød, 5 Lispd. Flæsk og 6 Lispd. Bergefisk samt fri Bolig i København, Lønnen at udrede af Rentemesteren og Fetaljen af Proviantskriveren. Sj. R. 15, 50. Mageskifte mellem Eustachius von Thymen, Befalingsmand paa Svenstrup, og Duebrødre Hospital i Roskilde. Sj. R. 15, 50 b.
— Aab. Brev om, at Hans Haderslev, Kongens Mundkok, for denne ene Gang maa være fri for at svare Sise af de 3 Læster Rostocker øl, som for nogen Tid siden ere blevne brugte til hans Bryllup. Sj. R. 15, 53.
— 1 Miss. til Lensmændene i nedennævnte Len om Fremsendelse af Fetalje til Holmens og Skibenes Behov i det kommende Aar og af Havre til Kongens Heste. Hvis Havren sendes til andre Steder end i Brevet angivet, vil den ikke blive modtaget. Københavns Len 50 Læster Byg, 30 Læster Brød og 4 Læster Gryn, at levere til Mortensdag; Roskildegaards Len 10 Læster Rug, 36 Læster Byg, 5 Læster Gryn og 36 Læster Brød, at levere til Jul; Trøggevelde Len 20 Læster Brød, at levere til Fastelavn, hvortil Peder Basse paa Roskildegaard skal levere Lensmanden paa Trøggevelde Rug; Drachsholm Len 20 Læster Byg, at levere til Mikkelsdag, 8 Læster Rug, 10 Læster Malt, 40 Læster Brød og 3 Læster Gryn, at levere til Foraaret, 600 Tdr. Havre, at levere inden Vinter paa Frederiksborg; Frederiksborg Len 5 Læster Rug og 25 Læster Brød, at levere til Fastelavn; Kronborg Len 20 Læster Brød, at levere til Fastelavn; Kallundborg Len 40 Læster Brød og 2 Læster Gryn, at levere til Foraaret, 1000 Tdr. Havre, at levere 1 Tr. Ny kirkehist. Saml. VI. 305 f. paa Frederiksborg, den ene Halvpart inden Vinter, den anden til Foraaret; Antvorskov og Korsør Len 60 Læster Brød og 2 Læster Gryn, at levere til Foraaret; Sæbygaards Len 30 Læster Brød, at levere til Paaske; Vordingborg Len 20 Læster Brød og 2 Læster Gryn, at levere til Paaske; Nyborg Len 15 Læster Brød, at levere til Paaske, og 600 Tdr. Havre, at levere i København inden Vinter; Koldinghus Len 30 Læster Brød, at levere til Pinsedag, og 2000 Tdr. Havre, at levere i København, den ene Halvdel inden Vinter, den anden Halvdel til Foraaret; Helsingborg Len 600 Tdr. Havre, at levere paa Kronborg inden Vinter; Aarhusgaards Len 1000 Tdr. Havre, at levere paa Københavns Slot, den ene Halvdel inden Vinter, den anden til Foraaret; Silkeborg Len 300 Tdr. Havre, at levere straks til Foraaret til Frederiksborgs Bygning; Drotningborg Len 1000 Tdr. Havre, at levere i København, Resten af Havren skal Lensmanden indtil nærmere Ordre beholde i Forraad, om Kongen skulde faa Brug for den til sine Heste paa Skanderborg; Aalborg Len 1300 Tdr. Havre, at levere paa Frederiksborg, den ene Halvdel inden Vinter, den anden til Foraaret; Bygholm Len 200 Tdr. Havre, at levere paa Frederiksborg inden Vinter. Udt. i Sj. T. 20, 43.
20. Sept. (Kbhvn.). Bestalling for Niels Olufsen som Salpetersyder i Varberg Len. Han skal være forpligtet til at levere mindst 2 Tdr. godt lutret Salpeter i Arkeliet til en Pris af 14 Dlr. pr. Centner. Udt. i Sk. R. 3, 223.
21. Sept. (—). Bestalling for Jacop Pedersen som Salpetersyder i Koldinghus Len. Han skal være forpligtet til aarlig at levere mindst N Tønder lutret Salpeter til Arkelimesteren paa Københavns Slot til en Pris af 14 Dlr. pr. Centner. Udt. i J. R. 6, 294.
— Miss. til Peder Munk, Manderup Parsberg og nogle flere af Adelen. For nogen Tid siden have de faaet kongelig aaben Befaling og siden Missive' angaaende Trætten mellem Hans Axelsen til Rugaard paa hans egne og hans afdøde Søsters 2 Vegne paa den ene Side og Mogens Gjøe til Gunderslefhollum paa hans afdøde Broder Falk Gjøes Børns Vegne, som han er Værge for, Eske Bilde til Ellinge paa hans Hustrus 3 Vegne, Fru Ane Krabbe til Baggisvong, Erik Kaas's Enke, og Fru Dorethe 111. Aug. 1606. 2 3 Margrete Arenfeldt. Helvig Falksdatter Gjøe. Krabbe til Eskier, Erik Lykkes Enke, paa den anden Side om Arv og Skifte efter afdøde Fru Ingeborrig Skeel. Da nævnte Befaling og Missive af forskellige Grunde endnu ikke ere blevne udførte, men Sagen er opsat endnu en 6 Uger, paalægges det dem herved alvorligt, for at Parterne en Gang for alle kunne komme til Ende med denne Trætte, at de til den Tid, Sagen er opsat til, uden videre Opsættelse enten skulle bilægge hele Trætten i Mindelighed eller afgøre den ved Dom. Hvis nogen paa Grund af lovligt Forfald ikke kan møde til ovennævnte Tid, skulle de mødte have Fuldmagt til at tiltage andre gode Mænd i de ikke mødtes Sted og uden videre Forhaling udføre Kongens Befaling. J. T. 5, 264 b.
21. Sept. (Kbhvn.). Miss. til Hermand Jul. Da Kongen har givet Tage Krabbe til Jordbierg, Embedsmand paa Øvits Kloster, Ordre til med det første at skulle bygge noget paa Nonneklosteret i Lund, hvortil der vil behøves forskellige Slags Tømmer, skal Hermand Jul ved første Lejlighed dertil bestille og have i Forraad af det Skattetømmer, som tilkommer Kongen der paa Landet [Gotland], 32 Tylt Egebjælker, 14 Al. lange, til Fodtrin, 22 Tylt Ege eller gode Fyrretræer til Leider, 14 Al. lange, 7 Tylter Egestolper, 6 Al. lange, 312 Tylt Fyrrebjælker, 12 Al. lange, 62 Tylt Fyrresparrer, 10 Al. lange, og 312 Tylt Fyrresparrer, 8 Al. lange, saa Tømmeret kan ligge rede, naar Tage Krabbe sender Skuder efter det. Endvidere skal han til den nyforetagne Bygning paa Frederiksborg ved første Lejlighed i den kommende Vinter lade tilhugge 6 Tylter Bjælker, 24 Al. lange, og 6 Tylter Hanebjælker, 14 Al. lange; hvad Tykkelsen paa Tømmeret angaar, skal han rette sig efter hoslagte Maal; han skal sørge for, at dette Tømmer kan ligge rede, naar Kongen til Foraaret sender Skibe efter det. Sk. T. 3, 227 b.
23. Sept. (—). Miss. til Hermand Jul om, at han ikke maa sælge noget af det Talg, som maatte falde der paa Landet [Gotland], men snarest muligt skal sende det til København. Samtidig skal han sende 10 Læster Nødkød til Proviantskriver Claus Mickelborg. Udt. i Sk. T. 3, 227 b.
— Miss. til Eske Bilde om at give Bønderne i Helsingborg Len Ordre til at hjælpe til med at køre Bly fra Herrits- 1 St. Peders Kloster. 32 vad Kloster til Helsingborg og bestille Skuder til at føre Blyet fra Helsingborg til København. Udt. i Sk. T. 3, 228.
23. Sept. (Kbhvn.). Kvittansiarum til Knudt Gyldenstjerne til Tim, der nu paa sin Fader Axel Gyldenstjernes Vegne har gjort Regnskab for dennes Indtægt og Udgift af Aggershus Len fra 1. Maj 1588 til 1. Maj 1601 og for de i Lenet oppebaarne almindelige Landeskatter og Bygningsskatterne til Aggershus's Befæstning, for Indtægten og Udgiften af det Gods søndenfjælds i Norge, som Kongen har faaet af Fru Giørfvel Fadersdatter, fra 1. Maj 1599 til 1. Maj 1601, for hans Afgift og Indtægt og Udgift af Christianopel og Sølvitsborg Len fra 1. Maj 1601 til 1. Maj 1604, da Knudt Gyldenstjerne efter Faderens Død leverede Lenene fra sig med klart Inventarium, og for de i disse Len oppebaarne Pengeskatter, for hans Afgift og Indtægt og Udgift af Landskrone Len fra 1. Maj 1567 til 1. Maj 1588 og af Fers Herred fra 1. Maj 1577 til 1. Maj 1588 og for de i disse Len oppebaarne Penge- og Madskatter, for hans Afgift af den visse Indkomst af Villands Herred og for den uvisse Indkomst samt Stiftets Indkomst og Penge- og Madskatter af samme Herred fra Mikkelsdag 1581 til 1. Maj 1597 og for Afgiften af den visse Indkomst og for den uvisse Indkomst samt 2 Pengeskatter i Hing og Ulborrig Herreder fra 1. Maj 1594 til 1. Maj 1597. Han blev ialt skyldig 2793 Dlr. 122 Sk., som før gik, hvilke han nu har indbetalt i Rentekammeret. J. R. 6, 294 b¹
— Kvittansiarum til Knudt Gyldenstjerne til Tim, der nu paa sin afdøde Fader Axel Gyldenstjernes Vegne har gjort Kongen Regnskab for de 7059, Dlr. 152 Sk. 1 Alb., som nu gaar, som hans Fader og Farsøster, Fru Karen Gyldenstjerne til Nørgaard, er bleven Kongen skyldig paa deres afdøde Broder Peder Gyldenstjernes Regnskab og Inventarium af Hing og Uldborrig Herreder, Vestervig Kloster og Bahus Len og paa de af ham i disse Len oppebaarne Penge- og Madskatter efter den Afregning, som den 28. Sept. 1598 er gjort med Axel Gyldenstjerne. Heraf er der efter Rentemestrenes Kvittanser den 4. Jan., 8., 13. og 17. Juli 1600 betalt 381912 Dlr. 1512 Sk. 1 Alb., saaledes at der endnu resterer 3240 gl. Dlr., Tr.: Rørdam, Hist. Kildeskr. II. 490 ff. hvilke Knudt Gyldenstjerne nu har indbetalt i Rentekammeret. J. R. 6, 295 b¹.
24. Sept. (Kbhvn.). Miss. til Roskilde Kapitel om ved allerførste Lejlighed at udvise Peder Basse, Embedsmand paa Roskildegaard, et ledigt Kapel i Domkirken i Roskilde, hvori han kan indsætte nogle Dørgerichter og Vindueskarme, som Kongen har ladet lave til sin Bygnings Behov. Sj. T. 20, 45 b.
— Miss. til Hr. Niels Jensen, Forstander i Duebrødre Kloster i Roskilde, om at indtage denne Brevviser, Jørgen Markussen, i Klosteret, skaffe ham Underhold lige med de andre Degne sammesteds og befordre ham til Degnekald i det første Sogn, som bliver ledigt af de til Skolen liggende Sogne. Sj. T. 20, 45 b. Miss. til Kannikerne i Roskilde. Da Kongen af Eustachius von Thumen, Befalingsmand paa Svenstrupgaard, har faaet 1 Gaard i Nørre Jer[n]løsse By og Sogn i Mierløse Herred til Mageskifte for 1 Gaard i Ottestrup i Ørsløf Sogn i Ringsted Herred af Duebrødre Hospitals Gods, skulle de give Forstanderen i Duebrødre Hospital Ordre til straks at lægge Gaarden i Nørre Jer [n]løse under Hospitalet, indskrive den i Jordebogen og aarlig gøre Regnskab for den visse og uvisse Indkomst af den. Sj. T. 20, 46. Miss. til Peder Basse. Da Kongen har bragt i Erfaring, at Alsted Herred i Sjælland skal være saa ringe og lille, at Herredsfogden har besværligt ved paa Tingdagen at skaffe saa mange Folk til Veje, som efter Loven behøves til at holde Ting, skal Peder Basse ordne det saaledes, at Alsted Herred bliver lagt under Ringsted Herred, saa de herefter kunne betjenes sammen. Der sendes ham et aabent Brev til menige Bønder i Ringsted og Mielløse Herreder om Istandsættelse af Vejen og Strædet udenfor Ringsted, hvilket han snarest skal lade læse og forkynde og siden paase Overholdelsen af. Sj. T. 20, 46 b.
— Aab. Brev til menige Bønder i Ringsted og Mierløse Herreder og menige Indbyggere i Ringsted. Da Kongen har bragt i Erfaring, at den Vej og det Stræde, som løber fra Ringsted ud imod Roskilde til det Led, som staar et Stykke Vej udenfor Byen, er saa dyb og ond, at den vejfarende Mand ikke uden det største Besvær kan komme frem der, og da det i sig selv er billigt og i Overensstemmelse med Retten, at den alfare Vej bliver holdt 1 Tr. Rørdam, Hist. Kildeskr. II. 492 ff. vedlige og forbedret af Herredsmændene, befales det strengelig enhver især at møde med Heste og Vogn og færdig Hjælp, naar de blive tilsagte af Peder Basse eller hans Fuldmægtige, for at istandsætte Vejen. De, der vise sig forsømmelige, ville blive tiltalte og straffede. Sj. T. 20, 46 b. Tid
24. Sept. (Kbhvn.). Miss. til Hermand Jul. For nogen siden har han faaet Ordre til at lade bryde nogle Piller af den hvide Marmelsten, som findes paa Kalsøen under Gulland. Det befales ham nu af nævnte Marmel ved første Lejlighed at lade bryde 19 Piller, 61 Fod i Længden og 9 Tommer tykke, 18 Piller, 6 Fod i Længden og 9 Tommer tykke, og 18 Piller, 5 Fod lange og 9 Tommer tykke. Endvidere skal han af Blokstenen paa Gulland lade hugge nogle Trappetrin, 9 Fod lange, 3 Kvarter tykke og 312 Fod brede. Til Kongens Bygningers Behov skal han desuden lade bryde 2 Skibsladninger Bloksten, saa de kunne ligge rede, naar Kongen inden Vinter sender Skibe efter dem. Sk. T. 3, 228.
— Miss. til Brede Rantzau om at lægge 2 Gaarde i Stege Sogn i Vester Herred paa Møen, den ene kaldet Frenderup, den anden Hielm, og 1 Gadehus sammesteds, som Kongen har faaet til Mageskifte af Peder Basse til Siørup, Embedsmand Roskildepaa
gaard, ind under Ermelundgaard, indskrive dem i Jordebogen og aarlig gøre Regnskab for den visse og uvisse Indkomst af dem. Sj. T. 20, 47. Miss. til Jochim Bernewitz om at lægge noget Gods paa Falster, som Kongen har faaet til Mageskifte af Peder Basse til Sørup, Embedsmand paa Roskildegaard, nemlig 1 Gaard, kaldet Egeløf, i Vedbye Sogn i Nørre Herred, der foruden Afgiften til Kronen aarlig svarer 4 Tdr. Byg i Landgilde til Vedbye og Vols Kirker, 1 Bolig i samme Herred, 1 Gaard i Biørstrup i Alslef Sogn i Nørre Herred, 1 Gaard i Hørrebye 1 By og Sogn, 1 Gaard i Vincke 2 i Falkersløf Sogn og 1 Gaard i Veiringe i Aastrup Sogn i Sønder Herred, ind under Nykøbing Slot, indskrive dem i Jordebogen og aarlig gøre Regnskab for den visse og uvisse Indkomst af dem. Sm. T. 6, 61.
25. Sept. (—). Miss. til Claus Daa. Miss. til Claus Daa. Da Kongen har faaet 1 Gaard i Tybierg By, Sogn og Herred, Ny Mølle i Tybierg Herred, 1 Horreby. 2 Virket. 1 Gaard i Kongstubberup 1 i Faxe Herred med adskillige Skovlodder, beregnet til 80 Svins Olden, 1 Gaard i Blesinge i Hafverbierg Sogn, 1 Gaard i Aalsløf 2 i Synderup Sogn, 1 Gaard og 1 Gadehus i Møllerup 3 i Drusselbierg Sogn og 1 Gaard i Dalby i Kierkehelsinge Sogn i Løfve Herred til Mageskifte af Peder Basse til Sørup, skal Claus Daa lægge dette Gods ind under Padborg Len og indskrive det i Jordebogen. Sj. T. 20, 48.
25. Sept. (Kbhvn.). Miss. til Joachim Bülow. Da denne Brevviserske, en Enke i Liunge i Frederiksborg Len, har klaget over, at hun paa Grund af sin store Armod ikke har kunnet udrede sin aarlige Landgilde, men er kommen til at restere med to Aars Skyld, og har ansøgt om nogen Forskaansel, har Kongen fritaget hende for 1 Aars Landgilde. Endvidere skal han i Henhold til det Brev, som han tidligere har faaet, lade Anders Nielsen i Ebbekiøfgaard i Kronborg Len være fri for det Aars Landgilde, som han resterer med. Sj. T. 20, 47 b.
— Miss. til Joachim Bülow. Kongen har bragt i Erfaring, at Kronens Bønder i Aggerup 4 under Kronborg Slot ere satte for højt i Landgilde i Forhold til den Jord, de have at bruge. For at Godset kan blive ved Magt og Bønderne blive ved Næring og Bjærgning, skal Joachim Bülow lade opkræve 13 uvildige Oldinge, der i hans Nærværelse skulle undersøge, hvad Ejendom der ligger til hver Gaard og hvad Landgilde der svares deraf, og hvor Landgilden er sat højere, end Gaardenes Tilliggende kan taale, nedsætte Landgilden og gøre en endelig Besked derom, saa Kronen kan faa Fyldest og Bønderne blive ved. Han skal derefter lade den nedsatte Landgilde indskrive i Jordebogen. Sj. T. 20, 47 b. Miss. til Albrit Skeel. Erik Vasbyrd til Vinderup har berettet, at en, ved Navn Thammis Barfodt, for nogen Tid siden er rømt af hans Tjeneste og har medtaget nogle Guldknapper, Sølvdaggerter og andet af Erik Vasbyrds Gods, ligesom han ogsaa har oppebaaret en Del af Erik Vasbyrds Landgilde i Nørrejylland. Da han nu har erfaret, at nævnte Thammis Barfodt skal opholde sig i Albrit Skeels Len [Riberhus], har han anmodet om, at han maa blive fængslet. Det befales Albrit Skeel at være Erik Vasbyrds Fuldmægtig behjælpelig med at faa Thammis Barfodt paagreben og overleveret til ham. J. T. 5, 265 b. 1 Kongsted-Borup. rup, Lynge-Kronborg H. 2 Aarslev, Slagelse H. 3 Mullerup, Løve H. 4 Aage-
26. Sept. (Kbhvn.). Miss. til Hans Lindenov. Han har indberettet, at to Pinker, der lade sig forlyde med, at de have Bestalling af Kong Sigismund i Sverrig og Polen, til forskellige Tider i Sommer have ladet sig se paa Kronens Strømme under Bornholm, hvor de have grebet og plyndret den søfarende Mand i Østersøen, der vilde til eller fra Sverrig. Da han har forespurgt, hvorledes han skal forholde sig med dem, hvis de atter komme der under Landet, befales det ham i saa Tilfælde at give Kaptejnerne Tilhold om at fremvise deres Pas og Bestalling, saa man deraf grundig kan erfare, i hvis Tjeneste de ere. Hvis de ville understaa sig til at begive sig paa Landet med deres Folk, skal han hindre dem deri. Hvis de driste sig til at angribe nogen eller tilføje nogen Skade saa nær under Landet, at han kan naa dem, skal han paa Kongens Vegne med groft Skyts og i andre Maader gøre dertil, hvad der er ham muligt. Sk. T. 3, 228 b. K.
27. Sept. (—). Aab. Brev om, at Jochym Bülow, Embedsmand paa Frederiksborg, og Kronens andre Undersaatter ved Slottet have begæret, at de maa kalde en ny Slotspræst efter nu afdøde Peder Mortensen Trane, hvilken Slotspræst de selv ville give en rimelig Løn. Kongen har i den Anledning bevilget, at M. Kort Qvist, forhen Skolemester i Malmø, indtil videre maa blive Slotspræst paa Frederiksborg Slot og nyde den Løn, som Kongens Undersaatter i deres Kaldsbrev have forskrevet ham. Naar han i nogen Tid er bleven brugt i denne Stilling og Kongen ikke længere vil bruge ham deri, skal han forsørges med et godt Præstekald enten i Frederiksborg Len eller et andet Sted i Sjælland, og den ham nu lovede Løn maa ikke fratages ham, førend han bliver forsynet med et saadant godt Kald. Hvis der bliver et godt Kald ledigt i Frederiksborg Len, skal han hjælpes dertil af Lensmanden og Superintendenten, og han maa, saalænge han er i Tjenesten paa Frederiksborg, holde en Kapellan til at gøre Tjeneste i Sognene. Sj. R. 15, 53 b¹.
— Mageskifte mellem Peder Basse til Siørup og Kronen. Sj. R. 15, 54 b. (Se Kr. Sk. under 23. Sept.).
— Miss. til Jacob Rosenkrantz om at erklære sig om, hvorvidt 3 Gaarde og 2 Gadehuse i Midskof paa Hintsholm i Nyborg Len, 1 Tr.: Friis Edvarsen, Underretn. om Schielschiør S. 543 f. Kirkehist. Saml. 3. R. II. 311 f. som Frederik Qvitzov begærer til Mageskifte, kunne undværes fra Lenet. Udt. i F. T. 3, 180.
27. Sept. (Kbhvn.). Miss. til Peder Mund om ved første Lejlighed og uden al Forhaling at lade opføre en Stald til 14 Heste ved Skanderborg Slot ved den lille Stald, som staar ved Sparepenge, paa det Sted, hvor det er mest belejligt. Stalden skal være bygget inden Kongens Ankomst til Jylland, og Bekostningen skal han føre til Udgift i sit Regnskab. J. T. 5, 266.
30. Sept. (—). Miss. til Dr. Anders Christensen om at indtage Christoffer Steensen, Søn af afdøde Hans Steensen, i Sorø Skole, naar der bliver en Plads ledig, sætte ham under Disciplin og iøvrigt behandle ham ligesom andre Skolebørn. Sj. T. 20, 48 b.
— Miss. til Jacob Rosenkrantz om at give Bønderne i Salling Herred Ordre til at køre noget Tømmer fra Randtsholm til Faaborg. Udt. i F. T. 3, 180.
1. Okt. (—). Aab. Brev om, at Vendtsel Boel, der er forordnet til Kromand i Lundegaarden ved Kronborg, aarlig, naar Kongen opholder sig i Sjælland, sisefrit maa indføre eller købe 30 Amer Vin og 8 Læster Rostockerøl til Udtapning i Kroen, dog maa han ikke sælge Vin i Ametal eller Rostockerøl i Tøndetal udenfor Kroen, for at Kronens Sise ikke skal blive forkortet. Naar Kongen ikke er her paa Sjælland, gælder denne Benaadning ikke. Sj. R. 15, 60.
— Miss. til Borgemestre og Raad i København om at afsige Dom over en Dunkiercker Kaptejn, ved Navn Philippus de Foess, der har plyndret paa Norges Riges Strømme under Finmarken. Sj. T. 20, 49. (Tr.: KD. V. 4).
2. Okt. (—). Aab. Brev, hvorved Kongen paa Godtfolks Forbøn bevilger, at Claus N., Møller paa Gulland, der for nogen Tid siden er kommen for Skade at beligge en Pige, skønt han havde sin Ægtehustru, og for denne Forseelse er bleven indstævnet for Kapitlet paa Gulland, som har dømt ham til at være skilt fra Konen og til ikke at maatte gifte sig igen uden Kongens Tilladelse, uanset Kapitlets Dom maa gifte sig igen, naar og hvor han lyster. Sk. R. 3, 323. 1 Ranildsholm, N. Broby S., Salling H.
3. Okt. (Kbhvn.). Mageskifte mellem Erik Vasbyrd til Vinderup og Kronen. Sj. R. 15, 62. (Se Kr. Sk.).
— Miss. til Joachim Bülow om at lægge 1 Gaard og 1 Bolig i Skulleløf By i Horns Herred, som Kongen har faaet til Mageskifte af Erik Vasbyrd til Vinderup, ind under Abramstrupgaard, indskrive dem i Jordebogen og aarlig gøre Regnskab for den visse og uvisse Indkomst af dem. Sj. T. 20, 49 b. Miss. til Manderup Parsberg om at lægge 1 Enstedgaard, kaldet Braastrup, i Rafnkielde Sogn i Aas Herred med frit Fiskeri i Braastrup Sø, som Kongen har faaet til Mageskifte af Erik Vasbyrd til Vinderup, ind under Aalborghus, indskrive den i Jordebogen og aarlig gøre Regnskab for den visse og uvisse Indkomst deraf. J. T. 5, 266 b.
— Ligelydende Miss. til Casper Markdanner om at lægge 1 Gaard i Kollerup By og Sogn i Tørrild Herred med Skov til 15 Svins Olden, som Kongen ligeledes har faaet til Mageskifte af Erik Vasbyrd, ind under Koldinghus. Udt. i J. T. 5, 267. Miss. til Knudt Brahe. Da Kongen nu med sit Skib Leoparden har sendt et stort Antal Fade Vin, som han behøver til sin Hofholdning i den kommende Vinter, derover, skal Knudt Brahe lade denne Vin indlægge i en god Kælder i Byen [Aarhus], hvor den kan blive opbevaret til Kongens Ankomst der til Landet. Endvidere skal han bestille saa mange Vogne, som behøves til at føre det andet Gods, der findes i Skibet, til Skanderborg Slot. J. T. 5. 267.
4. Okt. (—). Bestalling for Arent Carnellussen, at skulle lade sig bruge til Lands og til Vands, hvor Kongen befaler. Han skal i aarlig Løn have 150 enkende Dlr. og 2 sædvanlige Hofklædninger; af denne Løn skal han selv underholde sig, undtagen naar han bruges til Skibs, da der saa skal medgives ham Fetalje som sædvanligt. Sj. R. 15, 60 b. Miss. til Laurits Ebbesen om at lade disse to Brevvisere, Jens Ollufsen og Jep Mortensen, Kronens Tjenere i Jonstrup i Ølstykke Herred, der i Sommer have mistet deres Gaarde og det meste af det, de ejede, ved en Ildebrand og derved ere komne i stor Fattigdom, være fri for dette Aars Landgilde og. hjælpe dem med Bygningstømmer til deres Gaardes Genopbyggelse, dog skal det ske uden Skade for Skoven. Sj. T. 20, 50. Kvittansiarum til Jørgen Friis til Krastrup, Embedsmand paa Aggershus, paa hans Regnskab for Indtægt og Udgift af Skivehus Len fra 1. Maj 1595 til 1. Maj 1596, for den gejstlige Jurisdiktion og Stiftets Indkomst og for en i dette Aar oppebaaren Pengeskat. Han blev aldeles intet skyldig. J. R. 6, 296 b.
5. Okt. (Kbhvn.). Aab. Brev om, at Claus Vildtskytte allevegne under Sjælland, hvor han selv lyster og hvor der er Sælfangst, maa skyde og fange de Sæler, han kan, og selv beholde dem. Sj. R. 15, 61.
6. Okt. (—). Forleningsbrev for Gunde Jensen, Renteskriver, paa et Vikarie i Lund Domkirke efter afdøde M. Hans Mikkelsen. Udt. i Sk. R. 3, 223 b. Miss. til Hermand Jul. Da Kongen igen vil opbygge den for nogen Tid siden afbrændte Ermelundgaard, skal han paa nærmere Begæring af Brede Rantzau til Rantzovsholm, Statholder i København, lade denne faa saa meget Bygningstømmer, som han med 2 Skuder kan lade føre hid. Sk. T. 3, 229.
7. Okt. (—). Aab. Brev om, at Magnus N., Kongens Trommeter, indtil videre maa oppebære følgende aarlige Genant: 1 Pd. Rug, 1 Pd. Byg, ½ Okse, 3 Gæs, 3 Lam, 1 Fjerd. Smør, 1/2 Td. Sild, 1 Vog Bergefisk og 1/2 Td. Gryn, at udrede af Proviantskriveren paa Københavns Slot. Sj. R. 15, 61 b. 1 Miss. til Brede Rantzau om at lade de Mands- og Kvindepersoner, der løbe omkring og tigge i København og andensteds, indsætte i Tugthuset i København. Sj. T. 20, 50. (Tr.: KD. V. 4 f.).
— Kgl. Stadfæstelse af et Mageskifte, dat. 6. Sept. 1605, mellem Holger Rosenkrantz til Rosenhollum og Kapitlet i Aarhus. J. R. 6, 297. (Se Kr. Sk.).
9. Okt. (—). Aab. Brev om, at Hertvig von Bülow for denne ene Gang toldfrit maa udføre 14 Græsøksne af Riget, dog skal han lade notere paa dette Brev, paa hvilke Toldsteder han uddriver Øksnene. Sj. R. 15, 65.
— Aab. Brev om, at Niels Espersen i Nedre Draaby, Skovfoged i Horns Herred, paa Grund af den Besværing, han har med sin Bestilling, indtil videre maa være fri for at svare Landgilde af den Gaard, han bor i. Sj. R. 15, 65 b.
10. Okt. (—). Aab. Brev om, at Jan Dulant, Kongens Lutenist, der skal lære denne Brevviser, Hans Borckratz, en af Kongens Kantori, at lege paa Lut, for denne Drengs Lære og Underholdning aarlig skal have 100 Dlr. Sj. R. 15, 65 b.
10. Okt. (Kbhvn.). Miss. til Corfidts Ulfeldt til Bavelse og Jacob Rosenkrantz til Kierstrup. Da Frederik Qvitzov til Qvitzouesholm har begæret 3 [Gaarde] og 2 Gadehuse i Midskouf paa Hindtsholm i Nyborg Len til Mageskifte for noget af hans Arvegods i Lefve Herred i Sjælland, hvorover Frederik Qvitzov skal tilstille dem hoslagte Besigtelse, skulle de med det første besigte det ovennævnte Krongods, ligne og lægge det mod Frederik Qvitzovs Gods og indsende Besigtelsen til Kancelliet. F. T. 3, 180.
— (Antvorskov). Miss. til Peiter Redtz til Tygestrup og Peder Basse til Siørup. Da Friderik Qvitzov til Qvitzovsholm har begæret noget Krongods paa Hindtsholm i Fyen til Mageskifte for 1 Gaard og 1 Gadehus i Solbierre By og Sogn i Løf Herred i Sjælland, skulle de ved første Lejlighed besigte Godset i Løf Herred og sende Besigtelsen til Friderik Qvitzov. Sj. T. 20, 50 b.
— Oprejsningsbrev for Albrit Skeel, Embedsmand paa Riberhus, til, som om Gerningen nylig var sket, paany at lade forfølge en Sag angaaende et Baardag, som en, ved Navn Morten Nielsen, har begaaet paa Hans Munks Bonde Jep Pedersen paa Kongens Fiskerleje ved Synderside i Kiergaards Birk, i hvilken Sag Sandemændene i Kiergaards Birk have gjort to Tov, det ene tvært imod det andet, hvorfor Albret Skeel nu vil lade Sandemændene forfølge for deres sidste Tov. J. R. 6, 299. (Nyborg). Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Pouil Søfrensen i Hiørup 1 paa Kirkens Part af Korntienden af Hørsom 2 Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 4 Tdr. Rug, 2 Tdr. Byg og 2 Tdr. Havre til Kirken. Udt. i Tb. S. 77 b.
12. Okt. (—). Miss. til Envold Kruse og Sigvord Beck. Da Kongen for nogen Tid siden har bevilget, at Giertrud N., Enke efter Hans Walter, Borgemester i Nyborg, maa oppebære Afgiften af Ullesløf og Vindinge Kirketi ender i Fyen for 1603, i hvilket Aar hendes Husbonde døde, skulle de kvittere Jacob Rosenkrantz, Embedsmand paa Nyborg Slot, for Afgiften af disse Tiender i hans Regnskab. Sj. T. 20, 51. 3 Miss. til Jacob Rosenkrantz. Borgemestre og Raad samt menige Borgere i Nyborg have klaget over, at Kronens Bønder Gudme og Vinding Herreder fordriste sig til imod Kongens 1 Hørrup, Rinds H. dateret 11. Okt. 2 Hersom, samme H. 3 I Registranten er Brevet udgaaede Mandat og Byens Privilegier at sælge Ved, Kul og andet til fremmede og udføre det paa ulovlige Havne, til stor Skade for Nyborg og andre omliggende Købstæder paa den Ildebrændsel, som de maa købe til deres Huses Behov. Det befales ham nøje at paase, at saadant ulovligt Køb og Udskibning bliver afskaffet, og give Bønderne Tilhold om at føre hvad Ved og Kul de have at sælge til de omliggende Købstæder. Kan han gribe nogen i at udføre eller sælge Ved og Kul og andet i ulovlige Havne, skal han tage hvad de have med at fare som forfaldent Gods og lade dem selv tiltale og straffe for Overtrædelse af Kongens Mandat. Orig. F. T. 3, 183.
12. Okt. (Nyborg). Miss. til Brede Rantzau. Kirkeværgerne i Frørup Sogn i Fyen have paa Kirkens og menige Sognemænds Vegne berettet, at Størstedelen af Frørup, henved 33 Gaarde, for nogen Tid siden er brændt ved Vaadeild, ved hvilken Lejlighed ogsaa Blyet paa deres Kirketaarn og 2 Kirkeklokker, som hængte deri, ere smeltede. Da de for kort Tid siden havde faaet den ene af disse Klokker i København og endnu paa Kirkens Vegne skylde en Sum Penge for den, have de begæret at faa disse Penge eftergivne i Betragtning af Kirkens Armod og den store Skade, den har lidt. Kongen har eftergivet dem Pengene og befaler Brede Rantzau at sørge for, at den af dem udstedte Forskrivning for Pengene igen bliver tilstillet dem. Sj. T. 20, 51.
— Miss. til Jacob Rosenkrantz om at lade Hr. Baldtser Pedersen, Sognepræst til Frørup, hvis Præstegaard er brændt, faa det til Præstegaardens Genopbyggelse nødvendige Tømmer i Nyborg Skove. Udt. i F. T. 3, 184.
13. Okt. (Odensegaard). Miss. til Vilhelm Dresselberg: Kongen har paa Godtfolks flittige Forbøn eftergivet al den Tiltale, som Hans Lindenov til Øsleu, Embedsmand paa Hammershus, paa Kronens Vegne kunde have til denne Brevviser, Niels Bagge, for noget Vrag, som denne har ladet bjærge der under Landet [Bornholm], paa det Vilkaar, at han for sin Forseelse ved første Lejlighed skal indbetale 100 Rigsdlr. i Kongens eget Kammer. Da Niels Bagge mener, at han kan skaffe Vilhelm Dresselberg til Forlover for disse 100 Dlr., tilsender Kongen herved Vilhelm Dresselberg det aabne Brev, hvori Tiltalen mod Niels Bagge eftergives, med Anmodning om, hvis han ellers er til Sinds at gøre Kongen Forvaring for de 100 Dlr., ved første Lejlighed at sende Kongen nøjagtig Forskrivning for Pengene, at indbetale med det første i Kongens eget Kammer, og tilstille Niels Bagge det hoslagte aabne Brev. Hvis han ikke vil sige god for Niels Bagge for de 100 Dlr., skal han straks tilbagesende det aabne Brev til Kancelliet. Sj. T. 20, 51 b.
13. Okt. (Odensegaard). Aab. Brev om, at Kongen paa Grund af nogle gode Mænds flittige Forbøn har eftergivet Niels Bagge til Baggisgaard paa Bornholm den Tiltale og Forfølgning, som Hans Lindenov, Embedsmand paa Hammershus, paa Kronens Vegne for nogen Tid siden har begyndt mod ham for noget Vrag, som var strandet for hans Gaard og Grund paa Bornholm, og som han har tilholdt sig, da han efter sin Beretning ikke vidste bedre, end at han ligesom andre fri Folk paa Bornholm maatte tilholde sig saadant Vrag. De i denne Sag mod ham erhvervede Domme og Breve skulle herefter ikke i nogen Maade komme ham eller hans Arvinger til Skade eller Eftertale. Han skal være forpligtet til at give en rimelig Betaling for det Vrag, som efter lovligt Bevis er indkommet for hans Grund siden den Tid, da han blev sin Gaard og sit Gods mægtig. Sk. R. 3, 223 b. Miss. til Borgemestre og Raad i Odense. Arent Pedersen, Borger i Odense, har berettet, at han for nogen Tid siden har solgt en Have ved Odense til Ebbe Munk, Embedsmand paa Antvorskov, af hvilken Have der aarlig svares 8 Sk. i Grundleje til Byen. Ebbe Munk trænger ham nu, at han fuldkommelig skal hjemle ham dette Køb, hvilket vil falde ham besværligt, medmindre han kan faa Skøde paa Haven af Byen. Kongen har nu bevilget, at Borgemestre og Raad maa sælge Haven til Arent Pedersen, men dog kun mod nøjagtigt Vederlag baade for Ejendommen og Jordskylden, saafremt de ikke selv ville staa til Rette. Orig. i Landsark. i Odense. Udt. i F. T. 3, 184.
15. Okt. (Middelfart). Miss. til Knud Rud om efter Lejligheden at lade Bønderne i Brylle Sogn faa det Hjul- og Vogntømmer, som de behøve, i Skovene i Odense Len, dog skal han paase, at det sker, hvor der sker mindst Skovskade. Udt. i F. T. 3, 185.
16. Okt. (Koldinghus). Miss. til Corfidts Ulfeldt om at lade Bønderne i Vissenberg Birk og Skoubye Herred hver faa saa meget Vogntømmer, som de aarlig behøve til at lave en Vogn af, dog skal det ske med mindst mulig Skade for Skoven. Udt. i F. T. 3, 185.
17. Okt. (Koldinghus). Miss. til Knudt Rud. Denne Brevviser Claus Pedersen, Møller i Nesbyehofvet Mølle i Odensegaards Len, har berettet, at det falder ham besværligt og fast umuligt fremdeles at svare den Landgilde af Møllen, som hans Formænd have svaret, særlig fordi nogle af den omkringboende Adel i nogle Aar have opbygget mange nye Møller deromkring til største Skade for ham paa hans Næring. Da han i den Anledning har begæret at faa noget afkortet i Landgilden, skal Knudt Rud indtil videre afkorte Læst Mel i den aarlige Landgilde. F. T. 3, 186.
— Miss. til Eiller Rud om at meddele Casper Markdanner Kopi af det Skøde, som afdøde Fru Anne Oldeland har givet ham paa noget Gods paa Laaland, og erklære sig til ham om, til hvilke Gaarde der er Skov og til hvor mange Svins Olden Skoven er, for at Casper Markdanner kan komme til Ende med den Trætte, som han har med Knud Rud om de Skove, der ligge til Veiløf Hovedgaard. Udt. i Sm. T. 6, 63. Forordning om Forbud mod videre Rebning og Jævning i Haderslevhus Len. J. R. 6, 299 b. (Tr.: Stemann, Schleswigs Recht und Gerichtsverf. S. 171 f. CCD. III. 192 ff.).
— Miss. til Casper Markdanner om at lade følgende Kronens Bønder, Oluf Matsen, Mats Pedersen, N. Clausen og Hans Pedersen i Eridsøe i Eld Herred og Maren Ibskone i Tagelundt 2 i Egtho Sogn i Jerlof Herred, der have berettet, at deres Gaarde ere brændte og at de derved ere komne meget til Agters, være fri for et Aars Landgilde og lade dem faa nødtørftigt Tømmer til deres Gaardes Genopbyggelse. J. T. 5, 267 b.
18. Okt. (—). Miss. til Jacob Rosenkrantz. Da Casper Markdanner, Embedsmand paa Koldinghus, har begæret 4 Krongaarde og Herligheden af et Kirkebol i Rønning By og Sogn i Osum Herred, 1 Gaard i Mermølle 3 og 1 Gaard i Rørup til Mageskifte af Kronen for noget af hans Arvegods i Nyborg og Odensegaards 1 Fafning i Aftrykket i CCD. er en Fejllæsning for: Jafning. lund, Egtved S., Jerlev H. 3 Mellemmølle, Aasum H. 2 TaageLen, nemlig 3 Gaarde i Obye¹ i Sundts Herred, 1 Gaard i Midskouf paa Hindtsholm, 2 Gaarde i Dreibye 2 i Munkeboue Sogn i Bierre Herred, 1 Gaard i Søndersøe i Skof[by] Herred, 1 Gaard i Bobøl i Vendts Herred og 1 Gaard i Jorderup i Odense Herred, skal Jakob Rosenkrantz ved første Lejlighed erklære sig, om det ovennævnte Krongods kan undværes fra Slottet, og om Kronen kan faa Fyldest i Casper Markdanners Gods, og indsende Erklæringen til Kancelliet. F. T. 3, 187.
18. Okt. (Koldinghus). Aab. Brev om, at Kongen har sluttet Kontrakt med Klaus Stenhugger om, at denne med størst mulig Flid og saa sirligt som muligt skal lade hugge en Altertavle af Sten i Kirken paa Koldinghus efter den Skabelon, som han har vist Kongen, dog skal Kongen paa sin Bekostning skaffe ham den Alabaster og anden Sten, som han behøver. Han skal for dette Arbejde ialt have 200 Dlr., hvilke Lensmanden paa Koldinghus skal betale ham, efterhaanden som Arbejdet skrider frem. J. R. 6, 300 b.
— Kvittans til Anker Mogensen, Borgemester og Tolder i Kolding, paa 15000 Dlr., som han har indbetalt i Kongens eget Kammer af forrige og dette Aars Told i Kolding. J. R. 6, 301.
— Miss. til Albret Skeel. Da Kongen har bragt i Erfaring, at han endnu staar tilbage med en stor Restance af Riberhus Len, som han er forlenet med, skal han ved allerførste Lejlighed indbetale sin Restance i Kongens eget Kammer her paa Koldinghus og give Tolderen og Accisemesteren i Ribe Ordre til ligeledes straks at indbetale, hvad de have oppebaaret paa Kronens Vegne og ere blevne Kongen skyldige, i Kongens eget Kammer. Han skal med størst mulig Flid undersøge, om der kan faas Østerling der under Lenet, og i saa Tilfælde snarest muligt sende dem hid. J. T. 5, 268.
19. Okt. (—). Miss. til Brede Rantzau. Da Kongen har lovet at laane Christian Holck, Embedsmand paa Hald, 4000 Dlr. mod de paa vedlagte Seddel optegnede Forlovere, skal Brede Rantzau, naar Christian Holck henvender sig til ham med dette Brev, se at skaffe Pengene, men førend han leverer Christian Holck dem, tage nøjagtig Forvaring af ham derfor i 2 Breve, hvert lydende 10. Aaby, Sunds H. 2 Dræby, Bjærge H., Fyen. 3 Bubel, Vends H. - paa 2000 Dlr. Han skal ved første Lejlighed sende en Skude paa 20 Læster, fuld af norsk Salt, til Kolding, hvilket Salt Lensmanden paa Koldinghus skal sælge i Kolding, i Lenet og andensteds her omkring. Postscriptum: Han skal hos en Possementmager i København lade slaa 1000 Al. smaa Skruesnore til Kongen og ved første Lejlighed sende dem over til Kongen selv. Endvidere skal han give Mogens Ulfeldt, Lensmand paa Sølvitsborg, Ordre til at lade hugge 4 Tylter Lindetræ i Lenet til Kongens Behov, saa de kunne ligge rede, naar Kongen sender Bud efter dem. Sj. T. 20, 52.
28. Okt. (Haderslevhus). Miss. til Breide Rantzau. Kongen har for nogen Tid siden af en Isenkræmmer i København købt nogle Bandolérrør; skønt disse ikke have været brugte mere end paa Rejsen herover, ere nogle allerede dels fordærvede, dels gaaede helt itu, hvorfor Kongen har sendt denne Lakej over til Breide Rantzau for at melde ham det. Det befales Breide Rantzau at levere Lakejen ligesaa mange Rør igen af dem, som findes paa Rustkammeret. Da en Del af Kongens Instrumentister endnu ikke ere komne herover, hvilket forekommer Kongen meget sælsomt, skal Breide Rantzau give baade dem og hvilke andre af Kongens Tjenere, der endnu ere blevne tilbage, Ordre til uden alt Forfald at begive sig herover, da Kongen ellers vil tiltænke et andet Sind dertil. Sj. T. 20, 52 b.
29. Okt. (—). Miss. til Rentemestrene. Hvis Renten af de Penge, som Kongen har udlaant til sine Undersaatter af Adelen, ikke i Overensstemmelse med de Adeliges udgivne Brev og Segl indkommer til Mortensdag, skulle de paa Kongens Vegne lade deres Forlovere indmane til at holde et ærligt Indlager i København, indtil Renten med Skadegæld er betalt. Sj. T. 20, 53 b. Miss. til Christian Gyldenstjerne. Da han efter sin udgivne Haandskrift, dateret 5. April 1605, skylder afdøde Fru Giørvel Faddersdatter 100 DIr., som skulde have været betalt til den paafølgende Mikkelsdag, befales det ham ved første Lejlighed at indbetale disse 100 Dlr. med paaløbne Renter i Rentekammeret og modtage sin Forskrivning tilbage, saafremt Kongen ikke skal se sig foraarsaget til at kræve Pengene ved andre Midler. Sk. T. 3, 230.
— Lignende Miss. til Jomfru Sophia Gyldenstjerne angaaende 100 Dlr. med paaløbne Renter, som hun skal betale i Rentekammeret til Jul. Udt. i Sk. T. 3, 230 b.
29. Okt. (Haderslevhus). Miss. til Johan og Claus Machabæus om 14 Dage efter Jul at betale 69 Dlr., som deres afdøde Fader efter sin Haandskrift, dat. 6. Okt. 1572, skylder afdøde Fru Giørvel Faddersdatter, med paaløbne Renter i Rentekammeret. Udt. i Sk. T. 3, 230 b.
— Miss. til Holger Ulfstand. Efter sit Brev, dat. 18. Febr. 1605, skylder han afdøde Fru Giørfvel Faddersdatter 100 Dlr. Hovedstol, der skulde have været betalt til sidste Mikkelsdag, og hvorfor han har sat hende en ham tilhørende Gaard i Sallerup By og Sogn i Oxe Herred i Skaane til Underpant. Da Kongen ikke vil lade Pengene blive staaende længere hos ham, skal han rette sig efter at betale disse Penge med paaløbne Renter i Rentekammeret til næstkommende Mikkelsdag og modtage sin Forskrivning tilbage. Sk. T. 3, 231.
— Miss. til Fru Tale Ulfstands Arvinger. Afdøde Fru Tale Ulfstand skylder efter sine to udgivne Haandskrifter, dat. Dionisii Dag [9. Okt.] 1568, den ene paa 50 Rigsdlr., den anden paa 50 Dlr. i Mønt, afdøde Fru Giørfvel Faddersdatter de nævnte Summer, der skulde have været betalt til den paafølgende Paaske, og hvorfor Fru Tale har sat Fru Giørfvel en hende tilhørende Gaard i Biellerup i Skaane til Underpant. Det befales dem at indbetale Summen med paaløbne Renter til Rentekammeret til førstkommende Paaske, saafremt Kongen ikke skal se sig foraarsaget til at gribe til andre Midler. Sk. T. 3, 231 b. Miss. til Fru Lissebet Rosenkrantz, Anders Thott's. Da hun efter sin Haandskrift, dat. Byrringe 20. Febr. 1598, skylder afdøde Fru Giørvel Faddersdatter 300 Dlr., der skulde have været betalt til Aarsdagen efter, og hvorfor hun har sat Fru Giørvel sit Gods i Giøng Herred til Pant, befales det hende uden al Forsømmelse ved første Lejlighed at indbetale disse Penge til Rentekammeret, saafremt Kongen ikke skal se sig foraarsaget til at kræve sit Tilgodehavende ved andre Midler. Sk. T. 3, 231 b.
— Miss. til Brede Rantzau. Da der blandt afdøde Fru Giørvel Faddersdatters Breve skal findes et Skøde, som Eske Bilde til Ellinge, Embedsmand paa Helsingborg, har givet hende paa 1 Gaard i Glustrup i Rønnebierg Herred i Skaane, skal han ved første Lejlighed sende Skødet til Sigvord Grubbe, Embedsmand paa Malmøhus, saa denne derefter kan lade Gaarden lægge ind under Malmøhus. Da en Del af den Fortegnelse paa Fru Giørvels Breve, som er sendt Kongen, ikke er saa rigtig, at man derefter kan udstede Breve, skal Brede Rantzau udførligt erklære sig til Kongen herom, saa Kongen siden kan lade Brevene udstede. Sj. T. 20, 53.
29. Okt. (Haderslevhus). Miss. til Sigvord Grubbe. Kongen sender ham et Skøde fra Eske Bilde til Eldinge, Embedsmand paa Helsingborg Slot, paa en Gaard i Gludstrup i Rønnebierg Herred med Ordre til at lægge Gaarden ind under Slottet [Malmøhus], indskrive den i Jordebogen og gøre Regnskab for den visse og uvisse Indkomst af den. Sk. T. 3, 232. Miss. til Sigvord Grubbe. Kongen har bragt i Erfaring, at nogle Personer skylde afdøde Fru Giørvel Fadersdatter Penge, nemlig Marine, Hr. Hans Brolæggers, Indvaanerske i Lund, 100 Dlr. efter hendes Forskrivning, dateret Søndagen før Jul 1585, paa en Gaard i Malmø, som hun har købt af Fru Giørvel, at betale til St. Laurentii Dag [10. Aug.] næst efter, hvorfor hun til Underpant har sat Fru Giørvel 2 forgyldte Bælter; Mergrette Remmersdatter, Indvaanerske i Malmø, efter hendes Forskrivning, dateret 20. Juli 1604, 50 Dlr. i Mønt, at betale til den paafølgende Jul; Hr. Mikkel Christophersen Kuoch, Sognepræst til Byrringe, efter hans Brev, dateret 2. Jan. 1602, 66 Dlr., at betale til den paafølgende Fastelavn; Hr. Hans Lauritsen, Fru Giørvels Præst, efter. hans Haandskrift, dateret 5. Juli 1604, 20 Dlr., at betale den ene Halvpart til Paaske og den anden til Mikkelsdag derefter; Christen Marquartsen, Indvaaner i Lund, efter hans Forskrivning, dat. 20. Dec. 1604, 338 Dlr. 12 Sk. paa hans Regnskab for 1603; Christen Marquartsen, Fru Giørvels Tjener, efter hans Brev 16 Dlr. Det befales ham med det allerførste at lade disse Summer med paaløbne Renter indkræve hos Skyldnerne og, hvis disse ikke godvillig ville gøre Udlæg, indkræve Pengene med Retten. Naar Summen med paaløbne Renter er betalt, vil Kongen igen tilstille Skyldnerne deres udgivne Brev og Segl. Sk. T. 3, 229. 1 Miss. til Oluf Rosensparre. Da Kongen til Bygningen ved Københavns Slot behøver et stort Antal Læster Kalk, skal han med det allerførste og inden Vinter sende al den Kalk, der 1 I Registranten er Brevet ved en Fejlskrift dateret: København. kan faasi Lenet, til København. Kongen har befalet Arild Hvitfeldt, Rigens Kansler og Embedsmand paa Dragsholm, at give alle de Sejrøske Skuder, han kan skaffe i sit Len, Ordre til straks at begive sig derover og inden Vinter føre Kalken til København. J. T. 5, 268. Da
29. Okt. (Haderslevhus). Miss. til Arrild Hvitfeldt. Kongen har bestilt nogle Læster Kalk, der inden Vinter skulle sendes fra Mariager Kloster til København, skal han bestille de Sejrøske Skuder, der er at faa, til uden al Forhaling at begive sig til Mariager for at indtage Kalken og føre den til København. Sj. T. 20, 53 b.
31. Okt. (—). Miss. til Sigvord Grubbe. Da Dr. Anders Christensen, Forstander for den kongelige Skole i Sorø, som for nogen Tid siden har faaet Ordre til at bygge noget paa Klosteret til Foraaret, har berettet, at han ikke kan faa saa meget Kalk, som han behøver til Husenes Skelning, til Købs, skal Sigvord Grubbe med det første i sit Len [Malmøhus] bestille saa megen graa Kalk til Skelning, som en Skude paa 8 eller 9 Læster kan føre, og fragte en Skude til at føre Kalken til Skelskør, hvor Skipperen skal faa sin Betaling for Kalken og Fragten. Sk. T. 3, 232. Miss. til Niels Friis. Da Fru Anne Rønnov, Erik Hardenbergs Enke, har begæret at maatte faa 3 Gaarde i Skrøbeløf Sogn, 1 Gaard i Svenstrup, 2 Gaarde i Torupe og 1 Gaard i Viderup ¹ i Tranekier Len til Mageskifte for noget af hendes Arvegods paa Langeland, nemlig 2 Gaarde i Stefens 2, 2 Gaarde og 1 Gadehus i Tressebøelle, 1 Gaard og 1 Gadehus i Brønneslet, Emmerbølgaard og 1 Gaard i Tornelund, skal Niels Friis med det første erklære sig om, hvorvidt det Krongods, hun begærer til Mageskifte, ikke ligger saa belejligt med Hensyn til Jagt eller andet, at det ikke kan undværes fra Lenet, og hvorvidt Kronen kan faa Fyldest i det Gods, hun tilbyder den. Sm. T. 6, 64.
2. Nov. (—). Miss. til nedennævnte Lensmænd om ved første Lejlighed at sælge det Rug og Byg, de have i Forraad af Lenets Indkomst udover den Havre, som de tidligere have faaet Ordre til at sende til Sjælland til Kongens Hestes Udfodring, til paalidelige Købmænd og saa dyrt som muligt. Casper Markdanner (Koldinghus Len), Albret Skeel (Riberhus Len), Uldrik Sandberg (Lundenes 1 Vindeltorp, Langeland. 2 Stoense, Langeland. Len), Prebiørn Gyldenstjerne (Bøfling Len), Knud Brahe (Biughollum Len), Peder Munk (Vestervig Len), Peder Mund (Skanderborg Len), Frandts Rantzau (Silkeborg Len), Carl Bryske (Aarhusgaards Len), Hendrik Belov (Calløe Len), Eske Brock (Dronningborg Len), Oluf Rosensparre (Mariager Klosters Len), Johan Rud (Ørum Len), Christian Holck (Hald Len), Henning Reventlov (Skivehus Len), Manderup Parsberg (Aalborghus Len), Envold Kruse (Segelstrup Len). J. T. 5, 268 b. K. Orig. (til Henning Reventlov).
2. Nov. (Haderslevhus). Miss. til Lensmændene i nedennævnte Len om at lade bage Brød til Udspisningen paa Kongens Skibe og paa Holmen. De skulle først lade bage af det Mel, som er faldet i Lenet i dette Aar, saavidt det kan strække til, dog skulle de først lade Melet sigte noget, saa det kan være tjenligt at bage Brød af; Resten skulle de lade bage af Rugen. De skulle sørge for, at Brødet bliver bagt haardt, saa det kan gemmes i lang Tid uden at mulnes eller blive fordærvet, og de skulle straks til Foraaret sende det til Proviantskriveren ved Københavns Slot. Aalborghus Len 30 Læster Brød; Dronningborg og Skanderborg Len hver 20 Læster; Silkeborg og Aarhus Len hver 15 Læster. Udt. i J. T. 5, 269.
— 3. Nov. (Kbhvn.). Aab. Brev om, at Wolf Lebzalter, Borger i Leipzig, og alle andre Wolf Rhølings Arvinger sammesteds have berettet, at Albrit Davidsen, Indbygger i Anklam i Pommern, efter sin udgivne Haandskrifts Lydelse har udtaget Kramvarer til et Beløb af omtrent 1452 gode Rigsgylden hos Wolf Rhøling, hvilke Penge skulde have været betalt til sidste Paaske. Da de imidlertid have bragt i Erfaring, at Albrit Davidsen for kort Tid siden er rømmet fra Anklam, hvor han har efterladt Hustru og Børn, og skal opholde sig her i Riget, formentlig i Ystad, have de anmodet Kongen om at hjælpe dem til Ret, saa de enten kunne komme til deres Betaling eller Albrit Davidsen blive straffet til advarende Eksempel for andre Bedragere. Kongen befaler Kongen befaler i den Anledning sine Fogder, Embedsmænd, Borgemestre, Raadmænd og alle andre, som de nævnte Leipzigeres Fuldmægtig henvender sig til, at de, naar Albrit Davidsen bliver indstævnet for dem eller de blive advarede derom, uden vidtløftig Proces eller Rettergang enten skulle tilholde ham til at stille Leipzigernes Fuldmægtig tilfreds eller bevilge denne Arrest eller Fængsel paa egen Bekostning paa Albrit Davidsen, indtil denne tilfredsstiller Leipzigerne. Sj. R. 15, 66.
3. Nov. (Haderslevhus). Miss. til Rigsraaderne Peder Munk, Steen Brahe, Manderup Parsberg, Hendrik Belov, Brede Rantzov, Prebiørn Gyldenstjerne, Hendrik Ramel, Axel Brahe, Arild Hvitfeldt, Olluf Rosensparre, Hendrik Lykke, Eske Brock og Christian Holck. Da Kongen selv i Forening med Rigsraadet vil sidde Retterting i Kolding den 12. Dec., skulle de møde til den Tid for at sidde Dom og høre Sager og raadslaa om andre Riget magtpaaliggende Sager. Sj. T. 20, 54. Jvfr. 22. Nov. 1605. Miss. til Hans Axelsen og alle de andre Arvinger efter Fru Ingeborrig Skeel. Fru Karen Banner til Høgholt, Gregers Trudsens Enke, har til forskellige Tider hos dem samtligen gjort Fordring paa, at Asdal Gaard og Gods, som hun har været forlenet med paa Livstid, med Jordebøger, Regnskaber og Breve maa blive overleveret til hende, hvem den arveligen er tilfalden, da Asdal Gaard og Gods aldeles ikke vedkommer dem. Den største Part af dem har dog tilkendegivet Kongen, at de ikke kunne gaa ind paa denne hendes Begæring, særlig fordi de Jordebøger, Regnskaber, Breve og andet, som skal overleveres med Asdal Gaard og Gods, ere indsatte. paa Vordgaard. For at forebygge vidtløftig Klammer og Uenighed mellem dem, har Kongen givet nogle gode Mænd Ordre til at begive sig til Vordgaard den 15. Nov. for i deres eller deres Fuldmægtiges Overværelse at optage Brevkisterne og deraf tilstille dem de Jordebøger, Regnskaber og Breve, der angaa Asdal Gaard og Gods. Det befales dem alle enten selv at møde paa Vordgaard til ovennævnte Tid eller sende deres Fuldmægtige did for at modtage de Jordebøger, Regnskaber og Breve, der angaa Asdal Gaard og Gods, saa disse siden kunne blive overleverede til Fru Karen Banner. J. T. 5, 269 b. gerne
— Miss. til Johan Brockenhuus og Jens Mogensen. Da Arvinefter Fru Ingeborrig Skeel, i Anledning af Fru Karen Banners Fordring paa Overlevering af Asdal Gaard og Gods til hende, have begæret, at der maa blive beskikket nogle gode Mænd til at aabne de paa Vorgaard staaende Brevkister og tilstille dem de Jordebøger, Regnskaber og Breve, der angaa Asdal Gaard og Gods, saa de siden uden Besværing kunne overlevere Fru Karen Banner dem, befales det dem at begive sig til Vorgaard den 25. Nov. for i Nærværelse af Fru Ingeborrig Skeels Arvinger eller deres Fuldmægtige at optage Brevene og levere dem de Jordebøger, Regnskaber og Breve, der angaa Asdal Gaard og Gods, saa at de siden kunne levere Gaard og Gods fra sig til Fru Karen Banner, da de aldeles ikke have noget at skaffe dermed. J. T. 5, 273 b.
4. Nov. (Haderslevhus). Miss. til Godske Rantzau. Denne Brevviserske, Anne Matskone i Vollum, har berettet, at hun er bleven udvist af sin Gaard paa Grund af nogle Vidnesbyrd, der ere vidnede paa hende paa Løfve¹ Herredsting. Kongen har nu bragt i Erfaring, at disse Vidnesbyrd og Herredsfogden ere blevne indstævnede til Viborg Landsting, hvor Vidnesbyrdene ere blevne dømte magtesløse af Landsdommerne, blandt andet fordi hun har benægtet Købet og dette ikke er sket til Tinge, ligesom hun heller ikke er lovforvunden for nogen Gældssag eller der er taget Nam i hendes Bo. Det befales Godske Rantzau, i Betragtning af disse Forhold, at slaa sig selv til Rette og uden videre Trætte og Rettergang igen lade hende faa hendes Gaard. J. T. 5, 270 b.
5. Nov. (—). Kvittans til Niels Pofvelsen, Borgemester i Ribe, paa 1142 Dlr. 91, Sk. lybsk, som han har indbetalt i Kongens eget Kammer af den af ham i forrige Aar oppebaarne Told i Ribe. J. R. 6, 301 b.
6. Nov. (—). Miss. til Brede Rantzau. Da Kongen har bragt i Erfaring, at der ventes en spansk Gesandt med nogle Heste og andre Foræringer til Kongen, skal Brede Rantzau, naar Gesandten kommer, sige til ham, at han ved første Lejlighed skal begive sig her over til Kongen. Hvis Gesandten vil begive sig fra Hestene, skal Brede Rantzau tage imod disse, men hvis han vil have dem med sig her over, skal Brede Rantzau skaffe Gesandten nogle Heste af de smaa blekingske Heste, der staa paa Frederiksborg, eller af andre Kongens Heste, som Gesandten og hans Folk kunne ride paa herover, idet de føre de spanske Heste ved Haanden, saa disse ikke skulle blive fordærvede undervejs. Endvidere skal Brede Rantzau med nærværende Brevviser sende alle de Guldkæder, han har i Forraad. Postscriptum: Han skal lade opveksle saa meget ungersk Guld, som behøves til at lave en Guldkæde af paa 600 Daler ungerske Gylden i smaa Led, lade gøre 2 Kontrafejer og skaffe de Diamanter, som behøves dertil, saaledes som de bedste Kontrafejer pleje at bestilles, og ligeledes sende dem herover. Sj. T. 20, 54.
— 7. Nov. (—). Miss. til Lauge Urne om at paatage sig Værgemaalet for Jomfru Karen Strangenette 2, da hendes 2 Datter af Mette Eriksdatter Urne g. m. Hans Strangenette. 10: Lø. Morbroder Claus Urne, der ellers efter Loven er hendes rette Værge, i nogle Aar ikke har været her i Landet. Udt. i F. T. 3, 188.
7. Nov. (Haderslevhus). Miss. til nogle af Lensmændene i Jylland¹. Da der behøves et Antal Læster Brød til Udspisningen paa Bremerholmen ved Københavns Slot, skulle de lade bage N Læster Kavringbrød af det Toldmel, der i Aar er faldet i Lenet, efterat det i Forvejen er blevet sigtet lidt. Hvis Toldmelet ikke slaar til, skulle de lade det manglende Mel male af Lenets Indkomst. De skulle med det første og med største Flid lade Brødet bage godt haardt, saa det kan opbevares en Tid, og straks til Foraaret sende det til Københavns Slot til Proviantskriver Claus Meckelborrig. J. T. 5, 271.
15. Nov. (Koldinghus). Kvittans til Albrit Skeel til Hegne[t], Embedsmand paa Riberhus, paa 160 Dlr. 8 Sk. danske, som han blev skyldig paa sit Regnskab for forrige Aar og nu har indbetalt i Kongens eget Kammer. J. R. 6, 301 b.
— Miss. til Rentemestrene. Caspar Markdanner, Embedsmand paa Koldinghus, har berettet, at Afgiften af 1 Gaard i Smidstrup og 4 Gaarde i Hy[g]um i Torild Herred og 1 Gaard i Heinsvig i Slaugs Herred, der have staaet øde i nogen Tid og endnu staa øde, er ført ham til Mangel i forrige Aars Regnskab. Det befales dem at lade denne Mangel passere baade i forrige og dette Aars Regnskab. Sj. T. 20, 54 b. Miss. til Casper Markdanner. Han har indberettet, at nogle Kronens Gaarde i Koldinghus Len, nemlig 1 Gaard i Smidstrup og 4 Gaarde i Hyembye2 i Tørrild Herred og 1 Gaard i Heinsvig i Slags Herred, ere satte for højt i Landgilde, saa den tilliggende Ejendom ikke kan udrede den Landgilde, der hidtil er svaret af dem til Kronen, hvilket har medført, at nogle af Gaardene en Tid have staaet øde og at Husene paa dem ere faldne ned, ligesom ogsaa at de Bønder, der bo i de Gaarde, som endnu ere besatte, ere blevne saa forarmede, at de ikke kunne blive ved. For at. Gaardene igen kunne blive besatte og Bønderne blive ved Næring og Bjærgning, skal han ved første Lejlighed paa Tinge lade opkræve Ejermænd, der i hans egen eller hans Fuldmægtigs Nærværelse skulle undersøge, hvad Ejendom der ligger til hver Gaard og hvad Landgilde der svares deraf, og, hvor Gaarden er sat for en højere 1 Listen over disse er ikke indført. 2 Hygom, Tørrild H. Landgilde, end den tilliggende Ejendom kan taale, nedsætte Landgilden med et passende Beløb, saa Kronen kan faa Skel og Fyldest og Bønderne blive ved. Han skal derefter lade den forandrede Landgilde indskrive i Jordebogen. J. T. 5, 271 b.
21. Nov. (Kbhvn.). Aab. Brev om, at Dr. Johannes Reusenius, Professor ved Universitetet i København, maa have Privilegium i 10 Aar paa at trykke to Bøger: Parva Logica Philippi et Aristotelis og Parva Rhetorica Philippi et Hermogenis. Sj. R. 15, 66 b. (Tr.: Rørdam, Kbhvns Univ. Hist. 1537-1621. IV. 559 f.).
22. Nov. (Koldinghus). Miss. til Jomfruerne Else, Maren og Margret Norby. Casper Markdanner, Befalingsmand paa Koldinghus, har berettet, at deres afdøde Moder Fru Anne Oldeland for nogen Tid siden har solgt til Knud Rud til Sandholt to Søsterlodder i Veilofgaards Skove, der arveligen vare tilfaldne hende efter hendes Forældre og Broder, og et Stykke Skov, kaldet Fleskouf, i Vittinge Mark i Salling Herred, der efter Casper Markdanners Mening hører til Veilofgaards Skove efter et Steningsbrev, han har derpaa. Da han mener, at deres Moder har faaet Udlæg for Veilofgaards Skove i Skovgods paa andre Steder, og Sagen af Rigens Kansler er indfunden for gode Mænd, der skulle undersøge og afgøre Sagen, skulle de, for at de gode Mænd bedre kunne komme til Rigtighed med denne, ved første Lejlighed meddele Casper Markdanner rigtig Kopi af de to Lodder og det Skiftebrev, som deres Moders Skøde om Veilofgaards Skove lyder paa, og en Kopi af deres Moders Adkomst paa Fleskouf enten ved Lod, Køb eller paa anden Maade. F. T. 3, 189.
— Miss. til Rigsraaderne, der for nogen Tid siden¹ have faaet Ordre til at møde i Kolding 12. Dec. for at sidde Retterting sammen med Kongen, om, at de af den Grund ikke behøve at begive sig til Kongen, da Kongen paa Grund af andre vigtige Bestillinger til samme Tid indtil videre maa opsætte Rettertinget. Sj. T. 20, 55. Miss. til Hans Axelsen. For nogen Tid siden have Mogens Gjøe til Gundersløfhollum paa sine Broderbørns Vegne, Eske Bilde til Ellinge paa sin Hustrus 2 Vegne, Fru Ane Krabbe 13. Nov. 1605. 2 Helvig Gjøe. til Baggisvong og Fru Dorethe Krabbe til Eskier paa deres egne Vegne faaet Stævning over ham, at han skulde møde i Rette for Kongen og Danmarks Riges Raad paa den Forsamling, som skulde holdes i Kolding 12. Dec. Da Kongen paa Grund af forskellige indtrufne vigtige Bestillinger maa udsætte denne Forsamling indtil videre, befales det ham at lade Sagen bero til den første almindelige Herredag, der bliver holdt her i Riget, til hvilken han saa skal møde efter den over ham udtagne Stævning. J. T. 5, 272.
22. Nov. (Koldinghus). Miss. til Mogens Gjøe, Eske Bilde og andre Fru Ingeborrig Skeels Arvinger om at lade den Sag, som de have mod deres Modparter, bero indtil den første almindelige Herredag, der bliver berammet her i Riget. Udt. i J. T. 5, 288. Ligelydende Miss. til Gaadske Rantzau og andre afdøde Peder Rantzaus Arvinger, som ere indstævnede af en Del Bønder i Trøyborrig Len. Udt. i J. T. 5, 272 b.
— Miss. til Albret Skeel. Bønderne i Trøyborrig Len have for nogen Tid siden udtaget Stævning over Thomas Rantzau til Trøyborrig, at han skal møde i Rette for Kongen og Danmarks Riges Raad i Kolding den 12. Dec. Da der nu forefalder andre vigtige Bestillinger, hvilke nøde Kongen til at lade Sagens Forhøring bero indtil videre, skal han give Bønderne i Trøyborrig Len Ordre til at lade Stævningen bero til den første almindelige Herredag, der bliver holdt her i Riget. J. T. 5, 272 b.
— Miss. til Holger Ulfstand og andre Fru Talle Ulfstands Arvinger. For nogen Tid siden have de faaet Stævning over Holger Ulfstand til Hickebierg, at skulle møde i Rette for Kongen og Danmarks Riges Raad paa den Forsamling, som var berammet at skulle holdes i Kolding førstkommende 12. Dec. Da Kongen for adskillige indfaldne vigtige Bestillingers Skyld maa opsætte denne Raadsforsamling indtil videre, befales det dem at lade denne Sag mod deres Modpart bero til den første almindelige Herredag, som bliver berammet her i Riget, og da efter den udgaaede Stævning møde i Rette for Kongen og Rigsraadet. Sk. T. 3, 232 b.
— Ligelydende Miss. til Holger Ulfstand til Hickeberrig, der er indstævnet af Holger Ulfstand til Vosborrig og andre Fru Tale Ulfstands Arvinger. Udt. i J. T. 5, 272 b.
24. Nov. (—). Miss. til Dr. Anders Christensen om at indtage en Søn af Hr. Anders Mikkelsen, Kapellan i Kolding, i Sorø Skole, naar der bliver Plads. Udt. i Sj. T. 20, 55 b.
25. Nov. (Koldinghus). Miss. til Peder Mund. Da han paa menige Kronens Tjeneres Vegne i Skanderborg Len har begæret, at de maa svare Penge for dette Aars Landgilde, har Kongen nu bevilget, at de i Aar maa give Penge for deres Kornlandgilde, 1 Dlr. for hver Td. Rug eller Byg. Endvidere tillades det bam paa hans Begæring at antage en Bødker til Slottets Behov, lade ham faa sin Underholdning lige med Slottets andre daglige Tjenere og give ham samme Løn, som den tidligere Bødker har haft. J. T. 5, 273.
26. Nov. (—). Miss. til Rigsraaderne. Da Kongen vil holde Herredag i København Mandag den 10. Marts 1606 og selv sidde Retterting, skulle de møde i København til denne Tid for i Forening med Kongen at sidde Dom og høre Sager og raadslaa om andre Rigets magtpaaliggende Bestillinger. Sj. T. 20, 55 b.
— Aab. Brev til Indbyggerne i Danmark om, at Kongen har bestemt at holde almindelig Herredag i København den 10. Marts 1606. Sj. T. 20, 56 b.
— Miss. til Stiftslensmændene om at lade det aabne Brev om Herredagens Afholdelse forkynde paa alle Herredsting og i alle Købstæder i deres Stift, saa alle kunne vide at rette sig derefter og i Tide kræve Stævninger. Albret Skeel i Ribe Stift, Carl Bryske i Aarhus Stift, Christian Holck i Viborg Stift, Manderup Parsberg i Vendelbo Stift, Peder Basse i Sjællands Stift, Knud Rud i Fyens Stift, Sigvord Grubbe i Skaane Stift og Hans Lindenov paa Bornholm. Sj. T. 20, 56.
— Miss. til Landsdommerne over alt Riget om at lade det aabne Brev om Herredagens Afholdelse forkynde paa Landstinget og siden holde det i god Forvaring ved Landstinget. Sj. T. 20, 56 b.
9. Jan. (Kbhvn.). Miss. til Ulrik Sandberg om at lægge noget Gods i Hammerum Herred, nemlig 1 Gaard i Skarildt By og Sogn, 1 Gaard i Sylstrup 1 i Skarildt Sogn, 1 Gaard i Skoubye i Gielderup Sogn og 1 Gaard i Øridt2 By og Sogn, som Kongen har faaet til Mageskifte af Peder Jul til Alstedt, ind under Lundenes Slot, lade dem indskrive i Slottets Jordebog og aarlig gøre Regnskab for den visse og uvisse Indkomst af dem. J. T. 5, 274 b. Ligelydende Miss. til Prebiørn Gyldenstjerne om at lægge 2 Gaarde i Hiedt³ By og Sogn i Hing Herred og 1 Gaard i Hierup i Dybye Sogn i Vandfields Herred, der har en Gaards Eje, kaldet Ørivadt, under sig, hvilke Kongen har faaet til Mageskifte af Peder Jul til Alstedt, ind under Bøuling Slot. Udt. i J. T. 5, 275.
— 17. Jan. (—). Miss. til Arild Hvitfeldt om at lægge 1 Gaard i Bierckinge5 i Aadts Herred med Skov til 12 Svins Olden, som Kongen har faaet til Mageskifte af Steen Brahe til Knudstrup, ind under Dragsholm Slot, indskrive den i Jordebogen og aarlig gøre Regnskab for den visse og uvisse Indkomst af Gaarden. Sj. T. 20, 59.
— Ligelydende Miss. til Laurits Ebbesen om at lægge 1 Gaard i R[umpe] i Ølstykke Herred ind under Københavns Slot. Udt. i Sj. T. 20, 59 b.
20. Jan. (—). Aab. Brev til alle Herredsfogder og Dommere i Smørum, Sokkelund, Ølstykke, Tune, Ramsø, Faxe, Hammer, Ringsted, Tudse, Mierløse, Arts og Aas Herreder i Sjælland. Kongen har bragt i Erfaring, at en stor Del af de Bønder, der ligge til de fattiges Hospital i København og til St. Jørgens Hospital udenfor København og bo i ovennævnte Herreder, i de forledne Aaringer, da Hans Roggen, Indbygger i København, og afdøde David Pedersen have haft Hospitalerne i Forlening, og ogsaa i denne Hospitalsforstanders 6 Tid ere komne til at restere med store Restancer til Hospitalerne. For at de fattige uden langsommelig Proces kunne faa denne Restance ind og ikke skulle 1 Silstrup, Hammerum H. Ørre, samme H. rup, Vandfuld H. 5 Birkende, Skippinge H. 6 3 He, Hind H. Urban Noll. 4 Hekomme til at lide Mangel paa Underholdning, befales det dem strengeligen, at de, naar Hospitalsforstanderen eller hans Fuldmægtige indstævne Bønderne for dem, uden Ophold skulle hjælpe ham til Ret enten ved Nam eller paa anden Maade. Sj. R. 15, 68.
4. Febr. (Kbhvn.). Miss. til Erik Vasbyrd og Jost Vasbyrd om at betale Else, Christen Vibes Enke, i København hvad de skylde hende. Sj. T. 20, 59 b. (Tr.: KD. V. 5). Miss. til Bispen i Ribe. Kongen har bragt i Erfaring, at Bertel Struck, Raadmand i Ribe, for kort Tid siden har erhvervet Stævning over ham, at han personlig skal møde paa den første almindelige Herredag i København for Kongen og Danmarks Riges Raad for at bekende sin Sandhed i en Sag mellem M. Mats Pors, Kannik og Sognepræst i Ribe Domkirke, og Bertel Struck. Da Kongen finder, at det af Hensyn til hans Embede og de vigtige Bestillinger, der ere paalagte ham, vil være besværligt og meget ubelejligt for ham at være saa længe borte fra Stiftet, befales det ham alvorligt, at han ved første Lejlighed for sine Medbrødre, residerende Kanniker i Kapitlet, bekender under Ed hvad han ved om alt det, som Bertel Strucks Stævning formelder om, og siden indsender Bekendelsen under Kapitlets Segl til Retten. J. T. 5, 275. Orig. i Landsark. i Viborg. 1 Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Fru Anne Friis til Stensballe paa Kronens Part af Korntienden af Tolstrup Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 4 Ørt. Rug, 4 Ørt. Byg og 5 Ørt. Havre til Kronen. Udt. i Tb. S. 77 b.
— 5. Febr. (—). Miss. til Dr. Anders Christensen om at indtage afdøde Carl Christensen i Københavns Søn i Sorø Skole, naar der bliver nogen Plads ledig. Udt. i Sj. T. 20, 60. Oprejsningsbrev for Bennidt Hansen til, som om Gerningen nylig var sket, med Sandemænd at forfølge Sagen angaaende Drabet af hans Broder Hans Nissen Risby, der sidste Sommer er bleven dræbt af Bennidt Søfrensen paa Synderside Fiskerleje i Kiergaards Birk i Riberhus Len, hvilken Sag ikke er bleven forfulgt i rette Tid. J. R. 6, 303.
— Livsbrev for Lambert Hansen, Søn af Hans Lambertsen, Borger i Ribe, paa en Mølle udenfor Nørreport i Ribe, som Kongen har bevilget¹ Hans Lambertsen og hans 1 28. Nov. 1596. Hustru at maatte faa efter deres Moder Elsebe Lamberts Død, og som Hans Lambertsen nu har opladt til Lambert Hansen. Han skal fæste Møllen af Lensmanden paa Riberhus, aarlig svare 17 gl. Dlr. i aarlig Afgift deraf til Riberhus og holde Møllen i Stand. J. R. 6, 303 b.
5. Febr. (Kbhvn.). Aab. Brev om, at Søfren Frandsen i Hidsel, Peder Jensen i Vestkier, Knudt Jørgensen i Boum 2 og Bennidt Jensen i Ansager, Sandemænd i Øster Herred i Lundenes Len, maa være fri for at gøre Ægt og Arbejde af deres Gaarde, saalænge de ere i Sandemænds Bestilling. J. R. 6, 304. Aab. Brev om, at Hans Bartskær, der er beskikket til at være Byfoged i Varde og som saadan ofte maa forsømme sin egen Næring, maa være fri for Skat, Vagt, Hold og al anden borgerlig Tynge, saalænge han er Byfoged, dog maa han alligevel drive borgerlig Næring som andre Borgere. J. R. 6, 304.
— 6. Febr. (—). Miss. til Købstæderne over begge Riger om at udgøre Baadsmænd til Kongens Orlogsskibe. Sj. T. 20, 60. Origg. (til Aarhus og Horsens) i Landsark. i Viborg. (Se CCD. III. 194)³.
— Miss. til Jørgen Friis [Aggershus], Styrink Boel [Nedenæs Len] og Laurits Kruse [Bergenhus] om hver at fremsende 4 Styrmænd, der ere forfarne og kyndige paa Norge. Udt. i Sj. T. 20, 61 b.
— Aab. Brev om Stadfæstelse af Privilegierne for Kronens Tjenere paa Vesterlandsfør i Riberhus Len. J. R. 6, 304. (Se CCD. III. 194).
— Miss. til Knud Urne. For nogen Tid siden har Kongen bevilget, at Claus Pors for Fyldest maatte faa 2 Stykker Eng og 2 smaa Skovparter fra en af Kronens Bønders Gaarde i Langholm. Da Kongen imidlertid nu mærker, at hans Moder ikke vil samtykke i dette Mageskifte, skal Knud Urne give Claus Pors det Svar, at Mageskiftet ikke kan bevilges. Sm. T. 6, 67.
7. Febr. (—). Miss. til alle Kron-, Prælat-, Kannike-, Vikarie -, Præste- og Kirketjenere i Roskildegaards Len. Da Kongen ved Sundbye Færge har nogle Læster Kalk liggende, som han ved første Lejlighed vil have ført til Frederiksborg til Byggeriet dér, be- 1 Hessel, Ø. Horne H. Bovnum, samme H. 3 Tr.: Hübertz, Aktst. vedk. Aarhus. II. 9 f. (efter Orig. til Aarhus). fales det dem strengeligen hver at køre 1 Læst Kalk fra Sundbye Færge til Frederiksborg, naar de blive tilsagte af Peder Basse, Embedsmand paa Roskildegaard, eller dennes Fuldmægtige. De, der vise sig forsømmelige, ville blive tiltalte og straffede. Sj. T. 20, 62.
7. Febr. (Kbhvn.). Miss. til Peder Basse om efter nærmere Tilsigelse af Joachim Bülow, Embedsmand paa Frederiksborg, at give alle Kron-, Kapitels-, Præste- og Kirketjenere i Roskilde Len Ordre til hver at føre 1 Læst Kalk fra Sundbye Færge til Frederiksborg. Sj. T. 20, 61 b.
8. Febr. (—). Miss. til Axel Brahe til Elfvidt, Embedsmand i Dallum Kloster, Vilhelm Dresselberg til Vindinge, Landsdommer i Sjælland, Knudt Brahe til Engelstholm, Thomis Maltesen til Tanderup, Børge Trolle til Troldholm og Erik Lunge til Stoufgaard. Fru Elsebe Svave til Giordsløf, Vincents Juels Enke, har berettet, at hun er til Sinds i levende Live og ved første Lejlighed at ville skifte og dele hendes Hovedgaard Giordsløf med tilliggende Gods, som hun har arvet efter sine afdøde Forældre ¹, Valbygaard med tilliggende Gods og det øvrige Gods, som hun har tilkøbt og tilskiftet sig, mellem hendes Søn³ og Svoger4 samt lade Købstadsgods, Møller og Hovedgaardenes Bygninger taksere, hvilket hendes Søn og Svoger ogsaa paa hendes Begæring have samtykket i. Da baade hun og hendes Søn og Svoger have tilbetroet dem til at foretage Delingen og Vurderingen og at afgøre de mellem dem eventuelt opstaaende Stridigheder enten ved mindelig Forhandling eller med Dom og Ret, gives der dem herved Ordre og Fuldmagt til at være til Stede, naar Skiftet skal foretages, paase, at alt gaar ligeligt til, og hvis der opstaar Strid om Delingen, enten bilægge den i Mindelighed eller afgøre den med Dom og Ret. De skulle give deres Deling, Vurdering og Kendelser eller Domme beskrevne fra sig. Hvis nogle af dem paa Grund af lovligt Forfald ikke kunne møde, skulle de mødte have Fuldmagt til at tiltage andre gode Mænd i Stedet og uden videre Forhaling alligevel udføre Kongens Befaling. Sj. T. 20, 62 b. Miss. til Christian Bernekov. Da Frederik Lange til Seude har begæret at maatte faa en Degneeng ved Sørebrod til 1 Peder Svave († 1552) og Else Skave. 3 Peder Vincensen Juel. Stævns H. Valbygaard (nu Juellinge), 4 Jens Bilde g. m. Ellen Juel. Mageskifte for en op til Præsteengen liggende Eng mellem Seudegaard og Ildstrup, hvorom Christian Bernekov kan faa nærmere Underretning af Frederik Lange eller dennes Fuldmægtig, skal Christian Bernekov med det første undersøge, om Degnen kan faa Fyldest i denne Eng, og siden indsende udførlig Erklæring derom til Kancelliet, saa Kongen derefter kan give Frederik Lange tilbørlig Besked. Sk. T. 3, 234.
12. Febr. (Kbhvn.). Miss. til Caspar Markdanner om i sit Len [Koldinghus] straks at lade lave 24 Par Rustvognskurve, saa de saa snart som muligt alle kunne være færdige og rede, naar Kongen til Foraaret sender Bud efter dem, da det er magtpaaliggende. J. T. 5, 275 b.
— 13. Febr. (—). Mageskifte mellem Herlof Daa til Sneding og Kronen. Sj. R. 15, 68 b. (Se Kr. Sk. under 14. Febr.). Miss. til Kapitlet i Lund. Da Kongen har bevilget, at Hans Lindenov til Ingelsted maa faa en til Kapitlet hørende Gaard i Øsløf i Skaane til Mageskifte, saafremt det kan ske uden Skade for Kapitlet og dette kan faa tilbørlig Fyldest derfor, skal Kapitlet undersøge Forholdene og med det første indsende Erklæring derom til Kancelliet, saa Mageskiftet kan blive bragt til Afslutning. Sk. T. 3, 234 b.
— Miss. til Sigvord Grubbe om at give Laurits Clemensen, Borger i Lund, og hans Broder Hr. Hans Clemensen Ordre til ved første Lejlighed enten at opbygge den dem arvelig tilfaldne Gaard i København, som Claus de Vale, Borger i København, nu bor i, og som er meget forfalden, med god Købstadsbygning eller afhænde den til andre, som ville og kunne opbygge den, saafremt Kongen ikke skal tiltænke andre Midler. Sk. T. 3, 235. Kvittans til Anker Mogensen, Borgemester og Tolder i Kolding, paa 64 Rosenobler, som han har indbetalt i Kongens eget Kammer af Tolden i Kolding. J. R. 6, 305.
— Miss. til Albret Skeel. Af hoslagte to Supplikationer kan han udførligt se, hvad disse Brevvisere, to Kapitelstjenere i Høfver By, have suppliceret angaaende den Overlast, som er tilføjet dem af Tønderhus's Digefoged i Høfvers Herred. Da Kongen tidligere har befalet, at hverken Kronens eller Kapitlets Tjenere skulle gøre nogetsomhelst Arbejde til Værket og Dæm- 1 1 29. Okt. 1599. ningen i Fyrstendømmet, medmindre Kongen selv giver Ordre dertil, skal han, saa vidt det kan ske med Lov og Ret, forsvare Bønderne mod saadan Digefogdernes Overlast og Paalæg, saa de faar Erstatning for det, det være sig Kvæg eller andet, som mod Billighed er afbeskattet dem. J. T. 5, 276.
13. Febr. (Kbhvn.). Miss. til Kapitlet i Viborg. For nogen Tid siden er et af Kongens Skibe strandet under Læsø, og der er bjærget nogle Tylter Deler, som Skibet var ladet med. Kapitlet skal give Bønderne paa Læsø Ordre til at føre de bjærgede Deler til København med deres egne Skuder. Da Kongen har bragt i Erfaring, at der desuden findes noget Vrag og bjærgede Stykker paa Læsø, skal Kapitlet ligeledes give Bønderne Ordre til ogsaa at føre disse Ting hid ved allerførste Lejlighed og ikke befatte sig noget dermed. J. T. 5, 276 b.
14. Febr. (—). Skøde fra Morten Kroll, Borger i København, til Kong Christian IV paa en Have mellem Øster og Nørre Port udenfor Byen med derpaa staaende Bygninger. Sj. R. 15, 71 b.
— Ligelydende Skøder paa Haver til Kongen fra nedennævnte Borgere: I det Stræde, hvor Statholderens Have ligger, først ud til Teglladen: Valentin Hopmand, Claus de Vaal, Brede Rantzau foruden Bygning, Oluf Mortensen med Bygning, Jens Murmester paa Hjørnet til Graven foruden Bygning, Frands Rymund, Trommeter, med Bygning, Nicolai Svab foruden Bygning, Jørgen Buntmager med Bygning. - I det andet Stræde: Mette Peder Skaanings med Bygning, Jens Baadsmand med Bygning, Niels Guldsmed foruden Bygning, Rasmus Islænder, Mikkel Rustmester, Matthias Apoteker uden Bygning, Dirik Rustmester, Matthias Apotekers anden Have. Paa den anden Side: Mikkel Vibe foruden Bygning. Ud til Graven igen paa Hjørnet: Søfren Lademager med to Boder og med Bygning. I det tredje Stræde: Niels Rackløf med Bygning, Oluf Mortensen Lillø uden Bygning. Ud til Graven igen: Niels Klejnsmed med 5 Boder. I det fjerde Stræde: Skipper Brønnel, Skipper Niels Malmø og Jens Aalborg. Udt. i Sj. R. 15, 72 b¹. Origg.
—
— Gældsbrev til Morten Kroll, Borger i København, der har solgt Kongen sin Have udenfor København mellem Øster 1 Tr.: KD. I. 563 f. og Nørre Port, paa 3000 enkende Dir., at betale til førstkommende Mikkelsdag. Sj. R. 15, 73. Orig. Rasmus Islænder paa Matthias Apoteker paa Matthias Apoteker paa
14. Febr. (Kbhvn.). Ligelydende Gældsbreve til: Valentin Hopmand paa 1000 Dlr., Claus de Val paa 70 Dir., Oluf Mortensen paa 800 Dlr., Jens Murmester paa 142 Dlr., Frands Rymund paa 70 Dlr., Nicolai Svab paa 350 Dlr., Jørgen Buntmager paa 250 Dlr., Mette Peder Skaanings paa 70 Dlr., Jens Baadsmand paa 70 Dlr., Niels Guldsmed paa 120 Dlr., 115 Dlr., Mikkel Rustmester paa 110 Dlr., 300 Dlr., Dirik Rustmester paa 130 Dlr., 100 Dlr., Mikkel Vibe paa 800 Dir., Søfren Lademager paa 120 Dlr., Niels Rackløf paa 100 Dlr., Oluf Mortensen paa 70 Dlr., Niels Klejnsmed paa 500 Dlr., Skipper Brønnel paa 100 Dlr., Skipper Niels Malmø paa 100 Dlr. og Jens Aalborg paa 50 Dlr. Udt. i Sj. R. 15, 73. Origg. (til Jens Murmester, Mette Peder Skaanings, Niels Malmø, Søren Lademager og Claus de Vale). Jvfr. 20. Febr. 1606. Miss. til Hendrik Lykke om at lægge 1 Gaard og 1 Gadehus i Amindrup i Allersløf Sogn i Boresu Herred, som Kongen har faaet til Mageskifte af Herluf Daa, [ind under Vordingborg Slot, indskrive dem i Jordebogen og aarlig gøre Regnskab for den visse og uvisse Indkomst af dem]. Udt. i Sj. T. 20, 63.
— Miss. til Joachim Bülow. Mølleren i Møllen ved Hellebek i Kronborg Len har berettet, at han ikke uden den største Besværing og Fordærvelse kan svare den aarlige Skyld, der plejer at udgives af Møllen, fordi to Møller, Hammermøllen og Stampemøllen, for nogen Tid siden ere tagne derfra. Kongen har i den Anledning bevilget, at Mølleskylden maa nedsættes med 1/2 Læst Mel aarlig, saa Mølleren herefter ikke skal svare mere end 22 Læst Mel. Da Mølleren resterer med en stor Del af sin Afgift af Møllen, skal Joachim Bülow i de næste 10 Aar lade Mølleren hvert Aar faa 1/2 Læst Mel af ovennævnte Mølleskyld og føre det til Udgift i sit Regnskab. Sj. T. 20, 67 b. Miss. til nedennævnte Lensmænd, der have Købstæder i Skaane. Da Kongen har Brug for nogle Murmestre, Tømmermænd og Pligtsfolk ved Byggeriet i Christianopel, skulle de hos Borgemestre og Raad i de Købstæder, som de have i Befaling, bestille, at der fra Byen bliver sendt N Murmestre, Tømmermænd og Pligtsfolk, som ere duelige til deres Arbejde, til Chri1606.
— 369 stianopel, saa de kunne være der senest 14 Dage før Paaske. De skulle faa Dagløn i Forhold til deres Duelighed. Henrik Ramel fra Aahus 1 Murmester og 6 Pligtsfolk; Mogens Ulfeldt fra Sølvitsborg 1 Murmester og 6 Pligtsfolk; Christian Bernekov fra Landskrone 3 Murmestre, 2 Tømmermænd og 4 Pligtsfolk; Eske Bilde fra Helsingborg 2 Murmestre, 1 Tømmermand og 4 Pligtsfolk; Arrild Hvitfeldt fra Væ 2 Murmestre, 1 Tømmermand og 6 Pligtsfolk; Sigvord Grubbe fra Malmø 4 Murmestre, 2 Tømmermænd og 6 Pligtsfolk, fra Lund 3 Murmestre, 2 Tømmermænd og 6 Pligtsfolk, fra Ystad 4 Murmestre og 6 Pligtsfolk, fra Trelleborg 2 Murmestre og 6 Pligtsfolk. Sk. T. 3, 235.
20. Febr. (Kbhvn.). Gældsbrev til Borgemestre og Raad i København paa Byens Vegne paa 200 Dlr. for den Jordskyld, der aarlig plejer at svares til Byen af de Haver og Ejendomme udenfor København mellem Øster og Nørre Port, som Kongen har købt af nogle Borgere. Sj. R. 15, 73 b. (Tr.: KD. I. 564f.). Orig. (dat. 14. Febr.). Miss. til Bisperne over alt Riget om at lade gøre Forbøn i alle Kirker for Dronning Anna Catharina ved hendes eget Navn i Anledning af hendes forestaaende Forløsning. Sj. T. 20, 63 b. Orig. (til M. Jakob Jensen, Superintendent i Vendelbo Stift) i Landsark. i Viborg. Miss. til Joachim Bülow. Da Kongen har bevilget Mogens Ulfeldt, Embedsmand paa Sølvitsborg, 1000 Bøgepæle til en Dæmning, som han vil lade slaa ved sin Gaard Selsøe, skal Joachim Bülow paa Mogens Ulfeldts nærmere Begæring udvise ham disse 1000 Pæle i Abramstrup Skove, men paase, at det sker med saa ringe Skade for Skoven som muligt. Sj. T. 20, 63 b. Miss. til Søfren Ingmand, Tolder i København, om at lade Dr. Leinhardt Meissener, Professor ved Universitetet i København, være fri for at svare Sise af 3 Læster Rostockerøl, som han for nogen Tid siden har brugt til sit Bryllup. Sj. T. 20, 64. (Tr.: KD. V. 5). Miss. til Morten Jensen og Hans Mickelborg, Toldere i Helsingør, Hoslagt sendes dem en Supplikats, hvori denne Brevviser [Anders Olsen] beretter, at en Skipper fra Lybæk, ved Navn Dirik Skotte, har hyret ham som Styrmand fra Sundet til Hispanien, derfra til Genua i Italien, derfra igen til Carles efter Salt, ja Dirik Skotte har endog tvunget ham med sig hen ad Tyrkiet til, og han har paa den Maade ladet sig bruge i en 3 Aars Tid i ovennævnte Skippers Tjeneste. Da de nu vare paa Hjemrejsen med hinanden, har Skipperen med Vold og Magt sat ham i Land et Sted i det genuesiske Gebet og hidtil ikke villet betale ham hans resterende Løn og Hyre, hvorfor han har begæret at maatte blive hjulpet til Ret mod sin Modpart. Da Skipperen med det første ventes til Sundet, skulle de lade ham arrestere for den Sag, naar han kommer, indtil han ved Lov og Dom kan blive skilt fra sin Anklager, men de skulle paase, at hans Skibs Redere ikke skulle komme til kort ved langt Ophold eller paa anden Maade paa Grund af Skipperens Forseelse. Sj. T. 20, 64.
20. Febr. (Kbhvn.). Miss. til Borgemestre og Raad i Helsingør. Hoslagt sendes dem en Supplikation fra denne Brevviser, Anders Olsen, hvori han begærer, at en Skipper fra Lybæk, ved Navn Didrik Skotte, som han har Tiltale til for resterende Hyre, maa blive anholdt i Sundet indtil Rettens Udføring ved Lov og Dom. Naar nævnte Skipper kommer til Sundet og bliver stævnet i Rette for dem, skulle de uden lang Forhaling skille Parterne ad ved Dom og Ret og give Dommen beskreven. Sj. T. 20, 64. Miss. til Sigvord Grubbe om at lade en Del Kampesten samle i sit Len [Malmøhus] til Ballast for Orlogsskibene og lade Stenene føre ned til Limhafn, for at de siden kunne blive sendt til København, naar Vandet bliver aabent. Udt. i Sk. T. 3, 236 b.
— Miss. til Sigvord Grubbe. Han har indberettet, at 4 Gaarde i Giermandorp i Malmøhus Len i nogen Tid have staaet øde og at han ikke kan faa Bønder til at overtage dem paa Grund af den ringe Ejendom, der ligger til dem, medmindre der af de 4 Gaarde maa laves 2 lige gode Gaarde og Bønderne, der antage dem, maa blive fri for Indfæstning og faa Fritagelse for Landgilde i nogen Tid. Kongen bevilger, at de 4 Gaarde maa blive lavede til 2, og at Sigvord Grubbe, hvis han kan faa Bønder til at bo paa dem, maa fritage disse for Indfæstning og for ét Aars Landgilde. Sk. T. 3, 236 b. Miss. til Eske Bilde til Elinge og Sigvort Grubbe til Hofdal, Embedsmænd paa Helsingborg og Malmøhus. Da Hans Lindenov til Ingelstad har begæret 3 Kronens Gaarde i Stabberup i Onse Herred i Skaane til Mageskifte for 3 Gaarde i Reersløf i Onse Herred og 1 Gaard i Hermendstrup og 1 Gaard i Nørre Hvidding i Haraggers Herred af hans Hustrus¹ Arvegods, skulle de [med det første besigte begge Parters Gods, ligne og lægge det og indsende Besigtelsen til Kancelliet]. Sk. T. 3, 237.
21. Febr. (Kbhvn.). Aab. Brev om, at Eustachius von Teumen, der for et Tidsrum af 7 Aar er blevet forlenet med Svenstrup Gaard og Gods, kvit og frit, efter disse 7 Aars Udløb fremdeles, indtil videre, maa beholde Gaarden og Godset kvit og frit. [Med Artikl. 16-19]. Sj. R. 15, 74.
— Miss. til Dr. Anders Christensen om at indtage Jørgen Clausen, en Søn af Claus Jacobsen, i Sorø Skole, naar der bliver en Plads ledig. Udt. i Sj. T. 20, 64 b.
— Miss. til Kapitlet i Lund. Der er Trætte mellem M. Mogens Madtsen, Superintendent i Skaane Stift, paa den ene og Christopher Buntmager, Borgemester i Lund, og Christen Busch og Torben Gierdtsen, Borgere sammesteds, paa den anden Side angaaende nogen Gæld, som de sidstnævnte tre have at kræve hos M. Mogens Madtsens Svoger, afdøde M. Constantinus 2, og hvortil de mene, at M. Mogens bør svare, da han efter Svogerens Død har befattet sig med dennes efterladte Gods, saaledes som de nærmere kunne berette Kapitlet. Da de have anmodet om kongelig Befordring til at blive hjulpen til Ret uden lang Forhaling, befales det herved Kapitlet at indstævne begge Parter for sig, naar de gøre Anfordring derom, dømme dem imellem uden lang Forhaling, saafremt de ikke kunne blive forligte i Mindelighed, og give Dommen beskreven. Sk. T. 3, 237 b.
— Miss. til Lauge Urne og Sigvort Grubbe. Da Christopher Buntmager, Borgemester i Lund, og Christen Busch og Torben Giertsen, Borgere sammesteds, have begæret, at der maa blive tilforordnet nogle gode Mænd til at være til Stede, naar deres Sag mod M. Mogens Matsen skal paadømmes af Kapitlet, for at alt kan gaa des rigtigere til, befales det dem at indrette deres Lejlighed saaledes, at de kunne være til Stede ved den Lejlighed og paase, at der vederfares begge Parter Ret, saafremt de ikke kunne blive forligte i Mindelighed. Sk. T. 3, 238.
23. Febr. (—). Miss. til Jacob Beck. Hoslagt sendes ham en Supplikats fra nogle Kronens Bønder i Varberg Len 1 Elsebe Jensdatter Juel. 2 M. Konstantin Baltsersen, Kannik i Lund. der ere med Ordre til med det allerførste at undersøge de deri omhandlede Forhold og udførlig erklære sig til Kongen om, hvilke Bønder saa aldeles forarmede og uformuende, at de ikke kunne udrede Restancen, og hvilke ikke, og om de andre Omstændigheder, saa Kongen derefter kan give dem tilbørligt Svar. Sk. T. 3, 238 b.
24. Febr. (Kbhvn.). Miss. til Eske Bilde og Peder Basse. Da Kongen førstkommende Søndag [2. Marts] vil gøre sin Gemalindes Kammerpiges Bryllup her paa Københavns Slot og gerne vil have nogle af Adelen til Stede ved den Lejlighed, anmodes de om at begive sig til København med deres Hustruer og disses Jomfruer, saa de kunne være her Lørdagen før og siden med flere andre gode Mænd hjælpe til med at bepryde denne Bryllupshøjtid. Sj. T. 20, 65.
26. Febr. (—). Miss. til Rentemestrene. Jacob Hall fra Hyll, Kongens grønlandske Styrmand, har for nogen Tid siden, da han af Kongen blev kaldt her ind i Riget, paa denne Rejse til Fortæring og anden Nødtørft paa Kongens naadigste Behag optaget 45 Rigsdlr. hos Laurits Kruse til Svenstrup, Embedsmand paa Bergenhus. Da Kongen nu har skænket ham disse 45 Rigs- dlr., skulle de kvittere Laurits Kruse for dem i hans Regnskab. Sj. T. 20, 65.
27. Febr. (—). Miss. til Brede Rantzau. Da Kongen har bevilget, at Svante Stenbock til Trape maa faa endnu 200 Dlr. paa det Halsbaand og Smykke, som hans afdøde Forældre have pantsat til afdøde Fru Giørfvel Faddersdatter, og som efter hendes Død er tilfalden Kongen, skal Brede Rantzau paa Kongens Vegne tilstille. Svante Stenbock disse 200 Dlr. og lade dem føre til Udgift i Regnskabet. Sj. T. 20, 65 b.
28. Febr. (—). Miss. til Tolderne i Helsingør. I 1604' bevilgede Kongen, at en Englænder, ved Navn Willem Tellier, med sit Skib Charitas, som Kongen havde givet ham tilbage, i 2 Aar, beregnet til November Maaned 1606, toldfrit maatte løbe gennem Sundet med alle de Varer, som han kunde føre, og saa ofte han kunde. Nu har han klaget over, at der i England gøres ham Indpas paa denne Benaadning. Han er nemlig ikke ved den Formue, at han kan lade Skibet med sit Gods alene, og de andre, der sammen med ham have indskibet deres Gods i Skibet, ville nu 18. Aug. ogsaa tilholde sig Toldfrihed for deres Gods efter den Benaadning, der er givet ham, saa den ham personlig givne Benaadning kun kommer ham til gode for den Part af Godset, som han selv har indskibet, hvilket er til stor Skade for ham. For at Kongens Benaadning kun skal komme ham alene til gode og ikke ogsaa strække sig til de andre, som Kongen ikke har noget at skaffe med, og som han ikke vil have den udvidet til, skulle Tolderne, saa ofte Willem Tellier nu til Sommer kommer til Sundet med sit Skib Charitas, fortolde baade Skib og Gods og forholde sig med det ligesom med andre engelske Skibe. Naar Skib og Gods ere fortoldede, skulle de, uden at de andre Engelske, der ere i Kompagni med ham, vide noget derom, igen tilstille Willem Tellier den oppebaarne Told, saa han alene kommer til at nyde godt af Kongens Benaadning. Sj. T. 20, 65 b. Da
28. Febr. (Kbhvn.). Miss. til Tolderne i Helsingør. For kort Tid siden har Kongen befalet dem at arrestere en Skipper fra Lybæk, ved Navn Dirik Skotte, indtil der kunde blive afsagt Dom mellem ham og denne Brevviser Anders Olsen Hessinge, Borger i Helsingør, angaaende dennes Tiltale til ham. Kongen nu har bragt i Erfaring, at nævnte Skipper er død, saa Anders Olsen ikke paa den Maade kan faa nogen Oprejsning, skulle de, naar det Skib, som Dirik Skotte har været Skipper paa, kommer til Sundet, foreholde Skipperen paa Skibet eller Redernes Fuldmægtige, at de paa Redernes Vegne, da den afdøde Skipper har handlet i disses Tjeneste og til deres Bedste, skulle tilfredsstille Anders Olsen for det, som han med Billighed kan kræve, saaledes som han selv nærmere kan berette dem, saafremt Kongen ikke skal se sig foraarsaget til ved andre Midler at hjælpe ham til Ret. Sj. T. 20, 66.
4. Marts (—). Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Hans Søfrensen Ovidi Albiuggaard paa Kirkens Part af Korntienden af Lyngbye Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 12 Ørt. Rug og 12 Ørt. Byg til Lyngbye Kirke, og af Homou Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 5 Ørt. Rug og 212 Ørt. Byg til Homou Kirke. Udt. i Tb. S. 77 b.
— Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Madts Søfrensen i Stabrand paa Kronens og Kirkens Parter af Korntienden af Fougelsløf Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 412 Ørt. 374 Rug, 1 1606. Ørt. Byg og 12 Td. Gryn til Kronen og 42 Ørt. Rug og 11 Ørt. Byg til Kirken. Udt. i Tb. S. 77 b.
6. Marts (Kbhvn.). Aab. Brev om, at Peder Lauridtsen i Risby, Herredsfoged i Smørums Herred, maa være fri for at svare Landgilde og gøre Ægt og Arbejde af den Gaard, han bor i, saalænge han er Herredsfoged. Sj. R. 15, 79 b. K.
— Aab. Brev om, at Henning Reventlov til Sidzendorf, Befalingsmand paa Skivehus, der nu til Foraaret vil flytte her fra Riget til Tyskland, men er bange for, at han ikke vil kunne gøre de Kør, Øksne og andet Kvæg, som han har paa Slottet og dets Ladegaarde, i Penge, told frit maa udføre en Del af dem her af Riget til sit Hjem i Tyskland. J. R. 6, 305 b. ― Mageskifte mellem Claus Daa til Rafvenstrup og Kronen. Sj. R. 15, 74 b. K. (Se Kr. Sk.).
7. Marts (—). Gældsbrev til Claus Daa til Rafvenstrup paa 3752 Dlr., hvorfor han hidtil har haft Padborg Len, som Kongen nu igen har lagt ind under Kronen, i Pant. Kongen lover at betale Pengene til førstkommende Mortensdag. Sj. R. 15, 82. Kvittans til Morten Jensen og Hans Meckelborg, Toldere, og David Lucht og Bernt Facke, Toldskrivere i Helsingør, paa deres Regnskab for Indtægt og Udgift af Tolden i Sundet fra Nytaarsdag 1604 til Nytaarsdag 1605. De bleve intet skyldige. Sj. R. 15, 82. K.
— Kvittans til Morten Jensen og Hans Meckelborg, Toldere, og Bernt Facke, David Lucht og Villom Mortensen, Toldskrivere i Helsingør, paa deres Regnskab for Indtægt og Udgift af Tolden i Sundet fra Nytaarsdag 1605 til Nytaarsdag 1606. De bleve intet skyldige. Sj. R. 15, 80.
— Miss. til Dr. Anders Christensen. Denne Brevviser, Kronens Tjener Jens Nielsen, Møller i Bromme Mølle i Sorø Klosters Len, har berettet, at der kun er ringe Vandløb til Møllen, saa det af den Grund falder ham besværligt at udrede sin Afgift af Møllen, og han har derfor begæret Tilladelse til paa egen Bekostning at maatte opsætte en Vejrmølle ved Vandmøllen skal svares af og nyde den for samme aarlige Afgift, som Vandmøllen. Kongen har bevilget dette og befaler Dr. Anders ikke at gøre Jens Nielsen nogen Hinder paa Vejrmøllens Opførelse. Sj. T. 20, 66 b.
— Oprejsningsbrev for Hans Skram til Skoufgaard til, som om Gerningen nylig var sket, at forfølge med Sandemænd Præsten Hr. Erik Søfrensen i Torning, der for kort Tid siden i Viborg har ihjelslaaet hans Broder Otte Skram, da der nu er forløben over 6 Uger siden Drabet og Sagen derfor ikke, uden Oprejsning, kan forfølges saa lovligt, som den bør. J. R. 6, 306.
7. Marts (Kbhvn.). Kvitttansiarum til Voldemor Parsberg til Jernedt paa hans Regnskab for Indtægt og Udgift af Skanderborg Len fra 1. Maj 1597 til 1. Maj 1604, for Stiftets Indkomst og den gejstlige Jurisdiktion, for de i Lenet oppebaarne Pengeskatter og for det modtagne og igen overleverede Inventarium. Han blev ialt skyldig 655 Dlr. 1 Ort, som han nu har indbetalt i Rentekammeret. J. R. 6, 306 b. Kvittansiarum til Voldemor Parsberg paa hans Regnskab for Indtægt og Udgift af Aakier Len fra 1. Maj 1597 til 1. Maj 1604, for Stiftets Indkomst og den gejstlige Rente, for de i Lenet oppebaarne Pengeskatter og for det modtagne og igen overleverede Inventarium. Han blev ialt skyldig 1916 Dlr. 1 Ort 2 Sk., som han nu har indbetalt i Rentekammeret. Udt. i J. R. 6, 307.
8. Marts (—). Aab. Brev om, at Sandemændene i Lisbierrig Herred i Aarhusgaards Len maa være fri for at gøre Egt og Arbejde af deres Gaarde, saalænge de ere i Sandemænds Bestilling. J. R. 6, 307. Orig.
— Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Niels Thommessen i Sundbye paa Kronens Part af Korntienden af Sundbye Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 6 Pd. Rug og 6 Pd. Byg til Kronen. Udt. i Tb. S. 77 b.
— Stadfæstelsesbrev for Anders Jensen i Vester Hiermidsløf paa Kirkens Part af Korntienden af Hier midsløf Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 17 Pd. Byg til Kirken. Udt. i Tb. S. 78.
— Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Sidsel Ibsdatter i Lille Binderup paa Kronens Part af Korntienden af Bleer¹ Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 32 Pd. Rug og 3½ Pd. Byg til Kronen, og af Skiuffum Sogn, hvoraf der aarlig skal 1 Blære, Aars H. svares 3 Pd. Rug og 212 Pd. Byg til Kronen. Hun maa faa Tienderne uden Stedsmaal. Udt. i Tb. S. 78.
9. Marts (Kbhvn.). Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Fru Buodel i Rodue¹ paa Kirkens Part af Korntienden af Gansted Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 4 Ørt. Rug, 5 Ørt. Byg og 6¹ Ørt. Havre til Kirken. Udt. i Tb. S. 78.
10. Marts (—). Kvittansiarum til Henning Reventlov til Sitzendorf, Høvedsmand paa Skivehus, paa hans Regnskab for Indtægt og Udgift af Mariager Klosters Len fra 1. Maj 1600 til 1. Maj 1602 og for det paa Klosteret modtagne og igen overleverede Inventarium. Han blev ialt skyldig 257 Dlr. 5½ Sk. 3 Alb., som han har indbetalt i Rentekammeret. J. R. 6, 307 b. Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Peder Bilde i Svendborg paa Kirkens Part af Korntienden af Gudme Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 212 Pd. Rug, 312 Pd. Byg og 212 Pd. Havre til Kirken. Udt. i Tb. S. 150.
11. Marts (—). Miss. til nogle Købstæder i Danmark og Norge, der bruge Handel paa Hispanien. Kongen har bragt i Erfaring, at Staterne i Nederlandene udruste en anseelig Flaade, hvormed de i den kommende Sommer ville begive sig i Søen for paa de spanske og portugisiske Kyster at opbringe alle, der gøre deres Fjender Tilførsel med Krigsmunition, og paa den Maade gøre disse al den Afbræk muligt er. For at Kongens Undersaatter i Tide kunne blive advarede og ikke skulle komme i største Skade ved at miste deres Skibe og Gods, skulle de kalde Borgerskabet for sig paa Raadhuset og alvorligt foreholde dem, at de i Sommer indtil September Maaneds Udgang ikke maa føre Krigsmunition, det være sig grove Stykker, saafremt de da ikke selv behøve dem til at forsvare deres Skibe med, Krudt, Lod, Bly, Bøsser, lange Spyd (>Spieser <<) eller hvad Slags det være kan, til Spanien eller Portugal. Gør nogen det, maa han tage Skade for Hjemgæld. Sj. T. 20, 67.
13. Marts (—). Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Peder Munk i Nøtten paa Kirkens Part af Korntienden af Nøfling Sogn i Fleskum Herred, hvoraf der aarlig skal svares 8 Pd. Byg og 1 Ørt. Havre til Kirken. Udt. i Tb. S. 78.
— Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Mogens Olsen i Vester 1 Raadved, Vor H. Verlinge paa menige Sognemænds Vegne paa Kirkens Part af Korntienden af Boderup Sogn i Skyts Herred, hvoraf der aarlig skal svares 5 Pd. Rug, 7 Pd. Byg og 10 Tdr. Havre til Kirken. Udt. i Tb. S. 193 b.
13. Marts (Kbhvn.). Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Anders Lauritsen i Gessi paa menige Sognemænds Vegne paa Kirkens Part af Korntienden af Gessi Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 4 Pd. Rug, 4 Pd. Byg og 8 Tdr. Havre til Kirken. Udt. i Tb. S. 193 b.
14. Marts (—). Aab. Brev om, at Kongen har bragt i Erfaring, at Fru Inger Basse, Hans Ifversen Ulvsaks's Enke, ikke skal være ved den Fornuft og Forstand, at hun tilbørlig har kunnet forestaa, hvad Gud har givet hende, men har forødt og forkommet det til Unytte, og at hendes Søn Ifver Ulvsaks nu har tilkendegivet, at der vil tilfalde hende en Arv efter hendes Søster, Fru Mergrette Basse, naar denne dør, men at han er bange for, at hun, naar hun faar denne Arv, skal forøde den ligesom det, hun tidligere har haft. Han har derfor anmodet Kongen om at træffe Foranstaltning til at forekomme saadan Forødelse, da den kommer ham som hendes kødelige Barn til den allerstørste Skade. Kongen har i den Anledning bevilget, at Ifver Hansen Ulvsaks maa være al den Arv, som Fru Mergrette Basse efterlader sig, baade Jordegods og Løsøre, mægtig, saasnart den falder, og at Fru Inger Basse aldeles ikke maa befatte sig med den, ligesom hun af de ovenanførte Grunde herefter ej heller skal være mægtig at afhænde nogetsomhelst af denne Arv. Ifver Hansen Ulvsaks skal dog saa, saasnart Arven efter hans Moster er falden, være forpligtet til aarlig at levere sin Moder saa stor en Sum Penge, som det Gods, han faar efter Mosteren, kan indbringe, og med Riddermændsmænd sætte hende nøjagtig Forvaring for, at denne Sum til en bestemt Tid skal blive leveret hende. Det forbydes alle at gøre Ifver Hansen Ulvsaks nogen Hinder paa ovennævnte Arv, og endvidere forbydes det alle Adelige at tilforhandle sig af Fru Inger Basse noget af det Gods og Løsøre, som tilfalder hende efter hendes Søster, saafremt de ikke ville tage Skade for Hjemgæld. Sk. R. 3, 225. Miss. til Lauge Urne. Mogens Gjøe til Gundersløfholm, Kongens Jægermester, har berettet, at Oldinge have svoret og gjort et Tov mellem Meilbye og Esperyd, men da de have IN funderet deres Tov paa et Vidnesbyrd af 15 Mand, have de efter hans Formening ikke svoret og gjort noget endeligt. Han skal ved første Lejlighed stævne Oldingene og de 15 Mandi Rette for sig og afsige Dom om, hvorvidt Oldingetovet er saa lovlig gjort, at det bør blive ved Magt, eller ej. Sk. T. 3, 239.
14. Marts (Kbhvn.). Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Fru Anne Krabbe til Bagisvoen paa Kronens Part af Korntienden af Skibsted Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 3 Pd. Rug og 3 Pd. Byg til Kronen, paa Kronens og Kirkens Parter af Korntienden af Bellum Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 3 Pd. Rug, 4 Pd. Byg og 1 Ørt. Havre til Kronen og 3 Pd. Rug, 4 Pd. Byg og 1 Ørt. Havre til Kirken, og paa Kronens og Kirkens Parter af Korntienden af Syndal Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 3½ Pd. Rug og 32 Pd. Byg til Kronen og ligesaa meget til Kirken. Udt. i Tb. S. 78 b.
15. Marts (—). Aab. Brev om, at Hans Søfrensen Skriver maa nedsætte sig i Viborg og indtil videre være fri for al Skat, Hold, Vagt og anden kongelig og borgerlig Tynge samt bruge borgerlig Handel og Næring ligesom andre Borgere i Byen. J. R. 6, 308.
— Miss. til Manderup Parsberg. Hidtil er der blevet brugt Tran til Blus i Lygten ved Skagen, men han skal nu give Ordre til, at der herefter ikke maa bruges Tran i Lygten, men at der skal støbes og bruges gode Talglys. Han skal give Tolderen i Skagen Ordre til paa Kongens Vegne at betale den ene Halvpart af disse Lys og Byen den anden Halvpart. Han skal endvidere antage to Karle til at passe Lygten; af den Løn, som han tilsiger dem, skal Kongens Tolder betale den ene Halvpart og Byen den anden. Tolderens Udgift til Lys og Løn skal blive godtgjort Tolderen i hans Regnskab. J. T. 5, 276 b. K. 2
— Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Stygge Høg til Vang paa Kirkens Part af Korntienden af Ramsing Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 6 Ørt. Rug, 6 Ørt. Byg og 6 Ørt. Havre til Kirken. Udt. i Tb. S. 78 b.
— Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Claus Bilde paa Kirkens Part af Korntienden af Gryds Sogn, hvoraf der aarlig 1 Baggesvogn, Vennebjærg H. Tr. Saml. t. jydsk Hist. og Topogr. VIII. 189. skal svares 1 Pd. Rug og 2 Pd. Byg til Kirken, af Knisling Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 2 Pd. Rug og 12 Pd. Byg, regnet 20 Skpr. paa Pundet af hver Slags, til Kirken, og af Qvinge Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 32 Pd. Rug og 4 Pd. Byg til Kirken. Udt. i Tb. S. 193 b.
15. Marts (Kbhvn.). Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Stien Maltessen til Hollumgaard paa Kronens og Kirkens Parter af Korntienden af Hammerslunde Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 1 Pd. Rug og 1 Pd. Byg til Kronen og 3 Pd. Rug og 3 Pd. Byg til Kirken, og paa Kirkens Part af Korntienden af Harløsse Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 3 Pd. Rug og 7 Pd. Byg til Kirken. Udt. i Tb. S. 1941.
16. Marts (—). Miss. til Borgemestre og Raad i Væ. Blasius Eckenberger, Indbygger i Flensborg, har nogen Gæld og Regnskab at kræve hos en af deres Medborgere, ved Navn Svend Gorressen, dels for to af dennes Sønners Fortæring, hvilke i nogen Tid have ligget i Kost i Blasius Eckenbergers Hus, dels ogsaa i andre Maader, saaledes som de nærmere kunne se af hoslagte Fortegnelse. Det befales dem i den Anledning, at de, naar Blasius Eckenberger indstævner Svend Gorressen for dem, uden vidtløftig Proces og Rettergang skulle hjælpe ham til Ret mod hans. Modpart. Sk. T. 3, 239 b.
17. Marts (—). Aab. Brev om, at Jesper Snedker, der i langsommelig Tid har haft Befaling paa at holde Tapeterne i Kongens Gemakker paa Kronborg Slot rene og i andre Maader at tage Vare paa, naar og hvor det gjordes behov, men nu paa Grund af Alderdom ikke længere kan forestaa denne Bestilling, for Livstid maa oppebære en aarlig Pension paa 150 Dr., at udbetale af Tolderne i Helsingør. Sj. R. 15, 84. K. Miss. til Sten Matsen. Da Morten Da Morten Mogensen, Landsdommer i Sønder og Nørre Halland, har berettet, at Borgemestre og Raad i Halmstad forholde ham 10 Pd. Smørs Rente, der tidligere have fulgt ham og hans Formænd, skal Sten Matsen ved første Lejlighed lade undersøge, om denne Rettighed bør følge Morten Mogensen med Rette eller om den er bleven givet ham og 1 Udenfor er skrevet: Dette bref blef omskrefven och liuder paa hanom och hans høstrue i bege dieris lifstid, dog hand skal feste denem igien paa hindis vegne. Hafniæ 21. Martii anno 1610. hans Formænd som en Villighed af Byen, og med det forderligste erklære sig til Kongen derom, saa denne derefter kan give Morten Mogensen tilbørlig Besked. Sk. T. 3, 239 b.
17. Marts (Kbhvn.). Miss. til Fru Tale Ulfstands Arvinger. Kongen har bragt i Erfaring, at afdøde Fru Tale Ulfstand aarlig skal have oppebaaret Kirkens Part af Korntienden af Nøbølle Sogn, siden hun fik Helnekirke i Forlening. Da Kirkeværgerne for Kirken nu paa menige Sognemænds Vegne have klaget over, at Kirken er aldeles by gfældig og forfalden, saa det maa formodes, at den vil falde helt ned, hvis den ikke i Tide faar Hjælp, og i den Anledning have begæret, at Fru Tales Arvinger maa faa Tilhold om at tilfredsstille dem paa Kirkens Vegne for Fru Tales Oppebørsel, paalægges det dem herved uden al Forhaling at betale Kirkeværgerne, hvad Fru Tale er bleven Kirken skyldig, saafremt de ikke ville staa til Rette for den Skade, som Kirken maatte lide ved deres Forsømmelighed. Sk. T. 3, 240. Miss. til Manderup Parsberg. Kongen har bragt i Erfaring, at der i Aalborghus Len i Han Herred findes et Birk, kaldet Agersborg Birk, hvori Kronen ikke har andet Gods end Præstegaarden og en Bonde. Da det under disse Forhold er unødvendigt, at Birket bliver holdt vedlige og at der gøres Bekostning til ingen Nytte med at holde Birkefoged og i andre Maader, skal han give Ordre til, at Agersborg Birketing ikke mere skal holdes og at der ikke mere skal tilforordnes Birkefoged eller Skriver til Tinget, og henvise Bønderne i Birket til at søge deres Ret paa Han Herreds Ting ligesom de andre Bønder i Herredet. J. T. 5, 277.
— Miss. til Albret Skeel. Hoslagt sendes ham en Supplikation, hvori denne Brevviser, Hr. Palle Jørgensen, Sognepræst i Jerne Sogn, beklager sig over, at et Værgemaal, som han har at forestaa for sine Søsterbørn, falder ham meget besværligt, baade paa Grund af hans Embede og fordi de umyndige Børns Ret falder i et andet Herred end det, hvori han bor, og derhos anmoder om, at han maa blive fritaget for dette Værgemaal og en anden beskikket i hans Sted. Albret Skeel skal i den Anledning til Værge for Hr. Palle Jørgensens umyndige Søsterbørn beskikke en Nöbbelöf, Torne H. anden vederhæftig Mand, som tilbørligt kan forestaa Værgemaalet og i alle Maader ramme Børnenes Tarv. J. T. 5, 277 b.
17. Marts (Khbvn.). Miss. til Manderup Parsberg. Da Kongen har bragt i Erfaring, at Borgemester Niels Thommessen i Skagen ikke har forholdt sig tilbørligt i Embedet og ikke kan anses for at være duelig til Bestillingen, skal Manderup Parsberg afsætte ham og beskikke en duelig Mand til Borgemester i hans Sted. J. T. 5, 278. K.
— Kvittansiarum til Carl Bryske til Markegaard 1 paa hans Regnskab for Indtægt og Udgift af Rudgaard Len fra 1. Maj 1597 til 1. Maj 1602 og af Vissenberg Birk fra 1. Maj 1598 til 1. Maj 1602, for Stiftets Indkomst og den gejstlige Jurisdiktion, for de i Lenet oppebaarne Pengeskatter og for det paa Rudgaard modtagne og igen overleverede Inventarium. Han blev intet skyldig. F. R. 3, 129.
— Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Brostrup Gjedde paa Kirkens Part af Korntienden af Tiørnerup Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 2 Pd. Rug og 2 Pd. Byg, regnet 20 Skpr. paa Pundet, til Kirken. Udt. i Tb. S. 194.
18. Marts (—). Kvittansiarum til Lauge Beck til Førsløf paa hans Regnskab for Indtægt og Udgift af Ringsted Klosters Len fra 1. Maj 1591 til 1. Maj 1605. Han blev intet skyldig. Sj. R. 15, 84 b.
— Bestalling for Gothardt Klejnsmed, at skulle have Tilsyn med alle Gemakkerne paa Kronborg Slot. Hvis han finder, at noget enten paa Mur, Tag eller andet er brøstholdent, skal han tilkendegive Lensmanden det, for at denne kan lade raade Bod derpaa. Han skal endvidere have Tilsyn med Tapetseriet til den store og den lille Sal og til de andre Gemakker paa Slottet og paase, at det bliver holdt rent og i god Forvaring, ligesom han ogsaa ellers i andre Maader skal ramme Kongens Gavn og Bedste. Han skal, fra 1. Jan. 1606 at regne, have 70 Dlr. i aarlig Pension, at udbetale af Tolderne, og være fri for Skat, Hold og anden borgerlig Tynge i Helsingør, saalænge han er i ovennævnte Bestilling. Sj. R. 15, 85.
— Miss. til Brede Rantzau. Da Kongen har bevilget, at Hendrik Belov, Embedsmand paa Kalløe, fra 4. Juli 1603 at regne, 1 Margaard, Skovby H. da hans sidste Forleningsbrev blev dateret, maa beholde Kalløe Len for en aarlig Afgift af 3000 Dlr., skønt der efter Forleningsbrevet skal svares 3500 Dlr., skal Brede Rantzau sørge for, at der fra den Tid af og indtil videre ikke bliver krævet mere end 3000 Dlr. Sj. T. 20, 86.
18. Marts (Kbhvn.). Miss. til Dr. Anders Christensen om at ndtage Constantin Guldsmeds Søn i Sorø Skole, naar der bliver Plads ledig. Udt. i Sj. T. 20, 67. Miss. til Kapitlet i Lund. Da Kongen af dets til Kancelliet indsendte Besigtelse over den Kapitelsgaard, som Hans Lindenov til Ingelstad har begæret til Mageskifte, har set, at Gaarden uden Skade for Kapitlet kan bortmageskiftes til ham, og at han vil udlægge Kapitlet tilstrækkelig Fyldest for den, bevilger Kongen, at Kapitlet maa bringe Mageskiftet med Hans Lindenov til Afslutning. Sk. T. 3, 240 b. Da Miss. til Sten Brahe til Knudstrup og Ebbe Munk til Fielebro, Embedsmænd paa Kallundborg og Antvorskov Slotte. Knudt Brahe til Engilsthollum, Embedsmand paa Biughollum, har begæret noget Krongods 1 i Fleskum Herred i Aalborghus Len i Nørrejylland, som Kronen tidligere har faaet til Mageskifte af ham selv, og hvorover der sendes dem en af ham selv underskreven Kopi af den tidligere foretagne og til Kancelliet indsendte Besigtelse, til Mageskifte for noget af hans Arvegods i Sjælland, nemlig 1 Gaard i Kirkehelsinge og 1 Gaard i Solberg i Løfve Herred, 1 Gaard i Bunderup og 1 Gaard i Snefre i Mierløs Herred, skulle de med det første besigte Godset i Sjælland, ligne og lægge det mod Godset i Jylland og indsende Besigtelsen til Kancelliet. J. T. 5, 278. Miss. til Hendrik Belov. Han har indberettet, at Mølleren i Grenaa Mølle har opsagt Møllen, der aarlig skylder 32 jydsk stor Læst Rug og Mel til Kronen, fordi Flyvesandet fra en stor Plads neden for Møllen, kaldet Brouhede, har tilføget Aaen mellem Møllen og Havet, saa at Møllen, der tidligere gik med 2 Kværne, nu staar aldeles i Bagflod, og det er at befrygte, at hvis der ikke i Tide findes Midler til at forekomme saadant, vil Møllen blive helt ødelagt. Ligeledes har Kongen erfaret, at Borgerne i Grenaa ogsaa lide stor Skade paa deres Sejlads, idet Byens Skibs- 15 Gaarde og 2 Gadehuse i Utterup. 29. Juli 1588. havn er bleven opfyldt af Flyvesandet. Da Hendrik Belov har forespurgt, hvorledes han skal forholde sig hermed, befales det ham at lade Forholdene undersøge af nogle forstandige Folk, som ville paatage sig at rydde og opkaste Aaen, saa Møllen igen kan komme til at gaa. Han skal med det første erklære sig om, hvad Bekostning der maa anvendes derpaa, saa Kongen derefter kan give Ordre om, hvorledes han videre vil have det ordnet med Udførelsen af Arbejdet. J. T. 5, 279.
18. Marts (Kbhvn.). Aab. Brev om Stadfæstelse for Kronens Bønder i Tornebye¹i Ryde Sogn i Halstedt Klosters Len paa Laaland paa 2 Kong Hans's Dombreve samt forskellige andre kongelige Stadfæstelsesbreve og andre Breve og Vidnesbyrd angaaende Tornebye¹ og Ryde Skove, gaaende ud paa, at de maa nyde disse til deres Byer. Sm. R. 5, 222. Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Holger Ulfstand til Vosborg paa Kronens og Kirkens Parter af Korntienden af Fultofte Sogn i Froste Herred, hvoraf der aarlig skal svares 212 Pd. Rug og 212 Pd. Byg til Kronen og 3 Pd. Rug og 3 Pd. Byg til Kirken. Udt. i Tb. S. 194.
19. Marts (—). Miss. til Envold Kruse og Sigvord Beck, Rentemestre. Da Ditlef Holck til Høigaard, Embedsmand paa Tryggeveldegaard, har berettet, at han efter sin overgivne Seddels Lydelse har bekostet Tømmer og andet nødvendigt for 84 Dlr. 12 Ort paa Tryggeveldegaard, som har været meget bygfældig og forfalden, skulle de godtgøre ham disse Penge i hans Regnskab. Sj. T. 20, 68. Miss. til Ebbe Munk. Han har indberettet, at Flakkebierg Herreds Ting ligger meget ubelejligt og afsides for Størsteparten af de Herredsmænd, der skulle søge det. Det befales ham i den Anledning at tage 4 af de fornemste og ældste Herredsmænd til sig og i Forening med dem nøje overveje, hvorhen i Herredet Tinget bekvemmest kan flyttes, saa det ikke er mere til Fordel eller Besværing for den ene end for den anden, henlægge Tinget til dette Sted og give Bønderne Ordre til at søge deres Ret der. Sj. T. 20, 68. Følgebrev for Apitius Grønneberg til de Bønder, 1 Toreby, Sønder H. p. Laaland. 2 Udenfor er skrevet: Jens Juel i R. Skrift. der ligge til Degnedømmet i Roskilde Domkirke og til Venderups¹ Pors. Udt. i Sj. T. 20, 68 b.
19. Marts (Kbhvn.). Aab. Brev om, at Sigvord Grubbe til Hofdale, Befalingsmand paa Malmøhus, og Apitius von Grøneberg maa gøre et Mageskifte med hinanden om de gejstlige Beneficier, som de ere forlenede med, saaledes at Sigvord Grubbe til Apitius von Grøneberg afstaar Degnedømmet i Roskilde Domkirke med dertil hørende Residens, som den nu er, og Underups Pors og Apitius von Grøneberg til Sigvord Grubbe afstaar Kantordømmet i Lunde Domkirke med dertil hørende Residens, som den nu er, og St. Trinitatis Vikarie. Naar de ikke længere ere i Kongens daglige Tjeneste eller ere forhindrede ved anden Kongens Bestilling, skulle de residere ved de respektive Domkirker. [Med Artikl. 1-2]. Sk. R. 3, 226.
— Livsbrev for Hr. Hans Lauritsen paa Kronens Part af Korntienden af Sønder Rørum Sogn i Froste Herred. Udt. i Sk. R. 3, 226. Miss. til Otte Marsvin. Hoslagt sendes ham en Supplikation, hvori disse Brevvisere, Kronens Tjenere Oluf Andersen og Peder Andersen i Ønerup, berette, at de have været i et Løfte til ham for en af hans Tjenere, som har begaaet et Slagsmaal, men skønt de have skaffet ham denne Person til Stede og have afsagt ham deres Løfte, vil han dog trænge dem til at staa ham yderligere til Rette. Det befales ham udførligt at erklære sig til Kongen om denne Sag og ikke besvære ovennævnte Supplikanter videre, end han med Rette kan gøre, saafremt Kongen ikke skal gribe til andre Midler mod ham. Sk. T. 3, 241.
— Miss. til Eske Bilde. Fru Lissebet Spiegel, Claus Bildes Enke, har berettet, at der paa Eske Bildes Gaard Ellinge staar et Skrin, hvori hendes Morgengave brev findes, og derhos begæret kongelig Befaling til ham om at levere hende dette Brev. Det befales ham at oplukke Skrinet og, hvis Brevet findes deri, tilstille hende det ved første Lejlighed. Sk. T. 3, 241.
— Miss. til Mogens Ulfeldt og Sigvort Grubbe. Kongen har for nogen Tid siden givet dem Ordre til at besigte noget Gods, som han har bevilget Ofve Urup til Aagisholm til Mageskifte. Da Ofve Urup, der efter deres Besigtelse bliver Kongen nogle Tønder 1 Underup, Holbo H. Korn skyldig, vil udlægge Fyldest derfor i 2 Gaarde i Giers Herred, den ene i Lirum og den anden i Totterup, [skulle de med det første besigte disse Gaarde, ligne Mageskiftegodset og indsende Besigtelsen til Kancelliet]. Sk. T. 3, 241 b.
19. Marts (Kbhvn.). Miss. til Kapitlet i Lund. Da Kongen har bevilget, at Claus Podebusk til Krapperup maa faa noget Lunde Kapitels Gods i Barsebek og Hofterup samt 2 Gaarde i Biør[n]strup ved Hofterup til Mageskifte for saadan Fyldest af hans Arvegods i Skaane, at det kan være uden Skade for Kapitlet, saaledes som han selv nærmere kan berette dette, skal Kapitlet besigte det ovennævnte Krongods og det Gods, Claus Podebusk vil udlægge derfor, erklære sig udførligt til Kongen, om Mageskiftet kan ske uden Skade for Kapitlet eller ej, og indsende Erklæringen til Kancelliet. Sk. T. 3, 242.
— Forordning om Fastsættelse af Tingdage for Herrederne i Kalløe Len. J. R. 6, 308 b. (Tr.: CCD. III. 195). Miss. til Ulrik Sandberg til Qvelstrup og Peder Mund til Sandbygaard, Befalingsmænd paa Lundenes og Skanderborg Slotte. Da Giøde Pedersen i Kopanger¹ i Norge har begæret Kronens Part i Gaarden Kopanger, som han selv bor i, til Mageskifte for hans Bondeejendom i 2 jordegne Bøndergaarde i Nørrejylland, den ene i Tinkerdal i Borberrig Sogn i Ginding Herred i Lundenes Len med den Part, han har i Troiborig2 Skov, den anden i Venninge³ By og Sogn i Tors[t]ing Herred i Skanderborg Len med hans Part i den tilliggende Skov, skulle de med det første besigte de to jordegne Bøndergaarde, taksere Bondeejendommen deri, undersøge, om Giøde Pedersen har saa lovlig Adkomst paa Gaardene, at han lovligt kan afhænde dem, og indsende deres Besigtelse og Taksation til Kancelliet, saa Kongen kan rette sig derefter og forhandle til Ende med Giøde Pedersen. J. T. 5, 279 b. Miss. til Manderup Parsberg til Hageshollum, Prebiørn Gyldenstjerne til Vosborrig, Eske Brock til Estrup, Rigsraader, Albret Skeel til Hugnedt 4 og Erik Lunge til Stogaard. Der er Trætte mellem Mogens Gjøe til Gundersløfhollum, Hans Axelsen til [Rugaard], Eske Bilde til Ellinge, Fru Anne Krabbe til Baggisvong og Fru Dorrethe Krabbe til Eskier, afdøde Fru Ingeborrig Skeels 1 Kopanger, N. Bergenhus Amt, Norge. Vin ding, Tyrsting H. 4 Hegnet, Harre H. 2 Trabjærg Skov, Hjerm H. Arvinger, paa den ene og Fru Karen Banner til Høgholt og Otte Linden ov til Borreby paa den anden Side om Arv og Skifte, om afdøde Otte Banners Hovedgaarde, som afdøde Fru Ingeborrig Skeel har haft i Forlening paa Livstid, hvilke Hovedgaarde efter Fru Karen Banners og Otte Lindenovs Formening ikke ere holdte saa godt ved Hævd og Magt, som Fru Ingeborrig Skeel efter sit Forleningsbrev var forpligtet til at holde dem, og om det andet Gods, som er tilfaldet Otte Banners Arvinger efter Fru Ingeborrig Skeel, idet de formene, at en Del af Godset er øde og fordærvet og Skovene til Dels forhuggede til Upligt. Da de allesammen have tiltaget og tilbetroet dem til enten at bilægge Stridighederne i Mindelighed eller afgøre dem ved Dom, befales det dem herved ved første Lejlighed at begive sig til de omstridte Hovedgaarde, stævne de stridende Parter i Rette for sig, nøje undersøge alt og enten bilægge Stridighederne om Hovedgaardenes Bygning og Godset i Mindelighed eller skille Parterne ad ved Dom. De skulle give deres Afgørelse beskreven fra sig. Hvis nogen af dem formedelst lovligt Forfald ikke kan møde, skulle de mødte have Fuldmagt til at tiltage andre gode Mænd i Stedet. J. T. 5, 280.
19. Marts (Kbhvn.). Miss. til Carl Bryske til Markgaard, Befalingsmand paa Aarhusgaard, og Erik Lunge til Stougaard. Da Niels Krabbe til Tostelund har begæret noget Aarhus Hospital tilhørende Gods, nemlig 5 Gaarde i Aarsløf By og Sogn i Sønderhald Herred og 1 Bol i Haslum By og Sogn i Galten Herred, til Mageskifte for noget af sit Arvegods, nemlig 2 Gaardes Eje i Biørstrup i Tranberg Sogn og 1 Gaard i Slet i Ning Herred, 1 Gaard i Baldskov i Mørke Sogn i Øster Liisberg Herred, 1 Halvgaard i Knebel By og Sogn i Maals Herred, 1 Gaard i Lumb2 By og Sogn i Sønderhald Herred og 1 Gaard i Esig i Lieldballe Sogn i Øster Liisberg Herred, skulle de med det første besigte begge Parters Gods, ligne og lægge det og indsende Besigtelsen til Kancelliet. J. T. 5, 281.
— Miss. til Albret Skeel. Kapitlet i Ribe Domkirke har berettet, at Domkirken endnu er meget forfalden baade paa Taarnet og paa anden Kirkens Bygning og allerede er kommen i stor Gæld og Besværing ved den Bekostning, som i de forgangne 1 Bjødstrup, Ning H. 2 Lime, S. Hald H. 3 Essig, Feldballe S., Sønder H., Randers A. Aaringer er bleven anvendt paa den. Da den ikke kan blive istandsat, medmindre Kongen vil komme den til Hjælp, har Kapitlet anmodet om, at Kirkerne i Ribe Stift maa komme Domkirken til Hjælp med en bestemt Sum Penge af deres Indkomst, enhver efter sin Evne og Formue. Da Kongen har bragt i Erfaring, at Kirkerne i Løfve Herred i Riberhus Len have saadant Forraad, at de uden Skade kunne udrede en Sum Penge til Domkirken, har han bevilget, at Løfve Herreds Kirker maa komme Domkirken til Hjælp med 1000 Dlr. Albret Skeel skal sørge for, at Kirkerne i Løfve Herred blive takserede, enhver efter sin Evne og Formue, til at udrede de 1000 Dlr., og at disse Penge siden blive tilstillede Kirkeværgerne for Ribe Domkirke. Han skal paase, at Pengene siden blive anvendte til Domkirkens Bygning. J. T. 5, 282.
20. Marts (Kbhvn.). Miss. til Joachim Bülow og Dr. Peder Vinstrup. Da Birkerøds Kald i Frederiksborg Len er ledigt og disse to Brevvisere, M. Frandts N., Skolemester i København, og Christen Lauritsen, Søn af en Borger i København, begge have ansøgt Kongen om at blive befordrede til dette Kald fremfor nogen anden, skulle de sørge for, at disse to Personer blive sendte til Birkerød for at lade sig høre, og at den, der kan eragtes skikkelig og bekvem i Levnet og Lærdom og lovlig bliver kaldet, siden bliver befordret til Kaldet, dog skal alt gaa efter Ordinansen. Sj. T. 20, 68 b¹.
— Miss. til Dr. Anders Christensen. Han har indberettet, at der ofte opstaar Sygdom blandt Ungdommen i den kongelige Skole i Sorø, og at Sygdommen varer desto længere og bliver desto farligere, fordi man ikke har Medicin til rede, hvormed de syge kunne hjælpes og kureres, og han har i den Anledning ansøgt om Tilladelse til paa sin egen Bekostning at maatte anrette et Apotek og holde en Apotekersvend derpaa. Kongen bevilger hans Begæring. Da han har indberettet, at den øverste Mur og Hvælving i Kirken korsvis er revnet lige ned til Grunden og er brøstholden, og har begæret, at der maa blive tilforordnet en forstandig Murmester, som til Gavns kan istandsætte Hvælvingen, befales det ham herved selv at forhøre sig om en forstandig Murmester, lade denne gøre et Overslag over, hvad der behøves til igen at istandsætte Hvælvingen, og siden indsende Erklæring til Kongen, 1 Tr.: Ny kirkehist. Saml. V. 470. saa Kongen derefter kan forordne, hvorledes han vil have det ordnet med denne Bygning. Sj. T. 20, 68 b¹.
20. Marts (Kbhvn.). Miss. til Dr. Peder Vinstrup. Denne Brevviser, Hendrik Andersen, Indbygger i Skelskør, har berettet, at han forhindres i at blive gift med en Kvinde, ved Navn Dorrite Jensdatter, fordi hun tidligere for Kapitlet er bleven skilt fra sin forrige Husbonde af den Grund, at hun i sit Ægteskab med denne havde avlet et Barn med Hendrik Andersen. Da denne Kvindes forrige Husbonde nu er død, har Hendrik Andersen begæret at maatte ægte hende. Paa nogle af sine gode Mænds Begæring har Kongen ogsaa bevilget dette, hvorfor Dr. Peder skal sørge for, at der ikke gøres Hendrik Andersen nogen Hinder derpaa. Sj. T. 20, 69.
— Fru Miss. til nedennævnte Adelsfruer. Da Kongen behøver nogle Adelsjomfruer til at gøre Tjeneste i Dronning Anna Catharinas Jomfrukammer og har tænkt at ville have Jomfru N. N. dertil, anmodes de om at give deres Samtykke til, at hun maa komme derind og med det første maa indstille sig. Anne Brockenhuus (Jomfru Anne Due), Fru Helle Ulfeld (Jomfru Lene Gyldenstjerne), Fru Tale Thott (Jomfru Sidtsel Thott), Fru Sidtsel Høg (Jomfru Jute Høg), Fru Kirsten Hardenberg (Jomfru Birgitte Brahe). Sj. T. 20, 69 b.
— Miss. til Eske Bilde. Borgemestre, Raad og Borgerskab i Helsingborg have berettet, at deres Bys Skibsbro er saa bygfældig og ødelagt af Sand, at det bliver nødvendigt at sætte et Brokar eller to længere ud i Stranden, end de hidtil have været, og de have i den Anledning anmodet om at maatte faa noget. Tømmer i Kronens Skove til Hjælp til Broens Fuldførelse, hvilket Kongen ogsaa har bevilget. Han skal udvise dem det nødvendige Tømmer af Vindfælder og fornede Træer i Helsingborgs Skove, dog med saa ringe Skade for Skoven som muligt. Endvidere skal han sørge for, at de faa nogen Hjælp af Kronens Bønder til Nedførsel af Træerne til Stranden. Sk. T. 3, 242 b.
— Miss. til Sigvord Grubbe. Han har indberettet, at han for nogen Tid siden har indsat en, ved Navn Hans Hansen, Tingskriver i Vemmindehøigs Herred, paa en øde Gaard i K[1]agstrup Sogn og By, hvilken Gaard Hans Hansen ogsaa har an- 1 Tr. Archiv for Pharmaci og Chemi XIX. 54. taget paa det Vilkaar, at han paa Sigvord Grubbes Anmodning skulde blive fritaget for Landgilde, Ægt og Arbejde i nogen Tid. For at Gaarden desbedre kan blive opbygget og holdt ved Magt, har Kongen bevilget, at Hans Hansen i de følgende 3 Aar maa være fri for Landgilde, Ægt, Arbejde og al anden Besværing af den. Sk. T. 3, 243.
21. Marts (Kbhvn.). Aab. Brev om, at Mikkel Hammer i Salbye, Herredsfoged i Biefverskoufs Herred, maa nyde sin Gaard kvit og frit, saalænge han er Herredsfoged. Udt. i Sj. R. 15, 86 b. Miss. til Envold Kruse og Sigvord Beck, Rentemestre. Laurits Jacobsen, Møller i Aarhus Mølle, har berettet, at han i 1604 har fæstet Møllen for 250 Dlr., men da han skulde overtage den, fandtes den at være meget brøstholden, saa han ikke kunde fortjene Afgiften med den, medmindre den blev istandsat. Carl Bryske, Embedsmand paa Aarhusgaard, erhvervede da kongelig Befaling til at lade den istandsætte, og Møllen har saa staaet stille i 11 Uger, medens Byggeriet paa den stod paa. Af Beretningen ser Kongen endvidere, at Lensmanden under Forbehold af Kongens Samtykke har afkortet saa meget i Møllerens Skyld, som denne kunde have fortjent i de 11 Uger, hvilket Lensmanden ogsaa har ført til Udgift i sit Regnskab for 1604-1605, men det er i Rentekammeret blevet gjort ham til Mangel i Regnskabet, da han ikke havde kongelig Tilladelse til Afkortningen. Det befales dem at godtgøre Carl Bryske denne Mangel og give ham Kvittans derfor. Sj. T. 20, 70. Miss. til Brostrup Gjedde. Da Kongen har Brug for et stort Antal Skuder Ved til Hofholdningen paa Københavns Slot, skal han lade hugge saa meget Ved som muligt af Vindfælder og fornede Træer i de Skove i hans Len [Laholm], der ligge nærmest ved Baasted, og give Kronens Bønder i Lenet Tilhold om at føre det ned til Baasted og levere det til Jens Skriver, saa det kan ligge rede ved Baasted, naar Kongen sender Skibe efter det; dog skal alting ske med saa ringe Skade for Skoven som muligt. Sk. T. 3, 243 b.
— Miss. til Sigvord Grubbe. Da han har indberettet, at Børringe By i Malmøhus Len nu er nedbrudt og at det vil være nødvendigt, at Jorden til Byen bliver skiftet i tre Vange, der siden kunne indelukkes og afdeles med Gærdsel og Grøfter, befales det ham herved at give de nærmestboende Bønder Ordre til at opkaste Grøfter og opsætte Gærder omkring Vangene, hvorsomhelst det gøres behov, saa Vangene bekvemmeligen kunne blive indelukkede og afdelte. Da han har indberettet, at Avlen til Børringe og Lindholm Ladegaarde nu er større end tidligere, og at det derfor vil være nødvendigt, at den til Ladegaardene liggende Jord bliver skiftet mellem Kronens Bønder i Børringe og Lindholm Birker og i Skøts, Oxe og Vemindehøgs Herreder, saa enhver kan vide den Part af Jorden, som han skal tilfly og forarbejde, befales det ham herved, at han ved allerførste Lejlighed skal lade Jorden skifte mellem Byerne og give Bønderne i de fire østre Herreder Ordre til at udføre Gødningen og hjælpe til med at slaa de Enge, der blive anviste dem. Sk. T. 3, 244.
21. Marts (Kbhvn.). Miss. til Axel Rosenkrantz til Halkier om at møde i Viborg til førstkommende Mouridsmesse [22. Sept.] for at svare til adskillige Punkter angaaende den Trætte, der er mellem Biørn Kaas's og Fru Kirsten Kaas's Arvinger og Thammis Maltissen. Udt. i J. T. 5, 282 b.
— Miss. til Godske Rantzau. Denne Brevviserske, Anne Madskone i Wollen¹, har berettet, at hans afdøde Fader Peder Rantzau for nogen Tid siden tværtimod sit udgivne Brev har fra fæstet hende den Gaard, hun boede paa, og bortfæstet den til en anden, i hvilken Anledning hun har stævnet denne Sag i Rette til Viborg Landsting. Skønt de Vidnesbyrd og Breve, hvormed Peder Rantzau har villet trænge hende fra Gaarden, her ere blevne dømte magtesløse, er Gaarden alligevel ikke bleven tilbagegivet hende. Det befales Godske Rantzau at slaa sig selv til Rette i den Sag, saa den fattige Enke igen kan faa den Gaard, som er frataget hende, og Kongen blive fri for videre Overløb. Sker det ikke, vil Kongen se sig foraarsaget til ved andre Midler at skaffe Enken Ret. J. T. 5, 282 b. Jacob Vognsen til Miss. til Prebiørn Gyldenstjerne. Kongsgaard har berettet, at der til en Kronens Gaard i Nissum Sogn i Skodborrig Herred i Bøfling Len ligger 2 Agre, som ligge saare belejligt for hans Gaard Kongsgaard, medens han har 2 Agre, der ligge bekvemt for Kronens Tjener, og han har begæret, at der maa finde et Mageskifte Sted om disse Agre. Kongen har bevilget Mageskiftet og befaler Prebiørn Gyldenstjerne at lade det finde 1 Vollum, Lø H. Sted og tilkendegive Kronens Bonde, at det sker med Kongens Tilladelse. J. T. 5, 283. K.
21. Marts (Kbhvn.). Miss. til Peder Munk, Jacop Høg, Knud Brahe og Erik Lunge om uden Forhaling at efterkomme den til dem tidligere udgaaede Befaling angaaende Trætten mellem Sigvort Reinschat til Høringshollum og Christian Hansen til Nørgaard. Udt. i J. T. 5, 283 b.
22. Marts (—). Miss. til Prebiørn Gyldenstjerne til Vosborrig og Johan Rud til Møgelkier, Embedsmænd paa Bøfling og Ørum Slotte. Da Mikkel Vognsen til Stinnerumgaard 1 har begæret 1 Boli Knudsig og Herligheden af den østre Gaard i Lille Stinnum i Rosted Sogn i Ulborrig Herred til Mageskifte for 1 Gaard i Estrup i Idom Sogn i Ulborrig Herred, skulle de med det første besigte begge Parters Gods, ligne og lægge det og indsende Besigtelsen til Kancelliet. J. T. 5, 283 b. Miss. til Hans Lange til Brening og Thammis Maltissen til Tannerup. Prebiørn Gyldenstjerne til Vosborrig har berettet, at noget af Kronens Gods i Bouling Len er ødelagt af Sand; en Del af det er helt øde, og til en Del af det er kun ringe Ager og Eng i Behold, saa at det ikke heller er godt for dets Landgilde. For at det Gods, som ikke er helt ødelagt, men endnu har nogen Ejendom i Behold, kan blive besat, og for at det Gods, som nok er besat, men ikke er godt for sin Landgilde, kan blive ved Magt, skulle de ved første Lejlighed opkræve Sandemænd i det Herred, hvori det øde og af Sand ødelagte Gods findes, efter nærmere Anvisning af Prebiørn Gyldenstjerne og hans Fuldmægtige, og i Forening med dem undersøge, hvad Ejendom der endnu ligger til hver Gaard, hvad der endnu er i Behold deraf og ikke ødelagt, og hvad der svares i Landgilde deraf. Hvis det viser sig, at nogen af Kronens Gaarde eller Bol ere satte for højere Landgilde, end deres Tilliggende kan taale, skulle de nedsætte Landgilden og gøre en endelig Besked derom, saa at Kronen ikke kommer til kort og Bønderne paa Gaardene kunne blive ved Magt. De skulle give deres Ansættelser beskrevne fra sig, saa Lensmanden kan lade Jordebogen forandre derefter. J. T. 5, 284 b. K.
— Miss. til Hanebal Gyldenstjerne 2 til Restrup, Albredt Skeel 3 1 Stenumgaard, Ulvborg H. Anne Bjørnsdatter Kaas. g. m. Helvig Bjørnsdatter Kaas. g. m. til Jungedgaard, Ofve Ugerup 1 til Ugerup paa egne og Hustruers Vegne og Jomfru Eddel Kaas til Brandberrig med hendes Lavværge paa den ene Side og Thommis Maltisen til Tanderup paa Jomfru Anne Kaas's Vegne, som han er Værge for, paa den anden Side, Arvinger efter Biørn Kaas og Fru Kirstin Nielsdatter ³. Paa den almindelige Herredag, som er holdt i København i denne Maaned, er af Kongen og Rigsraadet afsagt en Dom 4 mellem dem alle, der blandt andet formelder, at 12 Samfrænder inden Mikkelsdag i Aar skulle komme sammen og efter en klar og rigtig Jordebog, som de skulle skaffe disse over alt det fædrene og mødrene Gods, afgøre, om Jomfru Anne Kaas i hendes Lod har faaet Fyldest for hendes Part af Arven efter hendes Farfader og Farmoder i belejligt Gods ved Hovedgaarden i Overensstemmelse med Recessen; hvis dette ikke er Tilfældet, skulle Samfrænder enten i Mindelighed eller ved Dom afgøre Stridighederne saaledes, at hun faar Skel og Fyldest. Det befales dem alvorligt paa hver Side at tiltage 6 Samfrænder til at afgøre Stridighederne og uden videre Undskyldning, Stævning eller Forhaling mødes med dem i Viborg til St. Mauritii Dag [22. Sept.]. Det befales tillige de paa hver Side tiltagne Samfrænder ligeledes at indrette deres Lejlighed saaledes, at de kunne møde i Viborg til samme Tid for at undersøge alle Forhold ved Skiftet og enten i Mindelighed eller ved Dom afgøre alle deraf opstaaede Trætter, saa Parterne en Gang for alle kunne komme til Ende dermed. De skulle give deres Afgørelse beskreven under deres Signeter. Hvis nogle af dem paa Grund af lovligt Forfald ikke kunne møde, skulle de mødte have Fuldmagt til at tiltage andre gode Mænd i de ikke mødtes Sted og udføre Kongens Befaling. J. T. 5, 285.
22. Marts (Kbhvn.). Aab. Brev om, at denne Brevviser Hr. Rasmus maa blive boende i St. Jørgens Gaard, hvori han nu bor, og ikke skal besværes med at indflytte i Præstegaarden i Sognet, dog skal han gøre den tilbørlige Tjeneste i Kirken, som han bør og ellers paa Embeds Vegne er pligtig til. F. R. 3, 130. Miss. til Bispen i Odense om at ordinere Christen Brugsen til Sognepræst i Hafnberg 5 Sogn i Nørre Her- 1 g. m. Kirsten Bjørnsdatter Kaas. Kaas. Datter af Bjørn Kaas's Son Niels 3 Kristence Nielsdatter Rotfeld. 4 Se Secher, Kongens Rettertings Domme 1605-14 S. 26-31. 5 Hagenbjærg, Nørre H., Als. red paa Als, dog skal alt gaa efter Ordinansen. Udt. i Sm. T. 6, 68.
24. Marts (Kbhvn.). Livsbrev for Apitius Grøneberg til N. paa Degnedømmet i Roskilde Domkirke og Underups Pors, som Sigvordt Grubbe til Hofdal har været forlenet med. Naar han ikke er i Kongens daglige Tjeneste eller anden Bestilling, skal han residere ved Domkirken. [Med Artikl. 1-2]. Sj. R. 15, 86 b.
— Miss. til Mogens Gjøe. Da Kronens Bønder i Fillesløf ¹, Bregninge, Ubye og Store Fullede Sogne i Kallundborg Len have klaget over, at de lide stor Mangel paa Ildebrændsel, fordi den ikke kan faas der i Lenet uden stor Skade for Skoven, og have begæret at maatte faa noget Brænde ved af Halleby Ore i Sæbygaards Len, skal han for en billig Betaling indtil videre lade disse Bønder faa nødtørftig Ildebrændsel i Halleby Ore, dog med saa ringe Skade for Skoven som muligt. Sj. T. 20, 70. -- Miss. til Arild Hvitfeldt. Kongen har bragt i Erfaring, at der i Ods Herred i Dragsholm Len findes 700 Bønder, som hidtil have haft Bygnings- og Hjultømmer, Ildebrændsel og Malt- og Bageved i Skovene, naar det gjordes nødvendigt til Kongens Behov. Da saadan Tømmerhugst ikke kan tilstedes længere uden Skovenes største Skade og Ødelæggelse, skal han formene Bønderne saadan Brug og helt afskaffe den, for at Skovene ikke ved saadan Vanbrug skulle blive forhuggede til Upligt. Den anden Tømmerfang, Bønderne pleje at nyde i Skovene, skal være dem uforment. Sj. T. 20, 70 b. Aab. Brev om Stadfæstelse af Halmstad Købstads Privilegier, dog forbeholder Kongen sig at forandre dem, eftersom det kan være Riget gavnligt. Sk. R. 3, 227. Miss. til Jacob Beck. Hoslagt sendes ham en Supplikation fra denne Brevviser, Jesper Pedersen, Indbygger i Varberg, angaaende nogle Agre og nogen Ejendom, som dennes Forældre for rum Tid siden have lagt til St. Jørgens Hus i Varberg, men som i afdøde Jørgen Brahes Tid ere bortfæstede til en fremmed, der nu har dem i Brug. Jesper Pedersen begærer heri, at han maa være nærmest til at faa denne Ejendom, da hans Forældre have givet Ejendommen til St. Jørgens Hus paa det Vil- 1 Følleslev, Skippinge H. kaar, at den skal følge dem og deres Efterkommere for den Afgift, som skal svares deraf. Jacob Beck skal undersøge Sagen og, da Fundatsen lyder paa, at Efterkommerne efter dem, der have givet Agre og Ejendom til St. Jørgens Hus, skulle være berettigede til, den ene efter den anden, at bruge disse mod at svare Afgiften deraf til St. Jørgens Hus, med det gode ordne det saaledes, at Jesper Pedersen faar ovennævnte Ejendom mod at tilbagebetale den Person, der nu bruger Ejendommen, den Indfæstning, han har betalt til Jørgen Brahe. Sk. T. 3, 244 b.
24. Marts (Kbhvn.). Miss. til Sigvord Grubbe. Da der efter hans Indberetning findes en hel Hob øde Gaarde og øde Gods i Onse Herred til Helnekirke og ligesaa nogle øde Gaarde i Froste Herred, skal han gøre sig den yderste Flid for igen at faa disse øde Gaarde opbyggede og besatte. Han maa skaffe de Bønder, der ville overtage disse Gaarde, det til Gaardenes Opbyggelse og Istandsættelse nødvendige Tømmer i Skovene i Lenet og lade dem være fri for Landgilde, Ægt, Arbejde og al anden Besværing af Gaardene i to Aar efter Overtagelsen af dem, for at Gaardene des snarere kunne blive besatte. Sk. T. 3, 245.
— Miss. til Hans Lindenov. Afdøde Hans Olufsen, der for nogen Tid siden har været forlenet med Vardøhus Len, resterer endnu med en anseelig Sum Penge deraf, som hans Arvinger paa sidste Herredag ere dømte til at betale¹. Da to af disse Arvinger, nemlig Espern Hansen i Nieker 2 Sogn og Anders Hansen i Rønne paa Bornholm, skulle betale de to Parter af denne Restance, hvorom Oluf Pedersens Fuldmægtige kunne give ham nærmere Beretning, skal han sørge for, at nærværende Brevviser paa Kronens Vegne faar fuldkommen Betaling af Arvingerne, enten ved Vurdering eller paa anden Maade, saa der ikke skal anvendes yderligere unødig Bekostning paa denne Restance, og saa Kongen kan blive fri for videre Besværing. Sk. T. 3, 245 b. Miss. til Henning Reventlov om at undersøge Sagen angaaende det Vold, som er svoret over Søfren Søfrensen, Indbygger i Skive, og forsvare ham, saavidt det kan ske med Lov og Ret. Udt. i J. T. 5, 286 b.
— Miss. til Christiern Holck. Han har indberettet, at Finds Herreds, Nørlungs Herreds og Melsum Herreds Ting i 1 Se Secher, Kongens Rettertings Domme 1605-14. S. 63 ff. Bornholm. 2 Nyker, Hald Len ligge meget ubelejligt for den største Part af Herredsmændene, der skulle søge dem, fordi de i sin Tid ere lagte meget afsides og ikke midt i Herredet, som det burde sig. Det befales ham i den Anledning at tage nogle af de fornemste og ældste Mænd i Herrederne til sig og i Forening med dem nøje overveje og undersøge, hvorhen Tingene bekvemmest kunne flyttes, til et Sted midt i Herredet, hvor de ikke ere til mere Fordel eller Besværing for den ene end for den anden. Han skal siden henlægge Tingene til disse Steder og befale Bønderne at søge deres Ret paa disse Steder. J. T. 5, 286 b.
24. Marts (Kbhvn.). Miss. til Bispen i Aarhus. Da Fru Kirsten Juul til Kiersholm og hendes Tjenere i Torning Sogn have kaldet Christen Olufsen til Sognepræst i Torning Sogn, skal han hjælpe denne til Kaldet, hvis han, hvad Levnet og Lærdom angaar, er duelig til at forestaa dette, dog skal alt gaa efter Ordinansen. K. Udt. i J. T. 5, 287. Miss. til Frands Rantzau om i Silkeborg Skove at udvise. Christian Holck 2 Bøgetræer, 24 Al. lange, og 2 Bøgetræer, 18 Al. lange, alle 1 Al. i Bredden, til Istandsættelsen af Sallingsunds og Vilssunds Færger. Endvidere skal han skaffe ham 6000 eller 7000 Mursten til nogen Bygning, som han paa Kongens Vegne skal opføre paa Hald Slot. Udt. i J. T. 5, 287 b. paa Begæring af Mølleaarlige Afgift af Møllen
— Miss. til Axel Brahe. Kongen har ren i Dallum Mølle bevilget, at den maa blive nedsat med 15 Tdr. Mel, hvorfor Axel Brahe skal lade Jordebogen forandre i Overensstemmelse hermed. F. T. 3, 191. Miss. til Otto Enersen, Biskop for Østen og Vesten paa Island, om at befordre Loptus Scapterus, Islænder, der har tjent som Kapellan paa Bessestadgaard, til det første ledige Præstekald i hans Stift, dog skal alt gaa til efter Ordinansen. Udt. i N. T. 3, 238 b¹.
25. Marts (—). Bestalling for Jacob Hansen som Glarmester. Han skal lave fra ny af og istandholde Vinduerne paa Frederiksborg og Kronborg Slotte og de derunder liggende Ladegaarde. Han skal for sin egen Person have 20 Dlr. i aarlig Løn og, indtil den ny Bygning paa Frederiksborg Slot bliver færdig, 12 Dlr. aarlig til en Svend samt fri Underholdning med Mad og Ø1. Sj. R. 15, 87 b 2. 1 Tr. M. Ketilson, Forordn. til Island II. 222 f. 2 Tr. Hist. Tidsskr. IV. 577 f.
25. Marts (Kbhvn.). Aab. Brev om, at Hendrik Lykke til Ofvergaard, Embedsmand paa Vordingborg Slot, der er Værge for Søstrene Jomfru Clare og Jomfru Sidsel Sparre, har berettet, at den aarlige Indkomst af deres Arvegods ikke kan forslaa til at forrente deres Gæld, hvorfor denne Aar for Aar forøges, til største Skade for dem selv i Længden, og at han derfor med deres Slægt og Venner har anset det for raadeligt at sælge en Del af deres Gods for dermed i Tide at betale deres Gæld. Da Loven formelder, at ingen maa sælge det Gods, som han har under sit Værgemaal, har han nu begæret Tilladelse til at sælge Godset. Kongen bevilger, at han med de nævnte Søstres Slægts og Venners Raad og Vidende maa sælge deres Gods til Betaling af deres Gæld. Sj. R. 15, 88. Miss. til Sten Madtsen til Rønneholm og Jacob Beck til Beldering. Da Axel Brahe til Elvid har begæret at maatte faa 1 Kronens Gaard paa Hindtsholm paa Lang i Fyen til Mageskifte for 1 Gaard, kaldet Qverntofte, ved Varberg og Nybølle Mølle, skulle de med det første besigte sidstnævnte Gaard og Mølle [og indsende Besigtelsen til Kancelliet]. Sk. T. 3, 246.
— Miss. til Jacob Ulfeldt til Ulfeldtsholm¹ og Jacob Rosenkrantz til Kierstrup. Da Axel Brahe til Elvid har begæret 1 Kronens Gaard paa Lang paa Hinsholm i Fyen til Mageskifte for 1 Gaard, kaldet Qverntofte, ved Varberg i Halland og Nybølle Mølle, hvorover der sendes dem en Besigtelse af Sten Madtsen til Rønneholm og Jacob Beck til Beldring, skulle de med det første besigte Gaarden paa Hinsholm, ligne og lægge Mageskiftegodset og indsende Besigtelsen til Kancelliet. Hvis det Gods, som Axel Brahe vil udlægge til Kronen, beløber sig til mere end Kronens Gods, skulle de udlægge ham yderligere Fyldest af det tiloversblevne Eskebierg Gaards Gods paa Hinsholm, dog af det, som bedst kan undværes fra Nyborg Slot. F. T. 3, 192. Miss. til Hermand Jul. Kongen har bragt i Erfaring, at der for nogen Tid siden er strandet og bjærget nogle Metalstykker fra et svensk Skib, som strandede under Gulland, og at han ikke har turdet lade Hertug Carls Fuldmægtige faa disse Stykker, førend han har faaet Kongens Vilje at vide. Da Hertug Carl nu har gjort Anfordring om at faa disse Stykker, skal 1 Registranten har ved en Fejlskrift: Kierstrup. han uden Hinder lade hans Fuldmægtige faa dem. Hvis der skal betales nogen Bjærgeløn derfor, skal han sørge for, at Hertug Carls Fuldmægtige ikke blive besværede over Billighed. Sk. T. 3, 246 b.
25. Marts (Kbhvn.). Mageskifte mellem Ulrik Sandberg til Qvelstrup og Kronen. J. R. 6, 309. (Se Kr. Sk.).
— Miss. til Prebiørn Gyldenstjerne og Christian Holck. Peder Munk til Estvadgaard, Marsk og Befalingsmand i Vestervig Kloster, er paa den nu afholdte Herredag i København af Kongen og Danmarks Riges Raad bleven dømt til ¹, at han førstkommende St. Mourids Dag [22. Sept.] i Viborg med 12 Riddermændsmænd skal give Lov og indføre en rigtig Jordebog paa det Gods, som han har faaet med sin afdøde Hustru Fru Karen Skeel, og paa det Gods, som han indtil nu har købt, tilpantet eller i andre Maader tilhandlet sig, saaledes som Dommen vidtløftigere indeholder. Da Kongen har tilforordnet dem til at være Peder Munks Lovhøringer, paalægges det dem alvorligt at møde i Viborg til ovennævnte Tid, paase, at Loven bliver gjort efter Loven, og give alt beskrevet under deres Signeter. J. T. 5, 287 b. Jvfr. 27. Aug. 1606.
— Miss. til Prebiørn Gyldenstjerne og Eske Brock. Anders Skram til Debierriglund er paa den nu afholdte Herredag i København af Kongen og Danmarks Riges Raad bleven dømt til 2, at han førstkommende 4. Juni i Viborg med 12 Riddermændsmænd skal give Lov og indføre det Gods og Løsøre, som arveligen er tilfalden afdøde Jørgen 3 Munks Børn, hvis Værge han har været, efter deres afdøde Moder4. Da Kongen har tilforordnet dem til at være Anders Skrams Lovhøringer, paalægges det dem alvorligt at møde i Viborg til ovennævnte Tid, paase, at Loven bliver gjort efter Loven, og give alt beskrevet under deres Signeter. J. T. 5, 288. — Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Boel Rasmus Skrivers i Køge paa Kronens Part af Korntienden af Sedder Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 2 Pd. Rug, 2 Pd. Byg og 2 Tdr. Havre til Hendrik Fresch i Køge, saalænge denne er forlenet med Tienden. Udt. i Tb. S. 9 b.
— Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Ifver Christoffersen i Køge paa Kirkens Part af Korntienden af Solrød Sogn, 1 Se Secher, Kongens Rettertingsdomme 1605-14 S. 81-84. Se Secher, Kongens Rettertingsdomme 1605-14 S. 8 ff. 3 Registranten har ved en Fejlskrift: Ifver; jvfr. 20. Maj 1606. Mette Skram. 4 hvoraf der aarlig skal svares 6 Pd. Byg og 5 Tdr. Havre til Kirken. Udt. i Tb. S. 9 b.
25. Marts (Kbhvn.). Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Jacob Lykke paa Kronens og Kirkens Parter af Korntienden af Hvidbierig Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 212 Pd. Rug og 212 Pd. Byg til Kronen og ligesaa meget til Kirken, og paa Kirkens Part af Korntienden af Sønderhaa Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 10 Pd. Byg til Kirken. Udt. i Tb. S. 78 b. Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Fru Kierstine Jul, Hendrik Sandbergs Enke, paa Kirkens Part af Korntienden af Tuorning Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 3 Ørt. Rug, 3 Ørt. Byg og 6 Ørt. Havre til Kirken. Udt. i Tb. S. 79.
— "
26. Marts (—). Miss. til Peder Basse. Da Hr. Peder N. 1 Sognepræst til Giersi2 og Solrødt Sogne, har berettet, at hans Præstegaard for nogen Tid siden er brændt, hvorved han har lidt stor Skade, og han i den Anledning har begæret at maatte faa nogen Hjælp til Gaardens Genopbyggelse i Kronens Skove, skal Peder Basse lade ham faa det til Gaardens Genopbyggelse nødvendige Tømmer i Roskildegaards Lens Skove, men paase, at det sker, hvor det mindst skader Skoven. Sj. T. 20, 71. Miss. til Rentemestrene. Afdøde Fru Tale Ulfstands Arvinger, der for nogen Tid siden 3 have faaet Skrivelse om at betale 100 Dlr., som Fru Tale har været afdøde Fru Giørfvel Faddersdatter skyldig, mene nu, at de med deres Fogders Regnskaber noksom kunne bevise, at disse Penge ere betalte Fru Giørfvel, hvilket ogsaa kan sluttes deraf, at en Gaard, der har været sat i Pant for de 100 Dlr., igen er hjemløst og har fulgt Arvingerne i nogen Tid før Fru Giørfvels Død, skønt Hovedbrevet er forblevet i hendes Værge og ikke er blevet krævet tilbage. De have derfor ansøgt om, at de maa blive fri for at betale Pengene eller, hvis det ikke kan ske, maa nøjes med at betale Hovedstolen og blive fri for Renten. Kongen er gaaet ind paa det sidste og befaler Rentemestrene at modtage de 100 Dlr. i Rentekammeret og lade de nævnte Arvinger være fri for den Rente, der ellers kunde kræves. Sj. T. 20, 71. Miss. til Jacob Beck. I hoslagte Supplikationer have nogle Kronens Tjenere i Varberg Len anmodet om at maatte faa 1 Peder Andersen. 2 Jersie, Tune H. 3 29. Okt. 1605. nogen Restance eftergivet, som de restere med fra de forledne dyre Aaringer. Kongen har eftergivet dem al den Restance, som de maatte restere med til førstkommende 1. Maj. Sk. T. 3, 247.
26. Marts (Kbhvn.). Miss. til Jacob Beck. Da Kongen har skrevet til Jørgen Friis, Statholder i Norge og Embedsmand paa Aggershus, om at have 1500 Læster Kalk og 120 Tylter Deler rede til Bygningens Behov paa Varberg Slot, naar Jacob Beck sender Skuder derefter, befales det ham snarest muligt at sende saa mange Skuder derop, som behøves til at nedføre Kalken. Den Fragt, han udgiver, skal han føre til Udgift i sit Regnskab. Sk. T. 3. 247. Miss. til Thommis Maltissen. Denne Brevviser Cort Vette har paa Kathrine, Evert Vettis Enke, Indvaanerske i Flensborg, hendes Vegne berettet, at efter hendes Regnskabsbog skylder afdøde Fru Birgitte Rosenkrantz, Niels Kaas's Enke, hende en Sum Penge, hvilke ogsaa ere antegnede i Fru Birgittes Testamente, men skønt Pengene adskillige Gange ere krævede hos Thommis Maltissen, der er Værge for Fru Birgittes Datter, har ovennævnte Kathrine dog ikke kunnet faa dem. Det befales ham i den Anledning at bringe denne Gældssag i Orden med Cort Vette og, hvis Gælden er rigtig, betale Pengene paa Fru Birgittes Datters Vegne, saa Kongen kan blive fri for videre Overløb. J. T. 5, 288 b.
27. Marts (—). Aab. Brev om, at Christoffer Kare 2, Niels Graa, Oluf og Jens Kræmmer, Borgere i Slagelse, nu til Foraaret maa udføre 50 Øksne, som de have købt paa fri Torve og staldet paa deres eget Foder, til Skibs fra Korsør, da det vil falde dem meget besværligt at lade dem ud drive over Land; de skulle betale Tolderen sædvanlig Told af dem. Sj. R. 15, 89.
— Miss. til Envold Kruse og Sigvord Beck. Henning Valkendorf til Glorup er paa sidste Herredag bleven fradømt Brobye Tiende³ i Fyen og dømt til at erlægge til Kronen den Afgift, han har oppebaaret af Tienden, medens han har haft den, hvilket ialt vil beløbe sig til 5 Læster Korn. Da han nu har begæret at maatte blive fri for at udrede disse 5 Læster Korn, hvilket Kongen ogsaa har bevilget, skulle de kvittere Knud Rud, Embeds- 1 Se Norske Rigsregistr. IV. 137. Kaldes senere i Brevet: Christoffer Kaarde. 3 Se Secher, Kongens Rettertings Domme 1605-14 S. 84-89. mand paa Odensegaard, for denne Afgift i hans Regnskab. Sj. T. 20, 71 b.
27. Marts (Kbhvn.). Miss. til Oluf Rosensparre. Denne Brevviser, Jens Nielsen, Sognedegn i Als Sogn i Mariager Klosters Len, har berettet, at hans Degnebol i Kongens Faders Tid er blevet mageskiftet bort til afdøde Hr. Jørgen Lykke, og at han hidtil intet Udlæg har faaet derfor. Da han nu har begæret, at et af de øde Bol i Als By maa blive udlagt til Degnebol, skal Oluf Rosensparre udlægge Jens Nielsen Fyldest for det bortskiftede Degnebol og dets Indkomst i et af de øde Bol, lade ham uhindret faa det, der udlægges, og lade Jordebogen forandre. J. T. 5, 289.
— Miss. til Oluf Rosensparre om aarlig at afkorte 6 Ørt. Korn i den Landgilde, som Lauridts Nielsen i Nørhaldts Herred i Mariager Klosters Len svarer. Udt. i J. T. 5, 289 b. 2 Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Fru Sophie Bilde, Jacob Seefeldts Enke, paa Kronens Part af Korntienden af Viifve Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 31 Td. Rug, 212 Td. Byg og Ørt. Havre til Kronen, og paa Kirkens Part af Korntienden af Visborg Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 1 Pd. Rug, 1 Pd. Byg og 1/2 Pd. Havre til Kirken. Udt. i Tb. S. 79.
— 2 Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Fru Sophie Bilde, Jacob Seefeldts Enke, paa Kronens Part af Korntienden af Rembsøe Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 7 Ørt. Rug og 3 Ørt. Byg til Kronen, af Kasberg Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 6 Ørt. Rug, 212 Ørt. Byg og 1/2 Ørt. Havre til Kronen, af Gierild Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 8 Ørt. Rug og 7 Ørt. Byg til Kronen, og af Vegersløf Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 4 Ørt. Rug og 212 Ørt. Byg til Kronen, samt paa Kirkens Part af Korntienden af Gierild Sogn og af Rembsøe Sogn, hvoraf der aarlig skal svares sædvanlig Afgift til Kirkerne. Udt. i Tb. S. 79.
— Aab. Brev om, at Jomfru Birgitte Bilde Eriksdatter har indberettet, at den aarlige Indkomst af hendes Arvegods ikke kan forslaa til at forrente hendes Gæld med, meget mindre til hendes Underhold, hvilket medfører, at Gælden vokser Aar for Aar til 1 16. April 1565 eller 25. Nov. 1577. største Skade for hende. Hun har endvidere i den Anledning begæret Tilladelse til i Forening med Carl Bryske til Margaard, Embedsmand paa Aarhusgaard, hvem Kongen for nogen Tid siden har beskikket til Værge for hende, at maatte sælge sit Gods for dermed i Tide at betale sin Gæld. Da Loven formelder, at ingen Værge [uden Kongens Tilladelse] maa bortskøde det Gods, han har under sit Værgemaal, giver Kongen herved sit Samtykke til Salget, for at Birgitte Bilde ikke i Fremtiden skal komme i videre Skade og for at hendes Værge ogsaa i sin Tid kan vide sig forvaret. J. R. 6, 312.
28. Marts (Kbhvn.). Miss. til Karl Bryske. Da Jomfru Birgitte Bilde har berettet, at hun vil sælge en Del af sit Gods for i Tide at faa sin Gæld betalt og undgaa at komme i videre Ulejlighed, skal han, naar hun véd sikre Købmænd til sit Gods og anmoder ham derom, i Forening med hende besegle og underskrive de Skøder, hun udgiver til dem, der ville give mest for Godset, i Overensstemmelse med Kongens udgivne Bevilling. J. T. 5, 290.
— Miss. til Tolderne i Helsingør. Dorrite N., Anders Hess's Enke, Indvaanerske i Helsingør, har berettet, at hun og en af hendes Brødre har en Skibspart i et Hollænderskib, som Albret Jacobsen af Fliland er Skipper paa. Skønt de forskellige Gange, naar Skipperens Rejse er falden gennem Sundet, i al Venlighed have opfordret Skipperen til at gøre Regnskab med dem for deres Part og tilfredsstille dem derfor, som billigt er, har han dog Tid efter anden undslaaet sig. Hun har derfor anmodet om, at nævnte Skipper maa blive arresteret, naar han kommer til Sundet, indtil han gør sit Regnskab for denne Skibspart klart med hende og hendes Broder. Kongen har bevilget dette og befaler dem at arrestere Albret Jacobsen, indtil han gør Regnskabet klart. Sj. T. 20, 72.
— Aab. Brev om, at Borgerne i Helsingborg i de næste to Aar maa være fritagne for Bøsseskytte- og Baad smandshold, da Borgemestre og Raad have klaget over, at de paa det højeste besværes med Overførsel af Kvæg og andet, der sendes herover fra Kongens Gaarde og Huse, med Bøsseskytte- og Baadsmandshold og i adskillige andre Maader. Sk. R. 3, 227 b.
— Kvittansiarum til Fru Soffie Bilde, Jacob Seefeldts Enke, paa Jacob Seefeldts Regnskab for Afgiften og for Indtægt og Udgift af Mariager Klosters Len fra 1. Maj 1584 til 1. Maj 1600 og for det modtagne og igen overleverede Inventarium. Hun blev aldeles intet skyldig. J. R. 6, 312 b. 28.1 Marts (Kbhvn.). Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Bendt Oelsen, Raadmand i Landskrone, og hans Hustru Anne Andersdatter paa Kirkens Part af Korntienden af Vadensse 2 Sogn i Rønnebierg Herred i Skaane, hvoraf der aarlig skal svares 1 Pd. Rug, 3 Pd. Byg og 6 Tdr. Havre til Kirken. Udt. i Tb. S. 194.
29. Marts (—). Miss. til Morten Jensen og Hans Mickelborg, Toldere i Helsingør, om at købe 35 Læster Stenkul³ i Sundet til Kongens Smedearbejde paa Kronborg og Frederiksborg og føre Betalingen derfor til Udgift i deres Regnskab. Sj. T. 20, 72 b. Miss. til Sigvord Grubbe. Da Kongen har bragt i Erfaring, at Toldboden paa Falsterbo for nogen Tid siden er falden helt ned, skal han, for at det Tømmer og de Fjæl, som have været i Huset, ikke skulle forrykkes og forkommes, lade det vurdere og gøre i Penge og føre Pengene til Indtægt i sit Regnskab. Sk. T. 3, 247 b. Aab. Brev om Stadfæstelse paa Vejle Bys Ret til at hugge i Romsgaards Skove. J. R. 6, 313. Orig. i Landsark. i Viborg. (Se CCD. III. 196).
— Mageskifte mellem Knud Brahe til Engelsthollum, Embedsmand paa Biugbollum, og Kronen. J. R. 6, 314. (Se Kr. Sk.). Miss. til Prebiørn Gyldenstjerne. Da Kongen ikke længere vil lade Jørgen Friis til Farskouf beholde Kronens Part af Korntienden af Tørringe Sogn, som han hidtil har haft i Forlening, skal Prebiørn Gyldenstjerne ved første Lejlighed bortfæste den til den mestbydende. J. T. 5, 290. Miss. til Knud Brahe. Da han har indberettet, at nogle af Husene paa Biughollum Slot ere meget bygfældige og ville forfalde fuldstændigt, hvis de ikke snart faa Hjælp, befales det ham at sætte nye Leder under det Hus, hvori Stegerset er, og lade lægge nye Lægter og Tag paa det, at lægge nye Leder under Stalden og lade Taget paa den skelne og at lade det Hus, der staar ved Møllen, nedtage og igen lade det opsætte paa Biughollum til et 1 Da der er rettet i Datoen, er 28. ikke aldeles sikkert; maaske skal der læses 21. eller 23. 2 Vadensjö, Rønnebjærg H. 3 Registranten har ved en Fejllæsning af Koncepten: Stenkalk. Slagtehus, lade det tække med Tagsten, da det hidtil kun har været tækket med Halm, og lade lægge nyt Loft i det. Alt skal ske med saa ringe Bekostning som muligt, og han skal føre denne til Udgift i sit Regnskab. J. T. 5, 290 b.
30. Marts (Kbhvn.). Miss. til Arild Hvitfeldt. Eiler Brockenhuus, der en Tid lang har været holdt fængslet paa Dragsholm Slot, har ansøgt om at maatte faa et naadigere Fængsel, end han hidtil har haft, saaledes at han maatte faa sit Værelse paa et Sted, hvor han kan have Ild og Lys inde i Huset hos sig. Kongen har paa nogle af sine gode Mænds Forbøn bevilget dette og befaler Arild Hvitfeldt at ordne det saaledes, dog skal han skaffe Eiler Brockenhuus et saadant Værelse og Sted, at han ikke kan undslippe derfra, saafremt han ikke selv vil staa til Rette derfor. Sj. T. 20, 72 b. Miss. til Eske Bilde. Kongen har bragt i Erfaring, at naar der forskrives Tømmer i Helsingborg Len enten til Brug paa Holmen ved Københavns Slot eller til andet Brug. bliver det ikke i Tide ført ned til Ladestedet, maaske fordi de Bønder, der bo paa det Strøgods i Lenet, som er forlenet til andre gode Mænd, trykke sig ved at lade sig bruge til Nedførsel af Tømmeret, naar han tilsiger dem. Naar han herefter faar Ordre til enten at lade Tømmer hugge i Lenet eller udføre andet, som iligen skal bestilles, og Bønderne under Helsingborg Slot ikke alene kunne overkomme det, skal han tilsige alle Kronens Bønder i Lenet, hvad enten han eller andre gode Mænd have dem i Forsvar, saa Kongens Bestillinger ikke skulle blive forsømte. Sk. T. 3, 247 b.
31. Marts (—). Miss. til Tage Krabbe og Sigvord Grubbe. Da Oluf Andersen og Peder Andersen i Ønerup i Skaane, Kronens Tjenere, for nogen Tid siden have berettet, at de have været i en Borgen til Otte Marsvin for en af hans Tjenere, som har begaaet Slagsmaal, og forfølges af ham for dette Løfte, skønt de have flyet Otte Marsvin hans Tjener til Stede og opsagt ham deres Løfte, saaledes som de nærmere kunne se af de ovennævnte to Personers til Otte Marsvin sendte Supplikation, skulle de med det første kalde Otte Marsvin og de to Supplikanter for sig, undersøge, hvem der har Ret eller Uret, og erklære sig udførligt til Kongen derom, saa Kongen derefter kan forordne, hvorledes der skal forholdes dermed. Sk. T. 3, 248 b.
— Miss. til Hendrik Belov. Kongen har for nogen Tid siden bevilget Holger Rosenkrantz til Rosenhollum en Aarhus Kapitels Gaard i Mygende By og Sogn i Sønderhald Herred i Callø Len til Mageskifte, af hvilken Gaard Herligheden med Gæsteriet, som er 12 Td. Malt, tidligere har fulgt Kronen, og Holger Rosenkrantz har til Vederlag udlagt Kapitlet 1 Gaard i Derit¹ i Tved Sogn i Mols Herred. Hendrik Belov skal derfor lade Herligheden af Gaarden i Mygende samt Gæsteriet, som det er usædvanligt at regne Mageskifter, følge Holger Rosenkrantz, i Stedet tage Herligheden af Gaarden i Derit og lade Jordebogen forandre i Overensstemmelse hermed. J. T. 5, 291.
1. April (Kbhvn.). Forordning om Gældsbreves Præskription. Sj. T. 20, 73. Sj. T. 20, 73. (Tr.: CCD. III. 199 ff.). Forordning om Kvinder, som ligge deres egne eller andres Børn ihjel. Sj. T. 20, 73 b. (Tr.: CCD. III. 201 f.). Miss. til Lensmændene om at lade Forordningerne om Gældsbreves Præskription og om Kvinder, som ligge deres egne eller andres Børn ihjel, forkynde. Udt. i Sj. T. 20, 74. Aab. Brev til Bønderne over alt Danmark, hvem de end tjene, om Udredelse af en almindelig Skat og Landehjælp til den grønlandske Ekspedition. Sj. T. 20, 74 b. (Se CCD. III. 198 f.). Miss. til Lensmændene 2 over alt Danmark om straks at lade Skattebrevet forkynde i deres Len, skrive og lægge Skatten med det alleriligste, paase, at den rige hjælper den fattige, og at ingen blive forskaanede, hverken Herredsfogder, Delefogder, Skrivere eller andre, som bør udgive Skatten, og særlig at Aagerkarle og Folk, som bruge stort Køb, Forprang og Handel med Korn, Øksne og i andre Maader, komme til at svare efter Handel og Formue. De skulle indsende Skatten, ledsaget af klare Mandtalsregistre, til København inden Mortensdag. Sj. T. 20, 75 b. Forordning om Tjenestefolk i Jylland. Sj. T. 20, 773. (Tr.: CCD. III. 197 f.). Miss. til Lensmændene 4 om at lade denne Forordning forkynde. Udt. i Sj. T. 20, 78. Dejret, Mols H. 2 De opregnes alle med deres Len. 3 Udenfor er skrevet: Anno 1608 23. Junio udgik denne samme forordning udi Sjælland, Skaane och Fyen, lige liudendis ved denne. 4 De opregnes alle med deres Len.
1. April (Kbhvn.). Miss. til Bisperne over alt Riget om Kaldelsen af Præster. Sj. T. 20, 78. Orig. (til Bispen i Fyen) i Landsark. i Odense. Origg. (til Bisperne i Aarhus, Viborg og Vendelbo Stifter) i Landsark. i Viborg. (Tr.: Ny kirkehist. Saml. V. 470 ff. Dsk. KL. III. 22 ff. CCD. III. 202 ff.).
2. April (—). Aab. Brev om, at Kongen har forligt Peder Munk til Estvadgaard, Marsk og Befalingsmand paa Vestervig Kloster, og Sigvord Grubbe til Hofdal, Befalingsmand paa Malmøhus, om de Skøde- og Pantebreve, Sigvord Grubbes Hustrus Fader, afdøde Knud Grubbe, har givet Peder Munk paa Fjerdeparten i Asdal og paa Alsløf Gaard og Gods, saaledes at Sigvord Grubbe nu straks skal stille Kongen paa Peder Munks Vegne tilfreds med nøjagtigt Brev og Segl og Forlovere for 13000 Dlr. Hovedstol med aarlig Rente, hvorimod saa det Skødebrev, som afdøde Knud Grubbe har givet Peder Munk paa Fjerdeparten i Asdal Gaard og Gods, skal være dødt og magtesløst og igen tilbageleveres Sigvord Grubbe. Endvidere skal Alsløf Gaard og Gods, som Peder Munk nu har det i Hævd efter det Pantebrev, som Knud Grubbe har givet ham derpaa, straks frit og uhindret følge Sig. vord Grubbe og hans Hustru og deres Arvinger. Peder Munk skal være forpligtet til igen at tilstille Sigvord Grubbe alle de Breve, det være sig Skødebreve, Pantebreve, Kvittanser eller andre Breve, som Knud Grubbe har givet ham angaaende ovennævnte Køb og Pant paa Fjerdeparten af Asdal og paa Alsløf Gaard og Gods. Gods. Hvis der siden skulde findes andre Breve end de, der nu straks tilstilles Sigvord Grubbe, skulle de være kasserede, døde og magtesløse og ikke komme Sigvord Grubbe, hans Hustru og deres Arvinger til Hinder og Skade. Hermed skal al Uenighed mellem Peder Munk og Sigvord Grubbe og deres Arvinger om nævnte Køb og Pant være en klar aftalt og forligt Sag. Sj. R. 15, 89 b. (Frederiksborg). Miss. til Dr. Anders Christensen om at indtage en Søn af Claus N., forhen Slagter ved Frederiksborg, i Sorø Skole, naar der bliver en Plads ledig. Udt. i Sj. T. 20, 79 b.
— Miss. til Kapitlet i Lund. Da Kongen har Brug for et stort Antal Læster Kalk til Bygningerne paa Kronborg og Frederiksborg Slotte og paa Tøjhuset ved Københavns Slot, anmodes det om 1 Hilleborg Grubbe. at tillade, at dets Bønder i Liunidts, Hervitsted, Ingelstad og Jerrested Herreder maa blive tilsagte til hver at køre 6 Tdr. Kalk fra Onslunde til Ystad. Sk. T. 3, 249.
2. April (Frederiksborg). Miss. til alle Kannike-, Vikarie-, Provste og Præstetjenere i Liunits, Hervestad, Ingelstad og Jerrestad Herreder om hver at køre 6 Tdr. Kalk fra Onslunde til Ystad, naar de blive tilsagte af Sigvort Grubbe eller hans Fuldmægtige. Udt. i Sk. T. 3, 249 b. Miss. til Christian Bernekov. Da Kongen har befalet Sigvort Grubbe, Embedsmand paa Malmøhus, ved første Lejlighed at opbygge Kiøbinge Mølle i Malmøhus Len, der en Tid lang har staaet øde, skal Christian Bernekov, hvis Sigvort Grubbe ikke kan faa det fornødne Tømmer i Brødringe Skove, tillade ham at lade det manglende Tømmer hugge og hente i Kronens Skove i Fers Herred i Landskrone Len, dog skal det hugges, hvor der sker mindst Skovskade. Sk. T. 3, 249 b.
4. April (—). Aab. Brev om, at Kongen har befalet Jochym Bülow, Embedsmand paa Frederiksborg Slot, at give Indbyggerne i Hillerød Ordre til at istandsætte deres Gaarde og, hver efter sin Evne og Lejlighed, indrette Staldrum, nogle til 3, andre til 4 Heste, mere eller mindre, eftersom de have Plads og Rum til, ligesom ogsaa til at indrette Kamre og Værelser, hvori Godtfolk kunne logeres, og ved første Lejlighed lade deres Huse tække med Tegltag. Da Indbyggerne imidlertid have udtalt Frygt for, at den Bekostning, som de i saa Maade anvende paa deres Bygninger, ikke skal komme dem eller deres Arvinger til gode, men være anvendt forgæves, da det er Kronens Grund, de opføre Bygningerne paa, bevilger Kongen herved, at de Indbyggere i Hillerød, der i saa Maade forbedre deres Huse og Gaarde, men heller ikke flere, og deres Arvinger frit maa sælge de Bygninger, som de efter Kongens Befaling opføre, til hvem de ville og gøre sig dem saa nyttige, som de kunne; dog skulle de melde Salget til Lensmanden paa Frederiksborg, for at han kan vide, hvilke Folk der igen komme til at bo i disse Huse og Gaarde, og de skulle erhverve hans Tilladelse dertil, da det er Kronens Grund, hvorpaa Husene og Gaardene skulle staa. Sj. R. 15, 90 b.
— Miss. til Joachim Bülow. Da han har indberettet, at 7 Kronens Bønder i Auderød, der bruge Hofgaards Jord sammesteds, ere saa udarmede, at de paa ingen Maade kunne blive ved, medmindre de faa yderligere Forskaansel paa Landgilde, har Kongen bevilget, at enhver af disse Bønder i Aarene 1605 og 1606 aarlig maa være fri for 6 Skpr. Rug og 6 Skpr. Byg af deres Landgilde. Sj. T. 20, 80.
4. April (Frederiksborg). Miss. til Joachim Bülow. Kongen har for nogen Tid siden1 antaget en Glarmester 2, der skal udføre det Glarmesterarbejde, som maatte forefalde maatte forefalde paa Kronborg og Frederiksborg Slotte og underliggende Ladegaarde, og bevilget ham fri Underholdning til ham selv og en Svend, indtil Arbejdet paa Frederiksborg er fuldendt. Da det imidlertid vil falde Glarmesteren meget besværligt at skulle føre sin Kost med sig, naar han skal rejse fra det ene Sted til det andet for at udføre det Arbejde, som maatte gøres fornødent, har han begæret, at han for sin Person maa faa Maanedspenge i Stedet for den ham bevilgede Underholdning, hvilket Kongen ogsaa har bevilget. Joachim Bülow skal derfor herefter betale ham 4 Dlr. i Kostpenge hver Maaned og endvidere aarlig betale ham 10 Dlr. for en Hofklædning, som Kongen ligeledes har bevilget ham, og føre Pengene til Udgift i sit Regnskab. Sj. T. 20, 80 b. Orig. i Landsark, i Kbhvn. Miss. til Tolderne i Helsingør om, at de ved første Lejlig hed i Sundet skulle bestille og betale de paa indlagte Register opførte Fiskeredskaber og siden sende dem til Bendix von Cannenberg, Kongens Fiskemester. Betalingen for Fiskeredskaberne skulle de føre til Udgift i deres Regnskab. - Register: 200 Weidegarn, 60 Fadenstück, 8 Gederuser (»Hegt Reysen«), 40 Knipper Merling, 8 Bastereb til »Spolvod«, 200 Heringsgarn, 18 Hamstykker, 2 Aaleruser, 2 Tønder Flaadholt, 1 »Speuvode<. Sj. T. 20, 79 b.
5. April (Kbhvn.). Miss. til Steen Brahe om at lægge 2 Gaarde i Mierløsse Herred, den ene i Bunderup og den anden i Snefre, som Kongen har faaet til Mageskifte af Knud Brahe til Engelstholm, ind under Kallundborg Slot, indskrive dem i Jordebogen og aarlig gøre Regnskab for den visse og uvisse Indkomst af dem. Sj. T. 20, 80 b. Ligelydende Miss. til Ebbe Munk om at lægge 1 Gaard [i Solbjærg] i Løf Herred og 1 Gaard og 1 Gadehus i Kierckehel- 1 25. Marts 1606. 2 Jakob Hansen. singe, som Kongen har faaet til Mageskifte af Knud Brahe til Engelstholm, ind under Antvorskov Slot. Udt. i Sj. T. 20, 81.
6. April (Kbhvn.). Mageskifte mellem Godske Lindenov til Lindvedgaard og Kronen. Sj. R. 15, 91 b. (Se Kr. Sk. under 7. April). Miss. til Hendrik Lykke om at lægge 2 Gaarde og 1 Gadehus i Dybsted¹, 1 Gaard i Ugledi og 1 Gaard i Nørretvede 2 i Borse Herred, 1 Gaard i Bøgidsø og 1 Gaard i Grumløs med Skov til 23 Svins Olden i Hammer Herred og 1 Gaard og 1 Bol i Kalkerup i Fensmark Sogn i Tybierg Herred, som Kongen har faaet til Mageskifte af Claus Daa til Rafnstrup, ind under Vordingborg Slot, indskrive dem i Jordebogen og aarlig gøre Regnskab for den visse og uvisse Indkomst af den. Sj. T. 20, 81. Miss. til Jochim Barnewitz om at lægge 3 Gaarde og 1 Gadehus i Lillebre[n]dø og 2 Gaarde og 2 Gadehuse i Nørre Vedbye i Nørre Herred paa Falster med Skov til de 5 Gaarde til 250 Svins Olden, naar der er fuld Olden, hvilket Gods Kongen har faaet til Mageskifte af Claus Daa til Rafnstrup, ind under Nykøbing Slot, indskrive dem i Jordebogen og aarlig gøre Regnskab for den visse og uvisse Indkomst af dem. Sm. T. 6, 68.
— Miss. til Professorerne i det theologiske Fakultet og menige Bisper over hele Riget om at afgive Erklæring om, hvorvidt Exorcismen ved Daaben kan afskaffes. Sj. T. 20, 82. Kopi under Universitetets Segl (til Superintendenten i Fyens Stift) i Landsark. i Odense. Kopier under Universitetets Segl (til Superintendenterne i Aarhus, Viborg og Vendelbo Stifter) i Landsark. i Viborg. (Tr.: Dänische Bibl. IV. 17-20. Dsk. KL. III. 25 f.). Miss. til Eske Brock til Estrup, Jacob Høg, Sigvord Beck, Knud Rud, Eske Bilde og Peder Basse. For nogen Tid siden har Kongen ladet udgaa aaben Befaling til alle de Oxers Arvinger og siden lukket Missive 3 til Samfrænder, at disse skulle indstævne Arvingerne i Rette for sig og enten i Mindelighed bilægge eller ved Dom afgøre alle de Stridigheder, der maatte være mellem dem om deres Arv og Skifte, intet undtaget. Samfrænderne ere mødtes 2. Juli 1603 angaaende Skiftet, men have ikke kendt og dømt om andet end om Jus patronatus til Tølløse Kirke og om Korsmose Eng. 1 Dysted, Hammer H. 3 23. Maj 1603. lund. 2 Registranten har ved en Fejllæsning: NørreDe have i deres Sentens udtalt, at da der ikke findes Afkald mellem Medarvingerne, maa der ske enhver, der er brøstholden og kan bevise det lovligt, Fyldest efter Loven og deres egen Forpligtelse, og de have saaledes ikke endelig skilt Medarvingerne ad, idet der ikke er dømt om alle de andre omstridte Punkter og Artikler. Da en Del af Arvingerne endnu, ligesom tidligere, beklage sig over at være brøstholdne baade i Skov og i andre Maader, skulle de ovennævnte 6 Adelsmænd ved først mulige Lejlighed mødes i København paa et belejligt Sted, indstævne alle de ovennævnte Medarvinger i Rette for sig og siden efter nøjagtig Undersøgelse uden videre Forhaling enten bilægge Stridighederne mellem Medarvingerne i Mindelighed eller afgøre dem ved Dom, saa Arvingerne kunne komme til endelig Ende dermed. Sj. T. 20, 82 b.
6. April (Kbhvn.). Miss. til Axel Brahe, Knud Brahe og Hendrik Lykke. For nogen Tid siden er der udgaaet Befaling til dem og andre gode Mænd om, at de efter Begæring af Fru Elsebe Svave til Giorsløf, Vincens Juels Enke, i hendes levende Live skulle skifte hendes Gods mellem begge hendes Børn og taksere Hovedgaardenes 3 Bygning med den tilliggende Ejendom. Hun har nu berettet, at en Del af de gode Mænd, der vare med i Kongens Befaling, have været forhindrede i at være til Stede, da de have besigtet Gaardenes Bygninger og den tilliggende Ejendom, og at de derfor have givet skriftlig fra sig, at naar de fik nærmere Ordre fra Kongen, vilde de ovennævnte tre, der have været til Stede, bringe Skiftet til Ende. Det befales dem nu, at de ved første Lejlighed skulle samles, taksere begge Gaardenes Bygninger, nøje undersøge den tilliggende Ejendom og Herlighed, dele og skifte alt mellem Børnene og give deres Taksation og Deling beskreven under deres Signeter. Sj. T. 20, 83. Miss. til Niels Kaas. Hoslagt sendes ham en Supplikation fra denne Brevviser Morten Wilke, Indbygger i Viborg, hvori denne beretter, at Niels Kaas's Broder Gior Kaas efter sin udgivne Haandskrift skylder ham en Sum Penge, og begærer kongelig Skrivelse til Niels Kaas om at betale disse Penge, da han har taget Broderens Gods til sig. Da Niels Kaas med Godset har paataget sig Betalingen af Gælden, skal han slaa sig selv til Rette i den Sag og betale Morten Wilke, hvad Gior Kaas med Rette skylder 18. Febr. 1606. 2 Peder Juel og Ellen Juel. 3 Gjorslev og Valbygaard. ham, saa Morten Wilke ikke skal have noget at klage over. J. T. 5, 291 b.
7. April (Kbhvn.). Miss. til Albrit, Otte og Jørgen Skeel. Der har været nogen Trætte mellem Peder Munk til Estvadgaard, Marsk og Embedsmand i Vestervig Kloster, og Sigvord Grubbe til Hofdal, Embedsmand paa Malmøhus, om Alsløf Gaard og Gods, som Peder Munk har haft i Pant for 8000 Dlr., og Fjerdeparten i Aasdal Gaard og Gods, som han har haft Skøde paa for 4000 Dlr. af afdøde Knudt Grubbe. Da Kongen havde set, at dette Skøde ikke var saa lovligt, at det kunde blive ved Magt, har han forligt de stridende Parter saaledes, at ovennævnte Gaarde og Gods skulle følge Sigvord Grubbe og hans Hustru 1 og deres Arvinger, mod at Sigvord Grubbe betaler 13,000 Dlr. til Peder Munk, saaledes som de nærmere kunne se af den under Kongens Haand og Segl mellem dem gjorte Kontrakt. Kongen har ikke villet undlade at meddele dem dette, saa de kunne rette sig derefter, naar Peder Munk skal gaa sin Lov. J. T. 5, 291 b.
— (Frederiksborg). Miss. til Joachim Bülow om at fritage Olluf Hiøgmand i Udesundbye og Hans Jensen og Laurits Severensen i Halløs 2, Kronens Tjenere i Frederiksborg Len, der have klaget over, at deres Gaarde ere brændte, for ét Aars Landgilde og lade dem faa nødtørftigt Bygningstømmer i Kronens Skove til deres Gaardes Genopbyggelse. Sj. T. 20, 83 b.
— Forleningsbrev for Envoldt Kruse til Vingegaard, Landsdommer i Nørrejylland, paa St. Hans Kloster i Viborg og Asminde Kloster med tilliggende Gods, som afdøde Mogens Juel til Pallisberrig, forhenværende Landsdommer i Nørrejylland, før ham har haft det i Værge, uden Afgift for hans Besværing som Landsdommer, naar undtages, at han fra 1. Maj 1606 aarlig skal svare 100 gl. Dlr. i Afgift af Asminde Kloster. [Med Artikl. 16 og 18]. J. R. 6, 316 b.
8. April (—). Aab. Brev til Indbyggerne i Nørrejylland om, at de skulle holde Envoldt Kruse til Vindinge 3 for deres Landsdommer og søge deres Ret hos ham. Udt. i J. T. 5, 292 b.
— (Kbhvn.). Følgebrev for Envold Kruse til Vin- 1 Hilleborg Grubbe. Holløse, Holbo H. 3: Vingegaard, dinge til Bønderne i Asmildt og St. Hans Klostres Len. Udt. i J. T. 5, 292 b.
8. April (Kbhvn.). Forleningsbrev, fra 1. Maj 1606 at regne, for Henning Gjøe til Kierstrup, Hofmarskal, paa Høigstrup Gaard og Gods, saaledes som Erik Valkendorf sidst har haft den i Værge, kvit og frit, dog skal han selv til førstkommende 1. Maj indløse Gaard og Gods fra alle Erik Valkendorfs Arvinger for den Sum, som den nu staar i Pant for, saa Kronen i alle Maader kan blive holdt skadesløs. [Med Artikl. 17—19]. Endvidere maa han fremdeles beholde Rins Kloster i Norge mod aarlig at svare den i hans første Forleningsbrev fastsatte Afgift, 450 Dlr. aarlig, af den visse og uvisse Indtægt. Da Kongen nu har eftergivet Henning Gjøe al den Afgift, han til førstkommende 1. Maj kommer til at restere med af Rins Kloster, hvilket vilde beløbe sig til en stor Sum, hvis der skulde gøres Afregning med ham efter hans Forleningsbrev, skal Henning Gjøe være forpligtet til herefter paa egen Bekostning og Risiko at betale sin Afgift til hver 1. Maj i Rentekammeret. Viser han sig fremdeles forsømmelig hermed, skal dette Forleningsbrev paa Rins Kloster være forbrudt. Han skal iøvrigt rette sig efter det tidligere Forleningsbrev paa Rins Kloster. Sj. R. 15, 94¹. Miss. til Ditlef Holck til Høiegaard og Jens Bilde til Vreløf om at være til Stede, naar afdøde Erik Valkendorfs Arvinger levere Høigstrop Gaard fra sig til Henning Gjøe til Kierstrup, Kongens Hofmarskal, overlevere denne de Breve, Registre, Jordebøger og andet, som findes ved Lenet og bør overleveres, besigte Bygningerne paa Gaarden og Ladegaarden og de til Gaarden liggende Skove, give alt beskrevet under deres Signeter og levere Henning Gjøe Beskrivelsen. Sj. T. 20, 84.
— Aab. Brev om, at Sigvord Grubbe til Hofdal, Embedsmand paa Malmøhus, har berettet, at han efter sin Hustrus 2 afdøde Forældre har overtaget en meget stor Gæld, hvilket har medført, at han for at stille Godtfolk tilfreds har maattet sælge en Del af sit eget Gods. Da han yderligere bliver nødt til at sælge baade af sit eget og sin Hustrus Gods for i Tide at betale Gælden, saafremt han ikke paa Grund af den skal komme i den største Ulejlighed, og da han, der ikke har Børn med sin Hustru, er bange for, at hvis han 1 Tr. Brasch, Vemmetoftes Hist. I. 197. Grubbe g. m. Mette Ulfstand. 2 3 Hilleborg Grubbe, Knud nu sælger noget af sin Hustrus Gods, det da i Fremtiden skal komme hans Arvinger til Skade og Ulejlighed, har han begæret Kongens Tilladelse til Salget. For at Sigvord Grubbe og hans Hustru ikke paa Grund af denne Gæld skulle komme i videre Skade og Ulejlighed, i Længden til allerstørste Skade for dem selv og deres Arvinger, bevilger Kongen herved, at Sigvord Grubbe maa sælge af sit og sin Hustrus Gods til Betaling af den efter hans Hustrus Forældre overtagne Gæld, uden at det i sin Tid skal komme ham eller hans Arvinger til Skade i nogen Maade. Sk. R. 3, 228.
8. April (Kbhvn.). Aab. Brev om, at Sten Maltessen til Holmgaard herefter aarlig, saa ofte det gøres nødvendigt, skal besigte Kongens Fæstninger i Skaane og Bahus Slot for at undersøge, om de ere tilbørligt forsynede med Krigsfolk og Knægte, Proviant, Munition og anden Nødtørft. Endvidere skal han aarlig, saa ofte det gøres nødvendigt, mønstre de Krigsfolk og Knægte, som Kongen har i sin Tjeneste paa disse Fæstninger, og nøje undersøge, om de ere saa dygtige, at de til Gavns kunne forestaa deres Bestilling. Hvis der i saa Henseende og ellers i andre Maader findes Mangler, skal han i Tide tilkendegive Kongen det, saa denne kan lade raade Bod derpaa. Sk. R. 3, 229. en af Miss. til Lauge Urne. Denne Brevviser Hans Turessen, Borger i Ronneby i Blekinge, har beklaget sig over Landsdommeren i Blekinge mellem ham og hans Modpart afsagt Dom, som han formener er ulovlig, og anmodet om, at Lauge Urne maa blive tilforordnet til at paadømme, om den afsagte Dom er saa lovlig, at den bør blive ved Magt, saaledes som Lauge Urne vidtløftigere kan se af hoslagte Supplikation. Det befales i den Anledning Lauge Urne at indstævne begge Parter for sig ved første Lejlighed, nøje undersøge Sagen, afsige endelig Dom om, hvorvidt Landsdommeren i Blekinges Dom bør staa ved Magt eller ej, og give Dommen beskreven. Sk. T. 3, 250.
— Forleningsbrev, fra 1. Maj 1606 at regne, for Corfidts Rud til Fullesang paa Hindtsgauel Slot og Len. Han skal svare 350 Dlr. uden al Afkortning i aarlig Afgift af den visse Indkomst og af al Avl, Affødning og anden Fordel af Slottets Ladegaard og maa selv beholde Tiendedelen af den uvisse Indkomst. Han skal tjene Riget med 2 geruste Heste. [Med Artikl. 1-14, 16-18, 20]. F. R. 3, 130 b.
8. April (Kbhvn.). Miss. til Corfidts Ulfeldt og Knudt Rud om at overlevere Corfidts Rud Inventariet paa Hindtsgauel Slot og besigte Bygningerne paa Slottet og de i Lenet liggende Skove. Udt. i F. T. 3, 194.
— Forleningsbrev, fra 1. Maj 1606 at regne, for Claus Daa til Raunstrup paa Skivehus Len. Han skal svare 400 Dlr. uden al Afkortning i aarlig Afgift af den visse Indkomst og af al Avl, Affødning og anden Fordel paa Ladegaarden og maa selv beholde Tiendedelen af den uvisse Indtægt. Han skal gøre særskilt Regnskab for det Gods, som Kongen for nogen Tid siden har ladet lægge under Slottet, ligesom Henning Reventlov hidtil har gjort. Han skal tjene Riget med 6 geruste Heste. [Med Artikl. 1—4, 7-14, 18, 20]. J. R. 6, 317. Miss. til Kield Jul til Stubbergaard og Hans Lykke til Krabisholm om at overlevere Inventariet paa Skivehus til Claus Daa, besigte Bygningerne paa Slottet og de i Lenet liggende Skove og give alt beskrevet under deres Signeter. Udt. i J. T. 5, 292 b.
— Forleningsbrev, fra 1. Maj 1606 at regne, for Envoldt Kruse til Hiermidsløfgaard, Rentemester, paa Seigelstrup Slot og Len. Han skal svare 1000 gl. Dlr. uden al Afkortning i aarlig Afgift af den visse og uvisse Rente, baade Kronens og Stiftets, og af al Avl, Affødning og anden Fordel paa Slottets Ladegaard, dog forbeholder Kongen sig al Told, Sise og Vrag, som falder i Lenet. Han skal tjene Riget med 4 geruste Heste. [Med Artikl. 1-3, 10-14, 18]. J. R. 6, 319. K. Forleningsbrev, fra 1. Maj 1606 at regne, for Lauridts Kruse til Svenstrup paa Duhollum Kloster. Han skal svare 800 Dlr. uden al Afkortning i aarlig Afgift af den visse Indkomst til Klosteret og af al Avl, Affødning og anden Fordel til Klosterets Ladegaard. Han maa selv oppebære Tiendedelen af den uvisse Indkomst og skal tjene Riget med 2 geruste Heste. [Med Artikl. 1-4, 7-12, 18, 20]. J. R. 6, 320 b.
— Miss. til Albrit Vind til Ullerup og Jacop Lykke til Tanderup om at overlevere Lauridts Kruse Inventarium, Breve, Registre og Jordebøger, som høre til Duholm Kloster, og besigte Bygningerne paa Klosteret og de under dette hørende Skove. Udt. i J. T. 5, 292 b.
9. April (—). Miss. til Ditløf Holck og Dr. Peder Vinstrup. Christian Friis til Borrebye, Kongens Kansler, har berettet, at han har Tiltale til Hr. Mads i Storeheddinge Sogn, til hvilket Sogn Christian Friis har Jus patronatus, for nogen grov Forseelse og utilbørlig Bedrift, som han har begaaet, og som efter Christian Friis's Formening skal være Præstens Embede for nær og til stor Forargelse i den kristne Menighed. Da Christian Friis selv. ikke kan være baade Dommer og Anklager, skulle de ved første Lejlighed indstævne Hr. Mads i Rette for sig, afsige Dom om, hvad han bør lide og undgælde for sin Forseelse, og give Dommen beskreven. Sj. T. 20, 84. 1
9. April (Kbhvn.). Forleningsbrev, fra 1. Maj 1606 at regne, for Sten Maltessen til Holmgaard paa Helnekirke Len, saaledes som Fru Tale Ulfstand sidst har haft det, og Froste Herred, som afdøde Fru Giørvel har haft, med Undtagelse af Munkerup Len, der fremdeles skal blive liggende under Malmøhus, uden Afgift; dog forbeholder Kongen sig al Told, Sise og Vrag, som falder i Lenet og Herredet. Han skal tjene Riget med 2 geruste Heste. [Med Artikl. 8, 10, 13-14, 16-18]. Sk. R. 3, 229 b. (Frederiksborg). Miss. til de Kronens Bønder i Froste Herred, som afdøde Fru Giørvel Faddersdatter har haft i Værge, og de Kronens Bønder i Helnekirke Len, som afdøde Fru Talle Ulfstand har haft i Værge, at de herefter skulle svare Sten Maltessen til Holmgaard, med Undtagelse af Munkerup Len, der skal blive liggende under Malmøhus Len. Sk. T. 3, 250 b. Miss. til Tage Krabbe og Christian Bernekov om at være til Stede, naar Sigvort Grubbe skal levere Helnekirke Len og Froste Herred til Sten Maltessen. Udt. i Sk. T. 3, 250 b.
— 10. April (Kbhvn.). Miss. til Detlof Holck om at lægge 2 Gaarde i Jenstrup i Dalby Sogn i Faxe Herred, som Kongen har faaet til Mageskifte af Gotske Lindenov til Lindevold, ind under Tryggeveldegaard. Udt. i J. T. 5, 293.
— Miss. til Peder Mund om at lægge Bondeejendommen i 1 Gaard i Venninge 1 By og Sogn i Torsting Herred, hvortil der er Skov til 12 Svins Olden, som Kongen har faaet til Mageskifte af Giøde Pedersen paa Kopanger i Norge, ind under Skander- 1 Vinding, Tyrsting H. 1606 415 borg Slot, lade den indskrive i Jordebogen og gøre Regnskab for den visse og uvisse Indkomst. J. T. 5, 293.
10. April (Kbhvn.). Ligelydende Miss. til Ulrik Sandberg om at lægge Bondeejendommen i 1 Gaard i Tinkerdal i Borbierrig Sogn i Lundenes Len, som Kongen har faaet til Mageskifte af Giøde Pedersen, og hvortil der hører nogen Skovlod i Trabierrig Skov, ind under Lundenes Slot. Udt. i J. T. 5, 293 b.
11. April (Frederiksborg). Aab. Brev om, at Jacob Beck til Beldring, Embedsmand paa Varberg Slot, maa faa det Kannikedømme i Roskilde Domkirke, som efter Kapitlets Statuter bliver ledigt, naar hans Fader Lauge Beck til Førsløf dør. Naar han ikke er i Kongens daglige Tjeneste, skal han residere ved Domkirken. [Med Artikl. 1-2]. Sj. R. 15, 96.
— Miss. til Kapitlet i Viborg. Det har indberettet, at meget Gods i Viborg Stift i de forledne skrøbelige og dyre Aaringer er blevet ganske øde, og at det er at befrygte, at dette Gods ikke i langsommelig Tid igen kan blive besat, hvilket vil medføre, at Kapitlet ikke kan faa den sædvanlige Afgift af de Tiender, som ere funderede til Degnenes Underholdning i Viborg, og at det sædvanlige Antal Degne derfor ikke kan underholdes. Da Kapitlet i den Anledning har begæret Tilladelse til, at Antallet af Degne en Tid lang maa blive formindsket, for at de øvrige des bedre kunne blive underholdte tilbørligt, bevilger Kongen dette, dog skal Kapitlet ordne det saaledes, at der bliver underholdt saa mange Degne som muligt, og sørge for, at det fulde Tal paany bliver underholdt, naar Godset igen bliver besat. J. T. 5, 293 b.
12. April (—). Miss. til Peder Basse. Da han har indberettet, at Muren paa Roskildegaard er meget bygfældig og muligvis snart vil helt forfalde, hvis der ikke i Tide bliver hjulpet paa den, skal han i Tide lade oprejse nogle Piller til Muren, saa den ikke helt falder ned i Grunden. Til den lange Stald paa Roskildegaard skal han lade s mede 25 Jærnankere, som skulle slaas i Bjælkerne i Stalden, saa den kan være des stærkere og bedre forvaret. Da han har indberettet, at nogle Mølledamme til Kronens Møller i Lenet i afvigte Vinter ere brudte ud og nødvendigvis maa istandsættes, billiger Kongen, at han lader dem istandsætte, dog med saa ringe Bekostning som muligt. Bekostningen ved disse Arbejder skal han føre til Udgift i sit Regnskab. Sj. T. 20, 84 b.
12. April (Frederiksborg). Miss. til alle Kirkeværger for alle Landsbykirker i Viborg og Aarhus Stifter. For nogle faa Aar siden har Kongen ladet aaben Befaling udgaa om, at alle Landsbykirker i Stifterne, der vare ved nogen Forraad og Formue, skulde komme Domkirken i Viborg til Hjælp, hver med 1 Dlr. af hvert Pd. Korns Indkomst i 1 Aars Tid. Da Kongen har bragt i Erfaring, at mange af Kirkerne endnu restere med denne Hjælp, hvilket medfører, at Bygningen paa Domkirken i Viborg ikke kan fuldføres, som det sig bør, paabydes det strengeligen alle, der endnu ikke have udredet Hjælpen af de Kirker, som de ere Kirkeværger for, og som have Forraad, at de ved første Lejlighed og uden al Forhaling skulle udrede den til Kapitlets Fuldmægtige, naar disse kræve den, saafremt de ikke ville staa tilbørligt til Rette derfor. J. T. 5, 294. Bestalling for Bertel Johansen som Glarmester. Han skal udføre det ny Arbejde og det Flikkeri, der gøres fornødent paa Vinduerne paa Københavns Slot, ligesaa det ny Arbejde paa Tøjhuset og det ny Lysthus, som Kongen ved første Lejlighed agter at lade bygge i sin Have udenfor København, dog skal Kongen selv skaffe det Glas og Bly, som Bertel Johansen behøver dertil. Han skal have 20 Dlr. aarlig og en sædvanlig Hofklædning eller 10 Dlr. i Stedet i Løn til sig selv og 12 Dlr. aarlig til en Svend. Endvidere skal han hver Maaned have Fetalje for 5 Dlr. af Proviantskriver Claus Meckelborg, alt at regne fra førstkommende Paaske. Sj. R. 15, 96 b.
— 16. April (Kbhvn.). Mageskifte mellem Frederik Qvitzov til Qvitzovholm og Kronen. Sj. R. 15, 97 b. (Se Kr. Sk.). Miss. til Ebbe Munk om at lægge 1 Gaard i Solbierge By og Sogn i Løf Herred, som Kongen har faaet til Mageskifte af Friderik Qvitzov til Qvitzovsholm, ind under Antvorskov Slot, indskrive den i Jordebogen og aarlig gøre Regnskab for den visse og uvisse Indkomst af den. Sj. T. 20, 85¹ Miss. til Joachim Bülow om at lægge det paa vedlagte Register opførte Gods i Horns Herred paa Sjælland, som Kongen har faaet til Mageskifte af Kapitlet i Roskilde, ind under 1 Derefter er tilføjet et nu overstreget Postscriptum, hvori Kongen befaler Ebbe Munk at holde denne Dreng til at lære at ride og føre skarpt Tilsyn med ham. Kongen vil selv bekoste de Klæder, som Drengen har behov. Abramstrup Gaard, indskrive det i Jordebogen og aarlig gøre Regnskab for den visse og uvisse Indkomst deraf. Sj. T. 20, 85.
16. April (Kbhvn.). Miss. til Jacob Beck. Der er Trætte mellem Morten Mogensen til Østerød, Landsdommer i Sønder og Nørre Halland, og Borgemestre og Raad i Halmstad angaaende 10 Pd. Smør, der have fulgt Morten Mogensens Formænd og indtil for kort Tid siden ogsaa ham selv til Lovstolen, men som nu Borgemestre og Raad i Halmstad forholde ham, efter Morten Mogensens Formening med Urette. Da Morten Mogensen ikke kan være Dommer i sin egen Sag, befales det Jacob Beck at indstævne begge Parter for sig, afsige Dom om, hvorvidt de 10 Pd. Smør bør følge Morten Mogensen for hans Bestilling eller ej, og give Dommen beskreven. Sk. T. 3, 251. Miss. til Axel Brahe om at paatage sig Værgemaalet for Jomfru Margret Skovgaard, da de, som efter Loven skulde være hendes Værger, paaføre hende adskillig Trætte paa hendes Gods. Udt. i F. T. 3, 195. Miss. til Herlouf Daa. Af hoslagte Supplikation vil han se, hvad disse Brevvisere, Borgere i Malmø, berette om de engelske Falkefængere, der aarlig komme til Island. Det befales ham at give Lagmanden for Norden og Vesten paa Island alvorligt Tilhold om at føre nøje Tilsyn med disse Falkefængere og, hvis nogle af dem i ringeste Maade understaa sig til at drive Købmandshandel paa Island og gribes deri, lade dem straffe efter Lov og Dom; derimod skal det ikke være Falkefængerne forment at fange Falke paa Island, som de pleje, og udføre dem, naar de svare Told af dem. N. T. 3, 242 b¹.
17. April (Frederiksborg). Miss. til Fru Tale Thott Giert Rantzaus til Breidenberrig. Da Kongen har Brug for en god Mejerske paa en af Frederiksborg Slots Ladegaarde og erfarer, at hun paa hendes Husbondes Gaard Lindvedt har en, ved Navn Lisebet, som har tjent paa Gaarden i den forrige Foged Hans Hoppes Tid og kan være Kongen tjenlig, anmodes hun om tjenlig, anmodes hun om at forløve denne Mejerske af sin Tjeneste, overlade hende til Kongen og ved første Lejlighed sende hende hid. K. Udt. i J. T. 5, 294 b.
18. April (Kbhvn.). Miss. til Morten Jensen og Hans Meckelborg, Toldere i Helsingør, om at foreholde de hollandske Tr. M. Ketilson, Forordn. til Island II. 223 f. Skippere, der komme i Sundet, at de maa skaffe Christen Albretsen, Borgemester, og Mikkel Vibe, Raadmand i København, samt deres Medkonsorter Erstatning for den Skade, som de Stater i Nederlandene have tilføjet deres Skib under England, og skaffe Philippus de Foss det Skib tilbage, som er bortført fra Rigets Grund ved Skagen. Sj. T. 20, 85 b. (Tr.: KD. V. 6).
18. April (Kbhvn.). Miss. til Søfren Ingmand, Tolder i København, om, at Kongen har bevilget, at Cort Seppelin maa faa 2 Tdr. Rostockerøl sisefrit. Udt. i Sj. T. 20, 86 b.
19. April (—). Miss. til Morten Mogensen og Jacob Beck om at overlevere Sten Madtsen Bahus Slot. Udt. i Sk. T. 3, 251 b.
20. April (—). Mageskifte mellem Kapitlet i Roskilde Domkirke og Kronen. Sj. R. 15, 100 b. (Se Kr. Sk. under 18. April). Forleningsbrev for Christen Pedersen, Kancellitjener i Danske Kancelli, paa et efter afdøde Jørgen Matsen ledigt Kannikedømme og Vikarie i Lund Domkirke. Han skal residere ved Domkirken, naar han ikke længere er forhindret i Kongens daglige Tjeneste. [Med Artikl. 1-2]. Sk. R. 3, 231.
21. April (—). Forleningsbrev for Anders Ogissen, Kongens Sanger, paa det Kannikedømme i Roskilde Domkirke, som er ledigt efter afdøde Dr. Claudius Theophilus. Naar han ikke længere er i Kongens daglige Tjeneste, skal han residere ved Domkirken. [Med Artikl. 1-2]. Sj. R. 15, 111.
— Livsbrev for Gregorius Trehou, Kapelmester, paa et Vikarie i Roskilde Domkirke, som er ledigt efter afdøde M. Lauridts Andersen, Læsemester. Udt. i Sj. R. 15, 111 b.
— Livsbrev for Casper Apoteker paa et Vikarie i Roskilde Domkirke, som er ledigt efter afdøde Niels Hendriksen. Udt. i Sj. R. 15, 111 b. (Frederiksborg). Miss. til Brede Rantzau om at sende 2 Kobbersmedsvende fra København til Kronborg. Udt. i Sj. T. 20, 86 b.
22. April (Kbhvn.). Forleningsbrev for Tobias Lautenbach, tysk Sekretær, paa et Kannikedømme i Ribe Domkirke efter afdøde Ludvig Weiner. Udt. i J. R. 6, 322.
— Forleningsbrev for Hr. Anders Mikkelsen, Kapellan i Kolding, paa et efter M. Hans Lauridsen ledigt Vikarie i Aarhus Domkirke. Udt. i J. R. 6, 322.
22. April (Kbhvn.). Miss. til Christen Langes Arvinger. Menige residerende Kanniker ved Ribe Domkirke have berettet, at der i Christen Langes Arvingers Værge skal findes nogle Breve vedrørende Ribe Kapitel, hvilke Breve ere blevne overleverede deres afdøde Fader i Forvaring, medens han var Kantor sammesteds. Disse Breve have Kannikerne til forskellige Tider efter Christen Langes Død krævet hos Arvingerne, men disse have Tid efter anden alligevel undladt at levere Brevene fra sig, og Kannikerne have nu anmodet Kongen om Befordring til at blive hjulpen til Ret. Da Arvingerne aldeles ikke have noget med disse Breve at skaffe, paabydes det dem inden førstkommende Pinsedag at levere de residerende Kanniker i Ribe Domkirke de ovennævnte Breve tillige med hvad andet, der er blevet fundet i deres Faders Værge, da han døde, og maatte vedkomme Ribe Kapitel, saafremt Kongen ikke skal gribe til andre Midler mod dem. Da Kannikerne endvidere have tilkendegivet, at deres afdøde Faders Residens i Ribe skal være meget forfalden og bygfældig og ikke være holdt tilbørligt i Stand, saa den ikke kan opteres af nogen, førend den bliver istandsat, skulle de til Sommer og inden St. Laurentii Dag [10. Aug.] lade Residensen saaledes istandsætte, at den kan kendes ustraffelig, naar den bliver besigtiget af gode Mænd, da deres Fader efter sit Forleningsbrev har været forpligtet til at holde den i Stand. Vise de sig forsømmelige, vil Kongen se sig nødsaget til at gribe til Midler, hvorved de kunne blive tilholdte til endelig at gøre den i Stand. J. T. 5, 294 b.
23. April (—). Forleningsbrev for M. Cort Qvist, Slotspræst paa Frederiksborg, paa et efter M. Tomas N. ledigt Præbende i Lund Domkirke. Udt. i Sk. R. 3, 231 b.
24. April (—). Miss. til Peder Basse. Denne Brevviser, Peder Degn, har berettet, at der gøres ham Uret paa nogen Ejendom, som han har i Brug, og anmodet Kongen om at hjælpe ham til Ret, saa ikke noget af Ejendommen mod Retten fratages ham, saaledes som han selv nærmere skal berette Peder Basse. Det befales denne at undersøge Sagen og forsvare Peder Degn, saa vidt det kan gøres med Lov og Ret. Sj. T. 20, 86 b.
— Miss. til Peder Basse om at lægge 1 Gaard i Konsted i Faxe Herred og 1 Gaard i Tybierg i Tybierg Herred ind under Roskildegaard. Udt. i Sj. T. 20, 86 b.
24. April (Kbhvn.). Miss. til Hendrik Lykke. Da Kongen er forsynet med flere Drenge, end han har Brug for, sender han en af sine Edelknaber, ved Navn Hans Lab waldt, til ham med Anmodning om at tage ham i Tjeneste. Kongen tvivler ikke om, at Hans Labwaldt hos Hendrik Lykke bliver holdt under tilbørlig Ave og Disciplin. Sj. T. 20, 87.
— Ligelydende Miss. til Eske Bilde om at tage Arendt Benedictus Klincker i sin Tjeneste. Udt. i Sj. T. 20, 87 b. Ligelydende Miss. til Ebbe Munk om at tage Hans Seefeldt i sin Tjeneste. Udt. i Sj. T. 20, 87 b. Miss. til Hendrik Lykke. Da Kongen har bragt i Erfaring, at 1 Gaard i Skielderup 1, 1 Gaard i Tølstrup 2 og 1 Gaard i Øster Egisborg Sogn i Lekkinge Len for rum Tid siden skulle være bortpantede fra Kronen til Jomfru Ingeborg Bilde til Egede for noget Flæsk eller andre saadanne Varer, skal Hendrik Lykke ved første Lejlighed af Jomfru Ingeborg Bilde æske hendes Besked og Adkomst paa disse Gaarde og siden sende Kongen al Besked om Sagen. Sj. T. 20, 87 b. Miss. til Hendrik Lykke. Da Kongen venter sin Svoger Hertug Hendrik af Brunsvigs Gemalinde, Kongens Søster, til sig til den forestaaende Barnedaab 3, som skal holdes paa Københavns Slot den 11. Maj, skal han tilligemed nogle andre gode Mænd begive sig til Giedtsøer, afvente Hertugindens Ankomst, m'odtage hende og ledsage hende til København. Sj. T. 20, 87.
25. April (—). Miss. til Hendrik Lykke. Hoslagt sendes ham en Supplikation fra Hans Pofvelsen i Viggistrup, Tjener under Maribo Kloster, hvori denne paa det højeste besværer sig over Fogden i Maribo Kloster. Hendrik Lykke skal nøje undersøge Sagen og, hvis det viser sig, at Bonden mod Lov og Dom er bleven forurettet af Fogden, trods det at han har tilbudt at stille nøjagtig Borgen for sin Restance, hjælpe ham til Ret, saa vidt det kan ske med Lov og Ret, saa Kongen kan blive forskaanet for videre Overløb. Sj. T. 20, 87 b.
28. April (Frederiksborg). Søpas for Jens Lauridt- 1 Skuderup, 0. Egesborg S., Baarse H. 3 Daaben af Kongens Datter Prinsesse Elisabeth. 2 Tolstrup, samme S. og H. sen, Kongens Tjener, til Narva eller hvorhen Vinden vil føje ham. Udt. i Sj. R. 15, 111.
28. April (Frederiksborg). Miss. til Knud Urne, Peder Basse, Ebbe Munk og Ditlef Holck om at begive sig til Giedtsøer den 3. Maj, afvente Hertuginden af Brunsvigs Ankomst og ledsage hende til København. Udt. i Sj. T. 20, 88.
— Miss. til Hendrik Lykke, der tidligere har faaet Ordre til at modtage Hertuginden af Brunsvig i Giedtsøer og ledsage hende til København, om at møde i Giedtsøer den 3. Maj og uden al Ceremoni meddele Hertuginden, at han og nogle andre gode Mænd ere sendte did for at vente paa hende og ledsage hende til København. Hvis Kongens Moder skulde komme til Vordingborg Slot, saaledes at Hendrik Lykke ikke kan afvente hendes Ankomst, førend han maa rejse til Giedtsøer, kunde han paalægge sin Hustru at forrette alt i hans Fraværelse. Kongen har sendt Kokke, der skulle koge og anrette for Kongens Moder paa Vordingborg og undervejs. De Kokke, der komme til Giedtsøer paa Kongens Skibe, skulle bruges til at koge for Hertuginden af Brunsvig undervejs. Sj. T. 20, 88.
— Miss. til Morten Jensen, Tolder i Helsingør, om i Sundet at købe for 200 Dlr. venedigske Drikkeglas af alle Slags til Kongen. Udt. i Sj. T. 20, 88 b. Miss. til Mikkel Grefve, Byfoged i Helsingør. Der er i disse Dage til Sundet ankommet en hollandsk Skipper, der har angivet de Varer, han havde inde, falsk og har skjult og underslaaet en hel Hob Speceri og andet. Han skal straks indstævne Skipperen for Borgemestre og Raad i Helsingør, tiltale ham og tage Dom for, om han ikke bør have forbrudt det fordulgte Gods. Sj. T. 20, 88 b. Miss. til Borgemestre og Raad i Helsingør om, at de, naar ovennævnte hollandske Skipper bliver indstævnet for dem af Byfogden, straks skulle afsige Dom i Sagen og give Dommen beskreven. Sj. T. 20, 89.
— Miss. til Thommis Maltissen og Jens Mogensen. Kongen har bragt i Erfaring, at de Breve, der angaa Lundenes Slot, og hvormed det til Slottet liggende Gods skal forsvares, endnu ikke ere blevne overleverede til Ulrik Sandberg til Qvelstrup, Embedsmand paa Lundenes, men staa i en gammel braadden Kiste i Skiern Kirke, hvor de ikke ere forvarede tilbørligt. Det befales dem i den Anledning at begive sig til Skiern Kirke med det første, aabne Kisten, udtage de Breve og andet, der vedkommer Lundenes Slot og Gods, registrere dem og levere dem til Ulrik Sandberg med et under deres Haand og Segl affattet Register over dem. J. T. 5, 295 b. K.
1. Maj (Kbhvn.). Miss. til Hendrik Belov, Valdemar Parsberg og Knudt Brahe. For rum Tid siden har Kongen ladet udgaa aaben Befaling til dem og afdøde Mogens Jul om nogle Trætter mellem Jens Mikkelsen, Borger i Lund, paa afdøde Hans Christensens Vegne paa den ene Side og nogle af Kannikerne i Aarhus Domkirke paa den anden Side, at de enten skulde bilægge Trætterne i Mindelighed eller afgøre dem ved Dom. Denne Befaling er endnu ikke bleven bragt til Ende, fordi Jens Mikkelsen da ikke havde nøjagtigt Bevis af Hans Christensens Arvinger, som Sagen angik. Da Jens Mikkelsen nu mener, at han med nøjagtigt Brev og Segl kan gøre bevisligt, at han selv er Hans Christensens nærmeste Arving, befales det dem ved første Lejlighed igen at indstævne begge Parter i Rette for sig, uden Forhaling enten bilægge Trætten i Mindelighed eller afgøre den ved Dom og i alt rette sig efter den tidligere Befaling. Hvis nogen paa Grund af lovligt Forfald ikke kan møde, skulle de mødte have Fuldmagt til at tiltage andre gode Mænd i de ikke mødtes og i Mogens Juls Sted. J. T. 5, 296.
— Aab. Brev om, at Jørgen Brockenhuus til Voldersleuf. kongelig Sekretær, og hans Konsorter: Nicolaus Suabe, Kongens Møntmester, Thomis Lorcke, Hermand Wust og Morten Wesling, Borgere i København, i de næste 15 Aar maa besejle Island og der for Penge tilforhandle sig det Svovljord og Erts, som de kunne faa. De skulle for denne Benaadning aarlig give Kongen 1, Læst godt lutret Svovl og levere det til Kongens Tøjmester. Naar de 15 Aar ere forløbne, skulle de paany ansøge om Fornyelse af Benaadningen. Kongen forbyder alle, baade sine egne Undersaatter og fremmede, i de nævnte 15 Aar at udføre saadan Svovljord og Materie fra Island eller drive nogen Handel der mod dette Privilegium. Gør nogen det, skal han have forbrudt Skib og Gods til Kronen. N. R. 3, 2641. 2 2 Maj (-). Miss. til Herlouf Daa. Oluf Bagge, Ind- 1 Tr.: M. Ketilson, Forordn. til Island II. 224 ff. bygger i Malmø, har berettet, at han for nogen Tid siden af en Hamborger Købmand, ved Navn Hans Heins, har tilforhandlet sig noget Tilgodehavende og Restance, som denne havde udestaaende hos en Del af Kronens Undersaatter i Borgefjord paa Island, og derhos beklaget sig over, at han ikke kan faa al denne Restance indkrævet, medmindre Kongen vil hjælpe ham. Det befales Herlouf Daa at give Sysselmændene i Borgefjord Syssel, hos hvem Oluf Bagge kan have noget at kræve, Tilhold om at betale ham eller hans Fuldmægtige. N. T. 3, 2441.
2. Maj (Kbhvn.). Forleningsbrev, fra 1. Maj 1606 at regne, for Herlouf Daa til Snedinge paa Island [ligelydende med Forleningsbrevet af 10. Maj 1597 for Johan Bockholt, naar undtages, at der tilføjes en Bestemmelse om, at den ene Portugaløs 's Told, som tidligere svaredes af de fremmede Købmænd, der besejlede Landet, men nu ikke svares af de danske Købmænd, indtil videre maa afkortes i Herlouf Daas Afgift, og at Bestemmelserne om, at et af Kongens Skibe skal føre Lensmanden til Island, at han skal indlevere et Register over de Mænds Navne, der have Tilladelse til at besejle Havnene, og at han skal føre Tilsyn med Kongens Skibsfolk, der sendes til Vespenø og for Norden paa Island efter Svovl, ere udeladte]. N. R. 3, 264 b.
3. Maj (—). Følgebrev for Herlouf Daa til Snedinge til Bønderne paa Island. (Tr.: M. Ketilson, Forordninger til Island II. 227 f.).
— Miss. til Erik Valkendorfs Arvinger. Kongen har nu forlenet Jørgen Brockenhuus til Vollersløf med Haranger Len og Halsten Kloster i Norge, som deres afdøde Morbroder og Svoger Erik Valkendorf sidst havde i Værge, og befaler dem, da de endnu ikke, som de bør, have leveret Jørgen Brockenhuus en rigtig Jordebog over Lenene, uden Forhaling at tilstille ham en rigtig Jordebog over Lenene og det under dem liggende Gods under deres Signeter, saa han derefter kan vide at oppebære Kronens Rettighed. Sj. T. 20, 89. - Miss. til Hendrik Lykke. Fader Madtsen, Indbygger i Malmø, har berettet, at hans afdøde Svoger Palli Graatrop for nogle Aar siden har været Foged i Maribo Kloster og ved sin Død har haft noget Tilgodehavende i Penge og Varer baade 1 Tr.: M. Ketilson, Forordn. til Island II. 226 f. 2 Halsnø Kloster. hos en, ved Navn Saxe Tordsen, som den Gang var hans Tjener og nu er Foged i Maribo Kloster, og hos nogle Bønder i Maribo Klosters og i Vordingborg Len. Da Fader Madtsen og hans Medarvinger efter Palli Graatrops Død have gjort hans Regnskab klart, har Fader Madtsen nu anmodet Kongen om at sørge for, at han og hans Medarvinger blive hjulpne til deres Tilgodehavende baade hos Saxe Tordsen og hos Bønderne. Det befales Hendrik Lykke at hjælpe dem til deres Tilgodehavende uden vidtløftig Proces eller Rettergang, saa de ikke skulle have Aarsag til videre at besvære Kongen. Sj. T. 20, 89 b.
3. Maj (Kbhvn.). Miss. til Christian Holck om at meddele Erik Kaas til Hvidbierg og Knudt Daa til Hesthollum Kopier af de Breve paa Hald, som maatte angaa deres Gaard Randerup, der for nogen Tid siden er brændt, dog saaledes at det sker uden Skade for Kongen og Kronen. Udt. i J. T. 5, 296 b. Miss. til Frands Rantzau. Da han har indberettet, at Skaaderup¹ Mølle i Giern Herred i Silkeborg Len er meget bygfældig baade paa Vandværket, Hjulene og selve Møllen, saa den ved første Lejlighed nødvendigvis maa gøres i Stand, befales det ham herved snarest muligt at lade Møllen istandsætte, hvor det gøres nødvendigt, dog med saa ringe Bekostning som muligt, og lade denne føre til Udgift i Regnskabet. J. T. 5, 297. -- Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Hans Jørgensen i Væ paa Kronens og Kirkens Parter af Korntienden af Maglehiembs Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 2 Pd. Rug og 12 Pd. Byg til Kronen og ligesaa meget til Kirken, og af Vester Vrams Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 3 Pd. Rug og 1/2 Pd. Byg til Kronen og ligesaa meget til Kirken. Udt. i Tb. S. 194 b.
4. Maj (—). Miss. til Dr. Anders Christensen om at indtage en Søn af Ifver Juel til Villestrup i Sorø Skole, naar der bliver Plads ledig. Udt. i Sj. T. 20, 90. -- Oprejsningsbrev for denne Brevviser Madts Claussen, der for nogen Tid siden er kommen for Skade i Rudkøbing at ihjelslaa en, ved Navn Lauridts Bager, og siden er bleven svoren fra sin Fred for den Sag, da han nu har tilfredsstillet den dødes Slægt og Venner, saa de have taget Bod af Madts Claussens Fader Skannerup, Gern H. Claus Ebbesen efter deres Nøje, og da nogle gode Mænd desuden ere gaaede i Forbøn for ham. Sm. R. 5, 22 b.
5. Maj (Kbhvn.). Bestalling for Baldtser Berner, Indbygger i København, som Kobbertækker. Han skal tække det ny Hus paa Frederiksborg og paase, at det bliver skikkelig og vel forvaret med Tag. Han skal efter den med ham sluttede Kontrakt have 312 Dlr. for Oplægningen af hvert Skippd. Kobber paa Huset, det være sig paa Taarnet, Renderne eller det slette Tag, men skal saa ogsaa udføre Arbejdet paa sin egen Bekostning. Lensmanden paa Frederiksborg skal betale ham Pengene for Tækningen, efterhaanden som han fortjener dem. Sj. R. 15, 1121. Miss. til Mogens Gjøe til Gundersløf om at lægge 1 Gaard i Blesinge i Hafverbierg Sogn, 1 Gaard i Alsløf2 i Synderup Sogn, 1 Gaard i Møllerup 3 i Drusselberg Sogn og 1 Gaard i Dalby i Kiercke Helsinge Sogn i Løf Herred, der hidtil have ligget under Padborg Len, som Claus Daa til Rafnstrup har haft i Pant, og som Kongen har faaet til Mageskifte af Peder Basse til Siørup, ind under Sæbygaard, indskrive dem i Jordebogen og aarlig gøre Regnskab for den visse og uvisse Indtægt af dem. Sj. T. 20, 90.
— Miss. til Hendrik Lykke om at lægge følgende Gods i Padborg Len, som Claus Daa til Rafnstrup, Embedsmand paa Skivehus, hidtil har haft i Brug, og som har været pantsat fra Kronen, men nu igen er indløst til den, nemlig 3 Gaarde i Padborg, 1 Gaard i Buorup og 1 Gaard i Sunnerup 4 i Faxe Herred, 3 Gaarde og 1 Gadehus i Sørup, 5 Gaarde og 1 Gadehus i Rafnsbierig og 2 Gaarde i Raadt i Borse Herred, 4 Gaarde og 1 Gadehus i Lilletvede i Hammer Herred, 1 Gaard i Urrup 5 i Tyberg Sogn og 4 Gaarde i Helluflille i Hellufmagle Sogn i Tyberg Herred samt Kronens Part af Korntienden af Hellufmagle og Sandby Sogne, hvoraf der aarlig skal svares 2 Pd. Byg til Præsten i Sandby Sogn, ind under Vordingborg Slot, indskrive dem i Jordebogen og aarlig gøre Regnskab for den visse og uvisse Indkomst af Godset. Sj. T. 20, 90 b. Miss. til Jacob Rosenkrantz til Kierstrup og Jacob Ulfeldt til Ulfeldtsholm, Embedsmænd paa Nyborg og Hagenskouf Slotte. 1 Tr. Hist. Tidsskr. IV. 578 f. 2 Aarslev, Slagelse H. Mullerup, Løve 3 H. 4 Sonnerup, Bjæverskov H. 5 Orup, Tybjærg H. Da Casper Markdanner, Embedsmand paa Koldinghus, har begæret 3 Kronens Gaarde og Herligheden af 1 Kirkebol i Rønninge By og Sogn, 1 Gaard i Menmølle og 1 Gaard i Rørup i Ossum Herred i Nyborg Len til Mageskifte for 3 Gaarde i Obye 2 i Sundts Herred, 1 Gaard i Miskouf paa Hindtsholm, 2 Gaarde i Drebye i Munkeboue Sogn i Bierre Herred, 1 Gaard i Synder[sø] Sogn i Skoufbye Herred, 1 Gaard i Bobøl i Vendts Herred og 1 Gaard i Joldrup i Odense Herred, skulle de med det allerførste besigte alt Mageskiftegodset, ligne og lægge det og indsende Besigtelsen til Kancelliet. F. T. 3, 195. 3
5. Maj (Kbhvn.). Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Niels Jensen i Rode paa Kirkens Part af Korntienden af Bierkerøds Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 7 Pd. Rug og 5 Pd. Byg til Kirken. Udt i Tb. S. 10.
7. Maj (—). Bestalling for Hans Brun som Skibshøvedsmand med en aarlig Løn af 200 Dlr. og sædvanlig Hofklædning til sig selvanden, regnet fra Paaske 1606. Han skal heraf underholde sig selv, undtagen naar han bruges paa Skibene, da der saa skal medgives ham Fetalje som sædvanligt. Sj. R. 15, 112 b. Ligelydende Bestallinger for Skibskaptejnerne Kasten Richartsen, Arendt Carnellussen, Peder Asmussen Veile og Philippus de Foss. Udt. i Sj. R. 15, 113.
— Ligelydende Bestallinger for Godske Lindenov og Mads Bagge som Skibskaptejner, Godske Lindenovs at regne fra 14. April 1605, da han først kom i Tjenesten, og Mads Bagges fra Paaske 1606. Udt. i Sj. R. 15, 113. Miss. til Peder Mund om indtil nærmere Ordre aarlig at afkorte 1 Ørt. Korn i den Landgilde, som enhver af Bønderne i Røgen og Vissen 5 i Giern Herred i Skanderborg Len svare, da de efter hans Indberetning ikke kunne overkomme at svare den nuværende Landgilde. K. Udt. i J. T. 5, 297.
9. Maj (—). Miss. til Corfidts Ulfeldt. Han har indberettet, at Bygningen paa Ruegaard i adskillige Maader og paa forskellige Steder er meget forfalden, saa det kan befrygtes, at nogle af Husene ville falde helt ned, hvis der ikke i Tide bliver hjulpet paa dem, og han har i den Anledning sluttet Kontrakt med 1 Mellemmølle, Aasum H. 4 Vistnok Hjallesetorp, Odense H. 20. Aaby, Sunds H. 3 Bubel, Vends H. 5 ? N. Vissing, Hjelmslev H. en Bygmester om, at denne paa egen Bekostning, naar undtages, at det nødvendige Tømmer skal leveres ham, skal istandsætte Husene, for hvilket Arbejde Bygmesteren skal have 80 Dlr., 1/2 Pd. Mel, 1/2 Pd. Malt og 1 Fjerd. Smør. Kongen giver paa Corfidts Ulfeldts Begæring sit Samtykke hertil. Corfidts Ulfeldt skal ogsaa betale, hvad der gaar med til Savskærere og i andre Maader, og føre alt til Udgift i sit Regnskab. F. T. 3, 198.
10. Maj (Kbhvn.). Livsbrev for Jochim Brun, Foged paa Samsø, paa Søllemarkgaard paa Samsø, uden Afgift. Han skal være Lensmanden paa Kallundborg lydig, holde Gaarden ved god Bygning og frede Skoven, saa den ikke forhugges. J. R. 6, 322 b. Livsbrev for Gregers Juel til Alstedt paa Kronens Part af Korntienden af Ølguodt Sogn, som Ifver Kaas til Limberrig, der har faaet Kongens Faders Konfirmation paa denne Tiende paa Livstid, nu har opladt til ham. Han skal være forpligtet til at fæste Tienden paany, naar Ifver Kaas dør, af Lensmanden paa Lundenes og aarlig inden Fastelavn svare den sædvanlige Afgift af Tienden til Lensmanden paa Lundenes, hvor det anvises ham, saafremt han ikke vil have dette Brev forbrudt. Kongen forbeholder sig dog, saafremt Tienden ligger saa belejligt for noget af hans Slotte, Klostre eller Gaarde, at Kongen bliver til Sinds selv at bruge den, at kunne tage den tilbage mod Tilbagebetaling af det udgivne Stedsmaal. J. R. 6, 323.
12. Maj (—). Miss. til Morten Mogensen og Jacob Beck. For kort Tid siden have de faaet Ordre til at overlevere Sten Matsen til Rønneholm Bahus Slot med Tilbehør. Da Kongen nu har erfaret, at der paa Slottet staar en Kiste, hvori Bahus Lens Kirkers Penge og Forraad opbevares, skulle de ligeledes overlevere Sten Matsen nævnte Kiste og Penge samt de gode Mænds Breve, der ere blevne forstrakte med Kirkernes Penge, og en Genpart af Kirkestolen, som findes derved, og give alt beskrevet under deres Haand og Segl. Sk. T. 3, 251 b.
— Miss. til Hermand Jul. Hoslagt sendes ham en Supplikation, hvoraf han vidtløftigere kan se denne Brevvisers Klager over ham og Borgemestre og Raad i Visby. Det befales ham og Borgemestre og Raad snarest muligt at erklære sig udførligt herpaa og sende deres Fuldmægtige hid med de Breve og andet, der vedkomme Supplikantens Besværinger, saa disse kunne faa Dom over Anklageren, naar Kongen forordner nogle gode Mænd til at forhøre Sagen. Sk. T. 3, 252.
12. Maj (Kbhvn.). Miss. til Jacob Høg. Da Mogens Gjøe til Gundersløfhollum som fuldmyndig Værge for afdøde Falk Gjøes Børn ikke paa deres Vegne kan være til Stede, naar den Jordebog over afdøde Otte Banners Gods efter Kongens og Danmarks Riges Raads Dom skal leveres til Fru Karen Banner til Høgholt, Gregers Trudsens Enke, og Otte Lindenov til Borrebye, skal Jacob Høg indrette sin Lejlighed saaledes, at han kan være til Stede i Aalborg Onsdagen [11. Juni] efter førstkommende Pinsedag for paa Mogens Gjøes og hans Broderbørn Ifver og Falk Gjøes Vegne at overlevere Fru Karen Banner og Otte Lindenov en rigtig Jordebog over Otte Banners Gods og siden være til Stede ved Overleveringen til dem af Otte Banners Gaard og Gods, derefter paa Ifver og Falk Gjøes Vegne være til Stede ved Delingen af Otte Banners Gods mellem afdøde Fru Magdalene Banners Arvinger og Fru Karen Banner og ved Delingen af afdøde Fru Ingeborrig Skeels Jordegods og Løsøre, som endnu er uskiftet, mellem Hans Axelsen til Rugaard paa den ene og Fru Magdalene Banners Arvinger paa den anden Side. Naar Hans Axelsen har faaet sin Part af Jordegods og Løsøre, skal Jacob Høg være til Stede ved Delingen mellem Fruerne Anne og Dorrethe Krabbe paa den ene og Fru Karen Krabbes Arvinger paa den anden Side. Han skal paase, at Ifver og Falk Gjøe faa den Part, der tilkommer dem, og ikke komme til kort, saafremt han ikke selv vil staa til Rette derfor. J. T. 5, 297 b. Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Anders Fynbo og Saxe Olsen paa Kirkens Part af Korntienden af Tikiøb Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 8 Pd. Rug, 8 Pd. Byg og 8 Læs Strøelse til Kirken. Udt. i Tb. S. 10.
— 13. Maj (—). Miss. til Christopher Gersdorf. Han har indberettet, at der i hans Len [Lønborg Bispegaard] findes 2 Birker i ét Sogn, og at der i begge Birker holdes Ting hver Uge paa 2 forskellige Dage til stor Besværing for Kronens og andre Bønder. Det paabydes ham ved første Lejlighed at ordne det saaledes, at der herefter bliver holdt Birketing hver Uge i det ene af Birkerne, hvor det er mest belejligt for Bønderne i begge Birker, og fuldstændig at afskaffe det andet og foreholde Bønderne i begge Bir- Se Secher, Kongens Rettertingsdomme 1605-14 S. 56 ff. ker, at de herefter skulle søge deres Ret paa samme Ting. J. T. 5, 298.
13. Maj (Kbhvn.). Miss. til Hans Lange til Brening, [Chresten Høg og Jacob Skram]. For nogen Tid siden er der udgaaet Befaling til dem om at skifte mellem Peder Skram til Strandbygaard paa hans Hustrus¹ Børns Vegne paa den ene og Anders Skram til Dybierriglund paa den anden Side og om at skifte mellem Anders Skram og dennes egne Børn det Jordegods, Løsøre, rørligt og urørligt Gods, Indgæld og Udgæld, som arveligen er tilfalden dem efter deres afdøde Hustru og Moder, og som bør skiftes. Da denne Befaling paa Grund af forskellige Forfald ikke endnu er bleven udført, befales det dem herved at mødes med det allerførste og uden videre Forhaling udføre Befalingen, saa begge Parter en Gang for alle kunne komme til Ende med Sagen, og give alt beskrevet fra sig under deres Signeter. J. T. 5, 298 b. 2
14. Maj (—). Miss. til Ebbe Munk. Han har indberettet, at Hendrik Weskindt fra Lybæk for nogen Tid siden hemmelig har udført 1, Td. Salpeter her af Riget med en Skipper fra Skelskør imod Kongens Forbud. Det befales ham i den Anledning ved allerførste Lejlighed at arrestere paa en Ret alt det Tilgodehavende, som han kan opspørge, at Hendrik Weskindt har her i Riget, indtil Sagen er bleven forfulgt til Doms, og lade den Skipper tiltale, som har udført Salpeteret, hvis han har været Medvider i Sagen, og ligesaa den Mand, der har solgt Salpeteret. Sj. T. 20, 91 b. Miss. til Lauge Urne. Af hoslagte Supplikation vil han nærmere kunne se, hvad denne Brevviser Søfren Olufsen, Borger i Aahus, har anført om nogen Gæld, som Kirkeværgerne i Landskrone kræve ham for. Da Søfren Olufsen har anmodet om, at der maa blive beskikket en uvildig Person til at dømme ham og hans Modpart imellem, og da Øvrigheden i Byen for en Del synes at være vildig i Sagen, skal Lauge Urne ved allerførste Lejlighed stævne begge Parter i Rette [og dømme dem imellem]. Sk. T. 3, 252 b.
15. Maj (—). Miss. til Tolderne i Helsingør om til Kongens Behov at optage de første til Sundet kommende engelske 1 Anne (eller Mette) Hartvigsdatter Skram. Mette Iversdatter Skram. Styrmænd, som Kongen kan være forvaret med, hvad enten de komme østfra eller vestfra, og siden sende dem til København, hvor Kongen saa vil akkordere med dem. De skulle med det allerførste lade gøre et Overslag over, hvor mange Penge de have i Forraad paa Toldboden, og saa hurtigt som muligt erklære sig derom til Kongen. Sj. T. 20, 92.
18. Maj (Kbhvn.). Miss. til Dr. Anders Christensen om at indtage 2 af Rentemester Envold Kruses Sønner i Sorø Skole. Udt. i Sj. T. 20, 92.
19. Maj (—). Miss. til Oluf Munk. Han har indberettet, at der er tilfaldet hans Søstre saa stor en Gæld efter deres afdøde Fader, at den aarlige Indkomst af deres Gods ikke kan forslaa til at betale den aarlige Rente af Gælden med, hvilket medfører, at de i Længden ville komme i stor Ulejlighed, og han har derfor begæret Tilladelse til at sælge saa meget af deres Gods, at Gælden dermed i Tide kan blive betalt. Det befales ham i den Anledning, at han i to af sine nærmeste Frænders Overværelse, en paa fædrene og en paa mødrene Side, rigtig skal lade optegne al Søstrenes Gæld og hvor meget af deres Gods der maa sælges for dermed at betale Gælden, og indsende Registre over begge Dele under de gode Mænds Haand og Segl til Kancelliet, saa Kongen derefter kan erklære sig nærmere. J. T. 5, 299. K. Miss. til Frands Rantzau. Han har indberettet, at en Kvindeperson i Byen Ellerup i Silkeborg Len for nogen Tid siden er bleven ombragt af en Karl og tre Kvinder sammesteds, for hvilket Mord en af Kvinderne er bleven straffet paa Livet. Der er gaaet Dom over nogle af de andre, som have samtykket i denne Gerning og ere blevne anholdte paa videre Besked, og han har nu begæret at faa at vide, hvorledes Kongen vil have det med disse tre Personer. Det befales ham at tage lovlig Dom over disse Personer i denne Mordsag, saafremt det ikke allerede er sket, og gaa frem efter Dommens Lydelse med Eksekution. J. T. 5, 299 b.
20. Maj (Frederiksborg). Miss. til Christian Holck om i Eske Brocks Sted sammen med Prebiørn Gyldenstjerne at være Anders Skrams Lovhøring, naar denne førstkommende 4. Juni efter Loven skal indføre det, som Kongens paa sidste Herredag afsagte Dom tilholder ham til at indføre af afdøde Jørgen Munks Børns Gods til Ifver Munk, da Eske Brock formedelst andet Forfald ikke kan være til Stede til denne Tid. Udt. i J. T. 5, 299 b.
21. Maj (Frederiksborg).) Miss. til Hans Lindenov. Denne Brevviser, en Borger fra Rostock, har paany anmodet om at maatte faa noget Bly, som for nogen Tid siden er strandet under Bornholm, og som Hans Lindenov paa Kongens Vegne tilholder sig, efter hans til Kancelliet indsendte Erklæring fordi Blyet ikke er blevet bjærget eller optaget af Grunden, førend Aar og Dag har været forbi, medens derimod Rostockeren hævder, at han har talt derpaa tidligere, selv om Tiden er trukket ud og det ikke er optaget i Tide, hvorfor han mener, at han ikke burde have Blyet forbrudt. For at Kongen en Gang for alle kan blive fri for denne Borgers Overløb, skal Hans Lindenov ved første Lejlighed tage endelig Dom i Sagen, om Borgeren har forbrudt Blyet eller ej, og rette sig efter Dommen. Sk. T. 3, 252 b.
23. Maj (Kbhvn.). Miss. til Dr. Anders Christensen om at indtage 3 Sønner af Morten Skinkel til Østrup i Sorø Skole, naar der bliver Plads ledig. Udt. i Sj. T. 20, 92. Miss. til Dr. Anders Christensen om at indtage en Søn af Hr. Rasmus Lauridsen, Sognepræst i Liunge, i Sorø Skole. Udt. i Sj. T. 20, 92.
— Miss. til Carl Bryske og Borgemestre og Raad i Aarhus. Borgemestre og Raad i Bergen have indberettet, at de for nogen Tid siden have overleveret en Borger i Aarhus, ved Navn Jørgen Knudsen, 600 Dlr., som han paa deres Vegne skulde betale i København. Dette har han dog ikke gjort, men forholdt og forkommet Pengene, hvorfor de have begæret at maatte blive hjulpne til Ret. De have tidligere faaet en Gaard i Aarhus til Pant af Jørgen Knudsen, hvilken Gaard dog ikke skal være god for de 600 Dlr., og have derfor nu sendt deres Fuldmægtige did for at udføre Sagen mod Jørgen Knudsen med Retten. Det befales dem at sørge for, at Jørgen Knudsen faar Tilhold om at sælge Gaarden, saa Borgemestre og Raad i Bergen kunne faa Erstatning for deres Penge og for den mærkelige Skade og Ulejlighed, som er tilføjet dem ved hans Forsømmelse, for at deres Fuldmægtige paa deres Vegne en Gang for alle kunne blive tilfredsstillede, da det synes, at Jørgen Knudsen ikke har forholdt sig saa oprigtigt med Pengene og deres Overlevering, som han burde og hans Forskrivning tilholder ham, og Kongen kan blive forskaanet for videre Overløb. J. T. 5, 300. Orig. i Landsark. i Viborg. 1 1 Tr.: Hübertz, Aktst. vedk. Aarhus II. 10 f.
24. Maj (Kbhvn.). Skøde til Magnus Tombs, Kongens Trommeter, paa en Kronens Bolig i Kongensgade i København. Sj. R. 15, 113 b. (Tr.: KD. II. 525).
— Ligelydende Skøder til Nikkel Fischer, Kongens Trommeter, Jørgen Arendt, Kongens Buntmager, Melkior Skriver, Trommeter, Peder Hansen, Skrædder, Laurids Hansen, Bøssemager, Mikkel N., Rustmester, Dirik Rustmester og Mester Villom N., Dronningens Hofskrædder, paa Boliger i Kongensgade i København og til Niels Malmø, Kongens Skipper, Hans Kost. Tøjmester, og Mikkel Vibe, Raadmand i København, paa Boliger paa Slotsholmen. Udt. i Sj. R. 15, 114 b. Konc. (til M. Villom, Dronningens Hofskrædder). (Tr.: KD. II. 526-29). Mageskifte mellem Hans Lindenov til Ødtsløf og Kronen. Sk. R. 3, 231 b. (Se Kr. Sk.). 1314 Forleningsbrev for Mogens Godske paa det efter afdøde M. Jens Pedersen ledige Kannikedømme i Viborg Domkirke. Naar han ikke er forhindret ved Kongens Bestilling, skal han residere ved Domkirken. [Med Artikl. 1-2]. J. R. 6, 323.
27. Maj (—). Fortegnelse paa de Skibe og Skibshøvedsmænd, der bleve affærdigede til Grønland: 1. Gotske Lindenov blev forordnet til Admiral over de 5 Skibe, som kom til Grønland, nemlig Trøst, den røde Løve, Ørnen, Gillebert og Pinken Katten; han selv var Høvedsmand paa Trøst og fik de sædvanlige Skibsartikler med sig. 2. Hans Køning blev forordnet til Skibshøvedsmand paa den røde Løve og fik de sædvanlige Skibsartikler med sig. 3. Hans Brun blev forordnet til Høvedsmand paa Skibet Ørnen og fik de sædvanlige Skibsartikler med sig. 4. Kasten Richertsen blev beskikket til Skibshøvedsmand paa det skotske Skib Gillebert og fik de sædvanlige Skibsartikler med sig. 5. Anders Holck blev Skibshøvedsmand paa Pinken, men fik ingen Skibsartikler med sig. Udt. i Sj. T. 20, 92 b. Livsbrev for Jørgen Christoffersen og hans nuværende Hustru paa Afgiften af Kronens Part af Korntienden af Heltborrig Sogn i Ørum Len og af Resen Sogn i Skodborrig Herred i Bøfling Len, kvit og frit. J. R. 6, 324. 1 Miss. til Prebiørn Gyldenstjerne. Da Jørgen Christoffersen i Boller har udlagt til Kronen 1 Gaard, kaldet Vogenstrup, i Vindinge Sogn i Vulborg Herred, der i Bondeskyld svarer 3 Tdr. Rug og 2 Pd. Smør, 1 Byggested paa Gaardens Grund, der aarlig svarer 1 Dlr. i Bondeskyld, med en Mølle, hvoraf der aarlig svares 8 Dlr., til Gengæld for, at Kongen har bevilget, at han og hans Hustru for Livstid maa beholde 2 Korntiender, kvit og frit, den ene af Heltborrig Sogn i Ørum Len og den anden af Ressen Sogn i Skodborrig Herred, skal Prebiørn Gyldenstierne paa Tinge tage nøjagtigt Skøde af Jørgen Christoffersen paa nævnte Gaard, Mølle og Byggested og levere ham Kongens Brev paa Tienderne, lade Godset indskrive i Jordebogen og gøre Regnskab for den visse og uvisse Indkomst. J. T. 5, 300 b.
27. Maj (Kbhvn.). Miss. til Hermand Jul. Han har indberettet, at det paa forskellige Steder paa Gulland ofte hænder sig, at der bor 4, 5 eller 6 Par Folk paa én Gaard, og anmodet om, at han, naar der bliver Gaarde øde, maa tage af saadanne Folk og sætte dem ind paa de øde Gaarde. Kongen samtykker heri og befaler ham at ordne det saaledes, naar der bliver Gaarde øde. Sk. T. 3, 253.
28. Maj (—). Aab. Brev, hvorved Kongen stadfæster en af Hermand Jul til Aabierg, Embedsmand paa Visborg, forfattet Forordning, dat. Visborg Slot 20. Juli 1604, angaaende Bryllupper paa Gotland, dog forbeholder Kongen sig Ret til at forandre den efter Tidens og Landets Lejlighed. Sk. R. 3, 234 b. mob shado
— Miss. til Axel Brahe om at paatage sig Værgemaalet for Jomfru Karen Krabbe, indtil der er blevet skiftet mellem hende og hendes Søskende efter deres Moder 2, da Tygge Krabbe, der ellers efter Loven er hendes Værge, ikke kan forestaa Værgemaalet. Udt. i F. T. 3, 200.
— Forleningsbrev for Clemmedt Søfrensen, Borgemester i Vejle, paa Jelling Syssels Provsti, som M. Niels Villumsen hidtil har været forlenet med. Han skal være forpligtet til aarlig at høre Kirkernes Regnskab og paase, at Kirkernes Indkomst anvendes til Kirkernes Bygning og Bedste. M. Niels Villumsen skal fremdeles beholde Præstetienden og anden Præsterettighed af Bresten Sogn samt den Gaard i Balle, som han nu bor i, saalænge han lever. Clemmedt Søfrensen skal holde Bønderne ved Lov, Skel og Ret og maa ikke forhugge Skovene. J. R. 6, 324 b. 1929. Maj (-). Miss. til Sigvord Grubbe om at overtage 3 1 Forordningen er optaget i Stadfæstelsen. Krabbes. 2 Margrete Reventlov Erik Gaarde i Reersløf og 1 Gaard i Hermandstrup, som Kongen har faaet til Mageskifte af Hans Lindenov. Udt. Sk. T. 3, 253 b.
29. Maj (Kbhvn.). Miss. til Hermand Jul. Da der paa Skanderborg Slot er Brug for nogle Render til Posterne og Vandkunsten sammesteds, skal han, efterhaanden som Peder Mund, Embedsmand paa Skanderborg, gør Anfordring derom, lade hugge og skaffe dennes Fuldmægtige de fornødne Render, hvilket i det højeste vil beløbe sig til omtrent 300. Sk. T. 3, 254.
— Livsbrev for Karene Nielsis i Frensløf¹ paa den lille Kronens Gaard i Frensløf i Skanderborg Len, som hun selv bor i, fri for Afgift, Ægt og Arbejde. Hun skal være forpligtet til at istandsætte Gaarden og holde den i god Stand. J. R. 6, 325. Miss. til Peder Mund. For at den ene af Kronens Bønder under Skanderborg Len ikke skal blive mere besværet med Høstarbejde til Ladegaardene end den anden, og for at alt kan gaa lideligt og tilbørligt til, skal Peder Mund lade al den til Ladegaardene liggende Jord skifte mellem Bønderne i alle de underliggende Herreder, ingen undtagne, saa enhver kan vide, hvad han for sin Person skal pløje, slaa og høste af Hø og Korn, foreholde Bønderne, at de uden Forsømmelse skulle møde paa de Dage, til hvilke de tilsiges af ham selv eller hans Fuldmægtige, og udføre Høstarbejdet, og lade dem straffe, hvis de vise sig forsømmelige. J. T. 5, 301. Miss. til Hendrik Belov. Kongen har ladet udgaa flere Befalinger angaaende Trætten mellem Mogens Gjøe til Gundersløfhollum, Befalingsmand paa Sebygaard, paa hans Broderbørns Vegne, Eske Bilde til Ellinge, Befalingsmand paa Helsingborg, paa hans Hustrus 2 Vegne og deres Medarvinger. Da Eske Brock til Estrup, Befalingsmand paa Dronningborg, der er med i disse Befalinger, nu ved Kongens Bestilling er forhindret i at møde ved Befalingernes Udførelse, befales det Hendrik Belov at indtræde i hans Sted. J. T. 5, 301 b. Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Fru Margrette Friis til Engelund paa Kronens Part af Korntienden af Tørring Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 2 Tdr. Rug og 17 Tdr. Byg til Kronen. Udt. i Tb. S. 79 b. gulsot nilali nam go Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Anders Pedersen i 1 Formentlig Framlev, Framlev H. 2 Helvig Falksdatter Gjøe. Hurre paa menige Sognemænds Vegne paa Kronens og Kirkens Parter af Korntienden af Hurre Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 1 Pd. Rug og 2 Pd. Byg til Kronen og 2 Pd. Rug og 3 Pd. Byg til Kirken. Udt. i Tb. S. 194 b.
29. Maj (Kbhvn.). Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Jacob Jørgensen i Tokkerup paa menige Sognemænds Vegne i Hallerød Sogn paa Kirkens Part af Korntienden af Hallerød Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 1 Pd. Rug og 2 Pd. 6 Skpr. Byg til Kirken. Udt. i Tb. S. 195.
30. Maj (—). Miss. til Bispen i Aarhus. Denne Brevviser, der for nogen Tid siden har betjent Prædikestolen i Aarhus, men er bleven fjærnet fra sit Kald, fordi han har besovet sin trolovede Hustru nogle faa Uger, førend de havde Bryllup, har nu begæret, at denne hans Forseelse, som er sket af menneskelig Skrøbelighed, maa blive eftergivet ham, og at han igen maa faa sit Kald. Kongen vil ingenlunde tilstede, at han igen maa faa Kald ved den Menighed, hvor han har begaaet sin Forseelse, paa Grund af den Forargelse, det vilde give, men har bevilget, at han maa faa Kald et andet Sted, hvis han lovligt kan blive kaldet, hvorfor Bispen i saa Tilfælde ikke maa gøre ham nogen Hinder. J. T. 5, 302.
— 31. Maj (—). Miss. til Envold Kruse og Sigvord Beck, Rentemestre. Da Kongen for nogen Tid siden har købt den Gaard i København, hvori Tugthuset nu holdes, og som Tycho Brahe tidligere har haft i Værge, af Eske Bilde, Embedsmand paa Helsingborg Slot, og er bleven ham 750 Dlr. skyldig derfor, skulle de kvittere ham for dette Beløb i hans Regnskab. Sj. T. 20, 92 b. Aab. Brev om, at Indbyggerne i Malmø have berettet, at det vil falde dem meget besværligt fremdeles at udgive den Told og Sise, som de for nogen Tid siden frivilligt have paataget sig at udgive indtil videre til Byens Befæstning, og hvorom Kongen har ladet udgaa Brev, og have anmodet om, at der maa ske nogen Forandring hermed. Kongen har i den Anledning og i Betragtning af deres besværlige Vilkaar tilbagekaldt det tidligere udgaaede Brev¹ og paabudt, at naar der herefter skal gøres Udlæg af Byen til Befæstningen, skal der hertil af Øvrigheden paalægges en Skat paa hele Borgerskabet, saaledes at den rige hjælper den fat- 115. Juni 1600. tige. For Tolden og Sisen skulle de herefter være aldeles fri, medmindre Kongen giver anden Ordre. Sk. R. 3, 236 b.
— 31. Maj (Kbhvn.). Miss. til Peder Mund. Denne Brevviser, Rasmus Nielsen, har berettet, at han i nogle Aar har tjent Kongens Fader og senere Kongen selv som Dyrevogter i Skanderborg Len, og anmodet om, at han i Betragtning af sin lange Tjeneste paa et vist Aaremaal maa faa en Gaard i Klinterup i Gern Herred i Skanderborg Len, som nu ligger øde og aldeles forfalden, kvit og frit, mod at genopbygge den og holde den i Stand. Peder Mund skal lade ham faa Gaarden uden Indfæstning og lade ham beholde den de næste 5 Aar fri for Landgilde, Ægt og Arbejde. Han skal tage nøjagtig Forvaring af Rasmus Nielsen for, at denne vil genopbygge Gaarden og holde den i Stand. J. T. 5, 302 b. Miss. til Johan Brockenhuus og Jens Mogensen. Mogens Gjøe til Gunnersløfholm paa sine Broderbørns Vegne, Eske Bilde til Ellinge paa sin Hustrus¹ Vegne, Fru Dorrethe Krabbe til Eskier, Erik Lykkes Enke, og Fru Ane Krabbe til Vorgaard, Erik Kaas's Enke, ere paa sidste Herredag af Kongen og Danmarks Riges Raad dømte til at levere en rigtig Jordebog fra sig over Asdal Gaard og Gods til afdøde Otte Banners Arvinger. Fru Karen Banner til Høgholt, Gregers Trudsens Enke, og Otte Lindenov til Borreby. Da Lodderne og Skiftebrevene angaaende nævnte Gods staa forseglede paa Asdal under afdøde Fru Magdalene Banners og Fru Karen Banners Forsegling og det forekommer Mogens Gjøe, Eske Bilde, Fru Dorrethe Krabbe og Fru Ane Krabbe besværligt at inddrage i et uskiftet Fællesbo, medmindre der beskikkes nogle gode Mænd til at være til Stede ved Brevkisternes Aabning og Loddernes og Skiftebrevenes Udtagelse, skulle Johan Brockenhuus og Jens Mogensen ved første Lejlighed begive sig til Asdal for i Forening med Arvingernes Fuldmægtige at udtage af Kisterne de Lodder, Skiftebreve og andre Breve, der findes og bør leveres Arvingerne, og levere dem til Arvingerne, efter at de ere blevne rigtig registrerede, mod en nøjagtig Reversal for dem. J. T. 5, 303. Miss. til Johan Rud til Møgelkier, Befalingsmand paa Ørum Slot, og Otte Christoffer Rosenkrantz til Boller. Da Kongen har bevilget, at Fru Birgitte Marsvin til Borsiø, Frederik Ulfeldts 1 Helvig Falksdatter Gjøe. Enke, maa faa Herligheden i 1 jordegen Bondegaard i Hosbye i Bierre Herred i Nørrejylland til Mageskifte for 1 Gaard med 1 til Gaarden hørende Mølle i Lummerop i Giøng Herred, 1 Gaard, kaldet Filkestedt, i Villands Herred og 1 Gaard i Arup i Blekinge, over hvilket hendes Gods de to gode Mænd, der have besigtet Godset, skulle sende dem en Besigtelse, skulle de med det første besigte den Gaard, hun begærer af Kronen, og naar de faa Besigtelsen over hendes Gods, ligne og lægge alt Mageskiftegodset og indsende Besigtelserne til Kancelliet. J. T. 5, 303. K. (oprindelig dateret 31. Maj, rettet til 1. Juni).
1. Juni (Kbhvn.). Miss. til Fru Dorithe Daa til Gierderup. Da Kongen har bragt i Erfaring, at en af hendes Skytter imod Kongens Forbud har fordristet sig til at skyde inde paa Kronens Mark i Kallundborg Len, hvilket Kongen paa ingen Maade vil lade gaa ustraffet hen, skal hun give Skytten Tilhold om at blive til Stede indtil Sagens Uddrag, saafremt hun ikke selv vil staa Kongen til Rette derfor. Sj. T. 20, 93.
— Miss. til Sten Maltessen til Holmgaard og Christian Gyldenstjerne til Stiernholm. Da Fru Birgette Marsvin til Boersø, Frederik Ulfeldts Enke, har begæret Herligheden i 1 Selvejerbondegaard i Hosbye i Bierre Herred i Nørrejylland til Mageskifte for 1 Gaard i Lunnerup 1 og Lunnerup Mølle i Giong Herred, 1 Gaard, kaldet Filkested, i Villants Herred og 1 Gaard i Aarup i Blekinge, [skulle de med det første besigte Godset i Skaane og Blekinge og sende Besigtelsen til Johan Rud og Otte Kristoffer Rosenkrantz]. Sk. T. 3, 254 b. Miss. til Eske Bilde (Helsingborg), Sigvort Grubbe (Malmøhus), Hendrik Ramel (Aahus), Christen Bernekov (Landskrone), Anders Sinklar (Gladsakse), Arrild Hvitfeldt (Giers Herred), Mogens Ulfeldt (Sølvitsborg), Mogens Kaas (Halmstad), Brostrup Gjedde (Laholm), Jacob Beck (Varberg) og Tage Krabbe (Øs Kloster) om at lade Landstrygere og Dagdrivere i deres Len paagribe og sende til Malmø for at arbejde paa Befæstningen, dog maa der kun fremsendes føre og stærke Personer, som kunne bruges til saadant Arbejde. Sk. T. 3, 255. (Se CCD. III. 205). Miss. til Carl Bryske. Han har forespurgt, hvorledes han skal forholde sig med nogen Vin, som en amsterdamsk Borgers Fuldmægtig for kort Tid siden har forbrudt til Kronen, og som Lommerup, Gynge H. Borgemestre og Raad i Aarhus have tildømt Kongen som forbrudte Varer. Det befales ham ved første Lejlighed at sende Vinen til Københavns Slot. J. T. 5, 304.
1. Juni (Kbhvn.). Miss. til Bisperne over alt Riget. Da Kongen for synderlige indfaldne Aarsagers Skyld vil begive sig paa en Rejse til England, skulle de give alle Sognepræster i deres Stift, baade i Købstæderne og i Landsbyerne, alvorlig Befaling til, medens Rejsen staar paa, med største Andagt at bede Gud give sin Velsignelse til den, saa den maa begyndes og fuldendes lykkelig og vel, naadig beskytte og beskærme Kongens Raader og gode Mænd og ganske Følge og naadig forlene Kongen at komme sund og karsk tilbage til sine Riger og finde dem og sine Undersaatter i Fred og Ro. Sj. T. 20, 931. Orig. (til Superintendenten i Fyens Stift) i Landsark. i Odense. Origg. (til Superintendenterne i Viborg og Vendelbo Stifter) i Landsark. i Viborg.
2. Juni (—). Bestallinger for Peder Munk til Estvadgaard, Marsk og Befalingsmand paa Vestervig Kloster, som Admiral paa Kongens Livskib de 3 Kroner og Admiral over de andre Skibe, der skulle følge Kongen paa hans Rejse til England, for Mogens Ulfeldt til Selsøe, Underadmiral paa Argo, Kield Baad paa Gideon, Hans Simensen paa Victor, Henning Valstorp paa Raphael, Mogens Godske paa Poenitens, som var de 3 Kroners Pinke, og Peder Holst paa Marekatten, som tog Vare paa Argo. Skibsartiklerne, hvorefter alle skulle rette sig, lød
— som sædvanligt. Sj. R. 15, 117 b. Miss. til Breide Rantzau, Arild Hvitfeldt og Hendrik Lykke om at være til Stede her i København, medens Kongen er paa Rejsen til England, og ligge i Regeringen. Sj. T. 20, 93 b. (Tr.: Erslev, Rigsraadets og Stændermødernes Hist. I. 141 f. Friis Edvarsen, Underretn. om Schielschiør S. 450 f. Jvfr. CCD. III. 205).
— Miss. til Manderup Parsberg, Hendrik Belov, Preben Gyldenstjerne, Axel Brahe, Olof Rosensparre og Christian Holck om, hvis noget uforvarende farligt skulde tildrage sig, af yderste Forstand og Formue tilhjælpe at afstille det. Sj. T. 20, 94 b. (Tr.: Erslev, Rigsraadets og Stændermødernes Hist. I. 142. Jvfr. CCD. III. 206). 1 Tr.: P. Friis Edvarsen, Underretn. om Schielschiør S. 450.
2. Juni (Kbhvn.). Forleningsbrev, fra 1. Maj 1606 at regne, for Mogens Kaas til Støvringgaard paa Kronens Gaard i Halmstad. Han skal holde Befæstningen i en fast og tryg Slotslov, Kongen og Danmarks Riges Raad til troer Hænde. Han skal svare 650 Dlr. uden al Afkortning i aarlig Afgift af Gaardens og Stiftets visse Indkomst og af Kronens Rente af Aasted Herred. For det Gods, som Kongen i Sten Madtsens Tid har ladet lægge under Halmstadgaard, og hvorfor denne har gjort særskilt Regnskab, for den gejstlige Jurisdiktion af Aasted Herred og for Oldengæld, Told, Sise, rodhugget Skov og Vrag skal han aarlig gøre Regnskab. Han maa oppebære Tiendedelen af den uvisse Indtægt og skal tjene Riget med 2 geruste Heste. [Med Artikl. 9-11, 13-14, 16-18, 20]. Sk. R. 3, 238 b. Orig. 1 514
— Miss. til Brostrup Gjedde og Jacob Beck om at overlevere Mogens Kaas Halmstadgaard. Udt. i Sk. T. 3, 255. Miss. til Hr. Peder Nielsen, Hospitalsforstander i Randers. Denne Brevviser, Anker Pofvelsen, har berettet, at Hospitalet i Randers efter en klar gjort Afregning er bleven ham en Sum Penge skyldig fra den Tid, da han var Hospitalsforstander. Da Kongen af Lensmanden har erfaret, at Afregningen er rigtig og uden Mangler, og at Hospitalet ogsaa er saaledes ved Formue, at det formaar at betale Gælden, befales det Peder Nielsen paa Hospitalets Vegne at betale Gælden, men sørge for, at Hospitalet faar godtgjort de Varer, som Anker Pofvelsen er bleven de fattige skyldig. J. T. 5, 304.
4. Juni (Frederiksborg). Bestalling for Hans Hendriksen som Skovrider over Kronens Skove i Kronborg og Frederiksborg Len. Han skal skyde alle de Hunde, han træffer i Skovene, hvem de saa end tilhøre, og paase, at intet hugges i Skovene uden efter Lensmandens Ordre, og at Skovfogderne ikke lade hugge noget, uden at det i Forvejen er blevet mærket og udvist af ham. [Iøvrigt med Artikl. 16]. Sj. R. 15, 118.
— Miss. til Eske Bilde. Kongen har for nogen Tid siden hos Tage Krabbe bestilt et helt Antal Tusinde Mursten, som ere brændte ved dennes Gaard Jordbierg og allerede skulle være førte ned til Ladestedet. Skønt Kongen tidligere var til Sinds, at de 1 Tr.: Falkman, Upplysningar... om inkomster af andeligt gods uti Skåne, Halland och Blekinge II. 88 f. (i svensk Oversættelse). skulde føres til København, befales det ham dog nu ved allerførste Lejlighed at lade dem føre til Sundbye Færge. Fragten skal han føre til Udgift i sit Regnskab. Sk. T. 3, 256. The 5. Juni (Kbhvn.). Miss. til Borgemestre og Raad i København om at afsige Dom i en Sag mellem Knud Bertelsen paa den ene og Hermand Juel til Aaberg, Befalingsmand paa Visborg, og Borgemestre og Raad i Visby paa den anden. Side. Sj. T. 20, 95. (Tr.: KD. V. 6 f.). blo Miss. til Christian Bernekov om at give Bønderne i Landskrone Len Ordre til at nedføre saa mange Sten, som de kunne overkomme, til Ladestederne, for at de kunne blive sendte til København. Udt. i Sk. T. 3, 258 b.
— Ligelydende Miss. til Sigvort Grubbe angaaende Bønderne i Malmøhus Len. Udt. i Sk. T. 3, 258 b.
— Miss. til Sigvort Grubbe om at give Bønderne i Malmøhus Len Tilhold om med det allerforderligste at fremføre Kampesten til Ladestederne, saa Stenene med det første kunne blive sendte til København. Udt. i Sk. T. 3, 256. 16181 Miss. til Hans Axelsen og de andre Arvinger efter Fru Ingeborrig Skeel. Da Kongen har erfaret, at de endnu ikke have afleveret de Jordebøger, der bleve tilstillede afdøde Otte Banner, da han overtog Segelstrup Len og Ø Kloster, ej heller de Tingbøger, Mandater og Breve, som ere udgaaede, medens Otte Banner og Fru Ingeborrig Skeel havde Lenene, og hvad andet, der angaar Lenet, og hvormed Lenet og dets Gods skal forsvares, paabydes det dem herved alvorligt, at de straks skulle tilstille Envoldt Kruse, Befalingsmand paa Segelstrup, alt hvad der bør afleveres, saafremt Kongen ikke, hvis de vise sig forsømmelige, skal gribe til andre Midler. J T. 5, 304 b.
6. Juni (—). Aab. Brev om, at Hans Povelsen, Peder Skrædder, Erland Mønick, Jens Knudtsen, Mikkel Skomager, Karina Niels Jensens, Niels Andersen, Lauridts Tyske, Rasmus Jensen, Jens Drucken, Niels Smed, Marina Chrestens, Christoffer Kræmmer, Zacharias Bartskær, Christen Skomager, Jens Knudsen, Mikkel Hansen og Oluf Hellevad, Borgere i Præstø, der have lidt Skade ved Ildebrand, i de næste 3 Aar maa være fri for Skat og al anden kongelig Tynge. Udt. i Sj. R. 15, 119 b.
— Miss. til Frands Rantzau. Kongen har befalet sine Jægere at jage i Alling Klosters Skove, i Vindersløfgaards Skove og i Skovene ved Karup. Han skal paase, at det ikké tilstedes dem at jage paa andre Steder i Lenet, saafremt han ikke selv vil staa til Rette derfor. J. T. 5, 305.
6. Juni (Kbhvn.). Ligelydende Miss. til Peder Mund med Hensyn til Kongens Jægere, der skulle jage i Velling Skove, Vinde Skove, Nørre Visne2 Skov og Galten Skov. Udt. i J. T. 5, 305. - Miss. til Strange Matsen. Norges Krones Undersaatter, der handle paa Færø, have berettet, at de paa Færø besværes med det ny Maal, som Kongen har forordnet i Danmark og Norge³, og med strengere og længere Vægt og Alen, end det fra Arilds Tid af har været brugeligt paa Færø. Da Kongen ser, at de Varer, der sælges eller købes paa Færø, ere satte for et vist Køb, og Forordningen om det ny Maal ikke er ment at skulle gælde Undersaatterne paa Færø, ej heller in specie formelder noget derom, skal han gøre den Forordning, at de af Kongens Undersaatter, der have Varer at forhandle paa Færø, og ligesaa Undersaatterne paa Færø ikke blive besværede med strengere Maal, længere og større Alen og Vægt eller højere Køb, end det fra Arilds Tid af har været brugeligt, saafremt han ikke vil staa til Rette derfor. N. T. 3, 247 b.
7. Juni (—). Miss. til Steen Brahe om at lade istandsætte de Mangler, der findes paa Vinduer og Lofter paa Kallundborg Slot, dog skal han paase, at det sker med saa ringe Bekostning som muligt, og at der ikke til ingen Nytte bliver gjort Bekostning paa Steder, hvor det ikke højlig gøres fornødent. Bekostningen skal han føre til Udgift i sit Regnskab. Sj. T. 20, 95.
8. Juni (—). Kvittans til Benedix von Canneberg, Kongens Fiskemester, der nu har gjort Regnskab for de ferske Fisk, som han paa Kongens Vegne har solgt i Frederiksborg og Kronborg Len fra 10. Marts 1604 til 12. Marts 1606 foruden de Fisk, som have været fornøden til Kongens daglige Udspisning. De Penge, han har faaet ind, har han indleveret i Kongens eget Kammer. Sj. R. 15, 120. Aab. Brev til alle Lensmænd, Over- og Underdommere om, at de uden al Forhaling og Ophold skulle dømme i de Sager, som Oluf Manderup, Borger i København, Jægermester Engll Hobined wild b 3 12. Maj 1602. Vinding Skov, Tyrsting H. 2 N. Vissing, Hjelmslev H. S Mogens Gjøe til Gundersløfs fuldmægtige Foged, under Mogens Gjøes Fraværelse i England indstævner for dem, og hjælpe ham, saa vidt det kan ske med Lov og Ret. Udt. i Sj. R. 15, 120 b. ism 8. Juni (Kbhvn.). Miss. til Dr. Anders Christensen om at indtage en Søn af Holger Ulfstand til Heckebierg i Sorø Skole, naar der bliver Plads ledig. Udt i Sj. T. 20, 95 b.
— Miss. til Borgemestre og Raad i Malmø. For nogen Tid siden har der været Trætte mellem Villom Hendriksen i Egebek og en Borger i Flensborg, ved Navn Jørgen Skulte, angaaende en Part i en Gaard i Malmø, som endelig er bleven tildømt Jørgen Skulte, medens Villom Hendriksen er bleven henfunden til sine tilbørlige Dommere, der skulle paadømme, hvad Kost og Tæring han bør give sin Modpart. Villom Hendriksen mener dog, at han i andre Maader har Tiltale til Jørgen Skulte baade for det, der er blevet bygget paa Gaarden, for erlagt Jordskyld og for andet, som er anvendt paa den, hvilket han nu agter at søge med Retten hos Jørgen Skulte, men han er bange for, at han, som han er bleven anmodet om for Retten, skal blive henvist til at tiltale Jørgen Skulte paa dennes Værneting i Flensborg og saaledes blive holdt fra sin Ret. Da Arven og den Part i Gaarden, som der er Trætte om, er falden her i Riget, hvor ogsaa den hele Proces mod Villom Hendriksen er bleven begyndt og paa det nærmeste fulddreven, skulle de med det allerførste stævne begge Parterne i Rette for sig og afsige endelig Dom om, hvor meget Villom Hendriksen kan tilkomme for den Bygning, han har bekostet paa Gaarden, og for det, som han har udlagt i Jordskyld og paa anden Maade, og det førend der tilstedes Jørgen Skulte nogen fuldkommen Tiltræde til Gaarden. De skulle give Dommen beskreven. Sk. T. 3, 256.
— Til Kapitlet i Lund. Sten Maltessen til Holmgaard, Befalingsmand i Helnekirke Len og Froste Herred, har berettet, at Kapitlet forholder ham det Skøde, der skulde tilstilles ham paa det Gods, som han for nogen Tid siden med Kongens Tilladelse har tilskiftet sig af Kapitlet, fordi den Frihed, som de Kapitelsbønder, han har faaet, hidtil have haft for Tiende, nu ikke mere kan tilstedes dem, da de ere komne fra Kapitlet. Da Kapitlets Rente og Rettighed ikke bliver forringet herved, da jo de Bønder, Kapitlet har faaet til Vederlag, herefter blive tiendefri ligesom Kapitlets andre Tjenere, anmodes Kapitlet om ikke længere at forholde ham det ovennævnte Skøde, men uden videre Forhaling tilstille ham det, særlig da Kapitlet selv har besigtet Godset og bragt Mageskiftet til Afslutning. Sk. T. 3, 257. dsb
9. Juni (Kbhvn.). Bestalling for Marcus Wibelitz, at skulle tage Vare paa den ny Have, som Kongen lader indkaste her for Byen. Han skal have flittigt Tilsyn med Kongens Urtegaardsmand i Haven, af denne oppebære de Penge, som der bliver solgt Urter for, og gøre Kongen Regnskab for al Indtægt og Udgift. Han skal, fra dette Brevs Dato at regne, have 50 Dlr. og 1 sædvanlig Hofklædning i aarlig Løn og 7 Dlr. om Maaneden i Kostpenge, alt at udrede af Rentekammeret. Udt. i Sj. R. 15, 120 b 1.
— Miss. til Tage Krabbe. Da Kongen har bragt i Erfaring, at en stor Del af Husene paa Øfvits Kloster, som han har i Forlening, ere brændte for kort Tid siden, og at det vil være nødvendigt, at de med det første blive byggede op igen, skal han købe Tømmer, Kalk, Deler, Lægter og Sten dertil, ligesom han ogsaa maa tage af de gamle Tagsten, som ligge paa Husene i St. Peders Kloster i Lund, til igen at opføre Husene paa Øfvits Kloster med, dog skal der anvendes saa ringe Bekostning som muligt paa denne Bygning. Bekostningen til det ovennævnte maa han føre til Udgift i sit Regnskab, hvor den skal blive godtgjort ham, medens han selv skal afholde Bekostningen til Bygmester, Tømmermand, Murmester og andre, der skulle opføre Bygningen. Sk. T. 3, 257 b. Orig. OR 1. Juli (-). Miss. fra Raadet til Christian Bernekov [Landskrone], Sigvort Grubbe [Malmøhus] og Anders Sinklar [Gladsakse] om hver i sit Len at give saa mange Bønder som nødvendigt Ordre til at fremføre Tømmer og andet til Øfvits Klosters Genopbyggelse. Udt. i Sk. T. 3, 258 b.
2. Juli (—). Miss. fra Raadet (Brede Rantzau, Arrild Hvitfeldt og Hendrik Lykke) til Mogens Kaas. Det har modtaget hans Skrivelse angaaende det i hans Len [Halmstad] strandede Skib, i hvilken han begærer skriftlig Besked om, hvorledes han skal forholde sig med dette Skib. Det befales ham at lade Skipperen faa Skibet og det Gods, som med Rette tilhører ham, for 1 Tr.: Friis, Saml. til dansk Bygnings- og Kunsthist. S. 5 f. en rimelig Bjærgeløn og ikke i nogen Maade gøre ham nogen Hinder derpaa, men hjælpe ham til al Ret. Sk. T. 3, 259.
3. Juli (Kbhvn.). Bestalling for Niels Pedersen, at skulle tage Vare paa dem, der udføre Ved her fra Riget til Tyskland (lydende Ord fra Ord efter den sædvanlige Stil ¹). Udt. i Sj. R. 15, 121 b.
12. Juli (—). Register over Proviant, som blev forskrevet til Holmens og Skibenes Behov i 1607, at levere til Proviantskriveren paa Københavns Slot, og over Havre til Kongens Heste, at levere paa de Steder, som befales, saafremt de ville være den kvit: Københavns Len 20 Læster Byg, 30 Læster Brød og 4 Læster Gryn, at levere til Mortensdag; Roskildegaards Len 8 Læster Rug, 36 Læster Byg, 6 Læster Gryn og 36 Læster Brød, at levere til Jul, 100 Lam og 312 Læst Smør, at levere til Bartholomæi Dag [24. Aug.], og 200 Gæs, at levere til Mikkelsdag, Peder Basse skal endvidere levere Ditlef Holck paa Tryggevelde Rug til 20 Læster Brød og sende alle de Stedsmaals- og Sagefaldsøksne, der ere faldne i Lenet fra Mikkelsdag 1605 til Mikkelsdag 1606, til København til Mikkelsdag; Tryggevelde Len 20 Læster Brød, at levere til Fastelavn, Rugen dertil at modtage paa Roskildegaard, endvidere skal Lensmanden erklære sig til Statholder Brede Rantzau om, hvor mange Stedsmaals- og Sagefaldsøksne der omtrent kan falde i Lenet fra Mikkelsdag 1605 til Mikkelsdag 1606, og fremsende dem alle til Mikkelsdag; Drachsholms Len 40 Læster Byg, at levere til Mortensdag, 8 Læster Rug, 10 Læster Malt og 40 Læster Brød, at levere til Foraaret, 300 Lam, at levere til Bartholomæi Dag, 300 Gæs, at levere til Mikkelsdag, og 500 Tdr. Havre, at levere paa Frederiksborg inden Vinter, Lensmanden skal erklære sig om Stedsmaals - og Sagefaldsøksne ligesom i Tryggevelde Len; Frederiksborg Len 5 Læster Rug og 25 Læster Brød, at levere til Fastelavn; Kronborg Len 20 Læster Brød, at levere til Fastelavn; Kallundborg Len 40 Læster Brød og 5 Læster Gryn, at levere til Foraaret, 1000 Tdr. Havre, at levere paa Frederiksborg, den ene Halvdel inden Vinter, den anden Halvdel straks paa Foraaret, Lensmanden skal erklære sig om Stedsmaals- og Sagefaldsøksne som i Tryggevelde Len; Antvorskov og Korsør Len 40 Læster Brød, 5 Læster Gryn og 10 Læster Malt, at levere til Foraaret, 500 Lam, at levere til 1 Se Bestallingen af 20. Maj 1605 for Jakob Jensen. Bartholomæi Dag; Sæbygaards Len 30 Læster Brød, at levere til Foraaret, og 12 Læst Smør, at levere til Mikkelsdag, Lensmanden skal erklære sig om Stedsmaals- og Sagefaldsøksne ligesom i Tryggevelde Len; Vordingborg Len 20 Læster Brød og 4 Læster Gryn, at levere til Paaske, og 400 Lam, at levere til Bartholomæi Dag, Lensmanden skal erklære sig om Stedsmaals- og Sagefaldsøksne ligesom i Tryggevelde Len; Nyborg Len 10 Læster Brød, at levere til Pinsedag, Lensmanden skal erklære sig om Stedsmaals- og Sagefaldsøksne ligesom i Tryggevelde Len; Koldinghus Len 30 Læster Brød, at levere til Pinsedag, 8 Læster Smør, at levere inden Vinter eller straks paa Foraaret, og 2000 Tdr. Havre, at levere i København, den ene Halvdel inden Vinter, den anden Halvdel straks paa Foraaret, Lensmanden skal erklære sig om Stedsmaals- og Sagefaldsøksne ligesom i Tryggevelde Len; Aarhusgaards Len 2 Læster Smør, at levere inden Vinter eller straks paa Foraaret, Lensmanden skal erklære sig om Stedsmaals- og Sagefaldsøksne ligesom i Tryggevelde Len; Drotningborg Len 5 Læster Smør, at levere inden Vinter, Lensmanden skal erklære sig om Stedsmaals- og Sagefaldsøksne ligesom i Tryggevelde Len; Silkeborg Len 4 Læster Smør, at fremsende til Vinter eller straks paa Foraaret, Lensmanden skal erklære sig om Stedsmaals- og Sagefaldsøksne ligesom i Tryggevelde Len; Aalborg Len 2 Læster Smør, at levere inden Vinter eller straks paa Foraaret, og 1000 Tdr. Havre, at levere paa Frederiksborg, den ene Halvdel inden Vinter og den anden Halvdel straks paa Foraaret; Biugholm Len 200 Tdr. Havre, at levere paa Frederiksborg inden Vinter, Lensmanden skal erklære sig om Stedsmaals- og Sagefaldsøksne ligesom i Tryggevelde Len; Malmøhus Len 35 Læster Byg, at levere inden Vinter, 300 Lam, at levere til Bartholomæi Dag, og 1000 Tdr. Havre, at levere den ene Halvpart inden Vinter og den anden Halvpart til Foraaret, Lensmanden skal erklære sig om, hvor mange Landgildekøer der kan tilkomme Kongen af Lenet; Sølvitsborg Len 10 Læster Nødkød, at købe og salte i Byen og Lenet og levere til Foraaret, Lensmanden skal erklære sig om, hvor mange Landgildekøer og Stedsmaalsøksne der kan tilkomme Kongen af Lenet; Varberg Len 8 Læster Smør, Lensmanden skal erklære sig om, hvor mange Landgildekøer og Stedsmaalsøksne der ere aftingede, og fremsende dem til Mikkelsdag; Gulland 12 Læster Nødkød, at levere til Foraaret, og saa meget Talg, som kan tilfalde Kongen der paa Landet; Baahus Len 6 Læster Nødkød, at købe og salte i Lenet og levere til Foraaret. Lensmændene i Odense-
— gaards, Rugaards, Dallum Klosters, Hindtsgafvels og Trankier Len skulle straks erklære sig til Brede Rantzau om, hvor mange Stedsmaals - og Sagefaldsøksne der omtrent kan tilfalde Kongen i Lenene fra Mikkelsdag 1605 til Mikkelsdag 1606, og fremsende dem til Mikkelsdag. Lensmændene i Drachsholm, Frederiksborg, Kallundborg, Sæbygaard, Koldinghus, Aarhusgaard, Drotningborg, Silkeborg, Aalborg og Biugholm Len skulle enten holde det Korn, som de yderligere maatte have i Beholdning, i Forraad, hvis Kongen skulde behøve mere Brød, eller sælge det saa dyrt som muligt til Fordel for Kongen. Tolderen i København 12 Læster Sild og Tolderen i Helsingør 15 Læster Sild, at levere den ene Halvpart inden Vinter og den anden Halvpart straks paa Foraaret; Tolderen i Rødby 12 Læster Ærter, den ene Halvpart at levere inden Vinter og den anden Halvpart straks paa Foraaret; Tolderen i Malmø 4 Skippd. Talg og 3 Læster Nødkød, at levere inden Vinter; Tolderen i Ystad 4 Skippd. Talg og 3 Læster Nødkød, at levere til Foraaret; Tolderen i Halmstad 4 Skippd. Talg og 2 Læster Nødkød, at levere inden Vinter. Udt. i Sj. T. 20, 95 b. Orig. (til Klavs Sandersen, Tolder i Ystad). Orig. (til Jakob Rosenkrantz paa Nyborg Slot). Juli (Kbhvn.). Miss. fra Raadet til Ifver Juel, Landsdommer i Nørrejylland. Peder Mund til Sandbygaard har berettet, at der er Trætte mellem ham paa Kronens Vegne og Jørgen Friis til Farskouf angaaende et Sandemændstov, som Jørgen Friis vil have dømt magtesløst. Da de Breve, der angaa Sagen, staa forseglede i et Kammer, anmodes han om at opsætte Sagen en 7-8 Uger, indtil der kan blive beskikket nogle gode Mænd til at aabne Kammeret og Brevkisterne, saa Peder Mund kan udtage de Breve, hvormed han skal forsvare Kronens Ejendom. J. T. 5, 305 b.
6. Aug. (—). Miss. til Borgemestre og Raad i Kallundborg. For nogen Tid siden er Anders Pedersen, Indbygger i Kallundborg, død og har efterladt sig en meget stor Gæld, saa vel til Kronen for Told og Sise, som han er bleven skyldig, som til andre, baade indenlandske og udenlandske. Det befales dem i den Anledning at lade alt Anders Pedersens efterladte Gods, stort og smaat, alt hvad der findes i Boden, registrere og forsegle, saa Kongen kan faa sit Tilgodehavende og de andre Kreditorer ogsaa med Tiden kunne blive tilfredsstillede for deres, og at give Anders Pedersens fuldmyndige Tjener Ordre til at levere fra sig hvad Gods, Regnskabsbøger og Haandskrifter, som han maatte have hos sig, og selv blive til Stede, indtil han har forklaret sit Regnskab. Sj. T. 20, 99.
6. Aug. (Kbhvn.). Miss. til Sigvord Beck, Jørgen Skovgaard, Jørgen Busk og Hans Tønnesen. For nogen Tid siden har Kongen ladet udgaa aaben Befaling til dem angaaende en Strid mellem Knud Rud til Sandholt, Embedsmand paa Odensegaard, og Hans Brun, forhen Skriver paa Odensegaard, om nogen Regnskabsforklaring, at de enten skulde bilægge Sagen i Mindelighed eller afgøre den ved Dom. Da Knud Rud nu har berettet, at han for adskillige indfaldne Tilfældes Skyld ikke har kunnet give Møde paa den Tid, da han har været stævnet i Rette for dem, saa Sagen ikke har kunnet komme til nogen endelig Ende, gives der dem herved Fuldmagt til paany at indstævne begge Parter i Rette for sig i København 14 Dage efter Mikkelsdag, »som er den 30. Okt.« (!), og da udføre Kongens Befaling. Sj. T. 20, 99.
16. Aug. (—). Miss. til Borgemestre og Raad i Helsingborg. Af hoslagte Supplikation kunne de nærmere se denne Brevviser, Borger i Helsingør Niels Christensens Klager over Tomas Hansen, Tolder og Byfoged i Helsingborg. Det befales dem at bespørge sig med Flid om Sagen, ved første Lejlighed indstævne begge Parter i Rette for sig og uden al vidtløftig Forhaling eller Opsættelse dømme dem endeligt imellem. De skulle endvidere drage alvorlig Omsorg for, at Niels Christensen bliver umolesteret og utribuleret af sin Modpart indtil Rettens Uddrag. Sk. T. 3, 259.
23. Aug. (—). Miss. til Joachim Bülow. Gudmand Nielsen, Borgemester i Helsingør, har klaget over, at han ikke kan komme til nogen Ende med og faa Kvittans af Johan Villomsen, Raadmand i Helsingør, og Alexander Leyel i Borup for det Værgemaal, han har haft for deres afgangne Svoger og Broder Frederik Frederiksen, skønt han har leveret dem Størsteparten af det Gods og de Penge, han har haft under sit Formynderskab, og, som han med Tingsvidner kan bevise, yderligere har tilbudt paa Helsingør Byting at ville gøre dem rigtigt Regnskab for alt det, som han har haft under sit Værgemaal, hvornaar de ønskede det. Han har dog ikke mødt andet end Forhaling, hvilket er ham til største Skade, og har nu begæret at blive hjulpen til Ret. Joachim Bülow skal beflitte sig paa at forlige Parterne i Mindelighed eller ogsaa hjælpe Gudmand Nielsen, saa vidt det kan ske med Lov og Ret, da det i sig selv er billigt og ret. Sj. T. 20, 99 b.
24. Aug. (Kbhvn.). Miss. til Vilhelm Dresselberg [Ringsted Kloster], Frandts Rantzau [Silkeborg] og Peder Mund [Skanderborg]. Da Kongen til Forarbejdning til sit eget Behov har Brug for et stort Antal Oksehuder, Kohuder og Kalveskind, maa de ikke sælge de Huder og Kalveskind, der kunne tilkomme Kongen af Slagteriet i Lenet, men skulle sende dem til København. Sj. T. 20, 100. Miss. til Eske Bilde om at sende 500 Tdr. Havre af Lenets [Helsingborg] Indkomst over til Kronborg, hvor Kongen behøver Havre til Udfodringen; Havren skal være paa Kronborg sikkert inden Mikkelsdag, da det er Kongen magtpaaliggende. Sk. T. 3, 259 b. al
26. Aug. (—). Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Peder Holst, Ridefoged til Aalborghus, paa Kronens Part af Korntienden af Saltum Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 1 Læst Rug og 12 Læst Byg i Afgift til Hr. Hans i Saltum, saalænge denne er forlenet med Tienden. Udt. i Tb. S. 79 b.
— Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Anders Jensen paa Kirkens Part af Korntienden af Øster Brøndersløf Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 6 Pd. Rug, 6 Pd. Byg og 1 Pd. Havre til Kirken. Udt. i Tb. S. 79 b.
— Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Bertel Jensen i Tulstrup paa Kronens Part af Korntienden af Tulstrup Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 612 Ørt. Rug, 4 Ørt. Byg, 2 Ørt. Havre og 1 Td. Gryn til Kronen. Udt. i Tb. S. 79 b.
27. Aug. (—). Miss. til Albret Skeel, Otte Skeel og Jørgen Skeel. Peder Munk til Estvadgaard, Marsk og Befalingsmand paa Vestervig Kloster, har paa det flittigste anmodet om, at det maa bero noget med den Indførsel og Lov, som han efter Kongens og Danmarks Riges Raads Dom¹ paa sidste Herredag skal gøre og give dem i Viborg paa Mauritii Dag [22. Sept.], da han paa Grund af Kongens nu, Gud ske Lov, vel fuldendte Rejse til England i saa langsommelig Tid har været forhindret, saa han ikke i Tide har kunnet være om det, som er nødvendigt for ham til at fulddrive nævnte Lov og Ed. Kongen har bevilget Udsættelse til NIZE 1 Se Secher, Kongens Rettertingsdomme 1605-14 S. 81-84. førstkommende Snapsting, men ellers skal Peder Munk rette sig efter den afsagte Dom. J. T. 5, 306.
27. Aug. (Kbhvn.). Miss. til Prebiørn Gyldenstjerne og Christian Holck. Peder Munk til Estvadgaard har paa det flittigste anmodet om, at det maa bero i nogen Tid med den Lov, som de efter Kongens tidligere Befaling¹ skulle tage af ham i Viborg førstkommende Mauritii Dag [22. Sept.], da han har været med Kongen paa Rejsen til England og derfor ikke haft Lejlighed til at forrette det, som er nødvendigt for ham til at fulddrive nævnte Ed. Kongen har bevilget Udsættelse til førstkommende Snapsting i Viborg. Det befales dem strengeligen at møde i Viborg til denne Tid og i alle Maader efterkomme Kongens Befaling. J. T. 5, 306 b.
— Miss. til Peder Munk. Kongen har paa hans flittige Anmodning bevilget Udsættelse med den Indførsel og Lov, som han skulde gøre i Viborg paa Mauritii Dag [22. Sept.], til førstkommende Snapsting, men han skal iøvrigt i alle Maader rette sig efter den af Kongen og Rigsraadet afsagte Dom. J. T. 5, 307.
28. Aug. (—). Miss. til Orban Noll. Da Kongen har bevilget, at Enken efter den afdøde Løjtnant paa Bornholm, der en Tid lang havde sin Underholdning i Ringsted Kloster, maa komme ind i Helliggejsthus i København, skal han optage hende deri, naar der bliver en Plads ledig, skaffe hende Underhold og i øvrigt forholde sig med hende som med de andre Hospitalslemmer. Sj. T. 20, 100. Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Christen Krabbe til Biørnholm paa Kronens og Kirkens Parter af Korntienden af Albøge Sogn i Sønder Herred, hvoraf der aarlig skal svares 41/2 Ørt. Rug, 412 Ørt. Byg og 6 Skpr. Gryn til Kronen og 412 Ørt. Rug og 41/2 Ørt. Byg til Kirken. Udt. i Tb. S. 80.
29. Aug. (—). Miss. til Jacob Ulfeldt om at sidde i Landsdommers Sted og dømme i en Sag mellem Borgemestre og Raad i Svendborg paa den ene og Lodsejerne til St. Jørgens Hospital i Svendborg paa den anden Side angaaende 18 Skpr. Byg, idet der er Strid om, hvorvidt de bør svares af en Ejendom, kaldet Davidts Lykke, eller og af Brandebyeberg. Lands- 1 25. Marts 1606. dommer Eiller Qvitzov kan nemlig ikke dømme i Sagen, da han er en af Lodsejerne til Hospitalets Ejendom. Udt. i F. T. 3, 200.
30. Aug. (Kbhvn.). Forordning om Forbud mod at drive Handel i Kallundborgs Forstad. Sj. R. 15, 121 b. (Tr.: CCD. III. 206 f.). Miss. til Anders Dresselberg til Vogenserup og Jacob Vind til Grundet. Da Steen Brahe til Knudstrup, Embedsmand paa Kallundborg, har begæret at maatte faa noget Gods i Kallundborg Len, som er henlagt til Underhold for Slotspræsten i København, nemlig 3 Gaarde og 1 øde Jord i Hølte¹ By, 2 Gaarde i Prestrup 2 og 1 Gaard i Høstentorp, til Mageskifte for 2 Gaarde i Endislouf, 1 Gaard i Fløytrup, 1 Gaard i Hørby, 1 Gaard i Uglestrup, 1 Gaard i Ørrup ³, 1 Gaard i Ring og 1 Gaard i Reersløuf, hvorom Steen Brahe selv skal give dem nærmere Besked, og hvis det ikke forslaar, yderligere Fyldest af hans Arvegods i Sjælland, skulle de med det første besigte begge Parters Gods, ligne og lægge det og indsende Besigtelsen til Kancelliet. Sj. T. 20, 100 b. Aab. Brev til Bønderne i Roskildegaards, Kronborg og Frederiksborg Len om Gentagelse af Forbuddet mod at holde mere end én Hund, hvis ene fremmerste Ben skal være afhugget over Knæet. Sj. T. 20, 101 b. (Se CCD. III. 207).
— Miss. til Dr. Anders Christensen om at indtage en Søn af Hr. Anders Pedersen i Trondhjem i Sorø Skole, naar der bliver en Plads ledig. Udt. i Sj. T. 20, 102. Miss. til Peder Basse. Kongen har bragt i Erfaring, at Kronens Skove i Roskildegaards Len Aar for Aar blive for huggede, fordi Prælater, Kanniker, Præster, Borgere og andre i Roskilde faa Tilladelse til at faa Ildebrændsel i Skovene for en rimelig Betaling. For i Tide at forekomme, at Skovene blive helt ødelagte og forhuggede, maa han herefter ikke tillade nogen at faa Brændeved i Skovene, naar undtages at enhver Borgemester og Raadmand aarlig maa faa 12 Læs Brænde og enhver af Borgerne aarlig 6 Læs for en rimelig Betaling. Det Brændeved, som Kanniker, Præster og andre behøve, maa de købe paa Gaden. Sj. T. 20, 102. -- Miss. til Sigvord Grubbe. Da Kongen har bragt i Erfaring, 1 Holte, Fakse H. Pederstrup, Hammer H. 3? Orup, Voldborg H. at de Lybske paany, imod Kongens tidligere Forbud¹, have ført deres egen Rettermand og Bøddel med sig i hans Len ved Falsterbo, skal han straks lade sætte Ild paa det Hus, hvori Mestermanden har sin Bolig, og sende denne fængslet til København. Sk. T. 3, 2602.
11. Sept. (Kbhvn.). Aab. Brev om, at Hr. Søfren Pofvelsen, Sognepræst til Egtved Sogn i Koldinghus Len, der har Kronens Part af Korntienden af Egtved Sogn i Fæste for en aarlig Kornafgift, indtil videre aarlig maa svare Penge i Stedet for Kornet, 1 Dlr. for hver Td. Korn. J. R. 6, 325 b.
2. Sept. (—). Miss. til Borgemestre og Raad i København om igen at lade den udtørrede Plads mellem Vester og Nørre Port [St. Jørgens Sø] støve og fylde med Vand. Sj. T. 20, 102 b. Orig. i Kbhvns Raadstuearkiv. (Tr.: KD. I. 565 f.).
— Bestalling for Peder Busk som Stenhugger paa Gulland. Han skal hugge saa mange Bloksten, som behøves til Bygningen paa Københavns Slot og andre Steder, og som han faar Ordre til. Han skal have 4 Rigsdlr. for hvert Hundrede Fødder Bloksten, han hugger, at betale ham efterhaanden som han bryder Stenene. Sk. R. 3, 239 b.
— Aab. Brev om, at Jens Mikkelsen i Biørndrup, Herredsfoged i Nør Herred paa Mors, paa Grund af sit Besvær med Herredsfogedbestillingen, indtil videre maa være fri for at svare Landgilde til Kronen af den Gaard, han bor i, dog skal han aarlig i rette Tid udrede den Landgilde, der skal svares af Gaarden til Skolen i Nykøbing. J. R. 6, 325 b.
— Aab. Brev om, at Laurids Pofvelsen i Vester Assels, Herredsfoged i Sønder Herred paa Mors, indtil videre maa være fri for at svare Landgilde af sin Gaard. Udt. i J. R. 6, 326. Miss. til Kronens Bønder under Hald Slot. Kongen har givet Christen Holck til Svenstrup, Embedsmand paa Hald, Ordre til at lade bygge et Kornhus ved Hald Slot. Da der til Tækningen af dette Kornhus behøves et stort Antal Traver Tag, fordi det vil være baade Kronen og Bønderne altfor besværligt at føre Tagsten did, skulle Bønderne paa nærmere Tilsigelse af Christen Holck eller hans Fuldmægtige hver skaffe og fremføre 1 godt Læs 14. Sept. 1605. 2 Tr. Dsk. Saml. 2. R. VI. 384. Tag til Kornhusets Tækning. Hvis nogen sidder overhørig, vil han blive tiltalt og straffet. J. T. 5, 307 b.
2. Sept. (Kbhvn.). Miss. til Casper Markdanner. For nogen Tid siden tilvurderedes der Kronen i dens Tilgodehavende hos Jens Pofvelsen, forhen Tolder i Kolding, en denne tilhørende Have udenfor Kolding, kaldet Gosbeks Have, for 100 Dlr. Da Ifver Pofvelsen, Raadmand i København, fra hvis Forældre denne Have for nogle Aar siden skal være kommen, nu har begæret, at han maa faa Haven mod at erlægge de 100 DIr., har Kongen bevilget dette, hvorfor Casper Markdanner skal modtage de 100 Dlr. af Ifver Pofvelsen, give denne nøjagtigt Skøde paa Haven og føre de 100 Dlr. til Indtægt for Kronen. J. T. 5, 308.
3. Sept. (—). Miss. til Mogens Kruse til Balli. Niels Krag til Kiellingbierre har berettet, at der til førstkommende Mauritii Dag [22. Sept.] i Viborg skal foretages Skifte og Jævning mellem ham, hans Moder og hans Søskende om det Jordegods og Løsøre, som er tilfaldet dem samtlige efter deres afdøde Fader' og Husbonde, og han har anmodet om kongelig Befaling til Mogens Kruse om, saalænge Skiftet staar paa, at forestaa Værgemaalet for to af hans umyndige Søskende, Fru Kirsten Kruses Børn, hvis Værge Niels Krag ellers efter Loven selv er. Det befales i den Anledning Mogens Kruse at paatage sig Værgemaalet for Niels Krags umyndige Søskende under Skiftet og paase, at de ved Skiftet faa Fyldest for deres Part. J. T. 5, 308. K.
4. Sept. (—). Skøde til Hans Guldslager, Borger i København, og hans Arvinger paa en Kronens Gaard i Studiestræde i København. Sj. R. 15, 122 b. (Tr.: KD. II. 532 f.). Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Niels Friis, Borger i Aarhus, paa Kronens og Kirkens Parter af Korntienden af Astrup Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 4 Ørt. Rug, 4 Ørt. Byg og 4 Ørt. Havre til Kronen og 5 Ørt. Rug, 5 Ørt. Byg og 5 Ørt. Havre til Kirken. Udt. i Tb. S. 80.
5. Sept. (—). Miss. til Ebbe Munk. Da menige Sognemænd i Lunforlund Sogn i Korsør Len have ansøgt om at maatte faa deres Sognetiende i Fæste, skal han bortfæste den til dem, saafremt han ikke kan anvende den paa anden Maade til større Fordel for Kronen. Sj. T. 20, 103. 1 Erik Krag g. m. Kirsten Kruse.
5. Sept. (Kbhvn.). Miss. til Bispen i Lund [Mogens Madsen]. Kongen har ladet den af ham indsendte Apologi mod Jesuiten Jacobus Scroterus, der i et Skandskrift har angrebet ham utilbørligt og løgnagtigt paa hans gode Rygte og Navn, gennemse, hvilken Apologi Bispen er til Sinds at lade udgaa i Trykken, hvis det kan ske med Kongens Tilladelse. Da Bispen i langsommelig Tid har forestaaet sit Embede her i Riget saaledes, at Kongen er vel tilfreds med ham, og da Kongen véd ham noksom undskyldt i de ham i Skandskriftet tillagte Ting, befaler Kongen ham ikke at lade den nævnte Apologi udgaa, for ikke at indlade sig i unødig Disputation med nævnte Bespotter, da det er unødvendigt, at han som en bedaget Mand, hvis Uskyldighed er Kongen og enhver noksom bevidst, skal svare en saadan letfærdig Bagvasker og Kalumniator paa hans løgnagtige og paadigtede Sigtelser mod ham. Sk. T. 3, 260.
— Miss. til Peder Mund om med det første at sende 2 Læster 3 Tdr. Vildt til Skibs fra Aarhus til København. i J. T. 5, 308 b. Udt.
6. Sept. (—). Forordning om Oppebørsel af Tolden paa Amager. Sj. R. 15, 123. (Tr.: CCD. III. 207 f.).
7. Sept. (—). Miss. til Borgemestre og Raad i Malmø om selv at udarbejde en Skik om, hvorledes der skal forholdes der i Byen med Bryllupper, Barseler og andre Kollatser. Sk. T. 3, 260 b. (Se CCD. III. 208). hind
8. Sept. (—). Miss. til Borgemestre og Raad i Helsingør om selv at udarbejde en Skik om, hvorledes der skal forholdes der i Byen med Bryllupper, Barseler og andre Kollatser. Sj. T. 20, 103. (Tr.: Geheimearch. Aarsberetn. III. Till. S. 84. CCD. III. 208 ff.).
10. Sept. (—). Miss. til Jacob Høg. For nogen Tid siden 1 har han faaet Ordre til i Mogens Gjøe til Gundersløufhollums Sted at være til Stede i Aalborg Onsdagen [11. Juni] efter Pinsedag for paa Mogens Gjøes og hans Broderbørns Vegne, som Mogens Gjøe er Værge for, at levere en Jordebog over afdøde Otte Banners Gods til Fru Karen Banner til Høgholt, Gregers Trudsens Enke, og Otte Lindenov til Borreby, da Mogens Gjøe ikke kunde være til Stede ved den Lejlighed. Da Kongen nu har bragt i Er- 1 12. Maj 1606. faring, at Skiftet ikke blev bragt til nogen endelig Afslutning ved den Lejlighed, men at Samfrænder have indstævnet ovennævnte Arvinger og deres Medarvinger til at møde i Viborg den 1. og 3. Oktober for enten at blive forligte i Mindelighed eller blive adskilte ved Dom, befales det ham at indrette sin Lejlighed saaledes, at han kan være til Stede i Viborg til de ovennævnte to Terminer for i alle Maader at efterkomme Kongens første Missive, bringe Skiftet mellem Arvingerne til endelig Afslutning og paase, at der vederfares Mogens Gjøes Broderbørn Ret og Skel ved Skiftet, baade hvad Arvegods og Løsøre angaar. J. T. 5, 308 b.
11. Sept. (Kbhvn.). Miss. til Manderup Parsberg, Prebiørn Gyldenstjerne, Eske Brock, Albrit Skeel og Erik Lunge. For nogen Tid siden ere de blevne tiltagne til som Samfrænder at dømme mellem afdøde Fru Ingeborrig Skeels Arvinger og afdøde Otte Banners Arvinger, som ere Otte Lindenov til Borreby og Fru Karen Banner til Høgholt, Gregers Trudsens Enke, om Otte Banners Hovedgaarde og Jordegods, som Fru Ingeborrig Skeel har været forlenet med. De have nu i Henhold til Kongens og Danmarks Riges Raads Dom 1 været forsamlede i Aalborg for at bringe Skiftet til Afslutning, men have paa den Tid ikke kunnet komme til nogen endelig Ende dermed, hvorfor de have meddelt Stævning i Sagen, at alle Arvinger skulle møde i Viborg 1. Okt. Det paalægges dem at give de af dem indstævnede Arvinger endeligt Tilhold om uden al videre Forsømmelse og Forhaling at møde paa ovennævnte Tid og Sted, saa alt en Gang for alle kan blive bragt til endelig Afslutning mellem Arvingerne, afsige Kendelse eller Dom om, hvorvidt den Jordebog, som Fru Ingeborrig Skeels Arvinger have leveret fra sig til Otte Lindenovs og Fru Karen Banners Fuldmægtige, er saa rigtig, at man kan skifte efter den eller ej, og dømme om alle andre Stridigheder, som ere opstaaede eller kunne opstaa mellem Arvingerne. J. T. 5, 309.
— Miss. til Arild Hvitfeldt om at give Bønderne i Drachsholm Len Ordre til hver at køre 1 Læst Kalk fra Sundby Færge til Frederiksborg. Udt. i Sj. T. 20, 104. Miss. til Ebbe Munk om at lade Niels Olufsen i Lundbye i Antvorskov Len, hvis Gaard med Bo, Boskab, Fæ, Kvæg og Størsteparten af det, han ejede, er brændt ved Nattetid sidste Vaar, være fri for at svare Landgilde for dette Aar og ud- 1 Se Secher, Kongens Rettertingsdomme 1605-14. S. 56 ff. vise ham Tømmer til Gaardens Genopbyggelse i Kronens Skove. Sj. T. 20, 104.
12. Sept. (Kbhvn.). Miss. til Tage Krabbe. Han har indberettet, at Nonneklosteret i Lund skal være saa aldeles forfalden, at det med Tiden vil falde helt ned i Grunden, medmindre der i Tide bliver hjulpet derpaa, hvilket dog ikke kan ske uden stor Bekostning. Da Kongen anser det for unødvendigt at anvende forgæves Bekostning derpaa, skal Tage Krabbe la de Husene paa Klosteret nedbryde og med de Sten, han faar derved, forbedre Ladegaarden, hvor det gøres fornødent. De Sten, der blive tilovers, skal han sælge til Bedste for Kongen og føre Beløbet til Indtægt i Regnskabet. Sk. T. 3, 261 b.
— Aab. Brev til Kronens Tjenere i Fiers Herred om, at enhver skal køre 1 Læs Lim fra Andrum eller 1 Læs Tømmer til Øvidts Kloster, naar de blive tilsagte af Tage Krabbe eller hans Fuldmægtige. Udt. i Sk. T. 3, 262.
— Miss. til Christian Bernekov om ikke at gøre Tage Krabbe eller hans Fuldmægtige nogen Hinder paa det Tømmer, som skal fældes og hentes i Fers Herreds Skove til Øfvidts Klosters Ladegaards Bygnings Behov efter det Overslag, Kongen har befalet Tage Krabbe at gøre. Udt. i Sk. T. 3, 262. Miss. til Eske Bilde om at lade hugge en Del Fyrrelægter og andet Tømmer til Øfvidts Klosters Bygnings Behov i Gyng Herred efter det Overslag, som Tage Krabbe tilsender ham, saa Tømmeret kan være rede, naar Tage Krabbe kræver det. Udt. i Sk. T. 3, 262. Miss. til Mogens Kaas og Brostrup Gjedde. Da Kongen har bragt i Erfaring, at baade Kronens og Adelens Bønder i deres Len [Halmstad og Laholm] vise sig modvillige og ikke ville udføre det Arbejde, som de ere pligtige til at gøre ved Befæstningen ved Halmstad, naar de blive tilsagte, skulle de med største Alvor tilholde Bønderne til ved første Lejlighed at udføre Arbejdet. Vise Kronens Bønder sig forsømmelige, skulle de lade dem straffe for Ulydighed. Vise Adelens Bønder sig forsømmelige med det resterende Arbejde, skulle de til Kancelliet indsende en rigtig Fortegnelse over de forsømmelige med Angivelse af, hvem de tilhøre, saa Kongen siden kan tiltænke Midler, hvorved disse ogsaa kunne blive tilbørligt straffede. Sk. T. 3, 262 b. Aab. Brev om, at Claus
13. Sept. (Frederiksborg). Paselick til Grevensvænge i Aar toldfrit maa udføre 20 Stykker Kvæg fra Grefvensvænge til hans Gaard Liddou paa Rygen, dog skal han lade Kongens Tolder gøre Paategning paa Brevet om, hvor Kvæget udføres. Sj. R. 15, 124.
13. Sept. (Frederiksborg). Miss. til Laurits Ebbesen. Denne Brevviserske Mette Andersdatter, Indvaanerske i Køge, har berettet, at hendes Husbonde Christen Villatsen for nogen Tid siden ved en ulykkelig Hændelse er druknet i Aaen ved Køge, og at Kongens Foged derefter har beskrevet Halvdelen af hendes Husbondes Bo og tilholdt sig den paa Kongens Vegne, da han ikke har ment, at hendes Husbonde kunde være helt fri for den Mistanke, at han har været sin egen Bane, eftersom der ingen har været til Stede ved hans uformodede og hastige Endeligt, som kan vide noget derom og rense ham for den Mistanke. Da det imidlertid viser sig, at hendes Husbonde, da Ulykken skete, har været paa sin rette Rejse for at søge sin Næring ved lovlige Midler og ikke ved andre, skal Laurits Ebbesen sørge for, at Byfogden afholder sig fra Christen Villatsens og Enkens Gods og Bo og ikke gør hende nogen Hinder derpaa. Sj. T. 20, 104. Miss. til Eiller Qvitzov, Jacob Ulfeldt, Jacob Rosenkrantz og Jørgen Kaas. Kongen har for nogen Tid siden ladet aaben Befaling udgaa til dem angaaende en Trætte mellem Tyge Krabbe til N., Christen Krabbe til Biørnsholm, Fru Anne Krabbe til Stenvoldt, Jacob Bjørns Enke, og Jomfru Karen Krabbe til Siøboe om Arv og Skifte efter deres afdøde Moder ¹, at de enten skulde forlige Arvingerne i Mindelighed eller skille dem ad ved Dom. Denne Befaling er endnu ikke bleven efterkommet, særlig fordi Tyge Krabbe ikke er mødt, da de havde stævnet Arvingerne i Rette for sig, og de have derfor opsat Befalingens Udførelse til førstkommende Mortensaften, til hvilken Tid alle Arvingerne skulle møde paa Siøboe, hvor Befalingen skal udføres. Det befales dem alvorligt uden videre Forhaling at møde paa Siøboe til den bestemte Tid, udføre Kongens Befaling og tillige forhandle dem endeligt imellem om Bygningen paa Siøboe, selv om en af Medarvingerne uden lovligt Forfald skal ville undskylde sig. F. T. 3, 201.
15. Sept. (Kbhvn.). Miss. til Detlef Holck og Jens Bilde. Da Kongen har bragt i Erfaring, at hans for kort Tid siden 2 til 1 Margrete Reventlov, Erik Krabbes. 28. April 1606. ak dem udstedte Befaling om at overlevere Inventarium, Breve og andet paa Høgstrupgaard til Henning Gjøe, Hofmarskal, og besigte Bygningen og de til Gaarden liggende Skove, endnu ikke er efterkommet, befales det dem herved alvorligt uden Forhaling at efterkomme Kongens tidligere Befaling. Sj. T. 20, 104 b.
15. Sept. (Kbhvn.). Aab. Brev til Kronens Bønder i Kronborg, Frederiksborg og Abramstrup Len om Forbud mod at sælge Øksne til fremmede, før de have tilbudt Kongens Lensmand dem. Sj. T. 20, 105. (Tr.: CCD. III. 215 f.).
16. Sept. (—). Aab. Brev om, at Niels Hald, Kongens Mundkok, indtil videre aarlig maa oppebære 1 Okse, 4 Svin, 4 Lam, 4 Gæs, 2 Pd. Rug, 3 Pd. Malt, 1 Fjerd. Smør, 1/2 Td. Sild og 1 Fjerd. Gryn til sin Underholdning af Proviantskriver Claus Mickelborg. Orig. - Aab. Brev om, at Hermand Jul maa udføre 70 Øksne til Skibs fra Gotland. Udt. i Sk. R. 3, 240. Mageskifte mellem Niels Krabbe til Tostelund og Kronen. J. R. 6, 326. (Se Kr. Sk.)¹.
18. Sept. (—). Miss. til Peder Basse om ved første Lejlighed at erklære sig paa disse Brevviseres medfølgende Supplikation, saa Kongen derefter kan give dem tilbørligt Svar. Sj. T. 20, 106.
22. Sept. (—). Miss. til Borgemestre og Raad i Malmø. Der har været en vidtløftig Proces og Rettergang paa deres Raadstue mellem Villom Hendriksen i Egebek og Jørgen Skult, Indbygger i Flensborg, angaaende en Gaard og Ejendom i Malmø, hvorom de og, hvad Hovedsagen angaar, ere blevne skilte ved en endelig Dom, men der er endnu nogen Strid mellem dem angaaende Kost og Tæring, som Jørgen Skult mener med Billighed at kunne kræve af Villom Hendriksen. Da den omstridte Ejendom ligger i Malmø, hvor ogsaa Dommen i Hovedsagen er afsagt, og da ogsaa Vilhelm Dresselberg, Landsdommer i Sjælland, har henfundet Sagen til Paadømmelse af dem, skulle de uden videre Forhaling afsige en endelig Dom mellem Parterne angaaende Kost og Tæring og paase, at ingen af Parterne komme tilkort, saa Kongen endelig kan blive fri for deres uafladelige Overløb. Sk. T. 3, 263. 1 Udenfor den indførte Kopi af Niels Krabbes Genbrev er skrevet: Dette bref blef tilskikket hospitalens forstander den 21. Julii anno 1607.
24. Sept. (Kbhvn.). Aab. Brev om, at Mikkel Jensen i Kastrup paa Amager paa Grund af sin tidligere lange og møjsommelige Tjeneste herefter, indtil videre, maa være fri for Halvdelen af den Landgilde, han svarer af sin Gaard, som er 1 Td. Byg, 12 Gaas, 2 Høns og 12 Td. Havre, og for al Ægt, Arbejde og anden kongelig Tynge. Sj. R. 15, 124. Fortegnelse, indlagt i Kancelliet, over de Borgere i København, der den 2. Sept. 1606 have givet Kongen Skøde paa deres Haver udenfor Østerport i København. De skulle herfor have følgende Betaling: Hendrik Becker for sin Have 700 Dlr., 5 Læster Korn og 28 engelske Faar til 1 Dlr. Stykket; Bernt Schult 600 Dlr. og 18 engelske Faar til 1 Dlr. Stykket; Laurids Paaske 400 Dlr.; Mergrete i Oxekoppen 400 Dlr.; Mester Bernt Bygmester 150 Dlr.; Andreas Thide, Lutenslager, 170 Dlr. ; Hans Dammis i Vartou 90 Dlr.; Mikkel Neb 80 Dlr.; Hans Simensen, Kaptejn, 200 Dlr.; Hans Piper 400 Dlr.; Jacob Kock 150 Dlr.; Hans Westphaling 180 Dlr. og Jørgen Bendtsen 1200 Dlr. for sin Have med de Huse, der nu staa derpaa. Udt. i Sj. R. 15, 124 b. Origg. til Skøderne (dat. 24. Sept. 1606). (Se KD. I. 566). Miss. til Eske Bilde. Da Kongen har sendt sin Tømmermand Hans Jensen over til Skaane for at hugge 2000 Vognskud i Kronens Skove i Giøng Herred efter det ham medgivne Maal, skal Eske Bilde, naar han kommer, skaffe ham Befordring ud paa Skovene og Hjælp til at hugge, save og kløve Vognskuddene efter Tømmermandens Anvisning. Sk. T. 3, 263.
— Ligelydende Miss. til Hendrik Ramel om 2000 Vognskud, der skulle hugges i Villandts Herred. Udt. i Sk. T. 3, 263 b.
— Miss. til Mogens Ulfeldt. Naar Kongens Vinskænk paa Københavns Slot sender en af sine Tjenere op til Blekinge, skal han skaffe denne de nødvendige Folk til at hugge de Splid til Baand, som Kongen behøver til sine Vinfade og sin Vinkælder, efter Tjenerens Anvisning. Naar de nævnte Splid ere huggede og skaarne, skal han straks sende dem til Københavns Slot. Postscriptum Endvidere skal han sørge for, at Vinskænkens Fuldmægtig i Skovene i Blekinge faar de nødvendige Egetræer til Staver til Vinfadene, saaledes som Fuldmægtigen udviser dem, og sende dem hid. Sk. T. 3, 263 b.
— 25. Sept. (—). Skøde til Hans Hindsen, kgl. Skipper, og hans Arvinger paa en Kronens Bolig ved Holmen i København. Sj. R. 15, 125. (Tr.: KD. II. 533).
25. Sept. (Kbhvn.). Skøde til Anders Lutenslager paa en Bolig med Bygning i Kongensgade i København. Udt. i Sj. R. 15, 126. (Tr.: KD. II. 533 f.). Skøde til Anders Olufsen paa 2 Vaaninger i København. Udt. i Sj. R. 15, 126. (Tr.: KD. II. 534).
— Miss. til Hendrik Lykke. Da Markgrev Johan Sigismund af Brandenborg, Kongens Svoger, har bedt Kongen som Fadder til en Barnedaab, som skal holdes i Secklin den 12. Okt., skal Hendrik Lykke indrette sin Lejlighed saaledes, at han kan rejse did og repræsentere Kongen ved denne Lejlighed sammen med Apitius von Grøneberg, der med det allerførste skal møde hos ham med den Opvartning og andet, som saadan Lejlighed udkræver. Han skal udstaffere sig selvsjette saaledes, at han kan være Kongen og Riget til Ære. Sj. T. 20, 106.
26. Sept. (—). Miss. til Breide Rantzau. Miss. til Breide Rantzau. Denne Brevviser, Mourits Lauritsen, Indbygger i Mariager, har berettet, at hans Skude, der for Fragt skulde føre en Skibsladning Kalk til Københavns Slot, for nogen Tid siden er strandet ved Helsingborg, og han har derhos ansøgt om, at Fragten alligevel maa blive ham betalt, saaledes som Breide Rantzau nærmere kan se af hans indlagte Supplikation og hosføjede Bevis om, hvorledes alt er gaaet til. Breide Rantzau skal sørge for, at Fragten bliver ham betalt i Betragtning af den store Skade, han har lidt. Sj. T. 20, 106 b. Kvittansiarum til Fru Anne Lykke, afdøde Mouridts Stygges Enke, der nu har gjort Regnskab for hendes Mands Afgift af den visse Indkomst og for den uvisse Indkomst af Lundegaard paa Mors og af Jegenøe fra 1. Maj 1599 til 1. Maj 1605. Hun blev ialt skyldig 216 Dlr. 612 Sk. 52 Pend., som hun nu har indbetalt til Rentekammeret. J. R. 6, 329.
— 27. Sept. (—). Miss. til Steen Brahe til Knudstrup, Embedsmand paa Kallundborg Slot, og Peter Retz til Tygestrup. Da Kongen har begæret 2 Gaarde i Ørsløf i Kallundborg Len til Mageskifte af Erik von Kalden, hvilke Gaarde afdøde Fru Giørfvel Faddersdatter har givet Erik von Kaldens Hustru, skulle de snarest muligt besigte Gaardene og tilstille Erik von Kalden Besigtelsen, saa Kongen derefter videre kan forhandle med ham. Sj. T. 20, 106 b.
28. Sept. (Kbhvn.). Miss. til Tage Krabbe til Jordbierg og Sigvordt Grubbe til Hofdal, Embedsmænd paa Øfvidts Kloster og Malmøhus. Da Kongen har begæret 2 Gaarde i Øslouf¹ i Kallundborg Len, hvorover der sendes dem en Besigtelse af Sten Brahe til Knudstrup og Petter Retz til Tyrrestrup, til Mageskifte af Erik von Kalen, og denne har begæret 1 Gaard i Friedhøie2 i Skiødts Herred i Malmøhus Len til Vederlag derfor, skulle de med det forderligste besigte denne Gaard, ligne alt Mageskiftegodset og indsende Besigtelserne og Ligningen til Kancelliet. Sk. T. 3, 264. Miss. til Vilhelm Dresselberg. Hoslagt sendes ham en Supplikats, hvori denne Brevviserske for sin Husbonde Pofvel Nielsen i Hesselbierg i Lundby Sogn i Skaane, Tjener til Lunde Domkirke, paa det højeste besværer sig over Vilhelm Dresselbergs Foged Peter Bredug og anmoder om at maatte blive hjulpet til Ret. Vilhelm Dresselberg skal ved første Lejlighed udførligt erklære sig om Sagen og imidlertid paase, at der ikke vederfares Supplikanten andet end hvad Lov og Ret er, saa Kongen kan blive fri for videre Overløb. Sj. T. 20, 107.
29. Sept. (—). Skøde til Brede Rantzau, Statholder i København, paa en ubebygget Plads bag ved Reberbanen udenfor København. Sj. R. 15, 126 b. (Tr.: KD. II. 534).
— og Miss. til Brede Rantzau. Disse Brevvisere, Willem Duncker Richert Weddel fra Skotland, have for nogen Tid siden imod Kongens Mandat ladet bygge 2 Skibe i Lister Len i Norge, hvilke af den Grund ere blevne forbrudte til Kongen, førte ned til København og anholdte her. De have gentagne Gange anmodet Kongen om at maatte faa disse Skibe tilbage, og Kongen har nu, særlig paa Forbøn af nogle fornemme Mænd i England, bevilget, at de igen maa faa Skibene, dog paa det Vilkaar, at de skulle betale de Omkostninger, der ere blevne anvendte paa Skibenes Redskaber, førend Skibene ere blevne saaledes udtaklede, at de kunde bringes herned. Endvidere skulle de med nøjagtig Loven og Vissen stille en af Kongens Undersaatter i Norge, Biørn Rakkestad, Sikkerhed for, at de nu til Foraaret skulle skaffe ham det Skib igen, som de for nogen Tid siden have fragtet af ham og ere dragne bort med, men ikke i rette Tid efter deres Tilsagn og Afsked igen have tilstillet ham, samt betale den udlovede reste- 1 Ørslev, Løve H. 2 Fredshøj, Skyts H. rende Fragt og billig Skadegæld efter hoslagte Doms Lydelse. Naar de to Skotter have tilfredsstillet ham for den paa Skibene anvendte Bekostning og ligeledes stillet Biørn Rakkestad tilfreds, skal han sørge for, at de faa deres Skibe igen. Sj. T. 20, 107.
29. Sept. (Kbhvn.). Miss. til Peder Basse. Nogle Kronens Tjenere, Gaardsæder i Roskildegaards Len, have berettet, at det i hans Tid er blevet paalagt dem at gøre Ægt og Arbejde til Roskildegaard lige med andre Gaardmænd i Lenet, uanset at de i ingen af de tidligere Lensmænds Tid have været besværede dermed, og de have anmodet om at maatte blive fritagne derfor. Da Kongen af hans i den Anledning til Kancelliet indsendte Erklæring har erfaret, at Avlen til Gaarden ikke godt kan drives, medmindre de ovennævnte Gaardsæder komme de andre Kronens Tjenere til Hjælp, og da Peder Basse har tilbudt, eftersom Avlen til Ladegaarden er bevilget ham, at ville betale de Holdspenge, som disse Gaardsæder efter Jordebogens Lydelse ere pligtige til at udgive til Kronen, saa de skulle være fri derfor, bifalder Kongen, at det indtil videre ordnes saaledes, som af ham foreslaaet, saaledes at de alle tilholdes til at gøre det Arbejde, der forefalder, og den ene ikke forskaanes mere end den anden; dog skal der paalægges enhver Arbejde, som han har Jord og Ejendom til, og Peder Basse skal være forpligtet til, som han har tilbudt, at betale de Holdspenge, som Gaardsæderne skulle svare, i Rentekammeret. Sj. T. 20, 108. Miss. til Jacob Rosenkrantz om at lade Kongens Dyreskytter faa det Træ og det Salt, som de behøve til det Vildt, de slaa og skyde i Nyborg Len, og føre det til Udgift i sit Regnskab. Udt. i F. T. 3, 203.
— 30. Sept. (—). Aab. Brev om, at Povel Christensen, Indvaaner i København, af Hensyn til den store Skade, han for nogen Tid siden har lidt paa sin Næring og Bjærgning til Søs under den tyske Side, sisefrit maa indføre 10 Læster Rostockerøl til København, saa snart han har Lejlighed dertil. Sj. R. 15, 127. Miss. til Envold Kruse. Mogens Kaas til Aas har berettet, at Fru Inger Tidemandsdatter til Tidemandshollum, Mogens Juels Enke, har Livsbrev paa Tienden af Tors Sogn i Segelstrup Len, og anmodet om, at han fremfor nogen anden for den sædvanlige Afgift maa faa denne Tiende i Fæste, naar enten Fru Inger dør eller hun vil afstaa den til ham. Da Kongen har bevilget dette, skal Envold Kruse, naar Fru Inger enten dør eller godvillig vil afstaa Tienden til Mogens Kaas, bortfæste den til ham og til ingen anden, men dog paa den Betingelse, at han aarlig i rette Tid skal svare den sædvanlige Afgift deraf. J. T. 5, 309 b.
1. Okt. (Kbhvn.). Miss. til Hr. Niels Jensen, Forstander i Duebrødre Hospital i Roskilde, om at indtage denne Brevviser, Christoffer von Dresdens Søn, i Duebrødre Hospital i Roskilde blandt de Degne, som holdes i Hospitalet, og skaffe ham Underholdning blandt de andre Degne og Skolepersoner. Sj. T. 20, 108 b. Miss. til Brostrup Gjedde til Tommerup og Mogens Kaas til Støfringgaard, Befalingsmænd paa Laugholm Slot og Halmstad Gaard. Da Jacob Beck til Beldering, Embedsmand paa Varberg, har begæret noget Kronens Gods i Halland, nemlig 3 Gaarde i Holm og 1 Gaard i Elvesiø, til Mageskifte for 1 Gaard i Bescherøed, 1 Gaard i Biernerød, 1 Gaard i Slynge og 1 Gaard i Esset i Varberg Len, [skulle de besigte alt Mageskiftegodset, ligne og lægge det og indsende Besigtelsen til Kancelliet]. Sk. T. 3, 265.
— 2. Okt. (—). Miss. til nedennævnte Adelsmænd og Enkefruer. Da Kongen den 26. Okt. paa Københavns Slot vil gøre Hofsinde Tage Thott til Eriksholms Bryllup med Jomfru Helvig Rantzau, Dronningens Kammerjomfru, og Styring Boels Bryllup med [Jomfru Margrete Galt] og gerne vil have nogle af Adelen til Stede ved den Lejlighed, anmodes de om at møde i København Lørdagen i Forvejen (med deres Hustruer og disses Jomfruer) og hjælpe til med at bepryde de ovennævntes Bryllupshøjtid. Tage Thotts Herremænd: Christian Friis, Steen Brahe, Hendrik Ramel, Predbiørn Gyldenstjerne, Hendrik Lykke, Olluf Rosensparre, Axel Brahe, Eske Brock, Giert Rantzau, Frands Rantzau, Hans Lindenov til Gafnøe, Jacob Rosenkrantz, Henning Gjøe, Peder Brahe, Steen Maltesen, Knud Brahe, Mogens Gyldenstjerne, Petter Retz, Eustachius von Thumen, Steen Bilde, Christian Bernekov, Albret Skeel, Sigvord Grubbe, Joachim Bülow, Tage Krabbe, Christopher Ulfeldt, Hans Lindenov til Ingelsted, Otte Lindenov, Knud Rud til Sandholt, Corfits Rud, Jost Høg, Otte Christopher Rosenkrantz, Holger Rosenkrantz, Ebbe Munk, Jacob Ulfeldt, Mogens Ulfeldt, Corfvidts Ulfeldt, Laurits Ebbesen, Envold Kruse, Sigvord Beck, Henning Valkendorf, Melkior Ulfstand, Otte Brahe Steensen, Eske Bilde til Ellinge og Niels Bild. Tage Thotts Fruer: Enke- - fruerne Else Absolon Gjøes, Anne Rønnov, Karen Thott, Kirsten Lindenov, Margrete Brahe, Margrete Rosenkrantz, Lisebet Rosenkrantz og Beate Hvitfeldt. Styring Boels Herremænd: Axel Galt, Peder Galt, Andreas Sinklar, Laufve Urne, Niels Kaas, Mogens Kaas, Peder Basse, Morten Venstermand, Frederik Munk, Mogens Pax, Erik Vasbyrd, Axel Rosenkrantz i Skaane, Carl Bryske og Ditlef Holck. Styring Boels Fruer: Enkefruerne Rigitze Rosenkrantz, Birgite Rosenkrantz, Anne Anders Bings, Anne Predbiørn Bilds, Anne Friis og Lisebet Sehested. Sj. T. 20, 108 b. Orig. (til Korfits Ulfeldt).
— 2. Okt. (Kbhvn.). Miss. til Henning Gjøe, Mogens Gjøe til Bremmersvold, Laurits Ebbesen og alle andre afdøde Erik Valkendorfs Arvinger. Kongen har bragt i Erfaring, at Halsnøe Kloster i Norge, som Erik Valkendorf har været forlenet med, skal være ganske forfaldent og bygfældigt, saa den, der har Lenet i Befaling, herefter ikke bekvemt kan bo derpaa uhindret af Regn og Uvejr. Det befales dem i den Anledning at sørge for, at de Huse paa Halsnøe Kloster, der ere forfaldne og ødelagte, uden al Forsømmelse blive tilbørligt istandsatte, saaledes som det kan være i Overensstemmelse med Erik Valkendorfs Forleningsbrev. Hvis det er Fogdernes Skyld, at Bygningerne paa Klosteret ere blevne saa forfaldne, maa de igen søge deres Oprejsning hos disse ved tilbørlige Midler. Endvidere har Jørgen Brockenhuus til Volderslef, Befalingsmand paa Halsnøe Kloster, berettet, at der i de tidligere Lensmænds Tid paa Klosteret har været en gammel Pergamentsjordebog, kaldet Kalveskindet, og et af denne Jordebog uddraget Register paa Pergament med en Del Breve, som nu savnes, hvoraf man kunde faa nøjagtig Efterretning om Klosterets tilliggende Jorder og Ejendomme; denne Jordebog findes nu ikke mere paa Klosteret, men er forkommen, hvilket ikke med Rette burde være sket. Det paabydes dem uden Forsømmelse at lade denne Jordebog opspørge hos Erik Hardenbergs Fogder eller deres Arvinger, skaffe den til Stede og tilstille Kongens Lensmand den, saafremt de ikke ville staa til Rette derfor. Sj. T. 20, 109 b. Miss. til Jacob Beck. Menige Bønder i Varberg Len i Nørre Halland have berettet, at de, naar der paabødes almindelig Skat over hele Riget, ikke have svaret mere end halv Skat i Sammenligning med Kronens Bønder i Skaane, og de have nu begæret, at de ved den sidst paabudte halve Skat maa nøjes med at svare Halvparten deraf i Betragtning af deres arme Lejlighed og den store daglige Trældom, der nu mere end i tidligere Tider paahviler dem til Befæstningerne. Kongen har bevilget deres Begæring og befaler ham at lade dem være fri for Halvdelen af den sidst paabudte Skat. Sk. T. 3, 265 b.
2. Okt. (Kbhvn.). Miss. til Jacob Beck om, at han maa begive sig fra Varberg Len ned til Sjælland, dog skal han ordne alt paa Befæstningen og i Lenet saaledes, at intet bliver forsømt under hans Fraværelse. Udt. i Sk. T. 3, 266.
3. Okt. (—). Miss. til Hans Grabow. Kongen har bragt i Erfaring, at en svensk Adelsmand, ved Navn Claus Bjelke, skal have begivet sig fra Sverrig her ind i Riget og være ankommen til Christianopel, formentlig i den Hensigt at have sit Ophold der en Tid lang, hvilket for Mistankes og adskillige andre Aarsagers Skyld ikke godt kan lade sig gøre. Hans Grabow skal derfor alvorligt foreholde ham og lade ham forstaa, at det er Kongens Vilje, at han snarest muligt begiver sig fra Christianopel til andre Ste der her i Riget, der ligge længere fra Grænsen. Sk. T. 3, 266. Forleningsbrev for Hendrik Lange til Oldager, kgl. Sekretær, paa det efter afdøde M. Jacob Matsen, Superintendent i Odense, ledige Kannikedømme i Ribe Domkirke. Naar han ikke længere er forhindret i Kongens daglige Tjeneste, skal han residere ved Domkirken. [Med Artikl. 1-2]. J. R. 6, 330. Forleningsbrev for Jens Juel til Aaberrig, kgl. Sekretær, paa et efter afdøde Dr. Hans Amerinus ledigt Kannikedømme i Ribe Domkirke. Naar han ikke længere er forhindret i Kongens daglige Tjeneste, skal han residere ved Domkirken. [Med Artikl. 1-2]. J. R. 6, 330 b.
4. Okt. (—). Aab. Brev om, at Richardus Jacobsen, Skomager, født i København, maa nedsætte sig i København og frit bruge sit Haandværk, skønt han ikke har vundet Lavet. Sj. R. 15, 127 b. (Tr.: KD. II. 534 f.).
6. Okt. (—). Miss. til Joachim Bülow. Kongen har af hans Beretning set, at Birkefogden i Frederiksborg Birk for kort Tid siden er bleven slagen med Popelsi, saa han ikke længere kan forestaa Birkefogedbestillingen. Det befales ham i den Anledning at beskikke en duelig Mand til Birkefoged i den syges Sted. Sj. T. 20, 110 b. EXT
6. Okt. (Kbhvn.). Miss. til Vilhelm Dresselberg. Han har indberettet, at det falder ham meget besværligt at holde Kobbelet i Humbleofre ved Ringsted Kloster vedlige med Gærdsel, hvor megen Flid der end anvendes derpaa, fordi Gærdet nedtrædes og ganske ødelægges af de omkringboende Bønders Kvæg og Fæ. For at Bønderne ikke hvert Aar skulle have saadan Besværing og Ulejlighed med at holde Gærderne vedlige, vil Kongen lade opsætte et Stendige paa de Steder, hvor det efter Vilhelm Dresselbergs Mening er mest nødvendigt. Vilhelm Dresselberg skal med det første give de nærmest boende Bønder Ordre til at føre Sten til Gærdet og lade de Bønder, der ikke bo saa nær ved Klosteret, at de kunne tilsiges til at gøre Arbejde paa Gærdet, bidrage en Sum Penge dertil, hvormed man kan betale dem, der opsætte Stengærdet. Sj. T. 20, 110 b. Miss. til Sten Madtsen. Da Hans Brun til N., Kongens Skibshøvedsmand, har begæret at maatte faa 1 Gaard, kaldet Oppen, i Tannom Sogn i Nordvigen i Bahus Len samt 1 øde Gaard, kaldet Torp, eller Frisseparten ved Dyne i Hodals Sogn i Nordvigen til Mageskifte for 2 Gaarde (»Stofver) af hans Jordegods Vesse i Bro Sogn i Bahus Len, hvis Lejlighed nærmere kan ses af indlagte Fortegnelse, skal Sten Madtsen ved første Lejlighed lade undersøge, om de Gaarde, Hans Brun begærer, ligge paa de Steder, at de uden Besværing kunne undværes fra Slottet, og om det Gods, som han vil udlægge til Vederlag, ligger lige saa belejligt for Slottet som det andet, og om Kronen kan faa Fyldest deri, og snarest muligt indsende sin Erklæring til Kancelliet, saa Kongen derefter kan give Hans Brun Svar. Sk. T. 3, 266 b. Miss. til Morten Skinkel til Østrup, Jacob Rosenkrantz til Kierstrup, Jørgen Kaas til Gielskouf og Gabriel Gyldenstjerne til Ifversnes. Der er nogen Trætte mellem Knud Bilde til Bildeskov og Niels Skinkel til Gierskov om nogen Skov og nogle Skovparter i Boridt og Ofver Barløsse, hvilke ialt ere takserede til 50 Svins Olden. Ved et Søskendeskifte ere de 3 Parter deraf, 37 Svins Olden, efter en underskreven Lodseddels Lydelse tilfaldne Niels Skinkel paa hans Hustrus Vegne, og den fjerde Part, 13 Svins Olden, har Knudt Bilde faaet til Mageskifte. Da Skoven endnu ikke er skiftet mellem dem og de begge have tilbetroet de ovennævnte fire gode Mænd til enten at bilægge Trætten mellem dem i Mindelighed eller dømme dem imellem, befales det dem herved at begive sig til de omtrættede Aasteder med det allerførste og inden førstkommende Mortensdag stævne begge Parter i Rette for sig, nøje undersøge Sagen og enten bilægge alle Stridigheder mellem Parterne i Mindelighed eller dømme dem imellem efter deres underskrevne Lodsedler og Synsbreve. De skulle give deres Afgørelse beskreven fra sig. Hvis nogen paa Grund af lovligt Forfald ikke kan møde, skulle de mødte have Fuldmagt til at tiltage en anden god Mand i Stedet. F. T. 3, 203.
6. Okt. (Kbhvn.). Miss. til Knudt Brahe. Hoslagt sendes en Supplikation, hvori denne Brevviser, Thommis Mikkelsen i Dali Nim Herred i Biughollum Len, klager over, at Slotsfogden paa Biughollum Christen Riis for nogen Tid siden har købt et Stykke Jord i Dals Mark og sat Bygning derpaa til stor Skade for ham og menige Bønder i Dal By, og vidtløftigt ogsaa fremfører andre Besværinger over Knudt Brahe og hans Foged. Knudt Brahe skal snarest muligt erklære sig udførligt til Kongen om den Sag og indsende Erklæringen til Kancelliet, saa Kongen derefter kan give Thommis Mikkelsen tilbørligt Svar. J. T. 5, 310.
7. Okt. (—). Kvittans til Vilhelm Dresselberg til Vinding, Landsdommer i Sjælland og Befalingsmand i Ringsted Kloster, paa de 100 Dr., som han for nogen Tid siden har sagt god for til Kongen for Niels Bagge paa Bornholm og nu har indbetalt i Kongens eget Kammer. Da det af Vilhelm Dresselberg udgivne Brev paa Pengene er blevet forlagt og ikke har kunnet findes, erklæres det herved dødt og magtesløst. Sj. R. 15, 128.
9. Okt. (—). Mageskifte mellem Knud Bilde til Høy. byegaard og Kronen. Sm. R. 5, 23 b. (Se Kr. Sk.). Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Mogens Pax til Torup paa Kirkens Part af Korntienden af Grandløsse og Aagerup Sogne, hvoraf der aarlig skal svares sædvanlig Afgift til Kirkerne. Udt. i Tb. S. 10.
10. Okt. (—). Miss. til Hendrik Belov. Hoslagt sendes ham en Supplikation, hvori disse Brevvisere paa Grenaa Borgeres Vegne klage over den store Skade, der Aar for Aar tilføjes Byen af det Sand, som er inddrevet i den Aa, der løber frem for Byen, hvorved ogsaa Skibshavnen ved Byen er bleven fyldt og helt ødelagt, og hvorved Kronens Mølle ved Byen i Fremtiden ogsaa vil blive helt ødelagt og anden Ulejlighed og Besværing blive foraarsaget. De have endvidere heri tilkendegivet, at hvis der ikke i Tide kan optænkes og gribes til Midler, hvorved Byens forestaaende yderste Ødelæggelse og Fordærvelse kan blive forebygget, er det at befrygte, at baade Byen og Møllen i Længden skal gaa under i Bund og Grund ved Sandets Overvældelse og i Fremtiden ikke staa til at redde. Kongen har tidligere mundtlig raadført sig med ham om den Sag i den Hensigt, ved hans Betænkning og Oplysninger og efter Overvejelse af Sagen at kunne faa at vide, ved hvilke Midler ovennævnte Besværinger bedst kunde forekommes og afskaffes. Da der endnu ikke er kommen nogen Erklæring fra ham, befales det ham ved allerførste Lejlighed og uden videre Opsættelse at erklære sig udførligt til Kongen om, hvorledes den begyndte Skade kan forekommes, og hvor stor Bekostning der omtrent vil medgaa, og indsende Erklæringen til Kancelliet, saa Kongen siden kan give Ordrer derom og give Borgerne Svar paa deres videre Anfordring. J. T. 5, 310 b.
10. Okt. (Kbhvn.). Miss. til Prebiørn Gyldenstjerne til Vosborrig og Oluf Rosensparre til Skarroldt, Befalingsmænd paa Bøufling Slot og i Mariager Kloster. Der er Trætte mellem Knud Gyldenstjerne til Aagaard og Fru Elline Marsvin, Lodvig Munks Enke, angaaende en mellem Knud Gyldenstjerne og Lodvig Munk oprettet Kontrakt om noget Jordegods, hvorved Lødvig Munk efter Afslutningen af Købet forpligter sig til at betale Knud Gyldenstjerne 2000 Dlr., saafremt Godset efter Prebiørn Gyldenstjernes og Oluf Rosensparres Besigtelse og Vurdering af det maatte findes at være mere værd end de 12,000 Dir., som Lodvig Munk efter den første Forhandling har betalt. Knud Gyldenstjerne har derefter ladet tilbyde Fru Elline Marsvin kongelig Befaling til dem om at afgøre Sagen i Henhold til Kontrakten, men hun har søgt Udflugter og Forhaling og ikke villet give sit Samtykke til nogen Befaling, hvorfor Knud Gyldenstjerne ser sig foraarsaget til efter Recessen at begære den alene. Da Sagen tidligere har været henvist til deres Afgørelse og det med Lodvig Munks eget Brev og Segl kan bevises, at Sagen har været voldgivet til dem, skulle de, efter at de først nøje have undersøgt og besigtet Godset, ved allerførste Lejlighed stævne begge Parter i Rette for sig og enten i Mindelighed forlige dem om de 2000 Dlr. og om de andre Trætter, som maatte opstaa, eller dømme dem imellem, saa de en Gang for alle kunne blive skilte ad. De skulle give deres Forhandling eller Dom beskreven under deres Signeter. Det befales begge de stridende Parter at møde i Rette for de nævnte to gode Mænd med deres Breve og Beviser, naar de tilsiges, og lide og undgælde, hvad Lov og Ret er. J. T. 5, 311. K.
10. Okt. (Kbhvn.). Miss. til Jørgen Knudsen, Forstander i Aarhus Hospital, om at indtage Søfren Madtsen i Saxel i Hospitalet, naar der bliver en Plads ledig, og skaffe ham Underholdning lige med de andre Guds Lemmer sammesteds. Udt. i J. T. 5, 312.mp
12. Okt. (—). Miss. til Sigvord Grubbe om at eftergive 2 Kronens Tjenere i Fulie i Skiuts Herred, hvis Gaarde med Størsteparten af deres Gods ere brændte, nærværende Aars Landgilde og udvise dem nødtørftigt Bygningstømmer i Kronens Skove til Genopbyggelse af Gaardene. Udt. i Sk. T. 3, 267.
14. Okt. (—). Miss. til Dr. Anders Christensen. Han har indberettet, at der nu er gaaet Dom paa de to Skytters Liv, der for nogen Tid siden ere blevne fundne i Kronens Enemærkeskove i Sorø Birk med et nylig skudt Dyr i Vognen hos sig og nu holdes fængslede paa Klosteret indtil nærmere Ordre fra Kongen. Han skal snarest muligt sende disse to Personer til Københavns Slot under god Bevogtning, saa Kongen kan blive udførlig underrettet om deres ofte gentagne modvillige Bedrift og siden kan bestemme, hvorledes der videre skal procederes med dem. Sj. T. 20, 111.
— Miss. til Eske Bilde om straks at lade skyde nogle Urhøns og Birk høns i Helsingborg Len og ved allerførste Lejlighed sende dem til Københavns Slot, saa de senest kunne være her inden Onsdag 8 Dage [22. Okt.]. Sk. T. 3, 267. Miss. til Brostrup Gjedde [Laholm] og Mogens Kaas [Halmstad] om at lade skyde noget Fjer vildt og lade bestille saa mange ferske Laks, som der er at faa. Udt. i Sk. T. 3, 267 b.
15. Okt. (—) Miss. til Peder Basse. Han har indberettet, at nogle Husmænd og Gaardsæder under Roskildegaard endnu, uanset den Forordning, som han med Kongens Tilladelse har gjort om Arbejde og Dagsværk til Gaarden, vise sig meget modvillige og ulydige med saadant, særlig er der to iblandt dem, ved Navn Niels Pedersen og Christen Mortensen, der ere ligesom de andres Formyndere og Raadgivere og tilskynde dem til deres Modvillighed og Ulydighed, over hvilken deres Dristighed Kongen maa mere end forundre sig. Det befales ham at sende disse to Kumpaner til København med det første, hvor Kongen saa vil tiltænke de Midler, hvorved de kunne blive bevægede til tilbørlig Tjenstvillighed og Lydighed, dem selv til en Paamindelse om herefter at afholde sig fra saadan Ulydighed og andre deres Medbrødre til en Advarsel. Sj. T. 20, 111 b.
15. Okt. (Kbhvn.). Miss. til Søfren Ingmand, Tolder i København, om at lade Nicolaus Sise, tysk Kancelliforvandt, faa 11, Læst Rostockerøl sisefrit til hans Bryllup. Udt. i Sj. T. 20, 111 b.
— Miss. til Borgemestre og Raad i Holstebro. Denne Brevviser, Hr. Anders Pedersen, forhen Præst ved Thorslandt Sognekirke i Norge, har henvendt sig med en Supplik til Kongen angaaende en ham tilhørende Ejendom i Holstebro, som Jacob Skram til Frofvergaard i rum Tid har forholdt ham og, efter hans Mening med Urette, tilholdt sig og oppebaaret Rettigheden af; ja Jacob Skram har endog tilsidst uden at spørge ham og uden hans Vidende, skønt han, efter sin Mening, er den rette Ejermand, afhændet Ejendommen. Skønt Hr. Anders har anvendt stor Umage og Bekostning paa ad Rettens Vej igen at recuperere den ham forholdte og aftrængte Ejendom, har han dog intet kunnet opnaa hos dem, hvor Sagen har tildraget sig og Retten falder, paa Grund af de i Trætten interesserede Parters Diversitet og den enes større Anseelse end den andens, saaledes som de vidtløftigere kunne se af hans hosfølgende Supplik. Det paabydes dem i den Anledning, naar Hr. Anders igen indstævner Sagen for dem, efter nøje Undersøgelse af denne at afsige en endelig Dom mellem Hr. Anders og Jacob Skram, saaledes som deres Ed og Kald udkræver, saa at Retten faar sin Gænge saa vel paa den ene som paa den anden Side med Henblik paa Sagen og ikke paa Personerne, og saa at Kongen kan blive fri for videre Overløb. J. T. 5, 312.
16. Okt. (—). Livsbrev for Niels Pallissen i Herst 1, Herredsfoged i Vester Lisbierrig Herred, paa en Kronens Ejendom, kaldet Harildmark 2, under Aarhusgaard, som Carl Bryske til Margaard, Embedsmand paa Aarhusgaard, paa Kronens Vegne har bortfæstet til ham, dog maa han ikke befatte sig med den til Ejendommen liggende Skov. Han skal aarlig i rette Tid. svare sædvan- 1 Hæst, V. Lisbjærg H. Jerild Mark. Saaledes i Overskriften; inde i Brevet staar: lig Afgift deraf til Lensmanden paa Aarhusgaard, saafremt han ikke vil have dette Brev forbrudt. J. R. 6, 331.
17. Okt. (Kbhvn.). Miss. til Dr. Anders Christensen om at indtage en Søn af M. Anders Veile i Ribe i Sorø Skole, naar der bliver Plads ledig. Udt. i Sj. T. 20, 112.
18. Okt. (—). Skøde til Helliggejsthus i København paa en Grund i Helliggejststræde i Stedet for den Grund ved Helliggejsthus med paastaaende Bygninger, som Kongen har ladet tage til et Tugthus. Sj. R. 15, 128 b. (Tr.: KD. I. 569). Aab. Brev om, at Vendsel Boel maa faa den ny Kro ved Frederiksborg med al den Ager og Eng, som ligger dertil, og som den forrige Kromand Hans Palhusen har haft dertil, kvit og frit. Han maa faa nødtørftig Ildebrændsel i Kronens Skove af Vindfælder og fornede Træer, efter Udvisning af Lensmanden, og fri Olden i Kronens Skove til sine egne hjemmefødte Svin, naar der er Olden. Han maa Han maa være fri for at svare Sise af alt det Rostockerøl og Vin, som han kan udtappe i Kroen, men han maa ikke sælge Rostockerøl i Tøndetal udenfor Kroen, for at Kronens Sise ikke skal blive forkortet. Ingen andre i Hillerød, Ølskøbing og andensteds omkring Frederiksborg Slot maa udtappe Øl eller Vin udover det, som de behøve til deres egen Husholdning. Vendsel Boel skal være forpligtet til at holde Kro for Kongens Hoftjenere baade i Gaarden og Kancelliet og for deres Folk med Senge og Kamre og Hø, Havre og Straafoder til deres Heste, hvis de begære det, saa de fremfor andre skulle have deres Losement der, og skaffe baade dem og de fremmede, der gæste Kroen, god Redelighed med Mad og Øl og Hø, Havre og Straafoder til en rimelig Pris, saa 01 ingen skal have noget at klage over, Sj. R. 15, 129 b. Miss. til Jacob Rosenkrantz. Da Kongen for nogen Tid siden har bevilget, at Kronens Bønder i Frørup maa faa nødtørftigt Tømmer til at genopbygge deres nedbrændte Gaarde med, skal han nu lade dem faa dette Tømmer, men paase, at det sker med saa ringe Skade for Skoven som muligt. Udt. i F. T. 3, 206.
— Miss. til Hans Lange til Brening, Albret Skeel til Hegnedt, Befalingsmand paa Riberhus, M. Peder Hegelund, Superintendent i Ribe Stift, og M. Anders Veile, begge Kanniker i Ribe Domkirke. Niels Krag til Agerskraag, øverste Sekretær, har for rum Tid siden til det Beneficium i Ribe Domkirke, som han er forlenet med, faaet en Residens, som afdøde Christen Lange tidligere har haft. Da Residensen var ganske brøstholden og forfalden, har Kongen for nogle Maaneder siden skriftlig paalagt Christen Langes Arvinger at istandsætte den, men har nu erfaret, at der trods denne Befaling endnu kun er gjort ganske lidet eller intet derved. Christen Langes Forleningsbrev har imidlertid tilholdt ham til at holde Residensen i Stand, hvilket i sig selv ogsaa kun er rimeligt, da han i sin Velmagt har haft ikke ringe Fordel og Genant ved Kapitlet, og Kongen er heller ikke til Sinds at ville tillade dem, der nyde gejstlige Len, at lade de dertil hørende Residenser forfalde. Da det vil falde Niels Krag, der paa Grund af sin Bestilling ikke kan blive forløvet fra den daglige Tjeneste, besværligt at indlade sig i nogen lang Proces og Vidtløftighed med Arvingerne, hvilket han ogsaa gerne vil undgaa, men da dog baade han og hans Arvinger til sin Tid ville være umolesterede for Residensens Bygfældighed, skulle de ovennævnte fire ved allerførste Lejlighed, efter at Christen Langes Enke eller de af Arvingerne. der ere til Stede, ere blevne advarede derom, begive sig til Residensen, uden videre Undskyldning eller Forhaling undersøge, hvorledes den er holdt vedlige med derpaa staaende Huse, inden og uden, og med dertil hørende Have, hvilke Mangler der findes paa den, hvis den skal overleveres til. Niels Krag, som det sig bør, og med hvilken Bekostning Arvingerne kunne sætte den i Stand. De skulle give deres Besigtelse beskreven under deres Signeter og sende den til Niels Krag, saa at baade han og Christen Langes Arvinger kunne vide at rette sig derefter. J. T. 5, 312 b.
18. Okt. (Kbhvn.). Miss. til Manderup Parsberg. Indbyggerne i Skagen ere for nogen Tid siden paa Grund af deres grove Forseelser ved ordentlig og lovlig Dom blevne dømte i Kongens Naade og Unaade. Skønt Kongen, hvis han vilde gaa frem mod dem paa det strengeste, kunde være noksom foraarsaget til at lade ske Eksekution over dem med Livsstraf og paa anden Maade, har han, for at de ved en rimelig, men dog lidelig Straf kunne blive bevægede til herefter at afholde sig fra saadan Modvillighed og mod Gud uforsvarlig Bedrift og ikke skulle gaa helt straffri, betænkt at ville indlægge 50 Baadsmænd i Borgeleje hos dem udover det Antal, som tidligere er sendt til Byen. Det befales ham at 1 22. April 1606. indlægge Baadsmændene i Byen, skaffe dem Herberg, hvor de skulle have nødtørftig Underholdning med Mad og Øl, og foreholde Indbyggerne i Byen, af hvilken Grund der paalægges dem saadan Besværing, og at de maa afholde sig fra saadan Modvillighed og ubillig Bedrift, saafremt de ville undgaa en højere og efter deres begaaede Daad velfortjent Straf. J. T. 5, 313 b¹.
18. Okt. (Kbhvn.). Miss. til Sten Madtsen. For nogen I Tid siden har Kongen sluttet en Overenskomst med Jørgen Friis til Krastrup, Embedsmand paa Aggershus, om et Skib, som Kongen har ladet bygge til sit Behov i Norge af noget Jørgen Friis tilhørende Tømmer, med den Aftale, at Skibet, naar det blev færdigt, skulde betales Jørgen Friis efter Vurdering af nogle gode Mænd, der have Forstand paa Skibsbygning. Da Kongen nu har beskikket Goedske Lindenov til Lindisvold, Skibshøvedsmand, samt Skipper Hans Baggi og Mestersvenden for Kongens Tømmermænd paa Holmen med en af Borgemestrene i Marstrand og en anden forstandig Mand i Byen til at vurdere Skibet, skal han sørge for, at Borgemesteren i Marstrand og en Person, som han anser for duelig og besindig, møde paa det Sted, hvor Skibet ligger, naar Goedske Lindenov, Skipperen og Mestersvenden komme did, for at udføre Kongens Befaling med tilbørlig Diskretion. De skulle med størst mulig Flid undersøge, om Skibet er funderet, bygget og udrustet, som det sig bør, efter den mellem Kongen og Skibsbyggeren sluttede Kontrakt, hvilken Kontrakt skal blive medgivet de herfra sendte Forordnede. Det, som Bygmesteren har faaet for at bygge Skibet, maa ikke beregnes i Vurderingen. Sk. T. 3, 267 b.
21. Okt. (—). Miss. til Gotske Lindenov til Lindisvold, Skibshøvedsmand, og Hans Bagge, kgl. Skipper. Kongen har for nogen Tid siden sluttet en Overenskomst med Jørgen Friis til Krastrup, Statholder i Norge og Embedsmand paa Aggershus, om et Skib, som denne paa Kongens Vegne skulde lade bygge af noget ham tilhørende Tømmer. Skibet er nu færdigt, og det er derfor nødvendigt, at det bliver besigtiget for at faa undersøgt, om det er bygget og istandsat i Overensstemmelse med Overenskomsten eller ej, for at Kongen kan vide Skibets Værdi og rette sig derefter med Betalingen. Det paalægges dem derfor alvorligt at indrette sig saa- 1 Tr. (tildels): Saml. til jydsk Hist. og Topogr. V. 323. ledes, at de snarest muligt kunne begive sig op til Norge til Skibet, og tage Mestersvenden for Tømmermændene paa Holmen med sig. De skulle saa i Forening med en Borgemester og en Borger fra Marstrand, der har Forstand paa Skibsbygning, som skulle være til Stede til samme Tid, besigte Skibet med alt Tilbehør, undersøge al Lejligheden, baade Skikkelsen og Dannelsen paa Skibet og Bygningens Fasthed, med den størst mulige Forsigtighed og siden vurdere Skibet til en rimelig Pris; dog skulle de passe paa, at det, som Bygmesteren allerede har faaet for Skibet, ikke bliver medregnet i Vurderingen. De skulle give deres Undersøgelse. og Vurdering beskreven og i det hele forholde sig saaledes, at der vederfares baade Kongen og Jørgen Friis hvad ret og billigt er, saafremt de ikke ville staa Kongen til Rette derfor. Sj. T. 20, 112.
21. Okt. (Kbhvn.). Miss. til Carl Bryske, hvis Gaard i København for nogen Tid siden er brændt, om med det første at opmure af Grund et Hus paa det Sted, hvor Gaarden har staaet. K. Udt. i J. T. 5, 314.
22. Okt. (—). Skøde fra Forstanderne i Helliggejsthus i København til Kongen paa en Grund med paastaaende Bygninger ved Helliggejsthus til et Tugthus til Gengæld for den Grund, som Kongen [18. Okt.] har tilskødet Helliggejsthus. Sj. R. 15, 130 b. Orig. (Tr.: KD. II. 535 f.). Miss. til Tolderne i Helsingør om at købe de paa hoslagte Fortegnelse opførte Fiskeredskaber til Kongen til Brug i den ny Have i København. - Fortegnelse: 50 Favnestykker, 30 Hamestykker, 24 Sildegarn, 50 Pd. Seglgarn, 1 Td. Flaadtræ, 50 Knipper Merling, 20 Knipper Haarsimer og 1 Par Ruser. Udt. i Sj. T. 20, 112 b.
25. Okt. (Frederiksborg). Miss. til Tolderne i Helsingør om at betale Gøthard Klejnsmed for de Laase, Hængsler og andet, som han har lavet paa Esserum. Udt. i Sj. T. 20, 112 b.
— Miss. til Joachim Bülow. Kongen har bragt i Erfaring, at der i Krogstrup Kirke i Horns Herred i Frederiksborg Len findes et Billede, kaldet St. Dionysius, som Bønderne og den gemene Mand, hvilket Kongen dog ugerne erfarer, aarlig paa bestemte Tider pryde og udstaffere med synderlig Zirat og Klædedragt, som den de efter den gamle papistiske Religion med største Flid respektere. Da Kongen som kristen Øvrighed paa ingen Maade kan tilstede saadan Forargelse i sine vel reformerede Kirker og derfor maa afskaffe det, skal Joachim Bülow lade dette Helgenbillede udtage af Kirken og saaledes gøre Ende paa dette Afguderi. Orig. i Landsark. i Kbhvn.¹ Sj. T. 20, 113.
26. Okt. (Kbhvn.). Miss. til Borgemestre og Raad i Kallundborg. Denne Brevviser Hans Nielsen, Tolder i Middelfart, har berettet, at en Borger i Kallundborg, ved Navn Anders Pedersen, der nu er død, i forledne Aar til forskellige Tider er kommen til Middelfart med sine Staldøksne, ikke faa i Antal, og i Længden er kommen til at restere med en anseelig Del af den Told, som han skulde betale af de Øksne, han har ført over. Da Hans Nielsen har beklaget sig over, at han paa Grund af den store Gæld, som Anders Pedersen har efterladt sig, vanskeligt vil kunne faa denne Restance ind, medmindre Kongen giver dem Befaling til at hjælpe ham til hans Betaling, og da Kongen derhos har erfaret, at det ikke skal være ubevisligt, at Anders Pedersen, medens han endnu levede, skal have aftalt og i sit Værge særlig opsat en Sum Penge til Betaling af denne Toldrestance, skulle de, naar Hans Nielsen henvender sig til dem, hjælpe ham til at faa fat i de saaledes aftalte og afsatte Toldpenge til Betaling af Kongens Told og, hvis der yderligere maatte restere noget, sørge for, at han faar det manglende af den dødes efterladte Gods, saa Restancen kan blive fuldtud betalt, saa vidt det kan ske med Retten. Sj. T 20, 113. Miss til Tage Krabbe angaaende Nedbrydelse af Nonneklosteret i Lund [ligelydende med Miss. af 12. Sept., naar undtages, at der tilføjes en Bestemmelse om, at han skal anvende de Penge, som han faar ind ved Salget af de tiloversblevne Sten, til Bygningen paa Øfvits Kloster]. Sk. T. 3, 268.
— Aab. Brev, hvorved Kongen stadfæster Valget af M. Hans Knudsen, Sognepræst til St. Nicolai Kirke i København, til Superintendent i Fyens Stift efter afdøde M. Jacob Madt- Han skal nyde den Superintendentembedet tillagte Indtægt, som M. Jacob Madtsen har haft. F. R. 3, 1342. sen. Aab. Brev til Adel, Fogder og lærde Mænd i Fyens Stift om at yde M. Hans Knudsen, Sognepræst til St. Nicolai Kirke i København, der nu er valgt til Superintendent i Fyens Stift 1 Tr.: Dsk. Mag. I. 96. 2 Tr.: Saml. til Fyens Hist. og Topogr. VII. 340 ff. og har aflagt Ed som saadan, deres Bistand, hvis han har den behov i Embeds Medfør, og forsvare ham mod Overvold og Uret. F. T. 3, 206 1.
26. Okt. (Kbhvn.). Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Fru Biergette Rosenkrantz til Pallisbierg paa Kronens Part af Korntienden af Husbye Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 4 Ørt. Rug og 312 Ørt. Byg til Kronen. Udt. i Tb. S. 80.
27. Okt. (—). Miss. til Mogens Kaas. Da Kronens Bønder i Sønder Halland under Halmstad Len have begæret, at de paa Grund af deres ringe Lejlighed, ringe Formue og den store og daglige Trældom, som nu mere end tidligere paahviler dem til Befæstningen, maa blive fri for Halvparten af den sidst paabudte halve Skat, hvilket Kongen har bevilget, skal Mogens Kaas lade dem være fri for denne Halvpart. Sk. T. 3, 268 b. Aab. Brev om, at Christen Jensen, der i nogen Tid har tjent Kongen som Postrider paa Frederiksborg, men nu vil nedsætte sig i Thisted, i Betragtning af sin forrige Tjeneste maa nedsætte sig i Thisted, bruge borgerlig Næring dér ligesom andre Borgere og indtil videre være fri for al kongelig og borgerlig Tynge. J. R. 6, 331 b.
28. Okt. (—). Miss. til Bønderne i Malmøhus Len. Kongen har bragt i Erfaring, at Vejene og Broerne i Malmøhus Len næsten allevegne eller dog paa de fleste Steder ere ganske onde og fordærvede, hvilket skyldes, at Bønderne, naar de blive tilsagte, ikke ere saa villige til at forbedre og istandsætte dem, som de ere pligtige til. For at der i Tide kan rammes Midler til at faa de forfaldne Broer istandsatte og for at forekomme den Ulejlighed, som uformodentlig kan foraarsages den vej farende Mand ved deres Fordærvelse, befales det herved strengeligen alle, at de, naar de blive tilsagte af Lensmanden eller hans Fuldmægtige, skulle, hver i sit Herred, hjælpe til med at istandsætte de brøstfældige Broer og Veje i Overensstemmelse med Recessen og holde dem tilbørligt i Stand, saafremt de ikke ville tiltales, hvis de vise sig forsømme. lige. Sk. T. 3, 269. Miss. til Peder Mund om at skaffe Kongens Jæger, der er sendt til Skanderborg for at slaa noget stort Vildt, en Salter til 1 Tr.: Saml. til Fyens Hist. og Topogr. VII. 342 f. at salte Vildtet og de nødvendige Tønder og Salt. Han skal siden sende det saltede Vildt til København og føre den Bekostning, han har, til Udgift i Regnskabet. Udt. i J. T. 5, 314.
29. Okt. (Kbhvn.). Miss. til Professorerne i København om at tillade, at deres Tjenere i Roskildegaards Len hver køre 12 Læs Kalk fra Sundbye Færge til Frederiksborg, naar Peder Basse, Embedsmand paa Frederiksborg, tilsiger dem. Orig. i Konsistoriets Ark. Pk. 145. Udt. i Sj. T. 20, 113 b. (Tr.: Rørdam, Kbhvns Universitets Hist. 1537-1621. IV. 566). Miss. til Peder Basse om saa hurtig som muligt at tilsige Professorernes Tjenere i Roskildegaards Len til at køre ovennævnte Kalk. Udt. i Sj. T. 20, 113 b.
— Aab. Brev om, at Borgemestre og Raad i Rønne i Anledning af, at den forrige Sognepræst i Byen paa Grund af adskillige vigtige Aarsager og grove Forseelser ikke kan tillades at betjene Embedet længere, have berettet, at de ville kalde Hr. Peder N. 2, Sognepræst til Knudsgaards 3 Sogn. Da den til Sognepræsten i Rønne liggende Rente er saa ringe, at han ikke kan underholde sig deraf til Nødtørft, have de endvidere anmodet om, at Knudsgaards Sogn maa blive annekteret til Rønne, saa at Hr. Peder maa betjene begge Sogne. Da Kongen af sandfærdig Beretning har erfaret, at de to Sogne uden Ulejlighed for Sognefolkene og uden Forsømmelse for deres Salighed og ogsaa uden synderlig Besværing for Præsten kunne betjenes af én Person, da de ligge saa nær sammen, har Kongen bevilget, at de to Sogne maa være Annekser, og at Hr. Peder maa forestaa dem begge og nyde den sædvanlige Præsterente, naar han paa lovlig Vis er bleven kaldet til Sognepræst af Menigheden i Rønne, dog skal han forestaa Sognene saaledes, at ingen af Sognefolkene i noget af Sognene bliver forsømt. Sk. R. 3, 2404.
— Miss. til Jens Koefoed til Krygge, Landsdommer paa Bornholm, og Borgemestre og Raad i Rønne. Der er Trætte mellem Hans Olufsens Arvinger paa den ene og Søfren Bundsen, Hans Olufsens forhenværende Skriver paa Vardøhus, paa den anden Side angaaende et Testamente, efter hvilket Søfren Bundsen har taget en Sum Penge til sig efter Hans Olufsens Død og uddelt 1 Peder Pedersen Gjønge. 2 Peder Pedersen. 4 Tr.: Hübertz, Aktst. til Bornholms Hist. S. 557 f. 3 Knudsker. dem til nogle i Testamentet navngivne Personer, uanset at Testamentet, efter hvad der berettes, hverken er underskrevet eller beseglet af Hans Olufsen, ej heller er bevilget og samtykket af hans Arvinger; det formenes endog, at Testamentet er dateret 3 Dage efter Hans Olufsens Død, og der findes ogsaa flere andre Udgifter, som efter Arvingernes Mening ere udgivne unyttigt. Det befales dem uden vidtløftig Forhaling at stævne begge Parter for sig, og adskille dem ved en endelig og retfærdig Dom om, hvorvidt Testamentet befindes at være saa rigtigt, at det, som Søfren Bundsen derefter har udgivet, bør staa ved Magt og godtgøres ham i hans Regnskab eller ej. Ligeledes skulle de uden lang Proces ogsaa paadømme de andre Stridigheder mellem dem. Sk. T. 3, 269 b.
29. Okt. (Kbhvn.). Miss. til Ulrik Sandberg. Hoslagt sendes ham en Supplikation fra denne Brevviserske Elline Splids, Indvaanerske i Ribe, hvori hun beretter om nogle Øksne, som hun har modtaget i Betaling for sit Tilgodehavende, og som hans Foged gør hende Hinder paa. Han skal med det allerførste erklære sig om, hvorledes det er gaaet til med den Sag, og indsende sin Erklæring til Kancelliet, saa Kongen derefter kan give hende tilbørlig Besked. J. T. 5, 314.
30. Okt. (—). Miss. til Arild Hvitfeldt. Af hoslagte Supplikats vil han nærmere kunne se, at Borchert Maars, tidligere Enspænder, begærer at maatte faa Herligheden af en jordegen Bondegaard i Aadts Herred i Dragsholm Len i Forlening for sin og sin Hustrus Levetid. Han skal erklære sig om, hvorvidt Gaarden er saaledes beliggende, at Herligheden af den uden nogen Besværing kan undværes fra Kronen og forlenes bort til andre eller ej, saa Kongen derefter kan give Supplikanten tilbørligt Svar. Sj. T. 20, 114. for no Oprejsningsbrev for Las Mogensen i Biergesøe, der nogen Tid siden paa Tinge er bleven gjort nederfældig for nogle Skældsord og en Tyvesag, som han skal have tilsagt en Mand, ved Navn Jens Dufve, men ikke skellig har kunnet overbevise ham om. Las Mogensen har nu tilfredsstillet Kongens Befalingsmand paa Malmøhus paa Kongens Vegne og Sagvolderen for den Sag. Sk. R. 3, 241. Miss. til Brostrup Gjedde. Da Kronens Bønder i Sønder Halland under Laholms Len have begæret, at de paa Grund af deres arme Lejlighed, ringe Formue og den store daglige Trældom, der mere end i tidligere Tid paahviler dem til Befæstningen i Halmstad, maa blive fri for at udrede Halvparten af den sidst paabudte Skat, hvilket Kongen har bevilget, maa han ikke kræve mere end Halvparten af den paabudte Skat af dem. Sk. T. 3, 270.
30. Okt. (Kbhvn.). Miss. til Morten Mogensen. Borgemestre og Raad i Halmstad have berettet, at de idelig og paa det højeste besværes af Jacob Weier, Indbygger i Helsingborg, med Rigens Forfølgning og anden Vidtløftighed, som han paafører dem af en ringe Grund, naar henses til Sagens første Begyndelse, nemlig for en Sum Penge, som de ved et Forlig for rum Tid siden i en mellem dem værende Trætte have lovet og bebrevet ham. Forliget er ganske vist ikke fuldkomment, men dog paa det nærmeste blevet efterkommet af dem til den bestemte Tid, men Sagen er siden paa Grund af den ringe Forseelse, der har fundet Sted, bleven indstævnet for Morten Mogensen, der har dømt dem til fuldkommen at efterkomme deres Kontrakt, hvilken hans Dom siden er bleven stadfæstet af Kongen og Danmarks Riges Raad paa den sidste Herredag. Sagen husker Morten Mogensen jo nok nærmere af de Breve og Beviser, der tidligere have været i Rette for ham. Efter Borgemestres og Raads Klage kræver Jacob Weier nu i Henhold til Kongens og Danmarks Riges Raads Dom en meget anseelig Sum Penge og ubillig Kost og Tæring af dem, idet han tilregner dem alt hvad han fra Sagens første Begyndelse af kan have anvendt paa den og paa det yderste platser og tribulerer dem for denne Kost og Tæring, uagtet Herredagsdommen ikke tilholder Jacob Weier videre Interesse og Skadegæld end fra Mikkelsdag, da Kontrakten skulde have været efterkommet, til den paafølgende 15. Jan., da den blev efterkommet, og det ej heller er specificeret i Dommen, hvad de hver især skulle erstatte ham. Det befales Morten Mogensen snarest muligt at stævne begge Parter i Rette for sig og efter nøje Undersøgelse af Sagen in specie dømme de stridende Parter imellem, hvad Borgemestre og Raad med Rimelighed blive Jacob Weier skyldige for hans bevisligt i denne Sag anvendte Kost og Tæring, saa de ikke i nogen Maade skulle blive besværede, men paa begge Sider vederfares, hvad Retten giver, for 1 Se Secher, Kongens Rettertingsdomme 1605-14. S. 73 ff. at de en Gang for alle kunne blive skilte ad og Kongen blive fri for videre Overløb. Sk. T. 3, 270 b.
30. Okt. (Kbhvn.). Miss. til Lauge Urne. Kongen har for nogen Tid siden ladet udgaa aaben Befaling til nogle gode Mænd om enten i Mindelighed eller ved Dom at afgøre en Trætte mellem Jægermester Mogens Gjøe til Gundersløf og Mogens Svave til Svinebierg. Mogens Gjøe har nu berettet, at Sagen af disse gode Mænd er indfunden til Herredsting og Landsting, og derhos begæret kongelig Forskrift til at blive hjulpen til Ret. Det befales ham i den Anledning, naar Sagen bliver lovlig indstævnet for ham, uden vidtløftig Proces eller Rettergang at dømme Mogens Gjøe og Mogens Svave imellem, saa Kongen kan blive forskaanet for videre Molestering. Sk. T. 3, 271 b. Mageskifte mellem Axel Brahe til Elfvidt, Befalingspaa Dallum Kloster, og Kronen. F. R. 3, 134 b. (Se Kr. Sk. under 31. Okt.). mand
— Miss. til Henning Valkendorf om at paatage sig Værgemaalet for Fru Susanna Lykke til Klinstrup, Enke efter N. N. [Bendiks Hartvigsen], da hendes nærmeste Slægt, som efter Loven skulde være hendes Værge, ikke bor i Fyen og derfor ikke bekvemt kan forestaa Værgemaalet. Udt. i F. T. 3, 207. Aab. Brev om, at Fru Else Munk, Niels Stygges Enke, der har berettet og med et Landstingsvidne har gjort bevisligt, at hun efter sin Husbondes Død har forsvoret Arv og Gæld, af Hensyn til hendes og hendes Børns store Fattigdom og for Godtfolks Forbøns Skyld uhindret maa beholde det Løsøre, som hendes afdøde Husbonde har efterladt sig paa forskellige Steder i Danmark og Norge, og som nu skal være forfaldet til Kronen, da det har henstaaet Aar og Dag. J. R. 6, 331 b. 1 Mageskifte mellem Mikkel Vogensen til Stennumgaard og Kronen. J. R. 6, 332. (Se Kr. Sk. under 31. Okt.). Miss. til Claus Daa.
— Hoslagt sendes ham en Supplikation fra denne Brevviser Søfren Søfrensen, hvori denne klager over, at der er svoret Vold over ham paa Skive Byting, og anmoder at der maa meddeles ham Oprejsning. Da Kongen ikke uden udførlig og rigtig Erklæring i Sagen kan give tilbørligt Svar, skal Claus Daa med største Flid undersøge Sagen, erklære sig udførligt om den og sende Erklæringen til Kancelliet snarest muligt, saa om, Kongen derefter kan give Supplikanten endelig Besked. J. T. 5, 314 b.
30. Okt. (Kbhvn.). Miss. til Ifver Munk og Oluf¹ Munk. Jomfru Øllegaard Munk har berettet, at hun for rum Tid siden efter hendes afdøde Moders og deres Tilskyndelse og med hendes eget Samtykke er blevet indgivet og er inddraget i et Kloster 3 i Holsten, dog er der forinden mellem hendes Moder, hende og dem indgaaet den Kontrakt, at Moderen og de, saalænge hun lever, aarlig skulle betale hende 150 Joachimsdlr. til hendes Underhold for hendes Part i det fædrene og mødrene Gods; heraf skulde Moderen, hvem Halvdelen i hendes afdøde Husbonde Oluf Munks efterladte Gods var tilfalden, betale den ene Halvpart og de, hvem den anden Halvdel af Godset var tilfaldet, den anden Halvpart. Kontrakten indeholder tillige den Bestemmelse, at naar Jomfru Øllegaards Moder dør, skal en af dem paatage sig Værgemaalet for hende og indkræve fra de andre Søskende og skaffe hende den hende bebrevede aarlige Pengesum. Nu vægre de sig imidlertid under forskellige Paaskud herved, og hun er meget bange for, at nu da Moderen er død og dennes efterladte Gods staar uskiftet mellem dem, skal Resultatet blive, at den aarlige Pengesum ikke bliver betalt hende i rette Tid efter Kontrakten, hvilket allerede skal være hændt hende, medmindre de ved en kongelig Skrivelse blive tilholdte til at efterkomme den af dem indgaaede Kontrakt, hvilket de ganske vist burde gøre uden Erindring fra Kongens Side i Betragtning af, at det gælder deres kødelige Søster og hendes Velfærd. Det paabydes dem at overtage Værgemaalet for Søsteren, saaledes at en af dem efter Kontrakten indkræver og oppebærer Pengene af de andre Søskende og skaffer hende dem aarlig i rette Tid, saa hun ikke paa Grund af deres Forsømmelse skal komme til at lide Mangel paa Underholdning eller i andre Maader, da Konellers vil se sig foraarsaget til at gribe til andre Midler. J. T. 5, 314 b. P gen Miss. til Godske Rantzau og andre Peder Rantzaus Arvinger. Nogle selvegne Bønder i Løf Herred under Trøiborg have klaget over, at de i Almindelighed besværes med mere Egt og Arbejde til Trøiborggaard, end der krævedes af 1 Oluf er vistnok en Fejl for Ludvig. 3 Itzehoe Kloster. 2 Drude Kajsdatter Rantzau. dem i tidligere Tid, da de hørte under Danmarks Krone, hvilket efter deres Mening, og det skal ikke være ubevisligt, strider mod kongelige Breve, der for rum Tid siden ere udgaaede om den Sag. En Del, særlig 3 Mænd i Lorup', klage ogsaa højlig over, at det endnu ikke er blevet tilladt dem at faa deres Ejendom igen, som ved adskillige Midler og Handlinger er bleven fravendt dem i afdøde Peder Rantzaus Tid og siden, skønt Kongens og Danmarks Riges Raads Dom 2 paa sidste Herredag paabyder, at den igen skal tilbagegives dem. Der tilføjes dem ogsaa, ved Forfølgning fra et Ting til et andet, større og ikke ringere Tribulats end tidligere af Peder Rantzaus Arvinger, hvilket forekommer Kongen meget sælsomt, ligesom Kongen heller ikke kan finde sig i, at hans og Rigens Raads Dom ikke efterkommes af dem. Det befales Arvingerne herefter fuldstændig at forskaane Supplikanterne for al utilbørlig Tyngsel og Besværing, saaledes som det kan være i Overensstemmelse med deres Selvejerfriheds Breve og Domme og Kongens og Rigsraadets Dom, der endelig slutter Striden, og tage sig i Vare for, at de ikke ved at foragte Kongens Dom, saaledes som deres Forehavende synes at vise, at de ubesindigt ville gøre, forgribe sig mod Kongens Højhed. J. T. 5, 323 b.
30. Okt. (Kbhvn.). Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Mikkel Andersen i Bøggild paa Kronens Part af Korntienden af Hiøberg Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 4 Ørt. Rug, 2 Ørt. Byg og 1 Ørt. Havre til Kronen, og af Elsborg Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 2 Ørt. Rug og 2 Ørt. Byg til Kronen, samt paa Kirkens Part af Korntienden af Hørup Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 3 Ørt. Rug, 4 Ørt. Byg og 21/2 Ørt. Havre til Kirken. Udt. i Tb. S. 80.
31. Okt. (—). Miss. til Jacob Beck om at lægge Qverntoft Gaard og Nybølle Mølle, som nu kaldes Neder Mølle, i Nørre Halland, som Kongen har faaet til Mageskifte af Axel Brahe til Elvid, ind under Varberg Slot, indskrive dem i Jordebogen. og aarlig gøre Regnskab for den visse og uvisse Indkomst af dem. Sk. T. 3, 272. Orig.
1. Nov. (—). Skøde til Mester Hans Haderslev, Kongens Mundkok, og hans Arvinger paa en Kronens Ejendom 1 Lavrup, Lø H. S. 50 ff. 2 Se Secher, Kongens Rettertingsdomme 1605-14. 3 Højbjærg, Lysgaard H. i Kongens Gade i København. Sj. R. 15, 131 b. (Tr.: KD. II. 536).
1. Nov. (Kbhvn.). Miss. til Anders Dresselberg til Vonserup og Ebbe Munk til Fielebro, Embedsmand paa Antvorskov. Da Jørgen Skovgaard til Gundestrup, kgl. Sekretær, har begæret noget Krongods i Skaane, hvorover der hermed sendes dem en Besigtelse af Lauge Urne til Belteberg, Landsdommer i Skaane, og Tage Krabbe til Jordberg, til Mageskifte for noget af hans Arvegods paa Sjælland, nemlig hans Part i Knudstrupgaard i Giersløf By og Sogn og 2 Bol i Frendvidt i Løfve Herred, 1 Gaard i Treløs i Skielby Sogn i Tyberg Herred og 1/2 Gaard i Tingerup i Sunderup Sogn i Mierløsse Herred, skulle de med det første besigte Godset i Sjælland, ligne og lægge det mod Godset i Skaane og indsende Besigtelserne til Kancelliet. Sj. T. 20, 114. Miss. til Lauge Urne til Bielteberg, Landsdommer i Skaane, og Tage Krabbe til Jordbierg, Befalingsmand i Øfvits Kloster. Da Jørgen Skovgaard til Gundestrup, kgl. Sekretær, har begæret noget Krongods i Sønder Asbo Herred i Skaane, nemlig 1 Gaard, kaldet Nynnegaarden, i Nørre Vram og 1 Skattegaard i Sønder Vram, til Mageskifte for noget af hans Arvegods i Sjælland, skulle de med det første besigte Godset i Skaane og indsende Besigtelsen til Kancelliet. Sk. T. 3, 272 b. hift Miss. til Christian Bernekov til Birkholm og Sigvordt Grubbe til Hofdal, Embedsmænd paa Landskrone og Malmøhus Slotte. Da Melkior Ulfstand til Axelvold har begæret noget Krongods Rønberg Herred i Skaane, nemlig 10 Gaarde i Nørre Svalde, 1 Gaard i Bangstrup, 1 Gaard i Kogerød og 1 Gaard i Halmsta, til Mageskifte for noget af sit Arvegods i Skaane, nemlig 1 Gaard i Skrebling, 1 Gaard i Ørie, 1 Gaard i Tofte, 1 Gaard i Virup og 1 Gaard i Verne i Rønbierg Herred, 1 Gaard i Kundbye¹ og 1 Gaard i Starup i Fers Herred og 3 Gaarde i Karup i Bierge Herred, [skulle de med det første besigte begge Parters Gods, ligne og lægge det og indsende Besigtelsen til Kancelliet]. Sk. T. 3, 273. Miss. til Christian Gyldenstjerne. Kongen har for nogen Tid siden tilsendt ham en Befaling til sammen med Sten Maltesen til Holmegaard at besigte noget Gods i Skaane og Halland, som Fru Birgitte Marsvin til Borsøe, Frederik Ulfeldts Enke,
— Fejlskrift for: Klamby, Færs H. vil udlægge til Kronen, men paa Grund af Forhaling af Sagen fra hans Side er Godset endnu ikke blevet besigtiget, hvilket forekommer Kongen noget sælsomt. Det paalægges ham herved endelig at rette sig efter at begive sig til Godset sammen med Sten Maltesen og udføre Kongens Befaling. Sk. T. 3, 273 b.
3. Nov. (Kbhvn.). Miss. til Peder Mund. Da Fru Rigidse Rosenkrantz til Tyrestrup, Giord Pedersens Enke, har begæret noget Krongods i Vord Herred, nemlig 3 Gaarde i To[f]tum, 2 Gaarde i Søfver¹ og 1 Gaard i Brigsted, til Mageskifte for 1 Gaard i Ofverby i Katterup Sogn, 3 Gaarde i Oes 2 i Søfving Sogn og 1 Gaard i Astrup 3, skal han med det første lade alt Mageskiftegodsets Lejlighed undersøge og udførligt erklære sig til Kongen, om det Gods, hun begærer af Kronen, ligger saaledes, at det kan undværes fra Kronens Slot og Len, og om Kronen kan faa Fyldest i det Gods, hun tilbyder. Han skal indsende sin Erklæring til Kancelliet, for at Kongen derefter kan give Fru Rigidse Svar. J. T. 5, 315 b.
4. Nov. (—). Miss. til Anders Dresselberg til Vonserup og Peder Basse til Siørup, Embedsmand paa Roskildegaard. Da Christian Bernekov til Birkholm, Embedsmand paa Landskrone, har begæret noget Krongods i Mierløsse Herred i Sjælland, nemlig 1 Gaard i Hellerup i Tølløse Sogn med 2 øde Gaardes Eje, 1 Gaard sammesteds, som ligger under Holbæk Slot, 1 øde Gaard i Reigstrup i Nørre Jer[n]løs Sogn, 1 Gaard i Butterup og 1 Gaard i Brendholt i Uggerløs Sogn, til Mageskifte for 2 Gaarde i Farringløes i Ringsted Herred, 1 Gaard i Grandløse Sogn i Mierløsse Herred, 1 Gaard i Sølfbierg 4 og 1 Gaard i Rye i Løfve Herred, skulle de snarest muligt besigte begge Parters Gods, ligne og lægge det og indsende Besigtelsen til Kancelliet. Sj. T. 20, 115. Miss. til Tage Krabbe til Jordbierg og Sigvort Grubbe til Hofdal, Embedsmænd i Øfvits Kloster og paa Malmøhus. Da Fru Karen Thott til Tondbye, Ofve Brahes Enke, har begæret at maatte faa 4 Gaarde i Germendorp i Gullerup Sogn i Ons Herred i Malmøhus Len til Mageskifte for 1 Gaard i Togerup i Burløf Sogn i Barre Herred og 1 Gaard i Vester Torp i Vemmingehøgs Søvind, Vor H. Solbjærg, Løve H. 3 Aas, samme H. Aggestrup, Gangsted S., Vor H. Herred, [skulle de besigte alt Mageskiftegodset, ligne og lægge det og indsende Besigtelsen til Kancelliet]. Sk. T. 3, 274.
5. Nov. (Kbhvn.). (Kbhvn.). Aab. Brev om, at Peder Munk, Borgemester i København, paa Grund af den Besværing, han har med sin Bestilling, indtil videre aarlig maa oppebære 1/2 Læst Malt og 1/2 Læst Rug af Loftet paa Københavns Slot. Sj. R. 15, 132. (Tr.: KD. II. 541 f.).
— Aab. Brev om Afholdelse af Torvedag i Christianopel om Onsdagen. Sk. R. 3, 241 (Tr.: CCD. III. 217 f.). Miss. til Borgemestre og Raad i Odense om at hjælpe Mester Mikkel Møller, Indbygger i København, til Rette i en Trætte med Pouel Nielsen, Raadmand i Odense, om en Sum Penge, som Pouel Nielsen efter sin udgivne Haandskrifts Lydelse skylder Mikkel Møller. Udt. i F. T. 3, 208.
— Aab. Brev om, at der hver Lørdag skal holdes almindelig Torvedag i Sæby. J. R. 6, 334 b. (Se CCD. III. 216). Aab. Brev til Borgemestre og Raad i Sæby om, at de indfødte Borgerbørn ligesaa vel som fremmede skulle gøre Borgered, naar de tage Borgerskab. J. T. 5, 316. (Tr.: CCD. III. 216 f.).
6. Nov. (—). Aab. Brev om, at Hertvig Bülow told frit maa udføre 18 Øksne her af Riget, naar hans Lejlighed tilsiger, dog skal han lade Tolderen paa det Sted, hvor han udfører Øksnene, give en Paategning derom paa dette Brev. Sj. R. 15, 132 b. Forordning om, at ingen herefter maa besejle Lykaa Havn eller andre ulovlige Havne i Blekinge, men at alle herefter skulle drive Haandtering i Christianopel. Sk. R. 3, 242. (Tr.: CCD. III. 218 f.).
— Miss. til Envold Kruse. Kongen har for nogen Tid siden¹ ladet udgaa aabent Brev om, at alle smaa Markeder, der holdes paa Landsbyerne i Vendsyssel, med Undtagelse af fire, samt Helne og Raastedt Markeder, der tidligere aarlig plejede at holdes ved Sæby 2, skulle være afskaffede og i Stedet holdes i de nærmeste Købstæder til de samme Tider, paa hvilke de have været holdte paa Landsbyerne. Da Kongen nu har bragt i Erfaring, at dette Mandat endnu ikke er bragt til Udførelse med Hensyn til de to ved 1 12. Maj 1602. Formentlig skal her, ligesom senere i Brevet, staa Hjørring og Sæby: jvfr. Brevet af 12. Maj 1602. Sæby holdte Markeder, hvilket er til mærkelig Skade og Afbræk for Borgerskabet paa dets Næring, paabydes det ham ved allerførste Lejlighed at drage alvorlig Omsorg for, at Helum og Raastedt Markeder blive aldeles aflyste og herefter holdte i Sæby paa samme Tid som tidligere paa Landet. J. T. 5, 316 b.
6. Nov. (Kbhvn.). Miss. til Fru Ingeborrig Skeels Arvinger. Borgemestre og Raad i Sæby have berettet, at afdøde Fru Ingeborrig Skeel ved et for nogen Tid siden udgivet Brev for sig og Arvinger har funderet og aarlig lovet 1 Td. Smør, 12 Læst Byg, 6 Tdr. Rug, 1 Skippd. Flæsk og 1 Slagtenød samt 30 Læs Ved om Vinteren og 10 Læs Ved om Sommeren til Ildebrændsel af Vorgaards Skove til de fattige, der findes i Sæby Sygestue og have deres Bolig i det Hus, som hun selv har ladet bygge til det Brug, endvidere 10 Dlr. til en Prædikant i Byen, som en Gang om Ugen skal gøre Tjeneste for de fattige i Hospitalet, hvilke Penge aarlig skulle betales til Mikkelsdag af hende og efter hendes Død af hendes Arvinger. Borgemestre og Raad have nu berettet, at Arvingerne efter Fru Ingeborrigs Død ikke i rette Tid have tilstillet dem det, som de efter hendes Død ere berettigede til, men gjort dem Hinder derpaa, og de have derfor anmodet om kongelig Forskrift til Arvingerne angaaende den Sag. Da det synes meget ubilligt at fravende Hospitalet og Guds Ords Tjener det, som er henlagt til deres Underholdning, og da det ogsaa vil sømme sig for dem at efterkomme Fru Ingeborrigs Brev uden al Modsigelse, hvilket ogsaa kun vil være til ringe Skade for dem, anmodes de om uden videre Modsigelse at lade Borgemestre og Raad i Sæby paa Hospitalets Vegne og Præsten sammesteds aarlig i rette Tid faa det, Fru Ingeborrigs Brev tilholder dem at udrede, for at disse ikke skulle foraarsages til ved andre Midler at procedere mod dem og kræve Opfyldelse af Brevet. J. T. 5, 316 b.
7. Nov. (—). Aab. Brev om, at Otte Marsvin til Dybek har berettet, at hans Søster Jomfru Helvig Marsvin, Dronningens Jomfru, som han er Værge for, skal være til Sinds at ville lade bygge en Sædegaard paa hendes Gods i Sjælland, men at det, da hendes Gods ligger spredt paa adskillige Steder i Sjælland og hun ikke omkring Gaarden har saa mange Bønder, som hun behøver, vil falde hende meget ubelejligt at lade den opbygge og drive Avlen til den, medmindre Kongen vil give ham Tilladelse til at afhænde hans Søsters Strøgods, der ligger saa vidt fra Haanden for hende, at hun ikke deraf kan have Ægt og Arbejde til Gaarden, og igen tilskifte hende Gods, som ligger belejligt for hendes Sædegaard. Kongen giver i den Anledning Otte Marsvin Tilladelse til at bortskifte det af Søsterens Arvegods, der ikke ligger saa belejligt for hende, at hun deraf kan have Ægt. og Arbejde til Gaarden, og igen tilskifte hende saa meget omliggende Gods, som han kan faa, dog skal han som Værge nøje paase, at Søsteren ikke kommer til kort ved disse Mageskifter, saafremt han ikke vil staa til Rette derfor. Sk. R. 3, 242 b.
8. Nov. (Kbhvn.). Miss. til nedennævnte Lensmænd om med det første at gøre Forklaring til Rentekammeret for den Beholdning af Penge og Korn, som de ere blevne skyldige. paa deres Regnskaber, der ere aldeles forklarede og kvitterede til 1. Maj 1606. Ditlef Holck (Trøgeveldgaards Len), Mogens Gjøe (Sæbygaards Len), Peder Basse (Roskildegaards Len), Christian Holck (Hald Len), Eske Bilde (Helsingborg Len) og Sigvord Grubbe (Malmøhus og Lundegaards Len). Udt. i Sj. T. 20, 116.
— Fortegnelse over Restancer hos Lensmænd til 1. Maj 1606: Sjælland: Mogens Gjøe (Turebyegaards Len) resterer med Afgift og Regnskab for den Tid, han har haft Lenet; Christopher Pax resterer med Afgift og Regnskab af Stiftets Indkomst i Holbæk Len og Ilsøe Len til 1. Maj 1606; Corfits Ulfeldt resterer med Betaling til 1. Maj 1605 og med Kvittansiarum af Korsør Len og med Regnskab af Rugaards Len til 1. Maj 1606. Fyen: Knud Rud (Odensegaards Len) resterer med Regnskab til 1. Maj 1605 og til 1. Maj 1606; Jacob Ulfeldt (Hindtsgafvel og Hagenskouf Len) resterer med Regnskab til 1. Maj 1606. Jylland: Hennicke Reventlov (Skivehus Len) resterer med Regnskab og Afgift til 1. Maj 1606 samt med Kvittansiarum af Skivehus Len og Dueholm Kloster; Johan Rud resterer med det, som han blev skyldig paa Beufling Lens Regnskab til 1. Maj 1597, og med Afgift og Regnskab af Ørum Len til 1. Maj 1606; Ulrik Sandberg (Lundenes Len) med Afgift og Regnskab til 1. Maj 1606; Jørgen Urnes Arvinger (Han Herred) restere med en Sum Penge, som de bleve skyldige paa hans Regnskab til 1. Maj 1602, og med Kvittansiarum; Fru Ingeborg Skeels Arvinger (Vorgaard i Vendsyssel) restere med Told af Korn og andre Varer, som ere udskibede for hendes Gaard og Grund siden 11. Dec. 1599. Skaane: Christian Bernekov (Landskrone Len) resterer med Afgift af Landskrone Len til 1. Maj 1606; 487 Sigvord Grubbe resterer med hans Hustrus Fader Knud Grubbes Afgift af Sølvitsborg Lens Regnskab til 1. Maj 1599 og skal desuden gøre klart for 2 Aars Regnskab af dette Len og af noget Gods i Høigbye i Skaane samt levere Kvittansiarum fra sig; Fru Tale Ulfstands Arvinger (Helnekirkes Gods i Skaane) restere med 2 Aars Afgift til 1. Maj 1604 og med Kvittansiarum; Gabriel Sparres Arvinger restere med 3 Aars Afgift og Regnskab for det uvisse af Dalby Kloster og med Kvittansiarum samt med Regnskab for Dalby Tiende fra den Tid af, da Gabriel Sparre fik den efter Christian Machabæus, til 1. Maj 1601; Tage Krabbe resterer med Afgift og Regnskab af noget Krongods i Skaane fra 1. Maj 1599 til 1. Maj 1605 og med Afgift for 3 Aar til 1. Maj 1605 af nogle Kronens jordegne Gaarde i Skaane, som han har Herligheden af. Norge: Jørgen Friis, Statholder (Aggershus Len), resterer med Regnskab for 2 Aar til 1. Maj 1606 og med Regnskab for den i Lenet i samme Tid oppebaarne Bygningsskat; Oluf Pedersen (Vardøhus Len) med Regnskabet til 1. Maj 1606; Steen Bilde (Trondhjemgaards Len) resterer med Afbetaling paa sit Regnskab af Trondhjemgaards Len til 1. Maj 1605 og med Regnskabet af Trondhjemgaards Len, Jemteland og Herjedalen til 1. Maj 1606; Laurits Kruse Envoldsen (Bakke Kloster) resterer med Afgift og Regnskab fra 1. Maj 1599 til 1. Maj 1606; Claus Urne (Salten, Senjen, Andenes og Tromsø Len) resterer med 49082 Dlr. 4 Sk. 1 Alb. paa hans ukvitterede Regnskab til 1. Maj 1604; Erik Valkendorfs Arvinger restere med Afgiften af Stiftets Indkomst i Hardanger Len, ialt 40 Dlr., fra 1. Maj 1605 til 1. Maj 1606 og med Kvittansiarum af Hardanger Len og af Høygstrup Len [paa Sjælland]; Niels Stygges Arvinger (Romsdals Len) restere med 2972 Dlr. 152 Sk. 3 Pend. paa hans Regnskab for Tolden til 1. Maj 1603 og med 1 Aars Afgift, 200 Dlr., til 1. Maj 1604 samt med Kvittansiarum; Axel Ugerups Arvinger (Udsten Klosters Len) restere med Kvittansiarum; Ditlef Holck resterer med Afgift og Regnskab af Liusse Kloster til 1. Maj 1601 og med Kvittansiarum af Udsten og Liusse Klostre; Erik Urne (Udsten Kloster) resterer med Afgift og Regnskab for det uvisse og med Regnskab for de Penge, som han efter sin Haandskrifts Lydelse skal betale i Rentekammeret af Udsten Kloster; Corfidts Hardenbergs Arvinger (Vernøe Kloster) restere med Afgift og Regnskab for det uvisse fra 1. Maj 1600 til 1. Maj 1601 og med Kvittansiarum; Peder Madsen (Vernøe Kloster) resterer med Af- " giften og Regnskabet for det uvisse fra 1. Maj 1601 til 1. Maj 1606; Morten Venstermand (Helgeland Len) resterer med Kvittansiarum; Jørgen Kaas (Ryefolken, Jederen og Dallerne Len i Norge) resterer med Afgift og Regnskab til 1. Maj 1606; Gabriel Skinkels Arvinger (Liusse Kloster) restere med Afgift, Regnskab og Kvittansiarum for 1 Aar til 1. Maj 1600; Peder Knudsen (Frøeland Skibrede og Eskebierg Sogn) resterer med hans Afgift for 2 Aar til 1. Maj 1606. Envold Kruse til Vingegaard (Island) reresterer med Afgift, Regnskab og Kvittansiarum til St. Hans Dag 1606. Claus Maltesen (Øsel) resterer med Afgift for 2 Aar til 1. Maj 1606 og med de Penge, som han efter sin Haandskrifts Lydelse skal betale i Rentekammeret. Udt. i Sj. T. 20, 116.
— 1
8. Nov. (Kbhvn.). Fortegnelse over Toldere, Sisemestre og Byfogder, der af de Lensmænd, i hvis Len de bo, skulle have Tilhold om med det første at begive sig til Rentekammeret og betale, hvad de blive skyldige paa deres Regnskaber.
— Sjælland: Jens Matsen, Byfoged i Vordingborg, Hendrik Frisch, Tolder i Køge, Niels Ibsen, Byfoged i Køge, Christen Andersen, Byfoged i Næstved, Jørgen Rasmussen, Byfoged i Skelskør, Anders Faschi, Sisemester og Byfoged i Kallundborg, Peder Eskildsen, Tolder i Holbæk, Byfogden i Slangerup, Laurits Gaddicke, Byfoged i Storeheddinge, Niels Mikkelsen, Byfoged i Nykøbing i Aads Herred, Simen Thomesen, Byfoged i Stege paa Møen. Fyen og Smaalandene: Thomas Brun, Byfoged i Nyborg, Jens Bang, Tolder i Assens, Hans Nielsen, Tolder i Middelfart, Jep Pedersen, Byfoged i Middelfart, Byfogden i Kerteminde, Niels Jensen, Byfoged i Odense, Arvingerne efter Peder Hansen, Byfoged i Nakskov, Jep Mortensen, forhen Byfoged i Svendborg, Anders Borge, Byfoged i Faaborg, Laurits Pedersen, forhenværende Byfoged i Bogense, Rasmus Lauritsen, Byfoged i Bogense, Jørgen Plov, Tolder i Rødby, Byfogden i Maribo med Regnskab for Told og Sise af Bandholms Havn siden 1587, Niels Rasmussen, Byfoged i Nykøbing p. Falster, Steen Pedersen, Sisemester og Byfoged paa Langeland. - Skaane: Hendrik Dobbeltsten, forhenværende Byfoged i Malmø, med Restancen paa hans Regnskab til Nytaarsdag 1599; Niels Nielsen, Byfoged i Lund, Mats Jacobsen, Byfoged i Landskrone, Christen Riber, Byfoged i Ystad, Hans Borchsted, Tolder i Aahus, Oege Eriksen, Byfoged i 1 Ejdsberg. - 1606.
— 489 Aahus, Johan Kløcker, Sisemester og Byfoged i Trelleborg, Jochim Fischer, forhenværende Byfoged i Helsingborg, med Restancen paa hans sidst forklarede Regnskab, Thomas Hansen, Byfoged i Helsingborg, Peder Eilersen, Høsttolder i Falsterbo, Jacob Hansen, Byfoged i Falsterbo, Søfren Mortensen, Tolder i Skanør, Peder Nielsen, Høsttolder og Byfoged i Simbrishavn. Halland: Hendrik Frideriksen, Tolder i Halmstad, Laurids Nielsen, forhenværende Byfoged i Halmstad, Malte Christensen, Byfoged i Halmstad, Niels Holst og Morten Øemarck, forhenværende Sisemestre i Varberg, restere med Regnskab fra Mortensdag 1596 til 1. Maj 1598, Knud Hielm, Sisemester og Byfoged i Falkenberg, Knud Bendsen, Sisemester og Byfoged i Laholm. Blekinge: Christopher Hertvigsen. Tolder i Christianopel; den forrige Tolder i Auskær, som nu kaldes Christianopel, resterer med Regnskab fra St. Mortensdag 1588, til hvilken Dag Niels Bendsen sidst gjorde Regnskab, til Paaskedag 1601, da Svend Mogensen fik Tolderbestalling, endvidere resterer der Regnskab for Tolden i Auskær fra 1. Maj 1585 til Mikkelsdag 1586; Kield Lauritsen, forhenværende Byfoged i Sølvitsborg, Hans Tomesen, forhenværende Byfoged i Sølvitsborg, skylder 6 Dlr. paa hans Regnskab til 1. Maj 1603, Christen Pedersen, Sisemester og Byfoged i Sølvitsborg, Jens Brun, forhenværende Byfoged i Ronneby, med Regnskab fra 1. Maj 1597 til 20. Juli 1597, endvidere resterer Sisemesteren i Ronneby med Regnskab fra 8. Dec. 1597 til 8. Marts 1598; Erik Rasmussen, Tolder i Ronneby, Pofvel Jensen, Byfoged i Ronneby, med Regnskab fra 1. Maj 1599 til 1. Maj 1606; Byfogderne i Lykaa restere med Regnskab for langsommelig Tid, indtil Byens Købstadsfrihed blev afskaffet; Rasmus Hansen, forhenværende Sisemester og Byfoged i Elleholm, resterer med ukvitteret Regnskab fra 1. Maj 1596 til 1. Maj 1598 og med Regnskab fra 31. Jan. 1600 til den Tid, de mistede Købstadsfriheden. Udt. i Sj. T. 20, 119.
8. Nov. (Kbhvn.). Miss. til Jacob Rosenkrantz. Da Kongen har bragt i Erfaring, at Stalden i Dronninggaarden paa Nyborg Slot og Taget over Hvælvingen udenfor Slottet skulle være meget forfaldne, saa Hvælving og Tag snart ville blive fuldstændig ødelagte, hvis der ikke i Tide bliver hjulpet derpaa, befales det ham ufortøvet at lade Taget og Stalden istandsætte. Det til Taget fornødne Langhalm skulle Bønderne i Lenet have Ordre til at levere, enhver efter sin Evne. De nødvendige Sparrer og Lægter skal han skaffe til Veje paa Kongens Bekostning, dog skal han paase, at alt sker med saa ringe Bekostning som muligt, og at Taget bliver lagt paa Hvælvingen med den Agtsomhed og Vindskibelighed, at Hvælvingen ikke i nogen Maade derved bliver ødelagt. F. T. 3, 208.
9. Nov. (Kbhvn.). Miss. til Peder Basse. Af forskellige Personers Klager har Kongen bragt i Erfaring, at Fogden i Tudtse. stiller sig meget modvillig mod Kongens Hoftjenere og andre, der med Kongens Pas komme til ham om Vogne, fra hvilken Side de end komme til Byen; ja undertiden opholder han dem forsætlig under Paaskud af, at han ikke kan skaffe de Vogne, som Kongens Pas lyder paa, men naar de saa, ofte, fordi deres Hvervs Vigtighed ikke tillader dem at vente paa hans Befordring, tvinges til at begære, at han for Betaling vil skaffe dem Vogne, bliver denne Befaling uden lang Forhaling efterkommet, idet han tager mere Hensyn til sin egen Fordel end til Kongens Pas. Da Kongen ikke vil lade saadan Modvillighed og Foragt af Kongens Breve gaa ustraffet hen, skal Peder Basse lade ham straffe en 2-3 Dage med Taarnet og derefter foreholde ham, at han kan vente sig større og højere Straf, hvis han herefter modvillig nægter Befordring til nogen, der kommer til ham med Kongens Pas og efter den derom gjorte Forordning bør have Vognskifte. Sj. T. 20, 120 b.
— Aab. Brev om, at Kongen paa Begæring af Christen Nielsen i Ring har bevilget, at denne indtil videre frit maa fange saa mange Maarer og Oddere, som han kan overkomme, i Kronens Skove, Aaer og Bække i Skanderborg og Silkeborg Len. J. R. 6, 335. 1 Miss. til Hans Skram og alle andre Laurids Rostrups Arvinger. Denne Brevviser, Vilhellum Vorm, har berettet, at de efter Laurids Rostrup skylde ham en Sum Penge, som de fra Tid til anden have forholdt ham under forskellige Udflugter, saaledes have de særlig foregivet, at deres Fællesbreve og de Kvittanser, som Laurids Rostrup kan have efterladt sig, staa forseglede paa et vist Sted, hvorfor de ere forhindrede i at tilstille ham Pengene, førend de have erfaret, hvad disse Breve og Kvittanser indeholde. Da disse deres Udflugter have bragt ham i adskillig Ulejlighed, Omkostning og Pengespild, paabydes det dem at tage Hensyn til denne ham meddelte kongelige Forskrift til dem og under Hensyn til, at denne deres Udflugt med Brevene ikke med Billighed stedse kan eller bør holde ham fra hans Betaling, tiltænke uden videre Forhaling at tilfredsstille ham tilbørligt baade for Gælden selv og for det, som han har anvendt paa dens Indkrævning, medmindre de med det første med nøjagtig Besked kunne afbevise Gælden, saa Vilhellum Vorm omsider en Gang for alle kan komme til Ende med dem og Kongen blive fri for videre Overløb. J. T. 5, 317 b.
9. Nov. (Kbhvn.). Miss. til Jens Mogensen til Sindinggaard og Jens Bjelke til Østerød ¹, kgl. Sekretærer. Da Kongen har bragt i Erfaring, at der er Trætte paa noget af Kronens Gods til Skanderborg Slot, og af Embedsmand paa Skanderborg Slot Peder Munds Indberetning har erfaret, at nogle Breve, der formentlig angaa den omtvistede Ejendom, opbevares paa Slottet i en Kiste under gode Mænds Forsegling, befales det dem at begive sig til Skanderborg Slot snarest muligt, optage de der nedsatte og forseglede Breve, udførlig ekstrahere Meningen af dem med største Flid, registrere Brevene og levere Peder Mund et klart Register under deres Haand. og Segl over dem, saa han derefter kan beholde dem i sin Forvaring og bruge dem ved forefaldende Lejlighed. De skulle indsende en Genpart af Registret under deres Segl til Kancelliet. J. T. 5, 318. 1311
10. Nov. (—). Miss. til Arrild Hvitfeldt [Gærs Herred] og Anders Sinklar [Gladsakse Len] om at give Kronens Bønder i deres Len Ordre til at fremføre 16 Læster Kalk fra Kalkhytten i Andrum i Aahus Len til Sandbyegaard, naar Peder Mund eller hans Fuldmægtige besøge dem derom. Udt. i Sk. T. 3, 274 b.
— Aab. Brev om, at der aarlig maa holdes et frit Marked i Lemvig paa Søndag reminiscere og de tre følgende Dage. J. R. 6, 335 b. (Se CCD. III. 219 f.). Forleningsbrev for Hr. Pofvel Andersen, Slotspræst paa Skanderborg Slot, paa Foelbye Præbende i Aarhus Domkirke, som er ledigt efter afdøde M. Hans Lauridsen, forhen Sognepræst [ved Frue Kirke]. Naar han ikke længere er forhindret i Præsteembedet, skal han residere ved Domkirken. [Med Artikl. 1-2]. J. R. 6, 335 b.
12. Nov. (—). Miss. til Borgemestre og Raad i Kolding. Hoslagt sendes dem en Supplikation fra denne Brevviser, Peder 15: Østraat. Trelund, dansk Skolemester i København, angaaende en Person, ved Navn Niels Mikkelsen, der nu skal holde Skriverstue i Kolding, hvilken Person selv har forpligtet sig til at blive i Peder Trelunds Tjeneste nogle Aar og at betale ham for sin Kost, Underholdning og Lære, saafremt han ikke forholdt sig saa tilbørligt i Tjenesten, som han burde. Da Niels Mikkelsen ikke har forholdt sig saa tilbørligt i Peder Trelunds Tjeneste, som han efter sin strenge Forpligtelse burde, har Peder Trelund ansøgt Kongen om at give dem Ordre til uden vidtløftig Proces eller Forhaling at dømme endeligt mellem ham og hans Modpart om den mellem dem værende Trætte. Det befales dem i den Anledning at stævne Peder Trelunds Fuldmægtig og Niels Mikkelsen i Rette for sig og uden videre Ophold afsige Dom mellem dem, saa Peder Trelund uden Ophold og stor Bekostning kan komme til Ende med Sagen og Kongen blive fri for videre Overløb. J. T. 5. 318 b.
12. Nov. (Kbhvn.). Miss. til Borgemestre og Raad i Kolding. Søfren Ingemandt, Borger og Tolder i København, har berettet, at en af deres Medborgere, ved Navn Mats Nielsen, skylder ham nogle Penge, dels for Accise, som han skal betale til ham paa Kronens Vegne, dels for Varer, som Søfren Ingemandt har forstrakt ham med, hvilke Penge efter Mats Nielsens udgivne Haandskrift skulde have været betalt til sidste Pinsedag. Da han nu vil lade sin Fuldmægtig indkræve dette Tilgodehavende ad Lovens Vej, saafremt Mats Nielsen ikke godvillig og uden al Rettergang vil betale ham, har han anmodet om kongelig Befordringsskrivelse til dem om at hjælpe ham til Ret. Det befales dem at indstævne Mats Nielsen i Rette for sig og efter forud afsagt Dom ved Vurdering eller andre lovlige Midler uden al Forhaling hjælpe Søfren Ingemandt til sin Betaling, da det i sig selv kun er billigt og ret, saa Kongen kan blive fri for videre Molestering i den Sag. J. T. 5, 319.
13. Nov. (—). Aab. Brev, hvorved Kongen, der har Jus patronatus til Balckagger og Snarsted Sogne i Liufnidts Herred i Skaane, paa Begæring af Hr. Søfren Lassen, Kapellan til disse Sogne, bevilger, at denne efter den nuværende Sognepræsts Død eller Afgang, da denne nu er meget gammel, fremfor nogen anden maa blive kaldet til Sognepræst, dog paa det Vilkaar, at han kan blive kendt duelig i Lærdom og ustraffelig i Levnet af Superintendenten i Skaane, og at alt gaar efter Ordinansen. Sk. R. 3, 243 b.
15. Nov. (Kbhvn.). Miss. til Sten Madtsen. Han har indberettet, at Anders Brun, Borger i Kongelf, for nogen Tid siden, imod Kongens Forordning, i Holland har solgt et ham og hans Medborgere tilhørende Skib, som for 5 Aar siden er bleven bygget i Norge. Sten Madtsen har i den Anledning ladet ham forfølge til Dom, Borgemestre og Raad have dømt ham til at staa til Rette for Overtrædelse af Kongens udgaaede Mandat og Sten Madtsen har nu forespurgt, hvorledes han skal forholde sig med Anders Brun. Da Anders Brun er dømt til at staa Kongen til Rette for Ulydighed mod dennes Mandat, vil Kongen have dette forstaaet saaledes, at Anders Brun for sin Bedrift aldeles skal have forbrudt Skibet eller dets Værdi til Kongen. Sten Madtsen skal derfor give Anders Brun Ordre til for Skibet at betale ham paa Kongens Vegne den Sum, han har solgt Skibet for, og siden lade ham være fri for al yderligere Tiltale. Sk. T. 3, 275.
17. Nov. (—). Miss. til Caspar Miltitz. Da Kongen, der har lovet at ville tage afdøde Phocas's [Stafrofski] Søn i sin Tjeneste, ønsker, at denne i Forvejen skal blive afrettet og vant til at færdes blandt Folk, anmodes Caspar Miltitz om at tage ham i sin Tjeneste og paase, at han bliver holdt under en streng Disciplin. Sj. T. 20, 121.
— Miss. til Manderup Parsberg. Envoldt Kruse til Hiermedsløfgaard, Rentemester, har, da Tolvteparten af Sundbye Mark under Aalborg Slot tilhører ham, anmodet om Tilladelse til at opsætte en Gaard i Sundbye, da han nu ikke har nogen Gaard og Bolig i Byen. Det befales Manderup Parsberg ved første Lejlighed grundigt at lade undersøge, om Envoldt Kruse uden Skade for Indbyggerne i Sundbye kan lade opsætte en Gaard i Byen, og snarest muligt indsende udførlig Erklæring derom til Kancelliet, saa Kongen derefter kan give Envoldt Kruse tilbørligt Svar. J. T. 5, 319.
20. Nov. (Antvorskov). Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Niels Vind til Ullerupgaard paa Kronens Part af Korntienden af Flade og N. Sogne paa Mors, hvoraf der af hvert Sogn aarlig skal svares 2 Pd. Rug, 8 Pd. Byg og 2 Pd. Havre til Kirken. Udt. i Tb. S. 80 b.
21. Nov. (—). Miss. til Laurits Ebbesen og Ditløf Holck, Embedsmænd paa Københavns Slot og Trøgeveldgaard. Der er Strid mellem Joachim Bülow, Embedsmand paa Kronborg, paa Kronens Vegne paa den ene og Borgemestre og Raad i Helsingør paa den anden Side angaaende to Aalefiskestader udenfor Helsingør, det ene paa Kronens, det andet paa Byens Grund, om hvor langt enhver af Parterne maa sætte sine Garn. Da begge Parter have betroet dem til enten at bilægge Striden i Mindelighed eller afgøre den ved Dom, gives der dem herved Fuldmagt og Befaling til ved allerførste Lejlighed at begive sig til de nævnte Fiskestader, nøje undersøge Forholdene og siden enten i Mindelighed forlige dem om eller ved en endelig Dom fastsætte, hvor langt enhver maa sætte sine Garn, naar Aalefiskeriet begynder, saa ingen af Parterne gør hinanden Skade. De skulle give deres Afgørelse eller Dom beskreven under deres Signeter. Sj. T. 20, 121. abe 22. Nov. (Antvorskov). Miss. til Steen Brahe til Knudstrup og Ebbe Munk til Fielebroe, Embedsmænd paa Kallundborg og Antvorskov Slotte. Da Hans Lindenov til Gafnøe har begæret 3 Kronens Gaarde i Skimminde i Tølløsse Sogn i Kallundborg Len til Mageskifte for 1 Gaard i Snerting i Hammers Herred, 1 Gaard i Clougbye og 1 Gaard og 1 Gadehus i Knudstrup i Kallundborg Len, [skulle de ved første Lejlighed besigte alt Mageskiftegodset, ligne og lægge det og indsende Besigtelsen til Kancelliet]. Sj. T. 20, 122. Miss. til Jacob Rosenkrantz om at sende 21 Tdr. Vildtbrad, som er blevet skudt og saltet i Nyborg Len, til Korsør. Udt. i F. T. 3, 210.
23. Nov. (—). Aab. Brev om, at Laurids Boesen i Solrøed i Københavns Len, der har berettet, at Ditlef Holck, Embedsmand paa Trøgevelde, deler ham til Stavns, fordi han er født paa Trøgevelde Gods, og har ansøgt om at blive fri for denne Forfølgning, da han nu vil bosætte sig paa den Kronens Gaard i Solrøed, som hans Forældre i over 20 Aar have boet paa, maa blive boende paa Gaarden i Solrøed og være utiltalt for sit Fødested, da det er Kronens Gods baade der, hvor han er født, og der, hvor han vil bosætte sig. Sj. R. 15, 133.
25. Nov. (—). Miss. til Brede Rantzau. Kongen har for nogen Tid siden fra Claus Daa til Rafnstrup, Embedsmand paa Skivehus, indløst Padborg Len og Gods, som Claus Daas afdøde 1 Fader og han selv i nogen Tid have haft i Pant, men Pantesummen skulde først tilbagebetales Claus Daa til sidste Mortensdag. Claus Daa har nu berettet, at han aldeles intet har faaet af det sidste Aars Indkomst af Padborg Len, og anmodet om, at han enten maa faa sidste Aars Indkomst af Godset eller ét Aars Rente af Pengene. Det befales i den Anledning Brede Rantzau at sørge for, at Claus Daa faar ét Aars Rente af Pantesummen for Padborg Len betalt i Korn, og at lade det føre til Udgift i Regnskabet. Sj. T. 20, 122.
26. Nov. (Antvorskov). Aab. Brev om, at Borkert Mous, Borger i Nykøbing, der staar i Handel om en Selvejerbondegaard i Starup2 i Høiby Sogn i Aadts Herred i Dragsholm Len, hvoraf Herligheden med Ægt og Arbejde og følgende Landgilde: 10 Skpr. Byg, 3 Mk. Penge, 1 Td. Havre, ½ Faar, 1 Lam, 1 Gaas, 2 Høns og 1 Fødenød at holde følger Kronen, af Hensyn til sin forrige Tjeneste indtil videre maa være fri for at gøre Ægt og Arbejde og for at svare al anden Rettighed og Herlighed til Kronen. Sj. R. 15, 133 b. 2 Miss. til Christen Holck. Menige residerende Kanniker ved Domkirken i Viborg have berettet, at Forhøringen af Hospitalsforstanderens Regnskaber udskydes fra det ene Aar til det andet til ikke ringe Skade for Hospitalet, fordi Christen Holck vægrer sig ved at være til Stede ved Forhøringen, medmindre han faar speciel kongelig Befaling dertil, og Kapitlet ikke tør understaa sig til alene, uden hans Nærværelse, at forhøre Regnskaberne. Da det er sædvanligt og i Overensstemmelse med Ordinansen, at Forhøringen af saadanne Regnskaber sker i Overværelse af Lensmændene i de Len, hvori Hospitalerne ligge, og hans Formænd have været til Stede, skal han give Hospitalsforstanderen Ordre til en Gang om Aaret at aflægge Regnskab i hans Nærværelse og Paahør, saa Hospitalsforstanderen siden kan blive tilbørlig kvitteret og Hospitalet ikke skal komme til at lide nogen Skade ved saadan Forhaling som hidtil. J. T. 5, 319 b. Miss. til Ebbe Munk. Kongen har af hans Beretning erfaret, at Smeden ved Antvorskov ikke kan overkomme at udføre det Arbejde, der daglig forefalder paa Slottet, medmindre Kongen vil bevilge, at der bliver antaget endnu en Smedesvend. 1 Oluf Daa. Staarup, Ods H.